eee ag mme BED) X An Septemb , Å "4 Ban: BREDDE ET BERGE SS STE SYA: rar SENE xl su BÅL Kiv MAL ;NVA i” IN URAN KENN: dr ii Å ve ai Po TAN TNO be Hs > 3 CU a HU ' BULLETINS DE LA SOGTÉTE BOTANIOUE DE COPENHAGUR SUPLÉMENTS AU ,JOURNAL DE BOTANIQUE" REDIGÉS PAR HJALMAR KIÆRSKOU er SOPHUS RUTZOU. TOME ?2. COPENHAGUE. H. HAGERUP, LIBRAIRE. INPRIMERIE DE HOFFENSBERGSKE ETABL. 1887—1891. MEDDELELSER DEN BOTANISKE FORENING UDGIVNE SOM TILLÆGSHEFTER "TIL .,BOTANISK TIDSSKRIETE, REDIGEREDE AF HJALMAR KIÆRSKOU oc SOPHUS RUTZOU. 2, BIND. KJØBENHAVN. H. HAGERUPS BOGHANDEL. DET HOFFENSBERGSKE ETABL. 1887—1891. NE. mm , ME MÅL å TA aen Rå vader 10 idag Een SR LÅS LES i AM VK Sk ra lag Indholdsfortegnelse. Side- Botanisk Reisefond . Ang É 20: Dansk botanisk Literatur i 1886 ved FE LORER Rutzoun: 30- — — — i 1887 ved Samme . ; 74 — — — i 1888 ved Bay . 116 — — — i 1889 ved Samme . 149 — — — i 1890 ved Samme . 231 Den biologiske Station 219 Excursionsberetninger: Bornholm É 191 Boserup 43 Fredericia—Veile 97 Geelskov . 100 Giesegaard— Svenstrup 129 Hallandsaas og Hvalsø, Skjoldnæsholm 3 Jægersborg Hegn 135. Kjøgeegnen i 191 Nyborg, Holstenshus, Brahetrolleborg 2 Præstø r 1 Rudehegn 198 Samsø 38 Sønderjylland c og Holsten 131 Tidsvilde å 37 Foredrag”): i Hansen og Lange: Vegetationen i Umanakfjorden 115 Johannsen: Det besparende Kulsyre ner i Græsfrugtknuden . FAFRESRREN emo te E 2 Kiærskou: Botaniske Termini . SÅN SENERE = Af 23. 27 Lange: Afbildninger af Japanske Planter 115- — … Misdannede Hindbærgrene : 23 — … Nomenclatur Spørgsmaalet > 227 Miiller: Nogle Iagttagelser fra Bøgeskovbunden 223 Petersen "ON G.: Campanulaceernes Anatomi 69 Petit: Monte Generoso . EEN EN REDE] 5 Rosenvinge: Botaniske Bidrag fra Grønland NREN BES — Grønlandske Planter 116. Rostrup: Vegetationen påa Fænø sammenlign: med Plante- væxten paa andre snevert begrændsede Omraader . 137 Riitzou: Elodea canadensis ; É 29 Schiøtz: Agropyrum repens og Corylus 114- Warming: Reiseskildringer fra Norge 75 =) heri er kun optaget de refererede Foredrag. "Foreningens Archiv. . . .…. . . -: 2. 2. AEK ERE 206 (eneralforsamlinger .... 220202 + 7. OLIER EEN, IDO "Halvhundredaars Jubilæum . . . . . 59.154 Literatur Anmeldelser . . 16. 33. 56. 79. 109. 122. 178. 209. 239 Tovforandting 5. se Sa ere REE Medlemsliste . 8 252 2, sobre feer 1 BE MORER "Mindre Meddelelser: Chrysanthemum macrophyllum W. et K. og Matricaria maritima Retz. (Lange) . 186 Erindringer fra et Besøg i Haverne ved Kew (Kiærskou) 81 Etiquettering af Præparater i Spiritus (Riitzou) . . . . 112 Grønlandsundersøgelserne (Warming) . . . . . . +. +. 187 Herbariets Bevaring for Insecter (Riitzou) ; FSR Historisk Notits om Plasmaforbindelser (0. G. Petersen) 219 Islands Flora (Warming) x SERK 5 V; Opblødning af tørrede Blomster (0. G. Petersen) BEES: BØ Pliantemappen (Gelert) . . 3 BEER ss 68 Rubus Fioniae K. Friedr. (Néuman«) ea" Fy STEL SØRSE SERRA SAD Aj Rutzou's Præparatlak (Poulsen) . . . &'" AT ORE SE 106 Sparganium neglectum Beeby (Riitzou) + i. URENT EO El Tørring af friske Planter (BR&tzou) . . FEER 58 "Mycologiske Meddelelser (Bostrup) . . . . . 1.2.4 84 Naåturforskermøde ; . 2 5703. 2 GO UOREREEEREEREEERRER Necrologer: | J.E, E. Åhrling . 2. 273204 0 0 3 EEREERREREEREEEREER D: F. Didrichsen . . abe, ovn so SEERE EO N. E. Hofman ise ER SNE Cd FSADEED ERE SANGEREN ii H. Jacobsen . …. KERES Letdurneux . . . 2 2 20 at VEN 2 er BE ORE Samsøe-Lund ..….…. 2 20% 0) 5 E7 OD EO RENEE 5 E. Møller-Holst . 2.4 207 0 EEN PajreEOERE ANS 5" SERENE SENSE DVN 9 Opfordringer til ORE nl lse Ro Peorsonalis si uE mol 2 2 RER. SL TTART 7 ERNE BRIEFE UN 8 slelner ml 22. 66 OBE 246 SERENE sr 7; å É Hr me an Svampeudstilling i i Botanisk Have 1888 (V. A. Poulsen) . . 93 — — 1889 (Raunkiær). . .…… …: 126 — z — — 1891 (V. 4. Poulsen) . …… 245 "Videnskabelige Expeditioner …. . . . 245 "Videnskabelige Instituter, Selskaber og Tidsskrifter, med hvilke Foreningen har staaet i Bytteforbindelse 4. 48. 108. 140. 206. MEDDELELSER DEN BOTANISKE FORENING Bd. 2 Nr. 1. I KJØBENHAVN. Februar 1887. (Udgivne som Tillægshæfter til ,,Botanisk Tidsskrift",) Exkursioner. I Sommeren 1886 foretog Foreningen 3 Exkursioner, hvorover Le- derne have afgivet følgende Beretninger: Exkursion til Præstø Egnen den 19de og 20de Juni 1886. Deltagerne i denne Tour vare: Stud. Helms, Prof. Lange, Seminarie- lærer Mortensen, Docent Rostruv og Prof. Warming. Med Morgen- toget rejste de til Lundby Station, som naaedes henved Kl. 11. Her- fra begav Selskabet sig til Vogns gjennem Grumløse, Hastrup og Dyrløv ned til Dyrløv Skov. Undervejs iagttoges Cochlearia Armo- racia L. forvildet, Trisetum flavescens P. B. paa Græsmarker, Gera- nium pyrenaicum L., en hvidblomstret Anchusa officinalis L. paa Jorddigerne. Videre Hyoscyamus niger L., Reseda luteola L., Cuscuta Trifolii Bab., Conium maculatum L. og Chrysanthemum Parthenium Pers. I Dyrløv Skov saas Stellaria nemorum L., Athyrium Filix foemina Roth. var. fissidens Doell., Rubus saxatilis L., Neottia Nidus avis Rich. og Pyrola minor L. I Teglstrup Skov, hvor Equisetum hie- male L. fandtes i Mængde, og Epichloé typhina Tul. iagttoges paa Dac- tylis glomerata L. (vistnok en Sjældenhed), modtoges Deltagerne af Hr. Rosthøi, der havde sørget for, at en rigelig Frokost var bragt ud i Skoven. Maaltidet holdtes ovenfor en lille smuk Sø, der bærer Navnet ,Bundløse" og er omkranset med Rør, Kogleax og Aakander. Herfra gik nu Vandringen videre gjennem Skoven og over en sumpet Mosestrækning til Stokket Skov, hvor Potentilla Fragariastrum Ehrh. fandtes fl. St., tilligemed Poa pratensis L. v. angustifolia, Veronica montana L., samt flere Exemplarer af Paris quadrifolia L. med 3 Blade og 3-tallig Blomst. Ved en Skovvej fandtes Ribes alpinum L., kr en Mose paa halvraadne Ellestubbe Circæa alpina L.; inde i Skoven saas Lycopodium annotinum L. I Lekkende Hovedskov kom man forbi en lille Sø nedenfor Byen Ugledie; op imod Herresædet " Lekkende findes en skjøn Samling af gamle, høje og ranke Bøgetræer. Over Allerslev Marker, hvor Linaria minor Dsf. og Valerianella Morisonii D. C. iagttoges, naaede Selskabet henimod Aften til Allers- lev Kro, hvor der overnattedes. Den næste Morgen kjørte vi ned forbi Oremandsgaard til Neble Skov, hvor Hr. Rosthøi atter forenede sig med os, og med stor Forekommenhed ledsagede og anførte Sel- skabet hele Dagen. I Neble Skov er Jordbunden fl. St. kalkholdig, især langs med en Kløft, som et Vandløb efterhaanden har udgravet, men Forsøgene paa at finde sjældnere Orchideer her mislykkedes, sandsynligvis fordi Skoven ganske mangler aabne Steder. I en Lav- ning saas Scrophularia aquatica L. Ogsaa her er en Mængde store 2 og skjønne Bøgetræer. I Udkanten af Rekkende Skov, hvor Hr. Rosthøi har sin idyllisk beliggende Embedsbolig, fra hvis Have der er Udsigt til Østersøen, med Stevns Klint til venstre og Møens Klint tilhøjre, saas Petasites officinalis Mnch. i Mængde, og det fortaltes, at den en enkelt gl har vist sig hvidblomstrende paa dette Sted. Gjennem Øde-Skov, i hvilken Hypericum hirsutum L. fandtes, naaede Selskabet henimod Middag ud til et Skovhjørne, i hvilket findes en stor og smuk Hængebøg, der er et Sidestykke til den i Slagslunde Skov (beskrevet i Meddel. fra d. bot. Foren. i Kbhvn. Bd.1 P. 180). Den adskiller sig dog fra sidst nævnte ved, at Grenene ikke naa helt ned til Jorden, saa at Rummet under den er aabent til alle Sider. Under dette mærkelige Træ lejrede man sig ved Frokosten og hvilede en halv Times Tid, hvorefter Vandringen gik videre igjennem flere Smaaskove, i hvilke etsteds saas Orobus niger L. Og endelig naaede man ud til Strandengene ved Præstø Bugt, paa hvilke først viste sig Hordeum pratense Rchb., Catabrosa aquatica P. B. (i en dyndet Fordybning), Plantago intermedia Gilib., Ranunculus Phi- lonotis Ehrh., og en liden Form af Potentilla anserina L., der nær- mest svarer til var. tenella Lge. (som hidtil kun er angivet fra Føhr). Kl. 3 naaedes Præstø, hvor Selskabet, da der endnu var et Par Timer til Afrejsen, foretog en liden Exkursion i og omkring Byen; men dens Udbytte var ubetydeligt. Kl. 5 kjørte Medlemmerne med Diligencen til Lundby og tog derfra til Kjøbenhavn med Aftentoget. Ved Baarse iagttoges Petasites officinalis Moench., desuden saas An- themis tinctoria L paa en Kløvermark og Reseda luteola L paa et Gjærde. H. Mortensen. Exkursion til Fyen den 23de til 25de Juli 1886. Af de ind- meldte Deltagere mødte i Nyborg kun Stud. med. Aaris, Justitsraad Petit, Cand. mag. Poulsen og Cand. pharm. Riitzou. Prof. Lange og hans Søn vare desværre forhindrede i at deltage og Exkursionen maatte derved savne den Mand, som skulde lede den i Nyborgs Omegn. Efter given Anvisning prøvede vi vor Lykke i en lille Skoy Nord for Byen, men Resultatet blev meget ringe, ikke mindst fordi der var Fugleskydning, saa Kuglerne sang over Hovederne paa os, naar vi forsøgte at gaa nordpaa langs Stranden. Man enedes derfor om at vende tilbage langs Stranden ud paa Halvøen, hvis sandede Over- drev og Fælleder synes at love noget Udbytte. Ogsaa her skuffedes Forventningerne og efter længere Tids Søgen gik man derfor tilbage til Byen for med Eftermiddagstoget at tage til Odense, hvor vi be- søgte St. Knuds Kirke og tilbragte en særdeles behagelig Aften hos Hr. Brygger Schjøtz. Her saa vi blandt andre Sjældenheder Carex strigosa Huds., som kort Tid forinden var funden i Jylland og lovede os selv at eftersøge den omhyggelig de følgende Dage. Da vi næste Morgen kjørte sydpaa, var Selskabet blevet forøget med Apotheker Baagøe og Forpagter Valentiner, der om Natten vare komne til Odense, og i Haagerup stødte Direktør Møller-Holst til, saa vi dog nu kom 7 Mand stærk til Peirup Station. Det Terrajin, som den Dag skulde undersøges, Egnen om Holstenshus og op til Korinth, er en Del af de ,fyenske Alper" og har en ret ejendommelig, fra største Delen af Fyen forskjellig Karakter. Det er i sin Tid beskreven af Lærer S. Petersen i Botan. 'Tidsskr. Bd. V. Side 247 og fig., til hvilken Beskrivelse her henvises. Paa Vejen til Holstenshus traf vi i Enemærket Skov for første Gang den i Sydfyen ikke sjældne Cory- dalis claviculata Pers., samt i en fugtig, tæt bevoxet Lavning flere fro- dige Exemplarer af Daphne Mezereum L. Fra det smukke Holstenshus vandrede vi gjennem Dyrehaven med de prægtige, vide Udsigter til 3 Rikkelsbjerg og videre forbi et Par skovomkransede Smaadamme ned til Øresø, paa hvis grusede Bredder man forgjæves eftersøgte Lobelia og dens sædvanlige Ledsagere. Nu gik det videre østerpaa til den inter- essante Sorte Sø. i Gjerup Skov, en lille Sø omgiven af en snart bredere, snart smallere Sphagnumbræmme som udadtil gaar over i fastere Moseparti. Man fandt her alle de fra tidligere Tid bekjendte sjældne Planter og fik vaade Fødder ved Bestræbelserne for at tage Malaxis paa den yderste Grænse af den gyngende Sphagnumgrund. Fra Sorte Sø drog man videre gjennem Skoven til de saa godt som aldeles udyrkede Bakker Øst for den, mellem hvilke passeredes et halvt oversvømmet Mosedrag med en overvættes Mængde af Rhyn- cospora alba Vabl, og kom omtrent ved Nylykke Huse ind i Stor- skoven, som dog ikke frembød videre Interesse. Senere fulgtes Jern- banedæmningen til Korinth, og, efterat man havde styrket sig i Kroen med en god Middag, tilbragtes Aftenen med en Spadseretur i Brahetrolleborg smukke Have, i hvilken blandt andre interessante Planter saas Musa (Ensete?) paa Friland i meget store Exemplarer. Tidlig Søndag Morgen skulde Vognen møde for at kjøre os paa Vej til Kværndrup, men allerede ved Daggry vækkedes vi ved et vold- somt Regnskyl, som varede ved til Kl. 6 og efter afholdt Raad be- sluttedes det da hellere at opgive Fortsættelsen af Turen end at ud- sætte sig for at blive gjennemblødte baade foroven og forneden i de store Egeskovmoser, som den Dag skulde undersøges. Exkursionen fik derved en brat Ende og man gik glip af en interessant Flora, men. det maa haabes, at Foreningen ad Åare kan faa Lejlighed til at gjøre Turen om under gunstigere Vejrforhold. Paa Exkursionen noteredes følgende, mindre almindelige Planter: I Vandhuller ved Nyborg: alle Lemna Arterne, deraf L. gibba L. blomstrende. Paa Fæl- leder ved Nyborg: Ranunculus acris L. med fyldte Blomster. Ved Stranden: Agropyrum repens Beauv. var. littoralis Bab., Medicago minima Lam., Sonchus palustris L. I Enemærket Skov: Daphne Mezereum L., Corydalis claviculata Pers., Circæa intermedia Ehrh., Chrysosplenium oppositifolium L., Stellaria uliginosa Murr. var. apetala, Veronica montana L. Bakke ved Nylykke: Hypericum perfoliatum L., 8 angustifolium Gaud. Sorte Sø: Malaxis paludosa Sw., Osmunda regalis L., Blecbnum spicant Roth., Rhyncospora alba Vahl, Empetrum nigrum L. Paa Jernbanedæmningen i Storskoven: Lysimachia ne- morum L. (i stor Mængde paa fuldt solbeskinnede Steder højt oppe paa Dæmningen), Setaria viridis Beauv. og AÅnthemis tinctoria L. Sophus Ritzou. Exkursion til Skovene mellem Hvalsø og Skjoldenæsholm den 26de September 1886. Deltagerne vare D'Hrr. stud. mag. Bør- gesen, Apotheker Hempel, Assistent Jansen, cand. pharm. Jensen, stud. mag. Lange, cand. pharm. Ant. Petersen, Docent Prytz, stud. mag. Rostrup og Kaptejn Toussieng. Kjøbenhavnerne ankom til Hvalsø Kl. 9 Morgen og Kl. 10 vandrede man Syd paa til ,Stor Skoven", Ved dens sydlige Grænse, hvor den støder op til Magi- stratskoven, forlodes Vejen og et kort Stykke Øst paa kom man ind i Magistratskovens kouperede Terrain. Efter en besværlig Vandring uden Hensyn til Vej og Sti, over høje Bakker, gjennem dybe Dale og mørke Granskove, forbi stille og yndige Skovsøer, gjennem fro- dige ,,Urskove", naaedes endelig Skjoldenæsholm, hvis meget smukke Have til Dels gjennemvandredes. Ved Solnedgang ankom Selskabet til Kuskehuset, hvorfra 2 Vogne befordrede det til Hvalsø. Saaledes endte Aarets 3die Forenings-Exkursion, hvis Gjenvordigheder i Form af Chocoladesuppe og Æblekage, urskovlignende Pilekrat og bundløse 4 Mnddergrøfter forhaabenlig kun vil vække behagelige Minder høs Deltagerne, paa hvis Vegne det er mig en kjær Pligt at takke Hr. Skovfoged Gammeltoft hjærteligt for udvist Gjæstfrihed. Udbyttet var, trods det at man i Magistratskoven tilfældigvis delte sig i 2 Afde- linger, meget ubetydeligt. Ved Lorenzenslund saas et meget smukt Exemplar af en Flyve-Røn, rank, c. 8 Meter høj, i en gammel Pil, i Nærheden iagttoges en Sammenvoxning mellem en Pil (Salix lanceo- lata) og en Bøg, begge vare store gamle Træer, hvis nederste Del (1, — 2 m.) af Stammerne vare fuldstændig voxede ind i hin- anden. Pilen heldede skraat udover Bøgen og vilde sikkert være væltet, hvis Bøgen ikke havde støttet den med den nederste Del af Stammen, hvorved Sammenvoxningen var fremkommen, "— C. Jensen. De videnskabelige Instituter, Selskaber og Tidsskrifter, med hvilke Foreningen har staaet i Skriftvexling i 1886 ere: 1. Sållskapet pro fauna et flora Fennica. — 2. La société royale de botanique de Belgique. — 3. Naturwissenschaftl. Verein zu Bre- men. — 4. Smithsonian Institution (Washington). — 5. The botanical society at Edinburgh. — 6. Departement of Agriculture (Washington). — 7. Essex Institute, Salem, Massachusets. — 8. La société d'histoire nat. de Cherbourg. — 9. Nuovo giornale botanico Italiano. — 10. Le jardin imperial bot. de St. Petersbourg. — 11. Flora see ensburg). — 12. Botanische Zeitung. — 13. La société botanique de Fries. — 14. Botaniska Notiser. — 15. Universitetet i Christiania. — 16. Die kånigl. physical. oekonom. Gesellschaft zu Konigsberg. — 17. Der botan. Verein der Provinz Brandenburg. — 18. Le jardin botanique å Palermo. — 19. La société Hollandaise des sciences å Haarlem. — 20. Termeszetrajsi Fisetik (Budapest). — 21. Die schlesische Gesell- schaft fir vaterlånd. Cultur. — 22. Der naturhist. Verein d. preuss. Rheinlande. — 23. Archives botaniques du Nord de la France. — 24, Societa crittogamologica Italiano. — 25. Le musée national de Rio de Janeiro. — 26. Kevue mycologique. — 27. Revue des sciences naturelles. — 28. Die Gesellschaft der naturforsch. Freunde in Berlin. — 29. La société bot. du Grand-Duché du Luxembourg. — 30. Dansk Havetidende. — 31. Stockholms Høgskola. — 32. Die Kaiserl. Leo- pold.-Carolinische Academie der Naturforscher. — 33 Die Oberhessische Gesellschaft fir Natur- u. Heilkunde. — 34. Sociedad Espanola de hist. natur. (Madrid). — 35. Academy of natural sciences af Philadel- phia. — 36. Ateneo cientifico literario de Madrid. — 37. L'Institut botanique de Rome. — 38. Sociedad Broteriana (Coimbra). — 39. Die kånigl. Båhmische Gesellsch. der Wissensch. in Prag. — 40. Annalen d. k. k. Hofmuseums in Wien. — 41. Notarisia (Venezia). — 42. Torrey botanical club (New York). — 43. Die naturforschende Ge- sellschaft in Danzig. — 44. Californian Academy of sciences. Foreningens Årkiv har i det forløbne Aar modtaget følgende Gaver foruden Tidsskrif- terne fra ovennævnte Selskaber: J. G. Agardh. Till Algernes Systematik, 4de Afdeln. Todaro. Hortus bot. Panormitanus, Tom. II, Fasc. 4tus: 5 Kerner. Schedae ad floram exsiccatam Austro-Hungaricam 1881—84, 4 Hæfter. Ed. Morren. La sensibilité et la motilité des végétaux, 1885. Aug. Kanitz. Bot. Resultate der central-asiatischen Expedition des Grafen Béla-Szechenyi. Budapest 1886. Liste alphabétique de la correspondance de Christian Huygens, qui sera publiée (Société hollandaise d. sc.). Geschichte der kgl. båhmisehen Gesellschaft der Wissensch., Prag. Hæfte 1—2. Schiibeler. Viridiarium Norvegicum, Norges Væxtrige, lste Hft. 1885. R. Schomburgh. South Australian report...1885, Adelaide 1886. Kihlman. Beobachtungen iber die periodischen Erscheinungen des Pflanzenlebens in Finland (Societas pro Fauna et Flora Fennica). Corbiére.. Une plante nouvelle pour la flore Frangaise (Erythraea capitata) 1886. — Erythraea Morieri sp. n. O. G. Petersen. Pergsonalia. Den 2&8de Marts 1886 døde Docent i Botanik ved Universitetet Samsøe Lund. Den afdøde var født den 29de April 1845 i Thostrup ved Ringsted og blev dimitteret 1864 fra Borgerdydskolen i Kjøben- havn. Efter at have bestemt sig for det botaniske Studium, kastede han sig med stor Iver over dette, syslede i Begyndelsen mest med floristiske og morfologisk-biologiske Undersøgelser, til hvilke sidste Irmisch's Arbejder, som dengang vare ny, vel væsentlig have givet Anledning. Han færdedes særdeles meget i Mark og Skov og havde blandt andre Planer ogsaa den, med Tiden at udgive en morfologisk dansk Flora, hvortil han begyndte at nedskrive Materiale. Han le- vede i flere Aar i et fortroligt Venskab med en lille Kreds af bota- niske Ynglinge, i hvilken han repræsenterede de solide Kundskaber og den videnskabelige Dygtighed, medens afd. J. P. Jacobsen, der før han blev Digter, var en. ivrig Algolog og Florist, var Selskabets vittige Hoved. Venskabet mellem disse to saa yderst forskjellige Mennesker vedligeholdt sig iøvrigt i Aarenes Løb, længe efter at deres fælles Exkursioner vare ophørte, paa hvilke Jacobsen samlede Alger, de begge Mosser og Samsøe Lund specielt Halvmosser, som han med Forkjærlighed beskjæftigede sig med. I Slutningen af Tredserne skete der en væsentlig Forandring paa Botanikkens Om- raade, thi da afløstes de tidligere brugelige Haandbøger af Schleiden og Schacht, som ikke længere vare fyldestgjørende, af Hofmeisters og Sachs' Haandbøger. Herved blev der anvist ny Forskningsretninger og bragt mange ny Synspunkter. S. L. beskjæftigede sig nu i en Række Aar hovedsagelig med Mikroskopi og paa sin karakteristiske grundige Maade gjennemgik han f. Ex. Sachs? Lehrbuch paa den Maade, at han gik Anatomien igjennem selv under Mikroskopet, og tegnede det sete ned i store Bøger, han havde til det Brug. Han excerperede og nedskrev i det hele meget under sin lange Studietid, hvorom en Mængde efterladte Bøger afgive Vidnesbyrd. Sit Mikro- skop elskede han, ikke just at han syslede meget med dets Teknik, men for alt det han kunde se med det, og jeg troer ikke, at mange have tilbragt lykkeligere Timer end de, hvori han sad og mikrosko- perede i sit mangeaarige Hjem i Pilestræde eller paa Regensen, hvor han havde Bolig i nogle Aar. Men dette idylliske Liv fik en ejen- 6 dommelig Afslutning. I 1873 fik han det Thottske Legats Pris for en Afhandling om Marktidslen, en Afhandling der ligesom E. Rostrups, som ogsaa havde besvaret Prisspørgsmaalet, af Bedømmelsescomiteen blev betegnet som fortrinlig. Ved Udarbejdelsen heraf var han blandt andet kommet ind paa Undersøgelser over Fnokkens Udviklingshi- storie og Tydning. ette havde affødt en stor paa dansk og fransk skrevet Afhandling: Bægeret hos Kurvblomsterne (Bot. Tidsskr., 6te Bd. 1872) ved hvilken han indviklede sig i en Strid med daværende Dr. Eug. Warming, som bestred hans Hovedresultaters Rigtighed. Da Facit af Forhandlingerne imidlertid var det, at L. tilbagekaldte begge sine Hovedpunkter — Enheden i Udviklingen af Fanerogamers og Kryptogamers Væxtpunkt samt Tydningen af Kurvblomsternes Fnokstraaler som Blade — havde det den Indvirkning paa ham, at han som med ét Slag helt og holdent forandrede sin videnskabelige modus vivendi. Han havde arbejdet sig for langt frem i videnskabe- lig Selvbevidsthed; denne havde ved Dr. W.s Kritik faaet et Grund- skud, men herfor var eller blev han i alt Fald Warming taknemme- lig og skyede ikke at udtale denne Følelse for vedkommende selv, med Tak for den store Betydning, det havde havt for hans Udvik- ling; der udviklede sig ogsaa senere et særdeles godt Forhold mellem disse to Mænd, begrundet i gjensidig Anerkjendelse. I dette 2det Afsnit af sit Universitetsliv, hvor Arbejdet ikke længer som tidligere var ensbetydende for ham med Isivsnydelse, tog han sig blandt andet over at tage Magisterkonferens, maatte ogsaa undervise meget, for at kunne gifte sig og fik 1876 Ansættelse som botanisk Medarbejder i den af E. Møller-Holst dirigerede Dansk Frøkontrol, en Virksomhed, som han levede sig mer og mer ind i, og i hvilken han uden Tyivl gjorde fortrinlig Fyldest. Han indsamlede her og ved Dyrknings- orsøg i Bot. Have meget Materiale, som efterhaanden blev bearbej- det og udgivet i Form af mindre Afhandlinger, som mere eller mindre bevægede sig paa Landbrugsbotanikkens Omraade. I denne Periode falder ogsaa hovedsagelig hans vidtløftige Arbejder over Kaal-Slægten, tildels i Forening med Hj. Kiærskou, hvorom der fore- ligger et smukt Resultat i to store af mange Afbildninger ledsagede Afhandlinger. Aaret efter at han var begyndt at arbejde i Frøkon- trollen, altsaa 1877, var han bleven Assistent i Bot. Have, hvor han havde Tilsynet med Bestemmelsen af Planterne. Dette Arbejde om- fattede han med stor Omhu og Interesse og gjorde overmaade megen Gavn ved sit kritiske og skarpe Blik. Ikke desto mindre var han aa en Maade efterhaanden kommen til at leve under et Tryk, idet an følte Trang til at gribe mere selvstændige, rent videnskabelige Arbejder an, men mærkede, at Tiden gik, uden at han kunde naa dette, med de Pligtarbejder, som daglig skulde gjøres. Det var ham derfor overmaade velkomment, at han ved Dr. Warmings Afgang som Professor til Højskolen i Stockholm blev udnævnt til Docent i Botanik for Farmaceuterne. Nu var han paa den grønne Gren, nu skulde han til at begynde et Liv igjen, hvor Kræfterne ikke blev opslidte i Pligtarbejde, men hvor han kunde arbejde igjen i den rene Botanik, som han havde sendt mangt et Suk i sin lange praktiske Periode, nu skulde med andre Ord et 3dje Afsnit i hans videnskabe- lige Liv begynde, men det skulde desværre kun blive en Afslutning. I Foraaret 1883 blev han ramt af en Sygdom, som udviklede sig til Lungetæring og hvoraf han ikke formaaede at rette sig. I November samme Aar rejste han til Corsica, tilbragte Vinteren dér og rejste derfra meget ufuldstændig restitueret. jemrejsen fra Corsica blev tillige hans eneste ridedekebelge Udenlandsrejse idet han med offent- lig Understøttelse benyttede denne Lejlighed til at besøge forskjellige italienske og tyske botaniske Haver, hvorom han har skrevet en længere Opsats i Bot. Tidsskrift, l4de Bind; hans nøje Kjendskab til vor egen botaniske Have, særlig dens Frilands-Trævæxt, gjorde, at han kunde have saa meget desto større Udbytte af disse Besøg i fremmede Haver. Efter sim Hjemkomst gjenoptog han sin Virksom- hed, men manglede Kræfter. I Vinteren 35—86 gik det stærkt til- bage med ham. Han havde af Naturen et lykkeligt og frejdigt Sind. men nu, da Livet var bleven ham en Lidelse, saa han Døden i Møde som en Udløsning. Men saa længe han ved egen Kraft og sin Hustrus Hjælp paa nogen Maade kunde, slæbte han sig ned i sin kjære botaniske Have, som hans Hjerte var groet sammen med, og i hvilken han havde arbejdet med saa stor Nidkjærhed og Dygtighed. Vi ville give ham det Skudsmaal, som en af Havens Arbejdere gav ham: Han var ikke blot afholdt, han var agtet. O. G. Petersen. Den 2. Marts 1886 døde Etatsraad N. E. Hofman (Bang). Den afdøde, en Søn af Botanikeren N. Hofman Bang, blev født 1803 paa Hofmansgave. Efter i 1822 at være bleven Student lagde han først efter Mathematik og Plantetegning, og efter et fleraarigt flittigt Studium af Landbrugets forskjellige Grene, især under Vejledning af den berømte Alb. Thaer, stod han i den svenske Stats Tjeneste som Landøkonom indtil Aaret 1840, da han fik Hofmansgave i Forpagt- ning. Her oprettede han et Landvæsensinstitut, hvorfra flere af vore dygtigste Landmænd ere udgaaede. 1855 overtog han ved Faderens Død Stamhuset, hvis Drift han ledede med stor Dygtighed. Der findes intet egentlig botanisk Arbejile fra den Afdødes Haand, men han omfattede Botaniken med stor Kjærlighed og var en ivrig Florist og samlede sig efterhaanden et stort Herbarium navnlig af Mosser og blandt disse særlig Sphagnacver. Et næsten fuldstændigt dansk Fanerogamherbarium skjænkede den Afdøde til Odense Ka- thedralskole og den botaniske Haves Bibliothek ejer 2 Bind skan- dinaviske Mosser fra hans Haand. I den sidste Del af hans Liv vakte Kulturen af Dværgfrugttræer hans Opmærksomhed og ivrig som altid i en god Sags Tjeneste rejste han til Frankrig for at skaffe et stort Udvalg gode Frugttræsorter til den Del af Danmark, som efter hans Mening trængte mest til dem, nemlig den af Storme hærjede vestlige Del af Jylland. Han udgav flere Skrifter om denne Kultur. Hofman (Bang) var en Mand fuld af Iver for det Gode og fuld af Beundring for Naturen, især for Planteverdenen og dens Skjønhed. Den ordinære Generalforsamling afholdtes den 29de Januar 1887 paa Skydebanen. Til Stede vare: Cand. mag. Bartholin, Privatier Boysen, stud. mag. Børgesen, Lærer Claudi-Hansen, Gartner Friedrichsen, Adjunkt Grønlund, Lektor Gronwall, Redaktør Helveg, Apotheker Hempel, Assistent Jansen, Laboratorieassistent Johannsen, Professor Lassen, Seminarielærer Mortensen, Direktør Møller-Holst, Fabrikbestyrer Petersen, Apotheker Petersen, Dr. phil. Petersen, Justitsraad Petit, cand. mag. Poulsen, Bibliotheckar Rosenvinge, Docent Rostrup, Lærer Rudmose, Cand. pharm. Riitzou og Professor Warming. Adjunkt Grønlund valgtes til Dirigent og gav Ordet til Vice- formanden, der i Formandens Sygdomsforfald aflagde Beretning "UosUu9yI0OM 'H "ogg1 1oqwueydeg ogs uop 'dnigsuvp 98801 PIIL | 6£04 | 2868 | 0841 | 896 | LTG | 641% | oouv jeg | 09G1 | 8081 LOL GT9 600 LOG 019 9GE | BurmupjoqoqIsoy 986 | 9069 169 LE6E L6FT 94 LIGT 6681 | Be Mag "+ magquoqøfy ren wnosnw xsiuejoq qwuæs 'eresdn 30 | | sed FE; 1oguruoioq omsmuejoq op | | | '1oquopuodso1oy 3o zowwo [po 99 [LL | | LRs 5 Jat 9880T | FTIA 6604 868 0841 696 LOT 641 | MET 4866 8Fe9 6879 LLPE PoGT 628 961 8P61 Zuiuo1ojoy dg "ueJoq spunT By JtuÉs "Huse nE Zo 1ouwo [po $9 814 961 OgT g9T 186 "nm rr rt raggt gaj Burupjoqoq3soy 118æJpu] -uopn -uapn -uopn -uapn mg —— ————— er —— ——— "OX spue "omsuep "OX sSpUe| "oysuEp "oyspUue| "oysuEp "oa SpPUe| "Oy Sup = ng "MET "Iouopo). ”) I den forløbne Sommer er Elodea fundet ved Baadebroen nedenfor Sorgenfri Skov af Hr, Gartner Friedrichsen og af Hr. Prof. Lange. Den sidste har tillige meddelt mig, at Planten i Aar ogsaa er fundet i Gudenaa ved Ulstrup Station af Hr. Assi- stent 7/rminger. "ag 30 Dansk botanisk Litteratur i 1886, Ved Sophus Riitzou. A. Danskes Arbejder og danske Tidsskrifter. 1. Danskes Original-Afhandlinger udgivne i Danmark. Friderichsen, K., Rubus Gelertii nov. sp. Bot. 'Tidssk. Bd. XV. S. 237. Grønlund, C., Afarter og Bastarder samt deres Rolle i Havedyrk- ningen. Ved Udvalget for Folkeoplysningens Fremme. (Særtryk Nr. 128 af ,,Folkelæsning") 36 Sid. 13 Fig. Gad. 25 Øre. — Mindre Lærebog i Botanik. Til Skolebrug. Med 144 Træsnit og Chemitypier. 94 Sid. Reitzel. 1 Kr. 50 Øre. Hansen, E. C., Undersøgelser over Alkoholgjærsvampenes Fysiologi og Morfologi. V Methoder til Fremstilling af Renkulturer af Saccharomyceter og lignende Organismer. VI Om Hindedannel- sen hos Slægten Saccharomyces. Medd. f. Carlsberg Laboratoriet 4. Hæfte S. 1532—210, 8 Tavler og fransk Resumé. Holm, J. C. og S. V. Poulsen, Hvor ringe en Infektion af ,vild Gjær" kan efter Hansens Methode paavises i en Undergjærmasse af Saccharomyces cerevisiæ? Medd. f. Carlsberg Laboratoriet. 4. Hæfte S. 147—151 og fransk Resumé. Index seminum in horto academico Hauniensi a. 1885. collectorum. (E. Warming, Samsøe Lund, Th. Friedrichsen) 29 Sider. Johannsen, W., De spiselige Svampes Næringsværdi. Ugeskrift for Landmænd 1886. Il. Nr. 12. — Fysiologiske Bemærkninger om Rodhalsforædling af Drivroser. Gartnertidende. 2. Aarg. 1886. Nr. 19 og 20. — Om Fermenter i Hvedekornet. Medd. f. d. bot. Forening i Kjbh. Næ. 9.,.85:206, Jenssen, J., Ordbog for Gartnere og øvrige Plantedyrkere. 458 Sid Gad 7, Kr. Lange, Joh., Haandbog i den danske Flora. Fjerde omarbejdede de 1 & 2 Hæfte. Reitzel. (3.74 + 3.75). — Hybridformer blandt Gramineæ. Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Nr. 9. Side. 200—201. — Nekrolog over Dr. phil. C. M. Poulsen. Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Nr. 8. Side 182—184. Mortensen, H., Beretning om Botanisk Forenings Exkursion til Skaane d. 20. og 21. Kani 1885. Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Nr. 8. S. 171—174. — Beretning om Botanisk Forenings Exkursion til Jylland og Fanø d. 27—30. Juli 1885. Ibid. S. 174—179, — Beretning om Botanisk Forenings Exkursion til Egnen ved Øl- stykke d. 20. Septbr. 1885. Ibid. S. 179—181. "285 E., Om Dyrkning af Alpeplanter. Gartnertidende 2. Aarg. $573 ås Poulsen, V. A., Lærebog i Botanik. Kjbh. Steen & Søn. 1885. 168 Sider med 156 Træsnit. — Anatomiske Studier over Mayaca Aubl. Oversigt over d. kgl. Danske Vidensk. Selsk. Forhandl. 1886. Som Særtryk: 13 Sider med 4 Tavler. — Bidrag til Triuridaceernes Naturhistorie. Vid. Medd. fra d. naturh. Forening i Kjbh. 1884—86. 18 Sider + 3 Tavler. Poulsen, S. V. og J. C. Holm, Hvor ringe en Infektion af ,vild Gjær" kan efter Hansens Methode paavises i en Undergjærmasse 31 af Saccharomyces cerevisiæ? Medd. f. Carlsberg Laboratoriet. 4. Hæfte S. 147—151 og fransk Resumé. Raunkjær, C., Danmarks Mycetozoer. Medd. f. d. bot. For. Kbh: Nr 983205: Rosenvinge, L. Kolderup, Om Cellekjærnerne hos Hymenomy- ceterne. Bot. Tidsskr. Bd. XV. S. 210—228. — og N. Wille, Alger fra Novaja-Zemlia og Kara-Havet, samlede paa Dijmphna-Expeditionen 1882—83 af Th. Holm. Med 2 sten- trykte Tavler. Særtryk af ,,Dijmphna-Togtets zoologisk-botaniske Udbytte.” Kjøbenhavn ,,1885." (Udkom 1886) Rostrup, E., Åger-Padderokke og Dynd-Padderokke. Nationaltid. Landbrugstid. 10. Decbr. 1886. — Årtikler om Plantesygdomme i ,,Vort Havebrug" 1886 (Kimskimmel, Pythium de Baryanum, S. 160; Pæretræets Gitterrust, S. 367— 368). — Naalefald hos Fyr. Tidsskr. f. Skovbrug. Bd. 9. S. 241—245. — Om Midler til at undgaa Brand i Byg. Ugeskr. f. Landm. 1886. FS 9: — Oversigt over de i 1885 indløbne Forespørgsler angaaende Syg- domme hos Kulturplanter. Tidsskr. f. Landøkonomi. R. 5. Bd. 5. S. 308—320. (Særtryk med Titelblad og egen Paginering). — Plantesygdomme. En Række Artikler i Gartner-Tidende, 1886. (En Sygdom hos Pære-Vildlinger S. 1—3; Smaaknolde paa Bælg- planternes Rødder S. 77—78; Blommehvepsen S. 103—104; Ta- phrina og Fusicladium hos Pæretræet S. 119—120; Sygdomme hos Blommer, Stikkelsbær og Lavrbærtrær S. 142—144; Syød. hos Tomater og Frugttræer S. 167—168; Drueskimmel S. 175— 140): — Svampe fra Finmarken, samlede i 1885 af E. Warming. Bot. Tidsskr. . SS. 229—236. — Svampesygdomme hos Markplanter. Ugeblad udg. af Aalborg Amts Landboforening. 1886. S. 165—168. — Undersøgelser angaaende Svampeslægten Rhizoctonia. Oversigt over d. kgl. Danske Vidensk. Selsk. Forhandl. 1886. S. 59—77 med 2 Tavler og fransk Resumé (Særtryk med Titelblad og egen Paginering). Ritzou, S. M., Skematisk Oversigt over den systematiske Botanik, nærmest efter Prof. Warming's Haandbog. Repetitorium for Stu- derende. 31 Sid. Hagerup. 85 Øre. — Dansk botanisk Litteratur 1 1885. Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. S. 207—210. Warming, Eug., De botaniske Undersøgelser paa Fylla's Grønlands- topt, 1884. "Medd: f. d:sbot For, 1 KjbkærNT. .9.…. SS, 1202—9203: — Rejse til Finmarken 1885. Ibid. S. 201—205. — Om Bygningen og den formodede Bestøvningsmaade af nogle grønlandske Blomster. Oversigt over d.: K. Danske Videnskab. Selsk. Forhandl. 1886, S. 101—159. Wille, N. og L. Kolderup Rosenvinge, Ålger fra Navaia-Zemlia og Kara-Havet, samlede paa Dijmphna-Expeditionen 1882—83 af Th. Holm. Med 2 stentrykte Tavler. Særtryk af ,Dijmphna- Togtets zoologisk-botaniske Udbytte". Kjøbenhavn ,1885". (Ud- kom først 1886). 2. Darske Original-Afhandlinger udgivne paa fremmede Sprog. Rosenvinge, L. Kolderup, Sur les noyaux des Hyménomycétes. Annales des Sciences naturelles, Ye série, Botanique, Tome III page 75—94. AÅvec planche 1. 7 32 Warming, Eug., Om nogle arktiske Væxters Biologi. Bihang till K. Svenska Vet.-Akad. Handlingar, Bd. 12, Afd. III, no. 2; 40 Sider med 13 Xylografier. 3. Danske Tidsskrifter. Botanisk Tidsskrift, Udgivet af den botaniske Forening i Kjø- benhavn, red. af Hjalmar Kiærskou. Bind XV, Hæfte 4. Se Friderichsen, Kolderup Rosenvinge og Rostrup. Meddelelser fra den botaniske Forening i Kjøbenhavn. Red. af Hjalmar Kjærskou og Sophus Ritzou. Nr. 8 og 9. Side 171—222 samt Titelblad og Indholdsfortegnelse til 1. Bind. Se Johannsen, Lange, Mortensen, Poulsen, Raunkjær, Ritzou og Warming. Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet. Bd. IL H.4. Se Hansen, Holm og Poulsen. Prydplanter og Nytteplanter. En Samling Afhandlinger om Planternes Kultur, Anvendelse, Liv og Sygdomme. Redig. af J. Uldall. 108 tospalt. Sider. Gad. 1 Kr. 50 Øre. 4. Anmeldelser og Referater af danske Forfatteres Arbejder. Friderichsen, K. og O. Gelert, Rubi exsiccata Daniae et Slesvigiae. 1 fasc: . Anmeldt af ARM. Neuman. i Medd: 4. dd bok Kor si Kjbh. Nr. 9, S. 210—216. Lange, J., Haandbog i den danske Flora. 4de omarbejdede Udgave. 1ste Hæfte. 1886. Anm. af V. A. Poulsen i Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Nr. 9. Side 219—220. Rothe, T., Grun/lag for Vejledning i Plantedrivning. - Erindringsord til Forelæsninger, holdte ved Rosenborg Gartnerlæreanstalt. I. 1885. Anm. af H. Kiærskou i Medd. f. . bot…For: i KØBE Nr, 8 Side 1914. e Warming, E., Den almindelige Botanik. En Lærebog, nærmest til Brug for Studerende og Lærere. 2. Udgave. Anm. af V. ÅA Poulsen i Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Nr. 8 Side 192. — Moderne riktninger inom botaniken. Anm. af V. A. Poulsen bid; 5-5192, B. Anmeldelser og Referater af fremmede Forfatteres Arbejder. De Bary, Vorlesungen iber Bakterien. Leipzig 1885. Anm. af V. A. Poulsen i Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Nr. 9 Side 221. Dufour, L., Influence de la lumiéære sur le nombre des stomates des feuilles. Bull. de la Soc. bot. de France 1885, p. 385 samt — Influence de la lumiére sur la structure des feuilles (ibid. 1886, p. 92) anm. af W. Johannsen i Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Nr. 9. Side 219. Elfving, F., Ueber die Einwirkung von Aether und Chloroform auf die Pfianzen. (Øfvers. af Finska Vetensk.-Soc.'s Fårh. 1886). Anm. af W. Johannsen i Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Nr. 9. 218—219. M er, E., Observations sur la répartition des stomates etc. (Bull. de la Soc. bot. de France. 1886. p. 122). Anm. af W. Johannsen i Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Nr. 9. Sid. 219. Rabenhorst, L., Kryptogamen-Flora von Deutschland, Oesterreich und der Schweiz. II Die Farnpflanzen oder Gefåssbindel- kryptogamen (Pteridophyta) von Dr. C. Lierssen. Anm. af H. Kiærskou i Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Nr. 8. Side 184— 1965. — 1V Die Laubmoose von K. Gustav Limpricht. Anm. af C. Jensen. ibid. S. 195—196. 33 Saccardo, P. Å.. Sylloge fungorum omnium hucusque cognitorum. Anm: aft Rostrup Meddefæd. bot "Forsa G bh EN ES 9 VS 217—218. Sorauer, Dr. P., Handbuch der Pflanzenkrankheiten. Fir Land- wirthe, Gårtner, Forstleute und Botaniker. Erster Theil. Die nicht parasitåre Krankheiten. Berlin 1886. Anm. af E. Rostrup i Medd. f. d. bot. For. i Kjbh Nr. 9 S. 216—217. De Vries, Ueber die Bedeutung der Cirkulation und der Rotation des Protoplasma fir den Stofftransport in der Pflanze (Bot. Zeitung 1885). Anm. af W. Johannsen i Medd. f. d. bot. For. i Kbh ”Nr:78: 877193: De Vries, Une experience de cours sur la diffusion (Archives Neer- landaises 1885) anm. af W. Johannsen ibid. S. 193. C. Exsiccatsamlinger. Friderichsen, K. og O. Gelert. Rubi exsiccati Daniae et Slesvigiae. Fasc. 2. Nr. 31—59. Ribe. Litteratur Anmeldelser. K. Friderichsen et O. Gelert, Rubi exsiccati Daniæ et Slesvigiæ, Ribe 1887, fase. II... Pris 10 kronor. Blott en enda sommar har fårflutit, sedan fårsta fascikeln af detta intressanta och får batologer vålkomna arbete blef tillgångligt. Att redan nu andre fascikeln, omfattande Nis 31—60, skulle kunna erbjudas, var mera, ån man hade rått att vånta, och det bevisar tydligare ån ord, att utgifvarne dels råra sig på ett vålkåndt och omsorgsfullt studeradt område dels på detsamma arbeta med energi och kraft. Då vi hade nåjet att i fårra augusti håftet (N0 9) af dessa ,,Med- delelser" anmåla fåreliggande verks fårste fascikel, trodde vi oss båra gifva en vink om ett sått att i viss mån håja vårdet af det fortjenst- fulla arbetets fåljande delar; och att vi blifvit fårstådda af Herrar Utgifvare visar dels nedanstående granskning af de vålvalda och vål conserverade 30 numren i II fascikeln, dels det factum, att utgifvarne i Dansk Botanisk Tidskrift publicerat en utfårlig afhandling om Dan- marks Rubi, så att man med låtthet kan till godo gåra sig — der det behåfves — nyttan af beskrifningar och diagnoser dfver de i exsiccat- verket meddelade nya arterna och formerna. Med undantag af Nis 32, 44 och 59, hvilka åro från Jutland, 33 och 53, hvilka insamlats på Langeland, 47 och 58, hvilka tillhåra Seeland och Noe 41, som blifvit funnen i grannlandet Holstein, åro alla numren från Slesvig. Vid en bliek på namnen i den åtfåljande prospekten torde man ej mindre fårvånas åfver det fåtal gamla kånda namn, den erbjuder, ån glådjas &fver de många, som ega nyhetens behag. Med undantag af R. macrophyllus Whe (35), sciaphilus Lge (37), pallidus W he (44), Drejeri Læe (43) och pseudo-idæus (55, 56) hvilka åro dels af gam- malt kånda, dels bekanta genom Langes och Mortensens ,,Over- sigt" i Bot. Tidskrift XIV, åro alla de dfriga nya får vetenskapen eller tillhåra arter och former, som fårut ej antråffats inom området. Såsom nya, af utgilvarne beskrifna, arter utdelas: R. Ge/ertu K. Fr. (39, 40), Anglo-Saxonicus O. G. (41), Warmingir G.Jensen (49), och collectivarten centiformis K. Fr. (47, 48). Får området nya, af andra namngifna och beskrifna arter åro: R. Barbeyi Favr. & Gremli (32), dumosus Le Fevre (33), danicus Focke (36). cimbricus Focke (42), ser- 34 pens W he (45), dissimulans Lindeb. (46), hvarvid dock år att mårka, att de under Nis 32 och 46 meddelade formerna ej identificerats med typerna, utan upptagits såsom nya, från typerna afvikande, under- arter. Nya, icke-hybrida former af kånda arter åro R. sulvatus v. pseudo-plicata Utg. (31), Lan, ei v. parvifolia G. Jensen (34), cæsius v.præcurrens Utg. (58) samt idæus f.inermis Utg. (59). De ånnu ej nåmnda (Nis 50—57 samt 60) anse utgifvarne vara af hybrid natur. Bland de grupper, i hvilka vi ofvan indelat fascikelns 30 former, torde den fårsta och sista vara af stårsta intresse och derfår mera ån de åfriga tilldraga sig uppmårksamheten. Angående de fårra eller de nya arterna, torde det hår båra sågas, att de synas vara mycket vål begrånsade och sålunda børa anses som ,,bonæ species" i den danska nu kånda Rubus-floran; huruvida de alla åro det åfven i for- hållande till den nordtyska och skandinaviska, torde måjligen kunna såttas i fråga. Men åfven om någon af dem i en senare tid skulle behåfva indragas eller hånfåras som varietet till en af grannlandets arter, torde man ej derfår vara beråttigad att klandra utgifvarne får i otid uppstålda arter, ty inom ett så polymorft slågte som Rubus åro sådana eventualiteter svåra att undvika under den analytiska ut- redning af former och arter, som alltid måste foregå den syntheti- ska slutbehandlingen af slågtet. Vidare torde den, som vill utråna, huruvida en får ett visst område ny art, måjligen finnes eller forut beskrifvits inom ett annat gebit, knappast kunna på något mera praktiskt sått nå sitt mål ån genom att uppféåra den som ny art, ty — oråttvist nog — formår sållan en ny underart eller varietet tilldraga sig botanisternas intresse, då deremot detsamma oftast i rikaste mått - skånkes åt de nya arterna Angående den sista gruppen eller hybriderna torde mårkas, att utg. råkna dem alla till gruppen corylifolii. De fyra forst meddelade numren (46—49) bland coryhfolii hafva endast erhållit vanliga namn, så att man svåfvar i okunnighet, huruvida utg. anse dem vara af hybrid natur eller icke. N0 50 har erhållit namn både i sin egen- skap af underart till R. Wahlbergii Arrh. och i sin egenskap af hy- brid, de &friga endast hybrid-beteckning. Att genom korsning køonstanta och i viss grad fertila former (,Blendarten”), hvilka i allt forhålla sig såsom arter, kunna uppstå, torde ej mindre vissa forskares (t. ex. J. A. Kerners) iakttagelser ån talrika experiment på hortikulturens område inom slågtena Bego- nia, Dianthus, Penstemon, Calceolaria, Potentilla m. fi. bevisa. Och om det år utgifvarnes mening, att Danmarks corylifolii uppstått på detta sått, torde de nog kunna ega skål får denna hypothes, liksom det gifves skål får åsigten, att de icke uppstått genom artkorsning. Men denna fråga synes mig icke beråra exsiccatverket, och det synes mig derfår i princip foga låmpligt att såsom namn på meddelade former anvånda hybrid-beteckningen i andra fall, ån då man har verkligt faktiska hybrider att meddela. I håndelse således utgifvarne anse t. ex. N9% 50 och 51 såsom mu stadgade varieteter eller former, torde hybridbeteckningen borttagas, åfven om man tror dem hafva en gång i forntiden uppkommit genom korsning. Innan jag lemnar denna fråga får att ofvergå till den speciella redogårelsen, torde jag med anledning af utgifvarnes formodan, att No 60 år R idæus + pallidus och att ,,R. idæus ved krydsning med andra arter end netop R. cæsius frembringer corylifolii-former", nåmna några ord. Orsaken, hvarfår andra arter ån R. 'cæsius och R idæus så sållan hybridisera, år formodligen den, att desse jemte de årtartade åro de ende nordiska Rubi med regulårt pollen. Mellan R. arcticus och saxatilis fins hybrid (castoreus Læst), så ock mellan cæsius och 35 saxatilis (Areschougii). Och får man utgå från åsigten, att en arts eget pollen år det får densamme låmpligaste, att blott då detta ute- blifver annan arts pollen mottages och att i dylika fall endast syn- nerligen vål utrustadt pollen kan upptaga konkurrensen med artens eget fromjål, torde det vara antagligt, att R. cæsius sållan skall be- finnas hybridisera med någon annan af våra buskartade Rubi ån med R. idæus och att nordens vidt utbredda, talrika corylifolii-former der- for i regeln icke åro att beteckna som hybrider. 31. R. sulcatus Vest v. pseudo-plicata Utg. — Såsom framgår af Botanisk Tidskrift XVI pag. 58, anse forf. denne form stå midt emel- lan R. sulcatus, suberectus och plicatus. Enår de tre nåmnda arterna åro så nåra beslågtade, att det ofta år fårenadt med svårighet att såkert beståmma atypiska former såsom tillhårande den ena eller andra hland dem, och hår fåreliggande fall tvifvelsutan år ett dylikt, torde det vara helt naturligt, att denne form af olika personer kan bedåmas olika. Får vår del skulle vi hellre vara båjda får att i densamme se en form af R. suberectus. Som bekant, åro både R. suberectus och plicatus utmårkta får starka, vid basen fårlångda, lutande, klolika eller kråkta taggar, medan R. suberecti taggar åro raka, nålfina eller — hos starkt våpnade former (v. armata L. M. Neuman i K. V. A.'s Ofversigt 1883 pag. 64) — koniska, men alltid utgående från en fåga forlångd bas. Hår i fråga varande form har, synes det oss, R. sube- recti bevåpning. Åfven uddbladen, som hafva sin stårsta bredd ne- dom midten, ofta nåra vid basen, åro jemnt och fint sågade samt visa tendens till 3-delning, påminna mera om R. suberectus ån om R sul- catus, hvilkens turionblad åro rundade, ovala eller omvåndt åggrunda med grof, ojemn serratur. Icke heller blomstållningen afviker från den hos R. suberectus fårekommande. Blommorna nårma sig genom ståndarnes korthet R. plicatus, ej R. sulcatus; karakteren ,frugt- knuderne haarede” ståmmer vål åfverens med R. subereetus. På grund af det anfårda skulle vi anse, att R. sulcatus v. pseudo-plicata år en genom kortare ståndare afvikande form af R. suberectns, en åsigt, till hvilken utgifvarne synas hafva tenderat genom en framståld formodan, att den vore R. plicatus + subereectus. 32. R. Barbeyi Favrat & Gremli % contiguus O. G. — Vid jemfårelse med Favrats originalexemplar (L. et Aug. Favrat: Rubi Helvetiæ austro-occidentalis, præsertim pagi Vaudensis, NO 6) kunna vi ej tillbakahålla den anmårkningen, att den danske formen så my- cket afviker från den schweiziske typen, att vi, får så vidt icke be- ståmningen haft Dr. Fockes stora auktoritet bakom sig, skulle an- sett det båttre att kalla detta nummer helt enkelt R. contiguus ån att foårbinda namnet med R. Barbeyi. Sådana olikheter som udd- bladets form (hos Barbeyr aflångt ovala, hos contiguus rundade), pe- dunklernas behåring och bevåpning (hos B. ludna, fåga taggiga, hos cont. fåga håriga, tått taggiga) torde vål i och fårsig ej omåjliggåra foreningen, men vigtigare torde vara, att sepala hos R. Barb. åro efter blomningen tillbakabåjda och tåttludna, icke taggiga, då de deremot hos R. cont. åro tilltryckta till frukten eller utstående, på yttre ytan grona eller grå samt tått klådda med taggar. Vidare hafva Ju utgifvarne sjelfva anmårkt, att fårhållandet mellan ståndarnes och stiftens långd år olika hos typen och varieteten. Får vår del skulle vi ej hålla for otroligt, att R. contiguus hår till samma grupp af nor- diska Rubi som R. scanicus F. AÅresch. Emellertid år denne Rubus, vare sig man bedåmer dess affinitet på ena eller andra såttet en syn- nerligen vacker acquisition till den danska Floran. 33. R. dumosus Lefvre. — Afven denna art hånfåres till rham- nifolii; genom sin blomstållning erinrar den- något om R. N'eumani 36 (fasc. I, No 14), men i dfrigt synes den oss nårmare sluta sig till villicaules ån till den af R. Barbeyr representerade gruppen och bland villicaules båra — att doma efter utlåndska exemplar — stållas i nårheten af den i Tyskland utbredde R. macrostemon Focke, hvil!l- ken i flere vigtiga karakterer år honom lik. 34. R. Langei v. parvifolia G. Jensen — den af artens auctor asyftade formen har hår med råtta utdelats som varietet, emedan den tydligen år en genom lokala fårhållanden utmerglad form (med tunna blad och svagt toment) af den i fase. I No 9 lemnade typen. 35. BR. macrophyllus Whe. & N. — tillhår en i Sverige orepre- senterad afdelning bland villicaules, nemligen de egentliga skogsar- terna och år i alla hånseende identisk med den tyske hufvudtypen, så- dan densamme redan af af Weihe blifvit beskrifven. RR. danicus (36), af Focke uppståld som underart till foregående, men af utgifvarne utdelad som sjelfståndigt species, och R. swlvaticus W. & N. (38) till- håra samma afdelning. De bilda tillsammans med R. macrophyllus ett vackert klåfverblad af tre skilda arter, for hvilka dock vissa hufvud- karakterer åro gemensamma, så att de kunna antagas hafva utbildat sig ur samma stamform. I utkanten till denna grupp står R. sczaphilus Lge. (37), af hvilken utgifvarne meddelat en synnerligen vacker solform. 39—40. R. Gelertit O. Fr. — Denna art, som år 1886 beskrefs i Botanisk Tidskrift, synes stå mycket nåra R. villicaulis -Koehl. Med cen form af denna art, hvilken vi beskrifvit under namnet vulnerans (Bot. Not. 1885 pag. 87) har R. Gelertii de lutande turion- taggarne, den svaga behåringen på bladens undersida, de glandulåsa, taggiga foderbladen och de smala kronbladen gemensamt; den skiljes genom turionens borst, glandelhår och fårlångda uddblad samt blom- stållningens rikedom på glandler. Olikheten mellan solform och skuggform antyda, att arten har stor formkrets, ty helt visst finnas mellanformer mellan de utdelade numren 39 och 40. 42. R. cimbricus Focke. — Denna art, som redan 1878 i akt. tags af Focke vid Flensborg, tråffades 1882 af Krause vid Kiel SR till sist 1885 af Gelert i Angel. Fårlidet år beskref Focke den i Abhandl. nat. ver. Bremen. Den synes mig vinna &kadt intresse derigenom, att den otvifvelaktigt år mycket nåra beslågtad med den så isolerade BR. scanicus från Sverige. De karakterer, hvarigenom de skiljas — starkare bevåpning, svagare behåring och fattigdom på glandler hos R. cimbricus — åro ju af det slag, som vexla inom samma arter. 43. R. Drejert G. Jensen. — Såsom vi redan i anmålan till fasc. I påpekade, sluter sig denna art nåra intill R. pyracanthus (fasc. I Nr. 21), dock ej så nåra, som vi på grund af exemplar från Slesvig (Quern ”%/, 1883), hvilka troligen ej åro fullt typiska, hade anledning att tro. Den senare skiljes genom mera bladig, mindre hårig inflorescens, trindare turion, tåtare och starkare taggar samt Jjusare fårgton på bladens undersida. Af dessa karkterer torde isynnerhet turionernas bevåpning vara vård uppmårksamhet. Hos R. pyracanthus finnas alla åfvergångar mellan de stora taggarne och de små borsten och dessa mellantaggar sitta så tått, att endast ytterst. små ytor af turionen åro fria; hos R. Drejeri deremot åro dessa mellantaggar fårre, så att turionen erbjuder stårre tagglåsa ytor. 44. R. pallidus Whe. & N. — Framfår mig ligger jemte utg.'s jutlåndska exemplar denna art från Ungern, Tyskland, Slesvig och Sverige, och det år anmårkningsvårdt, huru dessa exemplar mot norden aftaga i rikedom på glandelhår och taggar, men i dess stålle blifva mer och mer ludna. Åfven uddbladen åro underkastade en. 37 lika systematisk foråndring; de blifva mot norden bredare och bredare. Vidare synes det, som skulle den jutlåndske og svenske formen vara i vegetativt hånseende starkast och den ungerske svagast utbildad ! Och detta oaktadt år R. pallidus ett af de vackraste exempel derpå, att åfven inom polymorfa slågten finnas constanta arter med mycket stor utbredning. 45. R. serpens Whe. — år en får norden ny art, som har sitt egentliga utbredningsområde i vestra Tyskland och norra Frankrike. Den synes stå mellan R. pallidus och R. glandulosus. 46. R. dissimulans Lindeb. > selecius K. Fr. — visar fåga olikhet med Lindebergs var. mitens (Herb. Rub. Scand. 44) och skulle, synes det oss, med stårre rått kunna representera denna varie- tet ån forsvara sin stållning som underart bredvid densamma. Den enda olikheten med Lindebergs exemplar består deri, att turionen år tåtare och starkare bevåpnad, hvilken skilnad, i och får sig ringa, forefaller ånnu obetydligare, då man vet, att R. dissimulans (Scania, Venedikesbåcken aug. 1885 Bengt Lidforss) i Skåne har ånnu tåtare bevåpnad turion ån i Danmark. i 47. R. centiformis sp. coll. K. Fr. = Mortensenii utg. — Afven- ledes ny for Danmarks flora. Då Lindeberg beskrifvit en art, ro- santhus, och utdelat dess varietet (1. jocarpus Herb. Rub. Scand. Nr. 43), som synes vara identisk med hår fåreliggande, torde det måhånda vara ofverflådigt att bilda nytt namn ej mindre får arien ån får varieteten. 48... R. centiformis sp. coll K. Fr. ” egregiusculus Utg. — synes vara en åfven i Sverige firekommande, ehuru icke under sår- skildt namn, upptagen form af R. lejocarpus Lindeb. (raduloides Åresch). Åtminstone ståmma .exemplar från vestkusten, hvilka jag anser tillhåra nåmnda art, mycket vål åfverens med detta nummer i det danska exsiccatverket. Samma rundade — hjertlika, undertill gråludna uddblad, samma små, lutande eller raka, turiontaggar, samma fåknippiga, ånda upp till toppen bladiga, blomstållning med små borstlika taggar och korta, sprid/da glandler, samma gråhvita foder och ljusråda blommor. Likheten med foregående, Nr. 47, synes mig också vara så stor, att den hellre borde upptagas såsom ,forma” ån såsom ,Subspecies”. 49. R. Warmingu G. Jensen — år i så måtto anmårknings- vård, som verkliga Rubi corylifolii hågst sållan hafva starkt hårig turion. 50. R. Wahlbergi Årh. cyclophylla (Lindeb). — Med denne form, som enligt utgifvarnes mening motsvarar combinationen cæsius + villicaulis (insularis) bårjar en rad ,corylifolii", hvilka, med undantag af Nr. 58, anses hafva uppkommit genom hybridisering mellan cæswus eller zdæus och andra arter. Betråffande den fårelig- gande (No. 50), skulle vi vilja gåra några formella anmårkningar. Dels synes oss R. cyclophyllus Lindeb. ej kunna inordnas som underart till R. Wahlbergn Arh., dels torde den meddelade formen, om den verkligen tillhår BR. cyclophyllus Lindeb. — hvilket dock år dubidst”) — ej angifvas som hybrid och samtidigt såttas som synonym med Lindebergs art, forrån man med visshet vet, att åfven denne senare år en villicaulis + cæsius! Ja, det torde till och med kunna i fråga såttas, om man ej genom att uppfåra den som underart till R. Wahlbergu kastar åfven på detta namn en skugga af hybriditet! Och det torde vål ej vara utgifvarnes mening, att 7”) Den forråder ster likhet med starkt utvecklade former af Æ. rosaænthus % lejocarpus Lindeb. och torde ej till arten kunna skiljas från R. cenziformis (Nis 47 och 48). 38 R. Wahlbergii Arh. år en hybrid! Hvad slutligen angår det beråtti- gade deri, att hår i fråga varande form framstålles såsom uppkommen genom korsning mellan R. villicaulis och cæsius, torde det båra be- aktas, att inga cæsius-karakter synas ingå i densamme. o. 51 skall vara hybrid mellan R. cæsius och R. radula. Enligt vår åsigt år den en nemoralis-form, som genom turionens be- våpning nårmar sig R. Wahlbergi. ÅAfven hår kan man ir. efter de nedårfda karaktererna: . radula har starkt glandelhårig blomstållning, tåta hår och glandelborst på turionen, får R. cæsii stammar åro ingalunda hår, glandler och borst fremmande, men den fårmodade hybridens turion år nåstan alldeles fri från både borst, hår och glandler! Detta synes mig ej vål passa tillsammans. Icke heller synas mig de tydliga fårorna i turionen vara låtta att forklara ur nåmnda combination. Nis 52 (cæsius + Drejeri), 53 (cæsius + vestitus), 54 (cæsius + vestitus ” firmus Utg.) och 60 (idæus + pallidus) hafva med undantag kanske får No. 53 ett mera hybridlikt utseende ån någon af de fårra. Nis 55, cæsius + idæus f. pseudo — idæus f, 57 cæsius + idæus f. investita Utg. åro alla synnerligen vackra former af cæsius + idæus; den fårste och siste åro f. angustifolia L. M. Neuman, den mel- lerste tillhår f. latifolia (Bot. Notiser 1885 pag. 93). Afven hår skulle vi vilja gåra en formel anmårkning mot etiketterna. Namnet R. pseudo- idæus kan, synes mig, endast tagas i två bemårkelser, antingen col- lectivt, då det motsvarar alla former, som kunna rymmas inom ramen af Lejeunes namn och sålunda åfven andra ån hybrider mellan cæsius och idæus, eller också i mera inskrånkt bemårkelse, då det endast omfattar denne hybrid. Fatta utgifvarne ordet i den fårra bemårkelsen, hvilket synes mig båst, borde naturligtvis ordningen &å etiketterna omkastas, så att t. ex. No. 55 bår heta pseudo-idæus f. idæus + cæsius; tages det åter i den senare betydelsen, får hvilket åfven finnas flere skål, blifva helt naturligt begge namnen liktydiga och således det ena åfverflådigt. 58. R. cæsius L. f. præcurrens Utg. — Som bekent kan R. cæsius stundom från turionens bladveck skjuta fram små blomskott redan forsta året; detta år ju i och får sig ganska anmårkningsvårdt, men ånnu egendomligare år det, att ett helt årsskott ombildas till blom- skott. En dylik form hafva vi beskrifvit i Ofversigt af K. V. A's handl. år 1883 pag.32 under namnet ” ramosus. Fåreliggande exsic- catverks No. 58 år med densamme i vegetativt hånseende fullkomligt identisk, men afviker genom sina små och smala kronblad samt sina i bårjan af blomningen någongång nerbåjda foderblad, hvari den sålunda påminner om BR. cæsius + sarxatilis. 59. R. idæus f. inermis Utg. — år en synnerligen utmårkt form, skild från v. denudata (Miill) Marss. genom kortludna turioner. Sundsvall, d. 7”/. 1887. L. M. Neuman. G. Volkens: Die Flora der aeyyptisch-arabischen Wiste auf Grundlage anatomisch-physiologischer Forschungen. Berlin 1887, 4to. Dette statelige af 18 Tavler ledsagede og med Understøttelse af Videnskabernes Akademi i Berlin udgivne Bind har et vist Krav paa Interesse, da det er det betydeligste hidtil foreliggende Forsøg påa at føre den af Schwendener og Haberlandt skabte Under- søgelsesretning ud i Livet, om man saa vil sige, idet Forfatteren har forsøgt at vise, at en stor og ejendommelig Flora er stemplet med et bestemt anatomisk Præg, og at dette kan forklares ud af de na- turlige Forhold, under hvis Paavirkning Planterne i denne Flora 39: leve. Som man maatte vente er det især de Bygningsforhold, der have Hensyn til Absorptionen og Transpirationen, der frembyde ka- rakteristiske Ejendommeligheder, og nåar jeg med de følgende Linier vilde forsøge at vække Interesse hos ,,Meddelelsernes" Læsere for denne Bog, såa vil det navnlig være af de paagjældende Afsnit, at jeg skal fremdrage -et og andet. Vandmangel er karakteristisk for Ørkenen; det regner kun nogle Foraarsmaaneder og i den øvrige Tid er Luften overordentlig tør og klar. De heraf flydende uheldige Forhold for Planten modarbejdes ved stærkt udviklet Absorptions-Evne, ved Nedsættelse i Transpira- tionen og ved Uddannelsen af Vandbeholdere i Plantens Indre. Hvad Absorptionen angaar maa der skjelnes mellem Absorp- tionen af Jordvandet ved Rødderne og af Luftens Fugtighed og Dug ved overjordiske Organer. Da den kortvarige Regn skal slaa til for hele Aaret, kommer det an paa at udvikle Rødderne i Dybden, saa at de kunne holde Skridt med det nedsynkende Vand, og Ørken- planterne vise sig som Følge heraf, forudsat at de ikke føre en efe- mér Tilværelse og ere færdige med Regntidens Ophør, i Besiddelse af meget lange Rødder næsten uden Sidegrene. Kimplanter af Monsonia nivea havde i Januar Maaned paa en Tid, da de bestod af en af 3—4 Blade dannet Roset af en Negls Størrelse, Rødder paa en halv Meters Længde, som uden Sidegrene trængte lodret ned i Jorden; denne Plante er enaarig og holder ud til Juni Maaned. Hos fleraarige Planter stiger dette Misforhold mellem over- og under- jordiske Dele enormt. Et Exemplar af Calligonum comosum af en Haands Højde havde en Rod af en Tommelfingers Tykkelse; i en Dybde af 1'/, Meter var den endnu af en Lillefingers Tykkelse. Græssene ere særlig paafaldende i denne Henseende: Rødderne af Åristida-Årter havde med en Tykkelse af 1—2 mm. en Længde af 5—6 Meter. Saadanne Rødder ere gjerne omgivne af et temmelig fast Hylster af Sand og Jordpartikler. — Adskillige Ørkenplanter formaa ved en under og umiddelbart efter Regntiden stedfindende Udskillelse af en hygroskopisk Saltblanding i den derpaa følgende lange Tørke-Periode at nedslaa den i Atmosfæren dampformig til- stedeværende Luft-Fugtighed og ved Hjælp af sine overjordiske Or- ganer udnytte den. Et andet Forhold er, at Haarene hos mange Planter spille en Rolle ved at optage Regn og Dug, Haar, som kun ved deres Basis have et Parti, hvor Væggen er tynd og hvor der er rigelig Protoplasma. Nedstemuing af Transpirationen, der er saa nødvendig, hvor Luften er saa varm og tør og Jordens Vandmængde saa ringe, tilvejebringes paa forskjellig Maade, dels ved Reduktion eller Mangel paa Blade, eller hos mange Arter ved at Bladene rulles ind eller slaas sammen langs Midtribben, hos andre ved Grenenes og Bladenes Stillingsforhbold, hvorved tilstræbes, at saa lidet som muligt af disse udsættes direkte for Solen. Anatomiske Forhold, der have Betyd- ning for at formindske Fordampningen, og som træffes hos mange Ørkenplanter, ere et tykt Voxlag, stærkt kutikulariseret Epidermis- Ydervæg samt et tykt og meget tidligt optrædende Korklag. Hertil kommer, at i mange Tilfælde udfyldes Epidermis-Cellerne med en Cellulose-Slim. Tørre, livløse Haar findes ofte i stor Mængde og lægge sig som et Lag Filt hen over Plantedelene. Hermed staar otte i, Forbindelse, at der findes Kirtelhaar, som udskille ætherisk Olie, hvis Dampe fastholdes indenfor Haarfilten; med Heusyn til den biologiske Betydning heraf slutter Forf. sig til en først af Tyndall fremsat Mening, at et Luftlag, som er mættet med Dampene af en ætherisk Olie i meget ringere Grad lader Straalevarmen gaa igjennem x 40 end den rene Luft; Fordelene heraf for Planten er øjensynlig. Hos mange Ørkenplanter blive Spaltaabnings-Læbecellerne hen ;paa Aaret saa stærkt fortykkede og kutikulariserede, at de miste Bevægelig- heden, og ofte findes de dybt indsænkede. Vand-Aflejringen. Planter, der leve under Forhold, hvor Optagningen af Vand har ondt ved at holde Skridt med Transpira- tionen, maa helst være saaledes organiserede, at de ere i Stand til under gunstige Forhold at opsamle et Forraad, der kan strække til for en længere Tid; de maa have et Vand-Reservoir. Dette er dels . knyttet til Overflade-Vævene., dels til de indre Væv. Medens det førstnævnte (navnlig i Følge Undersøgelser af Pfitzer og'Westermaier) ofte optræder som Hypoderm, d. v. s. ved at Epidermis forstærker sig ved et eller flere underliggende Cellelag, der ere vandførende, findes et saadant ikke hos Planter i den arabiske Ørken; hos disse er det selve Epidermis-Cellerne, der hvælve sig blæreformigt frem, saaledes som det i særlig høj Grad er Tilfældet med Mesembryan- themum cristallinum. Forholdene hos denne vare særlig lærerige. Et oprykket Exemplar af Planten, der foruden de enorme Blærer paa Bladene og Stænglerne ellers intet Vand-Reservoir har, holdt sig uden nogensomhelst Vand-Tilførsel mange Uger igjennem, ja ud- viklede endogsaa Blomster. Hvorledes dette var muligt kunde man se med sine egne Øjne. I Løbet af den første Uge bemærkede man hvorledes paa det underste Blad først enkelte, senere efterhaanden flere Blærer mistede deres Spænding og tilsidstøganske faldt sammen. Da de omtrent allesammen havde fristet denne Skjæbne, tørrede Bladet i overordentlig kort Tid ind. I den anden Uge gjentog det samme sig med det følgende Blad og Forf. var derfor ikke over- rasket ved midt i Juli Maaned at finde de overordentlig tørre Grus- bunker i Omegnen af Alexandria overtrukket med Mesembryanthemum- Planter, af hvilke der ikke var andet levende end Frugtdelene, der gik deres Modning i Møde. De alene vare endnu grønne og udven- dig besat med de struttende Blærer; alle andre Organer, specielt naturligvis Bladene, havde efter Tur nedefra opefter afgivet deres Vandforraad og derved gjort det muligt, at Frøene paa deres Be- kostning kunde finde Tid til at modnes. — Hos Græssene opnaas det samme Resultat ved at visse Grupper af Epidermis-Celler udvide sig indadtil i Bladkjødet (af Tsirch ere: disse kaldte Hængselceller, »Gelenkzellen", og opfattede paa en noget anden Maade). Som Ex- empel påa Græssene er Cynodon Dactylon nærmere skildret. I Bladenes Indre er Vandvævene ofte meget stærkt udviklede og dette gjælder navnlig de trinde Blade; der er mange Tilfælde, hvor Assimilationsvævet findes som en tynd Kappe mellem Epidermis og det mægtige Vandvæv, i hvilket der findes indsænkt et eller flere meget smaa Karbundter. Disse stærkt vandholdige Planter ere til- lige gjerne Saltplanter, og det har vist sig, at det netop er de vand- førende Væv, der ere saltholdige; dette bevirker baade en Nedsættelse i Transpirationen og en Forøgelse af Sugeevnen. Hvad Assimilations-Systemet angaar maa særligt fremhæves, at den isolaterale Bladbygning med veludviklede Pallisader paa begge Bladsider er langt den overvejende i den paagjældende Flora. I mange Tilfælde er Bladbygningen en saadan, at Bortledningen af de i Palli- saderne dannede Stoffer kun kan tænkes at finde Sted under Med- BEER af Epidermis, saaledes som det først er paavist af Haber- landt. Uddannelsen af mekanisk virksomme Elementer beførdres af Voxestedets Tørhed; for de fleste Ørkenplanters Vedkommende gjæl- det dog, at de Indretninger, der have Betydning for den almindelige Al ”Bøjningsfasthed er mindre i Øjne faldende end de, der i lokale Øje- meds Tjeneste navnlig ere bestemte til at beskytte det fine Lednings- væv mod Sønderrivning. Blomst og Frugt har Forf. kun haft Lejlighed til at skjænke mindre Opmærksomhed, men har dog ogsaa dér fremdraget enkelte Forhold af Interesse; her kan saaledes fremhæves, at medens Hilde- brand har tydet de ejendommelige Forhold hos Jerichorosen "som staaende i Frøspredningens Tjeneste, opfatter Forf. det som et Middel til at forhindre, at Frøene spire før Tiden er dem gunstig. Bogen, der er dediceret til Schwendener, bestaar af en al- mindelig Del og en speciel Del. Den alm. Del, af hvilken oven- staaende er uddraget, indledes med en Fremstilling af den ægyptisk- arabiske Ørkens almindelige Forhold, geologiske Beskaffenhed, Jord- bund, klimatiske Forhold o. s. v. samt en Karakteristik af- Ørken- fioraens Fysiognomi. Den specielle Del (pag. 36—151) behandler i systematisk Orden de enkelte Planteformers Anatomi, til hvis For- staaelse de smukt udførte 18 Tavler væsentlig bidrage. Bogens Pris er 21 Kr. 60 Øre. [ O. G. Petersen. Engler u. Prantl: Die natirlichen Pflanzenfamilien nebst ihren ”Gattungen und wichtigeren Arten. Leipzig, Engelmann. 1887. Efterat man i længere Tid har været holdt i en vis Spænding ved Rygtet om Udgivelsen af det i Overskriften nævnte Arbejde, der paa en vis Maade kan kaldesen tysk ,,Historie des plantes" å la Baillon, har det i Aar set Dagens Lys, og de elegante, grønne Hæfter ville rime- lkøvis i lang Tid holde Indtog i vore Studereværelser. Hensigten med disse Linier er ikke at give nogen Kritik; bl. a. bør Værket foreligge- færdigt, førend dette med Rette kan ske; men de indtil nu publicerede 12 Hæfter indeholde dog saa mange færdig bearbejdede Familier og tillade for saavidt en Dom om Værkets Ånlægsmaade, sat faa Ord allerede nu kunne være berettigede. De forskjellige Familier blive bearbejdede af forskjellige Faglærde, mange af meget fremragende Specialister, og ihvorvel Redaktørerne af det hele Foretagende have opstillet bestemte Regler, hvorefter Medarbejderne skulle rette sig, og de nævnte Mænd ogsaa arrangere Stoffet selv, kommer der dog let, især naar Staben af Medarbejdere er saa stor som her,, nogen Uensartethed ind i Behandlingen; man kan kun undres over, at det hidtil alligevel er lykkedes Udgiverne saa godt, som Tilfældet er, at overholde Uniformiteten. Uden at al for stor Vidtløftighed gjør sig gjældende, hvortil vore sydlige Naboer som bekjendt have nogen Hang, omtales Geographica, Anatomica, Morphologica og Systematica for hver Familie, og mangfoldige For- hold oplyses ved særdeles mange Figurer;, endog palæontologiske Bemærkninger ere givne, og paa den tekniske eller medicinske An- vendelse er 'der lagt særlig Vægt; foran hver Familie anføres den vigtigste Litteratur. Nomenklaturen er paa nogle Steder efter Ref.'s Mening noget fremmedagtig og besværlig, og det er ikke let at indse, hvad væsen- digt derved er vundet. F. Ex.: I Drudes Bearbejdelse af Palmerne træffer man den bekjendte Underfamilie Leprdocaryinae; denne af- deles yderligere i to Grupper, der betegnes Lepidocaryinae-Mauritieae og Lepidocaryinae-Metrozyleae; hvorfor ikke nøjes med de vedføjede Slutningsnavne alene? Den sidst nævnte Lepidøcaryiné-Gruppe deles nu atter i Undergrupper, der ad modum betegnes ,,Lepidocaryinae- Metroxyleae-Raphieae" og ,,Lepidocaryinae -Metroxyleae- Calameae" ; et saa langt Navn er dog sikkerlig ikke alene vanskelig overskueligt, , ” mn ve FOER rese 724 n ed "ødk kend men aldeles overflødigt, da der dog ikke andre Steder i Planteriget findes ,Raphieae" og ,Calameae" undtagen netop her. Ganske lignende, lange Afdelingsnavne finde vi i Englers Be- arbejdelse af Liliaceerne; hvad skal man mene om saadanne Navne som ,Asphodeloideae- Asphodeleae- Asphodelinae" til Adskillelse fra »Asphodeloideae-Asphodeleae-Anthericinae" m. fl.? Egenlig Velklang er det næppe og i mnemoteknisk Henseende alt andet end en Lettelse. Paa Planterigets større Afdelinger indfører Engler ogsaa af og til Navne, som vel ikke udsige noget urigtigt, men som efter Ref.'s- Mening aldeles ikke havde være nødvendige; en ,,Neuerung" af saa- dan Art gjør ikke Videnskaben nogen Tjeneste; i Stedet for at sige Phanerogamer eller Blomsterplanter, siger Engler ,,Embryophyta si- phonogama", d. v. s. Planter, som frembringe Kim og have Støvrør; de stilles i Modsætning til ,,Emb. zoidiogamaf, kimfrembringende Planter, der have Sædlegemer, >: dem, vi længe have kaldt Arke- goniater (Mosser og Karkryptogamer). Altsaa samler Engler alle Blomsterplanter med alle højere Kryptogamer under én Betegnelse: kimdannende Planter; heri synes der mig at ligge noget misligt, noget upædagogisk, noget, som ikke letter Opfattelsen af Systemet; de: Bary, som har anmeldt det her omhandlede Værk i Bot. Zeitung 1887. Nr. 41, anfører ogsaa herimod, at mange af Thallophyterne maa siges ogsaa at have en ,,Kim"; mig forekommer det desuden: vanskeligt at definere en Kim med tilbørlig Skarphed til Brug i dette Tilfælde. Slutningen af ottende og Begyndelsen af trettende Hæfte inde- holder Englers Indledning til Angiospermerne, en sammentrængt,. komparativ Morfologi og (delvis) Udviklingshistorie af Blomsten. Dette Afsnit vil vist i nogle Punkter kunne give Anledning til Diskussion, men Pladsen tillader ikke Ref. her at indlade sig paa en saadan. Skjøndt Forf. synes vel bekjendt med den nyere Litteratur om de herhenhørende, yderst vigtige Spørgsmaal, ere dog adskillige af de nyere Resultater ikke optagne, og man kan ikke se, om dette er en Forglemmelse eller forsætligt; Ref. skal her blot anføre, at Texten, som slutter sig til Elfvings Figurer af Poøllencellerne Pag. 151 (13de Hæfte), ikke med et Ord berører Strasburgers Resultater. fra 1884, skjønt ellers Litteratur om Støvkornene anføres endog fra 1886; det drejer sig her om Betydningen af de smaa Celler indeni Pollencellen, som for Øvrigt med et højst omdisputabelt Udtryk kaldes ,månnliche Keimzelle” (sic!); disse ere hidtil antagne for et rudimentært Prothallium samt for homologe med Gymnospermernes- smaa Celler paa samme Sted; her burde Forf. have anført, at Stras- burger dels ikke anerkjender denne Homologi, dels bestrider de nævnte Cellers prothalloide Natur, dels aldeles ikke slutter sig til den gængse Opfattelse af Cellernes Funktion i Angiospermernes spirende Pollenkorn; i al Fald er det uheldigt, at de studerende, som jo umu- lig kunne sætte sig grundig ind i Litteraturen paa ethvert Punkt, midt? her paa et af de allervigtigste Omraader, ikke blive gjorte op- mærksomme paa andre Anskuelser end Forf.'s, især nåar det tilfæl- digvis er Strasburgers. Ref. indrømmer selvfølgelig, at disse Indvendinger ere af rent formel Natur; man maa i Almindelighed være i høj Grad tilfreds med Engler's og Prant?'s Værk, der virkelig giver de studerende og andre et meget vigtigt Hjælpemiddel i Hænde; den praktiske Indretning, at Slægterne ved hver Familie ere arrangerede i en Be- stemmelsesnøgle, maa i høj Grad roses; herved vinder denne Bog et væsenligt Forspring for Baillons i mange Henseender noget van- skeligere tilgængelige ,, Histoire des Plantes". 43 Die naturlichen Pflanzenfamilien” er usædvanlig rig paa Billeder; "dette Værk vil heri søge et af sine Fortrin. Det er afgjort, at ingen anden tysk Haandbog i denne Del af Videnskaben kan hamle op med det i Henseende hertil, og man kan ikke nægte, at de fore- liggende Hæfter vrimle af fortræffelige og fornøjelige Billeder, hvoraf mange illustrere Forhold, som man ellers ikke ser afbildede. Og dog, — den fine, franske Kunst, som Baillon har givet os i sine flotte Træsnit, er ikke naaet; men naar blet Hensigten med Fi- gurerne er naaet, er alt jo godt, og det vil vel ikke-engang en stræng Kritik kunne nægte. Til Slutningen anbefaler Ref. dette store Værk til enhver dansk Botaniker; særlig ville de yngre -Magisterstuderende heri have et uundværligt Hjælpemiddel, hvis Publikation blot maa ønskes fremmet af al Kraft. Ms-A,,Poulsek: Holm, Th. Beitrage zur Flora Westgrønlands (Engler's botani- -sche Jahrbicher Bd. 8. Heft 4. 1887 p. 283—320). Forfatteren giver i denne Afhandling det floristiske Udbytte af tvende i 1884 og 1886 til Vestgrønland foretagne Rejser. Afhand- lingen omfatter Alger, Karkryptogamer og Fanerogamer. Ålgerne (47 Arter) ere bestemte af Dr. H. Stromfeld i Upsala. Af disse ere 10 nye for Vestgrønland og 1, nemlig Delesseria Holmiana Stromf., ny for Videnskaben. Af Karkryptogamer opregnes 17 Årter, og af Fanerogamer 214 Arter, hvoraf åd ere nye for Vestgrønland og 2, nemlig Carex Fyllæ Holm og Carex Warmingn Holm, nye for Videnskaben. » Vil man i Ålmindelighed skitsere Vestgrønlands Landvegetation”, siger Forf., saa kan man opstille følgende Vegetationsformationer : I. Ericacéformationen, II. Årchangelicaformationen, III. Moserne, IV. de tørre Klipper, V. Strandformationen. Af disse Formationer gives derpaa en fyldig (3. 311—320) Skildring. Den 37Y Sider store Afhandling har kun ringe videnskabelig Værd og er for største Delen fuldkommen overflødig, hvilket vil fremgaa af følgende. Som bekjendt har der siden 1875 existeret en ,,Kommission for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland”, som aarligen udsender større eller mindre videnskabelige Expeditioner til Grønland. Denne Kommission udgiver et Tidsskrift, ,,Meddelelser fra Grønland”, hvoraf allerede er udkommet 8 Bind; heri findes en af Job. Lange forfattet Conspectus Floræ Groenlandicæ, hvoraf 2den Del er udkommet i Aar. Da Orlogsskonnerten Fylla skulde afgaa til Grønland i 1884, opfordrede Kommissionen Prof. Warming til at benytte den saaledes givne gunstige Lejlighed til paa dens Bekost- ming at gjøre botaniske Studier i Grønland. Warming medtog Til- budet med Glæde, men udbad sig en Assistent, som kunde være ham behjælpelig med Indsamling og Præparation af Planter; dette blev ham tilstaaet og han valgte da Hr. Th. Holm til dette Hverv. De indsamlede Pianter tilhørte aabenbart Kommissionen som den paa hvis Bekostning Expeditienen var foretaget, og selvfølgelig havde ogsaa den alene Ret til at bestemme, hvor og af hvem Undersøgelses- resultaterne skulde offentliggjøres. Det floristiske Udbytte af Hr. Holms første Rejse er derfor ogsaa bleven publiceret af Prof. Lange i den i Aar udgivne 2den Del af Conspectus Fl. Groenland. Heraf fremgaar klart, at Offentliggjørelsen af en Liste over de paa den første Rejse fundne Planter var fuldkommen overflødig. Men ogsaa i anden Henseende viser største Delen af Listen sig uden videnskabelig Værd. Paa denne findes nemlig en Mængde 44 Planter opførte, som ere almindelige overalt i Vestgrønland, saaledes: Papaver nudicaule med 13 Lokaliteter, Empetrum nigrum med 15,. Silene acaulis med 15, Salix glauea med 16, Oxyria digyna med !18- Lokaliteter 0. s. v., 0. s. v. i en Uendelighed. ogsaa for de sjældne Planters Vedkommende var det overflødigt at nævne Lokaliteter, som allerede findes angivne i første Del af Conspectus. Hvad det andet Afsnit, Vegetationsformationerne, angaar, da er det meget besynderligt. at Forf. slet ikke med et eneste Ord nævner, at Warming allerede Aaret i Forvejen (Medd. f. d. bot. Foren. i Kjbhvn. Nr. 9 18£6 Pg. 202—3) havde opstillet de selv samme Forma-- tioner, for største Delen med de samme Navne. Men selv hvor Navnene ere forandrede, synes dog Formationerne nøjagtig de samme; saaledes svarer Holms Ericacéformation til Warmings Lynghede og Holms Årchangelicaformation til Warming's Krattenes og Bæklejernes- Flora. I 1886 udsendte Kommissionen Bibliothekar Kolderup Rosenvinge som Botaniker særligt for at studere Algerne, medens Hr. Holm var udsendt som Samler fra zoologisk Museum. De paa denne Rejse af Hr. Holm indsamlede Planter vare selvfølgelig hans Ejendom, men: alligevel tager det sig besynderligt ud, at Algerne ere bestemte af en Udlænding og ikke af Hr. Rosenvinge, hvem dog Forf. tidligere havde betroet Bearbejdelsen af de paa Dijmphra-Expeditionen ind— samlede Alger, saa meget mere som Hr. Rosenvinge af Kommissionen har faaet det Hverv at bearbejde de grønlandske Alger. Dette i Forbindelse med at Bestemmelserne af disse Planter ere blevne of- fentliggjorte i et udenlandsk Tidsskrift er i Virkeligheden et meget: unationalt Foretagende, som Forfatteren saa meget mindre burde- have gjort sig skyldig i, som det dog var paa den danske Regje- gjerings Bekostning han foretog Rejsen. Hysk: H. Schenck: Vergleichende Anatomie der submersen Gewéåchse. Mit 10 Tafeln. (Bibliotheea botanica, herausgegeb. v. Uhlworm u. Haenlein; Heft Nr. 1; Cassel, Fiseher, 1886). I et smukt trykt Hæfte i 4to, Aabningshæftet af det tvangfri Bibliotheca botanica, har Schenck publiceret det i Overskriften nævnte Arbejde, hvorpaa Opmærksomheden her kortelig skal henledes. Vandplanternes noget exceptionelle bielogiske Forhold have i mange Punkter paavirket deres indre, for ikke at tale om deres- ydre Organisation, og ihvorvel selvfølgelig i vor anatomiske Tid en Mængde dels helt, dels halvt under Vandets Overflade levende Planter have været Gjenstand for talrige Undersøgelser, er det foreliggende Arbejde af Schenck dog det første Forsøg paa en tidssvarende og samlet Oversigt over de nævnte Planter. Forf. skildrer Blad-, Stængel- og Rodstuktur i tre særlige Afsnit;- herved maa det imidlertid bemærkes, at øm end han ganske sikkert ved Avtopsi har gjort sig bekjendt med alle omhandlede Forhold, er der dog relativt meget lidt Nyt i hans Fremstilling; denne faar væ- senlig sin. Betydning derved, at alle de beskrevne Tilfælde ere om- talte under samme Synspunkt: Adaptionsprincipet. For Planteana- tomer, der ville beskæftige sig med herhen hørende Themaer, vil Schencks Bog staa som et værdifuldt Samlerarbejde; der kunde være. port mere ud deraf, dersom Forf. havde behandlet en Del flere lanter, der maaske ikke i saa stræng Forstand som mange af de omtalte (Utricularia, Ceratophyllum, Elatine, Najas, Zanichellia, Po- tamogeton, Vallisneria, Elodea m. m. fl.) ere submerse, men over hvilke eventuelle Studier netop maatte anses for ønskelige paa Grund af, at saadanne enten slet ikke eller kun ufuldstændig foreligge; Ref:. 45 mener f. Ex. Hydrocleis, Trianea, Pontederiaceerne, Isnardia, Jussieua, Pistia, Ouvirandra, Aponogeton og endnu flere. Af Schenceks Arbejde udgjøre de ti, overmaade godt udførte Tavler, hvorpaa alle Figurerne ere Originaler, et højst væsenligt Af- snit, som virkelig vil være en udmærket Hjælp; de gamle Kobbertavler og Lithografier af Chatin og Parlatore er hermed for en stor Del satte ud af Kurs. V. A. Poulsen. Dr. W. Zopf: Ueber die Gerbstofj- und Anthocyan-Behålter der Fumariaceen und einiger anderen Pflanzen. (Bibliotheca botanica Hæfte 2). Cassel 1886. 4”. 40 Sider med 3 Dobbelttavler. Forf. har undersøgt følgende Fumariaceer: Corydalis cava Schwg., pumila Rch., Halleri Willd., lutea Pers., ochroleuca Koch, Adlumia cirrhosa Rafin, Diclytra spectabilis Koch, formosa D. C., Fumaria officinalis L. og muralis Sonder, samt Parnassia palustris og Parietaria diffusa. De 2 sidste staa som et ,,Anhang" til Undersøgelserne over Fumariaceerne, der er Afhandlingens egent- lige Gjenstand. Disse gjennemgaas Organ for Organ saaledes at Byg- ningen af Rod, Rodstok etc. lige til Blomstens Bladsæt for samtlige nævnte Planter beskrives i særskilte Afsnit, og man derved faar en let overskuelig Oversigt over det samme Organs Udvikling hos alle Planterne med Hensyn til de ejendommelige Garvesyre- og Anthocyan Beholdere. Disse findes, som Forf. paaviser, hos alle de nævnte Fumariaceer og i alle Organer. De fremtræder dels som primære, dels som se- cundære Idioblaster; de første kunne forfølges lige til Væxtspidsernes Meristem og findes senere i Grundvævet enten enkeltvis eller i Længderækker, som ikke skyldes Tværdeling; de seeundære dannes i Kambiet, ligne oftest Kambiform og kunne ligge spredte eller i Tværrækker. Kun hos 2 Arter ere Idioblasternes Vægge træede og tykke, hos alle andre tyndvæggede og afren Cellulose, aldrig forkorkede. Idioblasterne indeholde én Cellekjærne, i de meget lange (indtil 10mm.) maaske flere Indholdet er farveløst, gult eller rødt, med alle Farvenuancer (de farveløse Idioblaster ses først ved Behandling med Reagenser, f. Ex. Jodjodkalium) og bestaar af Garvesyre og Anthocyan. Alle underjordiske Dele (Rødder og Rodstokke) have farveløst Garvesyre eller gult Anthocyan, aldrig rødt. Det samme gjæder de overjordiske Dele, som ikke udsættes for Lys, specielt Sollyset, sker dette derimod, forandres det gule Anthocyan til rødt og paa Steder som f. Ex. Grænsen mellem over- og underjordiske Dele kan paavises alle Over- gange fra hyalin til intensiv rød Vædske i Beholderne. Dannelsen af det røde Farvestof synes at staa i et vist Forhold til Lyset, medens Anthocyangult skulde dannes uden Hensyn til det. Forf. viser at det gule, Anthocyanholdige Udtræk, som kan faas ved Udkog af Corydalis Knolde med Vand, er surt og bliver rødt med Syrer. Om- dannelsen fra gult til rødt Farvestof skulde derefter skyldes Dannel- sen af en Syre i de paagjældende Celler, og Forf. erindrer her om at Fumarsyre netop er fundet i de overjordiske Dele af disse Planter. At Syrer skulde influere væsentlig paa Anthocyandannelsen støttes af den Iagttagelse, at Roden af Parietaria diffusa indeholder Anthocyanrødt i sine Garvesyre-Beholdere og at dens Rodvædske reagerer sur. Det synes endvidere at Farvestofdannelsen begynder med et farveløst Chromogen for derefter gjennem efterhaanden inten- sivere gult at gaa over i rødt, eller hos andre strax til svag rødt, som efterhaanden bliver intensivere. Anthocyanet synes endelig at staa i et vist Forhold til Garvesyren og dannes og ophobes i hvert Fald 46 altid i Garvesyre-Beholderne og kun i disse. Foruden Garvesyre o Farvestof kunne nogle af Beholderne tillige indeholde Chlorophy eller Sukker; tillige findes foruden de hidtil omtalte, protogene, Be- holdere ogsaa nogle, hysterøgene, som ikke opstaa i Væxtspidser eller Kambium og ikke ere idioblastiske. Sluttelig bemærkes, at hos Par- nassia findes de omtalte Beholdere i Epidermis i Modsætning til Fu- mariaceerne, som altid have dem indenfor den. Afhandlingen ledsages af 3 særdeles smukt tegnede og udstyrede, kolorerede Dobbelttavler med meget udførlig Figurforklaring. S.R. Dr. Victor Schiffner: Ueber Verbas:um Hybridn und einige neue Bastarde des Verbascum pyramidatum M. B. (Bibliotheca botanica H. 3), Cassel 1886. 15 Sider + 2 Tavler med Forklaring. Efter nogle indledende Bemærkninger over Bastarders Frem- komst og Væsen i Almindelighed og specielt hos Slægten Ver- bascum gaar Forfatteren over til en Beskrivelse af nogle Hybrider, som ere fremkomne i Prags botaniske Have i Sommeren 1885. De opførte Hybrider ere: V. pyramidatum X phoeniceum, V. pyramidatum X nigrum, V. phlomoides X per-pyramidatum og V. pyramidatum X per-phlomoides, som alle beskrives meget nøjagtigt og illustreres ved ialt 59 Figurer paa 2 smukt udførte Tavler. Til Sammenligning anføres ligesaa nøjagtige Beskrivelser af Årterne. Frøene hos V. pyramidatum X phoeniceum vare mod Sædvane modne og have ved Udsæd givet kraftige Kimplanters =[4,. Dr. Hermann Våchting: Ueber die Bildung der Knoøllen. (Bi- bliotheca botanica H. 4). Cassel 1887. 55 Sider med 5 Tavler og 5 Træsnit. Forf. har gjort sig til Opgave at undersøge, hvilke Aarsager der betinger Stedet for Stængelknoldenes Fremkomst og deres Væxt og har derfor anstillet en stor Mængde interessante Forsøg, som be- skrives omhyggeligt i ovennævnte Arbejde. De fleste Forsøg ere anstillede med Kartorfler, nogle med Ullucus og Helianthus, der alle have enaarige Knolde; som Exempler paa fleraarige tjene et Par Arter Begonia. Til Forsøgene med Kartofler benytter Forf. saagodt- som overalt Sexugerskartofler — Vilmorins ,,Marjolin" — med ,,For- skud" (,,Vortrieb"), d. v. s. Knolde med en kort Stængeldel, der er bragt til Udvikling ved at sætte nylig optagne Knolde opret i Lyset; paa denne Maade præparerede Knolde egne sig særlig til tidlige Kulturer og bringes derfor ogsaa i Handelen af Vilmorin. Med saa- danne Knolde experimenterer Forf. nu paa allehaande Maader, i Lys og i Mørke, oprette og omvendte, i tør og i fugtig Luft og faar derved frembragt Planter af højst forskjelligt Udseende med Knolde snart her og snart der og ofte med de snurrigste Former, saaledes som de smukt udførte Tavler vise. Medens nogle af Forsøgene have givet hidtil uforklarlige Resultater, vise de fleste tydelig at Lys, Fugtighed og Tyngde influere paa Knolddannelsen, saavel med Hen- syn til Fremkomststedet som til den videre Væxt, specielt saaledes at Lys hæmmer, Mørke og til Dels Fugtighed fremmer Knolddan- nelsen. Forf. betragter ikke Spørgsmaalet som udtømmende behandlet og antyder ogsaa at hans Undersøgelser over dette Emne ville blive fortsatte; det forekommer dog Ref. at have været heldigt om Af- handlingen havde sluttet med en kort Redegjørelse for de indvundne Resultater med Hensyn til Løsningen af den stillede Opgave — nu findes de tilligemed de dragne Slutninger spredte i Beskrivelserne af Experimenterne. S. R. 47 Dr. Såndor Dietz: Ueber die Entwickelung der Bliithe und Frucht von Sparganium Tourn. und Typha Tourn. (Bibliotheca botanica Hæfte 5). 4%, 55 Sider med 3 Tavler og Figurforkl. "Cassel 1887. : Efter en kort Oversigt over de Forfattere som tidligere har be- handlet de nævnte Slægter gaar Forf. over til en meget indgaaende Beskrivelse af Forplantningsskuddets Udvikling hos Typha (i Hoved- sagen T'. latifolia) og Sparganium (ramosum). Begyndende med Axespidsens Forhold før og under Blomstringen gjennemgaar han efterhaanden Udviklingen af Blomsterstand og Blomster, Frugt og Frø og sluttelig Frøets Spiring. Afhandlingen indeholder talrige Litteratur-Henvisninger og de 3 Tavler oplyse tydelig Blomsternes Udviklingstrin, Æggets Udvikling hos Typha og Frøets Bygning. Forf. giver til Slutning en Opgjørelse over Forskjellighederne mellem de 2 Slægter og kommer til det Hovedresultat, at de mange fælles Egenskaber begrunde deres Indordning under den samme Familie, medens paa den anden Side Afvigelserne kunde stille dem i 2 Under- familier af hvilke Sparganium kom Pandaneæ, Typha Åroideæ nærmest. SR Prof. Dr. Schenk: Fossile Pflanzen aus der Albourskette, gesam- melt von E. Tietze. - (Bibliotheca botanica H. 6). 14 Sider og 9. Tavler. Cassel 1887. Afhandlingen, som er ledsaget af 9 smukt udførte Tavler, inde- holder Bestemmelser af 2 Equisetacé-Arter, 8 Bregnearter, henhørende til Slægterne Asplenium, Adiantum, Pecopteris, Ctenis, Oleandridium og Dictyophyllum, 1! Cycadé-Arter, henhørende til Slægterne Cteno- zamites, Podozamites, Zamites, Pterophyllum, Dioonites, Nilsonia og Ånomozamites samt en Gleicheniacé, og 6 Conifer-Årter, henhørende til Slægterne Palissya, Cyparissidium, Ginkgo, Stachyotaxus og Schi- zolepis eller Czekanowskia. De foreliggende Planterester høre til den rhætiske Formation. Af de 28 Arter ere 7% ejendommelige for Al- bourskjæden, medens Resten ere de samme som forekomme enten i Europa eller Kina. HyskK: Dr. Max Rees u. Dr. Carl Tisch: Untersuchungen iiber Bau u. Lebensgeschichte der Hirschtriiffel, Elaphomyces. (Bibliotheca bo- tanica H. 7). 24 Sider med 1 Dobbelttavle og Figurforklaring. Cassel 1887. Allerede Tulasne har i 1351 omtalt og afbildet de ejendommelige Hylstre af fine Trærødder, hvori Frugtlegemerne af Elaphømyces ere indhyllede, men uden at tillægge dette Forhold nogen biologisk Be- tydning., Boudier angav i 1876 at det nævnte Fletværk af Trærødder ere omspundne af Hyfer, som paa en ejendommelig Maade omdanne disse, skjønt de holde sig til Barkens Overflade. Max Rees optog derefter disse Undersøgelser og har allerede givet flere kortere Med- delelser angaaende Forholdet mellem Fyrretræernes Rødder og Hjorte- trøflens Mycelium. I foreliggende Arbejde gives der en fyldigere og af forskjellige Figurer ledsaget Fremstilling af dette Forhold. Spørgs- maalet har faaet særlig Interesse derved, at det ejendommelige My- -celium, som oftere er iagttaget i Sammenhæng med Træernes yderste Rodforgreninger%), af Frank er kaldt Mycorhiza og tillagt en ejen- dommelig biologisk Betydning, idetmindste til Dels hører herhen. Max Rees paaviser at hele det Væv af Rødder, der omgiver det enkelte Frugtlegeme af Elaphomyces, ja hele Rader af saadanne, .er ”) Se f. Ex. P. E. Miller: Studier over Skovjord. - 18786 ns opstaaet ved abnormt rigelige Forgreninger af en eneste lille Rod- gren af en Fyr. De yderste, tætpakkede Forgreninger ere gaffel- formede, med lidt opsvulmet Spids og beklædte med et. gulhvidt;. fint, pseudoparenkymatisk Væv af Svampehyfer, tilhørende Hjorte- trøflen, og den samme Omdannelse af Fyrrerødder med tilhørende Svampevæv findes ogsaa uden at de nævnte Frugtlegemer af Svampen behøver at være til Stede. Hyferne trænge ikke alene intercellulært ind i Barkparenkymet, men danne ogsaa uregelmæssige Knuder inde i Cellerne, dels i Form af Haustorier, dels som hypertrofiske Udvik- linger af selve Cellevæggen. I osse Arbejde er der givet. mange nye og interessante Bidrag til Udviklingen af Frugtlegemerne hos Elaphomyces, som ogsaa tjene til at kaste Lys over andre Svampes Udvikling. Frugtlegemerne ere forfulgte fra en. Størrelse af 0,,;mm- i Diameter til fuldt modne. Deres Oprindelse synes at være rent. vegetativ, uden Spor af Befrugtningsproces. ,,Redernef indeholde i Regelen talrige Hjortetrøfler i alle Udviklingstrin; men en stor Mængde af dem standses i deres Udvikling paa et eller andet tidligt Tidspunkt og forblive rudimentære. I Begyndelsen staa disse Anlæg til Frugter ikke i direkte Forbindelse med Fyrrens Rødder, men dannes af det yderst fine, overalt i Jorden mellem Fyrretræerne ud- bredte Mycelium. Naar de ere blevne en Linie tykke ser man tydelig de tre Vævdele differentierede, nemlig Bark, Peridie og Gleba, hvilken sidste nu begynder at blive rødlig og tiltager med interkalær Væxt indtil henimod den normale Størrelse, hvortil der: synes at medgaa flere Aar. Naar de ere blevne henved en halv Snes Millimeter tykke,. begynder den ejendommelige Vortedannelse paa Barken (som er noget forskjellig bygget hos de to Arter, der ere lagte til Grund for Undersøgelsen, nemlig E. granulatus og E. variegatus), og fra Vor- ternes Overflade udsendes nu lange Hyfer, som man kan forfølge i di- rekte Forbindelse med Svampevævet paa Fyrrerøddernes Bark. Paa et lidt senere Tidspunkt kan Gleba ikke længer holde Skridt med Peridie og Bark, hvad Tilvæxten angaar, der opstaar Hulrum, og Hyferne tørre ind til meget fine brune Traade, det saakaldte Capilli- tium. Medens man tidligere har antaget at de ascogene Hyfer ud-- viklede sig af Glebamassen, har Forf. oplyst, at de paa dette Tids- punkt udgaa fra Peridiets indre Væg og skyde sig ind i Capillitiet,. som derved trænges til Side øg danner Væggene i de af de ascogene Hyfer med deres talrige Forgreninger dannede Kamre. Spidsen af Forgreningerne svulme op til kugleformede Sporesække, som ud- mærke sig fra alle andre bekjendte Tilfælde ved først paa et meget sent Tidspunkt, efterat Sporerne ere blevne forsynede med Membran, at aflukke sig ved en Tværvæg fra Hyfen. Ret mærkeligt er det at Flertallet af Sporesækkene har vandklart Indhold og forblive golde, og at ligeledes mange af Sporerne hæmmes i deres Udvikling, saa at der findes fra 1—8 Sporer i den modne Sporesæk, selv om der oprindelig var flere Anlæg til saadanne. Udenom den af en dobbelt Hinde omgivne Spore dannes derefter af Sporesækkens Plasma et grynet Yderlag, der lidt senere ordner sig i radialt sluttede Rækker af Gryn, som tilsidst smelte sammen til sølide, brunsorte Stave, sam- tidig med at Sporesækkene opløses og hele Indholdet af Frugtlegemet: forvandler sig til en violetsørt Sporemasse, og at den modne Frugt med Lethed udtages af det nu hendøende Rodhylster. — Trods en Mængde paa forskjellige Maader varierede Forsøg er det endnu: ikke- lykkedes at iagttage Spiringen af Sporerne hos Elaphomyces, lige saa lidt som hos andre Tuberaceer. Det eneste sandsynlige Udbred-- ningsmiddel for Sporerne er Dyr: Regnorme, Nematoder, Billelarver,. men fremfor alt Vildtet, der opsporer Svampen ved Hjælp. af sin. - 49 || Lugtesands, opgraver og fortærer den til enhver: Tid paa Åaret… Sporerne gaa ufordøjede gjennem Tarmkanalen, men heller ikke de saaledes behandlede Sporer har det været muligt at faa til at spire. Af Mismod over de mange mislykkede Bestræbelser griber Forf. til at opstille den ikke meget sandsynlige ,,Mulighed” at Sporerne af" disse Svampe nu til Dags have mistet Evnen til at spire, en Tanke der begunstiges ved den store Procent-Mængde af rudimentære Frugt-- legemer, den hyppige Fejlslaaen af Sporesækkene og af den ringe- Mængde Protoplasma i Sporerne i Sammenligning med disses mæg-- tige Cellevæg. — Til Slutning udtaler Forf. sig for at Forholdet mellem Hjortetrøflen og Fyrren er den, at Svampen nærer sig af" Rødderne. Kun Rødder i primær Tilstand angribes af 'og ere in|- hyllede i Svampevævet; den sekundære under Endodermis begyndende Roddannelse afstøder det af Svampehyfer gjennemtrængte primære Barkparenkym, som under Svampens Væxt berøves en stor Del af" sit Indhold. Derimod ville Forf. ikke udtale sig bestemt om det symbiotiske Forhold og om den Nytte Svampen, i Følge Franks Me- ning, skulde udøve for Træerne ved at optage vandige Opløsninger- fra Jordbunden. E. Rostrup. Obs. D'Hrr. Forfattere, som ønske Deres Afhandlinger anmeldte i Meddelelserne, anmodes om at indsende Expl. deraf til Redaktionen, Adr. Botanisk Museum. Red. Mindre Meddelelser”). Om Rubus Fioniæ K. Friderichsen. I min anmålan af Herrar- K. Friderichsen och O. Gelerts ,Rubi exsiceati Daniæ et Sles- vigiæ" fasc. I nåmner jag angående Rubus Fioniæ dels (,.Meddelel- serna"” 1886 pag. 211) att jag tror, att under dess namn dubbla former hafva utdelats dels (pag. 213) att Rubus Fioniæ år en form af R. divergens L. M. Neuman Ysyn.: ciliatus Lindeb. och Bal-- fourianus Blox. Aresch.) Med anledning af dessa uttalanden hafva Utgifvarne hos exsic- catverkets Herrar abbonenter och kåpare skriftligen forfrågat sig, huruvida i flere exemplar ån mitt någon dylik sammanblandning af former egt rum i Nr. 28; från flere har intet svar ingått, men de egare, hvilka besvarat Utg.'s bref, hafva alla meddelat, att de fått endast en form under sagde nummer sig tillsånd. Håraf synes framgå, att endast en tillfållighet år orsak till missfårhållandet i mitt exem- plar — ett missfårhållande, så mycket mera ådesdigert, som recen- sionen i ,,Meddelelserna” skulle grundas på just detta exemplar och. sålunda mot Herrar utgifvare fårebråelser riktas får en i ett olyck- ligt 6gonblick skedd sammanlåggning af tvenne former, hvilka de mycket riktigt i sin afhandling oeh 1 sitt exsiccatverks åfriga exem- plar skilt. På samma gång jag anser mig skyldig exsiccatverkets: utgifvare denna forklaring, torde det vara så mycket låmpligare att i korthet redogåra får min bekantskap med de två, oredan vållansle, formerna, som den ene af dem, Rubus Fioniæ verus blef af mig i nåmnda anmålan med tystnad forbigången. ”) I Henhold til et Ønske, udtalt af nogle udenbyes Medlemmer, optages herunder- ogsaa forskjellige Smaating vedrørende Planternes Indsamling, Præparation etc., som kunne antages at have Interesse for de Medlemmer, der kun sjeldent have- Lejlighed til ved personlig Sammenkomst at lære saadant at kjende. BBU Jag vill då till en bårjan underkasta R. Fioniæ en granskning før att sedan åfvergå till den. af misstag åtfåljande formen. Fårsta gången jag såg R Fioniæ var i 1884 års byte med Kopenhamns botaniska Fårening, från hvilken jag erhøll denna art under namnet R. cæsius + thyrsoideus (Slesvig, Haderslev "”/, 1883 K. Friderichsen) i tre fullståndiga och vackra exemplar. Vid åsynen af denna for mig nya form gjorde jag dels den iakttagelsen, att den bland kånda corylifolii kom nårmast min R. divergens dels den, att dess hybrid- natur i fåljd af den rika fruktsittningen vore minst sagdt dubids. Andra gången var under vintern 1885—86 i hår åberopade exsiccat- verk, i hvilket jag under Nr. 28 erhåll ett blomskott och fyra turion- stycken af denna art (R. Fioniæ K. Friderichsen, ined., Slesvigiæ boreali-orientalis ad Haderslev julio 1884 colleg. K. Friderichsen). Tredje gången intråffade i november 1886 efter min anmålan af exsiccatverket. Herr Friderichsen var då nog uppmårksam att sånda mig hela sitt forråd af arten till granskning; ett af dessa exemplar, hvilket Herr Fr. godheisfullt tillåt mig behålla, år insamladt ””/, 1885 (R. Fioniæ, Haderslev, coll. K. Fr.), andra buro namnet R. cæsius + thyrsoideus. I år har jag erhållit dels i juli dels i augusti in- samlade exemplar, alla från Haderslev, och jag anser mig derfår — visserligen med tvekan, enår jag ej sett något exemplar i lefvande tillstånd — kunna bedåoma arten och dess affinitet. Årten”) — jag såger ,arten”, ty jag tror, att flere corylifolii åro arter i samma be- mårkelse som t. ex. de allmånt erkånda plicatus W he., nitidus Whe., sulcatus Vest, affinis Whe. och att den uppfattning, hvilken Herrar Friderichsen och Gelert nu hylla, en gång, då man tillråckligt kånner gruppens danska former och kan skilja hybrider från varieteter, skall gifva vika får den naturligare åsigten, att corylifolii åro variabla arter, hvilka då och då hybridisera med hvarandra — Ru- bus Fioniæ, representerad af dessa under olika tider från år 1883—87 tagna individ, synes mig vara mycket distinet och jemfårelsesvis litet variabel. Visserligen åro glandlerna icke alltid lika tåta eller filt- luddet på bladens undersida lika tjockt eller turionens taggar lika starka, men huru många af de allmånt erkånda ,goda arterna" visa ej vexling i dessa karakterer? All tanke på identifieringen af R. Fioniæ med hybriden cæsius + thyrsoideus synes mig båra falla, ty utom det att en hybrid med ofårminskad fertilitet och så stor ut- bredning, som R. Fioniæ, år hardt når otånkbar, skulle en sådan derjemte vara mycket mera variabel, dess habitus och karakterer mycket mera svåfvande ån fallet år hos R. Fioniæ. Glådjande, från min ståndpunkt sedt, år också, att Herr Friderichsen, om man får dåma efter afhandlingen ,,Danmarks och Slesvigs Rubif" pag. 116, ej långre anser R. Fioniæ motsvara combinationen cæsius FN thyrsoideus, under hvilken han først utdelades. Hvad dess kånnetecken betråffar hånvisar jag till beskrifningen i nyss citerade arbete, pag. 115—116; de karakterer, hvilka jag får bedåmande af dess affinitet, hår vill framhålla, åro:%%) dess långa, nedtill med blad, upptill med skårm fåørsedda, långa blomstållning, i hvilken sido-axlarne åro svagt utbildade i jemfårelse med hufvud- axeln; stammens fårør, hvilka visserligen ofta åro svaga på turionen, men alltid starkt utbildade på blomskotten; turionbladens jemfårelsevis smala småblad; uddbladens starka och tvåra afsmalnande mot basen; det silfvergrå filtluddet, som så karakteristiskt utmårker blomskottens ") Se andra noten å sida 52, ”) Jag afser starka, utvecklade exemplar. ofre och turionens yngsta blad; de i regeln något olikformiga, mycket. lutande turiontaggarne samt de jemførelsevis små blomknopparne. Soka vi nu i F. Areschougs fullståndiga arbete &fver Skandi- naviens bjornbårbuskar (Some olsservations etc. Lund 1885—86) någon med R. Fioniæ identisk form, så finna vi ingen sådan der sårskildt beskrifven. Men jag tror mig med visshet kunna påstå, att vi i o&stra Sverige ega en dylik, hvilken ingalunda obekant får nåmnde forfattare, af honom blifvit (1. c. pag. 62) omnåmnd med fåljande ord »å& peculiar form, growing in the shores of Ostergåtland, viz. at Jons- berg, Smedby and Gryt and which is remarkable for its abundance of rather small and unequal prickles and very glandulous peduncles. may possibly also be referred to R. Balfourianus.” Men enligt min mening år den i dessa ord åsyftade formen hvarken hånfårbar till min R. divergens”), hvilken af Areschoug anses identisk (1. c. pag. 61) med R. Balfourianus Blox. ej heller med den senares varietet ruderalis F. AÅreschoug, hvilken jag haft tillfålle att iakttaga på en af dess typiska lokaler (Ronneby), utan år en ganska tydlig R. Fiomwæ. Ty jemfor man denna åstgåta-form med R. Fioniæ och fåster sårskildt afseende vid forut framhållna karakterer, så torde man finna, att de åfverensståmma med hvarandra ganska noga. Tager man derjemte 1 betraktande dfrige, i Friderichsens diagnos och beskrifning uppråknade kånnetecken, finner man, att den egent- liga skilnaden dem emellan inskrånker sig till blommornas fårg och form ,(råda, små hos den svenske, något storre, hvita hos den danske). Aterstår blott att nåmna några ord om det blomskott, som " jemte det råtta R. Fioniæ af misstag blifvit inlagdt i Nr. 28 af ex- siccatverket. Detta forklarar jag, nu så som i min anmålan, utan tvekan tillhåra R. divergens, ehuru det ej år ett fullt typiskt sådant. Det afviker från R. Fioniæ i fåljande hånseenden: bladen åro på under- sidan grona, utan filtludd; blomstållningens sidogrenar åro starkt forlångda och bilda den får R. divergens så karakteristiska inflores- censen; stammen år nedtill trind, ej fårad; blomknopparne mycket stora och ståndarknapparne håriga, allt karakterer, hvari den dfver- ensståmmer med R. divergens. Från denna arts vanlige typ afviker i fråga varande blomskott genom ovanligt stora blad, hvilkas uddblad åro foga vigglika. ”) Jag bibehåller detta namn får i fråga varande, af mig obestridligen fårst urskildaå art, tillis det blifvit satt utom allt tvifvel, att den samma och Æ. Ba/lfourianus Blox. åro identiska. Jag anser mig nemligen icke båra frukta namnfårvex:ing med P. J. Millers nu måjligen utd&da, såkerligen for alla utom honom sjelf okinde och i intet exsiccatverk communicerade R. divergens, hvilken enligt hans egna ord blifvit funnen ,,nur an einer einzigen Stelle in cinem Kalksteinbruche bei der Stadt Weis- senburg.'” Och skulle någon anklaga mig for bristande respekt mot en ildre auk- toritet, ber jag 1) få anfora,Fockes ord (Synopsis pag. 26 och 63): ,,Miller uné andere machen aus jeder unte scheidbaren Form eine neue Art, mag sie nun Friichte tragen oder nicht, mag sie in einem einzelnen Stock oder in grossen Mengen Vor- kommen'' — — — ,,Ich halte die Miillersche Weise zu studieren und beschreiben fur eine verfehlte''", 2) påpeka att, såsom man af nedanstående Miiljers beskrifning lått ser, hans karakterer passa in på win R. divergens, så att arten af hvar och en, som ej har andra skål mot mitt auktorskap till denna art in det hår bemålda, kan skrifva Æ. divergens iP. J. Miller) L. M. Neuman, hvarigenom all. måjlig rått vederfares den forre. Millers beskrifning (i ,,Fjøra'' pag. 182 år 1858) lyder sålunda: ,,Schåssling niederliegend, eckig, mit zahlreichen geraden, nadeligen Stacheln, von einigen drisentragenden Stachelborsten untermischt, bosetzt. Blåtter 5- und 3- zåhlig mit geJappten Seiten-blåttchen, rundlich, am Grunde nur seicht ausgerandet, kurzbespitzt, etwas ungleich eingeschnitten, zacekig gezåhnt, oben mit einer toment- artigen Pubeseenz bedeckt, unten grau, weisfilzig. Nebenblitter ei-lanzettlich. Blu- thenast reichstachelig und zerstreut stachelborstig oder drisig, wie am Stengel. Blithenåstchen theils axelståndig, theils in eine kurze breite Rispe ueber die Ach-- seln erhoben, mehr oder weniger ausgesperrt, mehrhbliithig und sehr reichstachelig. wie unbehaart. Kelch filzig, an der Basis fein stachelbørstig. Blumenkrone ziem- lich klein mit ausgerandeten, weissen Blumenblittern.f D2 Hvar och en, som aldrig så litet sysslat med Rubi, torde inse, huru fårlåtlig det år, att i en Rubus-håck, der t. ex. två arter) -åro flåtade in i hvarandra, taga den ene i stållet for den andre; har man derjemte den allt annat ån låtta uppgiften att samla till ett exsiecatverk, for hvilket det behåfves hundratals qvistar, år det helt naturligt, att uppmårksamheten kan slappas, så att man skår af en annan art, ån den man &nskar, åfven om man aldrig'så vål kånner dem åtskils och åfven om de åre mycket mera olika ån R. Fioniæ och divergens 7%). Sundsvall, d. ”/, 1887. L. M. Neuman. Opblødning af tørrede Blomster. Især for den yngre Ge- neration af Botanikere synes det at være forbundet med en vis Vanskelighed at bringe de i Herbariet opbevarede Blomster i en saadan Tilstand, at de uden for stort Besvær kunne gjøres til Gjen- stand for Analyse og nærmere Undersøgelse; de ældre have aaben- bart havt lettere herved, og det turde vel hænge sammen med Maaden. hvorpaa man fra først af er ført ind i Studierne; for 50 Aar siden vare aabenbart de Studier, der væsentlig søge deres Ma- teriale i Herbarierne, mere gjængse end nu. Imidlertid er man endnu i mange Tilfælde henvist til Herbarierne, og man maa derfor være taknemmelig for de Lettelser, der bydes os ved disses Be- myttelse. Saaledes har Prof. Pfitzer i Heidelberg, der i de senere Aar har beskjæftiget sig meget med Orchideer, Planter, hvis Blom- ster paa Grund af deres plastiske Natur just tabe meget i Ydre ved at tørres, givet os en Anvisning til at opbløde Blomster, som synes at være meget brugbar og i mange Tilfælde endogsaa at gjøre for- trinlig Fyldest. Methoden (Pfitzer, Morphologische Studien iber die Ørchideenblithe, Heidelberg 1886, pag. 4), der er meget simpel, be- staar i først at lægge den tørrede Blomst nogle Timer i Alkohol, for at uddrive Luften af Vævene, dernæst at komme den en Dag eller to i stærkt Ammoniakvand (Salmiakspiritus), i hvilket Blømstens Dele brede sig ud og antage deres naturlige Udseende. Da den h-rved bliver meget blød og sjattet, kommes den atter i Alkohol, for at opnaa større Fasthed. Hvis det er nødvendigt, kan der foretages en Blegning ved Tilsætning af Svovlsyrling eller af klørsurt Kali og nøget Svovlsyre. Blomster, behandlede paa den ovenfor angivne Maade og tilhørende forskjellige Plantefamilier, forevistes ved Bota- nisk Forenings Novembermø se. Q: GP 9bersern; Til Herhariets Bevaring for Insekter har været foreslaaet og anvendt forskjellige Midler. Paa et Møde i Bot. For. i 1873 (se Tidsskriftet Bd. VII S. 211) anbefaledes saaledes til Desinfektionen en Kasse, i hvilken Planterne udsattes for Ætherdampe og en saadan er ogsaa senere benyttet i Botanisk Museum, dog med Svovlkulstof i Stedet for Æther. I de sidste Aar er denne Methøode atter bleven forladt idet det har vist sig at Anbringelsen af Naphtalin i Her- barieskabene formaar at dræbe alt Dyreliv. Det anvendes nu ogsaa i Samlingerne af større, tørrede Plantedele og har overalt vist sig virksomt. Naphtalinet er et hvidt, krystallinsk Pulver af en gjennem- "trængende Lugt; det fordamper temmelig hurtigt og Skabene maa ”) Att Rubus divergens vixer vid ,, Vilstrups vej'', (Haderslev), der Rubus Fioniæ insamlats, vet jag deraf, att i mitt herbarium ligga tvenne exemplar af denna art från just samma Jokal. De iro tagna af K. Friderichsen 10 Juli 1883 och hafva utdelats genom Bot. Føreningen:i Køpenhamn under namnet cæszus vestitus Focke. "”) Att R. divergens och Fioniæ båra åtskiljas från hvarandra ir otvifvelaktigt; deremot år jag icke viss, huruvida de vittast bira upptagas som arter eller som underarter. 53 derfor tættes omhyggeligt. I Museet er hertil anvendt de til Vinduer brugelige Tætningslister (fingertykke Vatpølser, som man let selv kan rulle af Vatstrimier), der fastklæbes paa alle Dørkanter og fuld- ”stændig formaa at hindre Naphtalindampene i at trænge ud i Lokalet. . Tørring af friske Planter til Herbariet sker vel hyppigst i det graa Tørrepapir mellem Brædder med paalagt Vægt. Et saadant Tørreapparat frembyder dog forskjellige Ulemper, Brædderne slaa sig saaledes ofte, tillader kun Fugtigheden at trænge ud til Siderne og ere i det Hele lidet handlelige især paa Rejser. Langt mere an- befalelsesværdige ere derfor Traadnet, som kunne snøres eller spændes -sammen og saadanne faas nu i Handelen til billig Pris. En saadan Tørre- mappe bestaar af 2 Traadnet med omtr. ) ,,Verschleppungskletted” — alle lige uoversættelige paa jævnt Dansk! ,,Kletterkletten”" finde vi hos Galium Aparine, Calamus-Arter etc., og de bruges især som Støttemidler for svage Stængler, der derved bringes i Stand. til åt klavre til Vejrs. Med ,Schittel- und Schleuderklettelf betegnes Udvæxter, bestemte til at holde fast i forbigaaende Dyr og, idet disse løsrive sig, frembringe en saadan Rystelse af den hele Plante eller Frugt, åt Frøene udslynges. Ex.: Martynia, Lappa og flere Papilionaceer; hos den første tjener Frugtens lange Horn, hos Lappa Kurvdækkets Kroge og hos de sidste den blivende krumme Griffel i det nævnte Øjemed. ,.Ankerkletten" ere sjeldne; som Exempel anføres kun Trapa. +,Bohrkletten" kaldes de hos Stipa og forskjellige Erodiumarter kjendte Vedhæng, som ikke alene tjene til Boreapparater, men tillige medvirke ved Spredningen ved 65 deres bagtilrettede Ujævnheder. ,,Verschleppungskletten” omfatter alle Frugter, hvis Udbredelse sker ved Hæfteorganer, f. Ex. Bidens. Efter en Omtale af de Medier, som hidføre Spredningen, og af hvilke Forfatteren nævner saavel levende Væsner: Mennesker, Faar, Heste, Svin, Fugle etc., som ogsaa mange Raastoffer, hvorat Uld staar i første Linje, gaar Forf. over til en systematisk For- tegnelse -efter De Candolles System. Ved hver Familie gjøres opmærksom paa de Slægter og Arter, som kunne gjøre Fordring paa at henregnes til ,,Klettpflanzen", paa Dansk vel ,,Burre- planter, deres Hæfteorganer beskrives og for fleres Vedkommende vises, hvorledes de ved Hjælp af disse ejendommelige Organer ere slæbte med Dyr eller Raastoffer fra deres Fædreland til fjærne Egne. Menneskets Virksomhed spiller en stor Rolle og alene Uld medfører en saadan Mængde Frugter og Frø, at Godron, som Forf. fremhæver, har kunnet skrive en Florula Juvenalis, omfattende flere hundrede Arter spanske, italienske, sydrussiske, nordafrikanske og andre udenlandske Planter, samlede paa en Mark ved Port Juvenal ved Montpellier, der i flere Aar vår bleven brugt til Tørring af udenlandsk Uld. Afhandlingen er forsynet med en Mængde Træsnit af de mest karakteristiske Former. SR. Mindre Meddelelser. Plantemappen. Da jeg under forrige Sommer har benyttet en fra Nurnberg forskreven Plantemappe (ubekjendt med, at den var at faa her i Landet), skal jeg til den i forrige Hæfte af ,,Medde- lelserne" givne Omtale af dens Hensigtsmæssighed som Plante- presse, hvilken jeg fuldstændig kan tiltræde, tillade mig at frem- hæve dens Nytte paa Exkursioner i Modsætning til den nu al- mindeligst benyttede Botaniserkasse. Ved efterhaanden at ind- lægge de indsamlede Planter, hver Art for sig, i et Ark Plante- tørringspapir. undgaar man, at Vandplanter og vedhængende Jord af underjordiske Plantedele beskadige og tilsmudse andre indsam- lede Planter, samt at Mosser og mindre Planter blive blandede og ødelagte. Planterne indlægges ligefrem uden nogen Udfoldelse af Bladene eller lignende i Plantetørringspapiret, mange Exem- plarer kunne godt indlægges i samme Ark, og Mappen spændes ikke for stærkt sammen. Paa denne Maade kunne Planterne holde sig friske mindst en Dag, og, naar Mappen opbevares paa et kjø- ligt Sted ogsaa Natten over, derefter indlægges paa sædvanlig Maade enkeltvis i tørt Papir. Da de under Transporten i Map- pen allerede have mistet en Del Fugtighed, ere de meget lettere at behandle end Planter, der have været indesluttede i en Blikkasse, og har jeg ogsaa erfaret, at Planter, der let tabe deres Kronblade i Botaniserkassen (f. Ex. Batrachium, Rubus, Rosa), ikke tabe dem i Plantemappen. Mapperne ere ved et Haandtag paa den ene Ramme lette og behagelige at bære i Haanden, lige- som de ogsaa ved Hjælp af et Stykke Seglgarn kunne anbringes paa Ryggen som et Tornyster, paa hvilken Maade jeg bekvemt har transporteret min, naar jeg har benyttet det nu temmelig almindelige Befordringsmiddel: Bicyclen. O. Gelert. bø Ritzou's Præparatlak. Den, som med nogen Opmærksomhed har fulgt de talrige Noter og smaa Afhandlinger, som de senere Aargange af Journal of the royal microscoøpical society og Zeit- schrift fir wissenschaftliche Mikroskopie have indeholdt angaaende de til Dækglaskit foreslaaede Lak- eller Fernissorter, vil sikkert have erkjendt, at dette ingenlunde uvæsenlige Spørgsmaal egentlig først i Prof. Heidenreichs Afhandling (Z. fur wiss. Mikrosk. 1886) har fundet en påa værdifulde Overvejelser vel grundet Be- handling. De der opstillede Principer ville for Fremtiden staa som Normen for Tilberedelsen af brugbare Laksorter, d. v. s. saadanne, som virkelig opfylde alle Betingelser i et ubegrænset eller i hvert Fald meget stort Antal Aar. Til Dels påa Basis af Heidenreichs Lak har Museumsassistent Ritzou, der selv tidligere i Forening med Dr. med. Gram har fremstillet en udmærket Laksort, som blot let bliver lidt kostbar at fremstille, nu fabrikeret en ny Lakmasse, som faas i Handelen i Tuber (å 50 Øre) hos Instrumentmager Cornelius Knudsen; den fremstilles saaledes: Ravfernis: 500 grm. inddampes til 350 grm. og tilsættes: Canadabalsam: 300 grm., Lavendelolie: 200 grm. Det er en tykfiydende, meget vellugtende, klar Lak, der let hæfter til Glasset og stivner meget langsomt, hvilket som bekjendt er en Fordel; den egner sig fortrinlig til Glycerinpræparater, men bør (i det mindste ved første Paastrygning) ikke tilsættes i for stor Mængde. Efter min Erfaring kan den i høj Grad anbefales, og idet jeg tillige henleder Zoohistologernes og Medicinernes Op- mærksomhed paa dette nyttige Stof, kan jeg maaske tilføje, at Præparaterne efter Tilvirkningen bør henligge i nogle Dage under et godt sluttende Dække (Glasklokke ell. lign.), dels for ikke at lide af Støv, der strax vilde sætte sig i den seje Lak, dels fordi dennes Indhold af ætherisk Olie langsommere fordamper i det lukkede Rum, hvorved Kitranden ikke kommer til at slaa Folder. Y. AsPorisern Det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs Pris- opgaver for 1888. For det Thottske Legat. (Pris: indtil 600 Kr.). Der vides endnu saare lidt om den Betydning, som temporær Indvirkning af lave Varmegrader paa Frø, Knolde og lignende Plantedele i Hviletilstand har med Hensyn til deres Spiring og den senere Udvikling af de af dem opvoxende Planter. Da det allerede kan have betydelig Interesse baade for Plantedyrkningen og for Videnskaben i Almindelighed at faa paalidelige Kjends- gjerninger, selv om den theoretiske Forklaring af Fænomenerne endnu ikke skulde kunne gives paa fyldestgjørende Maade, ud-. sætter Selskabet enPris af indtil 600 Kroner for en Række Forsøg og Undersøgelser, der maa siges at give væsentlige Bidrag til Løs- ningen af af dette Spørgsmaal. Da det imidlertid er at forudse, at de Forhold, hvorunder Frøene ere modnede og Knoldene o. 67 lign. ere gaaede i Hviletilstand, ville have en ikke ringe Betyd- ning for de Fænomener, der ønskes oplyste, er det en Selvfølge, at tilfredsstillende Besvarelser, saa vidt muligt, bør tage Hensyn til disse forudgaaende Forhold. Den seneste Frist for Indlevering af Besvarelser er d. 31. Oktober 1890. Redaktion: Hjalmar Kiærskou og Sophus Ritzou. Hoffensberg & Trap's Etabl. — Kjøbenhavn. MEDDELELSER fra DEN BOTANISKE FORENING Bd. 2 Nr.-73: I KJØBENHAVN. November 1888. (Udgivne som Tillægshæfter til ,,Botanisk Tidsskrift"”,) Foreningsmøderne. … Mødet d. 12. Oktober 1887. Til Stede vare: Stud. med. Aaris, Assessor pharm. Aggersborg, Cand. mag. Bartholin, Havebrugs- kandidat Becker, Stud. Bornebusch, Privatier Boysen, Gartner Bremer, Stud. med. Børgesen, Lærer Claudi- Hansen, Redaktør Feddersen, Dr. med. Feilberg, Gartner Friedrichsen, Docent Hansen, Apotheker Hempel, Stud. polyt. Hjorth, Administrator Holm, Stud. mag. Jensen, Museumsinspektør Krærskou, Havebrugskandidat Lange, Prof. Lange. Stud. mag. Lange, Lærer Leth, Seminarielærer Mortensen, Frk. Møller, Lærer Ottesen, Gartner Paludan, Fabrikbestyrer Petersen, Dr. phil. O. G. Petersen, Etatsraad Petit, Universitetsassistent Poulsen, Cand. med. Rasch, Cand. mag. BRBaunkjær, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Stud. mag. Bostrup, Slotsgartner Rothe. Museumsassistent Riitzou, Professor Warming og Dr. med. Wiinstedt. Baron Eggers holdt Foredrag over Vegetationsforholdene paa St. Domingo. Mødet d. 29. Oktober 1887. Til Stede vare: Apotheker Becher, Privatier Boysen, Stud. med. Børgesen, Gartner Friedrichsen, Adjunkt Grønlund, Stud. polyt. Hjorth, prakt. Læge Hørring, Stud. mag. Jensen, Museumsinspektør Kiærskou, Havebrugskandidat Lange, Prof. Lange, Seminarielærer Mortensen, Frk. Møller, Direktør Møller- Holst, Dr. phil. 0. G. Petersen, Universitetsassistent Poulsen, Cand. mag. Raunkjær, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Bostrup, Stud. mag. Rostrup, Museumsassistent Riitzou og Professor Warming. Dr. phil. Rosenvinge foredrog de i Tidsskriftet optagne Ai- handlinger om Polysiphonia samt foreviste en Levisticumgren med ejendommelige Adventivknopper. Mødet d. 19. November 1887. Til Stede vare: Apotheker Becher, Privatier Boysen, Lærer Claudi-Hansen, Gartner Friedrichsen, Cand. pharm. Gram, Adjunkt Grønlund, Apotheker Hempel, Stud. mag. Jensen, Museumsinspektør Kjærskou, Lærer Leth, Seminarielærer Mortensen, Frk. Møller, Dr. phil. 0. G. Petersen, Etatsraad Petit, Cand. mag. RBaunkjær, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Pastor Vestesen og Professor Warming. Dr. phil. O. G. Petersen talte om Campanulaceernes Anatomi. Først omtaltes Pericyclens Optræden hos disse Planter, særlig, at Sclerenchymskeden hos Platycodon, der er enestaaende hos Campanulaceerne, er en Pericycledannelse og fremviste en Del Tegninger til Oplysning herom; derefter gik Taleren over til at omtale Inulinet, der i denne Plantegruppe er rigelig til Stede. Den letteste Maade at paavise Inulinet er som be- kjendt Indlæggelse af Plantedelene i Alkohol, men man maa ej ved den derefter stedfindende Undersøgelse erindre sig, at Inulinet kan være traadt over i helt andre Væv end de, hvor det oprinde- lig fandtes, hvilket skér ved, Alkoholets Indtrængen i Plan- ten: det er saaledes almindeligt i Spiritusmateriale at finde Rødder- nes Kar propfulde af Inulin, ligeledes de nærmest omgivende . Celler, saaledes at Inulinkrystallerne i Tværsnittet viser sig lige- som rosetformigt udstraalende fra Karrene; men undersøger man Snit af indtørrede Rødder, findes det ikke i Karrene og heller ikke særligt omkring disse. Disse Forhold anskueliggjordes især ved Tegninger af Campanula latifolia, C. glomerata og C. rotundi- folia. Hos C. latifolia paavistes ogsaa det ejendommelige Forhold. at Imulinet var trængt ind i Intercellulærrummene. Hos flere Campanuliner fandtes der ogsaa Inulin i Stænglen, saaledes for- uden hos flere Campanula-Arter hos Trachelium coeruleum og hos Siphocampylos manettiæflorus, en Lobeliacé, der ogsaa er interessant ved det i de Barys Anatomi omtalte Forhold, at Mælkekarrene træde helt ud imellem Stænglens Epidermisceller, hvilket 'Taleren havde fundet bekræftet og fremviste Tegning af; hos denne sidste Plante udskilte Inulinets Sphærokrystaller sig efter 20 Timers Henlig- gen i Alkohol især i Cellerne omkring Endodermis. Hos Trachelium coeruleum fandtes der endogsaa Inulin i Bladene, nemlig i Oversidens Epidermisceller og dette var paavist baade ved Tvær- og Flade- snit. — Taleren havde tidligere henledet Opmærksomheden paa, at der efter de hidtil foreliggende Iagttagelser var den Forskjel mellem Campanulaceernes og Lobeliaceernes Stængelbygning, at Sirørene i Marven hos hine var knyttede til Mælkekarrene, me- dens disse i Lobeliaceernes Marv ikke var ledsagede af Sirør;'i en nylig udkommet Monografi af Campanulacé-Slægten Hedraean- thus af R. v. Wettstein har denne vist, at Mælkekarrene i disse Planters Marv optræder påa samme Maade som hos Lobeliaceerne. Derefter gav Taleren nogle Meddelelser om Stamplanterne til Guttapercha. Mødet d. 17. December 1887. Til Stede våre: Cand. mag. Bartholin, Apotheker Becher, Privatier Boysen, Lærer Claudi-Hansen, Stud. art. Dahl, Gartner Friedrichsen, Adjunkt Grønlund, Redaktør Helveg, Museumsinspektør Kiærskou, Professor Lange, Lærer Leth, Lærer Ottesen, Gartner .Paludan, Dr. phil. O. G. Petersen, Etatsraad Petit, Etatsraad Piper, Cand. mag. Raunkjær, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Stud. mag. Rostrup, Frk. Saraww, Kaptejn Toussieng, Professor Warming og som Gjæster D'Hrr. Stud. Eberlin, Prof. Jonstrup, Pr.-Lieutnant Ryder og Cand. polyt. Ussing. Prof. Lange: Meddelelse om det botaniske Udbytte af Pr.-Lieut. Ryders Expedition til Grønland i 1885—86. Vil blive optaget i » Meddelelser fra Grønland". Mødet d. 14. Januar 1888.-. Til Stede vare: Forvalter Baumann, Gartner Bremer, Stud. med. Børgesen, Stud. art. Dahl, Gartner Friedrichsen, Redaktør Helveg, Cand. pharm. Holstebroe, Stud. mag. Jensen, Cand. pharm. Johannsen, Professor Lange, Dr. phil. 0. G. Pe- tersen, Universitetsassistent Poulsen, Cand. mag. Raunkjær, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Stud. mag. Rostrup, Museumsassistent Riitzou, Professor Warming og Cand. pharm. Zoffmann. Docent Rostrup. Mykologiske Meddelelser, som fortsattes og afsluttedes ved Mødet d. 25. April (se nedenfor). Mødet d. 24. Januar 1888. Til Stede vare: Forvalter Baumann, Havebrugskandidat Becher, Privatier Boysen, Gartner Bremer, Assistent Bruun, Stud. med. Børgesen, Stud. theol. Feilberg, Re- daktør Helveg, Assistent Jansen, Stud. mag. Jensen, Cand. pharm. val «Johannsen, Museumsinspektør Kiærskou, Professor Lange, Boghandler Lynge, Seminårielærer Mortensen, Lærer Ottesen, Universitetsassistent Poulsen, Cand. med. Rasch, Cand. mag. Raunkjær, Stud. mag. Riise, Dr. phil. BPosenvinge, Docent Rostrup, Stud. mag. Rostrup, Mu- seumsassistent Riitzou, Kaptein Toussieng, Overlærer Vogel-Jørgensen, Professor Warming og som Gjæster D'Hrr. Cand. phil. Eberlin, Cand. phil. Holm, Lærer Mortensen og Stud. med. Svendsen. Cand. phil. Holm fremsatte Bemærkninger angaaende de for- skjellige kritiske Udtalelser, som vare fremkomne om hans i Englers botaniske Jahrbucher Bd. 8 Hæft 4. 1887 publicerede: Beitråge zur Flora Westgrønlands. I den paafølgende Discussion deltog M'useumsinspektør Kjærskou, Professor Warming, Dr. phil. Rosenvinge og Professor Lange. Mødet d. 25. Februar 1888. Til Stede vare: Privatier Boysen, Assistent Bruun, Redaktør Feddersen, Gartner Friedrichsen, Cand. pharm. Gram, Adjunkt Grønlund, Redaktør Helveg, Stud. mag. Jensen, Museumsinspektør Krærskou, Professor Lange, Stud. mag. Lange, Dr. phil. O. G. Petersen, Assistent Petersen, Apotheker Petersen, Etatsraad. Petit, Universitetsassistent Poulsen, Cand mag. Raunkjær, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Stud. mag. Rostrup og Pro- fessor Warming. p Etatsraad Petit gav en plantegeografisk Skildring af Bjerget Monte Generoso, en af de højeste (c. 1700 M.) sydlige Udløbere fra' Centralalperne ved den sydøstlige Side af Lugano-Søen. Under Form af en Exkursion i Slutningen af Juni og med Byen Mendrisio i Kant. Tessin som Udgangspunkt, skildredes først den varme Egn med dens Kulturplanter, dernæst Kastanieskovens Vegetation, der ved c. 800 M. Højde afløstes af Bøgeskoven. Det ejendommelige Forhold ved denne, hvor hele Opvæxten for Tiden alene skyldtes Skud ira de gamle Stubbe efter tidligere Tiders Ødelæggelse, paapegedes, medens der tillige kastedes et Blik paa Ækovbundens Vegetation, der i mange Henseender fremkaldte hjemlige Minder. I den øvre Del af Skovregionen, hvor Bøgen optræder mere pletvis og i Kratform, bliver Lyngen dominerende, og paa de mere aabne, stenede Affald er det fornemmelig, at man ved Siden af de i Alpernes regio montana superior fremherskende Planter træffer mange af de sjældnere Former, der alt fra Lachenal's, Chatelain's og Gaudin's Tid hendrog Botanikernes Opmærksomhed til' dette Bjerg. Manglen paa Naaletræer såavel nedenfor som oven- for Bøgeregionen fremhævedes, ligesom der heller ikke var Tegn til, at slige tidligere havde existeret. — Ved c. 1300 M. Højde af- løstes Calluna af Erica carnea (stødende tæt til hinanden uden derfor dog at blande sig), og nu begynder såa smaat i en Art af sopstigende ,,Matten" den subalpine Vegetation at vise sig, dog er det egentlig først ved de sidste 300 Fod af Bjergets Kam påa en temmelig indskrænket Plet, at der viser sig omkring i Klippe- partierne en Hoben Alpeplanter, foruden de i Alperegionen al- mindeligt forekommende ogsaa flere sjældnere Arter. Paa Grund af det her saa indskrænkede Terrain af deres Forekomst, kan den Frygt for Udryddelse, der i Schweiz har givet Anledning til Op- rettelse af. ,la societé pour la protection des plantes alpines" snart vise sig fuldt berettiget. Efterat Taleren i Sept. 1875 første Gang havde tilbragt en halv Snes Dage paa Mte Generoso, alt dengang fremhævet som ,det italienske Rigi" og flittigt besøgt af Turister, tilbragtes en Uges- did i Slutningen af Juni 1887 deroppe, og da der i Mellemtiden 41879) var udkommet en kort Beskrivelse af Bjerget med tilføjet 72 Liste over de paa Bjerget forekommende Karplanter af D. O. Penzig, der havde sammenstillet de tidligere Fund (ogsaa de af Camolli og Schleicher gjorte) med sine egne og Mdmslle Pastas- Iagttagelser, ansaa Taleren den Fuldstændiggjørelse, han saa sig i Stand til at yde, ikke at være uden Interesse, fornemmelig fordi dette Bjerg ikke alene ved sin sydlige Beliggenhed, men ogsaa ved sin centrale Stilling mellem de vestlige og østlige Alper i. plantegeografisk Henseende har forøget Betydning. Allium oleraceum (L.) [med denne Art er vistnok den af Penzig efter Sir John Duthie's paa Bjerget efterladte Fortegnelse angivne AÅ. carinatum forvexlet). Aspidium aculeatum (Doelly — Avena argentea (Willd.) [ang. af Gaud., gjenf.]. — ÅAvena elatior (L.) P. typica. — Brunella alba (Pall.y [ang. af Duthie, gjenf.]. Calamagrostis varia (Schrad.). — Campanula pusilla (Hancke) v. albiflora., C. Rapunculus (L.), C. rotundifolia (L.) v. stricta. — Carduus platylepis (Saut.) [en C. nutans nærstaaende- Form, der alt af Gaud. angives herfra under Betegnelsen: C. nutans B (Bertol.)]. — Carex capitata (L.) var. nova (flaceida Lange): culmo foliisque flaccidis, capitulo paucifloro, interdum bractea filiformi fulto, squamis florum 2 pallidis. — Centaurea phrygia (L.) — Ceras- tium arvense (L.) var suffruticosa — Cirsium eriophorum (Scop.) [ang. af Duthie, gjenf.] — Daphne Mezereum (L.) — Draba Johannis (Host) — Gaya simplex (Gaud.) — Geranium dissectum (L.) — Globularia Will- kommii (Nym.) — Hyoscyamus niger (L.)Y — Laserpitium marginatum (W. & K.) [muligvis forvexlet med den herfra angivne L. Gaudinii (Morett.)] — Ligusticum Segueri (Koch) [ogsaa ang. af Koch, men glemt af Penzig] — Luzula maxima (D. C.) — Luzula nivea (D. C.) — Meum mutellinum (Gaertn.).— Neottia nidus avis (Rich.) — Orobus vernus (L.) — Pedicularis verticillata (L.) — Phyteuma Halleri (A1l.) — Ph. Scheuchzeri (A1.) [= Ph. Charmelii? ang. af Duthie] — Polygala alpestris (Rchb.) — Ehamnus Frangula (L.) — Rosa arvensis (Huds.) — Rubus pallidus? (Whe) — Sedum atratum (L.) — S. boloniense (Lois.) Thalictrum elatum (Jarq.) — Trifolium rubens (L.). — Som Mellemled mellem de vestlige og østlige Alper karakte- riserer Bjerget sig først ved en Prædomineren af Umbelliferæ i det Hele taget (26 Arter foruden et Par tvivlsomme) og dernæst. ved flere Arter af saadanne, der her omtrent finde deres vestlige Grænse (Laserpit. marginatum og Gaudinii? — Ligust. Segueri — Peucedanum rablense — Cnidium apioides). Dette er ogsaa Til- fældet med Alpeplanterne: Draba stellata — Achillea Clavennæ og Pedicularis fasciculata, medens andre østlige Former som Dian- thus atrorubens, D. Segueri, D. monspessulanus, Crepis grandiflora, Horminum pyrenaicum tillige forekomme i Graubinden. — Færre ere de af de vestlige Alpers Planter, der her omtrent nåa deres østligste Grænse som Erysimum helveticum, Arabis muralis, Ilex Aquifolium, Carduus tenuiflorus. Forskjellen mellem Alpernes sydlige og nordlige Skraaning gjør sig naturligvis ogsaa gjældende her ligesom i Wallis, Graubtnden eg Veltlin, med hvis Vegetation Bjerget derfor hår en Del tilfælles, ligesom der ogsaa her i dets. nedre Partier trænge sig flere Former af Middelhavsfloraen ind som Asphodelus albus, (Angivelsen af Veratrum nigrum beror vistnok paa en Fejltagelse), Ruscus aculeatus, flere Arter af Cen- taurea og Galium, Molopospermum cicutarium, Silene italica, Pæonia peregrina, Corydalis lutea, Agrostemma flos Iovis. Mødet d. 24. Marts 1888. Til Stede vare: Privatier Boysen, Stud, mag. Børgesen, Lærer Claudi-Hansen, Redaktør Feddersen, Redaktør Helveg, Apotheker Hempel, Seminarielærer Mortensen, Dr. 73 phil. 0. G. Petersen, Universitetsassistent Poulsen, Stud. mag. Riise, Br. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Stud. mag. Rostrup, Frk. Sarauw, Kaptejn Toussieng, Prof. Warming og Dr. med. Wtinstedt. Docent Bostrup gav Meddelelse om Grønlands Svampe, som ville blive publicerede i ,,Meddelelser om Grønland.” Mødet d. 25. April 1888. Til Stede vare: Stud. med. Aaris, Fru Bergh, Stud. med. Børgesen, Lærer Claudi-Hansen, Redaktør Feddersen, Adjunkt Grønlund, Frk. Hallas, Apotheker Hempel, Administrator Holm, Cand. pharm. Johannsen, Museumsinspektør Kiærskou, Pro- fessor Lange, Stud. mag. Lange, Lærer Leth, Professor Pedersen, Dr. phil. O. G. Petersen, Etatsraad Petit, Etatsraad Piper, Universitets- assistent Poulsen, Cand. mag. Raunkjær, Dr. phil. Rosenvinge, Do- cent Rostrup, Stud. mag. Rostrup, Lærer Rudmose, Museumsassistent Riitzou, Kaptejn Toussieng, Overlærer Vogel-Jørgensen, Professor Warming og Dr. med. Witinstedt. Professor Warming skildrede sin Rejse til Norge ifjor. Han afrejste den 8. Juli til Kristiania og derfra, efter et kort Besøg hos vor Landsmand, Grønlandsforskeren Dr. Rink, til Stationen Lille Elvedal ved Trondhjembanen i Østerdalen, hvor han omkom sent om Aftenen den Øde (hertil kan Rejsen gjøres for c. 60 Kr.). Om Natten indtraf Docent Rostrup til samme Station ira Trond- hjem. Det viste sig næste Dag, at Bryologen, Prof. S. O. Lind- berg med to yngre Botanikere boede her og gjorde et rigt bryolo- gisk Udbytte. Eiter en Exkursion op påa Tronfjæld d. 10de i »Surt" Vejr lige op i Lavregionen toge Rostrup og han d. Ilte med Skyds op ad Foldalen ad Dovre til, med Rostrup som Kudsk. Der overnattedes i Krokhaug og næste Dag (12. Juli) nåaedes Kongsvold (hele Strækningen kan forøvrigt nok tilbagelægges paa 1 Dag, hvad en norsk botanisk Dame, Frk. Sophie Møller netop gjorde den 10de). Paa Kongsvold modtoges de Rejsende af Prof. Blytt og Lektor Kindberg med Fruer, og en hel Del svenske Bo- tanikere. Stedet maa påa det varmeste anbefales alle dem, der ville se den rigeste norske Alpevegetation og tillige have et be- hageligt og bekvemt beliggende Opholdssted; Kongsvold er fra gammel Tid af bekjendt for Nordens Botanikere især maaske Bryologer, og et særligt paa Botanikere beregnet Hus var netop nu blevet færdigt. ,,Thore” og ,Anna" paa Kongsvold bestræbe sig for at gjøre det saa hyggeligt som muligt, og Opholdet er ingenlunde dyrt: 2 Kr. 40 Øre pr. Døgn for Kost og Logis. I Vest for Kongsvold ses Snehættens hvide Tinder, og umiddelbart bag 'Gaarden mod Øst hæver det c. 1690 M. høje Knudshø sig, hvis Flora Barth har skildret i en særlig lille Bog. Naaletræregionen er her ophørt; ikke blot Granen er forsvunden, men endog Fyrren, der dog ledsager de Rejsende op gjennem Foldalen: man er her i Birkeregionen, men mange alpine Planter findes lige uden for Gaarden, førte ned fra højere Steder; blandt dem er der flere yderst sjældne, f. Ex. Artemisia norvegica, end videre findes Salix reticulata og herbacea, Dryas, Papaver nudicaule, flere Saxifrager, osv.i Gaardens nærmeste Nærhed. Omtrent ved 1030—1060 M. ender Birkeregionen og man træder ind i Vidiernes Region (til 1350 M.), der umærkelig gaar over i Lavernes hvidgraa Heder, og endelig har man paa Toppen af Knudshø et arktisk Vegetationsbillede, som man kan finde det i Spitsbergen eller paa Grønland, hvor Ranunculus nivalis og glacialis, Saxifrager, Luzula hyperborea, Draba alpina, Catabrosa algida, osv. spredt voxe mellem Sten og Lav. — Fra Knudshø's Top er der en vid Udsigt over Lavregionens Ødemarker mod Øst helt over til Tronfjæld og andre Bjærge ved RBLS Østerdalen, mod Vest over til Snehættens skinnende Kappe, mod Syd til Galhøpiggen og andre Bjærge. Efter faa Dages Ophold droge de Rejsende fra Kongsvoøld til- bage til den nærmeste Station, Hjærkin, hvorfra Rostrup i et Drag kjørte tilbage til Lille Elvedal, medens Warming tog mod Syd til Domås i Gudbrandsdalen og derpaa de følgende Dage gjennem Romsdalen med dens storartede Prospekter i den vestlige- Del ud til Molde. Ved et Ophold her og paa et S. f. Bergen lig- gende Sted, Mosterhavn, gjordes Bekjendtskab med den fra Alpe- floraen helt forskjellige Kystflora, i hvilken mange jydske, navnlig nord- og vestjydske Planter optraadte (f. Ex. Narthecium, Lobelia. Dortmanna, Lycopodium inundatum, Scirpus cæspitosus, Rhyn- chospora alba, Juncus squarrosus o. a.), men ved Siden deraf var der flere, som ikke findes hos os, f. Ex. Digitalis purpurea, Ra- nunculus aconitifolius osv. Særlig slaaende var Ligheden mellem Jyllands Heder og Klitter og-saa Jæderens tilsvarende, men rigtig- nok meget mere stenede og klipperige, Vegetåtionsformationer. Foredragsholderen lagde Rejsen fra Stavanger til Egersund over Land med den lille Jæder-Bane og opholdt sig en Dåg ved Sta- tionen Ogne; her tæt ved Havet var der det for ham uvante Syn af jydske Sandklitter blandede mellem afrundede og af Sandflugten glat polerede, aldeles vegetationsløse Granitklipper. Over Chri- stianssund og Frederikshavn endte han sin Rundrejse. Docent Rostrup fortsatte sine mykologiske Meddelelser. De ere optagne andet Steds i dette Hæfte. Dansk botanisk Litteratur i 1887. Ved Sophus Riitzou. A. Danskes Arbejder og danske Tidsskrifter. 1. Danskes Original-Afhandlinger udgivne i Danmark. Branth, J. S. Deichmann, Lichener fra Novaja-Zemlia, samlede- paa Dijmphna Expeditionen 1882—1883 af S. Borch og Th. Holm. Dijmphna Togtets zool.-bot. Udbytte. S. 73—77. Bredsted, H. C., Hasselnødden. Kulturanvisning, Afbildning og Beskrivelse af de mest anbefalelsesværdige Sorter. 84 Sider… Odensé. Hempel. 2 Kr. Dijmphna Togtets zoologisk-botaniske Udbytte med Bidrag af R. Bergh, I. S. Deichmann Branth, J. Collin, H. I. Hansen, T. Holm, C. Jensen, H. Jungersen, G. M. R. Levinsen, C, Få Litken, L. Kolderup-Rosenvinge, M. P. A. Traustedt og N. Wille. Ledsaget af Kort og 41 kobberstukne stentrykte Tavler. Avec des resumés francais. Udgivet paa Bekostning af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af Kjøbenhavns zoologiske Museum ved C. F. Litken. 542 Sider. I Kommission hos Hagerup. 18 Kr. Se Branth, Holm, Jensen, Rosenvinge og Wille. Friderichsen, K. og O. Gelert, Danmarks og Slesvigs Rubi… Botan. Tidsskrft. XVI. S. 46—135. Grønlund, C. Danske Giftplanter. 2. Opl. Ved Udvalget. for Folkeoplysninge ns Fremme. (Særtryk Nr. 65 af ,,Folkelæsning")… 62 Sider m. 40 Træsnit. Gad. .40 Øre. 75 Holm, Th., Novaja-Zemlia's Vegetation, særligt dens Phaneroga- mer. Dijmphna Togtets zool.-bot.-Udbytte. S.5—56 — 12 Tav- ler (I—XII) og Figurforklaring. Index seminum in horto academico Hauniensi a. 1886 collec- torum (E. Warming, O. G. Petersen, Th. Friedrishsen). 29 Sider. Jensen, C., Beretning om den botaniske Forenings Exkursion til Hvalsø og Skjoldnæsholm d. 26. September 1886. Medd. f. d. bot:-For. 1. Kjbb "Bd:2. Hf. 1-Side:3— 4. — Mosser fra Novaja-Zemlia, samlede paa Dijmphna Expeditionen 1882—1883 af Th. Holm. Dijmphna Togtets zool-bot. Udbytte S. 61—70. Jensen, F. J.C. Dansk Havebog. En grundig Vejledning i Frugt-, Blomster- og Kjøkkenhave Dyrkningen samt Driveriet. 6. be- tyd. forøg. og omarbejd. Oplag besørget ved E. Rostrup. Philip- sen. 1—4 Lev. å 75 Øre. Johannsen, W., Bemærkninger om melet og glasset Byg. (Uge- skr f handmænd 18875315 9:207 — Det besparende Kulsyre Assimilationssystem i Græsfrugtknuden. Medd:i.-d bot.For, 1skbb, Bd.2. HZ SE26— 24. Kiærskou, H., Nye botaniske, især danske Termini. Medd. f. d. bot:-Eor:1.Kjbhbs .Bd;2. H.2 5..28—25 02 27—29. | Lange, Joh., Haandbog i den danske Flora. 4. Udg. Tredie Hæfte. Reitzel. Kr. — Bidrag til de i Danmark dyrkede Frilandstræers Naturhistorie. Taske: f-Skøybrug. MLEL SS; OT —13Æ — Forelæsninger over Plantelære holdte påa den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. 3die paa ny gjennemseete og forøgede Udgave. Autograferede og udgivne af H. Schreier. I & IT. Kjbh. 1886. Mortensen, H., Beretning om den botaniske VAGE EE Exkursion til Præstø Egnen dd, 19 20. Juni 1886. Medd. £ d- bot For: KG DD Bl HS 95153. — Om Ukrudtsplanter og deres Udryddelse i det danske Landbrug. Præmieret af ,,Foreningen af jydske Landboforeninger". 66 Sider. Odense. Milo. 65 Øre. Mortensen, J. J., De farligste Ukrudtplanters Væxt og Udryd- delse i det danske Landbrug. Et Prisskrift tilkjendt første Præmie og udgivet af Foreningen af jydske Landboforeninger. 52 Sider. Bang. 75 Øre. by! 3 0 hr SE Danmarks spiselige Svampe. Kortfattet Vejledning til at benytte Svampene som Næringsmiddel og til at undgaa Forgiftninger ved dem. Udgivet med Understøttelse af den Raben-Lewetzau'ske Fond. 41 Sider og 6 lithogr. Tavler. Reitzel. fr: Muller, P. E., Om Bjergfyrren (Pinus montana, Mill.). Tdskr. f. Skovbrug. VIII 9; 249—332- TX 493 2577332: Petersen, O. G., Nekrolog over Docent Samsøe Lund. Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Bd.2 H.1 S.5—7. — Momenter til Caryophyllaceernes Anatomi. Bot. Tdskft. XVI. S. 187—202 og 1 Tavle. Som Særtryk med samme Paginering. — Stængelbygningen hos Eggersia buxifolia Hook. Ibid. S. 215— 221 og 1 Tavle. Særtryk med samme Paginering. — Opblødning af tørrede Blomster. Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Bd. 2 H.2'S. 52. Poulsen, C. M. Om nogle i vort Skovbrug anvendelige Naale træer fra det vestlige Nordamerika. V—IX. Tdskr. f. Skov brug. VIII S$. 1—40. Poulsen, V. A., Bidrag til Kundskab om de vegetative Organers Anatomi hos Heteranthera Ruiz & Pavon. Botan. Tdskft. XVI S. 136—151 med 1 Tavle. — Lille Plantelære. Beskrivelse af nogle Blomsterplanter som Indledning til den første Undervisning i Botanik. 2. Udgave. 46 S. Salmonsen. 70 Øre. Raunkjær, C., Cellekjærnekrystalloider hos Stylidium og Aeschy- nanthus:… Bot. Tdskft: XVI: S. 4145; — Frøskallens Bygning og Udviklingshistorie hos Geraniaceerne. Ibid. XVI. S. 1532—160 (ikke sluttet i Tdskft.; som Særtryk: S. 152—167 + 5 Sider fransk Resumé og 1 Tavle. Rosenvinge, L. Kolderup og N. Wille, Alger.fra Novaja- Zemlia og Kara-Havet, samlede paa Dijmphna Expeditionen 1882—1883 af Th. Holm. Dijmphna Togtets zool.-botan. Ud- bytte S. 79—96 med 2 Tavler (XIII og XIV). Rostrup, E., Beretning til Finantsministeriet om en til 1. Frede- riksborg Distrikt i Okt. 1887 foretaget Rejse for at undersøge Angreb af Snyltesvampe paa Naaleskov. .5 Sider. Trykt som Manuskript). — Bidrag til Islands Flora. Foredrag i Bot. Foren. 12. Febr. 1887. Bot. Tdskft. Bd. XVI.'S. 168—186. — Forebyggelsesmidler mod Svampeangreb i Skovene. Foredr. ved Loll.-Falst. Forstmandsforenings Møde 9. Marts 1887. S. 5—15. — Naalefald hos Fyr. Tdskr. f. Skovbrug.' IX. S. 241—245. — Insektangreb og Svampeødelæggelser. Tdskft. f. Skovbr. Bd. 9. S. 342—346. — Oversigt over de i 1886 indløbne Forespørgsler ang. Sygdomme hos Kulturplanter. Tdskft. f. Landøkonomi 5 R. 6. Bd. 8. 462—478 (Særtryk med Titelblad). | — Plantesygdomme. En Række Artikler i Gartner-Tidende, 1887. (Plantemider paa unge Rødgran S. 91; Thelephora laciniata påa Fyr S. 92; Eucharis-Miden S. 114; Sphaerella Fragaåriae S. 131; Peronospora Schleideniana og Anthomyca Ceparum S.. 132). — Plantesygdomme i Vort Havebrug, 1887: Sphaerotheca pannosa paa Ferskentræer. S. 296. — Spiselige og giftige Svampé. Vort Havebrug, 1887, S. 321—323. Ritzou, S., Beretning om den botaniske Forenings Exkursion til Fyen d. 23—25 Juli 1886. Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Bd. 2. H. 1 SS. 2—3. — Dansk botanisk Litteratur i 1886. ibid. Bd.2 H.2 S.30—353. — Elodea canadensis. ibid. Bd.2 H.2 $S. 29. — En ubehagelig Nybygger i Danmark (Elodea canadensis). Ber- lingske Tid. 16. April 1887. — Herhbariets Bevaring for Insekter. Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Bd. 2 H. 1 S. 52—53. — Tørring af friske Planter i Gittermappe. ibid. 5. 53. Strøm, V., Kortfattet Plantelære til Skolebrug. 111 Sider med 151: "Træsnit. - Gyldendal. ' 1' Kr. 75 Øre. Warming, E., Beretning om den botaniske Expedition med »Fylla" i 1884. Meddelelser om Grønland VII. S. 174—201, ogsaa som Særtryk med samme Paginering. — Biologiske Optegnelser om grønlandske Planter. 2. Bot. Tdskft. Bd. XVL $. 1—40. FR Wille, N. og L. Kolderup & Rosenvinge, Alger fra Novaja- Zemlia og Kara Havet, samlede paa Dijmphna-Expeditionen 1882—1883 af Th. Holm. Dijmphna Togtets zool.-bot. Udbytte S. 79—96 med 2 Tavler (XIII og XIV). 2. Danskes Original-Afhandlinger udgivne paa fremmede Sprog. Holm, Th., Beitråge zur Flora Westgrønlands. Engler's botanischen Jahrbuchern. Bd. VIII. H. 4. S. 2883—320. Johannsen, W., Ueber Fortdauer der Athmungsoxydation nach dem Tode. Botan. Zeitung 1887 S. 762. — Sur la localisation de ”emulsine dans les amandes Annales d. sciences nat. Botanique. Serie 7. T. 6. p. 118. Warming, E., Neuere Beitråge zu Grønlands Flora. Engler, Bo- tanische Jarbucher Bd. IX. H.3 S.274- 279, og som Særtryk med samme Paginering. 3. Danske Tidsskrifter. Botanisk.Tidsskrift, udgivet af den botaniske Forening i Kjø- benhavn, red. af Hjalmar Kiærskou. Bind XVI Hæfte 1—3+). Se Friderichsen, Petersen, Poulsen, Raunkjær og Warming. Meddelelser fra den botaniske Forening i Københan (Ud- givne som Tillægshæfter til ,,Botanisk Tidsskrift"). Red. af Hjalmar Kiærskou og Sophus Ritzou. Bd. 2 Nr. 1 og 2. S. 1—54. Se Jensen, Johannsen, Kiærskou, Mortensen, Petersen og Rutzou. Meddelelser om Grønland, udgivne af Commissionen for Le- delsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grøn- land. Tredie Hefte (ogsaa med Titel: Oversigt over Grønlands Flora 2. D. ved J. Lange og C. Jensen) 234 Sider. Reitzel. Kr” 50 "Øre: "Tidsskrift for Skovbrug. Udg. af P. E. Muller og "W. Gylden- feldt Bd: MEE 1886550; TX 71887. Gyldendal 5"SérLange, Miller, Poulsen og Rostrup. 4. Anmeldelser og Referater af danske Forfatteres Arbejder. Friderichsen, K. & O. Gelert, Rubi exsiccati Daniæ et Sles- vigiæ. Ribe 1887 fasc. II. Anm. af L. M. Neumann i Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Bd.2 H.2 S. 33—38. Holm, Th., Beitrage zur Flora Westgrønlands (Engler's botanische Jahrbucher Bd. VIII H.4 1887) Anm.'af H. Kiærskou i Medd. Ty dpoL” For" TIK ybh "BA MESS ÆS ÆRE Jenssen, J., Ordbog for Gartnere og øvrige Plantedyrkere. Anm. alter hostrup 1. Medd: £d bot For ro BESES FPSSEG Rothe, Tyge, Grundlag for Vejledning i Plante-Dyrkning. 2. Del. Anm. af E. Rostrup i Dagbladet 27. April 1887. Rubus Fioniæ K. Friedrichsen, kritisk behandlet af L. M. Neumann i Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Bd. 2 H. 2 8. 49—52. B. Dansk Oversættelse af fremmede Arbejder. Schubert, G. H. v. Planterigets Naturhistorie efter det Linnéiske System. 4 forbedr. danske Udgave. 60 tospalt. Foliosider og 53 kolorerede Tavler i Dobbeltfolio med over 600 Afbildninger. Lehmann og Stage. Indbd. 16 Kr. +) Hæfte 4 var færdigtrykt, men ødelagdes ved Branden hos Hoffensberg & Trap. Særtrykkene vare dog allerede uddelte og opføres derfor for Aaret 1887. le C. Anmeldelser og Referater af fremmede Forfatteres Arbejder. Brunchhorst, J., De vigtigste Plantesygdomme. Anm. af E… Rostrup i Ugeskr. f. Landm. 1887, 2. Bd. S. 163. Dietz, Sandor, Ueber: die Entwickelung der. Blithe und Frucht von Sparganium Tourn. und Typha Tourn. (Bibliotheca bo- tanica H. 5.) Anm. af S. Ritzou i Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Bd.2 H.2 $.47. i Engler u. Prantl: Die natirlichen Pflanzenfamilien nebst ihren Gattungen und wichtigeren Arten. Leipzig 1887. Anm. af V. A.J Poulsen i Medd. f. d. bot.” For. i Kjbh Bd: 2/H. 2 S. 41—43. Håøgrell, B., Botanikens historia i åfversigt. Gøteborg 1886. Anm. af W. Johannsen i Medd. f. d. bot. For, i Kjbh. Bd. 2 S. 17—18. Nagamatsz, Atsusuke, Beitråge z. Kenntniss d. Chlorophyl- function. (Arbeit d. bot. Instit. Wirzburg. Bd.3 H.3. 1887.) Anm. af W. Johannsen i Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Bd. 2 Side 20. Rees, Max u. Carl Tisch, Untersuchungen uber Bau u. Lebens- geschichte der Hirschtriffel, Elaphomyces. (Bibliotheca bo-- tanica H. 7): Anm. af E. Rostrup i Medd. f. d: bot: «For. i Kjbh. Bd. 2. H. 2.5. 47—49. Sachs, Julius, Ueber die Wirkung der ultravioletten Strahlen auf die Bluthenbildung. (Arbeiten d. bot. Instituts Wirzburg, Bd. 3 H.3. 1887). Anm. af W. Johannsen.…i Medd. f. d:' bot: For. i Kjbh. Bd.2 H.1 Side 19—20. Schenk, Fossile Pflanzen aus der Albourskette (Bibliotheca bo- tanica H. 6.) Anm. af Hj. Kiærskou i Medd. f. d. bot. For. i Kbh: "Bd HH 2 47. — Vergleichende Anatomie der submersen Gewåchse (Bibliotheca botanica H. 1). Anm. af V. A. Poulsen i Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Bd.2 H.2 S$S.44—45. Schiffner, V., Ueber - Verbasecum Hybriden und einige neue Ba- starde des Verbascum pyramidatum M. B. (Bibliotheca bo- tanica. H. 3.) Anm. af.;S. Rutzou.i Medd.»f. dd. bot: For: Kjbh..Bd.2 H.2,8. 46: Sorauer, P., Handbuch der Pflanzenkrankheiten, . 2. Th. Die parasitiren Krankheiten. 1886. Anm. af E. Rostrup i Medd.… f;-d. bot: For.:1 Kjbh.… Bd... 2.,Side" 16277 Våchting, H., Ueber die Bildung der Knollen (Bibliotheca bo- tanica H. 4) Anm. af S. Rutzou i Medd. f.. d.. bot. For. i Kjbh.- Bd.2 H.2 $. 46. Volkens, G., Die Flora der aegyptisch-arabischen Wiiste auf Grund- lage anatomisch-physiologischer Forschungen. Berlin 1887. Anm. af O. G. Petersen i Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Bd..2. H.2 S.38—41. » Zopf, W., Ueber die Gerbstoff- und Anthocyan-Behålter der Fu- mariaceen und einiger anderen Pflanzen. (Bibliotheca botanica H. 2). Anm. af S. Ruitzou i Medd. f. d. bot. For: i Kjbb Bd 2 "H.2 $.45—46. 79 Litteratur-Anmeldelser. Dr. i. Rabenhorst's Kryptogamenflora von Deutschland, Oesterreich- und der Schweiz. Dritter Band: Die. Farrnpflanzen oder Gefåssbindel- kryptogamen (Pteridophyta) von Dr. Chr. Luerssen. Leipzig. (Eduard Kummer). : Siden dette fortrinlige Værk sidst blev anmeldt i vort Tids- " skrift (Meddel. f. d. bot. Foren… Nr. 8. 1888 Pz. 194) ere udkomne- Hæfte 7—11. Heri afsluttes de egentlige Bregners Orden. "Derpaa skildres Ordenerne Ophioglossaceæ,. Hydropterides og Equisetaceæ, hvilken sidste -dog endnu ikke er afsluttet. Aspidium (Lastrea) Boottii Tuckerm. hævdes som Bastard af: A. spinulosum og Å. cristatum og A. (Lastrea) remetum Al. Br. som Bastard af A. Filix mas og Å. spinulosum. Med Rette benytter Forf. ligesom Milde Hoffmann's Navn Onoclea Struthiopteris i Steden for Willdenow's Struthiopteris germanica. De her foreliggende Hæfter ere ligesaa rigt udstyrede med oplysende Træsnit og indeholder en lignende Rigdom af Iagttagelser som de tidligere. Hik: Aug. Schulz: Beitråge zur Kenntniss der Beståubungseinrichtungen und der Geschlechtsvertheilung beiden Pflanzen:. (Bibliotheca Botanica. Heft. Nr.-10) Cassel. Fischer... 1888. 104 Sider — 1 Tavle. De her publicerede Undersøgelser ere gjorte især i Omegnen af Halle, i Nord- og Mellem-Thuringen og i Riesengebirge. Forf. gjennemgaar sukcessiv et Antal Arter ai følgende Familier: Ranun- culaceæ, Cruciferæ, Resedåceæ, Silenaceæ, Alsinaceæ, Malvaceæ, Geraniaceæ, Oxalidaceæ, Rhamnaceæ, Papilionaceæ, Rosaceæ, Ona- graceæ, Lythraceæ, Scleranthaceæ, Crassulaceæ, Umbelliferæ, Ru- biaceæ, Dipsaceæ, Gentianaceæ, Boraginaceæ, Solanaceæ, Scrophu- lariaceæ, Labiatæ, Primulaceæ, Plumbaginaceæ, Plantaginaceæ, Chenopodiaceæ, Polygonaceæ, Santalaceæ, Butomaceæ, Liliaceæ, Juncaceæ. — Almindelige Resultater uddrager han ikke, og de vilde vel ogsaa vanskelig kunne uddrages; men af specielle inde- holdes der et stort Antal meget interessante og vigtige, der ville faa Betydning for fremtidige Undersøgelser over og Sammenstil- linger af Blomsternes Biologi. Særligt et Par Familier ere fyldigt behandlede f. Ex. Caryophyllaceæ (Silenaceæ og Alsinaceæ), hos hvilke der i mange Tilfælde er iagttaget Polygami eller Gynodioici: Hun-Blomsterne ere i Regelen mindre end Han-Blomsterne og disse mindre end de tvekjønnede; hos Alsineerne fandtes dog ingen Hanblomster. End videre ere mange Umbelliferæ undersøgte; næsten alle have tvekjønnede og hanlige Blomster; over disses Fordeling gives nærmere Meddelelse; de tvekjønnede ere proteran-- driske; lejlighedsvis vil jeg her bemærke, at den Blomst, som H. Miller i sin ,,Befruchtung der Blumen" S.. 104 afbilder under Fig. 33, som fremstillende en Tyvekjønsblomst, 1ste (hanlige) Sta- dium, næppe er dette, men, efter hvad der i Sommer gik op for mig, vist maa være en ren Hanblomst, hvis Existens er undgaaet Miller; Figuren med denne Fejl er gaaet over i min Systemat. Botanik (415). Ogsaa for nogle Labiater blive nye Iagttagelser af" Blomster med forskjellig Størrelse og Kjøn hos samme Årt an- førte af Schulz. Desværre er der ingen Figurer af Blomsterne medgivne, men vel nogle Diagrammer og skematiske Blomster-- standsbilleder. : E.. Warming. sø. BER Wigand: Nelumbium speciosum W. Eine monographische Studie. "Vollendet und herausgegeben von Dr. E. Dennert. [Bibliotheca bota- nica. Heft Nr. 11] Cassel. Fischer. 1888. 68 Sider + 6 Tavler. Allerede i 1871 har den i Oktober 1886 afdøde Prof. Wigand i Botan. Zeitg. offenliggjort en foreløbig Meddelelse om den i Over- skriften nævnte Plante, som han allerede den Gang havde sat sig til Formaal nøjagtig at undersøge i alle Henseender. Som det fremgaar af de Ord, hvormed W.'s Elev, Dr. Dennert, indleder den store og statelige Afhandling, og som jo ogsaa andet Steds fra er ret bekendt, var W. en ivrig Forfægter af Læren om Årter- nes Konstans; det var hans iøvrigt ingenlunde fejlagtige Anskuelse, at skulde man vinde en klar systematisk Indsigt, maatte man kende alle en Arts Karakterer; vort nuværende System lider derfor af den Mangel, at det er for énsidigt begrundet, idet der kun er taget Hensyn til morfologiske Karakterer. Ikke faa af hans Elever have derfor givet sig af med anatomisk-systematiske Arbejder, og ogsaa i denne Henseende giver W.'s efterladte N e- lumbium-Studier mange Bidrag. Forf. begynder med Kimplantens morfologiske Opbygning og beskriver dernæst Plantens Forgreningsforhold i det Hele taget. Herved kommer han ind paa det samme Spørgsmaal, som i vor Litteratur har været behandlet af Warming [Vidsk. Medd. fra nat. Forening, 1879—80, Pag. 444], og han fortolker ligesom denne Rhizomet som et Sympodium, om han end ogsaa opfører adskillige Iagttagelser, som efter hans Mening egenlig -ikke ere ret forenelige med den nævnte Tydning. Wigand har saaledes ikke kunnet faa Øje paa den af Warming iagttagne abortive Axeende. Plantens forskjellige Organer, vegetative som florale, under- kastes dernæst en mere indgaaende morfologisk Beskrivelse. Det paavises, at den strukturløse Hinde, som overtrækker den mægtige Plumula, er Resten af en Endosperm; Blilomstens Udviklingshistorie gives, Rhizomets Væxt og Bladenes Udvikling gennemgaåaaes tem- melig udførlig, men uden egenlig at bringe meget og væsenligt nyt, og i et følgende Afsnit gaar Forf. derpaa over til Plantens Anatomi. Den topografiske Side af denne, Karstrængenes og Luft- kanalernes Forløb og Antal i Rhizom, Blad og Blomsterstilk er meget udførlig behandlet: den histølogiske Side er mindre ind- gaaende skildret, men der kan ikke være Tale om her at referere noget. deraf, da Detajllernes Mangfeøldighed er altfor stor. Forf. anfører angaaende Luftgangsforholdene i Rhizomet, at de Bary ved sin Omtale af dette Punkt [Vergl. Anat., Pag. 227] skulde have begaaet en Fejl; heri kan Ref. dog ikke give ham Ret. Forf. fraskriver Bladstilkene en egenlig Epidermis og taler der om deres »Pseudoepidermis"; her foreligger sikkert en ikke ganske korrekt "Opfattelse. Udvæxterne paa Luftkammervæggene (,stilkede Kry- staldruser"), selve Væggenes meget mærkelige Udvikling [i Følge Forf.] er udførligere beskreven, ligesom ogsaa Frugtvæggens Anatomi. Ved Bedømmelsen af Wigands efterladte Arbejde maa man tage Hensyn til, at det ikke forelaa færdigt fra hans Haand. Det mangler ganske Litteraturhenvisninger, og om Sammenligning med kendte Forhold hos andre Planter eller endog hos denne er her ikke Tale. Det gør paa mange Punkter et temmelig gammel- dags Indtryk, som meget godt kunde være udvisket noget af Be- arbejderen, og naar denne paa Titelbladet har sat Ordet ,, vollen- det," kan det kun vanskelig forsvares. Ikke destomindre leverer -det mange Bidrag itil den omhandlede Plantes Naturhistorie; det 81 er desuden ledsaget af mange lithografiske Figurer paa sex store- Tavler og kan altid faa sin Betydning for fremtidige Forskere paa samme Omraade. V. A. Poulsen. Erindringer fra et Besøg i Haverne ved Kew. Kew Gardens, beliggende i Nærheden af London, bestaar af to Afdelinger, den kongelige botaniske Have og Arboretet. den første er omtr. 50 Td. Land og det sidste omtr. 130 Td. Land stort, tilsammen altsaa omtr. 180 Td. Land"). Et med 4 Laager forsynet Gitter adskiller disse to Afdelinger fra hinanden, og for- uden Hovedindgangen i Nord findes tre paa den østlige og to paa den vestlige mod Themsen vendende Side. Som overalt i de engelske Parkanlæg spille Græsplænerne her en overordentlig stor Rolle, de ere meget smukke og vei vedlige- holdte; det er tilladt at gaa paa dem, naar man blot ikke træder” paa Kanterne og Anmodninger om at skaane disse findes anbragte paa mangfoldige” Steder. Foruden Træer og Buske, som ere spredte i Grupper paa disse enorme Plæner, findes Rabatter med Rhododendron, Prunus Laurocerasus, etc., og urteagtige Prydplanter. I det hele er der gjort meget for det besøgende Publikum, for hvilket Haven staar aaben hver Søgnedag fra K1..12—8. De syste- matisk ordnede, urteagtige Frilandsplanter indtage en forholdsvis lille Del af Haven. Tillige findes en lille for Publikum utilgænge- lig ,Students” Garden.” Interessant var det at se, at en stor Mængde af Træer og Buske, som hos os enten slet ikke eller kun med stor Vanskelig- hed kunne voxe i Friland, her trives ganske udmærket og opnaa en betydelig Størrelse. Saaledes findes støre Frilands-Exemplarer af Pinus Pinea og P. Sabiniana, Pseudølarix Kæmpferi, (stort smukt Træ fra Japan), Cryptomeria Japonica,. Picea Morinda, Sequoya sempervirens, Araucaria imbricata, Cedrus (alle 3 Arter” eller Varieteter i flere mægtige Exemplarer) og Eucalyptus Gunnii ”).. Endnu smaa men kraftige Frilandsexemplarer bemærkedes af føl- gende Coniferer: Sciadopitys verticillata, Cunninghamia Sinensis, Podocarpus Chilinå, Prumnopitys elegans,. Glyptostrobus inermis og Tsuga Sieboldti. Carpenteria Californica (en Saxifragacé) og Eriobo- trya Japonica iagttoges i Friland op mod en Mur, og Arbutus Unedo og Å. Andrachne findes som store Frilandsbuske. Der findes 9 Væxthuse (i 16 Afdelinger) spredte omkring påa det store Areal. Af disse Væxthuse ligger det sidst opførte, the temperate house, inde i Arboretet. Dette er et i arkitektonisk Henseende meget smukt Hus; det er meget rummeligt med brede Længde- og Tværgange og i det Hele særdeles hensigtsmæssig ind-. rettet. Fra et Galleri, som strækker sig hele Væxthuset igjennem,. har man det dejligste Syn af de mange herlige subtropiske Træer og Urter, som her findes overordentlig smagfuldt grupperede. Blandt de store Træer skal jeg særlig nævne det mægtige Bregne-- x) Vor botaniske Have har et Åreal af 173|- Td. Land. 2%) Paa Øen Wight saa jeg i en Have ved. Byen. Ventnor 2 store Frilands-- exemplarer af Eucalyptus Globulus. træ Cyathea medullaris, som findes i mange smukke Exemplarer, af Naaletræer: Araucaria Bidwilli, A. Cunninghami, A. excelsa og A. Cookei, Agathis (Dammara) robusta, af Palmer Trachycarpus excelsa Wendl. .(Chamærops Fortunei) og Rhopalostylis (Areca) Baueri, desuden Camphora officinarum, den nyzealandske Sapin- dacé Alectryon excelsum og Acer oblongum. De allerfleste af disse store Træer staa ikke i Baljer, men ere plantede i flere mægtige Bede, som strække sig paa langs gjennem Huset, adskilte ved flere brede Tværgange. Planterne staa frit her,. der er Luft og Lys imellem og derfor trives de ogsaa saa udmærket. Palmehuset, som ligger i den egentlige botaniske Have, er ikke nogen arkitektonisk smuk Bygning, men ogsaa den er rummelig og hensigtsmæssig indrettet. Udsigten fra et Galleri her frembød ikke.noget særlig smukt Skue, idet Planterne, især de store Palmer, ikke vare saa smukt ordnede som f. Ex. i vort Palmehus. I Nærheden af dette Hus findes et Aquarium eller som det kaldes. Nymphæa-Hus (water lily house). De øvrige Væxthuse ligge i 3 Grupper i den egentlige botaniske Have nærmere Hovedindgangen. I et af disse Huse (for tempererede Bregner) var en Fløj af det, omtr. 20 Skridt langt og 5 Skridt bredt, offret til Bregnefamilien Hymenophyllaceæ med talrige Arter og de hymenophyllacé-lignende Todea-Arter. Disse Bregner, som ellers ere saa vanskelige at dyrke, trivedes her ganske udmærket, men der var ogsaa truffet særlige For- holdsregler. Bregnerne stode alle under Glasdække og selve Hu- sets Tag var dækket med Lærred, saa Lyset var ganske over- ordentlig afdæmpet. Af Museer har Kew-Haverne 5, liggende spredte omkring og langt fjærnede. fra hverandre; just ikke noget hensigtsmæssigt Arrangement. Herhbariet ligger udenfor den egentlige Have i Nærheden af Hovedindgangen. Det er en temmelig stor treetages Bygning. Foruden en Del mindre Værelser bestaar denne af den meget store Herbariesal, der gaar igjennem alle 3 Etager og er forsynet med 2 Gallerier. Midt i Salen er anbragt mægtige Borde og paa Siderne såa vel her som paa Gallerierne findes Dobbelt- rækker af Skabe for hver Vinduespille. Skabene ere meget uanselige og bestaa egentlig af 2 Rækker ovenpaåaa hverandre stillede mindre Skabe. Hver Art er anbragt i et Omslag, paa hvilket Navnet er skrevet til højre. Slægtsomslagene bestaa af lysebrunt temmelig stift Papir, hvorpaa er anbragt Slægtens Nummer og Navn' tillige- med Familiens Navn. Arterne ere, mærkelig nok, ordnede efter Lokaliteter, saaledes ligge f. Ex. de fra Brasilien for sig, de fra Guiana for sig, de fra V estindien for sig 0. s. v. Formatet er om- trent som i Kjøbenhavns Museum; for Bregnernes Vedkommende dog noget større. Foruden et særdeles rigt systematisk botanisk Bibliothek findes en rig Samling af Tegninger og Afbildninger. Kew-Havens Stolthed ere de 3 Museer, som ligge i den egent- lige botaniske Have. De benævnes Museums of economic botany Nr. 1, 2 og 3. "Som Titelen antyder er der i alle.disse.Muséer lagt en særlig Vægt paa den anvendte Botanik, og overalt er op- stillet, foruden Planten selv eller Dele af denne, en Vrimmel af Produkter, vundne af den, eller af de mest forskjellige Gjenstande, forarbejdede af den. Saaledes fylder f. Ex. alm. Kaffe (Coffea arabica) 2 store Skabe, der indeholde talrige Cylinderglas med tørre Frugter og Frø og ristede Bønner; Exemplarer af tørrede Kaffegrene med Blomst og Frugt i Æsker med Glaslaag; Cylinder- .glas med frugtbærende Grene i Spiritus; 8 Billeder i Glas og Ramme, forestillende Rydningen af Grunden for Kaffeplantning, 83 Beplantningen, Beskyttelse af de unge Planter mod Solen, Ind- samling af Frugterne, Tørringen af disse o. s. v.; dernæst Stam- men af et. Kaffetræ og 4 forskjellige Stokke, lavede af Kaffetræ; endelig en stor af Moncouran-Palmens Blade flettet Kurv til at samle Kaffefrugterne i fra British Guiana. Ofte er det ikke blot Billeder, men store Modeller, som oplyse Indsamling og Tilvirkning af vedkonnmende Produkt. Saaledes indeholdt f. Ex. en stor Montre en Model af et Indigo Factory, hvor Indigoplantens Høst og Indigoens Tilvirkning var fremstillet. Museet Nr. 1 er det største, en treetages Bygning med 12 større og mindre Værelser, der indeholde Repræ- sentanter for de nøgenfrøede og tokimbladede Plantefamilier. Iblandt den overordentlige Rigdom af udstillede og seværdige Gjenstande tilstrækkes Øjet let af nogle store (indtil over 1 M.i Tværmaal) næsten halvkugleformede Legemer af et højst ejendommelig Ydre; det er de tueformet sammentrængte Grensystemer af Skærmplanten Azorella cæspitosa Vahl fra Falklands Øerne og af Kurvblom- sterne Raoulia mammillaris og Haustia pulvinaris fra Ny Zea- land. Museet Nr. 2 er en toetages Bygning med 11 større og mindre Værelser og indeholder Repræsentanter for de énkimbladede og kryptogame Plantefamilier. Som Expl. paa hvor rigt meget her er repræsenteret kan nævnes, at Bambusrøret med dets mangfoldige Anvendelser fylder 9 Skabe og 4 Montre. Museet Nr. 3 bestaar af en eneste lang fiirkantet Sal med et Galleri paa den ene lange Væg og store Buevinduer paa de 3 andre Vægge. Her findes mæg- tige Stammer og Stammestykker i Længde og Tværsnit af de mest forskjellige Familier. Træprøverne ere ordnede geografisk. Interes- sant var det her at se hele blomstrende Exemplarer af Xanthor- rhoea quadrangulata og Kingia australis, Træer af Lilie- og Siv- familien, fra Australien. Foruden den store Mængde Naturgjenstande findes ogsaa et meget betydeligt Antal Portræter af Botanikere, engelske, såa vel som udenlandske, dels som Buster, dels som Malerier, dels og for største Delen som Kobberstik og Litografier. Der er i det hele taget en umaadelig Rigdom ophobet i disse Museer. Dog fore- kommer det mig, at det egentlig botaniske for en stor Del druk- ner i denne Mangfoldighed af forarbejdede Gjenstande, og et stort Spørgsmaal er det, om virkelig en hel Del af disse egentlig høre hjemme i et botanisk Museum. Den Ste Museumsbygning findes i Arboretet og indeholder The gallery of Marianne North's paintings of plants and their homes. Denne Samling bestaar af 848 Malerier, som skildrer dels Blomster, dels Habitusbilleder af Træer og Urter, dels hele Landskaber med eller uden Figurer fra alle Verdensdeles tropiske, subtropiske og varmt tempererede Egne. Denne Samling har ikke blot en stor botanisk Værdi, men staar ogsaa i kunstnerisk Henseende meget højt. Panelet under Malerierne bestaar af poleret Træ af ikke mindre end 246 forskjellige Træsorter, hvis Artsnavne for største Delen ere angivne i Kataloget over denne i sin Slags enestaaende Samling. Endnu til Slutning et Par Ord om den botaniske Afdeling af det fra British Museum udskilte South Kensington's natur- historiske Museum. Dette Museum, en ny og smuk Bygning, er beliggende i London (Westend). I den for Publikum tilgænge- lige Del er i store Skabe og Montre opstillet en meget instruktiv 'Samling mest af tørrede og paa Papir opklæbede Planter, som giver en meget lærerig Oversigt over det hele System lige fra de laveste til de højeste Former. Der findes en særdeles smuk og rig Samling BX... af Modeller af Svampe (udførte under Sowerby's Ledelse). I en særlig Afdeling var den engelske Flora oplyst ved tørrede Exemplarer af alle Arter, forsynede med korte Beskrivelser. Denne sidste Samling var opklæbet paa bevægelige Plader, som vare anbragte paa store fritstaaende Søjler. Herbariet, som er utilgængeligt for det store Publikum, er overordentlig rigt og i den skjønneste Orden; de store Skabe ere af fint poleret Træ. Planterne ligge i Slægtsomslag og indenfor dem Arterne i Artsomslag. Arterne ere ordnede alfabetisk efter de Candolles Prodromus; de nyere Arter ligge for sig i alfabetisk Orden. Familierne og Slægterne ere ordnede efter Bentham et Hooker: Genera plantarum. Der findes talrige særlig indbundne Specialherbarier, deriblandt det, hvorpaa Linné har grundet sin Flora zeylanica, 0. s. V., 0. S. v. Endvidere findes en stor Samling af Afbildninger af Planter, lig- gende i Omslag og ordnede som Herbariets Planter. Særlig interes- sant er Bauer's pragtfulde Samling af Tegninger af nyhollandske af R. Brown beskrevne Planter. Til Herhbariet slutter sig et meget rigt, alle Grene af Botaniken omfattende Bibliothek, en rig Sam- ling af Frugter opbevarede i Æsker med Glaslaag og anbragte i Skuffer, og en stor Samling Vedprøver, ligeledes i Skuffer. Der- imod findes saa godt som intet opbevaret i Spiritus"). Forstan- deren Mr. Carruther modtog mig med største Velvilje, viste mig med udsøgt Forekommenhed alle Samlingerne og gav mig en stor Mængde værdifulde Oplysninger. Hjalmar Kiærskou. Mykologiske Meddelelser. Af E. Rostrup. Afdet sidste Aars(1887) mykologiske Iagttagelser skaljeg her med- dele en Række, som formentlig frembyder et eller andet Forhold af Interesse i floristisk, systematisk eller biologisk Henseende. 1. I Juli 1887 bragte Assistent A. Bruun ved Landbohøjsko- len mig en knoldformig Svamp, funden ved Gravning i Haven. Ved nærmere Undersøgelse viste det sig at den hørte til Hymeno- gastrei, af hvilken store Gruppe af trøffellignende, men til Basi- diomyceterne hørende Svampe, der hidtil kun var kjendt en eneste Art her fra Landet, nemlig Hymenogaster vulgaris, hvilket Fund jeg for et Par Aar siden meddelte her i Foreningen. Den omtalte Svamp viste sig at være Melanogaster variegatus Tul., altsaa en for Danmark baade ny Slægt og Art. Den er alm. i S. Evropa, er ogsaa fundet i det sydvestlige England og spises der, i Følge -Cooké, som ,ægte Trøfler", Sammen med Hr. Bruun undersøgte jeg derefter nærmere Stedet, hvor den var fundet, nemlig Orchide- bedet. Ved at rode op i Jorden med en lille Hakke fandtes i Løbet af en halv Snes Minutter 5 Expl: af den nævnte Svamp, samt talrige Exempl. af Tuber rapaeodorum, en tidligere her i Landet flere Steder funden Trøffelart. Da de fleste af de i Bedet dyrkede Orchideer vare indførte fra Allindelille Skov, laa det nær at antage, at Spiren til disse underjordiske Svampe, som ”) Hvad Spiritusmateriale angaar, da ere i det hele de engelske Museer ikke rige og det kjøbenhavnske maa i saa Henseende siges at være bedst udstyret. 85 aabenbart havde formeret sig stærkt her i Bedet, hvor de fandtes i meget forskjellig Udvikling, hidrørte fra Allindelille. Det er jo vel bekjendt at to danske Botanikere for en Del Åar siden mente at have fundet ,,Trøfler" i nævnte Skov, men at den af Bot. Forening i denne Anledning foretagne Exkursion kun gav Hjortetrøfler i Udbytte. Da de i sin Tid ved Opgravning af Orchideer i Allinde- lille fundne trøffelagtige Svampe beskreves som forsynede med en ,sort marmoreret Brudflade, faste, saftige og vellugtende”, kunde det ikke godt være Hjortetrøfler de havde for sig, heller ikke Tuber rapaeodorum, som hår en skarp og ubehagelig Lugt. Derimod er der jo en Del Sandsynlighed for, at det har været Melanogaster variegatus, de have fundet, idet den ret godt svarer til den givne Beskrivelse. De i Landbohøjskolens Have fundne Expl., vare af Størrelse som store Hasselnødder, men de kunne blive betydelig større, som en Valnød. Da Hjortetrøfler og flere Tuberaceer i nyere Tid er paavist at snylte paa Trærødder, er der jo en Mulighed for at den nævnte Melanogaster staar i et para- sitisk eller symbiotisk Forhold til Orchideer, hvad der fortjener nærmere Undersøgelse. Man har jo nemlig længe kjendt Myco- rhizalign. Svampemycelier paa Knolde af forskj. Orchideer (Neottia, Corallorhiza, Epipogon, Orchis), men deres videre Udvikling har hidtil været ukjendt. 2. Jeg har ved en tidligere Lejlighed”) omtalt Fundet af en Trøffelsvamp Amylocarpus encephaloides Curr., som er særlig mær- kelig saavel ved sit fra andre Trøfler meget afvigende Ydre som ved sin Forekomst, idet den, de to Gange den tidligere var fundet, optraadte paa samme Maade, nemlig i Havstokke paa Træstykker, ved Kysten af Wales og ved Kalundborg Fjord. Jeg kommer her tilbage til denne Svamp, fordi jeg kan forelægge et tredie Fund af den under selvsamme Forhold. Paa en Exkursion med Forststuderende til Vemmetofte Skove besøgtes (den 5. Novbr. 1887) en meget bred, interessant gammel Havstok, som strækker sig imellem Vemmetofte Strandskov og Højstrup, og som væsent- lig bestaar af uregelmæssige Revler af rullede Smaasten. Forst- Studerende Kliiver fandt her et Stykke Egetømmer, som saa ud "il i sin Tid at være opskyllet, og som nu var besaaet med talrige gule, bruskagtige Svampe af omtr. 2 mm. i Gjennemsnit, der viste sig at være den samme Amylocarpus, som altsaa synes at være knyttet til denne bestemte Lokalitet. 3. Under et Ophold i Avgust 1887 ved Faxe Ladeplads be- mærkede jeg paa Havstokken ud for Vemmetofte Strandskov at en større Gruppe af Elymus aårenaåarius var stærkt angrebet af Rust. Paa denne Værtplante har jeg tidligere kun fundet Puec- cinia graminis; det viste sig dog strax at den her optrædende Rust allerede makroskopisk var meget forskjellig fra hin. Teleu- tosporehobene dannede talrige, tætsiddende, meget smalle og lidt ophøjede Striber paa Bladenes Underside, og disse 2—6 mm. lange Striber vare af blygraa Farve, hidrørende fra at de vedvarende vare dækkede af Overhuden; de havde derfor nogen habituel Lig- hed med P. Rubigo. Uredohobene optraadte paa Oversiden af Bladene i tildels sammenflydende, rustrøde Hobe af samme Farve som P. graminis. Ved den mikroskopiske Undersøgelse viste det x%) Se Medd. fra den bot. Foren. I, S. 103. "86 sig, at den var en fra denne Rust meget forskjellig Art, der, i alt Fald med samme Ret som den almindelig som selvstændig an- tagne Uromyces, kunde adskilles fra Puccinia som en egen Slægt, hvad jeg dog ikke finder Anledning til, idet jeg snarere vilde foretrække at inddrage Uromyces under Puccinia, hvis det ikke frembød praktisk Fordel at have dem adskilt. Uredosporerne frembøde ikke noget ejendommeligt; de lignede ved deres ovale Form nærmest Uredo af Puccinia graminis. De vare 30—35 ». 1. og 22—25 u. t. — Derimod frembøde Teleutosporerne et over- raskende Syn, idet de ganske mod al god Orden og Skik indenfor Slægten Puccinia (i alt Fald hos evropæiske Arter) vare tre- rummede, altsaa med to Skillevægge. Nu gives der jo ganske vist flere Uredineer, hvis Teleutosp. have flere end to Rum, saasom Phragmidium og Coleosporium. Til ingen af disse kan der dog være Tale om at Marehalm-Rusten hører. Hos denne ere Teleu- tosporerne tæt og parallelt stillede i Hobene, valseformede eller svagt kølleformede, tykkest mod Spidsen, 80—100 4. 1., 12—20 4. t. Det overvejede Antal ere trerummede, slet ingen torummede, men hist og her mellem de normale findes enkelte firrummede Teleutosporer. 'Teleutosporehobene ere, ligesom hos P. Rubigo, omgivne af en Krans af. brune Paraphyser. Derimod have Sporerne ikke en fortykket Endevæg, som hos P. Rubigo. En af de vigtigste Karakterer for Puccinia er som bekjendt de torum- mede Teleutosporer, og dette er det eneste Kjendetegn til at ad- skille den fra Uromyces. Imidlertid er det jo ikke sjælden at der findes 1-rummede Tel., de saakaldte ,,Mesosporer", blandet i større eller ringere Mængde mellem de torummede; saaledes er hos den paa Byg optrædende af mig benævnte Puccinia anomala omtr. Halvdelen af Teleutosp. l-rummede, hos P. Porrum er de l-rummede ofte saa overvejende, at man har Vanskelighed ved at finde en torummet, hvorfor den ogsaa lige saa hyppig er beskrevet som en Uromyces. Men heller ikke 3-rummede P. ere ganske ukjendte hos Puccinier. Som en Monstrositet har jeg fundet en- kelte Expl. af 3-rummede Teleutosporer blandt talrige torummede hos Puccinia Tanaceti, og hos forskjellige Forfattere har jeg set lignende Tilfælde omtalte for andre Arter Puccinia. I en ,Preliminary list of Wisconsin parasitic fungi" (Trans. of the Wisc. Acad. af sc., arts and litt. Vol. VI, 1885, pag. 127) har Will. Trelease beskrevet en Puccinia tomipara, fundet påa en Bromus, med 2—5-rummede (hyppigst 3—4 rummede) Sporer, hos hvilke den øverste Skillevæg er mer eller mindre stillet i Længderetningen, altsaa herved afvigende fra alle andre Puccinier. Samme Sted findes en Notits om en af Berkeley et Curtis be- nævnt Art: Puccinia triarticulata, som i N. Amerika er fundet paa Elymus. Jeg har hidtil ikke været i Stand til at finde en Diagnose af denne Art i Litteraturen, men efter dens Navn og Voxested at dømme er det jo rimeligvis den samme Art, som jeg ovenfor har beskrevet, og som i alt Fald ikke tidligere vides at være fundet i Evropa”). Hvis Puccinia, som, Dietel (Bot. Centralbl. 1887, B. 32, S. 85) mener, i Tidens Løb har udviklet sig af Uromyces, som en fuld- komnere Form, der med sine torummede Tel. har faaet saa megen større Chance for at vedligeholde sig, maa den omhandlede Art betragtes som en yderligere Udvikling i samme Retning. Den +) Da Foredraget blev holdt, kjendte jeg ikke den citerede Artikel af Trelease og jeg opstillede derfor den omhandlede Art som ny. 87 nærmer sig ved sine tre- til firerummede Sporer til Phragmidium, indenfor hvilken Slægt der gives Arter, som normalt have 3—4- rummede Teleutosp., og Ligheden bliver såa meget større, som den af Trelease angivne Hovedforskjel mellem Puccinia og Phrag- midium ikke holder Stik. Hos Puccinia foregaar Spiringen altid gjennem en Pore i Spidsen af hvert Rum, hos Phragmidium skulde den finde Sted gjennem flere æquatorialt stillede Porer. Men hos Phragmidium obtusum sker Spiringen ganske som hos Puccinia, hvad jeg allerede for en Del Aar siden har iagttaget. Man skulde da synes, at man ganske simpelt maatte overføre den tidligere som Phrag. obt. beskrevne Art til Puccinia; men for det første optræder den paa Planter af- Rosenfam., hvor Phragmidium ellers er eneherskende Urediné, hvad der dog er af underordnet Be- tydning; men af større Vigtighed er det, at dens Æcidieform er ganske som hos Phragmid., forskjellig fra den, der optræder hos Puccinia. Ligesom Puccinia anomala danner en Overgang til Uromyces, danner P. triarticulata en Overgang til Phragmidium, medens begge disse Extremer har et nær Tilknytningspunkt i Pucc. Rubigo. — Det vilde være interessant at faa Oplysning om den til P. triarticulata hørende Æcidieform; at den er heteroecisk er næppe tvivlsomt. 4. I sidste Efteraar (1887) fik jeg af Hr. stud. mag. Børgesen en skimmelagtig Svamp, som havde udviklet sig paa vaadt Papir i en Botaniserkasse, hvori der fandtes flere fra Skoven hjembragte Planter, hvorimellem ogsaa større Svampe. Den dannede et først hvidt, senere graalig gult Skimmellag af 2—3 mm. Højde. Under Mikroskopet viste den sig at have en smuk, sirlig, ejendommelig Form, der navnlig viste sig meget tydelig efter Behandling med Hæmatoxylin, hvorved de fleste Dele af Svampen farvedes smukt blaa. Det viste sig at den hørte til Mucedineae, og blandt de talrige herunder hørende Slægter til den af Fresenius (Beitråge z. Myk.) opstillede Slægt Amblyosporium. Af denne var der kun en eneste Art kjendt, nemlig A. Botrytis Fres., som fandtes paa raadnende Lycoperdon. Da denne imidlertid havde safrangule, ellipsoide (efter Fresenius's Figur endog tøndeform.) Conidier, medens den omhandlede Art havde valseformede og farveløse Conidier, for- uden andre mindre Forskjelligheder, kunde den ikke høre herhen. Conidierne ere henimod begge Ender ubetydelig tyndere, ru og kjædestillede, men indbyrdes forbundne med en meget skjør Mellem- celle eller Isthme, saa at de i de allerfleste Tilfælde vare ind- byrdes løsrevne og viste sig da i hver Ende forsynede med en Krave eller Hals. Kun i forholdsvis faa Tilfælde fandtes to saa- danne Conidier endnu sammenhængende under Dækglasset, som hver især i deres frie Ende bare en saadan Hals eller overrevet Isthme. Hos de endestillede unge Conidier viste der sig i den frie Ende en kugleformig Hætte eller Celle. Denne svulmede til- sidst halvkugleformig op, sprængtes henimod den frie Ende og ud af samme fremtraadte en blegbrun, kugleformet, fri Celle. Disse Kugler vare ikke iagttagne af Fresenius eller andre Forf., der tid- ligere har beskrevet den ovennævnte A. Botrytis. Hvad Betyd- ning disse kugleformede Legemer har, maa staa hen; det fore- kommer mig sandsynligt at disse kugleformede Celler ere en Slags Knopceller, og at de tøndeformede eller valseformede Legemer, som af Fresenius kaldes Sporer, af Saccardo Conidier, kun ere Led af Frugthyferne, "88 I et i Sommer udkommet Hæfte af Bulletin de la société bot. de France (2. ser. tome IX, 1587) findes af M. Costantin beskrevet en ny Art af denne Slægt, under Navn af Amblyosporium bicollum, fremkommen paa hjembragte Lycoperdon gemmatum. Paa enkelte Afvigelser nær stemmer den såa godt med den hos os fundne Art, at der næppe er Grund til at adskille denne derfra. Leddenes Størrelse og Form passer nøjagtig til vore. Afvigelserne bestaa i, at Frugthyfen hos den danske Form bestod af afvexlende lange og korte Led, med stærk Indsnøring, medens Costantins Fig. viser en slank Frugthyfe, med nogle faa Skillevægge i samme Afstande. Endvidere angives de omtalte kugleformede Legemer, som af Cost. kaldes ,kyster”, af teglstenrød Farve (roux de brique) medens de hos vore var blegbrune; men dette kan maaske ligge i, at vor Art var udviklet i Mørke i Botaniserkassen. Navnet bicollum er ikke særlig betegnende for denne Art; thi de samme to , Halse" har ogsaa den Art, paa hvilken Slægten oprindelig er grundet, nemlig A. Botrytis, hvad der fremgaar af Fresenius' Figurer, men rigtignok ikke af Beskrivelsen hos Fres. eller hans Efterfølgere. Men Costantin har, som fremgaar af flere Bemærkninger i hans Artikel, ikke kjendt Fresenius' Værk eller havt det ved Haanden, da han affattede Artiklen. 5. Man har siden Ørsteds bekjendte Forsøg i Tredserne, som førte til Sikkerhed for den tidligere kun anede Forbindelse mellem Gymnosporangium og Roestelia, anset det for en afgjort Sag, at vi her til Lands og i det hele taget i Evropa kun havde 3 Arter Gymnospor. og 3 dertil svarende Roestelier, idet Ørsted antog de to tidligere som forskjellige Arter antagne Roestelier eller Æcidier paa Crataegus og Pyrus Malus som identiske. Den oprindelig af O.F. Miller i Fl. Dan. t. 839 (Aar 1780) under Navn af Lycoperdon peni- cillatum opstillede Æcidieform, der senere almindelig er kaldt Roestelia p., frembyder i Bygning af Peridiet visse konstante For- skjelligheder fra R. lacerata paa Crataegus, hvilket har bevirket, at Winter endnu i sin 1884 udkomne Deutschl. Pilze kun henfører den påa Crataegus forekommende Æcidium til Gymnosp. clava- riæf,, men henregner Æcidium penicillatum til de endnu tvivl- somme, isolerede Æcidieformer. At der ved Ørsteds Udsædsforsøg med Teleutosp. af G. clavariæf. frembragtes Spermogonier paa Æble- blade, kan ikke anses for Bevis, ,,da det er usikkert hvilken Æcidie- form, der vilde følge efter,” siger Winter. — Jeg havde længe be- mærket, at Udbredelsen af de to Æcidier paa Crataegus og Malus ikke faldt sammen, og endvidere, at deres Udviklingstid ikke var den samme. Påa en botanisk Vandring, som jeg foretog i Selskab med Overlæge C. Gad i Egnen mellem Daubjerg og Mønsted, bemærkede vi paa Bakken ved Skjærekilden, at baade Crataegus og Pyrus Malus vare stærkt angrebne af Æcidier; men medens de hos først nævnte allerede havde udsaaet sine Sporer for længe siden, saa at der kun fandtes visne Levninger af Æcidier, var derimod Æcid. penicill. paa Skovabild ganske nylig udviklet og aldeles frisk. Paa de omkring staaende Ener fandtes tydelige Spor af Gymnosporangium. Nogle Dage senere besøgtes Rindsholm Krat, hvorfra jeg samme Foraar af Gad havde faaet tilsendt prægtige Exemplarer af Gymnospor. clavariæf.; men, medens Crataegus havde været stærkt angrebet af Æcidier, fandtes ikke Spor af saadanne påa de tæt ved samme værende Skovabild. Der var jo saaledes god Grund til at formode, at der endnu fandtes en Art Gymno- sporangium, som hidtil var overset hos os, Rob, Hartig havde i 89 sin ,Lehrb. der Baumkrankh.” 1882 beskrevet en ny Art: G. tre- melloides, som muligvis kunde være den, der stod i Forbindelse med Æbletræets Æcidier, og Overlæge Gad lovede derfor i det føl- gende Foraar at ransage Egnen ved Skjærekilde for at søge efter den. I Midten af Maj 1886 fandtes da ogsaa, i Nærheden af de Æbletræer, paa hvilke vi det foregaaende Aar havde set saa mange Æcidier, flere Juniperus ,påa Stamme og Grene angrebne af en Gymnosporangium, som nærmest lignede en usædvanlig kraftig udviklet G. conicum, men dog frembød flere Ejendommeligheder og svarede ganske til den dog ikke synderlig klare Beskrivelse, som Hartig giver af sin G. tremelloides”. Gad foretog derefter Infektionsforsøg med dens Sporidier paa de før nævnte Æbletræer i Rindsholm Krat, og de fremkaldte kraftige Spermogonier påa Bladene; men ved Afsendelsen af denne Meddelelse til mig den 30. Juni 86 var der selvfølgelig endnu ikke udviklet Æcidier, og en derefter følgende Norgesrejse og senere langvarig Sygdom har hindret hans Fortsættelse af Iagttagelsen. — Jeg modtog i 1886 Exemplarer af den nævnte nye Gymnosporangium fra Jylland, men for silde til det Aar at anstille Udsædsforsøg. Skjønt deres Teleutosporer ere ansete for at spire samme Foraar, de udvikles, var der jo en Mulighed for, at der i saa Henseende kunde være Forskjel paa de to Slags Teleutosp., som i Reglen findes blandede i samme Hob, saa at de mere tykvæggede kunde overvintre i spiredygtig Stand. I Foraaret 1887 viste det sig ogsaa, at de endnu vare i Stand til at spire, og jeg udsaaede derfor den 21. Maj endel saadanne Sporer paa 6 forskjellige Sorter Æbletræer paa de netop frembrydende Blade, og mærkede alle de besaaede Grenskud med ombundne Traade. En Maaned efter viste de be- kjendte gule Spermogoniehobe sig paa flere eller færre Blade af alle de besaaede Skud, og i Slutningen af Avgust var der talrige vel udviklede Exemplarer af <Åecidium penicillatum paa samme Blade. Da alle Forsøgene, baade de af Gad og mig udførte, ere anstillede i det fri, har man ganske vist endnu ikke fuldgyldig Bevis for Rigtigheden af det her antagne genetiske Sammenhæng, men foreløbig er der største Sandsynlighed for Rigtigheden heraf, og jeg haaber, at de fornyede Forsøg, som Gad har lovet at an- stille til Foraaret med frisk Materiale og alle fornødne Forsigtig- hedsregler, ville tjene til den endelige Bekræftelse. Jeg skal dog endnu bemærke, at i den Have, hvor Forsøgene bleve anstillede af mig, viste sig i September adskillige Nabotræer til dem, jeg havde inficeret med Hvilesporer, ogsaa pletvis be- fængte med Æcidier paa Bladene. Men det er jo meget naturligt, at endel Sporidier fra de spirende Teleutosporer ere førte omkring af Vinden, ligesom det ogsaa maa bemærkes, at saadanne Æcidier aldrig tidligere vare bemærkede i denne Have, saa at de ogsaa vakte Opmærksomhed hos Andre, uden at jeg havde givet Anled- ning dertil ved at omtale Udsædsforsøgene. — I ,,Unters. tuber die Spermog. der Rostpilze”", Wien 1882, omtaler Rathay nogle Forsøg med Dyrkning af Gymnosporangium, som har vakt en Del Tvivl med Hensyn til de angivne Resultaters Rigtighed, men som nu kan forklares ret naturligt. Han angiver nemlig, at han ved Udsæd af Gymnospor. juniperinum, der jo som bekjendt staar i Forbindelse med Æcidier paa Røn, fik, ,mod al Forventning”, frembragt Roestelia penicill. paa Pyrus Malus, Sorbus Aria og Cy- donia vulg. Sagen er jo rimeligvis den, at han har forvexlet G, juniperinum og den dengang endnu ikke beskrevne, meget lig- nende G. tremelloides med hinanden, 0 Jeg skal i denne Forbindelse endnu anføre, at jeg paa et Be- søg hos Piantør Jacobsen i Hæsede den 5. Avg. 1887 fandt en Del Æcidier paa Blade af Mespilus germ., der stemmede bedst overens med Aecid lacerat. paa Cretaegus; jeg maa antage, at den hører til G. clavariaeform. "Sporerne vare 22—24- u. 1.,” 17—19 u."t., altsaa endnu mindre end hos Aec. lacer., men betydelig mindre end hos AÅ. penicill. Endvidere stemmede Bygningen af Pseudo- peridiets Celler bedst med A. laceratum. 6. I Juni 1887 modtog jeg af Prof. Warming et Blad af Cas- sandra calyculata fra Botanisk Have, som var angrebet af en pa- rasitisk Svamp. Nogle Dage senere undersøgte jeg i Selskab med Prof. W. to i Haven voxende Buske af denne Plante, som begge havde talrige Blade befængte med Svampen, der viste sig at være en ny Rustsvamp, som jeg har kaldt Caeoma Cassandrae n. sp. De talrige smaa Sporehobe vare spredte over hele Undersiden, livlig rødgule, men snart affalmede og blege, saaledes som Caeoma- Sporer pleje. Den fortjener at omtales, fordi Rustsvampene i det hele kan siges at være den flittigst undersøgte og derfor bedst kjendte af alle Svampefamilier, såa at en ny Art indenfor denne Familie er af større Interesse end blandt mange andre. Endvidere fordi den, saa vidt mig bekjendt, er det første Exempel paa en Urediné hos de egentlige Ericaceer, hvorimod saadanne findes hos de tre nærstaaende Familier: Vacciniaceer,'/Rhodoraceer og Pyrola- ceer. Den fortjener endelig at blive bekjendt, for at der kan søges efter Svampen i Værtplantens Hjemstavn. De omtalte Buske i Botanisk Have vare indførte hertil fra Finland det forudgaaende Aar, og sandsynligvis er Parasiten indført sammen med dem. Men en saadan Rustsvamp findes ikke opført i den sidste større For- tegnelse fra 1884 af Karsten over Finlands Rustsvampe. . 7. Jeg skal kortelig omtale et andet Fund af Uredineer fra den sidste Sommer, som ogsåa frembyder en vis Interesse. I Haven ved Søholm (Stevns) fandtes en Del prægtige Exemplarer af Ligularia macrophylla, som havde gulspættede Blade hidrørende fra talrige Hobe af en Rustsvamp, som jeg ikke før havde set. Det viste sig at være Coleosporium Ligulariae, som for faa Aar siden er funden i Sibirien paa Ligularia sibirica og beskrevot af Thu- men. Da den ikke vides at være bemærket i Evropa, fortjener Fundet dog at noteres. Det er overhovedet mærkeligt, hvorledes sjældne eller ukjendte Coleosporier kunne optræde påa Have- væxter. Jeg har saaledes fra Upsala botaniske Have faaet tilsendt to ubeskrevne Coleosporier, den ene paa en Schizanthus, den anden paa Cacalia suaveolens. 8. Paa Fugle eller Dele af disse er der hidtil kun kjendt meget faa Svampe. Alene af den Grund har det sin Interesse at finde en ny Svampeart, som er knyttet til Fuglefjer. - Paa den botaniske Forenings Exkursion til Boserup den 2. Oktober 1887 bragte en af Deltagerne mig nogle Krage-Svingfjer, som laa mel- lem Mosset i Skovbunden (den ældre Granskov); de bare paa Posen en Del sorte, prikformede Legemer, som ved nøjere Eftersyn viste sig at være Perithecier af en Pyrenomycét. Deres valse- formige, farveløse, med Tværvægge forsynede Sporer viste, at Svampen tilhørte den af Saccardo opstillede Slægt Metasphaeria, der iøvrigt kun afviger fra Leptosphaeria ved at denne sidste Slægt har gule Sporer, hvorfor den genetiske Forskjellighed ogsaa be- 91 strides af Winter (Deutschl. Pilze). Den foreliggende paa Krage- fjer voxende Art har jeg kaldt Metasphaeria corvina n. sp. — Den fandtes senere (medio Novbr.) i Gelskov under ganske lignende Forhold — pån Kragefjer mellem Mos i Granskov. 9. Den 18. Juni 1887 besøgte jeg i Selskab med Konsulent P. Nielsen i Tystofte den ældre Forsøgsmark ved Ørsløv. En her- værende lille Dam var næsten helt tilgroet med en særdeles frodig voxende Carex, som efter Hr. Nielsens Meddelelse hidrørte fra Frø af en amerikansk Art, som han for en Del Aar siden havde kastet ud i Dammen. Imidlertid viste det sig, at hele Bevox- ningen af Star ikke var til at adskille fra vor Carex riparia. Men hvad, der var af særlig Interesse for mig, var den Omstændig- hed, at jeg ved nærmere Eftersyn fandt, at næsten samtlige Ex- emplarer vare angrebne af Brandsvampe i Hunaxene, hvorfor der gjordes en rig Høst, og for at faa Exemplarer i hundredvis hen- tede Nielsen endog en Le for at nedmeje Brandsvampen til mig. Ved den nøjere Undersøgelse af disse Brandsvampe efter min Hjemkomst viste det sig, at det ikke var den almindelig paa flere Carices hos os optrædende Ustilago Caricis, men at der derimod fandtes to forskjellige og begge sjældne Arter mellem hinanden, nemlig i størst Mængde Ustila go subinclusa Kke., der ikke før vides at være bemærket i Danmark, og Us. olivacea DC. … som heller ikke før er funden i det nuv ærende Danmark, men hvoraf jeg for en Del Aar siden fik tilsendt Exemplarer fra Medolden i Sønderjyl- land (Borst), ligeledes påa Carex riparia. Desværre bleve de fleste af de talrige tørrede Exemplaårer temmelig ødelagte paa en ejen- dommelig Maade, idet der indeni de allerfleste af de af Brand- svampen angrebne Frugtknuder tillige havde indfundet sig en Billelarve, som fortærede en stor Del af Brandsvampens Sporer, forpuppede sig indeni de til Sporehobe forvandlede Frugter, og i Juli, efter Gjennembruddet af Puppehylstrene, kravlede da disse smaa glinsende Biller (Nitidula sp.) i hundredvis omkring mellem Papirerne, hvori Planterne bleve tørrede. — Jeg skal lejlighedsvis bemærke, åt de samme Exemplarer af Carex riparia påa de fjor- gamle, visne Blade bar lange Rækker af Puccinia-Teleutosporer, som viste sig at tilhøre P. Caricis, hvis tilhørende Æcidier ogsaa fandtes rigelig udviklede påa de ved Randen af Dammen voxende Nælder. 10. Den i flere Henseender interessante Slægt Hypomyces snylter som bekjendt paa større Svampes Frugtlegemer, især af Hymenomycetes. Den udmærker sig blandt andet ved at være i Besiddelse af saakaldte Macroconidier eller Chlamydosporer, som, saavidt de ikke kunne henføres til en bestemt Art ascusbærende Hypomyces, midlertidig maa henføres til Slægterne Mycogone og Sepedonium, af hvilken sidste Slægt der findes en Art (S. chry- sospermum) meget almindelig påa Boletus-Arter, som angribes i frisk Tilstand, men som herved hurtig bringes i Forraadnelse og har baade indvendig og udvendig en citrongul Farve af Snylterens Conidier. Under det før omtalte Sommerophold i Faxe bemærkede jeg en Dag i Vemmetofte Strandskov paa en meget stor hul Bøge- stub en Mængde store Frugtlegemer af Polyporus resinosus, som brøde frem baade paa den udvendige Side af Stubben, som er det almindelige, og paa den indre Væg af det hule Træstød. Det var dog just ikke denne Omstændighed, som særlig tildrog sig min Opmærksomhed, men derimod den Fremtoning, at ikke alene alle 92 disse store Frugtlegemer, men hele Træstødet og Vegetationen i den nærmeste Omkreds var bedækket af et tykt Lag brunt Støv, som viste sig at udvikles af den nævnte Poresvamps Overside, hvor der fandtes en tyk brun Skorpe, dannet af dette Pulver. Under Mikroskopet viste dette sig at bestaa af lutter Svampe- sporer, som ikke vedkom Polyporus, men maatte være en paa denne snyltende Svamp. De nævnte Sporer eller rettere Conidier vare tykt ellipsoidiske, 9—11 4 1., 8—9 4 t., brune, tykvæggede, rue og forsynet med en kegleformet klar Stilkhyfe. Det var sikkert Makroconidier af en Hypomyces, og Svampen kan, indtil dens Forbindelse med en ascusbær. Form paavises, kaldes Sepedonium fuscum n. sp. Den er i flere Henseender afvigende fra de hidtil beskrevne, påa større Svampe snyltende Arter af Sepedonium og Mycogone, og danner en Overgang mellem dem. De to Slægter adskilles nemlig væsentlig ved at den førstes Conidier ere én- rummede og den andens torummede, idet de bestaa af et større, pigget Rum og et mindre, glat og farveløst Rum, der ligesaa godt kan betragtes som en Stilkhyfe. Men den foreliggende nye Art har et saadant kort kegleformet Vedhæng, der nærmest svarer til en Stilk, men ogsåa til det farveløse Rum hos Mycogone. De to Slægter bør derfor næppe adskilles, saa meget mere som sandsyn- ligvis alle herhen regnede Arter ville vise sig at være Conidie- former af den til Pyrenomyceterne hørende Hypomyces. — Den nye Art ligner i visse Henseender Mycogone cervina, der snylter påa Peziza Macropus, men denne har bl. a. flere Gange større Conidier. — I Januar 1888 modtog jeg en hel Pose fuld af et brunt Snustobak-lignende Pulver, taget af Egetømmer paa Chri- stianshavns forenede Oplagspladser, af Ved, der var gjennem- trængt af tykt Mycelium af Polyp. igniarius. Pulveret bestod helt og holdent af Millioner af kugleformede, gulbrune Sporer, med glat, tydelig lagdelt Epispor, 7—10 4 i Diameter og svage Levninger af en Stilk. Det var aabenbart ogsaa en Sepedonium, der heller ikke er beskrevet; jeg har kaldt den Sepedonium quercinum n. sp. Det er tvivlsomt om den lever i og af Egeveddet eller maaske snarere af den i samme snyltende Poresvamp. 11. Det er vel bekjendt, at der hyppig optræder Sklerotier påa Rodstokken af Kløver, som foraarsager den meget ødelæggende Sklerotiesygdom hos samme, og som ved Dyrkning viser sig al tilhøre en Bægersvamp, som tidligere henførtes til Peziza cibo- rioides, men som nu med Rette henføres til en ny Art og Slægt: Sclerotinia Trifoliorum Erikss. Jeg har hos os fundet den påa Trif. prat., hybrid., repens, Medicago sativa,- Galega off. og An- thyllis. — I 1884 bemærkede jeg et stærkt Sklerotie-Angreb paa Medicago lupulina, hvorom jeg har givet Meddelelse i ,,Oversigt over Sygdomme hos Kulturplanter i 18849 (Tidsskr. f. Landøk. 1885). De påa denne i saa stor Mængde optrædende Sklerotier lignede ganske dem, der tilhøre Sclerotinia Trifoliorum; men ved Dyrkning viste det sig, at de frembragte en ganske ånden Slags Frugtlegemer, der hørte til Helvellaceerne, og jeg henførte den fore- løbig til Slægten Vibrissea. I sidste Foraar (9. Maj 1887) fandt jeg påa en Forsøgsmark ved Constantia (Strandmarken) en Del Exempla- rer af Lotus corniculatus angrebne paa lignende Maade, afblegede og til Dels allerede henvisnede Planter, som .alle paa Rodstok og nederste Del åf Stænglen vare befængte med Sklerotier. Endel af disse bleve udsaaede i Urtepotter den 24. Maj. I Begyndelsen af November s. A. havde de udviklet en rigelig Mængde Frugtlegemer 93 af selvsamme Slags som ovenfor nævnt hos Medicago lupulina. Ved det her vundne Materiale fik jeg bedre Lejlighed til at stu- dere Svampen og er kommen til det Resultat, at den rettere maa henføres til den Vibrissea meget nær staaende Slægt Mitrula, saa at jeg vil kalde den Mitrula sclerotiorum n. sp. Hovedet viste sig nemlig helt tilvoxet Stokken, og de afiang-ténformede Sporer passer bedre til de hos Mitrula end Vibrissea kjendte, idet den sidstes — hos den eneste kjendte Art — ere betydelig længere. Hele Frugt- legemet er hvidt, Stokken 5-—8 mm. lang, lidt bugtet, ",—1 mm. tyk. Hovedet kugleformig-ellipsoidisk, med Randen fastvoxet til Stokken. Hele Overfladen bestaar af Safttraade og Sporesække; disse sidste ere langstrakt, smalt kølleformede, langstilkede, 35—60 BE ASS VE Sporerne uordentlig lejrede henimod den øverste Ende, aflang -ténformede, 7—8 x 1., 1—9 Bit. Svampeudstillingen i Botanisk Have i'Dåagene frå -d. 25. til den 27."September 1888. Der samles om Efteraaret ikke faa Svampe af vore Botanikere. I Regelen foranstalter den botaniske Forening en Exkursion i Hovedstadens nærmere eller fjærnere Omegn om Efteraaret med det særlige Øjemed at studere lavere Planter, og da Docent Ro- strup som oftest i de senere Aar leder disse Ture, har For- samlingen særlig Opfordring til at lægge sig efter Svampene. Ogsaa private Udflugter i samme Øjemed gøres af mange af vore til Botanisk Have knyttede eller derved studerende Botanikere. Der er derfor i en vis Periode om Efteraaret en udmærket An- ledning til endog fra flere Sider at faa samlet i Hovedstaden et ikke ringe Materiale, der kan benyttes i dobbelt Øjemed. Dels vilde Universitetets Samlinger i botanisk Museum kunne mod- tage Berigelser og Forøgelser derigennem, dels vil en hensigts- mæssig Fremvisning af det endnu levende Stof kunne komme det store Publikum, og ikke mindst de studerende til Gode. Denne sidste Tanke er i Aar undfanget af Professor War- ming. I Dagene ale eTpESE iør og strax efter botanisk For- enings store Svampeexkursion til Gels Skov foretoges, dels af ham, deis af Meddeleren og Andre, flere Indsamlinger med en eventuel Udstilling for Øje. Paa selve Foreningsexkursionen gik Svampe- høsten med en hidtil usét Livlighed; en Mand fra botanisk Have var beordret med paa Turen og tynget af en enorm og dog for lille Kurv, maatte han snart hjemsendes med Toget, belæsset med Bytte. Nu kunne jo ikke alle Deltagerne i Turen, selv ikke de, der havde deres Magisterkonferens i behørig Orden, være saaledes inde i Svampelæren, at Navnene paa de talrige Arter af Agaricus, Russula, Lactarius, Boletus o. m. a. strax ved Synet af Svampen sprang ud af Hukommelsen. Men i Foreningens Exkursion deltog foruden Lederen, den paa Svampelærens Omraade særlig kyndige Docent Rostrup, tillige en ypperlig Specialist paa Hatsvampenes uendelige Omraade, nemlig Hr. Lærer Severin Petersen, hvis betydelige Svampekendskab og fortrinlige Hukommelse ikke alene kom os mindre Kyndige til Gode, men for en væsenlig Del mulig- gjorde en saa hurtig Bestemmelse af det indsamlede Materiale, at Prof. Warmings Tanke om Udstillingen virkelig kunde lade sig realisere. 94 I et af Væxthusene i Botanisk Have, der paa denne Aarstid endnu stod tomt, arrangeredes da under Anførsel af Prof. W. en hel Opdækning af Skaale og Tallerkener, hvorpaa de indsamlede Svampe henlagdes. Hr. Severin Petersen var her atter utrættelig i at hjælpe ved Etiketteringen, og den lunefulde Skæbne føjede det saa besynderligt, at der just i de selvsamme Dage ankom en anden meget dygtig Mykolog, nemlig Mr: Plowright fra England, som var saa elskværdig at tage fat med. Man kunde paa en vis Maade kalde D'Hrr. Rostrup, Petersen og Plowright for denne ingenlunde lille Udstillings Garanter, — i al Fald med Hensyn til korrekt Bestemmelse. En væsentlig Hjælp, især ved Arrange- mentet af de spiselige og giftige Arter, ydede ogsaa Hr. Dr. Mundt. Medens Bordene dækkedes, udgik ved Avertissementer i Bla- dene Indbydelserne, og Kontingentet var sat såa lavt, at Alle og Enhver maatte kunne komme ind; Adgangen var nemlig gratis. Fra den tidlige Morgen til Mørkets Frembrud strømmede Publi- kum ind; utrætteligst i at forklare de fremlagte Svampe for det, var Prof. Warming, og han assisteredes velvillig af nogle yngre Botanikere. Der var fremlagt dels paa et Bord for sig saadanne Former, som var spiselige, dels paa et andet Bord en Del giftige: men største Delen af Samlingen var systematisk ordnet, og et stort Udvalg af Museets Samling af Svampe i Spiritus var lige- ledes som en supplerende Afdeling hensat til Beskuelse. Blandt de udstillede Svampe. var de større Kjødsvampe, Ba- sidiomyceter, fyldigst repræsenterede, og følgende Liste over dem giver et Begreh om, hvad der var at se af dem: Cyathus Crucibulum, striatus. — Phallus caninus, impudicus. — Secleroderma aurantiacum. — KLycoperdon constellatum, gem- matum, pyrifurme. Bovista plumbea. — Amanita mappa, muscaria, pantherina, porphyrea, rubescens, vaginata. — Lepiola amianthina, car- charias, procera. — Armillaria mellea, mucida. — Tricholoma flavo- brunneum, lascivum, murinaceum, nudum, pessundatum, saponaceum, sulphureum, vaccinum. — Clitocybe clavipes, flaccida, laccata, nebularis, odora. — Collybia confluens, dryophila, fusipes, radicata. — Mycena ammoniaca, pura, rosella. — Pleurotus decorus, provulgens. — Pluieus cervinus. — Nolanea icterina. — Pholiota Aurivellus, caperata, mutabilis, radicosa, spectabilis, sqvarrosa. — Inocybe geophylla, pyriodora, rimosa. — Hebeloma crustuliniforme. — Flammula inopus, penetrans. — Psal- liota arvensis, campestris. — Stropharia aeruginosa, depilata. — Hypho- loma appendiculatum, fasciculare, sublateritium. — Psilocybe spadicea. — Psathyrella gracilis. — Cortinarius anomalus, armillatus, brunneus, cinnabarinus, cinnamomeus, collinatus, elatior, largus, ochroleucus, paleu- ceus, sangvineus, torvus, varticolor. — Hygrophorus ceraceus. — Russula emetica, fellea, nigricans, ochroleuca, Qveletii. — Pawillus atrotomentosus, involutus. — Lactarius blenneus, ferrugineus, fuliginosus, helvus, mitis- simus, pallidus, subdulcis, torminosus, trivialis, turpis, vellereus, volemus. — Coprinus atramentarius, cinereus, comatus. — Cantharellus aurantiacus, ciharius, infundibuliformis. — Limacium chrysodon, pustulatum. — Marasmius perforans. — Lentinus cochleatus. — Lenzites saepiaria. — Boletus chrysenteron, cyaneus, edulis, elegans, piperatus, radicans, scaber, strobilaceus, subtomentosus. — Fistulina hepatica. — Polyporus appla- natus, adustus, borealis, cuticularis, fomentarius, fragilis, frondosus, giganteus, lucidus, nigricans, perrennis, populinus, radiatus, resinosus, Ribis, versicolør. — Trametes radiciperda. — Irpex fusco-violaceus. — Hydnum repandum, zonatum. — Radulum orbiculare. — Craterellus cornucopioides. — Telephora laciniata, palmatum. — Stereum hirsutum, ER 95 rugosum. — Clavaria Botrytis, cinerea, grisea, muscoides, rugosa, stricta. —- Calocera viscosa. Desuden fandtes en Del Repræsentanter for andre Afdelinger af Svampene, men da det var Resultater af. en Exkursion, der var fremstillet. var Stoffet i systematisk Henseende saare ulige for- delt og Sammensætningen tilfældig. Men Ideen var fortræffelig, og Udførelsen forholdsvis lige saa god. De Studerende sparede sig mange Timers Vandring i Skoven, og Publikum fik en god Lejlighed til at lære Noget, og det var øjensynligt, at det med Glæde benyttede den. Det er at ønske, at lignende Udstillinger (ogsaa i andre Retninger) oftere maa blive afholdte, og for Fremtiden bør da botanisk Forening selv sørge derfor, da det dog kræver et ikke lidet Arbejde at bringe i Stand. Dette er netop en udmærket Lejlighed for Foreningen til at træde i Rapport til det større Publikum, og sker dette, vil det næppe blive Foreningen til Skade”). VV: A.-Poulsen, Lovforandring. Påa den extraordinære Generalforsamling d. 25. April 1888 vedtoges: Naturhistorisk Forenings Medlemmer har gratis Adgang til Botanisk Forenings videnskabelige Møder og Exkursioner. Personalia. Tirsdag d. 24. April forsvarede Cand. mag., Bibliothekar L.K ol- derup Rosenvinge sin for Erhvervelsen af den philosophiske Doktorgrad skrevne Afhandling: Undersøgelser over ydre Faktorers Indflydelse paa Organuddannelsen hos Planterne. Den 29. April afrejste Dr. phil. L. Kolderup Rosenvinge med Skruebarkskibet ,,Hvidbjørnen" til Grønland, hvor han i Forening med Museumsassistent Steenstrup berejste Strækningen mellem Godthaab og Julianehaab og her foretog botaniske Under- søgelser og Indsamlinger. Den 5. September vendte han efter- 14 Dages Rejse med ,,Hvidbjørnen” tilbage til Kjøbenhavn. Ex- peditionen var udsendt af Kommissionen for Grønlands Under- søgelse. I sidste Halvdel af Juli samt Begyndelsen af August foretog Universitetsassistent V. A. Poulsen en Rejse til St. Petersborg for i de rige Herbarier sammesteds at gjennemgaa de derværende af Bongard og Kørnicke bestemte Eriocaulacésamlinger. Da Universitetet i Bologna i Sommer fejrede sit 800 Aars Jubilæum udnævnte det blandt andre Professor, Dr. Eug. War- ming til Æresdoktor. I August Maaned foretog Professor Dr. Joh. Lange med Under- støttelse af Indenrigsministeriet en Rejse for at gjøre sig bekjendt med de betydelige Samlinger af Frilandstræer i Nordtyskland og med de der i den nyeste Tid indførte træagtige Planter. Det be- £) I ,Gardeners Chronicle" 6. Okt. 1888, Pag. 379 findes en af Mr. Plowright skrevet, meget velvillig Artikel om Svampeudstillingen. Artiklen er gjen- givet i ,,Nationaltidende” 6. Novbr. 1888 (Nr. 4500 Till.) i » KMT CS i 1 ce. BENN tydeligste Materiale til Studium fandtes i det rige Arboret med tilhørende Planteskoler ved Zåschen (pr. Merseburg), som ejes og bestyres af Dr. Dieck, og paa Øen Scharfenberg i Tegel-Søen ved Berlin, hvor Ejeren,. Dr. Bolle, har samlet en anselig Mængde sjældnere Træer og Buske. Fra første Halvdel af Juli til Begyndelsen af August foretog Museumsinspektør Hjalmar Kiærskou med Understøttelse af Ministeriet tor Kirke- og Undervisningsvæsenet en Rejse til Kew i Nærheden af London for at gjøre sig bekjendt med de der- værende rige botaniske Museer. Universitetets Prisopgave for Aaret 1888—1889. Naturhistorie. Ved et fyldigt Udvalg af Exempler, hentede fra de forskjelligste Familier, paavises der, hvilke Uligheder i Hen- seende til de vegetative og florale Skuds Udviklingstrin, samt Op- lagsnæringens Art og Plads, der gjøre sig gjældende hos vore indenlandske fleraarige Blomsterplanter under Vintertiden. Besvarelsen maa ledsages af de for Forstaaelsen og Bedøm- melsen nødvendige Præparater og Tegninger. Besvarelsen maa indsendes til Universitetets Rektor inden d. 1. Decbr. 1890. Til Medlemmerne. D'Hrr. Medlemmer bedes erindre, at det er nødvendigt at op- give Bopælsforandringer til Foreningens Bestyrelse, Adr. Botanisk Museum, Kjøbenhavn, K., for at de forskjellige Forsendelser fra Foreningen kan komme dem i Hænde. Bestyrelsen har intet Ansvar, hvis Forsendelser gaa tabt paa Grund af fejlagtig Adresse. Kontingentet tages for Fremtiden pr. Postopkrævning hos alle betalende Medlemmer. Kassereren anmoder D'Hrr. om at paategne ikke indløste Opkrævningsblanketter med ,.Nægtet modtaget" eller lign., samt Underskrift — særlig gjælder dette udenlandske Med- lemmer — da det har vist sig umuligt at kontrollere, om retour- nerede Postopkrævninger virkelig ere sete af Adressaten. Til nogle Lande, saaledes England, Frankrig, Finland og Steder paa Island, kan ikke sendes Postopkrævningsbreve, og de der boende Med- lemmer anmodes derfor om at indsende Beløbet — 5 Kr. —- porto- frit til Kassereren. Alle Pengeforsendelser adresseres til Kassererens Bopæl (sé Medlemslisten), alle andre Forsendelser til Botanisk Museum. Redaktion: Hjalmar Kiærskou og Sophus Riitzou. Hoffensberg & Trap's Etabl. — Kjøbenhavn. MEDDELELSER DEN BOTANISKE FORENING Trykfeil i Bot. Tidsskrift 16. Bd. 4. Hæfte. Side 222, 1. 1. AÅmygdalines, læs: Amygdalinets. — 293, 1. 16. Glysosidet, læs: Glykosidet. — 224 og 225. Paremkym, læs: Parenkym. — 224, I. 8. et, læs: ét. 998 10 Ff. n: Luft; læs: Lugt: =999 1.91. Losalisation, læs: Lokalisation. — 229, I. 26. pereferiske, læs: periferiske. IHUULES Dagma suburatå. At Snyltesvampe bemærkedes bl. a.: Peronospora Radii flere Steder paa Randkroner af Leucanthem., Roestelia cornuta paa unge Rønnetræer mellem Ener, Ustilago urceolorum paa Carex pilulifera. Ved Landevejen i en Rugmark traf man Neslia panicul. Paa Hotellet indtoges en god Middag m. m. Fra Båstad til Helsingborg med Jærnbane, derfra hjem pr. Damper. Jon. Lange. Exkursion til Egnen mellem Fredericia og Vejle d. 24—26. Juli 1888. Deltagerne vare: Pastor Deichmann-Branth, stud. theol. Feilberg, cand. pharm. Gelert, stud. mag. Jensen, Professor Lange, Havebrugskandidat Lange, stud. mag. Lange og Cand. pharm. Philipsen, der fungerede som Leder af Turen. Fra Fredericia gik man over Fæstningsvolden og ad Fælledvejen til Nyby Fælled. Paa Markerne langs Vejen havde Del- tagerne Lejlighed til at se Nicotiana rustica dyrket i stor Mængde. Paa Fælleden bemærkedes Urocystes Fischeri Kørnicke paa Carex leporina (ny for Floraen). Denne saavelsom de øvrige paa Turen fundne Svampe bleve bestemte af Havebrugskandidat Lange. tydeligste Materiale til Studium fandtes i det rige Arboret med tilhørende Planteskoler ved Zåschen (pr. Merseburg), som ejes og bestyres af Dr. Dieck, og paa Øen Scharfenberg i Tegel-Søen ved Berlin, hvor Ejeren, Dr. Bolle, har samlet en anselig Mængde sjældnere Træer og Buske. Fra første Halvdel af Juli til Begyndelsen af August foretog Museumsinspektør Hjalmar Kiær skou med Understøttelse af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet en Rejse til Kew i Nærheden af London for at gjøre sig bekjendt med de der- ILO TT UDVUYPRKTØV IST VIINUIISE UIU PVUUV OT SUT USDALUUIIS TT IETTU STU lænd, saaledes England, Frankrig, Finland og Steder paa Island, kan ikke sendes Postopkrævningsbreve, og de der boende Med- lemmer anmodes derfor om at indsende Beløbet — 5 Kr. —- porto- frit til Kassereren. Alle Pengeforsendelser adresseres til Kassererens Bopæl (sé Medlemslisten), alle andre Forsendelser til Botanisk Museum. Redaktion: Hjalmar Kiærskou og Sophus Riitzou. Hoffensberg & Trap's Etabl. — Kjøbenhavn. MEDDELELSER DEN BOTANISKE FORENING BiS2ZENTSr5. I KJØBENHAVN. Marts 1889. (Udgivne som Tillægshæfter til ,Botanisk Tidsskriit”.) Exkursioner. I Sommeren 1888 foretoges 3 Exkursioner, hvorom er aigivet følgende Beretninger: Exkursion til Hallandsaas d. 30. Juni—I!. Juli 1888. Deltagere: Lektor Grønwall, Provisor Jensen, Landbrugslærer Lange, stud. mag. Lange, Apotheker Tullin Petersen, cand. med. Rasch, Brygger Schiøtz, Kaptajn Toussieng, Forpagter Vualentiner, Apotheker Zedeler. Efter- middag d. 30. Juni med Damper fra Kjøbenhavn til Helsingborg, derfra pr. Jernbane til Bjufv; Ankomst om Aftenen i Regnvejr. Morgen d. 1. Juli pr. Jærnbane til Båstad, Frokost paa Hotel- pavillonen. Om Formiddagen drog man under Ledelse af Lektor Grønwall. hvis nøje Kjendskab til Egnen og dens Vegetation gjorde megen (avn, ud langs de kratklædte Skrænter, hvor Melampyr. silvat., Scorzon. humil., Convall. verticill. fandtes, ligesaa Geum intermed. (G. rivale findes ikke i Nærheden). Man fortsatte ved Foden af Hallandsås. I en Ellemose toges Aqvilegia vulg.; Ved Stranden traf man Sagina subulata. Stadig stærkt Regnvejr; man søgte at dække sig bag Stendiger eller mægtige Stene (paa saadanne Lokaliteter saas Asplenium Trichomanes og septentr.) og vendte snart om. Hovedstyrken gik samme Vej tilbage (mest ad Landevejen), men en lille Sidepatrouille gik op over Granitklipperne og fik vistnok det rigeste Udbytte; her fandtes-Cornus suecica, Arnica mont., Platanthera solstit. (i Mængde i Lyngen), Blechnum Spicant, Cystopteris fragilis; ogsaa her, højt oppe i Bakkerne, fandtes Sagina subulata. Af Snyltesvampe bemærkedes bl. a.: Peronospora Radii flere Steder paa Randkroner af Leucanthem., Roestelia cornuta påa unge Rønnetræer mellem Ener, Ustilago urceolorum paa Carex pilulifera. Ved Landevejen i en Rugmark traf man Neslia panicul. Paa Hotellet indtoges en god Middag m. m. Fra Båstad til Helsingborg med Jærnbane, derfra hjem pr. Damper. Jon. Lange. Exkursion til Egnen mellem Fredericia og Vejle d. 24—26. Juli 1888. Deltagerne vare: Pastor Deichmann-Branth, stud. theol. Feilberg, cand. pharm. Gelert, stud. mag. Jensen, Professor Lange, Havebrugskandidat Lange, stud. mag. Lange og Cand. pharm. Philipsen, der fungerede som Leder af Turen. Fra Fredericia gik man over Fæstningsvolden og ad Fælledvejen til Nyby Fælled. Paa Markerne langs Vejen havde Del- tagerne Lejlighed til at se Nicotiana rustica dyrket i stor Mængde. Paa Fælleden bemærkedes Urocystes Fischeri Kørnicke paa Carex leporina (ny for Floraen). Denne saavelsom de øvrige paa Turen fundne Svampe bleve bestemte af Havebrugskandidat Lange. —98 Efter at have fulgt Stranden et Stykke, gik man op i Skoven. Da der hverken fandtes Vej eller Sti, maatte man holde sig saa nogenlunde sammen, for ikke at blive borte, og det botaniske Udbytte var som Følge deraf ikke saa stort, som det sandsynligvis vilde være blevet, hvis man kunde have spredt sig over et større Stykke af Skoven. Turen fortsattes nu dels oppe i Skoven og dels langs Stranden til Klokken blev c. 3'/,, da det blev anset for rigtigst at forlade Skoven for at opsøge en Vogn, der var bestilt til at hente Deltagerne og kjøre dem den c. 1Y, Mil lange Vej til Hølsgaarde Kro, hvor Middagen var bestilt. I Trelde Skov iagt- toges følgende Planter: af Svampe gjorde Phallus impudicus sig snart bemærket ved sin Lugt; endvidere fandtes Aethalium septicum, Phragmidium Tormentillæ Fckl. (Sommersporestadiet paa Potentilla procumbens), Polystigma rubrum D. C. paa Slaaenblatle, Melan- conium sphærospermum Pers. paa blottede Rodstokke af Phrag- mites communis, Urtilago urceolorum Tul. epidemisk påa Carex glauca, Epichloé typhina Tul. paa Dactylis glom., Poa nemor., Poa trivialis og Agrostis alba. Desuden bemærkedes Brachypodium gracile, Poa compressa, Schedonorus Benekeni og serotinus, Sonchus palustre, Hieracium murorum og cæsium, Hypericum hirsutum og pulchrum, Potentilla procumbens. Equisetum Telmateja dannede hele Skove midt i Kløfterne, hvorimod der kun saas faa Exem- plarer af Orchis purpureus. Forgjæves eftersøgtes Viscum album. Derpåa drog man ud af Skoven, indenom Treide Næs, hvortil Adgang formedels løsgaaende Kreaturer er forbudt, til Vejle Fjord, langs hvilken en Vej førte hen til en Høker, hvor kort efter Vognen indtraf. Ved Hjælp af Agebrædder og Botaniserkasser lykkedes det at faa hele Selskabet anbragt i en siddende Stilling, og afsted gik det saa ad den støvede Landevej igjennem Trelde By, forbi Egeskov Kirke, ad Dæmningen over Ransfjord til Hols- gaarde Kro. Der var bestilt Middag til 12 Personer, men godt var det, at de 5 vare blevne borte, thi uagtet Bordet var over- ordentlig godt forsynet, blev der dog ikke synderlig andet end Ben tilbage; men det var ogsaa det første Maaltid den Dag, og Klokken var allerede 6, da man stod fra Bordet. Efter en kort Hvil, hvorunder Kroens Keglebane prøvedes, drog man afsted langs Ransfjord til Høl. Paa Vejen iagttoges Odontites littoralis, Heleocharis uniglumis, Scirpus Tåabernæmontanus. = Imellem sandede Marker, forbi Hytter, halvt begravede i Sandet, førte Vejen, eller rettere sagt Hjulsporene op til Hvidebjærge, meget høje Flyvesandsbakker beliggende umiddelbart ved Vandet. Sam- menlignet med det frodige Landskab, der ellers såas der påa Egnen, tog dette Parti sig besynderlig ud, et Stykke Vestjylland paa Østkysten. Pastor Deichmann-Brandt fandt ogsåa der paa Smaasten Lecidea auriculata, der ellers hidtil kun er funden paa lignende Steder paa Vestkysten. Ellers bestod Plantevæxten kun af spredte Exemplarer af Viola canina, Corynephorus canescens og Carex arenaria. Men Udsigten over Vejlefjord og Kattegat, Treldenæs, Rosenvold etc., var glimrende. Turen gik derpaa over Marker og Enge ad Kirkebyen Gaarslev til. Paa Vejen iagttoges Blechnum Spicant og i Gaarslev By Inula Helenium L. Træthed havde imidlertid i høj Grad bemægtiget sig Medlemmerne, og det var kun takket være nogle raske Sangere, at man kom nogenlunde hurtig afsted. Glæden var stor, da man fra Bakken øst for Børkop Mølleaa saa Jærnbanestationen ligge nedenfor sig. Kort efter kom Toget med Professor Lange, der paa Stationen blev modtaget af samtlige Botanikere, og Deltagerne fordeltes til 99 deres respektive Nattekvarterer. Onsdag Morgen tidlig drog Toget afsted og hentede først de ældre Medlemmer, der vare indlogerede hos Provst Assens. Efter Indbydelse blev den smukke Præste- gaardshave beset og et Kirsebærtræ besteget, og saa kom man endelig afsted. Landevejen blev fulgt til Breining By; undervejs iagttoges Centaurea phrygea, Myrrhis odorata og Rosa corifolia Fr. v. Bovernierana Christ. Lidt forbi Byen drejedes ned igjennem en lille Skov, hvor der fandtes Lastrea Oreopteris, Hieracium murorum, Qvercus sessiliflora, derefter over en Række Moser og Enge, hvor bemærkedes Corydalis claviculata, Lastrea spinulosa og Potamogeton polygonifolius, og opover nogle Lyngbakker og stærkt sandede Marker, hvor Arnoseris minima voxede. Herfra fortsattes Turen langs Stranden til Ankjær Strandskov. Langs Stranden iagttoges Rumex maritimus og domesticus, Stellaria crassifolia. Stranden fulgtes saa temmelig til Saltebækken blev naaet; derefter langs Bækken op igjennem Skoven, dels over og dels under Jærnbanelinien, og der fandtes i og ved den Carex strigosa og turfosa, Geum intermedium, Circæa alpina og intermedia, Poly- podium Phegopteris i uhyre Mængde. Bækken fulgtes tilbage til Stranden, langs denne til.Tornhagebækken, hvor Carex maxima og Circæa alpina fandtes i rigelig Mængde og videre til Munkebjærg Anløbsbro. Paa Vejen opad Bjærget bemærkedes Plagiothecium undulatum c fr., Aulacomnium androgynum c. pseudop, Hieracium murorum, Taxus baccata. I Nærheden af Hotellet var Stud. Jensen såa heldig at gjenfinde Tuber album (Chæcomyces mæan- driformis Witt), der 8 Dage iforvejen var funden der i Nærheden, for første Gang her i Landet, af Havebrugskandidat Lange. Af andre spiselige Svampe indsamledes Cantharellus cibarius, Boletus edulis og Lactarius deliciosus, der dannede en herlig Mellemret til Middagen. Paa en Udflugt omkring paa Munke- bjærgsterrainet og ned i Ibæk fandtes Monotropa hirsuta, La- strea spinulosaå og dilatata, L. Oreopteris, Strutiopteris germanica, Polygala depressa Ø pallida Lge., Carex Boenninghauseniana. Paa Hotellet fremvistes en Phallus caninus Schff, der var funden af en Skolediscipel; endvidere fandtes af Svampe Melampsora Pyrolæ Gmel, Sommersporestadiet paa Pyrola secunda. Paa alle tre Circæa arter forekom Æcidium Circææ og Sommersporestadiet af Melamp- sora Circæa Schum; Uromyces Valerianæ Schum paa Valeriana off. og dioica. Næste Morgen mødtes samtlige Deltagere, med Undtagelse af Prof. Lange og Cand. Gelert, paa Dampbaaden ved Munkebjærg og sejlede over til Tirsbæk. Vedholdende Regnvejr gjorde at man kun kunde ane de smukke Udsigter, som ,,Vejle og Omegns Fører" omtaler, og det var ogsaa Grunden til at Tirsbæk smukke Have ikke blev beset nærmere. Skoven nærmere ved Gaarden blev flygtig gjennemvandret, og der bemærkedes kun nogle usædvanlig kraftige Exemplarer af Salix alba tæt ved en af Vandmøllerne. Paa en høj Bakke i Skoven toges Afsked med Pastor Deichmanr: Brandt, der fra Tirsbæk begav sig til Daugaard Station, Resten fulgte en Vej langs Stranden til Bredballe, hvor to gamle Kjøkken- møddinger endevendtes uden Resultat. Paa Vejen fra Bredballe til Nørreskoven iagttoges Pieris hieracioides, Orobus niger, Dentaria bulbifera, Impatiens noli tangere, Lysimachia nummularia, Cus- cuta europæa, Hyperium montanum og pulchrum, Ornithopus perpusillus. I Grejsdalen fandtes senere Hieracium Friesii, commu- tatum, murorum, cæsium, tridentatum v. basifolium F. D., samt ved Grejsaaen Lunaria rediviva. Paa Turen var der rig Lejlighed " 100 til at iagttage en stor Del Rubusarter, og Cand. Gelert har givet neden- staaende Oversigt over disse: R. suberectus Anders., dannede et helt Krat i Mosen ved Breining. R. fissus Linde, Andkjær Strand- skov. R. contiguus Gelert, Munkebjerg, især ved Ibæk, Mosen ved Breining. R. Langei G. Jensen, Breining, Ibæk. R. scia- philus Lge., var den hyppigste Rubusart paa hele Turen, saavel i Skoven som i Hegnene; paa Strækningen fra Trelde By over Halsgaarde, Høl, Gaarslev og Børkop fandtes den sammen med Varieteten microphylla F. & G. R. pyramidalis Kaltenb., Trelde Skov, Andkjær Skov, kun faa Exemplarer. R. mucronatus Blox, fandtes almindelig påa Strækningen fra Gaarsen til Munkebjærg. (Det nordligste Voxested i Jylland). R. vestibus Wh. & N., sparsom, kun fåa Exemplarer i Trelde Skov. R. Drejeri G. Jens., i Mængde langs Vejen i Trelde Skov tæt ved Næsset. (Saa vidt vides det nordligste Voxested). RR. pallidus Whe., Treldeskov og Ankjærskov. R. glandulosus Bell (R. Belludii Whe.), Ankjærskov ved Munkebjærg, almindelig i Skoven paa den nordlige Side af Vejlefjord fra Tirsbæk til Vejle og i Grejsdalen. R. dissimulans Lunde selectus K. Fr., den hyppigste Corylifoliiform langs Hegnene fra Trelde til Skoven ved Brejning. R., Fioniæ K. Fr., Gaarsen, Børkop, Gaurslund. R. Wahlbergii Arch., Trelde Skov. R. prui- nosus Arch. Ø suberectus F. Arsch. Skoven ved Breininge. R. maximus Mrss. Ø simulatus K Fr., Gaarsen. Desuden fandtes de 3 almindeligste Rubusarter.- R. plicatus, R. villicaulis insularis F. Aresch. og R. Radula. Fr. Philipsen. Exkursion til Gelskov den 23. September 1888. Deltagernes Antal var 20, nemlig Stud. Børgesen, Cand. Dam, Stud. Feilberg, Stud. Hartz, Administrator Holm, Assistent Jansen, Jægermester Lowzow, Lærer Sev. Petersen, Dr. Poulsen, Cand. Raunkjær, Dr. Rosenvinge, Docent Rostrup, Stud. Rostrup, Kaptejn Toussieng, Prof. Warming, og som Gjæster DH'rr. Prof. Areschough, Docent Ljungstrøm og Dr. Nordstedt fra Lund, Dr. Andersson fra Upsala samt prakt. Læge Mundt fra Kjøbenhavn. Hensigten var bl. a. at tilvejebringe friskt Materiale af Svampe til den i de følgende Dage afholdte Udstilling i Botanisk Have, hvortil der ogsaa indsamledes betydelige Kvantiteter. Af sjældnere Svampe fandtes: Amanita porphyria Fr., Lepiota acutisquamosa Weinm., Tricoloma flavobrunneum Fr., "Tr. pes- sundatum Fr., Tr. lascivum Fr., Collybia ingrata (Schum.), Stro- pharia stercoraria Fr., Hypholoma melantinum Fr., Cortinarius armillatus Fr., Paxillus atrotomensus (Batsch) i Mængde, Pax. panuoides Fr., Lactarins vellereus Fr., L. pyrogalus (Bull), L. fuliginosus Fr., Russula fellea Fr., Marasmius Wynnei Bedh., M. peronatus (Bott.), Lentinus lepideus Fr., L. cochleatus (P.), Boletus strobilaceus Scop., B. radicans Pers., Hydnum zonatum Batsch, Clavaria pistillaris L. — Phallus caninus Huds. — Geoglossum glabrum Pers., Peziza bulbosa (Hedw), Hypoderma nervisiqvium Dc. (tidligere kjendt fra Bornholm), Hyp. sulcigenum Rostr., Pseu- dopeziza Ranunculi Fckl., Lasiosphaeria ovina (P.), Asteroma reti- culatum (Dc.), Isaria brachiata (Batsch), Coremium coprophilum Berkeley; — Melampsora pallida Rostr., Caeoma Asperulae Rostr.. Tuberculina persicina (Dittm.). E. Rostrup. 0 Den ordinære Generalforsamling afholdtes den 26. Januar 1889 i botanisk Haves Auditorium. Til Stede vare: Gartner Bremer, stud. mag. Børgesen, Lærer Claudi- Hansen, Redaktør Feddersen, stud. theol. Feilberg, Gartner Friedrichsen, Adjunkt Grønlund, stud. mag. Hartz, Redaktør Helveg, Apotheker Hempel, Grosserer Jacobsen, stud. mag. Jensen, cand. pharm. Johannsen, Museumsinspektør Kjærskou, Professor Lange, Lærer Leth, Dr. phil. 0. G. Petersen, Etatsraad Petit, Dr. phil. Poulsen, cand. mag. Raunkjær, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostr up, stud. mag. Rostrup, Lærer Rudmose, Museumsassistent Riitzou, Forstkandidat Sarauw, Gartner Tscherning og Professor Warming. Hr. Adjunkt Grønlund valgtes til Dirigent og gav Ordet til Formanden, der aflagde Beretning om Foreningens Virksomhed i 1888. Der var afholdt 7 Møder og 3 Exkursioner. Medlemstallet var den 1. Januar 1889 279 (&S Æresmedlemmer, 219 ordinære og 55 korresponderende Medlemmer). 1 Æresmedlem og 1 ordinært Medlem ere døde i det foregaaende Aar (Prof. Åsa Gray og Orga- nist N. E. Petersen). Som Æresmedlem er optaget Prof. Johnstrup. Af Tidsskriftet er udgivet 16. Bds. 4. H. og 17. Bds. 1.—2. H., samt ,,Meddelelserne” 2. Bind Nr. 3 og 4. Foreningen staar i Forbindelse med 50 Selskaber m. m., af hvilke én Forbindelse er ny. Plantebytningens Regnskab findes omstaaende. — Kassereren fremlagde derefter Regnskabet, som godkjendtes. Prof. Warming fremsatte forskjellige Forslag i Retning af Besparelser. Da For- eningen hår mistet en hidtilværende aarlig Understøttelse paa 400 Kr. og er i Gjæld til Bogtrykkeren, udtalte Formanden, at man maatte være belavede påa kun at faa meget lidt Tidsskrift i det kommende Aar. — Formanden foreslog derefter Exkursioner for Sommeren. De vedtoges og vil findes nedenfor. — Generalforsam- lingen vedtog derpaa, efter Bestyrelsens Forslag, at de indenbys Medlemmer, ligesom hidtil de udenbys, bære Omkostningerne ved Kontingentets Indkrævning. — Ved det derpaa følgende Bestyrel- sesvalg gjenvalgtes Næstformanden og Kassereren, og i Stedet for Dr. 0. G. Petersen, som ikke ønskede Gjenvalg, valgtes Prof War- ming. Bestyrelsen for indeværende Åar er altsaa: Prof. Dr. phil. Joh. Lange (Formand), Etatsraad Petit (Næstformand), Museums- inspektør Køærskou (Redaktør), Docent Rostrup (Sekretær), Prof. Warming (Arkivar) og Museumsassistent Riitzou (Kasserer). Revi- sorer ere: Adjunkt Grønlund og Etatsraad Piper. Efter Generalforsamlingen "samledes c. 20 Medlemmer til et livligt Fællesmaaltid og en ” Bolle". Exkursioner i 1889. 1. Exkursion den 15.—16. Juni til Egnen mellem Borup og Kjøge. 2. Exkursion den 25.—30. Juli til Askov, Tønderegnen og Holsten. 3. Efteraarsexkursion, der efter Sædvane senere bestemmes. 102 Regnskab over den botaniske Forenings Plantebytning for 1888. de iD Monoko- se i ; Kryptogamer. tyledoner. Dikotyledoner. Talt. Summa. danske. uden- danske. uden- danske. uden- danske. uden- Arter. | Expl. landske. landske. landske. landske. Indtægt: | | | T Kestbeholiningifrå 1887 & 3 sie 526 750 323 451 1084 1576-11 3983527 FU 4710 Fra 50 Medlemmer indsendt . .. 2367 2399 | 1044 1788 || 3398 5026 | 6809 9213 | | 16022 (| | Talt: || 2893-3149 1367 2239 4482 | 6602 8742 | 11990 || 2975 | 20732 | || | | Udgift: Til 54 Medlemmer samt til Kjøben- havns botaniske Museum afsendt . 2107 2421 1153 1931 3871 5701 7131 | 10053 17184 FREDERIK TT Rd. 786 728 214 308 611 | 901 1611 | 1937 || 890 3548 | | 20732 Balance | 2893 | 3149 | 1367 | 2289 | 4482 | 6602 | 8742 | 11990 | Jonstrup, den 5te Juni 1888. H. Mortensen. 103 Medlemsliste den 1. Marts 1889. Æresmedlemmer. Agardh, Jacob, Prof. emer. Lund. Johnstrup, F., Professor. Kjøbenhavn. Letourneuæ, AÅ., conseiller honoraire. Algier. Rosenberg, Caroline, Frøken. Hofmansgave. Steenstrup, Japetus, Etatsraad, Dr. phil. & med. Kbhvn. Ordentlige Medlemmer. de ln em bjyS: Aaris, Fr ÅL, rang med. Nørre Farimagsgade 37... K. Agger 'sborg, N.N .… Assessor pharm. Løve Apotheket. K. Bartholin, C. T., Cand mag. Uraniavej 19. V. Becher, ÅA., fhv. Apotheker. Slagelsegade 1... Ø. Becker, G., Havebrugskandidat. Botanisk Have. K. Bergh, E., Frue. Amiciv Ej 57 Ve Bergh er S,-Draphil. .sAmicdvej 583 OVE Blom, Etatsraadinde. Kronprinsessegade 30…. K. Boesen, A. F. V., exam. pharm. Nørrevoldgade AOSIRK. Bor nebusch, V. H., Stud. art. Blaagaardsgade fe: EN: Boysen, I. H. H., Privatier. =Nørre Søgade 9 A…. K. Bremer, W., Gartner. Botanisk Have. K. Bruhn, C. A., Grosserer. Valdemarsgade 17. V. Bruun, Å., Assistent. Landbohøjskolen. V. Biintzen,; J.E... Dr. med. ; Korsgade 45: N. Børgesen F'., Stud. måg. Østerbrogade 24. st. Ø. Christensen, C. C., Stud. mag. Ehlers Kollegium. K. Christensen, J. P., Redaktør. Nørrevold 92 st... K. Claudi-Hansen, R. A., Lærer. Sofievej 25.,. V. Davidsson, -0., Stud: mag. "Sølvgade 86... K. : Feddersen, A., Redaktør. Kvæsthusgade Syg K. Feilberg, C. A., Læge. Østerbrogade 46. Ø. Hebr, HE Sad theol SE Kannikestræde [Led Flindt, H., kgl. Haveinspektør. Frederiksberg Runddel 3. F. Fridriksson, M. Haldorsson, Læge. Dosseringen 8…. N. Friedrichsen, T., botanisk Gartner. Botanisk Have el ..K: Gelert, O., Cand. pharm. Gammeltoftsgade 12 B…. K. Gerstenberg, H, W. T. v., Kaptejn. Kalkbrænderivej IBN Ø: Gram;sC.F Dr: med. Reservelæge. Kommunehospitalet. K. Gram, J. B., Cand. pharm. Ole Suhrsgade 8... K. Grønlund, C., Adjunkt. Monradsvej 17. F. Hallas E.,. Frøken. Nørre Allé. 1…. N. Hansen, C., Docent. Svanholmsvej 6 B.,. V. Eee E. C., Dr. phil., Laboratorieforstander. Carlsberg. F. Hariz, Stud, mag. Vodrufsvej 21. V. rynke, 52CI-BS Assessor pharm. Nørrebros Apothek. N. Helms, SR Persia SELER Alhambravej 7. ; Helveg, ET, Redaktør. Holsteinsgade 30…. Ø. Hempel, P., Apotheker. N. Farimagsgades Apothek. K. Henningsen, V., Stud. med. Regensen. K. Hors HS Stud. polyt… N. Farimagsgade 39. .K: Holm, F. E., Administrator. Lampevej 31…. F. 104 Høeg, F. L., Cand. theol. Abel Cathrinegade 7.,… V. Hørring, A. F., Læge. Frederiksborggade 26.,. K. Jacobsen, C. P., Grosserer. Amaliegade 8… Ek Jansen, O. F., Assistent i Fin: ansministeriet. Havnegade 43…. K. Jensen, H., Stud. mag. Rosenvængets Allé 18…. Ø. Jensen, J. L., Direktør. Uranievej 6. V. Jenssen-Tusch, H., Oberst... Frederiksberg Bredgade 21. F. Johannsen, W., Cand. pharm. Frederiksborggade 39. i Jørgensen, Alfred, Teknisk Laboratorium. Vesterbrogade 268. V. Kiærskou, H., Museumsinspektør. Charlottenborg. K. Kløcker, A., Cand. pharm. Blegdamsvej 24. N. Lange, Joh., Professor, Dr. phil. Thorvaldsensvej 5. V. Lange, J., Stud. mag. Regensen. K. Larsen, S. C., Cand. philol. Kronprinsessegade 18. st. K. Lassen, H., Stud. mag. Ø. Farimagsgade 91.,. Ø. Lassen. J. S. V., Professor, Dr. jur. Sortedamsgade > RER SE. 0 Leth, T., Lærer... Saxogade 29, V. Lorentzen, M., Cand. mag. Gl. Kalkbrænderivej 13. Ø. Liiders, T. T., Cand. pharm. N. Farimagsgades Apothek. K. Liitken, C., Skovtaxator. Carlsberg Vej 6. Valby. F. M«aløe, C., stud. med. H. C. Andersensgade 4., K. Madsen, A., Gartner. St. Kongensgade 95…. K. Madsen, H. P., Assessor pharm. Vesterbros Apothek. V. Miiller, P. E., Kammerh., Dr. phil., Overførster. Vodrofvej 55.,. V. Møller, E., Frøken. Falkonergaardsvej 5. V. Møller-Holst, E., ; Direktør. Harsdorfsvej 7. V. Mørck-Hansen, S., Redaktør, Larslejstræde 13... K. Ottesen, L. O. C. Cand. phil., Lærer. Jagtvej 3) EEG FE Paludan, C. F., Slotsgartner. Rosenborg. [ Pedersen, C. F. F., Apotkeker. Christianshavns Apothek. C. Pedersen, H. R. V., Cand. pharm. Christianshavns Apothek. C. Pedersen, 5 Professor. Gammeltoftsgade 4…. K. Petersen, A., Dr. phil. Gl. Torvs Apothek. K. Petersen, E AÅ., Cand. pharm. Krone Apotheket. K. Petersen, K. T., Apotheker. Gammeltorvs Apothek. K. Petersen, 0. G., Dr. phil., Docent. Rørholmsgade 14…. K. Petersen, S. C., Assistent. Svanemosegaardsvej 13... Petit, E., Etatsraad. Harsdorfsvej 1. V. Piper, H. A. T., Etatsraad, Assessor pharm. Hjorte Apotheket. K. Pirtzel, A., cand. pharm. Svane Apotheket. K. zengeen,. ”s "4., Dr. phil. Rosenvængets Hovedvej 29. Ø. Prytz, Docent. Frederiksberg Bredegade 3 C.,. F. Rasch, va fe: med. Kultorv 5.,. K. Raunkjær, C., Cand. mag. Webersgade 5.,. Ø. Blkkoinge JT AR , Dr. phil., Bibliothekar. Frederiksborgg. 5) RER (85 Rostrup. E., Docent. Forhaabningsholms Allé 7…. Rostrup, 0., Stud. mag. Forhaabningsholms ANS MVV uten: N, Lærer. Bi anco Lunos Allé 7 TNO Na Riitzou, S. M., Museumsassistent. Nørregade 20 Mb... K. Sarauw, æg Forstkandidat, Stud. mag. Gl. Kongevej 44! ASSENS Seehusen, V. L., Apotheker. Sorte Hests Apothek. V. Stockfleth, P.T. V. , Kommunelæge. Østerbrogade 16…. Thaysen, P. Provi isor. Blaagaards Apothek. N. Thiele, T. N., Professor, Dr. phil. Astronomisk Observatorium K. Thomsen, N. O., exam. pharm. Rømersgade 24…. K. Thorsen, M., Lærer. Lille Farimagsgade 6.,. K. Toussieng, F. G. W., Kaptejn. Dannebrogsgade 1.…. V. 105. Trier, S. M., Assessor pharm. Rosenborggade 3. st. K. Tscherning, J., Havebrugskandidat. Botanisk Have. K. Uldall, J., Landbrugskandidat. Skjoldsgade 3…. Ø. Vestesen, B., Pastor emer. Mynstersvej 4. V. Vogel-Jørgensen, H. G., Overlærer. Skolen paa Fuglevangsvej. V. Warming, J. E. B., Professor, Dr. phil. Gothersgade 139%. K. Wiinstedt, W., Dr. med. Gothersgade 30. st. K. Zedeler, F. A. J. M., Dr. phil. Vesterfælledvej 88. V. Zoffmann, A., Cand pharm. Fiolstræde 34…. F. betegner Poststationen ,,Frederiksberg”. b.-Udenbys. Andersen, Å., Lærer, Havrehed Skole pr. Odense. Andresen, P., Højskolelærer. Ryslinge pr. Ringe. Åhrling, Eug., Dr. phil. Arboga. Sverrig. Appel, 2. Biber, O. Schaffhausen. Baagøe, J., Apotheker. Næstved. Bauer, C. A. P., Apotheker. Rudkjøbing. Beeby, W. H. London. Bergh, L. J. A. C., Overlærer. Thorshavn. Bergstedt N., Lærer. Bodilsker pr. Nexø. Bjørkman, H., Telegrafist. Gøteborg. Sverrig. Blomberg, O. G., Præst. Ekensholm pr. Nykoping. Sverrig. Bomann, E. E., Student. Buenos ÅAyres. Branth, J. Deichmann, Præst. Sneptrup pr. Skanderborg. Brown, Augusta, f. BRudmose, Frue. London. Bøggild, E., Stud. art. Ribe. Copineau, C., Dommer. Doullens. Frankrig. Corbiére, Professor. Cherboug. Dahi, J., Cand. pharm. Passilla 795. Buenos Ayres. Dahl, K., Stud art. Jægersborg pr. Gjentofte. Dam, E., Cand. pharm. Kjøge. Danneskjold-Samsøe, Lehnsgreve. Gisselfeldt pr. Haslev. Eggers, H. v., Baron, Kaptejn. Hillerød. Elfving, F., Dr. phil., Docent. Helsingfors. Ernstsen, H. P., Lærer. Rørby pr. Kallundborg. Fabritius de Tengnagel, V., f. Sarauw, Frue. Thisted. Fausbøll, J., Præst. Aarhus. Feilberg, P., Inspektør. Søborg pr. Græsted. Fischer-Benzon, Dr. phil. Kiel. Fraas, V., Lærer. Slagslunde pr. Viksø. Friderichsen, K., Cand. pharm. Løve Apotheket. Haderslev. Friis, J. J., Cand pharm., Tandlæge. Hjørring. Frisch,» W. J.. G., Cand. pharm: "Maribo. Gad, C., Overlæge. Viborg. Gjeding, Marie, Frøken. Fredriksværk. Grønwall, A. L., Lektor. Malmø. Hansen, C., Cand. pharm. Grenaa. Hansen, F., Gaardejer. Askov pr. Vejen. Hansen, K., Landbrugskand. Ladelundsgaard pr. Brørup. Henningsen, A., Præst. Durup pr. Durup Station. Hildebrandt, P., Cand. pharm. Kunstgødningsfabriken. Landskrona. Hjorth, A. L., Skoleinspektør. Rønne. Hofman-Bang, N. E., Stamhusbesidder. Hofmansgave pr. Otterup. Hora, P., Cand. phil. Smichow ved Prag. Indebetou, C., Apotheker. Avesta. Dalarne. 106 Ingerslev, Læge. Marienborg pr. Stege. Jacobsen, A. V. H., Cand. pharm. Løve Apotheket. Odense. Jacobsen, H., Plantør. Hæsede pr. Rønnede. Jensen, C., Cand. pharm. Kirke Hvalsø. Jensen, H., Dyrlæge. Farsø pr. Vester Hornum. Jeppesen, J., Højskoleforstander. Staby pr. Ulfborg. Jeppesen, J., Seminarielærer. Gjedved pr. Horsens. Jeppesen, J. K., Lærer. Faarup Ejersted pr. Aabybro. Jersild, Dr. med. Tønder. Johansen, F., Lærer. Dalbyneder pr. Havndal. Johansson, K., Låroverksadjunkt. Visby. Sverrig. Johannson, N. A., Rektor. Gøteborg. Jørgensen, L., Etatsraad, Godsejer. Søholt pr. Maribo. Jørgensen, L., Landbrugskandidat. Møgelkjær pr. Horsens. Jørgensen, P., Kjøbmand. Odense. Klæbel, C., Cand. pharm.. Svane Apotheket. Randers. Lange, Jac. E., Havebrugskandidat. Dalum pr. Odense. Larsen, R., Lærer. Vejenbrød Skole pr. Hørsholm. Laurell, J. G., Præst. Sorunda. Sverrig. Leverkhuysen, Forpagter. Kragelund pr. Arden. Lind, K. M., Læge. Assens. Lind, N., Cand. pharm. Ribe. Loøtze, G., Etatsraad. Løve Apotheket. Odense. Lowzow, A. G., Jægermester. Slettegaard pr. Helsinge. Lund, A., Dr. phil. Westerwik. Mariboe, Havebrugskandidat. Fredericia. Mathiassen, M. J., Lærer. Mullerup pr. Slagelse. Moltke, E. G., Kammerherre, Greve. Nørager pr. Ruds Vedby. Mortensen, H., Seminarielærer. Jonstrup pr. Ballerup. Morville, G., Justitssekretær. Viborg. Møller, S., Distriktslæge. Nørre Sundby. Mørch, J., Landinspektør. Hobro. Neuman, L. M., Lektor. Sundsvall. Sverrig. Nielsen, P., Konsulent. Tystofte pr. Skjelskør. Nyeland, S., Direktør. Vilvorde pr. Charlottenlund. Overgaard, Lærer. Gjetterup pr. Thisted. Pedersen, J. P., Lærer. Skovholm Friskole pr. Lejre. Pedersen, N., Skovfoged. Nørager Vaaseskov pr. Ruds Vedby. Petersen, P., Lærer. Tandrup pr. Fjerritslev. Petersen, S., Lærer. Slotsbjergby pr. Slagelse. Philipsen, F., Cand. pharm. Fredericia. Poulsen, D. T., Handelsgartner. Roskildevej 70. F. Poulsen, H. F., Kapellan. N. Ørsløv pr. Nykjøbing p. F. Poulsen, J. C., Lærer. Odense. Rafn, J., Aniægsgartner. Hellerup. Rasmussen, H., Lærer. Karleby pr. Nykjøbing p. F. Reimers, D., Apotheker. Aarhus. Rosendal, Højskoleforstander. Vinding pr. Vejle. Samzelius, H., Studerande. Kgl. Skogsinstitut. Stockholm. Scheutz, Lektor. Wexiø. Sverrig. Schiffner, V.,, Dr. phil., Assistent v. d. bot. Have. Prag. Schidtz, 0., Cand. pharm. Løve Apotheket. Odense. Schiøtz, Th., Brygger. Odense. Schmidt, V., Lærer. Frederikshavn. Schiitz, C., Cand. theol. Helsingør. Sonne, C., Landbrugskandidat. Lyngby. Stephansson, S., Adjunkt. Moådruvellir pr. Akurejri. 107 Strøm, V., Overlærer. Odense. Sørensen, C., Cand. pharm. Hornsyld Apothek. Thoroddsen, Th., Adjunkt. Rejkjavik. Ulriksen, Gartner. Alnarp. pr. Akarp Station. Sverrig. Valentiner, Forpagter. Gjorslev pr. Storehedinge. Vilandt, H., Læge. Ribe. " Wallengren, ER. O. J., Stud. Håganås. Farhult. Sverrig. Wessén, L. J. R., Bruksforvaltere. Mjolby, Asbysand. Sverrig. Wickbom, J., Seminarieadjunkt. Kalmar. Winslow, A. P., Låroverksadjunkt. Gøteborg: Zahrtmann, H., Apotheker. Ulfkjær Apothek pr. Ulfborg. Korresponderende Medlemmer. Areschoug, F: W. C., Professor, Dr. phil. Lund. AÅscherson, P., Professor, Dr. phil. Berlin. Babington, C. C., Professor. Cambridge. England. Bennett, Arthur, Croydon, Surrey. England. Berggren, S., Professor. Lund. Blytt, ÅA., Professor. Christiania. Bommer, J. E., Professor, Bruxelles. Bonnier, G., Professor. Paris. Brandis,:D:; Dr:…phil. +.Bonn: Brown, Robert, of Campster. Dr. phil. London. Buchenau, F., Professor. Bremen. Burle, E., Botaniker. Gap. Hautes Alpes. Frankrig. Christensen, B., Botanisk Gartner. Lund. Cosson, E., Dr., membre de Vinstitut. .Paris. Crépin, F., Direktør for den botaniske Have. Bruxelles. Dévos, A., Konservator. Bruxelles. Dieck, Dr. phil., Riddergodsbesidder. Zøschen, Merseburg. Engler, A., Professor, Dr. Breslau. Flahault C., Professor. Montpellier. BFocseWw.. 0. Dr. phil:s Bremen: Fries. T. M., Prof., Direktør for den botaniske Have. Upsala. Glaziou, A., Dr., phil., Direktør for de off. Haver. Rio Janeiro. Heldreich, T. de, Prof., Direktør for den botaniske Have. Athen. Henriques, J., Professor. Coimbra. Hervier, J., Abbed. St. Etienne. Loire. Janka, V. v., Custos v. d. bot. Afd. af Nationalmus. Buda-Pest. Jolis, A. le, Prof., Præsid. for det naturhist. Selskab. Cherbourg. Jønsson, B., Dr. phil., Adjunkt. Lund. Karsten,Px -A2; "Prof; Dr. phil:«Mustialaypr:…Eelsingfors: Kerner, A., Professor. Direktør for den botaniske Have. Wien. Kjellman, R. F., Professor, Dr. phil. Upsala. Laguna. M., Direktør for Forstskolen. Escorial. Leffler, J. A., Magister. Stahåsa. Østergåthland. Lindeberg, C, J., Lektor. Gøteborg. Magnus, P., Professor. Berlin. Martins, C., Professor. Montpellier. Masson, Rosine, Frøken. Lausanne. Miiller, F., Baron, Dr. phil., Gouvernements Botaniker. Melbourne. . 108 Nathorst, A. G., Dr. phil. Stockholm. Nilsson, H., Dr. phil. Lund. Nordstedt, 0., Dr. phil., Konservator. Lund. Nordri, 4. G., Kjøbmand. Mortensnæs. Østfinmarken. Norman, J. M., Forstmester. Laurvig. Norrlin, J: P., Prof., Dr. phil. Helsingfors. Nyman, C. F., Konservator v. Rigsmuseet. Stockholm. Olsson, P., Dr. phil., Lektor. Østersund. Sverrig. Pierron, P. E., Vincents College. Westmoreland county. N. Amer. Schomburgk, R., Dr. phil., Direkt. f. d. bot. Have. Adelaide. Schiibeler, F. C., Prof., Direktør f. d. bot. Have. Christiania. Thiimen, F., von, Baron. Gørtz. Østerrig. Urban, I., Prof., Dr. phil. Berlin. Wille, N.. Dr. phil., Assistent ved Rigsmuseet. Stockholm. Willkomm, M., Prof. Direktør f. d. bot. Have. Prag. Wittrock, V. B., Prof., Intendant ved Rigsmuseet. Stockholm. De videnskabelige Instituter, Selskaber og Tidsskrifter med hvilke Foreningen har staaet i Bytteforbindelse i 1888 ere de samme 49, der ere opførte i disse Meddelelser Bd. 2 Nr. 3, S. 43 —44, samt: La société des naturalistes. Kieff. Russie. Foreningens Arkiv har i det forløbne Aar modtaget følgende Gaver foruden Tidsskrifterne fra ovennævnte Selskaber: A. Letourneux, Voyage botanique en Tunisie dans le sud du Nefzaoua. — Rapport sur une mission botanique exécutée en 1884 dans le nord, le sud et Vouest de la Tunisie. 1887. — Ferd. Miiller, Iconography of Australian species of Acacia and cognate genera. 1—8 Decade. 1887. — Australian species of Acacia. — 5—11 Decade. 1888. — F. C. Schiibeler, Viridiarium norvegicum I. Bind, 2. Hefte, II. Bind, 1. H. 1886. — T. F. Allen, The Characeæ of America Part. I. 1888. — Forhandlinger ved de skandinaviske Naturforskeres 13de Møde i Christiania 1886. — G. Beyse, Untersuchungen iber den anatomischen Bau und das mechanische Princip im Aufbau einiger Arten der Gattung Impatiens. 1881. Nova Acta Cæs. Leop. Car. Acad. — L. Klein, Bau und Verzweigung einiger dorsiventral ge- bauten Polypodiaceen 1881. Ibid. — F. Lehmann, Systematische Be- arbeitung der Pyrenomycetengattung Lophiostoma (Fr.) Ces. & D. Ntrs. mit Beriicksichtigung der verwandten Gattungen Glyphium (N. i. c.), Lophium Fr. und Mytilinidion Duby 1886. Ibid. — 4. Feist, Ueber die Schutzeinrichtungen der Laubknopsen- dicotyler Laub- biume wiihrend ihrer Entwickelung 1887. Ibid. — N. Wille, Beitråge zur Entwickelungsgeschichte der physiologischen Gewebesysteme bei einigen Florideen. 1887. Ibid. — Section cryptogamique, tenue å Paris en Octobre 1887 par les Sociétés botanique et cryptogamique de France. Paris 1888. — 4. Schomburgk, South Australia, report on the progress and condition of the botanical garden (1887). Adelaide 109 1888. — Toni et Levi, L., Algarium Zanardini. 1888. — I. G. Agardh, Om structuren hos Champia och Lomentaria. 1888. — L. Jolis, Le Glyceria Borreri å Cherbourg. O. G. Petersen. Den naturhistoriske Forening har vedtaget, at Botanisk For- enings Medlemmer har gratis Adgang til dens videnskabelige Møder (men ikke til Søndagsmøderne). Anmeldelse. K. Friderichsen & 0. Gelert: Rubi exsiccati Daniæ et Slesvigiæ. Fase. III. Horsens 1888, pris 12 kr. 50 åre. Detta håfte, som blef fårdigt till utdelning i slutet af fårra året, omfattar 40 synnerligen vål preparerade nummer och påkallar stort intresse i foårsta rummet genom de sillsynta arterna, R. macrothyrsus Lge, propexus K. Fr. och rudis Whe & Nees, i det andra derigenom, att det erbjuder Rubusforskaren en rik samling af slågtets mest kritiska och svårbeståmda former. Corylifolii och cæsius — hybrider, hvilka jag håirmed åsyftar, utgora nemligen till- sammans åfver håilften af fascikeln (n:o 74—96). Bland dessa hafva endast n:o 91—96 å etiketterna och i innehållsfårteckningen er- hållit hybridbeteckning, medan n:o 79—90 framstållas såsom underarter, varieteter eller former af RBR. milliformis.. Såsom en stor fårtjenst vill jag påpeka, att innehållsfårteckningen åtfåljes af ,annotationes", i hvilka de former, som icke åro upptagna i Utgifvarnes monografi &fver ,,Danmarks och Slesvigs Rubi", be- skrifvas. Sådana åro: Rubus millifornis ” Wahlbergii var. mutabilis f. subsimplex; BR. millif. " Wahlb. ” vexatus i två varieteter, v. erispus och v. subtiliacens; R. millif. ”= Warmingii ft. glaber; ER. millif. pruinosus f. subgothicus; BR. millif. = Dethardingii åtvenledes i två former, f. nostras och f. transjectus; BR. millif. ”= gothicus v. decipiens samt R. millif. = cilzatus v. roseus. Med undantag af n:o 63, 74, 84 och 95, hvilka åro från Fyen, 85,7 som år från -Falster;465-från, Bornholm, 69. från, Lolland; 470 från Holsten, 77 från Seland, 89 och 93 från Langeland, åro alla från Slesvig eller Jylland. Att ett så stort exsiccatverk, som- fåreliggande, skall taga mycken tid och arbete i anspråk, år ju for hvar och en klart, och att det fårorsakat utgifvarne, hvilka hafva sin egentliga verksamhet på ett område, som endast lemnar ringa tillfålle till ledighet, kånnbara svårigheter af mer ån en art, år ju också &gonskenligt. Man må derfår å ena sidan icke undra deråiver, att de ej tånka ut- gifva flere fasciklar, helst som de med skål kunna såga sig ,,have i det væsentlige naat det Maal, som de havde tilsigtet"; men å andra sidan ville Anmålaren bedja dem att icke fortråttas, utan fullståndigt afsluta verket, så att Rubusvånnerna skulle kunna blifva i tillfålle att genom dem få de.-ånnu outdelade BR. rhombifo- lius, villicaulis f. silvestris, hypomalacus, piletostachys, monachus, for att ej tala om corylifolii, bland hvilka såkert finnas flere ånnu ej distribuerade former. Innan jag åfvergår till den speciela redogårelsen får fascikelns olika nummer, anser jag mig båra nåmna, att jag forliden håst haft formånen och nåjet att i Utgifvarnes sållskap se och insamla flere af de nu utdelade formerna (66—68, 74—77, 79—83, 91, 92 . 110 på deras respektive lokaler och att desamma hår fårbigås endast af den anledning, att de komma att beråras i en sårskild uppsats. N:o 61 och 62 tillhåra R. sulcatus Vest och gifva goda bilder af denna art, sådan han upptrider i skugga (61) och på solåppna lokaler (62). 63. R. sulcatus Vest v. pseudothyrsanthus Utg. — synes mig vara mycket svårtydd. I sin solform påminnaåar han både om R, sulcatus och R. affinis Whey, i sin skuggform deremot ojemfårligt mycket mera om R. thyrsoideus, hvars utpreglade skogsformer den starkt liknar. Hirtill kommer det egendomliga fårhållandet, att skuggformen år merå våpnad ån solformen. 64. R. ” contiguus O. G. — ir skuggform af samma art, som utdelades i fasc. II. under n:o 32. | 65. R. laciniatus Willd. — kan vil ej sågas tillhåra Danmarks Flora i annan egenskap fin som fårvildad trådgårdsvåxt. 70. BR. macrothyrsus Lge — ir, såsom kind endast från några lokaler (Holsten) en af exsiccatverkets virdefullaste arter. Från 69, R. vestitus Whe & N, med hvilken den vål år nårmast beslåg- tad, skiljes den låt genom något fårade turioner, lutande taggar, aflånga uddblad, som hafva stårsta bredden ofvan midten, synner- ligen vackert thyrsuslik blomstållning och omvåndt åggrunda kronblad. ; 71. R. propexus K. Fr. — Arten, som fårst omnåmnes i en anmåirkning under radulæ i Utg.s monografi och sedan nårmare beskrifves i +, Rettelser og Tilfåjelser" (Bot. Tidsskrift 1888 p. 236) och i ,Résumé" (1. c. pag. 31), synes mig ytterst intressant, såsom stående mellan radulæ och vestiti. Vid forsta &gonkastet frapperades jag af dess likhet med 94 — en &fverensståmmelse, som ej blott råér habitus, utan åfven striicker sig till detaljer, så- dana som fruktiimnen och kronblad — och vill rekommenderåa dem till nårmare observering och jemfårelse. Att de håriga och glandelborstiga arterna upptråda i glandelfattigare och nåaknare former, torde ej vara så ovanligt, och måhånda år n:o 94 att anse som en f. derasa af E. propexus. 72. RBR. rudis Whe & N, — Denna synnerligen vål markerade art, som i Tyskland når ånda till Mecklenburg, har af O. Gelert blifvit upptåickt både i Holsten och Slesvig samt derigenom vun- nen åt den danska Floran. Jemfård med tyska exemplar, får hvilka jag har Dr. O. Focke at tacka, visar den danske formen inga nåmnvirda olikheter — måjligen mera bladig inflorescens. 73. R. Bellardii Whe & N. — ir i Sverige och Danmark sedan liinge bekant under namnet R. glandulosus Bell. Oss synes. att iildre namn, som afse vil begrånsade, aldrig missfårstådda arter, borde bibehållas, åfven om i auctors ursprungliga beskrif- ning en eller annan oegentlighet kan uppletas. 77. R. millif. Wahlbergii Arrh. v. mutabilis K. Fr. f. subsim- plexr — Med anledning af det nya namnet ,,mutabilis" torde båra nåimnas, att Genevier brukat och Babington efter honom uppiagit detta namn får en till de glandulåsa corylifolii hårande art och att det derfår hår borde ersittas af ett annat. 78. R. ” Wahlbergii v. ferorxr Lge f. debilior — står mycket nira Utg.s R. gothicus, såsom en jemfårelse mellan de blommande . skotten i detta nummer och i n:o 86 torde gifva vid handen. 84 och 85, tillhårande E. H. L. Krauses art, R. Dethardingtii, af Utg. beskrifven i fårut citerade ,,Rettelser og Tilføjelser”, åro icke fullt identiska med den form af arten, som jag tråffade i Halk vid Haderslev. Mina exemplar hafva nemligen nåstan trinda id : turioner, betydligt svagare taggar (i forhållande til turionens tjock- lek), nåstan runda uddblad o. s. v. I brist på authentiska exem- plar måste jag afstå från att nårmare yttra mig om denna art, som åfven i Sverige synes hafva stor utbredning. R. gothicus Utg. har utdelats i n:o 86—89. Af dessa synes 87 vara identisk med R. acuminatus Lindeb. och 89 endast obetyd- ligt skild från honom. Ni:o 86 och 88, hvilka begge tillhåra en annan typ, stå nårmare intill de former, som i Utg.s monografi foras till RBR. = Wahlbergii v. ferox, ån till RBR. acuminatus. 93. RB. cæsius X vestitus i. ciliato-æmulans — synes mig icke i något våsentligt hånseende skilja sig från RE. rosanthus v. lejocarpus Lindeb. N:o 43 i Lindebergs exsiccatverk år visserligen ej fullt &fverensståmmande med i fråga varande form, men ,från Norge, der BR. lejocarpus något afviker från den bohuslåndske typen, har jag sett en med foreliggande nummer identisk form. 94. RBR. cæsius XK — — —? Jag år ense med utgifvarne om svårigheten att bestimma denne form. Før min del skulle jag med stor fruktan hånféra den till corylifolii. JIcke heller finner jag något kånnetecken, som talar får dess natur af cæsius-hybrid! Dess pollen år nåstan totalt odugligt! Se nårmare n:o 71. 95. BR. cæsius X pallidus Lge — skiljes från BR. pallidus genom silkeshårighet på bladens undersida, genom nåstan ludna sepala (båst synligt i knopp), en får R. pallidus okånd rikedom på glan- delhår, kortspetsade uddblad, smårre kronblad, kortare ståndare och den får corylifolii karakteristiska, ej klasebildande blomståll- ningen. Med R. Friesii (G. Jensen mskr.), n:o 25 i detta exsic- catsverks I. fasc., delar denne form artnummer i Langes Flora; de synas mig dock fåga besligtade. Pollenundersåkningen visade att fromjålet år nåstan absolut odugligt, hvilket i samband med dess sterilitet torde utgåra bevis får dess hybrida natur. Hurnvida deremot combinationen cæsius X pallidus år riktig, tilltror jag mig icke att afgåra. Atminstone synes den mig ej kunna fårklara turi- onernas glandelrikedom, ty åfven de glandulåsa formerna af RBR. eæsius hafva endast sparsamma glandelhår på turionerna, hvadan skål forefinnes till antagandet, att den ene stamarten år en glan- delrikare art ån R. cæsius. Skulle jag våga en gissning, ville jag antyda, att R. serpens har silkeshåriga turionblad, kortare spets på uddbladen, bladig inflorescens och turiontaggar af samma beskaf- fenhet som fåreliggande form. Den år visserligen icke kånd från Fyen, hvarest detta nummer insamlats, men dess fårekomst der år vål åndock tånkbar. 97 och 98 åro R. cæsius Lej., den fårre solform, den senare påminnande om formæ recedentes at BR. cæsius X idæus. 99. RBR. idæus L. phyllanthus Utg. — har ej blott intresse som monstrositet (i stållet får blommor utvecklas vegetativa skott), utan åfven derfår, att den synes vara helt och hållet ovåpnad. 100 och 101 åro typiska exemplar af R. sawxatilis L. och chamæ- morus L. Sundsvall, d;,7/. 89. 1. M. Neuman. Mindre Meddelelser. En for Danmark ny Plante er Sparganium neglectum Beeby, som er fundet af Lektor Neumann i Sundsvall mellem de Exem- plarer af Sparganium, der laa i vort botaniske Museum under S. ramosum Huds. Det paagjældende Exemplar er fundet ved Ved- 112 bæk af Liebmann (Finderens Navn er rigtignok ikke angivet, men Etiketten er skreven af L. og Expl. desuden stemplet ,,Herb. Liebmann"). Arten adskiller sig især ved Frugtens Form fra S. ramo- sum, som den ellers meget ligner. Den er funden i sydlige England, Frankrig, Italien og nu altsaa hos os, hvor den vel ved nærmere Eftersyn vil findes paa flere Steder. Af den Beskrivelse som Beeby har givet i Journal of Botany Vol. XXIII. Pag. 193. 1885, hid- sættes her en Oversættelse. Sparganium neglectum Beeby. Rodstok med Udløbere. Grund- blade 3—5 Fod lange, trekantede ved Basis, rendede paa Oversiden og næsten helt igjennem kjølede, stive, oprette, aldrig slappe eller flydende i Vand, ragende op over den blomstrende Axe. Stængel- bladene, som ere noget rendede paa deres nedre Halvdel, og Høj- bladene alm. kjølede til deres Spids. Blomsterstanden et sammen- sat Ax, hver Gren bærende 1—3 92 Hoveder med mange 2 Hoveder over dem. Frugten næsten eller aldeles siddende, omvendt æg- formet-tilspidset, eller hvis den er Zirøet, afrundet, omvendt-æg- formet, almindelig noget mére end 2 Gange såa lang som bred (Griflen fraregnet), ikke afstumpet, men lidt efter tilspidset: ud i Griflen (the beak), som er Y%,—/,, almindeligst %”., af Frugtens Længde: denne er ved Sammentrykning let kantet med et kreds- rundt Tværsnit. Epicarpiet bestaar af talrige smaa Celler, som forblive tykke og faste i den modne Frugt og saaledes skjule Ribberne i Endocarpiet. Q Blomstens Perigonblade linjeformede med en bred spateliormet Spids. Mer eller mindre lysegrøn i tørret Tilstand. SR Etikettering af Præparater i Spiritus. De almindelig brugte paa- klæbede eller paahængte Etiketter tilsmudses, gaa let af, og ere i det Hele lidet hensigtsmæssige. Jeg har derfor forsøgt at anbringe Etiketten inde i Glasset, og som det synes med Held. Som Skrive- vædske kan almindeligt Blæk ikke bruges, da det tidligere eller senere udvidskes; ægte Galæbleblæk er bedre, dog kun naar Eti- ketten ligger nogle Dage inden den paasættes. Langt at foretrække er dog den i Handelen gåaende Tusch, Encre de chine liqvide, fra N. Antoine & fils. Paris. Hermed skrives Etiketten, og såaasnart den er tør, overstryges den ved Hjælp af en blød Pensel med Æggehvide og anbringes nu hurtigt paa Indersiden af Glasset i - passende Afstand fra Proppens nederste Rand. Den trykkes fast med Fingrene eller, hvis Aabningen er vid nok, med et tørt Klæde, idet man søger at forhindre, at der kommer Luftblærer mellem Papiret og Glasset, eller Æggehvide udenfor Etikettens Rand. Glasset kan derefter strax fyldes med Spiritus uden at Æggehviden behøver at tørre først. Etiketter i Botanisk Museum, som bleve anbragte paa denne Maade for over et Aar siden, have holdt sig fortræffelig; selvfølgelig maa undtages de enkelte Præparater, som blive ved at farve deres Spiritus i meget lang Tid; her maa Eti- ketten af og til fornyes, men deres Tal er da heldigvis ringe. Da Æggehvide holder sig saa kort Tid frisk, kan det anbefales, at lade den tørre ind paa en Glasplade og løse den tørre Masse op i lidt Karbolvand, efterhaanden som man har Brug for den. Redaktion: Hjalmar Kiærskou og Sophus Riitzou. Hotfensberg & Trap's Etabl. Ajøbenhavn. MEDDELELSER fra DEN BOTANISKE FORENING Bd. 2 Nr. 6. I KJØBENHAVN. November 1889. (Udgivne som Tillægshæfter til ,,Botanisk Tidsskrift"”,) Foreningsmøderne. Mødet d. 24. Novbr. 1888. Dr. Søren Hansen holdt Foredrag over Vegetationen i Umanak- fjorden. Derefter fremlagde Prof. Lange som Supplement til det af- holdte Foredrag en Del Planter fra Nordgrønland indsamlede af Dr. Hansen. De interessanteste vare følgende: j Equisetum variegatum var. anceps Milde, en spæd Form, der hår megen habituel Lighed med E. scirpoides. Glyceria Kjellmanni Lge. var. angustifolia, afvigende fra Hoved- arten, som er funden paa Novaja Zemlja (Kjellm. & Lundstr.) ved smallere Blade og en svagere Beklædning med Randhaar paa For- bladet (palea superior). Arten er tidligere i Grønlands Flora kun angivet fra Hareøen (70? 27") af Dr. Nathorst. Om den der fundne Plante hører til Hovedarten eller til Varieteten, kunde af Mangel paa Expl. ikke afgjøre. Dr. Hansen fandt den ved Ekorgfat 70" 47' n. B. Tofieldia coccinea Richards., ny for Grønlands Flora. Tidligere bekjendt fra Kysterne af det arktiske Amerika (R. Brown i Richard- sons Polarflora (Verm. Schr. 1, p. 481) og fra det nordøstlige Si- berien (mellem Floderne Jenisej, Olonek og Lena samt ved Be- ringsstrædet (Kjellm.) og fra Unalaschka (Nelson). Dens hidtil bekjendte geogr. Udbredelse synes altsaa at tyde paa, at den for Grønlands Vedkommende har en vestlig Oprindelse. Dr. Hansen fandt den ved. Kakordlugsuit 70"? 45' n. Br, Antennaria alpina var. glabrata J. Vahl, en ejendommelig og som det synes kun fra Grønland bekjendt Form, funden ved Uper- niviks Næs 71? 10'. Den er kun bekjendt fra faa Steder i Grøn- land, nemlig Disko (Vahl, Th. Fries), Isortok Fjord (Vahl) og Godt- haabs Fjord .(S. Hansen). Asperugo procumbens L. Flagbatteriet ved Christianshaab. Ny for Grønland, men upaatvivlelig indført andetstedsfra. Limosella aquatica L. var. minor (L. borealis Less.). L. aquatica er tidligere kun funden et Par Steder, begge i Julianehaabs Di- strikt (Vahl, Berlin), og altsaa flere Bredegrader sydligere end. den nu af Dr. Hansen fundne Plante, der er samlet ved Kekertat (Serfat) 71" n. Br. Euphrasia officinalis L. f. pygmæa funden ved 70? 43' n. Br. Hovedarten findes i Grønland, dog ikke almindelig, nordligst ved Jakobshavn. Myriophyllum alterniflorum DC.? (muligvis M. spicatum . var.) Exemplarerne ere sterile, og Bestemmelsen derfor tvivlsom. Hvad enten den hører til M. altern. eller M. spicatum, er det nye Voxe- "114 sted (Ikerasak 70? 30') dog ikke lidet nordligere end hidtil be- kjendt, idet den førstnævntes nordligst bekjendte Voxested i Grønland er Itivnek i Ikertok Fjord (Warming og Holm), den sidstnævntes Strømfjord (Jensen). Braya glabella Richards. (Platypetalum purpurascens R. Br.). Smukke og rigelige Expl. af denne sjeldne Plante ere samlede ved Ekorgfat 70" 47'. Dryas integrifolia Vahl Ø, intermedia Nath. med bredere, ved Grun- den lidt indskaarne Blade er funden ved Idlorsuit paa Ubekjendte Ejland. Tidligere er den funden af Nathorst i Ivsugiksok Bugten (76? 7). Den er en Mellemform mellem Hovedarten og D. octo- petala L., men sikkert ikke en Overgangsform mellem de 2 vel adskilte Arter. . Mødet d. 22. December 1888. Til Stede vare: Privatier Boysen, Gartner Bremer, stud. mag. Børgesen, Lærer Claudi-Hansen, stud. theol. Feilberg, Gartner Friedrichsen, Frøken Hallas, Redaktør Helveg, Apotheker Hempel, Assistent Jansen, Museumsinspektør Kiærskou, Professor Lange, Professor Lassen, Gartner Madsen, Frøken Møller, Lærer Ottesen, Slotsgartner Paludan, Dr. phil. O. G. Petersen, Apo- theker Petersen, Etatsraad Petit, Etatsraad Piper, Dr. phil. Poulsen, cand. mag. Raunkjær, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, stud. mag. Rostrup og Pastor Vestesen. Museumsinspektør Kiærskou opstillede det Spørgsmaal: Er Brassica oleracea L. nogensinde funden vildtvoxende i Danmark? . Spørgsmaalet besvaredes benægtende (Se Bot. Tidsskr. Bd. 17, S. 178). Dernæst foreviste Taleren et af Hr. Brygger Th. Sehiøtz i Odense til Museet skjænket Rhizom af Agropyrum repens, som havde gjennemboret den underjordiske og fuldkommen træagtige Del af Stammen af en nogle faa Aar gammel Hassel. Cand. mag. Raunkjær omtalte Vegetationen paa de nordfriesiske Øer. Er optaget i Tidsskriftet Bd. 17, S. 179. ; Mødet d. 23. Februar 1889. Til Stede vare: Ass. pharm. Aggers- borg, Havebrugskand. Becker, exam. pharm. Boesen, stud. mag. Bornebusch, Privatier Boysen, Gartner Bremer, stud. mag. Børgesen, Lærer Claudi-Hansen, Redaktør Feddersen, Læge Feilberg, stud. theol. Feilberg, Gartner Friedrichsen, cand. pharm. Gram, Frk. Hallas, stud. mag. Hartz, Redaktør Helveg, Apotheker Hempel, stud. polyt. Hjorth, cand. mag. Jensen, cand. pharm. Johannsen, Museumsinspektør Kiærskou, Professor Lange, stud. mag. Lange, stud. mag. Lassen, stud. mag. Mentz, Seminarielærer Mortensen, Frk. Møller, Dr. phil. 0. G. Petersen, Dr. phil. Poulsen, cand. mag. Raunkjær, Dr. phil. Røsenvinge, Docent Rostrup, stud. mag. Rostrup, Museumsassistent Riitzou, Forstkand. Sarawwv, Gartner Tscherning og Prof. Warming. Professor Warming fremlagde en Samling afghanske Planter Planter og meddelte Bemærkninger om Vegetationsforholdene. Mødet d. 9. Marts 1889. Til Stede vare: Exam. pharm. Boesen, Privatier Boysen, Gartner Bremer, stud. mag. Børgesen, Redaktør Feddersen, Gartner Friedrichsen, cand. pharm. Gram, Frk. Hallas, stud. mag. Hartz, Redaktør Helveg, Apotheker Hempel, stud. polyt. Hjorth, cand. pharm. Johannsen, Museumsinspektør Kiærskou, cand. pharm. Kruuse, Professor Lange, Lærer Leth, stud. med. Maaløe, Frk. Møller, Dr. phil. 0. G. Petersen, Dr. phil. Poulsen, cand. mag. Raunkjær, stud. mag. Ravn, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, stud. mag. Rostrup, Lærer Rudmose, Museumsassistent Riitzou, Forst- kand. Sarauw, Kaptejn Toussieng, Gartner Tscherning og Professor Warming. 115 Professor Lange fremlagde Afbildninger af japanesiske Planter. Landbohøjskolens Bibliothek er ved Gave fra en dansk Mand i Japan. kommen i Besiddelse af et Billedværk over japanesiske Planter”), som har ikke ringe Betydning for Kundskaben om Japans Flora. Værket indeholder kun urteagtige Planter: den afdøde For- fatter, Japaneseren Yokussai, hvem den første Udgave skyldes, havde desuden efterladt Materiale til 10 Hæfter (foruden de 20, hvoraf den nu publicerede anden Udgave bestaar) med Afbild- ninger af træagtige Planter og 10 Hæfter med Gramineæ, Cy- peraceæ og Karkryptogamer””). Denne sidste Udgave, som bærer Aarstallet 1874, er besørget af Japaneseren Tanoka Yosivo, men revideret af den i Japan (Yokoska) bosatte franske Botaniker Savatier. Det er ordnet efter Linnés System, i Landbohøjskolens Exemplar manglede ved Modtagelsen uheldigvis Hæfterne 6—10 (de linnéiske Klasser Oc- tandria—Polyandria). Arterne ere forsynede med latinske og japa- nesiske Navne samt Navnet paa den vedkommende naturlige Fa- milie (paa Latin), ved hver Tavle findes en japanesisk Text, for- modenlig Beskrivelse af de enkelte Planter. Billederne ere aftrykte paa dobbeltlagt Silkepapir, i Regelen forsynede med Analyser, dér som oftest ere kolorerede, medens Hovedfiguren er ukoloreret. Værket er prydet med Portræter af Thunberg og af den afdøde Forfatter Yokussai. I de 15 Hæfter, som ere tilstede, indeholdes Billeder af 686 Fanerogamer foruden 36 Svampe og 6 fanerogame Snylteplanter (i et særskilt Hæfte). Med Undtagelse af dette Hæfte ere Planterne for øvrigt — paa enkelte Undtagelser nær — og som det synes, i Regelen rigtigt bestemte. Af det angivne Antal Fanerogamer er der 85, som findes i Europa eller ere fælles for alle Verdens- dele, af de øvrige ere den største Del fælles med Ostindien, Kina eller det øvrige Østasien, men ikke faa tilhøre udelukkende den Jjapanesiske Flora. Af de i Værket afbildede Arter tilhøre 68 Fam. Leguminosæ 19 Fam. Solanaceæ 63. — Compositæ 15. — Cucurbitaceæ 46. — Umbelliferæ 14 — Urticaceæ 4585. — KLabiatæ 14 — Primulacæ 42 — Cruciferæ 12 — Campanulaceæ 38 — Liliaceæ (incl. Amaryl- 12 — Irideæ lideæ) 12. — Secitamineæ & Musaceæ 30. —. Scrophulaåriaceæ 11 — Rubiaceæ. De øvrige Familier ere repræsenterede ved et mindre Antal Arter, og det maa erindres, at i de manglende 5 Hæfter indeholdes Fa- milierne Rosaceæ, Caryophyllaceæ, Crassulaceæ, Ranunculacez, o. fl., saa at der om disses Antal intet kan angives. Billederne ere ret smukt og i det hele naturtro udførte, og vidne fordelagtigt om Japanesernes Kunst og Naturkundskab. Derefter indledede Professor Warming en Diskussion om Sproget for vore Publikationer og opfordrede til en større Samvirken med Lunds Botanikere. Mødet d. 23. Marts 1889. Til Stede vare: Privatier Boysen, stud. mag. Børgesen, cand. pharm. Gelert, Frk. Hallas, stud. mag. Hartz, Apotheker Hempel, stud. polyt. Hjorth, "cand. mag. Jensen, =) Værkets japanesiske Titel er: Mokou-Zousseta. xx) I Fortalen, som er skreven paa Fransk, bebudes Udgivelsen i en nær Frem- tid af disse 20 Supplementhæfter. 116 Museumsinspektør Krærskou, cand. pharm. Kruuse, stud. mag. Lassen, stud. med. Maaløe, Dr. phil. Poulsen, Gartner Rafn, Dr. phil. Røsen- vinge, stud. mag. Rostrup, Forstkand. Sarauw, Kaptejn Toussieng, Gartner T'scherning og som Gjæster d'Hrr. Eberlin, Jørgensen, Lund- beck og Steenstrup. Dr. phil. Rosenvinge foreviste Karplanter fra det sydlige Grøn- land, som han havde samlet der i Sommeren 1888 paa den af Kommissionen for Grønlands Undersøgelse udsendte Expedition. Strækningen mellem Godthaab og Julianehaab berejstes, men om- hyggeligst undersøgtes den sydligste Del, især Tunugdliarfik Fjorden. Som nye for Grønland fremvistes og omtaltes særlig følgende: 1. Drosera rotundifolia L. 2. Viola Selkirkii Goldie. Synonym med denne er V. umbrosa Fr., som dog er forskjellig ved svagt haarede Bladstilke, medens disse hos de amerikanske og grønlandske Exem- plarer ere ganske glatte. Den fandtes kun med klandestine Blom- ster. 3. Scirpus pauciflorus Lightf. 4. Carex Buæbaumii Wahlb. 5. Lycopodium complanatum L., Hovedarten. 6. Equisetum hiemale L. var. Doellii Milde. Den omtaltes i Foredraget under Navn af E. trachyodon A. Br., med hvilken den er nær beslægtet. Mødet d. 2. April 1889. Til Stede vare: Cand. mag. Bartholin, exam. pharm. Boesen, Privatier Boysen, stud. mag. Hartz, Museums- inspektør Kiærskou, cand. pharm. Kruuse, Professer Lange, stud. mag. Lange, Frk. Møller, stud. med. Nielsen, Dr. phil. Poulsen, cand. mag. Raunkjær, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, stud. mag. Rostrup, Forstkand. Sarauw og Professor Warming. Dr. phil. Rosenvinge omtalte Vegetationsformationerne i det sydligste Grønland. En Del af Foredragets Indhold er bleven gjengivet i geografisk Tidsskrift for 1889, en udførligere Frem- stilling vil blive, givet andetsteds. Mødet d. 27. April 1889. Til Stede vare: Privatier Boysen, stud. mag. Børgesen, stud. mag. Christensen, Frk. Hallas, Museumsinspektør Kiærskou, cand. pharm. Kruuse, Professor Lange, stud. med. Maaløe, stud. med. Nielsen, Dr. phil. 0. G. Petersen, Dr. phil. Poulsen, stud. mag. Ravn, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, stud. mag. SAS: Museumsassistent Riitzeou, Forstkand. Sarauw og Prof. Warmi Docent Rostrup gav en Række mykologiske Meddelelser. Se Tidsskriftet, Bd. 17. Dansk botanisk Literatur i 1888. Sammenstillet af I. Chr. Bay. D'Hrr. Forfattere, hvis Navne ere forsynede med +, have enten selv meddelt mig en Liste over deres Publikationer eller revideret en af mig udarbejdet Liste. A. Danske Originalværker, udgivne i Danmark. I... Danske Tidsskrifter. Archiv for Pharmaci og teknisk Chemi, redig. af S. M. Trier. 43de Bind. Botanisk Tidsskrift, udg. af den botaniske Forening i Kjøben- havn, redig. af Hjalmar Kiærskou, Bd. 16, Hft. 4, og Bd. 17, Hft. 1—2. Se: Johannsen, Petersen, Raunkjær og Rosenvinge. Kulturplanter, Om Landbrugets, og dertil hørende Frøavl. Udgivet af Forening til Kulturplanternes Forbedring (For- 1, ening for indenlandsk Frøavl). Nr. Y. Beretning om Virk- somheden i 1887—88 at E. Rostrup. 188 pagg. 8vo (Lind). 3 Kr. Se Gottlieb og Møller-Holkst. Meddelelser fra den botaniske Forening i Kiøbenhavn, redig. af Kiærskou og Rutzou. Bd. 2. Nr. 3 og 4. Se Fraas, Gelert, Kiærskou, Petit, Poulsen, Rosenvinge, Ritzou og Warming. Meddelelser fra Carlsberg-Laboratoriet, udgivne af Labo- ratoriets Bestyrelse. Bd. 2, H. 5. (Hagerup). Se Hansen og Johannsen. Meddelelser om Grønland, udgivne af Commissionen for Le- delsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser over Grønland. H. III, VIII, IX, X og XI. Se Lange, Rostrup og Warming. Meddelelser, Videnskabelige, fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn for Aaret 1887, udgivne af Sel- skabets Bestyrelse. Med 8 Tab. og 2 Kort. åde Aartis Øde Aarg. 408 pagg. 8vo. (Reitzel). Se Nordstedt, Poulsen, Rosen- vinge og Warming. Tidsskrift for Skovbrug, udg. af P. E. Muller. Bd. 11, Hefte 1—2. Se Miiller. Gartner-Tidende, Organ for ,,Almindelig dansk Gartnerfor- forening". Redig. af L. Helveg. 4de Aarg. Heri Afbildninger af Ochna multiflora, Humæa elegans, Ostrowskya magnifica, Clianthus Dampieri og Alocasia Sanderiana. Ugeskrift for Landmænd, redigeret af Hertel og Frederiksen. 1888, I og II. 2. Danske Originalafhandlinger, udgivne i Danmark. Andersen, N. J., Botaniske Maanedsbilleder. Vejle (Neumann). 156 pag. 8vo. Bredsted, H. C., Haandbog i den danske Pomologi. Første Bind: Pærer. H. 1—4 å 80 pag. 8vo. Odense (Hempel). Fraas, Vald., Beretning om Exkursionen til Tidsvilde (Medd. f. d. bot. Foren., B. 2, H. 3, pag. 37). Gelert, O., Plantemappen (Medd. f. d. bot. Foren., Bd. 2, H. 3, pag. 65). Gottlieb, E., Undersøgelse af Hvede og Hvedemel fra Dyrk- ningsforsøg, iværksatte af d. kgl. Landhusholdningsselskab. (Ellevte Beretning fra d. kgl. Veter.- og Landbohøjskoles La- borat. f. landoek. Forsøg). 44 pag. 8vo. (Schubothe). — Undersøgelser over Runkelroer (Landbr. Kulturpl. Nr. 7, pag. 6). Grønlund, Chr., Vandstopperen (Vandpesten, Vandtimian 0. s. v.) med 4 Fig. Ved Udv. for Folkeopl. Fremme (Særtr. af ,,Folke- læsning" Nr. 136). (Gad). 20 pag. &8vo. — Hussvampen med 14 Fig. do. (Særtr. af ,,Folkel.” Nr. 138). 38 pag. &vo. — Opiums - Valmuen, med 3 Fig. det Oplag. do. (Særtr. af zHolkel s-Nr: 71), "DÆpag..8v0. — Melet og glasset Byg, Modbemærkninger i Anledning af Hr. Johannsens Artikel (Ugeskr. f. Landm. 1888, I, pag 25). Hansen, A. P., Naturlige Blomsters Tørring i Sand. 8 pagg. 8vo. (P. Michelsen). Hansen, E. Chr., Om Alkoholgjærsvampenes Forhold til Sukker- arterne, med 6 Træsn. og fransk Resumé. (Medd. fra Carlsb.- Lab BIER SE 9): 118 Hansen, E. Chr., Undersøgelser fra Gjæringsindustriens Praxis (ibid. Bd. 2, H. 5) m. fransk Resumé. Jensen, F. J. C.… Dansk Havebog, sjette betydelig forøgede og omarbejdede Oplag, besørget ved E. Rostrup. Hefte 5—10, hvert 64 pagg. 8vo. (Philipsen). Jensen, J. L., Nyere Undersøgelser og Forsøg over Kornsorternes Brand. (Første Meddelelse). (Særtr. af Markfrøkont. Aarsbe- retn. f. 1887). (W. Prior). 18 pag — Om Kornsorternes Brand. (Anden Medd.). (Særtr. af Medd. om d. nord. Landbrugskongres i Kbhvn.). (Prior). 72 pag. Index seminum in horto academico Hauniensi anno 1887 collec- torum (E. Warming, O. G. Petersen og Th. Friederichsen). 20 pagg. : + Johannsen, W., Nyere Undersøgelser med Hensyn til Plan- ternes Assimilation af Atmosfærens Kvælstof. (Beretn. om d. nord. Landbrugskongres 1888, pag. 157—173). — Om Amygdalinets og Emulsinets Plads i Mandlerne. (Bot. Tidsskr., B. 16, pag. 222—233). — Melet og glasset Byg, Svar paa Hr. Grønlunds ,,Modbemærk- ninger" (Ugeskr. f. Landm. 1888, I, pag. 95). — Om Gluten og dets Plads i Hvedekornet (Medd. f. Carlsb.-La- borat., Bd. 2, H. 5, pag. 332—356), m. résumé en francais. — Studier over Hvede og Hvedemel (Tidsskr. f. skandinavisk Mølleindustri Nr. 36). + Kiærskou, Hj., Erindringer fra et Besøg i Haverne ved Kew (Medd. f. d. bot. Foren., Bd. 2, pag. 81). — Nekrolog over Tyge Rothe (ibid. pag. 47). Lange, Jac., Kartoffelsvamp-Angreb paa Tomater (Gartnertid. 1888, pag. 162). + Lange, Joh., Haandbog i den danske Flora. 4de omarb, Udg. Ååde og dte Hefte. 290 og 188 pag. (Reitzel). — Nomendclator ,,Floræ Danicæ" sive index systematicus et alpha- beticus operis. Qvod ,Icones Floræ Danicæ" inscribitur, cum enumeratione tabularum ordinem temporum habente, adjectis notis criticis. 364 pag. 4to. (Lehmann & Stage). — Cyperaceae et Typhaceae Scandinavicae, ad tabulas ,,Floræ Da- nicæ” illustratae. 171 color. ell. ucolor. tab. med Text. . — Bemærkninger om de af Expeditionerne i Aarene 1880—85 samlede Karplanter fra Vestkysten af Grønland. (Medd. om Grønl. VIII). — do. fra Aarene 1886—87. (ibid.) — Bemærkninger om de i 18883—85 indsamlede Planter fra Øst- kysten af Grønland. (Medd. om Grønl. IX. 1888). Miller, P. E., Om Bjergfyrren (Pinus montana. L.). Et Forsøg i anvendt Plantegeografi. IV.: Bjergfyrrens Forhold til Dan- marks Skovkultur. (Tidsskr. f. Skovbr., Bd. 11, pag. 1). Møller-Holst, E., Meddelelser fra dansk Frøkontrol. I. Gulerod. (Landbr. Kulturpl. 7, pag. 46). — do. II. Store og smaa Korn til Udsæd (ibid. pag. 49). — do. III. Haarde Korn (ibid. pag. 51). Nielsen, P., Forsøg med Udsæd af større og mindre Korn. (Ugeskr. f. Landm. 1888, II, pag. 120). Petit, H/En plantegeografisk Skåldring af Bjærget Monte Ge- neroso. (Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2, Hefte 4, pag. 71—72). =£ Petersen, O.G., Bemærkninger om Campanulaceernes Anais (Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2, pag. 69). 119 + Petersen, O. G., Stængelbygningen hos Eggersia buxifolia Hook. Bot. Tidsskr. Bd. 16, pag. 216—222). — Nekrolog over D. F. Didrichsen. (Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2, p. 45). + Poulsen, V. A., Svampeudstillingen i Bot. Have i Dagene fra d. 5. til d. 27. Septbr. 1888. (Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2, pag. 98). — Anatomiske Undersøgelser over Eriocaulaceerne, med 7 Tab. Kbhvn. (Brd. Salomonsen). indr. i Vidensk. Medd. 1888, 4de Aartis Yde Aarg. Doktordisputats. — Et nyt Organ hos Eichhornia crassipes Mart., en anatomisk Undersøgelse. (Vidensk. Medd., "Bd. 9. 1888, p. 28, m. 1 tab.). — Ritzous Præparatlak. (Medd. f. d. bot. Foren. B. 3, p. 66). Raunkiær, Myxomycetes Daniae eller Danmarks Slimsvampe. (Bot. Tidsskr.,- Bd. 17, pag. 20 & tab. 2—5).. Særtryk 88 pag. m. 4 tab. (Frimodt). £ Rosenvinge, L. Kolderup, Undersøgelser over ydre Fak- torers Indflydelse paa Organdannelsen hos Planterne, m. 3 tab. (Frimodt). Doktordisputats. — Fra en botanisk Rejse i Grønland. (Bot. Tidsskr., Bd. 16, pag. 203—16). — Sur la disposition des feuilles chez les Polysiphonia. (Bot. Tidsskr., Bd. 17, pag. 1—10 og tab. 1, fig. 1—5). — Sur la formation des pores secondaires chez les Polysiphonia (ibid. pag. 10—20 og tab. 1, fig. 6—12). Rostrup, E., Vejledning i den danske Flora. 7de Udg. (Phi- lipsen). 424 pag. — Mykologiske Meddelelser. (Medd. f. d. bot. Foren., Bd. 2, pag. 84). — Forsøg, som allerede ere udførte eller som burde anstilles for at faa Klarhed over Plantesygdommenes Aarsag og for at » finde Midler til at forebygge dem. Kbhvn. 15 pag. — Katalog over en plantepathologisk Samling, bestaaende af Landbrugs-, Have- og Skovbrugsplanter, som ere angrebne af Snyltesvampe. Kbhvn. 16 pag. —— Svamp paa Hveden. (Ugeskr. f. Landm. 1888, II. pag. 70). — En Svampesygdom hos Fersken. (Gartnertid. 1888, pag. 35). — Plantesygdomme. En Svåampesygdom hos Havenelliken. (Ibid. pag. 52). — Beretnin> om Exkursionen til Samsø. (Medd. f. d. bot. Foren. Bd! 2192238) — do. om do. til Boserup (ibid. pag 43). — Forsøg angaaende Plantesygdommes Aarsag. (D. nordiske Land- brugskongres i Kjbh. 1888, pag. 65). — Oversigt over de i 1887 indløbne Forespørgsler ang. Sygdomme hos Kulturplanter. (Tidsskr. f. Landøk., åd. R., Bd. 7, pag. 380). Særtr. m. Titelbl. og egen Pagin. — Fungi Groenlandiae. Overs. over Grønlands Svampe. Medd. om Grønl., H. 3, pag. 517). — Beretn. til Finansmin. om en til Bornholms Skovdistrikt i 1888 foretagen Rejse for at undersøge de der forefundne Svampe- angreb. 8 p. Trykt som Manuscr: — Snyltesvampe. (Statist. Oplysn. om Statsskovene i Danmark, pag. 27%). — Hofman (Bang), Niels. (Biogr. Lexicon. Bd. 1, pag. 504. — se Jensen, F, J.C. Rugh, C. E., Den lille Stuegartner. indeholdende Grundregler for Plantedyrkning i Værelser samt kortfattede Kulturskilåringer. 2den Udg. 76 pagg. 8vo. (Rom). j 120 £ Ritzou, Soph., Dansk botanisk Literatur i 1887. (Medd. f. d. bot. Foren., B. 2, Hft. 4, pag. 74). — Skematisk Oversigt over den systematiske Botanik, nærmest efter Prof. Warmings Haandbog. Repetitorium for Studerende. Tredie, noget forandrede Oplag. 34 pagg. 8vo. (Hagerup). Steenstrup, J. J. S., Tørvemosernes Bidrag til Kundskab om Danmarks forhistoriske Natur og Kultur. Et Foredrag, holdt for Landmandsforsamlingens Medlemmer d. 10de Juli 1869. Andet Oplag, med Tillægsnoter. Ved Udvalget for Folkeop- lysnings Fremme. (Særtryk af ,,Folkelæsning" Nr. 135). 42 påagg. &8vo. (Gad). Warming, Eug., Om Grønlands Vegetation. (Medd. om Grøn- land, Hefte 12). (Reitzel). i — Beretning om en botanisk Rejse i Norge. (Medd. f. d. botan. Foren., Bd. 2 Nr. 4, pag. 73). — Familien Podostemaceae. Studier. Afhandling II (Vid. Selsk. 6. Række, naturv.-math. Afd. IV.) 8, med 12 Tavler. — Om Naturen i det nordligste Grønland, et Foredrag, holdt i det kgl. d. geogr. Selsk. (Geogr. Tidsskr. 1888). Zoffmann, A., Skema over de i Medicinen anvendte Planteraa- stoffer. Trykt som Mscr. (Uden Titelblad). 4 pagg. 8vo og 12 pagg. tvær 40. (Hauberg & Co.). — Planteskema for Pharmaceuter og Medicinere. Trykt som Mscr. 40 pagg. + 1 Tabel 8vo. (Schubothe). — Skema over almindelig Botanik og lavere Planter. 26 pagg. 8vo. m. 2 Tabeller. (Schubothe). 3. Danske Anmeldelser og Referater af danske Arbejder. Bredsted, Haandbog i dansk Pomologi, anm. af F. V. Keller i Gartnertid. 1888, pag. 207. Gottlieb, Unders. af Hvede og Hvedemel etc., refer. i Ugeskr. f. Landm. 1888, II, pag. 121. , — Unders. over Runkelroer (Om Landbrugets Kulturpl. Nr. 7), refer. i Ugeskr. f. Landm. 1888, I, pag. 205. Jensens Havebog, 6te Opl. ved E. Rostrup. Kritik i Landbo- vennen ”/, 1887. J. L. Jensens Forsøg over Brand ere refererede i Ugeskr. f. Landm. 1888, I, pag. 65, ibid. 1888, II, pag. 133, 149, 152. ” Lange, Joh., Conspectus floræ Grønlandicae. Pars II. (Medd. om Grønl. III. Suppl.), anm. af Rosenvinge (Bot. Centralbl. 1888, I, pag 16) og af Kiærskou (Medd. f. d. bot. Foren., Bd. 2, pag. 63). — Nomenclator ,,Floræ Danicæ", anm. af Kiærskou. (Medd. f. d. bot. Foren., Bd. 2, pag. 62). + Petersen, O. G., Momenter til Caryophyllaceernes Anatomi (Bot. Tidsskr., Bd. 16, pag. 187), anm. af Rosenvinge (Bot. Centralbl., Bd. XXXVI, pag. 203). " Raunkjær, Frøskallens Bygning hos Geraniaceerne (Bot. Tidsskr., Bd. 16, Hft. 4), anm. af Rosenvinge (Bot. Centralbl., Bd. XXXVI, pag. 232). + Rostrup, Bidrag til Islands Flora (Bot. Tidsskr., Bd. 16, pag. 168), anm. af Rosenvinge (Bot. Centralbl., Bd. XXXVI, pag. 240). Ritzou, S., Skem. Overs. ov. d. syst. Bot., anm. i Triers Archiv, Bd. 42, pag. 522, og i Ny pharm. Tid., pag. 292. Zoffmann, A., Planteskema etc., anm. i Triers Archiv, Bd. 43, pag. 523, og i Ny pharm. Tid., pag. 309. 3 Fås 4. Danskes Anmeldelser af fremmede Forfatteres Arbejder. Annals of Botany, ed. by Balfour, Sidn. Vines and Farlow, rec. af V. A. Poulsen (Medd. f. d. bot. Foren., Pd. 2, pag. 57). Buchtien, Entwicklungsgeschichte des Prothalliums von Eqvise- tum (Bibliotheca Botanica, H. 8), anm. af Hj. Kiærskou (Medd. f. d. bot. Foren., Bd. 2, pag. 60). Huth, Die Klettpflanzen. mit bes. Ricks. ihrer Verbreitung durch Thiere (Bibliotheca Botanica, H. 9), anm. af Ritzou (Medd. f. d. bot. Foren., Bd. 2, pag. 64). Krabbe, Ein Beitrag zur Kenntnizs der Struktur und des Wachs- thums vegetabilischer Zellhåute (Pringsh. Zahrb., Bd. 18, pag. 346), anm. af V. A. Poulsen (Medd. f. d. bot. Foren., Bd. 2, pag. 56). Dr. L. Rabenhorst's Kryptogamenflora v. Deutschl., Østr. und der Schweitz. Dritter Band: Die Farrnpflanzen oder Ge- fåsbundelkryptogamen (Pteridophyta) von Dr. Chr. Luerssen, anmeldt af Hj. Kiærskou (Medd. f. d. bot. Foren., Bd. 2, pag. 79). Schultz, Aug., Beitråge zur Kenntnisg der Beståubungsein- richtungen und der Geschlechtsvertheilung bei den Pfianzen (Bibl. Botan., Heft Nr. 10... Anm. af Warming (Medd. f. d. bot. Foren., Bd. 2, pag. 79). Wigand, Nelumbium speciosum, eine monographische Studie. Vollendet und herausgeg. von Dr. E. Dennert (Biblioth. Bot., Hefte 11)..: Anmeldt af V. A. Poulsen (Medd. f. d. bot. Foren., Bd. 2, pag. 80). 5. Oversættelser paa Dansk af fremmede Forfatteres Arbejder. Hoffmann, C., Planteatlas. Med oplysende Text. Bearbejdet af J. Sahlertz. 3die Oplag. 3—16. Lev. (Nyt dansk Forlags- consortium) fol. 6. Exsiccater. £ Eggers, H., Flora Indiae occidentalis exsiccata. Nr. 3301—4521. Friderichsen, K., & O. Gelert, Rubi exsiccati Daniæ et Sles- vigiæ Fasc. III. Horsens 1888. B. Danske Originalarbejder, udgivne i Udlandet. £ Eggers, H. F. A., Flora of the Bahamas. (Nature. 1888, pag. 565). — Reise in das Innere von St. Domingo. (Petermann's Mitthei. lungen. 1888. Hft. 2). £ Hansen, Emil Chr., Methode zur Analyse des Brauwassers im Ricksicht auf Mikroorganismen (Zeitsschr. f. d. gesamm. Brauw. 1881, Nr. 1. Miunchen). — Ueber die zymotechn. Analyse der Mikroorganismen (Prager Brauer- und Hopfenzeitung Octbr. 1888). £ Johannsen, W., Bemerkungen iber mehlige und glasige Gerste (Landw. Versstat. Bd. 35, 1888, pag. 19— 283). Petersen, O. G., Ueber Quernetze in Gefåssen (Bot. Centralbl., BSV; pa2 27). — Musaceae, Zingiberaceae, Cannaceae und Marantaceae i Engler und. Prantl: Die naturl. Pfianzenfamilien. Bd. II, Abth. 6, pag. 1—43. É Warming, E., Neuere Beitråge zur Flora Groenlands. (Engl. Jahrb., Bd. 9, pag. 274). 122 C. Udenlandske Forfatteres Arbejder, udgivne i Danmark. Nordstedt, O., Desmidiaceer från Bornholm, samlade af R. T. Hoff (Vidskab. Medd. 1888, pag. 182 og tab. VI. a), med fransk Resumé. Litteratur-Anmeldelser. A. Geheeb: Neue Beitråge zur Moosflora von Neu Guinea. 4? med 8 Tavler. (Bibliotheca botanica. 1889. Den utrættelige Baron v. Miiller i Melbourne har atter tilveje- bragt en' Samling Mosser, denne Gang fra Ny Guinea og for største Delen samlede påa en Expedition af W. Båuerlen i 1885. Den ligesaa utrættelige og ivrige Apotheker Geheeb har med sædvanlig Grundighed foretaget Bearbejdelsen og i den forholdsvis lille Sam- ling fundet 8 nye Arter, der beskrives omhyggeligt, og hvoraf de 5 ere afbildede. Til Medarbejder har Geheeb haft Dr. Karl Miller, som desuden har fundet 10 nye Arter i Samlingen, der alle be- skrives, men hvoraf kun 4 ere afbildede. Dette Medarbejderskab synes at have kostet Hr. Geheeb en hel Del Ulejlighed og Hoved- brud, hvilket er meget forklarligt, naar man kjender Dr. Miiliers store Mani for Opstilling af Arter, der fører ham til at opfatte næsten enhver nok saa lille Afvigelse som et godt Artsmærke. Trods det varme Venskab der synes at finde Sted mellem de nævnte to Bryologer, har den samvittighedsfulde Videnskabsmand Geheeb dog ikke villet optage de 6 af Dr. Millers Arter uden Protest; de 4 anerkjender han derimod, den ene, Hypnodendron subarborescens, dog med stor Tvivl. Afbildningerne ere særdeles smukt og omhyggeligt udførte. A. Geheebs nye Arter ere: Syrrhopodon (Eusyrrhopodon) gracilis, (Afbildning), Endotrichum (Garovaglia) Baeuerlenii, Neckera (Paraphysanthus) nano-distica, (Afb.), — (Nanocarpidium) Baeuerlenii, (Afb.), Chaetomitrium elegans, (Afb.), Hypnum (Trichosteleum) Novo-Guinense, (Afb.), — (Vesicularia) angusto-textum, — (Taxicaulis) subverrucosum. C. Millers af Geheeb anerkjendte Arter ere: Neckera (Nanocarpidium) prionacis, (Afb.), Chaetomitrium cygneum, (Afb.), Hypnum submammillosulum, (Afb.). C. Millers øvrige Arter ere: Leucobryum auriculatum, Leucophanes (Tropinotus) minutum, Syrrhopodon (Calymperidium) strictifolius, Pelekium lonchopodum, Hypnum (Sigmatella) tabescens, Hypnodendron subarborescens, — fusco-aciculare (Afb.). Desuden beskrives følgende nye Varieteter: Rhizogonium Novae-Caledoniae Besch. (var.), ubenævnt, Aérobryum (Eriocladium) Bauerae C. Mill., var. gracilis, Hypnum (Trichosteleum) hamatum Dzy. et Mlkb., var. semimam- millosum C. Mill. 123 I et Tillæg meddeles en Fortegnelse over nogle Hepaticae, der fandtes i Samlingen og ere bestemte af F. Stephani. En ny Art, Lepidozia Lawesii Steph., nærmest beslægtet med Lepidozia biceruri Steph., beskrives. ' C. Jensen (Hvalsø). J. Reinke: Algenflora der westlichen Ostsee, deutschen Antheils. Eine systematisch-pflanzengeographische Studie. Særtryk af VI. Be- richt der Kommission zur Untersuchung der deutschen Meere, in Kiel. Kiel 1889. Fol. Dette i systematisk og plantegeografisk Henseende vigtige Værk har en særegen Interesse for de danske Botanikere paa Grund af det Omraade, hvis Flora det behandler. Som naturligt er, gaar Forf. ud fra de nuværende politiske Grændser mellem det tyske og det danske Monarki og drager derfor Grændselinien mellem den tyske og den danske Del af Østersøen fra Nordenden af Sles- vig, midt igjennem Lillebelt, og gjennem den dybeste Del af Østersøen hen til Darserort Syd for Møen. I den specielle Del opføres alle indenfor Omraadet fundne Alger med Undtagelse af Diatomeerne og de pelagiske Alger. Man forbauses over den rige Flora, som Forf. her har fundet; ikke blot har han truffet paa adskillige Alger, hvis Forekomst her ikke tidligere var kjendt, men han har opdaget adskillige nye Slægter og Arter. Foruden at disse beskrives, meddeles i den specielle Del en Mængde især udviklingshistoriske Undersøgelser; særlig udførligt behandles Phæosporeerne. I det første og det tredie Afsnit behandles Spørgsmaal af mere almindelig Interesse. Forf. undersøger saaledes Algernes Livsbetingelser og kommer til det Resultat, at Bundens Beskaffen- hed har den største Betydning for Algernes Udbredelse indenfor Omraadet. Paa Bund med Sten eller Muslinger forekommer næsten altid en rig Algevegetation… Selv Sandbund kan være bevoxet med Alger, men Slikbund er altid uden Vegetation. Denne sidste Bundart dannes for en stor Del af raadnende Plante- og Dyre- levninger og synes at være positivt skadelig for Alzevegetationen. Ogsaa Vandets Saltholdighed har en meget stor Indflydelse paa Algernes Udbredelse. Naar saaledes den vestlige Del af Østersøen er betyelig rigere paa Arter end den østlige, skyldes det dens saltere Vand. Iøvrigt er Saltholdigheden i den vestlige Del for- skjellig i forskjellig Dybde. Overfladevandet er kun halvt saa saltholdigt som Nordsøens Vand, medens Vandet i de større Dyb- der nærmer sig til Nordsøens i Saltholdighed. Den ringere Salt- mængde i Østersøen fremkalder som bekjendt en Forkrøbling af mange Ålger, især i den østlige Del, men -ogsåa i den vestlige Del blive mange Arter ikke såa kraftige som i Nordsøen. I sidste Afsnit hbeskjæftiger Forf. sig med Spørgsmaalet, hvor- ledes og hvornaar Floraen i den vestlige Del af Østersøen er op- staaet. Han sammenligner denne Flora”) med Atlanterhavets og Ishavets og finder bl. a., at 15 Arter (12 %,) ere endemiske,. me- dens 32 Arter (25 "/,) høre til den arktiske Række, der ogsaa fore- kommer almindeligt ved Grønland. Af de første ville dog uden Tvivl en Del ogsaa findes udenfor Omraadet, men Forf. antager dog, at omtrent Halvdelen (6 ”,) ere virkelig endemiske. Forf. gaaer dernæst ud fra, at Østersøens Algeflora maa være indvandret %) Der tages ved Sammenligningen kun Hensyn til de røde og de brune Alger. 7194 efter Istiden fra Nordsøen. For imidlertid at bestemme de en- kelte Elementers Oprindelse maa man gaa længere tilbage i Tiden. Forf. ser i den store Overensstemmelse, som hersker mellem Alge- vegetationen paa Nordamerikas Østkyst og Europas Vestkyst (bort- set fra de Former, som ogsaa gaa op i Ishavet) et Bevis for, at disse ,mellematlantiske" Arter have en fælles Oprindelse, og dette stemmer godt med det Resultat, hvortil Geologerne ere komne, nemlig at der i den første Del af Tertiærperioden existerede en Landbro,. som strakte sig fra Skotland over Shetlandsøerne, Fær- øerne og Island til Nordamerika. Forf. antager nu, at disse Arter ere opstaaede i denne første Del af Tertiærtiden, og at der sam- tidigt nord for Landbroen udviklede sig en særlig arktisk Flora. Da senere Broen blev gjennembrudt, begyndte der at foregaa en Blanding af de arktiske og de atlantiske Former, som efterhaanden blev mere inderlig, da Istiden indfandt sig og hele Havfloraen blev drevet mod Syd. Endnu den Dag i Dag bestaar den mellem- atlantiske Flora af en Blanding af oprindelig atlantiske og arktiske Former. Ved Slutningen af Istiden maa Østersøen have indeholdt fersk Vand; de første Former som indvandrede maa derfor have været dem, som stille de mindste Fordringer til Saltholdigheden. Efterhaanden kunde ogsaa andre Former indvandre, men da Øster- søen endnu i lang Tid bevarede en lav Temperatur, maa det an- tages, at de arktiske Former indvandrede først. L. K. Rosenvinge. Atlas deutscher Meeresalgen. Udgivet af Dr. I. Reinke i Forbin- delse med Dr. f. Scbitt og P. Kuckuck. 1ste Hæfte, Tavle 1—25. Berlin 1889. Fol. Dette Værk, som er udgivet i Fiskeriets Interesse af Kommis- sionen for den videnskabelige Undersøgelse af de tyske Have, med Understøttelse af det preussiske Ministerium for Landbrug, Domæner og Forstvæsen, slutter sig til det lige ovenfor omtalte Værk af Prof. Reinke om Østersøens Algeflora, idet det indeholder Afbildninger af en Del i dette Skrift omtalte Alger, især af de nye Slægter og Arter. Afbildningerne, som ere udførte med en sjælden Omhu, give baade Habitusbilleder og meget udførlige Analyser. Alle Billederne ere tegnede af de to i Titlen nævnte Medarbejdere efter levende Materiale, og denne sidste Omstændig- hed, i Forbindelse med den Omhu og Dygtighed, hvormed de ere udførte, give dem en høj Værdi. De fleste Tavler fremstille Phæo- sporer, en Gruppe af Planter, der særlig har trængt til Bearbej- delse og af hvilke man hidtil i høj Grad har savnet gode Afbild- ninger. Udgiveren bebuder at ville fortsætte dette Værk, saafremt det maatte finde den nødvendige Tilslutning. Der er ingen Tvivl om, at denne Betingelse vil blive opfyldt; Værket vil være af den største Betydning for alle, der beskjæftiger sig med Havalger. L. K. Rosenvinge. Pine. Stenzel: Die Gattung Tubicaulis Cotta (Bibliotheca botanica 9). De fossile Stængler, som ikke sjældent forekomme i den per- miske Formation ved Autin i Frankrig og ved Chemnitz i Sachsen, have allerede fra gammel Tid vakt Opmærksomhed saavel hos Naturforskerne, der efter de Figurer, som Tværsnittene viste, kaldte dem Staarensteine, Wurmsteine eller Sternsteine, som hos Smykkefabrikanterne, der forfærdigede allehaande slebne Sager af 125 dem. For de ældre Palæontologer i dette Aarhundredes Begyn- delse, stod det ikke klart, om man her havde med Bregne- eller Palmestammer at gjøre. Selve Bladene kjendes ikke; kun Stæng- lerne, som ere mere eller mindre tæt bedækkede med Rester af de affaldne Blades Stilke, ere hidtil fundne. Af de Planterester, som her skulle omtales: Tubicaulis Cotta og nærstaacnde Former, maa henføres til Bregnerne blev bestemtere udtalt af Bernh. Coita, der i sin Afhandling: Die Dendrolithen in Beziehung auf ihren inneren Bau. 1832. gav den første mere udførlige Beskrivelse af de ved Chemnitz fundne fossile Stængler, men da dette i adskillige Henseender dygtige Arbejde indeholder flere Fejlsyn og efter den stærke Udvikling, som Plantepalæontologien i de sidste tre Aartier har gjennemgaaet, nu måa anses for forældet, hår Prof., Dr. G. Stenzel i Breslau gjenoptaget Undersøgelsen af den Cottaske Slægt Tubicaulis og de sig om den grupperende Former, som herved have faaet en udtømmende og tidssvarende Behandling i morfo- logisk og saavidt gjørligt i anatomisk Henseende. Disse Plante- stængler, hvoraf nogle ved deres Størrelse kunde friste Under- søgeren til at antage dem for Stammer af Bregnetræer, bør efter Stenzels Tydning anses for Rodstokke af urteagtige Bregner og er vistnok voxede i lodret Stilling; de stemme nemlig overens med de nulevende urteagtige Bregner i Henseende til den tykke Bark og i det Forhold, at den nederste Del af de affaldne Blades Stilke blive siddende paa Stængelen og have samme Varighed som denne, der aldrig som .de træagtige Bregners Stammer viser tydelige Bladar af bestemt Form. Ligeledes mangle de det for de træagtige Bregner karakteristiske sklerenkymatiske Væv, som omgiver disses Karbundter og bidrager såa væsentligt til at give Stammen Stivhed og Fasthed. Da Bladpladerne ikke kjendes for nogen af disse Formers Vedkommende, ere Karaktererne for Slægter og Underslægter hentede fra Stængelkarbundtets Form, medens Arterne hyppigst skjelnes ved Bladstilkens Form, som ses af Tværsnittet og ved dens Karbundts Bygning. Bladstilkresterne, der ved deres Tykkelse hos nogle af disse Former synes at antyde, at Bladene her have havt meget ”betydelige Dimensioner, adskille sig fra de træagtige Bregners Bladstilke ved at de nede ved Stæn- gelen i Regelen ere forholdsvis tynde, men højere oppe tage. be- tydeligt til i Omfang. Morfologisk mærkelig er Forekomsten "af et Skud i Bladhjørnet hos Slægten Zygopteris; muligvis har dette i Lighed med det hos Ophioglossum fra Bladet udgaaende Organ baaret Sporangierne, hvoraf dog intet Spor er fundet. I biologisk Henseende frembyder en: Art af samme Slægt, Z. scandens, den Ejendommelighed, at dens Stængler findes siddende tæt omgivne af Rødderne paa de store fossile Stammer, som gaa under Navnet Psaronius. De i Afhandlingen omtalte urteagtige Bregnestængler, som ere af meget forskjellige Dimensioner, men alle forsynede med mere eller mindre tæt siddende Rester af Bladstilke, ere fundne i Lag, der høre. til meget forskjellige Jordperioder. Saaledes optræder Slægten Asterochlaena allerede i den devoniske Periode og Slægten Zygopteris i Bjergkalken; i den egentlige Stenkulsformation blive saadanne Former hyppigere, de naa deres største Talrighed i den Permiske Formation og ere endnu. i Triasperioden ikke sjældne. Ogsaa i Tertiærtiden findes lignende Bregnestængler, hvis Blade ikke kjendes; i anatomisk Henseende stemme de imidlertid temme- lig nøje overens med Stængelen hos Osmunda regalis og man har derfor givet dem Slægtsnavnet Osmundites. C. Bartholin. 126 Svampeudstillingen i Botanisk Museum i Dagene fra den 24. til den 26. September 1889. Den 22de September foretog Botanisk Forening under Ledelse af Docent Rostrup en Exkursion til Jægerborg Hegn med det For- maal at samle Svampe til en Svampeudstilling i Lighed med den, der ved Professor Warmings Initiativ fandt Sted i 1888 i Dagene fra 25—27. September.i Botanisk Have, og som kunde glæde sig ved et saa talrigt Besøg. Da Publikum naturligvis skjænkede Hatsvampene som de mest iøjnefaldende og som den paa spiselige og giftige Arter rigeste Gruppe særlig Opmærksomhed, blev der denne Gang fortrinsvis lagt Vægt paa at faa denne Gruppe repræ- senteret saa rigt som muligt, og Udbyttet af Exkursionen var da ogsaa i denne Henseende meget tilfredsstillende. Ligesom ifjor deltog den dygtige Kjender af Agaricineernes artrige Familie, Hr. Lærer Severin Petersen, i Exkursionen og bestemte den følgende Dag største Delen af de indsamlede Svampe. Udstillingen fandt i Aar Sted i Botanisk Museum. Botanisk Haves Direktør, Professor Warming, havde velvilligst stillet Gal- leriet om Museets Lyshal til Disposition; Museet paatog sig tillige de med Udstillingen forbundne Udgifter, saasom til Borde langs Galleriet, Tallerkener til Svampene ete.; Adgangen var nemlig gratis. Under Professor Warmings Ledelse og med Assistance af flere til Museet knyttede Botanikere bleve Svampene opstillede i systematisk Orden og med stor Imødekommenhed fremnviste og forklarede for de Besøgende. ØOrdnede påa smaa hvide Paptal- lerkener frembød Svampene et højst tiltalende Skue ved de mange forskjellige Former og Farver, der vare repræsenterede. Ved hver Tallerken fandtes en Etikette med den paagjældende Svamps Navn; Etiketterne vare af forskjellig Farve: gule, blaa og hvide, til Be- tegnelse af hvorvidt enhver Svampeart var enten giftig, spiselig eller nevtral. De som Snyltere skadelige Arter, af hvilke der iøvrigt kun var meget faa, havde desuden graa Etikette. Tilstrømningen var meget stor og Galleriet til Tider såa godt som overfyldt af Besøgende. Udstillingen havde uden Tvivl den bedste Plads, man for Øjeblikket kunde give den; imidlertid var det .ønskeligt om den ad Aare kunde faa en bedre Plads. For- haabentlig vil en Svampeudstilling gjentage sig hvert Aar; den Interesse, der er bleven den vist fra Publikums Side, er et tyde- ligt Tegn paa, at den imødekommer et populært Krav, der gaar ud paa at se og lære at kjende de Svampearter, der mange Steder i Udlandet er en forbausende stor Næringsartikel, men som vi herhjemme hidtil kun har skjænket en meget ringe Opmærksom- hed. En Svampeudstilling har dels videnskabelig, dels populær Værdi; videnskabelig, forsaavidt den bidrager til Udvidelsen af Kjendskabet til vort Lands Svampe ved, at enkelte Egne blive nøjere undersøgt; desuden tillader den de Studerende paa en let Maade at blive bekjendt med mange Svampearter, der enten ere sjældne eller kun med stor Vanskelighed lade sig bestemme. Dens populære Værdi ligger deri, at Publikum gives Lejlighed til at erhverve sig Kjendskab til de giftige og de spiselige Svampes Karakterer, saa at skjæbnesvangre Fejltagelser kunne blive mindre KV ELEsv. UR. LÅ ; Samtidig med Svampeudstillingen var Botanisk Museums Samling af Planter og Plantedele i Spiritus samt de i Skabene paa Galleriet opstillede tørrede Plantedele tilgængelige for Publi- kum, som med synlig Interesse saa paa disse Ting. Det var i 127 høj Grad ønskeligt om Penge- og Pladsforhold snart maatte blive saadanne, at Botanisk Museums ikke såa ganske ringe Samlinger af saadanne Ting, som egne sig til Opstilling i et Museum, maatte blive tilgængelige for Publikum i Lighed med f. Ex. de zoologiske og mineralogiske Samlinger, da der næppe kan være Tvivl om, at de ville være af ligesaa stor Interesse som disse. Et saadant Museum vilde foruden for det store Publikum være af stor Be- tydning for Skolen, idet man der baade i Botanik- og Geografi- undervisningen ofte maa tale om Planter, f. Ex. de forskjellige Landes vigtigste Nytteplanter, som ofte hverken Læreren eller endnu mindre Eleven nogensinde har set. CzEaunkiær Til Medlemmerne. I Anledning af Foreningens Jubilæum næste Aar agtes fremstillet et Fællesbillede af Medlemmerne. D'Hrr. Med- lemmer opfordres derfor til at indsende deres Fotografier (paa Bagsiden forsynet med egenhændigt skrevet Navn, Fødsels-Dag og -ÅAar) til Bestyrelsen inden dette Aars Udgang. Alle Forsendelser til Bestyrelsen aåadresseres til Botanisk Mu- seum, undtagen Pengeforsendelser, som adresseres til Kassereren, Nørregade 20. Redaktion: Hjalmar Kiærskou og Sophus Riitzou. Hoffensberg & Trap's Etabl. Kjøbenhavn. GTI NEEN EFA LMLE biøle dk: W” FY ygter' KRRFErS rn ce (0 13 14 FA USERS pag : DUS: Kid Arig vise Fy DT OVT IT (NES: mutere MØRE is spis ER 1274 FÆSTE Rg 2 FR BODERANET 501100 rar" SN PAN sr SBALSGÅREN 10 450 rd SE frynhele 34 KELD RUS: SØRG TI 1 7-0 i FEE å$Å "YE Vat Fo YET raten fr | 2 ER MATTER am "ORIG i. må gs - Ar bettdsk ' my fu an n 14/ LAY gr - FS RETE ERINDRE TS SR ru DA SE FEE ÉN 3 VASA TET DN i TR: gs 734 LYSNER j LO ER erød d TT HEST 50] LJ å å ondere bed FAE ON SYSØR i ERR Hæv vide SraØN en BET 7 i Fa É ESBEN TR" AATS VÆ DE TT TER ett, Før =D 4 vo sat; sr rer KS TE Fh 3 Kok Fare YLLÆNE i UT rosa kerne Bor Sø RL ER UR 0 FR" ef No < SATS srt ar " Dj j St | . ' i ae i - MARR A xx Srivok, RE MA så v Ps …” za kr , VE £- " ø al æ Ar w EN ale FÆR k HE , if A p' E BE. E zv Lad i 1 É Bern EN ag PNG IvE x in LENE 3 i: SDS År 7 Fa TLS Ca NVE SREE PEDE SE he ST g Mr sr LE ka by É h å an ” ae si ng br) - AG SE ed j . FS i sår melet, Pd SNERRE NM IE FSDE SSR » BÆRE; ' > VASER TEL SD Le Aner PS At TER é Set LIGER ane. . Herr — dr x Hov res0 if] MEDDELELSER DEN BOTANISKE FORENING BE NR: 1.8 SA. I KJØBENHAVN. Juni 1880. (Udgivne som Tillægshefter til ,,Botanisk Tidsskrift”.) Excursioner. I Sommeren 1889 foretoges 3 Excursioner, hvorom er afgivet følgende Beretninger: Excursion til Giesegaard og Svenstrup d. 22.—23. luni 1889. Del- tagerne vare: Exam. pharm. Boesen, Cand. pharm. Dam, Redacteur Helveg, Lærer Claudi-Hansen, Administrator Holm, Directeur Møller- Holst, Assistent Jansen, Prof. Lange, Jægermester Lowzow, Bog- handler Lynge, Seminarielærer Mortensen, Docent Rostrup og Cand. Saraww. (Dam, Helveg og Røstrup vare dog kun den : 2den Daz nærværende.) Allerede paa Veien fra Kjøbenhavn til Roskilde begyndte det at regne, og ved Ankomsten til Borup Station sky!- lede det saaledes ned, af man maatte vente en Times Tid på bedre Veir, hvorefter man kjørte til Spanager, et prægtigt Herre- sæde, omgivet af smukke Haveanlæg, gjennem hvilke et Aaløb, en af Kilderne til Kjøge Aa, snor sig i romantiske Bugtninger. Her bleve de Reisende særdeles venligt modtagne af Besidderen, Grev Brockenhuus-Schack, som førte sine Gjæster gjennem Haven ud til » Vittenberg Banke", en Fortsættelse af Kjøge Aas; her er plantet en lille Skov og opreist en høi Udsigtsterrasse, hvorfra man i klart Veir kan se Kjøbenhavns Taarne, Kjøge Bugt, Stevns og mange andre mærkelige Punkter. Her voxede Phleum Boehmeri og Tri- folium alpestre, Efter Frokosten foretoges en Vandring ud i den store Mose Nord for Gaarden; her fandtes Thalietrum fiavum, La- thyrus paluster, Epipactis palustris, Convolvulus sepium, Årchan- gelica littoralis, Galium verum / effusum (G. decolorans Gr. & Gdr.) m. m., og Udbyttet vilde sikkert være blevet endnu meget rigere, hvis der havde været mere Tid til Raadighed i Stedet for den halve Time, der kunde anvendes. I Haven findes en Del meget gamle og store Exemplarer af Salix alba; Aaen er rig paa smukke Vang- planter. Ved Middagstid toges Afsked, og Selskabet kjørte nu ad Giesegaard til. Underveis skulde botaniseres i den store ,,Munke- Skov", under Anførsel af Hr. Skovrider Andersen, der ogsaa med Iver og Udholdenhed tourede omkring i flere Timer med Botani- kerne. Der iagttoges i Skoven Epipactis latifolia, Platanthera chlorantha. Pyrola minor m. m. Dybt inde i Skoven findes en stor Mose, der baade i botanisk og zoologisk Henseende er inter- essant. Sit Hovedpræg faaer den af en stor Mængde Carex-Årter, af hvilke dog de fleste høre til de almindeligere; dernæst såaes større Partier hvidfarvede af Eriophorum alpinum; af Græsarter var Enodium coeruleum tilstede i Mængde; desuden iagttoges Typha angustifolia, Utricularia vulgaris, Nymphæa alba, Erica Tetrali= (i smuk Blomstring, medens den almindelige Lyng, som var frem- 130 herskende paa store Strækninger, ikke var udsprungen). Af Or- chideer fandtes Listera ovata, Platanthera solstitialis og Orchis maculatus. Nogle Steder saaes Pedicularis silvatica, ligeledes Vacci- nium uliginosum. Af Bregner var Lastrea Thelypteris almindelig, Athyrium Filix femina ligeledes; desuden fandtes Lastrea cri- stata tilligemed Varieteten uliginosa (L. uliginosa Neum.). Ovenfor Mosens Rand fandtes Rhamnus catharticus og Cornus sanguinea. Fra Mosen gik Vandringen op igjennem et andet Parti af Skoven; her observeredes Ajuga reptans, Holcus mollis, Polypodium Dryo- pteris, Rubus saxatilis, Stellaria nemorum, m. m. Fra Skoven kjørtes saa til Giesegaard; underveis iagttoges Lysimachia num- mularia paa Grøftekanter og Anthemis tinctoria paa Kløvermarker. Giesegaard er et stort pragtfuldt Slot, der minder om Rosenborg i sit Ydre. Den store Have udmærker sig ved en Mængde skjønne fritstaaende Træer og Buske, hvoriblandt flere sjeldne. Af Eieren, Grev Brockenhuus-Schack den Ældre, saa vel som af hans Fa- milie, blev det botaniske Selskab modtaget med udsøgt Venlighed og Gjæstfrihed. Efter Middagen foretoges under Grevens og Grev- indens Anførsel interessante Spadsereture omkring i Haåve-An- lægene og Drivhusene, og først sent begav man sig til Ro. Næste Morgen gik en af Deltagerne en lille Tur ud ad Ringsted-Veien, gjennem den skovlignende vigtigste Del af Haven, hvor Melam- pyrum nemorosum, Ajuga reptans, Stellaria nemorum og Lysima- chia nummalaria voxede, og hvor Winsnegle krøbe omkring påa de vaade Gange, — og derfra ud til en Skov Nordøst for Haven; her fandtes Equisetum hiemale, Galeobdolon luteum og Neottia Nidus avis. Kl. 7 samledes man ved Kaffebordet; derefter endnu en Tur i Haven, og saa efter en hjertelig Afsked ad Svenstrup til! Det var en smuk Kjøretur. Veiret var udmærket, og Egnen ualmindelig afvexlende, med Skov, Mark og Mose, samt en Fort- sættelse af Kjøge Aas, der er taget stærkt i Beslag som Grus-Mine. Paa et Jorddige saaes Helianthemum vulgare, ved Bakkekjeden Verbascum Thapsus (der er sjelden i Sjælland, medens V. thapsi- forme er almindelig). Paa en Mose-Eng fandtes Listera ovata, Platanthera solstitialis, Epipactis palustris, Gymnaåadenia conopsea og Herminium Monorchis; videre Eriophorum latifolium samt Ae- cidium Parnassiae, hvilken sidste hidtil kun har været bekjendt fra den udtørrede Del af Søndersøen. Svenstrup, der ligger i Nærheden af Borup Station, er omgivet af store Skove. 'Botani- kerne bleve først førte omkring i Haven, hvor der er interesante Rester af den franske Havestil i Form af klippede Taxtræer, lige Alleer m. m; bl. a. er der en høi Tax, udklippet som et spiral- formet Taarnspir. Nogle meget store Exemplarer af Acer cam- pestre forefandtes. Fra Haven gik Turen ud i en deilig Lystskov Syd for Gaarden; her fandtes paa en Eng et Par Exemplarer af Cirsium palustri-oleraceum, — videre Polyporus sulfureus påa en Eng, og Crepis virens paa en Udsigtsbakke. I denne Skov er mange smukke gamle Ege og Bøge, som af Eieren, den høit be- dagede, men endnu livskraftige Kammerherre Neergaard, bevares for Nedhugning. Nogle mærkelige Bark-Udvæxter paa et Bøgetræ lykkedes det ikke at tyde. Efter Frokosten toges Afsked, og nu anvendtes den øvrige Del af Dagen til en Kjøretur igjennem de smukke Skove mod Vest og Nord. Af og til forlod man Vognene for at gjøre Smaa-Excursioner til højre og venstre. I disse Skove (,Fredskoven”, ,Grønholts Lodder”, ,,Grønholts Lund”, ,Magleskovf 0. S. V.) besaaes flere særdeles store og skjønne Bøge, af hvilke een havde et Omfang i Brysthøide af 6,50 M., en anden en Høide af 131 33 M., en tredie en overordentlig bred og regelmæssig Krone; det sidst nævnte Træ staaer paa en rund halvmørk Plads midt inde i en tæt Bevoxning af 30-aarige Graner, der neppe naa op til Bø- gens nederste Grene. — et ejendommeligt Syn! Paa et andet Sted saåaes en gammel Bøg, som var helt udgaaet, og bar paa sin Stamme og sine Hovedgrene en hel Mængde Exemplarer af Polyporus fo- mentarius, hvilken Svamp efter Hr. Rostrups Belæring havde dræbt Træet. I en af de andre Skove fandtes en paa Jorden under Bøgene voxende meget stor og smuk Polyporus frondosus, over 1 Meter i Omfang. Af andre Planter iagttoges: Vicia silvatica, Neottia Nidus avis, Polypodium Dryopteris, P. Phegopteris, Pri- mula elatior, Galeobdolon luteum, Pyrola minor, Ulex europæus (har før været plantet), Vaccinium Myrtillus, Trientalis europæa (Magleskov i Mængde), Equisetum pratense, Carex elongata m, m. I en af Skovene var en Mose, der havde megen Lighed med den før omtalte i Munke-Skov, og hvor ligesom hist Carex-Arter, Agro- stis canina, Enodium coeruleum og Eriophorum alpinum vare meget fremtrædende. Kl. 6 Aften naaedes Borup Station, hvor dot bota- niske Selskab tog Afsked med sine Førere, Baron Vedel og Skov- rideren, samt med den gamle fortræffelige Kusk, der har tjent den Neergaardske Familie i 55 Aar. Kl. 8'/, naaede de Reisende til- bage til Hovedstaden. H. Mortensen. Excursion til Sønderjylland og Holsten d.”25.—30. Juli 1889. Fra Kjøbenhavn afreiste d. 25. med Morgentoget Professor Lange, Stud. mag. Lange, Bibliothekar, Dr. phil. Larsen, Forpagter Valentiner og Cand. pharm. Gelert. Efterhaanden som Toget skred frem for- øgedes imidlertid Deltagernes Antal betydeligt: i Roskilde kom Provisor Jensen til, i Odense Cand. mag. H. Jensen. i Fredericia Apotheker Baagøe, Directeur Møller-Holst og Landinspecteur Mørch, i Kolding Redacteur Mørk-Hansen og Stud. mag. Bavn, i Lunder- skov Inspecteur Feilberg og Grosserer Jucobsen. Ankomne til Veien Station modtoges Deltagerne af Forstander Schrøder fra Askov Høiskole, Foreningens Medlemmer Konsulent P. Nielsen og Gaard- eier Hansen samt Fabrikant Lauridsen fra Veien og flere Læ- rere fra Askov Høiskole. Paa Forslag af Forstander Schrøder og under Ledelse af Fabrikant Lauridsen besaaes først de i Nærheden af Stationen beliggende forholdsvis betydelige Fabrikanlæg, nemlig et efter alle Nutidens Fordringer indrettet Svineslagteri, et Meieri og en Cichoriefabrik. Efter paå sidstnævnte Sted at have nydt en Forfriskning, stege Deltagerne paa de ventende Vogne og kjørte til Fr. Hansens Gaard, hvor man besaae de under hans Ledelse staaende Forsøgsmarker. Den usædvanlig tørre Sommer havde naturligvis været meget uheldig for disse, men man maatte beundre den Utrættelighed og store Omhyggelighed, hvormed disse for vort Landbrug saa betydningsfulde Arbeider udføres. Ved Veien Sta- tion og paa Marken ved Askov bemærkedes hyppigt Erysimum cheiranthoides. Imidlertid begyndte det at mørknes, og man kjørte derfor til Askov Høiskole, hvor Selskabet indkvarteredes og tilbragte en meget fornøielig Aften. Den næste Morgen (d.26.) Kl. 7 forlod man Askov og kjørte mod Syd til Skibelund Krat, et Egekrat, beliggende paa Bakkeskraaninger mod Kongeaaen. Underveis bemærkedes Rubus pyramidalis Kåltenb. og i Skibelund Krat Rosa venusta Scheutz. Efter at have beseet en Naaletræs Plantage steg man atter tilvogns for at kjøre til Sønderskov Mølle, hvor, efter Indbydelse af Hr. Møller Ebbesen, indtoges Frokost; derfra kjørtes videre gjennem Sønderskov til Skovlyst, hvor Hr. 132 Proprietair Momsen modtog Selskabet og førte det gjennem sil smukke Haveanlæg, hvor flere sjeldne Træer, især Naaletræer, fandtes og hvor Geranium sanguineum påa en meget smuk Maade var benyttet til Indfatning af Blomsterbede, til Granplan- tagerne; et heftigt Regnskyl forkortede imidlertid Opholdet her, og man saae sig nødsaget til snarest muligt at søge at naa Brørup Station. Herfra toges Kl. 9, til Ribe; underveis, ved Seistrup Station, forøgedes Selskabet med Cand. theol. Feilberg, og i Ribe med Stud. art. Bøggild, Dr. Kolderup-Rosenvinge og Læge Vilandt. Nogle af Deltagerne benyttede Opholdet i Ribe til at bese Dom- kirken, de øvrige, hvortil Foreningens Medlem Cand. pharm. Thomsen sluttede sig, bestege de ved Stationen ventende Vogne for at aflægge et Besøg ved Ørnsø, ”/, Mil Nord for Byen. Her samledes Littorella lacustris, Lobelia Dortmanna, Subularia aqua- tica, Elatine hexandra, Peplis Portula, Pilularia globulifera, Isoétes lacustris, Nitella translucens, desuden i Grøften, der danner Afløbet fra Søen: Scirpus fluitans, Sagittaria sagittæfolia, Alisma ranun- culoides, Helosciadium inundatum, Myriophyllum alterniflorum. Ved den vestlige, hedeagtige Bred fandtes Lycopodium inundatum, Drosera intermedia og Gentiana Pneumonanthe. Veiret var mindre heldigt under denne Udflugt, den ene Regnbyge efter den anden udgød sine Vandmasser over Deltagerne, men formaaede dog ikke at dæmpe den muntre Stemning; gjennemblødte, men i godt Humør samledes man atter med de øvrige Medlemmer paa Bane- gaarden og reiste videre sydpaa. Ved Grænsestationen sluttede Professor Warming sig til Selskabet, som altsaa nu bestod af 19 Deltagere. Paa Visby Station modtoges man af d”Hrr. Proprietair H. Knudsen, Trøiborg, K. Knudsen, Hedegaard, og Højberg, Nørre- mark, hos hvem man indkvarteredes og nød en storartet Gjæst- frihed. Beboerne af Hedegaard og Nørremark foretog om Efter- middagen en Excursion til nogle Hedemoser mod Øst. Ved Nørre- mark fandtes Cuscuta Epithymum. paa Lyng og Enodium coeru- leum f. capillare Rostr.; ved Marker og Veikanter fandtes Odon- tites' rubra f. pallida Lge. og f. simplex Samzelius%), Euphrasia gracilis, Arnica montana og Radiola millegrana; i Hedemoserne fandtes Eriophorum alpinum og latifolium, Rhyncospora alba samt en Form af Drosera intermedia, der udmærkede sig ved Blomster- skafter, der vare over dobbelt såa lange som Bladene (f. longi- scapa n. f.). Den næste Morgen (d. 27.) samledes alle, saavel Værter som Gjæster paa Trøiborg. Langs Veien mellem Hede- gaard og Trøjborg bemærkedes Rosa Reuteri Godet f. genuima og Rosa coriifolia Fr. v. cimbrica K. Fr. Først besaa man den smukke Have og Park samt den interessante Ruin af det gamle Trøiborg Slot. Gravene vare tætbevoxede med Stratiotes aloides og store og smukke Exemplarer af Carex Pseudocyperus stode ved Bred- derne, paa Ruinen voxede Linaria Cymbalaria i stor Mængde, end- videre Chrysanthemum Parthenium og Pastinaca sativa samt en rigelig Opvæxt af selvsaaet Fraxinus excelsior og Acer platanoides. Efter at en solid Frokost var indtaget, kjørte hele Selskabet i 7 Vogne over Emmerlev, Seierslev og Høier gjennem Frederikskoog til det yderste Dige ved Hvidaaens Udløb. Her spredte mån sig først over Forlandet. I den tætte Græsvæxt, væsentligst bestaaende af Glyceria maritima, fandtes Lepigonum marinum og saåalinum, AÅArtimisia maritima, Phragmites communis f. repens Mey., Juncus Gerardii, Statice scanica, Aster Tripolium tilligemed en Form uden =) Botaniska notiser 1884 p. 146. 133 Randkroner; ved Diget fandtes Lepidium ruderale, Inula Heleni- ur og Salix undulata. Derpaa gik man over Diget og et Stykke ind over Koogen, hvor man atter steg paa Vognene. I Grøfterne fandtes Elodea canadensis i stor Mængde, af og til blomstrende, Batrachium circinnatum, ØOenanthe Phellandrium samt ofte i uhyre Mængde Bidens cernuus, mest Formen radiatus F. D. Paa Markerne fandtes Cirsium arvense f. spinosissima Lge., Hordeum pratense og Ranunculus Philonotis. Hen påa Eftermiddagen ankom Vogntoget til Møgeltønder. Medens Bordet blev dækket paa Gjæst- givergaarden, besøgtes Schackenborg Slotshave og Park, hvori findes mange smukke og sjeidne Træer; af Ukrudsplanter fandtes Oxalis stricta og Datura Stramonium. Efter Bordet, ved hvilket der herskede den livligste og hjerteligste Stemning, samledes man til et lystigt Lag ved Punschebollerne i Haven, og det blev sent, før man tog Afsked med de elskværdige Værter i Møgeltønder, d'Hrr. Aylsbruger Holm og Kjøbmand Hansen, for at kjøre tilbage til de respective Kvarterer. Om Morgenen den følgende Dag (d. 28.) samledes atter Excursionens Medlemmer, med Undtagelse af Apotheker Baagøe, der var taget bort fra Møgeltønder, og Redac- teur Mørck-Hansen, der samme Morgen var reist nordpaa, ved Visby Station for at reise videre mod Syd; ved Tønder mistede Excursionen 4 Deltagere, idet Dr. Kolderup-Rosenvinge, Directeur Møller-Holst, Landinspecteur Mørch og Stud. mag. Ravn toge til Flensborg: de tilbageblevne 13 Medlemmer fortsatte Reisen til Husum, hvor der gjordes et Ophold paa c. 5 Timer. I to Partier foretoges herfra Excursioner, det ene drog mod Nord til Lands- byerne Lund og Hokkenbøl og derfra mod Vest til Diget, der fulgtes tilbage til Byen; det andet gik sydpaa gjennem Landsbyen Rødemis og derfra tilbage til Byen ad Diget. Strax udenfor Bane- gaarden fandtes Senebiera Coronopus mellem Brosten. Det første Parti fandt ved Landeveien Nord for Byen Conium maculatum Efter at have passeret Landsbyerne Lund og Hokkenbøl fandtes paa en sandet Hedestrækning Illecebrum verticillatum i stor Mængde sammen med Radiola millegrana og Peplis Portula, end- videre Scirpus setaceus, Euphrasia gracilis samt Cuscuta Epithy- mum paa Lyng. I og ved nogle Grøfter fandtes Pilularia globu- lifera rigeligt fructificerende, Potamogeton obtusifolius samt Hype- ricum tetrapternm. Udenfor Diget fandtes Hordeum pratense, Statice scanica og Halymus pedunculatus. Det andet Parti fandt ved Rødemis: Batrachium hederaceum, Stratiotes aloides med Han- blomster, Catabrosa aquatica samt Elodea canadensis; paa Enge: Nasturtium silvestre; paa Diget: Senebiera Coronopus og Torilis nodosa; udenfor Diget: Halymus portulacoides: paa Tilbageveien fandtes Digitaria glabra mellem Brosten i Slotsgaarden. Efter at have styrket sig ved Mad og Drikke bestege Medlemmerne atter Toget; under den lange Kjørsel søgte man paa bedste Maade at faa Tiden til at gaa, f. Ex. ved at studere de sydslesvigske og holstenske Bøndergaardes mærkelige Bygningsmaade eller ved paa de talrige Stationer at iagttage Folkelivet, deri Anledning af Søn- dagen var temmelig broget, om det end ikke frembød noget særlig interessant. Endelig Kl. 10 om Aftenen ankom man til Stationen Tornesch, hvor Vogne fra Haseldorf ventede. Efter en Times Kjørsel ankom man til Haseldorf, en Herregaard beliggende i Nær- heden af Elben, c. 4 Mil Nordvest for Hamborg. Her modtoges Deltagerne med stor Venlighed af Eieren, Kammerherre v. Oppen- Schilden, og, uagtet det var saa sent paa Dagen, blev mån strax ført til Bords, og det varede ikke længe inden der kom Liv i de 1834 af den anstrængende Dag i Begyndelsen noget søvnige Ansigter. Den næste Morgen (d. 29.) foretoges under Kammerherrens Ledelse først en Tur i Parken, Frugt- og Kjøkkenhaven og til Staldene. Parken er meget smukt anlagt og der findes en Mængde smukke og sjeldne Træer, deriblandt flere Taxtræer, hvoraf et var særlig stort og maaltes af Professor Lange til 2 Meter i Omfang. IStaldene og senere paa Marskengene havde de landbrugskyndige Medlemmer rig Leilighed til at undersøge det holstenske Marskkvæg. I Kana- lerne i Parken har tidligere Elodea canadensis været tilstede i stor Mængde, men var af sig selv nu næsten forsvunden, kun paa et enkelt Sted, i en mindre Kanal, fandtes endnu nogle Exem- plarer. Udenom Parken findes en ung Egeplantning, her dannede Lonicera Xylosteum et tæt Krat, hvori Valeriana sambucifolia forekom i stor Mængde og i usædvanlig kraftige Exemplarer. Af Ukrudsplanter i Kjøkkenhaven fandtes Oxalis corniculata, Poly- gonum maculatum med hvide Blomster, Chenopodium polyspernum, Ervum tetraspermum, og Epilobium virgatum. Efter Frokost fore- toges atter under Kammerherrens Ledelse en Excursion over En- gene til Hetlingen, en lille By omgiven af Diger og hvis Hoved- erhvervskilde er Tilvirkningen af Tøndebaand, og derfra tilbage gjennem de store Pileplantager ved Bredden af Elben. Underveis fandtes paa Engene samt i og ved Marskgrøfterne: Symphytum officinale, Rumex maritimus, Barbarea strieta, Nasturtium silvestre, Senecio aquaticus, Potamogeton densus, Elodea canadensis, Elatine Hydropiper, Limosella aquatica, Butomus umbellatus, Hordeum pratense, Polygonum laxiflorum (P. mite Schrank.), Sonchus palu- ster, Plantago intermedia Gilib. og Inula Britanica. Ved Het- lingen fandtes i Krat og i Pileplantagerne Chærophyllum bulbosum i stor Mængde, i en Kartoffelmark Mentha gentilis, paa Diget Eryngium campestre, Ononis campestris og Carduus nutans. Pileplantagerne, der i Flodtiden tildels staa under Vand, be- stode væsentligst af Salix viminalis og S$. alba, flere Steder forekom dog andre Arter, f. Ex. S. amygdalina, undulata og acutifolia. Paa Udveien var det Ebbetid, men paa Tilbage- veien begyndte Flodtiden at indtræde og Grøfterne vare alle fyldte til Randen, og efterhaanden som man kom længere ind i Pileplantagerne steg Vandet, saa det tilsidst gik over Stierne; flere af Deltagerne, der ikke vare forsynede med vandtæt Fodtøi, foretrak derfor, efter først at have gjort Forsøg paa at lade sig bære, at tage Sko og Strømper af, hvilket naturligvis foregik under .stor Munterhed. Imidlertid ankom man til en saakaldt ,, Prielf, et Vandløb, der som saadant kun er synligt i Ebbetiden, men i Flodtiden fyldes af det indstrømmende Vand og faar Udseende af at være en betydelig Flod; her ventede en stor og velbemandet Baad, og man fik Leilighed til at foretage en Tour påa denne mærkelige , Flod". Begge Bredderne vare bevoxede med en for- melig Urskov af kæmpemæssige Planter, f. Ex. Glyceria specta- bilis, Scirpus maritimus, Epilobium hirsutum, Typha latifolia, Digraphis arundinacea, Archangelica littoralis, Heracleum Sphon- dylium, Cirsium oleraceum og Sonchus paluster, alle 2—3 Gange saa store, som man er vant til at seedem. Et kjæmpemæssigt Exemplar af den sidste bares i Triumf til Haseldorf, hvor man efter at have gjort Toilette samledes i Spisesalen, for ved et udsøgt Maaltid at styrke sig efter Dagens Besværligheder. Den næste Morgen (d. 30.) sluttede Excursionen: i to Hold forlod man det gjæstfri Haseldorf; en Deltager udbragte under Bortkjørselen et ,,Leve Kammer- herren", der vandt enstemmig og jublende Tilslutning. Provisor 135 Jensen samlede paa hele Turen en stor Mængde Mosser og Halv- mosser, hvoriblandt udentvivl meget sjeldent og interessant: hans Tid har imidlertid ikke tilladt ham at undersøge det Indsamlede nøicre, hvorfor her ikke kan gives nogen Liste derover. Dr. Larsen har velvillig meddelt mig nedenstaaende Liste over de af ham påa Touren samlede sjeldnere Svampe: Puccinia bullata (Pers.) Te- leutosporer paa Conium maculatum ved Husum, Puccinia floscu- losum (Alb. & Schw.) Uredosporer paa Sonchus, paluster ved Hasel- dorf, Erysiphe Martii (Lév) paa Rødkløver ved Haseldorf, Sphae- rotheca Castagnei (Lév) paa Plantago maritima ved Høier, Bertia moriformis (D Not.) paa raadent Træ i Hedegaards Have, Hypoxy- lon fuscum (Fr.) Hedegaards Have, Ustilago Hypodytes (Fr.) påa visne Stæugler af Phragmites communis i Hedegaards Mose, Lo- phodermium arundinaceum (Schrad.) paa visne Blade af Phrag- mites communis smst. OF Getert. Excursion til lægersborg Hegn d. 22. September 1889. Deltager- nes Antal var 32, nemlig: (Cand. Feilberg, Overlæge Gad, .Cand. Gelert; Dr. E. Chr. Ekinsén; Stud. Jacobsen, Assistent Jansen, Cand. Chr. Jensen, Cand. Johannsen, Cand. Kruuse, Stud. Lange, Have- brugscand. Lange, Dr. Larsen, Stud. Maaløe, Seminarielærer Mortensen, Læge Mundt, Apotheker T'. Petersen, Lærer Sev. Petersen, Dr. Poul- sen, Stud. Ravn, Cand. Raunkjær, Dr. Rosenvinge, Docent Rostrup, Student Rostrup, Museumsassistent Riitzou, Cand. Sarauw, Cand. Schou, Capt. Toussieng, Prof. Warming, Dr. Wwinstedt og som Gjæster: Hr. Balslev, Frøken Hannemann og Frøk. Wigelsen. Man seilede til Skodsborg, gjennemkrydsede Skoven over Bøllemose til Fortunen og efter et Ophold videre gjennem Dyrehaven til Klampenborg Sta- tion, Hovedøiemedet var at indsamle Materiale til den forestaaende Svampeudstilling i botanisk Museum, og to store Kurve bleve fyldte foruden talrige Botaniserkasser. De kjødfulde Hymenomy- ceter bleve især indsamlede under Lærer Sev. Petersens Ledelse. Foruden de almindeligt og overalt forekommende Arter bemærkedes af sjeldnere eller mindre almindelige følgende: Amanita lenticu- laris Lasch, Am. porphyria Fr., Tricholoma resplendens Fr., Tr. virgatum Fr., Clitocybe geotropa (Bull.), Collybia tuberosa (Bull.), Mycena pelianthina Fr., M. stylobates (Pers.], Pholiota aurivella (Batsch), Flammula scamba Fr., F. inopus Fr., Hypholoma lacryma- bundum Fr., H. epixanthum Fr... Psilocybe agraria Fr., Psathyrella gracilis Fr., Cortinarius spadiceus Fr., C. elegantior Fr., C. stilla- titius Fr., Lactarius turpis Fr., Russula Queletii Fr., R. rosacea Fr., R. puellaris Fr., Lentinus cochleatus Fr., Polyporus brumalis Fr., Boletus strobilaceus Scop., R. elegans Schum., R. collinitus Fr., Lycoperdon echinatum Pers., Poronia punctata Fr., Peziza onotica Pers., P. aurantia Ød., Leotia lubrica Pers., Geoglossum hirsutum Pers., Pilacre faginea Berk. E. Rostrup. Foreningsmøder. Mødet d. 26. Oktbr. 1889. Tilstede vare: Privatier Boysen, Assessor pharm. Hempel, prakt. Læge Hørring, Museumsinspecteur Kiærskou, Cand. pharm. Kruuse, Professor Lange, Frk. Lauritzen, Lærer Leth, Stud. med. Maaløe, Dr. phil. 0. G. Petersen, Dr. phil. 136 Poulsen, Cand. mag. Raunkjær, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Museunssassistent Riitzou, Forstcand. Sarauw, Cand. pharm. Schmidt, Capitain Toussieng, Gartner Tscherning, Professor Warming, Dr. med. W iinstedt og Cand. pharm. Zoffmann. Museumsinspecteur Kiærskou holdt Foredrag over Vest- indiens Myrtaceer. Optages i Tidsskriftet. Mødet d. 23. November 1889. Tilstede vare: Privatier Boysen, Gartner Bremer, Stud. mag. Børgesen, Redacteur Feddersen, Gartner Friedrichsen, Cand. pharm. Gram, Assessor pharm. Hempel, Direc- teur Jensen, Professor Lange, Entrepreneur Larsen, Frk. Lauritzen, Lærer Leth, Stud. med. Maaløe, Stud mag. Mentz, Seminarielærer Mortensen, Stud. med. Nielsen, Viceinspecteur Ottesen, Dr. phil. O.G. Petersen, Etatsraad Piper, Dr. phil. Poulsen, Cand. mag. Raunkjær, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Stud. mag. Rostrup, Museums- assistent Riitzou, Forstcandidat Sarauw, Cand. pharm. Schmidt, Ca-. pitain Toussieng, Professor Warming og Dr. med. Wiinstedt. Docent Rostrup refererede et Arbeide over Danmarks Ustilagineer, som vil blive optaget i Festskriftet. Mødet d. 21. December 1889. Tilstede vare: Gartner Becker, Stud. mag. Børgesen, Gartner Friedvichsen, Cand. pharm. Gelert, Lærer Claudi-Hansen, Stud. mag. Hartz, Cand. mag. Jensen, Professor Lange, Entrepreneur Larsen, Frøken Lauritzen, Stud. mag. Meniz, Frøken Møller, Dr. phil. Poulsen, Cand. mag. Raunkjær, Dr. phil. Røsenvinge, Docent Rostrup, Forstcandidat Sarauw, Capitain Toussieng og Pro- fessor Warming. Prof. Lange fremlagde og gjennemgik det udkomne første Hefte af Hartmanns: Skandinaviens Flora. Dr. Rosenvinge meddelte nogle botaniske Bidrag fra Grønland. 1. Equisetum hiemale L. var. Doellii Milde. En fornyet Un- dersøgelse af den Equisetum, som i Mødet d. 23. Marts 1889 om- taltes under Navn af E. trachyodon A. Br., viste, at den ikke burde henføres til denne Art, men til den nævnte Varietet af E. hiemale; den havde nemlig bl. a. glatte Tænder og utydelige og sammenflydende Rosetbaand i Rillerne, hvorved den adskiller sig fra E. trachyodon, som forøvrigt staaer denne Varietet meget nær. 2. Agropyrum violaenm (Horn.) X Elymus arenarius L. BP, villøsus E. Mey. Denne Bastard, som saavidt vides ikke tidligere er iagttaget, fandtes paa to”Steder ved Igalikofjord, nemlig ved Nulok og ved Kagsiarsuk. Rhizomet og Bladene lignede mest dem hos Elymus, medens Axet var bygget som hos Agropyrum. 3. Planter fra Ilua, samlede af Fru E. Lundholm. Samlingen, som hidrørte fra Omegnen af Ilua, der ligger nær ved Grønlands Sydspids, indeholdt ikke blot talrige og smukke Exemplarer, men ogsaa adskillige sjeldne og interessante Planter og var saaledes et smukt Vidnesbyrd om, hvorledes der ogsaa af andre end Botanikere af Fag kunde ydes værdifulde botaniske Bidrag fra dette i plante- geografisk Henseende saa interessante Land. Samlingen, som var skjænket til botanisk Museum, indeholdt bl. A. en Mængde Exemplarer af Juncus squarrosus L., og Nardus stricta L., to Planter som synes at være almindelige i den aller- sydligste Del af Grønland, men som ogsaa synes her at have en meget indskrænket Voxekreds. De forekomme f. Ex. ikke i Egnen omkring Julianehaab. Af de øvrige Planter skulle kun følgende fremhæves. Luzula campestris (L.) Et Exemplar fandtes, som henførtes til denne Art. Buchenau havde allerede ifjor ved Revision af 137 botanisk Museums Juncaceer henført et Par andre grønlandske Exemplarer til L. campestris, der ikke tidligere var kjendt ira Grønland. Carex helvola Blytt. Store Exemplarer fandtes af denne Årt, der tidligere kun var fundet ved Holstensborg. Alopecurus fulvus Sm. fandtes i betydelig Mængde. Ved Under- søgelse af Museets arctiske Herbarium viste det sig, at alle Exem- plarer fra Grønland, som laa under Navn af A. geniculatus L.. maatte henføres til A.fulvus, hvoraf det turde fremgaa, at Å. geni- culatus ikke forekommer i Grønland. 4. Pianter samlede af Dr. Lindemann i Omegnen af Juliane- haab. De vare for største Delen samlede dels i umiddelbar Nærhed af Kolonien, dels ved Igaliko. Da disse Steder tidligere havde været besøgte flere Gange af Botanikere, var det naturligt, at Sam- lingen ikke indeholdt mange egentlige Nyheder, men den indeholdt flere af de allersjeldneste Planter, som f. Ex. Primula egaliksensis Wormskj., Parnassia Kotzebuei Cham. et Schl. og Platanthera rotundi- folia Lindl. Som nye Voxesteder kunde dog nævnes Rubus Cha- mæmorus L. fra Julianehaab (tidligere kun fundet i Nærheden af Godthaab) og den smukke Gentiana serrata Gunn. fra Ekaluit i Iga- likofjord (tidligere fundet paa to andre Steder i Julianehaabspartiet). Mødet d. 25. Januar 1890. Tilstede vare: Privatier Boysen, Lærer Claudi-Hansen, Cand. pharm. Gelert, Adjunct Grønlund, Frøken Hallas, Stud. mag. Hartz, Assessor pharm. Hempel, Cand. pharm. Johannsen, Cand. pharm. Kruuse, Professor Lange, Stud. mag. Lange, Stud. mag. Lassen, Gartner Madsen, Seminarielærer Mortensen, Frøken Møller, Dr. phil. 0. G. Petersen, Assessor pharm. Piper, Dr. phil. Poulsen, Gartner Rafn, Cand. mag. Baunkjær, Stud. mag. Ravn, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Museumsassistent Riitzou, Stud. med. Strandgaard og Professor Warming. Efter Generalforsamlingen (se nedenfor) meddelte Docent Rostrup nogle Iagttagelser angaaende Vegetationen påa Fænø, sammenlignet med Plantevæxten paa nogle andre sne- vert begrænsede Omraader. Han opholdt sig ca. 3 Uger i Juli— August 1889 paa Fænø og op- tog en Liste over alle de Blomsterplanter, han bemærkede paa sine daglige Udflugter, og mente at have faaet en temmelig fuldstændig Fortegnelse, med Undtagelse af enkelte meget tidlige Foraars- planter. Øen er knap "., Mil lang og ”/. Mil bred, næsten alle- vegne med en temmelig brat opstigende Kyst af 12—15 M. Høide. Disse Skrænter ere næsten hele Øen rundt kratbevoxede, med en overordentlig rig og fyldig Vegetation, især langs Vestkysten, med kæmpemæssige Exemplaårer af mange af de der forekommende urteagtige Planter. Krattene selv udgjordes af et Dusin af vore alm. Buske; mellem og over disse bredte sig i overordentlig Mængde Lathyrus silvestris, der i lange Strækninger farvede Skrænterne røde. I en kilderig Skrænt Syd for Svenskeskansen dominerede Equisetum Telmateia og spredt langs hele Vestkysten 2,5—3 M. høie Exemplarer af Sonchus paluster, med hvilken kun Conium kunde rivalisere. De mest fremtrædende Planter paa disse Skræn- ter vare iøvrigt Pteris, Calamagrostis Epigeios, Hypericum hisutum, Lotus uliginosus, Astragalus glycyphyllus (hyppig angreben af Thecophora affinis), Solidago Virgaurea (med Puccinia), Arum ma- culatum, enkelte Steder Selinum Carvifolia og Archangelica litto- ralis. Et Sted midt paa Vestkysten fandtes en meget tæt lille Gruppe paa 6 Meters Længde af Inula salicina, aabenbart et eneste Individ, der havde bredt sig ved Udløbere. Paa de for 138 Krat mere blottede Banker fandtes Genista tincetoria. Skovene ere samlede i den nordligste og sydligste Del af Øen og bestaaer af de sædvanlige Løvtræer, hvoriblandt kun fortjener at nævnes Tilia parvifolia; nogle Naaletræplantager fandtes ogsaa. Den mest frem- trædende og characteristiske Plante for Skovbunden var Luzula maxima, der mange Steder dannede tætte sammenhængende frisk- grønne Tæpper, der fortrængte al anden Vegetation; endvidere af Skovbundsplanter Phyteuma, Allium ursinum, Lathyrus niger, Vicia silvatica. I Skovkløfter usædvanlig store og kraftige Exem- plarer af Lastrea spinulosa og L. Filix mas. Den til Ferskvand knyt- tede Vegetation er meget sparsomt udviklet, da der findes saa faa og smaa Vandsamlinger. Af Fluviales fandtes kun Potamogeton pectinatus i den eneste naturlige Vandsamling, nemlig i det smalle Dalstrøg, der afskærer det nordøstlige Hjørne af Øen. Acorus Calamus i en Dam midt paa Øen. I Grøfter, der gjennemskære en smal Engstrækning mellem Skoven og Stranden mod Sydost, fandtes Iris Pseudacorus, Peucedanum palustre, Phellandrium aqua- ticum, Sparganium ramosum, Carex riparia. Tørvemose mangler ganske og den hertil knyttede Vegetation ligeledes. I Overensstem- melse med Mangel af Ferskvand og Tørvebund viste det sig ogsaa, at de 17 Arter Carices, som fandtes paa Øen, for største Delen vare saa- danne, som have hjemme paa tørrere Steder, og af disse vare navnlig Carex leporina, muricata og divulsa usædvanlig hyppige. Langs hele Kysten, især paa Vest- og Sydsiden, er den fremherskende Vege- tation paa den smalle Strandbred dannet af den lave krybende Form af Phragmites, med lange liggende rodslaaende Udløbere af indtil 7 Metres Længde, medens de spredte, oprette Straa kun vare 30—60 Ctm. høje og forholdsvis sjælden topbærende, hidrørende fra det hyppige Anfald af Helminthosporium arundinaceum, som be- virkede at omtrent Halvdelen af Planterne vare farvede sortegraa. Blandt Rørene fandtes hist og her Agropyrum acutum, Elymus, Carex arenaria, Halianthus, Stellaria crassifolia og Juncus glaucus, de to sidste paa Østkysten. Salsolaceer meget sparsomt. Paa de faa Strandenge fandtes især Erythræa littoralis, Samølus, Trifo- lium fragiferum, Lepigonum, Glaux, Glyceria distans, Juncus com- pressus og Carex distans. Hele det mellemste Parti af Øen er op- dyrket; af mindre almindelige Ukrudtsplanter kan nævnes Berteroa, Linaria Elatine, Veronica persica, Stachys arvensis, paa sandige Ste- der Ornithopus perpusillus. Ruderatplanter manglede næsten ganske; et enkelt Sted Chrysanthemum Parthenium og Myrrhis. Malvaceer mangle ganske. Af Svampe fandtes en Mængde, af hvilke kun skal nævnes: Puccinia Ribis i overordentlig Mængde i Haver, Puccinia littoralis, silvatica og paludosa, Phragmidium Tormentillae usæd- vanlig hyppig, Uromyces Genistae, Melampsora pallida, Doassansia Alismatis, Peronospora violacea paa Succisa, Claviceps nigricans, Fusarium amenti paa 2 Rækker af Salix Caprea, Gloeosporium fili- cinum, Lophodermium caricinum pax Carex leporina, Ramularia Ajugae, Cylindrium griseum, Polyporus sulfureus paa Bøge; den interessanteste Svamp var dog den for vor Flora nye underjor- diske Melanogaster ambiguus. Hertil knyttedes en Række sammenlignende Bemærkninger angaaende Plantevæxten paa nogle andre smaa Arealer, som Ta- leren havde havt Leilighed til at undersøge en Del fuldstændigere end Fænø, nemlig: Skaarup Sogn i Fyn, som er ca. 5000 Td. Ld. (hvoraf 400 Td. Ld. Skov). Stensgaard, beliggende midt paa Lol- land, med et (her medtaget) Areal af 200 Td. Ld., Talerens-Føde- sted, hvor han havde begyndt sine botaniske Sysler og som han (Da esse sed lene 139 senere i en lang Række Ferier havde faaet undersøgt saa nøje, at der neppe var ret mange Planter, som var undgaaet hans Opmærk- somhed; paa dette Areal findes baade Ager, Skov og Tørvemose (Gallemosen), men derimod mangler Strandbred, der findes ved de øvrige til Sammenligning inddragne Omraader. Endelig den lille Ø Vresen (ca. 12 Td.Ld., midt i Storebælt, som Taleren gjentagne Gange havde besøgt. En tabellarisk Oversigt meddeltes over An- tallet af Plantearterne paa hvert af disse fire Steder, samt over de fælles Arter. = SØLLE ] ET z | | k lager JE B]5 eg (Es ts KHR CASE TPE NESAS EN KER DØ= KS = ii sr I > MR Fi |; 5 S cm: v EEK 2 |2FR/F%]2 0 5) ma n=2 EN SN ob! 818% 22/83 3|SS BIS E DR SI S|S Roses ES RES | | SP ES RsS an ns SS ban HP 7] vores Bee [ i 26) | <] - Monocotyledoner | 168 100 |109| 22 | 12 | 66 | 91 | 69 | 95 Dicotyledoner .… | 529 | 304 385 | 83 | 57 1234 288 | 236 | 344 Phanerogamer . || 692] 404 494 | 103 | 69 | 300 | 379 | 305 | 439 Man kan heraf drage det almindelige Resultat, at der paa et Areal af ”/, [] Mil (eller et Sogn af almindelig Størrelse) vil findes omtrent Halvdelen af danske Blomsterplanter, i alt Fald, naar der ligesom i Skaarup Sogn findes baade Skov og Ager, Bække, Tørv- moser og Strandbred. Tilvæxten af Blomsterplanter er saa ringe i Forhold til Arealets Tiivæxt, at man, hvis man medtog en såa- dan Strimmel rundt om Skaarup Sogn, at Arealet blev fordoblet, altsaa blev 1 [ Mil, blev Antallet, i Følge Talerens mangeaarige Optegnelser, neppe forøget med mere end 20 Arter. Endvidere ses af Tabellen, at paa et Areal af et Par hundrede Td. Ld., hvor endda Strandvegetationen fuldstændig mangler, findes over "/, af hele Landets Blomsterplanter. At Fænø, skjønt tre Gange saa stor som Stensgaard og tilmed forsynet med Strandvegetation, endda har et betydelig færre Antal Planter, ligger neppe alene i, at dens Flora er mindre nøie under- søgt, men væsentligt deri, at Fænø som en lille Ø er mere af- skaaren fra en jævnlig Indvandring af Planter end et Areal af Stensgaards Beliggenhed. Forskjellen mellem Vegetationen paa Fænø og Stensgaard lader sig for en stor Del forklare af Beliggen- heden og locale Forhold. Af de 97 Blomsterplanter, som findes paa Fænø, men mangle paa Stensgaard, høre ikke mindre end 28 Arter til Kystfloraen, medens 25 fænøske Arter skyldes dels Jyl- lands Nærhed (f. Ex. Genista, Ornithopus, Orobus tuberosus, Epi- lobium virgatum, Vaccinium Myrtillus, Phyteuma spicatum, Juncus squarrosus, Luzula maxima), dels Tilstedeværelsen af lettere, sandig Jord. der ganske mangler paa Stensgaard (f. Ex. Anthyllis, Dian- thus deltoides, Silene nutans, Thymus, Jasione, Antennaria, Filago arvensis, Nardus, Holcus mollis, Aira flexuosa, Festuca ovina). — Af de 186 Blomsterplanter, som findes paa Stensgaard, men mangle paa Fænø, høre 21 Arter til de paa Lolland saa hyppig forekom- mende, men i de fleste andre Egne sjældnere Ruderatplanter (f. Ex. Malva borealis, Reseda luteola, Hyoscyamus, Cynoglossum, Verbena, Nepeta, Marrubium, Leonurus Cardiaca og Marrubiastrum, Arte- misia Absinthium, Anthemis Cotula, Pulicaria, Dipsacus silvestris, Chenopodium urbicum). 22 af de Planter, som Stensgaard har forud for Fænø, ere saadanne Ukrudtsplanter, som have særlig Udbredelse 140 paa Lolland (f. Ex. Euphorbia exigua, Sagina åpetala, Neslia, Alys- sum, Ranunculus arvensis og Philonotis, Delphinium, Scandix, Linaria minor, Antirrhinum, Melampyrum arvense, Valerianella dentata, Echium, Agrostis Spica venti, Alopecurus agrestis). Paa Stensgaard fandtes ikké mindre end 45 Vand- og Tørvplanter, som mangle paa Fænø (f. Ex. Hippuris, Myriophyllum spicatum, Epi- lobium adnatum, Malachium, Ranunculus Lingua, Helosciadium inundatum, Lysimachia nummularia, Scrophularia aquatica, Teu- crium Scordium, Alisma ranunculoides, Butomus, Zannichellia, Cyperus fusecus, Poa fertilis). At Vresen kun har 105 Blomsterplanter ligger i Mangel af Skov og overhovedet af Trævæxt (kun et eneste Exemplar af Prunus spinosa), Mangel af Ferskvand, Mosebund, dyrket Jord med Ukrudtsplanter, men dog væsentlig i dens isolerede Beliggenhed. Øen er nu ubeboet, men der har dog en Gang været en Hytte paa Øen og noget af samme har været opdyrket. Et lille Parti er i sin Tid beplantet med Ulex, som endnu trives ret vel. Der- imod er Beta maritima, som Hornemann (1837) angiver at have fundet ,i stor Mængde paa Øen Vresenf, nu forsvunden. Disse to Planter ere ikke medregnede i de 105 Arter. Af disse ere 27 (altsaa over ”/,) knyttede til Strandbredden eller dog afhængige af Havets Nærhed. Som særlige Karakterplanter for Vresen næv- nedes tre Løgarter: Allium Scorodoprasum, oleraceum og vineale, der alle optraadte i overordentlig Mængde over hele Øen. Af mindre almindelige Planter paa Vresen fremhævedes: Vicia lathy- roides, Spiræa Filipendula, Cochlearia danica (tildels med blegrøde Kroner), Crambe, Plantago Coronopus, Cynoglossum, Tåraxacum palustre, Blitum botryoides, Agropyrum junceum og obtusiuseulum, Bromus hordeaceus. Stellaria media optraadte i Mængde med apetale Blomster, medens Ficaria ranunculoides havde usædvanlig store Kronblade. Endelig anførtes som et Curiosum, at ,,Smørstakkenf, belig- gende mellem Vresen og Langeland, ved et Besøg i Juli 1885 kun besad to Blomsterplanter, nemlig Chenopodina maritima og Atri- plex littoralis, tilmed hver kun repræsenterede ved et eneste Individ. De videnskabelige Instituter, Selskaber og Tidsskrifter med hvilke Foreningen har staaet i Bytteforbindelse i 1888 ere forøgede med: 1. Tromsø Museum. — 2. Scripta botanica. St. Petersbourg. Foreningens Archiv har i det forløbne Aar modtaget følgende Gaver foruden Tidsskrifterne fra ovennævnte Selskaber: Kanitz, Die botanischen Resultate der central-asiatischen Ex- pedition d. Grafen Béla Széchenyi. Budapest 1886. — Schiibeler, Norges Væxtrige. 1 Bd. 2det Hefte og 2. Bd. 1ste Hefte. — Ferd. v. Miiller, Iconography of Australian species of Acacia. Dec. 12 og 13. — H. Duchartre, Observations sur le sous-genre Lemoinea, Paris 1889. — Schomburgk, Report on the progress etc. of the Bo- df ARR tanical Garden 1888. Adelaide 1889. — Todaro, Hortus botanicus Panormitanus. Tom. II. fase. 5. — Giard, De insectorum morbis qui fungis parasitis efficiuntur, par I. Krassilstschik. Analyse critique. — Giard, Sur la transformation de Pulicaria dysenterica en une plante. dioique. — Sorokin, Un nouveau parasite de la chenille de la betterave. — P. Ascherson og P. Magnus, Die weisse Heidelbeere (Vaccin. Myrtillus var. lencoearpum Hausm.) etc. — P. Ascherson: Et Antal Smaaskrifter. — 4. Letourneux, Un voyage botanique å Tripoli de Barbarie. — Af Nova Acta Leop. Carol.: Zopf, Zur Kenntniss der Infectionskrankheiten niederer Thieren und Pflanzen. Wetterwald, Blatt- und Sprossbildung bei Euphorbien und Cacteen. — J. Agardth, Om Structuren hos Champia och Lo- mentaria. — Ram. Frogosa, Apuntes para la Flora de la Provincia de Sevilla. — Bibliotheca botanica, No. 14. 15 og 16. E. Warming. Den ordinære Generalforsamling afholdtes den 25. Januar 1890 i botanisk Haves Auditorium. 'Ti!- stede vare de under Foreningsmøderne for denne Datum anførte. Hr. Adjunkt. Grønlund valgtes til Dirigent og gav Ordet til For- manden, der aflagde Beretning om Foreningens Virksomhed i 1889. Der var afholdt 8 videnskabelige Møder og 3 Excursioner. Medlemstallet var den 1. Januar 1890 288 (5 Æresmedlemmer, 231 ordinære og 52 corresponderende Medlemmer). 3 ordinære og 2 corresponderende Medlemmer vare afgaaede ved Døden i det for- løbne Aar: Etatsraad Jørgensen, Directeur Møller-Holst, Lector Scheutz, Professor Martins og Dr. Cosson. Af Tidsskriftet var udgivet 17. Bds. 3. Hefte samt ,,Meddelelserne" 2. Bind Nr. 5 og 6. Foreningen var i Skriftvexel med 52 Selskaber m. m., af hvilke 2 Forbindelser ere nye. — Kassereren fremlagde det reviderede Regnskab, som godkjendtes. — Formanden foreslog derpaa neden- nævnte Excursioner for den kommende Sommer. — Paa Forslag af Bestyrelsen optoges Oberstlieutenant Dalgas som Æresmedlem af Foreningen. — Ved det følgende Bestyrelsesvalg gjenvalgtes de efter Tur afgaaende Herrer: Prof. Lange, Museumsinspecteur Kiær- skou og Docent Rostrup. Bestyrelsen for indeværende Aar er altsaa: Prof., Dr. phil. Lange (Formand), Etatsraad Petit (Næstformand), Museumsinspecteur Kiærskou (Redacteur), Docent Bostrup (Secretair), Museumsassistent Riitzou (Kasserer) og Prof., Dr. phil. Warming (Archivar). Revisorer: Adjunct Grønlund og Etatsraad Piper. Excursioner i 1890. Paa Generalforsamlingen vedtoges at afholde følgende Excur- sioner: 1. 14. og 15. Juni til Egnen om Havdrup og Kjøge. i 2. I Slutningen af Juli eller Begyndelsen af August til Born- holm (rimeligvis 4 Dage). 3. En Efteraarsexcursion, der efter Sædvane senere bestemmes. Regnskab over den botaniske Forenings Plantebytning for 1889. Indtægt: Restbeholdning fra 1888 ..... Fra 48 Medlemmer havns botaniske Museum ...... Udgift: Til 55 Medlemmer og til Kjøbenhavns botaniske Museum 2.75... Hostbehbldnmes 505.25 Monoco- 3 Cryptogamer. tyledoner. Dicotyledoner. Summa. danske! ; Pen- | angket uden an ske]. uden” kg nske Arter. | Expl 2 "|landske ae (VE: vote SSO ass landske|! " landske es Pe: De 1 ygg Frog UT 934 7 808 K-611 I 061-611 | 1087 FE s007 | 8548 og fra Kjøben- | 1095 863 | 1075 1445 2899 4.437 5069 6745 | 11814 Ialt | 1881 1591 1289 1755 3510 5338 6680 8682 2789 | 15362 . | 1040 | 620 | 831 | 1182 !| 2254 | 3763 || 4125 | 5565 | 9690 Er 5 841 971 4.58 571 1256 1575 2595 3117 | 1179 5672 Balance | 1881 | 1591 | 1289 | 1758 | 3510 | 5338 | 6680 | 8682 | | 15362 Jonstrup, den 10de October 1889. H. Mortensen. 143 Medlemsliste den 1. Februar 1890. Æresmedlemmer. Agardh, Jacob, Prof. emer. Lund. Dalgas, E. M., Oberstlieutenant. Aarhus. Johnstrup, F., Professor. Kjøbenhavn. Letourneux, AÅ., conseiller honoraire. Algier. Rosenberg. Caroline, Frøken. Hofmansgave. Steenstrup, Japetus, Etatsraad, Dr. phil. & med. Kbhvn. Ordinaire Medlemmer. å. Indenbyes. Aaris, J. A., Stud. med. Nørre Farimagsgade 37... K. Aggersborg, N. N., Assessor pharm. « Vendersgade 28… K. Burtholin,. C. T., Cand. mag. Uraniavei 19. V. Bay FC: SVad: "art. Guldbergsgade 25.510 %N? Becher, A., fhv. Apotheker. Slagelsegade Ærø Becker, G., Havebrugscandidat. "Botanisk Have. Se: Bergh, 2E., Frue. Amicivei 5… … V. Bergh R:S:æDr. phil: pA mierversd,. VV. Blom, Etatsraadinde. Kronprinsessegade 30…. K. Bornebusch, V. H., Stud. art… Blaagaardsgade 12…. N. Boysen, I. H. H., Privatier. Nørre Søgade 9 A…. K. Bremer, W., Gartner. Botanisk Have. K. Bruhn, C. A., Grosserer. Valdemarsgade 17. V. Bruun, A., Assistent. Landbohøiskolen. V. Buntzen, J. E., Dr. med. Korsgade 45…. N. Børgesn, F., Stud. mag. Østerbrogade 24. st. Ø. Christensen, C. C., Stud. mag. Ehlers Collegium. K. Christensen, J. P., Forretningsfører. Nørrevold 62… K. Claudi-Hansen, R. A., Lærer. Sofievei 25.…. V. Dam, E., Cand. pharm. Store Kongensgade 48. K. Deichmann, A. V., Assistent. Dosseringen 38. st. N. Eggers, Baron H. v., Capitain. Alleegade 23... F. Feddersen, ÅA., Redacteur. Nørrebrogade 44…. N. Feilberg, C. A., Læge. Østerbrogade 46... Ø. Feilberg, H. F., Cand. theol. St. Kannikestræde 12. K. Flindt, H., Haveinspecteur. Frederiksberg Runddel 3. F., Fridriksson, M. Haldorsson, Læge. Dosseringen 8…. N. Friedrichsen, T., botanisk Gartner. Botanisk Have. K. Gelert, 0., Cand. pharm. Blaagaardsgade 2 A., N. Gerstenber EH WT v. Capitam: Kalkbrænderivei 335,1. Ø: Gram, C., Dr. med., Kredslæge. Fredriksborggade. 34…. RH Gram, FE Br Cand pharm. Ole Suhrsgade 8.,. K. Grønlund, C., Adjunct. Monradsvei 17. F. Hallas, E, Frøken. Nørre Allee ks VINE Hansen, Cc. Cand. pharm. Fredriksberg åaliksk: iv. Hansen, C., Docent. Svanholmsvei 6 Br. VE Hansen, E. C., Dr. phil. Carlsberg. F. Hartz, N., Stud. mag. Vodrufsvei 21. V. Heiberg, C. C. B., Assessor pharm. Nørrebros Apothek. N. Helms; J.; Forstcandidat. Alhambravei 7. V. Helveg, TR Redacteur. Acacievei 8. V. 144 Hempel, P., Assessor pharm. N. Farimagsgades Apothek. K. Hjorth, H., Cand. polyt. Havnegade 47. d Holm, F. E., Administrator. Lampevei 31. F. Hørring, A. F., Læge. Rømersgade 7.,. Jacobsen, C. P., Grosserer. Ny Toldbodgade ke t- Jacobsen, Stud. med. Reverdilsgade 8….: V. Jansen, O. F., Assistent i Finantsministeriet. Havnegade 43. K. Jensen, H., Cand. mag. Borchs Collegium. Jensen, ÆN! fe Directeur. Uranievei 6. i Jenssen-Tusch, H., Oberst. Frederiksberg Bredgade 21…. F. Johannsen, W., Cand. pharm. Amicivei 1…. V. Jørgensen, Alfred, Technisk Laboratorium. Vesterbrogade 268. V. Kiærskou, H., Museumsinspecteur. Charlottenborg. 2. K. Kløcker, A., Cand. pharm. Sølvgade 93 st. K. . Kruuse, C., Cand. pharm. Nørrevoldgade 42…. K. Lange, Joh., Professor, Dr. phil. Thorvaldsensvei 5. V. Lange, J., Cand. mag. Regensen. K. Larsen, J., Entrepreneur. Nørrebrogade 43…. N. Larsen, S. C., Dr. phil. Kronprinsessegade 18. st. K. Lassen, H., Stud. mag. Ø. Farimagsgade 91... K. Lassen, J. S. V., Professor, Dr. jur. Sortedamsgade 3. N. Lauritzen, Sophie, Frk. Emilievei 2. V. Leth, T., Lærer. Saxogade 31... V. Lorentzen, M., Cand. mag... Gl. "Kalkbrænderivei 13. Ø. Liiders, T. T, Cand. pharm. N. Farimagsgades Apothek. K. Liitken, C., Skovtaxator. Carlsberg Vei 6. Valby. F. Maaløe, C., Stud. med. H. C. Andersensgade 4. K. Madsen, ÅA., Gartner. St. Kongensgade 95…. K. Madsen, H. P., Assessor pharm. Vesterbros Apothek. V. Mentz, A., Stud. mag. Rosenvængets Allee 20.,. Ø. Mundt, C., Læge. Vi esterbrogade 89. V. Miiller, P. E., Kmh., Pr. phil., Overførst. Fredriksberg Allee 8. V. Møller, E.…, Frøken. Falkonergaardsvei o. Mørk Hansen, S., Redacteur. ”Larsleistræde LIG TRE ter Nielsen, A. G., Stud. med. Nørrebrogade 92 A.…. N. Ottesen, L. 0. C., Viceinspecteur. Jagtvei 81. L Paludan, C. F., Slotsgartner. Rosenborg. K. Pedersen, C. F. F., fhv. Apotheker. Christianshavns Apothek. C. Pedersen, H. ER. V., Apotheker. Christianshavns Apothek. C. Pedersen, R., Professor. Gammeltoftsgade 4…. K. Petersen, A. S. F., Dr. phil. Gl. Torvs Apothek. .K. Petersen, E. A., Cand. pharm. Krone Apotheket. K. Petersen, K. T., Apotheker. Gammeltorvs Apothek. K. Petersen, O. G., Dr. phil., Docent. Rørholmsgade 14…. K. Petersen, S. C., Assistent. Værnedamsvei 5. Petit, E., Etatsraad: Harsdorfsvei 1. V. Piper, H. A. T., Etatsraad, Assessor pharm. Lille Strandstræde 20.,. K. Poulsen, D. T., Handelsgartner. Roskildevei 70. F. Poulsen, V. A., Dr. phil. Rosenvængets Hovedvei 29. Ø. Prytz, C. V., Docent. Frederiksberg Bredegade 3 C.,. F. Rasch, C., Dr. med. Kultorv 5. K. Raunkjær, C., Cand. mag. Webersgade 5... Ø. Ravn, J. P., Stud. mag. Regensen. K. Rosenvinge, J. L. 4. K., Dr. phil., Bibliothekar. Frederiksborgg. 31.,. K, Rostrup, E., Docent. Forhaabningsholms Allee TV Rostrup, B- Stud. mag. Forhaabningsholms Allee Tit VE Rudmose, N., Lærer. Bianco Lunos Allee 7. V. 145 Riitzou, S. M., Museumsassistent. Nørregade 20 Mb... K. Sarauw, G., Forsteandidat, Stud. mag. Gl. Kongevei 41 A.,. V. Schmidt, F. S. T. V., Cand. pharm. Abildgaardsgade 20…. Ø. Schou, C. E., Cand. pharm. Klosterstræde 4. K. Seehusen, V. L., Apotheker. Sorte Hests Apothek. V. Stisgaard, P. C., fhv. Apotheker. Chr. Winthersvei 17. V. Stockfleth, P. T. V., Kommunelæge. Østerbrogade 16.,. Ø Strandgaard, N. J., Stud. med. Amagervei li. C. Thaysen, P., Provisor. Blaagaards Apothek. N. Thiele, T. N., Professor, Dr. phil. Astronomisk Observatorium. K. Thorsen, M., Lærer. Bartholinsgade 1…. K. Toussieng, F. G. W., Capitain. Dannebrogsgade 1.,. V. Trier, S. M., Assessor pharm. Rosenborggade 3. st. K. Tscherning, J., Havebrugscandidat. Botanisk Have. K. Uldall, J., Redacteur. Admiralgade 18…. K. Vestesen, B., Pastor emer. Kalkbrænderivei 9. st. Ø. Vogel-Jørgensen, H. G., Overlærer. Skolen paa Fuglevangsvei. V. Warming, J. E. B., Professor, Dr. phil. Gothersgade 139. K. Wiinstedt, W., Dr. med. Gothergade 30. st. K. Zedeler, F. A. J. M., Dr. phil. Vesterfælledvei 88. V. Zoffmann, AA... Cand. pharm: Fiolstræde 34…. K. b. Udenbys. Andersen, A., Lærer. Havrehed Skole pr. Odense. Andresen, P., Høiskolelærer. Ryslinge pr. Ringe. Appel z. Biber. Coburg. Baagøe, J., Apotheker. Næstved. Barfoed-Møller, A. L., Cand. pharm. Viborg. Bauer, C. A. P., Apotheker. Rudkjøbing. Beeby, W. H. London. Bergh, L. J. A. C., Overlærer. "Thorshavn. Bergstedt, N., Lærer. Bodilsker pr. Nexø. Bjørkman, H., Telegrafist. Gøteborg. Sverrig. Blomterg, 0. G., Præst. Ekensholm pr. Nykoping. Sverrig. Boesen, A. F. V., Cand. pharm. Svane-Apotheket. Odense. Bomann, E. E., Student. Buenos Ayres. Branth, J. Deichmann, Præst. Sneptrup pr. Skanderborg. Bøggild, E., Stud. art. Ribe. Christiansen, H. B., Cand. pharm. Skanderborg. Copineau, C., Dommer. Doullens. Frankrig. Corbiére, Professor. Cherbourg. Dahl, J., Cand. pharm. Buenos Ayres. Dahl, K., Stud. art. Jægersborg pr. Gjentofte. Danneskjold-Samsøe, C. F., Lehnsgreve: Gisselfeldt pr. Haslev. Elfving, F., Dr. phil., Docent. , Helsingfors. Ernstisen, H. P., Lærer. Rørby pr. Kallundborg. Fabritius de Tengnagel, V., f. Sarauw, Frue. Nykjøbing p. F. Fausbøll Rk Bbræst. 5 Aarhus: me Feilberg, P., Inspecteur. Søborg pr. Græsted. Fischer-Benzon, Dr. phil. Kiel. Fraas, V., Lærer. Slagslunde pr. Vixø. Friderichsen, K., Cand. pharm. Løve Apotheket. Haderslev. Friis, J. J., Cand. pharm., Tandlæge. Hjørring. Frisch, W. J. G., Cand. pharm. Maribo. Gad, C., Overlæge. Viborg. Gjeding, Marie, Frøken. Fredriksværk. 146 Grønwall, A. L., Lector. Malmø. Hansen, F., Gaardeier. Askov pr. Veien. Hansen, K., Landbrugscand. Ladelundsgaard pr. Brørup. Henningsen, A., Præst. Durup pr. Durup Station. Henningsen, V., Læge. Selde pr. Roslev. Hildebrandt, P., Cand. pharm. Kunstgjødningsfabriken. Landskrona. Hjorth, A. L., Skoleinspecteur. Rønne. Hofman-Bang, N. E., Stamhusbesidder. Hofmansgave pr. Otterup. Hora, P., Cand. phil. Smickow ved Prag. Høeg, F. L., Capellan. Glostrup. Indebetou, C., Apotheker. Avesta. Dalarne. Ingerslev, Læge. Marienborg pr. Stege. Jacobsen, A. V. H., Cand. pharm. Løve Apotheket. Odense. Jacobsen, H., Planteur. Hæsede pr. Rønnede. Jensen, C. E. 0., Cand. pharm. Kirke Hvalsø. Jensen, H., Dyrlæge. Farsø pr. Vester Hornum. Jensen, V., Stud. pharm. Svaneapotheket. Horsens. Jeppesen, J., Høiskoleforstander. Staby pr. Ulfborg. Jeppesen, J., Seminarielærer. Gjedved pr. Horsens. Jeppesen, J. K., Lærer. Seierslev pr. Nykjøbing p. M. Jersild, Dr. med. Tønder. Johansen, F., Lærer. Dalbyneder pr. Havndal. Johansson, K., Låroverksadjunct. Visby. Sverrig. Johannson, N. A., Rector. Gøteborg. Jørgensen, L., Landbrugscandidat. Jægergade 130. Aarhus. Jørgensen, P., Kjøbmand. Odense. Lange, Jac. E., Havebrugscandidat. Dalum pr. Odense. Larsen, R., Lærer. Veienbrød Skole pr. Hørsholm. Laurell, J. G., Præst. Sorunda. Sverrig. Leverkhuysen, Forpagter. Kragelund pr. Ården. Lind, K. M., Læge. Assens. Lind, N., Cand. pharm. Ribe. Lotze, G., Etatsraad. Løve Apotheket. Odense. Lowzow, A. G., Jægermester. Slettegaard pr. Helsinge. Lund, A., Dr. phil. Westerwik. Sverrig. Mariboe, Havebrugscandidat. Fredericia. Mathiassen, M. J., Lærer. Mullerup pr. Slagelse. Moltke, E. G., Kammerherre, Greve. Nørager pr. Ruds Vedby. Mortensen, A. C., Cand. pharm. Quito. Mortensen, H., Seminarielærer. Jonstrup pr. Ballerup. Morville, G., Justitssecretair. Viborg. Møller, S., Districtslæge. Nørre Sundby. Mørch, J., Landinspecteur. Hobro. Neuman, L. M., Rector. Ystad. Sverrig. Nielsen, P., Consulent. Tystofte pr. Skjelskør. Nyeland, S., Directeur. Vilvorde pr. Charlottenlund. Oppen Schilden, Kammerherre. Haseldorf pr. Uetersen. Ormslev, J., Stud. jur. Aarhus. Overgaard, Lærer. Gjetterup pr. Thisted. Pedersen, J. P., Lærer. Skovholm Friskole pr. Leire. Pedersen, N., Skovfoged. Nørager Vaaseskov pr. Ruds Vedby. Petersen, P., Lærer. Tandrup pr. Fjerritslev. Petersen, S., Lærer. Slotsbjergby pr. Slagelse. Philipsen, F., Cand. pharm. Fredericia. Poulsen, H. F., Præst. N. Ørsløv pr. Nykjøbing p. F. Poulsen, J. C., Lærer. Odense. Rafn, J., Anlægsgartner. Hellerup. LES MERE Rasmussen, H., pens. Lærer. Vordingborg Landsogn. Reimers, D., Apotheker. Åarhus. Rosendal, Høiskoleforstander. Vinding pr. Veile. Samzelius, H., Jågmåstare. Gellivare. Norbotten. Sverrig. Schiffner, V., Dr. phil., Assistent v. d. bot. Have. Prag. Schiøtz, H. 0. 0., Cand. pharm. Løve Apotheket. Odense. Schiøtz, Th., Brygger. Odense. Schmidt, V., Lærer. Dvergetved Skole pr. Kvissel. Schiitz, C., Cand. theol. Helsingør. Sonne, C., Forpagter. Knuthenborg pr. Bandholm. Stephansson, S., Adjunct. Moådruvellir pr. Akurejri. Strøm, V., Overlærer. Odense. Thomsen, E., Lærer. Vordingborg. Thomsen, N. O., Cand. pharm. Ribe. Thoroddsen, Th., Adjuncet. Rejkjavik. Ulriksen, Gartner. Alnarp pr. Akarp Station. Sverrig. Valentiner, Forpagter. Gjorslev pr. Storehedinge. Vilandt, H., Læge. Ribe. Wallengren, R. O. J., Stud. Håganås. Farhult. Sverrig. Wickbom, J., Seminarieadjunct. Kalmar. Winslow, A. P., Låroverksadjunct. Gøteborg. Zahrtmann, H., Apotheker. Ulfkjær Apothek pr. Ulfborg. Korresponderende Medlemmer. Areschoug, F. W. C., Professor, Dr. phil. Lund. AÅscherson, P., Professor, Dr. phil. Berlin. Babington, C. C., Professor. Cambridge. England. Bennett, Arthur, Croydon, Surrey. England. Berggren, S., Professor. Lund. Blytt, A., Professor. Christiania. Bommer, J. E., Professor. Bruxelles. Bonnier, G., Professor å la Sorbonne. Paris. Brandis, D., Dr. phil. Bonn. Brown, Robert, of Campster. Dr. phil. London. Buchenau, F., Professor. Bremen. Christensen, R., Botanisk Gartner. Lund. Crépin, F., Directeur for den botaniske Have. Bruxelles. Dévos, ÅA., Conservator. Bruxelles. Dieck, Dr. phil., Riddergodsbesidder. Zoschen, Merseburg. Engler, A., Professor, Dr. Berlin. Flahault, C., Professor. Montpellier. Focke, W. 0., Dr. med. Bremen. Fries, T. M., Prof., Directeur for den botaniske Have. Upsala. Glaziou, A., Dr. phil., Directeur for de off. Haver. Rio Janeiro. Heldreich, T. de, Prof., Directeur for den botaniske Have. Athen. Henriques, J. Å., Professor. Coimbra. Hervier, J., Abbed. St. Etienne. Loire. Janka, V. v., Custos v. d. bot. Afd. af Nationalmus. Buda-Pest. Jønsson, B., Dr. phil., Adjunkt. Lund. Karsten, P. A., Prof., Dr. phil. Mustiala pr. Helsingfors. Kerner, A., Professor, Directeur for den botaniske Have. Wien. Kjellman, ER. F., Professor, Dr. phil. Upsala. Laguna, M., Directeur for Forstskolen. Escorial. Lef fler; J.A. FDF:-pbik? Stockholm: "… 148 Le Jolis, A., Prof., Præsid. for det naturhist. Selskab... Cherbourg. Lindeberg, C. J., Lector. Gøteborg. Magnus, P., Professor. Berlin. Masson, Rosine, Frøken. Lausanne. Miiller, F., Baron, Dr. phil., Gouvernements Botaniker. Melbourne. Nathorst, A. G., Professor, Dr. phil. Stockholm. Nilsson, H., Dr. phil. Svalåf pr. Tekomatorp. Sverrig. Nordstedt, 0., Dr. phil., Conservator. Lund. Nordvi, A. G., Kjøbmand. Mortensnæs. Østfinmarken. Norman, J. M., Forstmester, Laurvig. Norrlin, J. P,, Prof., Dr. :phil. Helsingfors. Nyman, C. F., Conservator v. Rigsmuseet. Stockholm, Olsson, P., Dr. phil., Lector. Østersund. Sverrig. Pierron, P. E., Vincents College. Westmoreland county. N. Amer. Rouy, G., Vicepræsident for Soc. bot. de France. Paris. Schomburgk, R., Dr. phil., Direct. f. d. bot. Have. Adelaide. Schiibeler, F. C., Prof., Direct. f. d. bot. Have. Christiania. Thiimen, F.. von, Baron. Gørtz. Østerrig. Urban, I., Prof., Dr. phil., Friedenau. Berlin. Wille, N., Dr. phil. Aas Landbrugsskole. Norge. Willkomm, M., Prof., Directeur f. d. bot. Have. Prag. Wittrock, V. B., Prof., Intendant ved Rigsmuseet. Stockholm. Det kongelige danske Videnskabernes Selskabs Prisopgaver for 1890. Naturhistorisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) Der ønskes en Beskrivelse af Vegetåtionen i de danske Tørvemoser og tørvehvldige Enge med Paavisning af Forskjellen mellem Plante- væxten i Hedemoser og andre Tørvemoser, og en Redegjørelse for de physiske, geologiske o. a. Forhold, hvoraf saavel Characteren af Tørvejordens Flora overhovedet som de indbyrdes afvigende Mosers Vegetationsforhold er afhængig. For det Classenske Legat. (Pris: indtil 600 Kr.) I Udlandet har i de senere Aar Mosearealernes Benyttelse til Cultur og Til- virkning af Strøelse taget betydeligt Opsving, og Interessen for at følge med paa dette Omraade har da ogsaa paa forskjellig Maade givet sig tilkjende herhjemme. Navnlig i Jylland henligger i unyttet Tilstand betydelige Mosearealer, hvis rentable Benyttelse i ovennævnte Retninger, efter alt hvad der foreligger, maa anses for mulig, hvis blot Mosernes Kvalitet egner sig derfor, og det vil derfor være af Betydning at faa denne omhyggelig undersøgt. For Culturen ere forskjellige physiske og chemiske Forhold ved Mosejorden af Vigtighed; men flere herhen hørende Undersøgelser tage lang Tid og ere temmelig kostbare. Det vil derfor være af practisk Betydning, om man ved en botanisk Forundersøgelse kunde skaffe sig en nogenlunde paalidelig Antydning i nævnte Retninger. For Tilvirkning af Tørvestrøelse spiller navnlig Evnen til at opsuge Fugtighed en stor Rolle; men denne Evne er meget forskjellig efter Arten af Plantelevninger i Mosen og er særlig knyttet til Sphagnum-Arterne. 149 For at skaffe Materiale til Kamen ag for videre Bearbeidelse stilles følgende Opgave: Hvilke Plantearter have brevene de væsentligste Bidrag til Dannelsen af vore større Mosearealer, saavel de lyngklædte (Hedemoser) som de græsklædte (Engmoser), og ved hvilket omtrentlige Volumen- eller Vægtforhold ere de mest fremtræ- dende Plantelevninger repræsenterede i de forskjellige Dybder, særlig i de øvre Lag. Besvarelsen af den første Opgave indsendes inden 31. Oc- tober 1891, af den anden inden 31. October 1892, til Selskabets Secretair, Dr. H. G. Zeuthen. Dansk botanisk Literatur i 1889. Sammenstillet af I. Chr. Bay. Nogle af d'Hrr. Forff. have ligesom ifjor været mig behjælpelig, hvad deres egne Publicationer angik. A. Danske Originalværker, udgivne i Danmark. I. Danske Tidsskrifter. Aarbog, Universitetets, for 1886—87 og 1887—88. Heri Beret- ninger om bot. Have (ogsåa som Særtr.) og (1887—88) om Op- førelsen af det nye plantephysiologiske Laboratorium. Archiv for Pharmaci og technisk Chemi, redig. af S. M. Trier Bd 44 4 HR findes: Notitser om Vinavl (Efter H. Miller-Thurgau.) pag. 58; Lathraea squamaria som insekt- ædende Plante pag. 129; Sollysets Indflydelse paa Gjæring, ag. 171; Hussvampen, p. 201; Kautschukplanter p. 225 Botanisk Tidsskrift, udg. af den botaniske Forening i Kjøben- havn, redig. af Hjalmar Kiærskou, Bd. 17, Hefte 1—3: see: Børgesen, Bruun, Friderichsen, Gelert, Hj. Jensen, Kiærskou, Lange, Petersen, Petit, Raunkiær, Rosenvinge. Rostrup og Warming. Gartnertidende, Organ for alm. dansk Gartner-Forening, redig. = ngl DØ Helweg, 5te Aargang;: see: Petit og Rostrup. « Heri Afbildn. af: Primula obtonica, p. 12; Peperomia prostrata p. 43; Adiantum dolabriforme, p. 53; "Kalanchoé carnata, p. 107; Lachenalia Nelsoni, pendula, luteola, p. 139; Heuchera sanguinea, p. 151; Oxera pulchella, p. 175; Shortia galicifolia, p- 191; Asparagus comorensis, p. 201. Geographisk Tidsskrift, udg. af Geogr. Forening, see Rosen- vinge. Meddelelser fra den botaniske FARE) i Kjøbenhavn, redigeret af Hj. Kiærskou og S. Ritzou, Bd. 2 Nr. 5 og 6, see: Bartholin, Bay, Joh. Lange, Jon.… Lange, Philipsen, Raunkiær, Rostrup, Ritzou. Meddelelser, Videnskabelige, fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn for Aaret 1889. dte Aarti's Iste Aargang, udgivne af Selskabets Bestyrelse. 18905). See: Eggers, Raunkiær, Rostrup og Warming. %) Særtryk af Afhandlingerne udkom i 1889. rs: Naturen og Mennesket. Illustr. Maanedsskr. for Naturkund- skab og Naturbeskrivelse, redig. og udg. af S. Mørk-Hansen. I—II. 1889. See: Bergh, Grønlund, Joh. Lange og Warming. Ny pharmaceutisk Tidende, redig. af E. A. Petersen, Bd. 21, 1889. Heri som Ref.: Bidrag til Sukkerets Historie pag. 347; see desuden: E. Dam. Tidsskrift for Landøconomi, redig. af J. la Cour. 1889. See: Rostrup. Ugeskrift for Landmænd, redig. af Hertel og Frederiksen. 1889, I—II. See: Møller-Holst og Rostrup. 2. Danske Originalafhandlinger, udgivne i Danmark. Bay, I. Chr.: Dansk botanisk Literatur i 1888. (Medd. f. d. bot. Foren; "Bd.,2, ÅH: 6;-p. -126)) Bergh, R. S.: Det mikroskopiske Plante- og Dyreliv i Havets Overflade —. (Naturen og Mennesket. I. pag 22.) ; Bredsted, Haandbog i dansk Pomologi, Bd. I.: Pærer. Hefte >—9. Odense, Hempel. Bruun, Alf.: Iagttagelser over Løvspring, Blomstring, Frugtmod- ning og Løvfald i Veterinær- og Landbohøiskolens Have i Aarene 1882—86 (Bot. Tidsskr... Bd. 17, pag. 153.) Børgesen, F.: Et lille Bidrag til Bornholms Desmidiacé Flora, (Bot. Tidsskr., Bd. 17, pag. 141, cum tab 6.) cum summa dis- sertationis versione lat. Dam, E.: Mester Henrik Harpestræng. (Ny pharm. Tid. pag. 198 og 213). — Vademecum botanicum (ibid. pag. 96.) — Før Linné; et Stykke svensk Botanik fra det 17de Aarhun- drede (ibid. pag. 19.) Eggers, H.: Supplement til St. Croix og Jomfruøernes Flora. (Vidensk. Medd., Bd. 51, pag. 11.) Feddersen, A.: Søens Blomstring (Fiskeritid. 1889, Nr. 40.) Friderichsen, K. og Gelert, 0.: Om Rubus commixtus og nær- staaende Former. (Bot. Tidsskr., Bd. 17, pag. 245.) Grønlund, C.: Tre Hundrede danske Blomsterplanter, til Skole- brug beskrevne. Kbh. Reitzel. 144 pag. 12mo. — Om Planternes Galler, m. 11 Fig. Ved Udv. for Folkeopl. Fremme. (Særtr. Nr. 144 af ,Folkelæsning”) 18 pag. 8vo. — Snylte og Raadplanter. (Nat. og Mennesket. II. pag. 104 og 193.) — Alkohol-Gjærsvampe (ibid. II. pag. 280.) — Nogle Løv- og Naaletræers ydre Former, v. Udv. f. Folkeopl. Fr., m. 8 Fig. (Naturhist. Smaating Nr. 13). ” — Gjæring, Forraadnelse og Smitte. 2den omarb. Udg. m. 5 Fig. Slutningen i Særtr. som: Om nogle Vaccinationer (Smaa- stykker, Bd. 16, H. 2.) Haldårsson-Fredriksson: Stutt leidbeining til ad safna og vardveita nåtturugripi. Holst, E. Møller-: Hvorledes spirer Korn og Frø af sidste Aars Avl? (Ugeskr. f. Landm. I. pag. 152.) Jensen, Hjalmar: Om Zostera's Spiring. (Bot. Tidsskr., Bd. 17, pag. 162.) m. fransk Résumé. Index seminum in horto academico Hauniensi a. 1888 collecto- rum (E. Warming, O. G. Petersen, Th. Friedrichsen.) Johannsen, W.: Om Planternes Sjæl, to Foredrag, holdte i ,,Na- turh. Forening". (,,Tilskueren”, Aarg. 6. 1889.) Særtr. m. eg. Titelbl. og Pagin. 151 Johannsen, W.: Studier over Hvede og Hvedemel. (Tidsskr, f. skandin. Mølleindustri 1889, Nr. 37—39.) — Midler mod Brand i Vaarsæden, J. Kuhn contra J. L. Jensen. (Nationaltid. ”/, 1889.) Kiærskou, H.: Er Brassica oleracea nogensinde fundet vildtvox- ende i Danmark? (Bot. Tidsskr., Bd. 17, pag. 178.) confer. Bot. Medd. Bd. 2, pag. 114. — Myrtaceae ex India occidentali a dominis Eggers, Krug, Sintinis, Stahl aliisqve collectæ (Bot. Tidsskr., Bd. 17, p. 248.) Lange, Joh.: Sur la synonomie du Brassica lanceolata Lge. (Bot. Tidsskr., 49) påagy 258) annet Rosenvinge. (Bot. Centralbl. Bd. 39, p. 1235.) Raunkiær: Myxomycetes Daniae, anm. af Rosenvinge (Bot. Cen- tralbl. 38 Bd. pag. 676.) Rosenvinge, L. Kolderup-: Om ydre Faåktorers Indflydelse paa Organdann., 1888, anm. af W. Johannsen i Bot. Zeit. 1889 Nr. 46.) — Sur la disposition des feuilles chez les Polysiphonia (Bot. Tidsskr. Bd. 17, pag. 1—10.) Sur la formation des pores se- condaires chez les Polysiphonia (ibid. pag. 10.) Ref. af Forf. i Bot. Centralbl. Bd. 38, pag. 528—9. Rostrup, Afbildn. og Beskriv. af de farl. Snyltesvampe, anm. af Rosenvinge (Bot. Centralbl. Bd. 40, pag. 352.) 4. Danske Anmeldelser af fremmede Forfatteres Arbeider. Geheeb, A.: Neue Beitråge zur Moosflora von Neu Guinea (Bibli- otheca botanica. 1889.), anm. af C. Jensen. (Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2, H. 6, pag. 123.) Hempel, G. und Karl Wilhelm: Die Båume und Stråucher des Waldes, anm. af E. Rostrup (Tidsskr. f. Skovvæsen. 1889, p. 155.) Reinke, J.: Algenflora der westlichen Ostsee, deutschen Antheils. Kiel 1889., anm. af Rosenvinge (Medd. f. d. bot. Foren. Bd. EH, 6-p 223.) — Atlas deutscher Meeresalgen. Hft. 1. 1889, anm. af Rosenvinge (ibid. pag. 125.) Stenzel, G.: Die Gattung Tubicaulis Cotta. (Biblioth. bot. 1889.) anm. af C. Bartholin (ibid. pag. 124.) Yokussai: Mokou-Zousseta (Japans Flora), udg. af Tanoka Yosivo og gjennemseet af Savatier. 1874., rec. af Joh. Lange. (Medd. f d:-bot: EForen. Bd 2 HS 6, spar ski 5. Arbeider af Danske, oversatte paa fremmede Sprog. Jørgensen, Alfred: The micro-organismes of fermentation, prac- tically considered, trans. by S. Harr. Horris and publicated by F. W. Lyon, Eascheap buildings, London. 1889. 6. Exsiccater. Eggers, H.: Flora Indiae occidentalis exsiccata Nr. 4530—5457. (Cuba.) 7. Anonymer. Misteltenen paa Lolland. (Nat. og Mennesket. II. pag. 347.) Om skadelige Insekters Ødelæggelse ved Hjælp af kunstig Avl af Snylteplanter (ibid. pag. 350.) Artikler om Bot. Have i ,,Socialdemokraten" for %/,, %/6, 59, 1/2, =$ fg 1889: 154 B. Danske Originalværker, udgivne i Udlandet. Bay, I. C.: Om Arvelighed i Linnaei Familie (,,Naturenf, Septbr. 1889. pag. 288.) Hansen, Em. Chr.: Ueber die im Schleimflusse lebender Båume beobachteten Mikroorganismen. (Centralbl. f. Bakteriologie u. Parasitenkunde Bd. 5, 1889.) — Some points in connexion with practical brewing. I. On the bacteriological analysis of the water and the air for brewing purposes. II. On my system of pure yeast-cuiture and its application in breweries"with top fermentation. (Transact. of the Laborat. Club. Lond. 1880.) jvfr. ,,Dagens Nyhederf for "01; 1889. Holm, Just Chr.: Bemerkung zur Foth's Abhandlung ueber den Einfluss der Kohlensiure auf die Girthåtigkeit der Hefe (Zeitsschr. f. d. ges. Brauwesen. 1889.) Særtr. m. eg. Pag. 1—6. Jørgensen, Alfred: Die zymotechn. Wasseranalyse in Hueppe's Buch: Die Methoden der neueren Bakterienforschung, 4te Auf. 1889. (Centralbl. f. Bakteriol. Bd. 5, pag. 22.) — Die Anwendung der nach Hansens Methode reingezutchteten obergjårigen Hefe in Praxis. (Bråuer- und Målzerkalender f. Deutschld. u. Oestr. 1889—90.) Poulsen, V. A.: Une nouvelle phanérogame sans chlorophylle. (Thismia Glaziovii). Note préliminaire. (Révue générale de Botanique. Tome 1, pag. 551.) Rosenvinge, L. Kolderup: Influence des agents extérieurs sur Vorganisation polaire et dorsiventrale des plantes. (Ibid. pag. 53, 123, 170, 244, 304.) C. Biographier. Branth, J. S. Deichman-, af E. Rostrup (Dansk biogr. Lexicon II. pag. 15.) Claussen, Peter, af Eug. Warming (Dansk biogr. Lexicon III. 1889.) Hansen, E. Chr., af E. Wulff (Illustreret Tidende Bd. 30, Nr. 33. 1889.) —, eine biographische Skizze, von Prof. A. Bélohoubek i Prag. (Zeitsschr. f. das gesammte Brauwesen 1889. pag. 493.) D. Udenlandske Forfatteres Værker, udgivne i Danmark. Neumann, L. M.: Anmeldelse af Friderichsen og Gelert: Rubi exsiccati Daniae et Slesvigiae. Fasc. IIL (Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2. H. 5, pag. 109.) Nathorst, A. G.: Sur la présence du genre Dictyozamites Oldham dans les couches jurassiques de Bornholm. (Overs. over d. kgl. d. Vid. Selsk. Forh. 1889. Nr. 2, pag. 96, m. Tavle V.) Halvhundredaars Jubilæet. Den 12. April 1890 var det 50 Aar siden at Foreningen stiftedes, og Bestyrelsen havde derfor besluttet at feire denne Dag ved: 1. et Festskrift,”2. et Fællesbillede af Medlem- merne, og 3. en festlig Sammenkomst. —= 155 Til at forberede Udgivelsen af Festskriftet valgtes derfor i Bestyrelsesmødet d. 13. Februar 1888 en særlig Festskrift- comité, der kom til at bestaa af DHrr. Museumsinspecteur Kiærskou, Prof. Lange, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup og Professor Warming, og som atter valgte DHrr. Kiærskou og Warming til Redacteurer. Det bestemtes endvidere at Festskriftet, næst Bidrag til Foreningens Historie, væsentlig skulde indeholde Afhandlinger vedrørende Danmark og dets Bilandes Flora og at det skulde udgives paa Dansk uden Ré- suméer paa fremmede Sprog. Det lykkedes at faa Fest- skriftet færdigt saa tidligt, at det kunde uddeles til de inden- landske Medlemmer selve Festdagen. I Efteraaret 1889 udsendtes Opfordring til alle Med- lemmer om at indsende Photographier til et Fællesbillede, og, da Tilslutningen blev saa betydelig at Tanken kunde realiseres, fremstillede Photograph Lønborg et saadant, der præsenteredes ved Festen paa Skydebanen og ialt omfatter 243 Bflleder, ordnede i 5 Grupper: 7 af Stifterne, 10 Æres- medlemmer, 35 afdøde og 191 nuværende Medlemmer, for- delte paa begge Sider af de 3 første Grupper. De mindre Billeder lykkedes det ei åt faa færdige til selve Festdagen, men de ere senere udkomne og ere gjennemgaåaaende vel- lykkede. i Til Festcomité valgtes DHrr. Cand. mag. Jensen, Mu- seumsinspecteur Kiærskou og Museumsassistent Røitzou, hvoraf den første dog nok snart maatte træde tilbage paa Grund af Militairtjeneste og i hans Sted indtraadte da Cand. pharm. Johannsen. Festen afholdtes den 12. April paa den kgl. Skydebane, hvis støre Sal i den Anledning var decoreret fortrinsvis med store Planter fra Botanisk Haves Væxthuse, tilligemed en Del Laurbærtræer og hvad Skydebanen ellers selv kunde yde. I Salens ene Ende var i en Flagdecoration opsat et til Lei- ligheden forfærdiget Skjold med 2 Egegrene om Devisen: »Per ardua ad astra" over en større Opstilling af Palmer, etc. Paa de særdeles smukt dækkede Borde prangede 10 fuldt udsprungne, meterhøie Bøgetræer. Ogsaa Modtagelsessalo- nerne vare decorerede med Planter, og her var ophængt det store Fællesbillede, efter hvilke de mindre senere toges, omgivet af store udsprungne Bøge- og Kirsebærgrene. Kl. 6 samledes Selskabet, i alt 67, DHrr. Professor emer. Agardh (Lund), Prof. Johnstrup, Prof. Lange, Semi- narielærer Mortensen, Overlærer Strøm, Kammerherre, Amt- mand Wedel og Pastor emer. Vestesen, der vare indbudte af Foreningen, samt endvidere DHrr. Professor Areschoug (Lund), Apotheker Baagøe, Dr. phil. Bergh, Privatier Boysen, Gartner . 156 Bremer, Grosserer Bruhn, Exam. pharm. Bølling, Stud. mag. Børgesen, Gartner Christensen (Lund), Redacteur Feddersen, In- specteur Feilberg, Gartner Friedrichsen, Overlæge Gad, Cand. pharm. Gelert, Adjunct Grønlund, Lector Grønwall (Malmø), Docent Hansen, Assessor pharm. Heiberg, Redacteur Helweg, Assessor pharm. Hempel, Administrator Holm, Grosserer Ja- cobsen, Assistent Jansen, Directeur Jensen, Provisor Jensen, Oberst Jenssen-Tusch, Cand. pharm. Johannsen, Docent Jønsson (Lund), Museumsinspecteur Kiærskou, Cand. pharm. Kruuse, Cand. mag. Lange, Dr. phil. Larsen, Cand. mag. Lorentzen, Etatsraad Lozze, Stud. mag. Mentz, Kammerherre Miiller, Dr. phil. Nordstedt (Lund), Apotheker C. Pedersen, Professor R. Pedersen, Dr. phil. O. G. Petersen, Assistent S. C. Petersen, Apotheker 7'. Petersen, Dr. phil. Poulsen, Anlægsgartner Rafn, Dr. med. Rasch, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Lærer Budmose, Museumsassistent Riitzou, Brygger Schiøtz, Cand. pharm. Schou, Apotheker Seehusen, Apotheker Stisgaard, Pro- visor Thaysen, Capitain Toussieng, Gartner Ulriksen (Ælnarp), Professor Warming, Dr. med. Wiinstedt og Cand. pharm. LZoffmann. Til Riberhusmarschens Toner marscherede man op i Spisesalen, hvor der ved hver Couvert laa en lille Botaniser- kåsse med Menuen, ,,Flora poética", samt en Bouquet Alpe- blomster, som Foreningens Næstformand, Etatsraad Petit, havde sendt fra Meran som en Hilsen til Selskabet. Museumsassistent Riitzou bød paa Festcomiteens Vegne Velkommen. Sang for Kongen. Mel. Kong Christian stod ved høien Mast. 9 Vi have samme Maal og Med, Vi er et Folk. Og alt som Tiden fremad skred, Vi sammen lo, vi sammen led, For samme Maal vi alle stred, Vi er et Folk. Og Kongen er vor Drot såa kiær, For Ret og Ære han jo er Vor Tolk, Vort Samfund bygge vi saa fast Paa Sandheds Grund. Vi fremad gaa foruden Hast, Vi holde sammen ret som Bast, Vi sammen staa jo Last og Brast Paa Sandheds Grund. Og Kongen tjener Sandheds Aand; Det har han lovet os med Haand Og Mund. 157 Med Gud for Ære og for Ret Vor. Konge kjær Os værner just mod ondt og slet, Han søger viske ud hver Plet, Han virker for os netop det, Vor Konge kjær, At vi paa Sandhed bygge maa Og stadig derved fremad gaa Især. Vor Konge leve; thi sit Land Han elsker jo. Om ham vi samles alle Mand Med ham vi ere Eet forsand Med ham i Haab og Tro vort Land Vi elske jo. Et Leve være Kongen bragt, Med ham vi vandre uforsagt kSEro: HØIK: Professor Lange udbragte Skaalen for Hs. Majestæt: Det var en gammel, god Skik ved store festlige Leiligheder at ud- bringe et Leve for Landets Overhoved. Vi Danske havde altid sluttet os fast om Kongen og særlig havde vi Grund dertil overfor Kong Christian den Niende, der fuldt ud havde vist, at han elskede vort kjære, gamle, søndrede Fædreland og derved saavelsom ved sit smukke Familieliv havde vundet hele Folkets Agtelse og Kjærlighed. Hans Majestæt Kong Christian den Niende leve! . Ved Botanisk Forenings Halvhundredaarsfest. Mel. Vintern rasat ut bland våra fjållar. Floras Døttre kan du faa i Tale Kun, naar du har dem at kjende lært; Thi wods stoltest Mø i gyldne Sale Holde de paa Etiquetten svært. Er du ikke. for dem præsenteret, Kjender ej du Navnet paa enhver, Gaaer Konversationen høist generet, Kan kun dreie sig om Vind og Veir. Men med os, som kjende godt saa mange, Tale de om Ting af større Vægt. Mildt de smile til vor gamle Lange Og fortælle ham om deres Slægt; Svare venlig Warming, naar han fritter Dem om Gaaderne i deres Liv; Rostrup tør endog om Parasiter Hviske med dem tidt til Tidsfordriv. Ei de vredes, selv om vi dem bære Paa vor Ryg i store Kasser hjem; Thi de vide, at den største Ære Vi i Døden vil berede dem, . 158 At de med en Gravskrift sirlig hyldes I Papyrus paa Ægypters Vis, Til af deres Mumier næsten fyldes Hele Mortensens Nekropolis. Gid det smukke Forhold maa bevares Mellem dem og vore Forskermænd, Stedse flere Gaadespørgsmaal klares, Alt som nye dukke frem igjen! Gid vort Samfund maa som hidtil bære Høit Ideens liliehvide Flag, Og til sin og Pædrelandets Ære Stedse fremad føre Sandheds Sag. v Prof. Warming gjennemgik Foreningens Historie. Barnet født i Charlottenlund, d. 12te April 1840 — men Fødselen egentlig begyndt en Uge forinden. Lange udlagt som Fader, Petit Moder. Om det blev flasket op, vides ei —, men der formenes, at dét strax efter Fødselen tømte adskillige Fla- sker. Daaben udsat indtil videre; som Kjælenavn fik den lille Navnet: Naturhistorisk Selskab. Daab 1848 — sammen med en i Menneskelivet ukjendt physiologisk Copulationsproces med Skandinavisk Bytteselskab. Barnets første Tid gik noget stille hen; ingen skjulte Børnesygdomme, men ofte længere Søvn, hvad dog ikke kunde forurolige, da Smaabørn trænge til megen Søvn. Tandbrudsperioden 1865, da Tidsskriftet stiftes; den lille prøvede strax sine Tænder, det gik ud over Ørsted, og Barnepigen, Heiberg, der havde ladet Barnet bide, tog Afsked, en ny fæstedes: Kiærskou. Kun een Gang endnu noget Skraal og Spektakel, da Barnet havde faaet ufordøie- lig islandsk Mad, der foraarsagede Kneb i Maven. Nu kom- men til Lømmelalderen; en prægtig lovende Gut, af hvis Fremtid vi haabe meget. Vi ønske, at han altid, som For- fatteren af nys sungne Sang skriver, maa ,, holde Ideens Fane høit" 9: arbeide for Videnskaben, for dens egen Skyld, med Forskningens ophøjede Maal for Øie, at finde Sand- heden; vi tømme vort Glas for, at Botanisk Forening i sin Midte altid maa finde Mænd, som have Villien til at arbeide, og Evnerne dertil, saa at den maa virke til Ære for vort saa mishandlede, men saa elskede lille Land, for hvilket vi haabe, at om det end aldrig faaer nogen Stortid igjen, det dog maa fostre Stormænd og frembringe Stordaad. Sang for Fædrelandet. Mel. Der er et Land dets Sted er højt mod Norden. Du skjønne Land ved Østersøens Bølge, Ved Kattegat og Vesterhavets Bred, Med Fastland og med Øers Flok i Følge! Et bedre Land paa Jorden ei jeg veed. 159 Din Bakkes Top vel ei til Skyen rækker; Dit Dalstrøg ei er Alpers Afgrund ligt; Din Grænse vidt omkring sig ikke strækker; — For mig du dog er yndefuldt og rigt. Du Gefions Ø imellem Belt og Sunde, Med Issefjord og Stevns hvide Fjeld, Med grønne Enge og med dunkle Lunde, Hvor Flora mildt udstrøer sit Blomstervæld ! Vel tusindfold dit rige Sommersmykke Mig frydet har i Livets Sorg og Nød. Dig elsker jeg — i Uheld og i Lykke! Dig elsker jeg — med Troskab til min Død! Du Odins Land midt i den danske Have! Din bløde Ynde griber dybt mit Sind; Fra Svendborg Sund og op til Hofmansgave Nu lufter Våarens duftopfyldte Vind. Vel måa Enhver din favre Skjønhed hylde, Som færdes paa din blomsterklædte Jord. Din Lige i vaarfriske Rigdomsfylde Vist findes ei i Syd og ei i Nord. Du Cimbrers Land hist ud mod Vesterhavet, Med Himmelbjerget og med Heden graa! Blev du saa blomsterrigt ej just begavet Som dine Søstre, store saa som smaa; — Dog stolt du strækker dig fra Syd til Norden; Dit Hoved naaer til Skagens hvide Gren. For ,,Hedens Skjald” et Eden er du vorden; — Der hviler han i Fred de trætte Ben. Du Kløverblad ved Østersøens Vove: Mod Vest saa fladt, mod Øst et snehvidt Fjeld! I trende Øer med de grønne Skove, Hvor Nattergalen synger høit i Kveld! Som trende Perler i et gyldent Smykke I straale i de danske Øers Krans. I Klinteskovens underfulde Skygge Maa vel fortrylles baade Sind og Sans. Du Klippe-Ø længst borte imod Østen! Din stærke Grund har har fostret stærke Mænd; Og hver Gang Vaaren drager ind paa Kysten, Du kalder til dig hver Naturens Ven. Ei Flora blot med Blomster dig har smykket Paa Mark og Eng, i Skove og i Krat; Men Pluto har din faste Grundvold bygget Og prydet med sin kosteligste Skat. O Fædreland! hvad har du maattet lide Ved Fjenders Vold og falske Venners Svig! Og hvor maa dine bedste Sønner stride Mod Mørkets Magter i en indre Krig! Hvor mange vandre rundt, som halvt i Blinde! For egen smaalig Tarv de virke blot. O, maatte snart en bedre Tid oprinde! Gid seire Alt, hvad der er smukt og godt! H.M, 160 Museumsinspecteur Kiærskou holdt følgende Tale for Fædrelandet : Vi fødtes i et lille Land, Kun snevre er dets Grænser, Ei langt der er fra Strand til Strand De Store knapt os ænser. Men denne Plet vi have saa kjær; Thi der vi ere jo hjemme. Om end vi færdes fjernt eller nær, Vi kan ikke Danmark glemme. Hos os der kneiser knapt et Fjæld, I Skov ei Bamsen brummer; Men Blomster gro ved Kildevæld; Mod Kysten Bølgen skummer. Vi elske vort Hjemlands skjønne Strand; Vi elske dets lyse Skove. For os end ikke det bedste Land Med vort tør en Rangstrid vove. Og dette Land har fostret os, Og skjermet os som Spæde, Og lært os byde Løgnen Trods, ”- Som vil os søndertræde. Vort Sprog det har os paa Læben lagt, eg Hvori vi til Herren bede; Til det at værne af al vor Magt Vi stedse vil være rede. Vort Modersmaal er skjønt og prud; Det eier hele vort Hjerte. I det vi juble Glæde ud; I det vi tolke Smerte. Vi synge end: Ve det usle Drog, Som ei vil sin Mo'er forsvare Som ikke elsker sit eget Sprog Og ei det værner i Fare. Den første Gang vi sang de Ord, Da følte vi saa ganske, At vi var Børn af samme Mo'er, At vi var Alle Danske. s For Danmark at offre Liv og Blod Vi dengang var Alle rede For Danmark med Tro og ærligt Mod Vi Alle som een Mand strede. 161 Men ak! nu sørger Moder kjær, Ei blot, for Fjenden dernede Har saaret hende ved Hjærtet nær Og Fod sat i hendes Rede, Men meget mer, fordi vi jo, De Børn hun end har tilbage, For Kiv og Strid jo ei have Ro At tænke paa Fremtids Dage... De Dage, som vil komme, naar Vi Kræfterne just spilde I Broderstrid det hele Aar, Vil komme, naar forsilde Vi tydeligt se, vi syndet har, Da vi kunde Danmark glemme, Da vi kun Had, ei Kjærlighed bar Til Broder og Broder hjemme. O følger Kjærlighedens Bud! Det vii til Frelse føre. O lad os elske Sandheds Gud! Ved ham vi Alt kan gjøre. Ja, lad os Alle som Brødre fro Om Fædrelandet det gamle, O, lad os Alle med Haab og Tro Om Moder Danmark os samle. Ja, staa vi fast paa saadan Grund, Saa vist det har ei Fare, Da højnes Skandsen samme Stund, Da kan vi os forsvare. Ja leve Danmark, vort elskte Land! Vi leve til dets Ære! Og fremad for det hver eneste Mand! Det skal vort Løsen være. Vort dyrebare Fædreland leve! Den botaniske Forenings Femtiårsfest. Melodi: Dengang jeg drog afsted. Vi tidt paa udflugt drog, naturens store bog at læse i —; men dog imens vintervejret jog med tåge, regn og sné og sol var mat at se, 162 da bleve kønt vi hjemme, da, vi forberedede, at holde aftenmøder i Ploras tempelhal med vidd om planter, hentet der hist fra bjerg og dal, for former, slægt og art, at se et øjeblik. — Ja skøn er botanik! I vårens blomsterpragt naturen har nedlagt en skønhed og en magt, som jo vække må vor agt, at drage fort afsted — på plantejagt; — i fred vi gå, vi også age; blomsterkassen har vi med. Med sol og mellem venner, er alting lyst og frit; blot syd for prøjserpæle, der hundses Danske tidt dog, pikkelhuer — heldig — planter ikke fik! Ja skøn er botanik ! Når dagen så er lang med yndig fuglesang, og skov og eng og vang har sin flora fuldt i gang, vi rejse langvejg bort. som vi så tidt har gjort, at samle hjem i gemme, grønne sager, småt og stort, dem, efter videnskaben, at få tilrette lagt, så alting rigtig ordnes, som vi har hjem medbragt: Dernæst meddeles viden om de ting, vi fik. — Ja skøn er botanik! Og vor forening, der har planteværdnen kær, vil vokse fjærn og nær og vil det, fordi især i farver, former, liv der er et evigt ,Bliv!" og granskelyst er samfundssag, ej blot til tidsfordriv. Ja derfor vil vi sige en tak til alle dem, som foran i vor fylke gik dygtigst vejen frem naturen at forstå, så efter flere gik; — Hil være botanik ! (Rud.) Docent Rostrup: Det er et baade behageligt og taknemlig Hverv, som er blevet mig overdraget, at udbringe en Skaal for Stifterne af Botanisk Forening. Det er et behageligt Hverv at omtale Mænd af saa uvisnelige Fortjenester, som at have skabt denne Forening, og det er et taknemligt Hverv, fordi en saadan Skaal, uanset enhver Motivering, nødvendig maa vinde Sympathi hos alle Tilstedeværende. — Lige som vi Alle elske og hædre vore Forældre eller deres Minde, saa- ledes maa jo ogsaa alle vi Medlemmer af Botanisk Forening stille sig over for Foreningens Stiftere, thi de ere dens For- ældre, de har undfanget Ideen til Foreningens Stiftelse, de 163 have givet den Liv og fostret og plejet den i dens spæde Barndom, ja enkelte af dem har jo endog vedblivende været dens bedste Støtter til den Dag idag! Lad os lidt nærmere betragte disse brave Stiftere. Deres Tal var otte. Af disse ere tre døde, nemlig F. M. Lange, som var medicinsk Student da Foreningen stiftedes, senere practiserende Læge og Pro- prietair paa Fyen (Ullemose), hvor han drev praktisk Botanik og uden at optræde som botanisk Forfatter dog ydede nogle Bidrag til den provinsielle Landbrugspresse og nogle (anonyme) Anmeldelser af populære botaniske Skrifter. — Endvidere P. J. Paulsen, der ogsaa var medicinsk Student ved Foreningens Stif- telse og døde som Stiftsphysicus i Aalborg. Den mest be- kjendte — idetmindste som Botaniker — af de tre Afdøde var A. S. Ørsted, der endte som Prof. ord. i Botanik; hans Fortjenester og Virksomhed som Botaniker er saa anerkjendt, at jeg ikke finder Anledning til at dvæle ved samme. Fem af de unge Mænd, som for 50 Aar siden stiftede den første Begyndelse til vor nuværende blomstrende Forening, ere endnu i Live, fire af dem ere endnu Medlemmer af Forenin- gen, tre af dem have vi den Glæde at see i vor Midte ved denne Lejlighed, to af dem ere i Øiehblikket Medlemmer af Bestyrelsen. En af disse fem Fædre har forlængst vendt sine Interesser i andre Retninger, nemlig daværende Stud. jur., nuværende Embedsmand i Kultusministeriet, Werlauff. Stud. theol. Vestesen møder nu efter et halvt Seculums For- løb som Pastor emeritus ved denne Fest og han er endnu Medlem af Foreningen, hvilket vidner om at hans Interesse for Naturstudiet har vedligeholdt sig. Uden "at træde de hidtil nævnte for nær, troer jeg nok at kunne sige, at de tre, der ere tilbage at nævne, vare de egentlige Hovedinænd ved Foreningens Oprettelse og første Ledelse. Overlærer Strøm, som ogsaa glæder os ved sin Nærværelse idag, er jo vel bekjendt baade blandt Botanikere og Zoologer ved sine fortjenstfulde Publicationer, men Tiden tillader jo ikke at dvæle ved hver enkelt saa længe som jeg kunde - ønske. Et ved denne Leilighed høit savnet Medlem er daværende stud. med. (ikke stud. theol. som Sætternissen har udnævnt ham til), nuværende Etatsraad Petit, Foreningens Næstformand; han har jo til forskjellige Tider været et meget virksomt Medlem af vor Forening, og vi maa høilig beklage, at hans Ophold i Syden hindrer ham i at være til Stede her, hvor han dog sikkert er paa denne Dag med sine Tanker. Ende- lig har jeg at nævne blandt Stifterne den Mand, der utvivlsomt maa ansees for Foreningens egentlige Fader, i alt Fald for Sjælen i Foreningen i alle de henrundne Aar, nemlig davær. stud. theol., nuværende Professor, Dr. Joh. Lange, Foreningens 164 Formand, Repræsentanten for Danmarks Flora, en af Verdens ypperste Florister. Jeg skal dog ikke dvæle ved min kjære Collegas og Vens store og gode Egenskaber og Fortjenester, da disse senere ville blive skildrede af en anden Taler. Jeg vil da med disse indledende Bemærkninger bede Dem alle med mig at tømme et Mindebæger for de tre afdøde Stiftere og at udbringe et Leve for de fem, som vi endnu glæde os ved at have i vor Midte. De leve! Prof. Lange talte for Foreningens Æresmedlemmer. Efter at have omtalt de afdøde, nemlig Elias Fries, Nordamerikaneren Asa Gray, de to Franskmænd T'. og A. Letourneux og vor Lands- mand Brygger Jacobsen, beklagede han, at vi ikke paa denne vor Festdag havde den Glæde at see blandt os Etatsraad Szeen- strup og Frøken Bosenhberg, der begge ved Upasselighed og Oberstlieutenant Dalgas, som ved Forretninger vare forhindrede i at være tilstede. Han sluttede med at takke Professor Agardh og Professor Johnstrup, fordi de havde imødekommet Forenin- gens Indbydelse; han fremhævede Førstnævntes store Fortjene- ster af Algologien og takkede Sidstnævnte, fordi han med saa stor Ihærdighed havde fremmet Grønlands Undersøgelse og derved ogsaa Studierne af den grønlandske Flora. Prof. Johnstrup: ,,Naar jeg efter den udbragte Skaal beder om Ordet, er det for ved den første festlige Sammenkomst, jeg tilbringer i Foreningen, at bringe den en Tak for at have ud- seet mig til at være et af dens Æresmedlemmer. Hvis jeg ikke havde frygtet for, at det vilde kunne cpfattes som en For- nærmelse mod Foreningen, havde jeg frabedt mig denne Æres- bevisning, da jeg kun har kunnet yde et saare ringe og oven- ikjøbet kun indirecte Bidrag til at udvide Kjendskabet til den grønlandske Flora ved Hjælp af de i Åarene 1876—89 herfra udsendte Expeditioner. Æren for, hvad der er udrettet, til- kommer udelukkende denne Forenings Formand, Prof. Lange, der gav Stødet til disse Undersøgelser, saavelsom alle hans Medarbeidere, der have sat den grønlandske Commission istand til at udgive Conspectus Florae Groenlandicae. Jeg benytter derfor Leiligheden til paa Commissionens Vegne at bringe alle de herværende grønlandske Botanikere en Tak for den sjeldne Uegennytte og Ihærdighed, hvormed de have staaet os bi.” En lystelig Vise tilegnet den botaniske Forenings Formand. Mel. Vi Sømænd gjør ei mange Ord. Vor Magt sig strækker videnom, Ja næsten op til Polen, Og langt forbi det gamle Rom, Hvor alt bli'er bagt af Solen; 165 Hvor Palmelunde have Hjem, Hvor Sneen Planten dækker, Vi uforsagte drage frem, Dertil vort Rige rækker. Iblandt os findes ingen Rod, Men Rødder vi oplede, Er i Disput: Har Bladet Fod, Hvad eller har det Skede. Vi lære, mens vi kimse ad, At vi har været grønne, At skjult i Knop var hvert et Blad, Før Træerne blev skjønne. Vi kjende ikke til Hans Kvast, Men Blomsterkvast vi kjende, Skjønt tidt den tydes ei i Hast, Hvordan vi end den vende. Ja Frugt og Frø og Stok og Skaft, Selv Sporer vi udgranske, Og deres søde Honningsaft Foragte vi ei ganske. Vor Flok som Avner spredes ad, Den ene trindtom farter, Den anden, seer påa Blomst og Blad, En sværmer for Bastarder. At kjende Bægret har vi lært og Vinens fine Ranker, Dog Druens Bær er mere kjært, Det klårer vore Tanker. Iblandt os seer man ingen Svamp, Men Svampe Rostrup søger, Og mens med dem han er i Kamp, Sin Kundskabsskat han øger; Blandt Mennesker, hos alskens Dyr, Hos Planter og Ko-Kasser Han finder tidt en svampet Fyr, Ja stundom hele Masser. Dog vor Forenings faste Stok Kan ikke alt fortælle, ; Af Vers der blev da vist en Skok; Kun det vi end vil melde: At ei vor Virksomhed er gold, Vort Tidsskrift klart bekræfter, At den bar Frugt i mange Fold, Kan sees af alle Hefter. Til Slut vi tænke ved vor Fest Påa vore Excursioner Og paa den gamle Floras Præst, Der end som Formand throner. Han styred' os i mange Aar, Han styre end i mange! Gid Høsten ligne fagrest Vaar! Skaal for Professor Lange! 166 Seminarielærer Mortensen: 1 det halve Aarhundrede, i hvilket den hotaniske Forening nu har bestaaet, har den blandt sine Medlemmer talt mange Mænd, der have været til Pryd for Videnskaben og sikkre Støtter for Forenin- gen. Blandt dem maa fremhæves Foreningens mange- aarige- Formand, Professor Lange. Lige fra dens Stiftelse har han vist den sin usvækkede Interesse og han har været den en udmærket Støtte ved gjennem sin omfat- tende Forfattervirksomhed, at vække Lyst trindt om i Lan- det til Botanik under dens forskjellige Former. Han har ledet vore videnskabelige Møder om Vinteren og vore Ex- cursioner om Sommeren, og fremkom der paa nogen af disse en Tvivl om en eller anden Plante var Professor Langes Kjendelse som en Høiesteretsdom, for hvilken Alle bøiede sig. Ja, Prof. Lange har indskrevet sit Navn i Videnskabens Hi- storie; men jeg tør sige, at han ogsaa har indskrevet det i vore Hjerter, — i alle deres, der have havt Leilighed til at træde i personligt Forhold til ham; thi han har i Sandhed med en aldrig svigtende Velvillie rakt Enhver Haanden. der følte Trang til at henvende sig til ham om Veiledning og Raad. Jeg hilser Dem, Hr. Professor, som en udmærket Videnskabsmand og som et udmærket og ædelt Menneske, og jeg føler mig forvisset om almindelig Tilslutning, naar jeg tillader mig at foreslaa de her tilstedeværende Medlem- mer af den hotaniske Forening, at bringe Prof. Lange en Tak for alt, hvad han i disse mange Aar har været for os, og et Ønske om, at han endnu længe maa kunne glæde sig ved Fortidens mange smukke Minder, og ved Haabet om en lykkelig Fremtid for sig og sin Familie! Efterat Professor Lange havde takket, holdt Oberst Jenssen- Tusch følgende versificerede Tale: Af Skaaler, for Kvinden udbragt, det være som Indledning sagt, gives der uendeligt mange: i Prosa, paa Rim og i Sange; men som Kvinden er Skabningens Dronning, bringe de hende alle vor Hyldest med hædrende Laurbær, duftende Roser eller smigrende Honning. Gid da og mit Ord maatte gøre Fyldest, skjønt jeg som Udgangspunkt kun ta'r, hvad netop jeg for Øie har, Mad og Drikke. Et godt og velbesat og smagfuldt Bord er dog en prægtig Ting paa denne Jord; man sige, hvad man vil, det dog behager, hvad lækkert er og rigtig godt os smager: RE AE thi uden Mad og Drikke er jo selv. Helten Ingenting, selv ivrigst Rigsdagstaler faaer da Hikke og selv en Bournonville gjør da matte Spring, selv kraftig Bonde pløier ilde og selv en Abildgaard da maler graat, selv aandrig Digter tier da stille og selv en Phister's Lune har det da for smaat. Ja visseligt!, det baade gavner og behager, hvad lækkert er og rigtigt godt os smager. Imidlertid, tilbords som andetsteds, med udeelt Lyst vi ere ei tilfreds, thi Sands saavel som Hjerte dobbelt frydes, naar godt i smukt og ædelt Selskab nydes. Men hvilket Selskab ér da vel saa godt og saa opløftende, i stort som smaat, saa mildnende og saa velgjørende, til alle gode Glæder saa forførende, saa tankevækkende og tungerørende — skjønt undertiden ogsaa hjærteklemmende og strubesnørende — som Kvindens? Ja, hun er vor Trøst, vort Haab; først hun gi'r hver en Stemning Skjønheds Daab; der var ei Nydelse, ei Digt foruden hende, kun idel Prosa, Prosa uden Ende. Og Kvinden raader jo for Mandens Værd: mens vi er' hjælpeløse smaa, hun føder os ved eget Bryst, hun lærer os at tale og at gaa, vort Legem styrker hun til Livets Dyst, vor Tanke fører hun i Rummet ud og lærer os at stole trygt paa Gud. Og er der Nogen af os vel — vi er' jo næsten Alle over Ynglingsalderens Skjel — som kjender ei det Styrkevæld, der straaler fra en elsket Hustrus Blikke? ei blot i Medgang og i Lykke, men mest, naar hun i Sorg og Kvide, i Trængsel og i Nød staaer hjælpende ved Mandens Side. Tænk! naar hun siger: ,,For din Ære, for Fædrelandets Vel kan Alt jeg bære, selv din Død.” Ja sandeligt! hun er vor bedste Støtte, bedste Trøster. Derfor og her, ved dette Gammens Bord bærer jeg frem et Skjønsomhedens Ord: 168 en Skaal for hver en sand og yndig Kvinde, hun være Elskte, Hustru, Søster eller og Veninde, og først og fremmest da for vore Damer, der blev hjemme, dem ville vi og kunne vi ei glemme. De leve! Seminarielærer Mortensen: Mine Herrer! — Vor Forening gjestes i Aften af 6 af ,,Brødrene hinsides Sundet" — og tilmed 6 udmærkede Videnskabsmænd, nemlig Foreningens Æresmedlem, Prof. J. Agardh, de skandinaviske Botanikeres Nestor, berømt som Algolog ikke blot i Norden, men i den hele civiliserede Verden, — Prof. F. W. C. Areschoug, der for de danske Botanikere er vel bekjendt for sin ,,Skaanes Flora" og ved sine fortjenstfulde Studier af de nordiske Ru- busformer, — Dr. phil. 0. Nordstedt, udmærket Algolog, der saa jevnlig har glædet os med sin Nærværelse, at vi næsten kunne regne ham for en af vore Egne, — Lector 4. L. Grønwall, berømt Bryolog, ligeledes en kjær og yndet Gjæst ved vore videnskabelige Sammenkomster — Dr. phil. B. Jønsson, der med elskværdig Forekommenhed har ledsaget os paa botaniske Vandringer i Skaane, og — botanisk Gartner R. Christensen, der jo er vor virkelige Landsmand, men som Svenskerne have ,annecteret”, ligesom de i sin Tid anneec- terede hele Skaane. Jeg tillader mig at foreslaa, at vi Danske sige disse vore svenske Naboer en Tak, fordi de ved deres Besøg have hædret og glædet vor Forening ved denne højtidelige Leilighed. Jeg vil fylde mit Glas lige til Randen, og tømme det lige til Bunden paa de svenske Brø- dres Velgaaende. De længe leve! Prof. Agardh takkede paa de tilstedeværende Svenskeres Vegne. Prof. Lange udbragte et Leve for Kammerherre, Amt- mand Wedel, idet han særlig fremhævede hans Betydning som Foreningens første Lovgiver og mindedes ham som en særdeles ivrig og i sin Tid aldrig svigtende Deltager i For- eningens Excursioner. Kammerherre Wedel takkede og haabede paa stor Til- gang til Foreningen. Overlærer Strøm : Mine Herrer! Der er en gammel Børne- leg, som indledes med det Spørgsmaal: ,,Er Du fornøiet med din Nabo"? Hvis dette Spørgsmaal for Øieblikket stilledes til mig, vilde jeg unegtelig, saa gammel jeg end er, oprigtig sige, at jeg vilde være bedre fornøiet, om det var blevet mig forundt at have to Damer til Naboer, men da dette nu en- gang ikke har kunnet ske, maa jeg indrømme, at jeg i det hele er godt fornøjet med begge mine Naboer. Dog er der 169 een Ting, som af og til har berørt mig lidt pinligt (jeg for- moder, at Prof. Johnstrup har gjort en lignende Iagttagelse): det er hændt nu og da, at den ene eller den anden har vist sig lidt adspredt og havt Øine og Øren andensteds end ved mig og min Conversation. Men saa faldt mit Øie paa deres Brystsløifer, og der gik et Lys op for mig: mine Naboer ere begge Medlemmer af Festcomiteen, og have som saadanne saa meget at passe paa, at de ikke altid kunne lytte til min Snak. Og idet jeg sander, hvor ypperligt alt er arrangeret, og forstaaer, hvor megen Paapassenhed det kræver for at faa det hele store Maskineri til at gaa, forvandles den tidligere Misstemning til Glæde og Tak, og jeg er vis paa, at alle vor Fests Deltagere ville være enige med mig i at tømme et Glas for Festecomiteens Medlemmer og bringe dem en hjertelig Tak for deres betydelige og vellykkede Virksomhed. Festcomiteen leve! Ved Botanisk Forenings Halvhundredaarsfest. Mel. Peder Schjødt... Gode Venner! vi vil sjunge For den gamle Mortensen; Nei, jeg mener for den unge, Thi som Floras ægte Ven il: Er han stedse ung i Sind, Skjønt lidt graanende paa Kind. :!: Dog en Ramse om hans Dyder Vil han neppe synes om, Og han har slet ingen Lyder Efter sine Venners Dom. :: Vi kun ville drage frem Minder, som vi har i Gjem. :!: Mortensen har store Skove, Moser, Marker, Enge, Krat, Men låd bare Ploven vove Paa hans Godser at ta” fat, i: Den faaer baade Spark og Fur, Thi han taaler ei Kultur. :;: Af han trækker Sko og Hose, Saa han bliver Storken lig, Vader gjennem Lyngby Mose, Som paa Skatte er saa rig, il: Og selv om han plumper i, Er hans Søgen ei forbi. :|: Hør! en Dame såd en Sommer, Hun ved Mosen Hvile tå'er; Flux han efter hende kommer: Hei! De sidder paa min Star, i: ,Bønninghausen" voxer her, De maa ikke hvile der. :|: 170 Ja, thi Langes Nr. 14 Elsker Planterne som faa, Trodser Blæst og Regn og Torden, Siger: lad os blot gaa paa; i: Kun naar Bølgerne gaa høit, Mener han, det bli'er for drøit. :;: Thi han er ei Ven af Søen, Saltenhav er ham en Gru, Dog han styre kan til Møen, Fi Til ,,skjøn Lise" staaer hans Hu, :: Men Bornholm han vender Ryg, Søger Ystads Havn saa tryg. :|: Bort dog fra den Planteleder, Mortensen er meget mer, Han er fuld af Vittigheder, Lunet man i Øiet seer, :|: Viser, Vers og Skjemt og Spøg Er for ham saa let som Røg. :|: Gode Venner! vi vil sige Tak til gamle Mortensen, Vi, som dyrke Floras Rige, Har i ham en elsket Ven, i: Mild og venlig mod enhver Er han bleven alle kjær. :;: Gid da Livets Træ måa bære Rige Frugter påa Din Vei! Ja gid denne for Dig være Som en blomstersmykket Mai! ti: Lykken følge med vor Yen! Skaal for gamle Mortensen! :|: GG Etatsraad Lotze: Mine Herrer! Naar jeg tillader mig at . udbede mig Ordet, saa er det, fordi jeg som fordums Elev af Professor Lange ønsker at bringe min gamle Lærer en varm og oprigtig Tak for den Interesse for den botaniske Videnskab, han har vidst at fremkalde ikke blot hos mig, men hos alle sine Elever. Vel er det ikke bleven min Lod, at kunne gjøre den rene Botanik til mit Studium, men den Form, hvorunder jeg dyrker den, skaffer mig saamegen Glæde og Tilfredshed, at jeg finder Anledning til idag at bringe Professor Lange en Tak for, hvad han har været for mig, dels som Lærer i tidligere Dage, som den, der først har aabnet mine Øine for Botanikens Herlighed og senere under et fortsat Venskab. Men jeg vil gaa endnu et Skridt videre og som For- mand for Danmarks Apothekerforening bringe Professor Lange en varm og oprigtig Tak fra Danmarks Apothekerstand for den Dygtighed, Omhu og Interesse, hvormed han har ledet Æ. Pharmaceuternes Undervisning i Botanik i en lang Aarrække, og beder jeg Dem m. H. med mig at tømme et Glas og ud- bringe et Leve for Hr. Professor Lange. Professor Lange takkede og udtalte derpaa omtrent føl- gende: Foreningen skyldte Havens Directeur, Prof. Warming overmaade meget, bl. a. Husly, idet Foreningens Møder jo holdtes i botanisk Museum. Ogsaa iaften skyldtes den store smukke Decoration af Planter her i Salen paa den ene Side Havens Directeur, der havde givet Tilladelsen og paa den anden Side Havens Gartner Hr. Friedrichsen, der havde ud- ført den smagfulde Opstilling. I det Hele vare vi alle Sidst- nævnte taknemmelig for den store Nidkjærhed, med hvilken han røgtede sit ofte vanskelige Kald. Han vilde derfor ud- bringe et Leve for d'Hrr. Professor Warming og Gartner Friedrichsen. Gartner Friedrichsen: Mine Herrer! Uagtet ikke jeg, men Directeuren, vel nærmest er den, der bør takke for den for den botaniske Have udbragte Skaal, maa det dog være mig tilladt at udtale min hjerteligste Tak, da jeg paa en saa smuk Maade af Hr. Prof. Lange er omtalt som havende Del i, at det er lykkedes at holde det gode Navn vedlige, den havde, da Ledelsen af den mere praktiske Del betroedes mig. At den tiltrods for de ikke ringe Vanskeligheder og det Ar- beide der har været forbundet med Flytningen og Ordningen af Haven,. dog har kunnet vedligeholde det gode Omdømme den har baade i Ind- og Udland, skyldes for en stor Del dens Directeurer. Der er iaften 4 Directeurer (2 forhenværende og 2 nuværende) for botaniske Haver tilstede iblandt os, og da jeg har havt den Ære at arbeide sammen med dem alle, be- nytter jeg Leiligheden til at bringe dem en hjertelig Tak for den Veiledning og Hjælp, de altid have ydet mig, og beder Dem mine Herrer med mig at tømme et Glas til Ære for d'Hrr. Prof., Directeurerne Agardh, Areschoug, Joh. Lange og Warming, idet vi alle takke dem for, hvad de have virket for Udbredelsen af Kjendskab til Planterne og Bota- niken, og at ønske, de endnu længe maa kunne vedblive dermed. De leve! Professor Lange takkede og udbragte en Skaal for de Yngre, som nu maatte tage Arbeidet op. " Apotheker Baagøe. Mine Herrer! I Anledning af Hr. Professor Langes Skaaltale for ,.de yngre Kræfter" og hvori han desværre udtalte, at han nu vilde ophøre at lede de større Excursioner, skal jeg som Deltager i de sidste Aars Sommerexcursioner, bringe Professor Lange en Tak for den udmærkede Maade, hvorpaa han har vidst at arrangere og lede disse Excursioner, og maaske netop fordi han i en saa lang Aar- 172 række samvittighedsfuldt har udfyldt dette Hverv, har han en vis Ret til at trække sig tilbage, — men, paa den anden Side maa man være meget varsom med at trække sig tilbage, for at ,yngre Kræfter' kan komme til, saalænge man enten selv absolut ikke mere kan magte Opgaven eller kan paa- vise den eller dem, der kan optage Arbeidet med samme gode Betingelser for et heldigt Resultat. Professor Lange er i Besiddelse af 3 Egenskaber, der hver for sig giver ham en ganske særlig Kvalification som Arrangeur og Fører for de store Sommerexcursioner: 1. Han kjender Floraen i de forskjellige Dele af vort Fædreland bedre end de fleste. 2. Hans personlige Bekjendtskab med Eierne af de forskjel- lige Stationer for Excursionerne, og endelig 3. Langes Navn, der har en saa god Klang i ikke alene i enhver Videnskabs- mands, men i, jeg tør sige, næsten hver Dansks Øre og Hjerte. — Hvor Professor Lange drager hen, er han vel- kommen og den Skare der følger ham, bliver for hans Skyld modtaget som Venner og paa mange Maader assisteret paa Excursionen. Professor Lange er vel ikke længere ung, men dog endnu den samme livlige, elskværdige og aandsfriske Mand, vi har kjendt og skattet i saa mange Aar, lad os, mine Herrer, derfor bede ham tage sit Ord tilbage og bede ham fremdeles lede vore større Excursioner, indtil han enten kan vise os sin Årvtager i denne Henseende eller hans Kræfter byder ham at nedlægge Staven. Leve Hr. Professor Lange! Sang til Foreningens Lemmer. Mel. Per Nilen har drauet sin Jolle aa Land. Nu troer jeg, at jeg vil begynde en Sang, Dedilum, Dedilum, Dum; Og prise Foreningens Lemmer en Gang; Dedilum, Dedilum, Dum. Helt ,,ordinære" er de flest, Venner tro I kun mig, Men Riitzou siger dog: de gjælder mest. Dedilum, Dedilum, Dum. Joh. Lange han styrer Foreningen kvik, Mod ,,Dannemarks Flora" han gjør sit Bestik. Næstformand, det er E. Petit — Ret Skade, han sidder paa Dent du midi. Hr. Rostrup. saa nævne vi vor Sekretær, I Utøj at kjende kom Ingen ham nær. Rustmester, Brandmajor p. p. — Og Vasa-Ridder — han udnævnet blev. 173 Per Nielsen er vor General-Konsulent, Med Ukrudt og Græsmarker græslig bekiendt. Og Chara hedder Datter hans, Lidt exsiccata hun dog vel befandt's. Hr. Kiærskou han drager vort Tidsskrift i Land, Med Myrter og Kaal han vel fylde det kan. Han siger dog: ,paa Papiret spar!!!" Thi ret mange Penge ei Kassen har. De franske og Eskimo-Skjønheder smaa, Med knusende Kulde dem Rosenvinge saa. Men han forlegen stammer frem For Havets Døttre: ,Jeg elsker Dem!" Hr. Grønlund til Mossers Forvalter blev sat For Island som Lavværge er han en Skat. Han dyrker Urt og Øl og Gjær, — Men Druen, den har han ligegodt kjær. Og Pedersen nævnes vor Physiolog, Paa Geo- og andre Tropismer saa klog; Han veiet blev, fandt's ei for let — Bevægelser ,udløser" han dog ei ret. Johannsen er Physiolog Nummer 2; Ernæringsproblemer ham gier ingen Ko. Vor Rigsdag, ak!.... er'fatte kan: Af Vandkulturer ei lever en Mand. Saa prise vi endelig — last, men not least — Foreningens Mortensen, unicum vist: I Kronborgs Vand, Tisvildes Sand Og Søndersøen han fører os an. Nu troer jeg, at jeg vil afslutte min Sang, For ellers jeg frygter, hun bliver for lang. Saa Per- og Poulsen en anden Gang Og mange Andre jeg vier min Sang. —s —g. Professor Warming udbragte en Skaal for de correspon- derende Medlemmer, særlig for Prof. Areschoug som Stifteren af en anatomisk Skole. Adjuncet Grønlund. Mine Herrer! Der er nylig blevet udbragt en Skaal for en elskværdig, ihærdig Botaniker, nemlig for ,,gamle Mortensen". Jeg vil gjerne foresiaa en Skaal for en anden Botaniker, som ligner ham i begge disse Egen- skaber, nemlig for min Nabo her ved Bordet, Brygger Schiøtz "fra Odense. Mellem de to nævnte Mænd er der dog en Ulighed indenfor Ligheden. Mortensen er en ,,Landmand”, for hvem, som vi nys have sunget, Saltenhavet er en Gru, Schiøtz er derimod en , Vandmand”, som farter omkring med sin Kutter ,,Sakuntala", medtagende snart en, snart en anden Red Botaniker, med hvem han gjør Landgang paa Øer og Kyster for at eftersøge Planterne. Han har desuden i mange Aar været et virksomt Medlem af vor botaniske Forening, har havt Sæde i Bestyrelsen og har leveret flere Bidrag til det videnskabelige Tidsskrift. Mine Herrer! Jeg vil bede Dem om med mig at drikke en Skaal for Schiøtz. Han leve! Sang for Kvinden. Mel. Sparsomt i Norden vi Blomster finde. Den, som os lærte påa Fod at træde, Den. som først kyssed os Kinden saa rød, Den, som jo Tåaren tørred og til Glæde Kjærligt forvandlet vor Sorg og vor Nød, Det var vor Moder, vort Hjerte såa nær, Det var vor Moder, vi elske især. Øinene milde og Armene bløde, Hjertet det store, til Offer beredt, Snildhed i Blikket og Stemmen den søde Har over hende et Lysskjær jo spredt. Ensom og mørk den Bolig vi finde, Varme og Ynde den mangler især, Hvor ei just færdes den deilige Kvinde, Hende vi alle af Hjertet har kjær, Hende, såa yndig og mægtig i Nord, Hende vi hylde i Sang og i Ord. Hjemmet hun skjermer, Hjemmet hun freder; Hun bringer Glæde og Trøst, hvor hun gaaer; Renhed og Mildhed hun over Livet spreder; Altid til Offer rede hun staaer. H.G Museumsinspecteur Kiærskou holdt følgende Tale for Kvinden: in Alene sidde nu hjemme De sødeste Piger smaa. At vi nu have det deiligt Og rart, de tænke just paa. Alene sidder nu hjemme Vor egen Hustru saa kjær. Hun nu under Juhbelfesten Just er os i Tanken nær. Alene sidder nu hjemme Vor kjære Søster saa skjøn. O, hvem der var med i Aften! Hun tænker just paa i Løn. 175 Dog slig besynderlig Tanke Hun jager bort i en Fart. At hun skulde med blandt Lærde! Naa, det var jo rigtig rart! Nei! slig en underlig Pige Det vil hun ei være mer. Saa husker hun paa sin Broder Med ham i Tanken hun leer. Se hvilken en herlig Pige! Skjønt Haabet skuffet hun seer, Med Næbet hun dog ei hænger, Men mindes Broder og leer. Ja, leve den trofaste Kvinde! Hun er vort Livs Poesi. Hun Fryd og Sorg med os deler Og finder Glæde deri. Alene sidder hun hjemme; Men hun er vort Hjærte nær. Vi derfor et Leve bringe For hende, vi har saa kjær. Den trofaste Kvinde leve! Professor Warming knyttede hertil en Skaal for den sles- vigske Kvinde, idet han mindede om Windhorst" Ord i den preussiske Landdag: ,,Den som vil udrydde med Magt et Folks Nationalitet vil strande paa en Klippe, han ikke kan rydde af Vejen: Kvindens Fædrelandskjærlighed.” Hvad er en Botaniker? (NB. Paa Skydebanen d. 12te April 1890.) Mel. At Slyngler hæves til Ærens Top. Hvad er en Botaniker? spurgte engang Paa denne selvsamme Skydebane En Yngling og svarte sig selv i Sang En hel Del, som ellers man ei skulde ane: »Om ,drikke" og nikke" -i herlig Forening Om Rødder" og Opsatsers ,Mangel paa Mening" :|: Og andet mer. :': "176 Hvad er en Botaniker, spør' vi påany: + En Mand, som véd sig til Rette at finde, Med Flora fra Grønland til Palmernes Ly Og som har Forstand paa en Ende at spinde Af Hør og af Hamp og som hvis han faar Tamp, Og blir vasket af Rescensionernes Svamp, :: Slaaer rask igjen. :|: Og faaer han en Skalle, han ta'er den med Ro Og lader endda som om han var fornøiet Thi Diatomeerne, de har faaet to, Men saa er i Flint de jo rigtignok røget. For saadan en Herre man tager sin Hat a'; Som holder en lille Coprinus — Klat a' :l: At være Mand. :!: En Mand, som et Glas i Apposition Vil gjøre frugtbart for sin Organisme Ved Intussusceptio i sin Person Formedelst en praktisk Rheotropisme. Saa saare da Strømmen mod Ganen sig vender En ,reizende Wirkung" i alle Ender :|: Fornemmer han. :!: Saa dingler han ind paa en Hanekro, Hvad Huset formaar, resolut rekvirerer; Han knap sine egne Øine vil tro, Da man ham en Løgkage dristig serverer; Og da denne Ret der gaar væmmelig Os a', Han meler sin Kage med P. farinosa |: Saa glider den. :|: Han paa en Raphides sylspidse Naal Forsøger at spidde en slikvoren Østers. Til Cupulifererne siger han: Skaal! Og bryder sig ei om Nepenthes-Røsters Raab om en Kande saa dyb og saa stor, Han ved, at det er en Carnivor, |: Og varer sig. :|: Han med Crucifererne staaer sig bra”, Vil nødig have det Venskab spoleret, .- Thi der falder altid et Bæger a', Mens det ham immervæk har kreperet, At Silenaceerne altid har vægret Sig ved at udlevere Bægret, i: — Og det er høit. :|: Nu ligemeget i denne Kveld Behøver han ikke at gaa til Dianthus, Sit Bæger han har, men hør, kan man vel Med Rette ham kalde idag for Galanthus, Spørg Damerne — au! her er jo ingen Nei Fyren er — og det er Tingen — :j: En Filix mas. :|: Hektor. Dr. 0. G. Petersen udbragte en Skaal for Dirigenten, som saa mange Gange tilforn havde ledet Foreningens Møder, baade de alvorlige og de muntre. Adjunct Grønlund leve! Kort efter ønskede Dirigenten ,,Velbekomme" og man drog ned til Kaffebordene, og først langt over Midnat forlode de sidste Gjæster de hyggelige Lokaler. Til Festen var indløbet Telegrammer fra Lunds botaniske Forening, fra den botaniske Section i Upsala, fra Professorerne Nathorst og Wittrock i Stockholm og flere andre Medlemmer, baade inden- og udenlandske. Særlig Jubel vakte en Skrivelse fra Etatsraad Petit, hvori han skjenkede Botanisk Reisefond en Obligation paa 2500 Reichsmark, og hvorfor man Kl. 1!/, om Natten sendte ham en telegraphisk Tak. Foreningsmøder. (Fortsættelse fra Side 140). Mødet d. I. Marts 1890. Tilstede vare: Privatier Boysen, Lærer Claudi-Hansen, Cand. pharm. Gelert, Frøken Hallas, Frøken Hanne- mann, Stud. mag. Hartz, Assessor pharm. Hempel, Assistent Jansen, Cand. mag. Jensen, Cand. pharm. Johannsen, Cand. pharm. Kruuse, Professor Lange, Seminarielærer . Mortensen, Stud. med. Nielsen, Dr. phil. O. G. Petersen, Dr. phil. Poulsen, Cand. mag. Raunkjær, Stud. mag. Bavn, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Lærer Rudmose, Museumsassistent Riitzou, Cand. pharm. Schou og Professor Warming. Professor Lange fremviste Photographier fra Hedeplantninger i Jylland, forærede Foreningen af Oberstlieutenant Dalgas, og med- delte derpaa de Side 186 i dette Hefte optagne Rettelser til sin Haandbog. Dr. O. G. Petersen foreviste en Blomsterstand af Strelitzia Nicolai fra Palmehuset og omtalte de Forhold, hvorved denne Art afviger fra den nærstaaende Strelitzia augusta. Cand. pharm. Johannsen refererede Langes og Schulzes Under- søgelser over Forvedning og Forslimning. Mødet d. 29. Marts 1890. Tilstede våre: Privatier Boysen, Gartner Bremer, Assistent Deichmann, Gartner Friedrichsen, Cand. pharm. Gelert, Frøken Hallas, Frøken Hannemann, Stud. mag. Hartz, Cand. pharm. Heimann, Assessor pharm. Hempel, Stud. med. Jacobsen, Museumsinspecteur Kiærskou, Cand. pharm. Kruuse, Professor Lange, Frøken Møller, Dr. phil. O. G. Petersen, Dr. phil. Poulsen, Stud. mag. Ravn, Docent Bostrup, Museumsassistent Riitzou, Cand. pharm. Schou, Professor Warming og Cand. pharm. Zoffmann. Dr. 0. G. Petersen gjennemgik forskjellige morphologiske og navnlig anatomiske Forhold hos Strelitzia Nicolai og forelagde et for en Del Aar siden indsendt Manuscript af Lærer Severin Petersen, kaldet ,Vaarby Aabakker", i hvilket der redegjøres for en Specialflora i Nærheden af Slagelse; Manuscriptet afleveredes til Botanisk Bibliotheks Manuscriptsamling. Samme foreviste til Slutning en formentlig ubeskreven Tillandsia, samlet af en dansk Skibscapitain i Sydamerika og dyrket i Bot. Haves Varmhus. 7 178 Professor Lange gav nogle Meddelelser om Portugals Flora. Professor Warming fremviste Exemplarer af Drosera rotundi- folia og Pingvicula villosa, levende saprophytisk i Sphagnumtuer, Rodstokke af Maranta arundinacea, samlede af Baron Eggers i Vest- indien, samt refererede Koehnes nyeste Arbeide over Pomaceerne. Literatur-Anmeldelser. L. M. Neuman. Beråttelse åfver en resa till Danmark år 1888. (Sundsvalls Hågre Allmånna Låroverks årsredogårelse 1889.) 4", 6 Sider. : Da Sundsvalls Låroverks årsredogårelse vel neppe kommer ret mange danske Botanikere ihænde, turde et Referat af dette Ar- beide være paa sin Plads i ,,Meddelelserne". Hovedformaalet for Forfatterens Reise var ,att bårje undersåka huruvida de svenska Rubi corylifolii, hvilka i literaturen beskrifvas under egna namn, åro hos oss endemiska eller endast former af transbaltiska arter". De indvundne Resultater i denne Retning forelægges dog ikke, da det er Forfatterens Hensigt først at anstille lignende Under- søgelser i Landene syd for Østersøen. Men foruden disse Under- søgelser har Forf. ogsaa studeret danske Planter i Almindelighed og det er Resultaterne heraf, der forelægges i Beretningen. Forf. foretog ved Horsens en Excursion til Engene paa den sydlige Side af Horsens Fjord mellem Spedalsø og Boller og sam- men med Referenten en Tur til Omegnen af Snaptun ved Mun- digen af Horsens Fjord, samt en Excursion fra Børkop Station til Munkebjerg; endvidere botaniserede Forf. i Omegnen af Ha- derslev sammen med Hr. K. Friderichsen. Lappa nemorosa, en Form, der udmærkede sig ved smaa, rige- ligt filtede Kurve med grønne gulspidsede Kurvblade. — Snaptun. Cirsium lanceolatum ”nemorale. — ,Hunds Hage" ved Snaptun. Centaurea jacea v. humilis Schrank i Marssons Flora. — Spe- dalsø. (Denne Form forekommer rimeligvis flere Steder paa Strand- enge her i Landef. Ref. har funden den paa Vesterfælled ved Kjøbenhavn.) Sonchus oleraceus v. albescens Neuman n. f.: ,de yttre blommorne forlångda, till fårgen hvita med violetta linier långs comissural nerverna" — Børkop. (Samme Form fandt Ref. flere Steder ved Horsens, rimeligvis findes den ogsaa andre Steder her i Landet.) Trichera arvensis v. integrifolia.. Dagenæs ved Horsens. Meniha gentilis v. glabrata. Mellem Spedalsø og Boller. Veronica aquatica Bernh.: skild från V. Anagallis .... genom vinkelritt utstående, glesare fruktskaft, bredare foderflicken och desamme åfverskjutande kapsel. — Mellem Haderslev og Øsby. Hypericum quadrangulum X tetrapterum. — Mellem Horsens og Boller. Lepigonum salinum "medium ved Hjarnø Sund i Nærheden af Snaptun. Epilobium palustre X pubescens. — Mellem Spedalsø og Boller. »Stjelken år fåga hårig, stolonerna bestående af forlångda inter- nodier (3—5 ctm.) och tydligt utbildade blad af 1 ctm. långd. Blad oftast uppritta, n. helbråddade, lancettlika, mot basen afsmal- nande, betydligt glattare in hos de i niårheten våxande formerna af E. pubescens. Blomstillning rik, blommor stora violetta, mårken 179 sgrundt %4-klufna, fron något &fver 1 mm. långa, kortare och bredare ån hos E. palustre, men fårsedda med kroga i toppen”. Iøvrigt henvises til.en Afhandling af S. Murbeck i Botaniska No- tiser 1884 p. 73. Rubus opacus Focke. — Omegnen af Munkebjerg. Denne Form har Ref. funden i rigelig Mængde i Egnen mellem Fredericia og Veile, men tidligere henført til KR. sulcatus, den kan imidlertid ikke identificeres med R. opacus Focke, som er en Mellemform mellem R. plicatus og R. affinis, medens den her forekommende Plante er en Mellemform mellem R. plicatus og R. sulcatus, hvilket Forf. ogsaa bemærker: ,,En form, sem påminner både om R. sul- «catus och om R. plieatus", Ref. tillægger denne Form Navnet R. Bertramii G. Braun, fra hvis Beskrivelse den kun afviger ved svagt haaret Frugtbund, .en svag Character,. der er variabel hos flere Rubi af Gruppen Suberecti. Forf. omtaler, at han i Veten- -skapsakademiens Herbarium har set Exemplarer af R. opacus samlede af Bertram i Braunschweig, hvilke overensstemme med -den jydske Plante, men af Focke: Synopsis Ruborum Germaniæ p 117 fremgaaer, at netop den Plante Bertram (feilagtig) kaldte R. opacus senere :(1877) af G. Braun (i Fockes Synopsis) er ble- ven benævnt R. Bertramii. Vicia sepium v. montana Koeh. ,Småbladen aflångt lancetfor- mede”, — Børkop. Ononis campestris X præcurrens. — Mellem Stamplanterne og med intermediaire -Characterer paa Engene mellem Horsens og Boller. Rumex -obtusifolius X .sanguineus. — Halk ved Haderslev. Juncus glaucus f. sterilis. — Spedalsø ved Horsens. Spargantum neglectum Beeby. — Øsby ved Haderslev. Secirpus Caricis v. conglomerata P. Nielsen. — Horsens. Scirpus Tabernæmontanus v. digyna Lønnr. — Spedalsø. Carex paludøsa v. spadicea. — Munkebjerg. Lastrea'Oreopteris. — Hunds Hage sammen med en eiendommelig "Varietet, der med Hensyn til Løvets Form meget minder om L. "Thelypteris. O. Gelert. F. G. Kohk: Anatomiseh-physiologische Untersuchung uber Kalk- -salze und Kieselsåure .in der Pflanze. Ein Beitrag zur Kenntniss der Mineralstoffe im lebenden Pflanzenkårper. Mit acht lith. Tafeln. — Marburg, Elwert; 1889. I dette over 300 Sider store Arbeide, illustreret med over 500 "Figurer, søger Forfatteren mindre at levere nye Bidrag til vore i Forveien allerede temmelig detaillerede Kundskaber angaaende Kalksaltenes (Optræden i Planten og den inden i Cellerne i fast Form udskilte "Kiselsyre, «end han gaaer ud paa at samle, hvad vi vide desangaaende og belyse Spørgsmaalet i Almindelighed. Det er dog en Selvfølge, at det ikke i hans Værk skorter paa spe- ”cielle Iagttagelser; tværtimod, det vrimler af saadanne, og det turde mulig være netop derved, at hans Bog faaer mest Betydning, især da han ikke har skyet den Uleilighed, som Frembringelsen af over fem hundrede smukt udførte Figurer maa volde, hvoraf mange fremstille Forhold, der tidligere af andre Forfattere have været Gjenstand for endog gjentagne Undersøgelser og Afbild- ninger. Paa den ringe Plads, Referenten her har til sin Raadighed, kan et saa stort Materiale, som det Forfatteren har forelagt os i 180 sin Bog, selvfølgelig ikke refereres; kun Gangen i Fremstillingen kan antydes. Efter en kort historisk Indledning gaaer Forf. over til Calcium- saltenes Optræden i Planten i al Almindelighed, hvorpaa specielt Spørgsmaalet om det oxalsure Kalks krystallographiske Forhold udførlig omtales. Forf. kommer her bl. A. ind påa de samme Forsøg,. som Kny har anstillet, nemlig om Betingelserne for Kalkoxalatets Optræden i monoklin eller tetragonal Krystalform. De Rosanoff'ske- Krystaldruser skjænkes en udførlig Opmærksomhed; ved denne Leilighed kommer Forf. til at erklære sig uenig med Wakker i den Anskuelse, at alle Krystaller oprindelig skulde dannes i Va- kuoler. Forf. gaaer nærmere ind paa det Spørgsmaal, som Schimper lidt tidligere har berørt, nemlig Calciumoxalatdannelsen i Planten ;. han skjelner mellem 1) primairt, 9: det uafhængig af Lys og Chlo- rophyl dannede; 2) secundairt, 2: det i den bladgrøntholdige Celle afhængigt af Lyset dannede; det har Intet med Assimilationen at. gjøre, men hidrører fra de ved Transspirationen til Bladene ledede Mineralsalte; 3) det tertiaire, d: det, der saa ofte afleires i Nær-- heden af større Cellulosedepoter (eller Vævmasser med stærkt. fortykkede Vægge); om dette antager Forf., rigtignok væsenligst støttende sig til anatomiske Facta, at det er opstaaet som Ud- skillelsesproduct af Kulhydrat-Kalkforbindelser, i Skikkelse af hvilke Bygningsstofferne til de sig fortykkende Membraner have vandret; 4) endelig det quartaire, 3: det, som dannes, naar Bladene i Høst udtømmes, ved Ombytning af Syrer mellem det oxalsure Kali og Kalksaltene. Efter at have omtalt dels det i Membranerne krystallinsk ud- formede Calciumoxalat, dels Raphiderne, gaaer. Forf. over til Cal- ciumcarbonatet, ved hvilket han særlig dvæler ved de mærkelige og interessante Dannelser, man kalder Cystolither. Heraf afbildes en Mængde Former, og Ficus-Arterne, Cueurbitaceerne, ÅAcantha- ceerne 0. åa. gjennemgaaes temmelig udførlig i denne Anledning,. hvorved den Mening fremsættes, at Cystolitherne ere Legemer,. hvori Calciumcarbonat kan afleires til mere eller mindre langvarig Opbevaring. Ogsaa de med kulsur Kalk incrusterede Coralliner,. Lithothamnier, Lithophyller o. a. saakaldte Kalkalger er Gjenstand for Forfatterens Betragtninger, der endelig for Kalksaltenes Ved- kommende udvides til Calcjumphosphatets og -sulphatets Forhold i Planten. Forfatteren, der allerede påa mangt et Punkt i Behandlingen af de i det foregaaende nævnte, ofte meget interessante histologiske Forhold har vist, at han ikke er bange for at opstille Hypotheser,. har ogsaa dannet sig en unegtelig snildt tilrettelagt Stofskifte- hypothese; ,,Kvælstoffet i Jordbundens salpetersure Salte", siger han, ,forenes i Planten med Kulbrinter til Amider, der sammen med Kulhydrater danne Æggehvidestoffer, hvorhos Ilt bliver fri. Denne Æggehvide spaltes igjen i Asparagin og Kulhydrat, hvoraf hint ved Tilførsel af nye Kulhydrater atter danner Æggehvide,,. medens dette forbrændes ved Aandingen. Den omtalte, frigjorte Ilt (for hvis Skyld Hypothesen utvivlsomt er dannet) bliver da disponibel til Dannelsen af organiske Syrer, særlig Oxalsyre, som. bemægtiger sig den Kalk, der (efter Kohls Theori) i chemisk For- bindelse med Kulhydrater har været anvendt til disses Transport. i Planten. Det sidste Afsnit af Kohl's Bog handler om Kiselsyren, og heraf er da atter det store Kapitel om de mærkværdige og tem- melig gaadefulde Stegmata eller ,,Dækcellerf af særlig Interesse. 181 Forfatterens særdeles talrige og overmaade" omhyggelige Studier over dem fører til tre Resultater: for det første, at Kiselsyre- kjernen ikke er nogen partiel Mempbranfortykkelse, men ligger … frit i den lilie Celle: for det andet, at Dækcellerne altid grænse op til Cellemellemrum: for det tredie, at de Seibastceller, som grænse umiddelbart op til Dækeellerne, kun have Porer ind til disse. Palmer, Orchideer og Scitamineer ere detailleret behand- lede; det paavises, at Kisellegemerne have forskjellig Form hos systematisk forskjellige Planter, og en Mængde Familier (deriblandt alle undersøgte Dicotyledoner) anføres som constant dækcellefri. Forfatteren benytter atter her Leiligheden til at tumle sig paa Hypothesernes Omraade; denne Gang gjelder det at forklare sig Dækcellernes Nytte, og denne sees deri, at de antages for Ventil- indretninger, der ere virksomme ved Vandbevægelsen i Inter- cellularerne. Ogsaa Podostemaceernes Kisellegemer blive indgaaende be- skrevne og ligesom Dækcellerne udviklingshistorisk undersøgte; her befinder Forfatteren sig ikke i Overensstemmelse med Stras- burger; denne, hvis Studier herover Kohl ikke synes at kjende, mener nemlig, at Kiselsyreafleiringen begynder i Cellernes Om- kreds, medens Kohl finder, at de udskilles paa en Gang eller hos nogle endog voxe ved Paaleiring paa en indre, først dannet Masse. Af de Mangler, Ref. med al Anerkjendelse af det meget gode ved Kohls Arbeide mener at have fundet, skal foruden den oven- for nævnte Lyst til Opstillingen af i Regelen utilstrækkeligt be- grundede Hypotheser, særlig anføres een, som i practisk Hen- seende vanskeliggjør Brugen af Forfatterens store Bog i meget høi Grad, nemlig Mangelen af særskilt Figurforklaring. Ikke faa af de afbildede Figurer have overhovedet ingen Forklaring i selve Bogens Text, saa at kun den med histologiske Enkeltheder godt bekjendte Læser kan forudsættes muligen tilfældigvis at kunne se, hvad visse af Figurerne forestille; Correcturlæsningen låder ogsaa meget tilbage at ønske; Pag. 288 ere Figurhenvisningerne til Pan- .danaceestykket aldeles urigtige, nogle af de der opførte Figur- numre findes overhovedet aldeles ikke paa Tavlerne. Det er ende- lig en Mangel, skjønt en mindre, at man aldrig erfarer noget om den benyttede Forstørrelse. Disse Mangler ere store nok til, at man ikke kan bruge Forfatterens Bog til at slaa op i, hvortil den ellers vilde egne sig udmærket i alle anatomiske Laboratorier. MA ESP os en: Fr. Oltmanns Beitråge zur Kenntniss der Fucaceen. Bibliotheca botanica. Heft Nr. 14. Cassel 1889. 100 Sider, 15 Tavler, 4". Skjønt Fueaeeerne have været gjorte til Gjenstand for ad- skillige Undersøgelser i nyere Tid, har vort Kjendskab til denne interessante Gruppe dog hidtil i flere Retninger været ret mangel- fuldt; kun faa Former have været underkastede en mere ind- gnaende Undersøgelse, og selv for disse forelaa der paa flere Puncter modstridende Angivelser, Der var saaledes god Grund til at foretage nye og mere omfattende Undersøgelser, og det maa siges, at Forfatteren af det foreliggende Arbeide, som væsentlig ær af udviklingshistorisk Natur. har leveret et værdifuldt Bidrag til vort Kjendskab til denne Plantegruppe. Ved en fin og om- hyggelig Undersøgelsesmethode (Snitrækker ved Hjælp af Micro- tom) er det lykkedes ham at naae til sikkrere Resultater end hans Forgængere, og ved at drage et stort Antal Former ind med åi Undersøgelsen har han været i Stand til at give nye Bidrag til 8% Forstaaelsen af Formernes indbyrdes Slægtskab.. Pladsen tillader os ikke at give noget udførligt Referat af dette omfangsrige Ar- beide; vi skulle derfor indskrænke os til at fremhæve nogle enkelte- Puncter. Vegetationsorganernes Udvikling er hos flere Former forfulgt lige fra det befrugtede Æg. Fuceerne (Fucus, Pélvetia,. Ascophyl-- lum) forgrene sig ved ægte Dichotomi,. Ascophyllum tillige ved Sideforgrening. De unge Kimplanter have først en tresidet Top- celle, men faa senere en firesidet, som bevares i den ældre Plantes: Væxtpunkter. Hos Cystocireerne (Halidrys,. Cystosira m. fl.), som have monopodial Forgrening, bevares derimod den tresidede Top- celle. Hos Sargasseerne, som ligeledes forgrene sig. monopodialt, træffes mere complicerede Forgreningsforhold. Grenene, som ofte ere skruetillede, synes hos mange at staa i. Hjørnet af Blade… Disse tilsyneladende Støtteblade ere imidlertid Grenenes første- Sideskud, og Forf. mener at kunne paavise, at de ere opstaaede ved Sammensmeltning af 2 Kortskud. Hos alle undersøgte Former" med monopodial Forgrening uddannes Sideskuddenes Initialcelle- (Topcelle) indenfor Moderaxens Topgrube, i ringe Afstand fra Moderaxens Topcelle. Den bekjendte Remmetang Himanthalia lorea slutter sig nærmest til Fuceerne, men føres dog af Forfatteren- til en særlig Gruppe; hos den bevares den tresidede Topcelle… Hos Slægten Durvillea findes intet bestemt begrænset Væxtpunkt. Vi forbigaa bl. a. Coneeptaclernes Udvikling,. som ogsåa er bleven forfulgt af Forfatteren, og skulle endnu blot omtale de interessante Resultater, hvortil Forfatteren er kommen med Hensyn. til Æggenes Udvikling. Medens Antallet af Æg i Oogoniet er forskjel-- ligt hos de forskjellige Slægter (1, 2,.4,.8); har Forfatteren paavist, at Oogonierne i alle undersøgte Tilfælde oprindelig indeholde 8. Kjerner, men at der af disse kun bevares saa mange,. som der kommer Æg til Udvikling, medens- Resten (naar der uddannes færre end 8 Æg) udstødes og blive hængende ved Oogoniemem- branen, naar Æggene frigjøres. Disse Kjerner opfattes-afForfåtteren,,. sikkert med Rette, som reducerede Æg. Om de kunne opfattes. som svarende til de saakaldte Retningslegemer, der udstødes af de- dyriske Æg før Befrugtningen, lader Forfatteren henstaa uafgjort. L. K. Rosenvinge. Ferdinand Pax: Allgemeine Morphotøgie der Pflanzen mit besonderer- Beriicksichtigung der Bluthenmorphologie. Mit 126 in den Text gedruckten Abbildungen. Stuttgart, Verlag von Enke,.1890. 404 Sider. 9 Reichsmk. Det var et Savn, som føltes af alle Botanikere,. og som senere- langt fra er blevet tilfredsstillende afhjulpet, da Hofmeisters store. Haandbog maatte afsluttes, uden at Irmisch kom til at skrive sin »Morphologie der Sprossfolge”. Sammen med Høofmeisters ,,All-- gemeine Morphologie" vilde vi her sikkert have faaet en ypperlig: Haandbog i Vegetationsorganernes Morphologi. Den Studerende er nu henvist til Drudes og Goehbels Arbeider i Schenks Handbuch. samt til Eichlers Bltithendiagramme,. og det er en tidssvarende- Tanke at samle det spredte i en enkelt Lærebog, saaledes som Pax, navnlig bekjendt fra sit Medarbeiderskab ved Engler og: Prantl's store Værk (se ,,Medd. fra bot. Foren., Z2det Bd., Pag. 41),… har forsøgt i den i Overskriften nævnte Bog. Nye Tanker, originale Ideer, reformatoriske Bémærkninger forekomme ikke i Pax's Værk; men det maa kaldes en. præcis,, temmelig fyldig og let læselig Sammenstilling af alle eller i al. 188 Fald de fleste vigtige Kjendsgjerninger. For saa vidt vil Refe- renten ikke tage i Betænkning at anbefale Bogen, hvis Pris ogsaa er overkommelig, til de yngre Studerende. Det forekommer mig imidlertid, at der ikke er saa lidt, som kunde ønskes anderledes, navnlig hvad Stoffets Tilrettelægning angaaer: jeg vil tilføje, at jeg særlig her tænker paa Blomsterplanternes Morphologi, hvilken for- øvrigt ogsaa udgjør Hovedsagen i Pax's Bog. Det kan lige saa godt strax bemærkes, at Forf. heldigvis ikke lider af det morpho- logiske Feilsyn, af hvilket enkelte Forfattere i nyeste Tid synes angrebne, nemlig at ville identificere visse Thallophyters morpholo- giske Forhold med de høiere Planters: dette fremgaaer af Side 6 i hans Bog. For at henlede Opmærksomheden paa nogle af de Mangler, der synes mig at forekomme heri, vil jeg anføre, at afvigende og aparte Forgreningsforhold ikke altid med tilbørlig Tydelighed ere forklarede: dette ligger deri, at Stofordningen ikke altid er ganske practisk. Vil Studenten klare sig Cucurbitaceernes eller Ampeli- deernes eller Asclepiadeernes Forgreningsforhold, vil han være nødt til enten at se efter i Warmings systematiske Haandbog eller i Eichlers Diagrammer, thi enten findes Forholdet slet ikke omtalt eller ogsaa kun en såa ringe Part deraf, at ingen vil faa nogen klar Besked; i et Tilfælde er Forf.”s Fremstilling endda ikke rigtig, nemlig hans Beskrivelse af Nelumbiumrhizomets Morphologi. Saa- danne afvigende Forhold ere, især da de for en stor Del findes hos fremragende Familier, netop meget vigtige i en Lærebog, da de i en betydelig Grad uddanne den Studerendes morphologiske Sans. T Afsnittet om Roden behandles de phanerogame Parasiters Haustorier; heri kan Ref. ikke være enig med Forf.; dersom denne i sin Bog havde tilkjendt Trichomdannelserne (i videste Forstand, altsaa Metablastemerne) den dem utvivlsomt tilkommende Rang, vilde han muligvis have fulgt den af mig allerede for tretten Aar siden anviste Vei til den rette Opfattelse af disse mærkelige Dannelser; intet af det, der senere er fremkommet om deres Ud- vikling, og det er meget, især fra fransk Side, har bragt Ref. til at skifte Opfattelse. De største Undersøgelser, som foreligge an- gaaende Rødders Oprindelse, nemlig van Tieghems og Douliots Kæmpestudier, give, da de leilighedsvis komme ind paa dette Thema, ogsaa min Opfattelse Fortrinet. Den samme Undervurdering af Metablastemet er Skyld i, at Forf. efter Ref.'s morfologiske Anskuelser kommer med urigtig eller i hvert Fald højst mangelfuld Tydning af Støvsæk og Ægkjerne. Under alle Omstændigheder havde det været rigtigst at fremsætte de forskjellige morphologiske Opfattelser paa disse høist vigtige Omraader; Forf. er dog saa hensynsfuld at gjøre saaledes paa andre. Forf..s Fremstilling af Kjønscellernes comparative Morphologi er klar, og det for den Studerende ellers saa vanskelige Kapitel om Sammenligningen mellem de højere og lavere Planters Forplant- ningsorganer synes her heldig og tydelig fremstillet. Dog er det beklageligt, at den Ændring i vor Opfattelse af det angiosperme Pollenkorns Celler, som Strasburgers og Guignards nyere Studier have nødvendiggjort, ikke en Gang er antydet af Forf. At mindre Unøiagtigheder naturligvis maa forekomme i em Bog, der indeholder en saa stor Mængde Detailler, er ikke at undres over; jeg skal kun anføre, at Ficus-Frugten kaldes en ,,Nød”, at Eucalyptus siges at have laagagtigt affaldende ,,Bæger”, ere til- givelige Smaasynder, der langt opveies af de mange gode Sider ved Værket; hertil kunne vi bl. A. henregne de meget anskuelige ad 184 Fremstillinger af Coniferernes Koglers morphologiske Tydning, af Obdiplostemoniens Væsen og Fortolkning, af Blomstens biologiske Forhold o. m. A. Der er i Almindelighed taget et fornuftigt Hensyn til den nyere Literatur med et rimeligt Antal Henvisninger til denne, og jeg troer ikke, at man med Rette vil kunne beskylde Forf. for Eensidighed i sin Fremstilling. Figurerne ere alle gode og oplysende om end ikke saa smukke, som vi ere vante til at finde dem i Engler og Prantl's Værk og i de nyere franske Skole- bøger. Hvad man derimod savner, er et Register over de anførte Plantenavne; et saadant vilde være lige saa nødvendigt som det over de anvendte terminologiske Udtryk, der forefindes og er såare righoldigt. Enkelte af de deri anførte Termini ere imidlertid meget kortfattet, ja altfor lidet udtømmende behandlet i Texten; dette gjælder exempelvis Nectarierne, hvoraf de i Blomsten fore- kommende dog ere bedst beskrevne, medens de extraflorale, der ere af saa høist forskjellig Beskaffenhed og frembyde saa særdeles interessante Forhold, ere altfor stifmoderlig behandlede. Trods disse Mangler indeholder Bogen saa meget godt, at den utvivlsomt maa opføres blandt de Værker, enhver botanisk Stu- derende skal benytte; skulde den afløses af nogen, maatte det nærmest blive af en. der udelukkende behandlede Vegetations- organernes Morphologi. VAR Poser Eug. Warming: Handbuch der systematischen Botanik. Deutsche Ausgabe von Dr. Knoblauch. Mit einer Einleitung in die Mor- phologie und Biologie von Blite und Frucht. Berlin, Borntraeger, 1890. 468 Sider med 573 Afbildninger. 8 Reichsmk. Denne nye Udgave af Prof. Warmings velbekjendte Lærebog er betydelig større og i flere Henseender afvigende fra den 2den (og sidste) danske. Den er forøget i Henseende til Sideantal, Sidernes Størrelse og især, hvad Figurernes Mængde angaaer. En stor Mængde af disse nye Billeder ere overordentlig smukke og instructive. Uden her nærmere at gaa ind, paa nogen vidtløftigere Omtale af denne Lærebog, der maa være i Hænderne paa enhver, som studerer vor Videnskab, skal Ref. blot anføre, at vi strax/i Bogens Begyndelse træffe en hel ny (d. v. s. i en botanisk Lærebog tid- ligere næppe behandlet) Klasse Væsener, idet Forf. har optaget Peridinierne blandt de laveste Thallophyter. Bakteriernes Natur- historie er i denne Udgave langt fyldigere og bedre behandlet, om end de seneste Anskuelser om disse Planters Systematik og Nomen- clatur ikke ere benyttede. Behandlingen af Svampene er om- arbeidet med Hensyntagen til Brefeld's nyere Studier og Zopfs Arbeider, og den tyske Bearbeider har formaaet Docent Rostrup til at gjennemse en Correktur af dette Afsnit; af Forandringer i denne Del af Bogen vil Ref. blot fremhæve, at det gør et behageligt Indtryk endelig (i en større Lærebog) en Gang at se Saccharo- myceterne udsondrede fra Ascomyceterne. Om Behandlingen af de højere Planter er her intet videre at anføre; den er paa talrige Puncter langt fyldigere end i den danske Udgave; en Del Omflytninger have fundet Sted, hvoraf vi dog allerede kjende en Del fra den ifjor af Forf. og O. G. Petersen udgivne ,,Grundtræk af Forelæsninger over systematisk Botanik"; som Exempler påa saadanne Forandringer kan anføres: Hypecoum henføres til Papaveraceernes Familie; Ordenen Tetraspermae er ophævet, Convolvulaceae [hvoraf Cuscuteae blot betragtes som en Gruppe], udgjør alene Ordenen Tubiflorae, og Boraginaceae (med 185 Cordiaceae) sluttes med Labiater og Verbenaceer som Hoved- familier sammen til Ordenen Nuculiferae. Solanaceer, Nolanaceer samt Scrophularineer sluttes (ligesom i ,,Grundtræk") sammen til »Personatae”. Ceratophyllaceae, som i den danske Udgave (dog med Spørgsmaalstegn) stilledes ind blandt de Nældeblomstrede, opføres her under Polycarpicae ligesom hos Engler og anbringes mellem Nymphaeaceae og Anonaceae. Endelig kan det noteres, at Ulmaceae og Celtidaceae ere forenede i en Familie. Med Hensyn til Planternes medicinske Anvendelse er der taget specielt Hensyn til Tydsklands og Østerrigs Pharmacopeer. Paa Grund af sin Stofrigdom, sine talrige og gode Billeder og ikke mindst påa Grund af sin vistnok kun paa yderst faa Steder svigtende Correcthed, maa denne nye Udgave, som desto værre ikke er dansk, men til Trods herfor i det Mindste foreløbig vil overflødiggjøre vor egen, blive enhver Botanikers saavel legemlige som aandelige Ejendom. VESA Ponksen: Tyge Rothe: Grundlag for Veiledning i Plantedrivning. Erindringsord til Forelæsninger, holdte ved Rosenborg Gartnerlæreanstalt. Efter Forfatterens Død afsluttet af C. F. Paludan. Anden Del, andet Halvbind. Kbhvn. 1890. Lehmann & Stages Forlag. Stoffet er ordnet efter, hvad af Planten der benyttes i 5 Grupper, nemlig: 1) Planter, hvis Frugt, 2) hvis Blomst eller dertil hørende Dele, 3) hvis Blade, 4) hvis Stengler eller Blade, og 5) hvis Rod eller lignende underjordiske Organ benyttes. Bogen er udstyret med 29 smukt udførte Afbildninger i Texten. Hermed er dette værdifulde Værk afsluttet og det påa en særdeles fyldestgjørende Maade. Hs: Rabenhorst Kryptogamen-Flora von Deutschland, Oesterreicnh und der Schweiz, V. Band: Die Characeen, von Dr. W. Migula. Leipzig 1890. Et helt Bind af den saakaldte Rabenhorst's Kryptogamen-Flora er helliget til Characeernes eiendommelige og interessante Familie. Da der i Europa kun forekommer 51 Arter, er det klart, at Frem- stillingen maa blive forholdsvis meget udførlig og det fremgaaer da ogsaa af de foreliggende 3 første Leveringer. Paa de første 92 Sider behandles i Almindelighed 1) Morphologien og Udviklings- historien, oplyst ved talrige Figurer, 2) den historiske Udvikling af Kjendskabet til Characeerne, 3) almindelig Systematik og Ter- minologi, 4) Indsamling, Undersøgelse og Bestemmelse af Chara- ceerne, 5) den geographiske Udbredelse. Derefter følger den specielle systematiske Fremstilling, som ved Slutningen af 3die Levering er nåaet næsten til Ende med Slægten Nitella. Til Bestemmelse af Arterne findes først en Nøgle. Beskrivelserne af de enkelte Årter og af de ofte talrige Former, af hvilke mange ere nye, ere meget udførlige, og der gjøres omhyggeligt Rede for Arternes Ud- bredelse indenfor Omraadet, saavel som for deres Forekomst i andre Lande. Alle Arterne ere illustrerede, ofte endog ved flere Figurer, som alle ere originale. Alle europæiske Arter, ogsaa de -som ikke ere fundne indenfor Floraens Omraade, ere beskrevne. Værket udkommer i 10—12 Leveringer, hver paa 4 Ark, til en Pris af 2 Mark 40 Pf. L. K. Rosenvinge. F. R. Kjellman: Handbok i Skandinaviens hafsalgflora. I. Fuco- ideæ. Stockholm 1890. Siden Lyngbyes Hydrophytologi har der som bekjendt ikke existeret nogen Bearbeidelse af den danske Havalgeflora, og vi have derfor stadig maattet ty til Nabolandenes Floraer. En Bog 186 som den foreliggende maa derfor allerede paa Grund af sin Titel blive modtaget med stor Interesse af de danske Botanikere. Naar tilmed en Autoritet som Prof. Kjellman har givet sig i Lag med den ingenlunde lette Opgave at skrive en saadan Haandbog, maa man paa Porhaand vente ikke blot en fortrinlig Veiledning og en udtømmende Bearbeidelse af det allerede kjendte, men ogsaa en påa Selvsyn grundet original Behandling, og man vil ikke blive skuffet ved at gjøre Bekjendtskab med den her foreliggende første Del af Kjellmans Haandbog, som omfatter alle Fucoideerne eller Brunalgerne. Behandlingen er omtrent som i Hartmans Skandinaviens Flora; ved hver Art gives først en kort Diagnose, derefter en udførligere Beskrivelse og endelig Angivelse af Forekomst og Udbredelse indenfor og udenfor Omraadet, samt Aarstiden for Forekomst og Fructification. En stor Del af Slægterne ere illustrerede ved Af- væsnger (Zinkætsninger) i Texten. Værket indeholder adskilligt nyt med Hensyn til den 5,5 matiske Inddeling. Phæosporeerne inddeles saaledes i en Mængde. smaa Familier, af hvilke adskillige ere nye, andre anderledes be- grænsede end tidligere. De formrige Arter ere meget indgaaende behandlede; saaledes opstilles under Fucus vesiculosus 4 Varieteter med i Alt ikke mindre end 24 Former. Pladsen tillader ikke at. gaa nærmere ind paa Enkeltheder i dette vigtige Værk; jeg skal blot gjøre den Bemærkning, at det efter min Mening paa flere Steder havde været ønskeligt, om der havde været anført nogle flere Synonymer; og endelig skal jeg tillade mig at rette et Par Smaafeil, som jeg er stødt paa: S. 22 staaer Laminaria Clustoni i Stedet for Cloustoni; S. 62 staaer Lithosiphon i Stedet for Litosiphon.…. Bogens Pris er 2 Kr. 25 Øre (103 Sider med 17 Afbildninger i Texten). Man maa haabe, at Fortsættelsen ikke maa lade vente længe paa sig. L. K. Rosenvinge. Mindre Meddelelser. Chrysanthemum macrophyllum og Matricaria ma- ritima. I 4de Udgave af min ,,Haandbog i den danske Flora”,. S. 329, er beskreven en paa flere Steder her i Landet forvildet Plante under Navn af ÅAchillea tanacetifolia. I Haver har jeg fundet. den etiquetteret Achillea macrophylla, men fra AÅ. macrophylla L… som hører til Gruppen Ptarmica, er den aldeles forskjellig. Da den imidlertid baade ved Habitus og flere Karakterer (tæt Halv- skjærme, smaa Kurve og faa, rundagtige Randkroner) slutter sig nøje til Achillea-Slægten, faldt det mig den Gang ikke ind at søge den andet Steds. Ganske særlig ligner den i hele sit Udseende ÅA. pallescens DC. (Prodr. VII, 296) fra Vest-Asien og AÅ. tanaceti- folia All. fra det sydøstlige Evropa, og da Bladene have en iøine-- faldende Lighed med Bladene hos den typiske Tanacetum vulgare, endog mere end hos Figuren af A. tanacetifolia i Rochett Fl. Bonat…,… henførte jeg den derfor til den sidstnævnte trods en Nuance i Bladenes Indskjæring, der som bekjendt i denne Gruppe af Com- positæ ikke sjeldent forekommer. Først efter en gjentagen Undersøgelse af Planten i Sommeren 1889 er jeg bleven opmærksom paa, at den mangler Avnerne paa. Blomsterleiet, som bl. ÅA. characteriserer Achillea, og idet jeg der-. ved lededes bort i et andet Spor, fandt jeg, at Planten er be-- 187 skreven og afbildet i Waldstein & Kitaibels Pl. rar. Hungar. I. tab. 94 under Navn af Chrysanthemum macrophyllum. Idet jeg altsaa gjør Reae for og beklager denne Feiltagelse, anmoder jeg dem, der benytte min Haandbog i D. Fl., om at for- andre Navnet Achillea tanacetifolia til Chrysanthemum macrophyllum W. & K., eller (hvis man fastholder Adskillelsen mellem Slægterne Pyrethrum og Chysanthemum) til Pyrethrum macrophyllum Willd. For øvrigt er en lignende Feiltagelse ikke uden tidligere Ex- empler, idet den her omhandlede Art har været gjentagne Gange af tidligere Forfattere henført til Achillea (A. sambucifolia Desf., Å. sambucina Thonin, Å. macrophylla Fl. Pos.). En Revision af de fra hverandre saa lidet forskjellige Slægter” Chrysanthemum, Pinandia, Pyrethrum og Leucanthemum vil mulig- vis give det Resultat, at disse som Underslægter bør forenes til een Slægt, i hvilken da Chr. macrophyllum, Parthenium m. fl. ville staa i et analogt Forhold til de andre Arter med enlige Kurve og tungeformede Randkroner som Achillea med de tætte Halvskjærme og faa, rundagtige Straaleblomster til Anthemis. 2. Den paa Ruinerne af Hammershus og påa Strandklipperne nedenfor samme forekommende eiendommelige Matricaria, som jeg tidligere kun kjendte af tørrede Exemplarer, meddelte af Dhrr. Hoff, Th. Jensen og Rostrup under Navn af M. maritima, var mig, da jeg saa den paa Voxestedet, i høi Grad paafaldende ved dens fra den typiske M. inodora forskjellige Udseende. Men påa Grund af dennes bekjendte Variationsevne fulgte jeg i Tillæg til Haandbog (Pag. 865) Lector Neumans Opfattelse (Bot. not. 1882, 173) og opstillede den som en Underart ” Retzii af M. inodora, idet den efter Neuman (anf. St:) skal være identisk med M. ma- ritima Retz, hvorimod Linnés M. maritima er forskjellig derfra. Ved Dyrkning i Have af Frø fra Bornholm har det nu vist sig, at Dyrkningen i Havejord aldeles Intet har forandret i dens Udseende og Character fra hvad den var i Besiddelse af påa Strandklipperne, og jeg er derfor tilbøielig til at anvise den Plads- som en selvstændig Årt ved Siden af M. inodora, og ifald at dette ved fortsat Dyrkning maatte bekræfte sig, vilde dens Navn blive Matricaria maritima Retz (non L.). Joh. Lange. Islands Flora. I ,Journal of botany”, Marts 1890, har Ar- thur Bennett givet ,,Further Records from Iceland” i Tilslutning til sine tidligere Meddelelser (i 1886); i denne nye Oversigt sam- menstiller han Rostrups, Feddersens, Steranssons, Thoroddsens, Hr. og Frøken Fridrikssons og Dr. Walkers siden den Tid givne Bi- drag til Kundskab om den islandske Flora. Grønlandsundersøgelserne. I April Maaned i Aar afgik to videnskabelige Expeditioner til Grønland, nemlig en natur- historisk-geografisk til Nordgrønland (Vaigattet osv.) med Dr. Ber- gendahl fra Lund og Stud. mag. Lundbeck som Zoologer samt Stud. mag. N. Hartz som Botaniker, og en anden mere geologisk- geografisk til Sydgrønland under Premierlieutenant Bloch med Stud. mag: Holger Lassen som Medhjælper. Til næste Aar er der jo al Udsigt til, at Premierlieutenant C. Ryders Expedition til Østkysten vil komme i Stand, og dersom alt gaaer heldigt, kunne vi da vente yderst vigtige botaniske Resultater tra de hidtil neppe. nogensinde af Europæere betraadte Egne, Nord for 66" n. Br. E. Warming. 188 Pergsonalia. Den 5. April 1888 døde Dr. Ahrling,; udenbys Medlem af Bota- nisk Forening. Denne hans Egenskab berettiger Optagelsen af en kort Biographi til Meddelelse for Foreningens Medlemmer. Johan Erik Ewald Ahrling blev født i Stockholm den. 18. Sep- tember 1837. Allerede i sin tidligste Barndom viste han afgjort Forkjærlighed for Botanik, i hvilken særlig en af hans Lærere, Dr. C. C. Ljunggren, opmuntrede ham. Efter tilendebragt Skole- undervisning i Stockholm gik han til Gymnasiet sst. og derfra til Upsala, hvor han blev Student d. 26. Mai 1855. I Juni—Aug. 1858 foretog han sin første botaniske Reise, nemlig til Medelpads og Angermanlands Aadale, understøttet af den botaniske Reiseforening. 1859 fik han ved Understøttelse fra Vetenskaps-Academien o. a. St. samt fra sin store Lærer, Elias Fries, Leilighed til at gjøre en botanisk Reise i Lapmarkerne. Fra 1863—67 var han Amanuensis ved den bot. Have i Upsala. Han blev Phil. cand. 1867 og ud- nævntes 1868 til ,.Collega vid Elementarlåiroverket" i Arboga. Dr. phil. blev han 1872 og deltog i Naturforskermøderne 1880 (Stock- holm) og 1886 (Christiania). : De sidste 18 Aar af sit Liv ofrede Ahrling sin Tid og sit ÅAr- beide paa at bringe Linné's Arbeider til ret Forstaaelse og paa at udgive hans uudgivne Værker. At han under Udøvelsen af sin Lærervirksomhed — endnu paa Slutningen med 28 Timers Under- visning om Ugen — fik udrettet saa overordentlig meget, vidner ikke alene om den Iver, som han havde for hin Sag, men ogsåa om en overordentlig Arbeidsdygtighed. Han udgav efterhaanden sine Studier i den Linnæiske Nomenclatur (1872), Linné's Breve (1878—85) og samlede endelig (1888—89) Linnés Ungdomsarbeider, der allerede ere udkomne paa Tydsk. Alle de interessante Ting, som Ahrling i Tidens Løb har bragt frem, vedrørende Linné og hans Årbeider, vidne om et særdeles grundigt Studium af Botanikens patres. Det er evident, at dette Studium samt de Omgivelser, i hvilke han befandt sig, og de Reiser, han gjorde, have bevirket, at der i ham er bleven våkt Ønsket om at studere Linné og saaledes hæve dennes, desværre svindende Ry. — Om specielt dette sidste lykkedes håm, maa Tiden vise; vist er det, at han vakte Interesse for Linné. Vi tro saaledes at kunne anvende de samme Ord, som N. M. Petersen udtalte over Rask, påa Ahrling: ,,Han vidste, hvad han vilde, og Gud havde givet ham Evne til at kunne.” Foreningens Æresmedlem, conseiller honoraire, Letourneux døde i Følge ,,Humboldt" d. 3. Marts 1890 i Algier i en Alder af 70 Aar. Han opholdt sig i 1876—88 i Ægypten, hvor han undersøgte dette Lands Flora. Men navnlig i Algier og Tunis har han i en Aar- række fortsat sine Forskninger i malakologisk og botanisk Retning, og han har paa dette Omraade ligesom ogsaå af den videnskabelige Undersøgelse over Nordafrika i det hele, stvre Fortjenester. L. sendte aarlig mange Planter til Bot. Forening. Erhard Møller-Holst døde den 22. December 1889. Han blev født d. 22. Juli 1825 i Nyborg som den næstældste af 16 Børn; Faderen var Præst. 1843 blev han Student og begyndte at studere Theologi, hvad han dog, dels paa Grund af Sygelighed og dels fordi hans Interesser for Naturvidenskaben kaldte ham i en anden Retning, opgav. 1845—46 opholdt han sig som Huslærer paa Lolland, og, ganske opofrende sig for Naturvidenskaberne indtil "1850, tog han i dette Aar Landmaalerexamen, hvorpaa han be- 189 gyndte sine Udenlandsreiser. Fra 1851—56 bereiste han de fleste- af Europas Lande og studerede Landbruget, og samtidig begyndte hans literaire Virksomhed. Han oversatte Ståckhardts chemiske Markprædikener og Liebigs chemiske Breve; endvidere udgav han (1855—36) 2 Bind agriculturchemiske Meddelelser. Af stor Betyd- ning blev hans Grundlægning af ,,Ugeskrift for Landmænd", der endnu fortsættes og baade har og har haft stor Betydning for Landmændenes Interesser. Fra 1866—74 udgav han ,,Dansk Landbo- tidende"; men nu optoges han af andre Interesser. I 1870 und- fangede han Ideen til Oprettelsen af ,,Dansk Frøkontrolstation”, hvis Mønster han saa i den af Prof, Fr. Nobbe i Tharand oprettede Anstalt. Han besøgte ogsaa i Sommeren 1870 Nobbe for nærmere at lære Forholdene at kjende, og d. 1. Januar 1871 aabnedes »Dansk Frøkontrolstation" som den 2Zden Anstalt af sin Art. Møller-Holst satte fra nu af alt ind paa dette Foretagende, og det nød da ogsaa saa store Fremskridt, at det nu ved hans Bortgang af alle anses for ,ein bedeutendes Institut" (Nobbe). Til dette Foretagende slutter sig Stiftelsen af ,,Forening til Kulturplanternes Forbedring", hvis Meddelelser alle bære Præg af hans utrættelige Virksomhed, fremdeles Landbrugs-Ordbogen (1876-—83), et 6 Bind stort Værk, i hvilket Landbruget i sin Helhed er behandlet paa en fortrinlig Maade i en Række alfabetisk ordnede Artikler af vore mest fremragende Mænd paa alle derhen hørende Omraader; det er et særdeles fremragende Værk. Mange mindre Afhandlinger, Frømeddelelser m. v. ere endnu udgaaede fra hans Haand, indtil Døden indhentede ham. Vi maa ved Mindet om Møller-Holst sande Gistels Ord: »— Jubelnd wird man Eure Namen kinden, mit Stolz auf das, was Ihr geleistet, seh'n”, og det ikke mindst, naar vi mindes den store Udholdenhed, hvormed han utrættelig arbeidede paa sit store Maal, den Flid, der endnu paa Dødsleiet satte ham i Stand til at fuldende et Arbeide om Spiringens Varighed, — og den store personlige Elskværdighed, han udfoldede. Han var utrættelig i at give Svar paa de til ham rettede Forespørgsler, og han gav gjerne Oplysninger atter og atter, naar man ønskede at vide et eller andet. Der sker ham ogsaa hans Ret, naar Prof. Nobbe i Land- wirthschaftliche Versuchsstationen, Bd. 37, Pag. 157 siger: ,,Dieser Tod risst eine schwer ausfullbare Lucke, und das Vaterland des Verstorbenen erkennt dies in voller Wiurdigung an”. — Den afdøde var en i mange Retninger meget belæst og lærd Mand, og han har som kun faa vidst at lade sine Kundskaber tilflyde andre. Derfor bør vi bevare hans Liv i kjær og taknemlig Erindring! IC henba y: Excursionen til Bornholm. Afeang fra "Kjøbenhåvn Fredag-d 25; Jul Kl :7. Aftenstil Rønne. Lørdag: Sandflugtskoven, Johns Capel, Hammershus. Søndag: Hammeren, Sandvig, Allinge, Rø til Gudhjem. Mandag: Randkleven, Nexø. Tirsdag: Almindingen, Rønne — i Kjøbenhavn Onsdag Morgen. Hvis Deltagerne ville anvende 5 Dage paa Turen, benyttes Tirsdagen til Helvedesbakkerne, Bodilsker, Aakirkeby; Onsdag: Almindingen; i Kjøbenhavn Torsdag Morgen. Udgifterne til hele Touren kan anslaas til 335—40 Kr. (fra Kjøbenhavn). De Medlemmer, som ønske at deltage i Turen bedes anmelde dette til Bestyrelsen, Adr. Botanisk Museum, senest d. 20. Juli. Si AE. mi" haj ål v m. " rr rd NES aa SR MEDDELELSER DEN BOTANISKE FORENING (Udgivne som Tillægshefter til , Botanisk Tidsskrift”.) Excursioner. I Sommeren 18390 foretoges 3 Excursioner, hvorom er afgivet følgende Beretninger: Excursion til Kjøge-Egnen d. 14.—15. Juni 1890. Deltagerne vare den første Dag: Cand. pharm. Gelert, Cand. mag. Lange, Dr. 0. G. Petersen, Doc. Rostrup: den anden Dag endvidere Cand. th. Balslev, Dr. Rosenvinge. Fra Havdrup St. vandrede vi over Solrød — hvor en Græsmark vakte Opmærksomhed ved at den væsentlig bestod af dværgagtige Exemplarer af Bromus mollis, angrebne af Ustilago bromivora — til de endnu uopdyrkede gamle lyngbevoxede Havstokke mellem Corporalskroen og Skillingskroen, der i det væsentlige havde samme Udseende som, da en af Deltagerne i 1852 og 1854 her saa Corallorhiza ericetorum, der dog nu for- gjæves søgtes. Hovedmassen af Vegetationen er Calluna, Salix repens (med var. lejocarpa), Cladina rangiferina: blandet heri- mellem fandtes: Orchis Morio, Airopsis præcox, Nardus, Antennaria dioeca, Teesdalia, Juncus squarrosus, Taraxacum erythrospermum, Pulsatilla nigricans, Botrychium Lunaria, Cetraria nivalis og Ce- traria Islandica. I nogle opdyrkede Pletter fandtes spredte Rug- planter med Alens Mellemrum, hvad der vidnede om forgjæves Forsøg paa Kultivering: derimod vare disse oppløiede Steder be- voxede med store Tuer af Corynephorus og Rumex Acetosella. Syd for Lyngpartiet strakte sig langs Kysten en bred dyndet Strandbred med talrige Holme, med frodig Vegetation og en Mængde Vade- og Vandfugle. Der fandtes kæmpemæssige Exem- plarer af Conium og Cineraria, en Mængde Ranunculus polyan- themos, Stellaria crassifolia m. m. Efter at have overnattet i Kjøge gik Touren næste Dag til Kjøge Aas og Lellinge. Paa Aasen bemærkedes: Melampyrum nemorosum var. decolorans i Mængde, endvidere Trifolium alpestre, Lathyrus vernus og niger, Rubus saxatilis, Briza media var. pallida. Af sjeldne eller nye Svampe fandtes Æcidier paa Geranium palustre, Melampyrum pra- tense og Convallaria Polygonatum, samt Urocystis Anemones og Peronospora pygmæa paa Hepatica. Ved Lellinge Aa saaes flere Steder Archangelica littoralis, Carex digitata, Equisetum hiemale, i selve Aaen Lemanea fluviatilis. E. Rostrup. Excursion til Bornholm d. 25.—31. Juli 1890. Ved Rønne- damperen , Hjalmar" mødtes d. 25de om Eftermiddagen Land- inspecteur Mørch og Cand. pharm. Gelert. Efter at have seet-lidt paa hinanden opdagede de, at de vare gamle Bekjendte fra Excur- sionen i Sønderjylland. Ved en tidligere Leilighed havde Mårch 192, lovet at ville deltage i en Bornholmstour, såafremt Foreningen vilde foretage en saadan, og trods den lange Reise fra Hobro havde han holdt Ord. Det mest brændende Spørgsmaal var natur- ligvis: hvormange blive vi, der kommer da vel flere end os? Man vidste, at Bestyrelsen skulde repræsenteres af Hr. Riitzou, og haa- bede, der skulde komme mange. Imidlertid nærmede Afgangs- tiden sig, der blev ringet for 3die Gang, paa Agterdækket stode de to Deltagere og speidede ned ad Kvæsthusbroen, men der kom ikke flere. Skibet lettede og man slog sig efterhaanden til Ro med Haabet om, at nogle Deltagere kunde være afreiste tidligere og vilde møde i Rønne. Veiret var til at begynde med mindre heldigt, Blæst med Regnbyger, og ,,Hjalmar" havde den slemme Vane at vippe temmelig betydeligt, dog klarede Foreningens to velbefarne Repræsentanter sig godt, liggende paa Ryggen i Køierne. Om Morgenen (d. 26de) kom de tidlig paa Benene og nøde Synet af en prægtig Solopgang, og lidt efter lagde Skibet ind i Rønne Havn. Ved Bolværket var en Del Mennesker samlet, men ingen kjendte Ansigter vare at se. Saasnart Skibet lagde til, entrede imidlertid en ældre Herre Skibet og præsenterede sig for de ved Botaniserkasser og Plantepapir let kjendelige Botanikere som Skole- inspecteur Hjort og bød dem velkommen til Bornholm. Lidt efter ankom Lærer Bergstedt, Stud. mag. Ibsen, Assistent Jacobsen og Cand. mag. Lange. Af Bergstedt erfarede man, at Ritzou pludse- lig var bleven forhindret i at deltage”). Jacobsen og Lange havde opholdt sig i nogle Dage påa Øen, som de allerede havde vandret rundt een Gang: over deres Fund har Lange meddelt en Liste, hvoraf her skal anføres: Falcaria Rivini Marker i Poulsker: Sola- num miniatum, Anetum graveolens Nexø; Trientalis Europæa Al- mindingen; ÅAlismå ranunculoides Syd for Almindingen: Viola stagnina Vallensgaards Mose; Euphorbia exigua Mark mellem Bobbeaa og Rø; Sorbus torminalis Bobbeaa: Psamma Baltica ved Stranden ud for Bobbeaa og Snogebæk: ØOnonis hircina Vei nær Kannikegaarden ved Nexø; Trifolium montanum, Tetragonolobus maritimus og Schoenus nigricans i Kjøllergaards Mose; Lathyrus maritimus Syd for Rønne; Botrychium Lunaria mellem Hunde- myre og Stranden; Agropyrum acutum, Carex distans og Rumex maritimus ved Snogebæk ; Poa bulbosa f. vivipara Syd for Allinge: Carex pulicaris mellem Lyng ved Bobbeaaen; Littorella lacustris Hammer Sø; Carduus crispus Marker ved Helvedesbakkerne. Det bedste Fund var dog det, Lange gjorde påa Gaden i Nexø, han traf der Bornholmeren, Stud. mag. Ibsen, som han strax an- holdt og opfordrede til at deltage i Excursionen; Ibsen gik ind paa Forslaget, og Lange skaffede derved ikke blot en Deltager til Tu- ren, men ogsaa et nyt Medlem til Foreningen. — Efter åt have drukket Kaffe paa Dams Hotel begav Lederen, Bergstedt, sig |fulgt af Ibsen ud i Byen for at leie Vogn og indkjøbe Proviant. Ibsen overtog Hvervet som Regnskabsfører og Proviantforvalter. Udenfor Rønne voxede Hordeum murinum og de overalt paa Bornholm ved Veie og Huse almindelige Planter: Carduus acanthoides, Ru- mex thyrsoideus, Cynoglossum officinale og Artemisia Absinthium. Den første Excursion gjaldt Sandflugtsskoven, der som bekjendt er plantet paa tidligere Flyvesandsstrækninger og væsentlig be- staaer af Naaletræer og Birk, og hvor der i den sidste halve Snes Aar er funden en Del Planter, der ere karakteristiske for Naale- ”)y Bl. A. ved Sygdom i Ankelleddene, som absolut umuliggjorde en Born- holmsvandring. S. R. skovene i Norge og Sverrig, nemlig Listera cordata, Chimaphila umbellata, Goodyera repens og Linnæa borealis, den første, der blomstrer i Mai og Juni, eftersøgtes forgjæves; de 3 andre fandtes, Goodyera i rigelig Mængde og i smuk Blomstring, desuden Chima- phila uniflora, Pyrola media, secunda og minor. Sorbus Scandica, Jasione montana f. glabra, Rubus ”Lidforssii") såmt i Strand- sandet :Petasites spuria, Lathyrus maritimus, Artemisia mari- tima, Hieracium umbellatum f. filifolium. Ved Blykobbeaaen, hvori fandtes Potamogeton rufescens f. obscura (D.C.) (Form uden Svømmeblade), holdtes det første Maaltid paa Feltfod, der ligesom de øvrige Maaltider, der indtoges paa Touren paa denne Maade vare overordentlig gemytlige: snart blev Dugen bredt paa Bordet i Lysthuset ved en landlig Beværtning, snart paa Grønsværet ved en Veikant. Ibsen var Skaffer og sørgede udmærket for Brød: skjæringen, medens Bergstedt med husfaderlig Omhu behandlede Skinken; i det hele taget havde Deltagerne en udmærket Appetit, saa Proviantbeholdningen stadig maatte suppleres i Byerne. Efter Maaltidet ved Blykobbeaaen toges Afsked med Hjort, hvis Forret- ninger ikke tillode ham at være med længere, de øvrige Deltagere stege tilvogns og kjørte nordpaa gjennem Hasle. Lidt nord for Byen stod man af og fulgte Stranden mod Nord til Jons Kapel. Nord for Hasle fandtes (rambe maritima, Festuca littorea, Con- volvulus arvensis f. linarifolius, C. sepium, Vulpia sciuroides, Le- pidium ruderale, Lithospernum officinale, Geranium sanguineum, Inula salicina, Serratula tinctoria, Scutellaria hastifolia +), Gera- nium Babe kanen f. rubricaule, Berteren incana, Rosa dumeto- rum v. Bergstedtii ”=), Juncus glaucus, Hypericum tetrapterum, H. quadrangulum, Inula dysenterica; ved Hellig Peder Fisker- leie: Vulpia sciuroides, Lotus tenuifolius, Scutellaria hastifolia, Marrubium vulgare, Senebiera Coronopus, 'Lamium intermedium, L. incisum, Ononis spinosa f. albiflora samt Mentha rotundifolia i et Havegjerde, ved Teglkaas Fiskerleie: Asplenium Adiantum ni- grum, Cotoneater, Orobus niger, Brachypodium gracile, Rosa mollis, R. fumbelliflora v. alba"), R. dumetorum v. Bergstedtii. Ved Jons Kapel: Cratægus Oxyacantha f. obtusata D. C., Rosa ”umbelli- ”) Rubus ”Lidforssii nov. ssp. (af Rubus milliformis K. Fridr. & O. Gel.). Aarsskuddene butkantede, ofte furede. tTornene faa, korte, rette eller svagt bøjede, kraftige, ved Grunden brede. Bladene 5-koblede, fint og dobbelt savtakkede, paa Oversiden næsten glatte, paa Undersiden blød- haarede, grønne. Endebladet bredt elliptisk, tilspidset og ved Grunden hjerteformet. Blomsterstanden lang og smal, bladet lige til Spidsen. Blomsterne, især foroven, tilsyneladende knippestillede i Bladhjørnerne, Bægeret graafiltet, udstaaende efter Afblomstringen, Kronbladeae brede, elliptiske, hvide, Støvdragerne længere end Griflerne, Frugterne vel ud- viklede. Løvet lysgrønt. Denne smukke, let kjendelige Rubus er op- kaldt efter Hr. Amanuensis Bengt Lidforss i Lund, som har funden den i Charlottenlund og ved Brasakallt, begge Steder beliggende mellem Ystad og Trelleborg i Skaane. 4%) Med Sikkerhed ikke tidligere funden i Danmark: let kjendelig fra S. galericulata v. decipiens Bolle ved tydeligt spydformede Blade, svagere Behaaring og tæt kirtelhaaret Bæger. Den voxede her ligesom i Sverrig mellem Sten ved Stranden. =%) Rosa dumetorum v. Bergstedtii nov. var. Bladene svagt haarede langs Undersidens Nerver, tæt dobbelt savtakkede, Blomsterstilkene lange, kirt- lede, Bægerfligene paa Ryggen kirtlede. Nærmest beslægtet med v. Désé- gliesei (Bor.) Christ, fra hvilken den afviger ved regelmæssigt dobbelt- savtakkede Blade og med v. arvatica, fra hvilken den afviger ved kirtlede Blomsterstilke og Bægertfiige. Fzx4) R. fumbelliflora v. alba nov. var. Blomsterne smaa, hvide. Minder meget om R. ”Scheutzii fra Gurre, som dog staaer nærmest R. mollis. Mulig er den identisk med R.”Scheutzii fra Blekinge, der ifølge Scheutz staaer nær- mere RØR. tomentosa. 3 5638 flora. Matricaria maritima, Hieracium bifidum v. majus Lindeb.%), Veronica spicata samt Melampyrum arvense i stor Mængde. Fra Jons Kapel kjørtes til Vang, hvorfra man fulgte Stranden nord-. paa over Slotslyngen til Hammershus; ved Vang fandtes Rosa sclerophylla, Rubus ”circumiens L. M. Neum. f. heteracantha K. Fr. & O. G.%), Inula Helenium”medens Inula Conyza forgjæves eftersøgtes: paa Slotslyngen: Sorbus Aria og Hieracium bifidum (Kit) Lindeb.””");: ved Hammershus: Convallaria Polygonatum, Kohlrauschia prolifera, Medicago falcata, Potentilla minor Gilib. (P. verna Antt.), Acinos thymoides, Phleum Boehmeri, Hieracium bifidum med var. majus. Da der ved Hammershus ikke kunde skaffes Logis kjørte man til Allinge, hvor der overnattedes. Den næste Morgen (d. 27de) foretoges en Tour i og ved Byen: Matri- caria discoidea fandtes i Mængde ved Havnen, endvidere Melilotus al- bus, Carex distans, Pulicaria vulgaris, Anthriscus vulgaris og ved et Havegjerde Bryonia alba: derpaa kjørte Selskabet tilbage til Ham- mershus for at fortsætte, hvor det slap den foregaaende Dag, navnlig skulde Lathyrus sphæricus eftersøges nedenfor Ulfeldts- taarnet, den fandtes imidlertid ikke, rimeligvis var den ødelagt ved Høslet, derimod fandtes Veronica spicata, Medicago minima, Poa bulbosa f. vivipara, Kohlrauschia prolifera,, Medicago falcata. Ved Blanchs Hotel blev der fortalt, at der paa en Skrænt neden- for Hotellet var bleven funden en sjelden Plante af Hr. Godseier Neergaard til Fuglsang paa Laaland, den viste sig at være An- thericum Liliago, der ikke tidligere har været funden paa Born- holm, den var tilstede i ikke ringe Mængde. Derpaa gik Touren omkring Hammersø; Hypochæris glabra fandtes påa en Mark; ved Søbredden fandtes Lotus uliginosus, Tetragonolobus mariti- mus og Scirpus setaceus. Ved Fyrtaarnet paa Hammeren fandtes endnu nogle afblomstrede Exemplarer af Spergula vernalis, samt Bromus hordaceus. Efter at have holdt Maaltid ved Bredden af Hammersø gik det atter afsted tilvogns gjennem Allinge til Tein, hvor hele Selskabet leirede sig ved en Bæk og fik sig en Middags- søvn, hvorpaa det begav sig paa Vandring langs Klippestien til Dynddalen: underveis fandtes Potentilla collina og Rosa dumeto- rum v. arvatica, ved Dynddalen fandtes Circæa intermedia, ved Amtmandsstenen eftersøgtes Draba muralis, der dog ikke fandtes, formodentlig, fordi den forlængst maatte være afblomstret, Gera- nium lucidum og Schedonorus Benekeni blev Udbyttet foruden den prægtige Udsigt over Dynddalen. Ved Helligdomsklippen var der, da det var Søndag, mange Mennesker, såa det var vanskeligt at faae en Baad. Lederen havde nemlig foreslaaet en Seiltur, der med Begeistring var vedtaget; efter nogen Venten lykkedes det dog og man besaa alle Naturmærkværdighederne deromkring. Det var imidlertid bleven temmelig sent paa Efter- middagen, såa der skulde sættes lidt Fart paa for at naa Gud- hjem til Aften og underveis aflægge et Besøg ved Store Fos, hvor Lunaria rediviva voxer, derfor fulgtes ikke Klippestien, men nogle Markveie længere inde i Landet: for at finde Fossen maatte de Veikyndige imidlertid tage nogle Indfødte, man mødte underveis, med paR Raad, disse angave en Gaard, hvorfra en Bæk skulde +) Lindebeig: Hieracica scandinavicæ exciccata No. 34. ++) Beskrivelsen af Rubus ”circumiens Neum. nov. ssp. (af R. milliformis K.Fr. — O.G.) kan forhaabentlig snart ventes fra Hr. Dr. Neuman. Den her fundne Form har uensarteds Torne paa Aarsskuddene, samme Form er funden ved Haderslev af Hr. K. Friderichsen. "+%) Hartman: Skandinaviens Flora Suppl. p. 45. 195 zaa ned til Fossen. Gaarden fandtes, Bækken ligeledes, Kløfter ogsaa i rigelig Mængde, men ikke den rette, med en Del Besvær steg man ned ad en og op ad en anden; Udbyttet blev Hordeum silvaticum, Schedonorus serotinus, Roså coriifolia f. mitis%) og Rosa sacra”) paa to Steder. Lederen antog, at den rette Kløft var passeret, Tiden tillod ikke yderligere Efterforskning, Lunaria rediviva maatte opgives og fremad gik det igjen mod Gudhjem. Deltagerne tørstede imidlertid stærkt af den anstrengende Van- dring, og man styrede derfor mod en Bondegaard, hvor en større Portion Mælk rekvireredes og indtoges paa Stedet, samtidig er- farede man, åt Store Fos slet ikke var passeret, men at der endnu var et Stykke Vei dertil. Mælken og Efterretningen oplivede de trætte Vandringsmænd, ligesom Haabet om at se Lunaria atter blev levende; imidlertid begyndte det stærkt at mørknes og de Gamle foretrak at søge den nærmeste Vej til Gudhjem, medens de Unge under Ibsens Ledelse opsøgte Store Fos, der ogsaa hur- tig fandtes, ligeledes ogsaa Lunaria, der heldigvis var saa stor en Plante, åt den kunde findes uden at tage Tændstikker til Hjælp. Fra Store Fos fulgtes Stranden til Bobbeaaen, trods Mørket fandtes Rubus ”Hallandicus Gabriels.”) og Bunias orientalis, fra Bobbe- aaen fulgtes Klippestien til Gudhjem, hvortil man ankom Kl. 10 neppe "/, Time senere end de Gamle, der imidlertid havde bestilt Boeufen, hvortil man efter den anstrængende Dag nok kunde trænge. Den næste Dags Morgen (d. 28.) fortsattes Vandringen ad Klippestien til Randkløveskaaret. Tæt uden for Byen fandtes Mentha silvestris, Sedum album, Veronica spicata, Allium vineale, Filago apiculata og Plantago maritima f. minor. Ved Melsted Fiskerleie besaaes Bornholms største Fagus silvatica, der allerede omtales i en Beskrivelse af Bornholm 1804 af Skovgaard som Bornholms eneste Bøg, der skulde nu 4 af Excursionens Med- lemmer til at spænde om Stammen, endvidere noteredes Lappa nemorosa. Forbi Melsted passeredes en Hørmark, der særlig lagde Beslag paa Jacobsen, der repræsenterede den praktiske Bo- tanik paa Touren; af linicole Planter fandtes Spergula maxima, Lolium Linicola, Camelina foetida og Cuscuta Epilinum. Ved en sandet Strandbred fandtes Poiygonum littorale og ved Kobbeaaens Udløb Anthyllis Vulneraria f. rubriflora og Rosa Reuteri v. my- riodonta. Randkløveskaaret toges i Øiesyn baade ovenfra og nedenfra; nedenfra dog kun af de Medlemmer, der vare tynde nok til at kunne slippe igjennem den snevre Passage mellem Klippe- stykkerne. Det botaniske Udbytte blev foroven Cotoneaster, Rosa sclerophylla (der forøvrigt fandtes hist og her paa hele Veien fra Gudhjem til Svaneke og Nexø) og Poa compressa f. major, for- neden Tetragonolobus maritimus, Aquilegia vulgaris, Hieracium bifidum og Carex distans. Fra Randkløveskaaret fulgtes en Sti op til Landeveien, hvor Vognen og Madkurven ventede, under- veis fandtes Epilobium roseo X pubescens mellem Forældrene endvidere Rubus ”centiformis egregiusculus. Da Hungeren var stillet fortsattes Touren tilvogns til Svaneke, underveis passeredes ”) Rosa coriifolia Fr. ft. mitis nov. f. Stor, næsten tornløs Busk; Bladene store, brede; Bladstilkene filtede, Bladene paa Oversiden glatte, paa Under- siden meget svagt haarede langs Hovednerverne. Bægerfligene oprette, ved de svagt haarede Blade minder den om Rosa Reuteri. ==) Rosa tomentosa Sm. "sacra nov. ssp. Tornene seglkrummede med meget bred Basis, Blomsterne mørkerøde, forøvrigt som R. ”umbelliflora, men mindre tæthaaret. (Tidligere funden i Poulsker Sogn 1885. O. Gelert). i Areschoug: Some Observations on the genus Rubus p. 89. (Tidligere funden mellem Tein og Allinge, O. Gelert- 1885). XX) ) 196 ved Stamperegaarden Bornholms største Eg, hvilket dog ikke vil sige ret meget, den kaldes ,,Brændte Ole”, hvilket Navn knytter sig til et Sagn om en af Prinzenskjålds Soldater, der forfulgt vilde skjule sig i den hule Stamme, men faldt paa Hovedet ned i den, såa at han ikke kunde komme op igjen; hans Lig kom først længe efter for Dagen, idet Lynet slog ned i Træet og splin- trede Stammen. Endvidere passeredes Louisenlund, hvor der gjordes et kort Ophold; Lunden udmærker sig ved sin store Mængde Bautastene, ca. 40 paa 2 Tønder Land, i denne Lund findes ogsaa en botanisk Mærkværdighed, nemlig en Salix caprea, der foruden at være Bornholms største Salix caprea udmærker sig ved at være et høit Træ med lige Stamme, der i Bryst- højde maaler 1,35 M. Ved Listed Fiskerleie tæt udenfor Sva- neke stod man af Vognene for at besee nogle Rønnetræer (Sor- bus Seandica), der voxede ,ridende”" paa nogle Klippestykker, desuden noteredes Chenopodium murale og Filago apiculata, den sidste i stor Mængde og i flere Former. Efter et kort Ophold i Svaneke, hvorunder Bornholms største Juglans regia besaaes (dens Krone maalte ca. 65 M. i Omkreds), fortsattes Kjøretouren til Nexø, hvorfra endnu samme Aften foretoges en Tour langs Stran- den mod Nord til Frederiks Stenbrud. Udbyttet blev Hordeum murinum, Matricaria discoidea, Lepidium campestre og ruderale, Veronica aquatica Bernh, Batrachium fBaudotii Godr.; derefter samledes man til et lille Festmaaltid paa Hotellet. Touren havde hidtil været begunstiget af det herligste Veir og Deltagerne bleve derfor noget ubehageligt overraskede ved den næste Morgen (d. 29de) at blive vækkede af Pladskregn, dog var det kun en Byge. Først gik Touren til Klinteby i Paradisbakkerne; kort efter at man var staaet af Vognen og havde begivet sig op til det højeste Punkt, brød atter en voldsom Byge løs og man skyndte sig derfor at komme i Ly først under Træerne, og, da disse ikke længere kunde yde Beskyttelse mod de nedstrømmende Vand- masser, i en nærliggende Gaard, hvor det ufrivillige Ophold be- nyttedes til Frokostspisning. Madkurven blev hentet og Bordet dækket i den fine Stue. Under Maaltidet blev det atter godt Veir og, da man var færdig mod at spise, opsøgtes Rokkestenen, der gjorde sit Kunsstykke upaaklageligt, hvorefter man atter gik til- bage til Gaarden, stege tilvogns og kjørte tilbage -gjennem Nexø. Udbyttet af denne første Excursion var Rubus ”Fioniæ f. latifolia ved Klinteby, Polypodium Dryopteris og Phegopteris mellem Lyng ved Rokkestenen, Rosa sclerophylla og Helosciadium inundatum ved Klinten. Syd for Nexø forlodes Vognen og man undersøgte Ferske Sø og Strandkanten til Melaaens Udløb, derfra langs Mel- aaen til Hunsemyre; ved et Krat, Enekrogen, påa den vestlige Side af Hunsemyre ventede Vognen paa Selskabet. I Ferske Sø fandtes Batrachium circinatum, Carex Pseudocyperus, Scirpus Tabernæmontanus, Ålisma ranunculoides, Scirpus pauciflorus og Butomus umbellatus, den sidste i uhyre Mængde. Langs Stran- den fandtes Batrachium ”Baudotii, Trigonella ornithopodioides i temmelig stor Mængde, Chenopodium Vulvaria og C. urbicum, Ranunculus arvensis, Lepidium ruderale, Solanum miniatum, Bro- mus hordåceus, Rumex maritimus, Nasturtium silvestre, Erythræa pulchella og E. littoralis samt Psamma Baltica, den sidste ved Udløbet af Melaaen; selve Melaaen var tæt opfyldt af Elodea Ca- nadensis. Ved Hunsemyre fandtes Rosa coriifolia v. complicata, zubus thyrsoideus f. laciniatus Bergst. og R.nitidus, denne Rubus ogsaa i stor Mængde i Enekrogen. Efter et kort Ophold i Lede- er rens gjestfri Hjem i Bodilsker fortsattes Kjøreturen mod Nord til ,Smedens Have", en lille Lund og Have, som er anlagt af en af de ældste indfødte Botanikere paa Bornholm, nemlig afdøde Smed Lars Ibsen. Ved Stengjerdet omkring Plantagen voxede fuldstændig som vild Rubus laciniatus; denne Rubus, hvis Op- rindelse eller Hjemstavn overhovedet ikke kjendes, men hyppig plantes i Lystanlæg, er dog ikke plantet af Ibsen, den maa sikkert være indført ved Fugle; den fandtes tidligere paa et andet Sted i samme Lund, med kunde ikke trives der og gik ud, nogle Aar efter kom den imidlertid igjen tilsyne paa det Sted, hvor den nu fandtes som nogle prægtige Buske; i Haven fandtes (foruden en Mængde smukke Haveplanter) Hieracjum commutatum (indført fra Sjælland) selvsaaet flere Steder, Inula Helenium, Imperato- ria Ostrutium , Struthiopteris Germanica, Osmunda regalis, den sidste indplantet fra det bornholmske Voxested: Ølaaen ved Vand- tappergaarden. Ajuga pyramidalis voxede vildt i Lunden. Der- fra kjørte man til Graneli.” For 30 Aar siden var her kun Lyng og Klippe, nu er der ved utrættelig Flid af Plantør Kofod frem- bragt en Have paa 4 Tdr. Land og 50 Tdr. Land Plantage og Avlsmark. I Forhold. til de smaa Midler, Hr. Kofod har havt at at arbeide med og de trange Kaar, han endnu har at kæmpe imod, er dette et meget betydeligt Arbeide, der her er udført. Under Hr. Kofods Veiledning besaae man Haven og en Del af Plantagen. I Haven var der en Mængde smukke og sjeldnere Haveplanter dyrkede, flere danske Planter f. Ex. Hyperium pul- chrum og Vicia Cassubica fandtes ogsaa, dels vildtvoxende, dels indplantede: ude paa Marken var Imperatoria Ostruthium og Rubus laciniatus plantet mellem nogle Klippestykker (den sidste var ogsaa fremkommen selvsaaet i Haven). Efter at have tilbragt et Par behagelige og interessante Timer påa Graneli, samt nydt godt af Hr. Kofods Gjestfrihed steg man tilvogns; ved Hoved- landeveien forlode de to bornholmske Deltagere Selskabet for til- fods at begive sig til deres Hjem, de vare desværre forhindrede i at tage Del i den sidste Dags Excursion. "Resten af Deltagerne kjørte til Aakirkeby, hvor der overnattedes. Den sidste Dag (d. 30te) var helliget Almindingen; Lederen havde, då han ikke selv saa sig istand til at være med, givet god Instrux om hvilken Route, der skulde følges, og man fandt sig ogsaa godt tilrette og Udbyttet var meget godt; den praktiske Botaniker Jacobsen over- tog Ibsens Hverv som Kasserer og den sidste Rest af Madkurvens Indhold fortæredes ved Christianshøj. Om Morgenen kjørtes til Vallensgaard, hvorfra Vognen sendtes til Christianshøi. I Vallens- guards Mose fandtes Carex filiformis, C. dioeca, C. pulicaris; Oenanthe fistulosa og Sium latifolium forekom i usædvanlig stor Mængde i Grøfterne, Potamogeton rufescens f. rivularis Sonder, Viola uliginosa fandtes ogsaa i Mængde, men naturligvis uden Blomster, Lathyrus paluster, Prunus Padus, Lotus uliginosus; i et Krat ved Echodalen fandtes Rubus suberectus. I Bækken, der løber gjennem Dalen voxede Helosciadium inundatum i stor Mængde og i Skoven Veronica montana og Vicia Cassubica. Efter Maaltidet ved Christianshøi besøgtes Aaremyre, Pykkekulle- kjær, Kohullet og Kongemindet, herfra gik to Deltagere til Rømers- dal for at hilse paa Hr. Skovrider Balslev og faae hans Veiledning til at opsøge Sorbus Fennica, hvoraf der i Almindingen findes et Par Exemplarer, Bergstedt havde vel givet Beskrivelse af Stedet, men for at være sikker paa at finde Træerne foretrak man at bede Skovrideren om at paavise dem; de to andre Deltagere gik 198 tilbage til Christianshøi for at hente Vognen og kjøre til Rømers- dal. Kusken, Anders, der under hele Touren havde delt Ondt og Godt med Excursionens Medlemmer, røbede imidlertid underveis en ganske uventet botanisk Interesse, idet han ved en Omdrei- ning af Veien pludselig standsede Vognen og spurgte om det ikke var der, at der skulde voxe et sjeldent Træ, han havde hørt Bergstedt tale derom Dagen før — meget rigtig, et Par Skridt derfra vovxede Sorbus Fennica, saa Skovrider Balslev, der kort efter kom med de andre Botanikere, ikke fik Leilighed til at paa- vise Voxestedet, men ingen havde anet, at Anders interesserede sig for Botanik. Udbyttet af Eftermiddagsexcursionen i Almin- dingen var iøvrigt: i Aaremyre: Potamogeton gramineus, Nym- phæa alba, Scirpus fluitans, Sparganium minimum, Festuca litto- rea; i Kohullet: Scirpus fluitans og i Pykkekullekjær: Myriophyl- lum alterniflorum; ved Lilleborg: Potamogeton polygonifolius, Bra- chypodium gracile, Euphrasia pratensis Fr. (= E. Rostkoviana Hayne); iøvrigt fandtes omkring i Skoven: Ajuga pyramidalis og Geranium silvaticum (afblomstrede), Samhbucus racemosa, Vicia Cassubica, Campanula persicaefolia, Equisetum hiemale, Hyperi- cum pulchrum, Rubus suberectus, Melica nutans og Geum inter- medium. Fra Sorbus Fennica, hvor man tog Afsked med Skov- rider Balslev, kjørtes ad Rønne til; lige uden for Skoven gjordes dog Holdt ved Brudesengen, en smuk Dal med høie Klippevægge til begge Sider, her fandtes Blechnum Spicant i stor Mængde, Lycopodium Selago, L. clavatum, Vicia Cassubica. I Rønne holdt man Hvil et Par Timer og fik sig lidt pyntet, hvortil man efter de mange Dages Friluftsliv trængte stærkt. Skoleinspeeteur Hjort, der havde modtaget Excursionens Medlemmer, fik man Leilighed til at være sammen med en Stund, hvorefter han fulgte dem til Dampskibet. Efter en god Overfart ankom Deltagerne til Kjøben- havn den 3lte Juli om Morgenen. Det Beløb, Bestyrelsen havde opgivet som tilstrækkeligt til Touren, blev ikke overskredet, Ud- giften var nøjagtig for de 5 Dages Ophold påa Bornholm (alt iberegnet) samt Dampskibsbilletten 39,66 Kr. O. Gelert. Excursion til Ruderhegn d. 28. September 1890. Deltagerne vare: Cand. theol. Balslev, Cand. pharm. Hansen, Cand. mag. Lange, Frk. Møller, Cand. mag. Raunkjær, Dr. Rosenvinge, Cand. mag. 0. Ro- strup, Doc. Rostrup. Fra Birkerød St. gik man over Ebberødgaard, der nu var ifærd med at reise sig efter sin mangeaarige ruin- agtige Tilstand — endnu Aaret iforveien noteredes en hel Flora af blomstrende Planter paa forfaldne Vogne, Harver og andre Avlsredskaber — ind i Ruderhegn, som gjennemkrydsedes, hvor-- efter man søgte Holte St. Af de mange Svampe som samledes skal kun noteres nogle mindre almindelige: Rozites caperata (Pers.), Stropharia squamosa (Pers.), Polyporus destructor (Schrad.), Cantharellus infundibuliformis (Scop.), Craterellus cornucopioides (L.), Leotia lubrica (Scop.), Pseudopeziza Ranunculi (Wallr.), Mar- sonia fimbriata (Pers.), Hypocrea citrina (Pers.), Phyllachora Au- cupariae Rostr., Phyllactinia suffulta paa Betula odorata, Sphae- ridium vitellinum paa Bøgeløv, Helicomyces aureus Cda. påa Ved, Botrytis pyramidalis (Bon,) paa Urtica. E. Rostrup: 199 Den ordinære Generalforsamling afholdtes d. 24. Januar 1881. Tilstede vare: Cand. theol. Bals- lev, Privatier Boysen, Gartner Bremer, Cand. mag. Børgesen, Lærer Claudi-Hansen, Redacteur Feddersen, Gartner Friedrichsen, Cand. pharm. Gelert, Professor Grønlund, Stud. mag. Hartz, Assessor pharm. Hempel, Provisor Jensen, Cand. mag. Jensen, Cand. pharm. Johannsen, Museumsinspecteur Kiærskou, Professor Lange, Cand. mag. Lange, Entrepreneur Larsen, Stud. maåg. Meniz, Redacteur Mørk-Hansen, Etatsraad Petit, Etatsraad Piper, Dr. phil. Poulsen, Stud. mag. Bavn, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Docent Riitzou, Apotheker Seehusen, Professor Warming og som Gjest Do- cent Rostowzeff fra Moskou. Hr. Professor Grønlund valgtes til Dirigent og gav Ordet til Formanden, der aflagde Beretningen om Virksomheden i det forløbne Aar. Der var afholdt 6 For- eningsmøder og 3 Excursioner. Medlemstallet var d. 1. Januar 1891 300 (5 Æresmedlemmer, 226 ordinære og 59 corresponderende Medlemmer). Af Tidsskriftet var udgivet 17. Binds 4. Hefte, af Meddelelserne 2. Binds Nr. 7 & 8 og endelig var i Anledning af Foreningens Halvhundredaars Jubilæum udgivet et Festsskrift. Foreningen var i Skriftvexel med 56 videnskabelige Selskaber m. m., af hvilke Forbindelser 4 ere nye. — Paa Forslag af Besty- relsen optoges som Æresmedlemmer: Prof. A/ph. de Candolle, Genéve, Sir J. D. Hooker, London og Geheimeraad E. Regel, St. Petersborg. — Formanden foreslog nedennævnte Excur- sioner for den kommende Sommer. — Kassereren fremlagde det reviderede Regnskab og Budgettet for 1891, som begge god- kjendtes. — Ved det derefter foretagne Bestyrelsesvalg gjenvalgtes af de efter Tour afgaaende Etatsraad Petit og Docent Riitzou og i Stedet for Docent Bostrup og Professor Warming, som ønskede at fratræde, valgtes Gartner Friedrichsen og Dr. Rosenvinge. Besty- relsen for indeværende Aar er altsaa Prof., Dr. phil. Lange (For- mand), Etatsraad Petit (Næstformand), Gartner Friedrichsen (Kas- serer), Museumsinspecteur Krærskou (Redacteur), Dr. phil. Bøsen- vinge (Secretair) og Docent Riitzou (Archivar). Revisorerne Pro- fessor Grønlund og Etatsraad Piper gjenvalgtes. Excursioner i 1891. 10. Mai til Skjoldnæsholm. 13. og 14. Juni til Sorø Egnen. 26.—31. Juli til Frederikshavn og Skagen. Efteraarsexcursion, der efter Sædvane senere bestemmes. mel Regnskab over den botaniske Forenings Plantebytning i 1890. k i | Gymnospermer | | | | og || F I | Cryptogamer. | Ab sg | Dicotyledoner. | Ialt. | Summa. IF tyledoner.… — | | | SEE SE ESS ESS SS SEERE SER Fassa uden= | tes UTEN PN addet ERE 0" NE Indtægt: |fanske handske REAR laridnie llandske Manske tandske Arter | Expl. Restbeholdning fra 1889 ........| 841 | 971 | 468 | 571 | 1256 | 1575 |. 2555 | 31% 4 1179 | 5672 Fra 55 Medlemmer og fra Kjøben- | | | | havns botaniske Museum ......| 1544 874 928 1467 | 2641 6502 | 5118 | 8843 3157 13956 il i i | SEE EN EET SE SENE NS 555 || Ialt || 2385 1845 | 1386 2038 3897 8077 7668 [11960 | 8335 | 19628 | | (| ! || j | i | | | | Udgift: || | | | Til 55 Medlemmer, til Kjøbenhavns botaniske Museum og de botaniske | | a i å i DN | gen 1 FR EN. FE Morgen mæ, £ av I i Foreninger i Lund og Upsala ... 1322 | 904 1092 | 1472 | 3202 5606 | 5616 | 1982 3046 | 13598 Hosta e—… SERBERE nm 1063 | 941 294 | 566 | 695 | 2471 | 2052 | 3978 | 1285 6030 T T ] i " Balance | 2385 | 1845 || 1886 | 2038 | 3897 | 8077 | 7668 |11960 | 3335 | 19628 Jonstrup, den 26de Septbr. 1890, H. Mortensen, 201 Medlemsliste den 1. Juni 1891. Æresmedlemmer. Agardh, Jacob, Prof. emer. Lund. De Candolle, A., Professor. Genéve. Dalgas, E. M., Oberstlieutenant. Aarhus. Hooker, J. D., fhv. Direktør. Kew Garden. London. Johnstrup, F., Professor. Kjøbenhavn. Regel, S., Geheimeraad, Direktør f. d. bot. Have. St. Petersborg. Rosenberg, Caroline, Frøken, Hofmansgave pr. Otterup. Steenstrup, Japetus, Etatsraad, Dr. phil. & med. Kbhvn. Ordinære Medlemmer. a. Indenbys. Aaris, J. Å., Stud. med. Nørre Farimagsgade 37. K. Åge re, N. N., Assessor pharm. Sortedams Dossering 99. Balslev, Cand. theol. Borchs Kollegium. K. få DN & T., Cand. mag. Uraniavei 19. V. Bay... C., Stud. art. Guldbergsade Bas NNE Becher, A., fhv. Apotheker. Slagelsegade 1.,. Ø. Becker, G., Undergartner. Botanisk Have. K. Bergh, E., Frue." Amiciveing.,,.… IV. BerghR-SS Dr: phil + Armteiver 52 YV: Blom, Etatsraadinde. Kronprinsessegade SUS EERE" re Boesen, A. F'. V., Cand. pharm. Jernbane Apotheket, RK: Bornebusch, V. H., Stud. art. Linnésgade 29. K. Boysen, I. H. H., Privatier. Nørrefarimagsgade 45…,. Bremer, W., Handelsgartner. Tordenskjoldsgade 22. Bruhn, C. A., Grosserer. Valdemarsgade 17. Bruun, A., Assistent. Landbohøiskolen. NV Buntzen, J.-E., Dr. med. Korsgade 45…. N. Bøggild, E., Stud. theol. Birkegade 6…. N. Bølling, P. V., Exam. pharm. Østerbrogade 58…. Ø. Børgesen, F., Cand. mag. Østerbrogade 24. st. Ø. Christensen, J. P., Forretningsfører. Vendersgade 15. St. K. Claudi-Hansen, R. ÅA., Lærer. Sofievei 25... V. Dahl, K., stud. art. Rolighedsvei 25. V. Dam, E., Cand. pharm. Store Kongensgade 48.. K. Deichmann, A. V., Assistent. Dosseringen 38. St. N. Didrichsen, A., Stud. mag. Nørrevoldgade 21…. K. Eggers, Baron H. v., Capitain. Citadelsvei 5. Ø. Feddersen, A., Redacteur. Nørrebrogade 44…. N. Feilberg, C. ÅA., Overlæge. Østerbrogade 46... Ø. Feilberg, H. F., Cand. theol. St. Kannikestræde 12. K. Flindt, H., Haveinspecteur. Frederiksberg Runddel 3. F. Friedrichsen, T., botanisk Gartner. Botanisk Have. K. Friis, H. E., Justitsraad:: Kalkbrænderivei 7%. Ø. Gelert, 0., Cand. pharm. Blaagaardsgade 2 A. N. Gram, C., Dr. med., Kredslæge. Fredriksborggade 34…. K. Gram, J. B., Cand. pharm. Ole Suhrsgade 8... K. Grønlund, C., Professor. Monradsvei 17. F. Hallas, E., Frøken. Nørre Allee TEEN: Hansen, Cc, Cand. pharm. Fredriksberg Apothek. V. Hansen, Cc. Docent. Svanholmsvei 6 BD. M: K æ: 202 Hansen, E. C., Dr. phil. Carlsberg. F. Hansen, N., Stud. pharm. Christianshavns Apothek. C. Harboe. E. C. C., Frøken, Nørrebrogade .24.. N. Hartz, N., Stud. mag. Botanisk Laboratorium. Gothersgade. K. Heiberg, C. C. B., Assessor pharm. Nørrebros Apothek. N. Heimann, R. D., Cand. pharm. Hauserplads 14. K. Helms, J., Forstcandidat. Alhambravei 7. V. Helweg, L., Redacteur. Acacievei 8. V. Hempel, P., Assessor pharm. N. Farimagsgades Apothek. K. Holm, F. E., Administrator. Lampevei 31., Hørring, A. F., Læge. Rømersgade 7. K. Ipsen, H., Stud. mag. Frederiksberggade 42.,. K. Jacobsen, C. P., Grosserer. Ny Toldbodgade 5…. i: lee Jacobsen, J. E., Contorist. Ny Toldbodgade Re: Jansen, O. F., Assistent i Finantsministeriet. Nørregade 31. St. K. Jensen, H., Cand. mag. Botanisk Laboratorium. Gothersgade. K. Jensen, J. L., Directeur. Uranievei 6. V. Jenssen-Tusch, H., Oberst. Frederiksberg Bredgade 21…. F. Johannsen, W., Cand. pharm. Amicivei 1…. V. Jørgensen, Alfred, Technisk Laboratorium. Frydendalsvei 30. V. Kiærskou, H., Museumsinspecteur. Charlottenborg... K. Kløcker, A., Cand. pharm. Nørregade 51. St. K. Kruuse, C., Cand. pharm. Nørrevoldgade 42…. K. Lange, Joh., Professor, Dr. phil. Thorvaldsensvei BY Lange, J., Cand. mag. Borchs Cøllegium. K. Larsen, J., Entrepreneur. Nørrebrogade 43…. N. Larsen, S. C., Dr. phil. Kronprinsessegade 18. St. K. Lassen, H., Stud. mag. Ø. Farimagsgade 91... K. Lassen, J. S. V., Professor, Dr. jur. Sortedamsgade 35 ÆG Lauritzen, Sophie, Frk. Svanholmsvei 6. St. V. Ek: 2 Lærer. Estlandsgade 4… VV. Leunbach, A. G., Frøken. Martinsvei VEL NE Levinsen, C., Forststuderende. Rosenv ængets Sidealle 1.,. Ø. Lorentzen, M., Cand. mag. Gl. Kalkbrænderivei 13. Ø. Lund, J. F., Exam. pharm. Poul Møllers Vei 2. F. Madsen, A., Gartner. St. Kongensgade 95…. K. Madsen, H. P., Assessor pharm. Vesterbros Apothek. V. Mentz, A.. Stud. mag. Rosenvængets Allee 20,. ØD. Mundt, C., Læge. Vesterbrogade 89. V. Miiller, P. E., Kmh., Dr. phil., Overførst. Fredriksberg Allee 8. V. Møller, E., Frøken. Falkonergaardsvei Bu” Ve Mørk Hansen, S., Redacteur. Lindevei 4. V. Nielsen, G. A., Stud. med. Nørrebrogade 92 A.. N. Ottesen, L. 0. C., Viceinspecteur. Jagtvei 81. L. Paludan, C. F., Slotsgartner. Rosenborg. K. Pedersen, C. F. F., fhv. Apotheker. Christianshavns Apothek. C. Pedersen, H. R. V., Apotheker. Christianshavns Apothek. C. Pedersen, R., Professor. Botanisk Laboratorium. Gothersgade. K. Petersen, E. sd, Cand. pharm. Krone Apotheket. K. Petersen, K. T., fhv. Apotheker. Gammeltorvs Apothek. K. Petersen, O. &, Dr. phil., Docent. Rørholmsgade 14…. K. Petersen, S. C., Assistent. Værnedamsvei 5... V. Kr tit, E., Etatsraad. Harsdorfsvei 1. V. Piper, H.A.T. Etatsraad, Assessor pharm. Lille Strandstræde 20.,. K. Popper HSG. Wz: Apotheker. Hjorte Apotheket. K. Poulsen, D. T., Handelsgartner. Roskildevei 70. F. Poulsen, V. A., Dr. phil. Rosenvængets Hovedvei 29. Ø. 203 Pryiz,.C. Docent. Frederiksberg Bredegade 3 C. F. Rasch, C., De med. Graabrødretorv 5. kt Raunkiær, C., Cand. mag. Webersgaåde 5.,. Ø. Ravn, PP: Stud: mag: Regensen. e: Rosenvinge, J. L A. K., Dr. phil., Bibliothekar. Nørregåde Rostrup, E., Docent. Forhaabningsholms Allee 7…. V. Rostrup, 0., Cand. mag. Forhaabningsholms Allee 7…. V. Rudmose, N., Lærer. Nylandsvei 3. F. Riitzou, S. M., Docent. Nørregade 20 Mb... K. Sarauw, G…. Forstkandidat, Stud. mag. Gl. Kongevei 41 A.…. V. Schou, C. E., Cand. pharm. Voldmestergade 11. St. Ø. Seehusen, V. L., Apotheker. Sorte Hests Apothek. V. Stockfleth, P, T. V., Kommunelæge. Østerbrogade 16.,. BG. Stisgaard, P. C., fhv. Apotheker. Chr. Winthersvei 17. V. Strandgaard, N. J., Stud. med. Amagervei 1l. C. Thaysen, P., Provisor. Blaagaards Apothek. N. Thiele, T. N., Professor, Dr. phil. Astronomisk Observatorium. K. Thorsen, M., Lærer. Bartholinsgade 1…. K. Toussieng, F. G. W., Capitain. Dannebrogsgade 1... V. Trier, S. M., Assessor pharm. Rosenborggade 3. St. K. Vestesen, B., Pastor emer. Kalkbrænderivei 9. St. Ø. Vogel-Jørgensen, H. G., Overlærer. Skolen påa Fuglevangsvei. SV. Warming, e E. Bi; Profst Dr. phil: +Bot: mnøirs Ris Lyme Gothersg. K. Wiinstedt, , Dr. med. Fredriksgade 9... K. Zedeler, F. al Js.MzåDrit pha. Smallegade 46:71 Zoffmann. A., Cand. pharm. Peder Hvidtfeldtsstræde 6.,. K. SSR. b.. Udenbys. Andersen, Å., Lærer. Havrehed Skole pr. Odense. Andresen, P Høiskolelærer. Ryslinge pr. Ringe. Appel z. Biber. Markt 12—13. Coburg. Baagwøe, J., Apotheker. Næstved. Bang, M, Tegnelærer. Ny Munkegade 1. Aarhus. Bauer, C. A. P., Apotheker. Rudkjøbing. Becker, C. L., Cand. pharm. Apotheket i Stege. Beeby, W. H., Ridinghousestr. 14. Langham Place. W. London. Bergh, L. J. A. C., Overlærer. Thorshavn. Bergstedt, N., Lærer. Bodilker pr. Nexø. Bjørkman, H., Telegraphist. Gøteborg. Sverrig. Blicher, V., Cand. pharm. St. Thomas Apothek. Blomberg, 0. G., Præst. Ekensholm pr. Nykåping. Sverrig. Bomann, E. E., Student. Buenos Ayres. Branth, J. Deichmann, Præst. Sneptrup pr. Skanderborg. Copineau, C., Dommer. Doullens. Frankrig. Corbiére, Professor. Cherbourg. Dahl, J., Cand. pharm. Buenos Ayres. Danneskjold-Samsøe, C. F., Lehnsgreve. Gisselfeldt pr. Haslev. Elfving, F., Dr. phil., Docent. Helsingfors. Ernstsen, H. P., Lærer. Rørby pr. Kallundborg. Fabritius de Tengnagel, V., f. Saraww, Frue. Nykjøbing-p. F. Fausbøll, J., Præst. Aarhus. Feilberg, P., Inspecteur. Søborg pr. Græsted. Fischer-Benzon. Dr. phil. Kiel. Fraas, V., Lærer. Slagslunde pr. Vixø. Friderichsen, K., Cand. pharm. Løve Apotheket. Haderslev. Friis, J. J., Cand. pharm., Tandlæge. Hjørring. 204 Frisch, W. J. G., Cand. pharm. Maribo. Gad, C.,, Overlæge. Viborg. Gjeding, Marie, Frøken. Fredriksværk. Grønicall, A. L., Lector. Malmø. Haglund, A., Kontorist. Stora Kopparberg Aktiebolag. Falun, Hansen, F., Gaardeier. Askov pr. Veien. Hansen, K., Landbrugscand. Landbrugsskolen. Lyngby. Hedemann, C. C., Lærer. Skagen. Helms, Sabine, f. Hannemann, Frue Sidney. Australien. Henningsen, Å., Præst. Durup pr. Durup Station. Henningsen, V., Læge. Ørsted. Hjorth, A. L., Skoleinspecteur. Rønne. Hofman-Bang, N. E., Stamhusbesidder. Hofmansgave pr. Otterup Hora, P., Cand. phil. Smickow ved Prag. . Høeg, F. L., Capellan. Glostrup. Ingerslee, Læge. Marienborg pr. Askeby. Jacobsen, A. V. H., Cand. pharm. Løve Apotheket. Odense. Jensen, C. E. 0:, Cand. pharm. Kirke Hvalsø. Jensen, H., Dyrlæge. Farsø pr. Vester Hornum. Jensen, V., Stud. pharm. Svaneapotheket. Horsens. Jeppesen, J., Høiskoleforstander. Staby pr. Ulfborg. Jeppesen, J., Seminarielærer. Gjedved pr. Horsens. Jeppesen, J. K., Lærer. Seierslev pr. Nykjøbing p. M. Jersild, Dr. med. Tønder. Johansen, F., Lærer. Dalbyneder pr. Havndal. Johansson, K., Låroverksadjunct. Visby. Sverrig. Johannson, N. ÅA., Rector. Gøteborg. Jørgensen, L., Landbrugscandidat. Jægergade 130. Aarhus. Jørgensen, P., Kjøbmand. Odense. Killstrøm, J.… Philos. Cand. Falun. Knuth, P., Dr. phil., Oberrealschule. Kiel. Lange, Jac. E., Havebrugscandidat. Dalum. pr. Odense. Larsen, J., Communelærer. Communeskolen. Aalborg. Larsen, R., Lærer. Veienbrød Skole pr. Hørsholm. Laurell, J. G., Præst. Sorunda. Sverrig. Leverkhuysen, Forpagter. Kragelund pr. Arden. Lind, K. M., Læge. Assens. Lind, N., Apotheker. Ribe. Lotze, G., Etatsraad. Løve Apotheket. Odense. Lowzow, A. G., Jægermester. Slettegaard pr. Helsinge. Lund, A., Dr. phil. "Westerwik. Sverrig. Mariboe, Havebrugscandidat. Fredericia. Mathiassen, M. J., Lærer. Mullerup pr. Slagelse. Moltke, E. G., Kammerherre, Greve. Nørager pr. Ruds Vedby. Mortensen, A. C., Cand. pharm. Quito. Mortensen, H,, Seminarielærer. Jonstrup pr. Ballerup. Morville, G., Justitssecretair. Viborg. Møller, A. L. Barfoed, Cand. pharm. Viborg. Møller, S$., Districtslæge. Nørre Sundby. Mørch, J., Landinspecteur. Hobro. Neuman, L. M., Rector. Ystad. Sverrig. Nielsen, P., Consulent. Tystofte pr. Skjelskør. Nyeland, S., Directeur. Vilvorde pr. Charlottenlund, Olesen, 0., Stud. pharm. Ringkjøbing. Oppen Schilden, Kammerherre. Haseldorf pr. Uetersen. Ormslev, J., Stud. jur. Glorup pr. Nyborg. Overgaard, Lærer. Gjetterup pr. Thisted. Pedersen, J. P., Lærer. Skovholm Friskole pr. Leire. Pedersen, M. Høiskolehjemmet. Roskilde. Pedersen, N., Skovfoged. Nørager Vaaseskov pr. Ruds Vedby. Petersen, P., Lærer. Tandrup pr. Fjerritslev. Petersen, S., Lærer. Slotsbjergby pr. Slagelse. Philipsen, F., Cand. pharm. Chicago. 285 Noble street. U. 5. Poulsen, H. F., Præst. Tjustrup pr. Fuglebjerg. Poulsen, J. C., Lærer. Odense. Rafn, J., Anlægsgartner. Hellerup. Rasmussen, C., Cand. pharm. Svane Apotheket. Odense. Reimers, D., Apotheker. Aarhus. Rosendahl, N. H., Distriktslæge, Med. Lic. Gellivare. Sverrig. Rosendal, Høiskoleforstander, Vinding pr. Veile. Samzelius, H., Jågmistare. Gellivare. Norbotten. Sverrig. Schiffner, V.. Dr. phil., Assistent v. d. bot. Have. Prag. Schiøtz, H. 0. 0., Cand. pharm. Løve Apotheket. Odense. Schiøtz, Th., Brygger. Odense. Schmidt, V., Lærer. Dvergetved Skole pr. Kvissel. Sonne, C., Forpagter. Knuthenborg pr. Bandholm. Stefånsson, S., Adjunct. Måodruvellir pr. Akurejri. Strøm, V., Overlærer. Odense. Thamsen, E., Lærer. Skovhuse pr. Vordingborg. Thomsen, N. O., Cand. pharm. Ribe. Thoroddsen, Th., Adjunct. Rejkjavik. Uldall, J., Landbrugscandidat. Slagelse. Ulriksen. Gartner. Alnarp pr: AÅkarp Station. Sverrig. Valentiner, Forpagter. Gjorslev pr. Storeheddinge. Vilandt, H., Læge. Ribe. Wallengren, R. 0. J., Stud. Hoganås. Farhult. Sverrig. Wickbom, J., Seminarieadjunct. Kalmar. Winslow, A. P., Låroverksadjunct. Gøteborg. Zahrtmann, H., Apotheker. Ulfkjær Apothek pr. Ulfborg. Corresponderende Medlemmer. AÅreschoug, F. W. C., Professor, Dr. phil. Lund. AÅscherson, P., Professor, Dr. phil. Berlin. Babington, C. C., Professor. Cambridge. England. Barbey, W., Valleyres sous Rances. Vaud. Schweiz. Bennett, Arthur, Croydon, Surrey. England. Berggren, S., Professor. Lund. Blytt, A., Professor. Christiania. Bommer, J. E., Professor. Bruxelles. Bonnier, G., Professer å la Sorbonne. Rue Amyot 7. Paris. Brands eDS-Dr, phil: Bonn. Brown, Robert, of Campster. Dr. phil. London. Buchenau, F., Professor. Bremen. Christensen, R., Botanisk Gartner. Lund. Crépin, F., Directeur for den botaniske Have. Bruxelles. Dévos, ÅA., Conservator. Bruxelles. Dieck, Dr. phil., Riddergodsbesidder. Zéschen, Merseburg. Engler, A., Professor, Dr. Grinewaldstrasse 6—7. Berlin. Fischer v. Waldheim, Professor. Warschau. Flahault, C., Professor. Montpellier. Fockes W. O0., Dr. med. Bremen. 206 Fries. T. M., Prof., Directeur for den botaniske Have. Upsala, Glaziou, ÅA., Dr. phil., Directeur for de off. Haver. Rio Janeiro. Hartmann, åg Lector. Gefle. Sverrig. Heldreich, T. de, Prof., Directeur for den botaniske Have. Athen. Henriques, Z A., Professor. Coimbra. Herrvier,. J., Abbed. St. Etienne. Loire. Jinsson, B., Dr. phil., Adjunct. Lund. Karsten. P, A.… Prof., Dr. phil. Mustiala pr. Helsingfors. Keller, R., Dr. phil. Wintberthur. Schweiz. Kerner, A. cv. Marilaun, Prof., Directeur for den bot. Have. Wien. Kjellman, R. F., Professor, Dr. phil. Upsala. Lagerheim, G…. Professor. Quito. Ecuador. Laguna. M., Directeur for Forstskolen. Escorial. Leffler, J. A., Dr. phil. Stockholm. Le Jolis, A., Dr., Præsid. for det naturhist. Selskab. Charbed: Lindeberg, C. J., Lector. Gøteborg. Magnus, P., Professor. Berlin. Miiller, F., Baron, Dr. phil., Gouvernements Botaniker. Melbourne. Nathorst, A. G., Professor, Dr. phil. Stockholm. Nilsson, H., Dr. phil. Svaléf pr. Tecomatorp. Sverrig. Nordstedt, 0., Dr. phil., Conservator. Lund. Norris, 4. -G: Kjøbmand. Mortensuæs. Østfinmarken. Norman, J. M., Forstmester. Laurvig. Norrlin, J. P., Prof., Dr. phil. Helsingfors. Nyman, C. F., Conservator v. Rigsmuseet. Stockholm. Olsson, P., Dr. phil., Lector. Østersund. Sverrig. Richter, Cs Dr. Taåaborstrasse 17. Wien. Rouy, G., Vicepræsident for Soc. bot. de France. Paris. MS SER R., Dr. phil., Direct. f. d. bot. Have. Adelaide. Schiibeler, F. C., Prof., Direct. f. d. bot. Have. Christiania. Thiimen, F. von, Baron. Gårtz. Østerrig. Urban, I., Prof., Dr. phil. Friedenau. Berlin. Watson, S., Professor. Cambridge. U. S. Wille, N., Dr. phil. Aas Landbrugsskole. Norge. Willkomm, M., Prof., Directeur f. d. bot. Have. Prag. Wittrock, V. B., Prof., Intendant veå Rigsmuseet. Stockholm. De videnskabelige Instituter, Selskaber og Tidsskrifter med hvilke Foreningen har staaet i Bytteforbindelse i 1890 ere forøgede med: 1. Bulletin des travaux de lå såciété botanique de Genéve. — 2. Memoirs of the Boston society of natural history. — 3. The journal of Mycology. — 4. Le Botaniste. Foreningens Archiv har i det forløbne Aar modtaget følgende Gaver foruden Tidsskrifterne fra ovennævnte Selskaber: Corbitre, Muscinées du dép. de la Manche 1889. — Herbarium Musei Fennici. Ed. Il. I. Helsingfors 1889. — Ferd. von Mueller, 207 Eucalyptographia 9. & 10. decade. 1883 og 1884. — Lagerheim, Uber Phaeothamnion, .eine neue Gattung. Stockholm 1884. — Bidrag til Amerikas Desmidiéflora. Ib. 1885. — Codiolum po- lyrhizum n. sp. Ib. 1885. — Uber Desmidiaceen aus Bengalen. Ib. 1888. — Kritische Bemerkungen zu einigen Arten u. Var. von Desmidiaceen. Ib. 1887. — Revision der im Exsiccat , Kryptogamen Badens von Jack; Leiner und Stizenberger" enthaltenen Chytridia- deen, Peronosporeen etc. Freiburg i. B. 1888. — Mykologisches aus d. Schwarzwald. Freiburg i. Br. 1888. — Neue Beitr. z. Pilz- flora" y:-Freibure Tb 888," Dritter Beate r1889, 7240 un nouveau genre d”Urédinées. Paris 1889. — Uber die Susswasser- Arten der Gatt. Chaetomorpha. Berlin 1887. — Zur Entwickelungs- gesch. d. Hydrurus. Ib. 1888. — Sur un genre nouveau de Chy- tridiacées. Paris 1888. Med 1 Tavle. — Mykologiska Bidrag. III. VV. VI. Lund 1887—88. — Algologiska Bidrag Il. Ib. 1887. — Ub. Anwend. v. Milchsåure bei d. Untersuch. v. trockenen Algen. Dresden 1888. — Eine neue Enthorrhiza. Ib. 1888. — ub. einige neue od. bemerkenswerthe Uredineen. Ib. 1889. — Uber eine d. Einwirk. v. Pilzhyphen entstandene Var. v.Stichococcus bacillaris. Regensb. 1888. — Studien uber die Gattungen Conferva und Mi- crospora. Marburg 1889. — Note s. 1. Chaetomorpha Blancheana Mont. Venezia 1889. — Note s. 1. Mastigocoleus. Ib. 1886. — Bopra alcune alghe d”acqua dolce. Ib. 1888. — Sopra una nuova specie d. gen. ,,Pleurocapsa" Thur. Ib. 1888. — Todaro, Hortus botanicus Panormitanus Tom. II, fasc. VI. — Olsson, Om de jemt- låndska fjållvåxternas utbredning inom Sverige. 1890. — Denk- schriften d. kån. bayrischen botan. Gesellsch. zu Regensburg. 6. Bd. 1890. — Sechiibeler, Viridarium norvegicum. 3die Bind. 1889. — Åsa Gray, Manual of the Botany of the Northern United Sta- tes. 6 th. edit. 1890. — 0. Appel, Caricologische Notizen aus dem herzynischen Gebiete. — Kørner, Uber den Abbruch und Abfall pflanzlicher Behaarung. Nova Acta Leop. Carol. 1889. — Hintz, Uber den mechan. Bau des Blattrandes. N. A. Leop. Carol. 1889. — Koeppen, Uber das Verhalten der Rinde unserer Laubbåiume wåhrend d. Thåtigkeit des Verdickungsringes. N. A. L. Carol. 1889. — Rabenhorst's Kryptogamen-Flora von Deutschland, Oester- reich u. d. Schweiz. V. Bd. Die Characeen von Dr. W. Migula. Lief. 1—3. Leipzig 1890. "/— Bibliotheca botanica. Heft 17:" 4. Schulz, Beitråge zur Kenntniss der Bestiiubungseinrichtungen und Geschlechtsvertheilung bei den Pflanzen. II. Cassel 1890. Bibl. botanica. Heft. Nr. 18: G. Walter, Uber die braunwandigen, skle- rotischen Gewebeelemente der Farne mit bes. Beriicksicht der sog. ,Stutzbindelf Russow's. Cassel 1890. — W. Barbey, Lydie, Lycie, Carie. Lausanne 1890. (Forf.). — Ferd. v. Mueller, Second systematic census of Australian plants. Part. 1. Vasculares. Mel- bourne 1889. 4". — J. G. Agardh, Till Algernes Systematik. 6te Atd. — Report on the Botanical Garden during the year 1889, by Schomburgk. Adelaide 1890. — Galloway, Report on the experi ments måde in 1889 in the treatment of the fungous diseases of plants. Department of Agriculture Bull. Nr. 11. Washington 1890. — Ferd. v. Mueller, Key to tlie System of Victorian Plants. I—II. 1885—88. 208 Nekrolog. Den ?2S5de Februar d. A. afgik ved Døden Plantør H. Jacobsen i en Alder af 76 Aar. Den Afdøde, som har været Medlem af »Den botaniske Forening i Kjøbenhavn" siden 1880, var en Sønderjyde, født i Ulkebøl Sogn paa Als, men kom til Sjælland i en ung Alder, og blev, efter at have tjent paa Ravnstrup i 4 Aar, i 1837 ansat som Plantør paa Gisselfeld Gods, i hvilken Stilling han forblev indtil sin Død. I omtr. Y, Mils Afstand fra Gisselfeld, midt i den smukke Hæsede Skov, ligger den venlige Plantørbolig med den af Jacobsen anlagte Planteskole og Have, der af de mange Besøgende med Rette er beundret for sin i Forhold til Arealet rige Mangfoldig- hed af Træer, Buske og andre Planter. Enhver, der hår besøgt dette smukke og interessante Anlæg, vil mindes den beskedne, stilfærdige Forstander, som først ret blev begeistret og veltalende, naar han vandrede omkring blandt sine Pleiebørn i Haven, af hvilke han kjendte hver enkelt og kunde fortælle deres Historie. Thi alt var hans eget Værk, deriblandt ogsaa et kolossalt Sten- parti, rigt paa sjeldne Alpeplanter, hvor der for Botanikere og Blomstervenner var Stof nok tii Studium for længere Tid end et flygtigt Besøg kunde tillade. Da Plantør Jacobsen d. 1. Nov. 1887 festligholdt sit 50-Aars Jubilæum, modtog han, der tidligere var Dannebrogsmand, For- tjenstmedaillen, og ved samme Leilighed blev der ydet ham hædrende Anerkjendelse af hans Principal, Lensgreve Danneskjold- Samsø, af Stedets Øvrighed og af mange Venner af ham og hans Gjerning, og der overraktes ham forskjellige Festgaver. En af disse Gaver tilveiebragtes ved Bidrag fra talrige Venner af Jubi- laren, og den Kreds af Gartnere og Botanikere, som udsendte Indbydelsen, motiverede samme omtrent paa følgende Maade: »Den af Plantør Jacobsen i 50 Aar bestyrede Planteskole i Hæsede Skov har udsendt flere Arter at Træer og Buske end noget andet Etablissement af lignende Art i Danmark, og ikke faa tidligere her i Landet ukjendte Arter ere af ham efterhaanden indførte og satte i Omløb, Herom vidne vore største offenlige Arboreter (Botanisk Have, Forsthaven og Landbohøiskolens Have), som alle have erholdt sine fleste og sjeldneste Arter fra Hæsede. De Fortrin, der begrunde Hæsede Planteskoles gode Navn ere dels, at de fra samme udsendte Exemplarer ere såa vel behandlede og sunde, at de udmærke sig ved en kraftig Væxt, dels at de i Regelen ere rigtigt bestemte. Thi oprindelig bondefødt og uden theoretisk Uddannelse har Hr. Jacobsen, ved Siden af sit Talent >» for Træplantning og Trædyrkning, efterhaanden erhvervet sig saa mange botaniske Kundskaber, at han selv kan bestemme Plan- terne i sin Samling, og for saa vidt hans Hjælpemidler ikke strække til, hviler han ikke før han kan skaffe sig en paalidelig Bestemmelse.” I de seneste Aar var hans Helbred, efter et apoplektisk An- fald, svageligt, og han maatte benytte Andres Bistand mere end tidligere, da han selv udrettede Alt. Især var det en af hans Døttre, der ydede ham fortrinlig Hjælp, medens han dog indtil det sidste vedblev at være aandstrisk og i Stand til at bevæge sig omkring i Haven som kyndig Veileder for dem, der besøgte den. Joh. Lange. Re. Nm Literatur-Anmeldelser. Dr. J. Brunchhorst: Tolv populære Foredrag om Udvikling, Liv og Formering i Planteriget. Med 101 Træsnit. Bergen 1890 (Ed. B. (siertsen). Efter en kort Indledning, som behandler Botanikens Historie og Inddeling, gjennemgaaer Forfatteren sit Emne i 8 Kapitler, der handle om: 1) Plantens Udvikling fra Ægcelle til Kim, 2) Plantens Væxt fra Kimen, 3) Cellens Omdannelser under Plan- tens Udvikling, 4) Plantens indre Bygning, 5) og 6) Plantens Er- næring, 7) Planternes Bevægelse og $) Planternes Formering. Bogen er i det Hele meget underholdende og illustreret med 101 særdeles oplysende Træsnit. Sproget er overordentlig klart og bruger ofte særdeles træffende Billeder til Oplysning af det ikke umiddelbart Forstaaelige. Det er i Virkeligheden et særdeles vel- lykket Arbeide og giver paa een Gang en kortfattet og indholds- rig Fremstilling af sit Emne. HG Dr. K. Richter: Plantæ Europeæ. . Enumeratio systematica et synonyma plantarum phanerogamicarum in Europa sponte cre- scentium vel mere inquinarum. Tomus I. Leipzig 1890. (Wil- helm Engelmann). Siden Nyman's Conspectus floræ Europææ afsluttedes i Aaret 1882, har Trangen til et nyt Arbeide i lignende Retning allerede længe været tilstede, en Trang, som kun delvis blev afhjulpen ved det i 1889—90 udkomne 2det Supplement til ovennævnte Værk. Det udkomne første Bind omfatter Gymnospermerne og Monocotyledonerne, der ere ordnede efter Engler & Prantl: Na- turliche Pflanzenfamilien. Stoffet er ordnet påa en yderst an- skuelig Maade. Under Artsnavnet, der er trykt med fede Typer og i en Linie for sig, findes Synonymerne opregnede, hvert lige- ledes trykt i en Linie for sig og med mindre Skrift og endelig er under disse med spærret Skrift gjort Rede for Artens geografiske Udbredelse. Forrest i Bogen findes en Oversigt over Antallet af Slægter, Arter og Underarter indenfor hver Familie tilligemed en summarisk Opgjørelse. Endelig findes et meget udførligt Register over Arter, Underarter, Varieteter og Hybrider med deres Syno- nymer. Det til Navnet føjede Romertal angiver Familiens Løbe- nummer, det derefter følgende arabiske Tal Slægtens, og, dersom Arten skal søges i en anden Slægt, ere disse Tal satte i Paren- thes. Et enkelt arabisk Tal efter et Artsnavn angiver Artens Nummer indenfor Slægten. Endelig findes som sædvanlig Pagina anførte. De ægte Artsnavne ere trykte med spærret Skrift. Denne vidtløftige Redegjørelse for at vise, hvor overordentlig praktisk Bogen er indrettet. For Enhver, der beskjæftiger sig med europæiske Planters Systematik, er den uundværlig. Hg: Rabenhorst's Kryptogamen-Flora von Deutschland, Oesterreich und der Schweiz. Zweite Auflage. Dritter Band: Die Farnpflanzen oder Gefåssbindelkryptogamen (Pteridophyta) von Prof. Dr. Ch. Luerssen. Leipzig 1889, (Eduard Kummer). i I Meddelelser" Bd. 1 Pe. 195 anmeldtes de da udkomne 6 Heiter. Da nu Værket er sluttet, allerede 1 1889, henledes Opmærksom- heden atter. paa dette fortrinlige Arbeide. Det er Familierne Ophioglossaceae, Salviniaceae, Marsiliaceae, Equisetaceae, Lyco- 210 podiaceae, Isoétaceae og Selaginellaceae, som ere beskrevne i denne sidste Halvdel af Værket. Ligesom i den første Del er Skildringen af de enkelte Arter med deres Varieteter, Hybrider og Monstrositeter alsidig og indgaaende og oplyst ved talrige smukt udførte Træsnit, saa Værket i sin Helhed fortjener i fuldt Maal den Anerkjendelse, som er bleven det Tidligere tildel. HK. Rabenhorst's Kryptogamen-Flora von Deutschland, Oesterreich und der Schweiz. Zweite Auflage. Vierter Band: Die Laubmoose von K. Gustav Limpricht. Leipzig, (Eduard Kummer). Subskriptions- pris pr. Hefte (4 Ark) 2.40 Mk. Første Afdeling (836 Pagina i 13 Hefter, Juli 1885—November 1889) af dette betydningsfulde Værk foreligger nu færdigt og om- fatter Indledning (Pag. 1—88), samt Beskrivelse af Sphagnaceae, Andreaeaceae, Archidiaceae, Ephemeraceae, Physcomitrellaceae, Phascaceae, Bruchiaceae, Voitiaceae, Weisiaceae, Rhabdoweisiaceae, Angstromiaceae, Dicranaceae, Leucobryaceae, Fissidentaceae, Se- ligeriaceae, Campylosteliaceae, Ditrichaceae, Pottiaceae og Grim- miaceae. Et Register til de beskrevne Arter, samt nogle Til- føijelser og Rettelser ere medgivne sidste Hefte. Foruden de i »Meddelelserf 1886, Nr. 8, pag. 195 nævnte nye Arter beskrives følgende: Molendoa tenuinervis (Tyrol), Cynodontium fallax (Rie- sengebirge, Steiermark, Kårnthen, Tyrol og Schweiz), Dicranum Sendtneri (Sudeterne), Campylopus Mildei (Lago Maggiore og Can- ton Tessin), Ditrichum Breidleri (Syn.: Sporledera palustris X Ditrichum pallidum Breidler, Steiermark), D. astomoides (Syn.: Ditrichum pallidum Xx Pleuridium subulatum Breidler, Steier- mark), Pottia commutata (Istrien), Didymodon validus (Tyrol), Schistidium brunnescens (Kalenderbjerget ved Wien), Grimmia subsulcata (Tatra, Steiermark og Tyrol), G. andraeoides (Tyrol og Salzburg). Enkelte ældre Arter reduceres til Varieteter og andre, tid- ligere inddragne, gjenopstilles. For at give et Begreb om den Plan, hvorefter Forf. arbeider, citeres her et Stykke af Forordet til Iste Del: ,,Allein der neueren Systematik geniigt es nicht, mit Hilfe weniger Unterschiede måglichst schnell den Namen zu ver- mittelen, sie schenkt vielmehr allen Merkmalen, auch den klein- sten, gleiche Beachtung, sucht die Kennzeichen durch das Aut- finden neuer Kriterien zu vermehren und will aus der Betrach- tung der gesammten Charaktere die systematischen Einheiten feststellen. Zu diesem Zwecke zieht sie auch entwickelungsge- chichtliche Momente und anatomische Verhiltnisse in ihren Be- obachtungsbereich. Bereits vor 40 Jahren hatte Karl Miller zu einer Zeit, als die verwandschaftlichen Beziehungen der Laub- moose nur in den åusseren Gestaltungsverhåltnissen gefunden wurden, durch Einfiigung des Blattzellnetzes in den Beobachtungs- bereich eine neue Richtung in der systematischen Bryologie ein- geleitet, die in ihrem weiteren Ziele erst durch Ausniitzung der gesammten anatomischen Merkmale, sowohl in den vegativen als den reproductiven Organen, dereinst ihren Abschluss finden wird. Giebt so jede Beschreibung auch physiologisehe, biolo- gische, historische und bryogeographische Thatsachen, dann nåhert sie sich dem Ideale, indem sie in der Kiirze alles zusammenfasst, was iiber diesen Gegenstand bekannt ist. In diesem Streben håbe ich den Schwerpunkt meiner Arbeit auf ausfuthrliche Beschrei- bungen gelegt, und ich kann es ohne Anmassung aussprechen, 211 dass hier der Bryologie eine Fille neuer Merkmale zugefthrt und jedes bekannte erst nach sorgfåltige Pruifung aufgenommen wurde.” Man maa være Forf. taknemlig for den Energi og Dygtighed hvormed han har fulgt denne, saa stort anlagte, Plan gjennem de første 13 Hefter og derved aabnet Udsigt til, at der henimod Åar- hundredets Slutning vil foreligge et Værk, som for lange Tider vil blive en uundværlig bryologisk Haandbog. Første Bind er forsynet med ikke mindre end 533, særdeles vellykkede, i Texten trykte Afbildninger. C. Jensen (Hvalsø). Rabenhorst's Kryptogamen-Flora von Deutschland, Oesterrejch und der Schweiz. Zweite Auflage. Funfter Band: Die Characeen von Dr. W. Migula. Leipzig 1890—91. (Eduard Kummer.) Siden vor Omtale af dette Værk (, Meddelelser” Bd. 2 p. 185) ere 4de og dte Levering udkomne. De behandle Slægterne Toly- pella, Tolypellopsis, Lamprothamnus, Lychnothamnus og Begyn- delsen af Chara, paa samme udførlige Maade som det tidligere og med rigelige Afbildninger af alle Arterne. Slægten Tolypellop- sis er ny, grundet paa en eneste Årt, den tidligere Chara stelligera. L. K. Rosenvinge. S. 0. Lindberg und H. W. Arnell: Musci Asiae borealis. Be- schreibungen der von den schwedischen Expeditionen nach Sibi- rien in den Jahren 1875 und 1876 gesammelten Moose, mit Be- rucksichtigung aller fruiheren bryologischen Angaben fir das rus- sische Nord-Asien. (Kongl. Sv. Vetensk.-Akad. Handl. Bd. 23. Nr. 5, 1889. Nr. 10, 1890). Affattet paa Tysk, Beskrivelserne påa Latin. Et aldeles ypperligt Værk! Man maa forbauses over den Grundighed, hvormed det er udarbeidet, og man kan ikke andet end beundre den overlegne Dygtighed paa bryologiske Omraader, som hver Side bærer Vidne om. Det er Resultaterne af en meget flittig Indsamling, foretaget af den bekjendte svenske Bryolog, nuværende Lector i Jonkoping, Dr. H. W. Arnell, langs Jenisei- floden i 1876, som Deltager i den af Professor A. E. Nordenskidld udsendte Landexpedition, samt af Dr. A. N. Lundstrém i 1875 og Entomologen, Professor J. Sahlberg i 1876. Som Titlen angiver, er der ogsaa taget Hensyn til alle tidligere bryologiske Opteg- nelser for det russiske Nord-Asiens Vedkommende, saa at fore- liggende Værk maa kaldes et fortræffeligt Grundlag for alle fremtidige bryologiske Undersøgelser paa nævnte Omraade. . Dr. AÅrnell med- deler at Professor S. O. Lindberg, for Halvmossernes Vedkom- mende, har forfattet alle latinske Beskrivelser af nye og kritiske Arter, samt alle påa Latin skrevne Originaldele af Manuscriptet og forfattet alle de udførlige Synonym-Fortegnelser. Desuden har han, baade for Halv- og Helmossernes Vedkommende, con- trolleret en stor Mængde af Dr. Arnells Bestemmelser og anerkjendt Berettigelsen af de opstillede nye Arter og Varieteter af Hel- mosser. Som bekjendt døde Professor Lindberg den 20de Februar 1889 og Dr. Arnell mistede derved sin udmærkede Medarbeider midt under Udarbeidelsen af Helmosserne, uden at det dog har havt nogensomhelst uheldig Indflydelse paa den Del af Værket; den er udarbeidet ganske i Professor Lindbergs Aand, med samme Grundighed og samme mønsterværdige Beskrivelse af Arterne, saa man maa fuldt ud hilse Dr. Arnell som Professor Lindbergs bryologiske Arvtager i Skandinavien. Følgende nye Arter be- skrives: 212 Hepaticae. Lophocolea reflexula, Martinellia Spitsbergensis (kun funden paa Spitsbergen af Professor Berggren), Jungermania Sahlbergii, J. guttulata,”Calycularia laxa. Cesia (Prasanthus) Suecica Lindb. (Synonym: Gymnomitrium? Suecicum Gottsche) skilles fra Cesia og opstilles under Navnet: Prasanthus Suecicus Gottsch. Lindb., med en udførlig Beskrivelse. Af Arnellia Fennica (Gottsch.) Lindb., der for et Par Aar siden skiltes fra Slægten Southbya paa Grund af de af Arnell ved Jenisei fundne Frugt-Exemplarer, der viste at Arten hørte til de acrocarpe, med ,,Pose" forsynede Junger- maniaåceer, gives ligeledes en udtømmende Beskrivelse. Musci veri. Catharinea laevifolia, Astrophyllum confertidens, ÅA. magni- rete, Timmia comata, T. Sibirica, Sphærocephalus acuminatus, Bryum Sibiricum, Br. planiusculum, Br. flexisetum, Pohlia brevi- nervis, P. alba, P. viridis, Barbula rotundata, Dicranum Tundræ, Oncophorus glaucescens, Dorcadion Sibiricum Gronvall, Coscinodon latifolius, Scouleria ØRschewini, Grimmiaå cavifolia, Anomodon sub- pilifer, Amblystegium latifolium (ifølge mundtligt Udsagn af Ar- nell identisk med Hypnum lycopodioides var. brevifolium Berg- gren), A. longicuspis, A. Tundræ, Hypnum apiculigerum, H. Je- niseiense, Myurella acuminata, Stereodon recurvatus, Porotrichum obtusatum, PFontinalis nitida. Af Moshybrider opstilles to nye: Meesea longisetåa X triquetra og Amblystegium badium X lati- folium. De nordasiatiske Sphagnaceer bearbeides for Tiden af Lector Dr. K. F. Dusén og ville forhaabenlig snart blive publicerede. C. Jensen (Hvalsø). A. G. Nathorst: Uber die Reste eines Brotfruchtbaums, Artocar- pus Dicksoni n. sp., aus den cenomanen Kreideablagerungen Gron- lands. - Kgl;:Sv. Vet/.Akåd. Handl: "Bd: 24 Nru SKS Paa den anden Dicksonske Expedition til Grønland 1883 fandt Forf. lidt s. f. Igdlokungnak (paa Østsiden af Disco) Aftryk af et stort dicotyledont Blad, som han i denne lille Afhandling afbilder under Navn af Artocarpus Dicksoni. Dette Blad har i flere Retninger en særlig Interesse: det er det største dicotyledone Blad, der er fundet fossilt i hele den arctiske Zone (c. 26 Cm. langt, ec. 21 Cm. bredt), og er det første Blad af Artocarpus insica-Typen, der overhovedet er kjendt fossilt. Det er fjerdelt med 3 Par Afsnit, men desværre er det ikke fuldstændig bevaret, idet baade Spidsen og Grunden af Bladet mangler tilligemed Bladstilken. Nervationen er desværre ogsaa kun delvis bevaret; særlig dette sidste er jo uheldigt for Sammenligningen med A. incisa; at Bladet ikke desto mindre med meget stor Sandsynlighed kan henføres til Sl. Arto- carpus skyldes det store Held, at der ogsaa fandtes Aftryk af en ung Brødfrugt og en Hanblomsterstand. I Nordenskiålds ,,Andråa Dicksonska Expeditionen" har Forf. ogsaa afbildet Bladet (for- mindsket) tilligemed Frugten og Blomsterne, og baade Schenk og Engler have udtalt sig for dets Slægtskab med A. incisa. Tilstedeværelsen i Grønland af en Artocarpus-Art kan i og for sig ikke overraske, naar man erindrer, at Heer i de tilsvarende (cenomane) Lag i Nærheden af Igdlokungnak har paavist Cycadeer, Gleichenier 0. a. tropiske Former. — Forf. omtaler ikke i hvilken Bjergart han har fundet dette Blad; sandsynligvis er det i sort 213 Lerskifer, som i Grønland i Reglen indeholder Kridttidens For- steninger: det forekommer mig dog ikke at det vilde have været overflødigt, om Forf. udtrykkelig havde omtalt Bjergartens Be- skaffenhed, da der ogsaa i Sandsten er fundet Kridtforsteninger paa Discos Østside. Forf. antyder, at der senere vil følge Beskri- velse af de andre nye Arter, som han har fundet paa 'sin Reise. Efter Udtalelser i ,Andra Dicksonska Expeditionen” har Forf. gjort en Mængde nye og interessante Fund, og hans Bearbeidelse af disse har været imødeseet og imødesees med stor Interesse af alle, der interessere sig for de arktiske Landes rige fossile Plantev erden. Ar, Harte: Aug. Schulz: Beitråge zur Kenntniss der Beståubungseinrichtungen und der Geschlechtsvertheilung bei den Pflanzen. II. (Bibliotheca Bo- tanicea. Heft Nr. 17, I—II). Cassel. Fischer. 1890. 224 Sider —+- Register. Indholdet af foreliggende Hefter er en Fortsættelse vg, som det synes, en Afslutning af en Række blomsterbiologiske Studier, hvis første Afsnit er publiceret i 10de Hefte af »Bibliotheca Bo- tanica” (se Meddel. f. d. botan. Foren. 1888, Side 79). Foruden en stor Del af de i 1ste Afsnit omhandlede Familier ere følgende komne til: Nymphaeaceae, Cistaceae, Polygalaceae, Rutaceae, Ce- lastraceae, Terebinthaceae, Pomaceae, Granateae, Paronychiaceae, Caectaceae, Saxifragaceae, Caprifoliaceae, Valerianaceae, Campa- nulaceae, Ericaceae, Convolvulaceae, Globulariaceae og Thyme- laeaceae. De i dette Afsnit foreliggende Iagttagelser, der ere an- stillede dels i Mellemtyskland dels i Sydtyrol, omfatte et stort Antal Arter og give en Mængde nye og interessante Enkeltheder, ogsaa angaaende Arter, som i Forveien vare ret godt undersøgte. Saa- ledes omtaler Forfatteren, for her at nævne et Exempel, hos Eu- phrasia Odontites L. (= Odontites rubra Gil.) 5, hos E. officinalis L. endog 7 med Hensyn til Støvbladenes og Griflens indbyrdes Længde- og Stillingsforhold forskjellige, naturligvis med Over- gange forbundne Blomsterformer. Side 172—177 findes en tabel- larisk Fremstilling af Iagttagelser, Forfatteren har gjort især angaaende den forholdsvise "Mængde af hunlige Individer hos gynodioeciske Planter i Begyndelsen, Midten og Slutningen af Blomstringstiden; det fremgaaer heraf, som Forf. udtaler, at den af forskjellige Forskere, TF. Ex. af Ludwig, udtalte Mening, at hos gynodioeciske Planter de hunlige Individer skulle optræde i størst Mængde i Begyndelsen af Blomstringstiden , ikke har be- kræftet sig for nogen af de undersøgte Arters Vedkommende. af Slutningen af Afhandlingen (Side 178— 200) gives en Liste over de Planter med normal tvekjønnede Blomster, hos hvilke Forf. ogsaa har iagttaget eenkjønnede, med en Angivelse af de forskjellige Blomsterformers Fordeling; desuden (Side 200—224) en Del Iagttagelser over hvad man kunde kalde Blomsternes Ind- brudstyve, dl. e. Insekter, især Humler, der enten ikke kunne naa Honningen ad den sædvanlige Vei eller, selv om de kunne det, dog finde det lettere at komme i Besiddelse af den ved at bide Hul paa Blosteret ud for det Sted, hvor den ligger, og derigjennem bestjæle Blomsten. Over de Planter, hos hvilke Forf. har iagt- taget ,Indbrud", gives der en Liste. De iagttagne Indbrudstyve vare 9 Humlearter og Honningbien (Apis mellifica). I det Hele taget er det en indholdsrig Afhandling, og den vil, da en stor Mængde af de i den omtalte Arter ogsaa forekomme her i Landet, — 914 være et vigtigt Sammenligningsmateriale ved blomsterbiologiske Studier i vor egen Flora. år C. Raunkiær. Th. Saussure: Chemische Untersuchungen iiber die Vegetation, ubersetzt von Dr. A. Wieler. (Ostwalds Klassiker der exacten Wissenschaften. Nr. 15—16. 1890). I enhver Videnskab er der visse Navne og visse Værker, til hvilke der stedse maa tages Hensyn, og som man nødes til atter og atter at vende tilbage til, klassiske Værker, som gjennem ÅAar- hundreder danne Grundlag for al videre Forskning. I Plante- physiologien er der da navnlig 4 Værker af denne Beskaffenhed: Saussures recherches Pere Hales vegetable staticks, Bous- singaults Værker og Nigeli's Stårkekårner (,Stivelsebiblenf). Ved førstnævnte Værk, der udkom første Gang 1804, skulle vi her op- holde os lidt. Naar man sammenligner Kjendskabet til Planternes Livsylttringer i Slutn. af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede, er Forskjellen overraskende og nærmest fremkaldt ved de Frem- skridt, Saussures Undersøgelser frembragte, og som række baade den physiske og chemiske Physiologi. Pladsen tillader ikke her at fremdrage i det enkelte, hvori det Fremragende i disse talrige Undersøgelser bestaaer; dette have andre tidligere gjort”); det skal dog bemærkes, at de exacte Methoder og den klassiske Frem- stilling søger sin Lige. Saussure stillede sine Spørgsmaal til Na- turen klart og exact, derfor fik han tydelige og haandgribelige Svar; derved er hans Behandling af Spørgsmaalene i sin Helhed skabende og uovertruffen. — Under disse Forhold er det ingen- lunde let at læse eller forstaa S./s Værk, og heri ligger ogsaa Grunden til, at det ofte er bleven misforstaaet og mistydet. Der- til kommer, at S. ikke opstiller Theorier, men af sine Data kun udleder det, som en fin Skeptik og en glimrende Logik tillader ham at udlede, ikke andet. Værket er under disse Forhold ikke af den Beskaffenhed, at man kommer til Bunds i det ved at ar- beide det igjennem een eller to Gange; nei, det er som Sachs (Gesch. d. Bot. p. 539) siger: ,—wihrend es dem Leser iiberlassen bleibt, sich die Uberzeugung selbst zu erwerben. Es var eben kein didaktisches, sondern ein grundlegendes Werk, welches — — Thatsachen faststellen wollte." Det er en Fylde af Forsøg og af Kjendsgjerninger, et rigt Skatkammer, og man kan atter og atter tage Excerpter derfra; man bliver aldrig færdig. Under Erkjendelsen af den Uendelighed af plantephysiologisk Literatur, der seer Lyset i vor Tid, og ved Sammenligning mellem denne og Saussure's, Hales”, Niigeli” s og Boussingaults omtalte Skrifter føres man til at indrømme, at man maa gaa til Klassikerne for at se og lære at kjende den ægte, empiriske Behandling af Videnskaben, som er bleven den til Del af de Mænd, af hvem den er grundlagt og baaren frem gjennem Tiderne, og man opfatter dette intet andet Sted saa godt som hos Saussure, hvor- for hans Værk er dobbelt vigtigt. Men, idet Flere og Flere i nyere Tid have lagt sig efter Plantephysiologien, er Originaludgaven af dette Fundamentalværk bleven saa sjelden, at de enkelte Exem- plarer næsten ere gaaede fra Haand til Haand. I mere end een Henseende er det derfor et glædeligt Tidens Tegn at se en ny +) jvfr. Sachs: Geschichte d. Botanik bis 1860. — 1875. pag. 537 og navnlig k. Pedersen: Forelæsn. over Plantefysiologi. I. 1883. pag. 98—114. 215 tydsk Oversættelse deraf; denne er paa Opfordring af Pfeffer fore- tagen af Wieler, og man maa være denne taknemlig derfor. Oversættelsen er god, Udstyrelsen i 2 smaa, elegante Hefter nem og smagfuld, Prisen, 3 Rmk. 60 Pf., meget moderat og den vel- bekjendte Tavle godtreproduceret. Dermed anbefales den nye Udgave paa det kraftigste til alle Plantephysiologiens Venner her tillands. J. Christian Bay. G. Walter: Uber die braunwandigen, sklerotischen Gewebeelemente der Farne (Bibliotheca botanica Nr. 18) 1890. De brune sclerotiserede Partier, der ere karakteristiske for de fleste Bregners (Polypodiaceers) Grundvæv og ofte optræde i stor Mængde, kunne i de undersøgte Tilfælde forfølges op til 3—4mm under Stængelspidsen, hvor deres første Fremtræden tilkjendegiver sig ved en svag Gulfarvning af visse Parenchymcellers Vægge. Det Celleparti, der efterhaanden inddrages i denne Metamorphose, untager Tenform og ender foroven og forneden med en enkelt Celle; Cellevæggene fortykkes meget stærkt, dog paa den eien- dommelige Maade, at de Vægge, der udadtil grænse op til al- mindeligt Parenchym, forblive tynde ligesom i dette; denne For- tykningsmaade er characteristisk for de paagjeldende Cellepartier. Medens disse som Regel opstaa af det parenchymatiske Væv, paa- vistes det kun i 2 Tilfælde at opstaa paa samme Maade som Pro- cambiumstrenge i Urmeristemet, nemlig hos Oleandra hirtella og Pteris aquilina. Saa snart Cellerne begynde at brunfarves miste de deres Evne til at dele sig. Hos Davallia Mooreana findes der en Mængde Krystaller af oxalsurt Kalk indesluttede i Grænse- cellernes stærkt reducerede Lumen. Interessante Exempler paa local, centripetal Tykkelsevæxt findes i Støttebundterne — Rus- sows Benævnelse for disse Cellegrupper — i flere kjødede Bregne- Rhizomer. Væggene ere i Almindelighed tydelig lagdelte og have Porekanaler, der undertiden udvide sig indadtil. Støttebundterne ere nær beslægtede med Støtteskederne, der direkte omgive Kar- strengene. Det er iøvrigt et almindeligt Phænomen hos Bregnerne, at Gul- eller Brunfarvning ledsager en stærkere Fortykning af Cellevæggene. Af særlig Interesse er Forf.s Paavisning af, at de parenchymatiske Sclerenchymceller i Rhizomernes, Bladstilkenes og Røddernes Støttebundter, Støtteskeder o. s. v. ere uforvedede; det samme finder i flere Tilfælde ogsaa Sted med de prosenchyma- tiske Sclerenchymceller. Hvad disse Dannelsers physiologiske Be- tydning angaaer, fik Forf. det Indtryk, at de vare bestemte til at forøge 'Trykfastheden; i de brune lagvis anordnede og navnlig i Peripherien forekommende Cellemasser seer Forf. en Erstatning for den hos disse Planter manglende Kork. Afhandlingen, der er ledsaget af 3 smukt udførte Tavler, slutter med nogle Under- søgelser af disse Cellers chemiske Beskaffenhed; de brune Farve- stoffer ere Phlobaphener, henhøre til Huminstoffernes Gruppe. O. G. Petersen. P. E. Miller: Om Bjergfyrren (Pinus montana Mill.). Et Forsøg i bryg pr Plantegeographi. Tidsskrift for Skovbrug, Bd. 8, 9 og 11, 1886—89. Skjønt fremkommen i et Tidsskrift, der væsentligt har Skov- brugets Tarv for Øie, giver denne omfattende Afhandling saa meget af ren botanisk Interesse, at der er god Grund til at hen- lede Botanisk Forenings Medlilemmers Opmærksomhed derpaa ved en kort Omtale af den i Foreningens ,,Meddelelser", Dette burde mk 153 ogsaa have været Tilfældet med samme Forfatters tidligere ogsaa i Tidsskrift for Skovbrug offentliggjorte, senere påa Tydsk og Fransk oversatte betydelige Arbeide ,, Studier over Skovjord”. Paa Grund af den store Interesse, der knytter sig til Bjerg- fyrren som Culturtræ i vore Heder og Klitter og paa Grund af det meget ufuldstændige Kjendskab, der havdes til dette Træs Naturhistorie, bemyndigedes Forf. åf Finantsministeriet til at fore- tage en Studiereise til Træets naturlige Voxesteder, for at skaffe Klarhed over forskjeliige Spørgsmaal, og besøgte i Juni og Juli 1885 Bjergfyrbevoxningerne i de franske Alper, i Engadin i Schweiz, i Sydbayern, Båhmerwald og Riesengebirge og har med- delt Resultatet heraf i denne Afhandling, der falder i 4 Afsnit, nemlig: 1. En kort Orientering i vor Kundskab til Bjergfyrrens Naturhistorie, 2. En sammentrængt Skildring af de foretagne Ex- cursioner, 3. Resultatet af Studierne over Artens Systematik og Biologi, 4. En Meddelelse om dens Forhold til Danmarks Skov- cultur. I Indledningen gjør Forf. opmærksom påa, at Willkomm var den første, der (1861) midlertidig bragte Klarhed i Kjendskabet til Bjergfyrren, der er en overordentlig polymorph Art, ved skarpt at adskille den fra Skovfyrren; de mange Former af Bjergfyr be- tragtede han imidlertid som hørende til 3 Arter: P. uncinata, P. Pumilio og P. Mughus. Senere paaviste Heer, at disse kun kunde betragtes som Varietetsgrupper, og hertil sluttede Willkomm sig 1875 (Forstliche Flora). Imidlertid var atter Holdbarheden af P. montana og P. silvestris, Bjergfyrren og Skovfyrren som Arter gjort tvivlsom ved Christs Undersøgelser (Flora 1864): Porf. mener dog, at ikke nogen Botaniker nu til Dags vil vægre sig ved i P. montana at se en fra P. sylvestris saa forskjellig Type, at disse to Former maa opfattes som selvstændige Arter efter dette Begrebs sædvanlige Betydning. Bjergfyrrens Hovedformer bliver: da: 1.”P,.montana. var:'uncinata,: Krogfyr; 2.4 PORER Pumilio, Dvergfyr, 3. P. m. var. Mughus, Mugofyr. For disse Former gives den Willkommske Karakteristik og der redegjøres for den geographiske Udbredning. I 2det Afsnit (8de Bd. S. 257—332) skildres Excursionerne til Bjergfyrrens naturlige Voxesteder, og dette Afsnit er meget under- holdende at læse paa Grund af den Friskhed og Anskuelighed, hvormed disse Skildringer ere givne; et Referat lader sig vanske- ligt give, men her skal dog fremdrages nogle enkelte Punkter, tildels med Forf.s egne Ord. Det første Besøg gjaldt de franske Alper, hvor der forekommer betydelige rene Bevoxninger af Bjerg- fyr, nemlig af den Form, der kaldes Krogfyr. Den voxer alm. mellem 1600 og 2100 M. over Havet. Bevoxningerne ved Briancon, hvor Undersøgelsen foretoges, dannes af Lærk, Skovfyr og Bjerg- fyr, derimod spille hverken Rødgran, Ædelgran eller Zirbelfyr nogen Rolle her, skjønt Skovene strække sig ned i Dalene langt under disse Træers øverste Grænse; i tilstødende Partier af Al- perne findes derimod disse Granarter i store Bevoxninger og nåa c. 700 Meter højere op paa Bjergene; den største Udbredelse af Bjergfyrren i de franske Alper falder i en Egn, hvor Gran- arterne have havt Ondt ved at tilkæmpe sig Plads. N. før Briancon ere Bjergskraaningerne bevoxede med Skovfyr indtil mån kommer omtr. 1800 M. op, såa begynder Bjergfyrren at komme frem og omtr. ved 1900 M. bliver den Eneherre. Paa dette Sted findes forskjellige Heldningsforhold, der betinge interessante For- skjelligheder i Vegetationen, uagtet Terrain og Bjergart ere ganske 217 de samme. Efterhaanden nemlig, som Expositionen bliver mere sydlig, rykker Grænsen mellem Skovfyr og Bjergfyr høiere op, saa at den endog ligger henved 2100 M. o. H. lige over Byen Briancon, hvor den bratte Skraaning vender mod Syd og ikke alene opvarmes af Sommermaanedernes stærke Solvarme, men tillige opfanger de hede Vinde, der komme fra Syd op ad Du- rance-Dalen. Hvor Bjergsiden derimod .dreier mod Nord, rykker Bjergiyrren længere ned i Dalen, og paa den ret-nordlige Helde naaer den endog næsten til Dalbunden ca. 1400 M. o. H. Paa en Strækning af omtr. 2 Kilometers Længde bliver der saaledes en Forskjel af henved 700 M. paa Beliggenheden af Grænsen mel- lem disse to Træarter. Den sluttede Bjergfyrreskov, der forekom her, lignede påafaldende en Rødgranskov i nogen Afstand og de enkelte Træer, hvad enten de stod i sluttet Bestand eller mere isolerede, mindede ogsaa habituelt meget om Rødgraner og sær- lig havde de ikke Skovfyrrens foroven skjermformig udbredte Krone. Høiden var ikke betydelig og Vedmængden ikke stor. Det sværeste Individ, som var kjendt i Egnen, fandtes ca. 2300 M. o. H.; det havde en Høide af 12,, Meter og en Diameter i Brysthøide af 65 ctm.; dets Alder angaves til flere hundrede Aar. Den unge Opvæxt var fuldkommen opret og enkeltstammet, selv hvor Plan- ten stod ganske isoleret, men Væxten var langsom, saa at Træet først ved det 50de Aar nåaer en Høide af 10 M. Medens Bjergfyrren ved Briancon optraadte som et slankt opretstaaende Træ findes det paa en anden Localitet i de franske Alper i buskformede, lave Exemplarer, tildels endogsaa som for- krøblet Krat, dog med Overgangsformer til den oprette Væxt; denne buskede Væxt skyldes den overmaade magre Jordbund og ikke langt derfra, -hvor Jordbundsforholdene ere bedre, findes atter de opretvoxende Træer, ja endog meget høiere end ved Briancon, nemlig påa 22—24 Meters Høide; man faaer her, hvor Bjergfyrren voxer som Blandingstræ sammen med Lærk, ligesom ved Briancon Indtrykket af, at den er et udpræget Skyggetræ. Det er meget betegnende for Bjergfyrrens Udbredelse i Forhold til Granarterne, at den først begynder at blive et fremragende Blandingstræ. hvor disse forsvinde. Bjergfyrren forekommer alt- saa dels i rene Bevoxninger, dels findes den som langsomt voxende Skyggetræ indblandet mellem Lystræerne Lærk og Skovfyr, navn- lig i de udstrakte Skove, som førstnævnte Træ danner, dels ende- lig optræder den som mer eller mindre hbuskformig eller for- krøblet Krat påa den tørre og løse Grusbund og de nøgne, op- hedede, steile Kalkklipper. Man træffer Bjergfyrren lige fra de tørreste og hedeste Localiteter i Dalbunden, endog kun i ca. 1200 M. Høide, indtil de koldeste nordlige Skrænter, hvor Sneen bliver liggende helt ind i Sommermaanederne, og hvor der neppe naaer en Solstraale ned; men paa Localiteterne af Mellemcharacter har Forf. ikke truffet den; disse indtages af Skovfyrren. Samt- lige i de franske Alper iagttagne Bjergfyrreformer hørte til Grup- pen uncinata, altsaa til Krogfyrren, men iøvrigt med overmaade stor Variation i Koglebygningen, såa at der umuligt kunde op- stilles Undervarieteter af nogen Betydning. I Schweiz findes Krogfyrren og Dværgfyrren; hin, hvis største Udbredningskreds ligger V. for Schweiz, mødes med den Øst fra kommende Dvergfyr. Af Forholdene i Øvre-Engadin. som Forf. særlig har undersøgt, skal her fremdrages Bjergfyrrens Op- træden ved St. Moritz. Her findes Skove med naturlige Bevox- 218 ninger af ikke mindre end 5 Naaletræer, nemlig Lærk, Zirbelfyr, Rødgran, Skovfyr og Bjergfyr, men af dem alle har Bjergfyrren beholdt den beskedneste Plads for sig, nemlig de vaade Mosedrag og deres forsumpede Bredder; påa denne usle Bund, som de an- dre Træer vrage, findes den dog i velvoxne Exemplarer, men dens yderst langsomme Væxt viser, at den kun nødtvungen har valgt saadanne Localiteter. Et andet Sted i nogen Afstand herfra fin- des ejendommelige Afbrydelser af tætvoxende buskformige Bjerg- fyr i Lærkeskoven, og det viste sig her, at det var en gammel Lavinevei, Bjergfyrren havde taget tiltakke med, ikke fordi den særlig havde tiltalt den, men fordi Lærken ikke hår kunnet komme frem mellem de løse Blokke. Der skildres ogsaa andre Vegetationsforhold som Støtte for den Anskuelse, at Bjergfyrrens - Forekomst navnlig er betinget af, at den unddrager sig Concur- rence med andre Træarter. Herefter gjennemgaaes Forholdene i Syd-Baiern og Riesengebirge, men Pladsen tillader ikke at gaa ind paa disse Skildringer. — I et 3die Afsnit gjøres Rede for Skovfyrrens Bygning og Liv paa naturlige Voxesteder (Yde Bd. S. 257—332). Skjævheden i Koglerne tillægges der ikke videre Betydning som Varietetsmærke, men det er dog for den, der indgaaende har syslet med denne Sag, muligt at kjende Koglesamlinger fra forskjellige Lokaliteter, f. Ex. dem fra Riesengebirge fra de østlige Alper og de mellem- tyske Bjerge, og saadanne atter fra Dauphinés,' der synes at falde sammen med Formerne fra Pyrenæerne og Aragoniens Bjerge. Jo længere man fra disse sydligste Egne drager mod Nordost, desto mindre, regelmæssigere og spinklere byggede blive Koglerne, og desto mere tåbe de deres Prydelser af Kroge og store Torne. Stillingen af Koglerne og Kimbladenes Antal kan Forf. heller ikke tillægge nogen Værdi for Adskillelsen eller Begrænsningen af Formerne. Forf. gjennemgaaer dernæst Træets Væxtformer paa forskjellige Localiteter, og medens han i Almindelighed indrøm- mer, at de locale Forhold have en betydelig Indflydelse paa de Former, hvorunder Træet forekommer, have hans Undersøgelser ledet ham til at frakjende Jordbundens chemiske Beskaffenhed nogen Indflydelse i denne Henseende. Formen er til en vis Grad constant, saaledes at den holder sig i Culturer paa gunstigere Localiteter, eller man kan sige, at Variationerne saavel rumme constante Eiendommeligheder som saadanne, der umiddelbart frem- gaa af Voxestedets Indflydelse. Lige som Forf. tager Afstand fra Willkomms Opfattelse af den systematiske Betydning af for- skjellige Forhold i Koglen, såaledes stemmer .hans Erfaringer heller ikke med W.s Udtalelse, at Bjergfyrren først og fremmest behøver et betydeligt Kvantum atmosphærisk Nedslag og Luftfugtig- hed. Der meddeles dernæst en Række interessante Undersøgelser og Betragtninger over Træets Forekomst og Forhold til andre Træarter med det Resultat, at Bjergfyrrens Forekomst i aldeles overveiende Grad er betinget ikke af meteoriske og geognostiske Aarsager, men af Kampen med Rivalerne og det Stadium af Vandring, paa hvilket Arten befinder sig. Endelig behandles ud- førligt Bjergfyrrens Forhistorie og dens Characteristik som Art. Afhandlingens 4de Afsnit (llte Bd. S. 1—38), Bjergfyrrens Forhold til Danmarks Skovcultur, er af mere praktisk Natur, og skal derfor ikke omtales her, men Ref. skal slutte sin Anmeldelse med en Opfordring til vore Botanikere om at gjøre sig bekjendte med det foreliggende Arbeide, hvilket der er saa meget mere 219 Grund. til, som vor Literatur ikke er rig paa saadanne ind- gaaende plantegeographisk-systematiske Undersøgelser. O. G. Petersen. Mindre Meddelelser. Historisk Notits om Plasmaforbindelser. I ,Med- delelsernes" 7de Hefte S. 102—54 gav Undertegnede en Oversigt over vort Kjendskab til de omtr. siden 1880 kjendte Forbindelser mellem Celliernes Plasma gjennem fine Perforationer i Celle- væggene. Siden da (1885) er der, som rimeligt er, fremkommet adskillige nye Undersøgelser paa dette Omraade, men særlig har det interesseret mig i et lille Skrift af den tydske Plantephysiolog Dr. A. Zimmermann, betitlet ,,Beitråge zur Morphologie und Phy- siologie der Pflanzenzelle, Heft I, Tuibingen 1890, at see, at For- holdet har været kjendt længe før end det ved Tang's Publica- tioner blev bekjendt for den botaniske Verden. Zimmermann fandt nemlig i Hofmeisters Efterladenskaber to vellykkede Teg- ninger af Endospermen af Phytelephas macrocarpa og Caryota urens, der paa det tydeligste vise de fine Kanaler gjennem Po- rernes Lukkemembraner; at Hofmeister opfattede disse Kanaler som plasmafyldte, slutter Zimmermann deraf, at de paagjeldende Tegninger (de ere reproducerede i Zimmermanns Bog) låa i samme Mappe som Tegningerne af Sirørene. Det maa erindres, at Hof- meister døde længere Tid før TanglI's Arbeide udkom, og det fore- kommer mig interessant, at en af den senere Tids vigtigste Iagt- tagelser paa Cellelærens Omraade kan føres tilbage til en af vort Aarhundredes mest fremragende Botanikere. O. G. Petersen. Den biologiske Station. Under dette Navn oprettedes i Begyndelsen af 1890 paa Inden- rigsministeriets Budget et flydende Laboratorium for Undersøgelser vedrørende Fiskeriet. Det er bleven indrettet i en af Flaadens Transportbaade, som er bleven udrangeret og ombygget til dette Brug. Den største Del af den agterste Halvdel af Fartøjet er ind- rettet til selve Laboratoriet, der modtager Lys fra oven gjennem to store Skylighter. Midt i dette Rum er anbragt et langt Bord med Arbeidsplads for Forstanderen og eventuelt for Assistent, besøgende Videnskabsmænd og Studerende. Paa Bordet findes 4 Aquarier, alle med Luftfornyelsesapparater. I det ene Hjørne findes en større Dam eller ,,Tank" med gjennemhullet Bund, som altsaa staaer i Forbindelse med Vandet udenfor. Desuden findes i dette Rum Udklækningsapparater, Skuffer og Hylder til Samlinger og Utensilier ete. Foran Arbeidsrummet findes Forstanderens Kahyt og Lukafer for Videnskabsmænd og Studerende, samt Messen, hvori Bibliotheket er opstillet. Paa Dækket findes en større Saltvandsbeholder, som forsynes ved Hjælp af en Vindmølle, og som bl. a. benyttes til at drive Luftfornyelsesapparaterne for Aquarierne. Tijl den biologiske Station, som ikke selv kan bevæge sig, hører en lille Naphtadamper, en Seiljolle og en mindre fladbundet Baad. Formaalet med denne Station er, som allerede nævnt, at an- stille videnskabelige Undersøgelser over saadanne Spørgsmaal, som kunne have Betydning for det praktiske Fiskeri, hvilke Under- søgelser foretages af Forstanderen, Dr. phil. C. G. Joh. Petersen. Men ved Siden deraf vil Stationen ogsaa kunne benyttes til an- dre Undersøgelser med rent videnskabeligt Formaal, idet der er Plads til besøgende Videnskabsmænd. Endelig har Stationen i den forløbne Sommer været benyttet til Cursus i Zoologi og Bo- tanik for naturhistoriske Studerende. Det botaniske Cursus varede i 14 Dage- og lededes af Dr. L. K. Rosenvinge. Disse Cursus, som agtes fortsatte hver Sommer, give de Studerende fortrinlig Leilighed til at blive bekjendte med Havets Dyre- og Planteliv. Den biologiske Station, som fra Slutningen af Marts til Be- zyndelsen af November 1890 har ligget i Holbæk Fjord, har i den korte Tid den har bestaaet, vist sig fortrinligt svarende til sit Formaal. Den har den store Fordel fremfor de i andre Lande oprettede zoologiske Stationer, at den kan flyttes og vil kunne anbringes påa alle Steder i vore Farvande, hvor der er tilstrække- lig Læ. . Der er ingen Tvivl om, at den vil være af største Vig- tighed for Fiskeriet, men det tør ogsaa haabes, at den vil faa stor Betydning for Studiet af Dyre- og Plantelivet i de danske Have, ogsaa paa Omraader, som ikke direkte staa i Forhold til Fiskeriet. L. K. Rosenvinge. Rettelse. I min Afhandling ,,De danske Sphagnum-Arter" i den bo- taniske Forenings Festskrift, findes p. 110, i Beskrivelsen af Sphag- num obtusum, en meningsforstyrrende Trykfeil. Der staaer nem- lig: ,paa Grund af Resorbtion af de yderste Hyalincellevægge, sjeldent fibrøse: Randsømmen uregelmæssig grovttandet, bred,” Der skal staa: paa Grund af Resorbtion af de yderste Hyalincellevægge, uregelmæssig grovttandede, sjeldent fibrøse; Randsømmen bred. I samme Afhandling er ved en Feiltagelse nm benyttet for 0,01 mm jstedetfor 0,001 mm, Cc. Jensen (Hvalsø). Prisopgaver fra Videnskabernes Selskab. for det Thottske Legat. Da Mintz har paavist, at Stivelsen i den umodne Rug er erstattet med Lævulin, og det i det Hele maa ansees for sandsyn- ligt, at der i de stivelseholdige Frugter optræde helt forskjellige Kulhydrater i de forkjellige Udviklingsstadier, udsætter Selskabet en Sum af 400 Kr. for en af Præparater ledsaget Undersøgelse, der omfatter vore fire Hoved-Kornsorter, og hvori der gjøres Rede for Arten og — såavidt muligt — for Mængdeforholdet af de vig- tigste deri paa forskjellige Modenhedstrin forekommende Kul- hydrater. Der indrømmes en Frist til 31te Oktober 1893. For det Classenske Legat. (Pris: indtil 500 Kr.) En Mængde baade dyrkede og vildtvoxende Pianter have deres Blade, Blomster, Knopper eller Grene angrebne af Galmider, der iremkalde karakteristiske Misdannelser, Phytoptocecidier, f. Ex. de tidligere under Navn af Erineum og Phyllerium beskrevne Former, som ikke alene have uens Bygning hos forskjellige Vært- planter, men som ogsaa optræde i forskjellige Former påa samme Planteart. Der ønskes en samlet Oversigt over de i Danmark forekommende Phytoptocecidier, ledsaget af Præparater, samt en monographisk Fremstilling af de Arter af Phytoptus (i dennes ældre, mere omfattende Begrænsning), der optræde i de forskjellige Mide- zaller, som findes påa en bestemt Plante, særlig for at faa oplyst om mulig flere af de habituelt forskjellige Midegaller påa samme Planteart skyldes samme Mide i forskjellig Udvikling. Helst vælges en Plante. hos hvilken de forekommende Midegaller have øko- nomisk Betydning påa Grund af den Skade, de foraåaarsage, hvilket i. Ex. er Tilfældet med nogle af de paa Bøgen optrædende. For en enkelt Arts Vedkommende ønskes en såa fuldstændig Frem- stilling som muligt af Midens hele Udviklingshistorie. Der ind- rømmes en. Frist indtil 3lte Oktober 1893. Døde. Foreningen har ved Dødsfald mistet Følgende af sine Med- lemmer: Conseiller honoraire A. Letourneux i Algier, Proressor Maximovicz i St. Petersborg”), Dr. Jancka i Buda-Pesth, Frøken R. Masson i Lausanne, Apotheker Indebetou i Avesta i Dalerne, Cand. theol. Schutz i Helsingør. Undergartner Tscherning i Kjø- benhavn og Planteur Jacobsen i Hæsede. Til Medlemmerne. D'Hrr. Medlemmer bedes erindre, at det er nødvendigt at op- give Bopælsforandringer til Foreningens Bestyrelse, Adr. Botanisk Museum, Kjøbenhavn, K., for at de forskjellige Forsendelser fra For- eningen kan komme dem ihænde. Bestyrelsen har intet Ansvar, hvis Forsendelser gaa tabte paa Grund af feilagtig Adresse. Alle Pengeforsendelser bedes sendte directe til Kassereren, Hr. Gartner Friedrichsen, Botanisk Have. =) Optoges i Januar 1891 som corresponderende Medlem. - ar sæ Vs ss på ss Cd - ) " å ås, mi li 33 MY kr , mg .æ haj 2 mt KN ars RR ' N id SYRER: 7 PR 1 Usa ", (4 TE ESTER AEG TES 7 - Ud e 9 "HO? Aber 4 Re SR AE i RÆN NETSTED SET ST TE NETTE KE ERE EEN] OT hg nl vel ' 4? Æg sa kr i i Så dl i (4 2 & ' LÆ! j lv å 5 Uj nd - Ul || i £ ”- Di j Fi å ' så Sass age ER ER . BYS KLNSTI SN "HE 11 å aA "1 i "2 å fw ad Ø BYDER ; Tis , ' , KANE NS ØS M SE i w t å - £ d Ås i Rv - os KØDP - sr" (J cr TRY Al i ere Fig : Hjalmar Kiærsk: CL — Det Ho MEDDELELSER DEN BOTANISKE FORENING Bd. 2 Nr. 10. I KJØBENHAVN. December 1891. (Udgivne som Tillægshefter til , Botanisk Tidsskrift".) Foreningsmøder. Mødet den 22. November 18907). Dr. 0. G. Petersen meddelte Bidrag til Kundskaben om de monocotyledone Stenglers Tykkelsevæxt; Foredraget vil senere blive publiceret. : Mødet den 20. December 1890. Tilstede vare: Cand. theol. Balslev, Apotheker Becher, Cand. pharm. Becker, Handelsgartner Bremer, Cand. mug. Børgesen, Lærer Claudi-Hansen, Stud. mag. Didrichsen, Gartner Friedrichsen, Professor Grønlund. Frøken Hallas, Stud. mag. Hartz, Assessor pharm. Hempel, Stud. mag. Ipsen, Assistent Jansen, Cand. mag. Jensen, Cand. pharm. Johannsen, Cand. pharm. Kruuse, Professor Lange, Cand. mag. Lange, Lærer Leth, Skovtaxator Liitken, Stud mag. Mentz, Frøken Møller, Redaeteur Mørck-Hansen, Kammerherre Miiller, Viceinspecteur Ottesen, Dr. phil. 0. G. Petersen, Etatsraad Petit,. Etatsraad Piper, Dr. phil. Poulsen, Docent Prytz, Anlægsgartner Rafn, Cand. mag. Raunkjær, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Directeur Rostrup og Professor Warming. Professor Warming meddelte nogle Studier og Iagttagelser over Podostemaceerne. Kammerherre Miiller meddelte nogle Iagttagelser fra Bøgeskovbunden. Det er egentlig Skovbundens physiske Egenskaber, at Fore- dragsholderen har beskjæftiget sig med og i de senere Aar især den muldede Bund påa Leer og Sand i Modsætning til Maar- dannelserne. Taleren deler denne Skovbund i 2 Grupper: 1. den beskyttede Bund dækket med 3 til 5 Ctm. Løv i Slutningen af August og Begyndelsen af September før det nye Løvfald, og, 2. den ubeskyttede Bund, fra hvilken Løvet er ført bort af Vinden og destrueret af Sollyset. Under det Løvdække, som udmærker den første af disse Localiteter findes væsentlig Rhizomplanter, dels stavnsbundne, dels vandrende (med Warming) og disse 2 Grupper kunne atter deles i flere, f. Ex. med overjordiske Rhizomer: Asperula, Stellaria nemorum, Oxalis, Galeobdolon, Milium, Stellaria Holostea, Veronica Chamaedrys og flere. Væxten foregaaer umiddel- bart under Løvdækket eller i selve dette, ikke i Jorden. En anden Gruppe af Vandrerhizomer har Jordstænglerne helt i Jordens øverste Lag, men udbreder de yngste Rødder i det Lag, i hvilket Rhizomet hos forrige fandtes: Convallaria majalis, Circaea =) Listen over de tilstedeværende Medlemmer er ikke optaget i Protokollen, 224 lutetiana. — Hos Epilobium montanum udsendes Vinterknopper og Rødder over Jorden, men i Løvdækket. En tredie Gruppe af Vandrerhizomer udbrede sig dybere nede i Jorden: Mercurialis, Stachys, Urtica dioeca, Melica uniflora. En fjerde Gruppe har alle Overgange mellem lodrette og vand- rette Rhizomer, og ere at anse som langsomme Vandrere: Viola silvatica med den ældre Del af Rhizomet dybere end de yngre; Ajuga reptans, Hieracium vulgatum. Fremdeles findes her en Del Planter med lodrette Rhizomer saasom Primula elatior, Anemone Hepatica og endelig en stor Mængde andre stavnsbundne Planter med Løg og Knolde: Corydalis, Gagea, Scrophularia nodosa etc. — Anemone nemorosa har, som bekjendt, et vandret Rhizom, som Taleren har havt Vanskelighed med at tyde, da det snart hår den yngste, snart den ældste Del øverst (altsaa noget skraat). En nærmere Betragtning af Jorden paa den beskyttede. muldede Bøgeskovbund, Rhizomplanternes Localitet, viser følgende Forhold : Fjernes Bladdækket er Jordens Overflade paa charakteristisk Maade noget ujevn med talrige smaa Høie, dannede af 2—3 Slags Regn- orme altsaa Excrementmøddinger, og yderligere gjort ujevn ved Muldvarpegange, Musehuller etc., medens Overfladen, naar Løv- dækket nogen Tid har været fjernet, bliver ligesom tromlet. I 8—15 Ctm.'s Dybde forsvinder den kørnede Structur og afløses af den brune løse almindelige gode Muld. Denne Bund synes ude- lukkende at være beboet af Rhizomplanter. — De lodrette Rhizomer (Primula og Anemone Hepatica), har i Begyndelsen af October Vinterknopper lige i Jordens Overflade, men senere hen paa Efter- aaret synes de at ligge dybere. Taleren har aldrig funden de øverste Dele af disse Rhizomer dækkede af andet end Regnorme- excrementer. De vandrette Rødder ligge i Begyndelsen alminde- ligvis over Jorden, under Løvet, men strække sig herfra ind i Excrementhøiene og forgrene sig der, ellers kun sparsomt. Taleren mener, at det kun er tilsyneladende, at; Rhizomet drages ned i Jorden, men åt det i Virkeligheden er Regnormene, der hypper dem. Naar man undersøger de vandrette Vandrerhizomer (Asperula etc.) saa viser det sig, at de ældre Rhizomer, der tidligere laa under Løvdækket, senere blive begravede i Jorden paa Grund af Dækning med Regnormeexcrementer. Noget Lignende synes at være Tilfældet med de skraatstillede Rhizomer; Hieracium vulgatum, der overhovedet især udvikles i den dybe Regnormemuld, har saa- ledes påa den beskyttede Bund forlænget skraat Rhizom, medens de nærstaaende H. murorum og caesium ikke voxe som fore- gaaende, men have kort Rhizom ovenpaa Jorden. Virkelig Geotro- pisme kan dog ogsaa være Aarsag til Rhizomernes Leiring i selve Jorden, saaledes hos Circæa og Convallaria, hvor kun de over- fladiske Rødder regelmæssigt bedækkes af Regnormeexcrementer. Den tredie Gruppe af Rhizomplanter (Urtica etc.) vandrer paa sædvanlig Maade i Muld ofte dybt nede og nåaa ikke Jordens Overflade, men, hvor de forekomme paa fast Bund, forandres ganske Rhizomets Karakter. Saaledes er Warmings Beskrivelse af Urtica dioeca meget betegnende for dens Væxt paa visse Steder, hvor Jorden er haard (jfr. Hjalmar Nilsson). Hos Corydalis og andre Knoldarter ligge Jordstenglerne (Knolde og Løg) i forskjellig Dybde, dybere i løs Muldjord, ofte næsten ved Overfladen i fast Bund (Scrophularia). Der findes neppe nogen naturlig Jordbund, hvis Tæthed er større end, at det samlede Porevolumen udgjør 40 ”/,; men i den skjøre Bund varierer Jordens 225 Porevolumen mellem 50—60/,. Her er Jorden såa løs, at Plan- terne af tredie Gruppe kunne vandre med Lethed. Naar et Bøgeparti fældes, sygner Asperula- Vegetationen 35 Meter eller mere ind under den resterende Skov, ialtfald naar dennes Rand vender mod Syd; Løvet blæser bort, Asperula og Oxalis etc. blive abnorme med vantrevne Former; Stellaria nemo- rum forsvinder meget hurtig, Viola silvatica kan holde sig noget længere; længst holder paa disse Steder Anvmone nemorosa sig; Melica uniflora og andre, som har dybere liggende Rhizomer, for- svinde ogsaa temmelig snart. Kort efter indvandrer nye Plante- former, der væsenligst ere Tueplanter: Veronica officinalis, Dactylis, Luxula, Poa nemoralis, Aira caespitosa, Lapsana cammunis, Hiera- cum murorum (,Hundegræsvegetationen”). 0. fl. Eiendommeligt er det, at Majanthemum, der dog er en Rhizomplante, ligeledes vandrer ind paa dette Stadium, men dens Rhizoms biologiske Forhold ere andre. Paa de omtalte af Sol og Vind udtørrede Partier findes kun Regnormeexcrementer af smaa i Overfladen levende Former forskjellige fra åe store, der dannes under Løv- dækket; de Regnormetuer, der forekomme paa den ubeskyttede Bund, ødelægges hurtigt af Regnskyl, Sol og Vind, overhovedet af Atmosphærilierne. Det er saaledes Regnorme + Løvdækket, der i indbyrdes Forbindelse frembringer den muldede Bunds charakteristiske løse Structur, der synes nødvendig for Udviklingen af Rhizomplanterne. En ganske anden Art Muld paa 1—3 Ctm.'s Mægtighed dannes i Skovranden af smaa Lubricineer og Insecter. der kun danne et ganske tyndt Muldlag over en forresten fast Bund, i hvilken hverken store Regnorme eller Muldvaåarpe udføre nogen Bearbeidning. Den her forekommende Vegetation er en Dværgvegetation. Agrostis vulgaris var. tenella er charakteristisk. Localiteten udmærker sig ved Fattigdom paa Blomster, ved dimi- nutive Expl. af Arten, Dværgformer, der danne ligesom et tæt afhugget og blomsterløst Græstæppe —- saaledes især mod Vest. Ved den sydlige Skovrand optræder især Hieracium Pilosella tilligemed Mos og Lav. I den nordlige Udkant af Skoven fore- kommer især en kraftig Mosvegetation, der hurtigt fremkalder tørvagtige Dannelser med Blysand og Ahl som paa Jyllands Heder, selv i såa frugtbare Egne som f. Ex. i Stevns. Ogsaa i selve Maarlaget i Bøgeskove findes Rhizomer: Vaccinium Myrtillus, Majanthemum, Aira flexuosa, Trientalis. Men dette Lag er ogsaa endnu løsere end Mulden, Hulrum 60 %,: under Maaren er den egentlige mineralske Jord særdeles tæt og fast, og her findes slet ikke Rhizomer. Efter Foredraget fulgte en livlig Discussion, hvori Prof. Lange, Prof. Warming, Cand. Johannsen og fiere deltoge. Mødet den 14. Februar 1891. Tilstede: Apotheker Boysen, Lærer Claudi-Hansen, Stud mag. Didrichsen, Cand. theol. Feilberg, Gartner Friedrichsen, Frøken Hallas, Assessor pharm. Hempel, Stud. mag. Ipsen, Cand. pharm. Johannsen, Cand. pharm. Kruuse, Professor Lange, Cand. mag. Lange, Dr. phil. Poulsen, Cand. mag. Raunkjær, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup og Professor Warming. Professor Lange indledede en Discussion om nogle i den syste- matiske Botanik forekommende Nomenclatur-Spørgsmaal. Nedenstaaende Referat er en noget fyldigere Fremstilling af de herhen hørende Spørgsmaal end de i Virkeligheden fremkom paa Mødet, men da de have saa stor Interesse, anse vi det pas- sende at lade dem fremkomme her til Overveielse for Landets Botanikere. 226 En af de vanskeligste og mest indviklede Opgaver i den syste- matiske og beskrivende Botanik er den, at orientere sig i Nomen- claturens Vildnis. Denne Opgaves Vanskelighed rammer, om end i forskjellig Grad, baade Familier, Slægter, Arter og Afarter. Et Forsøg paa at bringe større Orden og Ensartethed i Nomenclaturen ved at søge tilvejebragt Samstemning blandt Botanikerne, dels om at træffe et skjønsomt Valg blandt det fra Fortiden arvede Chaos af Synonymer og Homonymer, dels om Reglerne for frem- tidig Navngivning blev gjort ved den internationale Congres i Paris 1867. De i denne Anledning af Prof. Alph. de Candolle ud- arbeidede Forslag bleve paa denne Congres'discuterede, og, efter at være vedtagne med adskillige Ændringer, endelig redigerede af DC. i den Form, hvori de ere publicerede (Lois de la nomenclature botanique etc. 1867). Dette Actstykke kan betegnes som et godt Fremskridt, og tjener endnu i mange Puncter som Rettesnor, men da der efterhaanden har reist sig ikke faa Stemmer imod for- skjellige af dets SS”) og da der i de forløbne 24 Aar er bragt flere Spørgsmaal frem, som ikke vare behandlede i , Lois de la nomencl.”, trænges der atter til en Revision af de da vedtagne Regler. Indtil en ny Forsamling i dette Øjemed maatte blive sammenkaldt, turde det formentlig være hensigtsmæssigt, om mindre Grupper af Botanikere, f. Ex. i et enkelt Land eller i Nabolande, forene sig om at drøfte forskjellige Puncter, der enten ikke omhand- les i ,1loisf eller om hvilke der endnu hersker Uoverensstemmelse med Reglerne eller mellem Botanikerne i samme Land indbyrdes. Det vilde derfor vistnok være ønskeligt, om foreløbig de danske Botanikere, særlig de, som give sig af med den system. Bot. vilde vælge en Comité, der kunde forhandle om og efter afsluttet Over- veielse forelægge den botaniske Porening til Vedtagelse forskjellige Normenclatur-Spørgsmaal, om hvilke der hersker Meningsforskjel. Ønskeligheden af en ensartet Nomenclatur i de danske botaniske Skrifter kan neppe være tvivlsom, men selv om den foreslaaede Drøftelse af slige Spørgsmaal ved et Udvalg ikke maatte føre til Enighed om ethvert Punct, ville Forhandlingerne altid kunne bringe Udbytte for Deltagerne, og selvfølgelig vil den, der ikke i alle Puncter kan følge Flertallet, være berettiget til at beholde sin Opfattelse, og hvad man end maatte blive enig om, kan kun have Gyldighed, indtil en eventuel international Congres atter vil tage Sagen op. Blandt de mange Spørgsmaal, der kunde blive Gjenstand for Prøvelse af det foreslaaede Udvalg, nævntes følgende: 1. Familienavnenes Endelser. Pariser-Congressen opstiller som , Regel (art. 21): Endelsen åceæ føjes til Navnet af en (helst frem- ragende) Slægt i Familien, dog med følgende Undtagelser (art. 22): a. Særlige, ved alm. Vedtægt hævdede gamle Familienavne”>) for større Familier, beholdes f. Ex. Cruciferæ, Asperifoliæ, Labiatæ, Umbelliferæ, Gramineæ etc. b. Slægtnavne paa is og ix danne Endelserne ideæ, iceæ eller ineæ, f. Ex. Berberideæ, Hydrocharideæ, Tamaricineæ, Salicineæ. +) Den mest radicale Modstand imod de af Congressen vedtagne Regler er reist af M. St. Lager i ,Reforme de la nomenclature botanique" (Lyon 1880), og ,Nouvelles remarques sur la nomendcl. bot.” (1881), som med ubarmhjertig Stringens gjør Congressen ansvarlig for den fremdeles herskende Forvirring og Mangel paa Conseqyens, men søm trods mange træffende Bemærkninger, der bør tages tilfølge, driver Fordringen saa vidt, at den neppe nogensinde kan ventes bragt til Udførelse. +35) Det kan dog neppe anbefales at optage (som i den nyeste Udg. af Hartm. skand. Flora) de forlængst henlagte linnéiske Navne (Calamaciæ, Verticillatæ etec.). 227 c. Meget lange og derfor ildeklingende Familienavne undgaas, f. Ex. Potamogetonaceæ, Lentibulariaceæ>). Af de danske Familier ville største Delen kunne formes efter Hovedregelen, men enkelte Familienavne, som ikke opfylde For- dringen at være dannede efter et Slægtnavn med Tilføjelse af Endelsen aceæ, maa enten omformes efter Hovedregelen, f. Ex. Amygdalaceæ istedetfor Drupaceæ, og i Analogi dermed Pyraceæ istedetfor Pomaceæ, eller beholde den tilvante Form f. Ex. Hippo- castaneæ og altsaa falde ind under Undt. a. 2. Slægtnavne med de græske Endelser os eller ov ere meget uconseqvent anvendte i den almindelige Praxis, og større Ens- artethed bør tilsigtes. Der skrives saaledes i Almindelighed: Arctostaphylos men Oxycoccus Rhododendron — Batrachium Liriodendron — … xDelphinium Polycarpon — Heracleum Sphærophoron — … Gnaphalium Efter den almindelige vedtagne Regel, at Endelserne latiniseres, bør der altsaa skrives: Arctostaphylus, Rhododendrum+"), Poly- carpum o.s.v. 3a. Artsnavne for urteagtige Planter rette sig i Kjøn efter Slægtnavnet. Men fra denne gamle og naturlige Regel gives ikke faa Undtagelser i Praxis, som bør rettes. Der skrives f. Ex. al- mindelig (rigtigt) Myosurus minimus, Cynosurus cristatus, men (urigtigt) Scorpiurus subvillosa; ligeledes (rigtigt) Lotus eorniculatus, men (urigtigt) Melilotus alba. Det bør altsaa hedde: Scorpiurus subvillosus, Melilotus albus o.s. v. Da Græsslægten Nardus er urteagtig, turde det være rigtigst at lade Artsnavnet rette sit Kjøn derefter (N. strictus), thi Oldtidens Nardus-Navn””%) har Intet med det Linnéiske Græsnavn N. at gjøre, og ved at give dette sidste Hankjøns-Artsnavn, henledes altsaa Opmærksomheden paa de for- skjellige Familier (Valerianeæ og Gramineæ), hvortil vedkommende Plante høre 7%). b. For træagtige Planters Vedkommende er Regelen der- imod den, at Hankjøns-Slægtnavne drage Hunkjøns Artsnavne efter sig. Men denne Regels Anvendelse er meget vilkaarlig. Regner man til træagtige Planter ogsaa større Buske, maa f. Ex. Slægter som Rhamnus, Evonymus, Cytisus, Philadelphus ogsaa have Artsnavne med fem. Endelse. Men der skrives iflæng Rham- nus catharticus og Rh. cathartica, Evonymus europæus og europæa, Cytisus alpinus (ikke alpina) o.s.v. Slægter, der have overveiende træagtige, men nogle urteagtige Arter, betragtes snart som mascu- line (f. Ex. Rubus ehamæmorus, odoratus, fruticosus), snart som fem. (Cornus suecica, sangvinea, alba). Her vilde en Ændring i Retning af større Conseqvents være ønskelig. 4. En Gradforskjel mellem Begreberne subspecies, varietas, subvarietas og forma er ofte vanskelig at drage, og det, som nogle +) Istedetfor disse kunde (i Samklang med Undt. a) benyttes henholdsvis Navnene Fluviales, Lentibularei). xx) Slægtnavne med den græske Endelse wv beholde derimod Endelsen on, f. Ex. Tragopogon, Potamogeton. At nom. propr. med Endelsen on (f. Ex. En- dymion), beholde denne Endelse uforandret, er en Selvfølge. ++%) Hunkjøns Endelsen for de Gam.es Nardus skriver sig forøvrigt vistnok fra Spica (Nardi) indica celtiea o.s.v., saa at det ikke er selve Navnet Nardus der er foem. +) Slægten Potamogeton har endog været tillagt 3 forskjellige Kjøen, nemlig masc. (den sædvanlige Opfattelse), neutr. (Hornemann 0. Fl.) og foem. (Hartm. skand. Fl. XII Uppl.). Forfattere kalde Varietet, optræder hos Andre som Underart o0.s. v. Det maa indrømmes, at der om Regler i denne Henseende er Meningsforskjel mellem Forff., og at der til Afgjørelsen kræves, naar man ikke vil nøjes med et Skjøn, omhyggelig Undersøgelse 1 hvert enkelt Tilfælde. Men i hvert Fald maa man kunne blive enig om, hvorledes Kjønsbetegnelsen i ethvert af disse Tilfælde hør ske. Bruges. som ofte skeer, græske Bogstaver til at betegne Varieteter, maa Kjønnet af Varieteten rette sig efter Artsnavnet, t. Ex. Ranunculus acer /, multifidus, Leucanthemum vulgare , hirsutum etc.: benytter man derimod Betegnelsen varietas, formå 0.S.v. vil det formentlig være rettest at lade det derpaa følgende Navn være foem., f. Ex. Melandrium vespertinum varietas crassi- folia, Ranunculus repens forma pleniflora o. s. v. — I Monographier, hvor alle bekjendte Afarter og Former opregnes og beskrives, kan den førstnævnte Betegnelsesmaade være passende (subspecies be- tegnes da alm. med Tal, Varieteter med græske, Former med la- tinske Bogstaver), men i Floraer for enkelte Lande, hvor ofte en eller flere af de opstillede Afændringer mangle, er en slig Udtryks- maade mindre heldig, og det vil der være at foretrække at benytte Foem.-Endelsen efter et forudgaaende subsp., var. 0. s. v. 5. Bastarder. Om disse opstiller Congressen (Art. 24) den Regel, at Planter af utvivlsom hybrid Oprindelse opføres med et x mellem de 2 Stamplanters Navne, af hvilke (saavidt Sikkerhed haves) Støvplantens Navn sættes først, Ægplantens Navn sidst. (Verbascum thapsiformi X phoeniceum, Cirsium oleraceo X acaule), men nåar den formodede Hybriditet ikke kan bevises, bruges et enkelt nomen specificum (med forudgaaende X), f. Ex. X Salix viridis (og som Synon. S. fragili X alba?)”) 6. Prioritets-Spørgsmaalet omfatter dels ældre Navnes Beret- tigelse fremfor Synonymer af yngre Datum, dels Spørgsmaalet om, hvilken Forfatters Navn, der skal knyttes til en Slægt eller Art. I første Henseende er det nu af de Fleste vedtaget at fore- trække det absolut ældste Slægts- eller Artsnavn, ogsaa i det Til- fælde, at Artsnavnet er overført fra en Slægt til en anden. forud- sat at der ikke allerede existerer en Art af samme Navn i denne Slægt, og den samme Regel følges med en lignende Indskrænkning, naar en Varietet ophøies til Art. Den samme Regel anbefales af Congressen (Art. 59), dog med nogle Indskrænkninger, hvoriblandt a) naar et Navn udtrykker en Egenskab, som giver en falsk Fore- stilling om Arten (Art. 60, 3) og b) naar Navnet er dannet af 2 forskjellige Sprog (60, 4). Hertil maa føjes hvad Congressen (Art. 28 og 36) anbefaler dem, der ville bekjendtgjøre Plantenavne, bl. a. ikke at give Slægtsnavne, der forud ere anvendte i Zoologien, at undgaa Artsnavne, som udtrykke en fælles Charakter for alle Arter i samme Slægt, og at undgaa Artsnavne, der danne Pleonasme med Slægtnavnet (f. Ex. Spiranthes spiralis). Blandt de Artsnavne, som støde an imod Congressens oven- nævnte Undtagelser fra Regelen, og derfor give Anledning. til Kritik, kan exempelvis nævnes følgende: +) Idet jeg slutter mig til Congressens Regel i denne Henseende, kan jeg ikke være enig med Raunkiær (Dansk Excursions Flora) i Benævnelsen af Pile- slægtens Arter, da Krydsbefrugtningen i denne Slægt vistnok i mange Til- fælde er sandsynlig, i enkelte maaské sikker, men i andre Tilfælde tvivlsom eller i hvert Fald ikke bevist. At udfinde Stamplanterne er i hvert Fald vanskeligt, f. Ex. om S. lanceolata er opstaaet ved Krydsning af S. viminalis med 3. Capre+ eller cinerea; S. dasyclados ansér jeg for en fortrinlig Art; S. stipularis er maaské snarere en Var. af S. viminalis end en Bastard (B. ans-er begge disse for Hybrider af S. viminalis og cinerea). 229 Navnet Platanthera (Orchis) montana (Schmidt) er ældre end P. chlorantha Cust., men giver en falsk Forestilling om Artens biologiske Forhold, idet den altid voxer paa Enge eller i skygge- fulde Skove, hvorimod P. solstitialis Boenn. voxer paa Bakker. Det yngre Navn fortjener derfor at vælges. En lignende Bemærkning gjælder om Pulsatilla Pratensis (L.), som ikke findes paa Enge, men altid paa sandige Bakker, hvorfor Navnet kan vildlede. Det ret betegnende yngre Navn (P, nigricans Størck. 1771) turde derfor være at foretrække. Lunaria annua L. Dette Navn giver en falsk Karakter for en afgjort toaarig Plante, hvorfor Navnet L. biennis Mønch bør gives Fortrin. Populus græca Ait. voxer ikke i Grækenland, men i Nord- Amerika, og maa derfor vige Pladsen for det yngre P. tremuloides Michaux. Ligeledes er Salix babylonica L. ikke fra Vestasien, men fra Japan og China, Bergia capensis L. ikke fra Cap, men fra Ostindien og Ægypten, hvorfor den er omdøbt til B. verticillata Willds'o''ssv.: Blandt Navne, for hvilke den strenge Prioritet ikke fortjener at hævdes, maa nævnes Littorella lacustris L. Det ældste Navn for denne var, som bekjendt Plantago uniflora L., men da Arten af Linné selv blev udsondret fra Plantago, hvor Navnet uniflora var meget passende og opstillet i en egen Slægt Littorella, gav han den tillige et nyt Artsnavn. De Forfattere, der strengt fast- holde Prioriteten og benævne den Littorella uniflora. protestere altsaa imod Linnés Ret til at forandre et ældre Navn og frem- kalde den Formodning, at der i Slægten Littorella ogsaa findes flerblomstrede Arter. Da Navngivningen i Systematiken først og fremmest har til Formaal at betegne en bestemt Gjenstand med et bestemt Navn, og dernæst, at Forbindelsen mellem Navnet og dets Gjenstand er klar og utvivlsom, kan Prioritets Hensynet ikke gjøre Fordring påa at være ene afgjørende, hvilket vil have stadig Forstyrrelse i Nomenclaturen til: Følge, naar efterhaanden ældre Navne drages frem, og forlanges indsatte i Stedet for almindelig vedtagne og for alle vel bekjendte Navne, paa Grund af at disse ere yngre. Et vist Hensyn til lang Tids Hævd bør her utvivlsomt gjøre sig gjældende, og Hensynet til Prioriteten kan komme til sin Ret, som et historisk betydningsfuldt Moment ved at anføre det ældste Navn for en Slægt eller Art blandt Synonymerne, helst med An- givelse af Aarstal. b. Spørgsmaalet om Citationsmaaden af Forfattere ved Slæg- ters og Arters Navne har været meget omtvistet, og i Congressens Commentar er gjort udførlig Rede for Meningsforskjellene i denne Henseende. Uenigheden har især dreiet sig om, hvor vidt for Arternes Vedkommende Slægt- og Artsnavnene udgjøre et udadskil- leligt Hele eller ere selvstændige hver for sig. Det sidste Forhold synes nu at finde mest Tilslutning, såa at den, der først har op- stillet en Art, beholder sin Ret til at nævnes som saadan uafhængig af i hvilken Slægt Navnet anbringes, dog saaledes, at den, der har foretaget en slig Overførelse, nævnes ved Siden af den oprindelige Autor til Arten, f. Ex. Chimophila umbellata (L.) Pursh>”) betyder, at ") Andre foretrække at skrive Chimophila umbellata Pursh (L.), men hvilken af disse to Udtryksmaader man vil vælge, har det Fortrin, at man paa den kortest mulige Maade yder begge de paagjældende Forff. deres Part. De andre foreslaaede Betegnelser, f. Ex. ,,Linné sub Pyrola" eller , Linné sp.” ere neppe saa heldige, bl. a. fordi de optage mere Plads. 230 Linnés Pyrola umbellata af Pursh er overført til Slægten Chimo- phila. De som betragts Arts- og Slægtsnavne som uadskillelige og derfor skrive Ch. umbellata Pursh uden at tilføje Linnés Navn, overse, at L. dog er den, hvem Artens Navn skyldes og som derfor ogsaa har Krav paa at nævnes. | 7... I Henseende til Slægters Begrænsning hersker der ikke liden Uoverensstemmelse mellem de forskjellige Forfattere, idet nogle af disse ere mere tilbøjelige end andre til at kløve Slægter i flere. Det tør derfor ikke ventes, at der kan opnaaes fuld Over- ensstemmelse i dette Punkt, men for saa vidt der existerer gode monographiske Værker, der kunne danne Grundlag for en Forhand- ling, turde det dog være muligt, at man ved gjensidig Imødekømmen kunde opnaa en såa vidt mulig ensartet Nomenclatur for følgende Slægter af den danske Flora: Bromus — Schedonorus Arabis — Turritis Triticum — Agropyrum Thlaspi — Capsella 42 Succisa Sagina — Spergella Seabioge" == i Trichera Cerastium = Malachium Carduus — Cirsium Tek: f Viscaria . Filago YconIS 1 Melandrium Gnaphalium+ Antennaria Rhamnus — Frangula | Helichrysum == Epilobium — Chamænerium Inula — Pulicaria Pyrus — Malus Chenopodium — Blitum Prunus — Cerasus Anchusa — Lycopsis Lathyrus — Orobus Linaria — Chænorrhinum Cytisus — Laburnum Sel; | Cnidium Selinum p eucedanum Efter Foredraget udspandt sig en længere Discussion, hvori deltoge bot. Gartner Friedrichsen, Cand. pharm. Johannsen, Prof. Lange, Dr. Poulsen, Cand. mag. Raunkjær, Dr. Røsenvinge, Docent Rostrup og Prof. Warming. Mødet den 28. Februar 1891. Tilstede vare: Apotheker Boysen, Gartner Friedrichsen, Frøken Hallas, Stud. mag. Hartz, Cand. pharm. Johannsen, Museumsinspecteur Kiærskou, Cand. pharm. Kruuse, Pro- fessor Lange, Stud. mag. Lassen, Etatsraad Petit, Dr. phil. Rosen- vinge, Docent Riitzou, Capitain Toussieng og som Gjæst Docent Røostowzeff fra Moskwa. Docent Rostowzeff gav de i Videnskabernes Selskabs Oversigt optagne Meddelelser om Ophioglossum vulgatum. Mødet den 24. Marts 1891. Tilstede vare: Apotheker Boysen, Stud. theol. Bøggild, Cand. mag. Børgesen, Stud. mag. Didrichsen, Baron Eggers, Cand. pharm. Gelert, Professor Grønlund, Frøken Hallas, Cand. pharm. Hansen, Stud. mag. Ipsen, Cand. mag. Jensen, Professor Johnstrup, Museumsinspecteur Kiærskou, Cand. pharm. Kruuse, Stud. mag. Lassen, Professor Lange, Cand. mag. Lange, Stud. mag. Mentz, Etatsraad Piper, Dr. phil. Poulsen, Stud. mag. Ravn, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Stud. med. Strandgaard, Kaptein Toussieng, Professor Warming og som Gjæster Stud. mag. Bay og Kontorchef Ryberg. Stud. mag. Hartz holdt et Foredrag om Vegetationen i Sydgrønland. Mødet den 18. April 1891. Tilstede vare: Stud. theol. Bøggild, Cand. mag. Børgesen, Overlæge Gad, Frøken Hallas, Stud. mag. Hartz, Provisor Jensen, Cand. mag. Jensen, Cand. pharm. Johannsen, 231 Museumsinspecteur Kiærskou, Cand. pharm. Kruuse, Professor Lange, Cand. mag. Lange, Viceinspecteur Ottesen, Dr. phil. 0. G. Petersen, Etatsraad Piper. Stud. mag. Ravn, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Directeur Bostrup, Etatsraad Steenstrup, Professor Warming og som Gjæster Stud. mag. Bay og Premierlieutenant Ryder. Stud. mag. Hartz holdt Foredrag om Vegetationen i Nord- grønland. Mødet den 2. Mai 1891. Tilstede vare: Stud. mag. Bornebusch,. Apotheker Boysen, Stud: theol. Bøggild, Stud. mag. Didrichsen, Cand. pharm. Gelert, Stud. mag. Hartz, Administrator Holm, Cand. pharm. Johannsen, Museumsinspecteur Kiærskou, Cand. pharm. Kruuse, Pro- fessor Lange, Cand. mag. Lange, Lærer Leth, Exam. pharm. Lund, Seminarielærer Mortensen, Dr. phil. 0. G. Petersen, Etatsraad Piper, Dr. phil. Poulsen, Stud. mag. Ravn, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Directeur Rostrup, Cand. pharm. Schou, Kaptein Toussieng og Professor Warming. Professor Lange bragte paany Nomenclatur-Spørgs: maalene frem og foreslog Nedsættelsen af et Udvalg, for at søge opnaaet Enighed blandt de danske Botanikere paa dette Omraade. Efter nogen Discussion valgtes til Medlemmer af Udvalget: Professor Lange, Professor Warming, Dr. Rosenvinge, Docent Rostrup. og Cand. mag. Raunkjær. Dr. phil. Rosenvinge meddelte nogle nye botaniske Bidrag fra Grønland. Taleren omtalte de i de to sidste Aar foretagne Indsamlinger i Grønland, hvilke for største Delen hidrørte fra Stud. mag. Hartz. Nye for Grønland vare de af Hartz fundne Atriplex Bahingtonii Wocds og Juncus supinus Moench samt den tidligere af Cand. S. Hansen fundne Sparganium minimum Fr. Foredragets Indhold vil blive publiceret i den sidste Fortsættelse af Meddelelser om Grønland III. Dansk botanisk Literatur i 1890. Sammenstillet af I. Christian Bay. Nogle af d”Hrr. Forfattere have ogsaa iaar assisteret mig ved Opgivelse af deres Publicationer. A. Danske Originalværker, udgivne i Danmark. I. Danske Tidsskrifter. Aarbog, Universitetets, for 1888—89. Heri Beretning om Bo- tanisk Have (ogsaa som Særtryk). Archiv for Pharmaci og technisk Chemi, redig. af. S. M. Trier, Bd. 45, 1890. Heri som Referater: Sterilisationen af Mælk eft. Sohxlets Methode, pag. 21. — Paavisning af Saec- charin i Øl, pag. 22. — En Svamp, der lever i Valmueolie, pag. 23. — Mælkens Frihed for Kim og Sohxlets Mælkesterili- sationsapparat, p. 63. — Absorbere Planterne Kvælstof directe af den atmosfæriske Luft? p. 101. — Glycerindannelse ved Gjæ- ring, p. 247. — Om melet og glasset Byg, p. 352. Botanisk Tidsskrift, udg. af den botaniske Forening i Kjøben- havn, redig. af Hjalmar Kiærskou. 17de Bind 4de Hefte; se: Bay, Børgesen, Friderichsen og Gelert, Kiærskou samt Poulsen. 232 Festskrift, udgivet af den botaniske Forening i Kjøbenhavn i Anledning af dens Halvhundredaarsfest, den 12. April 1890. Udg. m. Underst. af Carlsberg-Fonden. M. 10 Tavler og Fig. iTexten; se Chr. Jensen, Lange, Mortensen, Poulsen, Rostrup, Ritzou og Warming. Et udførligt Referat af Festen findes i Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2, H. 7—8, pag. 154—177. Gartnertidende, Organ for alm. dansk Gartner-Forening, redi- geret af L. Helweg. 6te Aargang. Heri: Sneens Indflydelse påa Frøets Spiring pag. 5, Havebønnens Hjemstavn p. 147, Kirsebærblommetræet (Prunus cerasifera Ehrh.) p. 198. Af- bildninger af: Anthurium Veichti p. 9, Philodendron Andrea- num p. 17, Davallia tenuifolia Veichtiana p. 33, Impatiens Jerdoniae Wight p. 51, Odontoglossum Phalænopsis p. 61, Lo- belia litoralis A. Cuningh p. 69, Alocacia Reginae p. 93, Wat- sonia iridifolia var. O'Brien p. 101, Holmskjoldia sanguinea p. 110, Arum sanctum p. 117, Clethria arborea p. 125, Hy- pericum Moserianum p. 165, Waldsteinia fragarioides p. 205. — Landmandsblade, Ugeskrift for Agerdyrkning, Kvægavl og Mælkeridrift. udgivet af I. P. Petersen, 23. Aarg. 1890; se: Dalgas, J.L, Jensen, P. Nielsen, Rostrup og Tuxen. Endvidere som Referater eg Recensioner: Kornsorternes Brand (om J.L. Jensen), pag. 191. Inmsektædende Planter, p. 571. — Meddelelser fra den botaniske Forening i Kjøbenhavn, redigeret af Hj. Kiærskou og S. Ritzou, Bd. 2, Nr. 7 &8; se: Bay, Gelert, Lange, Mortensen, Rosenvinge, Rostrup og Warming. Meddelelser om Grønland, udgivne af Commissionen for Le- delsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser over Grøn- land. Hefte 13. (Ogsaa med Titlen: Bibliographica Groen- landia, eller Fortegnelse paa Værker, Afhandlinger og danske Manuscripter, der handle om Grønland, indtil Aaret 1880 incl. Paa Grundlag af C. G. F. Pfaff's Samlinger udarbeidet af P. Lauridsen, 264 pagg., 8vo. (Reitzel), se: Warming. FÉ Meddelelser, Videnskabelige, fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn for Aaret 1890, dte Aarti's 2den Aargang, udgivne af Selskabets Bestyrelse, 1891+), se: Bør- gesen, Heimerl, Radikofer, Stefånsson, Rostrup og Warming. Naturen og Mennesket. Illustreret Maanedsskrift for Natur- kundskab og Naturbeskrivelse, redigeret af S Mørk-Hansen III—IV. 1890; se: Eggers. Hansen og Warming. Heri uden Angivelse af Forf.: Bd. III: Ved Bakterier ly- sende Krebsdyr, pag. 115, Plantelevninger fra Mumiegrave i Peru, pag. 223. Bd. IV: Bælgplanternes kvælstofsamlende Evne pag. 268. Danmarks største Kirsebærtræ, pag. 319. Et Par Abnormiteter (Rødgran, Ahorn og hvid Anemone). [Omslaget paa December-Heftet 1890.] En insektfangende Plante [Bartonia aurea]. (ibidem.) Strudsvingebregnen [Nyt Findested!] (Omslaget paa Marts-Heftet 1890.). — Ny pharmaceutisk Tidende, redig. af E. A. Petersen, Bd. 22 Heri som Referat: Bakterigifte, pag. 201. — Sputum-Under- søgelse. pag. 395; se: Dam, Laache. Om Landbrugets Kulturplanter og dertil hørende Frøavl; udgivet af Foreningen til Kulturplanternes Forbedring. Nr.8: Beretning om Virksomheden i Aarene 1888—89 ved E. Rostrup; se: Deichmann og E. Møller-Holst. 4) Særtryk af Afhandlingerne udkom 1890. 233 Nationaltidende. Heri ,,Havetidende”, ved J. Uldall, Tirsdag Morgen: Landbrugstidende, Fredag Morgen. — Uden Navn: Bacteriernes Formeringsdygtighed i Mælken %/; Ukrudts- planter og deres Bekæmpelse ”/,; se: P, Nielsen, Tuxen og Zeiner-Lassen. Tidsskrift for Skovvæsen, Organ for Dansk Skovforening, udgivet af C. V. Prytz og A. Oppermann, 2Zdet Bind, 1890. Joh. Møller, Kbhavn.; se: Oppermann, Schrøder og Rostrup. Ugeblad, udgiven af Aalborg Amts Landboforening, redig. af H. P. Hansen, 8de Aargang, 1890. — Se: P. Nielsen og Ro- strup. Endvid. som Ref. ell Rec.: pag. 38: Bacterier i Mælk, pag. 151: Saccharin, pag. 267: Flødens Syrning ved Renkul- turer af Bacterier, pag. 315: Ærtetræthed (i Analogi med Roe- træthed, et Nematode-Fænomen), pag. 361: Straalesvamp (Acti- nomycose), (om Actinomyces, Angreb paa dyriske Organismer). Ugeskrift for Landmænd, redig. af Erh. Frederiksen og H. Hertel, 1890, I—II; se: Frantzen, Jensen, Nielsen, Rostrup og Storch. Uden Mærke: Bælgplanternes Rodknolde (I, pag. 23); Kløverdyrkning ved Mikroorganismer (I, pag. 67); Hellriegels Forsøg (I, pag. 335). 2. Danske ODriginalafhandlinger, udgivne i Danmark. Andersen, Anton: Danmarks Bregner. En populær Monografi, 36 pagg., &8vo min., Odense, Hempel, 85 Øre. Bay, J. Christian: Tillæg til Prof. Warming: Den danske bo- taniske Literatur fra de ældste Tider indtil 1880. (Bot. Tidsskr. BRL) TE Fra "de ældste! Tider Indtil 48005 (Bor "Predsskr: Bd. 17, pag. 315.) — Dansk botanisk Literatur i 1889. (Medd. f. d. botan. Foren. Bd.-2, H. 7—8, pag. 149.) Bredsted, H. C.: Haandbog i dansk Pomologi. Første Bind: Pærer. 10de Hefte, 32 pagg. og 1lte Hefte, 66 pagg. 8&8vo. Odense, Hempel; se Rostrup. Børgesen. F.: Nogle Ericinee-Haars Udviklingshistorie. (Bot. Tidsskr. Bd. 17, pag. 317.) — Desmidieae. (Warmings Symbolaåe åd cogn. fl. Brasil. cent, part XXXIV.) Catalogue des plantes que ,la société botanique de Copen- hague" peut distribuer au printemps 1890. Dam, E.: Henrik Smid og hans Lægebog. (Ny pharm. Tid. Bd. 22, pag. 11, 23, 49, 84, 95). conf. ibid. pag. 133. — Et gammelt Brev. (ibid. pag. 313.) Deichmann, A. W.: Krydsbefrugtning hos Gulerødder. (Om Landbr. Kulturpl. Nr. 8, pag. 77.) Eggers, H. Baron v.: Kaffeavlen påaa Kuba. (Naturen og Men- nesket IV, pag. 321.) Friderichsen, K. og Gelert, O.: Rubus" commixtus nova sub- species. (Botan. Tidsskr. Bd. 17, pag. 330.) Gelert, O.: Beretning om Botanisk Forenings Excursion til Sønderjylland og Holsten d. 25—30. Juli 1889. (Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2, Nr. 7—8, p. 131.) — se Friderichsen. Hansen, Emil Chr.: Nye biologiske Undersøgelser hos Svampe. (Naturen og Mennesket III, pag. 129.) — Om Frembringelse af Varieteter (Afarter) af Gjærsvampene. (Zymotekn. Tidsskrift, 1890, Nr, 3—4, pag. 1.) 234 Hansen, Emil Chr.: Om Svampestudierne i Zymotekniken.… (ibid. Nr. 9—10.) — Nye Undersøgelser over Saccharomyces apieulatus' Kredsløb i Naturen. (ibid. Nr. 9—10.) Jastrau, L.: Kort Veiledning i Plantelære før Landbrugere. Under Medvirkning af A. N. Andersen. Odense. Milo. 1890. Jensen, Chr.: De danske Sphagnum-Arter. (Bot. Foren. Festskr.. pag. 56 og Tab. 1—6.) (Udførligt Referat heraf af Forf. i Bo- tanisches Centralblatt, Bd. 43, pag. 183.) Jensen, J. L.: Varmvandsmethoden til Forebyggelse af Korn- brand. (Ugeskr. f. Landm. 1890, I pag. 176, eonf. ibid. 1890,. II pag. 240.) — id. (Herregaardenes Hovedadresseavis, 1890, Nr. 13.) — SUdbyttetorøgelsen ved Varmvandsmethoden. Landmandsblade, 1890 pag. 249.) — (Om Bortskaffelsen af Bygbrand. (Markfrøkontørets Aarsberet-- ning for 1889 (udg. 1890.)). — SE Varmvandsmethoden. (Nationaltidendes Havetidende ”/,, 1/44.1890.) "6 bes seminum in horto aåaeademico Hauniensi anno 1889 col- lectorum. (Eug. Warming, O. G. Petersen, Th. Friedrichsen eur.) Jørgensen, A.: Kort Oversigt over Plantelæren. Nærmest efter Grønlunds Lærebog. Til Brug ved Lærer- og Lærerindeexamen.…. 2det Oplag. Trykt som Manuscript, 16 pag. 8vo, Salomonsen, 50 Øre. — SOpbevaringen af den udvalgte Gjærrace. (Zymoteknisk Tids-- skrift, 1890. Nr. 9—10.) — Sarcina. (ibid. Nr--5—6:) — Om Forebyggelse og Helbredelse af de ved sål Gjær og Bak-- terier føraarsagede Sygdomme i Øl. (ibid.) Kiærskou, Hj.: Myrtaeeae ex India occidentali a dominis Eggers, Krug, Sintenis, Stahl aliisque colleetae (cum tabb. 7—13 et zincographiis 14). Continuatio. (Bot Tidsskr. Bd.17, pag. 248.) Lange, Joh.: Erindringer fra den botaniske Forenings Historie. 1840—90. (Bot. Foren. Festskr. pag. 1.) — Chrysanthemum maerophyllum og Matricaria maritima. (Med. f. d. bot. Foren. Bd. 2, H. 7—8, pag. 186.) Mortensen, H.: Tidsvilde Hegn. (Bot. Foren. Festskr. pag. 169. og tab. 7—10.) — Beretning om Botanisk Forenings Excursiøn til Giesegaard og Svenstrup d. 22—23. Juni 1889. (Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2, Nr. 7—8, pag. 129.) Møller-Holst, E.: Spiringstid. (Om Landbr, Kulturpl. Nr. 8, pag. 129), udg. efter Forfatterens Død af E. Rostrup. — Nielsen, H. A.: Om Bakterierne i Drikkevand med særligt Hensyn til Formerne i Kjøbenhavns Ledningsvand. Med 1 Stentryks- tavle og 4 Micerophotographier. 144 pagg., 8vo, Prior, 3 Kr. Nielsen, P.: Kunne Bælgplanterne optage Kvælstof fra Luften? (Ugesk. f. Landm. I, 1890, påg. 114 og 125.) — id. (Landmandsblade, 1890, pag. 130, 146.) — id. (Ugeskr. f. Aalb. Amts Landbofor. .» 1890, pag. 73, 84, 91, 109.) — id. (Nationaltidendes Landbrugstidende, SÅ 1890.) Opperm ann, A.: Skovplanternesperiodiske Livsyttringer. (Tidsskr. for Skovvæsen, 1890, B. pag. 63.) Poulsen, V. A.: Om Bulbildannelsen hos Malaxis paludosa Sw. (Bot. Foren. Festskr. pag. 182.) 235 " Poulsen, V. A.: Triuris major sp. nov. Et Bidrag til Triuri- daceernes Naturhistorie. (Bot. Tidsskr. Bd. 17, pag. 293 og tab, SERVE) — Lille Plantelære. Beskrivelse af nogle Blomsterplanter som Indledning til den første Undervisning i Botanik. ?den Ud- " gave. Kbhavn. Salomonsen. Raunkiær, C.: Dansk Excursionsflora eller Nøgle til Bestem- melsen af de danske Blomsterplanter og Karsporeplanter. 320 pagg., 8vo0, Gyldendal, 4 Kr. 50 Øre. Rosenvinge, L. Kolderup-: Botaniske Bidrag fra Grønland. (Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2, H. 7—8, pag. 136.) Rostrup, E.: Beretning om Botanisk Forenings Excursion til Jægersborg Hegn d. 22. Sept. 1889. (Medd. f. d, bot. Foren. Bd. 2, H. 7—8., pag. 135.) — Iagttagslser angaaende Vegetationen paa Fænø, sammenlignet med Veget. paa nogle andre snevert begrænsede Omraader. (ibid. pag. 137.) — Kløverens Traadkølle, Typhula Trifolii. (Ugeskr. f. Landm. I, 1799, pag. 72.) — Kløverens Bægersvamp, Sclerotinia Trifoliorum. (ibid II, 1890, pag. 273 med en color. Tavle.) — Undersøgelser over Snyltesvampes Angreb pta Skovtræer i 1883—1888. (Tidsskr. for Skovbrug, XII, pag. 175—238, med 11 Figurer.) — Nogle Undersøgelser angaaende Ustilago carbo. Med 1 lith. Tavle. (Oversigt over d. kgl. d. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1890, pag. 1.) Særtr. med eget Titelblad. — Ustilagineae Daniae. Danmarks Brandsvampe. M. 12 Træ- snit. (Bot. Foren. Festsk. pag. 117.) Særtr. med eget Titelblad og Pagin. — En Kamp mellem Fugle og Svampe. (Tidsskr. f. Skovvæsen, Række A, pag. 84, 1890.) — Fyrsvamp i Bøg. (ibid., pag. 98.) — STaphrina deformans. (Gartnertid. pag. 412.) — Phytoptus Pyri. (ibid., pag. 123.) — Mideskurv paa Pæretræer. (ibid., pag. 123.) — En Sygdom hos Vindruer. (ibid., pag. 163.) — En Sygdom hos Viburnum Tinus. (ibid., pag. 180.) — Oversigt over de i 1889 indløbne Forespørgsler angaaende Sygdomme hos Kulturplanter. Foredr. i d. kgl. d. Landhushselsk. 21! 1890. (Tidsskr. f. Landoek. 1890, pag. 570.) — Kløverens Bægersvamp i Vinteren 1889—90 Foredrag smstds. (ibid., pag. 621.) — Sygdomme hos Pæretræet (i Bredsteds Haandbog i dansk Po- mologi I, pag. 19.) — '"Taphrineae Daniae. Danmarks Taphrinaceer. (Videnskabel. Meddel. for 1890, pag. 246.) Ritzou, S.: Oversigt over Medlemmerne i botan. Forening i Kjø- benhavn fra ””/, 1840 til ””/, 1890. (Botan. Foren. Festskr., pag. 33.) Stefånsson, Stefån: Fra Islands Væxtrige. (Videnskabel. Meddel. for 1890, pag. 166.) Storch, V.: Nogle Undersøgelser over Flødens Syrning. Foredr. i d. kgl. d. Landhselsk. ”/, 1890. (Attende Beretning fra d. kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Laboratorium for land- økonomiske Forsøg) 76 pagg. og 3 tab., 8vo, Schubothe. 50 Øre. [Bakteriologiske og physiologiske Undersøgelser.] 236 Storch, V.: Nogle Uudersøgelser over Flødens Syrning, 1890, ref. i Ugeskr. f. Landm. I, 1890. pag. 170 og i Landmandsblade 1890, p. 717, 732, 747, 773, 785, 803.) Tuxen, C. F.: Regnens Betydning som Kvælstofkilde for Kultur- planterne. (Landmandsblade, 1890, pag. 114), ref. i National- tidendes Landbrugstidende ”Y/, 1890. Warming, E.: Om Caryophyllaceernes Blomster. (Bot. Foren. Festskr., pag. 194.) — Grønlandsundersøgelserne. (Medd. f. d. bot. Foren., Bd. 2, H. 7—9, pag. 187.) — Botanisk Literatur om Grønland. (Medd. om Grønl., Hefte 13.) — Moderne botaniske Studier. I: Indledning. (Naturen og Men- nesket III, pag. 226.) — Moderne botaniske Undersøgelser. II: Insektædende Planter. (ibid. IV, pag. 179.) — id. III: Krydsbestøvning:; bioløgisk Blomsteranalyse. (ibid., pag. 331.) — Botaniske Excursioner I. Fra Vesterhavskystens Marskegne. (Videnskab. Meddel. for 1890, pag. 206 og Tavle YI—VII.) — Symbolae ad floram Brasiliae centralis cognoscendam. Parti- cula XXXIV, XXXV, XXXVI, XXXVIII. (Videnskab. Meddel, for 1890.) Heri af Warming: Annotationes de Chenopodiaceis. Caryophyllaceis, Portulaceis, Cunoniaceis, Haloragidaceis (part. XXXV.), Annotationes de Compositis inprimis ad Lagoa Santa collectis, a cl. J. G. Baker determinatis (vide Floram Brasil., Vol. VI.) (part XXXVI); se: Børgesen, Heimerl og Radlkofer. — Grønlands Natur og Historie. Antikritiske Bemærkninger til Prof. Nathorst. (Videnskabel. Meddel. for 1890, pag. 265.) Zeiner-Lassen: Æbletræet, dets Betydning og Udbredelse i tidligere Tid og nu. (Natiolaltidendes Havetidende for ”/,, (w 4 ler de HELT ", 1890.) 3. Danske Anmeldelser og Referater af danske Arbeider. Jensen, Hj.: Om Zosteras Spiring, anm. af Rosenvinge. Bot. Centralbl. XLIII pag. 42.) Jørgensen, Alfred: Die Mikroorganismen der Gåhrungsindustrie. Zweite Auflage, Berlin 1890, anmeldt af Just Chr. Holm. (Botan. Zeit. 1890, Nr. 13, pag. 199—201.) Raunkiær, C.: Nogle Iagttagelser over Planter med forskjelligt- formede Blomster. (Bot. Tidsskr. Bd. 17), anm. af Rosenvinge (Bot. Centralbl. XLIII, pag. 37.) Rostrup, E.: Kløverens Traadkølle, Typhula Trifolii. (Ugeskr. f. Landm,, I, 1890, pag. 72). rec. i Ugeskr. f. Aalb. Amts Landbo- foren. 1890, pag. 125.) Rothe, T.: Grundlag for Vejledning i Plantedrivning. II, 2, 1890, anm. af Hj. Kiærskou (Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2, H. 7—8, p. 185) og af Zeiner-Lassen (Gartnertid. pag. 86). 4. Danske Anmeldelser af fremmede Forfatteres Arbeider. Kjellmann: Handbok i Skandinaviens hafsalgflora. I. Fucoideae, 1890, anm. af Rosenvinge. (Medd. f. d. bot. Foren. B; 2; H. 7—8, pag. 185. Kohl, F. G.: Anatomisch-physiologische Untersuchung iiber Kalk- salze und Kieselsåure in der Pfianze, 1889, anm. af V. A. Poulsen. (Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2, H. 7—8, p. 179.) 237 Laer, H. van: Note sur les fermentations visqueuses. (Extr. du tome XLIII des mém. cour. et aut. mém. publ. par V'Acad. Roy. de Belgique, 1889), refereret i Zymotekn. Tidsskr. 1890, Nr 125 pae 103) i Linnaei Ungdomsskrifter., utg. af E. Ahrling, 1888—89, anm. af J. Chr. Bay. (Naturen. Febr., pag. 63.) Neumann, L. M.: Beråttelse &fver en resa til Danmark år 1888, anm. af Gelert. (Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2, H. 7—8, pag. 178.) Fr. Oltmann Beitråige zur Kenntniss der Fucaceen (Bibliotheca Bot. Nr. 14, 1889), anm. af Rosenvinge. (Medd. f. d. bot. Foren. Bd:2,H.7—8; pag. 18%) Pax, Ferd.: Allgem. Morphologie der Pfianzen, 1890, anm. af Poulsen." (Medd fd bot. Eoren: Bd. 27 HS pibe) Rabenhorst: Kryptogamen-Flora von Deutschland, Oestr. u. Schweitz. Bd. V. Characeen, v. Dr. W. Migula 1890, anm. af Rosenvinge. (Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2, H. 7—8, p. 185.) Saussure, Th. de: Chemische Untersuehungen ueber die Vege- tation, uebers. v. Dr. A. Wieler (Ostwalds Classiker d. exacten Wissensch. Nr. 15—16, 1890). anmeldt af J. Christian Bay. (Botan. Zeit. Nr. 51, pag. 834, 1890.) Warming, Eug.: Handbuch der systematischen Botanik, 1890, anm. af æoulsen: +(Medd: f2; dy bot Forenss By 2 MH 7-8, pag. 185.) 5. Arbeider af Danske, oversatte paa fremmede Sprog. Jensen, J. L.: Ueber die Verhutung des Kornbrandes. Trykt som Mscr. Kjøbenhavn, 1890, Triers Bogtrykkeri. Salomonsen, C. J.: [Bacteriological Technology for Phycicians. With 72 figures in the text. Authorised translation from the second revised Danish edition. By William Trelease (in Wood's Medical and surgical Monographi. Novb. 1889, New York).] — Technique élémentaire de bactériologie å Pusage des médé- cins. Traduit par le Dr. Ray. Durand-Fardel. Paris 1890. Warming, Eug.: Handbuch der systematischen Botanik. Deutsche Ausgabe von Dr. Emil Knoblauch. Mit einer Einleitung in die Morphologie und Biologie von Blite und Frucht. Vom Verfasser durchgesehene und ergånzte Ausgabe. Mit 573 Ab- bildungen. Berlin, Gebr. Borntraeger, 1890. 6. Exsiccater. Eggers, H. F. A Baron v.: Flora Indiae oceidentalis exsiccata. Nr. 5458—7383. 1890. Gelert, O.: Bidrag til C. Baenitz: Herbarium europæum, Regio- montani 1889—90. Rosenvinge, L. Kolderup-: Bidrag til Wittrock øeh Nord- stedt: Algae aquae dulcis exsiceatae, præcipue Scandinavicae Sttete.. fase. 21) mel.” Stockholm sts900rFeoon bor Gentral blatt CLI ;pagz:x587. B. Danske Originalværker, udgivne i Udlandet. Bay, J. Christian: Eine botanisch-bibliographische Erlåuterung. (Botan. Zeitung, 1890, pag. 382.) — Referater og Anmeldelser i Botanische Zeitung. Eggers, H. Baron v.: Die Mahagonischlågereien auf Sto. Domingo. (Globus”, Vol. LVII, Nr. 13, Braunsehweig 1890.) — Die neuen Gewiirzinseln. Naturwiss. Wochenschr. Vol. V, Nr. 13, Berlin 1890.) — 238 Eggers, H. Baron v.: Botanical exploration of Cuba. (Bulletin of miscelaneous information, Royal Gardens, Kew, Nr. 38, Febr. 1890.) — Der Zuckerbau auf Cuba. (,Globus”, Vol. LVIII, Nr. 4, 1890.) — Westindische Faserpflanzen. (Naturw. Wochenschr., Vol: 5, Nr. 32, 7”. 1890.) Gelert, O.: Batoløgische Notizen. (Botan. Centralbl. Nr. 26, 1890.) Jørgensen, Alfred: Die Mikroorganismen der Gåhrungsindustrie. Zweite Auflage, Berlin, P. Parey, 1890, 186 pagg. mit 41 Abb. Hansen, Emil Chr.: Sur la production des variétés chez les Saccharomyeces. (Annales de Micrographie Paris 1890.) — Nouvelles recherches sur le circulation du Saceharomyces api- culatus dans la nature. (Ann. d. sci. natur. Botanique, 7 serie, Tome XI, 1890.) — Untersuchungen aus der Praxis der Gåhrungsindustrie. Zweite Ausgabe. Minchen. Oldenburg, 1890, — Ueber die Pilzstudien in der Zymotechnik. (Zeitschr. f. d. ges. Brauwesen. Minchen, 1890.) Petersen, O. G.: Musaceae, Zingiberaceae, Cannaceae, Maran- taceae. (Martius: Flora Brasiliensis. Fasc. CVII. Lipsiae, Flei- scher, 1890.). 172 Spalter og 50 lith. Tavler. 50 Mark. Poulsen, V. A.: Note sur la préparation des grains d”Aleurone. (Revue générale de Botanique. Nr. 24, "”/,, 1890, pag. 547.) Rosenvinge, L. Kolderup: Anmeldelser og Referater i Bot. Centralblatt. Warming, Eug.: Pødestemaceae i Engler & Prantl: Die natur- lichen Pflanzenfamilien. C. Biographier. Åhrling, Dr. E., Nekrolog ved J. Christian Bay. (Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2, H. 7—8, pag. 188.) jr rs rage, ser je be ER SÅ E. Warming. (Bricka, biogr. Eggers, H.F. A., ; dry) Ærø Dreyer, S. T. N.. Biografi ved E. Rostrup. (ibidem,) Holsst, E. Møller: Nekrolog ved Prof. F. Nobbe. (Landw. Vers- stat. Bd. 37, 1890, pag. 157) og ved J. Christian Bay (Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2, H. 7—8, pag. 188) samt i Landmands- blade, 1890, pag. 1. Letourneux, A.: Nekrolog ved J. Christian Bay. (Medd. f. d. bot. Foren., Bd. 2, H. 7—8, pag. 188.) D. Udenlandske Forfatteres Værker, udgivne i Danmark. Heimerl, A.: Nyctaginiaceae. (Warmings Symbolae ad cogn. fl. Bracil. cent. particula XXXV.) Laache, S.: Steriliserede Infuser. (Ny pharm. Tid. Bd. 22, ag. 273.) Radikotér, L.: Sapindaceae a cl. Warming in provincia Minas Garaés. et præsertim circa Lagoa Santa lectae. (Warmings Symbolae ad fl. Bras. cent. cogn., part, XXXVIII.) NB. I min Fortegnelse for 1889 (Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2, H. 7—8, pag. 158 (Særtryk pag. 5) Lin. 11 fra neden bedes S. Harris Horris rettet til G. Harris Morris. 239 Litteratur-Anmeldelser. C. Raunkiær: Dansk Exkursionsflora. Kjbhvn. 1890. Denne Bog skulde jo have været anmeldt for Aar og Dag siden og er vel nu saa kjendt ude i det botaniske Publicum, at det egentligt er over- flødigt at henlede Opmærksomheden paa den. Anmelderen blev lidt gnaven ved det første Syn af den forrige Aars Sommerferie, fordi den saa ham lovlig stor ud til en almindelig Lomme; denne Betænkelighed var dog ikke ganske begrundet, og lykkes det først at faa den i Lommen — den bør selvfølgelig ogsaa være nem at faa ud af Lommen igjen — saa fyldestgjør den iøvrigt alle de Fordringer, man stiller til en Bog af denne Art. Det er ikke Alle, der ynde Nøgle-Systemet, som er det, der er fulgt her; men for Bestemmelsen af en Plante kan det ikke negtes, at det er bekvemt. Man ledes Skridt for Skridt til Bestemmelsen, men paa den anden Side maa det jo indrømmes, at man ikke faaer det anskuelige Billede af en Plante, som en kortfattet og vel at mærke god Be- skrivelse giver; Charaktererne blive splittede ad i forskjellige Ru- brikker i Stedet for åt samles i én Fremstilling; men Meningen er vel ogsaa at den skal supplere, ikke overflødiggjøre andre Veiled- ninger eller Haandbøger. De. vanskeligere Slægter ere behandlede med særlig Omhu, Slægten Rubus efter Friedrichsen og Gelert, og for Pileslægtens Vedkommende er der givet 2 Nøgler, 1 for hanlige og 1 for huulige Individer. For de fleste Planters Vedkommende findes der Angivelser af Maal. Det er et meget betydeligt Arbeide, der er nedlagt i denne Bog, og det er at haabe, at den vil blive paa- skjønnet af det botaniserende Publicum. Pris indbundet: 4 Kr.50 Øre. O. G. Petersen. Eug. Warming: Den systematiske Botanik. 3die Udgave. Kjøben- havn 1891. Siden Prof. Warmings systematiske Botanik er kom- met til at foreligge i en tydsk Udgave, hvilken en anseet tydsk Uni- versitetsprofessor medgiver det Skudsmaal, at den er den bedste Introduction i denne Gren af Botaniken, som man for Tiden har i Tydskland, saa turde det vel, særlig naar man tager dette Lands rige Production af Lærebøger i Betragtning, være overflødigt at sige noget yderligere til Bogens Anbefaling, saa meget mere, som jo de tidligere Udgaver ere vel kjendte og skattede herhjemme; denne fremtræder som en ,delvis omarbeidet og helt igjennem revideret" Udgave, i hvilken Stofmængden og Illustrationernes Antal er betydelig forøget. Særligt maa fremhæves, at Algerne ere behandlede af den norske Algolog, Dr. Wille, og Svampene af Docent Rostrup; navnlig disse sidste ere illustrerede ved en stor Mængde nye Afbildninger. Bogen er 560 Sider stor og indeholder 609 Afbildninger. O. G. Petersen. Richard Buttner: Ueber Gerbsåure-Reaktionen in der lebenden Pflanzenzelle. Inaug.-Diss. Erlangen, 4. Marts 1890. Man tør uden Overdrivelse betegne dette overordentlig interessante og righoldige Arbeide som den vigtigste Garvestof- Afhandling med Hensyn til disse Stoffers mikrochemiske Forhold. Af denne Grund var maaske paa dette Sted et Referat ikke paa urette Sted. Først skal da Ref. henvise til, at Forf. opfatter den nævnte Stofgruppe som hørende til Glycosiderne, naar man fradrager Tannin, der ved Ophedning med fort. Syrer giver Gallussyre, uden at Sukker dannes. Tannin er altsaa rimeligvis identisk med en Digallussyre, til hvilken Mening Ref. seer, at ogsaa Beil- stein (Handb. d. org. Ch. II. 1888. p. 1219.) hælder. -— Dernæst gjør Forf. opmærksom paa, at de almindelige Reactioner (Jern- salte, Blaafarvning) paa Garvestof ere utilstrækkelige, fordi Farv- ningen lige saa vel kan indtræde ved Tilstedeværelsen af visse Benzolderivater, .f. Ex. Pheno!l. Derpaa stiller han klart og con- cist sit Spørgsmaal: Hvilke Reagentier ere at bringe i Anvendelse ved Iagttagelser over Tilstedeværelsen og Fordelingen af de Stoffer, der i den levende Celle give Garvesyrereaction? Det interesserer at se, at Forf. har søgt at løse dette Spørgsmaal åd comparativ Vei: baade macro- og microchemisk. Vi skulle nærmere see paa Reactionerne. 1) Osmiumsyre er allerede af Stadler, som (1886)%) indførte den i Mikrochemien omtalt som usikker; dette kan Biittner be- kræfte. 2) Molybdænsur Ammoniak kan ifig. Braemer (1889)%+) og nu Bittner ikke anvendes; det er usikkert. 3) Farvestoffer. Methylenblaat er ubrugeligt, hvilket Pfeffer i 1886%%%) tydelig og nu Briittner til Overflod have lagt for Dagen. 4) Kaliumsforbindelser ere ubrugelige. 5) Natriumforbindelser (N. wolframicum, Braemers Reaction) kan ikke anvendes overfor den levende Celle. 6) Endelig skulle vi med Biittner se lidt paa Jernsaltene. Disse ere ikke alle anvendelige, hvad Sachst) forlængst har an- tydet. . Bruges kunne: 1) Ferrum citrico-ammonicum, 2) F. c. cxydatum (næsten neutraliseret med NH,.), 3) F. sesquichloratum (næsten neutral.); de give alle den bekjendte blaa eller blaaviolette Farvetone, som dog efter Ref..s Skjøn heldigst burde bestemmes ved Hjælp af en Chromotaxitt). — Disse Reagentier ere altsåa de eneste. Forf. har kunnet anvende; han beretter nu om deres Fin- hed, studeret macrochemisk og qvantitativt. I Anledning af de store Tabeller henvises til Originalen. Garvestofreactionen beskrives hos Cryptogamer (Zygnemå cruciatum, subtile, setiformis, Spirogyra brevis, Braunei o. fl., Mesocarpus sp., Desmidium Swartzii, Protococcus viridis, Clado- phora, Conferva, Draparnaldia, Oedogonium, Vaucheria sp.) samt Phanerogamer (talrige Cruciferer), dens nærmere Forhold 0. s. v.; endelig kommer Forf. (pag. 44—58.) i ,,Historisches" ind paa Garve- stoffernes Physiologi i dens historiske Udvikling lige fra Karsten, der første Gang (1847) gjorde opmærksom paa Garvestof i Planterne, og op til vore Dage. Det hele Arbeide (64 Sider) gjør Indtryk af Ro, Stilfærdighed, Orden og Nøiagtighed og er uundværligt for enhver, der vil give sig af med Garvestoffernes Physiologi. Det er udført under speciel Veiledning fra Rees's og Bokorny's Side. J. Christian Bay: 0. Loew: Bemerkung iiber die Giftwirkung des destillirten Was- sers (Landwirtschaftl. Jahrbicher. XX Hefte 1. 1891.) og E. Schulze: +) S. Stadler: Beitr. zur Kenntnissd. Nektarien u. d. Biologie der Bliithen. Diss. Ziirich. — Berlin 1886. pag. 76. +x) Un nouveau réactiv histochim. des tannins (Bull. soc. hist. nat. de Tou- louse; séance 23 janv. 1889). +) Untersuch. bot. Inst. Tiibingen. II, pag. 183 og (navnlig) 190. +) Ueb. einige neue mikroskop. chem. Reaktionsmethoden. (Sitzber. d. k. k. Wiener. Akad. d. Wissensch. Vol. XXXVI, 1859, pag. 24). ft) En fortræffelig Chromotaxi er for nylig udgiven af Saccardo. 241 Ueber das Verhalten der Lupinenkeimlinge gegen destillirtes Was- ser. (Ibid). Det er en bekjendt Sag for enhver, der har med Vandculturer at gjøre, at Spiring i destilleret Vand ofte ikke ,vil gaa". Kim- roden naaer en Tomme eller to ned i Vandet, men bøier da Spidsen opad og er aldeles standset i sin videre Udvikling: det hele Forsøg er standset in statu nascendi (vide Frank i Landw. Jahrb. Vol. XVII, p. 5835). Aschoff har (ibid. XIX, p. 115) ved at omtale en saadan Tildragelse gjort den Bemærkning, at der i det destillerede Vand maa findes en Gift, hvilken han dog ikke nær- mere eftersporede. Da der for ca. 10 Aar siden i Någeli's Laboratorium i Munchen indtraf et lignende Tilfælde med Spirogyra, foretog O. Loew sin først nu publicerede Undersøgelse af Aarsagen dertil. Han ind- dampede 20 Lit. destill. Vand, som stammede fra et almindeligt Destillationsapparat, og i den tilbageværende Rest kunde han da paavise Spor af Kobber, Bly og Zink, alle som Carbonater. Disse Metalsalte maa stamme fra Destillationsapparatet, thi Vand, der stammede fra et Glasapparat, indeholdt ikke disse For- bindelser. Den giftige Virkning af det urene destillerede Vand maa søges.1 de deri værende Kobbersalte; Någeli fandt saaledes, at en Mængde af %166, i Culturopløsningen temmelig hurtigt dræbte Spirogyra. Skimmelformer kunne derimod ifig. Loew taale en relativ større Mængde uden at dræbes. — E. Schulze bekræfter i det Hele Loew's Angivelse og be- mærker, at det — naar man har disse Undersøgelser i Hu, ikke længere bliver mærkeligt, at destilleret Vand ikke altid, men kun undertiden, har den 'omtalte skadelige Virkning. JxChrtstian. Bay. Dr. W. Migula: Die Bakterien. (Webers naturwissensehaftliches Bibliothek.) Mit 30 in den Text geduckten Abiidungen. Leipzig, Weber. 1891. Preis: 3 Rmk. gebunden. I 1890 udkom samme Forfatters ,,Bakterienkunde fur Land- wirte" (Thaér-Bibliothek), et Arbeide, der i flere Henseender ikke var heldigt. — Den nye Bog falder strax i Øinene ved sin for- træffelige Udstyrelse baade i Retning af Tryk og af udmærkede Afbildninger. Men trods sit populaire Tilsnit vil Bogen sikkert med stor Fordel kunne bruges overalt, hvor der trænges til et videnskabeligt Grundlag i Bacteriologi, altsaa ogsaa af Studerende, for hvilke De Bary's Vorlesungen ofte skal være temmelig vanske- lig, Zopf's Spaltpilze ikke at tale om. Forf. giver først et kort Svar paa Spørgsmaalet: Was ist Bakterien? Derpaa gaaer han over til Bacteriologiens Historie (25 Sider), en virkelig treffende, fyldig og klar lille Skizze. Cap. 3 hedder: ,,Naturgeschichte der Bakterienf; her gjennemgaaes først Morphologi og Onthogenese, derpaa følger et Undercap. om Under- søgelsesmethoder, og endelig naa vi den systematiske Del. Bacte- rierne deles i pathogene, chromogene og zymogene, og de vigtigste Former beskrives og afbildes, hvorved bemærkes, at ogsaa Cul- turerne som Regel ere afbildede. Endelig gives der en kort Ud- sigt over Bacteriernes , Beziehungen zur belebten und unbelebten Natur". Det gjør et velgjørende Indtryk at se baade Forfatter- og andre Navne rigtigt stavede, dette er en Sjeldenhed i vor over- fladiske og hastige Tid og et Vidnesbyrd om at Migula har gjort 242 sig bekjendt med Originalarbeiderne i den bacteriologiske Viden- skab. Afbildningerne ere virkelig gode, ja værdifulde, og Bogen maa med Fordel kunne anvendes af medicinske Studerende, der sjeldnere ere såa vidt, at de kunne anvende Prof. Baumgartens store og prægtige Værk: Pathogene Mykologie (Braunschweig 1890); dog ville vist ogsaa mange andre med Udbytte gjøre sig bekjenet med Migula's i sin Slags fremragende lille Arbeide. J. Christan Bay. Opfordring til Danmarks, Norges og Sverrigs Botanikere. Da jeg har overtaget det Hverv at referere den samtlige danske, norske og svenske Literatur i Botanisches Centralblatt, tillader jeg mig at bringe dette til almindelig Kundskab og sam- tidig ærbødigst at opfordre d:Hrr. Rotanikere til at indsende til mig Særtryk af deres Afhandlinger, da dette i betydelig Grad vil lette mig Arbeidet og bidrage til en hurtigere og sikrere Udbre- delse af Undersøgelserne og deres Resultater. August 1891. J. Christian Bay, Guldbergsgade 23, Kjøbenhavn N. Fra Professor Saccardo i Padua har Red. modtaget følgende med Anmodning om Optagelse i , Meddelelserne”, Pour les Phytographes, particuliérement Cryptogamistes. — Recommandations de P. A. Saccardo. La longue expérience que j'ai faite dans VPélaboration de mon Sylloge Fungorum omnium m'a persuadé de Vutilité, je dirai méme de la nécessité de suivre dans la description des plantes certaines régles qui sont trop souvent négligées. Voici ces recom- mandations: 1. Il est nécessaire que les botanistes qui décrivent des espéces nouvelles en les traitant du point de vue de la morpho- logie et de la biologie, avec des détails trés minutieux et trés compliqués, y joignent des diagnoses spécifiques ou génériques (préférablement en latin) concises et comparatives selon les réægles phytographiques. En effet il est trés difficile et souvent træs ambigu de choisir dans la foule des détails les caractéres essen- tiels et différentiels. 2. La phrase spécifique ou diagnose est, pour certains muteurs particuliérement cryptogamistes, excessivement détaillés et prolixe et trop laconique pour d'autres. Une bonne phrase spécifique doit donner, en forme assez concise et claire, seulement les caractéres essentiels et différentiels. Toute observation de détail doit étre reléguée aprés la diagnose. 1l est encore néces- saire pour les espéces nouvelles d'indiquer son affinité avec les autres connues plus prochaines. Celui qui détermine des espéces nouvelles sait combien de temps il doit perdre pour la détermina- tion s'il a å faire avec des diagnoses trés prolixes et sans notions J' atfinité. 243 3. L'expérience a déjå démontré, du moins dans la crypto- gamie, qu” il est trés utile, pour la désignation de paternité d”une espéce, d'”indiquer entre påarenthéses 1'auteur qui a le premier décrit sous d'autres genres cette espéce. Il est toujours nécessaire dajouter le nom de VFauteur qui a transporté Pespéce du genre primitif å un autre, car sans cela on devrait entendre que Pauteur de Pouvrage ou lå combinaison des noms est citée, est également Pauteur de cette combinaison. Nous trouvons par ex. dans les écrits de Winter des noms semblables: ,,Sphaerella convexula (Schwein.) Syn. Sphaeria convexula Schwein.” Si nous n'ajoutons pas le nom Thumen aprés la parenthése nous devrions croire que Winter est Pauteur de la combinaison; et alors nous aurons d'aprés les régles d”autres botanistes les deux notations suivantes: Spærella convexula (Schwein.) Wint. ou Sphærella convexula Wint. qui sont toutes les deux fausses. Mais si nous disons Sphærella convexula (Schwein.) Thtum. nous avons lå notion træs exacte que Schweinitz a créé VPespéce et que Thumen Va rapportée å son juste genre. 4... En décrivant les cryptogames parasites, il faut citer les plantes ou les animåux nourriciers avec la nomenclature technique latine. Les noms vulgaires (anglais, italiens etc.) sont souvent difficiles å étre identifiés. 5. Pour les mesures des organes tant microscopiques que macroscopiques, il est nécessaire d'”adopter une mesure unique, savojr celle métrique; pour les mesures microscopiques, laissant de coté toute fraction, on devra préférer les micromillimétres ou mi- crons (micra u.). Les différentes mesures et les fractionnaires sont trés souvent cause d'erreur ou de doute. 6. Pour désigner briévement les dimensions des organes mi- croscopiques il convient (comme du reste plusieurs le font) d'indi- quer d”abord le chiffre de la longueur et ensuite celui de la lar- geur plus grande avec le signe Z entre lun et Pautre en se pas- sant du signe 4.; si Porgane est comprimée on pourra ajouter en- core le chiffre de Yépaisseur, par ex.: spore 15 > 4 signifie spore longue 15 4. et epaisse 4 m.; spore 13 > 4 = 2 signifie spore longue 15 u., large 4 u. et épaisse 2 u. Plusieurs auteurs au lieu du signe = (que j'ai proposé et suivi depuis 1872) em- ploient les signes =, :, X qui pour les mathématiciens ont une signification différente et définie. Pour les organes macrosco- piques on devrå indiquer la qualité de la mesure, savoir m., cm.,, mm. et la partie mesurée. 7. Dans lå désignation de tous les groupes des lares en général on emploie des noms féminins (Dicotyledones. Ranunculaceæ, ÅAÅnemoneæ etc.; on devra faire de méme pour les Cryptogames; ainsi si nous disons Sphæriaceæ, Mucedineæ, Hydneæ etc., nous de- vrons nécessairement dire aussi: Pyrenomyceteeæ, Hyphomyceteæ, Hymenomyceteæ et non Pyrenomycetes, Hymenomycetes comme vou- draient beaucoup d”auteurs. 8. Les couleurs des plantes et particuliérement celles des corolles, des Champignons, des spores etc. sont souvent décrites avec des noms de signification inecertaine. Il serait bien d”em- ployer une nomenclature définie appuyée par la citation d'échan- .tillons normaux. Je vais publier å cet effet une chromotawie qui sera, je ''espére, de grande utilité. 9. Pour ce qui concerne la nomenclature des fruits et des spores des Champignons, il serait utile d'employer seulement la suivante, qui au reste est adopté par la plupart des mycologues: 244 Hymenomyceteæ: Pileus (quelle forme qw'il soit); basidia; ste- rigmata; sporæ; cystidia. Gasteromyceteæ et. Myxomyceteæ: Peridium; gleba; capillitium; flocei; sporæ. ; Uredineæ: Sorus; uredosporæ; teleutosporæ; mesosporæ; pseudo- peridium; æcidiosporæ: paraphyses. Ustilagineæ: Sorus; sporæ. Phycomycetee: Qogonia: oosporæ; antheridia; spermatia; zygo- sporæ: azygosporæ; zoosporangia; zoosporæ. Pyrenomyceteæ el. Phymatosphæriaceæ: Stroma; perithecium; 1o- culus; ascus; sporidia; paraphyses. Discomyceteæ et Tuberoideæ: Ascoma: gleba; ascus; sporidia; paraphyses. Schizomycetee: PFilamenta; baculi; cocci: endosporæ; arthro- sporæ. Sphæropsideæ: Perithecium; basidia; sporulæ. Melanoconieæ: Acervulus; basidia; conidia (et non gonidia, nom que doit étre reservé aux Lichens). Hyphomyceteæ: Cæspitulus; spirodochium; hyphæ; sporæ. Obs.: Si la spore germe, il se forme le promycelium qui généralement produit les sporidiola. Opfordring til danske Botanikere. Som ansat ved den botaniske Afdeling af de forenede Staters: Nationalmuseum har jeg efterhaanden gjort den Erfaring, at danske Botanikeres Arbeider kun ere yderst sparsomt repræsenterede i det, nævnte Afdeling tilhørende, Bibliothek. Jeg tillader mig derfor at anmode danske Botanikere, der have nogen Interesse for Udvikliugen af det botaniske Studium ogsaa i. Udlandet, god- hedsfuldt at tilstille Museet, hvad de maatte have tilovers af deres. publicerede Arbeider, saavelsom at betænke Museet med et Exem- plar af deres Skrifter i Fremtiden. Med Høiagtelse Th. Holm, U. S. National Museum, Washington D. C. Naturforskermøde. Efter at det ved Forhandlinger mellem de trende Landes Be- styrelser er bestemt, at det 14de Møde af skandinaviske Naturforskere: skal afholdes i Kjøbenhavn i Begyndelsen af Juli Maaned d. A., tillader undertegnede danske Bestyrelse sig herved at indbyde Natur- og Lægevidenskabernes Dyrkere og særlige Velyndere til Deltagelse i nævnte Møde i Dagene fra-Mandagen d. 4de til Lørdagen d. Øde Juli incl. i Foruden Fællesmøderne vil der som sædvanligt blive afholdt Møder indenfor de enkelte Sectioner, af hvilke man agter at fore- slaa dannet følgende: for Mathematik og Astronomi — Physik — Chemi — Pharmaci — Mineralogi og Geologi — Botanik — Zoologi — Medicin — Physiologi og Anatomi. De, som ønske at deltage i Mødet, anmodes om inden d. Ilte 245 Juni at melde sig med Angivelse af Stilling og Adresse samt af den Section, i hvis Arbeider de maatte ønske at deltage, til en af Generalsecretairerne (nemlig for Sverrig Prof. Dr. Axel Key, Stockholm; for Norge Prof. Dr. H. Mohn, Christiania; for Dan- mark Dr. Haldor Topsøe, Kjøbenhavn V.), idet man skulde ønske saavidt muligt samtidigt at erholde anmeldt de Foredrag, som tør paaregnes i de forskjellige Sectioner. De Emner, som agtes fremsatte til Discussion i Seections- møderne, bedes anmeldte hos undertegnede danske Generalsecretair inden d. låde Mai, for at de i betimelig Tid kunne blive offent- liggjorte. Mødets Bureau, hvor Medlemskortene løses mod Betaling af 10 Kr. og al fornøden Oplysning meddeles, vil blive aabnet d. lste Juli i den polytechniske Læreanstalt. Fr. Johnstrup. Chr. Lutken. C. Reisz. JuliusThomsen, Haldor Topsøe. F.Trier. Eug. Warming. Formand. Generalseeretair. Videnskabelige Expeditioner. 1. I Premierlieutenant C. Byders Expedition til Østgrønland deltager Stud. mag. N. Hartz som Botaniker. Saafremt han ikke kommer til at deltage i hele Expeditionen, vil dennes Natur- historiker, Stud. mag. E. Bay ogsaa fungere som Botaniker. 2. Professor Warming tiltraadte d. 21. October 1891 med offentlig Understøttelse en Reise til Vestindien og Venezuela, led- saget af Stud. mag. H. Lassen, der fungerer som Åssistent, og Forstcandidat Levinsen. Expeditionen har besøgt Barbados, Tri- nidad og Venezuela .og vilde slutte med et Besøg paa de dansk- vestindiske Øer. Baron Eggers, som afreiste i Foraaret til de samme Egne, vendte tilbage inden Prof. Warmings Afreise. Cand. mag. F.. Børgesen afreiste i Januar 1892 for at slutte sig til Prof. Warmings Expedition. Svampeudstillingen i botanisk Have. I 1891 afholdtes der i Lighed med, hvad der allerede to Gange tidligere havde fundet Sted, en Udstilling af levende og i Spiritus bevarede samt tørrede Svampe. Udstillingen fandt denne Gang Sted i det ny planteanatomiske Laboratoriums smukke og lyse Lokaler i Dagene fra d. 29.Sptbr. til d. 1. Oktbr. Det meget righoldige, levende Materiale var samlet påa en Excursion, som foretoges umiddelbart iforveien i Skovene ved Frederiksdal. De præparerede Gjenstande vare udstillede af det botaniske Museum, og flere af dem vakte ved deres Størrelse og Skjønhed almindelig Beundring hos de Besøgende. En Mængde Mennesker strømmede igjennem Salene, og Botanikere vare næsten stadig til Stede for at give Oplysninger. Prof. Warming, ved hvis Initiativ disse Svampe- udstillinger oprindelig kom i Stand, Docent Rostrup, hvis kyndige og aldrig svigtende Bistand ved Artsbestemmelsen var af væsenlig Betydning for det hele Foretagendes Mulighed, hvilket ogsaa i 246 allerhøjeste Grad gjælder Lærer Severin Petersen fra Slotsbjergby, der er en fremragende Specialist i Agaricineer, — og mange andre veiledede her Publicum. En stor Del af dette var til Udstillernes Glæde de Studerende, som begjærlig benyttede denne Leilighed til paa en let Maade at faa saa meget at se, som ellers vilde ud- kræve adskillige Excursioner. Med Hensyn til spiselige og giftige Svampe, et Punct, som for Lægmand er vigtigere end disse Plan- ters egentlige naturhistoriske Ejendommeligheder, var der som tid- ligere truffet den meget bekvemme Ordning, at Etiquetternes Farve strax belærte Publicum om den Categori, hvortil det foreliggende Exemplar skulde henføres. Der var påa denne Udstilling fremlagt en stor Mængde Arter. Fornyelse fandt delvis Sted, hvilket jo ved saa forgjængeligt Ma- teriale var meget ønskeligt. Besøget var stort. I Henseende til Publicums Sammensæt- ning var der denne Gang forholdsvis faa af de mindre velstillede Klasser til Trods for, at Adgangen var sat saa lavt som muligt, nemlig gratis. Grunden hertil turde væsenligst skyldes. Pressen. Thi kun et Par Blade, hvoriblandt Berlingske Tidende og Adresse- avisen havde sendt Reportere op paa Udstillingen. For den store Nyttes Skyld, som en saadan Fremvisning af Svampe er for Be- folkningen, måa Ulysten eller Ligegyldigheden hos saa stor en Del af vore Blade beklages. V.A Ponson Universitetets Prisopgave for Aaret 1891—92. Giv en Skildring af Vegetationen paa de med Lyng og lyng- lignende Planter (Calluna, Erica, Empetrum) bevoxede Steder i Danmark; søg endvidere at paavise, hvad der betinger denne Vege- tations Forskjelligheder påa de forskjellige Localiteter, og hvor- vidt de fremherskende eller charakteristiske Arter i morphologisk, anatomisk eller rent biologisk Henseende ere tilpassede til Natur- forholdene. Besvarelsen maa være ledsaget af de for den fulde Forstaaelse nødvendige Præparater og Tegninger. Besvarelserne maa være affattede paa Latin eller Dansk og indsendes til Universitetets Rector inden 1ste December 1893. Ad- gangen til at vinde Prismedaillen staaer aaben for Enhver, som paa den Tid, Prisopgaven besvares. ikke er over 30 Aar og heller ikke har opnaaet fast kongelig Ansættelse. Redaction: Hjalmar Kiærskou og Sophus Riitzou. Det Hoffensbergske Etabl. — Kbhvn. É ra X ' i" MØG Nee BIN 'A7 MU i SV ENSAR i y | 3 5185 00288 9846 (fr: SÅ: 47 fniig akse 6 as å; At år Ea Ure en ange BRUNES Er nen så ' ; å HERDER JAN by) ES NTNU er TALI A LILLE SEER i ; i: y SAS HE gr i j 2 i LY bi HU GAE É SKS BEES ” Å ivtk p DN ; Ø ig u DM, + i) 374 4 SEN Tate: Yz ; sl i pal