PE * ba ——— dre — NE En EE EE 5 — TE Gi Å p / Å Å v Es HARVARD UNIVERSITE ETE RAR V OF THE MUSEUM OF COMPARATIVE ZOOLOGY. VÆR ET r Lu / / bl Qt. 1893. | i fr Å Ke GN w Få EG i pe AS Ed ” 4 $ k HI 0 Veda] SNaturvidenskaberne.s sUdgives af Den pHpsiographiske Forening. i CHrRISTIANIA,- ” redigeres af Christian Boeck, Lector i Veterinairvidenskaben. Niende Bind. See selv, tænk selv, döm selv. Uden Frihed i Tanke bestaaer ei Videnskab; uden Frihed i Ord og Handling, ei kraftfuld Stat, == 03 —— Med 4 Steentryk, 5 pr * * Christiania. Hos Chr, Gröndahl, 1820. Magazin for Naturvidenfkaberne, Aargang 1828, 4ste Hefte. I. Bemærkninger paa en bo- tanifk Excurfion til Ber- gens Stift , af Å C. Sommerfelt, (Fortfættelfe). RA RAA OQ. Morgenen, den 19de Juli, tog jeg tvertover Sognefjorden og ind til det vakkre amphitheatralfke Vig. Lige for Vig fkjærer fig ogfaa en Fjord ind i Nord, fom ender med Vetledalen i Leganger Præfte- gjeld, i hvis Inderfie en fior Jökkel fkyder fig ned fra en Arm af Juftedalshbræen, der [ees meget godt Vald Sommerfelt fra Vig. Naar Nordenvind indtræffer i Frugttræernes Plomfiringstid i Vig tage disfe derved altid Skade, fordi den har et faa frit lige Strög herind fra Fon- den. Her faavel fom paa Leganger vifte Sinapis alba og Polygonum Fagopyrum (Boghveden) fig fom al- mindeligt Ukrud i Agrene, og den Sidfie endog i Vinterfæden, altfaa fom en annuel Plante, ikke fuaet med den, men af fig felv fremkommet, og det fore- kom mig ikke at være nogen Tvivl underkaftet, at de nu maae anfees fom den Norfke Floras Borgere, fkjöndt Fremmede af Oprindelfe, Centaurea jacea voxte endnu her, men sqvamæ calycinæ jam magis laceræ. Carduus heterophyllus troer jeg ikke at ha- ve feet fiden. Ægopodium Podagraria i Frugthaver- ne, Bjergliderne, fom dog ganfke fnart hævede fig op til Sneeflekkenes Region, ere nedentil bevoxte med alle Slags Norfke Lövtræer, og deriblandt Hasfel i Mængde og Afal (Sorbus Aria) fparfomt, Paa dem fandtes adfkillige fjeldne Mosfer, fom Phascum patens, Hypnum albicans, Bryum ligulatum, (alle nye for vor Flora), B. Zierit, cuspidatum, carneum, Orthotri- chum Hutchinsiæ, Jungermannia serpyllifolia, Lecano- ra salicina V, erythrella og coarctata, Endocarpon eu- plocum. Herfra var nu min Beftemmelfe at tage over Fjel- dene til Vos. I Begyndelfen var lidt Vanfkelighed ved at faae Hefte, men den ryddedes fnart af Veien ved Præften Böschens Forekommenhed. — Fra denne Kant ftige Fjeldene mod Syd meget jevnt opad, In subalpinis Blechnum boreale, Jungerm, scalaris og Polytrichum hercynicum. Denne blev den hele Dag næfien den almindeligfte Mofe, og det lyktes mig her at gjöre den Erfaring, at kun den ganfke unge Ca- botaniske Bemærkninger. | 8 lyptra er sursum pilosa, at mox calva. I Begyndelfen er Bjergarten Glimmer-Leerfkifer, fom höiere og bli- ver til Glimmerfkifer, og paa den oplöfie Leerkkifer vile fig Tegn til en meget interesfant Vegetation, men - det var end for tidligt; tlii paa Fjeldet blomfirede för Ertophorum capitatum og augustifolium; Jun- cus trifidus og Saxifraga stellaris fiode tildeels kun i Knup. För vi naaede op paa felve Höifjeldet vox- te Saxifraga rivularis, Veronica alpina med hvide Blomfier og Bryum cucullatum eller carneum Brid, (jeg veed endnu ikke at adfkille disfe), i Mængdez ligefaa et Sted en Bryum, hvilken ikke glædede mig lidt, da jeg troede i den at have fundet Br. Schlei- cheri, men ved nöiere Underfögelfe blev det Br, bi- mum Brid, Den nærmede fig Br. Schleicheri færdeleg meget, men var dog lidt forfkjellig: foliis augustioribug setaqve longiore, alligevel unægtelig denne nærmere end Br, preudotrigvetrum, fom paa denne Reife fore» kom mig in inferalpinis Leerdal, Vig og Bergen, og med hvilken den dog af faa mange Fortattere forenes, men fra hvilken den adfkiller fig ved fin hele Habitas, fol, latioribus mollibus immarginatis, innovationibus longis. Derimod har Wahlenberg Reti fn Fl. lap. p. 353, naar han bemærker dens nære Slæstfkab med Br. Wahlenbergii, og at ”hb. mener den egentlige Br, bimum, uagtet han fammenblander begges Synony- mer, er klart, jult af denne Anmærkning ligefaavel fom af hans Befkrivelfe, og det af. Dillenius anförte Citat. Ellers har jeg ogfaa Br. pseudotrigvetrum fra Nordland. En fior Deel af Veien gik over [elve Höifjeldet , hvor pasferedes jevnligen perennerende Sneefonder, men ingen af betydelig Störrelfe, — Fle- re ftore Fjeldvande mödte os. Veien kaldtes der me» : 4 Sommerfelt get god; det vil fige: pafabel med Bergenfke Hefte, naar man ftiger af ned over de værfte Percipicer, Paa Höiderne faaes næften Intet uden Feftuca ovinæ vivipara, Juncus trifidus, fjeldnere Carex saxatilis, la- gopina, rotundata, Ranunculus pygmæus, Lecanora leptacina Somf, Jungerm., scalaris og undulata, Juft midtveies troede jeg at finde Renunculus montanus, om hvilken længere hen mere, Siden faaes Poa alpina og — annua, Aira alpina, Apargia Taraxaci, Bryum inter- medium Brid, B. annotinnm og Dicranum Starkii, ibland hvilken Jung, scutata i Mængde. Naar man paa Vosfefiden fkal ftige ned af Fjeldet, falder det overmaade fieilt, og man er medeet dybt nede i den lille Sætersdal — Oldalen, med en fkummende Elv fra Höifjeldene, aldeles indfluttet af de fieilefte dog grön- klædte Fjelde, Her har tilforn været boefatte Folk, Torbolen - Pteris crispa begyndte her at vile fig i Mængde. Veien hertra til Mörkdalen var uden Brat» heder, for en ftor Deel gjennem myrede Kratenge, fom tildeels bruges fom Slaatland, men for en for Deel kunde med Fordeel opdyrkes. Bartsia alpina, Phleum alpinum og Apargia Taraxaci gik langt ned paa denne Kant. Carex leucoglochin, loliacea, am:- pullacea, Salix aurita, Hieracium paludofum, Milium effufum. Jeg erindrer ikke at have feet Betula nana paa diste Fjelde, Efterat have redet uophörlig fra Klokken 10 til 8, kom vi til Gaarden Bygd ved En- den af Mörkdalsvandet eller Vosfeftranden, Herfra er endnu en halv Mul för Poftveien naaes, Det Melie deraf tilbagelagdes ved at roe Vandet nedad, da Veien var gaaet ud, Om Vandet kun de almin- deligfie Stararter, I det Litorella lacuftris; Tringa Calidris fkreeg i Mængde. botaniske Bemærkninger- | 5 Paa Klipperne voxede Draba rupeftris DI, fol, fiellatopubescentibus, Potentilla verna P. alpeftris, og Triticum fp. ligefom en Mellemting mellem T, repeus og caninum: Radix repeus eæ Poa pratenåis, fed vix eæ T, repeutis vulgaris similis. Folia utrinqve, im- primis supra scabra, Vaginæ caulisqve læves. Flores approximati, Valvulæ calycinæ ) — % longitudine floseulorum, obtusæ mucronatæ 3 — 5 nerviæ s. 5 nervi validi, 2 — 4 spurii. Flosculi 5 — 4 in åris- tam brevem acuminati, 5 nervii; valvula interior ob- usa. * Længere ned Hypnum silesianum og Rubus Jfaxatilis — uden Tvivl det enefte Sted i Bergens- fiift, hvor jeg faae denne ellers faa almindelige Plante. Ved Tvinde falder en vakker Fos ned oyer Bjergfiden. Paa Stenene i den Bryum filiforme Dicks, eller B. julaceum Hook. og Scytonaema atrovirens med Frugt — hvis egentlige Befkaffenhed jeg forme- delft dens Lidenhed ikke er iftand til at udfinde, Dens Udvikling fynes dog mere at være Algernes end Lichenernes, Br. filiforme — ikke forhen fom Norfk kjendt Mofe — er vift ellers egen for England; thi Bridel undrer fig over (bryol. univ. 1 p. 560), at Hooker figer, at den kun findes ad ripas fluyiorum montanorum, men denné Anmærkning bevifer ligefaa- vel fom de af Bridel anförte Voxefteder, at han ei kjender denne ægte Br, julaceum, men antager der- for en höifiænglet Var, af B. argenteum. Jeg fandt den fiden paa flere Steder, f. Ex. ved Ullensvang, men overalt paa faadanne, fom af Hooker angivne Steder, og den findes vilt ikke paa det Törre, Det, fom beftyrker mig i min Mening, at Tydfkerne ikke kjende denne Mofe, er, at den udmærkede Muscolog Mohr ogfaa forener B, julaceum med B. argenteum, 6 | ++ Sommerfelt hvilket han vift ikke vilde have gjort med faa adfkilte Planter, derfom hun havde kjendt dem. Sprengel an- förer ogfaa (fyft. 4 p. ) England fom det enefte Voxefted for B, julaceum, fom for at gjöre Ende paa Fer engen burde beholde Dickfons characterifiifke Navn, I en Grotte, tæt ved Hufene, hvori en Kilde rislede ned, voxte en meget fior röd Jungermannia, fom jeg ikke veed, om jeg fkal henföre til J. undu- lata eller den mig ubekjendte J. cochleariformis, Surculus elongatus (3—l4j unc) divisus. Foliorum lo- bus superjor røtundatns, dentato-ciliatus, subrotundo- (transverse)— oblongus integerrr, inflatus adpressus, Humlehaver ere almindelige ved hyer Gaard her faa- vel fom i Sognefjorden, men ikke i Hardangerfjor- den, Paa Veien herfra tl Vosfevangen faae jeg. för- fiegang i in alnetis glareoris vor indenlandfke fornemfte Pragiblomfi Rævebjelden Digitalis purpurea, fom fiden bliver faa almindelig paa denne Kant. Omkring Vos- fevandet er meget vakkert; nede blidt, men Fjelde med beftandige Sneefonder fees dog allevegne. Regn hindrede mig fra at gjöre noget botanifkt Udbytte. Ved Flage voxte Lecanora chlorophana her fom over- ; alt faaledes under Bjergheller, at den er fri for Regn, Stereocaulon nanum, Gymnostomum luteolum (fiden almindelig) og Agrostis pumila, om hvilken M. et K. fl. germ. 1 p. 506 fua rigtigt bemærke, at den ik- ke er nogen Var., endnu miudre nogen egen Årt men kun en Sygling fordærvet af en Uredo, fom fyl- der Fröerne og gjör dem dobbelt fiore, og derved giver Planten med fin lille Væxt et fyldigere Udfeen- de, Denne var af A, canina, men ved Bergen faudt jeg ogfaa A, vulgaris paa [amme Maade vanlkabt, | botaniske Bemærkninger. ”y Ved Evauger faaes Rhamnus Frangula, Vibur. num Opulus, Gyrophora vellea og Didymodon homo- - mallum, hvilke 2 fra nu af bleve almindelige. Da vi vare komne over Evangervandet gik det i nogle Minuter ned ad Bolftadelven til Bolftadören. — Herin- de er Fjorden meget trang og vild med bratte Fjel- de, men Snee fees dog ikke, Paa Klipperne ved Bolftadören voxte den for vor Flora nye Ptero- gonium gragile, Jeg tog herfra heelt til Söes til Tuenæs, förft gjennem Nordfjorden og fiden gjennem den lange Sörfjord, da man har Ofteröen paa höire Haand. Ved Stamnæs [faae jeg förftegang et enefte Exemplar af Pedieularis sylvatica, der firax udmær- ker fig habitu gentiliori fra fin Nærbeflægtede P. pa- lustris». Gyrophora vellea voxte her faa liig G, pelli- ta, at dens Frugt alene fkjelnede. dJungerm. Tay- lori og curvifolia tilligemed Dicranum longifolium. Paa Ofteröen faae jeg förfiegang fom vildvoxen- de Caprifolien Lonicera Periclymenum, og det i Sel- fkab med Alchemilla alpina, Cornus svecica, Rhodio- la og Festuca vivipara, fom fkulde vidne om en al- pinfk Natur, men fom dog kun vidne om kolde fug- tige Sommere ligefem hiin om milde Vintre. Alche- milla og Festuca ere overalt paa denne Kant af de alleralmindeligfte Planter paa alle törre Steder, Den vakkre Sedum anglicum begyndte ogfaa her. Carex pulicaris, Parmelia tiliacea paa Klipperne tilligemed - Lecidea Parmeliarum Somf. og Jungerm, excisa Hook, nye for Skandinaviens Flora. Fra Bolfigdören kan man regne, at Kyltvegetatio- nen begynder, og fra Tnenæs *) vifer fig, at felv *) Fra Tuenæs til Bergen er upaaklagelig kjörevei, men fom fynes kun at være til liden Gayn, da man ved 8 ; Sommerfelt borte fra Söen er den bleven herfkende formedelft Havluftens Indflydelfe. — Saaledes möder her ftrax Jordnödden -— Bunium Bulbocastanum og Rumex obtusifolius, fnart ogfaa Juncus sqvarrosus og Salix argentea, aldeles depresfa og repens. Bladenes Lod- denhed ovenpaa var forfkjellig, men de vare aldrig glatte, De varierede fra elliptica til lonceolato-ob- longa, ja mellem Kalland og Ous fandt jeg dem me- get korte og næften lineari-lanceolata, i Form meget nærmende fig S. rosmarinifolia. Raklerne vare nu næften affaldne; enkelte modne vifte pedicellos lon- gos et germina demum subglabra. Hami pubescen- tes, - Paa Tilbagereifen fandt jeg blandt Myrica ved Randsfjorden nær Vang atter S. argentea eller fusea i Udfeende aldeles forfkjellig fra denne, voxende i fmaae oprette Bufke 1—2 Fod höie, men den variede her blandt fig felv faa meget, at de forkjellige Bufke nær havde faaet mig til at anfee dem for forfkjellige, Til Exemp, a) Folia obovata, acuta subtus albo-seri- cea, juniora supra pilosa, dein nuda, rami juniores pu- bescentes., ») Fol, elliptica et oblonga, acuta, extima ramorum sericea, cæterg subcalva; ramnli glabri fus- ci. c) Fol, oblonga, subacuminata supra glabra sub» tus sericea, demnm subglabra, ramuli subpubescentes flavidi. Ø) ut prior ramulis foliisqve tomentoso-seri- ceis, Supra pubescentibus, Amenta vare hos alle disfe eens; bracteata foliolis 5—5, caps. brevibus, sty- ok at komme til Tuenæs ikke kan faae en Arbeidskjærre, et her meget rart Redfkab, ligefom Skydsfkafferen ei heller kunde fkaffe mig en Klövfadel nærmere end fra 1 Miils Affiand, Skulde det ikke være henfigts- mæsfigt, om et Par Kjærrer anfkaffedes paa Amtets Bekofining til Reiflendes Befordring. botaniske Bemærkninger 0 lo longo, stigmate crasso, bilobo, bifido. Paa det raadne Træe i en gammel Afk ved Tuenæs fandt jeg en ny Art af Slægten Thelephora: Th, cyanea (mihi) effusa, adnata, bombycino-membranacea, lævis vivide cærulea, subtus concolor, Vix unciam longa, et di- midiam lata, Jeg glædedes ikke heller lidt ved en Ranuneulus, fom voxte i det famme Træes raadne Krone, men fom jeg og fiden fandt paa Marken der og ellers i Bergens Omegn. Jeg anfaae den nemlig for R. lanuginofus, men ved nöiere Underfögelfe faldt den Glæde bort, da den ikke vel kan adfkilles fra den mangeformede R. acris. Det er Ri. acris Å, fyl- vaticus DC, fylt. I p. 278, og til at formindfke min Sorg over Feiltagelfen hjalp dog noget, at De Can- dolle havde været i famme Tilfælde, da han i fin fl, frane, förft henförer den til Å. lanug. Ved fine pe- tiolis, caulibusqve reflexo-patenti-pilosis et foliis velu- tinis kommer den hiin unægteligt nær, men Bladenes Form og Indfkjæring, Blomfier og Fröe er det fam- me fom hos RÅ, acris. Ved Kalland fandt jeg den endnu fiærkere lodden, og fkulde det undre mig me- get, om Å. rufulus Brot, er forfkjellig fra den. — Paa Fjeldet mellem Vig og Vos fandt jeg AR. acris ved en anden Yderlighed, nær Å, montanus, nemlig cau- le uniflora palmari adpresfe pilofa, fol. radical, trie partitis, laciniis trifidis tridentatis obtusis cum petiole glabris, fed. fol, fubradic. jam acutioribus magis inci- fis cum petiolo pilosis, og adfkilt fra Å. mont,: calyce pilofo et caule non basi glabro, fed patentius pubes- ceuti: Desuden fandt jeg paa Fjeldene mellem John- dalen og Sörfjorden Former af den, fom i Hen- feende faavel til Störrelfe og Bladenes Form, fom Loddenhed aldeles danne Overgange mellem denne 10 | : Sommerfelt og Hovedarten, Derimod traf jeg en anden Form paa de vaade Skovenge in fubalpinis paa Vos ovenfor Mörkdalen, Jeg angrer, at jeg ikke underfögte den nöiere paa Stedet, men af eet törret Exemplar tör jeg nu intet befiemt dömme. —Erectus, bipedalis, to» tus glaber, radice fibrofa, foliis radic. femiorbiculatis 5—5 fidis, lacinjiis incilis, integerr. acutiusculis; folio caulino infimo ad primam ramificationem petiolo va- - ginante 5—5 fectum, fegmentis incifis bal cuneifor- mibus petiolatis; fuperioribus petiola breviori trifec- to, laciniis lineari-lanceolatis incifo-dentatis petivlatiss petiolis adpresfe pubescentibus; seminibus fiyli unci- nato. Flos et habitus R. acris. Radix foliaqve radi- colia a Å. reptante imprimis diftingvunt. Paa de fieile Aafe mellem Tuenæs og Bergen vifte fig nu i Mængde den fmukke Erica Tetralix og Galium faxatile tilligemed Jungerm. albicans, hvilke herefter bleve meget almindelige. Her voxte og Car» duus paluftris med hvide Blomfier. Enkelte Ege -— faaes ogfaa, men Alnus glutinofa i Mængde. —Borten- for Hauge begyndte Rhamnus, catharticus, Centaurea nigra, Hypochæris radicata og Senecio Jacobæa, Mærkelige Kryptogamer vare Aspidium aculeatum, Blechnum boreale, Pohlia elongata og var. minor (nu almindelige) Didymodon homomallum, Jungerm. cbtufifolia (nye for den fkadinavifke Flora) og fcala- ris, Bryum alpinum, Polytrichum aloides, Dicra- nun cerviculatum, Fra Kulftien tager Byen med fine hvide Hufe fig meget godt ud, og langs Veien derfra fmukke Landfieder, De 4 Dage jeg kunde opholde mig, - gav mig ikke det botanifke Udbytte, fom jeg vift kun- — de havt, fordi Regn hindrede mig fra at komme no- botaniske Bemærkninger.. 414 get omkring. De mærkeligfie Planter, för ikke fo- rekomne, vare: Epilobium rofeum (nye for Norge), Cratægus oxyacantha, Scandix odorata, Luzula mazxi- ma, Aqvilegia vulgaris, Hypericum pulchrum, Primu- la acaulis, Carex binervis Sm, (difians Wahlbg.), Ophrys ovata, Stellaria longifolia og uliginosa, Nar- thecium Osfifragum, Scirpus palusfiris y. Mert. et K, og en Var. at Fefiuca elatior Lin, fpiculis flaves- centibus, men iövrigt ikke forfkjellig fra den, jeg forhen har fundetiStördalen. Ellers prydede Holcus lanatus Engene i for Mængde. Luzula congefia Tuill, F1. dan, t. 1692 fandt jeg og, men det er kun en ringe Var, af L, campefiris. Bartfia voxte ganfke ved Foden af Flöifjeldet. Sjeldne Kryptogamer va- re: Trichoftomum polyphyllum Hook. forhen kun be- kjefidt fom engelfk og fydeuropæifk; Hypnum myo- furoides, undulatum, Dicranum viridulum Sw., Jun- germannia bidentata, excecta, Taylori. Stereocaulon denudatum Fl. Cenomyce fp., fom desuden forekom paa Stene paa Ofteröe og i Ofedalen: thallo magno erectiusculo glauco-vireseente, laeiniis ablongo-line- aribus incifis, grosfe-crenulatis, podetiis brevibus sub- cylindricis fcyphiferis, scyphis regularibus denticula- tis, apotheciis fuscis, Fra Bergen var min Beftemmelfe at tage gjen-. nem Hardangerfjorden og over dens Fjelde, Jeg tog derfor Veien til Ous Præltegjeld, — Fanöe vifte fig i Almindelighed frugtbart lige til Birkeland. — Paa alle fugtige Steder voxte Narthecium, og ved Klipperne ogfaa Pteris crispa i Mængde, Det fortjener ved denne Leilighed at anmærkes, at paa visfe Steder i Fanöe og Aarfiad Præftegjeld ere Kreaturene om Sommeren udfatte for en meget haftig dræbende Syg- TR ST dom, Forrige Sommer miftede faaledes een Mand i 14 Dage 7 Köer og 2 Hefle, At det maa være en Gitt, fom volder det, fynes at være udenfor al Tvivl, men om vegetabilfk, bliver endnu altid Spörgsmaal. De tvende Planter, fom Mistanken ifær kunde falde paa, ere de ovennævnte, om hvilke Bönderne overalt va- re enige, at de ere fkadelige for Kreaturene, men neppe dödelige, uden at Torbolen (Pteris) nödes i meget for Mængde af Heftene, Ved Lundervig i Egelandsfjorden voxte Störtgræsfet, Narthecium, i faa- dan Mængde paa alle Engene, at fkulde den dræbe. maatte den gjöre det der; men Folkene paaftode, at Kjörene bleve mavre og beenfvage og tabte i Melken efterat have ædt den frifk, men at dræbende Virknin- ger havde de aldrig fporet deraf. — Aarfagen til hiin Sygdom forekom mig faavel i oekonomifk fom phy- fik Henleende værd at underföges efter Regjerin- - gens Foranftaltning af en naturkyndig Mand, fom kunde opholde fig der i den Tid, Sygdommen pleie- de at yttre fig *), Her kan man hos Folket, de f[aa- kaldte Striler, fee vore Forfædres guldgule Haar. Skjönt Fruentimmerne gaae med ubedækket Hoved ere de færdeles hvide af Hud, enten fordi den er faa fin, at' Solen ikke kan brune den, eller fordi Solen ikke i disfe fugtige Egne fkinner faa meget. Ved Birkeland vare blomfierrige Enge med Conva- laria majalis, verticillata, Hieracium prenanthoides og boreale Fr. Paa Stenene emkring Kirkegaarden Le- cidea carnofa Somf. i fiörfte Mængde. Paa Træerne *) At denne Sygdom her længe har været bekjendt, fees af Befkrivelfe over Fanöe og Aarfiad, fkrevet 1779 i ek fiatifiifke st udg, af Selfkab, f. N. V. 2, 2 p, 115, 120, botaniske Bemærkninger. 43 Sticta herbacea, pulmonacea, glomulifera og imellem Sjenene Hypnum loreum med Frugt. Mellem Birke- land og Ous var det for det mefie fieilt med næften nögne Berge, afbrudte ved enkelte Gaarde, fmaae Van- de, fulde af Nymphææ og Torvmyre, fom intet yde Bo- tanikeren uden Narthecium, Erica Tetralix, Schoenus albus og fjelden i Grövterne Sparganium simplex, Af Træer nækten kun Graaeohr, Svartohr og Furu. Bortenfor Kalland Salix aurita B. Whlbg. fl. fyec, Den fiaaer imellem S. aurita og fusca, men forenes dog vilt rigtigft med hin. MHenimod OQus Kirke bli» ver Egen hyppigere og efter at Veien bortenfor den - dreier fig lige i Of, bliver det meget frugibarere og frodigere, formodentlig fordi det ligger mere alfides fra Havvindene, Sorbus hybrida, Viburnum, Rham- nus Frangula, Pyrus Malus, Corylus, Convallariæ, Carduus heterophyllus, Iris Pfeudacorus og for för» fle Gang Aspidium Oreopteris. Jeg overnattede i Hatvigen, det daarligfie og mindft gjeftmilde Sted, jeg traf. I Lien ned mod Söen færdeles drivende Vegetation, hvoriblandt Pri- mula acaulis, Allium ursinum, Campanula latifolia med hvide Blomfter, Clinopodium, Parmelia herbacea, Jeg tog herfra over Fjorden til Fufefogn for at befö» ge Proprieiær Kruger, fom ifær tilforn ivrigen havde fiuderet Botanik, Han anvifte mig i Nærheden Ly- copodium inundatum, fom hos os ikke forlader Hav- kyften, Callictriche autumnalis, Hypnum lutescens (nye for Norge), og fulgte mig over til Bogöen, en Halvöe, ikke Oe, fom den er affat paa Pontoppidans Kort, for i Gouftalien at anvife mig den for de nor- difke Riger nye Asplenium Adianthum nigrum, Jeg fik ogfaa af ham Exemplarer at den fjeldne Hymeno- 14 Sommerfelt phyllum tunbridgenfe fra et nyt Voxefted: tæt over . Hulfene i Kuppelvighave i Tysnæs Præftegjeld. Paa* Begöen var en meget livlig Vegetation. - Centaurea nigra blomfirede i Mængde. Her faae jeg :ogfaa en Hasfel (Corylus Avellana), hvis Lige jeg aldrig har hört tale om. Den var ikke bufkagtig, men et Træe med Stamme af 12 Alens Diameter og Krone fom en Lön, I Goufialien, næflen perpendiculær fra Söen mod Solen, möder Botanikeren Circæa lutetiana, Festuca gracilis og Lichina pygmæa Ag., de 2 förfite nye for Norges, den fidfte for de uordifke Ri- gers Flora. Desuden Hypericum montanum, pul- chrum, Luzula mazxima, Juncus supinus, Carezx fylva- tica, Allium urfinum, ÅAsperula odorata, Hedera He- liz (Bjergflette) med Frugt og en Stamme af 6 Tome. Diameter, bedækkende Bjergfiden, Taxus, ftor fom et Træe, Sorbus Aria, Cratægus oxyocantha, ÆAspidi- um Oreopteris, aculeatum og Åsplenium Ad. nigrum paa et enefte Sted og nu kun meget fmaae Exempla- rer. Lige over for dette frugtbare Sted ligger Alta- næs, en nögen Bjergodde, ene bevoxet med Lyng, uden Bufker end fige med Træer, fom kun benyttes om Vaaren i Fodertrangstider fom Lyngalminding. Her vifer da Havvindeues al Vegetation underkuende Indflydelfe fig paa det klarefte, Altanæs ligger dem lige imöde; Goufialien i Læe for dem. Herfra tog jeg ind ad kEgelandsfjorden til Lundervig, hvor jeg traf færdeles pyntelige Bon- defolk, Her. voxte Stachys ambigua, men. vikt intet uden en Var. af S. paluftiis, Orchis albida, maculata Lonicera Perictymenum (Vivendel), Carez diftans Willd. og den faablomfirede Var. af C. pa» nicea, fom nogle have gjort til en egen Art (G botaniske Bemærkninger. | 45 depauperata), hvilke begge fulgte Haalandsdalen ind- efter til Jönnavand. Paa det ufrugtbare liede- og Myre-Land voxte Erica Tetralix, Juncus fubverticil- latus (Form af J. fupinus) og ifær Schoenus albus, Paa Klipperne ved Vandet den fjeldne Jung, pumbes- cens, I Vandet Litorella, Paa den anden Side faaes den hærværende höiefte Fjeldtop Jönnaqvitingen (3788 Fod) med enkelte Sneeflekke, Hele Dalen opad var Aspidum Oreopteris den almindeligfie Bregne, Den giver bedre Höe end de andre. Imellem Jönnavand og Skogseievand den fmukke Boeomyces rofeus og Cetraria plauca, Herfra var det min Beftemmel» fe at ville tage over Fjeldene og komme ned ved Strandebarms Kirke, men Manden paa Eie ind- bildte mig, for ei at tabe den gode Höeveirsdag, at der ei var fremkommeligt den Vei med Ox- briko: Oiksbeft 9: Heft, Jeg tog derfor over Skogs- eie Vand, og derfra en jevn Dal nedefter til Mun- dem. Paa Klipperne ved Skogseie voxte den for vor Flora tildeels nye Jungerm, trilobata, nemorofa og albicaus, Ved Mundem faaes nu for förfiegang igjen Centaurea Jacea, men med meget laflede Bæger- fkjæl, men ikke C. nigra, Derimed fulgte endnu Bu- nium og Hypochæris radicata, Lonicera Periclyme- num, Cratægus, Carex fylvatica og fulva. —Pimpi- nella var her med rofenröde Blomfier og Campanula latifolia med blaae, hvilket er förfitegang jeg har feet détte her til Lands. Ved Stranden voxte Triticum repens med og uden Arifta. Ligefaa i Selfkab med den fæd- vanlige Verbascum nigrum en mærkelig Var., uden Tvivl 8. bracteatum Whlbg. fl. fvec, foliis fuperiori- bus alatis, cordatis bali fubito acummatis, usqve ad lnmmum apicem fulcrantibus, semper minoribus pe- 416 Sommerfelt tiologve breviore, led ejusdem formæ, acumine ratig. ne folii in fuperioribus qvam in infer. longiore, Flo- es infer, finguli, raro bini; verfus apicem modo ag- gregati. Lige overfor Mundem ligger Varildsöe, fom fra den Side ikke har moget Indbydende, kun höit Berg, ubeboet med fparfom og liden Furufkov. I Klipperne lidt ovenfor Munden fandt jeg för- fiegang Polypodium hyperboreum, Siden forekom den ogfaa i Ofedalen, men heller ikke der in alpinis, Fra P. ilyenfe maa den adfkilles: tenuitate, forma frondis sublineari, pinnis inferioribus minimis 5—5 lo- batis, men fiipes paleaceus f, nudus afgiver intet faft Mærke. Variat longitudine digitali et fpithamæa; .pinnis intermediis 5—7—9 lobatis. Den vifer fig dog å fit Habituelle firax fom forfkjellig, ogfaa fra de lige- fmaae Former af P, ilvenfe. Her voxte ogfaa Cera- stium holosteoides Fr. meget fjelden. Den er lidt for» fkjellig fra Fries's Plante, i det at kun paa den ufrugt- bare Stengel fra famme Rod var linea tantum unila- terali pubescens, derimod den blomfirende undiqve pubescens, og folia pilis raris imprimis in margine, men i habitus ganfke GC. holostéoides ligefom og folia an- gufiiora verfus bafin angustata, faa jeg troer den er et Beviis for Rigtigheden af Whlbgs. Mening (fl. fvec, p. 289). at den kun er en Var, af C. vulgatum afolo fingulari maritimo orta. Her ved Fjorden vifte fig en Mængde Heirer (Ar- dea cinerea). Paa Strandklipperne var Scleranthus perennis ikke fjelden, Ved Strömftenen faae jeg fid- fie Gang Hypochæris radicata, men ikke længere Bvu- nium, *Lænsere ind paa Herransholmen fees fidfte Gang Ilex Aqvifolium, fom ude ved Havet bliver EI tykt Træe. Jondalen eller Korsdalen, et Annex til ig botaniske Bemærkninger 47 Strandebarm, er en meget trang Bergdal een Miil opefter fra Söen, gjennem hvilken en Elv med fiærkt Fald flynger åig.. Kirfebærene vare her ikke mere modne end i Leerdal for 14 Dage fiden,*) Dalen er meget ftenet og Siderne ofte faa bratte, at Vegetation ikke rigtig kan fæfte fig paa dem, Dog hæve Ber- gene fig ikke over Bjerkegrændfen för ved Enden af Dalen over Bratteböe, hvor Saxklip fiiger til 4600 * Fod efter Naumann, Baade med Henfyn til Kryp- togamer og Carices lover dette Strög Botanikerem meget, men Regn hindrede mig, og nödte mig endog til at tilbringe en halv Dag i Uvirkfomhed paa Bratte- böe, Nælfte Morgen tidlig begyndte vi Reifen. over Fjeldet. Vi maatte tage den længfte Vei, da den kor- tere ikke kan pasferes med Heft, I Marken oven- for Bratteböe (1200 Fod) vifte fig firax Gnaphalium norvegicum, Juncus frifidus og Orchis bifolia, læn- gere over Fjeldene de fædvanlige Salix glauca og limosa, men lanata faae* jeg fiet ikke her, Siden Azalea procumbens, Gnaphalium supinum, Sibaldia, og blandt dem endnu Corallorrhiza, Salix hastata og Lycopodium selaginoides, Opgfaa Arundo Pseudo- phragmites,- Jonfienen, den mærkeligfte Fjeldtop, hvil- ken vi reifte omkring paa 5 Sider, gav intet færdeles Udbytte. Nedenfor i Nærheden Splachnum ovatum, Poa laxa Hænke (og Somf, supl. fl. lap p. 4, men . ikke Whlbg. 13 Å lap. p- 63.), Orchis viridis og -*). Sæden var her Byg, og man fagde fig aldrig at höfte mere end 5 Fold, fkjöndt Agrene loved: meget mere, men maafkee de faae faa tykt her, fom længere ude i Fjorden, hvor de med 4 Fold dog höfie 1 por paa 500 D Alen af Havre. (o) pi Ed 48 | Sommerfeldt Carez rigida, hvilken fiaaer GC. saxatilis faanær åt den uden Tvivl retteft anfces for dens Varietet: dog her firax paafaldeude ved fit lyfere og flivere Udfeende, *) De faae adfkillende Characterer, fom ere, har Will. denov temmelig godt udfat (sp. pl. 4 p. 273), nemlig caulis scaber og sqvamæ ovatæ (hos G. saxatilis ob- longæ); men fructus subslobosus har han urig- tigen optaget efter Wahlenbergs (Act. holm. 1803 p. 166), fom har antaget derfor Monfirofiteten af GC, saxatilis (vide Somf supl. p. 41). Desuden var sqvamæ fusco-nigrescentes margine hyalino, da de derimed hos C. sax: ere tolæ nigræ; thi hvad Whlbg. I, c; figer om denne: sqvamis albo-marginatis, gjen- kalder han i fl. lap p. 247. Heraf Plantens lyfere Udfeende. Ogfaa er den ftivere og tykkere i alle Dele end fædvanligen C, sax atilis. Etandet Mærke, hvilket dog Goodenoughs Figur, men ikke hans Befkrivelfe — med hvilken ellers min Plante ftemmer aldeles — an=: giver, vilde, ifald det befantes confiant, være mærke- ligere, nemlig spica suprema androg gyna, flosculis mas». culis paucis,s. adbasin,s. ad apicem, — Fjeldet var her ji Almindelighed meget ufrugtbart, og Veieu gaaer over flere Sneefonder, hvoraf en omtrent midtveies faa brat, at Heften næppe alene kan komme opad den, «Der haves Exempler, at Hefte længere ude paa Höften, naar Sueen er haardere, have pledet ned og flaaet fig ihjel. Og dog uden denne Fond vilde, dette Fjeld ikke kunne pasferes med Heft, da der for- medelft Steenurér og Præcipicer ikke er marg at *) Det her ed Goodenough i transact of Linn. 50C. 2 p. 195 adfkiller den fra hiin er ogfaa kun habituelle Mærker, fom letieligen kunne tænkes fremkomne yed Voxefiedet. | botaniske Bemærkninger. 49 komme frem andenfteds. Siden reifer man længe blot paa Fonder, og Folgefonden med fine Jökler fees nu fnart mod Syd. Paa Siden af en Tind mod Solen lokkede en Ranuncelflor mig op ved fit langtfra lyfende gule Skin, men jeg fandt intet Andet end Ran, acris var. alpestris, Hieracium alp., Gnaphalium alp., Lychnis alpina; og i mueligfie Lye Lychnis sylvestris, Rumex Acetosa og Leontodon Taraxacum, Desuden Gyrophora wellea, proboscidea, erosa og cylindrica; længere hen Geranium sylvaticum i Mæng- de, og derhos Potentilla verna var: 3 Apargia Ta- raxaci, Luzula arcuata, Poa nemoralis $ montana Mert. lycopodium Selago. TI Begyndelfen vifer Sörfjorden fig fra Höiderne kun fom en fort Stribe, og Fjeldet gaaer overmaade brat indover til Reifæter (feilagtigt Heifæter hos Pontoppidan). Nedad maa man krydfe flere Fonder med Heften, fordi de ere for brate lige til. Jöklerne fra Folgefonden ere her ganfke nære. Dicranum falcatum med Jung. scutata og Bryum boreale fandtes her, og Epilobium alpinum gik faa langt ned at den voxte i Selfkab med Stellaria nemo- rum. Jeg tvivler om at Betula nana fandtes her, Ved Heifæter (1050 Fod) Polygonum biforme Whlbg, Centaurea jacea, Dicranum flagellare, hetero- mallum, Grimmia alpicola med meget brede Blade, Herfra nedad den meget bratte Lie afvexler Enge, Lövfkov og Frugthaver, Jeg tog herfra over Fjorden til Ullensvang, hvor jeg udhvilede mig i Provft Hertz- bergs gjeftfrie Huus uden dog formedelft Regn at kunne gjöre betydelige Udvandringer, Paa den an- den Side af Fjorden, faae Skridt over Havfladen, laae endnu (2 Aug.) Suee, Levninger af Sneefkred, fom om Vintereu der dynge den op i faadan Mængde, Q* 20 Sommerfelt at hele Sommeren behöves for at faae den bort, og man kunde her nækften ftaae paa Snee og plukke Kirfebær, . Holcus og Bromus mollis vare fjeldnere. De mærkeligfie Planter, fom forekom mig, vare: Ægopo- dium, Hyperieum perforatum, Poa compressa og glauca, Iuncus campestris (> pallescens, Prenanthes, Didymodon homomallus, Lepraria latebrarum, fom her tydeligt vifte fin Oprindelfe af Lepr. chlorina, Knufet med Hammeren blev den næften Saffranguul, Lecanora sinopica og chlorophana, Cornicularia tris- tis, Dryptodon incurvus Brid, nye for de nordifke Lan- de; ogfaa den paa Stenene paa Bjergfiderne ved Leer- dalsören: Dentes perist, ad medium fissi, hvorfor den af Greville ikke med Rette henföres til Grimmia (Gr. trichophylla). Paa Stene i Elven Bryum jula- cium Hook og i ftor Mængde en guulgrön Hypnum, fom jeg forhen har faaet af Blytt fra Vaagefjeldene og fiden fandt i Mængde i Elven ved Mariftuen. Caulis repens ramis fastigiatis obtusis, foliis fubrotun--. dis-acutis, mervis binis obsoletis, f[porangio oblongo, demum cernuo, operculo conyexo apiculato; inter dene tes peristomiiinterioris minoribus 1—2 brevisfimis in- terjectis, Den kan efter min Mening ikke fkilles fra den engelfke H, molle, hvilken jeg har fundet ved Hougen å. Öier og Blytt i Thellemarken, Som Varie» tet udmærker den fig kun ved fin Siörrelfe, rundere | og fpidfere Blade. Derimod finder jeg endnu H. are» ticum Somf. supl. s. Leskea Smithii Sw (Harim, pe 420) forfkjellig derfra: ramis laxioribus, foliis non ita | confertis, reniformi-subrotundis, nervo valido ad | medium evanescente, sporangio oblongo:- obovate, | breviori, efoeto qvasi medio obliqve-truncato, et Colo» botaniske Bemærkninger. 21 re stygio apicibus modopallidis, non totum luteo-vi- rescens, qvale semper est H. molle, Ab utroqve H. alpestre Sw. (fom paa denne Reife forekomme mig i Leerdal) foliis oblongis s. ovato - lanceolatis acu- tis (qvalia optime describit ipse Swartz in disp. musc. svec, p- 102) et toto habitu diversisåmum. Da Bri- del ved fin H, alpeftre lafter Hedvig, fordi han har angivet Bladene fpidfe, kjender han vift ikke den fan- de Swartz's Plante, og den Tydfke derfor anfeede er vift en anden. Den 4de Aug. forlod jeg Ullensvang roende lige i Nord 21 Munl til Ofedalen i Ulvigs Sogn. —Indlö- bet til Ulvig böier af til Venftre gjennem et ganfke fmalt Indlöb, dannet ved en temmelig höi Bjergodde, fom fkiller Ofegaardene fra det övrige Sogn. Ofeda- len *) er en lille kort trang Dal, der omgives af fteile Gneis-Fjelde, og firax ovenfor indknibes af et fkraat forliggende kamformigt Fjeld (mons cristatus) med fynderlige pyramidalfke og prismatifke opftaaende Tak» ker, hvoraf den fiörfte kaldes Præftkonhove (Præfte- konehovedet, fordi den har en fjern Lighed med et Fruentimmerhoved udftafferet med megen gammel- dags Stads). Dette beftaaer af fort Glimmer - Leer- fkiffer, let oplöfelig, og deraf vel dets underlige Skik- kelfe, men dette vit nok ogfaa Aarfagen, hvorfor jeg længere op fandt denne Fjelddal rigere paa Vegeta» tion den nogen af dem, jeg för havde truffet. Jeg maatte desværre kun flygtig reife den igjennem i regne fuldt Veir, men jeg er overbeviift om, at det vil lön- ne Möien for Botaniker, fom kunde anvende en heel ge paa at gjennemföge den, ifær naar han valgte '” See mere om denne å Proyfi Hertzbergs Beretning i Mag. 7 2 P. 198: Å - 22 Sommåerfelt. - dg Vaarftöl til Centrum for fine Excurfioner. Om det kolde og varme Hul, thi de fortjene ikke Navn af Huler, og om Solfkinskjönnet og Elvens Egenfkab ikke at fryfe nedenfor det, fandt jeg intet at tilföie Provøt Hertzbergs för anförte Beretning. Kjönnet var vældet ud nogle Dage för jeg kom, men nu var det tört. Temperaturen i det varme Hul var ikke mærkelig forfkjellig fra den ydre Atmosphære (Kl, 6 paa en varm Dag). Ingenfieds för havde jeg feet Vandet i faa fiore Elve faa reent hvidt fom i disfe, vidnende om deres Udfpring fra Jökler. Her i Dalen fandtes Digitalis purpurea og Aconitum sep- tentrionale, men næppe gik de om hverandre, Der var intet fom forekom mig mærkeligere i Henfeende til Forholdet mellem den Often- og Veftenfjeldfke Vegetation end dette, at nogle Planter ophöre og an- dre dem meget nærftaaende eller nærbeflægtede heni- mod Havkanten træde i deres Sted. Saaledes med | de ovennævnte, med Centaurea jacea og nigra, Ga- lium uliginosum og saxatile, Pedicularis palustris og sylvatica, Polytrichum urnigerum og aloides og næ- fien med Dicranum heteromallum og Didymodon ho- momallus, Hvor den ene ophörer, begynder den anden opfyldende dens fædvanlige Plads, og nogle: f. Ex. Centaureæ fynes endog ved Overgangene at nær- me fig hinanden i de deftingverende Characterer. Uden Tvivl vilde der findes flere end de anförte Exempler, for den der var givet at anvende længere Tid paa hine Egunes Underfögelle. Opgfaa mærkeligt, at her mel- lem Graven og Vos er det enefte Sted i Bergensftilt, hvor Granen voxer. At Havvindenere Aarfag heri, er neppe at tvivle, men hvorfor groer dog Grani Thrond- hjems Stifis Fjorde, lige op i Naumdalen, hvor dog | | | | | botaniske Bemærkninger. 93 'Vindene' mangefteds falde ligefaa frit ind fra det aab- ne Hav fom i mange af Bergens Stifts Fjorde? Nede i Dalen faae Fod over Havfladen voxte paa Marke- ne Juncus trifidus, Salix herbacea og Astrasalus al- pinus, Mellem Stenene længere op var det mig paa- faldende at finde Thalictrum minus, Desuden Vicia sylvatica, Melica nutans, Dactylis (ikke almindelig Veftenfjelds), Parnassia, Barbarea vulgaris DC. og Pieris crispa i ftörfte Mængde, Naar man fiiger Da- len opad, bliver Veien fnart trang og fteil, faa at paa et Sted maa, Tölet tages af Klöven og bæres op, da ikke engang Bergenfke Hefte kunne komme op belæsfede. Juft der oven for, uden for en Grotte paa fugtig op- löft Skifer, fandtes den faa meget fjeldne og udmær- kede Gymnostomum Griffithianum, fom kun forhen er fundet paa enkelte Steder i Engeland, og iblandt den Didymodon homomallus, fom her ved fin caule elongato innovationibusqgve ramoso fyntes ganfke at gaae over til Meissia heteromalla, I Grotten den for de nordlige Lande nye Dryptodon obtusus Brid, — forfkjellig fra Grimmia crinita —, og Lecanora chlo- rophana, Her ogfaa Trichostomum patens?. Længere op den udmærkede Lecanora limbata Somf., og iblandt den Jungermannia sphærocarpa, nye for Skandinavi- ens Flora. Allerede havde viilt fig Veronica saxatt- lis, Salix reticulata, Rumex digynus og Carex atrata, Af Bregner Polypodium hyperboreum, Aspidium acu- leatum, Lonchitis og Oreopteris, fom fulgte langt op ef- ter Fjeldfiden indtil Asp. Filiz foem.indtog dens Sted, Da vi kom op i den egentlige alpinfke Region forekom foruden almindeligere Alpeplanter: Carex ustulata, Buxbaumii; Orchis albida, Arabis alpina, Juncus casta- neus, biglumis, triglumis, Gentiana campestris og 24 Sommerfelt. purpurea — desværre ikke wudfprungen; det var förfte Gang jeg faae den vildvoxende — ÆAnge- lica Archangelica, Tussilago Farfara med Blomfter - og Blade paa engang, og disfe faa f[maae og runde, at jeg havde nær glædet mig over at have fundet T, al- pina;, Serratula alpina, Erigeron alpinum, Luzula ar- cuata, fpicata, Andromedæ, Sazifragæ etc, Ved en Sneebæk Weissia crispula, Jungr, cordifolia, crenu- lata og orcadensis, hvilken er nye for de nordifke Lande favelfom Trichostomum riparium og en anden Art af famme Slægt, meget næ: T. ellipicum Hook. Længere op forandrede Bergarten fig til Qvartsfkifer, og i den vifte fig et mærkeligt geognostifk Phænomen, nemlig 7 paralel löbende aabue eller uopfyldte Gange. Fire af disfe forenede fig til to og der blev kun fem tilbage, fom fortfattes faa langt jeg kunde öine, De vare tildeels meget dybe, tildeels opfyldte med löfe Steenfiykker, men imellem disfe kunde man höre Vandet dryppe dybt nede, Deres Bredde var afvex-. lende, fnart fiörre, fnart mindre, Herfra kom vi fnart op paa Fjeldets Plateau, hvor Bjergarten blev Glim- merfkifer, og hvor Sörfkavlen — en Fond af en Miils Bredde begynder, — Ved Siderne af denne ligge to andre fiore Fonde, Ofefkavlen og Vosfefkavlen, Paa den hele fölgende Mhiils Vei fees da intet uden Snee, af hvilken de nögne Bergtoppe rage frem fom forte Skjær i Sneehavet. Paa disfe er næfien ingen Vegeta- tion. En enkelt Ranunculus glacialis, Luzula arcu- ata, Lychnis alpina fees, Omtrent en Miil fra Skav- lens anden Kant kommer man til den höiefte Sæter, hvor Folkene fra Ofe ligge med Kreaturene midt- fommers, og endda har man næppe naaet Regionen for Salix glauca, Strax neden for er en Slætte fom - botaniske Bemærkninger. | 25 kaldes Hallingfkeiet; hvor fordum Hallingerne og Vos- feværingerne fkulle have famlet fig fom til et Hefte- marked, Ved Sörfkavlen blev jeg ingen Jökkel vaer; derimod fees fra Hallingfkeiet mod Veft i Kanten af Vosfefkavlen en fkjön Jökkel, vendende fom fædvan- lig mod Syd; thi der udfordres- tilligemed Siillingen - Solens hele Kraft paa Fjeldene for at fmelte faa me- get af Fondene at de kunne frembringe Jökler. För vi kom til Hallingfkeiet blev jeg vaer Hornblendefteen, men om fom herfkende Bergart eller fom et mægtigt Leie för jeg ei fige., Denne Vei om Hallingfkeiet er ei den paa Pontoppidans Kort affatte, Naar man er kommet over Skavlen, gaaer hiin et Stykke omtrent i Veftnordveft, og maa unægstelig være kortere, men man paaftod, at der fkulde være en meget farlig Fond at pasfere, og min Veivifer vilde ikke paatage fig at före mig den Vei. Fra Skavlen gaaer denne deri- mod i Nord og vel i Begyndelfen lidt mod Öften. Fra Hallingfkeiet gik det atter jevnt opad og endelig nedad igjen til Vindedalen, hvor Urlænderne have flere Sætere, Jeg beundrede min Förer, fom i Mör- ket kunde finde frem igjennem faadanne Steenure, Sneefkavler og Elve, fom Slutningen af Veien frem- böd. Ved Hallingfkeiet var Dicranum falcatum med Jungerm. scutata og Carex rotundata, Efter at have fadt nogle Timer paa en Bænk i en elendig Sæterhytte, maatte jeg ftrax fortfætte Rei- fen for at faae Befordring med nogle Urlændere, fom vare oppe ved Siölene med Hefte for at transportere deres Fedevarer ned, Begyndelfen af Vindedalen laae noget lavere end Hillingfkeiet, dog endnu ovenfor Bjerkegrænd[en. ler var fkjönne Græsgange, Dalen firækker fig langt nedefter i forfkjellige Bug- 26 Somm erfelt. ter, med 5 fmaae Vande og et fiörre, fom i Enden udfyldte dens ganfke Bredde, fom der dannes af meget höle og faa bratte Lier, at Veien maa tages opover den venåtre iftedet for nedenunder, og den bliver derved mange Steder faa fieil, at Klövhefte kun med Nöd komme op. I det överfte Vand findes ikke Fifk, men i de andre, fom have naaet Bjerke» grændfen, findes fkjön Öret af indtil 7 Pd. Vægt, fom fanges med Liner og Garn. I Vindedalen findes i Mængde Aconitum septentrionale (her Torhalme, fordi man anfeer den for et godt Foder om Vinteren) ligefaa Betula nana, Salix lanata, fom jeg ikke hav- de feet fiden paa Filefjeld; Aira atropurpurea og Dryas, hvilke paa denne heile förftegang forekom her; Poa alpina, pratensis, Sedum villosum, Alfinel- la biflora. Ved at komme op over hiin ovennærvnte bratte Lie, er man atter i Sneeregjonen; dog her kun fmaae Skavler, ingen fammenhængende fior Fond, men Terrainet er ogfaa mere tindet. Her fandtes Juncus biglumis, Potentilla verna Bi Lychnis alpina, Luzula arcuata, Aira subspicata, alpina, Ranunc, glacialis i Mængde, Andromeda hypnoides, og æAnthoxanthum, fom ogfaa paa andre Steder ftiger höit til Fjelds, Po- lytrichum hercynicum og septentrionale. Over Snee- fkavlerne faaes ganfke frifke Spoer af en Björn, fom havde fulgt Veien. Den gjör ellers her meget fjel- den Skade, og Ulv vide de ikke af, faa de behöve ikke at jæte i Sætrene, Endelig efter en brat Ned-. fart kom vi til Gaarden Åiyum paa den höire Side i Flomedalen, Hvilket trift og dog höit Udseeude over denne Dal, Elven flynger fig med fit hvide gjen- nemfigtige Vand i den fmale Bund, paa hvis beg- ge Sider, ifær den venfire, Fjeldene hæve fig faa botaniske Bemærkninger. 27 feile, at Jord og Vegetation ikke kan fæfte fig paa dem, Enkelte Flombække have gravet fig AE i deres Sider og Ure af nedfaldne Klippefiykker dække de- res Fod. I Sandhed det fortjener Navn af Urland; og dette Indtryk formindfkes ikke, naar man kommer ud paa Urdlandsfjorden, hvor Stormiberget ifær ud- mærker fig ved fn höie overhængende Præcipice, faa en Steen kastet fra dets Top, vilde falde langt udi Fjorden. Og dog fkal Væröefjorden, hvoraf jeg kun faa Indlöbet, være endnu rædfommere. Jeg har op- holdt mig længere ved denne Tract fra Ofe til Urland, fordi jeg ikke veed, at den er bereift af Nogen för mig. Nede i Urlandsbygden lignede Vegetationen den i Leerdal — en Blanding af Fjeldvexter og megen Varme udfordrende Planter. Heracleum Spondylium a og P angustifolium voxte om hinanden. Kun Sten- gelbladene forfkjellige, Rodbladene og Kronerne li- ge. Centaurea Scabiosa, Cochlearia officinalis, Sisym- brium officinale, Myosotides, Verbascum Thapsus, Galium uliginosum, Cerastium alpinum og viscosum, I Sprækkerne af en Klippe troede jeg at have fundet Gymnostomum tortile, hvilken den i Udfeende er al» deles liig, men er dog forfkjellig: foliis lunari-lanceo- latis obtuscusiulis, margine planis, nervo lato; fra G, rupestre og curvirostum adfkiller den fig foliis longi- oribus, patulis, siccis tortilibus, Til Leerdalsören kom jeg tilbage den 8 Aug, Jeg lagde denne Gang ifær Mærke til: Hypnum plu- mosum Brid., tamariscinum, Nodularia fluviatilis, og i Elven ovenfor Præfiegaarden en nye Art Ulva: Jluviatilis (mihi), lætevirens nitida plana cuneato» - danceolata obtusa basi attenuata in radicem tenuisse- mum scutulatum, margine crispo erosoqve, seminibus 98 | Sommerfelt. qvaternatis sc. per lineas geminas abruptas parallelas disposits, qvare ab U. plantanigea L., cui alias forma subsimilis, distingvitur. Chart æadhæret. Tab, Den fad paa Stenene fom en Conferva, Her fandt jeg og- faa förftegang Marchantia pilosa Horn.; thi jeg erfa- rede herved, at hvad jeg forhen paa flere Steder har fundet og anfeet derfor, ikke var den (jeg har for- hen anfeet Fl, dan, 1426 for mindre god); men M, fragrans VWalr. ifölge Whlbg. fl. sves. p. 793, fom der ogfaa confunderer denne med den af ham vidft ikke kjendte M. pilora Horn *). Ved nöiere Under- fögelfe finder jeg dem derimod aldeles forfkjellige, faa de endog efter Sprengel (syst. veg.) fkulde komme i 2 forfkjellige Slægter, Det, fom fynes at gjöre dem lige, er de hvide Haar, fom findes under Receptacu- lum, men disfe ere af aldeles ulige Befkaffenhed hos enhver af dem, Hos M. pilosa Horn, ere disfe kun coronæ pedunculi beftaaende af pilis capillaribus api- ci pedunculi interqve eum et receptaculum adnatis, nullo modo cum germine conjunctis. Hos M. fragrans eller — da Walroihs Plante fkal være forfkjellig fra den forhen betjendte M, fragrans Balbis — M., gra- cilis Weber (prd. p. 105) ere de hvide Haar derimod fimbriæ s. laciniæ calyptræ planæ lanceoleto - subu- latæ apice connalæ germen cingentes includentesqve, og disfe kalder Linné i Charakteren af M, tenella (mon forfkjellige fra denne ?) faa meget pasfende lamellæ, Videre har M. pilosa Horn. ingen Calyptra eller calyx proprius i det mindfie ikke exserius, men pli- . *) Prof, Wikfiröm (Aarsberettelfen om Framstegen uti Botanik 1826 p. 255) misforfiaaer Wahlenbergs Anmærk- ning 1, c. fom der var meent den fra begge aldeles forfkjellige M, cruciata Somf, sup, botaniske Bemærkninger. 29 cæ inferiores teniores receptaculi capsulam involvunt. Ved fölgende Characterer ville de let adfkilles og de» res Forfkjellighed fremlylfe: M. pilosa Horn., receptaculo femineo subhemis- phærico, capsula nuda, pedunculo piloso apice basiqve pilis albis foto. M. gracilis Web. (M., pilosa Somf, cent, pl. crypt. norv. n. 40). receptaculo femineo hemisphæri- co, calyptris 4—8 laciniatis, laciniis lanceolato-fubu- latis apice fubconnatis pedunculo, nudo, Sprengels Deling af denne Slægt er unaturlig, hvilket da og M. conica og hemisphærica bevile, hvil» ke han lader ftaae blandt Marchantiæ, fkjöndt de vire kelig have fin calyptra; Cfr, Whlbg. fl. lap. p. 399. Somf, supl. fl. lap. n. 1200; maafkee ogfaa flere, naar de underföges nöie 1 yngre Tilftand, Leerdalsbygdens Natur frapperer ikke saa meget naar man reifer opad fom nedad. Fjeldet Hynjehod- den uldmærker fig ved fin conifke Figur. De meær- keligfte Planter var Bidens tripartita, Hyoschya- mus, Cerastium ovale og Ranunculus aqvatilis B. capillaceus DC. prd. seminibus transversim rugosis, sparsim setoso—pilosis, demum subglabris carina mo- do setosa. Da R. aqvatilis DC. fyft. veg. juft har faadanne Fröe, har bemeldte Forfatter vift gjort rig- tigt i atter at forene AR. aqvatilis og pantothrix i fin prod, 1 p. 26. Mellem Hæg og Mariftuen mödte allerede Carex Vahlii og atrata og i deres Selfkab fandtes Polemonium, Myosotis deflexa og den paa alle vore Fjelde almindelige Arundo Halleriana. Ved Mari» fiuen fandt jeg Galium trifidum juft endnu paa fam- me Sted og kun der, hvor Oeder fandt den förfte- gang for mere end 60 Aar fiden, Ovenfor i i en Myr 30. | | Sommerfelt. flere Brya fom bimum, intermedium, nutans og uden Tvivl bicolor Brid. Paa Höiderne ovenfor Stiftsde- let fattigt paa Planter, Cornicularia divergens i Mæug- de iilligemed de övrige alpinfke Cetrariæ, Det var ellers foregaaet en fior Forandring med Fjeldvegetationen fiden jeg reifte bortefter, Tæt ved Veien ved:Nyftuen ftod Sedum villosum nu i faadan — Mængde, at det röde Skjer vifte fig langt fra, og juft der fögte jeg den forgjæves dengang. Den 10 Aug, botaniferte jeg opad Sörfjeldet lige over Nyeftuen (3073 Fod). $alixz glauca gik langt op, og ligefaa langt Tanacetum vulgare, Convalaria bifolia og Gen- tiana campertris, laciniis calycinis majoribus maximis subrotundis. Nedenfor Gentiana Amarella og Hiera- cium aurantiacum förft begyndende at fpringe ud. Desuden Gentiana nivalis, Ranunc. aconitifolius, Bo- trychium Lunaria og rutaceum Willd. Disfe 2 voxte her om hinanden, og jeg faae tydeligt, hvorledes den forfkjelligfte Form Fl. dan. t. 18 fig. 2 dextra gik over i B, Lunaria. Nogle vare nemlig fuldkomne Lunariæ, kun med Smaabladene indfkaarne. Andre havde kortere Frugtftilke og mere indfkaarne Blade, faa de derved havde fin halvcirkelformige Figur, og atter Andre havde Bladet paa famme Maade fliget, men meget mindre (folialia ovata trifida), Den alpin- fke Varietet af Campanula rotundifolia voxte her al- mindelig og udmærket: caulibus spithamæis unifloris glabris, versus basin leviter pubescentibus, foliis radi- calibus reniformibus, iis C. rotundifoliæ omnino si- milibus, caulinis infimis (2—3) ellipticis serratis peti- olo”duplo brevioribus, mediis lineari-lanceolatis in- tegerr. petiolo ægvalibus, superioribus linearibus, su- premis raris subsubulatis, corolla majuscula, Dette botaniske Bemærkninger. 34 pasfer faa ganfke til Befkr. af Camp, pusilla Hænke i M. et K. fl. germ. 2 p. 152- at der neppe kan være Tvivl om at det er den, Fra Land paa Bakerne om- kring Berg har jeg en anden Form: caule debili uni- floro, foliis omnibus ellipticis longe petiolaiis, supre- mis MF aantibus! raris buede Denne fynes for- fkjelligft, men gaaer tydelig over i den foregaaende, fom atter vilt gaaer over i C, linifolia Hænke, og de alle blive, fom Linné fra Begyndelfen af antog, Va- rieteter af C. rotundifolia, I Bergensfift omkring Fjor- dene forekom almindelig en Var. med mindre hvid» agtige Kroner, hvilken jeg fortryder ikke at have lagt nöiere Mærke til, anfeende den for, hvad den egentlig er, en ubetydelig Form af den foranderlige C. rotundifolia, men fom kunde have væretintresfant at have havt til Sam- menligning med de andre Former, Merkelige Krypto» gamer vare: Mnium turgidum, Bartramia fontana pumila, Conostomum med den her almindelige Jung. connivens, Pohlia elongata og den for den mnordifke Flora nye P. polymorpha Hornsch, Nede ved Utra- vand fiod Tussilago frigida i Fröe, « I Vang havde man ved nogle Gaarde paa den an- den Side af Mjöfen allerede begyndt at fkjære Kor- net. I Leerdal var det allerede indhöftet; derimod der kun lidt af Höet, Kort för Öilo böier Dalen fig, og nedenfor taber firax Egnen fin alpinfke Charak- teer, fordi Fjeldvindene derved opholdes og tabe meget af deres Heftighed og Kulde. Hvorledes Fjeldvinde- ne liig Havvindene forknytte Vegetationen, viler Vangs hele Vegetation, men ifær Træernes, da der kun fin- des Ohre- og Bjerketræer med enkelte Rogue og Afpe, men alle mere bufkagtige end træagtige,. hvortil vel oglaa noget bidrager, at Indvyaamerne kappe dem til 32 | Sommerfelt. Lövfoder faafnart de ere blevne ftore nok dertil, Mel- lem Vangs og Öie Kirke et enefte Sted nogle fmaae Graner. Ifær vidne om denne Fjeldvindens fientlige Indflydelfe de förfite Furuer og Graner firax nedenfor Dalens Böining, hvilke fmale og piftrede paa den op- ad vendende Side ikke have eller have havt en ene» fie Green, men alene paa den anden Side [ees at ve- getere.. Endog længere ned, hvor Bartræerne ikke længere ere fjeldne, vile disfe fig paa hiin Side min- dre grenede eller næften nögne, I Qvamskleven Le- canora (Lecidea Ach.) subcarnea var, hvilken jeg i supl. fl. lap. har kaldet L. unicolor, ikke fögende en faa aabenbare Lecanora iblandt Acharii Lecideæ. I Slidre vare Jorbærene nu (1 Aug) juft ret modne. I den oplöfte Leerfkifer blomfirede Galeopsis Ladanum i Mængde, Mespilus Cotoneaster og Loni- cera Xylosteum. Ved Elvebredden herfra og nedef- ter Mentha gentilis udmærket ved fin lavere enkelte Siængel, glattere og fmalere Blade, tilfpidfede Bæger- tænder. Hele Planten har hift og her, paa Bægeret hyppige, paa Blomfiterflilkene fjeldne, hvide five Haar. Paa den fkjönne Boutafteen (5 Alen höi og 14 bred fom efter Sagnet ftaaer over en Vedrik Erlandfen imel- lem Svennæs og Strand voxte mange Lichener, iblandt hvilke den fmukke Lecanora chrysoleuca, fom forhen kun er forekommet mig paa begge Sider af Dovre, Ved Elven i OQurdal Jungerm, pumila Hook,, under Tonsaafen Arundo stricta, opad den Bryum sangvineum Brid, nye for Nordens Flora, ligefom Di- cranum sqvarrosum, der för kun er fundet af mig paa Toten. Nu blomfirede Nymphæa pumila i Over- - flödighed,- Jeg undrer mig 'over,: at Wahlenberg atter forener denne med N. lutea. Blot folia subtus pubes- botaniske Bemærkninger 33 | Centia, supra punctata fynes mig diftingverende nok; thi hvorfra denne Forfkjel under faa aldeles lige lo- cale og climatifke Forhold, Fra Land tog jeg Veien over Toten. De Plan- ter fom ifær udmærke Totens Vegetation ere Festu- ca pinnata, Orchis nigra, Cypripedium Calceolus, Polygonum amphibium mnatans, Ranunculus polyan- themos, aconitifolius 0 platanifolius DC: denne er kun i Störrelle (3 —4 Fod höi) forfkjellig fra den paa Filefjeld, men aldrig har jeg fundet nogen hos os liig den lille fydeuropæifke med folia bracteantia serrata; Salix cinerea og livida. Ved Randsfjorden lige ned for Jevnager Kirke imellem Træerne fandt jeg endelig den af mig læn- ge fögte ægte Poa fertilis Mert. angustifolia Whilbg. Den fiemte faa aldeles med Wahlenbergs Befkrivel- fe, fom om denne fkulde være gjort efter min Plante, Den udmærker fig ftrax i fit Udfeende fra de forfkiellige Former af P, nemoralis. Culmus elatior, tenuis, folia longiora, panicula ramosissima tenuis, radix sub» repens. Paa Ringerige anmærkede jeg fom hos os fjeld- nere Planter Chara vulgaris, Chenopodium urbicum og i Krogkleven den fkjönne Peziza onotica, II. Magnetiske lagttagelfer af Hansteen, Segelcke, Keilhau og Boeck, m. fl. beregnede og meddelte af Chr. Hansteen. VAAR GY ve 1825 erholdt jeg af det af Storthinget be- vilgede Fond til naturvidenfkabelige Reifers Udfö- relfe Underfiöttelle til at foretage en heile over Throndhjem igjennem Jamteland til Torneå, for at ud- vide det Syftem af ilodynamifke Linier, fom jeg ef- ter Iagttagelfer paa foregaaende Reifer havde med- delt i Magaz. 5te Bind og i Poggendorfs Annalen der Phyfik 3 Bd, Hr. Premier- Lieutenant Segelcke af Söe-Etaten tilböd fig at ledfage mig, og fik ved Hr. Admiral Fabricius's Anbefaling dertil offentlig Underfiöttelfe. I Throndhjem traf jeg en ung Em- bedsmand fra Wosa i Finland, fom gjorde mig op- mærkfom paa, at det vilde være interesfantere og billigere at gjöre Tilbagereifen fra Torneå igjennem Finland, hvoryed jeg undgik 2 Gange at bereife den Magnetiske lagttagelser. 35 famme Strækning af 70 Mile mellem Sundswale og Torneå. Fra Hernöfand tog jeg mig derfor den Friehed at tilfkrive Hans Excellence den Rusfifke Mi- nifter i Stockholm Grev von Suchtelen om Pas tor at kunne gjennemreife den Deel af det Rusfifke Bige, og erholdt firax efter at jeg var kommen til Torneå en færdeles forbindilig Skrivelfe med det forlangte Pas. Mine Iagttagelfler paa denne Reife kom faaledes til at indflutte den hele Bothnifke Bugt: Der er mig intet Land i Verden bekjendt, hvor man reiser hurtigere og billigere, end i Fin- land; foruden den fiörre videnfkabelige Interesfe, fom min Reife fik ved denne forandrede Plan derved, at mine Iagttagelfer faaledes bleve udfirakte længer mod Of, faa vandt den ogfaa meget i Interesfe derved, at jeg blev bekjendt med denne godmodige, forrem- melig i Sprog (mindre i det Udvortes) fra den ftör- fie Deel af Europas Beboere faa aldeles forfkjellige Race; fik Finlands Hovedfiad, dens Academie med Bibliothek, phyfiflke (Cabinet, Obfervatorium m. me. at fee förend alle disfe Skatte paa det fidfie nær ble- ve et Rov for Luerne, Paa denne Reife blev gjort magnetifke Iagttagelfer over Intenfitet, Inclination og Misvisning, geographifke Beftemmelfer af endeel Ste- ders Brede og Höidebeftemmelfer ved Barometret, Af disfeivil jeg paa dette Sted blot meddele de magnetifke Iagttagelfer, Omtrent paa famme Tid tiltraadte Keilhau og Boeck deres Reife igjennem det fydligere Europa, og udförte der en lignende Række af magnetifke Iagt- tagelfer; endelig har Keilhau hjemfendt fra Finmar- ken en ftor Række af Iagttagelfer af famme Slags foretag- ne langs Norges nordligfie Kyfter og pe En Reife til 36 Hansteen. Spitzhergen, Jeg finder det pasfeligt her at meddele denne hele Sum af lIagttagelfer paa eet Sted, I. Reisen om den Bothniske Bugt. A) Intenfitetsbeftemmelfer. Til disfe Iagttagelfer medbragte jeg 3 magnetife- rede Staaloylindere, nemlig den ved alle mine fore- gaaende lagttagelfer brugte af Dollond forfærdigede, fom i de nedenftaaende Tabeller er betegnede med D, og 2 andre forfærdigede af Claufen betegnede No. II og No, III. Paa Steder, hvor Tiden tillod det, lagttog jeg Tiden af 500 Svingninger ftrax efter hinanden med alle 3 Cylindere, Havde disfe 3 GCy- linderes magnetifke Kraft været aldeles uforandret under hele Reifen, faa burde Svingetiden af Cylin- deren D divideret med Svingetiden af de 2 andre under hele Reifen givet en beftandig Qvotient, Ne- denftaaende Sammenligning vifer at dette ikke fandt Sted, At D ei har lidt nogen mærkelig Forandring fees af Obfervationen i Chriftiania för Reifen den 7de Juli og efter famme den 19de October. Neden- fraaende Tabel indeholder Logarithmedifferentfen imel- lem Svingetiden af de 3 Cylindere; faaledes gav den 7de Juli i Chrifliania D — 816"02, II = 745"96, I == 7355"17. Trækker man Logarithmerne af de to fidfie Tal fra Losarithmen af det förfte, [aa faaer man 0,03798 og 0,04531, fom findes i nedenftaaende Ta- bel under No. II og No, III, | TI II Chriftiania 7 Juli 0,035898 0,04531 Agre 1) — 5500 Throndhjem 18 — 3273 4245 » .Magnetiske Tagtta gelser. Kr II Tr 90 — 0,03392 0,04344 27 — 5270 4176 Upland 4 Aug. 5063 Ålfia 79751 Sundsvale 9 — 3017 Hernöfand 10 — 2990 11 — 5020 12 — 2981 Dockfta 14 — 5059 Onfka 15 — 5095 Umeå 16 — 2969 16 — 3025 5949 Selet 18 5005 Byskeå 19 — 2976 Piteå 19 — 2972 Haaparanda 24 — 2886 30 — 5017 Uliaborg 3 Sept, 2950 Vasa 9 — 2953 Åbo GE 2976 29 — — 3597 Stockholm 7 Octob, — 5634 For No. II var Pieductionslogarithmen den 7de Juli =— 0,03898 — 16de Sept, = 0,02976 Forfkjel == 0,00912 Denne Logarithmedifferents fvarer til Tallet 1,0212, alifaa er i denne Mellemtid denne Cylinders Kratt aftaget faa meget, åt Svingetiden er bleven for- öget i Forholdet 1: 1,0212. I Chriftiania var Svingetiden den 7de Juli = 745"963 multipliceres 38 Hansteen. dette Tal med 1,0212 faaer man 761"8, hvilket vilde været Tiden af 500 Svingninger i Chriftiania den 16de October; den er alifaa bleven 15",9 længer end den 7de Juli, For No, III var Reductionslogarithmen den 7de Juli = 0,04531 — 7de Octob, = 0,03634 Forfkjel å 0,00897 hvilket fvarer til Tallet 1.0209. Multipliceres dette Tal med Syingetiden i Chriftiania den 7de Juli = 755*,17 faa faaer man 750",52, hvilket giver en Forö- gelfe af Svingetiden = 15"355. Denne Forögelfe af Svingetiden af No. III kan ogfaa fees af fölgende Be- mærkning; Cylinderen D gjorde 3500 Svingninger i Stockholm næften nöiaglig i famme Antal Secunder fom i Chrifiiania nemlig i 816"; men No. III i Chri- fiiania i 735",17 i Stockholm i 751",4, Forfkjellen er 16 Secunder. *) Fra Chriftiania til Throndhjem begyndte jeg altid Tagttagelfen med en Elongation af 20%; men da den horizontale Deel af den magnuetifke Kraft formedelft Hældingens Tiltagelfe bliver mindre mod Nord, faa fandt jeg det allerede ved Throndhjem meget van- | fkeligt med Cylinderen D at iagttage de fidfte Sving- ninger med Nöiagtighed; paa de 2 andre Cylindere fom ere tykkere og kortere har Luftens Modfiand ei faa fior Virkning. Disfe [vingede ved Iagttagelfens Ende endnu i Buer af henved 49 paa hver Side af Meridianen, Fra Throndhjem af begyndte jeg derfor paa den hele fölgende Reife Iagttagellerne med Cy- *) No. II overlod jeg til Hr. Profesfor Hållsfiröm i AabØs No. III til Hr. Profesfor Cronfirand i Stockholm, 'Magnetiske Ilagttagelser. 89 linderen D med 309 Elongation, eller obferverede med No. II, Men da jeg i Umeå blev omærkfom paa at disfe to Cylinderes indbyrdes Forhold ei var gandfke uforanderligt, gik jeg igjen tilbage til D paa den övrige Deel af Reilen. Da nu lagttagelferne ere begyndte med forfkjellige Elongationer paa for- fkjellige Dele af Reifen, faa har jeg reduceret alle Tagttagelferne til Svingninger i uendelig fmaae Bu- er. *) Uden denne Reduction vilde de ei med Nöi- agtighed kunne fammenlignes indbyrdes. Reductio- nen er gjort efter den i Mag. 6te, Bind S, 290 med- delte Formel og da den er fuldkommen fikker og uomtviftelig, faa har jeg ei taget i Betænkning, for -at (pare Plads, at udelade de oprindelige ufeducerte Svingetider famt Værdien af Svingebuernes Aftagel- fes-Qvotient m, og blot anföre de til uendelig fmaae Buer reducerede Svingetider, fom findes i Tabel I, næft fidfte Colonne. Da Temperaturen har Indflydelfe paa Cylinder- nes Kraft og altfaa paa Svingetiden, faa er det en Mangel ved Obfervationerne paa denne Reile, at Temperaturen ei er antegnet. Fra denne Kilde for- moder jeg at en Deel af de Ujevnheder reife hg, fom findes i Reductionslogaritimen for Cylinderen No. IL, f. Ex. den 19de, 24de og 20 Aug. Thi uag- tet begge Cylindere bleve obferverede faa hurtig ef- ter hinanden at det ei er fandfynligt, at Luftens Tem- peratur i det korte Mellemrum kjendelig kan have *) Til denne Ende blev ved hver Iagttagelfe med D antegnet ved hvilken Svingning Elongationen var 309, 259 209 159 109 og 509, og ligeledes med II og III + hyor Begyndelfen fkede med 20% for hyer ste Grad, 40. Hansteen. forandret fig, faa er det dog mueligt, at Cylinderne kan have havt noget forfkjellig Temperatur, deels formedelft Beröringen med Fingerne imedens de ble- ve ophængte i Filamentet, deels fordi de för Iagtta- gellen kan have været udfatte for forfkjellig Tempe- ratur, da de bleve opbevarede paa forfkjellige Ste- der, Thermometret bör være indtaget i Svingeappa- ratets Kasfe, og til finere Befiemmelfer bör man, ef» ter at Gylinderen er ophængt i Filamentet, lade den hænge i flere Minuter inden Forföget begynder, for at Cylindéren kan antage den famme Temperatur fom den indvendige Luft i Kasfen, der angives af Ther- mometret. Et faadant indvendigt Thermometer hav- de jeg endnu ikke anbragt i det Apparat, fom jeg medbragte paa denne heile, At oblervere et ud- vendigt var mindre nöiagtigt og forbunden med for mange Befværligheder paa denne ilfærdige heile. Der kan altfaa af denne Grund paa enkelte Steder yære en Ufikkerhed af 1 til höift 2 Secunder i Svin- getiderne, Fremdeles gives der, fom jeg i Mag. de Bind S,. 311 — 315 har viift en daglig Forandring i Svingetiden af den horizontale Cylinder, faaledes nemlig at Svingetiden af Cylinderen D i-Chriftiania om Sommeren er en 1! til 11 Secund kortere om Eftermidagen Kl, 6 —7 end om Formidagen Kl, 105, - -Da imidlertid den emperifke Reduction, fom jeg paa det anförte Sted har foreflaaet, er udledet af et heelt Aars daglige Obfervationer uden Henfyn paa Tem- peraturen, og altfaa indfilutter i fig faavel de Foran- dringer, der kommer af Aars- og Dagstiden, fom de, der have deres Oprindelfe af Temperaturen, faa vil- de denne Reduction til den midlere aarlige Svinge- td være fuldkommen rigtig, ifald alle Aar og alle Magnetiske lagttagelser. Ø4 I Ofervationsfteder havde. eens Temperatur-Forandrin- ger, og eens daglige magnetifke Variationer; Om- endfkjöndt dette ei kan være ganfke rigtigt, faa an- feer jeg dog en faadan Reduction fom en Tilnærmel- fe til Sandheden og har derfor tilföiet i fidfte Bu- brik af Tabel I de faaledes til Medium af Aaret re- ducerede Svingetider, Reductionerne til Cylinderen D ere gjorte ved Hjelp af de i ovenfiaaende Tabel anförte Beductions- logarithmer under No. IT, hvilke paa Dage, fom fal- de imellem 2 Sammenligninger med Cylinderan D, ere reducerede til Obfervationsöieblikket. Paa den förfte Deel af Reifén bleve Cylinderne II og III op- bevarede i eet og famme Etuis; det kan altfaa være mueligt, at de ved denne Nærhed have virket paa hinanden, og derved ere blevne mere foranderlige, I Ofterfund den 5te Aug. för Obfervationen kom Cy- linderen D ved Uforfigtighed til at beröre en anden magnetifk Gylinder med Dioptere, fom blev brugt til Misvisningens Befiemmellfe, og det er mueligt, at denne Berörelle kan have formindfket dens Kraft lidt, da dens Svingetid efter Hjemkomfien fandtes 2 Secunder lærgere, end för Reifen; men da Tempera- turen i Stuen ei er antegnet, er denne Sammenlig- ning ufikker, å Lieutenant Segelcke gjorde fra Åbo en Reife til Helfingfors og anfiillede paa denne Reife de 5 Ob- fervationer i Salo, Björnsbye, Qvis og Hellingfors, Alle de med * betegnede lagttagelfer ere gjorte i Huus og ere blot anftillede for at fammenligne Cy- linderne. De betydelige Anomalier i den horizontale Deet - af den magnetifke Kraft, fom finde Sted i hele Nor- 42 0 Hansteen. ær - ge, Sverrig og Finland, ere mærkyærdige, Fra Frede- rikshavn igjennem hele Jylland, Hertugdömmerne, igjennem Tydfkland lige tl Trieft og felv imellem de Schweitzerfke og Tyrolfke Alper tager Svingeti- den næften gandfke regelmæsfig af mod Syd og Ano- malier af et Par Secunder ere fjeldne, Men i vore nordlige Lande ere Anomalier af 20" til 30' ikke fjeldne. Ved at kafte et Öie paa det medfölgende Kort over de ifodynamifke Linier for den horizonta- le Deel af den magnetike Kraft vil man finde, at paa den vefilige Kyft af den Bothnifke Bugt er Svin- getiden fra Herrfkag til Bure næften uforandret == 855" uagtet den efter Liniernes Gang fra det förfte til det fidftie Sted burde tiltaget omtrent 14", I Hvi- tå er den = 8498 uagtet den i Torneå og Kemi, fom efter Liniernes Gang at dömme burde have en mindre Svingetid, er 877"2 og 882".4. Her er alrfaa en Differents af 32"6. De fiörfie Anomalier paa nær= liggende Steder fandt jeg i Åbo, I Profesfor Håll- firöms Have fandt jeg Svingetiden = 847"4 og In- clinationen = 73% 297. (Prof. Hålltröm havde paa famme Sted med et Gambeyfk Infirument fundet den == 73% 18' og Misvisningen = 10% 5" vefilig) uag- tet jeg efter de foregaaende lagttagelfer paa de nord- ligere Punkter af Finland havde ventet at finde Svin- getiden under 820" og Inclinationen nær 72%. Dette bragte mig paa den Formodning, at paa dette Sted maatte en betydeiig Localmagnetisme finde Sted. Hr. Dr. Argelander, Befiyrer af Oblfervatoriet, fom vifte mig den Artighed at indrömme mig Logis i Obfervatoriet, kjörte den 16de og 23de September omkring med mig til forfkjellige Sletter i Omegnen, å en Afftand af en halv Miil paa forfkjellige Kanter Magnetiske lagttagelser. 43 af Staden, for at udfinde et Sted fom fyntes befriet for disfe Anomalier, Endelig fandt vi paa Profesfor Böckers Ager (fom jeg for Kortheds Skyld vil be- tegne med B) Svingetiden 817", hvilket femmer over- eens med Syftemet, og jeg befluttede derfor der til- lige at obfervere Inclinationen. Denne fandtes der ved Middel = 729 9.9, hvilket ligeledes fiemmer med de foregaaende Obfervationer paa de nordlige- re Steder og med Ohfervationen i Stockholm, men er 19 19,8 mindre end i Haållfiröms Have. Med det Gambeyfke Inftrument fandt jeg den i B= 729 0,3; Billftröm fandt med famme Inftrument i fn Have 739 18", hvilket giver den famme Differents == I +18". Paa den Graniiklippe, hvorpaa Obfervatoriet er byg- get, fandt jeg paa et Punkt, fom jeg for Kortheds Skyld vil betegne med Å, i et Par 100 Skridts Af. ftand fra Bygningen Misvisningen ved Middel af 4 Azimuther af Solen = 119 20' veftlig; hvilket afvi- ger 12 Grad fra den fom Prof, Hållftiröm fandt i fin Have, Dette vifer altfaa tydelig, at de locale mag- netifke Kræfter nær Jordens Overflide have lige mærkelig Indflydelfe paa de 3 forfkjellige Inftrumen- ter, fom angive Hældingen, Misvisningen og Kraften. At Obfervatoriets Granit ogfaa er frie for Mag-. netisme er af fölgende klart. Med et det Åbofke Univerfitets phyfifke Cabinet tilhörende 8 til 10 Tom- mers Inclinations-Infirument af Gambey i Paris fandt Dr, Argelander paa famme, at Inclinationen i 1825 Oct, 5, Kl, 22 30 Eft, med Naalen I = 719 546 —- — —3 30—= == — I ==71 538 — 15 —-3 30 — — HD, 508 —=.=— Fl — — — II =71 56,3 ===—===""==0= === MiddeF = 719 53,9 44 70 Hansteen. - Paa Profesfor Böckers Ager' (B) fandt jeg den med famme Inftrument 1826 Sept. 24, Kl. 11 F., M. med Naalen I = 72% 2" 1 -—- —-—= 4E-M. — — pp=71 585 Middel —= 729 0,3 Alifaa var Forfkjellen paa disfe 2 Obfervaiionsfieder kuns = 6 Minuter, Paa -famme Punkt Å paa Obfervatorie-Klippen oblerverede Dr, Argelander med Cylinderen No. II efter min Afreile 300 Svingninger, hvilke reducere- de til uendelig fmaae Buer og til Middel af Aaret give 1825, Oct. 13 Kl. 21 E,764"13 Temperatur — 480 F — 5 70425, Middel — 764,19 1826 Juni 8 Kl. 10 F, 775"42 Juni 8 Kl.7 E. 774"17 9 — 101 F, 775.70 10 — 8: E. 774.51 10 — 11 F, 775.84 15 — 81 E. 773,33 14 — 11 F. 777.37 Middel = 774,00 Middel — 776.083 Red. til Midten af Aaret — 1.91 i - 0.73 774,17 175 27 Altfaa ved Middel af Formiddag og Fftermiddag 773",72, og reduceret til uendelig fmaae Svingninger == 772"67. Den 13 October 1825 fandtes Svinge- tiden med famme Gylinder paa famme Sted — 764".19, altfaa har den i de imellemliggende 240 Dage fra 13 Oct, 1825 til 10de Juni 1826 tabt faa meget af fin Kraft, at Svingetiden er bleven foröget 8",48, An- tages Tilvexten jevn, d. e. proportional med Tiden, faa bliver den daglige Forandring = + 0,"0555, og alt- Magnetiske lagttagelser. 45: faa bliver Forandringen å de 27 Dage fra den 16de Sept; da No, II i Åbo blev fammenlignet med D — — 095, d. e. No. II vilde ifald den ei havde tabt noget af fin Kraft fiden den 16de Sept. udfört 500 > Svingninger paa Stedet A i 764".14 — 0,95 —= 763,"19, Den 16de Sept. fandtes Beductionslogarithmen for No. II til D= + 0,02976; herved findes altfaa Ti. den af 500 Svingninger af Cylinderen D paa Obfer- vatorieberget A = 817",52; paa Prof, Böckers Ager i B fandt jeg den = 817.035. Paa Mayfeldtet I Miil fra Åbo fandt jeg Sving- ningstiden af Cylinderen D — 820",8, paa Prof. Böc- kers Ager = 817."8, altfaa paa det förfte Sted 3" ftörre end paa det fidfte. Heraf tör man flutte, at ogfaa Inclinationen paa det förfie Sted vil findes lidt flörre end paa det fidfte og fiörre end i Å ved Obfervatoriet. Dette bekræftes ved fölgende 2 Ob- fervationer af Dr. Argelander med det Gambeyfke Inftrument paa Mayfeldtet Oct. 22, Kl.-3 Eft, Naal I = 72? 10,4 Jå — — 11729. 9,5 Middel — 729 10,0 Pia Böckers Ager fandtes den med famme Inftrument = 72% 0,5 og i A = 719 53.9. Endnu paa to andre Steder i Nærheden af Åbo udenfor Tavaft- Porten har Hr, Dr. Argelander un- derfögt den horizontale Intenfitet, nemlig paa en Sand- höi (D) ved Kuppis, tæt ved den lille Sandgrav om- trent 2500 Fod O.N.O fra Obfervatoriet; og paa Berget ved Nummis (E), hvor Klokketaarnet fiaaer, omtrent 4000 Fod N, 350 Ö, for Obfervatoriet. Her fandtes ved Obfervationer den 2/4 Nov. 1825: 46 Fransibdik: i D dd EE Kl 2557 6. == 765,00 RI. 5090' E. == 768",35 Reduceres disfe til uendelig fmaae Buer, til Medium af Aaret og til den Dollondfke Cylinder (med Hen- fyn paa den bekjendte Foranderlighed ved No, II), faa erholder man i D — 814",72; iE == 820",14, - Jeg vil her fammenftille alle disfe Iagttagelfer i i Om- egnen af Åbo reducerede til Medium af Aaret: Obfervatorie-Klippen A = 817'32 Böckers Ager B = 816.94 D: == '8117> E = 820.14 Mayfeldtet = 820,16 Skanzkålla == 82:05 Catharinedal == 10992 Karninge = 845.90 Hållftröms Have == 845.75 Vilde man med Undtagelfe af de 2 fidfte tage Mid- del af alle de övrige, faa erholdt man for Åbo 819", 78: ved Beregning af Intenfiteten har jeg betjent mig af Svingetiden i B, Profesfor Hallfröm havde > Miil fra Åbo paa ganfke nærliggende Steder fundet Inclinationen at variere imellem 709 og 73% Ved Hjelp af et lidet Haandcompas havde han paa Akademiets Grund paa ganfke flet Mark opdaget fiærk Localmaguetisme, og ved at grave fandt man et Jernleie, fom, om jeg er- indrer ret, fagdes at holde 75 Procent Jern. Over- alt er efter mine magnetifke Iagttagelfer at dömme, Vefterbotten og Finland de jernrigefte Egne af Jor- dens Overflade, jeg har bereit. Om det mærkvær- dige Sted i de Nylandfke Skjær (i den Finfke Bug!), hvor man ved at bevæge fig i en gandfke liden Magnetiske lagttagelser. 47 | Kreds kan faae Compasfet efterhaanden til at vife mod alle Verdens Hjörner, kan man efterfee: An- miirkningar öfver Sjö-Compasfen fållfamme förhållan- de på et fille i Nylandfka Skåren af Carl Johan Gete i Sv. Vet. akad. Handl, A. 1751 S, 292. I det fyd- lige Sverrig finder man paa det hele Strög fra Glans» hammer forbi Winteråfa-Sanna, Storbjörboda, Chrifti- nehamn, Åudsberg, Lerhol, Strand, Magnor til Kongs- vinger (fiærkeft paa det fidfte Sted) Svingetiden me- get for for. Sydveft for Storbjörboda fkal ogfaa lig- ge Mosgrufvan og Kårrgrufvan hörende til Svartåens Bruk (Hr, Baron Foks Eiendom). Hr. Dr. Argelander foretog i Juli 1826 en Rei- fe igjennem Nyland og Tavafiland og udförte paa denne lagttageller med Cylinderen No, II, hvilke han har havt den Godhed at meddele mig. Begyn- delfes-Elongationen var 20%: T betegner Tiden af 300 Svingniuger, P Stedets Brede, 4 dets öftlige Læng- deforfkjel fra Åbo i Tid, R Reductionslogarithmen til min Cylinder D. Denne Reductions Forfkjellig- hed kommer deels fra Cylindernes magnetifke Krafts Foranderlighed, deels deraf at Cylinderen 2 Gange paa Reilen forfkjöd fig i Hylfen, faa at den ved de fölgende lIagttagelfer ei hans gandfke horizontal. Ved en fior Mængde Iagttageller för og efter Reifen paa flere af de Punkter, hvor jeg havde obferveret med Gylinderen D har Hr. Dr, Argelander beftemt Reductionen til D faavel i Gylinderens horizontale, fom i den hældende Stilling . Jårvis, Juli 2, Kl, 9031" E. T — 766",84; Y = 60+22', == +4- 336" R = + 0,02467; Iagttagelfen paa en hældende Ager, 50 Skridt N. W. fra Gjeftgivergaar- 48 1540 Hansteen. den, Inftrumentet paa Jorden, Nini Juli 5, Kl. 57 BIT == 77541 PE 60024", vu = + 559" Å = + 0,02259. - Paa ettemmelig ifoleret Granitberg, fom er bevoxet med Græs og Bufk- værk og rundt omgivet af Ager; omtrent 150 Skridt S. W. for Klokkchufet, Infirumentet paa Klippen. För Iagttagelfen gled Cylinderen i Hylfen; (trax ef- ter fagttagelfen fjern Torden, -— OQutamo et Rufthold paa en Landtunge i Lojo Söen; Q.— 60916'26", u= 4 616".4. . Juli 5, Kl, 11126" F, T — 777,41, paa Landeveien omtrent 500 Skridt W. N. W. fra Vaaningshufet, fom ligger paa en nögen Granitklippe og omtrent 250 Skridt S. O. fra et an- det Granitberg. Therm. = + 259C, — Juli 6 Kl. 10250" F. T == 775",31 paa den fydöfilige Strand af en höi Oe (Nafki) omtr. 700 — 800 Skridt fra Vaa- ningshufet. Oen er bevoxet med Gran og ved Stran- den med Ohr, her og der ligge Granitblokke, hvis rödlig - forte Farve fynes at forraade Jernholdighed, Therm, + 240C. Tordenluft. — Juli 6 Kl, 8443" E. T==74%.95 paa et med Græs og Gran bevoxet lidet Granitberg midt i en Ager, omtr, 250 Skridt N. O, fra Vaaningshufet, Therm. = + 209C, Å = + 0,02259. Fe Kangaufala Ås en Landryg imellem to Söer paa Veien fra Tavaftehuus til Tammerfors. Iagttagelfen fkeede paa et Sted, hvor der fra Öft kommer en Si- devei til Landeveien, omtrent 1000 Alen fra det höiefte Punkt (hvor der nu faar en Balkon) heni- mod Tavaftehuus. Denne Landryg beftaaer ganfke af Sand, P=—61927, u=<4650"% Them, =+ 2590, R= +-0,02259. | Magnetiske lagttagelser. 49- Tammerfors, Tagttagelfen fkeede idet fydvefilige Hjörne af Vertshufets Have (3 Qvarter No. 75), langt fra alle Bygninger, Infirumentet paa en Stol, Juli 9 KI, 9054 E. T == 790".99, p =61930", w = 4 58% Therm.= + 220, R= +0,02259 HWattula en Landsbye ved Ikalis Söe. Tlagttagel- fen fkeede udenfor Byen paa Landeveien til Tammer- fors; fandig Egn. Juli 10 Kl.8» 52" Eft. T — 789".20, —= 61946, w = + 1'44" Therm, = + 22"C. R = —+ 0,02259. Peurala-hemman i Sognet Ilmola paa en Eng nær Floden omtr, 150 Alen fra Vaaningshufet klip- pefrie Egn; Juli 12 Kl. 8218", T = 810,97, 9 = 06 == 111, Å == +4-0.02259, Tainus (å Haven), Böckers Eiendom i Sognet Laihela, og Jurva Kapel, midt i Skoven; ingen Klip- pe i Nærheden, fjern fra Bygninger, Infirumentet paa en Stol, Juli 14 Kl. 944 E, T = 8051,13, p= 62942" 52", u= + 26"5, Therm. == + 230G, Nelfonhill en Huusmandsplads (Torp) til Tainus, 1500 Alen N. lagttagelfen omtrent 40 Al, S, V. fra Hufet. För Iagttagellen gled GCylinderen i Hylfen. Jul 1658147220' E. T=—812",17, Therm. = + 21"G, Bæ—+0,01917. Tainus paa forrige Sted, Juli 19 Kl. 6249 E. T =— 809".26 Therm. == + 185. R = + 001917. Ved de tilföiede Reductionslogarithmer finder nu Hr. Dr. Argelander heraf fölgende Svingetider for min Cylinder D reduceret til uendelig fmaae Buer og Midlet af Aaret: 50 — Hansteen. Tirvis - 809"24 | Nummis 812.53 Outamo A 815.356 B 810.88 C 813.64 Kangafala Ås 829.28 Tammerfors 830.28 Wattula 828.350 Tlmola 851.028 Tainus 842.68 Nelfonhill 845,52 B) Hældingsiagttagelfer, Hældingsinftrumentet var det famme, af Dolland forfærdigede, hvormed de i Mag. 5te Bind 5. 54 -— 61 meddelte Iasttagelfer ere anftillede. Den dertil hörende flade Naal er afbildet Fig. I og 2. AB foreftiller Naalen, cd er et Rör af Staal, fom hænger fammen med Kraven ab og gaaer Lodret igjennem Naalens Flade. Igjennem dette indfiikkes den tyk- kere cylindrifke Deel I m cd (Fig. 2) af Axen pr, fom fidder faft i famme ved haard Friction og kan dreies om i alle Retninger. Paa Kraven ab er i (Fig. 2) indfkaaren en Streg, og ligeledes er Knap- pen st paa den ene Side bemærket med en Stregy faaledes at man kan fille Stregen paa Knappen li- ge imod Stregen u, eller omdreie den 90”, 180", 270? o. f. v. Herved vinder man den Fordeel, at ved forfkjellige Sæt Obfervationer ruller Naalen paa for- fkjellige Punkter af Tappernes Overflade, og disfes Afvigelfe fra den fuldkomne Cylinderform bliver derved gjort ufkadelig. Om de to tyndere Cylinde- Magnetiske Iagttagelser. 54: ra mo og ug gribe to indfnit å en Tang, der lægger Naalen nöiagtig i Middelpunktet af den inddelte Ring. Cylinderen op og gr ere de egentlige Tap- per, hvorpaa Naalen ruller paa et Par horizontale velpolerede Agatplaner. cdf Fig. 1 og 5 forefiller en huul Mesfingcylinder cd, der pasfer nöie paa Axens tykkefte Deel Imådec (Fig. 2). Paa Skruen ef kan Möttriken gh fkrues i forfkjellige Afftande fra Axens Niddellinie. Skydes dette lille Apparat ind paa Axen fom i Fig. 1, faa bringer man derved Naalens Tyngdepunkt mærkelig uden for Axen; læg- ger man Naalen fom i Fig. 4, faaledes at Vægien h ligger under Naalen, faa angiver denne en Inclina- tion RA, fom er mindre, end den fande AN; omlæg- ger man Naalen fom i Fig. 5, faaledes at Vægten h kommer opad, faa vil Naalen angive en Hælding RA, fom er fiörre end den fande AN, Omftryger man nu Naalen, faa at Å bliver eu Nordpol B en Sydpol, og lægger Knappen eller Hovedet af Axen iil famme Verdenskant, fom i förfte Operation, og derpaa efter Aflæsningen omlægger den, faa at Axens Hoved kome mer til modfat Side, faa faaer man 4 forfkjellige In- clinationer, a, b, 0, d, af hvilke åa og d ere for fmaae, b og c for fore; ved a og cG ligger Axens Hoved til een og famme Side (f. Ex. til Off) ved b og d til den modfatte (Veft). Af disfe faaer man den fan- de Inclination å ved fölgende Formel (jevnför 7de Bind S. 92, hvor Sdie Obl. er betegnet med d, 4de med c): Y cot a + cot d — cot b — cot 0, tang i = ——————————————————==—= cot åa, cot d— cot b. cot oc Udfkruer man Möttriken gh længer fra Cen- 4 * 52 Hansteen. trum, 'eller tager den reent af, faa kan man foröge: eller formindfke Differentferne imellem a, b, c og d. Tager man hele Apparatet cdf (Fig. 1 og 3) af Axen, faa fkulde Naalen i de 4 Hovedfiillinger give famme Refultat; men da det aldrig er mueligt faa noie at atvige Naalen, faa vil der alligevel findes Different» fer af et Par Grader, og man tager da et Middel- tal imellem a, b, c og d. Faaer man nu paa nogle faae Minuter nær famme Iuclinationen af en Obfer- vation med den æqvilibrerede Naal uden Vægt, fom af en med Vægten, naar den beregnes efter oven- ftaaende Formel, faa kan man være tilfreds med Ob- - fervationerne og med Inftrumentet. Thi da man med Vægten kan bringe Naalen til Hvile ved forfkjellige Punkter af den inddelte Cirkel, faa ophæver man derved al conftant Virkning af Ringen, ifald den paa enkelte Punkter er magnetifk. Er Ringen magnetifk faa vil den beregnede Inclination beftandig findes forfkjellig, naar man ved Möttriken gh forandrer Naalens Tyngdepunkts Beliggenhed, Fig. 6 foreftiller Infirumentet, * I Midten af Fod- pladen DE fiaaer en lodret Cylinder, om hvilken Hylfen IKLM, der bærer en Capfel med den inddel- te Ring KTZG, kan dreies. Viferen HI angiver paa en ovenpaa Fodpladen anbragt Gradinddeling, Infiru- mentets Stilling mod den magnetifke Meridian, — Vi- feren HI fiilles paa O, ovenpaa Kapfelen i Z fættes et lidet Kompas, Fodpladen omdreies faaledes at Compafets Naal vifer paa O; naar dette er fkeet fiaaer altfåa Fladen af Ringen FZG i den magne | Meridian, naar Viferen IH flaaer ved O* eller 180*, Omdreiningsaxen ZN filles vertikal ved Niveaue de; Com pasfet i Z borttages eg Naalen AB ind læg- -=- / | Magnetiske lagttagelser. '53 ges faaledes at Tapperne op og gr (Fig. 2) rulle paa Agatplanerne ab (Fig. 6). Jeg vil autage, at faavel den inddelte Rand af Ringen FZG [om Hovedet st (Fig. 2) af Axen pr vende mod Ok, og at Viferen HI fiaaer paa O* (Syd). Inclinationen aflæfes ved begge Ender af Naalen AB og deraf tages et Mid- deltal =< åa. Naalen udtages og Axens Hoved om. lægses til Veft, hvorpaa Inclinationen atter aflæfes ved begge Ender, hvis Middel være = b. Disfe Inclinativuner kunne nu være behæftede med to Feil foruden de fom komme af Naalens urigtige Afvei- ning: 1) Derfom den vertikale Omdreinings- Axe ZN ikke gaaer nöiagtig igjennem den 90de Grad, men denne Grad f. Ex. falder lidt fönden for Vertikalen, faa bliver Inclinationen for ftor, 2) Derfom Agat- planerne ab ei ere nöiagtig horizontale, men f, Ex, hælde mod Nord, faa vilde Naalen ifald den ei var magnetifk rulle ned ad. dette Skraaeplan imod Nord, og gjöre flere Omdreininger om Ån horizontale Axe, Den magnetifke Kraft, fom omtrent virker i Retnin- gen AB vil vel forhindre dette, mer Inclinationen vil dog blive ftörre end ifald Planerne havde været fuldkommen horizontale. For at tilintetgjöre disfe 2 Feil omdreie man Ringen FZG faaledes, at Vileren IH vender mod 180* (mod Nord), og indlægge der- paa Naalen med Axens Hoved mod Oft og mod Vef, og aflæfe 2 nye Værdier af Inclinationen a, og b,. Ved denne Omdreining kommer den 90de Grad til at ligge paa den modfatte Side af Vertikallinien og Planen ab til at hælde mod Syd; altfaa ville de 2 nye aflæfte Inclinationer a, og b, være ligefaa meget for fmaae, fom de forrige a, ogb, vare for fore, Middel af a, 0ga. være = a, af b, og pg = b. 54 Hansteen. Endelig vende man Naalens Poler om, og obfervere paa famme Maade å nye Inclinationer 6,, €, naar Axens Hoved vender mod Veft og d,, d, naar det vender mod Öft, hvoraf Middeltallene blive c og d, Iftedetfor en enkelt Obfervation i hver af de oven.» omtalte fnftrumentets 8 forfkjellige Siillinger, har jeg fædvanlig taget 4, faa at et fuldfiændigt Sæt aldrig beftaaer af mindre end 52 enkelte Obfervationer, Förend Aflæsningen fkeer pleier jeg med Fingeren- den at banke lidt paa Fodpladen DE, thi dette hjel- per Naalen til at overvinde Friktionen paa Tapper- ne; eller ogfaa löfter jeg den med Tangen lidt op fra Agaterne, og lægger den fagte ned igjen. Der- med kommer den fædvanlig lidt i Ofcillation. For bedre at tydeliggjöre Obfervationsmethoden vil jeg anföre fölgende lagttagelle af Lieutenant Segelcke paa Excerceerpladfen i Throndhjem den 7 Juli 1825, Kl, 11 Formiddag med den flade Naal uden Vægt. Å Magnetiske lagttagelser. 55 TInclination N —=fAxens! Limbus Ree Hoved MT vok. ag ag 14, 49 12,5 195 i 749 01730 952, — —% 275 FYR NES AAN LIT 5 de 74 20173 10 KEN = 74 12/73 30 5 b, b, b, ==: 74> 15',0 dk ør 9 73% 3 bu.==.73,.25,0 eft 174 01/73 40 2=—==3 | 74 10/73 0 == S00 74 90173 12 C, og ey ==79059000 ö 759 561759 20'|0g = 75 24,0 BE 5. 2079 20 re rå Po APA Po 75 39,5 2. 75 501/75 20 E d, d, l|d, = 769 4,5 4 750 58 Zn hold, us 750 28,0 eft 175 - 50174 d j=:79"5&03 | 76 15175 25 75512 76 15/75 530 Sand Inclination = 74" 47"7 I Nedenftaaende Tavle II betegner i 2den Ru- brik S. Segelcke, H, Hanfteen, A. Argelander; i Sdie Rubrik Å. en rund i begge Ender conifk tilfpidfet Naal, fom i Midten havde en i 2 forfkjellige Ret- ninger gjennemboret, Tærning, i hvilken alt(aa Axen paa 4 forfkjellige Maader kunde indfkydes og desu- den omdreies i hvilkenfomhelft Stilling; denne Naal blev altid brugt uden Vægt, I famme Rubrik beteg- ner F. den flade Naal uden Væst; F. V. den flade Naal med Vægt; undertiden blev Möttriken gh al- deles affkruet; G, 1 og G. 2 den Gambeyfke Naal No. I og No, 2 (Univerfitetet i Åbo tilhörende) uden | 56 Hansteen. Vægt. I den fide Rubrik indeholdes Middeltallet af a, b, c og d, naar Naalen var uden Vægt, og Re- fultatet af ovenftaaende Formel, naar Vægten var anbragt. Paa alle Steder, hvor Tiden tillod det, blev, efter at et Sæt af 32 Obfervationer var udfört, Axen omdreiet i Naalen 90”, og derpaa et nyt Sæt oblferveret; derpaa Axen fremdeles omdreiet 90* o. f. v. Saaledes blev i Throndhjem obferveret 1 Sæt med hver Naal; i hvert Sæt var Axens Siilling for- fkjellig. Man feer, at ved denne Omdreining bliver Naalens Tyngdepunkis Beliggenhed lidt forandret; thi Differentferne imellem de 4 Hældinger a, b, c og å blive derved forfkjellige. Man feer af Obfervatio- nerne i Throndhjem, Hernöfand, Piteå, Haaparanda, Uleåborg, Wala, Abo og Stockholm, at begge Naale faavel med fom uden Vægt paa nogle faae Minuter nær have givet famme Hefultat, Den fandfynligfte Ufikkerhed ved en enkelt Obfervation med dette - infirument har jeg fundet fom fölger: — | Af Iagttagelferne i Chriftiania 1820 = 7'10 f 1822 — 6.04 1825 = 537 Kjöbenhavn == 5./9 Throndhjem == 506 Hernöfand == 5.18 Piteå == 6.08 Haaparanda == 5.04 Uleåborg == 3.69 Walfa == 1:00 Åbo = 6.56 Stockholm == 701 Middel = 5'64 Magnetiske Iagttagelser. Å 87 Alifaa bliver den fandfynlige Ufikkerhed ved et Medium af 32 (Sæt) Obfervationer lig en Minut, af 8 Obfervationer = 2 Minuter af 4 Obfervationer = 5 Minuter, af 2 = 4 Minuter. — Imidlertid indfeer man let, at den ved et Middel af n Iagttagelfer fund- ne Inclinations virkelig Feil undertiden kan være lidt førre undertiden ogfaa mindre end den paa oven- fiaaende Maade fundne fandfynligfte Ufikkerhed. Da Inclinationen i Almindelighed anfees fom et Element, der er vanfkeligt at beftemme, og man vir- kelig endog i nyere Tider. har faa mange uåikre, ja aabenbar urigtige Beftemmelfer af famme paa for- fkjellige Steder, faa er det maafkee ikke af Veien, at godtgjöre, at det af mig brugte Inftrument giver In- clinationen temmelig frie for conftante Feil, Mit Inftru- ment gav den i Trodhjem 1825 ved Middel ==74" 40",7 Sabime fandt den med et andet 1823 =—74 43,0. Di == += 25 I Åbo gav mit Inftrument — å Punktet B = 72" 99 det Gambeyfke fammeft, = 72 0.3 Diff, = + 96 i Hålltröms Have mit Inftr, == 75" 207 Hillftröm fandt med det Gamb. 1824— 73 18.0 Dif. = + 117 I Kjöbenhavn fandt jeg ved mit Inftrument i Comm. Wleugels Have i 1820 == 70" 367 ved et Söeinclinatorium af Nairne & Blunt famme Aar og Sted == 70 55,0 Diff, = — 183 Obfervationen med Nairnes Inftrument beftaaer allene af et Middel af 4 enkelte Aflæsninger i Naa- | 58 Hansteen. Jens 4 Hovedfillinger, iftedetfor at Inclinationen med mit Infrument er et Refultat af 8 Sæt Obfervationer med 2 Naale, hvert Sæt beftaaende af 52 enkelte Af» læsninger” Denne Oyereensftemmelfe imellem / for- -fkjellige Inftrumenter vifer, at Beftemmelferne maae være rigtige indul faae Minuter. Imidlertid har In- ftrumentet, naar Vægten blev anvendt, næften altid givet Hældingen omtrent 5' mindre, end naar Naalen var æquilibreret, Med Vægten kommer dets Reful- tater nærmere til det Gambeyfke i Åbo; dette fynes at vile hen paa en gandfke [vag Magnetisme i den inddelte Cirkel. Feilen (om der er nogen) er imid- lertid faa liden, at den ei kommer i Betragtning, II. Reise igjennem Tydskland, og Schweitz. &0) Intenfitets-lagttagelfer. Disfe Iagttagelfer bleve anfiillede med 2 Cylin- dere, den ene mærket No. 3 (overleveret Boeck,) hvilken var den famme fom blev brugt paa Profesfor Örfieds Reile i 1825, og en anden mærket No, 7 nöiagtig af famme Dimenlioner, hvilken blev over- leveret til Keilhau, De flefte af disfe lIagttagelfer ere anftillede af Keilhau, dog faaledes at Secunderne bleve tællede af de övrige Medreifende Boeck, Abel eller Möller efter et mig tilhörende Secundlommeuhr af Hr, Urb, Jirgenfen i Kjöbenhavn. Disfe med fior Flid anftillede Iagttagelfer, fom indeholdes i Ta- bel III, havde fortjent et bedre Uhr, da Uhrets ujev- ne Gang, hvorover Iagttagerne ofte klage, har for- aarfaget Ufikkerheden paa flere Steder af over en Secund, - I Berlin bleve Iagttagerne "för gjorte opmærk- fomme paa, at Temperaturen har Indflydelle paa Magnetiske fagttagelser. 59 GCylinderens Intenfitet og altfaa paa Svingetiden, Ved de fölgende Iagttagelfer er derfor beftandig Tem- peraturen antegnet. For med Sikkerhed at kunne finde Reductionen til min Dollandfke Cylinder D, og tillige at kunne reducere alle Iagttagelfer til fam- me Temperatur, bliver det altfaa nödvendigt at omta- le Varmens Indflydelfe paa en magnetifk Cylinders Svingetid. Ved Hjelp af et i Poggendorffs Annalen 1827. St. 1. S. 161 af mig befkrevet Apparat havde jeg fundet, at naar Tiden af et vilt Antal Svingnin- ger fættes == T, og Cylinderens Temperatur derpaa forföges t Reaumurfke Grader, faa bliver Svingetiden T=T (1 + 0,000594.t) = T (1 =4at). Cylinde- rens Temperatur blev ved disfe Forfög undertiden bragt indul + 50” BR, undertiden til 36” — 40", og den i disfe höie Temperaturer fundne Søingetid fam- menlignet med Svingetiden i Luftens naturlige Tem- peratur, fom blev iagttaget för og efter Opvarmnin- gen, Men de derved fundue forfkjellige Værdier af Correctionsfactoren åa varierede betydeligt ved de for- fkjellige Forfög, nemlig imellem 0,00044 og 0,00021, og det vifte fig, at den altid fandtes ftörre, naar den höiefte Temperatur nærmede fig 50", end naar den ei overfieg 20%. Desuden var det kjendeligt, at Mesfingapparatet, hvori Opvarmningen fkeede, havde en uforklarlig Indvirkning paa Svingningsbuerne; thi for det mefie bleve Svingebuerne allerede ved den 150de Svingning faa fmaae, at Forföget maatte (tand- fes, uagtet man i det famme Apparat, naar dets Var- me ei overfteg Luftens, kunde iagttage 400 Sving- ninger. Men undertiden hendte det Modfatte, at de nemlig, efter at Svingebuerne vare betydelig formind- fkede, igjen begyudte at tiltage. Saaledes f. Ex. be- 60 Hansteen. gyndtes eu 10 Sept. Kl. 5142" E, et Forfög med | Temperaturen + 47",1 og Elongationen 20", ved den 60de Svingning var Temperaturen fieget til 48*,2 og | Svingebuen formindfket til 14"5 derpaa begyndte den- | ne igjen at tiltage og voxede til 253 Grad ved den -200de Svingning, teg derpaa flere Gange af og til imellem Grændferne 181 og 22 indtil Forfögets En- de ved den 360de Svingning, da Buen endnn var 21% Noget efter fieg igjen Buen til 259, og holdt fig i over å Time ved 20”. Fölgende Sammenfiilling vi- | fer tydeligere dette uforklarlige Phænomen Uhrtid Temperatur Svingebue 5t 42 47*,1 20* — 45 48,2 14 — 50 48,5 16 — 55 48,4 1953 — 55 48,1 18: — 57 47,4 22 6: 0 46,8 191 — 8 45,4 25 2:46 42,7 171 — 17 42,7 1934 — 31 — 20 17 38,0 7 50 36,1 ; 4 — 32 31,0 3 Fra Kl. 5442", da Forföget begyndte med en Svingebue af 20" indul 6431", d. i,i 49' har altfaa Svingebuen vedligeholdt fig omkring 209, fnart været 5 —5 Grader over fnart lige faa meget under; og Kl, 7252' d. e. 1 Time 50 Minuter efter Forfögets Begyndelfe var Svingningen endnu 5 Grader paa | hver Side af Meridianen, Dette uforklarlige Phæ- Magnetiske Irgttagelser. 61 nomen, fom. herved anbefales til Phyfikernes Opmærk- fomhed ög Underfögelfe, vifer, at man vel ei ganfke tör lide paa magnetifke Iagttagelfer i opvarmede Me- talapparater, om de endog i kold Tilftand ingen Ind- flydelfe have paa Magnetnaalen, Jeg har derfor fenere ladet fodfenliee et Glas- apparat, i hvilket Luftens Temperatur ved indbragt Snee og Salt kan bringes under Fryfepunktet, fkjöndt Apparatet ftaaer 1 en Stue af 15" til 20” Varme. För og efter Sneens Indbringelfe obferveres Svinge- tiden i Stueluftens Temperatur, og denne fammenlig- nes med den i det afkjölede Apparat erholdte Svin- getid.. Et i Apparatet indlagt Thermometer angiver Cylinderens Temperatur. Ved dette Apparat findes ingen faadanne Anomalier i Svingebuerne fom de ovenfor befkrevne, Ved 3 faadanne Forfög fandt jeg fölgende Værdie af Correctionsfactoren a; hvilke jeg anfeer for rigtigere: a == 0,000 206 5350 279 Middela == 0,00 274 Er nu Tiden af n Svingninger ved Temperaturen O=T, og ved Temperaturen 0' =T", faa er, naar O' —=- O=t PET Fav) qT' Pie 1+ at Da Reductionen lettet gjöres ved Logarithmer, faa er, naar m == 0,45429 er Modulus for de Brig- gilke Logarithmer, 62 Hansteen. — log. brigg. (1 + at) = — amt == — 0,000 1177. 4 For 5 Decimaler indeholder fölgende Tabelle Reductionslogarithmen Å for en Temperaturdifferents t= 0O'—07%i Reaumurfke Grader. Gmmtstpe— | «meste | musa | smmemmmmmemmme | mømmmmmmem—— — | mms 21 12 141| 22 259 55 13 155. 25 271 47| 14 | 165 24| 282 177 25 294 71 16 188/26 506 82. 14% 2001 27 318 94 18 o19| 28 5350 106 19 22n| 29 541 10| 118| %0 255| 30 253 Fölgende Fxempel vil oplyfe Tabellens Brug, En Gylinder gjör et vit Antal Svingninger ved Teme- peraturen O' = 15", i 824/==T, hvor fior vil dens Svingetid T blive ved Temperaturen O = + 15"? Her er t = O0' — O = — 50"; log IT == 181601 == 2.91595 fort=— 30", ==" + 353 løs Tr == 2.91946 T —830",73 Denne Reduction er rigtig nok alene funden med min Cylinder D, men da No, 3 og No. 7 omtrent have famme Dimenfioner, faa er det rimeligt, at den ogfaa paa det nærmefte vil pasfe for dem, At Cylinderen No. 3 ei mærkelig har tabt af fin Kraft under Reifen fees af Tabel III; thi deraf fin- des fölgende Tid af 200 Svingninger ved Elongatio- nen 50” paa frie Mark i Chriftiania : Å Mr T ved +7*,5 1825 98de Juni +-15,7 535",2 552,,00 1826 31 Octob. — 4,2 533,35 535,06 1827 8 Marts + 0,9 534,08 535,04 OØ ON DAF AD - 1 DO fen Or Magnetiske lagttagelser. 63 F.fter Reductionen til Temperaturen + 7715 bli- ver blot en Differents af 3". For at kunne reducere 900 Svingninger af Cylinderen No. 3 til 500 Sving- ninger af Gylinderen D i uendelig fmaae Buer, gjor» des fölgende Iagttagelfer: 1825 28de Juni fandtes 300 Svingninger af Cylinderen D reducerede til uende» lig [maae Buer og til Temperaturen + 7%,1 Ri. paa famme Sted hvor No. 3 blev obferveret == 813".72 lg 813772 = 2.91047 lg 532.00 = 272591 R' == 0,18456 Altfaa var Reductionslogarithmen R' for No. 3 til D den 28 Juni 1825 = + 0,16456. I en Stue fandtes den 30te October 1826 300 Sv. af D i uene delig f[maae Buer == 828",48, 200 Sv. af No. 3 ved famme Temperatur og paa famme Sted = 542",72, altfaa == + 0.18370; den 31 Oct. 1826 paa fam- me Sted 828",67 og 542"45 == 0.18402; altfaa ved Enden af Oct. 1826 ved Middel af begge Iagt- tagelfer Å = + 0,18386. Saaledes var 1825, 28 Juni, Å = + 0,18456 1826, 31 Oct. Å = + 0,18386 Aftagelfe i 490 Dage = 0,.00070 d. e. for 7 Dage er Reductionslogarithmens Aftagelfe — 0,00001. Ere altfaa 200 Svingninger med No. 5 med 30" Begyndelfes-Elongationen obferverede n Da- ge efter den 28de Juni 1825, faa bliver Reductions- logarithmen til 300Svingninger af D i forfvyindende Buer for No. 3, Å = + 0,18456 — I n, hvor å n anfees fom Ciphre af 5te Decimal, eller fom Hundredetufindedele, 64 åa Hansteen. - Cylinderen No. 7 var mere foranderlig. Af Ta- bel III fees at den gjorde 200 Svingninger i Chrifti- ania i 1825 den 16de April ved Temperaturen + 59.1 i 526".7 og i 1828 den l8de Januar paa famme Sted ved Temperaturen — 13".9 i 541".3. I en Stue fam- . menlignedes den den 16 April 1825 med D, og man fandt ved famme Temperatur D, 500 Svingn. i uendelig fmaae Buer ==825"62 No. 7 200 Svingn, med Begynd. Elong. 50” — 536.80 Heraf findes for No. 7 den 16de April 1825, R == ++ 0,18697. Da denne Cylinders Forandring fra 1825 til 1828 har været faa (tor, faa er det ei fikkert at anfee Forandringerne fom proportionerede med Tiden. Jeg har derfor fögt en anden Værdie for BR" i 1826 paa fölgende Maade. I Teplitz fandies 1826, den 3lte Marts 200 Svingn. af begge Cylindere paa famme Sted og Tid ved famme Temperatur No. 5 SE 1670 log'= 268755 No. 72 (455,2 log == 2,68592 Reduction No. 7 til No. 3= + 161 Men den 531 Marts 1826 er de fra 28de Juni 1825 forlöbne Dages Antal n = 276, altfaa I n =— 539. Fölgelig er Reduction No. 3 til D= 18456 — 39= + 0,18417 Red. Ne. 7 ul No,3E= + 161 altfaa Red. No.7 til D. 31 Marts 1826. = 4 0,18578 Altfaa var for No. 7 1825, 16 April B' = + 0,18697 1826, 31 Marts R' = + 0,18578 Forandring i 549 Dage= "— 119 d. e,. for 29,5 Dag findes Reductionlogarithmens For- k) Magnetiske Iagttagelser. 65 an dri 10 Enheder af Ste Decimal, Fölgende Tabel indeholder Værdierne af B' i forfkjellige Epocher for No, 7. PE 1925 16 April = + 0,18697 15 Mai E 4 0:18687 14 Juni =— + 0,18677 15 Jali) ==" 0:18667 11 Aug. = + 0,18657 9 Sept = 4 0,18647 Omendfkjöndt alle Iagttagelfer i 1826 ere udför- te med begge Cylindere, faa har jeg paa den hele övrige Deel af Heifen alene reduceret Iasttagelferne med No. 5, fom jeg anfeer fom den meft uforander- lige. Af Tabel II feer man, at i Wien vare begge Gylindere omtrent blevne ifochrone; thi vi have her fölgende 3 famtidige Par Iagttageller med begge: No. 5 No. 7 5 Mai 4 /4719. 4721 14 — 471.5 470.1 15 — de Ra Middel = 471 471"4 Paa den fölgende Deel af Reifen findes der f[maae Differentfer imellem begge Cylindere, fom underti- den fiige til + 1" eller — 1" eller lidt mere, Disfe Differentfer maae vel fornemmelig udledes af Uhrets ujevne Gang, naar nemlig Uhret under den ene Ob- fervation har været holdt i en horizontal, under den anden i en vertikal Stilling. Nedenfiaaende Tavle indeholder disfe Svingetider reducerede til Cylinde- ren D og til Temperatureu + 7,5 for alle la gt- tagelfer i 1826, hvorved Temperaturen er antegnet; de övrige ere reducerede til Medium af Aaret ved 5 66 Hansteen. Hjelp af den i Mag. fyde Bd. S. 513 anförte empiri- fke Correction. De med * betegnede Tagttagelfer ere udförte i Huus og ei beregnede, hvor der tilli- ge findes Iagttagelfer paa frie Mark. Af flere Iagt- tagelfer udförte umiddelbar efter hinanden paa fam- me Sted, og famme Dag er taget et Middeltal. Ere de derimod udförte paa forfkjellige Punkter i Om- egnen af et og famme Sted, faa ere de færfkildt be- regnede, No. 5 blev næften altid iagttaget förft og umiddelbar derefter No, 7, faa at der imellem Mid- ten af begge lagttagelfer omtrent er forlöbet I Time. For at fpare Plads har jeg blot anfört eet Klokkeflet for begge lagttagelfer, hvilket nemlig er Middeltal» let af de for begge lagttageller anförte Klokkeflet Tid af 300 Svingninger af Cylinderen D i uen- delig fmaae Bucr ved Temperaturen 4-7*,5 R' fund- ne ved Reduction af lagttagelfer med Cylinderne 1825 No. 7 1826 No.5 Libeck 7749 ne 717'8 759,3 enz 7178 Breslau 740.6 Kapfenberg 717,0 GBE 749,2 716,2 Leipzig 7189 Hanmmerl Vie» Freyberg 745,1 Gråtz 711,8 Meisfen 747,55 Marburg 706,1 1826 No.53 Cilly 707,3 ; * 765"4 Lohitsch 707,31 Berlin * 263,0 7063 Dresden 747,4 Trieft 17077 | Teplitz 745,2 706,3 Wildruls 741,1 Padova 707,4 Pr Verona No. 3 og No. 7. 7104 Magnetiske lagttagelser. 8126 No.3 g RE 739,3 Planian 23757 Dentschbrod 7337 Iglau FIL Budwitz 728.4 Mallebern - FALT 719,7 Wien (7197 719,5 Baden 718,3 Altenmarkt 719,9 Maria-Zell 723,8 Altorf 723,9 Andermat 726,0 Tiarms 724,8 St: Gotthard Hofpits 726,0 Lugano 715,7 Morcote 717,8 Marchirolo 717,7 Ornavasco 717,1 Simplon 721,8 Prigg 720,9 Ober-Gefteln 72,2 Grimfel Spital 725,7 Meyringen 726,5 1826 Boveredo Vigo Boizen Merna Mals Prutz Pludentz Rohrschach Schafhaufen Zurich Art Rigicolm Burge!: *n Schyar !p Unterfeenu Bern Höllftein Bafel *) 67 No. 3 716,3 716,7 717,8 718,8 719,6 722,5 725,0 U728,4 re 729,8 727,0 726,3 728,0 726,7 729,8 727,1 729,5 7355,3 733,2 paa Schiitzenmatte 733,0 Paris 755,8 *) i en Fæftningsgrav om. givet af Mure, De paa medfölgende Kart affatte Svingningstider fra (Berlin igjennem Bölimen,- ÖOfterrig, Tyrol og Schweits ere reducerede förend at Cylinderen No. 3 kom tilbage og paa nye blev prövet her i Chriftia- nia; de ere derfor paa flere Steder 1 til 35 Secunder for fmaae, og bör rettes efter ovenftaaende Tavle, H* 68 — Hansteen. De ifodynamifke Linier paa disfe Steder, vilde der- ved erholde en liden Berigtigelfe ved at rykkes lidt mod Syd. Jeg vil til Slutning tilföie nogle Anmærkninger ved de forfkjellige Obfervationsfieder fom findes i Keilhaus Obfervaiionsböger, ledfagede at mine Be- mærkninger. Lubeck. Mer fandt jeg i 1824 776".2, og redu- ceret til forfvyindende Svingebuer 775".35, hvilket alt- faa fiemmer overeens med Keilhaus Relultat paa mindre end Secund. MH, Berlin, Tagttagelfen den 8de Mai 1825 med No. 7 blev udfört paa en Kirkegaard; Infirumentet fiod paa en Ligfieen af Marmor. Jeg formoder, at Ob- fervationens Uregelmæsfighed har havt fin Grund deri, at en Jernplade har ligget under Marmorpladen, K. Tagttagelferne i Jan. 1826 med No. 3 fkeede i et Huus am Kupfergraben No. 4 da Kulde og Snee hindrede os fra at obfervere i frie Mark, K. I Berlin fandt jeg i 1824 760".1 og i forfvindende Buer 759"1. At - Keilhaus 2 Obfervationer i 2 forfkjellign Stuer afvi- gel" 03 6" herfra maa iilfkrives Hufets Magnetisme. H. Prag, — Ved at indpakke Cylinderne udenfor Bofs-Thor 7de April fyntes det mig, at de kom hinan- den nær, næfien til Berörelfe, Vi ilede derfor ved Hjemkomften at anftille en ny fIasttagelfe i Logiet, fom med No, 7 afveg 2" fra Iagttagelfen den 6te paa famme Sted, Den 8de April gav No. 7 i Logiet et | endnu mere afvigende Hefultat, uagtet Tiden paa Da- | gen og Stedet vare de famme, Ohbfervationen udea- for Rols-Ehor deu 8de paa famme Plet fom den - 7de tilkjendegiver dog ingen Forandring ved Cylin» derne, K. AE | Magnetiske Iagttagelser. 69 Wien. 5 Mai förend Afreifen fra Freyberg lod jeg Uhret give Olie; det har fiden gaaet mindre nöi- agtigt. Det har i de flefte Dage tabt 2 til 5 Minu- ter, undertiden endog mere; imedens det igjen i en Bække af flere Dage har holdt lige Skridt med Stads.- uhrene, hvor vi kom. Jeg er desvære nu förft ble- ven opmærkfom paa, hvor betydelig en Feil dette kan foraarfage, og fkal bringe Uhret iil den bedfte "herværende Uhrmager. Det er fandfynligt, at Ujevn- hederne ved Oblfervationerne i Prag heraf have de- 'res Oprindelfe. Ved Obfervationerne paa Veien til Wien ere af denne Grund Svingningstiderne fandfyn- ligvis 1" til 1 for korte, 15 Mai. I Dag har jeg faaet Uhret tilbage fra Uhrmageren, men kjender ei endnu dets Gang. 14 Mai. Boeck har kjöbt et Se- cund Uhr, paa hvilket han under Obfervationen med No. 7 (mellem Schöenbrunn og Alzgersdorff) iagttog Tiden faaledes, at han antegnede Tidsmomentet hver- gang jeg nævnede den 8de af 10 Svingninger. Hans förfie Antegnelfe gjelder altfaa den 8de Vibration og hans fidfte den 258de, Begge Iagttagelfer ere fuld- fiændig fölgende fra til Tid af 200 Sv.|fra til Tid af 200 Sv. Keilhau Boeck 0 — 200 7 5P 8 — 208 TG 10 — 210 — 50 18 — 218 — 52 20 — 220 — 50,5 28 — 228 — 5L,7 50 — 2350 — 50 58 — 258 — 51 40 — 240 — 49,7 48 — 248 — 51 50 — 20 — — 59,55 58 — 258 — 51,5 Middel = 7' 50,1 NN AG =— > Al — 471',5. 70 Hansteen. | Lægges til Boecks Obfervation 03 for den un der de 8 Svingninger formindfkede Svingebue, faa bliver Forfkjellen imellem Refultatet af begge Uhre = 17, Da mit Uhr vifte 5250" vifte Boecks Uhr den 13de Mai 543" 48" og den l4de 518' 52"; altfaa have Uhrene afveget 4" 44" fra hinanden i 24 Timer, hvilket for de 8 Minuter, fom Obfervationen værer vil udgjöre 1"57, en Differents fom temmelig nær fiemmer med den ovenfor fundne, Hvilket af Uhre- ne der feiler er uvilt. 16 Mai. Det er 5 Dögn G- den jeg fik Uhret tilbage fra Uhrmageren; denne Tid har det, fom jeg i Dag feer ved at fammenligne det med et Normal-Uhr vundet 5" 55% Hvis det altfaa har gaaet jevnt, faa fkulde kanfkee 0"3 til 0,4 fra- trækkes lIagttagelferne 13, 14 og 15 Mai. Derimod er Obfervationen 5 Mai för Uhrets Renovation kan- fkee for kort. K. Baden ved den förfte Oblfervation med No, 3 bleve Secunderne tællede paa Boecks Uhr, ved den anden med famme Cylinder paa Hanfteens, K, Maria-Zell er tildeels allerede omringet af 5 — 6000 Fod höie Alper; det ligger felv paa en Art Terrasfe, hvor Boecks Barometer vifte 25" 3". Da Obfervationen er gjort i Huus, faa er det uvift om den Uregelmæsfighed i Svingetiden, fom her vifte fig kommer af Hufets eller Bjergenes Magnetisme. K. Markt ÆAflenz, Fgnea imellem Maria-Zell og Aflenz er temmelig jernrig, ligefom 5 — 4 Mile mod Of det fiörfte Jernnedlag, Eisenerz, i de öfterrigfke Stater (Spathjernfteen)., K. Hammerl, Begge de fidfte Ilagttagelfer efter Boecks Uhr; den förfte, fom alle de övyrige hvorved in- gen Anmærkning findes, efter Hanfteens, Begge Uhre Magnetiske Iagttagelser. 74 afvege paa Veien fra Wien oftere flere Minuter fra hinanden; kun i de Par fidfte Dage have de fiemmet temmelig nöiagtig overeens. Hanfieens Uhr blev i Wien' ftillet den 16de og 17de Mai, Ved Ankom- fien til Gråtz den 25de manglede det 53 Minut i 12 da de Gråtzer Taarnuhre flog 19 Middag, men den 96de manglede det kuns % Minut, da Gråtzer Uhre- ne vare paa Slaget. Feilen tör alfaa maafkee være hos de fidfte, K. : Gråtz, Ved den förfte Obfervation med No, 3 bleve Secunderne tællede efter Boecks Uhr, fom be= fandtes at have retarderet 7" i 22 Minuter i Sam- menligning med Hanfteens, Oblfervationen faldt ne- top ind i disfe 22 Minuter. De fölsgende bleve ob- ferverede efter det fidfte Uhr, För Obfervationen med No. 7 blev ved Uforfigtighed dens Sydpol be- rört af. Nordpolen af en magnetifk Kniv. K Triefit. Uhret, fom ikke har været fiillet fiden i Wien vifer i Dag 6te Juni 13) Minuter mere end Börfens Uhr i Triet, K. Da Tidsforfkjellen imel- lem Wien og Triet er == 10' 25", faa fkulde, ifald Stadsuhrene paa begge Steder vile rigtig, Obferva- tionsuhret allene vile 10' 25" foran Triefter Uhrene. Fra den 17de Mai il 6 Juni d. e. i 20 Dage havde. det altfaa vundet 3 Minuter, d. e. 9" daglig, hvilket ei kommer i Betragtning med disfe Obfervationer. H, Roveredo er omgivet af 14 —6000 Fod höie Bjer- ge og ligger felv omtrent 600 Fod over Havet, K. Vigo i Fasfa Dalen, Italicnik Tyrol; Obferva- tionerne af Boeck og Abel, Predazzo, Naar man feer, at den Kreds om- kring Predazzo, indenfor hvilken der blev oblerve- ret, ikke er förre end at en Forfkjel af 6 — 8 Sec 79 Hansteen. mellem Svingetiderne paa de refpective Stationer al- lerede vilde være uden Exempel i den övrige Iagt- tagelfes-Række, faa bliver den her erholdte Differents af meer end 20 Sec, viftnok meget paafaldende. Det indtræffer, at et [aa færeget magnetifk Forhold fom dette forekommer mig at være, mnetop finder Sted paa og ved Grændfen af den i Geologien faa mærk- værdige Predazzo-Granit, en Omfiændighed fom maa- fkee flet ikke fiaaer i nogen videre Forbindelfe med Phænomenet, men fom jeg dog troede at burde an- mærke, da Muligheden af en faadan Forbindelfe idet» mindfie lader fig tænke., Den Locale Indflydelfe, | fom indrömmes Bjergmasferne paa Magnetnaalen og fom ifær bliver kjendelig ved Intenlitets- Apparatet, turde kanfkee ikke være allene at tilfkrive magneti- fke Mineraliers Tilftedeværelfle og Muasfens alminde» lige Attractions-Kraft, Der ere Kjendsgjerninger nok forhaanden til felv i det haarde Bjerg at formode kraftigen fortvirkende Procesfer, fom vel ogfaa kun- de blive mærkelige for vore magnetifke Inftrumenter, Det er netop Berörings-Regionerne mellem Bjergar- ter af en meer eller mindre modfat Typus, hvilke her fynes mig at fortiene et færdeles Henfyn; de indeholde gjerne en Mængde forfkjellige Mineralbild- ninger, ifær Metaller, paa hvilke man hidtil kun for faavidt fynes at have givet Agt fom man i dem troede at fee Virkningerne af granitifke, porphyragtige, ba- faltifke Bjergarters engang fiedfundne Smeltning. Jeg fkal paa et andet Sted föge at godtgjöre Almindelig- heden af Contacts-Mineraliernes Phænomen, og paa- vife dem i Berörings-Fiegionen mellem faadanne Bjerg- arter, hos hvilke man er enig om ikke at kunne for- udfætte nogen fmeltet Masfes Virkning, f. Ex. mel- Magnetiske Iagttagelser. 43 lem Kalkfieen og Leerfkifer (hvis Skikter under Mö- det fkjære hinanden). Hvad om nu disfe Contacts- Bildninger (faa være det mig tilladt at kalde dem) hidröre fra en endnu altid fortfat Virkfomhed af electrifk Art? Af en faadan kunde jo en magnetifk Indflydelfe ikke længer være paafaldende, Nærværende Svingnings-lagttagelfer vare udförte af Hr. Boeck, medens jeg gjorde en Sidetour til Kobberværket Agordos förft ved Tilbagekomften til Botzen, efterat vi Begge havde forladt Fasfa- Dalen, faae jeg den lille Skizze (Cfr. Fig.), hvorpaa min Ven havde affat Beliggenheden af de Punkter, fom vare hans Stationer, Saaledes tabtes Leiligheden til at forlöge, om maafkee en fiörre Mængde Obferva- tioner omkring Predazzo kunde lede til noget Reful- tat for Spörgsmaalet om et Sammenhæng mellem Ste- dets magnetifke Forhold og dets geognoftifke Struc- tur, Flere Steder i Norge fynes dog at være fkikket til at oprette denne Forfömmelfe; faaledes, f. Ex., feer jeg af DHrr, Profesforer Hanfteens og Naumanns In- tenfitets- Iagttageller paa Dovre, at fiore Local-Afvi- gelfer finde Sted netop i en Strækning, fom fremvi- fer det af Naumann befkrevne og ved et petrogra- phifk Kart (Beytråge II D.) faa fkjönt anfkueliggjorte Kredsfirög af fkifrige og i den Egn faa vidt vides ikke ertsförende Bjergarter — et Forhold, fom vikt- nok fortjener nærmere at underföges, K. Rohrschach, Den fiore Forfkjel imellem begge Gylindere i Prutz er mig ligefaa paafaldende, fom Overeensfiemmelfen her, Uhrets Gang fynes i den «fenere Tid god, K. Zurich, Det fandtes, at Hanfiteens Uhr, fam- menlignet med Hofraad Horners Chronometer tabte Få Å Hansteen. 0',8 i de 8 Minuter, fom den lfie Obfervation med No. 3 den 13de Juli varede. Endvidere fra Uhret vifte 8 0' 0" indtil 115 15" 0" havde det tabt 15" å Sammenligning med Horners Chronometer. K, Hor- ners Chronometer viifte Stjernetid, og alle Iagttagel- ferne i hans Have ere udförte efter dette Chrono- meter. Altfaa findes mit Uhrs daglige Gang i Zurich faaledes. I 53 Tim, 13 Nan. er Stjernetidens Acce» Jeration = 531",6; mit Uhr havde tabt for det Hor- nerfke Chronometer i denne Tid 15", altfaa havde det vundet for Middeltiden 19,6, hvilket giver en daglig Acceleration af 1226 = 2" 2",6, og en Cor» rection for de 8 Minuter i hvilke de 200 Svingnin- er varede, = — 0"%7. Da insen af disle Correc- p) ? 5 tioner ere tilföiede i Tabel IIT, faa fkulde altfaa den 19te Juli fratrækkes for mit Uhrs Acceleration 0",7, d. e. læfes 478",6 og den l13de Juli ved alle Obfer- vationer i Horners Have tilföiede forrectionen — 1”,3, Keilhau anmærker, at den locale Magnetisme i Hor- ners Huus var faa fiærk, at Svingetiden af No, 3 i et Værelfe i 2den Etage var omtrent 2 Minuter læn- ger end paa frie Mark Ogfaa i Haven vifte der fig Spoer af famme, da de 2 fidfie Obfervationer ere gjorte i en liden Afftand fra det Sted, hvor de 3 förfie bleve udförte, H. Årt, Efter den fidfie Iagttagelle hos Horner , kom No, 3 i Berörelfe med en Kniv i et Par Se- cunder, | Andermatt paa Fladen i Urferen Dalens Bund, St: Gotthard, Hospitz. Oblervationen ved Rui- * an nerne af den forrige Hofpitalbygning, efier Kællers Kart 6540 Fod over Havet, Marchirolo en Lombardifk råkiddbye imellem La- I 1 i Magnetiske Iagttagelser. 575 go di Lugano og Lago Maggiore. Disfe 3 Iagttagel- fer ere af Boeck allene, K. Ornavasco en Piemontefifk Landsbye 1 til 2 geogr. Mile nordveft for de Borromeifke Oer. K. Simplon nordveftlig udenfor Landsbyen, 4560 Fod over Havet efter Kællers Kart. K, Schwartalp er en Sæter mellem Meyringen og > Grindelwald lige under Wetterhorn paa Veien over Scheideck, K. | Paris i Jardin du Luxembourg. Infirumentet ftod paa en Espalier-Muur, hvis överfte Flade var bedækket med en Steenhelle, K. Da denne Obfer» vation under Forudfætning af en Temperatur = + 159 RÅ (thi Temperaturen er ei antegnet) giver for Paris 755",8 og jeg af Aragos Iagttagelfer i 1823 har fundet 752",8 og efter Capt. Sabines Iagttagelfer i 1827 i Mag. forrige Bind maae flutte, at Svingetiden i Paris fnarere er aftaget end tiltaget, faa kan jeg ei andet end antage, at den Muur, paa hvilken Keilhau opftillede Infkrumentet, har virket paa Naalens Sving- ninger. Mueligt er det ogfaa, at der kan findes en liden Localitets- Forfkjel imellem Luxemburg - Palaiets og Oblervatoriets Haver, hvor Arago og Sabine ob- ferverede. H. Paa 6 forfkjellige Punkter har Keilhaus Tagtta- gelfer truffet fammen med Hr. von Humboldts i 1805. Nedenftaaende Sammenligning vifer, at For- holdet imellem Svingetiderne paa disfe 6 Steder om- trent var det famme i 1826 fom i 1805, 76 Hansteen. 1826. 1805 Keilhau No, 3| Humboldt 200 Svingn.160 Svingn,| getiderne. Forholdstal imell, Svin- Perlin pr 499",4 316",5 1,5779- Zårich 478,2 504,1 1,5742 Altorf: Sn SV 5015 1 5768 Urferen ==. 475,6-— | 302,2 1,5738- S. Gothard Hospitz 4749 - I .299,4 1,5862 Paris | 495,85 314,0 1,5791 Udelader man St: Gothard laa finder man ved Middel af de öyrige at Tiden af 60 Svingninger af Humboldts Naal forholder fig til Tiden af 200 Sving- ninger af No. 3 fom 1 til 1,5760, og med dette Forholdstal (hvis Logarithme er = 0,19756) kunne alle Humboldis övrige lagttagelfer reduceres til No. 3. Saaledes findes for Paris 514" +. 1,576 = 494",8, hvilket efter Humboldts Obfervationer i Paris fkulde været Tiden af 200 Svingninger af No. 3 fammefteds iftedetfor at Keilhau fandt 495",8. Af dette confian- te Forhold imellem disfe 2 lagttageres Svingningstal paa faa langt fra hinanden beliggende Steder kan man gjöre fölgende Slutninger: 1) At begge lagtta- geres Naale have været langt mere uforanderlige end de 6, fom bleve brugte paa Capit, Sabines Reife fra Æquator til Spitzbergen (fee Mag, 7 Bd. 8. 85). 2) At Forholdet imellem den horizontale Deel af den magnetilke Kraft i Berlin, Paris og Schweitz var i 1826 næften uforandret det famme fom i 1805, An- tages nemlig en horizontal Naal at gjöre et vift An- ial Svingninger i Paris i 1000 Secunder, faa vil den famme Naal gjöre det famme Antal Svingninger i Berlin efter Humboldt i 1805 1 2149, 1000" — 1007",95. | — Arago, Erman, Hanfteen 118251 252 Å 1000 — 1009.51 752 | —- Keilhau i 1826 i 429249. 1000 == 1007,16 Magnetiske Iagttagelser. mA hvorved er at bemærke, at Keihaus Tagttagelfe i Ber- lin er mindre fikker, da den er gjort i Huus og at hans Svingetid i Paris efter det foregaaende fandfyn- ligvis er omtrent en Sekund for ftor, Den famme Naal, fom i Paris gjorde fine Svingninger i 1000 Se- kunder vilde i Chriftiania gjöre det famme Antal Syingninger efter Aragos og mine Iagttagesfer i 1823 å 1082" og efter Keilhaus i 1077'7. Heductionsfac»' toren for Humboldts Naal til Normal-Cylinder D fin, des ved fölgende Sammenligning: Humboldts Naal Gylinder D Forholdstal Paris 314",0 752',2 2,5955 Berlin — 516,5 : +759,2 2,3988 Middel — 2,3971 Multiplicerer man altfaa alle Humboldts Sving- ningstal i 1805 med Factoren 2,5971 (hvis Lagarith- me er == 0,37969) faa faaer man Tiden af 300 Sving- ninger af Cylinderen D paa alle de Steder, hvor Humboldt i 1805 har obferveret. Fölgende Tabelle indeholder de Humboldtfke Iagttagelfer (Gilb, Ann, der Phyfik 1808 St. 5) reducerede til Cylinderen D Humboldts Naal, Cylinder D Berlin 516",5 758',7 Magdeburg 316,5 758,7 Göttingen 316,2 758,0 Paris 314,0 752,7 Tubingen > 305,2 731,6 Villeneuye ved Yonne 306,4 734,5 Ziirich 304,1 729,0 Lucern ; 301,4 722,5 * Altorf 301,5 EN ON 78 Hansteen. | Humboldts Naal Cylinder D Ui forn nordl, Skraan, af St: Gotthard — 502,2 721,14 S. Gotthard Hospitz | 299,4 717,7 Airolo fydl. GE 297,3 712, Como 208,8 716,53 Lyon 296,4 710,5 St, Michel | 0 4:0994,5 706,0 Lans-le-Bourg, Foden af Mont-Cénis 207,,1 712,8 Hosditz 296,0 709,6 Tunn 295,0 707,2 Mailand 295,5 708,4 Paria å 291,5 698,8 Bologna £90,3 695,9 Genua 295,0 707,2 Florenz ; 290,0 695,2 Nocera 285,14 684,1 Roma 281,8 675,8 Tivcli 281,6 675,0 Neapel 279,0 668,8 Portici ae 657,3 St, Salvador Eremitbolig 279,0 668,8 Vefuvys Krater 290,3 695,9 B. Inclinations-lagttagelfer. Disfe Iagttagelfer ere alle udförte af Cand. Med. Boeck med et af Claufen forfærdiget Infirument, fom jeg havde brugt paa en Reife til Berlin i 1824, (fee Mag. 5te Bd, S. 62); men fom havde faaet en nye Ring da den forrige var befunden magnetifk, Jeg prövede Inftrumentet her i Chriftiania, för Overleve- Magnetiske lagttagelser. 79 - relfen, og fandt Inclinationen omtrent den famme, fom er angivet af det Dollondfke Infirument, I Krageröe fandt han fom vil fees af nedenftaaende Tavle IV Inclinationen 72* 25"7. Med det Dollandfke In- firument fandt jeg paa 2 nærliggende Steder næften famme Værdie, nemlig paa Jomfruland i Havnen Kor- fer 72" 23,9, i Helgeraae 72" 58,9. 1 Berlin fandt han 68% 35,8, Humboldt fammefteds 1827 med et Gambeyfk Inftrument 68” 38,9. Heraf fees altfaa, at Inftrumentet var aldeles brugbart og at Boecks Ob- fervationer ere udförte med Nöiagtighed. Men paa Reifen til Hamburg lösnedes af Vognryfiellen de fle- fie Skruer, fom holde Infirumentets Dele famlede, Vel blev Inftrumentet igjen bragt i Orden hos Piftor i Berlin, men imellem Prag og Wien var igjen ad- fkilligt lösnet, og Agatplanerne komne ud af den horizontale Stilling. Dette fees tydelig af den ftore Forfkjel fom findes imellem 2 Aflæsninger i hvilken Naalen har famme Stilling men Kapfelen er omdreiet, Naar Agarplanerne ere fuldkommen horizontale og Vertikallinien ZN (Fig. 6) gaaer igjennem Graden 90 oven og nedentil, faa maa Naalen vile famme In- elination, hvad enten Limbus vendes mod Of eller Veft, naar blot famme Side af Naalen i begge Til- fælde vender mod famme Verdens Hjörne, d, e. da vil åa, vere lig 34, b,=b., 6,16, 0: Å. v, (See ovenfor S. ). Men i Boecks Obfervationsrække fra Prag til Trieft findes Differentfer imellem disfe 2 Værdier af a, b, c og d fom gaae fra 3 indtil 6 Grader. Undertiden maae det have lykkets ham at fille Planerne horizontale og parallele; thi fra Wien 80 | Hansteen. af forfvyinde disfe Differentfer næften ganfke. *) En an- den uhældig Omfiændighed ved disfe Iagttagelfer var fölgende. Jeg havde raadet Hr. Boeck, at befæfie en fiden Vægt paa Kanten af Naalen i Nærheden af Midten ved u Fig. 1, f. Ex. en Klnmp Lak, da In- clinationen kan beregnes efter den trigonometrifke For- mel (ovenfor S,. 51), hvorved Refultatet.befries fra de Feil fom kunde oprinde af en muelig Magnetis- me i den inddelte Ring. Men uhældigvis befæftede B. i dens Sted en Klump Vox i V (Fig. 1) paa Fla- den af Naalen nær Naalens Længde =— Axe eller Middellinie AB. Kommer denne Vægt til at fidde nöiagtig i Middellinien AB, faa bliver af de 4 In- clinationer i Naalens 4 Hovedfiillinger a, b, c og d paa det nærmefte åa = b, 6 = d, og man faaer alt- faa efter Formlen ang 1 2 d, e, Udtrykket bliver ubeftemt, Dette har ifær ind, truffet i Trafes og Hammerl, hvorfor Inclinationen paa disfe Steder ei med Sikkerhed kan beftemmes, Paa alle Steder er Inclinationen beregnet efter den trigonometrifke Formel undtagen fra Griåiz til Trieft, og den fidfie Obfervation i Aflenz, hvor Værdierne a, b, G og d vare faa nær ligeftore, at et fimpelt Middeltal kunde antages fom den fande Værdie, Jeg anfeer dog alle de i Tabellen anförte Refultater fom fikkere indtil å eller % Grad, med Undtagelfe af Prag, Trafes og Head, Ved Maria- Zell har Inclina- tions-Infirumentet ligefaa vel fom det horizontale *) I Wien var jeg nöd til at forandre Planernes Belig- genhed, da Naalen ei længere kunde beyæge fig frit i Ringen. Boeck. Magnetiske Iagttagelser. - Svingeapparat givet et lidt for fort Refultat, hvilket maae tilfkrives en Localmagnetisme af Fjeldegnen. TIE: Tagttagelser paa en ri fra Throndhjem til Vadsöe og Spitzbergen af Lector Keilhau. Intenfitets Iagttagelferne ere anfiillede med Cy- linderen No. 3 og det Yörgenfke Secunduhr; Hæl- dingsiagttagelferne med det Dollondfke Inftrument med de 2 Naale, den runde og den flade med og uden Vægt. Da disfe Apparater ovenfor ere befkrev- ne og lagttagelferne nöiaglig ere udtörte efter fanme Methoder, fom de foregaaende, faa vil al videre Forklaring over lagttagelferne i Tabel V og VI væ» 're overflödig. Jeg vil blot tilföie Iagttagerens egne Bemærkninger ved Iagttagellerne, ifær betræffende Uhrets Gang. Throndhjem. I mit Logis gav VG runde Naal ved enkelt Obfervation Inclinattionen =74" 22", K. Mine gave i 1825 paa frie Mark = 749407. H. Taraak, Ved Intenfitetsobfervationen paa Gaar- den holdt jeg Uhret i Haanden, faa at denne Obfer- vation er god, naar Uhrets Feil tages i Betragtning. Det har faginet omtrent J Time i 8 Dage, Jenf. Tromsöe 8 Mai. K. Bodöe, Jeg frygter, at Uhret har ligget for nær ved Cylinderen, ligefom paa Lövöe og den förfte Iagttagelfe paa Landtorvholm; paa Geboftad og No. 1,5, 4 paa frie Mark i Tromsöe. Iromsöe, Jeg pleiede at lade Uhret ligge fore an Apparatet under Oblervationen; jeg befrygtede at det undertiden kunde være kommen GCylinderen for nær, og at navnligen lagttagelfen den 30 April, 6 | 82 | Hansteen. fom gav 598'9 for Tromsöe, derved var bleven faa afvigende fra de övrige. Saavidt jeg erindrer laae det i en Affiand af 4 til 5 Tom. fra Cylinderen, og det kan da efter fölgende lagttagelfer i Apotheker Mörks Vindue den 7de Mai Kl. 10 — 11 Form, virkelig have formindfket Svingetiden nogle Secunder, Uhrets Afftand |Therm.|No.] Tid af fra Cyliud, Middelp. 200 Sving, 2 — 3 Tom, + 14,5| 2 | 602",9 | 4 — + 14,5| I 607,2 6 — + 13,51 4 | 609,0 9 — + 14,0| 3 608,7 | Heraf fiutter jeg at en Affiand af 6 Tom, er til- firækkelig til at tilintegjöre Uhrets Virkning paa Cy- linderens Svingeiid. Fremdeles fynes det af fölgende Iagttagelfer paa famme Sted fom at Uhrets Gang er hurtigere, naar det ligger frit horizontalt, end naar det holdes i Haan- den. Uhret liggende frit, Tid Therm.1200 Svingn. 3 17 Mai 11 F.l+ 14%,0| 6087 7 == FN 155 609,0 58 — 10: F.1+ 11,8 608,7 618 — 10: F.I4 11,8) 608,7 Middel'4- 12”,8! 608,8 Uhret i Haanden, No.! Tid Therm.1200 Svingn. 7 18 Mai 11 F.|4 129,51 6078 9| — 51 E.l4 1271 606,5 10| — 31 EJ 13,01 6066 Middel 12%,9!" 6070 (Dog da de 4 förfie Obfervationer ere gjorte imel- | lem Kl, 10 og 11 F. da det daglige Maximum af No. == Magnetiske Iagtta gelser. 83 Svingetid indtræffer, og de 3 fidfte ved Kl, 51 E, da det daglige Minimum indtræffer, og Differentfen imel- lem disfe her 1 Chrifiiania i Sommermaanederne fi» ger til 13 Secund, faa kan gjerne en fior Deel af ovenfigaende Forfkjel udledes af denne Kilde, fImid- lertid er det bekjendt, at i de flefte Uhre foröges Uroens Svingningsbue, naar Uhret ligger horizontalt, fordi Friktionen paa Tappens Fndcflade er mindre end paa Sidefladem og da Spiralen fjelden er ifo» .chron, faa har dette Indflydelfe paa Uhrets Gang. H). Ved de fölgende lagttagelfer i Tabellen betegner h, at Uhret blev holdt i Haanden, f. at det laae frit. I Apotheker Mörks Vindue optrak jeg 3 Skyg- gelinier af Vindues-Rammen, og antegnede Uhrets Klokkeflet, naar Skyggen naaede hver af disfe. Daglig Betard, ] 2 3 af No. 3 6 Mai 75 11" 30"75 13" 01128 O' O' 8 — 7 4 53|7 6 15|11 53 5 3275 9 —-æ—= —- |=- — | 49 10 3 55 10 — — — — |- — —f— h4 35 4 15 1 --—--le == på TOLE SG ay TE SD GS ap ssFen 31 151 5 45 EE EE ERE VE 28 Of 3 15 17 — — — — |- — | — 18 Ol 4 30 19 — 6 27 15 |- — —|-— — — Ved Middel heraf findes af Linien No. 3 Ulrets Daglige Retardation =3" 43",6. (Meærket No, I vil- de give 3' 24"; men da dette er faa langt fra Meri- dianen, faa har Solens Declinationsforandring fra 6te — 19de Mai af 51 Grad Indflydelfle paa Timevine kelen. H), Vardöe. Foruden den foranförte Retardation be. fandtes Uhret ved Ankomften til Vardöe den 10de Juni i en Maaned at have fagtnet da 30 Min, 84 ++ Hansteen, 'ifölge et Solmærke paa Fæfiningen og en Sextant Obfervation af min Skibscaptain Peterfen. K, Da ”Vardöe ligger omtrent 6" öften for Tromsöe faa er Middagen omtrent 2 tidligere i Vardöe end i Tromsöe. j Om herpaa er taget Henfyn ved jeg ei. H. Vadsöe, Ved Tilbagekomfien til Vadsöe Nå 30 Juni havde Uhret neppe fagtnet mere end 2 Time 'fiden den 13de Juni (altfaa 1' 45" daglig). feg kan åkke vide om Forandringen i dets Gang er indtruffen "för eller efter Obfervationen i Kalebotn (Karelebotn); 'at det fidfte er Tilfældet, fynes mig rimeligt. Tiden for Kalebotn 602',7 kan efter min Tanke corrigeres til 604" eller endog 605". For Reéenöe og Jacobs Elv bör intet tillæges, Tiden for Reenöe er ale for LE K. | Lebbesbye. Siden Afreifen fra Vardöe den bre Juli havde Uhret fagtnet omtrent 11 Time, derfom denne Retardation kan anfees fom jevn for .de for- löbne 17 Dage, faa bliver det daglig 5' 18". Båren-Ejland. Paa den hele Reife af 42 Dage fra Hammerfeft il Spitzbergen og tilbage havde Uh- ret fagtnet 5 Timer, d. e. daglig 7' 9".- K. Talvig, I Dag den 12 Oct. finder jeg, at Uhret blot har fagtnet en Time fiden den 28de fM. de 4 17' daglig. K. | Den lettefte Maade at holde et for Uh- rets Retardation finder Jeg at være fölgende: Anta- | ges et Uhrs Retardation i on Timer eller 86400' at være = rv 'Secunder, .og er. den af ENE i en vis anden Tid = T angivne urigtige Tid = T,, faa er Magnetiske Iagttagelser. & 6 (86400 — 9 18040 ="TET | (1 —: 35580) * =T:T | altfaa PAST. sv p Piet T D bnr: 83409 Mg T.= Er T' — log (1 — 33400 — log T' r == log T +r. 0,000005026, 55409 naar m = 0,43429 betegner Modulus for de Briggi- fke Logarihtmer. Naar man altfaa regner mod Loga- rihtmer med 5 Deécimaler, faa er paa det nærmefte åg log T = log T' + år, | hvor Ir maa betragtes fom Eenheder af 5te Per malfied. Ex, i Tromsöe var Tiden af 200 Svingnin- ger 61e Mai Kl. 8 Form. = 60435 = T'; Tempe- raturen = + 39,8 RÅ Uhrets daglige Retardation r == 3 44" 224", Altfaa fkeer Beregningen faaledes: log T' == 2,78125 LE == + 112 log iT 1==::2,78232, 1 == :005",86. Vil man reducere denne Svingetid til 500 Sving- ninger af Cylinderen D i uendelig fmaae Svingebuer ved Temperatur en +- 7,5 R., og antages Reduc- tionslogarithmen fra GCylinderen No, 3 nl D = B' = + 0,18386, Reductionslogarithmen for Tempe- raturen = AR, faa fkeer Regningen faaledes me LE 27010 R' = + 0,18386 Ir=+ 112 Er 62) Å= + 43 lg T= "2,96666 T — 926',11 Altfaa er Tiden af 300 Svingninger af Cylinde- 86 Hansteen. ren D==926,11. Disfe til Cylinderen D ved Tem- peraturen + 7%5 R. reducerede Svingetider inde» holdes i fidfte Colonne af Tabel V. Fra Throndhjem: til Vadsöe inclufive (14. Juni) harjeg benyttet den i Tromsöe fundne Værdie af Retardationen r = 5" 44" Era 14 til 30 Juni har jeg antaget r= |" 45", fra 6 til 23 Juli r = 5" .18", og paa hele Touren til Spitzbergen r = 7" 9", endelig for Obfervationen i Talvig r = 4 17". IV. Intensitets -Iagttagelser paa en Reise til Östfinmarken i Aåret 1825 af Oberstlieute» nant Meilænder og Lieutenant Palludan. Disfe Iagttagelfer bleve udförte med Cylinderen No. I (Mag, 4 Bd. 8. 281), fom var benyttet af Ca» pit. Erichfen paa en Beife i Tydfkland (Mag' 5 Bd. 5. 23), og fom i 1827 er bleven overfendt Dr. Brewfter i Edinburgh, Ved at fammenligne denne Cylinders Svingetid med Cylinderen D för og efter Reifen fandies Reductionslogarithmen laaledes: 1825, 15 Marts No. 1, 300 Sv. med 50* Elong. 806"%,34 Ig=2,90652 D, 300 Sv. i uendelig fmaae Buer 823,42 log = 2,91562 ——— 09 Red, log. = + 0,00910 1826, 23 Jan, No. 1 300 Sv. med 30” Elong.811",63 log= 2. 90936 D, 300 Sv. i uendelig fmaae Buer 829,68 log = 2,91891 Bed, log. = +- 0,00855 Altfaa kan ved Middel antages for hele Rei»! fen Red. log. til eteren I D i uendelig fmaae Buer Z + 932, Magnetiske Ia gttagelser. 87 V. Intensitets-lagttagelser paa en Reise til Vadsöe, Archangel og Petersburg 1 1826 af Oberstlieutenant Meilænder, og Lieutenanter- ne Vibe og Tönder. Disfe Iagttagelfer bleve udförte med en Cylin- der mærket No. V, hvis Reduction til Cylinderen D ved famtidige Obfervationer för og efter Reilen faa- - ledes blev fundet, 1825, 24 Mai No. V 300 Sv. 30" Elong. 93036 log = 9,96865 D 300 Sv, uendelig fmaae Buer 833,01 log == 2,92065 Red. log. == — 0,0,4800 1826, 6 Nov. No. V 300 Sv. 30” Elong. 922",36 log = 2,96490 D 300 Sv. uendelig fmaae Buer 826,49 log = 2,91724 Red, log. = — 0,04766 Altfaa kan man for hele Reifen antage ved Mid- del Reductionslogarithmen til D = — 4783. Paa begge disfe Reifer bleve Secunderne tællede efter et Oberfilieutenant Meilænder tilhörende Secundlom- meuhr. De betydelige Differentfer, fom findes imel- lem de forfkjellige lagttagelfer paa eet og famme Sted paa begge disfe Reifer maae vel tildeels ud- ledes af dette Uhrs ujevne Gang, tildeels deraf, at Iagttagelferne ere udförte paa forfkjellige Tider og forfkjellige Punkter i Omegnen. At de ei komme . af Feil i Secundernes eller Svingningernes Optæl- ling fees af de jevne Differentfer for hver 10 Sving- ninger i de orginale Obfervationsböger, fom ere i mine Hænder, Da flere af lagttagerne i disfe nordlige Egne have fiödt fammen paa famme Punkter, faa vil det ei 88 "Hansteen. være uden Interesfe at fee hvorvidt deres Beftem- melfer harmonere uagtet de have brugt forfkjellige Uhre og forfkjellige Cylindere. Throndhjem. Meilender Gyl. No, 1 1825 86347 Hanfteen Cyl. D 1825 866,77 Keilhau Cyl. No. 3 1827 - 869,7 i en Stue | Hammerfeft, Sabine 6 Naale 1823 928'9 Meilænder No. 1 1825 930,8 Keilhau No. 5 1827 957,4 Vardöe. — Meilænder No. 1 1825 0256 Keilhau No.3 1827 930,35 - Vadsöe. Meilænder No. V 1826 926'7 Keilhau No.3 1827 923-73 . Overeensftemmelfen er efter Omftændighederne ganfke god. Torde man fiole paa Ulirenes Gang, faa vilde heraf fölge, at den horizontale Deel af In- tenfiteten i disfe nordlige Egne er endnu fiærkere i Aftagende end her i Chrifiiania. For Hammerfeft findes f, Ex. i de 4 Aar fra 1823 til 1827 en Tilta- gelfe af Svingetiden af 8",5, hvilket vilde give en aarlig Tilvæxt af 2,1. I Chriftiania, Kjöbenhavn og Altona fynes den fra 1824 til 1827 kuns at have væ- ret == 2,5 d. &, aarlig 0",8 (Mag. 8 Bd. S. 3512). Obfervationeni Petersburg i 1826 er gjort i Huus og Cylinderen maa der have været udsat for Local- virkning af en betydelig Jernmasfe; thi den vilde for Gylinderen D give en Svingetid af 982", hvori- mod Kartet vifer, at Svingetiden i Petersburg ei kan overftige 805” Å | Magnetiske Tagttagelser. 89 - Inclinationen i Archangelfk fandt Capit, -Lieute. nant Liitke med 2 Inftrumenter, hvoraf det ene var - af Gambey, i 1822 — 1823 = 74"12", 744, 74*11" 7495", ved Middel = 74%". VI. Intensitets- og Ratt Tygon ef Dr. Erman paa en Reise fra Königsberg til Minchen -i 1827. Dr. Erman meddelte mig disfe Iagttagelfer i et Brev, hvoraf fölgende er et Uddrag: ”Jeg har forfögt paa en Reile fra Königsberg til Månchen at beftem=- me Inclinationen efter den Coulombfke Methode, og det fynes fom man af denne kan vente gode Reful- tater. Mit i Haft forfærdigede Apparat var endnu temmelig udfat for tilfældige Iagttagelfesfeil, dog tör jeg haabe, at et Middeltal af flere paa eet Sted udförte Iagttagelfer derfor vil være temmelig befriet; i det mindfte taler derfor det i Berlin fundne Reful- tat, fom femmer nær overeens med den nyefte af Humboldt gjorte Beftemmelfe. Den ene til Hori- zontalfvingninger anvendte Naal No, I blev för og efter Reiflen prövet i Berlin, og har ei forandret fn Intenhitet. Inclinat.] No. I | No, II D Königsberg 69* 59' 7"0608 | 7631 Berlin för Reifen | 68 46 | 4"5964 efter Reifen 4,5959 | 7,0249 | 759,2 Breslau 68. 4 | 4,4963 | 6,8350 | 742,8 Pofen 67.19 | 4,5512 | 6,8685 | 751,8 Prag 67 11 | 4,4756 | 6,7793 | 739,3 Miinchen 65 25 ' 4,4019 ' 6,6752 * 726,7 Ovenftaaende under No, I og No. II anförte Tal betegne fandlynligvis Tiden af I Svingning. Ved at antage Tiden af 300 Svingninger i Berlin af min Cy- 00 -—— Hansteen. linder D i uendelig fmaa Buer = 759",2, fom jeg fandt den i 1824, har jeg beregnet Svingningstiderne for denne Cylinder paa de övrige Steder efter Ob- fervationerne med No, I. Efter Keilhaus ovenfor an- förte Obfervationer fandtes for Breslau 740", og for Prag 739%1, hvilket alfaa femmer færdeles vel med nærværende IJagttagelfer. Coulomb beftemte Inclinationerne ved Sammen- ligning af en Naals Svingninger i et horizontalt og et vertikalt Plan. Jeg anfeer denne Methode at være höift maadelig, for ei at fige aldeles ubrugbar. In- elinationen i Miinchen og i Pofen er fikkert henved en Grad for liden, og i Breslau næften en Grad for fior, i Königsberg å Grad for ftor. VII. Inclinations-lagttagelser af Hr. von Humboldt i 1827, og Misvisnings-lagttagelser af Prof. Erman. Hr. Prof. Erman i Berlin har meddelt mig föl- gende Iagttagelfer af Hr. von Humboldt, over hvilke han yttrer fig faaledes: ”Med et Gambeyfk Infiru- ment, ganfke ligt mit, fandt nyelig Humboldt”; Naal | A B Middel Metz 67* 30'| 67* 29" 167* 295 Francfurth a. M. 67 501 67 54 167 52,0 Göttingen 68 30,1| 68 28,8 |68 29,5 Berlin | 68 37,4| 68 40,4 168 38,9 ”Nogle Dage efter den Humboldifke Iagttagelle iagttog jeg Hældingen med mit Inftrument her i Ber» lin og fandt med Naalen A 68” 427 B 68 28, A8.8 8 Middel 68* 45'8 458 Magnetiske Iagttagelser. oå Denne Forfkjel af 7 Minuter imellem Humboldts og mit Infirument er paaholdende og kunde komme af én Individualitet hos begge Inftrumenter”, *) Misvisningen her i Berlin fandt jeg og min Sön ved Circummeridian- Agimuther af Solen i 1825 LY Oct. 17” 359' 38'6 15 Oct. =17 41 1,5V Middel = 17 40' 15" 14 Oct. = 17 40 5,0 Ved et terrefirifk nöie beftemt Signal ligeledes i Oc- tober ved Middel af mange Rækker imellem 10h» — 12» Form, 17" 38" 12" 12 — 2 Efr, 17 40 53 Max. 3 —- 4 — 17 31 56 5 —= 6 — 17 30 20 Min, Forfkjellen imellem Störfte og Mindfte er 10' 33"; efter Gilpin er denne Forfkjel for October å Londeu == 9' 30%” LIL Da nu i det Overftaaende alle horisontale Sving- ningstider ere reducerede til den uforanderlige Cy- linder D, faa kan paa alle de Steder, hvor Inclina» tionen å er oblerveret, Intenfiteten F beregnes efter Formlen F. 1,2: coiz=C, (Mag. 6 Bd, 5.296.) For at finde den conftante Stör» relfe GC har jeg efter Humboldt antaget Parifer-Inten- fiteten F = 1,3482; fremdeles var efter Aragos lagt» tagelfe i 1823 Inclinationen i Paris i == 68" 9, og Tiden af 300 Svingninger af Gylinderen D i uende- lig fmaae Buer == 752'22. Heraf findes for 1823 log C = 5,45319; denne Værdie af C har jeg be- 6) Boecks Beftemmelfe 68” 3548 nærmer fig fom man feer mere til Humboldts. H. ++ Hansteen. se nyttet for Keilhaus og Boecks Iagttagelfer i det fyd- lige Europa. Ved Beregningen af Intenfiteterne i Mag. 5 Bd. 8: 67 —71 havde jeg efter ældre Tagtta- gelfer antaget. Inclinationen i Paris i 1823 == 68” 20' og å 6 Bd. S. 296 = 68" 15". De paa disfe - Steder beregnede Intenfiteter ere derfor lidt for [maae, Jeg har derfor beregnet alle disle Intenfiteter om igjen med den ke Værdie af Parifer 085 nationen. : Da det er tvivlfomt om Cylinderen D &i har lidt en liden Forandring paa Reifen om den Both- nifke Bugt, faa har jeg for Keilhaus Iagttagelfer i det nordlige Norge og paa Reifen til Spitzbergen fögt en nye Værdie for C ved at antage for 1827 i Chri» - fiiania Inclinationen i == 72" 20", T = 816",17, *) F — 1,4505, heraf findes for 1827, log C=5,46118, For at have alle hidiadtil obferverede magnetifke In- tenfiteter famlede paa eet Sted, har jeg fammendra, get dem i fölgende Tavle. For alle disfe Intenfiteter ér den af Humboldt fundne Intenfitet i Peru, Brede Fe fydl., Længde 60% 4' velt Ferro, lagt til Grund fom Eenhed; af denne er Intenfiteten i Paris fundet == 1,3482; af denne er igjen ved Interpolation af Kartet udledet Intenfiteten i Breft == 1,5580, fom lig- ger til Grund for de Rosfels ække, og i London = 1,5802 ved Hjelp af Aragos og Katers lIagttagelfers paa Londoner og Parifer Intenfiteterne ere igjen alle de övrige grundede. Ved Inieniteterne fra *) Efter Mag. 8de Bd. S. 312 var i Chrifiiania Svingeti- den med Begyndelfes Elongationen 20% == 81713; ; Feduceres denne til Syingninger i forfvindende Buer faaer man 81617. Magnetiske Irgttagelser. 9 Königsberg til Trieft i 1826 og 1807 har jeg ltsier de ved Beregningen anvendte Værdier af Inclinatio- nen, fom ere fundne ved Interpolation af Kartet, og paa nogle Steder afvige fra Boecks og Ermans Iagta- gelfer, hvor disfe forekom mig feilagtige. De Rossel 1791 — 1794 Brest Teneriffa (1 ,3580) 1,2629 Van Diemens Land - Port du Nord! Port du Sud Amboina Sourabaya 1803. Peru I JENS. Lima Tompenda Ayavaca Loxa Cuenca Quito St. Antonio St. Carlos Popayan Sta Fé de Bogota Javita Esmeralda Atures Carichana St. Thomas Carthagena 1,5749 1,6270 0,9516 0,9166 Fon Humboldt 1799 — 60* 4 V pi (1,0000 1,0773 1,0191 1,0191 1,0095 1,0286 1,0675 1,0871 1,0480 1,1170 1,1473 1,0675 1,0577 1,1170 1,1575 1,1070- 1,2938 Atlantifke Hav. Venta de Avila Silla Cocollar Guayra Cumanacoa Caripe Caracas Impossibile Zueteppe Cumana Mexico Guanaxuto 1,2299 1,1882 1,1779 1,2617 1,1676 1,1779 -1,2090 1,2195 1,1779 1,1779 1,5155 1,2299 10*46'N 40%54/V 1,1779 IL 1-44 51 13 2-53 15- 14 15-18 3- 19 54 - 8 45- 21 29- 547 - 24 53 - 058 - 351 46- 2560 BA-50- 3 $5- 37 26. 8 22. 38 52 - 3 58 - Teneriffa Valenzia Barcellona Gironne Cambriliv 1,2617 1,2299 1,2830 1,2510 1,2617 1,2830 1,2617 1,2299 1,5155 1,5155 1,2723 1,2405 1,5482 1,2090 -1,5046 . 94 Hansteen. Marseille -2,2938 — Porrici -2,2883 Perpignau 1,3815 St. Salvador Erem, 1,5026 Nismes 1,2938 Vesuys Krater 4,1933 Montpeillies 1,3482 Sabine 1818, Medina del Campo 1,2938 Madrid 1,2938 Ferrol 1,5262 Paris 1,5482 Fon Humboldt 1805-1806 Paris (1,3482) Berlin 1,3703 Magdeburg 1,5508 Göttingen 1,5485 Tubingen 1,3569 Zurich 1,5255 Lucern -2,3391 Altorf 1,5228 Ursern. 1,3069 St. Gotthard Hosp, 1,3138 Airolo 1,5090 Como 1,3104 Lyon 1,5534 St, Michel 1,5488 Lans-le-Bourg 1,5227 M, Cenis Hosp. 1,3441 Turin 1,3364 Mailand 1,5121 Pavia 1,3362 Bologna 1,3155 Genua 1,2716 Florenz 1,2782 Rom 1,2642 Nea pel 1,2745 j London (1,3802) Brassa 1,4586 Davis Stræde 000» | delay g 16406 Hare Öen 1,6537 +(75* 5N42"45V 1,6298 ca 175 51 - 45 26 - 1,6541 E 76 43 - 58 20 - 1,7188 & 176 8-60 41 - 1,7020 å 170 35 - A9 15 - 1,6972 Sabine 1819-1820 — London (1,5802) Davis Stræde | Fr pi 1,6760 Possession Bay —1,6600 B. Mertins Oe —1,6375 Regents Inlet 1,6638 Melville Öe 1,6243 Vinterhavn 1,6101 Sabine 1822 London (1,5802) S, Thomas 0,9214. Bahia 08905 Ascension 0,8997 Muranham 1,0054 Sierra Leona 1,0447 Trinidad 1,1829. Magnetiske lagttagelser. 95 St. Marys 1,1293 Port Praya 1,1840 Jamaica 1,4143 Cayman | 1,4297 Havanna 1,4882 Teneriffa 1,2997 Madeira 1,35781 New York -1,8013 Hammerfeft 1,4927 Grönland Tiovi 1517 Spitzbergen | 292 Ot 1,5503 Hanfteen, Örfied, Erich- sen, 1820 - 1824 Paris (1,3482) Carolath 1,5617 Berlin 1,364 I Danzig 1,3845 Altona 1,3702 London 1,5802 Plöen 1,5683 VYfiad 1,5852 Oxford 1,3816 Schlesvig 1,5737 Kjöbenhavn 1,5781 Odense 1,5759 Helsingborg 1,5892 Kolding 1,3956 Soröe 1,5952 Frederiksh org 1,4140 Götheborg 1,3936 Altorp 1,14002 Korset 1,5845 Quiftrum 1,4182 Skieberg 1,3835 Edinburgh 14117 Elleöen 1,5950 Helgeraae 1,4091 Soner 1,3945 Christiania 1,4305 Byenberg 1,4322 Bogftad 1,4492 Bogftad Aas 1,4309 Næsodden 1,4633 Bærum 1,4013 Bolkesiöe 1,4165 Ingolfsland 1,4272 Nörfteböe 1,42149 Drammen 1,35881 Maursæter 1,4773 Ullensvang 1,4374 Gran 1,4335 Kongsberg 1,4257 Tomlevold 1,4360 Bekkervig 1,4227 Vang 1,4422 Bergen 1,4334 Moe 1,4348 Mariftuen 1,4170 Leirdal 1,4304 Slidre 1,4659 Findaas 1,4619 Hanfteen 1825 Johnsrud 1,4246 Heggen 1,4154 Å pa Å sl vi q k) > Å ANE , Er Me , » 'Crundsært Björnektad 1,4221 Nebye 14234 Röraas 1,4401 Ydset 1,4521 Siören 1,4204 Throndhjem 1,4302 Garnessæt 1,4332 Suul 1,4230 Öftersund 1,4338 Grimniåfs 1,4269 Ålfta' 1,4218 Sundswale 1,4152 Hernösand 1,4208 Dvekfta 1,4116 Umeå 1,4126 Piteå 1,4480 Grotnås 1,4467 Haaparanda 2,4447 Alkulå 1,4644 Uleåborg 1,4396 Braheftad 1,4549 Nye Carlebye 1,4143 Wasa 1,4162 Tjöck 1,4062 Björneborg 1,5996 Åbo 1,3887 Stockholm 1,5921 Carlsftad 1,5777 Kongsvinger 1,4198 - Meilænder 1826. Chriftiania (1,4305) Archangelik 1,4441 Hansteen. * 14399 Sandtorvholm pr King 1850 London (1,3802) - Madeira 1,3912 Teneriffa 1,3833 Port Praya 1,1776 Rio Janeiro 0,8932 Maldonado Bay Hein 1827. Kjöbenhavn (1,3781) Madeira 15509 * Keilhau, Boeck 1826, Erman 1827 (1,3482) 1,1026 Paris Königsberg 69%0' 1,3605 1,3588 1,5389 1,5241 1,3320 1,5186 1,5393 1,5247 1,5268 1,5143 1,3169 Leipzig Dresden Teplitz Prag 67 2 Telau 66" 20" Minchen 66"20' Wien 65" 33" Gråtz 65* V Lohitsch 64" 25" Trieft 640 26" Keilhau 1827 Chriftiania (1,4305) Taraak -1,5008 Gillefkaal 1,4727 Bodöe 1,4505 Lövöe 1.4549 1,4651 1,4441 1,5148 677 28' Geboftad Tromsöe $ Masnetiske Tagttagels er. Moy Mehavn $,4963 —Kielvig 1,5004 Vardöe 1,4766 Havöesund 1,4759 — Vadsöe 1,4693 Ingöe 1,5175 Karelebotn 1,4908 —Hammerfeft 1,4612 Jacobs Elv 1,4667 —Biren Eyland 1,1962 Berlevaag 1,4605 Spitzbergen Olmos - Tschoppam Syd Cap 1,5581 Jock 1,4526 Whales Head 1,5388 Omgang 1,4875 Talvig :-1,5122 Lebbesbye 1,4648 Efterat ovenftaaende Beregninger vare fluttede har jeg igjennem det Engelfke Admiralitet fra Hr, Capit» King erholdt Brev, dateret Monte Video 28de Nov. 1827 ledfaget med en Bække af fortfatte mage netifke Iagttagelfer langs Sydamerikas Kyft indtil Port Famine i Magellans Stræde, En forelöbig Be- regning af disfe har givet fölgende Intenfiteter: Sted Brede |Længde] Misv.] Inilin, |Inten- EE fydlig | vett Gr. öfilig | fydlig | fitet. koviSt.Elena, Kyften af Pa- tagonien 44"30',8165*18",8| 19*10| . . 11,5117- Port Famine, 4 Mapgell. Std. 153 37.7 170 54.0 |23 30 61*30'4 | 1,5833 Rio Jaueiro 22 55,0145 9.0| 3 6 |14 3.81 0,8932 St, Catharina De 27 25,7 148 33.41 6 0 122 24.91 0,9279 M. Video 134 55.0156 9.0112 0136 24.0] 1,0707 I Havnen St. Helena har jeg ved Beregningen antaget Inclinationen == 50940' fydlig; å Port Fami- ne er Inclinationen obferveret med det famme ubru- gelige Inftrument, fom Capt, King anvendte paa den foregaaende Deel af Reifen (fee Mag. 8de Bind. S. 13)paa hvilket Naalens Axe vare bleven höiet. Han AL 7 98 | | Hansteen. anfeer den derfor ei paalidelig, og jeg troer den er lidt for for. De övrige Inclinationer ere obfer- verede med et nyt Infirument af Jones i London, forfynet med 5 forfkjellige Naale, bvilket Admiralite- tet fenere har overfendt ham. Da disfe 5 Naale harmonere meget godt indbyrdes, og Iagttagelferne ere udförte med alle de fornödne Forfigtigheds-heg- ler, faa ere disfe upaatvivlelig rigtige indtil faae Minuter. Paa det medfölgende Kort, fom har til Over- fkrift Hældingslinter og ifodynami/ke Linier for den hele magneti/ke Kraft, ere efter foranförte Iagttagel- fer krumme Linier opdragne, fom vile Hældingens Siörrelfe i den ftörfie Deel af Europa, De brudte Linier foreftille Störrellen. af den magnetifke Kraft, Tøölge. dette Kart. voxer. Hældingen fra Trieft til Nordkap omtrent fra 641 ul 7/2 Grad, og Intenfite- sen fra 15 til henimod 1,5 af den af Humboldt an- tagne Eenhed. Hældingslinierne ere, fom jeg I min Magnetismus der Erde har anmærket, aldeles ikke parallele med Intenfitetslinierne, hvilket kuns da vil- de været Tilfældet, om Jorden havde havt en enkelt Magnetaxe, hvis Middelpunet faldt In med Jor- dens Middelpunct. Nogle Obfervationer af den magnetifke Inclination, fom jeg har gjort efterat Agatplanerne paa det oyen- omtalte Claufenfke Infirument vare i Zirich fiillede med Omhyggelighed fkulie blive meddelte i et föl- gende Hæfte. Da jeg nu förf nylig har faaet Orgi- nalobfervationerne efter mig efterat Hr, Profesfor Hanfieen er afreif, og Trykningen af Afhandlingen næfien fuldfört kunne de ei dennegang bliye tilføie- de Tabellerne. C. Boeck. Magnetiske Tagttagelser. I. Tavle. og Magnetifke Intenfitets-lagttagelfer paa Reifen omkring den Bothnifke Bugt i Aaret 1825. Sted Tid Johusrud 3 Juli 41 å Egge — 0192 Er ot Heggen Præfieg. Modum å Juli OE Hougfund 5 — 11 Chriltiania i en Stue 7 Juli 81 F, 101 F. PE F Moe 8 Juli 6 F. Raaholt i Eidsvold Pgd.| Ut: T. Harftad Gali 7 F. Grundfæt (nordre) 23 E. Björneftad 8 E. Vefigaard 10 Juli 53 E. Agre It JuliZ FE. I å Berseth or F Engen nå E, Nebye 12 Juli 101 F. Röraas 13 Juli 63 FE: I Gruben, 15 Lagter under Berges Over- flade 6 E. Berget 14 Juli 12 E. «Hov ba E, Ydfæt 14 Juli 9: E. Kirkvold 15 Juli 03 M., Bogen Sa E. Störens Præftegaard 16 Juli 10 F. Throndli. Exercerplads17 Juli 42 E. 8 Juli 101 F. 103 F, 1 re oe 9S0BKOSTSTNT eee pe jer Fe EN Tid af 500 Svingn. reduceret til fmaae Buer 856'91 844,81 054,75 850,01 846,92 830,15 850,11 043,79 846,83 848,49 855,64 848,00 782,31 854,59 857,94 868,7 I 866,78 858,25 868,26 870,40 666,03 869,72 872,73 866,74 870,71 1 806,16 *745.96 *816,02 755. 17 «|uendelig |Medium af Aaret 8354"99 843,55 853,45 847,68 845,11 627,68 827,50 841,20 045,28 846,82 851,83 846,06 851,67 856,05 865,63 063,89 656,21 865,55 868,23 864,07 867,07 870,60 863,77 868,75 869,27 | 866,20 7 * 4100 Sted T en Stue famme Sted. Ihlsvigen paa et Sand- Hammer Levanger Röftad Garnæsfet Suul Skalfiugan Forsfa homo Upland Aberg Rödöen Kungsgården Öferfund Fanbyn - Grimnåls Bråcke Ålfia Sundswale Marks Hernöfand i en Stue famme Sted Stadens Trægaard famme Sted I Siuen 10A ug. -Hanswen. Tid 20 Juli om man —= BONE oral del 25 uli 12 97 1:n 10 EF: 1 D 17845,23| 11111767,73 1 D | 868,38 = J - - OI1 De [ær] om nNOoyNvw2 Et arb øypoPSm Qan PO (an) D> = oa Å DO O 00 0 == POE 5 - lim HASJ I - 4 3 4 |I1Aug, SÅ F.| D Tid af 500 Svingn, reduceret til Gyl.| uevdelig Medium Tmaae l|af Aaret Buer FI Tir | 788"32 rE 1 [1 1785,55 SEN 1 787,06 LE, 28 F D |*851,00 | 111 |*770,00 D | 868,19 IT 783,91 D | 872,19 | D|87241 «| II | 807,93 | mb Kok-lstsde: .| II | 809,59 814,61 811,25 810,97 806,95 665,92 803,22 859,69 | 650,79 ————=====0 865,57 865,47 869,77 869,98 865,70 868,12 873,07 868,02 867,46 863,14 349,61 | 845,90 854,06 Magnetiske Iagttagelser. 401 [Tid af: 300 Svingn, reduceret til Sted Tid Cyl.| uendelig Medium TARE af Aaret ”famme Sted 9 F.I 11 14795531 - famme Sted 2 12Aug. 8 F.I D |*850,25 famme Sted x 83 F.| II +795,86 Veda Færgefted over An- germamaa Elv 15Aug.0 M.| II | 794,80 | 850,28 Herrfkog 33 E.| II | 796,92 | 853,06 Dockfta I4Aug. 41 F.] II | 799,59 famme Sted 5 F.I D| 857,95 | 856,05 Bröfta 23 EI II | 799,69 | 856,85 Onfka JJ9 EI II | 797,07 famme Sted l5Aug. 51 F.| D | 858,20 | 856,23 famme Sted 6: F.] 11 | 799,17 Lefvar 0: M.| D | 860,29 | 858,62 Södermjöla 6: E.| II | 798,68 | 855,30 Umeå 16Aug. 11 F.| I | 800,98 11:F.| D | 857,65 | 855,74 Rådhuuskilleren i Stuen 7 E.| D |*855,35 famme Sted 71 E.| II 797,85 famme Sted 16Aug. 8 ke 111 781,02 Diåckneboda 17Aug. Mid.| D | 858,80 | 857,12 Rickleå 21E | D | 856,10 | 854,70 Sælet 17Aug, 53 F.| D | 860,46 | 858,48 famme Sted 6 F.| 11 |802,95 Bure 1 E.| D 857,77 | 856,09 Froftkåge 6: E.| D | 866,84 | 865.85 Byfkea 19Aug. 61 F.| D | 668,89 | 866,63 63 FJ II | 811,54 Piteå Gjeftgiverie 33E.I D | 848,44 | 847,29 I 4 E.J II | 792,32 åddevik 21Ang. 71 F.] D | 871,92 | 869,60 Hvitån 32 E,I D | 850,97 | 849,83 Grötnis 22Aug. 7 F.| D| 872,55 | 869, Nickalan 41 E.| D | 853,77 | 852, aparanda 253Aug. 83 F.| D | 879,53 | 877,14 23 EI D | 878,11 | 876,96 24Aug. 61 F.| II | 825,98 93 F,| D | 880,61 | 878,42 402 Sted I Gjeftgivergaardens Vindue Frankila Pickilå Å Alkula (Finnfke Ofver Torneå Kemi Færgefted Ruicka Veyola Sund Sipola Uleåborg i Gjefziver- gaardens Vindue I Kjöbm. Petrelins Have Sunila Gertula Braheftad Hannila Tuwala Hihnala Wittick Abbors Nye-Carleby Lo Qu p> E UA NA Oo PP = og == — PA Hansteen. Tid ft * bo vo Oo co, DS — Hånnn é Sm 0 vU0UH UYAUUUUUUTUUUU | bj- ee 284ug, 8 F. 3lAug. AI E, 15ept. 35 F. 25ept: 55 EF. 6! F. 4 2Sept. Mid, 3Sept, 8. F. me Sea eer O å |— —| mjeøjslsjefmlelsm)l= mile Tid af 500 Svingn. reduceret til | maae Buer % Uendelig Medium af Aaret *882"30 *880,64 *801,54 *882,39 *880,87 ae GN *882,50 *882,76 *388,19 *381,147 EE 3 *3824,11 859,89 866,04 869,75 885,51 869,34 866,37 866,55 *851,51 *796,99 868,17 866,56 809,65 858,09 846.65 817,08 670,47 855,34 852,86 858,80 865,17. 867,62 882,39 867,38 364,89 865,69 866.149: 864,5L- 856,35 845,75 845,88 874,38, 852,61 185 854,24 | 850,27 | 848,34 Magnetiske lagttagelser. Oravais Wasa Johannisdal Nåsby Tjöck Omossa Pistijårfvi Bförneborg Irjante Thode Koliseva Abo Prof, Haållftröms Have Catharinedal Obfervatorium i Vin- duet famme Sted Mayfeldtet Skanz halla Karningo Böckers Ager famme Sted Salo Björsby Qvis Helåingfors i en Stue Stockholms Skjærgaard Furufund Stang næls Lidingöen, Brevigs Odde Stockholm, Obfervato- - rie-Bakken 18 — 6iF. 18 — 2E. 19: APT. — 6E. 29Sept. 33E. 30Sept. 8LF. 1Oct. ALF, 30ct. 13 F.|D 175ept, VE. 103 Tid af 500 Svingn. reduceret til Gyl. uendelig Medium fmaae l|af Aaret Buer. G 851,20 | 850,16 850,48 | 848,42 849,77 | 847,86 794,27 854,00 | 852,54 840,09 | 636.94 841,16 1-859,42 838,89 1 856,86 834,04 | 832,84 852,85 | 831,15 851,61 | 830,48 822,45 | 820,94 826,09 | 824,27 847,06 | 845,38 790,95 825,83 | 824,92 5000 URU UUUUUUUHMBU — oILYBU= 817,54 | 816,85 317,61 756,53 | 808,43 | 805,54 813,26 | 815,07 815,54 | 815,25 404 Hansteen. Sted Tid famme Sted 7Oct. GLF. 10 0 famme Sted 10: F. Bergianfk Trågård Mid, Bockholmsfund MOE. Arboga 15 Oct, 83 EF: Glanshammer 1 E. Örebro mn E. Winteråfa Sanna 140Oct. 63F. Storbjörboda IE. Ghriftinehamn 150Oct, 7rF. Rudsberg 10 BE: Carlfiad- 93E. Præftboe 16 Oct. 93 F. Lerhol — SE, Strand 170ct. 63F. Magnor 103 E. Kongsvinger 1 Ei, Raaholti Næs Præftegjeld|180ct, 101 F. Chriftiania famme Sted fom 7 Juli 90cr 2 E, I Haven 22 Oct. 101 EF. å | 1826 I Haven 12 Marts 23 E, Gyl 20 I 111 ITI O ere ge000eGTT0UOUUL Tid af 300 Svingn. reduceret til uendelig Medium fmaae l|af Aaret Buer 816.68 751,12 751,75 751,10 751,03 815,69 811,35 832,67 817,67 056,81 832,67 825,60 825,15 29,15 828,70 829,95 830,17 854,95 850,93 835,20 *8 18,58 814,69 817,37 I 316,56 815,69 811,60 852,67 817,90 836,81 832,40. 825,70 825,13. 829,13 828,60 829,93 830,17 854.60 850,93 855,20 405 Magnetiske lagttagelser. OGG HZ th €'0G VL 973 HZ T'6t7 472 LIG HZ O'GG VZ 8 th NZ L'6S VL 8'EC HZ L'ot VZ 843 hl €'GG 1 T'OG €2 6'9G €2 bh EL O'SG €2 61% EZ NSF.EL re ERE TER uoyeutpd «Uy purs 895 G2 G'1G GZ GG 9% c'0t7 G2 6'TG G2 I?PP1IN 66 zh 38 9 G'öh G2 I?PPIN ir 92 94 GZ G'tig GL IOG €2 O'EG GL [PP 3'OG 324 G0 ZZ G£3580 p O'GE GL IN HL G'6S GL | O'OG E£ h6t7 G2 | 17'0G €2 GEC HNL 1H'E 2 865 VL |93 ML €'0G 601| 3'0C ZOT 96% 172 |9'037 €2 f'og MZ 198 NZ o'Eh NL I 261 G2 8G %U 1831 EL 993 2 | ENE FL LEG GL | V'6G 32 LYNS G4 | 698G €2 G'6G €2 | h'VT G2 3 OG BL | S9S Fl 664532 | 39%, ka) 'q UZ * L'ET 172 "4 S OOG £2 4 'S mofypuony 00 1 dl "'H EG NG 4 'H pareGayærg su2xo1g 766 VL "3 'S 135P X Zee ON "Ari 'H LG VZ | *H SvEIQYT 86 GL pr 'H å OG 14% "4 "'H QYE fi 1 1 | (akqan) 1æ5uQ,, get 1 H APP T6rL 34 | "M 'S pryousolg VEG 34 "4 'S 188 puD,X) å 80 EL an H k ua950py SIT 34 uy H GNEIEL 'H prasutop v JEEN 1990 Gey | *G0G1 7240 2 9ng ayfiuyrog uop Furayuo uafioy vod 12f109v118v] suo110urdur 2yf132u3 vn "APL II Hansteen. 406 9'ET NZ | G'OG 32 NOG SL | GYUG.ZL GOG SL 1 G'YG 32 OLE 2 I PePPIN TAS pe VES SZ 1 G1G 12 94 €2 16143 3£ 89 1% Oh g£ O'GG €2 | pepPIN TOG 82 | OG 32 S'OG €2 1904 32 6'8E NZ 146 c2 tot Zz 6973 €2 2089 42 | Jepp HA 983 HZ | 1'Qr €2 So fn Veg E2 664 42 1 9'G7 47 92 VL | 2'63 th 9'GE NL | G'9E ag 93 NL | 113 EG OZE VL | G'Ot of O,5H, Uz LOG.GZ UO PLIT[D «Uuyf purs p OG 62 ot €£ TVYG 32 6 BL OG 68 SG ZTT GLE 601 t 1,42 0 B%E G2 | 293 92 O'St G2 I OF GZ B'IS HZ 1331 92 813 HZ 186 og. GE GL 1061 HZ Got 72 | 905 2 6'0%7 E£ I 1514 fh OG 92 1006 4 gt G2 0089 Gå 6'6G 172 | 654 92 934 92 | €'GI GZ 63 2198 92 973 92 | 0:64 GZ 9G8G UML |ZT 2 LL 4 VOGN 92 GST 68 | 14G 09 9'TT OG T'3t OG 3 OS 9011 €' OG gå hoh.<2 |G,09,h q v æmåsåd sdåøddd dødd e * 9 oe |v9N * * HAHN ”g 2555 * e * e Frrrrs * Fa ven) — J95endry 16 I PJvdrag, 19480 puesguaorr e[raspung visIy (uopaerBya) sjæumaå) puns4 290 |10G 19J58uaLK) molypuoay, TE ———— 6 onatrerebnemres Pelg ; 407 Magnetiske. Iagttagelser. 6 2 GL GL 9'0T 92 161 92 19 EG NL 0'6 %bZ OG €2 TAN Far VZ LL MM 34 12 o% VLTt ho J'GG €2 0 fl 83 th o% hr L'GG SL G'4YG €2 O'9G €2 L19064 ———====———— uoneulp> -uf purs Oo fh G GT HZ 096 72 96 % O'ZG €2 EO 94 [?PPIIN VZG tå Got 32 O'SG €2 GS 34 GO 2 JEPP IN 0'61 32 OG GG 34 POT 0 8G 32 6'hT €2 I? PPHAL OZ 1 OM. 30 UM 82 TU ogå p 943. Strlg'or 131) 3 G OG £'0G7 9 8 FR G0£ 094 ke) 04 ÆTT ö 88 0'8£ GL 0'8% L'SG 0'8t7 GI 205 G24 3417 OG 7 q 26 7 "AGM dl å 94 'd 94 '4y 94 u 94 "å fir | "A 4 GL "4 94 'y GL 'Yy 94 'y 94 'Yy Gå "4 O)å '4y Gå 'y 94 'u ct| "A "4 09 | 'A 4 oG4 Yy [?!N 13901190] vpuravderpy snugas vand rowun v1yo0g aS. IS pA PurSear, P%5 Hansteen. N 3 ad 16% €2 | peppa 6047 €2 I 94 6G 09 E2 12:24 gt O'TG E4 1366 ZZ LTL VP EN 32 oe 2 1361 02 on CZ DOTS 7 o8N 2 1063 32 Mor tz | 198t 32. TH HZ peppn TNS HZ I 284 OG I 9'ht7 4721 9HE 39 €4 42 | GS'Or of 8'SG NL | 3'9G gu O'Gt NZ | HAG o£ GU bZ | Z0r hz GM GL | epPPIN SE GL 1294 hZ O'GG NZ I P9G €£ ZöT G4Z | PE PPIN 2 il. 7.G30£9 HONPUuLD -uJ. puvg 3 O'SE 68 16% 06 |.4769 6G 325 901 FTSE GOL STE gå 899 12 1088 92 | SC G/ ENG 14 | Z8G GI 9'05 G/ 069 OZ |881 HZ | zh Og 90 34 | OOG G2 1991 h BL GL IGG 94 |N6C ty 695 34 | 2'E 94 | 9765 hZ Z'09 SOTO SON ETG GÅ G'4T 68 1.095 68 160 19 039 3a11 981 SIT 073 gå GEN CZ 1915 92 1647 os 016 10887 02 193 92 9'6F FL 1 G91 G% GG 22 Vet 32 1 94YG 2 1093 27 EGG Gå 1295 9L | LS 9L 215068 GS1,05 M,CC,19 9 q v *A 4 LIN 299rp3ep HØNHHBALT vvs vsv fol peisoyeng F10qvoyp FV epuviedevpy —— pp Pe5 409 Iagttagelser. €BI 32 1099 €2 USG IA 195 €0 3 [APP IN EGG 14 120 32 tå 3 1G0OG 32 66 32 | IPPPIN frr 34 196 09 O'EG 12 19181 EN H'6T 32 | 869 VL 6% GLI|GVE IL L'9L 32 1869 OG 1934 1941 62 268. $2 | |PPPYN £95 SL |T8 G2 013 £2 1904 12 ETE €2 | GEN FL NG 324 | PPPUIN 6% 2 | 993 32 OG SL|H6 €2 SGE TL IGG VL 603.052 108.382 HLOHBULD -u] PUrS P 9 04 04 OZ GLEN CZE "ii 32 69 VZ 6,84544 q a FANN DEG ”NAODS Fo mNMAE=-n» 89 GIES B GL UA 94 G2 Gå "2 uz Å 'H ad 'H ene «o1vAJ9JOQ sUu[OYVIG 69 H TD H EE 'S "AM S 'd "Say Æ Siv å å 199v s124090G 'JOId 4 'H "dr H y *g — |2a0p suqusEH Jd ogy 'Yy gin ke : S10q9usolq 'Y G OLE pEEN — |12Srusey p?1S KE is Hansteen. 110. €'0G 32 ZL'61 32 O'GG7 34 CT 32 T'8G €2 HEG GL 8 205 ZL f'o 3 Ctr 34 8,99012 UuoneEnL|D -u[ pues [PPPIINI 943 3g 0'93 6G Z2'95 09 N'et7 32 Tf €2 19PPHN 6'47G OG 3'OG 94 o'St7 €£. 8,07,6Z p gr fer 9'4E 18 L'873 28 Gh th 6'5£ 32 003 28 10 01 ct VZ 653012 2 LG SEN MZ 63 8'6f7 tg 31% 88 661 G2 06 14 06 428 30 fo Gh OZ 981002 q 61 99 OGG 8G Lit 2 G6l7 GL 69 09 6'Gt7 gt 9'04 32 0:05 082 B » JEUN (|uo9enSvj ETTE runf OFG[ K95urssSuoy pvisptr) oyyeg 9110] -BAJ9JQQ swu[popyp>0l5 pYIS 411 Magnetiske lagttagelser. c'ogh vq €t | : 6281 å Ut ve 3 uoprg-zundsinp) 'Gidey f'38t el €6 T'384 3 16 — 17 uapvig 40] paapig poyæ ua ved unrag VAR Ke 1 0 E St | 6'08t 'I 8 —49 uaprIG 40J paou paa] Ua ved nvpsaug å OGGx OS89+ "TAL — 8 1011, -12911q -uaruvaQ a0juapn pyvedayiny ua ved urpsog BOG 49 vn I Sanquep pri 19J1Ys140A I UMIMYOG G'VOG T'N70G 3 fOTINdv63 uap[0oA — vid 4ooqNT BGEGG IL 'OGT HA FO1 uns 87 £4909 |199G + f I 1udyvor venn) CGQT er å ue *u4ot "08 UUS "WJOT ot 003 gå PIL p?I5 4 FON-- | SON | | *y920g 20 nvynsy | fo: JO8 AGM inner safjapukGag pa *LoQ8Tt — GaQr ausuDp 1 Z1IMDQ 80 puvlyfPXkt mauudlG1 øya ua vvyd å 'ON 30 $ 'ON 2usIpunkJg pa 49/198v118vI-$121YUIIUI 2yfi12u3r IP PPT II Hansteen. 2'02h.IG* 11 + O0'824,|0* UT + G%8% 10: OT + 0'ogt.|G" 11 + G'G9t |993 + C'O84x G 8v 8'98r+ | 6'59%x En 6'G9t £,98% 91287 *UBulag "ma, 006 me Gi faduep uouppoG> Ag 282rqo0 Grua vg Je8ug uanpjoG wnz GEGH OA QI HE TG ag > 404,L-sJoy 10juopn | PF446 — 9 J2Surp uoupjog wunz, Sei q TSSaG" 8 HA 9 Iudyg SHaPP' AA SON G' 3 +[3 2 SLIvIN IS uaavysio[g I Z1 dag Z2'88t |G' & "3 7884 |3'0g +48 strpN6G u>p$21 H 0 å 2 ang uapue ua I 066%x AG EG fr UG | GU "16 *uef Slang ua t [(t 'ON) uaqeuSiajdayy me unuog OG | | I 6 "OE | 191907 Gaaqkorg "179 daGor| porgqig ax0y ved pyregura ud I uajstepn "146 dag 2 | å "I 9 ydag pg | é 191500 J [ "Or SC] avg oyppaey : jevne uap paa Spr[pg-190420x<[ 'Badq£org MG bat —G ao], sonosnep sojuopn uaqnaSpurg ee spre NT KE PT Ag SE USurag fasen 006 PIL p?iS &- EN 413. Magnetiske lagttagelser. 699 , LGT 069% | 6% 0'028 | o't1 T'i2ZH+| 06 H'12% I 09 T'0Z4 | 6 61Lh | % T'02t | 6 Th | S 324 | 8 9924 | or Lt | OZ 0'08%7 | 36 G84 | O'ST biet | vår LUS IS 8 + *uFuiag og [5 ZN ” ND et eg G'69% 9'69t7 G'69% G'6917 G'02t G'CZ Va VL 47% 0124 6'0217 8'6917 G 1244 G1LN OT ZVx 6'121 9324 G'LLY 0 624 G'ogh I 'tigt7 Z'hgt Gutigh *uSutaG 2 ro MN od r — a n al Lal nm — nm 000000 =D 9 O OD MR NM OI ee kn — Då EN == «a Ea NON ”YA+H0000< | ot | 003. | T94L | ————20005 £ *oN ++++t++++ +++++++++t4+4 et (00) de IG —%% HOL 14 -— 2 UG — OG "1 £6 å 6 —G 3 ig == OG "118 4,8 Er 61 ad 19 tr VOL GI OG På == G co rd 108 — 10 air Geer 118 'I 8 —G SAU SJoUuIop puuJIJOp ode: VM OL UOPPUgsdeNE uapyyaA ved uaavaSspeig paa PpJOA 'YDUNZ "452 — 0I jop[eJunpy 10JudAO *uasneyjjeyog "176 —8 uonvIG 291110] va yaapsou uarV 0003 "498 —8 puvag suagjuapog paa YorYnSIYOY I G -— Q zudpv|d 16 —1 zini "119 ng SIIN "IG — OG urs9JA[ FU o— BE uaz|og —9 — C — G — | ty I 1 9 "4 FO1 tung fg Gre GE et AM | l | Hansteen. 416 0%24 OT 3624 1971 €9£t |3'91 g'LLA 291 0'8247 106 8'924 |0'Z1 T'GZh |V'ST T'G2t 161 €9247 lot 8724 |991 €'C2h |G81 6'324 |8'6 83L4 126 G'1L4 |G'GT f'o2t7 1697 Z1L24 GT 8'0£47 |0'G1 T'32t |8'91 6124 |Z'91 c124 1991 0024 IST 66947 |3'81 6'thh7 1247 G'GLY 701 2424 196 OG I3'01 9'g2h 1701 O'SZt7 1791 6924 Ig'91 F'G24 IELT G2L4 TTT 1924 |801 G'ZN 69 fro/t 159 Er SOGT +| G,944 IOGT +| *UFUIAG |, 1 1 *udurag |. es een 4 *oN € 'ON 0 — 6 u19q de 39513910 426 —9 dry Zjavauo dE IV 195 EN — G uadura AJN "I 1 => — e «1 EG SGnyc [r11dg pasunssg fe 16 syem I Foug Ka TZ OE uojduig ER me—— og O2SEALWQ a å — 9G o[oarpoar å] ' 4 101 — 23 pur11g SuaQg-ourvdng *21090101N ev OG pJon pour uaptop ved 'ourgng 'INTST — fa | zidsop paryiorn) '1g IG — OG U9NJG Bed jemaopuy "LG | "Ti — qI sjuay pour uan2JG 910V 379 — 91 u2[2911ng 178 — 91 w[noigug I OL —= GI uapuenG par *18nJ Je UudpoJ par UV PIL pes 147 g : B ostslesr 195 | (+b) bD B0%4EG 160 &n OG'66G 154 bn 8'c6% E 6'56t7 gå 6624 |0'91 AV 391 3 1847 |g'91 eo L'6LN |G | 09184 |G'Gr en 6964 |G091 +| 38% IG'GT == het 1321 o' 1847 |HZ1 "åa "uey gy] 8081 "TA TLSVEINS ; HG81 IALöT 99018 1 48 4,8 "desg 1 0 6 '4I ;o ——— me 14 — fy 'INiGT — G1 erueryny venn eruenynnyg SauoquroxnJ np urpavf sravy NEMNIZINYDG [?stg US yIeH 418 | Hansteen. IV Tavle Inclinations-lagttagelfer igjennem Tydfkland, Tyrol &c. i Aarene 1825 og 1826 af Chr, Boeck, Dets D b å Sand In- Sted | clinaiton Juli 1825 Krageröe 70*14",4174*56',9170* 5",6/75* 9,4172* 34,7 69 43,7 176 53,7 173 23,7 169 25,0 171 56,9 70 30,0 |75 23,0 |74 52,5 169 26,7 172 32,1 69 37 77 23,2 176 17.0 167 43,7 (72 317 69 17.5 (744 38,7 174 36.2 169 27,5 |7 | 70 58,0 174 9,5 74 1:2|70 19,5 (72 22,0 70 7,5 |75 56.2 |75 26,2 |67 26,2 |72 17,1 69 15,8 176 51,5 76 20,0 166 58,8 |72 22,2 70 16,5 174 34.5 175 0,0 168 15,0 72 4,9 76 11,8 168 58,5 170 56,5 |75 13,1 |72 51,3 Middell72 23,7 965 26,4 170 17,9 68 17,4 0163 5,6 75 1,2168 42,4 7 |75 20,4 |64 35,2 168 27,2 7|71 2,5 167 54,1 168 56,1 Marts 1896 Middellö8 35,8 Leipzig 68 20 168 12 168 56,8 65 4 167 38: 64 42,5 173 25,7 |71 56,3 |62 4,5 167 57,4 64 43,3 |73 25,7 |71 7,0 |64 22,7 168 13,7 66 12,5 |71 45,5 169 51,8 165 32,5 168 13,6 | Middel/638 8,2 Dresden 165 3,5 |71 24,5 |70 46,7 63 53,0 168 3,7 64 23,5 |70 19,2 |70 22,0 |64 26,2 |67 18,8 Middell67 41,3 Jannuar 1826 Berlin 72 2n,5 E Teplitz 63 50,0 169 54,2170 14,5 164 56,0 167 11,7 Wildrus 61 56,2 |7G 17,5 170 13,0 164 40,0 166 49,7 Prag 60 42,2 172 9,0170 39,5 161 55,7 166 9,9 -— Planian 62 4,0|71 31,2 |71 44,2 160 59,5 166 21,0 Czaslau 154 58.7168 4,5 170 59,7 160 12,5 166 14,4 Deutschbrod |63 3,0 70 14,2 169 48,2 162 36,7 166 19,8 føles 2 56.2 169 30,0 169 28,5 |o2 15,0 165 519 Magnetiske lagttagelser. 449 Iagttagelfes- Sted JE UR Badwitz (63 145170 59,0 171 6,0 -— Jnaim 73 46,3 75 14,0 146 21,3 Wien 72 8,0 |76 30,0 152 40,8 66 13,8 69 12,2 68 18,8 Baden 64 1,0 69 46,5 Altenmarkt 69 14,0 Maria-Zell 69 15,8 Aflenz 69 51,2 64 38,8 Trafes 72 12,8 72 59,5 71 58,0 Hammerl 74. 15,5 30 55,0 34 48,8 175 5,0 29 47,5 [344 29,0 175. 13,2 74 52,5 Gråtz 65 28,8 166 47,8 165 54,3 Marburg — 15,5 9,8 165 1,0 64 49,1 Cilly 64 30,2 165 55,0 165 24,8 |62 58,5 64 36,7 Lohitsch 64 22,0 165 40,8 |64 53,5 162 44,0 |64 25,1 Triest 64 25,0 165 33,2 164 45,0 |63 18 64 26,2 420 Hansteen. V Tavle. Intenfitets -Iagttagelfer med Cylinderen No. 3 paa en Reife i Finmarken og til Spitzbergen i 1827 af Lector Keilhau. 200 Svingninger med Begyndelfes- Elongatio- nen 50%, De med * betegnede ere obferverede i Huus og altfaa ufikkre, Th Tid af[Tid af Sted Tid 8 erme» 1900 Sy.1300 Sv. c2R me No. 3 Å 1827 Throndhjem, Stue|27Marts102 F.|4- 12*,0|*571",0| 869",7 Taraak, Stue 4 April 40 F. 11,5|+582,7 paa Gaarden |-— — 112F., 11,9| 5777 | 883,4 Belsvaag, Stue 7 — 103F. 12,4/*581,8 889,6 Dönnes, Stue 8 — 112F, 13,6|*577,8 | 883,2 Gillefkaal, Stue |11 —121M. 5,7 *591,4 | 905,9 Bodöe, Stue 12 — 6 E. 11,9/*582,4 Strandbredden [16 — 72F. 8,61591,08 | 904,7 Lövöe 17 — ZF E, 7,11 589,8 | 903,1 Sandtorvholm a/19 — LE. 8,2| 593,5 | 908,5 b|20 — 61F. 5,61 598,0 | 916,0 * Geboftad a24 — 112 F. 3,5| 600,6 | 920,7 a|28 — 12: M, 8,9! 600,7 | 919,3 ”Tromsöe a30 — 7 F. 6,2| 598,9 | 917,3 b| 6 Mai 73F. 6,61603,05 | 923,5 b|-- — 8 F. 5,81 604,3 | 926,1 GI== Å 11: E, 0,3 603,7 023,9 | 8 — 4 E. 8,41 604,5 | 925,3 c —- — 9,2| 603,9 | 9214,2 d, 16 are 4 E. 15,1 599,5 016,5 Mehavn hl 2 Juni 5 E. 15,2| 611,2| 934,3 f. BIE. 14,1| 613,4 | 937,5 Vardöe f.I0 — 8 F, 10,7| 608,2| 930,4 | h|- — 81F| -—10,5| 608,1 |950,3 Vadsöe fl4 — 6!:E. 8,2| 603,6 | 924,3 h.|- — 63E, 7,4| 603,0 | 923,2 Kalebotn f.|21 — 12:M. 17.5/603, 18 | 921,0 hl—- —12,M. 15,4/602,28 | 920,2 Magnetiske Iagttagelser. Sted Tid Reenöe h|26 f. 113 SE, £.127 — 1; EF: Jacobs - Elvens Munding — h.|29 —12 M, | Å 12: — Berlevaag h.| 8 Juli 11 E, Å 113E. Olmos - Tschop- pam-Jock h.|13 Juli 81F. Tanafjorden f. 9 F. Omgang h.17 — 11 F. . Lebbesbye h.|23 — 1 E, Kjelvig, Mageröe|27 — 10 F. Havöesund 5 Aug. 971 F. - Ingöe a.| 7 — b.| 8 — Hammerfeft Gill E. Båren Ejland 21 — 8BLF, — — 8i2E. Spitzbergen Syd Cap 3Sept. 1 E. VE. WhalesHead paa % Stans Foreland |11 — 11 E. | — sk: F: Talvig 10 Oct, 114 F.] 121 Tid a'lTid af 200 Sv.1300 Sv, No. 3 D. Therm. Reaum. — 12: E.14 59,91506'0 3,8 608,7 | 931",0 5,61610,0 16,0| 605, 16,5| 605 på: 923,1 6,3| 6143 6,3 or 9410 10,3| 609,1 10,3| 609,4 dg 8,5|*612,5 | 938,3 18,7| 609. 2 | 930,7 7,51*615,9| 943,8 19,6| 613,2 | 9358,3 11,2| 611,9 19,41 611,9 936,6 10,5 612,2 937,4 3,7| 651,91 1001,7 3,2| 652,1 2,1| 667,01 1025,9 1,91 668,0g| 676,3 10 677,0 399 2,1 252 GJ 604,4 | 926,2 Hansteen. 422 pueg q £91 94 | 063 62 | tot Hz 820 LL | €4g 12 yy wjoyAaso1purg OG GL | Teppe OG 9 0 hot 42 LT 691 ZZ | GO Gh G£ VIG 472 S'IL €2 LIG 22 091 ZZ 'Y 20407 LNG 9 PFPYAL |: UNG GZ GSSTSIT | G1g hf S'6E gt T'OS G6IT | *A "4 vit SZ I o9r 61 8'93 Ef Gr St SUS o8t o2 CE S6 STI 19 Z'S1 09 G'Ch. 36 *A "å 6G 92 €6G 22 08 G% 8h t72 963 92 Kl gt 9 USG %hZ VHS th 99 L 096 2 'y 20poy £6 94 Å 609 tZ GENENE ol en 'Yy IPrYsoppIg OG GL GT hy 6' TT 2 13 92 GLE 9L 'y sauuog OEG M | £Yrh | 29 E2 | 9'6f 2 G'G3 92 UT Fressjag EGN GL I9PPIA | | kr O'It7 92 | G'Ep og GL LILI VBG Z11 | G7 og *A "4 LOV 594 6,36 0172 9,61,EZ L9 okt 8:06 2å 'gq sJPPIV I, TE ———ms =JBsns et ee p 9 ; [PEN P?IG nDYNIT 40137 fo LEST 1 u942qzndg 21 30 uaysvuunr 2 afiøy ua vod FUDUNLSUT FYfPUOLOG 12p paur 2/19909780J - suonvunsur | 3 "VEL TA 123 o'6t7 22 | 6'0G 82 €'63 24 | GGE 92 G6h 92 | Ft GL 941 24 | TePpIN Vort 22 1'6£ 84 2 1610-20 | 870 29 GoR 22 1 491 OG 2 99494 | 286 9 ep 94 22 | IST 94 3 EE CL | 89 94 EN 1947 94 V'6G 92 S 6659 | €4 92 m 206 04 1 28 9 rå OG 22 696 9L 2 ol £2 IPPPHN, sg 6 22 | 694 9 vr VG | 96 92 å 88194 | OGGE G2 | 0'91 92 IPPPIAL 691094 | 9,0 9119 oneutdou uoneunpouy p pueg Sot 22 | 6'9 92 615 62 | 004 82 STG NZ | GEL BL 681 92 | £9 92 9'0G 176 | 9O'GG €6 OG G% 693 84 691 S2Z | tr'6tr 22 GG GL | L83 94 L'SG €L | OGG 84 GE GL | SSG 22 ol GLE SON 4 ot SZ | bh 24 8'LE 4 | BIT 84 to 82 | 8'8G OL 813 64 | OT 82 th hl | 263 22 6,91016 | 9:23.006 9 q ö co NS a NAN oO R på n 15 4 4 SG eo) mN NN - DO 00) N Ye) 9 R 8,247.09 E "I 4 Srapoly ng aÅgsaqv" I Pdf ny FurSurc) «y y00J]-weddoyosy, zpuupo oe Srvaopuag 'y ATT Sq0Y PI g ujoqepeg «T SOSPrA or UuAEYya JA "I AG 90smo:ry, y pogegag) *A 4 w]oyssojpueg EN PeS Hansteen. 424 G% LL 8873 28 o'Gt 92 EGG 6L i'0 og O'8G 62 G'OG 62 8'6G 62 G 147 62 O'EG BL tg 64 165 82 6'8G GL GL LL OB GOL 24 — Ql Voll uoneuljouy pueg OG 096 1APPIIN STE 92 9'0G G2 1?PP!INI S' 13 18 Z'OG 62 I?PPYN GLE 18 88 64 [?PPIIN 739 64 G8G LL ar SO 2'6t7 82 O'GG 94 I?PP!N P CH 22 893 84 Z'S4 og 901 18 1'8S 08 8'9f7 og 1 '85 62 ft OG STE 82 86 9 994982 c 0,96 vB — "I yu Fupey Å % 4 PY9H S9PYYAA "I 'Y «den 'g Suoqgsndg «g | "dy puvr£g uorrg 'Yy JJaJsounnery "I - 999ur *'4u punsasepy *'A 4 Srapafy [!tN P%g Magnetiske Ilagttagelser. - 425 VII Tavle. Intenfitets - Iagttagelfer med Cylinderen No. 1 paa en Reife til og å Finmarken i 1825 af Oberfilieutenant Meilænder, og Lieutenant Palludan, med 30” Elongation, | å 30U Svingninger MAL OR Medi Doll Throndhjem 25 May. 53 E.| 845",82 | 863",7 Vardöe It: nm > 1 GFG 904, å | — — 91 E.| 913,53 | 8 Aug. 113 F.| 898,90 |/925,6 17 — 121M.| 906, 58 5 paa Å IE. arlsgammen 22 Iuni 2 E på , t927,0 D LE Kola 6Iuli 10: F ae Lo17,2 Kola Fjorden 3 Mile i vi Nord fra Kola. 9Iuli 123 M.| 888,74 Er gr og 1907, 3 Fifker Eiland 19 [uli: 23 E1 915, 21 955, I Hammerfeft 23 Aug. 11 F.| 909, 6 930, 8 31 — 101 F.I 910,36 VIII Tavle. Intenfitets-Iagttagelfer paa en Reife til Vadfoe, Archan- gel og Petersburg i 1826 med Cylinderen No. V af Oberftlieutenant Meilænder og Lieutenanterne Vibe og Tönder, med 30” Elangation, ; 200 Svingninger S he) åg Te an Vals Dige Vadsöe Kirkegaard |28 Iuni 7 E| 1035",37| 9:5' E —— 11 E.| 1040, 50! 929, Kirke - Oen y — > E.11055,29! 925, Middel | 926, 426 Hansteen. Sted | Tid Archangel | 22 Aug. 1 E. 27 — 11. E, bl DE: 29 — 102 F. St. Petersburg, -- i Huus 29Sept. 1 E. 8 Oct. 101 F. 500 Svingninger No. V Doll, 950",59 | 849%8 . 948 ,04 945 ,09 951 ,17 | Middel *1097, 06 *1095, 5 847 ,7 844 ,5 649 ,9 848 ,0 HL Hvorvidt finder en Vexel- virkning Sted mellem beg- "ge Nethinder hos Menne- | Sket? af - dJuJ Hjort. Foredraget i den phyfiographifke Forenings Möde den zdie Marts. DD nn) I Magazinets förfte Aargang 1823, 4de Hefte Pag. 315 omtaler Hr. Profesfor Hanfteen et optifk Sær- fyn, hvorved Hr. Prof. bragtes til den Slutving, at der finder Sted en vis Polaritet mellem begge Qinc, faa at, naar det ene afficeres poltivt, faa opvækkes derved en famtidig negativ Tilftand i det andet; el- ler, naar Lyfet virker oxyderende paa det ene Oie, fremkaldes herved en hydrogen Tilftand i det andet, Da jeg i længere Tid har befkæftiget mig med at un- derföge Lyfets og Farvernes Indvirkning paa Öiet, maat» te faavel den Ohfervation, der ledede Hr. Profesforen 428 J. J. Hjort. til en faadan Slutning, fom felve Slutningen for mig have færdeles Interresfe, faa meget mere fom jeg hverken ved Andres eller egne Forfög er bleven bragt til at antage nogen polar Vexelvirkning mellem begge Öine, den Hr, Prof. ttoer at kunne bevirkes formedelft Synsnervernes Forening (conjunctura ner» vorum opticorum), Da Afgjörelfen af dette Spörgs- maal, om der virkeligen finder Sted en faadan Pola- ritet mellem begge OÖine, maa med Henfyn til Læ- ren om Synsnervernes Virkfomhed være. af megen Vigtighed, være det mig tilladt, at fremfætte fölgen- de Bemærkninger, fom jeg troer kunne gjöres med Henfyn til ommeldte Tilfælde og den deraf uddragne Slutning, Ved at fee i nogle Secunder paa hvilketfomhelft fiærkt Lys, f. Ex. Solen, der fkinner igjennem tynde Skyer eller en tynd Taage, eller ogfaa Skyer, fom fiærkt ere oplyfte af Solen, vil man erholde et faa betydeligt Indiryk paa Synsnerven, at der i længere Tid vilfvyæve et Billede for det afficerede Qie. Det- te Billede vil efterhaanden antage forfkjellige Farver, der fölge i en vis Orden efter hverandre, faaledes fom Opinus, Buffon, Darwin, Goethe o. fl. have lært, Disfe Farver ere ogfaa forfkjellige, efterfom man hol- der Öiet vel tillukket og tildækket, eller feer der — med paa en oplyft F lade; men i begge Tilfælde er en af de fiærkefte og tydeligfte blandt disfe Farver den purpur- eller carmoifinröde, Heraf kan nu let for- klares, at Hr. Prof. Hanfieen ved i nogen Tid at be- tragte "den gjennem tynde Drivfkyer gjennemfkinnen- de Sol i en Kikkert uden Solglas, faae hele Kikker- tens Campus röd, og ligeledes, at han faae en röd Plet paa den oplyfte Himmel udenfor Kikkerten, Men at om Nethinderne. 429. Hr, Prof. fandt; naar han faae i Kikkerten med det andet Öie, fom under Obfervationen havde været til» lukket, at dette da faae Kikkertens Campus med en kjendelig blaae Farve, og at det ligeledes udenfor Kikkerten faae Skyerne med en ubegrændlet blaae Farve eller med en blaae Farve uden Plet, troer jeg maa have havt en anden Grund end den af Hr, Prof, anförte; thi jeg har flere Gange anfiillet Forfög med at lade et fiærkt Lys virke faa længe paa det ene — Öie, at det i længere Tid beholdt et levende Ind- tryk deraf, men jeg har derved aldrig opdaget, at der foregik nogen Forandring med det andet Oie, naar jeg kun mnöie havde holdt al Adgang af Lys borte fra dette, Jeg har derfor forfögt at forklare den blaae Farves Opkomfit i Hr, Profesforens venfire Öie paa fölgende Maade. Naar man udfætter Öiet i længere Tid for en ftadig Indvirknig af en reen Farve, f. Ex, en farvet Plet paa et Stykke hvidt Papiir, og man derpaa ven- - der Oiet bort fra denne farvede Plet og tæfter det paa den ufarvede Deel af Papiret, vil man her fee en Plet, der har en Farve, aldeles forfkjellig fra den, fom hiin paa Papiret malede havde; f[aaledes hvis man i længere Tid betragter en höiröd Plet, vil man ved at bortvende Oinene derfra til en ufarvet Deel af Papiret, have en grön af famme Figur (vævende Öfor i og ligeledes omvendt; ved at fee paa en grönmalet Plet vil der, naar man bortvender Öiet i længere Tid betragtet en blaae feer man ved at bortvende ÖOiet derfra en rödguul eller orangefarvet og omvendt. Endelig hvis den malede Plet er 430 nede Hørt guul, bemærker man ved at bortvende Öinene der» fra en violet og omvendt. Disfe 3 Par Farver kal- des derfor af Goethe ”fordrende Farver, fordi den Deel af Nethinden, der, ved at afficeres af en af disfe modfatte Farver, har i !xngere Tid været fat i en Activitet, der [varer til famme, nu i det Oieblik, den befries for dette langvarigere eensformige Ind- tryk, ligefom træt heraf. föler en Trang til at fættes i en Activitet, der er hiin aldeles modfat, Men hvad der her fkeer blot med en enkelt Deel af Nethinden, fordi man har betragtet et begrændfet farvet Sted, de e. et farvet Billede, vilde ogfaa fkee med den hele Nethinde, naar den udfættes- for et jevnt Indtryk af blot een Farve, d, e. naar hele Synskredfen optages af eeu enefte eensfarvet og fiærkt oplyft Gjenftand, Saaledes vilde hele Nethinden, naar den afficeredes paa lige Maade af et tilfirækkeligen fiærkt rödguult VG orangefarvet Lys, efterat dette var bortfjernet, fættes i en activ Tilftand, der fvarede til den For- nemmelfe, man har af et blaat Lys; eller med andre Ord, den ufarvede Flade, man faae paa, efterat det rödgule Lys var bortfjernet, vilde forekomme os fom farvet blaae. Et faadant eensartet Indtryk paa hele Nethinden af et rödguult Lys erholdes, naar man ven- der Öjet med tillukkede Oienlaage mod et fiærkt Lys, f. Ex. mod Solen eller den fiærkt oplyfte Himmel, da hele Oiet vil fynes ligefom opfyldt med et röd- guult Lys. *) Holder man i nogen Tid det ene f, *). Naar Solen fees igjennem en Taage, tæt Rög, et Styk- «ke tyndt Pergament eller hvilketfomhelfi andet kuns lidet gjennemfigtigt ufarvet Legeme, feer den rödlig- guul ud. I Analogie hermed maa det forklares, at Öiet fynes opfyldt med et rödguult Lys, naar Solen gjen- å nem de haly gjennemfigtige Oienlaage belyfer Nethinden om! Nethinderne. 434. Ex; det venfire. Öie faaledes méd tillukkede Öien- laage mod Lyfet, og det höire imidlertid med Haan- dén tillukkes faa nöie, at intet Lys: kan indtrænge i deite: da vil, naar man feer med det aahnede venfire Öie: paa et Ark hvidt Papiir, «dette [ees jevnt! over- trukket med et :tydeligt blaat Skjær, medens det for det höire: Oie . viler fig med fin fædvanlige hvide Farve. RTR I Ovéreensfiemmelfe med det-her Anförte-troer jeg man kan forklare den baaeé Farve, hvilken Hr. Prof. Hanfteen fandt overalt at frembyde fig for hans aabnede venfire Oie, fkjönt han havde holdt dette tillukket, medens han med det höire faae i Kikkerten, Til:famme Tid nemlig, fom det fiærke Lys igjennem Kikkerten blendede en begrændfet Deel af. det-höi- re Öies Nethindey har Lyfet fra Solen og den hele fiærkt oplyfte Himmel *) gjennem det venfires til- lukkede OQienlaag paa hele dettes Nethinde virket med et faa fiærkt rödguult Lys, at denne Nethinde fidenefter, : da den blev befriet fra dette Lys, fordrede «den modfatte Farve eller det blaae Lys, Heraf. kan ogfaa forklares, hvorfor det venfire Oie paa Skyerne udenfor Kikkerten faae en blaae Grund uden Plet, men dei höire faae en röd Plet *) Omendfkjöndt Hr. Profesforen vel egentlig ei holdt det tillukke le Oic lige mod Solen, da han nemlig faa gjennem den retvinklige Kikkert af et Reichenbachs Uniyverfalinfirument, faa forandrer deite dog ei Sagen. Der falder desuagtet Lys nok ind i det lukkede Oie for at kunne tilveicbringe dét omtalte Phenomen, om end Solfiraalerne befkinner Oiet fra Siden. Q* 432 J. J. Hjort paa hvid Grund; det venfire Öie var nemlig bleven afficeret af et ubegrændfet Lys, men det höire af et begrændfet eller af et Billede, der fyarede til Kik.- kertens Campus, hvorfor kun den Deel af det höire Öies Nethinde, der var. bleven blendet, faae Alt med en röd Farve, den övrige derimod, fom ei var ble» ven afficeret af det fiærke Lys, faae Alt med fin na- turlige Farve. Efter faaledes at have forfögt at forklare det af Hr. Prof. obferverede optifke Særfyn, uden at antage nogen modfat eller polar Virkfomhed i begge Oine eller nogenfomhelft Indvirkning fra det ene Öie paa det andet gjennem Synsnervernes Forening: vil jeg anföre nogle Grunde, der have bragt mig iil at tviv- le om 'en faadan Overgang eller Tilbagevirken af Virkfomheden i det ene Oie til det andet gps conjunctura nerv, opt. - 1) Naar jeg udfatte det ene: Öie for fhdvirlinnd gen af faa færkt et Lys, fom jeg vel kunde vove det, faa at jeg i længere Tid beholdt Indtrykket der- af, hvilket afblegende i forfkjellige Farver: har jeg aldrig, fom forhen meldt, fundet nogen Farve at vile fig i det andet Öie, faafremt dette havde været vel tillukket under Forföget. Den berömte Phyfiker hit- ter faae med det ene opfpilede Oie uafbrudt i 10,15 ja til 20 Minutter lige paa Solen [felv; men nagtet han beholdt det herved -frembragte ov 'erordentlig | fiærke Indtryk paa Nethinden i over 24 Dage deref- ter, omtaler han dog ikke, at derved opftod nogen | Forandring i det andet Oie. *) | *) Sec Ritters phyf. chem. Abbandlungens zdie Bd, Pag, | 356 — 362. å om N me 133 9) Ritter Omtaler aldrig, at, naar han anfillede fine Forfög med Galvamismens Indflydelfe paa Oiet, og til den Ende forbandt det ene Oje med den ene galvanifke Pol, og berörte den anden Pol med Haan- den, Munden, o. f. v., han da nogenfinde fandt, der opfiod nogen Farve i det andet Öie, hvilken var forfkjellig fra den Farve, der ftedfe vifer fig i det Öie, der er forbundet med den ene Pol af den gal- vanifke Söile, hvilken Farve er blaae, naar Öiet er forbundet med den pofitive Pol'og rödlig, naar det forbindes med den negative Pol, Men hvis begge Öine nogenfinde fkulde kunne vile nogen Polaritet - mod hinanden indbyrdes, maatte vel dette ifær have Sted ved faadanne galvanifke Forfög. 3) Troer jeg, fölgende Erfaring tydeligen vifer, at ethvert Indtryk paa den ene Nethinde er paa en vis Maade bundet til denne og afliængig deraf, faa at det vel kan forplantes gjennem den tilfvarende Synsnerve, men ikke har nogen Indflydelfe paa den anden Nethinde eller Synsnerve, Da jeg 'nemlig en Morgen, förend jeg endnu havde aabnet Oinene, vedholdende gned begge, og fornemmelig den udvendige Deel af dem, vifte der fig å Oinene förøt purpurröde og grönne Billeder eller Spectra af uregelmæsfige Farver og afvexlende mellem hinanden; ved fortfat Gnidning forfvandt disfe efterhaanden, og i dens Sted vifte fig Spectra, hvoraf nogle vare blaae, andre orangefarvede eller rödgule. Ved endnu længere at gnide Öinene, fremkom mange Spectra, der fkinnede med et fiærkt hvidguult Lys; disfe famlede fig derpaa i (Midten til eet fiörre Spectrum af en bönnedannet Form, (Fig. a) hvilket vedvarede i flere Minutter, efterat 134 J. J. Hjort Gnidningen var ophört, imedens de mindre peri- pherifke Spectra [nart forfyandt, Imidlertid aabne- de jeg det höire Oie, firax efterat det bönnedan- nede Specirum havde viift fig, og idet jeg l[aae paz et Sted af en nyligen panelet og umalet Væg» der laae i en Halvfkygge, havde jeg et lyft violet Spectrum fvævende for Oiet, hvilket beftandig havde famme bönnedannede Form fom Fig. a, faa ofte jeg aabnede dette Oie; men ved at lukke begge Öine, fandt jeg, at Spectret undertiden antog en omvendt Form, nemlig fom den Fig. b fremfiller, undertiden en ligefom af begge (baade Fig. a og b) fammenfat, altfaa en uregelmæsfigen dannet Kreds, faaledes fom Fig. c. Aabnede jeg endeljgen det venfire OÖie og holdt det höire imidlertid nöie lukket, faa forefvæ- vede der fiedfe dette aabnede venfire Öie et violet Spectrum af Form fom Fig, b, aldrig antog det un- der disfe Omfiændigheder Formen af Fig. a. At her- ved netop det venfire Öies Spectrum vifte fig alene og ei tillige det höires, kom vifinok ikke af, at jeg tillukkede det höire, men deraf, at jeg heftede min Opmærkfomhed fornemmeligen paa det venfire Öie alene, og derimod bortvendte den ganfke fra det höire. Naar jeg nemlig holdt begge Öine lukkede, forekom det mig, fom om jeg efter Godtbefindende fnart kun- de fremfiillede Spectret a alene, fnart b alene, efter- fom jeg mere anftrængede det höire eller mere det venfire Oie, — Naar dette Forfög fkal lykkes fuld- komment, maa man uafbrudt fortfætte en jevn Gnid- ning af begge Oine faalænge, indtil den frembringer en ikke ubetydelig Smerte i dem; og da man ved en faadan Behandling af Öinene vilt ikke kan være fikker for, at man jo tilföier dem Skade, har jeg kun å om Nethinderne. 4135 anfiillet det her ommeldte Forfög 4 eller 5 Gange; mendelt: har jeg fundet Phænomenerne at være de famme, Men af anförte Grunde 'og fornemmeligen af den fidfi omtalte Erfaring troer jeg at kunne flutte: 1) At den Virkfomhed, fom er opvakt i den ene Nethinde kun kan forplantes i lige Linie til Hjernen og i Synsnervernes Forning vel fiöde eller ligefom fmelte fammen med den Virkfomhed, fom kommer fra det andet Oie, men aldrig fra famme Forening af Nerverne gaae tilbage igjennem den anden Syns- nerve til den anden Nethinde. 2) At naar de famtidige Billeder paa begge Öi- nes Nethinder fkulle af Hjernen perciperes fom iden- tilke; faa maae netop de i begge Nethinder til hinan- den (varende Steder eller Nervefibriller være fatte i Virkfomhed; thi derved alene komme begge Billeder til at congruere. Dette var ikke Tillældet i nys- nævnte af mig anftillede Forfög, da jeg havde gnedet den indvendige Side af Öinene og derved fornem- melig virket paa de indvendige Dele af begge Net- hinder. Men den indvendige Deel af den ene Net- hinde maa antages at fvare til den indvendige Deel af den anden; thi i modfat Fald vilde man ikke paa een Gang kunne fee een Gjenfiand eens med begge Öine, men den Deel af Gjenfianden, fom for det höire Öie fyntes at være den höire vilde for det ven- fire fynes at være den venfire og omvendt, Man vil i Övrigt ved det af mig anfiillede Forfög med at gnide Oinene lægse Mærke til, at jeg ved at gnide Oiets indvendige Side havde Spectret paa den indvendi- ge Side af Synskredfen, og at det omvendte altfaa maa finde Sted ved at gnide den udvendige Deel af Oieæblet, === == IV: Anvisning til at forfærdige og opftille den Tholardske Lyn- og Hagelafleder *) Meddelt af Lieutenant Lund. D.. ældfte Efterretning om en iagttaget electrifk Virkning findes hos den bekjendte gamle Naturfor- *) Af Skriftet: Griindliche und auf mehrfachen Erfahrun- gen beruhende Anleitung zur Verfertigung und Er- richtung der Tholard'schen Blidtz und Hagelableiter &. & von A. Tedeschi, Mitglied der kk. Landwirths- chafts-Gesellschaft in Steyermark, — Prag 1825 (bey Schönfeld). : Omendfkjöndt allerede i et foregaaende Hæfte af Ma- gaz, en Afhandling om Lynildafledere er bleven ind- fört, og vel den nærværende indeholder adfkillige An- fkuelfer fom ei aldeles er at bifalde, har Rd. dog troet * at Meddelelfen deraf ei vil være uden Nytte. Der gives i Landet enkelte Strækninger, fom ei fjeldent ere udfatte for Hagelfkader, og i disfe var det vel værd at gjöre nogle Forfög med Electricitætsledere af den Iudretning fom her angives, Hagelafledere. jo ag fker Theophraft, fom levede 300 Aar för den chrifte- lige Tidsregnings Begyndelfe. Han fortæller os, at faavel Bernftenen (af hvis græfke Benævnelfe Elec- tricitæten har faaet fit Navn) fom Lynkuren, *) har den Egenfkab at trække lette Legemer til fig. Dette var femhundrede Aar efter Theophrast end- nu næften Alt hvad man vidfte om denne Sag; thi vi finde i dette faa lange Tidsrums Hiftorie ingen Ef- terretning om Opdagelfer i denne Deel af Naturlæren, Saaledes laae denne Videnfkab aldeles forfömt indtil Wilhelm Gilberts Tid, hvilken engelfke Naturforfker, man paa Grund af hans Opdagelfer paa denne nye ubevandrede Mark, med Rette kan kaldes Electreci- tæts-Videnfkabens Fader. Han bemærkede at ikke ale- ne Ravet og Lynkuren efter forudgaaet Rivning træk- ke lette Legemer til fig, men at mange andre Lege- mer ere i Befiddelfe af denne FEgenfkab. Han an- förer en fior Mængde af faadanne Legemer, med man- ge forfkjellige Omfiændigheder, der med Henfyn til denne Videnfkabs daværende Tilftand ere i felve Værket at anfee fom mærkværdige og viglige. Efter Gilbert tiltog denne Videnfkab, fkjönt med langfomme- Skridt, og gik ligefom fra Barndommen over i den ungdommelige Alder. Mange ivri- *) Man har gjort det fandfynligt at Theophrasts Lynku- rium er det felvyfamme Legeme fom vi kjende under Navn af Turmalin. Electrecitetens Opvækkelfe ved Opvarmning og Afkjöling iagttog man förfi ved dette haarde halygjennemfigtige Fosfil. Denne Steen, fom fædvanlig er mörkeröd eller af Purpurfarve, findes hyppigt paa forfkjellige Steder Oftindien og ifær paa Oen Ceylon; men den er ogfaa fundan i de sachfifke Ertzgebirge i Nærheden af Freyberg, 438 Tholardske ge Naturforfkere benyttede de tidligere Erfaringer til videre Forföz og Granfkninger. Til disfe höre, Bacon, Boyle, Guerike, Newton og fornemmelig Hawks- bee, en Mand fom vi have mange vigtige Opdagelfer og en betydelig Udvidelfe af Electricitætslæren at tak- ke for, Hawksbee bemærkede förft den ftore, elec- trifke Kraft hos Glasfet, et Stof, fom fra den Tid af, alle Electrifitætens Kjendere have givet Fortrinnet fremfor alle andre i Cdövelfen brugelige electrifke Legemer. Han iagttog ligeledes förft de forfkjellige Særfyn ved det electrifke Lys, og Lyden fom derved bemærkes, tilligemed en talrig Mængde af Phænome- ner, den elecirifke Tiltrækning og Frafiöden ved- kommende. Efter Hawksbee befindes i Electrifitætens Hifto- rie, faameget den end til denne Tid var bleven ud» videt, en Stilftand af omtrent 20 Aar. I dette Tids- rum var Naturforfkernes Opmærkfomhed henvendt paa andre Naturlærens Gjenftande hvilke da ved den fiore Newtons nye Opdagelfer vare komne i megen Anfeelfe, Efter denne Stilftand var Hr, Grey den förfte fom atter bragte denne Lære for Lylet. fiore Opdagelfer bragte han Naturforfkerne paa ny i Berörelfe med den, og man kan fige at med ham be- gyndte dens blomftrende Tilftands egentlige Epoke. Siden Hr, Greys Tid har Electrifiiærens Dyrke- re daglig formeret fig; de fra denne Tid indtil vore Dage gjorte Opdagelfer og deres Anvendelfer ere meget mærkværdige og fortjene enhver Videnfkabsel- fkers, enhver Mennefkevens Beundring. Hvo fom önfker at kjende disfe esel Hi» ftorie, anbefales den derover med Flid udarbeidede f Ved fine t å Hagelafledere, 4139 Electricitætens Hiftorie af Doctor Priestby, *) et Værk, fom indeholder alt hvad der med Henfyn hertil er fkeet. OQmendfkjönt at forövrigt Electricitætslæren ved faa mange Lærdes utrættelige Stræben og ved de fort» fkridende Opdagelfer i famme, opvakte Naturforfker- nes Videlyft, og tiltrak fig deres Opmærkfomhed, faa fandt dog -ogfaa Sted ved den, hvad man fædvanlig bemærker, at man nemlig fjelden bliver opmærkfom paa Tingenes Aarfager, de maa nu være vigtige eller uvigtige, bekjendte eller ubekjendte, förend man bli- ver var deres beundringsværdige og overordentlige Virkninger, Saaledes blev heller ikke Electricitæten för Aaret 1746 bearbeidet af andre end Naturforfker- ne fordi at ingen fandt noget felfomt ved den, Dens Tiltrækning lod fig tildels efterligne ved Magneten, dens Lysning ved Phosphoren; kort, der fandtes Intet, der kunde gjöre Electricitæten til en Gjenftand for Publikums Opmærkfomhed og opvække den alminde- lige Nysgjerrighed förend Muschenbroeck i det faa mærkværdige Aar 1746, tilfældigvis opdagede dens forfærkede Kraft i den faakaldte Leidenfke Flafke, Da förft blev Electricitætens Studium almindeligere, fatte enhver Iagttager i Forundring og förte en langt fkörre Mængde af Tilfkuere i Naturlærernes Boliger, end der nogenfinde forhen havde indfunden fig ul Betragtning af nogetfomhelft phyfikalfk Forfög. *) S. den tydfke Overfættelfe af dette Værk under Tittel Geschichte und gegenwartige Zustand der Electricitåt; aus dem Englichcn iibersetzt von D. Joh. Georg Kru- nitz, Berlin und Stralsund, 4. og: Medicinische Elec- tricitåt von Wilhelm von Berneveld. Aus dem Hol- låndischen. Mit 5 Kupfertaf, Leipzig im Schwickerts- chen Verlage. 8. 440 Tholkidskö Siden denne Opdagelfe er Ynderne af Electrife- tæten og af de Forlög, fom man vedvarende har an- fillet faavel i Europa fom i andre Verdensdele fte- get til en faft utrolig Mængde, —Opdageifer ere fammenhobede paa Opdagelfer, Udvidelfer paa Udvi- delfer o- Videnfkaben er fiden den Tid beftandig fie- get i Veiret med en faa hurtig Flugt og udbredt fig med faadan utrolig Skyndfomhed, at det fyntes fom Gjenftanden fnart var udiömt og Enden paa Under- föselferne kommen, men endnu vigtigere, endnu al- meennyttigere Opdagelfer (kulde fölge. Den 8de Mai 1752 anmeldte Gazette de France den i flere Henfeender berömte Amerikaner Franklins Opdagelfe at, naar man paa en af de höiefte Bygninger opreifer en paa Glas eller Harpix befæftet (ifoleret) Jern» - fiang, vil en med electrifk Materie fyldt Sky, fom dra- ger hen over famme electrifere Jernfiangen og frembrin- ger Lysfunker paa den. Franklin har et Drengelegetöi at takke for denne Opdagelfe, nemlig den bekjendte Papirdrage, fom befæftet til en Snor hæver fig faa- vidt denne firækker mod Skyerne ved Hjelp af Luft- firömmene, og dette ledede Franklin til:den vigtige Op- findelfe at aflede Lynildens (egentlig den electrike Materies) fkadelige Virkninger fra vore Bygninger. Denne Opfindelfe og den fra Naturlæren hente- de Overbeviisning om, at faavel Hagelen *) fom *) Liölge den nu almindelig antagne Forklaring fpiller Electricitæten en Hovedrolle ved Hagelens Opkomfi. Denne paafölger nemlig, naar en med electrifk Materie overladet (pofitiv electrifk) Sky kommer i Berörele med - en lidet med Electricitæt fvanger (negativ electrifk) Sky hvorved den förfie öieblikkelig afgiver fn Over- Hagelafledere. 144 Lynilden, ere Fölger af det overalt i hele Naturen udbredte ufynlige, mægtige Væsen, kaldet Electrici tæt, har fiden befkjæftiget Naturforfkernes Eftertanke, for at udfinde et Middel til at befkytte vore Mare» ker for den ödelæggende Hagel, paa famme Maade fom det forhen er Heer at fikkre vore Bygninger for Lynilden, Kunde den electrifke Ild, afledes fra et lidet Rum ved en Metalftang, faa maatte ogfaa flere an- bragte i henfigtspasfende Affiande kunne fikre et ftör» re Rum for alle fkadelige Virkninger af en fammen- hobet og udaf Ligevægt bragt Electricitæt, [aaledes ogfaa mod Hagelen, herom var man almindelig over- tydet; men de i flere Henfeender uoverfiigelige Hin, dringer, iblandt hvilke Omkoftninger vare de hoved- fageligfte, modfatte fig Anvendelfen af flige Befkyt- telfesmidler, forfaavidt fom Metal fkulde anvendes hertil. Det gjaldt altfaa om, at opfinde Electricitæts- ledere fom med faae Omkoftninger kunde anvendes almindeligen, Allerede Franklin havde ved de om- meldte Forfög med Dragen fundet at en Hörfuor leder Electricitæten; *) endelig fandt en Franfkmand, flod til den anden (udlader fig); derved bliver den berövet den fiörfie Deel af fin Varmcfiof og dens Dunfer, der ellers vilde nedfalde fom Regn, fryfe og nedfiyrte fom lis paa vore Enge. Lynaflederne fom lidt efter lidt afleder eller fordeler Electricitæten (nem- lig fammes Overflod) fra de over dem fvævende Sky- er, ophævyer altfaa den ommeldte Aarfag til Hagelens Bildning, og kunne derfor ogfaa tjene fom Hagelafle- dere, BR *) Man har fundet at en Unze Linnedklude indcholder et Gran Jern. Sandfynlig indeholder den raa Hör end- 142 Tholardske Hr. Lopoftelle (fandfynlig ved Analogi, thi Hör er ligeledes Straa, paa hvilket Linfröet voxer) ogfaa denne Fgenfkab hos Halmfiraaet, og grundede herpaa fin Opfindelfe af Hagelaflederne. Den blev prövet af Videnfkabs-Akademiet i Paris og — ikke befunden fyarende til Theorien; nu. begyndte en lærd Penne» krig fom intet afgjorde og da man allerede anfaae Sa- gen fom forglemt, bragte Hr, Profesfor Tholard dene ne Gjenftand, dog modificeret, atter paa Baåne, i det. han i Overpyrenæernes Departement anfiillede For- fög, hvis lykkelige Refultater bleve fiadfæftede ved troværdige Vidnesbyrd, **) Imidlertid var denne Opfindelfe ogfaa bleven be» kjendt i Italien, og ligefom i Frankrige fandt den ogfaa her Modftandere og Forlvarere, iblandt hvilke fornemmelig Hr. Beltrami di Rivalta gjorde fig for- tjent ved Skrifter og praktifke Forfög for Udbredel- fen af Lyn- og Hagelaflederne, imedens at de Lærde her, ligefom i Frankrige, kom hinanden i Haaret. nu mere deraf. Cavallo figer: Alle Legemer. i hvil- ke der indeholder noget af Electricitæts-Ledere, ere ligeledes Ledere. **y Ifölge ”phyfisch-ökonomischen Bibliothek, Mårz-Heft 1822, blev Höfien i Egnen om Traves i Frankrig i en Tid af 10 Aar, 7 Gange tilintetgjort af Hagelen. I det da henrundne Aar havde Markerne der i Egnen — hos de Menigheder hvor Hagelafledere vare opfiillede — ta= get liden eller ingen Skade af den trende Gange ind- trufne Hagel, da derimod de övrige Menigheders rundtom beliggende Marker, hvor ingen Afledere be- fandtes, vare aldeles ödelagte. Efter Hr. Tholards Be- retning fkal Fölgen være faa overtydende, at han haa- bede i ovenmeldte Aar at fee fine Afledere anyendte å det hele Departement. V Hagelafledere. 443 Allerede forhen havde flere Naturforfkere i Frank- rige anfillet Forlög med Halmftraaet, og fundet, at famme ikke alene befidder en Electricitæten tiltræk- kende og afledende, men ogfaa en fordelende Kraft, at det altfaa er en bedre Electricitætsafleder end Me- tallerne (2?) fom kun afleder Electricitæten uden tillige at fordele den. Ved disfe Forfög blev Halmfiraaets ommeldte afledende og fordelende Kraft fat udenfor al Tvivl. *) *) Naar man bringer en ladet Flafke i Berörelfe med et Metal, faa bliver den lidt efter lidt wudladet, men dog bemærker man Lysfunker at fremfprudle mellem Flafken og Metallet. Bringer man derimod den famme ladede Flafke i Berörelfe med et Straa- toug, udlades den öieblikkelig og uden Funker. Af dette Forfög kunde Opfinderen befiemt flutte at Halm- firaaet ikke alene var den bedfie Flectricitætsleder, men at den ogfaa fordeler Electricitæten, Man kun- de ogfaa nmogenledes forklare Refultatet af dette For- fög af den Omfiændighed, at Electricitæten retter fig efter Overfladen af de ledende Legemcr, at altfaa et af mange enkelte Halmfiraa befiaaende Toug frem- byder en fiörre Mængde og derved et fiörre Omfang af Overflade end et Metal fom man fædvanlig bruger til en Flafkes Udladen, og at fölgelig denne Udladen nödvendig maa fölge hurtigere, og dette faa meget mere fom ogfaa den indre Flade af det hule Halm- firaa leder ligefaa godt fom den ydre, og Indtrængel-- fen fremfkyndes ved de mange Spidfer paa tomme Kornax, fom derfor fkulde bibeholdes hos Halmen, *) *) Det er vel unægtelig at Electricitæten ved WUdladning fynes at fölge Legemernes Overflade, men dette skeer vel neppe faaledes at man ved at foröge et Legemes Overflade tillige foroger dets Ledevirkfomhed, naar ei den forögede Flade danner den störst muelige Peripherie. Et huult Rör har faa- 444 Tholardske Hr. Beltramis Befiræbelfer for de Tholardfke | Lyn- og Hagelaflederes Udbredelfe i Italien blev ik- ke belönnet med et mindre lykkeligt Refultat end de ef Hr. Tholard i Frankrig. Der dannede fig i Friaul et Samfund af Menigheden St, Veits Jordeie- re, for ved denne ny Opfindelfe at befkytte deres Eiendomme imod Lynild og Hagel; Gebetsdelene St. Johan de Carse, Prodolone, Foresella og Potocco bleve udmaalte, inddelte i Firkanter af 6400 Qva- dratfavnes Fladeindhold og i Löbet af April Maaned blev Omkredfen af enhver Firkant indfluttet med Lyne» og Hagelafledere i 80 Favnes indbyrdes Afftand fra hinanden. *) Ved at betragte Figur A, kan man let gjöre fig anfkuelig Inddelingen i Firkanter af hvilkenfomhelft fior eller liden Landfirækning og Opftillingen af de === ledesnæppe en meget större eller mærkelig betydeligere Lede. evne for Electricitæten end en folid Cylinder af famme Dia- meter, og en Bundt af Rör vil ei lede en faadan Styrke af Electricitæt fom en Flade eller et enkelt Rör, der har famtlige Rörs Overflade udbredt. Ved Lynildafledernes Ind- retning, maae man nok tage Henfyn hertil, for at man ei skal tage Afledere af for liden Omkreds, hvorved deres Henfigt ei allene forfeiles, men og kan blive Grunden iil Skade, fom uden Lynildafleder mueligen var undgaaet. *) Det illyrifke Blad ”Zum Nutzen und Vergniigen” in- deholder en Opfats om Hagelaflederne, af. hvilken Wiener Zeitung No. 207, 1824 leverer et Udtog. I dette Udtog bliver Hagelafledernes Affand fra li an- den angivet til 100 Wiener Favne (Klafter), Stænger- nes Höide til 25 Fod og Spidfernes Tængde til 5 Tom- mer, altfaa betydelig kortere end de af Hr, Scaramel- li angivne. Hagelafledere. 445 famme indfattende Hagelafledere. Enhver Afleder befkytter et Fladeindhold af 6400 Qvadratfavne. Det forfiaaer fig forövrigt at Figuren, fom her kun er vilkaarlig antaget, maa rette fig efter Formen af den Egns Overflade, fom fkal befættes med Ha- gelafledere. Allerede i dette, det förfte Aar, blev denne Forholdsregels Henfigtsrethed ftadfæltet. Tfölge Gazzetta di Venezia af 28de Juni 1824, opftod den 13de i famme Maaned et rædfomt Uveir ved Casarze i Friaul, og Hagelen faldt i faadan Mæng- de, at i det mindfie en Trediedeel af Gröden blev flaaet til Jorden; denne Ulykke traf dog ikke Hr, Perottis af Hagelaflederne befkyttede Eiendomme, omendfkjönt de vare beliggende i Uveirets Midte; thi her faldt Hagelen blot fom Sne og befkadigede ikke Sæden det mindfie, Men ikke alene i Frankrige og Italien ogfaa i Tydfkland fandt Ifagelaflederne Ven- ner og Befordrere, ogfaa her blev Forvæntningen fuld- kommen fyldefigjort ved de dermed anfiillede For- fög, hvilket iblandt andet fees af fölgende Anmeldel- fe i Wiener Zeitung No. 207, 9 Septbr, 1824: ”Ma- giftraten i Triftern Markt har embedsmæsfig bevidnet, at Land-Qeconomen Lugnigers Marker, der ere forfy- nede med Tholardfke Lyn- og Hagelafledere, bleve forfkaanede for Hagelen den l3de Juni d. A,, hvor- imod den i Omeguen anrettede fior Skade.” Agerdyrknings - Selfkabet i Laiback har allerede opfiillet i fit til Experimenter beftemte Locale, en Hagelafleder, fom fkal tjene til Model, og ladet trykke en i det Tydfke og Krainifke Sprog affattet Anviisning til at forfærdige famme. Denne Anviisning lyder, igen Fe den er 146 Tholardske aftrykt i Wiener Zeitnng No. 207 af 9de September 1824, fom fölger: ”1) Man tager en 25 Fod lang Stang, der og- faa kan være forholdsvis kortere, naar den er befæs- tet paa Træer eller andre höie Gjenftande, affkaller Barken, og indflaaer i dens övre Ende en 5 Tommer lang Meæsfingfpids. Er en Stang for kort faa kan ogfaa to fammenfættes, dog aldrig med Jernbolte el- ler Spiger. 2) Til denne Stang fpændes, fra Mæsfingftiften til dens Ende, et i det mindfte 16 Einier i Diameter tykt Toug af moden Byg- eller Hvedehalm, i hvis Midte befindes en af 12 ul 15 Traade af raa Hör fammentvunden Snor; Halmtouget befæftes til Stan- gen ved Hjælp af en med Mæsfingfpidfen forbunden Metaltraad, og opftilles faaledes paa det beftemte : Sted. 3) Man kan ogfaa befæfte denne Afleder paa Træer .og andre höie Gjenftande; thi jo höiere den ftaaer defto fikkrere opfylder den Henfigten. | 4) Afftanden fra den ene Stang til den anden fkal kun udgjöre 100 Wiener Klafter. Ere de höiere op- fiillede, da gjör 10 Favne ingen Forfkjel. 5) Da Hagelaflederne tillige ere Lynafledere, kan man ogfaa opfætte dem paa Vaaninghufe og an- dre Bygninger, hvor en Höide af 5 Fod i det höiefte udfordres, Da enhver Landmand [elv kan forfærdi- ge Hagelaflederne, ere de forbundne med ubetydeli- ge Omkofininger, og holde over 20 Aar, ifær naar de blive optagne og bragte under Tag naar Hageltiden ophörer, og derpaa atter opfatte i det paafölgende Aar,” I det Lombardifk-venetfianfke Kongerige, nemlig å Venedig, er ogfaa udkommen en Anviisning til at | Hagelafledere. 447 forfærdige og opfætte de Tholardfke Lyn- og Hagel- afleder, af Landmaaleren Scaramelli, hvoraf vi have taget en Deel af det foregaaende. Men denne An. viisning erikke aldeles overeensftemmende med over- anförte, af Agerdyrknings-Selfkabet i Laiback betjendi- gjorte, hvorfor vi ogfaa troe at burde anföre hiin nöi- agtigere, ifær fordi de efter denne Forfkritt i Ttalien opfiillede Afledere, alt har viikt fig overmaad> virk- fomme. Den Tholardfke Lyn- og Hagelafleder be- faaer, efter Hr. Scaramelli, af et 38 Fod langt Tous, forfærdiget af Hvede- eller Byghalm, i hvis Widte befindes en af 12 til 15 groft fpundne raa Höriraade fammenfat Snor, Dette Halmtoug holdes opret ved en 56 Fod lang Stang hvorpaa befindes en Mæsfing- ftift af I Fods Længde. *) Dette cylinderformede Halmtoug er af en Sölv- dalers Tykkelle, 38 Fod langt, og beftaaer af fire over hinanden tvundne Halmfnore, og Hörtraaden. Ved Forfærdigelfen af dette Halmtoug gaaer man frem paa fölgende Maade: Arbeideren, fom forfærdiger Touget fæfter 43 om Beltet en Bundt i Vand gjennemblödt Halmfiraa, hvor- af han danner fig en Snor eller Line hvis Gjenneme fnit er omtrent af en Rigsorts **) Störelle, Denne | *) Paa denne Maade erc de Hagelafledere formede, fom befkjermede Hr. Perottis Landgods i Casarza mod Ha- gelen; og lignende ere allerede anbragte fom Lyn- afledere paa Land-Vaaninghufe i Omeguen af Triefi og i Capo d'Istria's District. *) Tedeschi figer: in der Dicke eines Silber-Zywanzig- kreuzerfiuckes, 10 * 448 - Tholardske Snor bliver med dens förft forfærdigede Ende be- frfiet til et Bord eller en i en Muur indflaaet Spi- ger; Arbeideren, fom af de i to Dele delte Straa, med begge Hænder forfærdiger Linen fiærkt fnoet, dreier famme, altid forlænget ved ny Tillætning af - Halmfiraa, i den angivne jævne Tykkelfe indtil en Længde af 58 Fod. En nogenledes övet Arbeider kan idetmindfie forfærdige 16 faadanne Snore om Dagen. *) | Ere fire faadanne Snore foftige. og er den af ST til 15 grove Hörtraade forfærdige Snor forberedt, faa fkrides til Halmtougets Forarbeidelfe. Dette fæt- | tes i Værk ved Hjælp af en ganfke fimpel Træmaiki- ne (Fig. B) med et Krumhaandgreb c fom er be+. fæftet til Axen d. Paa denne findes anbragte i Kryds 5 krumböiede f[maa Hager e. F er et firkantet Brædt, 1 Fod i Gjennemfnit, med 2 Haandgreb, I dets Midte er anbragt 5 Huller, ligeledes i Krydsform, Efterat Arbeideren har draget de fire Fidel re igjennem Brædtets fire ydre Huller og Hörfnoren| jgjennem det midterfie, fæfter han dem å famme| Orden, fom de bleve trukne igjennem Brædtet, til de fem Hager paa Axen d. Haandgrebet dreies af! en anden Arbeider, imedens at den förfte bortfjærner! fig, fra Mafkinen i det udfordrende Forhold, lidt ef» ter lidt med Brættet og de fem Snore, og paa denne Maade fammenfnoes disfe til et Toug:. | *) Man kan let gjöre fig et anfkueligt Begreb om dette Arbeide, naar man iagttager hvorledes Rebflagerem forfærdiger et Hampetoug; thi den enefie Forfkjel mellem detie og hiint Arbeide befiaaer deri, at man ved det ene anyender Hamp, ved det andet Halmfiraa» Hagelafledere. ; 149 Å Halmtouget færdigt faa bliver det fæftet i den yderfie Ende, og over den aabne venfire Haand og Arm oprallet til en Krands paa den fædvanlige Maa- de, hvorpaa man pleier at behandle et Toug eller Reb, Spidfen forfærdiges af en Mæsfingtraad, der i det mindfte maa være faa tyk fom en Pennepofe af en Gaas, og för Tilfpidsningen 10 Tommer lang, Ik- ke alene den övre men ogfaa den nedre Eude maa tilfpidfes, for defto lettere at kunne fæfte Traaden i Stangen. Stangen kan være af hvilkenfomhelft Træ- fort, naar den kun er been og fkikket til at holde Tou- get i Veiret.. Med Indbegreb af deres brændte og forkullede Deel, fom bliver nedfænket i Jorden, maa de være 55 Fod lang. *) | Denne Stang kan ogfaa fammenfættes af flere Stykker, der forenes med Trænagler eller Træbaand f. Ex..Pilekvifte, For at. befordre dens Varighed, vilde det være tilftrækkeligt at overfiryge den med en Blanding af Kalk, Olie og Afke, **) j Halmtouget fæftes i fin hele Længde til Stangen enten med Kobbertraad ***) eller Træbaand, i en Af- tand af 2 Fod fra det ene Baand til det andet; den *)y Da Hr. Scaramelli i det foregaaende har angivet Stan- gens Længde til.56 Fod, faa maa han fandfynligviis have medregnet den 1 Fod lange Spids, uden dog udtrykkeligen at næyne det, *) Istedet for Olie vilde Tjære være at anbefale, da denne fom bekjendt bevarer Træet faavel imod Veir- liget fom imod Orme. En almindelig Oliemaling vil- de ogfaa være anvendelig, >) Miæsfingtraad torde være anyendeligere, da I r lettere oxyderer en. Mæsfing, '- ES 450 Tholardske over Stangens Længde rækkende Deel af Halmtou» get lader man frit og oplöft nedhænge fra den övre Deel af Stangen, i hvilken Mæsfingfpidfen er befæftet, Meæsfingfpidfen indflaaes i Stangen enten igjen» nem F-imtouget, eller naar Spidfen allerede er ned- flaaet 1 Stangen, bliver Straatouget faaledes gjennem- — ftukket over Spidfen at det kommer til at ligge midt paa den överfte Deel af Stangen, hvorfra, fom anfört Enden nedhænger. | Men da det ofte hænder at en Poppelpiil, en Alm eller et andet höit Træ befindes i Nærheden af det Sted hvor en Lyn- og Hagelafleder fkal komme til at ftaae, faa kan i dette Tilfælde Metalfpidfen med Halmtouget befæftet til en tör og been Stok, og faftgjö- res til Toppen af et faadant Træ. Herved fpares ik- ke alene Bekoftningerne for Stangen, men man kan ogfaa paa denne Maade erholde en höiere og ÅT lig virkfommere Afleder. Hr. Tedeschi anförer i fit Skrift et Forflag af Scaramelli til at befordre en almindelig Opfiilling af Hagelaflederne, med Anviisning til Fremgangsmaaden ved hele Egnes Inddeling i Fiirkanter efter Overeens- komft ved famtlige Jordeiere, og Overflag over Om- koftningerne ved dette Foretagende faavel fom over dem ved Forarbeidelfen og Opftillingen af felve Afle- derne m, m., hvorved dog kan bemærkes, at, naar Jordbrugerne felv levere Stænger, Hörtraad til Snore famt *Halm, vil Omkoftningerne for Aflederne ind- fkrænke fig til Anfkaffelfen af Mæsfingfiiften og maa- fkee Arbeislönnen for Halmtougets Forfærdigelfe; lig geledes flutter bemeldte Forfatter med en Opfordring jener Zeitung) til Godseiere, Præfter og Övrig- g at gjöre de Öfterrigfke Landmænd overalt be- Hagelafledere. 151 kjendte med denne i landoeconomifk Henfeende faa vigtige Gjenftand; men da alt dette ikke kan være af nogen Interresfe for nordifke Læfere, bliver det her forbigaaet og denne lille Opfais flutiet med föl- gende Ord af den italienfke Landmaaler Scaramelli: Maatte disfe faae Blade tjene til Opmuntring for dem, fom mere kyndige end jeg i de Videnfkaber der her flaae ind, befindes i Stand til at fuldkommene- gjöre en. Opdagelfe, fom det har behaget det guddom- melige Forfyn at lade bringe i Udövelfe, Tillæg. Anviisning til Forbedringer saavel ved de al- lerede opreiste som ved de opreisende Lyn- afledere. Bygningernes ufuldkomne Befkyttelfe af de hid- til anvendte Jernftangafledere, har foranlediget mange Forflag til Forbedringer ved dem, Ved de fædvanli- ge Afledere pleier man i Almindelighed at vælge et af de to Onder, enten ubeftrögne at udfætte dem for Luften, hvorved Jærnet oxyderes og overtrækkes med en ufuldkommen Electricitætsleder, *) eller at over- *) Hr. Tedeschi omtaler et mærkværdigt Fxempel fom har overbeviif ham herom: ”Ved min Nærværelfe for nogle Aar fiden i Radkersburg, en liden Stad i Steiermark ved den Ungerfke Grændfe, flog ilden ned i Slagbommen ved det paa Veien til ran liggende Confumtionshuus, uden dog, fom fædYånligt, 452 Tholardske firyge dem med en Fernis fom er en Uleder, og der- for defto fkadeligere jo tykkere den er paalagt. I begge Tilfælde gjöres Metallet uvirkfomt paa Over- fladen d, e. netop der, hvor den mefte Afledning föl- ger, Endelig lægger man fædvanlig Aflederne til Tagftolen med Jærnklamre, iftedet for hertil at anvende ifolerende Subftantfer, tykt Glas, vel udtörret og med Segllak tykt overlagt Træ, eller fuldkommen törrede og ferniferede Knokler. Efter hvad man feer af det foregaaende kunde. de kofibare Lynafledere af Matal endog henfigtsret- tere og med meget mindre Bekoftning erftattes af de, befkrevne Afledere af Halm og Hör; kun maa og- |) faa her Affianden mellem Aflederne aldrig overfkri- de 80 Favne, men fnarere endnu kortere Mellemrum iagttages; men da Metalaflederne formedelft deres fiörre Varighed endnu altid vil finde Yndere, faa föl- ger her nogle Forbedringsforflage, faavel for de alle- rede opfiillede fom de opfiillende. Iblandt flere Forflag fortjener fölgende af Hr, Profesfor Lampadius at nævnes: —+ ”Jeg vilde,” figer han, ”bringe fölgende Slags at beröre den ind i Beboernes Kammer rækkende Jærnkjede, men langs ned ad Slagbommen, hvilken den tildeels fönderfplittede, Dette mærkværdige Sær- fyn famlede flere Perfoner ved EFlectricitætens corpus delicti; men man kunde ikke forklare fig, hvorledes Træet kunde være en bedre Flectricitætsleder end Jær- met. Imidlertid var Forklaringen let at gjöre, Kjeden vyar bedækket med Rufi (oxyderet) og Træet - var gammelt og forraadnet; det havde reguet og Træet ldfuget af Vand: her afgav Vandet altfaa en mnere Elcctricitætsleder end det oxyderede Jærn. ev - Hagelafledere. 4 Afledere i Forflag, fom man kunde kalde Rörafledere, Man forfærdiger fuldkommen tætte og vel arbeidede Bör af Kobber eller Jærnblik, eller i Nödsfald af fiöbt Jærn, i Stykker af 8 til 10 Fods Længde, 1 til 12 Tomme vide i Lysningen, og indretter dem en- ten til at fammenfkrues eller til at fættes luftiætte ind j hinanden. Deres indre for Luften ei udfatte Fla- de polerer man faa glat fom mueligt, den ydre over- trækker man med en electricitætsledende Fernis el- ler Oliefarve. Den fidfte vil da alene lede ligefaa meget fom den indre polerede Flade; og er det fandt at Ledningen retter fig efter Overfladen (hvor- om nu vel ingen Tvivl kan være) faa vil en faadan Afleder ved god Ifolering vit være dobbelt faa virkfom fom en fedvanlig Afleder af Jærnftænger, og overhovedet have den Fordeel fremfor de almin- delige Afledere, at dens Overflade aldrig rufter. Sikkerhedsklapper, fom man paa et Par Steder an- bragte ligefom ved Dampmafkiner, vilde fikre Rörene for at fprænges ved den heftige Udvidelfe af Luf- ten, naar Lynilden fkulde flaa ned igjennem dem. Jeg önfkede meget at kunfiforftandige Mecanikere maatte fætte fig ind i denne Idee og bringe den til Udförelfe.” Da Metallernes Ledeævne ikke retter fig efter Masfen men efter Overfladen, faa torde Aflederne af Strimler, fom kunde fkjæres af Metalblik (Plader) og fammenklinkes, vel være ligefaa henfigtsvarende, og, naar begge deres Sideflader tillammen er fiörre end den indre og ydre Flade af Rörene, endog mere virkende end disfe; de kunne forarbeides af enhver Blikkenflager eller Laaflefmed med meget rin Be- koftning end Rör- og Jernfiang-Afledere, da man her- 454 Tholardske til kunde anvetide almindeligt ufortinnet Jærnblik,- Overfladen af denne Blikfirimmel- Afleder vilde fik- kres godt for Oxydering ved at overfiryges med en af Blyhvidt tilberedet Oliefarve, da efter nyere Erfa- ring Blyhvidtet leder Electricitæten meget godt; kun var det tilraadeligt hertil at bruge det faakaldte Krem- ferhvidt, fordi det almindelige Blyhvidt ofte er blan- det med Baryt (Tungjord), fom hverken dækker el- ler leder. Denne Egenfkab hos Blyhvidtet gjör det ogfaa anvendeligt til, med den af famme tilberedte Oliefarve at overfiryge de allerede opftillede Lynaf- ledere af Jernfiænger, for enten at bevare deres Flec- tricitætsævne, eller, hvis de formedelft Ruften har tabt den, igjen at meddele dem famme. I Minchen ere Lynildaflederne paa Hufene al- mindeligviis af maadelig tyk 6 til9 dobbelt fammen- fnoet Mæsfingtraad. Disfe Ledere kofte ei meget, ere lette at gjöre, og faavidt Erfaringen ftrakte aldeles [va- rende til Henfigten, Meget tilraadeligt var det at Kirker bleve forfynede med faadanne, og det var en overkommelig Udgivt for enhver Huuseier at anfkaf- fe fig dem. Skulde nogen önfke nærmere Oplysning om famme, da vil Redactionen med Fornöielfe faa haftigt mueligt föge at fkaffe en detailleret Underret- ning om deres Indretning. C, Boeck. P å de Bemærkninger over den phylifke Befkaffenhed af Vinteren i Talvig i Veftfin- marken. Af M. Keilhau. (Uddraget af en Skrivelfe til den phyfiographifke Forening, dateret Talvig den 11te April 1828.) Åirsniden er faa langt fremrykket, at jeg kan tæn- ke paa Opbrud. Mine Antegnelfer betræffende Vin- terens phyhfike Befkaffenhed paa denne Station ere altfaa ved deres Slutning. Et Uddrag deraf fendes i nærværende Brev.— Talvig ligger ved en mod Veft indgaaende Bugt af Alten-Fjord, i en halvlukket Fjeld- kjedel. Ikkun mod Öft er Udfigten frie, man feer tværs over Fjorden til Altenæsfets henved 1 Mil fjer- nede Bjergkjede, og, lidt fydligere og fjernere, til Rafsbunden, en anfeelig Vig inderft i Alten, I Syd ligge Fjelde af meer end 3000 Fods Höide, over hvis 456 | Keilhau om : lavere Strækning man gaaer 1—12 Mil til Kaafjor- den. I Veft og Nord möder en omtrent ligefaa höi Byg, men meget fmalere, ihi allerede I Mil fra Tal- vig fæuker den fig ned i Langfjorden. Paa den an- den Side af denne Fjord reife Fjeldmasferne fig end- nu fieilere og höiere, udbrede fig 3—4 Mile heni- - mod Loppen, og danne fæaledes et mægtigt Værn mod Indflydelfen af det paa denne Side aabent indtræn- gende Hav. Talvigs Polhöide er næften nöie 70". I Henfeende til Beliggenhed og Clima kan Stedet an- fees fom det behageligfie i Finmarken. - Alten, 1 Miil fydligere, er koldere om Vinteren og, tildeels til en befværlig Grad, varmere om Sommeren, I Alten drives en mislig Kornavl; Kartofler lykkes godt. Det Sidfte er ogfaa Tilfældet i Talvig. Dalene og Lierne ere bedækkede med Bjerkefkov, og Furutræer, de nordligfte i Verden, voxe hift og her paa Klip- perne. Hr. v. Buch fandt Bjerkegrændfens Höide ved Talvig 1453 Fr. Fod over Havet; efter min Maaling bliver den kun henved 1500 Fod. Furutræet (fom i nogle Egne kaldes Tal og maafkee har foranlediget Stedets Navn) JE forhen at have været hyppigste. i Tracten. Jeg ankom i de fidfte ed af KSedtenikkt 1827.) I den Tid, fom nedenftaaende -Tabel omfatter, har jeg vel foretaget adfkillige Smaa-Reifer, fom maatte ef- terlade et eller andet Hul i mine egne Optegnelfer, Men ikke deftomindre er jeg bleven fat iftand til at give Tabellen en faadan Nöiagttighed, fom kan fynes tiltrækkelig for et Fragment af denne Art. Uaf-. brudte meteorologifke Dagböger tör herefter ventes idetmindfie fra ech, kanfkee fra flere Steder i disfe ve pi Vinteren i Talvig : 457 8 |E70R]| bee ae - > en 2 ga oa JER ae EG 24 & IE JG Fo 2H ae EG mo Kr 5 Fa 50 EG æp P == 553 aS bu på o => E, er RER = å a= av & Ao o<=65 2 ane a= op 2E= VE SE o aa == GE LE RENE «= er = D Beheeaen 17 S= Er å 3 |22022 JE fE < mm, +0%,2 + 2,41 9 til 10| 6— 7/12—13|5— 4| 6 — 92,5 — 4,81 6 — 7| 9—10| 9—10| 4— 53| 5 — si == 651 1 927 — 86— 7 7—-8 8 > SØNOS MT 5 SN 8 =P — 5| 13: —"—Z-—-— | 000000GEyE—-=-0. | ————— | —=7—-——= | ———————— | —0——m——==== omtr. 44'omtr. 55lomtr. A5tomtr, 2351 45 Höiefte iagttagne Temperatur indtraf den 2den October = 6,1, lavefte den 23 Januar =— 17,70. I den fidfte Deel af November, i December og Januar lamt i den fiörfte Deel af Februar var Temperaturen om Niddagen ikke kjendeligen höiere end paa nogen anden af Dögnets Tider; förft i Slntnin- gen af Februar begyndte Thermometret igjen at ftige efter Sol- opgang. (Den 2lde Februar var der i Skovtracten nordenfor den ftore Söe Enare en Kulde af 50" R., efter Beretning af Hr. Paftor Stockfleth, fom paa den Tid foriog en Omreife hos ÖG-Finmarkens Fjeldfinner.) — Ved Hjælp af de i Rigstidend en indrykkede fagttagelfer af Prof, Esmark har jeg kunnet fam- Imenligne Barometerets Gang her og i Chriftiania til Begyndel- fen af Februar, Det vifer fig, at Lufibölgerne i det Store va- re ganfke de famme paa begge Steder; de mindre Undulatio- mer vare hinanden tildeels ganske modfatte, men det hændte 0g,. at de fiemte overeens i meget fmaae Bevægelfer, I Hen- ecnde til Tiden naar de conforme Ofcilationer foregik paa hegge Steder, finder jeg at de fiore Vendepuncter i October 458 Keilhau om og November indtraf 1 til 2 Dögn tidligere her end i Chriftiania; å December og i de förfie Dage af Ja- nuår vare de tildeels ganfke eenstidige; for den öv- rige Deel af Januar er Forholdet fölgende: Vende- -punctet i Chriftiania den 5 Januar indtraf her den 6 Januar, 0 Januar indtraf her den 9 Januar 11 — EN Å 15 — se 5 JE 17 — SE JE yt 25 — — —- — 225 — 24 — —- —- — 4 — 26 — LT er 9 28 — EE Den lavefte Barometerftand var den 19 Nov., nemlig 28mm,5 under Middelftanden for Halvaaret, Den tilfyarende Synkning i Chriftiania (fom dog der - ikke var den fiörfie i det omhandlede Tidsrum) fandt Sted omtrent 1) Dögn fenere. Den fiörøte Reisning indtraf den 9 Januar, og gik til 24mm,5 over den Mid- delftand, fom jeg ovenfor har brugt fom Sammenlig- nings-Punct Denne Reisning havde nöiagtig paa fam- me Tid en tilfyarende i Chriftiania. Den förfte Snee faldt den 4 October, det fidfte Regn den 18 November. (Det regner her ellers ikke fjelden endnu i December, ja endog i Januar).— I Sammenligning med andre Aar have de fiormfulde Dage i denne Vinter vel været mange, men Stor- mene mnaaæede ei den frygtelige Styrke, fom man. her ikke fjelden erfarer. (I Nordlandene fkulle de derimod have været ufædvanlig rædfomme.) — Vindene - fra S.V., V. og N. V., fom före en mild men tyk Havluft ind over Landet, vare fædvanligvis de hæf- Vinteren 1 Talvig 4159 tigfte. Hyppigøt var S. O. Vind, der falder ud fra det Inderfte af Alten-Fjord, og ofte kan blæfe meget færkt i den nederfie Luftregion, medens Luften i de höiere Lag enten er ganfke fille eller endog har en modfat Bevægelle. Saa ofte den var raadende, hav- des et klart men koldt Veir. Paa faadanne klare og kolde Dage foretog jeg fædvanligviis en kortere el- ler længere Tour paa Skie op i Fjeldene, Det hænd- te da flere Gange, at jeg fandt en betydeligen höiere Temperatur i det fiörre Niveau, fom jeg naaede, end nede i Dalen; Sneen var kram og klæbede ved Ski- erne, fom förft igjen begyndte at glide i den lavere Strækning. Aarfagen var ikke nogen anden, end at Landvinden ikke naaede til de övre Fjeldregioner, over hvilke den milde Havluft havde udgydet fig. Videre fkeede det af famme Aarfag, at Elvene un- dertiden i de koldefte Dage paa engang begyndte at voxe: Havvinden havde frembragt et Lindveir i Höi- fjeldene, fom enten flet ikke eller förft fenere fpore- des i Dalen. — Elvene og de flefte Bække holdt al- drig op at flyde, hvilket anföres med Henfyn til Jord- varmen, Jeg [ögte forgjæves efter en Kilde, fom kunde være fkikket til at maale Jordvarmen, Piæfte- gaardens Brönd, hvis Vandaare gaaer i et dybt Sand- og Leerfeldt omtrent 12 Alen under Jordens Over- flade, havde, da dens Vand kun ftod lidt höiere end Aarens Munding, den 4 Januar en Temperatur af +-- 1,91 og den 7 Februar + 0,94. Meu disfe og flere Maalinger give naturligviis intet tilfredsftillende Re- foltat; Aaren [elv var utilgjængelig. — Söens Tempe- ratut var idetmindfte til et vit Dyb aldeles afhæn- gig af de paa Havet herfkende Vinde. Naar nordofi- lige Vinde havde modarbeidet den fore, langs den 460 Keilhau om -Norfke Kyft nordlig opfættende Havfiröm, var Söen kol» deft, fom den 10 Februar—1,%2 (overalt Reaum.) Den 5 Februar, efter en Nordenvind var Talvig-Bug- ten belagt med en tynd lisfkorpe, hvilket ikke var fkeet för om Vinteren. Efter velilige og fydvefilige Vinde fandt jeg aldrig Söens Temperatur under Fry- fepunctet, faafom den 4 Februar efter en Veftenvind + 1,97, den 8 April efter 8. V. + 2,"3-—1Ikkun de allerinderfte Vige af Alten-Fjord havde et ftadigt lis- dække i de koldefte Maaneder, Den faakaldte Froft- rög, af hvilken man kunde vente fig meget befyæ- ret i Nærheden af denne aabne Fjord, vifte fig kun nogle faa Gange. Den törre Landvind befriede os faavel fra den fom fra niegen Taage. — Allerede tid- | lig i November havde Solen forladt os; i de fidfe - Dage af dens Nærværelfe var Veiret tykt, faa at dens Bortgang blev ubemærket, WMörket tiltog med æng- fiende Murtighed. Paa den mörkefte Dag kunde jeg dog, uden kunftigt Lys, til Nöd fee at læfe 5 Timer ved Vinduet, Jeg fortfatte altid mine Excurlioner, og kunde endog inden Solens Tilbagekomft fuldende et petrographi/k Kort over Egnen. Vindene blottede of- te Marken og der fandtes overalt Præcipicer og Berg- hammere, hvorpaa Sneen aldrig fæftede fig. Den 19 - Januar troede vi at fkjelne et Gjenfkin af Solen paa en Fjeldfpidfe öftenfor Fjorden. Men det var förkt | den 50te at jeg nöd det fulde Indtryk af denne faa længfelfulde ventede Scene, Et overordentligt Til- | fælde, fom var indtruffet, foranledigede et Tog dybt | ind i Fjeldene, Vi havde hvilet nogle Timer af Nat» ten yderlt i Bjerkegrændfen og derpaa fortfat Vandrin- gen ind i de överfte Tracter. Kl. 7 om Morgenen * begyndte Nlaanen og Stjernene at blegue; vi vendte | Vinteren i Talvig 164 os imod Nord og fkrede nogle Timer fremad mod en dyb og bred Dal, paa hvis anden Side höie Sne- tinde og Kupler reifte fig. Den höiefte kalde Fin» nerne Konefkulderen, Akka- Olki, hvilken v. Buch- har befteget (Reife II, 151). Denne grandiöle Tind Iuede i fuld Solglands, hvilken efterhaanden ogfaa begyndte at fkinne fra de hosftaaende Spidfer, Til- bagekaftet af de rene Sneflader, og nu faa uvant fkul- de det intenfive Lys have overvældet Öiet; men det dæmpedes af et ubefkriveligen fkjönt Rofenfkjær. Den 5 Februar faae jeg felve Solfkiyen ved at fige op i Bjergene nogle 100 Fod over Præftegaarden. Den 10de fkinnede den igjen i Talvig, hvor den hilfedes fefiligen, Nu,i Begyndelfen af April, fkimtes allere- de dens Lysning gjennem hele Natten, —Et Phæuo- men, fom vel ikke frembyder fig fjelden i Polarlan- dene, men fom man ikke ofte har Anledning til at fee, er de faakaldte coronæ. . Jeg nöd dette Skuefpil den 20 Februar. En tyk og ufædvanlig Taage laae over Alten-Fjord og Talvig. Vi foretoge en Skitour i Haab om klart Veir i den övre Fjeldregion. Om- trent paa 700 Fods Höide kunde Solen fees; vi vare i Nærheden af Taagelagets Grændfe., Træerne vare fulde af de fiörfte og fkjönnefte Riimkryfialler. Vi ftege endnu omtrent 500 Fod for at naae Spidfen af Stappen, en ifoleret Fjeldtind med fortræffelig Udfigt. Her var Himlen aldeles reen; rundt om os, fjernt og nær, opdukkede de höie Snemarker, Tinde og Fjeld- hoveder i firaalende Solglands. Nedenfor bölgede Taagehavet i et mat guult Lys, Stappen kaftede en lang, fpids tillöbende Skygge derpaa. Omkring Spid- fen af denne Skygge, hvorpaa vore egne Billeder for- medelft Afftanden ikke vare kjendelige, vifte fig en 11 462 Keilhau om Gloria (anthelion) af de prismatifke Farver. Der vare 3 Ringe, fom næften berörte hinandeu; i den inderfie fkjelnede jeg ikkun Guult og Rödt; den an- den var fuldfiændig, begyndte med et [vagt Blaat, hvorpaa fulgte et intenfivt Grönt, Guult, Bödt, Pur- pur; den tredie vifte Grönt, Guult og Födt. Uden- om disfe tre Ringe var der endnu een eller to fore Lyscirkler af en mat guulagtig Farve. Skyggen af Bergfpidfen bortfkar omtrent en Fjerdepart af alle Ringene. Bouguer, fom iagttog dette Phænomen paa Pichinca, antager at dets Dannelfe altid forudlætter frosne Iispartikler i Taagen eller i Skyerne, Jeg an- tegnede fölgende Temperaturer: ved Talvig, dybeft i Taagelaget — 13,%4, överkt i Taagelaget — 11,74, paa Stappens Top — 13"6.—Gjennem hele Vinteren op- holdt fig paa Fjeldene og i Skoveue omkring Talvig Lemminger, röde hæve, en for Mængde hvide hæ- ve, Harer og Ryper, famt Ugler (Bubo?); ved Fjor- den nogle faae Exemplarer af Ederfuglen og Tringa maritima; i Nærheden af Hufene Kraaker, Skjærer og Bavne. Den 30te Januar faae jeg igjen en Parus pa- lustris i Skoven. I Begyndelfen af Marts indfandt fig flere Fugle af Slægterne Carbo, Uria, Clangula, Somateria, Larus. Den 2 April ankom Emberiza ni- valis i ftore Flokke, I April eller Marts pleier en og anden Hval at forfölge Silden ind i Bugten; i Aar har ingen ladet fig fee. Med Henfyn til Nordlyfene havde mit Vin- terqvarteer: en uheldig Beliggenhed ved Foden af den höie Bergfirækning i Veft og Nord. Det för» fie Nordlys faae jeg paa Reifen hertil fra Ham- merfeft Natten til den 29 September; det var fiærkt og langvarigt, det fidfte indtil nærværende Öieblik vifte fig den 235 Maris. Det förfte og fkjönnefte, Vinteren i Talvig 463 med pragtfulde Farver indtraf den løe December fra Kl. 7—10 p. m. Foruden dette faaes kun 4 el- ler 5 med Regnbuefarverne.— En almindelig gjelden- de Typus for alle de Nordlys jeg havde Anledning til at betragte var umiskjendelig. Ethvert Nordlys, fom kunde iagttages fra Begyndelfe til Enden, fyntes mig regelmæslfigen at gjennemlöbe 3 forfkjellige Sta» dier. I det förfte uddannede fig, af en eller flere i den nordlige Horizont opkomne, chaotifke Lysmasfer, en flad, indtil 20 eller 50” eleveret Bue, hvis öftre Been blev fkjult af Bergene i NNO,, og det Veftre i NNV., hvor Bergranden, feet fra Præftegaarden, rei- fler fig 20” og derover. Buens höiefte Punct fyntes idetmindfte ikke altid at afvige faa meget fra det fande Nord fom Magnetnaalen; Afvigelfen var altid vefilig. Nogle Gange var Buen faa meget eleveret, at hele dens öfiligfte Deel blev fynlig; Benet var her paa eengang flærkt böiet, faaledes at der danne- des en elliptifk Curve, hvorhos det fyntes at den om- böiede og underfie Deel formedelft fit fvyagere Lys mere og mere fjernede fig fra Oiet; uvilkaarligen paatrængte fig den Forefilling, at Buen tilhörte en over Jorden fyævende cirkelformig Ring, beliggende ien mod Nord inclineret Flade, fom fkar Stedets Ho- rizont under en Vinkel af 20—30*. Buens undere Rand var i Særdeleshed meget fkarpt begrændfet; Af- fianden fra den ydre belöb fig til 2—3". Luften kavde altid den famme Klarhed og blaae Farve ved begge Ran- de, Det af Flere bemærkede mörke Segment under Nordlysbuen faae jeg aldrig. I denne fn fiörøte Regel- mæslighed varede Phænomenet fjelden 4 Time. Buen begyndte at udvide fig, og der opkom fædvanligviis over eller under famme endnu een eller to med den överfte 464 Keilhau om concentrifke Buer. Imidlertid havde Lyfet hele Ti- den været meget jævnt og roligt, og ikke af nogen anden Farve end den fædvanlige gule. I hvorvel det ofte var meget intenfivt, fkimtedes dog Stjerner- ne, indtil dem af 5die Hang, derigjennem, Nu be» gyndte det andet Stadion, fom ifær charakteriferede fig ved meer eller mindre hæftige Bevægelfer og ftun- dom ved de prismatifke Farver. Buen eller Buerne , udvidede fig, antoge en uregelmæsfig, bugtende Slan- geform, og deelte fig i flere Stykker. Den bugten- de Bue f[yntes i Begyndelfen at beftaae af en tem- melig compact cylinderformigen famlet Lysmasfe, og kunde i nogen Henfeende lignes med de Uldruller, hvoraf Traaden fpindes, Nu var det at de prismati- fke Farver kom tilfyne, underft Grönt överft Purpur, Havde Lysflangen udvidet fig til Zenith, faa fyntes alle Farver at bölge regellöft mellem hinanden. Der- paa, i det Slangen fkulde begynde at dele fig, faaes korte Straalefkud efterhaanden at udvikle fig af den compacie Lysmasfes de böiede fig ud fra denne og. ”'reifte fig op derpaa fom fmaae, meer eller mindre fammenhæugende Flammer; et Par Gange vare de purpurfarvede, ellers altid gule; de voxede höiere efterfom Slangen adfplittede fig, og fnart faae man enten blot lange Lysriis og audre endnu mindre re- gulaire! fkinnende Masfer omfpredte paa hele den nordlige Himmel, eller dog endnu enkel:e Samlinger af Straaler ftaaende paa en fælleds, faaledes hældende — - Grundlinie, at den kunde kjerides fom en Levning | af den oplöfte Bue, Fra disfe Grundlinier fyntes Straa- - lerne fom ofteft at udgaae retvinkligen, men det hændte og at de vare verticale uagtet deres Bafis hældede. | I V.S.V, og O.N.O, fiege Lysrifene op i fydlig Ret- Vinteren 1 Talvig 165 ning under en Vinkel med Horizonten af 40 —60*, Hvad man har kaldt Nordlyskronen maatte vel her indtræffe, men den blev mig aldrig ret tydelig,—I Phænomenets fidfte Afdeling fagtnede Bevægelferne, Lysmasferne blegnede og udbredte fig meer og meer over den fydlige Himmel; de famlede fig fom ofteft igjen til en regelmæsfig Bue, der ofte culminerede felv 70” fydenfor Zenith, men fom endnu altid laae i en Flade, der fyntes mig parallel med hiin i det förfte Stadion, Endelig oplöfte ogfaa denne Bue fig og alt Lys forlvandt, eller det hele Phænomen be- gyndte igjen forfra. En enkelt Cyclus af de befkrev- ne Forandringer varede almindeligviis ikke over et Par Timer, men ofte meget kortere. Paa den Tid, da Nordlyfene forekom hyppigft, fkulde man med Undtagelfe af 3—4 Timer af Dögnet, altid have kun- net bemerke Samme. Men jeg faae det aldrig för end Kl, 5! p. m.; fom ofteft begyndte det mellem Kl. 7 og 10 om Aftenen, og var endt för Midnat, Længere end til Kl.3a, m, veed jeg ikke at det no- gen Bandar varet, Nogenfomhelft Lyd ved Phæ- nomenet hörtes aldrig; den nægtes her af de Flefte, men paakftaaes af Mange. Et (oktligere?) Nordlys: af en anden end den ovenfor befkrevne Art vifte fig en- ten flet ikke, eller kunde ikke bemærkes formedelft Bergene. En magnetifk Cylinder til at iagitage Jord- magnetismens Intenfitet brugte i mit Værelfe til at fuld- ende 200 Svingninger paa de forfkjellige Dage en varia» bel Tid, hvis Minimum jeg fandt 611",2 og maximum 618",8. Dens Afvigelle mod Veften varierede fra Tid til anden indnl 4”. En Forbindelfe mellem beg- ge disfe Variationer og Nordlyfet, fom jeg i Förktnin- gen troede at finde Sted, vilde i det Fölgende ikke bekrætte fig. VL Blandinger. 4. Beskrivelse over et optisk Phenomen. Af Th. Broch. DD, 17de Auguft 1827, om Aftenen henimod So- lens Nedgang, opfiillede jeg Theodelithen paa Ves- lefjeldet—den yderfie paa denne Kant fremfiikkende Sneeryg af Jotunfjeldenes vidårakte Rækker — hvil» ket, fra den milevide Fannarauk- eller Smörktabbræe, fkyder frem mellem Leir-Elven og Bævervandene. Him- len var klar, og Udfigten frie over Loms- og Sognefjor- denes flade Sneerygge, heelt ud over Yttre -Sogn, til Lodalskaaben og Nordfjordbræerne; og kun i de höiefte Tinde af Jotunfjeldene hang f[maae Skyekaver. Allerede var jeg i Begreb med at fæfte Kikkerten paa Lomseggens Steenvarde, da en Skye, ligefom umid- delbar fra den rene Luft, pludfelig indhyllede os 1. fit ugjennemfigtige Slör. De övrige Tiltedeværende foriikkrede ogfaa, at de ei havde feet den komme nogetktedsfra drivende, men at den i eet Moment Blandinger. 167 havde dannet fig. Dog opgav jeg ikke Haabet om muligens endnu at faae beftemt denne ene Vinkel, der havde voldt mig i flere Dages et faare ubehagcligt Ophold mellem disfe Fjelde, thi Skyen var ikke tæt- tere eller af förre Omfang, end at Solens Straaler formaaede at gjennemtrænge den med deres rödgule Skjær, og turde jeg faaledes vente den atter vilde drive bort eller oplöfe fig. Medens vi faaledes ven-. tede, dannede fig i det dunkelt illuminerede Taage- för, i modfat Retning af Solen, en næften heelt kredsfor- mig Regubue, der efterhaanden blev klarere og tilådf 3 eller 4 dobbelt. Indeni dens Ring vifte fig Skygger, hvilke tiltagende med Buen i Klarhed, fnart fremfil- lede vore Perfoner, faavelfom Inftrumentet, der fiod mellem os, ligefaa fkarpt begrænd[et og ei i mere for- fiörret Maaleftok, end naar man fiiller fig mellem en Væg og et tændt Lys i faae Alnes Afftand fra hiin, Enhver af vore Bevægeller, faavelfom Kikkertens, naar dens Stilling forandredes, bleve paa det tyde- ligfte afbildede. Efter omtrent et Qvarteers Forlöb ophörte dette overrafkende Syn, i det Skyen pludfelig forfvyandt. Solen havde i famme Öieblik fkjult fig un- der Horizonten, og Scenen var nu aldeles forandret. Et hvidt Taagehav laae udbredt over de lavere Fjel- de og Dale, og op over dette prunkede i den gyld- ne Aftenglands alle Jotunfjeldene, Tinder, hvilke i 14 Dage ikke een enefte Gang havde ladet fig tilfyne: Hurrungernes Række, faavelfom den hele övrige Hær af disfe gigantifke, höift fantafiiflke forenede Skikkel- fer, mellem Utledalen og Melkedalen, Visdalen og Leirdalen, heelt ud mod Tyen, Bygdin, Gjendin og Visdalen. — Under Nedfiiguningen fandt vi vor Skye 468 Blandinger. FE | igjen. Et Par hundrede Fod under Toppen havde | den leiret fig og frembragte i en lodret Strækning ned» ad af maafkee 1000 Fod et forvildende Mörke over | Sneehræerne, hvor det blev os nödvendigt at tye til | vore fra Opftigningen efterladte Fodfpor, for ei at gaae ud over Styrtningerne eller plumpe ned i Jök- | lernes Revner, | 9. Skotsk Maade at lade Borehuller. ae P. Steenstrup. (Meddelt fra Finantsdepartementet.) a. 2, Borehullet, — fee fidfte Tavle —, b. Krudladningen. 6. En til Hullets Vidde pasfende Kegle af fmiddet Jern med fin Stang og med en Fure eller et Udfnit i Keglens nedre Deel for Fængeröret; Keglens Bund med Udfnittet fees af Figuren c. 2, d, Fængeröret gjort paa fædvanlig Maade af grovt Papir. e,e, Forladningen af tört Grus, fom heldes i Borehul- let, efterat Keglen og Fængeröret ere nedlatte paa Krudtladningen, f. Svovliraaden. Fordelene ved denne Ladningsmaade ere föl- gende: Ladningen er befriet fra al Fare. Den kan foretages af een Arbeider i langt kortere Tid, end behöves for to Arbeidere ved den fædvanlige Maade. I det Krudtladningen tændes, opfkydes Keg- len noget, men formedelft dens (pidfe kegledannede Figur fiandfer den fnart klæmmende Grufet mod Bo- Fehullets Sider, og hele Krudtladningen faaer Tid til =- Æ Blandinger. | 469 at tænde fig, inden Sprængningen paafölger, hvorved Virkningen af famme Mængde Krud upaatvivlelig -maae blive fiorre. Denne Ladningsmaade anfees derfor höift fordeel- agtig for al Nlinering, 3. Givtplanter. Det er ei fjeldent i adfkillige Egne af Landet at ei allene enkelte Huusdyr men endog fiörre Flokke af famme pludfeligen blive fyge og undertiden döe, formedelft at de efter Sigende fkulle have nydt nog- le dem fkadelige Urter, Imidlertid er det vanfkeligt at faae oplyft hvilke Planter, der egentlig formodes at have foraarfaget Skaden, og ofte er jeg bleven fo- reviit Væxter fom mistænkte, hvilke efter al Erfa- ring hidtil er blevne anfeede for aldeles ufkyldige. Da det imidlertid dog var mueligt, at adfkillige af de vildvoxende Planter ere mod Formodning fkadelige og dræbende for de forfkjellige Arter af Huusdyr, vilde det være meget nytigt at faa Sikkerhed om hvilke der have faadan Virkning, og at derfor Landmænd ved indtrufne Sygdomstiliælder hos deres Bofkaber nöiagtigen vilde underföge om der fkulde være Grund til at antage mnogenflags Forgivtelle, og da hvilke Væxter man maatte have misilænkte. Exemplarer af faadanne — opbevarede paa den fædvanlige for Plante- famlinger brugelige Methode, nemlig törrede mel. lem Trækpapir eller i en Bog —udbedes tilfendte Un- derteguede, da Forfög over deres Skadelighed fkal blive anfillede, og Refultaterne deraf fenere meddelte, å C, Boeck, 4. Mærkeblæk. Man faser fra Udlandet paa fmaae Flafker Mær- keblæk, men fom deels er temmelig kofihart, deels og- faa undertiden ubrugeligt. Fölgende, fom man kan faae tilberedt paa ethvert Apothek, erkatter det frem- mede aldeles: 470 Blandinger. Arabifk Gummi og bafilk kulfuur Natron af hver 9 Qvintin oplöfes i 4 Unzer reent Vand, Hermed vædes den Deel af Töiet, fom fkal mærkes, og naar dette er tört fkrives derpaa ved Hjelp af en reen Pen med en Blanding af 1 Qvintin Arabifk Gummi, 2 Qvintin Helvedesfteen, lidt reven Tufk og 7 Qvintin Vand. Man lægger derpaa Töiet en Tid i Solen för det vadfkes, 5. Maade at tilberede Bensöesyre. Efter Jéromel blandes 1 Pund pulveriferet Ben- zoéharpix med omtrent 8 Unzer grovt fiödt Træekul, hvortil fættes 6 Bouteiller Vand og 13 Unze kulfuurt Natron, Blandingen koges å Time under beftandig Omrören med en Træefpatel, hvorpaa Vædfken afhæle des. Til den gjenværende Masfe fættes endnu noget Vand, og koges den 2 Time, hvorpaa begge Vædfker fi- les, ophedes paany til Koghede, files da gjennem et Fil- trum, form er udfodret med omtrent 2 Unze i kogen- de Vand udvadfket dyrifk Kul. Naar alt Fluidum er gaaet igjennem, fætter man det paa Ilden indtil det begynder et koge, hvor- paa det aftages og tilhældes under Omrören med et Glasrör en fortyndet Svovelfyre indtil denne bli- ver forhærfkende. Efterat Blandingen er afkjölet files den gjennem Papir, og udvadfkes den paa dette gjen- blevne Benzoéfyre med koldt Vand. Den faaledes erholdte Syre er godt chryktalliferet, færdeles hvid, og befidder en behagelig Benzoélugt. Af Moderluden lader fig endnu udfælde en pul- verformig, farvet Benzoéfyre, naar endnu mere Svo- velfyre tilfættes. Denne Benzoélyre lader fig renfe ved at oplöfes ved Kogning i 6 Dele Vand, hvortil endnu fættes noget dyrifk Kul. Fluidumet files endnu varmt, da Syren affætter fig ved Afkjölingen. Af 1 Pund god Benzoéharpix faaer man alminde- lig 2 Unzer og 5 Drachmer reen Syre. Blandinger. 474 6. Foröget Oplöslighed af Qviksölvsublimat i Æther og Alkohol. | Qvikfölvfublimat oplöfer fig ved Omryften i Alkohol og Æther, men fætter man hertil Kampher, faa kan etter Karls den famme Masfe af Fluidum optage en endnu fiörre Mængde af Sublimatet. Ved almindelig Temperatur oplöfer 4 Dele Æther 1 Deel Sublimat, tager man lige Dele Sublimat og Kampher behöves kun 35 Dele Æther, Ved foröget Mængde af Kampher bliver Forholdet faaledes: 4 Dele Æther hvori 4 D. Kampher oplöfer 2 D, Sublimat 4 G —- -—- —1l — SEE BL Tre Dele Alkohol oplöfer ved fædvanlig Tempe- -ratur 1 Deel Sublimat, fætter man til Sublimatet den halve Vægt Kampher, faa udfordres kun 11 Deel Al- kohol; foröges Kamphermængden faaer man fölgende Forhold. 4 Dele Alkohol hvori 4D.Kamph, oplöfer 4 D, Sublimat veden rå ag 8 EE ag 8D. 0 Anyender man Hede, faa kan 4 Dele Alkohol og 16 Dele Kampher oplöfe 16 Dele Sublimat, hvoraf dog en Deel udfkiller fig igjen ved Afkjölingen, da den anvendte Mængde at Alkohol ei engang kan hol» de Kampheren oplöft. : Det, fynes faaledes fom om den ringe Mængde af Alkohol og Æther kun foraarlager en nöie Forbin- delfe mellem Kampheren og Sublimatet, Dette Angivne kan maafkee være at lægge Mær- ke til for Apothekere og Læger med Henfyn il Sublimatets Brug i Medicin. m, Middel mod Asthma. Efterat have bemærket at det bedfte Middel til at lette Anfaldene af Afihma var at udfætte fig plud- felig for den frifke Lufis Indflydelfe, og ifær ved at fille fig mod Vinden, forfögte Dr, Chiarenti under et 472 - Blandinger. Anfald af denne Sygdom, hvoraf han allerede i læn- gere Tid led, at fikke Röret af en Pufter (Blæfebælg) i Munden og derpaa med Kraft at indblæfe i Lunger- ne en ftor Mængde Luft. Ved dette Middel over- vandtes i kort Tid de hættigfie Anfald af Syg- dommen. Da Chiarenti oftere paa fig felv havde gjentaget Forföget, prövede han det ogfaa paa andre med fam- me heldige Udfald, og han troer efter mange Erfarin- ger at kunne anföre at Indblæsningen af Luft i Lun- gerne er et Middel, hvorved ei allene med megen Hurtighed de afthmaltifke Affectioner hæves, men Syg- dommen endog radicalt helbredes, naar dens Grund ei ligger i en organifk Feil, | Tvyende Individuer, der lede i höi Grad af Afihe ma, have fortalt mig at de i Intet fandt faa megen Lettelfe fom ved under Anfaldene at fille fig opreift foran en Skorfteen, hvorpaa var anlagt en dygtig Ild, Da Varme i Almindelighed ikke hjalp noget, vil det formodentlig være det ved Ilden opftaaende Lufttræk, fom har vift fig virkfomt. — Ganfke egent er det, at jeg i de forfkjellige Egne af Norge, hvor jeg har reift, har jeg aldrig truffet Afihmatifke undtagen i Egnen Nordoft for Throndhjem. Skulde i disle Di- firicter Sygdommen virkelig være hyppigere end foröv- rigt i en ftor Deel af Landet, faa fortjente Sagen Læger- nes Opmærkfomhed og Underfögelfe, GC. Boeck, 8. Videnskabelige Materialier afleverede til den physiographiske Forening. Ifölge en længere Tid tilbage tagen Beftemmel- fe af Magazinets daværende Udgivere DHrr Profes- forer Lundh, Hankteen og Maschmann fkulde dette — Tidsfkrivts Udgivelfe overlades den phyfiographifke Forening, naar denne nærmere traade i Virkfomhed. Dette er nu fkeet, Blandt de Papirer fom derved modtoges fra den forhenværende Redaction var ad- fkilligt fom ei kunde i Magazinet meddeles i den Blandinger. 173 Form, hvori det var, eller fom kun maatte anfees fom Bi» drag for enkelte Materiers Behandling, og derfor maatte indtil videre henlæggses. I den lenefte Tid er Foreningen blandt egentlige Afhandlinger, der efter- haanden blive afirykkede, ogfaa meddelt mange, de anförte, lignende Bidrag. Som alle disfe ville blive med fiörfte Omhyggelighed opbevarede, og fiedfe lig- ge il Afbenyttelle for hver, der af famme vil föge Efterretninger og gjöre Uddrag, faa har Foreningen — troet det pasfende i Magazinet efterhaanden at med- dele en Opregnelfe over alle de Materialier fom bli- ver den faaledes overladte, å Denne Opregnelfe vil faavel være til Oplysning om hvad, der findes i Foreningens Samling, naar no- gen deri vil hente Oplysninger, fom ogfaa at anfee fom en Erkjendelfe for Modtagelfen af de tilfendte Bidrag, hvilke den maae anfee fom et den betroet Gods. i I det man antager at en faadan Opfamling og Opbevaring af enkelte mere eller mindre fuldfiændi- ge lagttagelfer maa kunne blive til megen Nytte, faa tillader Foreningen fig at opfordre Enhver i Fædre» landet, der intereferer fig for Naturvidenfkaben, og har Anledning til at gjöre Bemærkninger om hvilketfom- helft Naturphenomen, til Foreningen at indfende felv de mek ubetydelige lagttagelfer, hvis man ei alle- rede maatte have nogen anden fpeciel Henfigt og Brug for famme, ; Komme faadanne ei firax tilnytte eller kunne de ei firax bekjendtgjöres, vil de ei heller gaae tabt og i fin Tid ofte blive af umifteligt Værd, I efterfölgende Opregnelfe indeholdes faavel æl- dre fom fenere indkomne Bidrag. Herefter fkal de imellem de udkommende Hefter modtagne Materiali- er blive ordentlig anmeldte, 1. Afbilding af et Solbillede af M, Maschmann, Afbilding af et Nordlys iagttaget paa Ullensvang den 5te Januar 1826 af N. Hertzberg. + Udfigt af Ofegaarden og Ofedalen af N. Hertzberg. RE af Jettegryder i Oddefogn af N. Hertz- berg. FR 174 Blandinger. 14. 15. 15. 16, » 17. Fortegnelfe over i Chriftiania i 1826 og 1827 iagt- tagne Nordlys af C. Hanfteen. Fortegnelfe over paa Toten i Januar 1826 iagt- tagne Nordlys af J. Galschöt, | Iagttagelfer til Höidebeftemmelfer med Barome- ter foretagne paa en Opmaalingsreife mellem de Valderfke og Guldbrandsdalfke Fjelde i Somme- ren 1827 af T. Broch, Tagttagelfer til Höidebeftemmelfer med Barome- ter foretagne paa en hReife til Thellemarken i Sommeren 1828 af H. Krog. Tagttagelfer til Höidebefiemmelfer med Barome- ter foretagne paa en Reife til Naumdalen i Som- meren 1824 af C. Boeck. Tagttagelfer til Höidebeftemmelfer med Barome- ter foretagne paa en Reile mellem Höifjeldene i Aggershuus og Bergens Stifter i Sommeren 1827 af A. Lammers. | Timevife meteorologifke Iagttagelfer foretagne i Chriftiania den 17 Juli 1826 af C. Hanfieen og B. Holmboe. Timevife meteorologifke Iagttagelfer foretagne paa Ryenberget den 17 Juli 1826 at Oden og Aubert. Timevife meteorologifke Iagttagelfer foretagne ved Bergen den 17 Juli 1826 af Bohr og Segelcke. Timevife meteorologifke Iagttagelfer foretagne ved Chriftiania den 17 Juli 1828 at P. Möller og G. Boeck. | Timevife Iagttagelfer af Barometer, Thermome- ter og Veierlig i hele Aaret 1827 foretagne paa Aggershuus Fæftnings Hovedvagt af DHrr vagt- havende Officerer. Timevife Iagttagelfer af Thermometer og Veier- lig i hele Aaret 1827 foretagne paa Chriftia- nia Toldbodvagt af DHrr vagthavende Underof- ficerer, Maanedlige Extracter af meteorologifke ITagtta- gelfer foretagne paa Ullensvang for Aarene 1823 og 1825 af N,. Hertzberg. Graphifk Fremfilling af Barometerets Gang paa Ullensvang i October, November, December, Ja- nuar 1825 af N, Hertzberg. Blandinger. 475 . Barometerobfervationer foretagne i December 1824 og Januar— April 1825 paa Betterfad i Lofoden at Nanneftad, og fammenlignede med de corre- fponderende paa Ullensvang af N. Hertzberg. Tabellariflk Overfigt over Barometerets Gang un- der Maanefkifterne fammendraget af Iagttagelfer foretagne i Aarene 1797 til 1825 af N. Hertzberg. Meteorologifke Iagttagelfer foretagne paa Hurda- lens Glasværk i Juli, Auguft, September og De- cember 1825 af G. Lundh, 91, Befkrivelfe med Afbilding over en nye i Skot- land opfunden Maade at lade Borehuller ved Munering af P. Steenfirup. (I Rapport til Departementet for Finants-, Han- dels- og Told-Væfenet og fra Departementet over- | fendt Magazinets Redaction.) 922. Befkrivelle med Afbilding af Broen over Ai- re-Elven ved Leeds i Yorkshire af P. Steenfirup. (Overfendt Magazinets Redaction fra Finantsde- partementet,) 25. Meteorologifke Obfervationer foretagne paa Got- haab i Grönland i Aarene 1793—97 af Infpecteur— fenere Foged til Toten— Schnlts, og uddraget af hans Dagböger af G. Lundh, 24. Om Kjærneroftningen ved Agordo i Overitalien af N. Möller. 125. Om en Qvægfyge, fom i 1826 yttrede fig i Chri- | ftiania, at Nisfen. 9. Meteorologiske Tabeller. I de foregaaende Hefter af Magazinet have altid ulgt Tabeller over meteorologifke lagttagelfer faafom fra Ghriftiania, Ullensvang, Bergen og Stördalen, Jeg Önfkede at fortfætte diste Meddelelfer og at give fem den fiörø muelige Fuldfiændighed; men end fkjöndt 8 ei mangler de fornödne Materialier, da til den hyfiographifke Forening mange Iagttagelfesrækker ere dkomne, faa feer jeg mig dog nöd til for det För- e at udfætte famme. Deels mangler jeg endnu nog- : nödyendige Correctionstabeller for en Deel af de 176 Blandinger. brugte Infirumenter, deels ogfaa for Öieblikket Tid til at fölgende Aar haaber jeg dog at kunne indhente det Forfömte, og fkal da de nu udeladte Tabeller komme Subfcribenterne tilgode. Jeg haaber imidlertid, i ordne, affkrive og beregne lagttagelferne. Idet at DHrr lagttagere, der hidtil have meddelt deres Bidrag, ei trække fig tilbage, men fremdeles meddele deres Ohfervationer, : C. Boeck, Tavil. Tavl, IV. Til Efterretningen om de Tholardfke Lyn- of Hagelafledere. -til Hanficens Afhandling Pag. 34—126. Underretning om Tavlerne, RTP ] I og 2, Korter over den magnetifke Kraft hörende Det er at mærke at disfe Korter bleve confirueredé för Forfatteren havde faaet en fior Deel af de i Af- handlingen beregnede lagttagelfer, hvorved de affat- te Linier ere blevne noget afvigende fra den Ret- ning, de egentlig fkulde have efter de i Tabellerne anförte Tal. OF I, Ulva fluviatilis, Sömf. Pag. 27—238. a. b. c, Planten i naturlig Störrelfe; å. de fiirkoblede Fröer betydelig forfiörrede. I. Kort over Omegnen af Predazzo Pag. 753 114—115 Ill. Magnetifk Inclinationsinfirument m. v. Pag. 5 og fölg. Z A. Pag. 144. B. dø. Pag. 148" V, Til Hjorts Afhandling om Nethinden. Pag. 153—134 hå fk ge os > oe SE G am a— G å : = å 0" SU Pian 01 2 oske. V bn é ri å | | | Se ar Ude ve å — El i ( LE der På: pelrla pr PS pr FE F Eg — > oe E= m 7 øG 229] G at den aged) Mrah, å ved L FU NG på ( | G Ta pe VÅK G > 1 En FE Å | al ee AG - See == E- 700 eget | PÅ e Er : ; 2 Orodad DE EP >) (Q o EN AD / fr a 7 GÅ ne EA Hit for Åaret 1825 = å ) VF 5aAlerela VO Christ. Hanstee" ET Å å - pa då - NN Cartehy OE fersand 3 Dock F Å Yalset 3 * Le tar Hernösaad”3 EE) på r Romas "| i Neby PE - Sundsvadz 4 Ø Eg 72 rnebarg Så fe sl El TS, Carbtad et riks == p i] Allorp BIS ELIE vr sBerln - ta Caralatb Er pr I ; oltag 6657 Krakan 66 65% Gratz 9 Marburg AS Lohitsch GEN EBORT 2) over Omegnen ge | PREDAZZO. Udkastet af €. Boeck. Dr Paneler hvor Svingnangs | vagltagelserne bleve yjorte ras omme GL. Fehr Magazin for NAV URVIDBSKABERNE, 95-11 åt Me Det MD ne " På | " 2 o ke w " | å 7 | å I Kr p | | er ; ' +å A rd " re å | : | » 7 % p : | , , o A er | Å p k pr bal FI DA ) er å t å NG 20 -v É å | " På ; e å 8 | | E SG , Ha G å å : | 2 = s ; 8 på 4 > > hd 1 : I 2 kv ; å , ' 3 + vr 3 Å por ute vi ins ; . ; i Ea) | | | i $ he Buen =o EN *. a | i va met 4 ER SL oe hå ; ar rede i v p vie venn | une roma V 5 ne , å Å | x å pe : Å hå EE ED ea Ke på | Magazin for Naturvidenfkaberne, Aargang 4828, 2det Hefte. VIL Technifke og geognoftifke Bemærkninger under Re»- fer i Throndhjems og en Deel af Nordlands Amt 1 1824 og 1827. Af H. C. Ström. Ai Afgiyet fra Finantsdepartementet, NA A. de udfirakte Fjeldegne norden for Throndhjems- fjorden ikke ere uden Spor af forfkjellige Slags Erze har vel længe været bekjendt, og Erzanviisninger have paa flere Steder været opdagede og tildeels un- - derfögte, Allerede i Kong Chrifiian dg ljdes Re- 473 C. Ström , gieringstid udftedtes Privilegier for et Kobberværks Anlæg i Ofoden i Salten *). Bifkop Gunnerus har famlet adfkillige Efterretninger om nyttige Fosfilier i Nordland og Finmarken, hvoriblandt ifær, foruden ovenmeldte, nævnes Kobbererz i Kaafjordsvigen mel- leur-Talvig og Altengaard, ved Klubben i Porfanger- fjorden, ved Raftesvara og Finnekirkerne, foruden det problematifke Forekompende af metallifk Blye i Tysfjorden i Lödingens Præftegjeld i Salten, famt Blyemalm i Rödfjeldeti Banen **).. Provft Schytte ***) melder om Kobbererz i Kogfjorddalen i Skjervöe Sogn. Efter indfendte Pröver fynes Grafit, men af endnu tvivlfom Brugbarhed at findes i Lofoden i ikke ubetydelig Mængde. Dog har man endnu ikke fun- det nogen af disfe Anviisninger af den lönværdige Bygværdighed, at en beftandigere Drift derpaa har været forifat, Sammenligner man de geognoftifke Forliole, faa fynes Bergenes Natur, da de, faavidt de hidindtil ere underfögte, beftaae af de famme Bergarter, fom de Figne i den fydligere Deel af Landet, hvor i famme Udfirækning faa mange Gruber have været og endnu ere i Drift, at give en grundet Formodning om at lignende Nedlag ogfaa her maatte findes. Da maa- fkee en fiörre Deel af Fjeldene uden noget Dække fremftille fig for Betragtningen, fkulde det og fynes rimeligt, at hvad de maatte indeholde af de alminde- ligere bekjendte Erze, mindre maatte være forhlevet fkjult for Opdagelfen. Men feer man hen til Ind- *) Jufiitiarius Berg i Budfiikken No. 105 — 104. **) Norfke Videnfkabs Sælfkabs Skrifter ifie Bind, ***)Y Samme Sted. å Reisebemærkninger. | 179 byggernes fparfomme Fordeling, faa findes her fand- fynlig fiörre Strækninger, fom fjeldnere betrædes af no- gen mennefkelig Fod, end Tilfælde er i det fydligere Nor- ge. Ogfaa veed man af en blot almindeligere Kundfkab om Landet, at disfe Egne enten favne eller dog kun ere fparfomt tildeelte flere af de nödvendigfte Betin- gelfer for Anlæg af dette Slags. Thi den for en ftor Deel enten aldeles Mangel paa eller dog kun adfpredt og feent gjenvoxende Skov kan næften i he- le denne Udfirækning aldeles ikke, eller dog ikkun paa et enkelt Sted i de fydligfte Egne afgive de for- nödne Materialier for et noget udvidet Bergværksan- læg, ligefom det ligefaalidt vilde begunftiges af Ind- byggernes Hovedbefkjæfligelfe med Fifkerie, denne Hovedgjenfiand for Nordlands induftriöfe Virkfomhed, og af Landets Clima i det Hele. Naar man derimod feer hen til, at de Spor af Erz, fom hidtil ere opdagede, eller maatte findes, ere, eller formedelft Landets Gjennemkrydsning af Fjorde i forfkjellige Reininger i flere Miles Afftand fra Kyfterne, rimelig vilde forekomme nær ved Sö- en, faa vilde Transporten endog i de nordligfte Eg- ne, naar et Erzleie af den Metalholdighed og Mægtighed, fom de, hvorpaa Rörelfen ved de i længere Tid drev- ne Værker i de (ydligere Egne har grundet fig, hav- de været forhaanden og opdaget, andre Maader for dets Benyttelfe ubetragtede, ikke have gjort en lön- nende Drift umuelig. Sammenholdes faaledes de Anfkuelfer, fom an- gaaende denne Gjenftand fra forfkjellige Synspunce ter fremfiille fig for Betragtningen, faa fynes de at lede til den Slutning, at Hovedaarfagen er en natur- lig Mangel af Erz, begrundet i ed climas 480 GC. Ström tifke Forholde, hvilke paa dette, fom de övrige na- turlige Forholde har havt den Indflydelfe, at Polar- egnene kun ere tildelte færre og de mere alminde- lige Organismer af enhver Naturens Kreds, uden at man dog ganfke maae opgive Haabet om at Gjenftan- de af nogen Betydenhed for Induftrien endnu maatte være at opdage. Det enefte Nedlag af metallifke Fosfilier, fom hidindtil i det nordlige Norge — fom i Sverrige, har været Gjenfiand for en noget beftandigere Drift— naar undtages det blyeglandsholdige Magnetkiesleie i Nafafjeld, hvilket nær ved Grændfelinien i geoguo- fik Henfeende kan anfees oglaa at höre til de Norfke Fjelde ere de Jernerzleier, fom findes i Ranen paa Helgoland, Ifær for at erhverve mig en nöiere Kund- fkab om dette Erzlag, hvorfra der för Krigen, og i de næktforgangne Aar har været forfmeltet en ikke ubøgydelig Mængde Malm ved Mofiadmarkens Værk, har jeg, med dertil af Finantsdepartementet erholdt Forfkud, foretaget 2de Reifer til Stedet. De hidtil ellers anvendte Tilgange af Erz for dette enefte Jernværk Nordenfjelds ere i det Hele Ivage og ufikkre, eller mindre godartede, Gavnligheden for denne Egn at have et Jernyærk i en mere udvi- det, beftandig og fuldkomnere Drift er indlyfende, da alle Fabricata af denne Art enten maae hentes ad en lang Vei, fkjöndt til Söes, dog til ikke ubetydelig höiere Prifer fra de föndenfjeldfke Værker, eller ved en bekoftelig Landtransport fra de nordlige Værker i Sverrige. Under Reiferne har jeg tillige fögt at forfkaffe mig nogen Kundfkab om 2de indftillede Kobbervær- ker, famt underfögt de Steder, hvor jeg erholdt no- Reisebemærkninger. 481 gen fikkrere Efterretning om at Spor af Erz, eller andre nyttige Mineralier fkulde være forhaanden, Nor- den for Ranenfjorden har min Underfögelfe ikke naaet, deels fordi Efterretningerne om Erz i de nordlige- re Egne vare mere ubeftemte, ogfaa af Grev Vargas Bedemar underfögte, men ikke fordeelagtig befkrev- ne, deels for Söereifens Koftbarhed, og de angivne Steders betydelige Fraftand. | De geognofiike Bemærkninger fremfilles ikke uden Frygt for at de ville findes at bære Præget - af et ofte for flygtigt Ophold, foraarfaget ved den Afh æn- gighed, man er i under Söereifer og under de korte Sommere, naar faadanne Underfögelfer hverken ganfke ere Reifens Hovedöiemed, eller man dertil ei altid har Tiden og Forholdene, faavidt mueligt, i fin Magt. De- res Ufuldfiændighed erkjender jeg faaledes alt for vel, men ved under Reifen faameget mueligt at beföge forfkjelligeSteder, og ved en nöiere Underfögelfé af enkelte Strækninger har jeg troet at kunne give et noget fuldfiændigere Billede af Egnen i denne Henfeende, end en fnar Reife langs Kyften tillod baade v. Buch, fom förft gav os nogen almindeligere Kund- fkab om Nordlands mineralogifke Befkaffenhed og Gr. Vargas, fom ogfaa kun engang reifte denne Vei i de for Landet meeft uhældige Aar i de fidft henrundn Tider. : Mit Forfæt at anfiille Barometeriagttagelfer kun- de jeg ikke udföre, da jeg havde det Uhæld, at mit Barometer gik i Stykker under Reifen fra Chriftiania. Kongsberg i Marts Maaned 1828 Zee n==—=—> 482 C. Ström Den lavere Fjeldftrækning mellem Stördalen og Skogn beftaaer ifær af den famme Leer- eller Chlo- ritglimmerfkifer med mere qvarzholdige Lag, fom i Gjevingaafen, og de Lag af Graavakke, fom man paa den föndre og flere Gange paa den nordre Side af Elven feer at afvexle med den, gjenfindes ogfaa i den Vei, fom gaaer over Aafen til Stördalen, i flere Fav- nes Mægtighed. Mod Höiden af den Fjeldvæg, der fom en Muur omgiver en Deel af Stördalsfletten mod Öften, findes ovenfor Gaarden Hollan et mægtigt Lag af en noget grovkornet Kalkøeen af en fortegraae Farve med hvide Aarer. Denne vifer faaledes no- get hen til de yngre Kalkfteenbildninger, men af For- fteninger kan dog ikke findes Spor da den efter fit hele Forekommende, fom leiet mellem Urfkiferen, hörer til Urkalken, Over Langfienen nærmer Berg- arten fig mere en egentlig Chloritfkifer, og Graa- vakken fremtræder her friere for Underfögelfen i ftör- re Mægtighed i de ftundom lodrette Klipper ved Vei- en over og forbie de fmale Bugter, fom her fkjære fig parallel med den ind fra Fjorden mod Öf *). Ghloritfkiferen gaaer over i en næften tæt Masfe, i hvilken ikkun ofte enkelte mere og mindre fammen- hængende Qvarzleier tilkjendegive Retningen af Leierne i O. og V. med et feigert eller nordligt Fald af 60 til 80%. Ifær udenpaa har Bergarten al- deles Lighed med et Conglomerat og fkuffer med et Skin af en mere mechanifk Oprindelfe, i det fmaae elliptifke og nyredannede Stykker af Skiferen eller *Y v. Buch fremfiiller 1fie Deel Pag. 242. Spörgsmaal om Graaevakke i disfe Berge, fom formodentlig un- der hans Reife endnu tildeels vare bedækkede med Snee, Reisebemærkninger. 483 Qvarz hæve fig noget ud af den mellem dem for- vitrede Grundmasfe. I frilk Brud derimod feer man den forenet til en næften uadfkillelig Masfe, og de enkelte af Jernoxid rödlig farvede og nogle i Jern- kiefel overgaaende eller af Chlorit grönligfarvede Qvarzfiykker fnart i længere Elipfer efter Leinin- gen, fnart uafhængige at den uddannede i mere kan- tede eller rundere Stykker, oplöfer fig i den om- givende Bergart uden fkarpe Grændfer *), —Heni- mod og forbi Vardal gaaer Skiferen over i en for- tegraae Leerfkifer med fiænglige Affondringer, fom man i enkelte Stykker neppe vilde kunne adfkille fra den, fom findes om Chriftiania paa enkelte Steder, Den er gjennemfat af Kalkfpath- og Qvarzaarer, og bærer, for fig betragtet, Præget af den yngfte Bildning, fom jeg har feet i det Nordenfjeldfke, og intet Sted fynes ved förfte Betragtning mere at forlede til ogfaa her at föge Spor af Tranfitformationen, Leiningen an- tager fiden et mere nord -nordveftligt Fald mod Fjor- den hen mod Hammer, hvor Chloritfkiferen igjen er den forherfkende Bergart, afvexlende med faftere *) Denne Art af Graavakke findes i Norge ifær uddan- net paa Bommelöen ved Bergens Leed. Den kies- holdige og i Mandler kalkfpathholdige tætte Chlorit- fkifer, fom ved dens blærige Udfeende til Dagen har en udvortes Analogie med en Flötstrapbildning, og derfor i hine Dage, da—Einjeder bey fich nach Bafalt fchurfte und Lawa; denn es klinget fo fchön, hier ifi wulkanifch Gebirg !—formodedes at have gjen- nemgaaet vulkanfke Actioner, begrændfes mod Syd af et Lag Graavakke, hvori Qvarzellipfer, tildeels over- gaaende 1 Jernkiefel ere uddannede til over I Alens Störrelfe. Men den er kun iudfkrænket til en (mal Rand. ved Söebredden, 184 GC. Ström mere qvarzholdige Lag i den Mægtighed, at de dan- ne egne Bergkolder. Öften for Hammer falder Berg- arten mod N.N. V,, hvor man over det fagte hvæl- vede, i Dalene af fmaae Elve gjennemfkaarne, paa Höiderne fkovklædte dyrkede Land fjelden feer Berg- arten at faae frem til Dagen indtil om Levanger. Her finder man en udmærket Glimmerfkifer med fito- re halvmetallifk glindfende Glimmerfkjæl, fom er næ- ften vandret leiet, og fortfætter mod Syd til den å Miil fra Levanger beliggende Tingftad Grube. Skiferens Retning ved Gruben gaaer i N. og S. med et vefiligt Fald af 15 til 25%, men den indehol- der her ofte fmaae Nyrer af Qvarz, og er derfor i det Enkelte mindre regelmæsfig leiet. Her er ef- ter Faldet inddrevet flere Orter, hvoraf den dybefte maafkee 40 Lagter fra Dagen, Der findes intet egent- ligt Erzleie, men Kobberkiefen forekommer finaat indfprængt fjelden af over en Nöds Störrelfe tillige med noget Magnetkies i Skiferen i omtrent I Lagters Mæg- tighed; noget rigere i Midten af det erzförende Lag, men neppe noget Sted i nogen Qvantitet af over 11 pCt. eller 3 til 4 Skpd., og i Medium næppe over 2 Skpd, i 100 Tönder. Driften er, da Gruben ligger paa en Forhöining, lettet ved en Stol fra dens Hæn- gende, fom naaer Gruben omtrent i Bunden, og har ogfaa været benyttet til Fordringen. Her findes omtrent en 5 å 400 Tönder Pukmalm, og nogle fmaae Hobe af noget rigere Malm, deels fra ældre Tider, deels fra den fidfte Drift. Da den Malm, fom kunde vin- des af Gruben af den Holdighed at den umiddelbar kun- de lönne Smeltningen, vilde være af faa liden Qvan- titæt, at den næppe kan anföres i Beregningen, men Alt maatte undergaae en CGoncentration ved Pukning, Reisebemærkninger. 485 faa er der megen Tvivl om Driften af denne Grubé vilde kunne lönne fig. Efter Opgivende af Stigeren blev ved 2de Pukfeldt maanedlig af omtrent 272 Tönder Malm udbragt 18 Tönder Slig, eller 6 til 7 Tönder Slig af 100 Tönder. HReguer man for den ubety- delige Transport og Pukningen 30 Spd. for hver 100 Tönder og antager Sliget til 18 Skpd. Holdighed, faa fkul» de Driften mueligens kunne lönne fig, om man kun- de have Tönden af Malmen for 2 Ort, men fom vel næppe er mueligt Derflom Pukværket ikke var flöi- fet, da Gruben blev nedlagt under Krigen, faa vilde det dog vef have lönnet fig at tilgodegjöre den igjen- liggende Pukmalm, og et Forfög angaaende en irem- deles fortfat Drift kunde da uden fiörre NE have været udfört. Det Levanger-Skognfke Værks periodifke Drift har derfor ifær beroet paa den Værket tilhörende Grube paa Ytteröen i Throndhjemsfjorden I Miil i Nord fra Levanger. Her findes et Leie af fiinkornig Svovlkies, fom i en Mægtighed af 4 til 11 Lagter og i en betydelig Udfirækning fætter frem til Dagen i en Bergfkraaning ved Söen paa Öens fydofilige Side. Dets Faldlinie gaaer omtrent lige, og Ströget altfaa nær under en ret Vinkel med Bergets Afhæng, faa- ledes at Localet afgiver vælentlige Beqvemmelighe- der for Afbygningen, famt Fordringen af Godfet og Vandet, fom kan fkee med ringe Bekoftning. Under min Befaring for at underföge Gruben fandtes vel kun li- det Vand, men dette tilligemed at Væggene vare overdragne med Rög eller ruftede under de mange Aar Gruben havde været indfillet, foraarfagede at jeg ikke kunde nöie underföge Kiesleiet om Siderne af Gruben; ved -dets Liggende fandtes et Lag af mere 486 GC. Ström grovkornet Svovlkies med indfprængt og dröi Kobber» kies af 2 til $ Alens Mægtighed, Efter Stiger Gun- næs Opgivende, fom havde Infpection med Grubedrif» ten, udbragtes i 1809i 1 Maaned 20 Tönder Malm for 39 Rd., hvorefter det fynes at Tönden af Malmen, om ogfaa Materialierne fkulde tillægges øvennærvnte Sum, ikke maae have koftet 2) Rd, Af 372 Tönder Malm udbragtes ved den fidfte Smeltning i Aaret 1818 42 Skpd. 1 Lpd. Gahrkobber. Malmens Holdighed var derefter 113 Skpd, pr. 100 Tönder, hvorefter Drif- ten fynes at maatte kunne lönne fig, naar Tönden af Malmen ei fkulde kofte over 34 Spd. ved Hytten, og nogen Qvantitæt deraf kunde udbringes. Den fiin- kornige Svovlkies, hvoraf Erzleiet beftaaer, og hvil- ken for fiörfte Deel fynes at være uden Kobberhol- dighed, har jeg efter Oplösning i Svovlfyre fundet at holde nær om 1 pCt, eller noget over 3 Skpd. i 100 Tönder. Skulde af denne Art, fom jeg formoder, findes nogen Mængde, da vilde den, fom færdeles dertil anvendelig, godt lönne fig at kjærneröfte, naar den ftörfte Deel af Brydningsomkoftningerne kunde erftattes ved den övrige Malm af. Gruben. Den Vanfkelighed for Kjörfler og Leverancer, fom under Krigen med andre tilfödende Aarfager for- aarfagede dette Værks Nedlæggelfe, og hvilke flere Aar efter vedvarede, er nu vel for fiörfte Deel hæ- vede, og under. nærværende Conjuncturer. fynes det ingen Tvivl underkaftet at Materialierne til Værkets Drift maatte kunne erholdes til billige Prifer, ligefom det ikke betydelige Qvantum Kul, fom ved en vel indrettet Drift maatte behöves, vel uden nogen Ska- de vilde kunne tilvirkes af de nær omliggende Sko- Ve Det torde faaledes maalkee vel være værd med Reisebemærkninger. | 487. den fornödne Omfigt at anftille et Forfög angaaende en mueligens lönnende Drift ved en bergmandfk Un- derfögelfe af Ytteröens Grube, da man maatte kunne erholde et temmelig fikkert Refultat med ubetydeli- ge Omkoftninger. Naar Fabrication af Svovl og mere derhen hörende, i vore Egne, men fom næppe fynes mueligt, å det mindfte ikke under nærværende For- holde, fkulde kunne lönne fig, faa fynes dette i det Nordenfjeldfke at maatte være det beqvemmefie Sted. Om jeg mindes ret, har afgangne Berghauptmand Heltzen ogfaa her anfiillet et Forlög med Svovlfa- brication *). Malmen förtes I Miil til Söes og fiden om 3 Miil föndenfor Levanger, hvor Hytten har ftaaet, og hvor Sporene vidne, at ingen kyndig Opfigt ved Smelt- ningen har fundet Sted, Nogle Data af dette Værks Hiftorie, fom i Slut- ningen af forrige Aarhundrede igjen optoges, efter forhen at have været i Drift fra 1715 indtil 1750, har Gr, Vargas Bedemar anfört i fin Reile **). Naar man tager i Betragtning, at Kiesleiet paa Ytteröen, fom i betydelig Udøirækning fremftaaende til Dagen i en af de fra Arilds Tid meft heboende og befögte Egne fynes at maatte have vakt Indbyggernes Opmærkfom- hed, og at Afftanden temmelig nöie ftemmer over- eens, fynes Forholdene ved dette Sted meeft at pasfe til det hos Langebek anförte, ***) hvorom intet videre meldes, end at Erkebifkop Valkendorph i en Skrivel- fe til Kong Chriftian den 3die giver Underretning om at 2de Bergmænd, fom af ham fra Sverrige vare *) Forfög med at tilvirke Jernvitriol og Gementkobber er nok ogfaa ved famme Værk anfilllede. GC. B. *") 2den Deel Pag. 240. **) Anl, til en Hiff, om de Norfke Borgv. Pag. 275. i 488 — C. Ström indkaldte for at föge om Erz, havde nyelig (1518) fundet Kobbererz 8 ftore Mile fra Throndhjem, og hvilket i det Nordenfjeldfke var dét förfie Fund af Erz, fom omtales i Hiftorien. Nær öften for Levanger finder man fr Chlo- ritglimmerfkiferen i den Bergkolde, fom læver fig frem af Höien ovenfor Röftad, Den falder her, fom og paa Ytteröen, hvor den famme Bergart er den forherfkende, mod N.N. V. 20 til 30% | — Paa den anden Side af Sletten ved Værdalsel- vens Udlöb, en af de fiörfie Plæner i det Nordenfjeld- fke, gaaer Veien norden for Holme over et Berg ved Fjorden, fom beftaaer af Glimmerfkifer, i enkelte Lag med Hornblende og Hornblendefkifer. Smale Drum- — mer af Kalkfpath findesi den, Den hari fmaae Stræk- ninger noget af Faldbaands Charakter, og er en af de enkelte Steder i det Nordenfjeldfke, fom vifer no- gen fjern Analogie med Forholdene om Kongsberg, Thi Bergarten fynes vel ved förfte Betragtning paa flere Steder, fom i Sogndalen, i Stören, om Hummel- vigen da den til Dagen vifer fig anlöbet fom Fald- baand af flere 100 Favnes Mægtighed, : at give en An- ledning til at formode noget ædlere Erzindhold, men ligelom man i de ftundom mægtige Leier af Svovl- kies, fom forekommer i den, ikkun fjelden finder ube-» — tydelige Spor af Kobberkies, faaledes före de Qvarz- drummer, fom undertiden gjennemfætte denne Berg- art, der ofte fynes at danne en Overgang mellem Glimmer- og Allunfkiver, ligefaa fjeldne Spor af Kalk- - fpath. Glimmerfkiferen, fom efter Hifinger *) er den -— *) Anteckn. ifie Heft Pag. 99 og 100. Reisebemærkninger. p 489 forherfkende Bergart i Værdalen forekommer i Spar- boen ved Præfiegaarden med overveiende fort ftor- fkjællig Glimmer *), men Chloritglimmerfkiferen fy- nes, efter de faae Steder at dömme, hvor man i Nær- heden af Veien feer faft Fjeld, at være den forher- fkende Bergart.. Ved Figelven nær fönden for Steen- kjær findes Glimmerfkifer, hvor lyfere og grönlig- forte Glimmerlag afvexle med en finkornig næften tæt Qvarz med enkelte Feldfpathpuncter.— Den fal- der mod N.V. 20 til 30”, og er meget lige affondret i Lag af % til 3 og 4 Tommer Tykkelfe, hvoraf temmelig fore Plader fynes at kunne udbrydes, Denne Bergart er den torherfkende op ad Augndalen, ftundom med Lag af mere fiorfkjællig Glimmer, men fædvanlig med fparfommere og afvexlende for fig - uddannede Lag af fiinfkjællig Glimmer. Den beftaaer faaledes hovedfaglig af Qvarz og danner en Qvarz- Skifer, **) fom for ftörfte Deel er regelmæsfig og teme- melig tykleiet, Ligefom i de enkelte Leier afvexle i I til 5 Fods Mægtighed, faaledes afvexle disfes Blan- dingsdele i det Större i Strækninger af 100 Favner og derover, Ved Skjellegrin feer man den meget regelmæsfig leiet i mægtige Lag, fom ved (male Talk- glimmerlag ere affondrede fra hinanden, hvor El- ven over de trappedannede Affondringer af den tykt- og næften vandret leiede Bergart danner en ma- lerik Fos. Faldet vender fig formedelft dets liden Vinkel ved nogen Forandring mod forfkjellige Verdensegne. Saaledes er det fra Elven op ad mod %) Maafkee af v. Buch anfört 1 Deel Pag, 253. «) Neumann Beytr. 2. Kentn. Norw. 2 Th. Cap, 2 og 5, og Budfiikken for 1817 Pag. 342. 490 EC. Ström Præftegaarden förft mod N.O. og fiden mod N. og N. N. V. under Gaarden mod N. V. og V.N.V. Ved Siören 2 Miil fra Övreöien 15 til 25” mod V, N. V. Ved Seed er Leiningen derimod næften ganfke vandret, og falder kun faae Grader mod Dalen og Elvens Löb til O.N.O., hvilken Retning ogfaa ved- varer op ad Dalen forbi Rokne med $ til 10* Fald mod Öften. I Gjennemfnit efter Dalen fra V. mod O, vilde altfaa Leiningen af Bergarten vile fig i en me- get langfirakt Bölgeform i det Större. Denne Afvex- ling af Bergarten og dens i ftörre Udftrækning næften vandrette Leining er vel og for en Deel Aarfag i at Elven i den mellemfte Deel har et meget fille Löb, 'og at Dalen har mildt hvælvede Afhænge. Omtrent 31 Miil fra Steenkjær, hvoraf den fidfie - ad en temmelig befværlig Vei, kommer man til de överfie Gaarde i Augndalen, Guldftad og Höien (efter Indvaanernes Udiale Höa BR.) ved Foden af höiere og brattere, fkjöndt oglaa meeft afrundede Fjelde, hvor Granen og den frifkere Vepgetation ophörer. — Gruberne til de nedlagde Guldfiad og Mok Vær- ker ére fituerede om Skrænten af en temmelig brat Klippe, og derfor tildeels noget vanfkelig tilgjængeli- ge, paa et Fjeld ved den föndre Side af det Udgaa- ende af Augndalen nær ovenfor Bjerkegrænd[en, tem- melig nöie paa det Sted, hvor Guldfiad Værk paa Pontoppidans Kort er anfört, Bergarten er en Chlo- - ritglimmerfkkifer, hvor den mere qvarzholdige og tætte, glimmerholdige og Ikifrige afvexler i mægtige Ny- rer og Lag, med fmaae Nyrer og Aarer af Qvarz. Den fkifrige Samfætning er herved i det Hele baade - mere 'uregelmæslig pg ubeftemt, ligefom Bergarteu i det Hele er tættere, mindre fkifret og forfkjellig fra Reisebemærkninger. 494 den ved de å længere Tid drevne Gruber ved de övrige Værker. I nogle Lag gaaer den over i en porphyrartet Hvidfteenfkifer med fmaae indvoxne Kry- ftaller af Adular og Qvarz. Der ere flere Skjærp» ninger i fiörre og mindre Afftand fra hinanden drev ne i forfkjellig Udfirækning og Dybde, og fom ere be- nævnte efter Nummer, formodentlig efter Tidsfölgen af deres Anlæg, Af disfe er No. det höieft beliggende paa Höiden af Berget, fom er det vefiligfie af Skjæ- kerdalsfjeldene.. Her er uddrevet i en böiet Linie fra Öft til Veft omtrent i 10 Lagters Udfirækning, hvor der fra den öftre Ende-kun er opfkjærpet, og å den vefire fænket 8 til 10 Favne, Her fkal have væ- ret [male Aarer af Kobberkies, men fom aftoge og udgik paa Dybet. Af de geognoftifke Forholde kan ogfaa fluttes, at der kun har været nogle Spor af Kobber- kies, fom mod Öft med Svovlkiefen maafkee kan have famlet fig å et noget förre Nyre uden Varighed i den næften tætte uregelmæsfig leiede Bergart. No- get å Nord fra Gruben er begyndt med en Stol. No. 4 er en viid Skjærpning af liden Dybde, fom ftaaer under Vand, hvor der lom ved den forrige findes noget deels lidet kobberkies- deels kun fvovlkieshol- dig Bergart, men begge kun adfpredt indfprængte og efter Skjön ikke værd nogen nöiere Underfögelfe, No, 3 ligger lidet mod Syd fra No. 1. Her er inddrevet en Ort, hvorpaa en Sænkning, er anlagt og et Tverllag inddrevet mod Syd, hvor ligeledes er affænket. Strö- get, fkjöndt utydeligt er, lom ved No. 8 i OÖ. og V., og Faldet 5 til 15” mod Syd. Efter nogle ad- fpredte Erzfpor har man formodentlig i det fkuffende Haab om Forædling ind fra Dagen drevet denne Gru- be fom paa en Gang, men fandfynlig med höift lidet 492 29 Ström Udbytte have herikke ubetydelige Omkoftninger væ- ret anvendte, No. 1 er den ældfte og fidft drevne Grube 60 til 70 Favne i Nord fra No. 3. Fra en Ort höit op i Fjeldet, til hvilken der noget fra Mun- dingen er fkeet Gjennemflag op ad til Dagen, er ind- drevet ned ad mod Syd. Saavel efter Relation af den, fom fulgte mig, og fom havde arbeidet i Gruben, fom efter den udbrudte Malm at dömme, har dette været den enefte maafkee drivværdige Grube, da her har været et, fkjöndt nyreformigt dog mere famlet med Kobberkies indfprængt Kieslag af maafkee I og å Alens Mægtighed. Efter Bergamtets Forflag har der været foranftaltet et henfigtsmæsfigt Anlæg af en Stol fra Nord, fom nu ud til Dagen er gjenfalden, baa» de for at lændfe Vandet og lette den befværlige Fordring. Den -fkal. være iuddrevet faa langt, at Boringen tydelig hörtes å Gruben under Bundeu, da der medet gaves Befaling til at indftille Alt Arbeide ved Værket. Erzleiet fkulde i Bunden have været. af famme Befkaffenhed, fom længere op i Gruben, undta- gen nærmeft ved Dagen, hvor der fkulde have fore» kommet noget fiörre Nyrer af mere riig Erz. Der er foruden noget rigere Erz maafkee endnu en 150 Tönder Kies igjenliggende, hvoraf omtrent det Halvé kunde udfkilles, fom fmeltværdig Malm, Mod Sydveft paa Afhænget ned mod Mok Gaard findes 2de Sjærpninger, hvoraf den ene er inddrevet i en Fjeldpynt med Orter og nogen Udlænkning om et Bergfæfte foran i Gruben, og hvor der fynes baa- de at have været en nogenlunde ordentlig Drift fom og regelmæsfige Forholde af Bergarten med Erzleiet. Men dette er kun 2 til 4 Alen mægtigt, med lidet Kobberkies, og ikke famlet.— Ved den anden, fom ftaaer ganfke Reisebemærkninger. 493 fald af Vand, og hvor kun Aabningen til en Sænk- ning fees, er en ikke ubetydelig Berghald, hvor, fom i Berget, intet Spor af Erz var at fee, men dog en Gjæbel har været oplat. Disfe Arbeider, fom ligge i faae 100 Skridis Afftand fra de forrige, fkulle have været drevne for et eget Iuterresfentkabs Regning under Navn af Mok Værk, og hvilket allene herpaa, foruden nogle ubetydeligere FK tala har villet grunde fin Exiftentfe. Paa et Sted kaldet Vitringshalden I Miil herfra fkal findes et Lag af vavtlki FYN förft har væ- ret fkjærpet for Mek, og fiden for Guldftad Værk, men hvor Arbeiderne, fom vare med mig, foråikkrede der var ingen Spor af Kobberkies, Det ældfte Muthungsbrev for Gruberne er af Sdie Januar 1762 til Kjöbmand J. Wohl, men fom förft i 1770 med Raadmand Archdal fatte Værket i Drift. Den förfte Smeltning begyndte 1780, og al- lerede i 1786 indfiilledes Værket, efterat 3248) Tön- de Malm vare forfmeltede, og deraf udbragt 199 Skpd. 17 Lpd. 43 Pd. Kobber, fom beregnet lil 75 Ad 16 Skill, pr. Skpd. udgjör 15023 Rd, 8 Skill., da derimod Værkets Udgift med 4 pCt. Rente af Capitalen havde belöbet fig til en faa fior Summa, at der, efter de mig af Hr, Propritair Gram meddelte Efterretninger opftod et Minus af ikke mindre end 76618 Rd, 2 Mk. 20 Skill. efter en faa kortvarende Drift. Tyende Hytter have været opförte ved Skele- grin og ved Rokne, hvor den fiörfte Forfmeltning har fundet Sted. Allene fordi vi lære af egne og Forgjængernes Feil kan en kort Betragtning af Hiftorien om dette Værks Drift maafkee være af. nogen Interesfe. Man 15 194 NE finder da förft, at Tilgangene af Erz idethele have været alt for fvage til derpaa — idetmindfie paa den- | ne Maade —at grunde noget Værks Anlæg. Iftedet for | förft ved Driften af den ene Grube, hvor dog noget Haab til Erftatning var forhaanden, at famle noget Fond for Driften, har man firax begyndt med Skjærp- ninger paa mange Steder uden rimeligt Haab, faale- des med flere Betjente antaget et unödvendigt Antal Arbeidere, og gjort bekoftelige Anlæg förend nogen Sikkerhed havdes om Erftatning. Da man endelig ved en koftbar Erfaring ikke fandt nogen Sandfyn- lighed til Godtgjörelle for de anvendie betydelige Omkofininger, blev Værket pludfelig nedlagt, uden at man fuldförte det bekofielige Stolanlæg, da der kun var meget faae Lagter til Gjennemflag, ja uden at tilgo- degjöre den opbrudte, famt nedkjörte og tildeels al- lerede röftede Malm, hvoraf der endnu ved Rokne Hyttes Rudera findes en og en halv Rölte igjenlig- gende Ur | Det enefte fom nu her kunde være at foretage er vel ved en OQOvns Opbygning paa et nemt Sted med let Adgang til Vand om Sommeren at forlmelie den igjenliggende Malm, i Alt om 250 Tönder, og fortfætte Stollen de faae Lagter til Gjennemflag, Paa den meeft oeconomifke Maade udfört af en Eier, fom felv forfiod Dniften, vilde dette rimeligen kunne fkee med nogen Fordeel, og om da den ene Grube fand- tes bygværdig, men hvilket desværre er liden Udfigt for, Driften paa en fparlommelig Maade fortfættes, Men uden af en Eier, fom felv forftod og befiyrede Driften vilde endog dette Forfög ikke uden Tilikud kunne ædföres, Fra Steenkjær over Beitfuden er Chloritglim- | Reiseb emærkninger. 495 meffkiferen overveiende, afvexlende med' faftére ny- reformige 'Leier, hvorved Eznen fremftiller fig med det famme udvortes Omrids fom i Skognen, Mildt hvælvede Dale med Sletter og Myrer afvexle med miøidre noget kolledannede Berghöider. Berget ved Hjelde beftaaer af en tæt Masfe af chlorit- og epidot- farvet Qvarz med tæt og fmaakornig Diallage og Feldfpaih, fom herfra mod Nord mere begynder at vile fig, dog éndnu underordnet Glimmerfkiferen, hvil- ken norden for eee falder 60 til 70” mod S. O, og lodret. Rigtigheden af v Buchs Yttring om döitife Egn åt Myrene og Kratfkoven i Dalen maae have en ufor- delagtig Virkning paa Landets Caltur, forfildige den i Almindelighed, og i koldere Aar bidrage til Froft og Misvæxt er vel ikke at modfige. Men faa vikt fom det vel er, at, fom i Norge i Almindelighed, faaledes ifær i disfe Egne Skovens Vedligeholdelfe paa de höiere Steder, og Dalens Cultur er et almin- deligt Princip for Dyrkningen, faa formildes dog Sav- net ved Tagttagelfen af det Modlfatte derved, at de dyrkbare Steder baade efterhaanden underkaftes Cul- turens Fremfkridt, og at man feer der endnu er no- get tilbage, fom fynes lönværdigt at opdyrke. Norden for Eilden optager Chloritglimmerifkife- ren Feldfpath, og danner förft en mere talkagtig min- dre kryftallinfk Gneis, hvilken efterhaanden gaaer over iden tykfkifrige og mere chryfiallinfke, hvilken i Bergene ved Vefikyften' idethele fynes at være en mere forherfkende Blandingsdeel, i det den oven- for befkrevne Chlorit- Glimmer- Qvarzfkifer mere fynes at optage Bergene i en fiörre -Affiand fra Söe- kyften og den öfilige Deel af Naumdalens Fjelde. 3 :* 196 6. Ström Den Grændfe mellem hiin Skifer og Gneifen,. fom v. Buch *) allerede antager at beftemmes. ved Værda- len, 'wilde derfor rettere kunne, antages herfra at ta- ge fin Begyndelfe. - Gneifen danner hovedfaglig Fjeldene, om Fe PEN vg Namsfjorden gjennem Sörvigfundet nl Seierftad. Paa det veftre Afhæng af Lyngenfjorden nærmer den fig fiundom til Granit, og Feldfpathen er overveiende, i Gange og Nyrer, hvor den fkifre- de Structur forfvinder ved de forfkjellige Blandiugs- deles Uddannelfe i forfkjellige Retninger uafhængige af Leiningen. Ikke fjelden optager den, fom: ved Udlöbet af Namsfjorden paa den föndre Side Horn- blende, og danner en Diabasgneis. Leiningen er her næften vandret med nogle Graders Fald mod NO, og S.V. nær ved hinanden, Ved den nordre Side af Namsfjorden + Mul vefien for Hund finder man i Gneifen et færdeles tydeligt Exempel af den proble- matifke zikzakformige Structur **) Ifær ved den nordre Side af Sörvigfundet er Gneifen ofte anlöbet til Dagen, men faavidt jeg kunde fee, ikke med an- dre metallifke Spor, end af Magnetkies, I et ned- faldet Stykke af. en Granitgang, fandtes nogle ind- vyoxne Turmelughrydallet. Bergarten falder her 10 til 40” mod Nord. > Hovedfaldet ved den nordöftlige S'ide af Namsfjorden er mod O.N. 0.15 til60*. Den- ne Retning vedvarer. med den famme Hovedbergart, men vender, fig i. Fjeldet ved Gyltefjorden, indtil den, ved Foldenfjorden antager en nordöfilig Retning med. et Aye Fald, fom i det Hele. betragtet, er 23 ie Deel Pak. iD | 29 Fig, L BOLET E Rei sebemærkninger. 197 den forherfkende op ad Fjorden. Ved og nöget in- den for Foldereid vender Glimmerfkiferen — den for: herfkende Betgart — fig förft mod N. O,, og tilfdf: næ- fien "mod Öft "parallel mod sf Poning med ét Fåld af 15 til 409. Om 'Appelvær* paa den nordre Side af Fdén: fjordens Udlöb fremtræder Gneifen med en udmær- ket granitporfyraglig Structur.' Feldfpathen er alde- les overveiende, og 1 Grundmasfen, hvor ifær Clim- merén og Qvarzen er næfien ganfke fortrængt, ere Feldfpathrhomboædrer af 3 til 12 Toms Störrelfe ud- dannede med temmelig k Bekken Omrids, og med den længfie Diameter parallel med Siröget, fom ofte nælten ene giver fig tilkjende ved denne Chry fallernes' Betning. Denne' Bergart med Granitgange indrager den veftlige Kylt ved Foldenfjordén og de mindre Öer norden for Appelvær, hvor den falder 40” mod S.V. Ved Næröefundet og paa Krogöe optager den Lag - "af Hornblende, og firyger her med et lodret Fald i'N.O. og S.V. Paa Riisöe optager den mere Glimmer, famt Lag af tæt Feldfpath og Diallage. Siröget er nær herom meeft i Off og Veft, men da Leiningen nærmer fig det vandrette, faa forandrer. Faldet fig faae 100 Skridt fra hinanden mod alle Ver- dens Egne i Buéform,' fom kollosfale Bölger, hvoraf ofteft kun en mindre Deel er at iagttage *). - Gneifen er den forherfkende Bergart op ad Fol: denfjorden til hen mod Foldereid, hvor Glimmerfki- feren indtager dens Sted. I denne findes ovenfor Gaar- den Lag af Gneis og Kalkfteen, "Noget op fra Fjor- den gjennemfættes Glimmerfkiferen ud til Dageu af *) Jæynför v. Buch. 1 Th, Pag, 262. 498 C. Ström dn Q2de Gange af 1 til 3.Tommes Mæs! ighed, befiaaen- , de. af Kalkfpath og et fmalt Sahlbaand af Suillie, I Spor | af nogen Erz kunde, jeg ikke finde, men da de;ere faa fjeldne i denne Egn, og da Skiferen ikke, er uden Spor af Magnet- og Svovlkies, kunde de nok ved: gi ven Leilighed, uden færdeles Bekofining være. værd i nogen Underfögelfe op ad Gaardens Marker, eller om. de kunde opfpores paa den anden Side af Fjorden, fom. her er fammentræng! til et (malt Sund. De firy- ge. iN.O. og S. V.med et lodret Fald, 08 Glimmer» fkiferen falder mod N., N. Q. 60. til 709. Å Naar man er. kommen over den lave te | 3 Miils Bredde og 4 til 500 Fods, Höide, fom her LE begge Fjorde, finder man det. vefilige Af- hæng i Kolbotn, den fydligfte Arm. af Bindalsfjorden; | ep at beftaae af Gneis. Mod dens nordlige Deel forfvinder Qvarzen og Glimmeren næften ganfke, og: Bergarten beftaaer næften ene af en lys graaelighviid. fmaakornig Feldfpath, med lidet Hornblende og Spor: af Glimmer. Den nærmer fig meget den udmærke»: de Bilding af denne Art, fom findes mellem Gud-, vang og Staleim ved Sognefjorden i i Bergens Stift *), den» optager. Diallage, og gaaer ,over i Gabbro, Euphotid, >å Norit. Paa den öfilige Side nær inden for det kun: faae Favne brede Indlöb, hvorigjennem den 1- Miil- lange og 2 Miil brede Fjordarm fkal udtömmes og fylde med en Vandmasfe af flere Fods Höide og circa å qvadratmiils Areal, og hvor derved opftaaer en af de firidefte Strömme, fom ved Fjordene 1 den- ne Egn under lignende Forholde danne fig paa man- ge Steder, feer man i de ved Fjorden lodrette Klip- *) Naumann Beytr. 2 Th. Pag. 85 o. fl. Beisebemærkninger. 199 pevægge, fom ifør bidrage til at frembringe den ma- lerifke fkrækkelig - fkjönne Omgivelfe paa dette Sted, Diallagen og Feldfpathen, affondrede i fra 2 til I Alen mægtige bölgeformige nyrédannede Lag, at af- veéxle med hinanden, og formedelft Contraften af den graaelighvide og fortegrönne Farve allerede langt fra åt udmærke fig for Öiet. Höiere opad Afhænget danner dén mægtige Lag og egne Stykker af Berget, 'og noget öften for Kolbotn finder man i den Fjord» arm, fom gader ind fra Tarraak mod Veft, Dialla- gen' fremfiaaende af en fortegrön Farve, fnart af ef mere tæt, fnart”af en kornigere Textur. Den gaaer herfra mod Nord, og danner maafkée fom Diallage eller Hornblendefieen Helhornets trende Alpetinder, hvoraf den fydligfte nærmeft Fjorden vefien for Tar- raak er den höiefte. De ere de höiefte Fjeldtinder i denne Fgn langs Söckyften i betydelig Udfirækning, og naae maafkee over Alftens 7 Söftre. Mod Veft herfra finder man Gneis om Fjeld- vig, mod Öften hen mod Tarraak fmaaåkornet Granit gjennemfat af mere chryfallinifke Granitgange, hvil- ken paa de vefilige Afhænge af Bindalsfjorden er den forherfkende Bergart. I de Bergaafe, fom hære fig til 6 til 800 Fods Höide mellem Bindalsfjorden og Havet, gaaer den mere mod Veften ved Steen- föen over i Gneis, optager, fom ved Vennefund og den veften for dette Sund liggende Öe mere Glim- mer, og Lag af Glimmerfkifer. Underveis foretog jeg en Excurfion til en Kob- bererzanviisning ved Oefundlien, tvende Gaarde en halv Mil i 8.5,0. fra Bangfund i Lyngenfjorden i Naumdalen, TE en Bergkolle å Miil i Sydoft fra nævnte Gaarde har været fkjærpet paa 3de Steder, og 200 mafBrrn fol] paadet ene er neddreyet en Sænkning af nogle Favnes Dyb, men fom ftaaerunder Vand, Bergarten er en tem- melig grovfkifrig Gneis med Lag af: Hornblende, firy- gende i N. og S. og faldende mod QOften omtren, 602, Her fandtes nogle fmale Lag, deels kun med ind- fprængt, deels med dröi Svovlkies af nogle Tommers Mægtighed, men kun i faae Favnes Udkrækning, I Berget felv om Skjærpet var neppe Spor af Kob- berkies at bemærkes i et Stykke. af det uddrevne Töi fandtes vel noget Kobberkies indfprængt, men alle Forholde her fynes ikke at give. nogen Anled- ning til nærmere Underfögelfe.. I de fönden for op- fkjærpede Steder var kun [vage Spor af Kobberkies, norden for endnu mindre, :Forlöget fkal være fore- taget af Embedsmænd i Egnen for en 60 til 80 Aar tilbage. I famme ene befögte jeg, ehter erholdt Ef- terretning om at Spor af Erz der fkulde forekomme, Egnen ved den öfilige Side af Bindalsfjorden. | Fra Gaarden Goupe paa et Næs öften for Solftad Kirke kommer man over en Bugt af Fjorden iil et Eid ved Udlöhet af en lille Elv, og firax ovenfor tilet Vand af > Niils Længde omgivet af höie Fjelde og f(par- fom Granfkov. Herfra drages Baaden nogle 100 Skridt over det andet Eid ved Siden af et Vandfald til den fiörre og höiere liggende Söe, fom kun benævnes Vatnet, ligefom 2de ved dens nordlige Side beliggen- de Gaarde Vatnegaardene, Söen er å Miil i O. og V. og fra I Mil til 100 Skridt bred. Ved dens föndre Side hæver Fjeldet fig temmelig brat, ved den nordre derimod fladt mod Söen, ud af hvilken man- ge fmaae og fiörre Holme hæve fig over Vandfla- den. 2 Miil öften for Gaupe ved Baadnæs findes Reisebemærkninger. | 204 i Gneifen med overveiende Glimmer et Lag af fior- kornig graaelighviid Kalkfteen og magnetkiesholdige Leier, Ved det nedre Eid er Bergarten Gneis, fom falder 50 til 60” mod V.S. V.; 1 Eidet mellem beg- ge Söerne forekommer et Lag af Glimmerfkifer med Granater, fom firyger i N. og S. med et lodret Fald. Ved et Næs i Söen, hvor Sölverz fkulde findes, og hvilket derfor kaldes Sölvbergsodden, fætter et nyre- formigt 2 til 3 Alen mægtigt Lag af en meget for- vitret, noget bladig Magneikies frem til Dagen med Svovlkies og enkelte Guifter af Blyeglands, hvilket og gjenfindes i en liden Holme noget veftligere hen å Söen. 'Fra denne op ad mod Gaarden afvexler Kalkfieen og Qvarzlag med den overveiende Gneis med Granit i Gange og Nyrer. Nær ved Gaarden findes i et meget qvarzholdigt, mellem Kalkftenen fremfættende Lag af Glimmerfkifer indfprængt Svovl- kies og Spor af Kobberkies. Skjöndt disfe Erzfpor, da de indeholde kun vanfkelig fynlige Dele af nytti- ge Mineralier, og de lom findes ved Söeu, firax fal- de under denne, ere udeu nogen Mærkværdighed i technilk Henfeende, fortjene de dog altid Indbygger- nes Opmærkfomhbed, om maafkee et rigere Fund, ifær af Kobberkies kunde opdages. Spor af erzhol- dige Gangformationer kunde jegikke finde. Etgavn- ligt Material til de myrlænte Jorders Forbedring ha- ves i Kalkftenen, famt til dens Brænding den nöd- vendige Skov uden Skade for andet Behov. Berget norden for Gaarden beftaaer af en temmelig grovfkif- rig Gneis, fom falder 50” mod V. S, V. 1 de Berge, fom mod Nord omgive Bugten ved Viigs Kirke, er Glimmerfkiferen den aldeles forher- fkende Bergart, og fortfætter herfra i de mod Söen 202. OG. Ström finndom brat affkaarne Klippetinde om Maddal il Sömnæs med et Fald af 40 til 50” mod S.S,0, Nær öften for Sömnæs findes i den mægtige Lag af Horn- blendefkifer, famt i en liden ifoleret Kolle ved Eidet mellem Sömnæsbugten og Bindalsfjorden Grydefteen, for fiörfie Deel beftaaende af en meget fammenhol- dende kornig talkagtig Schillerfteen med indvoxne Bitterfpathchry faller, Den danner her kun et Nyre i Glimmerfkiferen af om 100 Fods Mægtighed. Glim- meren er graaelighviid og fölvhviid, og ofte forekom- mer fmale Leier af Qvarz. 1Trælnæsaxelen, en 'maa- fkee noget over 1000 Fod höi Fjeldtind paa den nordre Side af Sömnæsbugten findes enkelte Gange af Qvarz med lidet Feldfpath, Glimmerfkiferen fort- fætter fra Trælnæsaxelen med det ovennævnte Fald til Brodal, og er formodentlig den herfkende Berg- art i de temmelig bratte Fjelde paa den öfire Side af Skilfjorden. Om Brönnöe er den næften vandret leiet, indeholder mægtigere og fmalere Lag af fmaa- kornet graaelighviid og afkegraae Kalkfieen, og af- vexlende med Leier, fom gaae over i Chloritfkifer og Talkfkifer, danner den de undertiden lodret af- fkaarne Fjeldtinde mellem Skil- og Me Brön- nöe og Storhorn. I disfe Berge ere Qværnefteensbrud paa ans Sider af Eidet, faavel i Ramtinden ved Skil, fom ved Velfjorden nær ovenfor Eid Gaarde. Bergarten * er en meget fiinfkjællig Chloritglimmerfkifer, fom mere og mindre nærmer fig Talkfkifer og Grydeftcen. I Bruddene i Ramtinden er Bergarten kun i fmalere Lag regelmæslig leiet, men ofte ere Leierne vredne, og indeholde Lag med Qvarzaarer, Her er ogfaa Reisebemærkninger. 203 næften ene arbeidet af de nedfaldne fiörre Stene og intet ordentligt Brud anlagt. | Nær. ovenfor Eidet mod Ven en] Kil: det fig i nogen Höide og Udfirækning næften lodret, og af denne Fjeldvæg ere brudte de Stene, fom her i den fidfie Tid. have været udarbeidede af det fafte Fjeld. Herved har man vel lettere, paa Overfladen kunnet underföge faavel Bergartens. Befkaffenhed, fom: Fafihed, men det er rimeligt, at Fjeldet her, fra Arilds Tid udfat for Atmafphæriliernes Indvirkning 'maae have lidt mere og være mindre tæt end længere ind fra Overfladen, Da Fjeldyæggen er temmelig höi, faa har man ifær arbeidet i den underfie Deel, hvor den er nogenledes let tilgjængelig, men hvorved: baa- de Brydningen fnart er bleven befværligere, og man ikke kan fee de Aflösninger «efter Leierne, fom of- te möde nær inden for den ydre Flade, hvor Stenen fynes heel. Grundmasfen er temmelig eensformig, af pasfende Fafthed, og Granaterne af et Hirfekorns Siörrelfe falt og temmelig tæt og jævnt indfprængte, - faa at den fynes at give et tjenligt Material, derfom den i nogen Mærstighed og Udfirækning kunde er- holdes frie for Aflösninger. For at kunne arbeide med fiörre Lethed,.i rå gere Tid forud bedre at fkjönne Stenens Befkaffen- hed, o9g for at erholde fiörre Stene var det vel nöd= vendigt at begynde ovenfra Fjeldvæggen, faaledes at man baade erholdt Berget frit efter Leiningen, og havde en Flade af Leierne for fig, for da derefter at arbeide fig noget ned, at man fiedfe havde de 2 Si- der af Bergarten frie, og faaledes danne Strasfer ind ad Fjeldet ovenfra. Men hertil vilde udfordres no- get Forfkud, fom den mindre Formuende ikke kan 204 JE å SPES bære, da Dagftenen maafkee uden deraf at erholdé nogen Nytte i nogen Dybde maatte bortfprænges baade for at faae Fod for Arbeidet, og Va åt naae e faftere Steen, De flefte Stene, fom nu named, ere Båt å af 3 fed 1 Alens Diameter, og betales med 5 til 4 Spd, = => g = De faae' Stene af 2 Alens Diameter, fom have været udhugne, fagdes at være betalt i Bergen med 20 til 30 Spd. De ere mindre jævnt og regelmæsfigt ud- arbeidede end Qværneftenene fra Sælboe, hvorfra Hr. Randulf, fom eier Skil Gaard, ogfaa fagde fig at have fkrevet efter Arbeidere for at forlöge om en henfigtsmæslfigere Tilvirkning kunde lönne fig, Å «Norden for Velfjorden fynes denne Glimmerfki- ferbilding, fom i flere Miles Længdeudfirækning, og ved Sönnæs og Skil i I til over £ Mils Bredde har fortfat, at indfkrænkes til em fmal Rand af faae 100 Skridis Mægtighed paa Sletten ved den öftre Side af Vevelftadfundet, og ophörer i denne eensformige Sammenhæng ved Forvig. Nopget öften for Brönnöe Præftegaard optager den mægtige Lag af kornig graae» lighviid Kalkfteen, fom fortfætte hen mod Skil, firy- gende 1 N. O, og S. V. med er fiærkt Fald mod S.0, Mindre -Kalkfteenleier forekomme ved Salhuus og Vevelftad. Fra Salhuus hen mod Storhorn atvex- ler den ved Söekyfien med Lag af Gneis med röd- ligguul Feldfpath. Hen mod det fidfie Sted findes i Bergarten et til Dagen anlöbet kiesholdigt Lag af no- gen Udftrækning, hvori Spor af Kobberkies og Blye- glands, men hvor Erzen dog intet Sted fandtes faa famlet, at der kunde fkjönnes at være nogen Anled- ning til en nöiere Underfögelle, Bergartens Leining, fom fra Vigföen til om Söm- Beisebemærkninger. 205 næs, Trælnæs til Skilfjorden har et temmelig eensar- tet Fald af 40 vil 50” mod $. 8. 0,, vedligeholder denne BRetning paa den veftre Side af Skilbotn, men vender fig hertra til Eidet ved Velfjorden, hvor den antager et Fald mod O.N.O. af 50 tl 70%. Ved Brönnöefundet ere Leierne næften vandrette, og her- fra ved Kylten mod Velfjorden vedbliver Faldet mod 0Q,8.0, temmelig eensformigt, men under forfkjelli» ge Vinkler fra IO indtil 60", hvilken Retning ogfaa, dog noget nærmere mod 5,0. vedvarer om Högholm og Vevelftad indtil Forvig. Den geognoftifke Befkaffenhed af den talrige Sam- ling af fiörre og mindre Öer veften for Næröe er næ- fien ganfke ubekjendt. Efter den med Torghatten meget analoge Form at dömme, fynes den Bergtind paa Leköe — Leköemöen — fom formedelft fin coni- fke Form er et af de vigtigte Mærkepuncter for de Söefarende, at fkulle tilhöre Gneifen, L. v. Buch *) fandt Glimmerfkifer med nyredannede Kalkfieenleier, og Vargas **) anförer Leerfkifer med Svovlkies, famt en chlorit- og qvarzholdig Grydefteen paa Oen. Ve- fien for den næft forhen befkrevne Glimmerfkifer- Strækning findes Gneifen igjen at danne Oen Torget. Det höiefte af de Berge, fom ifær danne den fydli- ge Deel af Oen, kaldes Torghatten, fordi det ifær feet fra Nord i en 2 til 3 Miuls Afftand, fom en af- rundet fpidspullet Hat med noget nedflagne Bræm- mer hærver fig over Vandet. Den er bekjendt af den Aabning, fom gaaer igjennem den omtrent i 3 af dens Höide over Vandfladen, og i den halve Höide over *) 1fte; Deel Pag, 271. *%) 2det Bd. Pag.' 256. 206 | 0008 Ström de lavere Berge paa Öen. Afbildingen af den hos Ponioppidan har faa fyage Spor af Lighed med Na- turen, at den fynes at være tegnet blot efter Erin- dringen af en, fom engang har reift forbi Stedet. I en halv Miils Affiand feer man gjennem Berget faa- vel fra den nordre fom föndre Side, Bergkollen hæ- ver fig paa den föndre Side over den övrige lavhöi- ede Deel af Öen, fom fra Nord mod Syd er af om- trent » Miils Længde, til en Höide af maafkee 1000 Fod over Havet (v. Buch fkatter den 2000 Fod höi). Den har bratte, mod Syd noget mere afrundede, mod Nord mere lodrette Fjeldfider, og beftaaer ganfke, undtagen dens nordoftlige Deel, hvor man finder li- det Glimmerfkifer med Hornblende og Spor af Kalk- fieen, af en Granitgneis med overveiende fmaakor- nig, guulgraae og kjödröd Feldfpath, lidet Qvarz og fparfom grönligfort Glimmer, hvorfor Leiningen i N, O, og S.V. efter Oens længfte Udfirækning kun er fyagt udtrykt, og fiundom næppe at fpore. Berget indeholder fmale, tildeels drufige Drummer af Qvarz, og fparfomt indfprængt Svovlkies i enkelte Lag, Over Hulens föndre Aabning feer man 2de gangformige Aflösninger i Bergarten, den ene næften lodret, den anden öfilige tilfaldende under 60 til 70” Vinkel. Disfe have afgivet Hovedaarfagen til Udhulingen af Fjeldet, og med de mellem begge fig findende Aflös- ninger bevirket den, da i den Tid at Söen fiod over de foranliggende Skjær og ÖOer, Berget var udfat for den hele Voldfomhed af Nordhavets Bölger ved Syd- og Sydveftftorme. Navnet petra pertufa hos Pontoppidan er faaledes meget udiryksfuldt. Hulen er uden færdeles Vanfkelighed tilgjæn- gelig fra begge Sider. Til den uordre kommer man - Reisebemærkninger. 207 tildft over en Urd af deels fra Fjeldet deels fra Aabningen nedfalden Steen, hvorved den her for en fior Deel er igjenfyldt, og Indgangen derfor kun af A til 5 Favnes Bredde, og 3 til7 Favnes Höide. Men nær indenfor har den en flere Gang fiörre Höide og Bredde, under det at Taget fortfætter mod Syd om- trent i famme Niveau. Bunden er overalt fkjult af nedfalden Steen, og paa faadan ftiger man igjen no- get opad til den föndre Aabning, fom er meget fiörre. Dens fiörfte Omkreds kan vel naae til 20 til 30 Aleys Bredde, nær mod den famme Höide, og maafkee til mod 80 Favnes Længde, .— Fra Foden af den föndre Aabning gaaer man mellem fieile Fjeldyægge paa begge Sider brat ned- ad tildeels med Græsvold fkjulte Steenras til man å 150 til 200 Fod ned ad feer det fafte Fjeld i flere Kamme fremftaaende efter Hulens Længdedimenfion adfkildte fra hinanden, og ilær efter den öfilige Af- lösning affondret fra Fjeldet ved en dyb Fure, fom en Skjærpning af nogle Favnes Dyb. I Krigstid maat- te Hulen afgive et ligefaa beqvemt Gjemme, fom For- fvyarsfted, dog har jeg Intet hört om at den for nogen Deel fkulde fkylde Kunften fin Oprindelfe, Saguet, at den har Heftmanden, en Jutul, fom nu er forfte- net, at takke for fin Dannelfe, i det han kaftede fin Landfe efter Leköemöen, er bekjendt, Det hele Phænomen er et Analogon til de mærkværdige For- mer af Graniten i Fichtelbergene, af Greifenftein i Sachfen o. fl. St, *) Skulde de mærkværdige Ruggefiene (F. Magnufsens Bidr, t, nord. Archæol.) ogfaa hertil være at henföre? En i det mindfie meget lignende fynes at være af- bildet i y. Goethes Morphol, 5die Hefte, Norden for Velfjorden indtager denne granitpor- phyrartede Gneis en betydelig Udfirækning, i det den faavel danner Fjeldet ovenfor Forvig og Vevelftad, fom og den Öe veften for Sundet, fom kaldes Vox- landet, med et fydöfiligt Fald, og en noget fiiukorni- gere, men iövrigt med den ved Appelvær forhen be- fkreyne overeensfiemmende Structur, T de fiörre og mindre OÖer mellem Forvig og Tjötöe forekommer hverken Glimmerfkifer eller Gneis faa udelukkende i betydeligere Udfirækning. Tjötöen beftaaer ifær af Glimmerfkifer og enkelte fmale Lag af Kalkfieen, i det Hele med et fvagt Fald af nogle Grader til S.0,, men ligefom paa de nær om den liggende Oer, ofte afvexlende med Gneis i fiörre Lag og mindre Nyrer, med enkelte Lag af Hornblende og Granit i Gange, Det lavere Land ved Foden af det brat opfti- gende Fjeld ved Vevelftad beftaaer af Glimmerkkifer og Kalkfteen, og de fmaae Öer i Sundet ved Forvig af en kalkblandet Talkglimmerfkifer, fom meget let forvitrer, og hvilken Sundet maafkee for en fior Deel fkylder fin Dannelle. Ved Stranden nær norden for Forvig findes i Glimmerfkiferen et Leie af magnetifk og almindelig Svovlkies famt i ubetydelig Mængde, et metallifk Fosfil, lignende Graaefpydglandserz, fom jeg endnu ikke har nöijere underfögt. Grændfen mel- lem Glimmerikiferen og Graniten har vel idethele. nogen Parallellisme med Skiferens Strög men er å det Enkelte ofte derfra afvigende, I Nærheden af famme nærmer den fig mere en tæt Qvarzfkifer, og Graniten er mere fiinkornig, I Veien til Vevelftad er Skiferen et Sted blottet, og fremfiiller et meget tydeligt Exempel paa den i hinanden flyngede forvir- tk Reisebemærkninger. 209 rede Leining. Det er, fom det ovenfor anförte, af de problematifke Bildingsformer, der fremftille fig fom Spörgsmaal for Naturforfkeren, og hvilke, naar han ikke vil fjerne dem fra Opmærkfomheden, fynes at modfætte fig ethvert Forfög paa at forklare Lei- ningen af nogen blot udvortes Virkfomhed *). Rödöen. 2 Miil öften for Tjölöen, har formo- dentlig fit Navn af den guulbrune Farve, hvormed alle Berge af dette Slags vile fig i Dagen, eller af den röde Okkerleer, fom findes mellem Stenene, hvormed Öen, forfaavidt Bergenes Afhæng ei ere ganfke bratte, er bedækket, og hvilken flemmet bru- -ges til Farve. Öen beftaaer af en meget eensformig haardnet Nephrit (tæt Diallage?) fjelden med fmaae Nyrer af fkallig Talk. Den lynes at vile fvage Spor af en Leining parallel med Hovedaflösningernes Strög i N. O. og S. V. eens med de nærmefte Fjelde, og indeholder lige fom de faavel med Henfyn til deres ud- vortes Form, fom Bergarten ganfke analoge Berge veften før Feragen i Öft fra Röraas og Foafienenpaa Tön- fær Chromjernfteeu, enten fmaat indfprængt eller i fma- -*) I Tydfkland, i det mindfie i de lavere Fjeldegne, er Bergene langt mindre, end hos os ifær ved Söe- kyfien, å nogen Udfirækning frie for Betraginingen, og man har derfor fjeldnere Leilighed til at iagttage deres Structur og de ikke almindeligt ved dem fore- kommende Phænomener. Et udmærket Udtryk af den her ommeldte Leiningsform finder man i den fkjönne tyndleiede Hvidfieenfkifer ved Fodfiien langs Mulde- floden under Tröfche norden for Rosfivein i Sachfen, hvoraf et— fkjöndt ufuldkomment — Afrids er fremfat Fig.3. Tavl. I, Detvar ingen blot Tegning af et farvende Princip, men tydelig fkifret Structur, opftaaet ved Af- fondring af den fparfomme Glimmer. le Aarer, hvoraf maafkee ved nöiere Sögning paa den vefilige og nordlige Deel af Öen mægtigere Lag kunde findes. Alfiöen deler fig mellem Gneis og Glimmerfki- fer. Denne indtager den lavere og vefilige Deel af Öen, og efter Vargas fkal ogfaa de höiere Fjeldtiude beftaae deraf. - Den falder 50 11160” mod N.V. Ved Gaarden Karvefkjæret findes et temmelig mægtigt af Jernokker til Dagen farvet Lag af kiesholdig Skifer, hvori ogfaa findes Spor af Kobberkies, men det gaaer fnart under Söen, faavel efter Ströget, fom i fit Fald. Længere mod Nord findes Kalkfteen i en lav afrun- det Berghammer. Den er afkegraae, fjeldent med hvide Aarer, fiinkornig med mere kryfiallinfke Ny- rer, med enkelte fmale Lag af Glimmer, og hift og her med noget Svovlkies. Hen mod Öens nordlige Deel vender Leiernes Fald fig mod Nord, og fölge faaledes Formen af Öens udvortes Contour, Den optager her ofte Lag af en grovfkifret Gneis. Det öfilige Afhæng af Alftöen mod Veffenfjorden, hvilket fra en Höide af maafkee 1000 Fod falder meget brat ned mod Fjorden for fiörfie Deel uden noget vegetabilfk Dække, beftaaer af en til Granit fig nær- inende Gneis, fom falder 60 til 70” mod S,0, Den höiefte af de 7 Tinde, fom 1 flere hundrede Fods Höide ved bratvæggede Tvergjiler *) efter Bredden af Oenifolerede fra hinanden fiige pyramidalt op fra den *) I Valders benæynes en trang liden Dal — eller hvad ud- — trykkes ved Tydfkernes af Forfatteren brugte Schlucht — med Ordet Gjil eller Giil. Dette Ord, omendfkjönt ei brugti vort Skriftfprog, bör vel faaledes benyttes, og ind- föres deri, da intet tilfyarende hidtil hayes. G. B. Reisebemærkninger. 211 1500 il 2000 Fod höie Bafis, naae dog vel næppe til 3000 Fod. L. v. Buch anflaaer dem til 4000 Fod, men Vegetationsgrærdfens Synkning og den fnare Stigen fra Havets Overflade lade let Höiden fkaites flörre end den i Virkeligheden er. Paa Lögtlandet norden for Alfiöen ved Udlöbet af Ranenfjorden er Glimmerfkifer den forherfkende Bergart. Den optager finndom [male Lag af Horn- blende og Kalkfteen, og mægtigere Lag af Gneis, faafom om Horn ved den öfilige Deel af Öen, Ofte findes disfe i [malere Leier mere grovkornet og nærmende fig Gra- nit, fom ved Strand i Ranenfjorden, I ÖG fra det fidfirævnte Sted findes ved den nordre Side af Fjor- den Nyrer af en grovfkjællig talkagtig Glimmer og fmale Aarer af Straalfteen; ved Bardalsöen noget læn- gere mod Öft paa den fydlige Side af Fjorden fmaae alhjörnede Almandindodekaedre og Spor af Chyanit. Paa den nordre Side vedbliver Glimmer- fkiferen at være den herfkende Bergart, derimod paa den föndre — henimod og om Hemnæs — forekommer Gneis. Her findes löfe Stykker af en fmaakornet Feldfpath og ufuldkommen kryftalliferet Hyperfihen ?, men fom i Nærheden ikke er at finde i faft Fjeldd Om den föndre og vefilige Deel af föndre Ranenfjorden er Gneifen overveiende med Granit fom Gange og i fiörre Masfer, paa enkelte Steder omfluttende fmaae Stykker af Gneis. Hen mod Elsfjorden forekommer graalighvid fmaakornig Kalkfieen, ofte med Glimmer i betydelig Mæptighed. | Leierne falde om Kobberdal mod Udlöbet af Ra- nenfjorden mod Syd under en fiörre Vinkel af 30 til 60", men flade fig ind mod Strand til ikkun 10 til 14 * 212 C. Ström 159, hvilken Retning ogfaa om Hemnæs finder Sted, I föndre Ranen om Elsfjorden finder man dem næften lodrette, ftrygende i N. O. og S. V. eller med et fiærkt Fald mod N.V. I Bergene om det Inderfie af Ranenfjorden fönden for Moe, om Pufternæs, ved Ytteren og op ad Ranen Elv til Skaanseng er Faldet 15 til 25” mod S. V.; i Aafen oven for Ytteren er Lei- ningen vandret eller faa Grader mod N. V. Bergarten er her overveiende Glimmerfkifer, of- te med Granater, fom ved Pufternæs, Hanen Elv og ved Ormlie, Kalkfteen og Hornblende forekommer ved Pufternæs og i Aafen ovenfor Ytteren af I til 2 Favnes Mægtighed, Dette Kalklag (aaer frem i Gji- len, hvorover. Veien gaaer til Langvandet, og er formodentlig det famme, fom gjenfindes ved Jernfteen- leiet paa den, anden Side af Söen, Det indeholder Tavletfpath indvoxet i Nyrer og indfprængt i egne Lag. Af Grydefteen, fom. fkal findes Miil vefien for Yttéren, forarbeides Kakkelovne, Rör og Grav- ftene, Den er temmelig eensformig, fmaaekornig, blöd, uden Svovlkies, med Spor af Siraalfteen, Leiningen af Glimmerfkifer med fine underord- nede Leier af Hornblende, Gneis og Kalkfteen — fror- kornigere kryftallinfk affondret, let henfmuldrende og fiinkfieenartet eller faft og mere fiinkornig — danner faaledes om det Inderfie af Fjorden en langfirakt Bue, fom i Fuglefjeldet falder mod Nordoft, ovenfor Ytte- ren er vandret i en kort Strækning, i Moefjeldet paa den föndre Side af Fjorden derimod falder faae Grader mod S. V. | Fuglefjeldet, hvori Jernerzen forekommer, er en afrundet Bergaas af faae 100 Alens Höide paa den Reisebemærkninger. 213 nordre Side af Langvandet omtrent I Miil norden for Ytteren, Den beftaaer ifær af Glimmerfkifer med Lag - af guulhvid og næften fnehvid Kalkfteen, Gneis, Qvarz- fkifer og Jernerz. Jernerzleiet beftaaer af fmaakor- nig Jernglands med Qvarz og Spor af Kalkfieen. Dets Mægtighed er 4 Favne, hvori Jernglandfen fo- rekommer i Lag af 1 Tommes til å Alens Mægtig- hed afvexlende med de uholdige eller kun fparfomt indfprængte Qvarzlag, faaledes at Qvantitæten af. den lönnende Malm kan anfættes til omtrent det Halve, eller til en Mægtighed af omtrent 2 Favne, hvoriblandt Lag til 1 Alens Mægtighed af fmeltværdig Malm. Foruden de nærvnte findes intet andet Fosfil, uden noget Epidot i et [malt Lag af Gneis, og Erzen er faaledes faavel for fig felv, fommed Henfyn til dens Blandingsdele af de meeft godartede. Strax öften for Ormlie gaaer Erzleiet ned i Söen, hvorlra det ftaaer frem til Da- gen fkraas op ad det bratte Afhæng, omtrent i famme Mægtighed i en Udfirækning. af 150. Favne. .I det Liggende findes nærmeft et fmalt Lag af Kalkfieen, og derunder Glimmerfkifer med Granater. Det Hæn- gende beftaaer af et Lag Glimmerfkifer med Gueis, og over dette fmaakornet Kalkfieen i Glimmerfkife- ren, Leierne tage 'op ad Fjeldet mod Fuglevig en mere vandret Retning, men Bergarten er ofteft. be- dækket med Mauldjord, og overvoxet med Skov. Omtrent å Miil i N. V. fra Ormlie findes det andet Arbeide, hvor Erzen er aldeles reen Magnetjernfieen, tæt fmaamufklig, jernfort og meget magnetifk, Men ligefom Leiningen af Bergartén er mere bölget, faa er og Jernerzen mere uddannet i Nyrer, og fkjöndt 914 C. Ström paa et enkelt Sted af 2 til 3 Fods Mægighed, fynes den ikke at forekomme i en fadig Udfrækning. Dog vilde maafkee og her en fortfat Drift kunne lönne fig; ligefom der ogfaa formedelft dens Righed, uagtet den lange Transport, for flere Aar tilbage ifær fra dette Sted har været fört Malm til Moftadmarken, hvorfor der og med nogen Bekoftning er anlagt en Vei fra Skjær- pet fkraas ned ad Fjeldet til Söen. Opgfaa her findes i Nærheden af Jernerzen Kalkfteen, fom lugter fom Stinkfteen, er guulgraae, grovkornet og meget lös af- fondret, adfpredt indfprængt med fmaae Skjæl af Gra- phit?. Efter Structurens Retning at dömme hörer dette Kalkfteenlag og faaledes rimelig ogfaa Jernerzen, uagtet dens Forfkjellighed paa begge Steder, til fam- me Lag i Bergarten fom de ved Ormlie. Der er ogfaa nogen Sandfynlighed for at der mellem begge maatte findes flere bygværdige Steder, fom dog ikke nöiere er underfögte. Men om man ogfaa allene feer hen til Erzleiet ved Ormlie, faa, da der efter de geognofiilke Forholde er al Grund vil at haabe at Erzen vedholder ind ad Fjeldet, fynes dette med et Belæg af 10 til 14 Mané at kunne afgive et Qvan- tum Malm af omtrent 2000 Tönder om Aaret, I den förfte Tid kan vel endnu uddrives en Deel gan- fke til Dagen, og fiden, naar man maae gaae under Tag, fortfættes Afbygningen med igjenfatte Berg /æfter i behörig Orden og Afftand. Skilningen lettes ved de regelmæsfig afvexlende Lag af Erz og Qvarz, famt derved at der og findes Lag af. god Malm af fiörre Mægtighed, ligefom Erzens Sprödhed dog igjen paa den anden Side medförer nogen Vanifkelighed, Aarfagerne hvorfor denne Malm hidindtil ikkun i liden Mængde er bleven benyttet, have ifær været |] Reiscbemærkninger. 215 Mangel af nöiere Kundfkab om den, maafkee nogen Tvivl om dens Godhed og Indbyggernes mindre Bekjendtfkab med denne Slags Brugsdrift. Saalédes har baade Förlelen af Malmen höift 3 Miil paa en ikke færdeles befværlig Vei til Söen, og, formedelft den ufiadige Drift, Malmbrydningen været meget bekoftelig, da man har maattet udföre den ved Arbeidere fendte derhen fra Værket, Men ifær har den befværlige Söetransport været den fiörfie Vanfke- lighed, thi ikke allene Veiens Længde, men dens faa forfkjellige Retning til og ind ad Throndhjemsfjor- den har foraarfaget, at Förfelen af en Tönde Malm har kofiet I Spd. og derover. Dei er faaledes ikke at undre over, at ikkun ubetydelige Mængde af denne Malm hidtil er kommen til Nytte, Naar man overveier, hvorledes denne Malm med mindre Omkoftninger og i fiörre Mængde kunde for- fmeltes, opftaaer naturligviis förft det Spörgsmaal, om der ikke findes fkovrige Egne nok lil et Jernværks Anlæg paa Stedet felv eller i Nærheden? Uden nöie- re Kundfkab end den jeg under en Gjennemreife har kunnet erhverve mig, er jeg dog overbeviift om, at her aldeles ikke vilde kunne erholdes den nödvyendi- ge Kal til et endog meget indfkrænket Jernværk, Endog blot til en Marsovns Drift og MRaajerns Tilvirkning anfeer jeg Skovene ulilfirækkelige under en mere udvidet og lönnende Production. Thi foruden en Strækving af I kort Miils Længde og ikke ! Miils Bredde er den noget tættere Skov indfkrænket til enkelte Tverlier og i dem forekommende Basfins i liden Udftrækning, men de fiörre Strækninger ere ellers ikkun faa fparfomt bevoxne, at faae Kullemiler vilde 216 C. Ström medtage Skoven paa en heel Fjerdingvei. At dömme efter et fældt Grantræe af den frodigft voxende Skov i Eg- nen af 6 Tommers Diameter, og fom havde 55 Aar- ringe, kan Gjenvæxten for Træer til Kulleved 8 til 10 Tommer ved Roden i Medium ikke anfættes til mindre end 70 til 90 Aar, og man kan herefter be- dömme den Udfirækning, fom vilde udfordres til at afgive blot en 2 til 5000 Læfter Kul aarlig, Betrag- tes nu ogfaa, at de herværende Skove ere de enefte af nogen Betydenhed for det nordlige Helgelands Behov, faa fynes dette allene at være en vigtig Grund for ikke at foretage noget faadant Anlæg her paa Stedet uden Sikkerhed for en langt fiörre Tilgang, end her nu maatte være forhaanden. i Mange Vanfkeligheder vilde fandfynligviis ogfaa möde faavel med Henfyn til Tilvirkningen fom Frem- kjörfelen af Kullene, da de arbeidsföre Mandfolk en - ftor Deel af Aaret ere fraværende paa Fifkeriet i Lofoden, At benytte Coax til Malmens Forfmeltning vilde blive kofitbart, da man næppe kunde have Æqvivalen- fen med en Læft Træekul under 21il 5 Spd., og desu- den var der altid derved nogen Ufikkerhed underkaftet. Desuden er det endnu vanfkeligt paa denne Maade at producere et faa forfvarligt fmidigt Jern, fom af faa godartede Malme burde erholdes, Det nærmefte Sted for et Anlæg til Forædlin- gen af denne Malm i fiörre Mængde Fi at maatte föges i Overhalden-i Naumdalen, Thi her fynes Tilgang ved flaadbare Elve at gives ogfaa til længe- re fraliggende Skovftrækninger, om faa gavnligt maatte - anlees. Her var desuden en talrigere Brugsalmue for Tilvirkningen, hvorfor det, fkjöndt jeg kun kjender Eg- Reisebemærkninger. 947 nen efter én Gjennemreife, er at formode, at Kulle» ne der vilde kunne erholdes til en taalelig Priis, og at Omkoftningerne ved Malmförfelen blev indfkrænket til under det Halve, maafkee til % Deel af det den belöber fig til ved Moftadmarkens Værk, ifær naar Jern- ovnen kunde bygges nær ved Söem, Derfom man faaledes fkulde forholde fig, og man ef- ter nöiere Underlögelfe fandt det henfigtsmæsfigt her at bygge en Marsovn, faa burde dog maafkee ingen anden Production end Raaejern og Siöbegods fin- de Sted, Omkoftningerne ved Jernets Förfel til Moftadmarkens Værk vilde ikke, fkjöndt den maatte - fkee I vil 2 Miil til Lands, blive betydeligere, end at de maafkee maatte opveies ved Fordelen af et al- lerede befiaaende Værk i Nærheden af en fiörre Stad, I Tilfælde at begge Værker kunde beftaae ved Siden af hinanden, faa fynes i Nærheden af Steenkjær at maatte gives et meget beqvemt Locale for en Stangjernham- mers Anlæg, til hvis Drift de nödvendige Kul uden Skade for andet Behov fynes at hunne erholdes fra de i Omegnen værende betydelige Skovfirækninger. En grovfkifret Glimmerfkifer med Kalkfieenlag og paa flere Steder med indvoxne Granater er ogfaa Hovedbergarten langs Elven fra Ytteren til Skaanseng, og herfra til Storfofsnæs. Paa den fiörfie Deel af denne Vei gaaer Elven mellem fiærkt affaldende Bredder dannede af fiörre 03 mindre Rullefiene, eller den hvirv- ler fig gjennem den udvafkede fnevre Fjeldrende og mellem fiore Klippeftykker, hvorved den i Flomtider er farlig at pasfere, Fra Storfolsnæs, hvor den giör en Böining mod Syd, og ikke længere kan roes, kom- mer man over den fiörfte Slette i Egnen, fom dan- nes af fkovbevoxet lavhöiet Land med Myrer og en 218 OG. Ström for fior Deel til Dyrkning dannet Strækning, ifær maar Skoven blev fparet paa de höiere Steder, Grunden dannes hovedfagelig af Glimmerfkkifer og Kalkftecen, hvilken i denne Egn forekommer faavidt bekjendt å fiörre Udfirækning end ellers, i Urfkife- ren i Norge. Den er ofte grovkornig affondret, er af en fvag Sammenhæng i fiörre Nyrer eller enkelte Lag, og har en Lugt fom Stinkfieen. I det disfe let henfmuldrende Lag udvafkes, og de övre Lag fyn- ke efter, eller blive (aaende, opfiaaer tragiformige Udhulinger, fom ellers i Urkalken fjeldnere fore- komme. En faadan væfien kredsrund konifk For- dybning findes ved Storfolsnæs, af omtrent 100 Alens Diameter i det Överfte, og 60 til 80 Fods Dybde, En fiden Elv, fom kommer fra Urdfjeldet, har faaledes udvafket en betydelig Fordybning i Kalkfienen, hvori den fynker ned i Fjeldet, og kommer förft ud igjen i Dalen gjennem den tildeels faft overliggende deels i Stykker fammenfaldende Kalkfieen ved Gaarden Æderaae — fom deraf har ft Navn — elterat have gaaer I Fjerding under Jorden. Sirax ved Udlö- bet driver den en Saug. Nær ovenfor denne Gaard fammentrænges Dalen mellem temmelig höie Fjelde med bratte: Afhænge, hvis överfte Rand er omgivet af perennerende Snee- fonde af betydelig Udfirækning, og hvor det dyrkba- re Land er indfkrænket til fmaae Sletter hift og her nær ved Elven og lavhöiede Landfirækninger ovenfor af I tl 500 Alens Bredde, Den fortfættes faaledes i en Retning mellem Nord og Syd förøi nogle Grader vefilig til Dunderland, og fiden noget öfilig i 2 Miils Udfirækning. Den begrændfes mod Veft af Urt- el- ler Urdfjeldets Afhæng, fandfynlig den höiefte, og en Reisebemærkninger. 219 af de fiörfte Fjeldmasfer i Egnen. - Det fkal fees længft i Havet, er vel mod 4000 Fod höit, og har et noget fpids kuglig afrundet Udfeende, Det maae være det famme, fom paa Pontoppidans Kort kaldes Kivivagg, men hvilket Navn, fom vel maae være finfk, Ingen, fom jeg fpurgte derom, kjendte. Fjeldene paa det öfire Afhæng, vel ogfaa mellem 2 og 3000 Fod höie, kaldes Jarfjeldet og Masfngen. | Kalkftenen fortfætter i betydelig Mægtighed af- vexlende med Glimmerfkifer indtil Dunderland med et nordvefiligt Fald af 30 til 70%, ftundom næfen lod- ret leiet, med lyfere og mörkere graae Farve, fom paa nogle Steder bölgeformig og i Zikzak afvexle med hinanden, Den er paa nogle Steder meget fak, og: kunde ved et beqvemt Forekommende maafkee godt være af technifk, Brugbarhed. En Miil norden for Dunderland vender Elven og Hoveddalen fig i en modfat Rctning mod Ofien nogle Grader mod Syd. Her mödes flere Sideelve, fom Stormialsaaen fra N. V., Bjelleaaen fra Nord nedad en Dal, hvor Veien gaaer til Salten, og Masfngaaen fra Sydoft. Herved dannes et fiörre mod de övrige Verdensegne undtagen mod Syd af höie Fjelde om- givet Basfin med dyrkbare Höie og Sletter i noget fiörre Udfirækning, og ifær mod Nord, hvor Aflæn- get vender mod Middagsfolen, beklædt med fkjön Bjerkefkov og en frodigere Vegetation. Denne Situa- tion foraarsager og at man i Dalen, fom i en ökt- vefilig Retning fortfætter herifra 11 Miil, i fiörre Höide gjenfinder Naalefkoven, fom ophörte ved Dun- derland, men Furu iftedetfor ellers næften overalt kun Gran, - Skoven er dog blot indfkrænket til Bun- den af Dalen, og faaledes af en ubetydelig Bredde, 290 en TN medtaget ved Barklöb i de haarde Aar om 1812, og ved en Vefienfiorm, fom indtraf med Töeveir' efter et fiærkt Sneefald. Glimmerfkiferen, fom ved Stormdalen gaaer over å og optager Lag af Gneis, fortfætter paa den föndre Side af Hjertaas; öften for dette Sted möder man igjen Kalkfteen i betydelig Mægtighed. Den gaaer over å og udvikler fig umærkelig af Glimmerikiferen, er fiinkornig, næften iæt, tynd- og ligeleiet, lagviis forfkjellig farvet fom Baandjafpis, lys fortegraae, afke- graae, graalighvid i det fneehvide., Den falder, fom Skiferen, mod V. 8. V. 15 til 50%. Ved Andfjeldet, fom mod Öf begrændfer og deler Dalen, og hvor den höieft beboede Cadtd findes, deler den egentlige Ho- veddal fig i tvende: Verradalen gaaer op mod S. 0, og HRanen- eller Jordelven, fom den og her kaldes, kommer fra Nord i henmod ? Miils Strækning, hvor Gubbelaaen falder i den. Frå Gubbelaaen fiiger Da- Jen igjen mod Of, og tiltdf mod Nord. Mellem det Överfie af anenelven og Gibhofnik omtrent 7 Miil i Nordoft fra Ytteren eller det Inder- fie af Banenfjorden fiiger Nafafjeldet til en Höide' af maafkee 1000 Fod over Bjerkegrændfen, og naar und- tages enkelte Kolder, i denne Egn til den egentlige Fjeldrygs fiörfie Höide, Strax indenfor Grændfelinien å Piteå Lapmark, og maafkee i det fydligfie krydfende denne, neppe 100 Fod under det höiefte af Fjeldet paa det öklige Afhængs fagte Skraaning ligge Gru- berne til det indfiillede Nafa fölvholdige Blyeværk; Det er i den gamle Verden og i de mere fra Æqva- tor fjernede Egne et af de mærkværdigfie Punkter, hvor mennefkeligt Arbeide har fundet Sted, og hviket i vores Norden vel ikkun har fin Analogie i Gruber- Reisebemærkninger. 221 ne paa Toppen af Aardalsfjeldet, fom uagtet den mere fydlige Beliggenhed i et mildere Clima, i en noget fiörre Höide dog vel har været endnu mere haard(ögt, Erzen forekommer i et nyredannet Qvarzleie af afyexlende Mægtighed af I til flere Fayne og over 150 Favnes Udfirækning, fom ofte er drufigt med ud- kryftalliferet Bergkryftal og Qvarz, Det indeholder Magnetkies og bruun Blende i fiörre Masfer, med indfprængt og fjeldnere dröi Blyeglands, famt Spor af Kobberkies. Det er faaledes ganfke eensartet med det paa Glukfjeldet ved Merager å Stördalen; men ligefom Leiets Udfirækning er meget fiörre, faaledes forekommer ogfaa Erzen i langt fiörre Meængde, Det firyger i N. V. og S. 0.,.og falder mod S. V, 40 til 509, har å det Hængeude et Lag af Talkglim- merfkifer, men i det Liggende og iövrigt om Gru- ben er Hovedbergarien Gneis, Paa Erzleiet er i ovenmeldte Udfirækning flere Skjærper, hvilke til Dagen for fiörfte Deel ere igjenfaldne; og nogle tem- melig fiore Berghalder vidne om et længere fortfat Arbeide, Fra det Hængende er en Stoll inddrevet til Qvarzleiet, men hvorved ingen Erz, hvilken over- alt ved faa Lagters Dyb fkal være udgaaet, er over- faret. Fra Nord. er en Ort inddrevet nogle. Favne efter Erzleiets Sirögy men hvor neppe Spor af Blye- glands ere. at fee, - | Formedelf Afftanden: fra andre beboede Steder i i Sverrige, have Arbeiderne for længere Tid boet her, og Mure af en fiörre, og Rudera af mindre Træebyg- ninger fiaae endnu igjen. En med Muur omhegnet Plads med Indgang fra Syd fkal have været en Kir- kegaard. Opdagelfen af denne Erz gaaer tilbage til Aåret 222 TR c. Ström 1635, alifaa næflen til famme Tid, fom Qvikne, det ældføte nordenfjeldke Værk blev fat i Drift, Det er- holdt Privilegier i Dronning Chriftines Regjeringstid i Aaret 1637, og til Værkets Opkomfi forordnedes Bygning af y Kirker ved Arfvisjerf, Arjeplog, Silbo- jock og Nafa Fjeld, og alle de itil disfe 4 Kirkefogne hörende Lapper tilfiaaet 10 Aars Frihed for Afgiher | til Kronen. Værket indfiillledes i Aaret 1659 under Krigsurolighederne, da det forfiyrredes af de Norfke, ligefom fiden Röraas Værk og Feragens Hytte *) af de Svenfke, og blev förft efter over 100 Aars Forlöb igjen fat å Drift å Aaret 1771. Ved den i 1773 op- byggede Hytte ved Adolphsfiröm var den aarlige Til- virkning, fom under den förfte Drift foruden Blye, be- - 1öb fig til mod 200 Mkr. Sölv aarlig, fiden 20 til 50 og 100 Mkr., men fiedfe med Tab. I de fidfe Aar ind- til 1812 eller 13, da Værket fidfte Gang blev forladt, fkal kun være arbeidet med Rensning og Siebsætning å de gamle Halder, da den fiorkornede Blyeglands i Luften tildeels aflöler fig i flörre og mindre cubifke Stykker fra Bergarten og Magnetkiefen, og fynker ned i Smaaegodfet, hvorfra den formedelft den meget fiörre Tyngde paa ovenanförte Maade let kan frafkil- les. Nogle fmaae Hobe af faadan Malm fandtes end- nu igjenliggende. Erzen förtes om Foraaret paa Ska- reföret ved Reensdyr til den 6 Miil fraliggende Hyt- te, og den famme Besværlighed, fom ved Malmtrans- porten, måa idethele have fundet Sted ved Driften. Af den traadige graae Spydglandserz, fom her har forekommet [ögte jeg forgjæves Spor under de ey I 1678 og 82 efter Hjort's Röraas Værks Bingne. Manufer, Reisebemærknin ger. 293 faa Timers Ophold ved Gruben, Siden har jeg er- faret; at den fkal være brudt i et Skjærp i Egnen uden for det egentlige Hovedleie *). Blyeglandfens Holdighed af Sölv angives at have været 4 til 5 Lod pr. Cir, Ved en Pröve, for hvilken jeg dog, forme- delfi den ringe Mængde jeg havde at probere, ikke ganfke vil indeftaae, erholdt jeg 61 Lod, og af den fra Glukfjeldet 9 Lod pr. Cir. Nær ovenfor Dunderland vifte en af Opfidderne mig en Anviisning af Jernerz, fom heftaaer af Jern- glimmer, eller grovfkjællig Jernglands afvexlende med Qvarz- og Glimmerfkifer. Synes det allerede at man, ved at betragte Grönlie-Grubes Malm ved Mo- fiadmarkens Værk, maa ansee Jernglimmeren fom vica- rierende iftedet for Chloritglimmeren, og ved Ormlie Jernglandfen ligeledes at iudtage Glimmerenes Sted, faa kan man her ikke give Bergarten noget andet Navn end Jernglimmerfkifer **), Her er ingen Skjærp- ning foretaget, og Bergarten er meget overvoxet, men den [ynes at forekomme i betydelig Mægtighed af maafkee 20 til 30 Favne, og fkjöndt Qvarzen paa man- ge Steder er overveiende, laa findes dog ogfaa Jern- glimmeren i mange Lag fom fmelteværdig Malm, faa den rimelig kunde vorde Gjenftand for en lönnende Drift, hvor Skovmaterialier kunde erholdes i ikke for lang Fraftand, Men foruden Savnet heraf fynes her en 3 Miils Afftand fra Söen at lægge næfien uover- *) Udförligere om dette Værk i Hermelin's Forf. til Mineralhifioria öfyer Lapm, ock Velierbotten. **) See Efchwege Ueber Gebirgsformationen in Brafilien, hvor den findes i betydelig Udfirækning. Gilb. Ann, 1820. 8 St 224 6; Ström vindelige Hindringer å Veien for dens Benyttelfe, uagtet næften den hele Vei om Vinteren vilde blive ned ad mod Söen, å I Moefjeldet — ved den föndre Side af Ranenfjor- den — i omtrent 200 Fods Höide op paa Aafen findes Spor af Blyeglands (den faakaldte Sölvmalm) fparfomt indfprængt i et Lag af I til 4 Tommers Mægtighed og faa Favnes Udfirækning. Her har været forlögt med nogle Skud, men den fiörfte Masfe, jeg kunde — opdage, var ikke af en Tommes Siörrelfe, og endog faadanne Spor vare langt fra hinanden, Bergarten er Glimmerfkifer med Granaier og Qvarzleier med lidet indfprængt Svovlkies og Spor af Kobberkies. Den havde faaledes i nogen Maade Charakteren af et Fald- baand, men Spor af egentlige Gange kunde jeg ikke bemærke, og der er ingen Rimelighed for at Blye- glandfen her kunde blive nogen lönnende technifk Gjenfiand, ligefom der desværre vel ogfaa er liden Grund for at fæfte nogen Troe til det ufikre Sagn, at den höiere i Fjeldene fkulde findes i fiörre Mængde, Naar undtages de ovenmeldte Qvarzleier, kjender jeg ogfaa ingenfieds Bergbygning paa Leier af Blyeglands i "denne Formation. At her af den kan have været udbragt Sölv er vel muligt, da den hændige J. Funt- aune i Merager har afdrevet Sölv af Blyeglands fra Halderne ved Skjærperne i Glukfjeldet, men dog og- faa vel mindre for Fordelens Skyld, end fom en Cu- riositæt. Et Leie af dröi og indfprængt Svovlkies findes ved Steennæsfet veften for Ytteren, hvori jeg paa de Steder jeg forfögte, ikke kunde opdage noget andet metallifk Indhold, men det er formodentlig Aarfag til en Kilde af meget jern- og vitriolholdigt Vand, fom Reiseb emærkninger. 2905 udvælder paa Afhænget af en Bergfkorte *) gjennem en fom en Crater i Miniatur dannet Aabning af faft bruun Jernokker, Efter færdeles vedholdende Törveir fkal den udtörres, og naar da Regn indtræffer, være flær- keft. Den endnu omliggende Snee tillod mig ingen nöiere Underfögelfe af Stedet. Formedelft den lave Temperatur og den endnu tilfrosne Jord var Vaudets Mængde vel under den fædvanlige, dog kunde i et Minut 5 til 6 Bouteiller dermed fyldes, Til udvortes Brug maatte det vel, fom faa mange lignende i andre Lande, i mange Tilfælde være gavnligt, og derfom det fkulde være nogen Opmærkfomhed værd i vore derpaa faa fparfomme Egne, faa fynes Localet for en «liden Indretning til dets Anvendelfe at være beqvemt, og faa behageligt, fom billige Fordringer af Climatet fynes at kunne forlange. | Hr. Doctor Winther fagdes for længere Tid tilba- ge at have underfögt dette Vand, og derom indfendt fin Rielation til Selfkabet for Norges Vel, hvorom Hr, Paftor Heltzen meddelte mig Underretning. Foruden de ommeldte erholdt jeg ingen fikkrere Efterretning om nogen Erz her i Egnen; om Bertels- berget, hvorom af Gr. Vargas er fortalt, vidfte man -ikke at give mig nogen Underretning. Naar man betragter denne Egn for til de oven- meldte adfpredte Bemærkninger om Landets minera- *) Bergfkorte bliver paa mange Steder i Landet kaldet en fiörre eller mindre Revne i Fjeldene eller en ure- gelmæsfig dannet Udhulning, Ordet kan saaledes maa- fkee pasfende omfætte det ogfaa her af Forfatteren brugte fremmede Ord: Schlucht. G. B. 15 226 OG. Ström logifke Forholde at föie nogle Træk af dets geologifke Eiendommelighed, og i denne Henfeende aufkuer den almindelige Charakter af Egnens udvortes Form, faa gjenfinder man firax flere Exempler af den overveien- de Retning i Overfladens Ujævnheder, fom i Norge i det Hele er forherfkende. Jeg har forhen ved en almindelig: Betragtning af. denne Gjenfiand fögt at gjöre opmærkfom paa den gjenfidige modfatte Paralel- lisme, fom ifær vifer fig ved at betragte de fiörfte Indföer og Fjordene om Norges Kyfter. - Et Udtryk af famme Forhold i Egnens Contour lynes ogfaa her at finde Sted, Som flere af de mere nordlige Fjorde gaae nemlig Saltens- og Ranenfjorden næfien i famme Sirög fra Veft til Olt, og å Foldenfjorden er og, fkjöndt mindre regelmæsfig, den famme Hovedretning den forherfkende. Med disfe fiörre Fjorde af 6 til 8 Miles Længde finder man igjen de flefe mindre at være overeensftemmende, fom Veffen, Viften, Hals- og Velfjorden. Med mindre tydelige Træk fynes vel Retningen mellem Nord og Syd at være fremfiillet, men en af de fiörfte Fjorde i Egnen, Biudalsfjorden, har dog fin Hovedudfirækning temmelig nær i Nord og Syd, ligefom og de Havfunde, fom adfkille det fafte Land fra de nær ved famme liggende Öer, Begge modfatte Retninger findes mellem den fidfinævnte Fjord og de fra famme udgaaende Hovedarme, Det er herved neppe nödvendigt at fige, at om Nogen for- drede at dette Forhold med mathematifk Nöiagtighed fkulde give fig tilkjende, denne forgjæves vilde föges; ihi de mangfoldige Undtagelfer ved at betragte dem faavel i deres hele Udfirækning mod hinanden, fom enhver i dens enkelte Dele ere, fom det allerede for- ud maae medgives, heller ikke at modfige, Men naar Réiseb emærknin ger. 227 man ved en almindelig Sammenligning af deres for. fkjellige Betninger med hinanden finder en eller flere langt overveiende, faa opfordrer Anfkuelfen os dog umiddelbar til at fæfte vores Opmærkfomhed til dette meer eller mindre fuldkomne Udtryk af Regelmæs- - fighed, og naar man forgjæves föger dertil at finde nogen tilfældig Aarfag, faa ligger den Slutning os nærmeft, at den af en lovmæsfig Function i Naturen maa have fin Oprindelfe, om denne ogfaa endnu i fit Vælen fkjuler fig for vor Anfkuelfe. For et andet flere Steder iagttaget, og fom det fynes almindeligt Udtryk af Eiendommeligheden af det fate Lands udvortes Form findes her ogfaa flere Data, Det er Fjeldenes fiærkere Affald mod Veften og Sydveft. Længe har det været bekjendt, at Al- perne falde med meget brattere Afhæng mod Syd, ligefom at det famme Forhold i en endnu fiörre Grad finder Sted ved Veftkyften af det Amerikanfke Höiland. Ligefom man af det forhen anförte Forhold i de Skan- dinavifke Fjeldftrækuinger fynes at finde flere tydeli- ge Exempler end ellers i de flefte Fjeldegne i det mindfte i den gamle Verden, faaledes maa dette Form» udiryk for enhver, fom reifer over Fjeldene ved Veft- kyfien med nogen Opmærkfomhed for dets udvortes Omrids, frembyde fig for Iagttagelfen. Langs hele Vefikyften naaer man fra Veften fnart til en Höide, fom man kun i mangedobbelt Udftrækning kommer ned ad igjen ad det öfilige Affald. Ældre Naturfor- fkere *) have allerede gjort opmærkfom paa dette For- *) Bergmann phyf. Befkr. öfyer Jordkl. p. 74 19: 228. C. Ström hold, og en tydelig Anfkuelfe heraf har NWifinger fremftillet i en efter barometrifk Nivellering aftegnet Profil mellem Öfterföen og Nordföen *). Ligeledes har vw, Buch bemærke!, at Dovrefjeld har et brattere Affald mod Syd, fkjöndt mindre beftemt udtrykt, for- medelft dets flere udgaaende Sidegrene**) Ifær i den her omtalte Egn, hvor Fjeldene umiddelbar möde Havet, fynes det fom man ved Betragtning af. enkelte Erfaringer let kunde finde Aarfagen heriil i Havets Virkning, At dette ogfaa har virket meget til at frembringe dette Phænomen lader fig vel ikke nægte, men ligefom jeg forhen har fögt at vile, at denne Virkfomhed ingenlunde kan anfees for at være Hovedaarfagen til den ved Veftkyften fiærkt udirykte Modfætning mellem Dale og Forhöininger, faa kan den til det her betragtede Forhold ikke heller anfees at have været den ifær virkende Aarfag, eller dette derved at være frembragt, Vilde man fom til den førre Höide af det fafte Land i det Hele nærmere om Æqvator föge Aarfagen i Virkninger frembragte ved Jordens Rotation, faa finde vi vel en Virkning at frem- fiaae af dette Forhold, fom kan have bidraget til at frembringe famme, nemlig den almindelige Strömning i Oceanet fra Often til Veften. Men hertil udfordres igjen, at man da maatte tænke fig et hypotheferet Subftrat for Fjeldene fyömmende i Urhavet fom en blot mekaniik lös Masfe. Anvende vi denne Hypo- thefe fortfat paa Fjeldenes Dannelfe, faa kunde vi dog derved ikke tænke os andet end mindre eller fiörre men altid dog kun mekanifk fammenhobede Masfer *) Anteck, 1 Håfté. Tab. III. *) Reise I Th. Pag. 209» Reisebemærkninger. 299 opfiaaede, Gaae vi nu'hen at beiragte' den i fiörre Sirækninger eensformede eller afvexlende Continuitet i Fjeldenes Siruetur famt deres hele en faadan Op- rindelfesmaade modfatte Væfen, faa maae vi vel finde, "at vi have fögt Aarfagen i et Forhold, hvor den ikke er)" ja ikke kan exiftere, Den famme Indvending möder os, naar man vilde antage Contrifugalkrafiens Virkning paa en i Förftningen blöd Tilftand af Fjel- dene at være Oprindelfen, fkjöndt denné Foreftilling ved förfie Anfkuelfe fynes at have meget for fig. Det er vel faaledes vift, at man paa denne Maa- de kommer til en Erkjendelfe af dette Phænomen, men at den maa föges ved Betraginingen af mere al- mindelige og indvortes virkende Love for Jordens Udvikling. Endfkjöndt Jorden vel i en vis Henfeen- de maa figes paa engang at være fkabt, faa maae vi dog tillige antage et progresfivt Forhold i dens Dan- ”nelfe at have furdet Sted, og at faaledes ogfaa Natu- "turen i de öfiligere Egne ere dannede för de veftlis gere. Af denne Anfkuelfe vilde ogfaa med nogen Rimelighed den analoge Slutning kunne udledes, at der maatte være en ftigende Progresfion i Fjeldenes Höide fra Öfien, og at de mod Veften ere dannede ul en fiörre Höide. Efter en anden almindelig Eiariugsfærning finder man enhver Udvikling at have fit Maximum, hvorfra den gaaer over til det Modfatte, og at Masfen ikke alene har fra dette Punkt aftaget, men da den mere organifke Retning i Jordklodens Liv tillige udviklede fig, at denne virkede, fom det fynes deftruerende paa den masfive Jord, og at faaledes den uddannende Ret- ning i denne Kreds,- efterat den havde naaet fir Höie- fie afiog i et (narere Forhold, 230 -C Ström Men uagtet det fynes mig rimeligt, at man-kan antage de her nævnte Forholde at fiaae i en caufal Forbindelfe med det Phænomen, fom her er Gjen- fiand for Betragtningen, faa ftaaer endnu en Function tilbage, fom maafkee ifær kan anfees for dertil at være den fortrinligfte Hovedaarfag, men fom hidindnl af. Naturforikerne fynes at være lidet taget Henfyn til, og forglemt for andre af mere udvortes og mekanifke Actioner afledede Hypothefer, | Saaledes er nemlig det folare Livs Indflydelfe paa Jordkloden unægtelig den almindeligfte. Function, hvis. Virkning vel end- nu for en for Deel er lidet bekjendt og under- fögt, men fom ifær i de her nævnte Forholde ere ty- delig at fpore, og hvilke. ifær deraf kan anfees at være frembragte. At denne mere fremtrædende Side af - Jordens Livsyttring, ligefom den ftaæer i Forbindelfe med den intenfivere organifke Dannelfe, og ligefom den vel ifær har bevirket til at frembringe de höiere Fjelde nærmere om Ædqvator, faaledes her igjen ud- över en mere deftruerende Magt. paa den blot maslive Jord, fynes faamange Phænomener, fom det i disfe Aphorismer ei er Stedet til at nöiere udvikle, klarligen at vile os, faa at dette vel kan fremfiilles fom en almindelig Sætning, ogfaa uden i det Enkelte at anföre de derfor talende Data. Ifölge heraf vilde da det fydlige Affald af Fjeldene, fom mere udfatte for denne Virklomhed, ogfaa vile tydelige Spor af dens Indflydelle, ligefom ogfaa de veltlige, fkjöndt i min- dre Maal, At den i fiörre Extenfion i de mere mlt Egue udbredte yngre Formationer hermed fiaae i nöie Forbindelfe, vil firax fattes, og det torde ikke være at nægte, at Fjeldenes Situation;, fom nogle af Middel- Reisehemærkninger. 231 alderens Naturforfkere antoge, ikke er ganfke ligegyl- digt i denne, Henfeende, men ligefom. i det Hele for den ædlere Metalproduction, faaledes.i det mere En- kelte en færdeles Siilling i denne Henfeende haver været en ofte meget vigtig Grund for denne Virkfom- hed, Den: ædlefte Bergftrækning i Norge danner Forberge af. Urfjeldene, fom paa den föndre og fyd- vefilige: Kant begrændfes af Tranfitformationen. Ved at betragte Pietningen af Öerne i Nærheden af det fafte: Laud, faa fynes ogfaa heri en Regelmæs- fighed at være udtrykt, De have nemlig for fiörfie Deel deres længfie Udftrækning i N. og 8. eller i N. O.:-0g 8. V. Saaledes Voxlandet, Minnelandet, Torget, Alfiöen, Rodöe, Tjölöe, Rosöe o. fl. Naar man dermed fammenligner Structuren, faa finder man i denne et almindeligt Forhold, hvormed det fynes at ftaae i Samvirkning. Den å det Hele meeft over- veiende famt i disfe og det nærliggende fafte Land ganfke forherfkende Retning gaaer nemlig, ifær hvor Faldet 'er fiörre, og faaledes længere vedholdende mod den famme Verdens Egn. -Saaledes fra Midten af. Bindalsfjorden forbi Steenföen, Sömnæs og i Træl- næsaxelen famt i Vevelfiadfjeldet, hvor Leierne falde mod Of ind ad Landet eller mod S. 0. Med en mere vandret. Retning afvexler Faldet fnarere mod forfkjellige Verdensegne, og hiin Regel er da mindre beftemt udtrykt. Saaledes om Riisöe, Brönöe, Tjötöe, Hovedudfirækningen af de fiörfie Fjorde fynes her- med at ftaae i Forbindelfe. Thi i det nordlige af Alfiöen, hvor Leiningen i det Hele fynes at gaae i en Hetning med Oens Hovyeddimenfion, og at have en 332 Gi Ström op ad divergerende Form, vender den fig og med Öens Omrids mere öfilig, ligefom den om Udlöbet af og om Banenfjorden gaaer mere paralel med Fjordens Retning og en overveiende öftvefilig Leining er her, fom ved Foldenfjorden den ofteft forekommende, I Öerne om Fjorden er ogfaa Udfirækningen enten inere lige eller meeft i den fidfte Retning, ligefom og i de fiörre Öer fönden for Foldenfjorden. Dog tör jeg ikke fremfætte disfe locale fagttagelfer fom be- grundende nogen almindeligere Regel, men vil ifær gjöre Naturforfkere, fom maatte have Anledning til faavel mere i det Enkelte fom i fiörre Udftrækning langs Kyften ifær i Bergens Stift fortfatte Underfö- gelfer opmærkfom paa den mulige almindeligere Over- eensftemmelfe mellem Fjordenes Hovedudftrækning og Bergartens Structur, fom maafkee kan finde Sted, uagtet hines med Fjeldenes Hoveddimenfion' og der- med i Almindelighed overeensftemmende Leiningsfor- holde modfatte Retning. For den mekanifke og chemifke Indvirknig af At- mofphærilierne fom den nærmefte Aarfag til denne Egns fom Jordens Overflades Ujævnheder i det Hele gives her i det Enkelte ogfaa mange Data. I Ber- gene nær ved de Sunde, fom adfkille det fafte Land fra de nærmeft udenfor liggende Öer finder man nem- lid Levninger eller fiörre Lag af mindre fafte eller lettere oplöfelige Bergarter. Saaledes ved den öfilige Side af Torget Spor af Glimmerfkifer og Kalkfieen, hvilken fidfte forekommer i fiörre Mængde paa flere Steder i det lave gjennemfkaarne Land om Brönöe og Salhuus. En lidet fammenholdende ofte kalkfteen- holdig Glimmerfkifer med Kalkfteenlag findes ved Vevelfiadfundet og fremfiaaende i de fmaae Oer ved Reisebemærkninger. | 233 Forvig, fom og ved Alfiöens vefilige Kyfter.' En håardere og faftere Granitgneis danner derimod Tor» get, Voxlandet, for en fior Deel Alfiöen, og den fam- menholdende tætte Diallage Rodöen öften for Tjötöe, hvilke i fom forhen nævnt efter deres Længdedimen- fion paralel leiede Forhöininger til førre og mindre Höide naae over hine af'Söen dækkede dybere Steder. Dog give disfe Spor os neppe Ret til at anfee denne Virkfomhed fom den ene, ja ikke engang fom den forherfkende Aarfag til det fafte Lands udvørtes Omrids. — Af mange andre Grunde, fom jeg ved en noget mere almindelig Betragmming af denne Gjenftand kortelig har firæbt at fremfiille, maae der viftnok fia- tueres en anden og mere indvortes Aarfag til Jordens Ujævnheder udenfor disfe fecundære Actioner, At de forfkjellige med hinanden afvexlende Bildninger fkulde danne concentrifke eller paralelle Strata er en Foreftilling, fom vel kan möde den förfie over Jor- dens Dannelfe reflecterende Anfkuelfe, mén fom fnart ved en nöiere Underfögelfe maa forkaftes, da man overalt vil finde, at de danne mere og mindre udvor- tes afbrudte, længere og kortere, bredere og fmalere Nyrer, Til hiint udvortes Omrids fynes mig Aarfa- gen for en for Deel i denne Bildningsform utvunget at kunne föges, Hvorfor fkulle ikke visfe Bergarter, og den famme Bergart paa forfkjellige Steder have umiddelbar dannet fig til en fiörre Höide? Som i det Större ved at fee hen til hele Jordens Overflade, faa- ledes maa dette vel antages i det Enkelte ogfaa at have fundet Sted. —Vanfkeligheden ved herom at danne fig et tydeligt Begreb fynes ogfaa at forfvinde, naar man betragter hvor liden denne relative Exten- fionsforfkjel dog er mod hele Jordens Störrelfe — nem- 234 19006, Ström lig ikke r355 Deel af dens Diameter, Ligefom en- hver Bildning i Analogie med den övrige phylilke Verdens Formationslove maae tænkes at have: eller have havt fit Centrum, hvortra den förft begyndte fin Uddannelfe, og fiden fortfatte. fin Udvikling i fiörre og mindre, mod alle lige, eller mere i en Retning - overveiende Udftrækning, faaledes maae vel ogfaa de enkelte Bildninger af Bergarter fiatueres at have! fulgt famme Regel i fin Dannelfe, Foruden at vi maafkee ogfaa maae tænke os visfe Bergarter og Strög af dem fom mere indifferente, og å en mindre faft Form. i et længere Tidsrum, og faaledes fom mindre modfaaen- de de udvortes deftruerende Kræfter, faaledes er det fandfynligt, at en electrochemifk Virkfomhed af mod- fåtte Bergarter kan have bidraget til at de ved Grænd- ferne ifær ere blevne mere oplöfte, paa hvilken Func- tion vi i mange Bildninger have ligefaa mærkværdi» 86; fom hidtul af Naturforfkerne lidet underlögte Ex- empler, Saaledes har jeg vovet til nöiere Grandfk- ning at fremkille nogle Træk af: Aarfagerne til hine - Phænomener af Bergenes udvortes Form, og derved fremdeles firæbt at vile, at disfe ogfaa ifær og ikke - førgjæves maae föges i Conflicten af Bergenes indvor- tes Udvikling. | Naar man betragter de mange Samlinger af fmaae Öer, fom mere og mindre fkjulte ved höit Vande i enkelte Strækninger ere firöede langs Kyften, da fy- nes disfe ifær at forekomme: fyd for de fiörre Oer eller fremragende Næs af det fafte Land. I det mind- fie er dette å den her betragtede Egn i Almindelig- hed Tilfældet. Saaledes fyd for Torghat:en, ved Viig, Reisebemærkninger. 935 fydveft å Brönöe og fyd for Alfiöen, Skulde dette med det ovennævnte Forhold kunne bringes i For» bindelfe? Strömningen i Havet uærmere ved Kyften maa ikke alene ved den forfkjellige Form af det fafte Land og: derfra indgaaende Fjorde, men ifær ved de mangfoldige Åörre og mindre Oer i. dets Nærhed være -— mangfoldige Modificationer underkaftet, Om den for- herfkende Strömning fra Nord mod Syd, fom Natur- forfkerne antage, og fom vift i de climatifke Forholde fynes at finde en naturlig Aarfag, i en mærkelig Grad her ved Kyften finder Sted, har jeg ikke erfaret, da — man naturligviis paa faadanne Reifer i mindre Baade aldrig fjærner fig langt fra det fafte Land, Derfom faa er, maa den ofte forandres ved de ovennærnte Forholde, og paa de flefte Steder ophæves eller ved | forfkjellige Afvigelfer gjöres ukjendelig ved den mel- lem. de mangfoldige Oer og i Fjordene ind» og ud- gaaende Flod og Ebbe, Et Phænomen fynes dog og- faa at tyde noget hen til en faadan Strömnings Virk- - fomhed, ligefom 'og at ftaae i Forbindelfie med de for- hen betragtede Forholde, at de fiörfte Strækninger af Alluvieftrata, fkjöndt i denne Egn af liden Udftræk- ning, mængede med mere og mindre forfiyrrede Lev- ninger af Skjæl ifær findes fönden for Oerne eller Forberge af det fafte Land, Disfe Levninger föger man ogfaa, fom og vy Buch bemærker, og faavidt jeg har kunnet iagttage, forgjæves i nogen Höide over Havets Overflade, VIL er over et lisfar- tÖ1, ? conftrueret af A.C. Schult. ANA M.ninen eller felye Slæden har Figuren af en ligebenet, fpidsvinklet Triangel — Grundteguingen Fig. 2 — hvis kortefte Side udgjör Fariöiets For- Ende, b d, og Spidfen Agter-Ende, k, og beftaaer af en Træramme, der hviler paa 3 Sköiter eller Meie af Staal eller haardt Jern, af hvilke en befinder fig *) Beretning om fammes Form er vel allerede indrykket i Rigstidenens No. 24, 1827 Tillæg, men da man van- fkeligere kan fammenfætte en faadan Mafkine uden en tydelig Afbilding, og man fra flere Steder har ön- fket at faae en nöiagtig Underretning om dens Byg- ning, vil den her gjentagne Befkrivelfe ei være over- flödig. Lignende Malkiner til at feile paa Iis med ere vel i Brug i Udlandct, men i Vinteren 1817 da Hr. Bureauchef Schult confiruerede den her omhand- lede, var faadant ham aldeles ubekjendt. Rimeligt er det faaledes at denne nu befkrevyne er forfkjellig fra hine. Af nogen almindelig practifk Nytte kunne de vel ei bliye hos os, efterdi lfene faa fjeldent ere Schult, Beskrivelse over et Ilisfartöi. 237 paa hver Side foran ved b c og de, og en under -Aster-Enden k, hvilken fidfte: Sköite udgjör Roret, Fig 1g.f. Rammen dannes af 2de Tværtræer b d og c e foran, en Tværbjelke I m i Midten, og 2 Sidetræer b k og d k, famt agter en Klave h i, det indvendige Rum udfyldes med lette Bundfjæle. Des- lige Bundfjæle kunne og anbringes i en Spits foran, lagte paa fkraas paa det forefte Tværtræe med den ene, og paa Klyverbommen med den anden Ende, for der at danne et, dog ikke aldeles fornödent Gulv. Klaven beftaaer af 2 Klodfe af fiærkt Træ, der ind- fældes, en oven paa, og'en under de krydsviis lagte Sidetræer, og forenes ved en Skrue paa hver Side. I nogen Afftand foran Klaven er anbragt en kort Bænk, Fig, 1 b, til Sæde for den, der förer Roret; tæt foran Bænken en faakaldet Löibom, Fig. 2 f, g, hvorpaa löber en Jernring til at befæfte Storfkjödet z, og paa Forenden af Slæden en fiærk Bænk, Fig. 1. a, der udgjör den faakaldte Seiltofte og tillige tjener til Sæde. Opftanderne til denne Bænk ere med ftærke Skruer befæftede til Sidetræerne, (Bæn- kene ere for Tydeligheds Skyld udeladte paa Fig. 2). Klyverbommen n hænger, befæftet med Skruer un- der Gulvet, og afgiver tillige Hvilepunct for Mafien, afhvilken Aarfag den ved a er forfynetmedet Maftefpor, og lige ovenover dette Sted er Seiltoften forfynet glatte, men de give dog undertiden Anledning til en behagelig Underholdning og en Forögelfe af vore Vinterfornöielfer. Om da juli ei Befkrivelfen egent- lig maatte anfeeés at henhöre til Magazinet, faa har man dog ei troet at den vildé blive Læferne uvel- kommen, hvorfor Red, og anmodede Hr, Schult at gi» yc den tilligemed hosföiede Afbilding. med et Hul, hvorigjennem Maften nedfættes. Boret beftaaer af et Sköiteblad med Træklods, Fig. 1, g hvilke indbyrdes ere forenede omtrent paa famme Maade, fom en fædvanlig Fodfköite; videre af en Cy- linder, eller rund Opftander, d, der nöie fyarer til et lodret igjennem Klaven anbragt Hul, en underfiöt- tende Opfiander e, bagtil, og af Rorpinden ce. Opftanderen d har paa det Sted, fom fiöder til Kla- vens Underdeel, en Affats, der danner en horizontal Flade, hvorpaa Mafkinens Agterdeel hviler, og fra dette Sted er den firkantet med afrundede Hjörner, famt deler fig i to flade Arme eller Blade, mel- Jem hvilke: Sköiten nedenfra indfiikkes og be- fæftes ved en fiærk Nagle paa tvers, faa at Sköi- ten har ft Spillerum til at bevæge fig op og ned (men ei- til Siden uden i Fölge med Opftanderne) med begge Ender, Fig. 5. Sidefköiterne, Fig. 5, be- ftaae ligeledes af Sköiteblad med Klods, til hvilken fidfe hiint 'er forbundet ved en opfiaaende Tunge paa hver Ende, der, ligefom en Deel af Bladet felv, er indfældet i Klodfen og befæftet med Klinknagler, Klodfens Overdeel er lidt affkaaret mod Enderne, og paa hver Side af dens Midte befinder fig en rund Tap, der fvarer til Hullene paa de tvende, tæt lil Sköiteklodfen fluttende - Sideklodfe, Fig. 4, hvilke - fidfte med 'en lodret fiaaende Skrue igjennem hver Ende er tlfæftet til Rammen, faa at disfe Sideklodfe baade lade Sköiten frit Spillerum til at bevæge fig op og ned med begge Ender, og tillige fiötte den mod — enhver Bevægelfe til Siderne, om Tappene end fkul- de rokke. Alle Sköite-Indfatninger ere af fiærkt Löv- fræe; Sköitebladeéne have, paa Böielen foran nær, en fuldkommen vandret Underflade, der er udfilet efter Beskrivelse 'over: et Iisfartöi. 239 Længden fom en fædvanlig Fodfköite, dog i Forhold meget fkarpere.. Mafi, Seil og övrige Takkelage er aldeles liig en fædvanlig Baads, Fig. 1; Fokkefkjöde- ne; löbe igjennem en Klamp paa hver Side ved c og, og Bardonerne bindes. paa Cofilnagler, der fæt» tes lodret igjennem ' Sidetræerne, Löibommen bör være af Jern eller idetmindfie af: meget haardt Træe, for at Bingen, og dermed tillige :Skjödet, med Let- hed kan vandre fra Side til Side; kli Det beroer naturligviis paa Enhver, efter Behag; at gjöre «Mafkinen :fior: eller: liden, eller tilföie de Raffinements å Confiructionen;: fom han har Lei- lighed 1il; men under alle:Omfiændigheder kan det ikke nokfom anbefales, at Sköiternes.Underfider maa være aldeles fnor- og vandrette, at de fkarpe Kanter, li- gefom de 2de Sidefköiter indbyrdes, fiaae fuldkommen paralelle, og at Sköiterne fiedfe kunne let bevæ- ge fig op og ned med begge Ender, famt endelig: at al unödvendig Tyngde i Materialet og alt vind- fængende Træværk (f. Ex, flere Bænke) undgaaes. En faadan Mafkine maneuvrerer med uforlignelig Hurtighed og Nöiagtighed, .overgaaende deri ethvert tænkeligt Söfartöi, Den fagvender uden at ftandfe, driver aldeles intet og laverer fölgelig fortreffeligt. Ladningens Störrelle kan ved den her befkrevne Ma- fkine i Forhold til Ifens Glathed og Vindens Styrke være fra 1 til 10, fædvanligft 3 .Perfoner, Vand el ler lidt lös Snee paa Ifen fkader intet, eiheller at Ifen er noget ujevu, naar den kun er haard, Fare ved Seiladfen er der ikke: Kantrer Fartöiet (hvil- ket en övet Styrmand dog kan forekomme) da glider man ganfke magelig ned paa Ifen;, brifter end den- ne for Mafkinen, faa er den dog endnu fiærk nok 240 Schult, Beskrivelse over et lisfartöi. til derpaa tilfods at föge Land, I Vendinger vogté man: fig «dog for pludfelig at lægge Roret i Læe, för- end i det Qieblik, Seilene paa den anden Bov fyldes (da Roret fØrax igjen hurtig maa tages midtfkibs) thi ellers dreier den fig med faadan Voldfomhed, at man let rives overbord formedelft Svingningens Hurtighed, Hvad Farten angaaer, har Forfatteren naturligviis juft da, naar Farten var fiörft, havt mindft Anledning til at anftille Obfervationer; dog har han een Gang med middelmaadig Vind og Iis tilbagelagt en god Norfk Miil i omtrent 13 Minutter, en anden Gang, ledfa- get af 2 Pasfagerer, en lige Længde i et Qvarteer; men Hurtigheden har ofte i enkelte Oieblikke væ- ret langt fiörre, maafkee endog henimod det Dob- belte, ER DE Botanifke Optegnelfer paa en Reife i Sommeren 1826. SA | ped å M. Blytt. bigsssne af det Fond, fom Storthinget i Aa- ret 1824 havde beftemt tl naturhiftorike Reifer i Norge, foretog jeg i Sommeren 1826 en botanifk Udvandring til Chriftianfands Stift, hvis vidtudftrak- te Kyfter og höiere Fjeldegne vare at 'anfee fom endnu ikke 'ilftrækkeligen underfögte å botanifk Henfeende. De fvenfke Botanikere, Magifterne Ahn- felt og Lindblom, gjorde paa famme Tid denne Deel af Norge til Gjenftand for deres videnfkabelige Un- derfögelfer. Interesfante og for Plantegeographien vigtige Optegnelfer fra disfe Herrer findes ind- rykkede i Dr. Wikfiröms Årsberittelfe om Framfie- gen uti Botanik för År 1826 Pag. 258 — 281, og fluttes med fölgende Bemærkninger af Udgiveren: -”Hvis man, efter den af Hr. Ahnfelt nu anförte Reifeberetning, anftiller en Sammenligning imellem det fydvefilige Norges Strandvegetation og WVegeia- 16 242 M. Ad tionen paa Kyfterne af ee vill man finde, deels at denne Norges Strandvegetation er i Almin- delighed fkjöunere end den fvenfke, da man f. Ex, feer Ilex Aqvifolium, Sorbus Aria et hybrida, Hype- ricum pulchrum, Teucrium Scorodonia, Orobus fyl- vaticus, Luzula maxima, Centaurea phrygia, Digita- lis purpurea m. fl., deels at den udmærker fig ved flere Egenheder; faaledes feer man f. Ex. å Jarls- bérgs '0g Laurvigs Kyftegne, hvorledes Bögen (Fa- gus fylvatica) endnu trives der, efterat den paa en langt fydligere Bredde ophörer at forekomme inden Sveriges Grændfer: faaledes finder man i Chriftian- fands Stift Jernegen (ex Aqvifolium), fom ellers förft træffes i det fydlige Holfieen, I disfe Norges fyd- vefilige Kyltegne feer man desuden adfkillige Væx- ter, fom fornemmeligen tilhöre England, faafom Oro- bus fylvatieus, HRaphanus maritimus famt adfkillige Mosfer. Sangviforba officinalis fynes her at tilhöre Urformationen, da den derimod i Sverige blot fore» kommer: paa Gothland, hvor Overgangsformationen ers den herfkende; Bromus asper feer man ogfaa i Norge voxende paa Urbergene, da den i det fydlige Sverige tilhörer OQvergangsegnene. Ved Norges fyd- vefilige Kyfier bemærkes ogfaa det ufædvanlige For- hold, sat Fjeldvæxterne paa flere Steder voxe blande- de med Havels Strandvæxter, paa Grund af at Fjel- dene gaae lige ud imod Kyften. Dette Forhold fin- der man forreften blot ved höiere Latituder indenfor den nordlige Polarcirkel, hvor Fjeldplanterne nemlig udbrede fig lige. til Strandkanterne, Betragter man fremdeles Fjeldvegetationen i det fydvefilige Norge, faa feer man, at de fiore Forhaab- ninger, man gjorde fig om dennes mere udmærkede Botaniske Optegnelser. 243 Befkaffenhed, ei ere blevne fiadfæftede. Man har ik- ke fundet nogen fydeuropæifk Fjeldvegetation, ei heller nogen af den fkotfke Floras Egenheder: Man har her, med faa Undiagelfer, fundet en Fjeldvege- tation, fom er almindelig paa alle Fjelde i Norden. Nogen af de höiere Fjeldegnes Væxter har man her ei bemærket, med mindre man hertil vil henföre Aira alpina *). - Det er allene Gentiana «purpurea **), fom egentligen kan figes mere at tilhöre den fydeu- ropæifke Alpeflora, og de her voxende Feftuca Cala- maria og Luzula maxima forekomme fornemmeligen i Tyfklands Bergegne”. De Herrer Ahnfelt og Lindblom begyndte Rei- fen fra Chriftiania veftefier i Slutningen af Mai Maa- ned, og fulgte den almindelige Poftvei til Lillefand, Ved Arendal underfögtes de nærliggende Oer. Fra Lillefand toge de Söeveien til Chrifiianfand, hvorfra de begave fig op til Fjeldbygderne, Aaferald, Hæk- fjeld, Siredalen, de vefilige, Sætersdalen begrændf[en- de, höie Fjeldfirækninger, og hele Vefikyfien fra Su- ledalen forbi Stavanger til Mandal vare Gjenftande- ne for deres Underfögelfer. Da jeg förft en Maa- ned fenere forlod Chriftiania, og under min Reifes Forifættelfe gjorde mig til Regel, faa lidet fom mu- *) Saavel paa Dovre fom paa Fjeldene i Chrifiianfands- og Bergens Stift fynes Aira alpina at fiige ned til Bjerkens Grændfe. Nedenfor denne Grændfe har jeg heller ikke truffet Andromeda hypnoides, Cardamine bellidifolia, Luzula arcuata, Ranunculus pygmæus, og fjælden Saxifraga rivularis, Juncus biglumis og Aira atropurpurea. BI, *) Og maafkee Hieracium aurantiacum. > pr 16 * 944 900 Blytt ligt at fölge de anke! Herrers tilbagelagte Route, havde jeg Anledning til at gjöre en og anden lagtta- gelfe, fom efter Sagens Natur ei kunde blive dem til Deel. Ved'at meddele mine TIagttagelfer fom Sup- plement til de i Dr. Wikfiröms Bog forekøomniende Optegnelfer, troede jeg at gavne Videnfkaben, i det jeg efter Evne bidrog til at fuldfiændiggjöre Kund- fkaben om de gd Forholde i Norges fydligere Egne, Fra Chriftiania, fom jeg forlod den 94de Juni, - fulgte jeg den almindelige Poftvei gjennem Drammen tl Holmeftrand, Jeg botaniferede i et Par Dage i Egnen imellem Ravnsborg og Gjællebæk famt ved fidfinævnte Sted. Da det i plantegeographifk Henfeende er af Vig: tighed at vide, i hvilken Höide over Havfladen Væx- terne forekomme, faa har jeg paa denne, faavelfom paa mine foregaaende Reifer i Norge, hvor Anled- ning dertil gaves, troet at burde henvende min Op- mærkfomhed paa denne Gjenfiand. sie Ved Steder, hvis Höider over Havet vare ved Barometermaalinger beftemte, har jeg, forfaavidt Tie den og andre Omftændigheder have tilladt det, i Al- mindelighed optegnet alle eller de mere udmærkede der forekommende Planter. Ved at fammenholde faadanne paa forfkjellige Steder gjorte Optegnelfer har jeg med Henfyn til flere Planters Höideforholde erholdt lærerige Refultater, uagtet locale Aarfager, faafom: Cultur, Egnenes geognoftifke Befkaffenhed og deres Beliggenhed imod Himmelhjörnerne have bi- draget ikke lidet til at vanfkeliggjöre Erhvervelfen Botaniske 4 Opte gn elser. 245 > af fuldkommen Vished i denne Henfeende., Förk ef- ter mangfoldige enslige Erfaringer vil en faadan Vis- hed kunne erholdes, og jeg har af denne Grund ik- ke anfeet det: for overflödigt, i denne min Beifebe- retning - at anføre ved de Steder, hvis Höider vare mig bekjendte, ikke allene de fjældnefte, men. under- tiden ogfaa mere almindelige Planter, — Gjællebæk ligger, efter, :v. .Buchs al 800 rh, Fod over Havfladen, efter Hilfinger 7359 Fod, | I denne Egn, hvis; vegetative: Hovedcharakter er den famme fom Chriftiania-Egnens, forekomme: Cynoglosfum; officinale, der paa Ofifiden af Höifjel- dene har naaet fin Polargrændfe i den lavere Deel af Toten og Hedemarken, neppe nogenfteds j en Höi». de af 800 Fod over Havfladen. Anchufa officinalis, der ved Froen i Guldbraudsdalen forfvinder paa en Höide af/8 —. 900 rh, Fod. Lylimachia vulgaris, fom jeg ikke har feet i Aggershuus Stift, höiere end ved Hundorph.i Guldbrandsdalen, 7353 Fod over Hav- fladen. Campanula perficifolia, fom ved Fræng i Ringsager paa Hedemarken bemærkedes. ved en Höi- de, af 500. Fod. Campanula Trachelium, fom i Al- mindelighed vwoxer paa lavere Steder i Aggershuus- og Chriftianfands-Stift. Lonicera Xylofiteum, fom ne- denfor, Brandvold i Guldbrandsdalen:lees paa en; Höi- de af-omtrent 800 Fod. : Alisma Plantago, Agroften- ma Githago, Pyrns Malus, fom ved 800 —. 1000 Fod vel: have .nmaaet deres Höidegrændfer,. Chelidonium majus, fom öftenfor Höifjeldene har naaet fin nord- ligfie Grændfe 'wed Vang i Hedemarken, 500 Fod over Havfladen, Aqvilegia vulgaris, der i Guldbrands- dalen förft forfvyinder paa en, Höide af 8 — 900 Fod. Å fa å V å w»å pr 246 M. Blytt Audaius Serpyllum B 'Chamædrys, fom Tees hift og her lige til Hundorph i Guldbrandsdalen, * Orobus vernus, fom paa Bokfiadaafen ved Chriftiania flger noget höiere end 1000 Fod. Aftragalus' glycyphyl- lus, der neppe findes nordenfor Næs paa Hede- marken, hvor jeg har feet den paa lavere Steder ved Bredderne af Mjöfen, hvis Vandfpeil er' om- trent 420 Fod over Havfladen, Trifolinm agrarium, fom forfvinder ved Froen i Guldbrandsdalen paa en Höide at 7 — 800 Fod, Tragopogon pratenfis, fom å Almindelighed hörer til de lavere Egne. Lapfana communis, bemærket ved Fangberget i Nordre Hede- marken og i Örkedalen ved Throndhjem, paa begge Steder under Gjællebæks Höide. Bidens tripartita, der er almindelig til Haug i Guldbrandsdalen, 738 Fod over Havfladen, Serapias latifolia, der paa Bok- ftadaafen er feet fparfomt paa en lignende Höide, men lavere i Throndhjems Stift ved Bergsaafen i Nærhe- den af Sneaafens 435 Fod höitliggende' Præftegaard, Imellem Havnsborg og Gjællebæk famt ved fidft- nævnte Sted forekom fremdeles fölgende Planter: Poa remota Forfelles (Poa fudetica 8 Wahl. Fl. fv.) ved Pækken nedenfor Hufene paa Gjællebæk. Den er forhen anfört fom hörende til denne Egns Flora, af Wahlberg i Hifingers Anteckningar i Phyfik ock Geognofi. Jeg har fundet den i Sommeren 1822 paa Fommerige og fenere ved Dröbak. - Almindeli- ge ere: Fraxinus excelfior, Viola mirabilis, Ver- bafeum Thapfus et nigrum, Agelica fylvatica, Vi- burnum Opulus, Convallaria verticillata, Acer pla- tanoides, Pyrola rotundifolia, Stellaria nemorum, Ge» um urbanum, Actæa fpicata, Trollius europæus, Aju- ga pyramidalis, Stachys fylvatica, Clinopodium vul- Bo taniske Optegnels er. ; 944 gare, Thymas 'Acinos, SöuteNaria' gølericulata, Dra- cocephalum Buyfchiana, I Linnæa borealis, Turritis hir- Tuta, Polygala vulgaris, Anthyllis Vulneraria, Vicia fylvatica, Hieracium præmorfum, Hieracium dubium 8 firigofam Hartm,?,- Hieracium Friefii Hartm.?, Hieracium paludofum, Hypochæris maculata, Cardu- us heterophyllus, Arnica montana, Anthemis arven- fis, Centaurea Scabiofa og jacea, m, m. fl. — Ved Brændsrudkjærn omtrent I Miil veftenfor -Bavnsborg voxte: Ophrys ovata, Eriophorum' alpi- num, Carex capillaris, Orchis conopfea; ved Afker Præftegaard: Orobus niger, og ved Padderudkjærn: Scirpus acicularis, Myrica Gale og Scirpus Bæothry- on; ved Möllebækken nedenfor Gjællebæk faaes Vi- ola hirta Bb? umbrofa Wahl, 1. fy. Denne for Nor- ges Flora nye Plante, fom förft for kort Tid fiden er opdaget i Sverige af Læliadius, og fom visfeligen for- tjener at betragtes fom Species, har jeg fundet ved Chriftiania paa flere Steder, ved Baankjærn i Ullens- ager og i Jordfalddalen ved Laurvig. Den er for- fkjellig fra Viola hirta, deels ved en meget fpædere Væxt, deels derved, at den nys fremkommen er fpar- fomt bedækket med en fiin Pubefcents, fom under dens fremfkridende Udvikling afierhaanden forlvin- der. Bladene ere i Plantens levende Tilftand paa Overfladen mörkere farvede end paa Underfladen og næften glindfende glatte. Blomfiens Farve er meget bleg, Bægerne tillpidfede, Sporen næften fækdannet, Kapfelen aflang trekantet og glat. Den voxer altid paa fugtige Steder ved Bredderne af Bække og Kjærn, og fynes, i det mindfte her ved Chriftiania, at blomfire noget tidligere end Viola hirta. 248 tg M. Blytt Låt såå Vs - areven -R Fn El mollufcum ved Bigllebæk, Bypnum Halleri i Nærhe- lypteris, den Fre paa en des fide ved Kjær- ret föndenfor Gjællebæk. Over de ved Drammen vildtvoxende Br pr man endnu ikke nogen Fortegnelle, uagtet afdöde Profesfor Smith, Hr. Provøt Deinboll og Madame Cappelen m, fl., der have fliltigen botaniferet, Uden- tvivl har Egnen, faavel i phanerogam fom cryptogam Henfeende en Flora, der ikke giver Chriftiania-Om- egnens meget efter i Rigdom og Afvexling *). Gjer- ne havde jeg anvendt nogle Dage til at botanifere omkring Drammen, naar ikke den allerede langt frem- rykkede Aarstid havde gjort det nödvendigt at ile til mindre underfögte Egne. Ved Holmeftrand og i Særdeleshed paa den lil le vakkre Langöe, 4 Miil öftenfor Byen, havde jeg Anledning til at gjöre flere interesfante Bemærknin- ger. over Vegetationen. I et Par Dage optegnede jeg her 389 cotyledone Planter, af hvilke 350 fand- tes paa den nordlige Halvdeel af Langöen. De fore- kom ordnede efter Sprengels naturlige Familier i föl- gende Antalforholde: Aroideis Affines 2. Sparganium ramofum og natans. Cypereæ 31, Deriblant: (Carex pulicaris, Carex elongata (begge paa Langöe), Carex remota fparfomt paa fkyggefulde Steder imellem Botne Sogn og Hol- *) Den af Lector Flor forfattede Catalog over de i Chri- fiianias Omegn vildtyoxende Planter er ufuldfiændig og i flere Henfeender upaalidelig, Botaniske Optegnels da 249 meftrand, Denne. Starart er å Norge temmelig fiæl- den. Carex ericetorum (Langöe), Garex capillaris, fom ellers helft yoxer. paa höiere Steder, vifte fig her, ligefom. ved Bækkelaget i Nærheden af Chriftia- mia, paa fumpige Strandegue.: Carex maritima, Carex falina Wahl. med en Formforandring, fom fyntes at gjöre Overgangen til Carex maritima, paa Stranden nedenfor Sande Kirke ved Veien. imellem Stationen Bævaae og Holmeftrand. Scirpus Bæothryon, girpns palufiris & minor o, fv. Gramineæ 38. Deriblant; - Calamagroftis epigei- os og lylvatica, Holcus odoratus, Triodia decumbens, Poa diftans, maritima og compresfa, Triticum cavinum Fl, D., Feftuca glauca m. fl. Junceæ 10. De almindelige. Coniferæ 14. Taxus yderft fparfomt paa Langöen. -Sarmentaceæ 4, Convallaria - majalis, Polygona- tum, Majanthemum og Paris, -— Coronariæ 2. Allium oleraceum og vineale?, Irideæ 1. Iris Pfeudacorus. Alismeæ 1. Alisma Plantago. Orchideæ 8. Orchis bifolia, latifolia, conopfea, maculata og mafcula, Serapias latifolia, Ophrys. myo- des, forhen bemærket af Profesfor Smith paa den vefi- lige Side af Langöen, hvor jeg ogfaa fandt den fpar- fomt paa en, fumpig Eng nedenfor Gaarden henimod Stranden; i ftörre Mængde voxte den i et Krat [ön- denfor Gaarden tilligemed den næynte Orchis mafcu- la og Ophrys ovata. Polygoneæ 10. Deriblant holygenam [Dumeto- rum paa Langöe, Chenopodieæ 9. Chenopodinm Bonus Henricus- JE ved Holmeftrand.* Gificdrniå herbadea u, de Stran- den imellem Ræraae | og Byen, Thymeleæ 1. Daphne Mezereum paa Langöe. Amentaceæ 9. Alnus glutinofa og incana, Betu- la alba, Populus tremula, Qvercus, mb) Ulmus og Fraxinus famt Salix capræa, Urticeæ 3.” Urticæ og Humulus. Tricoccæ 1. Euphorbia Heliofcopia. - Plantagineæ 4, De almindelige. Plumbagineæ 1. Armeria maritima Willd, Primuleæ 5. Primula officinalis, Lyfimachia vul- garis og thyrfiflora, Trientalis og Glaux, Lentibulariæ 1. Pingvicula vulgaris. Perfonatæ 7. Deriblant Bartfia Odontites var: fim- plex paa Sirandenge imellem hævaae og Holmefirand, de almindelige Melampyra, ped og fylvaticum, tilligemed Scrophularia nodofa, Labiatæ 15. Deriblant de meft almindelige, faa- fom Lycopus europæus, Mentha arven, Ajuga py- ramidalis, Glechoma hederacea, Stachys fylvatica og paluftris, Clinopodium vulgare, Thymus Acinos, Ori- ganum vulgare, Scutellaria galericulata o. f. v. Afperifoliæ 11, Anchufa officinalis og arvenfs, Myofotis paluftris, arvenfis, verficolor?, Lappula og deflexa, den fidfte ifær paa Langöen, (fydligere i Norge har jeg ikke feet denne Plante), Cynoglosfum officinale, Asperugo procumbens, Lithofpermum offi- - cinale og Pulmonaria maritima, den næft fidfte paa Langöen, hvor den ligefom ved Chriftiania og ved Langefund forekommer paa Kalkbund, den fidfte paa Strandbredderne i Nærheden af Byen. | Solaneæ 3. Hyofoyamus, de almindelige Ver- bafca, Botaniske -Optegnelser. 251 å Jasmineæ 1. Liguftrum vulgare; denne udmær- kede, for Norges Flora nye Bufkvæxt, fom ogfaa fin- des paa Strandklipperne ved Björnevaag paa Krager- öen ved Frederikftad og paa Spjærland, en af Hval- öerne, i Nærheden af Gaarden Spjærholmen, har paa Langöen ved Holmeftrand udentvivl naaet fin Po- largrændfe. | Gentianeæ 10. "Deriblant Gentiana aars: Amarella, Eryihræa litoralis Fries, Menyanthes og de almindelige Veronicæ, Ericeæ 6. Erica vulgaris, Pyrola minor og == cunda tilligemed de almindelige Vaccinia, Empetreæ 1, Empetrum nigrum. Campanuleæ 5. Campanula rotundifolia, perfci- folia, latifolia, Trachelium og Cervicaria, Den fidfte paa Langöe. Compofitæ 40. Deriblant: af Cynareæ de almin- delige Cardui og Centaureæ tilligemed Carlina' vul- garis paa Langöe; af FEupatorinæ Tusfilago Farfara, de almindelige Gnaphalia, Tanacetum, Artemifia cam- pefiris og Abfinthium; af Radiatæ Erigeron, Inula fa- licina, After Tripolium, Solidagu, Senecio Jacobæa, Arnica montana, Pyrethrum inodorum maritimum, Achil- lea Ptarmica o, f, v.; af Cichoreæ de almindelige Arter af. Hieracium og pep famt Hypochæris maculata m. fl. Åggregatæ 2. Scabiofa fuccila og arvenås, : Valerianeæ 1. Valeriana officinalis, Rubiaceæ 7. De almindelige Galia tilligemed Galium Mollugo og Asperula odorata, Caprifolia 3, Lonicera Xylofieum, Linnæa og Viburnum. Umbelliferæ 8, Deriblant: Athamanta Libanotis, 252 15 sr MM» Blytt 3n1T Lignfticum footicum, Heracleum Sphondylium of. y, pn Saxifragea 2. Saxifraga tridactylites-og Chryso- fplenium, alternifolium. k . «Rhamneæ 1.: Rhamnus Frarsi g . Berberideæ Lå Berberis - vulgaris fparfomt paa la å | Acera 1, sd sp OQnagræ 4, De, "jmindelige Epilobia og Circæa ed PER Salicariæ 1. Lythrum EJ - Cruciferæ 15. . Deriblant Arabis hipfuta, med Vå- rieteten å glaberrima Wahl. fl. fv., paa Langöe, Ara- bis thaliana, Turritis glabra, Eryfmum cheiranthoi- des, 0. five. ++ Fumariee 1. pre Pauli Papavereæ 1, Chelidonium majus. Ranunculeæ 12. De almindeligfie Bonn, Thalictrum flavum, Anemone Hepatica og nemorola, Trollius, o. [. v. | - Polygaleæ 1, Polygala vulgaris. Leguminofæ 18, Deriblant: Ononis fpinofa 0 lem Bævaae og. Holmeftrand, Ononis arvenfis Retz, Anthyllis Vulneraria, Orobus tuberofus, Lathyrus pa- lufiris paa en fumpig Strandeng nedenfor Sande Kir- ke, Vicia fylvatica, Medicago lupulina (Langöe), Aftra- galus glycyphyllus, Trifolium arvenfe og medium, Drofereæ 1. Parnasha palufiris. . Hypericeæ 2, Hypericum perforatum og H. qva- drangulum L. (H. dubium Lerf.), Geranieæ 6.. Geranium cicutarium, fangvineum, fylvaticum, pratenfe, rotundifolinm og robertianum. Ozalideæ 1, Oxalis Acetofella. FR) Malvagez 1, Malva rotundifolia, Botaniske O ptegnels er. 953 Trliaceæ 1. Tilia" europæa, NSG VEE GØTmSits - Jonidiæ 5. Viola paluftris, Ganina, montana! E: D:; mirabilis og tricolor. | ; Caryophylleæ 20. Deriblant; Dianthus delvoided med Varieteten glaucus paa Strandbreddernes den udmærker fig fra Hovedarten ved mere grenet Stæn: gel, blaagrön Farve' og hvide Kroner; Silene rupe. firis og nutans, 'Cucubalus maritimus, Agroftemma Githago, dé almindelige Lychnisarter,' Stellaria' nemo» rum, Stellaria crasfifolia Ehrh.z Arenaria rubra 'og marina, de almindelige Ceraftia , Bpergulæ; sr procumbens og Linum catharticuin. R ' Portulaceæ 1, Montia fontanaå. Cereæ 2. HRibes rubrum og Grosfularia. Sedeæ 5, Sedum Telephium, acre, annuum og ålbum, Sempervivum tectorum 906 re SS ved Holmeftrand. Rofaceæ 23. pk avtile Rofe, Agrimonia EBupatoria, Alchemilla vulgaris og montana, de almin- delige Potentillæ og Gea, Fragaria collina (Langöe), Rubus cælius, Spiræa Filipendula (Langöe), Pyrus Ma- lus, Sorbus Aria, Mespilus Cotoneafter, Cratægus mo- nogyna og Prunus fpitiofa. 10% af cryptogame Planter fandtes ved Holmeftrand Polypodium Lonchitis lige nede ved Stranden, lige- fom -Peltidea faccata og venofa, Lecanora parella påa Stene i Stranden, Lecanora rubra paa Afketræerne, en for Mængde Lövmosfer, hvoriblant: Dicranum ådianthoides, Leucodon fciuroides, Trichoftomum ci- culare, Didymodon capillaceus, Barbula ungviculata 6g törtuofa, Neckéra pennata, crispa, Anomodon cur- tipendulus og viticulofus, alle fire med Fructificatio- her, Leskea complanata og trichomanoides,' Bartramia 254 å SM Blyitj,: TeLe å Halleriana, Hypnum mollufcum, alopecurum, curva- tum, firiatum og prælongum, Bryum alpinum, etc. etc. Af Jungermanniæ fandtes J. furcata. fparfomt med Frugt. Fra Holmeftrand reifte jeg tilföes til Vallöe Salt- værk. Pan Öfteröen ved Falkenfteen bemærkedes: Milium effufum, Sanicula europæa, Geranium luci- dum, Sedum rupeftre, Carex elongata og paradoxa, Iris Pfeudacorus, Viola mirabilis, Allium vineale?, Saxifraga granulata, Prunus fpinofa, Cratæ3us mono» gyna, Spiræa Filipendula, Fragaria collina, Thalictrum flavum, Aftragalus glycyphyllus, Trifolium arvenfe, Artemifia campeftris, After Tripolium, Parmelia her- bacea, glomulifera, og plumbea m. fl. Ved Karlsvi- gen I Miil nordenfor Vallöe optegnedes: Chenopo- dium maritimum, Ægopodium Podagraria, Euphorbia palufiris, Orobus vernus, Carex pulicaris, Mercuria- lis perennis; ved Vallöe Saltværk fölgende: Salicor- mia herbacea, g, Veronica agreftis og arvenåis, Scir- pus maritimus og fylvaticus, Arundo Phragmites, Hol- cus lanatus, Triodia decumbens, Feftuca glauca, Myo- fotis Lappula, Anchufa officinalis og Cyuoglosfum of- ficinale, Campanula Trachelium, Hyofcyamus niger, Solanum Dulcamara, Herniaria glabra, (fjælden i Nor- ge, hvor jeg ikke har feet den uden ved Chriftiania fparlomt i Nærheden af Klædefabrikken ved Aggers- elven), Salfola Kali (Caule foliisqve hirfutis), Di- anthus deltoides var: glaucus, Silene nutans, Arenaria rubra og marina, Arenaria peploides, Mefpilus Cotone- after, Cochlearia officinalis, Cakile maritima, Eryf- mum officinale, Geranium rotundifolium, Malva ro- tundifolia, Carex teretiuscula og Pfeudocyperus. — Under Fortfærtelle. af Söereifen fra Vallöe tl Bogen Botaniske Optegnelser. 255. å Jarlsberg bemærkedes. ved Aarefund: Carex hir- ta, Qnonis. fpinofa og Holcus lanatus, fom her begyndte at blive mere almindelig tilligemed Lo- nicera Periclymenum og Rubus fruticofus. Paa Strandtuerne ved Aarefund fkal, efter Hr. Pharmaceut Kaalfiads Beretning, findes den i Norge fjældne Ophio- glosfum vulgatum, Imellem : Bogen og Sandefjord vifte de förfie Bögetræer hg. Ved Laurvig og Fredriksværn, hvor jeg forhen har havt Anledning til at botanifere, henvendte jeg dennegang min Opmærkfomhed paa Algerne, af hvil- ke der forekommer en Mængde ved Skjærrene omkring Fredriksværn og Tjöllingfogn. Foruden de ved Nor- ges Kyfter almindelige Arter af Phycoideæ, faafom Furcellaria lumbricalis cum varietate g faftigiata Lyng- bye, Fucus veficulofus, ferratus, nodofus, Cyftofeira fliqvofa Ag., Laminaria facharina, digitata, Scytofi- phon Filum Ag», Sporochnus aculeatus Ag., Sporo- chnus viridis, forekom ogfaa her: Lichina confinis Ag. Zonaria plantaginea Ag. Chordaria flagelliformis Ag. — Af Floridæ forekom: VWormfkioldia fangvinea Spreng., fnnola Spreng. cum varietate ciliata (De- lesferia finuofa ,. ciliata Lyngbye), alata Spreng., Plocamium coccineum Spreng,, Halymenia edulis Ag.?, palmata Ag., Sphærococcus laciniatus Lyngbye, rubens Ag.» membranifolius Ag., Brodiæi Ag., crispus Ag., cum varietatibus, plicatus Ag., Chondria pinnatifida Ag., Khodomela dentata Ag., fubfufca Ag., Ptilota plu- mofa Ag., cum varietate » tenerrima (Fucus pec- tinatus Gunn. Fucus plumofus y tenerrimus Wahl, fl. lapp). Af Confervinæ, Solenotæ o. f. v., til hvis nöi» agtigere Underfögelfe et godt. Mikrofkop og god Tid udfordres, opteguede jeg kun faa, hvoriblant: Clado- 256 «122/90 Blytt 900 3 fephus plumofas Ag, Ectocarpus Ilitoralis Lyngb,, filiculofus Lyngb., Polyfiphonia violacea Spreng., bysfoides Spreng., Ceramium repens Ag., diaphanum — Boih., rubrum' Ag., og rofeum Roth., Conferva flac- cida De 'G, rupeftris, Bangia Laminariæ Lyngb., m, fl "Dehne Egns' naturlige Befkaffenhed er færdeles gunftig for den cryptogame Vegetation, Paa Strand- klipperne, paa de fieile Berge ved Farrisvand, i de fkygsefulde Bögefkove, i Tjofefogns og Slemdals Gran- og Furufkove forekomme mangfoldige Lavar- ter og Mosfer, af hvilke ikke faa ere eiendommelige for denne Egn paa Grund af Bögens Forekomft, f. Ex. Verrucaria nitida Ach,, Porina fallax Ach,, flere Opegraphæ, Lecanoræ fubfucæ varietates in cortice fagi, Cenomyce cæfpiticia Ach. fyn. o. f. v. Frem- deles har jeg her bemærket blant Lichenes: Lecidea fumofa, elæochroma, Gyrophora erofa, pellita og vel- lea, Lecidea Ehrhartiana Ach, Syn., Parmelia fco- pulorum Ach. meth., plumbea, aqvila centrifuga, recurva, glomulifera, conoplea, cartilaginea, parella, Hæmatomma 8 porphyria, ferobiculata og herbacea, Peltigera horizontalis, venofa og polaris, Calycium corynellum og capitellatum, Sphærophoron coralloi- des etc. etc, Af Mosfer forekomme: Gymnofto- mum lapponicum, Grimmia maritima Turn., Weilfia acuta Hedw., Dicranum fpurium og glaucum, Tortula fu- bulata, Polytrichum aloides, Osho MAG Hutchinfiæ, Bryum hornum, alpinum, fom ellers helft ved Strandkan- terne; Neckera pennatå, Anomodon viticulofus og cur- tipéndulus, Leskea myofuroides, norvegica Somf. og på- ludofa, Hypnum undulatum med Frugt, Hypnum mol- % Botaniske Opiegnelser. 257 lufcum, loreum, firiatum; Jungermannia pufilla, trilo- bata og multifida; Marchantia conica m.m. fl. Foruden de almindelige Filices forekomme: Afple- ninm alternifolinm VWulfen. paa Malmöens Strand- klipper; Egviletum amphibolium, E, hyemale og Iföc- tes lacufiris, Den fidfte ved Frizöekilen, Af phanerogame Planter har jeg ved Laurvig og Fredriksværn optegnet 505 Arter, et Antal, fom ved Egnens nöiagtigere Underfögelfe vel vil foröges, men dog næppe blive faa fiort fom Antallet paa de ved Chriftiania af mig allerede optegnede Arter, hvilket belöber fig til. omtrent 750. At Laurvigens og Fre- driksværns phanerogame Flora, uagtet denne Fgns fydligere Beliggenhed, er fattigere end Chriftianias, har fin Grund i de forfkjellige geognoftifke Forholde, Efter de naturlige Ordener forekomme de ved Laur- vigen og Fredriksværn bemærkede Phanerogamer i fölgende Antalforholde: Naiades 10. Zoftera 1. Ruppia 1. (ved Vigsfjorden i Tjölling- fogn), Lemna 1. (L. minor) Gallitriche 2. Hippuris 1. Potamogeton 5 (P. natans, heterophyllum, perfo- liatum. Aroideæ et Aroideis affines 6. Galla 1, Acorus 1. Sparganium 5. Typha 1. (latifolia). Cypereæ LI. Caricinæ: Carex 28. De mærkeligfte ere: C. pulicaris, pauciflora, incurva (paa Strandbredderne ved Fredriksværn, aldeles liig den ved Tofte og Vo- laföe paa Dovre forekommende), chordorrhiza (ved Frizöekilen), arenaria (paa Sirandbredderne öftenfor 17 258 000M Blytt Yhorfiranden), intermedia, firicta (ved Frizöekilen), præcox, filiformis (ved Frizöekilen), hirta. Scirpinæ: Schoenus 2 (albus og fufcus, den fidfinærnte har jeg aldrig feet længere imod Nord), Scirpus 8 (cæfpitofus, Bæothryon, paluftris cum va- rietate Å, in litoribus, acicularis ved Frizöekilen, ru- fus, maritimus, fylvaticus, lacuftris) Eriophorum 5 5 (va- ginatum, alpinum, anguftifolium). Gramineæ 143. Agroftideæ: Apgroftis 5 (vulgaris, fiolonifera, canina), Milium 4. Alopecurus 2 (pratenfis, geni- culatus). Phleum 2 (pratenfe og alpinum, den fidfte fparfomt paa en fugtig Eng nedenfor Tinvig, næften lige ved Stranden). Phalaris I (arundinacea). Paniceæ: WPanicum 1 (viride, i Haven ved den gamle grevelige Relidents, og ved Janggangen imel- lem Laurvig og Porsgrund). Avenaceæ: Anthoxanthum 1. Aira 2 (flexuofa, cæfpitofa). Holcus avenaceus, paa Strandenge, lana- tus og odoratus; den fidfte har jeg ikke feet fydlige- re). Avena 2 (pratenfis og pubefcens). Arundo 5 (Phragmites, epigeios og fylvatica). | Feftucaceæ: Feftuca 4 (ovina, glauca, rubra og elatior). Bromus 2(fecalinus og mollis). Poa 7 (Foru- den de almindelige P. compresfa, fom jeg ellers ikke har feet uden paa Bergene ved Chriftiania og Hol- meftrand). Dactylis 1. Briza 1, Melica 2 (nutans og cærulea). ++ Hordeaceæ: Triticum 2 (repens og caninum) Lolinn 1 (perenne). Elymus 1 (arenarius). Nar- dus 1, Junceæ 13, Juncus 7 (de almindelige)» Luzula Botaniske Optegnelser. 259 3 (L. maxima i Bögefkoven nordenfor Frizöe). Tri- glochin 2. Scheuchzeria 1 (Frizöekilen). Coniferæ 3. Pinus 2. Juniperus 1. Sarmentaceæ 6. Convallaria 4 (majalis, verticil- lata, Polygonatum og multiflora; den fidfie, fom er fjælden i Norge, ved Agnæs). Majanthemum 1. Pa- ris 1. å Coronariæ 5. Ornithogalum 1 (luteum), —Alli- um 2 (oleraceum og vineale?). Jrideæ 1, Iris Pfeudacorus. Alismeæ 1, Alisma Plantago. Nymphæeæ 2, Nymphæa alba og lutea, Orchideæ 6, Orchis 4 (bifolia, latifolia, macula- ta og conopsea). Ophrys 1 (ovata, paa en fustig Eng ved Hölen). Satyrium 1 (repens, ved Salsaafen og i Skoven paa Halvöen ved Frizöekilen), Ariftolochiæ 1, Arifiolochia Clematitis, i og ved den gamle Herregaardshave, hvor den maafkee i for- rige Tider har været dyrket. Polygoneæ 10. Polygonum 6. (Dealmindelige) Rumex 4 (BA. crispus? maritimus), Chenopodieæ 12. Chenopodium 5 (Bonus Hen- ricus, urbicum) Atriplex 3 (patula, litoralis og hafta- ta cum varietalibus) Salfola 1 (Kali, paa Sirandbred- derne ved Agnæs og föndenfor Fredriksværn; den famme Form fom ved Vallöe). Salicornia 1 (herbacea å, ved Vigsfjorden ikke langt fra Lamöen). Scleran- thus 2. ÅAmentaceæ 15. Salix 5 (pentandra, aurita, ca- præa, repens og cinerea). Populus 1 (tremula). Myri- ca 1, Betula I (alba). Alnus 2 (glutinofa og incana). 17 * 260 497900 0 Blytt Fagus 1 *». Qvercusl. Corylus 1, Ulmus 1, Fraxi- nus 1. Urticeæ et Urticeis affines 5. Urticæ et Humu- las. ! Tricoccæ 4. Euphorbia 3 (paluftris, Peplus og Heliofcopia), Nercurialis 1 (perennis). *) Bögen forfyinder omtrent I Miil vefienfor Lanrvigen ved Veien til Porsgrund. Det höiefie Punct, hvorpaa jeg har feet den, er Salsaafen paa Brunlaugnæs, fom neppe hæver fig 600 Fod over Havfladen. I Aaret 1821 botaniferede jeg paa Johnsknuden ved Kongs- berg, og fandt, til min Forundring, ved at fiige ned fra Fjeldet til Johndalen, i Nærheden af Gaarden Lia, en liden Bögefkov med fmaae forkuede Træer, formo- dentlig fremkommen ved Plantning. Paa andre end de nævnte SE har jeg i Norge ikke feet Bögen. Hr. v. Buch beretter i fin Reife, at han bemærkede den ved Topdalselven i Nærheden af Aabel i Chrifiianfands Stift, Jeg faae den ikke der, og Beboerne af Aabel forlikkrede mig, at den aldeles ikke fandtes i denne Egn. Troværdige Mænd have imidlertid fortalt mig, at der omtrent 1 Miil fönden- for Arendal, ved et Sted kaldet Espenæs, fkal findes en liden Bögefkov, den enefie i Stiftet, At Bögen ved Laurvig fkulde blomfire kun hvert fyvende Aar, fom jeg har hört flere Laurvigenfere paafiaae, er urig- . tigt. Jeg botaniferede i denne Egn i Foraarene 1824 og i 1826. Den Mængde nysfremkomne Bögeplanter, fom i begge disfe Aar lode fig fee, vifie at Blomfiring havde fundet Sted i de foregaaende Aar 1823 og 18255 derimod faae jeg ingen blomfirende Bögi 1824 og 1826, uagtet jeg var nærværende ved den almindelige Blom- firingstid. Dette fynes at bevife, at den vel ei blom- firer hvert Aar, men ei at dens Hviletid firækker fig igjennem et befiemt Antal af Aar, Botaniske Optegnelser. 201 Plantagineæ 5. Plantago 4 (P.major cum varie- tate: foliis fublanceolatis finuato-dentatis, ved Strand- kanterne föndenfor Fredriksværn; — an P. major B fcopulorum Fries hall,? — P. media, P. lanceolata cum varietate altisima Hornem: Plantel., P. mariti- ma cum varietatibus f, et å Wahl, fl. fv), Litorel- la 1 (L. lacuftris ved Frizöekilen). Plumbagineæ 1. Statice Armeria 8 maritima. Primuleæ 5. Primula 1 (officinalis). Lyfimachia 9 (vulgaris, thyrfiflora). Trientalis 1. Glaux 1. Lentibulariæ53. Pingvicula 1 (vulgaris). Utricu- laria 2 (vulgaris, media). Perfonatæ 17, Rhinanthus I (Crifia galli). Eu- phralia 2 (officinalis, Odontites var: fimplex paa Strand- enge ved Vigsfjorden). Pedicularis 2 (paluftris, fyl- vatica). Melampyrum 2 (pratenfe, fylvaticum). Scro- phularia 1 (nodofa). Linaria I (vulgaris). Veronica 8 (ferpyllifolia, Beccabunga, fjælden fydligere, fcutel- lata, officinalis, Chamædrys, agreltis, arvenlis og ver- na). Labiatæ 21, Lycopus 1. Nepeta 1 (Cataria). Mentha 2 (arvenfis, hirfuta å acutifolia? F. D. T, 794, her, fom ellers i Norge, ved Bredden af Söer og Elve). Ajuga 1 (pyramidalis). Glecoma I, La- mium 5 (album, purpureum, amplexicaule), Galeop- sis 5 (Ladanum, Tetrahit og canabina Rot). Stachys 2 (fylvatica og paluftris). Leonurus 1 (Cardiaca). Clinopodium 1. Thymus 2. Origanum 1, Scutel- laria 1 (galericulata). Prunella 1. Asperifoliæ 11, Anchufa 2 (arvenåis, officinalis). Myolotis 4 (palufiris Rioth,, arvenfis, verficolor og Lappula), Cynoglosfuml, Asperugo 1, Echium 1, 262 | M. Blytt Lithofpermum 1 (arvenfe). Pulmonaria I (maritima, föndenfor Fredriksværn). | Solaneæ 5, Solanum 2, Hyoleyamus 1. Ver- bafenm 2 (Thapsus og nigrum). Convolvuleæ 3. Convolvulus 2 (fepium, arven- fe). GCufcuta 1. (Som Parafit paa Strandplanter ved Vigsfjorden, mindre end den almindelige, med mörk- röde Blomfier.. An GC, Epithymum Fl. D?) Gentianeæ 3. Gentiana 2 (campefiris, Amarella, den fidfte paa Strandenge ved Vigsfjorden i Nærhe- den af Lamöe og paa Malmöen). Menyanthes 1. Ericeæ 12- Erica I (vulgaris). Andromeda 1 (po- lifolia). Arbutus 2 (Uva urfi, alpina paa Toppen af Vættarkolden 16—1800 Fod over Havet, det höiefte Punct i denne Egn). Pyrola lf (uniflora, fecunda, minor, ro- tundifolia). Vaccinium /4 (de almindelige). Empetreæ 1, Empetrum nigrum. Campanuleæ6 Campanula 5 (rotundifolia, perå- cifolia, latifolia, Trachelium, rapunculoides i Haver). Jafione 1 (paa Salsaafen i Mængde, paa Bergene ved Refidentfen fparfomt). É Lobelieæ 1. Lobelia Dortmanna ved Frizöeki- len og andenfteds i Farrisvand temmelig almindelig. Compofitæ 50. Cynareæ: (Carduus 5 (lanceolatus, paluftris, he- terophyllus, arvenlis, crispus). Arctium 1, Centau- rea 3 (Jacea, Scabiofa, Cyanus). Eupatorinæ: Bidens 2, Tusfilago 1 (Farfara). Gnaphalium 4 (dioecum, fylvaticum, uliginofum og arvenfe Hornem. Plantel. F. D. T, 1275 — Filago montana Linn fvec. fec, Wahl, Fl. fv.) Tanacetnm 1. Artemifia 3 (vulgaris, campeftris, Abfinthium). Radiatæ: Erigeron I (acre). After I (Tripolium), EEE Botaniske Optegnelser. 263 Solidagolx Seneeio 5 (Jacobæa, fylvaticus, vulgaris). Arnica 1 (montana). Matricaria I (Chamomilla), Ghrys- anthemum 2 (Leucanthemum, fegetum). Pyrethrum 2 (Parthenium, inodorum med Varieieten: mariti- mum). - Anthemis 1 (arvenfis), Achillea 2 (Millefoli- um, Ptarmica). dan Cichoreæ: Crepis I (tectorum). Hieracium 5 (Auricula, Pilofella, murorum, paludofum, umbella- tum). Sonchus 3 (oleraceus, arvenlis, alpinus ved Foden af Vættarkolden). Prenanthesl. Leontodon ll. Tragopogon 1 (pratenis). Apargia 1 (autumnalis). Hypochæris 1 (maculata), | Lapsana 1 (communis). Aggregatæ 2. Scabiofa: fuccifa og arvenhs. Valerianeæ 1, Valeriana officinalis. is bl Rubiaceæ 6. Galium 5 (paluftre, uliginofum, verum, boreale, Aparine). — Asperula 1 (odorata). Caprifolia 5, Lonicera 2 (Periclymenum, Xy- loftenm). Linnæa 1. Viburnum 1. GCornus 1 ([ve- cica). | Umbelliferæ12. Pimpinella'1 (Saxifraga). ZÆgo- podium 1 (Podagraria). Carum'1. Æihufa 1. :Se- linnm I (paluftre). Chærophyllum 1 (fylveftre). :Co- nium I (maculatum, paa Gaderne i Laurvig, det ene- fie Sted i Norge, hvor jeg har feet den vildtvyoxende), Ligufticum 1 (fcoticum). - Heracleum 1 (Sphondyli- um). -Anethum 1 (graveolens forvildet fra Haver?) Angelica 2 (Archangelica ved Moholt, fylveftris). Saxifrageæ 5. Saxifraga 1. (granulata), Chry- fofplenium 1 (alternifolium). Adoxa I, Rhamneæ 1, Rhamnus Frangula, Åcera 1, Acer platanoides. Onagræ 4. Epilobium 53 (avgufiifolium, monta- num, palufire). Circæa 1 (alpina), | 264 23 dfiM, Blytt Salicariæ 9. Lythrum 1. - Peplis'1 (ved Frizöe- kilen og ellers hift og her ved se af Farris- vand). | ET Cruciferæ ON, Syncliftæ: GCakile 1 (maritima), Raphanus I )Raphanifirum), | Silieulofæ: Lepidium 1 (campeftre RÅ, Br.) Su- bularia 1 (aqvatica, ved Farrisvand). Draba 1 (ver- na). Cochlearia 1 (officinalis). Thlaspi 2 (arvenfe, Burfa). | VG Siliqvofæ: Cardåmine 4 (pratenfis, hirfuta fyl- vatica Hornem. Plantel. Fl. D- T. 148, amara, impa- tiens, i Jordfalddalen). Denrtaria 1 (bulbifera, i Jord- falddalen), Arabis 2 (hirfuta, thaliana). - Turritis 1 (glabra). Barbarea I (vulgaris Å. Br.) Sifymbrium 3 (officinale, Sophia, palufire). Eryfimum 2 (cheiran- thoides, hieracifoliam paa en liden Oe i Laugens Udlöb og ved Vigsfjorden hift og her). Brasfica 1- (campefiris). Sinapis 1 (arvenfis). Fumarieæ 2. Fumaria 1 (officinalis). Coryda- lis 1 (fabacea Pers, Fl. D. T. 1594, Fumaria ERE B minor Linn., Corydalis bulbofa B minor Wahl. fy, — Almindelig å Jordfalddalen, ved Se i Nærheden af Færgeftedet og paa Malmöen). Papavereæ 1, melke sia majus. Ranunculeæ 15, Ranunculus 7 (Flammula, rep- tans, Ficaria, auricomus, I[celeratus, acris, repens). Thalictrum 1 (flavam). * Anemone 2 (Hepatica, ne- morofa). Caltha 1, Trollius 1 (fjælden föndenfor Laurvig). Aqvilegia 1. Aconitum 1 (feptentrionale). Aciæa 1. Polygaleæ 1, Polygala vulgaris. Leguminofæ 17. Qnonis % (arvenfis, fpinofa Botaniske Optegnelser. 265 paa den gamle Kirkegaard ved Langeftrand). -An- thyllis 1. Orobus 1 (tuberofus). Lathyrus 2 (pra- tenfis, fylveftris paa Klipperne ved Moholis Smelte- ovn). Vicia 5 (fepium, Cracca, fylvatiea). Ervum 9 (tetrafpermum, hirfutum). Lotus 1 (corniculatus), Afiragalus 1 (glycyphyllus). Trifolium /4 (repens, pratenfe, arvenfe, agrarium). Drofereæ 3." 'Drofera 2 (D, longifolia & anglica, D. røtundifolia), Parnasfia 1. Hypericeæ 2. Hypericum perforatum et qva- drangulum Linn, (dabium Lerf). Geranieæ 8. Geranium 7 (öicutarium, fangvine- um, fylvaticum, pratenfe, robertianum, lucidum i Jord- falddalen hift og her og paa Klipperne imellem Lan- geftrand og Tæglværket, rotundifolium Linn. fvec,) Impatiens 1. | Oxalideæ 1, Oxalis Acetofella, Malvaceæ 1, Malva rotundifolia, Tiliaceæ 1, Tilia europæa, Jonidiæ 5. Viola palufiris, hirta &? umbrofa Wahl. fl, fv. i Jordfalddalen, canina, montana Fl. D,, tricolor, + Caryophylleæ 28. Dianthus 1 (deltoides). Sapo- naria I (officinalis ved Langeftrand i Mængde paa den gamle Kirkegaard, hvor den formodentlig engang har været plantet paa Gravene), Silene 2 (rupeftris, nutans). Cucubalus 2 (Behen, maritimus). Agro- fiemma 1. Lychnis 4 (de almindelige inferalpinfke), Stellaria 6 (nemorum, media, uliginofa, crasffolia, glauca, graminea). Arenaria 3 (peploides, ferpyllifo- lia, trinervia). Alfinella 2 (rubra, marina). (Cerafti- um 2 (vulgatum, femidecandrum), Spergula 2 (ar- 266 M. Blytt venfis, nodofa). Sagina I (procumbens) Linum I (catharticum). Portulaceæ 1. Montia. Cereæ 3. Ribes rubrum, Grosfularia, nigrum i Strandkrattet nedenfor Agnæs ved Fredriksværn, det enefte Sted i Norge, hvor jeg har feet den vildtvox- ende. Sedeæ 6, Sedum 5 (Telephium, acre, annuum, album, rupefire paa Hægdalaafen, ved Barkevigen, paa en liden Oe i Farris og ved Moholts Smelteovn). Sempervivum 1 (tectorum, paa Klipperne i Hedrum Sogn, hvorfra jeg har feet den indplantet i Haver). Rofaceæ 25. RAofa 5 (rubiginofa, canina, villofa). Agrimonia 1. Alchemilla I (vulgaris cum varietåte montana), Potentilla 4 (anferina, argentea, verna, norvegica). Tormentilla 1 (erecta). Geum 2 (urhz- num, rivale), Comarum 1. Fragaria 1 (vefca), HRu- bus 4 (idæus, fruticofus, faxatilis, Chamæmorus), Spi- 7 dæ Å (Ulmaria). Pyrus 1 (Malus). Sorbus 1 (aucu- paria). Melpilus 1 (Cotoneafter). Cratægus 1 (mo- nogyna). Prunus 2 (Padus og fpinofa). Fra Laurvig fortfattes Reiflen til Langefund, paa hvis Kalk- og Leerfkifer-Klipper vifte fig en fra Laur- vigens temmelig forfkjellig Vegetatiou. Flere af de ved GChriftiania og paa Langöen ved Holmeftrand fo- rekommende Væxter vare igjen her almindelige. Af 558 'optegnede Phanerogamer, voxte her fölgende, fom jeg hidindtil ikke har bemærket ved Laurvig og Fredriksværn: Carex ericetorum, Carex diftans, Or- chis mafcula, Serapias latifolia, Chenopodium marili- mum, Daphne Mezereum, Erythræa pulchella, Cam- panula Cervicaria, (Langöen ved Langefund angives af Prof, Hornemann, i hans Plantelære, fom Voxefied Botaniske Optegnelser. | 967 for Campanula glomerata, fom jeg dog ikke faae paa det nævnte Sied, hvor derimod G, Cervicaria var al- mindelig). GCarlina vulgaris, Inula falicina, Hieraci- um dubium f firigofum Hart. Handbok, Cornus fan- gvinea, Angelica Archangelica & littoralis Wahl, fl. fr. Laserpitium latifolinm, fom her udentvivl har naaet fin nordligfie Grændfe, Saxifraga tridactylites, Rhamnus cathartieus, Glaucium luteum paa Stranden ud imod Havet föndentor Byen, Medicago lupulina, Trifolium medium, Spergula pentandra, Sorbus Aria og hybrida, | Flere af de nævnte Planter findes maa- fkee ogfaa ved Laurvigen, men de flefte fkylde uden- tvivl Eguens eiendommelige Befkaffenhed deres Fo- rekomft her. Sjældnere Planter, fælleds for Laurvig og Langefund vare: Typha latifolia, Poa compresfa, Salfola Kali, Salicornia herbacea o; Euphorbia palu- firis, Plantago lanceolata altisfima, Nepeta Cataria, Leo- nurus Cardiaca, Myofotis Lappula, Pulmonaria mari- tima, Convolvulus fepium, Artemifia campektris, Ery- fimum hieracifolium, Qnonis fpinofa, Ervum tetrafper- mum, Sedum rupeftre, o. Å, v. Af cryptogame Planter bemærkedes: Afplenium Ruta muraria, Polypodium Lonchitis, Pforoma crasfa, forhen ikke feet uden ved Chriftiania, Lecidea can- dida Ach: meth, der er en af de fjældnefte norfke Li- : chenes, og fom jeg ikke har feet uden ved Kongs- vold paa Dovrefjeld, Parmelia parella er her fom ellers almindelig paa Strandklipperne. Fra Langefund reifte jeg igjennem Skjærgaarden til Jomfruland, Ved Valle, omtrent 1 Miil norden- for Krageröe, faaes Sempervivum paa Strandklipper- ne, paa Strandbredden Erythræa littoralis Fries, ved Skaaiöefund imellem Krageröe og Jomfruland Statice 268 M. Blytt Limonium, Klipperne langs Kyften vare deels nögne, deels bedækkede med Lövfkov, beftaaende af Lind, — Lön, Afk, Asp, Pjerk, Rogn, Vildæbletræer, de almin- delige Bufkvæxter, Fofe- og Klynger-Arter, Forrefien faaes Jafione, Sedum rupefire, Arundo epigeios og en ftor Mængde af de i disfe Egne almindelige Ar- ter af Gyrophora-Slægten, Sphærophoron coralloides, Lecidea Hæmatomma, Dicranum fpurium og glaucum prdlsv, | Jomfruland er en udenfor Skjærggaarden liggen- de, tildeels med Steenurd bedækket lav Banke af om- trent een Miils Længde og paa det bredefie ingen- fieds + Miil, De höiefte Punkter af Öen ere neppe hævede 20 — 30 Fod over Havfladen, WVegetationen er temmelig frodig paa de dyrkede og græsbundne Steder, men Trævæxten forkuet af Havfiormene, Egen, Afken og Linden forekomme her fom Bufke, Bedre trives Sorbus Aria, Pyrus Malus, Corylus, Prunus fpinofa, Cratægus monogyna, Mespilus Cotoneafier, Salix repens og Juniperus. Paa den nordlige Halv- deel af Oen optegnedes omtrent 500 Phanerogamer, hvoriblant kun faa fjældne. De mærkeligfie vare: Alchemilla alpina, fom voxte hift og her imellem Steendyngerne, Feftuca glauca, Myofurus minimus, Pifum maritimum i Strandfandet paa den nordvefilige Side af Öen, Carex arenaria og recnrva; forreften vare almindelige: Holcus lanatus, Poa diftans, Arun- do Phragmites, Convolvulus fepium, Campanula per- ficifolia og Trachelium, Lonicera Periclymenum, Sal- fola Kali, Arbutus uva ur, Silene nutans, Alfinella marina, Årenaria peploides, Agrimonia, Euphorbia paluftris, Cakile, Eryimum officinale, Geranium ro- tundifolium, Malva rotundifolia, Ononis arvenfis, Tri- Botaniske Optegnelser. 269 folium medium, Artemifia campeftris og Abfinthium m. m. fl, ; | | Paa Öfifiden af Oen fandtes hift og her en Deel Algæ opfkyllede, hvoriblant jeg dog ikke bemærkede andre end de ved Fredriksværn almindelige. Chorda- ria flagelliformis faaes her i fiörre Mængde. Fra Jomfruland feilede jeg til Risöer, og derfra jgjennem Rödsfjorden til Stationen Höd. Paa Klip- perne ved Fjorden voxte Peltidea polaris, Junger- mannia trilobata og Dicranum glaucum, fom ellers i disfe Egne almindelig. Fra Röd fulgte jeg den almindelige Pofivei til Chriftianfand. Ved Röd opteguedes: Erythræa pul- chella og Euphrafia Odontites; imellem dette Sted og Stationen Angelftad: Blechnum boreale, Polytri- chum hercynicum, Campanula Cervicaria; ved An- geltad: Sempervivum tectorum, Potentilla norvegi- ca, Subularia aqvatica, Litorella lacufir.s, Silene nu- tans, og en Chara;, imellem Angelftad og Brække: Agrimonia Eupatoria, Scrophularia nodofa, Campanu- la Trachelium og latifolia, Aftragalus glycyphyllus, Erica Tetralix, Schoenus fufcus, Lycopodium inunda- tum, Asperula odorata, Sedum rupefire, Aqvilegia vulgaris ved Holte-Præftegaard, Carex hirta o. Å. v.; imellem Brække og Arendal: Polygonum Fagopy- rum, Stereocaulon pileatum, Litorella og Ifoétes; ved Arendal: Solanum nigrum, Lamium album, EryL- mum officinale, Coronopus Ruellii, Bellis perennis; ved Læretsved föndenfor Arendal: Jafione montana, Berberis vulgaris, Sedum rupeftre, Sempervivum tec- torum, Iberis nudicaulis, hvilken fidfte tilligemed Ja- fiane bliver almindelig paa törre Klipper imellem Læretstyed og Lillefand, ligefom paa fugtige Enge og 270 3 2P5 MM Blytt Myrer Erica Tetralix og Juncus fqvarrofus. Frem- deles bemærkedes i disfe Egne Spergula pentandra hift og her, Scirpus acicularis, Pedicularis fylvatica almindelig paa fuglige Enge. Ved Lillefand, hvor jeg botaniferede i et Par Dage, optegnedes omtrent 550 phanerogame- Planter, iblant hvilke fölgeude va- re de mærkeligfte, faafom de forhen paa heifen ei vare bemærkede: Holcus mollis, Sedum anglicum, Hypochæris radicata, Gnaphalium montanum Willd. F. D. T. 1276; forreften faaes ogfaa her: Salicor- nia, Schoenus fufcus ,Poa diftans, Jafione, Juncus bul- bofus B (3. bottnicus Wahl. fl. lapp?) — Juncus fqvar» rofus, Erica Teitralix, Alfinella marina, Spergula pent- andra, Pedicularis fylvatica, Iberis, Pyrethrum mariti- mum, Carex pauciflora, Carex arenaria etc, etc. — Af Lichenes faaes: L. flavo-cærulefcens, ventofus og gelidus paa Strandklipperne, Fra den ovennærnte Station Röd til Lillefand reifer man over fkov- og lyng- begroede Bergaafe, her kaldte Heier, over Myrer forbi fmaae Gaarde, hvis Engfletter ere af et indfkrænket Omfang imellem Klipperne, og overhoved igjennem Egue, der med Henfyn il Naturfkjönhed og Afvexling i Vegetation have kun lidet at fremvile, Mere beboede og paa Grund deraf interesfantere i botanifk Henfeende ere enkelte Puncter, f. Ex. Egnene i Nærheden af Næs- Jernværk, ved Arendal og Öieftads Præftegjeld. Sko- vene i den gjennemreifte Kyftegn beftaae i Almin- delighed af Furu; Granen bliver fjældnere, jo nær- mere man kommer Arendal, hvor Egen tiltager i Mængde og afvexler med Afk, Lön, Lind og Alm. Bjerken, Aspen, Rognen og Hæggen [ees hift og her. Alnus glutinofa er hyppigere end Alnus incana, fom Botaniske Optegnelser. 944 efterhaanden næften forlvinder- tilligemed Granen imod Syden, Af Vidjearter forekomme: - Salix pent- andra, S. aurita fparfomt, Salix capræa og cinerea hikt og her, men paa'Hederne Salix repens i fiörfte Mæng- de, De almindelige Bufkvæxter ere: Hubus fruti- cofus og idæus, Rofa canina og villofa, Cratægus mo» nHogyna og Gotoneafter, Viburnum Opulus, Lonicera Xylofieum og Periclymenum, Corylus, hamnus Fran- gula og Ribes Grosfularia. Ribes rubrum faae jeg ikke. Desudsn vifte fig Pyrus Malus, Prunus fpino- fa og Sorbus Aria og hybrida hift og her. I Skove- ne' fees Angelica fylvefiris, Orobus tuberofus, Vicia fylvatica, Prenanthes muralis, Veronica Chamædrys, Lyfimachia vulgaris, Trientalis, Pyrola rotundifolia, minor og (fecunda, Convallaria majalis og Polygona- tum, Convallaria verticillata fjældnere paa fkygge- fulde Steder, Majanthemum bifolium, Stachys [ylva- tica, Melampyrum pratenfe og fylvaticum, Geranium fylvaticum, Melica nutans, Luzula pilofa, Ajuga pyra- midalis, Senecio fylvaticus, Arundo fylvatica, Hiera- cium murorum og paludofum, o. f, v. Linnæa og Pyrola uniflora fynes at være forfvundne tilligemed Aconitum feptentrionale, En ftor Deel almindelige Lövmosfer ifær af Slægterne Hypnum, Trichoftomum og Dicranum, forekomme med nogle Arter af Ceno- myce-Slægten og de almindelige Parmeliæ, hvoriblant ogfaa Parmelia glomulifera, pulmonacea og ferobicu- lata hyppigen. Paa bergede Steder er Vepgetatio- nen i disfe Egne omtrent den famme fom længere imod Nord. De faa Afvigelfer, fom finde Sted, ere ved de ovenanförte fpecielle Optegnelfer tildeels an- givne, Allium vineale? fynes at være almindeligere end Allium oleraceum, et omvendt Forhold finder 949 :52lggit. Blytt Å Sted længere imod Nord. Arbutus uva urfi i fiörfte Mængde, Scleranthus annuus og perennis, Silene ru- peftris, de almindelige Seda, Lychnis Vifcaria, Poten- tilla argentea, Rubus faxatilis, Clinopodium, Origanam og Thymus Acinos, Draba verna, Arabis ihaliana, Ge- ranium robertianum, Hypericum : perforatum og -qva- drangulum, Hieracium Piliofella og Auricula, Erige- ron acre, de almindelige Centaurcæ, Empetrum ni- grum m. fl. ere her, fom overalt å ;det fydligere Nor- ge de-almindeligfie Væxter paa bergede Steder, I de fmaae Söer og Kjærn, fom hyppigen nasferes forbi under Reifen fra Röd til Lillefand, er overalt en me- get eensformig Vegetation ligefom paa Hederne. De forekommende Vandplanter ere: Potamogeton mna- tans, Lobelia i fiörfte Mængde, Alisma Plantago, Nymphæa alba og lutea, Sparganium natans, Myrio- phyllum fpicatum, Menyan'hes trifoliata. Ved Bred- derne af Söerne fees overalt: Scirpus lacufiris, Årun- do Phragmites, Lythrum, Lycopus, Scutellaria galeri- culata, Subularia, Bidens tripartita, Litorella og Spar- ganium fimplex. Alle Myrer og fumpige Steder ere bedækkede med Myrica Gale, Salix repens, nogle almindelige Carices, Scirpus cælpitofus og Bæothry- on, Eriophoron vaginatum og polyftachion, Schoenus albus, Nardus, Melica cærulea, Droferæ og alminde- lige Iunci. - Hvad der nogenledes opliver denne dö- de :Vegetation er Andromeda polifolia, Narthecium Osfifragum, Cornus fyecica, Erica Tetralix, Polygala vulgaris og Selinum paluftre. Vegetationen paa de for det mefte udyrkede Engfletter udmærker fig hel- ler ikke ved den Rigdom og Afvexling, fom charak- teriferer flere nordligere liggende Egne. Blant de almindeligfte Arter af Slægterne Poa, Aira, Agrokis Botaniske Optegnelser. | 273 og Feftuca, Briza media, Dactylis, Phleum pratenfe, og Holcus lanatus, fees de almindelige Scabiofæ, en og anden Galium, Plantago media, Campanula rotun- difolia og perficifolia, Pimpinella Saxifraga, Heracle- um, Lychnis vilcaria, pratenfis og flos cuculi, et Par Ranunculi, Prunella, Rhinanthus, Euphrafia, Vicia Cracca, Lathyrus pratenfis, de almindeligfte Trifolia, Lotus corniculatus, Hypericum perforatum, Apargia autumnalis, Hieracium umbellatum, Gnaphalium dioi- cum, Arnica, Orchis maculata og bifolia, I Agrene voxte de almindeligfte Ukrudtsplanter, Ingenfieds i Norge har jeg feet Chrysanthemum fege- tum i faa ftor Mængde fom i Chriftianfands Stift, Ved ovenftaaende almindelige Overfigt over Ve- getationen imellem Risöer og Lillefand er tildeels gi- vet en Charakteriftik over Floraen i den lavere Deel af Chriftianfands-Stift. De Afvigelfer, fom vile fig i de lydvefiligere Egne, fkulle paa behörige Steder bli- ve anförte. Veien fra Lillefand förer over en milelang Myr, begrændfet af Furufkove, hvori fjælden fees en en- kelt vantreven Gran, Henimod Stationen Tvede er Bjerkefkov blandet med Eg, Alm, Afk og Lind. Ved Aabel kommer man ned til Topdalselven, der flyder igjennem en vakker bred Dal, hvor Vegetationen fyn- tes at være temmelig frodig. Fra Aabel pasferedes alter fiygge og befværlige Heier til Lömsland, den nærmefte Station ved Chriftianfand. Her faaes La- ferpitium latifolium og Orobus niger, og ved Veien til Byen paa flere Steder Lichen gelidus og Sedum anglicum, fom nu var almindelig. Ved Chrifiianfand havde den fiærke Sommerhede tilintetgjort næften et- hvert Spor af Vegetation, Jeg fortfatte Reifen til 18 ot 98 00Sp Blytt Mandal, Lyngdal og Lifterland, TI omtrent 3 Uger boraniferede jeg i disfe Fgne, hvis Vegetation charak> teriferer fig ved Forekomft af flere, det fydvefilige Norge eiendommelige Planter, og ved Savnet af nog- le, fom i andre Dele af Riget ere almindelige, I det Helé tagét er 'her, ligefaalidet fom andenfieds i Stiftet, nogen rig og afyexlende Flora. De, fra Chri- fiianfand til Lifterland optegnede phanerogame Plan- tet belöb fig til 465, et Antal fom fynes lidet, naar Egunens fydlige Beliggenhed og milde Climat tages å Betragtning; men Jordbundens fierile Befkaffenhed er her, fom andenfteds i Stiftet, den naturlige Aarfag til Vegetationens Fattigdom. Af de optegnede Plan- ter, fom forekom i nedenftaaende Antalforholde, vil jeg, for at undgaae Vidlöfiighed og kedende pe geller, kun anföre de fjældnere. - Naiades 10, Ruppia (ved Lunde i Sögne. Aroideæ et Aroideis affines 6. Calla, Acorus og Typha latifolia ved Mandal. | Cypereæ 50. Carex arenaria i fiörfe Mængde ved Mandal og Lifter, Garex flacca Schireb. og præ- cox ved Mandal, Carex maritima ved Lunde og Mane- dal, Carex filiformis paa Lifter, Gramineæ 45. Milium — Mandal, Hordeum mnu- rinum — Mandal, Aira præcox almindelig, Melica uni- flora — Chriftianfand og Mandal, Hölcus mollis — Man- dal og Faröe ved Fatrfund,Tritié um junceum —1i Fly- vefand paa Lifter, Cynofurus criftatus ved Lunde i Sögne og paa Faröe, Feftuca vivipara paa Lifierlands Törvemofer, Arundo arenaria i Flyvefand ved Man- dal og paa Liftnr. Junceæ 16. Juncus balticus i Flyvefand paa Li- Botaniske Optegnelser. 275 fler, Luzula maxima hift-og her i Skovene ved Man- dal. Coniferæ 2. Pinus fylvefiris og Juniperus, Sarmentacecæ 5, Convallaria verticellata imellem Chriftianfand og Lunde, ved Mandal og i ng Convallaria multiflora — Mandal. Coronariæ 2. Allium urfnum paa Faröe. A. vineale ved Mandal. Alismeæ 1, Nymphæeæ 2. Orchideæ 7. Orchis latifolia — Lifter, Orchis Morio — Mandal efter Wolf, Satyrium albidum — Man- dal — Wolf. Ophrys övåtå og Serapias latifolia — Mandal — Wolf. | Polygoneæ 11. Polygonum viviparum er fjælden i disfe Egne, | -Chenopodieæ 7. Chenopodium vulvaria — hift og her ved Mandal, Salfola Kali — Lifter. Amentaceæ 12. Urticeæ et Urticeis affines 3. Humulus hift og her, Tricoccæ 2. Euphorbia Peplus — Mandal, Plantagineæ 6. Litorella almindelig, Plumbagineæ 1, Statice Armeria. Primuleæ 9, Primula elatior — Mandal Wolf, Primula acanlis — Lifter, Anagallis arvenfis — Mandal, Centunculus minimus — Mandal. Lentibulariæ 4. Utricularia vulgaris, media og minor i Törvegravene paa Lifter og i Lyngdal. Perfonatæ 17. Bartfia Odontites — Mandal og Lifter, Pedicularis fylvatica almindelig. Digitalis purpurea temmelig hyppig. Antirrhinum arvenfe paa 2844 276 | M. Blytt Ballafipladfene ved Mandal, Veronica Beccabunga favnes, Labiatæ 18, Teucrium Scorodonia ved Mandal og hift og her imellem dette Sted og Lyngdal, og- faa ved Lifterland. Afperifoliæ 6, Echium vulgare ved Mandal. Solaneæ 5. Convolvuleæ 1. Convolvulus arvenfis. Gentianeæ 3. Gentiana Pneumonanthe ved Gaar.- den Bersager i Lyngdal paa en fugtig Eng ved El- ven, paa Lifterlands Törvemofer og fugtige Enge tem- melig almindelig. Ericeæ 9. EF. Tetralix almindelig. Empetreæ 1. Campanuleæ 4. Campanula latifolia alba paa Li- fierland. Jafione almindelig. Lobelieæ 1. - Compofitæ 52. Deraf Cynareæ 11. Carduus he- terophyllus ogfaa paa laviliggende Enge ved Mandal og Lifter; — Centaurea phrygia Mandal — Wolf; Centaurea nigra imellem Chriftianfand og Mandal, hift og her paa Lifterland. Eupatorinæ 8: Gnapha- lium montanum Fl. D. ved Mandal, HRadiatæ 16: After Tripolium ved Lenefjorden imellem Mandal og Lyngdal; Senecio Jacobæa almindelig; Senecio fyl» vaticus hift og her imellem Chriftianfand og Lifter ; Senecio vifcofus ved Chriftianfand og Mandal; Ar- nica montana almindelig paa Enge; Matricaria Cha- - momilla ved Mandal. Cichoreæ 17: Tragopogon pratenfis Chriftianfand; — Hypochæris radicata almin- delig paa Enge; Cichorium Intybus Chriftianfand; — Botaniske Optegnelser. 277 Aggregatæ 2. å åa Valerianeæ 2. Fedia olitoria — Chriftianfand — Wolffs Herb. Rubiaceæ 8. Galium Mollugo — Chiikisifand, Galium faxatile ved Mandal og Lifter; Galium bo- reale er temmelig fjælden i disfe Egne. Caprifolia 5. Lonicera Periclymenum alminde- lig; L. Xylofteum — Chriftianfand. Hedera Helix ved Chriftianfand, Mandal og Lifter. Linnæa favnes. Umbelliferæ 16. Eryngium maritiimum paa Hou- gefiranden paa Lifierland; Sanicula europæa ved Chriftianfand og Mandal; Hydrocotyle vulgaris paa en overfyömmet Eng ved Gaarden Qviljo paa Lifter- land; Caucalis Anthriscus imellem Mandal og Lyng- dal; Scandix Cerefolium ved Chriftianfand; Ane- thum graveolens ved Chriftianfand, udentvivl forvildet fra Haver, Laserpitium latifolium — Chriftianfand, Rhamneæ 2. Ilex Aqvifolium ved Chriftianfand, Mandal og hift og her-imellem Mandal og Lyngdal, Rhamnus Frangula, Acera 1. Acer platanoides. Onagræ 5, Circæa lutetiana — Fahrfund; Circæa alpina Mandal og Lyngdal. Salicariæ 1, Lythrum. Cruciferæ 20. Iberis nudicaulis ved Lunde, Man- dal og andenfieds ikke fjælden, Lepidium ruderale — Mandal; Subularia aqvatica — Mandal; Alysfum incanum — Mandal; Cochlearia officinalis — Mandal; Cochlearia danica — Mandal — Wolf; Eryfimum of- ficinale — Chriftianfand; Eryfimum cheiranthoides Mandal. Fumarieæ 1, Papavereæ 1, Glaucium luteum Mandal. Ranunculeæ 12, Thalictrum minus paa den bund- 278 [of M. Blytt ne Flyvefand ved Lifter i Mængde; Aqvilegia — Chri- ftianfand; Trollius og Aconitum feptentrionale fav- nes, Polygaleæ 1. Leguminofæ 19. -Ononis fpinofa — Mandal; Pi- fum maritimum cum varietate pubefcente paa Lifier- lands fandige Strandbredder; Orobus fylvaticus paa Fahröe og hift og her paa Lifterland, i ftörft Mæng- de ved Vandsöe Præftegaard; Vicia fylvatica — Man- dal; Ervum tetrafpermum — Chriftianfand; Trifoli- um filiforme ved Lunde imellem Chriftianfand og Mandal; Trifolium fragiferum ved Mandal, Drofereæ 3. WVParnasfia fparfomt paa Lifterland. Hypericeæ 5. Hypericum pulchrum ved Chrift- anfand, hift og her imellem GChriftianfand og Mandal, ved Mandal og i den lavere Deel af Lyngdal, paa Fahröe. Geranieæ 5, Malvaceæ 1. Tiliaceæ 1, Jonidiæ 5. Caryophylleæ 25. Silene rupefiris fremdeles al- mindelig; Silene nutans — Mandal og Lifter. Stella- ria uliginofa — Mandal; Arenaria peploides — Mandal og Lifter; Arenaria rubra ved Chriftianfand, Lunde, Mandal og Lifter; Arenaria marina — Mandal og Li- fier; Spergula fubulata — Lifteriand ; -Badiola mille- grana — Mandal og Lifterland, — Portulaceæ 1. 'Montia almindelig. - Cereæ 1, HRibes Grosfularia, A Sedeæ 8. Sedum anglicum — Chriftianfand, Lunde, Mandal og Lifter; Sedum rupefire fparfomt paa Klipperne ved Klevyene i Nærheden af Mandal; Se- Botaniske Optegnelser. 279. dum Telephium, acre og annuum, almindelige ;; Sedum album favnes;, Sempervivum. tectorum — Mandal; Tillæa proftrata Fl. D. — Mandal, ved Elvens Udlöb; Ahodiola rofea fparfomt paa Strandklipperne. ved Man- dal, Rofaceæ 22, rd kat officinalis paa Fahröe og ved Vandsöe Prælftegaard paa Lifier; Alchemilla alpina paa Fahröe, hift og her paa Sirandklipperne ved Lyngdalsfjorden og i Mængde endogfaa i den la- vere Deel af Lyngdal; Alchemilla vulgaris favnedes; Sorbus Aria og hybrida — Ghriftianfand, Mandal Og Lifter, Cratægus monogyna og Prunus fpinofa. almine delige. op] Host 29 Paa en Reile af vidtlöftigere Buen: har man ei den fornödne Tid til nöiere-at-underföge den crypto- game Vegetation. De Bemærkninger, jeg i denne Henfeende havde Anledning til at gjörepaa Reifen fra Chriftianfand nil Lifter og under Opholdet paa de forfkjellige Steder, ere derfor faa og ufuldfiændige. Paa Klipperne og Skjærrene omkring Klevene ved Mandal og ved Kyfterne af Lifterland fandtes en Mængde Alger, for det mefte de famme fom ved Fredriksyærn og Jomfruland, med Undtagelfe af Ul- va dichotoma, Himanihalia lorea og Gafiridium Opun- tiæ Lyngbye. Af Lichenes bemærkedes: Parmelia cartilaginea yed Chriftianfand; Parmelia gelida hift og her paa Strandklipperne; Parmelia plumbea ved Man- dal paa Barken af Lövtræerne tilligemed de her al- mindlige Parmelia glomulifera, herbacea, og Opegra- pha denigrita; Sticta fylvatica paa Klippeveggene i Skovene ved Mandal og i Lyngdal; Lecidea Hæma- tomma Å porphyria; Porina pertufa, Peltidea horizon- falis, Cornioularia pubelfcens, m, fl, Foruden en heel 280 SEE Blytt Deel almindelige Mulfci faaes ved Mandal: Ortho» trichum crispum b, Orthotrichum Hutchinfiæ, Hyp- num myofuroides, loreum, de forhen ved flere Lei- ligheder nævnte Neckeræ etc, etc, Af Filices forekom: Botrychium Lunaria i Strand- fand paa Lifter. Jeg har ellers å Norge ikke feet denne Plante uden paa græsrige ilær leeragtige Ste- der. Lycopodium iuundatum hift og her ved Bred- derne af Kjær og Söer. Lycopodium felaginoides. Denne ellers i Norge fubalpinfke og alpinfke Plante voxte paa Lifterlands Törvemofer i Selfkab med Fe- flua vivipara. — Blechnum boreale almindelig. lfoe- tes lacuftris hift eg her ved Vandbredder. Tillæsg. Hr. Klungeland, Lærer ved Skolen i Opfloe, har under et fleeraarigt Ophold i Chriftianfand og Grim- fiad botaniferet flittigen paa disfe tvende Steder, og famlet ikke ubetydelige Bidrag til Kundfkab om Ve- getationen i denne fydlige Deel af Norge. De Op- tegnelfer, jeg ved at gjennemfee hans Plantefamling, har havt Anledning til at gjöre, meddeles herved, ef- ter hans Tilladelfe, fom Tillæg til ovenftaaende Rei- feberetning. Salicornia herbacea op ved Rannefund i Nærhe- den af Chriftianfand. Circæa lutetiana ved Gill å Miil fra Grifiianfand, Fedia olitoria paa törre Enge paa Koholmen, en Plads ved Chriftianfand og paa Mallöe ved Grimftad, Botaniske Optegnelser. 2814 Iris Pfeudacorus ved Oddernæs i Nærheden af Chriftianfand. Schoenus rufus Sm. ved Koholmen. Milium effufum ved Chriftianfand. Agrofiis Spica venti ved Gill, Holcus avenaceus ved Kongsgaard i Nærheden af Chriftianfand, Holcus mollis ved Chriftianfand, Feftuca fylvatica Vill, ved Tjos i Nærheden af Chriftianfand. | - Feftuca gracilis i Fifkaafkoven ved Chriftianfand, Alchemilla alpina, Chriftianfand paa Bakkerne ved Möllevand, Ilex Aqvifolium ved Gaarden Söm og paa Flek- keröe ved Chrifiianfand, Potamogeton pectinatum ved Strömme i Nærhe» den af Chriftianfand, Ruppia maritima ved Chriftianfand, Lithofpermum arvenfe ved Chriftianfand og Grim- fad. | Cynoglosfum officinale ved Chriftianfand. Echium vulgare paa Oddéröen. Androface feptentrionalis ved Grimftad, Primula acaulis ved Kroffen i Nærheden af Chri- flianfand, Convolvulus fepium paa Mallöe ved Grimftad, Hedera Helix almindelig ved Chriftianfand. Hr. Klungeland har engang i Januar Maaned feet blom- firende Exemplarer fra Lyngöen, Chenopodium Bonus Henricus ved Grimftad. - Laserpitium latifolium i Tvedfogn ved Chriftiane fand. Myofurus minimus paa Flekkeröe, 282 4 M. Blytt Allium urfinum ved Versnæs i Nærhedeu af Chriftianfand og paa Mallöe ved Grimftad, | Ornithogalum umbellatum ved Tjos. Luzula maxima i Fiskaafkoven.: Peplis Portula ved Möllevand i- Noyhedan af Chriftianfand, Adoxa WMoscatellina ved Tjos og. Pr i Nærheden af Chriftianfand, Saxifraga granulata ved Chrifianfand, Ghrysofple- nium alternifolium ved Strai i Nærheden af Chriftianfand, Sedum album, (Forma major ramofisfima) ved Grim- fiad. Sedum rupeftre ved Grimftad. og Chriftianfand, Ceraftium arvenfe ved Chriftianfand paa Lundfiden. Euphorbia påluftris ved Chriftianfand, | Ranunculus bulbofus ved Grimsbroen i Nærhe» den af Chriftianfand, Ajuga reptans — Chriftianfand hore Cite Mentha hirfuta i Klipperifterne ved Kongsgaard, Galeopfis Ladanum ved Chriftianfand, Camelina fativa ved Chriftianfand, Dentaria bul- bifera ved Kjærrene i Nærheden af Chriftianfand, Geranium lucidum ved Grimfiad. Geranium molle ved Chriftianfand, Corydalis fabacea ved Grimftad. Orobus niger paa Vernæs, Vicia anguftifolia paa hvilende Agre ved Chriftianfand, Vicia lathy- roides paa Mallöe og ved Chriftianfand. Melilotus etuolie ved Chriftianfand. Trifolium procumbens. paa Mallöe, Trifolium filiforme paa Haaöen ved Grimftad. Medicago lupulina ved Grimftad. Hypericum montanum — Chriftianfand ved Skraa- ftad og Lömsland, | Botaniske Optegnelser. 283 Gnaphalium montanum Fl, D, ved Kongsgaard og Grimftad. €. Tufilago alba ved Tjos. Tufilago Petaites ved Chriftianfand, % Bellis perennis paa Flekkeröe og andre Oer ved Chriftianfand. - Anthemis tinctoria ved Chriftianfand. Orchis Morio, Mascula, latifolia ved Chriftianfand, Satyrium albidum paa Grim ved Chriftianfand, Malaxis paludofa paa Fols i Tvedfogn. Serapias latifolia ved Chriftianfand paa Grim, Serapias enfifolia i Fifkaafkoven. — Canlinia fragilis ved Strömme i Nærheden af Chriftianfand, Carex paniculata ved Chriftianfand. C. remota paa Oddernæs. G, ericetorum ved Chriftianfand. GC. diftans ved Aaslands Kirkei Aaferald.- GC, filiformis ved Chriftianfand. Mercurialis perennis ved Chriftianfand. Blechnum crispum i Aaserald, | Pilularia globulifera ved Möllevand.. Blytt, Magnetifke lagttagelfer af Hanfteen, Due og Erman. VDA I Breve fra Hanfieen og Due har den phyfiographi- fke Forening modtaget efterfölgende Rækker af Iagt- tagelfer, hvilke den faameget mere iler med at med- dele, fom Laåndsmænd og Phylikere i Almindelighed faaledes nærmere kunne blive bekjendte med det al- lerede betydelige Hefultat af deres Reile, Hansteen 284 9 1 + ct'618 — (6) 36918 i LE I 21 + 1 OS TZ| 189818 4 934 121 6618 eg hs'e1g — NG 154 121 £8918 re VG 8£'918 UG 93738 == €G | 6'Eh 121 NEZ18 == MG oh or +| Z'Gh 12| OGG18 — 13 39%18 å 94561 + 983 32| 61798 — 0g VE 32| 9758 =D 06239 "very 61 | G,91084| 314618 |"epy E1—1udyar «FJuiu *1eg| *uor |. De «SIASIJAL -tu9IUy ror kn *UuSpILf, TI PIL *umrydiog *punjopoy *5J!ASJO,J *dao01sårpgr *da0191g *PDIS2LAD IA "Furdoyprg "UENEY [OIL G1OQS4IUI Gf *epue[jaFurp, *daog, £101G "PIYSYLPALT "Peyuropron *12U0G vuvnfiao *pa19-s9J[2Fendey — 285 | x1'93 OG x£93 9 +| ETT | 9'Et OL å GLUWTT |xt'O 12 ao 179 +| sort | gor 12 & mil Gå LS MT +1 T98ET I 9GE 12 rå 8 *sompesoag) appoy | 19949g 3 293 12 1 N83o1L 8E01 + «Guru væ *uon «StASIN £6162 06684 GL'€82 09689 02062 £9'662 13862 80318 08318 ho's1g GT'G1g T'Ghg 18'038 63918 91218 "Ønrag'uuozrt -yuajuy ”Bur[ou] |-oy00g3e pII, AP pe el it Øl == Bl ep of 9 — tung R — == Gil "unf — 9 å «mnf I — : == — Og EIN ; "BOPLg, *vAOYOSIEG *9711UUoug 141794 Pos0Gaon ust[og oysvdg *21UBJDWOJ *BUSOL G1nqs12134 "uoppurg «I JOYXE AA *2J0YYI01G 9014 td *901QSp.rIG "s9pE[ "Furdoyaon "Burdoyury *EJEION *pa1G-s9JJ-SunHer Hansteen 286 Gg0t't | TG 99 G66ET | h4% 89 xG61 £ + GT x89G 99 TI9:06 CS1OUT UT. 69 9965 lxt'1S 89 TS6ST |+9"1G 69 | IATD 04 | 29171 OG TT 002 «Fuiu *1æ *uon «SIASINJ -pueiuy | «eurpong |-04y00g 38 PIL 93044 | GN'6GL Gi'SGL 08'094 u3'994 L'8GL c194 00'8G4 86994 90194 83394 00024 6842 25514 TNGG2Z *GutAG'IUozTI £6 | mf GT — *uepIf, IE IS Og OG 63 60 61 ST gr 81 VA 91 91 GI i — *210Y5A011 TJ *10140J *vAOlELJ *yspos080g *vuADJOg BÅILAON *pIS0[ *sjpag vfeu10yos ug *BAOPIAVG 4245 *Y0YS40L *sjsndoapnm AA *404Y0S10JOAMA Å2unystak fgAOJUEYD "uppPA *p215- sajjaFendvy 287 Magnetiske lagttagelser. x0%03 3 —| OSGY'T | 993 89 S'8E I —| S90YT INT'9E 89 x623 I —IG16h 'T | 3GE 89 683 I — xG'95 0 —| Gg0T | O'SE 89 x96 0 *+| £ootr't | 6%£ 89 «893 0 —| 6531 | 091 89 | 1984'T 863589 x0%1300 FE «Fu 1) | *uon «StASTA[ | -yudiy O9 NL 0342 OZ 544 S1 642 GF'GG% 90844 SU'hGL 004472 895 hZ SU'9GL 88hZ 0192 €0'9t72 06682 03044 n6'8EL VAR UP "GntAG'YUOZIT -eulOu[ |-oq 00£38 PLL Pr FEL ov 2 an SE *uapty, *saurpranyos *uvsøy *0A0y/8uy *ra8SYOQAYDS, "ys11pung *yoseFuÅmar 57 4 *mudnyosp, *ereyo nosrsD *eurIOg *POLOGAONT 19UYSTNT *Qu 7590 *0a0uyosa|v *0a0yngr (sa "ULOANJA *epSopug *eAounpvarg *pa15 - S9J[PFvndey - Hansteen 288 L9 og — «Guru -«stASHAJ GHOS'T | T'1G 69 GIOST | 25 04 ofi6tr't | 88 oz2 9641 | NET OG ZZ8YT | 0'9G 69 Zo2i't | 196 OZ ZZLYT | 9413 69 €197'T | 1'OG 89 C2hi't | 649,89 væ | *uon -yuoiUJ | 30'9h2 285142 20642 h3'OG4 86'EG4 GLNGL OZ 1SZ htzht 92994 LVYNZ ho'GhZ 80244 LE'6E2 LG'652 83442 "FurtAg'1Uuozn -«eurpouy |-oy o0g Je PIL SE AAS eANr NE NN (End | JRO *vaoykg *9104YSJSUOJEIG "SNJUunY *910YSAOSEJÅIS «19 £urg *UL3J *ByaEI|UY "yYsuvYyID *va0190n1gq *r40uo|y "ung *pYsoY "sYPPNIN *sowIy veVN *YSTUIDI *ysonIA *pa15- saj[aFendey 289 e lagttagelser. Magnetiske Ia 19 85 '8E2 25 -—GunquaurdoyreyH 06 6 —! G609T | 095 121 90924 018 *vysao[so8og | 69294 "PION -J = 61 *prupoy rysunng, De 0 N9'ZEZ pom ==] E *o10ysa9[el id L9EGT|-TØTTZ- | VEIL uspæly f— TI *214170Y242 1 GLT OE '9G2 [24 mn deg *BAOYOSOJETYD IN MEET 107 12|. 64092 je Suu ( — OI *ysutan J «taus N £% 8 —| GS009 | 809 02 | 84994 APT 14 Å «*vayosnyg 89392 på På 24 'eleq 189 $ —| G90GT | Soft 69| E£ Ti7z yg vepf- 2 *yspSep-tuystN I91G'T | 8'GE 69| GL'BEL s9urJ] |— G *ysut1MaNn 9652 — fy *e(vA0]S0OJN 893 9 —| GNaGT |6'63 69| SM8C2 dag 3 *Fanquaurvy1YT I'öh 69| 0042 — 1 *o10yssolequnig OST 9 —| 9hgGt 199.19569| GT — I | *ysuerostSaryy 10959 — gc'8c2 — OG *vreysAOUo]S[ YO YI LT 204864 *Snv OG *EILYSAOUD|Y ØULu 1821 "UO eGuragquozr «apr, *pa1g-sajjaFendey «SI ASTA -yuajuyp | -vurpdDuy |-o4 006JE PLL| 290 — Hansteen il Helding| go Ot Sr æt. | ning. Bieleika 757:521109"24,8| 15081 Kamyschlow| 737,05 Sugatschkaia| 739,43 | 69 54,1 | 1,5351 |— 87196 Tinmen 742,23 | 70 15,5 | 1,5500 |- 9 11,3 Pekrovskoie — 9 88 Sosonovska | 741,17 | | Juschanova | 744.782 |70 50,5 | 1,5585 |- 9 17,0 Baikalova 746,87 Chutarbitka | 745,53 |70 38,7 | 1,5658 |- 9 21,9 Tobolsk 1 752,98 170 57,8 | 1,5601 |—10 87 Alle disfe Obfervaliouer ere gjorte af Lieutenant Due og mig de undtagne, fom ere betegnede med en *, hvilke ere af Dr, Erman, Tiden af 300 horizon- tale Svingninger ere obferverede med den fædvanli- ge af Dollond forfærdigede Cylinder, hvilken jeg har brugt paa mine foregaaende Reifer. Denne Svinge- tid er reduceret til uendelig fmaae Buer og til en Temperatur af + 795 B. Inclinationen er oblerve- ret med et 6 Tomers Infirument af Ertel, Paa den anden Dagreife fra Petersburg opdagedes, at Libel- len paa Infirumentet, fom af Kunfineren var flet be- fælfiet, var gaaet lös og fönderflaaet. Derfor kunde jeg ingen Inclinationer obfervere förend i Moscwa, efter at jeg der havde anbragt en nye Libelle paa Infirumentet. Ved denne Leilighed kom den Sam- ling af Værkiöi, Infirumentmager Clausen havde med- givet mig, færdeles til Nytte. lagttagelferne imellem Petersburg og Mosowa ere derfor anftillede af Dr. Erman med hans Gambeyfke Infirument, undtagen i Magnetiske lagttagelser. 2%1 Novgorod og Valdai, hvor jeg oblerverede, det för- file Sted med mit Infirument paa hvilket en lös Li- belle blev anbragt, det fidfte Sted med Ermans In- firument. Nælten overalt fiemme begge Infirumenter indtil 4 — 5 Minuter, Intenfitæten er beregnet ef- ter Formlen, fom ere meddelte i Magazinet. Til Grund er lagt Stockholms Intenfitæt, fom efter fore- gaaende Reife i 1825 er fundet E= 1,5861. Misvis- ningerne ere obferverede med 2 fmaae 4 Tommers Compasfer at Ertel. Dr. Erman har dertil brugt et fortræffeligt Pasfage-Inftrument, fom efter Besfels Forflag er forfynet med en Bousfole, hvorved Mis- visningen kan findes fikker til en Minut. Sædvanlig fitemme mine Misvisninger overens med Ermans ind- til nogle faae Minuter. +- betegner vefilig, — öft- lig Misvisning, Ved disfe fagttagelfer er i Almindelighed at mær- ke: de famme Anomalier, fom i hele Norge, Sveri- ge og Finland finde Sted ved den horizontale Svin- getid og ved Inclinationen, viler fig ogfaa her, faa- fom ved Overgangen over Landhöiden Valdai, ved Pokrov, Suri og i Nærheden af Ural. Overalt, hvor den horizontale Svingetid er for for, findes og Hæl- dingen for fior, og omvendt. Mærkværdigt er det at fee, hvor fiærkt Intenfitæten viltager fra Nishnei Novgorod til Ekaiharinenburg; paa det förfie Sted er den kun = 1,408, paa det fide == 1,525. Den vil fandfynligviis overftige 1,6 i Meridianen af den Sibirifke Magnetpol, Saa for Intenfitæt, fom den der finder Sted i Ekaiharinenburg, finder man i Chrifti- anias Meridian förft ved den nordligfie Kyft af Spitzbergen, Man feer heraf daglig tydelig, hvorle- des man nærmer fig den mnordölfilige Magneipol. å 19 * 292 Hansteén Linien for 0” Misvisning feer man maae gaåe imel- lem Sadogda og Nishnei Novgorod, Ogfaa ved Mis- visningen finder man de famme Anomalier fom ved de horizontale Svinguinger og ved Inclinationen; ifær har Tilpærmelfen til Ural frembragt faadanne mær- kelige Uregelmæslfigheder, I de 4 förfie Uger af vort Ophold i Tobolsk havde vi et faa indfkrænket Logis, at vi €i kunde opfiille vore Inftrumenter, for at anfiille daglige Ob- fervationer over Magnetnaalens Vandringer og over Intenfitætens Variationer. Endelig erholdt vi et rum- meligere, i hvilket fölgende Iagttagelfer over Tiden af 500 Svingninger af min magnetifke Cylinder ere an- fiullede: Tabel II. November 5. 8h 2' Elft, 7527,29 959 — 752,44 FO: 8 25 Forms 759063 1050. — 752,96 0.55, Mid.: +:753.07 eg NG OT å 752,91 69 — 752,91 815 — 752,71 10 29 — 752,73 Je 4820. Form, 275265 10 19 — 753,05 046 Mid 753,87 52 Ett, 752,86 bul. — 752,73 1145 — 752,85 8.9 9 Form, 755,02 Magnetiske Iagttagelser. November 8, 10:52" Form. 10, 11, 018 409 625 8 13 10 37 741 8 49 10 5 11 36 4 8 6 19 8 8 8 51 9 38 10 25 11 58 229 5 40 4 37 5 54 7 39 8 50 10 59 O 19 2 32 3 50 6 46 11 359 932 11 11 0 46 4 28 Mid. Eft, 753",05 753,16 753,00 753,03 752,95 752,76 753,24 753,27 753,57 753,45 753,38 733,38 752,56* 753,50* 753,54 753,40 753,64 753,55 753,39 753,49 753,54 753,38 753,61 755,71 754,00 753,32 753,44 753,50 753,60 753,70 753,76 753,52 753,84 293 294 November December 11, 13. 14. 15. 16, 17. 20. 24, 29. 1 e - 6113' 8 20 Hansteen Eft, Form, Mid, 1020 753,60 753,64 753,38 753,49 753,67 753,60 753,48 753,51 753,33 753,30 753,29 753,39 753,58 753,33 753,74 753,38 753,42 753,29 753,33 753,11 752,74 752,72 752,91 752,68 752,79 753,02 753,03 753,33 754,21 753,84 753,97 753,38 754,20 Magnetiske Iagttagelser. 295 December 5. 4:25 Eft. 754",09 te 6146 —- 755,97 858 — 754,07 peer OD 754,06 Disfe Iagttagelfer ere allerede befriede fra den Indfiydelfe, fom Temperaturens Forandringer har paa Naalens Svingetid, I nedenfiaaende Tabel III. har jeg ordnet lagttagelferne efter Klokkefættet, Paa de Timer, i hvilke ei alle Dage er oblerveret, f. Ex. imellem 7 og 8 Formiddag og imellem 8 og 9 Efter- middag, er det under Tabellen finaende Middeltal udledet ved at trække den midlere Differens fra den næft foregaaende eller efterfölseude Times Middel- tal, Af disle Middeltal fees: 1) Ati Tobolsk ind- træffer i November Maaned den længjfte Svingetid imellem 10b41" Form. og 12022" Middag altfaa om- trent ved Kil. 11951" Form, d, e. omtrent I Time fe- nere end i Chriftiania 2) At fra dette Klokkeflet af bliver Svingetiden kortere om Eftermiddagen ind- til Midnat, ja det fynes endog fom om den kortefte Svingetid eller fiörfte Intenfiæt indtræffer om Morge- nen för Solens Opgang. 5) At den føörfte daglige Variation omtrent er == 0,53 eller + Sekund, om- trent fom paa famme Aarstid i Chriftiania, OT EGL "one I EGLI TENSKGT YI EGLI) pg HEEL ysentNab est NE ptbrorfsetyert 19r11 QEOOLEGL otyiå *ToPprnr 6z' EGLIG Tunzb* EGLIO ONger suLIOK OatL* EGLI TG GE £9L| BT O G9* EG9L| TY OtLL! EGL| LE Gå pc] 67+ sgllor vilug* g9L 9x BÅre" EGLI Lu DING" LGLI OG bjo9* EG£| OI o'Lyt £9L| ov ot6b" E9L] Lu Så «zz «86 €50 109 6 fot 194 OG 8,00: EGL| ET O8PB* £GL| ga MIE EGL OG ogå s9L| IL TfoL* EGLI TE Of *TI x09* EEL|OL TI [og* EGLI ov ojPr EGLI OG €1/00* HELI OT oft Lt €9L| OG Orfto' EGL| OG BEBE E9L| OE LÅ 'or am ot* E€GLIGG OTfoG* EGLI vg Bigr* EGL|Ör 9185" EGLI 8 HGH EGL OE TTLG* SGL| £ oNMLut =" «Furu «13 (tu Uuv N—— o omvm0og00n0NNO er) kl et 565 FFF ND ND == Q EN -o00Om0S:!:56 å tt TN SF o DI a a MN DDD GO NB 8 DM) 95 DO 1 DD "PEN j9uSeyy *0J1948JY 4 p "ep IP] "92UQ 4 "9909 24 ap *3J1 240 *I3A "IS9A 'op *0p "GIIS9A PAN Or Fun o 0 Å "WOTG yr a ea a av ad ND ND ND 1 ND et oe -—- a9919999290 NM MMM MD ef md om of 4 pf Qea Re ND ex *mI9Y 15 GTGL G' 194 6092 6 642 G'8t2 0'8f2 892 å 942 3'9474 0 9872 0'9h2 16172 OGGZ 9'HGL G'GGL 29654 *tu org 2 6 ö1 6 bt7 or 8 i 9 90) GL G OG f/ OG I Æ4 GI 6 TI G OI OG 6 ff7 TI SG 9 OS 9 vi EE pa) UG org q INT "TT 01 *40N *01E I 304 Magnetiske lagttagelser. GT 25 8 ev CL | 8 1 99h2 | 67 8 G'gt 8' £ cg 6'8%2 IS Z ch EL 0* tr 9'6%74 959 965 G. Z O* hr O'OG2 LG 1 0'0f7 ar £ 6* CT G'OGZ TI å G'of € "13940 o 2 6' CT O'1GZ LT € 0'0f7 9 L 0* fr CYGZ LT 3 968 og 2 O* fr OGG2 CI I G'0f *uny[05 ” g ö' SI 392 CT GI 8'0f7 av[N C 6 G' TI G'EG2 Z£ OI Gh G GI | GE ST VSGL ö 6 of € 11940 *159A 8 FI | 2" ST O'EG2 OG 8 GI O'Sh G II G'ch ot G'91 oe 697 & |-994y 1990u 66 Gog EFL | FG g ot 33 g'Gf € GI1Or 06,6 | 806 | FET | OGGL | 126 Å Å JE INGE TI A0N *Furu "rer *UlI3 *WMA3 HE - JUV SVEN "UIA *PUuTA | og Aal. *MMOIUG "our, *or1g Hansteen 302 6'O4 O Tf Got 0'0f G'of 0' 147 GI 4 o' If Oo 1f O' 147 Got 3 GU 914 9'of O' 14 STN € Gh € O'GN,E GH «Gui «Jeen -y1æWnVY 19UFeJN | | 6" 13 | O' GI 9GLL VA 0* OG | 9' 31 8022 Ep å 9 61 | TI €1 io G £ 0 61 | 3' 1 8694 3G Zrnye er 1694 LG OR AA 894 i G1 r 6 [SU 1 't94 ZG OI G 61 | 8 11 3'<94 98£ 6 VÅT VA 'N "N]| 9 61 | O GI 8394 ng *V1 G GPL | G ST 8'LEL OG TI 6 fr | 1 br | 8964 | 498 f* tv G fr G'9GL ch 9 194 g' 1 1 tr 1992 Ch G -J012AQ g Er | 6 1 0'994 | GG 4 | rer (GJ Ser Q1GZ IG GI € STI | 3 GI O'YGL til G1 og St | 9 11 G'EGL OG O1 *uny[Os 8 ar | GE TI 6'3G4 OG 6 meg VO *N| 6 IT | $ TL 6192 61 8 *CI 93Ug | coL—| 8'Lar+] ett | 8 41 | | ES | a SØL 40N "DA *PUlA LOG TN "moarg | '2wy "o17g yr | 154 ad Gh E år VA *N *N o. = c or 8' FI 9242 26 6 TU gt *[99ep1 cg ct 0'842 00 TI PING | 8:04 90 22ug | *A 'S | gt IT | 6' ot GGSGL | 2 9 0'0f7 |3eq9092ug"'15Q PÅS| 0 OL | 0 OT W6SL | 238 «141 "1015 | Z OL | Z OT 3 92 OG GI å Gan & | '2drrp 90 1 601 1606 |- d958 | Zio1 "01 - 3'ot Gr NS NN fr &0 0047 8 or | 3 gi GL | AEO1 2 0'0f7 7” 91 | G ut NL 284 op G'Of7 29 ve 8'65 6' GL | SE 1 VL AG v G'68 Snpåis | Z Gr | €E 11 VL | sat pr 0'0 | **p05 FL et 225 || SRG S 0'0% IS9A LL VG CLLL ZG GU o' 147 "Fey ve ae bend FG op Gu E vepf VO 'S '0| 0 81 | 3 St Gel lede OG GI E Q'0t ua len om G'of by dø. | Gi O'47Z4 27 6 GUNE 'O *N | 0000—1 SUSI +T Z622 | ,36ug JE 5 ) di *AON «Jura MERN "mao | "w.o -spænuy |1208epyn MDA *PUA un 1584 "moaeg | *2mrg, "org Hansteen 304 3'04 | 6" 21 T' ST 6092 LG 3 of c' gr 0' G1 6092 et 8'0f con oter | 66 1 dag G'14 9aepp |psondes)| G 81 I gg on '03 o'1 4 *o9vr VER 8' 1 3092 | 0 TI NG 3047 "JÅ '9ng | GE 1* GI gig | 05 o'1 4 ynas9AQ | 'Bypis | 8 3 o* fr TR 'GI GI t7 *aepy 0' 8 8' EI 2464 | £ OG 8'0%7 gg 3' 1 oY I 74 o'tt 4 6*9 3 oi Coco | GIES ot 39 T' GT 9'9G2 Lö I Gr 29 T' GI T'gG2 GI GI gh < 69 0' GI O'894 3G 61 034. *uepp | '31ps0A ) 69 O' FI o'894 | S1 6 *QI 0'0f7 DE T' GI 8'OG2 O GI 0'0f7 4 *YS9A 2 2 v gh | ENG Got *uyj[20G | *A *N gg 9* TI GLNL 2 9 | 80 941040 |Y T 6 6" TT AVA Z0 GI S' 17,8 *22UG ToOI=]| Goll+| 9%HZ | 9401 *LT *A0N *Suiu een | *mad *WIJD -Y1SUUV 1anSepy "HIA *PUIA el EN *moreg *QIUur , '011g 305 Magnetiske lagttagelser. Fu -IæuuV 3'95 G'9g of Tf 0'0% g'of G'8g G'9E 0'88 0'0f7 gh O'Et 0'0f FI GN g'gh G 1 914 8' TH O0'147,8 EN 19UDEJN UH *op YYÉÄL "vr "ry "929UQ *30UG "IDA 159A PIG *ISJA *2J[N5 *2119S "pura duevyg *YS9A *2JUS PULA auqqa mQ99 18 Aaonn OGNA -0O ra — es sa == == *wWJON 330 n An An Aa aa TO QQ TT 00" Qm "NN ed vm em od est ee em st vei mer ør” vi EI OY | et psi oomon mMOOLO 000 00 QQ QIN ND vg pf gt mf == I Q — 5 *us2Yy 158 Å 5964 0'094 2'094 6'G94 6094 O'GG2, T19Z 3'094 0'6472 L'SNL g'chz O'TH7Z G'Sht 09474 0'6G2 6094 8094 0194 0194 *wourg *QWIL, 20 "00 08 *40N *o11g Hansteen 306 *FGuiu «IS3UUV G'Of OG OG OT G'0t7 0'0f7 G'04 G1 4 G'o% 934 GG G' In 0*0f7 - O'Et O'Gt 0'ot7 G'0% 0'g£ G'65 G'BIIE "TEN 12UBrIN 945 *91[1S *9104£JY *49S5vep | '9p[Us 9oGeeg, | *9p[US -*J9SveJ, ep |-uadeyy | OA | "PULA AS + Oo 000 00000004 00 an e Q ov 00000009 Be Ka a Ra DI AA a ae NOG %9 om OmMNOnoa< o OOo xd 4 *WI2Y guy oo-o «aa GI GI cI GI ST GI CI SI eg) ST ST ST pg GI ZI FI CI oST+ *wJOTL 1571 ax Sn I gr AS AA AA aa a DE a al RA AA QA 8'092 17094 17094, 8094 9194 L'194 2194 £'194 0'194 6094 0 094 0094 L'6G4 0'6G4 9'892 t'9G4 L'L9L FUGL *moarg MmM AA RRRRRRNSRD RDA =| QAQANRRRAQRRR Qu OM EI UD "om "63 "Nå *A0N 011 Magnetiske lagttagelser. / 307 0'0% G'65 0'6£ 368 0'6£ O'6S 0'9£ 0'8£ Oo 14 G'6E 868 G'Of7 G1f SGh 4 | GG4 0'0t 0'0f7 O'0t G'B6E,E "Fur TEEN «sLæUUV 19USPIN "vpy 411 IL *910Y4ÉÅ "Me SING 'A 'N *A "Gr IS9A "GI IS9A "2195 kg | 'Sypig "ET Y "IDA "PU BO et FOYVD VOVWVYVDD00R3 a ATANAT ATNA AQAQANO =MNRONAN te" NMO0ON= et EY EY == Oo *WJOTL, 130 AN AA NA a 209 NO MD OD 1 MD MD MD MD — ej ot et em est st sd ONONNY VARA AQ- MO ON md od et md ND) — La n MND — ed Qooox QA em em 3 a cy vend -+ "maoy 158. 1'OGZ 1694 8 694 O'6G2 O'6G4 6894 6892 8'8G4 9'6G2 9094 17094 8'6G4 6692, 6'652 1094 8'094 2094 8094 3094 *moreg NNN OOQAQRD == OP mm FT DO TFØNO MONKQRTYKQ ao Q MM FNVOD an an] NO OD MN =s( V) == == NRQRNØ ORQARDQR RDS ve SE DN TF") Sa e] own, "26 08 *AON org Å lig Hansteen 308 44Gvay | sÅjp.on u98qukg sÅpaoNn *FJuiu «Jpeæuny GN 60% 9'6£ O'9E 00% G'0% G'cn CGHt O'Sf G'tt7 Gh G'6S O'8£ G'LE 9'9g 0'0f 0*0% 965 GH G'04,8 TEN 12USLIN IVY IPY DA *op -taGenry, "FIRSO *91[N5 *21N5 "PUrA Aa OVFAOWY VWY VVYVDG TG 09%9 La Aa Na 09 0 0 0ON a A QA ea av Aa QE -«Q- 2009«30R AGM og RO Gem T a Oo 199] AR NA Aa Q DNM E em et pg QI at e 09 et og EX EG UN 19 Og MQMD oi om Nd = o' fy "unoyg | meyg ISU 6992 VZSZ 8 294 INLGL 1892 O'6G2 L'8GL 2852 G'8G2 6892 9692 0'6G4 O'6G2 0694 0692 1664 0'694 —!I SETT 0692 *moarg QNnO NNDQ ODO NO UO Mm Aam oOGsAQJFOIRMO= ONMANINwNO NRRDNRQQRQ NI DD vi *ourg ef od ss oj "Og 65 93 *A0N *011g 309 gttagelser. ke [a 15 Magnet Em mn Fu 1æmuy g'ch O'Sf os 0'9$ G9f g'€G G'YIG GNG 84905 8'6G 895 0'95 G'4YG G'1G tref GE 8'gG 00% O'6E Gh ,E "ren 190881 «41111240 *1ILIY AIDA |O'NN "311580 PUA La) o QNe0-ON ØNNN6Oo09 [ "m190 ing 8 094. USE 394 VEIGL GGGL L'OGL 8994 *moseg "ou *uJ 'T "99 "org «Hansteen + Qo på Fade 0L0T | ft GT GUL | ST 3 G'Of vs 6*-6-—1-98"F1 GEMINI ZETT GN. | | 0 or | f7 G1 GEhz ZM GT 9'65 Bnsea | 161 0 år | 8342 | Z 11 ot DER PES 0 6 3 GI 61474 Z OI GAG | '92u5 ap | I g' c1 N'3eL 23 TI 01% :USp[OYP2.A pr 8 ST |. OGS2L | GG OG | 9" tir O'6EZ 09 SIN sh G G'6N o* hr 60474 0 $ G'ch *90j20ug | '31150 6* €1 Gun | LT H g'cf7 GG 3 €!7 *99UG5 LEG 19] N'Gh/ Æg GEN | og G'et 66* I ö' GL | G0ShA | 9 0747 | 8 1g 3 ht7 | G6,1T 701 G'ShZ GG 947 IG G'GÅ ht7 0'447,8 | atra 9P 5611 *Fuiu «Jve å *w4oyg | *waoyg |, Fi -yaæmuy |10uSepp| PA "PYA då 1907 seg 9 eger € G 99 "og 311 og o : G G'IG 44 | Smsoa-| SATT 1 GE TT 008 EN | 868 JO SE | O TT 0092 1 GE 8'8£ 9' fr 8" OL L'644:; | OG 3 O'2G *A *N "AL O fir G ol 0644 | ZUT så 0'2g Of fir 26 GI Er 0'8g aersp | syre | 8" SK | 3 OL c'8hz | .G3G TT EN 0'Of7 | 1940 | *A *N | SSL | 47401 | 6944 | O or 1 g GTV Oo br. | 9 31 0044 | O TI 80 031 | 8: SI | 8 31 o'0h2 | OG S O'st 2 o 04 ot tr 0' ST c0h4 | 0 6 = 0*0f7 6 oL |3 st 2044 | GL 8 5 O'1f7 ra & *sårpaon | 014 | rd | I st | o1 | Oo 4 Ep -190a5 | 01 9 11 Ifar | 6144 1 09 å = 034 gMTE 19531 | dom) OG G'34 *wa01S | 9' IT | 9 GE Gå TGN O'st Ger 16 6 g'Ehi | 0-1 o'1t7,6 8'501—| 8L3lT+ | heh | JGTUE | gå *€ "9gq Furu -*reg "UIQ *UIID å -qlæuuv | Go "TIA "Pula Fo tg. *"mMOIEg *owrt[, ove: g Hansteen 312 ET *sA(pION 19vAJ12921N - «Goan 198 «dur UDJLLN «Fur -y1muy ot G'rf 0'ofr GLE g'0f 3'0f 0'0f7 0'0f 0'gE 896 395 o'sfy gt O'ef 8'g4 gh O'Gf7 Got Ot og G'6t *[Jer 19Udeg | *99Ug -yn1112A0 | "EY *90UG "EY "TIA *A 'G ; *t PUrA 1 see O'He2 B'EGL O'EGL 6 3G4 E'GG4 O'TGL GVIGZ VISZ 8'094 T'9hZ 0'094 *woreg | '2ury —nsegrentnnbsineg 343 Magnetiske lagttagelser. "Fon Furu -q1æuny o'cf 8'3t gg Gh G'G1 O'Et g' tt O'St7 0'0% 81 0'3% O'3h G'6£ SIK 04 G'cn 8'9g O' 1 t7 G'6E G'BEOIT "ELEN 19UdeN | "8Y *92UG 1Pp!] nor oder p, *21|NS kg 9900 p *oGevy, "PJ u2dyy 1p1T | *erns 941 | 'Syp4s "VEL "SJ115 "29U5 VO SO PINS ned ap17| *A S OA | *purA ot O DD - == O MND 18 —- ——- — Oo == QAYA QRAMN mem": MN ON 00 AF HB 10 Or Ki: gl "mao p 90 = & om hunde > Er de EP NM PN Q OP OP —- —-] -et —--. an NN ex MANN = — psi oSYN"0004 m-E EN —-— ND e —- —- ed = ude) — o 990 Qq =—- mf Q å EG "MOL, 1584 4962 O'GGZ 6694 0092 O6'8HL GBY 3942 tha GLNL 0844 9'eG1 O'%SZ 6992 99994 €'9GL 0094 0'094 6'894 GBL "uoIrg | | å L «TT 217496 *Otl rL pe do) v92g *o1r Hansteen 314 «Furu ot 0'0f 0'0% . G'65 G'8g Ot GN G1% GYM Go 14 O'Sh G'047,8 TN «puæuuv | 192u9ryy | "TAUT MDA *0111S | 6 é 2 FPUEA "WI91 | "WEILL 1707 | istI 0'9G4 9694 6892 8894 6892 8894 0'592 L'194 [192 2'092 C'694 SG 9G2 'uloreg Å i i I | gr om 8 |tuq 1 pr Z£ TT 0 9 oG N- OG GI 0 TT Og 8 OG GI an GL 9 of > 0 DI & O ud EIER Å + 4 aS or 6 org "99 ———===—= sv Gr t ort GT g'ot g'zb g'zt ov 0'ot ZArtb Z*ov «OS TV out cv O'Tt G'ov oy1teg| —====== || [I U Giv - T'ot . Gu v - Lyjot og - 901 1£41t € ET Ib og potet uÖ L9 08 og 18 og Lojbv og 16508 6E 08468 og (6428) ; å G'op 6'02 G6E. G*6g o*ot o'ot o'1t o'ot Felg gb g'op- 0*ot G'ob G'ot o'0b- tålt. o'tt gut g'0v. g*6g +08 + ob Lt, L'6£ og| 0Y7t08 uz 19 ——==== 068 "0%8 G6£ => - S'ov * s'1t 8'ot o'0t 81 T'6£ 0'op ort 8'0v 05009£ IG ————— G' tv 088 då | do os 8*65 GOE 0'gg 8'0p o*1t 0'ot Got G'68 ort o'0t 8*6£ z'ot | | | | : €96£0$ ut7 60%0V 0g uy o'1t o'6g- i T'otb UÖ i of Got 0!0g. S'8£ T'BE o'gg: G'Iv G'Ot 0'Ot T'9E ZIv v'ov T'ov 0'Oot tot 8'ot Got o*1t 868 oYsE og ——=q—Z—=—=0 utfyl ket SA 8'ot 0o'8g o'ot T*OP £'0g o'gg UG I 16568 OE TELGE pE TT OV OE TG" 1908 === —====Z—=====2" -——===="0—0mm —m—==="3 nog SOL T4 og LE 8 og | PITT Tg0g | o It «g *Z T'6E 'Ta i g'ov - '0g 8'6£ O'ot > OZ , o'gg '97 Gy *LG 5 mn Gzp 97 G'tb Got g'zb «CZ Ggg | GE *bz o' tb o'ot - «EZ o'gE o'ot *3G Sub i *1Z é Grut 07 o'ty *OL stut | o'zt | gr 9'tv o'ob> | LE G'ob 16 ot t G'Tt *GE ot | Eat Sit | *vI brt o'zt /| *€x -9'0b |. ov gut | «zr o'1b o'zt ost | «tr Tb o'ot 'OL si TT brt o'Ttog| '6 G'ot 0 1V0£ 'g 00bog| 846508 «L ull | YO[ | W4uG6loirea *ununnp; 80 wnwxvyy 3unuarsag 10 «Of u2Suipuv A SU2JDPNI2UEDIg å 120 1997L YSTDUUNG "A [PY8L 346 - «Hansteen pr ” Disfe Iagttagelfer af den magnetifke Declination ere anftillede med et afClaufeni Chriftiania forfærdiget Com- pås med en 12 Tommers Naal, ophængti et Filament af utvundenSilke, Eimbus er deelt indnl 10 Minuter og ved Hjelp af Loupe kan enkelt Minut med Sikkerhed aflæfes. Inftrumentet blev opfiillet og fafifkruet i et Vindue faa» ledes, at Naalens Nordende vifte omtrent 3*40' öften- for Nulpunctet; altfaa betegner en ftörre Vinkel Naa- lens Vandring mod Öjt, en mindre Vandring mod Veft, Heraf fees altfaa, at Naalens veftligfite Stand indtræffer lidet efter Kl. 1 Eftermiddag, dens öjftlig- fe tidlig om Morgenen, fandlynligvis för Kl, 9. Det- te femmer omtrent overeens med Magnetnaalens Vandringer i Europa. Vandringerne ére, fom i Eu- ropa paa denne Aarstid, overmaade fmaae, og fiige neppe til 2 Minuter, Mærkværdige ere-de af Nord- lyfet frembragte betydelige Uregelmæsfigheder, f. Ex, den 9de Nov.K1. 8 Eftermiddag, da der ogfaa paa famme Tid vifte fig en betydelig Uregelmæsfighed ved In- tenfitæten, faafom den horizontale Cylinders Svinge- PG fandtes I heel Sckund mindre end Kl. 61 og Kl, (See- Tabel II); fremdeles den Hte imellem 14, ; og 9 Eftermiddag, den 29de og 50te o. Å. v. Den løe December vifte Naalen allerede Kl, 8 om Aftenen Uregelmæsfighed; Himlen var ganfke overtrukken, faa man 6éi kunde iaggttage det viftnok meget fiærke Nordlys, fom da fandt Sted; hvilket maae formodes deraf at Naalen Kl. 11 om Aftenen- havde en -öfilig- Forandring af mere end 16' fra Middag. Obfervationerne vifer hvor fiærk Pee vare i meget [mase Mellemrum, Naalen vifte fig meget urolig, fvingede frem og iil- bage. Dette Nordlys fynes at have havt Indfly- port Magnetiske Tagttalgeser. 344 delfe paa Magnetnaalen felv indtil den næfte Dags Middag, da en ellers ganfke ufædvanlig Tiltagen fandt Sted midt paa Dagen, hvor man ellers fkulde formo- de Minimum at ligge. Mærkeligt nok er det, at fiedfe, naar Uregelmæsfigheder have fundet Sted, disfe da altid tiltage mod ÖG, eller give en fiörre öfilig Declination. Skulde Aarfagen hertil föses i den for os öfiliggende Pol? — Antages fom Mini- mum 3959',7 faa er den fiörfte Differents (under Nord- lyfet) 17,1 mod Öften, Den 4de December vifte Naalen fig fuldkommen rolig indtil Kl. 4 Eftermiddag, da den i een Time havde forandret fin Stilling 11,7 öfilig. Himmelen var klar — men Dagslyfet endnu faa ftærkt at jeg ei kunde opdage nogen Lysning — ei heller fildige- re om Aftenen, Indil Kl, 5 fees at Naalen meget regelmæsfig har bevæget lig tilbage til fin forrige Stilling, omtrent 0,2 i hvert Tids-Minut. Denne Tilbagegang fkeede fuldkommen rolig, förft efter at være kommen paa 5"45' begyndte den at fvinge, Interresfant vilde det være om man fandt tilfvarende Uregelmæsfigheder i Parifer Obfervationerne, Den famme Uregelmæsfighed, fom fandt Sted den gden December, blev ogfaa her den 5te Tilfældet. Om Formiddagen vifte Naalen 5' mindre (eller veft- ligere) end fædvanlig; tiltog iftedetfor at aftage om Middagen, og vifte fig endelig om Aftenen fuldkom- men uregelmæslig: et meget [vagt Nordlys faaes fildig Kl. 11. Nordlyfet vifer fig her faa fvagt, at der fkal et övet Oie til at bemærke det og med Sikkerhed gjen- kjende det. Sædvanlig have de magnetifke Iagttagel- fer allerede tilkjendegivet det, förend vi ere bleven 348 9000 Hansteen det vaer, og ved at betragte Himmelen have vi da fædvanlig fundet mere eller mindre beftemte Spor til famme, Enkelte Gange, f. Ex. den 2den og lyde November har Naalen været meget urolig uden at Spor til Nordlys har været at fee, Meget mærk- værdigt fkulde det være om paa disfe Dage det Nord- vefilige eller Amerikanfke Nordlys fkulde været fyn- ligt i Europa eller længer mod Veften. Her fee vi fædvanlig Nordlyfet imod Öft; lite Dec, om Afte- nen var et fvagt Nordlys næften over hele Himme- len; mod Nord vifte fig en meget flad Bue, hvis höie- fie Punct fyntes at have en liden Afvigelfe mod Öfi. Sædvanlig har det ellers vilt fig i N. 0. eller endnu nærmere mod Öfipunctet. Det har her mere Lig- hed med en lyfende Taage end med adfkilte Straaler fom hos os. H, XL Zoologifke lagttagelfer. å Af M. Sars. Oplæfi i den phyfiographifke Foreniugs Möde den 2den Februar 1320. æ RANN Va mit Ophold i Bergen har jeg efterhaanden fögt at gjöre mig nöiere bekjendt med en Deel af den Mængde Söedyr, fom der omkring forekomme — ifær have Fifke- og Ormeclasferne befkjæftiget mig. Jeg overbevifte mig fnart om at i disfe tvende Dyrclas- fers Hiftorie var endnu meget at oplyfe og berig- tige, og fögte derfor efterhaanden at famle Bemærk- ninger for norfk Zoologie. Imidlertid favnede jeg end- og nödvendigere literære Hjelpemidler og kunde der- for ikke altid fikkert afgjöre, hvad der af de gjorte Iagt- tagelfer allerede af Andre er bemærket og bekjendt- gjort. Fra een Side taget var det vel faaledes egentlig rigtigft at opbevare mine famlede Bemærkninger indtil - jeg havde kunnet komme til Vished om hvormeget der dg bd Shre af disfe var ubekjendt, men troede dog paa den anden ei heller at handle faa aldeles urigtigt, naar jeg fulg- te den Vei en Ström en Gunnerus og flere have an- viift, De toge ikke under lang Betænkning at fore- lægge det videnfkabelige Publicum Refultaterne af deres Forfkninger, og vifte kun Betænkeligheder un- der lagttagelferne, for ei af Overilelfe at fremföre no- get Falfkt. De have dog givet Materialier, fom [elv nuværende fiore Naturforfkere ei vrage, og de gavnede visfelig faaledes Naturvidenfkaben med fine Optegnelfer mere, end om de havde af overdreven Forfigtighed ladet dem henligge til evig Forglemmelfe. Da Planen for den phyhographifke Forening er at famle Data med Henfyn til Kundfkab om Fædrelandets Natur, faa kan jeg faameget mindre tage i Betænkning at nedlægge mine Bemærk- ninger i dens Årchiv, hvor de kan komme til bedre Nytte, end om jeg af Frygt for ei at kunne frembæ- re noget ret Fuldfiændigt lod dem blive ufeede i min egen Forvaring. *) *) Den phyfiographifke Forening har med Interresfe mod- taget det her indförte Bidrag; det var den kjært faa- ledes for förfie Gang at erholde en zoologifk Afhand- ling, og fee Magazinet prydet dermed, Foreningen - kan ei andet end dele Forfatterens yttrede Anfkuelfe, og maae kun beklage at Magazinet har fundet faa li- den Deeltagelfe blandt flere af dem i Fædrelandet, fom fiaae i den Stilling at de vel maatte kunne give det et Indhold, der vilde gjöre det vigtigt endog blandt Fremmede, Men kan Magazinet ei nyde faadan Un- derfiyttelfe, noget fandeligen dets Redaction ei kan for, vil vift ei et billigt Publicum forarge fig om Magazinet oftere maafke kommer til at indeholde mindre grundige Meddelelfer. Den fande Viden- fkabsmand vil fkatte fely det mindre Fuldkomne Zoologiske lagttagelser. 324 u) 1, Tubularier. Til Slægten Tubularia havde Linn& henfört ad- fkillige Dyr, fom fenere Forfattere havde affondret. I Særdeleshed har Lamarck meget indfkrænket Be- grebet af. denne Slægt, og i hans nyefte Værk Hiktoi- re nainrelle des animaux fans vertébres Tom, 2 Pag. 109, charakteriferes Tubularia faaledes?: ”Poly- -parium bafi affixum, gracile, tubulofum, corneum, fim- plex vel ramofum, caulium ramulorumqve apicibus fingularibus polypum exferens. Polypi ore tentacu- lis rudis, biferiatis, non retractilibus, fubtus annulo infiructis.” Oftere har jeg havt Leilighed til at iagttage Tu- bularia indivila og T. ramofa, hvilke ikke fjeldent — forekomme ved Öerne omkring Bergen, Hvad T. indivifa angaaer, da [varer den ganfke godt iil de af Lamarck opgivne Kjendemærker; T. ramofa deri- mod fynes næppe ganfke at kunne pasfe til Slægts- charakteren, - Thi man vil paa Tegningen hos Ellis i hans Værk over Corallinerne Tab. 16 Fig. a. og Tab. 17, Fig. aA, fom Lamarck dog felv citerer til fin T. ramolfa, fee, at der hos denne kun findes een Rad Tentacler, da den dog ifölge Slægtscharakteren fkolde have tentacula biferiata. Ogfaa paa de Exemplarer, jeg har underfögt, fandtes altid kun en enefte Rad, Da der ingen Æg findes udtrykte paa Ellis's an- förte Tegning af T. ramofa, og den heller ikke fynes faa aldeles nöiagtigt udfört, vilde maafkee en nöiere i det ringefie for den deri fig wudvifende Interesfe for videnfkabelig Udyikling, og vide deraf endog at drage nogen Nytte. 21 328. Sars Befkrivelfe og en famme oplyfende Afbildning ikke være overflödig, Dyrene komme ud allevegne fra Enderne af Gre- nene, ere blöde, dog af noget faftere Conliftents end de flefte andre Polyper, og fiaae længere udenfor HRörene end paa Elliss Tegning er anfört. Paa den överfie Ende af Stilken fidder et pæreformigt Lege- me omgivet af en gjennemfigtig Hud. Dette Lege- me er af Farve graafort og er rimeligviis Dyrets Mave. Ovenpaa denne er en gjennemligtig hudag- tig Forlængelfe, paa hvis överfie Ende Mundaabnin- gen befinder fig. Heri er T. indivifa forfkjellig fra denne, hvorom vi tale; thi hos hiin er det fortagtige -Legeme flafkedannet, og Mundens Aabning omgiven med en Rad korte Föletraade, Tentaclerne fiaae paa den överfte Deel af det mörke Legeme, variere i Antal fra 12 — 20, og ere hvide af Farve. Æggene, i Antal 6 — 8, fidde enkelte langs nedad Stilkens överfte Deel, ere kortfiilkede og af en guulröd Farve, fee Tab. 2. Fig. 2. Hos T, in- divifa er Æggenes Stilling ganfke forfkjellig herfra; thi de fidde der imellem Tentaclerne, famt ere gre- nede, faaledes, at paa en lang Stilk fidde Æpggene paa kortere afvexlende Stilke. Da jeg heller ikke erindrer at have feet nogen nöiagtig Tegning af Æg- gene hos T,. indivifa, har jeg for Sammenlignings Skyld afbildet dem Tab. 2. Fig. 4. I Begyndel- fen af Juli Maaned fandt jeg hos T. ramofa mange Æg, men allerede ved Maanedens Slutning vare de forfvundne, Hos T. indivifa derimod vare de i fam- me NMaaneds Begyndelfe kun i ringe Antal tilfiede, vare gjennemlfigtige og af en graalighvid Farve; men Zoologiske lagttagelser. 323 i Slutningon af Maaneden faaes de i fior Mængde fuldkommen uddannede og af en bleg rödlig Farve. Hos nogle Exemplarer af T. indivifa faaes da nogle fmaa Traade at fikke frem udaf den Ægget beklædende Membran, hvilke jeg ved nöiere Betragtning fandt at være Teutaclerne af de i /Æggene indefluttede Unger, der begyndte at komme frem, Ved at be- tragte Bunden af Glasfet, hvori jeg havde Tubulari- erne leyende i Söevand, faaes en heel Deel allerede udkomne Unger, hvis Form i dobbelt Forfiörrelfe fees Tab. 2 Fig. 5, og fom bevægede fig frit omkring, Forfigtig fögte jeg med en liden Tang at træk- ke en i Ægget værende Unge ud efter Tentaclerne; det lykkedes, og den faaes at være ligedan fom de nys nævnte Unger, der bevægede fig paa Bunden af Glasfet. Egentligen ere dei Almindelighed faakaldte Æg, der befinde fig paa Tubulariernes Polyper, da ingen Befrugtning haver Sted, rigtigft at betragte fom Gemmæ eller Knopper, Stykker af den dyrifke Sub- ftants, der frivilligen deler fig, og dette Phænomen er faaledes analogt Hydrernes frivillige Deling, kun - at Delene her ere forholdsviis mindre og ægformige. Den Ilagttagelfe, hvis den fremdeles fiadfæfter fig, at Knopperne förft udvikle en levende Polyp, der falder af og bevæger fig frit omkring, og formodent- lig för fiden Röret uddannes, fynes at modfige den Mening, at Corallernes uorganifke Beftanddeel ud- vikler fig förend Polypen, eller vifer maafkee helle- re, at Tubulårierne meget afvige fra de övrige Co- raller, og maafkee mere pasfende burde i Syftemet fiilles ved Corina og Hydra. Det er bekjendt, at Tubulariernes Polyper ikke kunne. trække fig tilbage i deres Rör. Ogfaa ere de | 9) * 324 ; Sars meget mindre irritable end de flefte andre Zoophyter, De döe heller ikke faa haftigen, om de tilföies nogen Vold. Jeg forlögte at rive den överfte Deel af Dy- ret fra Stilken, hvorpaa den fidder, og den bevægede fig i den Tilffand endnu 8 — 10 Minuters Tid, Deres Bevægelfer ere ikke meget levende, Naar de irriteres fiærkt, trække de fine Tentacler fpiral- formig tilbage; fmaa Irritationer paa Tentaclerne ag- te de ikke, Ogfaa den överfite Deel af det Legeme, hvorpaa Munden findes, er noget fammentrækkelig. Heri ligne de Slægten Corina, hvormed Tabularierne i mere end een Henfeende fynes at have fior Over- eensfiemmelfe, Det vil nu blot være nok at uilföie, at enten maa en nöiagtigere Charakteer fafifættes for Slægten Tubu- laria, eller og Tubularia ramofa, fom vifer faa væfent- lige Forfkjelligheder, derfra offondres fom en egen Slægt. | Tab. 2. Fig. 1. foreftiller Tubularia ramofa med fine Polyper i naturlig Störrelle; Fig. 2. en enkelt Po- lyp forfiörret. Fig. 3. en enkelt Polyp af Tubularia indivifa i naturlig Störrelfd; Fig. 4 en af de ægbærende Grene, der voxe frem mellem Tentaclerne forfiörret; Fig. 5. en Unge noget forfiörret, 2. EHolidia pulchella — mihi. Denne Tab. 2. Fig. 6,7. afbildede Mollufk hörer til den Slægt af Gafteropoderne, fom Cuvier har benær- net Eolidia, der udmærker fig ved et langagtigt nö- gent Legeme, flad Bug, ved nögne Gjeller, der faae paa Siderne af Åyggen i transverfale parallele Fader, famt Föletraade paa Hovedet. Næryærende Art, fom jeg holder for ny, fynes Zoologiske Tagttagelser. 325 vel at have megen Overeensftemmelfe med den af vor berömte Ström i Kjöb. Vid. Selfk. Skrivt. 10de Deel Pag. 16 under Navn af Thetys auriculis duahus etc. befkrevne og fammefteds Tab. 5 Fig. 6 afbilde- de Art; men man vil dog ved nöiere Betragining "finde flere vælentlige Forfkjelligheder. Under Navn af Doris auriculata er det af Ström befkrevne Dyr opfört i Gmelins Udgave af det Lin- neifke Syftema naturæ Pag. 5104, En mere nöiagtig Befkrivelle og Tegning findes i Millers Zoologia danica 4de Falc, Pag. 21 Tab, 138 Fig. 1, Sammen- holdes nu det paa hine Steder befkrevne Dyr med mit, faa vil man ftrax hos dette bemærke et iöinefal- dende Særkjende i Gjellerne, fom paa begge anförte Afbildningar fiaae i 4 Rader paa hver Side; paa de 5 — 4 Exemplarer derimod af det Dyr, jeg har un- derfögt, har der altid været 12 Rader paa hver Side af Ryggen, hvoraf de forrefte ere de længfte, de an- dre derimod blive kortere og kortere, jo mere de nærme fig den bagerfte Ende af Kroppen. I de for- refte Rader ere 4 — 5 Gjelletraade, i de bagefte kun 2 — 5. Hovedet er ovenpaa befat med 4 Ten- tacler, der ere forholdsviis kortere end paa hiint i Zoologia danica l. c. afbildede Dyr, og ikke, fom paa dette kjölleformige. Nedentil ved Siderne af Munden fidde 2de kortere Föletraade, Farven er paa Kroppen, ikke, fom paa Doris auriculata, hvid, men bleg purpurröd; dog falder Foden noget i det Gule, Gjellerne og de 4 överfte Föletraade ere purpurfarvede med hvide Endelfpidfer. Forövrigt kunne Gjellerne aldeles ikke indtræk- kes i Legemet, men naar Dyret befinder fig i Fare, lægger det dem tilbage fladt ned paa Ryggen. 326 Sars Det fynes ikke fom om Ström paa fit Dyr har feet nogen Anus, heller ikke nævnes nogen faadan i Zool. dan, paa anförte Sted. Men da jeg havde nogle Exemplarer af mit Dyr levende i Söevand, lykkedes det mig at opdage paa höire Side et lidet Siykke bag Tentaclerne en meget tydelig Aabning, der ofteft var umærkelig, og kun undertiden aabnede fig. Denne Aabning tjener uden Tvivl, ligefom hos Slægtet Tritonia, fom Eolidierne fiaae meget nær, til Udgang for Excrementerne og Genitalia. Man kunde altfaa korteligen charakterifere dette Dyr faaledes: Eolidia corpore purpureo, cirrorum branchialium in lateribus dorh feriebus duodecim, tentaculis fex. Denne fmukke lille Mollufk forekommer kun fjeldent ved Öerne om Bergen imellem Tangen. I Förftningen naar man faar det op af Vandet feer det blot ud fom en uformelig Sliimklump; men fnart ud- breder det Föletraade og Gjeller, og kryber, ligefom Limaces, kun langfomt affied. Tab. 2. Fig. 6. foreftiller Eolidia pulchella feet fra Ryggen i natur- lig Siörrelfe; Fig. 7. den forrefte Deel af Kroppen feet nedenfra for at vife de nederfte Tentacler, 3. Holothuria pufilla — mihi, Denne lille Holothurie maa henföres til det Un- derflægt af Holothurierne, fom Goldfufz i fin Hand- buch der Zoologie 1 Th. Pag. 177 benævner Pentacta. Legemet er langagtigt, fmalt, overalt omtrent af lige Bredde, famt femkantet. Huden er glat og læderag- tig. Paa de 5 langslöbende Linier, fom Kroppens Kanter danne, fidde Papillerne eller de fmaa Födder kun i en enkelt Rad, alifaa paa hele Kroppen 5 Ra- der. Deere kun faa i Antal — 5 — 6 omtrent i hver Zoologiske lagttagelser. 327 Bad, og af Dannelfle meget lignende Födderne hos Echiniderne, hvormed Holothurierne have faa fior Overeensfiemmelfe, Disfe Födder kunne forkorte og forlænge fig efter Omfiændighederne, hos dette Species endog forholdsviis meget langt, og ere i En- den forfynede med Suevorter, hvormed Dyret kan holde fig faft ved en Gjenftand. Paa den forrefte Ende af Legemet fidder Mun- den, fom er rund og omgiven med en beenagiig Ring. Aabningen for Anus og Refpirationen findes paa Kroppens bagefte Ende, Man kan tydelig iagt- tage, hvorledes denne Aabning ved Relfpirationen re- gelmæsfig aabner og lukker fig, Tentaclerne, der fiaae i en Kreds omkring Munden, ere i Antal 8, omtrent af Kroppens halve Længde, og have nogle Smaagrene paa Siderne; de ere meget irritable, og ved mindfie Berörelle trække de fig ganfke ind i Le- gemet. Farven er overalt hvid, Da jeg ikke veed nogen bekjendt Art, pb denne Holothurie kunde henföres, kunde den maa- fkee blive at opföre faaledes: Holothuria corpore pen- tagono papillis paucis, tentaculis pinnatifidis octo. Den findes temmelig almindelig omkring Ber- gen og bevæger fig kun langfomt ved Hjelp af de fmaa Födder, Tab. 2. Fig. 8, forefiiller Holothuria Sene" i na turlig Störrelle, SK HE. Om en Alge funden paa Ba- trachospermum vagum. N otits af M. Blytt. (Forelæfi i den phyfiographilke Forenings Möde den 7de Mai 1829. Pi en botanilk Excurfion til Aafene om Maridals- vandet — i Nærheden af Chriftiania — fom jeg fo- retog i Begyndelfen af October Maaned 1827, hjem- bragte jeg fra Svartkulptjærn paa Baahuushöiden blandt andre Alger ogfaa nogle Exemplarer af Batrachofper- mum vagum, WVUnder Examinationen af denne Plan- te bemærkede jeg paa dens Grene nogle [fmaae lysgrönne gelatinöle runde Legemer, fom underfögte ved Microfcop vifte fig at være en felvfiændig Plante af det elegantefte Udfeende. Efter nöiagtig Betragt- ning forlögte jeg at charakterilere den faaledes; Blytt om en Vandalge 329 Frons globofa, feminis cannabis magnitudine, ge- latinofa, mollior, læte viridis, filis & communi centro exeuntibus, ramofis articulatis capfuliferis farcta. Articuli filorum diametro vix duplo longiores, api- cem verfus fubincrasfati et viridescentes, ramos fetace- os rigidiores hyalinos interdum emittentes., Capfulæ pedicellatæ — vel fesfiles? — globofæ, obfeure viri- des limbo pellucido cinctæ, Efter Exemplarer törrede paa Glimmerblade, og fom opblödede næften fuldkomment vile Planten i dens frifke Tilftand, har Boeck gjort vedlagte Afbilding — vid Tab, 2 Fig, 9 — 12, Fig, 9 forefiller tyen- de Exemplarer af Planten fiddende paa en Green af næynte Batrachofpermum; ig. 10 en enkelt Kugle faaledes fom dens Indre viler fig ved maadelig For- fiörrelfe; Fig. 11 og 12 vile tvende Stykker af de å Plantens gelatinofe Masfe udbredte confervinfke Traade med deres Capfler under en fiærk Forkör- relfe. Med Henfyn til denne Plantes fyftematifke Plads vil den nærmeft blive at henföre til Lyngbyes; Tre- melloidatæ, Agards Nostochinæ eller Conforvoideæ. Batrachofpermiæ — Syjt, algar. Hvad Slægten an- gaaer da kan vor Plante ei pasfende henföres til nogen af næynte Forfattere i deres Syftemer fammenfiillede og charakteriferede. Den ydre Form, Farven og Subfiantfen fynes vel nærmeft at hentyde paa en Chætophora Ag., men Capslerne derimod paa en Mefogloia Ag. Vilde man fætte den blandt Arterne laf Chæto- phora maatte denne Slægts af Agardh giyne Mærker forandres, og da maafkee faaledes: 390 Blytt om en Vandalge. Chætophora: Frons gelatinofa, globofa vel loba- ta, filis & communi baft vel centro prodeuntibus et radiantibus, articulatis, ramofis, capfuliferis farcta, Saaledes charakteriferet vil Slægten Chætophora i den fyfiematifke Sammenftilling af Algerne betydelig nærme fig Mefogloia, hvilket og Lyngbye i fin Hy- drophytologie har hentydet paa; men da næppe de hidtil under Slægten Chætophora — Ag. henregnede Planter have Capsler, fom den her befkrevne, faa vilde den angivne Forandring i Slægtscharakteren aldeles ikke være pasfende, Hellere maatte man antage at den omtalte Plante formedelft Capslerne burde henregnes under Slægten Mefogloia, men da maatte i det Tilfælde ogfaa denne Slæzis Charakteer faaledes fom baade Agardh og Lyng- bye iremfiiller den undergaae nogen Forandring, og fik man efter Agardhs Inddelingsmaade, Syftem. alg, Pag, 50, endnu en Underafdeling af Slægten, hvilken kom til at indeholde de grönfarvede Arter — c. virides, Meft pasfende kunde dog vor Plante forenes med Mefog. vermicularis til famme Slægt med Charakteer: Frons gelatinofa filis romofis, articulatis, capfuliferis e centro vel communi axi radiantibus facta; og da Artscha- rakteren tor M. vermicularis gives faaledes: fronde luteofusceseente ramofa, capfulis oblongis; og for den ved Tab. 2. Fig. 9 — 12 afbildede Plante: fronde viridi globofa, capfulis globofis. De övrige af Agardh opregnede Arter af Mefogloia kunde derimod vel bedft udgjöre en egen Slægt, conf. Syst, alg. Pag, XXII og 50. | - Jeg vil en anden Gang igjen komme til at om- tale den nu her forelöbig befkrevne Plante ved at forelægge m. H. flere andre norfke Alger. Å) XII Om Kjerneroftningen ved Agardo af N. B. Möller. Da betydelige Kobberværk ved Agordo i Overita» lien, der i meget lang Tid har været drevet med Fordeel, har faa fattige Malme og dets Omegn er til- lige faa fattig paa Skov, at dets Drivt aldeles ikke kunde lönne fig, naar den allerede hos os bekjend- te, og ved Foldalen brugelige Kjernerofining ei der lod fig anvende, Værkets Malm holder ialmindelighed 2 — 5 pCt. og kun en liden Qvantitæt 5 — 6 pCt.- Kul- lene hentes i en Afftand af indtil over fire tydfke Mile fra Værket, og Alt, hvad deraf forbruges, maae den hele Vei klövjes paa Ryggen af Mulesler. Disfe ugunftige Omfiændigheder fkulde Værket forgjæves föge at bekjæmpe, naar ei ved Kjerneroft- ningen Malmen blev 4 — 5 pCt. rigere uden at 332 Möller om Agordo. dertil udkræves andet Brændmaterial end nogle Træ- pinde til Rofternes Antændning. Procesfen ved denne Roftningsmethode er i Korthed fölgende. Man graver i Jorden en fiirkantet Aabning 3 Fod dyb og 12 Fod i Kant aa Tab. 11111, Denne fyldes ganfke med Kies af I — 2 knyttede Nævers Störrel- fe bb. I det man nu fremdeles paafylder Kies dan- ner man fIldcanalerne dd, og I Fod over Jordens - Overflade begynder man med at anbringe Skille- væsge af fmaa Kiesftykker ggg, ligefom man fene- re hen deraf giver den hele Åofte en Bedækning ff. Saavel Skillevæzgene fom Bedækningen af Smaa- erz anbringer for at hindre Ildens alt for rafke Frem- gang. Ovenpaa det hele kommer nu en Bedækning af udludet Jord, fom faaes ved Vitriolfabricationen — hh, De med cccc betegnede Fordybninger ovenpaa Roften tjene til at optage den Svovl, fom under Roft- ningen fublimeres. En faadan Hofte indeholder ialmindelighed 100 Cubikmetres, men Störrelfen varierer forövrigt meget. Tiden, fom medgaaer forinden der danner fig Kjer- ner i Kiesfiykkerne, er forfkjellig og berover meget paa Vind og Veirlig, men ialmindelighed belöber den fig til flere Maaneder. Af en Erz der i raa Tilftand holder 2 — 3 pCt. kommer en Kjerne paa 5) — 6 ja undertiden paa 7 pCt., og Skallen holder gjerne 1, 5 — 1, 6 pCt. Selve Phænomenet med XKjernens Dannelfe vidfte man ei paa nogen fyldeftgjörende Maade at forklare fig, dog antog man beftemt at der ingen Smeltning foregik under Roktningen. Möller om Agordo. 333 De rigefte Kjerner fmeltes med den rigefie Erz, og Productet deraf fmeltes firax til Sortkobber, De fattigere fmeltes paa famme Maade, maa rofies derpaa flere nndertiden 7 — 8 Gange omigjen for- inden Sortkobberfmeltningen gaaer for fig, Den af- flagne Skal paa den rofiede Kjerneerz anvendes til Cementkobber: den udludes i Vand og Kobberet fældes med Jern, -Den herved fremkomne fvovlfure Jernoplösning behandles paa Jernvitriol, hvoraf man producerer en fior Deel. Værket har to Raafmelitningsovne, to Raakobber- ovne ,og to Garhærder, hvilke alle drives med Vand. tromler, XIV. Necrolog. Kort Fremstilling af Niels Henrik Abels Liv og videnskabelige Virk- somhed. Ved B. Holmboe. N.es Henrik Abel er födt den 5te Auguft 1802 paa Findöe Præftegaard i Chriftianfandsftift, hvor hans Fader Sören Georg Abel var Sognepræft. Hans Mo- der, fom endnu lever er Ane Marie födt Simonfen, I Aaret 1803 blev Faderen befordret til Sogneprælt tl Gjerreftad i Chriftianfandsftift. Her blev Sönnen opdragen og i Fælledfkab med en ældre Broder af fin Fader underviift indtil han i November 1815 blev indfat fom Difcipel i Chriftiania Cathedralfkole, I de förfte Aar af hans Skolegangstid vakte han ingen færegen Opmærkfomhed; men, da i Sommeren 1818, ved hvilket Aars Begyndelfe jeg var bleven anfat fom Lærer i Mathematiken ved (Cathedralfkolen, et Par Timer ugentlig i den Clasfe, hvor Abel da var, bleve anvendte til at öve Difciplenes egne Kræfter om Abel. 335 i fmaae algebraifke og geometrifke Opgavers Oplös- ning, begyndte hans mathematifke Talent paa en over- ordentlig Maade at yttre fig. Efter kort Tids For- löb blev det nödvendigt at forefætte Abel færegne Opgaver. Nu opoffrede han fig Mathematiken med den meft brændende Iver, og gik fremad i denne Videnfkab med en Hurtighed, fom kun er Geniet egen, Med Elementærmathematiken blev han i en Haft færdig, og efter hans Anmodning gav jeg ham derefter privat Underviisning i den höiere Mathema- tik. Efterat jeg havde givet ham en kort Overfigt over dennes Begyndelfesgrunde gjennemgik jeg med ham Euleri introductio in analyfin infinitorum, Euleri infiitutiones calculi differentialis og infiitutiones cal- culi integralis. Sidenefter fiuderede han Mathema- tiken paa egen Haand, Han ftuderede Lacroix, Fran- toeur, Poisfon, Gaufls, Garnier og fornemmelig La- granges Værker, og begyndte allerede felv at bearbei- de forfkjellige Dele af Mathematiken. I Juli 1821 blev han dimitteret fra Cathedralfkolen og tog Exa- men artium ved Univerlitetet. Paa Grund af hans Faders trange Kaar havde han i Skolen nydt fri Un- derviisning og Stipendier, og da hans Fader allerede var död förend han blev Student, og hans gjenleven- de Moder ingenlunde var i Stand til at give ham den til hans Ophold ved Univerfitetet nödvendige Underfiöttelfe: faa bleve Univerfitetets Lærere, paa Grund af hans allerede da erkjendte fjeldne måathe- matifke Talent, enige om at underfiötte ham, Da han havde nydt denne Underfiöttelfe i omtrent 2 Aar, erholdt han efter det academifke Collegiums Indfilling et overordentligt Stipendium paa 200 Spd. af Stats- kasfen for i en Tid af 2 Aar her ved Univerfitetet 336 Holmboe at fortlætte fine Studeringer. Den Tid, han faaledes deels ved privat deels ved offentlig Underfiöttelfe til- bragte ved Univerfitetet, anvendte han med Flid til at gaae fremad i fin Videnfkab. Hån fkrev flere Af- handlinger, fom ere indrykkede i dette Tidsfkrift, og hvoraf den förfte, hvis Titel er: Almindelig Metho- de til at finde Functioner af een variabel Störrelfe, naar en Egenfkab af disfe Functioner er udtrykt ved en Ligning imellem to Variable, udkom i Aaret 1823 og findes i Magazinets förfte Bind. Den Opgave, fom i denne Tid fornemmelig befkjæftigede ham, var, at finde en almindelig algebraifk Oplösning for Lig- ninger af. 5te Grad, en Opgave, der har fysfelfat faa- mange Maihematikere, blandt hvilke ifær Euler og La- grange, og om hvis Vanfkelighed man vil kunne döm- me deraf, at den fitore Lagrange, efter forgjæves at have [fögt, at löfe den, tilfidft yttrer Tvivl om Oplös- ningens Mulighed, og erklærer, at derfom den'er mu- lig, er:den viftnok meget vanfkelig. Abel troede engang at have fundet den; men hans formeentlige OQOplösning indeholdt en Feil, fom han felv opdagede. Han lod fig alligevel ikke herved affkrække; men forefatte fig enten at finde Oplösningen, eller at be- vile dens Umulighed. — Det fidfte lykkedes ham. Bevifet herfor fkrev han paa Franfk, i hvilket Sprog han fiden i Almindelighed fkrev fine Afhandlinger, og lod trykke her i Chriftiania i Aaret 1824 med Titel: mémoire sur les éqvations algébriqves, ou on démontre Vimposfibilité de la résolution de I éqvation générale du cingviéme dégré, Han var faaledes den, fom för bragte denne vigtige Deel af de algebraifke Ligningers Theorie par det Rene. I Juli 1825 an- fögte han hans Majefiæt om et Reifefiipendium af om Abel. 387 600 Sölvfpecier aarlig for i en Tid af 2 Aar i Udlan- det og fornemmelig i Paris end videre at uddanne fig i fn Videnfkab. Denne Anfögning, hvilken de bedfte Anbefalinger fra Profesforerne Rasmufen og Hanfteen vare vedlagte, blev ham firax bevilget. Han reifte da famme Sommer i Fölge med flere af vort Fædrenelands unge Videnfkabsdyrkere, hvilke findes omtalte i Magazinets 6 B. Pag. 317 — 8 B. Pag. 544, over Kjöbenhavn og Hamburg til Berlin, Hans förfte Plan havde været förft at reife til Pa- ris; men denne opgav han for at blive i Fölge med fine Venner, I det förfte Brev, han tilfkrev mig fra Berlin, figer han, at han er overordentlig tilfreds med, at han kom til at reife til Berlin förend han kom til Paris, da hån paa förfte Sted havde havt det Held at gjöre Bekjendtfkab med Oberbauraih Crelle, fom han ikke nokfom kan rofe for den Godhed og Vel- villie, hvormed han var kommen ham imöde. Han blev fnart Crelles fortrolige Ven, og vedligeholdt f- den lige indtil fin Död en uafbrudt Brevvexling med ham. Grelles Journal får die reine und angewandte Mathematik, hvis förfte Hefte udkom under Abels Ophold i Berlin i Begyndelfen af Aaret 1826, og hvoraf Abel biev en af de virkflommefte Medarhei- dere, da næften ethvert Hefte indeholder 1 eller 2 Afhandlinger af ham, bidrog fornemmelig til at giöre ham bekjendt og berömt i den literære Verden, lige- fom hans Arbeider ikke lidet bidroge til at forfkaffe Journalen den Anfeelfe, den har faaet. I Slutningen af Februar forlod han Berlin, reifte over Leipsig,: Freyberg, Dresden og Prag, opholdt fig paa hvert Sted nogen Tid, og kom i Midten af April til Wien. Han havde af Crelle faaet Anbefalinger til Littrow å DE 358 | Holmboe og Burg: Mod Slutmingen af: Mai forlod han Wien, reifte igjennem en Deel af Italien og Schweitz, og kom'i Juli til Paris, hvorhen han havde faaet Anbe- falinger fra Littrow og Crelle til Bouvard og Hachette, Her gjorde han ogfaa Bekjendtfkab med flere Mathe- matikere faafom Cauchy, Saigey og Preusferen Lejeu- ne Dirichlet. — I Januar 1827 forlod han Paris og reifte derfra ul Berlin, hvorfra han efter et Par Maaneders Op- hold reifte til Kjöbenhavn, og derfra kom han ende- lig i Mai tilbage til Chriftiania. Han. önfkede nu at blive anfat ved Univerfitetet;. men .da Univerfitetet allerede havde to Lærere i Mathematiken, og Begje- ringen ikke fandt det henfigtsmæsligt at anfætte en iredie, faa blev han uden Anfættelfe indtil den 16de Maris 1828, da han blev 'confiitueret fom Docent ved Univerfitetet for, under Profesfor Hanlteens Fravæ- relfe paa hans Reile til Sibirien, at beförge de ham paaliggende, Forretninger. - Ligeledes. :bley det ham overdraget i famme Tid: at holde de Profesfor Han- fieen paaliggende Forelæsninger over den höiere Me, chanik ved den militaire Höifkole, I September 1827 blev han optagen fom Medlem af det norfke Videnfkabers Selfkab i Throndhjem. Efter fin Hjem- komfit til Fædrenelandet. fortfatte han uafbrudt fin li- terære Virkfomhed, og arbeidede, ifær i det fidfie Aar af fit Liv maafkee med formegen Anftrengellfe; ihi han var af og til fygelig og nervefvag., I Decem- ber 1828 reifte han fra Chriftiania til Hr, Smith, Eieren af Frolands Jernværk ved Arendal, for at beföge fin Forlovede, Jomfru Chrifiine Kemp, fom var der, og med hvem han fiden Aaret 1824 havde været forlo- ivet. Henimod Nidten af Januar 1829 blev han der om Abel: 339 — fyg og. fengeliggende -af Svindfot; hvoraf: han döede den 6te April «efter 12 Ugers Sygeleie, *) Under fin Sygdom havde han, fkjönt blandt. Fremmede, nydt den varmefte Deeltagelfe, og en med betydelig: Op oe forbunden pe | ” Abel var ikke af nogen fiærk Confiitution, han fyntes «at have Anlæg: til Bryfifygdom, dog havde dette för- end i hansvfidfic Leveaar 'ei tydelig yttret fig. Al- mindeligviis/vyar han meget råfk, og i den Tid vi rei- fie fammem i Udlandet var han aldrig egentlig fyg. Hans Temperament fyntes for dem, der ei nöiere kjendte : ham, at være muntert, den fom faae ham un- dertiden: blandt fine Bekjendtere, og med hvem han ei var: desmere * fortrolig :autog ham: vel 'endog af «en letfindig: Charakter, * Dette var dog ei Tilfældet, hans Sind - var: tyertimod alvorligt, han havde dyb (Fölelfe; Meget ofte var han færdeles förgmodig fiemt, hvilket han dog for de Flefie fögte at fkjulé ved en paatagen Lyfiighed og et ligegyldigt Udyortes, Faae : fkjænkede han fin fulde Fortrolighed, og han var i Yttringen af fin. fande Charakter yderfi tilbageholden, - faa at felv blandt hans nærmefie Omgang Faae kjend- te! ham eller bedömte ham rigtigt. Omendfkjöndt Rei- fen i :Udlavdet var ham til megen Opmuntring, og endikjöndt han å Berlin fandt fig færdeles tilfreds med den for ham ligefaa behagelige fom nyttige Omgang han nöd hos GCrelle, faa nedfank han dog ofte i en yderft: mörk Stemning. Betraginingen over fine Udfig- ter nedflog ham aldeles, og han talte ofte med mig om fin fandfynlig uheldige Fremtid, Kun fjeldent fyntes han at have et Glimt af Haab om at man vil- de fikkre ham en forgfri Stilling, men fom oftefi var ingen Forefiilling ifiand til at muntre ham. Ved fit Skriverbord fögte han da Forglemmelfe af Tankerne om Fremtiden, og derfra reifie han fig gjerne med for- nöiet Sind, Ved at have bragt paa det Rene een el- pA sø 340 | Holmboe Saa kort fom hans Liv og videnfkabelige Virk- fomhed var, faameget virkede han i denne korte Tid for fin Videnfkab. Alle hans Afhandlinger vidne om den meeft gjennemtrængende Skarpfindighed, og godt- gjöre tilfulde, at han var et af de förfte måthematifke Hoveder, der nogenfinde have været til. Enhver, ler anden Sætning, han havde arbeidet paa, forglemte han for nogle Öieblikke alt Ydre, han var fuldkommen lykkelig. Ved min Tilbagekomfi fra Udlandet i 1828 fandt jeg ham meget modlös, men efter Profesfor Han- fieens Bortreife var han det end mere, Den Udfigt, der ifölge Breve fra Grelle blev ham given om en Anfættelfe å Berlin opmuntrede ham ei, fom man fkul- de have ventet, om han end dermed var tilfreds ifær ifölge fin Stilling fom forlovet med en Pige han el- fkede med fiörre Ömhed end han for Mængden af fine Bekjendtere lod fig Mærke med, At han fkulde forlade Norge fandt han faa iungt. Flere Gange han talte med mig om den muelig Anfættelfe i Udlandet yttrede han at det var frygtelig faaledes at forvife fig fely, at vandre ud blandt Fremmede for maa- fkee aldrig mere at fee fit Fædrelaiid.. Ved at yttre fig herom var han altid beyæget, han kunde ei fkjule fin Smerte over at han ikke i Fædrelandet knnde ar- beide for fin Videnfkab. Der var derfor Öieblikke, da han var befiemt til at afflaae enhver Anfættelfe i Udlandet, detuagtet han faa den uvisfe Stilling hvori han fiod, Ved Hanfieens Tilbagekomåi vidfie han fig uden For- förgelfe og havde ingen Udfigt til at erholde fafi Lön. Han ventede aldeles ikke at der fra Univerfitetets Side vilde blive gjort noget kraftigere og mere afgjörende Skridt for ham; og var der maafkee ei nogen Grund for en faadan Tanke — er der ei bleven yttret at man var forlegen med Abel, at han var og vilde bli- ve :Univerfitetet til Byrde?” Han manglede jo Em- bedsexamen, Medens de berömtefie Videnfkabsmænd om Abel. 344 fom ikke ved felv at læfe og forftane hans Arbeider er i Stand til at dömme herom, vil af de glimrende | Bifaldsyttringer, fom af de berömtefie Mathematikere ere hans Arbeider tildeelte, overbeviles om Sandhe- den heraf. Det Mefte, af hvad han har fkrevet, fin- des i ovenanförte Crelles Journal fir die reine und angewandte Mathematik, og en Deel i Schumachers afironomifche Nachrichten. Den förfte Afhandling af ham, fom blev indrykket i Crelles Journal, findes udbredte fig iRoes over hans genialfke Arbeider, hans Opdagelfer, og hans Fortjenefier af Videnfkaberne, medens et udenlandfk og blandt Europas bekjendtefie Univerfiteter anfaa det for en Hæder at regne ham blandt fine Lærere, og medens en fremmed Stat vilde förge rigeligere for hans timelig Vel og give ham en hæderlig Stilling, fandt han i Fædrelandet knap Erkjendelfe af fine Kundfkaber og ingen Opmuntring. Dette maatte vel nedtrykke hans Haab og hans Mod, Under faadanne Omfiændigheder fandt han alene i fit Studium og ved fin Flid Middel til at fikkre fig en blidere Fremtid, ved fine Arbeider maatte han föge at vedligeholde og forhöie den Agtelfe og Berömmel- fe han havde mnaaet og fom havde allerede aabnet ham lyfere Udfigter. Men hans Anfirængelfer bidrog til hans tidlige Bortgang. Han tog fig liden Hyile, han fögte liden Adfpredelfe; overdreven Studeren Ty- fiede hans Nervefyfiem, uafbrudt Stillefidden havde fkadelig Indflydelfe paa hans Bryfi, kun endnu et Stöd og han bukkede uuder. Hans Onfke at Fædre- nejorden fkulde omfavne hans Stöv blev opfyldt. Nu ere hans Bekymringer endte, ei fögte han Bröd i fremmed Land, men Norge tabte dog fin Sön. I Venners kjærlige Erindring lever hans Minde, Ef- terflægt vil hædrende nævne hans Navn, Normanden være fiolt af fin hedenfarne Landsmand, | Ghrifi. Boeck. 342 Holmboe i dens förfie Hefte, fom udkom i Begyndelfen af Aa- ret 1826, og er en OQmarbeidelfe og nöiere Udvik- ling af hans ovennæynte mémoire fur les 'éqvations algébriqves &c. Den blev frax efter indrykket, og med megen Roes omtalt i en Journal for Phylik og Maihematik, fom udkommer i Wien. * Foruden den- ne Afhandling er det ifær hans Arbeider over de el- liptike Functioner, hvoraf det förfte .og vigtigfte inde- holdes i Crelles Journals 2det Binds 2det Hefte med Overfkrift: Recherches fur les fonctions elliptiqves;, fom har vakt Opmærkfomheden paa ham. —Disfe Functioners Theorie, der faa at. fige er fkabt af Le- gendre og förft fremfat i hans exercices de calcul intégral Paris 1811, har foruden Abel ogfaa Profesfor Jacobi i Königsberg gjort fig fortjent af. Disle 2 unge Mathematikere, omtrent hinandens Jevnaldren- de ligefom de fiode ved Siden af hinanden i mathe- matifk Genie, rivaliferede med hinanden i deres Af- handlinger over disfe Functioner. Abel fagde mig, at han, allerede da han var i Paris i Aaret 1826, var færdig med det Vælfentligfte, af hvad han fiden har fremfat angaaende disfe Functioner, og vilde have biet med at fremfætte fine Opdagelfer indtil han hav- de udarbeidet en fuldfiændig Theorie, derfom ikke Tacobi imidlerid var fremftaaet paa den famme Mark, LI et Brev til Abel, dateret 18de Mai 1828 fkri- ver Crelle faaledes: ”Man begynder efterhaanden ”mere og mere at fætte Priis paa deres Arbeider. ”Hr. Fuls fkriver mig fra Petersburg, at han har glæ- ”det fig meget over famme. Hr. Gaufz i Göttingen, ”fom jeg havde bedet ogfaa at fende mig Noget om "de elliptifke Functioner, med hvilke han, fom jeg ”havde :hört, allerede i over 50 Aar har befkjæltiget om Abel. 343 ”fig, tilfkriver mig fölgende: At udarbeide disfe Un- ”derfögelfer ville for Oieblikket andre Befkjæftigelfer ”vyel ikke tillade mig. Hr. Abel er kommen mig i ”Forkjöbet idetmindfie med Henfyn til en Trediedeel »af disfe Underfögelfer, Han har netop flaaet ind ”paa den famme Vei, paa hvilken jeg i 1798 gik ud. ”Jeg har derfor ikke kunnet forundre mig over, at ”han for fiörfie Delen er kommen netop til de fam- ”me Refultater. Da han nu ogfaa med Henfyn til ”Fremfiillingen har lagt faamegen Skjönfomhed og ”Elegance for Dagen, faa feer jeg mig derved alde- ”les fritagen for Udarbeidelfen af disfe famme Gjen- ”fiande. Penne Dom af Hr. Gaufz har meget ee ”det mig.” TF ét Brev 'dateret 10de September 1828 medde- ler Crelle. Abel fölgende Erklæringer af Jacobi og Legendre. Jacobi fkriver: ”Hr. Abel er paa en ei- ”endommelig Vei kommen til min Transformations- ”iheorie, i hvilken jeg er kommen ham i Forkjöbet, ”ligefom han mig i faa mange andre, Fremdeles; i ”deres Journal findes en Atfhandling af Abel, hvori ”han bevifer, at vor Transformationstheorie er ud- ”iömmende: og omfattende. Jeg holder dette Beviis ”for et af Analyfens fkjönnefte Mefterfiykker. Le- ”gendre fkriver; '”Hvad De figer mig om den unge ”Hr. Abel fiemmer foldkommen overeens med den ”Idee, fom jeg havde fattet om' håns fore Talenter, ”ved at læfe det Hefte af deres Journal, hvori hans ”fkjönne Afhandling om de elliptifke Functioner er ”indrykket. * Poislon' meddelte mig forrige Aar det ”Hefte; fom: De havde fendt ham kort efterat jeg ”havde' erholdt Kundfkab om Jacobis fkjönne Opda- ”gelfer: ved Schumachers Journal og ved et Brey fra 344 | Holmboe ”Forfatteren, Disfe Frembringelfer af to unge Lær- ”de, fom indtil da vare mig ubekjendte, have vakt ”ljgefaameget min Beundring fom min Tilfredshed. ”Jeg faae, at de havde i höi Grad, hver paa fin Side ”og i forfkjellige Henfeende, fuldkommengjort den ”Theorie, fom jeg i en lang Række af. Aar havde ”dyrket nælften ene, og fom mit Fædrelands Mathe- ”matikere havde betragtet med Ligegyldighed. — Jaco- ”bis Opdagelfer have mere fpecielt tildraget fig min ”Opmærkfomhed, da de fiaae i en nærmere Forbin- ”delfe med mine egne Underfögelfer, og fuldfiændig- ”gjöre dem paa en meget tilfredsftillende -Maade, ”Jeg har ogfaa fremfat min Mening derom i Schu- ”machers Journal, og er nu befkjæftiget med at lade ”trykke ét Supplement til mit Arbeide, fom fkal in- ”deholde Bevifet for Jacobis to almindelige Theore- ”mer tilligemed nye Udviklinger. leg har forefat mig ”længere hen at udgive et andet Supplement, hvor ”Abels Opdagelfer fkulle fremfættes tilligemed dem, ”fom jeg venter efterhaanden at fee offentliggjorte ”faavel af Abel fom Jacobi.” Af tölgende 2 Breve fra Legendre til Abel fees denne fiore Mathematikers Dom om ham. Paris den 25de October 1828. Min Herre! Jeg har modtaget og med megen Fornöielfe læft deres meget interesfante Brev af 5die d. M. Jeg önfker Dem af Hjertet; til Lykke med det fiore Held, De har havt i deres Arbeider over de elliptifke Functioners Theorie. Jeg kjender alle- rede de fkjönne Afhandlinger, fom De har indrykket i Grelles og Schumachers Journaler. De nye Bemærk- Minger, fom De er faa god at meddele mig over de- res fölgende Underfögelfer, foröger om mueligt den i ' er om! AG 2 345 Agtelfe, De har erhvervet Dem hos de Lærde, og fornemmelig hos mig. I det jeg, fom jeg bör, lader Fortjenefien af deres Opdagelfer vederfares het, kan jeg ikke afholde mig fra en Fölelfe af Stolthed, der gjör mig paa en Maade declagtig i deres, og deres værdige Medbeiler Jacobis Triumpher, faafom det for en fior Deel er ved Læsningen af mine Arbeider, at I begge have havt Anledning til at udvikle de frore Talenter, fom Naturen har tildeelt Eder. I et af fine fidfie Breve udtrykker Hr. Jacobi fig paa fölgen- de Maade om deres Afhandling, fom er indrykkert i No. 138 af Schumachers Journal: ”Dette No, inde- ”holder en fireng, Deduction af Transformationstheo- ”remerne, hvis Mangel var fölelig i mine Anmeldel- ”fer om lamme Gjenftand. Den er ophöiet over ”min Roes, ligefom den ftaaer over mine ;Arbeider,” En faadan Tilftaaelfe, udtalt med faamegen Oprigtig- hed er lige hæderlig for Jacobi og for Dem. I ere hinanden uden Tvivl gjenfidigen værdige faavel ved Eders ædle Fölelfer, fom ved den Retfærdighed, fom I paa begge Sider lade hinanden vederfares. Jeg vilde gjerne min Herre tilbyde Dem et Exemplar af min traité des fonctions elliptiqves i 2 Bindi 4to, fom udkom i Januar 1827, og fom indeholder mange Ting, der ikke findes i Exercices de calc integr; men Vanfkeligheden er, at faae det fikkert befordret nil Dem, Jeg vil ikke kunne lære Dem noget i dette Arbeide, Det er tvertimod paa Eder to mine Herrer (Abel og Jacobi) jeg gjör Regning for at kunne be- rige det med mange herlige Opdagelfer, til hvilke jeg ved mine egne Arbeider aldrig fkulde være kom. men; thi jeg har naaet en Alder, i hvilken Arbeidet bliver vanfkeligt eller endeg umuligt. Slutningen af 346 Holmboe deres Brev er mig ufattelig formedelft den Alminde- lighed, de har vidft at give deres Underfögelfer over de elliptifke Furfctioner, og felv over mere fammen- fatte Functioner. Jeg længes meget efter at fee de Methoder,' fom have kunnet lede Dem til faa fkjön- ne Refultater, Jeg veed ikke om jeg vil kunne fat- te dem; men vilt er det, at jeg ikke har nogen Fore- fiilling om de Midler, fom de har kunnet anvende for at overvinde lignende Vanfkeligheder, Hvilket Hoved paa én ung Nordmand! En Deel af det, fom De' figer om Transformationerne er mig allerede be- kjendt, og findes udviklet i mit förfte Supplement; men for Reften er Omfanget af deres Kundfkaber langt fiörre end af mine, og ifær ftod mig tilbage at oplyfe hvad der angaaer de imaginære Transformatio- ner, over hvilket jeg venter et Værk paa 200 Pag; i hto, fom Jacobi vil udgive, og hvis Trykning allerede er begyndt. De ér maafkeé ikke'nu i Stand til at udgive 'et lignende Arbéide,' fom kom il at indeholde alle deres Opdagelfer. * Det vilde meget interes- fere os. Jeg haaber, at De vil holde os fkadeslös derfor: ved- nye Afhiandlinger i Crelles og Schuma- chers- Journaler, hvori de giver Bevifet for deres Theoremér:* Det'ervet i mine Öine meget interes- fant Sri hvori. De ikke ganfke fynes at fremme *y I Crelles Journal 4de Binds 3die Hefte findes af Abel, .:Précis d'une Théorie des fonctions ellipiiqves, hvori. han i Korthed angiver den Methode, han har fulgt, og de almiudelige Refultater, hvortil han er kommen. I Indledningen figer han, at Omfiændighederne ikke endnu tillade ham at udgive et fuldfændigt Arbeide over disfe Functioner, der vilde komme til at Mdger re et Værk af noget Omfang. de om * 'Abel. 34% overeens med” Jacobi. I det Tilfælde; hvor n er et Primtal figer Jacobi, at Modularligningen mellem dé Störrelfer, fom De kalder c, og c er af Graden n + 1, og han giver Pag. 193 i 3 Bind af Crelles Journal Udviklingen i Række af de n + 1 BAödder, hvorat to ere reelle 'og de övrige n — 1 imaginære. Deite fynes at fiemme overeens med de bekjendte Refulta- ter-i de Tilfælde at n er == 3 og mn = 5, hvor Lig- ningen, hvorom der handles er af- lyde og af 6te Grad. De min Herre figer; at Modulernes Antal er fex Gange: faaftort. Der kulde da være 36 Mo- duler c,, naar n = 5; og alligevel er Modularlignin- gen mellem c, og c kun af 6te Grad. Dette er' en Vanfkelighed, fom jeg overdrager Dem at hæve,-og angaaende hvilken jeg beder Dem om et Par Ord til Oplysning, naar de ved Leilighed fkriver mig vtil, eller:fom De maafkeé kan give Plads i den næfte tet fom De beftemmer for Crelles Journal, - Modtag min Herre' Bevidnelfen af min Höiagtelfe. | Le Gendre. Paris den 16de Januar 1829. Min Herre! Jeg har fendt til Hufet Schubart, fom De har angivet' mig, et Exemplar af niin trailé, fom det har lovet at overbringe" Dem -tilligemed det ifte Supplement, hvormed 3die Deel begynder, Den er nu underveis, og vil fnart komme til Dem, Jeg tilbyder Dem famme- fom ét Tegn paa den Höiagtel- fe; deres "Arbeider faa vel fortjene. De forhöie meget mines Værd, ifærdeleshed naar jeg kan faae' optaget en Deel deraf:i de övrige Supplementer, fom jeg har ifinde efterhaanden at udgive, faafremt For- fynet endnu fkjenker mig nogle Aars Tilværelfe. Jeg har i deres Brev af 25de November fundet mange på 348 Holmboe - Ting, fom i höiefte Grad interesfere mig, og hvoraf en Deel allerede er indrykket å Crelles Journal, De udvikler der paa en meget tilfredsfiillende og meget almindelig Maade Qvæftionen om det Antal Modu- ler, hvortil en Modulus kan transformeres, hvorom jeg havde bedet Dem om Onlysninger. Men den Afhandling, fom er indrykket under No. 30 med Ti- tel; Bemarqves fur qvelqves propriétés générales &c., forekommer mig at overgaae alt, hvad De hidindtil har udgivet faavel formedelft den dybe Analyfe, fom deri herfker, fom formedelft Befultaternes Skjönhed og Almindelighed, Denne Afhandling optager liden Plads; men den indeholder en ftor Mængde Gjen- fiande, og den er i Almindelighed redigeret med megen Elegance og Concifion. Derfom den havde været mere udviklet, vilde jeg have foretrukket, at De hav- de fulgt en omvendt Orden, faaledes, at De havde endt med de almindeligfte Tilfælde. Under alle Om- fiændigheder kan jeg ikke andet end önfke Dem il Lykke med at: have paataget Dem at overvinde flige Vanfkeligheder, og fremfor alt med at dette faa vel er lykkets Dem; thi uagtet jeg ikke har kunnet un- derkafte mig det nödvendige Arbeide for at begrun- de alle deres Refultater forfaavidt fom et faadant Ar- beide overgaaer en næften firfindstyveaarig Oldings Kræfter, faa har jeg dog underfögt dem nok for at være vis paa, at de ere fuldkommen nöiagtige, De omtaler et meget fkjönt Arbeide over de al- gebraifke Ligninger, hvis Gjenftand er at give Op- lösningen af enhver given numerifk Ligning, naar den kan udvikles i Radicaler, og at erklære i denne Hen- feende uoplöfelig enhver, Ligning fom ikke fyldefi- gjör de angiyne Betingelfer. Heraf fölger fom et om Abel. NM 349 nödvendigt Refultat, at den almindelige Oplösning af Ligninger höiere end af 'lyde Grad er umuelig, **) Jeg beder Dem at offentliggjöre, faafnart fom De kan, denne nye Theorie. Den vil gjöre Dem megen Ære, og å Almindelighed blive betragtet fom den fiörfie Opdagelfe, der i Analyfis ftod tilbage at gjöre, Lev vel min Herre. De er lykkelig ved deres Held med Gjenftandene for deres Arbeider. Jeg vil- de önfke, at De ogfaa var det ved en Stilling i Sta- ten, fom kunde tillade Dem ganfke at overgive Dem til deres Genies Indgivelfer.; | Deres hengivne Le Gendre, - 8. Jeg har for nogen Tid fiden modtaget et Brev fra Humboldt, hvori han beretter, at Minifteren for den offentlige Underviisning i Berlin er af Kon- gen bemyndiget til at oprette et Seminarium for den höiere Mathematik og Phyfik, til hvilket De fkal blive kaldet fom Profesfor tilligemed Jacobi. * Legendre har altfaa den Gang endnu ikke kjendt Abels ovenfor omtalte Afhandling, fom netop indehol- der Bevifet for denne Sætning. Den Afhandling,- fom: Legendre her omtaler arbeidede allerede Abel paa i - Aaret 1826, da han var i Paris. I et Brev til mig dateret Paris den *4de October 1326 fkriver Abel: Jeg arbeider nu paa Ligningernes Theorie, mit Ynd- lingsthema, og er endelig kommen faa vidt, at jeg feer Udvei til at löfe fölgende almindelige Problem: Déterminer la forme de toutes les éqvations algébri- qves, qvi peuvent étre réfolues algébrigvement. Jeg. har fundet en uendelig Mængde af5te 6te 7de o. fov. Grad, fom man ikke har kjendt det Ringefie til indtil nu. Med famme har jeg den directefie Oplösning af Ligninger af de 4 förfie Grader med den tydeligfie Indfigt i hyorfor netop disfe lade fig löfe og ingen andre, 350 Holmboe Abels ovenfor omtalte Ven i- Berlin Geheime- Oberbaurath Crelle har beæret mig med'et Brev da teret Berlin deu,25de Juli, i hvilket han fender mig et Exemplar af en af ham forfattet Necrolog over Abel, faaledes fom-den indeholdes i det nylig udkom- ne 4de Binds 4de Hefte af haus mathematifke Jour» nal, ”Derfom De, ”fkriver Hr. Grelle,”- vil. gjöre ”Brug deraf og: lade den aftrykke i "derværende of- ”fentlige Blade, fom Udtog af bemeldte Hefte: af ”Journalen, faa vil De komme mine Onfker imöde, ”og bidrage til at hædre den værdige Afdödes Min- ”de fornemmelig å hans Fædreneland. Jeg paa min ”Side. vil ogfaa ved andre, offentlige «Blade föge at ”udbrede Necrologen, for at den ærefulde Berömmel- ”fe, fom den Afdöde uden Tvivl-vilde have opnaaet,: ”hvis han havde levet længere, idetmindfie efter hans: ”Död maa blive ham til Deel,”- Da Begyndelfen af Necrologén Asleddefelkrn en: Fremfiilling af Abels Liv indtil han förfie Gang kom tl Berlin, hvilken. af. mig var Hr. Crelle meddelt, faa forbigaaes den her tilligemed flere Begivenheder af: hans fölgende Liv, fom jeg allerede ovenfor har anfört. I det Fölgende vedbliver Hr, Crelle faale- des: | - Jeg havde allerede for lang Tid iden fattet det Forfæt at udgive. et loiganl: men det fom befiemte mig til at. udføre famme:, var fornemmåélig den Mængde vigtige Afhandlinger, fom Abel allerede håvde- færdige, og til hvis Udgivelfe han gav fit Sam- tykke, famt Hr. Steiners Arbeider, hvilken fiden var en ivrig og udmærket Medarbeider af de förfie Hef- ter, fom udkom af denne Journal, — Det er faaledes tildeels Abel, fom den fkylder fin Tilværelfe, og han om: Abel: | | 354 blev lige til fn Död: en afide. soon og: troefte Medarbeidere: af dem. De Afhandlinger, md han har bøse ne ne Journal, og nogle andre meget vigtige, fom ere indrykkede i Schumachers aftronomifke Journal, famt de, fom han har indleveret til, det kongelige Acade- mie i Paris, bevife, at denne unge. Maihematiker var begavet med et virkelig overordentligt Talent, og at det: Tab, fom Mathematiken ved hans Död har lidt, er meget fort, og faameget mere beklageligt, fom han nys havde begyndt fin Bane, . «Alle: Abels Arbeider bære Præget af en Skarp- findighed og Aandsftyrke, fom er /overordentlig: og ofte virkelig forbaufende endog uden Å enfyn til For- fatterens Ungdom. - Han trængte faa at fige ofte lige til Bunden af Tingene: med en: Kraft; fom fyutes uimodftaaelig, fattede dem med en. faa .overordentlig Energie, betragtede:dem fra et faa ophöiet Standpunkt, og hævede lig faaledes over deres nærværende Til- ftand, at Vanfkelighederne fyntes at forfvinde for hans Genies feierrige Magt. - Naar man betragter den Af». handling, fom er indrykket i denne Journals förfte Hefte, om Umueligheden af at oplöfe. algebraifk Lig- ninger af höiere end fjerde Grad, hans Arbeider over de elliptifke Functioner, hans Afhandling om nogle almindelige Egenfkaber ved en vis Art af transfcen-. dente Functioner os f. v. allefammen Arbeider, ved hvilke han virkelig har udvidet Analyfens Grændfer: faa vil man finde, at jeg ikke har fast for meget. Ogfaa have Abels overordentlige Talenter i den fid- fie Tid været almindelig erkjendte, og viftnok, havde han været Newtons Samtidige, vilde denne have fagt om ham, -hvad han fagde om Cotes: ”derfom han 352 | Holmboe havde levet længere, vilde vi endnu have kunnet læ- re meget af ham.” Vor Tids meft ndmærkede Ma- thematikere, blandt hvilke det er nok at nævne Hr. Legendre, denne værdige Veteran, Autor til de ellip- tiflke Functioners Theorie, have paa lignende Maade vurderet Abel, 'og derved hædret dem felv EE get fom deres unge Client- Det er mærkeligt, at Abel og Jacobi i Königs- berg, denne” åndén unge overordentlig talentfulde Mårhematiker, "have alle Tider gaaet frem paa lige Maade, og ligefom fulgtes 'ad i deres Underlögelfer ovær de elliptifke Functioner, uden imidlertid at kjen- de hinanden ellér *hinandens- Arbeider, og uden at möde* hinanden eller kommie i pir Berörelfe paa deres Ven AGE ft ea "Da Abel var kommen hjem til fit Fædreland, fandt han ikke der firax én pasfende Anfættelfe; kun kort Tid för fin Död nöd han faft Lön. + Men faafnart Bygtet om hans Talent og om hans Fortjenefter af «Mathematiken * havde udbredet fig, faae man Mænd, fom elfke Videnfkaberne, og fom ere i Stand til at befkytte dem; at" interesfere fig for hans Skjæbne. Den preufifke Regjering, opmærkfom paa alt, fom kan: begunfiige nytige Kundfkaber og bidrage til Viden- fkabernes Fremme, havde ifinde at antage”Abel i fin Tjenefte i Tilføølde af, at han felv maatte önfke det, Paa famme Fid' henvendte flere Medlemmer af det kongelige Videnfkabernes Academie: i Paris fig nl Kongen af Sverige og Norge for at formaae ham til at kalde denne penn Mand ul Stockholm til Aéademiet, Den Fre eftnr udförte förft det Forfær at forbedre Abels Kaar, Det var bleven mig paa- om: Abel. 353 lagt i: Forvéien at underrette mig om, om Abel vilde modtage en Anfættelfe i Berlin i det Tilfælde, at den fkulde blive ham itilbuden, og paa hans bekræftende Svar havde Minifieren for den offentlige Underviis- ning i Berlin befluttet at fende ham en ærefuld Ind- bydelfe.. Jeg havde Ordre: til forelöbigen at fkrive til den unge Mathematiker, at denne Indbydelfe var færdig til-at afgaae. Jeg udförte denne, Qrdre paa Oieblikket; men ulykkeligviis var det allerede: for féent. Brevet ankom -faae Dage efter: hans Död. En utrættelig: Arbeidfomhed å Forening med de Be- kymringer; fom Uvisheden om hans Stilling i Frem- tiden: længe havde foraarflaget ham, havde undeérgra- vet hans ikke ftærke Helbred. Han var bleven fyg paa Landet, hvor han da opholdt fig; hans Sygdom gik over:til 'en Lungebetændelfe, og denne udartede til en Svindfot, fom koftede ham Livet. Jeg modtog Efterretningen derom mnæften «den famime Dag, da Indbydelfen til Abel var bleven expederet. :Jeg iud- gav min Beretning derom. :Den værdige Minifter, fom befkytter og fremmer Videnfkaberne i vort Fæ- dreland med en Iver og Varme, fom er ophöiet over enhver Roes, yttrede den inderligfte Bekymring over dette altfor tidlige Tab å det han tilfkrev mig, at han virkelig havde havt den Plan at kalde Abel til. Ber- lin for at aabne ham en ærefuld Bane: ved Univerf- tetet, at tilftaae hass! en pasfende Lön og Reife- omkofininger; at hås' beklagedé- faameget meer, at fee denne Plan tilintetgjort; føm han inderlig havde önfket Abels Antagelfe i preufifk Tjenefie paa Grund af de fiore Forhaabninger, fom hans fjeldne Talenter allerede havde vakt. Men det var ikke Abels fiore Talenter alene, ] | 25 354 | Holmboe - -fomi/gjorde ham faa agtværdig; og hans Tab for beftan- dig faa -beklagelfesværdigt. Han War ligefaa udmær- ket ved dine rene Sæder, fin ædle Charakter og en fjelden Befkedenhed, der gjorde ham ligefaa elfkvær- dig fom hatis Genie var 'overordentligt.. Misundelfe over Andres Fortjenefter > var ham aldeles fremmed. Langt fra ham var den Begjerlighed efter Penge él- ler Titler) eller Æré; der ofte leder til at misbrugé Videnfkabén fom et: Middel til: at (vinge fig å Veirét. Hah vidfte altfor vel at fætte Priis paa 'de ophöiedé Sandheder; fom han fögte,> til faaledes at nedværdigé dem, Han fandt Lönnen for fire Beftræbelfer i fam- mes'Beflultater,- Han glædede Ag nælten lige meget over:en nye 7Opdagelfe enten den var-'gjort af ham felvreller at en Andem 4 Ham kjendte ikke den Kunft at gjöre: fig ;gjældende, han gjorde intet for: fig felv, men alt for fin kjære Videnfkab. Alt, hvad der fkee- de for ham, kom alenevfrå hans Venner uden mind- fte Medvirkning fra hans Sides En faadan!Sorglös- led er maafkee ikke ganfke paa fit rette Sted'i' Ver- den. Han har-opoffret ft Liv-for Videnfkaben uden at tærike paa fin egen Velfærd,+ Men ingen fkal fige, at et faadant' Offer er mindre fortjenfifuldt og mindre ædelt end 'det, fom fkéer for hvilkenfomhelft «anden fior og ædel Gjenftand, og fom man ikke tager i Betænkring at tilftade sde förfte Hædersbeviisninger. ++ Hædret være da denne Mands Minde, der lige iudmærket ved 'de overordentligfie Talenter og ved fin'æådle 'Charakter, var et af de fjeldne Væfner, fom Naturen neppe frembringer'een Gang i'et Aarhundrede, Berlin den 20de Jam 1829. rød - 5: : S1Grelle. XV. Videnskabelige Materialier afleve- rede til den physiographiske Fore- 26, 27 29. 30, ning. (Fortsættelse.). Timeyife ITagttagelfer af Thermometer, Barome- ter og Veierlig foretagne i hele Aaret 1828 paa Aggershuus Fæftnings Hovedvagt af DHrr. vagt- havende Officerer. Timevile, Iagttagelfer af Thermometer og Veier- lig i hele Aaret 1828 foretagne paa Chriftiania Toldbodvagt af DHrr. vagthavende Underoffice- rer, . Timevife fagttageller 4å Thermometer og Veier- lig fra 7de September 1828 til Aarets Slutning foretagne paa Munkholms Fæfining af DHrer, vagthavende Underofficerer, Timevife Tagttagelfer af Thermometer og Veier- lig fra 7de September 1828 til Aarets Slutning foretagne paa Throndhjems Hovedvagt af DHrr, vagthavende Underofficerer, Timevife meteorologifke Iagttagelfer foretagne den l5de Januar 1827, 1328, 1829 paa Ullens- vangs Præftegaard, den 17de Juli 1828 paa Vangs Præftegaard i Vols af N, Hertsberg, og den 17de 23 * 980 j AN - Juli 1828 paa Malmanger Præftegaard af P. H. Hertzberg — meddelte af N. Hertzberg. Tagttagelfer til Höidebefiemmelfer med Barometer foretagne i Sommeren 1826 paa en Opmaalings- reife paa Fjeldene i Öfterdalen og Guldbrands- dalen af Th. Broch, Iagttagelfer til Höidebefiemmelfer de Barome- , ter foretagne i Sommeren 1820 paa en heife i 33. Valders og Sogn af C. Boeck. Tagttagelfer ul Höidebeftemmelfer med Barome- ter foretagne i Sommeren 1829 paa en Reife til å. Dovrefjeld af C. Boeck: Iagttagelfer til Höidebeftemmelfer. med Barome- ter foretagne i Sommeren 1826 paa en Reife for- nemlig i Steiermark, Tyrol og Schweitz af GC, Boeck. 55. Bemærkninger paa en Reile i Övre Tielenat: ken foretagen i i Sommeren 1825 af M, Esmarch, 36. Bemærkninger paa en heile i Övre Thelemar- ken foretagen i i Sommeren 1825 af Rasch, Bemærkninger paa en Reife til de nordenfjeldfke Bergværker foretggen i Sommeren 1825 af P. dk Schult. — 38. Bemærkninger paa en Beife til Höifjeldene ifær paa Grændfen af Aggershuus og Bergens Stifter. foretagen i i Sommeren 1827 af A. Lammers, 39, 40, 41, 42. Mineralogifke Bemærkninger angaaende Halvöen Cornvallis af P. Schult, Beretning om forhærdet Leer forekommende i Eidsvold af H, Wergeland, Charakteriftik af Achmiten af GC. Hør | Geognofiifk Kort over en Deel af Kyle af Hel- - gelands Fogdenie af C, Ström. L3. 44 52. 53. 55. 357 Contour af Helhomer. ved Binddalsfjorden af C, Ström. dt er af Hekpå triflora Somf, — Jeg) M, 4824; — sog Cirecinotrichum rufum Somf, M. 1 1 tegnede under Pesepdspteldig Op- våfigt af C. Boeck, 'Kart over en Deel af Fjeldene mellag Hoved- dalene i Valders, Guldbrandsdalen og Sogn for en Deel grundet paa trigonometrifke Iagttageller at Th. Broch. + Zoologifke Iagttagelfer af M, Sars, Zoologifke Iagttagelfer af M, Sars (Fortfættelfe.) » Befkrivelfe over nogle nye Arter af Trilobiter af M, Esmarch. . Opregnelfe af i Norge fundne Trilobitarter med Afbilding af de nye af M. Sars og C,' Boeck, Notits om et electrik Phænomen lagttaget paa Snehætten af H, Urdahl, Fortegnelfe over paa Toten 1826 i Februar — Juni 1826 iagttagne Nordlys af J, Galfkjöt, Om Ruggeftene paa Hovlandsfjeldet. Af C. Boeck, Befkrivelle over Sol- og Maaneringe feete paa Toten den 19de og 25de December 1828 af], Galfkjöt, Forfkjellige Iagttagelfer over den Magnetifke De- clination, Nordlys m. m, foretagne i Aaret 1828 paa- Toten af J. Galfkjöt. Geognoftifk Kart over Finmarkens og Nordlands Amter af M, Keilhau. + Bemærkninger paa en Reife fra Chriftiania il Frederikstidd og Id af I, Aschehaug. Bemærkning over Aftagelfen af nogle er i Schweitz af GC. Boeck, 358: 58. Befkrivelle over et Thermometer til Brug ved Höidemaaling confirueret af C.yBoeck, 59. Maanedlige Extracter af metéorologifke Iagtta- gelfer foretagne paa Ullensvang å Aaret 1828 af N. Hertzberg, 60, Maanedlige Extracter af Se Tagtta- gelfer foretagne paa ee for Aaret 1829 af N, SÅNN Ot 2 de rd Tayle f* do - Å Ström Reifebemærkuinger. G Fig. 1, vid, Pag. 190, 7 - Fig. 2. vid. Pag. 209. Sk in hyle Fig, 3. vid. Pag. 209 Anmörk. io Om. Séhulds fisfartöi. vid. Pag, 236 — 240. - Ån. Möller om Kjærnerofining ved Agordo - vid, Pag. 351 — 333. Tavle 2 | Fig, 1 — 8 Sars's zoologifké fagragelfér R . vid. Pag. 321 —-327. + Fig. 9 — 13. Blytt om cn Vandalge vid. Pag. 328 — 350. I. IL HI. Indhold af 9de Bind. Bemærkninger paa en botanifk Excurfion til Bergens Stift, af S. C, Sommerfeldt. Fortf, Pag. 1. ; Magneéetifke lagttagelfer af Haufiedri, Segelcke, Keil- hau og Boeck m. fl, beregnede og meddelte af Chr. Hanfieen. Pag. 24. Hvorvidt finder en Vexelvirkuing Sted mellem beg- ge Nethinder hos Mennefket? af J. J, Hjort,; Pagi 127. Anvisning til at forfærdige og opfiille den Tholard- fke Lyn- og Hagelafleder. Meddelt af Lieutenant Lund. Pag. 136. DET GS GØLT Bemærkninger over den phylfke Befkaffenhed af Vinteren i Talyig i Vefifinmarken af M, , Keilhau, Pag. 135. : ER Blandinger. ! | 1. Befkrivelfe -over et .optifk Phænømen, af Th. Broch, Pag. 166. så | 2. Skotfik Maade at lade Borehuller, af P.Steenfirup Pag, 168. gass dg % Givtplanter;; Pag. 169. 4. Mærkeblæk., Pag. 169 > 5. Maade at tilberede Benzoéfyre. Pag. 176. > 6. Foröget Oplöslighed af Qvikfölvfublimat å Æther og Alkohol, Pas. 171. eT hiv -- 7 Middel mod Afihma. Pas. 171. 8. Videnfkabelige Materialier afleverede til den phyliographifke Forening. Pag. 172. 0. Meteorologifke Tabeller. Pag. 175. Technifke og geognofiifke Bemærkninger under Rei- fer i Throndhjems og en Deel af Nordlands Amt i 1824 og 1827 af H. G. Ström. Pag. 172, ; Befkrivelfe over et Ilisfartöi confirueret af A, G. Sckrlt.- Lac, 7. mm Botanifke Optegnelfer paa en Reife i Sommeren 1826 af M. Blytt. Pag, 241. Magnetifke Iagttagelfer af Hanficen, Due og Erman, Pag. 283. Zoologifke Iagttagelfer af M. Sars. Pag. 319. Om en Alge funden paa Batrochospermum vagum, Notits af M. Blytt. Pag. 598. Om Kjernerofining ved Agordo af N, B. Möller, Pag. SöL | Kort Fremfiilling af N. H, Abels Liv og videnfkabe- lige Virkfomhed. Ved B. Holmboe. Pag. 554. Videnfkabelige Materialier afleverede til den phyfi- - ographilke Forening. Fortfættelfe, Pag. 355. see n===; i == er Mag, for NATURV 9B- 211 GIR, od å 4 3 ge ses | tel Sars ad nat. Pi L Boder Å uthographe ; ++ OB: ad. nat Mag: or NATURV 9Bd: 2 28