WHITNEY LIBRARY, HARVARD UNIVERSITY. RAE Ginn Or J. D. WHITNEY, Sturgis Hooper Professor IN THE MUSEUM OF COMPARATIVE ZOOLOGY. \\АЧь. JL ee INSSE У COUT | jr ? а 25, VIDO 14440 Meddelelser om Grønland. udgivne af Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske | Undersøgelser i Grønland. _ Nittende Hefte. RES a Med 19 Tavler og en Resume des Communications sur le Grönland. Kjøbenhavn. I Commission hos С. A. Reitzel. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (Е. Dreyer). 1 faas folgende af Commissionen udgivne Skrifter: 2 Leseckes mineralogiske Rejse i Grønland, (Bericht einer mineralogischen Reise in Grønland, 1806—1813) med biografiske Meddelelser om Giesecke af I. Johnstrup, samt et Tillæg om de grønlandske Stednavnes Retskrivning og Etymologi If. af Dr. H. Rink. Med 3 Kaart. 1878. Ку. 7. Meddelelser om Grenland. Undersøgelser i Godthaabs og Frederikshaabs Distrikter (Indlandsisen) 11878 ved Jensen, Kornerup, Lange og Hoffmeyer. Med 6 Tavler og 3 Kaart. 1879. Andet Oplag. 1890. Kr. 6. Undersøgelser i Julianehaabs (Sandstenen og Syeniten), Holstensborgs og Egedesmindes Distrikter i 1876 og 1879 ved Steenstrup, Kornerup, Jensen, G. Holm og Lorenzen. Med 8 Тау. 1881. Kr. 6. Udsolgt. . Conspectus Florae Groenlandicae. Iste og 2den Af- deling: Fanerogamer og Karsporeplanter ved Joh. Lange; Gron- lands Mosser ved Joh. Lange og ©. Jensen. 1880—87. Sdie Afdeling: Lichener, Svampe og Havalger, samt Tilleg til Fa- nerogamer og Karsporeplanter ved Deichmann Branth, Gronlund, Kolderup Rosenvinge og Rostrup med 2 Tavler og 3 Kaart. 1887—94. Kr. 14. Undersøgelser i Jakobshavns, Ritenbenks, Umanaks og Uperniviks Distrikter samt paa Øen Disko (Isbræer, Basalt og tellurisk Jern) i 1878—80 ved Hammer, Steenstrup og Lorenzen. Med 7 Тау. og 1 Kaart. 1883. Andet Oplag. 1895. Кг 6. Meddelelser om Grenland. DIR ASUS 5 N i г 2 a7 Ar on 8 i ce A NU р vs i x Е i à (FAT ; 3 j i О i . A 1, i: г [i nm bn A Е: 2 ? vr у i Wi i i vare 1 О я 4) и г Ra, я . “ р д que В И у i À FAR +4) i у 5 = 4 i р f i | Г à 127 о FOR] ; ; Meddelelser om Gronland, udgivne af Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland, Nittende Hefte. Med 19 Tavler og en Résumé des Communications sur le Grönland. al Kjøbenhavn. I Commission hos C. A. Reitzel. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). 1896. 1 Ваз folgende af Commissionen udgivne Skrifter: 3 Lieseckes mineralogiske Rejse i Grønland, (Bericht einer mineralogischen Reise in Grønland, 1806—1813) med biografiske Meddelelser om Giesecke af №. Johnstrup, samt et Tilleg om de gronlandske Stednavnes Retskrivning og Etymologi If. af Dr. И. Rink. Med 3 Kaart. 1878. Kr. 7. Meddelelser om Grenland. Undersøgelser i Godthaabs og Frederikshaabs Distrikter (Indlandsisen) 11878 ved Jensen, Kornerup, Lange og Hoffmeyer. Med 6 Tavler og 3 Kaart. 1879. Andet Oplag. 1890. Kr. 6. Undersogelser i Julianehaabs (Sandstenen og Syeniten), Holstensborgs og Egedesmindes Distrikter 1 1876 og 1879 ved Steenstrup, Kornerup, Jensen, 6. Holm og Lorenzen. Med 8 Tav. 1881. Kr. 6. Udsolgt. . Conspectus Florae Groenlandicae. Iste og 2den Af- deling: Fanerogamer og Karsporeplanter ved Joh. Lange; Grøn- lands Mosser ved Joh. Lange og ©. Jensen. 1880—87. 3die Afdeling: Lichener, Svampe og Havalger, samt Tilleg til Fa- nerogamer og Karsporeplanter ved Deichmann Branth, Grønlund, Kolderup Rosenvinge og Rostrup med 2 Тамег og 3 Kaart. 1887—94. Kr. 14. . Undersøgelser i Jakobshavns, Ritenbenks, Umanaks og Uperniviks Distrikter samt paa Øen Disko (Isbræer, Basalt og tellurisk Jern) 1 1878—80 ved Hammer, Steenstrup og Lorenzen. Med 7 Тау. og 1 Kaart. 1883. Andet Oplag. 1893. Kr. 6. Meddelelser om Grenland. Meddelelser om Gronland. udgivne af Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland, Nittende Hefte. Med 19 Tavler og en Résumé des Communications sur le Grönland. gl Kjøbenhavn. I Commission hos C. A. Reitzel. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). 1896. 1% Le i : по far CE HOR AU AE EN A ED i a ey) : : i 1 , i br Fi 4 rs Fiat ee A L и | ae ed a Te ua) di > ae ; . a = ” ig Pa i в. h | WS i K | 3 ie | { er Г 4 À is 6 a El i р [ О № | i i | i | ihe у ИГ. у j . | (ae и У sn É и i À 4 à ny 6 ER 4 Den ostgrenlandske Expedition, udført 1 Aarene 1891—92 under Ledelse af C. Ryder. Trade Del. ею Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). 1896. Еее at „Den ostgronlandske Expedition 1891 — 92“ var hjemkommen, overdrog Marineministeriet „Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser à Grønland" at udgive Beretningen i , Meddelelser om Gron- land“, idet dog en Del af Expeditionens indsamlede Materiale afgaves til Meteorologisk Institut, af hvilket det er bearbejdet og udgivet i Observations météorologiques, magnétiques et hydrometriques de Vile de Dunemark dans le Scoresby Sound. Copenhague 1895“. Det til Commissionen afleverede Materiale foreligger nu bearbejdet i disse , Meddelelsers XVII, XVIII og XIX Hefte“, som en Rekke Afhandlinger, der danne et afsluttet Hele. Som yderligere Resultat af Expeditionen vil der muligvis i senere Hefter af „Meddelelser“ fremkomme enkelte mindre Afhandlinger, hvortil Materialet foreligger, men til hvis Be- arbejdelse Commissionen hidtil har manglet den nodvendige Assistance. Marts 1896. ©. F. Wandel. Va me GIO RON £ Fy ин ВО CHAR An N ; un i a’ iy \ у å } 3 DA 2 igh Ke fun ИИ АОИ: all О RATES i SUE SEE AT ANNE Ас аа ae ol №. \ N ER ны NE a = { Indhold. Side RE ЕО, Вау ... 2 0.4... 4, RU EU i. PANES CY THO И ее ее ide (c's) ete 3. А, ПИ ода er ete sy lo Sch, О c= Weg ara ed d Rire Lol 6. IB, PAC о ооо о обо Вано al оо Ча сое ей оно о unio! pric all C. Pattedyr- og Fuglelivet i Drivisen langs Grønlands Østkyst 4 ГРИВА о Бос ое о а co CP De II. Ostgronlandske Mollusker. Undersogte af Henr. I. Posselt. (Med ravie ЕЕ AR SR SE Yel Lab Wench Ainley aed Mls) niet CUS CEA 59. ПБ зело О, БР 2... ор оо бо бою ооо ооо ооо 95. Korte Bemærkninger over Insektlivet af И. Deichmann. . . . .. 97. Fortegnelse over de indsamlede Insekter af W. Lundbeck. . . . 105. IV. Pycnogonider og Malacostrake Krebsdyr. Af H. 1. Hansen. . . . . . 1192 У. Fersk- og Saltvandsentomostraca. Af Wesenberg-Lund....... 133. VI. Geologi. Ved Edv. Bay. (Med Tavle II og 7 Figurer i Texten.) ов ПАБ) TO САО ee teen ee ee 147. ES CONS Dyer SUM Cees ua ee ee CL NE DIE Rte 148. ео... DA BIO it ан 148. , Rede Gr COMBIOMERIGE. 6666656004 5665000 04 160 3. Фар ЗИ ЗЕ бо ae en: 162. A (RRS @ ЗВЕНО ЕО ¢ 6 6 4666 a5 ao oo c 163. И, eee ce ale 166. 6. Gletschere, Glacialdannelser og Hevningsfenomener . 168. OA ne eS alli ce Au Be MEH UT whee ес 176. IV. Drivisens Transport af Grus, Ler og Sten langs Gronlands Ostkyst, samt dens og Istidens Indflydelse paa Havbunden SAMMI SUC LS ER AE Se ARE PR ae ST cir anak te Tray oa ate УП. Anmärkningar om några jurafossil fran Kap Stewart i Ost-Grön- ' land, af Bernhard Lundgren. (Med Tavle JII—V.)......... 189. VIII. Planteforsteninger fra Cap Stewart i Østgrønlånd, med en historisk Oversigt af М, Hartz. (Med Tavle VI—XIX.)............ Pili. ПБЯ Test coc ооо pO oper ооо во вое Pil Tc Can Siewert 05 Nellis Klip pers о my 6/6 oo 6 4 bao 226. Descniptogspecier um 5666 occ ob бобобебовос 228. Den vigtigste citerede og benyttede Lien ARC ee 246. IX. Resume des Communications sur le Grönland . . . . . . . . . .. 249. Е ER 5 MR N р Fr nye VORP: «AST HER ; i И ae ; № PARR TU TE ER Ви aie * RER ПИ ОК ЕН ie я B A 1 1 i | ; I гу i \ 7 6 fi 1 a! S Ud р i su и N i 1 100 К N ee mig M bær ar ane „2 "TRS и Hvirveldyr. Edv. Bay. 1894. Pattedyr og Fugle. Der er næppe noget arktisk Land, der paa samme Strækning frembyder saa stor Afvexling for Pattedyr- og Fugle-Livet, som Egnene omkring Scoresby Sund. Påa det meget bakkede, men dog Danmark i høj Grad lig- nende Jameson Land er Plantevæxten temmelig fattig, men der er dog altid i Lavningerne såa meget, at de talrige Hjorder af Moskusoxer og Rensdyr der kunne finde deres Ophold; Vand er der sikkert, selv i den tøreste Tid, nok af i de store Elve, der flyde ud paa Sydsiden. Ogsaa for Fuglene synes der at vere gode Betingelser, da man træffer talrige Flokke af Ryler og mange Spor af Gjæs og lignende et godt Stykke inde i Landet. Om Vinteren er der sikkert snebart paa store Strækninger. — Paa Liverpool Kyst ere Forholdene vistnok omtrent som påa Jameson Land. Den østlige Del af Milnes Land ligner meget Jameson. Land, men her findes desuden, i det mindste paa et Sted (Mudderbugten), store Strandenge, hvor der om Efteraaret vrimler af forskjellige Vadefugle. Hele Sydkysten af Scoresby Sund, lige fra Cap Brewster til Gaasefjord, bestaar af høje Basaltfjælde, der falde brat af imod Havet og kun paa faa Steder have en smal Forstrand. Paa denne Kyststrekning findes flere store Kolonier af Ura arra og Arctica alle. De indre Forgreninger af Scoresby Sund ere omfattede af høje Fjælde, der paa nogle Steder falde brat af imod Havet, 11% = men dog for det meste sænke sig jævnt og ofte give Plads for store Dalstrog. Der er efter arktiske Forhold en meget rig Plantevext, men hvad der her virker hemmende paa det hojere Dyreliv, er den store Mengde Sne, der falder om Vinteren. Danmarks ©, hvor Expeditionen overvintrede og opholdt sig netop et Aar, ligger syd for Milnes Land og lige for Mundingen af Fohnfjord; den ligger altsaa meget heldig for lagttagelser over Fugletrekket. Den er klippefuld (det indre omtrent plateauformigt), men ikke høj (с. 5—600 Fod). Der er mange Smaaseer og Damme; om Foraaret to de op lenge for Fjorden og saaledes, at de mindste Damme to op forst, idet Isen smelter ovenfra. Paa de snefri Enge omkring disse Smaadamme samle Fuglene sig om Foraaret i store Mængder, saa at man der forholdsvis let kan holde Oje med, hvilke der ere komne. Det er iser Ryler, Gjes, Havliter og Lommer, der holde til paa saadanne Steder. Plantevexten er ofte, iser paa Engene og i Lavningerne, rig. Om Vinteren fejer Fohnvinden Sneen bort paa mange Steder. I flere af Soerne og Elvene findes der Hunde- stejler og Orred; desuden er der mange Insekter. I Fjordisen danner der sig ved Tidevandets Indvirken store Веупег inde ved Land. Om Vinteren fryse de hurtig til igjen, men naar Temperaturen stiger om Foraaret, fremkommer der store Damme oven paa Isen; paa saadanne Steder finder Smelt- ningen raskere Sted, Revnerne udvide sig mere og mere, medens samtidig Isens Tykkelse aftager, og Dammene saaledes blive dybere. Krebsdyr og, af og til, smaa Fisk (Gadus saida og Cottus scorpius) stige op gjennem Revnerne, der derfor altid søges af Fuglene, navnlig af Ternerne og Edderfuglene, der meget sjældent træffes oppe i Landet ved Ferskvandssoerne. De Trækfugle, der opholde sig om Sommeren ved Scoresby Sund, følge ganske sikkert som Regel Yderkysten paa Trækket, idet de vel nok skyde Gjenvej over Landtunger o.s.v. Umuligt er det vel imidlertid ikke, at nogle af de kraftigere Flyvere, f. Ex. Colymbus glacialis о. fl., om Efteraaret drage tværs over Landet til Vestkysten, hvor de i lengere Tid finde aabent Vand, og derefter drage ned langs denne; Landet er ikke mere end c. 110 Mile bredt mellem Bunden af Scoresby Sund og Disco Bugt. Alt i alt maa det vel nok siges, at Fuglelivet i Scoresby Sund er rigere end ellers paa Gronlands Ostkyst, men dog ikke saa rigt som paa Vestkysten. Derimod synes Landpattedyrene at vere ferre (i Individ- antal) end f. Ex. paa den af den tydske Expedition i 1870 un- dersogte Strekning; men det maa dog vel erindres, at Liver- pool Kyst og Jameson Land, hvor der syntes at vere det storste Individantal, horte til den af Expeditionen mindst besogte Strekning. Med Hensyn til Havpattedyr synes Scoresby Sund at staa en Del tilbage for den sydligere Del af Ostkysten, navnlig Angmagsalik Egnen. Af Fuglearter blev der paa Expeditionen ialt fundet 32, deraf: 1 пу for Gronland: Anser segetum. 5 nye for Østgrønland: Tringa alpina, — canutus, Phalaropus hyperboreus, Anas boscas, Mergus serrator. Af disse er Anas boscas dog kun set og kan maaske derfor betragtes som tvivlsom. Desuden er Nordgrensen paa Ost- kysten udvidet for to Fuglearters Vedkommende: Clangula hi- strionica og Colymbus glacialis, hvoraf den forste dog kun er set. Derimod ere folgende Fugle, der bleve iagttagne af den tydske Expedition, ikke fundne: Plectrophanes lapponicus, Anser albifrons, © Somateria spectabilis, Larus leucopterus, Lestris parasitica. Det er dog sikkert kun et Tilfælde. Hvad Larus leucopterus angaar, da er den ganske sikkert bleven overset af mig; den vil i ethvert Tilfælde være meget vanskelig at skjelne fra L. glaucus og vil maaske ved nermere Undersogelse vise sig ikke at vere artsforskjellig fra denne. A, Pattedyr. 1. Ursus maritimus (L.). Hos de af Expeditionen hjembragte Kranier (29 Stk.) findes der en ikke ringe Variation i Lighed med, hvad v. Middendorff paa forskjellige Steder og Dr. Schäff!) omtaler hos Ursus arctos ; dette er af Interesse, da langt det overvejende Antal (26) er skudt i selve Scoresby Sund, og de altsaa maa antages at have levet under omtrent ens Forhold. Uden at gaa nermere ind paa disse Variationer skal jeg blot tilfoje, at Alderen hos Ursus maritimus, foruden paa Sliddet paa Tænderne, bedst kan kjendes paa de mer eller mindre sterkt udviklede Kamme over Ojnene, раа Issen og i Nakken; Sommene paa Kraniet synes at voxe sammen i en temmelig tidlig Alder. Paa de to nest- yngste Kranier, der (navnlig det ene) ere meget defecte, er den yderste Fortand lige skiftet og den bageste Kindtand i Over- kjæben lige kommen frem; Hjornetænderne ere ikke skiftede endnu, men de nye ere dog ved at bryde frem hos den ene. Disse to Dyr ere skudte den 5. August 1891 og ere formodentlig fodte i Februar eller Marts samme Aar. Den yngste af de af Expeditionen nedlagte Bjorne, der vil blive nærmere omtalt nedenfor, viser endnu ikke Tegn til at skulle skifte Tender. Fortenderne blive stærkest (forst) slidte, derpaa de bageste Kindtender. Ved Scoresby Sund og de derfra udgaaende Fjordarme 1) Ueber den Schädel von Ursus arctos (L). Archiv für Naturgeschichte 1. 1889. — ег Isbjornen overmaade almindelig, og der blev i det hele paa Expeditionen skudt 30 Stk.. hvoraf kun 3 udenfor Scoresby Sund. Der blev overalt, saavel ude ved Cap Stewart som ved Rode ©, set Bjørne eller Spor af dem. For saa vidt man kan dømme af et enkelt Aars Erfaring, synes der at foregaa et Trek af disse Dyr ind igjennem Fjorden om Foraaret og ud igjen om Efteraaret. I Tiden fra den 6te November 1891 til den 20de Februar 1892 blev der ikke set et eneste Individ eller Spor deraf; sidstnævnte Datum kom en Bjorn henimod Stationsbygningerne, men blev uheldigvis skremt; Dagen efter blev der fundet Spor af en til. Den 1Це Marts blev der skudt en Bjorn ved Skibet, og derefter bleve de mere og mere almindelige, saa at der endog i nogen Tid (i Slutnin- gen af Marts) saa at sige ikke gik en Dag, uden at der blev set eller skudt Bjørne; de kom altid enkeltvis eller højst 3 ad Gangen, i sidste Tilfelde altid en Hun med 2 Unger. Paa forste Slederejse (fra Slutningen af Marts til Begyndelsen af April) blev der kun set et Par Stykker, men inde ved Rode Ø var der en Masse Spor, og efter disse at dømme, syntes det, som om Bjornene havde fast Ophold derinde, medens de gjennemgaaende kun opholdt sig længere ude i Fjordarmene for Trekkets Skyld. Det kan vel neppe antages, at Expeditionen ingen Bjorne saa i Lobet af Vinteren, fordi de da laa i Dvale; dette vilde for- mentlig stride mod de paa Germania-Expeditionen gjorte Erfaringer. — Den 24de April 1892 blev der endnu set og skudt en Bjorn ved Overvintringsstedet, men derefter blev der ingen iagttaget for den 27de Juni og derefter igjen ingen for den 164е Juli, paa hvilken Dag der paa forskjellige Steder paa Fjordisen blev set 4. Naar dette sammenholdes med, at der i 1891, i August Maaned, gjentagne Gange blev skudt og set Bjorne, saavel i Hurry Inlet, som ved Mundingen af Nord- vestfjord og ved Hekla Havn, synes det at antyde, at Dyrene soge saa langt ind mod Bunden af Fjorden som muligt og forst paa Tilbagetrækket, der foregaar meget langsomt, opholde (ea) sig i lengere Tid i Mundingerne af Fjordarmene; dog er det jo ikke umuligt, at de, der vilde have opholdt sig Sommeren over i Omegnen af Hekla Havn, ere blevne skudte strax, da de ankom om Foraaret. At Bjornene opholdt sig inde i Bunden af Fjorden paa den Tid af Aaret, da de savnedes ved Over- vintringsstedet, bevistes paa 2den Slederejse, da der en af de forste Dage i Maj ved Rode © Шеу skudt en gammel Hun, der blev fulgt af en lille Unge; desuden blev der paa 3die Slede- rejse (omkring iste Juni) set en Bjorn i Gaasefjord. — I 1891 blev, som ovenfor anført, den sidste skudt den 6te November, men dette maa vistnok ikke regnes for noget normalt Tilfælde, da det var et ganske ungt Individ, hvis Moder rimeligvis var bleven skudt ved en tidligere Lejlighed; den nestsidste Bjorn blev set og skudt lenge i Forvejen, den 7de Oktober. En af de forste Dage i Maj blev der, som ovenfor be- merket, i Nærheden af Rode © truffet en gammel Hun med en lille Unge. Ungen, der blev fanget, maalte : | а rn. Eee 81,0 Ctm. Højde (Fodsaal-Skulder)....... 41,0 — Rundmaal om Kroppen....... 50,0 — Dens Knogler vare meget bruskede, og den har neppe veret mere end et Par Maaneder gammel. Det var den mindste af de Unger, der bleve skudte; de andre vare — med Undtagelse af den, der blev skudt den 6te November 1891 — meget storre og over et Aar gamle; til Sammenligning anfores her Maalene paa to, der bleve skudte den 14de Marts: Totallengde NPA MEN Eee 164 Ctm. Højde (Fodsaal-Skulder) . . . . . . . 91 — Rundmaal om Kroppen . . . . . .. 119 — Overhovedet var det meget almindeligt, at se en Hun led- saget af en eller to aarsgamle Unger, saa at det er rimeligt, at Isbjornen i det højeste føder hvert andet Aar, og at Ungerne følge Moderen to Aar; i et Tilfælde havde den gamle, der var ledsaget af de to Unger, hvis Maal ere opgivne ovenfor, Melk i Patterne. — Nogen dregtig Hun blev der ikke skudt i Lobet af Expeditionen. Isbjornene søge ikke blot deres Føde i Dyreriget, men leve paa visse Tider af Aaret vistnok endog hovedsagentlig af Plantefode; i Marts og April fandtes der jævnlig Sælrester i Maverne paa dem, men ved den Tid have de ogsaa serlig let ved at skaffe sig dem, da Selerne dels nylig have fodt og dels for en stor Del opholde sig oven paa Isen. Men ellers fandtes der som oftest Plantelevninger i Maverne paa de af os skudte Bjorne, og det i saadan Mengde, at der ikke kunde vere Tale om, at de havde faaet dem i sig tilfældig; tvært imod kan man vistnok sige, at de Bjorne, der opholde sig i Fjordene Som- meren over, i den Tid hovedsagentlig leve af Plantefode, og det vil ogsaa vere vanskeligt at forklare, hvorledes de skulde kunne fange Seler, naar der ikke er Is; andre Dyr kunne de sikkert kun undtagelsesvis fange. De i Maverne fundne Planter vare baade Landplanter (Blaaber, Blaaberris 0. $. У.) og Alger (Desmarestia, Laminaria). De af Expeditionen trufne Bjorne vare gjennemgaaende over- maade fredsommelige: det hændte aldrig, at en Bjorn gik an- grebsvis til Verks uden at vere anskudt, og, selv da, yderst sjeldent. Hunnen sogte altid at redde Ungen ved at flygte med den; i et Tilfælde saa jeg den hjælpe Ungen frem ved Puf med Forbenene. Kun en Gang hendte det, at en Hun, der var led- saget af en lille Unge, gik paa, hvad den formodentlig ikke en Gang vilde have gjort, hvis den ikke var bleven haardt anskudt; den angreb paa alle fire, hvorimod en anden Bjorn paa 20—30 Alens Afstand rejste sig paa Bagbenene og gik saaledes imod sine Angribere, idet den svingede med Forlabberne. — Der- imod er Bjornen for det meste meget nysgjerrig; ved at kaste sig ned, sprelle med Arme og Ben og skrige kan man nesten altid standse dens Flugt (naar den da ikke er 10 saaret), ofte endog lokke den nermere; rimeligvis er det denne Nysgjerrighed, der har foranlediget Anfald paa Mennesker, f. Ex. paa den 2den tydske Nordpol-Expedition. Flere af de af os trufne Bjorne vare meget sky. I Angmagsalik Egnen synes Isbjornen ikke at vere sjælden. 2. Canis lagopus (L.). Der blev set baade hvide, blaa (eller snarere graa) og plet- tede Fjeldreve. Alle de hvide havde en mørk Plet paa Brystet eller et andet Sted af Legemet. Den er almindelig overalt ved Scoresby Sund, baade lengere ude ved Kysten og i Bunden af Fjordarmene. Den er Standdyr, idet den hojst foretager længere Strejftog om Vin- teren for Erneringens Skyld. — Unger blev der ikke set, men de fødes i Grave, der dels findes i Stenros og dels ere gra- vede af Dyrene selv. De Grave, jeg har set, havde kun én Aabning. Fjældræven er hovedsagentlig et Natdyr'). Om Dagen ser man den sjeldent (dog saaes en Rev paa Hold with Hope midt om Dagen). I Lobet af Vinteren kom der af og til Reve lige hen til Stationsbygningerne, en enkelt Gang endog ind imellem dem; ellers vare de temmelig sky eller i ethvert Fald paa ingen Maade saa paatrengende, som de ofte synes at vere paa andre Steder i Polarlandene. Fjzldreven henter ikke alene sin Føde fra Dyreriget, men ogsaa fra Planteriget, hvorom dens Gjodning giver talrige Op- lysninger; om Vinteren bestaar denne jævnlig udelukkende af Blaabærris; dog tager Ræven sikkert kun i Nødstilfælde tiltakke hermed. Derimod lever den om Sommeren, skjøndt den da sikkert nok kunde skaffe sig anden Føde, for en stor Del af Bær. Om Vinteren lider den meget af Sult; en fangen Ræv var helt mat, men blev hurtig livlig, da den fik noget at spise. Denne Ræveart synes ikke at være videre godt begavet; 1) For saa vidt som man kan tale om Natdyr i Polarlandene. man kunde have fangne Ræve bundne med Læderremme i flere Dage, uden at de fandt paa at bide disse over; slap de los, kunde man vere sikker paa at finde dem igjen i den nærmeste Fælde. Indbyrdes vare de fangne meget stridbare. Som en Ejen- dommelighed skal anfores, at de med Snuden og ikke med Poterne nedgravede og tildækkede alt, hvad de fik og ikke strax kunde spise, ligesom mange Tamhunde gjøre det. I Angmagsalik Egnen findes Ræven, og dens Skind ses ofte hos Gronlenderne. 3. Mustela erminea (L.). Skjondt dette Dyr ikke blev set ved Scoresby Sund eller andet Steds af Expeditionen, findes det dog paa forstnevnte Sted, da der flere Gange blev set Spor i Sneen, der utvivlsomt hidrerte derfra. Saaledes blev der den 25de November 1891 set friske Spor i Sneen paa Fjordisen ved Vinterkvarteret; Dyret var (rimeligvis om Natten) gaaet lange Strekninger, og det lyk- kedes mig ikke at finde det, skjondt jeg i nogen Tid fulgte Sporet. 4. Odobenus rosmarus (L.). Den 5te August 1891 paastod nogle af «Heklas» Besætning bestemt at have set en Hvalros i Hurry Inlet. Da de paastode at have set Hugtenderne, og da flere af dem desuden tidligere havde deltaget i Hvalrosfangst, er der neppe nogen Grund til at drage deres Udsagn i Tvivl. Ellers blev den ikke bemærket, hverken under Turen fra Hold with Hope til Scoresby Sund eller ved Angmagsalik. — En meget gammel, stærkt forvitret Hovedskal blev funden i Nærheden af en gammel Grøn- lænderboplads paa Sydkysten af Jameson Land. 9. Phoca groenlandica (Fabr.). Medens denne Art aldeles ikke blev skudt eller iagttagen i Scoresby Sund eller paa Kyststrekningen fra Hold with Hope til syd for Cap Brewster, lod den til at vere alminde- lig i Angmagsalik Egnen, hvor flere fuldvoxne Svartsider laa dræbte paa Stranden ved alle Bopladserne. 12 6. Phoca foetida (Fabr.). Denne Art var ubetinget den almindeligste Sel i Scoresby Sund; almindeligst var den ved Mundingerne af Fjordgrenene og i selve disse. I den ydre Del af Fjorden blev den ikke iagttagen, hvilket dog formodentlig kun var tilfeldigt. I Efteraaret 1891 bemerkedes ikke nogetsomhelst Trek ud eller ind gjennem Fjorden af Selerne; da Fjorden blev tillagt, holdt de Aandehuller isfrie, saa lenge Isen var nogenlunde tynd; Aandehullerne vare formede som en omvendt Tragt. En Gang imellem saa man ogsaa en Sel ligge paa Isen, dog ikke ner saa hyppig som om Foraaret, og det er meget muligt, at det mest var Ph. barbata. Da Isen blev tykkere, lukkedes Aande- hullerne, og fra nu af have Selerne kun kunnet faa Luft ved de Sprekker, Tidevandet frembragte. Det var ogsaa ved saadanne Sprekker, Garnene bleve anbragte; der blev fanget Seler hele Vinteren igjennem. Den 194е April saaes for forste Gang 1 1892 Seler paa Isen (i Fohnfjord); dog varede det endnu nogen Tid, inden de lagde sig oven paa Isen i Nærheden af Stationen; forst henimod Maj viste de sig almindelig der. Efter den Tid saa man jævnlig mange Familier (с. 5—6 Stk.) eller en- kelte ligge spredte paa Fjorden; de holdt mest af stille Vejr; med kold østlig Vind var der meget faa eller slet ingen; da Isen begyndte at bryde op, holdt Phoca foetida især til i Vaa- gerne; man saa den sjældent eller aldrig paa de drivende Flager (hvilket var modsat af Ph. barbata’s Sædvane), og aldrig blev der set nogen paa Land eller paa Sten og Skjer i Fjorden. Merkeligt var det, at næsten alle de Ph. foetida, der bleve undersogte under Expeditionen. intet havde i Maven; de faa Gange, der fandtes noget, var det Fiskelevninger. Ungerne fodes i gravede Kamre under Sneen, som Regel vist ved Siden af Isfjelde, hvor Sneen er blest sammen og Isen derfor tyndere, saa at Moderdyret lettere kan komme op. I den Tid er Isbjornen en meget farlig Fjende for Sælen, idet den graver sig ind til Ungerne, der blive den et let Bytte. Den 23de Marts 1892 blev der for forste Gang fundet Unger af denne Selart i Maven paa en Bjorn; endnu den 24de April fandtes der nyfødte Ph. foetida i en Bjornemave. I Angmagsalik Egnen var den meget almindelig; ved Cap Broer Ruys bleve nogle Stykker sete og paa Vejen syd- over saaes den ogsaa jævnlig. 7. Phoca vitulina (L.). Det kan ikke med absolut Bestemthed siges, om denne Art findes ved Scoresby Sund. Tolk J. Petersen og Gronlenderen Otto, der maa antages at kjende de forskjellige Sælarter godt fra Gronlands Vestkyst, paastode flere Gange at have set den i de шаге Fjordarme. En af de Seler, der bleve fangede i Garn under Overvintringen, tilhorte vistnok denne Art, men Kraniet bortkom ved et Uheld, inden det var blevet nøjere undersøgt. 6. Phoca barbata (Fabr.). Den var ikke sjælden i Scoresby Sund og fandtes saavel i den ydre Del, som inde i Bunden af Fjordarmene. Ved Angmag- salik blev den set, da «Hekla» kom ind under Land, og flere laa dræbte paa Stranden ved Groniænder-Bopladserne. Den "optraadte altid enkeltvis og saaes hyppig paa for- holdsvis meget smaa Flager, der dreve om i Fjorden; om Efter- aaret ses den jævnlig oven paa Isen. I Maven paa en Remmesæl, der blev dræbt i Storisen den 26de Juni 1891, fandtes en Mængde Levninger af Fisk, Blæk- sprutter og Krebsdyr. 9. Cystophora cristata (Erxleben). Denne Art er ikke almindelig i Scoresby Sund; der blev kun set to, begge i Mundingen af Gaasefjord, den 23de og 25de September 1891. Ved Angmagsalik laa der flere drebte Klapmydser ved Grønlændernes Telte, og den er vistnok ogsåa i det hele taget mere almindelig langs Yderkysten end inde i Fjorden. 14 10. Monodon monoceros (L.). Den var den eneste nogenlunde almindelige Hvalart i Scoresby Sund. Da Fjorden om Vinteren var fuldstendig tillagt, saaes i den Tid selvfolgelig ingen. Den 20de Juli 1892 brod Isen op i Fjordarmen imellem Gaaseland og Vinterkvar- teret, saa at der dannede sig nogle Vaager; lengere inde — mod Vest — var Fjorden den Gang omtrent isfri; allerede Dagen efter saaes to Narhvaler paa en af Vaagerne; de trak indefter. Man kunde da ikke ojne aabent Vand i ostlig Ret- ning (fra det hojeste Punkt ved Havnen kunde man se til et lille Stykke paa den anden Side af Cap Stevenson), ja Isfjeldene vare ikke engang komne lose af Fjordisen; men der maa allige- vel have veret aabent Vand eller Revner i [sen et Stykke paa den anden Side af Cap Stevenson, da Hvalerne vel neppe have kunnet tilbagelegge den lange Vej helt ude fra Cap Brewster under Isen. Der syntes at foregaa et Trek ind igjennem Fjorden og ud igjen; dog kom Narhvalerne ikke alle sammen paa samme Tid, men enkeltvis eller parvis, og endnu saa sent som den 17de August 1891 saaes der Narhvaler, der trak indover. Den Sde September saaes de sidste, der gik østover, i Nord- vestfjord. — Et Stykke Syd for Cap Brewster saa Ltnt. Ryder den 154е August 1592 nogle smaa Hvaler, som han mente maaske var Phocena communis. 11. Balenoptera rostrata (Fabr.). Den 10de August 1892, da Expeditionen var kommen ud i aabent Vand under Jameson Land, saa Tolken Johan Pe- tersen og Gronlenderen Otto en Hval, som de bestemt paa- stode tilhorte denne Art. — Ved gamle Gronlenderhuse og Spekgrave samt paa flere Steder paa Forstranden fandtes Skeletdele af forskjellige store Hvaler; de vare alle yderst forvitrede og beskadigede, saa at de 15 hjembragte Stykker ikke engang kunde bestemmes med nogen- lunde Nojagtighed ; der synes maaske at vere Knogler baade af Balænoptera, Megaptera og Balena; de nu uddode eskimoiske Beboere have vistnok drevet ivrig Fangst paa dem; at Вата mysticetus, i det mindste tidligere, undertiden har opholdt sig i Fjorden, kan ses af Scoresby’s Beretninger. Nu for Tiden ere ingen af de store Hvalarter i det mindste almindelige om Som- meren, da Expeditionen sikkert ellers havde set noget til dem. 12. Myodes torquatus (Pallas). Skjendt der kun blev dræbt en eneste Lemming ved Kysterne af Scoresby Sund, har den dog sikkert veret alt andet end sjelden; dens meget skjulte Levevis forklarer tilstrekkelig denne Omstendighed. Om Sommeren kan dens Tilverelse temmelig let undgaa lagttageren; Spor findes selvfølgelig ikke paa den for Sne blottede Jord; afgnavede Grestuer og lignende kunne let oversees, og dens Knogler og Hud findes ikke saa ofte i Воу- fuglegylp og i Rovdyrenes Gjodning, som man skulde vente. Om Vinteren bliver Forholdet helt anderledes, da den bløde Sne snart skal forraade, om Dyret findes eller ej. I den ydre Del af Fjorden!) syntes Dyret ikke at være saa almindeligt, som i Bunden af Fjordgrenene. Ved Vinterkvar- teret bemærkedes dens Tilstedeværelse først, efter at der var faldet Sne. Dens Spor saaes hele Vinteren igjennem; den er ubetinget et Natdyr, da den ellers ikke vilde have kunnet undgaa at blive set; dens Spor fandtes jævnlig om Morgenen i Nærheden af Stationen og Skibet, ja en Nat var en Lemming endog gaaet ombordi det sidste. Ofte vare de gaaede forholdsvis lange Stræk- ninger fra et Hul til et andet; gravede man ud ved saadanne Huller, fandtes der ikke Reder under Sneen, men et Hul ned i Jorden. Udstillede Felder gik Dyrene aldrig i, selv om de og- 1) Dog: har Ltnt. Ryder for nylig meddelt mig, at der var Tegn til, at Lemningen var talrig paa Gap Stewart. 16 saa kom lige forbi. Foden bestaar vistnok mest af forskjellige Gresarter. Den 154е Maj 1892 fandtes en nylig dræbt Lemming i Vinterdragt i Bunden af Fohnfjord (paa 2den Slederejse); ogsaa den 25de Juni fandtes en ded — ligeledes i Vinterdragt — paa Danmarks О, men den havde ganske sikkert været død i længere Tid, da der allerede i Begyndelsen af samme Maaned fangedes en levende Lemming i Sommerdragt i Gaasefjord (3die Slæderejse); desuden fandtes et Individ til i Sommerdragt i Maven paa en Struntjeger den 30te i samme Maaned. Af disse 4 Lemminger havde de to i Vinterdragt meget af- stumpede, næsten hovagtige Kløer samt den kloagtige Udvext paa de to af Forpoternes Teer; de to i Sommerdragt havde derimod meget spidse Kloer uden Udvext, eller kun med svagt Spor dertil. Heraf maa man vel slutte, at det ег om Foraaret, Lemmingen skifter Kloer, eller at de to i Sommerdragt tilfel- digvis begge have veret unge Dyr. Paa Hold with Hope var der en Masse Tegn paa Lemmin- gens Tilstedeverelse; Jorden var store Strekninger over næsten undergravet af deres Huller; Græstuerne vare afgnavede af dem, og deres Gjodning laa samlet i forholdsvis megtige Dynger; Hovedskaller og andre Skeletdele kunde man finde overalt, men dog saaes ikke et eneste levende Dyr, skjondt flere Huller bleve udgravede. I Bunden af Hullerne fandtes der i Almindelighed en Udvidelse, hvori der laa en Slags Rede af Gres og blod Uld (Moskusoxens Vinteruld); Reder af samme Beskaffenhed saa man ogsaa jevnlig ovenpaa Jorden; op af Jorden kunne de neppe vere komne, da de vare temmelig store og aldeles uskadte, hvor- imod Hullerne vare snevre; umuligt er det jo maaske ikke, at de ere lavede om Vinteren under Sneen, men merkeligt er det, paa den anden Side, at der intet andet Steds fandtes saadanne overjordiske Reder. Ved Angmagsalik saaes intetsomhelst Tegn paa Lem- mingens Tilstedeværelse. ИИ 13. Lepus glacialis (Leach). Egentlig almindelig var denne Art ikke i Scoresby Sund, i det mindste saa Expeditionen ikke meget til den. Almindeligst syntes den at vere i Nordvestfjord, hvor der раа 1 Dag, den 4de September 1891, blev set 6; enkelte bleve sete i Rode Fjord paa Iste Slæderejse. Endelig blev. der skudt en Hare paa Danmarks О den 19de Juni 1892. Derimod blev der paa flere Steder set Spor og Gjodning, f. Ex. paa Jameson Land og Gaaseland. Paa Danmarks О saaes de første sikre Tegn paa dens Tilstedeverelse den 29de April, da jeg fandt to friske Spor paa temmelig langt fra hinanden liggende Steder. De Harer, der bleve sete i Nordvestfjord, vare alle overmaade sky; den, der blev skudt paa Danmarks ©, kom derimod af Nysgjerrighed henimod Skytten, der blev staaende ganske rolig. Findes, ifolge Kapt. Holm, ikke ved Angmagsalik. 14. Ovibos moschatus (Zimmermann). Det var forholdsvis meget lidt, Expeditionen saa til dette Dyr; dog blev dets Sydgrense paa Gronlands Ostkyst flyttet et betydeligt Stykke, idet det viste sig at vere meget almindeligt paa en Del af de Scoresby Sund omgivende Lande. Moskusoxen blev set overalt paa Jameson Land, hvor Expeditionen var i Land eller ner under Kysten. Paa Liver- pool Kyst syntes den ligeledes at vere meget almindelig; en Gang blev der f. Ex. set с. 20 Stk. i en Flok. Ved Teltpladsen ved Nordbugten blev der fundet ikke ferre end 10 Kranier; de ovrige Skeletdele manglede omtrent helt. En af Folkene paastod bestemt at have set en Moskusoxe omtrent paa samme Sted paa en Baadtur nogen Tid i Forvejen. Det maa vel derfor antages, at den ogsaa findes i Nordvest- fjord, hvilket desuden bestyrkes ved, at Cand. Deichmann fandt Vinteruld af den i Mundingen af samme Fjord. Der Шеу desuden fundet to meget gamle Kranier, et ved XIX. 2) x 18 Vestfjord og et andet ved Gaasefjord; intet af disse to Steder blev der ellers set Tegn til, at der endnu fandtes Moskusoxer, saa at den nu ikke mere synes at være saa ud- bredt som tidligere. Syd for Cap Brewster blev den ikke set, men dette siger selvfølgelig ikke, at den ikke findes der. I Maven paa de skudte fandtes hovedsagentlig Salix- Blade, ikke Zichener. Den 20de Juli 1891 blev der paa Hold with Hope skudt tre gamle Tyre, der gik alene uden at være sammen med nogen Hun. Den I2te August 1892 blev der set Tyre, Køer og Kalve 1 Flok sammen; Tyrene stangedes da hæftig (ifølge Kaptejn В. Knudsen), hvorfor det maaske kan antages, at Brunsttiden da var forhaanden. | Paa Hold with Hope var den almindelig; det var interes- sant at se, hvorledes Dyrene lignede de store Basaltblokke, der laa stroede ud over Terrainet; Oxernes Flegma bidrog ogsaa meget til denne Beskyttelseslighed, idet de kunde staa aldeles ubevegelige i lang Tid. Ved Angmagsalik saaes Moskusoxen lige saa lidt som den folgende. 15. Rangifer tarandus (L.). Det har ikke veret mig muligt at finde nogen Forskjel af Betydning ved Sammenligning af Rensdyrkranier fra Ostgronland og Lapland. Hvad angaaer Formerne hos de Horn, der bleve hjembragte af Expeditionen, da findes der her en meget stor Variation, hvilket viser, at Rensdyr fra samme Egn ikke be- have at have engang tilnærmelsesvis samme Hornform. fovrigt var det merkeligt, at der aldrig blev skudt eller set Rener med saa svere Horn, som de, man i Almindelighed fandt afkastede. Overalt, hvor Expeditionen kom i Land i Scoresby Sund, blev der set Rensdyrspor, sely paa den ode Strekning, der ligger ost for Sydbræen, hvor der neppe er meget isfrit Land. Man skulde derfor mene, at disse Dyr vare yderst almindelige 19 overalt, hvilket dog ingenlunde var Tilfældet. Kun paa tem- melig faa Steder fandtes de i storre Mengde, men derfra strej- fede enkelte Dyr eller mindre Flokke lengere omkring; Spor kunne i de arktiske Egne holde sig friske i utrolig lang Vid‘), hvilket forklarer den tilsyneladende meget mærkelige Omstæn- dighed, at der Г. Ex. paa Danmarks © blev fundet en Mengde Spor, ja formelige Stier, efter Rener, uden at vi dog der saa mere end nogle faa Stykker; man maa vistnok i det hele taget vere meget varsom med efter Sporenes Antal at domme om en Dyreforms storre eller mindre Hyppighed i arktiske Egne. Som Steder, hvor Renerne forekom talrig, skulle nævnes : Jameson Land, den til Nordbugten grænsende Del af Nordvestfjord, Vestfjord og Gaasefjord. Desuden blev der set en Del påa Milnes Lands Øst- og Vest-Kyst og i Rypefjord, samt nogle enkelte påa Danmarks Ø. Det er ikke godt, efter det ringe Kjendskab, Expeditionen fik hertil, at udtale sig om, hvorvidt Renerne i Scoresby Sund foretage regelmæssige Vandringer. Det er ikke umuligt, at de fra den nordlige Del af de indre Fjordarme om Efteraaret vandre ud til Jameson Land, der, som oven anført, vistnok for en stor Del er snebart om Vinteren. I det mindste blev der omkring Nordbugten i Begyndelsen af September set en Mængde Dyr, der, fordelte i smaa Flokke, syntes at trække langsomt øst over, og der fandtes formelig optraadte Stier i Fjordens Retning. — Paa Sydkysten af Jameson Land saaes de i Begyndelsen af August helt nede ved Stranden, ligeledes paa Renodden og Vestkysten af Milnes Land omtrent paa samme Tid, medens de i Slutningen af Maaneden i Nærheden af Mudderbugten først saaes et Stykke til Fjælds. I sidste Halvdel af Oktober blev der set og skudt et Par Stykker paa den meget lave Dan - marks Ø. I April og Maj saaes der mange i betydelig Højde 1) Jeg har set Spor, der var satte om Efteraaret i blød Jord, holde sig al- deles friske til næste Sommer. Anderledes bliver Forholdet selvfølgelig med Spor i Sneen. 20 over Havet ved Rypefjord og Vestfjord, men i samme Maaneder saaes der Spor paa Isen paa flere Steder i Fohn- fjord. I Juni saaes flere Gange Spor i Sneen paa Danmarks О, ja den 30te kom endog et Rensdyr forbi selve Stationen. Man vil saaledes se, at der neppe kan finde synderlig regel- messige Vandringer Sted, men at de vel snarest om Vinteren trekke efter de mest snebare Pletter. Som Regel bleve Renerne sete i smaa Flokke (4—7 Stk.) eller enkeltvis. Takkerne feldes henimod Midten af Maj; den 10de Maj saa Ltnt. Vedel 7 Rener (baade Hanner og Hunner), der alle havde mistet Takkerne med Undtagelse af en yngre Han, der havde gamle Takker, og et eldre Dyr, der havde tommelange, lodne do. Den 12te samme Maaned blev der af Cand. Hartz og Ltnt. Vedel set to Hanner, der vare aldeles kullede. Hannen felder altsaa ikke Takkerne for Hunnen. Den 27de August 1891 var Huden begyndt at skalle af, og i Begyndelsen af September antoge de deres endelige Udseende. Den 10de Maj 1892 blev der skudt en drægtig Hun. Fosteret havde, efter Ltnt. Ryders og en af de norske Fangstmends Me- ning, с. 1 Maaned tilbage. Det var bekledt med graalige, раа Bagbenene hvide, с. 1 Ctm. lange Haar og maalte fra Snude- til Hale-Spids 46 Ctm. (efter Cand. Hartz). Paa Hold with Hope blev der set mange Spor (20de Juli 1891), men ikke Dyrene selv; derimod blev der den 154е Au- gust 1892 set nogle Rensdyr paa en af Øerne syd for Cap Brewster. Nordenskiöld siger (i «Andra Dicksonska Expeditionen til Grönland»), at en af Expeditionens Jægere under «Sophia»s kortvarige Ophold i Tasiusak mente at have set Spor af Rensdyr; dette maa bero paa en, iovrigt uforklarlig, Fejltagelse, thi under «Heklas» c. 14 Dages Ophold der fandt jeg ikke det mindste, der kunde udtydes som saadant. Heller ikke Kaptajn Holm, der overvintrede der paa Egnen, saa Rensdyr eller Spor 21 af dem, og Gronlenderne paastaa paa det bestemteste, at de ikke findes der; det sidste er naturligvis det sikreste Bevis, da de indfodte, der jo leve af Jagt, umulig kunne vere uvidende 1 om et saadant Dyrs Tilstedeværelse. В, Fugle, 1. Falco gyrfalco (L.) (candicans (Gmel.)). Den er almindeligere i Scoresby Sund end den folgende Art. Den er funden død paa Jameson Lands Sydkyst og bleven set paa Cap Stewart, Danmarks ©, Renodden, Bunden af Vestfjord, Milnes Lands Vest- og Ost-Kyst samt ved Gaasepynt og Falkepynt i Fohnfjord; desuden blev en Falk skudt i Vestfjord. Den blev slet ikke set i Lobet af Vinteren (29de September 1891—Iste April 1892), men dermed er selvfølgelig ikke sagt, at den trekker bort. For det meste optreder den enkeltvis, naar den da ikke har nylig flyveferdige Unger. Dog saaes den Sde April en Flok paa 5 Falke ved Stationen. Den 15de Maj 1892 bleve to Falke sete i Parring (Ltnt.Vedel). Paa Cap Stewart findes deres Rede ved den overste Rand af Klippen; den 12te August 1892 blev der her set to gamle (hvide) og en flyvefærdig, ung Fugl (graa); den 22de August 1891 var der paa samme Sted set en hvid og en graa, rime- ligvis en gammel og en Unge. Den 20de September blev der set en Falk ved Tasiusak. Foden bestaar, efter Gylpen at domme, foruden af Fugle, ogsaa af Lemminger. 2. Nyctea nivea (Thunb.). Denne Rovfugl synes ikke at vere almindelig ved Scoresby Sund. Den 5te August 1891 blev den set paa Forlandet under Neills Klipper; den var meget sky, saa at jeg ikke engang kunde komme den раа Kugleskuds Afstand. Den 104е August 1891 blev den set paa Gaaselands ostligste Pynt. Den 25de > (89) November samme Aar saaes en Sneugle paa Danmarks Ø (Lint. Ryder og Vedel.). Paa Hold with Hope fandtes en tildels skeleteret Vinge af denne Art. 3. Saxicola oenanthe (L.). Denne Art blev ikke truffen ved den ydre Del af Scoresby Sund, derimod var den almindelig paa Danmarks Ø og Gaaseland, i Gaasefjord og Nordvestfjord, раа Ost- kysten af Milnes Land og paa Rode ©, altsaa i den шаге Del af Fjorden. Den sidste Saxicola oenanthe i 1891 blev set den 6te Sep- tember. I 1892 saa Cand. Deichmann den første den 25de Maj; mærkeligt nok blev der dette Aar kun set yderst faa imod hvad der blev set i 1891; dette kan nok for en De! ligge i, at Antallet tiltager betydelig om Efteraaret, naar Ungerne ere blevne flyve- ferdige, men allerede Dagen efter Expeditionens Ankomst til Hekla Havn i 1891 saaes Digesmutten i storre Antal end ved dens Afrejse, og disse to Begivenheder taldt omtrent paa samme Datum. — Den opholder sig hele Sommeren paa Danmarks 0, men Reden blev dog ikke funden der. I Maven paa en skudt Digesmutte fandtes kun Rester af Blade. Ved Angmagsalik var den almindelig; den optraadte der, saavel som ved Scoresby Sund, altid enkeltvis, aldrig i Flok. 4. Plectrophanes nivalis (L.). Meget almindelig i Scoresby Sund; den synes at fore- trekke klippefuldt Terrain for Sletter; den var saaledes meget almin- delig paa Neills Klipper, medens den ikke blev iagttagen paa den lave Sydkyst af Jamesons Land. Den er ellers set overalt og forekommer saavel i Bunden af Fjorden som ude ved Kysten. Paa Danmarks О, hvor den var meget almindelig, blev den sidste i 1891 set den 12te Oktober, den første i 1892 den 214е April (Deichmann). Den synes altsaa at komme hetydelig senere end Acanthis linaria (se nedenfor), skjondt den rejser omtrent © Co samtidig med den. Men, i Modsætning til denne, bliver den Sommeren over og formerer sig paa Danmarks ©. Den 3die Maj var Parringen vistnok begyndt, da Snespur- vene legende forfulgte hverandre; Hannerne sade paa Klipperne og sang; dog synge de ikke blot siddende, men ogsaa svæ- vende i Luften som Lærkerne. Den 10de Maj saaes Snespurve i Parring (Cand. Hartz, 2den Slæderejse). Den 27de Juni blev der skudt en Hun, i hvis Æggestok Æggene vare i Udvikling; dog vare ingen af dem storre end de andre. Den 30te Juni fandtes en Rede med 4, nylig udkrobne Unger og 2 Æg. Den ddie Juli fandtes en Rede med 4 Æg, hvori der endnu ikke var begyndt at danne sig Foetus. Maalene paa det storste og mindste af Æggene vare: I. ll. kaneden 9 ve. 2,4 CGtm. 2,4 Ctm. Bredde see Soper Га Den I4de Juli saaes for første Gang flyvefærdige Unger af denne Art (Cand. Deichmann), og den 24de samme Maaned vare vistnok de fleste Kuld flyveferdige. Om Efteraaret (i Slutningen af August) samle de sig i store Flokke. — Reden findes som oftest i Huller i Klipperne, i Stenros, gamle Eskimograve о. $. у. Den er meget fast bygget af tort Gres og fodret med Fjer. Merkeligt nok saaes af denne Art et langt overvejende Antal Hanner, medens Hunnerne hos de ostgronlandske Fugle ellers ere mindst lige saa talrige. Paa Hold with Hope saaes flere Snespurve; ved Angmag- salik var den yderst almindelig. 5. Acanthis linaria (L.). De to hjembragte here nærmest ind under Varieteten Hornemanni. Denne Art synes om Sommeren at soge ind i Bunden af Fjordene eller ogsaa til Fjælds. I den ydre Del af Scoresby Sund, hvor Expeditionen kun var om Sommeren, blev den al- 24 deles ikke bemærket; paa den forholdsvis lave og ikke store Danmarks О blev den kun set paa Trek. Derimod blev den udenfor Trektiden set i Nordvestfjord (Nordbugten), ved Teltpladsen overfor Rode ©, paa Gaaseland og i Bunden af Gaasefjord. Paa Gaaseland traf jeg den forst i en Hojde af с. 1200 Fod, og den var da meget almindelig; i Bunden af Gaasefjord fandtes den ynglende i en Hojde af 800 Fod (Ltnt. Vedel.). I 1891 saa jeg den ikke paa Danmarks Ø for efter Expe- ditionens Tilbagekomst fra en lengere Tour til Nordvest- fjord, den 12te September; den var da tydelig nok paa Trek i smaa Flokke. Den saaes derefter i aftagende Mengde i Ner- heden af Stationen; den 7de Oktober bleve de sidste sete. Den {ste Februar 1892 saa Folkene en A. linaria ved Stationen (om en Fejltagelse kan der ikke godt vere Tale). Den 10de Marts saaes der to, og derefter blev der med nogen Tids Mellemrum set smaa Flokke (16de og 23de Marts, 9de April). Fra 9de April til Iste Maj saaes der, saa at sige daglig, Flokke eller enkelte paa Danmarks ©, men allerede den 4de Maj saa jeg ikke en eneste paa en Tour op igjennem Landet; den var da rejst vi- dere til Ynglestederne. Den iste Juni blev en Rede, der tilhørte denne Art, funden ved Bunden af Gaasefjord. Den bestod af Gres, Rodtrevler og Dun og var anbragt paa en Skraaning mellem Pil; der var kun to Æg (Ltnt. Vedel); Æglægningen har altsaa rimeligvis ikke været forbi endnu. _ Maven paa en den 10de Juli 1892 skudt Graasisken var helt fuld af smaa, haardskallede Frø. Ved Angmagsalik blev denne Art ikke bemerket. 6. Corvus corax \L.). Den hjembragte skiller sig ikke fra danske Ravne; Stor- relsen er ikke betydeligere, end at disse ofte overgaa den deri. Corvus сотах findes overalt i Scoresby Sund. Den er set 226) paa Jamesons Land lige saa vel som i Bunden af Vest- fjord. For det meste treffes den enkeltvis, dog kan man under- tiden se Flokke раа 4—5 Stk. Ligesom Rypen overvintrer den i Ostgronland; den saaes af og til hele Vinteren ved Stationen, dog var den ingenlunde meget almindelig. Reden blev ikke funden. I Begyndelsen af August saaes en lille Flok Ravne (4—5 Stk.) stadig sammen ved Stationen; det har rimeligvis veret et Kuld Unger med en eller to af de gamle. Ravnene ere sikkert altedende; deres Gjodning yar om Efteraaret ofte fuld af Blaaber og farvet af Saften af disse. I Rævefælderne, hvor der var Kjod eller Spek til Lokkemad, fik vi dem undertiden, ligesom de ogsaa fortærede Bjorneaadsler ; dog forterede de (ifolge Ltnt. Ryder), lige saa lidt som Hundene, Bjornelever, der er bekjendt for at vere giftig for Mennesker. Ved Angmagsalik var Ravnen meget almindelig, især ved Gronlenderbopladserne. Som ogsaa Cand. Helms gjor opmerksom paa (Ornitho- logiske lagttagelser fra Arsukfjorden) har den gron- landske Ravn en fra den danske afvigende Stemme, men jeg har dog ogsaa hert den frembringe de samme Lyde som denne. 7. Lagopus mutus (Mont.). De to hjembragte Skind ere ikke til at skjelne fra evropeiske. Lagopus mutus er paa Grund af sin Farve og sin Sædvane at holde sig rolig, naar en Fare nermer sig, vanskelig at op- dage, og det er derfor ikke let at sige noget om dens Udbre- deise eller Talrighed paa et Sted, hvor man ikke har opholdt sig i lengere Tid. Ved Scoresby Sund findes den vistnok overalt, hvor Forholdene ere nogenlunde gunstige for den. Paa №1115 Klipper, ved Sydbreen, paa Danmarks Q, i Bunden af Fohnfjord og i Nordvestfjord er den skudt, og flere Steder er der set Spor af den, men kun faa Steder synes den at forekomme i betydeligere Mængde, og den er i hvert Til- felde ikke saa talrig som paa Vestkysten. 26 Den er, som bekjendt, en af de faa Fugle, der overvintre pau Grønlands Østkyst. I November, December og især i Januar blev der kun skudt meget faa Ryper, derpaa tiltog Mængden af dem, og en Tid paa Foraaret blev der ikke skudt saa faa, og der blev samtidig set en Mængde Spor. Heraf kan man imid- lertid ikke ubetinget slutte, at en Del drager bort om Efteraaret og kommer igjen om Foraaret; Grunden er maaske snarere, at Expeditionens Jægere forst efterhaanden lerte de .Steder at kjende, hvor de kunde vente at finde Fuglene. Foden bestaar af Knopper, Blade og Kviste af Pil, Birk og Blaabærplanten, desuden af Fro og Blade af Syre samt Blaabær og Krekkeber. I Maven findes desuden altid en Del smaa, hvide Kvartsstumper. Naar der er faldet megen Sne om Vin- teren, have Ryperne vanskeligt ved at finde Fode; de strejfe da vistnok langt om; under saadanne Forhold kom der Г. Ex. et Par Gange Hyper ned imellem Stationsbygningerne. Ellers holde de om Vinteren altid til i Nerheden af de mange sne- bare Pletter, Vinden frembringer oppe i Landet; paa selve det snefri Terrain sidde de dog aldrig, men derimod i den Del af Sneen, der grendser ner op dertil. Sædet er altid ligesom ud- fodret med Gjodning. Вурегпе ere meget lidt sky; de flyve i Almindelighed først op, naar man er lige ved at træde paa dem, men de sette sig strax igjen. Om Dagen forholde de sig, som Regel, rolig; deres Fode soge de om Morgenen og om Aftenen, om Sommeren, i den Tid Solen er oppe hele Dognet, maaske snarere ved Midnatstid. De treffes for det meste enkeltvis eller parvis, sjeldnere i mindre Flokke. Den 5te Juni blev der skudt en Hun, i hvilken der blev fundet et Æg med Skal; den 19de samme Maaned fandt en af Folkene en Rede med 9 Æg; Maalene paa det største og det mindste skulle her anfores: I. П. Bredde a. zum 3,1 Ctm. 3,1 Ctm. Lengde: = irae: 46 — 4,4 | two —] Der var temmelig udviklet Foetus i dem. Den 8de Juli blev der for første Gang set Kyllinger. Den Ilte August 1891 blev der fanget 2 Kyllinger, omtrent saa store som Vagtler; de bleve holdte nogle Dage i Fangenskab, men dode derpaa, vistnok af Mangel paa passende Fode. Om Efteraaret finder Farveskiftet Sted i Begyndelsen eller Midten af September. En af de sidste Dage i August 91 blev en Вуре skudt i Sommerdragt og den 24de September samme Aar en i fuldstendig Vinterdragt. Den 25de Maj 1892 havde Hunnerne begyndt at faa brune Fjer og den 5te Juni var Farve- skiftet vistnok forbi for deres Vedkommende. Hannerne vare endnu helt hvide den 18de Juni med Undtagelse af nogle faa brune Fjer oven paa Hovedet; en den 26de Juni skudt Han var ganske vist noget mere brun, men dog hovedsagentlig hvid, og det turde vel derfor vere et Sporgsmaal, om Hannerne i det hele taget faae fuld Sommerdragt. Den 24de September blev en Flok set ved Tasiusak, og en blev skudt. Den var i fuldstændig Vinterdragt. 8. Strepsilas interpres (L.). To Stenvendere bleve skudte ved Hekla Havn af Cand. Deichmann, den ene den 154е August 1891, den anden den 3lte samme Maaned. Det var begge unge Fugle; den ene var saa lidt sky, at den satte sig paa den Baad, Cand. D. var ude i. Den 25de Maj 1892 mente Cand. Deichmann at have set en til. 9. Ægialitis hiaticula (L.). De tre hjembragte Skind adskille sig ikke i nogen Hen- seende fra evropeiske; Bindehuden mellem Midter- og Yder- Taaen er ikke mere udviklet, end den plejer at vere hos den typiske 4. hiaticula. Den er meget almindelig overalt i Scoresby Sund; paa Jameson Land er den set saavel ved Kysten (Hurry Inlet) som temmelig langt inde i Landet. I Gaasefjord, ved Morene- pynt (langt inde i Fohnfjord) og paa Strandengene ved Mudderbugten blev den baade set og skudt. Paa Danmarks © var den om Sommeren en af de almindeligste Fugle. 11891 blev den sidste set 1 Mudderbugten den 25de August. Den 6te Juni 1892 saaes en lille Flok ved Stationen, men allerede den 25de Maj samme Aar horte jeg en Fugl oppe i Landet, der ganske sikkert har veret af denne Art, men jeg fik den ikke at se. Reden findes vistnok for det meste inde i Landet i Ner- heden af Bække og Søer; den 8de og Те Juli saa Folkene smaa Unger; den 164е Juli traf jeg en Strandpiber, der ganske sikkert havde Rede i Nerheden, skjondt det ikke lykkedes mig at finde den; Fuglen sogte at lokke mig bort fra Stedet ved at slebe sig henad Jorden med et yderst ynkeligt Udseende. I Maverne paa de skudte fandtes der saavel Dyre- som Plante-Levninger, dog mest de sidste. Paa Hold with Hope blev den skudt den 20de Juli 1891. 164е September 1892 blev den set i Tasiusak. 10. Calidris arenaria (L.). En ung Fugl af denne Art blev skudt ud af en lille Flok paa Sydkysten af Jameson Land den 3die August 1892. Den 144е Juni 1892 blev en Han i Sommerdragt skudt imellem Stationsbygningerne; i Maven fandtes kun Planterester. 11. Tringa canutus (L.). En lille Flok (5 Stk.) af denne Fugl blev iagttagen paa Strand- engene ved Mudderbugten den 25de August 1891. De vare meget lidt sky; en blev skudt, hvorpaa de andre fløj bort, men dog Dagen efter kom tilbage til samme Sted, ved hvilken Lejlighed der blev skudt to til. Alle tre vare unge Fugle; i Maverne fandtes kun Plantelevninger. 12. Tringa maritima (Brünn.). Et Individ af denne Art blev skudt imellem Stationens Byg- 29 ninger den {3de Juni 1892. 1 Maven havde den ubetydelige Rester af Landplanter. 19. Tringa alpina (L.). Meget almindelig i Scoresby Sund. Om Sommeren 91 saaes den i Begyndelsen af August Maaned i smaa Flokke paa Jameson Land og Danmarks ©. Om Efteraaret optraadte den i Masse paa Strandengene ved Mudderbugten (25de—28de August), men derefter forsvandt den helt, naar undtages en enkelt, der den 2den Oktober (da Landet allerede var snedækt) saaes flyvende lavt hen over Landet, med stor Hast imod Vest. I 1892 saaes de første den bte Juni paa Danmarks ©, men der var da allerede mange af dem, saa at de rimeligvis ere komne noget for. De holdt sig nemlig om Foraaret mere paa Engene og ved Ferskvandssoerne oppe i Landet end nede ved Fjorden, saa at de ikke viste sig ved Stationen for lenge efter. Reden findes ganske sikkert ved Enge og Søer oppe i Landet. I Æggestokken paa en Ryle, der blev skudt den 9de Juni, vare Æggene endnu ikke videre udviklede. I Maven paa den samme fandtes kun Planterester, ingen Dyrelevninger. Den 104е September saaes en Tringa, vistnok af denne Art, kredse omkring Skibet et Stykke fra Land i Nerheden af Angmagsalik, hvor der ellers under Expeditionens Ophold ikke blev iagttaget nogen Zringa alpina eller anden Zringa. 14. Phalaropus hyperboreus (L.). Den 27de Juni 1892 blev der skudt to Fugle af denne Art ved en Ferskvandsso i Nerheden af Overvintringsstedet; det var Han og Hun i Sommerdragt. I Hunnens Æggestok var der et stort Æg, dog uden Skal; Hannen havde utydelige Ruge- pletter. — Maverne vare fulde af en mørkegrøn, stærkt fordøjet Masse, der sikkert bestod af Pianterester. Ved Angmagsalik blev denne Art ikke iagttagen. 30 15. Sterna macrura (Naum.). Meget almindelig i Scoresby Sunds indre Del, for Ex. ved Overvintringsstedet. — I 1891 saaes de sidste den 4de Sep- tember, i 1892 de forste den 16de Juni. Isen var da endnu ikke ner begyndt at bryde op, og Ternerne levede af de Krebs- dyr, der kom op igjennem Revnerne i Fjordisen. De ankomme i Flokke paa с. 15—20 Stkr., men allerede et Par Васе efter fordele de enkelte Par sig til Rugestederne; om Efteraaret, i Midten af August, samle de sig atter i Flokke, inden de drage bort. Den 19de Juni (1892) saaes to Terner i Parring, siddende paa et Skjær. Den 10de August (1891) fandtes en ikke flyve- færdig, fjer- og dun-kledt Unge liggende i en naturlig Fordyb- ning i den bare Klippe paa Gaaseland; de gamle forsagte at forsvare Ungen; da jeg vilde tage den, sogte den ud i Vandet, men turde dog ikke bortfjerne sig noget længere Stykke fra Stranden. Føden bestaar af Krebsdyr; Fiskelevninger bleve ikke fundne i Maven paa denne Art. Ved Angmagsalik blev den ikke bemerket. 16. Rissa tridactyla (L.). Denne Maageart blev kun set et Par Gange i Scoresby Sund. Almindeligere er den ved Yderkysten. Den blev set ud for Tasiusak. 17. Pagophila eburnea (Gmel.). Ved Yderkysten og iser ved Scoresby Sund er denne Art set noget oftere end den foregaaende; den er endogsaa set helt inde i Nerheden af Danmarks 0. De sidste i 1891 bleve sete den 25de September. — Den blev inde i Fjorden som oftest set parvis, hvorfor det muligvis kan antages, at den yngler der, da den ellers for det meste optreder flokkevis. 51 IS. Larus glaucus (Brünn.). Denne store Maage er meget almindelig overalt i Scoresby Sund. Den sidste i 1891 Шеу set den 12te Oktober ved Stationen; den forste i 1892 blev set den 4de Maj ved Rode О; den blev ikke iagttagen ved Stationen for den 18de i samme Maaned, hvilket dog rimeligvis kommer af, at det i den Tid var meget taaget. Den var altsaa den forste Svommefugl, der kom, og hverken Fjorden eller Ferskvandssoerne viste da det ringeste Tegn til at to op. Den yngler paa flere Steder i Scoresby Sund, for Ex. paa Danmarks Ø og Rode ©. Rederne anbringes kolonivis . paa bratte Klippevægges Afsatser. Kolonierne ere ikke talrige (højst с. 20 Par). Den 104е August 1891 saaes paa Dan- marks © Unger (hvoraf der for det meste er 2 i hver Rede), der endnu ikke vare flyveferdige. Ved Kolonien paa Rode © kunde flere af Ungerne imidlertid allerede flyve rigtig godt den 15de samme Maaned. 26de Juni 1892 blev der ved Stationen skudt en Hun med vel udviklede Rugepletter. Larus glaucus er en udpreget Rovfugl; gjentagne Gange blev der fundet Fiskelevninger i dem, der bleve skudte; dog tvivler jeg paa, at den i Almindelighed tager friske Fisk, skjondt jeg rigtignok, paa den anden Side, har set den, vadende, fiske efter Smaaorred i en Elv, hvis Lob paa Grund af Indtorring var blevet reduceret til flere meget smaa og yderst lidt vand- rige Bekke og omtrent stillestaaende Pytter. Den soger ogsaa villig Aadsler; der var endog et Exempel paa, at den har for- tæret en skudt Fugl, som Skytten et Øjeblik lod ligge paa Isen. En Gang blev den set at slaa ned paa en Arctica alle og flyve bort med den i Næbet (Ltnt. Vedel); en anden Gang slugte den en saadan hel (Ltnt. Ryder), ligesom jeg ogsaa selv har set den søge at faa fat i Ungen af en Sterna macrura. 1 haard Nød tager den maaske ogsaa til Takke med Planteføde, da jeg i det mindste en Gang i Foraaret 1892 har fundet Blaa- bærblade i Maven paa den. | 52 Раа Сар Broer Ruys saaes flere, og den syntes at have Rede раа Toppen af et hojt Fjæld. Ved Angmagsalik saaes den jevnlig, og den yngler paa flere Steder i Nerheden. 19. Lestris longicaudata (Briss.). Meget almindelig i Nærheden af Overvintringsstedet, hvor den vistnok ynglede, skjondt den rigtignok slet ikke blev set i Ungedragt, hvilket maaske kommer af, at den trekker bort strax, naar Ungerne ere flyveferdige. Efteraarstrekket falder vistnok i Midten af August; i det mindste saaes allerede den 9de August en meget stor Flok, - medens den ellers altid optræder enkelt- eller parvis. Den 3die Juni saaes den første i 1892, og derefter saaes den jævnlig paa Danmarks ©. -Den synes at vere omtrent altædende, da der i forskjellige Maver Ыеу fundet: Plantelevninger, Bleksprutteneb, Fiskeben og, en Gang, en hel, udvoxen Lemming. Den sidste har dog formodentlig veret dod, da den blev tagen, men den er et Be- vis paa, at Fuglen formaar at sluge mærkværdig store Ting. Den blev ikke set ved Angmagsalik; derimod bleve fiere ‘sete og skudte paa Hold with Hope, hvor den vistnok yngler. 20. Fulmarus glacialis (L.). Medens denne Art er meget almindelig overalt i Drivisen, er den noget mindre hyppig inde ved Kysten og endnu sjæld- nere i Fjordene. Saavel ved Angmagsalik som udenfor og i Mundingen af Scoresby Sund er den flere Gange iagttagen. 21. Anser segetum (Gmel.). Allerede i 1891 bemærkedes gjentagne Gange i den шаге Del af Scoresby Sund Gaaseflokke, der vistnok herte til denne Art, saaledes for Ex. den 18de og 27de August. Den dte Juni 1892 blev den første skudt, og derefter blev den i nogen Tid jævnlig set parvis eller flokkevis paa Danmarks QO. 33 Til Sammenligning anfores nogle Maal af Anser segetum fra Østgrønland og andre Steder. Anser segetum Den sammenlagte Næbets Længde. Tarse. Vinges Forkant til Spids. Fra Sjælland .. 5.8 Ctm. 9.5 Ctm. 51.0 Ctm. = wskaane ... 6.3 — 10.0 — 46.0 — - Ostgronland 48 —- 8.0) == » — AT — 8.2 — 49.0 — == AT — 6.5 — » — 43 — 7.8 — 58.0 — — 4.2 — 6.4 — ) Anser brachyrhynchus Fra Sjælland . . 4.7 — 1.8 — 42.0 — Tarsens Lengde er maalt paa Ydersiden; de 3, for hvem Vingens Maal ikke er anfort, bleve skudte, da de havde mistet Svingfjerene. Den paa Østgrønland forekommende Sædgaas synes altsaa, saafremt man kan dømme efter Maalene, at slutte sig nærmest til A. brachyrhynchus; Farven paa Bløddelene blev ikke noteret, medens disse vare i frisk Tilstand, hvilket dog heller ingen Be- tydning hår, da man (ifølge Dresser: The Birds of Europe) i samme Kuld kan finde Gjæs med de forskjellige Farveændringer. Artsforskjel mellem de to Former kan der vel næppe vere Tale om. Hos den Sædgaas, der blev skudt den dte Juni, vare Æg- gene i Æggestokken ikke ner saa udviklede som hos en Bernicla leucopsis, der blev skudt den 30te Maj. Den 25de Juli blev der skudt 2 Gjeslinger. Maalene paa den ene anfores her: Totallængde . . 39.0 Ctm. Nahe MES Eee Midtertaa 22> 62 = Tarse 6.0 — Feldningen foregaar vistnok omtrent paa samme Tid som hos den felgende Art; den 164е og den 254е Juli blev der RIK _ 3 54 skudt Sedgjes, der ikke kunde Нууе paa Grund af, at de havde mistet Svingfjerene. Foden bestaar af Græs og andre Vegetabilier. Ved Angmagsalik blev denne Art ikke bemerket. 22. Bernicla leucopsis (Bechst.). Meget almindelig i Scoresby Sunds indre Fjordgrene. Den treffes som Regel i storre eller mindre Flokke, ligesom den ogsaa synes, i det mindste undertiden, at yngle paa en Maade kolonivis. Saaledes toge flere Par et Maagefjeld i Besiddelse, hvorfra de oprindelige Beboere vare forjagne af Expeditionens Jægere. | Efteraaret 91 saaes Bernicla leucopsis sidste Gang den 3die September; 27de Maj saaes den forste Flok i 1592; den kom trekkende ind igjennem Fjorden (altsaa fra Ost). Dens Rede findes paa utilgjengelige Klippeafsatser; der blev ganske vist ikke fundet Æg af den, men da der stadig blev truffet Gjæs af denne Art paa saadanne Steder i Yngletiden, og de altid vendte tilbage dertil, naar de bleve jagne bort, maa det dog med Bestemthed antages, at Reden findes paa den Slags Steder. Iøvrigt synes det, som om kun et forholdsvis ringe Antal yngler hvert Aar; saaledes blev der den 25de Juli 1892 drebt en hel Flok (46 Stk.) Bernicla leucopsis, bestaaende baade af Hanner og Hunner, men kun 1, nesten udvoxen Unge. — Den 30te Maj blev der skudt en Hun med store, men dog ikke med Skal beklædte Ag; den ilte Juli saa Tolk Joh. Petersen Dununger af denne Art, og endelig lykkedes det den 17de Juli at fange et helt Кша Dununger (3) ude paa Fjord- isen; Maalene paa en af dem skulle her anfores: Totallenede 2205 HOR Gtme Næbet м or 13 — Nidienta eee 3.0 — MARS BANANE Ma PE CAR 3.5 — Farve: graabrun Plet oven paa Hovedet; hele Ryg, Bryst og Vinger graabrune; ellers hvidgraa; Neb og Ben sorte. 30 25de Juli blev der (som ovenfor anfort) atter skudt en Unge af denne Art, men den var nesten fuldvoxen; 5te August blev der skudt flere Unger, der omtrent vare fuldt udviklede. Feldningen begynder i den forste Del af Juli; saaledes tabte største Delen af en Flok, der blev forfulgt den 4de Juli, plud- selig Svingfjerene, da den skulde til at lette (Cand. Hartz). Hen- imod Midten af August er Feldningen atter forbi. — En mer- kelig Undtagelse fra dette viste sig den I7de Juli, idet de to gamle, der horte til de tre oven omtalte Gjæslinger, vare fuldt flyvedygtige. Svingfjerene vare ikke skiftede for nylig og viste heller ikke Tegn til at skulle feldes i den nermeste Fremtid; noget lignende sker maaske med alle ynglende Par, da det ikke er godt at forklare sig, hvorledes Fuglene skulde komme op til Reden uden Svingfjer. Ved Angmagsalik blev denne Art ikke bemerket. Paa Trekket maa den komme igjennem en Egn, hvor der findes Skyde- vaaben, men dog ikke er let Adgang til Ammunition, idet der blev fundet to, с. '/> Kubikcentimeter store, firkantede Blyklodser i Huden paa en af de Bramgjes, Expeditionen nedlagde. 23. Anas boscas (L.). Tolk Joh. Petersen og Gronlenderen Otto paastode bestemt at have set denne Art om Morgenen den 3die August 1891 under Sydkysten af Jameson Land. 24. Somateria mollissima \L.). Den findes overalt, saavel dybt inde i Scoresby Sunds Forgreninger som ude ved Yderkysten; den forekommer dog ingenlunde i saadanne Mængder som (efter Beskrivelserne) paa Spitzbergen og i det nordlige Norge. Der saaes aldrig Ederfugle, der ikke kunde flyve, fordi de havde mistet Svingfjerene. Merkelig nok saaes der af og til, hele Sommeren igjennem, gamle Hanner i Vinterdragt. Man saa altid Ederfuglene i mindre Flokke. 3* 36 Den sidste Flok i 1891 blev set den 2den Oktober. Fjorden var da paa store Strekninger dekket med Ny-is, som Fuglene havde meget vanskeligt ved at bryde igjennem, naar de kom op efter at have dykket. Flokken bestod af en gammel Hun og et Kuld ikke ganske flyvefærdige Unger (Ltnt. Vedel). Г 1892 blev den forste set og skudt den tste Juni i Gaasefjord (Cand. Hartz og Ltnt. Vedel); i den derpaa folgende Tid saaes der jævnlig Ederfugle ved Revnerne i Fjordisen, men kun en enkelt Gang bleve de sete i Ferskvandssoerne oppe i Landet. Ederfuglenes Føde bestaar af Muslinger, især Saxicava; kun en eneste Gang paa Expeditionen er der truffet paa Af- vigelser fra denne Regel, idet den ovenfor omtalte, der blev skudt den iste Juni 1892, havde Rensdyr-Gjedning og Rester af Fucus i Maven (Cand. Hartz). Denne Art er vistnok den, der sidst bliver ferdig med at yngle, hvortil Grunden sikkert maa søges i, at Reden anbringes paa Skjær og Øer, hvor Æggene ikke ere i Sikkerhed for Ræven, før der bliver aabent Vand. 104е Juli 1892 fandtes der i en Hun store, men dog ikke fuldt udviklede Æg; 25de Juli samme Aar blev der dræbt nogle ganske smaa Dununger (Gaaseland); 3die August 1891 dræbtes ligeledes nogle Dun- unger ved Cap Stewart; de vare kun ubetydelig større end de fra Gaaseland. Den 28de August (1891) saaes der smaa Æl- linger ved Danmarks ©; 10de September og 2den Oktober (samme Ааг) blev der endnu truffet ikke fuldt flyvefærdige Kuld. Ved Angmagsalik blev Somaterta mollissima set flere Gange. 25. Clangula histrionica (L.). Ltnt. Ryder mente bestemt at have set Han og Hun med Unger af denne Art den 16de August 1891 i Vestfjord. 26. Pagonessa glacialis (L.). Naar undtages en Havlit, der blev skudt i Storisen den 7de Juli, blev denne Art hverken skudt eller set for den 12te 9 Q September 1891, da flere Flokke bleve sete ved og i Hekla Havn. I Tiden derefter saaes den jævnlig flokkevis omkring Vinterkvarteret; sidste Gang i 1891 blev den noteret den 27de September. Den 5te Juni ankom de to første i 1892 til Sta- tionen; de kastede sig i en Smeltevandspyt paa Isen og vare meget sky. Den saaes derefter næsten daglig paa Danmarks Ø lige til Slutningen af Juli, men altid enkeltvis, parvis eller i ganske smaa Flokke (4—5 Stkr.), medens den om Efteraaret altid optraadte i større Flokke. De smaa Flokke holdt i Almin- delighed trofast sammen; blev et af Individerne vingeskudt, kom de øvrige stadig tilbage til det; et lignende Forhold viste en Havlit overfor en Colymbus septentrionalis. Kun i et Tilfælde traf jeg ubetydelige Rester af Vegeta- bilier (Laminaria?) i Maven paa en P. glacialis, ellers kun Smaasten og Skaller af Sazicava. Den blev set i Tasiusak den 24de September 92. 27. Mergus serrator (L.). Den tite September 1891 blev en lille Flok set ved Ost- kysten af Milnes Land (Ltnt. Ryder og Tolk J. Petersen); 17de Juni 1892 saaes to Skalleslugere paa Danmarks © (J. Petersen), og den 24de September samme Aar blev endelig et ungt Individ skudt ud af en Flok 1 Tasiusak. 25. Colymbus glacialis (L.). Meget almindelig i Egnen omkring Overvintringsstedet. I 1891 blev den sidste iagttagen den 18de September. Den floj i betydelig Hojde og med raske Vingeslag i vestlig Retning ligesom flere andre af de i den Tid sete. 174е Juni blev den første skudt i Foraaret 1892. I Tiden derefter saaes den jævnlig parvis i Ferskvandssøerne paa Danmarks Ø. Af de 7 under Expeditionen skudte Islommer blev Mave- indholdet undersøgt paa de fem; to havde intet i Maven; de 38 andre tre havde Smaasten og Vegetabilier, de sidste i saa stor Mengde, at der ikke kunde vere Tale om, at de vare komne der af en Fejltagelse; en havde endogsaa slugt grenne Pile- Kviste! Ved Angmagsalik blev denne Art jævnlig hørt og set (den sidste den 24de September). Den 13de September iagttoges en lige flyveferdig Unge sammen med de to gamle i en Fersk- vandssø oppe i Landet. 29. Colymbus septentrionalis (L.). Den er en af de i Scoresby Sund almindeligst forekom- mende Fuglearter; den findes saavel inde i Bunden af Fjordene som længere ude ved Yderkysten. I Efteraaret 1891 blev den set til Midten af September Maaned paa forskjellige Steder i den indre Del af Scoresby Sund. En ung Fugl med ikke fuldt udviklede Fjer blev skudt den 30te August. I Foraaret 1892 bleve de første skudte den 12te Juni paa Danmarks Ø; der var to Individer sammen, saa at Parringen rimeligvis allerede da var begyndt. Dog blev allerede den 3die Juni en Lom, maaske af denne Art, hørt i Gaasefjord (Ltnt. Vedel og Cand. Hartz). Man træffer den saavel paa Fjorden som i Ferskvandssoerne; i Maven paa en skudt Lom fandtes Plantelevninger; en anden blev skudt med en Gadus saida i Nebet. Den 12te September 1892 blev den skudt af Ltnt. Vedel ved Angmagsalik. 30. Uria arra (Pall.). Den er om Sommeren meget almindelig i den ydre Del af Scoresby Sund. Derimod blev den ikke truffen i Fjordens indre Forgreninger, og den gaaer neppe heller saa langt ind som Arctica alle. Den yngler paa Cap Brewsters Afsatser, der ere helt overkalkede med dens Gjodning; den optreder dog ikke der i saadanne Masser som (efter Beskrivelsen) paa Fugle- fiældene paa Grønlands Vestkyst. Om Træktiderne kan intet siges, da den ikke fandtes ved Vinterkvarteret. Den 15de August 1892 og de derpaa folgende Dage Шеу der (omtrent udfor Cap Brewster) set mange Hunner, der, ledsagede af deres Unger, svommede i sydostlig Retning (til Havs); de bleve trufne indtil 17 Mil af Land. Ungerne vare saa store som en udvoxen Arctica alle og dykkede godt. Formodentlig have de veret paa Trek for at slippe ud af Driv- isbeltet, inden Tyndisen begyndte at legge sig for Alvor. Ved Angmagsalik blev den aldeles ikke iagttagen under Expeditionens Ophold (10de—26de September). 91. Cepphus grylle (L.). Det hjembragte Skind tilhører Varieteten Мапа. Den er almindelig i Scoresby Sund, om end ikke ner saa talrig som Uria arra. Derimod gaar den betydelig dybere ind i Fjorden end denne; flere, iser unge Fugle, bleve saaledes iagttagne ved Overvintringsstedet. Endnu den 2den Oktober 1891, kun et Par Dage for Fjorden blev lagt fuldstendig til, saaes en ung Tejste i Hekla Havn. Derimod blev den ikke iagttagen igjen for den 8de Au- gust 1892 udfor Cap Stevenson. Den 12te August samme Aar blev den forste unge Fugl af denne Art set ved Cap Stewart. Ved Angmagsalik blev den set flere Gange i Slutningen af September (1892). 32. Arctica alle (L.). Den optræder i Masse om Sommeren i den ydre og mellemste Del af Scoresby Sund og yngler ganske sikkert paa flere Steder paa Strekningen fra Cap Brewster til Gaasefjord f. Ех. paa Cap Stevenson). Enkelte gaa dog dybt ind i 40 Fjorden; saaledes blev den set omtrent midtvejs fra Danmarks O til Rode 0. Den 8de August 1891 fandtes den i store Flokke i Ner- heden af Hekla Havn, og endnu den 174е saaes ovennævnte Exemplar dybt inde i Fohnfjord, men den 19de saaes kun en eneste langs Østkysten af Danmarks Ø og Milnes Land- Da «Hekla» den 214е gik ud til Cap Stewart, var den ganske vist ingenlunde sjelden, men de store Flokke vare fuldstendig forsvundne, og den optraadte kun enkeltvis. Dog bleve enkelte af og til sete ved Ostkysten af Danmarks О og Milnes Land indtil den 3die September. Da Fjordisen brød op om Foraaret 1892, blev der aabent Vande ved Overvintringsstedet tidligere end ved Cap Stevenson, hvor den nermeste Krabbedykker-Koloni fandtes; man skulde derfor have ventet, at Fuglene skulde have sogt derind, indtil Fjorden blev helt aaben. Der blev imidlertid ikke set en eneste Arctica alle, Uria arra eller Cepphus grylle, forend «Hekla» paa sin Vej ud af Fjorden (den 8de August 1892) mødte dem; Arctica alle viste sig pludselig omtrent ud for Cap Stevenson, i store Flokke, hvorpaa den var almindelig over hele den ydre Del af Fjorden. Det kan ikke tænkes, at de tre Fuglearter forst skulde vere komne netop, da «Hekla» gik ud af Fjorden; de to af dem (U. arra og С. grylle) bleve sete med store Unger et Par Dage efter, og selv om der ikke blev set Unger af Arctica alle, maa den dog have begyndt at yngle for den Tid, da den ellers næppe kunde blive færdig, til Islæget atter begyndte. Den rimeligste Losning paa dette merkelige Forhold synes at vere, at der fandtes aabent Vand i den ydre Del af Scoresby Sund, hvad ogsaa andre Ting syntes at bekræfte, selv om man ikke kunde зе det fra Danmarks ©. Der har da rimeligvis været saltere Vand og, som en Folge deraf, rigere pelagisk Dyreliv i den ydre Del af Fjorden end i den indre, hvor Vandet. var næsten ferskt paa Grund af Is- og Snesmeltningen, saa at der slet intet pelagisk Dyreliv fandtes. Fuglene ere derfor, naar de skulde søge Føde, 11 trukne ud i den ydre Del af Fjorden, men mærkeligt er det unægteligt, at ikke en eneste har forvildet sig ind i den indre Del. Ved Angmagsalik blev Arctica alle ikke iagttagen, hvorimod den paa Yderkysten i 1891 var meget almindelig fra 72° 27' №. Br. 19° 56‘ V.L. og sydefter, medens den ikke blev set nord derfor. C. Pattedyr- og Fugle-Livet i Drivisen langs Grenlands Østkyst. Naar man sammenligner den østgrønlandske Fuglefauna med Faunaen paa det kun c. 40 Mil fjærne Island, vil man se, at der er en ikke uvesentlig Forskjel, naar man tager den ringe Afstand i Betragtning. Grunden hertil er naturligvis forst og fremmest de mindre gode Livsbetingelser paa den gronlandske Kyst, men rimeligvis bidrager dog den megtige Isstrom, der uaf- brudt driver ned gjennem Danmarkstredet, ikke ubetydeligt til det ringere Artsantal i Grønland. Strædet er jo ikke bredere, end at man skulde antage, at Fugle af Arter, der ikke hore hjemme paa Gronlands Ostkyst, hyppig maatte forvilde sig over det fra Island; at saadant ogsaa undertiden sker, kan ses af den Motacilla alba, der blev funden ved Angmagsalik af Kaptajn Holms Expedition. Sammenligner man imidlertid Ostgronlands Fuglefauna med den Fortegnelse, den osterrig-ungarske inter- nationale Station i 1882—83 giver over Fuglearterne paa Jan Mayen!), vil man se, at denne © besidder en Del flere Arter end Østgrønland, ja endog Arter, der, som f. Ех. Turdus-Arterne og flere andre Sangfugle, slet ikke kunde ventes at blive trufne paa et Sted som Jan Mayen, der vel neppe besidder synderlig bedre Livsbetingelser for dem end Østgrønland. Rimeligvis er det, som ogsaa Dr. Fischer (i ovennevnte Verk S. 109) be- merker, Individer, der ere blevne drevne ud af Kursen enten 1) Die oesterreichische Polarstation Jan Mayen. Ш Band. 42 fra Skandinavien eller fra Island, og da vel nærmest fra det sidste Sted, da der udtrykkelig bliver anfort, at de bleve trufne med sydlig Vind; det maa dog imidlertid vere noget, der hyppig gjentager sig, da det vel neppe kan antages, at det skete al- mindeligere end sedvanlig i den Tid, den osterrigske Expedition opholdt sig paa Øen. Derimod kan det næppe vere almindeligt, at Fugle blive drevne fra Island til Grønland, da den danske Expedition i 1891—92 og den tydske i 1869—70 ellers maatte have stødt paa et eller andet saaledes forvildet Individ. Der maa derfor rimeligvis være en Grund til, at Fuglene, med eller imod deres Vilje, oftere komme til Jan Mayen end til Grønland. Nogen fremherskende Vindretning fra Island til Jan Mayen kan der ikke godt være Tale om, da sydlig Vind lige saa vel kan bringe Fuglene til de kun c. 40 Mil fjærne Egne ved Scoresby Sund som til det c. 75 Mil fjærne Jan Mayen. Skulde de paa Jan Mayen trufne Turdus-Arter og andre lignende vere for- slaaede fra Norge, skulde man tro, at Fugle saa meget lettere kunde blive forslaaede fra Island til Gronland, hvor Afstanden er meget ringere; iovrigt kunde man maaske ogsaa tenke sig, at Jan Mayen (hvis intet andet var i Vejen end Afstanden) kunde virke som en Bro for streifende Fugle mellem Norge og Grønland. Man kan vel derfor nok antage, da Strejffugle ere saa sjældne paa Ost-Gronland, at den brede Drivisstrom — Stor- isen — der flyder langs dette Lands Kyst, er Grunden til den skarpe Grænse mellem Grønlands og Europas Fuglefauna, idet kun de kraftigere og mere haardfore Fugle overvinde denne Hindring, hvorimod de svagere gaa til Grunde der som en Folge af det barske Klima, der, selv midt om Sommeren, findes i Drivisen. Saafremt denne Hypothese er rigtig, vil man hyppigst finde europæiske Strejffugle paa de Steder, hvor Isbæltet er smallest, eller hvor der er Aabninger i det, og da navnlig mod Syd. Angmagsalik, hvor der nu er anlagt en dansk Koloni, vil vere et saadant Sted; Egnen omkring Сар Farvel vil 43 sikkert ogsaa vere et godt Samlested og kan siges allerede at have vist sig som et saadant, da Hr. J. Petersen, der deltog i Expeditionen 1891—92 som Tolk, under sit Ophold ved Itivdlik (paa Ostsiden af Eggers 0) i Lobet af Efteraaret 1893 dels iagttog og dels skjod folgende Fugle: Hirundo rustica (L.), Нетаюриз ostralegus (L.), Ardea cinerea (L.), Crex pratensis (Bechst.), Podiceps sp. Desverre blev kun Ardea cinerea opbevaret, saa at det for Ex. ikke blev afgjort, om Svalen ikke var den amerikanske Æirundo rufa (Bp.) i Stedet for Н. rustica. — Det er imidlertid ikke alene Fuglene, for hvem Isen danner en Hindring i at naa Gronlands Kyst; ogsaa for flere Hvalarters Vedkommende danner den en skarp Grense, idet kun et Par at dem for kortere eller lengere Tid opholder sig i den midterste, tette Del af Drivisen. Man kan, i ethvert Tilfelde en lang Tid af Aaret, inddele «Storisen» ved Gronlands Ostkyst i 3 Dele: 1. Den yderste (ostligste) Del, hvor Flagerne kun ere smaa og sterkt blandede med mer eller mindre forvitrede Is- klumper. Denne Del varierer meget 1 Tethed. 2. Den midterste Del, hvor Flagerne ere storst (undertiden nesten 1 Kvadratmil); det er den tetteste Del, og der findes kun enkelte mer eller mindre brede Vandrender mellem Flagerne. 3. Den inderste (vestligste) Del, hvor Flagerne atter ere mindre, da de blive brekkede af Tidevandet, og hvor der som Regel er noget mere aabent Vand end i den midterste Del. De i den sidste Del verende Pattedyr og Fugle maa regnes med til Landets Fauna og ere ber behandlede sammen med denne, thi denne Del af Isen er aldrig stor af Udstrekning og Dyrene søge jævnlig Land eller ind i Fjordene о. $. v. 44 Den yderste og den midterste Del indtage de største Arealer; den forste har langt storre Rigdom paa Pattedyr og Fugle end den anden. Selvfolgelig have alle tre Afdelinger en Del Arter tilfælles, men hver har dog sine typiske; der er naturligvis heller ikke nogen skarp Grense mellem de tre Dele. | Eftersommeren og Efteraaret passer denne Inddeling ganske vist ikke, idet Storisen da bliver mere ensartet (den yderste Del smelter bort, og de store Flager i den midterste Del brekke itu) og Isstrommen ikke saa bred, men da Expedi- tionen ikke opholdt sig i længere Tid ved Yderkysten paa den Aarstid, blev der ikke megen Lejlighed til at gjøre lagttagelser over Dyrelivet under disse Omstændigheder. Jeg skal herefter gaa over til en nærmere Beskrivelse af Faunaen i den yderste og den midterste Del af Storisen. 1. | den yderste Del bleve iagttagne: а. Pattedyr: Phoca groenlandica (Fabr.), — barbata (Fabr.), Cystophora cristata (Erxleben), Balenoptera Sibbaldü (Gr.), Hyperoodon rostratus (Pontopp.), Orca gladiator (Lac.). b. Гизе: Sterna macrura (Naum.), Rissa tridactyla (L.), Larus glaucus (Brünn.), Lestris pomarina (Temm.), — longicaudata (Briss.), Fulmarus glacialis (L.), Somateria mollissima (L.), Pagonessa glacialis (L.), Fratercula arctica (L.), Uria arra (Pall.), Cepphus grylle (L.), Arctica alle (L.). 45 Phoca groenlandica var meget almindelig. Det er en meget livlig Sel, som er let at kjende alene paa sine Bevægelser i Vandet. En skudt Svartside havde en Del temmelig stærkt fordøjede Fisk (Paralepis?) i Maven. — Af Fangstmændene kaldes de Flokke, man træffer af denne Sæl i Juni-August, for «Han- Sel», da de mene, at der kun findes Hanner der imellem, hvilket imidlertid er urigtigt. Phoca barbata — af Fangstmændene kaldet Blaasæl — er temmelig sjælden i den her omhandlede Del af Isen. Den op- træder her, som overalt, enkeltvis og ikke i Flokke. Cystophora cristata. Denne Sæl var overmaade almindelig i den ydre Del af Isen; i den Tid, Expeditionen opholdt sig der, blev der dog aldrig truffet videre store Flokke; under- tiden bestode Flokkene baade af Cystophora cristata og Phoca groenlandica. Balenoptera Sibbald. 1 1891 var den overmaade al- mindelig i den ydre Del af Isen, saa at der ikke gik en Dag, uden at vi saa denne store Hval, der er let kjendelig paa den lille, langt tilbage siddende Rygfinne. Den var aldrig videre sky. — I Efteraaret 1892 blev den ikke med Sikkerhed set, dog mente iste Styrmand paa «Hekla» at have set en den 5te September. Hyperoodon rostratus — Selfangernes «Bottlenose» — var ubetinget den almindeligste Hvalart i den ydre Del af Isen, medens den aldrig blev set i tettere Partier af denne. Fangsten efter den foregaar dog ikke saa meget inde i Isen, men mere ostlig. Der blev flere Gange set Bottlenoser med fuldstendig hvidt Hoved, hvilke Fangstmændene kaldte «Tondebund». — 1 September 1892 saaes den flere Gange i aabent Vand i Nerheden af Isen. En Gang kom en lille Flok helt hen til Skibet, lige- som de i det hele taget heller ikke ellers vare sky. Orca gladiator. Den blev med Sikkerhed kun set to Gange under Expeditionen, den 23de Juni 1891 og den 3die 46 September 1892, forste Gang i den ydre Isrand (i meget spredt Is) og anden Gang i aabent Vand i Nerheden af Drivisen. I det forste Tilfælde fulgte en lille Flok tilsyneladende efter en Balenoptera Sibbaldu, men det var umuligt at afgjere, hvorvidt de havde i Sinde at angribe den, da Taagen hurtig skjulte dem for os. De norske Fangstmænd paastode раа det bestemteste, at saadanne Kampe undertiden finde Sted. — I det andet Til- fælde (3/э 92) kom en lille Flok (5 Stkr.) helt hen til Skibet, ja de dukkede endog ned under det og kom op paa den mod- satte Side, saa at de kun vare c. 3 Alen borte, da de dukkede op. Sterna macrura. То, formodentlig et Par, bleve sete den 25de Juni 1891 (i Nerheden af Jan Mayen). Rissa tridactyla. Om end ikke serlig hyppig, var den dog ingenlunde sjælden i den ydre Isrand; den blev dog ikke set i Nerheden af Jan Mayen. Som Regel optraadte den flokkevis; Flokkene vare ikke store, paa с. 10 Stkr. eller derunder. Larus glaucus. Under Expeditionens Ophold i Nærheden af Jan Mayen i 1891 saaes nogle store Maager, der maaske tilherte denne Art; ellers saaes den slet ikke i Drivisen eller udenfor denne, forend i September 1892, da der daglig saaes en Del, serlig mange paa Touren over Danmarkstredet til Angmagsalik. Lestris pomarina. 1 Efteraaret 1892 saaes flere Gange en større Lestris-Art, sikkert /,. pomarina, ved den ydre Isrand, saavel paa Touren fra Scoresby Sund til Island som fra Island til Angmagsalik. Lestris longicaudata. Enkelte bleve sete i den ydre Is- rand i 1891. Fulmarus glacialis. Overordentlig almindelig overalt; den optraadte ikke flokkevis, undtagen naar en storre Mengde ES — samlede sig om Affald fra Skibet eller lignende, men de spredte sig 1 saa Tilfælde snart igjen. Den morke Varietet blev mere og mere almindelig mod Nord, saa at der tilsidst var 4/3 saa mange morke som lyse. — De vare meget lidt sky og bede villig paa Krog; naar de bleve fangede, skrege de ikke, men bede fra sig som rasende. — Maveindholdet hos en skudt А. glacialis blev undersogt; det bestod af Levninger af Krebsdyr og Blek- sprutteneb. — Den 194е August 1892 blev der set en Del unge Fugle af denne Art i den ydre Isrand paa 68° 43' №. Br. 19° 14’ У. Г. Somateria mollissima. En Edderfugl blev set i den yderste Kant af Isen den 20de Juni 1891 (68° 12' N. Br., 13° 5‘ V.L.). Pagonessa glacialis. Lint. Ryder skjod en Нами den ide Juli 1891 paa 74° 2' М. Br., 2° 15‘ У. L. Fratercula arctica. Nogle enkelte bleve sete i 1891 under Expeditionens Ophold i Nerheden af Jan Mayen. Uria arra. Den blev set omtrent daglig i den ydre Del af Isen, men ikke i noget stort Antal forend i Dagene omkring den 26de Juni, hvilke Dage Expeditionen tilbragte i Nerheden af Jan Mayen; den optraadte da overmaade talrig, men det har sikkert kun veret paa Grund af Jan Mayens Nerhed, da den atter tog af i Antal nordpaa. Cepphus grylle. Optraadte kun enkeltvis og blev kun iagt- tagen i Nerheden af Jan Mayen. Arctica alle. Allerede den forste Dag «Hekla» stod ind i Isen (den 2ide Juni 1891 paa с. 68° 10‘ М. Br., 13° V.L.) blev den set i temmelig stor Mengde, og den var en af de talrigste Fuglearter indtil et Stykke nord for Jan Mayen, da den pludselig forsvandt. Den blev, naar undtages en enkelt, forst set igjen den 27de Juli, da den optraadte i Masse lige saa pludselig, som den var forsvunden; det var paa 72° 27°N.Br., 19° 56° V.L., altsaa inde under Land. Dens pludselige Forsvinden i den 48 yderste Del af Isen kan ikke vere begrundet i, at den har søgt nermere til Ynglestederne, thi paa det Sted, hvor Hovedmassen maa antages at yngle, Jan Mayen, er Rugningen af Æggene allerede vidt fremskreden i Midten af Juni‘). Dens Forsvinden kan vistnok kun tilskrives enten den Omstendighed, at «Hekla» kom ind i den tætte Del af Isen, eller ogsaa, at Arten ikke gaar saa langt imod Nord, muligvis begge Dele. Mærkeligt er det, at Атсйса alle раа en Aarstid, da man skulde antage, at den opholdt sig i Nerheden af Kysterne for at yngle, kan træffes saa langt fra Land, som den blev truffen af Expeditionen den 214е Juni 1891, nemlig i en Afstand af c. 35 Mil fra nermeste Land, Island. Fuglen ег vel næppe en saa kraftig Flyver, at den kan have Rede, for Ex. paa Island, paa samme Tid, som den selv findes saa langt borte derfra ; det samme gjælder selvfolgelig mere eller mindre ogsaa om de andre Fugle, der treffes i Drivisen saa langt fra Kysten i Ruge- tiden; saafremt man antager, at det er Fugle, der ikke yngle det Aar, maa man rigtignok forbavses over den Masse, hvori de optræde. Forhoidet mellem Hannernes og Hunnernes Antal blev desverre ikke undersogt under Expeditionens Ophold i Drivisen. Kn Umulighed var det maaske ikke, at de af Expedi- tionen i Slutningen af Juni i den ydre Drivis trufne Fugle endnu ventede paa aabent Vand under Gronlands Kyst, men det er vel næppe sandsynligt, da Yugletiden i saa Tilfælde maa begynde saa sent, at Ungerne næppe kunne blive nogenlunde store, inden Islæget atter begynder. 2. Tdenmidterste, tætteste Del af Stomisemenleve iagttagne : а. Pattedyr: Ursus maritimus (L.), Phoca foetida (Fabr.), . — barbata (Fabr.), Cystophora cristata (Erxleben), Balena sp.? 1) Ifolge Dr. Fischer; se oven citerede Verk, Side 120. 19 b. Fugle: Numenius sp., Sterna macrura (Naum.), Pagophila eburnea (Gmel.), Rissa tridactyla (L.), Lestris longicaudata (Briss.), Fulmarus glacialis (L.), Uria arra (Pall.), Arctica alle (L.). Ursus maritimus. Saa snart man kommer ind i tæt Is, kan man vente at se Bjornespor eller ogsaa Dyret selv; derimod kommer Bjornen kun yderst sjældent og vistnok imod sin Vilje ud i spredt Is, thi den er — relativt talt — ikke nogen god Svammer. De Bjørne, man træffer i Drivisen, strejfe vistnok over store Strekninger, og at de komme hurtig afsted, synes den Omstendighed at bevise, at der i Maven paa en Bjorn blev fundet en frisk Laminaria-Stump; Bjørnen blev skudt с. 25 Mil fra nermeste Land. Phoca foetida. Denne Art, der af Fangstmendene kaldes «Troidsel», forekommer i ethvert Tilfælde meget sjældent i den ydre Del af Isen; forst naar man kommer lengere ind, og Flagerne blive storre og tettere, bliver den almindelig. Ere Flagerne mindre, ser man den jævnlig i de talrige, aabne Kanaler, men naar Flagerne ere store, har den, i Modsætning til de andre Seler, aabne Huller igjennem dem ligesom om Foraaret paa Fjordisen; naar den ligger paa Isen, ligger den altid ved disse Huller og aldrig ved de aabne Kanaler. — Alle de Ph. foetida, der bleve sete i Drivisen, syntes at vere meget smaa, men der blev ikke skudt saa mange, at der kan siges noget med Sikkerhed derom. Phoca barbata. En enkelt set lige paa Grænsen mellem den yderste og mellemste Del af Isen. Cystophora cristata. Ligeledes. Balena sp.? Den 9de Juli 1891 saaes paa lang Afstand XIX. 4 50 Sprojtet af et Par store Hvaler langt inde i Isen, og da hverken Hyperoodon rostratus eller Balenoptera Sibbaldü gaa saa langt ind, er det ikke umuligt, at det har været Balena mysticetus, der i ethvert Tilfælde undertiden træffes netop der omkring, hvor Expeditionen da var. Numenius sp. En Regnspove blev set i Isen den 22de Juni 1891; den fløj i østlig Retning (68° 25' п. Br., 14° 4‘ vy. L.). Sterna macrura. Ligesom 1 den ydre Drivis, blev der ogsaa i den шаге, tætte Del set to Exemplarer af denne Art. Pagophila eburnea. Om end denne Fugl paa ingen Maade optreder i Masse, er den dog saa noje forbunden med den tette Del af Drivisen, at den ubetinget maa siges at vere den Fugl, der er mest karakteristisk for denne Del. Den optreder flokkevis og soger navnlig hen til Steder, hvor der ligger Aadsler af Bjorn eller Sel, eller til Skibene, hvor-den tager alt Affald; Flokkene ere aldrig ret store. De af Expeditionen trufne vare, som Regel, temmelig sky, hvorimod de om Foraaret under «Ungfangsten» ved Jan Mayen skulle vere meget tillids- fulde overfor Mennesker. Fangstmendene kalde dem «Isryper» og paastaa, at de vngle paa Drivisen, hvilken Paastand dog sikkert i høj Grad trænger til nærmere Bekreftelse. Rissa tridactyla. Det samme, der er sagt om denne Art i Stykket om den yderste Del af Isen, gjelder ogsaa om den i den midterste Del. Lestris longicaudata. En enkelt set. Fulmarus glacialis. Om end mindre almindelig end i den ydre Del af Drivisen, var den dog ingenlunde sjælden. Uria arra. Kun enkelte sete; den opholder sig vist blot undtagelsesvis i den tætte Is, maaske kun paa Gjennemtrek. Som ovenfor anført, saaes den i stor Mængde (med Unger) svomme ud gjennem Isen i August 1892, men det maa vel erindres, at Isen den Gang var overmaade spredt (eller maaske 51 snarere: der var en stor Aabning i den lige fra Mundingen af Scoresby Sund og udefter). Arctica alle. Ogsaa denne Art blev kun set i et enkelt Tilfælde. — — Man vil af ovenstaaende have set, at den yderste Del af Drivisen har 4 Arter Fugle: Rissa tridactyla, Fulmarus glacialis, Arctica alle, Uria arra, og 4 Pattedyr: Phoca groenlan- dica, Cystophora cristata, Balenoptera Sıbbaldü, Hyperoodon rostratus, der ere almindelige; den midterste Del har 3 Fugle- arter: Pagophila eburnea, Rissa tridactyla, Fulmarus glacialis, og 2 Pattedyr: Ursus maritimus, Phoca foetida. Altsaa ere 2 af Fuglearterne felles for begge. : De andre her omtalte Pattedyr- og Fugle-Arter ere enten ikke saa almindelige eller have ikke saa fast Ophold i Drivisen, at de kunne komme med i Betragtning. Jeg kan ikke slutte uden at takke Hr. Viceinspektor Winge, fordi han med sin sedvanlige Forekommenhed har veret mig behjelpelig med dette Arbejde. Fisk). 1. Cottus quadricornis (L.). Fanget i Hekla Havn den 20/з 1891 ved Skrabning paa 3—6 Favne. 2. Cottus scorpius (L.), var. groenlandicus (C. V.). De hjembragte Ulke ere fangede dels ved Skrabning og © dels paa Krog. De ere tagne paa tre Steder: Jameson Lands Sydkyst (lige i Strandkanten, paa meget lavt Vand), Hekla Havn (fra Overfladen til c. 10 Favne) og Tasiusak (4—11 Favne). Fra forste og sidste Sted haves kun Unger, fra Hekla Havn baade Unger og eldre; ved Hekla Havn var den meget almindelig, baade i selve Havnen, hvor den opholdt sig hele Aaret rundt, og udenfor denne. 1. Phobetor ventralis (C. V.). 1 Exemplar fra Hold with Hope den ?%%/7 1891; blev taget med Haanden i meget lavt Vand ved Stranden. 1) Alle Bestemmelserne ere foretagne af Hr. Prof. Lütken, der ogsaa vel- villigst har gjennemset mit Manuskript og paa anden Maade har hjulpet mig, hvorfor jeg herved tillader mig at bringe ham min Tak. or 3c we 2 Exemplarer (¢ og 2) fra Hekla Havn; fiskede med Snore i August 1891 paa c.6 Favne. 4. Centridermichthys uncinatus (Rhat.). En С. uneinatus blev tagen med Svaber den 18de Juli 1891 paa 74° 17' М. Br., 15° 20‘ V.L. (127 Favne, Bunden: Ler med Smaasten). 5. Icelus hamatus (Кг.). 5 bleve tagne med Skrabe i og ved Hekla Havn, 1 ved Gaaselands Kyst; с. 5—10 Favne, hovedsagentlig paa stenet Bund. 6. Cyclopterus spinosus (Fabr.). Kun Unger, ingen Gamle, bleve fundne. De bleve alle fiskede med Skrabe, navnlig i og ved Hekla Havn, hvor Arten ‚ ingenlunde synes at have været sjælden; hyppigst blev den funden påa Stenbund. I Tasiusak blev der fundet nogle Æg, der muligvis hid- røre fra denne Fisk. 7. Liparis sp. En lille, ikke nærmere bestemt Unge blev fanget ved Skrab- ning i Hekla Havn den 1/3 1892. 5. Lumpenus lampetriformis (Walb.). En L. lampetriformis blev tagen ved Skrabning i Hekla Havn den 79/2 1892. 9. Gymnelis viridis (Fabr.). Alle de fangede vare uden Aftegning. Blev tagen i Hekla Havn: 54 den °/s 1891 (2 Stkr.), IR 20/8 — , — 15; 1899, — a = ; paa 4—9 Favne, Mudderbund. 10. Gasterosteus aculeatus (L.), var. Qymnurus. Den blev fanget i flere af Ferskvandssoerne paa Dan- marks @ og ved Tasiusak, derimod aldrig i Saltvand. | Den 3: 1892 saaes den i store Stimer paa ganske lavt Vand; Legetiden var da formodentlig inde. 11. Gadus saïda (Lep.). Allerede den 12te Juli 1891 fandt Cand. Deichmann en meget medtägen Gadus saida drivende mellem Storis-Flagerne (75° 30‘ М. Br., 7° 11° V.L:); den 19de August 1892 saaes et levende Individ, der af Donningen blev kastet op paa en Flage i den yderste Isrand (68° 43° М. Br., 19° 14° V.L.). Det var iøvrigt under Sejladsen i Storisen temmelig almindeligt at se Smaafisk, der svømmede hen over Isfoden; saafremt de have til- hørt denne Art, synes Gadus saida — i det mindste som yngre — at fore en pelagisk Tilværelse; der blev imidlertid ikke fanget nogen af de paagjeldende Smaafisk, der vare meget livlige og ikke bede paa de udsatte Kroge. — Ved Cap Broer Ruys blev der ogsaa fundet en død С. saida. I Scoresby Sund var den overordentlig almindelig og blev fanget adskillige Gange — de fleste paa en temmelig be- synderlig Maade. Det var nemlig ikke sjældent at se smaa Torsk (11—13 Cm. lange) svomme rask om lige i Overfladen med den overste Del af Hovedet over Vandet; forsegte man at fange dem, provede de slet ikke paa at dykke. Om Grunden hertil kan intet siges; udvendig kan man ikke se noget Tegn til It ot Sygdom hos de paagjældende Individer. Fanomenet var, som sagt, meget almindeligt; paa stille Sommeraftener kunde man jevnlig se flere paa en Gang. En Gang fangede jeg ogsaa en lille Gadus saida om Vinteren (?°/1 1892), da jeg huggede en Vaage i Fjordisen; den var ojensynlig doende, saa at jeg kunde tage den med Haanden. Alle de her omtalte Individer vare, som tidligere anført, yngre, mindre Fisk; derimod blev der flere Gange om Foraaret fanget noget større i de næsten ferske Pytter oven paa Fjordisen, naar de vare stegne op gjen- nem Revnerne. Den største Gadus saida blev fanget i selve Havnen i Hummertejne paa c.6 Favne Vand. Den var 26 Cm. lang. Ved Angmagsalik blev Arten hverken set eller fanget, hvoraf dog naturligvis ikke følger, at den ikke skulde findes der. 12. Salmo alpinus (L.). Den blev funden saavel påa Danmarks Ø, som i for- skjellige Elve, der munde ud i Tasiusak. Derimod blev den ikke set i den store Elv påa Hold with Hope, hvor den dog sikkert alligevel findes, eller i nogen af Scoresby Sunds Elve med Undtagelse af dem paa Danmarks ©. Man maa dog vel erindre, at vi kun paa Jameson Land fik Lejlighed til at undersøge Elve, hvori der kunde findes Orred, og at denne Undersøgelse paa Grund af Tidens Knaphed aldeles ikke var tilstrekkelig; i Bunden af Hurry Inlet lobe et Par meget store Elve ud, der formodentlig ville vise sig at vere lige saa fiskerige som Elvene ved An gmagsalik. Ifølge Rink («Grønland») vandrer Salmo alpinus paa Gron- lands Vestkyst om Sommeren fra Havet op i Elvene og Soerne for at forplante sig. Efter hvad jeg selv har havt Lejlighed til at se, og efter hvad Gronlænderne berette, er dette ogsaa Til- feldet ved Tasiusak. Elvene ere der store og vandrige selv sent paa Sommeren; de komme fra betydelige og vistnok meget dybe Søer, ofte fra flere paa .en Gang. I den Tid, 56 Orreden gaaer op i det ferske Vand, er den Gjenstand for ivrigt Fiskeri, og man treffer de Demninger , hvorved Gren- lenderne indsnævre Vandlobene, saavel højt oppe i Elvene som ved disses Mundinger. Da Expeditionen kom til Tasiusak henimod Midten af September 1892, varede Trækket endnu ved, men syntes, efter Gronlendernes Sigende, at vere aftaget meget. Dog fangedes den forste Dag (den 12te September) ikke mindre end 25 Fisk i et lille Garn, der var sat ud ved en Fos. Jeg iagttog en Tid Fangsten; alle de, der gik i Garnet, kom op ad Elven, sikkert fra Havet (der ikke laa mere end 3—400 Alen borte), skjandt jeg ikke saa nogen paa de første 100 Alen fra Elvmundingen; de passerede alle ved Siden af Garnet og for- søgte at forcere Fossen, men fik ikke Fart nok og bleve derfor af det stride Vand drevne tilbage og ind i Garnet. Det var store Fisk paa c. 2—2'/o %; navnlig Hannerne havde prægtige Farver og de for Laxefisk i Forplantningstiden ejendommelige krogformede Kjeber. — Allerede Dagen efter blev der kun fanget 11, og i den sidste Tid af vort Ophold kun nogle faa Stykker. Det Spørgsmaal staar imidlertid tilbage, hvor de Orreder, der gik op igjennem Elven, og de, der tidligere vare gaaede op, bleve af: jeg saa ingen passere. ned ad Fossen, skjøndt mange forsagte at komme ор ad den, og hvis der overhovedet havde foregaaet et Trek ned ad Elven fra Seen, hvorfra denne kom, maatte vi vel vere blevne ved at faa et nogenlunde jevnt stort Antal i den Tid, vi havde Garn ude (til henimod Slutningen af September). Det kan næppe tænkes, at Tilbagetrækket er gaaet for sig, efter at Garnet var taget bort, thi Elven var da ved at legge til, og, da den var temmelig lav ved Udlobet, er Tilbage- toget sikkert hurtig blevet spærret for de Fisk, der уаге naaede op til Seen. Tilbage staar der næppe anden Mulighed, end at Orrederne have tilbragt Vinteren i Soen; at noget saadant ogsaa sker paa Vestkysten, kan ses af Rinks oven citerede Verk, og det finder desuden Sted paa Danmarks ©. or Q Her ere Forholdene en Del anderledes end ved Tasiusak. De Elve, hvori der findes Ørred, komme ganske vist ligeledes fra Ferskvandssøer og tørre derfor ikke fuldstændig ud i Løbet af Sommeren; men naar Snesmeltningen er forbi, svinde de dog saa stærkt ind, at de tilsidst opløse sig i rent ubetydelige Vandrender, hvori større Fisk umulig kunne Кате sig; det er imidlertid netop paa den Tid, Ørreden skal gaa op fra det salte Vand for at lege. Der blev da heller ikke i hele det Aar, Expeditionen op- holdt sig paa Danmarks Ø, set en eneste Salmo alpinus af den Størrelse, der var såa almindelig ved Tasiusak; den største, der blev fanget, var kun 28,5 Cm. lang; det var en Hun med temmelig stærkt, men dog ikke fuldt udviklet Rogn (den blev fanget den 164е Juli). Der kan vel kun tænkes den Mulighed, at Salmo alpinus paa Danmarks Ø ikke bliver større (eller i hvert Fald ikke meget starre). — Smaaorreder af en Storrelse fra 6,5— 16,0 Cm. vare overmaade almindelige. De overvintre i Ferskvandssoerne; saaledes saa jeg den 2den Oktober 1891 ikke faa under Isen paa en saadan. 13. Mallotus villosus (Müll.). Som allerede Kapt. Holm omtaler (Meddelelser om Gronland, 9de og 10de Hefte) forekommer den ved Ang- magsalik om Foraaret, da den er Gjenstand for et ivrigt Fiskeri; under Expeditionens Ophold i Angmagsalik saaes ofte Knipper af torrede Angmagseter. — Den blev hverken set ved Hekla Havn eller noget andet Sted i eller norden for Scoresby Sund. 14. Paralepis kroyeri (Ltk.). Paa Ltnt. Ryders Baadtur i September 1892 fandtes en dod Fisk af denne Art drivende om paa Vandet i Sermiligak- fjorden. 58 15. Somniosus microcephalus (Schn.). Allerede under Heklas Ophold i Storisen blev der fanget en «Havkal» den 13de Juli 1891 (75° 6' М. Br., 10° 29‘ V.L.). Efter Sælfangernes Sigende skal den iovrigt slet ikke vere sjelden der. Under Overvintringen blev der fanget et Par Stkr. i Fjorden i Nerheden af Hekla Havn. Ved Angmagsalik er den, ifølge Kapt. Holms oven citerede Værk, meget almindelig og fiskes om Vinteren af Grønlænderne. É I Maven paa den i Storisen fangede Haj fandtes: Blek- spruttenæb, stærkt fordøjede Fiskelevninger og et stort Blad af Agarum Turneri, hvilket sidste .såa ud til at være slugt for nylig. I Maverne paa de i Scoresby Sund fangede fandtes intet eller kun ubetydelige Rester (maaske af Alger); da det ene af de paagjældende Individer blev trukket op af Vandet, var der en anden Haj, der bed et Stykke ud af det. \ Foruden de her nævnte 15 Fiskearter, som Expeditionen selv har havt Lejlighed til at iagttage, skal jeg ikke undlade at gjøre opmærksom paa to til, som ifølge Kapt. Holms oven cite- rede Værk findes ved Angmagsalik: Sebastes marinus LE.) og Hippoglossus vulgaris (Fleming). Der er næppe nogen Grund til at antage, at disse to Arter ikke ogsaa skulde findes i Scoresby Sund. En større Torntap af en Fiskehvirvel, der blev funden i Maven paa en under Overvintringen fanget Selhund, synes ogsaa at bekræfte Tilstedeværelsen af i det mindste en større Fiskeart. Muligvis vil der med Tiden findes flere Flynder- arter; navnlig kunde der i den Henseende ventes interessante Oplysninger, naar man fiskede med Vaad (Landdragningsvaad eller Snurrevaad) langs Sydkysten af Jamesons Land, Øst- kysten af Milnes Land og paa andre lignende, sandede og jævnt skraanende Steder. II. Osigrenlandske Mollusker. Undersogte af Henr. J. Posselt. 1895. Nedenstaaende Fortegnelse over Ostgrenlands Mollusker omfatter ikke alene det af den ostgronlandske Expedition 1891—92 samlede Materiale, men tillige hvad den svenske «Sofia»-Ex- pedition i 1883 hjembragte fra den sydostlige Del af Gren- landskysten, og hvad Moebius nevner fra det Parti af Nordost- Grønland fra 73° 50° til 75° 15‘N.Br., som den anden tyske Nordpolarexpedition undersøgte i Аагепе 1869—70'). Fortegnelsen teller ialt 70 Arter, af hvilke de 49 ere representerede i de danske, 23 i de svenske og 23 i de tyske Samlinger. De førstnævnte forøge Faunaen med 34 hidtil fra Østgrønland ikke kendte Arter; nogle af disse ere dog tagne i en vis Afstand fra Kysten, enkelte endog helt hen imod Jan Mayen, men der synes ikke at vere nogensomhelst Grund til at antage, at de paagældende Former skulde mangle de faa Grader lengere mod Vest, serlig da de alle have en vid arktisk Udbredelse. Om Rigtigheden af enkelte af Moebius’ Bestem- melser synes der at vere nogen Grund til at tvivle, — en Art, Cylichna cylindracea, er i hvert Fald fejlt bestemt, — og jeg maa af forskjellige Grunde beklage ikke at have havt Lejlighed til direkte at sammenligne den tyske Expeditions Samlinger 1) Disse tre Samlinger mærkes i Texten henholdsvis: (К. М. Ostgronlandske Exp. 1892), (S. M. Exp. 1883) og (Moebius). 62 med de svenske og danske. Kun ganske faa af de optegnede Arter have en udpræget sydlig Udbredelse, Resten er rent ark- tiske, for allerstorste Delen endda circumpolare Former. .Sex af de optegnede Mollusker, fem skalklædte og en nøgen ere endnu ikke trufne ved Vestgrønland. Professor Hj. Théel, der har givet mig Adgang til at studere Stockholms Rigsmuseums pragtfulde Samlinger af ark- tiske — specielt grønlandske — Mollusker, beder jeg her mod- tage min forbindtligste Tak. 63 Drachiopoda. 1. Rhynchonella psittacea, (Gmelin). 1788. Anomia psittacea, Gmelin: Systema Nature, Ed. 13. 3348. 1878. Rhynchonella » »; G.O.Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. Do Be lab. 1, 15. 1. Hab. 65° 40’ №. Br., 35° 32‘ V.L., 25—40 Fvn., Ler med Sten (S. M., Exp. 1883). — Udenfor Grønlands Sydostkyst, 125—130 Еуп., graat Ler med Sten (S. M., Exp. 1883). — Jackson © (Moebius). — Merkelig nok har den danske Expedition ikke truffet denne egte arktiske og circumpolare Brachiopod, som sikkert vil vise sig ligesaa almindelig ved Østgrønland som andensteds i arktiske Egne. Langs Vestgrønland er Arten meget hyppig fra de sydligste Egne helt op til Melville Bugten og Grinnell Landet. Mod Syd naar den Færøerne, Shetlands Øerne og Nord- soen; de to sidste Steder er den dog kun tagen i dade Skaller og maaske at betragte som subfossil. 2. Terebratulina caput serpentis, (Linné). 1767. Anomia caput serpentis, Linné: Systema Nature, Ed. 12, 1153. 1878. Terebratulina » » »; С. О. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. р 9) Мар. 1. о. 5. 1878. » septentrionalis , Couthouy; 0. ©. Sars, 1. с. р. 10,. Tab. 1, Fig. 4. Hab. Udenfor Sydost-Gronlands Kyst, 130 Fvn., Ler med Sten (S. M., Exp. 1883). 64 Uagtet Fischer og Oehlert (Camp. Scient. Monaco 1892) bestemt hævde, at Terebratulina caput serpentis, №. og septen- trionalis, Couth. ere to gode Arter, er det mig dog ikke muligt at erkende andet end Varietetsforskelligheder. Arten bliver derfor for mig circumpolar, ja endog nermest at betragte som cosmopolitisk, forsaavidt som den efter Jeffreys fra Atlanterhavet er udbredt saavel til Japan og Korea som til Australien og Ny-Zeeland. Ved Vestgronlands Kyst synes den ikke serlig almindelig. 3. Terebratula arctica, Friele. 1878. Terebratula arctica, Friele: Nyt Magazin Naturvidsk. vol. 24, p. 221, Fig. 1. 1886. » » »: Norske Nordh. Exp. Moll. И, р. 39, Tab. 12, Fig. 17—18. Hab. 74° 17' N. Br., 15° 20° V.L., 127 Fvn., Ler med Sten (К. М., Ostgronlandske Exp. 1892). . Terebratula arctica er udbredt til Jan Mayen (Friele). — 70° 21° N.Br., 8° 25‘ V.L., 160 Fvn., Ler (К. М., Ostgronlandske Exp. 1892). — 67° 3’ N.Br., 27° 8‘ V.L., 120 Еуп., (К. М., Wandel). ‚Islands Nordkyst (К. M.) — i Museets Materiale af nærværende Art og af T. vitrea (Gmel.) er ikke saa stort, at jeg drister mig til at udtale nogen bestemt Mening om disse «Arters» nermere eller fjernere Slegtskab. Jeg er imidlertid mest tilbojelig til at antage, at Jeffreys har Ret i at fore dem sammen, saa at T. arctica kun bliver en Varietet af den næsten cosmopolitiske T. vitrea. Som Finde- steder for sidstnevnte anforer Jeffreys (Proc. Zool. Soc. 1878) Middelhavet, Azorerne, Gode Haabs Forbjerg, talrige Loc. i Atlanterhavet og Florida Bugten, Barbadoes samt Japan (= Т. Da- vidsoni, Adams). 65 4. Waldheimia cranium, (Müller). 1776. Terebratula cranium, Müller: Zool. Dan. Prodr. р. 249. 1878. Waldheimia » »; G. О. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. р. 10, Tab. 1, Fig. 3. Hab. Udenfor Sydost-Gronlands Kyst, 125—150 Fvn., Ler med Sten (5. М., Exp. 1883). — Shannon ©, 30 Fyn. (Moebius). Denne Art er almindelig udbredt i det nordlige Atlanterhav, fra Vestgronland, hvor den dog kun er funden i de sydligste Egne, og Nordost- Amerika til Island, Spitzbergen og Norge samt sydpaa til det biscayske Hav og Vigo Bugten. Desuden treffes den ved det nordostlige Asien og Japan og er saaledes sandsynligvis at betragte som en circumpolar og oprindelig arktisk Art. Pelecypoda. 2. Pecten groenlandicus, Sowerby. 1845. Pecten groenlandicus, Sowerby: Thes. Conch., vol. 1, р. 57, Tab. 13, Fig. 40. 1878. » .» ь; G.O.Sars: Moll. Вес. Arct. Norv. p. 23, Tab. 2, Fig. 4. Hab. : Udenfor Grønlands Sydostkyst, 65° 40' М. Br., 35° 32: V.L., 25—40 Fvn., Lerbund (5. М., Exp. 1883). — Hekla Havn, 3—11 Fyn. (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Merkelig nok er denne circumpolare Art ved Vest- gronlands Kyster kun kendt fra de nordligste Egne, fra Umanak til Grinnell Land. Mod Syd gaar den til det biscayske Hay og Azorerne. Det er Pecten vitreus, Gray (Parry’s first voyage 1820) og Beck (Amtl. Ber. 24 Versaml. Deutscher Naturf., Kiel 1846) non Chemnitz. XIX. or 66 (6). Pecten imbrifer, Loven. 1846. Pecten imbrifer, Lovén: Index Moll. Scand. р. 31. 1878. » Hoskynsi, «Forbes»; G. О. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. р. 20, Tab. 2, Fig. 1 non Forbes. Hab. 69° 25° N. Br., 20° 1‘ V.L., 167 Fvn., Ler med store Sten, ‘/2 dod Skal (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Pecten imbrifer har den svenske Expedition 1871 (Inge- gerd och Gladan) hjembragt fra Umanak Fjord, 70° 53° М. Br., 52° 18‘ V.L., 397 Fvn., lyst Ler og Baffinsbugten, 72° 4‘ М. Br. 59° 50‘ V.L., 227 Fvn., haardt graat Ler. Arten er desuden kjendt fra Jan Mayen, Spitzbergen, Novaja Zemlia og Karahavet, Norge, Færøerne og Vest og Syd for Irland. } 7. Mytilus edulis, Linne. 1767. Mytilus edulis, Linné: Systema Nature, Ed. 12, 1157. 1870. » » »; Gould- Binney: Invert. Massach. Ed. 2, Fig. 483-—84. с Hab. Angmagsalik (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Blaamuslingen er circumpolar og cosmopolitisk; i hvert Fald nævnes den fra Japan og Mexico, Ny Zeeland og Falklandsoerne saavel som fra alle arktiske Egne, Ost-Amerika og alle evropæiske Have. 5. Daerydium vitreum, (Moller) Torell. 1842. Modiola? vitrea, «Holbøll»; Moller: Index. Moll. Groenl. Da, 116). 1878. Dacrydium vitreum, Moller; G.O.Sars: Moll. Reg. Året. Norv. р. 29, Tab: 3, Fig: 2: Hab. 74° 17“ М. Br., 15° 20° VoL, 127 Fyn. Ler ео stem og 70° 32' М. Вг., 8° 10” V.L., 470 Fvn. (К. М., Ostgronlandske Ехр. 1892). > 6 / Denne lille Art er udbredt fra Vestgronland og Nordost- Amerika til Karahavet, fra Jan Mayen til Azorerne og Middel- havet. Den gaar ned til 2435 Favne («Porcupine»-Expeditionen). 9. Modiolaria levigata, (Gray) Torell. 1824. Modiola levigata, Gray: Parry’s first voyage, Suppl. to Appendix, p. 245. 1878. Modiolaria › »; С. ©. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. DI, Тарр. э. Ес. 3. Hab. МогдуезИ ога, Angmagsalik, Hekla Havn 3—6 Fvn., Scoresby Sund 10—16 Fvn. (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). — Shannon ©, Sabine 0, Jackson ©, Glavering ©, 4—30 Fvn. (Moebius sub nomine «M. discors»). Var. substriata, (Gray) Torell. 1824. Modiola lævigata, var. b. substriata, Gray: Parry’s first voyage, Suppl. to App. p. 245. Modiolaria levis, Beck: Voyage de la Recherche, Tab. 17, Fig. 3. 1883. » » »; Leche: Arkt. Hafsmoll («Vega»), р. 450, Tab. 34, Fig. 29—30. Hab. Gaaseland, Hekla Havn (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Saavel Hovedformen som Varieteten kendes fra Vestgron- land, hvor serlig den forste er almindelig lige fra de sydligste Egne til Grinnell Land. Arten er circumpolar. Sydlig naar den kun til det vestlige Norge, naar man ikke vil fore den sammen med Modiolaria discors, Linne, hvad jeg her har undladt af rent praktiske Gruude, for at pointere, at alt, hvad jeg har truffen fra Vest- og Øst- Grønland, Island og andre arktiske Egne tilhorer levigata-Formen, den jeg iovrigt ikke mener vil kunne holdes ude fra Linnés M. discors. ze 2 65 Derimod mener jeg, at M. corrugata, Stimpson ег en «god» Art. Den er i alle Storrelser let at kende fra selv den mest stribede Form af M. discors ved sin kraftigere Skulptur, storre Tykkelse og Umbonernes forskellige Plads. Collin har ment (Limfjordens tidligere og nuverende Fauna 1884) at ogsaa denne Art maa falde ind under M. discors; jeg skulde formode, at den nævnte Forf. har ladet sig forlede til denne sin An- tagelse derved, at adskillige unge Expl. af Modiolaria levigata var. substriata have henligget i Kjobenhavns Zool. Mus., etiket- terede af Morch som Mod. corrugata. Sparre-Schneider omtaler en lignende Forveksling (Tromsosundets Molluskfauna 1886 р. 661); thi de ham af Dr. Poulsen sendte grønlandske Exemplarer stamme vistnok ogsaa fra Kjobenhavns Museum, ere i hvert Fald ganske sikkert bestemte af Dr. Morch. 10. Portlandia arctica, (Gray). 1824. Nucula arctica, Gray: Parry’s first voyage, Suppl. to Ap- pendix p. 241. 1859. Yoldia » »3 Torell: Spitzb. Moll. р. 145. 1878. Portlandia’ » ›; G. 0. Sars: Moll. Reg. Arct. Nerv. P. 37, Tab. 4, Fig. 7. Hab. Hekla Havn, са. 12 Fyn. (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Torell har vidtloftigt og korrekt i alle Detailler gjort Rede for denne circumpolare Arts Synonymik (1. с. р. 145—48). Det er en af Glacialperiodens mest karakteristiske Mollusker, er endnu vidt udbredt i de hojarktiske Egne, men er allevegne temmelig sjelden. Sydlig udstrekker den sig kun til Island og Finmarken; ved Vestgronland er den hidtil ikke truffen syd- ligere end ved Claushavn. ') Tromsø Museums Aarshefter. VIII. 69 11. Leda pernula, (Müller). 1779. Area pernula, Müller: Beschaft. Berliner Geselsch. naturf. й Freunde, vol. 4, р. 57. Е OO Sars: Moll. eg. Азов. Могу р. 35, Labo, Fig. Le Hab. Udfor Gronlands Sydostkyst, 25—40 Fvn., Ler med Smaasten og Skaller (S. M., Exp. 1883). Arien er circumpolar; sydlig naar den det biscayske Hav. 12. Arca pectunculoides, Scacchi. 1536. Arca pectunculoides, Scacchi: Ann. civ. due. Sicil. vol. 6, pe 8% 1878. » » »; G. О. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. р. 45, Tab. 4, Fig. 2. Hab. 70° 32: М. Br., 8° 10! V. L., 470 Fvn., Ler med Sten; ieee CON BI 1942 Vo. 140 Evn.; 74° 177 М. Br, 15° 20:V.L., 127 Fvn., Ler med Sten (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892): Jeg ом Materiale til at bedomme, om denne vidt ud- bredte Art, der er kendt fra Vestgrønland til 116° 0.1. og fra Island til Middelhavet og Dansk Vestindien, rettest bor opfattes som en Varietet af folgende, Arca glacialis, men finder det hojst sandsynligt. Jeffreys A. Frielei vil da sikkert ogsaa falde ind under A. glacialis. 13. Arca glacialis, Gray. 1524. Arca glacialis, Gray: Parry’s first voyage, Suppl. to App. p- 244. 1878. » » »;G..0. Sars: Moll: Reg. Aneta Norv. р. 43, Tab. 4, Fig. 1. Haab 2 aos ВЕ, 20 356 У EMI Fyn." Stone Sten (K. M., Østgrønlandske Exp. 1892). 70 Arca glacialis har i det vesentlige samme Udbredelse som foregaaende Art. Dog benegter Dall (Bull. Mus. Comp. Zool. Harward Coll. vol. 12, р. 240), at den forekommer i den mexi- kanske Havbuet. hvorfra Verrill nævner den (Transact. Com. Acad. vol. 5, 1882 р. 516). — 14. Cardium groenlandicum, Chemnitz. 1782. Cardium groenlandicum, Chemnitz: Conch. Cab. vol. 6, Tab. 19, Fig. 198. 1878. Aphrodite groenlandica, Chemnitz: G.O. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. p.49, Tab. 5, Fig. 3. Hab. Udenfor Grønlands Sydostkyst, 25—40 Fvn., Ler med smaa Sten (5. M., Exp. 1883). — Hekla Havn (К. М., Ostgron- landske Exp. 1592). — Ostgronland (Moebius). Arten er circumpolar og meget almindelig ved Gron- lands Vestkyst. Det er Venus islandica, Fabricius, non Linne. 15. Cardium ciliatum, Fabricius. 1780. Cardium ciliatum, Fabricius: Fauna groenl. p. 410. 1878., »: 1804193 G.,O.,Sars: / Moll. Reg. ‚Areis, Nery payee Tab. 5, Fig. 4. Hab. Hekla Havn, Danmarks © (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Arten er circumpolar og meget almindelig langs Vest- grønlands Kyst helt op til Grinnell Land. (16). Astarte acuticostata, Jeffreys. 1877. Astarte acuticostata, Jeffreys: Friele: Nyt. Magas. Natur- vidsk. vol. 23, pz 1: 1881. » „». »2 Proc. zool. Soc: р. 711, Mab 161 iss: Hab. 70° 32‘N.Br., 8° 10° V.L., 470 Fvn., Ler med: Sten К. M., Ostgrenlandske Exp. 1892). 7 Arten er udbredt til Novaja Zemlia, det vestlige Norge samt til Farvandene mellem Hebriderne og Færoerne. 17. Astarte borealis, (Chemnitz). 1784. Venus borealis, Chemnitz: Conch. Cab. vol. 7, p. .26, Tab. 39, Fig. 412—413. 1878. Tridonta » »; G. О. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. p-50) Tab. 5, Fig. 5. Hab. Udenfor Gronlands Sydostkyst, 25—40 Fvn., Ler med smaa Sten (S. M., Exp. 1883). — Shannon ©, Sabine ©, Jackson 0, Clavering ©. 4—10 Fyn. (Moebius). Var. sericea n. Tab. 1, Fig. 89—12. Hab. Hekla Havn, paa Mudderbund (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Arten er circumpolar med sydlig Udbredelse til Kattegat og Ostersoen. Varieteten har et ganske .ejendommeligt Udseende; den tykke Epidermis er ganske silkeglinsende, men har den samme ejendommelige Struktur som de fleste andre Former af denne variable Art, ligesom Umbo er forsynet med de sædvanlige smalle, temmelig skarpe Folder, der undertiden fortsette sig ned til Midten af Skallerne, hvor de blive betydelig sverere. Formen er meget langstrakt: long. 30" alt. 22™™. 18. Astarte crenata, (Gray). 1824. Nicania crenata, Gray: Parry's first voyage, Suppl. to App. p. 242. 1878. Astarte crebricostata, Forbes; G. О. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. р. 54, Tab. 5, Fig. 7. Hab. 70° 21°N.Br., 8°25/V.L., 160 Fvn.; 72° 24 N. Br., 9° 49: \. L., 130 Fyn.; 73° 24° N. Br., 20° У. L., 106 Fvn.; 12 HAT М. Вт.’ 15720 У. 127°%Ryn!, ler med "Steaua Ostgronlandske Exp. 1892). Shannon ©, 30 Fvn., (Moebius). Astarte crenata er en arktisk Dybvandsform, udbredt fra de arktiske Have Nord for Amerika og Vestgronland indtil Karahavet og 90° 25' 0. 1.. («Vega») og er sandsynligvis cir- cumpolar. 19. Astarte sulcata, (da Costa). 1778. Pectunculus sulcatus, da Costa: British Conchology, 9.192. 1855. Astarte sulcata, d.C.; Forbes-Hanley: Brit. Moll. vol. 1, p. 452, Tab. 30, Fig. 6. Hab. Udfor Gronlands Sydostkyst, 25—40 Fvn., Ler med smaa Sten; 130 Fvn., Ler med Sten, (5. M., Exp. 1883). Ost- gronland (Moebius). Denne Arts Udbredelse er det for Øjeblikket umuligt at udrede; kun saa meget kan siges, at den i Modsetning til den foregaaende ikke er nogen egentlig arktisk Art. De fleste Forf. anse den for en Varietet af A. compressa (L.); rimeligere synes mig den Anskuelse, der bl. a. forfegtes afSp.Schneider, at den er en Udviklingsform af A. crenata. 20. Astarte compressa, (Linne). 1767. Venus compressa, Linné: Systema Nature, Ed. 12, 1135. 1878. Astarte » »: Leche: Kgl. Svenska Vetsk. Akad. Hdl., Bd. 16, р. 18—19, Tab.1, Fig. 2—3. Hab. Udenfor Grønlands Sydostkyst, 25—40 Fvn., Ler med smaa Sten (5. M., Exp. 1883). Jackson © (Moebius). Var. depressa n. Tab. I, Fig. 5—7. Hab. Hekla Havn, paa Mudderbund (К. М., Ostgronlandske Exp. 1892). 73 Udbredningen af denne, i det nordlige Atlanterhav og ved Vestgrønland meget almindelige Art er væsentlig arktisk, om end den gaar sydlig til de britiske Øer, Kattegat og Østersøen. Varieteten udmærker sig ligesom A. borealis fra samme Lokalitet ved sin paafaldende langstrakte og nedtrykte Form (on 2520 alt. 167; Long. 127 alt gen). Coste, ere skarpe og svinde hel bort bagtil, hvor Skallen bliver ligesom lidt af- fladet og udbredt. 21. Astarte Banksü, Leach. Tab. I, Fig. 1—2. 1819. Nicania Banksii, Leach: Ross’ first voyage App., p. 176. 1839. Astarte «striata», Gray; Sowerby: Beechey’s voy. Tab. 44, Fig. 9. Hab. Hekla Havn (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Var. Warhami, Hancock. Tab. I, Fig. 3—4. 1946. Astarte Warhami, Hancock: Ann. Mag. Nat. Hist. vol. 18, р. 336, Tab. 5, Fig. 18. Hab. Hekla, Havn (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Arten er circumpolar med sydlig Udbredelse til Stor- britannien, Kattegat og Ostersoen. 22. Axinus flexuosus, (Montagu). 1803. Tellina flexuosa, Montagu: Testac. Brit., р. 72. 1878. Axinus flexuosus » ; G. ©. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. p. 59, Tab. 19, Fig. 4. 1878. » Gouldii, Philippi; G. O. Sars, 1. с. р. 60, Tab. 19, Fig. 6. Hab. Hekla Havn, Mudder, (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Arten er circumpolar med sydlig Udbredelse til de vest- QU PS indiske og de canariske Øer. De ostgronlandske Individer til- hore Varieteten A. Gouldii. 23. Venus fluctuosa, (Gould). 1841. Tapes fluctuosa, Gould: Invert. Mass. Ed. 1, p.87, Fig. 50. Hab. Jackson ©, Shannon 0 4—30 Fyn. (Moebius). Arten er circumpolar, men sjelden. Det er Venus astartoides, Beck ap. Middendorff. 24. Macoma calcaria, (Chemnitz). 1782. Tellina calcaria, Chemnitz: Conch. Cab. vol. 6, р. 140, Tab. 13, Fig. 136. 1878. Macoma › »; G. O. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. p. 76, Tab. 6, Fig. 2. Hab. Udenfor Grønlands Sydostkyst, 65° 40’ N. Br., 35° 32: у. Г... 25—40 Fvn., Ler med smaa Sten, (5. M., Exp. 1883). Var. subovalis, n. Tab. I, Fig. 15—16. Hab. Hekla Havn (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Arten er circumpolar og meget almindelig ved Vest- sronlands Kyst. Sydlig er den udbredt til de britiske Øer, Kattegat og Ostersoen. Varieteten er, ligesom Astarte borealis og compressa fra samme Lokalitet ganske paafaldende forlenget i Skallen; ellers afviger den i intet fra Hovedformen. 25. Necra obesa, Loven. 1846. Меега obesa, Lovén: Index Moll. Scand. р. 48. 1878. » » |»: G. 0: Sars: Moll) Reg. Arct# None D Roc Tab. 6, Fig. 4. Hab. 69° 25’N. Br., 20° 1° V.L:, 167 Evn., Berzmedssiere Sten, Ya ded Skal (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). 15 Blandt de 25—30 vestgronlandske Individer af Slægten Neæra, jeg har havt Lejlighed til at se, og som alle stamme fra den svenske Exp. 1871 («Ingegerd og Gladan»), er der vel næppe to, der ere hinanden ganske lige. Form, Tykkelse, Rostrum, Laasdannelse, alt varierer i den Grad, at jeg har set mig nodsaget til at fore alt sammen, uagtet de forskellige Former svare baade til den typiske N. obesa og til Sars’ N. gla- cialis og N. arctica; ogsaa Verrill er tilbojelig til at fore de tre nevnte Former sammen. Naar Whiteaves derimod ud- taler: «I regard both N. arctica and obesa as vars. of the European N. cuspidata, N. arctica being adults of unusual size and N. obesa the young of the same species», kan jeg dog ikke gaa med dertil. Paa de yngre Individer griber Ventralranden af den højre Skal noget over den venstre, ligesom hos N. subtorta, G. O. Sars. Jeg maa antage, at den «N. cuspidata», som Mørch efter Wallich anfører fra Grønland, i Virkeligheden er №. obesa, lige- som den N. cuspidata, Torell efter Jeffreys!) har skrabet ved Sydgronlands Kyst. (26). Lyonsia arenosa, (Moller). 1542. Pandora arenosa, Moller: Index Moll. Groenl. p. 20. 1878. Lyonsia » »; G. О. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. Do 831 og 342, Tab. 34, Fig. 2. Hab. Nær Jan Mayen; paa Drivis, døde Skaller (К. M., Østgrønlandske Exp. 1892). De her nævnte døde Skaller tilhøre var. sibirica, Leche = Lyonsia gibbosa, Hancock (Ann. Mag. Nat. Hist. vol. 18, 1846, р. 338, Tab. 5, Fig. 11—12). Arten er circumpolar. 1) Brit. Conch. vol. 3, p 54. 16 27. Saxicava arctica, (Linné). 1767. Mya arctica, Linné: Systema Nature, Ed. 12, 1113. 1878. Saxicava » »; С. ©. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. De Say, Маю 20, RSS 1878. » pholadis, Linne; » » » DAME AC Hab. Udenfor Gronlands Sydostkyst, 25—40 Fvn., Ler med smaa Sten. (S. M., Exp. 1883). — Hekla Havn, Gaaseland, Danmarks ©, Scoresby Sund (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). — Shannon ©, 30 Еуп., (Moebius). Arten er cosmopolitisk. «Everywhere in every sea throughout the world at every depth from low water to 1622 fths» (Jeffreys). 28. Mya truncata, Linne. 1767. Mya truncata, Linné: Systema Nature, Ed. 12, 1112. 1870. » » »; Gould-Binney: Invert. Massach. р. 58, Fig. 376. Hab. Udenfor Gronlands Sydostkyst, 25—40 Fvn., Ler med smaa Sten og Skaller (S. M., Exp. 1883). — Hekla Havn (К. M, Osteronlandske Exp. 1892). — Sabine © (Moebius). Arten er circumpolar og sydlig udbredt til Middelhavet. Scaphopoda. 29. Dentalium entale, Linne. о 1767. Dentalium entale, Linné: Systema Nature, Ed. 12, 1265. 1569. « » »; Jeffreys: Brit. Conch. vol. 5, р. 195, Dabs 55, Biel: Hab. Udfor Grønlands Sydostkyst, 130 Fvn., Ler med Sten ($. M., Exp. 1885) — — — Arten er udbredt fra Island, Færøerne og Lofoten til Middelhavet. Placophora. 30. Chiton albus, Linné. 1767. Chiton albus, Linné: Syst. Nat. Ed. 12, 1107. 1878. Lophyrus » »; G.O.Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. p. 114, Tab. 8, Fig. 2. Hab. Østgrønland (Moebius). Arten er circumpolar og meget almindelig langs Vest- gronlands Kyst. 31. Chiton marmoreus, Fabricius. 1780. Chiton marmoreus, Fabricius: Fauna groenlandica, p. 420. 1878. Boreochiton » »: G. ©. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. p. 116, Tab. 9, Fig. 3. Hab. Udenfor Grønlands Sydostkyst, 65° 40' №. Br., 35° 32‘ V.L., 25—40 Fvn., Ler med smaa Sten (S. M., Exp. 1883). Arten er circumpolar og meget almindelig ved Vest- grønland. Sydlig er den kun udbredt til Kattegat og Britiske Øer paa denne Side af Atlanterhavet; efter Jeffreys skal den derimod findes ved Mejicos Kyst. Gastropoda. 32. Åcmæa testudinalis, (Müller). 1776. Patella testudinalis, Muiler: Zool. Dan. Prodr. 2872. 1870. » »; Gould-Binney: Invert. Massach. Ed. 2, Ds 267, Fig. 529. i Hab. Hekla Havn, (K. M., Østgrønlandske Exp. 1892. 78 Arten er circumpolar og meget almindelig ved Vest grønlands Kyst. 33. Tectura rubella (Fabricius). 1780. Patella rubella, Fabricius: Fauna groenl. p. 386. 1878. Tectura » »; G. О. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. PENN RAD RS LEM, 6). Hab. Hekla Havn. (K. M., Østgrønlandske Exp. 1892). Ogsaa denne Art er circumpolar og ligeledes almindelig ved Vestgrønlands Kyster, bvor den dog optræder temmelig enkeltvis. H. P. C. Møller skriver om den i et efterladt Manuskript: «Patella rubella føder levende Unger, ca. 50 i Tallet og alle af samme Størrelse, der sidde nærmest ved Skallens Spids». I talrige Expl. har jeg funden Ungerne påa det angivne Sted, men aldrig mere end nogle faa, 2—5 Stykker. Deres Skal er forsynet med svage radierende Striber, hvoraf hos de voxne kun ses Spor. Jeffreys, som i Ann. Mag. Nat. Hist. ser. 4, vol. 19, p. 231, giver en Beskrivelse af Dyret, foreslaar sammesteds et nyt Slægtnavn «Erginus». Det er sandsynligvis denne Art, Woodward omtaler i sin Fortegnelse over Molluskerne fra Sutherlands Skrabninger ved. Hunde Eiland under Navnet Pilidium fulvum. 34. Lepeta coeca, (Müller). 1776. Patella coeca, Müller: Zool. Dan. Prodr. 237. 1878. Lepeta » »; G. О. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. p. 123, Tab. 20, Fig. 17. Hab. Udenfor Grønlands Sydostkyst, 65° 40° N.br., 35° 32° V.L., 25—40 Еуп., Ler med smaa Sten ($. M., Exp. 1883). — 79 Hekla Havn (К. M., Ostgronlandske Expedition 1892). Walrus 0 (Moebius). Arten er circumpolar, sydlig udbredt til Vestindien («Challenger») og Britiske Oer. 35. Molleria costulata (Moller). 1842. Margarita? costulata, Moller: Index Moll. Groenl. p. 8. 1878. Molleria » »; G. ©. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. р. 127 og 343, Tab. 9, Fig. 8 og Tab. 34, Fig. 4. Hab. Hekla Havn (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Arten synes overalt ret sjelden; dette skyldes dog maaske kun dens ringe Storrelse. Den er udbredt fra Vestgronland til Labrador, New-Foundland og New-England, Island, Spitzbergen og Finmarken. «Travailleur»-Expeditionen har skrabet den i det biseayske Hav. 36. Margarita helicina, (Phipps). 1773. Turbo helicinus, Phipps: A voyage towards the North- Pole. App. p. 198. 1851. Margarita arctica, Leach; Middendorff: Rejse äuss. Osten und Norden Sibir. р. 203, Tab. 17, Fig. 13—16. Hab. Angmagsalik (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). — Sa- bine 0, Jackson О, Shannon 0, Walrus 0, 4—27 Fvn. (Moebius). Arten er circumpolar, meget almindelig, ogsaa ved Vestgronland. 37. Margarita olivacea, (Brown). 1827. Turbo olivaceus, Brown: Illustr. Brit. Conch., Tab. 46, Fig. 30—31. 1878. Margarita olivacea »: G. ©. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. р. 134, Tab. 9, Fig. 6. Hab. Hekla Havn (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). 80 Arten er circumpolar. Det er Margarita glauca, Moller; М. Harrisoni, Hancock, og M. argentata, Gould. 38. Margarita umbilicalis, Broderip & Sowerby. 1829. Trochus umbilicalis, Broderip & Sowerby: Zool. Journal, vol. 4, p. 371. 1846—51. Margarita » »; Martini- Chemnitz: Conch. Cab. Ed. 2,-Tab. 37, Fig. 2. — Hab. Udenfor Grønlands Sydostkyst, 25—40 Fvn., Ler med Sten (5. M., Exp. 1883). —- Angmagsalik og Hekla Havn ; Scoresby Sund (К. М., Ostgronlandske Exp. 1892). — Sabine ©, Jackson 0, Shannon ©, Germania Havn, 2--30 Fyn. (Moebius). Margarita umbilicalis er for mig kun en Var. af den cir- cumpolare M. groenlandica, Chemnitz (undulata, Sowerby). 39. Margarita cinerea, (Couthouy). 1839. Trochus cinereus, Couthouy: Boston Journal Nat. Hist. WO Zo 0s 99. Чаю. Be 181% 9, 1878. Margarita cinerea »; GG. O. Sars: Moll. Reg. Arct Norv. р. 134, Tab. 9, Fig.1; Tab.21, Fig. 4. Hab. Hekla Havn (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Var. grandis, Morch. 1878. Margarita cinerea, Couth. var. grandis; G. O. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. p. 135, Tab. 21, Fig. 4. Hab. Hekla Havn (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Arten er circumpolar og ægte arktisk. Dog skal den ifolge Jeffreys findes ved Mejicos Kyst. Denne Art og ikke Trochus occidentalis er Becks Mar- garila alabastrum; Lovens Art af dette Navn er derimod Tro- chus occidentalis. 81 40. Onchidiopsis groenlandica, Bergh. 1853. Onchidiopsis groenlandica, Bergh: Monogr. Marseni- ader, Tab. 2. Hab. Hekla Havn (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Denne sjældne Art, der er udbredt fra Vestgronland til Spitzbergen og Novaja Zemlia, naar en Lengde af ikke mindre end 95™™. Et af Torell fra Vestgrønland hjemført, meget slet konserveret Individ af denne kolossale Længde, maa jeg efter en saa omhyggelig Undersogelse, som Forholdene ved et Besog i Stockholms zoologiske Museum og den slette Opbevarings- tilstand tillod, anse for at tilhore Berghs Art, skont Lovén paa Etiketten paa Grund af den stærkt udbredte Kapperand havde givet det et nyt Navn: Onch. palliata MS. Skallengden hos dette Individ er 52™™. 41. Natica affinis, (Gmelin). 1789. Nerita affinis, Gmelin: Syst. Nat. Ed. 13, 3675. 1878. Natica » »; С: ©. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. р. 160, Tab. 21, Fig: 14. Hab. Shannon О, Sabine ©, Jackson О, Clavering ©, 30 Fvn. (Moebius). Arten er circumpolar og almindelig ved Vestgronlands Kyst; sydlig er den udbredt til Portugal og Middelhavet. Det er en af de hyppigste Mollusker i glaciale Aflejringer, og den har der gerne et massivt Preg; nu til Dags varierer den ser- deles meget i Skaltykkelse, Form, den comparative Hojde af Spiret og i Vindingernes Angularitet, som kan vere meget udpræget. Dyret er beskrevet af Jeffreys i Ann. Mag. Nat. Hist. ser. 4, vol. 19, 1877 p. 318. XX 6 §2 42. Bela nobilis, (Moller). 1842. Defrancia nobilis, Moller: Index Moll. Groenl. p. 12. 1878. Bela » »; G. O. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. p. 228, Tab. 16, Fig. 19—20. 1886. » » »; Friele: Norske Nordh. Moll. p. 5, Tab. 7, Fig. 8; Tab. 9, Fig. 13—15. Hab. 72° 24° N.Br., 19° 4% V.L., 130—140 Fvn. (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Arten er circumpolar. I sit MS. til «Index Moll. Groenlandiæ»r, som endnu op- bevares paa Kobenhavns zoologiske Museum, benytter Moller Navnet: Defrancia angulata, Donovan for den Gastropod, han senere benevnede Defrancia nobilis. Samme Betegnelse findes med Mollers Haand paa Etiketten til de Individer, Troschel undersogte for Radula til sit store Arbejde: Das Gebiss der Schnecken. Dette utydelig skrevne Navn har Troschel lest som Defr. rugulata. Jeg anforer kun dette, fordi forskellige Forfattere have udtalt deres Ubekendtskab med Oprindelsen til dette Navn, der siden Troschels Tid er bleven anvendt om en kortere og mindre, arktisk «Art», som Moller ikke havde holdt ude fra B. nobilis, og som sikkert heller ikke er andet end en Form af denne. 43. Bela violacea, (Mighels). 1842. Pleurotoma violacea, Mighels: Proc. Boston Soc. Nat. Hist. vol. 1, р. 50. 1878. Bela » »; (. O. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. p- 238, Tab. 17, Fig. 2—8. Hab. Hekla Havn (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Bela violacea er sikkert kun en Var. af den meget for- anderlige, circumpolare Sela bicarinata (Couthouy). Om denne Art ere Meningerne meget delte. Saaledes siger Jef- §3 р freys ош den (Ann. Mag. Nat. Hist., ser. 4, vol. 19, p. 329): «There are at least four varieties, viz: violacea, of Mighels and Adams (not of Hinds) and cylindracea, Beckü and livida') of Moller (ex typ.), all published in 1842 . . . .. Allied to the var. livida is Pl. gigas of Beck, which is В. lœvigata of Dall and probably Pl. schantaricum of Middendorff. Reeve renamed the present species P. groenlandica and P. rugulatus; he sup- posed, that is was the Defrancia suturalis and Defr. rugulata of Moller; but the latter gave no such names to any of his species ?). Dall forer derimod (Proc. Un. States Nat. Mus. vol. 9, 1886) Bela lœvigata, Dall sammen med Bela gigas, Verkrüzen, non Beck, Morchü, Leche, simplex, Middendorff og arctica, Adams, og heri er jeg enig med denne Forf.; sammen med disse forer han imidlertid fremdeles Bela Вески, Moller, «from an inspec- tion of his type», og heri kan jeg ikke samstemme. Bela Beckii er en ved de klareste Overgange med Hovedformen forbunden Varietet af Bela violacea, Mighels, ligesom Sela cylindracea, Moller og gigantea, Morch (= gigas, Beck). 44. Bela pyramidalis (Strom). 1785. Buceinum pyramidale, Strøm: Ny Saml. Kel. Danske Vidsk. Selsk. Skr. vol. 3, p. 296, Fig. 22. 1878. Bela pyramidalis, Strom; G. O. Sars: Moll. Reg. Arct. Могу p. 222, Tab. 16, Fig. 5—4. Hab. Sabine Ø, Jackson Ø, Shannon Ø, 4—30 Fvn. (Moebius). Arten er vistnok circumpolar. Den er i hvert Fald kendt fra Vestgrønland og Nordost-Amerika til 176° 6° ©. L. («Vega»). — 1) Blandt Originalerne til denne findes ganske rigtig et Par Individer, der tilhøre B. violacea. B. livida er en Form af B. decussata (Couth). *) Om Defr. suturalis kan jeg ingen Oplysning give; om Defr. rugulata, Moller se under Bela nobilis. 6* (oe) =~ (45). Trichotropis conica, Moller. 1842. Trichotropis conica, Moller: Index Moll. Groenl. p. 12. 18. » » » ; G. O. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. p. 163, Tab. 13, Fig. 3. Hab. 70° 21‘N.Br., 8° 25’ V.L., 160 Fyvn., Ler med Sten (К. М. Ostgronlandske Exp. 1892). Arten er udbredt fra Vestgronland til Cap Sable, Jan Mayen og Vestfinmarken. 746. Siphonorbis propinquus, (Alder). 1848. Fusus propinquus, Alder: Catal. Moll. Northh. in Transact. Tyneside Nat. Field Club p. 63. 1881. Siphonorbis » »; Kobelt in Martini - Chemnitz: ) Conch. Cab. Ed. 2. Tab. 25, Fig. 8. Hab. Sabine О, Clavering ©, Germania Havn, 2—20 Fyn. (Moebius). Denne Art forekommer vel ved Vestgrønland og Island, men fra begge disse Steder kendes kun ganske faa Individer, og i det hele er Arten ingenlunde arktisk, saa der kunde mulig vere Grund til at tvivle om, at den her omhandlede Form virkelig tilhører Alders Art. (47). Siphonorbis turritus, (М. Sars). Var. distincta vel species nova. Tab. 1, Fig. 13— 14. 1858. Tritonium turritum, M. Sars: Forh. norske Vidsk. Sel- skab, p. 39. 1878. Sipho tortuosus, G. О. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. р. 272, Tab. 15, Fig. 4—4; Tab. 25, Fig. 10. 1852. Siphonorbis turrita, М. Sars; Friele: Norske Nordh. Moll. p. 20, Tab. 2, Fig. 24—27; Tab. 5, Fig. 4—5. 85 Hab. 70° 32‘N. Вг., 8° 10‘ V.L., 470 Fvn., Ler med Sten, 3 døde Skaller (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Den Sars’ske Art er udbredt over det nordlige Atlanterhav, og de tre døde Skaller, som den ostgronlandske Exp. har hjem- bragt fra 70° 32‘ N. Br. blive rimeligvis at opfatte som en Varietet af denne, uagtet de frembyde et ret ejendommeligt Habitus. Vindingerne ere betydelig mere tumide end hos Hoved- formen, Apex særdeles plump og nedtrykt og aldeles regel- messig involut; Kanalen lang og svunget; Skulpturen er kun lidet fremtrædende og bestaar alene i fjerntstaaende, svagt ind- trykte og svagt undulerende Striæ. — 45. Siphonorbis Па, Friele. 1882. Neptunea (Siphonorbis) Dalli, Friele: Norske Nordhavs Moll. р. 19, Tab. 2, Fig. 18—19. Hab. 74° 17'N. Вг., 15° 20° V.L., 127 Fvn., Ler med Sten, 4 døde Expl. — Hekla Havn, I dødt Expl., pullus (К. М., Ost- gronlandske Exp. 1892). Siphonorbis Dalli er hidtil kun kendt fra faa Lokaliteter i det nordlige Atlanterhav og fra Varanger Fjord. 49. Sipho rslandicus, (Chemnitz). 1780. Fusus islandicus, Chemnitz: Conch.-Cab. vol. 4, р. 159, Fig. 1312—1313. 1878. Sipho islandicus »; G.O.Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. р. 210. Та. 15, Big. 3. — Hab. 70° 32° N. Br., 8° 10‘ V.L., 470 Fvn., Ler med Sten. — Hekla Havn (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Arten er circumpolar; sydlig er den udbredt til de britiske Ger. 56 50. Neptunea despecta, (Linne). 1767. Murex despectus, Linne: Syst. Nat. Ed. 12, 1222. 1881. Neptunea » »; Kobelt in Martini-Chemnitz: Syst. Conch. Gab. Ed. 2, Tab. 27, Fig. 1—2; Tab. 36, Fig. 3—5; Tab. 37, Fig. 1—2. Hab. 72° 53: N. Вг., 20° 36° У. L., 96 Fvn., Store Sten (k. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Arten er circumpolar. 751. Buccinum undatum, Linné. 1767. Buccinum undatum, Linné: Syst. Nat. Ed. 12, 1204. 1883. » » »; Kobelt in Martini-Chemnitz: Syst. Conch. Cab. Ed. 2, vol.3, Tab. 74, Fig. 2—4. Hab. Jackson ©, Clavering 0, 4 Fyn. (Moebius). Arten er ganske vist circumpolar efter Angivelserne i Literaturen; der turde imidlertid vere Anledning til at tvivle paa forskellige af Angivelsernes Korrekthed, mulig ogsaa paa dens Forekomst ved Østgrønland. 2. Buccinum grünlandicum, Chemnitz. 1788. Buccinum grönlandicum, Chemnitz: Conch. Cab. vol. 10, p. 182, Fig. 1448. 1878. » » »; G. O. Sars: Moll. Reg. Aret. Могу. р: 259, Tab. 25, Fig. 1. Hab. Udenfor Gronlands Sydostkyst, 130 Fvn., Ler med Sten (S. M. Exp. 1883). — Angmagsalik (K. M. Ostgronlandske Exp. 1892). Arten, hvortil jeg regner i snevrere Forstand 2. tenebrosum Hancock og В. sericatum, Hancock er circumpolar og ægte arktisk. 87 59. Buccinum perdix, (Beck), Mørch. 1868. Tritonium perdix, Beck; Mørch: Faunula Moll. Islandiæ, Вет. 1878. Buceinum finmarchianum, Verkriizen; G. О. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. р. 262, Tab. 13, Fig. 10. Hab. Udenfor Grønlands Sydostkyst, 130 Fvn., Ler med Sten (S. M., Exp. 1883). Var. Sarsii, Pfeffer. 1886. Buccinum Sarsii, Pfeffer: Jahrb. Hamb. Naturw. Anst. vol. 3, p. 40, Fig. 3. Hab. Udenfor Gronlands Sydostkyst, 130 Fvn., Ler med Sten (S. M., Exp. 1883). Denne Art, som vel neppe kan holdes ude fra B. gron- landicum, er ganske overordentlig variabel. Den er ret almindelig ved Gronlands Vestkyst, og kendes desuden fra Nordost Amerika, Island, Jan Mayen, Spitzbergen og Norge. 54. Buccinum hydrophanum, Hancock. 1846. Buceinum hydrophanum, Hancock: Ann. Mag. Nat. Hist. vol. 18, р. 325, Tab. 5, Fig. 7. Var. fusco-rufescens n. 1878. Buceinum hydrophanum, Hancock; G. О. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. p. 261, Tab. 24, Fig. 8. Hab. Hekla Havn, 20 Fyn. (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Denne Varietet svarer ganske til Sars’ ovennevnte Figurer, men er temmelig forskellig fra den typiske Form, som Pfeffer nermere har behandlet i Jahrb. Hamb. naturw. Anst. vol. 3, 88 1886, p.32. Arten er meget variabel, men ligesom den fore- gaaende i sin Udbredning indskrenket til Atlanterhavets ark- tiske Egne. ~ 20. Buccinum саит, Fabricius. Var. laevior, Morch. 1780. Buccinum ciliatum, Fabricius: Fauna groenl. p. 401. 1883. » » »; Морей in Martini-Chemnitz: Conch. Cab. Kd. 2, p. 28, Tab. 75, Fig. 5—8. Hab. Udenfor Grenlands Sydostkyst, 130 Fvn., Ler med Sten (5. M., Exp. 1883). Arten er circumpolar. 56. Turritella erosa, Couthouy. 1859. Turritella erosa, Cotithouy: Boston Journal Nat. Hist. vol. 2, р. 103: Тао By Fig. 1. ESTO,» » »; Gould-Binney: Invert. Massach. Ed. 2, p. 317, Fig. 585. Hab. Udenfor Grønlands Sydostkyst, 130 Fvn., Ler med Sten (S. M., Exp. 1883). Arten er circumpolar og ægte arktisk. Det er Tur- ritella polaris («Beck») Moller, non Beck. 57. Littorina rudis, (Maton). Var. gronlandica, Menke. 1797. Turbo rudis, Maton: Nat. Hist. Western. Count. vol. 1, Ds 200. 1878. Littorina rudis, Maton, var. gronlandica, Menke; С. 0. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. р. 165, Tab. 9, Fig. 10. Hab. Angmagsalik, i Fjæren (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Arten er circumpolar; sydlig udbredt til Portugal. 89 58. Scalaria gronlandica, (Chemnitz). 1780. Turbo gronlandicus, Chemnitz: Conch. Cab. vol. 4, Tab. 195, Fig. 1878— 79. 1878. Scalaria grenlandica , › 0.0. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. p. 194, Tab. 10, Fig. 15—16. Hab. Shannon ©, 30 Fyn. (Moebius). Arten er circumpolar; sydlig udbredt til Christiania Fjord. 29. Scaphander puncto-striatus, (Mighels et Adams). 1842. Bulla puncto-striatus, Mighels et Adams: Boston Journal Nat. Hist. vol. 4, р. 43, Tab. 4, Fig. 10. 1878. Scaphander » »; G. О. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. p. 292, Tab. 18, Fig. 6. Hab. Udenfor Gronlands Sydostkyst, 130 Fvn., Ler med Sten, I dødt Expl. (5. M., Exp. 1883). Denne Arts Udbredelse er væsentlig sydlig, strækker sig til Mejicanske Havbugt og Barbadoes, Biscayske Hav og Mid- delhavet. I arktiske Egne er den hidtil kun kendt fra Island og Norge. 60. Amphisphyra hiemalis, (Couthouy). 1839. Bulla hiemalis, Couthouy: Boston Journal Nat. Hist. vol. 2, р. 180, Tab. 4, Fig. 5. 1878. Amphisphyra » »; Ц. О. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. р. 291, Tab. 18, Fig. 3. Hab. Hekla Havn, 9-—11 Fyn. (K.M., Ostgronlandske Exp. 1892). Arten er circumpolar; sydlig udbredt til Britiske Qer. Det er Amphisphyra globosa, Loven. 90 61. Utriculus pertenuis, (Mighels). 1842. Bulla pertenuis, Mighels: Proc. Boston Soc. vol. 1, p. 129. 1878. Utriculus » »; G. О. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. р. 287, Tab. 17, Fig. 19. Hab. Hekla Havn, 9—11 Fvn. (K. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Arten er circumpolar og egte arktisk. Det er dog et Spørgsmaal, om den kan holdes ude fra Uér. obtusus. — En Var. er Bulla semen, Reeve, en anden er Bulla turrita, Moller. 62. Cylichna Reinhardt, (Hollbell), Moller. 1842. Bulla Reinhardti, Hollboll; Moller: Index. Moll. Groenl. | р. 6 p. p. 1878. Cylichna » »3 Leche: Kgl. svenska Vetsk. Akad. Handlg. р. 73, Tab. 1, Fig. 21. Hab. Udenfor Gronlands Sydostkyst, 25—40 Еуп., Ler med smaa Sten og Skaller (S. M. 1883). — Arten er circumpolar. 63. Cylichna scalpta, (Reeve). 1855. Bulla scalpta, Reeve: Last arctic voyage, App. vol. 2, р. 392, Tab. 32, Fig. 3. 1878. Cylichna » »; Leche: Kgl. svenska Vetsk. Akad. Halg. p.73, Tab. 1, Fig. 22. Hab. Hekla Havn (K. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Arten er udbredt fra Vestgrönland (Torell) og Wellington- Kanalen til Karahavet. 64. Cylichna alba, (Brown). 1839. Volvaria alba, Brown: Conchology of great Britain, vol. 3, p. 3, Tab. 38, Fig. 43 — 44. 91 1874. Cylichna cylindracea, «Pennant»; Moebius: Zweite deutsche Nordp. р. 247 Tab. 1 Fig. 8. 1878. Cylichna alba, Brown; G. О. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. В 983 Dab. 17, Bie. Ib, Hab. Jackson ©, 4 Fvn. (Moebius). At Cylichna eylindracea skulde forekomme ved Ostgron- lands Kyst, er hojst usandsynligt, naar man erindrer dens ovrige Udbredelse; hvad Moebius benævner Cyl. cylindracea er da ogsaa, som Figuren af Tandpladerne viser, at forstaa som Cylichna alba. Denne Art er circumpolar med sydlig Ud- bredelse til Azorerne og Pernambuco. 65. Philine lima, Brown. 1839. Utriculus lima, Brown: Conch. Brit. vol. 3. 1878. Philine » »; G. ©. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. р. 300, Tab. 18, Fig. 1: to Hab. Hekla Havn, (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Arten er ægte arktisk, udbredt fra Nordost-Amerika til Karahavet. Det er Bulla lineolata, Couthouy, Dullea punctata og granulosa, Moller, Fhiline quadrata, Mørch (non Wood). 66. Cratena sp. Hab. Hekla Havn (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). — Af Nudibranchslegten Cratena har den ostgronlandske Ex- pedition medbragt et eneste lille, stærkt sammentrukket шага, long. 4,5™™. Kropforholdene cre de sædvanlige for Slægten ; Tentaklerne svære, Rhinophorerne temmelig svage; Papillerne lange og svære, de længste mere end !/s af Kroplengden og noget fladtrykte, tykkest lige tet ved Grunden og derfra jævnt tilspidsede ud mod Enderne, ordnede i 9 Rekker med 3—6 Papiller i hver Skraarække: de nederste РарШег i hver Række 92 ere som sædvanlig ganske smaa. Konsaabningen under 2den og 3die Papilrække. Kæberne afrundet trekantede med kort, temmelig stærk og erovtandet Tyggeproces. Tænderne vare ca. 30, høje med lange og spinkle. Ben; Skæreranden stejlt opstigende med 5 slanke Sidetænder og en betydelig kraftigere Midterspids. Ledgrube og Ledforbindelse den sædvanlige. 67. Coryphella salmonacea, (Couth.) Bergh. 1839. Eolis salmonacea, Couthouy: Boston Journ. Nat. Hist. vol. 2, р. 68, Tab.1, Fig. 2: 1868. Coryphella » »; Bergh: Kgl. Danske Vidsk. Selsk. Skr. Math. naturv. Afd. ser. 5, vol. 7, р. 227, Tab. 4. 1878. » » »; G.O.Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. p. 319, Tab. 28, Fig. 4a—b, Tab. XVI, Fig. 3. Hab. Hekla Havn (К. M., Ostgronlandske Exp. 1829). Denne Art er meget almindelig ved Vestgronland, hvor den naar en betydelig Størrelse (50). Den er ægte arktisk, maaske circumpolar. 68. Clone limacina, (Phipps). 1773. Clio limacina, Phipps: A voyage to the North Pole p. 195. 1875. Clione » »; G. О. Sars: Moll. Reg. Arct. Norv. p. 332, Tab. 29, Fig. 4. Hab. Scoresby Sund (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892) (Moebius). Arten er circumpolar. I de senere Aar er den gentagne Gange observeret i Kattegat og Lille Belt. 69. Limacina helicina, (Phipps). 1773. Clio helicina, Phipps: A voyage to the North Pole р. 195. 1878 Limacina helicina, »; G. O. Sars: Moll. Reg. Arct. Могу. р: 328, Tab. 29, Fig. 1. 95 Hab. Scoresby Sund; 70° 32° N. Br., 8° 16’ V. Г. (К. M., Ostgronlandske Exp. 1892). Arten er eircumpolar. 70. Vitrina angelicæ, (Beck) Moller. 1842. Vitrina angelice , Beck; Moller: Index Moll. Gronl. р. 4. Hab. Gronlands Sydostkyst; mellem Mos og under Sten. (S. M., Exp. 1883). Vitrina angelicæ synes hidtil at vere den eneste Pulmonat, kendt fra Østgrønland; vel nævner Westerlund i Vega-Expedi- tionens vetenskapliga Arbeten, vol.4, p.167 endnu tre andre: Succinea chrysis, Westerlund, Planorbis Nathorsti, Westerlund og Limnea Vahlu, Beck, men de Lokaliteter, han anforer, og som svare til det Materiale, jeg har havt for mig, ere alle fra Vestgronland. Af Blæksprutter har Expeditionen kun medbragt nogle Neb, udtagne af Sæl- og Fiskemaver; de synes alle at have tilhørt Gonatus Fabrieü (Licht.) Steenstrup. Tavleforklaring. Fig. 1—2. Азат Banksii, Leach. » 34. » » var. Warhami, Hancock. "DT » compressa, (Linné) var. n. depressa. » 8—12. » borealis (Chemnitz) var. n. sericea. » 13—14. Sipho turritus, Sars, var. п. distincta. » 15—16. Масота calcaria (Chemnitz) var. п. subovalis. Forstorrelse: 7/3. Kun Fig. 13 og 14b ere forstørrede 2 Gange og 14а 4 Gange. TTT. Østerønlandske Insekter. Korte Bemerkninger over Insektlivet af H. Deichmann. Ws Bearbejdelsen af det ved mig paa Ostgronland fra August 1891 til August 1892 indsamlede Materiale, er overdraget Cand. Lundbeck, skal jeg for Storstedelen henvise til hans Arbejde og nojes med at gjore nogle Bemerkninger om Insektlivet, idet jeg samtidig henviser til Cand. Lundbeck’s tidligere, i «Med- delelser om Gronland» trykte, Beretning om hans Rejser paa Vest- kysten. Kun skal jeg forud bemerke, at hvor jeg taler om Dyrelivet i al Almindelighed, gaar jeg navnlig ud fra Forholdene, saaledes som de vare ved Expeditionens Overvintringsplads — Danmarks Ø i Scoresby Sund, men at jeg selvfølgelig combinerer det med, hvad jeg har iagttaget andre Steder. Det første Indtryk jeg som Entomolog ВК ved et Besøg paa Østgrønland var, at der hersker en udpræget Individfattigdom. Dyrene faaes næsten alle kun enkeltvis, og ikke uden Anstræn- gelse samler man et nogenlunde betydeligt Materiale. Det forste Sted jeg var i Land var paa Cap Broer Ruys 131/2° N.Br. og 21°V.Lgd. Det var den 20de Juli 1891. Udbyttet af denne Tur var temmeligt sparsomt, men dog tror jeg, at Insektlivet var paa sit Culminationspunkt. Vegetationen paa Localiteten, en nordexponeret Fjældside, var meget spredt, om end der kunde samles en Del Arter. De Dyr, der i entomo- logisk Henseende navnlig gav Stedet dets Preg, var Lepidop- tererne. Disse svermede nemlig i temmelig stor Mengde, re- presenterede ved 3 Arter Dagsommerfugle, en Del Maalere RK“ 7 98 (Geometride) og Mol (Pyralide). Foruden Lepidoptererne op- iraadte naturligvis ogsaa en Del Dipterer, men intet andet Sted har jeg truffet dem saa lidt fremherskende som her. Desuden toges ogsaa Tipula arctica, og flere Tipula-Larver fandt jeg ved at rode op i Jorden. Mellem Stenene og de tarvelige Lyngtuer | Cassiope tetragonal] lob en Del Edderkopper om, der var flere Arter, blandt hvilke Lycosa navnlig gjorde sig bemerket. Hunnerne bare endnu deres Æg om i graahvide Spind paa Bagen, og det synes af mine lagttagelser at fremgaa, at man kan treffe dem paa dette Standpunkt, fra det tidligste Foraar til langt ind i August. Overhovedet kan det maaske bemærkes, at der er temmelig ringe Forskjel paa Arternes Optreden igjennem den korte Sommer. De fleste Arter, som man kan treffe i Slutningen af Juni, kan man ogsaa treffe i Slutningen af August. Hermed er det dog ikke sagt, at Dyrelivet er ens paa disse to Aars- tider, det er langt intensivere i Slutningen af Juni end i de sidste Dage af August, og paa det sidst nævnte Tidspunkt er ogsaa flere for Faunaens Preg vigtige Arter forsvundne f. Ex. de store Dagsommerfugle, og Tipuliderne og Culex optrede kun yderst sparsomt. Den gronlandske Bombyx saae jeg slet ikke i 1891, fordi det var saa sent paa Aaret. Noctuaerne synes ogsaa at optrede tidligere, og de vare forsvundne, da Tiden var rykket noget ind i August. Men som sagt, det er den betydelige Forskjel i Intensiteten, der gjor den storste Forskjel. Fra Midten af August 1891 op- traadte Lepidopterer og Dipterer kun yderst sparsomt, og det var en temmelig vanskelig Sag at skaffe noget til Samlingen, og stadig sparsommere jo lengere man kom ind imod Bunden af Scoresby Sund. Efteraaret begynder ubetinget tidligere i Bunden af Fjorden end ved Kysten. Medens saaledes Dagsommerfugle og Ugler den 2den August svermede meget livligt og temmelig talrigt paa Jamesons Land, saae jeg ved Hekla Havn efter den Sde August kun nogle ganske faa Dagsommerfugle — og mest 99 i afflejne Expl. — og slet ingen Ugler, men da vi den 22de August atter vare ved Jamesons Land, svermede endnu baade Dagsommerfugle og Ugler ret livligt. I Mellemtiden havde jeg været inde i Fjorden med Rode О og afsogt særdeles frodige Lokaliteter, men i Forhold til, hvad man skulde have ventet af Frodigheden, fundet Dyrelivet elendigt. Alene Aarstiden kan bere Skylden for dette. Var Dyrelivet ved Hekla Havn sparsomt i August, saa var det endnu sparsommere 1 September, og kun nogle faa Dage ind i denne Maaned kunde man næsten kalde en Flue en Sjelden- hed. Dog kunde der af og til senere treffes nogle enkelte Dyr. Saaledes fandtes paa Sneen en Morgen i Oktober efter en meget haard Snestorm en ikke ganske ringe Mengde Myg, som for- modentlig vare blevne fejede ud af deres Smuthuller af den rasende Storm. Udfejningen maa iovrigt vere foretaget ganske grundigt, thi det lykkedes mig ikke senere at finde nogen, skjont jeg i Vinterens Lob afsogte mange Revner og Fuger i Kiipperne for om muligt at constatere overvintrende Arter. Det eneste, jeg i saa Henseende fandt, var 3 Fluer den 154е April, som uden Tvivl have overvintret. Hen i Oktober blev der af Cand. Hartz fanget en Vandkalv, (Colymbetes dolabratus), som floj lystig om, medens han løb paa Skøjter. Desuden saae han adskillige Exemplarer under Isen og indefrosne i denne. Man kan maaske heraf drage den Slutning, at Dytiscerne i en arctisk Egn over- vintre under Isen, saaledes som ialtfald den nerstaaende danske Art, Col. fuscus, vides at gjore herhjemme. Denne omtalte Dytisk var det sidste Insekt, jeg saae i 1891, naar undtages nogle indslebte Expl. af Slegterne Pulex og Cimex (Væggetæge), som jeg dog har ment ikke burde regnes med til Faunaen, skjont de overvintrede i et vistnok temmelig betydeligt Antal. Forst i Begyndelsen af Marts gjenoptog jeg Undersogelserne med nogen Kraft, men, som man kan tenke sig, vare de i den forste 27 Tid temmelig resultatløse og forbundne med meget Besvær. a 100 Undersøgelserne bleve i denne Tid navnlig anstillet paa 3 Maader. 1. Mos blev ved Hjælp af Hammer og Mejsel arbejdet løst og hjembragt, hvor det efter at være tøet op blev gjennem- gaaet ved Hjælp af Sigte. Il. Stenene bleve væltede. for at bringe de under dem overvintrede Dyr for Dagens Lys, og Ш. Klipperevner bleve eftersete som de Steder, hvor man snarest kunde vente at finde de overvintrende Imagines af Dipterer og Lepidopterer. 1. Den første Methode gav i Begyndelsen saa at sige intet Resultat. Nogle tomme Fluepupehylstre var foruden nogle enkelte Mider og Podurer hele Udbyttet. Det undrede mig naturligvis at træffe tomme Coconer i store Mængder, men ikke at se en eneste Fluepupe. De tomme Coconer sade næsten alle ca. 1 Tomme under Mosset, nogle lidt højere andre lidt lavere, de sidste vare altid temmelig stærkt medtagne, og dette i Overensstemmelse med deres Stilling sagde mig, af. de vare de ældste, fjorgamle og endnu ældre, og at den relative Mængde, Pupehylstrene optraadte i, skyldtes den Omstændighed, at de som saa meget andet heroppe længe trodse Tidens Tand og først sent tilintetgjøres. Men hvor vare da de friske Puper? Ved at mejsle Mosset op i en noget større Dybde ca. 8” — jeg plejede at mejsle са. 5” dybt — fandt jeg Løsningen paa Gaaden. Dipterlarverne forpupe sig i Grønland ikke som hos os om Efteraaret, men vente, ligesom Cimbex Larven her, til om Foraaret, og overvintre altsaa som Larver. Det samme gjore ogsaa Lepidopterlarverne. Nogen Grund til dette Forhold vil vel vere noget vanskelig at paavise. Ganske vist er Kulden noget mindre i den sterre Dybde, i hvilken de som Larver op- holde sig, og efter de ved Stationen foretagne Maalinger af Temperaturen ved Jordens Overflade paa Steder, der vare dekkede af et godt Snelag, sank Temperaturen aldrig under — 10° C., en Temperatur, som man maa formode, at Dyrene kunne udholde i begge Udviklingsstadier. Nu horte de Steder, fra hvilke jeg hentede Mos, ganske 101 vist til dem, der kun vare dækkede af et ubetydeligt Snelag, eller endog vare helt snebare, men det viste sig i Foraaret, efterhaanden som Sneen smeltede, at ogsaa paa de mest sne- dækkede Steder var det som Larver, at Dyrene havde over- vintret og ikke som Puper. IF. - Ved at vælte Stene (det maatte hele Marts Maaned ske ved Hjælp af Hammer og Mejsel) kom jeg раа det Rene med, at Lepidopterlarverne forholdt sig som Fluelarverne, kun at Overvintringsstedet var forskjelligt, som man ogsaa kunde vente det af saa forskjelligartede Dyr, som disse Larver ere. Thi medens Fluelarverne almindeligvis laa borede ned i Mos eller Plantetuer, Svlene асаийз 0. 1. (Syrphiderne danne maaske en Undtagelse) laa Sommerfuglelarverne mest under Stene eller liggende Planter, som Melberris (Arctostaphylos); og hvad der synes endnu merkeligere, de havde nesten altid udvalgt sig de hojest liggende Kuller, der fog snebare og laa blottede for den skermende Sne den hele Vinter igjennem. Disse Larver have sikkert maattet taale en Temp. paa са. —- 40° C., jo mere nøgen og afpisket еп saadan Kulle saae ud, desto bedre Samlested var den i Reglen. Det var navnlig den store Bombyx (Dasychira Groenlandica), som overvintrede paa disse Pladser, men ogsaa Larven til Argynnis, Colias? og Nocturner har jeg fundet paa saadanne Steder. De havde ikke engang sogt ordentlig Beskyttelse mod Fohnvinden; thi under mange af Stenene kunde Vinden frit stryge ind og ud. Dog syntes den torrende Fohn ikke at have havt nogen Indflydelse paa de stiv- frosne Larver. Sammen med disse Sommerfuglelarver over- vintrede i stort Antal Edderkopper, fornemlig Lycosa. Bombyx- larverne laa indspundne i et ganske let Spind, som dog kun er indrettet for Overvintringen, og intet har med Forpupningen at skaffe. Det Цепег langt snarere til at beskytte dem mod Smeltevandet, som de ganske vist paa de Steder, hvor de.over- vintre, ikke ere meget udsatte for, men som dog af og til kan true dem; det holder nemlig dels Vandet borte fra selve Larverne, 102 i og dels tjener det til at holde disse ophængte paa den be- skyttende Stens Underflade, saa at Faren for at komme i Be- røring med Vandet bliver saa meget mindre. Jeg mener nemlig at have iagttaget, at Larverne i Foraarstidens vexlende Tempe- ratur ere temmelig lidt modstandsdygtige overfor Vand. Naar Foraaret kommer med nogen Varme, krybe Larverne ud af deres Vinterspind og, forudsat at de ere fuldt udviklede, og ikke angrebne af Snyltere, forpupe de sig efter i nogen Tid, ca. 14 Dage, at have krobet om paa den nogne Klippe. Om at tage Nering til sig, kan der i Almindelighed paa denne Tid ikke vere Tale, med mindre de tage til Takke med Lav- arter, hvad jeg dog aldrig har seet. De ikke fuldt udviklede Larver bere sig ad paa lignende Maade, men forpupe sig naturligvis ikke og vente taalmodig, til Forholdene bliver saa- ledes, at de kunne finde passende Nering. Den forste af denne Slags synes at vere Pileknopper. Idet jeg omtaler denne Larve, kan jeg ikke undlade at berore dens Snyltere, især to Tachina- arter og en Hveps. De spille nemlig en uhyre Rolle, idet jeg ved Undersøgelsen af flere hundrede indsamlede Larver fandt, at omtrent 33 °/o vare angrebne af Tachinaer og с. 17 9/0 af Hvepsen. Denne Omstendighed bevirker, at Sommerfuglen bliver langt mindre almindelig, end man skulde forudsette efter den Mengde Larver, man finder af den, og at den bliver temmelig vanskelig at klække. Medens en Larve, der er angreben af Tachinaer, i Reglen naaer at forpupe sig, saaledes at man i Coconen finder Tachinapuperne, er dette ikke Tilfeldet med de Larver, der ere angrebne af Hvepsene. Disse krybe op paa et Straa — en Gren — eller sætte sig paa en Sten, og her fast- holdes det hele, ved at Hvepselarven sprænger Vertens Bug- veg og spinder sin Cocon fast til den Gjenstand, Larven nu sidder paa. Naar Hvepsens Pupetid er ude, bryder den sig en Vej gjennem Ryggen af Larven. Il. Undersøgelserne af Klippespalterne gave saa at sige aldrig noget Resultat. Jeg har en Gang (15/4 92) i en saadan Spalte 103 under Sten fundet 3 overvintrede Fluer, men de ere enestaaende. Kun nu og da kunde der findes en Edderkop, der havde sogt Skjul paa saadanne Steder. Senere, da Sneen svandt noget mere bort, og Solen fik Magt i Middagstimerne, anvendte jeg ogsaa Sigte, men over- ensstemmende med de Erfaringer, jeg alt havde gjort den fore- оааепде Eftersommer, er dette Apparat til ringe Nytte i Gron- land. Det eneste, man almindeligvis faar ved Hjælp af den, er Podurer og Mider samt Edderkopper. Lige i Foraarstiden (i Maj) kan man dog af og til faa nogle Imagines af Fluer og Hvepse, idet disse Dyr strax efter at vere slupne ud, skjule sig i det affaldne visne Lev, som man navnlig kan finde under ned- liggende Birke. At anvende Sigten i samme Udstrekning i Gronland, som man anvender den her i Landet, er umuligt; thi man finder kun sjældent disse Bunker af døde Plantestoffer (Opskyl о. L), som sedvanlig betinge Sigtens Anvendelse i entomologisk Ojemed. I Begyndelsen af Maj viste enkelte Fluer sig, og fra nu af var der en jevn Udvikling af Dyrelivet, som dog vistnok var noget langsommere end normalt, i al Fald langsommere end det foregaaende Aar, paa Grund af uheldigt Vejrlig. Det maa tillige erindres, at Fjordisen i 1892 blev liggende til ind i Au- gust, medens den i 1891 sandsynligvis for storste Delen var forsvundet langt tidligere. Endvidere var det Regnvejr og meget koldt nesten hele Tiden mellem 20de Juni og 12te Juli, og i denne Periode saae man ikke meget til Insekter uden paa de 4—5 Godtvejrs Dage, der faldt i denne Tid. | Slutningen af Juli 92 havde Livet naaet sit Maximum, og endskjondt man langt fra kan sige, at her var overveldende rigt paa Dyr, vare Forholdene dog saaledes, at Indsamlingen gav et taaleligt Re- sultat, noget der langt fra kan siges altid at have været Til- fældet. Men samtidig optraadte Myggene i uhyre Mængder og generede al Færden i Luften betydeligt, dog kun paa Lokaliteter, hvor der var Sumpe og Vandpytter. Saaledes fandtes paa Danmarks Ø mange Myg, medens Gaaseland, hvor der ingen Sumpe ег, var fuldstændig fattigt paa Myg. 104 Til Slutning skal jeg kun tilfoje et Par Ord om mine Ind- samlinger раа Havet. Paa Oprejsen forsogte jeg at fange pela- giske Dyr med Slæbenet, men Udbyttet heraf var gjennemgaaende ringe, og med Undtagelse af mindre Strekninger, hvor smaa Crustaceer optraadte i enorme Mængder, fik man nærmest Ind- tryk af et fattigt Liv i Havet. | Forst da vi kom i Isens Nerhed, optraadte Fugle i rigelig Mengde, og de bleve desto talrigere, jo nermere vi kom Is- kanten; her viste sig ogsaa Seler, og fra disses Tilstedeverelse i store Mængder, kunde man slutte til en i al Fald individrig Fauna af lavere Dyr. Imidlertid gav Slabenettet meget ringe Resultat her, naar undtages nogle Diatomeer, og Udbyttet stod rent qvantitativt langt under det, vi havde faaet i Nordsoen paa samme Maade. Hvor vare da Dyrene? De maatte opholde sig i de øverste Vandlag; thi Sælerne og Mallemukkerne ,- i hvis Maver der fandtes rigelige Levninger af Crustaceer, kunde umuligt dykke påa de uhyre Dybder, vi her havde under os. I Begyndelsen var det lidt gaadefuldt, og jeg forsøgte da ved at sætte Lodder paa Slæbenettet at tage de Dyr, som mulig gik nogle Favne under Overfladen, men heller ikke disse Forsøg gav noget Resultat. Det varede dog ikke lenge, inden jeg blev klar paa Forholdene. Crustaceernes store Mængde og storre Former holde til paa Isfoden og lige under Isen. Naar Skibet lob til en storre Isblok, saaledes at den veltede, saa man Sverme af større Crustaceer slynges afsted med Vandet, der ved Isblokkens Kæntring var sat 1 stærk Bevægelse. Det er vel navnlig Slægterne Gammarus og Hyperia, der leve paa den Maade. En Del Copepoder t. Ex. Calanus hyperboreus 0. a. synes at vere rent pelagiske, og den nævnte Art er med Vand- henter optaget fra 50 Favnes Dybde. Altsaa til Drivisen knytter mange Crustaceers Liv sig, til disse sagtens en Del Fisk og Blæksprutter, og til dem Selerne og Fuglene. 105 Fortegnelse over de indsamlede Insekter af W. Lundbeck. Sommerfuglene ere bestemte af Hr. Bang-Haas i Blazewits Dresden. Mallophager og Podurer ere bestemte af Hr. Museums- inspektor, Dr. phil. Fr. Meinert. Efter at have modtaget til Bearbejdelse det betydelige Materiale af Insekter, som af Cand. Deichmann er indsamlet paa Østkysten af Grønland, skal jeg i det folgende give en For- tegnelse over de i disse Indsamlinger indeholdte Arter. Forst - maa jeg dog forudskikke nogle Bemærkninger. Cand. Deich- mann var som Entomolog med paa den ostgronlandske Ex- pedition i 1891—92, og han indsamlede og hjembragte et meget betydeligt og overordentlig vel konserveret Materiale, et Materiale, der kan afgive Basis for den forste, virkelige Bear- bejdelse af Ostgronlands Insektfauna, og som iser har sin store Interesse til Sammenligning med det allerede tidligere paa Vestkysten indsamlede, saaledes at det nu er muligt at danne sig et temmelig fuldstendigt Billede af Gronlands Insektfauna baade paa Vest- og Ostkysten. Det har ved denne Expedition slaaende vist sig, af hvor stor Betydning det er for de entomo- logiske Indsamlinger, at der mellem en Expeditions Zoologer er en speciel Entomolog; thi tidligere Expeditioner, der have foretaget Indsamlinger paa Gronlands Ostkyst, have, hvad der vil blive klart af det folgende, saa godt som intet entomologisk Udbytte faaet. Insekterne kræve for storste Delen en speciel Behandling, og en Samler, der ikke er speciel Entomolog, vil dels i Almindelighed ikke kunne samle ret mange Insekter, og dels vil det indsamlede Materiale ved simpel Opbevaring i 106 Spiritus for en stor Del vere ubrugeligt til systematisk Bear- bejdelse. Det er ikke hermed min Mening helt at afskrekke fremtidige Expeditioner fra at samle Insekter, hvis Forholdene ikke tillade at behandle disse med onskelig Omhu, thi dels er et Materiale indsamlet i Spiritus jo altid bedre end slet intet, og dels taale visse Insekter, navnlig Coleopterer og Hymenopterer meget vel at opbevares i Spiritus, men hvor Forholdene tillade det, maa man altid hellere indsamle et mindre, men omhyggeligt konserveret Materiale, end samle massevis ind i Spiritus. Man vil i nerverende Fortegnelse, navnlig for Нутепор- terernes og Dipterernes Vedkommende, finde Bestemmelsen noget mangelfuld, Grundene til denne Ulempe ville blive nævnede i det folgende. Trods denne Mangel turde Fortegnelsen dog have sin store Interesse, idet det behandlede Materiale er det _forste, der paa Grønlands Østkyst er indsamlet af en Entomolog og derfor det forste af nogen Betydning, og som, saavidt man kan domme, giver et temmelig fyldigt Billede af den ostgron- landske Insektfauna. Selvfolgeiig vil der dog endnu vere meget nyt af Insekternes Klasse at finde paa Ostkysten, navnlig af Smaaformer, særlig skal jeg nævne de nematocere Fluer som den Gruppe, der synes svagest representeret i Indsamlingerne, og af hvilken der er Grund til at vente, at der findes adskilligt flere; ogsaa Billerne ere uden Tvivl, paa begunstigede Locali- teter, repræsenterede ved flere Arter. Af Insekter fra Østgrønland er der tidligere kun omtalt meget lidt. I Scoresby's Rejser”) omtales nogle faa, navnlig Lepi- doptera; 1 «Die zweite deutsche Nordpolarfahrt» opregner Gerståcker tre Hymenoptera og fire Diptera foruden nogle Lepi- doptera. Endelig blev der under Nordenskiölds Expedition i 1883 samlet nogle Insekter paa Østkysten, men af disse ere 1) W. Scoresby: Journal: of a voyage to the Northern Whale Fishery including researches and discoveries on the eastern coast of Greenland, made in the summer of 1822, in the ship Baffin of Liwerpool. 1823 p. 423—28. 107 kun Lepidopterer og Hymenopterer publicerede"), og der om- tales der kun een Aymenopter fra Østgrønland foruden nogle Lepidoptera. Cand. Deichmann’s Indsamlinger indeholde deri- mod over 100 Arter; ligesom paa Vestkysten er den dominerende Orden Diptera, dernæst Hymenoptera. Cand. Deichmann’s Indsamlinger foretoges næsten alle раа с. 70'/2°N.B., og de i det folgende nævnede Lokaliteter, der ligge temmelig ner ved hinanden, have derfor, naar Bredden ikke er nævnet, denne Beliggenhed. Coleoptera. Colymbetes. (С. dolabratus Payk. Af denne paa Vestkysten saa alminde- lige Form er der ved Hekla Havn taget tre Ex. (Cand. Deich- mann) og ved Angmagsalik et Ex. (Cand. Bay). Micralymma. M. brevilingue Schiddte. Af denne ligeledes paa Vestkysten yderst almindelige Art er der taget ét Ex., Hekla Havn. Coccinella. С. transversoguttata Falderm. Et Ex. er hjembragt; Arten er almindelig i Vestgronlands sydlige Del. Foruden disse af Expeditionen hjembragte tre Coleopterer kjendes endnu fra Østgrønland, hjembragte af tidligere Expedi- tioner følgende Arter: Hydroporus atriceps Crotch. Taget ved Serketnoua 60°58‘N.Br. (P. Eberlin). Otiorrhynehus arcticus О. Fabr. Sammesteds (P. Eberlin). Af de i Vestgronland forekommende 24 Billearter er der saaledes hidtil paa Ostkysten kun fundet fem, og merkelig 1) Chr. Aurivillius: Gronlands Insektfauua. I. Lepidoptera, Hymenoptera, Bihang til Kgl. Svenska Vet.-Akad. Handl. Band 15. IV. Nr. 1. 108 nok ikke en eneste Carab, en Familie, der ellers gaar hojt mod Nord og i Vestgronland teller 4 Arter, der alle ere temmelig almindelige. De samme to Dytisker, som findes paa Vestkysten, forekomme ogsaa her. Staphylinerne, som i Vest- grønland teller otte Arter, ere her kun repræsenterede ved en, Micralymma brevilingue. Af de i Vestgrønland forekommende fire Curculioner findes her kun Otiorrhynchus arcticus, derimod forekommer den vestgronlandske Coccinél ogsaa her. Endnu skal jeg nevne tre hjembragte Arter, om hvilke det maa formodes, at de ere bragte derop, nemlig: Zathridius minutus L., Cryptophagus validus Kraatz og С. acutangulis Gyll., af hvilke Lathridius minutus dog kjendes fra Vestkysten, hvor den, om end maaske indfort, dog nu findes stadig. Hymenoptera. Det af Ælymenoptera hjembragte Materiale er temmelig be- tydeligt (over 100 specimina) og af stor Interesse, men det har endnu langtfra kunnet bestemmes fil Art, dels fordi det nesten udelukkende hører til Snyltehvepsenes yderst vanskelige Grupper, og dels fordi de vestgrønlandske Hymenopterer endnu ikke ere bearbejdede... De østgrønlandske Hymenopterer hører, paa to Arter ner, alle til Zchneumonidæ, Braconide og Chaleidie; de ere altsaa paa de nevnte Undtagelser ner alle Snyltere, nogle ere klækkede af Sommerfuglelarver , navnlig Dasychira groen- landica, andre ere klækkede af Fluer. Apide. Bombus. В. hyperboreus Schön. Af denne Art er der hjembragt syv Ex. fra Неа Havn og Jamesons Land, tagne i Juli og Avgust. Den angives ogsaa af Aurivillius |. с. fra Østkysten; formodentlig er det den, som i «Die zweite deutsche Nordpolarfahrt» nævnes som В. pratorum og siges at vere almindelig. 109 Tenthredinide. Nematus. № Sp. (ventralis Dahlb). Et Ex. fra Hekla Havn i Juni. Ichneumomde. Ichneumon. I. spp. To Arter ere hjembragte, af hvilke den ene for- modentlig er den paa Vestkysten forekommende J. Lariæ Curtis. Phygadeuon. Ph. sp. Et storre Antal af en af Fluepupper klekket Art. Cryptus. С. arcticus Schiödte Sex Ex. fra Hekla Havn og Jamesons Land, Arten findes ogsaa paa Vestkysten. Hemiteles. Н. spp. То Arter, den ene i ét, den anden ito Ex. Ogsaa fra Vestkysten kjendes en Hemiteles. Pimpla. Р. sp. En Del Ex. fra Hekla Havn; et af Ex. er klekket af en Argynnispuppe. Bassus. В. sp. То Ex. fra Hekla: Havn og Hold with Hope. To Pimpla- og to Bassus-Arter kjendes fra Vestgrønland." Orthocentrus. 6. sp. Tre Ex. fra Hekla Havn; en Orthocentrus-Art nævnes ogsaa fra Vestgronland. Tryphon. T. sp. To Ex. fra Hekla Havn. Campoplex. €. spp. Et stort Materiale er hjembragt indeholdende 3—4 Arter. 110 Et Ex. er klekket af Larven til Dasychira groenlandica. Fra Vestgrønland nævnes tre Campoplex-Arter. Limneria. Г. sp. En Del Ex. fra Hekla Havn og Gaaseland. Mesochorus. М. sp. To Ex. fra Hekla Havn og Rode 0. Plectiscus. P. sp. Fem Ex. fra Hekla Havn, Gaaselandet og Rode ©. Braconide. Microgaster. M. sp. Sex Ex. fra Hekla Havn og Rode ©; fra Vestkysten kjendes to Microgaster-Arter. Hormius. H. sp. En lille Aformeus-Art er hjembragt i otte Ex. fra Hekla Havn. Chalcıdıa. Pteromalus (sens. lat.). Pt. sp. Et enkelt Ex. fra Hekla Havn; fra Vestgrønland kjendes flere Arter. Lepidoptera. Bestemte af Hr. Bang-Haas i Blazewitz Dresden. Raphalocera. Nymphalide. Argynnis. A. Chariclea. var. Arctica Zett. I større Antal. A. Polaris. Han og Hun. itt Papihonide. Colias. С. Hecla. Nogle Stykker. Heterocera. Orgyide. Dasychira. D. Groenlandica. Nogle /magines, samt Larven meget al- mindelig. Noctwde. Plusia. P. Parilis. Et enkelt Ex. Anarta. A. Richardsoni. En Del Ex. A. Kolthoffi Auriv. Et enkelt Ex. Geometride. Cidaria. С. Polata var. Brullei. Nogle Ex. (. Frigidana Gn. Nogle faa Ex. Eupithecia. E. Gelidata. En Del Ex. Pyralide. Botys. В. Torvalis. Ikke faa Ex. Pempelia. Р. Fusca. Temmelig mange. Tortricide. Penthina. P. Groenlandicana п. sp. (Bang-Haas). Arten er ny og be- nævnet af Bang-Haas, men endnu ikke beskrevet. P. Septentrionana Môschl. Et Par Ex. 112 Tinerde. Plutella. : P. Senillela. Nogle faa Ex. Pterophorina. Mimaeseoptilus. М. Islandica Staud. En Del Ex. Diptera. Empide. Ramphomyia. Rh. nigrita Zett. Af denne temmelig store, smukke Art, som maa vere fremtrædende i Ostgronlands Insektfauna, er der hjembragt en Snes Ex., saa den synes ikke sjelden; Hekla Havn, Hold with Hope i Juni og navnlig Juli. Den findes lige- ledes paa Vestkysten. Rh. hirtula Zett. Af denne ogsaa i Vestgrønland fore- kommende Art er der hjembragt en halv Snes Ex. fra Hekla Havn og Hold with Hope tagne i Juli. Syrphide. Melanostoma., M. sp. (ambigua Fall?) To meget daarligt konserverede Ex. ere hjembragte, Arten vil paa disse neppe kunne bestemmes sikkert. Syrphus. №. tarsatus Zett. Af denne paa Vestkysten almindelige Art er der hjembragt en Del Ex. fra Hekla Havn og Gaaseland tagne i Juni og Juli, Individerne ere alle morke med udvisket Tegning, og ogsaa Underansigtet er temmelig morkt. S. topiarius Meig. Et Ex. ved Rode Ø i August; Arten findes ogsaa paa Vestkysten. 113 Helophilus. H. groenlandicus O. Fabr. Af denne paa Vestkysten temmelig almindelige Art er der hjembragt fem Ex. fra Hekla Havn og Rode ©, tagne i Juli og August; den anden vestgronlandske Helophilus-Art, A. borealis findes derimod ikke i Indsamlingen. Muscide. Tachinine. Echinomyia. Е. ænea Steg. Denne ogsaa paa Vestkysten forekommende Art er hjembragt i fem Ex. fra Hekla Havn. Den nævnes lige- ledes af Gerstäcker 1. с. Tachina. T. sp. Et enkelt Ex. af en endnu ubestemt TZachina-Art; Hekla Havn. T. sp. Et stort Antal af en anden ubestemt Tachina-Art er hjembragt; den snylter i Larven af Dasychira groenlandica ; Hekla Havn. Endvidere er hjembragt to Arter af Tachininer, horende til Gruppen med forste Bagrandcelle (erste Hinterrandzelle Schiner) stilket, men de have endnu ikke kunnet sikkert bestemmes; begge ere tagne ved Hekla Havn snyltende i Larven af Dasy- chira groenlandica, den ene i temmelig stort Antal. Der er saaledes nu fra Østgrønland kjendt ikke mindre end fem Yachininer, medens der fra Vestgrønland kun kjendes een, nemlig Æchinomyia œnea. Dette Forhold finder sin Forklaring i to Aarsager. For det forste har Cand. Deichmann paa Ost- kysten havt rigelig Lejlighed til at foretage Klekninger, og paa denne Maade ere alle Tachininerne skaffede, paa Vestkysten er der derimod ikke foretaget Klekninger, i alt Fald ikke af Dasychiraen, og de enkelte Ex. af Echynomyia œnea ere ikke klækkede men fangede; dernest er Dasychira groenlandica, som synes at vere den eneste Bærer af de ostgronlandske Tachininer, XIX. 8 114 meget almindelig i Ostgronland, paa Vestkysten er den derimod langtfra saa almindelig, saa det er ikke en Gang sandsynlig, at Vestgrønland har saa mange Tachininer som Østgrønland, eller hvis de ere der, hvad jo er muligt, da deres Vert er der, maa de vere sjældne. | Sarcophagine. Cynomyia. С. mortuorum L. Denne paa Vestkysten ikke almindelige Art synes ogsaa paa Østkysten at vere sjælden; fire Ex. er hjembragte fra Hekla Havn tagne i Juni og i August. Maaske er det den Gerstäcker |. с. nevner som С. alpina. Muscine. Calliphora. €. groenlandica Zett. Denne paa Vestkysten overordentlig almindelige Art er ogsaa her almindelig. Den er hjembragt i et stort Antal Ex. fra Hekla Havn og Rede © tagne fra Maj til August. Den opfores ligeledes af Gerstacker 1. с. С, azurea Fall. Denne i Nord- og Mellemevropa forekommende Art er ikke funden i Vestgrønland. I Østgrønland synes den at vere sjelden, der er kun taget et Ex., en Han, ved Hekla Havn i Juni. Anthomyine. Af denne store og vanskelige Gruppe af Fluer er der hjem- bragt et meget betydeligt Materiale (c. 400 Ex.) indeholdende mellem ti og femten Arter. De have imidlertid aldeles endnu ikke kunnet bestemmes, saameget mere som det paa Vestkysten indsamlede Materiale af denne Gruppe heller ikke er færdig be- arbejdet endnu. Bearbejdelsen af de herhen hørende Slægter og Arter er en meget vanskelig Sag, især da den af Zetter- stedt beskrevne store Mengde af Arter for storste Delen ikke kan gjenkjendes, og ogsaa Originalerne i hans Samling befinde sig i «megen Forvirring (se P. Stein: Die Anthomyinen der 115 Fallen-Zetterstedtischen Samlung. Entom. Nachricht. heraurausg. von Dr. Karsch. Jahrg. ХУШ. Nr. 20—21. р. 321—333). Jeg kan derfor her kun ganske kort angive, hvilke Slegter der ere repræsenterede. Lasiops. Denne Slægt er repræsenteret i én eller to Arter; alle Dyrene ere tagne ved Hekla Havn. Limnophora. Denne Slægt optræder med vistnok tre Arter; ligesom paa Vestkysten ere disse Arter ogsaa her meget almindelige og ere hjembragte i stort Antal af Individer. Hylemyia. En eller to Arter, den ene er en meget interessant og sandsynlig ubeskrevet Art. Anthomyia. Denne store Slegt optreder med c. tre Arter; paa Vest- kysten optreder den med et lignende Antal. Muligvis ere endnu et Par Slægter repræsenterede, og endelig er der hjembragt tre Ex. af en Art horende til Slegten Coenosia eller en nerstaaende Slægt. Cordylurine. Cleigastra. Denne Slegt har stor Interesse, idet den paa Ostkysten er representeret med tre Arter, af hvilke ingen er identisk med С. hemorrhoidalis, der er den eneste paa Vestkysten fore- kommende Art. €. sp Den ene Art, hvoraf der er en større Række fra Hekla Havn, er en meget smuk Art, med en lignende Vinge- tegning som С. ustulata. О 116 €. sp. Den anden Art, hvoraf haves sex Ex., alle Hanner, er ligeledes en interessant Art, udmerket ved sine store An- tenner med knæbojet Antenneborste, altsaa affın til.C. macrocera. €. sp. Endelig haves en tredie Art, tre Ex. fra Неа Havn, alle Hanner. Scatophaginae. Fucellia. F. sp. En Del Ex. af en ogsaa paa Vestkysten forekommende Fucellia-Art, der ikke er den almindelige №. fucorum. Scatophaga. S. littorea Fall. Kun én Han, et lille Ex. fra Rede ©. S. squalida Meig. 1 stort Antal fra Hekla Havn og Cap Stewart i August og September. $. sp. En stor, smuk Art, der enten er ©. villipes Zett. eller еп’ denne meget nærstaaende Art, haves i stort Antal fra Hekla Havn og Gaaseland tagen i Juni og Juli. Denne inter- ressante Art ег ikke funden paa Vestkysten. Helomyzin«. Leria. L. tibialis Zett. To Ex. Han og Hun fra Hekla Havn og Gaaseland i Juli; Arten er almindelig paa Vestkysten. Ephygdrine. Scatella. $. stagnalis Fall. En halv Snes Ex. fra Rode Ø i August; Arten er almindelig i Vestgronland. S. sp. Et Ex. af en Art med uplettede Vinger fra Gaase- land. Denne Art findes ikke i Vestgronland. Agromyzne. Agromyza. А, sp. An Agromyza-Art haves i stort Tal fra Hekla Havn 117 tagen i Juni og Juli. 1 Vestgrønland findes ligeledes en Agromyza- Att. Phytomyza. Ph. sp. En Phytomyza-Art haves ligeledes i stort Antal fra Hekla Havn, tagen paa samme ‘Tid som foregaaende; fra Vest- sronland kjendes fire Phytomyza- Arter. Phoride. Phora. Ph. sp. Et Ex. af en temmelig stor Phora-Art, der ikke er identisk med den vestgronlandske. Hekla Havn i Marts (Lieut. Ryder): Mycetophihde. Sciara. Af Sciaraer haves et ikke ganske ringe Materiale, der dog næppe indeholder mere end et Par Arter. De vestgronlandske Sciaraer ere endnu ikke bearbejdede. Exechia. С. Fungorum De Geer. En Del Ex. fra Hekla Havn, Rode © og Gaaseland tagne i Juli. Arten findes ogsaa i Vestgrondland. Sciophila. S. apicalis Winn? To Ex. fra Gaaseland i Juli; denne Art er ikke funden i Vestgronland. Tipulide. Pachyrrhina. P. sp. Flere Ex. af Pachyrrhina-Art fra Hekla Havn, Arten synes ikke at vere identisk med Р. histrio, som findes, men er meget sjælden, paa Vestkysten. Tipula. T. aretica Curtis. Synes ligesom i Vestgrønland ogsaa at 118 vere almindelig paa Østkysten, der haves ikke faa Ex. fra Hekla Havn, Hold with Hope, Jamesons Land og Cap Stewart tagne Juli til August. Denne Art er det uden Tvivl, som Ger- stacker l.c. benævner 7. truncorum. Rhypholophus. R. fascipennis Zett. Denne interessante Art, der forekommer i det nordligste Europa og paa de mellemeuropæiske Bjerge, samt paa Island og i Vestgronland viser sig nu ogsaa at findes paa Ostkysten, idet der er taget to Ex., Han og Hun, Gaase- land i Juli. Goniomyia. 6. sp. En ubeskreven Goniomyia-Art, identisk med den i Vestgronland forekommende. Et Ex. Hekla Havn. Trichocera. T. hiemalis L. Denne i Vestgronland overordentlig alminde- lige Art, er hjembragt i tre Ex. fra Hekla Havn, Gaaseland og Cap Stewart tagne i Juli og August. Chirononude. Chironomus. Et ikke ubetydeligt Materiale er hjembragt indeholdende с. 8 Arter, nesten alle Arterne ere meget smaa Former. Tanypus. En eller et Par Arter er hjembragt. Ouheide. Culex. С. nigripes Zett. Denne paa Vestkysten i saa enorme Mengder forekommende og derfor saa plagsomme Stikmyg er hjembragt i temmelig stort Antal fra Hekla Havn og Gaaseland, tagen i Juli og August. {19 Hemiptera. Hemipterernes Orden, der paa Vestkysten teller fire Arter foruden Aphider og Coccider, ег i Indsamlingen kun represen- teret af een ægte Hemipter og et Par Coceider, nemlig: Capsus. С. sp. Et Ex. af en Capsus-Art, sandsynlig den samme, som forekommer paa Vestkysten. Coccidæ. En Coccus (sens. lat.), hvis omdannede Hunner sidde i Mengde paa Pilegrene, da den kun er hjembragt i denne Til- stand, lader den sig neppe bestemme. Dorthesia. D. Chiton Zett. Denne i Vestgronland almindelige Art er ogsaa funden paa Ostkysten, Gaaseland; samt efter Opgivende af Cand. N. Hartz ved Angmagsalik. Mallophaga. Bestemte af Museumsinspektor, Dr. phil. Meinert. Docophorus. . atratus, var. ocellatus N. Paa Corvus coraz. . communis N. Paa Zmberiza nivalis. D D D. melanocephalus N. Paa Sterna macrura. D. icterodes N. Paa Dernicla leucopsis. D . merguli D. Paa Arctica alle. (Nordhavet.) Nirmus. N. cameratus Gieb. Paa Strepsilas interpres. N. phæopi D. Paa Charadrius hiaticula. Lipeurus. Г. jejunus L. Paa Dernicla leucopsis. 120 Ornithobius. 0. goniopleuris D. Paa Вега leucopsis. Trinoton. Tr. conspurcatum N. Paa Bernicla leucopsis. Physostomum. Ph. nitidissimum N. Paa Emberiza nivalis. Thysanura. Bestemte af Museumsinspektor, Dr. phil. Meinert. Smynthurus. S. niger Lubb. En Dei Ex. Isotoma. I. palustris Tullb. En Del Ex. I. quadrioculata Tullb. Nogle faa Ex. Achorutes. А. humicola О. Fabr. Almindelig; mange Ex. hjembragte. A. armatus Nic. En Del Ex. A ununguienlatus Tullb. Almindelig; mange Ex. hjembragte. Lipura. Г. ambulans Nic. (О. Fahr.). Ikke faa Ex. IV. Pyenogonider og Malacostrake Krebsdyr. Af H. J. Hansen. 1895. For den forstnevnte Dyreklasses Vedkommende har jeg i denne Fortegnelse ganske fulgt G. О. Sars: Pycnogonidea (i «Den Norske Nordhavs-Expedition») med Hensyn til Nomenclatur ete. Ved Crustaceerne er anvendt den samme Rekkefolge af Ordener, Slegter og Arter som i min: Malacostr. mar. Groenland. occi- dent. (Naturh. Foren. Vidensk. Medd. f. 1887) undtagen ved Amphipoderne, for hvilken Orden jeg baade med Hensyn til Rækkefolge og Nomenclatur (paa 1 Undtagelse ner) følger С. О. Sars: An Account of the Crustacea of Norway, Vol. I, Amphipoda. For yderligere at lette en Sammenligning med den Vestgronlandske Fauna saaledes som den er kjendt efter mit nævnte Arbeide, har jeg her overalt vedfoiet V.-G. og hvis der, saaledes som ved en Deel Amphipoder, er Ændring 1 Nomenclaturen, tillige det af mig tidligere anvendte Navn ved alle de paagjeldende Arter. Naar der altsaa Intet anfores, be- tyder det, at Arten ikke er angivet fra Vestgronland. For Pycnogonidernes Vedkommende foreligger der ingen nyere Liste over Vestgronlands Fauna, men alle Arter, undtagen Cheton. macronyx Sars, forekomme ogsaa paa Vestsiden af Grønland. Storstedelen af Materialet er deels tagen paa lavt Vand ved selve Östgronlands Kyst paa følgende 2 Lokaliteter: Hekla Havn i Scoresby Sund (70°27’ N.B., 26°12’ V. L.) og Tasiusak ved Angmagsalik (65° 37’ N. B., 37° 30° V.L.), deels i Scoresby Sund og et Par andre Steder, der ere an- givne ved Længde- og Bredegrader, deels i de nærmere 124 Dele af det udenfor liggende dybere Hav; noget Materiale hidrerer, hvad der let sees af N. Br. og V. Led., fra en Skrabning i Nerheden af Jan Mayen, og nogle pelagiske Arter ere fangede paa meget forskjellige Lokaliteter i disse og noget fjernere Dele af det arktiske Hav. Jeg gjor udtrykkelig opmerksom herpaa, for at man ikke uden videre skal regne alle de her anførte Arter for at høre til den Ostgronlandske Fauna. Det er hoist sandsynligt, at de alle forekomme i Ner- heden af Ostgronland, men det er endnu ikke bevist, og des- uden har man endnu ikke fastslaaet nogen Linie, der paa en naturlig Maade kan afgive en Grendse mod Øst og mod Syd for det Havbelte, som Бог medregnes, naar man taler om en Ostgronlandsk Havfauna. Indsamlingerne ere foretagne af de zoologiske Deeltagere i Expeditionen, Dhrr. stud. mag. Е. Bay og stud. med. H. Deich- mann, men jeg har ikke fundet Anledning til paa hvert enkelt Sted at anfore, hvem af dem der har taget vedkommende Form. А. Pycnogonidea. 1. Nymphon grossipes (О. Fabr.). 12° 26° N.B., 197357 \. 6. 105 Rv., EEE о 2030; У. в. 96 Eve Stone Stener 1х. 2. Nymphon Stroemü Kr. 69° 25’ N. B., 20° 1’ V.L., 167 Fv., store Stene og Ler, 1 Ex. (nærmest forma: N. Stroemii) — 72°53’N.B., 20936" V. L., 96 Fv.. store Stene, 1 Ex. (nærmest forma: N. gracilipes Hell.). 3. Chetonymphon hirtipes (Bell). Tasiusak, 11 Fv., store Bruunalger, 3 Ех. — 69° 25° NSB 20 У. ICE store, Stene kog Ler, 2 Ex. — 70° 21/N.B., 8° 25’ V.L., 160 Fv., Lerburid, 2 Ex. — Scoresby Sunde :5— 25 Ру, 1 Ex — 72? 25% Na By 195950 Ве 140 Fv., 1 Ех. — 72? 26’ М.В. 19° 35°, У. Ls. 103) Ey. oe В» — 72° 53/_N. B., 20° 36° VoL.) 96 Ех., store Stene, вх 125 4. Chetonymphon macronyx (G. 0. Sars). ОРТ №38: 182254 Vel. 160 EW., Lerbund, 4 Ех. — Hekla Havn, 1 Ex. 5. Boreonymphon robustum (Bell). Scoresby Sund, 5—25 Fv., 1 Ех. — 72° 26° N.B., 19° 35° M 105 Ру. Эх — 79° 537 NB.) 20° 361 У. I, 96 Ру. store Stene, 3 Ex. 6. Eurycyde hispida (Kr.). Hekla Havn. 1 Ex. B. Crustacea. 1. Decapoda. 1. Sclerocrangon boreas (Phipps.), (V.-G.). Hekla Havn: 1—5 Fv., Mudder, Stene og Laminarier; 10 Fy.; 7—17 Fv.; ialt 4 Ex. 2. Sclerograngon ferox (G. О. Sars) (V.-G). МРТ М. В. toa 204 VE EN 127 Ev. Berbund med smaa Stene, I Ex. 3. Nectocrangon lar (Owen) (V.-G.). Hekla Havn, 10—11 Fv., mindre Stene med lidt Mudder, 5 Ex. 4. Hippolyte Phippsii Kr. (V.-G.). Hekla Havn, ialt 6 Ex., af hvilke 1 © med Æg er tagen 18/3 92 paa 9—1! Fv., Fucus. 5. Hippolyte polaris (Sab.), (V.-G.). Tasiusak, 3 Ex.; — Hekla Havn, endeel Exempl. tagne paa forskjellig Bund og paa 1—11 Fv. Det fortjener at anfores, at der foreligger æggebærende Hunner fra folgende Tidspunkter: August 1891, 13. Dec. 1891, 10. Jan. 1892, 8. Febr. og 27. April 1892; heraf kan man slutte, at Arten idetmindste paa denne meget kolde Lokalitet ikke har nogen bestemt Formeringstid, men synes at kunne formere sig hele eller dog næsten hele Aaret rundt. 126 6. Hymenodora glacialis (Buchh.). 69° 51’ М. B., 11° 18° V.L., flere Ex. i Maven af Procellaria glacialis. If. Euphausiacea. 7. Nyctiphanes norvegica (М. Sars). 107327 №. В. 9210. №. 1970 Eaves ВЕ Ш. Amphipoda. 8. Hyperoche Kroyeri Bov. (V.-G.; Hyperoche medusarum (Kr.)). 14° 36° N.B., 12° 0° V. L., i en stor Beroé, 2 Ex. 9. Parathemisto oblivia (Kr.) (V.-G.; Par. abyssorum Boeck). 65° 22° N.B., 6° 41’ V. L., pelagisk, talrige Ex. — 70° 19° N. B., 4° 22° -V.L., pelagisk, 5 Ex. 10. Euthemisto libellula {Mandt) (V.-G.). 65° 22° No Bi, 6° 41 У Ех = Отв ‘“V.L., ved Kysten, 2 Ex. — Hekla Havn, 3 Ех. — 72° 26° N.B., 19°56’ V.L., Overfladen, stor Mengde Ex. — 74° 2! №. B., 2° 15° ©.L., pelagisk, talrige Unger. — 74° 36’ М. B., 12° 0’ V.L., langs Isfoden, 1 Ex. — 75° 37° N.B., 6° 40’ V_L., pelagisk, 2 meget store Ex. 11. Ambasia Danielsseni Boeck. 72°35 N.B., 197 33° V. L., 140 Му. I lille Ex. "deri det Hele stemmer godt med Figurerne hos Sars” undtagen i at 4de Haleleds hoie Rygknude er afrundet, ikke vinkeldannet bagtil. 12. Orchomenella minuta (Kr.) (V.-G., Orchomene minuta (Kr.)). Hekla Havn, i Mudder, 3 Ex. 13. Апопух nugax (Phipps) (V.-G., Anonyx lagena (Kr.)). Scoresby Sund, 5—25 Fv., 1 Ex. — Hekla Havn, 4 Ex., der havde edt sig ind i en Sel. 14. Hoplonyx gulosus (Kr.) (V.-Gr., Anonyx gulosus Kr.). Hekla Havn, 1 Ex. — 72° 53’ N.B., 20° 36’ V.L., 96 Fv., store Stene, 1 Ех. Jeg har, i Modsetning til Stebbing og G.O.Sars, opret- "holdt Krøyers Navn, da jeg anseer Oniscus Cicada O.Fabr. for snarere at vere Onesimus Edwardsiü Kr. end for at være Н. gulosus (Кг.). (Se Malac. Groenl. р. 225.) 15. Alibrotus littoralis (Kr.) (V.-G., Onisimus littoralis (Kr.)). Dasımsak, 1 Fjæren, | Bx. — 70° 21° М. B., 22°8° V. L. Kysten af Jamesons Land), mange Ех. — Hekla Havn, | Ex. у ; 8 ; 16. Pontoporeia femorata Kr. (V.-G.). Hekla Havn, 3--5 Fv., 1 Ex., 8—9 Fv., 1 Ex. 17. Paraphozus oculatus (G. O. Sars) (V.-G., Phoxus ocu- latus G. O. Sars). Hekla Havn, 5—6 Fv., Mudder og Stene, 12 Ex. — 70° 32’ N.B., 8° 10° V. L., 470 Fv., Lerbund med smaa Stene, 1 Ex. 18. Ampelisca macrocephala Lilljeb. (V.-G.). RSS № В. 2036 УВ. 96 Е. store) Stene, 1 Ex. 19. Haploops tubicola Lilljeb. (V.-G.). 69225, №. В.. 2021" У. Г... 167 Ev., Ler og ‘store Stene, fee oti №. В. 15° 20) Vil. 127 Ev., Ver med smaa Stene, 1 Ex. 20. Stegocephalus inflatus Kr. (V.-G.). Hekla Havn, 5 Ex., et taget paa 7—17 Fv., et andet paa 10 Fv., stenet Bund med Florideer. 21. Amphilochus oculatus H.J.H. (V.-G.). Hekla Havn, 5—12 Fv., 2 Ex. 22. Metopa Bruzelii Goes (V.-G.). Hekla Havn, 4 Ex. 23. Acanthostepheia Malmgreni (Goes) (V.-G.). Go? Day в BO" se Welbog WOT В storenStene oser, 1 Ex. | i 128 24. Paroediceros lynceus (М. Sars) (V.-G., Oediceros lyn- ceus M. Sars). Hekla Havn, 3 Ex., det ene paa 1—5 Еу., Mudder og Stene med Alger. 25. Monoculodes tuberculatus Boeck (V.-G.). Hekla Havn, endeel Ex., af hvilke nogle раа 5—12 Fy. 26. Monoculodes latimanus (Goes) (V.-G.). Hekla Havn, 5—6 Fv.; Mudder og Stene, 2 Ех. 27. Aceroides latipes (G.O. Sars) (V.-G., Aceros distinguendus Н. J. Н.). Hekla Havn, Mudder, 1 Ex. 28. Parapleustes glaber (Boeck) (V.-G., Paramphithoe glabra (Boeck)). Hekla Havn, 3 Ех., det ene раа 3—5 Fv. 29. Parapleustes latipes (М. Sars) (V.-G., Amphithopsis latipes (M. Sars)). 10° 32° N.B., 87 10’ VL, 470 Ех, Werbungs Зв. 30. Syrrhoé erenulata Goés (V.-G.). Hekla Havn, 5—6 Fv. og 8—9 Fv., 7 Ex. 31. Eusirus Holmii H. J. H. 70° 32’ М. B., 8° 10° V. L., 470 Fv., Lerbund med smaa Stene, 2 Ex. 32. Rhachotropis Helleri (Boeck). 69° 25° N. В., 20° 1’ V. L., 167 Fv., store Stene og Ler, 1 Ex. 33. Cleïppides quadricuspts - Ней. | 70° 32° №. B., 8° 10° V.L., 470 Fv., Lerbund med smaa Stene, 3 Ex. Det sterste Ex. har en Lengde af 69 Min. 34. Halirages quadrispinosus G. O. Sars. 70° 32° N.B., 87 102V.L., 470 Ey., Lerbundsimedsisman Stene Ex 35. Halirages fulvocinctus (М. Sars) (V.-G.). Hekla Havn, 1 Ex. 129 36. Apherusa megalops (G. О. Sars). Østgrønland, ud. Speciallokalitet, 2 Ex. 37. Apherusa Jurinii (M.-Edw.). Hekla Havn, pelagisk, 1 Ex., en voxen Hun af 15,2 Mm. Længde. 38. Pontogeneia inermis (Kr.) (V.-G.). Hekla Havn, 5—6 Fv., Mudder og Stene, 2 Ex. 39. Amphithopsis glacialis H. J. H. (V.-G.). Hekla Havn, 4 Ех.; 74° 36’ N.B., 12° 0° V.L., langs Is- foden, 14 Ex. Indtil videre vil jeg lade denne Art forblive i Slegten Amphithopsis, thi der er her ingen passende Leilighed til en nermere Undersogelse af dens Affiniteter. 40. Amphithopsis megalops (Buchh.) (V.-G., Paramphithoe megalops Buchh.). | Tasiusak, 15 Fv., 1 Ex. — Hekla Havn, 5 Fv., Mudder og Stene, 1 Ex. Jeg har indtil videre flyttet denne Art hen i Nærheden af A. glacialis, med hvilken den synes at vere ret ner beslegtet. 41. Atylus carinatus (J. С. Fabr.) (V.-G.). 70° 21’ №. В., 22° 8’ V. L. (Kysten af Jamesons Land), 1 Ex. — Scoresby Sund, 5—25 Fv., 2 Ex. — Hekla Havn: 11/› Fv., Klipper med Fucus, 4 Ex.; 3 Fv., 3 Ex. 49. Gammarus Locusta (L.) (V.-G.). Tasiusak, i Fjeren, 2 Ех. — Hekla Havn, talrige Ex. nogle tagne pelagisk. — 72°57’ N.B., 0°57’ @.L., i Over- fladen, mange Ех. — 73° 33’ N.B., 20° 40’ V.L., lavt Vand ner Kysten, 6 Ex. — 74° 36’ N. B., 12° 0’ V. L., langs Isfoden, DX: 43. Lilljeborgia fissicornis (М. Sars) (V.-G.). 10° 32° N. B., 8° 10° У. L., 470 Fv., Lerbund med smaa Stene, 1 Ex., der passer med Fremstillingen af G. O. Sars und- tagen i det Punkt, at 3die Abdominalsegment mangler Rygtorn. XIX. 9 130 44. Ischyrocerus megacheir (Boeck). 69° 25° N. B., 20° 1° V. L., 167 Fv., store Stene og Ler, 1 Ex. 45. Ischyrocerus latipes Кг. (V.-G.). Scoresby Sund, 5—25 Fv., 1 ungt Ex., der har lange Antennuler og Antenner, men som jeg dog paa Grund af 2det Beenpars Form har ment at kunne henfore til denne Art. 46. Ischyrocerus brevicornis (G. О. Sars). 69° 25° М. B., 20° 1% V.L., 167 Fv. store Stene og Ler. 1 Ex. — 72526) N.B., 19235) Ve LE 2 7. Erichthonius megalops (6. О. Sars) (V.-G.). 2° 53° N. B., 20° 36° V. L., 96 Fv., store Stene, 1 Ex. 48. Unciola leucopis (Kr.) (V.-G., Unciola irrorata Say). 22 27- NG Be 1956 ИБС их 49. Dulichia macera G. O. Sars. 70° 32° N.B., 8° 10° V. L., 470 Fv., Lerbund med smaa Stene, 1 Ex. 50. gina longicornis Kr., var. spinigera P. Mayer (V.-G., Æg. spinosissima Stimps.). Scoresby Sund, 5—25 Fv., 2 Ех. — 72° 26’ N.B., 19° 35° у. Т.., 105 Ем, 8 Ex. — 72° 53’ NE BEN 20°36) У: 90, store Stene, 4 Ex. 51. _Æginella spinosa Boeck (V.-G.). 14° 17“ N.B., 15° 20° V.L., 127 Ev., Lerbund med smaa Stene, 2 Ex. 52. Caprella horrida G. O. Sars. 72° 26° N. B., 192 35° У. L., 105 Ev, 6 Ex DNB 209 367 V.L., 96 Fy., store Stene, 3 Ex. 53. Caprella septentrionalis Kr. var. spinigera P. Mayer (V.-G., Сарг. microtuberculata G. О. Sars var. spinigera). 127 26°0NeB., 19s Vea OS SAT, AE 131 IV. Tanaidacea. 54. Sphyrapus anomalus G. O. Sars. БМ. В: 20111 Vol. eG Byestoremstene, og Ler, 1 Ex. — 72° 40° N. Вь, 20° 107 УТ 400) Fv... ty Bx. У. Isopoda. 55. Calathura brachiata (Stimps.) (V.-G.). Como NY В. ROMAN AT 167 Еу., store Stene 05 Ler, 1 Ех. — Scoresby Sund, 5—25 Fv., 5 Ex., det ene af disse, en Han, er 45,3 Mm. lang, en aldeles usedvanlig Lengde. 56. Anceus elongatus Kr. (V.-G.). Tasiusak, 4—11 Fv., Sand med store Bruunalger, 1 Ex. 57. Anceus robustus G. О. Sars. 69° 25° N.B., 20° 1’ V.L., 167 Fv., store Stene og Ler, НН ии og 1 Татуе. — 07 32° М. В., SALON L., 470 Fv., Lerbund med smaa Stene, 1 Ex. 58. Arcturus baffini (Sab.) (V.-G.). Scoresby Sund, 5—25 Fv., 2 Ex. — 72° 26’ N. B., 19° 35° VÆR ОЗ № 2 Ex. — 112° 532 МВ. 20° 36° V. L., 96 Ev., store Stene, | Hun med 17 Unger. 59. Arcturus hystrix G. O. Sars. 72? 267 М. B., 197352 Va L., 105 Ev., 6 Ex. (det største Вх еп Hun. ег 155 Mm.) — 72° 27° N.-B-, 19° 56° V.-L., с. 100 Fv., 1 Ex. — 72° 53’ N.B., 20° 36° V.L., 96 Fv., store Stene, 5 Ex. Særlig Hunnerne ere betydelig mere tornede baade paa Legeme, Antenner og Been end den af G. O. Sars afbildede Form; jeg maa imidlertid antage, at mine Exemplarer herer til den samme Art; en nærmere Fremstilling af Differentserne maa opsettes til en senere Leilighed. | 60. Janira maculosa Leach (V.-G.). 69° 25° N.B. 20° 1° V.L., 167 Ev., store Stene og Ler, 1 Ex. 9* 132 61. Munnopsis typica М. Sars (V.-G.). 69° 25’ N.B., 20? 1' V. L., 167 Fv., store Stene og Ler, 1 Ex. — Scoresby Sund, 5—25 Fv., 1 Ex. 62. Phryxus abdominalis (Kr.) (V.-G.). Hekla Havn, 1 Ex. paa Hipp. Phippsü Kr. 63. Суде Hippolytes (Kr.) (V.-G.). Hekla Havn, 1 Ex. paa Hipp. polaris (Sab.). VI. Cumacea. 64. Leucon nasicus (Kr.) (V.-G.). Hekla Havn, Mudderbund, 2 Ex. 65. Diastylis Edwardsii (Kr.) (V.-G.). Hekla Havn, over 20 Ex., nogle Ex. paa 10 Fv., 1 Ex. paa 1—4 Fv., Sand og Klipper med Alger. 66. Diastylis resima (Kr.) (V.-G.). Hekla Havn: Mudderbund, 1 Ex.; 10 Fv., 3 Ex. AT Mysidacea. 67. Pseudomma roseum С. О. Sars. 10° 32° N. B., 8° 10° У. L., 470 Fv., Lerbund med smaa SS tene nash 68. Mysis oculata (O. Fabr.) (V.-G.). Hekla Havn, talrige Ex. Fersk- og Saltvandsentomostraea. Af Wesenberg-Lund. 189. LER | mit ur yes es ii 1 gi DREHTE т Le NÆ ER у aa | У MENT 2 у ry ci n ey | £ cn) : th . 4 i ’ Ordo Phyllopoda. Ph. branchiopoda. Fam. Apodidæ. Gen. Lepidurus. L. glacialis. (Kroyer.) Jamesons Land Aug. 1891. Е. Bay. Fra en Ferskvandse paa Danmarks Ø 21|, 92. Е. Bay. Tillige efter mundtlig Meddelelse af Hartz taget i talrige dode Exemplarer i Elvdalen paa Danmarks 0. Ved en Fejltagelse er denne Form ikke bleven opfort i mit Arbejde: Gronlands Ferskvandsentomostraca 1!) mellem Ostgrenlands Crustaceer. Arten er sikkert cércumpolar, findes udenfor den arktiske Zone kun i hejtliggende Fjeldvande og er hos os af Etatsraad Steenstrup fundet fossil i arktiske Lag. Saavidt man hidtil kan skjønne haves kun én arktisk Lepidurus- art, men angaaende denne Form som ogsaa angaaende Clado- cererne henvises iovrigt til de i det ovennævnte Arbejde givne udforligere Meddelelser og givne Afbildninger. Phyllopoda Cladocera. Fam. Daphnide. Subfam. Daphninæ. Genus Daphnia. О. groenlandica nov. sp. D. groenlandica. Grønlands Ferskvandsentom. №. Е. У. М. 1894, р. 115, Tab. Ш, Fig. 7 a—b. Danmarks © !7/; 92. Е. Вау. — Danmarks 9 Juli 1892. Deichmann. 1) Vidensk. Meddel. fra den nat. Foren. i Kjebenhavn 1894. 136 Animal valde globosum. Testa corporis rotundata iu nul- lum angulum ne inter illum et inferiorem prominens. Spina brevis e margine posteriori medio exiens. Macula cerebralis deest (2). Postabdomen et ungues caudales üsdem Daphnice pulicis similia. Long. 2,7 Millim. Formen nærmer sig stærkt til Daphnia pulex. | Gen. Simocephalus. S. exspinosus. (Koch) (?). Daphnia exspinosa. Koch. Crustaceen, Myriapoden, Arachniden Deutsch- lands. Regensburg 1835—41. T. XI. i Simocephalus exspinosus. P.E. Müller. Danmarks Cladocera. Schiødtes Naturhist. Tidsskr. 3. В., 5. Bd., Tab. I, Fig. 24,'S. 122. Simocephalus exspinosus. C.W.-L. -l.c. S.117, Tab. Ш, Fig. 9 a—e. Danmarks Ø Juli 1892. Deichmann. Kun med Tyivl ere de mig overgivne Exemplarer henforte til denne Art; det ringe og slet konserverede Materiale tillod ikke indgaaende Undersøgelser. Gen. Scapholeberis. Scapholeberis mucronata. O.F. M. Daphne mucronata. O.F. M. Entomostraca seu Insecta testacea. Haunia 1785, p. 94, Tab. XIII, Fig. 5—7. Scapholeberis mucronata. Schödler: Die Branchiopoden der Umgeb. von Berlin p. 23. ; S. mucronata. C.W.-L. 1.с. S. 119. Danmarks © 15/; 91. Deichmann. ^ Subfam. Lynceine. Genus Bosmina. В. obtusirostris. G.0.S. В. obtusirostris. G.O.S. Om Crustacea Cladocera, iagttagne i Omegnen af Christiania. (Forh. i Vidensk. Selsk. i Christiania 1861.) S. 153. В. obtusirostris var. alpina. С. 0. Sars. Oversigt af Norges Crustaceer. (Forh. i Vidensk. Selsk. i Christiania 1890.) S. 40. å В. obtusirostris var. alpina. C.W.-L. 1.6. $. 119, Tab. IV, Fig. 14 a—d. Danmarks © 1°/s 92. Deiehmann. Der haves af denne Art 2 Former, af hvilke den ene 157 navnlig udmerker sig ved meget lange Mucrones og stærkt bojede 1ste Par Antenner; den anden derimod har ganske korte Mucrones og næsten lige, korte Iste Par Antenner. Den 1ste af disse mangler altid Æg og er sikkert de endnu ikke kons- modne Dyr; den anden derimod bærer altid Sommereg og er Sommergenerationen ; ganske lignende Forhold findes hos samme Art her i Danmark og ogsaa hos den anden paa Vestkysten af Grønland forekommende В. arctica Lilljb. Genus Macrothrix. M. arctica. G.O.S. М. arctica. G. 0. Sars. М. arctica. C.W.-L. S. 1890. 1.с. S. 44. 122. Tab. Ш. Fig. 12a—c. Danmarks Ø Juli 1892. Deichmann. Denne mærkelige Art er hidtilfkun fundet i den nordligste Del af Norge af Sars; Richard & Guerne!) omtaler en Macrothrix (sp.) fra Island, der efter al Rimelighed er denne Art. Det er en udpreget arktisk Cladocer, der ikke er funden nedenfor den arktiske Zone og har sin nermeste Slegtning i ‘den af Nordmann fundne M. hirsuticornis, der hidtil kun er tagen i højtliggende Alpesoer i Mellemeuropa og paa de britiske Øer; ja denne Form er muligvis kun en Varietet af M. arctica. Genus Eurycercus. Е. lamellatus. (0. F. М.) Lynceus lamellatus. О.Е. М. Le. p.73, Tab. IX, Fig. 4—6. Lynceus lamellatus Lillieborg. De Crustaceis ex ordinibus tribus 1863, de Wi, Malo. Wo ога. (?) Eurycercus glacialis Lilljeborg. Contributions to the natural history .of the Commander Islands. Proceed. of the Un. St. Nat. Museum Vol. 10, 1888, p. 154. Eurycercus lamellatus. CG. W.-L. Т.е. р. 123. Tab. IV, Fig. 20. Danmarks ©, Deichmann 1892. Denne Art ег kun med Tvivl henfort til Æ. lamellatus, den 1) Sur la faune des eaux douces de l'Islande. Compt.rendu. Т. 114. 1892. 138 alm. europeiske Art. Prof. Lilljeborg har nemlig beskrevet en anden Art Hur. glacialis fra Beringsoen; saavidt jeg af det meget store vestgronlandske Materiale har kunnet se, findes begge Former i Gronland; jeg har imidlertid fundet alle Over- gange imellem dem og kan efter den hidtil foreliggende Beskri- velse af Hur. glacialis ikke holde denne Form ude fra Hur. lamellatus. Genus Acroperus. A. leucocephalus. Schödl. A. leucocephalus. Schodl. Neue Beitrage sur Naturges. der Clodoceren. Berlin 1863, p. 30, Tab.J, Fig. 11—16. A. leucocephalus. P.E. Müller. Le. S. 107, Tab. Ш, Fig. 15—17. Tab. IV. Fig. 26. А. leucocephalus. C.W.-L. 1.6. $. 125, T. IV, Fig. 17. Danmarks @ 1%/3 91: Deichmann. Genus Chydorus. С. sphericus. (0. F. М.) Lynchus sphericus. O.F.M. l.c. p.71, T.IX, Fig. 7—9. Chydorus sphericus. Schôdler. 1.с. p.12, Tab. I, Fig 5—7. Chydorus sphericus. C. W.-L. p.126, Tab. IV, Fig. 15. Danmarks Ø 1°/391. Deichmann. Chydorus sphericus er sikkert en af de allerhyppigste Cladocerer i Grønland. &, der er meget sjælden hos os, er overordentlig hyppig i det gronlandske Materiale. Fam. Polyphemidæ. Subfam. Polyphemina. Genus Polyphemus. Polyphemus pedienlus. De fra Danmarks О indsamlede Exemplarer udmerke sig ved en betydelig længere Braad end den, vi træffe hos den europæiske Art; da den iøvrigt ganske ligner denne, har jeg ikke ment det rigtigt at henfore den til en ny Art. 139 Jeg hidsetter her en Liste over Vestgronlands, Ostgron- lands og Islands Cladoceer, saavidt de forelobig ere kjendte. Utvivisomt er imidlertid i alt Fald Islands Cladocerfauna altfor lidet undersøgt. Vestgrønland. Østgrønland. Island. Latona glacialis ........ x ааа а И lanes we RA RA EE x Holopedium gibberum . . . .. В о AE Ent QU x (?) Daphniasschatter SE STE x — SROTIAN TEA ие, Beery ie ENT x = crassispina ...... x a DOS NS RME M ro ec RENE SM ØRN x = Dale er, И, ЕР, Siete os x (?) Simocephalus vetulus..... XLS ERE AEE ROS) х = EXSDINOSUS 66 I 6 de ea CATER et х Ceriodaphnia quadrangula. . . х Scapholeberis mucronata ... ЕЙ OE AN Re OX Bosmina obtusirostris . . . . . XR ER x — NRC о оо aa РР, О eee as disons x Macrothrix rosea........ x = ARENA cond EMULE ON LS a a a lato Giese EN evel (id) Acroperus leucocephalus ... © SC ME ENTRE НЕХ = angustatus ..... x Alona affinis ..... i ARE NT р О X — iela ооо ооо ов оо во обо come о x Pleuroxus exiguus ....... ; SC ane GOR Oia ane ein UE х — Пао. и х Chydorus sphæricus . . . . .. ИЕ ых Eurycercus lamellatus..... NES te re nee MUNIE EX Polyphemus pediculus . . . . . RADAR HE MOET. ILE ea MX Man vil af denne Liste se, at af Ostgronlands 9 Cladocerer findes ikke mindre end 3 ikke paa Vestgronlands Kyst, nemlig Daphnia groenlandica nov. sp., Simocephalus exspinosus og Macrothrix arctica. | Alle Ostgronlands Cladocerer gjenfindes paa Island med Undtagelse af Daphnia groenlandica og Simocephalus exspi- nosus, idet jeg formener, at den af Richard & Guerne beskrevne Macrothrix sp. vil vise sig at vere M. arctica. 140 Ordo Copepoda. 1 Zweite Deutsche Nordpolarfahrt Wissenschaftl. Ergeb- nisse, Zweite Bd. 1874, S.389 har Buchholz givet en For- tegnelse over de paa dette Togt fundne Copepoder. Dette be- lober sig ialt til 10 Arter, nemlig Cetochilus septentrionalis, Diaptomus castor, Harpacticus chelifer, Tisbe furcata, Cleta minuticornis, Zaus spinosus, Zaus ovalis, Thorellia brunneu samt Lepeophtheirus Hippoglossi og Brachiella rostrata. Af disse har jeg i det mig overgivne ostgronlandske Materiale kun fundet 3 Arter, nemlig Cetochilus septentrionalis, Harpacticus chelifer og Zaus spinosus. Tisbe furcata og Cleta minuti- cornis ere derimod almindelige i det vestgronlandske Materiale. Subord. Eucopepoda. Fam. Calanide. Genus Calanus. C. finmarchicus. (Gunnerus). Monoculus finmarchicus. Gunnerus. Norske Sodyr beskr. i Kjobenh. Selsk. Skrifter 1770. p. 170. Calanus finmarchicus. Brady. A Monograph of the british Copepoda Vol. I, p. 38. Cetochilus septentrionalis. Zweite Deutsche Nordpollarf. 2. Bind, 5. 391. Der er af Kroyer beskreven et ret betydeligt Antal Arter af Slægten Calanus fra de arktiske Have, ligeledes har Lub - bock beskrevet 3 Arter samme Steds fra. Det er allerede for fremhevet (Lilljeborg, Brady), at disse Arter, ialt 7, kun ere Varieteter og Udviklingsstadier af en og samme Art, Cala- nus finmarchicus. Der er fra Ostgronlands Kyst og fra Havet mellem Island og Gronland indsamlet et meget betydeligt Antal Calanider. Da jeg imidlertid for Qjeblikket har Zoologisk Museums arktiske Copepodfauna til Bearbejdelse og Underso- gelse — og denne Undersogelse endnu langtfra ег afsluttet — henviser jeg, hvad denne meget vanskelige Slegt angaar, til — => — mit senere Arbejde over de arktiske Haves Copepoder, hvor da tillige de andre iovrigt vistnok kun faa Slegter indenfor Cala- nidernes Gruppe ville blive omtalte. I det store ostgronlandske Materiale findes bl. a. meget store Exemplarer af Slægten Calanus — */4 Tomme — tagne paa 470 Favne Vand og udstyrede med en stor Æggesæk. Fam. Harpacticide. Subfam. Tachidiinæ. Gen. Robertsonia. R. tenuis. (Brady og Robertson.) Echinosoma tenue. B.og R. Proceedings of the British Association p. 196, 1875. Robertsonia tenue. Brady: A Monograph of the British Copepoda. Т. II, 5. 25, Tab. XLI, Fig. 124. Danmarks Ø °/392. Е. Bay. Denne smukke, ejendommelige Form haves som den eneste Representant for Tachidiernes Gruppe i 6 Exemplarer. Subfam. Canthocamptinæ. Gen. Laophonte. L. eurticauda. (Boeck.) L. curticauda. Boeck. Overs. over Norges Copepoder. Forh. i Vidensk. Selsk. i Christiania 1864, p. 55. L. curticauda. Brady. 1. с. р. 80, Tab. LXXIII og LXXVI. Danmarks © 21/3 92. Deichmann. Angmagsalik 17/9 92. Е. Bay. Gen. Dactylopus. Dactulopus Stromii. Baird. Canthocamptus Stromii. (Baird.) Brit. Entom. p. 208, Pl. XXVII, Fig. 3. Dactylopus cinctus. (Claus.) Die Copepoden-Fauna von Nizza p. 27, Tab. Ш, 1866. Dactylopus Stromii. (Brady.) 1.с. Vol. II, 1888. Danmarks 9, Fucus, 4—5 Favne. 21/3 92. Е. Bay. 65°37‘ М.В., 37° 30 V.L. 4—11 Fy., Sand med store Brunalger. 17/9 92. Е. Bay. 142 Gen. Thalestris. Т. rufocineta. Norman (М. $.). Т. rufocineta. Brady: А Monograph of the British Copepodea Vol. II, р. 125, Pl. LVI, Fig. 1—9. Tab. 74° WON Bi 15°204 У. № eR, Baye Т. helgolandica. (Claus.) Thalestris helgolandica (Claus): Die freileb. Copepoden 1863, р. 131, 17, Fig. 12—21. Thalestris helgolandica. (Brady): 1. c. Vol. II, р. 123, Tab. LXI, Fig. 9—14. 102 32 NOB: 8° VoL. 222700. T. longimana. Claus. Thalestris longimana. (Claus) 1. с. 1863, р. 130, Tab. 18, Fig. 1—11. Thalestris longimana. (Brady.) 1.с. р. 136, Tab. LX, Fig. 1—13. UO? SYA NIB 9 Wells ЗБ Oil, Gen. Harpacticus. Harpacticus chelifer. 0. Е. Müller. Cyclops chelifer. O.F.M. I c. p. 114, Tab. XIX, Fig. 1—3, 1776. Harpacticus chelifer. Baird. Brit. Entom. р. 212, T. XXIX, Fig. 2—3, 1850. Harpacticus chelifer. Claus. Die freileb. Cop. p.135, Tab. XIX, Fig. 12—19. Harpacticus chelifer. Boeck. 1.с. p.37, 1864. ? Harpacticus gracilis. Claus. 1.c. 1863, р. 135, Tab. XIX, Fig. 20. ? Harpacticus elongatus. Boeck. 1. с. р. 38. Harpacticus chelifer. Zweite Deut. Nordp. 2. Bind, S. 392. Danmarks @. 11 Favne, Stene med lidt Mudder. 77/492. Е. Bay. — 74° 17°’ N.B., 15° 28/ V.L. Е. Вау. — 70° 32/N.B. 2/8 91. Е. Bay. — Dan- marks 9. 9—11 Fod, tat Fucus. 13/4 92. Е. Bay. — Danmarks 0. Fucus mellem Sten. 21/392. Е. Вау. — Danmarks 9. Slambund. H. Deichmann. August 1891. Det er med ikke ringe Tvivl, at jeg henfører hele det øst- grønlandske Materiale til den gamle 0. Е. Millerske Art Har- pacticus chelifer. Boeck har l.c. p.38 opstillet en egen Art, H. elongatus, men jeg har ligesaa lidt som Brady l.c. p. 148 været ude af Stand til at holde denne Art ude fra H. chelifer. ER — So ©? Genus Zaus. Z. spinatus. Godsir. Zaus spinatus. Godsir. On several new species of Crustaceans allied to Saphirrina. Ann. Mag. Nat. Hist. Vol. XVI, р. 326, PI. XI, Fig. 1—8. Zaus spinosus. Claus. 1.6. 1863, р. 146, Tab. XXII, Fig. 25. Zaus spinosus. Brady. 1.c., р. 154, Pl. LXVI, fig. 1—9. Zaus spinosus. Buchholz. Zweite Deut. Nordpolarfahrt Bd. Il, S. 393. 70° 32 М.В, 8°10‘ V.L. 470 Favne. 27/691. Deichmann. Copepoda parasita. Fam. Lernæopodidæ. Gen. Lernæopoda. L. salmonea. L Kroyer: Bidrag til Kundskab om Snyltekrebsene, Nat. Tidsskr. 3. R., 2. Bd., S. 349, Tab. 14, Fig. 3 a—f. Tagen paa Salmo alpinus (Gællerne). Danmarks Ø (Hekla Havn). 2°/7 92. Hartz. УЕ Est ae FEAR ONLINE STANG ; f i REA: LE L Е LA = 4 Vir Geologi. Edv. Вау. 1895. Expeditionen gjorde Landgang paa tre Steder, der ligge saa langt fra hverandre, at de i geologisk Henseende maa behandles hvert for sig. I, Hold with Hope. Expeditionen kom i Land paa den Slette, der stoder op til Nordsiden af Forbjerget Broer Ruys; nogen Tid til en nojere geologisk Undersogelse blev der ikke, da Landgangens Hovedojemed var at skyde nogle Moskusoxer. Selve Forbjærget bestaar paa det Sted, hvor vi naaede Foden af det, af en morkebrun, temmelig sterkt forvitrende Basalt af varierende Kornstorrelse. Kvartsporfyr, som den 2den tydske Polarexpedition har fundet paa omtrent samme Sted‘), blev ikke bemerket. Den Nord for Forbjærget liggende Slette bestaar af Brud- stykker af de omliggende Basaltfjelde og er sikkert for en stor Del dannet af de talrige Elve, der stromme igjennem den. Overfladen bestaar mest af et fint, morkt Ler, der, da Expedi- tionen besøgte Stedet, hyppig var saa opbledt af Vand, at der dannedes formelige Sumpe, medens det paa andre Steder var revnet i regelmessige, sexkantede Figurer paa Grund af Torke. I Elvlejerne fandtes jevnlig storre, rullede Stene, men ellers var det forholdsvis sjældent at se saadanne. I Leret fandtes 1) Paa «Rochusspitze»; se: Die zweite Deutsche Nordpolarfahrt. Zweiter Band, zweite Abtheilung. S. 483. 10* 148 spredt — foruden mindre Basaltstykker —: Mandelsten, Kvarts- og Kalkspat-Stumper samt desuden et Par mindre Stykker Sandsten!). Enkelte Steder paa Sletten kom den faststaaende Basalt frem. De oven omtalte Stykker af Sandsten antyde Muligheden af faststaaende Lag af denne Bjergart; der blev da ogsaa ude fra Skibet set en Bjergart under Basalten, der saa ud som Sand- sten, men den betydelige Afstand(c. 1—11/2 dansk Mil) gjorde det umuligt at sige noget bestemt herom, og en nermere Under- sogelse blev der ikke Lejlighed til. Disse Lag skulde vere at søge lidt Nord for Cap Broer Ruys’s østligste Spids. П. Scoresby Sund. Denne Fjords Omgivelser bleve af Expeditionen gjorte til Gjenstand for den, relativt talt, mest indgaaende Undersøgelse; det er imidlertid en Selvfolge, at der endnu er overmaade meget at opklare, saa at det medfølgende, geologiske Kort kun kan betragtes som en Skitse. Jamesons Land, f. Ex., der er det i geologisk Henseende interessanteste, blev desverre kun meget lidt undersøgt. Jeg skal hermed gaa over til en Beskrivelse af de fore- fundne Bjærgarter og disses Fordeling. 1. Gnejs. Gnejs og Basalt ere de Bjærgarter, der indtage de største Arealer ved Scoresby Sund. Folgende Strekninger bestaa af Gnejs: Hele Nordostkysten af Nordvestfjord, hele Renland, Store, Sorte @, Danmarks Ø og Bjorneger; største Delen af Milnes Land og den Vest derfor liggende Del af 1) Ogsaa fundet af den tydske Expedition, ifelge ovenciterede Verk, S. 483. 149 Fastlandet, Underlandet af Gaaseland og de Syd for Gaase- fjord liggende Partier samt, saa vidt man kunde se, hele Liverpool Kyst. Paa det sidste Sted var Expeditionen nemlig ikke i Land, saa at en nojere Beskrivelse er umulig. Efter Scoreby’s Beskrivelse (Journal of a Voyage to the Nor- thern Whalefishery) synes Bjærgarten — i det mindste i Ner- heden af Сар Lister — at vere Hornblendegnejs og Horn- blendeskifer, den sidste som Lag i den forste. Scoresby siger nemlig i sin Beretning om Landgangen paa dette Sted: «De Klipper, vi bestege, bestode iser af Hornblende i skarpkantede, uregelmessige Masser, der hyppig bleve afbrudte af skiferagtig Hornblende , der indeholdt meget Glimmer og Aarer af Feld- spat». Af Listen over de her forefundne Bjergarter (se Tilleget til ovenciterede Værk) fremgaaer det ikke, hvilke af disse der ere faststaaende, og hvilke der ere erratiske. Forholdene variere ikke meget paa de forskjellige Steder; ganske vist kan Gnejsens Udseende forandres en Del, men de samme Varieteter gjenfindes som oftest alle Vegne. NORDVESTFJORD. Her blev der gjort Landgang paa tre Steder: Nordbugt, Stormpynt og Nordostbugt. Nordbugt: Den herverende Gnejs er sterkt lagdelt, under- tiden med meget tynde Lag; den er omtrent overalt farvet brun (formodentlig af Jern) og er temmelig let forvitrende. Gange af nogen Slags fandtes lige saa lidt som merkelige Mineralier. Stormpynt ligger paa Vejen fra Nordbugt til Nordost- bugt; Bjergarten er den samme som paa sidstnevnte Sted; desuden findes der Partier af en meget utydelig lagdelt Gnejs. Nordostbugt. Hovedbjergarten er en hvid, granatrig Gnejs med tynde, tette Striber af sort Glimmer (3—5 Mm. Afstand). | Modsetning til denne faste Gnejs findes der ogsaa Partier af en mørk, forvitrende. Gange eller andre særegne Mineral- forekomster fandtes ikke, men i et Stenras forekom der hyppig Stykker af en meget sterkt forvitret Marmor, saa at dette næppe kan vere sjældent. 150 Der blev paa hele den lange Strekning fra Nordbust til Nordostbugt ingen Basaltgange set, skjondt vi som oftest holdt os temmelig ner under Fjordens Nordkyst. BJORNEGER. Disse ligge lige for Ofjords og Nord- vestfjords Mundinger. De udmerke sig navnlig ved deres skarpe Omrids; Bjærgarten er en, som oftest, graablaa Gnejs, der fuldstendig ligner den ved Hekla Havn (se nedenfor), men er lettere forvitrende. MILNES LAND. Her har jeg selv havt Lejlighed til at undersøge Forholdene paa Bregnepynt, Kysten lige overfor Røde Ø og Nordkysten af Føhnfjord. Bregnepynt. Bjærgarten her er en meget ejendommelig ud- seende, stærkt forvitrende Gnejs, der indeholder en Del Horn- blende og er overordentlig grovkornet. Paa nogle Steder findes der tættere og mere faste Partier, men nogen skarp Grænse mellem disse og den typiske Bjærgart gives der ikke. I Nærheden af selve Bregnepynt fandt jeg ingen Basalt- gange, hvilket dog ikke beviser, at saadanne ikke ere der, thi det var allerede blevet mørkt, før mine Undersøgelser kunde begynde. Gnejsen Syd for Pynten er gjennemskaaren af en Mengde Gange, der alle (1 Modsætning til de paa Danmarks Ø beskrevne) synes at vere omtrent parallele, idet de gaa i Retningen N 75° ©; desværre kunde der ikke vere Tale om nogen nærmere Undersøgelse heraf, da der ikke blev gjort Landgang paa denne Del af Kysten, og Gangenes Retning er derfor kun tagen ude fra Søen. Milnes Land lige overfor Røde 0 (,,Hovedkvarteret ved Rode 9“). Her havde vi flere Gange Lejr omtrent lige Ost for Øens Syd- ende. Omkring dette Sted bestaar Bjergarten') af еп hvid eller rødlig, finkornet, glimmerrig Kvartsit uden tydelig Lagdeling : dette Kvartsitparti kan dog neppe have veret af stor Udstrek- ning, da der с. Ya Mil Nord og Syd for Teltpladsen atter er 1) Den mikroskopiske Undersogelse af alle Bjærgarterne er foretagen af Hr. Professor Ussing, som jeg herved bringer min Tak. 151 Gnejs af en lignende Beskaffenhed som den nedenfor beskrevne ved Hekla Havn. Нуог hojt Kvartsiten gaar til Vejrs, lyk- kedes det ikke at konstatere, da Tiden aldrig tillod nogen lengere Udflugt i denne Retning. Heller ikke selve Grænsen mellem de to Bjærgarter fandtes, da jeg forst om Vinteren fik Lejlighed til at soge efter den, og da vare store Strekninger snedekkede. I Kvartsiten fandtes en c. 25 Alen bred, overordentlig lang Gang af en olivinforende, brunlig, kornet Dolerit. Gangens Retning var N 45° 0. Morænepynt ligger paa Fohnfjords Nordside mellem Rode © og Danmarks ©. Forholdene her ligne meget dem paa sidstnævnte Sted; Gnejsen er paa sine Steder sterkt for- vitret og Lagforholdene meget indviklede. Basaltgange saa jeg ikke, hvorimod der er talrige Kvartsgange; Granater ere meget almindelige. Denne Beskrivelse synes ogsaa at kunne passe for hele Fahnfjords Nordkyst, saa vidt man kunde se, da vi paa forste Slederejse droge langs Land. Gnejsterrenet ved Rypefjord, Harefjord, Ofjord, Snesund og Rodefjords nordlige Del har jeg ikke selv havt Lejlighed til at undersøge. De af Ltnt. Ryder fra første Slederejse hjembragte Prover synes imidlertid at vise, at der her raader de samme Forhold som paa Danmarks ©; Peg- matitgange synes at vere almindelige , hvorimod der ingen Prover var af Basaltgange. Fra et Sted, Tangen mellem Rype- og Harefjord, med- bragte Ltnt. Ryder Kvartsitprover af en lignende Beskaffenhed som den fra Milnes Land lige overfor Rode ©, kun noget mere mørkerød; den har sikkert været faststaaende paa dette Sted. DANMARKS © bestaar udelukkende af Gnejs, der dog ikke hæver sig til nogen betydelig Hojde (enkelte Торре ere henved 1000‘, den almindelige Højde er 2—600‘); den maa nærmest kaldes plateauformet; spidse Tinder mangle aldeles. Hekla Havns nermeste Omegn bestaar af en meget haard, grovkornet, blaa- og red-stribet Gnejs af ganske almin- delig Beskaffenhed med overvejende Magnesiaglimmer; den gaar ofte over til at blive Ojegnejs. Lagene ere i høj Grad foldede, saa at det ikke er muligt at angive nogen Hovedretning. Som et Exempel paa, hvor forvirrede Lagene kunne vere, gjen- gives her en Profil fra Havnens umiddelbare Nerhed. Den samme Bjærgart fore- kommer adskillige andre Steder paa Yen, ofte paa store Are- aler; saaledes bestaar for Ex. den sydvestlige Del af Øen af en meget lignende Gnejs; dog ere Lagene her ikke ner saa foldede som ved Havnen; deres Fig. 1. Profil fra Hekla Havn. Fald er с. 28° mod NO. Paa Gl. Glimmerskifer (som underordnede samme Sted findes ogsaa af og m til indblandet Hornblende i Gnejsen; nogen skarp Grense mellem Hornblendegnejs og Glimmergnejs synes der ikke at vere. Glimmerskifer findes ofte som underordnede Lag i den stribede Gnejs. Mellem Hekla Havn og Danmarks Ø's Vestkyst fore- kommer der en Gnejs af et andet Udseende end den ovenfor omtalte; det er en blaagraa Biotitgnejs, der er mere glimmer- holdig og meget mere finkornet end hin. Der er egentlig ingen skarp Grense mellem de to Gnejser, skjondt Bjergarten rigtignok, paa den anden Side, forandrer sig paa et meget kort Stykke. Lagdelingen er omtrent vandret, men temmelig utydelig. Af og til forekommer der mindre, mere glimmerholdige Partier; de ere sjeldent mere end c. 1 Kvarter hoje og som Regel aflange; hvor de forekomme i større Mengde, faar Klippen et ejendommeligt, koparret Udseende, da de forvitre lettere end den omgivende Gnejs. I begge disse to Gnejser findes der talrige Gange, navnlig i den forste. De storste og i Landskabet mest fremtrædende 153 ere Basaltgangene; de ere af meget forskjellig Bredde og Længde og skjelnes ved deres morke Farve let fra den om- givende Gnejs, зеу paa stor Afstand. De folge ikke nogen bestemt Retning, hvilket navnlig er tydeligt paa et Sted, hvor to Gange, der nesten modes, danne en stump Vinkel; de len- gere af dem ere heller ikke lige, men næsten altid noget krum- mede. Som et Exempel paa en saadan Gang kan en beskrives, der blev undersøgt den 24/3 1892. Den var с. 3—400 Alen lang. Der var tydelig Forskjel paa de ydre Dele og paa Midten; den sidste bestod af en grovkornet, brunlig, olivinforende Do- lerit; de ydre Dele vare derimod skifrede, ligesom flintagtige, meget finkornede og vare dannede af en sort, porfyritisk Ba- salt med Strokornene bestaaende af Feldspat, Augit og Olivin. Adskillelsen mellem de tre Dele af Gangen var ikke skarp. Denne forskjellige Struktur skyldes som bekjendt Gangens Af- kolingsmaade, idet Afkolingen er foregaaet hurtig i de ydre Partier, langsommere i Midten, hvorved større Korn have faaet Tid til at udskille sig i sidstnævnte Del. Som oftest er det vanskeligt at paavise som Haandstykke selve Contacten mellem Gnejsen og Basaltgangene, da Gnejsen i Almindelighed forvitrer stærkest netop der. Undertiden ud- gaar der fra Gangens Rand smaa Aarer, der skyde sig ind i Gnejsen, men som Regel er der en skarp Adskillelse mellem de to Bjærgarter, saa at der ikke er svageste Spor af en Con- tactmetamorphose at зе раа Gnejsen. I et enkelt Tilfælde lyk- kedes det mig at udmejsle et Haandstykke, der fremviser selve Contacten; den mikroskopiske Undersogelse gav folgende Re- sultat: Basalten sort, porfyritisk, med smaa Strokorn af Feld- spat, Augit, Olivin (den sidste helt forvitret), fluidalt ordnede i en delvis glasagtig Grundmasse; Gnejsen noget omdannet i den umiddelbare Nerhed af Grensen, men tillige meget forvitret. Foruden Basaltgangene findes der særdeles talrige Gange af Kvarts og Pegmatit. Accessoriske Mineraler i Gnejsen forekomme kun i yderst 154 ringe Mengde paa Danmarks ©. Svovlkis blev der fundet lidt af i en Kvartsgang i Nerheden af Havnen, hvor der ogsaa fandtes noget Cyanit; Granater ere overordentlig almindelige overalt, baade paa Gangene og i selve Bjergarten; Epidot og Hornblende findes flere Steder. ; Af særlig Interesse er den store Kalkholdighed, Gnejsen maa være i Besiddelse af; overalt, hvor der var sivet Vand igjennem Klipperne, som Spalteudfyldning o. s. v. kunde man træffe betydelige Kvantiteter af uren, kulsur Kalk. Et enkelt Sted lykkedes det mig at finde et lille Indlag af Marmor; det var i Nærheden af Øens vestlige Hjørne. Forholdet var som angivet paa Figur II. Kvartsaarerne i Indlaget gik i Krumninger, der svarede til Gnejsens Foldninger. Uren, kulsur Kalk findes, som ovenfor omtalt, ofte som Udfyldning i =D) ic Spalter. Et enkelt Sted forekom en meget stor, sammenhængende Kage paa omtrent 1 Alen i Diameter; den Fig. П. a — Marmorindlag sad paa en lodret Flade, der tildels med Kvartsaarer (de punkte- rede Linier). b — Gnejs. dekkedes af et overhengende Klippe- stykke. Det rimeligste er vel, at det oprindelig har været en Spalteudfyldning, der er kommen for Dagen ved Nedstyrtning af et Klippestykke; herfor taler ogsaa, at Kagen var sammensat af to Lag, der havde smaa Krystaller paa de Sider, de vendte mod hinanden; merkeligt er det imid- lertid, at den ikke var styrtet ned ved Vejrligets Indvirken. Ogsaa Spalteudfyldninger af anden Art forekomme; et rødt eller hvidt Mineral, der ikke endnu er blevet nøjere undersøgt, med en ejendommelig, stjerneformig Struktur er overordentlig almindeligt. Disse Udfyldninger dannes i Diaklaserne, hvoraf der er tal- rige Systemer; at opregne disses Retninger vilde vere umuligt, da Diaklaserne ingenlunde gaa i snorlige Retning, saa at det samme System godt kan bugte betydelig; flere Steder er det tydeligt nok, at de have havt Indflydelse paa Kystliens Detailler. Dette falder navnlig i Øjnene paa Øens Sydvestkyst, skjondt det ikke kommer frem paa et Kort over denne; de formgivende Systemer gaa her i Retningerne №6°0 og S 36° V. GAASELAND. Нега! har jeg selv havt Lejlighed til at under- soge Nordostkysten — altsaa den mod Danmarks © ven- dende Del. Gnejsen naaer her en Højde af с. 1680'—1700'; nøjagtig kan Hojden ikke angives, da nedstyrtede Basaltblokke dække Contacten med den overliggende Basalt. — Nederst findes en lys, grovkornet Biotitgnejs, der er over- ordentlig rig paa Granater af meget forskjellig Størrelse. La- gene falde 32° mod №10°0. Øverst, lige under Basalten, bliver Gnejsen mere finkornet, men i Sammensætning о. $. у. er der ievrigt intet forandret, saa at der i det mindste ikke раа dette Sted er noget Tegn til, at Basalten har bevirket en Con- tactmetamorphose. Lagene falde her 65° mod N 20° ©. Basaltgange fandtes ikke. Ved Gnejsens Forvitring frem- kom der flere Steder paa Kysten Granatsand. Gnejsen ved VESTFJORD og GAASEFJORD blev jeg selv forhindret i at undersøge; Cand. Hartz meddeler herfra fol- gende"): «Vestfjord er — i det hele og store — omgiven af Gnejs- fjælde, der hæve sig til en Gjennemsnitshøjde af 5—-6000° о. H. Gnejsen varierer meget i Henseende til Kornstørrelse, snart er den næsten tæt, granulitagtig, fast og langsomt forvitrende, snart grovkornet og lettere forvitrende. Almindeligst er en graalig, grovkornet, glimmerrig (lys Glimmer) Gnejs med 1) Skjøndt ikke Geolog og skjøndt de Forhold, hvorunder jeg indsamlede mit geologiske Materiale (paa Slæderejser i Foraaret 1892), vare yderst uheldige, har jeg dog ikke villet undslaa mig for at give en kort Læg- mands-Beskrivelse af de geologiske Forhold paa de af mig besøgte Lo- kaliteter, som Cand. Bay ikke fik Lejlighed til at se. N. Hartz. brunrod Vejrflade. Jævne Overgange til ren Glimmerskifer ere hyppige. Paa mange Lokaliteter ere Lagene sterkt foldede og krollede. Lag af Kvartsit og Hornblendeskifer og Gange af Pegmatit og Basalt, ofte af megtige Dimensioner, afbryde det graalige eller graabrune Gnejs-Landskabs Ensformighed. | det шаге af Fjorden — ved Ispynt — findes i et Par Tusind Fods Højde, over den almindelige, storbladede Gnejs, meget finkornede, haarde, stribede Gnejser med livlige, afvexlende Far- ver — blaagraa, rodgraa, mørkebrune о. s. vy. — lejrede i skarpt knekkede Lag og gjennemsatte i alle Retninger af sortbrune Basaltgange af indtil 50 Al. Bredde. Af serlig Interesse er Amfibol-Olivin-Bjergarten (Amfibolpikrit) ved Kobberpynt og Renodden (se nedenfor). Af accessoriske Мшегаег 1 Gnejsen maa særlig nævnes Granater, der fandtes i Mengde overalt; paa Runde Fjeld vare de ofte store, indtil 2” i Diameter; de største Krystaller fandtes paa Toppen af Fjældet (с. 5000’ о. H.). I en Kvartsaare i Hornblendeskifer ved Sorte Pynt fandtes smukke, stærkt bøjede Krystaller af grønlig Epidot. De mægtige Basaltlag. der krone Gnejsfjældene i flere af de nærliggende Fjorde (Føhnfjord, Gaasefjord), mangle ganske her; alle de erratiske Blokke i denne Fjord hidrore fra Ur- fjælds-Formationen. Paa flere Steder — særlig udpræget i Nærheden af Kob- berpynt — forvitrede Gnejsen paa en ret ejendommelig Maade, idet store, tynde Plader — ofte flere Alen i Diameter og c. 1/2“ tykke — sprengtes fra. Toppen af Runde Fjeld var tydelig isskuret (jfr. Medd. om Gronland, XVIII, p. 388). Her og andet Steds iagttoges talrige, smaa Jættegryder. Раа Fjordens Nordkyst var den nøje Forbindelse mellem Kystens Konfiguration og Bjergartens Fast- hed meget iajnefaldende. Alle de mange fremspringende Odder (Ispynt, Flade Pynt, Sorte Pynt, Kobberpynt m. fl.) vare dan- nede af faste, finkornede Gnejser, der bedre end de omgivende, 157 mere grovkornede og glimmerrige Gnejser havde modstaaet Isens Erosion. Paa mange af disse Pynter iagttoges en tydelig Vinderosion, foraarsaget af den kraftige og hyppigt optrædende Föhn, se Hartz: Östgronlands Vegetationsforhold (Medd. om Grønland, XVIII). Gaasefjord. Bjærgarten i denne Fjord er Gnejs, overlejret af Basalt. Gnejsen er omtrent som Vestfjords, maaske gjen- nemgaaende noget mere finkornet og mindre glimmerrig. Paa Fjordens Nordkyst hever Gnejsen sig jevnt fra Gaasepynt til det inderste af Fjorden, saaledes at Basaltens Underkant, der paa Gaasepynt ligger с. 1500‘ о. H., i det inderste ligger с. 3000‘ o. H. Paa Sydkysten er Gnejs-Underlandet betyde- ligt lavere; umiddelbart Vest for Syd Bre naar Basalten endnu Havfladen; с. '/s geogr. Mil Vest for denne Bre træder Gnejsen frem i Dagen ved Havfladen og hever sig jevnt mod Vest, saa at Basaltens Underkant c. 5 Mil vestligere ligger c. 1000‘ o. H. Kun i det inderste af Fjorden iagttoges Lag af Hornblende- skifer og Gange af den ovennævnte Amfibol-Olivin-Bjergart i Gnejsen. Amfibol-Olivin-Bjergarten. Ved Kobberpynt, Ren- odden og i Gaasefjordens Bund fandtes denne Bjærgart, som ikke tidligere er kendt fra Grenland, og som vel overhovedet er ny for Videnskaben. Kobberpynt ег en lav, indtil с. 100° hoj Odde, hvis Form ses af Fig. Ш'); i den østlige Del af Pynten, som ellers er dannet af Gnejs, optreder Pikriten som en lav Kulle, hvis Overflade af Isen er udplojet i en halv Snes storre og bredere Rygge (10—15‘ høje) og en Del mindre, der alle lobe i Fjor- dens og den tidligere Isbevegelses Retning. Bjærgarten er graalig graagron, Kornstorrelsen meget varierende, snart ret fin- kornet, snart storkornet med indtil c. 1 Kub. Cm. store Korn. 1) Fig. Ш og IV ere udforte efter Skitser, tagne af Ltnt. С. Ryder. Den forvitrer let til et grovt, graaligt Grus med skarpkan- tede, uregelmessigt formede Bestanddele, som ved yder- ligere Forvitring omdannes til Fig. ПГ. Kobberpynt. fint Sand. Paa de grusede Det skraverede Parti er Amfibol-Olivin- Bjærgarten. Flader mellem Ryggene fandtes i Reglen overst et Par Cm. Grus, derunder Зап ас af 10—15 Gm. Tykkelse. Renodden. Fig. IV viser Pikritens Forekomst her; den optreder i 4 isolerede Smaapartier i Gnejsen og har stor habituel Lighed med Pikriten paa Kob- berpynten. Isbevegel- sen har her gaaetiRetnin- genN —S.;Kullerne have derfor samme Retning; den vestligste Kulle naar Fig. IV. Renodden. en Højde af с. 200° o. H. De skraverede Partier ere Amfibol-Olivin- Gnejsens Lagstilling syn- Bjergarten. tes meget forstyrret i Kullernes umiddelbare Nerhed, men de megtige Snedriver og den knappe Tid paa Slederejsen forhindrede mig i nærmere at undersøge Forholdene. I Gaasefjordens Indre iagttoges samme Bjærgart som Gang- dannelse i Gnejsen с. 500° o. H., strygende omtrent horizon- talt fra N. 26° V.—S. 26° Ø.; den traadte her frem i Dagen som tre livligt forvitrende, øjensynlig af Isen meget medtagne Smaapartier.. Omtrent 1000’ о. Н. skar en anden Gang af samme Bjærgart op gjennem Gnejsen, omtrent vinkelret paa den førstes Retning. Bjærgarten havde her et lignende Udseende som Kobberpyntens og Renoddens. Lag af Hornblendeskifer optraadte i Nerheden af (i Forbindelse med?) Pikriten. 159 Prof., Dr.N. V. Ussing har velvilligst givet mig folgende fore- lobige Oplysninger om denne Bjergart: «De undersogte Prover indeholde som Hovedbestanddele Hornblende, Olivin og Glim- mer. | næsten alle Proverne findes tillige i storre eller mindre Mengde Serpentin, opstaaet dels af Olivinen, dels af Hornblenden. Olivinen optreder i meget varierende Mengde, i adskillige Prøver meget rigelig, i en enkelt (fra Renodden) kun yderst sparsomt; den danner smaa (1—2 Mm. store) Korn, som ofte i stort Antal ligge indesluttede i de langt storre Indi- vider af Hornblende og Glimmer. I én Prove fraRenodden og én fra Kobberpynten, i hvilke Olivinen er meget rigelig til Stede, er den næsten ganske frisk, i de ovrige Prover mere eller mindre omdannet til Serpentin. Hornblenden er стоп og Aktinolit-agtig, Glimmeren snart brun, snart brungren, snart rent grøn og Klorit-lignende. Underordnet indeholder Bjærgarten altid en Del Magnetit, en enkelt Prove (Olivin-rig) fra Renodden tillige Magnetkis (?). Plagioklas fandtes kun i en enkelt Prove fra Gaasefjord og her kun i underordnet Mengde. Bjergarten, der saaledes kan betegnes som en glimmer- holdig Hornblende-Olivin-Bjergart, synes at maatte henregnes til de feldspatfri Eruptiver, som slutte sig til Gab- broerne og nermest til Amfibolpikrit (Bonney og Rosen- busch); den vil efter sin Struktur og mineralogiske Beskaffen- hed maaske kunne sammenstilles med Judd’s Scyelit fra Acha- varasdale Moor i Caithness». 1) Paa alle tre Lokaliteter var Pikriten gennemsat af Asbest- og Vegstens-Aarer af vexlende Bredde; deres Retning var meget varierende og ganske vilkaarlig; Pikriten er saa let forvitrende, at de ofte rage op som smalle Kamme. Endelig fandtes i 1) Se Н. Rosenbusch: Mikroskopische Physiographie der massigen Ge- steine, 1887, S. 267. — J. W. Judd, Peridotites of Scotland. Quart. journ. geol. soc. 1885, Bd. 41, S. 401. 160 den en Del Hornblendegange, ofte bekledte med et tyndt, malakitlignende Overtrek. Paa Renodden fandtes i Pikriten smukke Gange, dannede inderst af lys, hvid eller blaa Plagi- oklas, yderst af Turmalin og Hornblende; de tilgrænsende Par- tier af Pikriten vare stenglede og næsten udelukkende dannede af traadet, stænglet Hornblende; sammesteds fandtes talrige, lyse Kvartsaarer.» 2. Rode 9 Conglomeratet. Med dette Navn kan man passende betegne den Bjergart, der findes paa Rode ©, Vestkysten af Rode Fjord og Tan- gen mellem Harefjord og Rypefjord, altsaa omtrent paa en ret Linie, der gaaer i Retningen N10° 0. Jeg har selv kun havt Lejlighed til at undersoge Conglomeratet paa Rode О, men det synes ikke i nogen Henseende at afvige fra det paa de øvrige Steder; dette kan med Sikkerhed sluttes af de Prøver, der ere blevne hjembragte af Ltnt. Ryder fra Rode Fjord; efter hans Beretning er ogsaa det geologiske Kort over denne Egn tegnet. Naar jeg altsaa i det folgende beskriver Forhol- dene paahode ©, kan det samme ogsaa gjælde for de øvrige Localiteter. Conglomeratet er meget iojnefaldende paa Grund af sin skrigende годе Farve (se Таме VI i Medd. om Gronl., XVII). Det bestaar af Sten og Grus, der ere kittede sammen; Stenene kunne forekomme i alle Storrelser fra c. 2 Kubikfod og ned- efter. De ere alle afrundede, som om de havde veret rullede enten paa en Strandbred eller af Is — vel snarest det forste, da jeg ingen Skurstriber fandt paa dem. Langt det overvejende Antal af Stenene bestaar af Gnejs; de ere vel bevarede og aaben- bart aldeles ikke paavirkede af det годе Bindemiddel. Gruset, der findes mellem Stenene, er mere kantet og temmelig grovt, men det er dog tydelig nok ogsaa afslidt. Forsteninger blev der aldeles ikke fundet paa Rede ©, saa 161 at der intetsomhelst kan siges om denne Bjergarts Alder, naar man undtager, at den maa stamme fra for Istiden, da erratiske Brudstykker af den ere spredte over hele Danmarks ©. 1 enkelte af disse blev der fundet nogle yderst tvivisomme Plante- levninger. Det rimeligste er vel at antage, at det er en Strand- dannelse, men jeg skal dog ikke undlade at gjore opmerksom paa, at i det mindre foregaaer en noget lignende Dannelse den Dag i Dag paa Milnes Land lige overfor Rode ©, hvor der findes en Kilde, der ved et rodligt Stof kitter Sandet og Leret sammen. Hvorvidt Kilden ogsaa løber om Vinteren, ег uvist, da det ikke lykkedes at finde den under vort Ophold paa Iste Slæderejse i 1892. Om Sommeren havde den omtrent Luftens Temperatur. Conglomeratet er tydelig lagdelt; Lagene falde 20° mod N 46° V. Som en Merkelighed ved denne Bjergart maa anfores, at den er overordentlig rig paa kulsur Kalk. Man kan se denne som fine, fra det ovrige ikke skarpt afgrensede Aarer, der bruse sterkt ved Tilsætning af Syre, hvad Conglomeratet ellers ikke gjør. Et Sted fandt Cand. Hartz en Del temmelig ufuld- stendige, store Kalkspatkrystaller, der formodentlig have siddet i et Hulrum. Воде © er gjennemskaaren af en Mengde Gange af en olivinfattig, sort, nesten tet Basalt, der ikke gaa i nogen be- stemt Retning. Da jeg tenkte mig, at disse Gange kunde have metamorphoseret Conglomeratet, hjembragte jeg en Prove af, hvad jeg antog for en saadan Contactmetamorphose, men ved den mikroskopiske Undersogelse viste det sig, at det blot var det stærkt forvitrede, glasagtige Salbaand af Basaltgangen. Denne kan derfor ved sit Frembrud i dette Tilfelde næppe have ovet nogen stor Indflydelse paa den omgivende Masse. Rode O-Conglomeratet er overordentlig stærkt forvitrende; Basaltgangene hæve sig ofte meget betydelig over den om- givende Bjergart; næsten overalt langs hele Øens Omkreds har XIX. 11 162 Søen slidt en Hulning ind i denne, og Nedstyrtninger ere over- ordentlig almindelige, hvilket navnlig kan ses om Vinteren paa isen. Øen gaaer derfor sikkert sin Odeleggelse i Mode i en — geologisk talt — ner Fremtid, og man kan kun undres over, at den har overlevet Istiden. 5. Cap Leslie Sandstenen. Paa Milnes Lands Østkyst findes en meget grovkornet, graagul eller rødlig, arkoseagtig Sandsten, i hvilken der ikke forekommer Forsteninger. Den samme Bjergart er rimeligvis faststaaende et Sted paa Jamesons Lands Vestkyst; der blev dog ikke gjort Landgang paa dette Sted, saa at Aflægningen paa Kortet er sket efter, hvad der er set ude fra Søen i ringe Afstand. Paa Milnes Land har jeg kun ved Mudder- bugten havt Lejlighed til at undersøge denne Bjærgart lidt nøjere. Sandstenen viser sig her ikke helt nede ved Stranden, idet den der er dækket af et temmelig betydeligt Glaciallag, der tiltager i Mægtighed indover. Først et Stykke inde kommer den frem i Kløfterne og hæver sig derefter jævnt til en rund Kulle paa godt 1100'; længere mod Nordost kommer den imidlertid helt ned til Havet og naaer ogsaa her, ligesom dybere inde i Lan- det, bag Mudderbugten, en endnu betydeligere Højde. Sandstenen er temmelig tydelig lagdelt. Lagene falde 14° mod N 54° У. Paa sine Steder findes Indlag af et meget morkere, brun- ligt Conglomerat; de kunne vere af meget forskjellig Storrelse, nogle meget smaa, andre с. 1 Favn i Lengde og Hojde; Ste- nene deri ere for storste Delen ogsaa Sandsten, der ere over- trukne med en brun Skorpe. Cand. Hartz, der undersogte Sandstenen lengere mod Vest ved Randen af Gnejsen, fandt her folgende Forhold: «200‘—300‘ 0. H. fandtes Gnejsen endnu i et Elvleje; i et andet Elvleje с. 163 500° over Havet laa et Conglomeratlag af 15—20 Fods Tyk- kelse; derover Sandsten, с. 20‘ tykt, omtrent horizontalt, der- over atter Sandsten indtil 1500‘ о. H..» Her har Conglomeratet altsaa dannet Lag, medens det kun fandtes som Indlag, hvor jeg saa det. Basaltgange findes ikke ved selve Mudderbugten, men naar man kommer Nord for Cap Leslie, ere de overordentlig almindelige og gaa her, ligesom i Gnejs-Partiet der nordfor, i Retningen S75°V. Da der imidlertid ikke blev gjort Land- gang her, blev der ikke Lejlighed til at undersoge dem. 4. Rhät- og Jura-Formationerne. Disse bleve fundne paa Jamesons Land langs Hurry Inlet; muligt er det desuden, at lignende Formationer findes paa Vestsiden af Jamesons Land, hvor jeg om Morgenen den 10de August 1892 i noget uklart Vejr saa Klipper af et lignende Udseende som Neills Klipper. Hurry Inlets vestlige Kyst dannes af brat affaldende, hoje Brinker, der udgjores af vexlende Lag af Kalksten, Sandsten, Skifer og Basalt — de saakaldte Neills Klipper, der begynde mod Syd med Cap Stewart og heve sig jevnt mod Nord. Der er iovrigt ingen Forandring af nogen Betydning i Lagene paa hele denne lange Strekning, og Beskrivelsen af Forholdene paa Cap Stewart kan derfor til en vis Grad gjelde for det hele Parti. Den nederste Del af Cap Stewart udgjores af et For- land, der hovedsagelig bestaaer af Rudera af de bagved lig- gende Formationer, der alle ere meget let forvitrende. Fra dette Forland gaaer der en smal Kloft op til Plateauet over Klippen, og de forskjellige Lag ere her serlig lette at under- sage. Paa de fleste Steder er det underste, faststaaende Lag, der kommer frem for Dagen, en graa, noget sandholdig Lerskifer, der indeholder de af Cand. Hartz i efterfolgende Afhandling omtalte 11* 164 rhatiske Planteforsteninger. Dog fandt Cand. Hartz under dette Lag helt nede ved Stranden, under Forbjergets nordligste Del, en gron Sandsten, der sikkert er faststaaende, skjondt den ikke Ыеу funden i Neills Klipper Nord for Cap Stewart. Det planteforsteningsforende Skiferlag er vistnok meget mæg- tigt, da det et nerliggende Sted kommer for Dagen om- trent helt nede ved Stranden og i ovennevnte Kloft naaer en Højde af с. 160‘—180* over Havet. Forsteningerne deri ere meget talrige. Oven over denne Skifer ligger et Stykke med Forvitrings- produkter og derover et Dyreforsteninger forende, noget vari- егепае Lag, der nærmest maa betegnes som en meget uren, rodlig Kalksten. Paa sine Steder er denne fri for storre, frem- mede Indblandinger, men er dog meget rig paa Sand; i saa Tilfælde findes der næsten aldrig Forsteninger. Andre Steder er den fuld af Smaasten, der undertiden ere rullede, undertiden temmelig skarpkantede, saa at den antager Udseende af et Con- glomerat eller Breccie; atter andre Steder ligner den, paa Grund af Mængden af Dyreforsteningerne'), der tilhore Jura- formationen, en formelig Muslingebreccie. Alle disse Varieteter af samme Bjærgart findes fuldstændig jævnsides og gaa jævnt over i hverandre. Foruden Dyreforsteninger findes der ogsaa af og til Levninger af Stammer og Grene. — Dette Lag er 7” mægtigt og findes i en Højde af 186’ o. H. Herover ligger en meget sandholdig, graa Skifer, hvori det ikke lykkedes mig at finde Forsteninger. Rimeligvis fortsættes den samme Skifer uafbrudt i det mindste til en Højde af 270‘, men den er et Par Steder dækket af nedstyrtede Forvitrings- produkter, der ogsaa skjule dens Grense opadtil. | 300 Fods Hojde findes dernest et 10’ megtigt Lag af en sortegraa, meget finkornet, olivinforende Basalt. Contacten 1) Med Hensyn til Dyreforsteningerne henvises til efterfølgende Afhandling af Prof., Dr. Lundgren. 165 med de omgivende Lag var det umuligt at faa undersøgt paa Grund af disses overordentlig forvitrede Tilstand. Basalten er overlejret af et ved Kloftens Ende с. 6° mæg- tigt, gult Sandstenslag, hvis Beskaffenhed varierer en Del, idet det snart er typisk Sandsten, der blot er noget skifret og snart nermer sig til at vere uren Lerskifer; disse Varieteter findes imidlertid fuldstendig jævnsides og uden skarpe Grænser. Naar undtages nogle forkullede Planterester, findes der ingen Forsteninger i dette Lag, hvorimod det er overordentlig almin- deligt at treffe paa ophøjede Figurer i den, der i høj Grad minde om dem, der findes i den saakaldte Scolithussandsten i Sverrig, og sikkert ere fremkomne paa samme Maade. Dette Sandstenslag er det overste ved Cap Stewart, men naar man ser ind gjennem Landet, kan man paa mange Steder se, at der kommer sedimentere Lag frem — rimeligvis ogsaa Sandsten. Desuden saa Cand. Hartz NV for Сар Ste- wart i с. 1400 Fods Højde en mørk Lerskifer. Alle Lagene ved Cap Stewart — og i det hele taget i Neills Klipper — falde 6° mod S 50° V. ‘Naar man følger Hurry Inlet mod Nord, hæve Neills Klipper sig, som sagt, højere og højere, hvilket tildels er en Følge af Lagenes Stilling; dog er der rimeligvis ogsaa kommet flere saadanne til her, baade foroven og forneden. Expeditio- nen gjorde her Landgang omtrent Sydvest for Fame Øerne, men jeg er desværre ude af Stand til at kunne give nogen mere detailleret Beskrivelse af Forholdene her, idet et af Ex- peditionens Barometere var gaaet itu, hvorved jeg blev aldeles af- skaaren fra at tage Højdemaalinger. De anførte Maal ere tagne af Cand. Hartz. Nederst findes nogle Skiferlag, der jævnlig antage Udseende og Beskaffenhed af Sandsten; derover kommer i c. 1000‘ den forsteningsforende Kalksten, der her forneden og foroven er Conglomerat- eller Breccie-agtig, medens Midten er mere ren Kalksten. 166 Ovenpaa dette folger, ligesom ved Cap Stewart, Skifer, derpaa et graagult Sandstenslag, saa Basalt (с. 1300‘) og der- nest vexlende Lag af Sandsten og en graasort, temmelig fin- kornet, lidt olivinforende Dolerit. Ved et Sandstenslag, с. 1400: 0. Н., fandt Cand. Hartz noget «Tuttmergel» og, с. 2200: o. H., en Mengde «Træsten», der laa i lose Blokke mellem Sandstens- brokkerne. — Som man ser, er der her en Del flere Lag foroven end ved Cap Stewart, og længere inde i Landet ses endnu flere. Ret mærkeligt er Dolerit- Lagenes eller -Gangenes Forhold. De ere ikke alle Steder horizontale eller parallelle; undertiden krydses Sr de eller nærme sig hverandre. qu mo» ae 6 Sandstenslagene kunne da — som iii Figur У viser — enten vere ufor- Ie. We styrrede (a) eller paavirkede (b) af Det skraverede er Basalt. å disse Forhold; nogen nærmere Undersøgelse kunde der ikke være Tale om, da Expeditionen ikke kom i Land påa vedkommende Sted. 5. Basalt. Denne Bjergart indtager hele Sydkysten af Scoresby Sund, fra Sydbræen (ved Mundingen af Gaasefjord) til Cap Brewster, og fra Cap Brewster Syd efter, 1 hvert Tilfælde saa langt Kortet gaaer og sikkert betydelig lengere. Basalten over- lejrer desuden Gnejsen paa begge Sider af Gaasefjord, paa Fohnfjords Sydkyst (med en enkelt Top Nord for Hjorne- dalen) og et Stykke paa Milnes Lands Sydkyst; desuden findes en eller to isolerede Toppe over Cap Leslie-Sandstenens vest- lige Del. Basalten overlejrer altsaa kun Gnejs og Сар Leslie- Sandsten, i hvilken sidste der ingen Forsteninger findes, og overlejres ikke af nogen anden Formation. Man kan derfor 167 ikke sige noget om, fra hvilken Periode den skriver sig, selv om man vel nok kan formode, at den stammer fra samme Tid som Basalterne paa Vestgrønland, Island, Færøerne o.s.v. Om hvorvidt de talrige Basaltgange, der findes раа Rode 0, Dan- marks О, Milnes Land og Neills Klipper, stamme fra samme Periode som de store Udbrud, der have frembragt Sco- resby Sunds Sydkyst m. m., kan man naturligvis heller intet sige. Paa Scoresby Sunds Sydkyst havde jeg kun Lejlighed til at undersøge Forholdene ved Sydbræens Ostside (der blev ikke gjort Landgang paa Strekningen derfra til Cap Brew- ster eller Syd for dette Forbjærg), og denne Undersøgelse besverliggjordes i hej Grad af den dybe, løse Sne. Mandel- sten eller lignende fandtes ikke faststaaende, derimod ofte i Sydbreens Sidemorene; den hjembragte Prove, der er et godt Exempel paa Bjergarten i det hele taget, viste sig ved mikroskopisk Undersogelse at vere en graasort, tet, olivin- forende Basalt; paa Yderfladerne er den brunlig. Paa Gaaseland har jeg havt Lejlighed til at undersoge den nederste Del af Basalten paa den nordostlige Kyst, lige overfor Hekla Havn. Basalten begynder her ved с. 1700’; dens nederste og Gnejsens overste Del er, som ovenfor anfort, dekket af nedstyrtede Blokke. En Prove af det nederste Lag viste sig at vere brungraa, temmelig finkornet Dolerit med store Feldspat-Strokorn. Herover kommer et rødligt, meget lost og let forvitrende Lag, der indeholder talrige Kalkspatkry- staller, men ikke er skarpt skilt fra det under- eller over-lig- sende. Hojere naaede jeg ikke, men nogen videre Variation i Basalten kunde vel heller ikke ventes. Zeolither fandtes ikke undtagen i Morænerne, men der vare de meget almindelige ligesom Calcedon o.s.v. — Paa den Del af Gaaseland, jeg undersøgte, hæver Basalten sig Ш en Højde af с. 4000! (efter Ltnt. Ryders Maalinger). 168 Lengere inde i Gaasefjord har jeg selv ikke haft Lej- lighed til at undersoge Basalten; Cand. Hartz meddeler herfra: «Gaasefjord. Angaaende Basaltens Lejring i Forhold til Gnejsen se pag. 157; den almindeligste Basalt var en fin- kornet, brunsort Basalt, sjældnere fandtes lysegraa, rodlige eller kulsorte Varieteter; undertiden var Bjergarten tufagtig, ret ofte mandelstensagtig. Talrige smaa — aldrig store — Zeoliter (Chabasit, Desmin, Heulandit m. fl.), Calcedon m. m. fandtes i Mandelrummene.» 6. Gletschere, Glacialdannelser og Hævningsfænomener. Der blev i Lobet af Expeditionen kun gjort meget faa Un- dersogelser angaaende de ved Scoresby Sund verende Glet- schere. Grunden hertil var forst og fremmest, at der var saa store isfrie Strekninger i Nerheden af Vinterkvarteret og ingen Gletschere, og paa Sommerrejserne med Baad og Vinter- rejserne med Slede var der ingen Tid til at opholde sig for at maale Bevegelseshastighed о. 3. у. Forst og fremmest maa naturligvis Indlandsisen nevnes. Det er en Selvfolge, at alle de Breer, der skyde ud i Bunden af de indre Fjordarme, stamme fra denne. «Nunatakker» ere overordentlig almindelige indenfor. Der kan neppe heller vere nogen Tvivl om, at de Gletschere, der sees overalt mellem Basalttoppene paa Scoresby Sunds Sydkyst, staa i For- bindelse indbyrdes og med Indlandsisen, men her kan Ве- vegelsen ikke vere betydelig, da den største af de Tunger, dette Parti udsender, Sydbre ved Mundingen af Fohnfjord, synes at vere nesten helt stille og kun at skyde faa Is- fjelde ud. Meget af det, der fra Søen sees mellem Sydkystens Toppe, er iovrigt rimeligvis kun Firnstrekninger uden ken- delig Bevægelse, selv om de ogsaa indbyrdes ere sammenhæn- sende. Paa Grund af denne Egns ejendommelige Bygning ere regenererede Gletschere meget almindelige. 169 Ogsaa paa den Del af Landet, der begrenser Nordvest- fjords Nordside, findes der Breer — dog ikke lengere end til Fjordens Munding —, men der kan i Ojeblikket intet siges om, hvorvidt disse have nogen Forbindelse med Indlands- isen. Det synes dog ikke urimeligt, at de kun ere lokale, thi de naa intet Sted ned til Fjorden, og de Dale, der gaa ind i Landet fra denne, ere som oftest isfrie, saa langt man kan se. Renland og Milnes Land ere tildels isdækkede, rime- ligvis af sammenhengende Masser, saa at de paa en Maade hver have sin Indlandsis. Liverpool Kyst har mange lokale Gletschere, der her ofte have den Kuppelform, der er ejendom- melig for de norske Breer. Paa Jamesons Land findes ingen Gletschere, kun enkelte Snemarker, der maaske i varme Som- mere kunne smelte helt bort. Det samme gjælder om Dan- marks О; kun ere Firnstrækninger her meget talrige, idet de findes nesten overalt, hvor der er Le for Fohnvinden (altsaa раа Skraaninger, der vende mod Øst), samt ogsaa ofte mod Nord. I mange Tilfelde ere de fuldstendig forvandlede til Is indvendig og synes at have ligget i flere Aar, men de ere dog gjennemgaaende kun af ringe Udstrækning. Om Landisen i Scoresby Sunds Opland i Øjeblikket er i Aftagende eller Tiltagende, derom kan man naturligvis intet sige, medens det dog er tydeligt nok, at der siden den store Istid i forskjellige Perioder har veret betydelige Forandringer i dens Udstrækning. Det er nemlig meget almindeligt at træffe Endemoræner, der ligge langt foran de nuverende Breer, ofte flere saadanne foran hver, ligesom man ogsaa jevnlig finder Morener, hvor der nu slet ikke er Gletschere. Da hver Ende- moræne jo maa betegne Afslutningen af en Tilvextperiode eller en lengere Tids Stillestaaen af Isranden, er det let at se, at Breernes Aftagen har veret overordentlig ujævn, og at de tid- ligere, efter den egentlige Istid, have strakt sig adskilligt videre, end de nu gjøre det. Det maa med Sikkerhed antages, at hele Egnen ved Sco- 170 resby Sund tidligere har veret dækket af Indlandsis. Endnu findes der jo Breer næsten til de højeste Торре, og disses afglattede Former tyde paa, at ogsaa de have veret dækkede. Kun Basaltfjeldene og Bjorneoerne have skarpe Conturer; men Basaltfjeldenes Conturer ere ganske sikkert en Folge af Forvitringen, og Bjernegerne ere saa lave, at Isen absolut maa vere gaaet hen over dem. Overalt ved Scoresby Sund træffer man talrige Spor af Gletschernes Virkninger. Det er ikke blot Skurstriber, der ere almindelige overalt, men ogsaa erratiske Blokke, gamle Mo- ræner 0.s.v. Som Regel er Morenelaget ikke videre mægtigt, eller snarere, man kan ikke tale om noget egentligt Lag, thi kun paa to Steder antager det storre Dimensioner: paa Mil- nes Lands Østkyst og paa Jamesons Land. | Paa det forste Sted bestaaer Glaciallaget for storste Delen af storre og mindre Sten, der til Dels ere dekkede af Sand og et tyndt Muldlag; en Lagdeling i Massen kunde jeg intet Sted se. Denne Dannelse er mest fremtrædende ved Mudderbugt, men findes ogsaa i betydelig Megtighed Nord for Cap Les- lie-Sandstenen, og det sandsynligste er vistnok, at det er en gammel Endemorene, der har begrænset Indlandsisen i en Periode, da denne dekkede Scoresby Sunds indre Forgre- ninger, omtrent til Hall Inlet. Paa Jamesons Land ere Forholdene helt anderledes, og Betegnelsen «Glacialdannelse» er her maaske mindre heldig an- vendt. Grus og Sand spille her en langt større Rolle end Ste- nene, der kun optræde temmelig spredte; de bestaa for største Delen af Gnejs, Basalt, Lerskifer og Sandsten, den sidste med Dyreforsteninger. I Gruset og Sandet er der — i hvert Til- felde mange Steder — en tydelig Lagdeling, aldeles som i Danmark. Et Sted, jeg undersogte nojere, faldt Lagene 14° mod N 40° V. Da der imidlertid, som nedenfor omtalt, blev fundet hevede Havstokke, er det muligt, at glaciale og post- glaciale Dannelser ere blandede saaledes imellem hverandre, at 171 der skal meget mere indgaaende Undersogelser til at udrede disse Forhold, end der var Tid og Lejlighed til, og at det lag- delte Sand og Grus blot forekom nede ved Kysten. Et Sted fandt jeg et Indlag af blaat, glimmerholdigt Ler, идей om hvilket der laa flere, mindre Lag af Grus og Ler og tilsidst, uden om det hele, Grus. Hvor mægtig denne glaciale eller postglaciale Dannelse paa Jamesons Land er, kan man naturligvis ikke sige, men paa Sydkysten saaes ikke andre Formationer faststaaende, skjondt de Klofter, Elvene havde udskaaret, vare ret dybe; paa den anden Side maa man huske, at Sandstenen kommer for Dagen et Stykke mod Nord og Neills Klipper mod Øst, saa at man maaske neppe behover at gaa langt ned, for at treffe fastere Lag. Efter Istiden er der foregaaet en Hævning af Landet ved Scoresby Sund. Dette fremgaar klart af de talrige hevede Havstokke og Terrassedannelser, der findes overalt. Paa Jamesons Land fandt Cand. Hartz subfossile Mus- linger et Par Mil Vest for Cap Stewart: 1) I Lerbanker, с. 50° hoje, parallele med Kystretningen, uden synlig Lagdeling. Muslingerne laa spredte paa Bankens Overflade. Bankerne laa flere Tusind Alen fra Kysten, skilte fra denne ved fladt, lavt Land. 2) Г Sandbanker, с. 50° hoje, vinkelrette paa Kystretningen. Fint Sand med tydelig Lagdeling; Lagene faldt noget skraat ned mod Kysten; ingen Sten i Sandet. Disse Banker syntes at vere fattigere paa Muslinger end Lerbankerne, men der fandtes de samme Arter i begge; de vare: Mya truncata, Saxicava arc- tica og Astarte Banksii. Paa Danmarks © fandtes subfossile Muslinger ganske overordentlig almindelig, lige fra Havets Niveau til en Hojde af с. 200° (Cand. Hartz). En Banke, der laa imellem Stationsbyg- ningerne, blev undersogt og viste sig at bestaa, overst af graa- gult Ler til. еп Dybde af 10 Tommer, og derpaa rødt, sand- 172 blandet Ler saa langt jeg naaede ned for Frosten (21 Tommer). Der var en skarp Grænse mellem de to Sorter Ler, og Mus- linger fandtes kun i det øverste Lag; af Arter var der blot Mya truncata og Saxicava arctica. Ved Scoresby Sunds indre Forgreninger fandtes der flere Steder hævede Havstokke. Saaledes fandt jeg en paa Milnes Lands Vestkyst lige over for Rode ©, men den frembod intet videre mærkeligt, og dens Hojde over Havet var ringe (30‘). Af mere Interesse vare nogle Terrassedannelser, som Ltnt. Ryder traf paa forste Slederejse; han skriver herom: «Den Ilte April 1892 havde vi Telt ved Terrasse- pynten paa Ostsiden af Rypefjord. Tet Ost for Pynten er еп Bugt, i hvilken der udmunder en stor Elv. Denne Ву kommer rimeligvis fra den midterste Arm af Breen, der falder ud i Bunden af Fjorden, og løber igjennem et Dalstrog, hvis Bund udgjores af en Terrassedannelse, igjennem hvilken Elven har skaaret sig ned. Hvor Terrassens Overflade paa Ost- siden støder op til den faste Klippe, er Højden over Havet с. 50°. Herfra falder den paa en Strekning af '/2 Kvartmil jævnt, indtil den ender med en 25—30 Fod hej, brat Skrænt ud mod Fjorden. Langs Ostsiden gaaer Terrassedannelsen fra Elvmundingen mindst 1 Kvartmil Syd efter; paa Elvens Vestside naaer den derimod kun ud til Pynten. Foran Elv- mundingen er der en Strekning ganske fladt Lerland paa c. 12 Tdr. Land. Her ligger flere Stenrygge раз c. 8 Fods Højde i en Bue lodret over Elvens Retning. Stenene i disse Rygge ere meget store. Det hele var imidlertid dækket af dyb Sne, saa at nojagtigere Undersogelser ikke kunde anstilles. Paa et Sted Vest for Elven, hvor Solen havde smeltet Sneen bort fra en Flade раа с. 100 Kvadratfod, fandt vi mange subfossile Skaller, som laa løst i Gruset eller Sandet. Terrassen bestod her af grovt Ler og Sand med Lag af finere Sand, Grus og Smaasten. Skallerne fandtes ikke i noget bestemt Lag, men 173 laa spredte paa hele den blottede Flade af Skrenten; dog kunne de vere faldne ned fra de ovre Lag ved disses Nedskriden.» De forefundne Skaller!) bestaa af folgende Arter: Mya arenaria. — truncata, Saxicava arctica. Macoma calcaria. Cardium groenlandicum. — ciliatum. Der synes altsaa at vere en ikke ubetydelig Forskjel i Ar- terne her og i den ydre Del af Fjorden, hvilket ikke kan bero paa en Tilfældighed, da for Ех. Bankerne paa Danmarks © bleve meget omhyggelig undersogte, uden at det lykkedes at finde flere Arter end de 2, 9. 112 anforte. | det шаге af Fohnfjord fandtes nogle merkelige Dan- nelser, som Cand. Hartz havde Lejlighed til at undersøge paa 2den Slederejse. Han skriver herom folgende: «I Mundingen af alle Dalstrog i det шаге af Fohnfjord iagttoges Terrasse-Dannelser; Forholdene tillode imidlertid ikke nojagtig Nivellering af disse Terrasser, saa at en nojere Under- søgelse og Sammenknytningen af de forskellige Dales Systemer maa forbeholdes fremtidige Expeditioner. Kun ganske enkelte Lokaliteter fik jeg Lejlighed til sammen med Ltnt. Ryder og Vedel at se paa nermere Hold. Morenepynt. Paa smaa Afsatser paa Morænepyntens Syd- side fandtes talrige subfossile, meget tykskallede Muslinger (Mya truncata og Saxicava arctica) i graat, stenet Ler indtil с. 100° о. H. Bag den lille Halvo laa anselige Terrasser, som muligvis korrespondere med tilsvarende Dannelser i Elvdalen tet Vest for Morenepynt. Nederste Terrasse, с. 30° 0. H., og neste Trin, 1) Ved Bestemmelsen har jeg Вай Hjælp af Hr. Cand. mag. Posselt, hvem jeg herved bringer min Tak. т с. 100° 0. H., vare dannede af grovt Grus og mindre, temmelig kantede Sten. Derefter fulgte en lang, foroven temmelig smal Ryg, hvis Kam laa с. 120° højere, altsaa с. 220° 0. H., dannet af Grus med iblandede store Sten (indtil 4/2‘ i Diam.) og med store Partier af lagdelt, fint, hvidt Kvartssand'). Grusryggens Retning var omtrent parallel med Kystretningen. I disse Dan- nelser fandtes ingen Muslinger. Paa begge Sider af Elven i Mundingen af et Dalstrog Vest for Pynten saaes betydelige Grus- og Stensamlinger med tydelig Lagdeling og uregelmæssig Trinafsetning indtil с. 150° о. H. Ingen Muslinger fandtes. Hjornedal. Paa begge Sider af Elven i denne store Dal fandtes anselige Terrasse-Dannelser. Som Fig. VI?) viser, kunde man sondre 4 Systemer: Nederste Terrasse, c. 100° o. H., var dannet af Rullesten og grovt Grus, de tre andre af af- vexlende Lag af Rullesten og lagdelt Sand. En Strandvold (?) af store Sten, 3—6 Al. i Diam., afgrænsede nederste Terrasse mod Syd (antydet paa Fig.). 1ste Terrassetrin (nederst). 2den — 3dje — 4de — (overst). De Dalen omgivende Gnejs- fjelde. Fig. VI. Skitse af Hjernedalens Munding. 2det Terrassetrin laa с. 10’ højere end nederste, 3dje с. 150’ 0. H.; det sidste optraadte i tre isolerede Partier, to 1) Ifølge Dr. К. Rørdam bestaar den herfra hjembragte Sandpreve næsten udelukkende af afrundede Kvartskorn med enkelte Glimmerblade, Feld- spath- og Hornblendepartikler. 2) Fig. VI og VII ere Skitser, tagne af Ltnt. C Ryder. 175 større og et mindre (se Fig.) Det øverste (4de) Trin laa с. 230‘ o. H. Г 3dje Terrasse saa jeg folgende Profil: Øverst et Lag Mor, derunder 1 Alen brunt, lagdelt Glimmersand, derpaa et Lag Rullesten (Stenene af omtrent ens Størrelse, с. 3‘ i Diam.), derunder atter | Alen meget finkornet Sand. Dr. K. Rordam har velvilligst givet folgende Beskrivelse af et Par af Sandproverne herfra: 1. Det brune, lagdelte Glimmersand : «Sandet er meget ensartet i Kornstorrelsen, 0,2—0,5™™, og viser sig under Mikroskopet at bestaa næsten udelukkende af lys Glimmer og skarpkantede Kvartskorn. De enkelte Mineralpartikler ere omgivne af en tynd Hinde af Jærnokker. Indeholder ikke kulsur Kalk.» 2. Det fine Sand, nederst i det omtalte Profil: «Sandet er endnu mere finkornet, graat af Farve, og bestaar i Hovedsagen af lys Glimmer, skarpkantet Kvarts og en Del Hornblende-Brudstykker. » WHE г 1 Vexrlende Lag af Sand med meget Glimmer og Lag af Rullesten Fig. VII. Fig. УП viser et Profil fra 4de Terrasse med afvexlende Lag af Glimmersand og Rullesten, øverst Ler (8'). Ingen Muslinger fandtes i disse Dannelser. Paa Rolige Bre i Nerheden af Kobberpynt fandt jeg, c. 75‘ o. H., et Par Hundrede Alen fra Brekanten betydelige Mengder af Ler, Grus og mindre, rullede eller kantstodte Sten (Gnejs); mellem dette Materiale et Par Brudstykker af Pecten 176 islandicus og Saaicava arctica’), afrundede og slidte. Antagelig hidrøre disse Muslinge-Stumper fra Aflejringer højere oppe langs Breens Rand og tyde da paa ret anselige Forandringer i Isens Udbredelse. Dr. №. О. Holst omtaler i sin Rejseberetning fra Vest- grønland?) lignende Fund paa Frederikshaabs Isblink. I Gaasefjords Bund fandtes — foruden betydelige Morene- Aflejringer af Basaltsten og Grus — store Leraflejringer langs Breelven, dannede af yderst fint, stovende Ler, раа hvis Over- flade et hvidt Salt hyppig var udkrystalliseret; (et lignende Salt- overtræk fandt Ltnt. Vedel paa store Lerflader 1 Bunden af Is - fjord). I Leret fandtes et Brudstykke af Portlandia (Leda) arctica og ved Elvmundingen en hel Skal af samme Art, som saa ud til for ganske nylig at vere udvasket af Leret.» II, Angmagsalik, Under Expeditionens Ophold her i Efteraaret 1892 havde jeg saa meget at varetage, at der kun blev meget lidt Tid til geologiske Undersogelser, som jeg desuden forsomte en Del, da Egnen jo allerede var besøgt af den 2den Dicksonske Ех- pedition og den danske Konebaadsexpedition. Jeg lod det der- for bero med at samle nogle Haandstykker af Bjærgarten. Denne bestaaer hovedsagelig af en brunlig, yderst let forvitrende Gnejs. Den Prove, jeg hjembragte, viste sig ved mikroskopisk Undersogelse at bestaa af: Feldspat + Kvarts + Broncit + Magnesiaglimmer. Det er vel meget lidt sandsynligt, at hele Bjergarten har havt denne Sammensætning, men de nærmere Omstændigheder bleve, som sagt, ikke undersøgte. 1) Det. H. Posselt. 2) Sveriges geologiska undersökning, Ser. C, nr. 81, р. 51. Der syntes at forekomme en Mængde Gange af forskjellig Slags, dog med Undtagelse af Basaltgange, hvoraf ingen bleve sete. Som en Merkelighed ved Angmagsalik maa anfores de spidse og skarpe Former, mange af Fjældene ere i Besiddelse af; det vilde vel imidlertid vere noget forhastet deraf at drage den Slutning, at Landet ikke har været dækket af Is. Bjærg- arten er nemlig, som allerede anfort, overordentlig let for- vitrende, saa at de spidse Former af den Grund sikkert meget let kunne vere fremkomne efter Istiden. Erratiske Blokke forekomme her lige saa vel som paa Danmarks О, om end ikke slet saa talrige. IV. Drivisens Transport af Grus, Ler og Sten langs Grønlands Østkyst, samt dens og Istidens Indflydelse paa Havbunden samme Steds. Det er en vel bekjendt Sag, at den Isstrom, der flyder ned langs Grønlands Østkyst, fører ikke ubetydelige Kvantiteter af Ler og Sten med sig. Det er særlig Nordenskiöld, Nansen og Eberlin, der have beskrevet deres lagttagelser herover, den sidste i «Meddelelser om Grønland» IX. Da de i Løbet af den danske Expedition af 1891—92 foretagne Undersøgelser strække sig over et større og mere afvexlende Areal end Eberlins, skal jeg ikke undlade at omtale de Ве- sultater, der ere fremkomne derved. Man maa, naar Talen er om Transport af Materialer, vel skjelne mellem de to Slags Is, der findes i Drivisen ved Grønlands Østkyst: Flage-Is og Gletscher-Is (Isfjælde); Flage- Isen kan atter deles i to Slags: «Vinter-Is» (med Fjord-Is), der er dannet Vinteren i Forvejen, og den flere Aar gamle Hav-Is, der kommer drivende Nord fra. XIX. 12 178 Flage-[sen danner langt den overvejende Del af Drivisen, idet Isfjelde som Regel kun findes i forholdsvis kort Afstand fra Kysten. Af denne Sort Is danner atter den svere, gamle Havis, den saakaldte «Stor-Is», langt den overvejende Del, idet Vinter-Isen, ligesom Gletscher-Isen, kun findes inde i Ner- heden af Land. Det er derfor ogsaa den svere Flage-Is, der paa Grund af sin overvejende Mengde, maa antages at spille den vigtigste Rolle med Hensyn til Transport af Materiale. Eberlin bemærker i «Meddelelser om Grønland» IX, S.265: «Grus og Sten findes ofte i Dynger ovenpaa Bre- og Fjord-Isen, sjældnere paa Hav-Isen». Jeg skal hertil foje, at paa vor Expedition blev der aldrig fundet Grus og kun en Gang en Sten paa Hav-Isen. Derimod blev der ofte fundet Ler eller Mudder; dette kan forekomme paa for- skjellige Maader: j 1) I Bunker oven paa Isen; disse kunne ofte være af _ temmelig betydelig Størrelse. Efter den mikroskopiske Under- søgelse er det utvivlsomt Støv fra Jordoverfladen; Bestanddelene ere: Kvarts, Feldspat med og uden Tvillingstriber, Jærnilter og andre ubestemmelige Forvitringsprodukter; fremdeles lidt Horn- blende, Augit, Biotit og Olivin (?). 2) I cylindriske Huller i Isen; Hullerne ligne aldeles de af Nordenskiöld beskrevne Kryokonit-Huller; de ere af meget forskjellig Størrelse, indtil 9 Tommer i Diameter. Leret ligger” altid i Bunden af Hullerne og er dækket med lidt Vand, saa at det er tydeligt nok, at disse ere dannede ved Lerets større Evne til at indsuge Varme. Ofte var Leret paa Bunden samlet i mange større og mindre, kugleformede Concretioner. Ved mikroskopisk Undersøgelse af en Prøve fra saadanne Huller viste Leret sig at være Støv fra Jordoverfladen, vistnok væsentlig af basaltisk Materiale. 3) Spredt som fint Støv over hele Isens Overflade, saa tyndt, at det ikke farver denne, men dog i saa stor Mængde, at man tydelig kunde se det med blotte Øjne, naar man lagde 179 sig ned. Mikroskopisk ligner dette det forst omtalte, men er meget finere. I alle tre Sorter Ler findes der, ifolge Hr. Cand. Ostrups Undersogelse, Diatomeer og desuden i Nr. 1 og, sjeldnere, i Nr. 2 Muslingeskaller. Man skulde vente, at naar Nedbør af kosmisk Stof var saa’ stort, som af Nordenskiöld er antaget, vilde det med Lethed kunne konstateres paa saa udbredte og fra Land saa fjærne Arealer, som Driv- og Fjord-Isen paa Gronlands Ostkyst. I de hjembragte Prover af Ler fra Storis-Flagerne blev der imidlertid intet Tegn fundet paa Tilstedeverelsen af saadant kosmisk Stov; selvfolgelig kan der alligevel godt findes saadant, men at det dog neppe falder i nogen stor Masse, synes nogle Forsog, der bleve gjorte i Lobet af Overvintringen, at godtgjore. Efter sterkt Snefald med absolut stille Vejr samlede jeg nemlig i en Afstand af mindst 4/2 Kvartmil fra nærmeste Land et større Kvantum Sne i et rent Pudevaar; Indsamlingen, blev gjort ved Hjelp af en Treske (for saa meget som muligt at forringe Faren for metallisk Indblanding ad denne Vej), og den overste Del af den sidst faldne Sne blev ikke medtaget. Der blev ikke fundet nogetsomhelst uorganisk Bundfald, efter at Sneen var bortsmeltet. Nordenskiölds Indsamlinger ere skete paa Land og kunne aldrig give noget nøjagtigt Resultat, da terrestriske Indblandinger sikkert ville være uundgaaelige der. Det påa Isen forekommende Ler er altsaa, i det mindste i en aldeles overvejende Grad, af terrestrisk Oprindelse og kan være kommet der paa forskjellig Maade. Nr. 3 er sikkert blæst ud fra Land; i tør Tilstand er Leret overmaade fint og let og kan føres over store Strækninger af Vinden. Det er jo almindelig bekjendt, hvor langt for Ex. vul- kansk Aske og Palagonitstøv kan blæse, og selv om Leret ikke kan føres saa langt, er det paa den anden Side heller ikke saa store Strækninger, det behøver at tilbagelægge, for at blive for- delt jævnt over Isen fra nærmeste Land. 12* 180 Medens altsaa Nr. 3 godt kan vere blevet fort ud over Isen i storre Afstand fra Land, er det nodvendigt, at Nr. 1 og Nr. 2 maa vere komne ud paa den i Kystens umiddelbare Nerhed, hvad de i dette Ler fundne Muslinger bevise. Hvor- ledes Leret iovrig er kommet op paa Isen, er noget vanskeligt at forklare. En ringe Del er vistnok nok skyllet ud af Elve eller Bække, men selv om man maaske nok kunde tænke sig, at Muslingerne ved Bølgeslaget ere kastede op paa Strandbredden og derfra skyllede ud paa Isen, omstødes denne Formodning af den Omstendighed, at den eneste forefundne Sten og en af Muslingerne bere Bryozoer og Spor af Ormerer og derfor vist nok maa vere hentede op direkte fra Havbunden; desuden er det vistnok yderst sjældent at finde opskyllede Muslinger paa Polarhavets Kyster. Der kan ikke vere Tale om, at Skallerne ere bragte op paa Isen af Dyr eller Fugle, thi i saa Tilfælde vilde de ikke vere saa hele, som de ere. Rimeligvis kommer saavel Ler som Sten, Muslingeskaller о. $. v. op paa Isen ved Skrueninger lige under Land, men paa en Klippekyst som den hidtil kjendte Del af Ostgronland, der gaaer brat ned i Havet, synes det vanskelig at kunne gaa for sig efter en saa stor Skala, hvorimod Fænomenet bliver betydelig forklarligere , naar man tenker sig det foregaaet paa en Kyst med store Stræk- ninger lavt Vand, som for Ex. den sibiriske Kyst ved de store Floders Munding. I ethvert Tilfelde tyde hverken Muslingerne eller den fundne Stens Form paa, at Nordenskiöld har Ret, naar han mener, at Flage-Isen henter de paa den forekommende Sten fra selve Strandbredden; sely om ogsaa Stenens Kanter ere noget afrundede, kan den dog paa ingen Maade kaldes en «Rullesten». Lerbunker bleve sete overalt, hvor Expeditionen ferdedes i Drivisen, 9: paa en Strekning fra c. 68° 12‘ n. Br. til c. 76° 13° n. Br. og i et Tidsrum fra 20de Juni til {ste August; paa den nordlige Del af denne Strekning vare de mindre alminde- lige end paa den sydlige, hvilket dog rimeligvis blot kom af, 151 at Sneen, der dækkede dem, ikke endnu var bortsmeltet. En forholdsvis ringe Del af Materialet er maaske nok kommen paa ved Jan Mayen, men alt det Ler, der blev set Nord for denne 0, maa vere kommet andet Steds fra, dog næppe fra Gron- lands Kyst, da Strommen gaaer parallelt med denne. De paa Isen fundne Muslinger give ingen Oplysninger om, hvor de ere komne fra, da de (ifølge Cand. mag. Posselt) ere circum- polare"), men den store Masse Ler, der næsten er fuldstændig fri for Sten, synes at bekrefte Hypothesen om den ostgron- landske Stroms sibiriske Oprindelse. — Medens man altsaa sikkert maa sige, at det horer til de store Undtagelser at finde Sten paa de egentlige Storis-Flager ere saadanne noget mere almindelige paa Vinter-Isen, der bliver dannet under selve Gronlands Ostkyst paa de hidtil kjendte, sydligere Strekninger, samt paa Fjordisen. Den forste Slags Is havde vi under Expeditionen meget lidt Lejlighed til at stifte Bekjendtskab med, men med Hensyn til Transporten af Mate- riale kan der neppe vere stor Forskjel paa den og Fjordisen, hvilken sidste det jo var let at studere under Opholdet i Sco- resby Sund. — Mudderbunker saaes der yderst sjeldent paa Fjordisen; jeg har kun iagttaget saadanne lige umiddelbart ved Kysten, og de vare da altid sterkt blandede med Grus og Rullesten fra Havstokken, hvilket altid var skyllet ud paa Isen om Foraaret ved Bekke, der pludselig gjennembrode en eller anden Forhindring og derved fik en betydelig foroget Kraft. Der fandtes ogsaa enkelte Sten liggende paa [sen uden Ler eller Grus; de vare ganske sikkert faldne ned fra bratte Fjeldsider og havde overmaade skarpe Kanter og friske Brud- flader. — Noget Bidrag af Betydning til den Transport af Ma- teriale, der gaaer for sig langs Gronlands Ostkyst, giver Fjord- isen dog neppe, i det mindste ikke fra en Fjord af Scoresby Sunds Form (med smal Munding), hvor vistnok langt den 1) Astarte semisulcata og Lyonsia arenosa, var. sibirica. 182 overvejende Del af Isen smelter inde i Fjorden selv. Lidt mere Betydning har vistnok den om Vinteren ved selve Kysten dan- nede Is; paa samme Maade som denne virker ogsaa den Del af den egentlige Stor-Is, der stoder op til selve Kysten, idet den paa mange Steder af Strom og Tidevand bliver presset haardt ind mod Land; det er paa denne og paa Vinterisen, Eberlin har set Sten og Grus, hvorimod saadant, som anfort, aldrig sees lengere borte fra Land. En sterre Rolle spiller dog sikkert den Flytning af Sten og fint Grus eller Sand, som Isfjeldene bevirke; det ligger i Sagens Natur, at dette Materiale bliver spredt i Nerheden af Kysten, da Isfjeldene selv som Regel ikke drive langt bort fra denne. — Det er dog ingenlunde saa almindeligt at se Is- fjælde belastede med Sten og Grus, som man skulde antage. Kun sjeldent bleve saadanne iagttagne ved Yderkysten, noget almindeligere inde i Scoresby Sund, hvor serlig de flade Isfjelde undertiden ere aldeles dækkede af Sten; men det gjælder om Isfjeldene i Scoresby Sund, som om Fjordisen samme Sted, at de neppe have stor Betydning som Transportmiddel langs Yderkysten, da kun faa synes at passere Fjordmundingen. De i Nordvestfjord dannede, kolossale Isfjalde, der ere de rigest belastede, naa neppe engang ud i Halls Inlet for de ere betydelig formindskede; i det mindste syntes en hel Rekke at staa paa Grund ved Fjordarmens Munding. Det samme gjelder vist nok ogsaa om de Nord for Scoresby Sund lig- gende Fjorde; udfor Franz Joseph Fjord saaes ligeledes en Rekke Isfjelde, der stode paa Grund, og Nord derfor saaes der slet ingen; forst Syd for Scoresby Sund optraadte de i noget, dog ikke serlig betydeligt Antal, men ingen af dem vare videre store, og Belastningen var, som anført, kun ringe; man maa ogsaa vel huske paa, at det kun er en Del af Breerne, der kunne producere belastede Isfjelde, som Regel vel kun de, der have Midtmorener, idet Dele af Bund-, Side- og Ende- Morener vist kun sjeldent fores bort. Foruden Sten med- 183 fore Isfjeldene ogsaa en Del Grus og Sand, det sidste ikke alene i Bunker sammen med Stenene, men ogsaa fint fordelt i hele Ismassen, saa at det ikke sees med det blotte Øje og forst viser sig, naar man smelter Isen; det maa sikkert an- tages at vere blest ud over Breen og derefter sneet ned. Det er naturligt, at en saadan stadig Transport af Mate- riale over en og samme Strekning maa have Indflydelse paa denne Streknings Havbund. Naar man ser hen til dennes Beskaffenhed i det op til Østgrønland stødende Hav, kan man dele den i to Dele, en yderste (astligste) med store Dybder og en inderste (vestligste) med mere grundt Vand. Det er almindelig bekjendt, at Hav- bunden paa den dybe Del bestaar af Ler eller Mudder, der ofte er saa blodt, at Lodkuglen kan gaa langt ned i det uden at slippe Loddeapparatet. Det er ligeledes en Kjendsgjerning, at naar man trawler paa det — relativt talt — lave Vand inde i Nærbeden af Kysten, vil man (i det mindste paa alle hidtil kjendte Steder) finde, naar Trawien kommer op, at Nettet er sonderrevet, samt andre Tegn paa, at Apparatet har været ud- sat for en meget ublid Behandling; hvis noget af Bunden folger med op, ser man, at denne bestaar af storre Sten, hvad man allerede under Slæbningen har kunnet mærke paa Trawlens hoppende Bevegelser. Denne Stenrevle synes at strække sig ned langs hele Gron- lands Ostkyst; paa Sokortene finder man ganske vist kun faa Steder Betegnelsen «Sten» ved Dybdeangivelser, men dette be- viser ikke, at Bunden der ikke er Sten, thi disse ligge ikke blanke og bare, men ere omgivne af og tildels dækkede af Ler i Mengde nok til at det kleber ved Loddet, saa at det hele giver Indtryk af at bestaa af Ler. Det er forst ved Trawlens Hjælp, man opdager Bundens virkelige Beskaffenhed. Nor- denskiöld omtaler i «Den andra Dicksonska Expeditionen» denne Revie paa Stykket fra Gap Farvel til Angmagsalik, uden dog bestemt at nævne de Steder, hvor han har truffet 184 den, og paa den danske Expedition 1891—92 blev den be- mærket ved alle de tre Trawlinger, der bleve foretagne i Ner- heden af Land paa Stykket fra 74° 17’ til 69° 41’ №. Br. Der- imod iagttog den 2den tydske Polarexpedition aldeles ikke Sten- bund, men fandt «Slik» endog omtrent paa samme Sted, hvor vi ved en af Trawlingerne fandt Sten; men dette ligger blot i, at de brugte Loddet og ikke Trawlen. Hvorledes er da denne Stenrevle opstaaet? Saavel Nordenskiöld som Eberlin mener, at den er fremkommen ved Drivisens Transport af Materiale, idet dog deres Meninger om Maaden, hvorpaa det er sket, afviger fra hinanden. Medens den sidste ganske rigtig fremhæver, at Glet- scherisen medforer flere Sten end Flage-Isen, kommer den forste til den Slutning, at Drivisen (9: «Storisen») spiller en storre Rolle ved Transporten, og altsaa Dannelsen af Revlen, end Gletscherisen. Som Argument for sin Mening fremforer Nordenskiöld, at hvis Gletscherisen spillede den største Rolle ved Sten-Transporten, vilde man, oftere end Tilfeldet er, finde Sten stroede paa Vestkvstens Havbund; herimod skriver Eberlin: «Ved dette Resonnement er der for det første den Fejl, at Forudsetningen om, at der er ferre Isfjelde langs Ost- end langs Vest-Kysten, rimeligvis er forkert og i ethvert Fald ikke er slaaet fast. For det andet er det i hoj Grad afhengigt af lokale Forhold, om Landisen forer mange Sten til Havet eller ej, og paa Østkysten, hvor Indlandsisen i højere Grad end paa Vestkysten gnubber sig op ad Nunatakker og presses ud imel- lem Kystfjælde, er det paa Forhaand at vente, at Isen i det hele fører flere Sten med sig.» Denne Karakteristik af Østkysten passer ganske sikkert for den af den danske Konebaadsexpedition undersøgte Strækning Syd for Angmagsalik, ja formodentlig ogsaa et Stykke læn- gere mod Nord; men paa Strækningen fra Scoresby Sund til det af den 2den tydske Polarexpedition naaede nordligste 185 Punkt passer den aldeles ikke. For det forste saaes der, som ovenfor anfort, kun faa Isfjelde paa Strekningen Scoresby Franz Joseph Fjord og Nord derfor slet ingen, © Sund og for det andet maa det vel erindres, at Indlandsisen paa dette Stykke træder saa langt tilbage fra Yderkysten, at For- holdene paa Vestkysten og denne Del af Østkysten med Hen- syn til Muligheden af Isfjeldenes Belastning med Sten blive omtrent ens. Det er paa den anden Side sikkert Fejl at paa- staa, at der ingen Isfjelde skydes ud Nord for Franz Jo- seph Fjord; Payer omtaler udtrykkelig, at der blev truffet mange Isfjælde i Nærheden af Roon Bay. Men samtidig til- føjer han ogsaa meget rigtig, at Isfjeldenes Optreden i aabent Hav (9: i de drivende Ismasser) er meget uregelmessig, da Is- leget i Bugterne ofte i Decennier holder dem indesluttede. Det maa, kort sagt, anses for givet, at der nu til Dags ikke foregaaer nogen videre Istjelds-Drift i Polarstrommen Nord for Scoresby Sund og altsaa heller ingen Sten-Transport. Det er naturligvis ikke umuligt, at Forholdet tidligere kan have veret anderledes, men det trænger dog i det mindste stærkt til Bevis. Men naar Sten-Transporten ved Isfjelde ikke bar nogen Betydning, og Flage-lsen, som ovenfor anfort, ingen Sten bringer med sig (rimeligvis har det af denne medbragte Ler bidraget meget til Bunddannelsen paa den dybe Del), har man kun en Mulighed for en Forklaring af Stenrevlen, nemlig at det er en Morene, 9: Endemorænen for Indlandsisen paa dens videst fremskredne Stadium. | Det er naturligvis, med det Kjendskab, man har til Bund- forholdene ved Grønlands Østkyst, en Umulighed at drage en endelig Slutning om denne Sag, men der er dog noget, der kan tyde hen paa, at Stenrevlen virkelig er en Morænedannelse : Saafremt man nemlig finder de samme Bjergarter i Revlen, som ere faststaaende paa Landet indenfor den. Hvis man finder andre (9: flere), er det ikke noget absolut Tegn paa, at 186 Theorien er fejlagtig, thi Isfjeldene have naturligvis i Tidernes Lob bidraget lidt til Bundens Beskaffenhed, om end kun i kort Afstand fra Land. Jeg skal her kortelig omtale Trawlin- gerne under vor Expedition paa det paagjældende Stykke og deres Resultater i geologisk Henseende: 1) 74° 17. М. Br. 15° 20° V. L. (127 Favne). Tværs af Wol- laston Foreland. Bjærgarterne, der kom op med Trawlen, vare: Gnejs, Basalt, Kalksten med Forsteninger. Kaster man et Blik paa det af den 2den tydske Polar- expedition udarbejdede geologiske Kort, vil man finde, at Wol- laston Foreland bestaaer af: Gnejs, Basalt, krystallinsk Kalk, Juramergel (Jurakalk) og Sandsten, miocen Sandsten og Skiferler; altsaa findes to af de mest karakteristiske Bjergarter, Kalksten og Basalt, igjen i Morenen. 2) 72° 53° М. Br. 20° 36’ У. L. (96 Favne). Franz Joseph Fjords Munding, SO for Bonteko ©. De opfiskede Bjerg- arter vare Basalt og Gnejs. Gnejs findes paa Sydkysten af Franz Joseph Fjord og Basalt har maaske fer og under Istiden havt storre Udbredelse, men findes 1 hvert Tilfælde endnu paa Bonteko © og Hold with Hope. 3) 69° 41° М. Br. 19° 20° х. L. (167 Favne). Kun Basalt kom op, hvilket er interessant, da denne Bjergart, saa langt man kunde se, er den eneste faststaaende Syd for Gap Brewster. Alle de ved Trawlingerne optagne Sten ere afrundede (Rullesten). Disse faa Trawlinger ere naturligvis for lidt at bygge noget paa, og Sagens endelige Afgjorelse faar staa hen, til flere saadanne ere foretagne paa vedkommende Strekning. Saafremt Stenrevlen er fremkommen ved Hjælp af Isfjaldene, maa Stenene vere jævnt fordelte over hele Havbunden indenfor Isfjældenes 187 Rekkevidde; der vilde altsaa neppe kunne blive Tale om nogen Revle-Dannelse, men nu synes en saadan virkelig at vere til Stede, da der er flere Antydninger af, at der atter bliver dybere Vand lige inde under Kysten. Endnu er der her altfor faa Dybde- maalinger, til at det kan træde tydeligt frem. VIL Anmärkningar durafossil fran Kap Stewart i Ost-Grinland af Bernhard Lundgren. 1895. Under den danska expeditionen till Ostgrönland 1891—1892 antraffades vid Kap Stewart (ung. 70° 25’ n. br.) pa Jamesons Land i Scoresby Sund fossila djurlamningar, som icke blott i och för sig aro af stort intresse, utan ock emedan genom dem en jämförelse med de förut fran Kuhn Island antraffade fossilen vanns. Om fyndplatsen for dessa fossilförande lager, som af professor Johnstrup hänfördes till Jurasystemet, har Herr. Kandidat Hartz till professor Johnstrup meddelat följande. «Ved Cap Stewart gjordes Hovedhosten; men desverre opholdt vi os kun nogle faa Timer paa denne fortrinlige Lokalitet; ellers vilde der sikkert vere fundet mange flere Arter. Lejrings- forholdene vare meget simple her: c. 30 M. over Havet fandtes forsteningsforende Lerskifere, over dem en paa Avicula, Pecten, Ammoniter og Belemniter rig Kalksten, derover igjen Trap.» Se ocksä föreg. afhandling, VI, af Капа. Bay, pag. 163 ff. Det material, som innehöll djurfossilen, öfverlämnades af prof. Johnstrup ät mig till bearbetning, och i det följande lämnas en kort framställning af resultatet af dessa undersök- ningar. De bärgarter, hvari fossilen finnas, kunna hänföras till 2 hufvudtyper, hvilka i sina ytterligheter synas väl skilda men förenas genom talrika mellanformer och som synas mig troligen böra föras till den af Hartz ofvan nämda kalkstenen. Dessa varieteter aro: 1) En sandsten, något kalkhaltig, gra, med talrika sma fjall af hvit glimmer. Sandstenen ar i det hela mycket finkornig, stundom nästan tat och kvartsitisk; stundom blir den dock konglomeratartad, därigenom att i densamma finnas 192 anda till ärtstora rundade korn af kvarts och alldeles frisk faltspat. Denna varietet ar den allmännaste och förekommer dels i stycken, som tydligen aro lésa block, dels i sadana, som synas vara tagna i fast klyft. De förra visa pa de flesta ytorna gul- aktig förvittringsskorpa. Sandstenen år ibiand något tjockskiffrig. 2) En mörkare, nastan svart, starkt kalkhaltig bärgart med sma hvita glimmerfjall. Den upplöses till största delen 1 syra, och den olösta aterstoden utgöres af hvita glimmerfjall, mycket fina kvartskorn och ett svart lerslam. Jag kallar denna varietet svart kalksten i motsats mot den förra, som jag benämner gra sandsten. Nagon väsentlig skillnad dem emellan synes icke forefinnas. Atskilliga arter iro gemensamma for bagge varieteterna, om ock паста endast finnas i endera; faunan 1 den gra sandstenen år rikare. Betraffande materialets beskaffenhet, sa lamnar detsamma ganska mycket ôfrigt alt 6nska. Molluskerna forekomma dels med bibehället skal dels såsom stenkärnor. Afven i det förra fallet ar dock ofta skalets yttersida sa fast vid bargarten, att den ej, eller endast delvis, kan därifrän frigöras. Stenkärnorna aro stundom ganska val bibehällna. Med afseende pa faunans allmänna karakter torde bora anmarkas, att Lamellibranchiaterna utgöra den bade pa arter och individer rikaste djurgruppen. Belemniter forekomma vis- serligen ingalunda sällsynt, men alltid i sa fragmentariskt och Ша bevaradt skick, att de ej kunna till arten eller gruppen sakert bestammas. Af Ammoniter aro endast 2 ofullständiga och Ша bevarade exemplar funna; gastropoderna aro fa och Ша bevarade, ej till art, knappt till slagte bestambara. Brachiopoder aro tamligen allmänna men Ша bevarade. Af ôfriga djurgrupper finnas endast en echinidtagg (möjligen en Acrosalenia) samt ett par serpulor. Af Lamellibranchiaterna herska Pecten, Astartidae och Myacites- former; egendomligt ar, att ingen Trigonia, Goniomya eller Aucella antraffats. Faunans allmänna karakter 6fverensstammer за val med 195 den europeiska Jurans, att man ofta ar i tvekan, huruvida en form fran Kap Stewart lämpligast bör identifieras med en europeisk form eller uppställas såsom en $. К. ny art, genom за betydande skiljemärken afvikande fran en europeisk; Pectenarterna förete dock nagot mera afvikande karakterer. Vid den följande beskrifningen af de funna arterna har jag — för att undvika kanske ej fullt berättigade geologiska slut- satser — fran närbeslägtade europeiska och boreala arter skilt de grünländska, för за vidt de förete konstanta om ock obetyd- liga skiljemärken, och endast da användt samma artbeteckning, nar identiteten synts mig höjd öfver allt tvifvel. Vid förut bekanta arter har jag ej upptagit hela synonymi- listan, utan endast hänvisat till mera allmant bekanta arbeten, hvari formen tillrackligt noga beskrifvits och afbildats; för kon- trollens skull har jag lätit afbilda exemplar fran Grönland af de arter, som jag ansett mig böra identifiera med europeiska. Artbeskrifning. 1. Brachiopoder. 1. Lingula sp. Tafl. III, fig. 1. I den svarta kalkstenen äro funna 3 exemplar af denna form, af hvilka det ena, det afbildade exemplaret, visar utsidan, de bäde andra insidan. Detta exemplar är minst, längd 2,5, bredd 2™™; de öfriga något större, resp. 5—4 och 8—7™., Rundadt oval, nägot större längd än bredd, längs midten af skalet gär en svagt upphöjd rygg; upptill nägot spetsig, nedtill rundad. Denna form liknar Lingula Beani Phil. (Phillips: Geology of Yorkshire, t. 11, fig.24; Davidson: Monograph of British Oolitic and Liassic Brachiopoda, s. 8, t.1, fig. 1; Haas XIX. > 13 194 und Petri: Die Brachiopoden der Juraformation von Elsass- Lothringen, s. 311, t. 17, fig. 5—10); denna art ar dock propor- tionsvis langre och uppnär vanligen betydligare dimensioner. Lingula brevirostris Meek and Hayden (Paleontology of the upper Missouri, s. 69, t. 3, fig.3 i Smithsonian Contributions ete. vol.14; Newton and Jenney: Geology etc. of the Black Hills of Dakota, s. 346, t. 3, fig. 4 (fig. 5 ar mindre lik), U. $. Geol. and Geogr. Survey of the Rocky Mountain Region, Washington 1880), stämmer annars, utom med afseende pa betydligare storlek, med formen fran Grénland, som dock ej synes mig vara nog val bevarad för att kunna till arten med säkerhet bestammas. 2. ERhynchonella sp. Тай. Ш, fig. 3a, b, с. Ehuru ej sallsynt, ar denna art vanligen mycket Ша bevarad och oftast förtryckt i olika riktningar; den yttersta delen af skalet ar oftast fasthangande vid bargarten. Det afbildade exem- plaret, för öfrigt det fullstandigaste, ar troligen tillplattadt, sa att det ar icke obetydligt tunnare an de flesta andra och därföre framställer en något abnorm bild. Rundadt trekantig; bredden störst vid nedre tredjedelen; ribborna omkr. 13; sinus tydlig och i allmänhet tämligen utpräglad. Längd ung. 15, bredd. 177%, Står visserligen АЛ. varians Schl. (d’Orbigny i Murchison, Verneuil, Keyserling, Russia in Europe etc. Tom. Il, s. 480, t. 42, fig. 14—17. АЛ. varians Davidson: anf. arb. s. 83, t. 17, fig. 15—16) nara, men kan dock ej hänföras till denna art pa grund af den grönländska formens större platthet. | säväl den gra sandstenen som den svarta kalkstenen. 3. Rhynchonella sp. Тай. Ш, fig. 2. Af denna form, som ar tydligt skild fran föregäende, före- ligga ett par ofullstandiga exemplar; den ar utmarkt genom farre, bredare och gröfre ribbor och ej skarpt utpraglad sinus, den erinrar något om Fh. variabilis (Davidson: anf. arb., s. 78, 195 t. 16, fig. 1—6) men år ej tillräckligt val bevarad för ай kunna noggrannare bestämmas. I den gra sandstenen. 4. Ehynchonella sp. Nagra ofullstandiga exemplar af en fran de förra skild form: den år mindre, mycket bredare och har talrika fina ribbor men ar mycket för ofullständig och Ша bevarad för att kunna nog- grannare bestämmas. I den gra sandstenen. 5. Waldheimia sp. Тай. Ш, fig. 4. ЕЦ större exemplar, det afbildade, och ett par mindre synas tillhöra samma art af detta slagte, ehuru ej närmare bestämbara; de aro langstrackta, stérsta bredden ung. vid nedre tredjedelen. Näbben förstörd. I den grä sandstenen. 6. Waldheimia sp. Тай. Ш, fig. 5. Hufvudsakligen stenkärnor med obetydliga delar af skalet kvarsittande; de bäda skalens stenkärnor finnas ej samman- hängande utan endast hvardera för sig. Nästan rund, plattare och bredare an foregående, fran hvilken den år tydligt skild, ehuru för illa och ofullständigt bevarad för att kunna närmare bestämmas. 9—10 ofullständiga exemplar fran den gra sandstenen. II. Lamellibranchiater. 7. Ostrea grönlandica n. sp. Tafl. III, fig. 7, 8, 9. En af de allmannaste och vigtigaste af de harstades upp- tradande formerna, som i hela sitt förekomstsätt erinrar om ie 196 Aucella, men som dock ej kan föras till detta slagte utan bor räknas till Ostrea eller Gryphaea. Skalet, särskildt det större, ar nämligen tjockt (5—6™" och mera); muskelintrycken äro skarpt framtradande och belägna narmare umbo an Aucellas svaga dylika; stenkarnorna äro med undantag af muskelintrycken fullkomligt glatta, och äfven underskalets yttersida saknar de hos Aucella upptradande regelbundna valkarna; det mindre skalet ar konkavt. | afseende pa formen utmärker den sig fran andra Ostrea-arter ss. Gryphaea cymbium Goldf. och G. armata Lk., till hvilken grupp den hör, genom starkare afsmal- nande umbonalparti och mera utvidgadt pallealparti, hvarigenom den ock tydligt skiljes fran О. dilatata Sow. Skalen tjocka; det större med starkt krökt, inböjd umbo, triangulärt päronformigt, starkt afsmalnande mot umbo och mot pallealsidan utvidgadt, stundom ehuru mera sällan vingformigt utbredt. Det mindre skalet lockformigt, konkavt, med tättstäende, skarpt framträdande, taktegelformigt förlöpande tillväxtstrimmor. Längd 45—55, bredd 34— 40". Öfvervägande stenkärnor af det större skalet med endast fä stycken af själfva skalet kvarsittande; dess yttersida oftast dold i och fastvaxt vid bargarten. Pa stenkärnorna framtrada muskel- intrycken mycket skarpt. Ett exemplar, det afbildade, visar sa val stenkärnan som det större skalet och större delen af det mindre skalet fria. Säsom ofvan nämdt skiljer sig denna form fran de europeiska arter, som den står nara, såsom G. arcuata, G. cymbium och G. dilatata genom smalare och mera tillspet- sadt umbonalparti. Den liknar mycket Gryphaea calceola var. Nebrascensis Meek and Hayden (se Newton and Jenney: Black Hills of Dakota s. 349, t. 3, fig. 13—16), som dock har betydligt svagare muskelintryck och mera regelbundna, koncentriska till- vaxtstrimmor ра skalets yttersida. O. grönlandica ar en af de mest karakteristiska formerna vid Kap Stewart och forekommer tamligen allmänt, ehuru sällan val bevarad, i den gra sand- stenen. 197 8. Ostrea sandalina (cf. sandalina Goldf.). Ostrea sandalina Goldf.: Petr. Germ. s. 21, t. 79, fig. 9. » » Rouiller: Bulletin de Moscou, 1849, t. N, fig. 111. » » Eichwald: Lethaea Rossica, Part. 2, $. 381, t. 19, fig. 7. En liten art med tämligen djupt underskal, fastvaxt med ett större eller mindre parti, utan inrullad eller starkare krokt umbo; 6fverskal lockformigt, nagot konkavt utom närmast umbo och, ehuru bredare, erinrande om det hos О. arcuata. Denna form stammer ganska val med de ofvan anförda afbildningarna hos Rouiller och Eichwald och star säkerligen nära О. sandalina Goldf., om den ock pa grund af det ofullkomliga bevaringssattet ej kan med full säkerhet därmed identifieras. Den liknar äfven ganska mycket О. strigilecula White fran Black Hills of Dakota (Newton and Jenney: anf. arb., $. 348, t. 3, fig. 8—12, särskildt fig. 11). | den gra sandstenen. 9. Placunopsis minuta n. sp. Тай. IN, fig. 11. Jamte ett par mindre exemplar af föga mer ап o™™ genomskärning föreligger ett i form och skulptur med dem öfverensstämmande, ehuru betydligt större, det afbildade exem- plaret. Nastan cirkelrund, öfre kanten dock tvärt afskuren med pa midten liggande, nagot bojd, föga framträdande umbo; skalet tjockt med koncentriska tillvaxtstrimmor, tämligen platt med ett svagt upphöjdt parti pa midten. Synes vara skild frän närstäende arter. I saval den gra sandstenen som den svarta kalkstenen. 10. Plicatula cf. spinosa Sow. Тай. Ш, fig. 10. Plicatula spinosa Sowerby: Min. Conch., tom. 3, s. 79, tafl. 245. » » . Goldfuss: Petref. Germ. s. 100, t. 107, fig. 1. Ett par exemplar fran Ostgroénland aro visserligen ej fullt hela, men stämma i alla afseenden sa val öfverens med denna 198 art fran Europas Liasbildningar, att de med stor sannolikhet kunna föras dit och skilja sig mera fran andra yngre Jura-arter. I den gra sandstenen. 11. Limaea duplicata Sow. Тай. III, fig. 6. Plagiostoma duplicata Sowerby: Min. Conch., tom. 6, s. 114, Чай. 559, fig. 3. Lima duplicata Goldfuss: Petr. Germ., s. 103. tafl. 107, fig. 9. » » Trautschold: Bull. Moscou 1863, s. 10, tafl. 7, fig. 6. Alla har funna exemplar aro tamligen sma, knappt öfver 10 mm. och visa endast stenkarnor eller innersidan af skalet. Stenkärnorna visa de rundade ribborna och de glatta mellan- rummen och 6fverensstamma med europeiska exemplar af denna vidt spridda art, som utom fran Mellersta Europas Jura anföres afven fran Rysslands Jura samt Södra Amerika. Vid Kap Stewart säväl i den gra sandstenen som i den svarta kalkstenen. 12. Lima sp. Tva ofullständiga stenkärnor synas tillhöra detta slägte; de äro glatta, utan ribbor, med utprägladt plattadt parti vid bakre sidan; för ofullständiga att kunna närmare bestämmas. I den grä sandstenen. 13. Pecten Stewartianus п. sp. Тай. Ш, fig. 12. Nastan cirkelrund, med bortät 1507" genomskarning; kardinalvinkeln bortat 140°, ganska platt, skalen tamligen tunna, elatta, med svaga koncentriska tillväxtstrimmor. Oronen stora, tydligt skilda fran skalet, oftast bildande en bakat mycket trubbig vinkel, ungefär som ehuru ej så skarp som hos P. demissus, nagot olika, det ena triangulärt, glatt, det andra med byssusin- skarning och kraftiga tvarstrimmor. Denna art, som mycket erinrar om P. validus Lindstrém (Trias- och Juraférsteningar fran Spetsbergen; Kgl. Vet. Akad. 199 Handlingar Bd. 6, n:o 6, s. 15, t. 3, fig. 5, 6), skiljer sig dårifrån genom öronens byggnad, hvilka hos denna art sluta sig mera till skalet och за smaningom dari öfvergä, liksom deras ofre kant alltid bildar en rät linje utan någon vinkel. Р. im- perialis Keyserling (Reise in das Petschora Land s. 295, t. 15, fig. 1, 2, 3) ar betydligt bukigare. Pecten Stewartianus forekommer i ratt stor mängd, stun- dom bildande ett lager af hopade, isolerade, vanligen ej full- komligt hela skal, i den gra sandstenen. 14. Pecten Johnstrupi п. sp. Тай. II, fig. 13. Ehuru en af de allmännaste arterna i den gra sandstenen ar den dock sällan bevarad i godt och fullstandigt skick och förekommer oftast sasom stenkarnor med större eller mindre fragment af skalen, äfvensom med skalets yttersida fast i bärg- arten och visande skalets innersida. Nägot mera hög än bred, skalen ungefär lika djupa, mättligt konvexa, läsvinkeln spetsig, 70—80°. Bada skalen forsedda med 20—25 starkt framträdande, radierande ribbor, som dro synliga nastan anda upp till spetsen och som framträda tydligt äfven ра stenkärnan. Oronen lika pa bada skalen, men olika pa framre och bakre sidan, det ena tamligen litet och svagt framtradande utan inskärning eller ribbor, det andra större och kraftigare, med ganska djup byssus- inskärning och tämligen starka säväl koncentriska som radierande ribbor. Höjd omkr. 40, bredd 30—35™. Denna karakteristiska form synas mig ej kunna identifieras med nägon annan art fran vare sig den boreala eller europeiska Juran, utan tyckes förtjäna uppställas såsom en egen art. Säsom en stor form af denna eller möjligen säsom en själfständig art förtjäna nägra exemplar anföras, som uppnä betydligare storlek (höjd 65—70, bredd 60"), hafva Нега och gröfre ribbor men annars synas ôfverensstämma med den all- männare, mindre formen. 200 Pecten Johnstrupi ar en af de allmannaste arterna i den era sandstenen. 15. Pecten Rinki п. sp. Тай. Ш, fig 14. Denna form star foregående mycket nara, men skiljer sig fran densamma genom nägot spetsigare kardinalvinkel, genom skalens nägot större konvexitet samt darigenom att de radie- rande ribborna äro mycket mindre framträdande och sten- kärnorna fullkomligt glatta. I den grä sandstenen, betydligt sällsyntare än föregäende. 16. Pecten callosus п. sp. Тай. III, fig. 15. En liten form, som tyckes vara väl skild frän öfriga här förekommande Pectenarter. Rund eller något mera hög ап bred, platt. Skalets yttersida glatt med endast svaga koncen- triska strimmor, men utan punktering. Vänsterskalets öron ungefär lika stora, högerskalets främre öra med byssusutskärning och under denna nägot utsvängdt skal. Skalets insida visar 2 fran läset nedät utät gäende valkar, hvilkas aftryck synas pa stenkärnan. Om man fränser dess mindre dimensioner, erinrar denna form om P. Stewartianus; den konstanta skillnaden i storlek och saknaden af valkar hos denna senare art m.m. förhindrar ett sammanslaende af dessa former. Tamligen sallsynt i den gra sandstenen. 17. Avicula Mimsteri Bronn. Tafl. IV, fig. 16, 17. Avicula inaequivalvis ex parte Sowerby: Min. Conch.; vol. 3, s. 78, tab. 244, fig. 3. » Miinsteri Bronn; Goldfuss: Petr. Germ., s. 131, tab. 118, fig. 2. » » » Trautschold: Bull. Nat. Moscou, 1865, tom. 38, $. 12, taf. 3, fig. 3. Monotis » » Quenstedt: Jura, $. 440, taf. 60, fig. 6—9. » » » Morris and Lycett: Great Oolite, part. 3, s. 129, tab. 14, fig. 6. 201 Brauns (Mittlere Jura s. 238) och Hébert (Recherches sur l'âge des grès à combustibles d’ Helsingborg etc. $. 16, Annales des Sciences Géologiques tom. 1.) hafva fast uppmarksamheten pa, att Sowerby under namnet A. inaequivalvis inbegripit 2 arter, som böra hällas skilda, och att den frän Kelloway anförda arten bor bara artnamnet A. Münster! Bronn. Denna art, som füre- kommer pa talrika ställen i mellersta Europa, anföres af Traut- schold fran Simbirsk och afTullberg fran Novaja Semljas Au- cellalager (die Verstein. der Aucellenschichten Novaja Semljas, Bihang till Kgl. svenska Vet. Ak. Handlingar Bd. 6, Nr. 3), hvilken senare dock nägot afviker fran den typiska formen. Bland Doggerbildningarna ра Kuhn Island Ost-Grönland anför Toula (Zweite Deutsche Nordpolarfahrt, s. 506) en Avicula, som stär A. Münsteri mycket nära. Denna art anföres ocksä af Gottsche fran Argentinas Cordillerer (Palaeontographica Suppl. Hl, 1878, s. 22 taf. 6, fig. 15) och af Uhlig fran Kaukasus (Neumayr und Uhlig: Die von Abich gesammelten Jura-Fossilien von Kaukasus, Denkschrift. а. К. Akad. d. Wissenschaft. Wien, Bd. 59, 1892, s. 24). Närstäende arter finnas afven i den arktiskt amerikanska arkipelagen och i Himalaya. Nu i fraga varande form föreligger 1 öfver 30 mer eller mindre fullstandiga vansterskal samt ett högerskal. Vänster- skalet ar tämligen bukigt, 10—30™™" i genomskärning, snedt, med 10—15 upphöjda radierande ribbor, som stundom pa främre delen aro bägformigt framätböjda; ribborna aro hégst vid nedre kanten och minskas mot umbo; mellanrummen mellan ribborna tamligen stora, platta, forsedda med ungefär jamnstora, smärre strimmor. Främre örat litet; bakre stort, dock ej genom nägon djup inskarning, endast genom en inbuktning eller knappt ens skildt fran det öfriga skalet; vanligen glatt, men pa val beva- rade exemplar tydligen finstrimmigt. Högerskalet litet, glatt, plant. Det af Tullberg afbildade exemplaret har talrika (20) rib- bor, som alla aro raka, men tillhör nog denna art, ätminstone 202 om den ej fattas allt för trangt. A. Spitiensis Oppel (Ueber Ostindische Fossilreste etc. Palaeontologische Mittheillungen aus d. Mus. des Bayr. Staat., s. 297, taf. 88, fig. 5) synes skilja sig genom mindre snedhet, olikstora smärre ribbor mellan de större, raka, ej böjda, ribbor och mindre storlek och kan ej gärna sammanslas eller förväxlas med A. Miinsteri. Monotis septentrionalis Haughton (The Journal of the Royal Dublin So- ciety, vol. I, 1856—1857, Dublin 1858, s. 245, taf. 9, fig. 7, 8) ar mycket snedare, med mindre bakre öra och raka ribbor, som synas sakna mellanliggande dylika, och kan ej samman- stallas med nu i fraga varande art. А. Münsteri, som ar bland de allmännaste och mest karak- teristiska arterna i jurabildningarna vid Kap Stewart, fins dar i den gra sandstenen. 18. Perna sp. Ehuru för Ша bevarad för att kunna med säkerhet till arten bestämmas, liknar denna form dock mycket Perna mytiloides Goldf. (Keyserling: Petschora, $. 303, 1. 14, fig. 16) och kan möj- ligen tillhéra denna art. I den gra sandstenen, sällsynt. 19. Modiola Ravni n. sp. Тай. IV, fig. 18. Ungefär dubbelt за bred som hög; umbones starkt framät- rigtade, belägna längt framät, dock ej i spetsen; framför dem ett starkt sluttande, nägot ursvängdt parti; främre muskelintrycket stort och tydligt. Den framom umbones liggande delen hastigt afsmalnande, med rundad framkant; frän umbones gär bakät nedät ett nägot hvälfdt parti. Pallealkanten nägot ursvängd, bak- kanten rundad. Bredd 50—100””; höjd 25 - 507, Denna form, som trots sitt ofullkomliga bevaringssätt lämp- ligast föres til Modiola, föreligger endast sasom stenkärnor med obetydliga skalfragment; skalet har varit tämligen tjockt och forsedt med skarpa tillvaxtstrimmor. Den synes ej kunna iden- 203 tifieras med nagon annan förut beskrifven och forekommer säll- synt i den grä sandstenen. 20. Modiola sp. Genom betydligt mindre storlek, mera utpräglad viggform, med umbones helt nara, dock ej alldeles i spetsen ar denna form visserligen tydligt skild fran föregäende, men ej nog val bevarad för att kunna med säkerhet med nägon annan identi- fieras eller säsom ny beskrifvas. Sallsynt i den svarta kalkstenen. 21. Myoconcha borealis п. sp. Тай. ТУ, fig. 19. Denna form visar sig genom skalets inre vara en Myoconcha och skiljer sig genom mindre storlek, mera langdragen form, färre, endast 4—5, radierande ribbor fran М. Helmerseniana d’ Orb. (Russia in Europe etc. II, s. 463, taf. 39, fig. 19—21), den art som den narmast liknar. Sallsynt i den svarta kalkstenen eller kanske snarare i en bargart, som star emellan denna och den vanliga gra sand- stenen. 22. Pinna sp. Ett exemplar af en till detta slagte hörande art har största langden 15 cent., största bredden ung. 7 cent. Skalet tunt, till största delen förstördt, försedt med langsgaende ribbor, som pa skalets ena halfva löpa rakt, pa den andra divergera mot ytter- sidan; skalets bada halfvor stöta tillsamman under en mycket trubbig vinkel. Exemplaret ar for ofullstandigt och illa bevaradt for att kunna till arten bestämmas. I den gra sandstenen. 204 23. Leda lacryma Sow. Taf. IV, fig. 20. Nucula lacryma Sow.: Conch., vol.5, s. 119, taf. 476, fig. 2. » у Phillips: Yorkshire I, 3. 122, pl. 9, fig. 25. » » Goldfuss: Petr. Germ., s. 156, taf.125, fig. 10. » » Quenstedt: Jura, s. 505, taf. 67, fig. 18—21. » » Morris and Гузей: Great Oolite, s. 53, taf. 5, fig. 15. » » Rouiller: Bull. Nat. Moscou 1846, s. 274, taf.D., fig. 13. Fullkomligt öfverensstämmande med denna allmänt utbredda europeiska form. Sällsynt i den gra sandstenen. 24. Astarte Bayi п. sp. Тай. IV, fig. 22. En liten form af ung. 57”? genomskarning, något mera bred an hög; bakkanten taml. tvar med rundade horn, framkanten rundad, umbones nagot antemediana med 5—8 koncentriska valkar, af hvilka de yttersta följa skalets уйге konturer, medan de närmare midten belagna aro mera runda; skalen tämligen platta. Synes ej vara endast en yngre form af någon af de öfriga har förekommande Astarte-arterna, utan en sjalfstandig fran dem skild art. Den liknar i visst afseende A. Buchiana d’Orb. (Russia in Europe etc. Bd. Il, s. 456, taf. 38, fig. 23—25), men skiljes dari- fran genom farre valkar och mindre bukighet. Ofverensstammer äfven med fig.6a, men ej med de öfriga figurerna af A. subte- tragona Goldfuss (Petr. Germ. taf. 134). Sallsynt i den svarta kalkstenen. 25. Astarte Wandeli п. sp. Тай. IV, fig. 21abe. Sa godt som uteslutande stenkarnor, med obetydliga frag- ment af det oftast i kalkspat förvandlade tjocka skalet, som varit försedt med koncentriska, ej alltför tatt gående linjer (se fig. 21 с); stenkärnans bredd ung. 35, höjd 22, tjocklek 10™™. Umbones 205 ungefar i den främre tredjedelen, pa stenkärnan mycket fram- trädande, si därimot icke på skalbärande exemplar. Stenkärnan öfverallt sluten, ingenstädes gapande; framkanten jämt rundad liksom ock pallealkanten; bakkanten, snedt afskuren uppifrän nedät, öfvergär i en jämn bäge säväl till läs- som till palleal- kanten; ingendera af kanterna krenelerade. En svagare upphöjd valk gär frän umbo til pallealkanten. Bakre muskelintrycket be- läget ofvanför denna valk, väl utprägladt, ehuru ej fullt sä skarpt som det främre; mellan detta senare och umbo finns ett mindre, men skarpt framträdande muskelintryck ungefär som hos Puschia planata Rouiller (Bull. Moskou. 1849, Taf. С, fig. 4 с). Frän flertalet Astarte-arter skiljer sig nu i fräga varande genom sin glatta, ej krenelerade kant ра stenkärnan och genom det accessoriska främre muskelintrycket. Vore denna form funnen i sötvattensbildningar, skulle den otvifvelaktigt föras till Unio (se t.ex. U. batavus Lmk. i Agassiz: Moules de Mollusques etc. taf. 12, fig. 19—20). I den svarta kalkstenen, hvarest den synes stundom före- komma i stor mängd tillsammans. 26. Astarte Hartzi n. sp. Tafı. IV, fig. 24. Större ап foregående, bredd ung. 40, höjd 32™™, bakät afsmalnande; pallealkanten svagare rundad, nästan rät; bakre muskelintrycket beläget nägot lägre än det främre, ett främre accessoriskt muskelintryck pä grund af bevaringssättet ej iakt- tagbart. Vid pallealkanten löper ett plattare parti, som utvidgar sig mot framkanten. Frän umbo gär bakät nedät ett upphöjdt parti, som ej när kanten utan slutar vid det ofvannämda plattare partiet. Ränderna glatta, ej krenelerade. Stenkärnor stundom med fastsittande delar af skalet, särskildt vid umbonalpartiet; skalet har varit tjockt, år nu ofta hvitt och har yttersidan dold за fast i bargarten, att den yttre skulpturen ej kan iakttagas. Om slägtbestämningen gäller detsamma som om föregäende. 206 Jag ar osäker huruvida den bärgart, i hvilken denna form är funnen, bor räknas till den grå sandstenen eller den svarta kalkstenen; den står nämligen midt emellan bägge. Den år stundom rik ра kvarts- och fältspatstycken, men fattig pa glimmer; andra fossil aro ej hari funna, om ej möjligen ett fragment af Pecten Stewartianus. 27. Astarte? amygdaloides п. sp. Тай. IV, fig. 23. Slagtbestamningen mycket osäker, enär endast ett exemplar föreligger och detta, som ar försedt med skal, har dessa sam- manslutna, за att las о. d. ej kan iakttagas. Skalets skulptur erinrar visserligen om Astarte, men formen år ej den hos Astarte vanliga. Nästan dubbelt sa bred som hög, bakät af- smalnande, rundadt spetsig; umbones belagna 1 främre delen, svagt framätböjda; Наш Юг dem en liten lunula, skalet tjockt med taktegelformigt lagda, koncentriska valkar. … I form och utseende erinrar denna art om Astarte por- recta v. Buch (Beitrag zur Bestimmung der Gebirgsformationen in Russland, s. 94, taf. 3, fig. 3—5), men kan dock ej därmed identifieras. Sallsynt i den svarta kalkstenen. 28. Tancredia elongata n. sp. Тай. IV, fig. 26 a, b. Genom sin form о. 4. star denna art nara 7’. Johnstrupi fran Bornholm och skiljer sig liksom denna fran andra arter af slägtet genom sin mycket längsträckta form, samt därigenom att främre partiet ar icke alls eller foga bredare an det bakre, som ej afsmalnar mycket, samt att umbones ej aro så fram- tradande. Den grönländska formen år ej за längsträckt som T. Johnstrupi, framtill trubbigare och baktill afhuggen snedt nedifran uppat. Sällsynt i en bärgart, som star närmare den svarta kalk- stenen Ап den gra sandstenen. 207 29. Cardium concinnum у. Buch. Taf. IV, fig. 25. Cardium concinnum у. Buch. Russia in Europe etc. vol. И, s. 454, taf. 38, fig. 11—13. » ) Var. Wisinganum Keyserling: Petschora s. 310, taf. 27, fig. 27—28. » striatulum Quenstedt: Jura, s. 328, taf. 44, fig. 18. » » Rouiller: Bull. Nat. Moscou 1846, s. 266, taf. B, fig. 11. Nagra exemplar i den svarta kalkstenen öfverensstämma fullkomligt med denna lätt igenkänliga och vidt utbredda art. 30. Cyprina cf. Cancriniana d’Orb.? Тай. IV, fig. 27. Cyprina Cancriniana d’Orb. Russia in Europe vol. II, s. 457, tafl. 38, fig. 26, 27. Med ofvanstäende art, sa som den beskrifvits och afbildats af d’Orbigny, ôfverensstämmer ett exemplar af en form fran Kap Stewart, som företer synnerligen indifferenta karakterer och som visserligen kan jämföras men ej identifieras med С. Cancriniana, isynnerhet som den visar mindre framträdande umbones än d’Orbignys figur. Den grönländska formen före- ligger endast såsom stenkärna, hvaremot d’Orbignys bild visar skalet. Ofvannämda stenkärna visar hvarken muskelintryck, las- byggnad eller dylikt; pa grund af skalets tjocklek, af hvilket fragmenter har och hvar finnas, kan det ej garna vara en Panopaea eller Myacites. Е] närmare bestambar, i en bärgart, som star emellan den grå sandstenen och den svarta kalkstenen. 31. Panopaea Toulai п. sp. Tafl. V, fig. 30 a, b. 5 stenkarnor, за godt som alldeles fria fran vidhängande bärgart, synas mig bora föras till denna form. De visa ej spar till lastander eller mantellinje och kunna val lämpligast räknas till ofvanstaende slagte. De fleste aro ganska val bevarade och visa, att skalen varit slutna öfverallt och ingenstades gapat. 208 Det basta, det afbildade, exemplaret visar följande dimensioner: bredd 33, höjd 20, tjocklek 14™™, och de öfrige afvika föga därifrän. Umbones i den främre halften ej framätböjda; framför dem ett nagot urgrafdt parti; saval fram- som palleal-randen jamt run- dade; bakre delen оса smalare an den framre. Pa ytan löpa 12—15 koncentriska valkar, något bredare an mellanrummen emellan dem; mot umbones bli de mera tättstäende, men pa samma gang otydligare. Denna form synes ratt val lata skilja sig fran narstaende, som hänföras till slagtena Panopaea, Amphidesma, Myacites, Pleuromya о. s. v., med flera af hvilka den företer ratt stor likhet. I främsta rummet bör da nämnas Panopaea peregrina d'Orb. (Russia in Europe vol. Hl, s. 468, taf. 40, fig. 10, Keyserling Pet- schoraland, s. 314, taf. $, fig. 4—5). Enligt den förra afbild- ningen ar denna art nägot, ehuru ej väsentligen större an var, framtill och baktili gapande, med mera mediana umbones, star- kare krökt pallealrand, talrikare men svagare valkar. Keyser- lings figurer äro af «extremer Grösse», nästan glatta. Afven nägra exemplar af Panopaea peregrina, som föreligga frän Ka- raschovo skilja sig fran den grönländska formen genom nagot större bredd baktill, mera rundad pallealrand och glatt yta, sä att denna senare ej kan föras till Panopaea peregrina d'Orb. Goldfuss, Lutraria unionides (Petr. Germ. taf. 152, fig. 12) är pro- portionsvis högre, har framkanten mera tvärhuggen och är för- sedd med talrika valkar. Quenstedts Myacites unionides opalinus (Jura, s. 325, taf. 45, fig. 12, 13) är högre och bakät mera af- smalnande. Amphidesma decurtatum Phillips (Yorkshire. taf. 7, fig. 11) tyckes knappt skilja sig fran formen fran Kap Ste- wart genom annat an betydligare storlek och mera glest stående valkar, karakterer som val knappt kunna anses vara af stor vigt; men afbildningarna af denna art hos Goldfuss (Petr. Germ. taf. 153, fig. 3) och Morris and Lycett (Great Oolite, s. 173, taf. 15, fig. 10) visa en form, som har umbones belagna langre fram, partiet framfor dem tam]. tvart affallande, hvarjamte den 209 år proportionsvis hégre, och med den kan ej gärna grönlands- formen förväxlas. Ehuru den därföre förefaller nästan identisk med Phillips ursprungliga Amphidesma recurvum, har jag dock ej ansett det lämpligt att sammanslä den med denna art, dä öfriga hitforda former förete ganska stor olikhet, utan har före- dragit att uppföra den sasom en själfständig form. Som knappast nägon bärgart vidhänger stenkärnorna, kan det ej säkert afgöras, om den legat i den grä sandstenen eller den svarta kalkstenen; det förra förefaller dock sannolikast. 32. Panopaea sp. Erinrar om P. Qualeniana d’Orb. (Russia in Europe, vol. Il, $. 467, taf. 40, fig. 6), men synes vara något mindre bukig än d’Orbignys figur och har äfven partiet framför umbones för kort och brant, äfvensom det bakre mera afsmalnande. Materialet, ett exemplar frän den grä sandstenen i samma stycke som Pinna, är för obetydligt och illa bevaradt för att til- läta en noggrannare bestämning. 33. Panopaea sp. [ ett tydligen löst block af gra sandsten fran Norr om Kap Stewart år funnet ett exemplar, som bestämdt skiljer sig fran andra hithörande, men ar för ofullstandigt för att Каппа be- stimmas. Det ar nästan spolformigt, försedt med tydliga kon- centriska valkar. 34. Pholadomya grönlandica п. sp. Тай. V, fig. 28. Mycket längsträckt, umbones antemediana, belägna unge- far vid 3dje fjardedelen; partiet framför dem starkt sluttande, föga urgröpt, randen jamt rundad, baktill troligen nagot af- sneddad; bakre delen föga afsmalnande; fran umbones ga bakät nedät 3—4 svagt utpräglade radierande linjer; svaga, füga upphöjda koncentriska valkar. Sluten öfverallt, utom möjligen SRB, 14 210 vid bakkanten, som ar ofullständig, men synes dock ej häller har hafva varit gapande. Bredd 75, höjd 40, tjocklek 30 2». Liknar nagot Pholadomya tenuicostata Ag. (Myes t. 7, fig. 1—3), som dock år mindre, ej sa längsträckt; Бакай tydligt gapande och mera afsmalnande; umbones nagot mera me- diana. 3 exemplar, visserligen ej fullt hela, men ganska val be- varade i den gra sandstenen. 3d. Lyonsia subaequilateralis п. sp. Г Пай. Wo le, 29а, №, Ge Nagra ganska val bevarade, ehuru ej fullstandiga exemplar erinra om Lyonsia Alduini (Donax Aldwini Fischer: Oryc- tographie du Gouv. Moscou, s. 175, t. 46, fig. 3; Lyonsia Alduini d’Orbigny: Russia in Europe, vol. Il, $. 470, tafl. 41, fig. 1—4; Keyserling: Petschoraland, s. 311, tafl. 17, fig. 31, 32) och ehuru de hvarken visa muskelintryck eller mantellinje hänför jag denna form provisoriskt till Lyonsid, ehuru till en fran L. Alduini skild art. Formen frän Kap Stewart är nämligen nästan lik- skalig, och har umbones nägot mera mediana och ej framät- böjda. Bredd ung. 50, höjd 35, tjocklek 23 ™™. 3 exemplar i den svarta kalkstenen. III. Gastropoder. Endast nägra fä hithörande former äro funna och de äro för illa bevarade för att kunna närmare bestämmas; de synas tilhöra slägtena Turbo, Pleurotomaria och möjligen Straparollus. IV. Cephalopoder. 96. Ammonites sp. Тай. У, fig. 31. Mellan 1/s och 1/> af den yttersta vindningen, något mindre af den näst шге och spar af en tredje ar allt som finns. 211 Innersta delen borta, за ock mynningspartiet och boningskam- maren. Suturlinjen ej iakttagbar. Yttersta vindningen något förtryckt, foga involut, höjd ung. 42, längd 125%"; utom ytter- vindningen äfven delar af nästa synliga, och stammer denna, som ar starkt hoptryckt, i skulptur med yttervindningen, utom att ribborna sta tätare. Ribborna enkla, tämligen grofva; en- dast ра. ett stalle synes en finare ribba skjuta sig in emellan de grofva. Pa högra sidan gar namligen straxt bakom tredje ribban framifran en mycket fin, nästan trädsmal dylik, som noga följer den grofva och som fortsätter öfver externsidan, dar den, da betydligt gréfre, i spetsig vinkel stöter till motsvarande ribba pa vanstra sidan, hvarigenom denna synes klufven. Denna högra biribbas fortsättning pa venstra sidan liknar i utseende fullkomligt de vanliga grofva ribborna. Afviker fran Perisphinctes Payeri Toula (anf. st., $. 498, taf. 1, fig. 1, Sstmbirskites Payert Lamplugh et Paulow: Bull. Nat. Moscou, Now. Ser., vol. 5, s. 506, taf. 18, fig. 1, 1891), som har ribborna delade mot externsidan i 2 eller 3, men är ej nog val bevarad for att Каппа narmare bestämmas. Exemplar i den gra sandstenen. ‘ En annan Ammonit, säkerligen tagen i löst block, gulaktigt förvittrad, tillhör troligen samma art som foregående, men ar ‚ айпи sämre bevarad. 97. Belemnites sp. Ehuru ej just sallsynta, förekomma Belemniterna har i sa fragmentariskt skick och aro sa Ша bevarade, att de ej kunna bestämmas. Alveolen synes vara ganska djup, excentrisk. Rost- rets genomskärning ej 6fver 10™™, rund ej fyrkantig; största langd 50™. Sa vidt man kan se, finns hvarken ventralfara eller faror vid spetsen. Kan val ej gärna vara Toulas В. Pande- rianus, troligtvis ej haller B. absolutus, men for illa bevarad for noggrannare bestämning. Fragmenter ej sällsynta i den gra sandstenen. 14° Jämte пи namda former skulle ännu flera, såsom Serpula, Echinidtagg, atskilliga Lamellibranchiater etc. Каппа nämnas, men de aro sa ofullstandigt bevarade, att de torde bast lämnas alldeles utom räkningen. Af ofvanstaende 37 urskilda arter, af hvilka dock ej alla tillatit nagon noggrannare beskrifning, aro endast 4 med full säkerhet att hanfora till forut bekanta arter, nämligen Limaea duplicata, Avicula Münsteri, Leda lacryma och Cardium concinnum, hvilka äfven hafva stor geografisk utbred- ning. Plicatula cf spinosa, Ostrea cf calcæola och Cyprina cf cancriniana kunna ej med full säkerhet med nämda arter iden- tifieras. De geologiskt vigtigaste formerna, Ammonites och Belemnites, aro ej närmare bestämbara. Om arternas fördelning har ar ej mycket att заса. Visser- ligen skulle man kunna vara böjd att tolka, hvad jag har kallat Astarte Wandeli och A. Нате, såsom Unionider; med säkerhet iro de ej funna tillsammans med oomtvistade marina fossil. А andra sidan finnas Rhynchonella, Lingula, Limaea, Modiola, Cardium m. m. i en bargart, som 6fverensstammer med den, i hvilken de nämda fossilen aro funna, och sannolikt finns ej har nägot sötvattenslager ibland de marina. Om man da vill jamfora Jurabildningarna vid Kap Stewart med andra, sa ligga de pa Kuhn Island i Ost-Grönland, hvars fossil beskrifvits af Toula efter de af andra tyska nordpol- färden hemförda samlingarna, närmast. Toula fördelar Jurabild- ningarna härstädes pa 2 afdelningar, 1) Aucellaschichten och 2) Dogger. Aucellalagren skilja sig genom det talrika upptradandet af detta sligte, genom Perisphinctes Payeri och Belemnites Panderianus, absolutus etc. fran dem vid Kap Stewart. Större öfverensstämmelse förefinnes med dens. К. Dogger. Gastropoder iro visserligen har allmännare, och Goniomya, som ej ar funnen vid Kap Stewart, ar anträffad vid Kuhn Island. Annars synes faunan pa dessa ställen förete större likhet, och fran Kuhn Is- land anföres en form närstäende Avicula Münsteri; sanno- likt bora lagren vid Kap Stewart sammanställas med dem ра Kuhn Island. Vid Point Wilkie pa Prince Patricks Land fann M’Clintock jurafossil, som beskrifvits under namnen Ammonites M’Clin- tocki, Monotis septentrionalis samt ett par gastropoder, som af Haughton räknas till Lias (Journ. Roy. Dublin Society, vol. 1, 1856—57, s. 244, taf. 9, Dublin 1858); någon närmare likhet med faunan vid Kap Stewart synes ej finnas. Pa andra ställen i Nord-Amerikas arktiska arkipelag synas ej jurafossil vara funna, ätminstone anféras ej sädana af De Rance and Feilden (Quart. Journ. Geol. Society, vol. 34, 1878; se ock Neumayr: Die geographische Verbreitung der Juraformation, Denkschriften der K. Akad. der Wissenschaften. Wien, Bd. 50, 1885). Bland de i det inre Nord-Amerika vid 6fre Missouri och i Dakota funna jurafossilen finnas visserligen паста, såsom Lingula brevirostris, Gryphaea calcæola var. nebrascensis, Ostrea strigi- lecula, som sti grönländska arter mycket nara, om de ock ej kunna därmed identifieras. Den har funna Avicula-arten har till och med forts till Avicula Münsteri, men hör säkerligen ej dit. Pa Spetsbergen uppträda Jurabildningar, beskrifna af Lind- strom och mig, pa flere ställen och sannolikt tillhörande olika шуаег; såsom gemensamma arter med Kap Stewart anföras Cardium concinnum och möjligen Limaea duplicata; nägon närmare likhet synes dock ej förefinnas, lika litet som med Jurabildningarna pa Ande. Af de vid Kap Stewart funna arterna äter finnas Limaea duplicata, Avicula Münsteri och Cardium concinnum pa Novaja Semlja, hvars Jurabildningar karakteri- seras genom uppträdandet af Aucella, som ej anträffats vid Kap Stewart. Lahusen har genom sina undersökningar öfver Au- cellas geologiska utbredning utredt, att detta slägte ej upp- träder i äldre lager än Oxford (Ueber die Russische Aucellen, Мет. Comité Géol., vol. 8, Nr. 1, 1888), alltså far man val anse de icke Aucellaförande lagren vid Kap Stewart och ра Kuhn Is- 214 land såsom äldre an denna etage, och Toula har ju ock han- fort de senare til Dogger. De 4 vid Kap Stewart funna europeiska arterna antraffas alla i Europa i Kelloway och faunans allmänna karakter stammer ock val med denna etages. Endast Plicatula cfr. spinosa tyder _snarare pa Lias, men torde ej väga tungt i vägskälen. De vid Kap Stewart funna Jurabildningarna synas mig säledes tillhöra Kelloway och förete medeleuropeiska karakterer beträffande la- mellibranchiaterna och brachiopoderna. Cephalopoderna aro ej nog val bevarade för att med afseende på dem några slut- satser angaende lagrens alder kunna dragas. УШ. Planteforsteninger fra Cap Stewart i Osteronland, . med en historisk Oversigt 1896. Historisk Oversigt. rien jeg gaar over til den nermere Omtale af de paa den danske Expedition til Ostgronland 1891—92 indsamlede Plante- forsteninger, turde en kort Oversigt over vort Kendskab til Gronlands fossile Flora og Fauna vere paa sin Plads her. Vestgronland. Ved Heers store Arbejder over de fossile Planter fra Nordvestgronlands Kridt- og Tertiærperiode have vi erhvervet et betydeligt Kendskab til disse Perioders Plantevæxt i Grønland); Loriol bearbejdede Kridtperiodens Fauna’), og Nathorst har senest i sin Afhandling om Artocarpus Dicksoni givet et værdifuldt Bidrag til Kridtperiodens Flora”); forskellige nye Plante-Arter fra Kridt- og Tertiærperioden omtales og af- bildes desuden af Nathorst i А. Е. Nordenskiöld: «Den andra Dicksonska expeditionen till Grønland»,. 1885. Forsteningsførende Dannelser, ældre end Kridt- perioden, ere hidtil ikke kendte faststaaende fra Vestgrønland. 1) Angaaende den lange Række af større og mindre Afhandlinger af Heer henvises til G.Malloizel: Oswald Heer: Bibliographie et tables icono- graphiques, 1888. En Fortegnelse over de inden 1880 udkomne Arbejder over Grønland findes i Meddelelser om Grønland, XIII, р. 55—57. 2) Flora fossilis groenlandica (Flora fossilis arctica VI, 2 og VII), Medd. om Grønland, У. Tidligere havde Кап Schluter undersøgt nogle Inoceramus- Arter fra Patoot: Backsteinrothe Kreidegesteine aus Grönland, Sitzungs- berichte d. Niederrhein. Ges. f. Heil- und Naturkunde, Bonn, 1874. Uber die Reste eines Brotfruchtbaums, Artocarpus Dicksoni п. sp., aus den cenomanen Kreideablagerungen Grönlands, К. Sy. Vet. Akad. Handl., Bd. XXIV. 3) 218 Der findes dog i Litteraturen Angivelser om Fundet af ældre Forsteninger, som jeg skal gennemgaa, forsaavidt de ere komne til min Kundskab. Den ældste Angivelse om saadanne findes hos Sam. Haughton, som omtaler, at et Exemplar af Cardinia ovalis Stuchbury blev fundet ved Skrabning udfor Godhavns Havn (Disko)'). Denne jurassiske Musling antages at vere fort hertil med Drivis, en Antagelse, som sikkert er rigtig; den er ievrigt ikke anfort i Haughtons Liste over de paa Prince Patricks Land fundne Jura-Forsteninger. Paa de skandinaviske Naturforskeres Mode 1863 omtalte Hoff, at der paa det mineralogiske Museum i Kobenhavn op- bevaredes en Ammonit fra Omenak (Umanak) i Vestgronland og desuden 3 Ammonitter etiketterede «Grønland»; han mente, at disse Ammonitter (ligesom de fra Kome (Kook) kendte Plante- aftryk) tydede paa, at der i Egnen omkring Umanak fandtes «en kulforende Dannelse af Juraformationen » 2). Det er sikkert de samme Ammonitter, der i 1868 omtales af Heer?): «Es muss daher eine secundäre Formation (Jura oder Kreide) in jener Gegend (9: ved Kook) sein»; р.45 ibid. udtaler han (imidlertid har han faaet de omtalte Ammonitter til Under- sogelse): «Sie gehören in die Gruppe der Macrocephalen und ein Stück steht dem Ammonites tumidus у. Buch sehr nahe; die etwas weiter oben beginnende Gabelung der Rippen dürfte zur Trennung nicht hinreichen. Diese Art weist auf den oberen Braunjura, daher diese Formation in Grönland sich finden dürfte. Die Stelle, wo diese Formation anstehend ist, ist aber 1) On the fossils brought home from the arctic regions in 1859, Journal of the Dublin Society, 1860, р.53. Cfr. M.J. Marcou: Lettre sur les roches jurassiques hors de l'Europe, Bull. de la Soc. géologique de France II. ser., t. XIX, 1861, р. 98. 2) Om Alderen af de i Gronland optredende geognostiske Formationer, Förhandlingar vid de skandinaviska naturforskarnes 9. möte 1863 (Stock- holm 1865). 3) Flora fossilis arctica, I, р. 8. 219 noch aufzusuchen.» Han viser, at Planteforsteningerne fra Kook ikke ere jurassiske, men hore til Kridtet. Senere ere disse Ammonitter ikke blevne undersøgte; de synes at vere glemte; end ikke Loriol omtaler dem. Det vilde vere meget onskeligt, om de bleve undersogte af en Fag- mand; indtil da vil det vistnok være berettiget at antage, at de hore til Kridtet; herpaa kunde ogsaa Bemerkningen hos Heer (1. с. p.45) tyde: «der (Ammonit) von Kome (9: Kook) stellt einen unbestimmbaren Durchschnitt dar, der in einem Roll- stein gefunden wurde», idet de af K.J.V. Steenstrup ved Kook og Niakornat fundne Ammonitter (Scaphites sp.) forekom i lose Kalkkonkretioner'). Steenstrup mener da ogsaa, at «Oprindelsen til lignende Forsteninger, der allerede for lang Tid siden ere hjembragte fra Grønland, derved er klaret» >”). Parenthetisk Бог det endnu nevnes, at Heer i 1873 paa Grundlag af Stammestykker af Protopteris punctata Sternb. sp. antog Forekomsten af Stenkulformationens Lag ved Ujaragsugsuk paa Disko 3), en Antagelse, som han senere selv rettede"); ogsaa denne Art horer til Kridtet. Dr. K.J.V. Steenstrup har gjort mig opmærksom paa, at Giesecke i en haandskreven «Verzeichniss grönländischer Mineralien, gesammelt vom 68ten bis 76ten Grad nördlicher 1) Disse Kalkkonkretioner fra Niakornak ere i Museets gamle gronlandske Samlinger etiketterede: Kugleformig Trap, Rullesten. Rink (De danske Handelsdistrikter i Nordgrønland, II, 1855, р. 212) omtaler dem saaledes: Særegne kugelrunde Trapmasser af ubekjendt Oprindelse, fore- kommende lose paa Overfladen. — Dr. Steenstrup tydede dem forst rigtigt og fandt dem paa primert Leje. Meddelelser om Grønland, V, р 59. Senere har Universitets mineralo- giske Museum paa Foranledning af Dr. K.J.V. Steenstrup modtaget en større Samling Kalkkonkretioner med Ammonitter fra samme Lokalitet gjennem Hr. Henriksen, Udligger ved Niakornat; denne Samling er imidlertid endnu ikke bleven undersøgt. Beiträge zur Steinkohlen -Flora der arktischen Flora, К. Sv. Vet. Akad. Handl., Bd. ХИ, 1873. Vorwort zum Ш. Bd. der Йога fossilis arctica; cfr. Flora fossilis groen- landica Il, p. 25 (Flora foss. arctica УП), Medd. om Groenland, У, р. 110. SS wo > = 220 Breite (Kopenhagen 4. 17. Junius 1811)», som opbevares paa Mineralogisk Museum i Kobenhavn, under Lokaliteten «Tupaur- sarsoit in Omenaks (Umanaks) Fiord» omtaler Kerne von Muscheln in einem kohligen Sandsteinconglomerat. | Museets gronlandske Samling findes to Haandstykker svarende til denne Omtale; Muslingerne ere daarligt bevarede og ikke nermere bestemte. Tupaursarsoit hedder if. Dr. Steenstrup nu Ujarartorsuak. I Giesecke’s Mineralogiske Ве]зе i Gron- land ved F. Johnstrup omtales dette Fund (p. 253): Hier ist die erste und einzige Stelle, wo ich Versteinerungen der Venus islandica og Mya truncata ... fand. Bestemmelsen hidrerer fra Giesecke og har intet Værd. Jfr. Dr. Steenstrups Be- merkninger, Medd.om Gronland, У. р. 58. _ Østgrønland. Her var Scoresby jun. den første, der skaffede Oplysninger, om end Tydningen af hans lagttagelser, som det folgende vil vise, var mindre rigtig. Foruden Sco- resbys egne (som sædvanligt særdeles gode) Skildringer af Jamesons Land (især Cap Stewart)') og Cap Brewster paa Sydsiden af Scoresby Sunds Munding?) maa især mærkes Jameson's Appendix: List of specimens of the rocks brought from the eastern coast of Greenland, with geognostical memo- randa*). Fra Neills Klipper og Gap Stewart nævner Jameson bl. a. folgende Bjergarter: Forskellige Sandstene (enkelte Prøver med indblandede Dele af «sort, bitumines Skiferkul»), kalkholdig Sandsten, en grov Varietet af almindelig Skiferkul, bitumines Skifer, Skiferler med Overgange til bitu- mines Skifer, Lerjærnsten, Kalksten med Fragmenter af Bivalver og Kalksten med ufuldstendigt bevarede Pectiniter. Derefter folge disse «remarks»: «The grey, often mica- ceous sandstone, slateclay, bituminous shale, clay-ironstone, 1) Journal of a voyage to the northern whale-fishery, 1823, р. 204 M. JE Ds 20. IR (Do BONS) sti, > nw — grey splintery limestone, and slate-coal, caracterise this in- teresting series of rocks as belonging to a coal formation. On comparing the individual characters and general relations of these rocks, there can be no doubt of their belonging to that coal formation, in which all our principal British coalmines are situated, namely the Great Coal Formation, which lies upon old red sandstone and mountain limestone, and is covered in the regular series by magnesian limestone and new red sandstone». Fra Cap Brewster omtales bl. a. Brunkul og hertil knyttes folgende Bemærkninger: «The brown coal would seem to shew, that the trap-rocks here are probably associated with a new limestone or sandstone formation, and not with the coal for- mation, such as that of Jamesons Land, which does not con- tain true brown coal.» I Afsnittet «General Remarks» udtaler Jameson folgende om de Forhold, der interessere os her: «The secondary rocks, as appears from the preceeding enumeration, seem to be distri- buted into at least two formations, viz. the Coal Formation, and the Secondary Trap and Porphyry Formation. I. Coal Formation. — Giesecke does not mention the coal formation, and therefore it is now for the first time enu- merated amongst the rock formations of Greenland. It exhibits the same characters in Greenland as in Europe, and other quar- ters of the globe, and its prevalence in Jamesons Land is that - which gives this great tract of country its peculiar characters, thus affording another example of the connection of the general and particular forms of the surface of a country, with its geognostical structure and composition. From this series of rocks always containing numerous remains, more or less mine- ralised, of plants, many of which have a tropical aspect, its occurence in this high northern latitude, in this region of snow and ice, becomes particularly interesting. The coal formation in Melville Island, where the summer lasts but a few weeks, 299 | found, on examining a series of specimens, to contain various tropical looking fossil plants, resembling those met with in the coal-fields in this country; and, as the same formation occurs in the high latitude of Jamesons Land, it is very probable, that future naturalists will detect in its strata fossil remains of plants of a similar nature. Remains of plants with tropical characters, in their native place of growth, under the 70th degree of North latitude, is a fact which leads to very extensive and remarkably curious discussions, in regard to the former state of the cli- mate of the northern regions of the globe, but which cannot be considered here. From the apparent great extent of the coal formation in Jamesons Land, it is higly probable that it abounds in beds of coal, and if this shall prove to be the case, it may, at some period, become useful to man. In Greenland, as in Scotland, the coal formation is traversed by veins (dikes) of greenstone, — another fact, illustrative of the similarity of this formation in both countries.» Hoff gjør i 1863 (1. с.) opmærksom paa, at Jameson ikke anforer tilstrekkeligt gyldige Grunde for, at de af Scoresby paa Jamesons Land fundne Kul hore til Stenkulformationen; «langt rimeligere er det, at det er den samme Kulformation, som fore- kommer i Vestgronland». Heer (1868, IL. c. p.13) udtaler sig paa følgende Maade om de ostgronlandske Kul: «Es reicht wahrscheinlich die mio- cene Formation bis an die Ostseite von Grönland hinüber. Dort hat nämlich Scoresby am Cap Brewster (am Scoresby Sund) bei 70°n.Br.!), also genau der Hauptfundstätte fossiler ') Jameson sagt, die Kohle des Jamesonlandes sei verschieden von der Braunkohle des Cap Brewster; aber auch die miocenen Kohlen des Westküsten sind, wie wir gesehen haben, unter sich in ihrem Aussehen sehr verschieden. Es hat Herr Prof. Scott die Freundlichkeit gehabt, meinem Ansuchen zu entsprechen und in Edinburg nach den von Scoresby mitgebrachten Kohlen und Petrefakten geforscht. Leider scheinen dieselben verloren zu sein und dadurch die Mögligkeit der > © ws Pflanzen Westgrönlands gegenüber, Kohlen entdeckt, welche dort nach Scoresby ebenfalls mit Trappgesteinen in Verbin- dung auftreten und von derselben Beschaffenheit seien wie die Kohle der Disco-Insel!). In dem nur einen Grad nördlicher gelegenen Jamesonland wurden ebenfalls Kohlen gefunden, welche aber nach Prof. Jameson zur alten Steinkohlenformation gehören sollen. Nach Scoresby kommen dort bituminöse Schiefer, Sandsteine und feinkörnige Kalk vor, welche voll organischer Überreste seien und Pectiniten und andere Zweischaler enthalten. So lange aber diese nicht genauer bestimmt und auch keine Steinkohlen- pflanzen nachgewiesen sind, bleibt die geologische Stellung dieser kohlenführenden Formation sehr zweifelhaft und dürfte viel eher eine Fortsetzung der oben erwähnten Grönlander miocenen Bildung sein.» I 1883 udtrykker Heer sig mere bestemt om Kullene paa Jamesons Land’): «Paa Ostkysten af Gronland optræder der en Brunkulsdannelse i Jameson-Land under 70° М. В.»; i Mellemtiden havde den tyske Expedition 1869 —70 opdaget tertiære Brunkulsdannelser paa Sabine-Oen, с. 73° 20: М. Br., hvilket vel ег Grunden til, at Heer nu mener med Bestemt- hed at kunne henfore Jameson-Landets Kul til Tertierperioden. «Den Formodning ligger ner, at den (9: den tertiære Brunkuls- dannelse) ogsaa udbreder sig over det mellemliggende, af Isen bedekkede Land ?).» Som ovenfor nævnt, fandt den tyske Expedition 1869 — 70 fossile Planterester, nemlig paa Kuhn ©, Hochstetters For- land og Sabine О; fra de to førstnævnte Lokaliteter hjem- genauern Ermittlung dieser Verhaltnisse vor der Hand verschwunden. (Heers Fodnote.) 1) Vgl. Scoresby’s Tagebuch. (Übersetzt von Fr. Kries, Hamburg 1825.) 5. 294. (Heers Fodnote.) | 2) Meddelelser om Gronland, У, р. 82; Flora fossilis arctica VII. 224 bragtes kun i Henseende til Alderen ubestemmeligt Kul, fra Sabine-@ derimod Plante-Aftryk i Sandsten og Ler; disse bestemtes af Heer som T'axodium distichum miocenum, Popu- lus arctica!) Diospyrus brachysepala og Celastrus sp.? og ere altsaa tertiære ?). Foruden disse tertiære Planter fandtes раа Kuhn Ø talrige mesozoiske, til Juraformationen hørende Dyreforsteninger 3). Jameson s Bemærkninger trænge i hej Grad til Kom- mentar; af Scoresbys egne Udtalelser kan denne til Dels konstrueres. Cap Brewster: Alt, hvad Scoresby hjembragte herfra, var samlet af hans Folk, og intet er taget af faststaaende Fjæld; alt var lose Stumper og Stykker, tilfældigt opsamlede af ukyndige Folk og Scoresby selv var aldeles ikke i Land paa Cap Brewster. Dette fremgaar tydeligt nok af «Journal etc.» р. 220%. — Desværre var vor Expedition heller ikke i Land her, men set fra Skibet var der intet, der tydede paa andre Dannelser end Basalt paa hele den lange Sydkyst af Scoresby Sund fra Cap Brewster til Syd Bre, og det rimeligste er sikkert at antage, at Brunkullene fra Cap Brewster vare erratiske Brud- stykker, sandsynligvis hidforte fra Jamesons Land. Ved Syd Bræ fandt vi ingen Kullag eller overhovedet andre Bjærgarter end Basalt, og heller ikke saa vi noget som helst løstliggende Materiale, der tydede paa Tilstedeværelsen af andre Bjærgarter. Cap Stewart. Som allerede af Hoff og Heer omtalt, 1) Nathorst har (Bihang till K. Sv. Vet. Akad. Handl., Bd. XVIL, n:o 3, p. 63) udtalt den Formodning, at flere af de tidligere til Populus-Slægten hen- forte Blade hore til den hidtil kun fra Japan kjendte Slegt Cercidiphyllum. 2) Die zweite deutsche Nordpolarfahrt, Bd. И, p.511 ff., Pflanzenversteine- rungen, von Oswald Heer. 3) I. c. р. 497 Й., Beschreibung mesozoischer Versteinerungen von der Kuhn- Insel, von Franz Toula. 4) »I was disappointed in the result of their investigations, in the main, because they neglected to collect specimens of the rocks in general: but some of the little fragments they brought were of considerable interest.» var der ingensomhelst Grund til med Jameson at antage de af Scoresby herfra hjembragte Kul som horende til Stenkul- formationen. Vor Expedition, som opholdt sig her — om end kun en kort Tid — fandt ingen Kullag her, kun hist og her en enkelt, forkullet Gren i Kalkstenen eller Lerskiferen eller smaa, lose Kulstykker i Elvlejet. Scoresby selv nævner heller ikke Kullag herfra; han fandt, at Neills Klipper ved Cap Stewart bestod af «a thick bed of bituminous slate (vor Ler- skifer, som i vaad Tilstand er næsten sort), — coarse conglo- merate, with a base of sandstone — sandstone flag or slaty sandstone, — calcareous sandstone — fine granular limestone, full of organic remains, — and a coarse grained limestone of a grey colour, containing numerous large specimens of pecte- nites and other bivalve shells. These were the principal rocks; but scattered specimens were also found of clay ironstone, slate-clay, common slatecoal, jet, splintery limestone, arena- ceous limestone &c.» Da det nu viser sig, at Lerskiferen er rhätisk og den over- liggende Kalk- og Sandsten jurassisk'), maa ogsaa den af Heer udtalte Formodning, at en tertiær Brunkulsdannelse strækker sig tværs over Grønland paa с. 70° М. Br., opgives. De meso- zoiske Lag ere, som Lejringsforholdene viste, lokale Dannelser, med ringe Udstrekning mod Vest; det fremgaar af det med- felgende geologiske Kaart, at disse Dannelser ikke fandtes Vest for Halls. Inlet. Hvor langt de strekke sig mod Nord, om de staa i direkte Forbindelse med Juralagene paa Kuhn ©, deres Forhold til de tertiære Lag paa Sabine Ø og talrige andre, interessante geologiske Forhold paa denne saa afvexlende Kyst, maa kommende Geologer afgjøre. Sikkert er det, at denne Del af Grønland er det i geologisk Henseende mest forskellig- artede Parti af Landet, og at en nærmere Undersøgelse af den 1) Cfr. den foregaaende Afhandling: В. Lundgren: Jurafossil fran Kap Stewart i Ost-Grenland. NXE 3 15 226 lover vigtige geologiske Resultater, som ville faa forøget Værd ved at kunne sammenstilles med Spitzbergens, især af svenske Geologer og Palæontologer saa godt undersøgte og beskrevne tilsvarende Dannelser. Det fremgaar ligeledes af det foregaaende, at Jameson's Tanke, at der ved Cap Stewart kunde findes brugbare Kul, saa- vidt vore Undersøgelser have strakt sig, er højst usandsynlig. ‚[ ingen af de andre sedimentære Dannelser, som vor Ex- pedition traf i Scoresby Sund, fandtes Planteforsteninger, dog med Undtagelse af, at et lille Brudstykke, der. laa som errå- ticum paa Danmarks О, stammende fra Røde Ø-Partiet, paa sin Overflade viste et meget utydeligt og ganske ubestemmeligt Aftryk, der vistnok maa hidrøre fra et eller andet Plante- Fragment. Paa Sydkysten af Jamesons Land, et Par Mil Vest for Cap Stewart, fandtes en erratisk Blok af en hvidgul, grov Sandsten; i den et Brudstykke af en Ammonit og et forkullet Grenstykke. Cap Stewart og Neills Klipper. De geologiske Forhold her ere omtalte i det foregaaende af Cand. Bay og mig. De i det folgende omtalte Planter ind- samledes af Cand. Bay og mig; de hidrore 1) dels fra Skren- terne af Neills Klipper et Par Mil Nord for Cap Stewart, 2) dels fra Kloften umiddelbart ved Cap Stewart. Paa den forste Lokalitet fandtes kun lostliggende Blokke, idet vi paa Grund af det korte Ophold her og vore mange andre Opgaver ikke fik Tid til at udfinde, hvor de fossilforende Lag vare. faststaaende, paa den anden Lokalitet, hvor Hovedhosten gjordes, vare de planteforsteningsferende Lag faststaaende i en Højde af с. 100 —180’ (с. 30—50 М.) о. В. Раа begge Steder findes Planteforsteningerne i en graalig (i vaad Tilstand nzsten sort) Lerskifer; dennes petrografiske 227 Beskaffenhed varierer en Del; ved Cap Stewért er den mere finkornet, indeholder ret talrige Glimmerblade og er særdeles vel egnet til Opbevaring af Planteaftryk; den spalter ofte let i tynde Lameller, iser de mest finkornede og ensartede Varie- teter. Enkelte af de hjembragte Haandstykker bestaa næsten ganske af forkullede Bregne- og Cykadé-Blade. De paa den nordligere Lokalitet samlede lose, forsteningsforende Blokke ere derimod mere grovkornede, indeholde storre Mengder af Kvarts- sand og spalte vanskeligere og mere uregelmessigt end Skiferen ved Cap Stewart. Paa den nordligere Lokalitet fandtes desuden en los Blok af.en sort, meget bituminos Ler- skifer, der brænder med klart lysende Flamme; den indeholder de paa Tav. VI, fig. 5 og Тау. XIII, fig. 9 afbildede Planterester !). Baade i den dyreforsteningsforende, jurassiske Kalksten, i Lerskiferen og i den øverst p. 165 omtalte gule Sandsten ved Cap Stewart fandtes hist og her mindre forkullede Grene. Paa Skrænten Nord for Cap Stewart fandt jeg, foruden talrige, mindre Brudstykker af forkislet Træ, liggende mellem løse Sandstens- blokke, i c. 2200' (c. 700 M.) Højde en stor, forkislet lysgraa Træstamme med meget tydelige Aarringe; hvor lang den var, kunde ikke udredes, da den for største Delen var begravet i det løse Sandstensras; det Parti af den, der var synligt, var c. 2 M. langt og dets Tværsnit с. 60 Cm. i Diameter”). 1) c.1700' (с. 530 М.) о. H. fandtes en lignende, bituminøs Skifer faststaaende ; det er dog ikke sikkert, at nævnte Blok hidrører fra dette Lag. Hvis ‘dette imidlertid skulde være Tilfældet, maa de nævnte Planteforsteninger sandsynligvis — at dømme efter Lagenes Heldning og Lejringsforholdene —. være yngre end de andre. Dette bestrides i og for sig ikke af For- steningerne, da Podozamites lanceolatus ogsaa er almindelig i yngre jurassiske Lag, og det Tab. VI, fig. 5 afbildede Aftryk er for utydeligt til at kunne afgjøre noget i Sagen. En Prøve af denne Stamme og forskellige andre Prøver af Kul og for- kislet Træ ere sendte Hr. Prof. Conwentz i Danzig til Undersøgelse. Prof. Conwentz har velvilligst paataget sig Bearbejdelsen heraf; hans Arbejde vil senere fremkomme i «Meddelelser om Grønland». 2 15° to (852) (ee) Descriptio specierum. Filices. Pecopteridaceæ. Cladophlebis Roesserti (Presl.), groenlandica. Tew Wille: WINS ПЗ, 25 RTE д. Cl. fronde bipinnata, stipite supra sulcato, pinnis ambitu lanceolato-linearibus acuminatis pinnatifidis partitisque, pinnulis basi tota adnatis contiguis, ceterum liberis triangularibus sub- falcatis, margine serratis, plus minusve acutis, nervo medio sensim decrescente, lateralibus plus minusve obliquis, furcato- divisis; soris, ut adsunt, oblongis indusiatis? Forme groenlandice nonnulle a forma typica speciei pin- nulis majoribus magisque approximatis differunt; fortasse inter Cl. (Pecopt.) denticulatam Brongn. (oolithicam) et Cl. Roesserti veram intermediæ. Alethopteris Roesserti Presl. (Sternb. Flora d. Vorwelt, II, p. 145, tab. 33). ` Asplenites Roesserti Schenk (1). Nathorst (У) har paapeget; at den skaanske Pecopteris (Cladophlebis) nebbensis Brongn. er identisk med Cl. Roesserti; deres Nervation er den samme og begge have savtakkede Pinnule. Det er dog kun paa velbevarede Exemplarer at den takkede Bladrand kan ses, og de yderste Bladafsnit ere vistnok hel- randede. Bartholin mener dog, at disse to Arter paa Born- holm ere vel adskilte; Cl. Roesserti skulde da karakteriseres ved spidsere og mere langstrakte Pinnule og еп simplere Ribbeforgrening. En saa grov Tanding som Bartholins Tab. VI, fig. 4 og à viser træffes ikke paa de grønlandske Exemplarer. Arten staar den fra Englands Oolith forst beskreyne og vidt udbredte Cl. whitbyensis Goepp. meget ner; denne afviger dog efter Beskrivelsen fra vor Art ved sine kortere Pinnule og de manglende. Takker i Bladranden. Newberry afbilder ganske 229 vist fra Kina et Exemplar af C/. whitbyensis, hvis Bladrand paa Figuren er forsynet med Tænder, men i Texten angives, at de tilsyneladende Tænder ere fremkomne ved, at Bladets Kulsub- stans er sprungen af. Det forekommer mig ikke usandsynligt, at en nærmere Undersøgelse af disse to Arter vilde føre til det Resultat, at de begge bør henføres til én Art (i Lighed med Podozamites distans Presl. og P. lanceolatus Lindl.) !). Ci. Roesserti er den hyppigst forekommende Art i Skiferen ved Cap Stewart; adskillige af de hjembragte Exemplarer ere serdeles vel bevarede og give et godt Indtryk af denne store og smukke Bregne. Formen af Pinnule varierer meget; gjen- nemgaaende ere de yderste bredere, mere seglformet fremad- krummede og mere tetstillede end de indre, nermest Rachis staaende. Tav. VII. Et stort Fragment af et anseligt Blad med Brudstykker af 11 Pinne; hist og her sidde endnu Rester af den tykke, for- kullede Rachis; dennes Lengderibbe er ikke synlig paa det foreliggende Exemplar. Tav. VIII. Fig. 1: 5 Pinne, sandsynligvis herende til samme Blad; Spidsen af den ene Pinna er nogenlunde vel bevaret. Figuren viser, hvorledes de yderste Pinnule, samtidigt med at blive kortere, krumme sig seglformet fremad mod Bladets Spids. Fig. 2: Basis af 3 Pinne med lange, i Randen tydeligt savtakkede Pinnulæ; disse ere paa det nederste Segment usæd- vanligt sterkt krummede, hvilket dog rimeligvis skyldes Til- feldigheder under Aflejringen. Fig. 3. Lille Brudstykke af et Blad; Pinnule ere usedvanligt 1) Efter at dette var trykt, ser jeg, at allerede А. GC. Seward i The Wealden Flora (Catalogue of the mesozoic plants of British Museum) part I, р. 93, 1894, opfører Cl. Roesserti (Presl.) som Synonym med Cl. whitbyensis Gp. | 230 korte og brede, næsten triangulære. Andre Pinnulæ paa samme Blad have den sedvanlige Form. Fig. 4: Enkelt Pinnula, forstørret i Fig. 5, med tydeligt savtakket Rand og visende Nervernes dikotome Forgrening. Den sode Bevaring skyldes den blede, finkornede Bjergart, hvori dette Blad er aflejret; Kulsubstansen er fuldstændigt bevaret. `Тах. IX. Fig. 1: Længderibben paa Rachis meget tydelig; dennes Kulsubstans er for største Delen forsvundet. 3 Pinnæ med lange, krumme, til Dels fremad rettede Pinnule; раа nogle af disse er Bladranden med Takkerne vel bevaret. Pinnule sidde usædvanligt tet ved hinanden, de nederste, nærmest Rachis, dække endog hinanden med Ran- den; de ere indtil 26 Mm. lange. Fig. 2: Spidsen af en Pinna med brede, korte, seglformet krummede, fremad rettede Pinnulæ, til Dels med velbevaret Rand. Tav. X. Fig. 1: Fragmenter af 3 Pinnæ med temmelig stærkt krum- mede, store Pinnulæ; hidrøre fra den nedre Del af Pinna. Fig. 2: Spidsen af en Pinna. Fi mere end 15 Mm. lange. Dette Exemplar svarer i Storrelses- forholdene nogenlunde til Bartholins Tav. VII, fig. 1 (Cl. koesserti), hvis Pinnule dog ere noget mere fremad rettede og ge .3: Meget smaabladet Form; de nedre Pinnule ere ikke "have en bredere Basis. Tav. XII. Fig. | viser et særdeles smukt Bladfragment, hvis Kul- substans er fortrinligt bevaret, saa at Bladet trader skarpt frem paa den graa Sten. Nervationen er ret godt bevaret. Pinnule ere betydeligt kortere end paa mange af de andre Exemplarer: nogle af dem ere usædvanligt korte og brede (cfr. Nathorst (I) Tab. И, fig. 5). 231 Cap Stewart og Skrenten N. for Cap Stewart, paa begge Lokaliteter meget. almindelig sammen med Podozamites lan- ceolatus og andre Arter. Cladophlebis Stewartiana m. TARY OAM, Hee, 2 MeN, I sles 22, Ble Cl. pinnis ambitu lanceolatis acuminatis pinnatifidis ; pinnulis alternis vel suboppositis, basi tota rachi secundario insertis, contiguis, ceterum liberis, lanceolato-linearibus, integris, acutis, longis, inferioribus (i.e. rachi primario proximis) plus quam 3 em. longis, rectis vel parce falcatis; nervo primario distincto, nervis secundariis (in speciminibus nostris) indistinctis. Folia sterilia modo adsunt. Species а CZ. Roesserti presertim pinnulis longis, angustis, rectis vel subrectis differt. Quum genus Cladophlebis præsertim nervis secundariis dichotome-furcatis distinctum est, non sine dubio speciem huc retuli. Denne Bregneart var ikke almindelig i det hjembragte Materiale. Tav. XI. Fig. 1 viser en Pinna med lange, smalle Pinnule af mere end 3 Cm. Lengde. Nervationen er paa dette som paa de andre Exemplarer utydelig. Fig.2 har en noget bredere Rachis secundarius end Fig. 1, men stemmer ellers ganske overens med den. Тах. XII. Fig. 2 og 3 ere mindre Brudstykker af samme Art; Fig. 3 har en meget smal Rachis secundarius og stammer sandsynlig- vis fra Spidsen af en Pinna; Afstanden mellem de enkelte Pin- nule er her noget storre end paa de ovrige Exemplarer. Paa samme Haandstykke som Tav. XII, fig. 3 findes Blade af Cl. Roesserti. Cap Stewart. Asplenites sp.?? Тау. XI, fig. 3 og 3a. Et lille Brudstykke af en Bregne; kun det afbildede Exem- plar fandtes. Den eneste Pinnula, der er nogenlunde fuld- stendigt bevaret, er lancetformet-oval. Det mest karakteristiske er de udpregede Tværfolder paa Pinnulæ, som give disse en rynket Overflade (tykke udelte Sekundærnerver med Sori?). Bladet vil muligvis være at henføre til Slægten Asplenites, cfr. Nat- horst (1; Tab. И, fig. 8 og Ш, fig. 7). Paa samme Haandstykke som Podozamites lanceolatus. Cap Stewart. Osmundaceæ. Todea Williamsonis Brongn. sp. Tay. XII, fig. 4 og Aa. Petiolo supra sulcato, fronde petiolata, bipinnata, pinnis suboppositis patentibus lineariis acuminatis, pinnulis basi lata sessilibus imbricatis alternis integris ovato-lanceolatis acutis, nervo primario apicem versus in nervulos dichotomos soluto, nervis secundariis angulo acuto egredientibus dichotomis, ramulis simplicibus vel dichotomis, marginem attingentibus, sporangiis lanceolato-ovatis, per totam inferiorem paginam segmenti inter nervos insidentibus, annulo multiarticulato. Acrostichites Goeppertianus Schenk (I) og Nathorst (IM). Todea Williamsonis (Brongn.) Schenk (II) og Raciborski (II og Hl). Af denne vidtudbredte , rhatiske Art fandtes et Par Exem- plarer; det bedste af disse, Tav. ХИ, fig. 4, et Fragment af et fertilt Blad, viser Bladstilken med 7 Pinnæ. Pinnule have den for Arten karakteristiske Form, Bladundersiden er nesten ganske bedækket med Sporangier (se fig. 4a, som er en Pinnula fra Fig. 4, forsterret), saa at Nervationen er utydelig. Foruden dette Exemplar fandtes et Par mindre Brudstykker, men desverre meget utydelige, af sterile Blade; disses Pinnule ere, som ogsaa af Nathorst angivet, mere spidse end de fertile. Nerverne synes, if. Schenk, at vere mere forgrenede end hos Cladophlebis, men kunne ikke nærmere forfølges paa de fore- liggende Exemplarer. Skrenten N. for Gap Stewart. 1 ww vo awn Incerte sedis. Rhizoma? Filicis ? Tava хУ tice 23% Figurerne gengive to baandformede, 12—14 Mm. brede Af- tryk (Kulmassen er forsvundet), paa hvis Overflade ses en Del, tilsyneladende uordentligt stillede, uregelmessigt cirkelrunde — bredt ægformede Bladar(?).. Paa Fig. 3 foroven ses kun det halve af et saadant Ar. Det hele er muligvis et Rhizom, maaske af en Bregne. De paa Fig. 3 synlige, fine, skraatlobende Tverstriber gore ikke Indtryk af at hidrore fra Plantedelen selv, men er vistnok snarere et Kontraktions-Fænomen i Stenen. Overfladen af det i Fig: 2 afbildede Exemplar er meget mere ujævn end Fig.3. Øverst paa Fig. 2 synes to Bladar(?) at vere sammensmeltede(?). I Midten af Arrene ses svage Ujevnheder, der muligvis kunne tydes som Spor efter Karstrængene. Jeg har ikke i Litteraturen set saadanne Dannelser afbildede. Cap Stewart. Equisetinæ. Equisetaceæ. Equisetum Münsteri Sternb. sp. Tav. VI, fig. 1—4. E. rhizomate leviter costato-angulato interdum sublævi cylin- drico remotius articulato innovationum insertionibus infra arti- culos заре cicatrisato, vaginis destructis vel semidestructis : gemmis subterraneis vaginis acute dentatis dense imbricatis constantibus, e basi angustata sursum cylindricis, “primum con- fertim articulatis in caules aerios plus minusve elongatos postea evolutis; caulibus elatis remote plerumque artieulatis 7—10—15 millim. latis, nudis aut vage hine inde ramosis ramis adscendentibus) , sulcato-costatis (8—14 plerumque 10 costatis), costis sulco demissiore ab alterutra discretis disposi- tione columnarum striaturas exacte referentibus, costarum carinis in caule acutis, in vaginas dentesque sursum decurrentibus sensim depressioribus tandemque fere nullis; vaginis cylindricis rarius subampliatis, costis vaginarum minime expressis, quan- doque sulco carinali leviter exaratis, sulco commissurali angu- stissime lineari paullo sursum ampliato, dentibus lanceolatis angulatis plus minusve acuminatis, plerumque acute angulatis, juvenilibus tenuiter apiculatis postea muticis; spica fructifera ad caulis apicem terminali, primum globosa vaginaque ultima basi involucrata, sporosis autem tempori exserta ovata, scutellis compressione mutua lateraliter hexagonulis dorso umbonulatis in series plurimas ordinatis constante. | Equisetites Munsteri Sternb. — hoeflianus, roessertianus, moniliformis Presl. = attenuatus Fr. Braun (ex p.). Calamites liaso-keuperianus id. Til denne Æquisetum-Art, der karakteriserer den rhätiske Etage, henføres de Tav. VI, fig. 1—4 afbildede Brudstykker. Som det fremgaar af Figurerne ere de alle meget fragmentariske ; kun de afbildede Exemplarer fandtes. Fig. 1 viser tydeligt og smukt en Del af Skeden; et enkelt Skedeblad. er forstørret i Fig. Та. De tre andre Exemplarer, af hvilke Fig. 2 viser Skeden tydeligt, afvige kun fra hverandre i Storrelsen. Det i Fig.4 afbildede Exemplar findes paa samme Blok som det Tay. XIV, fig. 4 afbildede Blad af Podozamites lanceolatus. Fig. 1, 2 og 3 ere fra Cap Stewart, Fig. 4 fra Skrænten N. for Cap Stewart. Caulis Equiseto similis. Там. VI, fig. 5. Figuren viser en ubestemmelig, Equisetum-lignende Stengel, paa to Steder med Antydning af Skededannelse, og forøvrigt med с.7 parallelt lobende Ribber. Kun dette ene Exemplar fandtes i den pag. 227 omtalte lose Blok af bituminoes Lerskifer, sammen med det Тау. XIII, fig. 9 afbildede Blad af Lodozamites. lanceolatus. Skrenten Nord for Cap Stewart. Uycade: Cycadaceæ. Ptilozamites sp.? Тау ХУ, fies 2) 4, 1. XVI, fies 1: ‚ Af Slægten Ptilozamites giver Nathorst (Ш, p.21) følgende Beskrivelse: Folia petiolata linearia, regulariter pinnata, pinnis tota latitudine basis insertis, margine anteriore recta vel paulum concava, posteriore rotundata, nervis dichotomis radiantibus præsertim versus marginem posteriorem. Differt a Ptilophylio margine anteriore pinnarum non subauriculata, ab Anomozamite a quo nonnullæ species vix distinguendæ nervis radiantibus non parallelis. | De herhen forte Bladaftryk ere altfor daarligt bevarede til at kunne henfores til nogen bestemt Art, og heller ikke Slegts- bestemmelsen er absolut sikker, da baade Bladfligenes Rande og Nervationen lade meget tilbage at ønske i Retning af Skarp- hed og Tydelighed. Bladstilken er smallere paa disse Blade end paa de til Pterophyllum subæquale henferte og mangler ganske de for denne karakteristiske Tverknuder. Skrenten N. for Cap Stewart. - Anomozamites cfr. inconstans Goepp. sp. Tav. XV, fig.6. 8, 9. Foliis nunc tota longitudine nunc solum partim pinnatifidis, centim. 1,5—2,5 latis; pinnis inæqualibus, linealibus, truncatis, basi angulo acuto confluentibus, patentissimis, apicem versus arrectis, nervis parallelis, æqualibus. | 236 Pterophyllum inconstans Goepp. — majus Brongn. — minus Brongn. Til denne Art har jeg med Tvivl henfort de tre afbildede Bladfragmenter; disse ere baade smaa og utydelige, og den Mulighed er ikke udelukket, at de kunne vere Bladbaser af Ptilozamites? (cfr. Tab. поз. XVI, Basis af Bladet til venstre paa Fig. 1). Ligheden mellem Fig. 6 og Fig. 5 (Pterophyllum sub- æquale) paa Tavle XV er ogsaa betydelig; dog er Rachis paa Fig. 5 betydeligt bredere end paa Fig. 6. I Henseende til Bredden af Rachis stemme de til Anomozamites henforte Blade med de til Féilozamites? henforte Exemplarer. Skrænten N.f. Cap Stewart, sammen med Péilozamites sp.? og Stachyotaxus septentrionalis. | Pterophyllum subeequale m. Тау. XV, fig. 1, 3, (52). Pt. foliis petiolatis pinnatis; rachi lata, tuberculata; pinnis angulo subrecto vel acuto egredientibus, tota latitudine basis insertis, linearibus, longitudine et latidudine (2—10 millim. latis) pinnarum valde variabili. Species P. equali Brongn. maxime affınis; differt pinnis non equalibus, minus strictis, angulo non recto egredientibus, sepius minus approximatis; rachis lata tuberculataque ut in Pt. equali. Fig. 1 gengiver et meget utydeligt Aftryk af denne Art; Bladet har ojensynligt veret tykt og lederagtigt, men Bladsub- stansen er nesten ganske forsvundet, kun hist og her sidde enkelte forkullede Rester, iser af Rachis; paa denne ses endnu Spor af de tverstillede Knuder. Bladet ligger i en grov, sand- holdig Skifer, sammen med Czekanowskia rigida. Fig. 3: Bladet har meget smalle Bladflige, svarende til det caf Nathorst (Ш, Tab. XV, fig. 10 afbildede Exemplar af Pf. equale; Nervationen er utydelig, men Bladsubstansen bevaret ; Knuderne paa Rachis ere ret tydelige; fig. Та er et Stykke af Bladstilken af dette Blad, forstorret, visende Knuderne. Sammen med Podozamites og Czekanowskia. [Fig. 5 har meget brede og korte Bladflige, nærmest svarende til Nathorst (Ш), Tab. И, Fig. 10 og 11, Yngre Höganäs. Bladet minder i Bladfligenes Form om de til Phlozamites sp.? henforte Blade, men afviger fra disse ved den bredere Rachis. Dog kan Bestemmelsen, paa Grund af Materialets Beskaffenhed, ikke anses for sikker.] Cap Stewart og Skrenten N. for Cap Stewart. Podozamites lanceolatus Lindl. sp. P. foliolis remotis, deciduis, integerrimis, basi in pedicellum brevem angustatis, lanceolatis, apice acuminatis vel lineari- oblongis apice obtusis, nervis 14—30, plerumque 20—25, supra basin dichotomis, ceterum simplicibus, apicem versus conver- gentibus. i Zamia lanceolata Lindl. et Hutt. Podozamites lanceolatus, P. distans et P. Eichwaldi Schimper. Zamites lanceolatus Eichw. Leth. ross. II. — distans Presl. in Sternberg Fl. а. Vorw. 1. — — — - Ettingshausen og Schenk (I). — Намет Ettingsh. Heer paaviste først (II) Identiteten af Oolithens Р. lanceo- latus (Lindl.) med den rhätiske Р. distans Presl., idet han gjorde opmerksom paa de jævne Overgangsformer mellem disse to «Arter»; heller ikke Р. Eichwaldi Schimper kan opretholdes som serlig Art. Et fælles Trek for alle de Former, der fandtes ved Cap Stewart, er Smaabladenes ringe Størrelse og deres Nervers Faa- tallighed; baade Heer og Nathorst nævne forøvrigt, at de rhatiske Former gennemgaaende have et mindre Antal Nerver end Oolithens. „De af Heer (I) fra Spitzbergen (Cap Boheman) afbildede Blade af denne Art ere betydeligt større end de ost- 238 grønlandske. De af Schenk (I) afbildede smalbladede Former have 9—11, de bredere Smaablade 13—16 Nerver, de fleste Blade fra Spitzbergen og Amurlandet 20—25 Nerver. Af denne vidt udbredte Art har Heer (II) opstillet en Del Former, af hvilke folgende findes i det estgronlandske Materiale: var. minor (Schenk) Hr. Тау. XIII, fig. 4, 5, 9; Тау. XIV, fig. 2, 5; Тау. XVIII, 1a. Foliolis lineari- lanceolatis, nervis 12—16. Cl. Nathorst (I) observat, speciem ad Pälsjö (Scania) vulgo 8—14 nervos modo habere; specimina groenlandica vulgo 10—12 nervos habent. Denne Form var meget almindelig ved Cap Stewart, enkelte af Exemplarerne ere særdeles vel bevarede. Tav. XII. Fig. 4. Et Blad med flere Smaablade, forholdsvis korte og brede; sammen med Stachyotaxus. Fig.5. Et Blad med flere Smaablade, lengere og smallere end foregaaende; ligeledes er Afstanden mellem Smaabladene storre end hos foregaaende. Sammen med Czekanowskia. 5a ег et Brudstykke af det nederste Smaablad i fig. 5 forstorret, visende Nervationen: 10 Nerver. Fig. 9. Meget smukt bevaret Smaablad; den nedre Del forstorret i Fig. 9a. Ligger i den Pag. 227 omtalte bituminose Lerskifer fra Skrenten N. f. Cap Stewart. Tav. XIV. Fig. 2. Meget smalle Smaablade, Overgang til P. Schenk Hr. Fig. 5. Smaabladet Form. Tav. XVIII. Fig. la. Talrige Smaablade paa den fælles Rachis sammen med Czekanowskia. Cap Stewart og Skrenten N. for Cap Stewart. 239 var. Michwaldi (Schimp.) Ur. Dave Bin Marginibus foliolorum subparallelis, foliolis äpice obtusis, nervis 20—25. Det afbildede Blad stemmer udmerket med Figurerne f. Ex. hos Geyler; det findes paa en stor Plade sammen med de to store Blade af Ptilozamites sp? (Tav. XVI, fig. 1 og XV, fig. 7), Stachyotaxus og Podozamites lanc. minor. Antallet af Nerver er noget mindre end angivet af Heer. Skrenten N. for Gap Stewart. var. genuinus Hr. Тау. XII, fig. 6, 8; Тау. XIV, fig. 1, 3. Foliolis longe angusteque acuminatis. Tav. XIII. Fig. 6. Et enkelt ufuldstendigt Smaablad, hvis Form dog synes at vise, at det horer til denne Varietet. Nervationen er ret tydelig, Antallet af Nerver ubestemmeligt, da den ene Bladrand mangler. Det afbildede Stykke er Basis af et Smaablad; man ser tydeligt Gaffelgreningen af to af Nerverne. Fig. 8. Brudstykke af et Blad, hvis Smaablade ere for- holdsvis store. Tav. XIV. Fig. J. Meget langt tilspidsede Smaablade. Fig. 3. Vistnok en Mellemform mellem genuinus og minor. var. latifolius (Schenk) Hr. Tav. XIU, fig. 3; Tay. XIV, fig. 4. Foliolis majoribus, lanceolato-ovalibus, apice obtusis, nervis 2028: De to Smaablade, der ere henforte til denne Varietet, ere begge meget ufuldstendige og Nervationen utydelig. De findes 240 sammen med mere smalbladede Former af Podozamites lanc., Cladophlebis Roess. 0. 8. У. Skrenten N. for Cap Stewart. Podozamites Schenkii Hr. Tav. XII, es 2, To Foliis petiolatis, pinnatis, petiolo basi incrassato, foliolis alternis remotis integris angustis (2—3 millim. latis), linearibus | obtusis basi contractis sessilibus, nervis parallelis æqualibus paucis (5—6). Zamites angustifolius Schenk (I). Podozamites angustifolius Schimper et Nathorst (I). — Schenki Heer (II). Fig. 2. Tre Smaablade paa den felles Rachis. Fig. 7. Talrige Smaablade med den for Arten karakteristiske, smalle Baandform. Bladspidsen mangler paa alle Smaablade, Nervationen er utydelig. Cap Stewart og Skrenten N. for Cap Stewart; kun ganske enkelte Exemplarer fandtes. Conifere. Taxaceæ. Ginkgo (Baiera?) Hermelini Nath. mser. Tav. XIX, fig 1. Det her afbildede Blad stemmer fuldstændigt overens med denne Art, som hidtil kun er fundet ved Sofiero i Skaane og som senere vil blive beskrevet af Prof. A.G. Nathorst. Baade det skaanske og det gronlandske Blad er dybt 6-fliget; paa begge Blade synes Indskeringem at gaa lige dybt. Nervationen er paa det her foreliggende Exemplar utydelig; det skaanske Exemplar er meget bedre bevaret. Da Bladets Basis hverken er bevaret paa det gronlandske 241 eller paa det skaanske Exemplar, er det umuligt at afgore, om Arten er en Ginkgo eller en Baiera. Gap Stewart. Czekanowskia rigida Hr. Тау ХУ fe 1 6х р, 4; ХУ, fier exp. 2,030: Foliis numerosis in ramulo abbreviato, caduco fasciculatis, subulatis, rigidis, dichotomis, squamis compluribus persistentibus eircumdatis; foliis angustis, 1 mill. latis, medio canaliculatis. Floribus femineis racemosis. Fructu pedunculo brevi insidente, nuculis duobus valde approximatis. Denne Art var meget almindelig ved Cap Stewart sammen med den mere smalbladede Cz. setacea Hr.; flere af de hjem- bragte Haandstykker ere ganske opfyldt af Blade, dels forkullede, dels kun bevarede som Aftryk. Bladene findes dels enkeltvis, dels i Knipper; Dverggrenen sees ikke paa noget af Exemplarerne, heller ikke er Bladets Dikotomi altid synlig; den ses dog f. Ex. tydeligt i Tab. XVII, fig. 4. Sammen med de to Czekanowskia-Arter findes Hquisetum Miinsteri, Cladophlebis Roesserti og Podozamites lanceolatus. Tav. XVII. Fig. 1 viser en Del meget brede Blade af denne Art, liggende ved Siden af et Bladknippe og enkelte Blade af Cz. setacea. Tav. XVIII. Fig. 1: Enkelte Brudstykker af Blade sammen med et Blad- knippe af Cz. setacea og Podozamites lanceolatus minor. Fig. 2: Bladknippe, visende — om end utydeligt — Bladenes dikotome Forgrening; selve Bladsubstansen er forsvundet. Fig. 3: Bladknippe; Bladsubstansen til Dels bevaret; meget lange og kraftige Blade. Cap Stewart. . SIDS 16 Czekanowskia setacea Hr. Тау. XVII, fig. 1 ex p., 2, 3; XVIII, fig. 1 ex p.; XIII, fig. 5b. Ut Cz. rigida, sed foliis setaceis, angustissimis, vix 1/2 mill. latis, non canaliculatis. Meget almindelig sammen med foregaaende Art; paa nogle af de hjembragte Haandstykker, der ere ganske gennemvevede af Czekanowskia-Blade (i hvert Fald for sterste Delen Cz. setacea) have talrige Blade, som mangle baade Spids og Basis, en Lengde af 10 Cm.; de have sikkert veret betydeligt lengere. Paa samme Plade som det Tav. XV, fig. 1 afbildede Exemplar af Pterophyllum subæquale findes Blade af denne Art, der ere 13 Cm. lange og dog ikke ere fuldstændige. Nogle af Bladene ere ikke sorte, men af en lysere, brunlig Farve og springe let fra Stenen; andre ere sorte og forkullede; de Tav. XVII, fig. 3 af- bildede Bladfragmenter, som tydeligt vise Bladets dikotome For- grening, ere isolerede fra Stenen. Tav. XVII, fig. 2 viser de knippestillede, fra en Dverggren udgaaende Blade. Cap Stewart, paa samme Plader som Cladophlebis Roesserti, Podozamites lanceolatus og Pterophyllum subæquale. Taxodiaceæ. Stachyotaxus septentrionalis Agardh sp. Тау. XIX, fig. 2, 3, 4 (og 52); XIII, fig. Aa. S. foliis difformibus, ramorum spiraliter positis vel subim- bricatis lanceolato-linearibus dorso interdum carinato, ramulorum aut tota longitudine squamaeformibus adpressis apice acuminatis vel obtusis aut solum ad basin squamaeformibus adpressis in medio et ad apicem plus minusve elongatis distichis liberis subdecurrentibus nervo mediano distincto vel obsoleto; ramulis plerumque indivisis, junioribus filiformibus ad basin dilatatis. Amenta mascula ovoidea vel ovoideo-cylindrica. Caulerpa septentrionalis С. A. Agardh. Sargassum septentrionale — — 243 De toradede Blade variere en Del i Bredden; de samme Variationer sees paa de skaanske Exemplarer. Den mindre Gren i Fig. 2, Тау. XIX har usædvanligt korte, brede, næsten vinkelret fra Grenen udgaaende Blade; den svarer omtrent til den af Nathorst (Ш, Tab. IV, fig. 9) afbildede Gren; dog ud- gaa dennes Blade fra Grenen under en spidsere Vinkel. Paa den store Plade, der bærer Aftryk af Podozamites lanceolatus Bichwaldi Hr. (ХШ, fig.1) og flere store Blade af Ptilozamites sp.? (XV, fig.7 og XVI, fig. 1) findes et usædvanligt sterkt forgrenet Skud af denne Art, idet ikke mindre end 4 Kviste udgaa fra samme Gren (ikke afbildet). Denne Art fandtes ikke ved Cap Stewart, men kun paa Skrenten Nord for Cap Stewart. [Fig. 5 viser et Fro, som muligvis kunde høre herhen; i alle Tilfelde minder dets Form meget om Carpolithes septentrionalis Agardh sp., der af Nathorst henføres til Stachyotazus septen- trionalis; det her afbildede Fro forekom ogsaa sammen med Stachyotaxus.] 1 Palissya sp.? Tav. XIX, fig. 6. Det afbildede Exemplar (det eneste, der fandtes, som muligvis kan henfores hertil) synes at have spiralstillede Blade og kan derfor muligvis henfores til denne Slegt. Det er altfor utydeligt til at kunne bestemmes til Art; ogsaa Slegtbestemmelsen er usikker. Skrenten Nord for Cap Stewart, sammen med Stachyotaxus. Conifere incerte affinitatis. Taxites п. sp. Tay. XVII, fig. 5. Kun det afbildede Bladfragment fandtes af denne Art; det er for fragmentarisk til derpaa at opstille en ny Art, men svarer 16* 244 heller ikke nøje til nogen af de kendte Arter. Nærmest staar det Т. longifolius Nath., som dog er betydeligt længere og har en mere fremtredende Midtnerve. Bladspidsen er ikke saa sterkt krummet som Fig. viser. Efter at Tavlen var ferdigtrykt lykkedes det mig at faa c.5 Mm. mere frem af Bladet; det bliver noget smallere mod Basis, men Basis selv mangler раа det foreliggende Exemplar ; Bladet har dog neppe veret mere end c. 1 Cm. lengere end det afbildede Stykke. Denne Florula turde henvise Lerskiferen til Rhat eller Rhat-Lias. Arterne vise særlig Overensstemmelse med Skaanes Rhat-Lias og Frankens Rhät; en Del af Arterne forekomme dog ogsaa i yngre, jurassiske Lag!). Adskillige af Arterne have, som det vil ses af omstaaende Sammenstilling, en meget vid Udbredelse. / | | Materialet ‘er dels saa lille, dels fra Naturens Side saa slet bevaret, at det ikke tillader videregaaende Slutninger; at f. Ex. de i Skaane saa almindelige store, netaarede Bregner (Dictyo- phyllum, Clathropteris o.s.v.) ganske mangle i det hjembragte Materiale, kan meget vel vere en Folge af, at der — paa Grund af den yderst begrensede Tid, vi opholdt os ved Cap Stewart- — kun blev samlet Fossiler paa et meget lille Areal. De fleste Arter fandtes baade ved Cap Stewart og paa Skrenten N. for Cap Stewart; Todea, Ptilozanutes?, Anomozamites, Palissya? og Stachyotaxus fandtes dog kun paa den sidstnævnte Lokalitet. Den bituminose Lerskifers mulige Særstilling er omtalt ovenfor. Naar jeg har onsket og af Kommissionen til Gronlands Undersogelse har faaet Tilladelse til at lade denne lille Af- 1) Jfr. Fodnote 1 p. 227. 10. 11. 12 13. 14. 15. 16. 17. 18. Cladophlebis Roesserti, groen- landica. Cladophlebis Stewartiana. Asplenites sp.? Todea Williamsonis. Rhizoma? Filicis? Equisetum Münsteri. Caulis Hquiseto similis. Ptilozamites sp.? Anomozamites cfr. inconstans. Pterophyllum subæquale. Podozamites lanceolatus с. varr. Podozamites Schenkit. Ginkgo (Baiera) Hermelini. Czekanowskia rigida. Czekanowskia setacea. Stachyotaxus septentrionalis. Palissya sp.? Taxites п. sp. 245 Rhat eller Rhät-Lias. Skaane, Franken, Frankrig, Tongking, Kina, Persien. Skaane, Franken, Polen, Kina. Franken, Polen, Frankrig, Persien. 7) Skaane, Franken, Tongking. ?) Skaane, Franken, Polen, Persien, Kina, Tongking. Skaane, Franken. Skaane. Skaane, Polen. Skaane (Cz. cfr. setacea), Polen. Skaane, Polen, Persien. 3) 3) Yngre jurassiske Lag. Bornholm, England? ’ 5 England. Bornholm. Bornholm, England. Rusland, Spitzbergen. Japan, Forindien (Jabalpur), | Turkestan, Sibirien og Amurlandet. Bornholm, England, Rusland, Sibirien og Amurlandet. | Sibirien og Amurlandet. | England. Bornholm. handling saa rigt illustrere, da er Grunden Cap Stewarts vanske- lige Tiigengelighed og den ringe Udsigt til, at denne Lokalitet 1) Slegten findes i Skaane. 3 4 Slegten er kendt fra Skaane, Franken og Frankrig. ) 2) Pt. equale findes i Skaane, Tongking, Persien og Kina. ) ) Nerstaaende Arter i Skaane. 246 atter bliver undersøgt i en ner Fremtid; endelig fordi det er første Gang, den rhåtiske Formation er fundet i Grønland. Til Slut maa det være mig tilladt at rette en ærbødig og hjærtelig Tak til Hr. Professor, Dr. A. G. Nathorst for den store Hjælp, han ydede mig under et Ophold i Stockholm ved Bestemmelsen af Forsteningerne, for hans store Elskverdighed at lade Tegningerne udfore under hans personlige Opsigt af den dygtige Tegner, Hr. C. Hedelin, samt for talrige senere, skriftlige Anvisninger og Raad. Uden Hr. Prof. Nathorst’s velvillige Hjælp havde jeg neppe haft Mod til at lade denne lille Afhandling se Lyset. Den vigtigste citerede og benyttede Litteratur. Bartholin: Nogle iden bornholmske Juraformation forekommende Plante- forsteninger; Botanisk Tidsskrift, udg. af den botan. Foren. i Kjoben- havn, XVIII og XIX, 1892—94. Feistmantel: Palæontologia indica. Geyler: Uber fossile Pflanzen aus der Juraformation Japans; Palæontogra- phica XXIV. O. Heer (I): Beitrage zur fossilen Flora Spitzbergens; Die Jura-Pflanzen des Cap Boheman; К. SV. Vet.-Akad. Handl., ny foljd, Bd. XIV, 1875. Flora fossilis arctica, IV. О. Heer (Il): Beiträge zur Jura-Flora Ostsibiriens und des Amurlandes; Mém. de l’Acad. imp. 4. sc. de St.-Petersbourg, ser. УП, t. XXII, 1876. Flora fossilis arctica, IV. О. Heer (Ш): Beiträge zur fossilen Flora Sibiriens und des Amurlandes; ibid., t. XXV, 1878. Flora fossilis arctica, У. О. Heer (IV): Nachträge zur Jura-Flora Sibiriens; ibid. t. XXVII, 1880. Flora fossilis arctica, VI, 1. Krasser: Uber die fossile Flora der rhätischen Schichten Persiens; Sit- zungsber. 4. К. Akad. а. Wiss. in Wien. Math.-naturw. CL, Bd. C., Abth. 1, 1891. А. G. Nathorst (I): Bidrag till Sveriges fossila flora; Vaxter fran ratiska formationen vid Palsjé i Skåne; Kgl. Sv. Vet.-Akad. Handl., ny följd, Bd. XIV, 1875. А. С. Nathorst (I): Om floran i Skanes kolförande bildningar; I, Floran vid Bjuf; Sveriges Geol. Undersökning, ser. C., nr. 27, 33 og 85, 1878— 1886. | А. G. Nathorst (Ш: Om floran i Skånes kolförande bildningar; I, Floran vid Höganäs och Helsingborg; ibid., nr. 29, 1878. —ı m En A. G. Nathorst (IV): Berättelse, afgifven till Kongl. Vetenskaps-Akademien, om en med understöd af allmänna medel utförd vetenskaplig resa till England; Ofvers. af К. Sv. Vet.-Akad. Forh. 1880, пт. 5. А. G. Nathorst (У): Berättelse ... om en... resa till Schweiz och Tysk- land; Ofvers. af К. Sv. Vet.-Akad. Förh. 1881, nr. 1. А. G. Nathorst (VI): Nya fynd af fossila växter i undre delen af Stab- barps kolgrufva; Geol. Foren. i Stockholm Förh., Bd. VI, 1882—83. Newberry: Description of fossil plants from the China coal-bearing rocks; Smithsonian contributions, t. XV, art. 4. Raciborski (I): О florze retyckiej polnoenego stoku gèr swietokrzyskich (Über die rhätische Flora am Nordabhange des polnischen Mittelgebirges); Bull. international de Vacad. des sciences de Cracovie, Comptes rendus des scéances de l'année 1891. р. 64. Raciborski (I): Przyezynek do znajomosei flory retyckiej Polski (Beitr. zur Kentniss der rhätischen Flora Polens); ibid. p. 375. Raciborski (IM): Uber die Osmundaceen und Schizæaceen der Juraforma- tion; Englers Bot. Jahrbücher, Bd. ХШ, 1891. Romanowski: Materialien zur Geologie von Turkestan, Lief. I, 1890. Saporta: Paléontologie francaise, 2.ser. Terrains jurassiques. Schenk (I): Die fossile Flora der Grenzschichten des Keupers und Таз Frankens, 1867. Schenk (Ш: Die während der Reise des Grafen Bela Szechenyi in China gesammelten fossilen Pflanzen; Palæontographica Bd. XXXI, 1884. Schenk (Ш: Pflanzen der Steinkohlen- und Juraformation Chinas; Richt- hofen: China, Bd. IV, 1883. Schenk (IV): Fossile Pflanzen aus der Alboruskette, gesammelt von E. Tietze; Bibliotheca botanica, H. УШ, 1887. Schimper: Traité de paléontologie vegetale. Schmalhausen: Beiträge zur Jura-Flora Russlands; Mém. de lacad. imp. d. sc. de St.-Petersbourg, ser. VII, t. XXVII, 1879. Zeiller: Examen de la flore fossile des Couches de charbon du Tong- king; Annales des mines, ser. VIII, Mémoires, t. IL. IX. des Dix-neuvième Partie. Е IN ie cant в É é art 789 jae Гу NÅ 40 À CIE 4 AS + be RT on cy i 5 ART px À ! iy Golf ' } 4 I. Vertébrés. Par E. Bay. Mammiféres et Oiseaux. C'est a peine s’il y a une région arctique présentant sur la même étendue de terrain et sous le rapport de la vie des Mammifères et des Oiseaux, autant de variété que les environs du Scoresby Sund. Le sol de la Jamesons Land est très ondulé, mais res- semble fort å celui du Danemark. La flore est assez chétive, mais les dépressions sont assez couvertes de végétaux pour y offrir de quoi vivre à de nombreux troupeaux de Beufs musqués et de Ren- nes. Les Oiseaux, eux aussi, semblent y trouver de bonnes condi- tions d’existence; car on y rencontre, en grand nombre, des com- pagnies d’Alouettes de mer et de nombreuses traces d’Oies et de volatiles semblables, quand on pénètre un peu avant dans le pays. — La cöte de Liverpool présente sans doute a peu pres les mémes conditions que la Jamesons Land. La partie orientale de la Milnes Land ressemble beaucoup a la Jamesons Land; mais on y trouve en outre, du moins dans une localité (le Mudderbugten), de grandes prairies con- tigués à la mer, ой fourmillent divers Échassiers pendant l’automne. Dans sa totalité, c’est-à-dire depuis le cap Brewster jusqu’au Gaasefjord, la cöte méridionale du Scoresby Sund consiste en hauts rochers de basalte qui cessent brusquement & la mer, et ne présentent qu’en peu d’endroits une étroite avant-terre. Sur ce parcours se trouvent plusieurs grandes colonies d’Uria arra et d Arctica alle. 252 La Danmarks О, où l'expédition hiverna et séjourna une année exactement, est située au Sud de la Milnes Land, vis-à-vis de l’embouchure du Föhnfjord. Cette situation est donc tres favorable a l’observation du passage des Oiseaux. Le sol est rocheux (l'intérieur ressemble assez a un plateau), mais la hauteur est faible (de 165 a 200™ environ). Il y a beaucoup de petits lacs et d’étangs. Dans les prés exempts de neige qui bordent les petits étangs, les Oiseaux s’assemblent au printemps en grandes quantités, de sorte qu’il est relativement aisé de constater l’arrivée de tels ou tels. Ce sont surtout les Alouettes de mer, les Oies, les Garrots arctiques et les Plongeons qui fréquentent de pareils lieux. Dans plusieurs des lacs et des torrents, on trouve des Épinoches et des Saumonés; en outre il y a beaucoup d’Insectes. Regle générale, les Oiseaux de passage qui en été se tien- nent dans le Scoresby Sund, longent à coup sûr l’extreme littoral durant la passe tout en franchissant sans doute les langues de terre, etc. Toutefois il ne serait pas impossible qu’en automne, certains d’entre eux, d’un vol plus puissant, tels que le Colymbus glacialis et d’autres, traversent le pays pour attemdre en droite ligne la côte occidentale, où ils trouvent l’eau libre pendant assez longtemps, et qu’ensuite ils descendent en longeant ce littoral. Le pays n’est large que d'environ 110 milles géographiques entre le fond du Scoresby Sund et la baie de Disco. i A tout prendre, on est assez bien fondé a dire que la faune ornithologique du Scoresby Sund est plus riche qu’en d’autres points de la cöte orientale du Grönland, sans toutefois égaler celle de la cöte occidentale. Il semble qu’au contraire les Mammiferes terrestres soient moins nombreux, comme individus, que par exemple dans la zone explorée "en 1870 par l'expédition allemande; seulement, il faut se rappeler que la côte de Liverpool et la Jamesons Land, qui parais- saient avoir donné le plus fort contingent d'individus, font partie du parcours le moins fréquenté par cette expédition. Quant aux Mam- miferes marins, le Scoresby Sund semble étre considérablement en arrière sur la partie plus au Sud de la côte orientale, surtout les parages d'Angmagsalik. En fait d’Oiseaux, l’expedition a trouvé en tout 32 espèces, dont 1 nouvelle en Grönland: Anser segetum, 5 nouvelles dans l'Est du Grönland: Tringa alpina, Tringa canutus, Phalaropus hyperboreus, Anas boscas, Mergus serrator. ro 255 Parmi ces dernières, | Anas boscas n’a été qu’apercue, се qui permettrait peut-être de révoquer en doute sa présence. De plus, la limite Nord de la côte orientale a été reculée A l’egard de deux espèces d’Oiseaux, savoir les Clangula histrionica et Colymbus gla- cialis, dont cependant on n’a fait que voir la premiere. D’autre part, les Oiseaux suivants observés par l'expédition allemande, n’ont pas été trouvés par la nôtre: Plectrophanes lapponicus, Anser albi- frons, Somateria spectabilis, Larus leucopterus, Lestris parasitica. Toutefois ceci n’est sans doute qu’un hasard. En ce qui con- cerne le Larus leucopterus, je ny ai très certainement pas fait attention; en tout cas, il est fort difficile de le distinguer du Larus glaucus, et il se pourrait bien qu'en l’examinant de plus près on ne découvre pas de différence entre ces deux espèces. A. Mammifères. 1°. L’Ursus maritimus (L.) était très commun dans le Sco- resby Sund. L'expédition abattit en tout 30 de ces animaux, dont trois seulement hors de ce sund. Cet animal semble entrer par bandes dans le fiord au printemps et le quitter en automne. Du 6 novembre 1891 au 26 février 1892, on n'a vu ni ours ni traces d'ours pres de la Danmarks 0. Les Ours blancs ne cherchent pas leur pature exclusivement dans le règne animal, mais à certaines époques de l’année ils vivent sans doute, même substantiellement, d'aliments végétaux. En mars et en avril on leur trouva presque toujours des restes de Phoques dans l’estomac; mais il faut dire qu’alors ils ont une facilité particu- lière pour se procurer des Phoques; car ces derniers ont récemment mis bas ou pour la plupart choisi pour séjour le dessus de la glace; mais autrement on trouva le plus souvent des résidus végétaux dans l'estomac des Ours que nous tuämes, et ces restes y abondaient tellement qu'il ne pouvait pas être question d’y voir l'effet d’un pur hasard. Au contraire, on peut bien dire sans doute que les Ours qui passent l'été dans les fiords, se nourrissent surtout d'aliments végétaux durant cette saison, et, de plus, il serait, difficile d'expliquer comment ils pourraient prendre des Phoques, quand il n’y a pas de glace; la capture d’autres animaux ne saurait étre qu’une exception. Les végétaux trouvés dans l’estomac des Ours étaient soit des plantes terrestres (baies et rameaux de Vaccinium uliginosum В. micro- phyllum), soit des algues (Desmarestia, Laminaria). to Or SS En general, les Ours rencontres par l’expedition étaient on ne peut plus pacifiques: il n’arrivait jamais qu'un Ours рей l’offensive sans avoir été blessé et, même alors, il était extrêmement rare qu'il attaquat. L’Ours blanc semble ne pas être rare aux environs d’Ang- magsalik. | 2°. Le Canis lagopus (L.) était commun partout dans le Sco- resby Sund. On le trouve à Angmagsalik. Le Renard bleu tire sa nourriture non seulement du règne animal, mais encore du règne végétal, et sur ce point sa fiente fournit de nombreux renseignements. En hiver sa nourriture est presque toujours uniquement le brimballier, bien que le renard s’en contente seulement comme un pis-aller, tandis qu’en été, malgré la possibilité évidente de se procurer une autre pâture, il vit en grande partie de baies. 3°. Mustela erminea (L.). Bien que cet animal wait été vu par l'expédition ni au Scoresby Sund ni ailleurs, il se trouve pourtant dans ce sund; car plusieurs fois on a vu, dans la neige, des traces qui provenaient indubitablement de cet animal. 4°, L’Odobenus rosmarus (L.) ne fut vu qu'une fois dans le Scoresby Sund. Un crane trés ancien, travaillé par les in- tempéries, fut trouvé dans la Jamesons Land. 5°. La Phoca grenlandica (Fabr.) n’a été vue ni dans le Scoresby Sund ni entre Hold-with-Hope et le cap Brew- ster; mais elle semble étre commune a Angmagsalik. 6°. La Phoca fetida (Fabr.) était le Phoque le plus commune- ment rencontré dans le Scoresby Sund. C’est le 19 avril 1892 que pour la premiere fois on vit Jes Phoques sur la glace (au Föhn- fjord). A Angmagsalik, ce Phoque était très commun; à Hold- with-Hope on en vit quelques-uns. 7°. La Phoca vitulina (L.) a été vue quelques fois, dit-on, dans les ramifications intérieures du Scoresby Sund. 8°. La Phoca barbata (Fabr.) n’etait rare ni dans le Sco- гезру Sund ni à Angmagsalik. 9%, La Cystophora cristata (Erxleben) n'a été observée que deux fois au Scoresby Sund; a Angmagsalik, on en vit plusieurs. 10°. Le Monodon monoceros (L.) était la seule espèce de Baleme qui füt commune dans le Scoresby Sund. 255 11°. La Balenoptera rostrata (Fabr.) wa été vue qu’une seule fois dans le Scoresby Sund, sur le littoral de la Jamesons Land. Pres des ruines de quelques maisons grönlandaises du Sco- resby Sund, on trouva des parties de squelette de diverses grandes Baleines, peut-étre des Balenoptera, Megaptera et Balena. Que la Balena mysticetus ait frequente de temps a autre ces parages à des époques antérieures, c'est ce que nous apprennent les relations de Scoresby fils. 12°. Le Myodes torquatus (Pallas) était commun dans le Scoresby Sund ainsi quà Hold-with-Hope; mais on ne le trouve pas & Angmagsalik. 13°. Le Lepus glacialis (Leach.) a été trouvé au Scoresby Sund, mais n'y est pas commun. D'après М. Holm, il ne se trouve pas a Angmagsalik. 14°. L’Ovibos moschatus (Zimmermann) était commun dans la Jamesons Land et à la côte de Liverpool. Dans le Nord- bugt on trouva dix cranes; en outre, on trouva des cranes pres des Vestfjord et Gaasefjord. Ce Bœuf est commun a Hold- with-Hope, mais ne se trouve pas a Angmagsalik. 15°. Le Rangifer tarandus (L.) est commun dans tout le Scoresby Sund. Son bois tombe vers le milieu de mai. A Hold- with-Hope, on en vit de nombreuses pistes. Ne se trouve pas a Angmagsalik. B. Oiseaux. Voy. la liste, р. 91—41. С. : Faune des Mammifères et des Oiseaux à la banquise qui longe la côte orientale du Grönland. Р. 41—51. On peut, en tout cas pour une partie considérable de l’annee, voir dans la Storis de la cöte orientale du Grönland, trois portions: 1°. Le bord externe (portion orientale), ой les bancs sont petits et fortement enchevêtrés de glaçons plus ou moins rongés par les intempéries. Cette portion varie considérablement de com- pacité. 9%. La portion centrale, où les bancs sont les plus grands (atteignant parfois près d'un mille carré). C’est la portion la plus > Or (en serrée, et c’est à peine si entre les bancs on trouve quelques crevasses plus ou moins larges. 3°. Le bord interne (portion occidentale), ой les bancs redeviennent petits, parce que la marée les concasse. Là, on trouve l’eau généralement plus ouverte que dans la portion centrale. Les Mammiferes et Oiseaux qui vivent dans cette troisieme section, doivent étre rangés dans la faune terrestre, et c’est ce qu’on a fait ici; car cette portion de la glace n’est jamais de grande étendue, et les animaux cherchent souvent & gagner la terre ou l'intérieur des fiords, ete. Les portions externe et centrale couvrent les plus grandes aires; la premiere surpasse de beaucoup l’autre par sa richesse en Mam- miferes et Oiseax. Il va de soi que ces trois sections ont de com- mun un certain nombre d’especes; toutefois chacune a ses especes types; naturellement il n’y a pas non plus de limite tranchée entre les trois sections. Il est vrai que durant la fin de l’ete et l’automne la susdite division cesse d’être applicable; car alors la Storis devient plus homogene (la portion externe se fondant et les grands bancs de la portion centrale se brisant), et le courant de glace se rétrécit. Mais comme l’expedition n’a pas séjourné trés longtemps sur la cöte extérieure dans cette saison, elle n’a pas eu grande occasion de faire des observations sur la vie des animaux en pareilles circons- tances. 1°. Dans la portion externe de la Storis, on observa les езрёсез figurant dans la liste, р. 44. 2°, Dans la portion centrale, la plus serrée de la Storis, on observa les езрёсез enregistrées au bas de la page 48 et au haut de la page 49. Ce qui précède montre que la portion externe de la banquise a 4 езрёсез d’Oiseaux: Rissa tridactyla, Fulmarus glacialis, Arc- Иса alle, Uria arra, et 4 espèces de Mammifères: Phoca groen- landica, Cystophora cristata, Balenoptera Sibbaldii, Hyperoodon rostratus, qui sont communes. La portion centrale a 3 especes d'Oiseaux: Pagophila eburnea, Rissa tridactyla, Fulmarus glacialis, et 2 espèces de Mammifères: Ursus maritimus, Phoca fœtida. Пу a donc 2 espèces d'Oiseaux communes aux deux sections. nw or —1 Les autres espèces de Mammifères et d’Oiseaux mentionnées ici, sont ou trop peu communes ou pas assez persistantes sur la banquise pour être prises en considération. D. Poissons!). II. Mollusques du Grönland Oriental, étudiés par Henr.-J. Posselt, La liste ci-dessous présentant les Mollusques du Grönland Oriental, comprend non seulement les matériaux collectionnés, en 1891—92, par l’expedition du Grönland Oriental, mais encore ce que l’expedition suédoise faite, en 1883, par la Sofia a rapporté de la région Sud-Est du littoral grönlandais, et се que Mebius cite des parages Nord-Est du Grönland entre les 73°50’ et 75°15’ L.N., après l’exploration faite durant les années 1869 —70?) par l’expédi- tion allemande. | Cette liste compte en tout 70 езрёсез, dont 49 figurent dans les collections danoises, 23 dans les suédoises et 23 dans les alle- mandes. Les collections danoises ont enrichi la faune de 34 espéces Jusqu’iei inconnues au Grönland Oriental et dont plusieurs ont pour- tant été recueillies A une certaine distance de la cöte et, mieux encore, quelques-unes jusqu’a la hauteur de Jan Mayen. Mais il ne semble у avoir aucune raison pour admettre l’absence des types en question a cette distance de quelques degrés au large a l'Ouest, ces езрёсез ayant toutes beaucoup d’expansion dans les régions arc- 1) Déterminés par M. le professeur Chr.-J. Litken. ?) Ces trois collections portent respectivement dans le texte les marques suivantes: (К. M. Expédition du Grönland Oriental, 1891—1893), ($. M. Expéd. de 1883) et (Mebius). XX 17 258 tiques. Quant a l’exactitude de certaines déterminations faites par Meebius, on semble être fondé à quelques doutes — il y a en tout cas une espèce, la Cylichna cylindracea dont la définition est fausse, — et j'ai diverses raisons pour regretter de n'avoir pas eu l'occasion de comparer directement les collections de l'expédition allemande avec les collections suédoises et les danoises. Parmi les espèces enregistrées, un très petit nombre seulement se distingue par son expansion au Sud; le reste, dont la grande majorité n’a que des types circumpolaires, est purement arctique. Six des Mollusques énumérés, savoir cinq à coquille et un nu, : n'ont pas encore été trouvés dans l'Ouest du Grönland. Liste des espèces, voy. p. 63—93. Explication de la planche, p. 94. JE Insectes du Grönland Oriental. Remarques succinctes sur la vie des Insectes par М. Н. Deich- mann, voy. р. 97— 104. Les Papillons ont été détermmés par M. Bang-Haas, de Blazewits (Dresde); les Mallophages et les Podures, par M. le Вт Fr. Meinert, inspecteur du Musée Zoologique. Ayant recu, pour les étudier, les matériaux entomologiques considérables que M. Deichmann a collectionnés sur la côte orientale du Grönland, M. Lundbeck donne une liste des espèces que compren- nent ces collections. C'est en qualité d’entomologiste que M. Deich- mann fit partie de l'expédition du Grönland Oriental en 1891 —92. Il y recueillit et rapporta des matériaux considérables et extra- ordinairement bien conservés. Ces matériaux peuvent constituer la base de la première étude effective sur la faune entomologique du Grönland Oriental, et à ce point de vue particulier ils sont d’un grand intérêt quand il s’agit de les comparer avec ceux qui ont été antérieurement recueillis sur la côte occidentale du Grünland, de sorte qu'aujourd'hui Гоп peut se faire une idée assez complète de 259 la faune entomologique du Grönland sur les côtes tant occidentales qu orientales. Jusqu'ici Гоп n’a pas dit grand’chose des Insectes du Grönland Oriental. Les voyages de Scoresby!) en mentionnent un petit nombre, surtout des Lepidopteres. Dans Die zweite deutsche Nord- polarfahrt, Gerstäcker enregistre trois Hyménoptères et quatre Dipteres, outre quelques Lepidopteres. Enfin, dans l’expedition Nordenskiöld, en 1883, on recueillit quelques Insectes sur la côte orientale; mais on n'en a publié?) que des Lépidoptères et des Hymenopteres, et Гоп n’y mentionne, du Grönland Oriental, qu’un Hymenoptere, outre quelques Lepidopteres. Au contraire, les collections de M. Deichmann contiennent plus de 100 especes. De même que sur la côte occidentale, l’ordre prédominant est celui des Diptères; puis vient celui des Hyménoptères. Les collections de M. Deichmann ont été faites presque toutes par 70° 1/2 Lat. N. environ, et les localités nommées ci-dessous qui sont situées assez près les unes des autres, ont par conséquent cette même latitude, alors qu'on ne l’exprime pas. Liste des espèces, voy. р. 107—120. IV. Pycnogonides et Malacostraces. Par H.-J. Hansen. Pour les Pyenogonides j'ai suivi pas à pas, dans cette liste, l'ouvrage de G.-O. Sars, intitulé Pycnogonidea (dans „Den Norske Nordhavs - Expedition), en ce qui concerne la nomenclature, etc. Pour les Crustacés j'ai employé la même succession que dans mon mémoire intitulé Malacostr. mar. Groenland. occident. (inséré т) W.Scoresby: Journal of a voyage to the Northern Whale Fishery, etc. 1823, p. 423—28. *) Chr. Aurivillius: Grönlands Insektfauna. I. Lepidoptera, Hymen- optera, Bihang til Kgl. Svenska Vet.-Akad. Handl. Vol. 15. IV. n°1. 17 260 dans „Naturh. Foren. Vidensk. Medd.‘ 1887), à cela près que, pour la succession et la nomenclature de l’ordre des Amphipodes, j'ai suivi, sauf un cas, G.-O. Sars: An Account of the Crustacea of Norway, Vol. I, Amphipoda. Pour faciliter ultérieurement la com- paraison avec la faune du Grönland Occidental, telle que Га fait connaître mon mémoire susdit, j'ai ajouté partout V.-G. (Grönland Occidental), et lå où la nomenclature présente des modificalions, comme souvent à propos des Amphipodes, j'ai également annexé le nom antérieurement employé par moi pour toutes les espèces en question. Ainsi donc, l'absence de citation signifie que l'espèce n’est pas désignée comme provenant du Grönland Occidental. Quant aux Pyenogonides il n'y a pour la faune du Grönland Occidental aucune liste récente; mais à l'exception du Cheton macronyx Sars, toutes les espèces se rencontrent dans le Grönland Occidental. En majeure partie, les matériaux ont été recueillis soit à la basse mer sur la côte même du Grönland Oriental, dans les deux localités que voici: Hekla Havn au Scoresby Sund (70° 27 Lat. N., 26° 12’ Long. W.) et Tasiusak près Angmagsalik (65° 37’. Lat. N., 37° 30’ Long. W.); soit au Scoresby Sund et sur quelques autres points de latitude et de longitude determines; soit, enfin, dans la mer profonde le long des cötes. Quelques matériaux proviennent, comme on le voit aisément par les latitudes et longitudes, d’un dragage effectué dans le voisinage de Jan Mayen, et quelques езрёсез pélagiques ont été péchées en des points très différents de ces eaux et en d’autres parties de l'Océan Glacial un peu plus éloignées. J’appelle expressément l'attention sur ces détails afin de ne pas faire comprendre d'emblée dans la faune du Grönland Oriental toutes les espèces citées ici. Il est très vrai- semblable que toutes ces espèces se rencontrent dans le voisinage du Grönland Oriental; mais cela n’est pas encore prouvé et, d’ailleurs, on n'a pas encore arrêté de ligne capable d'indiquer naturellement les limites orientale et méridionale de la zone marine qui doit être comprise dans le réseau, quand il est question d’une faune marine du Grönland Oriental. Les collections ont été faites par MM. E. Bay et H. Deich- mann, zoologues de l’expedition. Liste des especes: p. 124—132. № Entomostracees d’eau douce et de mer. Par Wesenberg-Lund, Р. 135—138: Liste des Phyllopodes. P. 139: Liste des Clado- ceres du Grönland Occidental, du Grönland Oriental et de l'Islande. Sur les 9 Cladocéres du Grönland Oriental, il n'y en a pas moins de 3 qu’on ne retrouve sur la cöte Ouest du Grönland; ce sont les Daphnia grenlandica п. зр., Simocephalus exspinosus et Macothrix arctica. Les Cladocéres du Grénland Oriental se retrouvent tous en Islande excepté le Daphnia grenlandica et le Simocephalus exspinosus; Car, d'après l’auteur, le Macothrix sp. décrit par Richard et Guerne se laisse identifier au M. arctica. P. 140—143: Liste des Copépodes. VI Géologie. Par E. Bay. (Avec une carte géologique, pl. II.) On débarqua sur trois points assez éloignés les uns des autres pour être traités séparément au point de vue géologique. 1. Hold-with-Hope. Le Cap Bror Ruys est formé d’un basalte brun sombre, qui s’effleurit assez fortement et dont la texture varie. 2. Scoresby Sund. А. Gneiss. Cette roche constitue la plus grande partie des environs du Scoresby Sund. Elle est très uniforme et, en général, tantôt à gros grain, dure, rayée de bleu et de rouge, tantôt abondante en 262 mica (biotite), gris bleuâtre, à grain fin. Les couches peuvent être extraordinairement tourmentées (voy. fig. I, profil de l'Hekla Havn — schiste micacé). -Souvent le gneiss est coloré en brun ou en rouge par le fer. Des minéraux accessoires n'y figurent qu’en proportions extrêmement minimes; la pyrite et la cyanite ont été trouvées à 1’Hekla Havn; l’épidote et la hornblende étaient assez fréquentes, et les grenats d'une fréquence particulière, au point qu'en une localité — la Gaaseland — on rencontra du sable à grenats produit par la désagrégation du gneiss. Ensuite, dans la Danmarks О, on trouva une petite enclave de marbre (fig. Па — enclave de marbre veiné de quartz [lignes ponctuées]; b. — gneiss). En plusieurs endroits on trouva des traces de pareilles enclaves de marbre mêlées aux blocs de roche éboulée. — Les filons de pegmatite, de basalte et autres étaient extraordinairement communs. Comme roches subordonnées au gneiss on rencontra la quartzite et la picrite à amphibole. C'est en Milnes Land, en face de la Rôde O, que la quartzite avait le plus d’expansion. Elle se retrouva en outre dans l'isthme qui réunit le Rypefjord et le Harefjord, et comme couche dans le gneiss, — au Vestfjord. La quartzite était blanche ou rougeatre, fine de grain et riche en mica. La picrite & amphibole a été trouvée par M. Hartz aux Kobberpynt et Renodde dans le Vestfjord et au fond du Gaasefjord; les fig. Ш et IV montrent comment elle se présente aux Kobberpynt et Renodde (on Гу reconnaît aux hachures). Elle y figure sous forme de petites collines basses qui s’effleurissent facilement et laissent un gravois grossier, grisätre, en morceaux ayant des angles vifs, qu'une efflorescence ultérieure transforme en sable fin. Dans l'intérieur du Gaasefjord, la picrite formait au contraire dans le gneiss deux filons: l’un ayant une hauteur d’en- viron 150 mètres et courant du М. 26° W. au S. 262 E.; l’autre haute d’environ 300 métres et faisant presque un angle droit avec le premier. Dans ces trois localités, la picrite était sillonnée d’asbeste et de steatite qui formaient des veines de puissance et de direction variables. Enfin l’on trouva des filons de hornblende et d’autres dont l’intérieur consistait en plagioclase de couleur claire, blanche ou bleue, l’extérieur étant de tourmaline et de hornblende; les parties contigués de la picrite se composaient presque exclusive- ment d'une hornblende fibreuse. 263 М. le professeur, D? Ussing a donné sur la picrite les ren- seignements que voici: ,Les échantillons analysés ont pour éléments fondamentaux la hornblende, Volivine et le mica. Dans presque tous les échantillons l’on trouva aussi plus ou moins abondamment la serpentine, résultant ici de Volivine, là de la hornblende. L’olivine figure en quantités tres variables; dans certains échantillons elle est très abondante; un d’entre eux, un seul, venant de la Renodde, nen a que très parcimonieusement. Elle forme de petits grains (diam. 1—2™™) souvent englobés en grand nombre dans des cristaux beaucoup plus gros de hornblende et de mica. Dans un échantillon provenant de la Renodde et dans un autre provenant de la Kobberpynt, échantillons qui abondent en olivine, ce minéral est presque entierement frais; dans les autres échantillons elle est plus ou moins transformée en serpentine. La hornblende est verte, et appartient & la variété actinote; le mica est tantot brun, tantot vert brun; tantöt il est vert pur et ressemble a la chlorite. Comme élément accessoire la roche contient toujours une cer- taine quantité de magnétite; un seul échantillon (riche en olivine) provenant de la Renodde, a également de la pyrite magnétique. La plagioclase ne fut rencontrée que dans un seul échantillon venant du Gaasefjord et, encore, la quantité était faible. La roche en question doit sans doute être classée dans les roches éruptives sans feldspath qui se rattachent aux gabbros et surtout & la picrite & amphibol (Bonney et Rosenbusch); sa structure et sa nature minéralogique permettraient peut-étre de la rapprocher de la scyélite de M. Judd.* В. Conglomérat de la Röde 0. Ce nom désigne ici un conglomérat stratifié coloré de rouge (probablement par du fer) et dont l'expansion se voit sur la carte géologique. Les couches ont une pente de 20° vers le N. 46° W. Les pierres trouvées dans cette roche atteignent un volume de 65°. Toutes roulées, elle consistaient presque exclusivement en gneiss. Du gravier assez grossier, mais manifestement trituré, fut trouvé en abondance parmi les pierres. On пе trouva pas de fossiles dis- tincts, се qui empécha de déterminer l’âge géologique. C'est pro- bablement une formation littorale. П faut ici mentionner qu’en face de la Röde О, la Milnes Land a une source charriant une matière rouge qui cimente l'argile et le sable sur lesquels elle se répand. 264 On doit citer une particularité de ce conglomerat, savoir sa richesse en filons de carbonate de chaux. En un point de la Réde O, on trouva aussi dans une cavité une quantité de cristaux de chaux carbonatée assez grands mais imparfaits. Les dykes de basalte étaient très communs et se détachaient souvent en saillie au-dessus du conglomérat, celui-ci s’effleurissant aisément. С. Grès du cap Leslie. Sur le littoral Est de Ja Milnes Land, on trouva un grés a très gros grain, d’un jaune grisätre ou rougeätre et contenant du feldspath et où l’on ne rencontra pas de fossiles; la stratification était assez manifeste. Les couches s’inclinaient de 14° vers le №. 54° W. On trouva enclavé dans ce grès de petits gîtes d'un conglomérat beaucoup plus sombre, brunatre, consistant surtout en fragments de gres roulés. Ces enclaves pouvaient atteindre 2™ de longueur et de hauteur; d’autre part, une couche plus puissante (environ 7™) d’un conglomérat analogue fut trouvé par М. Hartz a une altitude de 150™ environ. | Le grès du cap Leslie atteint une puissance d’environ 600”. Les filons de basalte y sont tres communs dans la portion la plus au Nord. Sur la côte occidentale de la Jamesons Land, on trouve un gres probablement identique au gres du cap Leslie; mais malheureusement on n’eut pas l’occasion de l’examiner. D. Formations rhetiennes et jurassiques. Comme l'indique la carte, ces formations se trouvent, aux rochers Neill, sur la côte orientale de la Jamesons Land, dont la partie la plus méridionale est le cap Stewart, haut d’environ 100™. On y trouve (de bas en haut) les couches que voici: gres vert sans fossiles; schistes argileux sablonneux et gris, contenant (jusqu'à laltitude d’environ 50—60 mètres) les plantes fossiles rhétiennes qu’a étudiées М. Hartz; calcaire rouge impur, présentant (de 60 à 65” d’altitude) d’abondants fossiles jurassiques danimaux tels que les a étudiés M. le professeur Lundgren; schiste gris sablonneux et sans fossiles (altitude, 90%); basalte (100™), et, en dessus, un grès jaune., Ces couches s’inclinent toutes de 6° vers le S. 50° W. 265 Au Nord du cap Stewart, les rochers Neill se dressent notablement, et plusieurs nouvelles couches s’y montrent; mais le manque de temps empêcha de les examiner plus au long. Ce qui caractérise les nombreux filons de basalte qui font apparition ici, c'est leur état vis-à-vis des couches environnantes, dont les unes ont échappé à l'influence basaltique, d'autres Vont subie (voy. les fig. Va et b; la partie hachée représente le basalte). Е. Basalte Comme on le voit par la carte géologique, cette roche est très répandue. Elle recouvre le gneiss et le grès du cap Leslie sans être elle-même couverte par aucune autre roche, de sorte qu'on ne peut rien dire de son âge, pas plus que de ses rapports chronolo- giques avec les grands massifs basaltiques et les dykes qui figurent constamment dans les autres roches. Le basalte est assez variable, car on trouve et le basalte proprement dit et la dolérite et l’amyg- daloïde. La calcédoine est tout particulièrement commune dans les cavités, tandis que les zéolites (chabasie, stilbite, heulandite) se voient moins fréquemment. К. Glaciers, formations glaciaires et phénomènes de soulèvement. La glace continentale s’etend jusqu’au fond des ramifications les plus intérieures du Scoresby Sund. En outre elle se relie sans doute aux glaciers cohérentes et aux névés du sol basaltique de la cote meridionale, tandis qu’on doit regarder comme plus contestable la question de savoir si la glace continentale se relie aux glaciers du côté septentrional du Nordvestfjord. La Renland et la Milnes Land sont en partie couvertes d'un champ de glaces ou peut-être de plusieurs glaciers distincts. La cöte de Liverpool a beaucoup de glaciers locaux, dont cer- tams ont le type scandinave. La Jamesons Land et la Dan- marks Ö sont exemptes de glace; mais cette derniere ile a beau- coup de champs de neige persistante. Les environs du Scoresby Sund ont sans doute été totale- ment couverts pendant la période glaciaire, et c'est partout qu'on y constate l’action de la glace (moraines, roches striées, etc.). C'est surtout sur la côte orientale de la Milnes Land et en Jame- sons Land que les dépôts glaciaires atteignent des dimensions considérables. 266 Dans le terrain erratique de la Jamesons Land, composé principalement de sables et de graviers, on voit des plages soulevées d’äge postglaciaire et contenant, en fait de coquilles marines, les Mya truncata, Saxicava arctica et Astarte Banksii. Sur d’autres points aussi, on voyait communément des plages soulevées et des terrasses marines. Dans la Danmarks O, on trouva des coquilles subfossiles jusqu'à une altitude de 65™ environ. A la Terrassepynt, sur la rive orientale du Rypefjord, М. Ryder trouva de vastes terrasses ой abondaient les coquilles (voy. le haut de la page 173). A la Morenepynt et au débouché de la Hjörnedal (toutes deux dans le Föhnfjord) М. Hartz trouva de vastes systemes de terrasses (Hjörnedal, voy. fig. VI et УП); on ne rencontra qu'à la Morænepynt des coquilles sub- fossiles (Mya truncata et Saxicava arctica). 3. Angmagsalik. Ici la roche est un gneiss brunatre qui s’effleurit très facile- ment. L’échantillon que j'ai rapporté, s'est montré composé de feldspath. quartz, bronzite et biotite. 4, Transport de gravier, dargile et de pierres par les glaces flottantes le long de la côte orientale du Grönland. Influence de ce transport et de la période glaciaire sur la constitution du fond de la mer dans ces parages. Les auteurs qui ont fait sur ce sujet des publications spéciales, sont ММ. Nordenskiöld, Nansen et Eberlin. Ce dernier les a données dans les Communications sur le Grönland, IX. Les glaces flottantes qui longent la côte orientale du Grönland, contiennent les formes de glace que voici: glace des glaciers (ice- bergs) et banquise; cette derniere sorte peut зе subdiviser en ,glace d'hiver“ (у compris la glace des fiords), formée durant le dernier hiver, et la vieille et forte glace de la mer arctique, amenée par le courant polaire. Ce n’est que trés exceptionnellement que la glace de mer charrie des pierres ou du gravier; en revanche, elle apporte en masse de l’argile et de la boue, dont l’aspect peut être triple, savoir: tÙ (on —ı 1° en tas qui peuvent être très considérables; 2° en trous eylindri- ques ressemblant aux cavités de cryoconite décrites par Norden- skiöld; 3° répandue en poudre fine à la surface entière de la glace. Ces trois sortes de vase contiennent des Diatomées; le 1° et (plus rarement) le 2° renferment des coquilles. Le 3° а sans doute été apporté par le vent de terre; les 1° et 2° ont été en majeure partie communiqués à la glace par les amoncellements sous la côte, bien que ce soit difficilement le cas pour le littoral escarpé du Grénland, mais bien pour un fond marin vaseux et plus plat (tel que celui de la Sibérie). Sur la glace d'hiver et celle des fiords et principalement sur les icebergs, au contraire, on trouve fréquemment des pierres et du gravier; mais ces parties des glaces flottantes ne jouent pas de rôle ultérieurement important comme moyens de transport; car elles n’agissent que dans le voisinage immédiat de la terre. Toutefois on trouve le long de la côte orientale du Grünland un banc de pierres, et comme ce dernier ne peut pas avoir été formé par les glaces flottantes (parce que celles-ci emportent trop peu de pierres), le plus probable serait d'y voir la moraine termi- nale qui dans le temps formait la limite de la glace continentale alors que cette dernière était le plus avancée. Et voici un fait qui semble confirmer cette manière de voir: Les pierres que nous ra- massions avec le chalut, étaient les mêmes que celles qui faisaient partie du terrain solide à l'Ouest du lieu en question. Voici ce qu’amenait le chalut: 1°. 74° 17° Lat. № 15° 20° Long. W. (254%): gneiss, basalte et calcaire à fossiles. Dans la Wollaston Foreland on trouve du gneiss, du basalte, du calcaire grenu, des marnes et gres jurassiques, du grès miocene et de l'argile schisteuse. 9°. 72° 53° Lat. N. 20° 36° Long. W. (192™): gneiss et basalte. Ces deux roches se trouvent au Franz Joseph Fjord. 3°. 69° 41’ Lat. М. 19° 20’ Long. W. (334™): basalte. Sans doute on ne trouve pas non plus d’autre roche en pénétrant dans les terres. Il faudra naturellement encore plusieurs coups de chalut avant de pouvoir rien dire de certain sur le sujet. VIL Remarques sur quelques fossiles jurassiques du cap Stewart dans le Grönland Oriental. Par Bernhard Lundgren. (Planches II[—V.) Durant l’expedition danoise de 1891 —92 au Grönland Oriental, on trouva au cap Stewart (env. 70° 25° Lat. N.) dans la Jame- sons Land, au Scoresby Sund, des restes d’animaux fossiles, englobés dans du calcaire ou du grès calcaire, et qui non seulement sont en eux-mémes d’un grand intérét, mais intéressent encore parce quils ont fourni des points de comparaison avec les fossiles déjé rencontrés au Kuhn Island. Sous le rapport de la conservation, les matériaux recueillis laissent beaucoup à désirer. Les Mollusques зе présentent tantôt avec leur coquille, tantôt sous forme de noyaux pierreux. Mais, les premiers adhèrent si fortement à la roche par leur coquille, qu'on ne peut pas les en détacher, ou bien ce n’est que partiellement. Les noyaux pierreux sont parfois très bien conservés. Concernant le caractère général de la faune, on fera remarquer que les Lamellibranchiés constituent le groupe d'animaux le plus riche tant en espèces qu'en individus. Les Bélemnites ne sont pas, à vrai dire, des raretés, mais leur état est toujours tellement frag- mentaire et leur conservation si imparfaite, que ni leurs espèces ni leurs groupes ne se laissent définir avec certitude. En fait d’Ammonites, on n'en a trouvé que deux spécimens, et ils sont incomplets et mal conservés; les Gastéropodes ne sont ni nombreux ni bien conservés; leurs espèces ne sont pas définissables, leurs genres le sont à peine. Les Brachiopodes sont assez communs, mais mal conservés. Les autres groupes d’animaux ne donnent qu'un piquant d'un oursin (peut-être une Acrosalenia), ainsi que deux Serpules. Parmi les Lamellibranchiés prédominent des Pecten, Astartidæ et Myacites. Chose singulière, on n'a rencontré ni Trigonia, ni Goniomya, ni Aucella. Le caractére général de la faune concorde si bien avec celui de la faune jurassique européenne, qu’on est souvent dans le doute au sujet de tel type provenant du cap Stewart: vaut-il mieux 269 l'identifier a un type européen, ou en faire une espèce soi-disant nouvelle qui s’écarte de l’europeenne par des caractères distinctifs peu importants? Toutefois les espèces de Pecten présentent des caracteres plus divergents. En décrivant les ‘espèces trouvées, et dans le but d’éviter des conclusions géologiques qui ne seraient pas parfaitement fondées, jai séparé d’entre les types européens et leurs apparentés boréaux ceux qui sont du Grönland, en tant qu'ils laissent voir des caractères distinctifs constants, si peu importants qu'ils soient, et alors je n'ai employé la même désignation spécifique que quand l'identité me paraissait tout à fait hors de doute. Pour les espèces déjà connues je n'ai pas reproduit dans son entier la liste des synonymes, mais amplement renvoyé à des tra- vaux plus généralement connus où le type se trouve décrit ou figuré avec assez d’exactitude. Pour établir un contrôle, j'ai fait dessiner les spécimens grönlandais des espèces que j'ai cru devoir identifier aux européennes. P.193—9211: Description des espèces trouvées. A côté des types qui viennent d'être nommés, on pourrait en- core en citer plusieurs autres, tels que les Serpula, piquants d'un Oursin, divers Lamellibranchiés, etc.; mais ils sont trop imparfaite- ment conservés pour que le mieux ne soit pas de les laisser tout à fait hors de compte. Parmi les susdits 37 espèces différentes, qui pourtant n'ont pas toutes été susceptibles d’une description exacte, quatre seulement peuvent en toute certitude être rapportées à des espèces déjà connues. Ce sont les Limæa duplicata, Avicula Miinsteri, Leda lacryma et Cardium concinnum, qui ont une grande distribution géographique. Les Plicatula cf. spinosa, Ostrea cf. calcæola et Cyprina cf. cancriniana ne peuvent pas être identifiées avec pleine certitude aux espèces qu'on vient de nommer. Les types les plus importants au point de vue géologique, savoir les Ammonites et les Belemnites, ne comportent pas une définition plus précise. Sur la répartition des espèces je n'ai pas beaucoup à dire. Sans doute on pourrait être porté à voir des Unionides dans ce que jai appelé Astarte Wandeli et A. Hartzi. Il nest pas certain qu’on ait trouvé ces езрёсез parmi des fossiles incontestable- ment marins. D'autre part on trouve les Rhynchonella, Lingula, Limea, Modiola, Cardium, etc. dans une roche qui cadre avec 270 celle ой furent trouvés les fossiles mentionnés, et il est probable qu'il n'y a pas d'espèces d’eau douce parmi les dépôts marins. Si donc on veut comparer les couches jurassiques du cap Stewart avec d’autres, celles qui s'en rapprochent le plus se trouvent au Kuhn Island, situé dans le Grönland Oriental et dont les fossiles ont été décrits par M. Toula d’après les collections rapportées par l'expédition allemande 1869—70. Toula répartit en deux sections les formations jurassiques dudit lieu: 1° les couches d’Aucella et 2° le Dogger. Les couches 4’АмсеЙа se dis- tinguent de leurs correspondantes du cap Stewart par la grande abondance de ce genre, par les Perisphinctes Payeri et Belemnites Panderianus, absolutus, etc. On trouve plus de concordance avec le Dogger. Га, les Gastéropodes sont sans doute plus communs, et la Goniomya, qui n’a pas été trouvée au cap Stewart, a été rencontrée au Kuhn Island. Autrement il semble que la faune de ces localités présente assez de ressemblance, et l’on cite comme provenant du Kuhn Island un type apparenté a l’Avicula Mün- steri. Il est probable qu'on doit rapprocher les couches du cap Stewart de celles du Kuhn Island. Au Point Wilkie dans la Prince Patricks Land, M’Clintock trouva des fossiles jurassiques, qui sont décrits sous le nom d Ammonites M’Clintocki, Monotis septentrionalis, ainsi qu'un petit nombre de Gastéropodes, que Haughton rapporte au has (Journ. Roy. Dublin Society, vol. I, 1856—57, р. 244, pl. 9; Dublin 1858). Il ne paraît pas y avoir de ressemblance plus par- ticuliére avec la faune du cap Stewart. Il ne semble pas qu’on ait trouvé des fossiles jurassiques sur d’autres points de l'archipel arctique américain; du moins de Rance et Feilden wen citent aucun (Quart. Journ. Geol. Society, vol. 34, 1878; voir aussi Neu- mayr: Die geographische Verbreitung der Juraformation, Denk- schriften d. K. Akad. der Wissenschaften, Vienne, vol. 50, 1885). Parmi les fossiles jurassiques trouvés dans l’intérieur de l’Amerique du Nord (haut Missouri et Dakota), on en a bien rencontré quelques- uns, tels que les Lingula brevirostris, Gryphea caleæola var. nebrascensis, Ostrea strigilecula, qui se rapprochent beaucoup des espèces grönlandaises, sans toutefois pouvoir leur être identifiées. L'espèce d’Avicula qu'on y a trouvée, а même été rapportée à l'Avicula Miinsteri; mais, à n’en pas douter, ce n’est pas sa place. Au Spitzberg, les formations jurassiques décrites par M. Lindstrôm et par moi, figurent sur plusieurs points, et il est vraisemblable qu’elles appartiennent & des niveaux différents; comme espèces qu'on retrouve au cap Stewart, on citera le Cardium coneinnum et peut-être le Limea duplicata, sans que toutefois on y trouve de ressemblance plus particulière, pas plus qu'avec les formations jurassiques d’Andö. En fait d'espèces rencontrées au cap Stewart, on retrouve les Limæa duplicata, Avicula Miinsteri et Cardium coneinnum A la Nouvelle-Zemble, dont les forma- tions jurassiques sont caracterisées par la presence de l’Awcella, qui n’a pas été retrouvée au cap Stewart. Par ses recherches sur la distribution géologique de l’Aucella, М. Lahusen a établi que ce genre ne figure pas dans des couches plus anciennes que celles d'Oxford (Ueber die Russichen Aucellen, Mém. Comité Géol., vol.8, n° 1, 1888). Par conséquent, celles des stratifications du cap Stewart et du Kuhn Island qui ne contiennent pas d' Aucella, doivent bien être considérées comme plus anciennes que l’etage en question, et c’est bien aussi ce qu'a fait M. Toula en les rapportant au Dogger. Les quatre espéces européennes trouvées au cap Stewart, se rencontrent toutes en Europe dans le Kelloway, et le caractere général de la faune cadre également bien avec celui de l'étage en question. Seule le Plicatula cfr. spinosa ferait pencher pour le _ аз, sans toutefois agir beaucoup sur la balance. Les formations jurassiques trouvées au cap Stewart me semblent appartenir tout a fait au Kelloway, et trahissent les caracteres qui distinguent l'Europe Centrale à propos des Lamellibranchiés et des Brachiopodes. Les Céphalopodes ne sont pas assez bien conservés pour que leur examen mette en état de tirer des conclusions relatives à l’âge de ces couches. VIL Plantes fossiles du cap Stewart dans le Gronland Oriental. Ауес un apergu historique par N. Hartz. (P. 217—248, ауес 14 planches.) Apres avoir mentionné trés succinctement ce que la bibliogra- phie offre de plus important sur la flore et la faune fossiles du nw —1 we Grönland, et rectification faite de différentes erreurs en fait d’opinions et d’indications concernant la géologie du cap Stewart, on a donné, p. 228—244, une liste des plantes fossiles trouvées au cap Stewart et aux rochers Neill, a quelques kilométres au Nord de ce cap. Cette petite flore (18 espéces) ferait rapporter le schiste argi- leux qui la contient, à l'étage rhétien ou au lias-rhétien. Les especes montrent une concordance particuliere avec celles du lias- rhétien de la Scanie et celles de l’étage rhétien de la Franconie. Pourtant on retrouve un certain nombre des espèces dans les couches jurassiques plus récentes. Comme on le voit par le tableau de la page 245, plusieurs des езрёсез ont une trés vaste distribution. Les matériaux collectionnés sont si peu nombreux et si mal conservés, qu'on п’озегай pas en tirer des conclusions d’une grande portée. Que, par exemple, les Dictyophyllum et Clathropteris, si communs en Scanie, manquent tout à fait dans la collection rap- portée, ce peut fort bien être une conséquence de l’extr&me brièveté de notre séjour au cap Stewart, ce qui ne permit de recueillir des fossiles que sur un très petit espace. La plupart des espèces furent trouvées tant au cap Stewart méme que sur le versant situé au Nord de ce promontoire. Toutefois les Todea, Ptilozamites?, Anomozamites, Palissya? et Stachyotaxus ne furent trouvés qu'au Nord dudit cap. Je termine en adressant de respectueux et cordiaux remerci- ments à M. le professeur A.-G. Nathorst de Stockholm, qui m'a grandement aidé à déterminer les fossiles, et plus tard m'a, par écrit, honoré de nombreux renseignements et conseils. C’est à реше si, sans la bienveillante assistance de M. le professeur Nathorst, ce petit mémoire aurait vu le jour. P. 246—48: Liste des plus importants des ouvrages cités et consultés. pan Fe С Med, teleiser Cordts del. £ OWN Gronland aU Holensbergs es Meddelelser Scores om Grönland XL Geologisk Kort over af Е. BAY. by- рипа С. Seaforth @Nordost æ- bugt | Tao. IL © TOU Wardlaa € ? of 3 ee C Allen | F : ve % > ] id “ "N Cannings 0 | i r Eg i if JC Fletcher А à: ‘ (4 Duch oc Tait nf Grewille (GF CWood i > р % C Mache ; Е бо. 4 к | “Вуотиедет ee , 7 Kirke Bjerg № | ergs | ee | i | Land 5 > | Hall : = ok a 5 \ Е > £.ltoss ‘ 0 Fe Ÿ al = 3 ears 5 о Ro | Inlet я ZI aA | N > Bo 4 D om Е А: 278 PY Er? EB 9 150 ps à Al HIudderbugt à i. 225 = 300 120 br L ral Danmarks 0: Dr Te $ = CHope elle Haun INCA Ors = 229%. : ©. 5000; р. Stevenson 112." 6 7 LAS, wa 296 | 301 C. Brewster j Gneis. = Cong lomerat. San ds ten. Fhit-og Jura = aq = (ee) Glacialdannelser. Ш... Gletschere. Stewart Ö Manby 0 Det Hottersbagske Etabl Tafl. III.') pag. Figs 1. »Lingula. sp... ооо. ОЕ 193. — 2: Rhynchonella-sp. MRC 3 о Ве 194. — aya, № &® Rhynehonellavspy босововоо вова ae EEE 194. — +4. Waldheimia sp. ee ee ERREERESE 195. = 9. Walldheimiawsperr Bene LOL cic 6.66 195. — 6, bimaea, duplicata. . 23. 2a nee RS ERE RERENRER 198. =, _Т, 8.9. (Ostrea, sronlandicay 2.0... 2. adele ss A SEERE 195. — 10. Plicatula, ef. spinosa... u. a. 2a 22. еее 197. | Rlacunmopsise minutage ob oo oo 655 bo 0 6 ec ce SSG Е 197. — 12. Beeten).Stewartianus. =< chee cy ono NP 198. — 13. Peeten опоре ее 199% = 145 Pecten RIRE 2% 89e a sae ee Re 200. И ОП 7. TN о ete nee eo PNR 200. ') Enar i fossilnamnen à taflorna insmugit sig en del felaktigheter, har jag ansett lampligt att har i en särskild figurförklaring ratta dessa. Meddelelser om Grönland MA Van SM 2, Rhynchonella sp. 2 Rhynchon ella sp 4. Waldheimia sp. À. Ferebratu la sp. 6 Limaca duplicata и Ling wle sp 2, Г 78.9. Ostrca gronlandica n. sp. 10. Plicatula eh. spinosa. ZA Placunopsis minula n.sp /2. Fecten Stewarlianus n.. 13. PJohnstrupé isp 14. Р Rınki n.sp. IS. P callosus п. Sp: Тая. IV. pag. „16,47. Амеша Маре 200. 18. Modiola Ravn. an ey los) oot een 0 0 9-0 0 © © o 0.0 202. 19S Myoconchawhorealisy EEE ncn mea TE 203. 20. Leda Ластута 2... оо. оо ое Er re 204. а ме Astarte Wandelit ее 204. 22. sAstarte: Вау с. оо ое еее 204. 23. Astarte amygdaloides............... eens EN 206. DA: Astarte-Hartzl ео ое TT tea nem 205. Os, CANLII CONNUS So 50000 odo co Gobo eo 6 80600 207. ABA, Ws ЕКО ЭР Go 566606 600000 в coop oe OOS 206. 27. ‘Gyprinaset. Gancriniana ..-... 2. Ve TRES 207. Meddelelser om Grönland NIX Tav. IN 16, 17 Aviculu Münsteri. 18. Modtola Kavni 19. Myoconcha borealis. 20. Leda lacryma. 21 Astarte Wandeli. 22 Astarte Bay t. 23. Astarte amygdaloides. 24. Astarte Hartzi.: 25. Cardium concinnum. 26. lancredia elongata 27. Cyprina cf Cancriniana. CCordts del & lth Trykt cetAofènshergsheE. ан WA pag. Bigs 25. Pholadomyal cronlandica ys 2. 22222 ae SES ES SRESESERE SER 209. — 29а, 5, ©. Lyonsia’ suhaequilateralis с EEE EE 210 — 30. Panopaea Toulai: 33. 205 =... 2 020 se ETEEE 207. — 342 Ammonites sp... ..... a... ee an cele A EE 210. Meddelelser om Grönland XIX Tav. И — 26. Lholadomyo gronlandico n. Sey: Lyonsta subaeguilateralts 7. 576. , 30. Panonaea Toulai n. GANT, Ammonites sp. Clordts del & bith Tryfet i det HoffensbergskeE. Tav. УГ. нею or Equisetum Münsteri Sternb. sp. Pag. 233. Caulis Tav. VI. Jquiseto similis. — -, pars figure 1 amplius Рае. DM aucta. Phototypi Pacht & Crone, Meddelelser om Gronland XIX. | E edelin del. Tav. VIL Tav. УП. Cladophlebis Roesserti (Presl.) groenlandica. Pag. 228. Meddelelser om Gronland XIX. Тау. VII. Phototypi Pacht & Crone. Hedelin del, Tav. VILL. Fig. 1. о — 3. or 4. — 5. ER BZ у: и a \ i 1° ‘ i x N | Cladophlebis Roesserti (Presl.) о —— Ws ‘ ORALE TE SAM . i fs } VE i м $ te : Tag N Meddelelser om Grønland XIX. УШ Tav. Phototypi Pacht & Crone. Hedelin del, Тау. IX. Tav. IX. Cladophlebis Roesserti (Presl.) groenlandica. Тах. IX. Meddelelser om Gronland XIX. Phototypi Pacht & Crone, Hedelin del, Un i x ‹ FÅ; I bat К it butte CRUE 2 fi = Pitty iy nun hes Же ' ae + ; i ö | no i: \ о | EN De { 1 m AL ‘ Ки { - y j A = у м, À a у wows Tav. X. Cladophlebis Roesserti (Presl.) groenlandica. Meddelelser om Grønland XIX. Там. X. Hedelin del. | Phototypi Pacht & Crone. N Fr ВО, arts Tav. XI. Tav. XI. Fig. 1. Cladophlebis Stewartiana m. Pag. 231. NEO) 8 a Е — 3. Asplenites зр.?? Pag. 231. — 3a. — - , pars figure 3 amplius aucta. Tav. XI. Meddelelser om Gronland XIX. Phototypi Pacht & Crone, Hedelin del. Tav. ХИ. Tav. XII. 1. Cladophlebis Roesserti (Presl.) groenlandica. JA = Stewartiana m. 3 4. Todea Williamsonis Brongn. sp. Pag. 232. 4a. — — — - , pars figure 4 amplius aucta. Meddelelser om Gronland XIX. Tay. XII, Hedelin del, Phototypi Pacht & Crone. Тау. ХШ. Fig. Tav. XIII. I. Podozamites lanceolatus (Lindl.), var. Eichwaldi Heer. Schenkii Heer. Pag. Pag. 237. - latifolius Heer. - minor — - minor — - genuinus — - genuinus — - minor — 240. — 4a. Stachyotaxus septentrionalis (Agardh.). Pag. 242. 5b. Czekanowskia setacea. Pag. 242. Tay. ХИТ. Meddelelser om Gronland XIX. 3. Phototypi Pacht & Crone. Hedelin del, Tav. XIV. Tav. XIV. Podozamites lanceolatus (Lindl.), var. genuinus Heer. — - minor — , in P. Schenkii Heer transiens. (Lindl.), inter var. genuinus et minor Heer. — . var. latifolius Heer. — var. minor Heer, Tav. XIV. Phototypi Pacht & Crone. Meddelelser om Gronland XIX. Hedelin del, CREST IE PERE RT SILER ETRE BIE RES ESTE aE EERSTE PH HET Hi ZH = Tav. XV. Tav. XV. Pterophyllum subequalem. Pag. 236. a. — — -, pars figure 3 amplius aucta. XS 0 wo — = . . — — - ? Ptilozamites sp. ? Pag. 235. Anomozamites cfr. inconstans (Goepp.). Pag. 236. Omran & Ww Or mr gat! и il у 2 ro ; д | à de < A i и i р À i = ° RAA i 4 À i г i - у | р Meddelelser om Gronland XIX. Hedelin del, Тау. XV Phototypi Pacht & Crone. Tav. XVI Tav. XVI. Ptilozamites sp. ? Rhizoma. ? Filicis. ? Pag. 233. Tay. XVI. Meddelelser om Gronland XIX. Phototypi Pacht & Crone, Hedelin del. Тау. X VIL. OT = Ww bd Tav. XVII. | Czekanowskia rigida Heer et Cz. setacea Heer. Pag. 241—942. — setacea — — rigida — Taxites n.sp. Pag. 243. Meddelelser om Gronland XIX. au Tay. XVII. ‘| Hedelin del, Phototypi Pacht & Crone, Тау. ХУШ. — © re = Tav. XVIII. Czekanowskia rigida Heer et Cz. setacea Heer. — а. Podozamites lanceolatus (Lindl.), var. minor Heer. Meddelelser om Gronland XIX. Tav. XVIII. Hedelin del. Phototypi Pacht & Crone. Tav. XIX. ol. 2 5. 4 © a Tav. XIX. Ginkgo (Baiera) Hermelini Nath. mser. Pag. 240. Stachyotaxus septentrionalis (Agardh.). Pag. 242. su = = о Palissya sp. ? Pag. 243. Meddelelser om Gronland XIX. Там. XIX ee ET Feen = Hedelin del, Phototypi Pacht & Crone. VI. УП. УШ. . Forsteningerne i Kridt- og Miocenformationen i Nord- Gronland ved Steenstrup, ©. Heer og de Loriol. Med 2 Tay. og 1 Kaart. 1883. Andet Oplag. 1898. Ку. 6. Forberedelser til Undersggelsen af Gronlands Ostkyst ved Wandel og Normann, og Undersøgelse af Ruinerne i Juliane - haabs Distrikt 1880 og 1881 ved G.Holm. Med 35 Tay. og 2 Kaart. 1883. Andet Oplag. 1894. Kr. 6. Undersggelser af Gronlandske Mineralier ved Lorenzen og Rordam; de hydrografiske Forhold 1 Davis-Strædet ved Wandel; entomologiske Undersogelser ved Lundbeck; Bemerkninger til Kaartet На Tiningnertok til Julianehaab, samt Bidrag. til Vestgronlendernes Anthropologi ved Seren Hansen. Med 14 Tavler og 2 Kaart. 1882—93. Kr. 6. Undersogelser 1 Distrikterne ved Disko-Bugten, i Hol- stensborgs, Sukkertoppens, Godthaabs og Uperni- viks Distrikter i Aarene 1883—1887 ved Hammer, Jensen, Ryder, Lange, Warming, Th. Holm, Rordam, Rink og Carlheim- Gyllenskiéld. Med 21 Tav. 1889. Kr. 6. IX—X. Undersøgelser paa Grønlands Østkyst indtil 66° 25‘ N.B. i Aarene 1883—1885 ved G. Holm, У. Garde, Knutsen, Eberlin, Steenstrup, S. Hansen, Lange, Rink, Villaume-Jantzen og Crone. Med 59 Tavler. 1888—89. Kr. 20. XI. The Eskimo tribes, their distribution and characteristics, especially in regard to language. Af Dr. I. Rink. Med et Supplement og 1 Kaart. 1887—91. Kr. 4. XII. Om Grønlands Vegetation af Кио, Warming. 1888. Kr. 3.50. XII. Bibliographia Groenlandica ved P.Lauridsen. 1890. Kr. 3.50. XIV—-XV. Endnu ikke udgivne. XVI. Undersøgelser i Julianehaabs Distrikt 1898 og 1894. Skjergaardsopmaaling, Undersøgelse af Indlandsis og Breer, Misvisning m.m. ved У, Garde, C. Moltke og A. Jessen, Arkæo- logiske Undersøgelser af В. Bruun, №, Petersen og У. Boye. Med A) “temple, 1990. 15 10, XVIJ—XIX. Undersøgelser af Grønlands Østkyst (Scoresby Sund) i Aarene 1891—92 ved ©, Ryder, H. Vedel, № Hartz, Е. Bay, I. Deichmann, €. Christiansen, Willaume-Jantzen, Rørdam, S. Hausen, Borgesen, Rostrup, Deichmann Branth, Ostrup, Posselt, Lundbeck, H.Hansen, Wesenberg-Lund og Lundgren. Med 40 Tavler. 1895—96. Kr. 25. "Med de fleste Hefter følger en Resume des Communications sur le Grönland. — Tillæg til У. Afbildninger af Grønlands fossile Flora ved Oswald Heer. 4°. Med Titelkobber, 100 Tav. og 1 Kaart 1883. Kr. 80. Udsolgt. r у и к 22 1 к N у 4 у igh te Ae, 5 ; N ( | à ' р | 1 ” À så - “ Ed \ å . 2 = 2 à Im > Pr + 2 , a р | 4 , wre - i ЦЕ — An Må xx A bos NUE BT 3 2044 106 310 741