CCS Ir AZ À À =1 Ÿ Gå j \e—rv'e 4 7 B 3 6 Ej a a kur ed sø au lew ~ en Meddelelser om Grønland, udgivne af Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland, Fem og tyvende Hefte. Med 6 Tavler og en Résumé des Communications sur le Grônland. Kjøbenhavn. I Commission hos C. A. Reitzel. | Bianco Lunos Bogtrykkeri. 1902. Hos C. A. Reitzel faas folgende af Commissionen udgivne Skrifter: Gieseckes mineralogiske Rejse i Gronland, (Bericht einer mineralogischen Reise in Gronland, 1806—1815) med biografiske Meddelelser om Giesecke af №. Johnstrup, samt et Tillæg om de grønlandske Stednavnes Retskrivning og Etymologi И. Ш. IV. VI af Dr. И, Rink. Med 3 Kort. 1878. Kv. 7. ~ Meddelelser om Grønland. Undersøgelser i Godthaabs og Frederikshaabs Distrikter (Indlandsisen) i 1878 ved Jensen, Kornerup, Lange og Hoffmeyer. Med 6 Tavler og 3 Kort. 1879. Andet Oplag. 1890. Kr. 6. Undersogelser i Julianehaabs (Sandstenen og Syeniten), Holstensborgs og Egedesmindes Distrikter i 1876 og 1879 ved Steenstrup, Kornerup, Jensen, 6. Holm og Lorenzen. Med 8 Tav. 1881. Kr. 6. Udsolgt. Conspectus Florae Groenlandicae. I1ste og 2den Af- deling: Fanerogamer og Karsporeplanter ved Joh. Lange; Gron- lands Mosser ved Joh. Lange og ©, Jensen. 1880—87. die Afdeling: Lichener, Svampe og Havalger, samt Tilleg til Fa- nerogamer og Karsporeplanter ved Deichmann Branth, Grønlund, Kolderup Rosenvinge og Rostrup med 2 Tavler og 3 Kort. 1887—94. Kr. 14. Undersøgelser i Jakobshavns, Ritenbenks, Umanaks og Uperniviks Distrikter samt paa Øen Disko (Isbræer, Basalt og tellurisk Jern) i 1878—80 ved Hammer, Steenstrup og Lorenzen. Med 7 Tav. og 1 Kort. 1883. Andet Oplag. 1893. [Kr 16; . Forsteningerne 1 Kridt- og Miocenformationen 1 Nord- Grønland ved Steenstrup, ©. Heer og de Loriol. Med 2 Tay. og 1 Kort. 1883. Andet Oplag. 1893. Kr. 6. Forberedelser til Undersggelsen af Gronlands Ostkyst ved Wandel og Normann, og Undersggelse af Ruinerne i Juliane- | Ta 4 U I: à #4! Def К LE De, a! Meddelelser om Grønland, udgivne af Commissionen for Ledelsen af de geologiske og А Undersøgelser i Grønland, Fem og tyvende Hefte. Med 6 Tavler og en Résumé des Communications sur le Grönland. Kjøbenhavn. I Commission hos C. A. Reitzel. Bianco Lunos Bogtrykkeri. 1902. и bre hi и’ LIBRARY NEW YORK BOTANICAL GARDEN. Indhold. Side Om Bestemmelsen af Lysstyrken og Lysmængden af K. J. V. Steen- strup. (Et Foredrag holdt i Naturhistorisk Forening) .......- i: . Fra en Vaccinationsrejse i Egnen omkring Kap Farvel i Efteraaret НО а Corel COTE TE 15: On Ilvaite from Siorarsuit at Julianehaab, Greenland by 0. В. Bøggild 43. Bidrag til en Skildring af Vegetationen paa Øen Disko tilligemed spredte topografiske og zoologiske Iagttagelser af Pedersen Porsild. RUBAN Ie VIRE ESS LE Eee Resume des Communications sur le Grönland AE RES ALES HR Res sat oS + Om Bestemmelsen af Lysstyrken og Lysmængden af K. J. V. Steenstrup. (Et Foredrag holdt i Naturhistorisk Forening i Kjøbenhavn den 8, Maj 1901.) sæ, Lol reg À 1199 off 5 AGG SES cy ME i 1 290030 af cou Mn. man færdes paa saa nordlige Bredder, at Solen en Del af Aaret ikke gaar under Horizonten og en anden Del af Aaret ikke naar over Horizonten, kommer man uvilkaarlig til at beskeftige sig med Lysforholdene, og paa mine Rejser i Grønland har jeg ofte tænkt paa, at det vilde vere af Betydning at kunne bestemme saavel Styrken af Dagslyset i et givet Oje- blik som den daglige Lysmangde. _ Til Bestemmelsen af den forste har jeg konstrueret en lille Lomme-Lysmaaler, der er let at transportere og let at an- vende og derved tillige har den Fordel, at den kan fores hen til de Steder, hvor Lyset skal bestemmes og til de Lyskilder, f. Ex. fast anbragte Lamper, hvis Lysstyrke skulle maales. Endvidere har den den Fordel, at den ikke kræver noget morkt Rum til Undersogelsen. Den bestaar, som omstaaende Fig. I viser, af et c. 25 mm vidt, indvendigt sværtet Messingror, i hvis ene Ende der lystæt er anbragt et lille Glasfotografi. Jeg har dertil valgt et nega- tivt Billede af nogle Linier i en trykt Bog; altsaa ses Ordene klare paa mørk Grund. Roret kan nu enten have en Længde som den almindelige Synsvidde, eller, hvad der er bedre, gjares kortere, idet der i det anbringes en forskydelig Samlelindse. Jo stærkere denne er, jo kortere bliver Roret, og jo skarpere kunne Ordene indstilles. Om den anden Ende af Roret er der anbragt et Stykke Gummislange, for at Roret kan trykkes saa tet ind om Øjet, at der ingen Lys kan trænge ind bag fra. 12 Som Billedet viser, kan der, understattet af to Metalfjedre, skydes et smalt Prisme af mørkt «sort» Glas frem og tilbage foran Glasbilledet, saa at dettes Tydelighed efter Behag kan svækkes eller forstærkes. Man retter nu Roret, trykket ind omkring Øjet, enten direkte mod Lyskilden, eller, hvis man vil undersøge det diffuse Dagslys i Almindelighed, mod et Stykke hvidt Papir og forskyder saa Prismet, til man lige netop kan lese Ordene i Glasbilledet. Bestemmelsen faar man skarpest, naar det Punkt er naaet, da man faar det Indtryk, at vidste Fig. 1. man ikke, hvad der stod, kunde man ikke læse det. Nogle Linier af et vanskeligt fremmed Sprog er derfor bedst, da de mindre let læres udenad. Apparatet justeres ved at bestemme den Afstand, hver Ende af Prismet fordrer, for at man 'ved et eller andet «Normallys» lige netop kan læse Ordene. Hvis man kun vil bruge denne Lysmaaler til at kontrollere bestemte Lyskilder, f. Ex. Lamper, der ere fast anbragte, kan der i Stedet for Prismet anbringes et planparallelt «sort» Glas, hvis lyssvækkende Evne i For- bindelse med Glasbilledet en Gang for alle er bestemt ved et ir ‘di A "derimod enten for tydelige eller for utyde- 5 Normallys. Man stiller sig i den beregnede Afstand fra Lys- kilden, der skal maales, og, hvis dennes Styrke er som den skal vere, kan man altsaa lige netop læse Ordene. Vise disse sig lige, maa man enten fjerne sig fra eller nerme sig til Lyskilden, og disse Foran- dringer i Afstandene afgive da Maalestokken for, hvor meget Lyskilden er stærkere eller svagere, end den skal vere. Til Bestemmelsen af den daglige Lys- mengde, forsaavidt dette lader sig gjore ved Hjælp af et folsomt fotografisk Papir, har jeg anvendt folgende Fremgangsmaade: En Del Strimler af Kalkerpapir, alle 20mm. brede men af forskjellig Længde, den længste 200 mm., ordnes trinvis, saaledes som Fig. 2 viser det. I den ene Ende, hvor de alle ligge over hinanden, ere de sammenklebede, medens de uligelange Ender ere frie. Hvor mange Strimler der anvendes er vilkaarlig, dog kan der i den angivne Længde næppe anbringes mere end c. 40 Stykker, naar da ikke de Tal, hvormed hver enkelt merkes, skulle blive for smaa og utydelige. For at kunne aflese hvormange Lag Kalkerpapir Lyset er gaaet igjennem i en saadan Grad, at det anvendte følsomme Papir bliver kjendelig farvet, er det nemlig, ikke alene for med Lethed at se hvor mange Lag Lyset har virket igjennem, nødvendigt med Tusk at mærke hvert Trin, men ogsaa fordi de for Lyset uigjennemtrængelige Tusk- mærker, fremtræde ganske anderledes tydeligt 6 mod selv en: meget ringe farvet, Baggrund; end; de svage Farve- nuancer, der ‚er, mellem. de. enkelte, Trin, saa Aflesningens ‘e ‘SU Skarphed derved forages. im Som følsomt: Рари har jeg ‘anvendt Eastmans «Mat Soliopapir», der, opbevaret paa passende Maade, holder sig i, lengere Tid. Dette Papir findes: i Handelen i, for- skjelligt. Format, saaledes i Pakker med 15 Blade af Størrelse 13x18 cms. Af hvert Blad kan der til den ovennævnte Skala: skæres 8 Strimler,, saa der altsaa af en Pakke, kan faaes Materiale til 120 Observationer. Det følsomme Papir, dækket af Skalaen, lægges: som det ses i Fig.3, i en ‘lille Rende; af Zink, for at udelukke: Lyset fra Neden og. fra Siderne. For at Papirlagene i Skalaen ikke’ skulle krumme sig, paa- virket af Temperaturforandringer, og der- ved gjøre Aflesningerne unojagtige, lægges der en Strimmel tyndt, hvidt Glas derover, og ved smaa Metalfjedre klemmes Skalaen og, Papiret) fast: mellem Zinkrenden og Glasset. Det Hele indesluttes i et sterkt Rer af hvidt Glas, der lukkes med en Kautsjukprop. For at hindre at den. i Reret..og Papirerne værende. Fugtighed, under Solens Indvirkning, skal afsætte sig paa Rerets opadvendte. Side, lægges under Renden, som. Billedet viser, en Række smaa Stykker Klorcalium. Reret anbringes i et passende; Stativ ude paa et Sted,. der ikke kan beskygges af Træer eller. Huse og altid horizontalt og i samme Retning, f. Ex. i Ost—Vest. Ved. Siden af:det lysfølsomme Papir spiller Kalkerpapiret, der! anvendes til: Skalaen den vigtigste Rolle ved disse Forsøg. Jeg har. dertil valgt Leonin-Pause-Papier Nr. 173 fra Schleicher & Schill, Düren, Rheinland. Dette Papir er, uagtet sin billige Pris, overordentlig ensformigt lavet, saa at jeg, ved at anvende forskjellige Skalaer under fuldstændig lige Forhold ikke har kunnet; paavise nogen. Uensartethed. Det er saa gjennem- trengeligt for Lys, hvad gjentagne Forsøg have vist, at det matte Soliopapir,' i Løbet af 24 Timer!) tydeligt paavirkes deraf, selv gjennem henimod 80 Lag. Da jeg, som nævnt, kun har indrettet mig paa at anvende det fotografiske Papir i Lengder af 18 ст., maa Skalaer af dette Kalkerpapir deles i to Dele, en der bestaar: af, 1—36 Lag og en anden af 20—90 Lag. I denne sidste gjores Trinene nemlig dobbelte, da den tænkes anvendt i den lysere Aarstid, hvor en saa nøjagtig Bestemmelse af Lysvirkningen ikke er saa nødvendig som i den mørkere Aarstid. | Strax efter Exponeringen aflæses gjennem hvor mange Lag Lyset har paavirket det fotografiske Papir, og man kan nu enten lade det: bero derved, eller man kan fixere Billedet og gjemme det til, Opbevaring. Alt efter, Kalkerpapirets og det fotografiske: Papirs Beskaf- fenhed. faar; man en Rekke Farvenuancer, saaledes som om- staaende Fig,;4 viser,det. Leonin Papiret og det matte Solio- papir giver saaledes henimod 25 Nuancer, medens et andet Kalkerpapir, det der er anvendt til Fig. 4, med Soliopapiret kun gay 17 Nuancer; men medens Leoninpapiret, som nævnt, tillod Lyset т 24Timer at paavirke Soliopapiret gjennem с. 80 Lag, tillod dette Kalkerpapir Кип Lyset at virke gjennem с. 40 Lag. .:.Ved Fixeringen gaa som bekjendt Billederne «tilbage», der forsvinder altsaa nogle Trin, og dette i storre Antal jo flere :1) Ved i en. Maaned, .2!/s—?!/s, uafbrudt at vere udsat for Lyset, paa- virkedes det folsomme Papir gjennem 116 Lag Kalkerpapir. Farvenuancer der er. Ved Leoninpapiret var Usikker- heden derfor sterre end ved det andet anvendte Kalkerpapir;jthi ved dette var Tilbagegangen næsten fuldstændig konstant nem- lig 4 Trin. Kleber man disse fixerede Strimler ved Siden af hinanden, saaledes at de svageste, ensartede Nuancer stilles sammen, saaledes som i Fig. 4, faaes et let over- skueligt Overblik. Jeg skal ikke her komme ind paa en Om- tale af den vidtløftige Literatur, der findes om Lysets. Indvirkning paa Sølvsaltene og de derpaa baserede Forsøg paa at bestemme Lysforholdene saavel i meteorologisk som i fotografisk Ret- ning!), men kun i Kort- hed fremsette hvad jeg mener, der kan opnaaes ved dette Apparat. Jeg er ved dets Konstruktion 1) Se saaledes Ed'er: Aus- führliches Handbuch der Photographie 2. Aufl. Bd. I. Halle a. S. 1891. 9 gaaet ud fra det velkjendte Forhold, at en meget tæt negativ fotografisk Plade kan være udsat i nogen Tid for stærkt Sollys, uden at det underliggende folsomme Papir derved odelægges ; ligesom ogsaa at en saadan tæt negativ Plade ligesaavel kan give et brugeligt positivt Billede, hvad enten den i kortere Tid udsættes for stærkt Sollys eller i længere Tid for et svagt Dags- lys; og endvidere at et svagt Dagslys, der kommer efter et sterkt Sollys endnu formaaer at gjore sin Indvirkning gjældende, naturligvis indenfor visse Grænser. | Gaaende ud herfra sogte jeg saa et Medium, der 1 Gjennem- skinnelighed skulde gaa fra at være næsten helt klart til at være næsten uigjennemtrængeligt for Lyset. Jeg forsøgte først at anvende det til den ovennævnte Lysmaaler anvendte Prisme, se Fig. 1, som «Negativ» og Resultatet var ogsaa for saa vidt godt nok, som det fotografiske Papir efter Exponeringen viste en fuldstendig Overgang fra rent hvidt til rent sort; men Mangelen var, at det var umuligt at angive nogen Grense. For at faa Overgangene til at ske trinvis, konstruede jeg saa den oven- nevnte Skala. Da det folsomme Papir under denne Skala aldrig kan overexponeres i sin hele Længde, kunne Forsøgene altsaa ud- strekkes i Timer ja i et helt Dogn, idet den fremkomne Rekke Farvenuancer skydes fra den ene Ende af det folsomme Papir til henimod den anden, alt eftersom Exponeringen varer kortere eller lengere; men aldrig kan naa denne. Paa Papiret kan man altsaa aflæse hele den Virkning Lyset har udøvet i den Tid, Forsoget har varet. Der er kun den Mangel derved, at Lysets Indvirkning aftager i en overordentlig Grad, eftersom Antallet af Kalkerpapir-Lagene tiltage, og at den derfor tilsidst slet ikke mere kan merkes. Der er da kun det at iagttage, at det enkelte Forsøg ikke udstrækkes ud over en passende Tid. Forsøg i Sommer have dog vist, at der kan paavises Forskjel mellem et Dogn med klar Luft, og et hvori der har veret Taage eller Regntykning. 10 For Rejsende, der have mange, Ting: at varetage , eller for Stationer, der ikke kunde anvende; megen. Tid paa de enkelte Observationer, tror jeg at dette lille Apparat kan vere af Be- tydning; hele Arbejdet kan, jo indskrænkes til at skifte, Papir en Gang, eller helst. to Gange i Dognet, „Мда og Personer kom til Undersogelse ad Gangen, ofte af forskjelligt Kjen, mente jeg at burde afstaa fra ogsaa at inddrage disse Slægtskabs- |Tato- | dix à Navn | Alder Hjemsted a Nr. | | forhold m.m. | | Neret| ning I | | 1 | MARRAINE EE ed es a 34° | Rejseselska- | Anoritok | №. 101 р: | bets Leder, | | J.H.s List | Ejer af Kone- | baad, Telt, | | ‚Kajak og Riffel. | | | DEA ET А es 34” |KoneltilNr.1.| Atangime? | Ja | №. 12? pi | | 'J.H.s Lis 3 | Korpakusok; Akasik ...... c. 12 | Datteraf Nr. 1 | Orkua Ja | | 9 | | og 2. | АЕ ED cata TEE c.8 |Sonafsamme., Anoritok | 5 | Nukartäsiak ............. c.5 |Senafsamme. | do. 6 | Igsiavik; Kigssupät ....... 2 Datter af Atangime? | | | samme. | TE MAS aie on АХ 280 Kone II til 'Tingmiarmiut) Ja | Nr. 37 pa | Ме | | J.H.s List | | | | | | | 8 || Pétarssuak .............. | e.10 | Datter af Nr.1 | do. a | 9 | Sanimukagtak ........... 1 |Senafsamme. Jluilek | | | | | | 10 | Autdlaruta* :,...:....... 28* | Broder til | Umivik Nr. 103 pa | Nr. 1. Ange- | | J.H.s Lis | kok. Ejer af | | | "Kajak og Riffel. | | | ара so. Е c.25 | Копе til ‘Tingmiarmiut| Ja | Nr.10. | | | Г 1) J.H.s Liste betyder: Kateket Johannes Hansens Liste i Medd. om Gronl.» X, Partier af Legemet under Undersogelsen. Dog vare Kvinderne med deres yderlig korte Benklæder, der kun med Nod og neppe dækkede Sædet og Genitalia, næsten fuldstændig nøgne, naar de havde trukket deres store, lodne Sælskindspels af. Børnene undersøgtes i fuldstændig afklædt Tilstand. ymptomer paa indvortes sygelige Tilstande | Symptomer paa sygelige Tilstande (specielt i Brystorganerne) | i de ydre Organer oster og expectorerer. Benægter Hæmoptyser. | inkelte fugtige Rallelyde overalt paa Thorax, | serlig nedadtil paa hojre Forflade. oster og expectorerer. Skal 2 Gange have haft | optyser. — Indsenkning over hojre clavicula | empning her. Knækkende Rallel\de over højre ibende over venstre Apex (regio supraclavieu- . Ru Respiration her. oster og expectorerer nu. Skal i Vinter? (paa ysten) have haft en Hæmoptyse. Lidt Ralle- i venstre regio supraspinata og Dæmpning | venstre Apex. oster og expectorerer nu. Aldrig Hæmoptyser. | ige Rallelyde nedadtil paa begge Bagflader. æmoptyser som Barn gjentagne Gange, ikke | En godt 1/› Tomme lang og 1/1 re. Skal dog endnu hoste og expectorere om | Tomme bred Cicatrice lige oven- med (nogenlunde?) frie Mellemrum. Talrige over højre Mamma. Skal skyldes ge Rallelyde nedadtil paa højre Forflade. En- | en Rift. "opadtil paa højre Bagflade, og nedadtil paa e. | . т Lobe- Nåvn Alder Slegtskabs- Hjemsted Tato- Ans Nr. forhold m.m. veret nin Poi TAOS Чая ен, 25—30 Kone II til |Tingmiarmiut| Ja | Meget Nr. 10. 139 Ока. с.5 | Datter af Nr. do. Mag 10 og 12. daarlig ‚ Der tilsta | ее ar ET 3 |Sonafsamme. do. Liges foreg. | iført SI | pels | Kami 15 | Nekigssangok*......,.... 30* |Broder til Nr.1, Orkua Nr. 10: | Ejer af Kone- J.H.sL baad, Telt, | Kajak og Riffel. ar VDetangers ie. a water. 36* Kone I til ‚Igdloluarsuk*| Ja Nr.13% Nr. 15. J.Hs1 17 ||Isängasok; Kibake........ 7 Datter af Nr. Estale? 15 og 16. 18 || Pétika; Körkartäk ........ 1 | Datter af do. samme. US MAR EN RE 'e.25 | Kone II til | Igdloluarsuk | Nej Nr. 15. | 20 || №ащак................ 1 | Datter af Nr. do. | 15 og 19. |: ( | 21 |Sängatsiak *; Koruterkortok| 23* | Ejer af Kajak ee a Nr.8? og Riffel. J.H.s] | | | 92 | Arnivâk, Manäke......... с. 24 |KonetilNr.21. | Igdloluarsuk| Ja | | | | 98%, Nartyalanik’. ee. 1 Datter af Nr. | do. | Meget 21 og 22. | i Hu | (р. Ryg 24 Taunarsigujuk*; Ipertôk .. | 22* | Broder til Akorninarmiut* | Ja? | Nr. 108 | | Net. Usift] | |J.H.sål Ejer af Kajak | | og Riffel. | | | 25 | Perujuatsiak; Tumartäk... |50--60 Enke. Moder |Inugsuarmiut| Ja | Fik N | | ti], Nr. 1, 10 | | blodr 1) Jfr. Noten Side 24. i 27 Symptomer paa indvortes sygelige Tilstande i | (specielt i Brystorganerne) foster (og expectorerer) nu. Benegter Hemop- Meget sterkt udtalte Rallelyde og Ronchi ju paa hojre Bagflade; kortere Tone her. loster og expectorerer. Aldrig Hæmoptyser. ge Rallelyde i v. regio scapularis, ogsaa lidt til paa begge Bagflader. Costæ fremtrædende. synes at være kortere Tone over begge Apices. | р | loster og expectorerer nu. Benegter Hemop- À Meget tydelige skrabende Ronchi opadtil _hojre Bagflade (regio supraspinata), langt ie tydelige nedadtil paa hojre Bagflade. Е leget tydelige Ronchi (skrabende) opadtil paa в Bagflade {regio supraspinata) omtrent som hos 5. Dæmpning over Apices. foster og expectorerer. Aldrig Hæmoptyser. | objectivt. $ eget tydelige Ronchi opadtil paa venstre Bag- ‚ (regio supra- og infraspinata) samt Dæmpning og over у. clavicula. Symptomer paa sygelige Tilstande i de ydre Organer Paa hejre Albu en 2-Krone-stor Excoriation, i hvis Midte ses et lidt gulligt, ærtestort, ulcereret (for- dybet) Parti. Seborrhoiske Skæl og Skorper i Haarbunden (intet Tegn til sebor- rhoisk Eczem) Seborrhoiske Skæl og Skorper i Haarbunden (men intet Tegn til seborrhoisk Eczem). Slægtskabs- Hjemsted Tato- Anm forhold m. m. veret 26 || Unarajangivak; Ningijurujua | c. 50 | Ugiftell.Enke | Anoritok | № | | 2 Da satel alt... 12 | Datter af Nr.26 Umivik - | eller 92/1017 | | Я BR AUT с. 18 | Ugift. For- | Tarsia? | Ja? | ældrelas. So- | ster til Nr. 12. | 29 | Kujanangitsok*.......... 41* | Ugift, Enke Anoritok | №] | №.123 | eller Forladt. | 'J.H.sLi 30 || Ulikima; Puarajik........ c.15 | Son af Nr.29, | Igdloluarsuk | | | Ejer af Kajak. | Siva) Pataresuak,-.\. ne co: 8 Datter af Anoritok | | | | samme. | | | | | | i 32) 1 Pibijeme ). 22 un hoc с. 30 | Ugift. Akorninarmiut ? | Ja | | SÉRIE Cl RS CS SERRE | 6.80 | Ugift eller Tina Nej | | | Enke. | | Ban DKanissOktouu mure с. 12 | Son af Nr.33. do. Sap 1 Nakatsalik. 2.22. 2.4. 8 | Datter af | do. | | samme. | 36 | Inekunartok ............. с. 12 | Forældreles. | Igdloluarsuk | | Pige. | ST AS UDE en rar be dee c.9 | Foreldrelos. |Tingmiarmiut | Kun i | Broder til | | ‚»Islene Nr. 36. | og Kam | | LL | 1) Jfr. Noten Side 24. | En Stjærne (*) efter Navnet, Alderen eller Bopladsen paa den ovenfor staaende Fortegnelse henviser til Kateket Johannes i Hansens Liste over Grønlands Østkyst i Efteraaret 1884, der f findes i Meddelelser om Grønland, 10.,Hæfte (Den østgrønlandske Expedition, udført i Aarene 1883—85 under Ledelse af G. Holm), Kjøbenhavn 1888. Om end den stetoskopiske Undersøgelse — som ovenfor bemærket — paa Grund af Travlheden og de øvrige uheldige Forhold, hvorunder den foretoges, maatte indskrænkes til grove høj og expectorerer. Benægter Hæmoptyser. enkninger over claviculæ. Fine fugtige Ralle- i højre regio supraspinata. pices. Hoste tive Undersøgelse. i haft Blodspytning for flere Aar siden. Maaske æmpning og Rallelyde over højre Apex. oster og expectorerer. Indsænkninger, Dæmpning allelyde over begge Apices. Respirationen her f mer EN CRT ET Ee à oster ster og expectorerer. Tvivisomme Dæmpninger igere Hæmoptyser, ikke i det sidste Aars mptomer paa indvortes sygelige Tilstande Symptomer paa sygelige Tilstande (specielt i Brystorganerne) i de ydre Organer Foetale Spalter i Ansigtet (se nedenfor !) Ingen Rallelyde. r dog endnu. Intet abnormt ved den eller mindre bronchial Karakter. Naevus faciei (se nedenfor !) nu. Skal ikke have haft Hæmoptyser. | tvivlsomme Rallelyde paa højre Bagflade. Træk, synes det mig dog med tilstrækkelig Tydelighed heraf at fremgaa for det første den Omstændighed, at ogsaa de nyan- komne Hedninge vare blevne angrebne af den samme influenza- agtige, let forløbende Forkjølelses-Epidemi, der havde angrebet den vestgrønlandske Befolkning. De mer eller mindre lette Bronchitis-Symptomer, jeg forefandt hos Østlændingene, mener jeg at kunne skrive paa denne «Forkjelelses»-Epidemis Konto; disse Patienters Angivelse, at de først vare begyndt at hoste og expectorere (i alt Fald i stærkere Grad) efter at være komne i 30 Berøring med Vestgrenlenderne, stemmede jo ogsaa overens med denne Opfattelse. Men for det andet mener jeg, støttet til de stetoskopiske Fund og Angivelserne om Hæmoptysernes Hyppighed, ogsaa at turde drage den Slutning, at Lungetuber- kulosen findes paa Ostkysten lige saa vel som paa Vestkysten af Gronland, ja endog at denne Sygdom er temmelig stærkt udbredt blandt Ostgronlenderne lige saa vel som blandt Vest- grønlænderne. At Г. Ex. Nr.2, 7 og 33 lider af Brystsyge, er der sikkert liden eller ingen Tvivl om. Betragte vi derefter de Symptomer paa sygelige Tilstande i de ydre Organer, der forefandtes ved Undersogelsen, saa kunde man ikke andet end forbavses over, hvor sparsomt Hud- sygdommene vare representerede hos disse 37 Ostlændinge. Hudfarven var temmelig lys gullig, og Huden gjennemgaaende i en relativ god Renlighedstilstand; kun 2 af Bornene (Nr. 13 og Nr. 37) kunde kaldes særlig snavsede, den første rigtignok ogsaa over al Maade med hele Kager af Snavs og Fedt f. Ex. paa Indsiden af Femora o. a. Steder. Til Scabies, Ecthyma, eczematose og impetiginose Hudlidelser, Bylder m.m., der ere saa yderlig almindelige blandt Vestgronlænderne, saas intet Spor. Et Par af Smaabornene havde nogle sorte, seborrhoiske Skel («Arp») i Haarbunden, men ingen frembod Symptomer paa seborrhoisk Eczem. Af Solutiones continui saas kun hos Nr. 13 en omtrent 2- Krone-stor Excoriation, i hvis Midte fandtes en lidt gullig ærtestor Ulceration (lidt fordybet Parti); den saa nærmest ud til at vere fremkaldt ved thermisk Indvirkning (Hede eller Kulde). — Den hos Nr. 11 omtalte Cicatrice ovenfor højre Mamma angaves at vere en Folge af en Rift, der — efter hvad hun synes at angive — var tilfojet hende manuelt. Det hos Nr. 34 nevnte Naevus vascularis i Ansigtet var af rødviolet Farve og strakte sig fra højre Øje langs højre Side af den ydre Næse ned over Kinden og højre Halvdel af Over- læben. Det havde sin største Bredde opadtil og naaede om- 31 trent 2 Tommer fra Næsens hojre Side udefter paa Kinden. Ligeledes strakte det sig lidt indefter paa Næsens højre Side. Afgrænsningen mod den tilstødende normale Hud var uregel- mæssig bugtet. Naevus var ikke haaret. Endelig saas hos den ca. 18-aarige Kvinde, der paa den ovenstaaende Liste har Nr. 28, en medfødt mangelfuld Tilluk- ning af den foetale Spalte imellem den af forste ‚Visceralbue dannede. -Over- og Underkjæbelap paa begge Sider. Paa venstre Side var denne Spalte forbleven helt aabenstaaende paa et længere Stykke saaledes, at Mundspalten strakte sig i transversal Retning lige hen til, hvor de ægte Kindtænder be- gyndte (Fissura buccalis transversalis, Macrostoma). Længere bagtil havde Tillukningen af denne foetale Spalte paa venstre Side for største Delen fundet» Sted; dog saas endnu са. 1 T. nedenfor og foran venstre Oregang en lille, spalteformet Kanal, i hvis Lumen, der var saa stort og saaledes formet, at en Hulsonde kunde trenge derind, den normale Hudbekledning strakte sig: ned saa langt, man kunde se. Lige bagved denne spalteformede Aabning i Huden saas en lille, nogenlunde ore- formet Hudlap, der i Forening med Kanalen foran dannede ligesom et Miniaturore med den tilhørende Øregang noget nedenfor og foran det normale Øre. Paa Ansigtets højre Side var Mundspalten ikke forlænget udover det normale, men her saas to lignende Kanaler (spalteformede Aabninger) i Huden som den. ovenfor beskrevne enkelte paa venstre Side. Paa Kinden omtrent midt imellem højre Mundvig og højre Øre- gang saas den ene af de nævnte to smaa spalteformede Aab- ninger og bagved denne en ærtestor, lidt oval, fibrømlignende Lap. Endvidere saas en noget større Hudlap foran Lobulus af højre Øre, og foran og lidt opadtil for denne saas den anden spalteformede Aabning at strække sig ned i Huden. Symptomer paa Øjensygdomme, Øresygdomme m.m. saas ikke ved Undersøgelsen. Kommandør G. Holm nævner Tilfælde af «Brystsvaghed», 32 Ledsmerter (rheumatiske?), en Brandbyld, Udslæt hos et lille Barn, Sindssygdomme hos Angmagsalikerne. — Om «Sting» skriver Garde: «Sting, en Sygdom mange af Hedningene, der komme paa Handelsrejse til Vestkysten, faa ved at komme i Beroring med de civiliserede Forhold (rimeligvis den europæiske Kost)». Som det fremgaar af Listen, var Storstedelen af de voxne Kvinder tatoverede. De tatoverede Partier af Legemet vare nesten udelukkende Arme og Hender, og de tatoverede Figurer vare nesten alene sammensatte af Punkter og Smaapletter, der vare ordnede i temmelig lige Rekker parallelt med Armens Lengdeaxe eller i Kredse af mer eller mindre cirkelrund Form. Sjeldnere saas sammenhengende, sorte Linier; disse nermede sig alle til den rette Linie og vare — lige saa vel som de af Punkterne dannede Rekker — hvor flere saas sammen, nogen- lunde parallele indbyrdes. Pletternes (og Stregernes) Farve var blaasort omtrent som Tuschpletter, og de vare rimeligvis frem- komne ved Syning i Huden med sodet Senetraad, saaledes som af Holm angivet for Tatoveringsmethoden paa Grønlands Ost- kyst. Hos Nr. 2 paa ovenstaaende Liste saas tre langagtige, sorte Pletter Side om Side opadtil paa Udsiden af venstre Overarm (reg. deltoidea). — Nr. 3 fremviste en Længderække rundagtige Pletter ned ad Udsiden af venstre Overarm (ialt 12) og fort- sættende sig ned paa Underarmens øverste Del (med ialt 7). Afstandene imellem Pletterne indbyrdes i Rekken vare hos denne som hos de andre tatoverede nogenlunde lige store. Hos Nr.7 dannede Pletterne opadtil paa Udsiden af hojre Overarm to Kredse af са. 12 Tommes Diameter og stillede Side om Side i samme Hojde paa Armen. Nedenfor Midten af hver af disse Kredse strakte sig en Rekke af Pletter ned ad Udsiden af Armen. I Mellemrummet mellem disse to Rækker Punkter samt foran den forreste af dem strakte sig en tredie og en fjerde Række Punkter ned lige saa langt som de to 33 andre Rækker. Afstanden imellem de fire Rækker, der tillige fortsatte sig ned paa Underarmens overste Del (Trediedel?), var temmelig ens overalt. Nr. 11 paa den foranstaaende Liste var stærkt tatoveret paa den ene Haand og Arm (hojre?). Midt paa Dorsalsiden af bver af de fire ulnære Fingres forste Led saas en Række af smaa, korte, transverselle Streger eller langagtige Pletter, den ene over den anden, dannende en Lengderekke. Paa Haand- ryggen nedadtil mod de nævnte Fingre saas tre Kredse, dan- nede af temmelig tætstillede, rundagtige Pletter. Fra den mid- terste af disse Kredse strakte sig en enkelt, fra hver af de to ydre to Rækker af Punkter opadtil paa Haandryg og Under- armens Dorsalside (convergerende mod Haandleddet og atter fjernende sig fra hverandre efter at have passeret Haandleddet) indtagende næsten hele Underarmens Længde. Opadtil mod Albuen afgrændsedes de 5 Rækker Pletter ved en lang, vandret Streg fra Side til Side. Paa Overarmens Udside saas en enkelt Rekke af tykke, ganske korte Streger, den ene over den anden. Nr. 12 var i Modsetning til den foregaaende Kvinde kun ganske lidt tatoveret, idet der kun saas 4 mindre Pletter, stil- lede to og to i samme Højde opadtil paa Udsiden af højre Overarm. — Nr. 16 fremviste to Rækker Pletter paa begge Arme, strækkende sig ned ad Overarmens Udside og Under- armens Dorsalside. — Hos Nr. 22 saas 2 af rundagtige Smaa- pletter sammensatte Kredse paa venstre Haandryg og 3 lange Rekker af Pletter paa Dorsalsiden af venstre Underarm. Hos Nr. 25 indskrænkede Tatoveringen sig til Hænderne. Paa venstre Haand dannede Punkterne 4 mindre Kredse ned- adtil imod Fingerinterstilierne, og fra hver af disse Kredse udgik en Række Punkter apad imod Haandleddet. Paa højre Haand saas kun to Kredse, der ligeledes hver fortsattes opad imod Haandleddet i en Række Punkter. — Hos Nr. 28 saas lidt indenfor den mediale Del af v. spina scapulæ en Krone-stor XXV. 3 34 blaasort Plet. En lignende saas opadtil i h. regio infraspinata. Ogsaa disse to Pletter vare vistnok fremkomne ved Tatovering. Endelig saas hos Nr. 32 3 Rekker Pletter (Punkter) langs Udsiden af højre Overarm samt раа højre Underarm (Dorsal- siden) opadtil 3 transverselle, lange, parallele og vandrette Streger, hvorfra 4 Rækker af Punkter strakte sig nedad imod Haandleddet. | Mændene vare saa at sige ikke tatoverede. Kun hos en enkelt (vistnok Nr. 24 paa Listen) saas to storre, sorte Pletter opadtil paa højre Overarm, stillede Side om Side i samme " Højd e. Imellem Øjenbrynene og imellem Mammæ m.m., hvor Ta- toveringer heller ikke sjældent saas af Holm og Gardes Expedition hos de østgrønlandske Kvinder, saa jeg ikke "saadanne hos de her omtalte Ostlændinge. Den yngste af de tatoverede var, som det fremgaar af Listen, en Pige paa ca. 12 Aar. De Ostgronlændere, jeg traf paa denne Rejse, vare — sammenholdte med Vestkystens Gronlændere — relativt hoje og velvoksne Folk af kraftig Legemsbygning og velpropor- tionerede. Ernæringstilstanden var hos de fleste god; særlig nogle af Kvinderne f. Ex. Listens Nr. 12 struttede og glinsede af Fedme. Og endda skal de have sultet meget i Vinteren forud. Kun et Par Smaaborn kunde kaldes magre. — Deres Ansigter vare forholdsvis lidt eskimoiske, naar man ved dette Udtryk forbinder Tanken om den imellem begge Kinder næsten skjulte, flade Nese, de skraa Øjne o.s.v., saaledes som det almindelig gjares. Gjennemgaaende kunde de ikke kaldes grimme Folk, ja enkelte f. Ex. den ene af de to Smaapiger, der bar Navnet Petarssuak («store Peter»), kunde endog betegnes som kjon; den gullige Hud og de mørke Øjne gav hende et næsten syd- landsk Udseende. De vare venlige, elskværdige og smilende og meget lette at komme til Rette med. De efterkom strax enhver Anmod- 35 ning, der stilledes til dem, og fandt sig i Afklædning, Under- sogelse og Vaccination med stor Taalmodighed og uden nogen- sinde at vise et surt Ansigt eller Skygge af Misfornojelse. De gjorde et opvakt og relativt intelligent Indtryk. Selvfølgelig havde ingen af de Voxne Rede paa, hvor gamle de vare, men for flere af Børnenes Vedkommende — særlig naturligvis for de mindstes — kunde de opgive, i hvor mange Aar disse havde levet. Ved flere Lejligheder lagde jeg Mærke til, at de beregnede Tiden i Forhold til det Aar, Holm og Gardes Expedition havde besøgt dem paa Østkysten (1883—85). Navnlig Kvinderne talte i en hurtig, noget syngende Tone, idet Stemmen afvekslende hævedes og sænkedes. Vestgron- lænderne forstod nogenlunde let deres noget afvigende Sprog, ligesom ogsaa de forstod det væsentligste af, hvad der blev sagt til dem paa Vestgrønlandsk. | Som allerede foran er berørt, bare Mændene langt Haar, der hang dem lost ned over Skuldrene. Kvindernes Haar var som Regel sat op i en stor og klodset Top; kun en enkelt Kvinde havde Haaret hængende lost ned ligesom Mændene. Kvindernes Mammæ vare som Regel lange, slappe og hæn- gende; dette gjaldt for alle Modrenes Vedkommende. Hos de ganske unge Kvinder vare de derimod næsten kegleformede, visende lige fremad og meget spidst udlobende i Papillen. — Hos adskillige af Modrene, der slæbte deres Barn omkring med sig i Sælskindspelsens Hætte (Amaut), holdtes Sædet og Bæk- kenet, selv naar de vare frie for den nævnte Byrde, skudt sterkt tilbage i Forhold til Overkroppen. Kvinderne vare paa en enkelt Undtagelse ner, som alle- rede bemerket, ifarte store, svere og klodsede Sælskinds- pelse af Klapmydseskind. Haarene herpaa vendte udad, og Pelsen var paa Ryggen opadtil forsynet med Hætte (Amaut), ligeledes af laaddent Sælhundeskind, hvori Børnene bares от- kring. Disse laadne Sælskindspelse naaede — i Modsætning til Vestgrønlænderindernes Timiaker — et lille Stykke ned over ох о 36 Benkledernes øverste Del, saa at det aabne Mellemrum, der hos Vestkystens Gronlænderinder lades tilbage imellem Ben- klæderne og Overkroppens Beklædning, for at Folk kan se, at de har Serk paa, her manglede. Hos Ostgronlænderinderne var altsaa ogsaa det Parti omkring Livet, der hos Vestlandets Kvinder kun dekkes af Serken, dekket af Skindpelsen, noget, der selvfolgelig er meget mere overensstemmende med Gron- lands Vejrlig end Lapseriet paa Vestkysten. Men saa til Gjen- gjeld vare Ostgronlænderindernes Benkleder betydelig kortere end de vestgronlandske Sestres. De naaede højst en Haands- bred, ofte kun faa Fingersbrede nedenfor Skridtet, saa at de brune Femora herfra vare blottede lige ned til Knæet, hvor Kamikerne (Skindstovlerne) endte opadtil. Ogsaa Benklæderne vare af laaddent Klapmydseskind; de manglede saa godt som helt den Udstyrelse med farvede Skindstrimler og Skindbroderi, der ses hos alle Vestgronlenderinder, ned ad Benkl&dernes Forside. Skindpelsene vare til at krænge over Hovedet; de vare stive og umedgjorlige, gule, falmede, fedtede og lugtende. Den Gronlænderinde, der var ifort en saadan Skindpels og havde Barnet siddende i Amauten, behovede megen Plads. I Midtlinien fortil og bagtil lob denne Skindpels som oftest ud i en Tunge og var ikke sjældent forsiret med en Kant af sorte og hvide Skindstrimler. Hatten (Amauten) var til at slaa op over Hovedet, og dens Kant undertiden forsynet med Rekker af paasyede, smaa Porcellens- eller Glasperler, trukne paa Snore. Om Halsen bare ogsaa enkelte af de mest velhavende, gifte Ko- ner Perlesmykker 9: lignende smaa Perler trukne paa Snore og hængte om Halsen eller syede fast paa en Strimmel sort Skind, der ved en Benlaas var til at aabne og lukke bagpaa Halsen. Fra Perlesnorene om Halsen hang undertiden 4—5 lignende Perlesnore frit ned paa Brystet. Disse Perler stammede rime- ligvis fra Butikerne i Distriktets sydligste Del, eftersom enkelte af Mændene tidligere havde været heromme paa Vestkysten; muligvis vare ogsaa nogle af Perlerne Foræring fra Kommandør 37 Holms Expedition. Nogle af de gifte Koner bare ogsaa Orenlokker, bestaaende af en Snor med paatrukne Perler og endende nedadtil i en lille, trekantet Blikplade. Kvindernes Kamiker (Skindstovler) naaede til Kneene; Mendenes vare kortere ligesom paa Vestkysten; saavel Men- denes som Kvindernes og Bornenes vare lavede af sort Vand- skind. De fleste af dem vare imidlertid gamle, udtraadte og hullede. Kvindernes var uden Broderi i Modsætning til Vestgronlenderindernes. Mændenes Benklæder vare snorede sammen udenom Kamikerne ved Hjælp af en Snor. Navnlig Bornenes Kamiker vare hullede, lasede, vaade og snavsede. Nogle Smaapiger (indtil 11 —12 Aars Alderen) bare lange Skind- benklæder og korte Kamiker, uden om hvilke Benklæderne vare snerede sammen ligesom hos Drengene, saa at de neppe kunde skjelnes fra disse. De fleste af Mendene vare iforte hvidgule Tarmskindspelse, laadne Selhundeskindsbenkleder og Kamiker. Ogsaa en af Kvinderne modte i Tarmskindspels, rimeligvis Mandens. Om end de allerfleste af de nyankomne Ostlendige saa- ledes endnu bare den samme Dragt, som de havde baaret paa Ostkysten og paa Rejsen hertil, var der dog ogsaa enkelte af dem, der allerede havde anskaffet sig europæiske Stoffer fra Butiken i Pamiagdluk for de Penge, de havde faaet ind ved Salget af to medbragte Bjørneskind. En af Mændene havde saaledes anskaffet sig en Skjorte af tykt, rødt Multum og lod den hænge frit ned over Benklædernes øverste Del. Han skin- nede blodrød paa lang Afstand. Hos en anden saas en mørke- blaa Uldskjorte hænge nedenfor Tarmskindspelsen. Ogsaa saa jeg et Par færøiske Trøjer («Islændere») blandt Østgrønlændernes Garderobesager. Børnene løb halv- eller helnøgne omkring udenfor Teltene i den iskolde Nordenvind og den negative Temperatur. En ca. 9-aarig Dreng (Nr. 37 paa Listen) mødte til Vaccination kun iført «Islænder» og Kamiker. En ca. 5-aarig Pige fremstillede 38 sig ligeledes kun ifort Sælskindspels og Kamiker. Skindpelsen naaede næppe Sædets nederste Del og var meget for stor til Barnet, saa at Kulde og Blæst kunde komme op under den. Hos begge disse Born var alt fra Sædet og Underlivets nederste Del og til nedenfor Knæene fuldstendig nogent. Og af andre lignende Exempler saas adskillige. Merkeligt at disse Smaa- stakler kunde undgaa at blive syge. Linned havde kun ganske enkelte af de mest velhavende faaet anskaffet sig efter deres Ankomst til Vestkysten, saaledes den ene af Makasaks to Koner. En Kvinde med langt, lest Haar modte med den snavsede Særk hængende lost frem under Sælskindspelsen vg ned udenpaa Benklederne, rimeligvis for at enhver rigtig kunde se, hvor velhavende hun var blevet. Tre af Mændene havde hver to Koner; de maa nu skille sig af med den ene af disse, forinden de kan blive døbte. De satte stor Pris paa Kaffe, Tobak og Brod og andre af de gode Sager, der kunne faas i Butikerne paa Vestkysten. Mange af de Penge, der vare komne ind for Bjorneskindene, vare gaaede til Nydelsesmidler. De havde selvfolgelig ikke Begreb om Pengenes Værdi. Folgen var ogsaa, at flere Vest- gronlændere allerede havde franarret dem f. Ex. nogle storre Bjerneskindsstumper for en latterlig lille Betaling, saaledes havde én af dem solgt et Stykke Bjorneskind for et gammelt, rustent Savblad og et 18-Qres-Torklede fra Butiken. Efter at vere bleven ferdig med Vaccination og Under- søgelse af disse 37 for Vestkysten nye Individer besøgte jeg dem om Eftm. 4. 78/9 i deres Telte. Noget Kaffe, Tobak, Skon- rogger m.m., som jeg uddelte imellem dem, vare de overmaade glade ved. Der var i det hele den bedste Forstaaelse imellem dem og mig, og jeg havde Vanskelighed ved at tenke mig, at f. Ex. Mord ingenlunde skal høre til Sjældenhederne blandt denne tilsyneladende rare og fredsommelige Befolkning. Det var forste Gang i deres Liv at disse Mennesker traf en Lege, men ingen af dem konsulerede mig i min Egenskab heraf. Det 39 var vel neppe nok gaaet op for dem, hvori en Læges Gjærning egentlig bestaar; de ansaa mig rimeligvis snarere for noget i Retning af deres egne Angekokker. Meningen med Vaccina- tionen har de »selvfolgelig ikke haft Anelse om. Om de har taget mig de Smaaubehageligheder, den senere har forvoldt dem, ilde op, ved jeg ikke; jeg traf dem ikke paa Hjemrejsen, men havde det veret mere raa og blodtorstige «Vilde», kunde det jo ellers have været betænkeligt nok atter at besoge dem, naar Anslaget stod i fuldt Flor hos dem. De kunde jo saa gjerne have fundet paa at tage Revanche for de «forgiftede Knive», hvormed jeg, uden at de havde forulempet mig, havde fundet paa at stikke dem. I dette Tilfælde havde der imidlertid næppe været noget at befrygte. Efter at jeg saaledes havde tilbragt to højst interessante Dage ved Pamiagdluk, var den nordlige Vind taget saa meget af i Styrke, at vi tidlig om Morgenen den 29. September kunde hejse Sejlene paa vort lille Fartøj for at drage imod Øst mod Rejsens Endemaal Itivdlek. Samme Morgen havde Østgrøn- lænderne nedtaget deres Telte og sat deres to smaa Konebaade i Vandet for at drage til Frederiksdal, hvor de skulde over- vintre; de naaede dog først Frederiksdal den næste Dag, idet de forinden maatte gaa i Land og overnatte paa Grund af den endnu hin Dag temmelig stærke, nordvestlige Vind. Da vi havde tilbagelagt omtrent Halvdelen af Rejsen imellem Pamiag- dluk og Itivdlek, havde vi tabt Davis-Stræde bag os af Syne og skuede nu ved Nordspidsen af den mellemste af Grønlands tre sydligste Øer (Kangek) for første Gang ud over Atlanterhavets store Flade forude i Øst. I Strædet mellem de to Have var hele Vejen en rivende Strøm, men heldigvis var her ingen Storis. Ved Kangek og Nordspidsen af Eggers-Ø, hvor tre Sunde mødes, stod frisk Vind op igjennem de to vestligste, hvorved Vindene mødtes, og Vandet hvirvledes op i Søjler og Skyer af Vandstøv, der for hen over Vandfladen, saa at vi maatte tage alle Sejl ned og ro os forsigtig langs med Land 40 forbi dette Sted. Itivdlek naaede vi derefter Kl. 41/2 om Efter- middagen. Landet er hernede i Grønlands allersydligste Del højt, vildt og sonderrevet; de hoje, spidstakkede Fjælde bære hele Vejen Smaa- bræer af evig Is og Sne. Kysten er ofte stejl og utilgængelig. Rejsen er ogsaa i denne Henseende særdeles interessant; det - er en vild og storslaaet Natur, der her omgiver den Rejsende. Itivdlek ligger bag et Nes i Bunden af en lille Vig af Sundet Ikek paa en temmelig stor, men ufrugtbar, stenet og gruset Slette. Denne afgrænses i Syd af Fjældet Siorak, der skjuler Solen for Itivdlekkerne fra forst i November til hen- imod Midten af Februar Maaned. Fra Toppen af Siorak ser man i Syd og Vest et vildt Bjærglandskab med Smaabræer og takkede og spidse Fjeldtinder; selve Forbjærget Kap Farvel kan ikke ses herfra. — Dette, det sydøstligste Handelssted i Gren- land, bestyres af en gronlandsk Udligger. Her maa lige saa vel som ved Angmagsalik højere oppe paa Østkysten — ikke indhandles Spek eller udhandles Kaffe, Brod eller andre Luxus- artikler, dog med Undtagelse af Tobak. De vesentligste Han- delsvarer ere Ammunition (Krudt, Bly m.m.) og lidt Tojer. Denne betydelige Indskrenkning i Ind- og Udhandling ved det lille Udsted er fastsat med de ostlige Gronlenderes eget Tarv for Oje, idet man nemlig derved vilde forhindre en altfor let- sindig Bortedslen af Spek og Penge. Men Folgen var, at Itivdlekbeboerne m. fl. (der forøvrigt i Sommertiden tilligemed Syddistriktets ovrige Befolkning opholder sig paa Fangsteerne udfor Nanortalik), Foraar og Efteraar, naar de ere hjemme og enten ville udhandle Spek eller kjobe Kaffe, rejse til Pamiagdluk ligeoverfor paa Vestkysten; her kunne de nemlig baade afsette deres Spek og kjobe Kaffe for alle Pengene, om de vil. Dagen efter min Ankomst til Itivdlek, der var en Sondag og netop 2-Ugers-Dagen efter min Afrejse fra Kolonien, benyt- tede jeg til Vaccination og Besorgelse af Praxis i Itivdlek. Лай | vaccineredes her, hvor aldrig tidligere havde været nogen Læge, 41 30 Mennesker, mest Born, men ogsaa en Del Voxne (indtil 30- og 35-Aars-Alderen). Nogle af de ældre angav at vere vacci- nerede ved Pamiagdluk som Born. En Del Patienter indfandt sig for at hente Raad for deres fleraarige Lidelser. Den 1. Oktober forlode vi Itivdlek for at paabegynde Hjem- rejsen. Det var ogsaa paa Tiden, da det begyndte at blive temmelig koldt. Saa snart det blot var nogenlunde stille om Natten, dannedes der strax et Lag Tyndis paa Vandet, og dette var da vanskeligt at trenge igennem med Baaden. Iskant be- gyndte at dannes langs Strandbredderne. Og Tanken om at kunne blive nodsaget til at overvintre her i disse Egne saa langt fra Kolonien var ikke hyggelig. — Den Dag, vi havde forladt Itivdlek, naaede vi kun til Nordspidsen af den vestligste af Grønlands allersydligste større Øer, nemlig det høje og vilde Alpeland Syd for Pamiagdluk-Landet. Her maatte vi paa Grund af NV.-Storm og Dønning om Eftermiddagen gjøre Landgang og slaa Telt for Resten af Dagen og Natten. Det var en meget kold Eftermiddag og Aften. Den næste Dag kunde vi heldigvis komme afsted igjen; i Pamiagdluk gjordes et kort Ophold, og ud paa Eftermiddagen naaede vi Ikigait (Østprøven) lige overfor Frederiksdal. Her nødtes vi til at gaa i Land for Blæst og Søgang og forblive Natten over. Tiden benyttede jeg til Undersøgelse af Nordbo- ruinerne samt den gamle Kirkegaard Næste Formiddag og en Del af Eftermiddagen gik hen med at passere det ube- hagelige, af Øer ubeskyttede Næs ved Ikigait, hvor man i det meste af et Par Timer roer saa at sige ude i det aabne Hav. Her staar altid, naar der ingen Is er, en voldsom Døn- ning, og faar man pludselig, medens man befinder sig her- udenfor i en lille Baad, en Storm paa, er Situationen højst kritisk. Vi maatte vente i adskillige Timer, forinden Vinden, der endnu blæste friskt om Morgenen, havde lagt sig saa meget, at vi kunde komme omkring Næsset og naae ind til den temmelig store Boplads Igdlokasik tæt Nord herfor. 42 Ved Igdlokasik kom forholdsvis mange Patienter til Be- handling den Eftermiddag og Aften, og efter at have tilbragt Natten i Telt i en isnende kold Blæst og meget felelig Kulde, годе vi op neste Morgen, huggede os et Par Steder med Besvær gjennem et 1!/4 Centimeter tykt Lag Tyndis og naaede samme Eftermiddag kun til det sidste farlige Nes, vi endnu havde at passere inden vi naaede Nanortalik, nemlig Kangek ved Ind- lobet til Tasermiut-Fjord. Dette passeredes saa neste Morgen i hoj Segang, og op paa Formiddagen naaede vi Nanortalik i Snefog og Snetykning, medens det samtidig begyndte at blese op til Fohnstorm af ONO. Vi maatte forblive ved Nanortalik Resten af Dagen, i Lobet af hvilken en ret betydelig Del Pa- tienter sogte Legebehandling. Den sidste Del af Rejsen gik som en Leg. Rigtignok vare Fjældene nu overalt dækkede af et adskillige Tommer højt " Snelag, saa at snefri Teltpladser ikke vare til at finde, men da de næste Dage bragte stille Vejr, kunde vi gjøre lange Dags- rejser og naaede saaledes i tæt Snefog og Tykning tilbage til Julianehaab sent om Aftenen allerede den 8. Oktober efter 23 Dages Fraværelse. — — — Ш. On Ilvaite rom Siorarsuit at Julianehaab, Greenland. By 0. B. Böggild. | D: | | m ых | dp‘ pas рН À ‘ Бы “og tai üb: mh Gite 5 wor mune ah ve mr re RON inde M tft, robe BR Where ews № TR УР DE pr у 7 ИТ 0. a i brokker ha NUIT Тане was first found in Greenland Бу К. J. У. Steen- strup, who, in 1874, brought some pieces from Kangerdluar- suk. This material was examined by Lorenzen (The present journal II, 1881, 67. — Min. Soc. London 5, 63. — Groth Zeit- schr. 7, 609; 9, 243). In the years 1876 and 1888, Steenstrup, however, brought ilvaite from the locality Siorarsuit, situated at the southern shore of the Tunugdliarfik-Fjord, which stretches parallel to and north of the Kangerdluarsuk-Fjord. The two loca- lities of the ilvaite are situated on the same peninsula, between the two fjords mentioned, and with a distance between them of only about 5 km. There is, however, no nearer connection between the two places, at all events not in the present surface of the mountains. The locality was later, in the summer of 1897, visited by G. Flink"), who gave the first description of the occurrence, and collected a rich material, which has later been considerably supplied by collections, made by Steenstrup and Theilgaard in the summer of 1899. Finally collections have been made in the summer of 1900 by N. V. Ussing and the author. The material in hand is exceedingly rich; it consists of 1) Gustav Flink: Berattelse om en Mineralogisk Resa i Syd-Grönland sommaren 1897 (The present journal XIV, 1898). 46 several hundred pieces, most of which contain a very great number of crystals. Among these it has been possible to separate some different types, of which a few are rather rich in faces, and have made an excellent crystallographic material. The geological structure of the mentioned localities is briefly as follows'): Round the innermost part of the Kanger- dluarsuk-Fjord and across the Tunugdliarfik-Fjord stretches a terri- tory with more recent plutonic, partly very characteristic rocks, some of the most characteristic of which have been described by N. V.Ussing in Rosenbusch: Mikr. Physiogr. 1896. The chief portion of the territory consists of the very coarse-grained sodalite-syenite, which contains generally numerous layers or lenses of fine-grained lujavrite. Along the outer borders of these rocks several more acid rocks are often found, one belt round about the other; nearest to the sodalite-syenite is found a foyaite, more or less rich in eudialyte, next comes some augite-syenite, and in a few places more recent granite. In some places these rocks border on the Archean rocks, in other on the layers of sandstone and diabase lying over the Archean rocks. In the localities where the ilvaite is found, the different kinds of syenites have been subjected to a very thorough trans- formation, which, when most complete, involves the fact that all the lighter minerals have become albite or perhaps other varieties of feldspar, while all the darker minerals have become ilvaite. Besides these two elements smaller masses of green garnet are found, as well as microscopic crystals of epidote and some other minerals to be mentioned hereafter. The pro- cess of transformation itself will not be more particularly men- tioned here, as the other minerals have not yet been examined more closely. The structure of the rocks has in most cases been tolerably well preserved, so that their original nature may 1) Comp. the geological map of the district of Julianehaab by G. F. Holm and К. J. V. Steenstrup. The present journal Il. 47. be determined by it; there are, however, also parts in which the alteration has been so complete as to make a connection with the earlier state impossible. Both the localities of the ilvaite are found close to the borders of the more recent plutonic territory mentioned above, but in neither of the places it reaches quite to the outermost parts. At the Kangerdluarsuk-Fjord the ilvaite is only found on a small tract exclusively inside of the territory of the augite- syenite. At Siorarsuit, on the other hand, it is not only found in this rock, but also in the sodalite-syenite and the lujavrite; and further in a rock, which is perhaps transformed foyaite. The extent of the occurrence of the ilvaite may be estimated to about I km. in the direction W.-E., while in the direction N.-S. it is not more than half of this extent. West of the augite-syenite quartzy sand-stone is found at Siorarsuit, which, however, does not seem at all to have been influenced by the process that has formed the ilvaite. Crystalline form. In the following treatise the ilvaite of each of the mentioned rocks has, for the sake of clearness, been treated separately, although it may in each of these rocks show considerably greater reciprocal differences. As a base for the setting up of types, I have only made use of such characters as are found to a greater or smaller extent in all crystals of the rock; as a rule each of the pieces brought home contains only crystals of one type. In a few cases it has been possible to connect the occurrence of a certain type with alterations of the com- binations of minerals around it; but in most cases, and espe- cially with regard to all the types that I have had no occasion to see in nature myself, it has not been possible to do so. An examination of the different forms of crystals of albite that are everywhere, without any single exception, found together 48 with the ilvaite, may perhaps give some elucidation with regard to this fact. I. Ilvaite from the Sodalite-syenite. All the largest eastern part of the locality of the ilvaite is occupied by transformed sodalite-syenite with interjacent layers and lenses of lujavrite. In the latter rock no crystals of ilvaite have been found; only in the most transformed parts the ori- ginally present dark minerals, especially the arfvedsonite, have been turned into dense ilvaite. With regard to the sodalite- syenite, no crystals of ilvaite have been found outside of the veins of pegmatite. The rock itself has been subjected to a rather considerable transformation. The only mineral that has remained unaltered, is the feldspar; it has still everywhere the same characteristic microcline-micropertite-like structure, as has been described by N. У. Ussing"), but the colour, in stead of the original grayish one, has passed into reddish-white. The sodalite which is so characteristic of the structure of the rock, being found as small crystals scattered rather evenly among all the other ingredients, has become a fine-grained mixture of almost microscopic grains of a whitish mineral, probably a variety of feldspar intermixed with small green crystals of epi- dote. The nepheline and eudialyte have been subjected to about the same transformation. The dark minerals, the arfved- sonite and aegirite, have been transformed into a greenish, single-refracting mass, in which sometimes small amounts of ilvaite may be disengaged. The veins of pegmatite in the sodalite-syenite, on the other hand, have been much more thoroughly transformed. The feld- spar has still partly been preserved as microcline-micropertite, and has also here assumed a reddish white colour. But part 1) Mineralogisk-petrografiske Undersøgelser af grønlandske Nefelinsyeniter. — The present journal XIV. 49 of it has been turned into a fine-grained aggregate of albite, possibly with other varieties of feldspar that have not yet been more closely examined. The eudialyte, nepheline, and sodalite are no longer to be traced; these minerals are perhaps merged in the same fine-grained mass. The only one of the more rarely found minerals that has been traceable, is the steenstrupine, which has been found in one of the pieces brought home, as a pseudomorph containing a white, fine-grained mass. The dark minerals, the arfvedsonite and aegirite, have entirely dis- appeared; the place formerly occupied by those minerals, is sometimes quite taken up by dense ilvaite; but more frequently a cavity has been formed, the walls of which are covered by crystals of ilvaite and albite, on which crystals microscopic crystals of epidote may sometimes be found, or more rarely small, clear dodecahedra of a green garnet. These cavities may often plainly have the form of prisms of arfvedsonite; but in many cases all traces of a regular outer form have disappeared, and then it is not to be decided whether the cavity has origin- ated in the way described above, or perhaps has been found originally in the pegmatite; the former is likely to be the case, if the larger part ot the crystals in the cavity or all of them are formed of ilvaite. Besides the minerals mentioned above which are the most constant companions of the ilvaite, some others occur in the transformed veins of pegmatite. A peculiar position is held by the haematite; it is found as small, black or shining red, ro- settes, and appears in some cavities to replace the ilvaite, but is far more rare than this latter. These two minerals have only in one case been found intermingled, otherwise the pre- sence of one completely excludes the other. Still is to be noted the calcite which plays a prominent part on account of the influence that it appears to exercise on the form of the ilvaite. It is always found as a complete filling up of the cavity between the crystals mentioned above, and XXV. 4 50. always as one single individual only, so that the same direction of cleavage may even be observed through several cavities that have only a narrow connection with each other. In all places where the calcite is found, the ilvaite occurs in another type than the common one (type I); otherwise, however, these modi- fications are very different from each other, of which feature it is impossible to find any outer reason. It is, however, an ab- solute rule that all the crystals of ilvaite connected with one individual of calcite, belong to one type. Also with regard to some of the particular types that have no longer any connection with the caleite, there is every possible reason to suppose that such a connection has existed at an earlier time, but has been resolved by the percolating water; this is the case where the erystals of ilvaite have the dull appearance which is found every- where, when the lime has been partly decomposed, and which is produced by a beginning disintegration of the surface. Some of the particular types, however, have quite fresh and bright surfaces like the principal type, and where it cannot be sup- posed that any process of decomposition has taken place. If the calcite is decomposed in acids, all the crystals will also be seen to have quite bright surfaces. In the same way as the calcite, sphalerite and galenite may also be found filling the cavities in a few specimens; but they are far more rarely found and only in small amounts, and have no traceable influence on the form of the ilvaite. Type I (the principal type). The most common form of the ilvaite from the veins of sodalite-syenite-pegmatite, which is now to be described, has been chosen as a starting point for the crystallographic treat- ment, as it is found very abundantly, and most of it is provided with well developed, bright faces, although, as in all forms of ilvaite, it is provided with numerous vicinal faces that make exact measurings very difficult or quite impossible. 51 Crystallization rhombic. a:b:c — 0,6766 : 1 : 0,4499. Fig. 1: Ilvaite, type I. The following forms have been found: b{010}, #{130}, 84120}, v {340}, M£110}, №1210}, f{041}, e{021}, P{101}, w£301}, 04111). Of these forms f {041} is new for the ilvaite. Table of measurements: Average Number of a Calculated value measurements Variations value ):(101) = 67° 15 13 67° 11. — 675918 ):(041) = 121° 53’ to) 121307 192, 6 ): (021) = 82° 562’ 9 83° 38° — Ba 82058) = (301): (301) = 126° 44° 9 126° 40° —126° 49 126° 453’ = (130):(010) = 26° 20° 1 26° 134° }: (010) = 36°25’ 12 36° 10/8640" 0 1360 28 = (340): (010) = 47° 38’ 1 47° 57 EFT a a Sen y DT Se Se SSS or SS eh hy | Er wo © = (110):(010) = 559587 10 55° 271 — 56° 36° 55°55' = (210):(010) = 71° 18 14 Whee Ge I SOI naa seein): (101) 28007 28" en = (111):(041) = 46°49 19 469437 — 46°54 46° 44 = (111):(021) = 359364. 2 35085420 350971 0 350.99 4* 52 The proportion of the sizes of the different forms may of course be rather varying between the individual crystals, but as a rule the faces are developed as seen in the figure. Of the prismatic faces h {210} may often be very narrow, and so the whole crystal is compressed from the sides. M{110} is often found, but always very narrow. Of the form v{340} only a single instance has been found; but as it has given a very clear reflex, its presence may be regarded as certain, even if a rather great incongruity has taken place between the values of angles really found and the calculated values. f {041} is always pre- dominant over e{021}, and is only wanting in very few instances; the latter form, on the other hand, is often very inconsiderable or quite wanting. w{301} is always smaller than P{to1}, and may sometimes be quite wanting; only in a single piece it was found in all the crystals to be considerably larger than any of the other terminal faces; but by this feature the whole appear- ance is altered to so essential a degree, that these crystals have been referred to a separate type И. 04111} is in most cases rather inconsiderable; it is, however, rarely quite wanting, but it is also rarely found complete in number in a single crystal. Vicinal faces. As before mentioned a very great number of vieinal faces are found in the crystals of ilvaite, and they impede the measurings exceedingly. Their distribution is very characteristic, and may briefly be described as follows: All the zones passing through b {010}, are very abundantly provided with vicinal faces that may show a deviation of up to 2° from the principal face; they are often larger than this latter or may quite replace it. All other zones contain only very rarely any vicinal faces, and if found they only deviate slightly from the principal face, and they are always very small and only of slight importance. As will be mentioned hereafter, there are, however, also in some of the types more rich in faces other zones with nu- 53 merous vicinal faces; but they are, in all instances, limited to a shorter extent of the zone. A frequent consequence of the presence of numerous vicinal faces is that the faces of the zone become striated; in the present type, howewer, this striation in most instances is not found. It is often very difficult to decide whether in a certain instance we have before us a vicinal face or not. The fact is that we can get no fixed starting point with regard to the measuring, as no single face is quite free of vicinal faces. When for the same angle in different instances, considerably varying values are found, even if all the single reflexes be absolutely perfect, we may come to the conclusion that the .deviations are due to the presence of vicinal faces; but whether they replace all the measured faces or only a few of them, and, if such is the case, then which of them, cannot be decided with certainty. When for several of the angles of a zone values are found, agreeing tolerably well with the average value, and when a single face then gives especially deviating angles, the predominant probability will of course be that this face has been replaced by a vicinal face; such angles deviating up to 2° from the calculated value, have not been included in the table of angles given above. As to the separate zones, the zone [010,001] seems. upon the whole to be the best developed one, and therefore one fundamental angle has been chosen in this zone. It is very rarely the case that the reflexes given by the faces f {041} and e {021} consist of two or more sharply separated signals, which is often the case in the other zones. The values of the angles found by the separate measurings, may deviate rather considerably from each other; but the inaccuracy is not, how- ever, nearly so large as in any of the other zones, and some part of it may perhaps also be due to casual irregularities in the inner structure of the crystals, and if so, it will be elimin- 54 ated by the calculating of the average value. The reason of the choosing of f {041} for the formation of the fundamental angle is that this face is upon the whole far more developed than ¢{021}. The average deviation from the mean value of the angle (041):(041) is thus 6’, while for (021): (021) it is 1%. To be sure this advantage i somewhat counteracted by the fact that e {021} forms an angle with 64010} nearer to 45° than the angle formed by f {041}; so that an alteration of I of the angle (041): (041) will be about corresponding to an alteration of 1,2’ of the angle (021): (021); but this difference is not so large that it can outweigh the difference in accuracy between the two angles. In the zone [010,101] the vicinal faces are especially pro- minent. P {101} is almost always replaced by two vicinal faces forming a reentrant, very obtuse angle with each other; possibly the face itself is never really found, which, however, on account of the want of a fixed starting point for the measuring, it is impossible to prove. The angle between the two vicinal faces is exceedingly varying, and may in some cases grow to about 2° _but as we can in no case be sure that the faces on both sides belong to one and the same form, it is impossible to determine their indices, as, moreover, these indices must always be very large 1). This fact is exactly the same with regard to w {301}. As to o {111}, it seems in about half the cases to have been replaced by a vicinal face lying about 15’ near to {101}; but many others may otherwise also be found. The existence of this vicinal face is most distinctly seen by an examination of the values of the angle (041):(111). As will be seen from the table of angles the calculated value is 46° 44', while the value found is on an average 46° 49. The separate values found show, however, a very particular feature in grouping very nearly buch, 1890, 1. Band. 55 is partly found in the values of the angle (111): (111), which, on account of their great variations, have not been entered in the table. Here the values are grouped round three angles, according as the faces of one or both sides belong to the vi- cinal form, and only the largest one of the three angles agrees fairly well with the calculated value; the feature, however, is here far from being so conspicuous. The planes of the prismatic zone are still less well deve- loped; here numerous vicinal faces are found at each separate principal face, and as the zone moreover commonly is some- what striated, it is quite impossible to determine the nature of the separate faces. It has only still to be added that in a few especially regu- larly developed crystals the whole complex of vicinal faces seems to agree remarkably well with monoclinic crystallization, so that the single rhombic crystal of ilvaite in these cases must be interpreted as twins after the monoclinic {100} (= the rhombic {010}); the c-axis would be common for both systems; the monoclinic b-axis would be identical with the rhombic a-axis, while the monoclinic à-axis would form an angle with the c-axis of about 89° 43’, and be inclined towards the twin-individual. As will be seen hereafter, as well the etching figures as the optical behaviour indicate decidedly that the ilvaite is really rhombic. Nevertheless it might very well be the fact that each separate system of one set of vicinal faces formed a mono- clinic whole; but I have not been able to prove such a fact with sufficient certainty by any of the crystals measured. This fact, however, is one reason more for not trying to give the vicinal faces any indices. The nature of the faces and the edges. In all the crystals of ilvaite of this type the faces are remarkable for being espe- cially bright and shining. The only exception from this rule is made by the face e {021}, the larger part of which is quite dull, and covered with microscopic, quite close-set furrows and 56 grooves, but on account of its smallness it has not been“pos- sible to discover any regularity in the form of these furrows and grooves. The fact is commonly that the middle portion of the lower part of the face adjoining on f {041}, is quite bright and of the same nature as the other faces, and then, with a rather sharp boundary line upwards and on the sides, it passes into the rough portion. The nature of the edges is rather characteristic. While some are quite sharp, others are evenly rounded, but quite smooth. This latter applies to the edges between (101) and (101), (101) and (021), (111) and (021), (111) and (041), (111) and (120), (101) and (120), (301) and (120), (301) and (210), (210) and (210), so that these rounded edges form continuous lines, connecting the upper edge of the erystal between (101) and (101) with the foremost one, between (210) and (210). When these edges are placed in the goniometer, it is commonly impossible to discover any single, certain reflex; only in the zone [111 :021] a faint reflex is sometimes seen, the position of which agrees with the face {132}; but as this face is never found with any other development, it has not been included in the list above. One more phenomenon has to be mentioned, as it is seen in very many of the crystals of this type, and to a smaller degree also in a few of the others, viz. a very marked and deep furrow, commonly running exactly in the symmetrical plane (52 {010}) of the crystal, through the middle of the faces {101} and {301}, and commonly also through the one of the prismatic faces {210}, where, however, it is less distinct. Where this furrow is present, the right and left sides of the crystal are seen by measuring to be somewhat displaced in relation to each other. This displacing may rise to 11/2°, but is otherwise much varying, which is also the case with the direction of the displacing, so that the displacing cannot, to be sure, be due to a fixed law of twinning. The position of the furrow might seem to indicate that the crystal had been broken in the direc- 57 tion of the largest cleavage, which has exactly the same direc- tion; but this supposition is contradicted, partly by the fact that this cleavage is not especially marked, so that any mechanical action whatever might split the crystal in other directions also, and partly by the crystals projecting quite freely in a cavity, so that they may not easily have been exposed to any mechanical influence. Whether the sides of the furrow are formed by par- ticular crystallic faces cannot be decided on account of the smallness. In some cavities all, or almost all the crystals are provided with this furrow, in others no single one is found. In a few of the larger crystals of other types several parallel furrows may be seen; but commonly they are far from being so conspicuous. The crystals of this type, as before mentioned, are always only of small size; the length varies between I and 4%, and the breadth between 1/2 and 2™™. In larger crystals the form is always some- what varying, and passes gradually into the other types. Type II is very little deviating from the preceding one; it is especially characteristic by the fact that w{301} is always far predominant over most of the other faces, p{101} is smaller to a corresponding degree, and 04111), {041}, and e{021} are very small, or sometimes wanting; especially 021} is often wanting. The structure of the faces of the prismatic zone is as in the preceding type. As to size and nature in general this form is not different from the preceding one; it has only been found in a single piece, and the accompanying combination Fig.3. Ilvaite, type Il, of minerals deviated in no respects from the common one. 58 Type III is also in all essentials like the prin- cipal type. Only very few crystals have been found, all from the same piece; the size is about 2™™. The most characteristic feature is that the crystals are highly com- pressed and plate-formed in the direc- tion L on the b-axis. Of the prismatic faces s{120} is the only one com- monly found, while h {210} is very narrow or quite wanting; generally w {301} is also wanting. f{041} and e{021} are developed to almost the Fig. 4 Ilvai j e lvaite, type Ш. same degree. Type IV. The crystals of this type are of all the forms those least abundant in faces; they are only found in a few pieces, and always together with small rosettes of haematite; this type is also the only one found together with the haematite, which mineral otherwise, where it is found, seems quite to supersede the ilvaite. The crystals are also, besides the haematite, accompanied by numerous crystals of albite. One single piece is very characteristic, as containing both a cavity with haematite and ilvaite of the present type, and another cavity without haematite, but with large crystals of ilvaite of type VII. The crystal is almost exclusively bounded by s{120} and P{101}; of the other faces Fig. 5. Ivaite, type IV. 11910} and e{021} are found in most in- stances, but are very insignificant; the other forms are most frequently wanting. 59 The nature of the faces is rather deviating from what is commonly the case, especially by the fact that the predominant forms are striated to a very high degree. In s{120} the striae are chiefly formed by a combination with vicinal faces, and sometimes also with h{210}. In P{101} the striae are made exclusively with different vicinal faces, while the face itself seems to be quite wanting, as is also the case with the crystals of the principal type. All the following forms of ilvaite from the sodalite-syenite are associated with the presence of calcite, which, as has been mentioned before, as a single individual fills out the whole space between the crystals of ilvaite and albite. In places where the calcite has not been resolved by the percolating water, the crystals are always very bright and shining; if, on the other hand, such a dissolution has taken place, the faces have also been corroded, and have become more or less dull, sometimes provided with etching figures, and often covered with a brownish crust of limonite. By some of the forms the caleite is upon the whole found no longer; but from the nature of the faces it is likely that it has been present, but has been resolved again. Most frequently the erystals of these types are considerably larger than the preceding ones, and most of them are possessed of a greater abundance of faces. Ty perv. To this type belong some of the largest and finest crystals of ilvaite (length 5—25""). They are only found in a single piece, partly surrounded by calcite. The form, as will be seen from the figure annexed, is very simple, and varies only very Fig. 6. little in the different crystals. The most Ilvaite, type У. 60 conspicuous face is {010}. Of the prismatic faces s{120} is most developed; M{110} and h{210} are rather narrow. The most characteristic feature of the crystals is the fact that the termination is exclusively formed by P{101};: only in a few cases are found almost microscopic faces belonging to e{o21} and f{041}. Туре! VE This form is very nearly allied to the preceding one, which it resembles by the large and well developed crystals; as in the preceding type the faces are here very regular and plane, almost without striae. The variations between the individual crystals are also exceedingly small, and in spite of the great resemblance between the two types, no forms of transition are found. Also the present form has only been found in a single piece and in a few detached erystals. The crystals are bounded by 1010}, d{140}, s{120}, {210}, P{101}, {301}, k{411}. The form is more compressed from the side than in the preceding type, so that the extent in the direction of the a-axis is about as great as the length; the three prismatic faces mentioned above, are about equally developed. M{110} is sometimes found, but is rather insigni- Fig. 7. Ilvaite, type VI. , ficant. As in the preceding type small faces of the forms e{021} and #1041} may also be found here. Type VII has only been found in a few pieces; as before mentioned, some crystals of type IV have also been found in a single one of 61 these pieces together with haematite; but the two forms are not intermingled, and no transition between them is found. The combination given in the figure consists of: e{010}, d{140}, s{210}, P{101}, %{301}, f{041}, n{012}; otherwise the type is somewhat more varying than the two preceding ones, and a few of the forms before mentioned may sometimes be present. The crystals are rather highly compressed from the side ; a characteristic feature is the fact that the prisms M{110} and {210} are almost always wanting, so that the crystals before and behind are drawn out into a sharp edge. The form n{102}, which we here meet with for the first time, is rather strongly striated, as is Fig. 8. Ilvaite, type VII. also the case with the other faces of these crystals. The size of the crystals of this form generally varies be- tween 1 and 2°. Type VIII. Of this form only very few crystals are found, all placed on the såme piece, surrounded by calcite. Combination: 54010), ${120}, h{210}, n(012), c{oot}, P{101}, and c{431}. A few of the forms before mentioned may be found, but are al- Ways very. inconspicuous. e{431} has not before been known in ilvaite; it is determined by the following angles: Fig.9. Ilvaite, type УШ. 62 Average Number of Calculated value ns measurements value e:c= (431) : (001) = 71°24' 70°58—72°13 4 71°28' e:b = (431): (010) —64°35 6418’ 6457 4 64° 36! The faces of this form are always of a rather characteristic nature, as well in this type as in the following ones. They almost always look as if they were corroded by some solvent, and are provided with more or less irregular grooves and pro- jections. Most frequently the face is provided with a strongly projecting edge towards the prismatic faces, sometimes also towards the opposite face of the same form. Projecting ridges may also be found crossing the middle of the face parallel either to the edge towards s{120} or to that towards {210}. Only in a few cases regular, obliquely placed etching figures are found. The faces of this type are other- wise rather well developed, slightly striated. The size of the crystals varies between I and 2°, Type IX. To this belong only a few, very small crystals (1—2™™), all from the same piece; they are not found in con- : nection with calcite, but nevertheless they seem to belong hither, as they show some resemblance to the two following types. Combination: 5f010}, s{120}, M (110), {210}, c{oo1}, п {013}, е {021}, f{o41}, P{101}, w {301}, of111}, i{121}, {431}. Further were found a {211} which has before been found in the ilvaite, as well as the new faces €{331}, 94631), and {401}; the last four forms are only Fig. 10. Ilvaite, type IX. 63 found in a single crystal, and are very small, but give rather good reflexes. c{331} and 9 {631} are determined by lying in the zone (431 : 431) and by the angles: Measured Number of Calculated value measurements value e:€ == (431): (331) = 7° 57! 1 7° 49/2! =:8 = (431):(631) == 9° 15° р 9° 261/2". {401} is determined by lying in the zones (101 :001) and (431 : 431), and further by the angles Measured Number of Calculated value measurements value mae (401) : (431) = 25° 1’ 1 25° SÆT fø] e:c = (401):(001) = 69° 37’ | 69° 24’. The most characteristic feature of all the crystals is the high development of {431}; otherwise the other faces, which are always, excepting the faces of the prismatic zone, very small, may be rather differently developed, and more or fewer may be wanting. All the crystals have very bright and shining faces, all, excepting e {431}, giving very good reflexes. Type X. To this belongs a rather large number of crystals, showing in the details rather great variations. The largest (1—2°™) and most characteristic ones have the appear- ance shown in the figure. Combination: b{010}, d{140}, s{120}, M{110}, A{210}, {012}, P{101}, o{111}, a{211}, {331}, e{431}. The prismatic faces are perpendicu- larly striated to a very high degree; the other faces are generally rather dull, which, I think, may be due to the fact, that the calcite that has originally surrounded them, is resolved. Fig. 11. Ilvaite, type X. 64 With this type is connected a number of smaller crystais (1—10™™), partly placed between the larger ones, and in many respects approaching as well the preceding type as the following one. The form becomes broader by d{140} being pressed back by the other prismatic faces, e{431} most frequently becomes larger; further is added e{021}, f (041), {411}, and s{121}. The most characteristic feature of the type is always the pre- sence of the form 61331}; on the other hand a {21 1} disappears in most of the crystals. Type XI represents among all the crystals of ilvaite those richest in forms. To this type belong only small crystals (1—2™™) exclusively imbedded in calcite. The occurrence is very characteristic by the fact that the crystals of the immediately adjoining cavities where no calcite is found, belong to type I. Consequently we see here more distinctly than in any other place the influence of the calcite on the formation of the crvstals. Combination: b {010}, 7 {160}, #1140}, s {120}, М {110}, À {210}, c {001}, и {012}, of{o11}, s {021}, f {ost}, Pfıor}, o{111}, #191}, и {131}, w {301}, y {311}, & {411}, = {431}. Several of the zones of these crystals are striated to a very high degree, which, in connection with the smallness, makes the measuring an exceedingly difficult matter. In Fig. 12. Ilvaite, type XI. the goniometer a very large number of reflexes are seen. By using a different incidence, and only 65 paying regard to the most pronounced reflexes, we get a very strong guarantee that the faces found are genuine ones. The prismatic zone is the most striated of all; here is found an almost continuous series of reflexes from 6{010} to h {210}, while between this face and the opposite one 4 {210} no single one is found. The zone of brachydomes is very characteristic; in all the crystals it is highly striated in a part round и {012}, and here numerous reflexes are found, among which it has not been possible to distinguish any definite form. In a few crystals the part between f {041} and 5 {010} is also very highly striated horizontally without it being possible to point out any single form among the large number of re- flexes. The piece of the zone situated between f{0#1} and w{011}, on the other hand, is never striated, and consequently the reflexes are seen exceedingly clearly. Ф {011} is not found in very many crystals, and is always very narrow. The zone (010, 101) is highly striated in a part extending from {131} to P{101}. The other faces y{311}, #4411}, and e{431} are not striated in any particular direction, but irregu- larly grooved and furrowed. IL. Ilvaite from the Foyaite. Around the sodalite-syenite stretches generally a more or less broad belt of rather large-grained foyaite, most frequently very rich in eudialyte, like the sodalite-syenite itself. Imme- diately adjoining the part of the occurrence of ilvaite belonging to the sodalite-syenite and the lujavrite, is also found a smaller part, which, as far as may be judged from the structure of the rock and the nature of the feldspar, consists of transformed foyaite. The transformation of the different minerals, however, has here been very thorough. The only one which may still be recognized, is the feldspar, which appears as flat, thin plates XXV. 5 66 of a diameter of 2—3 cm. Sometimes it is almost quite un- altered, and shows under the microscope a very fine microcline- micropertite structure; but most frequently even the feldspar has here been highly corroded; it has become quite porous and skeleton-like; and between the particles of feldspar are found a number of quite fine and thin leaves of a brown mica, which under the microscope is most frequently seen to be single-refracting, though a few leaves may show a slight double refraction. It is especially the presence of this mica by which this occurrence is characterized in comparison with all the others, so that a piece belonging hither may immediately be recognized by this feature. As the transformation of this rock has been so thorough, that even the feldspar has been included in it, while in the sodalite-syenite this mineral was the only one tolerably incorroded, every trace of the other original mine- rals has completely disappeared. The substance found between the plates of feldspar, consists mostly of fine-grained albite; but in this albite are then found numerous cavities, of which some contain a number of small, green crystals of garnet, and others are more or less filled with ilvaite. Thus the whole rock shows a very variegated and beautiful mixture of different colours; white, fine-grained albite with brown plates of feldspar and mica, green spots of garnet and black spots of ilvaite. The crystals of ilvaite from this rock and its pegmatite veins show several peculiarities in comparison with the earlier mentioned types; especially the total form is rather broad and flat, more particularly compressed in the direction of the a-axis. P{101} is here generally far more predominant over the other faces of termination, than in the preceding forms. By this feature the whole crystal gets a far less complicated appearance, and a greater richness in faces is only found in very few cases. Very characteristic is the frequent occurrence of а new face closı}, not before found in ilvaite, but very common in most of the forms belonging hither. 67 Type XII comprises the majority of the crystals of ilvaite situated in cavities in the transformed foyaite itself. The material is rather Scarce, as the cavities are rather small and often completely filled by ilvaite. The form which is only little varying in the single crystals, is given in the figure annexed. Combination: 6 {010}, s{120}, М{110}, a {210}, w {301}, Р{101}, ¢ {oor}, п {012}, е{021}, f{041}, в {081}. The last form, which is new to the mineral, has been determined by the fol- lowing measurings in this and a few of the other types : Fig. 13. Ilvaite, type XII. Number of Calculated measurements value в: b = (081) : (010) = 15°34’ 15°10'—15°55' 6 15°3 14/2’. Variations The crystals are rather broad and flat, chiefly on account of h {210} being far predominant over the other prismatic faces. P{101} is very highly developed, while {111} is always wanting. n{012} and c{021} are often very indistinct, and in their place is then found a rounded, irregularly grooved and striated part ‘of the crystal. o {081} is often horizontally striated to a very high degree. Туре XIII has been found in a single, loose piece, which, however, by the form of the grains of feldspar and the presence of the brown 5* 68 mica plainly is seen to be of the same origin as the preceding type. All the crystals are rather rich in faces; the size varies very much; most crystals are only a few millimetres, but a single crystal reaches to a size _ of 25 mm. Combination: b {010}, d{140}, s{120}, M{110}, {210}, w{301}, P{101}, c{001}, {012}, e{021}, f{o4i}, of111}, 24121}, k{411}, e{431}, x{211}, m£621}; the three last mentioned forms are not found in all the crystals, and are always rather small; m {621} has not before been found in the ilvaite; it is determined by lying in the zone (411:210), and by Fig. 14 Ilvaite, type XIII. the angles: Number of Calculated measurements value m :h = (621) : (210) = 15°44/2’ 14°14’— 15°58! 2 14°571/2! Variations The prismatic zone is always very highly striated, and gives a very great number of reflexes, which is also the case with that piece of the zone of brachydomes lying between (012) and (012) ; c(001), which is always very long and narrow, is trans- versely striated by being combined with the two mentioned faces. Otherwise the crystals are well developed with bright faces, which is, however, only the case to a smaller degree in the larger crystals. Type XIV. Of this form we have an exceedingly rich material, almost equal to that of type I. The crystals are generally larger than in this latter type, as a rule between 5 and 20 mm. 69 All the pieces are from one single pegmatite vein of the transformed foyaite. The vein is still more transformed than the rock itself, so that nothing of the original structure can be traced. The presence of an original pegmatite vein may be inferred from the fact that the cavities with ilvaite are much larger than in the surrounding parts, and may reach to sizes of several dms. Otherwise the rock consists of alternating parties of grained albite and ilvaite, on which crystals of both minerals are sitting, among which crystals of the latter mineral are by far Ihe most predominant. The most characteristic feature of the occurrence is that in all the cavities are found numerous octahedral crystals of a bright, bluish green fluorite, and then all the intervals are filled with snowy white caleite, one individual in each cavity. The different strong colours: black ilvaite, white calcite, and bluish green fluorite make a very beautiful mixture. When the calcite is decomposed in hydrochlorie acid, we get a splendid mixture of crystals of fluorite and ilvaite; where the calcite is found decomposed in nature, the latter crystals are as usual very dull, partly with natural etching figures, which are to be more particularly men- tioned hereafter. Besides the minerals mentioned, rather poorly developed crystals of sphalerite may sometimes be found. The form of the crystals of ilvaite is not much different from that of type ХИ, from which type the present one is chiefly only distinguished on account of the different way of occurrence. The great majority of crystals are very simply constructed, as shown in the first of the figures below; to this may then in a few of the crystals be added more or fewer of the before mentioned faces; the most complete combination is represented in the second figure; every possible transition be- tween these two forms is found. Combination in the crystals least rich in faces: b {010}, s{120}, h {210}, w{301}, P{101}, f{041}, in the crystals most 70 rich in faces: 61010}, s{120}, М{110}, A{210}, w{301}, P{101}, e{001}, n4012}, e{021}, f{041}, ©1081}, of111}, fart}. The faces are generally not so well developed and plain as in the crystals of the principal type, and therefore they are not well adapted to the determination of the axial ratio, in spite Fig. 15. Ilvaite, type XIV. of the very rich material; they are generally highly striated in the usual directions, also often more irregularly curved and furrowed. On the other hand the majority of the faces is distinghuished by a peculiarly strong lustre, so that in this respect they surpass all the other forms. Type XV occupies a special position among the other forms from this region, as well with regard to its way of occurrence as to its form. As the preceding type this one is developed in a single mass of pegmatite in the transformed foyaite. The whole mass is about I m. in diameter, and the structure is very peculiar. On the outside fine-grained albite is found exclusively; a little 71 farther in small intermediate spaces in the albite are found, filled with clear, bluish green fluorite, at first only a single individual in each interval; the albite borders on the fluorite with small, clear crystals. Farther in the fluorite becomes more and more predominant over the albite, and at the same time these two minerals are joined by a very large number of small, green crystals of garnet, so that the whole mass now consists of an elementary matter of grained fluorite (size of the individuals 1—3 cm.), in which innumerable crystals of albite (1—3 mm.) and garnet (с. 1 mm.) are swimming. No doubt, however, none of the crystals of the two last-mentioned minerals are found quite freely developed in the fluorite; but they form, as far as can be seen, everywhere a quite loose, continuous texture, so loose, that we are forced to suppose that the fluorite has been formed about contemporaneously with the other minerals. Nearer to the centre crystals of ilvaite are further added to the mass; the belt in which they are found, has a breadth of about 1 dm.; they do not reach the crystals of garnet and albite in number. Neither have I succeeded in finding one single com- pletely developed crystal of ilvaite; but some crystals have, at all events, only been connected with the earlier formed crystals of garnet and albite by a quite inconsiderable part of their surface. Inside this belt all these three minerals disappear at once, so that we have now a pure, grained fluorite varying between bluish green and violet. In the centre, finally, appear a few rosettes of haematite, reach- ing the comparatively considerable size of 3 cm.; they are partly found in cavities, Fig.17. Ilvaite, type XV. while such otherwise are not found throughout the mass. The crystals of ilvaite are rather insignificant; the size varies from 1—4 mm., the form is about as in the annexed figure. 72 Combination: 6 {010}, d{140}, t{130}, s {120}, № {210}, w{301}, P{101}, o {081}; besides all the forms enumerated in the preceding type, may occur; but they play a quite insigni- ficant part. The crystals have the most poorly developed faces of all the types. The prismatic zone is exceedingly highly striated, still more so than was the case in type XI; the separate faces can generally only be determined by means of their reflexes in the goniometer. 01031} is only very rarely developed in а tolerably regular way; it is almost always combined with b{010} by horizontal striae of combination reaching a very long way down the latter plane. On the other hand P{101} and w {301} are rather well developed. Contrary to what is the case in all the other types, these crystals are quite dull on the surface, frequently somewhat iridescent; in the present case the possibility is absolutely excluded that this nature of the faces may have been produced by any process of disintegration, as has so often before been shown to have been the case. Ilvaite from the Augite-syenite. Type XVI. The last form of ilvaite to be described, arises from trans- formed augite-syenite. As before mentioned, this rock here, as in many other places in this region, forms the outermost belt of the more recent eruptive territory. Here at Siorarsuit the breadth of this belt is only about 100 metres. To the west the rock is bounded by sandstone, to the east by the trans- formed foyaite mentioned above. The augite-syenite is upon the whole only little transformed, and the ilvaite is only found in the part nearest to the foyaite. Thus this is the case im- mediately at the beach, where the syenite appears as quite low rocks, while the before mentioned sorts of rocks in the terri- 13 tory of ilvaite itself are mostly separated from the water by a gravelly and sandy plain. The way in which the ilvaite occurs in the syenite, is only a little different from its common way of occurrence in the sodalite-syenite. As far as can be distinguished, it is found in small transformed veins of pegmatite, chiefly consisting of red microcline-micropertite and grained ilvaite; in cavities erystals of ilvaite, albite, and green garnet are found. The material is very scarce, and the crystals rather small (1—3 mm.). The form is not especially characteristic, and besides the erystals are always incompletely developed, so that generally only a smaller part of each crystal is provided with faces. The separate erystals, however, do not deviate much from each other. Combination: 6 {010}, s{120}, h{210}, w {301}, P{101}, c{001}, He À n {012}, e{021}, rto41}, 0111}, Fig. 18. Ilvaite, type XVI. 84120. | The faces are generally very bright, sometimes well deve- loped, but must frequently rather curved and striated. General remarks concerning the forms of the crystals. Although the separate types of ilvaite from Siorarsuit deviate rather much from each other, certain common features may be found characterizing the occurrence as distinct from all other occurrences. The ilvaite from Kangerdluarsuk resembles in most respects rather closely that treated of here. 74 Common to both the Greenland occurrences of ilvaite are the following two thorough peculiarities : M (110) is always very poorly developed, or quite want- ing, while in all other pictured crystals of ilvaite it is con- siderably more conspicuous, most frequently the most highly developed one among all the faces of the prismatic zone. P{101} is considerably more conspicuous than o{111}, which latter face may often be quite wanting; in other crystals of ilvaite the converse is the case. A specially characteristic feature of the occurrence from Siorarsuit, as compared with all other occurrences is the fol- lowing one: the constant appearance of f {041}, which is found in no other crystals; this face is almost always the most conspicuous one among all the brachydomes, and is only wanting in a few crystals of the very simplest structure. In connection with the peculiarities with regard to the form of the crystals has to be mentioned the corresponding, very characteristic peculiarities with regard to the way of occur- rence, and the combination of minerals attending the ilvaite, which may most briefly be given thus: The ilvaite from Siorarsuit is constantly associated with grained albite and crystals of albite, most frequently also with small, green crystals of garnet, never with quartz or minerals of the pyroxene or amphibole groups. The ilvaite from Kangerdluarsuk, with regard to its occurrence, is most nearly related to the preceding form; it is found in transformed syenite, and is associated with the same minerals. Ilvaite from all other occurrences is not associated with albite or garnet, but generally always with some mineral of the pyroxene or amphibole groups, also often with quartz, besides a large number of other minerals, different in the different localities. 15 The single more common feature is the tolerably common occurrence of haematite, more rarely pyrite or magnetite, together with the ilvaite or at all events in its immediate vicinity. An examination of the axial ratios in the ilvaite from the different localities gives similar, characteristic differences; the two Greenland localities are also in this respect very nearly related, but occupy a position between the other forms. As these facts are closely connected with the chemical composition, especially with the percentage of MnO, they will be treated more particularly hereafter. All the forms found in the ilvaite from Siorarsuit, are the following, arranged as far as possible according to their fre- quency and size; those marked * have not before been found in ilvaite. In all or almost all types: 5{010}, s{120}, 21210}, P{101}. 2. In the majority of types: a. sometimes reaching to a rather considerable size: {301}, f{o41}*, of111}. b. always rather insignificant: e{021}, M{110}. 3. Rather common forms: a. often very predominant: e{431}*, {411}, c{001}, » {012}. b. rather insignificant: d {140}, {121}, 4{081}:. 4. More rare forms only found in a single or a few types: a. sometimes rather conspicuous: u{131}, æ{211}, c{331}, y{311}. b. very insignificant: m{621}*, #1130}, 74160}, e{011}, 94631), {401}, »{340}. The most important of the angles calculated for the above mentioned faces, are the following: a:b:c = 0,6766 : 1 : 0,4499. 7:b = (160):(010) = 13°50' v:b = (340):(010) = 47°57' d:b = (140):(010) = 20°16°/ M:b = (110):(010) = 55°55' t:b = (130): (010) = 26° 13!/2' h:b = (210): (010) = 71°18%/2' 630 — [120] (010) == 36728 *P: c= (10) (OOM) 33° 37042 16 w:c = (301):(001) = 63°22?/4' 0:2—= (111):(011) = 34°14’ e:c = (401):(001) = 69°24 o:e = (111):(021) = 35°983/а' P:s = (101):(120) = 70547 0:f = (111):(041) = 46°44" w:s == (301): (120) = 57°54!/2' i:b = (121):(010) = 53° 91/9! w :M= (301):(110) = 42°24 u:b = (131) :(010) = 41°3 91/2! ): (021) = 24°20! w:h= (301):(210) = 32° 8! ure == (131 п: с = (012):(001) = 12°40/5' wp (211): (011) == 50°198/a! gic = (011) :(001) = 24°131/2' утв ==(31) 00) =18°581 e:c = (021):(001) = 41°59' €:b = (331) :(010) = 58°50' *f:c = (041): (001) = 60°561/2’ k:b= (411):(010) = 81° 0! ste = (0811:(001) = 74°284/2" k:@—(411):(011) = 6723584! w:f = (301):(041) = 77°253/4' k:w= (411):(301) = 109487/2' P:e = (101):(021) = 51°45%> e:b—(431):(010) = 64°35 1/0! 8 $ — :o= (120): (011) = 70°44’ =: М== (431):(110) = 19°493/4' :f = (120):(041) = 45°20/ e:C = (431):(331) = 724915’ M:e = (110):(021) = 67°59’ m:h= (621):(210) = 14°57 1/2! 0:6 = (111):(010) = 69°274/4’ m:k— (621):(411) = 7°141/! 0:c = (111):(001) = 38°453/а' &:e == (631):(431) = 9°261/2' Etching figures. We do not find many minerals showing so good conditions for the formation of etching figures as the ilvaite. Not only is the mineral very easily corroded by acids whereby rather well- developed etching figures are formed: but such figures are also produced by alkalies, although to a far smaller degree; and finally may also be found natural etching figures, deviating from both the preceding types, and in some respects occupying an intermediate position between those types. As the vicinal faces in the ilvaite, as before mentioned, sometimes would seem to form a monoclinic whole, it was an obvious conclusion to try to use the etching figures for the determination of the form of the crystal; these figures, how- ever, decidedly imply that the mineral is rhombic. 77 All the figures are microscopic, and have been examined under perpendicularly incident light, produced by means of a glass prism placed above the objective. On account of the smallness, as well of the figures as of the crystals themselves, it has been impossible to decide the position of the faces, and as, moreover, the figures are bounded by highly rounded faces, they do not in the goniometer produce distinct reflexes, but only quite faint lights, not even gathered in distinct zones, but widely spread. In the folloving remarks therefore only the out- line of the etching figures will be mentioned, as it appears very distinctly by means of the perpendicularly incident light. a. Etching Figures produced by Acids. As well inorganic as organic acids in very different degrees of concentration were used for the etching. The figures are in all cases of about the same form; according to the strength and concentration of the acids the duration of the etching has to be very much varied. To get the crystal etched to a proper degree, so that not the whole plane is destroyed, the time may at the different acids be as follows: conc. HF in 5—10 seconds, conc. HCl, HNO,, or H,SO, in 5—15 minutes. 10—20 pCt. » » » in 1—2 days. conc. oxalic acid in 1—2 days. conc. tartric acid in 1—-2 weeks. I have not succeeded in producing figures by acetic acid. As the etching figures produced by the different acids resemble each other very much, I shall in the following speak of each separate crystal face; only the most common faces, those oc- curring in type I, have been examined. b{010} is among all the faces the one which is most highly corroded by acids, so that often the whole area is covered with figures, while this is only more or less the case with the other faces. The form of the figures is always com- (041) (120) | (041) 18 pletely symmetrical, both up and down and to the right and left; the most common form, which is especially produced by more diluted acids, is given in the figure. (Fig. 19) By concentrated and strong acids the form approaches more nearly to the rectangular one. s{120} also shows compara- tively large and distinct figures, which are commonly developed as shown in the figure. (Fig. 20) They are convex on Fig.19. Etching figures on both sides, but most strongly {010} produced by acids. (210) (010) Fig. 20. Etching figures on {120} produced by acids. curved towards the edge formed with h {210} ; the greatest depth is at the opposite side. By using strong and concentrated acids are also here produced figures bounded by more straight lines and approaching to the form of a lengthened isosceles triangle, or a lengthened trapezium. h{210} is not corroded to so high a degree as the preceding plane. As to form the figures somewhat ap- proach the last-mentioned, but are more rectilinear, and more sharply bounded on both sides; (Fig. 21) These figures are also more strongly curved to the left, to- wards the edge formed with h{210}. w 1301} is one ofthe most slightly 79 corroded faces. The form is biconvex, pointed upward and downward. (101) (120) Fig. 22. Etching figures on {301} produced by acids. (Fig. 22) Both sides are curved to an equal degree; the figure is symmetrical to the right and left, the part turned Fig. 21. downward is more pointed than that turned Li: vices ty AR upward. The figures vary only a little by using different acids. P{101} is very highly corroded, and is always provided with large, distinct etching figures. (301) (101) (101) (021) (021) (021) (021) (1) Ö u (111) (111) (130) (120) (120) (120) (301) (301) Fig. 23. Etching figures on {101} Fig. 24. Etching figures on {101} produced by acids: produced by HF. (Fig. 23) The form is generally as the above, pointed up- ward towards the edge formed with (101), and rounded down- ward. The figures become narrower, when etched with H,SO,. ; 80 By etching with HF we get figures somewhat deviating from the preceding ones. | (Fig. 24) The form is as shown in the figure, but always rather indistinct and not sharply bounded. f{041} is rather highly corroded; the form resembles a grain of barley with the point turned downward towards the edge formed with b {010}. (021) (Fig.25) The figur- es vary somewhat in breadth by the use of different acids. ER e{021} generally Fig. 25. Etching figures on {041} shows comparatively produced by acids. few figures. (101) (041) Fig. 26. Etching figures on {021} produced by acids. Fig.27. Etching figures on {111} produced by acids. (Fig. 26) The form is always lengthened and truncate up- ward, and pointed downward, towards the edge formed with #4041}. о {111} is rather slightly corroded ; the figures are quite unsymmetrical. (Fig. 27) By the use of strong and concentrated acids more rectilinear figures like oblique squares are also produced here. 81 b. Etching figures produced by alkalies. Alkalies have not by far so great an influence on the ilvaite as the acids; nevertheless they are able to produce etching figures, showing very characteristic deviations as to form from the preceding ones. An attempt to use the alkalies in a melted state in order to produce a stronger effect, did not succeed. If a crystal of ilvaite is immersed into melting NaOH, or Na,CO,, all the faces are immediately corroded to a very high degree, but no regular figures are produced. By using a mixture of the men- tioned substances and melting NaNO,, which latter substance does not itself corrode the crystal, no effect is seen for more or fewer minutes, according as the mixture contains more or less saltpeter; but in the moment the crystal begins to be cor- roded, all the faces are at once destroyed, quite irregularly grooved and furrowed. If, on the other hand, the crystal (111) is for some weeks immersed in a concentrated dissolution of NaOH, a °°” few small and faint figures are pro- duced. Only on the prismatic faces s{120} and h{210} these figures have a more regular form; the majority of the other faces are not at all cor- (129 (10040) roded; in a few, as w {301} and f{o41} small, roundish, and very indistinct figures may be found. s{120} is provided with rather numerous figures; they are always (307) very small and faint, generally deve- а (111) 1оре as shown in the figure. Fig. 28. Etching figures on {120} feature is that the figures are always produced by alkalies. (Fig. 28) The most characteristic УХУ. 6 82 (sau placed horizontally, across the longi- tudinal direction of the prismatic faces; otherwise the form may be somewhat varying. h<210) is more slightly corroded than the preceding face. (Fig. 29) The form of the figures is an isosceles triangle, sometimes (210) (120) approaching very much an equilateral one; as in the preceding face they have also here their greatest extent (301) horizontally. Fig. 29. Etching figures on {210} produced by alkalies. c. Natural etching figures. In a few cases I have succeeded in pointing out natural etching figures on the ilvaite. If a common face of the mineral is examined under the microscope by means of incident light, differently shaped, sometimes quite regular and distinctly bounded figures are seen. Generally, when the crystal does not other- wise appear to have been influenced by a solvent, there will be no reason to suppose such figures to be etching figures; but it is more probable that they have been produced by irre- gularities in the growth of the crystal. On the other hand, we find numerous instances, in which the crystals have originally been imbedded in calcite, which has later been dissolved by the influence of the water of the atmosphere. This fact is generally recognised by all the faces being quite dull, while in other crystals, or even in other parts of the same crystal still in contact with the calcite, they are quite bright and shining. Such is especially the case with crystals of type XIV, of which a particularly rich material is 83 found, and which has therefore exclusively been the subject of these examinations. Where the calcite is dissolved, the mentioned crystals have always quite rough and dull faces, very often covered with a crust of limonite, and therefore they appear under the micro- scope quite irregular. In a few crystals we see, however, that the faces either not at all, or only to a small degree, have been exposed to disintegration, and in such faces we may then find well developed etching figures. That they have been really produced by an etching may be judged from the fact that it has not been possible, even by a protracted search, to find corresponding figures on the crystals still surrounded by the calcite. Only in two different faces distinct natural etching figures have been found, viz. the faces s{120} and P{101}. s{120} is of peculiar interest as being the only face, in which natural etching figures are found, and on which such figures may be produced by acids (111) and alkalies. The two latter forms, as we have seen, were as different as ae only possible. It is now seen that the natural etching figures occupy a position midway between both, being generally lengthened neither perpen- dicularly nor horizontally. (Fig. 30) The form is commonly as shown in the figure, but may in (210) (01%) a few cases be somewhat lengthened perpendicularly, by which feature it approaches more to the figures pro- duced by acids, but with the difference that the curved side looks towards the cata (307) edge formed with {010}, while the Fig. 30. Natural etching opposite side is constantly rectilinear. figures on {120}. Gin 84 (101) I P{101} is also often pro- LEE Я vided with distinct and regular figures. | | | (Fig. 31) The form some- what resembles that of those (111) (111) found on the same face by means of acids; but they are generally more lengthened, and (120) (120) are inverted ‚with the point (301) turned downward. Fig. 31. Natural etching figures on $101}. Physical Properties. With regard to cleavage, hardness etc. the reader is referred to the common literature. The specific weight, determined by the pycnometer, is 4,0065. The colour is shining black; some of the faces sometimes show a peculiar iridescent gleam in certain directions, but not, however, by far so conspicuous as in the crystals from Elba. Pleochroism in reflected light. In the ilvaite we find a phenomenon, which is surely unique among the minerals; this phenomenon is surface-pleochroism. By examining a face of a crystal through a Nicol prism, this phenomenon is seen rather indistinctly; a far better view is got by a prism placed in the objective; when the table is turned, different colours are seen quite distinctly according to the following table: = the a and b-axis brownish yellow = ithe c-axis dau. it greenish. This distribution of the colours is rather extraordinary, as it almost corresponds with the different colours obtained by transmitted light, which are to be mentioned hereafter; before- hand we should rather expect that the colours most absorbed 85 by the transmission, would also be reflected to the highest degree. By the way of examination mentioned above, the different colours are still only seen as rather faint tints of the pre- dominant black colour; if we wish to see them especially marked off alongside of each other, we shall have to use convergent light and Nicol prisms, placed crosswise; the polarizer must then be placed in a horizontal position in a stand before the prism of the objective. The convergent light is produced by using a strong objective. We shall then, when the light is reflected from a bright plane, generally see a picture as the annexed figure, that is, a semicircle with a bisected black cross. Fig. 32. PP and AA indicate respectively the directions of oscilla- tion of the polarizer and the analyzer. The rays reflected near these lines, will after the reflection keep the direction of oscil- lation PP, and so they are completely absorbed by the analyzer. 86 It is otherwise with the interjacent parties. A ray, for instance, impinging on M, falls obliquely down on the reflecting plane, and the direction of oscillation PP forms an angle of 45° with the plane of incidence. By the reflection the ray is divided into two components, one of which oscillates in the plane of incidence, the other at a right angle to this plane; the greater part of the former is absorbed, while the latter is almost entirely reflected. After the reflection the two components, which get, moreover, a greater or smaller difference of phase dependent on the angle of incidence, are joined into an elliptically polarized ray, which closely approaches to being rectilinearly polarized, if the ray is reflected at the principal angle of incidence. In the latter case the direction of oscillation of the reflected ray is L OM, and will thus, without any considerable weakening, pass the analyzer. Otherwise the major axis of the ellipse will in all instances be most nearly + on this direction in the whole upper half in the field of view, while in the lower part it is Æ this direction. If a face of ilvaite, the best one will be b{010}, is placed under the objective in the position shown in the figure, the upper part of the field of view will be a strong yellow and the lower part green; if the table is turned 45°, the colours dis- appear entirely; by a further turning of 45° they are seen again, but have changed their places. A considerable number of other minerals that are highly pleochroitic in reflected light, as for instance tourmaline, epidote, different pyroxenes and amphiboles, have been placed in the same way under the objective, but in none of these cases has it been possible to discover any colour. Surface-pleochroism must consequently be of very rare occurrence among the minerals; outside the minerals it is, as is well known, found very finely developed, for instance in magnesiumplatinocyanide, and allied salts. Pleochroism in transmitted light. Preparations were made 87 by Voigt and Hochgesang after the three symmetrical planes of the crystal, as thin as it was possible to make them. The pleochroism of the ilvaite then is seen to be very marked, thus: — the a-axis brownish yellow — the b-axis brown | =~ the c-axis green. The absorption is very strong and very different in the three directions; => the a-axis it is smallest and not quite so great as in haematite; — the b-axis it is already so strong that the plate is intransparent by common daylight, and even by direct sun-light shows only a very faint light; Æ the c-axis ‚ it is still much stronger, and the plate is quite intransparent by direct sun-light with the exception of a few small grooves, where the thickness of the plate is so small that a slight amount of green light could force its way through. The examination of the other optical qualities, of course, is very difficult on account of the strong absorption. I have, however, succeeded in substantiating the following optical table: ded gi, b с | S-8(S | In the section ~ {010} slight traces are found of the optic ones; the axial plane № the a-axis. a (= 6) is the acute bi- sectrix; accordingly the mineral is optically positive. On account of the indistinctness of the axial figure it has been impossible to measure the size of the axial angle. As the rays Æ the c-axis are almost completely absorbed, the figure must be formed exclusively by the rays Æ the a-axis ; consequently no difference of phases is found, and so no rings are formed; only the black cross is distinctly seen; by the turning of the table the hyperbolas are very much drawn out, and become at the same time almost invisible. 88 Chemical Composition. The analysis was made by Mr. Chr. Christensen, cand. polyt., with the following result: Theo. SLOT ae 29,62 per ct. 29,36 per ct. а 19,48 — 19,55 — PEU, т. 33,28 — 35,20 — MAG? AUS 2,20 — Cou BR 14,38 — 13,69 — HOS? EY 2,24. — 2,20 — 101,20 per ct. The theoretical values have been calculated from the formula H Ca Fe, Fe Si, Оз, and, as it will be seen, they agree very well with this formula. The manganese content, as shown by Bauer!) is of much interest in the ilvaite, as compared with the axial ratios. By a rising MnO content the lengthes of the a@- and c-axes increase in proportion to the b-axis; this feature holds also good, when the present occurrence is taken into the comparison: Elias Aves 0,74—1,55 MnO; a:b:c = 0,6665 : 1 : 0,4427 Kangerdluarsuk . 1,97 MnO; a:bie = 0,6744 : 1 : 0,4484 DIOTAPS UE EE + à 2,20 MnO; a:b: ae 0,6766 : 1 : 0,4499 Herbornseelbach 6,78—8,68 MnO; а: b: с = 0,6795 : 1 : 0,4576. In the ilvaite from Thyrill in Iceland the axial ratios are: ail b с == 0,6619 : 1: 0,4890; with regard to this locality we should thus have to suppose a very slight manganese content or none at all. If the ratio between the a- and c-axes is calculated, quite corresponding alterations are found, viz. 1) Beiträge zur Mineralogie: Neues Jahrbuch f. М. 1. Band, 1880, pag. 47. THIS CPR а:с = 1,5077 Elba eee а:с = 1,5056 Kangerdluarsuk.... a: pS 1,5038 Siorarsmit. „сит Mc 1,5039 Herbornseelbach... @:с = 1,4849. Here the differences, to а far higher degree than in the preceding cases, correspond to the differences in the manganese content; in both respects the great difference between Siorar- suit and Herbornseelbach is especially strongly pronounced. With regard to Kangerdluarsuk and Siorarsuit the values are in an inverted ratio of what was to be expected; but the dif- ference between the two axial ratios correspond only to a deviation of about 10’ in the angle (101):(101), so that it may be regarded as a casual one. The geological observations on the spot given in the present treatise, have been made by Professor N. V. Ussing and the author jointly. With regard to the names of the rocks that are used the reader is referred to N. V. Ussing: Mineralogisk- petrografiske Undersøgelser af Grønlandske Nefelinsyeniter. Medd. om Grønland XIV, 1898 (French résumé p. 403). er pew SX ава» od ву amer Mr ie SØ holier à ae Br va a at ré Inagasınan Helle tri awl al 19999 i a var li. lan MALTE Chit) Auris sa, ni a OR lng oa | oo 167465 & ‚ра any ой LEE LUS TE rag Bl FA PL REV (4 À НЕ ahh eee оО : i i | : Non + Rd eas PTE ICT Yan ev 19 “i HDR . NZ р Fu a \ AAT T И OTR NON: заза 2} on ea Mar Bun, Ио № ig т Re A | | у ix, SAL 5 En 3 я » | PATE dd Im je т un à M: we i Correction. The determination of the acute and obtuse bisectrix etc., given on p. 87, lines 1—11 from beneath, has proved, by later examinations, to be doubtful, and the author hopes in future to get occasion to recur to this question. „29 EIERN PR bak ins adi Je sense à drug ane feat tonte TEE вине RE veg зоба. mi Bir „оно nd | at MAO HER oa sd ai eh nd ‘itennson Ar ор ar ni Me IV. Bidrag til en Skildring af Vegetationen paa Øen Disko tilligemed spredte topografiske og zoologiske Tagttagelser af Morten Pedersen Porsild. > Le a eS ae | on | ii stozeV 18 eninbl i à in ne м A à к ‘ uit 100 | О ОУ EFTA AREA los vo sdaieigoqoh a + О С vaio Indledning. I 1898 deltog jeg i Dr. K.J.V.Steenstrup’s Ekspedition til Disko (se «Meddelelser om Grønland» XXIV, р. 249 ff.). Min Opgave paa denne Rejse var at indsamle Bidrag til Kendskabet om Øens Flora og Vegetation. Især satte jeg mig den Opgave at indsamle Prøver paa Mosvegetationen. Vi afrejste den 7de Maj med Barkskibet «Thorvaldsen», men naaede først den 28de Juni i Land ved Godhavn. Under denne ualmindelig langtrukne Over- rejse havde jeg rigelig Lejlighed til at indsamle Prøver af Havets Plankton. For det første tog jeg 18 Plankton- og Vandprøver, der tiliigemed 18 tilsvarende Prøver fra Hjemrejsen med Briggen «Thjalfe» (?°/s—?/11) er blevne bearbejdede af M. Knudsen og C. H. Ostenfeld sammen med de øvrige paa Hr. Admiral Wandels Foranstaltning indsamlede Prøver fra grønlandske og islandske Skibsruter («Iagttagelser over Overfladevandets Tempe- ratur, Saltholdighed og Plankton etc.» 1898, 8°). Men desuden indsamlede jeg et langt større Antal Planktonprover (ca. 200 i alt), dels fra Op- og Nedrejsen, dels fra Farvandene omkring Disko. Disse Prøver indsamledes særlig med det Formaal for Øje at kunne give Materiale til Studier over Planktonets og Plankton- Samfundenes Varieren indenfor smaa Tidsrum og da navnlig over Forskellen paa Planktonets Sammensetning om Natten og om Dagen — Sporgsmaal, som der hidtil kun er skænket ringe Opmerksomhed i den planktologiske Litteratur. Der toges derfor ofte kontinuerlige Serier halvandet Dogn i Træk. Disse Prover vil formodentlig tillige med mine meteorologiske Optegnelser kunne 94 give et væsentligt Bidrag til Losningen af disse Sporgsmaal, men da det ikke hidtil er lykkedes mig at finde en Bearbejder til dem, skal jeg ikke her gengive mine forelebige lagttagelser. Desuden har jeg paa Hjemrejsen i Tilslutning til tidligere Forseg af Prof. Warming og Dr. Kolderup Rosenvinge holdt forskellige Plantefro og Frugter i Saltvand fra den ?8/s—?/11, Efter Hjemkomsten overlodes det saaledes behandlede Materiale til «Dansk Frokontrol», hvor Spiringsevnen af dette samt af de tilbageblevne Kontrolpraver bestemtes under Ledelse af Frokon- trollens Direktor, Hr. O. Rostrup, der har givet en Beretning om Resultaterne i «Tidsskrift for Landbrugets Planteavl» 8. Bind, Hefte 1, p.37, af hvilken jeg skal tillade mig her at referere Hovedpunkterne : «Behandlingen med Saltvand har virket meget forskelligt paa de forskellige Arter, saaledes at de efter denne Indvirkning kan deles i folgende 7 Grupper: 1) Arter, paa hvis Spireevne Behandlingen har virket gavn- ligt: Cakile maritima, Atriplex littoralis og Armeria maritima. 2) Arter, paa hvis Spireevne Behandlingen har veret uden eller saa godt som uden Indflydelse: Melilotus albus, Lathyrus mari- timus, Lappa tomentosa, Ambrosia maritima og Xanthium Strumarium. 3) Arter, hvis Spireevne kun er reduceret med indtil 3/3: Carex dioica, Festuca littorea, Rumex domesticus, Scleranthus perennis, Linum usitatissimum og Centaurea cyauus. 4) Arter, hvis Spireevne erreduceret til omtrent det halve: Panicum miliaceum, Beta maritima, Sinapis jnncea, Crambe maritima, Raphanus sativus, Ricinus communis, Hippophaé rhamnoides, Medicago lupulina og Carum Carvi. 5) Arter, der har lidt meget stærkt: Chenopodium album, Thlaspi bursa pastoris, Geranium sanguineum og Cynoglossum officinale. 6) Arter, der nesten helt dræbtes: Juncus alpinus, Cochlearia officinalis, Althea rosea, Spiræa filipendula, Angelica Archangelica, Plan- tago major, Mentha Pulegium, Galium boreale og Carduus crispus. 7) Arter, der blev fuldstendig dræbte: Avena elatior, Elymus giganteus. Cannabis sativa, Agrostemma Githago, Viola tricolor, Ilex europeus, Sorbus Aria, Eryngium alpinum, Samolus Valerandi, Lonicera alpigena, Matricaria Chamomilla og Bidens pilosa. Som man kunde vente, er de Arter, som Behandlingen med Saltvand har gavnet, udpregede Strandplanter. I de Tilfælde, hvor Spiringshastighederne for de 2 Praver af samme Art afviger betydeligt fra hinanden, er det i Regelen de i Saltvand dyppede Fro, der har spiret hurtigst. Eksempler herpaa er felgende: 95 upræpareret behandlet med Havvand тех dioiea.,..2. u... 18 Døgn: 42 pCt. 17 Døgn: 53 pCt. Cakile maritima......... 4 — 0 — 4 — 50 — Lathyrus maritimus..... 49 — 10 — 4T — 24 — Hippophaë rhamnoides... 4 — 0 — 4 — 11 — Cynoglossum officinale... 11 — 8 — 12 — 18 — Lappa tomentosa........ A 296 Leer ae Ambrosia maritima ..... 5 — 5 — 3 — 86 — Med et Par Arter gaar det dog omvendt, nemlig: upræpareret behandlet med Havvand Melilotus albus ......... 3 Døgn: 100 pCt. 5 Døgn: 9 pCt. Raphanus sativus ....... 4 — 65 — 4 — 17— Som en Ejendommelighed skal jeg endnu nævne folgende: En af de undersøgte Arter — Atriplex littoralis — har ligesom flere andre Atriplex-Arter 2 Slags Ето: Hovedmængden er sorte og et mindre Antal er brune og noget større end de sorte. Af den naturlige Blanding, i hvilken de indhostedes, spirede den upræparerede Prove med 60 pCt., den præparerede med 90 pCt., men toges hver Slags Fre for sig, var Forholdene meget forskellige, nemlig saaledes: upr&pareret prapareret sorte Fra ..... 22 pct. 92 pct. brune — ..... 100 — 74 — Naar jeg ovenfor har henfert Atriplex littoralis til forste Gruppe, der har Gavn af Behandlingen, gælder dette altsaa kun dens sorte Fro; dens brune Fre maa henferes til 3. Gruppe.» O. Rostrup. Det er mig en ker Pligt her at sige min bedste Tak til enhver, der har veret mig behjelpelig under og efter denne Rejse, til Kommissionen for Ledelsen af Gronlandsundersogel- serne fordi jeg fik Lejlighed til at besøge denne interessante О og for en pekuniær Understøttelse under Udarbejdelsen af nerverende Beretning. Min Lerer, Hr. Prof. Warming, hvis hejtfortjente Skrift «Om Gronlands Vegetation» har veret mig den bedste Rejsehaandbog, har desuden paa forskellig Vis staaet mig bi med Raad og Daad, baade for og efter Rejsen, og har velvilligt gennemset Manuskriptet til nærværende Afhandling. Talrige Fagmend har hjulpet mig eller tilsagt mig deres verdi- fulde Hjælp ved Bestemmelsen af mit hjembragte Materiale. Serlig skal jeg nevne Hr. Pastor J. S. Deichmann-Branth 96 (Laver), Hr. Apoteker C. Jensen (Hepatice, Sphagna, Dicranaceæ, Harpidium), Hr. Dr. med. I. Hagen, Opdal, Norge (Encalypta, Orthotrichum, Bryaceæ), Hr. Prof. de Lagerheim, Stockholm (Snealger), Hr. Museumsinspekter С. Н. Ostenfeld (der ikke alene har revideret mine Bestemmelser af vanskeligere Fanero- gamer, især Carex, men som ogsaa ved at laane mig et Manuskript af afdøde О. Gelert har lettet mig Bestemmelsen af Græsserne), Hr. Mag. C. Raunkiær (Vandplanter), Hr. Dr. E. Rostrup (Svampe) og Hr. Dr. P. А. Rydberg, New York (Potentilla) samt last, not least Hr. Dr. Steenstrup, der under Rejsen fremmede mine Formaal i saa rig en Udstrækning, Programmet tillod det, og hvis Erfaring i gronlandske Spergsmaal har været mig en rig Kilde til Belering baade da og siden, og som har overladt mig en Serie Vegetationsbilleder, af hvilke de her gengivne Billeder udger en Del. Ogsaa den Kongelige gronlandske Handels Embedsmend og Funktionerer, saa vel i Danmark, Grønland som om Bord раа Skibene, har fremmet mit Foretagende paa forskellig Vis. Endskont kun en Del af mit Materiale er blevet bestemt — iser beklager jeg ikke at kunne benytte mine Optegnelser om Ferskvandsalgerne — saa foretrækker jeg dog af forskellige ydre Grunde nu at give den efterfolgende Skildring, der, som dens Titel lyder, er at opfatte som et Bidrag, en Forstudie, ikke som en endelig og udtømmende Behandling af Planteveksten paa Disko. Derfor har jeg for det meste ladet Skildringen folge den af Rejseruten angivne Ramme, jeg haaber nemlig senere at kunne supplere disse lagttagelser med nye, især fra de mindre kendte Egne af Øen; de Strækninger, jeg har berejst, hørte nemlig for største Delen til de i Forvejen bedst kendte Egne af Grønland. Øens Indre, Bunden af de dybe Dale, Mellem- og Nordfjord, Kysten fra Kuganguak nordefter og langs Davis-Stræde er endnu kun lidet undersøgte i botanisk Henscende. Først naar Planterne fra disse Egne bliver til- 97. gængelige og naar alt hjembragt Materiale ег bestemt, vil der kunne gives en afsluttende Skildring af Vegetationen. Den vil da naturligvis i Hovedtrækkene stemme med de af Warming, K. Rosenvinge, Hartz og flere publicerede Skildringer af Vegetationen i andre Egne af Gronland, men dog indeholde adskillige særegne Detailler, som det jo efter Disko’s interessante Naturforhold kun er at vente. | Foruden Giesecke, der har berejst store Dele af Øen, har J. Vahl i Aarene 1833—36 haft Vinterkvarter i Godhavn og indsamlet Planter fra dette Punkts Omegn. Fra Godhavn indsamledes ogsaa Planter af Walker (1860), og fra samme Sted og fra Disko-Fjord har Olrik, Rink, Fru M. Krarup- Smith og Fru T. Thygesen sendt Planter hjem, R. Brown (of Campster) har 1867 besogt Godhavn og Vajgats-Kysten («Florula Discoana» i Transact. of Edinb. Bot. Society 1868), S. Berggreen besogte 1870 Godhavns Omegn og Dele af Vajgats-Kysten og har navnlig beriget vort Kendskab til Landets Mosflora med mange værdifulde Bidrag (Kgl. Sv. Vet. Ak. Öfv. 1872 og Handlingar 1875). Th.Fries berejste 1871 Egnen ved God- havn, Fjordene, Nordkysten og Kysten ved Vajgat, Hart 1875 Godhavn, K. J. V. Steenstrup hele Kysten i Lobet af Aarene 1878—1880. A.G.Nathorst undersøgte 1883 Kysten ved Vajgat (Kgl. Sv. Vet. Ak. Öfv. 1884). Godhavns-Omraadet besogtes 1884 af Eug. Warming og Th. Holm, 1886 af sidstnævnte og L. K. Rosenvinge og 1888 af S. Hansen. N. Hartz berejste 1890 Kysten ved Vajgat (M. om Grl. XV, 1898), M. Traustedt 1892 Godhavn og Disko-Fjord. Paa Peary’s Ekspeditioner indsam- ledes 1891—92 Planter fra Godhavn af W. Meehan og Burk (se Proc. Ac. Nat. Sc. Philadelphia 1893 samt Th. Holm ibid. 1895); 1896 af R.S. Tarr og J. О. Martin (se Rowlee & Wiegand i Bot. Gazette 24). I 1897 undersogtes Egnen omkring Godhavn af С. Kruuse (M. om Grl. XIV, 1898). Endelig har Hr. Pastor P. H. Sorensen gennem flere Aar hjemsendt Planter fra God- havns Omegn og fra Disko-Fjord, hans Bidrag er tilligemed ХХУ. 7 98 alle de foregaaende paa nær Tarr og Martins, der intet nyt indeholder, samt Kruuse’s (se ovenfor) optagne i Lange’s «Conspectus florae Groenlandicae» og Rosenvinges forskellige Tillæg til samme’). For Fuldstendigheds Skyld kan nævnes, at H. G. Simmons, Botaniker paa Sverdrups Ekspedition, ind- samlede Planter fra Godhavns-Omraadet samme Aar, som jeg besogte Yen. Hans Fund er, saa vidt jeg ved, hjemsendte, men endnu ikke publicerede. For jeg gaar over til Skildringen af Planteveksten, maa det vere mig tilladt at give en kortfattet Oversigt over Jord- bundsforholdene, der, hvor intet andet er nevnt, stotter sig dels til mine egne lagttagelser, dels til Steenstrups forskel- lige Undersogelser og Arbejder og den Litteratur, de har frem- kaldt. De klimatologiske Forhold er endnu altfor lidt kendte, og de Oplysninger, man har, for mangelfulde eller upaalidelige til, at her kan siges noget sammenfattende, men i Betragtning af Omraadets forholdsvis lille Areal (Disko er omtrent af samme Storrelse som Sjælland) har Klimaet kun for saa vidt Indflydelse paa Afgrensningen af de forskellige Vegetationsformer, som der er Tale om Hoj- eller Lavland, udsat eller begunstiget Lokalitet, hvilket vil blive omtalt for hvert af de behandlede Steder. Det, der gor Skel mellem de enkelte Formationer og be- tinger deres Forekomst og Udvikling paa Disko er navnlig de okologiske Faktorer, der skyldes Bundens forskellige Karakter (Schimpers «edafiske» Faktorer), og naar der alligevel er en Forskel paa Floraens Sammensætning paa Syd- og Nordlandet, saa skyldes den rimeligvis ikke Forskel i Polardistance, men andre Grunde (se Slutningen af denne Afhandling). Gnejsen træder i Dagen paa Øens Sydspids og inde i Disko-Fjord; den opnaar kun ringe Højde, de højeste Punkter ved Godhavn er ca. 325 Meter, i Disko-Fjord ca. 225 Meter. 1) Meddelelser om Grønland III og XV. 99 Bjærgartens Overflade er meget ujævn, overalt er der talrige af Isen afrundede Kuller og uddybede Smaabassiner. Paa ner de alleroverste Partier i Disko-Fjord synes begge Gnejsforekomster i postglacial Tid at have været sænkede under Havet, og lose Aflejringer er derfor enten bortskyllede eller findes kun i enkelte Spalter. Hist og her smulrer Gnejsen særdeles let, men i Al- mindelighed er den ret haard og modstandsdygtig. De kulforende Dannelser (Kridt- og Tertiærlagene) fin- des langs Sydkysten og storste Delen af Kysten ved Vajgat. Her naar de paa sine Steder op til en Hojde af over 500 Meter, medens deres Hojde nordefter og hen mod Godhavn jævnt tager af. De bestaar af Sandsten, Lerskifere med underordnede Lag af Lerjærnsten, allesammen Bjærgarter, der er stærkt ud- satte for Vejrsmulring og Erosion af Is og Elve, hvorfor ogsaa Forlandet i de kulforende Dannelsers Omraade er langt bredere end andetsteds, Fjældenes Skraaninger fladere og deres Konturer i det hele taget blodere (se Fig. 3). Ved Vejrsmulringen frem- kommer her store Arealer af ret fint Kvartssand. Trapformationen ligger over de forsteningsforende Dannelser. Dens Højde varierer paa Sydkysten omkring 700 — 1000 Meter, nordefter tager den jævnt til og er paa Nordlandet som Regel mellem 14—1700 Meter. Fjældene dannes sædvanlig af mere eller mindre horizontale Lag af Basalt og Tuf, desuden optræder der isolerede Partier af Basalt, Andesit eller Tuf. Basalten og Andesiten er rig paa Kløfter og Sprækker, og disse Bjærgarter nedbrydes i stor Maalestok ved Atmosfærens Ind- virkning, især i Højfjældet. Tuffen derimod modstaar Vejr- smulringen langt bedre, danner derfor hyppigt stejle og male- riske Kystklipper, der altid er underhulede af Brændingen. Som Regel ligger Basalt- og Tuflagene ikke ganske horizon- talt, og Fjældets Udseende bliver derefter forskelligt. Paa den Side, som Lagene hælder imod, er Fjældsiden terrasseformet, idet Basalten nedbrydes, Tuffen bliver længst staaende; Skraa- ningen er her oftest jævn, der sker ingen videre Nedbrydning, 7 100 den er bevokset, og Forlandet er bredt. Paa den anden Side derimod sker der Fjældskred hver varm Sommerdag; Fjældets Side er stejl, Urerne ved dets Fod store og uden Vegetation. Forlandet er smalt. Fjældenes Toppe er flade Plateauer. Basalt- bunden er meget permeabel for Vand og derfor ter; Tufbunden derimod er vandstansende og fugtig. Ved Vejrsmulring og Forvitring danner Basalten groft og fint sammenblandet, rodbrunt Grus med skarpkantede Korn. Ved Breernes Erosion dannes fint, rødligt, men ret magert Ler. Ved Tuffens Forvitring dannes ensartet groft Sand, der som Regel er sort, men hvis Farve paa Grund af talrige Olivinkorn kan spille lidt i det gronlige. Dette Sand ses kun langs Stranden. Morener findes i de fleste Dale og strekker sig ofte som et tyndere eller tykkere Lag op ad Fjældskraaningerne. De er til Dels dannede af de gamle Bjergarters Bestanddele og frem- træder som sand- og stenblandet, sædvanlig magert Ler. Hvor Morænelagene er nogenlunde tykke, er de frosne i ringe Dybde hele Aaret igennem og derved altsaa vandstansende. Hævede Terrasser findes særlig talrigt langs Sydkysten, men angives ogsaa paa andre Steder (se Kortet). De dannes, i alt Fald i Overfladen, af stærkt rullede Strandsten, undertiden kan der ogsaa være Sand imellem Stenene. Sandstrand findes overalt, hvor ikke Gnejs-, Basalt- eller Tufklipper træder ud til Havet; inden for Trapomraadet er den oftest smal, bredest i Nærheden af Tufklipper, men indenfor de kulførende Dannelser opnaar den en anselig Udstrækning. Klitter findes der indenfor dette Omraade paa flere Steder langs Vajgat; Klitrækkernes Retning er parallel med Kystens. Marskdannelse finder Sted i rolige Vige baade ved Gnejs og Basalt samt indenfor opskyllede Sandrevler. Gødede Jordvolde findes i mindre Udstrækning ved alle nuværende og gamle eskimoiske Bopladser. 101 I et Foredrag i Botanisk Forening Vinteren 1900—01 har jeg henledt Opmærksomheden paa, at vi i høj Grad savner Oplysninger om den plantebærende Jordbunds Indhold af Næ- ringsstoffer, saavel i Grønland som i andre arktiske Egne. Af ganske særlig Interesse vil det være at efterspore Planternes Kvælstofkilde, thi i alt Fald i Grønland er der aldrig paavist Nitrater i Grundfjældet. Nu har ganske vist H. Hesselman i nyeste Tid paavist, at et stort Antal arktiske og højnordiske Planter bærer Mykorrhizer (Bih. K. Sv. Vet. Ak. Förhandl. 26, 1900), og det er sandsynligt, at der er langt flere endnu, men der bliver dog rimeligvis et ret stort Antal tilbage, hvem "Adgangen til det organisk bundne Kvælstof ikke staar aaben. Sporgs- maalet bliver da, om der i arktiske Egne som andetsteds sker en Binding af Atmosfærens frie Kvælstof ved Hjælp af Mikro- organismer (hvad jeg anser for rimeligt) og ved de stille elek- triske Udladninger. Spørgsmaalet vil formodentlig blive søgt løst, dels ad bakteriologisk Vej ved Hr. Dr. Deichmann, dels ved Jordbundsanalyser ved Hr. Mag. Kru'use, der bægge for. Øjeblikket opholder sig i Grønland. Om de andre Plantenæringsstoffers Tilstedeværelse i Bun- den kan man for Diskos Trapegnes Vedkommende til Dels gøre sig et Begreb ved at betragte de talrige Analyser paa Basalten, der er foretagne, samt ved at holde sig de Erfaringer for Øje, man andet Steds har gjort over Basaltens og Gnejsens indbyrdes forskellige Værdi som Næringsbund for Planter. Skønt Ana- lyserne er foretagne med andre Formaal for Øje, saa viser de dog tydeligt, at Basalten er rig paa Kalk (8—12 pCt.) og Mag- nesia (5—9 pCt.); Kali- og Natronindholdet tilsammen ligger mellem 2—5 pCt. Sulfater og Fosfater er som Regel ikke an- givne i Basalten, men vel i Jærnet, og enkelte Steder er der endog Gipsaflejringer (Tarajungitsok), hvor dog maaske Svovlet stammer fra organisk Substans. Med Hensyn til Fosfater, da er der jo altid nogen Apatit i enhver Bjærgart, og navnlig maa 102 der jo være rigeligt af fosforsur Kalk i Kokkenmoddingerne med deres Indhold af Knogler. I sin «Forstliche Bodenkunde und Standortslehre» Berlin 1893 inddeler Ramann p. 359 Jordbundsarterne efter deres Indhold af Planteneringsstoffer i 5 Bonitetsklasser, og i første Klasse Nr. 1 sætter han Basalt, i anden Klasse Nr. 1 let forvitrende Gnejs, i tredie Klasse Nr. 1 tungere for- vitrende Gnejs, i fjerde Klasse Nr.3 Sandsten og i femte Klasse Nr. 3 Hede- og Flyvesand, Klitsand, tertiært Sand. Samme Forf. karakteriserer p. 181 Basaltbunden som «ein dunkel gefärbter, steinreicher, eisenhaltiger Thonboden von ausgezeichneter Fruchtbarkeit, der zumal Buchen und an- spruchsvolleren Laubhölzern, weniger Nadelhölzern, Eichen und Birken zusagt. Rohhumusbildungen sind auf Basaltboden selten.» Om Gnejsen siger han p. 182, at den «verhält sich dem Granit- boden durchaus ähnlich (Forvitringsforhold afhængig af Korn- storrelsen, tilbajelig til Maardannelse), ist aber bei der rascher fortschreitenden Verwitterung in der Regel tiefgründiger und daher ein mittlerer, in günstigen Lagen ein guter Waldboden, der vielfach Buche, im Gebirge zumal Fichte zusagt». Den kemiske Forvitring, Kaoliniseringen af Feldspaterne, i de arktiske Lande er, saa vidt jeg ved, kun lidet studeret, og maaske svagere end i tempereret Klima, men alt i alt ter man dog anse for givet, at ogsaa her er Basalten en bedre Jord- bund for Planter end de gamle Bjergarter; dog er naturligvis Kaliprocenten størst i Aflejringer af gnejsisk Oprindelse. 103 Vegetationen. Den 30/6 afrejste vi i Konebaad til Mundingen af Blæsedal mellem Rode-Elv og Skarvefjælds Fod (se Tavle I). Bunden er her meget tor. Her ligger en Del lave og flade Terrasser, dannede af rullede Sten samt groft Basaltgrus, næsten alt finere Materiale er bort- skyllet under tidligere hojere Vandstand eller blæst bort. Langs selve Stranden findes en smal Bremme med Halianthus, Mer- tensia og Marehalm (Ælymus), indenfor denne er Bunden hoved- sagelig bevokset med Laver, af hvilke Gyrophorerne (G. hyper- borea og cylindrica o. fl.) er de mest fremtrædende. Særlig paa- faldende var desuden den gule Xanthoria elegans og den sorte Parmelia Fahlunensis; de voksede paa større Sten, men desuden krøb de hen over de bonnestore Gruskorn og kittede dem sam- men, saa de kunde tages op i haandstore Flager. Indstroet mellem denne Lavvegetation findes en Del af Lynghedens Planter, men de staar saa spredt, at de langtfra formaar at dekke Bunden, endsige give Landskabet Karakter. Anseligst er Pilen (Зайх glauca), denne forunderlige haardfore Plante, hvis Vegetationsomraade spender fra den goldeste, tor- reste Orken til stadigt rindende Elve eller Sobredder, fra Havet og hojt op paa Fjældene. I god Samklang med Bundens Karakter staar den enorme Udvikling af Roden i Forhold til «Kronen». Plantens bladberende Del bestaar af 2—3 Grene, der ligger trykte til Jorden og i det allerhojeste spender over et Areal af én Kvadratmeter, som Regel er det langt mindre, vel knap Fjerdedelen heraf. Primroden løber saa i faa Centimeters Dybde, 104 pletvis endog overjordisk og lavbevokset, vandret hen over Bunden; man kan med Lethed blotte Længder paa 7—8 Meter, og derudover er et betydeligt Stykke tilbage. Undertiden deler Roden sig lige under «Kronen» i 2—3 Grene, der spreder sig stjærneformet ud over Bunden. For at dække sit Forbrug maa altsaa denne Plante optage Vand fra et Areal, der overstiger den transpirende Dels Omfang med mange Hundrede Gange. Den samme Voksemaade og et lignende Forhold mellem Rodlængde og transpirerende Areal findes her ogsaa hos Dryas integrifolia, Silene acaulis, Empetrum, Saxifraga tricuspidata og decipiens og Papaver radicatum. Disse Planter slutter sig des- uden sammen til tette Puder, og som sedvanlig paa tor Bund sidder de gamle Blade meget lenge. Imellem Pilens Grene bliver der Ankerplads for andre Planter, særlig optages Rummet af torre Busklaver som Cornicularia, 'etraria-Arter samt Grimmia (Rhacomitrium) hypnoides. | smaa Senkninger findes ogsaa isolerede Kager af andre Busklaver, saaledes Cetraria nivalis, Spherophoron fragile og Stereocaulon denudatum, de opnaar ofte en i Forhold til Stedets Torhed for- bavsende Størrelse, f. Eks. et Tværmaal af 15—20 Centimeter. Længere ind i Dalen gaar denne Vegetation jævnt over til en lavbusket og ter Lynghede, hist og her afbrudt af fugtigere Pletter, hvor Lyngbuskene bliver hojere. Serlig for Cassiope tetragonas Vedkommende er Forholdet mellem Bundfugtigheden og Skudlængden iøjnefaldende. Den */: gik vi op ad Skarvefjælds jævneste Skraaning til en af Fr.Petersen rejst Varde (se Medd. om Gronland XIV, Kortet Tab. X), hvis Højde over Havet er 840 Meter; bag Varden er det sneklædte Fjæld endnu hojere. Temperaturen her oppe var negativ, der fog Sne fra Hojlandet hen over Bunden. I Læ bag en Sten fandtes her en Dryum med Frugter samt en forkommen Oxyria digyna. Paa det første Stykke nedefter er Hældningen temmelig svag, her ligger der flere Blokke, bag 105 hvilke saas smaa, sterile Graminé- og Juncacétuer samt nogle faa sterile Mosser. Saaledes noteredes i ca. 800 Meters Hojde: Dieranoweisia crispula | Bryum obtusifolium Saxifraga decipiens — rivularis Calliergon sarmentosum i et fugtigt Hul. |. са. 700 Meters Højde: Bryum obtusifolium i Smeltevand fra Sneklatter. I ca. 680 Meters Højde Cerastium Edmonstonü. I ca. 670 Meters Hojde begynder en Skrænt, som falder noget stejlere end det foregaaende; der siver noget mere Fugtighed ned, og Vegetationen er en hel Del tættere end for, navnlig for Mossernes Vedkommende. Paa 25 Kvadratmeter taltes 150 Individer, idet én Lav- eller Mostue regnedes for et Individ. Af ikke tidligere nævnte optraadte her bl. a.: Salix glauca — herbacea Luzula confusa Ranunculus nivalis Schistidium gracile | i en Revne Orthotrichum Killiasi | Harpidium uncinatum Bryum crispulum 2, i Snevand. I ca. 650 Meters Hojde fandtes Hojdegrensen for Cassiope tetragona. Paa Opturen havde jeg lagt Mærke til, at den noget stejlere Vestskraaning ud mod Blesedal (se Petersens citerede Kort samt Pjeturssons Afhandling sammesteds med Figur p. 301) var mere bevokset, og jeg foretrak derfor at gaa ned her. Her var talrige smaa, terrasseformede Bænke, hvor der var ret fugtigt, | og Terrasserne vare bekledte med en oftest frodig Mosvegetation. Sedvanlig var det Hedebundens Dicranaceer med deres Indhold af Jungermanier, Aulacomnium turgidum, Ptilidium ciliare, Hylo- 106 comium proliferum o.fl., men nu og da fandtes ogsaa Smaakær med Sphagnum Warnstorfii, Calliergon- og Harpidium-Arter. Vegetationen paa Morænebund. Nord for Rede-Elvs bekendte Fald — et almindeligt Udflugtssted for Godhavns Beboere — ligger tvers over Dalen den store, af Helgi Pjetursson stu- derede Morene. Dens Overflade er svagt hvelvet, Bunden dannes af fedt, fugtigt Ler, der dog hist og her er sand- og stenblandet. Plantedekket dannes hovedsagelig af dybe Mospuder, i hvilke en Del Karplanter findes indsprengte. Lerbunden dekkes ikke helt af Planterne, men Tuerne danner et Net henover den, i hvis Masker det nogne Ler stikker frem. Dette Forhold, der her er serdeles typisk udviklet; har jeg fundet overalt paa ikke altfor unge Moræner, saaledes omkring Mudderbugt, flere Steder langs Vajgats Kyster samt paa Akuliaru- sersuaks Skraaning ud mod den inderste Vig af Disko-Fjord 0. s. v. Desverre har jeg ikke Detailbilleder af denne Formation; Billeder, der viser Formationens tuede og toppede Karakter set paa nogen Afstand, ег Г. Eks. Pjeturssons Fotografier 1. с. р. 298 og 301 samt Dr. Steenstrups vedfojede Fotografi (Tavle V) fra Mudderbugt, der er en Del bedre (her er det Midtergrunden af Billedet). Jeg har overalt, hvor jeg traf denne karakteristiske «Maske- vegetation», søgt at udfinde Grunden til dens Opstaaen, og naar jeg i det folgende soger at give en Skildring af dens Udviklings- gang, saa maa jeg udtrykkelig bemerke, at jeg ikke har veret saa heldig at se alle Udviklingsstadier paa et Sted, men at jeg har maattet kombinere lagttagelser fra forskellige Lokaliteter. Jeg skal først referere disse lagttagelser hver for sig. 1) Paa en Morene, der efter Vegetationens Beskaffenhed at demme maa have veret bevokset et nogenlunde langt Tidsrum, f. Eks. Morenen her i Blæsedal, finder man paa ganske svagt heldende Bund, at de nogne Lerpletter og ligeledes de bevoksede Tuer danner mere eller mindre let paa- viselige parallele Rekker, hvis Lengderetning er 107 vinkelret paa Bundens Hældningsretning. Paa gammel d. v.s. i lang Tid plantebærende Morenebund, som Г. Eks. от- kring Mudderbugt, er dette Forhold ofte udvisket og de nogne Pletter tillige i det Hele mindre. Det samme gælder paa Moræne- bund, der er nogenlunde vandret. 2) Paa stærkt hældende Bund, f. Eks. paa Morænepartiet vest for Rode-Elv, paa de nederste, stejlere Afsnit af det østlige Parti, samt paa Akuliarusersuaks Skraaning ned mod Disko-Fjords sydligste Arm er Forholdet imidlertid et ganske andet. Ogsaa her ligger de bevoksede og de nogne Partier i parallele Rækker, men her falder deres Længderetning sammen med Bundens Hældnings- retning, og jo stejlere Bunden er, desto længere bliver de vekslende Ler- og Mosstriber. 3) Hvor der er svage Sænkninger i Terrenet, finder man i Foraars- og et Stykke ind i Sommertiden (iser hvis Lokaliteten har nordlig Eksposition) Snepartier af vekslende Areal og Tyk- kelse. Deres Overflade er nogenlunde pores og «ter», ikke som Breernes Overflade haard, glat og fugtig, saa snart Lufttempera- turen er noget over Nul. Kun langs Randen, hvor Snelaget er tyndt, og hvor Afsmæltningen paa Grund af den underliggende Bunds Indsugning af Varmestraaler gaar hurtigst for sig, er der vaadt, og her ligger der altid paa det vaade en Revie af visne Blade og andre døde vegetabilske Bestanddele, men i hvilken jeg ogsaa har set Fro, Yngleknopper af Polygonum viviparum 0.8.\. Paa hver varm Soldag smelter Sneranden et Stykke tilbage, og Bladrevlen aflejres, paa hver Blestdag føres nyt, vissent Materiale ud over Sneen, paa dens vaade Rand strander det og danner her en ny Revle parallel med den tidligere. Dette fortsettes, og der opstaar saaledes efterhaanden et System af Revler, der alle er parallele indbyrdes og parallele med Sneranden. Paa svagt heldende Terren vil Sneen fortrinsvis smelte saadan, at Revlernes Retning bliver vinkelret paa Fald- 108 retningen; de danner ikke helt lige Linier, men oftest svagt krummede Buer hen over Skraaningen, saaledes at Buens Konkavside vender op ad. Ogsaa paa den stejlere Skraaning aflejres Revlerne i paral- lele Rækker hen over Skraaningen, men her forstyrres Ræk- kerne straks, idet Smeltevandet opsoger alle Fordybninger og danner Smaarendestene ned over Skraaningen. Plantedelene skylles med eller faar Lov at ligge mellem Rendestenene og kommer altsaa til at danne parallele Rækker ned over Skraa- ningen. Ogsaa paa den svagt hældende Bund forstyrres Aflejringerne. Men her er Aflobene for Smæltevandet mere mæandriske, og de danner ikke saadanne udprægede Rendestene. Derfor kan man her se Revlernes oprindelige Leje, men de ligger ikke i Konti- nuitet, men danner en Række isolerede, langstrakte Pletter hen over Skraaningen. Dette Forhold har jeg set overalt paa Snepartier fra en halv til et Par Meters Dybde, og det kan ogsaa iagttages langs Siderne af smaa Bræer, f. Eks. langs dem ved Unartuarsuk. For Enden af en nedskridende Br& kan de derimod ikke opstaa, da her vil dannes Endemoræner. Enten nu Firnsneen ligger paa vegetationsles Morenebund, eller den, som ofte er Tilfældet, hviler paa et tidligere Plante- dække, saa vil de i Bladrevlerne indeholdte Fre, Sporer og Yngleknopper kunne spire, saa snart Sneen er afsmeltet, na- turligvis under Forudsetning af, at Afsmeltningen ikke er fore- gaaet saa sent, at Vinteren straks kommer over dem, da bliver de liggende til et andet, maaske heldigere Aar. Er Fro og Yngleknopper aflejrede paa gammel, plantedekket Bund, saa kan de oprindelige Revler naturligvis ikke paavises lenge efter Afsmeltningen, men paa den tomme Bund grund- legges der altsaa en Bestand af levende Planter for hver aflejret Plet af visne Blade. 109 Denne sidste lagttagelse kan altsaa nok forklare den første Begyndelse til «Maskevegetationen» og dens Felters Anordning i Rækker og disses Retnings Afhængighed af Bundens Hældning, men den forklarer jo ikke Grunden til, at Systemet af bevoksede og plantetomme Partier paa Morænerne holder sig væsentlig uforandret gennem Aarhundreder. Men her kommer nu den Omstændighed til, at en saadan Morænebund altid synes frossen i ringe Dybde, i alt Fald har jeg altid fundet det faste, frosne Lag i Lerpletterne i 35—45 Centimeters Dybde, under Vegetationen i en Dybde af 60—70 Centimeter, regnet fra Plantedækkets Overflade!). Paa denne Maade bliver altsaa Morænebunden vandstansende i ringe Dybde, og Smæltevandet maa i Foraarstiden reservere sig Aflobssteder, nemlig de nogne Lerpartier, og paa den stejle Bund vil det blive ved med at folge den en Gang anviste Vej, paa samme Maade som man jo ned over vore Jernbaneskraaninger lægger Stenrekker til Befordring af det nedlobende Vand. Jeg tænker mig altsaa ikke denne Vegetation grundlagt umiddelbart bag efter den afsmæltende store Bretunge, men dannet i de folgende Tidsrum af den paa den nøgne Morene- bund liggende Vintersne og vedligeholdt af Bundens ejendom- melige orografiske og fysiske Beskaffenhed. I Plantedækket paa en saadan tuet Morænebund er Mosserne afgjort i Overvægt, og af dem indtager igen Hylocomium proli- ferum var. arcuatum vel omtrent lige saa stort Areal som alle de andre tilsammen. Meget udbredte er derefter Grimmia cane- scens og hypnoides, Aulacomnium turgidum, Camptothecium nitens og Lavet Peltigera aphthosa. Talrige ere endvidere Mosserne Oncophorus Wahlenbergi og virens, Sphagnum Warnstorfi og flere Dicranum-Arter, Bartramia ityphylla tilligemed flere i de sidste Arter boende Jungermaniaceer samt Laverne Cladonia 1) Jeg har ikke haft Jordbundstermometer med, men altid foretaget disse Maalinger ved Hjælp af en Spadestok, men jeg har talrige Gange over- bevist mig om, at det virkelig var Is, der stansede Stokken. 110 _ gracilis, Stereocaulon alpinum o. a. De hyppigste Karplanter er Salix herbacea og groenlandica, Cassiope tetragona, Polygonum viviparum, Empetrum og Pedicularis hirsuta, Equisetum arvense, derefter følger andre Pedicularis-Arter, Vaccinium, Dryas, Saxi- fraga tricuspidata og decipiens, Silene acaulis, Cerastium Edmon- stonü o. fl: Alt i alt finder vi her et-Udvalg af Lynghedens Planter, af hvilke Mosserne angiver Tonen, og det hele berer efter sin Sammensetning Preget af en Mellemting mellem Lyngheden og Moskeret. Hvis nu den ovenomtalte Kombination af lagttagelser er tilladelig, og Udviklingsgangen af denne Vegetation altsaa saa- dan, som her antaget, saa bliver der ganske vist et biologisk Moment, som ikke uden videre kan klares. Ser vi nemlig hen til Mosserne, saa vil det straks vere Bryologen paafaldende, at selv om der er rigeligt fruktificerende Former imellem, saaledes de anforte Oncophorus-Arter, saa er der andre, f. Eks. Sphagnum Warnstorfü, Grimmia canescens, hypnoides og Karakterplanten Hylocomium proliferum, der aldrig er sete i Frugt i Gronland, og der kendes forelobig heller intet andet Middel til hurtig Spred- ning ad vegetativ Vej for disse Arters Vedkommende. Maaske findes alligevel et saadant, som saa kunde forklare, hvorledes de saa hurtigt kan tage den nye Jord i Besiddelse; hvis de derimod vandrer ind skridtvis fra Randen af Morenen, saa maa man jo forudsætte særlige Ejendommeligheder hos dem, som gør dem serligt skikkede til at tage Luven fra Konkurrenterne. Oppe paa Pjeturssons Morene saa jeg bl.a. en Rede af en Laplandsverling (?) (Emberiza lapponica) med 4 Unger i. Den var anbragt i Mosset under en Y-dannet Pilegren, der laa saa lavt hen over Reden, at Ungerne stak Hovederne op mellem Grenens Stykker. Den voksne Fugl kom, mens jeg opholdt mig her, meget ner hen til mig. Ved Foden af Morenen, tet op til Skarvefjæld, ligger der en lille So, der er omgivet af en dyb og frodig Kervegetation, dannet af: Marchantia polymorpha " Chomocarpon quadratus Sphagnum Warnstorfit — rubellum Dicranum spadiceum -- elongatum — majus Philonotis fontana Meesea uliginosa Jungermania ventricosa — Floerkei Paludella squarrosa Aulacomnium palustre Polytrichum strictum Camptothecium nitens Calliergon sarmentosum | — stramineum Harpidium, flere Arter. | Aflobet fra Soen ег der et frodigt Pilekrat, ca. 1—11/2 Meter hojt, og paa Morænens Skrænt ned mod Soen vokser der Куапег (Archangelica). Eriophorum og Carex-Arter var der en Del af, men Stedet var nylig blevet snebart, og de var ikke kendelige endnu. Mellem Mosserne saas Kimplanter af Koenigia samt Sarifraga rivularis var. purpurascens. Selve Søen syntes saa godt som plantetom, men dette skyldes maaske den tidlige Aarstid. Ved Bredden var der dog lidt Calliergon Richardsoni og stramineum og Limnobium alpestre var.; Alger og højere Vandplanter saas ikke. Planktonet inde- holdt Masser af Smaakrebs og Myggelarver. Den 3/7 rejste vi forbi Skarvefjælds stejle Væg ud mod Havet, der vel er et af de mest imponerende Klippepartier i Grønland, og kom til Igpik, et Sted, der er særlig karakteriseret ved dets ind- til 76 Meter hoje Terrasser, som i alt Fald i Overfladen bestaar af rullede Sten (cfr. Steenstrup 1. с. р. 259). Lignende Ter- rasser findes jo flere Steder her paa Diskos Sydkyst, og da Vegetationen paa de af mig undersøgte danner еп særlig smuk fortlobende Udviklingsrekke, foretrækker jeg at behandle dem under et og henviser derfor til Side 177. Dagen efter rejste vi videre. Paa Strekningen Skarvefjæld —Aumarutigsat er der talrige Steder, hvor der kommer Smaa- elve ned fra Fjældene. Vegetationen omkring dem ser altid yderst tiltrekkende ud, her er Pilekrat og Urtelier og frodig, 112 lysegron Mosvegetation. For at jeg kunde faa Lejlighed til at se lidt nærmere paa en saadan Lokalitet, gjorde vi et lille Op- hold ved en af dem: | Sinigfik (9: Sovestedet, nemlig paa Vejen fra Aumaru- tigsat til Godhavn). Her er der gamle Bopladser, og ind mod Strandbredden er der en hel Vold af god, sortebrun Muldjord; Havet brod den ned, og af dens Indre stak talrige Knokler frem. Paa denne Vold var der et tæt og frodigt Dække af Rævehale (Alopecurus alpinus), det eneste Græs jeg paa Disko har set staa saa tet, at der kunde bjerges Ho af det. Paa godet Jord vokser Leptobryum pyriforme i store, rigt fruktificerende Be- stande. Omkring Vandlebet stod Pile og Kvaner, bægge kraftigt udviklede og ret høje (1—11/2 Meter). Paa aabne Steder i Krattet eller som Undervegetation, hvor Pilene ikke stod for tet, fandtes en frodig Urtevegetation dannet af: Alchimilla glomerulans, Chamenerium latifolium, Epilobium Hornemanni, Arabis alpina, Stellaria longipes, Cerastium alpinum var. procerum, Saxifraga cernua, Taraxacum croceum, Veronica alpina, Pyrola grandiflora, Polyganum viviparum, Oayria digyna, Trisetum subspicatum, Poa cenisia og pratensis, Cystopteris og Equisetum arvense, Mnium affine, Timmia norvegica, Plagiothecium denticulatum, Brachythecium-Arter, Marchantia polymorpha, Mar- tinellia subalpina, Peltigera rufescens angrebet af Illosporium car- neum 0. fl. Langs Bæklejet saas den sædvanlige Massevegetation af Mniobryum albicans var. glacialis, og paa Sten i Elven fandtes flere Former af en Limnobium, som maa vere en ny Art, der staar nermest ved den ikke i Gronland iagttagne L. alpinum; den vil senere blive beskrevet under Navn af L. sinigfikense. Henad Aften kom vi til Udstedet Aumarutigsat (9: Kulstedet), af Danske sedvanlig kaldet Skansen, et Navn, der dog tilkommer den nerliggende Basalt- hammer. Paa Skanse-Klippens flade Top findes der en lay Vegetation af Lyngbuske og de fleste af Lynghedens Urter, Mosser og 113 Laver. Af mindre almindelige Arter skal her nævnes de sydlige Former Poa nemoralis og Polytrichum commune, af hvilke den sidste paa Vestkysten hidtil kun var kendt indtil 64° N. Br. I Spalter mellem de lodrette Klipper ud mod Havet noteredes bl. a. Potentilla subquinata, Cerastium alpinum var. lanatum, Cystopteris fragilis, Hierochloa alpina, Draba nivalis. Den °/7 foretog jeg en Udflugt ind i Landet bag Udstedet og passerede her over en for Kulformationens Sandbund ejen- dommelig ter og aaben Lynghede. Da jeg imidlertid senere fik Lejlighed til at studere denne nermere, baade her og andet- steds, og da den synes ret ensartet overalt, foretrekker jeg kun at omtale den paa ét Sted og henviser derfor til Side 166—167. Derefter. fulgte jeg det brede, flade Leje af den Elv, der udmunder ner Udstedet, ind imellem de jævnt skraanende Sand- stensfjelde uden overliggende Basaltdække og kom saa ind i et stort Dalstreg, der altsaa mod Havet begrenses af de kul- forende Dannelser, mod Nordost, Nord og Vest er omgivet af høje Basaltfjelde, fra hvilke talrige, til Dels store Breer kommer ned. Dalen gennemstrommes af talrige Elve, som ikke staar i Forbindelse med Udstedets, men som samler sig til en bred og vandrig Ely, der løber igennem en Dal, der aabner sig mod ~ Sydest, og som har sin Munding mellem Aumarutigsat og Mudderbugt. Ingen af disse Elve i Dalen var til at passere, og jeg havde heller ikke Tid til at omgaa dem, skent Dal- strøget mellem dem vist nok var en nærmere Undersøgelse værd. Bunden derinde havde Karakter af at vere moreneagtig, fugtig, leret og frossen i ringe Dybde, og Vegetationen syntes hovedsagelig den samme, som jeg andet Steds har set paa Morænebund. Langs Vandlebene var der talrige og ret anselige Pilekrat. Den °/7 rejste vi til Sydsiden af Mudderbugt. Ogsaa her er der nær- mest Kysten - Morænebund, og her træffer man dens toppede Vegetation lige saa typisk udviklet som i Blæsedal (se p. 106). УХУ. 8 114 Men desuden saas her nu og da et mere fremrykket Stadium, idet der fandtes Arealer, hvor Lerpletterne var begyndt at gro til fra Kanterne. Salix herbacea syntes at vere den forste Plante, der fik fat. Saa snart man imidlertid her kommer fra Morænebunden og op paa Sandbunden eller Basalten, er Dræ- ningsforholdene anderledes, og vi faar da en Lynghede, hvor Blomsterplanterne ег i afgjort Overvegt over Mosserne. Af Buskene er Cassiope tetragona den vigtigste; derefter folger Empetrum og saa Vaccinium og Dvergbirk (Betula). Rigelig er ogsaa Alperosen (Rhododendron lapponicum), Ledum, Salix herbacea og Dryas, af mindre Betydning Azalea procumbens, Phyllodoce coerulea; Cassiope hypnoides og Diapensia synes sjælden. Af Urter mærkes især Pedicularis hirsuta, lanata, flam- mea og lapponica, Pyrola grandiflora, Potentilla subquinata var. Pedersenü, Melandrium triflorum, Arnica alpina, Saxifraga tricuspidata, Tofieldia borealis, Papaver radicatum og Armeria sibirica (langt fra Stranden). Pletvis findes der Sænkninger i Terrænet med Moskar; ved en Sobred samledes bl. a. Ranunculus pygmaens og nivalis og i en Bek Hydrurus. Et Stykke indenfor Kysten ligger her et karakteristisk tre- takket Basaltfjæld, henved 675 Meter hojt. Ogsaa her oppe noteredes Armeria’en; desuden Saxifr. tricuspidata og decipiens, Tofieldia, Papaver, Draba lurta В rupestris, Arnica, Oxyria i store, frodige Tuer, selv i Passet mellem et Par af Toppene paa meget gold og grov Grus, Chamenerium latifolium, Salix glauca, Poa glauca samt en Potentil, der ifolge Dr. Rydbergs Bestemmelse maaske er Р. emarginata, maaske ogsaa Р. nana Willd., en Art, som ikke angives i vor Litteratur over Gron- lands Flora, men som af nævnte Forfatter er fundet i vort Herbariemateriale fra to Lokaliteter i Nord-Gronland (se Bulletin of the Torrey botanical Club 28. p. 180. 1901). Paa Basaltklipperne heroppe var der desuden en rig Lavvegetation, hovedsagelig af Skorpelaver. Flere af dem 115 er ifolge Pastor Branth ret interessante Former, én endog ny for Gronland, nemlig Polyblastia intercedens. De andre var: Verrucaria margacea var. aethiobola, Lecidea contigua, L. assimilata, L. lithophila, L. enteroleuca var. pilularis, Lecanora polytropa, Xanthoria elegans og dens Varietet miniata, Aspicilia gibbosa, Placodium chrysoleucum var. melanophthalmum, Gyro- phora arctica, G. cylindrica og dens Varietet simplex, og Usnea melaxantha. I Mostuer saas Dufourea arctica. I Snevand saas det for saadan Bund karakteristiske Mos Bryum obtusifolium. Den 17/7; satte vi over Mudderbugt, opholdt os paa Grund af Modvind nogen Tid ved Forstanderskabshuset paa den anden Side og styrede saa ind i Vajgat. Paa vor Rejse hidtil langs Diskos Sydestkyst havde vi jævnlig truffet Flokke af Hvidfisk (Beluga leucas), vort ene Baadelag havde endog skudt en. Ogsaa i Vajgat saas de hyppigt, og længere Nord paa fandt vi talrige iland- drevne Aadsler, som Folkene flensede Spekken af og forte med sig hjem til deres Udsted. Ikke sjældent saa vi ogsaa større Hvaler (Kiporkaker?) i Timevis holde sig omtrent paa samme Plet i Nærheden af Kysten. Disse større Hvaler jager Gron- lænderne jo ikke mere, men de forsømmer dog ikke gærne at sende et Par Riffelkugler i Kroppen paa dem, idet de paastaar, at Hvalen snart dør af Skudsaaret, og saa kunde Skæbnen jo være Skytten saa gunstig, at Aadslet drev op paa hans Kyst. Af Ederfugle (Somateria molissima) saa vi anselige Flokke, særligt her paa bægge Sider af Mudderbugt, og inde i den saas der Sværme paa Tusinder af Fugle, ofte saa tætte, at et Haglskud dræbte 4—5 Stykker paa en Gang. I smaa Vige laa de paa solvarme Dage i Hobetal og fiskede, og Vandet var da fuldt af deres Skarn. Naar Baaden nærmer sig en saadan fiskende Flok, flyver den op, men Grønlænderen forstaar at efterligne Hannens ejendommelige Kaldelyd: no(r)k!...no(r)k!... saa godt, at Flokken næsten altid i en stor Bue svinger hen så 116 imod Baaden, undertiden endog en Gang til, efter at den har modtaget den forste Salve. I det Hele taget var Fuglelivet her omkring Mudderbugt rigt. Paa de lave Sandodder omsværmedes man ideligt af skrigende Terner (Sterna macrura), snart jog de hastigt som Svaler afsted, snart holdt de sig flagrende i drillende Nærhed lige over en, mens deres Hoved med de kvikke Ojne ideligt bevægede sig spejdende til Siderne; de regnes for at være vanskelige at skyde og skydes af Gronlenderne kun for Lojers Skyld. Paa det lave Land indenfor Bugten saas Kjover (Lestris parasitica?), der vistnok rugede her — Fjældet Isun- guak har formodentlig sit Navn efter dem —, ligeledes har de sikkert Reder i Mundingen af Blesedal. Paa Tilbagevejen blev her ved Mudderbugt skudt to Knorteges (Anser torquatus, nerdlex kaldte vore Folk dem). De floj ikke op, men blev liggende paa Vandet og krydsede blot engsteligt gekkende omkring hinanden, indtil Baaden kom helt hen til dem; selv efter at den ene var skudt, blev den anden liggende, til ogsaa den drebtes, nesten lige foran Bosse- piben. Paa stille, varme Sommerdage vrimler Vandet her af Liv. De pragtfulde годе Vandmend, Aglantha digitalis, driver lang- somt omkring, ofte i saa stort Antal, at Vandet ser ud, som der var drysset Hundredvis af rede Valmuer i det. Den lige saa pregtige Vingesnegl Clone limacina og den mere be- skedne Limacina helicina vifter sig mageligt op og ned i Vandet. Snart ser man en smukt farvet Borsteorm, snart en æble- stor Ribbegople (Beroé), med dejligt fosforescerende Farvespil i Fimrebaandene, snart nermer sig glasklare Pilorme (Sagitta hexaptera) nysgerrigt Baaden, men farer derpaa hastigt afsted, saa snart man gor en Bevegelse for at fange den, og Planktonet _vrimler af Peridineer og Coscinodisker. | | Sent om Aftenen naaede vi Ш Udstedet Ujaragsugsuk, og kort efter kom Hr. Kolonibestyrer Myhre fra Ritenbenk; 117 han var sejlet over til os med en Del af vor Proviant, som var ekspederet denne Vej. Herfra rejste vi den ‘*/7 forbi den be- boede Plads Unartok til Unartuarsuk. Det første Sted maalte jeg Elvens Temperatur til 1,2° C.!); paa Tilbagevejen fandt Dr. Steenstrup, at Temperaturen var 12° C.; jeg nævner dette, fordi det bekrefter tidligere lagt- tagelser, at selv om de grønlandske »Unartut« har en Tempe- ratur, der altid ligger over Stedets Middeltemperatur, saa er den ikke konstant, men bl. a. afhængig af Nedbor og andre atmo- sfæriske Forhold (se ogsaa Steenstrups lagttagelser fra de varme Kilder i Disko-Fjord |. с. р. 299). Langs Elvbredderne var der en frisk gron og frodig Mos- vegetation dannet af Mniobryum albicans var. glacialis, Philo- notis fontana, Bryum subrotundum (en meget sjælden Art i Grønland), Marchantia polymorpha, stor og kraftig som danske Eksemplarer, baade med Antheridie- og Arkegoniestande og Knophorn. I Mosset voksede Urter: Arabis alpina, hej- skaftede Mælkebotter (Taraxacum croceum), saftig Fjæld- syre (Oxyria), Ranunculns nivalis, Saxifraga cernua og Equ- setum arvense, og paa godet Jord stod Revehale (Alopecurus alpinus) og Rapgræs (Poa alpina). Paa Sten i Elvlejet saas Massevegetation af Hydrurus, altid i stærk Strom, Limnobium ochraceum samt submerse Laver og i roligere Vand Calliergon cordifolium. Unartuarsuk (5: den ret store, varme Kilde) bærer ikke sit Navn forgeves. Jeg fulgte den meget vandrige Elv et Stykke op og fandt omtrent i en Højde af 260 Meter over Havet (jugeret efter Barometeraflesning) Udspringet for en af dens Hovedarme. Ud af en Sandstensryg velder her tre meg- tige Kilder frem, der hver for sig synes betydeligt større end Maglekilde i Roskilde; desuden er der én mindre. Tempera- turen maaltes i selve Udspringet til 2° C. 1) Det havde regnet denne Dag. 118 Vandet fra disse Kilder samles i et svagt hældende, grundt Bækken, hvor det gronlandske Kildemos par exellence Mnio- bryum albicans var. glacialis dækker et Areal af flere Kvadrat- meter. Det staar her aldeles tæt og rent. De rode Skud er ranke og straktleddede og Aarstilvæksten betydelig, ofte over 10 Centimeter, men Planten setter aldrig Frugt. De lysegrønne, storcellede Blade vædes ikke af Vandet, og Stænket fra Kilderne legger sig paa Mostæppet som Vanddraaber paa Flojel, vokser sig store og flyder saa sammen og bugter sig som en lille Kviksolvstrom hen over Mosset, indtil det pludselig forsvinder i et Hul mellem Skuddene. Langs Elvleb i Sandegne indtræffer det hyppigt, at Elven i Foraarstiden skyller ned over Mniobryum og velter Skuddene, uden at det dog generer den; de nye Skud bojer saa vinkelret op fra de begravede, og der dannes efterhaanden en af Mos- stenglerne gennemvevet Aflejring. Omkring selve Udspringet var der en frodig Mos- og Alge- vegetation. Her saas Г. Eks. den lille sjældne Amblystegium Sprucei, samt en anden meget tyndstænglet og confervoid, men krybende Art, der endnu ikke er bestemt; endvidere Dryum obtusifolium, Bartramia ithyphylla, og mellem dem var der et rigt Dyreliv. Sinterdannelse paa Stenene noteredes ikke. Paa Klippen over Udspringet indsamledes bl. a. Hedwigia albicans, et Fund, der har en Del Interesse, da denne sydlige Art kun én Gang tidligere er fundet i Gronland, nemlig ved Julianehaab af Vahl. Det er jo i det Hele taget venteligt, at de varme Kilders Vegetation, serlig deres Mosser og Alger, vil fremvise Eksempler paa Planter, hvis Udbredelse ellers falder sydligere, saaledes er jo Forholdene paa Island (se Ostenfeld i Botanisk Tidsskrift XXII Bd. р. 242 samt senere min Omtale af Planterne fra Tarajungitsok i Disko-Fjord). Langs Elven voksede paa ner Dryum subrotundum alle de ovenfor ved Unartok nævnte Urter og Mosser og desuden Æqui- setum variegatum, Æpilobium anagallidifolium, Chamenerium 119 angustifolium, Ranunculus hyperboreus, Alsine biflora, Saxifraga triscupidata i ejendommelige Skyggeformer med Bladene grønne раа begge Sider, Polygonum viviparum og Veronica alpina. Paa ter Bund saas Draba alpina og Fladnizensis og Erigeron uniflorus var. pulchellus, paa Jord mellem Pile Distichium capilla- ceum var. brevifolium, Leptobryum pyriforme og Plagiothecium nitidulum, paa solrige Klipper Orthothectum Killiasit og Schistidium apocarpum. Egentlige Pilekrat fandtes ikke her lige- saa lidt som paa noget andet af de Steder, jeg be- sogte langs Vajgats Kyst. Gaar man fra Kilderne ned langs Elven, kommer man om- trent midtvejs til to smaa Br&er. Den enes nederste Rand gaar omtrent helt ned til Elven. Langs Randen af Bræerne saa jeg her atter de karakteristiske parallele Dynger af. visne Plantedele (se ovenfor р. 106 ff). Desuden var der flere Steder blest visne Blade ind paa Breen; de havde smeltet sig skarp- kantede Huller dybt ned i Isen. Ogsaa iagttoges Huller indtil 5 Gentimeters Tværmaal, i hvilke der fandtes fint, merkebrunt og let Slam (Kryokonit?), vistnok uden Spor af Planter og andre lignende, i hvilke der var en rigelig Vegetation af forskellige Arter af gronne Traadalger og Diatomeer. Hullerne i Isen var over 10 Centimeter dybe, og Vandet i dem fros i Overfladen hver Nat. Paa den ene af Br&erne var Isen i Overfladen paa et stort Areal opløst i sekskantede, 15—20 Centimeter lange Stængler (Gletscherkorn), hvis Længderetning var vinkelret paa Overfladen. Særlig saas dette Fenomen omkring et 4—5 Meter bredt Hul, der forte ned til en stor og rummelig Hule under Isen. Hulens Dybde var, saa vidt jeg mindes, 3—4 Meter, i dens Bund laa der store, afrundede Stene, mellem hvilke der var meget Vand, som flod bort under Isen. Om dette Vand kun stammede fra den afsmæltende Bræ, eller der ogsaa var en Kilde, en Unartok dernede, som havde bevirket Huledannelsen, kunde jeg ikke faa afgjort, da jeg var alene og ikke kunde komme derned. 120 Tænkeligt var det maaske ogsaa, at der her stak en Klippetop frem, som ved at indsuge Solstraalerne gennem Islaget derved havde befordret Afsmæltningen. Bunden var dog, saa vidt jeg kunde se, aldeles horizontal, og Hulens Loft skraanede fra Randen jævnt indefter. I hvor stor Dybde Br&-Isen er gennemskinnelig, ved jeg ikke, men dette Sporgsmaal har en Del fysiologisk Interesse. Saaledes saa jeg her flere Steder Snepartier, der ligger langt ud paa Sommeren, eller som saa ud til undertiden slet ikke at to helt op. Den blottede Bund var brolagt med stærkt rullede Sten, og mellem dem og paa dem var der tæt Massevegeta- tion af Harpidium uncinatum, tillige enkelte Individer af Sale (groenlandica?). Lignende Forhold har jeg truffet andet Steds, f. Eks. fuldt ud tilsvarende ved Mellemso paa Exalunguit Itivnerit. Mosdækket gik saa langt ind under Isen, som det var mig muligt at faa denne fjernet, og det var lige saa tet derinde, hvor Mosserne sad helt indsmeltede i Isen, som hvor denne var toet bort. | saadan indefrossen Tilstand maa naturligvis alle Livsfunktioner vere stansede, eller i alt Fald sunkne ned til et Minimum, men Sporgsmaalet bliver, hvor lenge de kan taale at vere det, for Planten gaar ‘ud, samt hvor tidligt de genoptages. Paa Grund af, at den mørke Bund ind- suger Solstraalerne gennem det sammensintrede Firnlag, smelter det ofte sterkest fra sin underste Flade, og Randen af Firnen ses derfor at staa frem i ringe Højde over Bunden, indtil et Par Meter ind under Firnen. Under denne fremspringende Brink er Mosset tøet op, og dets friske grønne Farve synes at vidne om, at her er Livsfunktionerne i Gang. Hvis saa er, hvad jo egentlig kun kan afgøres difinitivt paa Stedet, maa altsaa det til Kul- syreassimilationen anvendte Lys hovedsagelig være passeret gennem Firnlag paa '/2—%/4 Meters Tykkelse. Hjembragt Spritmateriale baade fra det afsmæltede og fra det indfrosne Parti viser Tegn paa, at Planten var levende. I det indfrosne fandtes der saaledes, at Stænglens Grundparenkym 121 samt Cellerne i Perichætialbladene omkring Antheridiestandene var propfulde af Oplagsnering, Plasmaet i Antheridieveggene syntes fuldstendig uforandret, og det Hele gav Udseende af, at alle Organer var fuldt ud levedygtige, ferdige til at optage alle Livsfunktioner, saa snart Isen forsvandt. Denne Lokalitet besogtes jo ved Midsommertid, og her kunde altsaa store Partier af Sneen endnu smelte bort, men Vegetationsperioden for Planterne vilde jo i alt Fald blive meget forkortet endda. Men paa Ekalunguit Itivnerit saa jeg Kim- planter (fra det foregaaende Aar?) af Saxifraga rivularis i Mosset umiddelbart foran den afsmæltende Firnrand. Og det var den 5. September, altsaa lige for Vinterens Komme. Vi havde den Gang og i de nærmest folgende Dage baade Nattefrost og Sne- fald paa Lavlandet, saa Planten har ikke faaet megen Gavn af denne Sommer. Vil den nu ogsaa kunne taale en eller flere Indfrysninger af flere Aars Varighed til, uden at miste Livet? Den '"/; om Aftenen kom vi til Kutdlisat. Stedet er en lav, fremspringende Basalt- hammer. Kystklipperne er paa sine Steder saa stejle og Dybden udfor dem saa stor, at selv temmelig store Isfjelde kan drive helt ind og under deres duvende Bevegelser skure mod dem. I Dalen bag Hammeren er der gamle Bopladser og Grave samt et Par Huse, der i Sommertiden beboes af Familier fra Ujarag- sugsuk og Unartok. Paa den mod Nordvest vendende Klippeveg har jeg ind- hugget et Merke 2,4 Meter over den overste Grense for de blaagronne Alger (Calothrix scopulorum?). Merket, der kun er tilgengeligt fra Baad, er nermere beskrevet hos Dr. Steen- strup (l. c. p. 268); ved en Fejl fra min Side er der i denne Beskrivelse kommen til at staa grønne Alger. lovrigt giver jeg Steenstrup fuldkommen Ret i, at den af ham senere be- nyttede «Tang- og Balanrand», 4. v.s. øverste Grænse for Mucus, og levende Balaner er bedre skikket til Vandstandsmaalinger, da den som Regel fremtræder skarpere end de litorale Algers 122 overste Zone, og desuden frembyder den Fordel, at de hvide Balanskaller giver et paa Afstand synligt Punkt at nivellere til eller at fotografere. Skont jeg ikke havde Tid til at skænke Havalgerne videre Opmærksomhed og heller ikke var forsynet med Redskaber til Skrabning, skal jeg kortelig resumere mine lagttagelser om denne Vegetation. I sit bekendte og fortjenstfulde Arbejde «Om Algevegeta- tionen ved Gronlands Kyster» (Meddelelser om Gronland XX) siger KolderupRosenvinge p.152 om Kystens Beskaffenhed bl. а. : «Angaaende Trapfjeldene i Disko-Partiet har jeg for faa «lagttagelser til at udtale noget bestemt; jeg skal kun anfore, «at det var mig paafaldende i Indlebet til Godhavns Havn at «treffe store, nøgne Klippeflader i den øvre sublitorale Region. «Deres Nogenhed skyldes maaske den glatte Overflade.» Denne lagttagelse kan jeg fuldt ud bekrefte, men den siger intet om Trapklippernes Vegetation, idet der her maa have ind- sneget sig en Hukommelsesfejl hos Forfatteren. Alle Kyst- klipper omkring Godhavns Havn og Indsejlingen til den er nemlig ren Gnejs (se f. Eks. Rinks Specialkort i «De danske Handelsdistrikter i Nordgrønland I» samt Figuren р. 105 i Nordenskiöld: Den andra Dicksonska Expeditionen till Grön- land (Stockholm 1885). I Almindelighed gælder det for Diskos Vedkommende, at de mesozoiske Lag som oftest danner en lav Forstrand af For- vitringsprodukter, Grus, Sand eller Ler, eller ogsaa ligger der Moræneaflejringer helt ud til Kysten, men i bægge Tilfælde bliver der kun ringe eller slet ingen Betingelser for den lito- rale Algerigdom, derimod er den sublitorale Region sikkert vel udviklet overalt. Naar vi i stille Vejr sejlede langs Diskos Sydkyst, hvor jo dog Kulformationens Sand overalt danner flade Kyster, saa kunde man altid se Klippeblokke nede under sig — Konebaade sejler, som bekendt, helst ner inde under Land —, der var tet bevoksede med store Laminarier, Agarum о. $. У. u Di 123 Нуог derimod Tuffen eller Basalten træder ud til Havet, hvilket er ret hyppigt Tilfældet med den forste, meget sjældent med den anden, der findes altid en litoral Algevegetation, der ikke synes videre forskellig i Udseende fra den, man ser paa Gnejsen, og vist i det store og hele ogsaa indeholder de samme Arter, som Rosenvinge angiver fra de ældre Bjærgarter. Basaltens Flade er jo som Regel altid glat, og paa udsatte Steder bærer den lige saa lidt som Gnejsen Alger”), men den er tillige gennemfuret af talrige Sprækker, som giver god Holde- plads for Alger. Tuffens Overflade er altid noget ujævn, slakke- agtig, og den giver gode Holdepunkter for Algerne, men dens Betydning som Algesubstrat indskrænkes til de roligste Steder, thi selv om denne Bjærgart modstaar Vejrsmuldring langt bedre end Basalten, saa er den meget tilbojelig til Nedbrydning fra Havets Side; overalt hvor der er Tuf i Kystklipperne, er der ogsaa Huledannelser. Paa sandet Kyst laa overalt opskyllede store Havalger, blandt hvilke den gigantiske Laminaria longieruris tildrog sig mest Opmærksomhed. Jeg maalte nogle af de store Eksemplarer og meddeler her Maalet paa den storste, jeg saa, da det endog overgaar de storste af Rosenvinge og Ostenfeld maalte: Laminas Længde 7,6 Meter; Lamina raadden foroven. — største Bredde 0,8 Meter. Stipes — 6,7 — Totalmængden altsaa 14,3 Meter. Alle de Eksemplarer af Laminariaen, som jeg saa her baade i Land og drivende, var fuldstændig glatte og nogne paa Stipes- overfladen, medens de, jeg fiskede op ude i Davis-Stræde og i Havet Syd for Gronland, i hele Stipes’ Længde var tet over- voksede af Epifyter, hvoriblandt unge, indtil 3/4 Meter lange Individer af forskellige Zaminaria-Arter. — Den hule Stipes 1) Det er sikkert det altid urolige Hav ved Godhavn, der er Skyld i, at Klipperne her er algetomme; i roligere Vige er der nok af dem. 124 («Vildmandstarmen») flyder altid i Overfladen, medens Lamina hænger ned; paa Overgangsstedet er altid et Stykke af Stipes hankformet bejet op over Vandfladen, Basalthammerens Vegetation var ikke serlig inter- essant. Dens Overflade var for det meste temmelig ujævn, hovedsagelig beklædt med tor og aaben Lynghede, i hvilken en _ Del af Fjældmarkens Repræsentanter var indstroede. Af Fanerogamer bemerkedes: | Salix herbacea, groenlandica(?) og glauca, den sidste dan- nende smaa, i det hojeste 0,5 Meter hoje Bestande, Betula nana, Polygonum viviparum, Draba hirta og incana, Potentilla pulchella, Saxifraga rivularis (fugtigt), Welandrium triflorum, Cerastium alpinum var. lanatum, Pedicularis hirsuta, Pyrola grandiflora, Arnica alpina, Poa glauca, Festuca ovina og Carex rupestris. I god Samklang med denne Vegetation staar de Mosser, der fandtes: Dicranum congestum, elongatum, spadiceum, Ceratodon purpureus, Tortula ruralis, Dicranoweisia crispula, Swartzia mon- tana, Schistidium confertum, Grimmia hypnoides, Orthotrichum Blytti (bægge paa ellers nøgne Klipper), Dryum teres, Pohlia cruda og polymorpha, Conostomum boreale, Bartramia ityphylla, Aulacomnium turgidum, Polytrichum hyperboreum og strictum Harpidium aduncum, Stereodon Vaucheri og revolutus, Hylocomium proliferum, Jungermania quinquedentata, Floerkei og alpestre, Blepharostoma trichophyllum,, Cephalozia media og Ptilidium ciliare о. m. fl. Overalt var disse Mosser stærkt overvoksede og kuede af Zecanora tartarea 0. a. Laver, et Forhold, som sikkert staar 1 ligefrem Proportionalitet til Bundens Torhed. Af andre Laver samledes Physcia pulverulenta var. muscigena, Lecanora ротора, 1. atrosulfurea, Rhizocarpon grande, Dufourea arctica о. $. у. Ejendommeligt var det, at der i denne Landvegetation langs Kysten, hvor Brændingssprojtet naaede ind, hist og her fandtes Pletter af Halofyter, uden at disse naaede at danne en sammen- hængende Bremme. F. Eks. noteredes mellem Landmosser og 125 Hedeplanter Cochlearia, Glyceria vilfoidea, Stellaria humifusa, Elymus, Carex glareosa, Bryaceer, Enteromorpha o. а. Gren- alger. Paa den godede Jord saas frodigt Græstæppe!) af Alo- pecurus, i fugtige Huller her var der Masser af Gronalger, og paa. Pletter, hvor der var skrællet Тоту, stod Leptobryum pyriforme. Et Assimilationsforseg. I min Instruks paalagdes det mig bl. a. at udfore Forsog, der kunde give Oplysning om Midnatssolens eventuelle Betyd- ning for Planternes Kulsyre-Assimilation. Nu er en Rejse som denne ikke særlig skikket til at anstille fysiologiske Eksperi- menter, der varer en vis Tid, iser naar Rejsens Hovedformaal er et andet. Forholdene kan medfore, at man maa forlade det Sted, man er paa, for man havde ventet, og ligeledes at Eks- peditionens Leder ikke paa Forhaand kan sige, hvorlænge Op- holdet vil vare, da de geologiske og geografiske Arbejders Ud- forelse jo i haj Grad er afhængige af, om der er Taage over Hojlandet eller ej. Da Hr. Dr. Steenstrup her ved Kutdlisat kunde love mig et Ophold paa flere Dage, og da Stedet laa serdeles frit ud i Havet og havde udmerket Belysning, fandt jeg det her belejligt at udføre nedenstaaende Forsøg. Desværre blev det det eneste; thi da jeg mod Slutningen af Rejsen havde faaet Lejlighed til at opholde mig længere Tid paa et Sted, var det allerede blevet for mørkt om Natten, til at jeg kunde vente noget Udbytte af Forsøgene, hvorfor de ikke blev foretagne. Forøvrigt ventede jeg efter de Forsøg, der tidligere er gjort, at mit Resultat var blevet det stik modsatte af det, det blev. Men det havde jeg ikke paa Stedet Midler til at forvisse mig om. Paa en lille Top paa Hammeren (ca. 30 Meter over Havet), 1) Ogsaa omtalt af Hartz, der besøgte denne Lokalitet 1890 (se Med- delelser om Grønland XV. p. 51). 126 frit belyst fra alle Sider, havde jeg den 17/3 omviklet nogle Blade af Salix glauca helt med Stanniol, andre var forsynede med et Stanniolbælte omkring Midten. Om Aftenen den ?%r KI. 111/> fjernedes Stanniolbeklædningen fra alle Bladene, der nu fik fuld Belysning til Kl. 1. Ved Forsegets Begyndelse var Skydækket 4 (helt overskyet), Papiret i «Wynne’s Actimometer» svertedes i Lobet af 75 Sekunder; ved Forsogets Slutning var Skydækket 3, Papiret svertedes i Lebet af 65 Sekunder. Til Sammenligning tjener, at Lysobservationer med samme Instrument om Dagen som Regel viste Sværtning i Lobet af 4—6 Sekunder, om Natten Kl. 12 sjældent under 75 Sekunder. Temperaturen var under hele Forsøget 3° C. En anatomisk Undersøgelse af disse og andre til Kontrol indsamlede Blade viser følgende: Kontrolbladene er fulde af Stivelse, især i Pa- Iyssadevevet; det samme er Tilfældet” mea den nederste og overste Trediedel af de Blade, som havde Stanniolbelte omkring Midten. Derimod kunde deri den midterste Trediedel kun paavises faa og smaa Stivelsekorn i Vevene omkring Midtnervens Sivev, og ide Blade, der havde veret helt bekledte med Stanniol, kunde der ikke paavises Spor af Stivelse, selv ved Anvendelse af Jodoplosning i Kloral- hydrat, det fineste Stivelsereagens, man kender. Naturligvis kan der ikke tillegges et saadant enkelt Forsog alt for stor Betydning, især da det ikke stemmer overens med de — forøvrigt yderst faa — Undersøgelser, der foreligger om Midnatssolens Betydning for Polarplanternes Assimilation. Den eneste, der direkte har anstillet Assimilationsforseg, er, saavidt mig bekendt, G. Curtel (Recherches physiologiques sur la transpiration et l'assimilation pendant les nuits norvégiennes. Revue générale de Botanique, Tome И, р. 7, 1890). Curtel 127 anstillede sine Forsøg Natten *1/;—1/s paa Kongsvold, Dovre (62° N. Br.); han arbejdede med afskaarne Blade af Rug og Hieracium Pilosella, som han holdt i afspærrede Reagensglas, og bestemte Ilt- og Kulsyremængden i Luften før og efter For- søgene. Han fandt: I. (Rugblade i atmosfærisk Luft) fra Kl. 9#5— 1145 — Тр. i Glas 6°, Lufttp. 27,2, Iltforøgelse 0,41°/o af hele Luftmængden. - - 12 —— Lufttp. 0°, ingen Kulsyredannelse. II. Hieracium i en Atmosfære med !/s Kulsyre f Kulsyreforbrug 7,53 “lo | af hele fra KI. 8209—1020 Fm. | Iltforogelse 3,36 0/0 | Luftmengden. Paa Grundlag af disse tre Forsøg hævder Gurtel saa, at Planterne assimilerer hele Natten, og at der er en til Formind- skelsen af Lysmængden svarende Nedgang i Assimilationsvirk- somheden. Om der under Forsøget dannedes Stivelse, siger han intet. Ligeledes fandt han, at Transpiration og Respira- tion kunde paavises hele Natten, hvilket jo i Grunden ikke er saa mærkeligt. Hvor megen Værdi der kan tillægges Curtels her refe- rerede Forsøgsresultater, skal jeg lade være usagt"); sikkert bør der jo gøres mange flere Forsøg, før vi kan vide noget sikkert om Spørgsmaalet; man erindre desuden, at dette Sted laa over 7 Grader sydligere end mit, og at Curtel altsaa har haft betydelig mindre Lys end jeg. ') I Indledningen til sit Arbejde siger Curtel, at det er en bekendt Sag, at de højnordiske Planter opnaar en Størrelse, som de samme Arter aldrig faar i vore (9: franske) Egne, og tilskriver dette den lange, lyse Tid. lagttagelsen er sikkert meget problematisk, thi selv om der fore- ligger saadanne Tilfælde, er der lige saa mange, der gaar i modsat Ret- ning. Saaledes findes en Liste over Maalangivelser hos Kjellmann i nedenfor anførte Arbejde p. 510, og den kan let suppleres af alle Herbarier. Og de Eksempler, der taler for Teorien, kan heller ikke uden videre forklares ved den lange Dag, da det strider mod den forlængst eksperi- mentelt godtgjorte Sætning, at Lyset hæmmer Længdevæksten. 128 Af storre Betydning synes mig de ældre Forseg at være, som Kjellmann anstillede ved «Vega»s Vinterkvarter («Ur polarväxternas lif» i Nordenskiöld: Studier och forskningar etc. р. 526 ff.). Kimplanter af medbragt Karse (Lepidium sativum) samt af Cochlearia fenestrata fra Stedet blev storre, ВК flere Blade og vejede mere (Friskvegt?!), end saadanne, der holdtes i Morke om Natten. Det samme var Tilfeldet med overvintrede Planter af Catabrosa algida og Cochlearia. Om der dannedes Stivelse om Natten, bestemtes ikke, ligesom det heller ikke for- sogtes at lade nogle af Planterne kun være belyste om Natten. Sporgsmaalet om Midnatssolens Betydning for de arktiske Planters Livsvirksomhed er imidlertid af en saa fundamental Betydning, at det maa haabes, at der snart bliver Lejlighed til at gore flere og mere omfattende Forseg til Belysning af denne Sag. Fra Kutdlisat foretog vi den 13/7 en lille Udflugt til Nun- garut og Ritenbenks (gamle) Kulbrud for at eftersage Forsteninger. De sandede og grusede Skrænter her langs Vaj- gat bærer sædvanlig en Vegetation af spredt staaende, men ellers veludviklede og blomstrende Urter, af hvilke Draba alpina, Vesicaria alpina, Papaver og Potentilla subquinata var. Pedersenti, Poa glauca er de almindeligste. 1 Bækkene er der den sæd- vanlige Vegetation af Hydrurus foetidus og Limnobium ochra- ceum, langs deres Bredder et tet Tæppe af friskgronne Mosser med Indblanding af blomstrende Urter, især Arabis alpina, der- imod mangler, som tidligere nævnt, Kvanen og Pilekrattene. Paa en Odde NV. for Ritenbenks Kulbrud staar en lille Varde, der efter Dr. Steenstrups Formodning er rejst af Edw. Whymper. Herfra gik jeg op til en Bre for barometrisk at bestemme dens nederste Endes Hojde over Havet; den var nemlig ikke synlig fra Havet paa Grund af gamle Morene- aflejringer. Jeg gik op ad Elvlejet, der var meget stort og fuldt af 129 store Blokke, af hvilke kun faa var Gnejs. Vegetationen her var yderst sparsom, og paa Stenene voksede ingen Laver eller Mosser; i det Hele taget var der flere Ting, der tydede paa, at Elven om Foraaret forte vældige Vandmasser. Morænerne til- hejre og -venstre var beklædte med den sædvanlige «maskede» Hedevegetation, hist og her var deres Skrænter ud mod Elven endnu sneklædte. Et Stykke oppe deler Elven sig i flere Arme, af hvilke den sydligste kommer fra den Br&, her er Tale om. Ved at folge den kom jeg i en Hojde af 362 Meter til Bræens Endemoræne, der som en ret stejl Væg strakte sig tværs over Elvlejet. Stenene her var ganske plantetomme, men paa Leret voksede spredt, men dog over et stort Omraade, Funaria arctica, der jo plejer at være den allerforste Plante paa koldt Moræne- ler; den fremviste Frugter baade fra ifjor og fra iaar. Herfra og 86 Meter opefter var Leret toet i Overfladen og saa dybt ned, som jeg kunde naa med et Hammerskaft (over en Alen); paa de folgende 64 Meter laa der et tyndt Lag Sne, der fra Havet saa ud som en blank Isklat; Leret, som pletvis stak igennem, var toet. De folgende 15 Meter var ikke snedækte, men Leret her var frosset og kun pletvis opteet. Her, altsaa i en Hojde af 528 Meter, var der en ca. 1 Meter hoj Vold af stenblandet Ler, og bag den begyndte Br&ens blanke Overflade. Jeg gik saa op paa Bræen, saa langt, saa jeg kunde overse Omgivelserne. Stedet, hvor jeg vendte, laa 648 Meter over Havet og er maaske lidt ovenfor Midten af denne blanke Del af Breen. Paa Isen laa der flere Steder store Blokke, langs Randene var der talrige lave Morænepartier. Alt i alt gjorde Forholdene det sandsynligst, at den gamle Bre, over hvis Endemorene jeg gik op, en Tid lang havde trukket sig tilbage, muligvis indeholdt den endnu en Iskerne i ringe Dybde, og at den fra Havet synlige Bre nu gled ned over den. Omtrent parallel med denne Bre, fra et Hojland, der ved XXV. 9 130 et højt, snebart Fjæld afspærredes fra denne Bres Opland, saas endnu en Bre, som var større. Dens Afløb løb hen over et Basaltplateau og dannede 6 Vandfald ned over en Veg, der vendte ud mod den Bre, jeg stod paa; lengere nede stodte den af disse Fald dannede Elv sammen med den, jeg havde fulgt. ' Den 21/7 rejste vi til Aswk. De for deres Jærnindhold berømte Basalt- og Andesitklipper træder her stejlt ud til Kysten (se Steenstrup 1. с. р. 269, Tavle XI). Paa deres ujævne Over- flade og Skraaninger iagttoges en lignende tør Hedevegetation, som før er skildret ved Kutdlisat. De allerfleste af de Side 124 nævnte Arter genfandtes her, f. Eks alle Fanerogamerne. Des- uden bemærkedes her følgende Laver: Lecanora ( Aspicilia) cinereorufescens (Ach.) samt dens sjældne Varietet alpina (Sommerf.), Lecidea lapicida, L. Dicksoni, L. atro- brunnea, L. lithophila, L. enteroleuca var. paludaris. Endvidere saas atter den ved Mudderbugt bemærkede, for Floraen nye Polyblastia intercedens (Nyl.), Aspicilia gibbosa, Gyrophora cylindrica var. Delisei, Buellia geographica, Placodium supinum, Sporastatia Morio, Xanthoria elegans og vitellina, Bryopogon ju- batus var. chalybeiformis. Mosser (foruden Flertallet af de for Kutdlisat angivne): Distichium Hageni (ny for Gronland!), Ditrichum flexicaule, Barbula (Didymodon) rubella, Encalypta alpina, streptocarpa og commutata, Bryum ventricosum, Mnium orthorrhynchum, Cinchdium hymenophylloides, Timmia austriaca, T. norvegica, Polytrichum alpinum, Myurella apiculata, Orthothecium strictum, O. chryseum, Brachythecium plumosum var. turgidum, Plagiothecium nitidulum, Jungermania heterocolpos. Fanerogamer (cfr. Kutdlisat): Cassiope tetragona, Saxifraga oppositifolia, Dryas, Luzula confusa, L. arctica, Oxyria, Silene acaulis, Rhododendron. Bag Hustomten kom en snever Dal ned, hvis Bund dek- 131 kedes af et fugtigt Ker med Carex aquatitis var. stans, Ето- phorum- Arterne, Harpidium Cossoni, revolvens о. fl., Cinclidium subrotundum, Catoscopium nigritum о. 5. У. Ved Siden af denne Dal er der en yderst ter, gruset og stenet Slette, hvis Vegetation var meget fattig. Af Laver var der en Del, men kun paa storre Sten, og de spillede ingen fremtre- dende Rolle. Om Fanerogamvegetationen vil man bedst faa et Begreb gennem folgende Optelling af Individantallet paa en Kvadratflade med 10 Meters Sidelengde: Festuca vvina, 38 Individer Potentilla subquinata var. Pedersenü, 17 Individer Salix glauca, 16 Individer. Desuden saas paa Sletten, men tilfældigt ikke paa den af- stukne Firkant, Polygonum viviparum, Cerastium alpinum var, lanatum, Erigeron compositus, Silene acaulis, Melandrium triflorum samt smaa, flade Kager af Dryas integrifolia, men kun hvor der var smaa Senkninger i Terrenet. I det Hele taget blev Vege- tationen tættere i Fordybningerne (Snedekkets Betydning ?), og flere Arter kom til, Г. Eks. Vesicaria arctica, Poa alpina, Papaver, Potentilla Vahliana, Alsine verna var. rubella, Draba alpina og Dr, Fladnizensis. Ogsaa optraadte her nogle faa Mosser, f. Eks. Myurella apiculata, Stereodon revolutus, Orthothecium strietum. Ellers manglede Mosser fuldstendigt paa de goldeste Partier af Sletten. Som Warming (Om Grenlands Vegetation p. 72 ff.) ud- forlig har omtalt, er Tuedannelsen serlig karakteristisk for Planter paa en saadan Bund. Roden er en tyk Pelerod, der foroven gaar over i en rigt forgrenet Rodstok, hvor hver Gren ender i en Bladroset med talrige Systemer af gamle, visne og kun faa fungerende Blade. Denne Vekstform fremmes i serlig Grad, naar Planten staar paa en Skraaning, hvor Bundmaterialet jevnlig skrider ned og begraver Planten, og den kan her fore til, at der dannes Tuer af enorm Størrelse; især har jeg iagt- 9* 132 taget dette hos Potentilla subquinata var. Pedersenu. Det Eksem- plar, som Rydberg i sin Afhandling (l. c. p.182) betegner som Typen for denne Varietet, voksede her paa en Sandskraa- ning. Tuen var 50 Centimeter i Tværmaal, de i Sandet begravede Dele fra Primroden og op til de levende var 60—70 Gentimeter lange, og Individet vejede, efter at Jorden var frarystet, 4 Kilo- gram. Lignende Forhold er omtalte af Rosenvinge fra Syd- Gronland (Medd. om Grl. XV, p. 221). Vegetationen i Elvdeltaer. Overalt indenfor de kulforende Dannelsers Omraade vil man paa Diskos Kyst se store Odder ved Mundingerne af Elvene. De er særlig fremtrædende her i dette Parti, og de vilde maaske paa et Specialkort i storre Maalestok vise sig endnu sterre, end det er Tilfeldet paa Steenstrups og Hammers bekendte Kort over Nord-Gronland (Medd. om Grl. IV). Elvene deler sig her i mange Grene, og Bunden mellem dem er hovedsagelig Sand, baade fra de kulforende Formationer og fra Trappen over disse. Desuden findes der altid store Blokke i alle Stadier af Vejrsmulring. I Foraarstiden oversvommes store Partier af Deltaet, men den ovrige Tid af Aaret er Bunden en gold og ter Orken. Den største Plante i saadanne Deltaer er Salix glauca. Som i Mundingen af Blesedal forer den en haard Kamp for Tilverelsen. Grenene ligger trykket ned mellem Stenene, Bla- dene staar lodret til Vejrs, Roden lober viden om, ofte blottet i lange Strekninger. Ofte skylles Jordsmonnet bort af Vaar- vandet, og man træffer da Individer, som er helt døde, til andre Tider redder nogle af Grenene Livet, idet de har dannet Biredder (se Fig. 1 og 2). Vegetationen er iøvrigt noget blandet, dog er det tydeligt nok Fjældmarkens Planter, der er i Overvegt; foruden dem findes der enkelte af Sandstrandens eller af Elvbreddernes Vekster. Paa fugtigere Steder findes saaledes altid Chamenerium latifolium og Polygonum viviparum samt ofte Arabis alpina, Oxyria og 133 Saxifraga, men altid i enkelte Exemplarer. Paa torre Steder findes hyppigst Melandrium apetalum, Silene acaulis, Papaver, Draba nivalis og aurea, Vesicaria arctica, Saxifraga oppositifolia, Polentilla pulchella, Armeria, Campanula uniflora og Poa glauca. Af Saxifraga’en har jeg desuden paa saadanne Steder iagttaget Fig. 1. Pil paa Grusbund i et Elvdelta ved Kutdlisat. Vaarvandet har skyllet Jorden bort og blottet Roden. En Del af Pilen synes dod, men de yderste Grene bærer baade Blade og Blomster. (Salix glauca sur un fond de gravier du delta d’une rivière près de Kutdlisat. L'eau du printemps a emporté le sol et découvert la racine. Une partie du saule semble être morte, mais les extrémités des rameaux portent des feuilles et des chatons.) en ejendommelig vidtkrybende, smalbladet, steril Varietet, som i Foraarstiden staar i rindende Vand!). Langs selve Kysten kommer saa Halianthus og Mertensia til. !) Den samme Form iagttoges samtidigt af Hesselman og Andersson voksende under de samme Forhold paa Spitzbergen. Den er af dem beskrevet som var. reptans (K. Sv. Vet. Ak. Bih. B. 26, III, 1900, p. 25). = Er Eur Fe # D soit в , voksende fladt udbredt paa grov stenet og gruset Bund i et Elvdelta ved Asuk, ‘un delta pres d'Asuk.) | (Salix glauca sur le fond gravelé et rocheux d 135 For de allerfleste af disse Planter — Strandplanterne fra- regnet — gælder det jo, at de kan vokse og fortrinsvis vokser højt til Fjælds, og Aarsagen til deres Optreden paa de i Havet udskydende Odder maa utvivlsomt skyldes den Omstændighed, at de eller deres Его fores ned med Elven. At en Flytning af levende Individer med Elven finder Sted, har jeg iagttaget flere Gange for Pilens, Chamenerium’s og Oxyria’s Vedkommende, og tillige har jeg fundet Polygonum’s Bulbiller i «Driften» fra Elve. Delta-Odderne ere ogsaa fortrinsvis Samlingsstedet for Driv- tommeret; ikke alene ligger her Smaastumper og Splinter og tørrede Pile: det Materiale, som Grønlænderne først samle som Brændsel, naar man paa Rejsen gaar i Land ved en Odde for at holde Hvil eller at overnatte, men her ligger ogsaa store og tykke Coniferstammer; al Barken er slidt af under deres lange Rejse. Sandstrand (Figg. 3—5). I de sydligere (og nordligste?) Dele af Grønland, hvor de gamle Bjærgarter danner Grunden, er der kun udviklet smaa Strandpartier, som ifølge Warming 1. с. 141 ingen Betydning spiller for Landskabets Udseende. Dette er ikke Tilfældet paa Disko og vel heller ikke paa Nugsuak- og Svartenhuk-Halvøer. Hvor her ligger Gnejs, er Forholdene som i Syd-Grønland: Sand- og Lerstrand er indskrænket til rolige Vige, andetsteds træder den faste Bund med udpræget Landvegetation lige ud til Kysten. Det samme gælder Tuffen og for de faa Tilfælde, hvor Søjlebasalt kommer ud til Havet. Men ellers er der overalt en bredere eller smallere Bræmme af Sandstrand, og navnlig indenfor Kulformationens Omraade er den bred, i særlig Grad syd for Mudderbugt (Flakkerhuk-Odden). Enten Sandet er sort eller hvidt, enten det bestaar af Ba- salt med Olivin eller Kvarts, saa er Vegetationen overalt den samme. Den er altid artfattig, og de enkelte Arter staar sjæl- den saa tæt, at der bliver Tale om et Plantedække, i det højeste er dette Tilfældet med Marehalmen (Elymus). 136 Fig. 3. Sandstrand ved Mudderbugt. Paa Sandet vokser Halianthus peploides var. diffusa og Elymus arenarius var. villosus. Bagved en flad Lagune med lidt Marskvegetation og bag den Lynghede, der strækker sig op ad Fjældskraaningerne. Fjældet tilvenstre viser Kulformationens jævnere Konturer i Modsætning til Basaltfjeldene i Baggrunden. (Rivage sablonneux près du Mudderbugt avec Halianthus et Elymus, plus en arrière une lagune marécageuse et derrière elle la bruyère qui couvre aussi les versants. La montagne à gauche montre les contours moins escarpés du terrain carbonifère con- trastant avec les rochers basaltiques du fond.) 137 Den mest udbredte og mest karakteristiske Sandstrands- plante er Halianthus peploides. Den danner halvkugleformede Puder, som undertiden kan staa saa tæt, at Stranden derved faar et karakteristisk toppet Udseende. Sandet dækker da Skud- dene helt op til de overste Internodier, og Sandflugt synes at befordre dens Vækst. Undertiden, men sjældnere, ses der ogsaa Bestande uden Sand mellem Skuddene, de staa da oprette og er bladbærende i hele deres Længde. Om denne Form fremkommer, hvor der ingen Sandflugt finder Sted, hvad Forholdene paa de Steder, jeg har set, kunde tyde paa, eller den opstaar ved, at Sandet skyl- les ud af Puden, ved jeg ikke. - Halianthus blomstrer rigeligt og setter ogsaa rigeligt Fro, men ligesom flere andre Blomsterplanter her (maaske de fleste) modnes Froet ikke i det Aar, Blomstringen finder Sted, men overvintrer i Kapslerne og spredes forst neste Sommer. Saa- ledes stod alle Exemplarerne om Foraaret, da vi kom derop, med fjorgamle fyldte Kapsler. Planten krever en vis, ikke ringe, Fugtighed; hvor Stranden er bred, og enkelte Partier fyger sammen og bliver til torrere Klitrekker, hører den straks op. Lige saa udbredt og almindelig paa Disko er Mertensia maritima, maaske er den lidt talrigere paa Basaltsand end paa Kvarts. Den ligger fladt tiltrykt til Bunden, danner ingen Pu- der og bliver derfor langtfra saa iojnefaldende som den fore- gaaende. Ogsaa den blomstrer og fruktificerer rigeligt. Indenfor disse to kommer Marehalmen (Elymus arenarius var. villosus, der taaler langt torrere Bund end de andre to, vel sagtens fordi dens Redder gaar dybere. Som flere Forfattere har omtalt, kan Marehalmen i Gronland godt trives noget borte fra Stranden, og paa Disko ser man altid de kraftigste Eksemplarer staa paa den stærkt godede Bund, endog hvor denne er mere leret end sandet. I saa Tilfælde er den næsten frisk græsgrøn ; 138 i det Hele taget forekom mig Voksdannelsen baade paa dennes og Mertensia’s Blade at vere mindre udviklet end hjemme. Ogsaa Marehalmen blomstrer og sætter Frugt paa Disko, men den horer til de sildigste Planter; forst sidst i Avgust saa jeg Stovdragerne komme frem af Smaaaksene, og den behøver utvivlsomt ogsaa to Vegetationsperioder til Udvikling af sine Frugter. Hist og her langs Vajgats Kyster danner Marehalmen Klitter, som iser her ved Asuk er ret respektable. De danner en Bremme mellem Havet og nogle flade Laguner. Om deres Form og Storrelse vil Billedet Fig.4 give en Forestilling, dog maa bemerkes, at det fotograferede Parti ikke var det hojeste, jeg saa. Paa Klitterne voksede Marehalmen overalt tet og fik paa Klittop- pene et noget afvigende Udseende, idet den omtrent som Hjælmen hjemme rullede Bladene noget sammen, vendte Ryggen mod Vinden og tegnede med Bladspidsen de bekendte Halvcirkler i Sandet. Ind over Klitterne var der blest en Del opskyllede og der- efter udtorrede eller halvraadnende Havalger, og det var ojen- synligt, at Marehalmen trivedes bedst, hvor disse Alger laa tættest, hvad enten nu Grunden var, at disse Alger holdt Lan- dets Overflade noget mere fugtig eller, hvad der forekommer mig rimeligere, at de tilferte Planten Neringsstoffer. Til Trods for, at Klitterne skulde synes forsvarligt bundne af den tætte Vegetation (se Billedet), saa forekom der dog Ste- der, hvor Vinden havde revet store Flenger i Klitterne, hvor Skrenterne af de tilbagestaaende Partier var bekledte med et Slor af de blottede Rødder. Mellem Marehalmen fandtes paa Klitterne Potentilla pulchella, Taraxacum ceratophorum i en stærkt haaret Form, Poa glauca Melandrium triflorum. Flere var det mig trods ivrig Eftersegen ikke muligt at finde. Ingen af disse er jo egentlig halofil, og med Undtagelse af Foa’en saa de heller ikke ud til at befinde sig vel her. Mest kummerlig saa Mælkebøtten ud, ogsaa den behevede her to Vegetationsperioder til sin Frugtudvikling. 139 nv nbsnf aunp ve] эр onaed oun o}todura в quex of 'oqones у ‘(200499 (4 49119415) 2419JIU09 эр эцолр ‘руоу np aprwny ofqes ynsy,p $944 snsopiw “AVA SNADUIUD зп р S9)19An03 saun() ‘OULULISRAY, U9A9IPPULIL ud ved Jappis чэлоризтиелю 9pueApunın 14 peu Jopues 1349104 50 uoyıyy т [ng JAA UOPUIA ALY 91JSU9AFIL ‘HNSY P9A ч|ецелед pat 9pasyoaaq ‘IOJNIM ‘+ SM 140 Kiitdannelser i arktiske Egne synes at vere et lidet kendt Fænomen. Fra Gronland omtaler Warming (l.c. p.141) «smaa Tilleb til Klitter» ved Holstensborg, Kolderup Rosenvinge omtaler og afbilder (l.c. p. 228) nogle Tuedannelser af Sedum Rhodiola, Carex glareosa og Festuca rubra, fra Ost-Island skildrer Helgi Jonsson (Bot. Tidsskrift XX, p. 83 ff.) «Tuedannelser», af hvilke dog nogle naar en Hojde af 6—8 Fod; de er bevoksede med Elymus og Festuca rubra var. arenaria 1). Endelig har G.An- dersson og H.Hesselmann, samme Aar som disse Forhold her studeredes, iagttaget Klitdannelser paa Kong Karls-Land, om hvilke de kun skriver (Öfv. K. Vet. Ak. Förh. 1898, Nr. 8): «Eine genauere Darstellung .... der sehr interessanten, bisher noch nirgends beobachteten hocharktischen Sand- und Dünen- flora (wie sie in dem Sehwedischen Vorlande vorkommt) behalten wir uns für eine spätere Abhandlung vor». Ogsaa paa den sidste danske Ekspedition til @st-Gronland er der af N. Hartz og C. Kruuse iagttaget vidtstrakte Klitlandskaber, af hvilke en nærmere Beskrivelse snart kan ventes. Foruden disse tre Arter, der aldrig mangler paa Sandstrand, finder man undertiden enkelte andre, f. Eks. Cochlearia groen- landica, Armeria vulgaris var. sibirica, Silene acaulis, Vesicaria arctica, Potentilla pulchella, Papaver radicatum, Salix glauca og Empetrum nigrum. Af disse er Koklearen ganske vist Halofyt, men den krever tillige stærkt godet Bund, og dens Plads bliver derfor inderst paa Stranden, og den er bedst udviklet, naar den staar paa Sandet lige under Brinken, der huser Affaldet fra Gron- lændernes Køkkener og Slagtepladser. Ogsaa Armeria’en regnes sedvanlig for at vere en Kystplante, men jeg har dog ogsaa i Kuganguak-Dal set den vokse et Par Mil inde i Landet, men her er dog den Mulighed ikke udelukket, at den kunde vere en 1) Hr. Helgi Jonsson har mundtlig meddelt mig,Zat disse «Tuer» rette- ligst burde vere kaldt Klitter. 141 Reliktplante fra den Tid, da Dalen var en Fjord). Noget lignende gælder vist for Vesicaria’s og Potentilla’s Vedkommende, dog gaar de endnu længere ind i Landet. Naar de andre derimod findes paa Sandstrand, saa er det kun, fordi denne Bunds fysiske Egen- skaber kan tiltale dem, og fordi de til en vis Grad taaler Salt, men ikke just ynder det. Plantago borealis har jeg kun set et Sted, og det var ikke paa Sandstrand men i Forvitringsmateriale mellem Gnejsklipper, der overstænkedes af Brendingssprojtet. Fig. 5. Sandstrand ved Narsak. Flere Puder af Silene acaulis, i Midten en blomstrende Tue af Papaver radicatum. Forevrigt Salix glauca. (Rivage sablonneux près de Narsak. Coussins de Silene et de Papaver (au milieu de la figure). Du reste Salix glauca.) I og ved Lagunerne bag Klitrækken voxede Glyceria vilfoi- dea og Stellaria humifusa, men da denne Vegetation vil blive udforligere omtalt senere, kan jeg her forbigaa den. Den 26/т rejste vi herfra til Najanguit og Kuganguak- 1) Ogsaa Rosenvinge har iagttaget den i lengere Afstand fra Kysten. 142 Dal. Undervejs var vi nogle Minuter i Land paa et Sted, hvor der yderst var en Havstok, derefter en Klitbremme, og saa kom der en svagt skraanende Slette, hvor Bunden bestod af sort, olivinrigt Basaltsand. Terrænet holdtes jævnt fugtigt af nedsivende Smæltevand, og der var lige straks tilsyneladende ikke Spor af Vegetation at opdage. Nedtrykt i Sandet laa der en Mængde Chalcedon- og Kvartsstykker; ved tilfældig at tage et af dem op, viste det sig, at der under det var en fugtig, slimet Vegeta- tion af gronne og blaagronne Alger, Mosforkim og unge Mosser. Mine Rejsefæller og jeg vendte nu flere af Stenene, og Resul- tatet blev, at der under hvert Chalcedon- og saa godt som under hvert nogenlunde klart Kvarts- stykke fandtes en lignende Vegetation, derimod aldrig under andre hvide (men uigennemsigtige) eller sorte Sten. Et enkelt Chalcedonstykke var storre end et Ho- ved, og her fandtes Planterne ikke under Stenen, men ned langs Siderne, indtil en Dybde af 5—6 Centimeter. Senere iagttog jeg dette mærkelige Fænomen andre Steder f. Eks. i Kuganguak-Dal; her var undertiden Chalcedon- og Kvarts- stykkerne dækkede af en graalig Skorpe (Gips?), og da fandtes der ingen Planter under dem. En enkelt Gang har jeg set den under en Pecten-Skal. Det er altsaa afgjort, at Stenens Gennem- skinnelighed spiller den vigtigste Rolle, og Forklaringen af Fænomenets Tilvejekomst synes ikke godt at kunne være nogen anden end, at de klare Mineraler virker omtrent som Ruderne i en Drivbenk. Sandet er antagelig fuldt af Kim, som kræver en vis Varme, og som kan nøjes med et Minimum af Lys for at kunne spire. Fuglefjældet Najanguit (5: de mange Maager). Denne smukke Basalttuf-Klippe begrænser Kuganguak- Dals Munding mod Øst. Den er afbildet hos Steenstrup (Medd. om Grl. XXIV, Tab. XIII); i den til Figuren hørende Be- skrivelse har der indsneget sig en Fejl, idet Hojden af Klippen 143 angives til 450 Meter, et Tal, som vistnok refererer sig til de hejere Fjælde bag ved. Grev Moltke og jeg gik op paa det fra Landsiden, en Tur, der kun varede godt 20 Minuter, og den efter mine barometriske Observationer beregnede Højde bliver kun 187 Meter. Toppen af Klippen er temmelig flad og falder ligesom Lagene (allerede fremhevet af Steenstrup) svagt ind mod Land. Alle Revner mellem de faststaaende Partier er fyldte med grov Grus, i hvilken jeg bl. a. fandt et stort, velbevaret Stykke af en Rensdyrtak, stikkende omtrent 1 Meter dybt i Gruset. Vegetationen var yderst sparsom, hist og her saas en enlig Pilebusk, en Valmue, en Draba eller en Potentil, intet- steds var der Tale om selv et tarveligt Vegetationsdække, heller ikke paa Toppen. Paa Klippens stejle Vægge ned mod Havet saas der en Del Skorper af Xanthoria elegans. Klippens Væg ned mod Havet var som Helhed stejl, men paa Grund af Tuflagenes forskellige Tilbøjelighed til Vejrsmul- ring afdelt i flere Rækker af Hylder oven over hinanden. Paa disse Hylder fandtes Fuglereder i Hobetal, især hvor Hylderne var saaledes indskaarne i Fjældet, at det overliggende Lag ragede tagformet frem og gav Læ fra oven. De øverste Hylder var optagne af de store Maager (om det var Larus leucopterus eller glaucus, tør jeg ikke sige noget om, da jeg ikke kender disse to Arter fra hinanden, bægge angives af Winge: Medd. om Grl. XXI som almindelige i dette Strøg). Maagernes Reder var saa langt oppe, saa Haglskud ikke naaede derop, men paa den anden Side heller ikke saa højt oppe, at de fra oven var tilgængelige, hverken for Ræve eller andre. Betydelig længere nede rugede Taterak’er (Larus tridac- tylus) og Skarve (Phalacrocorax carbo) som det syntes fredeligt Side om Side. Skarveungerne var store; da de blev opskræmte, forlod de Rederne og gik hele Tiden frem og tilbage paa Hyl- derne, derimod var Taterak'ungerne endnu ikke i Stand til at forlade deres Reder. 144 Da vi i Baaden kom hen under Klippen, begyndte Gronlæn- derne straks et stort Myrderi. Da Taterak- og Skarverederne var i bekvem Skudvidde, skodes navnlig mange af de store, klun- tede Skarvunger. Da Ederfuglene her oppe ikke var nær saa talrige som længere nede omkring Mudderbugt, havde Folkene i flere Dage haft det knapt med Proviant, især da oven i Kobet vort Forraad af Brod omtrent var opspist. De store Skarve- unger var dem derfor særdeles velkomne, og de forsynede sig rigeligt af {dem til Tilbagerejsen. Saa snart Skydningen be- gyndte, kom der straks store Sværme af voksne Taterak’er, hvoraf de fleste skrigende omsværmede Baaden, ofte saa nært, at de berørte os, andre fløj ind paa Hylderne og lagde sig paa deres Unger og forblev i denne Stilling, trods Skarve- ungerne trampede over dem eller hakkede efter dem, og ad- skillige dræbtes paa Reden. Ogsaa Maagerne kom snart tilstede, ligeledes nogle fenkelte Skarve, men de holdt sig hojere oppe, ovenfor Maagerederne. Tejster Cepphus grylle) saa vi under Skydningen ikke noget videre til, men om Natten, da vi var oppe paa Fjældet og lod nogle Sten rulle ned gennem de trange Klofter, som gennem- skar Klippen, skræmmedes de op i store Flokke inde fra Klof- ternes Vægge, hvor de formodentlig rugede. Ved Foden af Najanguit-Klippen er der som overalt, hvor Tuffen gaar ud til Havet, talrige Huler. Nogle fyldes ved Hojvande og Paalandsvind, men Bunden af de storste syntes her aldrig mere at naaes af Havet, formodentlig som Folge af lokal Landhævning. En af de storste Huler krob jeg ind i. Udadtil var den flere Meter hoj, Væggene skraanede stejlt op- efter og stodte sammen under en spids Vinkel. Hojden tog indefter snart af, og Hulens Form mindede derved, som en Gronlender træffende bemærkede, om et Eskimotelt. Paa Hulens Bund laa en Del Fugleknogler og Ræveekskrementer, bevoksede af et hvidligt, som det syntes sterilt, Mycelium. Omtrent et Par Meter fra Bunden var Hulen saa snæver, at jeg ikke kunde 145 komme frem længere. Det lose Basaltgrus, som overalt dækkede Bunden, var her fuldstændigt tert. Herfra og indefter var Hu- lens Vægge overalt beklædte med store, hvide Krystaller; jeg troede forst, det var Zeoliter, og det var for deres Skyld, jeg krob derind, men det var ualmindelig veludviklede Isnaale. Saadanne Rimfrostlag saa jeg overalt paa Klippevæggene i Huler, naar blot disse var nogenlunde dybe, ligegyldig hvilken Eksposition Hulen havde, og hvilken Lufttemperatur der var udenfor. Inde i nogle Huler, baade her og andet Steds saas store Dynger af nedskredne, torre Grusmasser, der kom ned fra Huller og Sprekker i Klippen!). D. 27. begyndte Dr. Steenstrup og jeg Turen ind i _ Kuganguak- Dat (Си. M. о. Gri. XXIV р. 273). Som allerede Steenstrup har fremhevet, var Vegeta- tionen i Begyndelsen yderst sparsom. Bunden var her jævn og bestod af Sand og Grus, kun hist og her, hvor gamle Mo- renebakker laa, var der noget Ler og lidt rigere Plantedække. Et Par Mil ind i Dalen mindede Vegetationen fuldstændigt om den, der er saa karakteristisk for Diskos Elvdeltaer: enlige Eksemplarer af Pil, af Fjældsyre (Oxyria digyna), Valmue (Papaver radicatum) eller Draba-Arter; Armeria sibirica og Vesicaria arctica var almindelige, den forste fandtes de forste Par Mil talrigt, men i isoleret staaende Exemplarer, men saa hørte den pludseligt op, tilfældigt paa samme Sted, hvor de sidste Gnejsblokke saas. Vesicaria’en naaede ligesaa langt ind som vi; den dannede som oftest store flade eller svagt skaalformede 1) Jeg er siden kommet til at tænke paa, at disse Hulers Højde burde have været maalt. De er jo ejensynligt dannede af Brændingen, og i Hulens største Højde udefter haves altsaa tilnærmelsesvis et Maal for den tid- ligere Vandstand. At Bunden af Hulerne var ter og fremviste denne Rimfrost paa Væggene, viser jo, at de ikke mere naas af Brændingen; ogsaa det tyder jo paa Landhevning, men siger naturligvis intet om, hvorvidt den allerede er ophort, eller en ny Landsenkning er i Gang. XXV. 10 146 Rosetter, og rundt om hvert Individ stod der som Regel en halv Snes Kimplanter. Længere inde blev Forholdene imidlertid noget anderledes. Terrænet blev mere ujævnt, og i Fordybningerne fandtes nu smaa Kolonier af de forskelligste Planter. Mest iøjnefaldende vare de store kraftige Bestande af Chamenerium latifolium langs Elvenes forskellige Lejer eller paa Holmene mellem dem. De stod i fuldt Flor og var synlige paa lang Afstand. Hvide Eksem- plarer fandtes mellem de rode. Pilene begyndte her inde at staa lidt tættere, paa særlig gunstige Steder kunde der endog findes Smaakrat omtrent af en Alens Højde. Endvidere saas smaa Tilløb til Hededannelser, der fremviste de sædvanlige Busk- vækster, kun fandtes intet Steds i Dalen nogen Birk. I det Hele taget vidnede Hedebuskenes Udseende tydeligt om, at de var Kolonister paa ny Jord. Lave og forkrøblede var de, og mellem dem trivedes intet Mosdække, som kunde holde paa Fugtigheden. Kun en enkelt Dryum-Tue saas eller paa Mo- renerne denne Lokalitets Karakterplante Funaria arctica eller paa fugtigt Sand: Leptobryum pyriforme, Desmatodon suberectus og Tortula mucronifolia. Men Kærmosser og Kærdannelser i det Hele taget manglede fuldstændigt, og med Manglen af Kærene fulgte ogsaa, som allerede Steenstrup har omtalt, Mang- len af Myg; thi kun i stagnerende og aldrig i stærkt rindende Vand, findes Udviklingsbetingelser for disse Dyr. Paa Sten og Jord iagttoges en Del almindelige Likener, særlig karakteristiske for hele Dalen var nogle sterile og derfor ubestemmelige Stereocaulon-Skorper. Paa gamle Knogler fandtes en rig Lavvegetation, der bl. a. indeholdt den sjældne Xan- thoria subsimilis. Der, hvor vi paa Grund af Forholdene desværre maatte ` vende om, blev Vegetationen endog interessant, idet den frem- bød et Udseende, som jeg ellers ikke har truffet paa. Her fandtes nemlig store, tørre Arealer, hvor Græsser, især Cala- mogrostis purpurascens og Роа glauca voksede tæt. Mest Op- —_— ИРИНА 147 mærksomhed tildrog sig dog de frodige, heje og omfangsrige Tuer af den statelige Potentilla subquinata (Lge) Rydberg samt Fjældsimmeren (Dryas). Medens de Eksemplarer, der fore- kom i de ydre Strækninger var den almindelige Dryas integrifolia i lave og forkomne Individer, saa afløstes de herinde af Varieteten intermedia Nathorst. Den var kraftigere og bedre udviklet, og dens Blade lignede ikke sjælden den typiske Dr. octopetalas. Denne nordiske Form fandtes, som bekendt, forst af Nathorst ved Ivsugigsok (76° 7') og er senere genfunden af Hartz paa Danmarks-® i Scoresby-Sund. Baade Forekomsten det sidst- nævnte Sted og her synes mig at tale for, at det er en særlig, mindre xerofil Indlandsform end Dr. integrifolia. At Formen muligt kunde være en Hybrid som Nathorst (Öfv. K. Vet. Ak. Förh. 1884, Nr. 1, p. 24) antyder, synes at modsiges af, at hver- ken Dr. octopetala eller integrifolia fandtes herinde, med min- dre man tænker sig Hybriden vandret herhen (ved Fugles Hjælp?). Hovedresultatet af vor forelobige Rekognoscering af Ku- ganguak-Dal blev for mit Vedkommende dette, at denne Dis- kos største Dal fortjener en nøjere Undersøgelse, naar bedre Lejlighed, end vi havde, gives. Ogsaa i topografisk Henseende turde den endnu kunne byde adskilligt af Interesse. Jeg skal blot her minde om, at den Bi-Elv, som vi passerede om Formid- dagen den første Dag af Turen, den eneste der nu var vand- førende paa Østsiden før den store, der stansede os, var mæl- ket, medens ellers alle Bræ-Elve, som kommer fra Basaltforma- tionen er røde; dette synes mig at tale for, at de Bræer, der føder den, kunde ligge paa nogen anden Bund end Basalt. Og saa den store Elv, som stansede vor Fremtrængen: om den erklæ- rede vore Grønlændere kategorisk, at den kom fra Kutdlisat, og de henholdt sig her til gamle Traditioner, thi ingen af dem — den ældste «troede nok, at han var over 50 Aar gammel» — havde før været her inde. Men i tidligere Tider har her været et yndet Sted for Rensjægere. Derom vidnede ikke blot de talrige likenbevoksede Renstakker og -Kranier, men ogsaa de 10* 148 gamle, stensatte Jægerhytter, som vore Folk paaviste for os, ja vi fandt endog et Par Mile op i Dalen Hvidfiskeknogler, Re- sterne af Datidens Rensjægeres Proviant. Hvorvidt denne Paastand, at Bi-Elven skulde have sit Ud- spring nær Kutdlisat, har noget paa sig eller ej, ved jeg ikke med Sikkerhed. Dr. Steenstrup, med hvem jeg har for- handlet om denne Sag, er nærmest tilbajelig til ikke at tillegge den nogen videre Vægt. Men ogsaa Rink har hørt noget om denne Elv; han siger (De danske Handelsdistrikter i Nordgren- land I, p. 28): «Paa Ostsiden af Øen (9: Disko), som vender mod Wai- gattet, findes slet ingen Fjorde, og saavidt vides heller ingen Dale, med Undtagelse af Koogenguak ved Strædets nordlige Munding. Dog paastodes af Gronlændere, som have opholdt sig lenge paa denne Kyst"), at de ved at gaa over Hojlandet, fra Kudliset af henimod Retningen af Disko-Fjorden, her i det шаге af Øen havde fundet Dale med Indsoer, og drevet Rens- dyrjagt der?)». | En Tradition, der udtaler sig 1 заа bestemte Former, og som holder sig uforandret gjennem saa mange Aar, synes mig ikke uden videre at kunne afvises. Og undersoger vi de topo- grafiske Forhold, saa vidt de er kendte, saa er der heller intet, som forbyder Antagelsen af et eller flere Dalstrag i Diskos Indre. Thi selv om vi paa Kortet over Disko fra 1880 (M. о. Grl. IV.) aflægger alle siden da sete Strækninger Г. Eks. Kugan- guak- og Kvandal bag Ujaragsugsuk (se senere р. 153), saa bliver der endda adskillige Kvadratmile tilbage. Hvis disse Streknin- ger var et snedekket, uafbrudt Hojland, vilde dette vel give sig til Kende ved betydelige Breer, men Diskos Breer er jo min- 1) Man erindre, at Rink skrev dette for over 50 Aar siden. ?) Ogsaa paa andre Steder taler Rink om Rensdyr paa Disko og han er overbevist om, at de findes endnu i det Indre, hvilket dog maaske er usandsynligt, naar Grønlænderne ikke ved noget om dem nutildags. Vore Folk tog dog Riffel med for alle Tilfældes Skyld. 149 dre end Fastlandets, ja kan end ikke maale sig med dem, der kommer ned paa den langt mindre Uperniviks © i Umanak- Bugt (se Kortet). I det Hele taget findes der i hele Nord- Grønlands Basaltformation ikke en betydelig Bre, som kommer ned til Vandfladen. Naar nu Ingnerit-, Svartenhuk- og Nugsuak-Halveer no- torisk ere gennemkrydsede af store, frugtbare Dalstreg, som giver Opholdssted for store Renshjorder, saa ser jeg ikke ret- tere, end at det samme kan være Tilfældet for Diskos Vedkom- mende. Den flere Gange nævnte Bi-Elv, som stansede vor Frem- trengen i Kuganguak-Dal kom ned gennem en trang Kloft og udvidede sig længere nede i Dalen til et bredt Leje. Her for- sogte jeg flere Steder at vade over den, men Vandmængden var altfor stor, til at Elven kunde passeres uden Baad. Ej heller kunde jeg gennem Kloften se noget af Landet bag ved. En Ting var imidlertid paafaldende: medens selve Kuganguak i hele sin Længde og i alle sine Lob var redplumret, hvilket jo godt passer med, at den kom fra mægtige Bræer i Dalens Bund og paa dens Vestside (se Steenstrups Beretning), saa forte denne Elv klarlt Vand. Dette behøver selvfølgelig ikke at betyde, at den ikke i sidste Instans skylder Bræer sit Ophav, men derimod at den, hvis dette er Tilfældet, maa have flydt gennem storre Landstrekningler med rigelig Vegetation. Thi kun Kærenes tætte Mosdække eller Søer er i Stand til at befriBræelvene for deres Slam. Diskos, Nugsuaks og Svartenhuks Indre er altsaa fremdeles for Evropæere for største Delen ukendt Terrain, Strækninger, som vil frembyde betydelig Interesse baade i geografisk, geo- logisk og botanisk Henseende. En Ekspedition, som kun har en Sommer til sin Raadighed, vil imidlertid ikke kunne trænge noget videre ind, da man jo er nodt til at bære al Proviant og Materiel med sig, som vi var det. Men kan man raade over halvandet eller halvtredie Aar, saa vil man den forste Sommer 150 kunne udføre de nødvendige Rekognoscerings-Forarbejder, det folgende Foraar ved Hjælp af Hundeslæde lægge Depoter af Pro- viant og Materiel langt ind i Landet, f. Eks. for Diskos Ved- kommende op gennem Kuganguak-Dal, Kvandal eller Dalene fra Disko-Fjords inderste Vige; for Nugsuaks Vedkommende vil man fra Sarkak kunne bringe et Depot, samt en let, adskillelig Baad op til de store Soer. I Lobet af Sommeren kan man saa, stottende sig til disse Depoter, foretage længere Ture ind i eller endog tværs over store Strækninger eller med Baad sejle ned ad den store Elv gennem Nugsuak-Halve. Den 3%, holdt vi Hvil, jeg ВК præpareret Planter og ind- samlet Alger fra Najanguit-Klippen, og den 31/7 Fm. rejste vi til- bage. Mellem Najanguit og Asuk gjorde vi et lille Ophold ved Manetlat, hvor man viste os de sammenfaldne Tomter af et Par «Kagsse» (9: Horehuse), Etablissementer, om hvis tidligere Benyttelse Traditionen endnu ved at fortælle. Paa Stedet fandtes nede ved Havet Ruinerne af en gammel Boplads med Spækgrave og gamle Begravelser, og ved Siden af fandtes Plad- sen, hvor Boldspillene, Trommedansene og de andre Forlystelser under Sommerstævnet havde fundet Sted. «Kagsse»tomterne der- "imod laa, som Reglen nok er, bag et Bakkedrag, saa de i Mod- setning til alle virkelige Bopladser hverken havde Udsigt til Havet eller kunde ses fra dette. Paafaldende var desuden deres ringe Størrelse: Grundfladen af hver maalte kun 11/4 >< 13/4 Meter indvendig. Der fandtes ingen Rester af Fyrsteder eller andre Tegn paa tidligere varig Beboelse i Nerheden. I Hustomterne var der, som sædvanlig er Tilfeldet, en hoj Vegetation af Sumpmosser. Paa en Knokkel fandtes det for Grenland ny og interessante Lav Buellia alboatra, og paa en Sten noteredes Orthotrichum Killiasii. Ved Stranden tildrog Halianthus sig Opmerksomhed, idet den her ikke dannede de sedvanlige halvkugleformede Puder, men paa Grund af mang- 151 lende Sandflugt stod rank og hojstænglet, med mange Par af assimilationsdygtige Blade. Kl. 8 Aften gik vi paa Grund af Modvind i Land SQ. for den store Elvodde nord for Ritenbenks Kulbrud. Stedet kaldes Marrarsuit, Elven Kugsinarsuak. Ved Stranden fandtes den sædvanlige Sandvegetation med Marehalm og Halianthus som Karakterplanter. Indenfor Sand- strandsbremmen var der ret betydelige, flade Brakvandslaguner, hvis Bredder kransedes af en Syltengsformation med (zlyceria vilfoidea, Stellaria humifusa og Carex glareosa, og hvor Vandet var mere ferskt, fandtes en Del Mosser f. Eks. Leptobryum pyri- forme og de sjældne: Bryum lacustre, B.nitidulum, Distichum Ha- дет, mellem hvilke Montia rivularis og Koenigia islandica tri- vedes frodigt. Mellem Blokkene i Elvdeltaet noteredes den sædvanlige Vegetation fra slige Steder: spredte og isolerede Fjældmarks- planter som Saxifraga oppositifolia, Silene acaulis, Festuca ovina у. brevifolia, Poa glauca, Potentilla pulchella, Draba hirta v. rupestris, Erigeron eriocephalus, Salix glauca og ved Vandlobene Polygonum viviparum, Oxyria og Chamænerium latifolium У. albiflorum. Herfra rejste vi den Из til Narsak. Under dette Navn forstaar Dr. Steenstrup det store Dal- strog, der strækker sig fra Kutdlisat omtrent ned til Ujarag- sugsuk, og som indad mod Landet begrænses af et 11—1500 Meter hojt Plateau (se Kortet og senere p. 159). Desværre var mine Indsamlinger paa Grund af de sidste Dages Regnvejr og hurtige Rejse i en saadan Forfatning, at jeg maatte anvende det meste af den folgende Dag til at faa dem lagte i tort Papir, saa jeg ВК kun ringe Tid til at undersøge Vegetationen paa dette interessante Sted. Ved Teltpladsen lob Elven hen over Sandstensblokke, og i den var fremkommen en hojst ejendommelig Mosvegetation, 152 som jeg ikke saa Mage til noget andet Steds. Mosserne stod omtrent helt nedsænkede i det klare, svagt strommende Vand, og de udmærkede sig alle ved deres ualmindelig friske, gronne Farve og overordentlige vegetative Kraft. De var saaledes gennem- gaaende bladbærende i en Dybde af 20—25 Centimeter og frem- viste Aarsskud paa 5—6 Centimeter. Der var forholdsvis faa Arter, men hver Art havde ligesom taget sit Omraade i Be- siddelse, hvor ingen andre taaltes. Her fandtes f. Eks. Bryum Duvali, Calliergon sarmentosum у. pungens п. var., = + v. fallaciosum ny for Gronland, — stramineum, Harpidium uncinatum f., — intermedium var. Cossoni, Philonotis fontana à Mnium Seligeri пу for Gronland, alle nedsænkede i Vandet og sterile. Desuden fandtes talrige fruktificerende Eksemplarer af Meesea uliginosa. Derimod mang- 1 lede her fuldstændigt Torvemosser og deres Folge: Palu- della, Cinclidium, Camptothecium 0. 3. У. Lidt oppe i Dalen, parallel med Kysten staar en Basaltgang frem, paa Afstand mindende om en kæmpemæssig Brændestabel. Igennem en Port i dens Midte havde Elven banet sig Vej. Opad Basaltgangen voksede Salix glauca i elegante Espaliers, og mellem den var der en frodig Vegetation af Cerastium alpinum (se Fig. 6). Paa Muren trivedes forskellige Klippe- planter, bl. a. noteredes en afvigende tueformet, kraftig Varietet af Bægerbregnen (Cystopteris fragilis). Ogsaa afLikener var der en Del, den smukkeste var Thamnolia vermicularis hvis rene hvide Lev stak op mellem Mostuerne paa de smaa Klippe- afsatser. Den 3/з rejste vi videre, besaa et Kulbrud ved Igalokun- guak og kom om Eftermiddagen til Ujaragsugsuk. 153 Kvandal bag Ujaragsugsuk. Indenfor Hojlandet bag Ujaragsugsuk ligger der en Dal, som fra Arilds Tid har veret Gronlenderne bekendt som Kva- nens (Archangelica officinalis) nordligste Voksested. Ikke alene gaar Beboerne herfra jævnligt derind, men der fortelles ogsaa, at fer disse Egne blev varigt beboede, rejste der Karavaner helt oppe fra Nugsuak-Halvo her ned for at hente den yndede Fig.6. Espalierpil voksende opad Basaltgangen i Narsak-Dal. Mellem den Cerastium alpinum. 2. VIII, 1898. (Salix glauca en forme d’espalier sur le filon basaltique de la vallée de Narsak. En outre Cerastium alpinum.) Lekkerbidsken. Og dog er det, rent bortset fra Rejsen, ingen let Sag at komme derind (se Beskrivelsen i det folgende), og man maa uvilkaarligt undres over, at en saa tilsyneladende ner- liggende Tanke som at udsaa Fro eller flytte levedygtige Planter til lettere tilgængelige Egne — thi der er utvivisomt mange Steder paa Kysten af Vajgat, hvor Kvanen brillant vilde kunne 154 trives — ligger dette Jæger og Nomadefolk saa fjærn, at den endnu den Dag i Dag ikke er opstaaet hos nogen af dem, trods den stærke Berøring med Evropæere og trods personligt Kend- skab til Evropæernes Haveanlæg. Denne Dal havde paa Grund af sin vanskelig tilgængelige Beliggenhed aldrig været besøgt af nogen Evropæer!). Dels for Fig. 7. Blomstrende Fjældsyre. Narsak 2. VII 1898. (Oxyria digyna en fleurs.) at faa et Overblik over den og dels for at faa Kvanplanten fra dens nordligste Voksested >) foreslog Dr. Steenstrup mig at gaa 1) Fra Mudderbugt har N. Hartz undersegt Mundingen af en Dal med Kvaner M. 0. Grl. ХУ, р. 55, men det var ikke Ujaragsugsuk-Dal, men en, der leber parallel med denne. Cfr. senere p. 170 samt Steenstrups Beretning, Medd. o. Grl. XXIV, p. 283. 2) Det er tillige det nordligste kendte Voksested for baade det amerikanske og det asiatiske Landomraade. Kun i Skandinavien er den ifelge Norman funden endnu nordligere. (atgknig ‘snwedjo snanosadopp ‘9 ‘À saogurwærg ‘(ponvh 24709) sopnes эр мэлпоэ) xnouuojqes риод 19 29 ep ans ynssnssviel.p 1990195514819.) — "snude smandodojp эуПАЧ ТриЯ 19580 je auwælg ua пэрипазлетриА 1 AU9SNH WOW ‘та PO JosyoAag jx} nu ‘punqpueg yowuwues uvuopunisiog 1 ‘188 pod ynsSns$ereln yopospy TRS ERS ES wöleA np 9109 ‘apausuirT ‘8 “Bly 156 der ind; Grev Moltke!) tilbod at gaa med, og tilligemed en Vejviser forlod vi saa Udstedet den 3/з Kl. 8 Aften. Den Mand, vi ЯК med, Ole Nathanielsen hed han, syntes netop at være Specialist som Forer paa denne Tur. Han havde været der inde »uhyre mange Gange», og man fik ogsaa det Indtryk, at han kendte omtrent hver Sten, hver lille Omvej, der var at tilbagelægge, ja det forekom os flere Gange at vi, selv oppe i Hojlandet fulgte en Sti, der vel var vanskelig eller umulig at folge for Evropæeren, men sikkert var letkendelig for Naturmenneskets skarpe Blik. Da vi fortalte vore Folk, at vi onskede en Vejviser der ind, nævntes han enstemmig som den rette Mand, til Trods for, at han slet ikke horte til vort Baadelag, og skont alle vore Folk vare bosiddende paa Stedet og alle havde været i Dalen. Desværre var han meget ordknap og forstod desuden ikke et Muk Dansk eller Engelsk, saa vi ikke ret mange Oplysninger af ham om Dalen og dens nermeste Omegn, men derimod skylder vi sikkert hans besin- dige Omtanke Tak for, at vi slap uskadte fra denne langtfra ufarlige Tur. =r) = Terrænet bag Udstedet og dets nærmeste Omgivelser mod NV. og 50. er temmelig jævnt og indad mod Land kun svagt stigende. Det er sandet — de kulforende Dannelser staar jo frem her — og Vegetationen er en ret frodig Lynghede. Paa de fugtige Steder i disse Sandegne ser man saa godt som aldrig Urtemarks- eller Kratvegetation men derimod ofte helt rene Cyperacéenge eller -Kær (se senere pag. 167). Omkring paa Sletten ligger de store Basaltblokke, som har skaffet Stedet dets Navn (9: de mange store Sten), deres Overflade er som Regel ganske mor og brokket, til hvilket maaske den rige Lavvegeta- tion, navnlig af Xanthoria elegans, bidrager. Efter at være kommen op over Kulformationen til Basalt- 1) Min Rejsefælle har efter Hjemkomsten velvillig overladt mig en Udskrift af sin private Dagbog med Beretning om denne Tur. 157 lagene stiger Vejen imidlertid meget hurtigt. Vi gik her op ad stejle Urer, passerede over eller forbi nogle mindre Snepartier og et godt Stykke til højre for den karakteristiske, fritstaaende, 2364’ hoje Basaltkegle Igdlorsuausak (se Kortet i М. о. Grl. IV samt Hammers Tegning M. о. Grl. XXIV Tab. 18). Omtrent ved Ellevetiden naaede vi op til Foden af 3 isolerede Toppe, der fra Havet syntes at vere den fremspringende Rand af Hej- landet. Det var de imidlertid ikke, de dannede Resterne af en isoleret Kam, der er lavere end Hojlandet, og som forlober pa- rallel med dette. Paa Hammers Tegning |. с. (set fra Atane- kerdluk) er Randen af Plateauet og den paa det liggende Firn meget tydelig, derimod er de tre Toppe i denne Stilling ikke saa fremtrædende. Meget tydelig er tillige den fra Kammen ud mod Havet forløbende, vinkelbejede Ryg, over hvilken vi gik op. Af Kammens tre Toppe er den sydvestligste den hojeste. Gronlendernes Kvanvej gaar selvfolgelig ikke over den men ved Siden af den, og vor Forer havde ogsaa nogen Betenkelighed ved at gaa derop, da jeg ytrede Onske herom. Grev Moltke og han gik op ad den noget jevnere skraanende Sydvestside, medens jeg foretrak den ganske vist stejlere, men kortere Vej op paa Ostsiden. Denne Top bestaar af en graalig Basalt, som er spaltet i nogenlunde regelmæssigt formede, lodrette Sojler omtrent 6—8 Meter i Tværmaal. Paa alle Sider laa der fornylig nedstyrtede Blokke, men nu — det var omtrent Midnat — havde Isen fyldt alle Sprækker, og Fjældet og dets Urer var derfor rolige og ufarlige. Paa nogle af Søjlerne sad der et glasglinsende, kry- stallinsk Overtræk, hvis Farve mindede stærkt om Kobberlasur; det var desværre utilgængeligt. Selve Toppen var flad; der var intet Snedække, og Vegetationen var yderst fattig og fortørret, graa og sorte Laver var de mest fremtrædende, Mosser og Fanerogamer var der yderst lidt af. Ca. 3—4 Meter indenfor Toppens Rand rejste vi en 11/2 Meter høj Varde. Under hele Turen havde vi klart, omtrent stille Vejr, Frost om Natten, 158 Solskin om Dagen og stærk Varme. Lufttrykket ved Havet varie- rede i de to Dogn, Turen varede, kun 1,4 Millimeter, hvoraf folger, at de barometriske Hojdeobservationer, jeg tog, var relativt gode. Efter barometrisk Observation er Vardetoppen 988 Meter over Havet, efter Tilbagekomsten bestemtes dens Hojde trigonometrisk — under velvillig Kontrol af Dr. Steenstrup — til 1014 Meter, idet Hojdevinklen korrigeredes med — 53” for Jordkrumning, — 7” for Refraktion. Vardens vinkelrette Afstand fra Handelens Hus ved Udstedet bestemtes til 3323 Meter. Udsigten her oppe fra var ubeskrivelig storslaaet. Paa den ene Side laa Vajgat, dyb blaat og spejlklart, fuldt af de be- synderligst formede Isfjelde. Bag det Nugsuaks stejle Kyst (se Moltkes Panorama, Tillæg til M. о. Gri. Hefte XXIV), indenfor Kystlinien saas i Nord de hoje spidse Toppe Ugpatdluk og Toppene bag Manek og Patoot. Og bag dem inde over Nug- suak-Landet, saas det blege Skær af Midnatssolen. Lige overfor os havde vi det beromte Atanekerdluks tretakkede Fjæld, der- efter udvidedes Synkredsen, ned forbi Sarkak (9: Solstedet) rakte Øjet til Isfjorden Torsukataks Munding, hvor netop en Eskadre Isfjælde sejlede ud. Og endelig saa man indover Lan- det Nord for Jakobshavn Indlandsisen selv, hvis gulhvide, svagt krummede Bue tegnede sig skarpt mod Himlen. — Indad mod Land var der derimod kun lidt at se. Bag Toppen, som vi var paa, og Plateauet gik der en Bræ ned i Kløften!) mellem dette og Kammen. Dens Retning er altsaa omtrent parallel med Ky- sten, den faldt mod NV., og dens nederste Ende blev indenfor Kløften og er ikke synlig fra Havet. Vi gik saa ned over Bræen og op over Plateauets is- og sneklædte Rand. Kun langsomt gik det, og vi maatte skrabe Trin i den frosne Sne, for hvert Skridt vi tog. Pludselig gled Grev Moltke et Stykke ned igen, men grebes af Grønlænderen og kom heldigvis ikke til Skade. 1) Kløftens Bredde anslaar jeg efter Skøn og Skridttælleraflæsning til ca. 600 Meter. 159 Kl. 2 naaede vi op paa Plateauet, det hojeste Punkt paa Gron- lændernes Kvanvej. Ved barometrisk Observation viste det sig at være ca. 18 Meter hojere end Vardens Top altsaa 1032 Meter, idet jeg her og i det folgende benytter den trigonome- triske Maaling som Udgangspunkt. Plateauet var ganske jævnt, brolagt med storre eller mindre Basaltblokke, eller ogsaa vandrede vi henover Toppen af fast- staaende Basaltsejler. Fugerne mellem dem var udfyldt af groft Grus eller af magert Ler. Dette var imidlertid nu frossent og let at gaa paa. Hist og her laa der lidt gammel Sne dog kun af ringe Dybde, ogsaa dens overste Lag var saaledes frosset sammen, at den bar oppe. Vejen indover var altsaa yderst magelig og bekvem. Da vi naaede Randen af Plateauet ind mod Land, viste Skridttælleren 3700 Skridt. Omsættes disse efter det samme Forhold som Dr. Steenstrup har anvendt for Kuganguak-Dal : 14000 Skridt = 1,5 Mil, saa faas altsaa 2841 Meter, der meget vel synes at passe med de faktiske Forhold. Paa Tilbageturen taltes noget mere, nemlig 4180 Skridt, men da alting den Gang var optøet, Foret altsaa vanskeligere, og vi gik en Del Svinkeærinder efter Planter, benytter jeg slet ikke denne Aflæsning. Plateauets inderste Rand ligger 63 Meter lavere end den yderste (Middeltal af to barometriske Maalinger med kun 1,3 Meters Forskel) og er altsaa 969 Meter hoj. Dette jævne Højland, der strækker sig, som det synes, uden Afbrydelse af Klofter eller Tværdale lige fra Ingigsok-Partiet i SØ. og op til Kutdlisat-Dal i NV. (se ogsaa Kortet af Disko og Hammers Tegninger 1. c.), maa utvivlsomt afgive en ud- mærket Operationsbasis for den, der vil rekognoscere Landets Indre i disse Egne. Selv om det kan være vanskeligt at faa Bagagen herop, saa er det dog gerligt — vistnok lettest fra Kutdlisat — og er man forst heroppe, saa vil man paa Snesko og med Haandslæde uden Vanskeligheder kunne befare store Strekninger i relativ kort Tid. Naturligvis maa man arbejde om Natten, medens alt er frossent, og holde Hvil om Dagen. 160 Man vil herfra kunne overse og maale over store Strækninger, og Triangelnettet kan sættes i Forbindelse med Nugsuak-Kystens baade kortlagte og afbildede karakteristiske Toppe. Man vil kunne faa at vide, om der er Dale af Betydning indenfor, bl. a. vil man herfra kunne træde Problemet om Kutdlisat-Kuganguak- Dalen (se p. 147) nærmere, og man kan undersoge Mulighederne for eventuelle Ture ind over Øen enten til Disko-Fjord, Nord- fjord eller Kuganguak-Dal. Endelig har man den Fordel, at man overalt kan komme ned til Kysten, hvis hele Strækning mellem Ingigsok og Kutdlisat i Sommertiden er livlig befærdet af de herboende Gronlendere. Fra Kvandal skærer sig en stejl Kloft ind i Plateauran- den. Vi gik ned ad dens ene Side, og det forste Stykke af Vejen forte ned over en ca. 250 Meter hoj Ur. Denne Del af Vejen var absolut den besværligste, og den tog alene 21/2 Time. Blokkene var store, og som Regel maatte vi kravle paa alle Fire fra den ene til den anden, ofte var de saadan afbalancerede, at Blokkene satte sig i Bevægelse, naar vi traadte paa dem, eller endog gled et Stykke. Desuden plagedes vi stærkt af Torst, thi ganske vist var der Vand, men det flod dybt nede mellem Blokkene hen over den faste Undergrund. Altid kunde vi hore det, men yderst sjælden komme ned til det. Nede ved Vandet var der Is paa Blokkene. Hvor en Ur er saa «levende», at der paa hver varm Soldag falder nye Blokke ned, findes der absolut ingen Vegetation, end ikke det tarveligste og beskedneste Skorpelav. Men omtrent midtvejs paa Rovsen var der ligesom en Afsats. Her laa en Del Blokke rolige, andre stansede deres Fart nedover her, og kun de, der var komne i rigtig stærk Bevægelse trillede videre, helt ned. 1 denne rolige Del fandtes foruden faa andre Mosser og nogle Laver Grimmia ( Rhacomitrium) hypnoides endog somme Steder i alenlange, fodhoje Puder, netop denne karakteristiske Form, der optræder paa skyggefulde Steder i Urer eller endog i Kærene og Lyngheden mellem hojere Vegetation. Oftest laa 161 Puderne i Hjørnet mellem to Blokke undertiden dækket »af en tredie, saa den kun havde Adgang til Fugtighed i Form. af Vanddampe fra Nedboren eller fra det rindende Vand under den, og som den ganske vist ogsaa ved sine lange, stærkt og groft takkede, hyaline Haarspidser er særlig indrettet paa at optage. Hvordan den er kommen herhen paa slige Lokaliteter er ikke ganske let at afgøre, da den jo aldrig i Grønland er set med Frugt. Formodentlig maa afbrudte, spiredygtige Bladdele kunne taale en Transport ved Vindens Hjælp ned fra Plateauet, hvor den fandtes, uden at miste Evnen til at vokse videre. Paa den anden Side af Kløften nær ved dens inderste Hjørne kom der en "lille Elv ned fra Plateauet; den dannede et smukt Vandfald ned over Væggen, hvis Brusen hørtes over det meste af Kløften. Neden for Kløften var der nogle lyngbevoksede Terrasser. Her fandtes der talrige Smaasøer, især paa de lavere, og Afløbet fra dem førte undertiden over nye Vandfald ned til den store Elv i Bunden. Paa en af Skrænterne af en saadan Terrasse 414 Meter!) under Plateauet, altsaa 555 Meter over Havet naaedes Turens Maal, Kvanerne. De stod langs Bredderne af en lille Bæk, Afløbet fra den største af Søerne. Dette Sted er altsaa, foruden at det er det nordligste kendte Voksested i Amerika og Asien, tillige den højeste kendte Lokalitet i Grønland for denne Plante. Her lagde vi os hen over Pilekrattene og holdt Hvil, til Myggene vækkede os, Grev Moltke, der var den mest udholdende, dog først efter åt have tegnet en Skitse af Dalen. Da vi her havde et fortrinligt Overblik over Dalen, og da vor Plan og vor Proviantforsyning var indrettede paa, at vi skulde være tilbage ved Udstedet til Aften, saa gik vi ikke ned til Bunden, men vendte herfra samme Vej tilbage. Dalen er omtrent 3 Kilometer bred. I dens Bund kommer " 7) Middeltal af to barometriske Maalinger med 3,6 Meter Forskel. XXV. 11 162 to store Bræer og et Antal mindre ned; der er et bredt Elvleje, som dog nu, paa lignende Maade som Kuganguaks, for en stor Del var indtorret. Nær Bunden af Dalen staar en Sandstens- aise d с b a И | a [ (IT eu N КЕ: Fig.9. Bunden af Kvandal bag Ujaragsugsuk (efter Skitser af Н. Moltke). a—f Breer, paa venstre Side af Elven en Del Søer (skraverede) og en stærkt denuderet Вуз af Kulformationens Sandsten (prikket). Fra højre Side optages en stor Elv fra en ukendt Dal. (Fond du Kvandal (Vallée d’Archangelica). Glaciers (a—f), lacs (haché) et une croupe dénudée du grès de la formation carbonifère (pointillé).) ryg frem, og her findes ogsaa et Stykke af en rød Basalt- gang, nojagtig af samme Farve som den jærnforende Andesit ved Asuk og i Kuganguak-Dal. For Enden af Dalen er der 163 et snedækt Højland med fjærne, is- og snefrie Торре. Paa Sydostsiden, ind ad mod Land begrænses Dalen saa vidt ses kunde af et lignende Hojland som det, vi havde passeret; dog var dets Skraaning ned mod Dalen ikke saa stejl som vor, navnlig ikke i Nærheden af Bunden. Dalens Forløb Sydøst efter kunde kun følges et kort Stykke, idet den i ikke stor Af- stand fra Bunden danner et lille Knæk. Forinden optager Elven imidlertid en anden, der saa ud til at være større end den, der kom fra Kvandal, denne Dals Bund har vi ikke set og ved intet om, hvor den ender. Dens Elv var rødplumret ligesom Kvandals. Afløbet fra disse to store Dale maa nødvendigvis gaa til Mudderbugt, og da den nordligste Vig fra denne faar sit Tilløb fra Hartz's-Dal bag Ingigsok, som vi fra dette Fjæld saa i hele sin Udstrækning, saa gaar dette formodentlig til den der- efter følgende Vig (se Kortet). Ligesom de andre Dale med store Elve, der udmunder i Mudderbugt, er disse interessante nok til, at det vil lønne sig at undersøge dem nojere (cfr. ogsaa Hartz’s Bemærkninger i Medd. om Grl. Hefte XV, р. 57). Bedst turde det da være at følge dem fra Mundingen af, efter at man om Foraaret ved Hjælp af Hundeslæde havde lagt Depoter op i dem. I Højsommertiden vil man jo altid kunne trænge op langs disse Elve, om ikke andet Steds saa ad de udtørrede Partier af Lejet. Vegetationen her i Bunden af Kvandal eller rettere paa Skraaningerne ned mod den var en høj og frodig Lynghede, gennemstribet langs Vandløbene af disses sædvanlige Vegetation, snart blomstrende Urtelier, snart Kvaner og Pilekrat eller den smukke rene Vegetation af Mniobryum albicans var. gla- cialis og Fhilonotis fontana. Elven og de mægtige Breer i Bunden, det snedækte Hojland med sine fjærne Nunatakker bag ved dem, de smukke Søer, hvis Vand især i en bestemt Belys- ning var dyb azurblaat, de talrige Smaabekke med deres rige Planteliv langs deres Bredder og den vilde Ur ind imod Hav- rr 164 plateauet gav tilligemed den absolute Stilhed, der herskede her nede, Dalen et Præg af en ejendommelig, storslaaet Skonhed, der maaske ikke er uden Indflydelse paa Gronlenderens Togter herind; thi han er jo langtfra uden Sans for det skonne, som der findes saa meget af i hans Land. Dog er sikkert nok Kvanerne Hovedsagen; vor Fører lavede en Pose af sin Trøje og fyldte den med unge, saftige Stængler, for vi gik, og dem bar han foruden hans ovrige Del af Bagagen op over Fjældet og ned til Udstedet, hvor han sikkert var velkommen. Da vi Kl. 31/2 naaede op paa Plateauet igen, var som sagt Leret toet op, og Snepartierne kunde ikke bære oppe længere, hvilket gjorde, at Vandringen ikke var slet saa magelig, som da vi passerede Plateauet forste Gang. Paa Sneen var der flere Steder store, teglstensrade Pletter, farvede af Snealgen (Sphae- rella nivalis var. lateritia?). I de smaa og vistnok meget flade Soer, som findes her oppe, var der lidt Alge- og Mosvegetation mellem Stenene ved Bredden. Paa de snefri Partier var Plantevæksten arts- og individ- fattig, men interessant. Mest fremtrædende var det store, gul- grønne Lav, Usnea melawantha, der netop synes at ynde Hoj- fjeldsegne i Basaltformationen. Ofte stod den saa at sige paa hver Sten, saa at den farvede Bunden. Almindelige var ogsaa forskellige Gyrophora-Arter. Endvidere saas hyppigt Andreea petrophila, altsaa paa ren Basalt. Ellers er jo Slægten nøje knyttet til kalkfrie Gnejser og Graniter, men denne Art synes til en vis Grad at danne en Undtagelse. Af Blomsterplanter saas Potentilla emarginata hyppigst, nogenlunde talrige var ogsaa Draba alpina, Dr. Fladnizensis, Valmuen (Papaver radicatum), Saxifraga decipiens og enkelte flere, altsammen hvid- eller gulblomstrede Arter; rødblomstrede, som f. Eks. Saxifraga oppositifolia eller Silene acaulis, efter- søgtes forgæves. Af Mosser noteredes foruden Andreæa'en en Del Grimmia- ceer, bl.a. Gr. hypnoides, men her oppe i lave, tæt til Jorden 165 trykte, langhaarede Exemplarer (f. «senilis»), et Par Brya, Dicrano- weisia crispula o. fl. Da vi Kl. henad 6 kom ned fra Plateauet paa;Br&en, mødte os om ikke just det besværligste, saa dog det farligste Stykke af vor Vej. Solen var nemlig nu naaet saa langt, at den kunde beskinne den mod Bræen vendende Side af den Top, som vi om Natten havde været oppe paa, og nu bragede det med faa Minuters Mellemrum, og for hvert Brag ramlede noget ned, snart kun en Sten af Storrelse som et Barnehoved, men til andre Tider storre Blokke. Det havde vor Forer forud- set, og derfor havde han under hele Tilbageturen været meget utaalmodig, hver Gang vi gjorde Ophold, men vi forstod ikke, hvad det var, han fortalte os om Grunden til sit Hastverk, og hvorfor han idelig nævnte bestemte Klokkeslet. ‘Da Breen foruden at skride ned i Kløften i dennes Lengde- retning tillige hældede sterkt ned mod det urolige Fjæld, maatte vi passere lige hen under den farlige Veg. Gronlenderen krob forst forbi, spejdede hele Tiden opmerksomt op mod Væggen og stansede ved den mindste Lyd. Saa satte han sig og holdt Øje med Væggen og med os, snart stansende os og snart kommanderende os fremad. I det hele taget udviste han, over- alt hvor der var Fare, en sjælden Ansvarsfolelse. Om Aftenen KI. 9/4 naaede vi ned til Udstedet, hvor Be- boerne forlengst havde opdaget vor Varde. | "Den ®/s rejste vi herfra til Nakerdluk, hvorfra vi gjorde en Udflugt til Fjældet Ingigsok, rejste herfra den. folgende Dag, overnattede paa Flakkerhuk-Odde og kom den °/s til Udstedet Aumarutigsut, gik herfra 4. !%s, var en kort Tid i Land ved Skanseklippen og kom til Mundingen af Elven Kugsuak mellem Sinigfik og Orpik. [18 Paa denne Strækning gaar de forsteningsforende Dannelser saa højt op, at Basalten — bortset fra enkelte mindre Gange — kun danner Toppen af de hojere Fjælde. Sandstenen forvitrer let, glider ud og skylles ned i Dalene, hele Landskabets Karakter 166 er forandret, Skraaningerne langt mindre stejle og Fjeldenes Konturer i det hele langt mere afrundede. < Denne lose og golde Sandbund ег aabenbart ikke nær заа gunstig for Plantevæksten som Bund af basaltisk Oprindelse. Kun den halofile Formation: Aalianthus, Mertensia og Elymus byder den storre Omraader end anden Bund, idet Kysterne er lavere, Strandbredden derfor bredere og Dannelsen af store Odder mere udviklet. Smaa Klitdannelser er heller ikke sjældne her. Indenfor Strandbæltet kommer saa en Blanding af Fjæld- markens og Lynghedens Planter, efterhaanden kan der opstaa en Lynghede, men den bliver sjælden eller aldrig saa tæt som paa basaltisk Underlag. Aarsagen hertil ligger ojensynligt i den Omstændighed, at der kun findes yderst ringe Mosvegetation mellem Lyngplanter paa Sandbund; thi Mosserne virker ikke alene som Mulddannere, men ogsaa i levende Live forøger de jo Jordens Fugtighedsgrad betydeligt. Skont de fleste af de i vore Klitegne karaktergivende Mos- ser findes i Groniand, tiltaler Sandbunden her dem ikke. Hvad Grunden hertil kan være, er mig ikke ganske klart, rimeligvis kan den Omstændighed, at de i Gronland sjælden eller aldrig sætter Frugt, være af væsentlig Betydning; deres Spredning maa altsaa foregaa ved enkelte losrevne Skud eller Skuddele, som bleses eller skylles omkring, medens der ikke finder nogen Bosættelse Sted i Massevis, som jo maa til, naar Mosser skal kunne binde Sandet. — Aarsagen til Mosmangelen er dog næppe en enkelt. Ogsaa i anden Henseende er Sandbunden interessant, idet paa den Straaplanterne!): Gresser, Halvgræsser, Siv- og Frytle- arter i Sammenligning med Lyngen spiller en større Rolle end andetsteds. Man kan ofte her se aabne og tørre Græsmarker, dannede af Festuca-Arterne HMierochloa alpina, Poa cenisia og glauca, Trisetum subspicatum, Calamogrostis purpurascens og 1) Dette Ord kan maaske gengive Tyskernes «Gehälm». 167 Luzula confusa. De hyppigst indblandede Urter i denne Forma- tion er Antennaria alpina, Erigeron-Arterne, Arnica, Cerastium alpinum, Pedicularis lapponica, Potentilla subquinata var. Peder- senü, Lycopodium annotinum var. alpinum. Pil, Birk, Krek- ling og de fleste Lyngbuske som Vaccinium, Ledum, Azalea, Phyllodoce og Cassiope hypnoides, tetragona findes her ganske vist, men flere af dem kun i spredte, lave og yderst forkomne Eksemplarer. Muligvis er denne Gr&smark kun et langvarigt Overgangs- stadium til tættere Lynghede, der optræder pletvis, hvor For- landet er bredt, og hvor Aflebet fra Fjældskraaningerne har noget rigeligere Adgang. Hvor Aflebet ikke ligefrem taber sig i Sandet, men danner en Bæk, finder man paa bredt, sandet Forland en hel anden Vegetation langs og i Bæklejet, nemlig en Cyperacéeng eller -Ker, dannet af Carex aquatilis var. stans, Eriophorum Scheuchzeri og angustifolium samt med sparsom Indblanding af Æquisetum ar- vense. Ofte optræder hver af de nævnte 3 Сурегасеег 1 rene Bestande, og da kan disse Enge være synlige i lang Afstand, iser naar Talen er om Kæruld-Arterne (se Fig. 10—11). Mellem dem er Bunden altid fugtig, og da alle tre blomstrer rigelig og sætter Fre, finder man i det vaade Sand mellem de gamle Individer en Vrimmel af Kimplanter. Desuden er deres vege- tative Formeringsevne betydelig. "Igennem Cyperacéengen bugter sig en nøgen Sandstrimmel, det er Bæklejet, som det tager sig ud i Sommertiden. Ofte er det fast, om end noget fugtigt, og pletvis er det saa vanddruk- kent, at det ikke er til at ferdes i, men sjældnere ses en vir- kelig rindende Bek i Sommertiden. 1 Foraarstiden forer Bækken derimod storre Vandmengder ned, og med Vandet folger saa store Sandmasser, saa Elvlejet højnes og ideligt skifter Plads. Det forladte Leje tages straks i Besiddelse af Cyperaceerne, og da Bækken aabenbart vanskeligt kan komme frem mellem dem, skyller den Sandet ud over Lyngheden ved Siden af. Men 168. Fig. 10. Vaad Sandflade (Elvleje) ved Foden Kæruld (Æriophorum angustifolium, Е. Scheuchzeri). (Sables humides (lit de rivière) près du pied d’Isunguak. presqu'île de Nugsuak.) af Isunguak-Fjæld. Tætte Bestande af Star (Carex aquatilis va I Baggrunden Vajgat og Nugsuak-Halvo. Vegetation de Carex et 4’ Eriophorum. `. Stans) og Au fond le Vajgat et la 69 1 (yenssny эр oi nbsoid vy yo yeslea эт puoj ny “OJURLINKXNY 39 apıuny atedniq ayaned у wunsoydowg” р 19 хадро эр Uorne)9$9A “yenSunsy.p paid np seid (a1QtAlt эр 3) Sepltuny $91985) -oAjeH-yensänn 80 JeSfeA uopunaS$eg | ‘эрэчзиАЛ 5150} 50 Sipo aisuaa ИД, ‘(0492401929 "7 ‘wnryofrsnbuv P[ Nie y 30 (sungs ‘лед sıpıyonbn 29420) 181$ Je apurjseg эт, "PIelg-yenduns je пэрол‘рэл (afapAyq) эрзурие$ peer Y i a = À he: A + - IR WNAOYTOINT) HE SM 170 kommer dette ny Leje for langt bort fra det tidligere, saa at Engene kommer til at savne den ikke for ringe Fugtighed, der er en Livsbetingelse for dem, saa rykker Lyngheden ind, og Engen kues og forsvinder. Det er ikke vanskeligt i Heden at finde saadan hensygnende eller døende Cyperacévegetation, hvis Beliggenhed tydeligt tilkendegiver, at der engang har flydt en Bek her. Fra Ingigsoks basaltdækkede Top saa vi, som Dr. Steen- strup har fortalt om, ned i den yderste store Dal, der gaar fra Mudderbugt og tet op til Plateauet bag Ujaragsugsuk, og i hvis Bund der bl. a. ligger en stor Sø. Nær dens Munding var det, at Hartz fandt Kvanerne og sammen med dem de frodige Pile- krat og Urtelier, som han beskriver i Medd. om Grl. XV, p. 54. Hartz nevner her en Rekke Planter, som er karakteristiske for Syd-Gronlands Krat, men som han savnede her, og om hvilke han formodede, at i alt Fald en Del kunde findes. En af disse, Bartschia alpina stod paa Ingigsoks Skrenter ud mod Havet, men ikke paa serlig frodige Steder. I Vandhuller paa Fjældet lige under Toppen saas en ejen- dommelig Massevegetation af Ranunculus hyperboreus, som senere genfandtes ved Godhavn. Dens Stængler var meget langstrakte og filtrede ind mellem hverandre. Bladene fled paa Overfladen af Vandet som Batrachium’s Flydeblade her hjemme, kun var Bestandene langt tættere. Baade her og ved Godhavn var Plan- terne fuldstendigt sterile. Vegetationen paa Basalten i Hojfjeldet frembød ikke noget af særlig Interesse, det skulde da vere en ualmindelig lille Taraxacum phymatocarpum, der minder en hel Del om Langes T. nivale fra Kola-Halve, men da den grønlandske ikke havde modne Frugter, kunde en eventuel Identitet ikke med Sikkerhed fastslaas. Paa Klippeblokke voksede Orthotrichum Killiasit. Ved den store Ely Kugsuak mellem Sinigfik og Pui- 171 lasok findes tre Havstokke. Dr. Steenstrup angiver deres Hojde til henholdsvis 4,5—19 og 38 Meter (nærmere se Medd. om Gronl. XXIV, p.283). Den laveste af disse var hovedsagelig bevokset med en ejendommelig tor Lavvegetation, som jeg imidlertid saa mere udpræget ved Itivdlek, hvorfor jeg her hen- viser til dette Sted; paa den anden stod en frodig Lynghede, hvis Mosser jeg særlig studerede. Stedet og dets Vegetation danner en Parallel til den, jeg tidligere saa ved Igpik, kun er Lynghedens Buske her ikke saa hoje og kraftige; for at undgaa Gentagelser vil jeg imidlertid ligeledes omtale denne i Tilslut- ning til Skildringen af Forholdene ved Itivdlex (se Side 172 ff.). Her i Nærheden ligger en Se, om hvilken Dr. Steenstrup l.c. p. 284 meddeler folgende: «En Kvartmil Ost for Elvmundingen findes en større, vel 1/4 Mil lang So, der er afspærret ved en ca. 150 Meter bred Havstok, og det antages, at den gennem denne staar i Forbin- delse med Havet, idet Vandet syntes at stige og falde deri, ligesom det smagte saltagtigt.» En Smag af Kogsalt bemærkede jeg ikke, hvilket jeg dog ikke vil tillegge nogen videre Vægt, men hvad der for mig betyder mere: den hojere Vegetation i og ved Seen viste ikke et eneste Eksempel paa Saltplanter. Ved Bredderne fandtes der hoje og kraftige Pilekrat, kun ved Kuanersuit i Disko- Fjord har jeg set højere Pile. Mellem dem voksede der typiske Hede- og Kratmosser, og paa andre Steder var der ordinere Mosker af Harpidium- og Calliergon-Arter helt ud til Bredden. | Vandet voksede Hippuris, Potamogeton filiformis og Callitriche autumnalis og ved Bredderne fled der talrige Nostoc-Klumper. Tillige var her en rig Diatomévegetation. Paa Vandet saas Angeltasker (Pagonetta glacialis) og i det store Stimer af Hundestejler (Gasterosteus aculeatus) og gronligsorte Krebsdyr (Gammarus sp., grønlandsk «Kinguk»). Planktonet bestod overvejende af Rotatorier, desuden var der talrige Pediastrum og Dinobryon. 172 Af Vandet toges en Prove, som desværre ikke er bleven analyseret endnu. Det, der gav Anledning til, at Formodningen om Ebbe- og Flodfenomenet opstod, var, at Stenene ved Bredden, til Trods for det ret stille Vejr, var fugtige indtil en Højde af 5 Centi- meter. Dette har jeg dog ogsaa set i stille Vejr ved andre Seer, f. Eks. inde paa Exalunguit Itivnerit, hvor Soerne ligger paa fast Gnejsbund, og ligeledes ved Soer her hjemme. Det maa sikkert skyldes Bolgeskvalp; selv om det ikke blæser noget videre, er Vandet ved Bredden vel aldrig helt roligt. Havstokkenes Vegetation. Om Eftermiddagen den !!/s afrejste vi fra Kugsuak og kom samme Dags Aften til Mundingen af Itivdler, lidt Vest for Sinigfik. Dalmundingen skraaner svagt ned mod Havet; Overfladen er ikke jævn, men svagt bolget, idet ogsaa her ligger et System af gamle Strandvolde. De er her ret lave og bestaar udeluk- kende af ensartede, rullede Sten af en Storrelse som fra Kar- tofler til smaa Meloner. Det siger sig selv, at en saadan Bund aldeles er ude af Stand til at holde paa Vandet, og i Overens- stemmelse dermed var ogsaa Vegetationen. Denne afgav her et særlig smukt og instruktivt Eksempel paa Udviklingsgangen af Plantedækket paa en saadan ny og ter Bund, og jeg skal der- for beskrive den noget udforligere. Den yderste Strandvold, som beskylles af Hojvande, er vegetationslos; her ligger talrige opskyllede Alger, men ingen Plante sidder fast. Hvor Systemet af Rullestens-Strandvoldene fortsættes uden Afbrydelser indefter, mangler der ogsaa Strand- planter, men er der et sandet Bælte mellem de to yderste, fin- der vi i det Halianthus, Mertensia og Elymus. Den felgende Strandvold er som Regel ligeledes plantetom, eller. der er ganske faa Laver paa den. Den tredie er udelukkende kledt med Laver paa Bolgetoppen, i Bolgedalen kommer der faa Mosser til. Paa den derefter folgende er Laverne endnu i Overvægt 173 (wapaıy],p Sead 94913 aun,p sjapes ‘ ‘YO[PAT]] POA 40JSABH Ud Je UdysaT[NY в v so] ins sueyor'y d uorpJa5aAavT ‘TA oyourd vy 9 ‘TA TABL Je leg 1941035404 ‘51° р 9155048 эле) 174 paa Toppen, men indsprængte Eksemplarer af Mos findes alt, og i Bolgedalen bag ved er Mosset dominerende, og i det kan paa særlige gunstige Steder, d.v.s. hvor Mosdækket er nogen- lunde dybt, findes Forløbere for Lyngheden. Længere indefter _bliver Lyngheden overvejende, og tilsidst eneherskende. Vi : faar altsaa fra Havet indefter en Bæltedannelse med følgende Trin: 1) Ingen Vegetation, 2) Lavhede, 3) Moshede og 4) Lyng- hede. Hvert af de sidste tre Bælter har sin Farve, Lavbæltet er sort, Mosbæltet graat og Lyngbæltet grønlig-brunt, og disse Farver er saa fremtrædende, saa man kan selv paa Afstand følge dem langt. Lavbæltets Karakterplante er Gyrophora hyperborea. For- uden den forekommer ogsaa G. erosa, G. vellea og muligt flere Arter. Mellem og under Gyrophorernes Løv findes desuden en Mængde Skorpelaver, f. Eks. Placodium gelidum, Parmelia Fahlu- nensis, P. lanata, Lecidea panæola, L. atrobrunnea, Biatora ca- stanea, Buellia atroalba, B. moriopsis, Rhizocarpon geographicum, Aspicilia gibbosa, Alectoria ochroleuca, og her fandtes ogsaa en for Grønland ny Art: Pyrenopsis granatina. Nede mellem og under de øverste Rullesten fandtes nogle faa Gronalger (Liken- gonidier?) og Likener i Udvikling; der var tydeligt nok, trods Bundens ensartede Beskaffenhed, to Lag af Planter over hin- anden, men muligt bestod det underste Lag af lutter uudviklede og derfor ubestemmelige Former. I Bolgedalen og paa Overgangen mellem denne Formation og Mosbæltet kom der tillige nogle Busklaver til. Hyppigst var Spherophoron fragile og Stereocaulon denudatum. Desuden: Cetraria cucullata, С. nivalis og C.islandica, Cornicularia aculeata. Paa Stereocaulon bemærkedes her Lecanora tartarea snyltende, der jo ellers plejer at holde til paa Mosser. Imellem disse saas ogsaa faa Mosser, f. Eks. Andreæa pe- trophila, Rhacomitrium hypnoides, den lave, stærkt haarede Form; Orthotrichum Killiasii, den sidste kun nede mellem Rullestenene, hvor den satte Frugt. 175 Moshedens Karakterplante er Rhacamitrium eller Grimmia hypnoides. Den begynder som sagt i Belgedalene og kryber herfra langsomt op ad Skraaningerne. Skorpelaverne og Gyro- phorerne fortrænges, længst holder de sig paa Toppene. Naar Mosset fra begge Sider naar op, har det som Regel nede i Bolgedalene udvidet sig til meterlange Puder. Til Trods for, at de ligger paa de bare Rullesten, er de dog saa godt som altid vaade, grundet paa Plantens Evne til at optage Fugtighed fra Atmosfæren og fastholde denne. ARhacomitrium-Arterne staar som Regel i aldeles rene Tuer, og jo bedre Betingelserne for Fugtighedens Bevarelse er, des renere staar den, og desto hojere bliver den. I Randen af dens Puder findes de forst nævnte Gren- laver, ogsaa de bliver efterhaanden hojere og bedre udviklede. Medens saadanne Laver som Spherophoron og Stereocaulon, iser da den forste, vokser ud til tallerkenstore Kager og dog beholder deres ældste, centrale Del frisk (den danner et stærkt forgrenet System af Hapterer, der sidder i Spalterne af en i Forhold til Individets Storrelse ofte meget lille Sten), saa der Mosset efter faa Aars Forlob bort for neden, smuldrer hen, og disse losere, dode Dele synker ned mellem Rullestenene, tætner Fugerne mellem dem, og Bunden bliver mere vandstansende og vandabsorberende. Derved skabes der Betingelser for, at For- loberne for den neste Formation, Lyngheden, kan fæste Plads. Forst optreder der xerofile Polytricha (P. hyperboreum og alpinum), snart efter folger der Buske som Salix glauca, Em- petrum og Urter som Saaifraga tricuspidata, Silene acaulis, Fe- stuca ovina var. brevifolia (R. Br.) eller, hvor der er lidt mere fugtigt, Betula nana, Vaccinium uliginosum var. microphyllum, Cassiope tetragona, Pyrola grandiflora, Carex rupestris, Polygonum viviparum, Pedicularis lapponica, P. flammea, Stellaria borealis, Luzula confusa, Hierochloa alpina o. fl. I Begyndelsen er de endnu lave og forkroblede og blomstrer som Regel slet ikke, men lengere ind efter udfyldes Mellemrummene mellem dem efterhaanden med Mosser som forskellige Dicranum- og On- 176 cophorus-Arter og Ftilidium ciliare, allesammen Former, hvis Bygning gor dem særligt skikkede til at fastholde Vand i store Mengder. Grenlaver findes her ogsaa, serlig karakteristiske for dette Belte er Cladonierne (Cl. pyaidata, amaurocraea, rangiferina og uncialis). Efterhaanden, jo lengere man gaar ind mod Land, dekkes Bunden helt, Gyrophorerne og Skorpelaverne er nu helt for- svundne, Grenlaverne og Rhacomitrium hypnoides bliver mere og mere spredte, Lyngbuskene bliver højere og højere, Mos- dækket mellem dem tættere og artrigere, og vi har nu den typiske Lynghede for os. Af Terrasserne ved Kugsuak (cfr. p.172) er den nederste (4,5 Meter) fortrinsvis bevokset med Stenlaver, i Sænkningen mellem denne og den folgende er der tillige Busklaver og torre Mosser. Paa den anden Terrasse (19 Meter) er der en Vegetation, der indeholder de fleste af Lynghedens Buske og Urter, men Mosserne er afgjort i Overvegt', og endelig paa den sidste (38 Meter) vinder Lyngbuskene Overtaget. Jeg skal her nærmere forsoge at skildre Mosvegetationen paa Nr.2, dog maa jeg be- mærke, at kun de almindeligste af Mosserne er bestemte, en hel Del af de sjældnere optrædende og mindre fremtrædende Bladmosser og Hepaticae er endnu ikke undersøgte. Hovedmassen af Plantedekket udgores af Hylocomium pro- liferum og dens Varieteter alaskanum og arcuatum, den sidste navnlig paa fugtigere Bund eller i Skygge under Lyngbuskene. Dernest kommer Dieranum-Arterne: scoparium, congestum og fuscescens med deres konstante Indhold af Нерайсае som Jun- germania Floerkei, ventricosa, quinquedentata, alpestris, minuta, Kunzei, Cephalozia bifida og media o. fl. Meget udbredte er endvidere Aulacomnium turgidum, Tortula ruralis, Rhacomitrium hypnoides, Polytrichum hyperboreum, Pohlia cruda og nutans, Pti- lidium ciliare, Blepharostoma trichophyllum, Bartramia ityphylla, Mnium affina; paa fugtigere Steder kommer hertil Kærmosser som Oncophorus Wahlenbergü og virens, Dicranum majus, Har- 177 pidium uncinatum, exannulatum, Calliergon sarmentosum og stra- mineum, Aulacomnium palustre, Meesea-Arterne, Polytrichum strictum, Martinellia subalpina og Pleuroclada albescens. Ind- sprengt i Mosteppet findes Busklaver, og hen over fugtigt Mos kryber Peltigera aphthosa, paa sit Lov bevokset med fine Jun- germanier. Mellem Mosset er der ogsaa en rig Svampeflora baade af Agaricineer og Peziza-agtige Former. Det sidste Led i denne Udviklingsrekke representeres af Terrasserne ved Igpik. Her ligger yderst to lave recente Strandvolde, der er fulde af opskyllede døde Havalger, derefter følger en temmelig bred Sandstrand med Halanthus og Merten- sia, som er overstroet med Drivtre. Langs den nedre Rand af den forste Terrasse findes der saa et tet og frodigt Bælte af Marehalm. Den første Terrasse er vel omtrent 40 Meter høj, den anden ifølge Steenstrups Maaling indtil 76 Meter over Havet. Der er sikkert nok fast Klippe og Morenepartier i dem, som fremhevet af sidste Forfatter, men som Regel danner rul- lede Sten dog overalt det overste Lag af Grunden under Plante- dækket. Paa den forste Terrasse er der Lynghede, der ind mod Skrenten af den anden og til Dels op ad denne gaar over til Pilekrat. Paa den anden er der ligeledes Hede og Krat og her ligger en Se, omkring hvis Bredder der findes Mosker. Bag Terrasserne er der saa Hojfjæld. Lyngheden paa den forste Terrasse (som jeg anvendte mest Tid paa) overgik i Frodighed alt, hvad jeg har set af denne paa Disko ellers saa vel udviklede Formation. Nu er jo ganske vist ogsaa Stedets geografiske Beliggenhed serdeles gunstig. Her er omtrent ret sydlig Eksposition, og her er Le for Vest-, Nord- og Nordestvinde. Fohnen vilde ganske vist staa ind her, men denne Vind er sjælden paa Disko og har her neppe storre Ind- flydelse paa Vegetationens Karakter, end f. Eks. Haglvejr har det paa Danmarks. Dertil kommer saa Bundens ovrige Beskaffenhed. Muldlaget XXV. 12 er her tykt nok til, at Vandet ikke for hurtigt siver bort, men paa den anden Side ligger Rullestenene Overfladen nær nok til, at Bunden ikke forsumper (undtagen pletvis paa den øverste Terrasses inderste Partier). Fra Hojlandet føres en stadig Strøm af mineralstofrigt Vand ned over Terrasserne. | Her danner Cassiope tetragona morkgranne, kostlignende Tuer af 60—70 Centimeters Hojde, de minder paa Afstand lidt om Gyvelbuskene hjemme. Store Blomster findes der i Mæng- der paa hvert Skud. Æmpetrum bliver næsten lige saa høj. Ogsaa de andre Lyngbuske: Vaccinium Vitis idaea og uliginosum var. microphyllum, Ledum palustre var. decumbens, Phyllodoce coerulea og Rhododendron bliver hojere end sædvanlig og tillige rigere blomstrende. Dværgbirken retter sig op og kan pletvis staa temmelig tæt, paa andre Steder, hvor Mosdækket er dybt og kæragtigt, ligger dens Hovedgrene begravede i Mosset, og kun Smaakviste stikker op. Dværgpilen trues endnu stærkere med at blive overvokset, men det ser ud, som om den stærke Mosvækst sti- mulerede dens Grendannelse: ofte finder man den staa saa tæt som Kimplanter i et Radisbed, og vil man tage noget op, viser det sig, at hele Bestanden er et eneste Individ. Ogsaa Urterne er hojere og rigere blomstrende end andetsteds, navnlig gælder dette Pyrola grandiflora, Polygonum viviparum, Pedicularis-Arterne (Р. histuta, lanata og flammea), Stellaria longipes, Cerastium Edmonstonü, Draba arctica, Saxifraga tricuspidata, Poa cenisia, Luzula parviflora, Lycopodium Selago, alpinum og annotinum og Equisetum arvense etc. Paafaldende var desuden, hvorledes Udviklingen heroppe var længere fremskreden end andet Steds. Paa ner Phyllodoce blomstrede her den “7 alle de nævnte Fanerogamer, men det var langtfra Tilfældet andre Steder paa mindre gunstig Bund. Nesten alle havde desuden fjorgamle Frugter, og af Krypto- gamerne fruktificerede ligeledes flere, Г. Eks. Æquisetum- og Aulacomnium-Arterne. 179 Til Plantedækkets frodige Karakter svarede et rigt Dyreliv af Sommerfugle, Humler, Fluer og Edderkopper. Til at begynde med har altsaa disse Terrasser, i alt Fald alle fra et System, frembudt absolut de samme Betingelser for Plantevækst, baade med Hensyn til deres Beliggenhed og til Bundens fysiske og kemiske Beskaffenhed. Den eneste Aarsag til, at Vegetationen nu fremtræder forskelligt paa de forskellige Terrasser i samme System, er altsaa ene og alene Bundens og Vegetationens forskellige Alder. Efterhaanden som Lan- det steg, dukkede ny Jord op. Da Livsvilkaarene efterhaanden svandt for Strandplanterne, rykkede Landfloraen frem og tog Jorden i Besiddelse, forst den nojsomste Livsform: Stenlaverne, og derefter skabte hver Livsform Eksistensbetingelser for en mere fordringsfuld Form og gav samtidig Konkurrenten Midler og Vaaben i Hænde til dens egen Odeleggelse. At det kun var en Aldersforskel, der var det afgorende, fremgik ogsaa tydelig, hvor et Par Terrasser paa mindre Stræk- ninger flod sammen. Selv om deres Overflader her laa fuld- stendig i Niveau med hinanden, var det dog let at folge de enkelte Vegetationsbelter. — Man fik det bestemte Indtryk, at denne Udviklingsgang krævede meget lange Tidsrum, særlig de forste Stadier, indtil Mosdækket var blevet nogenlunde tet. Aldeles tilsvarende finder man Udviklingen af Vegetationen paa Islands Lavamarker, hvor det ligeledes kun er Aldersfor- skellen, der betinger Forskellighed i Vegetationens Karakter (se Grønlund: «Karakteristik af Plantevæksten paa Island» i Naturhistorisk Forenings Festskrift p. 136 og i Tidsskrift for populære Fremstillinger af Naturvidenskaberne 1877, p. 333 ff. Ostenfeld: Botanisk Tidsskrift XXII, p. 252, Helgi Jonsson i Vidensk. Meddelelser fra Naturhistorisk Forening 1900, р. 81 ff.). I det Hele er vistnok Rækkefølgen: 1) Skorpelav ; 2) Busklav og lavt xerofilt Mos; 3) Tættere Mosser; 180 4) Lave Dvergbuske og Urter; Beer do nee 5a) Hojere Buske, 5b) Gresvekst, 5c) Ker og Sump (naar Bunden tilsidst bliver fugtig og sur), Regelen overalt paa de kolde og koldt tempererede Landes Klippe- bund. At Skorpelaverne — og enkelte Mosser — kan sette sig fast og vegetere paa den golde Klippe, skyldes selvfolgelig disse Planters seregne Erneringsvilkaar som de Dobbeltvæsener, de er, men der er maaske her flere Momenter, der spiller en Rolle. Saaledes hevder Senft (Der Erdboden, Hannover 1888), at La- verne i det store og hele er kalkelskende og f. Eks. paa en Granit forst indfinder sig paa Kalknatronfeldspat, derefter paa Kalifeldspat og sidst paa Glimmer og Kvarts. De skulde saa ikke alene skaffe Livsbetingelser for Mosserne ved at danne Muld, men ogsaa ved at befordre Stenens Forvitring, uddrage Alkalierne og gore Silikaterne tilgengeligere for Mosserne, som ifølge hans Opfattelse skal vere i det hele kiselelskende. lagt- tagelsen, at Forvitringen befordres af Laver, er utvivisomt rigtig og let at iagttage allevegne, men om den anden Tanke kan holde Stik, er vist et Spørgsmaal. Thi selv om det er notorisk, at Lavernes Aske er rig paa Alkalier, saa bliver jo dog utvivl- somt Hovedmengden af den i Lavmulden, og paa den anden Side er det jo nok bekendt, at mange Mosser — maaske de fleste — ikke taaler Kalk, men der er ikke fort fysiologisk Bevis for, at Kisel spiller storre Rolle for dem end for andre Planter, altsaa nermest er et indifferent Stof, og paa den anden Side kendes jo et ikke ringe Antal Mosser, som er absolut kalkfordrende. Efter at vi den !?/s havde været en lille Tur inde i Landet for at se et mægtigt Vandfald paa nært Hold, rejste vi om Aftenen forbi Skarvefjeld til Godhavn. Den 16/з foretog jeg herfra en Ekskursion over til den be- remte Lokalitet, — sell 181 Engelskmandens-Havn, Nord-Gronlands Have, en Vig fra Indsejlingen til Godhavn, adskilt fra den saakaldte Lyngmarks- bugt ved en lav Gnejshalvo. I Bunden af Vigen ligger der sædvanlig nogle smaa Isfjelde — som «Havn» betragtet er den meget daarlig. Der er en smal Strand, men inden for denne kommer der en Strimmel svagt mod Havet skraanende Lerjord. Bag denne ligger en veldig Ur af kaotisk, mellem hinanden kastede Gnejsblokke. Ned mellem Blokkene bruser to Elve, af hvilke den største kommer fra den saakaldte «Djevlekloft» mel- lem Lyngmarksfjæld og Unartorsuit, den anden kommer fra en saakaldt Unartok 9: varm Kilde. Mod Øst og Vest skærmes Stedet af Gnejsklipper, mod Nord af de hoje Basaltfjælde, og mod Syd er der aaben Adgang for Solen. Naar saa hertil,kommer, at Elvene stadigt fører neringsrigt Vand ned, saa vil man se, at Engelskmandens-Havn fra Naturens Side er udstyret med alle i Grønland gunstigst tenkelige Betingelser for en rig Vegetation. Og rig er Vegetationen unegtelig. Paa intet andet Sted i de kendte Egne af Nord-Gronland er der samlet saa mange sjeldne d.v.s. sydlige Planter som her, ja mange af disse, der findes her, har paa Fastlandet deres Nordgrense langt lengere syd paa. Mest i Оте faldende paa Urtelien var de rige Bevoksninger af de duftende Orchideer (Gymnadenia albida og Platanthera hyperborea v. major) — af andre er her desuden fundet Coral- lorhiza innata og Listera cordata, endvidere megtige Eksemplarer af Melkebotte (Taraxacum eroceum), af Lovefod (Alchimilla glomerulans), angrebet af Trachyspora Alchemillae, og den state- lige Luzula parviflora, Sibbaldia procumbens, Blaaklokken (Campanula rotundifolia), Bartschia alpina, Guldblommen (Arnica alpina), den pragtfulde Tjzrenellike (Viscaria alpina), Stellaria borealis, Potentilla Langeana Rydb., Equisetum arvense, Ærepris (Veronica alpina), Marchantia, Vibefe dt (Pinguicula vulgaris), Gnaphalium norvegicum, Poa pratensis, Trisetum sub- 182 spicatum, 0.5.v., et broget Tæppe af grønt, purpurviolet, rødt, gult, blaat og hvidt. Op over disse Urter rager Kvanerne (Archangelica) i meterhoje Eksemplarer, og rundt omkring de gamle staar en Vrimmel af dens Kimplanter. Graver man efter Orchidéknoldene , bringer hvert Spadestik Regnorme frem (Lumbricus subrubicundus), og paa Plantedele kreb Sneglen Vitrina Апдейсае. Ved Vandlobene stod Chamenerium-Arterne, baade latifolium og den her paa Disko langt sjældnere angusti- folium i fuldt Flor, og i Mosset trivedes Æpilobium Hornemanni, " angrebet af Puccinia pulverulenta, og Saxifraga cernua og hoje Pragteksemplarer af Polygonum viviparum, der her som i det Hele taget paa fugtig, næringsrig Bund danner lange, rigt blomstrende Aks uden Yngleknopper. Her var der ogsaa Masse- vegetation af Mniobryum albicans var. glaciclis i en ejendommelig robust Form, der minder en Del om Philonotis fontana. Paa Blokkene i Uren er der især en rig Mos- og Lavvege- tation, som dannede store, faste og sammenhængende Flager paa indtil flere Kvadratmeters Storrelse. De udgores af et meget stort Antal Arter, af hvilke de storste er Polytrichum- og Dieranum-Arter, Hylocomium proliferum og Harpidium uncinatum, Plagiobryum Zierü, Webera nutans og W. longicollis, Ptilidium ciliare 0.a., Jungermaniace’er, Cladonia cornucopioides, Cetraria nivalis og Stereocaulon alpinum. I disse Mostorv trivedes ogsaa en Del af Lynghedens Buske og Urter, undertiden ejendommelige tyndstenglede og etiolerede Former; af interessantere Planter kan nævnes Pyrola rotundifolia у. arenaria og dens paa Disko almindeligere Frende Р. grandiflora, Juncus trifidus, en meget robust, nesten fingertyk Form af Lycopodium Selago, Lycopodium annotnum о. з. у. Paa Klippeveggene voksede en Vrimmel af Bregner (Cystopteris, Phegopteris Dryopteris, Aspidium Lon- chitis, Lastrea fragrans og den lille, sirlige, graa Woodsia ilvensis) og blandt dem stak Saxifraga Aizoon sine saftige, krystalbesatte Bladrosetter og hoje Blomsterstande frem. Her sad ogsaa Ortho- trichum Blyttü. Ned over Klipperne sivede Vand, og her voksede 183 Andrewa-Arterne i tallerkenstore Puder, eller Vandet var fyldt ° af blaagronne Alger. Pilekrat fandtes der noget af langs Vandlobene, men det var ikke særlig kraftigt udviklet. Et lignende sydligt Præg, som Fanerogamfloraen udviser, genfinder vi her i Mosvegetationen, men da mine Mosindsam- lingers Bestemmelse endnu ikke er afsluttet, skal jeg herom henvise til Berggrens Fund herfra (K. Sv. Vet. Ak. Handl. 1874) og mit senere udkommende Arbejde om Diskos Mosvegetation. Den 17/з afrejste vi fra Godhavn i Koloniens Storbaad forbi de lave Fortunebays-®er og det statelige Blaafjeld til Udstedet i Disko-Fjord Hxégtok; paa Grund af Vindstille om Natten varede denne Rejse et helt Dogn, til Trods for, at Folkene gjorde deres bedste for at ro den tunge Baad frem til Takten af danske Salmemelodier, der aabenbart er de eneste Melodier, de danske Gronlændere kan være flere om at synge, men som de til Gengæld ofte synger flerstemmigt med ikke ringe harmo- nisk Sans. Gronlenderne synger jo smukt og gerne og lærer meget hurtigt nye Melodier. Alle mulige danske Gade- og Revyviser kan hores der oppe, men de foredrages altid af En- kelte. Af de gamle nationale Trylle- og Trommesange har neppe nogen holdt sig. Derimod synges der endnu Smæde- viser, f. Eks. af Roere eller hyppigere af Roersker. Er Arbejdet strengt, eller der er Onsker fra Folkenes Side, som Evropæerne ikke kan imødekomme, saa tager en af de vittigste Roersker Revanche, saa snart der holdes Hvil. Halvt ramsende, halvt syngende fremdrages saa Evropæernes for Grønlænderne komiske Sider. Melodien er altid den samme: kun 3 til 4 Toner med ringe Intervaller, og Ordene synges i en saa rasende hurtig Takt, at man forbavses over, at de kan være improviserede. At opfatte de enkelte Ord er umuligt for Evropæerne, men at man er Genstand for Spotten, fremgaar tydeligt af Folkenes Miner og af de Lattersalver, der nu og da afbryder Foredraget. 184 Udstedet Exigtok (udtalt Erkrigtok) ligger ved Kanger- dluarsuk, den midterste af Disko-Fjords tre Hovedforgreninger. Havnen dannes af et lavt Gnejsparti, der springer noget frem i Fjorden, Klipperne er, som sædvanlig er Tilfældet paa udsatte Pynter, uden Algevegetation, og da Gnejsen her er særlig hvid, bliver de snart kendelige, naar man sejler ind ad Fjorden. Det er disse hvide Kystklipper, der har skaffet Stedet dets Navn, det «renvaskede». Den Halvø, som Udstedet ligger paa, optages af et 500 Meter højt Trapfjæld, Kilertà, der ud mod Fjordarmen og mod Halveens Spids skraaner meget jevnt. Der synes paa denne Side ikke lengere at forekomme Fjældskred. Her er alt- saa et bredt Forland, som op imod Fjældet er tort og lyngkledt, ud mod Havet er der fugtigt og Kervegetation. Paa Spidsen af Halvoen ligger en beboet Plads Siorak (Sandet) og en anden, hvis Navn jeg har glemt. Lige over for Udstedet er der en anden Halve, Kasorsuak, hvis Trapfjeld i paafaldende Grad minder om en Konebaad med Bunden i Vejret, og hvis yderste Odde ogsaa af Grønlænderne kaldes Stevnen. Paa den er For- landet kun smalt. Da Udflugten til Engelskmandens-Havn havde givet et saa interessant Udbytte, og da her inde atter var Gnejs, hvis Vege- tation jeg jo i det Hele taget ikke havde set saa meget af, og navnlig da man fortalte mig, at der her omkring skulde findes flere storre og let tilgengelige Soer, mente jeg, at jeg vilde faa bedre Udbytte af at blive her i Stedet for at folge med Baaden rundt til alle Fjordarmene, og Dr. Steenstrup imødekom vel- villigt mit Onske. Jeg foretog saa forskellige Ekskursioner til Omegnen, men flyttede siden ind paa Landtangen mellem denne og den sydlige Fjordarm. Da vi imidlertid senere kom her til- bage igen, foretrekker jeg at samle mine lagttagelser her fra under et og kun serskilt berette om en Baadtur, jeg gjorde fra Udstedet over til Itivner-Dal, der fører fra Disko-Fjord bag om Blaa- fjeldspartiet til Lakse-Bugt. Nogle Dage senere har Dr. Steen- 185 strup fra et Fjæld set ind over det Stykke af Dalen, som jeg var oppe i; jeg har derfor kun faa supplerende Bemærkninger at gore til hans Beskrivelse (Medd. om Grl. XXIV, p. 299). Ved Mundingen af Dalen ligger Ost for Elven!) en gammel Boplads med 8 Hustomter. Et Stykke op i Dalen ligger der en So, som af Gronlænderne lidt umotiveret kaldes «Tasersuak » (den store So), da den vel i det hojeste er 100 Meter bred og 400 Meter lang; dens Afstand fra Bopladsen er omtrent 3 Kilo- meter (3700 Skridt, efter Gronlendernes Distanceberegning «3/4 Mil»). Søen, der siges at vere meget rig paa Laksorreder, gor Indtryk af at vere kun lidet dyb; fra alle Sider naar Kervege- tationen hen til dens Bredder eller gaar endog noget ud i den. Dens Aflob gaar til Laksebugt, det optager navnlig Bielve fra Ostsiden af Dalen. Derimod samles Vandet fra Vestsiden fra Kysten og et lille Stykke forbi Seen til den Elv, der gaar ud til Disko-Fjord. Vandskellet, der ligger lidt Nord for Søen, er kun 156 Meter over Havfladen. Dalbunden er moreneagtig, mest leret og kun pletvis san- det, den er overstroet af Gnejsblokke, der især ligger tet i Elvlejet. Vegetationen er i Midten overalt dybt og fugtigt Mos- ker, som er trettende og besverligt at gaa i, langs Randene findes den for Disko saa karakteristiske Overgangsformation mellem Lynghede og Ker. Ved Sobredden fandtes den sedvanlige Vegetation af Carex aquatilis var. stans samt Equisetum arvense. Derimod saa jeg her ikke de sædvanlige Mosser: Harpidierne (dog fandtes maaske H. fluitans \ængere ude), men i Stedet for var der en meget stor og kraftig rod Varietet af Calliergon Richardsoni, der minder en Del om den fra lignende sibiriske Lokaliteter be- skrevne Form robustissimum Arnell; ogsaa denne her voksede helt nedsenket. ') Den er ikke afsat paa Kortet i Medd. om Grl. IV, men maa vere bort- falden under Reproduktionen, thi paa en Kopi efter Kaptain Hammers Manuskriptkort er den antydet. 186 Udenfor Seen noteredes i de fugtigste Partier pletvis tem- melig rene Bestande af Sphagnaceer, men aldrig saas de at dominere saadan, som f. Eks. i Lyngby Mose. Hyppigst er Sph. Warnstorfü, dernest Sph. teres, hvorimod Sph. Lindbergü er sjældnere. Sammen [med Torvemosserne forekommer hyppigt Camptothecium nitens og Meesea uliginosa, triquetra og sjældnere M. longiseta, endvidere Paludella, Cinclidium subrotundum og de rodbrune Grenmosser Calliergon sarmentosum, badium, Har- pidium revolvens 0. а. Paa samme Bund findes Pletter af de almindeligste Splachnaceer: Tetraplodon bryoides og Worm- skjoldi, men kun ved Hustomterne og lignende Steder med Gedning eller Кадахеге; længere inde i Dalen saas de ikke. Saa snart Bunden ikke er helt drivvaad, trenges Torve- mosser og Meeseaceer noget tilbage og Dicranaceerne vinder Overhaand. Her findes den allesteds nerverende Oncophorus Wahlenbergu og den noget mindre hyppige 0. virens, altid i rigt fruktificerende Tuer, derimod er Dicranum-Slegtens Re- _presentanter: D. majus, scoparium, spadiceum, arcticum, fusces- cens som Regel sterile. Indfiltret i Dicranaceerne findes næsten altid Jungermania Floerkei, Kunzei, alpestris, minuta, quinque- dentata, Ptilidium ciliare о. m. fl. I dette Omraade har ogsaa Aulacomnium-Arterne (A. palustre og turgidum) hjemme samt Polytrichum strictum, Hylocomium proliferum, især dens Varieteter alaskanum og arcuatum, Harpidium uncinatum og Webera eruda. Ogsaa finder man oprette Former af den foranderlige Grimmia ( Rhacomitrium) hypnoides. Sammen med Dicranaceer og Aulacomnier trives en Mængde store og vel udviklede Busklaver, f. Eks. den ejendommelige Dufourea arctica, Cetraria islandica var. Delisei, samt helt hvide Former med rod Thallusbasis, С. nivalis 1 store, hvide, flade Kager, C. cucullata, Cladonia rangiferina og dens Varietet syl- vatica, ofte 1 mægtige Eksemplarer, Cl. furcata, f. subulata 05 racemosa, digitata, Alectoria ochroleuca var. rigida, Spherophoron coralloides, samt paa blottet Bund Rinodina turfacea. 187 I Nærheden af Soen optraadte paa ellers blottet Moræneler en Massevegetation af den interessante, men just ikke almindelige arktiske Polytrichacé Psilopilum levigatum, rigt «blomstrende» og fruktificerende. I den fugtigste Del af Kæret er Fanerogamvegetationen kun lidet fremtrædende. Man finder spredte Eksemplarer af Erio- phorum Scheuchzert og angustifolium, Pedicularis lapponica og flammea, Saxifraga stellaris, Saliv groenlandica og oprejst Birk (Betula nana). Ind mod Fjældene bliver de talrigere og flere kommer til, saaledes Cassiope tetragona og hypnoides, Ledum, Vaccinium uliginosum var. microphyllum, Empetrum, Pyrola grandi- flora, Carex alpina og misandra, Dryas integrifolia, Poa alpina, Stellaria longipes, Cerastium alpinum, Salia glauca og polaris og paa helt torre Partier Papaver radicatum, Saxifraga decipiens og Silene acaulis. Med andre Ord, vi ender her inde ved Fjældet med ren Lynghede. Ved Hustomterne var der rig Gresvekst af Alopecurus al-' pinus, inde i dem fugtigt Moskær af betydelig Dybde. Den */s flyttede jeg fra Udstedet og ind paa den omtalte Landtange, slog Telt ved den ene af Soerne og boede her inde tilligemed en Gronlænder i godt 14 Dage. Landtangen kaldes Esalunguit Itivnerit 9: Overgangsstederne til Exalun- guit!), det store Laksefangststed, der ligger ved Bunden af den mod SV. gaaende Vig af Disko-Fjords storste sydlige Arm, ner ved den beremte, paa Zeoliter saa rige Lokalitet Karusuit (se Kortet). Her er nemlig i Sommertiden en livlig Færdsel af Disko-Fjords Beboere og de Familier, der staar i Sommertelt ved Laksestedet. Mændene bærer Kajakkerne fra Sa til So, Koner og Born gaar; der er tydeligt traadte Stier, der under- 1) Rink kalder det Exaluit. 188 tiden endog over Kær er gjort mere farbare ved, at der er lagt Sten til at træde paa?). For jeg gaar over til Skildringen af denne Landtanges Naturforhold, skal jeg give en Beretning om en meget inter- essant Tur, jeg foretog den 7°/s. Jeg gik til Karusuit for at folge med Dr. Steenstrup ind til Kua- nersuit i Bunden af Disko-Fjord, hvor det bl. a. var min Hen- sigt at eftersoge den kun een Gang iagttagne Potentilla Frie- seana Lege. Paa Karusuit-Klipperne, lave Tufklipper ud mod Havet med talrige Huledannelser, voksede en rig Vegetation af rode og gronne Mosser. Puderne bredte sig ud over Klippeveggen overalt, hvor Vandet siver ned over den. Det var hovedsagelig Bryaceer samt Anoectangium lapponicum, alle i yppig Frugt- setning. Paa og mellem Mosset fandtes desuden frodige Kolonier af grenne og blaagronne Alger, og oppe ved Klippens Overrand saaes nogle Fanerogamer, f. Eks. Cochlearia, Saxifraga cernua, stellaris og nivalis. Paa.den anden Side af Fjorden ligger den 12° varme Kilde Tarajungitsok, i hvis Aflob der dannes ejendommelige Gipsskorper paa Stenene (nærmere hos Dr. Steenstrup, р. 294). For Botanikeren var mærkelig den ualmindelig rige Vegetation af blaagronne Alger. I Vandet flød store og smaa Nostoc-Klumper omkring, og paa dets Overflade var der faste Hinder, under hvilke saas store Luftblerer, som hævede Hinden halvkugleformet i Vejret. Det var altsaa Forhold, der fuldt ud svarede til de af Jönsson og Ostenfeld fra islandske Ther- mer beskrevne Forhold (se f. Eks. Bot. Tidsskr. 22. Bd., p. 237). Fjernede man Algehinderne, saa var de underliggende Partier helt blaasorte og falat let fra hinanden. ') Forholdene her godtgor tilstrækkelig tydeligt, at disse Sten kun er lagte af praktiske Grunde, og at de slet ikke kan sammenlignes med den af Steenstrup beskrevne «Nangisat», Medd. om Grl. XXIV, р. 291 ff. 189° Hvorvidt her ogsaa levede Svovlbakterier, ved jeg ikke. Det er rimeligt nok og sandsynligt, at de netop er Skyld i Dannelsen af Gipskrystallerne, idet de, som paavist af Winogradsky, ilter den ved Æggehvidestoffernes Forraadnelse opstaaede Svovl- brinte til amorft Svovl og derefter videre til Svovisyre, der saa bindes af tilstedeverende Kalksalte. Jeg mindes nu ikke, at der var nogen serlig fremtredende Svovlbrintelugt, men da ingen af os tenkte paa, at de merkelige Skorper kunde vere et svovlholdigt Salt, saa blev heller ingen serlig Undersogelse med det Punkt for Oje anstillet. Algeproverne opbevaredes i Sprit, de er endnu ikke bestemte, men det er vel forevrigt vanskeligt at paavise slige Organismer i konserveret Materiale. Foruden uhyre Masser af Diatomeer indeholder de en Phormi- dium-Art. Desuden fandtes i Aflobet store Skyer af rigt vege- terende Gronalger, store og smaa Nostoc-Klumper о. $. У. Vegetationen her ovre var den for Disko-Fjords Omgivelser saa karakteristiske Mellemting mellem Lynghede og Moskær, men nermest Kilden indeholdt den et Kontingent af kelnere, sydlige Urter. I de faa Minuter, vi opholdt os her, noteredes folgende, og jeg tvivler ikke om, at der fandtes flere: Archangelica, Epilobium Hornemanni, Thalictrum alpinum, Pinguicula vulgaris, Gymnadenia albida og Gentiana aurea. Den sidste har en serlig Interesse, idet hidtil ingen Re- presentant for Ensian-Familien var fundet saa langt Nord paa som paa Disko, og Arten G. aurea’s kendte Nordgrense i Gron- land var hidtil Tigsaluk, 61°20’, altsaa 8 Breddegrader sydligere. Ogsaa dette Forhold, at der findes sydlige Typer ved varme Kilder, passer godt med de paa Island gjorte lagt- tagelser (cfr. Ostenfeld 1. c.). Lidt lengere inde i Fjorden var vi i Land paa et Sted, hvor Basalten ligger direkte paa Gnejsen (se Steenstrup р. 295). Herfra medbragtes endel Mosser samt Melandrium affine, Sedum villosum, der er sjelden paa Disko og knyttet til de lunere Steder, Campanula uniflora og Potentilla subqui- 190 nata. Den sidste stod paa Toppen af en frit staaende, næsten utilgængelig Tufklippe. Denne smukke Fjord, som vi her sejlede ind ad, er paa alle Sider omgiven af høje Fjælde (se Dr. Steenstrups udfor- ligere Beskrivelse p. 255 og Kortet i Medd. om Grenl. IV), og der er derfor omtrent Læ for alle Vinde, kun i Fjordens Længde- retning, ind over Gnejspartiet Ekalunguit Itivnerit er der nogenlunde aabent. Paa Sydostsiden falder Akuliarusersuak’s hoje Væg temmelig brat ned mod Vandet, og her syntes der, saa vidt jeg kunde se fra den anden Side af Fjorden, kun at være Betingelser for nogen videre Vegetation ner Fjældets Fod over de nedskredne Masser. Her findes vel ogsaa Pilekrat, men de staar pletvis og er af ringe Udstrækning. Paa den anden Side, Nordvestsiden, er Forholdene derimod ganske anderledes. Her er Fjældenes Skraaninger mindre bratte, og her findes et bredt Forland, der kun svagt hælder ud mod Havet. Her kommer foruden den lune Beliggenhed tillige den gunstige Eksposition for Solen. Ned fra Fjældene kommer der talrige Vandleb, og da Underlandet bestaar af Tuf, som er varig, ikke let vejrsmulrer, og som tillige er fri for Spalter og derfor vandstansende, saa er her altsaa ogsaa forneden Fugtighed. Det vil derfor heller ikke undre, at naar saa mange heldige Betingelser støder sammen — Tuffen er vist desuden nærings- rig — saa finder man ogsaa her en Vegetation, der i Kraft turde forgæves sage sin Lige noget andet Sted i Nord-Gronland, det skulde da være i Nugsuaks store Dalstrag. Thi ganske vist er Lokaliteter som Lyngmarken og Engelskmandens-Havn med Rette bekendte for deres talrige sydlige Planter, men det er kun Smaapletter, hvorimod det her inde er hele Arealet, der er frodigt, og Frodigheden tager til, efterhaanden som man kommer længere ind i Fjorden, og kulminerer i Kuanersuits ‚store Krat. Da der her inde ingen Fuglefjelde findes, saa var det 191 meget paafaldende at se, hvilke Skarer af unge Maager, der færdedes her inde (Larus leucopterus eller glaucus). De var nu netop flyveferdige, og man fik, som Dr. Steenstrup bemer- kede, nærmest det Indtryk, at hele Distriktets Maager samlede deres Unger for at ove dem her i denne fredelige Krog, for Vintertrækket skulde begynde. Naturligvis blev der skudt en Mengde af dem, iser da Gronlenderne har en virksom Methode til at faa dem indenfor Skudvidde. Saa snart Maageungerne er i Nerheden, tager Jegeren et hvidt Torklede eller endnu bedre en afreven Maagevinge frem, vifter paa en egen Maade op og ned med det og frembringer samtidigt en flajtende Kaldelyd — ofte besorger Kvinderne Akkompagnementet. Maageungen nermer sig ojeblikkeligt, samtidig skyder to gamle Maager pil- snart hid, omkredser Ungen og udstode engstelige Varselsskrig men holder sig selv stadigt uden for Skudvidde. Men Advar- slerne er forgeves. Ungen er nysgerrig og flyver tet ned til Baaden. Saa snart den er bjærget, begynder Legen forfra og altid med Resultat. | Vore Folk skode, sagdes der, paa én Dag henved 30 Styk- ker, og det var endog mere, end de straks kunde fortære. Følgelig laa der i denne Tid altid en Del Maager udenfor deres Telt. De to Netter, jeg var ved Kuanersuit, havde der hver Nat veret en Rev, som havde snuset til dem, men et Par Netter senere, fortalte man mig, havde den alligevel taget Mod til sig og bortfort hele Dyngen. Et Stykke for Bunden af Fjorden var jeg et Øjeblik i Land for at se paa nogle Kilder, der kom ud fra Skrenten. I den ene maaltes Vandet 4° C., omkring dens Aflob var der Pilekrat, hvis Individer maalte indtil 2 Meter i naturlig Stilling og frem- viste Stammer paa 5—6 Centimeters Tykkelse, og Kvanerne var mindst lige saa høje som Pilene. Urtevegetationen mellem og under Pilene er den sædvanlige (se senere ved Omtalen af Kuanersuit); af særlige Notabiliteter kan fremhæves Huphrasia 192 latifolta, Chamenerium angustifolium og en særlig stor og bred- fliget Form af Cystopteris. Uden for Krattet i Moskeret var en lille ny Kilde brudt frem gennem Plantedekket. Dens Temperatur var 0° C., den forte en Mengde vegetabilsk Dynd med sig, og da den endnu ikke havde naaet at faa dannet sig en Aflobsrende, saa spredte den Dyndet ud over Mosdekket. Pilekrattet Kuanersuit (Tavle II og Ш), Nord-Gronlands Skov fristes man til at kalde Stedet, ligger omtrent ved Bunden af Fjordarmen. Det er det mægtigste Krat, jeg har set her oppe, og det synes fuldt ud at kunne maale sig med de storst udviklede Pilekrat, som Rosenvinge beskriver fra Syd-Gronland (Medd. om Grl. ХУ, р. 125). Dets Længde langs Kysten er vel over 2 Kilo- meter, og det breder sig lige fra Strandbredden op til Fjældets Fod, optræder saa igen paa Fjældets Afsatser, aftagende i Hojde og Megtighed, jo hajere man kommer op, men er dog endnu at finde paa den sidste Afsats i 542 Meters Hojde. Ned mellem Pilene bruser talrige Bekke; i deres Leje ligger Klippeblokkene naturligvis blottede, men inde under Pilene er Jorden en mork og fugtig Muld, rig paa organiske Substanser, dannet af hen- raadnende Kvanstængler og Pileblade. Regnorme lykkedes det mig ikke at finde i Jorden, men de findes der vist alligevel. Nede ved Strandbredden var Pilene ofte i naturlig Stilling, over 2 Meter hoje, og deres Stammer maalte paa det Sted, hvor de bøjer op fra Jorden, henved 5—6 Centimeter i Tykkelse, Kvanerne staar snart indsprengt mellem Pilene, snart i store, rene Bestande, og deres Højde er da om muligt endnu større end Pilenes. Af ganske serlig Interesse var det, at der hist og her i Ran- den af Pilekrattene fandtes Tillob til Kratdannelse af Dvergbirken (Tavle IV). Medens den ellers paa Disko optreder som Espalier- busk op ad Klippeblokke og Fjældvægge eller’ kryber omkring i Mosset, saa retter den her sine Grene tueformet til Vejrs, om- 193 trent som Eksemplaret i vor botaniske Have. Tillige staar den meget tæt, og Grenene filtres ind mellem hverandre, saa der ikke bliver Plads til andre Buskvækster. Kun Græsser, navnlig Poa pratensis, trives her tillige med lidt Mos i Bunden. Disse Birkekrat blev dog intet Steds over 0,4 Meter hoje’). Hvor Pile og Kvaner staar tætte, findes der ingen hojere Planter under dem. Lofter man de store Kvanblade til Side, ser Jorden under dem nærmest ud som i et tætbevokset dansk Ellekrat. Her kryber Skyggemosser omkring som f. Eks. Dra- chythecium-Arter, Marchantia polymorpha, Mnium affine, Clima- cium- og Timmia-Arter 0.s.v., her findes store Bladlaver som Peltigera rufescens overvoksede af fine, gronne Jungermannier, og paa de mange henraadnende Plantedele trives et frodigt og broget Svampeflor. F.Eks. indsamledes fra Jord den for Gran- lands Flora nye Clavaria cristata, fra raadne Kvanstængler: Peziza badia (ny for Grønland), Неойит cyathoideum, Phialea virgultorum, den stærkt farvede, indvendigt hojrode, udvendigt gullige Lachnea scutellata; endvidere Coniosporium Angelicae (пу for Grønland) og Cladosporium herbarum; de Kvanstengler, paa hvilke Dr. Rostrup fandt de to sidstnævnte Svampe, var gennemtrengte af en vinrød Farve, helt ind til Marvhullet. Nu og da findes Pletter, som ikke er bevoksede med Pil eller Kvan, og her har meterhoje Gresser taget Jorden i Be- siddelse. Især staar Poa pratensis smukt her med tykke Straa og rigt blomstrende Toppe. Desuden findes her Trisetum sub- spicatum, Alopecurus alpinus og paa lidt tørrere Steder Festuca rubra var. arenariu. I mindre Lysninger i Krattet findes brogede Blandinger af de forskelligste Urter, eksempelvis kan nevnes Luzula parviflora, Carex scirpoidea og С. aquatilis у. stans, Equi- setum arvense og variegatum, Cystopteris, Thalictrum alpinum, 1) Lignende Forhold er omtalte af N. Hartz fra Scoresby-Sund. Medd. om Grl. XVIII, p.145 ff., der samme Steds angiver, at han intet andet Sted i Gronland har set noget tilsvarende. XXV. 13 194 Cardamine pratensis, Arabis alpina oftest i rige, rigt blomstrende og frugtsættende Bestande langs Vandlobene, Æpilobium Horne- manni og anagallidifolium og Chamenerium angustifolium, Stel- laria borealis og longipes, Cerastium alpinum var. procerum, Bart- schia alpina etc. Her findes ogsaa de typiske Kratmosser som Hylocomium proliferum var. arcuatum С. Jens. mscr., Mnium affine, Timmia- Arter о. $. У. I Bunden af Krattet og paa dettes Grænse ор imod Fjældet har Lynghedens sædvanlige Buske og Mosser deres Plads. Marskvegetation. Som Dr. Steenstrup har fortalt var vi gaaet saa langt ind i Fjorden, som en Konebaad kan komme med Hojvande. Den inderste Vig bojer lidt mod Nord, som det synes mig lidt mere end Kortet i Medd. om Gronl. Hefte IV angiver, og Elv- dalen støder ud til Fjorden under en ret stor Vinkel’). Denne Vig er opfyldt af sejgt og fint, sortebrunt Basaltslik, som blottes ved Lavvande, og hen over hvilket Elvens talrige Arme delta- formet breder sig ud. I dette Slik voksede Glyceria vilfoidea særdeles frodigt. Dens tynde, rodfarvede Stængler filtrer sig saa tet ind mellem hverandre, at der yderst vanskeligt kan faas noget præpareret ud til Herbariet. Den blomstrer ikke — jeg har overhovedet ikke set dette Gres blomstre paa Disko — men dens vegetative Formering er ogsaa saa virksom, at den ikke behover det. Naar Flodbolgen kommer, skyller den Slikket med sig ind over (rlyceria’en, og Planten dækkes som Regel helt af Vand. Naar Vandet falder, holdes derimod en Del Slik tilbage mellem Græssets Stængler og Blade, saa at Glyceria’en her spiller den samme Rolle som Salicornia’en i vore Marskegne. Marskdannelsen begunstiges desuden af Naturforholdene; som ovenfor nævnt er her inde La, 1) Paa Rinks i flere Henseender interessante Manuskriptkort af Disko-Fjord (opbevares paa det Kgl. Bibliothek), efter hvilket det ved Godthaab trykte er en formindsket, ikke serlig god Kopi, danner Dalen og den inderste Vig en næsten ret Vinkel med Fjordens Hovedretning 195 kun ind ad Fjorden kan det blæse, derimod ikke noget videre ud, da Dalen jo ikke ligger i Fjordens Forlængelse. Hvor dybt Glyceria-Stænglerne gaar ned i Dyndet, ved jeg ikke, da Bunden var altfor bled til, at man turde vove sig der ud. Interessant vilde det have været at faa at vide, om Skud- dene holdt sig længe i Dyndet eller snart raadnede, med andre Ord, om der er noget Bakterieliv af nogen Betydning her, og i det Hele taget at faa at vide, hvor rigt paa organisk Stof saadant Dynd er. Dette Spørgsmaal vil man formodentlig her- inde let kunne komme nærmere om Efteraaret, naar Fjorden lige er frosset til. I okonomisk Henseende vilde denne «Marsk» vere verdilos. Foruden det, at Bunden er utilgengelig, saa bliver den over- jordiske Del af Græsset kun faa Tommer høj og næppe tet nok til, at noget græsædende Dyr kunde trives, endsige at der kunde bjærges Ho af det. Saasnart Terrænet ved Glyceria’ens Virksomhed er blevet noget hojnet, faar den Medbejlere til Pladsen. Forst indfinder sig Potentilla Egedü. Ogsaa den kan staa saa langt ude, at den fuldstendigt dækkes af Hojvande, og da blomstrer den heller ikke, men formerer sig ved sine lange, traadfine Udlobere. Og- saa den er rødlig, om end ikke saa stærkt som Græsset. Dens Blade er aldeles glatte paa begge Sider. Paa lidt tørrere Steder, men hvor dens Skudsystemer dog naas af Højvande, blomstrer Potentilen og sætter ogsaa rigelig Frugter; der aabenbart spredes ved Vandets Hjælp. Unge Kim- planter iagttoges talrigt, de har kun en kort, tyk Primrod og forholdsvis faa Rodgrene. Hvor Brakvandet ikke naar hen, der hører Potentilen straks op. Grunden kunde tænkes at være den, at den her fortrænges af andre Planter, men det forekommer mig dog sandsynligt, at det er, fordi den ikke kan undvære Saltet; den forekommer jo kun ved Havet og ikke, som sin Frænde Р. anserina, tillige længere inde i Landet. 137 196 En anden karakteristisk Plante her er Stellaria humifusa. Ogsaa den er en saltkrævende Vækst, der, som de fleste For- fattere har bemerket, netop fortrinsvis findes sammen med Glyceria vilfoidea. Den taaler dog ikke at staa helt under Vand som de to foregaaende og findes derfor paa noget hojere Steder. Ogsaa den sætter rigelig Blomster og Его. Længere ind ad vokser Carex glareosa og nogle halofile Bryaceer samt en Del blaagronne Alger. Paa Sandet fandtes Marehalm og Mertensia maritima, derimod saas Halianthus !) ikke her inde. Grensen mellem Land- og Strandvegetation var dog kun undtagelsesvis jevn. Som oftest gjaldt det her som andet Steds i Grenland, at rene Landplanter, her f. Eks. Kermosser med Saxifraga rivularis og Ranunculus hyperboreus, naaede helt ud til Havet, dannende en Brink af faa Decimeters Hojde over Vandspejlet. ljældmarken. Her nede var der imidlertid kun ringe Udsigt til at finde Rejsens Maal, Potentilla Frieseana, og jeg besluttede derfor at gaa op paa Fjældet for om muligt at finde den paa Skraaningerne og tillige for at faa et Overblik over det indre af Landet herfra. Som allerede nævnt skraaner Fjældene paa denne Side af Fjorden jævnt, de er bevoksede, og en Opstigning er derfor ret magelig. Ganske vist er der en Del stejle Tufvægge, som enten maa passeres eller omgaaes, men paa Grund af deres Holdbarhed i Sammenligning med Basalten er de som Regel tæt bevoksede. Den ujævne Overflade giver god Ankerplads for Planterne, og da Vandet fra den overliggende Afsats siver her ned over, er her altsaa relativt gode Vegetationsbetingelser, og man foretrækker derfor at klatre op over Skrænterne i Stedet for den lengere men mageligere Vej. Vælger man imidlertid Omvejene, saa anser jeg det for forholdsvis let herfra at skaffe et Depot op, til et eventuelt Forsog paa at komme længere ind i Landet. 1) Den er dog angivet herfra af Giesecke. LD EL ar 197 Paa Tufvæggene, i ca. 200 Meters Hojde, voksede da ogsaa Potentiler i Mengde. Da Р. Frieseana’s vesentligste Kendetegn er de kirtlede Rodblade, og denne Karakter nu ikke kunde undersøges, idet alle Potentilers Rodblade nu var visne, saa samlede jeg saa meget af denne Slegt, som jeg kunde over- komme. Alt mit Potentil- Materiale fra Disko er bleven under- søgt af Dr. Р. A. Rydberg i New York (Bulletin of the Torrey botanical Club Vol. 28, 1901), men han fandt heller ikke denne, forevrigt noget tvivisomme, Art derimellem, derimod folgende andre: Potentilla nivea a, eneste typiske Eksemplar i hele min Samling fra Disko; — — у. altaica (Bunge) Rydb. (= Р. niv. у. arenosa Lge. non Turcz.); — subquinata (Lge.) Rydb.; — — var. Pedersenii Rydb. n. var.; — — en steril Form, der muligt horer under fore- gaaende Varietet, muligt er en hel ny Art; — Langeana Rydb. п. sp. (= P. maculata var. hirta Lge.); — Vahliana ; alle paa ner den forste i talrige Numre. Af andre Karplanter noteredes Artemisia borealis, Sedum villosum, bægge i Mængde, Woodsia glabella, Euphrasia latifolia, Viscaria alpina foruden en Mængde almindeligere Arter. Som for omtalt, findes her flere Afsatser, der er næsten fuldstendigt flade og horizontale. De er bevoksede med frodig Lynghede eller Moskær eller, paa gunstigere Steder, især inde i Hjornet ved den folgende Mosvæg, med Pilekrat. De sidste kan selvfolgelig ikke hverken i Udstrækning eller Hojde maale sig med dem nede ved Havet; deres Hojde tager jævnt af, efter- haanden som man stiger hojere op, men de kan dog endnu paavises paa den sidste Afsats, hvis Hojde jeg barometrisk be- stemte til 542 Meter. Ovenfor denne Afsats danner Fjældet 4 mod Dalen frem- 198 springende Takker, en vestlig, mere isoleret, og 3, der ligger nær op til hinanden, adskilte ved bratte Klofter. Af disse valgte jeg at gaa op paa Nr.2 fra Vest; det sidste Stykke havde, som sedvanlig er Tilfældet med Basaltfjelde, Karakteren af en Ur og var derfor vanskelig at passere, men ogsaa dette Stykke kunde vist have været omgaaet, men jeg havde ikke Tid til det, og den Dreng, jeg havde med mig, havde ikke tidligere været her oppe og kendte ingen Vej. Toppen af denne Tak var 765 Meter, Takkerne Nr.3 og 4 maaske lidt hojere. Den ventede Udsigt over Landets Indre fik jeg imidlertid ikke. Allerede under den sidste Del af Opstigningen havde det sneet stærkt, og da vi kom op, blev det et saadant Snefog, at man. bogstavelig talt kun kunde se faa Skridt frem for sig. Da det desuden var bleven Aften, valgte jeg at gaa ned igen i Stedet for at afvente, at Bygen skulde drive over. Det burde jeg nu ikke have gjort, thi da jeg kom ned til Teltet, var det atter klart over Fjældtoppen. Den °°/s rejste jeg tilbage til Karusuit og gik herfra til min Teltplads inde paa Eralunguit Itivnerit (Overgangsstederne til Ekal.). Hele denne Landtange bestaar af Gnejs. Ved Fjordbunden inde i Hjørnet ved Kasorsuak-Halve er Grænsen mod Trapformationen meget skarp, idet her er en tydelig Forkastningslinie, der kan folges et godt Stykke ind. Paa Nordvestsiden derimod skyder Gnejsen en temmelig bred Bremme frem langs Fjorden; den holder op omtrent midtvejs mellem Fjordbunden og Udstedet. Denne Bremme danner talrige Smaabugter, Øer og Skær med maleriske Klippepartier. I en af disse Bugter kommer en lille, kort Elv ned fra en So. Dette Sted kaldes Exalunguakat, her bor der Grenl@ndere om Sommeren for Laksefangstens Skyld. Derefter træder Gnejsen atter i Dagen ved Udstedet, hvis Havn dannes af lave, skurede Klipper. Ligeledes træder Gnejsen frem paa begge Sider af Kasorsuak-Halvo, men kun som lave, iso- 199 lerede Partier, og den danner ingen sammenhængende Bræmme, som man efter Kortet skulde tro. Ved Bunden af Kangerdluarsuk er Gnejslagene horizontale, og de danne her smukke, terrasseformede Bænke. Andre Ste- der er de hældende, f. Eks. ovre i Nærheden af den omtalte Forkastningslinie, hvor man ogsaa træffer udhængende Lag, og hvor store Heller er styrtede ned og har dannet Urer med rummelige Huler, saaledes ved Bredderne af Lilleso. I Gnejsen findes hist og her smaa Gange af Kvarts og mork Glimmer. Overalt er Gnejstoppene stærkt afrundede og isskurede. Paa Kortet angives en Skuringsretning i Gnejspartiets Længderetning NO. og SV., og den Кап jeg kun bekrefte efter talrige Obser- vationer. Desuden forekommer, især i Nærheden af Søerne, Systemer af Skurstriber, som ikke falder sammen med Hoved- retningen. Ved min Teltplads — en lille vandret Hylde ind i Klippevæggen — var der en lille, men særdeles smuk Jætte- gryde. Den var kun ca. 40 Cm. dyb i den vandrette Klippe, men i den lodrette Klippeveg var der en halvcylinderformet, ca. 2 Meter hoj, Indskuring, der fortsattes umiddelbart i Gryden. | denne voksede en Birk, som jeg tog op, men i Torvejorden mellem Birkens Rodder fandtes ingen Rivestene. Under vort Ophold folte min Gronlænder Trang til at vaske sin Troje, hau benyttede Jættegryden som Vaskebalje. Gnejsens hojeste Partier ligger omtrent midtvejs mellem Trapfjældene. De enkelte Toppes Hojde er meget variabel. Den tilsyneladende hojeste Top maaltes til 220 Meter!), her rejstes en lille Varde. I Nærheden paa en lidt lavere Kulle fandtes en gammel, sammenfalden Varde, som jeg ligeledes lod rejse igen. 1) I den Tid, jeg var her inde, var Vejret meget uroligt, snart Regn og Sne, snart Nattefrost og Solskin om Dagen, Barometret derfor temmelig uro- ligt. Alle mine Hojdeobservationer refererer sig, da jeg ikke daglig kom ned til Stranden, til min Teltplads (selvfølgelig er de her omregnede til Havfladen). Dels af de ovenanferte Grunde og dels fordi mit Barometers Gang ikke var ganske ideal, er disse Hajdemaalinger ikke saa gode, som man kunde ønske. 200 Inde ved Exalunguit, paa den anden Side af Aflebet fra Soerne, stiger Gnejsen jævnt op mod Basalten paa Nordvest- siden og er her maaske lidt hojere endnu. Paa Gnejsen ved Godhavns-Halvo har Helgi Pjetursson konstateret Mangelen af lose Blokke og slutter bl. a. heraf, at hele dette Parti i postglacial Tid har veret senket under Havet (se Medd. om Grl. XIV, p.303). Det samme har К. J. У. Steen- strup iagttaget paa Kivitût-Halvoerne (83 Meter), men sidst- nevnte Forfatter fandt derimod her lose Blokke i en Hojde af over 127 Meter (Medd. om Grl. XXIV, p.298). Hermed passer nu ogsaa, at jeg paa disse og lignende hoje Toppe fandt talrige lose Blokke af basaltisk Oprindelse; de var ikke store, sjelden større, end at de kunde anvendes til Varder. Grænsen nedefter . for saadanne lose Blokke har jeg ikke kunnet bestemme til- strekkelig nojagtigt. Fra Toppen med Varden har man en vid Udsigt over hele Exalunguit—Kuanersuit Fjordarmen, endvidere ser man forbi Udstedet hen over det lave Land ved Siorak og Ungorsivik over Saitok-Sker og langt ud i Davis-Strede. Paa Exalunguit Itivnerit ligger der tre Seer, som jeg, gaaende fra SV. mod N@., for Nemheds Skyld vil benævne Lilleso, Mellemso og Langsø"). Da de grønlandske Seer jo endnu er forholdsvis lidt studerede, anvendte jeg en Del Op- mærksomhed paa dem og tegnede, saa godt det lod sig gore, Skitsekort af dem. Men da jeg her ikke havde nogetsomhelst Opmaalingsinstrument til min Raadighed, kan disse Skitser jo ikke gore Fordring paa nogen Nojagtighed og kan kun nogen- lunde benyttes til en Sammenligning mellem de enkeltes til- nermede Omrids og Storrelse. Jeg haaber, at jeg senere faar Lejlighed til med bedre Hjælpemidler at underkaste disse og andre Søer en fornyet Undersøgelse. Samtidig med, at jeg 1) Paa Rinks ovennævnte Manuskriptkort er de to sidste aflagte, men Rink kan ikke have set dem paa nert Hold, da de er for smaa i Forhold til Kortets Maalestok. 201 tegnede Omrids fra forskellige Punkter, loddede Gronlænderen Dybder fra sin Kajak. Efter hvert Lodskud roede han ti Aare- tag frem og søgte saa at stanse Kajakken hurtigst muligt. Alle Dybdelodninger foretoges i stille Vejr. Hvad der tillige generede mig meget, var, at jeg savnede Midler til at faa Bundpraver ор fra større Dybder, end Gronlænderen kunde naa med en 3 Alen lang Stage. De af Warming undersogte Soer (Medd. om Grl. ХИ, p.127) var meget plantefattige, Kruuses Undersogelser fra Egedesminde-Distrikt var den Gang ikke udkomne, og jeg havde derfor ikke ventet at finde noget paa Disko og var der- for ikke forsynet med Slæbekrog. Lillesa er omtrent iso- t, N 300 Meter i Tværmaal (om Maalberegningen diametrisk, ca. se senere), dens Aflob gaar mod Sydvest, til noget udpræget Tillob har den Paa Nord- og Vestsiden gaar Klipper Kangerdluarsuk, ikke i Hojsommertiden. og Sker brat ud i Seen, her er der Huller og Sker i den, Fig. 13 Lilleso paa Exkalunguit (efter Skitse af Forf.). paa den anden Side er de la- Itivnerit. vere, eller der er jevn Hede og Kærbund, og fra disse Bredder tager Dybden jævnt til udefter. Den største Dybde er kun 15 Meter; Soens Hojde over Havet ca. 24 Meter. a Afløb, ¢,..¢, Tilleb, Dybder i Meter. Punkterne Lodskud, Gronlender fra Kajak. (Lac d'Exalunguit Itivnerit. Pro- fondeurs en métres. Les points signi- fient les fonds pris par un groenlan- dais de son kayak.) udferte af en Mellemsos største Udstrækning naar tværs over Gnejs- omraadet fra Trapveg til Trapveg. Denne Afstand er anslaaet til 1 Kilometer, hvilket ret godt passer med Kortet, snarest er den for lille. Paa denne Strekning toges 32 Lodskud, og Af- standen mellem hvert bliver altsaa omtrent 30 Meter. skulde Bredden vere ca. 300 Meter. Derefter Denne So faar Tilleb fra 202 bægge Fjældskraaninger, det fra Sydvestsiden er det bredeste; her ligger nogle mindre Snemasser op ad Fjældskraaningerne, deres nedre Rand er ikke hver Sommer lige langt fremme. Undtagen ved begge Tillobene, hvor Bunden er basaltisk, er Fig. 14. Mellemse paa Ekalunguit Itivnerit, efter Skitse af Forf. a Afløb, t,....t, Tilleb, Dybder i Meter, Punkterne Lodskud, udførte af en Gronlænder fra Kajak. (Lac d’Ekalunguit Itivnerit. Profondeurs en metres. Les points signi- fient les fonds pris par un groenlandais de son kayak.) Seen omgiven af temmelig bratte Gnejsklipper. Den største Dybde er 36 Meter, Aflobet fra Søen sker fra Nordostsiden, 203 i Forstningen er det temmelig bredt men ikke dybt. Søens Hojde over Havet er omtrent 35 Meter. Aflobet fra denne Sa danner en kort Elv, som flyder ud i Langso. Dennes Form er meget ejendommelig, i Hoved- ty Fig. 15. Langsø paa Exalunguit Itivnerit, efter Skitse af Forfatteren. MATE ©..... t, Tillob, Dybder i Meter, Pnnkterne Lodskud, udførte af en Gronlender fra Kajak. 3 lave Holme (skraveret). (Lac d'Exalunguit Itivnerit. Profondeurs en mètres. Les points signi- fient les fonds pris par un groenlandais de son kayak.) sagen vinkelbejet, men desuden indbugtet paa forskellig Vis. Foruden Elven fra Mellemso optager denne So paa to Steder Tilleb fra Trapfjældet SØ. for Itivnerit. Seen er kun lidet dyb, 204 i enkelte Huller dog 15—20 Meter, der er talrige Skær og nogle Smaaholme i den, dens Bredder for det meste stejle og høje, saa at man ikke kan overse hele Søen paa én Gang. Seens Hojde over Havet er ca. 25 Meter. Aflobet fra Langsoen gaar til Exalunguit-Bugt; det er meget bredt og fladt og optager desuden Tillob fra Trapfjældet NV. for Itivnerit. I dette Aflob er det, at Laksefangsten foregaar: tværs over Elvlejet, der er overstreet med større og mindre Blokke, har Gronlænderne opfort lave Stengærder, i hvilke der er anbragt Ruser, flettede af Pilegrene. Desuden ser man endog Drenge lebe omkring og tage Fisken med bare Hænder i det grunde, stenede Leje. Det er uhyre Mængder af Laksorreder (Salmo alpinus), der her gaar op. I Søer med en Dybde som Mellemsgs kan man jo vente at finde en Del Dyre- og Planteliv, ogsaa af Mikroorganismer, og det er der utvivlsomt ogsaa; alene den Omstendighed, at Laksen gaar op og kan overvintre her (Rink fortæller, at man i gron- landske Soer kan fange Laks i Garn under Isen), er jo et Bevis derpaa. Fra disse og andre Seer paa Disko har jeg en Del Planktonprover, som jeg desværre ikke har kunnet faa nærmere | undersøgt endnu. De synes kvantitativt at vere fattige, men dette kan være og er sikkert misvisende; de Net, jeg har an- vendt, var nemlig under Oprejsen blevne saa medtagne af Fla- gellaten Phæocystis Pouchetiü, at de næsten slet ikke filtrerede. Og tog man en solvarm Dag et Glas Vand fra Søerne, saa syntes det under Lupe at indeholde Mikroorganismer i Mængde, derimod var Vandet efter længere Tids Snevejr langt klarere og viste under Lupe ingen Organismer. Planktonet er maaske nok artsfattigt. ; Vegetationen. Paa Klippevægge, der gaar brat ned i Vandet, findes ingen højere Vegetation, heller ikke af Fontinalis- eller Limnobium-Arter, derimod er deres Overflade dækket af et lavt men tæt filtet Overtræk af stilkede Diatomékolonier. Hvor langt de gaar ned og hvorledes deres Kaar er om Vinteren, ved jeg os 205 ikke. Paa fladere Bredder er der derimod overalt Vegetation. Men selv om Søen støder lige op Ш Moskær, har jeg her inde intetsteds, og forevrigt heller ikke i de andre Soer, jeg har undersogt — naar undtages rene Smaahuller, som der er saa mange af paa Gnejsen ved Godhavn — set en saadan umerke- lig Overgang mellem Mosker og Søens Bredvegetation, som Kruuse beskriver fra Egedesminde-Distrikt (Medd. om Grenl. XIV, p.386). Det var tvertimod paafaldende, saa skarpt Grænsen var markeret mellem So og Ker; selv om Mosarterne i Kerets yderste Rand og paa Søens Bred var de samme, saa var der alligevel en skarpt afskaaret Brink ud mod Søen. Meget i Øjne faldende var endvidere Mangelen af flydende Mosser eller af Fanerogamer med Flydeblade. Ved Godhavn og paa Ingigsok har jeg set Smaahuller helt overtrukne af en flydende, steril Form af Ranunculus hyperboreus, og Warming angiver ogsaa, |. с. р. 228, at den kan vokse fra Bredderne ud i Søerne, men her inde saa jeg aldrig denne Form, uagtet Arten fandtes i Kerene. Е} heller fandt jeg her eller andet Steds paa Disko submerse eller flydende Former af Torvemosser, skønt jeg søgte efter dem, og skent flere Arter voksede i Kerene lige ud til Brinken. Om Aarsagerne til dette Forhold kan jeg kun udtale den Formodning, at det maa vere Isdekket, som om Foraaret losrives af Bolgeslaget og forer en Del af Breddens eventuelle Vegetation med sig ud. Men da jeg ikke har set Seerne i den tidlige Foraarstid, kan jeg ikke sige noget sikkert herom. Nermest Bredden af Soerne op til Moskeret finder man Eksempler paa dettes fugtigste Repræsentanter, saaledes Harpi- dium uncinatum, exannulatum og revolvens samt Calliergon sar- mentosum, de er ofte i Frugt, Vandet er varmt her inde og Livsbetingelserne vist i det hele gunstige. Mellem og paa dem er der talrige større og mindre Nostoc-Klumper. Den anseligste Plante paa flade Bredder er Vandspiret (Æippuris vulgaris у. maritima), den kan danne Bestande af ikke ringe Størrelse, saa- ledes i den Del af Langsø, der optager Tilløbet fra Mellemse; 206 den synes at foretrække mindre Bugter og Kroge, hvor Bolge- slaget (og Driften af Isflager i Foraarstiden?) ikke ger sig særlig stærkt gældende. Vandspiret foretrækker en Dybde af 30—70 Centimeter, dets Rhizomer ligger omtrent 15 Cm. nede i Dyndet, og helst i Spalter mellem Klippeblokkene eller mellem lose Sten, maaske fordi den kun her er sikret mod Losrivelse af Isflagerne. Som her hjemme er der tydelig Forskel paa de submerse og emerse Skuds og deres Blades Beskaffenhed; de submerse er længere og slappere. Planten saas ikke i Blomst. Mellem Vandspiret vokser der tynde og slatne Former af Equisetum arvense og variegatum. De kan ogsaa findes mellem Mosset og kan være helt nedsænkede under Vandet. Omtrent i samme Dybde som de for omtalte Mosser vokser Callitriche autumnalis samt Batrachium paucistamineum var. era- dicatum, der dog ikke er iagttaget paa lavere Vand end 30 Centi- meter. De optræder især pletvis og aldrig i saa stor Udstræk- ning som Mosserne, hvem de synes underlegen i Evne til at hævde sig. Særlig har jeg set dem vokse i Nærheden af storre Blokke og da altid paa den Side af Blokken, hvor den frem- herskende Vind satte Vandet i stærkest Bevægelse. Heller ikke disse Planter blomstrede. Derefter folger et Bælte af Potamogeton mucronatus (der ег ny for Groenland!) og Undervandsformer af Harpidium fluitans. Det begynder ved en Dybde af omtrent 80 Gentimeter; hvor dybt det gaar ud, ved jeg ikke, paa 2 Meters Dybde var der ingen kendelig Aftagen i Vegetationens Masse, og Mosset i alt Fald findes ogsaa faktisk dybere ude, saaledes fik jeg det altid op, naar mit Planktonnet, der var fæstet til en temmelig tung Ring, mod min Vilje gik til Bunds. Ogsaa Kruuse angiver (1. с. p.286) Нурпа fra 10 Fods Dybde. Characeer eftersogtes forgæves, men fandtes maaske læn- gere ude. Alt dødt Materiale synker straks Ш Bunds, men Oplesnings- processerne gaar sikkert meget langsomt for sig. Det, man fik 207 op fra Bunden, var altid ret store og velbevarede Stumper, aldrig saas findelt Slam, og Vandet var ogsaa derfor altid ret klart og Е. Eks. drikkeligt tet inde ved Bredden, selv i uroligt Vejr. Ej heller har jeg hos Bundmateriale fra gronlandske Soer iagttaget nogen kendelig Stank, saa Bakteriefloraen maa rimeligvis vere fattig. Dyrelivet. Foruden Laks orreden (Salmo alpinus), af hvilken ofte saas unge, 4—5 Centimeter lange Individer, findes i Soerne Hundestejler (Gasterosteus aculeatus) i Massevis. De ferdes "i Stimer rundt langs Bredderne og nærmer sig straks nysgærrigt, saa snart noget kastes ud. Paafaldende er det, saa mange af af dem (henved 30 pCt.) der er angrebne af Bendelorm (Fas- ciola intestinalis). Fisken huser nesten altid to Orme, kun yderst sjelden én, og dens Bug svulmer uformeligt op af dem. Under- tiden ser man dode Hundestejler ligge ved Bredden og de ud- traadte Orme ved Siden af dem, Fiskens Bug er da sprengt fra Gattet frem efter. Paa dode Hundestejler iagttoges flere Steder den for Grønland nye Svamp Saprolegnia feraz. Ved Bredden mellem døde organiske Dele lever Bille - larver, Snegle (Planorbis arcticus) og en Vrimmel af Smaa- krebs, mest Ostrakoder. De sidste ferdes dog ogsaa fortrinsvis mellem Diatomékolonierne paa Klippefladerne, iser naar disse beskinnes af Solen. De efterstrebes ivrigt af Hundestejlerne, disse staar stille med Snudespidsen helt henne ved Diatomelaget; saa snart en Krebs vover sig frem, skyder Fisken pilsnart los paa den med en saadan Kraft, at det giver et Set i Fisken, naar dens Snude tørner mod Klippen. Af Fugle saas jevnligt Angeltasker (Pagonetta glacialıs) og Lomme (Colymbus septentrionalis). De sidste kom regel- messigt hver Aften flyvende fra Kangerdluarsuk ind over Itiv- nerit, sedvanlig 2—4 i Folge og altid meget hojt oppe. Mens de flyver, skriger de taktfast deres gronlandske Navn: krassak. — En enkelt Gang har jeg set en Ederfugl i Langsoen. I denne Sammenheng kan maaske nevnes, at Ravnene ferdes her inde som allevegne ellers. Efter at de havde op- 208 daget vor Teltplads, kom de hver Nat og forgreb sig ogsaa paa vore Laks. — Ryper var her mange af: en Dreng, der jævnlig kom ud til os fra Exalunguit for at sælge Laks, havde ofte nogle med sig, som han havde stenet undervejs. — Harer saas en enkelt Gang. Reve eller Rævefælder saa jeg ikke noget til. De grønlandske Søer fortjener en indgaaende Undersøgelse. Fra de senere Aar er der i dem iagttaget adskillige højere Planter, som man ikke skulde tro kunde eksistere saa langt mod Nord. Men deres Flora er sikkert ikke udtømt endnu, og om Planternes Livskaar og Livskrav her ved vi endnu mindre end om Landjordens. Hvor grundigt deres Fauna er studeret, ved jeg ikke, men Planktonet er i alt Fald kun lidet kendt. Foruden den biologiske Interesse, der knytter sig til dem, vil der dog navnlig kunne ventes et betydningsfuldt Udbytte af en Undersøgelse af deres Bundmateriale, idet vi jo her vil finde Vidnesbyrd om deres Flora og Fauna i ældre Tider. Saaledes maa jo f. Eks. Søerne paa Godhavns Halvøen indeholde marine Aflejringer, hvis dette Parti i postglaciale Tider har været ned- sænket. Men især vil det være af stor Vigtighed at faa at vide, om der i Grønland har eksisteret interglaciale Perioder, noget saadant anser Helgi Pjetursson af andre Grunde for sand- synligt. Men eventuelle interglaciale Aflejringer her har jo Interesse ud over Geologien, idet de vil give væsentlige Bidrag til Forstaaelsen af den grønlandske Vegetations Historie. For at faa fat i Bundaflejringerne vil det paa mange Steder vist være mest praktisk at afvande Søerne. Ved nogle af de mindre kan det gøres uden stort Besvær, og af de største findes der enkelte, som ogsaa indbyder til et saadant Forsøg, idet de er dannede i en Dalsænkning, der er opdæmmet ved en tem- melig smal Basaltgang. I en saadan Gang kan der sikkert temmelig nemt sprænges Hul, og man behøver jo de fleste Steder i Grønland ikke at tage Hensyn til de Oversvømmelser, et saadant Forsøg vilde afstedkomme. 209 | Aflobene fra Seerne paa Exalunguit Itivnerit ses paa Sten den sedvanlige Vegetation af Hydrurus foetidus, dog ikke hvor Elven er dyb, men kun hvor den danner smaa Fald, og Stenene kommer frem til Overfladen. Endvidere forekommer her Lim- nobium ochraceum i talrige Former. Dette fortrinsvis arktiske Mos er meget plastisk, der er allerede beskrevet talrige Varie- teter af det, og der kan med Lethed opstilles endnu flere; de er ojensynligt afhengige af Naturforholdene, man finder saa- ledes særlige Former i Vandfald, andre i roligt strammende Vand, nedsænkede Former og saadanne, der staar næsten helt torre i Sommertiden. | dybt og svagt rindende Vand kan findes Calliergon-Arter i serlige Former, saaledes her en Varietet af C. stramineum, der er fuldstændig parallel med Varieteten fontina- loides af C. cordifolium (se ogsaa Forholdene ved Narsak p. 152). I Aflobet fra Langsø vokser Algen Tetraspora (? cylindrica). Den sidder paa Lesiden af Sten, hvor Strømmen er svag, og kan her danne store Bestande. Skuddene naar op til Overfladen af Vandet og bølger i Strømmen som de lange Baandblade af Sagittaria og Sparganum affine о. fl., men deres Farve er en ganske anden, ren lysgron. Jeg har kun set denne karakteri- stiske og iojnefaldende Plante her. Se- og Elvbredderne frembyder ingen særlig Interesse herinde. Kratdannelse findes kun ved Aflobet fra Lilleso samt, saa vidt jeg husker, ved Seen ved Exalunguakat, Krattene er hverken serlig store eller mærkelige ved deres Bundvegetation. Hist og her paa Elv- og Sobred findes en Del af Urteliernes Represen- tanter som Potentilla Langeana, P. maculata, Thalictrum alpinum, Cardamine pratensis, Arabis alpina, Taraxacum croceum, Veronica alpina, Carex rariflora og Trisetum subspicatum (god Muldjord) samt de hertil horende Mosser Mnium affine, Timmia norvegica, Climacium dendroides, Plagiothecium denticulatum, Brachythecium- Arter o.fl. Men de optreder ikke samlet og heller ikke i stort Individantal, men kun som smaa og tilfældige Pletter i den øvrige Vegetation. Kvaner saas her slet ikke. УХУ. 14 210 Hovedarealet indtages af Mosker, Lynghede eller Fjældmark, men ogsaa de optræder i ret smaa Pletter, alt efter som de orografiske Forhold lader den ene eller den anden af disse Formationer udvikle sig. Og da Gnejsbunden i Sammenligning med Basalten er langt mere ujævn, bliver ogsaa Vegetationen derefter. Paa Toppen af de isskurede Gnejskuller og paa Klippe- vægge er Vegetationen aaben, saa at Klippen overalt er mere fremtrædende end Vegetationen, der altsaa er Fjældmarks- vegetation, men Grunden hertil er selvfolgelig ikke Kullernes Hojde og de af den resulterende okologiske Faktorer, dertil er den jo altfor ringe, men derimod kun den Omstændighed, at her er nyt og muldfattigt Terræn. Forovrigt er Fjældmarksvegetationen her som andetsteds ret forskelligartet. Paa mange Steder er de bekendte «sorte Striber», dannede af blaagronne Alger, de mest fremtrædende. I Smaafordybninger paa Stenen samles lidt Vand, her er Algens Hovedkvarter, naar Vandet flyder over, flyder den med og vegeterer saa ned ad Klippevæggen. Mange Forfattere har henledt Opmærksomheden paa disse Planters enestaaende Haardforhed !), de udholder i tørret Tilstand enormt høje Inso- lationstemperaturer (jeg har med sværtet Termometerkugle paa «sorte Striber» i Le maalt 48° C.!), og paa den anden Side maa de udholde Vinternattens stærkeste Kuldegrader uden beskyttende Snedække. Næst efter de «sorte Striber» er de ligeledes sorte Gyro- phorer iøjnefaldende. Jeg har herinde fra samlet Gyrophora hyperborea, cylindrica, arctica, vellea og erosa. De sidder mere paa de vandrette Klippeflader, men er ellers ogsaa udsatte for haje Variationer i Temperatur og Fugtighedsforhold. Ofte danner de tætte Bestande, saa at Stenen næsten helt dekkes; baade de og de sorte Striber er i tort Vejr sikre at træde paa; naar man ferdes paa deres knastorre, ujevne Overflade, forhindrer de den 1) Saaledes f.-Eks. Hartz i Ost-Grenlands Vegetationsforhold (Medd. om Grl. XVIII, p. 230). 211 glatte Støvlesaal i at glide ud, men i fugtigt Vejr er de lige saa lumske, de bliver da helt slibrige og sidder kun daarligt fast. Af andre Laver har jeg herfra indsamlet: Parmelia sawatilis var. isidüfera og omphalodes. Aspicilia cinerea, cinerorufescens, gibbosa. Parmelia Fahlunensis, lanata, chrysoleuca var. melanophthalma, alpicola, centrifuga. Rhizocarpon geographicum, geminatum. Leeidea lithophila, impavida var. fuscocinerea (ny for Gronland!). Lecanora badia, polytropa. Buellia polycarpa (ny for Groenland!) Det er temmelig afgjort, at alle de i denne Liste nævnte Arter ikke kræver de samme Livsbetingelser, og at de derfor ikke horer hjemme i samme Gruppe, men det er vanskeligt for en, der ikke er lavkyndig, i kort Tid at faa indsamlet tilstræk- kelig sikre Data til Oplysning om Sligt. Ofte er det Materiale, man har ventet sig mest af, sterilt og ubestemmeligt. Den nævnte Parmelia centrifuga, der forøvrigt ikke er saa almindelig her — Arten er jo sydlig, Branth angiver den’) som voksende til Jacobshavn — synes mig kun at vokse i Le i ringe Hojde paa Klippevegge, hvor der er fugtig Bund neden- for den. Dens Thallus varer kun kort Tid (én Vegetations- periode?), og den kommer derved til at danne karakteristiske koncentriske Ringe eller Ringstykker paa Klippen, deraf Navnet centrifuga. Hvor Vandet nogenlunde til Stadighed risler hen over en kun svagt heldende Klippeflade, findes de dybsorte eller kobber- brune, matte eller metallisk glinsende Andrewa’er (A. petrophila, papillosa, obovata o.fl.). Deres ejendommeligt byggede Hapter- systemer fæster sig i Klippernes Ujævnheder, og Planterne danner mindre eller storre halvkugleformede eller tilsidst flade 1) Medd. om Grenl. Ш, р. 471. 212 Kager, der fruktificerer meget rigeligt. Tilsidst naar de oprin- delige Puder sammen, danner Bræmmer eller Striber hen over Hellen, indtil denne omtrent dekkes helt, men dermed er vgsaa Betingelser for anden Vegetation til Stede, og disse Mosser bukker under. — Sammen med og imellem Andrewa’en findes den ligeledes sorte Sarcoscyphus emarginatus. Lune og solrige Klippevægge smykkes af Woodsia, Cystop- teris, Sawifraga Aizoon, Potentilla emarginata endvidere Ortho- thrichum og Grimmia-Arter, f. Eks. Gr. torquata, аросатра о. fl. Rhacomitrium hypnoides, Dicranoweisia crispula 0.a. Efterhaan- den fyldes Spalterne mellem Blokkene af Muld, og Lynghedens Buske indfinder sig, Cassiope hypnoides synes at være den første. Herunder maa ligeledes nævnes de særdeles smukke Espalier- dannelser, som hyppigt findes her inde. Omtrent enhver Busk eller Halvbusk kan vokse i Espalierform, men særlig tiltaler dette Dværgbirken, der i Læ af en Væg eller en Blok kan blive meget gammel, kraftig og tætgrenet. Saa langt Klippen giver Le (og Snedekke?), naar dens Grenspidser ; hvad der vokser udenfor, drebes inden neste Vaar. Fra Klippevægge indsamledes den sjældne Orthotrichum elegans (пу for Floraen!). Paa Klipper, hvor der ikke samler sig for meget Vand, eller paa Morænepletter, hvis Hældning er saa stor, at Vandet har frit Aflob, danner sig efterhaanden en Lynghede med Cas- slope tetragona og hypnoides, Empetrum, Betula nana, Vaccinium uliginosum var. microphyllum, Sedum palustre var. decumbens, Dryas integrifoila, Pyrola grandiflora, Salix glauca og herbacea, Lycopodium Selago, Luzula confusa, Poa alpina, Antennaria alpina med Dicranaceer og deres almindelige Jungermanier, Æyloco- mium proliferum, Stereodon revolutus, Webera cruda, longicollis og polymorpha, Aulacomnierne med Grenlaver, kort sagt en Hede af vesentlig de samme Bestanddele som Basaltbunden, men bortset fra, at den kun indtager mindre Arealer, er den heller aldrig saa frodig som dennes. Af sjældnere Arter kan 213 nævnes Oncophorus schisti samt den ikke for paa Vestkysten fundne Encalypta brevicollis. | Omtrent det samme gælder om Kærene, ej heller de op- viser synderligt andre Planter end Basalten, men deres Betyd- ning her for hele Landskabets Karakter er forsvindende, medens de paa Basaltbunden ofte milelangt er dominerende. Smaa Moskær optræder her især i storre Fordybninger i Klipperne eller ogsaa paa saadan Morænebund, hvor Aflobet er vanskeligt. En egen Kærvegetation har jeg set ved de ovenfor omtalte Snepartier ved Mellemso: Ligesom ved de smaa Bræer ved Unartuarsuk (se p. 120) var her store Arealer dækkede af Harpidium exannulatum var. orthophyllum (= H. Tundrae Arnell) samt H. uncinatum f., der ogsaa fandtes langt ind under og indefrossen i Isen. Her var dog Mostæppet ikke saa rent, hist og her optraadte Pletter af Sphagnum teres og Paludella (vist levedygtige) samt foruden Salix (?groenlandica), Equisetum arvense og varıegatum, der bægge tildels var gaaede ud, samt en steril og ubestemmelig Carex. 1 Paludellaen saas ogsaa levedygtige Kimplanter af Saxifraga rivularis. | Paa nogle Steder, hvor Vandet stadig rislede hen under Rullesten, var disses Mellemrum helt udfyldt af død Sphagnum teres, men Toppen af Tørvemostæppet var helt taget i Besiddelse af Oncophorus Wahlenbergü, der havde dannet Lag раа 1—2 Centimeters Højde, benyttende sig af det døde Tørvemos som Vandreservoir; mellem denne voksede Martinellia subalpina og enkelte Trevler af Harpidium uncinatum, og paa enkelte tørrere Steder var saa hele Kombinationen truet med Undergang af Xanthoria vitellina. Fjældvægge. Som allerede nævnt (p. 184) er Landet bag Udstedet Erigtok bredt, og Fjældskraaningen ikke særlig stejl, og alle Urerne der fuldkommen i Ro (se Billede hos Steenstrup, Medd. om Grl. XXIV, Tab. XIII). De nederste Partier af Fjældet 214 stod dog som ret stejle Vægge, her voksede de sædvanlige smukke Urter Woodsia, Cystopteris fragilis, Aspidium fragrans, Saxifraga Aizoon var. robusta, Trisetum subspicatum var. lawior, Viscaria alpina, Campanula rotundifolia var. arctica og Potentilla Langeana («a tall, glabrate form» Rydberg 1. с.), Orthotrichum Killiasu. Ligesom ovenfor omtalt under Kuanersuit (р. 196) er slige faste Tufvegge med gunstig Exposition altid i Besiddelse af en smuk Vegetation; i Folge Sagens Natur staar Planterne ikke tet, men de, der er der, har saa gode Erneringsvilkaar, at Eksemplarerne altid er usedvanlig store. Ned over Veggene var der nogle smaa Vandfald, her aaa Limnobium ochraceum i flere Former. Mosset sidder i selve Faldet; paa Grund af Vandet maa alle Skud henge ned efter. Forgreningen paavirkes af Strammen, saa at Sidegrene enten slet ikke udvikles, eller ogsaa kommer de kun frem paa Skud- dets lysvendte Side. De staar ud fra Hovedskuddet under en spids Vinkel, men selve Spidsen af Grenene er saa atter klo- krummet, og Bladenes Spidser peger nedefter. Paa denne Maade faar Tuerne et Udseende, som om de var kemmede med en grov Kam. Neden for Fjældvæggen ligger nogle gamle Urer, der om- trent er helt overgroede af Pilekrat, og ellers er her frodig Lynghede. Hvor der er saa let Adgang til rigelig og hej- ‚ voksen Lyng som her, bliver Gronlenderne kresne, og der ind- samles omtrent kun Cassiope tetragona. Dens Harpiksholdighed ger, at den brender meget let og, naar den er tor, saa godt som uden Вос med høj og stærkt lysende Flamme. Hvor Brændselet er mere sparsomt, benyttes den derfor kun til ‘Op- lending. Kær. Længere ned imod Strandbredden bliver Bunden mere og mere sumpet. Formodentlig er det Gnejsunderlaget, maaske i Forbindelse med Moræneler, som her gør sin Indflydelse gæl- 215 dende. Nær Udstedet er der saa fugtigt, at man blot behøver at tage nogle Spadestik af Mosvegetationen op, for man faar et Hul, der bl. a. benyttes til at hente Vand fra. Saadant Vand kan godt vere klart, men det smager ikke godt, det er tydeligt nok, at der er humose Stoffer i Opløsning i det, men er der blot et selv nok saa lille naturligt Vandløb, der straks giver sigftil Kende ved dets Mossers friskere og renere grønne Farve, saa er Vandet godt og drikkeligt. De vigtigste Kærmosser er følgende: Calliergon sarmentosum, sædv. Varieteterne fuscescens og arcticum, Harpidium revolvens og ewannulatum, Sphagnum squarrosum og Warnstorfir, Paludelia squarrosa, Meesea uliginosa og triquetra, Camptothecium nitens (Hypnum trichoides), Oncophorus virens og Wahlenbergii. Her findes ogsaa paa Gødning eller døde dyriske Rester Splachnaceernes karakteristiske Bestande, der her omkring Udstedet, som omkring enhver beboet Plads er særdeles almin- dedelige. Tetraplodon bryoides, Haplodon Wormskjoldi og Splach- num sphericum, som var ny for Gronland, men som Aaret efter fandtes af Dusen paa Bontekoe-@ i Ost-Gronland (se Bih. Kgl. Sv. Vet. Ak. Förh. 1900, Nr. 6). Alle de her nævnte Arter kan optræde i næsten rene eller helt rene Bestande, særlig iojnefaldende var nogle Bevoksninger af en robust Form af Meesea triquetra. Paa Flader af over Kvadratmeterstorrelse saas absolut intet andet end den; den «blomstrede» og fruktificerede rigeligt, og dens Aarskud var lange. En hjembragt Prave maaler over 15 Centimeter i Dybde, og der er ingen Forandring i Bestanden nedefter, saa at den sandsynligvis har vokset saa rent og kompakt der lige nede fra den faste Undergrund. Hist og her var Kapslerne afbidte, et Fænomen, som af Berggren?) er iagttaget paa spitzbergske 1) Kgl. Sv. Vet. Ak. Handl. 13, 1874, Nr. 7, р. 15. 216 Mosser, af C. Jensen!) paa færingske, og som af den forst- nævnte Forfatter tilskrives Snespurven (Æmberiza nivalis). Almindeligvis vokser jo Mosserne i det arktiske Omraade stærkt blandede, saaledes at et Herbariepræparat af ordinær Storrelse kan indeholde indtil en Snes forskellige Arter. Dette gælder dog navnlig Mosserne fra torre Klippespalter eller fra tor Hedeformation, men kan ogsaa treffes i Kærene. Jeg tror nu efter mine lagttagelser her paa Disko at kunne opstille den Regel, at jo fugtigere Lokaliteten er, desto renere Bestande danner de enkelte Arter, og de reneste faar vii rindende eller dybt stagnerende Vand. lagttagelsen bekræftes ogsaa af vort Museums Materiale fra andre arktiske Egne, for saa vidt dettes Etiketter giver saa udtømmende Oplysninger om Lokalitetens Beskaffenhed, at det kan bruges hertil, særlig skal fremhæves Hartz's Indsamlinger fra Øst-Grønland. Dog er der visse Former, som man aldrig ser bestanddannende, f. Eks. fra vaade Ker: Calliergon badium (der f. Eks. paa Spitzbergen og i Skandinavien kan optræde i rene Tuer, se Lindberg & Arnell Musci Asiae borealis И, р. 122) og Cinclidium subrotundum. Bægge disse findes fortrinsvis som Indblanding i Meesea-Arterne. Fanerogamvegetationen i disse vaade Kær repræsenteres af Eriophorum- Arterne, Salix groenlandica og herbacea, Dværgbirk i oprette Eksemplarer, Vaceinium uliginosum var. microphyllum, overalt stærkt angrebet af Æxobasidium Vaceinü, faa sterile Em- petrum-Individer, Ranunculus lapponicus, Saxifraga rivularis og stellaris, Alsine verna var. propinqua, Cerastium alpinum var. pro- cerum, Pedicularis hirsuta og flammea, Carex alpina og rariflora, Juncus custaneus 0. fl. Af andre Planter bemærkedes især en Mengde Agarica- ceer, af hvilke de fleste var brunlige, men nogle hvidlige eller rodlige; mine indsamlede Prover er ikke bestemte endnu. Lidt Ost for Udstedet ligger der smaa Seer, af hvilke den 1) Mosses i Botany of the Faeröes, Vol. 1, р. 163, Copenhagen 1901. Le Te 217 største maalte 7 Meter paa det dybeste Sted. Dens Længde- retning er vinkelret paa Kysten; ved den Bred, der peger op mod Fjældet, er der frodig Lyngvegetation, ved de andre Kær, som ved den mod Kysten vendende Ende gaar over til et [—1'/2 Meter højt Krat af Salix glauca, der optager hele Aflobet — nogen egentlig Elv dannes ikke. Pilene staar her omtrent op- ret, Bunden imellem dem er tet bevokset med Carex aquatilis var. stans, der her bliver næsten lige saa hej som Pilene. End- videre findes der Æquisetum arvense og Polygonum viviparum. I enkelte mere aabne Pletter af Pilekrattet fandtes lignende Tillob til Kratdannelse af Dvergbirken, som oven for er skildret fra Kuanersuit (p. 192). I det svagt rindende Vand mellem disse Planter saas de høje og kraftige, frisk grønne Mosser Calliergon cordifolium, Mnium Seligeri og Sphagnum squarrosum. I Van- det ude i Seen fandtes her atter den robuste Form af Calliergon Richardsoni, Harpidium fluitans samt Callitriche autumnalis og Batrachium paucistamineum var. eradicatum. Her fled ogsaa store Nostoc-Klumper og her var et rigt Dyreliv af Ostrakoder, Insektlarver og Snegle (Planorbis arcticus). Marskvegetation. Imellem de lave Gnejsklipper omkring Udstedets Havn fin- des der flere Vige og næsten indelukkede Bugter, som er torre ved Lavvande, og hvor Bunden dannes af sejgt graat Slik. Her findes atter den fra Kuanersuit omtalte Marskvegetation dannet af Glyceria vilfoidea. Gresset staar her om muligt endnu mere sammenfiltret og tet, og mellem det dets «oskiljaktiga följe- slagara» (Nathorst) Stellaria humifusa. Den noget ujevne Bund med talrige Brakvandspytter og sterre og mindre Gnejsblokke overskylles her ikke saa regelmæssigt af Hojvandet, dog kan Kombinationen Hojvande og Vind ind ad Fjorden sætte hele Engen under Vand. Dette kan bl. a. godtgeres af Lavvegeta- tionen paa Gnejsblokkene: paa deres Top og Sider er der den sedvanlige sorte Vegetation af Skorpelaver og Gyrophorer, men 218 "ig. 16. Ved Udstedet i Disko-Fjord. Marskvegetation dannet af et tæt Tæppe af Glyceria maritima var. vilfoidea; mel- lem den Stellaria humifusa. Gnejsblokken i Forgrunden tilhojre er lavbevokset fra Toppen saa langt ned, som Hojvandet ikke naar at beskylle Stenen. (Près de l'établissement du Disko-Fiord. Vegetation de pré salé formée par Glyceria et Stellaria. Le bloc gneissique du devant à droite est couvert de lichens allant du sommet jusqu'à la ligne de la haute marée.) 219 i et Bælte over Bunden er Stenen aldeles hvid og bar (se Fi- guren р. 218). Paa Steenstrup og Hammers Kort er her angivet hævede Skallag; om Niveauforandringen foregaar endnu og i samme Retning, og om altsaa disse Enge gaar deres Un- dergang i Mode, vil kunne ses, naar man om en Del Aar efter- maaler Steenstrups Nivellement til Tang- og Balanranden herinde (Cfr. Medd. om Grl. XXIV, р. 301). Dr. Steenstrup henledte min Opmerksomhed paa nogle ejendommelige store, hvide Pletter paa Bunden af de rolige Vige af Havnen. Vi undersogte dem i Fellesskab; det viste sig, at de bestod af døde Angmagsetter (Mallotus arcticus) i alle Oplos- ningsstadier. Som bekendt der disse Fisk jo i Millionvis, efter at de har udgydt deres Rogn, og de skyller formodentlig serlig let ind i saadanne rolige Vige, hvor der jo saa efterhaanden maa opstaa en hel Aflejring af dem. De saakaldte «Marlekar», der jo nesten altid indeholder Mallotus, maa formodentlig vere opstaaede paa lignende Steder. Fiskelevningerne udviklede en meget intens Stank, i hvilken bl. a. Svovlbrinte var særlig frem- tredende. Hvor der foregaar Svovlbrintedannelse fra Havbunden, kan der ikke eksistere noget hejere Dyre- og Planteliv, som man har kunnet konstatere ved hydrografisk-biologiske Under- sogelser i Dele af Kristiania-Fjord og andet Steds (se f. Eks. Hjort & Gran, Report on Norweg. Fishery- and Marine In- vestigations Vol.I, 1900, Nr. 2, р. 42 ff.). Denne Omstændighed, at kun anaërobe Mikrober kan medvirke ved de dode Fisks Op- losning, bidrager jo ogsaa til, at deres Skeletter kan aflejres in toto. Paa Gnejsklipperne omkring Havnen havde Udliggeren torret Angmagsetter. Nu viste sig det mærkelige Fænomen, at alle Vegne, hvor der havde ligget Fisk, var de der voksende Skorpe- laver forsvunden fra Stenen (se Fig. 17). Et hjembragt aflangt Stykke viser i Midten en kraftig Vegetation af Buellia coracına (Nyl.) (= ВБ. moriopsis Mass. Th. Fr.) men paa begge Ender er 220 der «Angmagsetpletter», og Lavet er som ætset bort. Lignende Pletter kunde ses fra ældre Aargange, og her begyndte Laverne fra Randen at vokse ud igen. Grunden til denne besynderlige Forsvinden at Laverne lyk- kedes det mig ikke at faa opklaret tilfredsstillende. At Lavet er stærkt lysbehovende, var let at paavise; hvor der laa mindre Sten paa Klipperne, voksede Laverne vel paa dem og omkring Fig. 17. Gnejshelle, paa hvilken Angmagsetter har været lagt til Tørring. Hvor Fisken har ligget, er de sorte Skorpelaver (Buellia) som ætsede bort. (Bloc gneissique sur lequel on a fait sécher des Mallotus arcticus. Les croûtes de lichen sont comme devorees où les poissons ont été placés.) dem, men ikke ind under deres fremspringende Rande, selv om disse ikke berorte Underlaget. Sandsynligst forekommer det mig, at de klæbes fast til Fisken, uden at jeg dog har kunnet se noget saadant paa terrede Eksemplarer. Under vort ufrivillige Ophold ved Udstedet — Storbaaden fra Godhavn eller rettere dens Forer kunde ikke krydse, men 221 laa i Fortunebay og ventede paa Medvind — gik vi om Aftenen den 1% til Siorak for at høre vor Konebaadsstyrers Mening om en Afrejse i Konebaad. Paa Spidsen af Halvoen er her, som allerede omtalt, udstrakte sandede og grusede Flader; og- saa her findes Havstokke. Vegetationen paa den var kummerlig og fortarret, nærmest en Lavvegetation af lignende Beskaffenhed som den, jeg har beskrevet fra Itivdlex (se р. 172), dog re- præsenterer denne et mere fremskredent Stadium, idet Busklaver er langt mere fremtrædende end Skorpelaverne, og Grimmia’en spiller ogsaa en ret betydelig Rolle. Ifølge Grev Moltke skal der paa Sydsiden af ete dlek, 9: den lille vestlige Gren af Disko-Fjords sydligste Parti, være lignende vidtstrakte, torre Flader med overvejende Bevoks- ning af Busklaver. Ifolge Dr. Steenstrup er her ingen gamle Strandvolde. En halv Time efter vor Ankomst til Disko-Fjord (den 1%/s) indfandt sig en Grenlenderinde for at sælge mig et Torklæde fuldt af Arctostaphylos alpina. Denne Plante er sikkert meget sjelden paa Disko, jeg har ikke set den fra andre Steder, men den er her ogsaa samlet af Adjunkt M. Traustedt og Pastor P. H. Sorensen. Paa de Steder, jeg kom til her inde, søgte jeg forgæves efter den, saa den maaske er indskrænket til de lave Basaltpartier omkring den beboede Plads Siorak. Den samme Gronlænderinde kom forøvrigt flere Gange med Planten. At hun modte med Planten straks efter, at vi var komne, synes mig bestemt at tale for, at hun har set, at det var noget ualmindeligt. Ganske vist kunde det jo tænkes, at Hr. Pastor Sorensen har vist Gronlænderne Planten, udtalt Onske om at faa flere af den eller paa anden Maade belært dem om dens Sjeldenhed; Hr. Adjunkt Traustedt har velvillig meddelt mig, at han selv har fundet den uden at vide, at Planten var sjælden her, og at han ikke har faaet bragt nogen af den af Beboerne. At Gronlænderne ikke alene fortrinligt iagttager deres Natur, 222 ogsaa i Detailler, men ogsåa har Øje for ualmindelige Ting, derom vidner følgende: Beboerne ved Godhavn har som Regel tørrede Skind af almindelige Fugle, Falke, Maager, Lomme о. 1., som de udbyder til Salg for Skibsbesætningerne og andre Evro- pæere. Grev Moltke købte en Del af dem for en 25 Øre Stykket. En Dag kom de med et lille uanseligt Skind, som de vilde have mig til at købe for 1 Krone. Da jeg indvendte, at Prisen var højere end sædvanlig, sagde man, at det var, fordi det var en Fugl, som ingen kendte. Paa Grund af Fuglens svagt udviklede Bagtaa mente jeg, at det kunde være en til- fældig Farvevarietet af en Taterak (Larus tridactylus), et Forslag, som dog haanligt tilbagevistes med den Bemærkning: «Tror Du ikke, vi kender en Taterak?» — Efter Hr. Inspektor H. Winges Bestemmelse viste Fuglen sig at være den sjældne, højnordiske kløfthalede Maage (Larus Sabinei), der i Følge Winge's Grønlands Fugle, Medd. om Grl. XXI, p. 198 flere Gange er skudt ved Godhavn paa dens Træk nord- eller sydefter, og som i Følge samme Steds meddelte Optegnelser ogsaa tidligere af Grønlænderne udtrykkelig er betegnet som sjælden. At Vinteren nu var i Anmarche, havde vi flere Gange faaet at føle. Nattefrost havde været hyppig, og ligeledes havde vi haft flere Dage med Snevejr. Kærene bag Udstedet havde en Dag været snedækkede helt op Ш Fjældet, saa var der kommet Tøvejr, Sneen smeltede, og nu vadede man overalt i Vand til langt op over Anklerne. Meget karakteristisk var Lynghedernes Farveskifte nu. I Sommertiden var Hedens Farve grønligbrun, men nu, efter Frostens Begyndelse, skiftede Hedebuskenes Blade deres Farver i Løbet af ganske faa Dage, særligt da de løv- faldende: Birk, Mosebølle og Pilene, og hele Heden fik derved en rødgul Tone, der undertiden kunde spille noget i Violet. Foruden Løvets Efteraarsfarvning bidrog ogsaa hertil Snylteren Exobasidium Vaccinii, der jo foruden Mosebøllen angriber andre Lyngplanter, og som farver Bladene intensivt purpurrøde. 223 Den 14/5 afsejlede vi fra Ekigtok. Ved Mundingen af Disko- Fjord gik vi i Land i Ungorsivik-Bugt paa Grund af Mod- vind. Her er lavt og fladt Terren med Pletter af en Marsk- vegetation, som repræsenterer det sidste Stadium af Rækkefolgen Kuanersuit—-Exigtok, idet her en stadig periodisk Overskylning af Hojvandet mangler og kun kan indtræde med stærk Paalands- vind ved Flodtid. Glyceria vilfoidea stod her endnu, men tri- vedes aabenbart ikke godt, derimod var Stellaria humifusa endnu i fuld Vigueur. Tillige fandtes her Potentilla Egedii, baade med Blomster og Frugter, men den var mindre end ved Kuanersuit, og. navnlig var dens Udlobere betydelig kortere. Bunden var noget ujævn, og fra Toppene blæste Sandet ned i Sænkningerne og fyldte dem efterhaanden, derfor var Gr&nserne mellem Sandstrandens og Lerstrandens Vegetalion heller ikke skarp, imellem de foregaaende fandtes Cochlearia groenlandica, Carex glareosa, Glyceria angustata, Mosset Pottia Heimü var. arctica samt Leptobryum pyriforme, Didymodon ru- bellus o. fl. Tuer, men desuden Sandstrandens typiske Repræ- sentanter Aalianthus og Mertensia. Den første var nu i fuld Frosætning, men selv om enkelte Kapsler havde begyndt at aabne sig i Spidsen, saa saa det ikke ud til, at Froene vilde blive spredte i Aar; de sad alle fast paa deres Frostrænge (sammenlign hermed p.137 ff.). Hen imod Aften modte vi Storbaaden, og den folgende Dags Eftermiddag naaede vi til Godhavn. Paa Gnejshalvoen ved Godhavn ligger der en Del Søer, som nu om Efteraaret indeholdt et overmaade rigt Plankton, hovedsagelig af dyrisk Indhold. En af dem, der ligger paa en lav Landtange ner Udkiggen, modtager i urolig So Sprojt af Havvand, som ogsaa kan fore Tang med sig derop. Dog synes Planktonet overvejende at have Karakteren af et Ferskvands- plankton, men muligt vil en nojere Undersogelse kunne paavise 224 Brakvandsformer i det. Paa stænket Bund ved selve Udkiggen voksede, som tidligere nævnt, Plantago borealis. I ovrigt frembyder Landvegetationen intet af særlig Inter- esse, over alt bærer den Mærker af stærk Torveskering. Det samme er Tilfældet med store Partier af Lyngmarken, særlig de flade Partier omkring Spækhuset. | den Dal, der fra Lyng- marksbugt strækker sig op mod Basaltfjeldene, er der dog endnu frodige Hedepartier, Krat og Urtelier, her er det jo og- saa, at de varme Kilder ligger. Denne Lokalitet er imidlertid besøgt og skildret saa tit, at jeg intet væsentligt har at tilføje. Inspektorhaven ved Godhavn var i Halvtredserne, i Folge Rink, den største og smukkeste Have i Nord-Gronland. I 1898, da der ingen Inspektor boede her, var den dog meget forfalden og forsømt og indeholdt intet, der er Omtale verdt. Hos en dansk Familie, Hr. Underassistent Fleischers, saa jeg en hel Del evropeiske Planter i Stue, af hvilke de fleste syntes lige saa velvoksne som hjemme, til Trods for, at Lysforholdene i Stuen ikke var de allerbedste. Her var der Iris, Pelargonie, Fuchsia, Levkojer, Nelliker, Aspidistra, Roser, Asters, Stedmodersblomster, Tropæolum, Vallota, hængende Tradescantia, ja endog en Orange, der dog var meget forkommen. Efter hvad Fru Fleischer meddelte mig, taber de fleste af dem Bladene i den morke Tid. Haveurterne saas i Kasser inde i Stuerne og plantes senere ud. Afsluttende Bemærkninger om Vegetation og Flora. Vegetationens Forskellighed paa Trap, Kulformation og Gnejs. Disko frembyder Eksistensbetingelser for alle de af Warming vedtagne Vegetationsformationer, men deres Betydning for Land- skabets Karakter, det Areal, de indtager, er meget forskelligt. 225 I. Fjeldmarksvegetationen 9: den aabne Urte- og Kryptogamvegetation uden eller med faa Dverg- buske, indtager: 1) De vindaabne Plateauer paa Trapfjeldene; oftest er Kryptogamerne fremherskende eller enkelte Arter endog karaktergivende, f. Eks. Laverne Gyrophora og Usnea melaxantha. Eksempler $. 114, 164. Fjældskraaningerne, for saa vidt de er i Ro, det vil sige Trapterrassernes stejlere Partier, og det vil atter sige Tufvæggene. Frodigheden staar her i ligefremt . Forhold til Fugtigheden; 5. 196, 213. Grusede og stenede Lejer og Deltaer ved de større 2 — 3 — Elve, saa langt Vaarvandets ødelæggende Virksomhed ikke spores; $. 132, 151. Ny Bund: hævede Havstokke, blottede Brelejer, i sen geologisk Tid dannede Grus- og Stensletter; her repre- senterer den Plantedekkets første Stadium. 5. 172 ff. II. Lynghedens Hjem er: 4 — 1) Trapfjeldenes Talus, for saa vidt den er i Ro, altsaa fra Fjældets Fod saa langt udefter, som Bunden er vel drenet. = Trapfjældenes svagt hældende eller vandrette, men vel drænede Terrasser, her gaar Heden paa gunstige Lokaliteter op til en Hojde af mindst 700 Meter. De ældste Havstokke. Gnejsen, fraregnet storre muldfattige Klipper eller vand- er rige Sænkninger. 5) Kulformationens brede Forland inden for Strandbæltet og uden for Elvenes Overrislingsomraade. En særegen Vegetationsformation (Tundra?), en Hededan- nelse med Overvægt af Mosser fremfor Lyngbuske findes: 6) Paa Trapfjældenes Talus som Overgangsled til Moskærene. 7) Paa hældende Morænebund, der er frossen i ringe ‚Dybde. S. 106. XXV. 15 226 Lyngheden indtager paa Disko, næst efter Fjældmarken, det storste Areal; dens Frodighed staar til en vis Grad i ligefremt Forhold til Fugtighedsgraden. Men stagnerer Vandet, saa faar Mosserne Overtaget, der dannes Ker; er der rigeligt rindende og friskt Vand, udvikles Krat og Urteli. ? Ш. Moskerene findes, hvor Vandet stagnerer og ег surt: 1) Paa Gnejsbund og ujævn Basaltoverflade i Sænkninger i Terrænet. 2 — Paa Trapfjældenes vandrette, ikke drænede Terrasser ; her gaar de endnu højere op end Lyngheden og kan endnu findes pletvis paa de højeste Plateauer. (SU) I storst og rigeligst Fylde udvikles de paa Trapfjældenes brede Forland som sidste Udviklingstrin efter Lyng- heden; der kreves da, at Muldlaget er tykt nok til, at det er vandstansende, eller at Gnejs eller Tuf danner Underlaget. S. 185, 214. 4) Paa vandret, meget fugtig Morenebund. Moskerenes Areal kommer paa Disko Lynghedens ner. I Modsætning til Lynghedens Mosser, der er sterkt sammen- blandede, staar de enkelte Arter her i temmelig rene Bestande. Jo fugtigere Bunden er, des renere og storre er Bestandene, og des starre er Aarsskuddenes Lengde. IV. VI. Cyperacé-Enge eller -Kær har jeg kun set indenfor Kulformationen i og ved Elvlejerne, dannede paa næsten vandret, meget fugtig Sandbund. 5. 167. Torre Græsmarker findes i samme Omraade indenfor Halofyternes Areal; de er ikke særlig udprægede; S. 166. Noget bedre findes de paa tort Morænegrus ved Bunden af Kuganguak-Dal. 5. 146. Soer findes baade paa Gnejs og Trapbund, men er ikke iagttagne paa Kulformationen. De huser en artsfattig men individrig Vegetation, hovedsagelig bestaaende af Krypto- gamer. Нуог dybt denne Vegetation paa Disko gaar ned, УП. УП. 28 er ikke kendt, men i ca. 2 Meters Dybde er der ingen kendelig Aftagen af Harpidium fluitans. Firnsne, baade i Haj- og Lavland, huser ofte Algevegeta- tion af Sphærella og andre Chlorophyceer samt Diatomeer, cfr. 9. 239. Ind under Randen af Firnsne findes i Lavlandet en ejendommelig Bevoksning af Kærmosser, se 5. 120, 213. Rindende Vand. 1) De rodplumrede Bræelve er plantetomme eller huser i det hojeste lidt Diatomeer langs Bredderne. Alle Elve, der forer klart Vand, i særlig Grad de «varme» Unartut, er rige paa Alger, især Hydrurus foetidus. Desuden indeholder de nogle Mosser (Limnobium) og — 2 = submerse Laver. I Vandfald af disse Elve er der i Strommen Bevoksninger af Limnobier, paa stenkede Partier andre Mosser. Ved alle Unartut er der Massevegetation af Mniobryum albicans var. glacialis, undertiden blandet med Philonotis. Paa svagt overrislede Gnejsheller findes Andreea og Se 4 — 5 — Sarcoscyphus-Arter. | Smeltevand fra Sne paa Hojlandet findes nesten altid Bryum obtusifolium og andre rede Bryaceer. Urtelierne er paa Disko bundne til de klare Elves Bredder. De findes vist overalt langs Kysten indtil en Hojde af ca. 100 Meter'), men kun paa Sydkysten og i Disko-Fjord indeholder de et Kontingent af sydligere Arter. Eksempler S. 112, 180. Pilekrat findes ligeledes ved rindende Vand og одевает men sjældnere, paa Sobredder, undertiden ogsaa paa gamle, rolige Urer inde ved Basaltfjældenes Vægge. Paa gunstige 6 — Steder gaar de op til en Hojde af 600 Meter. Kun paa Sydkysten og i Disko-Fjord er de godt udviklede, se f. Eks. 5: 192; 1) I Kvandal bag Ujaragsugsuk naaede Kvanen og enkelte andre dog op til 550 Meters Højde. 15* 228 Lave Krat af Dværgbirk forekommer pletvis, især Deres Bund er noget torrere end Pilekrattenes, og de er nærmest at opfatte som Pletter i Lyngheden, hvor Birken af indtil videre ukendte Grunde 1) Paa Sandstrand omtrent overalt langs Kysten, i sterst Udstrekning indenfor Kulformationen, hvor der endog 2) Paa Lerbund i rolige Vige, hvor dog Tidevandet kan gore sin Indflydelse geldende; denne Vegetation er XI. inde i Disko-Fjord. har kunnet fortrenge de andre Lyngbuske. ХИ. Halofil Vegetation findes: dannes Klitter. mindre udbredt. . XIIL Godet Jord. Paa Affaldsdynger ved gamle og nuvæ- rende Bopladser er der en frodig Gr&s- og Urtevegetation ; paa godede Pletter i Kærene findes der en for disse ejen- dommelig Mosvegetation, karakteriseret af Splachnaceer. Forskellen paa Urfjeldets og de mesozoiske Dannelsers Vegetation bliver altsaa forst og fremmest den, at den forstes ujævne Overflade betinger en Mosaik af smaa Samfund fra flere Vegetationsformationer, den andens langt jævnere Bund bærer alt efter Omstændighederne Fjældmarks-, Hede-, Kær- eller Strandvegetation, der med ensartet Præg strækker sig milevidt. у — Mudder- ns Bemærkn ca. Sul ås bugts- is sa Jor 5 on Optr. a dalene OnE paa Di У. Г. Potentilla maculata...... т т 7 tml. talri mange | — Langeana ....... RE N aioe fi faatallig . Alchimilla glomerulans.. To FEE ET Se oe store Ве: ') Angivelsen fra Upernivik (Kane) er ikke bekreftet af andre Samlere og be 229 En floristisk Forskel paa Gnejs- og Basaltbund er lidet fremtrædende, saa længe vi holder os til Blomsterplanterne. Ganske vist gives der Arter, som ojensynligt foretrækker den ene af dem, men der kendes ingen Blomsterplante, som ikke kan optræde paa bægge Bundarter. Anderledes er Forholdene med Mosserne. Her er der bestemte Slægter og Arter, som ikke taaler Basaltens Kalk og derfor aldrig optræder paa ren Basalt- eller Tufbund, Г. Eks. Andreea-Arterne, undtagen A. petrophila og muligvis A. papillosa, Sphagna, Sarcoscyphus emarginatus 0. fl. Basaltplanter er f. Eks. Drepanium Bambergeri, Thyidium abietinum, Brachythecium salebrosum, Pottia latifolia samt sikkert endnu et betydeligt Antal Arter, om hvis Findesteders Beskaffen- hed udenfor Disko der ikke foreligger tilstrækkeligt detaillerede Oplysninger. Om et sydligt Florakontingent paa Disko. Et bekendt eskimoisk Sagn fortæller om, hvorledes en Jætte skar Disko ud i Syd-Gronland, spændte sin Kajak for Øen og bugserede den der op, hvor den nu ligger. Sagnet indeholder en lagttagelse af dette skarpt seende Folk, nemlig at der paa Disko findes Planter, som paa Fastlandet forst findes længere syd paa, navnlig da Kvanen. Alt i alt kender vi for Øjeblikket folgende 37 Karplanter, som her har deres Nordgrænse. Fundet tendte Nordgrænse Vestkystens Fastland. Bemærkninger om Optræden paa Vestkystens Fastland endnu nord- ligere paa Ostkysten Fejltagelse. Er vist ret almindelig syd efter Faatallig overalt Almindelig i Syd-Grenland 7 | 230 оу Mudder- | |. y Bemer ca. 53° 35° bugts- Disko-Fjords Een Opt ca. 52° 25‘ al Indre paa D Li *Callitriche autumnalis....... a elle ae 1) talrig . E Epilobium Hornemanni V T in à talrig … ur — palustre........ V И CPE enkeltvis Chamenerium angusti- folk о бои sul V ера. рае т talrig . 3 Stellaria borealis........ T т T temmelig Cerastium trigynum..... if Ts to. temmelig Cornus зева N... 0 ^ (EN Gang) IND Se AR enkeltvis Archangelica officinalis \ т т I talrig . Veronica saxatilis ........... 7 (én Gang} |. fo). arti Vol enkeltvis Peculamstunhrastoites У. леса: Безье sae Т (en Gang) | enkeltvis Gentiana aurea............. V | | ee Т (en Gang) | 3 Eksem Vaccinium Vitis Idaea?)..... N ee Я tml faate Porola secundaius sau... Volt (En Gangster A 0] enkeltvis — minopä2ltl BELL 119% у | old Mflén 6... О... enkeltvis — rotundifolia ......... V |" (én Gang) |... оо а faatallig. Erigeron neglectus ..... у) ae. ОАО: т tml. faate * Potamogeton mucronatus .... |.:....:.....1........ Г (en Gang) | taliig . x — heter ER. т (én Gang) |... USSR talrig (?). Habenaria albida........... у if wl: VE ее (enkeltvis) | ........ Platanthera hyperborea...... у | И Sah. ie. sale talrig ... Coralliorhiza innata ........ у ch aha et + enkeltvis Lisigra cordgia.... 0.0.0... V Teaser ere faatallig. Süuncustrifidus........... | T Аве а о SME FE talrig (?). Luzula parviflora....... я fino ХВ. gb talrig . Scirpus caespitosus........... т (en Gang) | RR... tml. talrii AUT Te er Ge faatallig. Роазиеиютайз..’............ | 1 (2) 3) base AUD. ØRE ROAD Lycopodium complanatum...V | + (вп Gang) .........1............ enkeltvis Polypodium Dryopteris...... у oe И. faatallig(i Aspidium Lonchitis......... у Я ne ele ear tml. talri Lastræa spinulosa у. dilatata V | + (én Gang) |.........|............ enkeltvis Botrychium Lunaria........ Ут (én Gang). u soc oc.) enkeltvis Equisetum scirpoides........ V | TE Gane) il. Auen. eee enkeltvis — silvaticum........ у | TØ) 3) Li RMI *) Skal i Folge Brev fra Hr. Pastor Р.Н. Sorensen til Hr. Dr. Kolderup Rose) 2) Angivelsen fra Wilcox Point (Taylor) turde vist bero paa en Fejltagelse. 3) Angivet af Walker, Eksemplaret foreligger ikke, ikke senere genfunden. | 231 Ре RS Fundet Kendte Nordgrænse Bemærkninger om Optræden endnu nord- "Vestkystens Fastland paa Vestkystens Fastland ligere paa Ostkysten esminde-Distrikt ...... Hidtil ikke iagttaget andre Steder. | а ............. Vist talrig over alt og almindelig i de syd- | ip lige Dele af Landet SE ee Temmelig almindelig i det sydligste esminde-Distrikt ...... Almindelig Syd for Godthaab do. , Christianshaab — — - Arsuk-Fjord Bender eee a ae ea og videre Syd paa, tml. alm. — almindelig | i esminde-@ (én Gang) .. | ellers 65°47‘; alm. Syd for Frederikshaab 7 angerdluarsuk ved Hol-| Almindelig i Syd-Grenland nsborg ang. for Egedesm.-Distr.| først almindelig i det sydlige mebugt, 68° 45! .........; Sparsom overalt el 20.......... Temmelig almindelig i det sydligste RN LEER Jævnt udbredt, Syd efter tiltagende ensborg.............. Ikke fundet andre Steder it? aa Almindelig Syd for 64° 2 TT eee Temmelig sparsom overalt 0. SLIBE 15 Vist ret almindelig i Syd-Grønland. li ssp no Ikke iagttaget andre Steder endnu da ASER Hyppigst noteret fra det sydligste yshayn (én Gang)...... Almindelig Syd for Sukkertoppen e-Fjord, 64° 10'....... — — - Fiskernæs ok v. Holstensborg..... Tml. sparsom overalt, hyppigst i det sydligste Me — — , alm. ved Frederikshaab ОК, 167215" .. 71.2 Temmelig spredt overalt A Go. oct M il i Syd-Gronland N — Syd for Godthaab TT — fra Arsuk-Fjord Syd efter + shavn, Christianshaab . | Hyppigst noteret i det sydligste _ 1... — = Tr 10... Meget almindelig Syd for Frederikshaab ee ss Almindelig Syd for Frederikshaab eh. ui. ul: — — - 62° T meeps 10°..:.... ....| Hyppigst noteret i Syd-Gronland т esminde-Distrikt ...... —- — = shavn (en Gang)...... Temmelig sjælden overalt. zedesminde-Q være set paa et eneste Sted i store Masser. 232 Til denne Liste har jeg benyttet alle i Literaturen givne Oplysninger, Botanisk Haves Herbarium samt mine egne Op- tegnelser og Samlinger; Udbredelsesforholdene i Syd-Gronland er vesentligst gengivne efter L. K. Rosenvinges «Andet Til- leg til Gronlands Fanerogamer og Karplanter», Medd. om Grl. Ш, Fortsættelse Ш, 1892. Af de opforte Arter er de med * tee Vandplanter, der rimeligvis vil kunne findes nordligere, af de ovrige er Kvanen alene kendt fra et stort Antal Lokaliteter paa Disko, de i Trykken fremhævede Arter er fundne flere Steder indenfor det angivne Omraade, og de ovrige er enten kun iagttagne én enkelt Gang eller dog kun fundne paa meget faa, hinanden nærliggende Steder indenfor de respektive Omraader. Endvidere har jeg i Listen søgt at anskueliggøre Artens Optræden paa Findestederne, en Ting, der naturligvis maa bero paa et vist Skon, naar man ikke selv har set vedkommende Plante, thi Etiketterne indeholder ingen Oplysninger i saa Hen- seende, og Hr. Pastor P. H. Sorensen, der har samlet de fleste af de kun en Gang iagttagne Arter, har heller ikke publi- ceret noget om de Forhold, under hvilke Planterne optraadte. Som man vil se, ligger den kendte Nordgrænse paa Vest- Gronlands Fastland for de fleste Arters Vedkommende langt sydligere. Til en vis Grad kan dette maaske forklares ved, at de indre, for Plantevæksten særlig gunstige Egne endnu er forholdsvis lidet undersogte, men denne Forklaring gælder ikke for alle, og navnlig ikke naar Talen er om Kvanen, der jo er en hos Gronlænderne overalt vel kendt og hojt skattet Lækker- bidsken. En lignende, artrigere Liste vil kunne opstilles for Mos- sernes Vedkommende, men da Mosfloraen endnu er forholdsvis ringere undersøgt (bedst paa Disko selv), saa vilde en saadan Liste næppe blive synderlig stabil. At Mosserne kan give lig- nende Overraskelser som den i Listen opførte Gentiana aurea, viser mit Fund af Hedwigia albicans (ved en varm Kilde ved 233 Vajgat); den ег hidtil kun samlet én Gang i Julianehaab- Distrikt af J. Vahl, og det er næppe sandsynligt, at denne let kendelige Art vilde vere undgaaet hans Opmerksomhed, om den havde vokset andre Steder. Betragter vi Udbredelsesforholdene paa Disko for Kvanen, der er bedre kendte end de andre sydlige Typers, saa finder vi, at den vokser 1) langs Sydkysten fra Engelskmandens- Havn!) til hen ad Udstedet Aumarutigsat (Skansen); 2)i de Dale, der udgaar fra Mudder-Bugt, her naar den sin Nordgrense i Bunden af Dalen bag Ujaragsugsuk, ca. 69° 49’; 3) i de indre Dele af Disko-Fjord samt (ifolge Rinks oftere citerede Manuskriptkort) ved Fjordens nordligste Vig, Koevsak, ja endog paa Sydkysten af Halvøen mellem Disko- og Mellemfjord, omtrent ved 54° 20’ V.L. Alle de andre Arters Findesteder falder inden- for samme Omraader, og de forekommer alle (med Undtagelse af de 3 Vandplanter) i de samme Vegetations- formationer, nemlig i Urtelier og Pilekrat i Lav- landet, altsaa ner Vandlobene, serlig omkring de varme Kilder. Disse Udbredelsesforhold kan ikke forklares af klimatiske Forhold, for saa vidt disse resulterer af Polardistancen, 6 af dem er jo ogsaa fundne nordligere paa Østkysten. Thi ganske vist maa det indrømmes, at her er særlig gunstige Livsbetin- gelser: Lys, Le, Fugtighed, frugtbar Jord o.s.v., men jeg kan ikke indse, at der ikke skulde være lige saa gode Betingelser andre Steder, f. Eks. paa Nugsuaks Kyst mod Vajgat, i den store Nugsuak-Dal og i eventuelle Dale i Diskos Indre. Dog 1) Rimeligvis rettere fra Fortune-Bay, men Strækningen fra Engelskman- dens-Havn hen til Blaafjæld synes mærkelig nok aldrig at have været Genstand for botaniske Undersøgelser. 234 tror jeg ikke, at Kvanen findes i Nugsuak-Dal, som Hartz an- tyder Mulighed for (Medd. om Grl. XV, p. 57), og det er næppe. rigtigt, naar han siger, at den her muligt kunde være undgaaet Gronlendernes Opmerksomhed, fordi de kun befarer Dalen om Vinteren, naar alt er dækket af Sneen; — Grønlænderne gaar jo paa Rensjagt her inde hver Sommer. En definitiv Forklaring paa dette sydlige Floraelements Fore- komst og Udbredelse paa Disko kan næppe for Tiden gives. Spørgsmaalet vil nemlig væsentlig afhænge af, hvor vidt der i Grønland har eksisteret interglaciale Tider eller ej. Hvis der nemlig har været en Periode med mildere Klima, hvilket jo er sandsynligt, og som allerede er formodet af Helgi Pjetursson (Meddel. om Grønland XIV, p. 340) netop paa Grundlag af Bræerne og de kvartære Aflejringer i disse Egne, saa vil det være naturligst at opfatte i alt Fald en Del af disse Planter som Relikter. Efter som Klimaet atter blev strængere, fortrængtes de, holdt sig længst paa de gunstigste Lokaliteter, medens store Landomraader helt mangler dem, fordi der ikke findes lune, solrige og fugtige Steder, hvor de kunde trives. Dertil kommer jo saa, at store Landstræk- ninger, navnlig i Godhavns og Egedesmindes Distrikter, omtrent i samme Tidsrum har været sænkede under Havfladen, og efter at Landet atter dukkede op, var de løse Jordlag bortskyllede eller udvaskede, saa kun de nøjsomste Vækster, især af Lyng- hedens og Fjældmarkens Repræsentanter, kunde fæste Plads der. Hvis derimod Interglacialtider ikke lader sig bevise, maa denne Flora jo tænkes indvandret Syd fra i post- glacial Tid, og selv om de bevises gennem Aflejringer af organisk Oprindelse eller paa anden Maade, заа forhindrer det ikke, at flere af Planterne kan være indvandrede for nylig; jeg tænker her navnlig paa de Arter, som kun er fundne ganske enkelte Gange og i faa Eksemplarer. Og naar Gnejsomraadet ved Godhavn har været sænket under Havet i. postglacial Tid, saa har altsaa ogsaa de paa sydlige Arter rige Lokaliteter, 235 Lyngmarken og Engelskmandens-Havn, været nedsænkede. Under denne Sænkning har der næppe været Steder, hvor de kunde holde sig — jeg tænker navnlig paa Orchideerne — og i alt Fald de fleste af dem maa derfor antages at være indvandrede hertil efter denne Landsænkning. Endnu vanskeligere bliver det med nogenlunde Sikkerhed at paavise de Veje, som disse sydlige Planter antagelig kan have fulgt, idet de allerfleste ikke alene har maattet passere Disko-Bugt, men ogsaa store Landstrækninger, som ikke synes at byde dem Opholdsvilkaar, f. Eks. Egedesminde-Distrikt. Hvis man antager Indvandring, kan denne derfor ikke være foregaaet Skridt for Skridt, men i temmelig store Spring. De aller fleste af de her nævnte Arter har særdeles lette Fro eller Sporer — de er i Listen mærkede med et У — og kan derfor muligvis vere forte her op med Vinden. Dermed skal ikke være udelukket, at ikke ogsaa nogle af de andre kan være komne ad samme Vej; de fleste af de Planter, der fandtes paa Jensens Nunatakker, maa vel uden Tvivl være blæste der hen, og der iblandt var der Planter med Его og Frugter, som relativt er langt tungere end disse, f. Eks. Cyperaceer, Juncaceer, Gramineer, Caryophyllaceer, Cruciferer, Saxifraga, Potentiler og Ranunkler. En af dem, Poa filipes!), var i Forvejen kun kendt fra Østkysten og antages derfor at vere fort af Vinden over Indlandsisen. Kun et Par af de sydligste Arter, nemlig Cornus suecica og Vaccinium Vitis Idaea, kan siges at have Frugter, der er serlig tilpassede til at forteres og spredes af Fugle, men der- for er ikke udelukket, at nogle af de andre lejlighedsvis for- teres af Fugle eller kan henge fast i deres Fjerdragt. I nyeste Tid har C. H. Ostenfeld hævdet (Botany of the ') Muligvis er denne Form dog kun en Varietet af Poa flexuosa, der er almindelig i det nordligste Ost- og Vest-Grenland, sjælden i Syd-Gron- land. Cfr. Hartz (Medd. om Grl. XVII, р. 351). 236 Ferées I, р. 116ff., Copenhagen 1901), at Fugle paa Trek ikke kan spille nogen nævneværdig Rolle ved Plantevandringer over sterre Have, og da de lagttagelser fra Ornithologernes Side, som han stotter sig til, synes uangribelige, bliver det neppe forsvarligt at gore Forekomsten af den sydlige Flora paa Disko vesentlig afhengig af Fugletrekket, hvad der i og for sig kunde synes fristende, da to af Floraens Centra: Godhavn og Mudder- bugt, er særlig stærkt besogte af Trækfuglene. Men Spredning af Planter indenfor et enkelt Landomraade ved Hjælp af Fugle, som enten trækker skridtvis eller som Stand- og Strogfugle i Sommertiden strejfer over store Omraader, den har endnu ingen benægtet, og her kommer ikke alene et Par af de froædende Smaafugle, men ogsaa Rypen og et Par af Gæssene i Betragt- ning som Plantespredere (nærmere se H. Winge, Gronlands Fugle, Medd. om Gronl. XXI). Og de lune Dale langs Diskos Elve er jo ikke alene gunstige Opholdssteder for Planterne, men de byder ogsaa Fode for Fuglene, og navnlig i Foraars- tiden grennes Jorden her for end Heden — og alle de sydlige Planter findes jo netop, som for nævnt, i Urtelier og Pilekrat langs Elvene. Om Muligheden for en Indvandring af spiredygtige Fra over Havet med Drivis eller som Drift i aabent Vand skal jeg ikke udtale mig nærmere. Dels ved vi for lidt om denne Van- dringsmaades Betydning for ikke halofile Planter, dels maa man paa Forhaand antage, at de allerfleste af disse Arter ikke vilde overleve en saadan Transport. Er Planterne imidlertid en Gang komne til Diskos Sydkyst, saa vil det ikke være vanskeligt for dem at brede sig videre herfra hen til Dalen bag Aumarutigsat og fra Mudderbugt op ad Dalen ind i Landet. Til Disko-Fjord kan de fleste være komne gennem de to Dalstreg, der fra Egnen omkring Godhavn ferer her ind (se Kortet i Rinks Nord-Grenland). 237 Resultatet af disse Betragtninger bliver da, at de sydlige Planters Forekomst paa Disko til Nod kan forstaas, hvad enten Eksistensen af Interglacialtider foreligger bevist eller ej, og mulig- vis turde Sandheden være, at en Del af dem er Reliktplanter, Rester af en fordums rigere Vegetation, medens en anden Del repræsenterer Fortroppen for hele den sydlige Flora paa dens formodede Vandring nord efter. 238 Tilføjelser. Efter at Trykningen af nærværende Afhandling omtrent var afsluttet, har jeg fra Hr. Dr. Е. Rostrup modtaget en For- tegnelse over de hjembragte Svampe, fraregnet Agaricaceerne. Da jeg kun kunde benytte dette Materiale til de sidste Ark, skal jeg tillade mig her at uddrage af Listen de Arter, der er nye for Grønlands Flora: Merulius molluseus, Ujaragsugsuk, paa en Øltønde, tilhørende en Grønlænder. Clavaria cristata, Kuanersuit, paa Jord. Exobasidium Vaccinii, Kugsuak, ny paa Lovseleuria procumbens. Ustilago olivacea, paa Carex. Ceoma Saxifragae, Kutdlisat, paa Saxifraga. Peziza badia, Kuanersuit, paa gamle Kvanstængler. Roesleria hypogaea, Asuk, under Sten i den gamle Hustomt. Venturia Johnstonü, Unartuarsuk, paa Chamenerium latıfolium. Sphaerella fusispora, paa Ranunculus hyperboreus. Pleospora pyrenaica, paa Draba alpina, Melandrium. Hendersonia juncicola, paa Juncus castaneus. Excipula Empetri, Ujaragsugsuk, paa Æmpetrum nigrum. Coniosporium Angelicae, Kuanersuit, paa Archangelica. Sporotrichum agaricinum, paa raadne Agaricaceer. Mucor Mucedo, | Mudderbugt, paa Træværk i Forstander- Penicillium glaucum, | skabets Hus. Saprolegnia ferax, Kugsuak о.Н. Steder, paa døde Gasterosteus. 239 Endvidere har Hr. Prof. Lagerheim meddelt mig en fore- lebig Bestemmelse af mine Prover af Is- og Snealger. Der findes i dem: Hormiscia sp. i store Mangder. Spherella nivalis med Hvilesporer. — lateritia. Rhaphidonema nivale. Chlamydomonas sp. Chrysomonadineer. Meridion circulare o. fl. Diatomaceer. Hydrurus, Hvilesporer. Englypha levis. Difflugia constricta. En Anguillulid, ikke Aphelenchus nivalis. Om Proverne udtaler Prof. Lagerheim, at de paa Grund af Tilstedeverelsen af Chrysomonadineerne og Rhizopoderne hører til de interessanteste, han har undersøgt. I Kortet S. 162 er ved en Forglemmelse den misvisende Nord-Retning bleven staaende; retvisende Nord vil omtrent ligge 69° gstligere. à ie nie: ar pet Erin h 1 i che’, и Pen Ua. a DE hin) vert 3 я flo ve зав 3 te noret a iol det aaa eher gi lei: т СНА ie con IR А Че. Ar. Kane ONO Po Cris ous nr EEE 127177 , „an his sl, hallie 8: ВТЗ und 1alsibe ur Re dE peter a mah ee 4 | м ‚КАИ ` RL" ПУ Sy eunalmiot по hay 19 $0118 ИОВ iv bunt shnoaivio aber rat “ U 7 de - 9 HDS > Vingt-cinquième Partie. 16 we TE Å я N +. NS anna = . . 295 \ 0 SUN IR d 3 à Paseo 51 An АОИ I $ = I. De la Détermination de VIntensité et de la Quantité de la Lumiére. Par M. K.-J.-V. Steenstrup. (pp. 1—11.) Quand on voyage aux degrés de latitude nord assez rapprochés du pôle pour que, pendant une partie de l'année, le soleil ne descende раз au dessous de l'horizon, tandis que, pendant l’autre partie, il ne se lève pas au dessus, on en vient malgré soi à s'occuper des conditions de la lumière. Dans mes courses au Groenland, j'ai bien souvent réfléchi sur l'importance qu’ aurait la possibilité de déterminer non seulement l’intensité de la lumière du jour à un moment donné, mais aussi la quantité de lumière quotidienne. Pour la détermination de la première, j'ai construit un petit photomètre portatif d'un emploi facile et qu’on peut garder dans la poche. Il offre en même temps l'avantage de se laisser transporter aux endroits où il s’agit de déterminer le jour et aux sources de lumière, telles que lampes fixées, dont on veut mesurer l'intensité. De plus, ce photomètre offre l'avantage de n'avoir pas besoin de chambre obscure pour l'examen. L'appareil se compose, ainsi que le démontre la fig. 1, d’un tuyau de cuivre, large de 25 millimètres à peu près, noirci au dedans, et dans l’un des bouts duquel on a appliqué imperméable- ment à la lumière une petite photographie sur verre. Pour cela Jai choisi une épreuve négative de quelques lignes d'un livre imprimé, de sorte que les mots se présentent clairs sur fond obscur. Le tuyau peut ou avoir la même longueur que la distance de vue ordinaire, ou bien, ce qui vaut mieux, on peut le raccour- 16* 244 cir en y ménageant une lentille convexe capable d’être déplacée. Plus celle-ci est forte, plus on peut raccourcir le tuyau et plus on peut ajuster distinctement les mots. Autour de l’autre bout du tuyau, il faut appliquer un tube de caoutchouc afin d’être en état de presser contre l'œil le tuyau assez pour empêcher la lumière de pénétrer par derrière. и Ainsi que le montre la figure, оп peut, à l’aide de deux гез- sorts, avancer ou retirer devant l'épreuve sur verre un prisme étroit fait en verre „пой“ de manière à pouvoir, à son gré, af- faiblir ou renforcer la distinction de l’image. П faut alors tourner le tuyau, serré autour de l’œil, ou directement contre la source de lumière, ou bien, s’il s’agit de faire un examen général de la lumière du jour diffuse, contre un morceau de papier blanc; puis on remue le prisme, jusqu à ce qu'on puisse tout justement lire les mots de l'épreuve sur verre. On en saisit le plus distinctement la détermination, après qu'on aura atteint le point où Гоп sent qu'on serait incapable de lire ce qui a été écrit, à moins de le savoir à l'avance. C’est pourquoi il vaut mieux employer quelques lignes d'une langue étrangère difficile à comprendre, parce qu'on les apprend moins facilement par cœur. Afin de mettre à point l’appareil, il faut déterminer la distance exigée par chaque bout du prisme pour permettre tout justement de lire les mots à la lumière de quelque bougie normale. Si l’on ne veut se servir de ce photomètre que pour contrôler certaines sources de lumière, telles que lampes fixées, on peut, au lieu du prisme, appliquer un verre „noir“ à plans parallèles dont on a, une fois pour toutes, à l’aide d’une bougie normale, déterminé la faculté d’affaiblir avec l'épreuve la lumière. On se place à la distance calculée de la source de lumière à mesurer, et, pourvu que celle-ci ait l'intensité voulue, on sera tout justement en état de lire les mots, tandis que, si ceux-ei se présentent ou trop distincte- ment, ou trop peu distinctement, il faudra s'éloigner ou s'approcher de la source de lumière. Ces changements de distance donnent alors la mesure du degré d'intensité ou de faiblesse que la source de lumière a de trop ou de moins. Pour déterminer la quantité de lumière quotidienne, en tant que cela se laisse faire au moyen d'un papier photographique sen- sible, voici comment je m'y suis pris: Plusieurs petites bandes de papier à calquer, toutes larges de 20 millimètres, mais d’une longueur inégale, la plus longue ayant 200 milimètres, ont été, ~ en Sie ne Ze Не Ее Al er Eu Si se D See 245 comme le montre la figure 2, disposées de degré en degré. Les bandes, superposées l'une sur l’autre, ont été assemblées et collées par l’un des bouts, tandis que les autres bouts de longueur inégale sont restés libres. Le nombre des bandes à employer est facultatif; cependant on ne saurait, avec les dimensions données, en appliquer plus de 40 à peu près, si Гоп ne veut pas risquer d’avoir trop minces et trop illisibles les chiffres dont chacune d'elles doit être marquée. C’est que, afin d’être en état de distinguer le nombre des couches de papier à calquer pénétrées par la lumière assez pour que le papier sensible qu’on a employé soit teint à un degré perceptible, il faut en marquer à l’enere de Chine chaque bande. De cette manière, non seulement on voit aisément quel est le nombre des couches pénétrées par la lumière, mais aussi les mar- ques d'encre, imperméables à la lumière, se présentent, sur un fond même très peu teint, beaucoup plus distinctement que les faibles nuances de couleur des bandes singulières, се qui augmente l’exacti- tude de l'observation. Comme papier sensible j'ai employé le „Soliopapier“ d’Eastman, qui, convenablement gardé, se conserve assez longtemps. On peut l'acheter en différents formats, tels que paquets de 15 feuilles de 13x18 centimètres. Pour l'échelle indiquée on peut couper de chaque feuille 8 bandes, de sorte qu'on aura, avec un paquet, les matériaux nécessaires pour 120 observations. Le papier sensible, couvert de l'échelle, doit être placé, ainsi que le fait voir la figure 3, dans une petite rainure de zinc, afin qu’on puisse empêcher d’entrer la lumière d'en bas et des côtés. Pour que les couches de papier de l’échelle ne se rétrécissent pas sous l'influence des intempéries, ce qui rendrait peu exactes les observations, on les couvre d’une plaquette de verre blanc en fixant, avec de petits ressorts, l'échelle et le papier entre le zinc et le verre. Puis on enferme le tout dans un tube solide de verre blanc qu’on bouche de caoutchouc. Afin d'empêcher l'humidité du tube et des papiers de se déposer, sous l’action du soleil, sur le côté du tube tourné en haut, il faut, comme le fait voir le tableau, ménager sous le zinc un rang de petits morceaux de chlorure de potasse. Le tube, appliqué sur un support convenable, doit être placé en plein air, dans un endroit non ombragé d’arbres ni de maisons, et toujours horizontalement, dans le même sens, par exemple de l'est à l’ouest. TE Communications d’une tournée de vaccination faite . pendant l’automne de 1900 aux environs du Cap Farvel. Par M. Gustave Meldorf médecin cantonal de Julianehaab. (pp. 13—42.) Au mois d'août 1900, la colonie de Julianehaab reçut la nouvelle que 38 Groeniandais de la côte orientale (païens) étaient arrivés aux localités les plus méridionales du district, pour s'y établir, afin de participer aux biens de la civilisation du Groenland occidental. La plupart d’entre eux étaient originaires des environs de Tingmiarmiut. Ayant quitté leur domicile au printemps de 1899, ils avaient passé l'hiver au sud de Puisortok. Ils étaient arrivés à Pamiagdluk dans leurs deux petits owmiaks, la plupart des hommes accompagnant ceux-ci dans leurs kayaks. Ayant d’abord eu l'intention de s'établir à Kernertok, près de la localité d’Itivdlek, sur la côte orientale, ils s'étaient laissé persuader par le pasteur danois de Frederiksdal de séjourner là pendant l'hiver de 1900—1901, afin d'aller au catéchisme et de se faire plus tard baptiser au printemps de 1901. M. le médecin Meldorf, voulant vacciner ces individus, tout étrangers au district, et en examiner l’état de santé avant leur entrée en relations avec la population de la côte occidentale, dont ils auraient pu gagner la tuberculose, les affections cutanées et autres maladies contagieuses, ayant quitté la colonie le 16. septem» bre 1900 arriva le 26. septembre à Pamiagdluk. Des 38 Groenlandais arrivés d’abord de la côte orientale, il ne resta que 37, un enfant de 13 ou 14 ans étant mort à Pamiagdluk quelques jours auparavant. D'après la description de sa maladie faite par le vicaire de la paroisse, celle-là se serait manifestée par 247 la paralysie d'abord d'un bras, puis de l’autre. : Ensuite la tête avait commencé de lui tourner, et la mort était enfin venue au bout de quelques jours. Comme la vaccination de ces 37 Groenlandais rendait néces- saire de leur ôter les habits fourrés, ce qui mettait à nu leurs bustes, l’occasion était favorable pour examiner aussi leur état de santé, surtout quant aux organes pectoraux. En même temps, on faisait attention aux maladies de la peau, des yeux, etc. Quel- que défectueux et peu détaillé que dût être un pareil examen fait a la hâte, M. Meldorf s’y résolut pourtant, en notant rapidement pour chaque individu ce qu'il y avait à observer d'intérêt particulier. De plus, les personnes furent interrogées sur des cas antérieurs de crachement de sang et d'autres affections du même ordre, - comme on pensait devoir attacher de l'importance a la question de savoir, si la tuberculose existait sur la côte orientale. On sait que l'opinion. a été énoncée que peut-être la maladie de poitrine, transmise par les Européens après la colonisation du pays, n'aurait pas été originaire parmi les Groenlandais. Or, si cette maladie se trouve aussi sur la côte orientale, dont la popula- tion a été, jusqu’ à nos jours, presque tout à fait isolée des Groen- landais occidentaux et des Européens, ce fait parlera, à ce qu'il paraît, contre la vraisemblance de l'opinion citée. Il faut cependant faire observer que, s’il s'agit des rapports antérieurs des habitants de la côte orientale avec les Européens et les habitants occidentaux du pays, il y aura une distinction à faire entre les habitants des contrées situées plus au nord, c’est-à-dire des environs des fiords de Sermilik, d’Angmagsalik et de Sermiligak, auxquels M. le capitaine de vaisseau G. Holm a donné le nom commun d’Angmagsalikiens, et les habitants de la partie méridionale de cette côte, c’est-à-dire jusqu à environ 64 degrés de. latitude nord. Car, tandis que les Angmagsalikiens n’ont fait que rarement, pour ne pas dire jamais, des voyages d’affaires à la côte occidentale, les Groenlandais demeurant plus au sud sont allés quelquefois, dans leurs oumiaks, aux places méridionales de cette côte pour у acquérir du fer et d’autres marchandises coûtant plus cher chez eux. Et tous les païens que M. Meldorf avait rencontrés à Pamiagd- luk apparténaient aux habitants de la partie méridionale de la côte; aussi bien quelques-uns des hommes ont-ils déclaré être allés autrefois à la ее occidentale pour affaires. 248 Les païens nouveaux arrivés se disaient les derniers restes des habitants méridionaux, de sorte qu'il paraît que toute la partie sud de la côte orientale du Groenland, a partir de Vhabitation de Kernertok près le cap Farvel jusqu’ au fiord de Sermilik, à quel- ques milles danois à l’ouest d’Angmagsalik, c’est-à-dire un littoral ayant, en ligne droite, environ 90 milles (700 kilomètres) de long et renfermant les anciennes habitations d'Iluilek, d’Anoritok, de Tingmiarmiut, d’Orkua, d’Igdloluarsuk, d’Umivik et autres, que tout ce litoral est maintenant désert et dépeuplé. Or, ce qui confirme le dire des paiens nouveaux arrivés, c'est que, d'après les tableaux annuels de recensement de Frederiksdal, 114 païens en tout sont immigrés, pendant les années de 1887— 1900, à la côte occidentale, lequel nombre, déduit du total des habitants méridionaux de l’automne de 1884 indiqué par M. Holm a 135, ne donne qu'une différence de 21 individus. Encore se peut-il qu'une immigration ait eu lieu en 1885 et 1886. Donc, il parait que des habitants de la côte orientale du Groenland il ne reste à present que les 400 demeurant au nord, les Angmagsalikiens. Le tableau qu'on voit aux pages 24—29 indique le résultat de la stéthoscopie et d’autres observations faites sur l’état de santé de ces 37 indigènes. On y en a aussi noté les noms, l’âge approximatif, les parentés, l’ancien domicile sur la côte orientale, en même temps qu'on у a indiqué ceux qui étaient tatoués. Il faut faire observer que, pour les adultes, l'examen ne comprend ordi- nairement que la partie du corps au dessus des hanches, le siège, les parties génitales, les extrémités inférieures n’ayant pas été ac- cessibles à l'observation. Cependant les femmes, dont le pantalon très court en couvrait à peine le siège et les parties génitales, étaient presque parfaitement nues, ayant 06 leurs grands habits fourrés. Quant aux enfants, on les examinait tout à fait devetus. Bien qu'il ait fallu faire un peu superficiellement la stéthoscopie, il résulte pourtant assez clairement, d’abord que les païens nouveaux arrivés, eux aussi, avaient été attaqués de la même épidémie de rhume ou d'influenza bénigne dont avait été atteinte la population du Groenland occidental. On peut probablement attribuer à cette épidémie rhumatismale les symptômes plus ou moins légers de bronchite trouvés chez les païens. Avec cette supposition s’accordait aussi la déclaration de ces malades, disant qu'ils n'avaient com- mencé à tousser et à expectorer (au moins à un degré plus fort} ET SE a 249 qu'après être entrés en relation avec les habitants occidentaux. Puis, le résultat de la stéthoscopie fait voir, si l’on y joint les déclarations des malades concernant la fréquence des hémoptysies, que la tuber- eulose pulmonaire existe sur la côte orientale comme dans la partie occidentale du Groenland, et même que cette maladie est assez fréquente parmi les Groenlandais orientaux aussi bien que parmi les habitants occidentaux. Que par exemple les individus marqués aux numéros 2, 7, 33 soient atteints de la phtisie, il n'y en a peu ou point de doute. Si l’on considère après cela les symptômes d’affections ex- térieures trouvés à l'examen médical, on ne saurait s'empêcher d’être étonné du petit nombre de maladies cutanées représenté par ces 37 Groenlandais. Leur teint, jaunâtre, était assez clair, la peau ordinairement d'une propreté relativement satisfaisante. Aucune trace ne fut observée ni de la gale, ni de l’eethyma, ni Файес- tions eczémateuses ou impétigineuses, ni d’abees, cas extrêmement généraux parmi les habitants du Groenland occidental. Quelques- uns des petits enfants avaient, dans la peau de la tête, des pelli- cules noires séborrhagiques, espèce de gourme, mais aucun d’entre eux n'offrait des symptômes d’eczéma séborrhagique. Quant aux solutions de continuité, on voyait seulement, chez le numéro 13, sur le coude droit, une excoriation de la grandeur d'une pièce de deux couronnes, au milieu de laquelle se trouvait une uleeration grande comme un pois, un peu jaunätre, un peu enfoncée dans la peau et qui avait plutôt l’air de provenir de l'influence thermique (chaleur ou froid). L'examen ne montrait point de symptômes ni d’ophtalmies- ni de maladies des oreilles. Ainsi que le démontre le tableau, la plupart des femmes adul- tes étaient tatouées, presque toujours sur les bras et les jambes. Les tatouages se composaient presque uniquement de petites taches et de points rangés sur une ligne droite parallèlement à Гахе longitudinal du bras, ou bien disposés en cercles plus ou moins réguliers. Moins souvent, on observait des lignes noires suivies, approchant toutes de la ligne droite et, toutes les fois qu'on en voyait plusieurs ensemble, assez parallèles, ainsi que les rangs formés des points, l’une à l’autre. La couleur des taches et des traits était bleue foncée, comme celle de l'encre de Chine à peu près; probablement on les avait faits en cousant dans la peau avec 250 des fils de tendon enduits de suie, ainsi que Га indiqué М. Holm pour le tatouage employé sur la côte orientale du Groenland. Auprès des habitants du Groenland occidental, ces habitants orientaux avaient la taille assez élevée et assez bien prise, le corps robuste et bien complexionné. La plupart d’entre eux étaient bien nourris; il y avait surtout quelques femmes dodues qui reluisaient de graisse. On disait pourtant que ces gens avaient bien souffert de la faim pendant l'hiver passé. Quelques petits enfants seuls devaient plutôt être nommés maigres. Les figures de ces gens n'avaient guère la forme de celles des Esquimaux, pourvu qu’à cette expression on joigne, ainsi qu'on le fait en général, l'idée d'un nez écrasé, presque dissimulé entre les deux joues, d’yeux obliques etc. En moyenne, on ne les traiterait pas de laids, il y en avait même, telle l’une des deux fillettes, nommée Pétarssuak, qu'on appellerait plutôt belle, le teint jaunâtre et les yeux noirs lui donnant presque l’air méridional. Aimables, complaisants, souriants, commodes, ces gens obéis- saient aussitôt à chaque demande qu’on leur faisait, subissant avec patience, sans jamais faire la moue ni montrer la moindre trace de mécontentement, le déshabillement, la vaccination, l'examen. médical. Ils faisaient l'impression d’être assez éveillés et relative- ment intelligents. Les femmes surtout parlaient vite, d'une manière un peu chantante, en élevant et baissant tour à tour la voix. Les hommes avaient les cheveux longs, tombant sur les épau- les. La chevelure des femmes était ordinairement relevée dans un grand toupet lourd; une femme seule avait les cheveux déliés pen- dants comme ceux des hommes. Les mamelles des femmes étaient en général longues, flasques et avachies; il en était ainsi de toutes les mères. Quant aux jeunes filles, elles avaient les seins presque coniques, tournés droit en avant et terminés en pointe dans le mamelon. Plusieurs des mères, trainant avec elles leur nourrisson dans le capuchon de leur habit de phoque (amaut), tenaient, même débarrassées de ce fardeau, le siège et le bassin fort en arrière de la partie supérieure du corps. sos Даме rit a a обо сай Ш. Essai sur la Vegetation de Vile de Disko avec observations détachées de topographie et de zoologie). Par Morten Pedersen Porsild. (рр. 91—239.) Introduction. En 1898, je participais à l'expédition de M. le docteur K.-J.-V. Steenstrup à Disko (у. Meddelelser om (Groenland XXIV р. 249 suiv.). La tâche que je m'étais proposée était d'étudier la flore et la végétation de cette île, surtout de recueillir des échantillons des Muscinées qui s’y trouvent. Partis le 7. mai avec le trois- mats ,Thorvaldsen“, nous ne debarquämes à Godhavn que le 28. juin. Pendant ce trajet d’une durée peu commune, j'avais une belle occasion de recueillir des spécimens du plankton marin. J'en profitais dans le but spécial de pouvoir fourni des matériaux à l'étude des variations que subissent, pendant de courtes périodes, le plankton et les associations de planktobiontes, surtout à l'étude de la différence entre la composition du plankton pendant le jour et la nuit. C’est pourquoi il en a été pris des séries continues pendant 36 heures de suite. Il faut croire que ces échantillons pourront contribuer essentiellement à la solution de ces questions. Cepen- dant, comme jusqu’ à présent je n'ai été en état de déterminer les matériaux, je renonce à rendre compte de mes observations provisoires. De plus, en retournant j'ai trempé, du °°/s jusqu’ au 7/11, dans de l’eau de mer, plusieurs graines et fruits. De retour au Danemark, j'ai remis les matériaux ainsi traités au Bureau du contrôle des graines, ou leur faculté germinative en même temps que celle du reste des spécimens à contrôler, a été déterminée sous 1) Je dois à M. le Professeur Flahault à Montpellier des remerciments sincères de l’obligeance d'avoir voulu reviser ce résumé. 252 l'inspection de M. le directeur О. Rostrup, qui en а publié les résultats dans le „Tidsskrift for Landbrugets Planteavl“ vol. 8, fascicule I, р. 37, dont je me permets de citer ici l’essentiel. Le traitement avec de l'eau de mer a eu des résultats bien différents sur les diverses espèces, de sorte que, d'après l'influence exercée par l’eau, on peut les diviser en 7 catégories. (V. р. 94). 1) Espèces dont la faculté germinative a profité du traitement. 2) Espèces dont la faculté germinative n'a point ou presque pas été in- fluencée par le traitement. 3) Espèces dont la faculté germinative n'a été réduite que d'un tiers. 4) Espèces dont la faculté germinative a été réduite jusqu’ à la moitié à peu près. 5) Espèces qui ont beaucoup souffert. 6) Espèces qui ont été presque tuées. 7) Espèces qui ont été tout-à-fait tuées. Comme on devait s'y attendre, les espèces qui ont profité du traite- ment avec de l'eau de mer sont des plantes maritimes prononcées. Dans les cas où la vitesse de la germination des deux échantillons de même espèce offre une différence considérable, ce sont en général les graines trempées dans l'eau de mer qui ont germé le plus vite, ce dont on peut voir des exemples р. 95. Deux espèces, le Melilotus albus et le Raphanus sativus offrent pourtant un résultat inverse. Puis, il faut faire observer la particularité que voici: Une des espèces examinées, l'Atriplex littoralis, a, ainsi que plusieurs autres espèces de l’Atriplex, deux sortes de graines: la plupart en sont noires, une moindre part en est brune et un peu plus grandes que les noires. Du mé- lange recueilli en nature, l'échantillon non préparé a germé dans la pro- portion de 60 p.c., tandis que, de l'échantillon préparé, 90 р. с. ont germé. Mais si l'on examinait séparément les deux espèces de graines, les propor- tions étaient bien différentes : - non préparées préparées Graines noires...... 22 Duc: 92 р. с. тнт... 100 р. с. 74 р. с. Si j'ai porté ci-dessus sous la première catégorie, celle qui а profité du traitement, l’Atriplex littoralis, cela n'en regarde donc que les graines noires: quant aux graines brunes, elles seront à porter sous la troisième catégorie. Bien que ce ne soit qu'une partie de mes matériaux qui a été déterminée — je regrette surtout de ne pouvoir profiter de mes notes sur les algues d’eau douce — je préfère pourtant, pour des CR à nn ai Fur causes extérieures, de publier dès à présent la notice qu'on va lire et qui, conformément au titre, est à regarder comme un essai, une étude préliminaire, et non comme un mémoire définitif et appro- fondi sur la végétation de l'île de Disko. C'est pourquoi, le plus souvent, j'ai fait suivre à ma description le cadre donné par notre itinéraire, espérant de pouvoir plus tard suppléer à ces observations par de nouvelles faites surtout des parties de l'île qui ont été moins fréquentées. Car celles que j'ai parcourues appartiennent, pour la plupart, aux contrées les mieux connues du Groenland, ayant été visitées auparavant par nombre d’explorateurs danois et autres (v. p. 97—98), surtout pour ce qui est de la côte méri- dionale. Avant de décrire la végétation, il sera à propos de donner du terrain un aperçu s'appuyant sur mes propres observations aussi bien que sur les différents travaux et recherches de M. Steen- strup et la littérature qu'ils ont fait naître. Le gneiss, visible sur la pointe méridionale de l’île, ainsi qu'au fond du Diskofiord, n’atteint qu'une altitude médiocre, les points les plus élevés près Godhavn n'ayant que 325 mètres à peu près, ceux du Diskofiord environ 225 mètres. La surface de la roche est très inégale, partout il y a de nombreux sommets arron- dis et de petits bassins creusés par la glace. A l'exception des parties supérieures situées près le fiord, les deux formations de gneiss ont l'air d'avoir été, à une époque postglaciale, enfoncées sous la mer, ce qui fait que les couches détachées ont été enlevées par l’eau, ou bien elles ne se trouvent que dans quelques fentes. Са et là, le gneiss s’émiette très facilement, tandis qu’en général il a assez de dureté et de force de résistance. Les roches carbonifères (couches crétacées et tertiaires) se trouvent le long de la côte méridionale et de la plus grande partie de la côte du Vajgat, où ils atteignent quelquefois jusqu'à la hauteur de plus de 500 mètres, tandis que, vers le nord et du côté de Godhavn, celle-ci diminue d’une manière uniforme. Ces terrains se composent de grès, de schistes argileux sous lesquels il y a des couches de fer argileux, tous roches eugéogènes et fort sujettes à l'érosion faite par la glace et les rivières, ce qui rend la plage des terrains carbonifères plus large qu’elle ne l’est ailleurs, les pentes des montagnes plus douces, en donnant à leurs contours généraux plus de mollesse (у. la fig. 3). L’emiettement causé par Yair produit ici de grandes étendues de sable quartzeux assez fin. La formation trappéenne est située au dessus des couches fossilifères. Sa hauteur varie, sur la côte méridionale, de 700 à 1000 mètres à peu près, tandis que, augmentant d’une manière uniforme vers le nord, elle a, dans la partie septentrionale de l'ile, en général, de 1400 à 1700 mètres de haut. Ordinairement, les rochers sont composés de couches plus ou moins horizontales de basalte et de tuf, puis on trouve des parties isolées de basalte, d’andesite ou de tuf. Le basalte et l’andésite sont pleins de fentes et de ravins, et ces deux minéraux souffrent beaucoup de l’action des intempéries, surtout dans les parties les plus élevées des rochers, tandis que le tuf, résistant mieux à l’&miettement causé par l’atmo- sphère, forme souvent des falaises escarpées et pittoresques presque toujours minées par le déferler des vagues. En général, les couches. de basalte et de tuf ne sont pas tout-à-fait horizontales, ce qui fait varier l’aspect des rochers. Du côté où penchent les couches, la rampe est en terrasse, parce que le basalte s’eboule, tandis que le tuf se tient debout plus longtemps. La pente, le plus souvent douce, avec peu d’eboulement, est ici boisée, la plage est large. De l’autre côté, au contraire, chaque jour d’été chaud amène des éboulements, le versant est escarpé, les pentes pierreuses qui se trouvent au pied des rochers sont vastes et sans végétation, la plage a peu d’étendue. Les cimes sont des plateaux unis. Le sol basaltique est perméable à l'eau, par consé- quent sec, tandis que le sol tuffier, arrêtant l’eau, est humide. L’émiettement et l’efflorescence font du basalte un gravier rouge brun, tantôt grossier, tantôt fin, dont les grains ont des arêtes vives. L’erosion des glaciers produit un argile légèrement rougeätre, mais assez maigre. L’efflorescence du tuf fait un sable uniforme, "grossier, ordinairement noir et dont la couleur, à cause des nom- breux grains d’olivine, tire un peu sur le verdâtre. Ce sable ne se voit que le long du rivage. Des moraines se trouvent dans la plupart des vallées, s'étendant souvent en couches plus ou moins épaisses le long des versants des rochers. Formées en partie des éléments de vieilles roches, elles se présentent comme une argile, ordinairement maigre, mêlée de sable et de pierres. Si les couches de moraines ont une certaine épaisseur, elles sont gelées à peu de profondeur pendant toute l’année, ce qui les rend capables d'arrêter l’eau. Des terrases élevées, se trouvant en grand nombre surtout le long de la côte méridionale, sont aussi indiquées ailleurs (v. la 255 carte, Meddel. om G.IV). Elles sont formées, en tout cas quant à la surface, de galets fortement roulées entre lesquels on trouve quelquefois du sable. Un rivage sablonneux se trouve partout où les rochers de gneiss, de basalte ou de tuf ne touchent pas la mer. Le plus souvent peu large dans le domaine du trap, plus étendu au voisinage des rochers de tuf, le rivage a une largeur considérable là où se trouvent des roches carbonifères. Des dunes, on en rencontre, dans ce domaine, en plusieurs endroits le long de Vajgat. Leur direction est parallèle à celle de la côte. Des (pres sales) se forment dans les anses calmes et pres du gneiss et pres du basalte, en même temps qu’au dedans des bancs de sable rejetes par la mer. Des levées d’engrais se présentent en moindre étendue au voisinage de toutes les habitations nouvelles et anciennes des Esquimaux. Nous n'avons guère de renseignements sur la quantité de substances nutritives renfermées dans la terre végétale, pas plus quant au Groenland qu'aux autres régions arctiques. La recherche de la source dont provient l’azote des végétaux offre un intérêt particulier, surtout au Groenland, où Гоп n’a jamais pu démontrer des nitrates dans le rocher primitif. Reste done à savoir, si, dans les régions arctiques comme ailleurs, l’azote libre de l'atmosphère est nitrifié par des microbes (ce que pour ma part je crois vraisemblable). Pour ce qui est des autres substances nutritives renfermées dans la terre végétale, on peut, quant aux régions trappéennes de Disko, s’en faire une idée en regardant les nombreuses analyses du basalte et en se rappelant les expériences faites ailleurs sur la différence entre la valeur nutritive du gneiss et celle du basalte comme sol alimentaire des végétaux. Ces analyses démontrent que le basalte est riche en chaux (8—10 р. с.) et en magnésie (5—9 p.c.); les quantités trouvées de potasse et de soude font ensemble de 2 à 5 p.c. Ordinairement, des sulfates et des phosphates ne sont pas indiqués pour le basalte, mais bien pour le fer tellurique du basalte; quelquefois, il y a même des gisements de gypse (Tara- jungitsok), où cependant peut-être le soufre provient d'une substance organique. Quant aux phosphates, il se trouve dans toute roche une certaine quantité d’apatite. En tout, on peut poser en principe que, là aussi, le basalte vaut mieux comme sol alimentaire des végétaux que les roches anciennes. Cependant, il va sans dire que le pour-cent du potasse est le plus grand dans les gisements d’origine gneissique. La Végétation. Le 39/6, nous allâmes à l’Embouchure de Blæsedal entre le Röde-Elv et le pied de Skarvefjæld (у. tabl. I). Le sol est la bien sec. Il s'y trouve plusieurs terrasses unies, de peu d’elevation, formées de galets et de gros gravier de basalte, tous les éléments plus fins ayant été enlevés par l’action du vent ou des eaux, dont le niveau était autrefois plus élevé. Le long du rivage court une bande étroite de Halianthus, de Mertensia et d’Elymus, au dedans de laquelle le sol est surtout tapissé de lichens, où dominent les Gyrophores (G. hyperborea et G. cylindrica avec d’autres). Disséminées entre ces végétaux, on trouve са et là quelques- unes des plantes propres à la bruyère, parmi lesquelles sont sur- tout le Salix glauca, ce végétal singulièrement endurci, dont l'aire embrasse le désert le plus aride, aussi bien que les rivières toujours courantes ou les rivages, et qui prospère au bord de la mer comme dans la partie élevée des rochers. L’énorme déve- loppement de la racine comparée avec la „couronne* s'accorde bien avec le caractère du sol. La partie feuillee de cette plante se compose de 2 ou 3 branches pressées contre la terre et couvrant au plus un mètre carré, le plus souvent un espace encore plus petit, à peine le quart de cette superficie. La racine primaire descend à la profondeur de quelques centimètres, restant même çà et là au dessus du sol, couverte de lichens et horizontale. On peut aisément en dénuder des parties de 7 à 8 mètres sans être arrivé au bout, il s’en faut de beaucoup. Quelquefois la racine se divise, juste au dessous de la „couronne*, en 2 ou 3 branches rayonnant sur le sol. Afin de satisfaire à sa consommation, ce végétal est done 257 oblige d’absorber l’eau d’une surface depassant de plusieurs cents fois sa partie transpirante. La même manière de croître et la même proportion entre la longueur de la racinee et la surface transpirante se trouve là chez le Dryas integrifolia, le Silene acaulis, l’Empetrum, le Saxifraga tricuspidata et decipiens et le Papaver radicatum. Plus avant dans la vallée, cette végétation passe peu à peu à une bruyère sèche, couverte de buissons peu élevés. Le ?/7, nous montämes la pente la plus douce du Skarve- fjeld. On trouvera р. 104 эму. l'indication des élévations où croissent plusieurs végétaux de ce rocher. La végétation du sol morainique Au nord de la chute fameuse du Röde-Elv, la vallée est traversée par la grande moraine étudiée par M. Helgi Pjetursson. La surface en est légèrement courbée, le sol formé d'argile humide, gras, çà et là mêlé de sable et de pierres. La végétation se compose surtout de profonds coussins de mousses entremêlés de plantes vasculaires. Le sol argileux n’est pas complètement couvert des végétaux, les touffes le dissimulant sous un filet, entre les mailles duquel l'argile se montre à nu. Toutes les moraines pas trop jeunes offrent cette particularité, dont le développement est ici assez typique (comp. pl. V, qui, prise ailleurs, montre quelque chose de pareil). J'ai cherché à trouver la cause qui détermine cette originale végétation ,maillée*, mais n'ayant pas été assez heureux pour voir dans le même lieu toutes les phases du développement, j'ai dû combiner les observa- tions faites dans des lieux différents. 1°. Sur une moraine dont la végétation fait supposer qu'elle est couverte depuis assez longtemps, par exemple la moraine de Blæsedal, on trouve, sur un sol légèrement incliné, des lignes d’un parallélisme plus ou moins apparent. La direc- tion longitudinale de ces lignes, formées des taches d'argile nue et des touffes couvertes de végétaux, fait angle droit avec la direction où incline le sol. 2°. Il en est tout autrement des sols fortement inclinés. La aussi, les parties couvertes et les parties nues for- ment des rangs parallèles, mais dont la direction longitudinale coïncide avec celle de l’inclinaison du XXV. 17 258 sol. Plus le sol est escarpé, et plus s’allongent les raies alternatives d'argile et de mousse. 3%. Là où le terrain offre de faibles dépressions, on trouve, au printemps et un peu avant dans l'été, (surtout si le lieu est exposé au nord), des parties de neige variables quant à la superficie et à l’épaisseur. La surface, humide le long du bord, est toujours couverte d’un lit de feuilles sèches et d’autres éléments de végétation morts, mais j’y ai aussi trouvé des graines des bulbilles de Polygonum vivi- parum etc. Chaque jour d'été chaud fait fondre et reculer le bord de neige et en même temps déposer le lit de feuilles, chaque jour -de vent apporte sur la neige de nouveaux éléments morts qui, échoués sur le bord humide y font un nouveau lit parallèle à l’ancien. De la sorte, il se forme, peu à peu, un système de lits, tous parallèles entre eux et au bord de neige. Sur un ter- rain légèrement incliné, la neige fondra le plus souvent de manière à ce que la direction des lits fait angle droit avec celle de l'inclinaison; les lignes formées par eux, pas tout à fait droites, se courbent légèrement par dessus le penchant, de sorte que le côté concave tourne en haut. Et sur la pente plus rapide, les lits se déposent parallèle- ment; mais ils у sont tout de suite dérangés parce que l’eau fondue, recherchant les anfractuosités, fait sur le penchant de la morame de petits ruisseaux. Les parties végétales sont emportées, ou bien elles restent entre les ruisseaux, ce qui leur fait former des rangs parallèles descendant la pente. Soit que le névé se trouve sur un sol morainique dépourvu de végétation, soit que, comme cela arrive souvent, il repose sur une végétation antérieure, les graines, les spores et les bulbilles ren- fermées dans les lits de feuilles pourront germer, dès que la neige aura cessé de fondre, supposé, bien entendu, que la fonte ne soit pas si tardive que l'hiver les surprenne. En ce cas, elles resteront jusqu’à une nouvelle année plus favorable. Si les graines et les bulbilles ont été déposées sur un vieux sol couvert de végétation, il va sans dire qu’on est incapable de démontrer, longtemps après la fonte de la neige, les lits primitifs, mais sur le sol nu, chaque tache de feuilles mortes formera la base d'un peuplement de végétaux vivants. 259 Voilà donc bien, par cette observation, l'explication donnée du premier commencement de la végétation ,maillée*, de l'alignement de ses cases et de leur dépendance de l’inclinaison du sol; mais ce qui n'a pas été expliqué, c'est comment le système des parties couvertes et des parties dénudées de végétation des moraines se maintient depuis des siècles sans changer sensiblement. Pour cela il faut encore ajouter qu'un tel sol morainique semble toujours gelé à peu de profondeur. Du moins, j'ai constamment trouvé la couche ferme gelée, dans les taches argileuses, à 35—45 centimètres, sous la végétation, à 60—70 centimètres, à partir de la surface de la végétation. Ainsi, le sol morainique arrétant l’eau a peu de profondeur, l’eau de fusion doit, au printemps, se ménager pour lieux d'écoulement les parties argileuses dénudées, en conti- nuant de suivre, sur le sol escarpe, la route une fois frayee. Dans la vegetation d’un pareil sol morainique couvert de touffes, les Muscinées dominent tout à fait, ’Hylocomium pro- liferum var. arcuatum occupant presque autant de surface que toutes les autres ensemble. Au pied de la moraine, tout contre le Skarvefjæld, est situé un petit lac entouré d’une végétation luxuriante de marais (у. р. 111). A l'aval du lac, se trouve une oseraie touffue formée de Salix glauca, haute d'environ 1—11/2 mètres, et sur le versant de la moraine du côté du lac, il croît des Archangelicas. Le lac même paraissait presque dépourvu de végétation; pourtant il se trouvait au bord un peu de Calliergon et de Limnobium. Le 3/7, nous allâmes à Igpik, dont le trait saillant sont des terrasses ayant jusqu’ à 76 mètres de haut. La végétation de cette localité sera traitée plus tard. Le lendemain, ayant quitté ce lieu, nous avons passé de nombreux ruisseaux, entourés d’oseraies touffues et de pentes herbeuses, et nous avons fait une courte halte près de Sinigfik, où il y a de vieilles habitations et une levée formée entièrement de bon terreau brun foncé, tapissé d’une cou- verture épaisse et luxuriante d’Alopecurus alpinus. Le courant d’eau était entouré de saules et d’archangéliques, tous les deux fortement développés et d’une hauteur considérable (1— 11/2 mètres). Dans les clairieres de Гозегае, ou au dessous de celle-ci, toutes les fois que les saules n’etaient pas trop serrés, se trouvait une végétation luxuriante des herbes indiquées p. 112. Vers le soir, nous arrivämes à l'établissement d’Aumarutigsat, près du rocher dit Skansen, sur le sommet aplati duquel se trouve ders 260 une végétation basse de bruyère et des herbes, mousses et lichens qui lui sont propres. (Comme espèces moins communes, il faut nommer les formes méridionales de Poa nemoralis et de Poly- trichum commune, dont le dernier n’a été connu, jusqu’à présent, sur la côte occidentale du Groenland que jusqu'à 64 dégrés de latitude nord. Le 8/7, ayant entrepris une excursion au pays situé derrière l'établissement, je suivis d’abord le lit large et plat de la rivière qui se décharge tout près, pour pénétrer entre les roches de grès à pente douce; puis j’entrai dans une grande vallée, dont le sol paraissait être morainique, humide, argileux, gelé à peu de profon- deur et dont la végétation semblait, pour la plupart, la même que j'ai vue ailleurs sur un sol pareil. Le long des courants d’eau, se trouvaient des oseraies nombreuses et considérables. Le 3/1, nous allämes au bord méridional du Mudderbugt. Là aussi, le sol voisin du rivage est morainique et l’on y trouve de sa végétation cespiteuse un développement aussi typique que dans le Blæsedal (v. p. 106 et tab. V). Pourtant, si on quitte là le sol morainique pour monter sur le sol sablonneux ou sur le basalte, on trouve un drainage différent et une bruyère où les Phanérogames dominent décidément sur les Muscinées (v. p. 114). Le roches basaltiques présentaient encore là une riche végéta- tion de lichens, surtout de lichens crustacés, dont plusieurs formes offraient assez d'intérêt, une d’entre elles étant même nouvelle pour le Groenland, le Polyblastia intercedens. Quant aux autres, у. р. 115. Le 12/7, ayant traversé le Mudderbugt, nous sommes entrés dans le Vajgat. Jusqu’ alors, pendant notre trajet le long de la côte sud-est, nous avions souvent rencontré des troupes de Beluga leucas, dont l'équipage d'un de nos bateaux avait même tué un. Dans le Vajgat aussi, ces baleines étaient assez communes. Nous vimes des volées nombreuses de Somateria mollissima, sur- tout le long des deux rivages du Mudderbugt, dont le fond était rempli de milliers d'oiseaux tellement serrés que souvent une seule charge de petit plomb en tuait 4 ou 5 à la fois. Et il y avait de nombreux oiseaux d’autres espèces. Dans les journées d'été chaudes, l’eau y est pleine de vie: de magnifiques méduses, telles que Aglantha digitalis, en grand nombre, des pteropodes: Glione limacina, Limacina helicina, des néréides aux brillantes couleurs, des Béroës, des 261 Sagittas, transparents comme le verre, tandis que le plankton fourmille de Peridiniens et de Goscinodisques. Bien avant dans la soirée, nous arrivames à l'établissement d’Ujaragsugsuk, que nous avons quitté le 1% pour aller, par l'habitation d’Unartok, à Unartuarsuk. Dans la première de ces deux localités, mesurant la température de la rivière, j'ai trouvé 1,2 degrés centigrades (il avait plu ce jour-là); mais en retournant, M. le docteur Steenstrup trouva une température de 12 degrés, ce dont je fais mention” parce que cette observation en confirme d’autres antérieures montrant que, même si les ,unartut* (thermes) groenlandais ont la température plus élevée que la moyenne de l'endroit où ils se trouvent, elle n'est pas constante, puisqu'elle dépend et de l’eau tombée et d’autres conditions atmosphériques. Le long des rives, se trouvait une végétation luxuriante d'herbes et de muscinées. A Unartuarsuk (ce qui veut dire la grande source chaude), ayant suivi quelque temps la rivière abondante en eau, j'ai découvert, à la hauteur d'environ 260 mètres au dessus du niveau de la mer, la naissance d'un de ses bras. Trois grandes sources, dont la température mesurait 2 degrés, jaillissant d'une aréte de grès, réunissent leurs eaux dans un bassin légèrement incliné et peu profond, où le Mniobryum albicans var. glacialis, si com- mun au Groenland, couvrant une superficie de plusieurs mètres, se présente pur et serré. La source elle-même était entourée d'une riche végétation de mousses et d’algues, entre autres Hedwigia albicans, trouvaille d'un certain intérêt, cette espèce n'ayant été observée auparavant qu’une seule fois au Groenland, pres Juliane- haab. On peut s'attendre à ce que la végétation des ther- mes présente des exemples de plantes ayant leur station nor- male plus au sud, ce qui est, d’après M. C.-H. Ostenfeld, le cas pour l'Islande. (Sur la végétation le long de la rivière, v. р. 118—119). Ce qui est digne d'être remarqué, c'est que des oseraies proprement dites ne se trouvaient pas plus là que dans les autres lieux que j'ai fréquentés le long de la côte du Vajgat. En quittant les sources pour descendre le long de la rivière, ou trouve, à mi-chemin à peu près, deux petits glaciers dont l’un a le bord inférieur situé tout pres de la rivière. — J’apercus ici, comme en plusieurs points de l’île, des névés restant bien avant dans l'été ou paraissant ne point fondre entièrement en certaines années. Le sol VO 62 nu était pavé de pierres fortement roulées, entre et sur lesquelles il y avait une végétation épaisse et touffue d'Harpidium uncinatum ‚ avec quelques individus de Salix (groenlandica?) La couverture de mousse, se prolongeant aussi loin sous la glace que je réussis à éloigner celle-ci, avait la même densité là où les Muscinées se trouvaient entourées de glace que dans les endroits où la glace avait disparu par le degel. Il va sans dire que, dans un tel état de congélation, toutes les actions vitales sont arrêtées ou bien réduites à un minimum; reste à savoir combien de temps elles supportent cet état, sans que la plante en meure, et à quelle époque elles recommencent d'agir. Parce que le fond sombre absorbe les rayons du soleil à travers la couche de névé concrétionné, la liquéfaction se fait souvent le plus par la base, ce qui, jusqu’à quelques mètres par dessous le névé, en fait saillir à peu d’elevation, le bord. Au dessous de cette arête avancée, la mousse, dégelée, semble témoigner, par la fraîcheur de sa couleur verte, de l’énergie des actions vitales. Les matériaux emportés et conservés dans de l'alcool provenant et de la partie congelée et de la partie dégelée du glacier, semblaient prouver la vitalité de la plante. Le 17/7, nous arrivämes, le soir, à Kutdlisat, roche de basalte basse et saillante, dont les pentes littorales, quelquefois bien escarpées, sont baignées par une mer assez profonde. Bien que je n’aie guère eu le temps de faire attention aux algues marines et que je n’eusse point d'instruments a draguer, je vais donner un petit résumé de mes observations sur cette végétation. En général, les terrains mésozoïques de Disko forment une plage peu élevée, composée d’efflorescences, gravier, sable ou argile, ou bien il y a des gisements morainiques qui s’avancent jusqu au bord de la mer. Dans l'un comme dans l’autre cas, les algues littorales sont presque nulles, tandis que, sans doute, la région sublittorale est partout assez riche. Si, au contraire, le tuf ou le basalte s’approchent du bord de la mer, ce qui arrive assez souvent au premier, très rarement au second, il existe toujours une végétation littorale d'algues, renfermant probablement en général les mêmes espèces que M. L.-K. Rosenvinge indique pour les rochers anciens. La surface du basalte, ordinairement lisse, ne porte pas plus que le gneiss des algues aux endroits exposés; les crevasses nombreuses dont elle est sillonnée donnent seules assez de prise aux algues. 263 Quant au tuf, sa surface, toujours un peu inégale, scoriforme, offre aux algues des conditions favorables, bien entendu, aux eridroits calmes, puisque cette roche est bien sujette à la décomposition faite par la mer. Partout on trouvait, sur les côtes sablonneuses, de grandes algues marines rejetées par la mer et dont le Laminaria longicruris gigantesque attirait le plus l'attention. On trouvera indiquées р. 123 les dimensions d'un exemplaire d'une grandeur extraordinaire. | La végétation de la roche basaltique n'avait guère d'intérêt. La surface, ordinairement assez inégale, était surtout couverte de bruyère sèche, ouverte, entremêlée de quelques représentants des plateaux de rocher. (Voir, pour de plus amples renseignements, р. 124). Les Muscinées étaient partout envahies et presque étouffées par le Lecanora tartarea et d’autres lichens, sans doute en proportionnalité directe à la sécheresse du sol. Expérience d’assimilation. Mes instructions me recommandaient, entre autres choses, de faire des expériences propres à déterminer la valeur éventuelle de l'influence exercée par le soleil de minuit sur la faculté des végétaux de s’assimiler l'acide carbonique. Or, un voyage comme celui-ci n’est pas, surtout quand le but en est un autre, trop propre pour faire des expériences physiologiques demandant un certain temps, puisqu'on peut être obligé de quitter, plus tôt qu'on ne s’y était attendu, le lieu où l’on se trouve. Comme le chef de l'expédition m'avait promis un séjour de plusieurs jours à Kutdlisat, lieu situé dans la mer ouverte et parfaitement accessible au jour, j'ai trouvé à propos d’y faire l'expérience qu'on va lire. Malheureusement, elle fut la seule. Car, lorsque, vers la fin du voyage, j'ai trouvé l’occasion de rester assez longtemps dans un lieu, la nuit était déja devenue trop sombre pour que je pusse m'attendre à tirer profit des expériences, aux- quelles, pour cette raison, je dus renoncer. Le 17/;, sur une petite éminence de la roche (a environ 30 métres au dessus du niveau de la mer), bien exposée de tous les côtés au jour, j'avais entièrement enveloppé de feuilles d’étain quelques feuilles de Salix glauca, tandis que d’autres feuilles avaient le milieu couvert de cette étoffe. Le 2°/7, au soir, à onze heures et demie, 264 l'enveloppe de tain fut éloignée de toutes les feuilles, exposées alors jusqu'à une heure à la pleine lumière. Au commencement de l'expérience, la densité des nuages eee de 4 (ciel tout couvert), le papier de l’actinometre de Wynne fut noirci au bout de 75 secondes; à la fin de l'expérience, les nuages avaient une densité de 3, le papier fut noirci après 65 secondes. Si Гоп y compare les résultats des autres observations faites sur la lumière avec le même instrument, le noircissement s’obtenait, pendant la journée, ordinairement au bout de # à 6, à minuit rarement avant 79 secondes. La température était, pendant toute l'expérience, de 3 degrés. Voici le résultat de l'examen anatomique de ces feuilles, ainsi que d’autres recueillies pour le contrôle: z Les feuilles de contrôle sont remplies d’amidon, surtout dans les palissades; il en est de même dutiers inférieur et supérieur des feuilles dont le milieu était couvert de feuilles d’etain. Quant autiers du milieu, on n'a pu démontrer que peu de grains d’amidon, et assez petits, dans les tissus entourant le liber de la nervure médiane; dans les feuilles tout enveloppées de feuilles d’etain, on n'a pu démontrer la moindre trace d’amidon, même en employant la solution d’iode dans de l’hydrate de chloral, le plus fin réactif qu’on con- naisse en fait damidon. Il va sans dire qu'il ne faut pas s’exagerer l’importance d'une telle experience isolée, d’aulant moins qu’ elle ne s’accorde pas avec les expériences, du reste peu nombreuses, qu’on a faites sur l'importance du soleil de minuit pour l'assimilation des végétaux arctiques. Le seul qui ait fait des expériences directes sur l'assimilation est, à ce que je sais, M. G. Gurtel (Recherches physiologiques sur la transpiration et l'assimilation pendant les nuits norvégiennes. Revue générale de Botanique, tome Il, р. 7, 1890). M. Curtel fit ses expériences dans la nuit du %1/7—1/s, à Kongs- . vold, Dovre (62° lat. nord), travaillant avec des feuilles coupées de seigle et d’Hieracium Pilosella qu’il tenait isolées dans des éprouvettes, déterminant, avant et après l'expérience, les quantités d'oxygène et d'acide carbonique contenues dans l'air. Voici ce qu'il a trouvé: RC TES OR DT eee 265 I. (Feuilles de seigle dans Гай atmosphérique) de 9h. 45 m. à 11 h.45 m. Temp. de l’éprouvette 6°, temp. de lair 2°,2, toute la quantité d'air augmentée de 0,41 р. с. „ Lh. à 2h. Temp. de lair 0°, aucune formation d'acide carbonique. Il. Hieracium dans une atmosphère de 1/5 d’acide carbonique de 8 h. 20 m. à 10 h. 20 m. avant midi f consommation d'acide carbonique de 7,53° р. с. | | augmentation d'oxygène de 3,36° р. с. | de toute la quantité d’air. S'appuyant sur ces trois expériences, М. Curtel prétend que les plantes assimilent pendant toute la nuit et que l’action assimilante baisse en proportion de la diminution de la quantité de lumière. . Si, pendant l'expérience, il se formait de l’amidon, il n'en dit rien. De même, il a trouvé que la transpiration et la respiration se laissaient démontrer pendant toute la nuit, ce qui n'est pas étonnant. Je ne veux pas discuter ici la valeur des résultats obtenus par M. Gurtel!) avec les expériences dont je viens de rendre compte. Certainement, il faudra beaucoup plus d'expériences pour résoudre la question. Qu'on se rappelle, de plus, que l'endroit dont il s’agit est situé à plus de 7° au sud du mien, que, par conséquent, M. Gurtel a eu bien moins de lumière à sa disposition que moi. Les expériences antérieures faites par M. Kjellmann pendant l’hivernage de Vega (Ur polarväxternas Ш, у. Nordenskiôld: Studier och forskningar etc. p. 526 suiv.) me semblent avoir plus d’impor- 1) M. Curtel dit, dans l'introduction de son ouvrage, qu'on sait que les plantes arctiques atteignent une hauteur que n'ont jamais en France les mêmes espèces, en attribuant cela à la durée de la période lumi- neuse. Sans doute, cette observation est bien problématique; car, si l'on en a des exemples, on en a, d'autre part, autant qui prouvent le contraire. Ainsi, dans l'ouvrage de M. Kjellmann, -cité ci-dessus dans le texte, il se trouve, p. 510, une liste de mesures qu'il sera facile de suppléer au moyen de tous les herbiers. Encore, les exemples appuyant la théorie ne sauraient-ils être expliqués tout simplement par la longueur du jour, puisque cela est contraire à ce principe, constaté depuis long- temps par les expériences, que la lumière arrête le développement longitudinal. 266 ance. Des plantules de Lepidium sativum, apportés et de Cochlearia fenestrata, pris dans le lieu, grandissaient, formaient plus de feuilles et pesaient plus (à l'état frais?) que ceux qui étaient tenus dans l'obscurité pendant la nuit. Il en était de même de plantules de Catabrosa algida et de Cochlearia conservés pendant l'hiver. On tn’a pas observé s’il se développait de l’amidon la nuit, ni essayé non plus de faire éclairer la nuit seulement quelques-unes des plantes. Cependant, la question de l'importance du soleil de minuit pour l’action vitale des végétaux arctiques est assez fondamentale pour qu’on espère d’avoir bientôt l'occasion de faire là-dessus des expériences ultérieures plus étendues. Le 2'/7, nous allämes à Assuk. Là, les rochers de basalte et d’andesite, fameux pour la quantité de fer métallique qu'ils ren- ferment, descendent en pentes rapides vers le rivage. Sur leur surface et leurs versants inégaux, on observait une végétation sèche de bruyère, pareille à celle qui a été décrite plus haut pour Kutdlisat. La plus grande partie des espèces nommées р. 124 s'y retrouvaient, ainsi toutes les phanérogames. En outre, on ya remarqué les plantes citées p. 130. Au voisinage d’une vallée étroite derrière l'emplacement, se trouve une plaine extrêmement sèche, remplie de gravier et de pierres, à une végétation bien pauvre. Seulement sur de grosses pierres furent trouvés quelques lichens sans importance. On pourra se faire une idée de la végétation phanérogame par |’énumération suivante des individus trouvés sur une superficie carrée dont les côtés avaient 10 mètres: Festuca ovina, 38, Potentilla subquinata var. Pedersenii 17, Salix glauca, 16 individus. En outre, on voyait dans la plaine, mais, par hasard, non dans le carré coupé, quelques autres espèces de végétaux (v. p. 131). Végétation des deltas de rivière. Partout dans le domaine des terrains carbonifères, on verra, sur la côte de Disko, près des embouchures des rivières, des pointes de terre étendues. Elles jouent ici un grand rôle, ce dont on s’apercevra en consultant la carte connue de M. Steenstrup et Hammer (Meddel. om Groenl. IV). Les rivières s’y em- branchent, le sol situé entre elles est surtout composé de sable provenant et des terrains carbonifères et du trap qui les couvre. 267 De plus, il s'y trouve toujours de gros blocs à tous les degrés d’efflorescence. Au printemps, de grandes parties du delta sont inondées ; pendant le reste de l’année, le sol en fait un désert aride et sec. La plus grande des plantes de ces deltas est le Salix glauca. Comme dans l'embouchure de Blæsedal, il doit rudement lutter pour l'existence. Les branches sont pressées entre les pierres, les feuilles montent perpendiculairement en l'air, la racine court сё et la, souvent dénudée sur un long espace. Quelquefois le sol est emporté par les eaux printannières, de sorte qu'on rencontre des individus morts, de temps en temps quelques-unes des branches se sauvent en projetant des racines secondaires (у. fig. 1 et 2). Du reste, la végétation est un peu mélangée bien que, évidem- ment, les plantes .rupestres y dominent; on trouve encore un peu des végétaux propres aux rivages sablonneux ou aux bord des rivières (v. p. 132—133). La plupart de ces plantes -les halophiles non comptées, pouvant croître et croissant le plus souvent en haut des rochers, leur presence sur les pointes s’avancant dans la mer est due sans doute à la rivière, qui les y apporte, elles ou leurs graines. Та observé plusieurs fois, pour се qui est du saule, du Chamænerium et de l’Oxyria, que la rivière emporte des individus vivants; en même temps j'ai trouvé, dans le ,drift* des rivières, les bulbilles du Polygonum. Les épaves maritimes s’amassent aussi principale- ment sur les pointes des deltas, où Гоп trouve non seulement des fragments, des éclats de bois, des saules desséchés, mais aussi de gros troncs de conifères sibériens. Rivages sablonneux (fig. 3—5). Dans les parties méridionales (et les plus septentrionales?) du Groenland dont le sol est composé de roches anciennes, les plages peu considérables ne jouent, suivant M. Warming, aucun rôle quant à la physionomie du paysage. Tel n’est pas le cas pour Disko ni, probablement, pour les presqu’iles de Nugsuak et de Svar- tenhuk. Là où il зу trouve du gneiss, les conditions sont les mêmes que dans le Groenland méridional: le rivage sablonneux ou argileux est restreint aux anses calmes, ailleurs, le sol ferme à végétation terrestre prononcée s’avance jusqu’au bord de la mer. Il en est de même du tuf et du basalte colonnaire, au cas assez rare où ce dernier atteint le rivage. Partout ailleurs, il y a une bordure plus 268 ou moins large de sable de mer ayant sur les terrains carbonifères sa plus grande étendue, surtout au sud du Mudderbugt (la Pointe de Flakkerkuk). | Ou que le sable soit noir, ou qu'il soit blanc, la végétation est partout la même: toujours pauvre en espèces, celles-ci sont - rarement assez drues pour qu'on puisse parler d'un tapis de plan- tes, tout au plus c'est le cas pour |’ Elymus. La plante la plus répandue et la plus caractéristique des ri- vages sablonneux, c'est l’Halianthus peploides. Les coussins hé- misphériques qu'il forme peuvent être assez serrés pour donner à la plage un aspect touffé très original. Le sable en couvre alors les tiges tout jusqu'aux entre-neuds supérieurs, le sable mouvant semble en favoriser la croissance. L’Halianthus fleurissant abondamment produit aussi nombre de graines. Seulement, ainsi qu'il en est ici de plusieurs autres (peut-être de la plupart des) phanérogames, les graines ne mürissent pas dans l’année de la floraison; hivernées dans les capsules, elles ne sont semées que l'été suivant. Cette plante demande une cer- taine quantité d'humidité pas trop exigué; si la plage a de la largeur et que les sables s’entassent en séries de dunes plus sèches, elle disparaît tout de suite. Le Mertensia maritima est aussi généralement répandu dans l’île de Disko. Aplati contre le sol, ne formant pas de coussins, il ne saute pas aux yeux au même degré que le précédent. Il a la floraison et la fructification abondantes. Après ces deux plantes vient, plus éloigné du rivage, |’ Elymus arenarius Var. villosus, supportant bien mieux qu’elles la sécheresse du sol, sans doute parce que ses racines s’enfoncent plus. Comme l'ont remarqué plusieurs auteurs, lÆlymus groenlandais prospère assez bien à quelque distance du rivage; à Disko, c’est toujours sur le sol bien engraissé, même où celui-ci contient plus d’argile que de sable, qu'on aperçoit les individus les plus vigoureux. Ils ont alors presque la verdure fraiche de l'herbe. A tout prendre, sur les feuilles de l’Elymus comme sur celles du Mertensia, la sécrétion de la cire me semblait moins prononcée là que chez nous. L’Elymus fleurit et fructifie aussi à Disko, mais c'est un des végé- taux les plus tardiflores; ce n'est qu'à la fin d'août que j'ai vu sortir des épillets les étamines; sans doute il lui faut aussi deux périodes de végétation pour développer ses graines. 269 Ca et là, le long des côtes de Vajgat, Elymus forme des dunes assez considérables, surtout près Assuk. Elles font une bordure entre la mer et quelques lagunes plates. La fig. 4 pourra donner une idée de leur forme et de leur étendue; seulement il faut dire que la partie photographiée n’est pas la plus élevée que j'aie vue. Dans les dunes, VElymus était partout dru, ayant sur les sommets un aspect un peu différent: il enroulait, presque comme le Psamma arenaria chez nous, un peu ses feuilles, tournant le dos contre le vent et tracant avec leurs pointes dans le sable les demi-cercles qu'on connait. Le vent avait emporté par dessus les dunes plusieurs algues marines, rejetées par la mer et plus tard desséchées ou à demi pourries; or, il était évident que Elymus prospérait le mieux lå où ces algues étaient le plus drues, soit qu'elles gardassent l'humi- dité de la surface de la terre, soit qu’elles eussent apporté à la plante des substances nutritives, ce que je crois plus vrai semblable. { ceo) Bien que les dunes dussent paraitre assez bien retenues par la végétation serrée (v. la table), on apercevait pourtant des endroits ou le vent leur avait fait de grandes déchirures, de sorte que les versants des parties restantes avaient un voile de racines dénudées. Parmi les Elymus, croissaient, dans les dunes, le Potentilla pul- chella, le Taraxacum ceratophorum, forme très poilue, le Poa glauca, le Melandrium triflorum. Je nen ai pu trouver d’autres, malgré mes recherches actives. Ces plantes, dont aucune n’est, a pro- prement parler, halophile, n’avaient pas l'air, excepté le Poa, de se trouver bien là. Celle qui avait pas l’air le plus misérable était le Taraxacum, qui avait également besoin de deux périodes de végé- tation pour le développement des fruits. Le ?6/;, nous en sommes partis pour Najanguit et la vallée de Kuganguak. En chemin, nous abordames, pour quelques minutes, un lieu ayant derriére la plage une bordure de dunes, puis une plaine légérement inclinée, dont le sol se composait de sable basaltique noir, plein d'olivine. L’humidité du terrain se maintenait assez bien par l’eau de neige fondue qui s’écoulait par gouttelettes. Au premier moment, il n’y avait trace apparente de végétation. Quantité de morceaux de calcédoine et de quartz étaient enfoncés dans le sable; en ayant ramassé un par hasard, je vis qu'il cachait une végétation humide, gluante de Chloro- et 270 Myxophycées, de proembryons de Mousse et de jeunes Muscinées. Ayant retourné alors plusieurs pierres, mes compagnons et moi aperçumes, sous chaque morceau de calcédoine et pres- que sous tous les morceaux de quartz un peu clairs, une pareille végétation, tandis qu'il ne s’en trouvait jamais sous d’autres pierres noires, ni sous les blanches, pourvu que celles-ci fussent opaques. Un seul morceau de calcédoine surpassait en grandeur une tête; là, les plantes ne se trouvaient pas au dessous de la pierre mais le long des côtés, jusqu’à la profondeur de 5 à 6 centimètres. Or, j'ai observé plus tard, ailleurs, par exemple dans la vallée de Kuganguak, le même phénomène remarquable; là, les morceaux de calcedoine et de quartz étaient quelquefois couverts d’une croûte grisätre (de gypse?), auquel cas il ne s'y trouvait point de plantes au dessous. Une seule fois, j'en ai vu sous une coquille de Pecten. Il en résulte donc que la transparence de la pierre y joue le rôle le plus important et que, pour expliquer ce phéno- mène, il faut penser que les minéraux clairs agissent à peu près de la même manière que les vitres d’une serre. Probablement, le sable est rempli de germes exigeant une certaine quantité de chaleur et capables de se contenter d’un minimum de lumière pour germer. Le rocher aux mouettes dit Najanguit. Ce joli rocher, compose de tuf basaltique, faisant la limite orientale de l'embouchure de la vallée de Kuguanguak, a été re- présenté par M. Steenstrup (Meddel. om Groenl. XXIV, pl. XIII). Dans la description accompagnant la figure il s’est glissé une faute, l’altitude du rocher ayant été indiquée à 450 mètres, chiffre appartenant sans doute aux rochers plus élevés qui se trouvent derrière. L’ayant monté du côté de la terre, je ne Га trouvé, d’après mes observations barométriques, haut que de 187 mètres. La paroi du rocher, en totalité escarpée du côté de la mer, était divisée, à cause de la disposition variée des couches de tuf à l’efflorescence, en plusieurs rayons rangés l’un sur l’autre. Sur ces rayons, il у avait de nombreux nids d'oiseaux, surtout toutes les fois que les rayons étaient encaissés dans le rocher de manière que la couche supérieure, saillant en toit, abritait vers le haut celle de 271 dessous. Les rayons supérieurs étaient occupés par les grandes mouettes, Larus leucopterus ou peut-être glaucus, dont on ne. pouvait atteindre les nids à coups de petit plomb, mais qui, d’autre part, n'étaient pas assez haut placés pour être accessibles du som- met aux renards et aux autres ennemis. Beaucoup plus bas couvaient des Larus tridactylus et des Phalacrocorax carbo, assez paisiblement, à ce qu'il paraissait, l'un à côté de l’autre. Nous n'avons guère découvert de Cepphus grylle; seulement, la nuit, lorsque, du haut du rocher, nous avons fait rouler des pierres par les ravins étroits traversant la roche, de grandes volées de ces oi- seaux s’envolerent effrayées des parois des crevasses où sans doute elles couvaient. Au pied du rocher de Najanguit, comme partout où le tuf s'étend jusqu'à la mer, il y a de nombreuses cavernes, dont quel- ques-unes sont remplies par la marée haute à vent de mer; quant aux plus grandes, il paraît que les eaux n’en atteignent jamais le fond, peut-être à cause d’un soulèvement local du sol. Je me glissai dans une des plus grandes de ces cavernes. Elle avait, du côté extérieur, plusieurs mètres de haut, les parois escarpées se touchaient en haut sous un angle aigu. A environ deux ou trois mètres du fond, elle était si étroite que je ne pouvais passer outre. De là en dedans, les parois de la caverne étaient couvertes de grands cristaux blancs que j'avais d’abord pris pour des zéolithes, ce qui m’ avait fait entrer, mais qui étaient des aiguilles de glace extraordinairement développées. J'ai vu de pareilles couches de frimas partout sur les parois des cavernes, pourvu que celles-ci eussent une certaine profondeur, quelle qu’en fût l'exposition et quelle que fût la température du dehors. Le ?7/т, M. Steenstrup et moi avons commencé notre excursion dans la vallée de Kuguanguak (v. Meddel. om Gr. XXIV р. 273). La végétation en était d'abord pauvre. Le sol, égal, consistait en sable et gravier; seulement, çà et là, sur de vieux coteaux morainiques, se trouvait un peu d'argile avec une végétation un peu plus riche. A quelques milles, la végétation de l'intérieur de la vallée rappelait tout à fait celle qui est propre aux deltas des rivières de Disko: des exemplaires isolés de Salix glauca, d'Oxyria digyna, de Papaver radicatum, ou bien des espèces de Draba; РАттета sibirica et le Vesicaria arctica assez répandus. Plus au dedans, la vallée changeait d'aspect: le sol, plus inégal, présentait, dans les anfractuosités, de petites colonies des 272 végétaux les plus différents, dont les plus apparents étaient les grands peuplements de Chamenerium latifolium qui couvraient les bords des lits de rivière ou les îlots entre eux. En pleine floraison, ils étaient visibles de loin; il y en avait des blancs parmi les rouges. Les saules, un peu plus drus dans cette partie de la vallée, formaient même, dans les endroits particulièrement favorables, des oseraies de plus d’un demi-mètre. Puis on voyait des commencements de bruyères présentant les buissons ordinaires, mais nulle part, dans la vallée, on ne voyait des bouleaux. A tout prendre, l’aspect des arbustes les désignait assez clairement comme des colonistes établis sur une terre neuve. Bas et rabougris, ils n'avaient pas de couver- ture de mousse entre eux pour retenir l’humidité. Les mares, avec les formations qui leur sont propres, faisaient tout à fait défaut, par conséquent aussi les culicides, qui ne trouvent que dans les eaux stagnantes, jamais dans les courants d’eau, des conditions favorables de développement. La végétation devenait même intéressante, lorsque nous dûmes nous arrêter obligés de retourner. Nulle part je n’ai vu un aspect pareil: de grandes superficies sèches, couvertes de Graminées assez serrées, surtout de Calamogrostis. purpurascens et de Poa glauca, où l'attention se fixait de préférence sur les hautes touffes volumineuses formées par le magnifique Potentilla subquinata (Lge) Rydberg, en même temps que par le Dryas. Le sexemplaires trouvés plus au dehors, individus bas et rabougris, appartenaient au Dryas integrifolia ordinaire, tandis qu'ici, plus au dedans de la vallée, ils étaient remplacés par la variété intermedia Nathorst, plus vigoureuse et mieux développée, dont les feuilles ressemblaient assez souvent a celles du typique Dr. octopetala. On sait que cette forme septen- trionale a été trouvée d’abord par M. Nathorst près Ivsugigsok (76° 7’), plus tard retrouvée par М. N. Hartz dans l’île de Dan- marks-®, Scoresby-Sund. Puisqu’ elle croît la, aussi bien qu'ici, ce fait me parait la désigner comme une forme particulière, continen- tale, moins xérophile que Dr. integrifolia. Qu'elle soit peut-être hybride, comme le fait entendre M. Nathorst (Öfv. K. Vet. Ak. Förh. 1884, Nr. 1, p. 24), c'est ce que contredit le fait que ni le Dr. octopetala ni le Dr. integrifolia ne se trouvaient ici dans l'intérieur de la vallée, à moins qu'il ne faille supposer que la forme hybride a été introduite (par les oiseaux ?). Le r6sultat principal de notre reconnaissance provisoire de la vallée de Kuganguak est, quant à moi, que cette vallée, la plus 273 grande de Disko, est digne d’une exploration plus détaillée que celle que nous avons eu l’occasion d’en faire. Et sous le point de vue topographique, il faut croire qu’elle offrirait assez d'intérêt. Rappe- lons seulement que la rivière affluente que nous passämes dans la matinée du premier jour de notre excursion, la seule aquifère de la côte orientale avant la grande rivière qui nous a arrêtés, était laiteuse, tandis que toutes les autres rivières de glacier, provenant de terrains basaltiques, sont rouges, ce qui, selon moi, pourrait indiquer, pour les glaciers qui la nourrissent, un sol non basaltique. Quant à la grande rivière qui nous a barré le passage, nos Groen- landais declarerent catégoriquement qu'elle avait sa source à Kutdlisat, s'appuyant sur de vieilles traditions, puisqu’ aucun d’entre eux, dont l'aîné ,croyait bien avoir plus de 50 ans“, n'était venu ici auparavant. Autrefois, l'endroit a été le rendez-vous préféré des chasseurs de rennes; c'est ce que prouvaient non seulement les nombreux cränes et ramures de renne, couverts de Lichens, mais aussi les vieilles cabanes de chasseur, faites en pierres, que nous montraient nos gens. Rink, lui aussi, a entendu parler de cette rivière. И dit (De danske Handelsdistrikter i Nordgronland I, p. 28): „Des Groen- landais, ayant séjourné longtemps sur cette cöte!), prétendaient avoir trouvé en traversant le plateau, de Kutdlisat vers le Disko- Fjord, à l’intérieur de l’île, des vallées avec des lacs et y avoir fait la chasse aux rennes ?).“ Une tradition affirmée d'une manière aussi absolue et se maintenant depuis tant d'années me semble impossible à repousser sans examen. Et si l’on examine, en tant qu’on la connaît, la topographie du lieu, il n'y a rien qui empêche de supposer, à l'intérieur de Disko, une ou plusieurs vallées étendues. Car, même si nous portons sur la carte de Disko publiée en 1880 (Meddel. om Gr. IV) toutes les contrées dé- couvertes après cette époque, par exemple Kuganguak et Kvandal derrière Ujaragsugsuk (v. p. 153), il restera encore toujours plusieurs milles carrés. Si ces contrées faisaient un plateau ininterrompu, cela se manifesterait bien par des glaciers considérables, mais ceux de Disko, plus petits que ceux du continent, n’atteignent pas même l'étendue des glaciers qui descendent jusqu’ à la mer sur lilot dit Upernivik-@ dans le golfe d’Umanak, beaucoup plus petite (v. la carte). A tout 1) Qu'on se souvienne que Rink a écrit cela, il y a plus de 50 ans. ?) Depuis 100 ans, personne n'a vu des rennes à Disko. XXV 18 274 prendre, il n'y a, sur tout le terrain basaltique du Groenland sep- tentrional, pas un seul glacier considérable qui descende jusqu’ au niveau de la mer. Or, puisqu'il est notoire que les presqu’iles d’Ingnerit, de Svartenhuk et de Nugsuak sont traversées par de grandes vallées fertiles nourrissant des troupeaux de rennes considérables, je ne crois donc pas me tromper en supposant qu'il pourra en être ainsi à Disko. La rivière affluente dont il a été question plusieurs fois et qui nous avait barré le passage dans la vallée de Kuganguak, des cendant par un ravin étroit, s’elargissait, plus bas dans la vallée, en un lit plus étendu. J’essayai là, en plusieurs endroits, de la passer à gué, mais il y avait trop d’eau pour qu'on ptt la traverser sans bateau. Je ne pouvais pas non plus, par le ravin, découvrir rien du pays qui se trouvait derrière. Il y avait cependant une chose qui me surprenait: l’eau de cette rivière était limpide, tandis que celle du Kuganguak lui-même, dans toute sa longueur et tous ses lits, était troublée en rouge, ce qui s'accorde bien avec sa provenance de gros glaciers du fond et du côté ouest de la vallée. Bien entendu, cela ne veut pas dire que la riviére ne doive pas, en dernier ressort, sa naissance a des glaciers, mais cela prouve que, dans ce cas, elle doit avoir parcouru de vastes terrains à riche végétation. Gar ce ne sont que les lacs ou la couverture épaisse de mousse des mares qui peuvent débarrasser les rivières de glacier de leur vase. Nous étant reposés le °/7, nous sommes retournés le “1/7 avant midi. Ayant fait une petite halte à Manetlat nous arri- vames à Marrarsuit près la rivière de Kugsinarsuak. Au bord de la mer, la végétation consistait, comme à l'ordinaire, principalement en Elymus et Halianthus. Au dedans de la bor- dure de sable du rivage, il y avait des lagunes plates d’eau sau- mätre d'une étendue considérable, dont les bords étaient couronnés de prés salés couverts de Glyceria vilfoidea, de Stellaria humifusa et de Carex glareosa et où il se trouvait des Muscinées toutes les fois que l’eau était plus douce. Entre les blocs du delta de la rivière on apercevait la végétation habituelle de ces localités. De la, nous sommes allés, le 1/8, à Narsak. Près de l'emplacement de notre tente, la rivière coulant par dessus des blocs de grès était remplie d’une végétation de Muscinées très a 275 originale et dont je n'ai vu nulle part la pareille. Les Muscinées, presque toutes submergees dans l’eau claire coulant doucement, excellaient toutes par l'extrême fraicheur de leur couleur verte et leur grande force végétative. Ainsi, folüfères presque toutes à la profondeur de 20—25 centimètres, elles présentaient des jets d’une année de 5—6 centimètres. Il y en avait relative- ment peu d'espèces , mais chaque espèce avait comme occupé son domaine où elle n’en souffrait pas d’autres (у. р. 152). D'autre part, les Sphaignes avec leur cortège de Paludella, de Cinclidium, de Camptothecium etc. faisaient complètement défaut. Un peu plus haut dans la vallée, saille, parallèlement au rivage, un filon basaltique rappelant de loin un tas de bois gigantesque. La rivière s'était frayé une route par la porte qui se trouvait au milieu. Le long de ce filon, le Salix glauca montait en espaliers gracieux entremeles d'une végétation luxuriante de Cerastium alpinum (у. fig. 6). Le Ÿ/s, nous continuämes notre voyage à Uja- ragsugsuk. Kvandal (Vallée d’Archangelica) derrière Ujaragsugsuk. Au dedans du plateau derriere Ujaragsusuk se trouve une vallée, de temps immémorial connue des Groenlandais comme l'habitat le plus septentrional de l’Archangelica officinalis. Non seulement les habitants d’ici y entrent souvent, mais on dit aussi que, avant la colonisation de ces contrees, des caravanes de la presqu'ile de Nugsuak, située plus au nord, descendaient pour у recueillir la friandise goûtée. Pourtant, sans compter le voyage, ce n'est pas chose aisée Фу pénétrer; c’est pourquoi il faut s'étonner que l'idée assez naturelle de semer des graines ou de transplanter des individus viables dans des contrées plus accessibles — il y a sans doute beaucoup d’endroits sur la côte de Vajgat où ГАт- changélique pourrait très bien prospérer — soit tellement étrangère à ce peuple de chasseurs qu’elle n’est encore venue à aucun d’eux, malgré la fréquentation des Européens et la connaissance person- nelle de leurs jardins. A cause de la difficulté de l’abord de cette vallée, elle n'avait Jamais été visitée par aucun Européen!). Et pour y jeter un coup 1) En sortant du Mudderbugt, M. N. Hartz a exploré l'embouchure d'une vallée d’archangeliques (v. Meddel. om Groenl. XV, p. 55); ce n'était 18* 276 d’eil, et pour avoir des Archangéliques prises dans leur habitat le plus septentrional, M. Steenstrup me proposa Фу pénétrer. M. le comte de Moltke ayant offert de m'accompagner, nous quit- tämes avec un guide l'établissement le ®/s à huit heures du soir. Le terrain situé derrière Ujaragsugsuk et ses environs au nord- ouest et au sud-est, assez uni, montant un peu du côté de la terre, est sablonneux — les formations carbonifères y apparaissent — et couvert d'une bruyère assez exubérante. Dans les endroits humides de ces contrées sablonneuses, on ne voit presque jamais de plantes herbacées ni buissonneuses, mais, d’autre part, bien souvent des mares ou des prés couverts uniquement de Cypéracées. Ayant passé le terrain carbonifère jusqu’ aux couches basaltiques, la rampe monte assez rapidement. Nous montämes là par des pentes pierreuses bien escarpées, traversames ou passämes devant de petites parties de neige à une certaine distance à droite de l’origi- nal cône basaltique isolé d’Igdlorsuaussak, haut de 2361 pieds (v. la carte des Meddel. om Gr. IV avec le dessin de M. Ham- mer id. XXIV tab. 18). A onze heures à peu près nous attei- gnimes au pied de trois pics isolés qui, vus du côté de la mer, nous avaient paru former le bord saillant du plateau, mais qui étaient les restes d'une aréte isolée moins élevée que le plateau et parallèle à celui-ci. De ces trois pics, celui qui se trouve le plus au sud-ouest est le plus haut. Le chemin que prennent les Groen- landais pour recueillir les Archangéliques ne le traverse pas, bien entendu, mais il passe à côté. Aussi notre guide hésitait-il avant Фу monter, lorsque j'en exprimais le désir. Le pic consiste en un basalte grisätre fendu en colonnes perpendiculaires de forme assez régulière, ayant à peu près 6—8 mètres de diamètre. De tous côtés se trouvaient des blocs nou- vellement écroulés, mais à cette heure — il était environ minuit — la glace en avait rempli toutes les crevasses, de sorte que la roche et les pierres écroulées étaient fixes et peu dangereuses. La cime elle-même était aplanie, sans couverture de neige, à végétation extrêmement pauvre et desséchée, dont les espèces les plus remar- quables étaient des Lichens gris et noirs, tandis qu'il y avait très peu de Muscinées et de Phanérogames. La pression atmosphérique N pas la vallée d'Ujarugsugsuk, mais une autre, parallèle à elle (v. plus loin et conférez, s. v. p. le récit de M. Steenstrup (Commun. XXIV, р. 283). : at ne variait, au voisinage de la mer, pendant les 48 heures que durait l’exeursion, que de 1,4 millimètres, ce qui donne aux observations hypsométriques que jy ai prises une valeur relative- ment bonne. Déterminée avec le baromètre, l'altitude de la cime est de 985 mètres au dessus du niveau de la mer; après notre retour, elle fut fixée trigonométriquement à 1014 mètres. La distance géométrique de la cime à l'établissement fut déterminée à 3323 mètres. La vue du haut du pic était grandiose. Derrière la cime où nous étions placés et le plateau, un glacier descendait dans le ravin entre celui-là et l’arête, done à peu près en direction parallèle à la côte. Le glacier penchait vers le nord-ouest ayant le pied au dedans du ravin et n'étant pas visible du côté de la mer. L’ayant descendu, nous montämes sur le bord couvert de glace et de neige du plateau. A deux heures, nous atteignimes le haut du plateau, le point le plus élevé du chemin pris par les chercheurs d’archan- géliques; ce point est, d’après les observations barométriques, de 18 mètres plus élevé que la cime du pic, c'est-à-dire qu'il a 1032 mètres de haut, si Гоп prend pour point de départ, comme je le ferai dès à présent, la détermination trigonométrique. Le plateau, tout aplani, était pavé de blocs de basalte plus ou moins grands, à moins que nous n’ayons marché par dessus les sommets de colonnes de basalte solides. Les fentes de ces blocs étaient remplies de gros gravier ou d'argile maigre. Le plateau a environ 2800 mètres de large, le bord intérieur en est de 62 plus bas que l'extérieur (moyenne de deux déterminations barométriques à une différence de 1,3 seulement), donc haut de 969 mètres. De Kvandal, un ravin escarpé s'enfonce dans le bord du pla- teau; en en descendant une des rampes, la première partie du chemin nous menait par une pente pierreuse haute de 250 mètres à peu près. Si une telle pente est assez „vivante“ pour en faire tomber, chaque jour d'été chaud, de nouveaux bloes, il ту a point de végétation, pas même le plus modeste lichen crustacé. Mais vers le milieu de l’&boulement, il y avait comme une terrasse, où quelques blocs étaient tranquilles, tandis que d’autres y arrétaient leur course descendante et que ceux-là seuls dont le mouvement était assez rapide se précipitaient en bas. Dans cette partie calme, 1) D'après mon estimation, appuyée sur le podomètre, ce ravin pouvait avoir environ 600 mètres de large 278 se trouvait, outre quelques autres Muscinées et quelques Lichens, le Grimmia (Rhacomitrium) hypnoides, ca et la même sous forme de coussins longs de 60 cm, hauts d’un pied, précisé- ment cette forme caractéristique qu'on aperçoit sur les pentes pierreuses, aux endroits ombragés, où même dans les mares et les bruyères parmi des végétaux d’une plus grande hauteur. Le plus souvent, les coussins occupaient le coin entre deux blocs, quelquefois couverts d'un troisième, de sorte que l'humidité ne leur venait que sous la forme de vapeurs provenant de l’eau tombante ou de l’eau qui coulait sous eux et que cette plante, il faut l'avouer, est bien disposée à absorber par ses longues pointes hyalines, fortement et grossièrement dentelées. Au bas du ravin, il y avait des terrasses couvertes de bruyère avec, surtout sur les inférieures, de nombreux petits lacs, dont l'écoulement зе faisait quelquefois par de nouvelles cascades jusqu’ à la grande rivière du fond. Sur la rampe d’une telle terrasse, 414 mètres!) au dessous du plateau, donc à 555 mètres au dessus du niveau de la mer, nous atteignimes le but de notre excursion, les Archangéliques. Elles bordaient un petit ruisseau, décharge de l’eau du plus grand lac. Cet endroit, habitat le plus septentrional qu'on connaisse en Amérique et en Asie, est en même temps la localité la plus élevée où cette plante se trouve au Groenland. Comme il fallait être de retour à l'établissement le même soir, ne descendant pas au fond de la vallée, nous revinmes sur nos pas. La vallée est large de 3 kilomètres à peu près. Deux grands glaciers avec plusieurs plus petits descendent jusqu'au fond d'elle, où il y a un large lit de rivière, à cette époque pour une grande partie desséchée comme celui de Kuganguak. A peu de distance du fond de la vallée, s’avance une arête de grès avec le fragment d'un filon de basalte rouge ayant précisément la même forme et couleur que l’andésite ferrifère d’Assuk et de la vallée de Kuguanguak. Au bout de la vallée, s'étend un plateau couvert de neige avec des pics éloignés libres de glace et de neige. Du côté sud-est, vers l'intérieur du pays, elle est limitée, à ce qu’on pouvait apercevoir, d'un plateau pareil à celui que nous venions de traverser; seule- ment la pente vers la vallée n’en était pas si rapide que celle du 1) Moyenne de deux déterminations barométriques à 3,6 mètres de difié- rence. 279 nôtre, du moins au voisinage du fond. On ne pouvait suivre qu’à une courte distance la direction sud-est de la vallée, parce que, pas trop loin du fond, elle fait un petit coude. Auparavant, la rivière reçoit l’eau d’une autre vallée paraissant plus grande que celle qui vient de Kvandal: N'ayant pas vu le fond de cette vallée, nous ne pouvons savoir où elle finit. La rivière en était troublée en rouge comme celle de Kvandal. Il faut que l'écoulement des eaux de ces deux grandes vallées se fasse dans le Mudderbugt. Comme Гапзе septentrionale de се golfe reçoit l’eau de la vallée de M. Hartz derrière Ingigsok, que de cette montagne nous apercevions dans toute son étendue, il faut que ces eaux-là cherchent Гапзе suivante. La végétation du fond de Kvandal, ou plutôt des rampes de cette vallée, consistait en bruyère haute et luxuriante, ourlée, le long des courants d’eau, de la végétation qui y est habituelle: tantôt des pentes herbeuses, tantôt des archangéliques et des oseraies, ou bien la belle végétation pure de Mniobryum albicans var. glacialis et de Philonotis fontana. Lorsque, & trois heures et demie de l’apres-midi, nous rega- gnâmes le plateau, l’argile était dégelé et les neiges ne pouvaient plus nous porter, ce qui rendait notre promenade moins aisée. Sur la neige, nous apercevions, çà et là, de grandes taches rouges de brique qui devaient leur couleur au Sphaerella nivalis var. lateritia. Dans les petits lacs, sans doute à fond bien plat, qui se trouvent là-haut, il y avait entre les pierres des bords, un peu de végétation d’Algues et de Muscinées. La végétation des parties libres de neige, pauvre en espèces et en individus, offrait pourtant quelque intérêt. Le grand lichen jaune verdâtre, Usnea melaxantha, qui paraît justement se plaire aux régions alpines des terrains basaltiques, y jouait un rôle im- portant, couvrant quelquefois, pour ainsi dire, chaque pierre de manière à donner au sol sa couleur. Plusieurs espèces de Gyro- phora у étaient très répandues. Puis on apercevait souvent |’ An- dreea petrophila, croissant done sur le basalte pur. Ce genre étant ordinairement fortement lié aux gneiss et aux granits libres de chaux, il paraît que, jusqu'à un certain degré, l'espèce nommée ici fait exception. Quant aux Phanérogames, v. p. 164. Le soir, à neuf heures un quart, nous atteignimes l’établisse- ment, que nous avons quitté le 6/з pour aller à Nakerdluk. Ayant fait une excursion au rocher d’Ingigsok, nous partimes de 280 là le lendemain pour coucher à la pointe de Flakkerkuk. Ar- rivés le 3/з à l'établissement d’Aumarutigsut, que nous avons quitté le 1/8, et ayant abordé, pour peu de temps, au rocher de Skansen, nous sommes venus à l'embouchure de la rivière de Kugsuak entre Sinigfik et Orpik. Dans cette région, les couches fossiliferes montent si haut que le basalte, sans compter quelques filons de moindre étendue, ne fait que couronner les montagnes les plus élevées. Le grès, d’une efflorescence facile, s'échappe emporté par l'eau dans les val- lées, toute la physionomie du paysage change, les pentes sont moins rapides, les contours des montagnes en somme plus arrondis. Évidemment, ce sol sablonneux, aride et désagrégé, n’est pas, il s’en faut beaucoup, aussi favorable à la végétation que le sol basaltique. Се n’est qu’ à la flore halophile, a ГНайап из, au Mertensia et à l’Elymus, qu’il offre un domaine plus vaste que les sols d'une composition différente, puisque, les côtes étant moins élevées, par conséquent la plage est plus large et les pointes de terre ont plus d’étendue. De plus, de petites formations de dunes n'y sont pas rares. Au dedans de la ceinture du rivage vient alors un mélange des végétaux de plateau et de bruyère; peu à peu, il peut se former une bruyère, qui pourtant n'a jamais ou presque jamais la même densité que celle dont le sol est basaltique. La cause en est évidemment le manque de végétation de mousses entre les bruyères croissant sur un sol sablonneux; car les Muscinées, activant la formation d’humus, augmentent, pendant qu'elles sont en vie, considérablement le degré d’humidite du sot. Sous un autre point de vue encore, le fond sablonneux offre assez d'intérêt, parce que les Graminées, les Cypéracées, les Jon- cacées y jouent un rôle, en comparaison avec la bruyère, plus grand qu'ailleurs. On y voit souvent des plaines ouvertes et sèches, dont la végétation a été indiquée p. 166 et suiv. et qui ne sont peut- être qu'une transition lente à la bruyère plus épaisse, qui se pré- sente par taches où la plage est large et où l’eau s’écoulant des pentes de rocher peut pénétrer plus facilement. Là où l’eau, ne se perdant pas tout à fait dans le sable, forme un ruisseau, on trouve, sur les plages larges et sablonneuses, le long du lit du ruisseau et dans celui-ci, une toute autre végétation: des mares ou des prés de Cypéracées formés de Carex aquatilis var. stans, d’Eriophorum Scheuchzeri et angustifolium, entremeles de temps en temps d'Equisetum arvense. Souvent chacune de 281 ces trois Cypéracées font des peuplements purs, alors les prés peu- vent être visibles à longue distance, surtout s'il s’agit des Erio- phorum (у. fig. 10 et 11). Entre elles, le sol est toujours humide, et comme toutes les trois espèces ont la floraison et la fructification abondantes, les plantules fourmillent dans le sable humide entre les vieux individus. De plus, leur faculté de propagation végétative est considérable. A travers le pré de Cypéracées serpente une bande de sable dénudée de végétation: le lit du ruisseau vu pendant la belle saison. Souvent solide, bien qu’ humide, il est quelquefois assez gorgé d’eau pour empêcher qu'on y entre; mais on у voit rarement en été un ruisseau vraiment coulant, tandis qu’au printemps il emporte de plus grandes quantités d’eau charriant assez de sables pour élever et faire sans cesse changer de place le lit de la rivière. Le lit abandonné étant tout de suite occupé par les Cypéracées, le ruisseau éprouve apparemment quelque difficulté à avancer entre elles, c’est pourquoi il verse le sable sur la bruyère voisine. Mais si le nouveau lit s'éloigne trop de l’ancien, de sorte que les prés viennent à regretter l'humidité pas trop mesquine qui est leur condition vitale, la bruyère s’avance et le pré se rabougrit et disparaît. I n'est pas difficile de trouver, dans la bruyère, une telle végétation de Cypéracées languissantes ou mourantes dont la position indique clairement qu'un ruisseau y a autrefois coulé. Du sommet basaltique d’Ingigsok, nous regardions, comme Га raconté M. Steenstrup, dans la grande vallée extérieure qui s'étend du Mudderbugt presque jusqu'au plateau derrière Ujarag- sugsuk et au fond de laquelle est un grand lac. C'est près de l'embouchure de celui-ci que M. Hartz a trouvé les archangéliques avec les oseraies et les pentes herbeuses luxuriantes dont il a fait la description dans les Meddel. om Gr. XV, p. 54. Près de la grande rivière de Kugsuak, entre Sinigfik et Puilasok, se trouvent trois plages dont M. Steenstrup indique l'élévation relative à 4,5, 19 et 39 mètres. Comme cet endroit avec sa végétation fait parallèle à ce que j'en ai vu ailleurs, Je préfère, pour éviter les redites, d’en faire mention plus bas, lorsque j'aurai à décrire Itivdlek. 282 Végétation des plages. Ayant quitté Kugsuak dans l'après-midi du 11/5, nous sommes arrivés le même soir à l'embouchure d’Itivdlek, un pe à l’ouest de Sinigfik (voir fig. 12 et pl. VI). L'issue de la vallée penche doucement vers la mer; la surface, inégale, est légèrement ondulée ayant un système d'anciennes levées de rivage, qui sont ici assez basses et se composent uniquement de pierres roulées uniformes dont la grandeur varie de celle des pommes de terre jusqu'à celle de petits melons. Il va sans dire que, un tel sol étant incapable de retenir l’eau, la végétation s’y conforme. Comme elle offrait ici un bel exemple instructif de la marche de développement de la végétation d'un tel sol neuf et sec, je vais en faire la description détaillée. La levée extérieure, baignée par la marée haute, est sans végé- tation; il y a de nombreuses Algues rejetées par la mer, mais il ne s'y trouve aucune plante terrestre. Si le système des levées de pierres roulées se continue sans interruption vers l'intérieur du pays, les plantes halophiles manquent également; mais s'il y a, entre les deux extérieures, une ceinture de sable, on y trouve des Halianthus, des Mertensia et des Elymus. Ordinairement, la levée suivante est de même dénudée, ou bien, il s’y trouve très peu de Lichens; quant à la troisième, la cime n’en est couverte que de Lichens, auxquels il faut ajouter, dans l'intervalle, quelques Muscinées. Vient alors une levée où les Lichens l’emportent en- core sur la cime, entremeles pourtant déjà de Muscinées, qui dominent dans l'intervalle suivant, où l’on peut de plus trouver dans des endroits particulièrement favorables, c’est-à-dire à couver- ture de mousse assez profonde, des avant-coureurs de la bruyère. Plus à l’intérieur, la bruyère, dominant d’abord, finit par régner seule. On aura donc, à partir de la mer vers l'intérieur du pays, une succession des quatre zones suivantes: 1° nulle végétation, 2° bruyère de Lichens, 3° bruyère mêlée de Muscinées, 4° bruyère pure. Chacune des trois dernières zones a sa propre couleur: celle des Lichens est noire, celle des Muscinées grise, celle de la bruyère brun-verdatre. Ces couleurs sont tellement prononcées qu'on peut les suivre des yeux, même à longue distance. Les Gyrophora sont les végétaux caractéristiques de la zone des Lichens: de plus, on y voit nombre de Lichens crustacés (у. р. 174). Dans l'intervalle et au passage de cette zone à la zone des Muscinées, il y faut ajouter quelques Lichens fruticuleux 283 dont les espèces les plus fréquentes étaient le Spherophoron fragile et le Stereocaulon denudatum. Dans la bruyère entremêlée de Museinees, la plante dominante est le Rhacomitrium (Grimmia) hypnoide. Commençant, ainsi que nous l'avons dit, dans les intervalles, elle grimpe peu à peu sur les versants. Les Lichens crustacés et les Gyrophores, repous- sés, se soutiennent le plus longtemps sur les cimes. Lorsque, des deux côtés, les Muscinées gagnent le haut de la levée, elles se sont ordinairement développées, dans les intervalles, en coussins longs d'un mètre. Bien que reposant sur les pierres nues, elles sont pour- tant presque toujours humides, à cause de la faculté fortement accusée de cette plante d’absorber l'humidité de l’atmosphère et de la retenir. Le Rhacomitrium se présente d'ordinaire en touffes parfaitement pures; meilleures que sont les conditions de conserver l'humidité, plus la plante est pure et haute. Au bord de ses coussins se trouvent les Lichens frutieuleux nommes les premiers qui, eux aussi, obtiennent successivement plus de hauteur et de developpement. Tandis que des Lichens tels que le Spherophoron et le Stereo- caulon, surtout le premier, s'épanouissent en galettes grandes comme des assiettes, tout en gardant la fraîcheur de leur partie centrale la plus vieille, les Muscinées se mourant, après quelques ans, d’en bas s’&miettent en parties moins solides qui s’enfoncent entre les pierres roulées en en bouchant les fentes et en rendant le sol plus capable d'arrêter et d’absorber l’eau. De cette manière se font les conditions qui permettront aux avant-coureurs de la formation suivante, la bruyère, de s'établir. D'abord viennent des Polytrics xérophiles, peu après des ar- bustes et des herbes (v. p. 175). Au commencement bas et rabou- gris, généralement ces végétaux ne fleurissent pas; mais à mesure qu'ils pénètrent plus avant dans le pays, leurs interstices se remplis- sent de Muscinées telles que les différentes espèces de Dicranum et d’Oncophorus, toutes formes que leur constitution particulière rend aptes à retenir de grandes quantités d’eau. Il y a aussi des Lichens fruticuleux, dont les Cladonies (Cl. pyxidata, amaurocrea, rangiferina et uncialis) sont les plus caractéristiques de cette zone. A mesure qu'on avance plus dans le pays, le sol se couvre entièrement, les Gyrophores et les Lichens crustacés disparaissent tout à fait, les Lichens fruticuleux et le Rhacomitrium hypnoides s'espacent de plus en plus, les bruyères deviennent plus hautes, la végétation des Muscinées qui les séparent est plus serrée et plus 284 riche en espèces, et voilà que la bruyère typique s'ouvre devant nos regards. Des terrasses de Kugsuak (у. р. 172) l’inférieure (4,5 mètres) est principalement couverte de Lichens saxatiles, dans l’enfoncement entre celle-ci et la suivante il y a en même temps des Lichens fruti- culeux et des Muscinées sèches. La végétation de la deuxième terrasse (19 mètres) contient la plupart des arbustes et des herbes de la bruyère, mais les Muscinées dominent absolument, enfin sur la troisième terrasse, les bruyeres ont le dessus. En essayant de peindre en détail les Muscinées de la deuxième terrasse, je dois observer que les plus ordinaires seules en ont été déterminées. Le gros de la végétation consiste en Hylocomium proliferum avec ses variétés alaskanum et arcuatum, le dernier surtout en un sol assez humide ou abrité par les bruyères. Viennent alors les espèces de Dicranum (v. p. 176). La dernière phase de ce développement est représentée par les terrasses d'Igpik. On y trouve à l'extrémité deux basses levées récentes pleines d’Algues marines mortes rejetées par la mer, suit alors une grève assez large avec des Halianthus et des Mertensia parsemée de bois flotté. Le long du bord inférieur de la première terrasse, on trouve alors une zone épaisse et luxuriante d’ Elymus. La premiere terrasse a environ 40 métres de haut, la deuxiéme est de 76 mètres plus élevée que le niveau de la mer. Il y a en elles de la roche solide et des parties morainiques, mais, régle générale, ce sont des pierres roulées qui forment partout la couche supérieure du sol au dessous de la végétation. Sur la première ter- rasse il y a de la bruyére qui, vers le penchant de la deuxiéme et encore un peu plus haut, se transforme en oseraie. Sur la deuxiéme il y a également de la bruyère et de l’oseraie, de plus un lac et du marais de mousses. Derrière les terrasses, la montagne. La bruyère de la première terrasse (que j'ai surtout étudiée) surpassait en luxuriance tout ce que j'ai vu à Disko en fait de cette formation d’ailleurs si bien développée. Il faut avouer que la situation géographique du lieu est particulièrement favorable: ex- position presque au sud, abri contre le vent d'ouest, du nord, du nord-est. A cela il faut encore ajouter les autres qualités du sol. La couche d’humus est assez épaisse pour empêcher l'eau de s'enfuir trop vite, mais, d'autre part, les pierres roulées se trouvent assez près de la surface pour que le sol ne devienne pas tout à fait marécageux. L’Empetrum et les autres bruyeres (у. р. 178), plus 285 élevés qu’ à l'ordinaire, ont en même temps une plus riche floraison. Le Betula nana se dresse et se présente çà et là assez serré; par endroits, si la couverture de Muscinées est profonde et ressemble à celle des mares, les meres-branches s’enfoncent dans la mousse ne laissant voir que des ramillons. Le байх herbacea est encore plus menacé d'être étouffé, mais il paraît que la forte végétation de Muscinées en stimule la ramification; souvent on le rencontre aussi serré que les plantules d'une plate-bande, de sorte que, si l’on essaye d'en déterrer quelque chose, on se trouve devant un seul individu. Quant aux plantes herbacées v. p. 178. Or, il était en même temps évident que le développement était là-bas plus avancé qu'ailleurs. A l'exception du Phyllodoce, toutes les Phanérogames déjà nommées fleurissaient là le 4/7, tandis qu'il n’en était point de même des lieux dont le sol était moins favorable. Au grand luxe de végétation correspondait une vie animale richement développée d'insectes et d'araignées. Done, dans l'origine, ces terrasses, du moins celles d’un même système, ont offert des conditions toutes pareilles de végétation, non seulement quant à la position, mais aussi pour ce qui est des qualités physique et chimique du sol. Ainsi, la seule cause de l'aspect varié des différentes terrasses du même systeme, c'est uniquement l’âge divergent du sol et de la végétation. A mesure que la terre surgissait, un nouveau sol apparaissait. Les conditions vitales des plantes halophiles disparaissant peu à peu, la flore terrestre avançait pour occuper le terrain, d’abord la forme la plus frugale: les Lichens saxatiles, puis, chaque forme créant les conditions vitales d'une forme plus exigeante fournissait en même temps au concurrent les moyens et les armes de sa propre destruction. Suivant plusieurs auteurs nommés p. 179, la végétation des champs de lave de l'Islande s’est développée d’une manière tout analogue. Là aussi, ce n’est que de l’âge divergent que dépend le caractère varié de la végétation. En général, voici sans doute, sur le sol rocheux des pays froids et tempérés froids, l’ordre de devé- loppement: 1° Lichen crustacé; 2° Lichen fruticuleux avec des Muscinées basses xérophiles; 3° Muscinées plus épaisses; 4° ar- bustes peu élévés et plantes herbacées; 5* arbustes plus élevés ou 5° Graminées ou 5° mare et marécage. Ayant passé, le soir du 1%/s, le Skarvefjæld, nous avons fait le 16/3 de Godhavn une excursion à la fameuse pente.herbeuse (dan: Urteli), nommée Engelskmandens Havn, le jardin du Groenland 286 septentrional, anse située près de l’entrée du port de Godhavn. Après une plage étroite, П y a la une bande de terre argileuse doucement penchée vers la mer. Derrière elle, on trouve une énorme pente pierreuse de blocs de gneiss jetés pêle-mêle comme un chaos. Entre les blocs descendent avec bruit deux rivières, dont la plus - grande vient du ravin dit ,Djævleklaft* entre la montagne de bruyère et Unartorsuit, tandis que l’autre prend sa naissance dans une source chaude. | Vers l’est et l’ouest, le lieu est abrité par des roes de gneiss, vers le nord par les hautes roches basaltiques, tandis qu'au sud la lumière du soleil peut entrer librement. Ajoutez-y que les rivières apportent toujours de l'eau nutritive et vous verrez que la nature a favorisé cette localité de toutes les conditions d’une riche végé- tation imaginables au Groenland. Certes, nulle autre part dans les contrées connues du Groenland on ne trouvera assemblées autant de de plantes rares, c’est-à dire méridionales, qu'ici; bien plus, plusieurs de celles qui y croissent ont sur le continent groenlandais leur limite septentrionale beaucoup plus au sud (v. p. 181). Partis le 17/5 de Godhavn, nous passämes devant les basses iles de Fortunebay et la superbe montagne de Blaafjæld pour arriver à l'établissement d’Ekigtok dans le Diskofiord. Comme il y avait la encore du gneiss, dont je n’avais guère eu l’occasion de voir une végétation abondante, et qu'on me disait que j'y trouve- rais plusieurs lacs assez grands et faciles à atteindre, je crus mieux profiter d’un séjour dans ce lieu que si j’accompagnais M. Steenstrup par tous les bras du fiord. Ayant fait plusieurs excursions aux environs je m'établis plus tard sur l’isthme situé entre ceux-ci et le bras le plus méridional du fiord (v. la carte dans ,Medd. om Gronl.“ IV). Cependant, comme plus tard nous y sommes retournés, je préfère de réunir en somme les observa- tions que j'y ai faites et de me borner à faire ici le compte-rendu d'une excursion en bateau faite de l'établissement à la vallée d’Itiv- nek, qui s'étend, à partir du Diskofiord, derrière la montagne de Blaafjæld au Laksebugt (golfe des saumons). Près de l'issue de cette vallée, à l’est de la rivière, se trouve un vieil établissement de huit emplacements. Un peu plus haut, il уа un lac, très riche, à ce qu’on dit, en Salmo alpinus et ayant l'air d’être peu profond, dont tous les bords sont garnis de végéta- tion des marais qui en a même envahi une partie. Le sol de la vallée, morainique, est le plus souvent argileux, çà et là sablonneux. 287 La végétation se compose partout, au milieu, de mousses de marais profondes et humides qui rendent la marche fatigante et difficile; le long des bords se trouve la forme de transition entre la bruyère et le marais de mousses si caractéristique à Disko. Au bord du lac j'ai trouvé la végétation ordinaire de Carex aquatilis var. stans avec Equisetum arvense, tandis que je n'y ai pas aperçu les Muscinées ordinaires: les Harpidies (peut-être que plus loin le H. fluitans eroissait la). Mais en revanche, il y avait une grande et vigoureuse variété rouge de Calliergon Richardson rappelant assez la forme robustissimum Arnell connue de localités sibériennes pareilles et ici comme là toute submergée. Le compte- rendu détaillé de la végétation de la vallée se trouve p. 186 et suiv. Le ‘5/8, ayant quitté l'établissement, je me suis logé sur listhme nommé ci-dessus dEkalunguit Itivnerit, bien fréquentée en été par les habitants des bords du Disko-fjord et les familles qui, pendant la belle saison, dressent leurs tentes au voisinage de la pêcherie pour y prendre des saumons. Avant de peindre la nature de cet isthme je vais faire le récit d'une excursion intéres- sante que j'ai faite le 73/8. Je suis allé à Karusuit pour accom- pagner M. Steenstrup à Kuanersuit au fond du Disko-fiord, où, entre autres choses, j'avais l'intention de chercher le Potentilla Frieseana Lge qui n’a été observé qu'une seule fois. Les rochers de Karusuit, tufiers, peu élevés, remplis du côté de la mer de nombreuses formations caverneuses, étaient couverts d'une riche végétation de Muscinées vertes et rouges, de Cyano- phycées, de Chlorophycées et de quelques Phanérogames. De l’autre côté du fiord, se trouve la source de Tarajungitsok, dont la température est de 12° et dans l'écoulement de laquelle il se forme, sur les pierres, des croûtes de gypse assez bizarres (у. dans l'ouvrage de M. Steenstrup р. 294), remarquable au botaniste par sa végétation extrêmement riche de Cyanophycées. Dans l'eau nageaient des boules de Nostoc grandes et petites, à la surface on voyait des membranes fixes soulevées en hémisphères par de grandes bulles d'air, ce qui rappelait parfaitement la des- cription faite par MM. Jönsson et Ostenfeld du caractère des thermes de l'Islande (у. р. e. Bot. Tidsskrift vol. 22 р. 937). Jignore s’il y avait aussi des Sulfobactéries. Il est bien vrai- semblable que c’est à elles qu'est due la formation des cristaux de gypse, comme Га démontré М. Winogradsky pour les thermes de l'Europe. La végétation là-bas avait le caractère propre aux 288 environs du Disko-fiord, c’est-à-dire qu’elle tenait le milieu entre la bruyère et les marais de Muscinées; seulement, au voisinage de la source, elle renfermait un certain nombre de plantes herbacées -plus tendres appartenant à la flore du Midi. Pendant les quelques minutes que nous avons passées là, j'ai noté les espèces qu'on voit indiquées р. 189 et parmi lesquelles se trouvait le Gentiana aurea. Je ne doute pas qu'il n’y en eût encore d’autres. Cette plante offre ceci de particulier que, jusqu'à présent aucun représentant des Gentianées n’a été trouvé aussi loin vers le nord qu'à Disko, puisque la limite septentrionale connue jusqu'alors au Groenland pour l'espèce de G. aurea était Tigsaluk, situé à 51° 20", donc à 8 degrés de latitude plus au sud. Qu'on trouve près des thermes des types méridionaux, c'est ce qui s'accorde bien avec les observations faites en Islande (comp., s. v. p., M. Osten- feld 1. ¢.). | Le beau Вог@ où nous sommes alors entrés est entouré de tous côtés de hautes montagnes l’abritant contre presque tous les vents. Du côté sud-est, la paroi haute d’Akuliarusersuak descend rapidement vers l’eau. Autant que j'ai pu m'en aperce- voir, placé de l’autre côté du fiord, ce n'était que le pied de la montagne, avec les masses écroulées, qui offrait la des conditions favorables à la végétation. Sans doute on y trouve des oseraies, ca et la et de peu d’etendue. Du côté nord-ouest, au contraire, il en est tout autrement. Les montagnes descendent moins rapidement, de sorte qu'on y trouve une plage inclinée doucement vers la mer. A la situation abritée il faut ajouter l'exposition favorable au soleil. De nom- breux courants d'eau descendant des montagnes apportent l'humidité nécessaire, d'autant plus que le sol consiste en tuf durable, ne s’emiettant guère, sans fente, par conséquent capable d’arréter l’eau. Aussi, il ne faut pas s'étonner que tant de conditions favorables, sans parler de la qualité nutritive du tuf, produisent une végétation dont on chercherait en vain au Groenland septentrional la pareille quant à la luxuriance, si ce n’est dans la grande vallée de Nugsuak. Certes, des localités telles que Lyngmarken et Engelskmandens Havn sont renommées pour le grand nombre de leurs plantes méridionales; seulement celles-ei ne se trouvent que çà et là, tandis qu'ici, toute la superficie étant luxuriante, cette exubérance aug- mente, à mesure qu'on pénètre plus avant dans le fiord, pour 289 atteindre son plus grand développement dans l’oseraie étendue de Kuanersuit. ; L’oseraie de Kuanersuit (у. pl. IH et Ш), qu'on seroit tenté d’appeler la forêt du Groenland septentrional, est située pres- qu'au fond du bras du fiord. C’est Гозегае la plus puissante que j'aie vue là-bas, elle ne le, cède en rien aux mieux développées qu’ait décrites M. Rosenvinge en parlant du Groenland méridional (Meddel. om Gr. ХУ р. 125). S’étendant sur plus de 2 kilo- mètres le long du rivage, elle va du bord de la mer jusqu’ au pied de la montagne, dont elle couvre les terrasses en dimi- nuant de hauteur et de puissance, à mesure qu’on monte, et se retrouve encore sur la dernière terrasse à 542 mètres d’élévation. Le bruissement de nombreux ruisseaux se fait entendre entre les saules, sous lesquels le sol se compose d’un humus sombre et humide, riche en substances organiques formées de tiges d’Archangélique et de feuilles de Salix pourrissantes, tandis que les blocs de roche placés dans les lits de ces ruisseaux sont, bien entendu, nus. Je n’ai pas réussi à trouver dans la terre des oligochètes, mais je ne doute pas qu’il n’y en ait. | Au bord de la mer, les Saules avaient souvent, dans leur position naturelle, plus de 2 mètres avec des tiges mesurant, au point où elles plient en haut, environ 5—6 centimètres d’épais. Les Archangéliques, tantôt embrouillées parmi les Saules, tantôt for- mant de grands peuplements purs, dépassent en ce dernier cas les Saules en hauteur. D'un intérêt tout particulier était le commence- ment aperçu çà et la d'une formation de broussailles de Betula nana. Tandis qu'ailleurs à Disko ce végétal grimpe en espalier sur les blocs et les parois de roche ou bien rampe parmi les Mus- cinées, il dresse ici ses branches en l'air. En même temps il est bien serré enchevêtrant l’un dans l’autre les rameaux, de sorte qu'il n'y а pas de place pour les autres arbustes. Les Graminées seules, notamment le Poa pratensis, prospèrent là avec un peu de mousse au fond. Cependant, nulle part ces boulaies n'avaient plus de 0,4 mètres de haut. La où les Saules et les Archangéliques sont drus, il n’y a point de plantes vasculaires au dessous. Si l’on écarte les grosses feuilles des Archangéliques, le sol de dessous ressemble le plus à celui d’une aunaie danoise. Des Muscinées ombrophiles у rampent, il y a de grands Lichens foliacés, tels que le Peltigera rufiscens, couverts de fines Jungermannes vertes, tandis que, sur les nom- XXV. 19 290 breuses parties végétales pourrissantes, prospère un grand luxe de champignons de couleurs variées (у. р. 193). Ca et la, on trouve des taches non couvertes ni de Saules ni d’Archangéliques; alors des Graminées hautes d’un mètre ont occupé le sol. (C’est notamment le Poa pratensis, dont les grosses tiges et les sommets fleurissants offrent uu aspect assez joli. Dans des clairières peu étendues du fourré se trouvent des mélanges variés des plantes herbacées les plus différentes (у. р. 193). Au fond du fourré et dans ses limites du côte de la montagne, croissent les arbustes et les Muscinées ordinaires de la bruyère. Végétation des prés salés. L’anse intérieure du fiord est tournée un peu vers le nord; la vallée de la rivière aboutit au fiord sous un angle assez obtus. Cette anse est remplie d’un limon basaltique liant, fin, brun foncé, dénudé à la marée basse et sur lequel les bras nombreux de la rivière s'étendent comme un delta. Dans ce Jimon il y avait un grand luxe de Glyceria vilfoidea aux tiges rouges et minces enchevétrées. Cette Graminée ne fleurit pas, mais elle n’en a pas besoin à cause de sa forte propagation végétative. Lorsque la marée monte, elle emporte le limon par dessus le Glyceria, couvrant, en général, d’eau entièrement la plante. Si, au contraire, la marée descend, une portion du limon est retenue entre les tiges et les feuilles des Graminées, de sorte que le Glyceria y joue le même rôle que le Salicornia de nos prés salés. Les phénomènes de la nature favorisent encore la formation du terram marécageux; comme il a été dit plus haut, il y a là dedans de l'abri, le vent pouvant seulement entrer par le fiord mais ne pouvant guère en sortir, puisque la vallée n’est pas située dans le prolonge- ment du fiord. | Aussitôt que, par l’activité du Glyceria, le terrain s’est élevé un peu, le Potentilla Egedii se présente. Pouvant, lui aussi, croître assez loin du rivage pour être complètement couvert par la marée haute, il ne fleurit pas, mais il se propage par les longs stolons filiformes. Ce végétal, rougeätre comme les Graminées, sinon au même degré, a les feuilles toutes lisses des deux côtés. Dans les endroits un peu plus secs mais pourtant assez avancés pour que les plantes puissent être atteintes par la marée haute, la Potentille fleurit et fructifie assez richement ; il est évident que ses fruits sont disséminés par l’eau. J'ai observé de nombreuses plantules n'ayant 291 qu'une courte et grosse racine primaire et relativement peu de pousses radicales. La où l’eau saumätre ne vient pas, la Poten- tille cesse aussitôt. On pourrait s’imaginer qu’elle est chassée par d'autres plantes; cependant il me paraît vraisemblable que c’est parce qu’elle ne peut pas se passer de sel, puisque, croissant uniquement au bord de la mer, elle ne se trouve point, comme son parent, le P. anserina, en même temps plus à l’intérieur du pays. Une autre plante caractéristique de ce lieu est le Stellaria humifusa. Halophile, ce végétal se trouve, comme l'ont remarqué la plupart des auteurs, par préférence à côté du Glyceria vilfoidea. Cependant, ne supportant pas comme les deux végétaux précédents, d'être submergé par l'eau, il se trouve dans des endroits plus élevés: Il excelle, lui aussi, par la richesse des fleurs et des fruits. Plus au dedans croissent le Carex glareosa et quelques Bryacées halophiles avec des Cyanophycées. Sur le sable il у avait des Elymus et des Mertensia maritima, mais je n'ai point trouvé d’Halianthus- Pourtant la limite des végétations terrestre et marine n'était uniforme que par exception; le plus souvent, là comme ailleurs au Groenland, les plantes terrestres pures, telles que les Muscinées des marécages avec le Saxifraga rivularis et le Ranun- culus hyperboreus, allaient jusqu’au bord de la mer formant une falaise élevée de peu de décimètres au dessus du niveau: de la mer. Végétation rupestre. Là-bas je n'avais cependant que peu de chance de trouver le Potentilla Frieseana, ce qui était le but du voyage. C’est pourquoi j'ai résolu d’escalader le rocher afin de le trouver peut-être sur les rampes et de pouvoir jeter en même temps un coup d'œil sur l'intérieur du pays. Ainsi que je l’ai déjà dit, les montagnes de ce côté du fiord, couvertes de végétation, ont des pentes douces, ce qui en rend la montée aisée. Certes, il y a des parois escarpées de tuf, mais, à cause de leur solidité plus grande que celle du basalte, elles sont ordinairement tapissées de végétation. La surface inégale offre une bonne relâche aux plantes et, comme l’eau de la terrasse supérieure descend en gouttelettes par dessus, il y a des conditions de végéta- tion relativement bonnes. Sur les parois tufacées à environ 200 195 292 mètres de haut, les Potentilles fourmillaient donc. Le signe le plus caractéristique du P. Frieseana étant les feuilles radicales glandu- leuses, comme ce caractère ne pouvait être étudié, parce que toutes les feuilles étaient à présent mortes, j'ai recueilli de ce genre autant que j'ai pu. Tous mes matériaux relatifs aux Potentilles de Disko. ont été examinés par M. le docteur Р.-А. Rydberg à New- York (Bulletin of the Torrey botanical Club, vol. 28, 1901). П n'y а pas trouvé, lui non plus, cette espèce, d’ailleurs un peu dou- teuse, tandis qu’il y a trouvé les espèces nommées р. 197. En fait d’autres plantes vasculaires, j'ai noté nombre d'espèces plus ordi- naires citées à la même page. Nous ‘avons dit qu'on rencontre ici plusieurs terrasses presque tout aplanies et horizontales, couvertes de bruyère luxuriante ou, dans des endroits plus favorables, surtout au coin de la paroi de Muscinées suivante, d’oseraies. Quant à celles-ci, il va sans dire que, ni en étendue, ni en hauteur, elles ne peuvent se mesurer ‘ lavec celles qu’on trouve au bord de la mer. Leur hauteur bais- sant à mesure qu'on monte, on en voit pourtant encore sur la dernière terrasse, dont j'ai déterminé avec le baromètre l'élévation à 542 mètres. Le 50/8, retourné à Karusuit, j'ai quitté ce lieu pour aller a ‘emplacement de ma tente sur Ekalunguit Itivnerit (Passages à Ekal.), isthme entièrement composé de gneiss dont les couches, horizontales au fond de Kangerdluarsuk et formant là de beaux bancs faits en terrasses, ont ailleurs des versants. a et la on trouve dans le gneiss de petits filons de quartz et de mica sombre. Les sommets de gneiss, partout fortement arrondis, ont été frôlés par la glace dans une direction indiquée sur la carte du nord-est au sud-ouest ce que, d’après de nombreuses observations, je puis con- firmer. On voit, en outre, surtout au voisinage des lacs, des systèmes de frölement s’écartant de la direction principale. Près de l'emplacement de ma tente, petit rayon creusé horizontalement dans le rocher, il y avait une petite chaudière des géants très belle. Les parties les plus élevées du gneiss se trouvent à peu près à mi-chemin entre les montagnes trappéennes. La hauteur des som- mets varie beaucoup, le plus haut en apparence mesurait 220 mètres. Sur le gneiss de la presqu’ile de Godhavn, M. Helgi Pjetursson a constaté l'absence de blocs détachés, d’où il conclut que toute cette partie a été, à une époque post-glaciale, submergée (у. Medd. om G. XIV, р. 303). М. K.-J.-V. Steen- 293 strup a fait la même observation pour les presqu’iles de Kivitut (83 mètres), tandis que cet auteur a trouvé ici des blocs détachés à une hauteur de plus de 127 mètres (v. Medd. om Gr. XXIV, р. 298). Moi aussi, j'ai trouvé sur ces sommets élevés et d’autres pareils de nombreux blocs détachés d’origine basaltique, dont je n’ai pu déterminer assez exactement la limite inférieure. Sur 1 Ekalunguit Itivnerit il se trouve trois lacs que, pour plus de facilité, je vais nommer en allant du sud-ouest au nord-est: Lilless (le petit lac), Mellemss (le lac du milieu), Langsø (le lac long). Comme jusqu'à present les lacs du Groenland ont été relativement peu étudiés, j'y ai fait assez d'attention et j'en ai esquissé tant bien que mal des cartes (v. p. 201 et suiv.) Mais comme je n'ai eu à ma disposition aucun instrument de précision, ces esquisses ne donnant qu’une idée approximative des proportions réciproques de l'étendue et des contours de ces lacs ne peuvent prétendre à l'exactitude. Le Lilleso, à peu près isodiamétrique, a environ 300 mètres de diamètre (quant à la détermination des mesures, v. plus loin). Son écoulement se fait vers le sud-ouest à Kangerdluarsuk. La plus grande profondeur n’en est que de 15 mètres, l'élévation au dessus du niveau de la mer est d'environ 24 mètres. Le МеПетзо traverse dans sa plus grande étendue le terrain du gneiss en allant d'une paroi trappéenne à l’autre, distance évaluée à 1 kilomètre au moins, ce qui s'accorde assez bien avec la carte. Sur cette étendue longitudinale il fut fait 32 sondages, dont la distance réciproque sera ainsi de 30 mètres, à peu près. La même manière de calculer donnera une largeur d'environ 300 mètres. Ce lac est alimenté par les eaux des deux rampes de montagne, dont celle du sud-ouest fournit l’affluence la plus large. De petits névés, dont le bord inférieur n'est pas tous les étés également avancé, couvrent les versants. A l'exception des deux affluences, où le sol est basaltique, le lac est entouré de rochers de gneiss assez escarpés. La plus grande profondeur en est de 36 mètres, l'écoulement de l’eau se fait du côté nord-est; pour commencer, la décharge est assez large sans profondeur. L’élévation du lac au dessus du niveau de la mer est d'environ 35 mètres. L'eau qui s'écoule du Mellemsg fait une courte rivière qui se jette dans le Langsø, dont la forme est assez bizarre. D'une profondeur médiocre, ayant pourtant des trous de 15—20 mètres, il renferme de nombreux écueils et quelques îlots. L’élévation au 4 294 dessus de la mer est d’environ 25 mètres. Le Langso se dé- charge dans }’Ekalunguit-Bugt par une issue très large, aplanie, recevant en outre l’eau affluente du rocher trappéen situé au nord- ouest d’Itivnerit. (C’est dans cette décharge que se fait la pêche au saumon: à travers le lit de la rivière parsemé de blocs grands et petits, les Groenlandais ont construit de basses clôtures de pierre où sont appliquées des nasses tressées d’osiers. De plus, on voit même des garçons courir Ga et lå prenant les poissons avec les mains nues dans le lit pierreux, peu profond. Ce sont des quanti- tés énormes de Salmo alpinus qui y montent. On peut s’attendre à trouver, dans des lacs d’une profondeur comme celle du Mellemsg, une riche vie animale et végétale, même de microorganismes. Il y en a sans doute, ce qui est prouvé par le seul fait que le saumon y monte et peut hiverner là (Rink ra- conte que, dans les lacs du Groenland, on peut prendre les saumons sous la glace avec des filets). J’ai conservé de ces lacs et d’autres de Disko plusieurs échantillons de plankton que malheureusement je n'ai pas encore eu l’occasion d'examiner. La végétation. Sur les parois des rochers à pic, il n’y a point de végétation élevée, tandis que la surface en est couverte d’une couche épaisse, enchevêtrée de colonies stipitées de Dia- tomées. J’ignore combien loin elles descendent et quelles sont leurs conditions en hiver. Sur les rives aplanies, en revanche, Пу. a partout une végétation. Mais lors même que le lac touche à des marais de mousses, nulle part là dedans, ni du reste dans les autres lacs que j'ai explorés, je n'ai vu — sans parler des petits trous dont il y a tant sur le gneiss de Godhavn — une telle transition insensible de marais de mousses à végétatiou riveraine de lac que celle qui a été décrite par M. Kruuse comme propre au district d’Egedesminde (v. Medd. om Gr. XIV, p. 386). Au con- traire, je me suis étonné de la netteté avec laquelle était marquée la limite entre le lac et le marais; lors même que les espèces du bord extérieur du marais étaient les mêmes que celles croissant sur la rive du lac, il y avait toujours vers le lac une berge escarpée. Je n'ai trouvé non plus, ni là, ni ailleurs à Disko, des formes submer- gées ou flottantes de Sphaignes, bien que je les aie cherchées et que plusieurs espèces en crussent dans les marais tout près de la berge. Sur les causes de ce phénomène je ne saurais m'expliquer qu’en supposant qu'il est dû à la couche de glace qui, détachée au printemps par le mouvement des lames, emporte une partie de la 295 végétation éventuelle de la rive. N'ayant pas vu les lacs au commencement du printemps, je n’en saurais dire rien de certain. Le plus près des bords des lacs du côté du marais de mousses, on trouve des échantillons des représentants les plus humides de celui-ci, tels que Harpidium et Calliergon.. La plante la plus considérable des rives aplanies est l’Hippuris vul- garis v. maritima, qui forme quelquefois des peuplements assez vastes, parmi lesquels croissent des formes minces et flasques de l'Equisetum arvense et variegatum se trouvant en même temps parmi les Muscinées, quelquefois entièrement submergées. A peu près à la même profondeur que les Muscinées déjà mentionnées se trouvent les Callitriche autumnalis et Batrachium paucistamineum var. eradicatum. Ils croissent surtout par taches, jamais en aussi grande étendue que les Muscinées; quant au dernier, il n’a jamais été observé en eau plus basse que de 30 centimètres. Suit alors une zone de Potamogeton mucronatus (nouveau pour le Groenland) avec des formes sous-marines d’Harpidium fluitans commençant à environ 80 centimètres de profondeur. J'ignore jusqu'où elle descend; à Ja profondeur de 2 mètres, la masse de végétation ne diminuait guère et c’est un fait qu'en tout cas la mousse se trouve à des fonds plus grands, ainsi j'en tirais toujours lorsque, malgré moi, mon filet de plankton attaché à un anneau trop lourd allait au fond. M. Kruuse, lui aussi, indique (. e., р. 286) l'Hyparidium à 10 pieds de profondeur. Je cher- chais en vain des Characées, qui peut-être se trouvaient plus loin. La vie animale. Outre le Salmo alpinus, dont on voyait souvent des individus jeunes, longs de 4—5 centimètres, le Gaste- rosteus aculeatus fourmille dans les lacs. Nageant par troupes le long des bords, ces poissons s’approchent avec curiosité, dès qu'on jette quelque chose dans l’eau. C’est bien étonnant que tant d’entre eux (vers 30 р. с.) soient atteints de Fasciola intestinalis. - Sur des individus morts on observait dans plusieurs lieux le Saprolegnia ferax (nouveau pour le Groenland). Près des rives, entre des organismes morts, vivent des Coléoptères, des Planobis arcticus et une foule de Crustacés, le plus souvent des Ostracodes. Quant aux oiseaux, les Pagonetta glacialis et les Colymbus septentrionalis sont fréquents. Une seule fois, j'ai vu dans le Langsø un eider (Somateria). Les lacs du Groenland méritent d’être explorés en detail. Cer- tes, leur flore n’a pas encore été épuisée et quant aux conditions 296 et aux exigences biologiques de leurs plantes, nous en savons encore moins que de celles des plantes terrestres. J’ignore jusqu’à quel point on a approfondi leur faune, mais en tout cas le plankton n'en est guère connu. Indépendamment de l'intérêt biologique qui y est attaché, on pourra notamment s'attendre à de grands résultats en en explorant le sédiment, puisqu'on у trouvera des témoignages de leur flore et faune antérieures. Ainsi les lacs de la presqu'île de Godhavn doivent renfermer des dépôts marins, pourvu que cette terre ait été submergée pendant des époques post-glaciales. Sur- tout il sera d’une grande importance de savoir s'il a existé au Groenland des périodes inter-glaciales, ce que M. Helgi Pjeturs- son, pour d’autres raisons, croit vraisemblable. Mais, sans parler de la géologie, les gisements éventuels interglaciaires de cette contrée auront leur intérêt en contribuant essentiellement à faire comprendre l'histoire de la végétation du Groenland. Dans les issues des lacs d’Ekalunguit Itivnerit, on voit sur les pierres la végétation ordinaire d’Hydrurus foetidus, seulement non pas où la rivière est profonde, mais bien où elle fait de petites cascades et que les pierres paraissent à la surface de l’eau. De plus, on y trouve de nombreuses formes du Limnobium ochraceum, de même que le Tetraspora (? cylindrica) croît là. Les bords des lacs et des rivières n'y offrent guère d'intérêt; on voit çà et là quelques représentants des pentes her- beuses (v. p. 209), non pas ensemble, ni avec grand nombre d'individus, mais seulement faisant de petites taches au hasard dans le reste de la végétation. On n'y voyait aucune Archangé- lique. La plus grande superficie est occupée par des marais de mousse, de la bruyère ou de la végétation rupestre se présentant, eux aussi, par taches assez petites, à mesure que les conditions orographiques laissent se développer l’une ou l’autre de ces formations. Comme le sol gneissique est bien plus inégal que le sol basaltique, la végétation s'y conforme. Sur le sommet des roches gneissiques frôlées par la glace, comme sur les parois des rochers, la végétation est interrompue, de sorte que partout la roche occupe plus de place qu’elle. En plusieurs endroits, les fameuses ,raies noires“ formées de Cypanophycées sont les plus évidentes. Dans de petites anfractuosités de la roche s’assemble un peu d’eau, où prospère l’Algue en en suivant les débordements, de sorte qu'elle végète le long de la paroi du rocher. Plusieurs auteurs ont relevé ns. = F 297 l'endurance singulière de ces plantes, capables de supporter en état sec des températures d’insolation énormes (j'ai mesuré avec cuvette de thermomètre noircie, à l'abri, sur des ,raies noires“, 48 degrés centigrades) et obligées, d'autre part, de subir, sans couche de neige protectrice, le plus grand froid des nuits d’hiver. Après les ,raies noires“, les Gyrophores également noirs jouent un rôle important; j'y ai recueilli les Gyrophora hyperborea, cylin- drica, arctica, vellea, erosa. Cherchant de préférence les sur- faces horizontales des rochers, ils sont de même exposés à de grandes variations de température et d'humidité, formant souvent des peuplements assez épais pour couvrir presque entièrement la roche (v. p. 211). La où l’eau coule assez constamment sur une surface de rocher doucement inclinée, se trouvent les Andreæas noirs foncés, cuivrés, ternes ou mordorés (A. petrophila, papillosa, obovata ete.). Sur les parois chaudes et ensoleillées on trouve souvent une végé- tation de jolies plantes herbacées (v. p. 212). De plus, il faut nom- mer les très belles formations d’espalier qui y sont fréquentes. Chaque buisson ou arbuste, à peu près, peut prendre la forme d’espalier, forme affectionnée surtout par le Betula nana, qui, abrité d'une paroi ou d’un bloc, peut devenir très vieux, vigoureux et touffu. Les pointes de ses rameaux s'étendent aussi loin que le rocher lui offre l'abri (et la couche de neige?); ce qui se trouve au dehors est tué avant le printemps suivant. Sur des rochers où l’eau ne vient pas trop abondamment, ou bien sur des taches morainiques assez inclinées pour permettre à l'eau de s’ecouler librement, il se forme peu à peu une bruyère, dont les espèces sont indiquées p. 212, composée essentiellement des mêmes éléments que sur le sol basaltique mais qui, tout en occupant des superficies moins étendues, n’en a jamais l’exuberance. Il en est de même des marais, qui ne renferment guère non plus d'autres végétaux que le basalte, mais dont l'influence sur la physionomie du paysage est minime, tandis que sur le sol basaltique ils couvrent des étendues de plusieurs milles carrés. De petits marais de mousse se trouvent là, surtout dans les grands enfonce- ments des rochers, ou bien sur sol morainique à écoulement dif- ficile. J'ai vu, près des névés de Mellemso dont j'ai parlé plus haut, une végétation de marais, assez singulière: ainsi qu’au voisinage des petits glaciers d’Unartuarsuk (v. p. 120), de grandes superficies étaient couvertes d’Harpidium exannulatum var. ortho- 298 phyllum (== H. Tundre Amell) et d'H. uncinatum f. se trouvant en même temps bien loin au dessous de la glace et gelés dans celle-ci. Ici cependant, la couverture de mousse n'était pas aussi pure, ayant çà et lå des taches formées de quelques autres végé- taux cités p. 213. i Dans quelques endroits, où l’eau coulait constamment au des- sous de pierres roulées, les interstices de celles-ci étaient tout remplis de Sphagnum teres mort, tandis que le sommet de la couverture de Sphaigne était entièrement occupé par l’Oncophorus Wahlenbergii, qui, profitant de la Sphaigne morte pour s’en faire un réservoir, avait formé des couches de 1—9 centimètres de haut. I] était entremélé de Martinellia subalpina et de quelques filaments d’Harpidium uncinatum; dans des endroits plus secs, toute cette combinaison était ca et la menacée de ruine par le Xanthoria vitellina. Parois de rocher. Ainsi que nous l’avons déjà dit (р. 184), le pays situé derrière l'établissement d’Ekigtok est large, la mon- tagne doucement inclinée, les pentes pierreuses parfaitement fixes (v. le tableau fait par M. Steenstrup, Medd. om Gr. XXIV, planche XII). Pourtant, les parties inférieures de la montagne avaient des parois assez escarpées couvertes des végétaux ordinaires (у. р. 214). L'eau coulait en petites cascades le long des parois, le Limnobium ochraceum croissait là en plusieurs formes. La Mousse est placée dans la cascade même, toutes les pousses sont inclinées en bas par l’eau. Le courant agissant sur la ramification, ou les branches latérales ne sont point développées, ou bien elles ne sortent que du côté tourné vers la lumière. Au bas de la paroi sont quelques vieilles pentes pierreuses, presque toutes cou- vertes d’oseraies, le reste de la végétation consiste en bruyère luxuriante. Marais. Plus près du rivage, le sol devient de plus en plus marécageux. Sans doute le sous-sol gneissique, peut-être en même temps que l'argile morainique, fait valoir son influence. Les Mus- cinées principales ont été citées р. 215. On trouve également sur du fumier ou des restes animaux les peuplements caractéristiques des Splachnacées, tres généraux autour de cet établissement comme au voisinage de tout lieu habité. Toutes les espèces nommées ici se présentent quelquefois en peuplements presque purs ou tout à fait purs; on remarquait surtout des couvertures faites par une forme robuste du Meesea triquetra couvrant parfaitement seule des super- 299 ficies de plus d'un mètre carré, ,fleurissant et fructifiant richement avec de longues pousses d’une année. Un échantillon que j'en ai rapporté a plus de 15 centimètres de profond; comme le peuple- ment ne change pas en bas, il faut croire qu'il y a erü avec la même pureté et d’une manière aussi compacte à partir du sous-sol ferme. Ca et là, les capsules étaient enlevées, phénomène observé par M. Berggreen dans des Muscinées de Spitzberg, par M. C: Jensen dans celles des îles de Færoë, et attribué par le premier à l'Emberiza nivalis. En général, les Muscinées de la région arctique sont tellement mélées qu’un échantillon d’herbier ordinaire en peut renfermer jusqu'à vingt espèces différentes, surtout s’il s’agit des Muscinées des fentes de rocher ou de bruyère sèches; mais la même chose peut arriver dans les mares. D’après mes observations de Disko, je .suis en état d'établir la règle que voici: Plus la localité a d'humidité, plus grande est la pureté des peuplements formés par les espèces singulières. L'eau coulante ou stagnante d’une grande profondeur en offre les plus purs. Cette observation est confirmée par les matériaux que possède notre Musée d’autres contrées arctiques. Quant aux Phanérogames de ces marais humides, v. p. 216. Végétation des prés salés. Entre les rochers de gneiss peu élevés entourant l'établissement, se trouvent plusieurs anses et golfes presque tout fermés, à sec à mer basse, dont le fond est formé de limon gris agglutiné. Ici se retrouve la végétation marécageuse, mentionnée à Kuanersuit, composée de Glyceria vil-: foidea. Les Graminées y sont peut-être encore plus enchevétrées et drues, parmi elles le Stellaria humifusa. Le fond un peu inégal, aux flaques nombreuses d’eau saumätre et aux grands et petits blocs de gneiss, n'est pas ici aussi régulièrement submergée par la marée haute; cependant, si celle-ci est combinée avec le vent de mer, toute la contrée peut être inondée. C’est ce que prouve la végétation des Lichens dont sont couverts les blocs de gneiss: sur les sommets et sur les côtés se trouve la couche noire ordinaire de Lichens crustacés et de Gyrophores, tandis que, dans une ceinture traversant la base, la roche est toute blanche et dénudée. “(Voir la fig. 16.) М. Steenstrup m'ayant fait observer de grandes taches blanches assez originales au fond des anses calmes, nous les avons explorées en commun: elles se sont montrées faites de Mallotus 300 arcticus mort et se présentant à tous les degrés de décomposition. On sait que ce poisson , après avoir frayé, meurt par millions. Il faut croire qu'il est emporté facilement, surtout dans ces anses calmes, où peu à peu il doit s’en former des dépôts entiers. Sans doute les soi-disant ,Marlekar“, contenant presque toujours des Mallotus, se sont formés dans de pareils endroits. Ces restes de poissons dégageaient une odeur intense marquée surtout de 5Н.. Sur les rochers de gneiss autour du port on avait séché des Mallotus et, chose singulière, partout où le poisson avait été placé, les Lichens crustacés croissant là étaient disparus de la pierre (у. fig. 17). Un fragment oblong que j'ai rapporté montre au milieu une végétation vigoureuse de Buellia coracina (Nyl.), tandis que les deux bouts présentent des taches de Mallotus où le Lichen a été pour ainsi dire corrodé. Je n'ai pas réussi à expliquer d’une manière satisfaisante cette étrange disparition des Lichens. Que ces végétaux aient besoin de beaucoup de jour, c’est ce qui est aisé à démontrer: où les rochers avaient de petites pierres, les Lichens couvraient bien celles-ci et croissaient autour d'elles, mais ils ne pénétraient jamais au dessous des bords saillants de ces pierres, lors même que ceux-ci ne touchaient pas le sol. Le plus vraisemblable me paraît être de penser que les Lichens sont collés aux poissons, bien que je n’en aie pas vu d'exemples sur des individus séchés. Le 14/9, nous quittimes Ekigtok. Près l'embouchure du Disko- fiord, nous debarquämes au golfe d'Ungorsivik, arrêtés par le vent contraire. Il y a la un terrain aplani, peu élevé, renfermant des taches de végétation de pré salé et représentant la dernière phase de la serie Kuanersuit-Ekigtok; l’inondation périodique et constante de la mer haute manque ici et ne peut arriver que si, à marée montante, le vent de mer souffle avec force. On trouvait encore Glyceria vilfoidea, mais évidemment il ne prospérait guère, tandis que Stellaria humifusa était en pleine vigueur. En même temps on rencontrait Potentilla Egedii fleurissant et fructifiant, plus petit que celui de Kuanersuit et à stolons beaucoup plus courts. Dans la presqu'ile gneissique près de Godhavn sont plusieurs lacs renfermant, à cette époque automnale, un plankton extrêmement riche et composé surtout d'éléments animaux. Un de ces lacs, situé sur un isthme peu élevé près de la vigie, reçoit à grosse mer des jets d'eau salée y apportant quelquefois des Algues marines. 301 Cevendant, le plankton paraît avoir, pour la plupart, le caractère de celui d’eau douce ; mais il est possible que l'examen plus de- taillé y démontre des formes d’eau saumatre. Sur le fond arrosé, près de la vigie même croissait, ainsi que nous l’avons déjà dit, Plan- tago borealis. D'ailleurs, la végétation terrestre n'offre aucun intérêt parti- eulier; elle porte partout les marques de l'extraction de la tourbe. Chez une famille danoise, j'ai vu en chambre plusieurs plantes européennes, dont la plupart avaient l’air d’être aussi bien venues là que chez elles, malgré la qualité médiocre des conditions de jour. Il y avait: Iris, Pélargonium, Fuchsia, Rosa, Aster, Aspi- distra, Matthiola, Dianthus, Viola, Tropæolum, Vallota, Tradescantia pendante, même un Oranger, pourtant bien misérable. A ce qu'on me disait, la plupart de ces plantes perdent les feuilles pendant la saison sombre. Les plantes potagères sont semées dans des caisses placées dans les pièces de la maison pour être plus tard déplantées. Observations finales sur la flore et la végétation. Variation de la végétation des sols trappéen, car- bonifère et gneissique. Disko offre des conditions d'existence à toutes les formations de végétation adoptées par М. Warming. Mais quant à la physionomie du paysage et à la superficie occupée par elles, leur importance varie beaucoup. I. La végétation rupestre, c’est-à-dire la végéta- tion interrompue de plantes herbacées et de Crypto- games sans ou avec peu d’arbustes nains occupe: 1° les plateaux des rochers trappéens exposés au vent, où le plus souvent les Cryptogames dominent, quelques espèces y donnant même le caractère particulier, par exemple Gyrophora et Usnea melaxantha; 2° les pentes des rochers, en tant qu'elles sont fixes, ce qui veut dire les parties les plus escarpées des terrasses trappéennes, ou bien les parois tufacées. L’exuberance est la en proportion directe de l’humidité; 3° les lits et les deltas gravelés et pierreux des grandes rivières, aussi loin que le sol ne se res- 302 sent pas des destructions de l’eau printanniere; 4° sol neuf: plages soulevées, lits de glaciers mis à nu, plaines de gravier et de pier- res, formées à une époque géologiquement postérieure. Ici est re- préséntée la première phase de la végétation. П. Le domaine de la bruyère est: 1° le talus des rochers trappéens, en tant que fixe, donc à partir du pied du rocher aussi loin que le sol est bien draine; 2° les terrasses doucement inclinées ou horizontales, mais bien drainées, des rochers trappéens. Là, en localités favorables, la bruyère monte à la hauteur de 700 mètres au moins; 3° les plus vieilles plages; 4° le gneiss, sans compter les rochers de grande étendue, pauvres en humus, et les enfoncements riches en eau; 5° la large avant-terre du terrain carbonifère au dedans de la zone du rivage et au dehors du domaine arrosé des rivières. Une formation particulière (toundra?), bruyère où les Muscinées dominent, se trouve: 6° sur le talus des rochers trappéens faisant la transition aux marais de mousses; 7° en sol morainique in- cliné, gelé à faible profondeur. Après la végétation rupestre, c'est la bruyère qui occupe à Disko la plus grande superficie. Jusqu'à un certain degré, l’exu- bérance en est en proportion directe avec l'humidité. Mais si l’eau, est stagnante, les Muscinées auront le dessus, il se formera des marecages; si l’eau fraiche et coulante se trouve en abondance, il se développera du fourré et de la pente herbeuse. Ш. Les marais de mousse se trouvent où l'eau est stagnante et acide: 1° en sol gneissique sur des surfaces basaltiques inégales, dans des enfoncements de terrain; 2° sur tes terrasses horizon- tales, non drainées, des rochers trappéens. Ils montent là encore plus haut que la bruyère et on les trouve même çà et là sur les plateaux les plus élevés; 3° ils atteignent leur plus riche déve- loppement dans la large avant-terre des rochers trappéens, dernière phase après la bruyère. Il faut pour cela une couche d’humus assez épaisse pour arrêter l’eau, ou bien un sous-sol formé de gneiss ou de tuf; 4° en sol morainique horizontal, bien humide. La superficie des marais de mousse de Disko est presque aussi grand que celle de la bruyère. Par opposition aux Muscinées de la bruyère fort mélées, les singulières espèces de тата se présentent en peuplements assez purs. Plus le sol est humide, 303 plus les peuplements sont purs et grands et plus les pousses de l'année sont longues. IV. Des prés ou marais de Cypéracées, je n’en ai vu qu'au dedans du terrain carbonifère, dans les lits de rivière ou près de ceux-ci, formés en sol sablonneux presque horizontal, très humide. V. Des champs de Graminées secs se trouvent dans le même terrain intérieur de la zone des Halophytes, sans être” guère prononcés; ils sont mieux représentés sur gravier morainique see au fond de la vallée de Kuganguak. VI. Des lacs se trouvent et sur sol gneissique et sur sol trappéen, mais on n'en a point observé sur le terrain carbonifere. Ils renferment une végétation pauvre en espèces, riche en individus, se composant surtout de Cryptogames. On ignore la profondeur de cette végétation à Disko; seulement, à environ 2 mètres, il n’y a aucune diminution sensible d’Harpidium fluitans. УП. Les névés, en terre haute comme en terre basse, геп- ferment souvent une végétation d’Algues composée de Spherella et d’autres Chlorophycées avec des Diatomées (v. p. 239). Au dessous du bord des névés, on trouve en terre basse une végétation parti- culiere de mousses de marais. Vill. Eau courante: 1° Les rivières de glacier troublées en rouge sont dénudées de végétation ou bien renferment au plus un peu de Diatomées le long des rives. 2° Toutes les rivières limpides, surtout les Unartut ,chauds*, sont riches en Algues, notamment Hydrurus foetidus. De plus. elles renferment quelques Museinees (Limnobium) et des Lichens submersibles. - 3° Dans les cascades de ces rivières, le courant d’eau a une végétation de Limnobies, tandis que des parties arrosées sont occupées par d’autres Muscinées. 4° Au voisinage de tous les Unartut, il y a une végétation abondante de Mniobryum albicans var. glacialis, quelquefois entremêlée de Philonotis. 5° Sur les parois gneissiques faiblement arrosées, se trouvent des espèces d’Andrewa et de Sarcoscyphus. 6° Dans les neiges fondantes de la terre haute, on trouve presque toujours le Bryum obtusifolium et d’autres Bryacées rouges. ' IX. Les pentes herbeuses sont, à Disko, liées aux bords des riviéres limpides. Se trouvant sans doute partout le 1) Dans le Kvandal derrière Ujaragsusuk, l'Archangélique et quelques autres espèces atteignaient pourtant une hauteur de 550 mètres. 304 long de la côte jusqu'à 100 mètres de haut à peu pres, ce n’est que sur la côte méridionale et dans le Disko-fiord qu’elles renfer- ment des espèces plus méridionales. X. Des oseraies se trouvent également au voisinage de l'eau courante, de plus, mais plus rarement, sur les rives des lacs, quelquefois sur de vieilles pentes pierreuses fixes près des parois des rochers basaltiques. Dans des endroits favorables, elles mon- tent jusqu'à 600 mètres. Ce n'est que sur la côte méridionale et dans le Disko-fiord qu’elles sont bien développées. XI Des fourrés bas de Betula nana paraissent çà et là, surtout au fond du Disko-fiord. Le sol en est un peu plus sec que celui des oseraies; ils ont l’air de faire des taches dans la bruyère, où le bouleau, pour des causes jusqu’à présent inconnues, а pu chasser les autres arbustes. XII. Vegetation halophile se trouve: 1° sur le rivage sablonneux presque tout le long de la cöte, dans la plus grande étendue au dedans du terrain carbonifère, où il se forme même des dunes; 2° en sol argileux, dans des anses calmes, pourvu que la marée s’y puisse faire sentir. Cette végétation n'est guère répandue. ХШ. Terre fumée. Sur des amas de restes, au voisinage des habitations anciennes et actuelles, il y a une végétation luxu- riante de Graminées et de plantes herbacées; sur des taches fumées des marais, se trouve une végétation de Muscinées propre à eux, caractérisée par des Splachnacées. La différence entre la végétation de la roche ancienne et celle des formations mésozoïques est donc avant tout que la surface inégale de la première détermine une mosaïque de petites associations de plusieurs formes de végétation, tandis que le sol beaucoup plus uniforme de la seconde porte, selon les circonstances, une végétation rupestre, de bruyère, de marais ou de rivage, qui, d'un caractère homogène, s’étend à la distance de plusieurs milles. La différence floristique entre le sol gneissique et basaltique est peu prononcée pour ce qui est des Phanérogames. Il y a sans doute des espèces qui préfèrent l’un d’eux à l’autre, 305 mais on ne connait à Disko aucune Phanérogame qui ne puisse croître dans l’un et l’autre sol. Il en est autrement des Muscinées, dont quelques genres et certaines espèces, ne supportant pas la chaux du basalte, pour cette raison ne paraissent jamais en sol purement basaltique ou tufacé. Flore méridionale à Disko. Une légende d’Esquimau généralement connue raconte comme quoi un géant, ayant découpé Disko du Groenland du Sud, attela son kayak à l’île pour la remorquer à la place où elle est maintenant. Cette légende renferme une observation de ce peuple clair-voyant: _ qu'il y a à Disko des plantes qu'on ne trouve au continent que plus au sud, notamment l’Archangélique. On trouvera p. 228 et suiv. une liste de 37 Phanérogames ayant à Disko leur limite septentrionale. Le tableau fait voir le degré d'extension des plantes, si elles sont nombreuses (talrig) ou peu nombreuses (faatallig), ou bien ne se présentent qu'une seule fois. Aux pages 229 et 231 est indiquée la limite septentrionale de l'espèce pour ce qui est du continent (la côte ouest). Dans la dernière colonne on a noté si, sur la côte est du Groenland, la _ plante monte plus loin vers le nord. Des espèces indiquées p. 228 et suiv., celles qui sont marquées d’un astérisque sont des plantes aquatiques qu'on pourra sans doute trouver plus au nord. Quant aux autres, l’Archangélique seule est connue pour un grand nombre de localités de Disko, les espèces dont les noms ont été espacés dans le texte ont été trou- vées en plusieurs endroits dans le domaine cité, le reste ou n’a été observé qu’une seule fois, ou bien il a été trouvé en très peu d’endroits des domaines respectifs situés tout près l’un de l’autre. Ainsi qu’on le voit, la limite septentrionale connue de Ia plupart des espèces se trouve, au continent du Groenland occidental, bien plus au sud, ce qui s'explique peut-être, jusqu'à un certain degré, par le manque d’explorations approfondies des contrées intérieures partieu- lièrement favorables à la végétation. Mais cette explication ne suffit pas pour toutes les espèces, surtout s’il s’agit de l’Archangéli- que, friandise partout bien connue et goûtée des Groenlandais. Si nous regardons les conditions d'extension de cette plante à Disko, mieux connues que celles des autres types méridionaux, nous trouvons quelle croît: 1° le long de la côte sud, à partir d’Engelskmandens Havn jusqu'à l'établissement d’Au- XXV. 20 306 marutigsat (Skansen); 2° dans les vallées sortant du Mudder-Bugt, où elle atteint sa limite septentrionale au fond de la vallée derrière Ujaragsusuk, à environ 69° 49’; 3° dans les parties intérieures du Disko-fiord, comme au voisinage de l’anse située le plus au nord, Koevsak, voire même sur la côte sud de la presqu'île entre Disko- et Mellem- Нога, à environ 54° 20' de longitude ouest. Tous les endroits où l’on trouve les autres espèces tombent au dedans des mêmes domaines, se présentant toutes (excepté les 3 plantes aquatiques) sous les mêmes formes de végé- tation, c’est-à-dire dans les pentes herbeuses et les oseraies de la terre basse, done au voisinage des courants d’eau, surtout près des thermes. Cette extension ne saurait être expliquée par le climat, en tant que celui-ci dépend de la distance du pôle, puisque 6 des espèces nommées ont été trouvées plus au nord sur la côte orien- tale. Sans doute il faut avouer qu'il y a là des conditions vitales particulièrement favorables: jour, abri, humidité, fécondité du sol ete. Mais je ne comprends pas qu'il n’y ай pas ailleurs des condi- tions également bonnes, par exemple sur la côte de Nugsuak vers ‘ Vajgat, dans la grande vallée de Nugsuak et dans les vallées éven- tuelles de l’intérieur de Disko. A l’heure qu'il est, on ne saurait guère expliquer définitivement la présence et Ja fréquence de cette flore méridionale à Disko. La solution de cette question dépendra essentiellement de cette autre, à savoir si, au Groenland, il a existé des époques interglaciaires ou non. Car s'il a été une période de climat plus doux, ce qui est vraisemblable, ainsi que l’a présumé déjà M. Helgi Pjetursson (Medd. om Gr. XIV p. 340) précisément à cause des glaciers et des gisements quaternaires de ces contrées, il sera plus naturel de prendre, en tout cas une partie de ces plantes, pour des survivantes. A mesure que le climat redevenait plus rude, elles étaient repoussées, se soutenant le plus longtemps dans les localités les plus favorables, tandis que de grands terrains, sans endroits chauds, ensoleillés et humides pour les abriter, devaient en être tout à fait privés. A cela il faut ajouter que de vastes éten- dues de pays, surtout dans les districts de Godhavn et d’Egedes- minde, ont été submergées à la même époque. Lorsque la terre surgissait ensuite, les couches légères étaient emportées ou détrem- pées, de sorte que les végétaux les plus sobres seuls, surtout parmi 307 les représentants de la bruyère et du plateau de rocher pouvaient s’y fixer. | Or si, d’autre part, des époques interglaciaires ne se laissent pas démontrer, il faut se figurer cette flore immigrée du sud à une époque post-glaciaire. Et lors même que, par des gisements d'origine organique ou autrement, ces époques-là sont constatées, cela n'empêche pas que plusieurs des plantes ne soient immigrées récemment; je pense surtout aux espèces qui n’ont été trouvées que parfois et en peu d'exemplaires. Si le terrain gneis- sique de Godhavn a été submergé à une époque post-glaciaire, les localités riches en espèces méridionales, Lyngmarken et Engelsk- mandens Havn, l’ont été également. Pendant cette submersion, il y a à peine eu des endroits où elles pussent se soutenir — je pense notamment aux Orchidées — c’est pourquoi il faut présumer que la plupart d’entre elles sont immigrées après cet affaissement du sol. Donc, on peut concevoir à la rigueur la présence des plantes méridionales à Disko, soit que l’existence des époques interglaciaires soit prouvée ou non. Peut-être que la vérité est qu'une partie de ces plantes sont des survivantes, restes d’une végétation antérieure plus riche, tandis que l’autre partie représente l'avant-garde de toute la flore méridionale dans sa marche présumée vers le nord. Additions. Après que ce mémoire eut à peu près été achevé d'imprimer, je reçus de la part de M. le Dr. E. Rostrup une liste des Cham- pignons apportés, à l'exception des Agaricacées. N’ayant pu profiter de ces matériaux que pour les dernières feuilles, j’ai donné р. 238 la liste des espèces nouvelles pour le Groenland. De plus, M. le professeur Lagerheim m'a communiqué la détermination provi- soire de mes échantillons d’Algues nivéales et glaciales (v. p. 239), en prononcant que ces échantillons, à cause de l’existence des Chrysomonadinées et des Rhizopodes, appartiennent aux plus in- téressants qu'il ait jamais examinés. \ Sur la carte de la page 162, on a oublié de corriger la varia- tion; le vrai nord se trouvera à peu près à 69° plus à l’est. Tavle I. Gold Sandslette i Blesedal ved Rode-Elvs Munding. Paa de større Sten vokser der sorte Gyrophorer, paa de mindre Stereocaulon, der danner flade Kager, som breder sig ud over Sandet (de lyse Pletter i Forgrunden). I Midtergrunden til venstre ses et storre, graat Parti, i den findes en Pil (Salix glauca), mellem hvis Grene der vokser Busklaver og Mosser, især Rhacomitrium hyp- noides. Plaine sablonneuse aride du „Blesedal“ près l'embouchure du „Rode Elv“. Les grosses pierres sont couvertes de Gyrophores noirs, les petites, de Stéréocaulons s'étendant en galettes sur le sable (les taches claires du pre- mier plan). Dans la partie grise du second plan à gauche, on voit un Salix glauca dont les rameaux entourent des lichens et des mousses, surtout le Rhacomitrium hypnoides. “ONIANNN SATA чаоч "A NYTVAASYF Id "ALLYTISANVS d'I109 ‘yoy 4114549918 "Af "4 AXX AXVINOUN NO UASTATIAAIN Rite i te. . R nd | vn. Ома > | au a hye evade LE Mate Keren lt} : ‘ И уро PEN å $ ; BE Re ANT wale, 451 > do Eu GA : : N ` 7 DASE eS de J » “ais nn ve wi our J ar 3 i CN ыы HAN “ i и: TRS VAT 1 ‘ 2 $ 4 х y x Se Hf: ь те å \ ; Å gg морд EN зари I: i = ” я Ge PACS LL eS bgt er 5 is 2 i } Зет DATE LLC ite LEER QC By? va NÅ SOU KERN TE BASE de О Jr ee < м с © | å N i ie ij р ll у i" i he < + = # . . с \ р A \ D г ` . . i. p i, 4 pr, У L , & a ON i ñ + i . . en м - | „ ‘ ' 5 N i x - * an \ . w Wi i , ' mn Tavle II. Pilekrat ved Kuanersuit. Et Bækleje 1 det store Pilekrat. Pilene (Зайх glauca) til venstre maaler i naturlig Stilling over 2 Meter. Oseraie pres Kuanersuit. Lit d'un ruisseau. Le Salix glauca à gauche a, en position naturelle, plus de 2 mètres. Я GHA LVYYMYTId "yoy dn.aysuseays "A TT ars FEER II A'IAVL AXX ANVINOUND NO YASTITAATAN ” ‘ ОР A a var: i ps i Ni, "> у ы | Ÿ 2 A DTA er a ГУ у WE ‘a i | 4 2 (END PA RN TE å BI KØ ALE - 3 i р aA a = 3 ” 2 5 i i “4 у A à Fa iaeh } E NÅ "AE = 1 a? г 5 ’ t + ‚Le | ; i ' LJ Ч 4 i ” ' D Ааа МИ ни urn ik Wi é у a у “ ay N о 14 0 ” ‘a LA (i у À X ‘ N у а) 7.8 Анн guds Я. Ah} £ % у , ' р му 4 i à Sy ПИ Tepes | N м $ * s Få < if \ OR > ’ 4 4 ' 4 . i 1 у 3 Tavle II. Kvaner og Pilekrat ved Kuanersuit. Parti af det store Pilekrat. I Forgrunden til venstre Kvaner (Archangelica officinalis). Obs. Gronlænderen var stillet op paa Bunden mellem Pilene og kunde netop ses; men i sidste Øjeblik traadte han op paa en Sten for at komme bedre med paa Billedet. Angéliques et oseraie près Kuanersuit. Partie de la grande oseraie. Sur le premier plan à gauche, l'Archange- lica officinalis. П faut faire observer que le Groenlandais, placé sur le sol entre les saules, tout juste visible, est monté, au dernier moment, sur une pierre afin de se présenter mieux. ‘107 dnajsusayg ‘A "LM III FAV, ANVINOUN ко UASTATACE TN Tavle IV. Lavt Krat ved Kuanersuit, dannet af Dværgbirken (Betula nana). Mellem den Poa pratensis. Broussailles près Kuanersuit, formées de Betula nana entremele du Poa pratensis. “LIOSYUANVOM 'РМУМ VINLAT AV > ‘joy dn.ajsuseys " a ee АТ STAVL ANVINOUN WO WAST > are у ke Tavle V. Hede- og Kerformation ved Mudderbugt. Bunden, der er frossen i ringe Dybde, dannes af Moræneler. I Forgrunden er Vegetationen Lynghede med rigeligt Indhold af Mosser; i Midtergrunden ses den karakteristiske, ,maskede* Over- gangsformation mellem Lynghede og Moskær. Tuerne danner et Netværk, i hvis Masker det nogne Ler stikker frem (ses her ikke tydeligt paa Grund af Afstanden). Bruyère et marais de mousses (toundra) près le Mudderbugt. Le sol, gelé à une faible profondeur, se compose de dépôts morainiques. Sur le premier plan, bruyère avec beaucoup de mousses. Le second plan montre la formation «maillée» faisant la transition de la bruyère à la mare couverte de mousse. Les touffes forment un filet, des mailles duquel Гат- gile sort à nu (peu visible ici à cause de la distance). "NALINIAAAAAIN GHA NOILVNUIOAUFM 90 -чачн ‘Joy dnxsu991S "A "LM А TIAYL АХХ ANVINOUD ко UASTITAIAAAIN Tavle VI. Lavbevoksede Havstokke ved Itivdler. Billedet viser 3 Terrasser af forskellig Alder; paa Toppen af den yderste er der sparsom, paa Toppen af den midterste rig Vege- tation af Laver, af hvilke Gyrophorerne er de overvejende; de lysere Pletter er Stereocaulon. Paa den midterste Terrasses Skraaning ned- efter er Vegetationen fortrinsvis dannet af Mosser, paa dens Skraa- ning opefter er der ligeledes Mosser samt begyndende Lynghede. Fig. 12, p. 173 viser en forstorret Gengivelse af Overfladen af den midterste Terrasse. Gréves couvertes de lichens près Itivdler. La planche représente 3 terrasses d'âge différent, dont les sommets sont couverts de lichens, surtout de Gyrophores (les taches plus claires étant des Stéréocaulons). La terrasse extérieure a une végétation de lichens moins riche que celle du milieu. Le pied du versant de celle-ci est principalement couvert de mousses, qui forment aussi, avec un commencement de bruyère, la végétation de la partie supérieure du versant. La fig. 12, p. 173, montre, sur une plus grande échelle, la surface de la terrasse du milieu. "NALINAOMSIA GHA MATAIAI “MOLSAVH LASMO, ‘107 dnajsuse}s ‘A "LM IA AAV, ANVINOYN WO UASTLIAAC AIN haabs Distrikt 1880 og 1881 ved G. Holm. Med 35 Tav. og 2 Kort. 1883. Andet Oplag. 1894. Kr. 6. УП. Undersogelser af Gronlandske Mineralier ved Lorenzen og Rordam; de hydrografiske Forhold i Davis-Strædet ved Wandel; entomologiske Undersøgelser ved Lundbeck; Bemærkninger til Kortet fra Tiningnertok til. Julianehaab af Bloch; Bidrag til Vestgrønlændernes Anthropologi ved Søren Hansen. Med 14 Tavler og 2 Kort. 1882—93. Kr. 6. - VIII. Undersøgelser i Distrikterne ved Disko-Bugten, i Hol- stensborgs, Sukkertoppens, Godthaabs og Uperni- viks Distrikter i Aarene 1883—1887 ved Hammer, Jensen, Ryder, Lange, Warming, Th. Holm, Rordam, Rink og Carlheim- Gyllenskiôld. Med 21 Тау. 1889. Kr. 6. IX—X. Den ostgronlandske Expedition i Aarene 1883 — 1885 (Angmagsalik) ved 6 Holm, У. Garde, Knutsen, Eberlin, Steenstrup, S. Hansen, Lange, Rink, Wiilaume-Jantzen og Crone Med 59 Tavler. 1888—89. Kr. 20. XI. The Eskimo tribes, their distribution and characteristics, especially in regard to language. Af Dr. И, Rink. Med et Supplement og 1 Kort. 1887—91. Kr. 7. XII. Om Grønlands Vegetation af Eug. Warming. 1888. Kr. 3.50. XIII. Bibliographia Groenlandica ved Р, Lauridsen. 1890. Kr. 5.50. XIV. Undersogelser af Gronlandske Nefelinsyeniter af №, У. Ussing. Mineralogiske Undersogelser i Julianehaab-Distrikt af Gust. Flink. Undersøgelser i Egedesminde-Distrikt 1 1897 af Frode Petersen, Helgi Pjetursson og С, Kruuse. Med 12. Тамег. 1898. Kr. 8. | ХУ. Bidrag til Vest-Gronlands Flora og Vegetation af №, Hartz og |. Kolderup Rosenvinge. Mosser fra Ost-Gronland af С. Jensen. Diatomeer af Е, Østrup. Forekomst af Cohenit i tellurisk Jern ved Jakobshavn af Dr. В, Cohen. Med 2 Tavler. 1999. К. 8. XVI. Undersøgelser i Julianehaabs Distrikt 1893 og 1894. Skjergaardsopmaaling, Undersøgelse af Indlandsis og Breer, Misvisning m. m. ved У, Garde, ©. Moltke og A. Jessen. Arkæo- logiske Undersøgelser af №. Bruun, №. Petersen og У. Boye. Med 20 Tavler. 1896. Kr. 10. ХУП— XIX. Den ostgronlandske Expedition i in 1891—92 (Scoresby-Sund) ved €. Ryder, H. Vedel, N. Hartz, Е. Вау, H. Deichmann, €. Christiansen, Willaume-Jantzen, Rørdam, $. Hansen, Børgesen, Rostrup, Deichmann Branth, Østrup, Posselt, Lundbeck, H. Hausen, Wesenberg-Lund og Lundgren. Med 40 Tavler. 1895—96. Kr. 25. | ХХ. Gronlands Alger, Flora og Vegetation af №. Kolderup Rosenvinge. Om Steenstrupin af Joh. Chr. Moberg. Gron- lands gamle Topografi af Winuur Jonsson, Brade Ransons Forde af Frode Petersen. Med 3 Tavler. 1899. Kr. 6. XXI, 1ste Afdeling: Grønlands Fugle af Herluf Winge, Med 1 Kort. 1899. Kr. 4,50. XXII. Under Udarbejdelse. XXIII, 1ste Afdeling: Grønlands Brachiopoder og Bløddyr af Henr. J. Posselt udgivet efter Forfatterens Død ved Ad.S. Jensen. Med 2 Tavler og 1 Kort. 1899. Kr..4,50. XXIV. Undersøgelser af Mineraler fra Julianehaab af 6. Flink, N. B. Bøggild og Chr. Winther med indledende Bemærkninger af №. У. Ussing. Untersuchungen an den eisenführenden Gesteine der Insel Disko von Dr. Th. Nicolau. Beretning om en Under- sogelsesrejse til Øen Disko 1898 af К. J. У. Steenstrup. Med 20 Tavler og et særskilt heftet Farvetryk. 1901. Kr. 6,50. ХХУ. Om Bestemmelse af Lysstyrke og Lysmængde af К. J. У. Steenstrup. Fra en Vaccinationsrejse til Kap Farvel af G. Mel- dorf. On Ilvaite from Siorarsuit by 0. В. Bøggild. Skildring af Vegetationen paa Disko af M. Pedersen Porsild. Med 6 Tavler. 1902. Kr. 6. Med de fleste Hefter folger en Résumé des Communications sur le Grönland. Tillæg til V. Afbildninger af Grønlands fossile Flora ved Oswald Heer. 4°. Med Titelkobber, 100 Tav. og 1 Kort. 1883. Kr. 30. Udsolgt. =e 1: Meddelelser om Grønland, Undersøgelser i Grønland, Sex og tyvende Hefte. Med 15 Tavler. Kjøbenhavn. I Commission hos C. A. Reitzel. Bianco Lunos Bogtrykkeri, 1904. Hos C. A. Reitzel faas folgende af Commissionen udgivne Skrifter: Gieseckes mineralogiske Rejse i Grønland, (Bericht einer mineralogischen Reise in Grønland, 1806—1813) med biografiske Meddelelser om Giesecke af №. Johnstrup, samt et Tillæg om de grønlandske Stednavnes Retskrivning og Etymologi af Dr. H. Rink. Med 3 Kort. 1878. Kr. 7. Meddelelser om Grønland. I. Undersggelser i Godthaabs og Frederikshaabs Distrikter IL. HE IV. УП. (Indlandsisen) i 1878 ved Jensen, Kornerup, Lange og Hoffmeyer. Med 6 Tavler og 3 Kort. 1879. Andet Oplag. 1890. Kr. 6. Undersøgelser i Julianehaabs (Sandstenen og Syeniten), Holstensborgs og Egedesmindes Distrikter 1 1876 og 1879 ved Steenstrup, Kornerup, Jensen, 6. Holm og Lorenzen. Med 8 Tav. 1881. Kr. 6. Udsolgt. Conspeetus Florae Groenlandicae. Iste og 2den Af- deling: Fanerogamer og Karsporeplanter ved Joh. Lange; Gron- lands Mosser ved Joh, Lange og С, Jensen, 1880—87. die Afdeling: Lichener, Svampe og Havalger, samt Tilleg til Fa- nerogamer og Karsporeplanter ved Deichmann Branth, Grønlund, Kolderup Rosenvnge og Rostrup med 2 Tavler og 3 Kort. 1887—-94. Kr. 14. Undersøgelser i Jakobshavns, Ritenbenks, Umanaks og Uperniviks Distrikter samt paa Øen Disko (Isbræer, Basalt og tellurisk Jern) i 1878—80 ved Hammer, Steenstrup og Lorenzen. Med 7 Tav. og 1 Kort. 1883. Andet Oplag. 1893. Kr. 6. . Forsteningerne i Kridt- og Miocenformationen 1 Nord- Grønland ved Steenstrup, ©. Heer og de Lorol Med 2 Tay. og 1 Kort. 1883. Andet Oplag. 1893. Kr. 6. . Forberedelser til Undersøgelsen af Grønlands Østkyst ved Wandel og Normann, og Undersøgelse af Ruinerne i Juliane- haabs Distrikt 1880 og 1881 ved G. Holm. Med 35 Тах. og 2 Kort. 1883. Andet Oplag. 1894. Kr. 6. Undersøgelser af Grønlandske Mineralier ved Lorenzen og Rørdam; de hydrografiske Forhold i Davis-Stredet ved Wandel; entomologiske Undersøgelser ved Lundbeck; Bemærkninger til Kortet fra Tiningnertok til Julianehaab af Bloch; Bidrag til Vestgronlændernes Anthropologi ved Seren Hansen. Med 14 Tavler og 2 Kort. 1882—93. Kr. 6. к Meddelelser om Gronland 9 udgivne af Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland, Sex og tyvende Hefte. Med 15 Tavler. LIBRAR NEW YORK BOTANICAL GARDEN, Kjøbenhavn. I Commission hos С. A. Reitzel, Bianco Lunos Bogtrykkeri. 1904. “fe marie" ae Ио 10 sisotoss oh ta ssélahet:n0t on u. “... bpatnes t-elle" CNE afro shhsvyl go ae < “hyn Е и = N DEC 21 1909 IX. LIBRARY NEW YORK BOTANICAL GARDEN. Indhold. Undersøgelser og Opmaalinger ved Jakobshavns Isfjord og i Orpigsuit i Sommeren 1902. Af М, ©. Engell. (Hertil Tavle I—IX). ........ 1 . Trekantnettet langs Jakobshavns Isbre og dets Bestemmelse. Af HS CIN SENIOR PAR NE о el 71 . On some Minerals from the Nephelite-Syenite at Julianehaab, Green- land (Erikite and Schizolite). By 0.B. Boggild.................. 91 Planktonprever fra Nord-Atlanterhavet (с. 58°—60° М. Br.), samlede i 1899 af Dr. K.J. У. Steenstrup, undersøgte af С. H. Ostenfeld og Ove Paulsen. (Med et engelsk Résumé)......................... 141 Tuberkulosens Udbredelse i Grønland. Af Gustav Meldorf ........ 211 . Eskimoernes Indvandring i Grønland. Af Schultz-Lorentzen ....... 289 On the Tension of Carbonic Acid in Natural Waters and especially О ВУ AUS res. ils eles ovens en ee Nr. 331 . The abnormal CO,-Percentage in the Air in Greenland and the General Relations between Atmospheric and Oceanic Carbonic Acid. ES SETS ROMER Mens TO eo TEEN. PURE ES 407 Descriptions de quelques espèces nouvelles de Bryacées récoltées sur l'île de Disko. Par I, Hagen et Morten Р. Porsild. (Hertil Tavle В а: or Notes on some rare or dubious Danish Greenland plants. By RECN ac SAMUS CS AN WR LL... ie ou ee 467 и Biv. akuter: I tra DER DE a На en a 1% LED CN NT Siege RM ER 4 y Page J) nto te ИВ чаво | aia ates | cli i [ha ul HM th HE Leahy É Pink EM 5 Diane MN dafto Lane D: I; Undersogelser og Opmaalinger к: ved Jakobshavns Isfjord og i a | Orpigsuit i Sommeren 1902 af M. С. Engell. УГ... ^ 1 I Efteraaret 1901 modtog jeg af «Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Under- segelser i Gronland» Opfordring til at foretage Under- sogelser i Nord-Gronland. Efter at jeg havde indvilget heri, blev det tilladt mig selv at vælge en Assistent. Valget faldt paa Hr. Premierlojtnant Schjorring, sammen med hvem jeg havde gennemgaaet Stabsafdelingens geodetiske Undervisning. Den stillede Opgave var som det vil ses af medfolgende Instrux for en meget væsentlig Del af geodætisk Art. Det kom mig derfor i hoj Grad til Gode, at jeg af Krigsministeriet paa Kultus- ministeriets Foranstaltning havde erholdt Tilladelse til at deltage i den geodætiske Undervisning i Stabsafdelingen (Oktober 1899 — Februar 1901), hvor jeg tilmed fik en saa fremragende Geodæt som Kapt. M. I. Sand til Lærer. Ved Undervisningen i Geo- grafi paa Universitetet gives der overhovedet ingen som helst Undervisning i Geodæsi, hvilket er et foleligt Savn for de prak- tisk arbejdende Geografer. Kommissionen onskede, at jeg skulde anvende saa vidt som muligt den fotogrammetriske Detaljmaaling. Dennes Teori havde jeg tidligere sat mig ind i. Ved Kommis- sionens Velvilje blev jeg sat i Stand til at studere den praktiske Udforelse paa Stockholms Högskola under Prof. De Geers Vejledning. De Undersogelser, Kommissionen betroede mig at udfore, fremgaar af folgende: 1° 4 «Instrux for Dr. phil. Engell som Leder af en Undersegelsesexpedition til Nord-Gronland i Sommeren 1902. I: Det overdrages Dem som Chef at lede en Undersogelses- expedition til Nord-Grenland, og til at assistere Dem ved de paa Expeditionen forefaldende Arbejder er bestemt Premier- løjtnant af Hæren Schjorring. 2: Da der ikke er paalagt Premierlejtnant Schjorring særlige Opgaver, vil han udelukkende være til Assistance ved Deres Arbejder og i alle Expeditionen vedrerende Forhold have at betragte Dem som sin Chef. 3. Naar Kommissionen har opfordret Dem til i Sommer at rejse til Nord-Gronland, for i Egnen om Jakobshavns Isfjord at studere Isforholdene, da har Grunden været den, at den onskede de Undersogelser fortsatte, som Kommander R. Hammer be- gyndte i 1879—80. Som det vil vere Dem bekendt, blev der paa den inter- nationale Geolog-Kongres i Schweiz 1894 nedsat en inter- national Gletscherkommission, hvis fornemste Opgave det skulde vere, hele Jorden over at iagttage de Forandringer, Landisen, Firnen og de fra den udgaaende Breer i Aarenes Lob ere underkastede, da det historisk synes at vere paavist, at der er regelmæssige Perioder i Bræernes Frem- og Tilbage- gang. Et Resultat, der er af stor saavel geologisk som meteoro- logisk Interesse. Nu er det 22 Aar siden, at Kommandor Hammer under- sogte Jakobshavns Isfjord, og Kommissionen onskede derfor en ny Undersogelse, der kunde tjene til at paavise de i de forlobne Aar foregaaede Forandringer. Dog onsker den ikke alene, at det konstateres, hvilke disse Forandringer ere; men ogsaa, at der i starre Detaille, end det hidtil er sket, ved et Triangelnet bestemmes en Række Punkter, afmærkede ved Varder, hvorfra der kan maales til karakteristiske Steder paa og ved Bræen, saa at fremtidige Undersogere med Lethed kunne finde disse Punkter og, uden videre Forberedelse, eftermaale de angivne Vinkler. Fra disse Punkter onskes Fotografier af Bræen, helst saa- dant ordnede, at de tillade en fotogrammetrisk Opmaaling af denne. Dette Triangelnet har Kommissionen tænkt sig, at De vil "overdrage Løjtnant Schjerring at udføre, dog saaledes, at han selvfolgelig i et og alt har at rette sig efter Deres Anord- ninger. Saa vidt Tiden tillader det, onskes dette Triangelnet fortsat mod Syd langs Indlandsisens Rand, for at ogsaa dennes Frem- eller Tilbageskriden i Fremtiden kan bestemmes. Skulde Forholdene, f. Ex. Isfjordens Udskyden, tvinge Dem til at ligge uvirksom i flere Dage ved Jakobshavn, vil det være onskeligt, om De kunde komme ind til den forunderlige, af Kalvis altid opfyldte Fjord Sikuijuitsok, om hvilken der i Grunden intet vides. Hammer siger, at der ingen videre Be- vægelse er i den deri udgaaende Isarm; men hvoraf kommer da den evige Tilstuvning af Kalvis? Jo stærkere Bevægelse en Br& har, jo stærkere kælver den, og jo mere er Fjorden, hvori den gaar ud, tilstuvet af Is, det er Reglen; men en stadig til- stuvet Isfjord, hvis Bræ ingen synderlig Bevægelse har, kendes _ næppe. Hvad er da Grunden her? Hvad der iovrigt kan vere at iagttage ved denne store Isfjord, vil De selv kunne bedømme ved at sætte Dem ind i den herhenhorende Literatur (Rink, Helland, Drygalski og «Medd. om Gronl.»). Af andre geologiske Fænomener, som det vil være onske- ligt, at De henvender Deres Opmerksomhed paa, skal frem- heves: 1) Aasdannelsen. 2) Sporgsmaalet om Alderen af krydsende Isfurer. Om de kunne være dannede samtidig, eller om der kan paavises be- stemte Grunde, der tale for, at der til hver Retning maa have veret forskellige Isbevegelser. Hvis dette er Tilfældet, kan man da tænke sig, at den sidste Isbevægelse har haft en saa ringe Indvirkning, at den ikke fuldstændig maa have udvisket Sporene af den eller de tidligere ? 3) Hæver eller sænker Landet sig? 4) Hævede Havstokke. 5) Findes der de for det nordlige Norge karakteristiske Strandlinjer ? 6) Fotografering af Tangranden paa dertil passende Steder. 7) «Isfodens» Dannelse og dennes Indflydelse paa Tang- randen. 8) Naar der findes tydelige Spor af, at Indlandsisens Rand viger tilbage, altsaa naar der findes frisk, blottet Fjeldgrund eller Bundmoræne, da onskes der gjort Forseg paa at iagttage, i hvilken Orden Planterne vandre ind paa de ny-tilgengelige Str&k- ninger. Det var jo ogsaa muligt, at der i Ferskvandslerlag eller Humusdannelser kunde findes Antydninger dertil. C. F. Wandel. К, 9. У. Steensirup: G. Holm.» Efter at den nodvendige Udrustning havde fundet Sted, afgik Expeditionen fra Kobenhavns Red den 3dje Maj med den kgl. Gronlandske Handels Skib, Briggen «Lucinde». Ankomsten til Jakobshavn fandt Sted den 19de Juni. Oprejsen har altsaa varet 47 Dage, hvilket omtrent svarer til det sædvanlige. Tiden i de forskellige Farvande fordeler sig saaledes: 3dje—5te Maj Sundet og Kattegat, 5te—17de Maj Skagerak og Nordsoen, 174е Maj— 8de Juni Atlanterhavet, Sde—16de Juni Davis-Stræde, og endelig 7 16de—19de Juni Disko-Bugt. Som man ser, er det navnlig i "Nordsøen og Atlanterhavet, at Rejsen er blevet noget forsinket. Det skyldes dels overhændigt Vejr dels Modvind. Den 25de og 26de Maj havde vi saaledes syd for Island en orkanagtig Storm. Mærkeligt nok nære Skibsførerne stadig stor Betænke- lighed ved at komme for langt mod Nord; saa snart «Hullet» 9: Strædet ved Fair-Isle er passeret, trykkes Kursen ned paa 58°. Selv om det sydvest for Island liggende Minimum i Maj Maaned er mindre stærkt udpræget end tidligere om Foraaret !), er der dog næppe nogen Grund til at gaa saa langt syd for Storcirklen mellem Fair-Isle og Kap Farvel. Jakobshavn er den største Koloni i Nord-Grønland og tæller omtrent 350 Mennesker. Uden for Jakobshavn er der et be- tydeligt Fiskeri af Hellefisk og Hajer, navnlig det sidste. Efter Kolonibestyrer Olsens Opgivelse kan en Grønlænder paa en Dag tjene 18 Kr. alene ved Hajlever. Selv om det — selv- følgelig — er en Undtagelse — ellers vilde Jakobshavn snart blive en Guldgrube — er det dog forholdsvis let for Grøn- lænderne at naa op mod de 10 Kr. om Dagen. Man skulde derfor tro, at Befolkningen i Jakobshavn maatte gøre Indtryk af at være velstillet. Det er imidlertid langt fra Tilfældet. Deres Hytter skulle ifølge Præsternes Udsagn være de usleste i Nord- Grønland, og sandt at sige noget mere svinsk og utiltalende kan man vanskelig tænke sig. Naar det regner, kulminerer Elendigheden, Hyttens Tag eller Loft er dels saa slet lavet fra Begyndelsen, dels saa daarligt vedligeholdt, at Regnen gaar lige igennem; det er derfor et sørgeligt Syn at kigge ind i en saa- dan Grønlænderhytte Morgenen efter en regnfuld Nat. Imidlertid vilde det kun stemme daarligt med Grønlænderens Karakter, om han forbedrede Hytten. Heller ikke i Klædedragt røber Jakobs- havnerne nogen Velstand. Tvært imod. 1) Rung: Repartition de la pression atmospherique sur l'Atlantique septen- trional. Hajfangsten drives ved Hjælp af smaa fladbundede Trejoller. I Jakobshavn findes der ikke en eneste Konebaad. Paa Grund af Adgangen til let at erhverve det fornødne, var det heller ikke muligt at opdrive nogen Besætning, der vilde folge Expeditionen. Det var derfor nedvendigt at sejle til Klavshavn for at skaffe Konebaad og Besztning. Ved Kolonibestyrer Olsens Velvilje benyttede jeg Koloniens Chalup. | Klavshavn har tidligere været еп Koloni, nu er det et Ud- sted paa hen mod 100 Mennesker. Befolkningen er betydelig bedre end i Jakobshavn, men det synes nesten, som man endnu kan spore, at Klavshavnerne ere Efterkommere efter Koloni- grønlændere; maaske ligger det ogsaa i, at de have saa let ved at erhverve Udkommet ved det rige Hellefiskeri, der drives uden for Klavshavn. Imidlertid lykkedes det at opdrive en lille og slet vedligeholdt Konebaad samt Besætning til den. I Øjeblikket var der ingen anden Konebaad hjemme i Klavshavn og Kone- baadsejeren benyttede da Lejligheden til at forlange 2 Kr. pr. Dag i Leje af Konebaaden, uagtet den sædvanlige Pris ellers er 1.50 eller endog kun I Kr. Besætningen, 5 Roere og 1 Styrer, be- stod udelukkende af Mend. Kvinderne vilde ikke ud som Roere, saaledes som det er Tilfældet navnlig i Syd-Gronland. Da det imidlertid er nodvendigt at have en Kvinde med til at passe ” Kamiker og lave lidt Mad til, hvervede jeg en saadan i Jakobs- havn. Ligeledes medtog jeg herfra en Tolk, da det gronlandske Sprog for еп Begynder jo ikke hører til de letteste. Forøvrigt havde jeg udmærket Gavn af Ryberg’s: Gronlandsk Tolk. Stoffet er meget praktisk ordnet og lagt til Rette; desuden inde- holder den saa megen Grammatik, som en Praktiker har Brug for. Hvem, der vil, kan ved Hjelp af denne Bog lere sig saa meget Gronlandsk, som det praktiske Liv kræver. Det kan derfor ikke noksom anbefales enhver, der skal rejse i Grønland, at medfore denne Bog. Aftalen med Konebaadsbesetningen var, at den skulde komme til Jakobshavn, saasnart den var klar. Med den Besked | | ; vendte jeg tilbage til Jakobshavn for at pakke Bagagen om og i det hele gore alt klart til Afrejsen. Imidlertid blev det Taage, noget, der, efter Sigende, er yderst sjældent ved Disko-Bugt. Herved blev Klavshavnernes Ankomst forsinket. De paastod senere, at de turde ikke passere Isbanken i Taage. Derved blev der Lejlighed for mig til at overvære en grønlandsk Guds- tjeneste i Jakobshavns Kirke. Selve Handlingen foregaar natur- ligvis efter samme Ritual som herhjemme. Men en saadan Gudstjeneste er dog meget forskellig fra en Gudstjeneste i en dansk Landsbykirke. I en dansk Landsbykirke hersker der den dybe, højtidelige Ro, i den grønlandske Kirke er der en stadig Uro. Dette hidrører fra, at Mødrene tage deres Børn med i Kirke. De smaa Skrighalse kunne undertiden istemme en ganske artig Koncert, og det er ikke tilstrækkeligt, at Moderen søger at stoppe Munden paa dem ved at give dem Die. Jævnlig sker der midt under Prædiken en større Udvandring med Børnene. Efter Udvandringen følger atter en Indvandring. Alt dette giver selvfølgelig en stadig Uro. Opholdet i Jakobshavn benyttedes forøvrigt til at tage en Del Fotografier, saaledes at jeg kunde danne mig en Forestilling om Belysningsforholdene. Ved denne Prøvefotografering var Kolonilægen, Hr. Bentzen mig til særdeles megen Nytte ved Oplysninger og Vink af enhver Slags. Belysningsforholdene ere i Grønland meget forskellige fra Belysningsforholdene i Danmark. Selv Amatorfotografer, som have fotograferet meget i Grønland, tage ikke sjælden fejl af Exponeringstiden, saaledes at Pladerne snart blive over- snart underexponerede. Hvor intensivt Lyset kan være fremgaar af, at en Plade taget med mindste Blende og Lukningstid 1/15 Sekund var overexponeret; i Danmark vilde man, selv i det stærkeste Sollys, have faaet en underexponeret Plade. Disse ejendommelige Lysforhold gjorde, at jeg paa hele Expeditionen følte mig meget usikker for ikke at sige ængstelig. Jeg beklagede ofte, at jeg ikke havde et lille Mørkekammer med. Et saadant kunde godt have været medbragt. Saa længe man 10 sejler i Konebaad, er det ikke nodvendigt at indskrænke sig altfor meget, det er forst ved Arbejder inde i Landet, at man maa tage forskellige Hensyn til Bagagen. Ganske vist faldt Expeditionens Arbejder for en meget væsentlig Del inde i Landet, men Forbindelsen med Fjorden vedligeholdtes dog stadig. Det havde derfor været muligt, naar man var i Tvivl, at fremkalde Pladerne. En anden og uheldig Omstændighed var, at Pladerne skulde skiftes i Vexelsæk; med smaa Plader kan det ganske godt lade sig gere, men med store Plader — 13 x 21 — er det vanskeligt at manøvrere i en Vexelsek; man kommer let til at rore ved Hinden, og man kan heller ikke dække tilstrækkeligt godt over dem; det har da ogsaa vist sig, at Flertallet af Plader ere mere eller mindre odelagte af Lys- og Fugtighedspletter. Endelig kom Konebaaden den 24. Juni fra Klavshavn, det var som allerede omtalt kun en lille ussel Konebaad. For at kunne medfore vor — lovlig rigelige — Bagage var det nod- vendigt at laane Koloniens Rejsefartej, dette blev med stor Be- redvillighed stillet til min Disposition af Kolonibestyreren Lojt- nant Olsen. Om Eftermiddagen var al Bagage stuvet i Baaden, og Expeditionen drog afsted ledsaget af mange gode Ønsker af Koloniens Embedsmænd. Vejen fra Jakobshavn til Klavshavn er i lige Linje kun с. 15 Kilometer. Da jeg første Gang roede til Klavshavn, varede Turen kun 31/2 Time. Men i Mellemtiden havde Isfjorden skudt ud, og vi maatte denne Gang gore en betydelig Bue uden om Isbanken. I Begyndelsen gik alt godt; men efterhaanden be- gyndte det at blæse op. Det var en Fohn, der var i Anmarch. Det var let at mærke paa den lune, lumre Luft. Da vi endelig kom op paa Hojde med Klavshavn, blæste det saa stærkt, at Rejsefartojet ikke kunde roes frem. Det blev derfor nødvendigt at gaa i Land paa en © uden for Klavshavn. Herfra blev Rejse- fartojet senere ved Hjælp af to Konebaade halet ind til Klavs- havn. Paa den Maade kunde Expeditionen forst begive sig til 11 Ro Kl. 3 от Morgenen. Den 25de drog Expeditionen videre fra Klavshavn til Itivdlex (9: Overbæringssted)!). Syd herfor findes der en vidt udstrakt hevet Havbund. Da Instruktionen særlig tog Sigte paa Gletscherundersogelserne, undersøgte jeg ikke denne Lokalitet, som forovrigt er undersogt af Giesecke, Nordenskjéld o.a., men satte Mandskabet i Gang med at bere Bagagen over til Tasersuax’). Derefter blev den pr. Konebaad fort over til den anden Bred af denne Se. Klokken var imidlertid bleven saa mange, at det var nødvendigt at slaa Telt her. Neste Dag blev Bagagen og Konebaaden baaret det korte Stykke fra Tasersuax over til Таз!азак 3). En stor Del af Bagagen blev forovrigt efterladt her, saaledes at Expedi- tionen, efterhaanden som der blev Brug derfor, kunde lade Konebaaden afhente den. Det var paa en Maade paa Alfarvej, at jeg stillede Bagagen op. Vejen fra Sandbugten over Tasersuax til Tasiusag er nemlig stærkt benyttet om Sommeren. Dels bæres Kajakerne over, dels bæres endog Konebaadene over. I Тазшзак er der påa sine Steder et ganske godt Laxefiskeri. selv om+Kvaliteten synes at være lidt ringere end længere syd påa; men navnlig Sælhundefangsten er god her. Medens vi opholdt os her ved Тазегзиак, kom der en Mand krybende. En Lamhed i Benene forhindrede ham i at gaa, og nu havde han kravlet paa alle fire fra Sandbugten og herhen. En god Ven af ham tog hans Kajak paa Hovedet og bar den over for ham. Det kunde synes lidt voveligt saaledes at stille Bagage op ved en Vej, der bliver saa almindeligt benyttet, men kender man Grønlænderne, ved man, at det udmærket kan gaa an. Om Grønlændernes Ærlighed er der skrevet meget og vistnok kun godt. Man maa dog ikke se paa Grønlændernes Ærlighed med 1) Af ituipok: gaar over Land fra et Vand til et andet (og analoga). ?) Af tasex, en Sø og Affixet ssuak, stor. 3) Ligeledes af tasek, en Sø; er en almindelig geografisk Betegnelse for Buster med snævert Indløb og derfor ofte med brakt Vand. Tasiusak er altsaa analogt med vort Nor. Morfologisk er naturligvis et Tasiusak og et Nor ganske forskellige. 12 et altfor optimistisk Blik. De ere jo lige saa lidt som nogen anden Folkestamme Engle; men mindre tyvagtige end Gron- lænderne er der næppe nogen Folkestamme. Kun om Vinteren, naar Noden tvinger, kan undertiden deres Begreb om mit og dit komme i Forvirring. Foraaret maatte aabenbart være kommet tidlig i Aar, de allerfleste Planters Blomstring var kulmineret. Man saa endnu Blomster paa Cassiope, Dryas, Rhododendron, men disse Planter vedblive at have enkelte Blomster langt hen paa Sommeren. Mellem Sandbugten og Tasiusax træffer man Hede, Fjældmark og Ker. Inden for Lerbugten ligger der en gammel Morene med de for lerholdige Morener saa karakteristiske nogne Pletter. Hvorledes disse dannes, kunde jeg ikke afgøre; jeg har heller ikke fundet nogen Oplysning derom i Literaturen. Ved Taser- suax findes der en høj Fjældvæg med sydlig Exposition. I Klefter, hvor der kunde samle sig et dybere Jordlag, var der en rig Kratvegetation af Salix; sammen med Salix paa saadanne Lokaliteter treffer man som en Slags Bund Inula, Potentil, Saxifraga. « Efter at have roet et forholdsvis kort Stykke erklerede Gronlænderne, at der var for megen Sarfak (9: Bolgegang), saa- ledes at de ikke kunde ro op mod den. Jeg var endnu for ukendt med Gronlenderne til at forstaa, at det for en Del kun var Udflugter. Det galdt for Grønlænderne at komme i Land ved Kingigtox'); det viste sig, at der var en laxerig Elv. Efter en halv Times Forløb kom de nemlig tilbage til Teltet, som imid- lertid var blevet rejst, med 10—12 smukke Orreder, hvilket selvfolgelig var Expeditionen meget velkomment. Jeg benyttede Lejligheden til at undersoge Vegetationen. Jeg traf her forste Gang den smukke Papaver nudicaule. Ved Kysten har jeg 1) Af kingigpok, rager — i hele sin Bredde — op over. Participiet kingigtox er en almindelig geografisk Betegnelse paa Fjælde, der i hele sin Bredde hæve sig op fra Havet. : | 13 overhovedet ikke set denne Art: derimod er den meget almindelig i hele Tasiusax-Omraadet. Den 274е Juni drog vi videre og kom om Eftermiddagen til Kunguar!). Vegetationen omkring Kunguax er en typisk Fjældmark, men paa gunstigere Steder gaar Fjældmarken over i en rigtig Hede, bestaaende af Empetrum, Birk, Vaccinium, endvidere Lav og lidt Salix. I Fjældmarken dominerer Суре- raceerne paa de aabne lerede Pletter mellem Tuerne. Her træffes nemlig ogsaa — ligesom ved Lerbugten — en gammel Moræne. Den 28de Juni drog Expeditionen med et lille Telt og Instrumenter op til Isfjorden. Nede fra Lavningen, i hvilke Søerne ligge, kan man overhovedet intet Overblik faa over Isfjorden; kun kunde man se, at selve Isbræen ikke naaede frem til Kangerdlukasik?”). Man saa kun sammenpakkede Isbjærge. Isbræens Rand stod altsaa meget længere mod Øst, end jeg havde ventet. For at faa et Overblik og for at oprejse en Varde paa Vestsiden af Kangerdlukasik besteg vi Højderne her. Da vi steg op, begyndte Taagen at komme. Imidlertid vedblev vi at stige op; men Taagen blev efterhaanden saa tæt, at det var ganske umuligt at finde den højeste Spids. Da Grøn- lænderne var ganske desorienterede — hvilket jeg nævner her, da man næsten altid hører omtale Grønlændernes store Sted- sans — fandt vi tilbage ved Hjælp af Kompas til Lejren Kl. 3 om Morgenen. Dagen efter, den 29de, var det Søndag, og denne Om- stændighed udnyttedes til at hvile ud efter Gaarsdagens An- strengelser. É Som Rekognosceringen havde vist, laa Gletscheren længere mod Øst, end jeg havde ventet. Desuagtet mente jeg dog, at det vilde være hensigtsmæssigt at fastholde Beslutningen om at 1) Af kuk, et Vandløb og Affixet nguak, lille. 2) Af kangerdluk, Vig (af Stammen kange, det der ligger længer hen mod Midten af Landet) og kasik, daarlig. 14 paabegynde Triangulationen ved Kunguar-Se. Senere kan jo Gletscheren paa ny glide frem, og i saa Fald kan det vere heldigt at have trigonometrisk bestemte Punkter til Raadighed. Desuden vil Kunguax-So egne sig godt til en Basismaaling ved Hjælp af Staalmaal. Som jeg senere hen skal vise, .er en Distancemaaling med Stampfers Nivellerinstrument knebent til- strekkelig nojagtig. En Basismaaling med Staalmaal vil vere af Betydning ikke blot for Kortlegningen langs Gletscher, men navnlig ved Maaliger fra trigonometrisk bestemte Punkter til Gletscheren, og endelig vil det af Hensyn til Gletscherstudiet vere af Interesse at faa de trigonometrisk bestemte Punkter sat i Forbindelse med et Punkt ved Тазшзак. Altsaa bestemte jeg mig til at holde fast ved den en Gang tagne Beslutning at lade Lt. Schjorring paabegynde Triangulationen ved Kunguax-So. Da det senere lykkedes Hr. Schjorring at udmaale en Basis, var det ikke absolut nodvendigt at paabegynde Triangulationen her. Enkelthederne i Rekognosceringen og Triangulationen har neppe storre Interesse, og derfor forbigaar jeg dem ogsaa her. Forovrigt vil Hr. Schjerring i et selvstændigt Afsnit gore Rede for denne Del af Arbejdet. Triangulationen ‚udfortes med et Universalinstrument af Pistor og Martins, med Nonieaflesning paa Horisontal- kredsen — mindste Aflæsning 10” — og med Mikroskop- aflesning paa Vertikalkredsen. Apparatet blev opstillet centrisk paa Varderne. Disse byggedes ikke videre hoje, hvilket ikke heller behøves ved en Iste Ordens Triangulation; Varderne komme da altid til at staa paa de hojeste Toppe og ses paa lys Baggrund (Himlen). Derimod kneb det meget med at finde 2den Ordens Punkterne. Varderne projiceres nemlig paa mork Baggrund og ere da ikke til at faa Oje paa. Stationspunkterne aflagdes ved Hjælp af Kors indhuggede i Klippen. Dette er forovrigt ikke nogen helt tilfredsstillende Fremgangsmaade. Saa- længe Varden staar, dækker den over Klippen og forhindrer Li- kenerne i at voxe, men falder Varden ned eller blæser om, kunne pr, es ii ft en nd cc ЗАВ д td 15 Laverne vandre ind og i Tidens Lob udslette Mærket. For at en Triangulation skal have varig videnskabelig Værdi, maa ethvert Punkt, bestemt ved Triangulationen, kunne genfindes, i modsat Fald har Triangulationen kun ojeblikkelig Betydning; dens Be- tydning for senere Triangulationer er lig Nul. Til Afmærkning af Punkterne medforte jeg Messingbolte. Da det imidlertid tog for megen Tid at hugge Hullerne i Stenen tilstrekkelig dybe til Indsettelse af disse, forlod jeg denne Fremgangsmaade og anvendte i Stedet for de omtalte Kors. Kun et Par Punkter, der spille en Rolle ved Maalingen af Breens Bevegelseshastig- hed og ved Fotograferingen af Breen, har jeg nedsat Messing- bolte. Disse vare 1/2 Dem. lange og 1.5 Cm. i Kvadrat. Hullet blev hugget saa snevert, at Bolten lige kunde drives ned i det. De sidde altsaa fast uden noget Bindemiddel., Vinkelmaalingen udførtes som Satsmaaling, og i hver Station maaltes 3 Satser. Punkternes relative Højde bestemtes ved Hjælp af Zenit-Distancer. Hertil egnede Pistor og Martins Instrument sig fortrinlig, da det som omtalt havde Mikroskop- aflæsning paa Vertikalkredsen. Et Antal exakt bestemte Højder i Nærheden af Isbræen vil altid have sin Betydning, naar det gælder om at bestemme Højden af Punkterne paa Bræen. Dette har atter for Spørgsmaalet, om hvordan Gletscheren kalver, afgørende Betydning. Imidlertid kan det ikke nægtes, at et Apparat som Pistor og Martins Universalinstrument er lovlig tungt til at slæbe rundt med i et Land som Grønland og i hvert Fald med det forholdsvis ringe Mandskab, der staar til Raadighed. Et mindre og lettere Instrument kunde have gjort tilstrækkelig god Fyldest. Triangulationsnættet strakte sig fra Kangerdlukasik til Indlandsisens Rand. Detaljmaalingen udførtes ved Hjælp af den fotogram- metriske Methode. Da det for en Del for mit Vedkom- mende var et Forsøg, ansaa jeg det ikke for raadeligt at ofre meget paa selve Apparatet. Dette var et ganske almindeligt Kamera, tilhørende Kommissionen; Linsen af Steinheil. Pladens 16 Størrelse var 13 < 21 og tillod altsaa at medtage forholdsvis mange Enkeltheder. Det var kun nogle faa Tilfojelser og For- andringer jeg indforte. Saaledes forsynede jeg det med Orien- teringsspidser og med en Registreringsskala. Da jeg jo skulde tage et forholdsvis stort Antal Plader, var det nodvendigt paa selve Pladen at angive dens Nummer, dette gjorde jeg ved paa en af de lodrette Kanter at indsætte en Centimeterskala merket А, В, С, D... og langs Underkanten ligeledes en Skala merket 1, 2, 3, 4 .... Langs disse to Skalaer kunde jeg forskyde to Spidser, en langs hver. Ved at stille den ene Spids paa А 05 efterhaanden som jeg tog Plader at stille den anden Spids paa 1, 2, 3..., fik jeg altsaa efter Fremkaldelsen en Række Plader Al, A2, АЗ o.s.v., hver Station forsynedes i Reglen med sit Bogstav; paa den, Maade kunde der ikke opstaa nogen Sammen- blanding. Selve Kameraet var ikke meget stabilt og navnlig var det meget vanskeligt nøjagtigt at faa det stillet paa uendeligt. Endelig var der den Ulempe forbundet med det, at det fordrede, at man stadig maatte medtage et stort Antal Plader. Til Appa- ratet horte kun 3 Dobbeltkassetter, hvoraf den ene har vist sig at vere alt andet end tet. Paa en Station maatte man imidler- tid tage 8 Plader. Det var derfor nødvendigt at medtage friske Plader. Naar Pladerne i Kassetterne vare exponerede, maatte jeg skifte Plader i en Vexelsæk. Selv om man anvendte den allerstorste Omhu, var det dog næsten umuligt at faa Pladerne skiftede, uden at der kom Lys til. Til fotogrammetrisk Brug gør det i Reglen ikke stort, om Pladerne ere noget makulerede, men Plader, der ellers kunde have haft Interesse, er Expedi- tionen paa den Maade gaaet tabt af. Til fremtidigt Brug an- befaler jeg en storre Vexelsek og tilborlig afstivet. Den Vexel- sek, som jeg havde med, var kun knap 3 Dem. i Kubus. Endvidere maa den mindst vere dobbelt. Foravrigt kan jeg, som allerede omtalt, kun paa det kraftigste raade alle, der ikke blot vil optage Fotografier rent amatermessigt, at medføre et Morkekammer. Man har derved Middel til at lere den rigtige 17 Exponeringstid at kende, hvilket er af tvivisom Interesse, naar man forst er færdig, og endelig kan man, medens man er i Marken, tage en eller flere Plader om, hvis de skulde være mislykkede. Om selve Principperne for den fotogrammetriske Maaling er der skrevet meget; der er derfor her ingen Grund til yder- ligere at gaa ind paa denne Opmaalingsmetode. En udmerket Fremstilling findes i A. Laussedat: Recherches sur les in- struments, les méthodes et le dessin topographique. Il. Paris 1901. Som omtalt havde jeg forsagt at bestige et Punkt vest for Kangerdlukasik for at faa Oversigt over Isfjorden og for specielt at se, hvor Gletscherranden laa. Taagen havde imidlertid forhindret dette. For dog at faa et Overblik over Forholdene, besteg jeg det hoje Fjeld ost for Kangerdlukasik. Paa Kort Nr. 1 har jeg betegnet dette Fjæld og Fortsættelsen mod Øst, «østlige Randfjælde» i Modsætning Ш Fjældene vest for Kangerdlukasik, som jeg har betegnet med «vestlige Randfjælde». Fra Toppen af dette Fjæld, som forovrigt er meget vanske- ligt at bestige, fik jeg endelig det tilstrækkelige Overblik. Men det viste sig ganske vist, at Gletscherranden havde en langt ostligere Beliggenhed, end jeg havde tænkt mig, idet den — saavidt jeg herfra kunde se — maatte ligge uden for Nuna- taken. Ved at se paa Hammers Kort, syntes det mig gun- stigere at forsoge at naa frem til Gletscheren, ved at sejle op til Kexertarsunguit ilua'). Da jeg spurgte Konebaads- Styreren om han kunde sejle paa Tasekut?) og paa Nunatap 1) Af Kekertak, 9 og nguit (pluralis af nguak), smaa og ilua (iluk med Suffix), dens Indre; det, der- ligger indenfor de smaa Øer. 2) Af tasex, So og kut (pluralis af ko), Rest; Navnet betyder altsaa Rester af en Se; hvorfor denne Se har faaet dette Navn, ved jeg ikke. Skulde det antyde at Tasekut en Gang i sin Tid har hængt sammen med Nunatap tasia? XXVI. 2 18 tasia, svarede han ap = ja. Formodentlig af lutter Elsværdig- hed; thi, som vi skulde se, kunde han alligevel ikke indlade sig paa det, da det kom til Stykket. Derefter blev alt pakket ned, og om Morgenen d. 3. Juli sejlede vi fra Kunguar til Kexertarsunguit ilua, hvortil vi kom noget op ad Formiddagen. Konebaadsstyreren var nu blevet mindre sikker i sin Sag, og for at se paa Forholdene gik han og jeg op til Tasekut. Men nu kunde han aldeles ikke paa- tage sig at sejle der, fordi Vandet stod lavere, end det plejede, hvilket det ganske vist ogsaa gjorde. Saa var der,altsaa ikke andet at gore end at lade Konebaaden bære helt over til Nunatap tasia!). Men da Konebaadsstyreren hørte det, var det ogsaa saare vanskelig at sejle paa denne So, Vandet var mælkehvidt, og der var saa mange Sten i Vandskorpen. For at se lidt nærmere paa dette Forhold gik jeg langs Tasekut hen til Nunatap tasia. Her var der foregaaet ganske betyde- lige Forandringer, idet Overfladen havde sænket sig, som det senere ved Maaling viste sig, 28 m. Konebaadsstyreren havde for saa vidt Ret i, at der var mange Sten i Vandskorpen, saa- ledes at det med en saa ussel Konebaad, som den vi havde, kunde vere vanskelig nok at sejle paa denne Se. Under disse Forhold syntes jeg, at jeg ligesaa godt kunde opgive at naa frem denne Vej. Der var altsaa ikke andet at gore, end atter at vende tilbage til Kunguar og saa lade Telte og Bagage bere over Land til Sydvestsiden af Nunatap tasia. Medens jeg var her ved Nunatap tasia, benyttede jeg Lej- ligheden til at undersoge den Rekkefolge, i hvilken Planterne vandre ind paa frisk blottet Fjældgrund. Da jeg senere paa andre Steder fortsatte disse Undersogelser, gaar jeg ikke her nermere ind paa disse, men behandler paa et andet Sted Undersogelsernes Resultat under et. 1) Af Nunatak (med Genitivs Merke p) og tasia (af tasex med Suffix), dens So. 19 Da det altsaa var forbundet med Vanskeligheder herfra at naa frem til Sydvestsiden af Nunatap tasia, vendte jeg tilbage til Kunguax. Lojtnant Schjorring sejlede videre med Kone- baaden til Klavshavn for at hente Skonrogger. Vejret havde hidtil været straalende smukt Sommervejr, men nu kom der en Uge med Regn og ustadigt Vejr. For at udnytte Tiden bestemte jeg Flod og Ebbe ved Kunguar. Den bte Juli fandt jeg Forskellen at være 2.3 m.; en ganske be- tydelig Forskel, som man ikke skulde vente at finde ved en Fjordarm, der delvis er lukket af Isfjælde. Dagen efter fandt jeg, at den kun belob sig til 1.6 m. Denne store Variation ved jeg ikke, hvorledes jeg skal forklare. Forøvrigt fandt jeg ogsaa ved en Maaling senere i Kerertarsunguit ilua en betyde- lig, om end ikke saa stor Forskel paa Flodhojden, bestemt paa to paa hinanden folgende Dage. De folgende Dage bedredes Vejret noget, og efter en Nat med voldsomt Skybrud klarede det endelig af, og jeg lod saa Telt og Bagage bere op til Nunatap tasia. Under alt dette var det mig paafaldende, at Luften over Indlandsisen var klar; medens vi over Yderlandet havde en skydekket Himmel, der hyppig gav Regn, skinnede Solen over Indlandsisen; Skyer og Taage, der kom drivende ude fra Kysten, forsvandt lige med et, saa snart de kom ind imod Indlandsisens Rand. I Mellemtiden havde jeg paany gjort en Udflugt til Kan- gerdlukasik og besteget Fjeldryggen ost for denne. Kangerdlukasik er saavel mod 0$ som mod Vest be- grænset af næsten lodrette Vægge; mod Syd er derimod Landet lavere. Kangerdlukasik og Kunguar-Dal betegner en Sænk- ning, der rimeligvis fortsætter sig videre mod Syd forbi Akilia. Forovrigt spille saadanne Sænkninger en meget væsentlig, for ikke at sige den væsentligste Rolle ved Terrænets Modellering i Gronland. Isens Virkning spiller en langt mindre Rolle, Foldningen ligeledes. 9* 20 Ved Foden af den vestlige Randkæde laa der i et Par Smaabugter ret betydelige Sidemoræner; disse vare næsten helt vegetationslose, kun Papaver nudicaule og Cerastium alpinum havde indfundet sig. Disse to Planter synes at være de forste, der indfinde sig paa ny Jord. Jeg fandt dem ogsaa paa de sidst blottede Strækninger ved Nunatap tasia. I selve Kangerdlukasik driver der enkelte afgnavede Is- stykker randt. En lille flad ©, dannet af Glacialaflejringer, ligger omtrent midtvejs i Fjorden og forhindrer Isfjældene fra Hovedfjorden i at presses ind i den indre Del. Den ydre Del af Fjorden er derimod næsten fuldpakket af flade, afgnavede Is- fjælde. Det er muligt at Kangerdlukasik er en Pendant til Sikuijuitsok!)-Fjord. Rimeligvis presses der i sidst- nævnte Fjord Isstykker ind fra Hovedfjorden. Desuden pro- ducerer den selv nogen Is, selv om det kun er en Ubetydelig- hed; det synes mig derfor paa Forhaand ikke saa mærkeligt, at Sikuijuitsok-Fjord er altid isfyldt. Mærkelig nok har jeg de Gange, jeg har været ved Kan- gerdlukasik kun iagttaget en meget svag Flod og Ebbe. Fra Ryggen af de ostlige Randbjerge har man en ud- merket Udsigt over Isfjorden. Uagtet Gletscheren laa et godt Stykke herfra, var det dog særdeles let at se dens Rand, der tegnede sig som en stærkt markeret, hvid Stribe. Selve Rand- bjærgene ere længst mod Vest saa at sige lodrette og delte i flere (5) parallele Rygge; at bevege sig fra Kangerdlukasik over Randbjergene til isfjorden er derfor et meget besværligt Stykke Arbejde. Det kan næppe have været her, Helland er løbet til Fjælds! Forøvrigt kan man ikke naa ned til selve Isfjorden; dertil ere Fjældvæggene for stejle. Kun længst mod Øst, ved den saakaldte Basisbugt, kan man med overordentlig Besver og med ikke ringe Fare komme ned til selve Fjorden; men Udbyttet svarer ikke til Anstrengelserne; man finder en Vold 1) Af siko — Is; Sikuijuitsok, den stadig isbelagte. as rdl С ee le ee rs NON ei an iu ee EE er 21 af Sand, Grus og Sten 9: en Sidemoræne. Paa de helt stejle Klippevægge bestaar Vegetationen af Laver; hvor Heldningen er mindre stærk, findes der Mos- og Likentæpper, og endelig faar vi den sædvanlige Nordskraaningsvegetation saadanne Steder, hvor der ikke er saa stejlt, at Jordsmonet kan ligge. Is- fjorden synes ikke at udøve nogen Indflydelse paa Vegeta- tionen. Ved Isfjorden findes der en stor Maagekoloni (Nauja) paa det Sted, der paa Kortet er betegnet med Naujanguit!). At Maagerne nu, da Bræen har trukket sig tilbage, kunne leve her, er forstaaeligt nok; mellem Isfjældene og Isskodserne er der store og smaa Vaager, hvor der er Tilgang. paa Føde. Desuden søge Maagerne ind over Tasiusax. Om der ogsaa her har været en Maagekoloni, den Gang Gletscheren gik hen forbi Kangerdlukasik, ved jeg ikke; man maa næsten tvivle derom. Paa Sydsiden af Randfjældene er Vegetationen ret kraftig. Et Sted, forøvrigt ikke ret langt fra Kangerdlukasik, traf jeg en Plet, hvor Salix glauca havde Ly nok til at kunne voxe lige i Vejret. . Højden var dog ikke synderlig stor, lidt over 1 m. (Brysthojde). Desuagtet er en saadan lille Plet meget til- talende, naar man ellers kun har den lave nedtrykte Vegetation for Øje; det minder dog altid lidt om den danske Bøgeskov, og man forstaar saa godt, at Grønlænderne kalde en saadan Plet Orpigsuit (5: de store Træer). Vegetationen paa Randfjældene, som overhovedet paa Top- pen af de højere” Fjælde her i Tasiusax-Omraadet er yderst spredt og fattig: nogle Likener (en gul, graa og sort) samt Mos; men ogsaa Hedens Planter findes her: Betula, Vaccinium, Rhododendron, Graminéer og enkelte andre. I det hele taget har Fjældtoppen en Del hedeagtigt ved sig, begge Steder er der jo ogsaa relativt tørt. 1) Af Nauja, Maage og nguit (plur. af nguak) smaa. 22 Vegetationen i den iavere Del mellem Tasiusax og Is- fjorden var en stadig Vexlen mellem Hede, Fjældmark, Mostun- dra, Ker etc., altsaa de sædvanlige Formationer, der saa ofte ere beskrevne. | Vegetationstæppet sammensættes af forholdsvis faa Arter. Efter Exposition, Hojde, Fugtighed etc. varierer imidlertid Sam- mensætningen meget stærkt, men er gennemgaaende paa ens- artede Steder den Samme. Tilfældigheder spille dog en Rolle, og i saa Fald kan en Planteart være mere fremtrædende paa et, en anden paa et andet Sted, selv om de fysiske Forhold — tilsyneladende — ellers ere ens de to Steder. Da Hr. Schorring kom tilbage fra Klavshavn, lod jeg et Telt flytte op til Nunatap tasia. Herfra besteg jeg Teltplads- knuden, et Knudeparti adskilt fra de ostlige Randfjælde ved et Brud og ligeledes fra Nunataken ved et Brud, der kan for- følges ned til Kexertarsunguit. Oppe fra Toppen har man en ganske udmærket Oversigt over Isfjord og Gletscher. Herfra har jeg flere Fotografier, der vise Tilstandene, som de vare i den første Halvdel af Juli Maaned. Ligeledes havde jeg her- oppe fra en udmærket Udsigt ud over Nunatap tasia (se Foto- grafierne). Selve Isfjordens Udseende afveg ikke fra det Udseende, den har haft i Følge tidligere Beskrivelser. Overalt en sam- menhængende Kalvismasse, kun enkelte Steder — synes det — skinnede Vandet frem. Over Kalvismassen hævede der sig skinnende hvide Isfjælde,. hvoraf flere efter Jugement hævede deres højeste Spids op over Isbræen. Nogen Maaling af saa- danne Isfjældes Højde foretog jeg forøvrigt ikke, fordi det i Virkeligheden er uden. Interesse at kende Højden. Saadanne væltede Isfjælde kunne jo meget godt rage op. over Isbræen, selv om Kalvningen antages at foregaa ved Nedstyrtning. Større Interesse havde det, at der laa 4 Isfjælde i naturlig Stil- ling ude i Isfjorden, deriblandt et udenfor Teltpladsknuden. Disse Isfjælde ere lette at kende fra de væltede. Disse sidste 23 ere altid skinnende hvide og have en meget uregeimæssig Form. Isfjeldene i naturlig Stilling hæve sig derimod altid med lod- rette Vægge, og Overfladen er mark ligesom Gletscheroverfladen. Paa medfolgende Fotografier ere de lette at kende. For at have en Grundlinje at gaa ud fra, udmaalte jeg ved Hjælp af Stampferen en saadan paa Skraaningen af Teltplads- knuden. Efter Formlen for Distancemaaling ved Hjælp af Stampferen d = ke, hvor & er en Konstant, der forud maa bestemmes, og hvor 0 og u ere henholdsvis øverste og nederste Mikrometerskrueaflæsning og а Afstanden mellem øverste og nederste Mærke paa Lægten, beregnede jeg Afstanden til 465 m. Dens Beliggenhed var dog ikke god, da Gletscheren har trukket sig saa meget tilbage. Imidlertid paabegyndte jeg nogle Hastig- hedsmaalinger af Punkter i Randen, men jeg blev snart be- lært om, at det ikke kunde nytte med Punkter i Randen. Spidser og Toppe ved Randen falde nemlig stadig ned. Der- imod forsøgte jeg ved Hjælp af et lille Universalinstrument, at bestemme den relative Højde af et Isfjæld paa ret Køl og Gletscherranden. Jeg foretog ialt fire Indstillinger, to paa to forskellige Punkter af Isbjærget og to paa to forskellige Punkter af Gletscheren. Den ene Kombination gav, at Punktet paa Isbræen laa 10.5 m højere end Punktet paa Isfjældet, en anden Kombina- tion gav et Resultat, der gik i modsat Retning, idet jeg fandt, at Isfjeldet var. c. 1 Meter højere end det. laveste Punkt paa Gletscheren. Ved alle fire Indstillinger benyttede jeg Spidser som Sigtepunkter.. De andre to Kombinationer faldt mellem disse to Yderpunkter. Maalingerne synes altsaa at tyde paa, at der ikke er nogen Forskel. Dette Resultat har nogen In- teresse for Spergsmaalet om Kalvningen. Men forøvrigt er der mange flere Forsigtighedsregler at tage, end dem jeg tog, og navnlig maa man bestemme Hojdedifferencen mellem et meget stort Antal Punkter, inden man med Sikkerhed kan sige noget om den relative Højde af Isfjelde og Gletscher. 24 I den Tid, jeg opholdt mig paa Teltpladsknuden, iagt- tog jeg ikke anden Forandring med Gletscheren end den, at der faldt en Masse Is ned ved Randen. Nogen Kalvning fandt ikke Sted. Af og til horte man nok en Stoj, der mindede om en Geversalve, men i det hele var Stojen mindre, end jeg efter Beskrivelsen havde ventet. Der syntes at herske forholds- vis Ro. i Om Gletschernes Kalvning er der skrevet saa meget, at man alene af den Grund kan antage, at man i Virkeligheden endnu intet ved med Sikkerhed. Spørgsmaalet er ogsaa vanske- ligt at løse og kan vel kun løses ved exakte Maalinger. Saa- danne har man ingen af, og at faa dem, bliver vist ogsaa vanskeligt. Men enkelte Steder vil det dog nok kunne lykkes. Under mit Ophold ved Jakobshavns Isfjord havde jeg Lejlighed til at se ikke mindre end 4 Isfjælde, der flød i naturlig Stilling 9: i en saadan Stilling, at den mørke Overside laa vandret lige- som i Isbræen. Efter de Maalinger, jeg med den ganske vist korte og slet beliggende Basis udførte, kunde jeg ikke finde nogen Højdeforskel mellem den øvre Kant af det midterste Parti af Bræen og den øvre Kant af Isfjældet. Imidlertid siger en saadan Maaling ikke saa meget. For at den skal have af- gørende Betydning, maa man have en længere Distance og et godt Instrument. Under saadanne Forhold kan man vente at faa Punkternes .relative Højde bestemt med saa stor Nøjagtig- hed, at Maalingsresultatet har videnskabelig Værdi. En saadan Distance foreligger jo nu og vil altsaa kunne benyttes ad Aare. Men imidlertid har man ved en saadan foreløbig Maaling, der, som Resultat har givet, at der mellem Isbræ og Isfjæld ingen Højdeforskel er, Lov til at gaa ud fra, at Forskellen i hvert Fald ikke kan være meget betydelig. Fotografierne vise Is- fjældene og Isbræen. Paa Fotografierne synes Højden at være ganske ens; men det bliver jo kun et Jugement. I Dr. Steenstrups Afhandling: «Hvorledes dannes de store Isfjelde?» gives der en sammenhængende Fremstilling af “ad | 97 ET _ de forskellige lagttagelser og Meninger vedrorende Isbreens Kalvning. Der kan næppe vere Tvivl om, at Steenstrup, som fremfor nogen har Kendskab til de gronlandske Gletschere, har Ret i, at Isfjeldene aldrig rage op over Isbreen — bortseet fra Spidser og Торре paa kæntrede Isbjerge. Men det er jo kun et andet Udtryk for, at Enden af Gletscherne flyder paa Fjorden. Den af Rink hævdede Anskuelse, at Isen som en Plade glider skraat ned i Fjorden, og at den derved fremkaldte sterke Opdrift skulde foraarsage Kalvningen, er neppe overens- stemmende med Gletschermassens fysiske Egenskaber. Man kan nemlig ikke tænke sig, med det Kendskab vi nu have til Isens fysiske Egenskaber, at Isen som en Plade skydes meee st 7 - --- --- -Havets Niveau ned i Fjorden. Saa snart nemlig Gletscheren kommer saa langt ud i Fjorden, at Opdriften kan begynde at gore sig gældende, vil Isen paa Undersiden paa Grund af Strekningen slaa Revner, og det yderste Stykke vil rette sig op saaledes, at det flyder fuldstændig paa Fjorden. Hvis der i Fjorden er pakket med Kalvis, og hvis Fjorden er snæver, kiles Stykket fast saaledes, at det ikke brydes af. De dannede Spalter paa Undersiden vil atter delvis lukkes (se Fig. 1). Man kunde gere den Bemærkning, at i saa Fald maatte man kunne se, at de Revner, der findes paa Gletscheren, blev mindre; men nogen Forskel vil man selvfølgelig ikke kunne se, naar Forholdet er som ved Jakobshavn, hvor Gletscheren i selve 26 Fjorden kun danner en Vinkel, der er betydeligt mindre end 1°, med Horisontalplanen. Denne Opadbojning vil. for de nederste Lags Vedkommende bevirke en Strækning; for Stræk- ning er Gletscherisen sprod, der dannes en Spalte, og ved Isens Bevægelse vil denne Spalte udvide sig. Rimeligvis spiller Tidevandet ogsaa en Rolle ved Dannelsen af Spalter. Ved Lej- lighed frigeres Stykket helt, men uden at det hele kommer i Oprer. Kun hvis det losnede Stykke er forholdsvis lille i horisontal Udstrækning, er det i ustadig Ligevægt og falder om. Herved opstaar der selvfolgelig stor Larm. For en lagttager kan det meget vel зе ud,-som et saadant Stykke sank og der- paa atter hæver sig, idet et saadant Fjeld meget godt kan stikke en Spids op over selve Gletscheren. I Reglen er det vel mindre Stykker, der løsner sig, og at iagttage disses Los- ning, har næppe nogen Interesse, fordi de ikke give nogen som helst Oplysning om selve Aarsagen til Kalvningen. Den Kalvning, Helland har iagttaget, har veret Losningen af et saa- dant mindre Isfjæld. Den mellem Steenstrup og Hammer forte Strid er derfor uden Betydning. Steenstrup har som Aarsag til Kalvningen anfort, at denne maatte skyldes, at Stykker idelig falde ned fra Bræranden, og at Breen paa den Maade bliver aflastet saaledes, at det hydro- statiske Tryk vil gore sig geldende. Det er dog et Sporgs- maal, om dette er rigtigt. Der falder ganske vist nok en Mengde Is ned, hvilket jeg havde Lejlighed til at overbevise mig om ved Jakobshavns Gletscher, men samtidig æder Vandet vist forholdsvis lige saa meget bort under Havfladen, og ende- lig maa vi erindre, at de ovre Partier af Breen bevege sig hur- tigere end de nedre, saaledes, at der selvfolgelig stadig maa falde Isstykker ned, ellers vilde Gletscherranden til sidst staa helt skraa. Nogen egentlig Aflastning kan man ikke kalde dette. Men naturligvis, denne mulige Aflastning i Forbindelse med Tidevandets Virkning og det bagfra kommende horisontale Tryk, kan selvfolgelig til sidst fremkalde en saadan Spending, at 27 der frigores et Isfjeld, nemlig naar de midterste Partier af Gletscheren ere komne saa langt ud, at de ikke længere kiles fast af de langs begge Sider af Fjordbunden glidende Glet- schersider. Nedstyrtningen hjælper til at sætte Kalvningen i Gang, den er blot ikke den eneste, eller blot den fornemste Aarsag. Denne maa snarere søges i Tidevandet og Gletscherens Horisontalbevegelse samt i Spalter, der dannes, naar Gletscheren gaar over fra at glide til at flyde. Hvorledes Forholdene ere ved de Gletschere, der mode Fjordvandet under en storre Vinkel, kan jeg, der kun har set Jakobshavns- og Sikuijuitsoks Gletschere, intet sige om; men efter Beskrivelsen synes det, at Isfjeldene der er mindre, hvil- ket stemmer serdeles godt med, at Isbreen kun behover at bevege sig et lille Stykke ud i Fjorden, for Opdriften bliver stor nok til, at den formaar at afbryde et Stykke af Gletsche- ren. Men forovrigt afhænger Kalvningens Form af flere andre Forhold: Bevegelseshastigheden, Fjordens Konfiguration. Ser- lig den sidste spiller vistnok en større Rolle, end man er til- bøjelig til at antage. Tænker man sig, at Jakobshavns Isfjord pludselig udvidede sig der, hvor Gletscheren fra at glide paa Fjordbunden gaar over til at flyde paa Fjorden, vilde der neppe dannes saa store Isfjælde som nu; der vilde intet vere til at holde sammen paa de losnede Stykker. Efterhaanden som der dannedes Revner, vilde Stykkerne losnes; nu derimod fryser Revnerne atter delvis sammen, saaledes, at der skal særlige Forhold til, for der kan blive et Stykke fri. Ved Foden af Fjældet kunde man iagttage, hvorledes Isen tidligere var gaaet højere op. Et Nivellement med Stampferen gav, at Isen tidligere laa с. 6 m. højere end nu. Laver manglede ganske paa de tidligere dækkede Steder. Ved Randen var der opveltet en Vold, en Sidemoræne. Paa selve Glet- scheren laa der en ret betydelig Mengde Sten og Grus samt finere Materiale (se Fotografiet). I Forbindelse med den nuverende lavere «Gletscherstand», 28 staar Gletscherrandens nuværende Stilling lengere mod Ost. Naar Gletscheroverfladen nu ved Randen staar 5—6 Meter lavere end tidligere, vil dertil svare et ved Siden mindre Dybt- gaaende af 40—50 m. Paa Midten af Gletscheren vil, under Forudsætning af at Hojden der er aftaget i samme Forhold som ved Siderne, Gletscherens Dybtgaaende være aftaget endnu mere. Men derved er det muligt for Gletscherens Underside at blive klar af Fjordbunden længere mod Øst 9: højere oppe end tidligere, da den havde en sterre Megtighed. Mellem Gletscherens horisontale og dens vertikale Udstrækning er der altsaa: en nøje Forbindelse. Man kunde vere tilbøjelig til at tro, at Beliggenheden af Gletscherranden vilde være ret tilfældig, da Gletscheren jo delvis svømmer paa Fjorden. Selve Gletscherens Rand laa ud for Nunatakens Vestspids. Siden af Gletscheren gik derimod længere mod Vest, omtrent midtvejs ved Foden af Teltpladsknuden. En For- klaring, der rimeligvis er rigtig, paa dette ejendommelige For- hold, at de midterste og stærkest bevægede Dele ere mere til- bageskudte end Siderne, der kun bevæge sig overmaade langsomt, har Hammer givet (Medd. IV. p. 19). I Løbet af den Maaneds Tid, jeg opholdt mig ved Isfjorden, iagttog jeg — som om- talt — ingen større Forandringer med Gletscherranden. Der- imod havde jeg Lejlighed til at iagttage, at Randen ligesom styrtede sammen flere Steder, et Forhold, der ødelagde en paa- begyndt Maaling af Bevægelseshastigheden af Punkterne i Glet- scherranden. At Randen ligesom gled ned viste sig ved, at den mørke, takkede Overflade flere Steder traadte frem midt paa den skinnende hvide Gletscherrand. At Randen ikke faldt helt ned, skyldes vel den mægtige Røse, der findes ved Foden af Gletscherranden. Vil man derfor bestemme Gletscherens Højde, maa man henføre Maalingen til et Punkt ved Tasiusar. Den af Hammer omtalte Modsætning mellem Randpartiet og Midten, kunde jeg ikke finde, i hvert Fald ikke i det For- hold, som Hammer omtaler og grafisk fremstiller det. Derimod i | ] | J 29 kunde jeg særdeles vel skelne mellem et smalt (100 til 200 Meter bredt) og næslen ganske glat Randparti og den øvrige stærkt takkede Del. Forskellen paa Hammers lagttagelse og min, antyder vel blot en Forskel i Fjordens Profiler de to Steder. Her ved Nunataken skraaner Fjorden formodentlig brat ud efter. Længere ude, der, hvor Hammer undersogte Isen, er det muligt, at Fjorden skraaner langsommere. Foto- grafiet viser forøvrigt tydeligt dette glatte Randparti (se Tavlerne). Da Hammer i Meddelelser om Groenland, IV. Hefte р. 13, har givet et idealt Tværsnit af Jakobshavns Gletscher, der ikke er fejlfrit, har jeg her (se Fig.2) vedfojet et Tværsnit, der ganske vist ikke er idealt, men som paa den anden Side ikke strider baade mod det hydrostatiske Princip og Gletscherens fysiske Egenskaber. Maalestok 1: 100 000 Hojderne fordoblede Paa Randpartiet laa der, som Fotografiet udviser — 3 lave Morænevolde hidrørende fra Pynterne paa Nunataken og de to nye smaa Nunataker længst mod Øst. Selve Overfladen var som sagt ellers temmelig jævn. Imidlertid var det vanskeligt at bevæge sig paa den, da den var gennemsat af større og mindre Spalter, der dannede en Vinkel paa 60°— 70° med Gletscherens Bevægelsesretning (se Fig. 3). Forklaringen paa disse Tværspalter er let at give; er m, og n, to Punkter paa Isen, saa vil efter nogen Tids Forløb rn, have flyttet sig til Mo, medens m, kun har flyttet sig et lille Stykke til m,; men Linjen m, n, er længere, end Linjen m, n,, følgelig har Isen været udsat for Strækning og har slaaet Revner vinkelret paa Retningen af Maximum af Strækningskraften. 30 Nærmere ved Kysten bliver Strækningsspalternes Vinkel med Gletscherens Bevægelsesretning mindre. Rimeligvis af- | tager Gletscherens / Bevegelseshastig- | hed ind mod Land Ly У med en Kvotient- th и VE række eller en an- oh fo den mere sammen- th EN 2 sat Række. N NR © N N Raa 2 и п _ Land, spalter kan man Fig. 3. forfolge ind i det midterste Parti af Gletscheren, men her tabe de sig snart. Jeg har i denne Del ikke kunnet paavise noget System i Spalternes og Toppenes Anordning. Efter at vi altsaa have set, at «Isstanden» er betydelig lavere end den tidligere «Stand», og at den nuværende Gletscher- ende staar betydelig lengere tilbageskudt mod Vest end tid- ligere, kan det have sin Interesse at se lidt nærmere paa, hvad vi ved om Beliggenheden af Enden af Jakobshavns Gletscher. Jakobshavns Isfjord er som bekendt den af samtlige gronlandske Isfjorde, hvorom vi vide bedst Be- sked. Medens der i de andre Isfjorde kun er blevet foretaget Undersogelser og Maalinger nogle faa Gange, har derimod Jakobshavns Isfjord. været Genstand for Besøg og Beskrivelse adskillige Gange. Den forste Videnskabsmand, om hvem vi vide, at han har været inde i Fjorden og anstillet Observationer der, er Rink, Banebryderen i Gronlands Geografi. Han be- søgte Isfjorden 1851 — altsaa for omtrent 50 Aar siden — forst (i April) fra Sydsiden: Kaja, og senere (i Maj) fra Nord- Al 31 siden: Natdluarsuk. Ifølge hans Kortskitse!) havde Isranden den paa medfolgende Kort mærkede Beliggenhed. ‘Den næste, der vides at have besøgt Fjorden for at anstille videnskabelige Undersogelser, er Nordenskjöld. Hans Undersogelser have dog ikke synderlig Interesse for det foreliggende Sporgsmaal — Isens Variation — da han ikke kunde iagttage nogen skarp Grænse for Bræen. Om Bræen siger han?): «Isblinken är nemligen, säsom dess taggiga profil utvisar, högt opp, samolikt miltal fran dess kant, sönderklyftad till is- berg, hvilkas ursprungliga läge under isens fortskridande blifvit alldeles rubbadt, sä att de äro huller om buller kastade om hverandra. Ännu vid början af fjorden äro dessa nästen lika tätt hopade, som dä de bildade en Del af glacieren, och de flesta kanske fortfarande grundfasta. Först en betydelig sträcka längre fram skiljas de atminstone sä mycket, att hafvets yta här och der skymtar fram». Nordenskjöld kan ikke have haft Overblik over Forholdene. Landet ved Kaja er forholdsvis lavt. Man maa op paa Fjældene længere mod Øst, for at faa Overblik over Fjorden. Nogen større Vægt kan man derfor ikke tillægge følgende Fortsættelse): «Äfven om tiden medgifvit några topografiska matningar, hade det derför varit för mig omöjligt att angifva huru mänga hundrade alnar den nu besökta husplatsen verkligen ligger frän det ställe der fjorden och indlandsisen mötas. Det säkra är att synnerligen längt, mänga hundrade alnar, är det ej för det närvarande . . . .» Nogen Gletscherrand har Nordenskjüld altsaa ikke set. Fem Aar senere (1875) besogte den norske Geolog Hel- land Isfjorden. Heller ikke hans Afhandling er ledsaget af noget Kort over Israndens Beliggenhed; men heldigvis er 1) Rink: Nord-Gronland. I. Kort Il. p.111 og 123. 2) Nordenskjöüld, А. E.: Redagôrelse för en Expedition til Grönland. Är 1870. (Öfversigt af K. Vet.-Akad. Förh. 1870. Nr. 10. p. 51.) 3) Id. p. 52. 32 Texten saa tydelig, at man af denne omtrentlig kan indlægge Bræranden ti. Den paagældende Text lyder: «Paa Tasiusar kan man ad to Veje søge henimod Isfjorden; enten kan man ro hen til det Sted, hvor Tasiusax udmunder i Isfjorden, eller ogsaa kan man rejse over til en dalformig Forsænkning paa Tasiusaxs Nordostside, gennem hvilken der er godt frem- kommeligt, omtrent 1 Times Vandring over til Bugten Tiv- sarigsok (det Sted, hvor der lugter godt af Blomster). Paa det forste Sted ved Tasiusaxs Munding i Isfjorden kommer man ikke frem til den faste Isbræ; thi vel ligger der Is langs Kanterne lidt ovenfor Mundingen, men de midtre Partier af Fjorden er her ikke lenger Bre, men Isfjelde, og disse dannes, som senere skal omtales, lige indtil i en Afstand af en geografisk Mil overfor dette Sted. Ved Tivsarigsok kan man derimod komme helt til Isbræen og ud paa samme. Dette Sted danner nemlig en Bugt af Isfjorden, hvilken Bugt er be- lagt med Is og ganske afspærret af den foranliggende Isbræ, der fylder Fjorden . . . .» Bræranden maa altsaa have ligget mellem-Kaja og Kangerdlukasik. Formodentlig har hel- ler ikke Helland været oppe paa Fjældene, adskillige Udtalelser i den eiterede Afhandling tyder i hvert Fald paa, at han ikke har haft tilstrækkeligt godt Overblik. I September 1879 besøgte Hammer Isfjorden”). Han ind- lagde Bræranden paa Kortet. Bræranden havde siden Hellands Undersogelse trukket sig et godt Stykke mod ®st. I Marts Maaned Aaret efter (1880) havde den ganske vist atter avanceret lidt (1 Km.) mod Vest; men i August stod den atter 2 Km. østligere. Den havde altsaa siden September 1879 trukket sig 1 Km. tilbage. Dens Fremskriden om Vinteren 79—80 skyldes vel kun, at Kalvningen om Vinteren hemmes noget. 1891 i Juni gik Drygalski fra Jakobshavn til Nat- dluarsuk. Herfra kunde han imidlertid paa Grund af Afstanden 1) Helland: Om de isfyldte Fjorde, p. 16 og 17. 2) Hammer: Meddelelser om Grønland IV. р. 19 og VIII. р. 16. 33 ikke se, hvor Isranden laa. Han antager imidlertid, at den laa der, hvor Hammer saa den forste Gang. I Februar 1893 be- sogte Drygalski atter Isfjorden, denne Gang fra Sydsiden. Noget som helst sikkert om Brærandens Beliggenhed faar man heller ikke denne Gang. Han siger nemlig"): «Der sicher zusammen- hängende Eisstrom beginnt erst vor unserer Basis, also östlich von der Basisbucht; bis dahin reichen die Unterbrechungen und Einbrüche». «Ein deutlicher Rand ist nicht vorhanden; man kann ihn ein wenig östlich von den Basisbucht zeichnen, doch ist es zweifelhaft, denn gleich westlich davon geht auch an.» Som man ser, er det ikke nogen meget klar Besked. Sommeren 1888 var Soren Hansen inde ved Jakobshavns Isfjord. Paa et i Sokortarkivet beroende Originalkort af Ham- mer er Isgrænsen efter Soren Hansens Angivelse bleven tegnet. Et Kommissionen tilhorende Fotografi, som jeg har haft til Sammenligning, viser imidlertid at dette er fejl; selve Gletscher- randen har Soren Hansen rimeligvis slet ikke set. Det Foto- grafi-Apparatet har «set», er kun Isfjelde i naturlig Stilling og Randpartier, der staa paa Grund uden for de vestlige Rand- fjælde. Mellem denne Bremme og Store Nunatak ser man paa Fotografiet ret tydeligt en hvid Kalvis- masse med et enkelt Isfjæld i naturlig Stilling. Gletscherranden maa altsaa have staaet længere mod Øst. 1902 i Juli Maaned (104е Juli) havde den den i Kortet tegnede Beliggenhed. Fra 1850 betegner det en ganske be- tydelig Tilbagegang. Selv om Tilbagegangen ikke har været kontinuerlig, synes det dog, som om der stadig har været en Tendens til Tilbagegang siden 1850. Som tidligere omtalt er det dog ikke blot horisontalt, der kan paavises en Tilbagegang, ogsaa i vertikal Retning er der en forholdsvis betydelig Formindskelse. Om Isens periodiske Frem- og Tilbagegang i Grønland foreligger kun meget faa Oplysninger. Om Isen i Gronland i det hele og store er i Fremgang eller Tilbagegang, ved vi 1) Drygalski: Grenlands-Expedition, р. 130. XXVI. 3 34 egentlig intet. Det er kun Gisninger, ofte stottende sig paa, hvad Grønlænderne mene. Saaledes siger Giesecke!), efter at have omtalt, at Isfjorden skyder ud og oversaar Disko-Bugt med Isbjærge: «Dessenungeachtet nimmt diese unbeschreibliche Eisbrücke im festen Lande mit jedem Jahre augenscheinlich zu und wird mit der Zeit den grössten Theil der Westküste bedecken. Im Isfjord selbst hat Andreas Dalager vor mehreren Jahren noch Überbleibsel alter, grönländischer Winterhäuser, welche nun unter dem Eise begraben sind, gesehen.» De fejlagtige Opfattelser, som her ere komne frem, ere senere rettede af Rink’). Egentlige lagttagelser om Variationer af Breernes Megtighed har vi i Steenstrups Rejser. For- uden hos Steenstrup har jeg kun fundet lagttagelser, vedrorende dette Spørgsmaal, hos Moltke. Han siger om Sermilik- Bre 3), at «Indlandsisens tidligere Udbredelse over det om- talte, ubevoxede Moreneterren maa sikkert settes i Forbindelse med den sterre Megtighed af Sermilik-Bre og muligvis med en tilsvarende storre Megtighed af Breerne i Bunden af Kangerdlu- arsux-Fjord et Stykke længere mod Vest, hvor lignende, blankt polerede, ubevoxede Fjældvægge paa Siden af Bræerne iagttoges paa lang Afstand.» Disse ubevoxede Fjældvægge paa Siden af Breen i Kangerdluarsux - Fjord svare ganske til de lyse, ubevoxede Klippesider, som jeg har omtalt for Jakobs- havns Isfjords Vedkommende, og som træde saa tydelig frem paa Fotografierne. Det synes altsaa, som det ikke blot er Jakobshavns Isbræ, der er i Tilbagegang for Tiden; en ganske lignende Tilbagegang, som finder Sted i Jakobshavns Isbræ, synes altsaa at vere paavist i det sydlige Gronland. Det vil have stor Betydning at faa undersogt, om der ogsaa andre Steder i Gronland kan paavises en saadan Tilbagegang. I Syd- !) Johnstrup, F.: Gieseckes Mineralogiske Rejse i Grenland. 1878. p. 81. *) Rink: Den geografiske Beskaffenhed af de danske Handelsdistrikter i Nord-Grenland, р. 32. 3) Moltke: Medd. om Granland. XVI. p. 106. 35 Grønland vilde Undersøgelserne vel med størst Interesse knyttes til de to store isudskydende Fjorde: Narsalix (blaa Is) og Sermilix. Af de store Isbræer i Nord-Grønland, vil Torsuxatax- Isbræ som den, der ligger nærmest ved Jakobshavn, have størst Interesse i Øjeblikket. Men forøvrigt burde Gletscher-Studiet i Grønland drives systematisk. Hidtil have de mange andre Op- gaver lagt saa stærkt Beslag paa Opmærksomhed og Tid, at Gletscherne kun mere lejlighedsvis ere blevne undersøgte, men derved blive naturligvis vore Kundskaber paa mange Punkter vedrørende Gletscherne meget mangelfulde. Vil man imidlertid vente at kunne udforske disse, maa der Tid til, fordi al syste- matisk Forskning kræver sin Tid, ikke mindst naar Under- søgelsesobjektet er af en saadan Størrelse, som en grønlandsk Gletscher. En Alpegletscher er jo en Lilleput ved Siden af. I Alperne har man haft gode — i Schweitz endog fortrinlige — Kort at gaa ud fra. I Grønland skal der først tilvejebringes Kort over Gletscheromraaderne. Det vil selvfølgelig tage sin Tid. Men derved er der intet at gøre. Gletscherstudiet er det, der først og fremmest kan drives i Grønland. Man kan studere arktisk Planteliv andre Steder, man kan studere arktisk Biologi andre Steder, men ingen Steder opnaa Gletscherne en saadan Størrelse, som i Grønland. En af Opgaverne vil blive, at faa Klarhed over de Forandringer, der finder Sted i Gletscher- randenes Beliggenhed, saaledes, som man allerede længe har haft det for Alpernes Vedkommende; men her ere Forholdene ogsaa langt lettere at overse. En Gletschers Volumen vil være konstant, saafremt der er et konstant Forhold mellem Alimentationen og Ablationen. Er der ikke det, vil Volumenet forandre sig. Volumenforandringen viser sig særlig i Forandring af Længden. For Grønlands Vedkommende er det endnu umuligt at kunne sige noget som helst om Alimentationen og Ablationen, fordi vi slet ikke kende noget til Klimaet i det Indre. Alle meteorologiske lagttagelser i Grønland tilhøre Yderlandet, naturligvis bortset fra de rent spredte Observationer af Jensen, | + 36 Garde, Nordenskjöld og Nansen; men Klimaet i Yder- landet og over Indlandsisen er i hvert Fald om Sommeren ganske forskelligt. Om Nedslag og Temperatur, de to Faktorer, der væsentligst betinge Gletscherens Volumen, ved vi intet. For at faa Kundskab om de klimatiske Forhold over Indlandsisomraadet, maatte man have en meteorologisk Station med: selvregistrerende Apparater inde paa en Nunatak, som var nogenlunde let til- gængelig. En saadan er Korsnunataken indenfor Akudlinguar, som findes aflagt paa Kortet. Fra Akudlex kan man med Kajak komme Indlandsisen nær paa 3 km., idet man kan sejle med Kajak op gennem den store og den lange Se. Isen mellem Yderlandet og Nunataken er forholdsvis jevn. Der var saaledes intet -til Hinder for, at man paa Nunataken fik opstillet en selvregistrerende meteorologisk Station, ikke just en, der kunde klare sig selv et helt Aar, saaledes som den, Dr. Hamberg lod opstille i Lapmarken; men en, der kunde gaa en Maaned eller saa. Der vil altid kunne opdrives en Mand i Akudlex, der kunde betroes at passe Stationen. For Øjeblikket er der tre Mand at vælge mellem. Tidspunktet for Tilbagegangen af en Gletscher afhænger af Størrelsen af Oplandet. Jo større Opland og jo længere Vej Partiklerne maa gennemløbe inden de naa ud til Gletscher- randen, desto længere Tid tager det, inden man mærker den Forandring i Klima, der har fundet Sted inde over Firnen. Jo mindre derimod en Gletscher og dens Opland er, desto hur- tigere mærkes Forandringen i Klima over Firnen ude ved Gletscherranden. Da Gletscherne i Grønland ere af meget for- skellige Dimensioner, vil man derfor ikke merke Forandringerne i Gletscherrandenes Beliggenhed samtidig. Naar Jakobshavns Gletscher nu er i Tilbagegang vil en Gletscher, der er mindre, allerede tidligere have veret det og maaske nu vere i Fremad- skriden. En Gletscher, der er storre end Jakobshavns, kan endnu vere i Fremadskriden, forst senere vil den blive tilbage- gaaende. Alt under Forudsetning af, at der over de forskellige 37 Firnomraader har hersket de samme klimatiske Forandringer. Har dette ikke været Tilfældet, ville Forholdene blive yderligere uregelmæssige. At antage at Gletscherne i Gronland ere stationære, er der ingen Grund til. For at det skulde være muligt maatte, som omtalt, Forholdet mellem Alimentationen og Ablationen være konstant, og det er ikke rimeligt, saaledes som det ogsaa bekræftes afJakobshavns og Sermilik-Isbres Tilbagegang. Om Gletschernes Variation er der allerede nu en betyde- lig Litteratur, og dog gaar denne ikke lengere tilbage i Tiden end til Sonklar, som vel er den forste, der ad meteorologisk Vej har ment at kunne paavise en regelmæssig Periodicitet 1 Klimavariationen for Alpeomraadet. Ved Undersøgelser af Forel, senere af Long og Richter er det lykkedes at gore Sammen- hengen mellem Gletscher og Klimavariationen forstaaelig for Alpernes Vedkommende. 1890 paaviste Bruckner"), at denne Klimavariation ikke blot havde fundet Sted i Alperne, men over hele Jorden. I Perioder paa gennemsnitlig 35 Aar vexlede kolde og fugtige med varme og torre Aar. Da man besidder et betydeligt Antal meteorologiske og hydrografiske Optegnelser tilbage til 1750, kunde Brückner altsaa med Lethed paavise en saadan Variation, og ved at tage Hensyn til Beretninger om Vinhostens Afslutning naaede han helt tilbage til 1400, og ved at tage Efterretninger om kolde Vintre med i Betragtning, naaede han endog til Aar 1000. Alene at undersøge Gletschernes Variation i Groenland er en Opgave, der er verd at tage op. Da Teltpladsknuden altsaa ikke afgav nogen god Stand- plads, forsøgte jeg at komme over paa Nunataken. Nu, da Vandet i Nunatap tasia er sunket, er denne delt i to Bassiner, der adskilles ved et torlagt Areal i Midten (se Fotografiet). Gennem dette løber der en Elv. Denne fører meget Vand og 1) Brückner, E: Klimaschwankungen seit 1700 nebst Bemerkungen über die Klimaschwankungen der Diluvialzeit. (Penck’s geogr. Afhdl. Bd. IV.) > 38 har tillige et stridt Lob; endvidere dannes Elvlejet af store — Sten. Ved at kitle godt op, kän man dog komme over. Men let er det’ ingenlunde. Fra Nunataken har man ligesom fra Teltpladsknuden en god Udsigt over Gletscheren og Fjorden. Paa Lave Nunatak foretog jeg en Hastighedsmaaling af Punkter i Gletscheren. Imidlertid har en saadan Hastighedsbestemmelse fra en ganske kort Basis til Punkter, der ligge forholdsvis ner ved Randen, ikke synderlig stor Interesse. Det, der havde Interesse, var at faa Hastighedsbestemmelser af Punkter i Midten af Gletscheren. Men dette vil vistnok blive overordentlig vanskeligt, fordi der i Midten er saa faa gode Sigtepunkter.. Г saa Fald maa man under alle Omstendigheder vere udrustet med et Instrument med en kraftig Kikkert. Endvidere udkræves en høj Standplads og en temmelig lang — mindst 1 km. lang — Basis. En høj Standplads har man paa Høje Nunatak, hvor man har en Højde af c. 350 m. En tilstrækkelig lang Afstand mellem de Punkter, hvorfra man vil maale til Punkter paa Gletscheren, kan man faa paa flere Maader. Enten kan man dele Afstanden i flere Stykker og udmaale hver for sig ved en' Stampfer og addere, eller man kan maale en Distance et vilkaarligt Sted og derpaa véd et Basisnet sætte denne i Forbindelse med de to søgte Punkter. Nu, da der ved Triangulationen ligger to trigono- metrisk bestemte Punkter paa Høje Nunatak, staar man sig ved at benytte disse. Da Høje Nunatak er ret vanskelig at bestige fra Vestsiden, staar man sig ved at bestige den fra Østsiden, hvor den skraaner jævnere op. Men dertil udkræves ganske vist en Konebaad. En saadan vil forøvrigt under de nuværende Forhold være saa at sige absolut nødvendig. Stiger: nemlig Vandstanden paany — om end kun lidt — kan man ikke mere vade over, og man vil i saa Fald være næsten afskaaren fra at komme hen til Gletscherkanten. Man kan komme frem Vest om Nunatap. tasia paa Selve Gletscheren, men det vil selvfølgelig vere en be- 39 sværlig Fremgangsmaade; Ost om Nunatap tasia kan man ikke komme frem paa Grund af en Elv (se nedenfor). I det hele taget vil en lille, let transportabel Konebaad altid være an- vendelig ved Undersogelser inde 1 Landet. Ikke blot her ved Nunatap tasia, men ogsaa ved Opmaalingen indenfor Orpigsuit savnede jeg i hej Grad en lille Konebaad. Kajakker kan jo kun til en vis Grad erstatte en lille Konebaad. Paa Nordsiden af Lave Nunatak udmaaltes i en Hojde af 170 m. en Basis paa 346 Meter, fra hvis Endepunkter jeg sigtede til Punkter paa Gletscheren. Som allerede omtalt af Helland er Jakobshavns Isbræ nem- lig saa forkloftet og saa ujævn, at det er umuligt at bevæge sig paa den; kun nærmest ved Fjordbredden er den jævn, men om Sommeren saa gennembrudt af Spalter, at man kun med største Forsigtighed kan bevæge sig paa den. Fjordbredderne ere tillige paa de aller fleste Steder saa stejle, at man ikke kan komme ned til Breen. Bevegelseshastigheden maa altsaa maales fra Punkter i Land. Som Sigtepunkter egne de mange Spidser ude paa Br&en sig ganske godt, just ikke selve Spidserne, snarere de Revner og Sprækker, der findes paa Takkerne. Helt gode Sigtepunkter ere disse Takker og Spidser ikke, da de i Reglen vise Faser beroende paa Belysningen og paa den forandrede Standplads. Af samme Grund er det ofte vanskeligt at genkende de udvalgte Punkter, naar man kom- mer over til den anden Standplads, eller man foretager Observationer paa en anden Tid end de foregaaende. Van- skeligheden stiger selvfølgelig med Punkternes Afstand fra Basis. Teorien for Maalingen af Gletschernes Bevegelseshastighed er simpel nok. Da den ikke tidligere er fremsat i «Meddelel- serne», vil den her blive udviklet. Aog B (se Fig. 5) ere de to Endepunkter af Basisd. P, et Punkt paa Breen. Punktet P,s Beliggenhed kan udtrykkes ved retvinklede Koordinater. Abscisseaxen legges gennem AB og Ordinataxen 40 gennem À. Vi vælge æ positiv i Retning af Gletscherens Be- vegelsesretning. Punktet P’,s Koordinater kunne da udtryk- kes paa folgende Maade: x cot a, = — Y1 d—x cot 2, = —— Yı Ved Addition af disse to Ligninger faas d Yı ee Å ME sin ai Sin 24 cota, + cot В, sin (a, + #:) cos a, sin 2, sin (a, + 27) Li = Antage vi, at P, har beveget sig til P,, og Koordinaterne for dette Punkt ere x,, у», kunne disse udtrykkes analogt med 2, %;: | Vinkelen mellem Basis og den Linje, Punktet har bevæget sig i, findes af Joa у = Fl Cy 2, og Længden af Stykket P,. P, | eee YaYı siny Beregningen udfores efter Skemaet Pag. 43. Den her udviklede Teori gælder dog kun under Forudsæt- ning af, at Maalingen i A og В udføres samtidig. Hertil ud- kræves to Observatorer. Er der kun en Observator maa han, efter at have maalt Vinkler i B, bevæge sig til A; men imedens flytter. Punktet P sig. Som Figur 6 viser, vil man tro, at ——. ml À ` 41 Punktet har bevæget sig ud efter. Imidlertid er denne For- andring saa ringe, at man kan se bort fra den. I hvert Fald skal man have fine Instrumenter, for at kunne paavise en saadan Bevægelse. Med det Instrument, som jeg medbragte og hvis mindste Aflesning var 1’, kunde jeg for de nermeste Punkters Vedkommende ikke paa- vise nogen Forandring i Løbet af 4/2 Time. Begynder man hver Gang Maalingerne i B og afslutter i A, vil Fejlen gaa i samme Retning for alle Punkter og derfor miste Fig. 6. sin Betydning. Hvis kommende Forskere til Maaling af Hastig- heden paa Gletschernes Midterparti, hvor Hastigheden er storst, benytte finere Instrumenter, f. Ex. Instrumenter med Mikro- skoper paa, maa Teorien udvikles yderligere. I foreliggende Tilfelde er der ingen Grund til at opholde sig yderligere her- ved. Derimod er der Grund til med et Par Ord at berore Ud- maalingen af Distancen AB. Medens man ved et Kortarbejde kun behover at arbejde med en saadan Nojagtighed, at Fejlen paa Kortet ikke bliver paaviselig, stiller Sagen sig anderledes, naar de beregnede Tal ikke længer skulde fremstilles grafisk, men i sig selv have deres Betydning. 1 saa Fald er det nød- vendigt at bringe Fejlen paa Maalingerne saa langt ned som muligt. Antage vi, at vi ved den stampferske Distancemaaling kan bestemme Afstanden saaledes, at Fejlen er "/300 af Di- stancen, og er denne 300 m., vil Fejlen altsaa være 1 m.; antage vi, at et Sigtes Længde er 2 km., bliver Fejlen overført paa denne omtrent 7 m. Fejlen gaar i samme Retning for alle Punkter; Bestemmelsen af disses relative Hastighed paavirkes altsaa ikke. Har man højere oppe ved Gletscheren maalt en Distance mellem to Punkter til Bestemmelse af Bræens Be- vægelseshastighed derud for, og Fejlen gaar i en anden Ret- ning, vil der komme en Uoverensstemmelse frem i Bevegelses- hastigheden af de to Sæt Punkter. Ganske det samme vil 42 indtræffe, naar en Forsker senere bestemmer Distancen det forste Sted. Selv om Gletscherens Bevægelseshastighed har været ganske den samme de to Gange, kan den tilsyneladende findes at vere forskellig. Ved en mere systematisk Under- søgelse af Gletscherne i Groenland er det selvfølgelig uheldigt. Af den Grund bor Afstanden mellem Punkterne bestemmes nøjagtigt; men det kan ikke gøres ved Hjælp af det Stampferske Nivellerinstrument, end ikke selv om man maaler en kort Basis og ved et Basisnæt forstarrer denne. Endnu større: bliver selv- folgelig Fejlen, hvis man direkte udmaaler en nogenlunde lang Basis. 1 km. eller endog mere maa Basis vere, naar man skal maale til Punkter i Afstanden af 3—4 km., ellers bliver Top- vinklen for spids og giver en daarlig Bestemmelse. For de Punkters Vedkommende, der ligge tæt ved Kanten af Glet- scheren, er denne Længde teoretisk for stor; paa Grund af Terrænets Form kan man heller ikke se disse. Til Bestemmelse af disse maa man altsaa vælge en kortere Basis længere ude ved Gletscheren, Da de Punkter, jeg benyttede til Hastighedsmaalingen, ikke ere trigonometrisk bestemte, har jeg denne Gang ingen Hajde- maaling foretaget til Ispunkterne, en saadan vil forevrigt bedre kunne foretages fra Hoje Nunatak, fra hvilken man har en be- tydelig bedre Udsigt over Gletscheren, end fra Lave Nunatak. Foruden de i omstaaende Skema behandlede 5 Punkter, har jeg naturligvis sigtet til betydelig flere; en Del har jeg anden Gang ikke kunnet genfinde, og for Restens Vedkommende har jeg indstillet fejle Punkter, saaledes, at Beregningen gav et Resultat, der strider mod det rimelige. Maaske er heller ikke Resultatet af Maalingen til Punkt 5 absolut paalideligt.. Punktet laa jo langt borte; men Resultatet synes dog meget rimeligt. Gletscherens Bevegelseshastighed synes at vere den samme, som Helland og Hammer har fundet. Desverre foreligger der ingen Maalinger af Bevegelseshastigheden i Midten af Breen. Formodentlig er det gaaet andre som mig; de have ikke kunnet Punkt 1 2 4 5 N US 346 " " " " Dean... 2.5391 .2.5391 2.5391 2.5391 2.5391 nn. en 85° 41° | 75°09’ | 52°43’ | 48° 36° | 86° 00° а... 8.8766 9.4087 9.7823 9.3204 | 8.8436 TENE yo 5.3 fo се, 9.9988 | 9.9852 9.9007 9.8752 9.9989 RN TOO) SO? 05” 1199768" 1049 40T 699525 Mae... 9.9922 0.0000 9.9376 9.9145 0.0000 log (d cos a, sin f,)... 1.4079 1.9478 2.2590 2.2740 1.3827 log (d sin a; sin #,)... 2.5301 2.5243 2.3774 2.3288 2.5380 Dib ig ere act 164° 51' | 165° 14’ | 172° 41° | 173° 22’ | 175° 25° log sin (а, + fı)..... 9.4172 9.4064 9.1050 6.0626 8.9026 et... 1.9907 2.5414 3.1540 3.2114 | 3.4801 ee | ° 97.88 | 347% 1426 | 1627 3021 NUVI НИ | 3.1129 3.1179 3.2724 3.2662 3.6354 LOT OST LE 1297 1312 1873 1846 4319 PONTS Liuntezl. 832.41" |, 13915’. |,: 619 20 | «479 21’ | : 84: 65’ Gens set . 9.0415 | 9.4597 9.7957 9.3810 8.9475 TEST SORTE 9.9973 9.9812 9.8925 9 8666 9.9983 SEE . |" 80° 55’ | 91°57’ | 121° 33 | 126°13 | 90° 23’ are ee oc. 9.9945 9.9997 9.9305 9.9068 0.0000 log (4 cos a, sin f,)... 1.5751 1.9985 2.2653 2.2769 - 1.4866 log (d sin a, sin P,)... 2.5309 2.5200 2.3621 2.3125 2.5374 Baader. Вана 164° 36° | 165° 12° ı 172° 53° | 173° 34’ | 1759,12) log sin (a, + #:)..... 9.4242 9.4074 9.0930. 9.0494 8.9135 DES REN 2.1509 2.5911 3.1723 3.2275 | 3.5731 RR ae 141.6 390.0 1487 1689 | 3742 LE A REES 3.1067 3.1126 3.2691 3.2631 3.6239 2 Ик 1278 1296: 1858 1832 4206 Meee a en. 43.7 421 | 61 62 721 || 1:70: 1.6405 1.6243 | 1.7853 1.7924 | 2.8579 о CRAN и: LOZ (Yo—Y 1) :....:... | 1.2788 1.2041 | 1.1761 1.1461 | 2.0531 ER 9.6383 ‚ 9.5798 9.3908 9.3437 9.1952 a DE 23° 30 | 20° 48° | 13° 49° |12°261/2’ | 8° 541): | о а ce pole 9.6007 | 9.5504 | 9.3780 9.3333 | 9.1899 ee Rn 1.6781 | 1.6537 | 1.7981 1.7981 | 1.8632 рии 4755; 4505 |, 62.82 62.82 72.98 Bevægelsen i 24> .... 15.0 | 14.2 | 19.8 19.8 | 22.8 Afstand fra Basis .... 1288 1304 | 1865 1839 | 4263 44 finde sikre Sigtepunkter i Midten af Bræen. Da det imidlertid har særlig Interesse at maale Hastigheden i Midten, maa man haabe, at det vil lykkes at udfore saadanne Maalinger. Hvis man sysler med denne Opgave ugevis, vil den formodentlig nok kunne gennemfores. Et Fænomen, der betinges af, at Gletscheren har trukket sig tilbage er, at Nunatap tasia nu næsten er torlagt. Denne So er i Virkeligheden en Gletscherso, idet den delvis opstemmes af Gletscheren. Saadanne Gletschersoer ere meget hyppige i Alperne, men der af en betydelig mindre Udstrækning. Den storste Glet- scherso i Gronland, jeg har set omtalt, er Tasersuax i Syd- Gronland, beskrevet af Jensen i Medd. om Gronland, Hefte I. Ifølge Jensen er den ikke mindre end 20 km. lang og 4 km. bred. Nunatap tasia, der har en Lengde af 10 km., har altsaa betydelig mindre Dimensioner; men den har derimod Interesse ved, at den er udsat for periodiske Forandringer. Saadanne Forandringer kendes ogsaa andre Steder i Gronland, men ere dér forholdsvis sjeldne, medens de ere overmaade hyppige i Alperne og andre Steder, hvor man har Smaagletschere. Dette afhenger naturligvis af, at Alpegletschernes Svingninger foregaa hurtigt, medens derimod de store grønlandske Gletschere — som omtalt — paa Grund af deres Størrelse have lange Svingningstider. I det Øjeblik Jakobshavns Gletscher trækker sig tilbage, saaledes, at dens. Rand kommer til at staa ud for Gabet mellem Teltpladsknuden og Lave Nunatak, kan Vandet skaffe sig Afløb, selv om Siden af Gletscheren tilsyneladende udfylder hele Gabet. 1893, da Drygalski var inde i denne Egn for at undersøge Gletscherforholdene, var Nunatap tasia saa at sige forsvunden ; Drygalski siger herom"): «Wir fanden in Februar 1893 diesen See nicht mehr vor, sondern fuhren mit dem Hundeschlitten 1) Drygalski: Grønlands-Expedition I. р. 127. ét ns Ces ee TT 45 tiber einem eisbelegten Thalboden, welcher in einzelne, durch Steinansammlungen von einander getrennte Becken zerfiel. Die Eisdecke senkte sich von dem Lande an beiden Seiten gegen die Mitte der Becken und war so gebuckelt, wie es bei dem Ausfrieren flacher, von Sandbänken unterbrochener Wasser- ansammlungen vorkommt». Efter denne Beskrivelse at domme, maa Nunatap tasia den Gang have haft det samme Udseende som nu, dermed stemmer ogsaa Drygalskis Angivelse af Vand- standen i det vestlige Bækken. 1 Folge en Meddelelse af den daværende Handeisbestyrer P. Jensen til Drygalski er Soen ud- tømt Sommeren 1892. Imidlertid kan denne Udtemning ikke være foregaaet paa en Gang. Som vi nærmere skulle se, har Forholdet sikkert været mere sammensat. Man finder nemlig, Fotografierne vise det ogsaa ganske tydeligt, at der er flere (5) tidligere Strandlinjer. Den tidligere hojeste Vandstand, som er let at kende paa, at over den Hojde ere Stenene bevoxede med Lav, ligger i en Højde af 47 m. Den nuværende Vandstand i det vestlige Bassin ligger. i en Højde af 11 м. over Havspejlet. Det østlige Bassin derimod i en Hojde af 19 m. Vandet er altsaa i det vestlige Bassin faldet 36 m., i det ostlige 28 m. Den nederste Etage har i det vestlige Bassin en Hojde af 23 m., den ovre en Hojde af 13 m. Denne er atter delt i flere Underetager af forskellig Hojde. - Ogsaa i den nedre Etage kan man tilned paapege flere Strandlinjer, men disse ere i Almindelighed saa udviskede, at de ere overmaade vanskelige at erkende. Vandet har altsaa kun staaet en forholdsvis kort Tid ved hver af dem. Derimod ere Strandlinjerne i øvre Etage meget tydelige og betegne altsaa, at Vandet i længere Tid' har. staaet ved hver af dem. Hvornaar Vandet er begyndt at falde, kan sagtens ikke op- lyses, men det maa være sket efter 1880. Hammers Beskrivelse viser tydelig nok, at Søen da havde.sin højeste kendte Stand. I Tidsrummet mellem. 1880 og 1892 maa Vandspejlet have 46 sænket sig flere Gange og har saa i længere Tid staaet ved den nederste Strandlinje. 1892 blottedes saa hele den nedre Etage. Mellem ovre og nedre Etage er der en meget skarp Mod- sætning i Vegetationen. Medens Vegetationen er forholdsvis tæt i ovre Etage, er den overordentlig aaben i nedre Etage. Ligeledes er der indvandret mange flere Arter i ovre end i nedre Etage. Alt dette tyder paa, at Vandspejlet maa have be- gyndt at senke sig kort Tid efter 1880. Ved at undersoge Vegetationen i nedre Etage om en halv Snes Aar, vil man rimeligvis kunne faa gode Fingerpeg i den Henseende. Til den Tid skulde altsaa nedre Etage have en lignende Vegetation, som den øvre har пи. — hvis man altsaa gaar ud fra, at det er 20 Aar siden, Vandet begyndte at falde. Forholdene her ved Nunatap tasia synes ogsaa ganske at modbevise Antagelsen, at Gletscherranden 1888 stod Vest for Kangerdlukasik. Man maatte i saa Fald vente, at Vandet atter var steget til sin oprindelige Hojde; Vegetationen synes at modbevise dette. Kun hvis man antager, at Vandet vedblivende har formaaet at skaffe sig Afløb under Gletscheren, kunde Randen have staaet saa langt mod Vest. Endnu skal blot tilføjes, at Seen kun kan skaffe sig Afløb under Gletscheren og ikke, som Drygaski mener, over Tasekut. Dels ligger Tasekut с. 4 m. højere end Nunatap tasias højeste Stand; dels ligger Vandskellet mellem Tasekut og Kexertar- sunguit ilua i en Hojde af c. 69 m. Planternes Indvandring i det terlagte Areal. Den mig medgivne Instrux henleder min Opmerksomhed paa Planternes Indvandring paa saadanne Steder, hvor Isen viger til- bage. Saadanne Steder har jeg ikke fundet, eller rettere sagt, det ved Nunatap tasia’s Ostspids blottede Omraade er endnu for nyt, til at Planterne have kunnet faa Tid til at vandre ind. Men vi TS ES IT TT дав Пи Se 47 have her et Omraade, som det sikkert vil lonne sig at holde Oje med. Desværre ligger det jo i en Afkrog, men med en hensigtsmæssig Udrustning kan man dog uden storre Besvær naa derud. Heller ikke i Orpigsuit-Omraadet havde jeg Lejlig- hed til at studere Planternes Indvandring. Isen havde nok trukket sig tilbage i vertikal Retning, men ikke i horisontal. Derimod havde jeg i Nunatap tasia-Omraadet fortrinlig Lejlig- hed til at undersoge Planternes Indvandring. Da det efter foranstaaende allerede er 10 Aar siden, at Nunatap tasia naaede sin nuværende Vandstand, er det allerede lovligt sent at studere Rækkefolgen for Planternes Indvandring. Alt for mange Planter fra de omliggende Fjældmarker og Heder have faaet Tid til at vandre ind, til at man med Sikkerhed kan angive nogen Rækkefolge. I det folgende skal jeg nævne de Planter’), som jeg samlede i det udtørrede Areal. Som man vil se, er det nesten alle sammen almindelige Planter. | den nederste Etage fandt jeg, umiddelbart ved selve Nunatap_tasia, den lille Koenigia islandica L. og Ranunculus hyperboreus Rottb., begge to almindelige Planter, der træffes paa fugtig Grund. Disse to vare ret hyppige. Sjældnere var derimod Catabrosa algida Fries, der ligeledes er knyttet til fugtig Bund. Her hen horer ogsaa Eriophorum angustifolium Roth, der blev iagttaget et Par Steder. Paa torrere Bund indfandt Cerastium alpinum L. og Pa- paver nudicaule L. sig. Disse to synes at vere de to forste Nybyggcre paa ny Jord. Jeg traf dem ikke blot her, men og- saa paa Sidemorener ved Isfjorden og paa en Art Sidemoræne ved Indlandsisen indenfor Orpigsuit. Til dem sluttede der sig et betydeligt Antal urteagtige Planter: Draba hirta L., Alsina verna var. hirta Wormskj., Juncus castaneus Sm., Luzula confusa Lindeb., Armeria sibirica Turez, Cardamine bellidi- folia L., Sagina nivalisFries, samt flere Arter Saxifraga: 5. 1) Planterne ere bestemte af Mag. sc. Porsild. 48 rivularis L., S. decipiens Ehrh., S. stellaris var. сотоза Рог, S. nivalis L., Agrostis borealis Hartm., Festuca ovina L., Са- rex aquatilis var. stans (Drej.), Juncus arcticus Willd., Trise- tum subspicatum L. Lengere oppe kom andre Planter til: Polygonum viviparumt L., Silene acaulis L., Chamenerium lati- folium (L.), Oxyria digyna Campd. (hyppigst paa Nord- skraaninger), Mos Melandrium involucratum var. affine Rohrb. Paa enkelte Steder, nemlig hvor Jordbunden havde stærkt Fald, saaledes, at den kunde udtorres, fandtes Gres Pow glauca Vahl og Pow cenisia All., Poa abbreviata В. Brown, i en saa- dan Mængde, at det næsten lignede en mager Gresmark i Dan- mark. I den nederste Etage har jeg ikke fundet nogen tre- agtig Plante og heller ingen Laver. | de ovre Etager har jeg derimod fundet Salix ji L., i den nederste Underafdeling her fandt jeg ogsaa en Buskliken. | den neste Underetage fandt jeg Salix groenlandica (And.). I den overste Underetage var der vandret flere treagtige Planter ind: jeg fandt saaledes Empetrum, Rhododendron lapponicum Wahlenb., Loiseleuria procumbens L., Vaccinium uliginosum var. microphyllum. Derimod fandt jeg de fleste Steder hverken Betula nana L. eller Dryas integrifolia Vahl, uagtet disse ere ganske almindelige i Heder og Fjældmarker der omkring. De faa Birkeplanter, jeg har fundet, vare alle ganske smaa. Heller ikke Mosser og Likener have nogen synderlig stor Indvandrings- evne. Det samme kan siges om Cassiope tetragona (L.); denne fandt jeg kun indvandret i faa Exemplarer i den averste Etage paa Skraaninger, der havde nordlig Exposition. Uagtet Salix herbacea L. i Reglen forekommer paa lignende Lokaliteter, fandt jeg dog intet Exemplar af denne Art. For at den skal kunne trives," maa der vel være dannet et Mostæppe, og dette manglede jo. Det var i Virkeligheden kun faa Exemplarer, der vare ind- vandrede. Derfor viste den tørlagte Bund sig, selv i betydelig Afstand, med en graa Farve, der traadte tydeligt frem mod de nn о 49 omgivende Heders morke Farve. Fotografierne vise ogsaa dette Forhold. Selv om der ikke i Enkelthederne kan angives nogen be- stemt Rækkefolge, viser Undersogelserne dog, at det er de urteagtige Planter, der forst indvandre, og at de træagtige Plan- ter forst komme sent; nogle, saaledes Ledum palustre L. og Phyllodoce coerulea L., fandtes slet ikke, maaske fordi de kræve en humusrig Jordbund. Efter at jeg havde optaget Fotografier af Nunataken og Nunatap tasia, saaledes, at det var muligt paa Grundlag af Fotografierne at udarbejde et Kort, foretog jeg en Excursion ud til ÖOstspidsen af Nunatap tasia, hovedsagelig for at se, hvorledes Forholdene vare herude. Vejen fra Tasekut herud er besværlig, ikke just fordi man skal over Fjælde, mere fordi man skal over en Mængde Bænke. Vegetationen helt ude er meget forblest og nedtrykt, men man finder dog omtrent alle de samme Arter, som man finder i Fjældmarker og Heder længere borte fra Indlandsisen. Ogsaa herude var, som Kortet viser, Isen i Tilbagegang. Dels kunde man se, hvorledes Isen tidligere havde strakt sig meget længere op paa Nordsiden af Nunataken, dels havde den ogsaa trukket sig tilbage fra Spidsen af Fastlandet mellem Nunatap tasia og Tivsarigsok. Tidligere har selve Spidsen dannet en Nunatak omflydt af Is!). Nu har Isen trukket sig tilbage saaledes, at Nunataken hænger sammen med Fastlandet. Desværre kunde jeg ikke komme over paa Nunataken, da der mellem den og Fastlandet løber en meget strid Elv. I den blanktpolerede Dal mellem Nunataken og Fastlandet fandt jeg en Mængde krydsende Skurstriber, De løb saa at sige i alle Retninger. At afgøre, hvilke der vare ældst, kunde undertiden være vanskeligt. Forklaringen paa disse krydsende Skurstriber er let at give, da de bero paa Gletscherens forskellige Højde. 1) Paa Kortet i Medd. om Grønland, IV. Hæfte, Tavle IL, er der ikke afsondret en saadan «Nunatak». XXVI: 4 50 Skurstriber i sydsydvestlig Retning angive, at Isen, den Gang disse Furer bleve dannede, gik helt op over Nunataken og over Spidsen af Fastlandet ud i Nunatap tasia, altsaa parallelt med Hovedretningen af den østlige Ende af Søen. De andre Ret- ninger af Furerne fremkomme, efterhaanden som Gletscheren svinder ind. Andre Steder ved Jakobshavns Isbre har jeg ikke fundet krydsende Skurstriber, derimod har jeg paa de fast- staaende Klipper i det torlagte Areal af Nunatap tasia fundet parallele Skurstriber; disse gik, som venteligt var, i Retning af Nunatap tasias Lengdeudstrekning. Nunataken har tidligere veret en virkelig Nunatak, nu er den i Virkeligheden kun en Kexertaussak 1). Ogsaa hinsides Tivsarigsok er Isens Megtighed svagere, end den Gang Hammer, 1879—80, var her. Nord for Nord- ostspidsen af Fastlandet er der nemlig fremkommet to nye Nunataker (se Fotografierne og Kortet). Overalt er der altsaa i Jakobshavns Gletscheromraade en tydelig Tilkendegivelse af, at Isen for Øjeblikket er ringere i Megtighed end tidligere. Med blottet Oje kan man endog er- kende den tidligere hojere Stand paa Store Nunatak. Inden vi forlade Jakobshavns Gletscher, maa vi endnu om- tale, at man enkelte Steder kan paavise en Lagdeling. Navn- lig er denne, som Fotografiet viser, meget tydelig i den Del af Gletscheren, der munder ind i Nunatap tasias Ostende. Forevrigt kan man ogsaa paa Gletschersiden neden for Basis, paa Lave Nunatak, paavise en Lagdeling med sterkt nedad- krummede Lag. Til Nod kan man paa Fotografiet erkende denne Lagdeling. Denne maa naturligvis ikke forvexles med de svage Spor af Sidemorener, der findes paa Siden af Glet- scheren, og som i Antal svare til det Antal af Pynter, Glet- Scheren har passeret. 1) АЕ Kexertak og Affixet ussak, lignende; Kexertaussak betegner en Landstrækning, begrænset af Isbræen paa den ene og en Elv paa den anden Side. 51 Da jeg па havde undersogt og fotograferet Gletscherranden samt Landet omkring Nunatap tasia, besluttede jeg at afslutte Undersogelserne her og derpaa gaa ned til Egnen inden for Orpigsuit for at opmaale og undersoge denne endnu ukendte Del. Slutningen af mit Ophold ved Tasiusax benyttede jeg til at undersøge Egnen mellem Sarfanguax') og Indlandsisen samt Alangordlex-Gletscher. Landet mellem Sarfanguar og Indlandsisen er meget kuperet og vil vere ret vanskeligt at kortlegge, fordi Terrenformerne tilsyneladende ere saa uregelmessige. Indlandsisens Rand maa skydes noget lengere tilbage end paa Hammers Kort. (Medd. om Grønland, IV. Hæfte, Tavle II... Forøvrigt beror den Ret- telse, jeg har foretaget, ikke paa nogen Maaling, kun paa et rent Jugement. Alangordlex - Gletscher havde omtrent det samme Ud- seende og den samme Udstrekning, som den har haft tidligere. Kun kunde man ogsaa her paavise, at Isens Megtighed var ringere nu end i tidligere Aar. Den 30te Juli forlod jeg det Terren, hvori jeg havde ar- bejdet en Maaned, dels længtes Mandskabet hjem, endog i en saadan Grad, åt de vare uvillige til at udføre, hvad de skulde, — heri kunde jeg ikke fortænke dem: Dag ud og Dag ind at skulle slæbe Instrumenter, Fotografiapparater, Plader etc. bliver selvfølgelig trættende i Længden — dels havde jeg til en vis Grad endt Arbejderne her, idet jeg ikke kunde fortsætte den fotogrammetriske Opmaaling, naar jeg ikke kunde være sikker paa at faa Stationspunkterne fastlagt ad trigonometrisk Vej. Afrejsen fåndt Sted om Morgenen; men op ad Dagen blev det Regnvejr, saaledes, at vi allerede om Eftermiddagen blev nødt til at slaa Telt lidt Vest for Kunguar. Regnen vedblev hele Eftermiddagen og Natten; men næste Morgen holdt den 1) Af Sarfak, Strøm og nguak, lille. 4* 52 op, saaledes, at Rejsen kunde fortsættes, Om Eftermiddagen kom vi til Klavshavn. Neste Morgen den Iste Aug. sejlede vi til Jakobshavn for at hente Proviant; tillige benyttede jeg Lejligheden til at fremkalde nogle Plader for at se, hvorledes Exponeringen var. Næste Dag afsejlede vi til Klavshavn. Is- fjorden havde skudt ud, og Rejsen til Klavshavn blev derfor temmelig lang, tilmed da det blæste sterkt; imidlertid kom vi dog frem om Aftenen, Næste Morgen den 3die August brod jeg op med en ny Besætning med Kristianshaab som Maal. Lojtn. Schjorring skulde fortsætte Triangulationen inde i Ta- siusar og eventuelt fore den videre mod Syd. Paa Vejen fra Klavshavn til Kristianshaab fotograferedes Tangranden indenfor Jakobsholm, og der indhuggedes et Mærke i Klippen. Flere Steder, især syd for Naujanguit- Fjæld, er der en overordentlig rig Tangvegetation, og flere Steder er der Revner, der egne sig fortrinligt til at genfindes senere. Denne af Dr. Steenstrup foreslaaede Maade er vel den, der bedst lader sig anvende til Afgorelse af, hvorvidt Landet hæver eller senker sig. Der kan indvendes mod den, at den ikke i en kort Aarrække giver noget endeligt Resultat. Antage vi, at vi udforer Fotograferingen saaledes, at I m. vertikal ved Tangranden svarer til 1 cm. paa Pladen, vil der udkræves en Forandring af 2 dem., for at Forandringen paa Pladen skal blive 2 mm. Det er allerede en temmelig stor Forandring i Niveauet, men ganske vist kun en ringe Forandring paa Pladen. Denne Forandring i «Niveaut» kunde jo ogsaa skyldes andre Forhold end en virkelig Niveauforandring. For at Sammenligningen skal vere nogenlunde sikker udkreves, at Fotograferingerne ere udforte fra samme Punkt eller i hvert Fald fra Punkter, hvis Afstand og Retning i Forhold til Objektet er givet; endvidere maa Fotografiapparatet holdes vandret, da der i modsat Fald fremkommer Fortrækninger, der kunne tydes som en Forandring i Niveau; endelig maa man, hvis der foto- graferes med forskellige Linser, kende Linsernes Brændvidde. I modsat Fald faar Jugementet et for vidt Spillerum. I mange Tilfælde staar man sig ved at foretage en Nivellering mellem Tangranden og et givet Mærke. Kilderne til Fejl ved Sammen- ligningen blive altid mindst ved en direkte Sammenligning. Forøvrigt var Sejlturen mellem Øerne i det dejlige Sol- skinsvejr velgorende efter en Maaneds mejsommelige Marcheren omkring i Lyng og op ad Fjælde. Da jeg kom til Kristianshaab, syntes hele Kolonien som udded. Det var den dog ikke, men næsten hele Befolkningen med Kolonibestyreren Hr.Myhre i Spidsen var draget ud til en lille О, Savik 9: "Kniven, uden for Kristianshaab. Et Par Dage for havde man nemlig fundet en Hval drivende i Kangersunex (Sydost-Bugt). Den havde man den foregaaende Dag faaet bugseret ind til den omtalte 0. Saa sjældne er nu Hvalerne blevne her, at det at faa fat i en halvraaden Hval, er en Be- givenhed af Rang. Det er desværre ikke blot Hvalerne, der ere sjældne, ogsaa Selerne synes Aar for Aar at blive sjældnere ; ved Kristianshaab, der paa Grønlandsk hedder Kasigia- nguit!), opkaldt efter den spraglede Sel og ikke efter, at Klipperne navnlig Syd for ere saa brogede (Kvarts og Pegmatit), er Sælen nu saa sjælden, at jeg ikke en Gang kunde opdrive Skind til et Par Kamikker; det eneste jeg kunde opdrive, var et Par Saaleskind til at reparere de gamle med. Dagen efter, den åde Aug., inviterede Kolonibestyreren mig til at tage med ham ud til Savik for at se paa Hvalen, eller rettere de sørgelige Rester af den; thi da vi kom derud, var Kød og Spæk flænset af, og tilbage laa nu kun det afpillede Skrog. Paa Vejen derud mødte vi en Del af Befolkningen for hjemadgaaende; kun nogle enkelte kredsede endnu om Resterne og havde aabenbart ondt ved at løsrive sig. Hvalen var en middelstor Keporkak. Forøvrigt benyttede jeg Lejligheden til at undersøge Vegeta- tionen. Som Warming har gjort opmærksom paa, er Vegeta- 1) АГ Kasigiak, spraglet Sel og ngiut, smaa. 54 tionen paa. Skærgaardsoerne lav og forkreblet. Dette viste sig ogsaa fuldt ud at være Tilfældet her. De formgivende Planter paa Savik var Æmpetrum, Vaccinium uliginosum, Mos, Lav, Birk, Ledum, Pil, Carex. Dagen efter var det Regnvejr, og Vinden stod lige ind i Bugten. Rejsen maatte opsættes til Dagen efter. Det regnede vel noget om Morgenen, men.op ad Formiddagen bedredes det, og Expeditionen drog af Sted til Akudlex, hvortil vi kom lidt over Middag. Efter at Mandskabet havde udhvilet sig et Par Timer, og Mandskabet fra Akudlex havde gjort sig klar, sejlede vi igen af Sted. Paa Grund af den stærke Dønning maatte vi gaa inden om Akudlex!). Paa Vejen benyttede jeg Lejlig- heden til at se den af Hammer omtalte Kivitok-Hule. Resterne af Skelettet laa der endnu. Navnlig Klavshavnerne vare meget optagne af denne Seværdighed, og lang Tid efter dannede Kivitoken Samtaleæmnet i Klavshavnerbaaden. Om Aftenen an- kom vi til Begyndelsen af Orpigsuit-Fjord?) og slog Telt ved М!акогпак?). Her var der en Vrimmel af Terner. I Tasiusak har jeg aldrig set dem; de eneste Svømmefugle jeg saa dér, var Maagen, Edderfuglen og Skarven, og alle tre Slags vare sjældne. 7de Aug. Om Morgenen faldt der lidt Regn, men den hørte snart op, hvorpaa vi afbrød Teltet og roede ind til Bunden af Orpigsuit-Fjord. I det indre af Fjorden er Vandet helt hvidligt af opslemmet Ler, som hidføres af den i Bunden ') Af ako eller akuk, Midten og dlek, længst hen imod. Akudlex betyder altsaa det mellemste. Akudlex ligger mellem Kangersunek og Sydost- Bugt. Af orpik, Træ og Affixet ssuit, (pl. af ssuak) store. Betyder altsaa de store Træer. Her er vedligeholdt den tidligere Skrivemaade. Den Konebaadsbesetning jeg havde med, betegnede Landet som Orpigsuk (orpigssuak), det store Tre. АГ niakox, Hovede og Affixet пак, særegen. En ret almindelig geo- grafisk Betegnelse for knoldformede, isolerede Fjælde ud mod Seen. = => — 55 udmundende Elv. Grænsen mellem Karajax-Fjords!) blaa Vand og Orpigsuit - Fjords hvidlige Vand er ganske over- ordentlig skarp. Den omtalte Elv, der ved Mundingen er om- trent 20 m. bred, har et temmeligt rivende Lob, og kun ved stigende Vande kan den forceres. Da vi kom til Elvmundingen, var Vandet netop begyndt at falde; vi maatte altsaa vente, til Vandet atter steg. Ventetiden blev benyttet til at undersage Vegetationen. Efter Betegnelsen Orpigsuit skulde man vente, at Vegetationen her var meget rig. Imidlertid, der var intet, der henledede Tanken paa store Træer, hvilket vel rettest blot skal opfattes som opretstaaende Buske. Dette har ogsaa Ham- mer gjort opmærksom paa. Naar man kommer fra Tasiusax, bliver man næsten skuffet her. Denne Forskel i Vegetationen hidrerer fra, at Orpigsuit-Fjord gaar lige ud. til Sydost- Bugt, medens Tasiusar - Omraadet er mere kontinentalt, da Klavshavns - Landet ligger imellem. Det er ganske karakte- ristisk, at Underassistenten i Klavshavn nesten aldrig fik andet end Empetrum-Frugter; inde i Tasiusax-Omraadet er Vaccinium uliginosum serdeles talrig. Vegetationen paa Skraaningen af det paa. Kortet med 190 mærkede Fjæld var en Hedevegetation bestaaende Vaccinum uliginosum og Vac. Vitis idea, lidt Em- petrum, Betula, Rhododendron, Salix. Paa keragtige Strek- ninger dominerede Carex. Langs et lille Bekieje, der forer ned fra Fjeldet, dannede Betula nana nesten ren Bestand; den var meget kraftigt udviklet, og dannede et nesten knehojt Krat. Beklejet havde sydlig Exposition. Det var dog paafaldende, at denne beskedne «Orpigsuit» skulde have kunnet givet Navn til et helt Landskab. Længere nede mod Elven og Fjorden var Salix glauca lidt kraftigere udviklet, end den ellers plejer at vere i Nord- Gronland, men kratdannende var den ikke og eneherskende ikke heller, den indgik blot som Led i Heden. Ved Elvmundingen er der en Antydning af Strandeng med Glyceria og Potentil. 1) Betegnelse for Bugter omgivne af hoje Fjælde. Har intet med karre, Blomst og iak, mange, at gore. 56 Ligesom paa sine Steder ved Tasiusak kunde jeg her paavise enkelte Steder, hvor Jordsmonnet gaar til Vandskorpen, saaledes at Salixrodderne hænge ud i Vandet. Men at skrive dette paa Senkningens Konto, synes mig ikke nødvendig. Naar Vandet med Paalandsvind og dermed følgende Hojvande drives ind i Fjorden, vil disse Fænomener kunne opstaa, og de be- have altsaa intet at udsige om Landets Senkning. Det er heller ikke rimeligt, at den skulde foregaa med saa stor Hastig- hed, selv om forskellige Forhold nok tyde paa, at Sænkningen foregaar forholdsvis hurtigt. Endvidere benyttede jeg Ventetiden til at bestige Fjældet og lade opstille en Varde her. Fra Toppen har man en ganske god Udsigt over det indenfor liggende Land og helt ind over Indlandsisen. Men Punktet var dog for lavt, til at man kunde faa noget rigtig godt Overblik. Efter at jeg var kommet ned, og Folkene havde styrket sig ved en Kop Kaffe, blev alt gjort klar til at forcere Elven. Efter et virkeligt haardt Arbejde lykkedes det at komme gennem Stromsnevringen. Derefter slog jeg Lejr ved Deltaet. Den 8de. Da Klavshavnerbaaden nu var overflodig, lod jeg denne gaa tilbage og beholdt kun Akudlexerne. Gik strax i Gang med at udmaale en Basis. Da Nivellerinstrumentet under Rejsen var gaaet itu, og Staalmaalebaandet var efterladt i Kristianshaab, maatte jeg benytte mine Kojestenger som Maalestenger. Det af Floden dannede Alluvion egnede sig, fladt og jævnt som det var, fortrinligt til en saadan Maaling. Det mindst fuldkomne var Maalestengerne. De vare svagt krummede Askestenger, paa Enderne beslaaet med Zinkhylstre. Naar de blev lagt paa en bestemt Maade paa Jorden, dannede de dog en bestemt Lengde, denne udmaalte jeg flere Gange ved Hjælp af et Millimetermaal. Da Resultatet af Maalingen kan have sin Interesse, ogsaa som Kuriosum, skal jeg anfore folgende: | | 57 Efter at Basis var udstukket og afmærket udfortes 3 Maaliger, der gav som Resultat 219.563 m. 219.173 - 219.122 °- Da den forste afviger saa meget fra de to sidste, hvilket formentlig hidrorer fra, at Folkene forste Gang, saalenge de ikke vare vante til Arbejdet, ikke have lagt Stokkene forsigtigt nok saaledes, at der er sket smaa Forskydninger, hvorpaa tyder, at den er fundet at være længere end de to sidste, har jeg tillagt den Vægten 1/3. Den fordelagtigste Verdi bliver derefter .9 3-219.122 See TB ANDI? 0 0 9068b7 — 0.219.201 m. Denne Værdi er benyttet ved Beregningen af Trekantsiderne. Rimeligvis er denne Værdi for stor, idet der altid finder en ringe Forskydning Sted, naar Stængerne lægges mod hinanden. Der vil derved indgaa en konstant Fejl i Resultatet. Man maa derfor ikke fæste alt for stor Lid til dette, såa meget mere som det Staalmaal, hvormed Stængerne udmaaltes, ogsaa kan være behæftet med en Fejl. Imidlertid maa man dog erindre, at en Distancemaaling med Stampfers Nivellerinstrument ogsaa er behæftet med konstante Fejl. Det var altsaa en virkelig Basismaaling, der blev udført, ganske vist med saa simple Maaleredskaber som muligt. Vil man ad denne Vej naa et fint Resultat, hvilket for stystematisk gennemførte Maalinger af og ved Gletscherne kan komme til at spille en Rolle, kan man anvende nøjagtig etalonerede Lægter (Oberstløjtnant Rasmussens Præcissionsnivellerlægte). Disse maa ikke lægges helt sammen, men Afstanden mellem en bestemt Delstreg paa den ene Lægte og en bestemt paa den anden maa udmaales med Stangpasser og Transversallineal. Det er altsaa en Art Præcissionsmaaling med Stregmaal, hvor 58 Intervallerne udmaales med Passer i Stedet for, som ved egent- lig Præcissionsmaaling at ske ved Hjælp af Mikroskoper. Efter at Basismaalingen var udfort, foretog jeg en Asimut- bestemmelse for at orientere Nettet. Med det samme fandt jeg, at Misvisningen var 59°.5. | Denne ganske vist korte Basis blev ved et halvt rhombisk Basisnæt udvidet til at omfatte Siden (190)—(180) (se Fig. 7). Selv i et Net af saa ringe Udstrækning viste det sig over- ordentlig vanskelig at sigte fra de hoje Punkter til de lave. Forst da jeg havde bekledt disse med 190 Id Basisvarde Dovlas, kunde jeg finde dem. Og dog vidste jeg til Punkt og Prikke, hvor jeg skulde soge dem. Forovrigt vare Gronlenderne lige- EE aaa Basisnet y saalidt i Stand til at finde dem, ED som jeg. Man plejer jo at til- lægge Grønlænderne et skarpt Fig. 7. Blik for Naturgenstande. Vinkel- maalingen i Basisnættet udførtes ligesom i selve Triangelnættet med et Universalinstrument, hvis mindste Aflæsning saavel paa Horisontal- som Vertikalkredsen var 1'. Instrumentet var ud- mærket godt skikket til Opmaaling inde i Landet, da det var let at transportere og bekvemt at arbejde med; men, som jeg senere skal komme tilbage til, kunde et Instrument af denne Størrelse godt være forsynet med mindste Aflæsning !/e', hvor- ved Vinkelmaalingen vilde skærpes betydelig, uden at Arbejdet ved selve Triangulationen eller Transporten blev forøget. Lige- ledes vilde Højdemaalingen vinde i Skarphed, hvilket ganske vist ikke spiller nogen større Rolle for Punkter, der ligger inde i Landet — det synes mig rent uvæsentligt, om Højden af et saadant Triangulationspunkt skulde frembyde en Unøjagtighed af et Par Meter eller saa —; men inde ved Isranden, eller endnu mere ved en Bræ, overhovedet Steder, hvor der skal | å у т 4 | i у р i 59 foretages mere indgaaende Undersøgelser, kommer nøjagtig be- stemte Højder af Triangelpunkterne til at spille en Rolle. Triangelnet if Maalestok. 1: 300,000 Fig. 8. Triangelnættet findes tegnet paa ovenstaaende Fig. 8 med de beregnede Verdier skrevet paa Siderne. Paa Kortet er Triangelpunkterne mærket paa den sædvanlige Maade med A. Der er næppe nogen Grund til at gaa ind paa Enkelt- hederne i Opmaalingens Gang; der er ikke meget underholdende ved at berette om Dag efter Dag at vandre om i Hederne og kravle op ad Fjældene, og altid de hojeste Fjælde; det er mere trettende end morsomt. En Opmaaling inde i Land er over- overordentlig besværlig og stiller ganske betydelige Fordringer til personlig Udholdenhed. Man staar sig ved paa disse Marsch- ture at affore sig det mest mulige, saaledes, at man næsten vandrer :om i et rent Sovekammerkostiume. Man kan roligt gore det; takket være Direktoratets Forsorg, er man ikke udsat for at lobe i Armene paa et videbegærligt engelsk Turistselskab. Paa denne Maade kan man naa op til Stationspunktet uden at være drivvaad; tager man saa sine Klæder paa, kan man helt godt udholde Blæsten paa Toppen. Thi er det end stille nede i Lavningerne, blæser det for det meste paa Toppene, navnlig inde ved Indlandsisens Rand; her kan det blæse saa stærkt, at man maa tojre Universalinstrumentet, ellers blæser det om. Hen paa Sommeren er det hensigtsmæssigt at medfore en Sæl- 60 skindspels. Men ved Siden af disse rent legemlige Anstrengel- ser, frembyder en Opmaaling inde i Land Vanskeligheder af rent teknisk Art. Navnlig da den, at man ikke kan faa natur- lige Sigtepunkter, og at det kan være vanskeligt nok at se de kunstige. Man kan have et Fjæld, der ser meget karakteristisk ud, men kommer man om det i en Vinkel paa f. Ex. 90°, er det ikke til at kende igen. Man kan have tegnet det, altsam- men forgæves; set fra den nye Standplads ligner det en stor jævnt opadskraanende Flade. Man er derfor næsten altid nodt til at have kunstige Sigtepunkter. Men derved bliver jo Ar- bejdet dobbelt besværligt. Man skal først oprejse Signaler, først da kan man maale til Punktet. Af den Grund maa man be- stige et Punkt to Gange. Saa kommer der endda Vanskelig- heder ved at sigte fra højereliggende Punkter til lavere liggende. Varden paa det lavere liggende Punkt projiceres paa mørk Baggrund og kan ikke ses. Først naar den er bleven beklædt med Dovlas, kan man se den, saa kan man paany bestige det høje Fjæld. Hvis man saa ikke faar Taage, kan man fuld- føre Maalingen. Som man ser, er der Vanskeligheder nok. Langt lettere er Arbejdet ved Isranden. Pynter og Bugter fremtræde her som naturlige Sigtepunkter. Ganske vist afgive de ikke noget skarpt Sigtepunkt. Spidsen af en Pynt f. Ex. viser jo Fase efter Standpladsen. Den Fejl, man begaar, vil dog blive umærkelig, naar det Kort, hvorpaa Maalingsresultaterne fremstilles, har en nogenlunde lille Maalestok, f. Ех. 1: 200000. Opmaalingen langs Isranden kommer derfor til at minde noget om en Kystopmaaling, kun har man ikke Konebaaden; men det er ogsaa en meget følelig Forskel. Jeg har allerede tidligere antydet, at der er en vis klimatisk Modsætning mellem Yder- og Inderland. Under mit Ophold i Orpigsuit kom jeg til fuldstændig Klarhed over dette Forhold. Med et Par Ord vil jeg derfor omtale det her. Som bekendt har Kystlandet i Sommermaanederne over- vejende Paalandsvind. For at forklare dette Forhold, antager 61 A. Paulsen, at Indlandsisen om Sommeren i sine ydre Partier opvarmes saa meget, at Luften strømmer ind. Det er imidlertid selve Yderlandet, der opvarmes saa meget at Luften strommer til ikke blot fra Havet, men ogsaa fra Indlandsisen. Det er paa den Maade, der midt paa Dagen altid, naar det er Solskinsvejr, hersker en stærk Blæst. Forovrigt er denne Blæst ingenlunde kold; ved at falde fra Hojderne ud mod Yderlandet, opvarmes Luften dynamisk. Vinforholdet om Sommeren maa altsaa nærmest skematiseres som medfølgende Figur 9 viser. Derved forklares ogsaa, at jeg havde godt Vejr til Opmaalingen langs Indlands- isen i Orpigsuit, medens det næsten dagligt var Regn eller Taage i Kristianshaab. А Yderland Fig, 9. Efter at jeg havde fort Triangelnettet saa at sige lige mod Ost ind til Indlandsisen, sigtede jeg fra nogle af Stations- punkterne til Punkter ved Isranden; Resultatet af disse Sigter findes fremstillet paa et til Sokortarkivet afgivet Kort. Længst mod Nord og længst mod Syd ere Bestemmelsen af Punkterne mest usikker. For at bringe Maalingen i denne Egn til en for det foreliggende Maal tilstrækkelig god Afslutning, maa de to høje Punkter henholdsvis nord og syd for Akudlinguax') be- stiges. Ved Hjælp af disse og Østvarden vil man faa gode Skæringer af Sigter til Isranden, ligesom man ved de to Punkter faar gode Tilknytningspunkter til kommende Maalinger nord og syd for det i Aar maalte Omraade. Grunden i hele det opmaalte Omraade bestaar af Gnejs, hvis Foldning er meget uregelmæssig. Det er heller ikke Fold- ningen men derimod Brud, der betinge Hovedtrækkene af Ter- rænets Form. I den Henseende forholder aabenbart Akudlinguar 1) Af akugdlek, mellemste og Affixet nguak, lille. 62 sig, som de fleste andre Steder af Grønland. Selve Akudlinguar betegner en Sænkning i Terrænet, idet Fjældene, saavel nord som ogsaa syd for, ere højere. Ude fra Orpigsuit - Fjord hojner det sig jævnt ind mod Indlandsisen. Det vestligste For- bjærg (A 180) har kun en Hojde af 180 m.; hvorimod den ost- lige Halvø har en Højde af 560 m. Selve Indlandsisen støder til Akudlinguar i en Højde af knapt 250 m., men allerede om- trent 4 km. fra Punktet (A 560) ligger Indlandsisens Overflade i samme Hojde (560 m.). Noget lignende er Tilfældet syd for Tivsarigsok i Tasiusax-Landet. Ogsaa her ligger Isranden lavere end Toppene, men noget ud efter hever Isen sig. Ved en Triangulation vil det nok vise sig, at det ikke er ret langt ude, at Isens Overflade ligger i samme Niveau som Toppene i Yderlandet. Efter Ojemaal at dømme, syntes Afstanden ikke at vere mere end I Myriameter. Marvel Ел Maalestok 1:300,000 Hojderne fordoblede Fig. 10. Selv indenfor Jakobshavns Isfjord, hvor vi dog maa antage, der er en Lavning ind i Landet, ser det dog ud til, at det ikke er saa særdeles langt ude, at Indlandsisens Overflade ligger i samme Niveau som selve Toppen af Nunataken, men nogen Maaling i Jakobshavns-Omraadet blev der ganske vist ikke ud- fort. Kommende Forskeres Opmærksomhed henledes paa Isens «Terrenforhold». De mange Ujævnheder, Sprekker og lignende frembyder ganske gode Sigtepunkter. Et saadant «Terræn» — omhyggeligt udarbejdet — kan maaske med Tiden faa sin Betydning, selv om det just ikke kan benyttes til at paavise det af Isen dækkede Lands Hævning eller Sænkning, en Om- stendighed Steenstrup har gjort opmerksom paa. Dette be- ror paa, at vi intet ved om, hvorvidt Isdækket paa et Sted be- holder sin Tykkelse eller ikke. 63 Indlandsisen inden for Akudlinguax er i det hele temmelig jevn. Kun ved de to smaa Nunataker samt ved Nordenden af Nunatakasik er den sterkt spaltet. Den glider her ned over en nesten lodret Fjeldveg. De to smaa Nunataker, «Dobbelt- nunataken», har aabenbart tidligere veret næsten helt dækkede af Isen, ligeledes har denne dekket hele Nordspidsen af Nuna- takasik!)}. Der er her som i Jakobshavns-Omraadet sikre Tegn paa en Tilbagegang, rettere en lavere Stand af Isen. Nogen Forandring i horisontal Retning er der ikke Tegn paa. Baade ved Iluliadlexr og den nordlige Elv staar Isranden om- trent paa samme Sted som tidligere. Indlandsisen indenfor Akudlinguax bestaar af valnødstore Gletscherkorn. Paa en lodret Fjældvæg, der vender ud mod Indlandsisen, og som ег gansk. glat poleret, fandt jeg lodret gaaende Skur- striber, altid ganske korte. Disse Skurstriber maa altsaa frem- komme, naar Isen bevæger sig op eller ned. Smeltevandet fra denne Del af Indlandsisen har Afløb gen- nem de to Elve, den nordlige og den sydlige, der omtrent føre lige meget Vand. Den sydlige Elv fører Vandet fra et stort Bassin [luliadlex, paa hvilket der svømmer en hel Del Isbjærge, omtrent som ved Alangordler - Bre i Tasiusax. Fra Iluliadlex strømmer Elven gennem en snæver Dal, paa sine Steder slukt- agtig, ud til Deltaet. Den nordlige Elv kommer mere umiddel- bart fra Isen. Denne skyder nemlig en Tunge ind i en smal Bugt, og herfra strømmer den gennem smalle Slukter med brusende Fald ned til en mindre Sø; fra denne gennem et Fald til den lange Sø. Denne Sø ligger i en Højde af 85 m. og er i det hele taget begrænset af stejle, men temmelig lave Fjæld- vægge. Fra denne Sø styrter Vandet c. 70 m. ned til den store Sa. Saa vidt jeg ved, er dette et af de højeste Vandfald i Grønland, og da det tillige er vandrigt, er det et virkeligt stor- 1) Af Nunatak og Affixet kasik, daarlig. 2) Af iluk, Indre og dlek, længst henimod. 64 slaaet Naturfænomen, der vilde være endnu mere imponerende, om det ikke delte sig i to Fald. Vandet piskes til fint Støv, der af Vinden fores ind over Hederne ved Siden af. Disse ere derfor hvide af Lerpartikler, der have været opslemmede i Vandet. Den store Sa er paa Sydsiden begrænset af jævntskraanende og lave Fjælde, paa hvilke der ligge flere Soer, der have Aflob til den store Sø. Nordsiden er derimod begrænset af hoje Fjælde, saavel herfra som fra Nordvest faar den Tillob. Mellem den store Se og Deltaet er der atter et Vandfald paa omtrent 7 m. Derefter forenes de to Arme i et Delta, rigt paa Grunde og flade Øer og Halvoer. Det var netop раа en saadan, jeg maalte Basis. Vest for den store So ligger der en hævet Havbund; en Meter over Vandspejlet i den store Se er der et sandet Lag, rigt paa Blaamuslinger, der paa sine Steder ligge saa tæt, at de dannede et Skallag. Antydningen af denne hævede Havbund kunde jeg paavise flere Steder Seen rundt, men det var kun paa Vestsiden, at jeg fandt Forsteninger. Overfladen af den hævede Havbund fandt jeg at være 30 m. Den er overlejret af en Aflejring, der bestaar af Sand, Grus og kantede Sten. Om man skal opfatte denne Aflejring som en Moræne-Aflejring eller som en i Havet afsat Aflejring af Isbjerge, kan jeg ikke afgøre, Til at vere en Moræne synes den mig altfor lerfattig. Раа den anden Side kunde man vente, at finde Antydning af en Lag- deling, hvis den var afsat i Vand; en saadan kunde jeg ikke finde. Selve den hævede Havbund horer til samme System som den Del, der ligger ved Mundingen af Deltaet, og som Hartz omtaler") og til samme System, som findes syd for den saa- kaldte Lerbugt, allerede omtalt af Giesecke?): Bei Jagtholm 1) Hartz, Medd. om Gr. ХУ. p. 40. Hartz har forøvrigt været inde ved den store Sø, men han er ikke bleven opmærksom paa, at Klitterne her ere opstaaede af Sand fra de marine Aflejringer, ligesom han heller ikke har lagt Merke til den Mengde halvfossile Muslinger. 2) Giesecke, l.c. 84. 65 geht eine breite Thon- und Sandbucht ins Land hinein, welche Lerbugt heisst. Sie hat ziemlich, hoch aufgeschwemmtes Land. Dem hier befindlichen nordlichen Elv entlang finden sich die bekannten Fischabdrücke im grauem, sandigem Mergel, und andere sonderbar gebildete, verhärtete Mergelstiicke.» Ogsaa syd for Isfjorden findes der Rester af hævet Havbund. Maaske er det dette, Giesecke !) hentyder til, naar han siger: «Um 2 Uhr erreichten wir endlich das südlichste Ufer dieses gefährlichen Fjords in der Nähe von Island einer Wohnstelle der Grönländer, bei einem kleinen Arm, welchen der Isfjord nordlich bei Claus- havn unter das Land bildet. Die Gegend ist mit Geschiehen überschwemmt». Ved Sydvestenden af Tasiusax findes der Ler- brinker paa 30—40 m. Uden at jeg nærmere har undersegt dem, antager jeg, at de ogsaa hore med til Hævningssystemet. Ligeledes hore ogsaa de paa Frode Petersens Kort afsatte Ler- skrænter i Tasiusersuax (i Egedesminde-Landet) med hertil. I det hele taget har Dr. Siteenstrup sammenfattet det i fal- gende Udtalelse”): «Næsten overalt langs Nord-Gronlands Kyster, hvor Forholdene have givet Anledning dertil, finder man hævede Havstokke, i den inderste Del af Fjorden Terrasser, der ligesom hine, antyde en tidligere højere Vandstand.» Rigtig- heden heraf er yderligere paavist af Pjetursson. Tilsvarende hævet Havbund har man ogsaa kunnet paavise paa Østkysten af Grønland: «Efter Istiden er der foregaaet en Hævning af Landet ved Scoresby-Sund. Dette fremgaar klart af de tal- rige hævede Havstokke og Terrassedannelser, der findes over- alt.» Endvidere anfører Bay”), at Hartz har fundet subfossile Muslinger i en Højde af 200' paa Danmarks-Ø. Cand. Hartz anfører selv, at han har fundet subfossile Muslinger paa Jame- son-Land i en Højde af 50' og ved Morenepynt indtil 100'. 1) Giesecke 1. с. р. 83. *) Steenstrup: Medd. om Gr. IV. р. 227. 3) Е. Вау: Medd. о. Gr. XIX. р. 171. XXVI. 5 66 Merker flere Steder ved den store Зо tyde paa, at denne tidligere har staaet henved 6 m. hojere end nu. | den store So ligger der en lille ©, 46 m. høj, paa den kan man paavise Skurstriber; de gaa i Retning Ost—Vest. Noget Tegn til krydsende Skurstriber fandt jeg ikke her. Ved Udlobet af Elven er der paa dennes Sydside og mel- lem Deltaet og Havet en temmelig stor Strækning, der forer halvforstenede Muslinger. Jeg fandt ingen Blaamuslinger heri. Dette Lag er rimeligvis forlængst borteroderet. Forøvrigt om- taler Hartz denne Lokalitet. Med Hensyn til Vegetationen i det undersogte Gebet er denne tidligere omtalt, at Vegetationen i Bunden af Orpigsuit- Fjord ingenlunde er saa kraftig, at den skulde kunne have givet Anledning til Navnet Orpigsuit. Opklaringen paa denne til- syneladende Modsigelse fik jeg forst senere, da jeg paa Op- maalingen kom langs de stejle Fjælde, der begrænse den store So mod Nord. Vegetationen er her meget kraftig udviklet. Birken hæver sig her fra Jorden og danner kneheje Krat, der strekker sig langs Fjældfoden og op gennem den lille Dal, der ved den store Søes Ostende gaar mod Nord. Navnet Orpig- suit stammer dog vist nok snarere fra, at der paa Sydsiden af Fjeldet findes et Pilekrat, der er hojt nok til, at det fuldstæn- dig kan skjule et Menneske. Det var med en vis Stolthed, at Gronlenderne stillede sig ind i Krattet, for derved at angive Maalestokken. Det er forøvrigt kun 11/2 m. bredt og 6 m. langt. Der findes vel Pilekrat andre Steder her i Nerheden, men de naaede ofte kun til Beltestedet og i Reglen ikke en Gang det. Oppe paa en Klippeafsats fandt jeg et gammelt Exemplar af Juniperus communis (alpina). Trods ivrig Segen. ogsaa andre Steder her i Nerheden fandt jeg kun det ene Exemplar. Den nordligste tidligere kendte Forekomst af Juni- perus er fra Egedesminde-Landet. Hvis der her kun forekom- mer et eneste Exemplar, synes en saadan Forekomst kun af 67 ringe geografisk Interesse. Antagelig er Froet hidfort med en Fugl. Forøvrigt var Vegetationen den samme som i Tasiusax- Omraadet. Fjældmark, Heder, Mostundra. Inde ved Isranden og oppe paa Fjældryggene en yderst spredt Vegetation. Efterhaanden som man nermer sig Indlandsisen, bliver Vegetationen fattigere. Den hyppigste Randvegetation er Mos, der paa fugtige Skraaninger danner et 2—3 Tommer tykt Tæppe, sammen med Agrostis og Cassiope. Det er i dette Vegetations-Omraade, at Rensdyrene hore hjemme. Imidlertid er det sjældent, at det lykkes at se en enkelt nu og da. Sky ere de i hojeste Grad. Faa de blot Færten af en, forsvinde de skyndsomst. Rypen er derimod almindelig ogsaa herude, men ellers er Dyreverdenen fattig som selve Substratet for den. | en Henseende afviger dog Vegetationen. i Orpigsuit fra den i Tasiusar - Landet ved, at Vaccinium Vitis idea er hyppig i Orpigsuit. Medens jeg opholdt mig i Tasiusax-Om- raadet saa jeg ingen. Blot nogenlunde almindelig kan den ikke vere, ellers vilde jeg have bemerket en saa let kendelig Plante paa mine mange Marschture i Hederne, selv om jeg ikke di- rekte havde min Opmerksomhed henvendt paa Vegetationen. Tilmed kom jeg ofte over Strekninger, der vare gunstige for den. Allerede i Midten af August kunde jeg spore Efteraarets Komme. Enkelte af Bladene paa Salix-Buskene begyndte at gulne, og i Slutningen af Maaneden stod det hele i Efteraars- pragt, Pilen stod med gule Blade, Vaccinium uliginosum med blaarede. En Efteraarspragt som herhjemme, Farverne ere de samme, kun Formerne mindre. . Allerede de forste Dage i Spetember var hele Landet nord paa ved Jakobshavn belagt med Sne. Dyrelivet er i Akudlinguax fattigt som i Tasiusax-Omraadet. Det eneste Dyr, der er nogenlunde almindelig, er Rypen, men 5* 68 desuden ser man paa passende Lokaliteter 4 Arter spurveagtige Fugle: Emberiza lapponica, Emberiza nivalis, Saxicola oenan- the og Cannabina linaria. Af disse var Emberiza lapponica den hyppigste; den er vel ogsaa den, der passer bedst i Hederne, brunlig som den er. Ved sin pibende Stemme minder den om Hjejlen; men Laplandsværlingen kvidrer af og til, det gør Hjejlen ganske vist ikke. I Ravnefjældene holdt der en Familie Ravne til. I Orpigsuit mærkede jeg ikke noget til Ravnen. Paa Ferskvandssoerne, saavel i Tasiusar-Landet som i Orpig- suit iagttog jeg de to Lommer Colymbus septentrionalis og glacialis; den første var ret almindelig. En enkelt Gang saa jeg en Phalaropus rimeligvis hyperboreus ved Tasiusax. Ges, undertiden i store Flokke, vare ret almindelige saavel ved Tasiusak som i Orpigsuit. Lordagen d. 30te Aug. kom der Bud fra Kolinibestyreren i Kristianshaab, at «Ceres» var ankommen og havde Instrux med om at medtage Expeditionen. Da jeg manglede Proviant til Besætningen, var jeg ved at bryde op til Kristianshaab, den Gang Budet kom. I Akudlex, hvor jeg ved Hjælp af Kajak havde sagt at faa Proviant, havde man paa det Tidspunkt ikke andet end Kandis og Rugmel, al anden Proviant manglede. Da jeg kom til Kristianshaab viste det sig, at «Geres» ikke medforte nogen Instrux om at medtage mig. Derimod meddelte man mig, at «Tjalfe» var kommen til Jakobshavn. Jeg gik derefter videre med Konebaad til Klavshavn. Paa Vejen be- sogte jeg de tidligere omtalte hævede Lag syd for Klavshavn. Jeg fandt ikke nogel heri ud over, hvad der er omtalt af andre. I Klavshavn traf jeg Hr. Schjorring, der imidlertid ikke onskede at betro sig til en Konebaad. Efter at jeg med Konebaad var kommen til Jakobshavn, blev Koloniens Rejsefartej sendt til Klavshavn for at hente min Ledsager. «Tjalfe» havde Instrux med om at medtage Expeditionen. Da Skibet vilde blive liggende ved Jakobshavn nogle Dage, bestemte jeg mig for at tage en Tur ind til Sikuijuitsor-Fjord. РИН Ze 69 I den Anledning hvervede jeg nogle Dragere og begav mig af Sted om Morgenen den 3dje September med et lille Telt og de allernodvendigste Utensilier. Vi ankom til Fjorden lidt nord for Natdiuarsur om Eftermiddagen. Da Folkene vare trætte, slog vi Telt her. At naa frem til Randen af Isbræen den Dag, var der ikke Tale om. Neste Dag ved Daggry blev Teltet baaret videre, og et Stykke nedenfor Breranden blev det opstillet. Vejen ud til Breranden er besverlig. Flere Steder falder Fjeldene skraat ned mod Havet, saaledes at man kun med Be- sver kan komme frem. Desverre slog Vejret ind med Taage og Regn, der tilsidst gik over til Sne. Jeg fik derfor ikke det Udbytte af Turen, som jeg havde tenkt mig. I Virkeligheden naaede jeg kun at faa oprejst to Varder og paabegyndt en Hastighedsmaaling af Gletscheren; Taagen forhindrede mig i at fuldføre den. Det viste sig, at Gletscheren staar meget lengere tilbage, end den har gjort tidligere — hvis man da kan stole paa Kortene. Forøvrigt rettede jeg Kortet for Nordspidsen af Store Nunataks Vedkommende. Den 13de September afgik «Tjalfe» fra Jakobshavn, efter den ilte at have gjort et mislykket Forsøg paa at komme ud. Den 14de Septbr. kom vi ud i Stredet og den 30te September ud i Atlanterhavet, passerede Skagen den 21de Oktbr. og an- kom til Kebenhavn d. 22. Oktbr. Hjemrejsen var altsaa af om- trent normal Lengde. Baade paa Oprejsen og Hjemrejsen blev der af Besætningen omtalt en Fugl, som gik under Navnet Hukkens Maage. En saadan kendte jeg ikke. Paa Hjemrejsen havde jeg, da vi vare komne ud i Atlanterhavet, Lejlighed til at se denne Fugl, det viste sig at vere Puffinus anglorum (Temm), Skraape. Denne samt Fulmarus glacialis (L) og Larus tridactylus (L) 70 vare de eneste Fugle, der ude i Atlanterhavet til Stadighed vare at se. Til Slut maa jeg bringe Direktor Ryberg en hjærtelig Tak for al den Velvilje og Imodekommenhed, jeg har modt fra Direktoratets Side. u Tav. Grønland XXVI. Meddelelser om U2[Y 000€ < I 0 005 0001 i PNG PISE, deyeuny 2917750 ЕЕК [281 D И Fe 2061 weemdy ‘YASTSAIAIOWO GIW VISVL dVLYNNN Hr | TØR ÈS AU N == ЕЕ We h FED SFJORD 4 S : 5 DH 4 к Kort over Det Indre af JAKOBSHAVNS ISFJORD delvis efter Hammer af М. С. Engell 1802 À ES 7072496 Haalestok 1:200.000 oO os Korsnunataken р Sto & R © obbelnunataken ae unatakasik Det Hoffensbergske Etabl Meddelelser om Grönland. XXVI. Tarle IIL eel Korsn unatahen © obbelnunataken 5 8 | Y Nunatakasite Kort over AKUGDLINGUAK Opmaalt af M.C.Engell 1902. Höjderne ere angivne i Meter Maalestok 1:150,000 $ Kilometer Г 22000. Alen _ 20° 3 ИЕ Green. Dut Sefersdergske Dealt Tavle IV. в. Fotografiet er taget fra østlige Basisvarde paa Teltpladsknude = (зе Tav. I) mod Øst og viser Jakobshavns Isbræ med Sidemoræner — og dens Udgaaen i Nunatap Tasia; endvidere ses Nunatak med — Mærker efter den tidligere højere Isstand og af Nunatap Tasias tidligere højere Vandstand. I Baggrunden ses tilvenstre Sydostspidsen — af Store Nunatak, tilhojre „Nye Nunataker‘. Meddelelser om Grønland XX VI. Tav. IV. M. С. Engell fot. _Таме У. Fotografiet, der er taget fra vestlige Basisvarde paa Lave Ne tak (se Tav. I) i vestlig Retning, viser Gletscheren og den af Kalvis fyldte Isfjord. Grænsen træder tydelig frem. Det fremspringende a Fjældparti tilvenstre er Teltpladsknude. BEN on Meddelelser om Grønland XX VI. Tav. V. М. С. Engell fot. Fig. 1. Fig. 3. Tavle VI. Fotograferet fra østlige Basisvarde paa Teltpladsknude og viser Grænsen mellem Gletscheren og den Kalvismasse, der udfylder Jakobshavns Isfjord. I Baggrunden ligger Store Nunatak, hvis Sydostspids ses længst tilvenstre. Fotografiet er taget fra vestlige Basisvarde paa Teltplads- knude i nordvestlig Retning og viser et Isfjæld i oprindelig Stilling; i Baggrunden tilhojre ses et andet. Længst tilbage ligger Landet Øst for Jakobshavn, derpaa kommer Sydvest- spidsen af Store Nunatak. Man ser tilvenstre Sikuijuitsok- Fjords Munding. Fotografiet er taget fra østlige Basisvarde paa Teltplads- knude i nordlig Retning og viser 2 Isfjælde i oprindelig Stilling. Paa Grund af Afstanden ses Isfjeldene kun utydeligt. | р | 4 i d Е i E Meddelelser om М. С. Engell fot. Gronland XX VI. Tav. VI. Fig. 1. ‘Fig. 2. Fig. 3. Tavle УП. eS Fotografiet er taget fra vestlige Basisvarde paa Teltplads- knude i ostlig Retning og viser Sidemorænerne saavelsom den tidligere hojere Isstand. Fotografiet er taget fra vestlige Basisvarde paa Lave Nunatak ip østlig Retning og viser foruden Sidemorænerne tillige Lagdelingen. Fotografiet er taget fra Varde 230 paa Lave Nunataks Vest- spids og viser Gletscherens Udgaaen i vestlige/iNunatap Tasia. Ude i Isfjorden ses et Isfjæld i oprindelig Stilling. Meddelelser om Grønland XX VI. Та. VIT. М. С. Engell fot. Fig. 1. Fig. 2. Fig. 3. Tavle VIII. Fotografi ud over østlige Nunatap Tasia og Gletscherens Udgaaen i denne. Trods Afstanden kan man tilned se Gletscherendens radiale Spalter. | Fotografiet er taget fra Varde 157 i nordostlig Retning og viser den for Is blottede Del af Nunataranguak. Fotografiet er taget fra et Punkt paa selve Gletscheren neden for Basis paa Teltpladsknude og viser tydelig den blottede Fjældside. Paa Gletscheren ses Overflademoræne og Spalter. Meddelelser om Gronland XX VI. М. С. Engell fot. Та». VIII. Fig. 1. Tavle IX. Fotografiet er taget fra Varden paa Teltpladsknude ved vestlige Nunatap Tasia ud over Nunatap Tasia og viser dennes nuværende lave Vandstand saavel som Landforbin- delsen mellem Nunatak og Ravnefjældspartiet (se Там. I). I Baggrunden ses „Nye Nunataker‘. Fotografi ud over østlige Nunatap Tasia, viser Øerne heri. Fotografi fra Varde 250 ud over ostlige Nunatap Tasia, viser den lavere Vandstand, Øerne samt Landforbindelsen mellem Nunatak og Ravnefjældene. Meddelelser М. С. Engell fot. om Gronland XXVI. Tav. IX. I. Trekantnettet langs Jakobshavns Isbræ og dets Bestemmelse. Af H. Schjerring. > =. aad ИО и. Som Deltager i den af «Kommissionen for de geo- logiske og geografiske Undersogelser i Gronland» til Egnene om Jakobshavns Isfjord i Sommeren 1902 udsendte Expedition, der lededes af Dr. phil. Engell, tilfaldt der mig den Opgave at fastlegge en Punktrekke langs Jakobshavns Isbre, hvorpaa Undersogelser af Bræen vilde kunne baseres. Hvilke nærmere Fordringer, en saadan Punktrekke iøvrigt skulde opfylde, fremgik af den Expeditionen medgivne Instrux, hvori det hed, at Kommissionen «ønskede de Undersøgelser fortsatte, som af Kommandør Hammer var paabegyndt i 1879—80 i Egnene om Jakobshavns Isfjord.... Dog ønsker den ikke alene, at det kon- stateres, hvilke disse Forandringer ere, men ogsaa at der i større Detaille, end det hidtil er sket, ved et Triangelnet be- stemmes en Række Punkter afmærkede ved Varder, hvorfra der kan maales til karakteristiske Steder paa og ved Bræen, saa at fremtidige Undersøgere med Lethed kunne finde disse Punkter og uden videre Forberedelse eftermaale de angivne Vinkler.... Saavidt Tiden tillader det, ønskes dette Triangelnet fortsat mod Syd langs Indlandsisens Rand, for at ogsaa dennes Frem- eller Tilbageskriden i Fremtiden kan bestemmes.» I det følgende skal nu alene Bestemmelsen af Trekant- nettet gøres til Genstand for Omtale. Saavel Vinkelmaalingen som de astronomiske Bestemmelser og et trigonometrisk Nivellement af Trekantspunkterne er udført med et Officersskolen tilhørende Universalinstrument af Middel- størrelse, forsynet med brudt Kikkert af Pistor & Martins 74 Fabrikat; Horizontalkredsen har 2 Nonier, Vertikalkredsen 2 Mikroskoper, begge Kredses mindste Inddeling er 10 Minutter. Axelibellens Vinkelværdi er 12,26 + 0,7. Vinkelværdien af den med Vertikalkredsen parallele Libelle ег 16,40 + 0',32. Foruden dette Instrument havdes til Raadighed en lige- ledes Officersskolen tilhorende mindre Teodolit, der imidlertid ikke fandt Anvendelse, samt 2 af Kommissionen leverede Lomme- kronometre og et Staalmaalebaand. Arbejdsdagenes Antal var c. 70. A. Rekognosceringen. Da der i hele det paagældende Terræn ikke fandtes perma- nent afmærkede Punkter, maatte der udfores en fuldstændig Rekognoscering til Bestemmelse af en Punktrække, der saavidt muligt baade skulde opfylde de almindelige geodætiske For- dringer samt tillade god og uhindret Oversigt over Breen og Indlandsisen. Det var naturligvis nødvendigt for overhovedet at faa en Trekantforbindelse frem, at lægge Punkterne i en dobbelt Række langs Indlandsisens og Bræens Rand, dog blev der taget Hensyn til, at man ogsaa fra de Punkter, der laa fjærnest fra Isen, havde uhindret Oversigt over denne, og fra flere af disse sidstnævnte Punkter vil der ogsaa meget godt kunne tages Vinkelobservationer til karakteristiske Punkter af Bræen og Isen. Da det som overalt i Grønland var forbundet med store Vanskeligheder at rejse fra Sted til andet, blev det nødvendigt at udføre Rekognosceringen stykkevis, saa saare en Polygon var rekognosceret udførtes Vinkelmaalingen i denne, hvorefter Nabopolygonen rekognosceredes о. $. у. Mellem Pkt. VI og Pkt. Ш, (se Figur Side 75) fastlagdes ved Rekognosceringen et Triangelpunkt, men forinden Vinkel- maalingen i bemeldte Punkt paabegyndtes, væltede den der rejste Varde; ganske vist vilde dette Punkt have forbedret 75 Trekantsforbindelsen noget, men da det til Nød kunde und- væres, og Tiden var knap, lykkedes det ikke at faa nogen LANGS ia BRE o © © oO We) = = Md 3 uw o Е d = 1 A Lave Nunatak TREKANTNETTET JAKOBSHAVNS X Augralugtorsuak XVI ny Varde rejst; det var nemlig nodvendigt at fremskynde Ar- bejdet saa meget som muligt, for at naa ned til Terrænet om Punkterne À, B, C og D, hvor der fandtes en Strækning — vist- 76 nok den eneste paa hele det rekognoscerede Terræn — der var nogenlunde egnet til Basismaaling. Foruden Triangelpunkterne fastlagdes ogsaa et Antal 2den Ordens Punkter, væsentligst om Soen Nunatap tasia til Brug for Dr. Engell ved den fotogrammetriske Opmaaling. B. Punkternes Mærkning. De 17 Triangelpunkter ere afmærkede paa folgende Maade: I Klippen er udhugget et Kors, hvis 2 Grenes Skæring betegner Punktet; over dette er bygget en 1—11/> m. høj Stenvarde, der baade benyttedes som Signal og som Fodstykke for Instrumentet; udenfor Varden er ligeledes i Klippen indhugget Aarstallet 1902. Varderne byggedes saa vidt muligt af store, flade Sten som en hul Keglestub op uden om Korset, og naar de havde naaet en passende Hojde, lukkedes de for oven af en stor flad Sten, hvorpaa Instrumentet stilledes nogenlunde centralt over selve Punktet; men dels paa Grund af den mangelfulde Centrering, dels paa Grund af Vanskeligheden ved at give Varderne en regeimessig Form, maatte der ved Vinkelmaalingen indlobe en Unojagtighed, der har givet sig Udslag i Storrelsen af den frem- komne Middelfejl, der dog næppe kan siges at være for stor 1 Henseende til den Brug, der skal gores af Nettet. De 2den Ordens Punkter, der fandt Anvendelse ved den fotogrammetriske Opmaaling, ere afmærkede ved Kors, Varde og et i Klippen udenfor Varden indhugget Ё; for de øvrige 2den Ordens Punkter er indhugget et JJ. Basis Endepunkter ere formedelst Grundens Beskaffenhed ikke afmærkede, hvorimod de 2 avrige Basispunkter ere af- mærkede ved Kors, Varde og et i Klippen indhugget B. Paa Punkterne VI. og XVII. ligger Stationscentret i Over- kanten af en stor Klippeblok paa Plateauets hojeste Punkt, Varden er da bygget paa denne, og Kors og Aarstal ere ind- huggede i Klippeblokken. For sidstnævnte Punkts Vedkommende ere Satserne korrigerede for excentrisk Opstilling. ml C. Basismaalingen. Som omtalt under Rekognosceringen fandtes der en til Basismaaling egnet Strekning i Nettets sydøstlige Del; ‘Jord- bunden var her nogenlunde fast, ligesom Terrenet havde et ringe og ret jevnt Fald. Basismaalingen udfortes da ogsaa her de sidste Dage af August; men da Expeditionens Staalmaalebaand paa dette Tids- punkt ikke var disponibelt, anvendtes 2 cylindriske Kojestenger med plane Endeflader. Linien udmaaltes 2 Gange paa 2 forskellige Dage, og Etaloneringen, der ligeledes udfortes ialt 2 Gange umiddelbart forinden hver af de 2 Maalinger, skete ved Hjelp af et lille c. 2 Meter langt Staalmaalebaand, hvis absolute Lengde under Hensyn til Temperaturforandringen bestemtes efter Hjemkomsten ved Hjelp af en Officersskolen tilhorende Normalmeter. Fremgangsmaaden ved Basismaalingen var som folger: Linien udstukkedes ved Hjælp af Trestokke; mellem 2 saa- danne, hvis omtrentlige Afstand var c. 40 m., udstrammedes en Seglgarnssnor, og under selve Maalingen lagdes nu de to Stenger i en stadig bestemt Stilling i hinandens Forlengelse langs Snoren; forinden Stengerne samtidig flyttedes frem, markeredes deres Endepunkter af 2 store Knive, der blev stuk- ket lodret i Jorden, saaledes at deres Æg laa nøjagtigt i Plan med Stængernes Endeflade; de 2 Stænger anvendtes i Virkelig- heden altsaa som en enkelt Maalestang, og naar en dobbelt Stanglængde var maalt og markeret, tjente den ene Kniv til Udgangspunkt for Maalingen af den følgende dobbelte Stang- længde o.s.v. Ved denne Anordning undgik man den kon- stante Fejl, der formedelst Forskydning ellers let kan frem- komme, naar Basis maales ved stadig at anbringe et Par Stenger vexelvis i hinandens Forlængelse uden at markere Endepunkterne. Brudstykker af en Stanglængde maaltes direkte med Staal- maalebaand. 78 Den maalte Basis nivelleredes trigonometrisk, den reducere- des til Havets Middelniveau, og endelig maaltes Hojdeforskellen mellem dens ene Endepunkt og Middelvandstanden, bestemt som Middeltal af hojeste og laveste Vandstand, aflæst 3 for- skellige Dage. Resultatet af de 2 Maalinger ses af nedenstaaende Oversigt: | Længden af - 5 | Antal | en dobbelt | Tempera- Reel Reel Direkte maalt | maalte | Stanglængde | tur u. | Lengde af | anode af Basis dobbelte! udtrykt i Maalin- | 1 Maale- | 97 Stang- Længde Stang- | Maalebaands-| gen baands- | længder | | længder enheder enhed ukorr. | korr. | | | | 1. Maaling... 97 47,9186 | 18°,4C | 1™,000045 477” 1371| 24™,3884 24,8901 502™,0272 | | 3: RES NT 4m 9985 | 13°,5 | 1™,000039 | 476™,1431| 25™,9413 25,9423 | 502™,0854 И ОО ce nern Oe ко, | NOR EPA URN ПОЗЕ РЕ: | ces ea 502™,0563 Som Udvidelseskoefficient for hærdet Staal er benyttet 000001362. Differensen mellem de to Maalingsresultater uden Etalo- nering er 07,0732 og efter at denne er foretaget 0™,0582. Denne sidste Differens giver en Middelfejl paa Middetallet af 0™,0291. Ved Basis Nivellement er benyttet et Punkt M, beliggende omtrent midt imellem Basis Endepunkter A og B og ved Maalingen af Hojdeforskellen mellem det ene Endepunkt af Basis og et Punkt O i Havets Middelniveau er benyttet et Mellempunkt m. Ved Udregning af Hojdeforskellen, der er bestemt ved gen- sidige Zenithdistancer er benyitet Formlen H+ 2 = H+ a+ Xtg I (27 —2) + 1 (a—a) —1(6— В) hvor a og В ere Kikkertens Højder over Stationscentret, а og b Signalernes Hojder over samme, 2 og 2! de maalte Zenith- distancer. Ved Hjælp af de nedenfor fundne Højder findes den ;horizon- tale Længde af Basis 2 Stykker (262,0563 + 240) lig med 261,7931 + 239,8952 = 501,6883. 79 | | | : ar Zenithdistancer | нЕ LE | @ b ER NR et Рана 1 | af | mun RE | af | i Meter A | M 92°36: = о ош | Sone M А | 87° 42: 26". i | В | 40m 0441 и В | 91° 58'2 a | | M | 4171352 | то 0 07,420 | 1,450 | 2407| |? B | M 880 20' 37,8 ; A | 58m 8768 a 910 me I 824 | O™,823 | Om,ısı | 0,420 | 227™ т | B | 88° 24 594,0 | 2 ? ] 2 ’ = n | O |94°18 0%) | | | | 0 07.16 | Om,181 | Omsa | 450 0 | m | 85° 45-404) | | ll | Reduktionen til Havets Middelniveau — = — hvor В settes lig med Jordens Radius, В er den maalte Basislengde og H Basisliniens Middelhojde over Havfladen 48™,2978 — giver = Om 0038. Altsaa faas som endeligt Resultat Basis lig med 3017 6845. D. Vinkelmaalingen. Ved denne er udelukkende anvendt Satsmaaling. Triangelpunkterne og Basisnettets Punkter ere bestemte ved 3 Satser, mellem hvilke Instrumentet drejedes 120°, den Ordens Punkterne ved een Sats. Å Uagtet Trekantsiderne gennemgaaende ikke vare lange, viste det sig dog vanskeligt at skelne de enkelte Varder, især naar Baggrunden var mørk. I nedenstaaende Skema er anført de maalte Middelsatser for Triangelpunkternes Vedkommende. | — E — oo "I Station | renen paa un ulkrels for Varde i Punkt B Å 0° 0' Ou | 67° 38° 10“ | | А C | B 0° 0707 | 82° 44" 054 | 80 I Station Aflæsning paa Horizontalkreds for Varde i Punkt D C B 020° 796° 41°18" B A D С 0° 0'0“ | 16° 16' 42“ | 29° 31' 54“ | 60° 28' 00“ С В II Ш D 0°0'0“ | 22° 50'29“ | 86° 51‘ 40“ | 135° 44° 36“ IV Ill I D C I 0° 0' 0“ | 60° 12' 11“ | 141° 50' 49” | 159° 52’ 28” | 208° 49:12“ I D II IV У Ш 0° 0' 0" | 20° 28:26“ | 51° 54:58" | 949 05' 18" | 1990 55 04% VI III I II Vv IV 0° 0'0" | 93° 48' 15“ | 147° 48' 52“ | 171° 20! 24” | 340° 55‘ 08“ VI Ш ПАУ Vill N 0° 0'0“ | 106° 38' 18“ | 144° 55' 48“ | 302° 42° 52“ Ш IV И УП VIII VI 0°:0"0" | 30° 38:19 | 4673807” | 96° 0747" | 1172. 23°45% XI IX x Vill У! УП 02.00% :.309:45°49“ 1 572.51” 10 1922 55009" 1519270872 VI У УП VIII 000° 912377310 | 100° 11738" УП XI IX x VIII 0° 0'0" | 73° 13’ 00“ | 75° 28‘ 01“ | 135° 38’ 41” XI x Vill VII IX 0° 0:0“ | 84° 50' 26“ | 183° 16° 31“ | 225° 39' 49“ УП! УП IX XI X 020107 9°.17:16”,| 21° 22! 45" | 66° 10°25" XI XII XV XIII x 0°.0'0“ | 10° 39°03" | . 309 42/28" | 43° 51’ 41“ XII XIII x IX Vill Vil XI 0° 0'0“ | 34° 59' 23“ | 117° 00: 38“ | 167° 22° 09“ | 168° 2Æ 194 | 182° 16' 29” XV XIII X XI XII 0° 0'0“ | 49° 32° 38“ | 130° 49' 00“ | 183° 08° 58” X XI XII XVII XV XIII 0° 0'0“ | 54° 07° 10“ | 65° 31/17” | 124° 20° 20" |140° 25' 59 XVII XV XVI XIV XIII OF 0107 1680545“ | 22°06 10%, | 7692210247 XIII XV XVII XVI XIV 0° 0’ 0“ 48° 02! 28" 80° 35‘ 18“ 94° 37 39“ XIII x XII XVII XVI XIV XV 0° 0'0" | 26° 24°55" | 55° 32:28” | 154° 13°30" | 191° 18° 23” 172817077083 XIV XIII XV XVII XVI 0° 0'0“ | 380 17'31“ | 43° 35‘ 85“ | 143° 58' 22” XVI XIV XV XIII XVII 020101 2105929 4223272377 552213320 Af Afvigelserne fra den geometriske Vinkelsum kan be- regnes en Middelfejl. 81 —__ dd CIO Afvigelse 2 Nr. Trekant Иа 1508 у 1 А B С 9 81 2 B С D 13 169 3 С р Il 18 324 4 | D II Ш 14 196 5 Il Ш vær, 20 | 400 6 Ш IV у | 24 | 576 7 IV у VI 21 441 8 у VI VIII 17 289 9 VI VII VII | 3 9 100 | VII VIII IX 34 1156 il VII VIII X 04 16 12 | VI IX X 13 169 13 | vin IX x 24 576 | VII VIII IX 19 | 361 15 vu IX XI 20 | 400 16 VII X XI 11 121 ig VIII X XI 13 169 18 IX x XI 29 484 19 УШ IX XI 35 1295 20 X XI XIII 06 36 21 X XII хш | 18 324 вх XI SIF) 21 441 X XII we 1 1 24 X NIE) RS Y i 49 HD UT XIE | x 10 100 26 | Xi XIII XV 12 144 GE SE XIV SS RD RIT à!) 13 | 169 Ba И о | 27 729 29 | XV хм хи 02 4 SO | KH SR V KV | 16 256 SL Kxıy. OS | 38 | 1444 32 | xı Nip ev. | 25 | 625 У à * | 28 | 784 BAGS XI а 15 xvi- | 00 0 el eM от | (ORE 0 ieee ee 08 | _9 | | Sum 12277 Heraf faas Middelfejlen paa en maalt Retning fa 19977 pa wil ee 36 RER) XXVI. 6 82 2den Ordens Punkterne ere som omtalt kun fastlagte ved een enkelt Sats, der ere opforte i nedenstaaende Oversigt. Sta- Aflesning paa Horizontalkreds for Varde i Punkt tion ? | р 2 VI 1 IV 0° 0! 0“ 99 31' 02“ 39 51’ 57“ 2 1 VI MANO O04! 69474190 9206745" X 5 УП | 0° 0‘ 0“) 12° 39' 47“ 3 XI 4 VIII | 0° 0'0“| 15° 45° 16“ |147° 21° 24“ 6 10 5 3 XI IX [0° 0‘ 0”| 35° 34' 09“ | 94° 28° 34“ |815° 31‘ 95“ |348° 27! 39“ XII 8 7 10 6 4 XI |0°0‘0“| 9° 42:01" | 18° 28/26” | 77° 40: 23“ |135° 56‘ 20“ |157° 52° 56” XII 11 10 7 XII | 0° 0‘0“| 11° 19° 25“ | 49° 08‘ 40“ | 68° 1231” 9 XIV X 10° 0'0"| 23° 47! 45“ и XI x |0°0'0“| 27° 39' 35" | XIII 1. 9 XV | 0°0'0“| 16° 28' 28“ | 32° 37' 43“ XVII 11 | XIII! 0° 0‘ 0‘1203° 42' 28“ XI XII п NOS KON 9620808 | XI XII 8 |0° 0' 0“ 129° 16° 30“ E. Beregning af Trekantsiderne. 3 189° 10/36“ Ved Udjevningen har man indskrenket sig til at udjævne de enkelte Trekanter hver for sig samt Vinklerne om de 2 Triangelpunkter IX og XV; der er ikke beregnet nogen spherisk Exces, da denne er forsvindende i Sammenligning med Observa- tionsfejlene. De enkelte Sider ere beregnede fra Basis ved Benyttelse af Sinusformlen gennem de geodætisk bedste Trekanter; naar Tre- 83 kantformen var ugunstig, blev de enkelte Sider saa vidt muligt beregnede gennem 2 eller flere Trekanter, hvorefter Middel- verdien af de enkelte Resultater benyttedes. Ved Hjælp af Satserne for 2den Ordens Punkterne er bestemt de 2 Vinkler i de Trekanter, hvis Grundlinie er Forbindelses- linien mellem 2 Stationspunkter, og Toppunktet vedkommende 2den Ordens Punkt, den tredie Vinkel er da sat lig Supplementet til Summen af de 2 andre, og ved Beregningen af Trekantens 2 ovrige Sider er der her ligeledes anvendt Sinusformlen; ved de Punkter, hvortil havdes overtallige Sigter, er Beregningen som ved Iste Ordens Punkterne sket gennem flere Trekanter, og Middelverdien af de enkelte Resultater benyttet. I nedenstaaende Skemaer ses Resultaterne af Beregningerne. iste Ordens Punkterne. Vinkler ey Af Trekant Side Verdi i | widdelverdi т Меег Beregnede PRE 67° 410” 74 I FE 2 2 Ar во | 820 05“ и A С 1006,566 Meg | ig 938,180 о 44/18" | 934 | 6D di 7 ae Fir в р 2103,227 220 50/29" | 3a” | D be 449 11° 18“ | 94“ | | ya с D un 865140 | 46° | © п | 5178901 fe) 34 и 44 460,564") 50% | рп | 2919 40 48° 52: 56“ | 61“ Mee un | 99540184 | age |: Bei Пл 9,418 у о ори 294 | ори | 31° 26' 32" | 36“ | п Ш | 3904,06 60° 12:11“ | 18“ ин ш || 42210207 | 96 | № IV | 2202,8 rmo 271 м | и 773709“ | 16“ | пр у | 9847,40 Oo 9 Au | Be Fy ber apr. | Bay WE eee 54° 05' 37” | 1 Iv | 5387,07 46° 26/24" | à I om ur | 81938384 De KE ae o ‘ и | 51° 54 58 ZEN 4375,713 4375,126 6° Vinkler Verdi | ont Side værdi 1 | Middelværdi SE Meter Beregnede jævnede 989 49/45" | 37" 2 m wv [mine 4806" | 58 | № ee ed о 4 и и | 38° 22' 38 25 МУ 2211,608 26° 48! 40“ ; г OV м |106° 33 13" A Eve re ° 4 u . 46° 38‘ 07 Na 2623,442 55° 38° 26“ ш IV vi | 93°48' 15" 3 © 4 и 30° 38' 19 m VI 5575,568 5575,402 1 fe) 4 и 45" с NE Fe ae tt 4612,142 15° 59/46" | 39" | у vi 2623,571 2623,508 57° 17: 08“ | 02“ fe) 4 и di 51° 57:31“ | 26 VI VIII 2802,756 91° 15/58" | 51“ : о 4 и “u 11000 11/38" | 37° | уп vin | . 1191,718 62° 09/21“ | 08“ Vil VII IX 75° 28! 01“ 504 У IX 1711,291 э 924 194 ou | 490 93/12" | 02“ | wit IX 1563,145 35° 03° 594 60“ | 2 VIL ми x |135°38 41“ | 42“ | de IR o 1164 и | 9° 17‘ 16 18" | vu 4242,032 97° 05:21“ | 15“ | vin IX x |140° 49:28" | 207 Fe nr 90 4 и ORU 12° 05 29 | 25 VINE 1711,423 1711,357 o 4 и | и | 21029454 | 53" | | 9205510 | 04“ | | Ут VII XI | 73° 12/60" | 53“ | ieee TR | 18° 52-094 | 03“ | yyy xr | 4965,736 | fh 4 Al и | И fe = EN er | VII XI 4759,586 4759,962 | 14° 54’ 20” 18“ темы 3403,445 | 570 51.10“ | 07“ Хо Хх! 56° 53: 09“ | 05“ "ко ЧЕ: ROW и 65° 15: 52 | 48 хо 4811,686 85 Vinkler Verdi j Af Trekant Side + re Middelverdi > ce eter Beregnede jævnede | 620 25414 | 454 j VII X XI 66210.95“ | 30 | о NTE RAR are | | 8495096: | 334 | IX X XI | 44047414 494 ln 0914 a“ a“ | RES SEL | 4811079 | 4811,588 | 48° 51° 41" | 394 | | X м хи 8201.15“ | 13“ | X XIII | 5881,000 о 4 и 4 О LUS OBS I Sey Seine: ea 330 19: 384 | 394 X XI xm! 8101623 | 11“ | X ХИ | 5415,00 > | о 4 и м | SSR Er Sur |) * 8268700 | 34° 59930 | 96и | © XI XI Хи 133° 36-204 94“ | XI ХИ | 112357 о JA и di о 1123,59 | 1123,508 | 20° 03 95% | 954 Bi X Хи XV 1309 49: 00“ | 00“ Xai AIX V 8420,716 | 999 4 и Ам | | 29° 07: 34e | 354 | S419 13° 09 13“ 10“ | x XII xv | 14029559“ | 57 | 64e | о 941 и м | eee Sty 59 | 8420,798 | 8419,s6 49° 39: 387 | au | | PRE XII XII xv | 74° 5449 | 46 | XII XV | 3815,926 о 4 и м | 55° 3228") 32° | хр ху | 3007.25 53° 04.384 | 394 | | De XIII XIV ХУ | 48° 02. 98“ | 99e | ХШ XIV | 3968,9 АЯ | УМУ XV | 3232,991 69° 10/23” | 98“ | 5 | XII XIV ХУИ | 80° 35. 18“ | 93“ | ХШ XVII | 777400 $ о Ad di dd | | 30° 14° 04") 09° | xy xvi | 7365 | 46° 3519 | 91“ | UGE XIV XV xvil 89048 46“ | 55“ | XIV XVI | 4688,43 | fe) 4 a“ nl) Isa, PO Хи. ЖИ | 73406 | 47° O4 444 | 44“ a N Pre XIII XIV XVI | 940 37.390 | 39e | XII XVI | 6382,506 || о 4 и и | | STE | 87 | у xvr | 4689,10 | 4688,75 37° 04: 53 | 534 | | : ХУ XVI ХУП | 100° 92/47" | 464 | XV. XVII | 4955,20 | о 291 99u “ea а KVL AVA [Ps BOB Tacs 2den Ordens Punkterne. 86 Af Trekant Vinkler Side Værdi | Middelverdi i Meter 20° 25 41“ ives À у 14° 19° 02“ IV 1 5097,1 и 1 3191,5 16° 33° 50“ у о у 11° 98. 84“ | IV 2 5248,3 о и TER AB 3191,3 390 45 09“ 7 | VII 5 IX 20° 36: 00” 5 УП 4221,3 Le] 4 и ‘oa aiid ds Boe Wk 3110,4 131° 36‘ 08“ УШ 4 XI 37° 52! 184 4 Vill 1477,7 10° 31° 34“ er ER: 15° 45° 16“ VI 34.0. 143° 9881“ | 3... Vill 2958,6 90° 4 и pee Weds à 2265,4 32° 56 04“ PE NES à 19501543" | % VI 1584,2 о 4424 a alias DAT AI 2266,2 97° 39! 35" Ra ET 80° 1034“ | Se, X 4646,6 790 4 u а ah raat 2266,2 11° 32/21“ IX 6 XI 137° 01° 364 6 IX 2603,9 € © OR: u wer” GANT 998,5 47° 06‘ 30“ > x IX 10 XI 43° 11:36“ 10 IX 4972,4 fo] 4 di 89° 4154" | 10 xr | 36430 98° 41‘ 22“ } у XI, O XV 49014344 | 10 XII | 3511; 37.0404 | jo ху | 56110 770 ‘994 Е 3644,1 974 и SE Te 1000, XII 3577,8 3577,6 18° 28° 18“ gg XI 7 XII 96° 08! 00“ 7 XI 1027,4 PRO 994 Du u, SR 358,0 9° 494 01“ 1 ее ИА. 952,6 о (114 904 41901029 8 xD O44 5 i her dan 87 rent Vinkler Side en Middelværdi Meter 11° 19: 954 XII AS XIU 71° 19% 05” 11 XII 34131 BE" Be DRM ST 675,9 5° 12‘ 28“ x RU 168° 34! 49 10 x 4602,2 6297502 to” у 3859,3 Е. Nivellement af Trekantspunkterne. Det trigonometriske Nivellement af Trekantspunkterne, der gennem Basis er sat i Forbindelse med Havfladen, er bestemt ved Maaling af en Rekke gensidige Zenithdistancer; de 2 sammenhorende Set Hojdevinkler ere dog ikke maalte samtidig, men, for at reducere Refraktionens Indflydelse saa meget som muligt, paa omtrent samme Tid af Dagen og under nogenlunde ensartede Temperatur- og Vejrforhold. Overalt hvor Nivelle- mentet er fort i en lukket Polygon er foretaget en Udjævning, idet Slutfejlen er fordelt paa de enkelte Hojdedifferenser pro- portionalt med Sidernes Lengde. Kun ved Overgangen fra Pkt. X til XV har man ikke nogen Kontrol; thi da Maalingen af Zenithdistancerne mislykkedes i Pkt. ХШ paa Grund af Taage, har Nivellementet paa dette Sted ikke kunnet fores i nogen lukket Polygon. Til Trods for denne Mangel — som iøvrigt let vil kunne afhjelpes af en senere Undersoger —- faar man dog et nogen- lunde paalideligt Udtryk for Nojagtigheden af Nivellementet for- inden Udjævningen, naar man beregner Middelfejlen af den i de 9-Polygoner fremkomne Slutfejl efter Formlen TV AYE, OO. hvor © ere Slutfejlene og О Omkredsene af de » Polygoner. 88 Zenithdistance | | | | Hojdedifferens i Meter | | @ в log X | i | af | Gr. м. Sek. mellem |beregnede еде delta | Г ats ee 0,380 | 0,396 | 2,700480,6/ A В | 18,84 | 18,0 å Å ag + 09 0,396 | 1,310 3,002842,5 | C A | 55,10 | 55,39 IH - D | © |96|10 092| 120) 130 | 3,880360,6) D C | 257,96 Nong eg 258,18 BD 18109 361 ож | 1,20 | 3.322886 | D В | 333,56 | 388,07 Е alee 1,510) 1,24 |3,502277>| mc | 311,0 310,0 =f “a de 1,22 | 1,20 |3,6225841| Ш D | 42,20 | 49,39 Wy | 1 Lao [20 Del 1% l'age |3,3480012! ıv u | 17% | 17 He A 120 | 1,22 |3,4544544 | IV MIT | 97,0 | 28,03 len =. 114 | 120 |3,3447085) IV У | 88,7 | 88,77 lesen Wi 1,47 | 1,20 13,663903,8 IV VI 13240 | 13278 i У a go isl 1,14 | 1,47 | 3,418882,4 | У м 4, (ou 44,09 Må de Е © В 1,22 | 1,47 | 3,447585,4 | VI УШ 39,31 ‘ sed 39,25 НЕЕ ls 122 | 1,10 |3,497640,2 У УШ 83,59 | 8345 au и a ilies 1,50 | 1,22 | 3,076173,4 | УП УШ| 21,10 | 21,14 vil VI 9 13 m | 1,47 | 1,50 | 3.509721. VI VII! 17,97 | Le | | 1,50 | 3,712802,8| X VIL} 70,56 | 70,58 | 31336012 | хи X | 926,7 | 26,24 | 16 | 1,050576,0 XII XI | 40,02 | 104 | 3,677603,6 XI УП | 86,72 | 86,74 XV x |89 36 [526 | 1,65 | Lez | 3,925226,9 | X XV! 56,37 | TRE | to 129) Les | 1,52 | 3,482507,0 ‚ху ХУ | 94,89 | 94,50 | la = 1758 | 1,52 | 3.671093, | XIV XVI | 16045 | 160,45 Е 170) 1,58 1,65 |3,5096047|xIV ХУ | 95 | 95,7 о Fel 1,65 | 1,25 | 8,695061,2 SE р 1,58 | 1,8 | 3,598585,1 XIII XVI! 90 | 53 | 30,9 Se Q XVI ХИ | 89 | 11 409) 1,38 || 1,52 | 3,804991,4 XVII XV | 30,2 | 3021 | | | | | | МУ XII! 65,53 65,58! | | | | | | XII XVI 94,92 | ll Il |] Il | | al Il 89 | nedenstaaende Skema er anført Middelfejlen pr. Kilo- meter for hver enkelt Polygons Vedkommende. HØRER. Middelfejl Polygon O i Km. Dia pr. Km. i Meter AD. SCA 2,477 0,71 0,45 BC D-B | 5,443 0,75 0,41 BEN ТУ ИС | 18,824 | 0,68 0,18 IV Ve VI IV | 9,448 0,65 0,21 Ур М V 8,572 0,11 0,04 NW LES VEN Wil 7,229 0,24 0,09 Хх ХУ 16,461 | 0,09 0,02 XII XIV XV XII 10208 | 0,0 0,00 MIVeeNVo ХУШ XVI: XIV 15,914 | 0,01 0,01 Middelfejlen for alle 9 Polygoners Vedkommende under eet bliver т = 07,23 pr. Kilometer. Ved Udregning af Hojdedifferenserne er anvendt samme Formel, som anfort under Basisberegningen, og da der overalt er sigtet til Vardens Рой, er a = b = о. IT, By 0. B. Boggild. Sbaaiiaoee)-Adarilorteits р war’ a i yo a D ASTON Gees À 4 | ler LA Ai Erikite. a new mineral. The new mineral which is to be described here, has been brought home by the geological expedition that travelled over part of the distriet of Julianehaab during the summer of 1900 by the directions of Kommissionen for de geologiske og geografiske Undersogelser i Gronland. The mineral was found by professor N. V. Ussing, who charged me with the work of collecting so much material as possible on the finding place, and after my return home to make a thorough examination of it. The examination, which has been made in the Mineralogical Museum of the University in Copenhagen, has shown that the erikite neither by its crystalline form nor by its chemical properties is nearly related to any other mineral. The mineral is named after Erik the Red who discovered Greenland in 986, and after whom the Tunugdliarfik- Fjord where the mineral is found, was formerly called the Eriksfjord. The locality, hitherto the only one for the mineral, is the little mountain Nunarsiuatiak at the Tunugdliarfik- Fjord, which is also known as the finding place of fine cry- stals of steenstrupite of type II‘), and of epistolite!) as also 1) G. Flink: Berättelse om en Mineralogisk Resa etc. Medd. om Gron- land XIV. 1889, р. 247. — O.B. Bøggild: New examinations of 94 on account of the pegmatitic vein on the top of the mountain with gigantic individuals of feldspar and arfvedsonite!). The erikite, which is found on a very limited territory, is not, how- ever, in near connection with any of these occurrences. The rock, in which the mineral is found, is nepheline- syenite, viz. arfvedsonite-lujavrite with lenses of sodalite-syenite >). Crystalline form. The erikite is rhombic with the axial ratio: a:b:c = 0'575522 : 1 : 0°757961. The faces are generally not very well developed; some- times, to be sure, they may be rather bright; but even when this is the case, they are most frequently more or less striated or curved. As is seen from the table below, the angles, even in the best faces, deviate !/„—1° from each other, and in faces of slighter value the deviations may increase to ca. 3°. Even if the signals, seen in the goniometer, appear sharp and simple, the angles found vary nevertheless from one measurement to the other, probably owing to the presence of vicinal faces. For fundamental angles have been chosen the angles of the two principal zones showing the smallest mutual deviations, and it will be seen that the values found and the calculated ones upon the whole correspond tolerably well; it has been possible to determine all the observed faces with small indices, so that they may be regarded as completely sure. Steenstrupite. Medd. om Grønland XXIV, 1901. р. 205, and «Epistolite», a new mineral, ibid. p. 183. Le Cel Не: №. У. Ussing: Mineralogisk-petrografiske Undersøgelser af Grønlandske Nefelinsyeniter. Medd. om Grenland XIV, p. 22 (The locality is here called Serrarsiut). 2) With regard to the nomenclature of these rocks the reader is referred to the paper by N. У. Ussing quoted above (French resumé on p. 403). IS ee à à > ns | 95 The following forms have been found: a {100}, m {110}, d {012}, r {101}, 4111} b{o10}, с {001} п {120}, o {130}, p {270} e{o11}, f {032}, 9 {021}, 4 {052}, # {031} s {201} u {114}. The faces are determined by the following angles: Average Number of РЕ Calculated value measurements value m:b = (110): (010) = 60° 7} 6 599 18° — 61° 3 60° 47 nb = (120) : (010) = 40° 59’* 7 40° 41° — 41° 25 9:5 = (130): (010) = 31° 28° 14 30° 17 — 32° 52’ 30° 43’ Е — (210): (010) = 25° 31” 3 24° 19° — 26° 30 26° 24 9:6 = (012): (010) = 69° 17 8 68° 33° — 70° 16 69° 14} 230 (011): (010) = 525.39’ 3 529 16’ — 53° 22’ 52° 504° f:b = (032): (010) = 41° 20°* 6 40° 5% — 41° 43 g:b = (021) : (010) = 33° 35’ 5 32059 — 34° 3 330 24% №:6 = (052) : (010) = 27° 21’ 1 27° 494° i:b = (031) : (010) = 23° 46’ 1 93° 441 ee (101): (001) — 53° т 3 529 58" — 539 15' 529 471 ee (201) (007) — 69°) OL 2 68° 35’ — 69° 44 69° 124° t:a = (111): (100) = 43° 431" 2 43° 3° — 449 24" 43° 37 t:b = (111):(010) = 65° 38 1 65° 23’ ИТ): (00) == 56° 49! 3 56° 13 — 57° 14 56° 3% w:c == (114) :(001) = 20° 39 1 20° 48° the one for o {130} the great deviation Among the angles in the above table is especially conspicuous on account of between the value found and the value calculated, this deviation amounting to about 11/2°; this is owing to the fact that the prismatic face in question is almost always accompanied by one or more vicinal faces, which are all turned to the front but cannot be more exactly determined оп account of the nature of the faces; the case is somewhat similar with regard to p {270}, but as this face is determined by rather few measurements, the feature may perhaps be casual. All the other measured values correspond tolerably well with the calculated ones. 96 The forms of the crystals may be seen from the annexed figures; they do not represent sharply bounded types of the mineral, but are connected with each other by in- numerable transitional forms. The simplest form of all is the one represented by fig. 1. Combination: a {100}, o {130}, cfoo1}, forming together an almost regular hexagonal prism, which may generally be orien- tated by the fact that the prismatic faces are verti- cally striated what is not the case with a {100}. Ge- nerally, however, small faces are found of d{012} this being the most com- mon form but three, and often surpassing c {001} in size; the faces next supervening are 61010} and 91021}, when we get the form shown in fig. 2. Most of the crystals are of a form very similar to this or occupying a position between this and Fig. 3. Erikite. the preceding one. To these are to be added as not very rare faces t{111}, r {101}, and m{110}, and then we get the form shown in fig. 3. 97 Of somewhat rarer occurrence are such forms as are repre- sented by figs. 4 and 5 where, besides the mentioned faces, we Fig. 4. Erikite. find 21052}, and #{031} in fig. 4, and e{011}, f {032}, n {120}, and p {270} in fig. 5. Fig. 5. Erikite. Between these two forms numerous transitional forms are found, and the mentioned supervening faces are distributed in several different ways, sometimes they. may also all be found in one crystal. XXVI. al 98 The faces figured in fig. 6, are those occurring most rarely of all, viz. s{201}, and и{114}; each of them has only been observed in a couple of crystals, in one case they were both found in one crystal; they are always rather small and incon- spicuous. Fig. 6. Erikite. With regard to the nature of the faces it is otherwise onlv to be noted that the only striated ones are a few of the pris- matic faces, viz. 0 {130}, and p {270}, which are generally strongly striated vertically; further the brachydomes may some- times be quite slightly striated horizontally. The other faces are not especially plane, but are most frequently provided with casual uneven spots, or they are, generally, however, only to a slight degree, curved and faceted. Physical properties. The specific weight measured by the pycnometer, is 3°493; the hardness is 5'/2—6. Cleavage is wanting; the fracture is uneven. The erikite is rather strongly coherent, so that the 99 crystals generally remain whole, when the surrounding pegma- titic mass is cut through. The colour is brownish, always rather varying in the same crystal, so that the faces appear to be striated or spotted; the colour varies between a rather light yellowish brown and a rather dark grayish brown. The streak Fig.7. Erikite. A microscopical section of the mineral. The highly pro- jecting ridges and most of the dark interjacent mass consist of the yellow substance; the white parts are mostly formed of the colourless substance; the largest white spot represents a cavity. After a photograph by K. J. V. Steenstrup. is colourless. The crystals are opaque; in thin sections they are only slightly transparent. The most peculiar feature with regard to the physical nature of the crystals is their structure, as they are never homogeneous, but always show a compound construction. In microscopical sections they are seen to consist of two different Te 100 substances, a highly refracting and double refracting yellow one, and a more slightly refracting and double refracting colourless one. The former substance is formed as ridges running in all directions and penetrating the whole face as a network. A photographic representation of this fact is seen in fig. 7, where, for the sake of distinctness, a part has been chosen, in which the ridges are strongly marked and placed comparatively far from each other. From the walls of these ridges sidebranches are sent off in all directions, often of a stalactitic appearance; these branches sometimes fill up the whole space, so that the interjacent mass disappears, and the substance looks as a fine-grained yellow aggregate; generally, however, some few spots of the colourless substance are found. The yellow substance is most frequently of a very strong colour; it is very conspicuous in Canada balsam, and consequently it must be much more refracting than this substance. In polar- ized light it is seen to consist of quite small individuals (ca. l/100M), quite irregularly orientated, and showing inter- ference colours of the first or second order, and consequently the double refraction must be rather considerable. On account of the smallness of the individuals axial figures cannot be seen. The interjacent substance is colourless, and is of about the same refraction as the Canada balsam; it occurs in com- paratively large individuals commonly penetrating two or more adjacent interspaces. The double refraction is not very strong; in not very thin sections strong interference colours of the first order are found; as a comparison it may be noted that the analcite often found outside the crystals of erikite, in the same sections at most shows white of the first order. On account of the slight extent in which this substance is found without being interrupted by the yellow one, it has not been possible to find any axial figure in it; I have, however, succeeded in finding such a figure in a mineral, situated in a somewhat larger cavity in one of the crystais, and shoving interference 101 colours of the same kind as those of the substance in the сгу- stals; it proved to be optically uniaxial, positive, and so it may perhaps be supposed to belong to hydronephelite, a mineral also before observed in the Greenland nepheline-syenite '), but, to be sure, only as a pseudomorph after nepheline and sodalite. In a few parts of the sections the colourless substance is wanting, and the yellow one then forms a quite porous network. The exterior of the crystals which, as above mentioned, is never of one colour, owes its peculiar appearance to these fea- tures. The more bright, yellowish brown parts mentioned above correspond to the places where the colourless interjacent mass is found in a comparatively great quantily; the darker, exteriorly grayish brown parts represent such places where the yellow substance 1$ found almost exclusively. Finally also dark, quite rough parts are found corresponding to the places where the yellow substance forms a loose network without any inter- jacent mass. The distribution of the various colours is very varying; sometimes they form all together a striated coloration, in which the direction of the striæ is quite independent of the crystalline form: most frequently the coloration is irregularly spotted. Sometimes there are sharp boundaries between the different colours, sometimes they pass evenly into each other. A quite different image arises on the faces by the fact that they also consist of alternating parts with dull and bright surfaces. This image is quite independent of the previous one, which it crosses in all directions, however, of course, with the exception that the mentioned porous parts are always dull. The difference with regard to brightness has so great a distri- bution, that scarcely one single face is found that does not 1) The above quoted paper Бу N.V.Ussing p.119. 102 contain both parts distributed in a very irregular way, with the exception of a few very shining striæ produced by crystals of aegirine having been placed on the crystalline face of the erikite. Generally the bright and dull parts cover an equally great area, and sharp boundaries are almost always found between them. If we examine the bright parts under the microscope by reflected light we shall see that they are covered with numbers of very small black parts of a quite irregular form, probably representing small depressions in the face. To this is further to be added that the surface of the cry- stals in many places is covered by quite a network of small needles of aegirine imbedded in the erikite, between which parts of white analcite almost always are found; also are the crystals frequently interrupted by crystals of arfvedsonite. Thus it is seen that the erikite always displays a very motley and irregular appearance. The size of the crystals varies from 3—15"m, The most common size is somewhat less than 1%, and, as seen from the figures, the extent is almost the same in all directions. Occurrence. As before mentioned the erikite is found in pegmatitic veins in the nepheline-syenite, especially in the lujavrite, but also in sodalite-syenite, which two rocks are on this locality found imbedded between each other. Otherwise the manner of the occurrence is somewhat different. The greater part of the mineral has been found in one single pegmatitic vein of rather small extent (less than 1%), but containing a considerably great number of crystals of ‚erikite. These crystals are here on all sides imbedded between the other minerals. The pegmatitic vein is almost exclusively formed by arfvedsonite and aegirine together with later formed analcite and natrolite. The arfvedsonite is often found in "le Fe ÆRE 103 comparatively large individuals of a diameter of 1—2°™, but also numerous quite small crystals of a diameter of j—2mm are found, frequently provided with well developed bright faces. The aegirine is rarely found in larger individuals, but most frequently as fine, needle-shaped crystals generally forming an entangled network. The relation between the erikite and these two minerals with regard to age is varying; the needles of aegirine, however, are always formed before. or contempora- neously with the crystals of erikite so as to interrupt the cry- stalline faces of this mineral, and this feature also sometimes holds good with regard to the smaller crystals of arfvedsonite. The mentioned zeolites are always younger than the other minerals; the analcite is never formed in crystals, but fills up most of the interjacent spaces between the ingredients before mentioned; it is colourless, and with marked right-angled clea- vage in three directions. The natrolite is found as very small erystals covering all the walls of the remaining cavities as a thin crust. The crystals are formed as very short prisms, sometimes also as double pyramids, when the prismatic faces are quite wanting, which form, otherwise very far from the common form of the natrolite, is also found in the other pegmatitic veins of the sodalite-syenite. When this crust of erystals of natrolite is removed with a knife, the before men- tioned, fine crystals of arfvedsonite is often seen under it. A smaller part of the crystals of erikite is found freely projecting in cavities in the lujavrite. One end of the crystals is grown fast in the lujavrite; between them the same minerals are found as before mentioned. The appearance is somewhat different from that of the crystals described above; the form is sometimes lengthened after the c-axis; but otherwise the same combinations as before mentioned are found. Some of the crystals, especially the smaller ones, are very finely and regu- larly developed. The faces are always dull, and the colour is somewhat lighter than that described above, probably because 104 the erikite has been exposed to the influence of the atmosphere. In other cases the crystals are partly or wholly rounded. Besides the minerals before mentioned crystals of steen- strupite have also been found in a few cases in the same veins as the erikite; the two minerals have not been found in direct contact with each other. Chemical properties. By heating in a closed tube the mineral disengages water, and becomes yellowish white; by the blowpipe its edges melt to a whitish enamel. With salt of phosphorus it gives a pearl slightly yellow when warm, by cooling colourless. It is decom- posed by acids without gelatinization. In microscopical sections of the mineral when slightly glowed, it is seen that the structure is chiefly unaltered; but the colourless mineral (the hydronephelite) has completely dis- appeared, so that the yellow ridges are seen especially distinctly. The ingredients of the hydronephelite have probably been melted together with those of the other mineral. Analysis has been made by cand. polyt. Chr. Christensen with the following result: per ct. equiv. Del een 1512 0'252 D SO res 17-78 0'126 (Ce, La, Di),O, ... 40°51 0'126 TRO она. EN 3°26 0:008* Als) Gr nid 9°28 0-091 GROSSE Pen ace 1-81 0:032 Ву 5°63 0:091 He O total) bre 6:28 0:349 99°67 * Calculated as 74,0... The mineral loses at 110° 1:29 рег ct. of H,O which is again absorbed when it is left in open air. 105 The composition shown above, answers tolerably well to the empiric formula: ВЮ. 4, 0,. 4 (Са La, Di), 03. 341,0,. CaO. 3.Na, O. 11H,0. It is scarcely to be decided with anything like certainty, how the chemical composition of the erikite is to be inter- preted. First its pseudomorphous-like structure shows that the mineral must have been transformed, and secondly it is found intimately mixed up with another mineral, probably hydro- nephelite, which cannot be separated from the erikite, and the relative amount of which cannot be decided. Neither is it possible to tell to how high a degree the mineral has been transformed ; other minerals containing cerium, especially steenstrupite which is, as to composition, tolerably nearly allied to erikite, are generally transformed in such a way that the substance becomes single-refracting, without this fact being accompanied by any specially great alteration of the chemical composition 1). Contrary to this the erikite has be- come an aggregate of exceedingly strongly double-refracting small parts. Although the structure might perhaps indicate that a thorough transformation of the original erikite has taken place, the peculiar chemical composition would rather indicate a con- trary fact; as is to be mentioned hereafter, there are in this composition some peculiarities especially characteristic of several of the pegmatitic minerals from the district of Julianehaab; as all the other minerals are known in their original state, we have some reason to suppose that the erikite has originally contained the principal ones of the elements now found in it, ми. S10,, P,:0:, (Ce, La, Di),O,, and Na,O, even if their respective amount may be somewhat altered. 1) Comp. the above quoted paper on steenstrupite by 0. В. Bøggild. 106 If the erikite be really a pseudomorph after a mineral of a quite different composition, its peculiar crystalline form that cannot be identified with any one else, shows, however, that the original mineral must be hitherto unknown. As one of the most nearly allied minerals britholite!) occurs to the thought as being somewhat similar to the erikite with regard to composition and crystalline form. It is also rhombic and has the axial ratio: a:b:c = 0'620 :1: 0'423 while that of the erikite is a:b:c = 0575522 : 1: 0757961 (= 9.0:378980) These values, however, are too far distant to admit of taking the minerals to be isomorphous, so much the less, as the britholite always crystallises in pseudo-hexagonal twin crystals. Systematic. As is seen from the preceding, the erikite is not nearly allied to any other mineral, which is also the case with several others of the more rarely occurring Greenland and Norwegian pegmatitic minerals. By an examination of the chemical com- position of these minerals we find, however, the remarkable fact that in most of them some corresponding features are found, which are found in almost no other mineral; therefore | think it to be natural to form a special group of these minerals, which group will have to be designated as Compounds of silicates, titanates, ete. with phosphates, niobates, tantalates etc. that is, upon the whole containing at once tetravalent and pen- tavalent acids. In the annexed table are entered the compositions of the minerals containing both kinds of acids to so great an amount !) Described by Chr. Winther in Medd. om Grenland XXIV, 1901, p. 190. ‘punoj st yg ‘yo 494 8—5 91049014 Jo søs£feue 19470 Uf (; — | биз \ngos.ge — — 100.15 00.2 — | = от) = a 2 opel ‘= = = 90.2 61.0 = 20.68 | =a 16. 68.0 — 62.0 |00.€G — — = — |68.9 m.gE | — 18.0 01.5 |Qd 629 62.0 |26.2T| — — — 89.6 — — |896.) | — | 98.68 == = — 66.0 — Gop 96.91 — — — «11| — | 83.19 = = — 92.0 — OZ | — | ме — — —| — — | 99.96 | 09.6 | GIE er. = 81.G = — 18.8 8.)% = — | feel hee В — = — 8т.6Т 89.5 — — 81| — | — — 0.78 = | en skp =| 16/5 — = — 60.Gg — 98.1 ит 805 т.) | — | ce) one, le MAL Be ao | — EST \ AZ 11.65 66.114 — — — v6.2 109.5 | — — 19.55 —| — 4798.) | 08.130 — = — 14.28 — 16.0 — 78.9 |Z.GI| — — 7. И. —| — — 2/17 |. — — == CS — 10.G — т 187] — — 00.), ( | — 4199.) |207 — = — |. вес FLY 89.8 — — |e, | — | 18.5 37. 69:0 — zes 87| =— 86.66 61.1 66.8 — OT IF. 00 — ШС Kos DE =- -- 86.66 10.71 69.27 = о | == — SØ “i — 298) 3594 mrs — 99.28 = 82) Fe — 165-96) = | 81.5 == ØER GT] — |690€| — — ee 86.9 89.9 | = — 118. | 86.6 = 18.07 — | Ee — KAR — 82.) 1 = 16.7 S8.T = nn + ||] BE I — 79.09 === — — 42:0] — 87.9 > 08.G — JU 04.08 ВИ 28.7 86-6 | 08.54 | тет — Е — — vgl — |4 8.6 | — 97.8 $2.11 um 09.9 Se | 96:66 Fe] — ЧГ"-5 — [54.95 | — Gr. LE. (by) OW £ "047 emt 4 ‘g р O'H ‘es hes Оба |O%O|*O "TF OPE wiz de da) Я |‘00 ee ‘ous "018 "0798 | ae wee aoAıy Mg 61$ Bee tea °°°" 9197 t'a" 9JISIMOT э А 919 EH BIN TIE | aJIU2XN | °° 9jrusıwmalod “+ 9JUÂUISIY :*:‘o(peuvsÂq °**:910|{901(q °°°" эутоэрия эле отец”) ao sd ag °°°" oo [OM DELE °°°: armod °°°: aftuuopry ” ayıdnulsu99)s _ 108 as to be essential ingredients. In the cases where more апа- lyses of one mineral are found, the one has been chosen most nearly corresponding to the average composition, or having been made on the purest or most unaltered material. For the sake of clearness, ingredients found in smaller amount than Ye per ct., have not been included. Of the minerals mentioned chalcolamprite and endeiolite have been mentioned by Flink (Medd. om Gronland XXIV. pp. 164, 169) britholite by Winther (idem p. 195) steenstrupite and epistolite by Bog- gild (idem, pp. 211, 188). For the other minerals the composi- tion is given after Dana (Mineralogy 1892 and Appendix 1899). To avoid expressing any definite opinion of the mutual relation of the minerals the above table has been arranged in a quite formal manner, so that the silicates have been placed first, the titanates next, and among these again the niobates first, then the antimonates. The three carbonates dahllite, staf- felite, and rivotite have been entered last; they are probably only very distantly related with the others; at all events it is scarcely possible to tell anything more exact with regard to their relation to other minerals upon the whole, as they are quite wanting crystalline form. They are not included in the following examination of the relationship of the minerals. A few other minerals might perhaps be added to the table, as arrhenite and blomstrandite, which are, however, scarcely proved to be independent species. Monazite, which is chiefly a phosphate of the rare earths, contains generally, but not al- ways, са. 9 perct. ТРО. and 1'5—2 perct. S:0, which may together form a silicate of thorium ThSiO, being perhaps pre- sent as a mechanical admixture. Langbanite, which, after Flink, contains 50.5, 8b, О, MnO and FeO is shown by Sjögren according to analyses by Mauzelius to contain the Sb as 85, Os. Some niobates and phosphates, as ännerödite and xenotime, contain a small amount of tetravalent acids, probably not of essential importance to the mineral, but a few silicates, as BI EEE 7% 109 melanocerite and karyocerite, contain a slight amount of tant- alic and phosphoric acid. In spite of the rather considerable differences in the com- position of the single minerals some features may be mentioned common to all of or most of the minerals. Of these are above all to be mentioned the frequent occurrence of rare elements, partly of uranium, thorium, and zirkonium, and partly of the cerium metals; both kinds are only wanting in ardennite, epi- stolite and the antimonates. Besides the cerium metals there are of basic ingredients always found CaO ог FeO, ог both, and frequently Na,O; on the other hand only exceedingly small amounts are found of all other bases, especially MgO and К.О are almost never present except in quite minimal amounts. The content of water is generally not large, and may, perhaps with the exception of epistolite, be owing to a beginning transformation. It is a rather peculiar fact that in all the niobates no tantalic acid is found, or it is at all events only found in very slight quantity, although these two elements are otherwise always found together. It is especially diffieult to establish an exact classification of these minerals, as they are almost all of them of a very complicated chemical composition, and. it is scarcely possible with regard to any one of them to state a certain formula of composition. With regard to the minerals of which several analyses have been made, these analyses differ rather much from each other, and where only a single analysis is found, a reliable formula can scarcely be made from it. With regard to the minerals having a single acetous in- gredient, or, at all events, different acids of the same atomicity, the most common base of division is their oxygen ratio, i.e. the ratio between the atoms of oxygen connected with the basic ingredients, and those connected with the acetous ones. When this ratio is calculated for the minerals with different acids mentioned here, we shall find, with quite few exceptions that 110 the atoms of oxygen connected with the acids are always very predominant over those of the basic ingredients, the ratio varying from a little over 2 in wohlerite to about 4 in lewisite. These ratios cannot, of course, as for inst. in the mere sili- cates, be used directly for the classification of the minerals; here it is also necessary to pay regard to the ratio between the two different kinds of acids, and then this latter ratio proves also to be nearly connected with the oxygen ratio mentioned above. This accordance is owing to the rather peculiar cireum- stance that almost all the combinations treated of here may be interpreted, and have also been interpreted, as combinations of metatitanates etc. with metaniobates etc. This feature, of course, is most distinct in the minerals containing neither fluorine nor water; for these minerals the following formulæ have been calculated‘): Wohlerite: 12 (Si, Zr) О. - RNb, О, Dysanalyte: 6RTiO,-RNb,O, Aeschynite: #, (TiTh),0,,-,Nb,0,; Polymignite: 5710, .5 RZrO, - ВМ, Ta),0, Derbylite : 5 FeTiO, - FeSb,0, Lewisite: 5 CaO? 2710, - 386,0, = Cay 0; -3Canbror As will be seen, the aeschynite is the only one of these minerals that has not the common combination. The deviation, however, is only slight; if, for the sake of clearness, we put R, instead of R, the formula may be expressed R,(Ti, ТО. 2 №. Оз, so that it will be seen that the amount of acid is only a trifle too large. If we now pass to an examination of the minerals con- taining fluorine or water or both, the features become con- ') Here, as everywhere in the following, the statements are taken from Dana, where no other source is mentioned. u ch Zu 111 siderably more complicated, as these ingredients may be put, and have been put, on very different places in the formula. As will be seen from the following the formula, with regard to most of the minerals, agrees rather well with the above common combination. The following formulæ are given: ae Euxenite: £&,(7i0,),-R(NbO,), + 2/2 H,O Polycrase: 22,(T:0,),7)- RINbO,);-3 H,O on Brevik) 2 R(TiTh)O, .5RNb,O, + 4NaF (from Miask) 4 R(TiTh)O, -5 ВМО, + 4 NaF Pyrochlore SR Frederiksværn) RTiO, - R,Nb,0, + 4 NaF Here only the last formula deviates from the common com- position; according to Brögger?) the occurrence of the pyro- niobate is due, however, to an alteration in the mineral. Mauzeliite has been analysed by Sjégren*) who has established three different formule. If no regard is paid to the fluorine we get: (1) TiSbO, В), which may also be written RTiO, .2RSb,0, + RO In this case the amount of basic ingredients becomes so large, that the mineral cannot be a compound of a metatita- nate and a metaniobate. If we take F and (OH) to be connected with Ca we get: (2) (86,0,),R,TiO i.e. a pyroantimonate. When this formula is written RTiO,-2RSb,0, it is seen to correspond exactly to the common composition. 7) In Dana (Mineralogy, 1892 р. 745) is written 2 R(TiO,), ?) Zeitschr. f. Kryst. XVI. p. 511. 3) Geol. Foren. Förh. Stockholm. XVII. р. 316. 112 Sjögren further establishes the formula: (3) (SbO,),R,TiF, where the fluorine is combined with titanium; here the amount of basic ingredients is far too large to correspond to the common composition. According to Flink!) chalcolamprite and endeiolite have respectively: RNb,0,F,+ RSiO, and RNb,0,(OH), + RSiO, With regard to the four minerals: steenstrupite, erikite, › britholite, and epistolite the composition is more differing from the common one, and upon the whole very complicate. According to Boggild?) the steenstrupite has the following composition : 9 О.В. В,.-4(Р: №Ь)О,В. CaF, -4H, 0 that is to say most nearly аз а metasilicate with an ortophos- phate; as the former is found in by far the greatest amount the deviation from the common composition is not very great. According to what has been stated in the preceding the erikite has the following composition: 8 Si0,-4P,0,-78, O,-RO-3R,0-11 4,0. If the water is not inciuded in the formula, the remaining part may almost correspond to a compound of an ortosilicate with an ortophosphate. By a combination of groups of hydrox- yle with the trivalent metals so as to get R,(OH),O in stead of R,O, a combination of a metasilicate with a metaphosphate may be produced, but it is very uncertain whether the water occupies such a position in the molecule; the resemblance with 1) Medd. om Grönl. XXIV. pp. 164, 169. The formule are erroneously 27 given as RND,0,F, + RSiO, and RND,O, (ОН), + RSiO;. *) Medd. om Grönl. XXIV. р. 213. 113 the following mineral would more nearly indicate that both of them occupy a peculiar position among the other minerals. According to Winther?) britholite has the following com- position: 8 [4 Si0, : 28,0, «3 RO. H,0- NaF]-2[P,0,- R,0,] If we do not take the fluorine and the water into con- sideration we get also here something very like an ortosilicate and an ortophosphate, and the quantity of water is here com- paratively so slight, that it cannot in any essential degree alter this result. The ardennite has the empirical formula 5H,O-8 MnO, 4 Al,0,-V,0,-88:0,; this composition is too basic to corre- spond to the common form. The last mineral, the epistolite, is still less than the pre- ceding ones to be referred to the common form; its composi- tion is after Böggild?) 19 Si0, - 4 TiO, -5Nb,0,-RO-10Na,0-21H,0-4 NaF Contrary to what was the case in the two preceding mine- rals the quantity of acids is here quite predominant. By refer- ring almost all the water to the basic ingredients, we may get a compound formed consisting for the two third parts of H,Si0,, H,TiO;, and H,Sb,O,, and only for one third part of the sodium salts of these acids; such a compound, however, is not very probable. It must then be supposed, either that the mineral is a compound of very acetous silicates, titanates, and niobates, and in this case some of the water must even be referred to the bases in order to saturate the acids, or something of 720, or Nb,O,, or both, must act as bases; in both cases the composition will differ very much from the common one. 1) Medd. om Grenl. XXIV p. 195. *) Medd. om Grenl. XXIV р. 189. XXVI. 8 114 The preceding account has shown that most of the men- tioned minerals may, either completely, or at all events very nearly, be interpreted as compounds of metatitanates etc. with metaniobates etc. Consequently the ratio between the oxygen bound to the acids, and that bound to the bases, will be in close connection with the ratio between the two kinds of acids; in a pure metatitanate RTiO, this ratio is as 2:1; in a pure metaniobate RNb,O, it is as 5:1; in all mixtures the ratio must accordingly be varying between these two ones. For those ot the minerals not containing H,O or F it has been shown in the preceding that they consist almost com- pletely of metatitanates etc. with mataniobates etc. With regard to these minerals, then, a system founded on the ratio between the two acids will correspond very exactly to a system founded on the ratio between acetous and basic oxygen atoms. Now it is very probable too, that the two ratios will correspond to each other also with regard to all the other minerals. The ratio between the two kinds of acids has the advantage of being easily calculated for all the minerals as being independent of H,O or К. It seems also to be tolerably well connected with the crystallographic qualities of the minerals, as will be shown in the following. The ratio between the groups of 770, etc. and Nb, О, ete. is exceedingly varying in the mentioned compounds. It has the greatest value in wöhlerite being as 12:1, and the smal- lest value in porychlore from Brevik where it is as 2:5. By a closer examination of the individual minerals they appear to separate quite naturally in two groups, one with the ratio smaller than 1, the other with the ratio larger than 2; no mineral is found between these two numbers. It is then seen that the minerals of the first group, viz. pyrochlore, lewizite, mauzeliite, chalcolamprite, and endeiolite, all crystallize regularly and moreover in octahedra, and thus 115 seem to be closely allied to microlite, which contains only pen- tavalent acids. The other group comprises all the other minerals from the table; they are almost all of them rhombic, and even if they cannot be said to be what is properly called isomorphous, great correspondence may nevertheless be pointed out between their axial ratios, in which respect a few of them approach very much to columbite. The individual minerals belonging to other crystalline systems, are the four ones, steenstrupite, wöhlerite, epistolite, and dysanalyte. Of these wöhlerite being monoclinic, approaches the rhombic minerals rather much in its crystallographic elements; dysanalyte sometimes contains so small quantities of pentavalent acids, that it can scarcely be classed with the minerals treated here; it erystallizes isometric in cubes, and is in most respects closely allied to perovskite. Steenstrupite, which is rhombohedrie, contains in all cases only small quantities of pentavalent acids, in the somewhat transformed varieties even very small quantities; by its che- mical composition it is very closely allied to melanocerite and karyocerite, which minerals are also rhombohedric without, how- ever, being isomorphous with steenstrupite; on the other hand, this mineral is isomorphous with eudialyte, with which mineral it does not seem to be closely connected with regard to che- mical composition. ‘The epistolite is monoclinie, and as far as can be shown it is not isomorphous with any other mineral; also by its other physical qualities it is very distant from the other minerals treated of here, they being all dark, hard, and with rather great specific weight, while the epistolite has some outer resemblance with the minerals of the clintonite-group, without, however, agreeing with those in some of the most essential features. As far as I am able to see the epistolite, both with regard to its chemical and physical qualities, is without any nearer relation within the mineral kingdom. Among the rhombic minerals only two, viz. euxenite and SE 116 polycrase, are directly isomorphous; the others can only be classed together with them by a transformation of the axial ratios, by which transformation, however, the indices of the faces present often lose somewhat in simplieity; with regard to the minerals known from older times such a classing has been attempted; here I shall attempt it for all of them. As a starting point I take the two mentioned minerals with the axial ratios: | 0'364 : 1 : 0'303 in polycrase!)a:b:c == 0'3638 : 1 : 03422 in euxenite GENDE G According to Brögger?) aeschynite has the axial ratio D: —= 0.4816 21 00708. Brögger shows the crystalline form of the aeschynite to be in many respects corresponding to that of the polycrase; if the a-axis is divided by */s and the c-axis by 2 we get: gabe 08613103 accordingly it is very similar to polycrase and through it also to euxenite. Ardennite has about the same axial ratio as the former mineral with the difference, that the c-axis is but the half: a:b.:c = 0-4663 : 1.: 03135 if the a-axis is divided by 4/s we get: ENDE —- Оз: Г. 0.3135: According to Brögger°) polymignite has the axial ratio: a:b:e == 0-71205: 1: 0:512105 in the same place he has shown that when the b- and a-axis 1) After Sheerer: Pogg. Ann. 62, 1844 p.430. The axial ratios, other- wise, are very varying in the different authors; thus Brøgger (Zeit- schr. f. Kryst. Ш, 1897, р. 485) has: a:b:c == 0'34619 : 1 : 0'31243. 2) Zeitschr. f. Kryst. III. 1879, p. 481. 3) Zeitschr. f. Kryst. XVI. 1890 р. 388. Se =, 117 are mutually replaced and the former divided by 3, we get a new axial ratio: avo ve == "046819 21% 0171922. approaching very much to the axial ratio of the aeschynite. According to Frankenheim!) as great a correspondence may be obtained by replacing the a-axis by the c-axis in the poly- mignite, and this seems to be the more natural course, as thereby an almost complete identity between the forms of the two minerals may be obtained. If next the same transforma- tion is made as in the aeschynite, we get for polymignite a:b:c == 0°38408: 1 : 0'35602. Derbylite has the axial ratio a bc = 09661 :.1.2.0:5502 by a very simple transformation we may get a':b':c = 2¢:b:4a = 0'3668 : 1 : 0'3220 that is to say, an axial ratio approaching those of aeschynite and polycrase very much. As shown above the erikite has the axial ratio AED Te == 1057562: 1 0575796 as no single direction in the crystals is especially predominant over the others, we may, by a replacing of the b- and c-axis get a new axial ratio: а’: 6': с = 4a:c:1b = 0'3796 : 1 : 0°3298 being not very far from the majority of the preceding minerals. According to Winther?) the axial ratio of the britholite is a:b:c = 0°620: 1: 0'423 1) Pogg. Ann.91. 1855 p. 372. 2) Medd. om Gronl. XXIV, р. 192 118 from which by a rather simple transformation may be got an axial ratio: а’: 0:0 = Пр: а: ас — 0408: 10:34 having even resemblance to the erikite and especially to colum- bite of which, according to Schrauf!) the axial ratio is a:b:c = 04074: L : 0:3347. Wöhlerite being monoclinic agrees, as to its crystalline form, rather well with the rhombic minerals; according to Brogger?) the axial ratio of wöhlerite, when the Tschermak- Groth arrangement is used, is: a:b:c = 0'99661 : 1 : 0°35471 Ba 39719 compared with this we have for | polycrase 3): @:b:c 0'96289 : 1 : 0'30085 and for columbite®): a:b:c = 0°81819 : 1 : 0'27379 A somewhat closer resemblance to the above mentioned minerals seems to be obtained, when in the wöhlerite the a-axis is divided by 3, and then replaced by the c-axis; then we get a:b:c = 0'35471:1 : 0°3320. In the following is given a schematic survey of the mine- rals treated of here, which minerals, according to the preced- ing, are: Compounds of titanates, silicates ete. (mostly metatitanates) with niobates, phosphates ete. (mostly metaniobates). A. The ratio between the number of tetravalent groups of acids (RO,) and pentavalent ones (R,O,) is equal to or less than 1; all isometric, generally in octahedra. ') Ber. Akad. Wien 44, 1861, р. 445. 2) Zeitschr. f. Kryst. XVI, 1890, р. 364. 3) Both values have been obtained by prolonging the a-axis threefold, and then replacing them by the b-axis; as a starting point has been 119 Pyrochlore 2K(Ti, Th0,:5RNb, О; +4NaF or4R(Ti, Th\O,-5RNb,O, + 4 NaF (Re == Саба He) CL Ла en SÅ SE. Dee Chalcolamprite RSiO,-RNb,O,F, (ie — Cea, Fe, Na etc.) mæt od Endeiolite RSiO,-RNb,O, (OH), (R as in Chalcolamprite) Lewisite 2CaTi0, -3 CaSb,0, Mauzeliite RTiO,-2RSb,0, (В = Pb, Ca, CaF, Ca(OH) etc.) В. The ratio between the number of RO, and В.О, equal to or greater than 2. 1. Orthorhombie. Euxenite a:bıc = R,(TiO,),- RINbO,),-2H,0 0'364 : 1 : 0'308 (BR = У, Er, Ce, U etc.) Polycrase 9 R(TiO,);- RINbO,),-3 H,O 03638 : 1 : 0'3422 (R as in Euxenite) Aeschynite R(Ti, Т.О... В. Nb, 0,5 0:3612 : 1 : 0°3362 = 202 ba, DE Fe, Ca etc.) Polymignite 5 RSiO, - 5 RZrO, - R(Nb, Ta),0, 0'38408 : 1 : 0'35602 (В = Ce, La, Di, Fe, Fe, Ca etc.) used Brogger's axial ratio for polycrase (a : b : c == 034619 : 1 : 0'31243) and the just named axial ratio of columbite by Schrauf. 120 Derbylite 5FeTiO,-FeSb,O, 0'3668 : 1 : 03220 Erikite 88i0,-4P,0,:7R,0,-Ca0-3Na,0-11H,0 03796 : 1 : 0°3298 (№. — Ce, La, De Al) Britholite 3[48i0,-2R,0,-3Ca0-.H,O-NaF].4CePO, 0'408 :1:0'341 Ardennite 8Si0,-V,0,-4Al,0,-8MnO-5 H,0 03497 : I :0'3135 2. Monoclinic. Wöhlerite 12 R(Si, Zr)O,- RNb,0, a:b:c= 0:35471 : 1 : 0'3320 (2 — Ca ANG etc! B = 89° 19 Epistolite 19Si0, -4T10,-5Nb,0,-RO-10Na,0.21H,O-4NaF (GADS TORE 0'803 : 1: №206 (В = Fe, Mn, Ca, Mg) Я ne 3. Rhombohedral. Steenstrupite c = 1l'0842 (В = Га, 1% У, Fe; В = Mn, Ca, Mg) 4. Isometric. Dysanalyte 6RTiO,- RNb,O, (ft. ==.-Ca, Ве etc. 121 Appendix. Dahllite CaCO,-2Ca,(P0O,),-4H,0 Hexagonal? Staffelite CaCO, . Ca,(PO,),F- H,O — Rivotite contains Sb,0,, CO,, CuO New examinations of Schizolite. Schizolite was described by Chr. Winther?) on material gathered by Flink in 1897, and called by him «pink columns» >). The locality is Tutop Agdlerkofia. From this description the mineral was seen to be monoclinic, very closely allied to pectolite. Perfect crystals were not found; the axial ratios were calculated by means of combination striæ in two directions on a {100} consisting of two orthodomes and a prism; further the monoclinic crystalline form was inferred from the fact that the directions of extinction on each of the two cleavage faces a {100} and c{001} were parallel to the other direction of cleavage. Further another form of the mineral from Nauja- kasik was examined, called Schizolite var. A., which by Flink was called «cubelike crystals», which form, however, in all essentials, resembled the principal type. By a closer examination of better crystallographic material, however, the mineral has proved to be triclinic; besides the mentioned peculiar fact that parallel extinction is found on the two cleavage directions, the feature of the axial angle « not differing much from 90°, by which fact the two mentioned directions of combination striæ on a {100} get a mutual posi- tion at right angles, has necessarily produced the idea of monoclinic symmetry. The prismatic face h{610} mentioned 1) Schizolite, a new mineral. Medd. om Gronl. XXIV, p. 196. 2) Medd. om Gronl XIV, р. 257. 122 by Winther, has only been found on one side of the cry- stal, as has been shown by a later examination of the mate- rial used. The schizolite as triclinic forms a very important link in the wollastonite series the most important minerals of which may be arranged in the following form. Without Na With Na Without Mn (monoclinic) wollastonite pectolite With Mn (triclinic) rhodonite schizolite The principal material of the present examination consists of some small crystals in the sodalitesyenite - pegmatite from Kangerdluarsuk collected by Flink in 1897, and on his tables called «brown rhombohedra», but not mentioned in the above-cited account; they have the advantage of the other varieties of the material that they are imbedded in a quite loose material, and so whole crystals may rather easily be separated. From the same locality we have a few excellent crystals col- lected by Flink and by him termed «rhodonite-like mineral» 1). Further I have, partly in later arrived material, also been able to find rather good crystals of both the Winther-varieties of the mineral; and finally, by searching older material collected by K.J.V.Steenstrup in 1888, I have also found valuable pieces with schizolite, especially one crystal from Siorarsuit on the north side of the Tunugdliarfik-Fjord far surpassing all the other crystals in size. It may even now be seen from the preceding that the mineral occurs with very varying appearances, as well with regard to crystalline form as to colour; gradual transitions are however found between all the forms, and several of the most important faces occur on all the crystals. 1) loc. cit. р. 242, in 123 Crystalline form. The schizolite is triclinic with the elements: a:b:c = 1'10613 : 1 : 0°98629 а = 90° 113 Bi 09445720 и Ти (010): (001) = 88° 42'; (100): (001) = 85° 4’; (100):010) = 76° 49! For the measurings of the angles crystals of all the men- tioned varieties have been used, especially the mentioned small crystals fram Kangerdluarsuk whose faces are rather dull, but tolerably plane. The crystals from Naujakasik some- times have very bright faces being in return almost always faceted in different ways, so that they cannot so well be used as the above mentioned ones. As it will appear from the table below the separate value differs generally 1—2° for the same edge. The values found and those calculated correspond, how- ever, tolerably well with each other, so that the indices of the mentioned faces being all small, may be regarded as com- pletely sure. The foilowing forms have been found: a{100}, b{010}, c{001} 0 {530}, m{110}, {230}, M{110}, {120} r{102}, n{101}, s{201} e{111}, g{111}, f{141} determined by the following angles: Average ar Number of Calculated value Variations measurements value b:c = (010): (001) = 88° 42’* 88° 1 —89° 21’ 10 а:с = (100): (001) = 85° 4* 84° 29 —850 57’ 12 a:b = (100) : (010) = 76° 49" 76° 23’—77° 24 14 0:a = (530): (100) = 29° 8’ = 1 299 151 ee — (110): (100) == 41° 8 — 1 40° 37’ р:а = (230}: (100) = 49° 43’ = 1 190127 M :a = (110):(100) = 55° 4 53° 48° —550 44 4 55° 61 h:a = (120): (100) = 76° 57’ — 1 769577 124 Average 38: Number of Calculated value Variations measurements value r:a = (102): (100) = 69°58° 699 16 —70 32’ 10 69° 311” :а = (101):(100) = 50912'” 4992 28°—50° 51’ 7 — (201): (100) = 29° 51' — 1 29° 42} = au (010) = 81° 38° 80°59’—82° 16’ 5 81° 441” ): (010) = 56° 16' = 1 57° (ar — (1 1 1): (010) = 47° 1’ 46° 31’—47° 16 4 = (1 41):(010) = 16° 6 ыы 1 (111 (it — © a = DH = 16° 533" Of the above forms Winther, besides a{100} and 1001}, has determined п {101} and s{201}; the original designation m of this latter face has been replaced by s that it may be used on {110}. The face h{610} given р. Winther is determ- ined by a:h = 10° 49 but it is not possible to see from the material in hand, whether it is placed on the right or the left side of the crystal. The values most nearly approaching it, are on the left side (100) : (610) = 10° 341/s! and on the right side: (100) : (510) = 11° 3314’ and (100): (610) = 9° 441». As will appear from this it is not possible to determine its indices more exactly. Among the faces mentioned above a{100} is found in all the crystals, and is generally very well developed; further b{010} is also always found often very predominant; с{001} 15 always present, but sometimes very narrow being repressed by n {101} and r {102} ; the other faces are more rare. The habitus of the crystals is otherwise very varying; sometimes they are isodiametric, but they may also be com- pressed in the direction of each of the three pinacoids, or lengthened in that of each of the three axes, as shown by the figures. Transitions are found between all the different forms; 125 but they may nevertheless be grouped rather naturally round two types. Type I comprises Winther’s principal form from Tutop Agdlerkofia, and also the well developed crystals by Flink designated as «rhodonite-like» from Kangerdluarsuk. They Fig. 8. Schizolite. are of a rather well-marked shape always lengthened after the b-axis, and also often flattened after a {100}. The most com- mon combination is given in figure 8. Here are found a{100}, b{010}, c{001}, М{110}, {101}, and r {102}. The faces M and 6 are often of about the same Fig. 9. Schizolite. size, but they do not, however, appear symmetrical, as the angle, formed by 5{010} with «{100} is 21'/2° larger than the angle between M (110) and a{100}. Besides these faces m{110} and 0{530} may more rarely be found, as shown in figure 9. 126 The size of the crystals of type I is generally more con- siderable than of those of the following type; the crystals from Tutop Agdlerkofia may reach to several cms., and they appear rather considerable, as they are often combined in stel- lated groups; they are, however, rather rarely of a distinet erystalline form, and it is still more rarely to succeed in get- ting them entire out of the surrounding mass in which they are very firmly imbedded. The crystals from Kangerdluar- suk are smaller (up to 1%), but they are of a good crystalline form and rather easily loosened. Type II comprises all the other crystals, especially the mentioned, quite small ones (1—5™™) from Kangerdluarsuk, further the small crystals from Naujakasik, of about the same size (Winther var. A), and finally the mentioned large crystal (ca. 5°) from Siorarsuit. The connection with type I is formed by the crystals from Kangerdluarsuk that are sometimes very like to those of the preceding type from the same place. Generally, however, they are isodiametric or flattened after b{016}, and sometimes very simple consisting only of the three pinacoids. It is this form that, when viewed from a{100}, may appear as a cube, when viewed from c{001} as а rhom- Fig. 10. Schizolite. bohedron, while it, when viewed from {010} the angles of which are 95° 455/ and 84° 14%/4’, is seen to occupy a position between these forms. Most frequently the forms are more complicated, and among the supervening faces are above all to be noted n{101}, r {102} and g{111}; these six faces form a very often returning com- bination shown in figure 10. er 127 This principal type of the crystals is now altered in many ways by one or more of the faces getting predominance over the others, the varia- tions, however, being not here so great as in the crystals from Naujakasik, in which also several of the most rare faces supervene, and which are to be more par- ticularly mentioned below. Here I shall only give a single form (figure 11) hav- Fig. 11. Schizolite. ing, besides the faces of the preceding one, also e{111}, and being often found here. The large crystal from Siorarsuit is isodiametric, and consists essentially of the three pinacoids, but is rather irregularly developed. The crystals from Naujakasik are the most varying and the richest devel- oped of all. They are of the same principal form as those from Kan- gerdluarsuk, but from this form they de- velop very much in all directions ; Fig. 12. Schizolite. of the compara- tively few well-developed crystals I shall here give some in- stances each represented only by one or by a few individuals. 128 1. Flattened after e{001} (figure 12). The combination rather simple: a {100}, 1010}, c {oot}, Fig. 13. Schizolite. n{io1}, M{110}, and 1{120}, which latter face : has not otherwise been found in the mineral. 2. Flattened after a {100} (figures 13 and 14). The combination in fig. 13: a{100} 61010} c{oo1}, n{101}, m {110}, M{110}, and p{230}; the lastnamed face has not been found in other forms. In fig. 14 are found: a{100}, b{010}, c{001}, m{110}, M{110}, n {101}, r{102}, g{111}, f{141}, ande{111}. Fig. 14. Schizolite. 3. Flattened after (010) (figure 15); a rather large and well developed cry- stal in which are found: a{100}, b{010}, c{001}, e{111}, n{101}, 9111} r {102}, and s{201}. 4. Lengthened after the c-axis (figures 16 and 17). Combination in fig. 16: a{100}, 51010}, c{001}, M{110}, n{101}, r {102}, and g{111}, in fig. 17: а{100}, 64010}, c{001}, m{110}, n {101}, r{102}, g{111}, and FÅTT Twin crystals. The small crystals from Kangerdluarsuk are very often developed as twins, exactly after the same law 129 as the pericline twins in plagioclase. The twin-axis is the b-axis. One individual is placed behind the other, as shown in figure 18. The combination of faces is somewhat varying, but gener- ally very simple; the most common one, the one figured, is: a{100}, b {010}, с1001}, and n{101}. As the two cleavage- Fig. 15. Schizolite. Fig. 16. Schizolite. directions remain unaltered by the formation of twins, this for- mation is only to be seen in developed crystals; otherwise it would probably be seen much more commonly; of tolerably complete crystals about the half is twins; from the other loca- lities they have not been found. The twin-formation is seen, as shown in the figure, by the fact that the face b{010} on one side forms an out-going angle, on the other side, exactly on the corresponding spot, a XXVI. 9 130 re-entrant one. The twin-formation is never seen to be repeated. The face b {010} is in the twins generally, especially. badly developed; the best forms have given the following values: Average Sar? Number of Calculated value Variations measurements value b:b — (010): (010) = 2691" 25° 11’—26° 47t 4 26°22 According to the calculation the faces a, 6, 6, and a are not lying in one zone. By calculation we see that the two edges (a, b) and (ab) form with each other an angle of 29. which fact together with that of the angle a:b being 76° 49 will involve that the edge between 6 and 5b gets an inclination of 461/! towards the plane a{100}. This position outside of the zone is not, however, seen by the measuring, especially on account of the faces of 1010} giving no good reflexes, but only indistinct and very complicated spots of light; neither are the crystallographic elements His i7/ Schtzotite. especially exact, and comparatively insignificant alterations in them may quite transform these small values. The twin-forma- tion cannot be ob- served through the optical relation, as the schizolite, as will be shown here- after, is in this re- spect possessed of Fig. 18. Schizolite. Twin crystal. monolinic symme- 131 trical relations with the plane of symmetry coinciding with the twin-plane. The nature of the faces have partly been mentioned in the preceding: in most of the crystals they are generally dull; a few small crystals with rather bright faces may however be found, especially among those from Naujakasik. Almost all the faces are moreover rather uneven what is seen especially distinctly on {010} which is often of considerable size; it is slightly undulating without any distinctly predominant direction, which latter fact holds good also with regard to most of the other faces. Combination-striation is only found in the zone- portion (с, 7, n) = ({001}, {102}, {101}), and in one single case between a{100} and an adjacent prismatic face (h{610} by Winther). Physical properties. The cleavage is exceedingly strong after a{100} and с{001} there is no perceptible difference between the two directions, and not the sligthest trace of any third direction can be found. The surface of fracture is uneven; the mineral is brittle, far from being so coherent as the pectolite is sometimes. The hardness is 5—51/; the specific gravity has by Winther been measured in the pycnometer to 3'089 for the mineral from Tutop Agdlerkofia, and to 3'084 for the mineral from Nau- jakasik. By determination with the fluid of Thoulet I have found respectively 3°133 and 3'101 for these varieties, further 2'993 for the small crystals from Kangerdluarsuk and 2'971 for the mineral from Siorarsuit. ‘The values are all greater than in wollastonite and pectolite, but considerably smaller than in rhodonite. The colour is rather varying; the mineral from Tutop Agdlerkofia is in its fresh state finely rose-red, but becomes brownish by transformation. The crystals from Kangerdluar- 9* 132 suk are brown or black-brown, those from Naujakasik are of about the same colour, but may sometimes be more yellow- ish, and then they are apparently quite fresh; in these latter a quite slight pleochroism may be seen, b being more strongly yellow than the other directions. The lustre is vitreous; on the cleavage faces a rather strong pearly lustre is often seen. The mineral is at most semi-transparent, sometimes almost opaque; in the interior rather great quantities of impurities are always found, mostly con- sisting in beginning trans- formation along fissures, often also in small par- ticles of aegirine. With regard to the optic orientation I have reached another result than that stated by Winther; I can suppose nothing else than that the two cleavage- directions a {100} and c{001} have been con- Fig. 19. Schizolite, optic scheme. 2 founded during the exam- ination. Of the crystal used by Winther for determining the crystallographic elements, I have cut out a piece parallel to c{o01}, and in this I have found the obtuse optical axial angle; on the other material used by Winther, it has scar- cely been possible in any way to distinguish between the two faces. Like Winther, I have also found that the optical axial plan forms a right angle with 6 {010}, that the mineral is op- tically positive, and that c is parallel to the b-axis. On the other hand | have found that the obtuse bisectrix (= а) is about perpendicular on c{001} forming an angle of ca. 14° with the a-axis anteriorly. The optical form is shown on the figure above showing a section perpendicular on the faces a {100} 133 and c{001};: by 4 and с is understood the projections in the plane of the concerning axes, while a and b are in the plane itself. The form drawn by Winther will be transformed to the above one if the two crystallographic axes are interchanged, and the figure is supposed to be seen from the opposite side. For the apparent acute axial angle in air (2&.) Winther has found 82° 40', and I have arrived at the same result by measurings on the face b{010} of a quite small crystal. Further I have by measuring on a plate after c{o01} found the appar- ent obtuse axial angle in oil (ий = 1'515) VISES Lob; From this has been calculated the real axial angle: 2V = 48° 3! and В = 1'622. For the double-refraction Winther gives on a {100} in sodium-light 0°02711. I have found, also in sodium-light on a{100} 00312 and on c{001} 0-0275 so that I suppose the same confusion of the faces as above mentioned also to have taken place on this point in the earlier description. Occurrence. As before mentioned the schizolite is found in the peg- matitic veins of the sodalite syenite and in the veins of fine grained albite found together with the former. Otherwise there are some differences in the way of occurrence on the three principal localities that are to be mentioned in the following: The crystals from Tutop Agdlerkofia (the principal type of Winther), with which the crystal from Siorarsuit is most 134 nearly to be classed, are found in snow-white, marble-like, fine-grained albite, and are formed as lengthened prisms gene- rally united into stellate groups, often also densily interwoven to a confused mass. The albite forms a quite compact and coherent mass, almost completely without cavities, and I have only in very few instances succeeded in getting the crystals tolerably entire out of il. Besides the schizolite numerous pseudomorphs of aegirine after arfvedsonite are also found swimming in the albite, but on the other hand there is never the slightest trace of unaltered arfvedsonite, and only in a few parts original crystals of aegirine; further the rare minerals epistolite and steenstrupite, the latter in well-developed crystals that are here quite fresh, what is not the ease in any other locality. In smaller numbers rather large individuals of micro- cline-micropertite are found, sometimes also tables of zinnwal- dite, and sometimes finally rather irregular crystals of sphale- rite. The relation with regard to age between schizolite and the other minerals in the albite is very varying, and seems not to be subjected to any rule whatever. The schizolite from Kangerdluarsuk is also found in grained albite, which has, however, a quite different appearance here forming a quite loose aggregate (which may be pulverized by being rubbed between the fingers) everywhere interwoven with a very great number of small pointed needles of aegirine. In this elementary matter the schizolite is found as quite small (1—5™™) brown crystals; they may be present in so great numbers, that several hundreds of them might be gathered from one kilogram. Among these fine-grained ingredients some other minerals are found in large individuals, especially microcline-micropertite; zinnwaldite, and aegirine; characteristic are also the frequently occurring masses of light green, fibrous aegirine arranged in stellate groups. Further a great many large crystals of steenstrupite are found here, always much transformed and with very uneven faces. The crystals of 135 schizolite are almost never found in the last-named minerals, so that they accordingly have only begun to be formed, when these minerals were completely formed, or only a little before this time. The relation of age between the schizolite and the small crystals of aegirine is somewhat varying; most frequently the Jatter have been formed first, so that they penetrate the schizolite in all directions. The occurrence at Naujakasik is essentially different from the preceding ones, the schizolite being here found in typical sodalite-syenite-pegmatite, consisting of microcline-micro- perlite, arfvedsonite, aegirine, eudialyte, sodalite, nepheline, and zinnwaldite, and more accessorily steenstrupite and rinkite, which latter mineral resembles shizolite very much. The schi- zolite is in most cases older than the principal minerals of the pegmatite, and therefore those individuals, imbedded between these, have most frequently their own crystalline form; the best crystals, figured in figs. 5—10, are, however, found in cavities in the pegmatite, and, when this is the case, they are often provided with very bright faces; of such crystals we have, however, only a slight material. Besides there are some- times found in the cavities small crystals of natrolite; but as a rule the walls of the cavities are formed of the principal minerals of the pegmatite itself. Chemical properties. By heating in a closed tube a small quantity of water is disengaged; before the blow-pipe the schizolite is easily melted to a slightly yellowish-green, transparent glass. With borax and phosphoric salt the mineral gives manganese reaction and slight iron reaction. It is decomposed by acids, without gela- tinization. In order to substantiate that the mineral from Kangerd- luarsuk was identical with the varieties examined by Win- ther, an analysis was made by cand. polyt. Chr. Christensen 136 the result of which (under Ш) is stated alongside of the ana- lyses of the schizolite from Tutop Agdlerkofia (I) and Nau- jakasik (Il), made by the same scientist and stated by Winther. | 1 II Ш рег cent equiv. percent equiv. per cent equiv. © BO... 51,06 0,851 51,44 0,857 51.06 0,867 \ 0,859 \ 0,875 TiO te hos 0,68 0,008 — — 0,62 0,008 Ge Oran. 1,47 0,004 -- — 0,94 0,008 ВР — = 2,40 0,011 1,03 0,005 EOS ie HER 2,79 0,039 \ 0,580 2,01 0,028 | 0,588 2,74 0,036 г 0,609 MORS: 12,90 0,181 | РО 11,69 0,165 | RO 9,84 0,139 | RO оо 19,48 0,348 20,53 0,362 22,39 0,410 My OF = — 0,13 0,003 — = Ма. 00: 10,71 0,172) 9,50 0,158 9,97 0,161 \ 0,248 0,278 0,192 ELO ER в 1,36 0,076 / 295 0,195} 0,55 0,031 / From the above equivalents it will be seen that the ratio between SiO, and RO is in all three analyses about as 3:2, as in pectolite; on the other hand neither the quantity of Na,O nor that of Na,O + H,O is in any invariable and simple ratio to the other ingredients. For the three analyses the combina- tion is about 1. 15Si0,-10R0.4(Na, H),O ll. 380,- 2RO- (Na, H),0 Ш. 9Si0,- 6RO-2(Na, H),O The combination given under Il corresponds to the com- mon pectolite formula, and | think it most natural to let it apply also to schizolite, although all the analyses show an in- sufficient quantity of H,O. To the formula 3820, -2R0 - (Na, H), where В = Mn and Ca in the ratio 1:2, and Na and H are found in the same equivalent, answers the following theoretical combination: 52-7 perct. SiO,, 13-7 МпО, 21'8Ca0, 9:1 Ма. О, 27H,0. 137 Systematic. By a comparison between the crystallographic elements of schizolite, pectolite, and wollastonite, it will be found that these three minerals are as very nearly isomorphous; for schi- zolite are: DEN Vor == TE 10613. 7172098628 a 907-11 EEE POS TR, dc, (t00) 001 9486. while in pectolite and wollastonite (after E. S. Dana, Mine- ralogy 1892, p. 373) they are respectively: 220.8 1114021209862 58 = 957,30! а:6:с = 1065312:1:0'96761 A — 95° 30’ The physical qualities are essentially alike for all the minerals, especially the cleavage after a {100} and c{001}; while the wollastonite in its optical relations is more deviating, it is a feature common to schizolite and pectolite that the acute bisectrix is parallel to the b-axis; the size of the optical axial angle is also about equal in both minerals, and they are both optically positive; on the other hand they are deviating in the fact that the obtuse bisectrix in the pectolite is about perpen- dicular on a {100} while in schizolite, according to what is stated above, it is about perpendicular on cfoo1}. If we inter- change the a- and c-axis in the shizolite we shall get optical congruity between the two minerals; but at the same time the isomorphism of the crystallographic features disappear, so that there can scarcely be any doubt that the position chosen is the one that expresses in the best way the resemblance with pectolite. Now the schizolite, as mentioned in the introduction, is also to some degree related to the rhodonite (and to the babingtonite which is in all respects related to the latter). Both minerals are manganese-silicates, triclinic, and with strong cleavage in two directions. The rhodonite, however, is with 138 regard to crystallographic and optical qualities rather widely distant from the other minerals in the group, and approaches more nearly to pyroxene as it appears in the crystallographic elements from the arrangement for the rhodonite proposed by Flink!) according to which Gs DAC y=) 072 21. 06213 a == 103° 18', В —= 108° 44, у. = 981° 39’. a:c = (100): (001) = 107° 231/2’ while in pyroxene they are a:b:c = 1°0921: 1 :0°5893 3 10550 By this arrangement it is further obtained that the two cleavage directions get a uniform position (as prismatic faces) in both minerals, and with about the same angle, which in the rhodonite is m:M = (110):(110) = 92° 28%’ and in pyroxene m:m = (110):(110) = 92° 50’ In the schizolite the angle between the two cleavage direc- tions is 85° 4’ (94° 56’), accordingly essentially different from the above. If we try to arrange the mineral in a way analog- ous with the rhodonite it will be seen that also in other direc- tions they agree very badly. The transformation must take place in such a way as to make c{001} to {110}, a{100} to {110}, b{010} to {oot}, y{101} to {100}, and m{1 10} to {111} a.s.0., so that the new indices {h,k,l,} are derived from the old ones {hkl} according to the form: | h, = l—h k, = —(l+h) [ = 1) Zeitschr. f. Krystal. 11, 1886, р. 506. 139 By this transformation the schizolite gets the elements: a: bie = 103620 2 Fe 00407 @ = 100 a:c = {100}: {001} = 98° 151/ so that it will be seen that the resemblance between the schi- zolite on one side, and rhodonite and pyroxene on the other is exceedingly slight. Consequently the schizolite must natur- ally be arranged in the way first stated. Thus the entering of Mn in the chemical composition has been of very different effect in the two minerals schizolite and rhodonite, in comparison with the minerals free of manganese, pectolite and wollastonite. The comparatively small amount of Mn found in schizolite has caused the mineral to be triclinic, while otherwise in most crystallographic and optical respects it has retained a great resemblance to pectolite. On the other hand the complete replacing of Ca by Mn, which, with regard to the chemical composition, makes the difference between rhodonite and wollastonite, has caused a complete incongruity in most respécts between the two minerals. Hoi He gies: Hat bit: у ect} ane CHR olilosi hi | ah IV. Planktonprever fra Nord- Atlanterhavet (с. 58 —60° N. Br.), samlede i 1899 af Dr. K. J. V. Steenstrup, undersøgte af C. H. Ostenfeld og Ove Paulsen. Le 4 5 Tovorgnot Anst ind M ‘309 ege a) je чае ие НА | ra) ету Madre avO yo Dit I. Indledning. Etter Opfordring af Kommissionen for Ledelsen afde geologiske. og geografiske Undersøgelser i Grønland har vi undersøgt en Samling Planktonprøver, som Dr. Steen- strup indsamlede paa en Rejse til Grønland i 1899 påa en af ham opfunden Metode; denne har han givet følgende Beskri- velse af: Indsamlingsapparatet er et 30 Cm. langt Messing- rør, hvis Forende har en Aabning af 1 Cm.s Diameter, og hvis Bund dannes af et Stykke Silkegaze, der holdes fast ved en sammenskruelig Ring; Røret er cylindrisk og har en Diameter af 4 Cm. For at skaffe Planktonet Ro til Afsætning, er der foran Gazen i en Afstand af c. 1 Cm. anbragt en Messing- plade med en Kreds af с. 3 Mm. vide Huller. Apparatet er saa- ledes særdeles let haandterligt, og det kan slæbe efter Skibet ligesom Loggen. — For at faa et fuldstændigt Profil af Nord-Atlanter- havets Plankton paa det Tidspunkt, da Rejsen foretoges, lod man Apparatet slæbe uafbrudt efter Skibet undtagen i den korte Tid, der medgik til at tage det op og skifte Silkegazen; dette skete i Almindelighed hver fjerde Time. Hver Planktonprøve repræsenterer saaledes ikke Planktonet paa et bestemt Punkt, men paa Strækningen fra den foregaaende Prøves Plads til det angivne Sted. Silkegazen var ikke af de fineste Numre, saaledes at en Del mindre Organismer sikkerlig er gaaede igennem Maskerne i den første Del af de 4 Timer, men Maskevidden formindskes 144 efterhaanden mere og mere af de Organismer, der bliver hæn- gende, indtil der indtræder et Tidspunkt, hvor Gazen tilbage- holder omtrent alt; derefter stoppes den mere og mere og tilsidst helt, og Filtreringen horer op. Der opnaaes saaledes ikke nogen kvantitativ Indsamling, og det sande Mængdeforhold kommer heller ikke rigtig frem, men man faar Prover, der an- giver, hvad der overhovedet findes i det gennemfiskede Vand, og ogsaa Mængdeforholdet mellem Organismerne kan med be- horig Hensyntagen til, at de mindste kun delvis fanges, benyttes. Apparatet har især den store Fordel, at det kan benyttes uden videre Besvær, og at det giver absolut rene Prover, da Silkegazen skiftes ved hver Optagning. Ved de sædvanlige Plankton-Net med deres store Mængde Silkegaze kan man jo ikke sætte ny Gaze paa efter hver Fangst, i alt Fald vilde det være en besværlig og tillige kostbar Fremgangsmaade. Det bør dog tilføjes, at hvad der fanges med dette Apparat, er kun de mindre Planktonorganismer (Mikroplankton), hoved- sagelig Phytoplankton og Protozoer; derimod er det kun enkelt- vis og tilfældigt, at der findes Copepoder og andre lidt større Dyr, idet disse dels skydes bort af Apparatet, dels selv. flygter bort. Dr. Steenstrup indsamlede paa Udrejsen i Juni—Juli 107 Prover, idet Apparatet slæbte hele Vejen fra Nordsoen (c. 8° O.L.) til Davis-Stræde (с. 49° V.L.) og paa Hjemrejsen i Ok- tober— November 69 Prøver fra Davis-Stræde (с. 49° V.L.) til lidt forbi Fair Isle (с. 1730' Ø.L.). Samtidig med hver Proves Optagelse blev Havvandets Overfladetemperatur taget, og oftest noteredes dets Farve. Da der fra Skibet tillige indsamledes Prøver af Havvandet til Bestemmelse af dets Saltholdighed"), 1) Knudsen, Martin og Ostenfeld, C.: lagttagelser over Overflade- vandets Temperatur, Saltholdighed og Plankton paa islandske og grøn- landske Skibsrouter i 1899, foretagne under Ledelse af C. F. Wandel. Kjøbenhavn. (G. E С. Gad). 1900. р. 15 og р. 25. [Citeres i det følgende som «Knudsen, Iagttagelser» og «Ostenfeld, Plankton Iagttagelser, 1900.» ] 145 kan der endvidere gives Oplysninger om denne for en stor Del af Rutens Vedkommende. Silkegazen med det indsamlede Plankton lagdes i et lille Glas med stærk Spiritus, og Planktonet har vi maattet skrabe af Gazen for at komme til at undersøge det; derved er natur- ligvis en Del Organismer blevne odelagte, men Hovedmassen har dog kunnet lade sig bestemme, og det er forbavsende, saa lidt de fleste Organismer har lidt ved det sikkert sterke Tryk, de har veret udsatte for, medens Apparatet slæbte. II. Formaalet med Undersøgelsen. Det har været et betydeligt Arbejde at undersoge disse 176 Prøver, og Grunden til, at vi imødekom Dr. Steenstrup's Op- fordring, var, at vi mente at kunne faa en Del vigtige Sporgs- maal besvarede ved denne Undersogelse, og det har ogsaa vist sig, at Resultaterne har en Del Interesse for Kendskaben til Nord-Atlanterhavets Plankton og supplerer de Undersogelser, som Ostenfeld!) igennem flere Aar har gjort paa dette Felt. De Sporgsmaal, som vi mente at kunne faa besvarede, var folgende: 1. Er Planktonet i Nord-Atlanterhavet saa ensformet for- delt, at man kan faa et sandt Billede af det ved at tage 15 à 20 Prover med omtrent ligelange Mellemrum paa Ruten fra Fair Isle til Kap Farvel? Saaledes er det sket ved de tidligere Indsamlinger, men man har ikke helt kunnet tilbagevise den Tanke, at der muligvis optraadte flere Planktonsamfund end dem, man kunde konstatere ved Hjælp af de indsamlede Prover. 2. Er der skarpe Grænser mellem to Havstrommes Plank- ton, eller sker Overgangen fra den ene til den anden jævnt? 3. Vil de Organismer, som bliver hængende i et Plankton- nets Masker fra den ene Fangst til den anden, være til Stede i 1) Se Noten p. 144 samt to tidligere dermed ensartede Publikationer for Aarene 1897 og 1898. [Citeres som: Ostenfeld. Plankton Iagttagelser 1898 og 1899]. RVI. 10 146 saa stor Mængde, at de forfalsker eller udvisker en Proves Karaktér ? 4. Er der i Henseende til de optrædende Organismers rela- tive Mængde nogen Forskel mellem disse Prover, der i alt Fald i nogen Tid optager ogsaa de meget smaa Organismer, og de andre Prover, som er blevne indsamlede med Net af Moller- gaze Nr. 20 eller af los Silketaft? (Naturligvis ses bort fra de storre Organismer, der omtrent ikke fanges paa den her behand- lede Metode). 5. I Tilslutning til det foregaaende Sporgsmaal kan der ved disse Prover oves en Kontrol med de omtrent samtidige Ind- samlinger fra andre Skibe, som Ostenfeld har publiceret!). 6. I hvilket Forhold til Havvandets Farve staar dets Ind- hold af Plankton? For at besvare disse Sporgsmaal maa man studere de med- folgende to Tabeller over Planktonet, som vi har udarbejdet, og hvori der er angivet: 1) Prøvens Nr., 2) Lokalitet, 3) Vandets Temperatur, 4) dets Saltholdighed, 5) dets Farve, 6) Indsamlings- tidspunktet (Dag, Maaned og Time), 7) samt Provens Indhold af Protophyter og Protozoer, opførte med den sædvanlige subjek- tive Hyppighedsskala, hvor CC betyder dominerende, C meget almindelig, + ikke sjælden, г sjælden og rr enkeltvis (kun nogle faa eller et Individ iagttagne). Med Hensyn til Bestemmelsen af de iagttagne Organismer henvises til den p. 159 ff. opforte Fortegnelse over Formerne; den slutter sig i Hovedsagen til de af Ostenfeld tidligere publicerede og flere Gange omtalte Undersogelser over Nord- Atlanterhavets Plankton. III. Oversigt over Planktonsamfundenes Fordeling paa Udrejsen (Juni—Juli). Vi gaar nu over til at gennemgaa Tabellen for Udrejsen i Juni—Juli og undersøger, hvilke Planktonsamfund der fore- ') Plankton Iagttagelser 1900, р. 79—82 og p. 85—86 samt Tabel IV, V, VII og VIII. 147 kommmer, og hvilken Udbredelse disse har. (Se Tabel I). De forste Prover er indsamlede i Nordsoen (N. 4—19) fra Kap Lindesnæs til Fair Isle. De indeholder Triposplankton og bestaar saaledes af Peridineer, medens Diatomeerne saa at sige fuldstændig mangler; kun Rhizosolenia alata forekommer, men ikke 1 storre Mængde. De Peridineer, som karakteriserer Рго- verne er: Ceratium furca, C. fusus, C. longipes, C. macroceras og С. tripos samt i mindre Mengde Dinophysis acuta og Peri- dinium divergens, dertil kommer endelig P. spinosum i de vest- ligere Prover. De tre vestligste af Nordsoproverne (N. 17—19) afviger noget fra de andre derved, at Ceratiwm longipes og С. macroceras mangler og Dinophysis acuta bliver sjælden, medens Peridinium spinosum tiltager og Gonyaulax polygramma kommer til. Fra Fair Isle og vestpaa (N. 20—24) kommer man ind i et Belte, hvis Plankton er ret vekslende for hver Prove; karakteristisk synes Forekomsten af Peridinium ovatum og P. pallidum at vere, ligesom af Rhizosolenia Shrubsolii og R. semispina; en enkelt af Proverne (Nr. 23) indeholder i Mengde Nitzschia delicatissima og N.seriata samt Thalassiosira gravida og T. Nordenskiéldit, medens ingen af disse fire findes talrig i de andre Prover. Disse Former, saavel som Cyttarocylis gigantea, skylder rime- ligvis Kystens Nerhed deres Tilstedeverelse. Fra с. 4° У. L. er vi ude i det egentlige Nord-Atlanterhav, hvad der strax kan kendes paa Forekomsten af Coccolithophora pelagica. Denne Organisme er konstant til Stede i hele Nord-Atlanterhavet fra Skotland til Kap Farvel, men findes ikke i Nordsoen. De forste af disse egentlige Atlanterhavs Prøver (Nr. 25—30) karakteriseres iøvrigt af Niteschia seriata, derimod er Rhizosolenia’er og Peridineer mindre frem- trædende end i de ostligere Prover. Nævnes kan ogsaa Cyttarocylis norvegica og C. denticulata, af hvike den sidste allerede viste sig ved Fair Isle. Mellem 8°—9° V.L. indtræder lidt efter lidt Forandringer, idet Niteschia seriata og Cyttarocylis norvegica 10* 148 forsvinder, og Ceratierne bliver hyppigere igen, navnlig С. linea- tum, som næsten ikke har været fremme i de tidligere Prover. Dette Overgangsomraade varer ved til omtrent 15° V.L., hvorfra Thalassiothrix Frauenfeldii bliver dominerende (fra Nr. 38), ledsaget af Ceratierne specielt C. lineatum, C. furca og С. fusus; i de første Prøver (N. 38—42) spiller ogsaa Nitzschia closterium en Hovedrolle og 1 et Par andre (N. 44 og 45) N. seriata og de smaa Chaetoceras-Arter (C. pelagicum og C. Schüttii, aff.), altsaa et Nitzschiaplankton. Her synes i hele dette Omraade at vere en Vekslen, som man bedst kan forklare ved at tenke sig Planktonet fordelt som Skyer i Vandet — et Forhold, som ofte er til Stede midt i Nord-Atlanterhavet i Forsommeren, og hvorpaa saavel Vanhöffen!) som Ostenfeld?) tidligere har gjort opmærksom. Afvigende fra de sædvanlige Fremstil- linger er den talrige Forekomst af de 3 nævnte Ceratier; men rimeligvis — og for С. lineatum's Vedkommende sikkert — gaar de for en stor Del igennem de sædvanlige Net. Indtil c. 31° V.L. (N. 59) forekommer dette Plankton, der vanskelig lader sig henfore til noget af de opstillede Samfund; men maaske dog kan opfattes som en Blanding af Chæto- og Nitzschiaplankton. Paa 31° V.L. ег Saltholdigheden naaet ned til с. 35,00 °/oo og bliver derved for lav for Thalassiothrix Frauenfeldii, der paa denne Aarstid synes at trives bedst i Saltholdigheder fra 35,40 %/00 til 35,00 °/oo, altsaa hvad Knudsen?) kalder «Golfstrommens centrale og den vestlige Del», især i den sidste. Paa Over- gangsomraadet, thi her er ikke Tale om bestemte Grænser, til «den ostgronlandske Polarstrom» paa 31°—35° V.L. og med с. 35,00 °/oo Saltholdighed findes (N. 60—66) en Variation af Tricho- plankton bestaaende af Chetoceras peruvianum, s.1. og Thalas- siothrix longissima samt Cyttaroculis denticulata og С. norvegica ; 1) Grönland-Expedition der Gesellschaft für Erdkunde zu Berlin 1891—93, И Ва. р. 315. *) Plankton lagttagelser, 1899, р. 72. 3) lagttagelser, р. 32. 149 den sidste af disse har manglet i alle Proverne siden c. MOV: D. Det egentlige Trichoplankton med den massevise Op- træden af Thalassiothrix longissima, som er saa karakterisk for Irmingerhavet om Sommeren, begynder forst ved c. 36° V.L. (N. 67), men bliver saa ved til с. 48° V.L., altsaa et godt Stykke forbi Kap Farvel; det er hele den gronlandske Polar- strom, som ег fyldt med dette Planktonsamfund. Som Ledsagere optræder forskellige Diatomeer og nogle Flagellater, hver i sin Afdeling af Tricho-Omraadet. I den ost- ligere Del er det Coscinodiscus marginatus, som er en for Trichoplankton karakteristisk Form; derpaa dominerer Khizo- solenia styliformis; det er et ganske ejendommeligt og for os uforklarligt Faktum, at denne Diatome, som i Almindelighed karakteriserer Nord-Atlanterhavets varme Vand, optræder her i saadan Mængde, og det har været den samme Forekomst- maade i 1893, som forledte Vanhöffen!) til at ansé den for kommende Nord fra; forøvrigt har Ostenfeld?) ogsaa tidligere konstateret dette Faktum. Den synes at holde til, hvor Tem- peraturen er over 5° C., i alt Fald bliver den sjældnere i de vestligere Prover, omend der findes adskilligt af den helt ind i Davis-Strede; sammen med den optreder i Mengde en meget ejendommelig Flagellat, Rhynchomonas marina, som Lohmann har beskrevet i 1902, og som Ostenfeld allerede i 1895 paa Ingolf-Expeditionen iagttog i disse Egne. Lengere vest paa i den sidste Afdeling af Tricho-Omraadet er Chetoceras atlanticum og Ch. boreale samt Rhizosolenia semispina dominerende (N. 100 inclusive). Kommer vi dernest ind i Davis-Strede, idet vi naar c. 60° М. В. og с. 48°30' V.L., indeholder Prøverne (N. 101—107) et Ис. р. 316. 2) Plankton Iagttagelser, 1898 р. 46. 150 | borealt-arktisk neritisk Plankton med Chetoceras debile og Ch. decipiens, Thalassiosira gravida og Pheocystis Pouchetii, og hermed holder Indsamlingerne op omtrent ved 61° N. B. IV. Oversigt over Planktonsamfundenes Fordeling paa Hjemrejsen (Oktober—November). Proverne fra Hjemrejsen (se Tabel II) er af stor Inter- esse, specielt i den vestlige Del af Ruten. De er samlede i Slutningen af Oktober og Begyndelsen af November, det vil sige i den Tid, hvor Nord-Atlanterhavets Plankton har det sydligste Preg. De forste Prover (N. 108 og 109) er tagne i Davis-Strede og er magre; de faa forekommende Organismer synes delvis at angive, at de stammer fra mindre kolde og mere saltholdige Vandmasser end dem, hvori de nu er fundne; de forekommer i meget storre Mengde i de efterfolgende Prover, og det er sandsynligt, at de er de sidste Rester af det nedenfor omtalte rige Plankton, hvis fleste Former og Individer er blevne dræbte ved Vandets Opblanding med Davis-Stredes kolde og ferske Vand. Dette rige Plankton i de folgende Prover (N. 110—126) findes i Havvand med с. 5°—6° Temperatur og 34,00—35,00 °/oo Saltholdighed, altsaa i den ostgronlandske Polarstram omkring Kap Farvel; det strækker sig fra c. 48°—38° V.L. De karakteri- serende Former er dels neritiske: Chætoceras cinctum, Ch. debile og Ch. laciniosum, Thalassiosira gravida, Niteschia seriata og Lauderia glacialis, dels oceaniske: Bacteriastrum delicatulum, Thalassiothria Frauenfeldii, Chet. decipiens, Ch. atlanticum og Ch.peruvianum, Coscinosira Oestrupii, Dactyliosolen antarcticus, Ceratium lineatum, Coccolithophora og Dictyocha speculum. Det er et Plankton, som ikke kendes fra andre Indsamlinger i disse Egne og maa stamme andetstedsfra. Den neritiske Part synes at have foretaget en betydelig Rejse, idet vi antager, at den stammer fra Islands Syd- og Vestkyst, hvor Chet. cinctum er 151 en af de mest karakteristiske Former, og hvor de andre Former ogsaa er almindeligere, dog horer maaske nogle af dem snarere til udfor @st-Gronland (Lauderia glacialis). De oceaniske Former træffes ellers mest i den ostlige Del af Nord-Atlanterhavet, hvorfra mange af dem ogsaa haves i disse Prover, og Forkla- ringen paa hele dette blandede Samfunds Optræden tænker vi os er den, at Vandmasser fra Nord-Atlanterhavets østlige Del med de oceaniske Former iSommerens Lob er strammet mod Nordvest, til de berørte Islands Sydkyst, hvorfra de tog neritiske Former med, og er langs denne gaaede vest paa til Irmingerhavet, hvor en Del af Vandmassen er revet med af og op- blandet i den ostgronlandske Polarstrom, fra hvilken ogsaa nogle af Formerne stammer; paa denne Maade finder Forekomsten af saavel subarktiske (boreale) neritiske Former som af tempererede oceaniske sin naturlige Forklaring; ligesaa forstaar man, hvordan de oceaniske Former, som almindeligvis hører til i- varmere og saltere Vand, kan findes i disse ret kolde og mindre saltholdige Vandmasser. Denne Cirkulation af Nord-Atlanterhavets Vandmasser er jo iøvrigt intet nyt, saaledes har f. Ex. C. Ryder?) nylig ved Stromflasker eftervist den, men det er sjældent, at Planktonet saa tydelig ger Tjeneste som Flottorer. Prøverne fra с. 38° У. Г. Ш с. 33° V.L. (N. 127—133) er øjensynlig tagne i et Blandingsomraade, hvor den ostgronlandske Polarstroms ydre Del stoder op til Golfstrommens vestlige Del; Saltholdigheden svinger ogsaa omkring 35,00 °/oo, den Grænse, som Knudsen har trukket mellem de to nevnte Vandmasser. Fra omtrent 33° V.L. (N. 134) begynder Nord-Atlanterhavets typiske Hojsommer- og Host-Plankton: Scoticaplankton, karak- 1) С. Ryder: Nogle Undersøgelser over Havstrommene i Farvandene mellem Norge, Skotland og Gronland. — Det danske meteorologiske Instituts nautisk-metereologiske Aarbog 1901. Kobenhavn 1902. 152 teriseret af Ceratium horridum у. intermedia og andre Ceratier, samt af enkelte Diatomeer, som Rhizosolenia styliformis og Dactyliosolen antarcticus, og nogle Tintinnodeer: Undella cau- data og Dictyocysta elegans. Som Ledsagere kan ogsaa nævnes Dictyocha speculum og fibula, endvidere Globigerina og Spiri- alis samt nogle Radiolarer. — Dette Plankton forekommer til omtrent 16° V.L. og i Havvand, der, efterhaanden som vi kommer ost paa, stiger til с. 35,30 °/oo Saltholdighed og har en Temperatur af indtil omtrent 10°. Her indtræder en Forandring, saaledes at Planktonet fra с. 16° V.L. Ш с. 4° V.L. (Nr. 158— 165) kan sondres som noget særegent. Det er ganske vist mest beslægtet med Scoticaplankton, men Ceratium horridum x. intermedia er dog kun lidet talrig til Stede; derimod er Tha- lassiothrix Frauenfeldii og delvis Th. longissima dominerende ; ejendommelige er endvidere Bacteriastrum delicatulum, Aster- omphalus heptactis, Rhizosolenia styliformis samt Syraco- sphera mediterranea. Naar den sidste undtages, ‘minder dette sterkt om de oceaniske Former fra det ovenfor omtalte rige Plankton i den ostgronlandske Polarstrom, hvad der ogsaa for andre Formers Vedkommende vil ses ved at gaa Tabellen nøjere efter. Det er herfra, vi tænker os, at det tidt nævnte Plankton føres nord og vest paa. Lignende Forskydning eller Vandring har Ostenfeld!) tidligere gjort opmærksom paa. Paa omtrent 4° V. L. forandres Planktonet med ét Slag ganske. Herfra og til noget forbi Fair Isle (с. 0° 30' 0. L.) findes et magert Plankton, bestaaende af Foraminiferer, Coscinodisker og Paralia samt nogle Ceratier; det er Oceanets Vinterplankton, som begynder at vise sig her i den østligste og varmeste Del (с. 10° Temp. og 35,40—35,50 °/oo Salth.). Øst for dette er vi inde i Nordsøen (Prøver N. 175 og 176), hvor Triposplanktonet med Ceratium macroceras etc. hersker. 1) Plankton lagttagelser, 1900, p. 85 og p. 89. 183 V. Resultater. Vi gaar nu over til at forsege at besvare de раа р. 145 stillede Sporgsmaal. 1. Sporgsmaalet om, hvor mange Prover der er nodvendige for at faa et rigtigt Billede af Planktonets Fordeling i Nord- Atlanlerhavet, lader sig besvare derhen, at den hidtidige Ind- samling af 12 à 20 Prover paa Omraadet fra Fair Isle til Kap Farvel er tilstrækkelig. Naar vi ser paa Tabellerne og paa det foran anforte, kan vi adskille folgende Partier af Omraadet, og disse Partier svarer omtrent til de forskellige Afdelinger af Golfstremmen og den ostgronlandske Polarstrem. Det østlige Parti er Nordso- partiet, hvor der efter den tidligere Plan for Indsamling af Plankton med Islands- og Gronlands- Skibe ikke har veret foretaget Indsamlinger. Derefter kommer et smalt Parti paa begge Sider af Fair Isle, hvor Kysten gor sin Indflydelse gældende, og efter dette kommer den ostlige Golfstrom- grens Parti, hvis Bredde er noget forskellig efter Aarstiden. Man maa regne, at der skal tages en Prove lige vest for Fair Isle, endvidere en paa c. 5° V.L. og en paa c. 10° V.L. Nu kommer Partiet i den egentlige Golfstrom, som naturligvis ogsaa varierer i Bredde efter Aarstiden, og det er gerne saadan, at naar den egentlige Golfstrom er bred, er den vest- lige Golfstromgren smal og omvendt; tilsammen naar de i Almindelighed til с. 35°—40° V.L.; og man kan faa til- strekkelig Kendskab til disse to Partiers Plankton ved at tage 4 Prover med omtrent lige store Mellemrum mellem 10°—35° V.L. Den ostgronlandske Polarstrom, der jo bøjer omkring Kap Farvel, har i alt Fald i Sommerhalvaaret et kvan- titativt mægtigt Plankton, der oftest er ensformigt; de to her undersogte Serier af Prover er endog usædvanlig afvexlende og tyder paa, at der bor tages i det mindste 3 Prover fra 35° V.L. til 45° V.L. Endelig ber der tages et Par Prover fra Kap Farvel 154 og lidt op i Davis-Stræde for at man kan se, hvor den ostgron- landske Polarstrom gaar, og hvor langt Kystvandet og Davis- Strædes Stromme naar. Dette bliver 10 Prover, altsaa noget under det sædvanlig tagne. Imidlertid er det jo altid bedre at have for mange Prover, og derfor — ligesom for Kontinuitetens Skyld — vil det være rigtigst at vedligeholde den gamle Ordning med omkring 15 Prover; denne er altsaa fuldtud til- strækkelig til at give en Oversigt over Nord-Atlan- terhavets Overfladeplankton paa c. 58°—60° N. B. idet man faar Prover fra alle de Vandmasser, som fore- kommer der. 2. I ner Forbindelse med det nu behandlede Sporgsmaal staar Sporgsmaalet, om der findes skarpe Grænser mellem Planktonsamfundene. Af det foran anforte og af Tabellerne fremgaar det klart, at der i Nord-Atlanterhavet i Almin- delighed ikke er skarpe Gr&nser mellem Plankton- samfundene, men at de forbindes med hverandre ved Blan- dingsomraader, der ofte udmærker sig ved fattigt Plankton, til andre Tider ved særlig rigt Plankton. Denne jævne Overgang er en naturlig Folge af, at Strommene i dette Omraade ikke har skarpe Grænser. For Planktonets Vedkommende er der dog en skarp Grænse, nemlig mellem Nordsoplanktonet og Skotlands Kystplankton paa den ene Side og mellem dette og den ostlige Golfstromgrens Plankton paa den anden; denne Grænse ligger ofte omkring 4° V.L., undertiden noget ostligere. 3. At der saaledes (med den nævnte Undtagelse) ingen skarpe Grænser findes, tilintetgør den Indvending, som kunde frem- sættes mod de tidligere Indsamlinger, at de jævne Overgange skyldtes Forurensning fremkommer ved, at der benyttedes samme Net. Der er saaledes ingen Grund til at antage, at de faa Organismer, der eventuelt vil blive siddende i de sædvanlige Nets Masker fra den ene Fangst til den anden, kommer til at spille nogen Rolle for Bedommelsen af Planktonproverne; man kan sikkert date D US no gaa ud fra, at det er saa faa Individer, at de forsvinder i de avriges store Mengde. | 4. Medens de tre foregaaende Spergsmaal har kunnet be- svares fuldt ud tilfredsstillende med Hensyn til de hidtil brugte Metoder, er dette ikke rigtigt Tilfældet med de folgende. Spergsmaalet, om der er nogen Forskel mellem den relative Mengde af Organismer i Plankton samlet paa Dr. Steenstrup’s Metode og i Plankton samlet paa almindelig Maade, maa be- svares bejaende. Thi som nævnt i det foregaaende lægger der sig hurtigt et Lag af Plankton-Organismer paa den lille filtre- rende Flade, og derved bliver den i Stand til at tilbageholde de mindre Former, som gaar igennem det rene Nets Masker. Listerne viser ogsaa forst og fremmest den konstante og rigelige Forekomst af Coccolithophora pelagica, der ved de tidligere Ind- samlinger kun i Ny og Næ især i Trichoplankton holdes tilbage. Lohmann har i sine Afhandlinger om Mollergazens Filtrerings- forhold ogsaa peget paa dette Forhold!). Ogsaa mange andre Smaaorganismer, især Peridineer, men ogsaa andre f. Ex. Syracosphæra, fanges ved Dr. Steenstrups Indsamlingsmaade. Det er dog kun en Del af disse Smaaorganismer, som tilbage- holdes, og der vil sikkert være mange flere at finde, naar man vilde anvende de af Lohmann (1902, I. c.) anbefalede Silketaftfiltre eller endnu bedre Appendikulariehylstre. Den Fangst af Smaa- organismer, som sker, forandrer jo noget den relative Hyppig- hed af Mikroplanktonets Former, hvad der vil fremgaa ved at sammenholde de to Lister med Listerne i Ostenfeld's flere Gange nævnte Arbejde. Imidlertid er det dog kun smaa For- andringer, der fremkommer herved, idet de hovedsagelig bestaar i Tilføjelse af de meget smaa Former; derfor giver de hidtil !) Lohmann, H.: Ueber das Fischen mit Netzen aus Müllergaze N. 20. — Wissensch. Meeresuntersuch., Abt. Kiel. Neue Folge. Bd. 5. Heft. 2. 1901. Lohmann, H.: Neue Untersuchungen über den Reichthum des Meeres an Plankton. — Ibidem Bd. 7. 1902. 156 opferte relalive Mængdebestemmelser alligevel et omtrent rigtigt Billede af, hvilke Former der spiller størst Rolle i Nord- Atlanterhavets Mikroplankton; der faaes med andre Ord ogsaa paa den hidtil benyttede Metode en ret fyldestgørende Oplys- ning om de for Havets Økonomi vigtigste Organismer, de stofproducerende. 5. Tilbage-staar at sammenligne de to her publicerede Ta- beller med Ostenfeld’s Lister fra omtrent samtidige Indsamlinger med andre Skibe. Indsamlingerne fra Overrejsen i Juni— Juli (Tabel I) ligger i Tid omtrent midt imellem Route 8 (Tåbel IV) og Route 10 (Tabel V) i Ostenfeld's Lister for 1899. Som det fremgaar af М. Knudsen's Kort i samme Pjece"), forløber disse Router omtrent ens, kun gaar den første Del af Route 8 noget nord- ligere, i det den berører Færøerne; Overrejsens (Tabel I) Route er hos Knudsen betegnet som Nr. 9. Der findes nu hos Ostenfeld foruden Listerne en kort Beskrivelse af Planktonsamfundene saavel fra Route 8 (p. 79) som fra Route 10 (p. 80), og sam- menholdes disse to med den ovenfor givne Beskrivelse af Tabel I's Planktonsamfund, vil man se, at denne danner еп smuk Forbindelse mellem de to og viser, hvordan Planktonet forskydes i Nord-Atlanterhavet i Sommertiden. De ostlige Prover fra de tre Router ligner ikke hinanden meget, men her er ogsaa Stromningerne mere varierende, og Kystens Nærhed bevirker ogsaa, at det er mere tilfældigt, om en Prove bliver samlet i Kystvand eller i oceanisk Vand. Saasnart man er kommen vestligere end Færoerne, træder Ligheden bedre frem. Saavel i Route 8 som i Tabel I's Prøver indtages Omraadet mellem c. 10° og c. 30° V.L. afvekslende af Chæto-Nitzschia- plankton og smaa Peridineer; disse Samfund er i Route 10 forsvundne og har givet Plads for Scoticaplankton. Vestligere, с. 35°—45° V.L., findes i alle tre Router et rigt Trichoplankton med mange indblandede Former, saaledes spiller Rhizosolenia !) Knudsen, Jagttagelser. 157 styliformis en ret fremtrædende Rolle i en Del af Proverne, medens den ellers ikke plejer at findes i saadant Selskab. Endelig ligner de to første Router hinanden deri, at Phæocystis i begge findes omkring Kap Farvel. Ved at se paa de Længde- grader, hvor de enkelte Organismer begynder at optræde, frem- gaar det ret tydeligt af de tre Router, at Begyndelsesstedet ligger vestligere og vestligere, naar man gaar fra Route 8 til 9 og derfra til 10 — med andre Ord, at Organismerne fores vestpaa (og nordpaa), efterhaanden som Sommeren gaar; i den sidste Route er jo alle Diatomeerne forsvundne mellem 10° og 30° V:L. Hjemturens Indsamlinger, Tabel И, fra Oktober — November lader sig ikke saa godt sammenholde med Listerne hos Osten- feld, da der ingen nogenlunde samtidige Indsamlinger er tværs over Atlanterhavet. De Lister, der bedst kan sammenlignes er N. 14 (første Halvdel af September) fra Vest-Grenland til Fair Isle og N. 15 (3.—9. Septm.) fra Angmagsalik til Fair Isle, altsaa en Del nordligere (1. с. р. 83—85). Som omtalt ovenfor (p. 151) maa man tænke sig, at det rige Plankton i vor Under- sogelse fra Havet syd for Kap Farvel har foretaget en Cirkulation fra den ostlige Del af Nord-Atlanterhavet langs Islands Sydkyst over til udfor Angmagsalik og derfra sydpaa. Dette gores ogsaa sandsynligt, naar man ser paa Route 15, hvoraf det fremgaar, at Bacteriastrum delicatulum o.a. Former allerede da i første Halvdel af September var fremtrædende i den ostgronlandske Polarstrom. For den øvrige Dels Vedkommende (fra с. 30° V.L.) findes i alle Routerne Scoticaplankton. Alt i alt kan man saaledes af den her gjorte Sammen- ligning gore den Slutning, at den sædvanlige Metode giver fuldtud brugbare Resultater, en Slutning, som ogsaa fremgik af Besvarelsen af de andre Spørgsmaal. 6. Endelig kommer vi til det sidste Sporgsmaal: Kan Hav- vandets Farve siges at staa i Forhold til Planktonet? Dette er jo et gammelt Problem, og mange arktiske Expeditioner har 158 fremhævet Polarvandets gronlige, ja næsten brunlige Farve og ansét dette Fenomen for at skyldes de store Diatomémasser 4). Til en vis Grad og i store Træk er dette ogsaa uden Tvivl rigtigt, men man kan efter de af Dr. Steenstrup gjorte Farveoptegnelser ikke finde noget regelmæssigt og nojagtigt Sammenhæng mellem Vekslingerne i Planktonets Art og i Hav- vandets Farve. Dr. Steenstrup har i sin Rejseberetning fra 1898 *) gjort Rede for, hvorledes han har udført sine Bestem- melser af Havvandets Farve, og har ogsaa omtalt, at Ostenfeld ved en forelobig Gennemgang af disse Prover kun har kunnet godtgøre «den kendte lagttagelse, at stærkt gulgront Vand er mere planktonholdigt end blaatr. Men som sagt nærmere er vi heller ikke naaet ved denne Undersogelse af Prover fra 1899; dog maa det paapeges, at denne Undersogelse udelukkende er af kvalitativ Art og altsaa kun kan sige noget om Planktonets Art ikke om dets Mengde. I Tabellerne er der foroven anfort Havvandets Farve, efter Dr. Steenstrup’s Bestemmelser, redu- ceret til Forel’s Skala. Farveobservationerne er udforligst ud- forte paa Overrejsen, og det er derfor iser Tabel 1, som Бог betragtes. Gennemgaaende viser det sig, at overalt hvor der er rigt Diatoméplankton, saaledes især i den vestlige Del, er Havets Farve grønlig (IV— VII paa Skalaen); men det er umuligt at gaa nærmere i Detailler. For blot at tage et Par Eksempler, bedes man se paa Prøve N. 75 og Nr. 76; af disse har N. 75 Farven VII og Nr. 76 Farven IV, men sammenholder man Plankton- listerne fra disse to Prøver, er der næsten ingen Forskel at finde hverken i Henseende til de forekommende Organismers Årt eller deres relative Mængde. Lignende er Forholdet mellem N. 81 og Nr. 82 (V og Ill paa Skalaen). Det fremgaar altsaa heraf, at der (ved en kvalitativ Undersøgelse) ikke kan paa- 1) Cfr. Brown, R.: One the discoloration of the Arctic Sea. - Scoresby, jun.: An Account of the Arctic Regions, etc. ?) Medd. om Grønland. XXIV. p. 251—256. 159 vises еп nøjagtig Sammenhæng mellem Havvandets Farve og Planktonets Art og relative Mængdefor- hold, men vel en Relation i store Træk. Hermed kan vi slutte de almindelige Betragtninger, som Undersøgelsen af disse mange Prøver har givet Anledning til. Vi tror at kunne sige, at denne Undersøgelse har været af Be- tydning, iser naar den tages i Forhold til de sedvanlige Under- sogelser af Nord-Atlanterhavet; thi disse har faaet en fast Bund at bygge paa. VI. Fortegnelse over de iagttagne Planktonorganismer samt Bemærkninger til nogle af disse. For at Tabellerne ikke skulde blive for store, har vi ikke opført de mindre hyppigt forekommende Arter paa dem. Disses Forekomst maa derfor søges oplyst dels paa den efterfølgende Fortegnelse, hvor de ere mærkede ved en Stjærne, og hvor der ved hver af dem angives, i hvilke Prøver den forekom samt dens Hyppighed, og dels i den derefter følgende Liste, hvor | de findes opførte efter Prøvernes Nummer. Paa Tabellerne er de Prøver, hvoraf der er udeladt Arter, ligeledes mærkede ved en Stjærne foroven. I. Chlorophyceæ. *Pachysphaera pelagica Ostf. Fandtes i følgende Prøver: 11rr, 17rr, 25rr, 47 rr, 76 тг, 139rr, 140 гг, 148 гг, 149 rr, 150rr, 151 rr. ||. Bacillariaceæ. Asteromphalus heptactis (Breb.) Ralfs, incl. А. Ноокет Ehbg. —- Fandtes vest for Fair Isle, i Irmingerhavet og ved Kap Farvel. 160 Bacteriastrum delicatulum Cl. Forekom massevis omkring Kap Farvel og spredt gennem Irmingerhavet og til Fair Isle. *B. elongatum Cl. Fandtes i Prove 41 rr. *Cerataulina Bergonu Perag. Fandtes i folgende Prøver: гг. дБ rr, 46 tr, Allee, 11207, 15908: Chetoceras atlanticum Cl. Fandtes især omkring Кар Farvel. Ch. boreale Bail, incl. Ch. Brightwellii (CI) Forekomst omtrent som foregaaende. Ch. debile Cl. Ch. decipiens Cl. Ch. diadema (Ehbg.) Gran. Ch. laciniosum Schiitt. De fire sidste fandtes iser omkring Kap Farvel. Ch. pelagicum Cl. (Ch. Ostenfeldi Ci) Forekom meget spredt. Ch. peruvianum Bail, incl. Ch. criophilum Castr., Ch. convo- lutum Castr. Fandtes spredt over næsten hele Atlanterhavet med Maximum omkring Kap Farvel. Ch. Schüttii Cl. aff. Forekom paa Udrejsen ikke vest for 31° V.L., men fandtes paa Hjemrejsen ved Kap Farvel og herfra spredt til 14° V.L. *Ch. skeleton Schütt. Fandtes i folgende Prøver: 111 rr, 138 rr. Corethron criophilum Castr. Fandtes især omkring Kap Farvel. Coscinodiscus concinnus W. Smith. Fandtes kun i Nordsgen. C. excentricus Ehbg. Spredt, forekom ogsaa i Nordseen. C. marginatus Ehbg.; A. Schmidt, Atl. d. Diatomaceenkunde tab. 62, f. 1—5, 9, 11—12, tab. 59, Г. 11. С. fimbriato-lim- batus Ehbg.; A. Schm. tab. 65 f.3—6, tab. 113 f. 2, С. limbatus А. Schm. tab. 65 f. 7; С. Oculus Iridis A.Schm. tab. 63 Г. 7; С. robustus A. Schm. tab. 62 f. 16, non Grev. Denne smukke. Diatomé er let kendelig ved sine store Areoler og den brede Kant, der synes yderligere forstorret, naar ve PPS 161 man ser Organismen fra den mindste Skals Ende. Skallen er temmelig tyk og kun svagt hvælvet, og indenfor Kanten ses ved stærk Forstorrelse en uregelmæssig Tornrække eller bedre Række af uregelmæssige Takker. — С. marginatus forekom paa Ud- rejsen mellem 30° V.L. og Kap Farvel og paa Hjemrejsen fra 30° V. L. til 26° У. L., synes altsaa i Mellemtiden at vere bleven flyttet et Stykke imod Øst ind i Irmingerhavet. С. ‘осшиз Iridis Ehbg. Spredt, ikke i Nordsøen. С. radiatus Ehbg. (s. lat.). Fandtes især i den østlige Del af Atlanterhavet, helt ind i Nordsoen. *C. stellaris Roper. Fandtes i Prove. 125 rr. *C. subtilis Ehbg. Fandtes i folgende Prøver: 117 rr, 126 rr. Coscinosira Oestrupii Ostf. Fandtes paa Udrejsen fra c. 10° til:35° У. L., paa Hjemrejsen fra. 47° til 38° V. L. (omkring Kap Farvel), synes altsaa at vere bleven flyttet imod Vest. Dactyliosolen antarcticus Castr.. Forekom spredt paa Hjem- rejsen, men manglede mellem 39° og 30° V.L., 9: i Irminger- havet. =D. tenuis (Cl.) Gran. (D. mediterraneus Perag. v. tenuis Cl.) Fandtes i folgende Prøver: 44rr, {itrr, 1{2rr, 113rr, 124 rr, ВАУ тг, 127 rr, 138 rr, 140 rr, 145. rr; 157 rr, 158i ery 1600085 165 rr. *Euodia cuneiformis (Wall). Fandtes i folgende Prøver: 149 тг, 152 rr, 153 rr. 1 *Fragilaria oceanica Cl. Fandtes i folgende Prøver: 102 rr, sm 10бтту 109 rr; #10 rr, 110 гг, 112 г, 113 rr, PhS rr,2447 гг, 119 гг, 121 тг, altsaa omkring Kap Farvel: *Hyalodiscus stelliger Bail. (FPodosira maculata W. Sm.). Fandtes i folgende Prover: 167 rr, 169 rr, 170 rr, 171 rr, 172 rr, altsaa kun i Nordsøen. Lauderia glacialis (Grun.) Gran. Fandtes kun omkring Kap Farvel. * Leptocylindrus danicus Cl. Fandtes i folgende Prøver: 22 rr, 23 тг, 24rr, d.v.s. Vest for Fair Isle... XXVI. 11 162 Nitzschia Сояетит Ehbg. Fandtes mellem 13° og 24° V.L., altsaa S. for Island. N. delicatissima Cl. Fandtes i det østlige Atlanterhav. N. seriata Cl. Fandtes især V. for Fair Isle og ved Kap Farvel. Paralia sulcata (Ehbg.) CI. Fandtes hovedsagelig i Nordsøen. * Planktoniella sol (Wall.) Schütt. Fandtes i Prøve 163 гг. Rhizosolenia alata Btw. Forekom paa Udrejsen (som var. gracillima) i Nordsøen og i Atlanterhavet til 15° У. L., paa Hjemrejsen spredt fra с. 48° V.L. til Fair Isle, dog med Standsning i Irmingerhavet (41°—29° У. L.). ВЛ. obtusa Hensen. Forekom paa Udrejsen spredt fra 31° V.L. til Kap Farvel. Rh. semispina Hensen. Fandtes i det østlige Atlanterhav spredt, i Mængde omkring Kap Farvel. “Rh. setigera Btw. Fandtes i Prove 176 гг. Rh. Shrubsolei Cl. Forekom paa Udrejsen ret hyppigt i det vestlige Atlanterhav, indtil 39° V.L. Manglede ved Kap Farvel og næsten ogsaa paa hele Hjemrejsen. “Rh. Stoltherfothii Perag. Fandtes i folgende Prøver: 24 гг, 34 гг, 111 тг, 113rr, 114 тг. Fh. styliformis Biw. Fandtes spredt over hele Atlanterhavet, ved Kap Farvel i stor Mængde. Fh. sp. Under denne Betegnelse er i Tabellen opført en Organisme, der ligner Ай. styliformis, men mangler dens Ved- hæng. Gran mener ifolge skriftlig Meddelelse, at det maaske ег АЛ. Debyana Perag., og Cleve foreslaar at benævne den Rh. Temperei Perag. у. acuminata Perag. Rh. Debyana er ufuld- stendig kendt, og Peragallos!) Figurer af den ere ikke gode, men den har den Fordel fremfor Ah. Temperei у. acuminata, at den er beskreven fra det nordlige Atlanterhav. Fandtes paa Hjemrejsen spredt fra 37° V.L. til Fair Isle. !) Monographie du genre Rhizolenia. Le Diatomiste. I, 1892. 163 Thalassiosira bioculata (Grun.) Ostf.,. Phytopl. о. t. Færôes, in Botany of the Fieröes, Part И, 1903; Coscinodiscus bioculatus Grun. Fandtes ikke ostligere end 14° V. L. og ikke vestligere end 42° V.L., spredt. Th. gravida Cl. Forekom spredt V. for Fair Isle, men i stor Mængde omkring Kap Farvel. Th. Nordenskiöldii Cl. Fulgtes omtrent med foregaaende, men forekom i langt ringere Mængde. Th. subtilis (Ostf.) Gran. Spredt i Atlanterhavet. Thalassiothrix Frauenfeldii Grun. Hyppig i Atlanterhavet. Paa Udrejsen var dens Vestgrense ved omtrent 31° V. L., paa Hjemrejsen var den hyppigst omkring Kap Farvel og ved Fair Isle. Th. longissima Cl. et Grun. Fandtes hyppigt i hele Atlan- terhavet med et stort Maximum i Irmingerhavet til Kap Farvel. II. Pterospermatacez. * Pterosperma dictyon (Jürgs.) Ostf. var. Fandtes i Prove 120 гг. *Pt. labyrinthus Ostf., Phytopl. о. t. Færoes. 1. с. Fandtes i Prove 162 rr. *Pt. Моби (Jörgs.) Ostf. Fandtes i folgende Prøver: 10 гг, 49 rr. * Pt. polygonum Ostf., Pl. fra det rade Hav og Adenbugten; Vid. Meddel. 1901. Fandtes i Prove 156 rr. "Pt. Vanhöffenii (Jörgs.) Ostf. Fandtes i folgende Prøver: 12 тг, 138 тг, 140rr, 142 rr. Ш. Cystae. *« Xanthidium multispinosum» Mobius. ‘Fandtes i folgende Ргвуег: 8r, 11rr, 16 rr, 19rr, 20 тг, 25 гг. *Xanthiopyais sp. Fandtes i folgende Prøver: 101 rr, 103 гг, 104 rr, 105 тг. * Pyrocystis lunula Schütt. Fandtes i folgeude Prover: 15 rr, 32 гг. 112 164 i "IV. Peridiniaceæ. SEKS *Amphisolenia globifera Stein. Fändtes i Prove 148 гг: 10" *A. inflata Murr. et Whitt. Fandtes i Ргоуе 149rr. *Ceratium bucephalum Cl. Fandtes i folgende Prover : 21 rr; 26 rr, 175+; 176 r. | [sol 49, 9 vy *C. compressum Gran. Fandtes’i Prove 175 тг. Ci fürca (Ehbg.) Clap: Lachm. Forekom НН 1 det ostlige Atlanterhav og i Nordseen. ist | morsel Hoe С. fusus' (Ehbg.) Duj. Forekom'i Nordsoen og havde paa Udrejsen Vestgrænsen 33° Vil. "Paa oe as forekom 1 næsten overalt. JE: | C:horridum Cl. Vi folger Gran i hans Betragtninger over _ de herhen hørende Former og benytte Cleves Navn i Stedet for C. scoticum Schütt. Den hyppigste Form var var. intermedia Jörgs., og dette er derfor benyttet i Tabellen. Manglede omkring Kap Farvel, havde sit Maximum i Irmingerhavet. *C. hyperboreum Cl.’ Fandtes i Prove 24 гг. *С. inequale Gourr. " (C. reticulatum Ostf., vix Pouchet). Fandtes i folgende Prøver: 136 гг; 160 rr, 163 тг, 175 тг, 176 гг. С. lineatum (Ehbg.) Cl. Paa Udrejsen havde” den Vest- grænsen 35° V.L., men forekom paa Hjemrejsen hele Vejen. С. longipes (Bail.) Cl. Forekom paa Udrejsen i Nordsøen, paa Hjemrejsen omkring Kap Farvel, her dog kun spredt. С. macroceras Ehbg. Fandtes næsten kun i Nordsøen. *C.neglectum Ostf., Phytopl. o.t.Feröes. Fandtes i Prøve 55 гг. С. tripos (0. Е. Müll.) Nitzsch., f. atlantica Ostf.' Fandtes paa Udrejsen til 28° V.L., iser hyppigt i Nordsoen, paa Hjem- rejsen i Mengde @. for 32° V.L. Dinophysis acuminata Clap. Lachm., incl. D. granulata Cl. Forekom paa Udrejsen især i Nordsoen, spredt over Atlanter- havet, manglede paa Hjemrejsen. D. acuta Ehbg. Fandtes spredt nesten overalt, hyppigst i Nordsoen. Manglede paa Hjemrejsen omkring Fair Isle. *D. hastata Stein. Fandtes i Prove 47 rr. 165 1 © D, \norvegica Clap: Lachm.: Fandtes i folgende: Prover: fom, (ir, 44 rr, 52 Tr: ‚ OD) D. rotundata Clap. Lachm. (D: Michaelis «Ehbg.»). : Fore- kom paa Udrejsen i Nordsøen og i Atlanterhavet til 42° У; Li paa Hjemrejsen spredt, manglede fra 16° V. L: iv ‚SD. «вр. Stein, РИ XX f.' 22 Fändtes i Prove 148 тг. *D. sp. Fandtes i Prove 138rr, 156 rr. Diplopsalis lenticula Bergh. ‚Forekom paa Udrejsen spredt i Nordsøen” og 1. Atlanterhavet til 34° У. L., paa Hjemrejsen spredt hele Vejen, manglede i Nordsoen. ‘ae © AD, saecularis Murr. et Whitt. .Fandtes i folgende Prøver: 17rr, 18rr, 20rr, 30 rr, 141 rr, 135 гг. (var.). *Eauviella compressa (Bail.) Ostf. Fandtes i folgende Prøver: 146 гг, 158 rr, 160 rr. ‚ *Glenodinium trochoideum Stein. Fandtes i følgende Prøver: 45 гг» 119 тг. ER: *Goniodoma acuminatum Stein. . Fandtes i Prove 118 тг. * Gonyaulax polyedra Stein. Fandtes i folgende Prøver: 20 гг, S6 Tr, 53 rr. | G. polygramma Stein. Forekom fra ®. for Fair Isle til 28° V.L., manglede paa Hjemrejsen. G. spinifera (Clap. Lachm.) Dies. Fandtes paa Udrejsen i den vestlige Nordso og meget spredt i Atlanterhavet til 42° V.L., paa Hjemrejsen spredt fra Kap Farvel til 32° У. Г. og У. for Fair Isle. ‚ *G. sp. Fandtes i Prøve 62 +. *Олуюхит gladiolus Stein. Fandtes i folgende Prøver: 41 rr, 43rr, 138 гг, 154 тг. D 44 10. Milneri Murr: et Whitt. Fandtes i folgende Prøver: 139 rr, 149 rr. *О. reticulatum (Stein) Lemm. Fandtes i Prøve 158 rr. *О. scolopax Stein. : Fandtes i folgende Prover: 121 тг, 124 rr, 128 тг, 163 тг; 165 rr, 166 rr, 167 гг. *О. sphaeroideum Stein. Fandtes i folgende Prøver: 39 rr, 166 47 rr, 48 гг, 62 rr, 63 гг, 65 rr, 149 rr, 151 гг, 156 rr, 158 тг, 160 гг, 162 гг. * О. sphaeroideum var. ети п. var., Den af Stein, Atlas, PI. V. f. 11, afbildede «О. spheroideum» er sikkert forskellig fra den typiske Form (Stein, Atlas Pl. V, Г. 9, 10), men foreløbig betragter vi den blot som Varietet. Fandtes i folgende Prover: 139 гг, 141 тг, 142 гг. * Peridinium sp., aff. P. catenatum Levand. Fandtes i fol- gende Prøver: 36 гг, 38 тг, 39 гг, 40 тг, 42 гг, 43 тг, 44 гг, 51 гг, 59 тг, 102 гг. Р. сотсит Gran. Fandtes раа Udrejsen spredt indtil 27° V.L., paa Hjemrejsen meget spredt hele Vejen. *Р. (decipiens Jörgs.?) Fandtes 1 Prove 48 гг. P. depressum Bail. Spredt, manglede paa Udrejsen mellem 34° og 42° V.L. og paa Hjemrejsen mellem 38° og 14° V.L. P. divergens Ehbg. Forekom paa Udrejsen i Nordsøen og i Atlanterhavet til 30° V.L., paa Hjemrejsen spredt, manglende i Nordsøen. *Р. elegans Cl. Fandtes i Prove 133 гг. *P. globulus Stein et var. Fandtes i folgende Prøver: 50 гг, 55 гг, 131 rr, 133 гг, 135 тг, 138 гг, 156 тг, 157 гг, 158 rr, 162 гг. Р. oceanicum Vanh. Forekom. раа Udrejsen spredt mellem 18° og 38° V.L., paa Hjemrejsen ret hyppigt; ikke i Nordsøen. P. ovatum (Pouch.) Schiitt. Var paa Udrejsen hyppig i Nordsgen, spredt i Atlanterhavet til 39° V.L., paa Hjemrejsen spredt, ikke i Nordsøen. — — var. Fandtes i folgende Prøver: 14rr, 145 тг. P. pallidum Ostf. Fandtes paa Udrejsen spredt i Nordsoen og i Atlanterhavet til 35° V.L., paa Hjemrejsen spredt fra Kap Farvel til 33° У. Г. P. pendunculatum Schütt. Forekom paa Udrejsen spredt mellem 9° og 19° V.L., paa Hjemrejsen meget spredt. P. (pellucidum Bergh?) Forekom paa Udrejsen spredt til 33° V.L., paa Hjemrejsen fra Kap Farvel til 25° У. L. 167 P. spinosum Murr. Whitt.(?. Fandtes temmelig hyppigt i Nordsoen. Р. Steinü Jörgs. (P. Michaelis «Ehbg.»). Fandtes paa Udrejsen spredt til 31° V.L., paa Hjemrejsen spredt fra Kap Farvel til 38° V.L. *Р. tripos Murr. & Whitt. Fandtes 1 Prove 158 гг. *Phalacroma minutum Cl. Fandtes i folgende Prover: 140 rr, 141 гг, 156 гг, 164 rr, 165 гг. *Рь. Rudgei Murr. & Whitt. Forekom i Proverne: 140 гг, 141 rr. Podolampas palmipes Stein. Fandtes paa Hjemrejsen spredt eller ret hyppigt fra 45° V.L. til Fair Isle. *Prorocentrum dentatum Stein. Fandtes i folgende Prover: 38 г, 40rr, 42rr, 46rr, 47r, 48 rr, 49 rr, altsaa S. for Island. *P. scutellum Schröder. Fandtes i folgende Prøver: 33 rr, 39 гг, 40 гг, 48rr, 56 rr, 57 +, 58 rr, altsaa S. for Island. *Pyrophacus horologicum Stein. Fandtes i folgende Prøver: i7r, 18rr, 32rr, 34 гг, 47 rr, 56 rr. У. Flagellata. Phaeocystis Pouchetii (Har.) Lagerh. Forekom omkring Kap Farvel. Rhynchomonas marina Lohmann, Neue Unters., 1902, p. 48, PI. II, Г. 42—45. Forekom omkring Kap Farvel i ret stor Mengde; allerede bemerket dér i 1895 (Ingolf-Expeditionen) af Ostenfeld. Coccolithophora pelagica (Wall.) Lohm., Arch. f. Protisten- kunde I, р. 138. Almindelig over hele Atlanterhavet, men ikke funden i Nordsøen. Syracosphaera mediterranea Lohm., 1. с., р. 134, PI. IV, Г. 31. Fandtes paa Hjemrejsen V. for Fair Isle. *S. pulchra Lohm. 1. €. р. 134, Pl. IV, f. 36. Fandtes i fol- sende Prøver: 145 тг, 158 гг. 168 "Endvidere forekom i et Par Prøver: en Organisme, som mindede om Scyphosphæra Apsteini Lohm. VI: Silicoflagellata. > Dictyocha fibula Ehbg. Fandtes i Hovedsagen kun paa Til- bagerejsen mellem 28° V.L. og Fair Isle. D. speculum Ehbg. Fandtes paa Udrejsen mellem 30° У. L. og Kap Farvel, paa Hjemrejsen spredt eller ret hyppigt i hele Atlanterhavet, manglende kun mellem 38° og 29° У. 1..,. 9: 1 Irmingerhavet. = УП. Radiolaria. Challengeria tridens Haeck. Forekom vesentlig kun omkring Kap Farvel. Acanthometrider fandtes spredt i Atlanterhavet paa Hjem- rejsen. De ovrige Radiolaria forekom temmelig hyppigt i Atlanter- havet paa Hjemrejsen. | УШ. Tintinnoidea. *Amphorella Steenstrupü (Clap. Lachm.) Dad. Fandtes i fel- gende Prøver: 8rr, 9+, 10r, Ihr, 12г, 13r, 14r, altsaa kun i Nordsøen. Codonella pusilla Cl. Forekom paa Hjemrejsen spredt eller ret hyppigt fra Kap Farvel til Fair Isle, manglede dog mellem 39° og 30° V.L., 2: i Irmingerhavet. *Cyttarocylis calyptra Cl. Fandtes i folgende Prøver: 22 гг, 40 гг, 41 rr. | С. denticulata Ehbg. (s. lat.). Forekom næsten overalt i Atlanterhavet. С. gigantea Brandt. Forekom meget spredt i Nordseen 05 ved Kap Farvel. iz C. norvegica (Dad.) Jörg. Forekom temmelig hyppigt V. for 169 Fair Isle, temmelig hyppigt eller spredt mellem 28° V. L. og Kap Farvel, manglede paa Hjemrejsen næsten fuldstændigt. Dictyocysta elegans Ehbg. Forekom paa Udrejsen næsten ikke, paa Hjemrejsen. temmelig hyppigt eller spredt fra 32° V.L. til Fair Isle. =D. templum Haeck. Fandtes i Bike då IT. Piychoeylis urnula (Clap. Lachm.) Brandt. Forekom paa Udrejsen meget spredt i Atlanterhavet, раа Hjemrejsen temmelig hyppigt eller spredt. fra Kap Farvel til 16° V.L. Tintinnus acuminatus Clap. Lachm, Forekom meget spredt, i storst Mængde omkring Kap Farvel paa Hjemrejsen. *Tintinnopsis beroidea ‚Stein. Fandtes i folgende Prover: 171+, 172r, 173 rr, ailsaa kun i Nordsøen. Undella caudata (Ostf.) Cl. Forekom paa Udrejsen slet ikke, paa Hjemrejsen spredt eller temmelig hyppigt mellem 32° og 14° V.L. IX. Foraminifera. Globigerina forekom spredt i Atlanterhavet paa Udvejen, hyppigt paa Hjemrejsen, naaende helt ind i Nordsøen. Andre Foraminiferer forekom i Nordsøen paa Hjemrejsen. X. Copepoda. Forekom paa Udrejsen vesenlig kun У. for Fair Isle og i Irmingerhavet, paa Hjemrejsen spredt eller temmelig hyppigt, dog med flere Ophold, Г. Ех. mellem 35° og 25° V.L. Smlg. $. 144. XI. Mollusea. Spirialis retroversus Flem. Forekom paa Udrejsen spredt fra 18° V. L. til Kap Farvel, paa Hjemrejsen hele Vejen, ofte hyppigt. Muslingelarver fandtes i folgende Prøver: 21 rr, 27 rr, 28 гг. 170 УП. Liste over de Prøver, hvori der forekommer Arter, som ikke er opførte paa Tabellerne. Xanthidium multispinosum, r. Amphorella Steenstrupii, rr. Amphorella Steenstrupii, —. . Pterosperma Möbii, rr. Amphorella Steenstrupii, r. . Xanthidium multispinosum, гг. Amphorella Steenstrupii, гг. Pachysphera, rr. Pterosperma Vanhôffenii, rr. Amphorella Steenstrupii, r. . Amphorella Steenstrupii, r. Amphorella Steenstrupii, r. . Pyrocystis Junula, rr. Dinophysis norvegica, г. Xanthidium multispinosum, rr. | Dinophysis norvegica, r. Pyrophacus, r. Diplopsalis sæcularis, гг. Pachysphæra, гг. . Pyrophacus, rr. Diplopsalis sæcularis, rr. Xanthidium multispinosum, rr. Xanthidium multispinosum, rr. Gonyaulax polyedra, r. Diplopsalis sæcularis, rr. Ceratium bucephalum, rr. Cerataulina Bergonii, rr. Leptocylindrus danicus, гг. Cyttarocylis calyptra, rr. . Leptocylindrus danicus, гг. Rhizolenia Stolterfothii, rr. Leptocylindrus danicus, rr. Ceratium hyperboreum, rr. Xanthidium multispinosum, rr. Pachysphæra, rr. Muslingelarver, гг. Ceratium bucephalum, гг. Muslingelarver, г. Dictyocha speculum, гг. Muslingelarver, r. Dictyocha speculum, rr. Diplopsalis sæcularis, rr. Pyrophacus, rr. Pyrocystis lunula, rr. Prorocentrum scutellum, rr. Pyrophacus, гг. Rhizosolenia Stolterfothii, rr. Gonyaulax polyedra, гг. Peridinium catenatum, aff., rr. Nr. 38. 39. 40. 41. 42. 171 Peridinium catenatum, aff., rr. Prorocentrum denta- tum, Tr, Peridinium catenatum, aff. r. Prorocentrum scutellum, гг. Oxytoxum spheroideum, rr. Peridinium catenatum, aff., r. Prorocentrum scutellum, гг. P. dentatum, тг. Cyttarocylis calyptra, rr. Oxytoxum gladiolus, rr. Cyttarocylisfcalyptra, гг. Bac- teriastrum elongatum, rr. Peridinium catenatum, aff., rr. Prorocentrum den- tatum, rr. Peridinium catenatum, aff., г. Oxytoxum gladiolus, rr. Dactyliosolen tenuis, rr. Dinophysis norvegica, rr. Peridinium catenatum, aff., r. Dictyocysta templum, rr. Cerataulina Bergonii, rr. Glenodinium trochoideum, rr. Cerataulina Bergonii, гг. Prorocentrum dentatum, гг. Peridinium catenatum, aff., rr. Prorocentrum dentatum, r. Pyrophacus, r. Dinophysis hastata, rr. Pachysphera, rr. Oxytoxum spheroideum, rr. Peridinium (decipiens, aff.), rr. Prorocentrum scutellum, rr. P. dentatum, rr. Oxytoxum spheroideum, rr. Prorocentrum dentatum, гг. Pterosperma Möbii, гг. Peridinium globulus, var., rr. Peridinium catenatum, aff., rr. Dinophysis norvegica, rr. Gonyaulax polyedra, rr. Ceratium neglectum, rr. Peridinium globulus, var., rr. Prorocentrum scutellum, rr. Pyrophacus, г. Prorocentrum scutellum, —. Peridinium catenatum, aff., rr. Gonyaulax sp., +. Oxytoxum spheroideum, rr Oxytoxum spheroideum, rr. Oxytoxum spheroideum, rr. Pachysphera pelagica, rr. Xanthiopyxis sp., rr. 172 Nr. 102... Fragilaria oceanica, гг. Peridinium catenatum, aff. т., тг. 103. ‘104. 105. 106. ‚109. 110. bit. 112. 113. Xanthiopyxis sp., гг. “i mød Fragilaria oceanica, тг. : Xanthiopyxis sp., rv. Fragilaria oceanica,'r. Xanthiopyxis sp:, rr: Fragilaria oceanica, r. Fragilaria: oceanica, гг. Fragilaria oceanica, r. Fragilaria oceanica, т.. Cerataulina Bergonii, rr. Chæto- ceras skeleton, rr. Dactyliosolen tenuis, тг. Rhizo- solenia Stolterfothii, rr. | Cerataulina Bergonii, тг. Dactyliosolen tenuis, г. Fragilaria. oceanica, r. Bacterosira fragilis, rr. Gleno- dinium trochoideum, гг. | Dactyliosolen tenuis, гг. Fragilaria oceanica, гг. Rhizo- solenia Stolterfothii, rr, Rhizosolenia Stolterfethii, rr. Fragilaria. oceanica, r. Coscinodiscus subtilis, гг. Fragilaria oceanica, rr. Goniodoma acuminatum, rr. Fragilaria oceanica, rr. Pterosperma dictyon, aff., rr. Fragilaria oceanica, тг. Oxytoxum scolopax, гг. Coscinodiscus subtilis, rr. Dactyliosolen tenuis, тг. Oxytoxum scolopax, rr. Dactyliosolen tenuis, г. Coscinodiscus stellaris, rr. Coscinodiscus subtilis, rr. Oxytoxum scolopax, rr. Peridinium globulus, var., rr. Peridinium elegans, гг. P. globulus, var., rr. Diplopsalis secularis, var., гг. Peridinium globulus, rr. Ceratium inequale, rr. - 139. - 140. 141. 173 Dactyliosolen tenuis, Tr.. mm Chetoceras skeleton, arr. i Dactyliosolen tenuis, rr. Peridinium globulus, rr.» Oxytoxum gladiolus, rr. “Dinophysis sp., ггг. Pterosperma Vanhöffenii, rr. Pachysphera, гг. “Oxytoxum. Milneri, тг. О. spheroi- Mdenm, svar: Steimiijirro 77 || | Pachysphera, гг. Dactyliosolen tenuis, rr... Peridinium ovatum, var. rr. Phalacroma Rudgei, гг: Pterosperma -Vanhôffenii, тг. Diplopsalis secularis, rr. Oxytoxum spheroideum, var. Steinii, rr. Phalacroma Rudgei, rr. Glenodinium sp., тг. © Oxytox. spheroideum, : var. Steinii, rr. Pterosperma: Vanhöffenii, rr. Dactyliosolen tenuis, rr... Peridinium: ovatum, var., гг. «Syracophæra pulchra, rr, Exuviella compressa, тг. : Pachysphera, rr. Amphisolenia globifera, г. Dino- physis sp., rr. Pachysphera, тг. Euodia cuneiformis, тг. Amphi- ~ solenia inflata; тг. Oxytoxum Milneri, rr. О. spheroi- deum, rr. Pachysphera, rr. Pachysphæra, г. Oxytoxum spheroideum, rr. Euodia cuneiformis, rr. Euodia cuneiformis, rr. Phalacroma minutum, rr. Oxytoxum gladiolus, rr. Dinophysis зр., гг. Peridinium globulus, гг. Phala- croma Rudgei, rr. Oxytoxum spheroideum, rr. Ptero- sperma polygonun, rr. Dactyliosolen tenuis, тг. Peridinium globulus, rr. Dactyliosolen tenuis, тг. Exuviella compressa, rr. Oxytoxum spheroideum, гг. О. reticulatum, rr. Peri- dinium globulus, тг. P. tripos, тг. Syracophera pulchra, rr. - 164. - 165. - 166. - 167. - 169. - 170. 7174; SIT. - 173. - 175. - 176. 174 Cerataulina Bergonii, rr. Dactyliosolen tenuis, r. Ceratium inæquale, rr. Exu- viella compressa, тг. Oxytoxum spheroideum, тг. Oxytoxum spheroideum, тг. Peridinium globulus, rr. Pterosperma labyrinthus, rr. Planktoniella sol, rr. Ceratium inæquale, rr. Oxytoxum scolopax, rr. | Oxytoxum scolopax, тг. Phalacroma Rudgei, rr. Dactyliosolen tenuis, тг. Oxytoxum scolopax, Tr. Phalacroma Rudgei, rr. Oxytoxum scolopax, rr. Hyalodiscus stelliger, rr. Oxytoxum scolopax, Tr. Hyalodiscus stelliger, rr. Hyalodiscus stelliger, rr. Hyalodiscus stelliger, гг. Tintinnnopsis beroidea, +. Hyalodiscus stelliger, rr. Tintinnopsis beroidea, r. Tintinnopsis beroidea, rr. Ceratium bucephalum, +. C. compressum, r. C. inæ- quale, rr. Rhizosolenia setigera, rr. Ceratium bucephalum, r. C. inæquale, rr. ne STE Ny ws i heh : ag | hadslbtwnat, Le ru hat ét Tabel I. a, 1. POV ENS INTER SN nee Længde") Vandets Temperatur Saltholdighed Time 26.VI 10'/oal 8p 2TNI 5 6 57942 51°34 6°8 | 6°5 1495 | 13°3 IV 12m OO 7 57524! 5°7 1229 Asteromphalus heptactis Ralfs Bacteriastrum delicatulum Cl... Chætoceras atlanticum Cl boreale Вай einetum Gran debile Cl decipiens Cl diadema (Ehbg.) Gran .... | laciniosum Schütt. ....... | dE pelasicum Cl, were oe 5 | peruvianum Btw Schüttii Cl., aff. .....0£, Corethron criophilum Castr.*......-.. Coscinodiscus concinnus W. Sm excentricus Ehbg. marginatus Ehbg. oculus iridis Ehbg..... radiatus Ehbg......... Coscinosira Oestrupii Ostf............ Dactyliosolen antarcticus Castr........ | Lauderia Nitzschia glacialis (Grun.) Gran closterium. Ehbg............ delicatissimar GE. LANDE Sea tees аа BarallassnleataulEhbe.)rC@h .2.2.22. Rhizosolenia alata Btw. v. gracillima (С1.) V.H. | Thalassiosira Thalassiothrix Frauenfeldii Grun. ..... |... Ceratium 1) 9. Længde Г. Grw. Nr. 1—18, У, Længde obtusa Hensen semispina Hensen....... | Shrubsolii Cl styliformis Btw. ..... 2. CANAL ee | Nordenskiôldii Cl. ...... subtilis (Ostf.) Gran longissima Cl. & Grun.. furea (Ehbg.) Clap. & Lachm. | fusus (Ehbg.) Duj. horridum Cl. v.intermedia Jörg. lineatum (Ehbg.) Cl. longipes (Bail.) Cl. .. macroceras Wilber ar. tripos (O.F, Müll.) Nitzsch. .. не | п ЕЙ ty eth Qs AO rr +r IT Ott =: at+t+r: ann > > 11 157°14/57°30|57946 3°23 | 2°45 | 2°15 XXVI. 12 13 14 10р 16 153 13°4 177 mn 58°22| 58°40 0°34 1178 И За 18 59°5 0°18 11°5 Ш 19a 59°16 0°37 ‚ 1196 Ш Ap 59°26 1°38 11093 И 8 р. 20) 7 21 59540 1°57 1002 12 п ae an+::+0a arm: IT bar | A hr (оке! oat: : +3: ii * ry + Ir +: уно: 2 IT Ir IT II ER IT 178 Tabel I. a, 2. Længdel) . 16-04 0250) 28.1 Vandets Temperatur........ — Saltholdighed ...... Ihmed'#.... UN SEIEN Dinophysis acuta Ehbg. ............. — acuminata Clap. & Lachm.. — rotundata Clap. & Lachm. . Diplopsalis lenticula Bergh. .......... Gonyaulax polygramma Stein......... — spinifera (Cl. & Г.) Diesing . Peridinium conicum Gran ........ ER — depressum Bail........... — divergens Ehbg........... = oceanicum Vanh.......... — ovatum (Pouch.) Schütt.... — Dalida OSEE EE een = peduneulatum Schütt...... — pellueidum (Bergh) Schütt.. — Я а nee = spinosum Murr. & Whitt. .. Podolampas palmipes Stein.......... Phæocystis Pouchetii (Hariot) Lagerh. . Coccolithophora pelagica (Wall.) Lohm. Syracosphera mediterranea Lohm..... Rhynchomonas marina Lohm...... : Dietyocha ‘fibula ED .. 1... u... — speculum) ЕВ. 2... .1..... Godonella pusilla С1..1.....9.....9:. Cyttarocylis denticulata Ehbg......... = gigantea Brandt.......:...... — norvegica (Dad.) Jorg. .... Dictyocysta elegans Ehbg ........... Ptychocylis urnula (Cl. & L.) Brandt... Tintinnus acuminatus Cl. & Г. ....... Undella caudata (Ostf.) Cleve......... Boraminikerae yc et ee Pro Globigerina sp...... beck oh eh eer ates Acanthomettas cat oa ee oe ee Challengeria tridens Haeck........... Radtolavias О опера: В о око Е Зоне 2 3 4 5 6 7 57°59,57°42157°34/57°24 793: | BPS: | 6 557 1496 | 1495 | 1393 | 1299 TE IV | IV wee ПТУ LINEAR 8p | 4а | 8a |12m| 4р!| Sp r.|+| + | rs Ir ae г r + nil It Ir es Ts : re EUER Re. Ir Ir IT Ir IT Te + = 1) 9. Længde Г. Grw. Nr. 1—18, У. Længde Nr. 19—22. y KOR pogo | at | 12 | 13 )|579%4 57914 5793051546 { 4523 | 3923 | 2045 | 2°15 | 13°1 | 1395 | 1307 | 1391 II I Il 1 14 16 58°22 179 17 58°40 0°34 11°8 Il ‘| 8a | 12m) 4р | 8p | 1Юр | 121 4!,a| 8a | 12m “| * * > * * * * * = r = Ро A т SIE art и Ir Ir ESEL, + Ir Ir Ir и Ir им г п т М: Ir и Tr т r oe i oe Sailers Pa fue el er: ar + site r | + | + IT Ir a a |... N EEE Ir ER) В. rr и Te ES IT eins HERRN, + T г т г г + + ra AE Bi 3 ih A rr г ae r Br Ir IT r r Ess IT ные. ran: 19 59916 0°37 11°6 Ш Ар Ons: 20 59°26 1°38 1093 Ш 8p 21 22 59°40) 59°44 1951} 2827 10°2 12n 10°0 35.03 У 30.УТ 4a № Ir + 12% in: IT Ir Has 180 Tabel I. b, 1. Vandets Temperatur:!....... — Saltholdighed...... 23 59°49 3°9 10°1 30.VI Asteromphalus heptactis Ralfs........ Bacteriastrum delicatulum Cl......... Chetoceras atlanticum Cl..........r. — boreale Ва. — CiBCtUMAGEAN т... — деле CIE. Bete TR. = decipiens (G1 3. — diadema (Ehbg.) Gran .... — laciniosum Schütt. ....... — pelagicum ER GES — periuvianum Btw..4:.-. 1. — SCHI Ca ve one Gerethron criophilum CAS ее Pre Coscinodiscus concinnus У. Sm. ..... = excentrieus Ehbg....... — marginatus Ehbg ...... == oculus 1191$ Ehbg. .... — zadıams #662. "6.07 Coscinosira Oestrupii Ostf............ Dactyliosolen antarcticus Castr. Lauderia glacialis (Grun.) Gran ...... Nitzschia closterium Ehbg. .......... — delicatissima Glen. ine — SEAL TR CUT ee Eee Paralia sulcata (Ehbg.) CL ........... Rhizosolenia alata BE .2 u... — obtusatHensen ....r u... == semispina Hensen....... | == ИИ GI nern 5% — Е и ео Thalassiosira И (Grun.) Ostf. = CS EU DIRE LS ER RER — Nordenskiöldii Cl. ...... — subtilis (Ostf.) Gran..... Thalassiothrix Frauenfeldii Grun...... — longissima Cl. & Grun. . Ceratium furca (Ehbg.) Clap. & Lachm. — fusus (Ehbe.) Dies. se — horridum Cl.v.intermediaJörg. — lineatum (Ehbg.) Cl. ....... — longipes (Ваше — macroceras Ehbg........... — tripos (O.F. Müll) Nitzsch. .. Ir a+: am: Q+: = IT 24 25 26 27 59950159°54/59°58| 60°3 | 6098 3°44 | 4919 | 4952 5°37 | 6926 1195 | 12°8 | 1199 | 1128 | 4120 35.44] ... 35.41 W VID ON IV Seale a er 1. VII 12m | 4p | 8p Aa. * * * os © LE pee ER ASS: NET + IT I 5 T rr BA | + | r | | | | — | mr | + on TEA IE EM =. ig mr. SA FR IT PAT CET Rare hee ag Nee TE r Ira NT: | | Er LM | =. mi + a Hirn, > für dat ue dut. Le à Ze BET" PE diet a di) Diet dre 181 25 | 36 | №1 | 38 | 20.040: |: 415 dovkvus | og 160528 60532 60°35 60°36 60°36 60°13| 6092 | 59°46) 59934 59°26| 59°21| 59025 | 59°31 47 |10°39| {1536 12°33 13°33 14°33| 1597 | 15°31| 15°58| 16°10) 17°51] 18°45] 19°35 1152 | 11°4 1154 | 11°4 | 1198 | 1193 | 11°5 | 11°8 | 1106| 1196 | 1195 | 1102 8539 5 aaa... .... ass hlunnnk35.34 Be мм dv |. vl vu aT) | ced Cv) Vie 12'n |:4a | 8a 12щ|4р | 8p 121 | 4а | 8a Ари 8 р. |112 * ze * * * * * * * * br п IT IT By Kuh ahs. ver TA Tr Ir ER ae IT NER IT Tr rr eee | Lis IT | IT T IT т r if ir ds. Mr Ir Hak FAR r м: ik r IT r ite IT ELAN, IT Ir en ae seree m IT cr as AS „Ir IT TT IT IT Sn ыы a Е ‚ № ir гы ur ТР ee IT. Sie SR IT IT IT Tr IT Ir ME rr + i m Ir i qu Ir r IT — Wi r и IT Ir Ir m | IT NY | DER 5 | FA Ta вый od | are) ae anew | IT rr ath r il Ir Ir IT HUE SÅ r г r + Ir ate r 7 me ner Ir ir г т TEE C + a: ijk on BUG IT IT Ir m г SE r DE i st r I Е =F r =i ++ в | r + TE г RT + —- tt tr r r LÆR IT r Aa er ae Ir о =e bE | + С + + С Cc A ee ee ir.) wee ne Ble № | г ce r т г | r ir rr Pr i 182 Tabel I. b, 2. Prøvens Nr bi. 5. (Un .2 BET 23 | 24 25 26 || 27 28 | 29 Ne Bredde ns BA LP ea. Aho 59°49/59°50159°54 59958) 60°3 | 60°8 |60°12)/6 VE Mengde 25. a0. EMA 3°9 | 3°44 | 4919 | 4°52 | 5°37 | 6226 | 7921 | 8 Vandets Temperatur........ 10°1 | 1125 | 1298 | 11°9 | 1128 | 1190 | 1124 11 — Saltholdighed...... un Ыб аЬ || 35.24 | ce 35.41 Be HT Marve с. Le Moe. VI У УП У IV У | Dag og Maaned...:.......… DD. VE)... use oc UE 4 Wimed Li А С sa |12m| 4р: | 8p | Фо | Aa | 8a | № * * + * x * TI Dinophysis acuta Ehbg. ............. eae п Ir Ir r | — acuminata Clap. & Lachm.. tt r ee | — rotundata Clap. & Lachm. . |... rr _ Diplopsalis lenticula Berg. ........... (Ce Ir Gonyaulax polygramma Stein ........ ce A : — spinifera (CL. & Г.) Diesing . |... |... | IT | Peridinium conicum Gran ........... EL NA EN i — depressum Bail. .......... ee Ir hh ae — divergens Ehbg........... gases Ir IT mr i — oceanicum Vanh.......... IA RES ; — ovatum (Pouch.) Schütt.... | + | + ft. р — pallidum) От... т. т г Ir 1 — peduneulatum Schütt...... | 0% — pellucidum (Bergh) Schütt.. |... SE | 22 APRES r = STEIN Gene. Oto along lec. REN: Ir Ir Ir r I — spinosum Murr. & Whitt.... | Podolampas palmipes Stein .......... | Phæocystis Pouchetii (Hariot) Lagerh. . |... |... |e LOS Coccolithophora pelagica (Wall.) Lohm. |... Ir IT C + + = Syracosphæra mediterranea Lohm..... | 2 Rhynchomonas marina Lohm......... Dicivocha fibulaghhbee ern. an. RE == speenlum г... м. EL Gedonella pustila Е... ре. | 5 EE. DOME 150. | 088088 Cyttarocylis denticulata Ehbg......... I + + r r —- E + - -- gigantea Brandt ......... RENE A ES os — norvegica (Dad.) Jorg. .... | r r + 1 Dictyocysta elegans Ehbg............. An Ptychocylis urnula (Cl. & L.) Brandt... Tintinnus acuminatus Cl. &L......... | Undella caudata (Ostf.) Cleve......... | Foraminiterae Ne: | а ees R Globigerina: ap a2 it Seo) MT Dr r IT ] Aranihomelira.. .... ER re | Hr IT Challengeria tridens Haeck........... | Radiolariar ооо ee rec | Copepodaly ty. IN. LRO eee eae | = | = т + | г Spinalis spi: sie. PEERS NT Me | ENS | i 183 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41] 42 | 4 | Må | 0928 60°32,60°35 60°36 60°36 60°13) 6052 | 59°46! 599234! 59226! 59°21) 59°25 59931 | 9047 10°39/11°36,12°33 13°33 14°33/15°7 | 15°31| 15°58) 16°10| 17°51) 18°45| 19°35 ВО 1192 1194 | 1174 | 11941 11°8 | 1198 | 11°5| 11981 1196 |! 1126 |: 1195 | 1192 Ki. BEAT ESA | «oc 4, "| 88. 35.33 blu.) 1636.34 Vi V V IV V V Ш УП и | о 13. ER по М ра wen Be à. 4a | 8a |12ш 4p | 8p |12n| 4a 8a Apeikesp | 12n + ” * * * * * * * IT r Ir IT Ir г п ан TS u: + FA Ir IT a о: rr r SR NT и IT IT | IT ити м № le Is rr Aal: Ir r r + г г и IT r r r othe ee ee Ir karte 3 BAUT: IT Ir r Ir Ir IT IT Ir Tr Qu rr r т Ir m m S| a ee г ap + + + + + Е IT = Se x io a ee Ir 4 ee i Ne IT 184 Tabel I. c,1 Prøvens NR A8. . fe. er 45 46 | 47 | 48 | 49 | (60D 5a ее tir un white M IR 59934159°38159°41/59°41 59°41|59°41159°41 vılangde!i A. ur bed 20°21121°11122°27123°24/:2495) (24°37) 25°9 Vandets Temperatur..... ..4: || 1121 | 4190 | 1192 | 1193 NISSAN — Saltholdighed ...... 39.29 BEE 39.23. N 35.25 — Нарве henna У АА Vi VI N Dag og Maaned EES Ahr AVI. |... ON ем}. ЯВ. све: wil | 4a | 8a |12 м 4p | Sp | 121 | 4a = * * * = + Asteromphalus heptactis Ralfs........ A Bacteriastrum delicatulum Cl......... IT Chætoceras atlanticum Ül............ Sete „re: — reale AB emcee tent — IT — nemt Gran I: TR. -- debile ель ILE er — Честером... I -- diadema (Ehbg.) Gran .... |... — laciniosum Schütt. ....... НО te — PEIASICUNT О ee Te | + г т — peruvianum Btw. ........ NOT ee Se, ОВ Е — SORTIE art. os ote L г @ + + C Corethron: eriophilum Castr. ......... (ER aan Coscinodiseus concinnus У. Sm. ..... | — excentricus Ehbg....... — marginatus Ehbg....... x LAV Kr SER = oculus irides Ehbg. .... Ir It = radiatus Ehbg.......... а rr he oc. See xe а, Vestzupi stk г г IT r ir r Dactyliosolen antarcticus Castr. ...... rr г Lauderia glacialis (Grun.) Gran ...... ÆR Nitzschia closterium Ehbg. .......... г т — deticatissima Cl)... SES TRE cea ill ie FRANS — НС О LS ren | C r IT rr rr ip Paralia sulcata (Ehbg.) Cl............ Rhizosolenia, alata Btw... cur... — obtusa Hensen.......... Er — semispina Hensen....... IT a Se — БВ Hl ae IT г — styliformis Btw.......... IT — Sy ee terete SME TERE SEUL Say Re se AE za ASSR Thalassiosira bioculata (Grun.) Ostf. .. if r r r Ir Ir — О MGM rate | — Nordenskiöldii Cl. ...:.. ei à —- subtilis (Ostf.) Gran..... Sr acetone tt IT rr T | a Thalassiothrix Frauenfeldii Grun...... | mm г + if == г == — longissima Cl. & Grun.. || г г ae à ae Ceratium furea (Ehbg.) Clap. & Lachm. | r | + | + C 4 | + = fusus (Ehbg.) Duj. ......... I JE r SET lt C | +. + — horridum Cl.v.intermediaJorg. | ... | ... | + if IT ml == lineatum (Ehbg.) Cl. . ...... ik T + C C г № -— longipes (Bail.) Cl.......... | а — MACTOCETAS Но, | N le lee в. — tripos (0. Е. Müll.) Nitzsch. .. IT & C r IT ll | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | ‘65 | 66 59953 59952 59551|59250]59°46 6022 |59°59 60°12| 60°12| 60°7 | 6095 | 59°59 59°52 [27929 2802 28946 29°25 | 3008 | 3007 31517! 31°48| 32°24| 3353 | 33946 34°26 3596 №0 | 1121 | 1059 | 1024 | 9°8 |:9°3 | 798 | 896 | 898 | 8P4 | 896.1, 804 | 7°9 8540|... е.. О... ono 2.) ... 1135.02 Be | AV мт У у VI | VI | IV pe: CIS ZEN BERKER ay het, | 0... 8p |12n| 4a | Sa |12m| 8р | 12n| 4a 8a | 12m| 4p | 8p * ’ . rr + IT RE Ir Ts Ir r Ir > ‘i || Sa à Ir 3326 Ir he IT IT He i BER r Tr r +. | CC C + r т Ir Sun ne AO ER der ie N SAHNE pp rr Ir UT CRE Ir Tr TER Biel п art Ir r r Die AS call Mahar IT Ir IT эх Stee Pols IT It r RN. Tr Bi he Ir oes it ae a QE mt RS Ir. ce Be See Ir т м. 7 CHEN WE т Eas IT ae ne Е ne IT 186 Tabel I. c, 2 Prøvens Nr................ 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 NebBredde. Pa EINEN ELSE 59034 59°38159°41159°41159°41159°41159°41 УЧ 58.2 PERG 20°21121°11122°27,23024/ 2495 [2493112599 Vandets Temperatur........ 11°1 | 1190 | 1192 | 1193 | 1195 HE — Saltholdighed ...... 229)... LIBRES 35.25 UT PRES en | У || м. VE Sv у Das og Maaned ИЕ... AN)... |... ИТ ан СВЕ MAT A MNT DS | 4a | За |12m| 4p | 8p |12n * * * * * * Dinophysis aula uber tice um Co. sah. r r r — acuminata Clap. & Lachm.. ary ah — rotundata Clap. & Lachm.. SEAL NE r Ir ees Diplopsalis lenticula Berg. ........... IT ir IT Ir im IT Gonyaulax polygramma Stein ........ rr hae IT r IT SKYER — spinifera (Cl. & Г.) Diesing . Ir ne Rat Peridinium conicum Gran........... rr r Se — depressum Bail........... SEN IT ts Wis ee ils ac — divergens Ehbg........... r r == г IT — oceanicum Vanh.......... rok r r It — ovatum (Pouch.) Schütt.. IT Ir ER EE — Palmas ee cn. IT т г Ir — pedunculatum Schütt...... een... | =; - — pellucidum (Bergh) Schütt.. | ... г IT IT IT r — Stemware vere Wade... rr IT aoe bias alee — spinosum Murr. & Whitt.... nee Podolampas palmipes Stein .......... Phæocystis Pouchetii (Hariot) Lagerh. . |... | m. }-.:. | .5. | “OS Coccolithophora pelagica (Wall.) Lohm. | + + C C Sr + Syracosphæra mediterranea Lohm.. ROSE NER oe eee Rhynchomonas marina Lohm. ....... Dictyocha HD Ula gen DE AMENER — speeulumsEnDSA LÆS EET Godonellaspusilau@le. ecke en Nee SN ee Cyttarocylis dentieulata Ehbg......... r r C ok —- + = gigantea Brandt ......... sae ВА = norvegica (Dad.) Jorg..... Dietyocysta elegans Ehbg. ........... ... Ptychocylis urnula (Cl. & L.) Brandt... ER Ir Tintinnus acuminatus CI. & Г. ....... Ir Undella candata (Ostf.) Cl,........... Foraminiferae. zn AN ER Sree D a ES oe Globigerina. ED 2.6 St Rene Lee ir + r сапе а Challengeria tridens Haeck........... Kallolaria car MA Re К FODRER Copepoda: TELUS Re ee a Ir + Ads fe 2) > SOINS MAD es eth. See AT ER Е IT r — Sr г Ir 187 A) 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 65 | 64 | #5 | 66 9553 5995259951 59950 59946 60°2 |59°59| 60°12| 60°12 6097 | 6095 59°59 59952 28°46|29°25| 3098 | 3097 |31°17| 31°48| 32°24) 3393 | 33°46, 34024| 3596 1059 | 1054 | 9°8 | 903 | 4708 | 896 |. 898118945! 89611: 804 | 799 ЗОО... |500 0 MERS | ... | 35.02 IV У lil | VI ean Ni У VE VI IV У. ИВ FE А 9 yee... free 12n | 4a | 8а |12m| 8p | 12n| 4a | Sa | 12m} 4p | 8p | * * * * * * * * | Fr r r rr + r r r a3 r = ala | |... |. SER Ir rr ir AE m и rr a r 386 IT IT FYN Str LE I om <. IT see Ir € Tr Bee) eit: - IT Sack в. I г ue Ir Ir r Il Fr | À fs aise ve Ty Sal In + It rr a IT 1 g rr Ir r т Er, Sr sn ARE | dr Ir | ae (eee een Зе SEM pee IT IT de Е. г г Ir r Ir rr т IT IT + Ir Е г rr гп rr т м. IT | Ek. wes | AR | Cc + | + с im ae r т — + + r as ; Da i Ir nah rr 24 Byles “rs à sa IT Te IT re IT Elo Ir el 188 Tabel I. а, 1. НА . CA RD 67 68 69 70 71 22 Ton NhBredde te, LINE RPG + 159045159°37/59030159°30 59°21158°57158°5 УЕ Носов: HE 35°51|36°37137021138°16| 3992 3994114051 Vandets Temperatur........ 109 | 795 | 7°8 | 74 | 72 | SÆR [9698 — . Saltholdighed ...... ma. 132.99 OF ES ee pen =r Farve... 3 #11: coos ESS AIT У WE. У IV | Das. os Maaned ИГ 0:07 7.VIT | 8.УП SKÆG -. dimes ti... рама oe eek 121 | 4a | 8a |12m| 4p | 8p Asteromphalus heptactis Ralfs.....:.. | ... IT Far т rr Bacteriastrum delicatulum Cl......... Chetoceras atlanticum Ül............ — HorealeNBail г. м... — И ee -- debileaGl ES же EE — desipiensa@l mt... rer = diadema (Ehbg.) Gran .... — laciniosum Schütt. ....... — pelasieums@l EN ne ИЯ со. - peruvianum Btw. ........ ER i r ne m _— 52000, ай Ш... Corethron eriophilum Castr. ......... Coscinodiseus concinnus У. Sm. ..... — excentricus Ehbg....... — marginatus Ehbg. ..... — oculus iridis Ehbg. .... — radiatus Ehbg. ........ Coscinosira Oestrupii Ostf. .......... Dactyliosolen antarcticus Castr. ...... Lauderia glacialis (Grun.) Gran Nitzschia closterium Ehbg............ — delicatissima Gl... #4 N oral 2 = Senta cig Cee RER. a IR rr Paralia sulcata (Ehbg.) Cl Rhizosolenia alata Btw Qs +: + — obtusa Hensen.......... Tr IT + Me с т — semispina Hensen....... Br IT rr leer: — SREUDSONTACI RE 3 8... | SE IT г „Я. rr — styliformis Btw.......... rr — SDT Oke EN RES Thalassiosirasbioculata (Grun,)Osti; 2. | 2a. 02.2. |) 5) |) eee — Waid EKO A Are | ip ST т "+ rr — Nordenskiöldii Cl. ...... — subtilis (Ostf.) Gran..... le Thalassiothrix Frauenfeldii Grun...... IE. r r — longissima CI. & Grun.. | CC | CC | CC CC | Ce RCE Ceratium furea (Ehbg.) Clap. & Lachm. — fusus (Ehbg.) Duj.............. — horridum Cl.v.intermedia Jörg. — lineatum (Ehbg.) С1......... — longipes (Baik) OL ee —- maeroceras Не eee — tripos (0. Е. Müll.) Nitzsch. .. Fir IT IT Tr ce mo: ce 81 189 82 83 59°38) 59°35) 59°14 42°4 | 4209 | 4208 1148589 35.02 694 Ш 5°9 IV 84 59°8 42°4 5°9 85 58°54 42°6 6°0 12 п 86 58942 4298 6°1 35.01 V ИМИ 4a 87 58°40 + 42°13 6°4 W За IT сс сс аа TT IT cc ВЕ TT СС rr сс Ir. cc ЕС сс сс ot ee m cc 190 Tabel I. 4, 2. BIOyEnsuNrT. ba. |. BA... ER Neubreddes neue AIRE Velæengde HS FASER Vandets Temperatur........ — Saltholdighed ...... 67 59°45 35°51 68 59°37 36°37 785 III 8.VIl | 4a 69 59°30 37°21 793 34.99 № За 70. 59°30 38°16) 7°4 VI 12 m | 71 59°21 39°2 7°4 У 4р 12 73 5895758953 39°41/40°16 6°4 34.84 IV 8p Dinophysis aentauEhbsS sare. ei ee acuminata “Clap. & Lachm.. — rotundata Clap. & Lachm. . Diplopsalis lenticula Bergh .......... Gonyaulax polygramma Stein ........ — spinifera (Cl. & Г.) Diesing . Peridinium conieum Gran ........... — depressum Bail........... — divergens Ehbß............ ... ... — oceanicum Vand... — ovatum (Pouch.) Schüt:.... — раю“ ne... kr. = peduneulatum Schütt. .... -— pellucidum (Bergh) Schütt.. — И не sh ce — spinosum Murr. & Whitt. .. Podolampas palmipes Stein .......... Phæocystis Pouchetii (Hariot) Lagerh. . Coccolithophora pelagica (Wall.) Lohm. Syracosphæra mediterranea Lohm..... Rhynchomonas marina Lohm......... Dictyocha fibula Ebbe. 1.5... er... — speculum Eihbe. I... Codonella pusilla: Gi... 4 Cyttarocylis denticulata Ehbg......... — gigantea Brandt ......... — norvegica (Dad.) Jörg..... Dietyocysta elegans Ehbg. ........... Ptychocylis urnula (CI. & Г.) Brandt .. Tintinnus acuminatus Cl.&L........ Undella caudata (Ostf.) Cleve......... Foraminiferaek Sec nn A ee Globic res HEE BSN (ODED UGA A ak ieee eM EN ree Spare SPS SD, «tage vores Baas hs ec Ir TT rr Ir Ir Lor ae cl: + IT т IT mr mr .6°%6 Br 77 78 79 80 81 82 83 84 85 8038| 58°40| 58249 5954 | 59°22) 59°38| 59935) 59014 | 5998 | 58°54 11922! 41°41) 41°51) 41°51) 41°51) 4294 | 42°9 | 4298 | 4294 | 4296 GO | 579] GIG 599: GOA |. 579 9599: 6°0 SÆR ви EL à Lost IV У V Ш [У IV SM Le | ОУ RME Ber at pe sp | 12n| 4a sa |12m| 6p SD |p aes in IT Ir IT m LA m m m BR m | | om Ir Ir + r + + r + г я IT r г г r rr r 86 58°42 1208 6°1 35.01 у 11.VII 4a 33 Tr IT rr 87 58940 42913 694 V ба IT O=++ т Tabel 1. ed: mm ProvensvNi er... See INEBLEAUEN. ne. LIRE es Veebonede LASER LH ON OU ‘Vandets Temperatur........ — Saltholdighed .. .. .. 88 58°38 42°37 6°5 IV 11.УП 12m 89 58°38 43°27 5°9 У 4p 90 4°9 IV 8p IE 58°37| 58°36 44916! 4599 12n 92% 93 Asteromphalus heptactis Ralfs........ Bacteriastrum delicatulum С1......... Chætoceres atlanticum Ül............ — harealet Ва... Ne 2". — einetumı Gran. te et —- О о toe CEE. — ЕЯ ОВ ей se — diadema (Ehbg.) Gran .... — laciniosum Schütt. ....... — Не ео ое — peruvianum Btw.......... — Schu Gil kalter yc cae Corethron criophilum Gastr. ......... Coscinodiscus concinnus W. Sm. — excentrieus Ehbg....... — marginatus Ehbg....... | — oculus 111415 Ehbg. .... — radiatus Ehbg. ........ Coscinosira Oestrupii Ostf............ Dactvliosolen antareticus Castr. ...... Lauderia glacialis (Grun.) Gran....... Nitzschia closterium Ehbg. .......... — delicatissima Со — О KER à Paralia sulcata (Ehbg.) CI Rhizosolenia.alatal ВО... — obiusasHensen о... — semispina Hensen — Shrubsolii Cl Thalassiosira bioculata (Grun.) Ostf. .. — О О SRE | — Nordenskiöldii CL ...... | — subtilis (Ostf.) Gran .... Thalassiothrix Frauenfeldii Grun...... = longissima Cl. & Grun. . | | Ceratium furca (Ehbg.) Clap. & Lachm. | — fnsus (Ehbs.)-Duj. ......... — horridum Cl.v.intermediaJôrg. | | — lineatum (Ehbg.) Cl. ....... | — longipes (Bail.) Cl.......... — macroceras Но. ...... | — tripos (0. Е. Müll.) Nitzsch... | IT +++ IT cc cé IT IT IT Ir Ir ce cc IT. +: i ++: +: rr IT GE cc ++ Ir It cc cc 5 1 | | 193 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 105 106 107 | 58°31) 58°48| 59°11| 59529] 59°39] 59°53| 60°0 | 6092 | 60°10 | 60°25 | 60°40 | 60°47 47258! 48°20| 48°38] 48°55) 4991 | 4995 | 4991 | 48952 | 48°38 594 | 394 | 204 | 394 | 804 | 294 229 121 129 34.96 V IV IV IV ке IV IV у Mm т Зе MA LS an (VIN IT aie aly 8a |12m| 4p Sip орла Sa | 12m 4p c ic C € ic + + = er; т r rr С +- т г г. т + ue nie Fa Br rr : ASE PA) Br rr r rr r rr : 4 С + CC (© С + + + + He ae I + тт + C + rr TY + TS C т I г IT 1 r 1 m a Ir rr r TUE Fr if TE т IT | I r ae rr 1 ES: PAN: ao rr vr rey) rr rr r ce; cc; CC! + + т г т I о A = т a à Y RR Å yi VOR GE TAC CC C С ICE dy IT ER | Ir KA ; Во Gen Ge) CC MCE sar to | г ры | re XXVI. 13 198 Tabel II. а, 2. BROYENSUNT. chs 2.2 ee 108 |), 109 | 11021 1112) 172 68 т ао 60°58 60524 6090 |59°55|59°43|59°40|59°33|5 С СУ 4894148944 48918 47°54147°51147°48|47°20|46 Vandets Temperatur........ --0°1| 2°0 | 4°7 |:5°0 ].4°6.| 5°0 BÆR GE m — Saltholdighed ...... 31.86 bar RE D CHAINES. Rene Ply, .-. | IV MINS Daseoo Maaned. er: Жи: PC | | PEN er ER aie |12m| 4p | Sp | 120 | 4a | 8a |12щ 1 * * + * * * Dinophysis acuta Ehbg. ............. rr rr т тг rr rr — acuminata Clap. & Lachm.. Se — rotundata Clap. & Lachm. . |... rr Fa Diplopsalis lenticula Bergh .......... IT т Е Gonyaulax polygramma Stein ........ | ere eh — spinifera (Cl. & L.) Diesing . r It Peridinium conicum Gran ........... SER TE ee LME — depressum Bail........... т SE IT IT ie = — divergens Ehbg........... r + ir rr Ir — oceanicum Vanh.......... а И IT MMe oc |. — ovatum (Pouch.) Schütt.... | + r Ir r т т + == pallidum: ОН... VAR aa + r Fr r == = pedunculatum Schütt. .... | ee esos | >=. m — pellucidum (Bergh) Schütt.. nn IT ir Ir Ir Ir = БОИ dors, SELE ES: | — spinosum Murr. & Whitt... | Podolampas palmipes Stein .......... | | | Phæocystis Pouchetii (Hariot) Lagerh. . | И. | сс. Coccolithophora pelagica (Wall) Lohm. r| + + + + | Syracosphæra mediterranea Lohm..... eee a, con oleae Rhynchomonas marina Lohm......... Sd? DietyocharfihulanEhhe.?. ............ ROCK. | | - — speculum Ehbg............ | +- r 15 if + Codonella pusilla Cleve ............. | ae: IT г г т Ir т Cyttarocylis denticulata Ehbg......... | m IT r r r r — gigantea Brandt ......... | МЕ if Fe — norvegica (Dad.) Jôrg. .... |... rr Dictyocysta elegans Ehbg. ........... | A С... Pt\chocylis urnula (CI. & Г.) Brandt .. |... |... r rr Im rr TA Tintinnus acuminatus Cl. & L. ....... Ir rr r if rr Undella caudata (Ostf.) Cleve......... | Foraminierae ne SE >. | ee ON Giobiserinassp anne tone rr r г 15 r Асан ва PU re. | ra VE, IT Challengeria tridens Haeck........... IE a Ir A rr IT LÉGUME Le | IT тг IT (areas, sag ee ee HE | ie ре м IT | Ir || 199 12333 15 12421 1258 1,126 17124128 | "129 5995 | 5997 | 59°6 | 5998 | 59°10| 59° 11) 59911 4026 43°50/43°10/41°47| 41°2 | 4096 | 39°16| 38°0 | 38°36| 37°40| 36°23| 35°56 504 | 504 | 5°7 | 509 | 597 |598 | 509 | 594 | 509 | 691 | 695 | 692 Ор RO RSI, =. | [34:80] За |12m| 4p | Sp |12n| 4a 8a |12m| 4p | Sp | 12n Ir r IT "+ Ir Ir 2 Ir à 25 IT + г IT DER IT RG En, Ir IT r г Ir Sic cal OR bal cei, 155. eh rr + Ш: |... ... Ir 5 AIN It Et r vi ASE Fix Ir Sat Ir a3: Ir Ir r | A ET EEE EEE Ir + + C + NOR IT r Ir Ne Ir SJ Ey: I ne Ir r т Ir + 7 r r r в Ir Ir Ir r ae Ir pr Ir KR r ina. Ir Ir Tr п . а Ая sa IT IT mats IT r r GE +) + | Holy ) aaa A mens br r r r r r Ir É | 3 i Ir r T T r tr Ir Е IT r IT Г Ir Ir п Ir r coe tas Ir owe Ir Ir Ir r Ir r Ir Ir ae Ir We Ir ms rr Ir Mee... | г r Ir r Toe kee cl son на ee a Th Qn Tabel IL a, 1. a ee nn US ee SS I nn na m m en nn 3 BreyensuNr 28282) GER ES 108 | 109 | 110°) 117°) 112 | 3 1 721% Bredde sie Wis. ет 60°58/60°24| 6050 159°55159°43159°40 59°33\5 Vallienode 00e (MMA Bae 48°41|48°44|48°18)47°54/47°51|47°48)47°20/4 Vandets Temperatur........ 051-290 | 4°7:| 5°0 | 4°6 | 590 | 4% — Saltholdighed...... 31.86 La ИВ — SBATVE: о IV ет [У Dag og Maaned............ 25.X а ime hr... SER KH RT CR 12m| 4p | 8p |12n| 4a | 8a |12m * * * + x * Asteromphalus heptactis Ralfs........ rr IT rr rr IT Bacteriastrum delicatulum Cl......... | C | + | —+ С г Chetoceras atlanticum Cl............ r т г г т — boreale Ва... Ir rr rr ug rr — ene one Gran 20.2 2: ... (CC!) CCE — GebilewGl ES ANE RI ... | + [CC!)| CSE ERE — decipiens GE 48)... ae rr ть ao ob + r — diadema (Ehbg.) Gran .... | + Er) eee ee) nd = laciniosum Schütt. ....... eae | + (+) | +1) £1) | rt) — pelasiecum- Gls о! | | 0 5 — peruvianum Btw.......... | Pr T ie IT i r — Sehnttli Ci, taff, 7 .. | r r ir rr Corethron criophilum Castr. ......... | + alle tr Ir Coscinodiseus concinnus W.Sm...... | a Е — excentricus Ehbg....... | — marginatus Ehbg....... | De A SEES ERE] .. — oculus iridis Ehbg. .... | r r rr rr rr r — radiatus Ehbg. ........ | | 2 5 | Jee Hee enn Coscinosira Oestrupii Ostf............ | It rr rr rr Dactvliosolen antarcticus Gastr. ...... Basen DER: r r rr rr r Lauderia glacialis (Grun.) Gran....... vær qe т + I: + Te Nitzschia closterium Ehbg. .......... | me JER — delicatissima Cl............ |A ser le | ERE — SARA AIN ER ER HØRER ene ie oie | IT + |r + IT Paralia sulcata (Ehbg.) Cl............ ee | NOUS Rhizosolenia alata Btw............... ns 9 ee IT = obtusa Непзеп.......... woes | sow | №1 | о EEE — semispina Hensen....... rr rr De rr г — Shrubseli, Ch. .......... se IT Ir Ir — styliformis Btw.......... | | r Ir rr Til) ate — Е SR EUR | SER Thalassiosira bioculata (Grun.) Ostf. .. |... | er ENE ER ...- — gravidarGler nen | + | + ne С | CC | CG ire — Nordenskiöldii CI. ...... NRC aaa ma) Е + |) ste — subtilis (Ostf.) Gran .... | | BER eae rr | Thalassiothrix Frauenfeldii Grun...... С rr т г we — longissima Cl. & Grun.. | + | + r г +- + + Ceratium furca (Ehbg.) Clap. & Lachm. | м r г N. — fusus (Ehbg.) Duj. ......... | r Ir IT Ir — horridum Cl.v.intermediaJorg. | 14 à | ee --. - lineatum (Ehbg.) Cl. ....... | EN RS r т r + —- longipes (Bail.) Cl.......... | Ir r IT IT — macroceras Ehbg........... DA И Ни .. — tripos (0.Е. Mall.) Nitzsch... | rr т Ir 1) cum sporis. in 197 119 | 120 1121 [122 123 | 124 | 125 | 126 | 127 | 128 | 129 5999 | 5993 158058] 5950 | 59°0 | 5995 | 5997 | 59°6 | 5998 | 59°10) 59°11] 59° 11 44°26/13°5043°10 41547! 41°2 | 4096 | 39°16) 38°0 | 38°36| 37940! 362231 35°56 В+: 5071| 592 1597 | 598 | SEO | 5901529. 1 62| "605 | 6°2 à SRE ICS 34.89 [34.90] а Mf N IV IR IV a: Е 5 SED VS ARNE ZU. en RO LAS RS 4a | 8а |12щ| 4р | Sp |12n| 4a 8a | 12m) 4р | 8р | t2n * * * - + * * * see IT IT Ne Tete tila cs. rr HE FRR .. + | CC C С С + С + rr in + + r r r + r and т г r r if 1 + ры IT CC?) '|CC')| C4) | Ch) Bye Pe?) S| C r С Ber 5“ 20 np) + C г + r В r r Tr Ir Ir Ir I т г m IT T ER: ee rr Е 2 ad SSSR RACE et rr ыы ae Ir Ir г E И AR IT r г г г г r it + + r EE и г РЕ +5 r rr г Re Ir ape rr jee = a к | | mm | or m LER Ir It 1 r | + Ir r Ir BAR: ote IT NER 1. + IT Fr re. Ir Ir tr IT Ir | I a r + r A IT Se Ir IT r ae ate Ir © С С С + C г НЕ т Е г г + IT I | | | ER: IT IT m | rr IT m ER а MEDER: aa re IT Tr EPAR mau IT Tr + т т r + E г + r r IT т Ir r SE Ir A ee 194 Tabel I. e, 2. ИЗ RES 88 89 90 91 92 93 NMbredde wear ме 58°38| 580388] 58°37| 58°36 | 58°41 | 58°46 VERIzEnger ig ; SME Be 42237! 43°27) 44°16| 45°9 | 45°59 | 46°28 Vandets Temperatur........ 695 177599 |, 409. 1 6°S 0) аа — Saltholdighed ...... ar RR LÆR fo 1 ЗАВ N MA ARVO а IV V IV Kat IV V Dag og Maaned............ ПУ... |... | OISE A 24 tes Shs wees hocks 12m| 4p | 8p|12n | 4a | 8a /@ Dinophysis acuta Ehbg. ............. Е | = acuminata Clap. & Lachm.. | | — rotundata Clap. & Lachm. . | ... Diplopsalis lenticula Bergh. .......... i> arr Gonyaulax polygramma Stein ........ И | — spinifera (Cl. & L.) Diesing . | ... Peridinium conicum Gran ........... CRETE ER SE Aas Е Ве == depressum Bail........... | м eh rr rr rr Ir divergens Ehbg........... | — oceanieum Vanh........., | — ovatum (Pouch.) Schütt.... | — pallidum ОЗ. м. IE PE wee — pedunculatum Schitt...... RARES Ne — pellucidum (Bergh) Schitt.. rey — SUEDE TOTER а eh ml — spinosum Murr. & Whitt.... Podolampas palmipes Stein .......... Phæocystis Pouchetii (Hariot) Lagerh. . | or Bae | + ne ht it Coccolithophora pelagica (Wall.) Lohm. | + rj; + + Syracosphæra mediterranea Lohm..... AN sk +l SES RE TE Rhynchomonas marina Lohm......... + + | г Dictvocha fibula Ehbg. .............. I ke RR sents: == speculum Ehbg............ PERTE Ir Codonella pusilla Cleve ............. IAE | ee +3 ene LER Cyttarocylis denticulata Ehbg......... Ma LUN ee De Е — gigantea Brandt ......... I, Sal: hit ripe Re — norvegica s(Dad.) Jorg. .... 0" Ir aes tg) Se Dictyocysta elegans Ehbg............. ETES BR Ба Me SU | Ptychocylis urnula (CI. & Г.) Brandt... |... ее Ir Е. Tintinnus acuminatus Cl. & L......... | Undella caudata (Ostf.) Cleve......... | Foraminiterae 0.02 Cure | сне d | Globigerinacsps osc. cra atte) ды RES. СВ | | Acanthometrar so. ка RAR. | | Challengeria tridens Haeck........... H gaz | | ПП: МАИ Що О te: | | | | | | Gopepodar о LR LEE SEE aa Wit Car SSI SNL CS PNR NE CRT А. А LAN aa fo, 195 97 98 99 LOOT OTs 7102 103 104 1} 58°48) 59°11) 59°29| 59°39] 59°53} 60°0 | 60°2 | 60°10 | 60°25 ©) 47°43) 47°52) 47°58) 48°20| 48°38) 48°55) 49°91 | 4995 Baers Ss | 5°4 |" 3594 294 Soe 17 302 gee we |. 304.96 ae ots LE V V IV IV IV IV УИ Sel nue Abe PT AVE Min 4а | Sa |12m| 4p | Sp | 12n| 4a + * * * | IT Ir ir m Ir I rr mir 5 Oh | eg шик г iR | HR Be = С r rr C + | CC | и Ue в ты E IT r T ше. р 3 i ea ERE Е m ) sm m | m | | | | re Ir 105 106 60°40 4991 | 48°52 299 sa 1°1 V 12m rr r rr tr 200 Tabel И. Ъ, 1. Provens Nr................ | 130 | 131 | 132 | 133 | 134 | 135 | 136 АНИ Ооо оо ae 59°12/59°14/59°10/59° 1 2/59°16/59°19|59°22 Wan LETTRE 35°9 |34°23133°49|33°14| 32°4 | 31°6 | 30°4 |: Vandets Temperatur........ 6°3 | 6°4 | 6°6 | 6°3 | бт 5 — Saltholdighed ...... to Re Ме СВЕ esky] EN чае ИИ Dag og Maaned............ 29.K) 0... | ... | iin) ee О Mr ete on 4a | 8a |12m| Ap | Sp | 12n | 4a * * + * Asteromphalus heptactis Ralfs........ Ars UNE LEN Bacteriastrum delicatulum Cl......... Ne Ir Chetoceras atlanticum Ül............ — Doreale Вл nee: m ie — CIRCUITS Te — deb Ge Ws soe cae) — Ее ae sere == diadema (Ehbg.) Gran .... |... |... — laciniosum Schütt. ....... Ge. Ir = pelazicumitGl CE NP ов ar PR SO | -.. == peruvianum Btw.......... г E IT IT IT IT Ir = SCHURKE OH bi oe Gales ote IT IT Safe Ir Corethron criophilum Castr. ......... Coscinodiscus concinnus У. Sm. ..... fee pete eee 4) eo | © .. = excentricus Ehbg....... И ме a SAR rr DE. — marginatus Ehbg....... r IT im | © (fer + U = OOTY Tiley LAN он || ea ба ode IT = radiatus, Ве. г Coscinosira Oestrupii Ostf............ ee sce ОВО О Dactyliosolen an‘arcticus Castr. ...... vee | |) ees) Se à Ir Lauderia glacialis (Grun.) Gran ...... Nitzschia closterium Ehbg. .......... == delrcatissimasGlen nr: MEE ||. = Beriatau о. de Ir Paralia sulcata (Ehbg.) Cl............ KhizosgleniaralatauBiwe. sc... = obtusa Hensemo. 2s... 2: = semispina Hensen....... == Shrubsolua@les ar 2 le = Зое ВБ. лье, aoe IT le... |... — ара cent rr r Ne IT Ir Ir Thalassiosira bioculata (Grun.) Ostf. .. |... Ir Pas IT Ir = CRAN Gils. 5 Raise siete toes == Nordenskiôldii Cl. ...... ee DENTS ake Кое. — subtilis (Ostf.) Gran..... PAIN RE rr Ir Be... Thalassiothrix Frauenfeldii Grun...... | lee LÆRE Ir HA r == longissima Cl. & Grun. . |... г rr us Ir IT m i р Ceratium furca (Ehbg.) Clap. & Lachm. |... |... |... |... NE == fusus (Ehbg.) Duj.......... ASE Ir Te), ae r IT I ; — horridum Cl.y.intermediaJorg. rr IE VR FA SOE LL C ca — lineatum (Ehbg.) Cl. ....... Ir IT r Ir ae Ir : — longipes (Bail.) Cl.......... — macroceras Ehbg........... wee Ne es POI ne I — tripos (0.F. Mall.) Nitzsch... | ... | ... |... | m Ir С с м | 139 | 140 | 141 | 142 | 143 | 144 | 145 9021 159028|59°29|59°31159033159033|59034 146 | 147 148 149 | 150 59°35| 59°36| 59°36| 59°37| 59°53] 59°56 127°43| 27°3 |26°26| 26°1 |25°59|25°23]24°41| 23°58| 23°11) 22°27| 21°54| 21°0 | 21°0 Ш 87 | 8°9 | 8°9 | 8°9 | 9°3 | 995 | 954 |954 | 996 | 996 | 9°7 | 997 use 35.24 35.30 Ш DA 1 SR IV |... |31.X ма ey een) Lee ee SER ee me) Sp |12n| Aa | 8a |12m| 4p | Sp | 12n| Aa | 8а | 12m| 4p | * * * + + < + * * + | Mt oe rr IT IT rr NE: Ir Pre Ir IT ay rr rr r rr IT Ir r m m elm |). |e | | г rr Ir eee.) ln | à | le г IT Ir rr it SR coy rr en Ir rs r r IT rr Ir eer | rir |r | ew | oe} + to m å % р % В 2 = Sk rå er + —- © a BA ie ir IT r IT ln sh Ir Ir LT rr rr m r IT IT r Ly m Ir Ir IT IT m rT IT m IT IT т re IT + т i x ae Ir r its ME Ir rr E IT rr п rr + + + т + tr Ir I r er... |... Ne rr *+ rr rr г г rr r + rr rr Ir + ae Ir I IE + + BUT + + +lr + +lr fr + + Tr T. r r r Е Ir r r I r IT r T Tabel IL c, 2 206 59°15 59°20|59°33]. [RATED ES IN ish lege al UDE 152 | 153 | 154 | 155 | 156 | 157 No TRAIT see 59956 59°56159°53,59°47159935 él) se RER 20°30} 20°0 |19°27) 19°2 118°39/16°52 Vandets Temperatur........ | 9°1 | 9°3 | 9°2 | 904 | 957 | 899 — Saltholdighed ...... a Рае а ane am: Fer Dag 'os-Maaned ATA 1.007 ао ло а EE re 5 Spine) 4a | Sarı Amen + * * + + Dinophysis acuta Ehbg. ............. Ir rr r г Ir — acuminata Clap. & Lachin. . — rotundata Clap. & Lachm.. BR KOEN о CT | 6. Diplopsalis lenticula Bergh .......... г Ir rr Ir ir Gonyaulax polygramma Stein ........ = spinifera (Cl. & Г.) Diesing . Airc Peridirium conicum Gran ........... rt == depressum Bail........... END RER el, es -: — divergens Ehbg........... Ir ir ED. SE r rr -- oceanicum) Vanh..:....... rr + ru IT Fr — ovatum (Pouch.) Schütt.... Ir 10 — Pallidum Фо. т — peduneulatum Schütt...... г — pellucidum (Pergh) Schütt.. — ео. — spinosum Murr. & Whitt.... en re os tes Podolampas palmipes Stein .......... г if TE Pheocystis Pouchetii (Hariot) Lagerh. . | oo > Coccolithophora pelagica (Wall.) Lohm. rr rr DP ig ir и: Syracosphæra mediterranea Lohm..... rr Rhynchomonas marina Lohm. ....... ES NT tee Sell AS || с Dictyocha fibula Ehbg............... r rr Г rr Ir + — speceulum ва ео... +- rr r r r + Codonella pusilla Cleve ............. Ir nae rr соо Cyttarocylis denticulata Ehbg......... rr rr г rr Ir = gigantea Brandt ......... | = norvegica (Dad.) Jorg. .... AA N Ou hea ll es: Dictyocysta elegans Ehbg. ........... r SF aie | à IT r Ptychocylis urnula (CI. & Г.) Brandt. . AS, rr Ir Ir Tintinnus acuminatus Cl. &L. ....... es etes ere ve ER Ка Undella caudata (Ostf.) Cleve ........ rr т + Ir tr rr Horaminlferaet ug A PETER bo Se Pe HEELS. RP DEA reruns el 0. а И + + + + + C Acanthometrats EEE AAA aac a. | r E Challengeria tridens Haeck........... BES sere) fh CE А 1 Ba She ER AT + IR == г | ПО ель me Fo TU el ens | ce | SPINIAUSSSDAR. MAUR san Ne AE + + | + | + r IT | | 1) У, Længde Г. Grw. Nr. 152—173, 9, Længde Nr. 174—176. 158 159 16212149511 9°0 12 п 991 35.28 IV 4.XI 8a 165 | 166 | 167 | 168 | 169 | 170 | 171 | 172 | 173 | 174 | 175 | 176 59°51 59051 59°55| 60°0/59°58/59°47,59°33159°21/59°10/58°58/58°38/58°26 4°35 |3949 3948 | 3°0 | 39112931 | 226 | 1529 | 1°40 0210 | 0°56 | 1°43 9°7 | 10°0 | 10°1 | 10°0| 10°0 |: 9°9 | 999 | 10°0:| 998 | 904 | 895 | 893 35.42 ... [185.43] ! Г... LE AC RSS STD | | ERA CEA IS A cs VI ЗН. р 4a | 8a |{2m | 2p |12m| 4p | Sp |12n| 4a | Sa |12m| 4p * * > + * * * * * * m | A и у г rr fr = Ir ae нк Ir r oP FR © C ря. = т Se Ghz | rr | | =f m | | IT т г О оц VAR In. IT rr Ir x r Tr т E rr rl | са | date FO EE ое + BE N . | + | | | Tr r ie т rr MUR HT т lg rr | | PT Be i | | ES LA eee Oe | HR alee atk r rr r + | C | AL AR US | 1 1 204 Tabel Il. с, 1. В Е. Е. 31. 152 | 153 | 154 | 155 | 156 | 157 | 158 | 159 ВЧ at hace lei ee ae 59°56159°56|59°53!59°47|59035159°15/59°20159933], Mengde me gee i. ue. ter 20°30, 2090 |19°27| 19°2 |18°39/16°52)16°12/14°51 Vandets Temperatur.....:.. 921 11993 |:992 17994 | 997 | 89 | 850 9 — Saltholdighed ...... me ses || eee RRO а ee — Hauser. oe ste use Ne IPS I] ale, HR an nr Dag og Maaned............ UX ...12 XL) „.. т ра UTES: оо о ооо TE Sp | 121 | 4a | 8a | 4р | 4р | 121 | 8a * * * + x * * Asteromphalus heptactis Ralfs........ a ees Wl ees ER ice eee rr Se. Bacteriastrum delicatulum Cl......... are PR PE EIRE IT IE Er Chætoceras atlanticum Cl............ rr set rr п coe IT r r — Doreale Rail раки — CUCL Gian ces. 5 eesti — debile Almen wave fe ро. еде | | 2.0... ыы а ar ое IT Wr: IT м ee m m Ir — diadema (Ehbg.) Gran .... carat sr oe te Ul ce I rar eee — laciniosum Schütt. ....... Male de Pics | око | RE ANNEES — DelasicnmaCl оо en tir Re fees be Saar lh a Ir 3 == peruvianum Btw.......... N er Ir IT IT IT — ВоВе а ae Shp, A Re NI EI EEE rr Corethron eriophilum Castr. ......... | | | | Coscinodiscus concinnus У. Sm...... ete Vars ete | ore | Ro ESS = excentricus Ehbg. ..... r IT a wae IT RUE rr IT — marginatus Ehbg. ..... PERD ASE PR PRES RAR - = oculus iridis Ehbg..... OU ee AE ON PP. IT me IT SE — radiatus Ehbg. ........ le are FREE eee IE RIRE tr r Coscinosira Oestrupii Ostf............ weet ры | sew omis | see ER SN Dactyliosolen antarcticus Gastr........ Ir r RE ee r + r Lauderia glacialis (Grun.) Gran....... | Nitzschia closterium Ehbg............ | — (1 ANFØRES LANGER Pl ur 022.20... | — YE (о Mets clavate Gs Da | ree en areca cc PCR Paralia suleata (Ehbg.) Cl............ owe [cee | wes | ме» We acd ean Rhizosolenia alata Btw............... are ть | nl г r _- obtusa Hensen.......... I er EC PATENTS LR AE — semispina Непзеп....... ONE О о. — О... ee NES Е U] er ee Ir SE styliformis Btw. ........ ae pots ose ON — И НН г о иск (6; r Thalassiosira bioculata (Grun.) Ostf. .. Liber les Peel п. D iy — отауаа в. а (MON Pa == Nordenskiöldii Cl. ...... BEA l'A NES ar Nr Be... == subtilis (Ostf.) Gran..... NE e MS CE UOTE if it DRE NS Frauenfeldii Стоп. ... Nie eT ren etre OT r | + C | € = longissima Cl. & Grun. rer more RAT a + IT Geratium Гагса (Ehbg.) Clap. & Lachm. tete | PTT GER tr Ir r — Tusus (Habs?) EE PPT IE 2e PNR LUE EN CONS OT AE IT r r — horridum Cl. v. intermediaJörg. | г en r + a. т: = lineatum (Ehbg.) Cl. ....... | en | Tr N ee all coy Е jaa longipes (Ball AGE ENTER | ee ee | 55 wae ve a -" macroceras Ehbg. .......... le Se. | tied Prete tem RME — tripos (0. F. Mall.) Nitzsch. .. | + Sane = | NE (€ C | Е | | | | | 2) У. Længde Г. Grw. Nr. 152—173, 9. Længde Nr. 174 —176. 163 164 | 165 | 166 | 167 | 168 | 169 | 170 | 171 | 172 | 173 | 174 | 175 | 176 59°5516020159°58159247159°33159°21159°10158°58/58°38/58026 4°35 | 3°49 | 3°18 | 3°0 | 3°1 | 2°31 | 296 | 1°29 | 1240 | 0°10 | 0°56 | 1°43 829%] 9°7 | 1020 | 10°1 |10°0| 10°0 | 929 | 929 |10°0 | 998 | 994 | 8°5 | 893 35.42 . |[35.43] о о ВА 2222100178 SR ERE ee es LS acta RS ar 8p | Aa | Sa |12m| 2p |12m| 4p | Sp |12n| 4a | Sa |12m| 4p * * + + * * + * * * * Ir + | и и NE mr | Е а И or bom Pe LE LS RG ART AND" DIE r r Ir rr r eg r 1 te Er rr и ЕЕ r ee Ir are] = ER le mel... mir ir C | | re r r | r г | | | г г ig rr | EHE ER Sore st ee + it Ir r re С т + | + | mr rr rr r + rt all RE wise AN RE DR I re ORE r r г + | r pel) Е г т DR, etes HRG & m | И A 7 USE Cc fie ye Sie AP oan Ir aie + | r -- Tabel II. Ъ, 2. 132 Реп М: 2. kaha ite ee 130 | 131 133 ВВП: fs far GAR 59°12|59°14/59°10 Si IA LN сес 35°9 |34023|33°49 33°14 Vandets Temperatur........ 6°3 | 6°4 | 696 | 6°3 — Saltholdighed ...... 34.92 EN RArVe!... 0. TE ee Dassos. Maaned...........r 29. X iger. a a en 4a Dinophysis acuta Ehbg. ............. r — acuminata “Clap. & Lachm.. = rotundata Clap. & Lachm. . Diplopsalis lentieula Bergh. .......... Gonyaulax polygramma Stein......... — spinifera (Cl. & L.) Diesing . Peridinium conicum Gran ........ == depressum Bail — divergens Ehbg — oceanicum Vanh — ovatum (Pouch.) Schütt.... — palldumrOstk: ....r ou, ees = peduneulatum Schütt = pellucidum (Bergh) Schütt.. — Steiniied Ober wre ne — spinosum Murr. & Whitt. . Podolampas palmipes Stein.......... Pheeocystis Pouchetii (Hariot) Lagerh. Coccolithophora pelagica (Wall.) Lohm. Syracosphera mediterranea Lohm..... Rhynchomonas marina Lohm...... Dictyocha fibula Ehbg. SEARLS ae — speculum Ehbg.. Codonella pusilla Cleve ............. Cyttarocylis denticulata Ehbg......... — gigantea Brandt ......... — norvegica (Dad.) Jörg. .... Dictyocysta elegans Ehbg. ........... Ptychocylis urnula (CI, & Г.) Brandt... Tintinnus acuminatus Cl. &L........ Undella caudata (Ostf.) Cleve......... Koraminiferae о ee ee oe Globigerinay spin 32. era 6 ee oe га Acanthometra mn rer ee Challengeria tridens Haeck. .......... ГО Е ar PR ee | COPE POU Bip ns are re ne SDPIHAUSESD. ее anti Sr IT Ir IT IT Ir IT IT 134 6°7 Ir IT IT Be. 59°12 59916 59°19|59°22)59 3204 | 3196 | 3094 |29 6°8 IT Ir 136 IT Ir in sten a rn u ed ie о SU в ИХ eee ИА та es mise Е. aise 39 | 140 141 ;9021159°28159°29 26°26 8°9 142 59931 2691 829 31.X 143 59933 25°59 8°9 35.24 Ш 8a 7043] 27°3 + ser 4 IT rr ir PE TE à Fr 33 +0: = om 144 | 145 59°33159934 2502324241 9351955 146 59°35 23°58 9°4 147 59°36 23911 994 12n 148 59°36 33027 996 149 59937 21954 9°6 39.30 IV sa 150 59°53 21°0 НЙ => IT The IT IT IT ae IT tr Ir +=: Qs Il IT OT +=: It Ir a+ Ir Ir II IT Ir Ir Ir Ir IT Ir + IT =. Ir | + Plankton-samples collected in the North Atlantic Ocean (Latitude 57 —60° N.) in 1899, by Dr. К. J. V. Steenstrup. Examined by С. H. Ostenfeld and Ove Paulsen. [Extract of the preceding paper.] The samples mentioned in the preceding tables were collected by Dr. Steenstrup on a voyage to Greenland in 1899 by a method invented by himself. He has described the method as follows: — The apparatus used for collecting consists of a brass tube, 30 em. long, with an opening at its anterior end, about 1 cm. in diameter; the bottom consists of a piece of silk gauze, fastened down by a ring which can be screwed on; the tube is cylindrical, and has a diameter of 4 ст. In order to keep the Plankton quiet so that it may settle down at the bottom, a brass plate with holes, about 3 mm. wide and placed in a circle, is fitted in front of the gauze, and about 1 mm. from it. The apparatus is thus very easy to manage and it can be dragged after the ship like a log. — In order to obtain a complete outline of the Plankton of the North Atlantie Ocean at the time when the voyage was made the appa- ratus was continually dragged after the ship except the few minutes when it was taken up and had the silk gauze changed, which was generally done every four hours. Thus every Plankton-sample does not represent the Plankton of one particular spot, but consists of that taken in the stretch of water between the place where the preceding one was taken and the point in question. The silk gauze with the plankton collected in it was put into a glass containing spirits. Of such samples 107 were collected on the voyage out, and 69 on the homeward route; they all contain almost exclusively mieroplankton, as the apparatus hardly ever catches larger organisms. The result arrived at through the investigations of the samples is 209 shown in the Plankton-tabies given above, in which is recorded: — (1) The number of the samples; (2) the habitat; (3) the tempera- ture of the water; (4) its salinity; (5) its colour (Forel’s scale); (6) the times for the colleeting (day, month and hour); (7) the Protophytes and Protozoes contained in the sample — the scale of frequency used being the usual subjective one: — CC denoting dominant; C very common; + rather common; r rare; and rr singly (only a few or a solitary individual observed). The rare organisms are not recorded in the tables, but in a separate list (pp. 170—174); in the list (pp. 159—169) where all the organisms are enumerated, they are marked by an asterisk. Voyage out. The North Sea contains Triposplankton (p. 147). Around Fair Isle oceanie forms (Peridinium ovatum, P. pallidum, Rhizosolenia semispina) ovcur mixed with neritic ones. — The Plankton of the North Atlantic (from Long. 4° W.) contains every- where Coccolithophora pelagica, but is otherwise variable (pp. 147—148); at Long. 15°—31° it is characterized by containing Thalassiothrix Frauenfeldii; at Long. 31°—36° by Chetoceras peruvianum, etc.; while the Polar Current off the east coast of Greenland is filled with Trichoplankton (Thalassiothrix longissima; Coscinodiscus marginatus; Rhynchomonas marina) and strangely enough Rhizosolenia styliformis, which is otherwise a warm water form. Homeward route. Around Cape Farewell occurred a curious, partly Icelandic-neritic, partly eastern-oceanic Plankton (p. 150) which may be explained by the fact that water from the east part of the North Atlantic Ocean, containing oceanic forms, has during the summer months flowed on towards the north-west till it has touched the south coast of Iceland, whence it has taken along with it some neritic forms and has then gone on along the coast westward to Irminger Sea where a part of the water in question has been carried along by and mixed up with the Polar Current from off the east coast of Greenland, from whence also some forms occur. A similar circulation of water is mentioned and figured by Ryder (1. с.). — The warm part of the route in the Atlantic Ocean contains variations of Scoticaplankton (p. 152). As Dr. Steenstrup’s apparatus works continually and gives pure samples, these gatherings are useful to control and to compare with the usual collections made on the routes to Iceland and Greenland which have hitherto been investigated by Ostenfeld (у. pp. 144—145). A comparison shows (1) that it is sufficient XXVI. 14 210 to collect about 15 samples on a voyage across the North Atlantic at Long. 58°—60° W.; this will furnish one with Plankton. from the existing ocean-currents; (2) that as a rule there are no sharp boundaries between these; still the dividing line between the North Sea and the North Atlantic is clearly defined; (3) that the specimens which inevitably remain attached to the meshes when collecting several samples with the same net are of no consequence; (4) that according to this method a somewhat different result is arrived at regarding the relation between the quantities of the organisms collected, than is obtained by the usual method, as the surface of the small filtering gauze is very soon filled up, and is at last completely blocked, so that many small forms are caught which otherwise would escape, e. g. Coccolithophora, Syracosphera, etc. (5) A comparison between these collections and those gathered at about the same time on the same route, and published previously by Ostenfeld (l. c. 1900 Tab. IV, V) shows that a fairly good conformity exists between the Plankton-associations. Further it is clear that the point at which every single organism occurs lies further and further westward, if one reckons from the collections made at the earliest time of the year to the latest. Finally, through these investigations we have arrived at the result, that there cannot be proved to exist a strict connection between the colour of the sea water and the nature and relative quantity of the Plankton, still, on the whole, there is a general connection, the usual rule being that a yellowish green water is richer in Plankton than is the blue water. Tuberkulosens Udbredelse i Grønland. Af Gustav Meldorf. Tuberkulosen er — efter alle de foreliggende Oplysninger herom og efter mine egne lagttagelser — meget udbredt iblandt den gronlandske Befolkning hele Landet over. Den er den vigtigste af de chroniske Sygdomme deroppe og bortrykker aarlig en stor Mængde Individer. Man kan vistnok sige, at imellem Fjerdedelen og Halvdelen af alle Dodsfaldene i Grønland skyldes Tuberkulosen, direkte eller indirekte, og det er da især Lunge- tuberkulosen, der Aar efter Aar udfolder sin ødelæggende Virksomhed blandt den indfodte Befolkning. Paa Grund af Tuberkulosens store Betydning for Morbiditet og Mortalitet iblandt Grønlænderne skal jeg i det folgende meddele alt, hvad jeg ved Gennemlesning af de grønlandske Distriktslegers Ind- beretninger til Sundhedskollegiet — fra de første i Aaret 1839 og indtil Aaret 1902 incl. — har kunnet finde af Interesse ved- rørende denne Sygdoms Optreden og Udbredelse i Grønland, samt supplere dette Materiale med de lagttagelser herover, jeg selv havde Lejlighed til at anstille under min 6-aarige Funktionstid som Lege i Julianehaab Distrikt i Aarene 1897—1903. For Tilladelsen til at benytte Materialet (Distriktslegernes Indberet- ninger) i Sundhedskollegiets Arkiv bringer jeg herved Kollegiets Dekanus, Hr. Etatsraad, Stadslege E. M. Hoff min bedste Tak. Lungetuberkulosen, Phthisis pulmonum er i Gronland saavel som i Danmark den Form, hvorunder den tuberkulose Sygdomsproces hyppigst manifesterer sig, og det 214 er — som foran berort — serlig den, der har en saa stor Ind- flydelse paa Mortaliteten blandt Befolkningen. Den saavelsom dens Folgesvend, Hæmoptysen, bliver derfor ogsaa, som rimeligt er, ofte Genstand for kortere eller lengere Omtale i Distrikts- lægernes Indberetninger. Som bekendt er den ca. 200 Mil lange, smalle Strekning, der danner Gronlands Vestkyst, inddelt i 3 Lægedistrikter, nemlig Nord-Gronlands (den nordligste Del indtil Kolonien Egedesminde incl.), Godthaab (herfra til Nars- salik Isfjord Syd for Frederikshaab) og Julianehaab (der om- fatter Strekningen fra Narssalik Isfjord til Kap Farvel, altsaa den sydligste Del af Gronland). Vi skal i det Folgende se, hvad de 3 forskellige Distrikters Læger i Tidens Lob har udtalt angaaende Lungetuberkulosens og Hæmoptysernes Optreden m. m. indenfor hvert enkelt Distrikt: I. Nord-Grenland. Rudolph nævner i 1839 et Tilfælde af Phthisis pulmonum med dødelig Udgang hos en Gronlenderinde; i 1839—40 nævner han en Patient med Hæmoptysis, 2 med Phthisis pulmonum og 3 med Affectio pectoris chron., i 1840—41 2 Hæmoptysis- Patienter, 2 Phthisis(?)-Tilfelde, en Affectio pectoris chron. og en Pneumoni, der senere gik over til Affectio pectoris chron. — En Kateket (ved Godhavn) var meget angrebet af «Brystsygdom» hele Vinteren igennem. — | Medicinalberetningen for 1842—43 angiver Rudolph, at 2 Patienter (ved Egedesminde) dode af «Tering». Af de Syge fra Aaret forud (ved Jakobshavn) døde 2 af Phthisis pulmonalis. I Beretningen for 1843—44 nævnes 5 Tilfælde af «Tussis chronica», for 1846—47: 2 Phthisis pulmo- nalis og 3 Hemoptysis; begge Phthisis-Patienter dede. I Be- retningen for 1847—48 nævnes 2 Hæmoptysis og 1 Phthisis pulmonalis ; i 1848—49: 4 Hæmoptysis. I Handelsaaret 1849 — 50 behandlede Rudolph 2 Tilfælde af Phthisis pulmonalis, 4 «Tussis chronica» og 12 «Hæmorrhagier». — «Hosten gav ofte Anledning til meget heftige Bledninger fra Lungerne.» 2 Patienter ———— u Вии o 215 dede i Aarets Lob under Rudolphs Behandling af Phthisis pulmonalis; hos den ene af disse Patienter angiver R. at have været nødsaget til at gore Paracentesis abdominis for at lindre Mandens Lidelse, men hans Tilstand forbedredes kun en kort Tid herved. Pfaff behandlede i 1855 en Patient, der døde af Phthisis, ligeledes i 1857 (foruden denne Patient behandledes en anden for «Febr. hectica»). I 1858 døde 2 af de af Legen behandlede Patienter af Phthisis ligesom ogsaa 1 i 1862, i hvilket Aar Pfaff ogsaa behandlede 2 Patienter med Hæmoptysis. — Blandt de behandlede 87 Tilfælde (ved Jakobshavn) i 1863 nævner Pfaff 1 Hæmoptysis og 1 Phthisis, i 1864: 1 Tuberkulose (dødelig forløbende) og 1 Hæmoptysis. Blandt de opgivne 82 Deds- - aarsager for det sidstnævnte Aar findes: Brystsyge 9, Tæring 3. I 1865 dode en af de til Lægebehandling komne 230 Pt. fra Jakobshavn af Tuberkulose, 2 behandledes for Hæmoptysis; i 1866 angiver Pfaff (blandt 429 Sygdomstilfælde) at have behandlet 8 Tilfælde af Hæmoptysis, i 1867 (blandt 452 Sygdomstilfælde): 3 Patienter med Tuberkulose; disse dade alle 3. 10 Patienter behandledes for Hæmoptysis. Blandt de opgivne 201 Dods- aarsager for 1867 findes: Brystsyge (Tuberkler) 19. — I 1868 behandledes (blandt 222 Syge) 1 Tuberkulose, 1 Febr. hectica og 6 Hæmoptysis. «Herved er at bemærke, at Pt. med Tuberkulose allerede forrige Aar var under Behandling; da Hektiken er i Til- tagende, er hendes Tilstand haablos.» — Patienten med «Febr. hectica» afgik ved Doden. Blandt de opgivne 76 Dodsaarsager (for hele Distriktet) findes: Blodstyrtning 2, Afmagring 2. I 1869 behandlede Pfaff (blandt 208 Sygdomstilfælde): Tuberculosis 3, Hæmoptysis 6. — «Foruden de her nævnte Syge fortsattes Be- handlingen af tvende Syge fra forrige Aar, nemlig Patienterne med Scoliosis og Tuberculosis. Begge afgik imidlertid under en stadig tiltagende Afmagring ved Døden allerede i Aarets første Maaneder. Pt. med Tuberkulose, en Pige, havde under Forkølelses- Epidemien 1867 været særdeles haardt angreben af Peripneumoni 216 og vedblev ved den ringeste Uforsigtighed, naar Vejret var koldt, at plages af en slem Hoste, hvortil senere kom flere smaa Pneu- monier, der tilsidst gik over til en bestemt udtalt Tuberkulose.» — Af de i 1869 behandlede Syge dede et Barn af Tuberkulose. Blandt de opgivne 64 Dodsaarsager findes: Afkræftelse 5, Bryst- syge og Tæring 10, Blodstyrtning 1. — 1 1870 angiver Pfaff (blandt 279 Tilfælde) at have haft til Behandling : Tuberkulose 1, Hæmoptysis 4. Et Barn paa 5 Aar med «Bronchitis chron.» dede, «en voldsom Afmagring gav Sygd. Karakter af Tæring.» Blandt de opgivne 74 Dodsaarsager findes: Alderdom og Af- kræftelse qi Brystsyge og Tæring 10, Blodspytning 3. — 1871 behandledes (blandt 397 Sygdomstilfælde) 1 Tilfælde af Tubercu- losis, Patienten dode. Blandt de opgivne 104 Dodsaarsager findes: Brystsyge og Tæring 10, Blodspytning 1. 1872 behandledes (blandt 158 Sygdomstilfælde): Tuberkulose 1, Hæmoptysis 5. Den tuberkulose Patient døde. Blandt de opgivne 149 Dods- aarsager findes: Brystsyge og Tæring 22. 1 1873 behandlede Pfaff (blandt 139 Sygdomstilfælde) 2 Hæmoptyser. — Blandt de 69 Dodsaarsager nævnes: Brystsyge og Tæring 6, Blodstyrtning 1. Blandt de opgivne 84 Dodsaarsager i 1874 nævnes: Brystsyge 7, Tæring 4. — 1 1875 angiver Pfaff (blandt 102 Sygdomstilfælde) at have behandlet: Phthisis 1, Febr. hectica 1, Hæmoptysis 4. Til Behandling til næste Aar overgaar Patienterne med Phthisis, Febr. hectica og en af Patienterne med Hæmoptysis. «Hvad de tvende førstnævnte angaar, da er der kun ringe Haab om Helbredelse, og med Hensyn til den sidstnævnte, der ogsaa er Phthisiker, har jeg heller ikke stort Haab om et heldigt Resultat.» Blandt de 107 Dedsfald i 1875 nævnes: Brystsyge og Tæring 10. — 1 1875 behandlede Pfaff (blandt 144 Syge) 3 Tilfælde af Hæmoptysis. Ogsaa ved Holstensborg behandledes en Patient med Hæmoptysis. | Chr. у. Haven skriver i Medicinalberetningen for ?% 1876—°°/ı 1877: «Der ег næppe noget Sted, hvor man finder den Masse chroniske Pneumonier, som her i Grønland; jeg tror 217 ikke, jeg overdriver, naar jeg siger, at pver Halvparten af Be- folkningen gaar med et storre eller mindre Parti af Lungerne fortættet, men det lader til, at Klimaet her egner sig ganske udmærket godt for den Sort Patienter, navnlig naar de kunne leve rigtig paa Landets Vis af Selhundekod og atter Sælhundekod, hvorimod en vegetabilsk Næring synes at virke meget skadelig.» — En saadan Patient med chronisk Pneumoni omtales. Patienten var i hej Grad medtaget heraf «med Fortætning af store Partier af begge Lunger; han var allerede vidt fremskredet i Emacia- tionen, opspyttede daglig en stor Masse purulent, ikke lugtende Expectorat. Stinkende Expectorat og Halitus ex ore har jeg overhovedet kun opdaget her i Landet en enkelt Gang hos mange lignende Patienter.» Den omtalte Patient rettede sig godt senere efter at være kommen til en Plads, hvor han fik rigelig animalsk Fode. «Jeg har senere haft flere Patienter under Behandling, som i mange Aar (10 à 20) angive ofte at have lidt af meget stærke Hæmoptyser. Ved Undersogelsen har jeg fundet store Lunge- partier fortættede, men ikke (?) Caverner. Disse Patienter have altid haft det forholdsvis godt, naar de har kunnet faa rigelig animalsk Kost, hvorimod Mangel herpaa strax har gjort sig gældende paa deres Helbredstilstand, Huld og Kræfter.» — Blandt 156 Dodsaarsager i 1876 nævnes: Brystsyge 8, Svindsot 1, Tering 6. Chr. у. Haven skriver. endvidere (1877): «Paa mine Rejser saavel nord- som sydpaa modte jeg intet af videre Inter- esse. Pluraliteten af de Patienter, som fremstillede sig for mig, vare kroniske Bryst- og rheumatiske Tilfelde.» Paa Sygehuset behandledes 2 Patienter for Phthisis, af hvilke den ene dede paa Hospitalet, den anden dode senere. Blandt de opgivne 183 Dodsaarsager for 1877 nævnes: Brystsyge 12, Tering 7. Aar 1878 meddeler v. Haven paa en Rejse til Claushavn og Christianshaab i Januar—Februar at have behandlet en Del Patienter med »chron. Pueumoni«. — Et Par Patienter ved Igd- loluarssuit viste udtalt Phthisis. 2 Patienter med «chron. Pneu- 215 moni» behandledes paa Sygehuset; i Oktober indlages en Pt. med Phthisis pulmon; en Sygehuspatient døde af sin Phthisis. «Patienten, som døde af Phthisis pulmonum, havde i flere Aar været angrebet, jævnlig været under Behandling og ofte spyttet Blod. I den allersidste Tid svulmede den ene Testis, blev haard og om. Ved Obduktionen fandtes betydelige Adhærencer mellem Pleurabladene, der næsten i hele deres Udstrækning vare sammen- limede. I den ene Lungespids fandtes en Caverne af en Valnods Sterrelse, fyldt med Pus. Desuden fandtes paa flere Steder temmelig store osteagtige Masser, tildels omgivet af carnificeret, nesten bruskagtigt Vev. Desuden fandtes talrige miliære Tuberkler paa Pleurabladene.» — Ogsaa Mesenteriet, Peritonæum, Larynx og Testis viste tuberkulose Forandringer (se senere under Kapitlerne Peritonæal- og Tarmtuberkulose, Larynx-Tuberkulose osv.). Blandt de opgivne 78 Dedsaarsager findes Brystsyge 2, Tering 11, Tuberkler 1. I det hele skal 16 Individer vere døde af «chron. Lungebetendelse». For 1879 anforer v. Haven «De mange Dedsfald i Juli Maaned, 10, deraf 8 med Brystsygdom under en Forkglelses (Influenza?)-Epidemi, ramte efter Be- styrerens Angivende for Størsteparten Individer, som alle for- inden vare brystsvage.» Lægen udtaler, at naar en akut Bryst- sygdom («Sting», Bronchitis, Pleuritis, Pneumoni) angriber en i Forvejen brystsvag Patient, kan den i mange Tilfelde i meget kort Tid medføre Døden, hvad. han meget ofte har haft Lejlighed til at se. «En saadan hastig Dodsaarsag bliver da som oftest opfort som Sting.» Fra Umanak Distrikt angives 19 som dede af Brystsygdomme, i Ritenbenk Distrikt 1 som dod af Tering og 1 som ded af Sting og Mavesygdom (Patienten havde i flere Aar lidt af Tuberkulose). Fra Egedesminde opgives 1 som ded af Tæring, 7 af Sting. «Af de 7 Stingtilfelde har sikkert ogsaa Pluraliteten tidligere veret brystsvage, da Epidemien alle Steder, ogsaa her i Distriktet, hvor jeg havde Lejlighed til at se den, var meget godartet, saa næsten alle Patienterne gik oppe den største Tid, ja var endog istand til at arbejde som eu 7, a Se .— 219 lejede og passe deres Fangst. Sygdommen herskede ligeledes her i de 3 Sommermaaneder.» Ved Jakobshavn med Udsteder dede 3, «som alle havde store Fortetninger i Lungerne fra tidligere Epidemier», af Bronchitis, 1 af Phthisis. — Et Barn paa 3 Aar dode 3 Dage efter en Exartikulation af en Finger. Barnet var ved Indlæggelsen paa Hospitalet i hojeste Grad af- magret, bedækket med Udslet og Bylder over hele Kroppen. Ved Obduktionen, som foretoges, saas Amputationssaaret friskt og agglutineret; i begge Pulmones fandtes talrige peribronchitiske Fortætninger. Hjertets Muskulatur bleg og slap, Peritonæum paa flere Steder bedækket med smaa miliære Tuberkler, i Tarm- kanalens nederste Del flere tuberkulose Saar. «At der af og til har været Patienter med Hemoptysis er noget, som horer til den kolde Aarstid og gentager sig Aar for Aar. Man ser da disse Patienter i høj Grad afmagrede, ja ofte endog blive hektiske, men ikke desto mindre rette de sig Aar for Aar atter, naar Varmen kommer, og faa endog et ret sundt og velnæret Ud- seende, saafremt ikke en akut Sygdom i en ganske kort Tid river dem med sig.» — En Patient døde paa Sygehuset af Phthisis; «ved Obduktionen fandtes faste Adhærencer imellem begge Pleurabladene, i Spidsen af venstre Lunge fandtes en Caverne af en Valnøds Størrelse; næsten hele den øvrige Del af Lungen var Sædet for talrige peribronchitiske Aflejringer med flere spredte osteagtige Knuder. Omentet og en stor Del af Peritonæum var som overstrøet med fint Sand. Den ene Testikel var svullen og infiltreret med Pus, i selve Testikelvævet fandtes et haardt, klart Punkt af Størrelse som en halv Art.» — En Patient, som var tuberkuløs, indkom med en katarrhalsk Pneumoni og let Pleuritis, hvorfor hun atter udskreves helbredet. I «Ugeskrift for Læger», 1882 («Nosografiske Bemærkninger om Grønland») skriver v. Haven: «Tuberkulosen er den aller almindeligste Dødsaarsag, og jeg antager næsten, at over Haiv- delen af Befolkningen lider af denne Sygdom. Jeg kan under alle Omstændigheder paastaa, at langt flere end Halvdelen af de 220 Patienter, som jeg i Aarenes Lob undersøgte, frembød Tegn paa Tuberkulose.» Morten Hastrup anfører i sin Beretning for !%/s 1883 —19/s 1884: «Dodsfaldene have været faa og skyldes næsten ene den her i hoj Grad herskende Brystsyge.» Hastrup anslaar de tuberkulose Tilfældes Antal til ca. 60°/o af Sygdomstilfeldene (se «Bidrag til Nordgronlands Nosografi», «Hospitalstidende» 1886). N. Jakobsen nævner (1884) chron. (og akut) Pneumoni som ret almindelig forekommende. — Blandt de opgivne 49 Dodsaarsager findes: Brystsygdomme 18. — I Oktober behandlede Legen 3 Tilfælde af chronisk Pneumoni (2 Kvinder og 1 Mand). Blandt de 89 Dødsfald i 1885 findes: Brystsygdomme 9, Tæring 7, Blodspytning 1. Ogsaa i 1886 nævnes chron. Pneumoni; blandt de opgivne 83 Dodsaarsager for dette Aar findes: Bryst- syge 16, Tæring 7. — Blandt de opgivne 116 Dodsaarsager for 1887 nævnes: Brystsyge 12, Tæring 6, Blodstyrtning 2, Blod- spytning 1; for 1888: Brystsygdomme 16, Tæring 5 (blandt 101 Dødsfald). H. Kiær anfører i sin Indberetning for 1890: «Det har da som sædvanlig været den stærkt udbredte Tuberkulose, der har gjort sig gældende ved et stort Procentantal af de behandlede Sygdomstilfælde og ved Flertallet af Dødsfaldene, idet den med overvejende Sandsynlighed maa antages at ligge til Grund, hvor der blandt indberettede Dødsaarsager nævnes for den yngre Alder: «Hjerne- og Mavebetændelse» foruden ved «Tæring». I 1893 udtaler Kiær: «Det overvejende Antal af Dødstilfældene maa skrives paa Tuberkulosens Regning, hvad enten nu dens Manifestationer til Sæde har valgt særlig Hjernen, Struben, Lungerne eller Fordøjelsesorganerne.».... «Det er en ret sæd- vanlig Ting at træffe Grønlændere, der en eller flere Gange tidligere have haft Blodspytning, i fuld Vigør virkende i deres Erhverv; det forekommer mig, at der er Grund til at antage, at Befolkningens Ernæringsvis og Klimaet virke som Tuberku- losen hæmmende Faktorer, men at disse atter paralyseres ved tie ee 221 den rigelige Lejlighed til Overførelse af Smitte ved de indendørs Forhold: mange Mennesker i smaa Rum, vidtgaaende Urenlighed med Expectoratet etc.» — I Beretningen for 1894 anføres: «De 116 Dødsfald ere da ogsaa fordelte rundt paa Aarets Maaneder, som sædvanlig maa et større Antal henføres til Tuberkulose under en eller anden Manifestation.» — Af Tuberkulose døde vel omtrent 37. — I 1897 skriver Kiær: «Iøvrigt bevæger Sygelig- heden sig indenfor de kjendte Rammer: Tuberkel- og Suppura- tionsbaciller ere Befolkningens stadige og vanskeligst bekæmpelige Plager,» og i 1898: «Tuberkulosen yder et rigeligt Antal Pati- enter med Lungeftise, Meningitis, Caries i vertebræ og andre Ossa.» I »Meddelelser om Sygdomsforhold i Grønland» («Uge- skrift for Læger», 1900) udtaler H. Kiær, at han er tilbøjelig til at mene, at over Halvparten af Individer under 25 Aar under en eller anden Form tidligere have frembudt Symptomer paa Tuberkulose. Han tror, at Infektion — i det mindste som Regel — sker gennem Fordøjelseskanalen fremfor gennem Luftvejene. R. Bentzen anfører i 1899: «Saavidt det kan skjønnes efter de opgivne Dødsaarsager, vil tilnærmelsesvis af Dødsfaldene 50 °/o skyldes Tuberkulose af forskellig Form» (Tallet maaske lidt. for stort!), 7,5%o Sygdomme hos Børn i spæd Alder (for Størstedelen Tuberkulose). I 1900 skriver Bentzen ligeledes: «Tuberkulosen maa regnes for den hyppigste Dodsaarsag.» Blandt disse (122) nævnes: Brystsyge 24 Tilfælde (20 °/o). — Tuberkulose synes stærkt udbredt. Blandt de opgivne 110 Døds- aarsager for 1902 findes: Brystsyge 25 (22,73 °/o). II. Godthaab Lægedisrikt. F.Block angiver ved sin Ankomst til Grønland i 1839 at have truffet 4 Phthisikere, nemlig 3 gamle Koner og en ung Mand, alle ved Ny-Herrnhut; de døde alle i Vinterens Løb. — Under Omtalen af Grønlænderes Ligegyldighed og Uforsigtighed under Sygdom skriver han: «Naar en Patient f. Ex. med Hæmop- tyse i Eftermiddag ikke mere spytter Blod, saa gaar han i 9 222 af 10 Tilfælde i Morgen i Kajak osv.» — I Medicinalberetningen for 7/7 1842—*1/3 1843 nævnes et Barn, der døde pludselig af «Hemorrhagia pulmonum». I Tiden !/a 1844—%1/3 1845 døde 2 midaldrende Personer af Phthisis. I Rasmussen’s Beretning, dateret Holstensborg 4. ?f/s 1851, skrives: «De angivne (58) Dodsaarsager ere: Tæring 5, Blodspytning 11....» For Aaret efter anføres iblandt 70 Deds- aarsager: Blodstyrtning 11, Tering 7. I Indberetning for Handelsaaret 1853 nævnes Blodspytning som jævnlig fore- kommende. Blandt de opgivne 48 Dodsaarsager findes: Blod- spytning 3. I Lindorff’s Beretning for de 4/2 sidste Maaneder af Aaret 1853 skrives: «Ligeledes er Neseblod og Blodspytten ikke sjeldne, undertiden endog overordentlig voldsomme.» Blandt de opgivne 94 Dodsaarsager for 1853 nævnes: Tering 4, Blod- spytning 5. I 1855 anføres blandtide opgivne 134 Dodsaarsager: «Lungesyge, Brystsyge, Svindsot, Tering 15.» 2 af de af Lin- dorff selv behandlede Patienter døde af Phthisis. Iblandt Deds- aarsagerne (42) i 1856 nævnes: Phthisis 1, og i 1857 (blandt 365 Døde) Tæring 25, Blodstyrtning 1. Hertil føjer Lindorff dog den Bemærkning: «Af de under Tæring opførte 25 Tilfælde falde de 21 paa Holstensborg og ere vist saa godt som alle at henføre iblandt de af Sult og Kulde omkomne....» Dr. med. Stender anfører i sin Beretning for № 1860— 1/1 1861: «Bronchialkatarrhene vare enten selvstændige, naar jeg maa bruge dette Ord, eller Symptom af Tuberculosis pul- monum. Denne Sygdom er temmelig hyppig her i mit Distrikt. Jeg har truffet den ved alle Kolonier og saavel hos Kvinder som hos Mandfolk. Til den Ende undersøgte jeg ved forskellige Kolonier Personer, hvilke i deres Habitus etc. lod formode en saadan Lidelse, og Stetoskopet viste, at der ikke er saa faa, som have Tuberkler i Lungerne. Disse Individer findes mere ved Kolonierne end ved Udstederne og mere under Mandfolk end under Kvinderne. Jeg traf dem i en Alder af næppe 20 223 og højt i de 30. To var over 50. Aarsagen til denne Sygdom maa ligge dels i Klimaets Indvirkning dels i Gronlændernes Levemaade. Temperaturforskellen om Sommeren er i Sydgrønland ofte meget stor. Paa varme Dage følger mest kolde Netter, og sædvanlig er Aftenluften raa.» .... «Denne Ustadighed i Tempera- turen og Atmosfærens store Fugtighedsgrad maa naturligvis skadelig influere paa svage Lunger, idet den bevirker let Forkølelse, in specie en Congestion til Lungerne; det er derfor indlysende, at Sydgrønland ingen Klima er for tuberkuløse Personer.» — Ogsaa Grønlændernes uregelmæssige Levemaade (god Fangsttid — Sulte- tid) mener Stender har Betydning for Tuberkulosens Udvikling og Udbredelse. .... «Af tuberkuløse Patienter er der ved Godt- haab døde i dette Aar 3, i Fiskernæsset 1 og I i Sukkertoppen.» — Stender omtaler en Epidemi af Pleuro-Pneumoni ved Holstens- borg, under hvilken flere, der led af Lungetuberkler, angrebes, «og disse vare nogle af de første som døde.» — Epidemien varede fra !/6—!/; 1861. — I Kalenderaaret 1861 angiver Stender at have behandlet: 4 Tuberculosis pulmonum og 2 Phthisis pulmonum; de 2 sidste Patienter døde. — I Indberetningen for 1863 skriver Stender: «Af tuberkuløse Patienter er der flere døde.» 1 1864 gør Stender atter opmærksom paa, at Grøn- lændernes Levemaade vistnok bidrager til, at de katarrhalske Epidemier ofte udvikler sig hos Grønlænderne til Brystbetændelse (hovedsagelig Pleuritis), ligesom til «den hyppige Tuberkulose». B. Sørensen anfører i en Medicinalberetning for en Del af Aaret 1866 (han ankom til Landet d. 25. Maj): «De Sygdomme, som fandtes, vare hovedsagelig Brystaffektioner, navnlig saa jeg ikke faa Tilfælde af Lungetuberkulose i et temmelig fremrykket Stadium.» — I sin Indberetning for Aarene 1867—68 skriver Sørensen: «Af medicinske Sygdomme indtage Brystaffektionerne -den første Plads, og Lungetuberkulosen fordrer hvert Aar sine Ofre, men såa almindelig, som man af de mange Tilfælde af Blodspytning skulde tro, er den dog ikke.» Aage Ibsen meddeler (i Beretningen for Eftersommeren 224 1881— September 1882), at 2 Patienter, han selv observerede, dede af Phthisis. I Folge Bestyrernes Indberetninger døde 2 af Brystsyge. I sin Beretning for Eftersommeren 1883 til Sep- tember 1884 skriver Ibsen: «Jeg skal dernæst, hvad den al- mindelige Sundhedstilstand blandt de Indfodte angaar, tage Anledning til at omtale, at det destoværre er en Kjendsgærning, at Tuberkulosen er i stærk Udvikling. Den Omstændighed, at det mer og mer gaar af Brug, at Gronlænderne forlade deres Vinterhuse og flytte ud i Telte paa andre Pladser om Sommeren, maa upaatvivlelig være en Hovedaarsag til Sygdommens Frem- skriden. I Husene, som aldrig udluftes eller rengeres, bo tuberkulese og ikke-tuberkulese Individer tæt sammenpakkede, og ved hver aarlig tilbagevendende Influenzaepidemi drages flere og flere tidligere sunde Individer ind i de med Lunge- tuberkulose hjemsegtes Tal. Men mange andre Aarsager medvirke til, at Sygdommen vinder Udbredelse, saaledes den overhaand- tagende Brug af europæiske Luxusartikler. Gronlænderne sælge gerne alt, hvad de eje, for at tilfredsstille deres Lyst efter Kaffe, og Kaffe mangler aldrig i noget af Handelens Udsalgssteder.» Binzer skriver (4/e—‘*/9 1885): «Paa mine Rejser blev jeg kun konsuleret af yderst faa Patienter med Phthisis.» I Beret- ningen for (1886 til) 87 anfores, at han ofte har set «Sting» (9: mer eller mindre lette Tilfælde af Pleuritis) hos «Mennesker, der have Phthisis i de forste Stadier. Phthisis er overhovedet stærkt udbredt blandt den indfødte Befolkning, derimod yderst sjelden blandt de herboende Europæere, og Hæmoptyser hyppigt forekommende.» I Finantsaaret 1886—87 døde 2 som Følge af Phthisis. — I Handelsaaret 1888—89 behandledes paa Sygehuset en Patient med «Phthisis cavernos duplex». Th. N. Krabbe anfører (i Beretning for ?%/8 1891—??/4 1892): I Dagene ?5/10—7/11 døde 5 Personer under «en ond- artet Influenzaepidemi.» .... «To af de nævnte 5, som døde, frembød tillige Tegn paa Phthisis, men ikke i en saadan Grad, at den kunde betragtes: som Dødsaarsag. Blandt den grønlandske 225 Befolkning havde jeg endvidere nogle faa croupese Pneumonier, ikke faa Hæmoptyser, nogle faa stærkt fremskredne Phthiser.» Blandt de opgivne 14 Dodsfald nævnes: Influenza 5, Phthisis pulmonum 1. I 1892 behandlede Krabbe (ved Godthaab og Ny-Herrnhut) 8 Tilfælde af Phthisis pulmonum (af hvilke 4 med Hæmoptysis). 4 af disse Patienter døde (en af disse er omtalt i forrige Indberetning). Ved Sukkertoppen led en Gronlender af vidt fremskreden Lungetæring. — I 1893 behandlede Krabbe (ved Godthaab og Ny-Herrnhut) 4 Patienter med Phthisis pul- monum, 3 døde. I Holstensborg og Sukkertoppen Distrikter traf Krabbe nogle Lungephthiser. Ved Missionspladsen Umanak behandledes flere Patienter med Phthisis, «som synes at vere særlig udbredt paa denne Plads.» — En Jordemoder dede af Lungesvindsot. I 1894 behandlede Krabbe (ved Godthaab og Ny-Herrnhut) 9 Tilfælde af Phthisis pulmonum (alle med Und- tagelse af 2 med Hemoptysis); en af disse Patienter døde. — I Frederikshaab behandledes en Del Phthiser. I Fiskenæsset og Lichtenfels forekom nogle Phthiser. — I 1895 behandledes (ved Godthaab og Ny-Herrnhut) 8 Tilfelde af Phthisis pulmonum (alle paa en ner med mer eller mindre betydelig Hæmoptysis); 3 af disse Phthisis-Patienter døde. — I Frederikshaab traf Legen nogle Tilfelde af Phthisis pulmonum. I 1896 angiver Krabbe (ved Godthaab og Ny-Herrnhut) at have behandlet 7 Tilfælde af Phthisis pulmonum (af hvilke 6 med Hæmoptyser), hvoraf 3 til forstsat Behandling fra 1895. 4 Phthisis-Patieuter dode. — I 1897 behandledes (ved Godthaab og Ny-Herrnhut) 8 Tilfælde af Hæmoptysis (af hvilke 4 med udtalt Phthisis), hvoraf en Phthisis til fortsat Behandling fra 1896. I August og farste Halvdel af September berejstes Strekningen imellem Godthaab og Holstens- borg. Paa hele Strekningen behandledes bl.a. en Del Tilfælde af Lungesvindsot i forskellige Stadier og en Mengde lette Tilfælde af ringe Betydning. — I 1898 (!/1—#1/s) angives at vere kommen til Lægebehandling (ved Godthaab og Ny-Herrnhut) 6 Patienter med Hæmoptysis (af hvilke 3 med udtalt Phthisis) — heraf 2 XXVI. 15 226 Phthisikere til fortsat Behandling fra 1897. — En Patient døde af Phthisis pulmonum. I Tidsrummet 1/9—%1/12 1898 døde «2 mig velbekendte Phthisikere.» I Tidsrummet 1°/4-—%1/19 1899 behandledes (ved Godthaab og Ny-Herrnhut) «nogle Tilfælde af Phthisis pulmonum og Hemoptysis.» En Patient døde af Phthisis; ogsaa i Tiden Yı—!?/s 1899 døde en Patient af Bryst- syge. — I 1900 og 1901 angiver Krabbe at have behandlet «nogle faa Tilfælde af Phthisis pulmonum» (med og uden Hæmop- tyser). N G. Koppel omtaler i sin Indberetning for 14/3— 31» 1902 en 42-aarig Gronlender, der døde paa Sygehuset af Phthisis pulmonum duplex & Oedema pulmonum. Han «indkom fra et Udsted i meget debil Tilstand; han var udtalt Phthisiker; kort Tid efter Indlæggelsen konstateredes Lungeoedem, som Felge af hvilket han døde nogle Dage efter.» — En Patient ved Kolonien døde ogsaa af Phthisis. Ш. Julianehaab Lægedistrikt. I A. Haallands Beretning for Aaret 1852 nævnes blandt de opgivne 69 Dodsaarsager i 1851: Brystsvaghed 1, Tæring 2, Blodbrækning 3. Prosch skriver i sin Beretning for Handelsaaret 1855—56 (dateret *1/s 1856): «Hæmoptysis og Epistaxis ere meget hyp- pigt forekommende blandt Gronlænderne, og den forste har jeg truffet i alle Aldere, baade hos ganske unge (10—12 Aar) samt hos ældre Koner (over 50 Aar), hvorimod jeg kun har set et Par Tilfælde, med Sikkerhed blot 2, hvor jeg har diag- nosticeret Phthisis.» Blandt de opgivne Dedsaarsager nævnes: Blodspytning 2, Brystsvaghed 3, Tering 10, Blodbrekning 1. — I Beretningen fra de sidste 4 Maaneder af Kalenderaaret 1856 skriver Prosch: «Den meget udbredte Hæmoptysis kan for en stor Del ogsaa tilskrives Gronlendernes Plethora, der er almindelig baade hos Ældre og Yngre. I Reglen ophostes der kun lidt Blod ad Gangen, men jeg havde dog i Oktober Be 227 Maaned ved Udstedet Ostproven et Tilfælde af en betydelig Blodstyrtning.» — — — «Her ved Kolonien er blandt andre en gammel Kone, som i mange Aar har lidt deraf, og som jeg oftere har maattet behandle derfor, og skondt jeg vel har set betydelig udtalte Tilfælde af Phthisis, saaledes i Efteraaret ved Friedrichsthal Mandfolk og et Fruentimmer paa 30—40 Aar, som led deraf, saa formener jeg dog, at Phthisis langtfra staar i Forhold til Udbredelsen af Hemoptysis, samt at mulig Grenlendernes Fode- midler: Spæk, trannede Fiskearter m. m. have nogen Indfly- delse i saa Henseende.» Blandt de opgivne 67 Dodsaarsager nævnes: Blodspytning 6, Tæring 8, og blandt de 115 Dads- aarsager i Aaret 1857: Tæring 10, Blodspytning 4, i 1858 (blandt 79 Dede): Tering 3, Brystlidelse 8, Blodspytning 3. — | Beretningen for 1859 anforer Prosch: «Hemoptysis har jeg haft flere Tilfelde af, men ingen alvorligere. Af Dodsaarsagerne vil det ses, at Flere angives at være dode deraf.» Blandt Dods- aarsagerne (84) findes: Blodspytning 6, Tæring og Udtering 10. 1860 anforer Prosch: «Af Blodspytning har jeg som sæd- vanligt behandlet flere Tilfælde.» Prosch antager ikke, at Tu- berkulosen existerer i Forhold til den udbredte Hæmoptysis; han kjender Gronlændere, «som gennem mange Aar have lidt af Blodspytning uden at afficeres synderligt deraf, ligesom den optræder baade hos ganske Unge og hos Ældre, baade hos Mandfolk og hos Fruentimmer. I Reglen er det kun lidt Blod ad Gangen, der mistes, og selv har jeg aldrig set et Tilfælde, hvor der er mistet meget Blod, hvilket dog i enkelte Tilfelde skal kunne ske.» — En Gronlænderinde ved Lichtenau døde dette Aar af en tydelig udtalt Phthisis; hun var ugift, nogle og 40 Aar gl. — Blandt Dodsaarsagerne (103) nævnes: Blod- spytning og Tæring 5. — 1 1861 skriver Prosch: «Jeg har i tidligere Indberetninger haft Lejlighed til at udtale mig om, hvor hyppigt man træffer Lidelse af Brystorganerne blandt Gronlenderne, navnlig Blodspytning, uden at dog tydelig udtalt Phthisis staar i Forhold. hertil. Paa min Rejse i Foraaret traf 15 228 jeg ved et Udsted en Fanger, som led af betydelig udtalt Phthisis, han var nogle og fyrretyve Aar gl. — I flere Aar havde han lidt af Blodspytning, men — han var en udmerket Fanger — stadig daglig kunnet gaa i Kajak. Sidste Jul havde han flere Gange betydeligere Blodspytning end sædvanligt, hvilket en nærved boende Udligger underrettede mig om, og hvorfor jeg sendte ham Medicin, men efter den Tid begyndte han meget at afmagre og Kræfterne at aftage. Paa min Rejse i Efteraaret besøgte jeg ham atter og fandt ham i højeste Grad udtæret, Stemmen hæs, næsten utydelig, udbredt cavernøs Re- spiration, og havde han i længere Tid lidt af hektisk Feber. Han døde nogle Dage efter mit Besøg i Slutningen af Sep- tember. — Saadanne tydelig udtalte Tilfælde har jeg meget sjældent sét, og tør jeg efter. min Erfaring udtale, at Blod- spytningen hos Grønlænderne ikke er af den Betydning som i civiliserede Lande. At dette kan staa i Forbindelse med, at Grønlænderne hovedsagelig leve af animalsk Føde, turde man vel antage, ligesom at mulig paa den anden Side Nydelsen af forskellige Slags Spæk kunde have Betydning med Hensyn til at retardere en begyndende Tuberkeludvikling, men i ethvert Tilfælde er det blot min Hensigt at omtale Faktum, uden at jeg tør paatage mig at ville forklare det.» — Blandt 68 Dødsaar- sager nævnes: Blodspytning og Tæring 10. I Indberetningen for /1—1/8 1862 anføres: «Sundhedstilstanden i Syddistriktet var noget mindre tilfredsstillende, og var der navnlig mange Tilfælde af Blodspytning.» En ca. 18-aarig Pige skal være død i Foraaret af en voldsom Blodspytning. «Samme Pige erindrer jeg tidligere at have set, og led hun af en Hjertesygdom.» Gundelach angiver i sidste Halvaar 1864 blandt 72 Syg- domstilfælde at have behandlet 6 Patienter med Tuberc. pulmon. — «Tuberculosis er en her i Distriktet temmelig udbredt Syg- dom. De Patienter, der efter den af mig stillede Diagnose have lidt af denne Sygdom, have alle paa 2 Undtagelser nær været i en temmelig fremrykket Alder og i en lang Aarrække a ae RCE Z 229 været mer eller mindre lidende.» Blandt de opgivne 98 Deds- aarsager findes: Sting og Blodspytning 7, Tæring 7, Brystsyge 4, Blodspytning og Svindsot 2. — I 1865 behandledes blandt 96 Patienter 7 Tilfælde af Tuberc. pulmon., af hvilke de 5 døde. — «Af de 5 Individer, der ere dede af Lungesvindsot, er kun ét bortrykket i en yngre Alder, nemlig en Gronlenderinde, 22 Aar, der efter Anamnesen havde veret brystsvag siden sit 14de Aar og haft hyppige Anfald af Blodspytning.» — Ved Obduk- tion af en Patient, der var ded af Mb. Brightii? og Mb. cordis og havde frembudt Symptomer paa Brystlidelse, fandt Gundelach «en Mengde spredte Tuberkler» i Lungerne, der vare oedemates infiltrerede og sterkt blodoverfyldte. — I 1866 behandledes (blandt 110 Sygdomstilfelde) 8 Tilfælde af Phthisis, hvoraf de 4 Patienter døde. Blandt de opgivne 100 Dodsaarsager findes: Brystsyge 22. | Aaret 1867 angiver Gundelach (blandt 178 Sygdomstilfælde) at have behandlet 6 Tilfælde af Phthisis, deraf de 3 med dødelig Udgang. Om Forkølelsesepidemierne i de 3 foregaaende Aar i Julianehaab Distrikt skriver Gundelach, at dødelig Udgang paa faa Undtagelser nær kun har fundet Sted enten hos gamle og svækkede Individer eller hos udtalte Phthisikere. — Blandt de opgivne 196 Dødsaarsager findes: Brystsyge 16. — I 1868 behandledes blandt 129 Sygdomstilfælde 1 Tilfælde af Phthisis. Blandt Dødsaarsagerne (93) opgives: Tæring 10, Blodspytning 1. I 1869 udtaler Gundelach: «Phthisis er meget almindelig blandt Grønlænderne.» Blandt 94 Sygdomstilfælde behandledes 6 Tilfælde af Phthisis, deraf de 2 med dødelig Ud- gang (2 Mænd, 55 og 48 Aar gl.). Blandt Dødsaarsagerne (99) opgives: Brystsyge 23. Otto Jessen omtaler i Indberetning for September 1872— September 1873 en Patient med Hæmoptysis, en ung Pige, der døde under Symptomer paa akut Phthisis. I Tiden September 1873—September 1874 behandledes 3 Tilfælde af Phthisis pul- monum, de 2 med dødelig Udgang. I Indberetningen for Sep- tember 1874—September 75 omtales en ældre Kone, der be- 230 handledes paa Sygehuset for Phthisis pulmonum; hun dede efter 5 Ugers Behandling. I Beretning for September 1876— 3/8 1877 angives, at der ved Kolonien i Vintermaanederne be- handledes 4 ældre, chroniske Brystaffektioner. En Gronlænder behandledes for Phthisis pulmonum, men Tilfældet endte med Doden. Joh. Schmedes skriver i Beretning for 3/3— 31/15 1877: «Der forekom en Del Tilfælde af Phthisis for det meste hos Individer, der under sidste Stingepidemi havde været meget haardt angrebne af denne Sygdom og siden den Tid ikke ret have kunnet rette sig.» Blandt de opgivne 72 Dedsaarsager findes: Tering 13, Blodstyrtning 5. — I 1878 behandledes en Kvinde og en Mand med Phthisis, en Kvinde og et Barn med Hæmoptysis. Blandt de opgivne 61 Dodsaarsager findes: Blod- styrtning 9, Tæring 6. I Beretningen for 1879 skrives: — — «kun ubetydeligt Antal Tilfælde af alvorligere akute Brysttil- fælde, hvorimod kroniske Brysttilfælde ere almindeligere, i Reglen daterende sig fra foregaaende «Sting»-Epidemier, og da navnlig Phthisis. Hæmoptoe ligeledes temmelig almindelig.» 2 Мапа og en Kvinde angives at vere komne til Legebehandling samt en Kvinde og et Barn med Hæmoptoe. — Blandt de opgivne 70 Dodsaarsager for 1879 findes: Tæring (Phthisis) 12, Blod- spytning 2; for 1880 (blandt 74 Dødsfald) Tæring 6, Blod- spytning 3. — I 1881 angiver Schmedes (blandt 73 Sygdoms- tilfælde) at have behandlet 4 Kvinder med Phthisis; blandt de opgivne 106 Dedsaarsager findes: Tæring (Phthisis) 10. С. Lindemann meddeler i Tidsrummet 1/8—%1/12 1882 at have set 2 Hæmoptyser, begge med Fortætninger i Lunge- spidserne, Patienterne vare en Mand og et Barn (det sidste europæisk). — Blandt de opgivne 119 Dedsaarsager for 1882 findes: Tæring 11, Brystsyge 9, Blodspytning 3, for 1883: Brystsyge 9, Udtæring 9 (blandt 67 Dodsfald). Efter i Beret- ningen for 1883 at have omtalt Scrophulosen som «sørgelig almindelig» blandt Grønlænderne skriver Lindemann: «Som 231 staaende i Sammenhæng hermed maa endvidere nævnes Tuber- kulosen, der ligeledes er meget almindelig og vistnok hyppigere, end man skulde tro efter Antallet af Tilfælde, der kommer under Behandling. Det er nemlig næsten altid kun det sidste Stadium af Sygdommen, hvor Destruktionen i Lungerne er meget vidtstrakt, der kommer til Lægens Kundskab, medens alle de lettere og mindre fremskredne Tilfælde slet ikke komme under Behandling.» | 1884 angiver Lindemann, at der har været «et temmelig stort Antal tuberkulose Sygdomme.» Af saadanne. angiver han at have haft 3 Tilfælde af Phthisis pul- monum under Behandling, begge med dødeligt Udfald. Blandt de opgivne 74 Dodsaarsager for 1884 anføres: Tering 10, Blodstyrtning 1, for 1885: Brystsyge 6, Forblodning 1, Blod- brekning 2 (blandt 58 Dede). 1 Beretningen for 1885 anfores: «Af tuberkulose Sygdomme er herved Kolonien dode 2, en 19aarig Pige af Phthisis pulmonum og en 4aarig Pige af Me- ningitis tuberculosa. Det synes, som om disse Sygdomme blive mere og mere almindelige blandt Gronlenderne, saaledes er der i det sidste Aar blandt en Befolkning paa henved 150 Mennesker optraadt ikke mindre end 4 friske Tilfelde, og efterhaanden som Gronlendernes Tilbagegang i økonomisk Hen- seende skrider saa hurtig frem, som den i de senere Aar har gjort, er det jo antageligt, at Hyppigheden vil blive endnu sterre. Pleuritis er optraadt med 1 Tilfælde — —.» En Pa- tient døde under Influenza-Epidemien i 1886; han var «langt henne i det sidste Stadium af Phthisis pulmonum.» Efter Epidemien indtraf ogsaa flere Dodsfald, «vesentlig som Folge af Eftersygdomme efter nævnte Epidemi og da navnlig af Phthisis pulmonum.» Blandt de opgivne 86 Dedsaarsager 1 1886 findes: Brystsyge 18, i 1887: Lungesvindsot 12 (blandt 51 Dede). Lægen mener (1887), at Forkolelsesepidemierne hyp- pigt give Anledning til Udbruddet af chroniske Brystlidelser af destruktiv Karakter, «hvortil Gronlænderne paa Grund af den blandt dem saa hyppigt forekommende Scrophulose jo maa an- 232 tages at være særligt disponerede.» 4 Tilfælde af Hæmoptysis og 2 Tilfælde af Phthisis cavernosa kom til Legebehandling. — Blandt de opgivne 61 Dodsaarsager i 1888 findes Phthisis 6, i 1890 Lungesvindsot 14 (blandt 72 Dødsfald). I Beret- ningen for 1890 udtaler Lindemann folgende: «Sundhedstil- standen har i Forsommeren været god, saa vidt man kan skeune; vel har Dodeligheden i dette Tidsrum været temmelig betydelig, men dette skyldes hovedsagelig den forrige Aar her- skende heftige Influenzaepidemi, idet en stor Del af Pneumoni- patienterne forelobig slippe ud over Sygdommen for sluttelig efter kortere eller længere Tids Forleb at gaa tilgrunde som Phthisikere.» Ved Kolonien behandledes 5 nye Tilfælde af Phthisis pulmonum. — I 1891 omtales en heftig Influenza- epidemi. — — «Dodeligheden under denne Epidemi var her ved Kolonien betydelig, dog var det med Undtagelse af et Par forholdsvis unge Individer kun gamle og af Lungesvindsot lidende Personer, hvor Sygdommen endte dodeligt. Med Hensyn til Forløb og Udgang af disse Pneumonier (Bronchopneumonier) har det som sædvanlig vist sig, at Patienterne kun opnaa en relativ Helbredelse, idet de for en meget stor Del eller maaske storste Delen senere angribes af Lungetuberkulose.» — Blandt de opgivne 72 Dodsaarsager nævnes Phthisis pulmonum 12. Fritz Jorgensen anforer i Indberetning for September — December 1892: «Som et i de senere Aar disponerende Moment til Lungetuberkulosens Udbredelse ved Smitte maa nævnes den ovenfor omtalte Urenlighed (Sputum spredes overalt i Boligen), de smaa Boligers Overfyldning og saare mangelfulde Udluftning hele Aaret igennem, idet den tidligere Skik: delvis (Fjærnelse af Taget) eller fuldstændig Nedrivning af Boligen i Fangsttiden, Foraar og Sommer, medens Gronlænderne bo i Telt paa Yder- оегпе, desværre synes at gaa mere og mere af Brug, ialtfald for de sterre Koloniers Vedkommende.» I den danske Menig- hed skal (blandt 62 Dødsfald) vere døde 9 (5 M. og 4 Kv.) af Phthisis pulmonum, i de tyske 6 af Lungesvindsot (blandt 87 233 Dødsfald). I 1893 skriver Jorgensen: «Som hyppige blandt de sporadiske Sygdomme maa som sædvanlig nevnes: Scrophulose, Tuberkulose i alle Former —.» Blandt 50 Dødsfald i den danske Menighed dode 4 (2 M. og 2 Kv.) af Phthisis pulmo- num. I Beretning for 1894 leses: «Af de sporadisk optræ- dende Sygdomme kommer som sædvanlig det allersterste Antal paa de tre Hovedgrupper: 1) Lunge-, 2) Hud- og 3) Ojensyg- domme. Blandt de forste dominerer Tuberkulosen, og paa denne falder ogsaa 9 af Aarets 30 Dodsfald paa de danske Pladser.» — En Kvinde døde paa Sygehuset af Tuberculosis pulm. — De 9 Dødsfald af Lungesvindsot i den danske Menig- hed omfattede 1 Mand og 6 Kvinder i Aldersklassen 15—65 Aar samt 2 Kvinder over 65 Aar. I den tyske Menighed døde desuden 3 Individer af Lungesvindsot. I Beretningen for 1895 skriver Jørgensen angaaende Tu- berkulosen: «Denne optræder hyppigst som Lungetuberkulose — om end Lidelser med anden Lokalisation ikke er såa ganske sjælden — og har da som Regel et yderst snigende, langsomt Forløb trods disse Patienters utrolige Ligegyldighed, uforsigtige Levevis og Utilbøjelighed til at underkaste sig Behandling, navnlig da naar denne medfører længere Tids roligt Sengeleje. En enkelt Undtagelse danner et her iaar iagttaget Tilfælde af florid Phthisis. Sygdommen udviklede sig hos en ellers kraftig Mand i Tilslutning til en Pneumoni, efter hvilken dog Pa- tienten tilsyneladende var restitueret, men kort Tid efter maatte han atter tilsengs, og der udviklede sig en rapidt forløbende Phthisis, som under stærk Hektik, extrem Afmagring, yderst rigeligt Expectorat med Masser af Baciller medførte Døden knap 5 Maaneder fra Sygdommens Begyndelse.» — — «Paa Tuber- kulosen falder ialt 6 af Aarets 23 Dødsfald indenfor den danske Menighed ;» de 4 skyldtes Lungesvindsot (2 Mænd og 2 Kvinder); ved Arsuk forefandt Lægen en fremskreden Phthisis (Barn). I 1896 opgives (blandt 61 Døde) ialt 11 Dødsfald af Lungesvind- 234 sot (en Pige i Aldersklassen 5—15, 5 Mænd og 5 Kvinder i Aldersklassen 15—65 Ааг). Ogsaa tidligere Leger ved Arsuk samt de ved Kryolith- bruddet Ivigtut privat ansatte Leger nevner Tilfelde af Lunge- svindsot som komne til Legebehandling fra de nærliggende gron- landske Pladser (Arsuk, Tigssaluk m. m.)! - Her skal nævnes nogle Exempler: О. Helms, Arsuk, skriver i en Indberetning for 13/5— 10 1893: «Af medicinske Sygdomme spiller ubetinget Tuberkulosen den største Rolle, navnlig som Lungetuberkulose. Der findes i Distriktet ikke faa af de Voxne, der lide af mer eller mindre udtalt Phthisis pulmonum; enkelte Familier ere særlig stærkt angrebne, Sygdommen ledsages næsten altid af Hæmoptyser, ofte hyppige; i det hele synes der hos Grønlænderne at være en stærk Tilbojelighed til Blodninger.» En Enke døde af Phthisis pulmonum. I sin Afhandling: «Syfilis i Grønland» (Ugeskrift for Læger, 1894) skriver Helms efter åt have omtalt Forkølelsesepidemierne: «En endnu farligere Fjende have Grøn- lænderne i Tuberkulosen, der har en aldeles kolossal Udbredelse blandt Befolkningen ; den findes saavel paa Vestkysten ved de danske Kolonier og Udsteder som paa Østkysten, hvor ingen saadanne findes.» (Angmagssalik anlagdes først i 1894). Vilhelm Fryd, Ivigtut, anfører i sin Beretning af 7%5 1894: «Grønlænderne har jeg haft under Behandling for smaa Læsioner, Forkølelsessygdomme og navnlig for tuberkuløse Li- delser som Blodspytning og Led- og Hvirvellidelser.» I 1896 behandlede W. Wilkens Aaret rundt Kryolithbruddets gran- landske Jæger for Tuberculosis pulmonum. | 1898 behandlede R. Bentzen ved Ivigtut 2 Gronlændere paa Sygehuset for tuberkulose Lidelser, og i 1899 angiver Lindhard, at et 11/2 Aar gammelt Gronlænderbarn døde af Tering, og en Gron- lender fra Arsuk behandledes paa Sygehuset for Brystsyge (Blodspytning). 235 Som foran berort, synes Phthisis pulmonum ogsaa efter mine egne lagttagelser i de 6 Aar, jeg opholdt mig i Grønland (1897—1903), at være meget udbredt iblandt Befolkningen over- alt i Julianehaab Distrikt fra Nord til Syd. Fra selve Kolonien kom i Tidsrummet ?0/4—ÿt/12 1897 blandt 188 Sygdomstilfelde 13 Tilfælde af Phthisis pulmonum under min Behandling. Af disse forleb de 5 med Hæmoptyser. I 3 af Tilfeldene drejede det sig om akute Exacerbationer af Sygdommen under den almindelige Forkelelsesepidemi i Maj | og September. Ogsaa ved Udsteder og Bopladser traf jeg раа mine Rejser i 1897 adskillige Tilfælde af denne Sygdom paa forskellige Udviklingsstadier. Paa Sygehuset behandledes en 26-aarig brystsyg Kvinde. | Aaret 1898 kom (blandt 247 Sygdomstilfælde) 7 nye Til- fælde til Legebehandling fra selve Kolonien foruden 3 Tilfælde af Exacerbationer hos 3 af de i 1897 behandlede brystsyge Pa- tienter (nemlig hos en Mand og 2 Kvinder, 15—65 Aar gl.; den ene af de 2 Kvinder dode i 1898). I 5 af de 7 Tilfælde fra 1898 var der tillige Hæmoptyser. — Ved og fra Udstederne kom ialt 10 brystsyge Patienter til Legebehandling i 1898, saaledes alene ved Lichtenau 4 Tilfelde nemlig: en nogle og 40 Aar gl. Fanger med Phthisis duplex og Enteritis tuberculosa ?, en 15-aarig Dreng med Phthisis dextr., en 29-aarig Kvinde (Phthisis sinist.) og en gammel Gronlenderinde (Phthisis sinist.). Ved Tigssaluk traf jeg den °/; en Fanger med fremskreden Tuberkulose i begge Lunger, hos hvem der for 7—9 Maaneder siden som Folge af et Empyem var fremkommet en Fistel nedadtil i hajre Sideregion af Brystet (8de Intercostalrum); igen- nem denne Fistel afsondredes endnu stadig lidt gullig Vedske. Et lignende Tilfælde skal vere indtruffet hos en 15-aarig Pige ved Sydproven i November; hun dade 7°/s 1899, uden at jeg havde faaet Lejlighed til at se Patienten. Af de 9 Tilfælde af Lungesvindsot (Phthisis pulmonum), der kom til Legebehandling fra selve Kolonien i 1899 (iblandt 236 269 her behandlede Sygdomstilfælde) havde de 4 ogsaa været under Behandling i tidligere Aar. De tre af disse Patienter vare Kvinder (i Alderen 44, ca. 50 og 20 Aar), den fjerde en Мапа (42 Aar gammel). Alle 4 Tilfelde forlob med Hæmop- tvser. En af disse Palienter, en 44-aarig Enke, der tillige var stærkt angrebet af Tuberculosis laryngis, dede i November. De 5 Tilfælde af Lungesvindsot, der forst kom til Behandling i 1899, omfattede: en 5-aarig Dreng, en 16—17-aarig Mand samt 3 Kvinder i Alderen 34, 44 og 67 Aar. Den næstsidste af disse, en gift Kone med gamle, serophulose Kirtelaffektioner у paa Halsen, døde senere (i December) af akut Miliertuberkulose. I 2 af de 5 Tilfælde (fra 1899) forløb Sygdommen med Hæmop- tyser. Hos den omtalte 34-aarige Kvinde, en gift Kone med florid Phthisis, var Lungetuberkulosen ogsaa forbundet med Larynx-Tuberkulose samt tuberkulose Smaa-Ulcerationer paa Tungen; Patienten havde et Aars Tid i Forvejen i længere Tid lidt af en storre Brandbyld (Karbunkel) imellem Skulderbladene; denne medtog hende stærkt. hun kunde ikke rigtig komme til Kræfter igen, og saa i Februar Maaned 1899 brod Lunge- tuberkulosen ud i lys Lue hos hende, saa at hun hurtig hen- tzredes; ved sin Død i April 1900 var hun skeletagtig mager og aldeles krafteslos, begge Lunger, særlig hojre, vare stærkt afficerede og frembod tydelige Cavernesymptomer. Ved Udsteder og Bopladser kom i Sommeren 1899 10 Til- fælde af Lungetuberkulose til Behandling. Ogsaa Lægen ved Ivigtut omtalte Lungephthisis blandt Gronlænderne deromkring som jævnlig kommende ttl Behandiing. Ligeledes betegnedes Brystsygen som hyppig forekommende i den sydlige Del af Landet (omkring Pamiagdluk) af den derboende Udstedsbestyrer. En af Lungetuberkulose meget stærkt angrebet Mand, 28 Aar gl., ved Sydpreven, som kom til Undersøgelse i April, døde et Par Maaneder senere under Symptomer paa Meningitis tuber- culosa. Af de 10 Tilfælde af Phthisis (blandt 344 behandlede Syg- 237 domstilfælde) fra selve Kolonien i Aaret 1900 havde de fem ogsaa været under Legbehandling i tidligere Aar. De 4 af disse Patienter vare Kvinder (i Alderen 15—65 Aar) den femte en Mand (28 Aar gl.) De tre af disse Tilfælde forløb med Hæmoptyser. 2 af Kvinderne dode henholdsvis i Februar og April Maaned 1900. Den sidstnævnte var den foran omtalte 34-aarige Gronlænderinde, der tillige var angrebet af Tubercu- losis laryngis. Ogsaa den ovenfor nævnte 28-aarige Mand led af Larynx-Tuberkulose. De 5 Tilfælde af Lungesvindsot, der forst kom til Behandling i Aaret 1900, omfattede: 2 15-aarige Drenge (den ene — med Larynx-Tuberkulose tillige — dede i August 1900), 2 Mend (i Alderen 37 og 47 Aar) samt en ca. 28-aarig Kvinde. I 2 af de 5 Tilfælde (fra 1900) forløb Syg- dommen med Hæmoptyser. Ved Udsteder og Bopladser kom i Sommeren og Efteraaret 1900 14 Tilfelde af Lungetuberkulose til Bebandling. Paa min Rejse til Frederiksdal, Pamiagdluk og Itivdlek i Efteraaret 1900 kom adskillige Tilfælde af denne Sygdom til Behandling, ogsaa fra den allersydligste Del af Legedistriktet, ligesom ogsaa de den Gang nyankomne hedenske. Ost-Gronlændere viste sig an- grebne af Brystsyge ved en af mig foretagen Undersogelse af deres Helbredstilstand. | 8 Patienter (blandt 300 behandlede Sygdomstilfælde) fra Kolonien behandledes i Aaret 1901 for Phthisis pulmonum. Af disse vare de 6 ogsaa behandlede i tidligere Aar, medens de 2 ikke for havde veret under Behandling for Phthisis. To af de i tidligere Aar behandlede døde. Den ene af disse døde i Marts, nemlig en 28-aarig Mand, Fanger, der tillige var sterkt angreben af Larynxtuberkulose, og som for 5—6 Aar siden efter et Skudsaar havde faaet venstre Ben amputeret omtrent midt paa Гааге. Senere (i September) døde samme Fangers Barn, en Dreng, 4 Maaneder gl., under Symptomer paa udtalt tuberkulos Lungelidelse. Af de tidligere behandlede Patienter døde foruden den nævnte Fanger i Juni en 22-aarig, ugift 238 Kvinde fra samme Hus som den foran nævnte — i Aaret 1900 afdode — brystsyge 34-aarige Kvinde. Hun havde været an- grebet i adskillige Aar af Phthisis og plejede aarlig at maatte holde Sengen i kortere eller længere Tid paa Grund heraf (var allerede stærkt angrebet ved min Ankomst til Landet i 1897). Hos 3 af de tidllgere behandlede Patienter gav Brystlidelsen Anledning til Hæmoptyser; hos den ene af de nye Patienter, en 63 Aar gl. Enke, saas ligeledes Hæmoptyser. Fra og ved Udsteder og Bopladser søgte 15 Patienter til Legebehandling i Aaret 1901 paa Grund af chronisk Brystlidelse, der maatte anses - som værende af tuberkulos Natur (ved Forløb, Symp- tomer, det objektive Fund m. m.). De 15 Patienter, jeg i Aaret 1901 traf paa mine Rejser, vare folgende: en 30—35- aarig Kvinde samt en ældre Kone ved Narssalik (°/s), en ca. 40-aarig Fanger (tillige Phthisis laryngis, døde samme Aar) og et 9 Aar gl. Pigebarn ved Tigssaluk (!?/s), en ældre (med He- moptyser) og en yngre Fanger ved Kagssimiut (7/6), en ældre Fanger ved Karmat med gentagne Hæmoptyser (saaledes 4. 1/3, den ?°/s og 11/11; døde i Aaret 1902), en ca. 60-aarig Enke og en 20-aarig Pige ved Narsak (4/9), en gammel Enke ved Igaliko med hyppige Hæmoptyser, senere dod af sin Phthisis, en ca. 50-aarig Gronlender ved Sydproven (tidligere Hæmoptyser, 4. 18/5), en yngre. Gronlenderinde ved Lichtenau (7/3), en ca. 40-aarig (med Urogenitaltuberkulose tillige) og en nogle og 50- aarig Gronlænder (tidligere Hæmoptyser) samt en ældre Gren- lænderinde ved Nanortalik (1?/5). Af Phthisis pulmonum-Patienterne ved Kolonien kom kun 3 til Lægebehandling i Aaret 1902 (iblandt 273 behandlede Sygdomstilfelde); ingen af dem havde jeg i tidligere Aar haft under Behandling for deres Brystlidelse. De 3 Patienter vare henholdsvis: en 49-aarig Enke (i Marts), en 55-aarig gift Kone (i August) og en 45-aarig Enke (i December). Den forste led af Phthisis sinist.; hos den anden vare begge Pulmones an- grebne. Den forste var en Sester til den foran omtalte (i 1900 239 afdede) 34-aarige Gronlænderinde, der tillige var stærkt angreben af Tuberculosis laryngis, og hvis 2 Sostre for hende skal være dede af Phthisis pulmonum & laryngis. Den anden af Pa- tienterne fra 1902 led af gentagne og vedholdende Hæmoptyser, saaledes i August, September og Oktober, hver Gang af nogle Dages Varighed. Hun angav ogsaa i tidligere Aar at have haft Hæmoptyser. En Søster til den 3die Patient døde i 1900 af Phthisis. Ingen af de i 1902 behandlede Patienter dode. Fra og ved Udsteder og Bopladser kom 13 Patienter til Behandling for chroniske Brystlidelser, der maatte anses for at være af tuberkulos Natur. | ikke mindre end 11 af disse Til- fælde skal der have været Hæmoptyser. Hos en gammel Enke ved Kagssiniut, hvem jeg besøgte dersteds 4. $/10, skal der ganske kort Tid i Forvejen have været Symptomer paa Morbus mentalis, der muligvis er at opfatte som en Inanitions-Psychose (Delirium hallucinatorium). Hendes Broder døde i Aaret 1901 af Lungephthisis med stærke Hæmoptyser; ogsaa hun havde flere Gange haft Blodspytning, og hun hostede og expectorerede stadig. Fra den 6te August forværredes hendes Brystlidelse ved en Forkolelse, og hen i September blev hun «forstyrret i Hovedet,» forvirret snakkende om, at hendes Mand var Kob- mand og havde Masser af Varer i sin Butik, at hun absolut maatte have flaaet Skindet af en spraglet Sæl og andet Tojeri, der ikke stemmede med de faktiske Forhold. Hun skal have veret stille og rolig under sin Forvirringstilstand. Da jeg saa’ Patienten, svarede hun fuldstændig normalt paa alle Sporgs- maal, jeg rettede til hende, men hun skal da forst for faa Dage siden være blevet sine Vrangforestillinger kvit. | Indberetninger og Breve nævnes Blodspytning ogsaa 1 Aaret 1902 fra flere Pladser, saaledes Tigssaluk, hvor «en flink Fanger ВК et meget heftigt Anfald af Blodspytning» (са. ?$5). Fra Kagssimiut meddeltes ('4/s), at en Fanger ved Bopladsen Karmat (hvem jeg undersogte Aaret forud og fandt meget sterkt angrebet: Cavernesymptomer i begge Pulmones, meget 240 hyppig recidiverende Hæmoptyser m. m) dede i Februar af sin Lungesvindsot, og at denne Fangers Datter var stærkt an- grebet af samme Sygdom med heftig Blodspytning. I Ind- beretning fra Kagssimiut af 1°/s hedder det, at en ældre Kvinde og en Pige paa 12—13 Aar, begge ved Karmat, ere dede af Brystsyge; den sidstnævnte var vistnok den unge Pige, der omtales 4. '“/з. I Brev fra Nanortalik af ?°/3 skrives: «2den Paaskedag indtraf her et Dodsfald, idet en Fangers Kone dode efter kun 11/2—2 Dogns Sygeleje (Blodspytning).» Denne unge Kone ‘havde jeg tidligere set og undersogt; hun havde, medens hun levede, meget ofte Blodspytning og var yderlig udteret og afkreftet. | 1903 kom 3 Patienter til Behandling fra selve Kolonien forinden min Afrejse fra Grønland (i Slutningen af Juni Maaned). Den forste var en 57-aarig Mand (Kolonist), der ikke tidligere var kommen til Behandling for sin Lungelidelse. Han frembød Symptomer paa en vistnok tuberkules Affektion i hejre Lunge- spids og skal tidligere have haft Hemoptyser. Han kom til Behandling i Januar. Den anden Patient var en 56 Aar gl. Gronlenderinde med sterkt fremskreden dobbeltsidig Lunge- tuberkulose og gentagne og vedholdende Hæmoptyser, . hvoraf hun ogsaa var lidende i Aaret 1902 (se foran!). Hun, der var gift med en ældre Fanger, blev efterhaanden meget mat, af- kræftet og udtæret og maatte. holde Sengen i længere Tid ad Gangen. — Endelig var den tredie Patient fra Kolonien, .der kom til Behandling i Maj, en 24-aarig Mand, der ikke tidligere havde været behandlet for sin Lungelidelse. Der var mindre Hæmoptyser og Symptomer paa tuberkuløs Affektion af begge Lungespidser, stærkest udtalt paa højre Side. En ældre Fanger med Phthisis pulmonum kom til Behandling fra Kangermiutsiait d. 14/2; ogsaa han havde gentagne Gange haft Hæmoptyser. En ældre Enke ved Bopladsen Igaliko døde d. ”/6 af Brystsyge i Forening med Hæmoptyser. I Foraarsindberetningerne for 1903 nævnes Lungetuberku- 241 lose fra flere Pladser, saaledes Kagssimiut, hvor 4 Kvinder i Vinterens Lob skal vere døde af Lungesvindsot saavelsom ogsaa 2 Kvinder ved den nærliggende Boplads Karmat. Fra Arsuk skrives °°/s 1903: «Her ved Stedet ег en Kone dod af Brystsyge i Vinter; denne Sygdom har hun gaaet med i flere Aar, og i det sidste Aarstid har hun ikke veret meget oven Senge.» — ”/s skrives fra Kagssimiut: «En ældre Gronlender- inde dode den 7de Ds. paa Vejen til Sildepladsen, ner Keker- tarssuarak af Blodstyrtning (gammel Lungesvindsot).» Manden skal tidligere vere ded af samme Sygdom. I Beretning af '°/s hedder det endvidere fra samme Plads: «2 ældre Kvinder ere døde, begge af gammel Lungesvindsot.» I Brev fra Frederiks- dal i Syddistriktet (af 13/3 1903) skrives: «I Vinter døde en Dreng ved Igdlokasik af Brystsyge, og Faderen skal ogsaa vere meget svag af den samme Sygdom.» — | Brev fra Sagdlét (af 10/3) anføres: «En Kone har ligget i Sengen siden Oktober Maaned af Brystsyge, og hun ligger endnu.» — | Indberetning fra Nanortalik af 15/3 1903 angives «Brystsyge» som Dedsaarsag for en ældre Kvinde og «Kirtelsyge» som Dodsaarsag for et 2-aarigt Pigebarn dersteds. Blandt de opgivne Dodsaarsager for de 76 Dødsfald i Julianehaab Distrikt i Aaret 1897 findes: Lungesvindsot, Tering 10 (altsaa 13,15 9/0); imellem de 108 Dødsfald i 1898 findes: Brystsyge og Tering 8 (9: 7,41 °/o); imellem de 70 Dødsfald i 1899 findes: Lungesvindsot 2 (altsaa 2,86 °/o); imellem de 83 Dodsfald i Aaret 1900 findes: Brystsyge, Lungesvindsot, Blod- spytning 19 (altsaa 22,89°/o); iblandt de 50 Dødsfald i 1901 findes 7 Tilfelde af Lungesvindsot og Blodspytning (= 14,0 °/o). Endelig findes imellem de 53 Dodsfald i 1902: Lungesvindsot og Brystsyge 9 (9: 16,98 б/о af samtlige Dødsfald). — Blandt de 440 Dodsfald i Aarene 1897—1902 findes altsaa jalt 55 Til- fælde, der tilskrives Lungetuberkulosen 9: 12,5 %o af samtlige Dodsfald i disse 6 Aar. Professor Carl Lange beregnede for Aarene 1850—1861 XXVI. 16 242 for hele Grønlands Vedkommende, at 13,2°/c af Dodsfaldene skyldtes Blodspytning og Tering. — Saadanne Procenttal sige imidlertid ikke meget; de ere i ethvert Tilfelde altfor lave, idet ikke faa af de Tilfelde, der paa Mortalitetslisterne opfores under Betegnelserne: Alderdomssvaghed, langvarig Sygdom, indvortes Sygdom, ubekjendt Sygdom, Snue, Forkolelse, Influenza, Sting, Lungebetendelse, Brystbetendelse, Lungekatarrh, chronisk Hoste, Lungehindebetendelse, almindelig Svaghed, Bornesygdom etc., sikkert burde have været opfortiblandt de tuberkulose Dodsaarsager. Størstedelen af Dodsfaldene og Dodsaarsagerne indberettes jo nemlig af de gronlandske Kateketer, der naturligvis meget ofte ikke kan have nogen grundet Mening om Tilfældenes rette Natur og Klassi- fikation. — Og medtages ogsaa de Dodsfald, der skyldes andre Lokalisationer for Tuberkulosen end netop i Pulmones, bliver Procentantallet for Dødsfald paa Grund af Tuberkulose iblandt Gronlænderne naturligvis ikke saa lidt storre. Saaledes findes blandt Dodsaarsagerne i 1897 for Julianehaab Distrikt: Hjerne- sygdom 1 (sikkert tuberkulos), Pleuritis (Empyema) + Spondy- litis 1, Coxitis 1, i 1898: Strubehovedsvindsot 1 (her har tillige sikkert været Phthisis pulmonum tilstede!), i 1899: Hjerne- hindebetændelse 3, akut Miliærtuberkulose 1, i 1900: Hjerne- betændelse (og «Hovedpine») 6, i 1901 Hjernehindebetændelse 2, i 1902 Kirtelsyge 1, Hjernebetendelse 1, Osteitis tuberculosa 2 (nemlig pelvis & femoris 1, Spondylitis 1). De 55 Dødsfald i Julianehaab Distrikt i Aarene 1897— 1902 incl., der angives at skyldes Lungetuberkulosen, gruppere sig efter Kjon og Aldersklasser saaledes, som omstaaende Tabel udviser. Professor Carl Lange («Bemærkninger om Grønlands Sygdomsforhold», Bibliothek for Læger, 1864) «fandt overalt Tuberkulosen i en sørgelig Grad almindelig, paa enkelte Steder endog i overordentlig høj Grad» paa den af ham berejste Stræk- ning af Grønlands "Vestkyst. Han tror, at en langsom og sni- gende Udvikling er karakteristisk for Tuberkulosen i Grønland 243 Il © 0-1 Aar | 1-5 Aar | 5-15 Aar |15-65 Aar|Ov. 65 Ааг| == 2 | 25 = "Sum ==] | à © à, м. | Ку. | m. | Kv. | M. | Ку. | M. | Kv. | М. | Ку. =3 © Bauen... Var 1 | ” 1 1 3 3 " " 1 10 | ISIS... 1 TN ane LE! 2 ” 1 3 " " ” Sih a. ” " ” " " ” " 2 " ” ” D 300%... … " " ” 1 и ” 8 | 10 ” и" ” 19 ПО... 1 " ” ” ” " 2 " ” ” 7 1902... ... ” " " " ” 1 4 1 ” ” 9 Tilsammen ..| 2 " 1 2 3 20 19272491 ” 1 55 og mener, at mange Phthisikere bortrives af intercurrerende Brystbetendelse. Han mener ogsaa, at Tuberkulosen er i Til- tagende, og at dette kunde skyldes europæiske Modifikationer i Gronlendernes oprindelige Levemaade. Lungetuberkulosens langsomme, snigende Forlob fremheves ogsaa af Fritz Jorgensen (se foran!), der betegner Tilfelde af florid Phthisis som Undtagelser fra Reglen. Selv har jeg set ikke saa ganske faa Tilfælde af florid Phthisis i Gronland, men i de fleste Tilfælde er — ogsaa efter mine Erfaringer — Sygdomsforlebet langsomt og strækkende sig ud over et længere Aareantal uden at afficere Almenbefindendet i nogen særlig høj Grad undtagen ved akute Exacerbationer under Forkolelser, eller naar sterkere Hemoptyser indfinde sig. Adskillige Phthisikere do under de aarlige Epidemier af catarrhalske Affektioner af Luftvejsslimhinderne ved, at en akut Bronchitis, en catarrhalsk Pneumoni eller en Pleuritis støder til. Pleuritis, hvoraf jeg har set nogle faa Tilfelde i Gronland, kan vel ogsaa udvikle sig paa Basis af en bestaaende Lungetuberkulose. Pleuritis nævnes ikke saa ganske sjældent af tidligere Distriktsleger i Gronland; saaledes nevner H. Kier en Patient med Pleuritis, der frembod tydelige Tegn paa Phthisis — At gjentagne Forkolelses- og Influenzatilfelde kan vere disponerende for Udviklingen af en Phthisis, saaledes som fremhævet af Chr. 16* 244 v. Haven, Schmedes, Lindemann, Jorgensen, er vel heller ikke usandsynligt, men her er det naturligvis vanskeligt ‘at sige, hvad der er post, og hvad der er propter. Ofte drejer det sig ganske sikkert om Forværrelser og Opblussen af en tid- ligere bestaaende Phthisis. Som af Stender fremhævet, er Gronlands Klima sikkert ikke heldigt for brystsyge Patienter, hvad Chr. v. Haven og H. Kier er tilbojelig til at mene, at ialtfald Nord-Gronlands er (se foran!). Gronlendernes Ligegyldig- hed og Uforsigtighed, uregelmæssige Levemaade озу. er saa ofte "fremhævet af andre (Е. Block, Stender, Jorgensen o: fl, зе foran !), at jeg ikke skal komme nærmere ind paa Om- talen heraf ligesaa lidt som paa de uheldige indendors Forhold (de smaa overbefolkede Huse m. m.). Alt dette er naturligvis Faktorer, der fremme Tuberkulosens Udvikling og Udbredelse. Hos en Befolkning, hvor Renlighedssansen og Hygiejnen er saa lidet udviklet som i Gronland, og hvor Forholdene i det hele ere, som de er der, maa Tuberkelbacillerne jo have alle Betingelser for at trives og udbredes. Om Tuberkulosen breder sig mere og mere blandt Be- folkningen, saaledes som f. Ex. Carl Lange, Aage Ibsen og Lindemann antager, ser jeg mig ikke i Stand til at afgjore. Jeg har gjennemgaaet den ældre Gronlands-Literatur og adskillige Steder fundet Brystsygens Forekomst blandt Gran- lenderne omtalt; og temmelig sikkert har den existeret lenge forinden Landets Kolonisation i 1721. I «Det gamle Gronlands nye Perlustration», Kjobenhavn 1741, kalder Hans Egede «Brost-Svaghed» for Landets egent- lige Svaghed. | sine «Grønlandske Relationer», Kjøbenhavn, 1752, skriver Kjøbmand Lars Dalager: «Brystsvaghed og Sting ere fornemmelig de Svagheder, som bringe Gronlænderne i Graven. Bryst-Syge kan de gaae med i mange Aar, indtil Slimet bliver omsider saa tykt og overflødigt, at det forstopper Halsen, hvorved de qveles, eller og, det samler sig under Brystet til et Sting, som endelig med stor Smerte bryder Hjertet 245 itu,» Hans Egede Saabye anfører i «Brudstykker af en Dagbog, holden i Grønland i Aarene 1770—1778», Odense 1816: «De» (5: Grønlænderne) «have og stundom Blodspytning. Denne sidste forkorter Livet.» — — | David Cranz («Historie von Grönland», Barby und Leipzig 1770) anforer ogsaa adskillige Tilfælde af Brystsyge hos Gronlendere, saaledes: «Viele schleppen sich etliche Jahre mit einer Brust-Schwachheit, die vom vielen Schleim herrührt, die sie endlich erstikt.» 1756: En Enke døde efter i de 2 sidste Aar at have lidt af Tering. 1758: En ung Pige havde for et Aar siden brækket Benet, hvorefter hun blev Krebling og fik derefter Tæring (Auszehrung), hvoraf hun døde. Ligeledes døde i 1758 en Mand, der laa syg af Svindsot (Schwindsucht). En Grønlænderinde var ofte meget syg af Blodspytning og døde af sin Sygdom. I Bind Ш beretter David Cranz om en ung Mand (Aar 1760), der havde et svageligt Legeme og dertil fik en Skade i Benet, saa at han maatte gaa med Stok. Han kæntrede engang i Kajak og nedslugte meget Søvand, hvorefter han stadig blev svagere, fik Tæring (Auszehrung) og ofte Blodspytning. Han døde under en Blodstyrtning. I 1760 døde ogsaa en anden Grønlænder af Tæring efter i længere Tid at have været uar- bejdsdygtig paa Grund heraf. I 1762 døde en Gronlænderinde af bestandig tiltagende Blodspytning. I 1764 døde (ved Ny-Herrn- hut) en Mand, der i nogle Aar havde lidt af en Skade i Ryggen. En Grønlænderinde døde; hun havde i et Aar lidt af Tæ- ring (Auszehrung). 1766 døde en Grønlænder af Blodspytning, som han i nogle Aar havde lidt af. 1768 endte en gammel Grønlænder sit Liv ved en Blodstyrtning. Ved Lichtenfels døde en Grønlænder 1764 af en fleraarig Blodspytning, der havde givet Anledning til Tæring («woraus eine Auszehrung entstand»). Om en Grønlænderinde hedder det 1764: «Sie bekam wieder ein Blutspeyen, dasz sie bereits vorher mehrmals gehabt, und dazu schlug eine Entzündung des 246 Halses, die ihr das Essen und Reden beschwerlich machte.» Hun kunde næppe nok nyde noget tynd Suppe. Paa engang fik hun Blodstyrtning og døde. I 1768 blev en Mand med Tering og Hektik angrebet af Sting og døde 3 Dage efter. Af det her anforte synes at fremgaa, at Brystsygen heller ikke i det attende Aarhundrede har været nogen sjælden Lidelse iblandt den indfodte Befolkning i Gronland. Maaske har den dengang endog været omtrent lige saa udbredt som i vore Dage, og man blot ikke har ændset og beskrevet dens Op- træden saa meget som nu. At Tuberkulosen var præexisterende i Gronland forinden Egedes Ankomst dertil i 1721, derom kan der næppe vere nogen Tvivl ligesaalidt som om, at Sygdommen ogsaa blandt Ostgronlenderne har existeret, forinden de ret kom i Berøring med Europæerne og kunde tænkes smittede af disse (se senere: Om Tuberkulosens Forekomst paa Gronlands Ostkyst). At den tuberkulose Infektion som Hegel skulde ske gjennem Fordojelseskanalen fremfor gjennem Luftvejene, saaledes som H. Kiær antager (se foran), tror jeg ikke. Støv er der nok af i Gronlænderhusene; man behøver blot at fremkalde lidt Bevegelse i Luften eller rare ved de Aviser og illustrerede Blade, der i aarevis har tjent som Vegdekoration, for at se Støvet hvirvle rundt i Stuen i hele Skyer. Støvet faar Lov til uhindret at samle sig, og at der kan og maa vere indtorrede Partikler af Expectorat med Tuberkelbaciller imellem de øvrige Elementer i Støvet, synes jeg næppe der kan vere Tvivl om i Huse, hvor der findes Phthisikere, naar man betenker, hvor letsindigt saadanne Individer og deres Husfæller omgaas med Expectoratet. 1 et Opslag, der i 1898 (oversat paa Grønlandsk) blev ophængt i alle Butiker i Julianehaab Lægedistrikt fra Arsuk til Itivdlek, advarede jeg Befolkningen indtrengende imod Smittefaren ved Expectoratet og opfordrede alle brystsyge Patienter til at spytte i et Spyttekrus (Porcellenskop, Blikdaase eller anden vandtæt Beholder), samt desinficere Expectoratet ved kogende Vand. forinden Spyttekruset (mindst en Gang daglig) udtemtes paa et 247 ubefærdet Sted udenfor og saavidt muligt langt borte fra Husene. Uden at være sangvinsk tror jeg, at saadanne Opraab til Befolkningen vil kunne gjøre noget Gavn ogsaa i Grønland, hvorfor jeg mener, at lignende Opslag burde ophænges hele Landet over. I Julianehaab Distrikt er Brugen af Spyttekruse sikkert bleven almindeligere siden det ovennævnte Opslags Fremkomst. Tuberkelbaciller er — som foran anført — fundet af Fritz Jørgensen ved mikroskopisk Undersøgelse af phthisisk Ex- pectorat saavelsom ogsaa i en Tumor albus pedis sinist. hos en lille Pige, der i 1893 behandledes paa Sygehuset i Juliane- haab (se senere under Knogletuberkulose). Selv har jeg foretaget en Del mikroskopiske Undersøgelser for Tuberkelbaciller i Expectorat (Farvning efter Ziehl-Neelsens Methode med og uden Efterfarvning med Methylenblaat) fra grønlandske, brystsyge Patienter ved Kolonien og i mange Til- fælde med positivt Resultat, saaledes hos den foranomtalte, i 1899 afdøde 44-aarige Enke (Phthisis pulmonum & laryngis), hos den 28-aarige Fanger, der døde i Marts 1901 (Phthisis pulm. & laryngis), hos den i Juni 1901 afdøde 22-aarige Grøn- lænderinde (Phthisis duplex), hos en ældre Enke, der i 1902—3 behandledes for vedholdende og stadig recidiverende Hæmop- tyser og dobbeltsidig Phthisis pulm. o. fl. Bacillerne fandtes ikke sjældent i Mængde i Præparaterne, der ogsaa kunde inde- holde elastiske Traade. Led- og Knogletuberkulose. Ossøs Tuberkulose træffes ligesom Lungetuberkulosen ret almindelig iblandt den grønlandske Befolkning. Paa de fleste Bopladser ser man et eller flere Individer gaa omkring med gl. Kyphoscoliosis som Følge af tuberkuløs Caries i Hvirvelsøjlen (Spondylitis). Andre tuberkuløse Knogle- og Ledlidelser ere heller ikke sjældne. Gjennemgaar man de grønlandske Lægers Indberetninger, 248 finder man ogsaa adskillig! anført vedrørende Tuberkulosens Lokalisation til Knoglesystemet. Prosch, Julianehaab, omtaler (1858) en Fanger med be- tydelig Kyphose paa Ryghvirvlerne og Paralyse af begge Under- extremiteter. Kyphosen var tiltaget i Løbet af det sidste Aar, og Patienten var betydelig afmagret. Han var i Barndommen faldet stærkt paa Ryggen. Otto Jessen, Julianehaab, omtaler i Indberetning for Septbr. 1873—Septbr. 1874 en «Abscessus frigidus dorsi», der medtog Patienten stærkt, men dog endte med Helbredelse. — I Beretningen for September 74—September 75 nævnes en yngre Kone, der behandledes paa Sygehuset for osses Beten- delse af Crista ilii med Senkningsabscesser i Trigonum Scarpe og paa Bagfladen af os sacrum. Fritz Jorgensen, Julianehaab, angiver (Indberetning for Septbr.—Decbr. 1892), at en lille Pige (imellem 5 og 15 Aar gl.) skal vere død af Spondylitis. Ved Nanortalik traf han i 1895 et Tilf. af Spondylitis tuberculosa med Senkningsabsces i Fossa iliaca. — Ved Arsuk forefandt Legen samme Aar et Tilfælde af Sacral- Absces (Sænkningsabsces gjennem foramen ischiad., opstaaet efter et Fald paa os sacrum, tilsyneladende med inspisseret Pus og Kalkkonkrementer). Vilhelm Fryd, Ivigtut, angiver (1894) at have behandlet tuberkulose Led- og Hvirvellidelser hos de omboende Gren- lendere. W. Wilkens behandlede 1896 paa Sygehuset i Ivigtut en Gronlænderinde fra Tigssaluk for Kypho-Scoliose (Bandage). I Sommeren 1901 behandledes paa Sygehuset i Ivigtut en 3-aarig Dreng fra Tigssaluk med en meget tydelig Gibbositet af overste Del af Ryghvirvelsajlen og Pareser af begge Under- extremiteter. Г. Block, Godthaab, nævner i Indberetning for 1/1 1840 —39/6 1841 en Grenlender ved Sukkertoppen, der i flere Aar havde lidt af Psoasabsces. Patienten dede. — I Medicinal- 249 beretningen for 1842—43 omtaler han et Barn, der dode plud- selig af «Hemorrhagia pulmonum»; dette Barn var en Krebling (muligvis Kyphoscoliose ?). Dr. med. Stender i Godthaab nævner (1863) en Con- gestionsabsces i Laaret efter Spondylartrocace hos en Gron- lenderpige. Patienten dode. Th. N. Krabbe, Godthaab (1894), behandlede i Frederiks- haab en Spondylitis hos et Barn. Pfaff, Nord-Gronland, behandlede i 1855 et Tilfælde af Psoasabsces. — 1862 behandlede Phaff paa Sygehuset i Jakobs- havn en Gronlænderinde fra Umanak: «Ved Ankomsten fandtes flere Ulcera langs Columna vertebralis med betydelig Suppura- tion. Vertebre dorsi dannede en betydelig Prominens, og Til- standen var allerede noget hektisk. Der anvendtes Emollientia og Roborantia, og flere Incisioner gjordes, hvorved Tilstanden ‘forbedredes.» — I 1864 og 1865 behandledes en Patient for Scoliosis; i Aaret 1866 angiver Pfaff at have behandlet 4 Til- felde af Scoliosis, og iblandt de opgivne Dodsaarsager i 1867 findes 2 under Betegnelsen «Rygradskrumning med Absces- dannelse og Hektik.» Ogsaa i 1868 angiver Pfaff at have be- handlet et Tilfælde af Scoliosis. Denne Patient afgik ved Doden ; ligeledes et Barn med Abscesser langs Columna verte- bralis under fortsat Behandling fra det foregaaende Aar. Blandt de opgivne Dodsaarsager for Nord-Gronland i Aaret 1868 findes: Rygradskrumning 2. I Indberetning for 1869 omtaler Pfaff ligeledes en Patient, der dode af Scoliosis (ogsaa behandlet Aaret forud); Patienten afgik ved Doden under tiltagende Af- magring i Aarets forste Maaneder. I 1872 behandlede Pfaff 2 Bern med «Bronchitis»; den ene af disse Patienter led tillige af en «jævnt tiltagende Scoliosis, der forværrede Tilstanden be- tydelig.» — En Barselkone døde en Maaned efter Barselsengen af en Rygradskrumning. — I Indberetningen for 1873 skriver Pfaff: «Desuden afgik de tvende Patienter fra forrige Aar, Barnet med Atrofi og Patienten med Bronchitis, ved Doden under 250 tiltagende Emaciation og Hektik. Førstnævnte erholdt desuden en Scoliosis og Abscesser langs Rygraden og døde i de sidste Dage af Februar; hos sidstnævnte udviklede der sig en Phthisis laryngea, og Døden indtraadte i de sidste Dage af April.» — Blandt de opgivne Dødsaarsager findes: Rygradskrumning 1. Ligeledes findes et Tilfælde af Rygradskrumning opført blandt Dødsaarsagerne fra Nord-Grønland for 1876. — Chr. v. Haven omtaler en Patient med Mb. cordis, hos hvem der til- lige udviklede sig en Abscessus iliaca. Chr. v. Haven, Nord-Grønland, omtaler endvidere en Patient, der i 1878 indkom påa Sygehuset ved Jacobshavn, lidende af Abscessus retro-pharyngalis, hvoraf han døde. Det var en ro- bust, kraftig Grønlænder, Overkateket: han var kun syg nogle faa Dage. Ved Obduktionen fandtes en Del af Dens epistro- phæi angreben af Caries. — Blandt de opgivne Dødsaarsager i 1878 for Nord-Grønland findes Rygradskrumning 1 og i 1887: Spondylitis 1. H. Kiær anfører i «Meddelelser om Sygdomsforhold i Grøn- land» (Ugeskr. for Læger, 1900), at Tuberkulosen meget hyppigt lokaliseres til de ossøse Væv, «mellem hvilke atter Rygsøjlen er en hyppigt angreben Lokalitet.» Af andre Lokalisationer for den ossøse Tuberkulose nævnes ogsaa adskillige i Distriktslægernes Indbereininger. Gundelach i Julianehaab angiver saaledes i 1865 at have behandlet en Tumor suppurativ. digiti Ш manus dextr., vistnok et Tilfælde af Spina ventosa. Patienten var en ca. 14 Aar gl. Grønlænderpige, der havde været syg i et Par Aar og stadig var aftaget i Huld og Kræfter. «Fingeren dannede en stor, pæreformet Svulst, hvis Basis dannedes af 3die Phalanx, be- dækket af en tildels blaalig, oedematøs infiltreret Hud. Næsten hele Fingerens Volarside dannede et stort, urent Ulcus, der secernerede en Mængde ichorøst Pus. Ved enhver Bevægelse af Haanden forøgedes den Smerte, Patienten følte i Fingeren, og hun var saa svag, at hun ikke formaaede at holde den 251 hojre Albu bojet i en ret Vinkel, uden at Haanden var under- støttet.» — Gundelach exartikulerede Fingeren i Patientens Hus, og Patienten forlod nogle Dage efter Operationen sin Bo- plads og flyttede til Frederikshaab. Operationen skal have sat nyt Liv i hende, saaledes at hun, der tidligere i længere Tid ikke havde forladt den Krog af Brixen, der tjente hende som Seng, et Par Dage efter, at Fingeren var sat af, gik ud og ind i Huset. C. Lindemann, Julianehaab, skal i 1888 have behandlet en Coxitis samt en funges Knelidelse. Fritz Jorgensen, Julianehaab, behandlede i 1893 paa Sygehuset en Gronlender med Tumor albus digiti IE dextr. ; han udskreves til ambulant Behandling. Ligeledes behandledes samme Aar en Kvinde med en i hoj Grad forsemt Tumor albus genus. «Der var talrige fra Leddet suppurerende Fistler, gjen- nem hvilke Sonden overalt stedte paa denuderet, tildels carieret, Ben; hun var temmelig lidende; Gangen, navnlig til Tider, yderst smertefuld, dog var hun ikke synderlig afmagret; det var Meningen, at der skulde vere forsogt en Resection, eventuelt Amputation, men i sidste Ojeblik svigtede Modet hende, og hun udskreves derfor ubehandlet.» Endelig behandledes i 1893 ligeledes paa Sygehuset et Pigebarn med Tumor albus pedis sinist.; der foretoges Arthrotomia ext. og Evidement, og Pa- tienten skal senere være bleven fuldstændig helbredet for denne Lidelse. Diagnosen verificeredes ved Paavisning af Baciller. Barnet døde senere (i 1895), 5 Aar gl., af Peritonæal-Tuber- kulose med Ascites. — I 1895 iagttog Jørgensen (ved Nanor- talik) en forsømt men efter aarelangt Sygeleje spontant udhelet Coxitis. «I Regio coxæ saas flere dybe Ar efter Fistler; der var næsten komplet Ankylose i stærkt indadroteret, i Knæ og Hofte flekteret, Stilling, men Patienten kunde humpe om ved Hjælp af en enkelt Krykke.» | Indberetningen for 1895 omtaler Jørgensen atter den i 1893 beskrevne Kvinde med Tumor albus genus: «Jeg ser nw or > hende aarlig paa hendes Boplads (Sydproven), men skjendt Syg- dommen skrider jevnt om end meget langsomt fremad, gaar hun saavidt muligt paa Benet, af og til endogsaa udenfor Huset, men er nu ikke til at formaa til at underkaste sig nogensom- helst Behandling.» Jorgensen fremdrager denne Patient som et Exempel paa, hvad en Gronlænder overhovedet kan udholde at gaa med ubehandlet. — Ved Arsuk forefandt han i 1895 et Barn med en Tumor albus genus. — | 1896 behandledes paa Sygehuset i Julianehaab et gammelt forsomt Tilfælde af Coxitis med Abscessus congest. femoris og talrige Fistler hos en 16 Aar gl. Gronlenderinde. Hun behandledes med Incision, Spalt- ning og Udskrabning af Fistlerne og udskreves uforandret med sterk Suppuration og Hektik. — Lindhard, Ivigtut, behandlede i 1899 et 4 Aar gl. Gren- lenderbarn paa Sygehuset for en tuberkulos Osteitis i Mellem- fodsbenet til hojre store Taa. I Juli 1900 exartikuleredes Taaen med Mellemfodsbenet. i Arsuk skal en lille Dreng, 5 Aar gl., vere ded i Juni 1900. Han var lidende af Tuberkulose i Inter- phalangealleddet paa hojre Tommelfinger; der synes i Tilslut- ning hertil at vere kommen Betændelse i Kirtlerne i Axillen, hvilken derefter har givet Anledning til Perforation og Empyem eller maaske kun Senkningsabsces fra Axillærabscessen. En 10-aarig Dreng fra Tigssaluk behandledes paa Sygehuset i Ivigtut i August—September 1900 for Coxitis tuberculosa i 2det Stadium med kold Absces bag Trochanter. G. Koppel, Ivigtut, behandlede i 1901 paa Sygehuset i ca. 8 Maaneder en lille Gronlænderdreng fra Arsuk for en Fod- ledstuberkulose. Der foretoges Amputation. С. У. Lodberg, lvigtut, fik neste Aar (1902) det samme Barn til Behandling for en «Abscessus frigidus antibrachii & sequele amputationis Syme.» En ung Pige fra Narssalik be- handledes ligeledes paa Sygehuset for en tuberkulos Osteo- Arthroitis i en Finger. Der gjordes Resektion af Leddet, hvor- efter Sanatio med Ankylose. 253 Th. N. Krabbe, Godthaab, behandlede i 1898 (ved Godt- haab) en Arthroitis genus (muligvis tuberkules?). Gustav Koppel, Godthaab, omtaler i Indberetning for 14/8—%1/19 1902 en 10 Aar gl. Gronlænderdreng, der indlagdes paa Sygehuset ved Kolonien Sukkertoppen og toges under Be- handling af Dr. Berthelsen (Vægtextension). Rudolph, Nord-Gronland, behandlede i 1845 en Caries maxillæ inf.; om den var af tuberkulos Natur omtales ikke. — Missionær Car! Wulff ved Egedesminde, (der under Rudolphs Permission og Ophold i Danmark i 1851—52 udferte Lege- gjerning) nevner et Tilfælde af Tumor albus genus. Chr. у. Haven nævner i Indberetning for 75/7 1876— 30/, 1877 et alvorligt Tilfælde af Osteitis femoris og ИБ hos en Patient ved Kingigtok. — I Beretningen for 1877 skriver у. Haven: «Endvidere har jeg i ca. 3/4 Aar haft en lille Dreng med Caries tibie liggende. Jeg har udtaget et storre Sequester og nogle mindre Bensplinter, hvorefter Saaret lukkede sig, og Benet consoliderede.» — I 1878 behandlede у. Haven et Til- fælde af Coxitis paa Sygehuset. — — «| November indlagdes en Patient fra Aito med fuldkommen Stivhed i Hofte- og Kneled, der alle var bojede beiydelig, Atrofi af h. Underextremitets Muskulatur. Tilstanden havde veret saaledes i flere Aar, og de nevnte Ledemod vare opsvulmede og deforme. Han hjem- sendtes som incurabel.» — Coxitis-Patienten dode i 1879. Ved Obduktionen forefandtes «en meget udbredt Nekrose af os femoris og et stort Parti af ossa pelvis; paa de angrebne Partier var Periosteum fuldkommen løsnet fra Benene, der vare sorte, more og gennemtrengte med Pus. Nyrer, Milt og Lever fandtes amyloid degenererede, uden at dette, medens Patienten levede, . havde tildraget sig min Opmerksomhed.» Blandt de opgivne Dodsaarsager for Nord-Gronland i 1886 findes Coxitis 1. Selv om nu ikke alle de her anførte Tilfælde kan skrives paa Tuberkulosens Regning, vil det dog af de her meddelte 254 Uddrag af de gronlandske Distriktslægers Indberetninger fremgaa, at Knogle- og Ledtuberkulose er Lidelser, der ikke sjældent treffes i Gronland, saavel Nord som Syd paa. — For Julianehaab Lægedistrikts Vedkommende havde jeg selv Lejlighed til at konstatere dette i de 6 Aar, jeg opholdt mig i Landet, og jeg skal i det folgende anfore de vigtigste af de i min Funktionstid i Grønland behandlede og iagttagne Tilfælde : Ved Kolonien fandtes 2 unge Piger samt en eldre Mand (Fanger) med betydelig udtalt Kyphoscoliosis som Folge af gammel Spondylitis, ved Udstedet Sardlok en ung Pige og en ung Mand samt en Dreng, ved Udstedet Kagssimiut en Dreng, ved Igdlokasik en ældre Mand osv. — Hos disse Patienter saas mer eller mindre sterkt udtalt Gibbositet, men hos dem var den tuberkulose Hvirvelcaries kommen saa vidt til Ro, at Patienterne kunde gaa omkring om end med nogen Besver for fleres Vedkommende. Den tuberkulose Proces havde snart sit Sede hojere oppe i Hvirvelsojlen snart lengere nede. Et Til- fælde af begyndende Spondylitis dorsalis hos et 1!/2 Aar gl. Barn fra Lichtenau behandlede jeg i September 1898 paa Syge- huset i Julianehaab. Han udskreves med Gibsbandage (Sayre’s Corset), men døde senere under Kighosteepidemien kort Tid efter sin Hjemkomst til Lichtenau. vistnok af Lungetuberkulose i Forbindelse med Kighoste. I Sydproven saa jeg (ligeledes i September 1898) et 2-Aars Barn med frisk Spondylitis cervicalis. Ogsaa dette Barn døde under Kighoste-Epidemien i 1898. Paa Sygehuset fik jeg i Aaret 1902 to Patienter til Behand- ling, hvilke begge vare meget sterkt angrebne af Spondylitis, og begge dade som Folge heraf i Efteraaret 1902. Den første af disse to Patienter var en 25-aarig, gift Grøn- lender, Fanger fra Sagdlét, og behandledes i Tidsrummst 12/1 —8/9, ialt 59 Dage, paa Sygehuset paa Grund af Spondylitis dorsalis 255 med Kyphose og Compressio medullæ spinalis og deraf folgende Paraplegi i Underextremiteterne, Incontinentia, urinæ & alvi, Decubitus gravis pp. Han, der angav tidligere at have været rask, skal i September Maaned 1901 være bleven revet omkuld af en anden Gronlænder, hvorved han stødte Ryggen haardt imod Klippegrunden, hvorefter han merkede nogen Smerte i nederste Del af Ryghvirvelsojlen og i Brystets Sidepartier, men han kunde dog gaa oppe og ro i Kajak til hen i November Maaned. Han begyndte da at fole svigtende Muskelkraft i begge Underextremiteter, saa at han maatte anskaffe sig Krykker, ved hvis Hjælp han kunde slæbe sig omkring indtil d. 28de Januar 1902. Fra denne Datum havde han (paa et Par Dage ner i Begyndelsen af Februar) holdt Sengen, og Pareserne i Underextremiteterne var steget til fuldstendig Lamhed. Omtrent samtidig med, at han maatte gaa tilsengs, kom der (efter et Par Dogns Anuri) Incontinentia urine & alvi, der holdt sig siden. Urinen afgik ikke draabevis men i noget større Partier ad Gangen. Ved hans Ankomst til Sygehuset var der fuldstændig Paralyse af begge Underextremiteter, der var sterkt kontrakturerede i Knæ- og Hofteled og væltede til venstre; Fodderne krydsede, Muskulaturen meget atrofisk. Begge Nates var i nesten hele deres Udstrekning Sedet for Decubitus. Ogsaa bagved begge Trochanteres saas gangrængse Decubitussaar, der næsten vare saa store som en Haand med udstrakte og samlede Fingre og saavel som de paa begge Nates vare saa forferdelig stinkende, at det nesten var uudholdeligt at vere isamme Rum som Patienten ; hertil bidrog selvfølgelig yderligere Urin og Afforing, der afgik involontært. Lige ovenfor Rima natium, strækkende sig tilvenstre, var den gangrænøse Decubitus paa et Parti af omtrent 21/2 Tom. Diameter gaaet endnu mere i Dybden; et omtrent 2 Tom. langt og næsten lige saa bredt Stykke tykt, seneagtigt, læderagtigt, sortfarvet, nekrotisk Fascie hang løst ud fra den mediale Del af dette Saar, hvis, Bund iøvrigt var sorteblaa og grønlig mis- 256 farvet af de gangrenose Dele. Processus spinosi af de under- liggende Sacralhvirvler stak frem i Saarbunden, og smaa, lose Benstumper af dem kunde fjernes. Saarbunden var haard og fast, lederagtig og dännedes af de ligamentose Dele paa. os sacrum. — Fra Saaret bag venstre Trochanter hang ogsaa et storre Stykke nekrotisk Fascie ud fra den gangrænose centrale Del. Decubitus strakte sig her saavel som bag hojre Trochanter dybt ned i Muskulaturen. Alle Saarene afsondrede en betydelig Mengde seropurulent, tildels ikoros og forfærdelig stinkende Vædske. Paa Indsiden af hejre Knæ og paa v. Hæl saas mindre Decubitussaar. Svarende til 7—10° Brysthvirvel saas en ret betydelig Kyphose, der navnlig nedadtil bøjede ret pludselig og vinklet næsten retvinklet) ud fra Columna. Den havde nogenlunde Form som en stor Ornenese. Det nedenfor liggende Parti af Legemet var paralytisk, uden al Tvivl som Folge af Compression af Medulla spinalis paa det omtalte Sted og secundert opstaaet Compressionsmyelitis ; Hudreflexerne vare tilstede overalt (Fod- bladet, Cremaster, Abdomen osv.), derimod var Patillarreflexen udslukket paa venstre Side og kun svagt tilstede paa h. Side. Benene vare sterkt flekterede og contrakturerede i Knæleddene og kunde neppe nok extenderes til en ret Vinkel (fjedrende Modstand). Den elektriske inducerede Strom og Naalestik kunde han mærke overalt. Partiet af Legemet ovenfor Kyphosen var fuldstændig normalt, Armenes Bevegelighed fri. Patienten var bleg og mager, af sygeligt Udseende. Sensoriet var fuldstændig frit. Af og til saas en let Tremor i de lammede Underextremiteter. Han klagede ogsaa ofte over Kuldefornemmelser i de lammede Partier af Legemet. Ingen Sænkningsabscesser kunde kon- stateres. Patienten var smertefri i den paralytiske Del af Legemet, altsaa ogsaa for Decubitussaarenes Vedkommende. Kun af og til lidt Smerter svarende til Kyphosen og i Brystets Bag- og Sidepartier i Omegnen af denne. Under Patientens Ophold paa Sygehuset (Omslagsbehandling 257 af Decubitussaarene, Elektricitet, styrkende Behandling, Luftpude m. m.) indtraadte en forbigaaende Bedring i Decubitussaarenes Udseende, men snart bredte de sig atter mere og mere, navnlig i det ovenfor omtalte Parti ovenfor Rima natium og bag venstre Trochanter. Kræfterne aftoge ogsaa mere og mere, og Patienten dede d. 21de September. En 32 Aar gl. Fanger, Enkemand fra Bopladsen Kanajormiut, indkom til Sygehuset d. '/s 1902. I Foraaret 1901 begyndte han at lide af Smerter i begge Underextremiteter (Bagsiden af Femora), og der var i den forlobne Tid fremkommet flere Fistelgange. Den forste af disse fremkom omtrent midt paa Bagsiden (lidt indadtil) af venstre Femur i Januar 1902; den havde atter lukket sig siden da, og der saas ved hans Ankomst til Sygehuset kun en ca. I Tom. lang Cicatrice paa dens Plads. Derimod var der senere — efter Patientens Angivelse i Juni 1902 — fremkommet adskillige nye Fistelaabninger forskellige andre Steder, og disse Fistler var ikke senere legte. — Paa hojre Side saas ved Crista ilii lidt bagved Spina ilii ant. superior et næsten haandfladestort Substanstab, gaaende gjennem hele Hudens Tykkelse. I Bunden af dette saas en ca. Krone- stor Fistelaabning at gaa i Dybden. En Myrthebladsonde trengte herigennem i Dybden nedad og bagtil mod os sacrum i hele Sondens Lengde. Fistelgangen var beliggende paa den indvendige Side af os ilium (fossa iliaca), en indfort Finger kom ind paa Benets Indside. Omtrent midt paa Udsiden af hejre Laar og herfra opefter var der nogen Fortykkelse og Svulst samt ringe Grad af Oedem. Ved Tryk hernede flod en meget betydelig Mengde tyndflydende, gult Pus ud af Fistel- aabningen ved Crista Пи. Der kunde ikke vere nogen Tvivl om, at der i Løbet af kort Tid vilde dannes en Fistelaabning her paa Midten eller længere nede paa hejre Femur (saaledes som Tilfeldet ogsaa havde veret paa venstre Side; se nedenfor). Paa venstre Side saas et omtrent 2-Krone-stort Saar lidt bagved venstre Spina ПИ ant. sup. men nedenfor Crista ilii. XXVI. = 17 258 Det viste i Dybden en Fistelgang, der var beliggende udvendig for os ilium (ikke inde i Fossa iliaca). Fistelgangen havde Retning henimod os sacrum. Det lykkedes kun at udtemme forholdsvis lidt tyndflydende, gult Pus her. Sænkningsabscessen syntes her at være kommen frem udenpaa venstre musc. glutæus medius. Paa venstre Underextremitet (Femur) saas endvidere 3 smaa (ærtestore) Fistelgange at aabne sig. De vare alle belig- gende paa Laarets Udside, den øverste paa Udsiden af Tro- chanter, den mellemste omtrent midt paa Femurs Udside, den nederste ved den udvendige Begrænsning af Poples opadtil (ved Biceps-Senen). Der kunde udtemmes lidt Pus af de to øverste af disse smaa Fistelaabninger; af den nederste (ved Poples) udflod en meget betydelig Mængde tyndflydende, gult Pus. Der var Deformitet af os sacrum og os coccygis, idet den Concavitet, som det forste normalt danner fortil, var affladet, saa at den nederste Del af os sacrum og os coccygis pro- minerede bagtil (Gibbositet, Kyphose). Spinæ ilii post. superiores vare sterkt fremtrædende. — Paa det bagtil prominerende, hvælvede Parti af os sacrum tegnede Bentappe og Ujevnheder i Knoglerne sig igennem Huden. Denne var noget red og irriteret (begyndende Decubitus). — Der var @mhed for Tryk svarende til Os sacrum og Os coccygis samt til Spina ilii post. sup. sinist. — Ved Rectal-Explorationen feltes Udfyldning paa bageste Rectalveg. Der kunde næppe vere Tvivl om, at Pusset og Sænkningsabscesserne paa begge Hofter og Underextremiteter stammede fra en tuberkulos Spondylitis (Spondylartrocace) i Os sacrum. Patienten var meget mager og bleg og af sygeligt Ud- seende. Sterk Atrofi af Musklerne paa Nates og Femora m. m. Han maatte skiftevis ligge paa Ryggen og paa Kneene med Dyner m. m. stoppet ind under Brystet og Underlivet, idet Benene holdtes noget flekterede i Hofte- og Knæled og paa Grund af Smerter ikke kunde extenderes saa meget, at han kunde komme til at ligge lige ud med Ryggen opad og Ansigtet 259 nedefter i Puderne. Bevægelser, f. Ex. naar han skulde vendes, hvortil to Mænd maatte være behjælpelige, fremkaldte betydelige Smerter; i roligt Leje angav han at vere nogenlunde smertefri. Sovn og Appetit var nogenlunde god; da han indkom til Syge- huset, havde han lidt Diarrhoe. Patienten var meget med- taget, svag og krafteslos, men ikke desto mindre forlangte han efter Lægeundersogelsen, og da han selv indsaa, at hans Til- stand var haablos, atter at komme hjem til sin Boplads for der at do imellem sin Slegt og Familie; han vilde ikke blive paa Sygehuset. Jeg indskrænkede mig derfor til at legge en Incision paa Udsiden af hojre Laar (igennem Hud og Muskler) for her- igennem at skaffe Afleb for Congestionsabscessen her, og allerede 4. !°/s hjemgik han med den Konebaad, der havde bragt ham til Kolonien. Akkurat en Maaned senere (!?/s) skal han være afgaaet ved Doden. Fra Bopladsen Kangue indlagdes i Aaret 1903 en 37 Aar gl., ugift Gronlænderinde (?4/s) paa Sygehuset i Julianehaab. Hun, der i tidligere Aar flere Gange havde fremstillet sig til Lægebehandling dels paa Grund af gjentagne Hæmoptyser som Folge af Phthisis pulmonum og dels paa Grund af Spondylitis dorsalis, der i lang Tid (saaledes allerede i Marts og April 1902) havde gjort hendes Gang meget besværlig, var dog gaaet oppe indtil April 1903; ved denne Tid skal den store Congestions- absces, der ved hendes Indlæggelse paa Sygehuset saas paa Bagfladen af Thorax, have begyndt at udvikle sig. Senere var den tiltaget mere og mere i Storrelse indtil hendes Indlæggelse, og Smerterne havde samtidig forværret sig mere og mere. Hun gik kun med stort Besver, meget langsomt og støttende sig med Hænderne til de Gjenstande, hun passerede, eller — naar intet andet var i Nærheden — til sine egne Laars Forflader. Hun gik stærkt foroverbojet og maatte hvile hvert Øjeblik. Bevægelser (Drejninger о. 151.) forværrede Smerterne i Abscessen. Der saas nedadtil paa Bagfladen af Thorax en større, nogenlunde nyre- eller bønneformet (med Concaviteten opad 17? 260 tilhajre), pudeagtig Intumescens, der hvælvede sig stærkt frem over den ovrige Huds Niveau. Dens vesentligste Del var beliggende paa venstre Side af Thorax-Bagfladen (tilvenstre for Hvirvelsojlen); kun nedadtil overskred den Midtlinien svarende Ш 9’—11’ Brysthvirvel. Det mindre Parti, der laa tilhejre for Proces. spinosi, var kun ca. 2 Tom. bredt. Intumescensens sterste Tverdiameter var 8 Tommer, og den var ligeledes 8 Tom. i Retning ovenfra—nedad. Denne meget store, pudeagtige Intu- mescens gav tydelig Fluktuationsfornemmelse som en spendt Vandpude. Den var noget om for Tryk og naaede paa venstre Side (opad og udad) lidt op over Midten af Regio infraspinata, Abscessen havde udviklet sig uden Hede og Rodme, og den dækkende Hud var ogsaa ved Patientens Indlæggelse af normalt Udseende. Efter Rensning og Desinfektion af Operationsfeltet lagdes, samme Dag Patienten indkom paa Sygehuset, en ca. 25 Tom. lang Incision (ovenfra—nedad) gjennem Integumenterne, der dækkede Intumescensen nedadtil og tilhajre, lidt tilhejre for Proc. spinosi. Igjennem Ineisionssaaret udflod som et Kilde- væld en meget stor Mængde (vistnok henimod et Par Potter) tyndflydende, lysegul, seropurulent Vædske med enkelte Fnug og ostede Smaaklumper. Efter at den tynde, purulente Vædske var udtomt, lykkedes det (ved Tryk paa Hvirvelcorpora) at ud- trykke en betydelig Mængde ostede, hvidgule Masser igennem Incisionssaaret. Tryk paa de nederste Brysthvirvel-Gorpora smertede en Del. — I Saarbunden, der dannedes af Hvirvel- søjlen, saas nekrotisk men endnu ikke løsnet, hvidgult, laset og tjavset Væv samt ostede Dele. Det synes særlig at vere 10° og 11’ Brysthvirvel-Corpora, der vare angrebne af den tuberkulose Proces. Efter Operationen folte Patienten sig be- tydelig bedre, og Nattesovnen, der tidligere havde været daarlig, blev god. — I Dagene efter Operationen kunde der stadig udtommes en Del ostede Masser ved Tryk paa Hvirvellegemerne i Bunden af Saaret, hvorimod Sekretionen fra den store Absceshule 261 kun bestod af lidt sero-sanguinolent -Vedske. Der indlagdes Drainror og Meche og foretoges Udskylninger med Borvand, og Tilstanden bedredes snart betydelig. Den store Absceshule trak sig efterhaanden mere og mere sammen, særlig opadtil ved Scapula og udadtil paa venstre Side. Ved min Afrejse fra « Kolonien i Slutningen af Juni opholdt Patienten sig endnu paa Sygehuset. Absceshulen var da næsten helt lukket, men Incisions- saaret endnu aabent. Fistler hidrerende fra gamle Led- og Knogletuberkuloser (Caries tuberculosa) ses ret hyppigt hos det Sygemateriale, der kommer til Legebehandling ved Udsteder og Bopladser. 1 Lichtenau traf jeg saaledes i 1898 hos en og samme Patient, en 15-aarig Pige, Fistler efter Caries tuberculosa humeri dextr. og Caries ossis ИИ dextr. samt en afløbet Arthroitis articula- tionis metatarso-phalang. dextr. og endelig en frisk Tumor albus genus sinist. — Et Tilfælde af Spina ventosa pollicis dextr. hos en gjennemtuberkules Patient med Coxitis og Phthisis pulmonum saas ligeledes i Lichtenau i 189s. Hos et 2 Aar gl. Barn (Pige) ved Sydproven med Coxitis dextr. og Tabes meseraica saas tillige (?/s 1898) Spina bifida lumbo-sacralis (Meningocele spinalis, Hydrorachis). — En 19-aarig Gronlænder fra Sydproven indkom til Syge- huset 4. 26/з 1899. Han angav at have været halt paa у. Ben fra Barndommen (fra hvilken Alder kunde han ikke opgive). Der var saa i Slutningen af Juli eller Begyndelsen af August 1899 uden Smerter fremkommet den Fistel, der ved hans Ind- læggelse saas omtrent 1'/2 Tom. nedenfor og lidt bagved Tro- chanter major. Kort efter at denne Fistel var fremkommet, blev øverste Del af Laarets Udside mere og mere svullen, og der begyndte at indfinde sig Smerter, der tiltoge mere og mere indtil hans Indlæggelse; han havde da ikke sovet i 3 Nætter paa Grund af Smerterne. Da han kom ind paa Sygehuset, var øverste Del af Laarets Udside enorm fortykket, spændt og fluk- tuerende. Huden af normalt Udseende. Den største Tykkelse 262 var omtrent 3 Tom. nedenfor Spina ПИ ant. sup. (Omfanget af Extremiteten her næsten dobbelt saa stor som paa den sunde Side). Benet holdtes lidt flekteret i Knæ- og Hofteled, indad- roteret og adduceret, og der var 5 Gtm’s Forkortning af Extre- miteten paa den syge Side. Bevægeligheden i Hofteleddet ret fri. Der incideredes strax (gjennem Hud, subcutant Bindevæv og Fascia lata) paa Udsiden af Laaret opadtil, og gjennem Incisionssaaret vældede en betydelig Mængde (imellem 1 og 2 Potter) tyndflydende, forfærdelig stinkende, gulgraa, seropurulent Vædske frem, blandet med osteagtige Masser og enkelte Blod- klumper (Koagler). Senere (!/s) udvidedes Saaret opadtil under Chloroform-Narkose, saa at overste Saarvinkel kom til at ligge 2 Tm. nedenfor spina ilii ant. sup., og fra Dybden af Saaret (under musc. rectus femoris, nesten helt oppe ved Inguinal- glandlerne, fjernedes ialt en halv Snes smaa, lose Benstumper (delvis fortærede). Det største af disse var 2'/2 Ctm. langt og 1!/2 Ctm. bredt. Lige ovenfor Trochanter major kunde en Finger trenge i Dybden indad langs Collum femoris gjennem en lang Fistelgang, hvis Bund ikke kunde naas med Finger- spidsen. — Tilstanden bedredes betydelig efter Operationen; han gik daglig oppe efter Midten af Septbr., og da han meget gjerne vilde hjem til Sydpreven forinden Vinterens Komme, blev han udskrevet 4/10 efter 37 Dages Ophold paa Sygehuset. Saaret, der da var begyndt at trække sig godt sammen, skulde han selv daglig forbinde med Karbolvandsomslag. Han druknede senere i Kajak. En 12 Aar gl. Grønlænderdreng, Søn af en Fanger fra Kolonien Julianehaab, hvem jeg siden 35/11 1899 havde behandlet ambu- lant for en tuberkuløs Knoglebetændelse i h. Haandled (Ar- throitis tuberculosa, Tumor albus radio-carpal.), indlagdes paa Sygehuset 4. '/5 1900. Den 35/11 1899 var han behandlet med Incision i det da paa Haandleddets Dorsalside fremkomne fluk- tuerende Parti af Integumenterne (Huden stærkt udspilet og fortyndet af den tilstedeværende Tumor albus). Der udtømtes 263 da en ret betydelig Mængde tyndflydende, lysegult Pus samt en stor Del ostede Masser, hvorefter foretoges Udskrabning af en Fistelgang ind til Leddet med skarp Ske. Indtil sin Indlæggelse paa Sygehuset var Patienten behandlet med Immobilisations- bandage omkring Haandleddet. Incisionssaaret havde lukket sig i Februar. I Slutningen af April bred det imidlertid atter op som en Fistelgang, der secernerede lidt tyndt Pus og enkelte mindre, ostede Klumper. Den var omgivet af slappe, daarlige, glasagtige Granulationer. En Sonde trengte herfra ned i Haand- leddet. I de sidste Par Dage af April indfandt der sig stærke Smerter i Haandleddet samt nogen Rodme, Hede, stærkere Svulst og Omhed omkring dette (ogsaa paa Volarsiden, stærkest udtalt svarende til nederste Ende af Radius og Ulna). Samtidig blev den fra Fistelgangen secernerede, tyndflydende, seropuru- lente Vedske mere ren purulent. Patienten indlagdes saa paa Sygehuset 4. 1/5, og samme Dag foretoges under Cloroform- Narkose Spaltning af Bedekningerne paa Haandleddets Dorsalside (igennem Fistelgangen). Det viste sig da, at Ledforbindelsen (Ligamenterne) imellem Underarmsknoglerne og Haandroden var delvis destrueret, serlig for den radiale Dels Vedkommende. I nederste Ende af Radius kunde en Finger trenge ind i et valnedstort, tuberkulost Fokus; Væggene vare beklædte med tuberkulose, ostede Masser. Nederste Ende af Radius og Оша var ru og skarp, Ledbruskene var delvis destruerede; foran (volart) laa de badede i Pus. Der fandtes ingen løse, denuderede Ben- eller Bruskstumper. Operationen endtes med energisk Udskrabning med skarp Ske. For at komme ind i det i Radius beliggende Fokus, der vendte over imod Ulna, maatte der rese- ceres lidt af den sidstnevnte Knogles nederste Ende (paa Radial- siden). De mere akute Betendelsesfenomener tabte sig snart efter Operationen, Pussekretionen blev mere og mere sparsom, Saaret begyndte at granulere godt, og den *°/5 udskreves Patienten til ambulant Behandling efter 25 Dages Ophold paa Sygehuset. Incisionssaaret voxede snart sammen, dog holdtes en lille Del 364 stadig aaben ved daglig Indlæggelse af Jodoformgaze-Meche indtil 77/7; Saaret havde da lukket sig fuldstændig. Senere har Patienten haft god Brug af Haanden; Bevægeligheden i Leddet er god; ingen Svulst, Fistler eller lignende. Coxitis saa jeg i Aaret 1902 hos en 12-aarig Pige ved Igdlorpait og hos en 20-aarig Mand ved Igdlokasik. Eudvidere saas hos en I Aar gl. Pige fra Bopladsen Karmat nær Kags- simiut Osteitis tuberculosa reg. carpi dextr. & sinist. samt Spina ventosa phalangis I digiti IV dextr. Tuberkules Hjernehindebetændelse, (Meningitis tuberculosa), er efter min Erfaring ogsaa en forholdsvis hyppig Sygdom og Dodsaarsag blandt Grønlænderne, særlig Gronlenderbernene. Distriktslægerne i Grønland bringer heller ikke sjældent Meddelelser om saadanne Tilfælde i deres aarlige Indberetninger til Sundhedskollegiet. Hyppigst betegnes Sygdommen rigtignok kun som «Hjernebetændelse» eller «Meningitis» uden at dens tuberkuløse Natur angives, ligesaavel som man blandt Døds- aarsagerne hyppigst finder Betegnelsen «Hjernebetendelse» alene; men jeg tror rigtignok, at den allerstørste Del af såa- danne dødelige forløbende Tilfælde med overvejende Sandsynlighed kan skrives paa Tuberkulosens Regning. Jeg skal i det følgende anføre, hvad jeg har kunnet finde herom ved at gjennemgaa Distriktslægernes Indberetninger; jeg tager rimeligvis nok herved for meget med, men da Sygdommen har en overordentlig stor Betydning og Interesse for Grønland, har jeg ikke taget i Betænkning at citere alt, hvad jeg har kunnet finde af Interesse i denne Henseende. "Blandt de opgivne Dødsaarsager for Julianehaab Distrikt anføres for Aaret 1856 et Tilfælde af «Hjernebetændelse», for Aaret 1859: «Hovedsmerter 2», for 1864: «Hjernebetændelse 5», for 1866: «Hjernebetændelse 2», for 1867: «Hjernebetændelse 1», for 1868: «Hjernebetændelse 1». I 1869 angiver Gundelach 265 at have behandlet en Patient med «Encephalitis». Patienten, en 23-aarig Gronlenderinde, døde heraf. Blandt de opgivne Dodsaarsager for det nævnte Aar findes ogsaa: «Hjernebetendelse 1». Otto Jessen nævner i Indberetning for Septbr. 1872— Septbr. 73 et Tilfælde af Meningitis. — Blandt de opgivne Dods- aarsager for Julianehaab Distrikt anfores endvidere for Aaret 1877 «Hjernebetendelse 3», for Aaret 1879: «Hjernebetendelse 1», for 1880 «Hjernebetendelse 4». Schmedes angiver ogsaa, at et Tilfelde af Meningitis hos et Barn i det sidstnævnte Aar har veret under hans Behandling. For 1882 findes blandt de opgivne Dodsaarsager: «Hovedpine 3». Lindemann angiver i 1884 at have behandlet 2 Tilfælde af «tuberkulos Meningitis», -begge med dødeligt Udfald. Ogsaa i 1885 meddeler Lindemann, at en Patient (en 4-aarig Pige) dode af «Meningitis tuberculosa». | 1887 angiver Lindemann atter at have behandlet et Tilfælde af Meningitis tuberculosa, og blandt de opgivne Dedsaarsager for Julianehaab Distrikt for det samme Aar findes: «Hjerne- betændelse 3». — I 1890 behandlede Lindemann (ved selve Kolonien) atter en Patient med tuberkulos Meningitis. En Patient — rimeligvis den samme — angives død af Hjernebetendelse. Blandt de opgivne Dodsaarsager for 1891 findes: «Hjerne- betændelse 3»; i 1892 skal vere død et Barn under 1 Aar af «Meningitis (tub ?)» Fritz Jorgensen, Julianehaab, meddeler, at en Kvinde døde paa Sygehuset samme Dag hun indlagdes (?/2 1893) af Meningitis. Der foretoges Section, men om denne anfores intet nermere. О. Helms meddeler i Indberetning for 1#/5—1/10 1893 fra Arsuk, at et Barn dede af Meningitis tuberculosa. | Indberetningerne fra Godthaab Legedistrikt har jeg fundet folgende Meddelelser angaaende Forekomsten af Menin- gitis i dette Distrikt. Е. Block meddeler i Indberetning for Yr 1840—3% Al, at et Barn dede af Hjernebetendelse, og i en Beretning (dateret 266 Juli 1845) skriver han: «Ved Frederikshaab skal i Vinter en Mand vere død af Hjernebetendelse.» — Blandt de opgivne Dedsaarsager for Godthaab Distrikt for 1852 anfores: «Hjerne- hetændelse 1», for 1853: «Hjernebetendelse 1», for 1855: «Hjernebetændelse (Hovedpine 1) 3» (det ene Tilfælde behandledes af Dr. Lindorff selv); for 1856: «Hjernebetendelse 1». Dr. Lindorff skriver (for 1857): «1 Begyndelsen af August viste der sig i Godthaab og Fiskenesset Distrikter spredte Tilfælde af Hjernelidelse, af hvilke enkelte døde.» — — «Iblandt Borne- sygdommene forekomme Tilfelde af «Hjernebetendelse».» Dr. med. Stender i Godthaab skriver (i Indberetning for 1/6 60—'/7 61): «Meningitis acuta har jeg kun en Gang haft Lejlighed til at iagttage hos et gronlandsk Barn. Der indtraf Exsudation, og den lille Patient døde.» — I 1861 angiver Stender at have behandlet en «Hydro- cephalus acutus» hos et 2-aarigt Barn. Barnet døde. I Beret- ningen for 1864 meddeler Stender, at et Tilfelde af Meningitis tubercucosa kom til Behandling hos et Barn. «Forloberstadiet var meget langtrukkent og snigende og gav Diagnosen en anden Retning,» indtil Cerebralsymptomerne indfandt sig. Blandt de opgivne Dodsaarsager for Godthaab Distrikt for 1881 findes: «Hovedpine 2». Th. N. Krabbe behandlede i 1894 ved Godt- haab 2 Tilfælde af Meningitis, begge med dødeligt Udfald. | Frederikshaab behandledes ligeledes en dødelig forløbende Meningitis hos et Barn. I 1895 angiver Krabbe at have be- handlet 3 Tilfælde af Meningitis, alle med dødeligt Udfald; i Aaret 1900 behandlede han ligeledes en dødelig forløbende Meningitis. Endelig har jeg for Nord-Grønlands Vedkommende fundet følgende Meddelelser om Forekomsten af Meningitis: Rudolph meddeler i Indberetning for 1842—43, at en Patient ved Godhavn døde af Hjernebetændelse. I Beretning for Handelsaaret 1850 angiver Rudolph et Tilfælde af Hydro- cephalus acutus at være kommen under hans Behandling. 267 Patienten var en lille Dreng paa 7 Aar; han dode paa Syg- dommens Ilte Dag under Konvulsioner. Blandt de opgivne Dodsaarsager for Nord-Grenland for 1864 findes: «Hjerne- betændelse 1», for 1867: «Hjernelidelse 1», for 1868: «Hjerne- betændelse 1». I 1871 angiver Pfaff at have behandlet en dødelig forløbende Meningitis, og blandt de opgivne Dods- aarsager for dette Aar findes: «Hjernelidelse 3». For 1872 findes imellem de opgivne Dodsaarsager for Nord-Gronland: »Hjernelidelse 1», for 1875: «Hjernelidelse 4». I 1875 med- deler Pfaff at have behandlet en «Encephalitis» med dødeligt Forleb. Blandt Dodsaarsagerne for 1875 opgives: «Hjernelidelse 4», blandt Dodsaarsagerne for 1876 findes: »Hjernebetendelse 1», «Hjernesygdomme 2», for 1877: «Hjernebetændelse 2», for 1878: «Hjernebetendelse 5», for 1879: «Hjernebetendelse 5». Af Patienterne i 1879 behandlede Chr. v. Haven selv de 3 (ved Jakobshavn); disse dode efter hans Angivelser af Meningitis (tuberculosa?). — N. Jakobsen behandlede i December 1884 et Tilfelde af Meningitis hos et 2 Aar gl. Barn; dette dode; blandt de opgivne Dodsaarsager for det nævnte Aar nævnes: «Hjernebetendelse 2», for Aaret 1885: «Hjernebetendelse 6», for 1886: «Hjernebetendelse 3», for 1888: «Hjernebetændelse 1, Hovedpine 1». I «Meddelelser om Sygdomsforhold i Grønland» (Ugeskrift for Leger, 1900) skriver H. Kier: «Meningitis tub. turde blandt Dedsaarsager i Barnealderen telles blandt de allerhyppigste.» R. Bentzen skriver (1900): «En stor Del af Bornene der sikkert af tuberkulos Hjernebetendelse ;» blandt Dodsaarsagerne for det nævnte Aar findes: «Hjernebetendelse 5 Tilfælde» (5: 4,17 °/o af samtlige Dødsfald i Aarets Lob). 1 1902 angives 6 (5,45%0 af samtlige Dødsfald) at vere døde af Hjerne- betendelse. 268 Under min 6-aarige Funktionstid i Grønland havde jeg Lejlighed, til selv at se og hehandle forskellige Tilfælde af Meningitis tuberculosa, ligesom jeg ogsaa af Beskrivelsen af andre Sygdomstilfælde end de af mig iagttagne og behandlede med temmelig stor Sikkerhed kunde formode, at det drejede sig om denne Lidelse i adskillige Tilfælde. Paa Mortalitetstabellerne for Julianehaab Distrikt findes for Aaret 1897 opført: Hjernesygdom 1 (voxen Mand), for 1899: Hjernebetændelse 1 og Hjernehindebetændelse 2 (et Pigebarn i Aldersklassen 5—15 Aar samt 2 Mænd imellem 15—65 Aar gl.), for 1906: Meningitis tuberculosa 2 (et Pigebarn i Alderen 1—5 Aar og en Mand i Aldersklassen 15—65 Aar), Hjernehindebetændelse I (voxen Mand), og Hovedpine 3 (et Pigebarn 5—15 Aar og 2 Mænd 15—65 Aar). Paa Mortalitetstabellen for 1901 angives: Meningitis tuberculosa 1 (en 43-aarig Fanger ved Narssak) og Opkastninger og Krampe 1 (en lille Dreng under 1 Aar gl.) for 1902 findes: Meningitis tuberculosa 1 (en Dreng, ikke 1 Aar gammel). Af disse 13 dødelig forløbende Sygdomstilfælde har jeg selv iagttaget de 4, og der kunde i disse næppe vere Tvivl om Diagnosens (Meningitis tuberculosa’s) Rigtighed. I det forste af de af mig iagttagne Tilfælde var Patienten den forannævnte lille Pige i Aldersklassen 1—5 Aar (nojagtig 41/› Aar gl.), der døde i Aaret 1900. Hun var hjemmehørende ved selve Kolonien, og Faderen, en yngre Fanger, var vistnok Phthisiker. — Barnet selv havde tidligere (serlig i Marts Maaned 1900) frembudt Symptomer paa Phthisis pulmon. sinist. (lidt Smerter i Brystet og Hoste, stærk Nattesved, lettere Febrilia, særlig om Aftenen og Natten, nogen Kortaandethed, Dæmpning og Rallelyde over venstre Clavicula m. m.). Allerede i Marts klagede hun af og til over Smerter i Hovedet, særlig Panden, men i April befandt hun sig nogenlunde vel indtil henimod Maanedens Slutning. Den 23/4 begyndte hun at faa Opkast- ninger, og den 35/4 var Temperaturen 39,5°; Barnet dosede —— a à Gas 269 noget og vilde næsten intet spise. Den 5 var Temperaturen 38,2°, og der var stadig lidt Opkastning. Barnet dosede og sov Størstedelen af Dagen; — Læberne var noget terre og skorpede, Puls ca. 100. — Den *5 henimod Aften faldt hun "hen i en soporos Tilstand, hvoraf hun ikke atter kunde vækkes, hun bevægede Arme og Ben frem og tilbage, Hænderne førtes hen .over Brystet og op til Næse og Mund som for at jage Insekter bort og lign. Reagerede ikke paa Tiltale, en Finger paa Cornea т. т. Puls ca. 80. Natten til 4. 5/5 laa Patienten hele Tiden hen i den soporøse Tilstand, om Morgenen talte hun lidt (sammenhængende) og spiste ogsaa lidt. Hun klagede da ogsaa over Hovedpine. Henad Aften faldt hun atter hen i Dvale- tilstand, hvoraf hun ikke kunde vækkes, og henlaa saaledes hele Natten. Temperatur d. 5/5 38,8°. Om Morgenen d. 6/5 spiste hun lidt; manglede stadig Afføring (paa 7de Døgn). Be- handledes med Calomel, Tinct. moschi m. m. 6/5 skal hun flere Gange have haft Kramper (særlig i venstre Arm og Ben, i ringere Grad i højre Arm, ikke i h. Ben). Der var af og til lidt Skelen; venstre Mundvig maaske lidt hængende. Henlaa næsten hele Tiden i Coma. Ogsaa d. ”/5 henlaa Barnet i comatøs Tilstand uden Bevidsthed og havde flere Gange i Løbet af Dagen Kramper i de tidligere nævnte 3 Extremiteter. Ved mit Aftenbesøg (Kl. 7 Eftm) viste hun Cheyne-Stokes’ Respira- tion, der havde varet en stor Del af Dagen. Øjnenes Bevægelser ofte ukoordinerede. Der var da ogsaa udtalt Nakkestivhed, der i de foregaaende Dage havde været mindre tydelig. Den 3/5 Kl. 10 Form. døde Barnet under vedvarende Coma uden at være kommen til Bevidsthed. I Løbet af Natten en enkelt Gang Kramper ide 3 ovennævnte Extremiteter; derimod skal der ikke have været Kramper ved eller henimod Dødens Indtrædelse. Ved mit Besøg om Morgenen 4. 8/5 henlaa Barnet med aabne, lidt skelende Ojne. Respirationen noget snorkende (ikke mere Cheyne-Stokes'). Ingen Skævhed i Ansigtet, Mundvigen ikke hængende, ingen Lamheder. Temperatur 41,05°. Puls lille og frekvent. 270 Den !7/з 1900 foretog jeg en Rejse til Bopladsen Tugdle- rupat (en lille Boplads i Narssak Distrikt) for at tilse en af Meningitis tuberculosa lidende Patient, hvortil jeg blev kaldet ved en Postmand. Patienten var en ca. 50-aarig Fanger, der i mange Aar skal have hostet og expectoreret og gjentagne Gange havde haft Hæmoptyser (ogsaa kort forinden hans sidste Sygdom). Omkring 4. 15/3 1900 maatte han gaa tilsengs paa Grund af meget stærk Hovedpine, der siden vedvarede. Han spiste senere næsten intet og led af hyppige Opkastninger. I Dagene for d. 10/4 skal han have klaget over Ildebefindende og lidt Hovedpine. Ved min Ankomst til Pladsen d. '7/з havde han været «vild i Hovedet» i flere Dage og ingen kjendt; i 4 Dogn havde han ikke haft Afforing og intet spist; siden den foregaaende Dag havde han end ikke kunnet nyde Vand. Han var bleg og mager, af Habitus phthisicus og laa-helt afklædt paa Brixen. Rundt om ham (paa Brixen, Væggen og Stolperne, der bare Taget, og særlig ved Patientens Hoved) havde Stedets Kateket med Kridt tegnet en Mængde Kors for herved at skremme den onde Aand bort, hvoraf Patienten efter Gronlendernes Formening var besat. — Ved min Ankomst laa Patienten stille og rolig hen; tog man hans Haand, sogte han (uvilkaarlig) med Magt at trekke den til sig. Han var uden Bevidsthed, forstod ikke, hvad man sagde til ham og besvarede ikke Sporgsmaal, der rettedes til ham. Temperatur 37,8°, Puls lille, næsten ufolelig, langsom. Han havde daglig (ogsaa den Dag jeg ankom til Pladsen) haft Kramper. Ingen Lamheder. Venstre Mundvig lidt hængende; Øjnenes Bevægelser ikke fuldstændig coordinerede. Vand spyttede han strax ud igen og slog samtidig om sig med Armene. Blikket noget stirrende. Den paafølgende Nat (Kl. 3 Form.) hentedes” jeg fra mit Telt, hvori jeg overnattede, til Patienten, der da i et Par Timer havde haft stærke Kramper i alle Lemmer samt Trismus; han var ved min Ankomst til Huset blevet noget roligere, men bevægede endnu Armene ivrigt frem og tilbage og rev strax Dynen 271 af sig, saasnart man lagde den over ham. Da jeg atter besogte ham Kl. 6 Form., laa han stille hen med Cheyne-Stokes’ Re- spiration. Der var nogen Skelen. Op ad Formiddagen dode Patienten. Det i 1902 af Meningitis afdode Barn, 5 Maaneder gl., havde jeg ogsaa Lejlighed til at se og behandle ved Kolonien under dets Sygdom i Slutningen af Juni. Sygdommen forløb her forholdsvis hurtig. Efter at have skrantet og været mindre vel tilpas i nogle Dage fik det 4. °%s stærk Opkastning; Af- føringen blev træg og sparsom. Temperatur 39,29, Puls hurtig, Underlivet noget indtrukket. Opkastningerne vedvarede, og Barnet blev Dag for Dag daarligere. Temperatur d. 27/6 38,59, den **/6 37,6”. Den ?8/6 indfandt der sig Kramper, først i В. Årm, senere i alle Extremiteter. Der var Nakkestivhed, Skelen, Tænderskæren, Cri hydrencephalique. Om Morgenen den ??/6 døde Barnet under stærke Kramper. Et 2-aarigt Barn (Dreng) ved Ivigtut døde i August 1901 af tubercules Meningitis. Barnet behandledes af Lægen ved Ivigtut, og jeg saa selv Barnet paa en Embedsrejse i denne Del af Distriktet. — Lidt senere dade et andet, ca. 2-aarigt Barn (Pige) ved Arsuk under lignende Symptomer som det forstnævnte (Obstipation, Brekning, Hovedpine m. m.) Efter Beskrivelsen af Symptomerne, hvorunder Doden ind- traadte hos den ene af de to Mænd, der i 1899 angives at være døde af Meningitis, er der ingen Tvivl om, at det her har drejet sig om et Tilfælde af tuberkulos Meningitis. Patienten var en 28-aarig, meget stærkt brystsyg Mand ved Sydproven, hvem jeg tidligere- flere Gange havde haft Lejlighed til at behandle for hans Lungetuberkulose, der ofte gav Anledning til Hæmoptyser. De 3 Tilfelde af «Hovedpine», der i 1900 angives som Dodsaarsag, maa vistnok betragtes som identiske med Meningitis tuberculosa. 1 det ene Tilfælde beskriver den danske Udsteds- bestyrer ved Kagssimiut Patientens Sygehistorie saaledes: »Den sindssyge Hans Markus, 18 Aar gl., havde veret syg fra Begyn- 272 delsen af Oktober. Sygdommen begyndte med Influenza, og ved Midten af November gik den over til Hjernen. Han fanta- serede om alt muligt, men var ellers temmelig rolig. Var fuldstændig afmagret. Imod Slutningen af November tog hans Vildelse til og gik over til komplet Galskab; han var fuldstendig ustyrlig. Dagen for han dede, forlangte Gronlænderne Karbolsyre for at dræbe ham med, da de vare angst og bange for ham; jeg anbefalede dem at binde Armene fast til Kroppen, da han saa ikke vilde kunne gjere hverken sig selv eller andre Skade. Dode d. 3die December, Middag.» — For Midten af November skal hans mentale Tilstand altid have været normal. Efter Gronlendernes Opgivelser Ш mig skal Patienten have været meget syg i henved en Ugestid; han skal allerforst have klaget over Smerter i Benene, senere i Hovedet og Ryggen. Der skal ogsaa' have indfundet sig Kramper i Arme og Ben. Grønlænderne (ogsaa Moderen, der var ugift) skal have veret meget bange for at vere hos ham, og den sidste Dag, han levede, skal saaledes alle (ogsaa Moderen) have forladt Huset om Eftermiddagen og ladet ham alene tilbage paa Brixen. Da man henad Morkningen kom tilbage for at se til ham, var han ded. | Larynx-Tuberkulose, (Tuberculosis laryngis, Phthisis laryngis, Laryngitis tuberculosa), er heller ikke nogen sjælden Lidelse iblandt den gronlandske Befolkning. Den forekommer vistnok saa at sige aldrig primær men kun hos mer eller mindre stærkt brystsyge Patienter, der stadig hoster og expectorerer. De grønlandske Distriktslæger nævner af og til Sygdommen i deres Indberetninger, og der er ingen Tvivl om, at en stor Del, maaske Størsteparten af de Dodsaarsager, der ere opførte fra Granland (af Ikke-Leger) som «Strubesygdom», «Halssyge» og «Halsbetendelse», ere identiske med tuberkules Laryngitis, eftersom Difteritis og Croup jo meget sjældent ere forekomne 273 i Grønland og kun vides at vere indført til Landet med Fremmede i ganske enkelte Aar. Det Materiale, jeg ved Gjennemlesning af Distriktslegernes Indberetninger har kunnet finde til Oplysning om Larynx- Tuberkulosens Forekomst i Grønland, er meget sparsomt. Rudolph, Nord-Grønland, nævner i Medicinalberetningen for 1842—43 en Patient ved Godhavn, der døde «formodentlig af Strubetæring». I Beretningen for Handelsaaret 1845 nævner Rudolph endvidere et dødelig forløbende Tilfælde af Laryngitis. Pfaff, Nord-Grønland, omtaler (i 1873) en Patient med Bronchitis (vel snarest Phthisis!), der døde under tiltagende Emaciation og Hektik; der udviklede sig hos denne Patient en «Phthisis laryngea, og Døden indtraadte». — — Chr. v. Haven, Nord-Grønland, foretog i Aaret 1878 Obduktion af en paa Sygehuset behandlet Patient, der døde af sin Lungelidelse. Ved Obduktionen fandtes — foruden tuberkuløse Forandringer i Lunger, Pleurabladene, Mesenteriet og en Testis — tuberkulese Saar i Struben og Strube- hovedet. Betegnelsen «Strubetæring» eller «Strubehovedsvindsot» findes blandt de opgivne Dødsaarsager for Julianehaab Distrikt for Aaret 1856 (et Tilfælde), for 1868 (et Tilfælde) og for 1898 (et Tilfælde), for Nord-Grønland for 1878 (et Tilfælde) og for 1884 (et Tilfælde). Benævnelsen «Strubesygdom» findes blandt de opgivne Dødsaarsager for Julianehaab Distrikt for Aaret 1861 (2 Til- fælde). «Halssyge» anføres blandt de opgivne Dodsaarsager for Julianehaab for 1883 (et Tilfælde), for 1886 (et Tilfælde), for Nord-Gronland: for 1872 (et Tilfælde), for 1873 (2 Tilfælde), for 1874 (1 Tilfelde), for 1875 (et Tilfelde), for 1887 (4 Tilfelde) og for 1888 (et Tilfælde). Endelig opgives «Halsbetendelse» blandt Dodsaarsagerne for Julianehaab Distrikt for Aaret 1881 (2 Tilfælde), for 1888 (et Tilfælde) og for 1890 (et Tilfælde), for XXVI. 18 274 Godthaab Legedistrikt for Aaret 1852 (et Tilfælde) og for 1853 (2 Tilfælde), for Nord-Grenland for Aaret 1877 (et Tilfælde), for 1886 (4 Tilfælde) og for 1900 (3 Tilfælde). Jeg selv havde i Aarene 1897—1903 Lejlighed til at iagttage flere Tilfælde af Larynx-Tuberkulose, der alle udviklede sig i Tilslutning til bestaaende Lungetuberkulose henimod Slutnings- stadiet. Denne Komplikation forverrede som Regel i hej Grad Lungetuberkulosens Sygdomsforleb ved at medføre betydeligt Synkebesver, saa at det endog kunde vere vanskeligt eller nesten umuligt at synke flydende Ting paa Grund af de vold- somme Smerter, der var forbundne med al Synkning. Talen kunde blive næsten umuliggjort, og hel Aphoni kunde indtræde hos saadanne stakkels, forpinte Patienter, der kun onskede sig Doden snarest muligt for at slippe fri for deres Lidelser. Som Regel var de skeletagtig udtærede, krafteslose, hostende og expectorerende, og Hemoptyser var ikke sjeldne. En 44 Aar gl. Enke ved Kolonien dede i November 1899 af gl. Lungesvindsot. i Forbindelse med Larynx-Tuberkulose. Hun var uhyggelig afmagret og kunde tilsidst næsten intet synke. Г Expectoratet fandtes Masser af Tuberkelbaciller. Blandt de Patienter, der kom til Behandling fra Kolonien i 1899, fandtes ogsaa en 34-aarig, gift Kone med florid Phthisis, hos hvem Lungetuberkulosen var forbundet med Larynx-Tuberkulose samt tuberkulese Smaa-Ulcerationer paa Tungen. Hun dade i April 1900, skeletagtig mager og aldeles krafteslos. 2 af denne Patients Sostre skal ligeledes tidligere vere dode af Lunge- og Larynx-Tuberkulose i Forening. Begge Lunger (særlig hejre) var sterkt afficerede, og Patienten frembod tydelige Caverne- symptomer. I August 1900 dode ligeledes ved Kolonien en 15-aarig Dreng. der foruden af Lungetuberkulose var stærkt angreben af Larynx-Tuberkulose, ligesom en 28-aarig Mand, Fanger, der | 1 f 275 dede i Marts 1901. Den sidstnævnte Patient havde 5—6 Aar i Forvejen faaet venstre Ben amputeret omtrent midt paa Laaret efter et Skudsaar. Han var udtalt Phthisiker. — Fra Lichtenau fik jeg i 1901 Meddelelse om en stærkt brystsyg Mand, der nesten ikke kunde tage Fode til sig paa Grund af Smerter i Larynx ved Synkningen. — I Juni 1901 døde ved Kolonien en 22-aarig, ugift Gronlenderinde i samme Hus som den oven- nevnte 34-aarige Kone, der dode i April 1900. Hun kunde i den sidste Maaneds Tid forinden Dodens Indtredelse ikke tage Medicin og nesten heller ikke spise paa Grund af Smerter og Synkebesver foranlediget ved Larynx-Tuberkulose; hun havde i mange Aar (ogsaa af min Formand) veret behandlet for Phthisis pulmonum og hyppige Hemoptyser. Paa en Embeds- rejse i den nordlige Del af Julianehaab Distrikt saa jeg ved Tigssaluk d. °/s. og '?/s 1901 en са. 40 Aar gl. Gronlender, Fanger, der var moribund paa Grund af sin Lunge- og Strube- hoved-Tuberkulose. Han kunde næsten hverken tale eller synke noget paa Grund af Smerter i Larynx. Der var Demp- ninger og Rallelyde over begge Apices og langt nedad paa begge Sider af Thorax. Han skal vere dod den 15/8. H. Kier skriver i sin Afhandling: «Meddelelser om Sygdoms- forhold i Grønland» (Ugeskrift for Leger, 1900): «Foruden Lungerne angribes i et Mindretal af Tilfælde Struben. Skulde jeg tale efter mine egne Erfaringer i Gronland, fristes jeg til en saa paradoksal Udtalelse som at kalde Larynxtuberkulose en taalelig godartet Lidelse, der ved ringe eller slet ingen lokal Behandling i Almindelighed ender med Restitution.» Hvorledes Kier kan vere kommen til dette Resultat, forstaar jeg ikke. I alle de Tilfælde af Larynx-Tuberkulose, jeg selv har set i Gronland, var Forleb og Udgang — som foran nevnt — i hojeste Grad slet, beredende Patienterne store Lidelser i den mer eller mindre korte Tid, de endnu havde at leve efter denne Komplikations Indtreden. 18* 276 Urogenital-Tuberkulose er sikkert heller ikke nogen helt sjælden Lidelse i Grønland om end ikke saa almindelig som nogen af de tidligere omtalte Manifestationer for Tuberkulosen. Tuberkulose i Urinorganerne, specielt tuberkules Nephritis, har jeg kunnet formode i et Par Tilfelde hos Phthisikere, hvor Urinens Udseende og Beskaffenhed (Hæmaturi m. m.) tydede herpaa, saaledes hos den under Kapitlet Larynx-Tuberkulose nævnte, i Juni 1901 afdøde, 22-aarige, ugifte Gronlenderinde, der dode af Lunge- og Larynx-Tuberkulose i Forening. Fritz Jorgensen, min Formand i Julianehaab, behandlede i 1895 2 Sygdomstilfælde med Diagnosen: renal Tuberkulose. Diagnosen stilledes ad exklusiv Vej, «gjentagne svære Hæma- turier, Ømhed og Smerter i regio renal. Blærelidelser og Sten synes at kunne udelukkes; den ene Patient i hoj Grad Phthisiker.» Det var dog ikke lykkedes at finde Baciller i Urinen. Af Genital-Tuberkulose har jeg selv set et Tilfælde af Orchitis tuberculosa hos en ca. 40 Aar gl., gift Fanger ved Nanortalik, hvem jeg traf paa en Embedsrejse 4. ®/s 1902; han var tillige sterkt angreben af Lungetuberkulose (Hæmoptyser i Foraaret 1902 og tidligere). Højre Testis, der efter Patientens Angivelser havde været angrebet fra i Foraaret 1902, føltes haard og uregelmæssig fortykket (knoldet), den var godt andeæg- stor. Det syntes nærmest at vere selve Testis, der var svullen, ikke saa meget Epididymis. Paa det deklive Parti af højre Scrotalhalvdel saas en ertestor, gul Fistelaabning, der dog syntes at vere næsten legt i Dybden. Den havde tidligere udtømt Pus; da jeg saa Patienten, vedskede den kun lidt. Der var ringe Omhed, svarende til den svulne Testis; Funiklen foltes ikke fortykket. Venstre Side af Scrotum og venstre Testis normale. I Distriktslegernes Indberetninger fra Grønland har jeg fundet folgende spredte Meddelelser om Forekomsten af Orchitis, OPEL OO 211 der vistnok hyppigst vil vere synonym med tuberkulos Orchitis og Epididymitis. Gundelach, Julianehaab, angiver i 1865 at have behandlet en Tumor testis, der ogsaa nævnes i Indberetningen for 1866. I Aaret 1867 meddeler Gundelach, at 2 Tilfælde af Orchitis ere komne til Legebehandling, ligeledes 2 i 1868 og 1 i 1869. — Joh. Schmedes, Julianehaab, meddeler, at han i 1881 har behandlet 2 voxne Mend med Orchitis. Paa Sygehuset i Ivigtut skal i Juni 1901 vere behandlet en 40-aarig, grønlandsk Fanger fra Tigssaluk for Phthisis pul- monum med Hemoptyser; han skal tillige have veret lidende af Urogenitaltuberkulose og dede i Sommeren 1901. Th. N. Krabbe, Godthaab, angiver at have behandlet et Tilfelde af Orchitis i 1897 og et Tilfælde af samme Lidelse i Aaret 1900. Rudolph, Nord-Grenland, nævner i sin Medicinalberetning for H. A. 1844 en «Tumor testiculi» som kommen til Behandling. | Medicinalberetningen for H. A. 1849 (dateret °°/s 1849) beskriver Rudolph udførligt et Tilfælde af Orchitis hos en Gronlender ved et fjernt Udsted, hvortil Rudolph blev kaldet. Patienten «led af en Gonorrhoe og en Testikelsvulst. Saavidt jeg kunde skjenne af hans Forklaring, havde han i Efteraaret lidt af en rheumatisk Feber, som efter flere Ugers Forløb endte med en red og smertefuld Hævelse af Scrotum. Da dette Tilfælde engstede ham meget, havde han segt Raad derfor hos den nermeste danske Udligger, som havde forsynet ham med Species resolvens, der skulde anvendes til Badevand. Under Brugen deraf formindskedes Redmen og desquamerede Scrotum, og han bemerkede nu, at Hevelsen iser indskrenkede sig til den hojre Testikel, som vedblev at vere om og især mod ondt Vejr smertede stærkt. Under en saadan Exacerbation havde han stukket en spids Kniv ind i Testiklen i den Tro, at Blodningen skulde lindre Smerterne; da dette Experiment imidlertid ikke havde den tilsigtede Virkning, gjentog han det efter et Par 278 Dage, og da han nu havde gjort Snittet sterre og mere op imod regio inguinalis, opstod der en saa heftig Blødning, at han frygtede for sit Liv, hvorfor han lod mig kalde. — Ved min Ankomst til ham den 214е Januar var der en ichores Suppuration i det lille Hudsaar; Hudens Farve paa Pungen naturlig; den hojre Testikel betydelig større end den venstre, haard, jevnt glat overalt og kun ved stærkere Berorelse noget smertefuld; ud af Urethra fled en tynd, vandagtig, gul Slim, hvilket Tilfælde med forskjellig Heftighed havde vedvaret siden forrige Efteraar uden nogensinde at have generet Urinladningen. Patienten, som er 28 Aar gl. og Familiefader, havde et blegt, icterisk Udseende men klagede forresten ikke over andre Skrebelig- heder.» — Mandens Kone vilde ikke lade sig undersege. Hun foregav at vere rask. Patienten, der boede 14 Mil fra Jakobs- havn, vilde ikke folge R. hertil. — «Forst den 20de Marts fik jeg Lejlighed til atter at besoge ham og fandt da et Saar af en Species Størrelse og af et meget mistænkeligt Udseende paa den højre Side af Scrotum og et lignende Saar paa højre Arm.» Ved sin Tilbagekomst fra en Rejse til Umanak tog Rudolph Manden med til Jakobshavn. Under Chlorkalk-Behandling m. m. helede her Saaret paa Armen. «Testikelsvulsten svandt efter- haanden, og Saaret paa Scrotum antog et godt Udseende og formindskedes betydeligt, men det var endnu ikke helet, da jeg d. 9de Juni tillod ham at rejse hjem til Familien.» — — — «Endskjondt denne Sygdoms Fænomener vel nok kunde vække Tvivl om dens Oprindelse, tror jeg dog ikke at maatte anse den for andet end en rheumatisk Testikelsvulst compliceret med en Herpes exedens.» Om det hos denne Patient har drejet sig om en Tuberkulose eller en Orchitis (Epididymitis) af anden Aarsag, er naturligvis vanskeligt at afgjore med Sikkerhed. Missioner Carl Wulff ved Egedesminde nevner (i Ind- beretning af °/s 1852) et Tilfælde af «sygelig Tilstand af en Testikel.» 279 Chr. v. Haven, Nord-Gronland, meddeler (i 1878) at være bleven kaldet til en Patient, der var indlagt paa Sygehuset i Claushavn som lidende af en «purulent Testitis med rigeligt Udflod gjennem en Incisionsaabning i Scrotum» og nu var bleven meget syg. «Ved min Ankomst viste det sig, at Betæn- delsen gjennem Inguinalkanalen havde forplantet sig op til Peritonæum; trods anvendt Behandling var der desværre intet at udrette.» Patienten dode. I Indberetningen for 1878 meddeler v. Haven endvidere, at han ved Obduktion af en paa Sygehuset afded Phthisiker, hos hvem den ene Testis i Patientens aller- sidste Levetid var bleven svullen, haard og om, fandt — foruden tuberkulose Forandringer af Lunger, Pleurabladene, Mesenteriet, Peritonæum og Larynx (se foran!) — Testis «svullen og infiltreret med Pus; i selve Testikelvevet fandtes et haardt, klart Punkt af Storrelse som en halv Art.» Н. Kier anfører i sin Afhandling: «Meddelelser om Sygdoms- forhold i Gronland» (Ugeskrift for Leger, 1900): «Urogenital- systemet hos Manden mener jeg at maatte notere som en ret hyppig Lokalisation for Tuberkulosen. Friske Tilfælde er ikke sjeldne at faa under Behandling, og flere gaar sandsynligt omkring med en gammel tuberkules Skrotalfistel.» Peritonæal- og Tarmtuberkulose m. m. Peritonitis tuberculosa har jeg ikke selv hatt Lejlighed til at iagttage i Gronland, og Tarmtuberkulose har jeg kun kunnet formode i ganske enkelte Tilfelde hos Phthisikere, jeg har truffet paa mine Embedsrejser omkring i Distriktet. Ved Kolonien har jeg — uagtet jeg har haft min Opmerksomhed henvendt herpaa — ikke behandlet noget Tilfælde med saadan Diagnose, og i de faa Tilfælde, hvor man kunde formode, at en Tarmtuberkulose var parret med den tilstedeverende Lunge- phthisis, traadte Tarmsymptomerne saaledes i Baggrunden for Symptomerne for Brystorganernes (og eventuelt Larynx’) Side, 280 at disse sidste fuldstendig dominerede Sygdomsbilledet. Ikke desto mindre tror jeg, at man ved Obduktion af Phthisikere ikke sjældent vilde finde, at ogsaa Tarmen og Peritonæum var Sædet for Forandringer og sygelige Tilstande af tuberkules Natur. Men en tuberkulos Tarmlidelse af den Natur og Udstrek- ning, at dens Symptomer treder i Forgrunden fremfor Symp- tomerne fra de øvrige tuberkulost forandrede Organers Side (særlig Pulmones), er vistnok ret sjælden at træffe i Grønland, ug jeg betvivler meget stærkt, at der findes en primer Tarm- tuberkulose deroppe. I ethvert Tilfelde vil den — om den maatte forekomme — da ikke kunne skrives paa Melkens Regning, eftersom Gronlenderne jo paa yderst faa Undtagelser ner (i den sydligste Del af Landet) slet ikke nyde Mælk. At Muligheden for Infektion fra Kveget er udelukket i Gronland, er ogsaa fremhævet af : Holger Rørdam («Tuberkulosens Smitteveje», Ugeskrift for Leger 1903). Hvad jeg har kunnet finde i Distriktslegernes Indberetninger om Tuberkulosens Lokalisation til Bugorganerne indskrenker sig til folgende Meddeleiser: Chr. у. Haven i Nord-Gronland angiver (1878) ved Obduktion af en Phthisiker, der døde paa Sygehuset, at have fundet — foruden tuberkulose Forandringer i Pulmones, Pleurabladene, Struben og den ene Testis — miliære Tuberkler i Peritoneum: «Hele Mesenteriet samt Peritonæum saa ud, som det var bestroet med Sand.» — I Beretningen for 1879 omtales et 3-aarigt Barn, der døde 3 Dage efter Exarticulation af en Finger. Ved Obduktionen af dette Barn fandt v. Haven — foruden peri- bronchitiske Fortætninger m. m. — «Peritonæum paa flere Steder bedækket med smaa miliære Tuberkler; i Tarmkanalens nederste Del flere tuberkulose Saar.» Fritz Jorgensen, Julianehaab, behandlede i 1895 ved Kolonien 2 Tilfelde med Diagnosen: Peritonæal-Tuberkulose med Ascites, begge med dødelig Udgang. Patienterne vare Born (Piger), den ene lidt over, den anden lidt under 5 Aar gl. — 281 Obduktion blev ikke tilladt af Forældrene. Den ene Patient var Aaret forud bleven behandlet paa Sygehuset for en Tumor albus pedis (med Arthrotomia ext. og Evidement), og Diagnosen sikredes dengang ved Paavisning af Baciller. — I 1896 meddeler Jorgensen ligeledes at have behandlet et Tilfælde af Tuberculosis peritonæi (med Ascites og Hydrothorax) paa Sygehuset i Juliane- haab. Patienten, en lille Pige, 7 Aar gl., behandledes med gjentagne Tapninger og Thoracocentese men dode. Diagnosen bekræftedes denne Gang ved Sektion. «Denne viste udbredt Tuberkulose af Peritonæum, baade parietalt og visceralt, Tarmene sammenloddede ved faste Adhærencer, Omentet sammenskrumpet, knudret med Masser af, tildels osteagtig degenererede Tuberkler af forskellig Størrelse, dannende en Klump i den øverste Del af Bughulen. Mesenterialglandlerne svulne, more, tildels begyndende osteagtig degenererede; svagt plumret, ikke blodig Ascites-Vædske. Tarmen ikke aabnet; spredte miliære Tuberkler af Pleura costalis og diaphragmatica, dobbeltsidig Hydrothorax.» Navnene «Mavesygdom», «Mavebetændelse», «Underlivs- betændelse», «Underlivslidelse», «Vattersot» finder man ret hyppigt blandt de opgivne Dodsaarsager for Dodsfaldene i Gronland, og at en Del af disse Tilfælde ere at opfatte som tuberkulose Peritoniter, er vel nok mere end sandsynligt. Lige- ledes maa vistnok en Del af de Tilfælde af «Peritonitis», som Lægerne i Grønland i deres Indberetninger angiver at have behandlet uden at meddele, om de havde et akut eller chronisk Forleb m.m., opfattes som værende af tuberkules Natur. Pfaff, Nord-Gronland, angiver i 1873 at have behandlet en dødelig forløbende Peritonitis. 11884 behandlede N. Jakobsen, ligeledes i Nord- Grønland, et Tilfælde af Peritonitis (Mand); blandt de opgivne Dedsaarsager for dette Aar for Nord-Gronland findes «Mavebetendelse 4». Th. №. Krabbe i Godthaab angiver i 1892 at have behandlet et Tilfælde af Peritonitis, ligesaa i 1896, 1897, 1898 (dødeligt Udfald), og 1899 (dedeligt Udfald). 282 Gustav Koppel, Godthaab, meddeler (1902) om et Dødsfald ved Kolonien som Folge af Peritonitis hos en 44-aarig Gronlænderinde. C. Lindemann, Julianehaab meddeler i 1888 at have behandlet en Peritonitis-Patient. — 2 Personer angives for dette Aar at vere døde af «Underlivsbetendelse». Et dødelig forløbende Tilfælde af «Tabes mesenterica» hos et Barn behandledes af Rudolph i Jakobshavn i Aaret 1839. Lindorff i Godthaab meddeler i Medicinalberetning for de 4!/> sidste Maaneder af Aaret 1853: «Af Scorbut led en Gronlender, nærmest begrundet i et langvarigt Sengeleje og en almindelig cachektisk Tilstand som Folge af en Diarrhoe, der havde varet siden Foraaret, og hvoraf han dade i September.» — — Og Krabbe, Godthaab, angiver i 1892, at en Patient ved Sukkertoppen led af en haardnakket Tarmkanalslidelse. Om hvorvidt disse 2 Tarmlidelser har været af tuberkulos Natur, er naturligvis umuligt at bave nogen begrundet Mening. — Ogsaa en Grenlender (Fanger) ved Lichtenau i Julianehaab Distrikt skal i 1898 vere dod af en chronisk Diarrhoe. Patienten var nogle og 40 Aar gl. og var tillige brystsyg. H. Kiær betegner i sin Afhandling: «Meddelelser om Sygdomsforhold i Grønland» (Ugeskrift for Leger, 1900) Tarmen som det System, der sjældnest angribes af Tuberkulosen hos Grønlænderne. — Han angiver at have truffet nogle enkelte Tilfælde af Ascites, der med Sandsynlighed vare at henføre til tuberkuløs Peritonitis. Serophulose. Af scrophulose Kirtelbetændelser paa Halsen (Kirtelsyge, Lymphadenitis scrophulosa) har jeg truffet paa 3 Tilfælde i de 6 Aar, jeg opholdt mig i Grønland. | det ene var Patienten en 44-aarig, gift Kone fra selve Kolonien; hun frembed gamle, tildels aflebne, cicatricerede, 283 tildels endnu pussecernerende Kirtelaffektioner paa h. Side af Halsen. Hun, der tillige var stærkt brystsyg, døde senere (i 1899) af akut Miliærtuberkulose. I det andet Tilfælde var Patienten en 11-aarig Dreng fra Sardlok, der indlagdes paa Sygehuset 4. 31/7 1899 for scrophuløse Kirtelbetændelser paa h. Side af Halsen langs M. sterno-cleido- mastoid. Jeg havde Aaret forud behandlet ham ambulant for lignende osteagtigt og purulent henfaldne Kirtler, og Cicatricer efter Incisionerne dengang samt efter senere spontant afløbne Perforationer (helede Fistler) saas paa h. Side af Halsen. Her saas ialt 3 Cicatricer, en i regio supraclavicularis (incideret i 1898) og 2 langs forreste Rand af højre M. sterno-cleido- mastoideus, den øverste (incideret i 1898) i Højde med Kæbe- vinklen, den nedenfor liggende omtrent udfor øverste Rand af Larynx. — Nedenfor denne Cicatrice (udfor øverste Del af Trachea), ligeledes med forreste Rand af h. Musc. sterno-cleido- mastoid. (3 Cenlimeter ovenfor В. Articulatio sterno-clavicular.) saas, da han indkom paa Sygehuset, en omtrent hønseægstor, rundagtig, prominerende Udfyldning; Huden over den lidt cyanotisk, Consistensen blød og fluktuerende. Ved Incision udtømtes en stor Del tykflydende, gult Pus samt osteagtige Masser af henfaldet Kirtelvæv. Hulheden udskrabedes med . skarp Ske og drænedes. De osteagtige Masser fjernedes. Paa venstre Side af Halsen foltes ingen svulne Glandler lige saa lidt som paa Hovedet (regio occipitalis, mastoidea osv.). Øjne og Огеп normale, ingen Skorper i Nesen eller andre Tegn paa Scrophulose. Ernæringstilstanden daarlig. Barnet blev udskrevet d. 7°/s efter 30 Dages Ophold paa Sygehuset. Operationssaaret var da næsten legt, og der kunde ikke mere udtrykkes Pus eller osteagtige Masser. Saavel paa Sygehuset som senere fik han Levertran. Incisionssaaret legtes snart fuldstendig, og nye Perforationer synes ikke senere at have fundet Sted. Endelig traf jeg i Slutningen af April 1899 i Sydproven en 284 stærk phthisisk disponeret, 16-aarig Pige med en næsten valnedstor, haard, indolent Kirtelsvulst paa у. Side af Halsen (lidt nedenfor venstre Proc. mastoideus); denne Kirtelsvulst havde da varet i længere Tid. Da jeg atter saa hende 4. 15/э 1899, havde Glandelsvulsten perforeret Huden og udtømt Pus og osteagtige Masser gjennem to Fistelaabninger. Scrophulese Ojenaffektioner, «Ophthalmia scrophulosa», (Conjunctivitis, Keratitis og Kerato-Conjunctivitis phlyctenulosa, ikke sjældent medforende Pannus scrophulosus i større eller mindre Grad), ere yderlig almindelige blandt Grønlænderne, saavel Børn som voxne Personer. — Ogsaa vædskende og skorpedannende Eczemer (i Ansigtet, ved Ørene m. m.), der kunne antages at skyldes en scrophuløs Disposition, ere hyppige blandt Grønlænderbørnene. Af Scrophuloderma har jeg ogsaa set en Del Tilfælde hos Grønlændere. Lupus har jeg aldrig truffet i Grønland. H. Kiær angiver i «Meddelelser om Sygdomsforhold i Grønland» (Ugeskr. f. Læger, 1900), at han heller aldrig har set noget Tilfælde af denne Sygdom i Nord-Grønland. I Distriktslægernes Indberetninger har jeg fundet følgende anført om Scrophulosens Optræden i Grønland: Prosch, Julianehaab, skriver (1859): «Af Scrophulose har jeg vel ikke selv set alvorligere Tilfælde, men jeg har i Aar behandlet 2 Grønlænderbørn her ved Stedet, som frembøde tydelige Tegn paa denne Sygdom. Det var Kirtelsystemet,. især paa Halsen, som var Sædet for Lokalaffektionen. Der dannede sig Knuder, som brøde op, udgydende tyndt Pus, forløbende langsomt.» — Gundelach angiver i 1864 at have behandlet 3 Tilfælde af «Ulcus schrophulos». Lindemann skriver i 1883: «Af chroniske constitutionelle Sygdomme maa først nævnes Scrophulosen, der blandt Grøn- lænderne er sørgelig almindelig, navnlig blandt Blandingerne; LÉ rrr faa 285 noget nojagtigt Procentantal er det vel ikke muligt at anfore, men Sygdommen er sikkert forholdsvis langt hyppigere end i Danmark, navnlig naar alle lettere Tilfælde tages med i Beregning.» — Ogsaa i Indberetning for 1887 betegner Lindemann Scrophu- losen som hyppigt forekommende blandt Gronlænderne. — Fritz Jorgensen betegner i Indberetningerne for 1892 og 1893 Scrophulosen som hyppig iblandt de til Behandling komne sporadiske Sygdomme. | 1896 meddeler Jorgensen at have behandlet paa Sygehuset i Julianehaab en Kvinde med Scrophulo- derma genæ et colli, Pannus duplex c. Kerectasia dextr., Elephantiasis cruris sinist., Anchylos. genus sinist., Mb. cordis (meget forsømt Tilfælde). Patienten behandledes med Afskrabning og Cauterisation med Pacquelin af Kind og Hals m. m. og udskreves bedre og med Saarene paa Kind og Hals legte. — Blandt de opgivne Dodsaarsager for 1902 findes: Kirtelsyge (et Tilfælde). Binzer i Godthaab angiver (1885): «Der findes her paa Stedet flere scrophulese Born, hvad jeg kun yderst sjældent har bemærket ved de andre Kolonier.» Th. N. Krabbe angiver at have behandlet et Tilfælde af Scrophulose i 1894 og to Tilfælde af samme Lidelse i 1895. Et spædt Barn døde det sidstnævnte Aar af «Scrophulose og Intestinalkatarrh». Rudolph, Nord-Gronland, anfører blandt de i Handelsaaret 1848—49 behandlede Patienter et Tilfælde af Scrophulose. I Beretningen for 1850 nævner Rudolph et scrophulest, 3-aarigt Barn, paa hvilket han foretog Paracentesis abdominis 3 Gange i Lobet af 4 Maaneder og hver Cang aftappede 4 Potter Vand. Patienten angives at vere kommen sig. Pfaff behandlede i 1854 et Tilfælde af Scrophulosis; i 1857 behandledes paa Syge- huset et Barn med «Ulcus scrophul. pollicis». Barnet blev udskrevet helbredet. — I 1858—59 behandlede Pfaff ogsaa paa Sygehuset en Pige fra Claushavn, «der foruden at være blind og dev tillige lider af et betydeligt scrophulest Saar раа 286 venstre Fod, der i flere Aar har foraarsaget hende betydelige Lidelser.» Hendes hele Konstitution betegnes som scrophules. H. Kier («Meddelelser om Sygdomsforhold i Grønland», Ugeskrift for Læger, 1900) «har ikke truffet det klassiske Billede udtalt hos noget gronlandsk Barn», og «ikke nogensinde set dens enkelte Symptomer optræde paa en Maade, der til Forklaring - krævede Opstilling af en Diatese». Carl Lange («Bemærkninger om Grønlands Sygdoms- forhold», Bibl. f. Læger, 1864) traf paa sin Rejse i Grønland «flere vel udtalte, tildels endog temmelig betydelige Tilfælde» af Scrophulose hos indfødte Børn. Akut almindelig Miliærtuberkulose. Af denne Form af Tuberkulose har jeg kun set et Tilfælde i Grønland, og Diagnosen blev desværre ikke sikret ved Obduktion, eftersom Patientens Familie modsatte sig denne. Patienten var en 44-aarig, gift Grønlænderinde ved Kolonien Julianehaab og døde i December 1899; hun havde i flere Aar været brystsyg (Phthisis pulmonum duplex) og frembød tillige Symptomer paa Adenitis scrophulos. colli dextr. Begge Patientens Søstre var døde af Tuberkulose, og en Svigerinde var Aaret i Forvejen død i det samme Hus af Lungetuberkulose. Patientens sidste Sygdom varede 2—3 Uger, og Symptomer paa den tuberkuløse Meningitis (Hovedpine, Feber, Somnolens, Coma, Nakkestivhed, Skelen, Opkastning m. m) var de mest fremherskende, men foruden dem var der ogsaa saa stærkt udtalte Symptomer fra andre Organers Side (Pulmones, Underlivet m. m.), at jeg tror, at ikke blot Hjernen men ogsaa adskillige andre Organer er blevne Gjensiand for en i forholdsvis kort Tid opstaaet rigelig Udvikling af miliære Tuberkler. Om Tuberkulosens Forekomst påa Grønlands Østkyst skal jeg tillade mig at henvise til min lille Afhandling «Fra en Vaccinationsrejse i Egnen omkring Kap Farvel i Efteraaret 287 1900», Meddelelser om Grønland, XXV Hefte, Kjøbenhavn 1902. Pastor Rüttel, der i adskillige Aar har opholdt sig ved Angmagsalik paa Grønlands Østkyst, har under en Samtale i Aaret 1902 meddelt mig, at Hæmoptyser er meget almindelig forekommende blandt de omkring Missions- og Handelsstalionen boende @st-Gronlændere. I sin «Undersogelses-Rejse til Ostkysten af Gronland, 1828 — 31», Kjøbenhavn 1832, skriver Graah: «De almindeligste Sygdomme ere Qjensvaghed, Brystsyge og Sting.» Distriktslege Prosch, Julianehaab, meddeler i sin Ind- beretning for Kalenderaaret 1859, at en udobt Ostgronlænder, fornylig flyttet til Vestkysten, konsulerede ham (ved Frederiksdal) for Blodspytning; «han havde et phthisisk Habitus.» О. Helms skriver i sin Afhandling: «Syfilis i Grønland» (Ugeskr. Е. Leger, 1894): «Den bekjendte Gronlandsrejsende, Kapt. G. Holm, har meddelt mig, at han paa Ostkysten 1 Angmagsalik hos en Gronlenderstamme, som aldrig tidligere havde været i Berøring med Europæerne, saa 2 Tilfælde, der frembod fuldstendig samme Symptomer som Lungetuberkulosen blandt Gronlænderne paa Vestkysten.» Tuberkulose hos Europæere i Grønland. Blandt de Danske i Julianehaab Distrikt har jeg — lige saa lidt som blandt de dengang derboende tyske (herrnhutiske) Missionærer — truffet noget Tilfælde af Tuberkulose. I Distrikts- legernes Indberetninger har jeg fundet enkelte spredte Med- delelser om Tuberkulose hos Europæere i Gronland: C. Lindemann, Julianehaab, angiver i 1882 at have set et Tilfælde af Hæmoptysis med Fortætninger i Lungespidserne hos et europæisk Barn. Schmedes, Julianehaab, meddeler i 1877, at der blandt Europæerne er forekommet et Tilfælde af Orchitis hos en dansk Udligger; om Lidelsens Natur angives intet. — Otto Jessen, Julianehaab, omtaler i Medicinal- 288 beretning for Septbr. 1872—Septbr. 1873, at en 6-aarig Dreng (Europeer) «har lidt af vedholdende Diarrhoe, derefter gjentagne Gange Conjunctivitis og nu i Sommer af scrophulest Exanthem paa Hornhinden, hvilket dog nu er helbredet.» Blandt de danske Arbejdere ved Ivigtut nævnes af og til Phthisis pulmonum i Lægernes Beretninger, saaledes i Beretningen for 4/10 1891—*°/4 92 (A. Gudiksen). G. Koppel nævner i 1901 et Tilfælde af Hæmoptysis. Arbejderne skifte stadig ved Kryolithbruddet; de udsendes fra Danmark, og de fleste hjemgaa samme Aar, de ere komne op til Landet (Ivigtut). В. Sorensen, Godthaab, angiver 1871, at en dansk Kolonibestyrers Hustru døde af Phthisis. C. Binzer, Godthaab, bemærker (1886)—87, at Phthisis er yderst sjælden blandt de i Distriktet boende Europæere. Th. N. Krabbe, Godthaab, omtaler i Indberetning for 23/6 1891 —??/a 1892 et mindre Barn, Datter af Kolonibestyreren, der dode af en hurtig forlobende Hjernebetændelse, og i Ind- beretningen for 1900 angives, at et meget lille Barn (Præstens ved Frederikshaab) døde af Hjernebetændelse ? Rudolph, Nord-Gronland, omtaler i sin Indberetning for H. A. 1844 en dansk Mand, der foruden at være lidende af Syphilis og Condylomer ogsaa var Phthisiker. Han, der vistnok fornylig var kommen til Landet, døde af sin Phthisis efter faa Maaneders Forlob. Chr. у. Haven, Nord-Gronland, omtaler i 1879 en Koloni- bestyrer ved Ritenbenk, der iflere Aar havde lidt af Tuberkulose. «Obduktion blev ikke tilladt, men jeg antager, at der har været talrige tuberkulose Saar saavel i Struben som i Tarmkanalen: han kunde i den sidste Tid ikke synke, selv flydende Ting voldte Smerte og kom ofte atter ud af Næsen. Stemmen var hes og til Slutning nesten uherlig og voldte ham megen Smerte. Sygdommen var i den sidste Tid kompliceret med Scorbut, hvorfor jeg antager, at den tog et saa rapidt Forlob.» VI. Eskimoernes Indvandring 1 Grønland. Af Schultz-Lorentzen.. XXVI. 19 byg thick и ur nd yan ВН 0 of Eee Gr LAN Ne, er er aig A RR DR? FAN KUSINE nå "soll RNA 23 au Ави ht nai FH my ne lite Чей AUDE he QU RUL: MN LA у ям! а é feels TE PRE Frag | | i ER ba oh Lam: han te i ТТ ие к UE \ ung j | neath Si, HR re А. ‚Snelsase { -asishnavbnl vont в. | , toute W у PR Ч ы и 8 | \ 1 Et af de Spergsmaal den gronlandske Eskimoforskning vedrørende, der kan paaregne mest almindelig Interesse, er ganske sikkert Sporgsmaalet om, ad hvilken Vej Eskimoernes Indvandring i Grønland er foregaaet. Det er jo hævet over enhver Tvivl, at Eskimoerne paa deres Tr&k ostover fra Nord- Amerika er sat over Smith-Sund til Grønlands Kyst, men Sporgsmaalet er, hvilken af de to Veje, sydpaa langs Vestkysten eller nordom og ned langs Ostkysten, de derefter har fulgt. Saalenge man kun kendte Vestgronlænderne og blot af spredte Meddelelser anede noget om en Befolkning paa Ost- kysten!), laa det ner at slutte, at Vestkysten maatte vere befolket nordfra af Eskimoer, der efter at have passeret Melville- Bugt havde trukket sig længere og længere syd paa helt ned til Kap Farvel eller muligvis endog var trukket derfra et Stykke op langs Ostkysten. Da man imidlertid efterhaanden erfarede noget, om end kun lidet, om den estgronlandske Befolkning og dennes, som man mente, store Forskellighed fra Vestgronlænderne, laa det lige saa ner at spørge, om ikke Ost-Gronland eller i hvert Fald den nordlige Del af denne var befolket af Eskimoer, der havde vovet den lange Rejse nordom hele Grenland, en Vej, man netop samtidig fik Rede paa, ikke var umulig. 1) Herom har allerede Egede i Relationerne S. 240 og 342 og Cranz i Historie von Grönland S. 346—47 Oplysninger. 195 292 Det var den bekendte Eskimoforsker Rink, der paa forskellige Steder udtalte denne Anskuelse!), at baade Qst-Grenland og Vest-Gronland var befolket nordfra, dog et enkelt Sted modificeret derhen, at kun den nordlige Del af Østkysten skulde have modtaget sin Befolkning fra den Kant. Og da denne hans Anskuelse hovedsagelig stottede sig til den Forskel, han mente at maatte gore mellem Vestgronlændere og Ostgronlendere, var det rimeligt, at de, der senere ved nye Undersogelser af disse sidste fandt den antagne Forskel ikke blot bekræftet, men endog langt sterre end hidtil antaget, ganske sluttede sig til Rink’s Anskuelse ”). Foruden at vere rent umiddelbart tiltalende var der jo ogsaa Grunde nok, der talte derfor. Dels historiske Grunde, da man nemlig af Sagaerne oplystes om, dels, at der i den islandske Kolonisations Tid fandtes Eskimoer paa Øst- kysten, og dels, at den nordligste Bygd, Vesterbygden, i Aaret 1379 ødelagdes af nordfra kommende Eskimoer. Dels andre Grunde, som f. Eks. Eksistensen af eskimoiske Husruiner langt mod Nord paa begge Kyster og nogle Dyrearters faktiske Vandring nordom Grønland 3). Hensigten med denne Afhandling er imidlertid ikke at drøfte alle de Grunde, der taler for eller imod ovennævnte Anskuelse, men hovedsagelig at beskæftige sig med det, der staar som den egentlige Baggrund for Anskuelsen, nemlig Forskelligartetheden mellem den østgrønlandske og den vest- grønlandske Befolkning og igennem en Undersøgelse heraf give sit Bidrag til Løsningen af ovennævnte Spørgsmaal"). 1) Rink: Eskimoiske Eventyr og Sagn. Kbhvn. 1866. Indledning S. 44. — Supplement hertil S. 153. — Om Grønlands Indland S. 1. Kornerup: Oversigt over Medd. om Grønland. S. 23. ?) Saaledes Holm i Medd. om Grl. X: Den østgrønlandske Ekspedition S. 153 Note, og Søren Hansen sammesteds S. 8 samt Medd. VII S. 171—72. Disse sidste Grunde anfører Holm i ovennævnte Note. Forfatteren maa her tilføje, at hans Ophold i Grønland under Udarbej- delsen af denne Undersøgelse har gjort, at han kun har haft Adgang 3) = 293 Som allerede tit nævnt maa det væsentligste Stottepunkt for Opfattelsen af Ostgronlendernes og Vestgronlændernes Ind- vandring ad to forskellige Veje, henholdsvis nord om Gronland og syd paa over Melville-Bugt sages i Opfattelsen af de to Eskimogruppers Forskelligartethed. Denne var allerede omtalt af Kleinschmidt!) og Rink?), men blev først tilfuide konstateret ved den moderne gennemforte Undersogelsesmethode, der blev anvendt under Holm’s Overvintring ved Angmagsalik 1884—85. Og søger man gennem den foreliggende Literatur Oplysning om de to Gruppers indbyrdes Forhold, har man Ret til at forbavses over den store Forskel, der baade i anthropologisk, sproglig og ethnologisk Henseende viser sig at være imellem Ost- og Vestgronlendere, naturligvis den fælles eskimoiske Ensartethed fraregnet, en Forskel, der bevirker, at man snarere vil soge Ostgronlændernes nærmeste Stammefrænder et andet Sted end i Vest-Gronland. Naar vi her nævner Ostgronlændere, mener vi naturligvis særlig den vel undersøgte Stamme ved Angmagsalik; men hvad forstaar vi da ved Vestgronlendere? Mener vi alle de mellem den nordligste og den sydligste Boplads paa Vestkysten boende Eskimoer? Er disse saa fjernt fra hinanden boende Gren- lendere virkelig saa ensartede, at vi har Ret til at tale om Vestgronlendere som en Enhed? Det er klart, at vi forst maa have dette Sporgsmaal besvaret, for vi kan begynde at sammen- ligne de to Grupper. Nu maa vi her straks bemærke, at det virkeligt er Tilfældet, at Vestgronlenderne hidtil af Forskerne er blevne betragtede og behandlede som en Enhed. De, der kom som fremmede til Gronland, hvor de traf en fremmed Folkerace med en for til en begrenset Literatur og slet ikke kunnet foretage de nedvendige Musæumsundersogelser, men været henvist til deforeliggende Illustrationer. 1) Kleinschmidt: Grammatik der grönl. Sprache. Berlin 1851, S. IV. *) Rink: Esk. Ev. og Sagn. Suppl. S. 154. — The Eskimo tribes. S. 34. Medd. om Grl. XI. — 294 europæiske Øjne besynderlig Levevis og underlige Forestillinger, maatte jo hovedsagelig anlægge deres Skildringer af Grønlænderne saaledes, at det fremmedartede ret kom frem, og langt frem i Tiden var man derfor beskæftiget med en Undersøgelse af det særligt eskimoiske, der var fælles for hele Kystens Befolk- ning. Og da i nyere Tid efterhaanden de andre Dele.af den eskimoiske Race i Nord-Amerika og Nordøst-Asien blev bedre kendte, saa en Sammenligning mellem dem og de grønlandske Eskimoer kunde foretages, saa de, der beskæftigede sig med disse Undersøgelser, det nærmest som deres Opgave dels at paavise det fælles eskimoiske og dels det særligt grøn- landske Stammepræg. Følgen heraf var, at man i sit Arbejde udelukkende betragtede Vestgrønlænderne som en Enhed og hentede sine lagttagelser baade fra Nord og Syd, hvor man fandt noget, man ansaa for værd at opbevare. Ligesom man samlede det grønlandske Sprog i én Grammatik og én Ordbog, saaledes sammenarbejdede man ogsaa de forskellige Opskrifter af Sagn fra de forskellige Egne af Kysten, alt for at samle et grønlandsk Fællesstof, ud fra Overbevisningen om Grønlændernes Enhed. Nægtes kan det jo heller ikke, at Enheden og Overens- stemmelsen mellem de selv paa Vestkysten af Grønland fjærnt- boende Eskimoer er mærkelig stor og mest iøjnefaldende; men, tænker man paa den Ensartethed, der er endog mellem de allerfjærneste Eskimoer, saa man finder i det væsentligste samme Sprog, Redskaber og Traditioner overalt, vil man jo ikke undres over Grønlændernes Ensartethed. Og enhver, selv overfladisk lagttager af Grønlænderne, vil hurtig komme til Forstaaelse af, at der under det Lag af fælles eskimoisk Kultur, der forener de nordligste med de sydligste paa Vestkysten, findes mærke- lige Forskelligheder, der fortjente nærmere Undersøgelse og muligvis derved vilde bidrage til at kaste nyt Lys over vort Kendskab til Grønlands Eskimoer. Man har da ogsaa allerede fra den ældste Tid af været ee a eS aE а, 295 opmærksom раа denne Forskellighed hos de forskellige Dele af Kystens Befolkning. Allerede Hans Egede gor opmærksom derpaa”), naar han Г. Eks. paa sin første Rejse syd for Godt- haab 1723 omtaler, at han kom til et Sted, hvor Befolkningens Accent og Udtale forandrede sig. Cranz?) ger ligeledes altid en bestemt Adskillelse mellem Sydlendinge og de i Godthaabs- Fjord boende Gronlændere, og Glahn gor i sine Anmærkninger til Cranz gentagne Gange opmærksom paa saadanne Forskellig- heder, baade i Sprog og Redskaber”). Det samme gælder mere eller mindre de fleste ældre Forfattere. I nyere Tid har Klein- schmidt i Fortalen til sin Grammatik”) betegnet Sprogforskellig- hederne mellem Nord-, Syd- og de ham bekendte Ostgronlendere, men bidrog til Gengæld ved at fastslaa enibestemt fælles Sprog- form for hele Kysten til at tilslore disse Forskelligheder. Senere Forfattere som Rink, der ganske støttede sig til Kleinschmidt’s Grammatik og ОгаБос 5), har da ogsaa, skønt kendte med disse Sprogforskelligheder, ganske undladt at tage noget Hensyn dertil®). Det vil da ses, at vi paa ingen Maade har Ret til at betragte Vestgronlenderne som en saadan Enhed, at vi uden videre kan foretage en Sammenligning mellem dem og Ost- grønlænderne. Og vi har saa meget mindre Ret dertil, som vi ikke er istand til at anlegge en ensartet Maalestok paa begge de to Grupper. Ostgronlænderne er nemlig, som ovenfor sagt, blevne undersogte paa en moderne, i mange Henseender minutios 1) Hans Egede: Relation 1738, S. 106. Det maa erindres, at H. E. endnu paa det Tidspunkt kun i ringe Grad var kendt med det gronlandske Sprog. 2) David Cranz: Historie von Grönland 1765. 3) Anmærkninger over de tre første Bøger af Hr. David Cranzs Historie om Grenland 1771. 4) $. Kleinschmidt: Grammatik der grönländischen Sprache. Berlin 1851. S. IV. 5) Sam. Kleinschmidt: Den grønlandske Ordbog 1871. 6) Jeg fremhæver serlig: Rink: The Eskimo tribes. Meddelelser om Grenland XI med Supplement — Den ostgrenlandske Dialekt. Medd. om Grl. X. 296 Methode, der har tilvejebragt en Rigdom af Oplysninger. Men Vestgronlænderne? Af det ovenfor fremstillede vil det ses, at en saa væsentlig Omstændighed som den, at de forskellige Dele af Kysten hos en i flere Henseender indbyrdes stammeforskellig Befolkning næsten helt er ladet ude af Betragtning ved den stedfundne Undersogelse af Vestgronlænderne, og et nærmere Eftersyn vil vise os, at trods det ikke ringe Arbejde, der er anvendt, er de tilvejebragte Oplysninger om Vestgronlænderne langt fra saa tilstrekkelige og righoldige, at vi er istand til at foretage en Sammenligning mellem dem og Ostgronlenderne. Jeg kan ikke undlade i denne Forbindelse at fremheve, hvor onskeligt det vilde vere, om der endnu, fer det bliver for silde, blev foretaget en grundig og omfattende Undersagelse af Vestkystens Befolkning efter en lignende — muligvis i flere Henseender forbedret — Methode som den ved Angmagsalik af Holm anvendte. Maalet for saadan Undersøgelse skulde vere det at samle fra saa mange Lokaliteter som muligt saa forskellige Oplysninger som muligt i anthropologisk Henseende, saa at derigennem Materiale kunde indvindes til Forstaaelse af de eskimoiske Stammeforhold og de enkelte gronlandske Stammers Serejendommeligheder. Har vi saaledes vist, at Vestgronlenderne, der ingen Enhed er, men snarere falder fra hinanden i forskellige Stammer, ikke egner sig til som Helhed at sammenlignes med de vel under- søgte Ostgronlændere, saa bliver det neste Spørgsmaal, om da en enkelt Del af Vestgranlænderne egner sig til denne Sammen- ligning, og da hvilken. Et endog blot løseligt Kendskab til Vestkystens Befolkning fra Nord til Syd vil være tilstrækkeligt ikke blot til at skønne over dens Uensartethed, men ogsaa til at foretage en foreløbig Inddeling af den i visse Stammegrupper. 297 Vi nævner forst de nordgronlandske Stammer, der bebor Kysten af det saakaldte Nord-Grenland, og hvis Sydgrense nu falder sammen med Inspektoratets Grense, mellem Egedes- minde og Holstensborg. Tidligere har de dog ojensynlig strakt sig lengere mod Syd, men forskellige Forhold, ikke mindst Koppeepidemien 1801, der udryddede nesten hele Holstensborgs Befolkning"), har trukket Grænsen længere mod Nord?), idet Eskimoer af en sydligere Stamme (fra Sukkertoppens Omegn) flyttede nordpaa og befolkede Holstensborg paa ny. Disse nordgrønlandske Stammer bærer trods en overvejende Ensartethed dog ogsaa Spor af indbyrdes Forskelligheder, og der er ingen Tvivl om, at i hvert Fald de nordligste omkring Upernivik og maaske ogsaa Diskos oprindelige Befolkning har deres eget særlige Stammepræg. Langt færre i Tal og vanskeligere at bestemme er de midt- grønlandske Stammer, der bebor Kysten mellem Holstens- borg og Godthaab. Disse er nemlig mod Nord stærkt blandede med nordgrønlandske og mod Syd med sydgrønlandske Elementer, men har dog trods alt bevaret deres særlige Stammepræg, renest naturligvis midt imellem Nord- og Sydgrænsen, nemlig paa Strækningen fra Kangämiut til Sukkertoppen. Disse midt- grønlandske Stammer slutter sig i mange Henseender trods deres særlige. Stammepræg til Nordgrønlænderne. Ved Godthaab og Syd derfor — naturligvis stærkt blandet ved Nordgrensen —— træffer vi da en helt ny Stammetype hos de vestgranlandske Sydstammer, en Type, vi kan forfølge helt ned til Kystens sydligste Punkt, om end ogsaa der fra Sted til Sted visse særlige Typer indenfor den fælles Type kan paavises. Der er jo nu ingen Tvivl om, at vi, om vi skal forsøge en Sammenstilling af Ostgronlændere og Vestgronlendere, blandt 1) der døde 357 af с. 400. 2) den sydligste Plads er Akigsserniak syd for Аз. 298 disse sidste maa vælge Sydstammerne, dels fordi disse er Ost- gronlændernes nærmeste Naboer og dels, fordi deres hele Stammetype, som vi skal se, peger ligesaa meget mod Ost, som Midtgronlendernes mod Nord. Vi kan nu imidlertid ikke gaa over til en Sammenligning mellem Ostgronlænderne og de vestgronlandske Sydstammer uden at give Svar paa et forventet Spørgsmaal. Vi har i det foregaaende sterkt betonet Vestgronlendernes indbyrdes For- skelligartethed og endog paa Basis af denne foretaget en Inddeling af dem i forskellige Stammegrupper. Er nu disse Forskelligheder virkelig af den Betydning, at de berettiger hertil? Er de ikke af mere lokal og tilfeldig Art, stammende fra lange Afstande og ringe Samkvem mellem Befolkningen og, ikke mindst, fra forskellige Levevilkaar ? Det skal ikke nægtes, at serdeles mange af de mest iojne- faldende Forskelle skyldes disse Omstendigheder og derfor ikke egner sig til Basis for en Stammedeling. Vi skal ogsaa i det folgende foretage en omhyggelig Sigtning af hver enkelt lagt- tagelse, for vi anvender den i Bevisrekken. Men allerede her kan vi gore visse almindelige Bemerkninger derom. Sandsynlig- heden taler saaledes for, at den Accentforskel, der kan iagttages saa at sige fra Bygd til Bygd langs hele Vestkysten, er af ren lokal Art, men findes en Dialektforskel felles for en storre Gruppe uden paaviselige Overgange til andre Dialekter og ledsaget af andre Ejendommeligheder, saa har vi Lov til deri at finde et særligt Stammepræg. Det er fremdeles afgjort, at Forekomsten af visse Vaaben, Fuglepilen paa Sydkysten og Isvaabnene paa Nordkysten, væsentligst skyldes visse lokale Hensyn, saaledes at disses Forekomst eller Mangel ikke berettiger til at antage en Stammeforskel; men findes samme Vaaben anvendte, forferdigede paa forskellig, men altid indenfor samme 299 Gruppe konstant Maade, saa har vi deri i hvert Fald et Fingerpeg i Retning af en Stammedeling. Og saaledes kunde en Række Eksempler nævnes. Adskillige vil vi senere faa Lejlighed til at berore. Il denne Sammenhæng skal vi pege раа en Omstendighed, der i hoj Grad stotter vor Undersogelse, og som ligeledes bevirker, at det endnu er muligt til Trods for et Par Aarhun- dreders Kulturpaavirkning at finde de oprindelige eskimoiske Trek bevarede i Befolkningens Fysiognomi!), nemlig den ejen- dommelige eskimoiske Konservativisme, der trods alt og alle fastholder sine Sædvaner og — kan man sige — netop derfor er uskikket — i hvert Fald i ublandet Form — til en Kultur- udvikling, men hellere gaar tilgrunde. Og netop paa Sydkysten, hvis Befolkning vi her nærmest skal undersoge, stiller Forholdene sig overordentligt gunstigt, idet nemlig flere Steder den herrn- hutiske Mission har beyaret sine Gronlændere i saa godt som ren eskimoisk Stand ved at hindre Indgiftning i blandede Familier fra de danske Menigheder og ved i det Hele at nojes med et Minimum af Kulturpaavirkning. Alle disse Omstændigheder bevirker, at vi, trods al mulig Kritik og Frasigtning af mere tilfældige Forskelligheder, dog beholder mere end nok tilbage til at fastslaa en Stammeforskel mellem Vestkystens indfodte Befolkning og derved vinde Materiale ind til en virkelig paa empirisk Grund hvilende Sammenligning mellem disse og Ostgronlenderne. Det vilde have veret af stor Interesse, om vi kunde have indledet disse Undersogelser med at fremlegge Resultater af de foretagne anthropologiske Maalinger, der stottede vor Antagelse 1) [ anthropologisk Henseende vil dog natuligvis Blandingen med Europæere altid kunne paavises. 300 af en Stammeforskel mellem Vestkystens Befolkning og en Overensstemmelse mellem dennes sydligste Del og ®stgren- lenderne. Der er jo i denne Henseende sat et stort Arbejde ind paa Indsamling af Materiale, og mere end halvtredjetusind Vestgronlendere er maalte, ligesom Stoffet er bearbejdet af Anthropologen Søren Hansen i «Meddelelser om Grønland» }). Desværre er det Resultat, denne kommer til?), det, «at der ikke er nogen væsentlig Forskel paa Befolkningen i Nord- og Syd- Grønland», og «at Vest-Gronlands Befolkning i det Hele staar _ den rene Eskimostamme paa Ostkysten meget ner i alle vesentlige Trek», et Resultat, der tilsyneladende intet betyder for vore Undersogelser. Det er nu ikke vor Hensigt at drofte dette Resultat, hvortil der kræves Sagkyndighed paa dette særlige, ikke let tilgengelige Omraade. Men vi kan ikke undlade at pege paa enkelte Ting, der gor det nævnte Resultat mindre brugeligt for en Under- søgelse. For det første er der ikke i den citerede Afhandling forsøgt en Gruppering af de undersøgte Individer, der falder sammen med den her opstillede. Kun paa et enkelt Punkt — angaaende Breddeindeksen 3) — er der meddelt Resultater distriktsvis, men, som Forfatteren selv bemærker, «der er benyttet den rent tilfældige Begrænsning af Distrikterne, der fremkom ved de forskellige Undersøgelsesrejser», og altsaa ingen Inddeling efter Stammeforskelligheder i andre Henseender, hvorom der heller intet forelaa paa dette Tidspunkt, hvad Forfatteren selv beklager angaaende den af ham paaviste Stamme nord for Upernivik "). Og Forfatterens Syn paa Vestkystens Befolkning fremgaar af den citerede Sætning, at der ingen væsentlig Forskel er paa Nord- og Syd-Grønlands Befolkning, hvormed han formodentlig 1) Medd. om Grl. VII. 2) Anf. Skr. S. 242. 3) Anf. Skr. S. 203. 2) Ant. SET 9: 205. ее о 301 mener de i administrativ Henseende adskilte Dele af Kystens Befolkning, medens vi her nærmest onskede at finde Oplysninger om en mulig Forskel indenfor Syd-Gronlands Befolkning. Men giver Resultatet af de anthropologiske Undersagelser os saaledes ingen direkte Fingerpeg i Retning af de vest- gronlandske Sydstammers Forhold, hverken til deres nordligere (Midtgronlendere og Nordgronlendere) eller til deres ostlige Naboer, saa faar vi dog den indirekte Oplysning derigennem, at intet taler imod, at disse Sydstammer staar Ostgronlenderne ligesaa ner eller nærmere, end de staar Midt- og Nord- gronlenderne, om end ikke i anthropologisk, saa dog i ethno- logisk Henseende. I hvert Fald mener den citerede Forfatter ikke at kunne benægte Muligheden af Holm’s Antagelse «at Sydlendingerne nedstammer fra Ostlendingerne» !), hvilket ganske er, hvad vi ønskede at kunne fastslaa. Og vi kan heller ikke nægte os at anføre Graah’s Udtalelse”), der ganske tiltrædes af Holm, om de sydlige Vestgronlænderes Fysiognomi, som han anser for en Del forskellig fra de øvrige Vestgronlenderes. Fik vi saaledes, til Trods for at der foreligger talrige moderne Undersøgelser, intet Resultat ud af disse Ш Støtte for vor Opfattelse, saa kommer vi nu til et taknemligere Omraade, nemlig det sproglige. Og det, uagtet der. her ingen viden- skabelig Undersøgelse er sket?). Denne Paastand kan synes mærkelig, naar man tænker paa det store sproglige Arbejde, der er gjort af Mænd som Poul Egede, Otto Fabricius og Klein- schmidt, saa der foreligger baade Grammatikker og Ordboger nok. Men det maa erindres, at disse Mænds Hensigt væsentlig 1) Anf. Skr. S. 206. 2) Graah: Undersogelsesrejse til Østkysten af Grønland. Kbhvn 1832, $. 119. Se fremdeles herom $. 74 og 77. 3) Saavidt det er Forfatteren bekendt, er der under Arbejde en moderne Undersøgelse af det nordgronlandske Sprog af Hr. Cand. mag. Thalbitzer. 302 har været at skabe Hjælpemidler, dels for Missionærerne og dels til Udbredelse af Kultur blandt Gronlænderne, og de har da — i mange Henseender med fuld Bevidsthed herom — segt at skabe et Fællessprog, der kunde anvendes af alle Vest- grønlænderne. Det skyldes ret tilfældige historiske Omstendig- heder, at dette Fellessprog blev dannet af det midt- og nord- grønlandske, idet ikke blot Hans Egede straks kom til en midt- grønlandsk Befolkning ved Godthaabs-Fjord, men Poul Egede opholdt sig flere Aar som Missionær i Nord-Grønland. Det Sprog, disse skrev, og som ogsaa de herrnhutiske Missionærer adopterede, blev naturligvis bindende for Efterfølgerne, saa at Otto Fabricius, uagtet han boede blandt de sydlige Stammer, i sine sproglige Arbejder anvendte den midtgrønlandske Skrivemaade, selv om man ‚ogsaa i meget mærker hans sydlige Paavirkning. Det samme gælder om Kleinschmidt, blot at denne yderligere redu- cerer Dialekterne in absurdum. Dette er nu ikke saaledes at forstaa, at de nævnte Mænd ikke kendte til Gronlændernes Forskellighed i Sprog. Tvert- imod,” deres Kendskab hertil dannede meget mere Baggrunden for deres Arbejde. Vi har nævnt Hans Egede's Beretning om en saadan Sprogforskellighed !), men ogsaa Glahn”) anser Grøn- lændernes «Mundarter» for saa forskellige, at om ikke Sam- kvemmet mellem Kysten var saa stærk, vilde de forskellige Dele af Befolkningen næppe forstaa hinanden. Otto Fabricius, der, som allerede nævnt, havde Lejlighed til særligt at mærke denne Forskel, omtaler den baade i sin Grammatik og Ordbog), Kleinschmidt ligeledes”). Rink hentyder dertil?). Opnaaede nu ogsaa alle de nævnte, der har arbejdet med 1) Se foran, $. 295. 2) Anmærkninger til Cranz. S. 263. 3) Fabricius: Grønlandsk Grammatik. Kbhvn. 1791, $. 2-3. — Den grønlandske Ordbog Kbhvn. 1804. Indledning $. УП. 1) Kleinschmidt's Grammatik, Indledning $. УП og Fortalen til hans Ordbog. 5) Rink: Den ostgrenl. Dialekt. Medd. X, S. 212. 303 det vestgronlandske Sprog, at skabe et fælles Skriftsprog til Brug for en gronlandsk Literatur, saa er det paa den anden Side klart, at dette Skriftsprog ikke kunde blive et Udtryk for de af alle iagttagne forskellige Dialekter. Det talte og det skrevne Sprog maatte blive forskelligt. Naar derfor Rink i «Meddelelser om Gronland»?) har sammenlignet det af Holm’s Ekspedition iagttagne ostgronlandske Sprog med det vest- grønlandske, 9: det vestgronlandske Skriftsprog, er det en Sammenligning mellem to Ting, som ikke kan sammenlignes, og man kan ikke undre sig over Rink’s Forbavselse ved at iagttage en tilsyneladende stor Forskel mellem de to Dialekter. — «Ingen af de andre eskimoiske Mundarter viser saa betydelige Afvigelser fra vor grønlandske Ordbog» (!) — «som netop det ostgronlandske». Adskillig mere Ret har man til at forbavses, naar man forsøger en Sammenligning mellem de ostgronlandske og de vestgrenlandske Sydstammers Dialekt ved at finde en mærkelig Overensstemmelse mellem disse to Dialekter og — tilsammen- tagne — en mærkelig Forskel mellem dem og de avrige midt- og nordgronlandske Stammer — den nordligste Stamme ved Upernivik dog fraregnet. Uagtet Optegnelserne fra Østkysten paa forskellig Maade har lidt under en vis Vilkaarlighed hos Optegneren?), særlig hvad Nedskrivningen af Sprogets Lyde angaar, kan det dog med Sikkerhed fastslaas, som Rink gør det, at «den mest frem- trædende Ejendommelighed synes at være Vokalernes Ombytning, navnlig den af u med i»; men naar Rink tilføjer: «skønt ogsaa denne (9: Ombytningen) forekommer nogle Steder paa Vest- kysten», er dette et mærkelig svagt Udtryk for det Faktum, at 1) Se ovenfor. 2) Grønlænderen Johannes Hansen, der netop i disse Optegnelser udviser, hvilket Besvær Uoverensstemmelsen mellem hans eget Talesprog og det Skriftsprog, han har lært, volder ham. 304 paa hele Vestkysten Syd for Godthaab er den samme Dialektejendommelighed eneherskende’). Det forholder sig altsaa med andre Ord saaledes, at det gronlandske Sprog falder i to Hoveddialekter, den ene, der anvender u og o saaledes, som de anvendes i Kleinschmidt’s Ordbog, og som tales fra Kolonien Godthaab (inklusive) nord- efter heit op til de nordligste Stammer (disse dog fraregnede) — vi kan for Kortheds Skyld kalde den U-Dialekten —, og den anden, der i Reglen, hyppigst i betonede Stavelser, om- bytter u med i og о med e — altsaa I-Dialekten — og som tales paa hele Vestkysten syd for Kolonien Godthaab samt paa hele Østkysten. Vi skal blot nævne et Par Eksempler som mardlik for mardluk, takivå for takuvd etc., men forøvrigt er Sagen kendt for alle >). Vi nojes med at fastslaa dette Faktum uden at gaa nærmere ind enten paa de Forskelligheder i Udtale, der findes indenfor de mindre Dele baade af de Stammer, der taler U-Dialekten, og de Stammer, der taler I-Dialekten, men som ikke vedrorer Hovedformaalet for denne Afhandling, eller paa andre Udtale- forhold, der knytter Ostgronlendere og Sydgronlændere sammen 3). Derimod maa vi gaa nærmere ind paa Sporgsmaalet om, hvorvidt denne Forskel i Dialekt kan anses for betydelig nok til derfra at slutte til en Forbindelse mellem Sydstammerne og Ostgronlænderne, eller om muligvis denne Forskel kun er af 1) Man undres saa meget mere over, at Rink ikke har giort den lagttagelse, som han al den Tid, han var Embedsmand i Grenland, daglig maa have hort denne Dialekt tale og paa sine Rejser sydefter udelukkende har hert den. Grønlænderne kalder denne Udtale for ersingavok. Jeg kan dog ikke undlade at pege paa, at et af de væsentligste Træk, Rink fremhæver som ejendommeligt for ®stgrls. Udtale, nemlig at si Vest-Grl. bliver j i Ost-Grl. (ligesom i Labrador), ogsaa viser sig i ethvert Tilfælde at have været kendt i Syd-Grenland, hvor jeg i en gammel Kirkebog har fundet nogle Eksempler herpaa som Keajunguak for Kiasstinguak. wo to 305 mere lokal og tilfældig Art. Jeg skal her nævne nogle Forhold, der tilstrækkelig vidner om Betydningen af denne Dialektforskel. For det forste finder vi, at Sydlændingerne 9: nærmest Gronlenderne syd for Godthaab, altid, saalenge de har veret kendte, har talt I-Dialekten. Ikke blot nevner Fabricius dette i sin Grammatik"), men de sydlige Distrikters Kirkebøger for den eldre Tid berer tydelige Tegn derpaa, idet Gronlendernes Udtale hyppigt er anvendt f. Eks. ved Nedskrivningen af de gronlandske Navne, uagtet Missioneren allerede fra Hjemmet har lert at anse U-Dialekten for den egentlige gronlandske og derfor bestreber sig for at folge denne under Nedskrivningen ?). For det andet kan der ingensomhelst Overgang mellem U-Dialekten og I-Dialekten paavises, men derimod er Grænsen mellem de Distrikter, hvor de tales, saa merkelig skarp, at man undres over, at ingen har benyttet denne lagttagelse, han dog ikke kunde undlade at gore. Forholdet er nemlig dette, at medens Befolkningen ved Godtkaab taler den grønlandske U-Dialekt, taler Befolkningen ved Ny-Herrnhut — mindre end en Kvartmil derfra — en ren uforfalsket I-Dialekt, og vi underrettes ved historiske Undersogelser om, at dette merkelige Faktum skyldes den Omstendighed, at, medens den danske Mission fra Begyndelsen væsentlig vandt Tilhængere blandt Midtgronlendere, optog den tyske Mission et Arbejde blandt de i store Skarer tilrejsende Sydlændinge, af hvilke da særlig deres Menigheder kom til at bestaa. Saaledes forstaa vi, hvor- for disse to saa nærliggende Pladser kom til at tale hver sin Dialekt; men hvor indgroet denne Dialektforskel har været hos begge, fremgaar af den mærkelige Omstændighed, at trods mere end 150 Aars daglige Samkvem er Dialektforskellen bevaret endnu den Dag i Dag. Man tro nu ikke, at Missionærerne har haft nogen Indflydelse i den Henseende. Tværtimod, det er et 1) Som ovenfor citeret. 2) Næsten ligesom Johannes Hansen overfor Ostgronlenderne. XXVI. 20 306 Faktum, at uagtet den sydlandske Befolkning udelukkende har haft Lærere, der talte Midtgronlandsk, uagtet alle de Boger, den læste, og alt, hvad den selv skrev, var skrevet i U-Dialekten, uagtet den Del af den, der var bosiddende ved Ny-Herrnhut, daglig var sammen med midtgrenlandsk talende Landsmænd, og alt dette i mere end 150 Aar, er det ikke faldet en eneste af dem ind at ændre deres Sprog. Man skulde synes, at denne urokkelige Fastholden ved Dialekten og dennes Uforanderlighed maa vere tilstrækkelige Beviser for, at denne Dialektforskel er en integrerende Del af Befolkningens Stammetype. Det maa saa blive en filologisk Undersøgelse overladt at afgøre, hvad Betydning den ellers maa have. Og, selv om intet andet Bevis var tilstede, vilde denne Dialektforskel, saa gennemført, som den er, være nok til at anvise Sydstammerne Plads i samme Gruppe som Østgrønlænderne, og Midtstammerne Plads sammen med Nordstammerne. Hvad Rink nu ogsaa mest var forbavset over ved Sammen- ligningen mellem Øst- og Vestgrønlændernes Sprog, var nærmest Ordforraadet, der syntes ham meget - forskelligt. Det kan jo heller ikke nægtes, at et flygtigt Blik paa den af ham opstillede Liste") vidner om en virkelig betydelig Forskel, og uden Adgang til andet Hjælpemiddel end Kleinschmidt's — temmelig ufuld- stændige — Ordbog kunde han heller intet andet faa ud deraf. Men Rink indrømmer selv, at de fleste Forskelle stammer fra den almindelige grønlandske Omskrivning, hvorved Stamordet ombyttes med et afledet Ord, saaledes at f. Eks Stamordet umiak, en Konebaad, omskrives ved angatdlat i det sydlige Østgrønland og autdlarit ved Angmagsalik, der begge betyder et Rejseredskab”). Men denne Fremgangsmaade er jo ikke enestaaende for Ostgronlenderne, selv om den der paa Grund 1) Medd. X, $. 219—34. ?) Ganske svarende til dansk Vogn eller Koretej. er 307 af den oprindelige eskimoiske Skik (pakwmisungnek) at ombytte Tings Navne, der har været Navne for nylig afdode Personer, med andre, er særlig fremherskende. Ogsaa i Vestgrønland findes den overalt, og det er mange Ting, der saaledes fra Koloni til Koloni, ja, fra Boplads til Boplads bærer forskellige Navne. Endog i Sagnene finder vi Spor af en saadan Om- bytning, selv for ret mythologiske Tings Navne, som naar kagsse (eller kagssinakasik) det oprindelige, eskimoiske Forsam- lingshus, kaldes wvdlasaut af en ellers uforstaaelig Stamme. Alle disse Forskelle, der blot beror paa en saadan Om- bytning af et Stamord med et afledet Ord"), kan ikke i mindste Maade bevise nogen Forskel mellem Øst- og Vestgronlændere, men er snarest et Vidnesbyrd om en nøje Sammenhørighed. Af større Betydning vilde det være, om man havde kunnet finde Stamord hos Østgrønlænderne, der var ukendte hos Vest- grønlænderne. Dette er imidlertid ikke Tilfældet. Rink nævner ganske vist”) en Del Stammer, der formentlig skulde vere særegne for Østgrønlænderne, men ingen af disse viser sig ved et nøjere Eftersyn at være andet end Omskrivninger undtagen maaske for Ordene Ja og №]3), og en stor Del af dem, der nævnes som ikke kendte i Vest-Grønland, er kendte og endog hyppigt anvendte der. Af stor Interesse for os er den Omstændighed, som en omhyggelig Gennemgang af Ordfortegnelsen for Øst-Grønland med intelligente Sydgrønlændere har givet Sikkerhed for, at en stor Del af de i Øst-Grønland anvendte Betegnelser er kendte 1) Rink, Medd. X, S. 214—16. ?) Medd. X, S. 216—17. 3) Selv det ejendommelige Navn tak for Menneske er let forstaaelig. tak betyder nemlig Mørke og Ordene for Skygge (tarrak), Sjæl (tarnek) og rimeligvis Aand (tårndk) er afledede heraf. Da nu Ordet inuk, det almindelige Udtryk for Menneske, er et almindeligt Navn hos Ostgrl., er det ved en saaledes kaldt Mands Død ombyttet med Ordet for Sjæl, hvilket ganske svarer til Eskimoernes psykologiske Opfattelse. Endog Ordet for Ja — im — er vist ikke andet end den i Vest-Gronland hyppigt anvendte bejaende Lyd, der meget godt kan nedskrives paa den Maade. 20° 308 og anvendte i Syd-Gronland, men derimod ikke længere mod Nord. Jeg nævner som saadanne særlig : Alk — kutsülak, Laks — kaniagak (bruges endnu af gamle Folk helt op til Frederikshaab), Soulv — kigitilik, Ommert — kardlümissärtor, Soskendebarn — äviä, Moder — dnivia (bruges ved Kaersok i Syden), Kiste — tungmerak, Vind — kerneräk, Stjernebilledet wgdlagtut (hvilket Ord i Syden lige- som i Østen bruges om Fangst, særlig Revefangst), Solskin — kinguarpok, Snefog — paomuarpok, Is — apusinek og iserkavok, Testikler — mdnissat samt en hel Del flere af mindre Betydning. Alt i alt giver saaledes en Sammenligning mellem Syd- stammernes og Öststammernes Ordforraad os Bekræftelse paa, hvad vi foran betonede, at det er saalangt fra, at Ostgronlenderne er vesentlig forskellige fra Vestgronlenderne, at de endog staar en betydelig Del af disse sidste, Sydstammerne, saa nær, at vi har Ret til at slutte os til en nærmere Sammenhorighed mellem disse sidste og Ostgronlænderne, selv om ingen andre Beviser kunde føres derfor. Imidlertid er vi istand til paa det ethnografiske Omraade at give en Række Iagttagelser, der yderligere Støtter vor Opfattelse. Og vi er her paa et Omraade, hvor det er almindeligt anerkendt, at Forskelligheder, der ikke kan forklares af lokale og tilfældige Omstændigheder, tyder paa en. virkelig Stamme- forskel. 309 Men, som allerede nævnt, her er ogsaa et Omraade, hvor lokale Tilfældigheder spiller stærkt ind. Vi har omtalt, hvorledes ganske naturligt de til Isfangsten anvendte Redskaber og Vaaben, som Hundeslæden og Isharpunerne, der anvendes baade ved Angmagsalik og i Nord-Gronland, slet ikke er kendte hos Syd- stammerne, hvor Vandet aldrig eller sjældent fryser til, saa der kan dannes fast Isleg. At der da i disse Punkter, særlig ved Hundeslæden, findes store Forskelligheder mellem Ostgronlenderne og Vest-, det vil altsaa sige Nordgronlænderne, taler ikke mod vor Opfattelse, da der jo kan være ligesaa megen Rimelighed for, at Sydgronlænderne tidligere paa nordligere Bredder har anvendt de astgronlandske Redskaber som de nordgronlandske. Vi vil derfor heller ikke betone den Omstændighed, at Fuglepilen og Blærepilen, som anvendes i Ost-Gronland og i Sydvest-Gronland, ikke anvendes i Nord-Gronland, uagtet man kunde synes, at naar Nordgrenlænderne paa Grund af en ringe Fuglefangst har opgivet Anvendelsen af Fuglepilen og af andre Grunde Anvendelsen af Blærepilen, kunde Angmagsalikerne, hos hvem der heller ikke findes megen Fuglefangst!) men derimod megen Isfangst, ligesaa godt have opgivet dem, hvorfor man kunde have Grund til at slutte, at Nordgronlænderne muligvis paa et tidligere Tidspunkt end deres Bosættelse i Nord-Grønland havde opgivet dem, og saaledes finde et yderligere Bevis for en Stammeforskel mellem Sydstammerne og Nordstammerne paa Vestkysten. Vi kan imidlertid ikke vente at finde saa skarpe Grænser mellem Stammerne paa dette Omraade som paa det sproglige. Den samme historiske Omstændighed, vi ovenfor har omtalt, en Sydstammebefolknings Optagelse i Ny-Herrnhuts Menighed, hvorved de kom til at bo Side om Side med, ja, ind imellem Grupper af en midtgrønlandsk Befolkning, der gav os den mærkelige skarpe Grænse mellem U-Dialekten og I-Dialekten, har til Gengæld bevirket en Blanding paa det ethnografiske 1) Holm: Ethnologisk Skizze af Angmagsalikerne. Medd. X, S. 53. 310 Omraade, der gor det vanskeligt for os ved Grænserne at udskille, hvad der er sydgronlandsk, og hvad der er midt- grønlandsk, da naturligvis begge Parter trods al Konservatisme har optaget, hvad de fandt praktisk hos hinanden. Vi maa derfor i Reglen nøjes med at paavise en Overgang fra den rene syd- landske til den rene midtgrønlandske Form eller undertiden endog til den nordgrønlandske. Allerede i en saa væsentlig Sag som Husets Byggemaade og Indretning træffer vi Omstændigheder, der peger henimod vor Opfattelse. Baade Ostgronlændere og Sydgronlændere anvender saaledes Skillerum paa Briksepladsen mellem de for- skellige Familier, medens Nordgrenlænderne ikke anvender denne Skik, saa langt vi har kunnet iagttage det eller skaffe Oplysninger derom. Naar derimod Glahn bemærker"), at Syd- lændingerne (hvormed han mener Grønlænderne Syd for Godt- haab”)) anvender Kogerum i Gangen, Nordgrønlænderne ikke, stilles derved ganske vist Sydstammerne i Modsætning til Midt- og Nordstammerne, men Holm omtaler ikke hos Angmagsalikerne noget saadant Kogerum, saa det synes at være særegent for Sydstammerne, saafremt det hele da ikke er en Indretning, der stammer fra Kolonisationens -Paavirkning, hvorpaa adskilligt hos Glahn kunde tyde). Ogsaa paa Fartøjerne kan betydelige Forskelligheder paavises. Det kan vistnok siges som en almindelig Regel, at Syd- stammerne ved Forfærdigelsen af deres Fartøjer, i hvert Fald af Kajakken, anvender mere Falsning end Midt- og Nord- gronlænderne, der foretrækker en Surring med Kobberemme. I hvert Fald bliver Kolen, den "saakaldte kujd, og Sidelægterne, siärnit, раа Kajakken falsede sammen hos Sydstammerne, paa : 1) Anmerkn. til Cranz. S. 197. "Ant. Skr. 5. 255. 3) Nu anvendes et saadant Kogested mere eller mindre overalt. US dd ns > nes 311 hvilket Punkt disse stemmer mærkeligt overens med ®st- grønlænderne !). For at blive ved Kajakken, er det mærkeligt at iagttage den Forskel, der er mellem Formen af en Sydlendings og en Midt- gronlænders Kajak. Denne sidstes er betydeligt højere og af en adskilligt mere buet Form end den forstes, idet baade Forende og Agterende bojes opad, tit i en betydelig Runding. Sydlændingen bygger derimod sin Kajak lav og lader Dækket danne næsten en ret Linje. Maalingen af to lige lange Kajakker, den ene fra Midt-Gronland (ved Godthaab), den anden fra Arsuk (der ligger omtrent paa Midten af den Kyststrækning, der bebos af Sydstammerne), begge 17 Fod lange, gav en betydelig Forskel i Højde, idet Nordgronlænderens Kajak paa sin største Højde maalte 10 Tommer, under Ringhullet 8'/2 Tomme, medens Syd- lændingens kun gav henholdsvis 71/2 og 61/4 Tomme, paa det lille Maal en betydelig Forskel. Endvidere maa mærkes, at Kajakspidserne (usüssat 9: Afstanden fra det Punkt, hvor Kølens lige Linie bøjer opefter i en lige Skraaning til selve den yderste Spids) hos Sydlændingerne er meget længere end hos Midt- grønlænderne, og at Sydlændingerne altid anvender wnerit (et afhaaret, lyst Skind), Midt- og Nordgronlænderne derimod erisdginait (mørkere tilberedt Skind) til Betræk af deres Kajakker. _ De Oplysninger, vi faar hos Holm om Ostgronlænderne, tyder ganske paa en nærmere Forbindelse mellem disse og Sydstammerne. Desværre faar vi ikke Oplysning om alle disse Forhold, saaledes ikke om Kajakkens Hojde og Kajakskindets Art?), men Billedet af en ostgrenlandsk Kajak?) viser os de ejendommeligt tilspidsede Kajakspidser, og at i hvert Fald Forenden nærmest danner en ret Linie, medens Agterenden har den ejendommelige Runding opefter, der ikke findes hos Syd- 1) Se Medd. X, Tavle XVII med Forklaring. 2) Ostgronlenderne anvende til Kajak, Konebaad og Fangeblere lyst Skind. С. H. 3) Anforte Skr. Tavle XIII. 312 stammerne, men muligvis heller ikke hos de sydlige Ost- grønlændere. Kajakkens forholdsvise Korthed, kun 15 Fod, tyder ogsaa godt nok paa en dertil svarende ringe Hojde, der desværre ikke kan maales paa Tavlen. Konebaadene, hvis Tal nu er betydeligt mindre end forhen, har som Folge deraf nu en hojst forskellig Sterrelse, der retter sig efter Ejerens Velhavenhed. Det er derfor ikke let nu at gore lagttagelser af Betydning paa disse, og vi indskrænker os til at meddele, at gamle paalidelige Gronlændere erklærer, at Sydlendingernes Konebaade tidligere var lavere end Ман gronlændernes, hvad der stemmer med Holm's Oplysning om, at en stor Konebaad hos Ostgronlænderne er 21/4 Fod høj, medens Rink opgiver en Konebaad, Sterrelsen uagtet, til en Højde af 2!/2 Fod!). Fra ældre Tid finder vi?) den Oplysning, at Gronlenderne sonden for Godthaab (man merke dette) betrak deres Konebaade med hvide (9: lyse, se ovenfor) Skind, medens de nordligere anvendte morke Skind. Dette er jo ganske som med Kajakkerne og, som vi senere skal se, med Fangeblæren, og synes at være et ejendommeligt sydlandsk Trek. Som sagt, finder vi ingen Oplysning om, hvorledes Ost- gronlændernes Baadeskind er. Af Kajakkens Tilbehor skal vi særligt nævne Kajakstolen (asalok), der hos Sydstammerne er lavere end nordpaa, og Fangebleren, der dels er af lyst Skind og dels sterkt sammen- bøjet. Begge disse Ting svarer ganske til de ostgronlandske, som det fremgaar af Afbildninger 3). Slaaende er det at legge Merke til den almindelige Hel- pels af Vandskind, der bruges overalt af Fangerne, naar de gaa i Kajak i lidt uroligt Vejr. Denne er hos Sydstammerne ') Rink: Grønland. Andet Bind. Kbhvn. 1857. $. 248. Muligvis mener Rink dog der Konebaade fra Syden, og Forskellen er ievrigt kun ringe. ?) Glahn: Anmerkn. til Cranz. S. 255. 3) Medd. X, Tavle XIV. 313 og hos Östgroenlenderne!) kort og temmelig snæver, ligesom ogsaa Ærmerne er afpassede efter Armens Længde, bestemte til at naa ned til Haandleddet, hvor de sammensurres, medens Midtgronlenderne (fra Sukkertoppen nordefter) og Nordgranlæn- derne lader den sy saa lang, at den næsten naar til Knæerne, og Ærmerne ligeledes saa lange, at de naar en Haandsbred over Fingrene, saaledes at den, naar den er sammensurret paa Fangerens Krop, sidder i utallige Rynker, men paa den anden Side tillader ham at bevæge sig frit i alle Retninger. Til Kajakfangerens Paaklædning horer ogsaa Kajakvanter. Disse forfærdiges ligeledes paa forskellig Maade. Hos Nord- og Midtstammerne bliver de syede med Stikkesting ligesom de almindelige Landvanter (akuvsigaussarput), medens de hos Syd- stammerne sys paa den Maade, Grønlænderne kalder ikutaussar- put (9: at Tommelfingrene er paasatte paa en særegen Maade). Af de til Kajakken hørende Vaaben har vi gentagne Gange nævnt Fuglepilen og Blærepilen, der anvendes meget hos Syd- stammerne og ligeledes findes i Øst-Grønland, uden at vi dog anse dem som sikre Tegn paa en Overensstemmelse mellem disse. En saadan finder vi imidlertid i den Maade, hvorpaa f. Eks. Fuglepilen forfærdiges. I Midt-Grønland, hvor den ogsaa bruges, finder man de bekendte Benspidser stærkt udstaaende fra Skaftet og fastbundne til dette med to Bindsler, et om Roden og et højere oppe. Men hos Sydstammerne og Øst- grønlænderne”) lader man Benspidserne danne en spidsere Vinkel til Skaftet og anvender kun det øverste Bindsel, idet man falser Spidsernes Rod fast ind i Skaftet. Til Bindsel anvender man hyppigt Fjerribber af Fuglefjer. Hovedvaabnet, den egentlige Harpun, synes at være ens overalt, idet begge Formerne, Vingeharpunen (ernangnak) og Dupharpunen (undk), forekommer ved Siden af hinanden, uden 1) Medd. X, Tavle XXI. 2) Medd. X, Tavle XIV. 314 at man endnu har kunnet gore Rede for denne Merkelighed. Man forsikrer, at Dupharpunen er hyppigere Nord og Vinge- harpunen hyppigere Syd paa Vestkysten, ligesom man ogsaa hævder, at Sydstammerne paa det Benstykke, hvor Jærnodden fastgores, i Reglen danner en Modhage, medens Midt- og Nordgrenlenderne anvender én paa hver Side, men vi har ikke kunnet faa dette bekræftet ved Jagttagelser, og hele denne Om- stendighed er uden Betydning, da begge Former for Harpunen og dens Od forekommer ved Siden af hinanden paa begge Kyster. Derimod er det merkeligt, at medens Sydstammerne ganske vist ikke anvender den for Angmagsalikerne ejendommelige Skraaflade. mellem Roden af Vingerne paa Vingeharpunen, der anvendes til med Kastetræet at fremdrive Vaabnet !), anvender de dog den fra Midt- og Nordgronlenderne forskellige Maade at anbringe mellem Vingernes Rod et Hul i Skaftet (rakuisek), der svarer til Kastetræets Benspids?), medens der overalt hos Midt- og Nordstammerne anbringes under Skaftet, et Stykke oppe paa dette, en Benspids, bestemt til at gribe ind i et Hul i Kastetreet. Overensstemmende med denne Fremgangsmaade hos Sydstammerne maa da Kastetreet gores ganske smalt bagtil for at kunne stikkes ind i det smalle Rum mellem Vingerne. Endnu vil vi blot nevne, at Kastetreet hos Sydstammerne og Ostgronlenderne kun er forsynet med én Indskering paa den ene Side svarende til Tommelfingeren, medens den hos Midt- og Nordgronlænderne er forsynet med én paa hver Side. Vi har anset disse Kendsgerninger for tilstrekkelige til at illustrere vor Opfattelse. Der er imidlertid ingen Tvivl om, at der vilde kunne skaffes tilveje en Række lagttagelser, tjenlige til at kaste Lys over ikke blot de gronlandske Eskimostammers 1) Medd. X. S. 75, jfr. Tavle XIV. 2) Hvor ner denne Fremgangsmaade staar Ostgronlændernes, fremgaar af Holm's Meddelelse (oven cit.), at hans Kajakmand, der tilhørte Syd- stammerne, uden videre adopterede Ostgronlendernes Fremgangsmaade. Dette havde saavist ingen Midt- eller Nordgrønlænder kunnet gøre. ou. de Si D лан. ee re 315 indbyrdes Gruppering, men ogsaa deres Forhold til de øvrige eskimoiske Stammegrupper. Det er imidlertid desværre et Faktum, at der saa godt som ingen saadan Detailundersøgelse er sket paa Vestkysten, og at som Følge deraf den ellers saa omhyggelige Undersøgelse af de østgrønlandske Stammer har manglet den Vejledning, der derved vilde være blevet givet, og derfor undladt at tage Hensyn til mange ellers oplysende Detailler. Det er uoverkommeligt for en. enkelt at indsamle disse mange Oplysninger paa den lange Kyststrækning fra Kap Farvel til den nordligste Boplads. Vi har derfor ikke kunnet nøjes med egne lagttagelser, men i det foregaaende anvendt paalidelige Oplysninger af stedkendte Indfødte. Som sagt, nogen Literatur har vi ikke kunnet benytte undtagen for Øst-Grønlands Vedkommende, hvor det egentlig har vist sig, at, i hvert Fald paa det ethnografiske Omraade, har denne ene Overvintring ved sin Detailundersøgelse fremskaffet flere Oplysninger, end der er tilvejebragt under de mere end 150 Aars Kolonisation og videnskabelige Undersøgelse af Vestkysten. Det Omraade, hvor man kunde vente at høste den rigeste Host af saadanne Iagttagelser, der knyttede de forskellige Stammer indbyrdes sammen eller adskilte dem, er det folklori- stiske. Grønlænderne er jo, som bekendt, i Besiddelse af talrige overleverede Folkeminder, ikke blot i Form af Sagn og Æventyr, men i Form af et Utal af Skikke og Sædvaner, der knytter sig baade til det daglige Liv og til særlige Lejligheder, og det vilde være mærkeligt, om man trods den vistnok store fælles eskimoiske Ensartethed paa dette Omraade ikke.stammevis og gruppevis havde skabt sig visse særlige Traditioner, der som Vejvisere kunde pege for os, i hvilken Retning hver enkelt Stammes Vej var gaaet. Man har jo ogsaa tidligt forsøgt at indsamle et Stof paa 316 dette Omraade, men, af samme Grund som allerede nævnt, ikke lokaliseret dem paa hvert Sted af Kysten. I den ældste Literatur om Gronland finder vi talrige Smaating i den Retning omtalte, men hyppigst af Præster, for hvem man kunde vente, at de Indfodte vilde fortie eller forandre det væsentligste for at undgaa den sædvanlige Anklage for taabelig Overtro. Og Rink, hvis Hovedarbejde har ligget paa dette Omraade, indskrænkede sig væsentligt til Indsamlingen af Sagn og Æventyr. De to Bind, der foreligger!), er jo ogsaa, om end ikke fuldstendige, saa dog gode Udtryk for den Sagnverden, en gronlandsk eller rettere eskimoisk Folkebevidsthed har tumlet med. Men til at bruges ved en speciel Undersogelse som vor er de kun lidet egnede. Vel er de forsaavidt omhyggelig lokaliserede, som der for hvert enkelt Nummer i Samlingen er vedfojet Oplysning om, fra hvem og fra hvilken Del af Landet det stammer. Men dels er Sagnene nedskrevne af den gronlandske Meddeler, hvilket i Reglen betydeligt forandrer de smaa Oplysninger, der for os er de væsentligste ?), dels giver Samlingen blot Uddrag og Sammen- drag af Manuskripterne, uden at det er muligt at se, hvad der af de Smaating, vi interesserer os for, skyldes den ene eller den anden Meddeler. Nu ligger det jo imidlertid i Sagens Natur, at man ikke paa dette Omraade kan nøjes med spredte Oplysninger, men forst maa have et stort Materiale samlet fra de forskelligste Egne, for man med nogen Sikkerhed kan konstatere Ensartethed eller Uensartethed mellem de forskellige Stammer. Vi har vel kunnet skaffe Oplysninger, som ikke tidligere er behandlede, men vi har ingen Sikkerhed for, at disse Folkeminder, vi saaledes stoder paa hos en enkelt Stamme, ikke tillige findes hos andre. Vi maa da nejes med ganske faa og smaa Antyd- ninger. 1) Rink: Eskimoiske Eventyr og Sagn. Kbhvn. 1866—1871. ?) Herpaa har jeg haft talrige Eksempler. 317 En Bemærkning hos Glahn!) om, at Tatoveringen hos Kvinder er almindeligere sydpaa end nordpaa, giver vel en interessant Oplysning, da Tatoveringen jo er meget almindelig i Ost-Gronland ?), men er dog vist næppe helt sikker. Interessant er derimod en Oplysning hos samme Forfatter om, at der er Strid mellem Sydlændingerne og de nordlige Gronlændere, hvad der stemmer med en Del Beretninger hos Cranz*) og med Sagnene, og nok kunde vere Tegn paa en Stammemodsetning. Til Trods for, at de sydligste Gronlendere endog i den eldste Tid havde fabelagtige Forestillinger om Östgrenlenderne og antog dem for Menneskeædere, hører vi dog ikke om Strid mellem dem, men derimod om et fredeligt Handelssamkvem *). Den Formodning, der ег fremsat af Steenstrup®), at de forholdsvis faa eskimoiske Grave i Syd-Gronland kunde tyde paa, at man dér havde for Skik at kaste de dode i Havet, bliver vigtig i denne Forbindelse, da jo denne Skik hersker blandt Ostgronlenderne 5), og Formodningen bliver saa meget sikrere, som den er støttet til en lang Række lagttagelser. I denne Forbindelse maa vi omtale de gronlandske Navne, der desværre slet ikke har været Genstand for nogen Underso- gelse. I «Meddelelser om Grønland» X er der anført Navne paa alle Ostgronlænderne, ialt 548 Personer. Til Sammenligning hermed har vi benyttet et Antal Navne fra Sydstammerne, repræsen- terende ialt 1023 Personer. Det synes imidlertid, at Øst- grønlænderne i høj Grad har benyttet den Fremgangsmaade at opgive Øgenavne istedetfor de rigtige Navne, thi disse 548 Personer svarer til 456 Navne, og kun faa Navne forekommer 1) Anm. til Cranz. S. 193, 2) Medd. X. S. 59. 3) Anm. til Cranz. 5. 261 og S. 509. 4) Egedes Relation. S. 110, 240. 5) Medd. V. S. 25. 6) Medd. X. S. 106. 318 2, 3 et enkelt 4 Gange"), medens de 1023 Personer fra Syd- stammerne?) nojes med 533 Navne, og enkelte af disse gen- tages indtil 19 Gange. Selv om nu ogsaa disse Navne er samlede indenfor et Tidsrum 3), hvor man kunde vente 2 eller 3 Gange Opkaldelse, er der alligevel stor Forskel. En forelebig Sammenligning mellem disse to Navnegrupper giver en Over- ensstemmelse mellem 113 Navne, et ikke ringe Tal. Men for at kunne drage sikre Slutninger maatte man have samlet Navne fra hele Vestkysten og omhyggeligt udsondret Ogenavne og herunder Navne, der angiver en Egenskab ved bemeldte Person Г. Eks. Sianîtsok (den dumme), Tagpitsok (den blinde) og Navne, som angiver et Slegtskabsforhold (№ йа, Alekak), for man benyttede de egentlige Navne, der ogsaa har den allerstørste Betydning fra Sprogundersegelsen og den sammenlignende Eskimoforskning. Der kunde være Grund til her at drøfte et Forhold, der er fremdraget af Holm‘), nemlig at Østgrønlænderne er i Be- siddelse af en Kunstfærdighed og anvender visse Ornamenter og Figurer i deres Forziringer, der ikke er kendte paa Vest- kysten. Vi skal indrømme, at der her foreligger en Forskel mellem Østgrønlænderne og Sydstammerne, der ikke lader sig bortforklare, men er Bevis for en Stammeforskellighed mellem disse. Vi har imidlertid ingensinde haft til Hensigt at bevise deres Ensartethed paa anden Maade end som indenfor samme Stammegruppe. Ligesom de midtgrønlandske og nordgrønlandske Stammer er indbyrdes forskellige, men dog bærer Præget af en vis Gruppeensartethed, saaledes maa ogsaa Tilfældet have været med Syd- og Øststammerne. En Del af Modsætningen mellem Angmagsalikerne og Sydstammerne kan dog fjærnes 1) Øgenavnet (?) Utsukuluk. 2) Disse Navne er hentede fra Kirkebøger, stammende fra den ældste Kolonisationstid. Overfor en saa alvorlig Ting som Daaben har maaske Grønlænderne foretrukket at opgive det rigtige Navn. 3) Aarene 1739—1800. +) Medd. Х S. 151—53. 319 ved den simple Omstændighed, at alle de Benarbejder, hvori de forste udmærker sig, umuligt kunde udfores ved Landets Sydspids, hvor der næppe nok kan skaffes Ben eller Horn til de nodvendigste Redskaber, endsige til Udsmykning af disse, og Sydlændingerne har desuden altid været anset for at staa højere end Nordlendingen baade i Syning og Træarbejde. Vi vil senere vende tilbage til, hvad vi af de indsamlede Folkeminder kan erfare til Losningen af den Opgave, vi har stillet os, men vi mener nu at have Ret til at forlade denne Undersøgelse, der skulde skaffe os Stottepunkter for vor Paa- stand, at vi treffer Ostgronlenderne og de vestgron- landskeSydstammer forenede 1п деп! ог затше Stamme- gruppe, der staar i Modsætningtil en anden Stamme- gruppe, bestaaende af de midt- og nordgronlandske Stammer. Vi er imidlertid klar over, at vi hermed kun er rykket et Skridt, om end et betydeligt, frem mod Losningen af. det Spørgsmaal, vi straks stillede. Naar vi har paavist den Ens- artethed mellem Sydstammerne og Gstgronlænderne, der faar os til at sammenstille dem i én Gruppe, hvorved de samlede kommer til at træde i Modsætning til de midt- og nordgren- landske Stammer, ligger det nær et slutte, at disse to, hinanden modsatte Grupper, hver maa være vandret sin Vej, idet de nemlig, som antaget, har fulgt henholdsvis Ost- og Vestkysten sydefter, saaledes at de første af Østkystens Befolkning, pressede af Stammerne bag dem og lokkede af de bedre Fangstdistrikter, har bøjet deres Kurs i vestlig og senere i nordlig Retning, indtil de har mødt en fremmed eskimoisk Befolkning, i Bevægelse i modsat Retning eller maaske mere stabil. Endelig har den just da begyndte Kolonisation ved at opsamle de kommende og 1) Glahn: Anmærkninger. S. 186. 320 ved i det Hele at stanse Bevægelsen bidraget til at fæstne Grænsen mellem disse modsatte Stammegrupper just, hvor den forst slog Rod, nemlig ved Godthaab. Denne Forklaring maa i sig selv synes ganske antagelig og næppe til at mode med mange Modbeviser. Vi er imidlertid saa heldige ikke at behove at nojes med at opstille den som Hypotese, men at kunne støtte den med saa talende Kends- gærninger, at den maa anses for bevist. Vi maa i den Hensigt forsage en historisk Undersogelse. Uagtet Arkiverne indeholder saa meget historisk Stof ved- rorende den sidste Kolonisation og dennes stadige Fortsættelse, er det dog ikke meget, vi finder deri om Gronlænderne. Alligevel moder vi Oplysninger, vedrerende netop dette Forhold, vi her omtaler, idet vi Aar efter Aar fra den forste Tid til ind i det næste Aarhundrede i Indberetninger fra de sydligste Kolonier i Syd-Gronland hører om, hvorledes de indfødte, undertiden i hele Flotiller af Konebaade med tilhorende Kajakker, drager nord- efter. Vi kan vel hore om, at de samme eller en Del af dem vender tilbage, men ingensinde hører vi om, at de indfødte rejser i modsat Retning. Nu skal det vel indrommes, at en Del af disse nordpaarejsende Gronlendere kunde have en serlig Grund til just at velge den Retning, da de nemlig onskede at kobe Hvalbarder og Hvalrostand ved Holstensborg eller endog helt oppe i Disko-Bugt, men man skulde kende Eskimoerne daarligt, hvis man kunde tro, at de, selv af de mest fristende Aarsager, vilde kunne fornegte den Traditionsarv, der er dem i Kodet baaret. Og det var langtfra alle, der havde den Hensigt med deres Rejse. Vi fejler ikke ved at tilskrive det den Rejselyst, der altid er hos Eskimoerne og volder, at de aldrig faar noget blivende Sted, for de tvinges dertil. Ja, hvis vi kun havde disse Oplysninger fra den nævnte Periode, maatte vi indrømme, at denne Rejselyst fra Syd mod Nord, men aldrig omvendt, kunde skyldes tilfeldige Omstendig- 321 heder, men, efter alt at dømme, har vi Ret til at hævde, at vi heri maa se et Trek nordefter hos de sydlige Stammer. En saadan bestemt Bevægelsesretning er jo ægte eskimoisk. Hvor man nu end mener at burde søge Eskimoernes oprindelige fælles Hjemstavn, er det dog anerkendt af alle, at Eskimoernes Hovedtræk er gaaet mod Øst. Det er klart, at dette Hovedtræk maa efter de lokale Omstændigheder have opløst sig i en Række Trek, der fulgte Kysten fremefter, i hvilken Retning denne nu gik, saa vi kan ikke undres over her at mode et Trek mod Nord. Vi maa heller ikke tænke os en Bevegelse af den Art, at den enkelte Familie hvert Foraar rejste nordefter, til den om Efteraaret byggede sig en Vinterbolig paa den nordligste Plads, den naaede, for atter neste Foraar at gaa videre. Vi maa nejes med at sætte Trekket i Forbindelse med den Omstændighed, at en vis Traditionsbevidsthed, arvet fra Fader til Son, fik Gron- lenderen af Sydstammerne til altid at søge sine Sommerfangst- pladser mod Nord og undertiden i Handelsojemed eller af andre Grunde udstrekke Rejsen endnu lengere mod Nord. Vel vendte han tilbage til sin Vinterbolig, men han havde knyttet For- bindelse med sine Landsmænd nordpaa, der atter forte ham derop, indtil han selv eller i hvert Fald hans Sen uden videre Omstendighed forlod den gamle Vinterbolig og byggede sig en ny saa langt mod Nord, han nu mente at finde en bedre Fangst- plads eller forngjeligere Frænder og Venner. Selve den eski- moiske Levevis tvinger jo til dette omflakkende Liv. Naar én Fangstplads er provel, maa en ny og bedre findes. Og det er vor :Paastand, at denne Bevægelse for Sydstammernes Ved- . kommende altid er gaaet mod Nord. Det er jo ogsaa umuligt at forklare sig, af hvilken Grund disse skulde have forladt de rige Fangstpladser i Syden, «Gronlands Kanaan», som Giesecke kalder det, og bosat sig paa Steder, der er langt fattigere, naar ikke dette skyldtes en saadan iboende Traditionsbevidsthed, der hos alle Folk, endsige da Folk paa et saa ringe Kulturtrin som XXVI. 21 322 Eskimoerne, er langt stærkere end de forstandigste Ræsonne- menter. Vi finder da ogsaa paa en Tid, der falder sammen med de tidligste af Arkivernes Meddelelser, den Oplysning hos Glahn 4), at Gronlændernes Rejser «foretages fra det yderste Syden til det lengst bortliggende Nord», og samtidig erfarer vi, at disse Rejser tidligere har veret langt hyppigere end nu, da de (paa Grund af Kolonisationen) er iferd. med at «gaa temmelig af Mode». Endnu lengere tilbage i Tiden faar vi hos Cranz de tyde- ligste Oplysninger om denne Sydlendingernes Bevegelse mod Nord. Da den danske Mission med Egede allerede havde faaet fast Fod i Godthaabs-Fjord og begyndte at arbejde paa den derboende midtgrenlandske Befolkning, var deu tyske Mission særlig henvist til de tilrejsende Sydlendinge. De forste dobte var Sydlendinge, og disse trak atter deres Slegt og Venner op til sig og bevirkede disses Tilslutning, saa den herrnhutiske Menighed blev næsten fuldstændig sydlandsk”). Kun et Par Gange nævner Cranz, at de blev besøgte af Gronlændere fra Norden, og disse kommer, vel at mærke, i fjendtlig Hensigt ?). Og direkte omtaler Cranz denne Sydlændingernes Bevægelse mod Nord, idet han omtaler”). at de tyske Missionærer en Tid tænkte paa at flytte hen til en af Grønlændere mere befolket Plads, men opgiver dette, da de véd, at Grønlænderne i Reglen kun bor et Par Aar paa ét Sted, men saa rejser nordpaa. Fra Kolonisationens første Begyndelse har vi ligeledes de sikreste Efterretninger om dette Træk mod Nord. Hans Egede beretter nemlig i sine Relationer i Dagbogsform blandt andet ') Anmærkninger til Cranz. $. 261. ?) Cranz: Historie. S. 454, 468, 490, 492, 495, 511, 520, 524, 547, 555, 500. 4270. sobre 3) Anf. Skr. 5. 509. Naar Cranz ellers taler om Gronlænderne nordfra, mener han fra selve Godthaabs-Fjord. 4) Anf. Skr; S. 442. 323 om de Gronlændere, der drog til og fra Kolonien, og det vil ved et Eftersyn være forbavsende, hvor tit der tales om Sydlendinge, der rejser nordefter!). Snart er det paa almindelige Sommertogter, hvorfra de i Reglen vender tilbage til deres Vinterplads, snart er det en Handelsrejse nordefter til Holstens- borg eller endog Disko-Bugt?), hvorhen de følges mere end 40 Konebaade i Folge, og hvorfra de vel tit vender tilbage 3), men vel ogsaa er forblevet paa et eller andet Overvintringssted undervejs. Snart er det blotte Besogsrejser ®), men tit flytte Grønlænderne nordefter til en ny Vinterplads, som naar f. Eks. nogle, der en Tid har haft Vinterbolig ved Kolonien, Aaret efter findes 2 à 3 Mil?) eller endog 20—30 Mil nord derfor®). At en tilsvarende Bevegelse mod Syd slet ikke har veret tilstede fremgaar tydeligt af, at der i Relationerne kun faa Gange — naturligvis hjemvendende Sydlendinge undtagne — nevnes Gronlendere nordfra rejsende sydpaa, og at der da altid angives bestemte Grunde derfor f. Eks. at bringe Patienter til Egede”) eller sige ham Farvel®). Vi kan ogsaa slutte dette af en saadan Bemerkning som den, at Egede, da han 1723 rejste nordefter, faa Mil nord for Kolonien (ved Pisugfik) traf Gron- lendere, han ikke kendte, fordi de nemlig ikke var faldne paa at gaa de faa Mil sydpaa for at treffe ham og se de mageløse nye Kolonianstalter, de ellers havde hørt om af forbi- rejsende Sydlendinge*®), medens Egede samme Aar helt nede 1) Egede's Relation S. 46, 48, 89, 95, 112, 142—43, 149, 171, 172,,181, 273, 289, 316, 328, 341—42, 399, 400. 2) Anf. Skr. S. 95, 289, se Sagnene N. 86 S. 242. 3) Anf. Skr. S. 109. SANT экг. 5. 112, 5) Anf. Skr. S. 181. 208. 6) Anf. Skr. S. 140. 7) Anf. Skr. S. 59. 8) Anf. Skr. S. 398. 9) Anf. Skr. S. 95. 231% 324 ved Unartok (syd for Julianehaab) træffer Gronlændere, der har besøgt ham"). Vi mener af alle disse Oplysninger at kunne drage den Slutning, at der ved Kolonisationens Begyndelse foregik en stærk Strømbevægelse i Retningen Syd—Nord blandt Beto paa Vestkysten syd for den ny anlagte Koloni. Men vi er istand til at forfolge denne Strambennpelee helt om paa Østkysten, dér dog naturligvis i Retningen Nord—Syd. Egede forteller, at Ostkystens Beboere rejser paa Handelsrejse omkring til Vestkysten”), ja, han træffer endog ved Kolonien en gammel Kone sydfra, der har været langt nord paa Ost- kysten®). Cranz beretter ligeledes om denne Ostgronlendernes Bevegelse om til Vestkysten, idet han efter Lars Dalager for- teller’), at Ostgronlænderne sønden for Puisortok rejser til Unartok (syd for Julianehaab) for at fange Angmagssetter, ja, undertiden rejser op langs Vestkysten helt op til Disko, med andre Ord, deltager i den almindelige Strombevegelse. Og selv Ostgronlændere norden for Puisortok rejser sydefter. 1751 kom der to Mend, og i Aarene 1756—61 næsten hvert Aar mange Konebaade fra det nordlige @st-Gronland ned til Statenhuk. Derimod kan vi ikke trods en enkelt Bemærkning hos Egede 5) antage, at Vestgronlendere i nogen synderlig Grad er rejst mod Øst, da de, som ovenfor sagt, nærmest frygtede for dem af Ostkystens Befolkning, de ikke kendte, og heller ingen Grund kunde have til at ombytte deres gode Fangst- pladser med Ostkystens 5). 2) Anf. Skr. 5. 109. 2) Anf. Skr. S. 240. 3) Anforte Skrift S. 342. Vi formoder, at denne Kvinde har været hjemme- horende paa Ostkysten. 4) Granz: Historie S. 346—47. 5) Se Noten ovenfor. 5) Siden 1822 er der indvandret til den sydlige Del af Vestkysten mindst 723 Ostgronlændere. Medd. om Gronl. X, $. 202, og XXV, S. 23. С. H. | RS tn né de à: racine 8325 Men alle disse Forhold beviser kun, at en saadan Strøm- bevægelse har fundet Sted paa Kolonisationens Tid. Nu kunde vi jo have Ret til at slutte, dels af den eskimoiske Konserva- tivisme, Wels ogsaa af den Omstændighed, at det var umuligt eller vanskeligt at forandre Bevægelsesretningen til den mod- satte paa Grund af de bagved stadig fremrykkende Skarer, at denne Bevægelse i denne bestemte Retning har varet i Hun- dreder af Aar, og ingen vilde kunne fremføre væsentlige Mod- . grunde imod en saadan Slutning. Imidlertid vil vi ogsaa kunne bilægge denne Opfattelse med Beviser, der gør den sikker. Ganske vist slipper her de historiske Beviser, der ikke gaar længere tilbage end til Kolonisationens Begyndelse, men vi har de grønlandske Folkeminder tilbage, hvor vi maa kunne vente at finde Oplysninger, der peger tilbage til den forhistoriske Tid. Det er nu ikke vor Mening, at vi kan drage nogensomhelst historisk Slutning ud af Sagnene og Æventyrene. Den Opfattelse har man forlængst opgivet, men vi mener at kunne paastaa, at Sagnene giver os et Billede, ikke blot af det fortællende Slægtleds, men af flere tidligere Slægtleds Bevidsthed. Og hos et saa konservativt Folk som det eskimoiske maa man vente at kunne naa længere tilbage end hos de fleste andre Folk, da Traditions- bevidstheden hos dem er såa meget stærkere. Vi lader nu imidlertid Sagnenes Indhold staa ved deres Værd. Det er her nærmest deres Form, vi skal beskæftige os med. Et af de ejendommelige Træk, der altid tilhører, ikke blot eskimoiske, men alle andre Folks Sagn og Myther, er Sted- fæstelsen, dette, at man knytter den fortalte Begivenhed til bestemte Steder, hvor den skal være foregaaet. Saaledes er det jo Tilfældet med en Række af Sagnene, ikke blot de fælles- eskimoiske (som Sagnet om Kågssuk), men ogsaa de særlig grønlandske (som Fortællingen om Islændernes Høvding Ungor- tok)"), at de stedfæstes paa flére Steder paa Vestkysten, alt 1) Disse to Arter af Sagn kalder Grønlænderne okalugtuat og okalualät, og de sidste anses derfor mindre værd end de første — en mærkelig 326 efter Fortællerens Sted. En saadan Stedfæstelse anser de for- sigtigere blandt Folkloristerne for ikke at kunne fores mere end 50—100 Aar tilbage i Tiden, og, selv om vi ogsaa mener, at Eskimoerne paa dette Punkt er mere vedhængende ved Traditionen end de fleste andre Folk, kan vi dog ikke med Sikkerhed fore en saadan Stedfæstelse langt tilbage. Dette mener vi derimod at kunne gore med de Retnings- betegnelser, der næsten altid findes i Sagnene, naar disse handler om Rejser, hvad de fleste gor. Vi sigter her til det Faktum, at Retningsbetegnelsen nordpaa findes i langt, langt flere Sagn end den modsatte sydpaa. En almindelig Stedfæstelse af et Sagn til bestemte Steder kan kun gælde, saalænge paa- geldende Fortæller eller hans Slegt har opholdt sig i den Egn. hvad vel paa Grund af den stadige Bevægelse sjælden har varet lenge. En Retningsbetegnelse derimod vil holde sig i For- tellerens Bevidsthed, saalenge hans Stamme er i Bevegelse i den bestemte Retning. Betegnelserne nordpaa og sydpaa viser hen til Gronlands Kyster, og vi mener derfor at kunne fastslaa, at disse Retningsbetegnelser i Sagnene sigter til den Tid, i hvilken de gronlandske Stammer har veret bosatte paa og i Bevegelse langs Kysterne, for Sydstammerne specielt den Tid, der er gaaet, siden de bøjede omkring Landet og forandrede deres tidligere Retning sydpaa til nordpaa !). Traditionsarv. Da jeg engang hørte en Gronlender fortælle om Kägssuk, at han fremtog nogle Knive, hvortil han tilføjede den øjensynligt tradi- tionelle Note, at det skete paa den Tid, Hvalfangerne kom til Kysten, mindede jeg ham om, at denne Tid var senere end Fortellingen om Ungortox, der foregik mindst to eller tre Aarhundreder for. Dette kunde han ikke forstaa, thi han vidste, sagde han, at Historien om Kagssuk var en okalugtuak, der altsaa var ældre end Historien om Ungortox, der kun var en okalualäk. Se iøvrigt Rink: Eventyr og Sagn. Suppl. $. 206 flg. Disse Retningsbetegnelser er her behandlede efter deres danske Betydning. Som bekendt er der store Forskelle i Retningsbetegnelser hos alle eski- moiske Stammer, ogsaa Ost- og Vestgronlendere, hvor i mange Tilfelde samme Kompasretning betegnes med det modsatte grønlandske Navn. 1 samme Forbindelse kan vi minde om, at de sydgrenlandske og de nordgronlandske Stammer anvender en forskellig Betegnelse for den almindelige Sydvestvind, henholdsvis nigek og kigangak. — 327 En Optælling paa Grundlag af Rink’s Sagnsamling viser, | at af de mange Gange, der omtales Rejser, anvendes Be- tegnelsen sydpaa kun !/s af de Gange, Betegnelsen nordpaa anvendes, og naar man fra denne Niendedel trækker de Sagn, der stammer fra og er lokaliserede i Nord-Grenland, bliver det lille Tal endnu mindre, hvorved man tillige maa lægge Marke til, at der, naar Betegnelsen sydpaa anvendes, i Reglen fojes en Forklaring til, af hvilken Grund Rejsen lagdes i den Retning, som Г. Eks. for at besøge en sydpaa boende Slegtning озу. Vi kommer altsaa til det Resultat, at de vestgronlandske Sagn- fortællere uvilkaarlig lader deres Helte saa at sige altid rejse nordpaa, hvoraf vi ter slutte, at dette har forekommet ikke blot Fortælleren, men hans Forfædre i mange Led den naturlige Vej, fordi det har været den Vej, de selv og deres Stamme har fulgt. Vi har her omtalt Vestgronlænderne under ét, fordi Rink’s Sagnsamling giver os Sagn fra hele Vestkysten. Disse Sagn er imidlertid sammenarbejdede af Opskrifter fra hele Landet. Da vi har fundet, at kun 17 af Sagnsamlingens 226 Numre skyldes udelukkende nordgronlandske Opskrifter, maa vi dog have Ret til at slutte, at denne Retningsangivelse nordpaa hovedsagelig skyldes de sydgronlandske Fortællere. Da tillige Fortællingerne hos Rink i mange Henseender er stærkt for- kortede, kan man vente, at ogsaa adskillige af de udeladte Retningsangivelser har indeholdt Betegnelsen nordpaa og yder- ligere forøget vort Tal. Vi mener saaledes at kunne indskrænke den Slutning, vi før drog angaaende Vestgronlænderne, til kun at gælde Syd- stammerne. De Fortællinger, Holm har samlet fra Angmagsalik !), giver os nu desværre ingen Hjælp. Af de 52 Numre indeholder kun tre en Retningsangivelse og deraf kun én Betegnelsen sydpaa. 1) Medd. X. 328 "Rejser synes derimod hos Angmagsalikerne at foregaa ind eller ud af Fjordene, Omflytninger indenfor Distriktet, til Akilinek, til Indlandet eller endog til Maanen. Alt dette kunde tyde paa, at Angmagsalikerne har forholdt sig stille i deres nuværende Distrikt i saa lang Tid, at Traditionen om Rejserne har tabt sig"). Og da de tillige ingen nordlige Naboer har, kan man forstaa, at de kan falde paa undertiden at vende sig mod Nord, uagtet dette strider imod deres oprindelige Bevegelses- retning. Vi maa endnu dvele ved et enkelt Sagn i Rink’s Sagn- samling, der giver os en ganske god Illustration til Bevegelsen og desuden bringer os i Berering med den forste, islandske Kolonisation af Gronland. Den bekendte Fortælling om Hovdingen Ungortoxs Drab af Grønlænderne ?) findes i to Redaktioner, dels en sydlig, der lokaliserer Begivenheden i Julianehaab Distrikt og dels en nordlig for Godthaab Distrikt. Rink har med Rette anset den sydlige Redaktion for den bedste og anvendt denne i sin : Samling. Han udelader imidlertid her ganske Retningsangivelsen, saaledes som denne angives i den godtbaabske Redaktion, der meddeler, at der kom en Konebaad sydfra og til sin For- bavselse traf Islendere inde i Godthaabs-Fjord. Den Betegnelse sydfra er jo aldeles ikke passende til de historiske Forhold, thi en Konebaad sydfra (hvor Osterbygden laa) kunde ikke forbavses over at treffe Islendere i Godthaabs-Fjord eller Ameralik- Fjord (Vesterbygden). Tilmed véd vi, at Vesterbygden 1379 ') Paa en saadan Stabilitet tyder ogsaa den Omstendighed, at de bor mange sammen i et Hus, hyppig endog flere Konebaadsejere. Dette kan kun ske, naar enhver Part er sikker paa altid at vende tilbage til Vinter- pladsen. Ruinerne af smaa Huse paa Østkysten tyder ogsaa paa, at i hvert Fald en tidligere Befolkning, der var i større Bevægelse, har passeret denne Kyst. ?) Rink: Eventyr og Sagn S. 67—68. pt Me CROP RC eee NS, ОЕ PEN OR RS ET UN DRE PUR De va ee 329 blev ødelagt af Eskimoer, der kom nordfra. Flytter vi derimod Retningsangivelsen sydfra over til den sydlige Redaktion, der omtaler Osterbygden, svarer Billedet ganske til det, vi af andre Grunde har dannet os, nemlig at Eskimoer, der kom fra Ust- kysten traf Islendere i Osterbygden. Vi har i det foregaaende ikke beskæftiget os med Midt- og Nordgrenlenderne i samme Grad som med Sydstammerne. Dels er nemlig Materialet dertil langt vanskeligere tilgengeligt og dels antager vi det for givet, at disse er komne nordfra ned langs Vestkysten. Den Modsætning baade i sproglig og i ethnografisk Henseende, vi i det foregaaende har søgt at fastslaa mellem den sydlige-ostlige og den nordlige Stamme- gruppe, taler jo ogsaa for, at disse har veret adskilte i lang Tid eller er af forskellig Stammeoprindelse, hvorfor man kan slutte, at de ogsaa har fulgt forskellige Veje. Vi mener da at kunne fastslaa som Hovedresultatet af hele denne Undersøgelse, at den eskimoiske Strom, der, som antaget af alle, er gaaet over det smalle Sund helt nordpaa, har delt sig saaledes, at den ene Strom med Sydstammerne i - Spidsen, efterfulgt af de nuværende Ostgronlendere og muligvis flere Smaagrupper, er gaaet nordom Grenland og ned langs Ostkysten, derpaa er bojet omkring Landet og, efter at have samlet sig tæt sammen en Tid i det rige Syddistrikt, er draget nordpaa, medens den anden Strom roligt er gledet over Melville- Bugt, Midtgronlenderne i Spidsen og de nordgrenlandske Stammer efterfulgt af en ny Stamme (nu i det nordlige Upernivik-Distrikt), indtil Midtgronlenderne naaede Godthaabs- Fjord og der muligvis er stødt sammen med Islænderne allerede 1379. Meget lengere sydpaa har de ikke strakt sig, 330 for de stodte sammen med de sydfra kommende Stammer, der var talrige og muligvis endog fik de sydligste af Midtgron- lænderne til at drages med af deres nordgaaende Strøm, indtil just paa dette Tidspunkt Kolonisationen begyndte og frembragte den Stagnation i Stammerne, der forer til en Udviskning af det særligt eskimoiske, men tillige til Muligheden for en ny Kultur- udvikling. Foe a Å te tint ss son À in te né SES а. УП. On the Tension of Carbonie Aeid in Natural Waters and especially in the Sea. By August Krogh. és ir зефир le ls dé dt mé nl eee DRE REN TS ee LS nt ed Definition and Introduction, Ir an unlimited quantity of water, in which carbonic acid and other gases are present, is brought into contact with a limited volume of air diffusion will of course take place, but after a sufficiently long time a stable equilibrium will be attained, and the partial pressure of each separate gas in.the mixture will then indicate exactly the tension under which this gas is dissolved in the water. In the case of gases, that are only physically absorbed in the water, such as for instance nitrogen, this partial pressure, multiplied by the known coefficient of absorption, will give the exact amount of nitrogen present in the water. On the other hand, the tension can be found indirectly by determining the quantity of nitrogen in a sample of the water. In the case of carbonie acid the conditions are quite different. This gas exists in natural waters, and especially in seawater, in very great quantities, but for the most part chemi- cally combined as carbonates and bicarbonates. Nothing can therefore be ascertained about its tension from merely deter- mining its quantity, and, as a matter of fact, up to the present -time we know nothing whatever concerning its tension in. the ocean or elsewhere in nature. Authors, who have dealt with the carbonic acid in the sea, have, as a rule, ignored the principle. of tension or taken it for granted, that the tension in the sea must be equal to the partial pressure of carbonic in the atmosphere. | 334 A thorough knowledge of the tension of carbonic acid, not only in the sea, but in streams and springs would however be of no small importance, since the solution of not a few pro- blems of biological, hydrographical and perhaps geological and meteorological interest depends upon it. И is for instance most probable that the assimilation-energy of submersed plants and the phyto-plancton is directly proportional to the tension of carbonic acid in the water. It is certain that the rate of dissolution of molluscan shells is governed by the tension, and it must be considered as probable that thick shells and solid periostraca in some varieties of mussels may be accounted for by their being a protection against an especially high, tension of carbonic acid in the surrounding water. From the CO,-tension of springs some information may possibly be obtained about the strata through which they flow, and, last but not least, the tension of carbonic acid in the ocean is the factor governing the interchange of this gas between the air and the water, and when the average tension of the ocean becomes known, it will be possible to draw inferences respecting the actual state of equilibrium — or want of equilibrium — of this important component of our atmosphere!). In the summer of 1902 I accompanied my friend Mr. M. Possı. on an expedition to the Island of Disko on the west- coast of Greenland, under the auspices of the Danish Com- mission for the Geological and Geographical Investigation of Greenland. 1 intended to study the respiratory exchange of the organisms of the Arctic sea, and in order to do so I con- structed an apparatus according to the principles mentioned above for the determination of the tensions of the dissolved 1) Inferences have indeed been made already, for instance by CHAMBERLIN and ToLMAN, (Journ. of Geol. vol. 7. 1899 pp. 544, 585, 667), but from quite inadequate data, and it is a pity to see such vast masses of knowledge and such acute reasoning as are brought to bear by these Authors on assumptions that are really fictitious. RE à. 535 gases. At the same time | had in view the determination of the tensions in the surface-water of the sea and especially ascer- taining as to whether the carbonic acid was really in equilibrium with the atmosphere. 3 The results 1 attained with regard to the last-mentioned question appeared to me to be so interesting that I devoted most of my time to it during my stay in Greenland, and I have since my return pursued it further. In the present paper I intend to give: I. A brief account of the methods originally applied and the modifications, which I have introduced, stating more fully the kinds of apparatus and details of method, which I have found most suitable. II. The physico-chemical theory of carbonic acid in sea- water and freshwater and the relations between the quantity and the tension of the gas in ocean-water. III. An account of my determinations of tension in Green- land and Danish freshwaters, in the Baltic and in, the Ocean, together with the hydrographical, biological and geological considerations to which they give rise’). ') The influence of the CO,-tension of the ocean on the composition of the atmosphere will be discussed in a separate paper. Methodics, My first apparatus for the determination of gas-tensions in water was a tonometer constructed on the principles of Prrüser!): A stream of water is introduced through a narrow inlet at the upper end of a wide tube. When | the velocity is suitably regulated it flows down covering the whole surface of the wall, and diffusion can take place through this surface with the air in the tube. The proportion of nti | | lil surface to volume of air is, however, in this | ‚| | simple apparatus much too small, if a rapid lil equalisation of tension between the air and tbe water is desired. I have therefore modified the apparatus by introducing an inner tube ( on the diagrammatic fig. 1) and allowing the water to flow down simultaneously on the inner wall of the primary tube and the outer wall of the second. By this means I have obtained a surface of 33 sq. cm. for every cubic cm. of air, whereas in Priücers appa- ratus the corresponding surface was only some 2—-3 sq. cm. The details of my apparatus are of no importance for the determinations of the tension of carbonic acid, and they will be described elsewhere. Suffice it to say that the space between the two tubes is filled 1) Arch. f. d. ges. Physiologie. Bonn 1872 Bd. 6 p. 65. 337 at the beginning of a determination with atmospheric air which, after the diffusion is finished, is expelled through the three- way-tap p and either collected in a recipient or directly taken into the air-analysis-apparatus. For the air-analyses I applied during the Greenland- expedition the extremely accurate and convenient Harpane- apparatus with such modifications as were necessitated by the special conditions. The apparatuses were carried for about two months in an open skin-boat, they were often turned upside- down and sometimes roughly handled, when we had to land through the surf. Nevertheless, they did not get out of order and always worked admirably. The gas-burette contained 10 cc., and the part from 6.5 to 10 was graduated to 0.01 cc. I read it by means of a lens to 0.0005 сс., and the degree of accuracy for the carbonic acid corresponded as a rule to this figure. Nearly all my analyses were made as double-determinations, and I thus have a very good test as to their accuracy. 1 give as an example the following quadruple-analysis of atmo- spheric air). 3/уи. 8p.m. Avatarpait. West-coast of Disko: Volume (ак... .. 6.584 6.6065 9.971 9.960 Absorption of CO, .... 6.5805 6.603 9.9655 9.955 Absorption of O, ..... 7.874 7.866 Percentage of CO, .... 0.055 0.055 0.055 0.05 Percentage of Of, ..... 20.975 20.975 The method described for equalizing the tension in a sample of air with that of the water was only used during the first part of the journey, when comparatively few determinations were made. The apparatus was rather complicated and required a comparatively large quantity of water, which had to be carried 1) As will be seen from the analyses here cited the percentage of carbonic acid in the atmosphere was extremely high. This remarkable pheno- menon will be dealt with in the following paper. XXVI. 32 338 to the tent, as the apparatus could not be used in a boat except in a dead calm. Owing to these drawbacks, which made themselves very keenly felt, when it became necessary to travel quickly and to cut down the stays at most of the stations, I endeavoured to simplify the method as much as possible. If you shake one liter of destilled water, at a temperature of 15.6° by which the coefficient of absorption is 1, with 100 ce. of air, free from carbonic acid, until equilibrium is attained, then it is obvious that the tension of CO, in the water will only be diminished by ‘/10 of its value on account of the carbonic acid given off to the air. If the coefficient of absorption is higher, as is the case at lower temperatures, or if the carbonic acid is not simply held in solution, but for the most part present in dissociable combinations, the diminution of the original tension will be even less. I therefore thought it probable that I might determine without any appreciable error the tension in natural waters, which nearly always contain the greater part of their carbonic acid as bicarbonates, simply by shaking a sample of the water with a much less volume of air and subsequently analyse the air-sample for carbonic acid. In order to test this method I made the following experiment: 1. The CO,-tension of a sample of seawater was deter- mined by means of the tonometer and found = 0.02 9/0. 2. 55 cc. of this water were shaken vigorously for five minutes with 20 cc. of air. The quantity of carbonic acid found in this air vas likewise == 0.02 °/0. 3. 35 cc. of the water were shaken vigorously only for one minute, with 40 cc. of air. The quantity of carbonic acid in the air was = 0.02 °/o. 4. 40 cc. of the water were shaken for about five minutes as gently as possible — in such a way that the surface was u tit 339 never ruffled. In the 35 cc. of air there was found a per- centage of CO, == 0.03 %. The percentage of carbonic acid in the atmospheric air used in these experiments was found by two analyses to be 0.06 9/0 ог 0.055 /0. | It appears that seawater may be shaken with an equal volume of air and absorb */s of the carbonic acid contained without the tension being perceptibly altered, and I therefore adopted the following method as perfectly reliable: The sample of water is taken into a bottle of 1 liters capacity and provided with a thermometer. So much air as will be sufficient for an analysis is left above the water, and the bottle is shaken vigour- ously for 2 minutes. The air is then transferred to the analysis- apparatus and the percentage of carbonic acid determined. The percentage found is the tension of carbonic acid in the sample of water at the temperature observed afler the shaking. For the sake of convenience I take the !/10000 of the normal atmos- pheric pressure as a unit. A tension given in the present paper as 2.3 means therefore 0.023°/o of the normal atmo- spheric pressure. I hope that I shall be able to show in the present and the following paper that researches on the tension of carbonic acid in natural waters, and especially in the ocean, will very pro- bably give important results, when they are extended over a larger area of the globe. For the sake of those who might wish to take up this subject I shall now proceed to give very full particulars regarding the most suitable methods, the pre- cautions necessary in their application and the degree of accuracy desirable and obtainable. The samples of water are taken into glass-stoppered bottles of one liters capacity. If the sample must be kept for some time | recommend the use of resistance-glass which has the 225 340 least possible influence upon the alkalinity of the water. A little air should be left above the water in the bottle, when it is not immediately analysed. The taking of samples from the surface presents no diffi- culties whatever. Of course the samples, especially of fresh- water, should not be unnecessarily exposed to the air. For the taking of samples from shallow depths up to 100 metres I have found the following method very convenient:' The bottle is stoppered with rubber and provided with the two tubes (presently to be described) which are applied by the actual determination of ten- sion. The taps are kept open, and the tubes are connected above as seen in the adjoined figure. The short piece of rubber-tubing fitting on to the vertical tube 5 must be thick-walled and should not be _ pressed down too hard. The whole apparatus is lowered to the appointed depth and then the lead p is allowed to drop. It is easily seen from the figure that the bumping of the lead will cause the disconnection of the tubes. The water will rush in through a while the air escapes through 6, and after a couple of minutes the sample may be hauled up and analysed. If it is read immediately the thermometer in the bottle will show with an accuracy of about t/10 degree the temperature at the depth examined. At greater depths than 100 m. a metallic water-bottle that 341 does not carry down air, for instance Siessee's, must be used in combination with a deep-sea-thermometer. As soon as the water-sample is on deck it should be transferred to a glass- bottle. No perceptible loss of carbonic acid need be feared, when this operation is performed by a rubber-tube of suitable bore conducted to the bottom of the bottle. On the preservation of water-samples for a subsequent determination of the tension of carbonic acid I have not much to say, the more so, as perfectly reliable methods have not, so far, been discovered. No perceptible increase of the alkalinity takes place at ordinary temperatures in resistance-bottles; it appears, on the contrary, from some of my determinations that the alkalinity may decrease, at least when the water is kept for some months. Carbonic acid will sometimes be produced in the samples (presumably by bacteria) and consequently the tension wiil rise. In 18 samples from the Davis-Strait and the North-Atlantic, taken in new and clean bottles, this happened with 4, while the others remained unaltered. Most of these indeed became infected during the tension-determinations, and the tension in some of them rose considerably. If 1 gr. of sublimate is added to each sample of 11. this formation of carbonic acid is completely avoided, but the pre- sence of Hg Cl, causes the tension of normal sea-water to rise 0.35 (0.0035 °/o). I have not tried any other antiseptic, but | consider it extremely probable that, among the existing multitude of these substances, one or more may be found, capable of preventing the growth of carbonic-acid-producing organisms but free from any chemical action on the mineral constituents of seawater. When the tension has to be determined the bottle is pro- vided with a rubber-stopper pierced by two glass-tubes. One 342 of these tubes а reaches almost to the bottom, and to it the thermometer is attached. At the upper end it is provided with a simple glass-tap and terminates with a short piece of rubber- tubing. A glass-bulb B, holding about 15 cc. more than the gas-burette of the analysis-apparatus and likewise provided with a tap, can be connected with the tube by means of this rubber- tubing. The other tube 5 is short and of narrow bore and is provided with a three- way-tap. In order to take in the air-sample all taps are opened and water by way of а sucked into the bulb B, allowing it to be replaced through the tube b by pure atmospheric air. Then the taps are closed, the bulb discon- nected, the thermometer | Me lently shaken for one minute or thereabouts. The tap D is thereupon opened for a moment in er order to equalize the pres- sure in the bottle with that of the atmosphere, and the shaking then repeated for another minute. The temperature of the water should not be allowed to vary more than ‘/4° during the shaking, and the temperature of the bulb too should be kept fairly unaltered. When the shaking is finished the bottle is connected with the analysis-apparatus and the bulb 5. The manipulations are made in the following order (see fig. 4). The gas-burette e is filled with mercury. read, and the bottle vio-- = BI RE ee а Пл ee 343 The tube с is connected with 5 and placed so that the connection at d can be made in an instant. Then the bulb B is connected with the bottle, care being taken first to fill the space above the tap а with water from the bulb. The tap a is now opened and the drops of water which have, during the shaking, found their way into the tube b are forced out through the tail-boring of the corre- sponding tap by opening it for a moment. Thereupon the prin- cipal boring of bis opened, and the connection at d quickly performed. The mercury in the burette e is lowered and the sample drawn in. If everything is cor- rectly performed there will be at the finish a slight excess of pressure in the burette, the contents of which are therefore for a moment put into communi- cation with the atmosphere by means of the tail-boring of 6 before the tap f of the burette is finally closed. The analysis of the air-sample. As the amount of carbonic acid to be determined is always very small and often less than 0.03 °/o of the sample it is obvious that the utmost care must be bestowed upon the analyses. As already mentioned, I used, during my journey in Green- land, a Hatpane-apparatus by means of which oxygen as well 344 as carbonic acid could be determined with an accuracy of 0.02 and 0.005 per cent., respectively. This degree of accuracy was sufficient for my purposes at the time, and I think that it will зи ее for some time to come for determinations of CO,- tension in freshwaters. Generally, however, it will be of no use to be able to determine the percentage of oxygen, and I would therefore recommend the apparatus specially designed by Harpaxe for the estimation of carbonic acid in air’). Its construction is very simple, the manipulations are easy when no greater accuracy than 0.005 °/o is wanted, and the apparatus is of very small compass (8 x 13 x 3 inches) and weight (6 pounds) thus being easily portable. I have found it possible to obtain by means of this apparatus, which I have made use of in the majority of my determinations, an accuracy of — 0,001 °/o, but this is extremely difficult and I cannot therefore recommend the apparatus for the purpose of tension-determination in seawater or for deter- minations of the percentage of carbonic acid in the atmosphere. I have tried to improve it by augmenting the dimensions, but without success, because its principal defect lies in the pressure- gauge which is not sufficiently sensitive. In the well-known apparatus constructed by Реттевзох and modified by Sonden this difficulty has been completely overcome by the application of a short, horizontal index of oil as pressure- gauge, and the numerous analyses of atmospheric carbonic acid, published by A. Patmauisr?), G. Teromı-Perersson 3) and others, abundantly show that an aceuracy of 0.001 °/o is easily - HALDANE: A rapid method of determining carbonic acid in air. Journ. of Hygiene vol. 1 1901 pp. 109—114. The apparatus is manufactured by Messrs. MULLER, ORME and Co. 148 High Holborn, London. Patmguist: Atmosferens Kolsyrehalt. Bihang Sv. Vet. Akad. Handl. Bd. 18 Afd. II N:o 2. Твопл-Ретевззох: Kohlensäuregehalt der Atmosphäre. Ibid. Bd. 23, II, 6. w ts ва 345 attained'). This apparatus, mounted for use in the laboratory and fitted with pipettes of 60cc. capacity, may be obtained from Geiszrer of Bonn and perhaps also from other makers. The construction and use are fully described by РЕттевзом ?), Sonpen®) and Perrerson & Patmauisr*), to whose papers | must refer. In the figure 5 on p. 347 a modification is shown adapted for use when travelling and on board ships. It differs only in arrangement and points of detail from the original Perrerson- apparatus. Whereas in the laboratory petroleum is the most suitable fluid for the index of pressure, it must be replaced on board ships by the more viscous paraffine-oil, and at the same time the index must be made as short as possible (about 2 mm.). When these precautions are observed, and the apparatus is suitably orientated with regard to the rolling or pitching of the ship it will be found possible to make accurate determi- nations when the movements are not too violent. The following general hints with regard to the performance of the analyses and the possible sources of error may perhaps save others some of the trouble I have myself experienced. The waterbath must be thoroughly mixed before each reading of the burette. The best way of doing this is to force a continuous stream of air-bubbles slowly through it. The reading of the burette is facilitated by applying a simple lens mounted in a quadrangular piece of wood of suit- able dimensions (see fig. 5, m). - JoHansson: (Skand. Arch. Physiologie Bd. 8. 1898 р. 93) gives the probable error of one analysis as 0.000425°/o. He has modified and enlarged the apparatus and thereby diminished the probable error to 0.0002 б/о, but so great an accuracy is rather difficult to obtain and cannot at present be considered necessary for h\drographic purposes. Zeitschr. anal Chemie Bd. 25 p. 467. Ibid. Bd. 26 p. 592. Zeitschr. für Instrumentenkunde 1889 p. 472. Ber. d. deutschen chem. Ges. 1887 p. 2129. w > > 346 The gas-burette must always contain a litle moisture, but care should be taken to avoid water in the narrow graduated part. Before a series of CO,-determinations the apparatus must always be tested by passing a sample of air several times to and fro between the burette and the absorption-pipette and seing that the volume does not alter. If it does, the apparatus is either not air-tight, or else the soda-lye absorbs or gives off gases. This latter is not unfrequently the case when the temperature or the barometric pressure, or both, have varied considerably since the last analyses. If the fluid is not com- pletely saturated with atmospheric air, at the pressure and temperature obtaining, it will give off or absorb (according to the circumstances) minute quantities of air during each analysis and thereby vitiate the results. Freshly prepared solutions of sodium-hydrate are always greatly supersaturated with air. The best remedy is to draw off the fluid into a large bottle and shake it vigorously for some time before recharging the apparatus. If, as in my apparatus, the two bulbs of the absorption- pipette are connected by rubber-tubing it is very easy to empty them, but the rubber introduces a new source of trouble viz., that the soda-lye may in the course of time dissolve a little sulphur and thereby acquire the power of absorbing minute quantities of oxygen. A slight yellowish tint indicates this state of affairs and such solutions must be immediately renewed. If the narrow part of the burette is graduated, as it ought to be, in 1/10000 parts the difference between the two readings gives the tension directly, and it is unnecessary to apply correc- tions even if the original volume is not exactly 10000. If great accuracy is desired, and especially if the determinations are made at greatly varying temperatures, it becomes necessary to make allowance for the varying tensions of water-vapour and Fig. 5. a graduated gas-burette, b compensation-burette, с absorption-pipette, d index of pressure, e, f, 9 three-way-taps; connection is established between the burettes and the index of pressure, / screw for the final adjustment of the pressure, 7 stand for the mercury-pipette, when the air has to be forced into the absorption-pipette, % ditto, when the apparatus is closed, Г air- bubbles mixing the water-bath, m lens for reading the burette. 348 barometric pressures. Let a determination be made at the barometric pressure of 740 mm. (P) and the temperature of 15° (tension f— 13 mm.), then the real tension of CO, (6) is calcutated from the observed tension (9'— 2.3) by means of the formula EST | 9 = 760 x 0 | or, in the terms of the example, een à eV 760 Ul 4 The Chemical Theory of the Tension, The chemistry of the carbonic acid in seawater appears to have been verv puzzling to the earlier investigators, and the problem has only been solved in comparatively recent years, through the labours of Tornoe’), Dirmmar?) and, especially, Haweerc *). Independently of these authors, SchLorsına ) appears to have had a clear and correct conception of it. When the several mineral components of seawater are carefully determined it is seen that the bases (Na, О, CaO, MgO) are slightly in excess of the acids (HCl, H,SO,) that the water is in reality alkaline. This was discovered by ‚ so Dırrmar (р. 20), and, at about the same time, Torxör directly observed the alkaline reaction on litmus and rosolic acid. Tornör found out, further, that the surplus alkali is combined with carbonic acid, and he devised an excellent method for the- quantitative determination of the carbonic acid and the alkalinity, viz. to äcidify a portion of water with normal sulphuric acid, to boil off the carbonic acid in a suitable apparatus, collecting the separated gas in normal baryta-water. After the boiling the quantity of carbonic acid is titrated in the baryta-solution, 1) The Norwegian North-Atlantic Expedition 1876-78. Chemistry. 2. On the Carbonic Acid in the Sea-Water by Н. Tornoe. 2) Challenger Reports. Physics and Chemistry 1. Report on the Com- position of the Ocean-Water by У. Отттмав. 3) Om kolsyran i hafsvattnet af AxEL Hamperc. Bihang К. Svenska Vet.-Akad. Handlingar Bd. 10 Nr. 13. 1885. p. 31—50. *) Sur la constance de la proportion d'acide carbonique dans l'air par Tu. SCHLOESING. Comptes rendus 1880. T. 90. р. 1410. 350 while the alkalinity is determined by titration of the surplus acid in the sample of water. Tornde expressed his results with regard to the alkalinity, as well as to the quantity of carbonic acid, in units of carbonic acid, and he has been followed in this respect by all subsequent authors. The term alkalinity in the quantitative sense means therefore the quantity of carbonic acid (now as a rule given in cubic-centimeters) necessary to convert the surplus base in 1 liter of seawater to normal carbonate. Tornöe found as mean values for the tract of the North- Atlantic investigated by him: IY eme que 52.78 mgrs. = 26.86 сс. of CO, Total quantity of CO,... 96.42 mgrs.!) = 49.07 сс. The quantity of carbonic acid is insufficient to convert all the alkali present to bicarbonate but greatly in excess, on the other hand, of the amount necessary for normal carbonate. Tornoe, therefore, was of opinion that seawater contained a mixture of normal with bicarbonate, but that no trace of free carbonic acid could possibly be present. Accordingly, he supposed that the water must absorb carbonic acid from the atmosphere. This last-mentioned supposition was disproved by Drrrmar. This Author prepared an artificial seawater (op. cit. p. 109) by dissolving suitable quantities of chloride of sodium and sul- phate of magnesia and adding a solution of magnesium- bicarbonate. The alkalinity corresponded to 53.54 mgrs. of CO, per 1., and the water was found to contain 104.5 mgrs. of CO, (рр. 114—115). This water was shaken repeatedly; each time with 5 volumes of fresh air. After such treatments the quantity of carbonic acid was found to be 1) Dirrmar, who afterwards tested the method, found that, as a rule, the results proved 1—2 mgrs. too high (op. cit. p. 107). ———— 391 n= 0 3 6 9 СО 1085 1999.50: 94.8 >. 1,907 Difference 5.2 5.0 3:6: The water continued to give off carbonic acid, and Dirrmar clearly saw that this must must mean that the dissolved bicar- bonate possesses a tension of dissociation. Опр. 212 he calculates the tension produced in the air, with which the water was shaken, and find it to be 5.7, 5.5 and 3.9 ten-thousandths of an atmosphere respectively’). Though these figures indicate a steady iowering of the tension Dirrmar calculated their mean — 5.0 and took this to be the tension of dissociation for the bicarbonate present in his artificial seawater, irrespective of the quantity of bicarbonate as compared with that of normal carbonate. Dirrmar Was of opinion that, if the tension is only kept below this value, the bicarbonate will continue to give off carbonic acid, and he hoped «before long to be able to for- mulate the exact conditions of stability in seawater-bicarbonates as they exist when dissolved in real seawater, and amongst others to decide the question whether in this process they quite directly tend to become normal and do not perhaps more directly gravitate towards the state of sesqui-carbonate» (op. 28. 9.212). As will be seen from the following this view of the question is fundamentally erroneous. One of the two chief factors on which the tension depends is the relation between the quantities of bicarbonate and normal carbonate present in the solution ?). In Encyclopædia Britannica (vol. 21 р. 612) Drrrmar has published some further experiments concerning the tension 1) There must be an error somewhere in DiTrmars determination or calculations. He seems to have forgotten that the shaking with 5 volumes of air was repeated thrice between every two determinations of the quantity of carbonic acid. At least I find the tension in each case to be exactly 1/3 of the value given by Dirrmar. *) The influence of the other factor, the temperature, was correctly recog- nized by Drrrmar, though he did not determine it experimentally. 352 found in seawater. They are made, as before, by determinations of the quantity of CO, remaining in the water after repeated shakings with air. The figures, however, do not quite agree, but Torman (Journ. of Geol. vol.7, 1899 р. 610) has picked out «those that seem to correspond best with each other» for the construction of curves. These curves (as well as the. figures themselves) represent the tension as being 0 at temperatures up to 2°, the quantity of carbonic acid being at the same time double that of the alkalinity, and, even at 25°, the quantity corresponding to a tension of 0 is not less than 1.6 >< the alkalinity! These experimental results are in accordance with Dirtmars theoretical conceptions as given above in his own words, but they are absolutely incompatible with those of Тотмак, who nevertheless proceeds to build upon them a very elaborate hypothesis concerning the interaction between the ocean and the atmosphere. That they cannot be correct will appear from the following experiments by Hampere and myself. HamBeRG in a series of experiments conducted a stream of air with a constant percentage of CO, through samples both of pure and diluted seawater, until equilibrium was attained, a method exactly the reverse of my own. The results are tabulated as follows: — |Alkalinity 'Сс. of CO, | SR of CON pen per liter 100 8 Tension 2/00 ture a a В 35.13 26.96 0 49.11 lié 27 0 EE 1828 10 47.12 175.0 | 20 44.49 164.9 26.58 20.26 0 37.40 184.7 | 27 10 36.30 179.3 20 39:23 174.0 17.78 13.47 0 26.03 \ 2.7 0 25.88 J 133,1 10 24.83 \ а 10 25.01 уче: 20 24.23 180.1 | ] я ae, er ФД асы 353 This table shows that the quantity of CO, decreases considerably with the rising temperature (or, in other words, if the quantity had been kept constant the tension would have risen) and that the quantity of carbonic acid relative to the alkalinity — the saturation — increases with the dilution. These important facts are rendered intelligible by looking at the whole process from the point of view of chemical mass-action, set forth by Сотовеве & Waace. If two substances, A and B, can give rise by their mutual reaction to two other substances, A, and Б,, then, if definite quantities of A and B are mingled, a mixture of all four sub- stances, A, A,, B and B,, will result. In the state of equili- brium the numbers of molecules of A is dependent on the numbers of the other molecules, and these cannot be augmented or diminished unless the number of A-molecules increases or decreases accordingly. In the case of seawater we have the surplus base and the carbonic acid in definite quantities, and hence a mixture must always be present of a b С 4 free base normal carbonate bicarbonate free, dissolved carbonic acid. Hameere has re-tabulated his experiments in accordance with this view, calculating the quantity d from the percentage of CO, in the current of air and the physical coefficient of absorption}, and disregarding а which he considered to be insignificant. If the alkalinity is called « and the total quantity of carbonic acid 0, while 6 and с are taken to mean, as above, the quantities of CO, present as normal and bicarbonate, respectively, we must have: = 2a — (P — d) and c=ß—(d-+b) 1 The coefficients of absorption for carbonic acid in seawater were not experimentally determined, but HAMBERG deduced them from SETCHENOWS experiments on solutions of pure chloride of sodium. XXVI. 93 354 Tp. a В | b с 4) 0 | 13.47 | 25.98 1.38 24:18 | 0.42 0 | 20.26 37.40 3.52 33.48 | 0.40 0 | 26.96 | 49.23 5.07 43.18 | 0.38 10 | 13.47 24.92 | 231 22.32 0.29 10 20.26 36.30 4.49 30.54 0.27 10 | 26.96 47.12 7.06 39.80 | 0.26 20 | 13.47 24.23 2.94 21.06 0.23 20 | 20.26 35.23 FEES 29.50 0.22 20 | -26.96 44.49 9.64 34.64 0.21 The influence of dilution as well as the temperature is now easily understood. Dilution will disturb the equilibrium, because a decreases whereas d is slightly increased, and hence a number of molecules must pass from the state of normal to bicarbonate. A rise in the temperature, on the other hand, diminishes the coefficient of absorption and thereby lessens d, whereas 4 remains unaltered. The result is that a number of molecules must pass from bicarbonate to normal carbonate ?). Through the experiments of Hampere it has been estab- lished as a fact that there exists a definite relation between the alkalinity, the total amount of carbonic acid, the temperature and the CO,-tension of seawater. Any one of these quantities is wholly defined by the other three. It is, however, impos- sible to calculate anything with accuracy from Hamperes tables, because his experiments are too few in number and because he has in all of them maintained a constant tension of 2.7. If in the same sample of water and at a constant tempe- rature a series of CO,-tensions are produced and accurately 1) I have altered all the figures in HAMBERGS table from grms. to cubic- centimeters. *) HAMBERG rightly supposed that a rise in the temperature has, likewise, a diminishing influence upon the affinity between the alkali and the carbonie acid. ss. nn. алая ss à. du LES ЧУ — = eee oe) ee nd Lu ske d 355 measured, together with the corresponding quantities of carbonic acid, and if, further, the physical absorption of carbonic acid in the water is exactly known, it ought to be possible to ascer- tain by calculation, on the basis of the known laws of chemical mass-action, the real nature of the alkaline substances in sea- water and the combination of carbonic acid with them. I have therefore resumed the problem and made several series of experiments with a «standard»-seawater from the North- Atlantic, viz. 1. An experimental determination of the physical absorp- tion of carbonic acid at different temperatures. 2. A series of determinations of the total quantities of carbonic acid together with the corresponding tensions at a constant temperature. 3. Determinations of the variations of the tension with the temperature, while the quantity of carbonic acid remained unaltered. | 1. The coefficient of absorption of carbonic acid was determined in water that was sligthly acidulated by means of a few drops of muriatic acid (20 °o). This slight alteration of the concentration has no perceptible influence upon the absorp- tion, but it neutralizes the alkalinity and prevents the binding of CO, by dissociation of some of the «insignificant» components of seawater. The acidulated water was completely saturated with carbonic acid at the barometric pressure obtaining and at a known temperature, which was kept scrupulously constant during each determination. The quantity absorbed was determined by evacua- tion of 15—23 grms. of the water in the mercury-pump and subsequent analysis. For the reduction of the quantities of water weighed to cubic-centimeters, at the temperature of the experiment, I utilized Dırrmars determinations (Challenger Reports, Physics and Chemistry vol. 1, p. 74). 23* 356 By this method I found that 1 cc. of seawater (salinity 35.19 °/oo) absorbs at a tension of 760 mm. (dry pressure) of carbonic acid ates Osos 1.412 cubic centimeters 6.4 ° 1.119 — — 1700 0.853 — — 24.02 0.659 — — By means of these results the absorption-curve was con- structed, and from this curve were the following values for the absorption from one degree to another of temperature obtained by graphical interpolation. Соей. | Coeff. | | Coeff Тр. | of abs. | Тр. | of abs. | Тр of abs a | a | | a ER D nn аи oe tar 10 M0 ST 202 Ours 11635 hile А Frot 28, 1.30 122 Dire 0.69 £ ae 13° | 0.90 | 23° | 0.675 ’ ER ES ER 0.875 | 24° | 0.66 | NN Et 15°| 05 | | $ 6° 1.13 16° | 0.82 72 | 12085 17% | 0:80 8% 106 ‘|’ 18° 1.9. 0:775 Gees |e 65025; Mei 19ST Me 0:75 If my figures are compared with those calculated by Ham- BERG from determinations of the absorption in solutions of pure chloride of sodium, it will be seen that the similarity is remark- ably perfect. a (74 calculated found by HAMBERG 02 1.42 1.41 LO 0.98 0.99 202 0.77 0.73 For all ordinary purposes I do not think it necessary 10 make allowance for the variation of the salinity unless it falls below 32°/o. The allowance for diminished salinities may be 357 approximately computed from Намвевсз figures. He finds that if the salinity is diminished by the addition of distilled water from 35.1 to 26.6 or 17.8%/00 the coefficients of absorption must be multiplied by 1.05 or 1.10 respectively. 2. The tensions at 15° of samples of the standard water, containing varied quantities of carbonic acid, were determined, according to the method described above, by shaking with air and subsequent ana- a lysis in the Harvane-apparatus of this air. The determination was made twice with each sample of water. A recipient (6 on the adjoined figure) of 225 ce.’s capacity, provided with two stopcocks, was there- upon filled with the water; care being taken to avoid loss or absorption of car- bonie acid. This recipient was connected with the ordinary recipient а of the mer- cury-pump containing 10 cc. of decinormal muriatic acid. When this had been evacua- ted the tap с was opened, and the gas now liberated pumped out and collected. The quantity of carbonic acid in the collected gases was determined by analysis, and Fig. 6. the mixture of seawater and muriatic acid was titrated with baryta for the determination of the alkalinity. The alkalinity was found to be remarkably low, viz. A= 22.72 ce. of CO, per 1. and I thought at first that | must have com- mitted an error in the determination. A repeated determination of the normal acid, according to the extremely accurate method described by Sørensen"), and a revision of the whole method 1) «Ueber die Anwendung des normalen Natriumoxalats in der Massanalyse». Fresenius’ Zeitschr. f. analyt. Chemie Ва. 42 р. 333 and р. 512. 358 showed however that the result was substantially correct, and the following experiments will show that it is also in perfect agreement with theory. The following table gives the values for the tension 0, the total quantity of CO, present in 11. of the water В, the quantity of free carbonic acid d, the quantity of carbonic acid combined with the alkali B—d =f, the difference between this quantity and the alkalinity or, in other words, the quantity of CO, combined to form bicarbonates В — А — y, and, finally, т лев the saturation proper and the approximate saturation A A В В D Ces LR 4 and | are given in the adjoined curves. | | | Saturation Approxim. S. Tension Total CO,| Free CO,B — d= | 8—А= В | B 9 В d В | y | A A | | | | | 07...) 3345 | 0.055 | 33.39 | 10.67 1470 | 1.472 1.15 | 36.69 | 0.0975 | 36.59 | 13.82 1.611 1.615 15 | 37.79 | 0.1275 15537866 в 1994 1 658 1.663 2.95 | 40.98 | 0.2505 | 40.78 18.01 1.792 1.803 54 | 48.78 | 0.455 | 4332 | 20.60 1.906 | 1.927 13.91 A614 1.180 44.96 22 24 0 21,929 2.035 295 | 48.76 | 2.520 | 46.24 |: 23.47 2.085 | 2.16 352 | 83.36 | 29.90 | 53.46 30.74 2.353 3.668 As already pointed out by Hansere the quantity of alkali present as free base must be extremely small and negligible, and the reaction between the bases and the acid may be looked upon as a reversible interaction between normal carbonates and free carbonic acid. It follows from well-established chemical laws that all the bases of the seawater must form carbonates and take part in the reaction, but it is equally certain that they cannot do so to the same extent, owing to their varying quantities and affinities, and there are good reasons for believing, with Drrrmar, that the alkalinity is almost exclusively made up 1) This last-mentioned quantity is called the saturation by several Authors. бивни _—— Tee, EN Е 359 Fig. 7. 360 by carbonate of lime and magnesia or, in other words, by the divalent and not by the monovalent bases. This contention can be tested by computation from the experimental data given in the table. If the reversible process is represented by: II II PÉDAGO STIER: the theory of chemical mass-action demands: (a — a) (1 —2) x = Constant II where а is the equivalent weight of H, СО. and 1 of RCO, whereas x is the quantity of bicarbonate formed. а — x is consequently the equivalent weight of carbonic acid remaining free, and, if we substitute the gas-volumes for the equivalent weights, we have: Le en oa Tension >< Coefficient of absorption 10000 where y is the quantity of CO, If we further take x = 5, in 11. of water actually combined with the normal carbonate to form bicarbonate, we get: a|A—y) y By means of this formula I have computed the value of => C from the experiments of the, table. | | Tension | y C | y 9 | observed | calculated 0.7 10.67 0.0071 | 10.82 1215 13.82 | 0.0629 | 13.60 1.5 14.94 0.0668 | 15.01 2.95 18.01 0.0655 18.02 5.4 20.60 0.0472 | 19.88 13.9 29 4 2 О 21.33 29.5 23.47 neg. 22.15 Average of four determinations 0.0655 361 The degree of accuracy of the tension-determinations is not more than 0.1, and the values found for С up to and including the tension of 2.95 must therefore be said to corre- spond in a remarkable degree, but at the higher tensions the constant rapidly declines and has become negative at the tension of 29.5. At the low tensions the result of the experiment is in striet accordance with the theoretical assumption, so that we may regard the loose carbonic acid as combined exclusively with carbonates of divalent bases, that is with lime and mag- nesia. At tensions above 3.0 the quantity of loose carbonic acid becomes greater than that claimed by the theory, and above a tension of 29 it exceeds the normal carbonate. In order -to explain this remarkable phenomenon we must bear in mind the extreme complexity of the seawater-components and especially the small quantities of weak acids, boracic, phosphoric, arsenic etc., that are found in it. The salts of these weak acids must necessarily be partially decomposed by the free car- bonic acid, the quantity and tension of which being thereby diminished 1). 1) During the writing of this chapter I began to suspect that there might be some connection between the alkalinity of the «standard» water and the excess of carbonic acid found at higher tensions over and above the quantities demanded by theory. If some weak (organic) acid is pro- duced by the decay of organisms the alkalinity will be lowered, but a certain tension of carbonic acid will, on the other hand, cause a disso- ciation of the salts of such an acid. In order to examine the point in question I determined the alkalinity of a sample of «standard» water poisoned, when being taken, with 1 gr. of sublimate per 1. It was found to be decidedly higher than that of the unpoisoned water, viz. 23.1, though the specific effect of sublimate upon the alkalinity causes it to decrease (the alkalinity of the standard water decreased from 22.7 to 22.0 upon the addition of 1 grm. of sublimate). The result indicates therefore that decaying organic substances may cause an appreciable decrease of the alkalinity of seawater, but the matter obviously needs further investigation. 0.0655, and by means of this the values of y may be compute ва» = к м _ ed 5 = > i < Ps == ø + nl zZ = Sø The mean of the four first values gives the constan FF SER pE CHE : >i ae In this manner the values given in the fourth column о the above table are obtained. EF By substituting 2 — A for y the equations fr ioe di (A—y,) LÉ and the analogous are transformed to (2, — AC — 24 — Bild, G,— AC = BA Bud, | which can be utilized for a theoretical determination of th alkalinity A. desirable on account of the abnormal value fou experimentally. We obtain by transformation 2 — (2,49, + Sgro) + née — 0 and the analogous equations from which are obtained the f lowing values for A 24.60, 22.99, 22.78, 21.32, 21.06, 22.77, Average 33.59 which agree sufficiently well with the figure found by direct determination 22.72 +). *) All the determinations of tension and quantity given above apply solely to the state of equilibrium between the carbonic acid and the bases of the seawater. I have net specially studied the velocity of the reactions implied when this equilibrium is disturbed, but I have reason to believe that at ordinary temperatures it is extremely slew. and that experimental errors are apt to occur when this point is disrecarded. The evidence in support of this view is as follows: Solutions containing bicarbonate of lime or Багуа are extremely difficult to evaeuate by means of the mereury-pamp. They continue tø | sive off minute quantities of carbonie acid fer 24 hours er møre. А rapid stream of CO,-free air ean be sucked through а sample 363 3. The influence of temperature upon the tension. Suppose that the tension of a water is determined at 15° and that it is thereupon cooled down to 0° in a closed vessel. If the chemical equilibrium remains unaltered by this process the quantity of free carbonic acid, as well as the alkalinity and the total quantity of CO,, will remain unchanged. But the same quantity of free carbonic acid in the water will, at the altered temperature, correspond to a lower tension on account of the altered coefficient of absorption: а — 10006 — 10000: Pence Go — Oi The formula indicates that if 4 is unaltered the tensions will vary in the inverse ratio of the coefficients of absorption. By an experimental study of the variation of the tension with the temperature I have obtained the following results: $ i | Temp. 7 Temp. | A A = | Correction | | Br Г ae, 0° 1.4 6.4° 1.75 75 0 f0.4° 1.6 15.0° 2.75 2.6 +0151 9, \0.8° 1.7 15.0° 2.75 + 0.05 0.4° 1.6 24.0° 4.1 3.35 — 0.75 f0° 2.6 20.0° 5.4 5.0 + 0.4 \ аз \0° 17.7 20.0° 34.2 33.9 +03) 6 5° 8.9 23.0° 151 | 147 +- 0.4 6.7° 1.8 23.8° 3.6 2.95 |.+0.%5 of seawater for many hours without causing any appreciable decrease in the tension. It cannot be doubted that the free carbonic acid is by this process rapidly removed, but if we assume that it is very slowly renewed by breaking up of the bicarbonates the phenomenon becomes quite intelligible. The results published by Drrrmar in the Encyclopedia Britannica must be explained in this way. Drrrmar found the quantities of carbonic acid corresponding to low tensions of the gas much too great, simply because the water did not, in his experiments, attain the state of equili- brium, and this explanation also accounts for the diserepaney between his several determinations. 364 The table indicates clearly that the chemical equilibrium is altered in such a manner that the affinity between the carbonic acid and the normal carbonates becomes less, and the tension consequently greater, at higher temperatures. The four last experiments, cited in the table, in which waters of very different tensions have been subjected to the same rise in temperature, show that no proportionality exists between the tension of the water at O° and the increase caused by an increased temperature. On the contrary, a certain rise in temperature seems to cause an additional increase of a certain amount in the tension, irrespective of the original tension of 0,6 DEZE 4° 6° 85° 200 722 208% 1625 182, ZOO eee the water. It does not зеет probable, that this rule will hold good for all tensions of carbonic acid, but it appears from the table that it has rather a wide range of application, and 1 therefore venture to express the results of the experiments in the form of the adjoined curve and table, by means of which the tension of a seawater-sample, observed at a known tempera- ture, may be calculated for any other temperature between the limits of 0° and 24°, provided the tension at 0° is not lower than 1.0 and not higher than 15. The table shows for every degree of temperature between 0” and 24° the additional increase in tension с, the coefficient D dé dr Ze ЧИ die an hs is À do mil de Dot Us dé de ЧЕРЕЗ РОУ at à 369 of absorption « and the logarithm of this last quantity. It is used according to the formula Ort Or, RR (ei Cy) a Cty Пр с 7 log. « тр. € a log. @ | Tp € a | log. «a m =: Se —— — ——— = —— 0° |0 141 0.1492 | 10° | 0.05 | 0.59 | 9.9956 | 20°| 0.32 | 0.73 | 9.8633 12 10 | 1.35 | 0.1308 | 11° | 0.06 | 0.96 9.9823 | 21° | 0.38 | 0.71 | 9.8513 2° |0 | 1.30 | 0.1140 | 12° | 0.08 | 0.93 9.9685 | 22° | 0.45 | 0.69 | 9.8388 3° | 0.01" | 1.25 | 0.0969 | 13° | 0.09 | 0.90 9.9543 | 23° | 0.52 | 0.675 | 9.8298 4° | 0.01 | 1.21 | 0.0828 | 14° 0.10 | 0.875 | 9.9420 | 24° | 0.60 |066 | 9.8195 5° | 0.02 127 | 0.068 115° | 0.12 0.35 | 9.9294 | 6° | 0.02 | 1.13 | 0.0531 | 16° | 0.15 | 0.82 9.9138 | 7° | 0.03 | 1.095 | 0.0394 и 0.19 | 0.80 9.9031 | 8° | 0.04 | 1.06 | 0.0253 | 18° | 0.22 | 0.775 | 9.8893 | 9° | 0.04., 1.025: 00107. 19° | 0.27 |0.75 4 9.8751 || Example: Given the tension of a water at 20° — 34. Sought its tension at 5°: Oxo == 3.4 C0 == 0.32 9,0 — Cop = 3.08 log. (9.0 — C0) — 0.4885 log. (20 == 9.8633 0.3518 log. a; = 0.0682 Ben) 10 0.2836 ds C5 = 0.02 Ge los It would of course be possible to treat the influence of the temperature upon the tension theoretically and to determine the equation of the reaction-isochore, but I do not think the experimental data, so far obtained, sufficiently numerous or, indeed, sufficiently accurate for such treatment, and I therefore 366 prefer to confine myself to the above remarks and to the curve and table which are purely empirical. By means of the constants determined in this chapter, viz. The coefficients of absorption, the constant of dissociation at 15° and the additional corrections for the temperature, it ought to be possible to utilize the determinations of alkalinity and total CO, in seawater, that are found in literature, for the purpose of tension-determinations. For several reasons | cannot, however, recommend such a course. Firstly because my «standard» seawater has proved itself to be, in the course of the investigation, rather abnormal with regard to the alkalinity, but still more so, because the older determinations are rather unreliable. The alkalinity is, as a rule, very accurately deter- mined, but it is by no means certain that the quantities of carbonic acid are always directly comparable with the alkalinity. Rather often, I think, have the cubic-centimeters or milli- grammes of CO, been slightly different from the corresponding units for the alkalinity, and even very slight differences of this kind will prove disastrous for a computation of the tension. 1 am inclined to think that some error of this kind must have infected the otherwise so remarkably accurate experiments of Hamperc. At least they do not agree, when treated theoretically, either with my own or indeed among themselves. Nearly all the investigators have stored the water-samples for some time before analysing them, and we cannot be sure that they have avoided infection or diffusion of carbonic acid either to or from the atmosphere. The water-samples of the Ingolf-Expedition were certainly examined immediately, but Knupsen expresses the opinion that the values of the quantities of carbonic acid found are inaccurate, owing to absorption in the analysis-apparatus. (The Danish Ingolf-exp. Hydrography p. 34). 367 If direct determinations of the carbonic acid, or other gases, in seawater are to be made in the future I must recom- mend the use of the mercury-pump as the only really accurate and convenient apparatus for the extraction of gas. There can be no serious diffieulty in its adaptation for use on board ships. If my experiments are repeated with really «normal» sea- water and a final value obtained for the constant of dissociation the easiest, and for all practical purposes a sufficiently accurate, method of quantity-determination will be to determine the tension and alkalinity of the water and to compute the quantity by means of the formulas given above. The carbonic acid of freshwater. With regard to fresh- waters very little theoretical work has been done. The chief alkaline, and in most cases the chief saline component also, is carbonate of lime. Scxrorsine (Compt. rend. Т. 14 р. 1552, T. 75 p. 70) has studied the solubility of this salt in pure water and in water, saturated at varying tensions with carbonic acid, and has arrived at the following results. Carbonate of lime is soluble in water to a certain extent irrespective of the carbonic acid present — 11. of water at 16° is, according to ScaLozsıns, capable of dissolving 13.1 mgrs. of CaCO,*) — but beyond this the salt is dissolved as bicarbonate 1) ANDERSON (Proc. Roy. Soc. Edinburgh, vol. 16, 1889, р. 324) has determined the solubility of calespar, coral powder and amorphous cal- cium carbonate in distilled water and found that 1 liter dissolves 25.1, 28.5 and 248 mgrs., respectively. Though his results are perhaps vitiated by atmospherie carbonic acid and therefore too high, I have no doubt that SCHLOESINGS figure is too low. CaCO, is certainly not less soluble than Ba SO,. It is probable that SCHLOESING has experimented upon crystalline carbonates and that, on this account, his results are not directly applicable to solutions of the amorphus lime. 368 by the action of the carbonic acid. Scxtorsine found out the following empirical formula: ат. — Ку in which æ stands for the tension of CO, expressed in atmo- spheres and y for the quantity of CaCO, dissolved, whereas m and № are constants. For carbonate of lime he found m = 0.37866 and k = 0.92128, whereas for carbonate of Багуа m was = 0.38045 and k — 0.534726. In view of the close resem- blance between the two values for m SckLossıns expressed the opinion that this constant is of fundamental importance and will hold good for all carbonates of small solubility. | have not myself studied the relations between the quantity and tension of carbonic acid and the alkalinity of freshwater, but I am of opinion that the same laws will hold good as those found for the seawater. Where no other base, but CaCO,, is present, the simple dissociation-formula for bicar- bonates of divalent bases must govern the process up to very high tensions. I have made a single determination of the influence of rising temperature upon a tension which was indeed very high previously. DRAN A, | Тр. I 6, GET) FR | | | | du Bras see es 2.59 f 43 20.2 | 74 75.5 | 143 | The tension at the higher temperature agrees very well with the calculated figure, and it appears therefore that by such high tensions the alteration of the chemical equilibrium, which no doubt takes place, has no perceptible influence on the tension. 1) The values of а are taken from Вонв. Ann. der Physik und Chemie. Neue Folge Bd. 68. 1899, p. 504. OP PSS NE PNA OS m CE 369 The theoretical results of the present chapter may be summarized as follows: The alkali in seawater consists almost exclusively of car- bonates of alkaline earths, especially of lime and probably in a less degree of magnesia. To a certain extent these carbonates are chemically combined with carbonic acid, and bicarbonates are thus formed. The tension of the water at a given tempe- rature depends upon the relation between the quantities of bicarbonate and of normal carbonate, and up to a tension of about 3 (at a temperature of 15°) the process is in perfect agree- ment with the theoretical dissociation-formula. At tensions above this point secondary processes come into play. These secondary processes involve the chemical combination of more carbonic acid than demanded by theory, and they most probably consist in the partial replacing of certain weak acid by carbonic acid, in their salts. The tension of a given seawater rises with the temperature, chiefly because the coefficient of absorption and consequently the tension corresponding to a given quantity of free carbonic acid is thereby altered, but also, partly, because the affinity between normal carbonate and free carbonic acid decreases with the rising temperature. XXVI. > neg The Influence of the Soil upon the CO,-Tension of Freshwaters. Investigations in Greenland. The freshwaters on the Island of Disko in Greenland are almost exclusively surface-waters, directly derived from the rain or from the melting of the snow and ice. The obvious reason for this fact is that the mean temperature of the year is below 0 and that, consequently, the ground is permanently frozen from a depth of less than 1 m. downwards. The very numerous rivers and brooks are of two different kinds, viz. The glacier- rivers, obtaining the bulk of their water-supply from the glaciers, and the ordinary rivers and brooks, depending solely on the rain, the melting snow, and, certainly, to no small extent on the melting of ice in the ground. The water of these last-mentioned rivers is almost always perfectly clear, while the glacier-rivers are extremely turbid and of a red, almost brick-red, colour, caused by the enormous quantities of débris which they hold in suspension and carry to the sea. Organic life is scarce in the ordinary rivers and practically, perhaps absolutely, absent in the glacier-rivers, though their temperature, near the mouths at least, rises very nearly to that of the atmosphere. Both kinds of rivers cease to flow during the winter. The height of the island varies from about 700 m. in the South to 2000 m. in the North, and as its area is only about 8300 sq.km. nearly all the rivers have an extremely rapid current, and not a few of them consist of an unbroken series of waterfalls. = nn. 371 It follows from what is here stated that every particle of water is almost continuously exposed to the atmosphere. It comes down as rain or snow, it oozes through at most 3 feet of loose earth, very often devoid of organic life, and then runs and falls in shallow streams into the sea. Considering this, one might reasonably expect that the tension of the carbonic acid in these waters would be equal to that of the atmo- . sphere, and it is a little surprising to find that this is far from being the case. As already mentioned (p. 337) the quantities of carbonic acid present in the air of Disko were extremely high: 4, 5 or even 6 tenthousand-parts. The tension of the river-water was always far below that. Instead of citing the whole series of my analyses I prefer to give some typical examples: 1. In a spring coming out of a terrace near the sea and showing a temperature of 3.1° the tension at the source was found = 0. 2. In a glacier-river rushing down a thousand feet, mostly as foam and dust, a tension of 2.5 was found. The temperature was 7.1°. 3. It often happens in calm weather that the freshwater from a glacier-river spreads out over the surface of the sea in a very thin layer, easily distinguishable by its colour and opaqueness and somelimes stretching several miles out. In such a layer of perfectly fresh water I once examined the tension of carbonic acid and found it by two analyses 2.5—3 while, at the ‘same time, the tension of the atmosphere was found = 6.5—7. It cannot be doubted that the water under the circumstances obtaining in examples 2 and 3 must absorb large quantities of carbonic acid from the atmosphere. But why does not the tension rise higher ? Only one explanation is possible. The carbonic acid absorbed must be chemically combined with some substance in 24* 372 the water, and this substance must moreover be present in, practically, infinite quantities, because it would otherwise very soon be saturated with carbonie acid at the tension of the atmosphere. | Such a substance is found in the rocks above and through which the water flows and the particles of which it holds in suspension. Almost the whole of Disko is basaltic!), and the carbonic acid, as the stronger of the two, tends to replace the silicic acid in its salts. In this particular instance the basalt is decomposed by the formation of carbonate of lime and free silicic acid. The phenomenon has been investigated by Bıscuor (Lehr- buch der chem. und phys. Geologie, Bd. I, 2. ed. Bonn 1863) who has made several very convincing experiments. If for instance a stream of carbonic acid is conducted through a solution of silicate of potassium or sodium a con- siderable quantity of carbonate is formed, but the decomposition of the silicate never becomes complete. A state of equilibrium will be attained in which acid silicates as well as carbonates are present (p. 31). Silicate of lime, suspended in water, is very readily decom- posed by a stream of carbonic acid, and a precipitate consisting of CaCO, and free silicic acid is formed (p. 36). Silicate of magnesia on the other hand is not in the least affected by carbonic acid (p. 37). In perfect accordance with the experiments Bıschor found that basaltic rocks, of which silicate of lime forms the chief constituent, very often show effervescence of carbonic acid when treated with dilute muriatic acid. This effervescence is an important sign of the decay of the rocks, and it is sometimes *) On the southern and eastern coast of Disko gneiss and sedimentary rocks with coal-beds are found. I have only examined waters from the basalt. 313 present before the decay is in any way visible to the eye!) (p. 46). The presence of carbonates, indicated by the reaction, must of course be due to the carbonic acid of the water oozing through the rocks. In almost all regions, but the Arctic, this gas will be present in rather considerable quantities produced, as it is, mainly from organic sources, and its tension may rise to 3 per cent or even higher. It cannot be inferred therefore from Biscrors experiments (carried on at a CO,-tension of 100 %) or observations whether a certain tension of carbonic acid be necessary for the action on silicate or not, but at first sight it would seem probable that it was so. My determinations of the tension in Disko-waters show however that it is not, and reveal the fact that basaltic rocks will absorb carbonic acid down to a tension of less than 0.5 tenthousand-parts. All the observations I have made on the carbonic acid in Disko- freshwaters serve to confirm this conclusion. | Before I invented the shaking-method of tension-determi- nation | made some analyses of air-bubbles from the bottom of rivers and small ponds. A glacier-river very often forms a tract of comparatively level ground at its mouths, and by running over this is sometimes shifts its course from hour to hour. Considerable quantities of air become hereby enclosed in the loose sand of the bottom, and after some time tension- equilibrium will be established between the bubbles of air and the surrounding water. If this is at rest the tension may become 0, if it is rapidly renewed from above, the tension 1) Some Authors (EBELMEN: Ann. des Mines, ser. 4, T. 7, 1845 and Hunt: American Journ. of Sc. and Art. 1830) have held that all silicates must be decomposed by carbonic acid, but this opinion, on which Hunr bases some very fantastic speculations concerning the carbonic acid in the atmosphere, is entirely hypothetic and was dis- proved, several years before Hunr wrote, by BiscHor who found the effervescence of carbonic acid only in such rocks as contained silicate of. lime (oligoclase and anorthite) 374 will generally be somewhat higher. I have found a tension of 0 in the bottom of a little creek on the river Kuganguak, where the water was perfectly at rest. In the bottom of rapid- flowing glacier-rivers I have found varying tensions up to 3. The percentage of oxygen in the air-bubbles is generally a little below that of the atmosphere — 20.75 °/o. Peculiarly instructive are some analyses of air-bubbles from a very small pond, about 1 foot deep, which had, probably for a couple of months, been shut off from the Kuganguak. In this pond the bottom was covered by a thick and rather solid organic pellicle protecting the water of the pond from contact with the basaltic soil. The pellicle was covered with innumerable, small air-bubbles, a sample of which was collected and analysed. When the pellicle was removed bubbles of air could be col- lected from the bottom itself, and by means of a stick I suc- ceeded in collecting air-samples from a depth of about 1 foot. The analyses showed: CO, 000! O,%o | Тр. ee | | Air from the organic pelliele......... 5 |: 2460: idea | | à | УЕ. Rn (ee 20.83 | a wo samples of air from the bottom... Ц 2 20.07 J 11 Air from the depth of one foot....... | 7 Г | Though assimilation, as seen from the percentage of oxygen, was distinctly preponderant over respiration in the water of the pond the tension of carbonic acid was hardly below that of the atmosphere, while in the basaltic bottom it was much lower. In the deeper stratum organic life, probably bacteria, must, | suppose, have been the cause of the comparatively high tension of carbonie acid as well as the extremely low percentage of oxygen. The influence of vegetation on the tension of carbonic acid is shown by some analyses. Bogs are of very common vr EN 375 occurrence on the lower slopes of the mountains, and they are often intersected by brooks. If the tensions of carbonie acid in the latter are examined, at the points of their entering and leaving a bog, it will be found that a considerable rise is caused by the passage: LT eee — ——— = | Brook with numerous waterfalls just above а bog ..... .| 3 205 The same brook below the bog ....................... | 14 1949 The same brook below the bog, after heavy rain........ | 8 | 5,62 The rise may рагИу be due to the respiration of the roots among which the water flows, and partly to their secretion of acid which will combine with the alkali in the water and set free the carbonic acid. At the beginning of this chapter I stated, that almost all the freshwaters in Disko are surface-waters and gave the reason for it, viz. That the earth at a depth of less than 1 m. is frozen all the year round. The sheet of ice which thus separates the surface from the deeper strata, where the temperature is again positive, is certainly very thick, and it is absolutely inconceivable that water from the surface should find its way through it. In some places, nevertheless, water rises from the depth and forms the so-called «Unartut» or hot springs. The word «hot spring» must, however, not be taken too literally, for the temperature of some of them is not more than 2—6°'), but they are distinguished by their flowing continuously during the winter, when all other streams are dry or frozen. | have examined a spring on the south-coast ofthe Disko- 1) The hottest spring, known in Disko, was found by STEENSTRUP in Mellemfjord on the west-coast of the Island. Its temperature was 18.8° (Medd. om Grønland, Hefte 24 р. 287). 376 Fjord, formerly visited by Rink and also by Sreensrrur (Medd. om Gronland, Hefte 24 p. 299). . It rises vertically through several mouths, situated at the top of a slight elevation of the ground. At the time of my visit, ?Yvm 1902, the temperature varied in the different mouths from 11.33° to: 11.65°. Алик found in June 1849 12.5°, and Steenstrue on the ”/ix 1898 in the three hottest points 12°, 11.3° and 9° respectively, while on the following day, after some rain and snow, the highest temperature recorded was only 7° !). The water issues forth through fine sand, and in several places I observed bubbles of air, amounting I think to about 100 сс. each time, coming out of the. sand at regular and very short intervals (about every 15 seconds). From two points these bubbles were collected and analysed, and in addition the CO,-tension of the water was determined in the ordinary way. The air-analyses showed for the carbonic acid 0 and 0 and for the oxygen 14.47 and 13.64 °/o respectively. In two samples of the water a tension was found of 2 and 2.5 respec- tively. 1 explain the results in the following manner. From very deep strata a stream of water finds its way through the covering sheet of frozen rock and ice. I suppose that this rising must take place with considerable velocity through a narrow fissure or channel, as the spring comes up artesian-like through the loose earth above the ice, and because the temperature, sometimes at least, may be remarkably high. A portion of the water must, however, be stopped by the loose earth and attempt to flow along the surface of the ice in the ground; but thereby the ice will be melted and a sort of wide funnel, as shown in the diagrammatic figure 9, will be formed. 1) Giesecke (Mineralogische Reise т Grönland, Copenhagen 1878, р. 25) mentions an Unartok in Southern Greenland with a temperature of 40°. During his stay it began to rain, and in a quarter of an hour the temperature fell to 30°. The temperature of the hot springs in Green- land always seems to be lowered by rain-fall. 1 | f 377 In this funnel ordinary surface-water, flowing along the ice, must necessarily be collected and partly mixed with the hot water of the spring, and this accounts for the variability of the temperature, because the available quantity of surface- water is dependent on the state of the weather and will be augmented by rain in a short time. It is very improbable that the water of the spring itself should contain dissolved oxygen, as this gas is so easily combined with many minerals, but the surface-water is of course saturated with oxygen at the pressure present in the atmosphere. If gas-bubbles are formed!) and equilibrium obtained the oxygen-tension of such bubbles must Spring Fig. 9: correspond to a mixture of oxygen-free water with common surface-water. This is exactly the result of the analyses. At the depth where the bubbles are formed the tension of carbonic acid is evidently 0 but at the mouth of the spring it is about 2. This fact is not surprising, for at the mouth the water is mixed with more surface-water and with that portion of the surface-water which has just obtained a high 1) The formation of gas-bubbles indicates in itself that a mixture of hot water with cold may have taken place, because such mixtures, provided that each water was saturated beforehand with a gas (for instance nitrogen), will always be supersaturated and therefore liable to the formation of gas-bubbles. 378 tension of carbonic acid by passing between the roots of the abundant vegetation, surrounding the «Unartok». It may be safely deduced from the determinations that the water from the depth does not contain any trace of free car- bonic acid, and | venture to predict that, if this spring should be examined in winter-time, the temperature will be found to be higher, the tension of carbonic acid = 0, and the percentage of oxygen in the air-bubbles — if air-bubbles there are — very insignificant or probably 0. Summary. The general feature of the carbonic acid in the freshwaters of Disko is the influence of the soil. The basaltic rocks may rightly be characterized as alkaline; when moist they ahsorb carbonic acid from the atmosphere and, indeed, from any source, and they are capable of reducing the tension of the gas to 0 and consequently of dissociating bicar- bonates of alkalis and alkaline earths. This powerful influence is so easily observed because the climate in arctic. The organic production of carbonic acid in the soil is comparatively insignificant and altogether unable to mask the influence of the soil itself. Dissolution and Deposition of Lime by Natural Waters, The tension of carbonic acid in Danish freshwaters. In a country with a temperate climate and a fertile soil the influence of organic life upon the tension of carbonic acid n freshwater becomes overwhelming, and the other factors are often masked. Interwoven, as they are, with the roots and mycelia of plants, constantly burrowed by earthworms and other animals, full of organic remains on which the countless myriads of bacteria can prey, the upper strata of the ground are the source of an abundant production of carbonic acid. The numerous analyses of the atmosphere of the soil give ample evidence of this fact). The rainwater oozing through the ground and moistening particle after particle of earth readily takes up the carbonic acid formed and becomes completely saturated with it at the tension existing. But as a consequence the water acquires strong dissolving powers, and every grain of lime or alkaline silicate, met with, is attacked. At a certain depth, variable according to the nature of the soil, organic life decreases and thereupon almost totally ceases, and from this point downwards the tension of carbonic acid cannot increase further. It may become stationary or it may decrease according to the properties of the soil. 1) SacussE: Lehrbuch der Agrikulturchemie. Leipzig 1888, pp. 142—146. 380 | have made only a few determinations of the tension in springs and wells and all of these in that part of the country where the deep layers consist of limestone, while the upper strata are generally rich in this mineral, but they are sufficient to demonstrate the very high tensions that may obtain in waters which have oozed through limestone for so long a period that they must be supposed to be completely saturated with calcium- carbonate. re г Giant р | | OR Date Тр. | Tension | mgrs. | per liter Well carried down in the upper strata of | | the solid limestone. Water very abun- EIER N Pe SEE Og 26/9 02 | 10.0° | 1312) |13-+ 211 he same well. u... eee mec loue ORs) ОН О 13 + 194 Another well very near the first but not| | so deep. Yield of water rather small] 5/5 03 | 12.2° | 270 . ,| 13 + 279 | | | | 30/ с о N la Copenhagen, Water-works............ yee | Le | = И li 3/5 03 | 12.5° 60 13 + 157 Considerable quantities of Ca CO, are carried away by waters such as come from the limestone-rocks, and the spacious caves found everywhere in such rocks are thereby easily accounted for. At the same time the problem arises: Whither is this carbonate of lime carried, where and when is it deposited? ') The quantities of dissolved carbonate of lime are computed from SCHLOE- SINGS formula (given above р. 368) on the assumption that the waters were saturated with the salt at the tension found. It must however be remembered that it is uncertain whether the formula holds good for solutions of amorphous limestone, and that the figure 13 for the physi- cally dissolved Ca CO, is certainly too small. On seeing these high figures for the tension of waters coming from limestone I suspected that the rock itself, being of organic origin, might possibly contain bicarbonates and give rise to a tension of its own when treated with pure, CO,-free, water. I therefore tested my suspicion on fresh limestone, obtained from a quarry, and on pulverized shells of mussels, but the result was absolutely negative. The shells, as well as the limestone, did not contain any bicarbonates. 2 2 Å р 1 * 381 As shown in the preceding chapter basaltic rocks must have the power of precipitating CaCO, from the bicarbonate- solutions, because they combine with the free carbonic acid and constantly diminish the tension. In Denmark however, where basaltic rocks are not to be found, the dissolved carbonate of lime is not deposited, until the water arrives at the surface of the ground, where several causes will produce a diminution of the tension of carbonic acid and consequently the deposition of a corresponding quantity of lime. The most important of these causes is the atmo- sphere, towards which the surplus of carbonic acid readily diffuses‘). Well-known instances of this process are the petri- fying springs which sometimes give rise to extensive layers of amorphous limestone ?), but also the chalk-marl-deposits in many lakes owe their origin mainly to it. Not a few investigators have studied the formation of these last-mentioned deposits, but though many valuable observations have been made concerning the special forms of the deposits, the general problem involved seems to have been somewhat overlooked, and some of the papers published have, no doubt, done more to confuse the question than to solve it. 1) BiscHor (Lehrbuch ... I pp. 100—108) has made a series of experi- ments in order to investigate this process. He prepared solutions of bicarbonate of lime by saturating water with carbonic acid and car- bonate of lime, but he also experimented upon natural waters from wells. He found that all these waters deposited carbonate of lime, when atmospheric air was allowed to bubble through them for a sufficiently long time. It is remarkable, however, that the greater part of the free carbonic acid was thereby got rid of in a comparatively short time, whereas large quantities of air were often necessary in order to cause precipitation of the lime. In these cases the deposit was sometimes crystalline and continued to appear after the stream of air had ceased. I cannot satisfactorily explain these phenomena, but I think they must be due either to a formation of supersaturated solutions of Ca CO, or to the probably very small reaction-velocity for the dissociation of Ca H,C,O, as previously mentioned (р. 362). 2) See Biscuor: Op. cit. vol. I p. 545. 382 Taking a broad view of the matter we may contend that all the carbonate of lime is carried to a lake by the feeding streams and is either held in suspension or dissolved as bicar- bonate. Matter held in suspension in a stream will, of course, be almost totally deposited in a lake. With this mechanical deposition my argument has nothing whatever to do. In the lake two different organic processes are supposed to cause a deposition of dissolved lime. The first is the assimilation of plants by which carbonic acid is withdrawn from the water and combined to form the organic material of the plants, and through them the animals that prey upon plants. About the equivalent weight of CaCO, to the CO, thus combined in organic compounds (2.3 grms. of CaCO, for each gr. of СО.) will be deposited, provided the water of the lake be on the whole saturated with calcium- bicarbonate at the tension existing. But nearly all, and for the sake of argument I will presently suppose that all, this organic material is in due course again decomposed, whereby the car- bonic acid is completely recovered. If nothing else takes place this carbonic acid must redissolve all the carbonate of lime deposited. The second process is the formation of shells by mussels. These animals absorb calcium-bicarbonate, probably through the gills; they retain the monocarbonate, but the carbonic acid forming bicarbonate is liberated and will increase the tension of the water causing it to dissolve from the lime-deposits of the bottom, from dead shells and, indeed, from whatever source exactly the quantity of lime which the living mussels have taken from it. In the long run, therefore, organisms are altogether incapable of either adding to or diminishing the lime-deposits in a lake’), ') In a lake where permanent organic deposits are formed these may give rise to the deposition of 2.3 grms. of CaCO, for each gr. of carbonic acid deposited as organic material. The organic material that is not 383 “and we must evidently look for a cause which will not fix carbonic acid in some form or other for a shorter or longer period but will permanently displace it from the lake. This cause can be no other than the diffusion of carbonic acid which takes place between the water of the lake and the atmosphere. In order to show that this cause is amply sufficient to explain the formation of the lime-deposits in lakes I must go into a small calculation. Boar!) has defined as the evasion- coefficient of a gas from a fluid that quantity which leaves the fluid through 1 sq. ст. of the surface when the density of the gas in the fluid is 1, that is to say, when 1 cc. of the fluid holds absorbed 1 ce. of the gas. For carbonic acid in water he has found the coefficient of evasion at 8° В = 0.108 and the corresponding coefficient of absorption & = 1.28 If we take the surplus tension of carbonic acid in the water of a lake to be only !/ıoooo (tension in the water 4 and in the atmo- sphere 3) the active density will be D = 1.28 x 10-4, and the quantity leaving during one year (7' — 5.25 x 10° minutes) and I sq. cm. D BDT — 1.08 > 10°! >< 1.28 x 10“ > 5.25 x 10° = 7.25 ce. To this quantity will correspond a certain amount of carbonate of lime deposited on eachsq.cm. of the bottom, depending upon the state of saturation of the water entering the lake. The maximum amount will be 7.25 x 1.96 x 9.3 — 33 mgrs.?), redissolved is however a very small quantity in most lakes and com- pletely inadequate to account for the abundant deposits of lime. Bour: Definition und Methode zur Bestimmung der Invasions und- Evasionscoefficienten bei der Auflösung von Gasen in Flüssigkeiten. Werthe der genannten Constanten .... Ann. der Physik und Chemie. Neue Folge Bd. 68. 1899, рр. 500—525. It is possible that the values found by BoHr are somenthat too small. In this caleulation no account is taken of the waves which will of course greatly augment the surface and thereby also the evasion of carbonic acid. I need hardly say that it is not my opinion that the whole of such = 2 — 384 which is, indeed, no small deposition on the area of 1 sq. cm. In the Danish lake Fure-So with an area of 9 sq.km.it would correspond very nearly to 3000 tons of lime pro year. In the summer of 1903 I examined the tensions of carbonic acid in the waters of the Fure-Se and obtained the following. results : Depth of | Depth of | EN Date | the water the sample Tp. | Tension Annotations mare | ABl 0.5 Surface | 17.5° 3.5 In a shallow bay «Store Kalv». ls A Г 2.5 | 16.5° 7.5 Abundant vegetation. Bright and \ Surface | 17.5° 3.5 calm weather. 36 34 98% 14 Deepest part of the lake. 38 922 10.5 Vegetable plankton in the sur- 24/, 28 9.2° 8 face. Bright and calm weather. 38 19 98° ? | 10 16.2° 15 | Surface | 17.2° 5 28/, 4 Surface | 20.1? 5.5 Samples taken near the shore. Surface | 20.1° 5.5 Bright weather, fresh breeze. 34 9.2° 12.5 28 9.39 9.5 4/7 38 150528 SER. Brieht and calm weather. 4.10 17.2° 9.5 | Surface | 18.0° 5 Eee Wer r 6 5 18.0° 5 Ona bank in themiddle of thelake. 5/ 11 11 14.09 7 | Abundant vegetation. £ 17 10 15.0° 7.5 Various points in the southern 24 24 11.5 | part of the lake. Rain. The analyses show that the tension of carbonic acid in the surface of the lake is higher than that of the atmosphere. a re is ВОВЕ, formed by the evasion of CO, to the atmo- sphere. Possibly a very great part may be formed by organic forces, but it is due solely to the removal of carbonic acid by the nn that this part is not redissolved. nl bot EE né ад 385 This point is very essential, since the whole evasion of carbonic acid depends on the surplus tension in the very surface of the water. The difference found on different days in the open part of the lake amounts to 2 and would therefore, if maintained throughout the year, account for a yearly deposition in the lake of about 6000 tons of lime. I have some reason to believe, however, that the figure found is a minimum, or very nearly so, because the weather during the investigation was exceedingly favourable to the assimilation of the vegetable plankton. As seen by the first entries in the table the tension in shallow creeks with abundant vegetation may be somewhat lower, but still it is higher than that of the atmosphere. The tension is found to increase pretty regularly with the depth. This is only what we must expect when the carbonic acid is chiefly set free at the bottom and removed through the surface. It appears from the above that lakes will act to a great extent as decalcifiers on the water that flows slowly through them, but the phenomenon no doubt deserves to be more thoroughly studied, and I am of opinion that quantitative results of some importance with regard to the deposition of lime could be obtained by series of tension- and alkalinity-determinations comprising at least a whole year. In rivers and brooks the conditions are far more compli- cated than in lakes, because the water is continuously renewed and also because organic material as well as particles of lime, when such are formed, are carried away by the stream and deposited elsewhere, perhaps in a lake or perhaps in the sea. As | have but very few observations at my disposal I shall not enter upon any discussion on these points but will only mention the fact that the tension in a river, with an abundant vegetation of Potamogeton, Ulva and other plants, is extremely variable and may sink far below that of the atmosphere as will be seen from the following analyses: XXVI. tw or Grenaa river. АП the samp- les taken at exactly the same spot near the middle of the stream. The Tension of Carbonic Acid affecting the Structure and Preservation of Molluscan Shells. Investigations in the Baltic. | have made some determinations of the carbonic acid- tension in the Baltic in order to test a suggestion made by Mr. Ap. Jensen of the Copenhagen Zoological Museum. Mr. Jensen had observed that some species of Bivalves from certain High- Arctic localities, notably along the east-coast of Greenland, presented very marked peculiarities with regard to the structure and thickness of the shells. I shall enumerate some of the most striking examples leaving it to himself to treat the matter adequately from a malacological point of view. The periostrakum of Astarte borealis is in these localities extremely thick and bast-like. In the Danish seas Dr. Jou. Petersen found that this was likewise the case in the Baltic, while the same species, living in the Kattegat, has a normal, thin periostrakum. Mr. Jensen thinks it probable that this thickness of the periostrakum may act as a protection against dissolution. Tellina calcaria, whose shells are normally rather solid, is found in the same High-Arctic localities and also in the Baltic, around Bornholm, with extremely thin and fragile shells, often bearing strong indications of their having been exposed to chemical attack from the water. Dead shells, which everywhere else greatly outnumber the 25* 388 living specimens, are comparatively scarce in these same localities and such as are found are generally in a bad state of pre- servation. The specimens of Saxicava arctica from the East-Greenland locality Heklahavn [Hekla-Harbour] have, as a rule, lost the periostrakum almost completely, and Mr. Jexsex found that the shells are either extremely thick, so as to completely disfigure the animal, or else they are thin and extremely fragile. He is of opinion that this indicates that a struggle is going on between the animals and some lime-dissolving agent, and that some of them are able to hold their own in this struggle by a greatly enhanced production of shell-substance, while others succumb. Carbonic acid is obviously the only dissolving agent that can be present in normal seawater, since all stronger acids, if by any chance they were formed, must immediately combine with the alkali and liberate carbonic acid. If therefore a high tension of CO, should be demonstrated in those localities, where the bivalves possess the characters observed by Mr. Jensen, his views would be thereby corroborated. The only locality which I was able to examine at the time was the Baltic near the Danish Islands of Bornholm and Christiansø. The table on page 389 shows that from a depth of about 50 m. downwards the tension of carbonic acid rises rapidly and attains a considerable height at the bottom. It is in perfect agreement with this fact that dead shells are readily dissolved and that some, at least, of the living Molluscs protect them- selves by means of a thick periostrakum. The correctness of Mr. Jensen's opinion cannot of course be finally established by observations in one locality but it seems to me that he is most probably right and that interesting results are likely to be obtained by combined examinations in many localities of the tensions of carbonic acid and the structure 389 рр zz ee em Denth Depth Position en! ofsample |Salinity Temp. | Tension m. > 4 37 0.79 6° 4.4 ME uret a 41 19 O77 | 152° | 39 | ornholm 60 51 SER 7° 10.1 Bottom «clay» 1 60 0 0.7 | 165° 4.0 Near а 13 0.72 16.0° 2.4 |\Bottomgranite, Christiansø || 28 28 070: DESIRE fwith vegetation an | 5 3 | Thermo-| 16. Christianso f A dr: | Bi | sa Be gy en | 95 | 56 i EN mMEtEr 7.8 2 95 | 0 0.7 | lost 01/0098 (| 10 10 0.7 7.22 vole Rich ae prende> 10 0 07 | 31 Г vegetation Narrow creek | 3 3 07 N \ Very rich Græsholmen | | "J vegetation of Molluscan shells. It is almost certain that the rapidity with which dead shells are attacked and dissolved is a simple function of the CO,-tension, and the fact, that also in the Arctic localities already referred to, the dead shells are scarce and badly preserved, furnishes therefore a strong argument in support of Mr. Jensen's views!) The last analyses in the table show the influence of abun- dant vegetation and clear sunlight on the tension. Especially in the small and narrow creek on Gresholmen, where the water is probably not so rapidly renewed, the tension reaches a very low value. It is a well-known fact, that the assimilation of higher plants in air is directly proportional to the percentage of carbonic acid, at least at the ordinary low percentages. So 1) I think it possible that, by a collection of data in this direction, definite relations might be established between the state of preservation of sub- fossil shells and the tension of carbonic acid obtaining during their deposition. 390 far as 1 know, the Йога of the sea has not been examined in this respect, and it is obvious that a comparison would be very misleading if it were based on the quantities of CO, present in the water and in the air, respectively. If the law holds good for marine Algae the assimilation must be propor- tional to the amount of free carbonic acid — that is to the tension !) —, and the growth of the plants must not unfrequently be seriously hampered by want of carbonic acid, though the gas may be present in considerable quantities. 1) An experimental investigation of this problem will now be comparatively easy if my method of tension-determination be adopted. —_—— The Alkalinity and the Carbonic Acid of the Ocean. A great many determinations of alkalinity and carbonic acid in seawater have been made since the time of the Chal- lenger-expedition but very few general results have been obtained. The alkalinity and still more the quantity of carbonic acid have been found to be «variable»; the carbonic acid being present, as a rule, in quantities insufficient to form bicarbonates with all the alkali. It is obvious however that neither the alkalinity nor the quantity of carbonic acid can vary spontaneously, and I shall now endeavour to enumerate and to exemplify the circumstances which will cause alterations of these quantities. Causes which govern the alkalinity. 1. Alkaline substances. When flowing along the bottom the water will in many places be in close contact with alkaline sub- stances: carbonate of lime, carbonate of magnesia and silicate of lime. If the water contains an excess of carbonic acid it is certain that it will readily dissolve these substances and that the alkalinity will increase (Dirrmar: op. cit. р. 130), and even when the water is in its natural state it also seems to be capable of dissolving carbonates. Dirrmar made two experiments (р. 130 —131) with water from the Irish Channel, containing 97.7 mgrs. of CO, per |. with an alkalinity of 50.2 mgrs. (corresponding probably to a tension at 15° of 4.5—5). He digested 260 cc. of this water at ordinary temperature with 2grms. of CaCO, and MgCO,, respectively. In the first case he found that the 392 alkalinity decreased from 50.2 to 47, a result which he however suspects being due to an observational error, while in the second it increased from 50.2 mgrs. to 60.8. . Irvine & Уосме (Proc. Roy. Soc. Edinburgh vol. 15, 1887 p. 316) made some further experiments and found that the seawater from the «German Ocean», on which they experi- mented, was always capable of dissolving more lime from the remains of different organisms as well as from crystallized and amorphous carbonate of lime. The quantities taken up vary very much, according to the material used, from 32 mgrs. of Coral sand to 649 mgrs. of precipitated carbonate of lime. Anperson (2bid. vol. 16. 1889, р. 319) studied the solubility of carbonates in solutions of different salts and found that these, with the exception of Ca SO,, dissolved more carbonate of lime than distilled water. In artificial seawater, free from carbonates or carbonic acid, very nearly as much was dissolved as natural seawater will take up in addition to its original alkalinity. The Author arrives at the conclusion, by no means borne out by his experiments, that the solubility of carbonate of lime «has nothing to do with the existence of free carbonic acid or bicarbonates». His experiments prove, however, that certain seawater-salts, especially the MgCl,, play an important part with regard to the solubility of carbonate of lime and that therefore Schrozsınss formula, quoted above (р. 368), by which it ought to be possible to compute the quantity of CaCO, corresponding to any given tension, cannot be used in the case of seawater. By boiling in vacuo or in a current of CO,-free air sea- water rapidly loses its dissociable carbonic acid and becomes turbid "), but, on the other hand, no trace of turbidity became visible at ordinary temperatures or, indeed, up to 80° in my experiments ‘with very low tensions (0.7—1.15), and the direct determinations of the alkalinity showed no declime. ') By this fact the conclusion of ANDERSON is disproved. 393 It appears from the experiments cited that seawater cannot be regarded as saturated with alkali and that it will take up more if brought into contact with a suitable bottom 1). How much it will take up we do not know, however, with any accuracy, and in order to ascertain this a series of experi- ments ought to be made on the lines initiated by Drrrmar, but connected with accurate determinations of tension and tempe- rature. Such experiments will be very easy to perform by means of my method of tension-determination, and I would take up the problem myself if I did not fear that the abnormal alkalinity of my present stock of seawater would vitiate the results. As it is I must leave it to other investigators who may be in a position of more easily obtaining the necessary supplies of pure ocean-water. К appears with certainty from Drrrmars determinations of alkalinities in the ocean that bottom-waters are, as a rule, more strongly alkaline than surface-waters and waters from intermediate depths, but the exceptions to this rule are rather numerous. When the experiments above referred to have been made it will, in all probability, be possible to explain some of these exceptions and to learn something about the influence of the bottom upon the alkalinity by a comparative study of the alkalinities and the chemical composition of the corresponding bottom-samples. From the tables of the Ingolf-Expedition 1 have extracted the following figures for the alkalinities at depths about 1000 Danish fathoms or more. The first series of stations (47—67) comprises the deep sea south of Iceland and east of the high barrier «Reykjanæs-Ryg» stretching in a south-westerly direction from the SW-point of Iceland. In all the samples of bottom- water from this tract a very high alkalinity is found. ‘The 1) The remarkable fact that calcareous deposits do not exist at the greatest depths of the ocean (beyond 2800 fathoms) points to the same conclusion (Challenger, Narrative, vol. 1 p. 920—926). 394 stations of the second series (91, 12—20) lie west of Reykjanæs Ryg between this barrier and Greenland and the third series is obtained from the Davis-Strait. The alkalinity of these parts is markedly lower than that found east of the great barrier. In the present state of our knowledge I cannot give any explanation of these differences but | think it probable that they may be due to some bottom-influence. Station | Depth | Tp. Salinity |Alkalinity 47 950 32° | 3.01 27.0 48 1150 32° | 35.10 29.4 49 1030 a St. (Pos 65 1089 3.0° | 35.27 29.9 67 975 3.0° 35.18 31.6 Mean | 29.2 91 1236 31° | 35.01 26.2 12 1040 0.3° 35.05 26.9 18 1135 3.0° 35.07 26.9 19 1566 24° | 35.09 26.4 20 1695 15° | 34.9 26.5 Mean | 26.6 21 1330 3.49 | 34.72 26.9 36 1435 15° | 3493 | 256 37 1715 14° | 34.63 25.8 38 | 1870 1.39 | 34.60 267 Mean | | 26.3 2. The organic life has, I think, a comparatively small influence upon the alkalinity. Nothing definite can, however, be said about it quantitatively. It may be summed up as follows : a. Formation of organic substance. Among the mineral components absorbed by plants, when growing in a culture- solution, the acids are slightly in excess of the bases and the alkalinity of the remaining liquid therefore increases. We do not know whether this also holds good for marine macroscopic and microscopic plants on which no experiments have been ji ade ЧС тм Пт 395 made, but, even if it does, | am of opinion that the effect upon the alkalinity of the sea will remain below our analytical power"). Under this heading must also be mentioned the possibility that the assimilation of the plants may sometimes so greatly diminish the tension of carbonic acid in the seawater that a precipitation of carbonates can take place. My experiments show, however, that such precipitation requires so great a diminution of the tension that it is practically impossible, except perhaps in narrow bays where there is an abundant vegetation as in the example mentioned on p. 389. b. Decomposition of organic substance. Whereas the formation is practically confined to the upper layers of the sea, where the water is constantly mixed and the physical and chemical conditions are well defined, disintegration may take place everywhere and through the most different intermediate stages. No fixed rule with regard to its influence upon the alkalinity can therefore be given, and observation and experiment must decide everything. I think it probable that in stagnant, or, in comparatively stagnant waters, where oxygen is scarce, organic acids and perhaps sulphuretted hydrogen may be formed and the alkalinity thereby appreciably diminished. On the other hand the abundant production of carbonic acid under such circumstances will enhance the solution of carbonates, if such be present”), and there is also the possibility of a formation of ammonia. A fine example of the influence of decaying organic sub- stances in the presence of CaCO, and М9СО. is given by Watrner & Scuirutz (Zeitschr. Deutch. Geol. Ges., Bd. 38, 1886, 1) At a very moderate estimate an additional alkalinity of 0.1 (cc. of car- bonie acid) obtained in this way would correspond to a production of 0.1 gr. of dry organic substance in 11. of water. 2) In Challenger, Narrative vol. 1 p. 917 it is stated that the Blue Mud forming the most extensive deposit around the continents often contains sulphuretted hydrogen while calcareous remains are sometimes quite absent. 396 p. 331): In the depressed parts of the Bay of Naples the bottom consists of a soft mud containing carbonates and decaying material, mostly from plants, and on this bottom the alkalinity rises to 59.6, 58.3 and 58.8 mgrs., whereas in the corresponding surface-waters it is only 52.4, 54.2 and 52.3. The Authors are of opinion that the alkalinity is partly made up by ammonia but they give no satisfactory proof of this contention. с. Deposition of silicic acid in the shells of the Diatoms and other organisms must undoubtedly increase the alkalinity, but in the ordinary method of alkalinity-determination all the silicic acid is precipitatéd and variations in its quantity cannot, therefore, show themselves. Besides, they are certainly very small and probably altogether below the range of our analytical powers. d. The deposition of lime in the shells of many organisms is certainly the most important organic factor connected with the alkalinity. We are accustomed in the case of the higher animals to look upon the food as the sole source of the mineral as well as of the organic components of the animal organism. If this view were correct for marine animals we might discard the accumulation of lime by animals as having no bearing upon the problem of the alkalinity. The investigations of Irving & \Уоорнкар (Proc. Roy. Soc. Edinburgh, vol. 16, 1890, р. 324 —354) proved however that crabs are able to utilize the calcium- salts of the seawater directly and independently of tbe food’). В1зсное had previously (op. cit. р. 585) expressed the same opinion with regard to the mussels but without proof and appa- - From a physiological point of view a more detailed study of this function would be very interesting. Nothing is known about the ways and the mechanism of the absorption. It is extremely improbable that it takes place through the intestinal tractus, as we have not the slightest evidence that erabs drink the enormous quantities of seawater required (1gr. of CaCO, is contained in 101. of water), nor, indeed, that the drink at all.’ Most probably the absorption takes place through the gills. Se à 397 rently without perceiving the physiological difficulty. He calculated that the amount of carbonate of lime present in the shells of a single oyster corresponds to 172—293 kgrs. of seawater or 28000 to 76000 times the weight of the animal. There can now be no doubt that Biscaor was right in supposing that such large quantities of lime must be absorbed directly from the water circulating within the mantle, and if we venture to extend the results obtained by Irvine & Woopxean to all the marine lime-producing organisms?) we must conclude that their combined action will have some diminishing influence upon the alkalinity of the ocean. According to Murray (Challenger narrative, vol. 1, p. 980) as much as 16 tons of CaCO, may be present in the shells of organisms in a mass of ocean-water possessing an area of 1 sq. mile and 100 fathoms deep from the surface. This seemingly large figure corresponds however to only 0.025 mgrs. of lime рег 1. or to the alkalinity of 0.01 mgrs. About twenty times must the formation of this quantity be reiterated in the same mass of water and the shells removed by sinking, before the result is detectable by the alkalinity-method. 3. Evaporation concentrates the surface-waters and aug- ments the alkalinity which remains, however, during this process strictly proportional to the salinity. 4. Dilution with freshwater is easily detected and quantita- lively determined by its influence on the salinity or the percentage of chlorine, but its influence on the alkalinity is more com- plicated. a. Freshwater produced by melting ice. It is probable, though | do not know that it has been experimentally verified, that ice formed in the sea is much less alkaline than the 1) It must be admitted of course that some lime is in all probability derived from the food, and some organisms are perhaps reduced, more or less, to this source of lime. WEsENBERG-LUND maintains (Medd. Dansk Geol. Foren. Nr. 7, 1901) — on rather inadequate grounds — that this is the case with all Gasteropods. 398 seawater, or that it is perhaps neutral. Freshwater from this source will therefore perhaps diminish the alkalinity in nearly the same proportion as the salinity. b. Freshwater from the continental rivers generally posesses an alkalinity of its own, and the alkalinity of the sea will therefore be diminished by it in a less proportion than the salinity or it will not be diminished at all. I have been able to extract a good example of this kind from the Ixcozr-tables. A series of determinations have been made in the surface of the Davis-Strait where the seawater is diluted, principally with river-water from the west-coast of Greenland. A comparison of these with others from the surface of the Atlantic, south of 63° N.L., shows that the alkalinity in the Strait has absolutely decreased but has increased relatively to the salinity. Longitude W > 45° Longitude W < 45° Latitude N > 60° Latitude N < 63° un, Salinity | Alkalinity 35 ‚ | Salinity | Alkalinity 35 Station pr A: 5 Station 5 > А: 5 25 | 32% | 25.9 27.5 17 | 3526 | 268 | 968 26 | 32.90 25.5 NENT 18 | 35.05 28.0 | 27.95 27 33.01 25.2 26.7 19 | 35.16 26.9 «| 268 28 зе. | 08 28.2 20 34.96 26.2 | 1205 29 33.65 26.9 28.0 2) | 34.79 27.6 | 27.75 30 33.28 26.1 и 21.45 39 | 35.88 25.8 | 25.5 31 93.36 | 259 27.2 40 | 35.30 262 261 32 33.04 he 254 26.85 41 | 35.35 27.3 | 27.05 33 33.56 Bed 28.25 Poy Зи 26.7 | 26.4 34 32.97 26.6 28.25 35 32.76 26.3 28.1 36 | 33.56 25.8 | 26.9 37 | 33.80 26.1 27.05 | | | Mean | 33.21 |26.1 + 0.15/27.5+ 0.15 | 35.18 |26.8 + 0.2 126.7+ 0.25 If it were permissible to assume, which of course it is not, that it was the surface-water from the examined area of the as. - 399 Atlantic that was carried up into the Davis-Strait and diluted with freshwater the figures would indicate that the average dilution amounted to 5.6 per cent of freshwater with an average alkalinity of 14.3 or about the half of that of the seawater. In Watrner & Scuiruitz’ paper (quoted above) an examination of brakish water taken near the mouth of the Volturno in the Bay of Gaëta is mentioned. Unfortunately, the salinity is not given, but the very high alkalinity — 68.5 mgrs. — is rightly attributed by the Authors to the river-water coming down from the extensive beds of limestone in the Appennines. When we try to consider the alkalinity of the ocean as a whole we find two causes of augmentation, viz. The alkali of the bottom and the alkali of the freshwater, carried to the sea, and one of diminution, the fixation of lime by the marine organisms. It is generally stated that the ocean must have attained, during the immense space of time, a stable equilibrium. This may be true with regard to the salinity but we have not sufficient reason to believe that it also holds good for the alkalinity. A large part of the carbonates no doubt perform a regular circulation being fixed by the organisms, converted into rocks of limestone and dolomite, dissolved by the meteoric waters and again carried to the sea’) but the several phases of the process are absolutely independent of each other, and the velocity of the motion as a whole may, for all we know, be very variable. Alongside the circulation runs a constant production of carbonates from alkaline silicates and even should this process 1) The yearly amount of lime carried to the sea by the rivers of the earth is variously estimated: 1.3 >< 10° tons (Challenger narrative vol. 1 р. 980) 3.1 X 10° tons (Journ. of Geol. vol 7 р. 569). The figures are probably not very reliable, but they may indicate that the real quantity is some- thing of this order of magnitude. 400 be in some measure rotatory as the carbonates may be broken up at greater depths in the earth and converted into silicates, the absolute independency of the two phases is incontestable. We may therefore regard the total alkalinity of the ocean as a quantity that has probably been subject to considerable variations during the geological periods, but it must be ad- mitted on the other hand that the variations must go on very slowly, because the altering factors are insignificant compared with the total amount of alkali present in the ocean at any one time. There is at present found about 1.6 x 10!* tons of alkali (reckoned as carbonate of lime) which according to the CHALLENGER-estimate, is-120000 times the quantity added yearly by all the rivers on the earth. I am well aware of the very imperfect character of my remarks upon the alkalinity, but perhaps they may be useful as indicating some points which require clearing up, and the study of which may prove of some hydrographical value. It ought to become possible to draw some conclusions from the alkalinity respecting the former travels of a sample of water. Causes which govern the quantity of carbonic acid. 1. The influence of the organic life is very easily ac- counted for. Assimilation causes decrease, and dissimilation causes increase in the quantity of carbonic acid. Broadly speaking we may say that the quantity varies inversely as the quantity of oxygen present in the water. This was first ob- served by Kyupsen (Ingolf Expedition, Hydrography р. 153) who found that the average quantity of carbonic acid for the samples, possessing a higher oxygen-tension than the atmo- sphere, was 39.8, whereas for the others, showing an oxygen- deficit, it was 41.7. Kyopsen showed that the variations of the oxygen, as well as the carbonic acid, were. due to the plankton and depended upon its vegetable or animal character. 401 2. Питмлв mentions (Challenger, Physics and Chemistry, vol. 1, p. 213) the possible existence in the sea of veritable springs of carbonie acid. That such springs may exist in the sea as well as on land is, indeed, extremely probable but, so far as I know, none have as yet been discovered. 3. The river-water entering the ocean no doubt contains a considerable part of its alkali in the state of bicarbonates, and the amount of loose carbonic acid contained in these is a source of gain to the sea. Мемллво Reine (Journ. of Geol. vol. 7, 1899, p. 569) estimates the yearly quantity as 1.35 x 10° tons. 4. Interchange with the atmosphere. Any difference in tension existing between the surface of the sea and the atmo- sphere will give rise to diffusion, the rate of which may be determined from Bours formulas and constants of invasion and evasion (quoted above p. 383) when the tension-difference is known. In this respect the ocean may be compared with the freshwater-lake mentioned above, but there is this great diffe- rence that, while the total amount of carbonic acid in the lake is extremely insignificant compared with that of the atmosphere, the amount of loose and free carbonic acid in the ocean is many times greater than in the air. If differences in tension are found the interchange of the gas between the sea and the atmosphere will therefore have by far the greater influence upon the latter, and | must refer for a more exhaustive treatment of the matter to the following paper on the composition of the atmosphere. Here I shall confine myself to give only the tensions actually found in a series of water-samples from the Davis-Strait and the North-Atlantic collected in Septbr. 1903 during the home- voyage of a steamer. The first of these tables contains the tensions as they were actually observed in the samples of water at 12°.5. Two samples of water were always collected simultaneously, and 1 gr. of sublimate was added to one of them. The tensions of the pure-water-samples, given in the first XXVI. 26 402 column, do not keep unaltered and are not always trustworthy, because they become infected by bacteria. All figures regarded as untrustworthy are put in brackets. The tensions of the sublimate-samples are arranged in the second column, marked 5. The sublimate causes an increase of the tension, probably because some monocarbonate of mer- cury is formed, and the differences between the reliable figures in the two columns are therefore given in the third. These differences vary only between 0.25 and 0.4, their average being 0.35. This average is taken as the specific increase in tension produced by the chloride of mercury; the figures for the sublimate-samples are diminished by 0.35 and the final values for the tensions at 12.5° are computed and given in the last column. The second table contains the dates and positions of the samples; the state of the weather at the time of their collec- tion, and the salinities, temperatures and CO,-tensions of the waters in situ. Number Tension regen | Diff. yes 1 21270 (OM 2 0.35 2.05 2 2.4 N. 0:8 2.4 3 [2:7,2.6, 34] |. 2.6,28 2.4 4 2.9 3.3 0.4 2.9 5 3.0 34 38 |1 0:85 3.0 6 2.5 [3.4] Dig 9901965 2.45 7 | 3.2 3.5 10:5 3.2 8 2.6 3.0 | 0.4 | 2.6 9 1.9, 3.3] 29,229 2.55 10 2.6 | 29 0.3 2.6 11 2.2 | 26 0.4. . 2.2 12 11:9,2:3, 3:51.) 25 | 2.15 13 [2.4] br | 2.05 14 2.2 11.5258 | 0.4 2.2 15 2.2 18226 or 2.2 16 29729] | Dig j 2.35 17 [3.6] 2.5 | 2.15 18 | [3.5, 3.5] 33 | 2.95 дерет а и (OSE 403 Wind i Water le Date Hour | Lat. | Long. | . Weather | = walle || ЕВЕ EE Е SE August 31 |6 p.m. | 68° 28° | 54° 17'| N 1 Bright |3346 5.29 1:55) 1 Septbr. 1 |8 a. ш. | 65° 20° | 53° 58’ | NNE 2 | Bright 32.75| 4.2° 1.75| 2 — 1 |8p.m.|63°52°\52°07| N 2| 32.38) 4.5° 1.8 | 3 — 2 |8 a. т. | 62° 26 | 50° 38° | N 2 | Overcast | 33.55! 5.8°| 2.25| 4 — 2 |8 р. м. | 61° 04 | 48° 58'| N 2 | Overcast | 34.16| 6.5°| 2.4 | 5 — 3 |За м. | 59° 45” | 47° 11'| N 3 || Overcast | 34.29| 6.0°| 1.9 | 6 — —3|8рш. | 59° 14' | 46° 54'| SE 2 Bright |34.92| 7.0°| 2.7 | 7 — 4 |За. м. | 58° 46' | 44°03’ || № 3 |Bright |34.94| 8.721 2.25| 8 — 4 118 p.m. | 59° 13’ | 41° 15’ | ESE 1 | Bright 34 95| 9.0°| 2.2 9 — 5 |8 a. ш. | 59° 24 | 38° 29 || ENE 1 |Bright |34.96| 9.5°| 2.3 || 10 — 5|8p.m.|59°27|35°58 | NNE 2 [Bright |34.92| 9.6°) 1.95 | 11 — 6 |8 a.m. 59° 28 | 33° 09 | SE 2 | Overcast | 35.05 10.0°| 2.0 | 12 — 7|8a.m.|59°32|27°50 | NE 4 |Cloudy |35.19 10.59 1.9 | 13 — 8|8a.m.|59°35 |22°07| NNE 4 |Cloudy |35.э5 11.03] 2.05 | 14 — 918 a.m.|59° 36 | 17° 03 | NW 5 |Cloudy || 35.25/12.9°| 2.25] 15 = 10 | За. m. | 59° 50° | 11° 29’ N 3 | Cloudy 35.35 11.5° 2.25 | 16 — 10|8p.m.|59°25 | 8°29 | N 3 |Cloudy || 35.87)11.79: 2.1 | 17 — 11 | За. №. | 58° 50’| 6° 00’ | ММУ 3 | Rain 34.91 12.0°| 2.9 | 18 | | | The percentages of carbonic acid in the atmosphere have not been determined, as they certainly ought to be, along with the tensions, but we may feel sure that they were distinctly higher than these and that a copious absorption of carbonic acid took place in a very considerable area of the North- Atlantic and Davis-Strait during the first half of September 1903. It cannot be gathered, of course, from this single series of tension-determinations whether such will prove to be of direct hydrographic value, but it appears to me that they will deserve a fair trial in this respect. Summary of the Results. 1. Definition. The tension of carbonic acid in natural waters is the percentage of the gas in air being at ordinary pressure in diffusion-equilibrium with the water. It is deter- mined simply by shaking a sample of the water with a little air and determining by analysis the percentage of carbonic acid in the latter. 2. Theoretical. The carbonic acid is present in natural waters chiefly in combination with carbonates and forming dissociable bicarbonates. At low tensions the relation between the tension and the quantity of the gas corresponds exactly to the formula (a— x) (1—2) — Constant. Hence it follows that the equilibrium is expressed by the formula II Il ВОО, ОЕ PROC and that the bicarbonates present are those of alkaline earths, chiefly lime (рр. 357—62). 3. Tension and temperature. The tension varies with the temperature inversely as the absorption-coefficient of the water (determined on p. 356) and besides it rises a little with rising temperature owing to increased dissociation (pp. 363— 66). , 4. Basaltic rocks absorb carbonic acid and are trans- formed into carbonates. They are capable of reducing the CO,- 405 tension to 0. The very low tension in the freshwaters of Disko is hereby explained (pp. 370—75). 5. The waters of the «hot springs» of Disko become mixed in their «funnel» with greatly varying quantities of sur- face-water. The unmixed water contains no trace of free car- bonic acid (pp. 375—-78). 6. Danish freshwaters are, as a rule, rich in carbonic acid and dissolved carbonate of lime (pp. 379—80). 7. The deposition of carbonate of lime in lakes is almost exclusively due to «evasion» of carbonic acid from the surface of the lake to the atmosphere. The yearly deposition of lime may be estimated from the average tension-difference between the surface of the lake and the atmosphere. For the Fure-Sö a tension-difference of 0.02 °/o will correspond to a yearly de- position of about 6000 tons of lime (pp. 381—85). 8. The dissolution of calcareous remains of organisms is a simple function of the tension of carbonic acid in the sur- rounding water (pp. 388—89). 9. In the Baltic and certain other localities some species of mussels seem to protect themselves by various means against attack from waters with a high tension of carbonic acid (pp. 387 — 389). 10. The alkalinity of a sample of ocean-water is deter- mined by a series of augmenting and diminishing factors, and the same being the case with the total alkalinity of the ocean this cannot be regarded as invariable (pp. 391—400). 11. The CO,-tension of the ocean-surface often differs from that of the atmosphere and may cause considerable ab- sorption or elimination of the gas (pp. 401—403). VILE The Abnormal C'O.-Pereentage in the Air in Greenland and the General Relations between Atmospheric and Oeeanie Carbonie Aeid, By August Krogh. During a voyage round the Island of Disko in West- Greenland (lat. N. 70°) made in the summer of 1902, | undertook a series of analyses of the atmospheric air. The apparatus used, the accuracy obtained, as well as other details are given in the preceding memoir’), so I shall now proceed at once to a tabulation of the results. The localities mentioned lie along the northern and western coast of Disko, most of them being on the open sea-shore but a few also on the deep «fjords» of that coast. As a supplement to the table containing my analytical results I record separately all the barometric observations made during the time. I cannot, however, find any connection between the variations of the pressure and the composition of the air. Percentages of oxygen and carbonic acid in the air of Disko. (Hours from 6 p.m to 5 a.m. are printed in large type.) тата ПЕ DR | Locality TS Bar. | ene | Weather | CO, O | Date | Hour) Direction Force, [Per cens|\per cent) I 3] Bean m | | 2 | July | | | | | Fr | || | | | Kuganguak...| 15 11 | 758.2 | NW | 2 | Cloudy | 0.05 | 20.93 | At the sea. || | | | | | | 2 N EC Е Goto) + | > ‚ | 0.055 | 20.975 | {670 m. above | | | | | \ the sea. — qe „ | 8 | 7562 " | ” | 0.07 | 20.95 |At the sea. Ingnagnak.... 20 | 2 | 7650| NE | 3 | Overcast Bor tot | | | | | 0.06 |20.99 | 1) KROGH: On the tension of carbonic acid in natural waters and especially in the sea. Medd. om Gronland, H. 26, рр. 333—405. 410 Locality — Bar. en Weather CO, О, Date |Hour Direction| Force per cent|| per cent July LÉ | 0.055 | 20.975 Napasiligsuak| 21 3 | 771.1 NNW | 1 |Overcast I 20.985 | me 0.05 | 20.975 — " 6 | 772.1 | WSW | 3 |Overcast fe. 20.98 | 0.04 | 20.94 nu the =— " " " " | [4 " 0.04 20.94 vegetation. | 1e. " ” " 2 ” Fog 0.05 20.92 в in, No | the sea. | 2 | 0.05 | 20.96 lorpait 27 1 758.6 a å Igdlorpait.... NW | 1-0 | Overcast Fe 20.945 lee Wind N 3—5" Avatarpait ...| 29 8 | 7501| $ 3 0.05 during the | 0.055 || 20.975 whole day. x 0.05 || 20.975 Overcast, ten = vs | | e analysis — : | 3. some | = Du SW 256 KE Le a little un- — rain | certain. 0.05 || 20.975 Nordfjord ..... 31 5 | 757.0 SW С Ke ; Ме ken || 20.975 August -— 2 | 8 757.6 SE | 2 |Overcast| 0.06 | 20.94 | | | | WindNW,1-3 | | . = 3 | 10 | 760.7 Го | Bright | 0.05 dur | whole day. | Rain, 0.035 | 20.94 7% 4 | 11 | 7564 Е | 3-5] mist Pe 20.90 | | Overcast, — 5 4 | 755.5 Е /5-6| some 0.03 | 20.98 | rain | = SIT eto arte | " 0.045 || 20.975 _ ” 8.30 7] " IE A " | 0.04 | | 0.04 i 2 | { 0.05 20.965 eo in the s 6 4 | 7594| Е : | 3-5 oe: i Det { 0.045 | 20.975 Legs Ivisarkut..... 10 | 6 | 7572] s [45| Rain, fr 20.965 Mellemfjord | mis 0.025 || 20.975 an " | 8 758.6 " " | " 0.025 | | 0.02 | 20.975 = 11. | 8 | 7624 S. | 9-31 pr | | 2-3 | Bright 0.03 | 20 955 TC ota KS ADL ANER 411 ÉCOLES), se à Locality Time Bar. Wind || weather | C92 | Os | Date | Hour |Direction|Force per cent [per GERE) — cae ] August | | | i | | Avisargut ....| 11 | 2 | 7634] S |1-2| Bright тм 20.025 Mellemfjord | | | 1.0.05 | Е: " 9 | 764.6 | NNW} 1 |Overcast| 0.045 | 20.95 Minen since | 4 o'clock. = 12 1 | 765.0 | 0 | Cloudy | 0.05 | | Noe = ” 12 || 760.0 5 3-5 | Cloudy | 0.025 | 20.955 Тр.16.5! Se | |{ rocco-wind. г 13 3 | 762.8 | SE |3-8| Cloudy | 0.085 | 20.975 | Тр. 13.8. — » | 1 | 7655 | » | 7-9, Heavy | 0.055 | 20.96 | тр, 3.3, | rain |(0.045 IN € Head of | | Mellemfjord..| 11 9 | 765.3 | 0.05 | 20.975 |} 201. above | | the sea. | 2 У 1? 12 | Overcast | 0.055 20,65 | ULES Ne | It the sea. Nakerdluk ...| 17 |11 7655| W | 1 | Bright | 0.06 | 20.84 | ое х | | the fjord N. Diskofjord | | => " 10 | 7626| N | 0-1 Bright | 0.06 | 20.945 | 10.055 || 20.97 rs Ley 12, | 0 | Cloudy | 0.045 | 21.015 |} 500 m above the sea. = | и | 5 | 7583] N |0-1| Cloudy | 0.06 | 20.96 | 0.055 | 20.965 | | PURE || Wind outside ‘A 19 5 | 7549| W 3 Fog ee ae | the fjord | | IB, LR | said to beN. Sioranguak ..| 21 9 | 7508| [Е] | 4 | Rain que 20.95 | Diskofjord | | | | 0.07 | 20.93 | = 22 | 7 | 7484 | [NE] | 1-3] Ваш | 0.055 | Peifak....... 25 12 | 753.2 | WNW| 3 | Bright | 0.055 | | Barometric pressure at the sea-level. 412 Disko 1902. (Hours from бр. т. to ба. m. are printed in large type.) Date Hour |Barometer Date Hour | Barometer July 15 IL 758.2 July 28 И 756.4 — 16 3 756.2 TA) 3 | 191% — 17 12.30 | 753.3 — on 8 —| 504 — on» 6 756.6 — мн 12 750.3 — ” 9 | 758.5 = 30 9 750.8 — " | 11 759.1 == " 7 1552 — 18 1 759.3 — и 10 757.3 — ” 10.30 | 757,3 — 31 9 | 760.5 br, | he teas = x 5 757.0 — »n | 350 | 753.2 = Oy 6 756.6 — „и | 745] 7511 |August 1 11.15 | 754.4 TE. AN EB Tr zen 1°: 7558 Et ne AG eel ee = 6 756.8 гы AO I) 7863 — 2 | 1350 | 7575 — " 2.3011 784.2 — ” 12.30 756.9 — " | 12 | 760.1 — " 3.45 15162 20:41 02 765.0 — " 8 757.6 — 21 2 768.3 — ” 10.30 | 758.0 — ” | 9 770.2 — 3 8.80 | 797.8 se ae AS SRE — и | 1245 | 7575 — om MI ee: EP | ir 5.45 | 759.6 — " 6 at EEE " 10 | 760% ee A, ee — 4 10 759.5 — 22 | 8.30! 7728 ISA 2.30 | 758.3 — " | 4.30 | 113.3 — " 6.30 757.5 — 23 | 230 | 7713 Er 8.30 | 757.5 — on + | 11.30 | 7710 — o» [IL | 7564 — » | 5 | 7716 CURE 8 | 1548 Se ye eS 0 771220 == " A re — " 12 | 771.8 — " 8 755.4 — 2 2.30 | 770.9 =" 10.30 | 7551 — и 5.30 270.5 — 6 8.30 756.7 — ” 9 769.4 — 7 4 759.4 (Ш 768.4 — 7 2 | 7602 me ER 765.2 == " 9 760.4 — ” | 1.15 764.1 — " 12 760.9 — RT 1 7586 — 8 | 11 760.4 — 28 1.30 | 757.6 — 10 6 | 7573 — y 9 756.6 = и 8 | 758.6 | 1 413 Date Hour barometer Date Hour | Barometer August 11 8 | 7624 | August 18 | 10.30 | 761.0 -- и 2 71634001 = ie | 130 759.8 и TGR СНВ лира 758.3 — 19 1:16 76520 4g) mn Mis! | 955% — RT 10087 ac aoe v5 754.9 — » | 191 7600 |. — "20 | 80 | 7532 ESE | AMIE LOT er О ARE SC" — и 1 765.5 | — и 6 2543 — on 6 167.0, ar AMIE 750.8 — * 15 O° 16k Pena eee ee 750.0 = 47 |i at 7655 | = 22 | 7 748.4 un 10 626%: oe ene Ne 753.2 Respecting the percentages of oxygen found by the analyses I have very little to say. They exhibit the usual variations: 21.015 to 20.92. An isolated observation of 20.84 is probably due to some very local cause or perhaps to an analytical error. Taking no notice of this one the average of the determinations comes out as 20.960, or slightly higher than that accepted for Europe, 20.93. Reenaurts analyses indicate that the percentage in the Tropics is a little lower than in Europe. The results of the CO,-determinations are very remarkable and unexpected. Whereas everywhere else, in temperate Europe, in the Tropics and in the Southern Hemisphere, the percentage of carbonic acid is about 0.03 and varies from 0.02 to 0.04 at the utmost, | have found percentages up to 0.07 and variations from 0.025 to this figure. I have, of course, tested these surprising results in every possible way and I must confess that | have tried again and again to explain them away aserrors. But there is no such possibility. The samples of air were sometimes taken directly into the analysis-apparatus, but in most cases they were taken into short test-tubes and analysed about half an hour later. The corks of the test-tubes were soaked in paraffine-wax. No detectable 414 traces of carbonic acid are eliminated from such corks and no difference was found in the double-determinations when one of the tubes was analysed immediately and the other preserved for a day or two. Errors may arise, during the analysis itself, from the absorbing fluid, if this is not saturated with atmospheric air exactly at the temperature and barometric pressure obtaining (as mentioned in the preceding paper p. 346). When in Green- land I did not know this source of error, but very often (though not always) after a determination of carbonic acid I took the sample of air once more into the absorption-pipette and satisfied myself that no perceptible alteration of the volume took place. By the numerous determinations which I have made since then with more sensitive apparatuses I have never seen errors from this source amounting to more than 0.002 °o. It is rather pro- bable that several of my Greenland-determinations are infected with errors of this magnitude, because the temperature often varied considerably. In almost all cases, however, the tempera- tures at which the analyses were made were decidedly higher than those to which the absorption-fluid was exposed during the intervals. If anything, it would therefore be a little super- saturated during the analyses and give off a little air. If my analyses are infected by errors of this kind it must be admitted, therefore, that they do not reach 0,005 °/o and that they must, in almost all cases, have had a tendency to diminish the figures found for the carbonic acid. During my stay in Greenland I wanted to test the results by means of another method, but my analytical outfit could not be transformed into a Perrenxorer-apparatus or anything like it. I was very glad therefore to find in the literature a clear confirmation of my observations. During the Discovery- Expedition Dr. E. Moss!) made 3 determinations of carbonic acid *) Notes on Arctic Air. Proc. Roy. Dubl. Soc. Vol. 2, 1880. 415 in the atmosphere of Grinnel-Land (Floebery Beach, Latitude N. 82° 27’). He applied the Prerrenxorer-method which is, according to Тесен (Arch. f. Hygiene Bd. 19 pp. 38—50), liable to give somewhat high results. It is very improbable however that the errors will exceed 0.005 °/o. 1. Debr. 10. Wind NNW. Тр. — 14.8° Е. Quantity of air analysed 4735 cc. Percentage of CO, .... 0.0642 2. Jan. 18. Tp. — 40°F. Quantity of air analysed 9565 cc. Percentage of CO,.... 0.0488 3. Febr. 29. Quantity of air analysed 19128 cc. Percentage of CO,.... 0.0536. Even if these values must be diminished by 0.005 they are of quite the same order as my own, and though they are obtained from a place 750 miles north of Disko they may per- haps be due to the same local cause. I shall not go into the problem of the biological and geological importance of the high percentage of carbonic acid which must certainly be very great!) but confine myself to the intricate question of the possible origin of the gas in the air. It appears from my determinations that the direction of the wind had a distinct influence upon the carbonic acid. The percentage is generally higher from northern and western winds than from eastern and southern. There is only one serious exception to this rule, viz. the last analysis but two, made at Sioranguak in the Diskofjord, where a percentage of 0.07 was 1) The assimilation of plants is, according to several investigators, directly proportional to the percentage of carbonic acid in the air, and there can be no doubt that the disintegration of the basalt is likewise much facilitated by a high percentage. 416 found during a strong easterly wind. It must be remembered however that the place lies at the head of a «fjord» sur- rounded on all sides by mountains; the real direction of the wind outside can therefore have been quite different. All other places mentioned lie on the open sea-shore or so near to the mouths of the «fjords» that the true direction of the wind could always be ascertained. On the whole, it seems that Disko lies on the southern or eastern border of an area of intensive production of carbonic acid, since air, rich in the gas, oscillates to and fro over the Island according to the shifting of the wind. What can be the seat and source of this production or liberation of car- bonic acid? . In order to solve this special question I have been obliged to take up the general problem of the carbonic acid of our atmosphere, and by bringing to bear upon this the principles of the tension of carbonic acid in the sea and of evasion and invasion, as set forth in the preceding paper, I shall be able, I hope, to throw some new light upon certain points in it. I. The carbonic acid of the atmosphere as a whole. | we take 0.03 as the average percentage of carbonic acid in the air, what is probably a little too high, the total quantity of the gas present in the atmosphere comes out as 2.4 >< 10” tons. Is this quantity a fixed and unalterable one? This question has been discussed by several Authors and valuable contributions have been made towards its solution, notably by Нбсвом!) and Cuamseruin?). | shall confine myself to a brief statement of the chief causes of consumption and production of the gas. 1) Svensk Kemisk Tidskrift Bd. 6, 1894, р. 169. *) Journal of Geology, vol. 7, 1899. 417 - 1. The organic life. Carbonic acid is fixed and converted into organic substances by the assimilation of green plants. It is liberated anew by the respiration of all living organisms and especially by the decay of organic substances. This eirculation is generally performed in a very short time and cannot have any considerable effect (as pointed out by Höcson) on the quantity of carbonic acid present in the atmosphere. Only that part of the organic substance, which is deposited as such and in the course of the geological periods converted into carbon and hydro-carbons, is permanently, or at all events for a long time, withdrawn from the atmosphere. Through this deposition the organic life of the globe constantly tends to diminish the quantity of free carbonic acid. No small amount of carbon has, undoubtedly, been fixed in this way and stored up, partly in the layers of carbon and hydro-carbons, but, as CHAMBERLIN thinks, especially in the «disseminated organic matter in the sedimentary series». И the immense length of the geological periods is taken into consideration it would appear, however, that the amount of carbon fixed year by year must be comparatively small. 2. The formation of carbonate from «alkaline» silicates is a very important cause of diminution in the quantity of free carbonic acid and has been recognized as such by several Authors, who ascribe by far a greater influence to it than to the action of the organic life. Hôcsom is of opinion that all carbonates on the earth are derived from this source and, estimating their quantity as the equivalent of a layer round the globe 100 m. thick (and pro- bably more), he finds the quantity of carbonic acid contained in such a layer to be 25000 times that of our present atmo- sphere. He further estimates the total quantity of carbonates yearly carried to the sea by the rivers in the world at 3 cb. km. (corresponding to 4000 million tons of carbonic acid) of which only a small part can be derived from the decomposition of XXVI. 27 418 silicates!). This method of estimating the production of carbo- nates from silicates must however give too small results, because it is highly improbable that all, or even the greater part of the carbonates produced, should be dissolved and carried — to the sea. I have shown that, as the last trace of free car- bonic acid is utilized in the decomposition of silicates, normal carbonates are formed and nothing is left to dissolve them and . carry them away. CHAMBERLIN (pp. 563—-568) gives very good reasons for the opinion that the rate of decomposition of alkaline rocks is mainly dependent on the general elevation of the land. A great elevation must augment the volume and surface of rock exposed to the joint action of water and air and will greatly facilitate the circulation of the underground waters. As periods in the earths history of great general elevation he pronounces among others the Pliocene and Pleistocene. The rate of decomposition of silicates must further be governed by the percentage of carbonic acid found in the atmosphere, whereby it acquires a certain regulating influence on the aforenamed percentage. A high percentage of carbonic acid must be accompanied and counteracted by an enhanced rate of combination of the gas with the rocks. 3. The exhalation of carbonic acid from the interior of the earth is the principal source by which the diminishing factors mentioned are checked. Carbonic acid issues forth from the ground in some places, notably in volcanic environs, in enormous quantities’). The origin of this carbonic acid is not known. Possibly it is partly derived from the decomposition 1) T. MELLARD-READE (Adresses. Geol. Soc. Liverpool 1876 and 1884, quoted from CHAMBERLIN) eStimates this part as corresponding to 270 mill. tons of carbonic acid. 2) BIscHOF mentions for instance (Lehrbuch der chem. und phys. Geol. Bd. I p. 691) that a single mineral spring in Nauheim produces yearly about 500 tons of carbonic acid, whereas two others, at Meinberg, yield at least 650 tons pro year. hdi kd DA nn ts ré se 419 of carbonates at high temperatures by the action of silicic acid which, according to Bıscnor (op. cit. р. 42), is even capable of decomposing carbunates at 100°. 4. The combustion of meteorites is mentioned by Höcsom and CHAMBERLIN as a possible source of carbonic acid. Nothing whatever is known about it quantitatively. 5. The combustion of coal by man is an ever-increasing factor that has in recent years reached very considerable magni- tude. This factor can, unlike the others, be expressed in fairly accurate figures. The worlds production of coal amounted in 1902 to 700 million tons (according to statistics published in the Times), giving by combustion 2.6 x 10° tons of carbonic acid or rather more than 1/1000 of the quantity present in the atmosphere. In the geologically insignificant period of 1000 years the percentage of carbonic acid could therefore be doubled by this cause alone, if all other factors remained unchanged. While the action of the diminishing factors may be sup- posed to be fairly constant, so long as the climatic conditions and the percentage of CO, in the air do not vary too much, the same obviously need not be the case with regard to the increasing ones. It is extremely probable that the exhalation of carbonic acid from the ground varies greatly, corresponding to the variable volcanic action, and we know that the quantity of coal burned by man is by no means an unalterable quantity. We have no reason, therefore, to think that the amount of carbonic acid present in the atmosphere is even approximately constant. There exists, however, a great factor capable of acting as a regulator upon the variations by checking and retarding every increase as well as every decrease in the percentage in the atmosphere. Ale: x 420 In a very remarkable paper!) Scutorsine pointed out that the quantity of loose carbonic acid present in the bicarbonates of the sea depends upon the tension of the gas, and that, therefore, a decrease in the atmospheric carbonic acid must produce a dissociation of bicarbonates in the sea and, conse- quently, a liberation of the gas. Эснговзме calculated that the amount of CO, present in the air is 4.7 kgrs. to every sq. m. of the earth’s surface, whereas the corresponding quantity in the sea is, according to him, 98 kgrs. He rightly concluded that, if equilibrium is once established, every alteration in the percentage in the atmosphere will be counteracted by the sea, which may give off or absorb comparatively large quantities of carbonic acid without any appreciable alteration in its tension. By applying my recent determinations of tensions and quantities of carbonic acid in seawater we will get a still clearer insight into these processes. The preceding paper pp. 358—59. According to «La grande encyclopédie» the total surface of the ocean amounts to 3.74 ж 10'* sq.m. and its mean depth to 3500 m. (3300 in the Atlantic and 3800 in the Pacific). The total quantity of seawater is accordingly 1.3 >< 10'° cubic meters. If we take the amount of free and loose carbonic acid at the tension of the atmosphere, 0.03 °/o, to be 50 mgrs. per l. we arrive at the enormous total of 6.55 x 10** tons, or 27 times the quantity of atmospheric carbonic acid ?). If the CO,-tension of the atmosphere is diminished or 1) TH. SCHLOESING: Sur la constance de la proportion d'acide carbonique dans l'air. Compt. rend. T. 90, 1880 р. 1410. Divrmar puts (in ÆEncycl. Brit.) the average depth of the sea at 2000 fathoms and its total mass at 1.322 >< 10" tons. The total quantity of carbonate, calculated as normal carbonate of lime, is, according to Dirrmar, 1.6 >< 10% tons and from these figures I caleulate the amount of free and loose carbonie acid (85 °/o of the fixed quantity) to be 5.98 X 10% tons. 2 — > in 421 augmented, carbonic acid will be liberated or absorbed to an extent which may be calculated from my determinations’). Tension Quantity Difference fo tons | atmospheres 0.01 | 4.57 >< 108 | De 0.0 |58>%x10 | 4. 0.3 | 6.55% 10% | ar 0.04 | 7.04 >< 10° | FE 0.05 7.36 x 10 The differences given in the third column are expressed in terms of the present quantity of carbonic acid in the atmo- sphere and mean that if the percentage of carbonic acid in the atmosphere should sink, by the action of some CO,-absorbing agent, from 0.03 to 0.02, this would not only involve the dis- appearance of Уз of our present CO,-atmosphere but the liberation from the ocean an subsequent disappearance of about 9 times as much. If, on the other hand, the production of carbonic acid should be augmented, the quantity of carbonic acid in the atmosphere must rise, but an increase from 0.03 to 0.04 °/o can only be attained by a surplus production of 1/3 + 2 times the present amount of atmospheric carbonic acid. The question here arises: Will not the absorption (or liberation) of carbonic acid by the sea be too slow a process really to exercise this influence? If the absorption of the quantity mentioned would take millions of years the regulating influence of the ocean, though doubtless existing, would not make itself very much felt. By means of Вонвз determinations of invasion- and evasion- constants for water and solutions of chloride of sodium, quoted and explained in the preceding paper (р. 383), | shall be able to give an approximate answer to this problem of the velocity of absorption or liberation. If we take the coefficient of invasion 3) Provisionally 1 assume for the sake of argument that the mean tempe- rature of the earth is invariably 15°. 422 for seawater as 0.1 and calculate the invasion at a tension- difference of only 0.001 °/o of the atmospheric pressure we find that the ocean will absorb per year 0.525 cc. of carbonic acid through every sq. cm. of its surface and, consequently, through the whole surface of 374 millions of sq. km. 3.85 >< 10° tons of the gas, corresponding to about i'/2 times the yearly output of coal!). If therefore our present consumption of coal should constitute a surplus-production of carbonic acid and destroy a state of perfect equilibrium between the atmosphere and the sea, we shall in a few years reach such a tension-difference that the ocean can absorb the surplus as rapidly as it is produced, and instead of being doubled in 1006 years, the percentage of carbonic acid in the air will, during this period, rise about 0.005 %/o or probably less. It follows from the enormous diffusion, that is brought about by extremely slight differences in. tension between the atmosphere and the ocean, that a state of equilibrium — either stable or sliding — will in all cases very rapidly be attained. If the production of carbonic acid on the earth at a given time equals the consumption, the mean tension of the gas in the surface of the ocean must be equal to its mean percentage in the atmosphere’). If, on the other hand, the production of carbonic acid exceeds the consumption, the mean tension in the ocean-surface must be lower than the percentage in the 1) The coefficient of invasion determined by Bour is possibly too low, and in my calculation no account is taken of the waves and wavelets by which the absorbing surface is greatly increased. The figure found is therefore a minimum and possibly much below the mark. As the freshwaters on the earth are always engaged in transferring carbonic acid from the air to the sea, the state of equilibrium between consumption and production must -— strictly speaking -— correspond to a slight surplus-tension in the ocean-surface. The quantity of free and loose CO, transferred yearly by the rivers of the earth is estimated by READE at 1.35>< 103 tons or about !/2 our consumption of coal. A surplus-tension in the sea of 0.0003 °/o would be sufficient to return this quantity to the atmosphere. w LA < * £ & i ' 3 # 423 atmosphere, and the difference will in a very short time become large enough to allow the surplus of production to be absorbed "almost as rapidly as it is formed. This is what I call а sliding equilibrium. Quite analogous movements will take place in the opposite direction if the consumption of CO, should exceed the production. It has hitherto been absolutely impossible to ascertain whether the carbonic acid in the atmosphere was increasing or decreasing in quantity, or perhaps remained stationary, because the alteration itself must necessarily be too slow to be detected by direct analysis within a reasonable space of time. The method of tension-determination now furnishes a means of investigating this important problem, and certain data are already at hand indicating the probable result. 1. My series of tension-determinations across the Atlantic, from Cape Farewell to Fair Hill in the Shetlands, shows that the tension of the Gulf-Stream and, indeed, of all Atlantic surface- water in this latitude was at the time distinctly lower than that of the atmosphere. (See my preceding paper p. 403). 2. The percentage of carbonic acid in the atmosphere has been found to be lower on the high seas or at the ocean- border than inland. Schurze in Rostock found for instance, by a series of determinations covering several years, a mean percen- tage of 0.0292 and Tuorre found on the Atlantic from Brazil to England 0.0295 as a mean of 51 determinations. On the other hand, Firrsocen found in Brandenburg 0.0334 (average of 347 determinations) and Farsky in Bohemia 0.0343 (average of 295 determinations)!). The same difference is observed when the extremely accurate English and French determinalions by Aru- strong?), Reıser?), Munrz & Ausın?) are compared with the 1) These Authors are quoted from Sacusse. Lehrbuch der Agrikultur- chemie. Leipzig 1888. 2) Proc. Roy. Soc. Vol. 30 p. 343. 3) Compt. rend. T. 90 p. 1144, p. 1457. 4) Compt. rend. 1881. 424 equally trustworthy Swedish by A. Pazmauisr И, the former giving for England and France values about 0.029 and very closely agreeing among themselves, while the latter give for the neigh- bourhood of Stockholm 0.032 as an average of 197 determi- nations. 3. The atmosphere of the Southern Hemisphere, where the area of the ocean is so great when compared with that of the continents, has an extremely low percentage of carbonic acid. Mountz & Aus”) found at Cape Horn the average value to be only 0.0256—-260, and in Chile 0.0267—282. Even here the difference between the sea and the continent makes itself felt. Montz & Ave found in Continental South-America a mean value of 0.0271, whereas G. Твоил-РЕетЕкззох 3) found 0.0240 as a mean of 19 determinations from the South-Atlantic (14 others, which however are not so trustworthy, gave 0.0222). The atmo- sphere of Patagonia showed according to the same Author 0.0270 (an average of 17 determinations). These facts seem to indicate that the oceanic atmosphere always possesses a lower percentage of carbonic acid than the continental one, and as no other CO,-absorbing agent exists on the high seas, this must mean that the ocean-water itself absorbs carbonic acid with considerable energy and, conse- quently, that the mean CO,-tension of the sea is distinctly lower than the average percentage of the gas in the atmos- phere. If this be so, | the atmospheric percentage of carbonic acid must at pre- sent be on the increase. | It cannot be denied however that the observational evidence, upon which this far-reaching conclusion is based, must be regarded as insufficient, and I have made out the case chiefly 1) Bihang Svenska Vet. Akad. Handlingar Bd. 18, 1892— 93, Afd. И. *) A series of papers Compt. rend. 1881—1884. 3) Über den Kohlensäuregehalt der Atmosphäre. Bihang Svenska Vet. Akad. Handlingar Ва. 23, 1897—98, Afd. II. ee ee Sue м 425 as a plea for a thorough investigation of the problem. In our times, when the greater part of the ocean is traversed day by day, throughout the year, by innumerable steamers, it ought to be possible to undertake such an investigation, which must of course be of an international character. In all regions of the ocean samples of surface-water and also of atmospheric air must be collected at regular intervals throughout a whole year, and the corresponding temperatures and meteorological conditions observed. The manipulations are so simple and easy to perform that this part of the work could safely be intrusted to the hands of ships-officers. A number of suitably situated laboratories, marine or chemical, must further unite for the execution of the analyses, consisting chiefly in the determination of the tensions of carbonic acid in the water and in the air respectively. It is obvious that the general usefulnes of such an undertaking would be greatly enhanced, if the salinity and perhaps the alkalinity of the waters were simultaneously determined. Before leaving this subject it will be necessary to add some words concerning the influence of the climate on the state of equilibrium and also the possible interaction between the atmospheric carbonic acid and the climate. The influence of the temperature upon the tension-equili- brium between the ocean and the atmosphere is in its general features easily accounted for. The tension of carbonic acid in the ocean will rise and fall along with the mean temperature on the earth, and the percentage of the gas in the atmosphere must thereby be influenced. A decrease in the mean tempe- rature on the earth amounting to 3.2° would cause a decrease in the tension of the ocean of about Yıo of its value at the time") or from 0.03 to 0.027. The decrease of the ocean-tension 1) See the preceding paper рр. 363—65. 426 must involve the absorption of a corresponding part of the atmospheric carbonic acid. If such a decline in the mean temperature of the earth could take place in a few vears, a perceptible tension-difference between the atmosphere and the sea would of course arise, and the results of the above- mentioned general investigation of the state of equilibrium might be seriously vitiated. Nothing of the kind need however be feared. The tension-differences which may arise in this way are very much below the reach of our analytical methods !). In 1896 Arrnenius’) propounded the hypothesis that the surface-temperature of the earth depends to a large extent upon the heat-absorbing power of the atmospheric carbonic acid. Taking as his base a series of determinations, published by Lanetey, of the radiating heat received from the moon, he endeavoured to find out by elaborate calculations, the details of which I must confess myself unable to follow, the heat- absorbing powers of the atmospheric water-vapour and carbonic acid and to compute the influence upon the mean temperature of the earth-surface of definite alterations in the percentage of carbonic acid. He arrived at the extremely remarkable conclu- sion that a diminution of the percentage of carbonic acid from about 0.03 to 0.017 would cause a lowering of the temperature of 4°—5° at the latitude of 40°—50°, while, on the other hand, 1) If the temperature should fall at a constant rate of say 0.001° pro year, which I consider to be a high estimate, the tension of the sea would decrease yearly at the rate of 1/з2000 of its present value and '/32000 of the carbonic acid of the atmosphere (= 7.5 x 10’ tons) must be absorbed every year in order to maintain a sliding equilibrium. At a tension- difference of 0.001 °/o the ocean will absorb (according to the calculations оп р. 422) 3.85 x 10°tons of CO,, and !/so of this difference or 0.00002 °/o will therefore be amply sufficient for the absorption of 7.5 x 10’tons and, consequently, for the maintenance of a sliding equilibrium. There is very little chance that we shall ever be able to detect tension-differences of this degree of magnitude. On the Influence of Carbonie Acid in the Air upon the Temperature of the Ground. Phil. Mag. 1896, pp. 237— 276. 2 7 Do 427 a rise of 8°—9° together with a more uniform distribution of the heat over the globe would be produced, if the percentage of carbonic acid rose to 0.08 or thereabouts (p. 268). In a second contribution!) Arraenius published a series of experimental determinations of the absorption of heat by car- bonic acid and revised his former calculations on this new basis, by which revision he obtained somewhat lower values for the influence of the atmospheric carbonic acid. It appears, however, from investigations by Anestrém®) that the density of of the gas has a very marked influence upon its absorption; 1 m. of CO, at the pressure of 4 atmospheres absorbs 16.2 °/o of a dark radiation, whereas 4m. at the pressure of 1 atm. absorb only 13.3 °%o. This effect of the pressure was not taken into account by Arrurnıus, who made his determinations by means of varied pressures in a tube of unalterable length. His figures must therefore at all events undergo a considerable reduction, and it seems to me to be rather doubtful whether variation in the percentage of carbonic acid in the atmosphere will have any appreciable influence upon the climate. Ancsrrom expresses the opinion, for which he gives several reasons, that a rise in the percentage will have no influence whatever, while a decline will lower the temperature only if it is carried below 20 °/o of the present value. Torman (Journ. of Geol. vol. 7, 1899, pp. 610—16) discusses at some length the combined influence upon the ocean-tension of a decreasing percentage of carbonic acid in the atmosphere and the lowering of the temperature, which he supposes to take place in accordance with the original estimates of Arruenivs. He arrives at the conclusion that the decline of the percentage of CO, in 1) Svenska Vet. Akad. Förhandl. 1901, рр. 25—58. 2) Ueber die Abhängigkeit der Absorption der Gase, besonders der Kohlen- säure, von der Dichte. Svenska Vet. Akad. Förhandl. 1901, pp. 371—380 and: Einige Bemerkungen zur Absorption der Erdstrahlung durch die atmosphärische Kohlensäure. Ibid. pp. 381—89. 428 the air, which, of itself, would cause a liberation of the gas from the ocean, will be more than counteracted by the decrease in the temperature of the ocean-surface, and that therefore the result must be that the ocean «turns robber itself», absorbs carbonic acid from the air and thereby aggravates the direct climatic influence of the decreasing percentage. As pointed out in the preceding paper (p. 352) the experi- mental basis of Tormans deliberations and calculations is very untrustworthy. If my figures are utilized, and if we assume (in accordance with the second paper by Аввнемоз) that a decrease in the percentage of carbonic acid in the atmosphere from 0.03 to 0.015 will lower the temperature 3.2°, we find that the tension in the different zones of the ocean will thereby be diminished as follows. i == | Original Original | Decreased | Corresponding temperature | tension | temperature | tension 20° | 0.08% | 168° | -. 0.0265 152 " | i ee 0.027 10° " | 6.8° 0.027 5° | " | Lay 0.027 It is seen that the lowering of the tension is very nearly uniform throughout the whole range of temperatures and amounts to not more than 0.003 °/o, while the percentage of carbonic acid in the atmosphere must, according to the hypo- thesis, be lowered by 0.015 °%/o. This proves that Tormans con- clusion is incorrect and establishes as a fact that the action of the ocean will retard and diminish any influence upon the climate, which the variations of the percentage of carbonic acid in the atmosphere might exercise. — oo 429 Il. Local and temporal variations of the atmospheric percentage of carbonic acid, with special reference to the Arctic conditions. It will be sufficient for my purpose here to enumerate the chief factors, which may in certain localities exercise an influence upon the percentage of CO, in the air. The matter has been fully discussed in several papers of recent date !). 1. The organic life. Assimilation and dissimilation gene- rally counterbalance each other pretty nearly. The percentage of carbonic acid in the air rises slightly during the night and decreases during the day, and a corresponding annual period has been found by some Authors, but the variations observed were very small. Amidst abundant vegetation the percentage may fall below the ordinary value, and in large towns it is always somewhat above it, though generally not higher than 0.04 to 0.05 %/o. | In Arctic regions both the assimilatory and the dissimilatory processes only attain very small dimensions, but there can be no doubt that during the long uninterrupted summer-day assimilation exceeds dissimilation. The organic life cannot therefore have contributed in the least to the high percentages of carbonic acid observed in the Island of Disko during my journey. 2. Carbonic acid eliminated from the ground. The atmo- sphere of the ground is, as a rule, very rich in carbonic acid, chiefly produced by the decay of organic substances. Under certain conditions — low barometric pressure — considerable quantities may be given off to the air, but in most cases the gas is so rapidly removed by the wind and mixed with the 1) Pazmquisr, Bihang Svenska Vet. Akad. Handl. Bd. 18 Afd. И. ANDRÉ, Ofversigt Svenska Vet. Akad. Förhandl. 1894 Ps 333. Sacusse, Lehrbuch der Agrikulturchemie. Wituiams, Ber. 4. deutsch. chem. Ges. Jahrg. 30 р. 1450. 430 ordinary air that its influence cannot be detected by the analyses 1). As shown in the preceding paper the soil of Disko does not contain free carbonic acid or, at all events, the tension of the gas is distinctly lower than in the atmosphere, owing to the alkaline nature of the rocks. The freshwaters, likewise, absorb carbonic acid from the atmosphere instead of liberating it. In many places, throughout Europe and elsewhere, carbonic acid issues forth from the depth in considerable quantities, which must be detectable by analyses of the atmosphere in the environs of such springs. In Arctic countries, however, the deep layers of the ground are separated from the surface by an enormous sheet of frozen rock, which must generally be impermeable for the gases below. A few springs of hot water find their way through it, but even if these were saturated with carbonic acid, the amount of gas liberated would be too small to be detectable by analyses of the atmosphere. My investigations show, further, that the hot springs of Disko do not contain free carbonic acid. It appears from the above that the cause of the high percentage of carbonic acid, observed in the air of Disko, is not to be found on land. We must therefore turn our attention to the sea. 3. Reasons have been given above for the contention that the CO,-tension of the ocean-surface is generally lower than that of the atmosphere, but, notwithstanding this, it may very well be considerably higher in some places. | In the bottom-water of the Baltic I found a tension of carbonic acid of about 0.16 %/o (see preceding paper р. 389), 1) The high percentage of CO,, often observed during fogs, is ascribed by PALMQUIST. to the elimination of gas from the ground. It is supposed by this Author that the carbonic acid cannot, under such circumstances, be so rapidly dispersed. BEE € Ur. dé rd „a à ри 431 and Wattuer & Scuiruirz') noticed in some places in the Gulf of Naples that the bottom-waters contained a surplus of carbonic acid over and above that corresponding to fully saturated bicar- bonates. This too must correspond to a very high tension. If waters, such as these, should rise to the surface and become dispersed over a considerable area, there can be no doubt that they would have a considerable influence upon the percentage of carbonic acid in the air above them. Instances of this kind, it is true, are not yet known with certainty, but, as no tension-determinations except my own have been made, it seems reasonable to think that they will be found in the future, and I especially want to suggest the possibility that the abnormal percentages of carbonic acid in the air of Disko may be due to this cause. Some slight evidence may be brought forward in support of this view: 1. I have made some determinations of the tension in the sea-water along the coast of Disko. In most places the sea- water was mixed with water from the glacier-rivers and conse- quently more or less turbid; but in the southern part of the Disko-Fjord and off the south-western coast, where very few and small rivers come down from the mountains, it was found to be perfectly clear. According to the analyses all turbid waters showed low tensions of carbonic acid (0.01 to. 0.035 °/o), while the clear waters showed high (0.035—0.06). The highest value was found 200 m. off Uvifak, where only one small river is found in a distance of more than 10 miles. It is perhaps reasonable to expect that still higher values would have been found in the Open sea, had it been possible to examine this, but it must be remembered, on the other hand, that a sample of water 1; Zeitschr. der geol. Ges. Bd. 38. 1886. 432 taken a year later and about 60 miles to the south of Disko had a tension of about 0.02 %/o only (see preceding paper p. 403, No. 1). | Locality u Water | Tp. Tension /oo Avatarpait .. 31.8 turbid 6.9° 3 Nordfjord .... 32.0 \slightlyturbid| 7.9? 2 — ме | 31.3 = 1.52 3.5 р. DORT) = TRE 1.5 Mellemfjord. . . 30.6 — 6.8° 1 Diskofjord .... ? turbid 9.2° 2 = ae 30.7 — 7:99 3.5 = ее 19.3 clear 8.9° 4.5 — a 23.4 — 7.3° | 3.5—4 Maligiak .... 31.9 — 6 5° 4 Пена, 4 31.9 — | 6.85 6 2. The state of the mussel-shells in а number of localities along the East-Greenland coast furnishes strong evidence that the surrounding water possesses a high tension of carbonic acid (see the preceding paper pp. 388—-89), but if this water can possibly reach Baffın Bay and rise to the surface there, or if, perhaps, analogous waters may come down directly from the North, are not questions for me to decide. With regard to the analyses of Moss there remains one very serious difficulty. How can the sea give off carbonic acid when it is covered for hundreds of miles in all directions with a solid sheet of ice, as it certainly must be on all sides of an observer in Grinnel-Land during the months of December, January and February? I do not know, and I must leave this Arctic riddle of the carbonic acid unanswered, trusting that in these days of intense investigation of the extremities of our globe it will ere long be approached by others, and the solution some day brought to light. Summary. 1. A consideration of the CO,-producing and CO,- absorbing factors of the earth shows that we have no reason to think that equilibrium will, as a rule, exist between them. The percentage of carbonic acid in the atmosphere must there- fore be variable (pp. 416—19). 2. At the same tension (0.03 °/o) the ocean contains free and loose carbonic acid to the amount of about 27 times that of the atmosphere. It must give off about !/10 of this if the tension should sink to 0.02 %0, and absorb 1/15 if it should rise to 0.04 °/o. The ocean is therefore capable of acting as a regulator on the variations of the carbonic acid in the atmo- sphere, provided the processes of absorption or liberation be sufficiently rapid (pp. 420—21). 3. These processes must be considered as extremely rapid since a tension-difference between the ocean and the atmo- sphere of only 0.001 °/o will cause the yearly absorption (or elimination) of upwards of 4000 million tons of carbonic acid, corresponding to 11/2 times the yearly output of coal by man (pp. 422—23). 4. By a comparison between the average CO,-tension of the ocean-surface and the percentage of the gas in the atmo- sphere it will be possible to ascertain whether the latter is in- creasing or decreasing or perhaps stationary. The evidence now available points towards the first of these alternatives, but it is not sufficient to decide the question (pp. 423—25). 5. The action of the ocean will retard and diminish any alteration in the percentage of carbonic acid in the atmosphere XXVI. 98 434 and any influence upon the climate, which the variations of this percentage may exercise (pp. 425—28). 6. The percentage of carbonic acid in the air of the Island of Disko in Greenland was found by analyses made in the summer of 1902 to be very great (up to 0.07 °/) and extremely variable (0.025—0.07 °/o), being high from northern and western winds and low from southern (pp. 409—16). This phenomenon cannot, be explained by any enhanced production of carbonic acid from the land, but may possibly be due to a liberation of the gas from the sea, such as will take place if bottom-waters, possessing a high tension, should rise to the surface (pp. 429—32). WIE Deseriptions de quelques espèces nouvelles de Bryaeées récoltées sur l'île de Disko. Par I. Hagen et Morten P. Porsild. “ 1904. ‘ | Гм А м où: nn vun > u aan? “AA i EN vi PACS NY D VÆ ig re Br wir Mr Pr PRET ЗА ER NT Fee måge , E HA va a if Natal у СТ и’ er 1 KØ > bs Nies Pour Vern у d u i || in he , XS i НО je Al oil IS 0 [а AR я № a nd; own! Hina и ay Les espèces décrites et figurées ici ont toutes été décou- vertes par M. Porsmp pendant l'été de 1898 au cours d’herbori- sations sur l’île de Disko située à la côte occidentale du Groenland!) Les descriptions sont rédigées par М. Hacen?); les figures sont dessinées par М. Porsırv. Mielichhoferia Porsildii Hac. n. sp. (Planche X.) Cespites diametro ad 8 ст. magni, ad 1.5cm.alti, plani, super- ficie e rufescente et lutescente variegati, intus brunnei, tomento copioso dense papilloso arcte contexti, ut surculi ægerrime integri sint extricandi, et plantas femineas et masculas continentes. Planta mascula. Surculus pro more simplex, floribus crebris crasse gemma- ceis quasi moniliformis, subter iis innovationes singulas raro binas breves emittens, remotius quam femineus foliatus. Caulis flexuosus, flores versus arcus concavos præbens. Folia caulina dissita, mox collapsa, varie directionis, superiora innovationis cujusque crebriora, laxe imbricata, ovalia, ca. 0.54 mm. longa et 0.22 mm. lata, breviter obtusule cuspidata, margine plana, vix denticulata, costa longe infra apicem dissoluta. 1) Voir: Morten P. Ровзил, Bidrag til en Skildring af Vegetationen paa Øen Disko. (Avec Resume en francais). Medd. om Gronl. XXV. 1902. *) La plus grande partie du manuscrit de ce travail a été rédigée en 1902, mais diverses circonstances independantes de notre volonte, en ont rétardé jusqu’ à present la terminaison et la publication. 438 Flores .masculi in innovationibus brevibus terminales, demum laterales, rufuli, crasse gemmiformes; folia perigonialia late ovalia — ovata, vix cuspidata, margine supra medium late reflexa, costa in apice evanida; interiora minora, pro ratione latiora, margine plana; antheridia ca. 10, brevissime stipitata, 0.38 mm. longa, 0.13 mm. crassa, roseola; paraphyses paucissimæ, breves, filiformes. | Planta feminea. Surculus sub apice florifero innovationibus subfasciculatis, aliis juvenilibus, aliis vetustioribus instructus, ad apicem usque tomentosus. Caulis fuscus, 0.15 mm. crassus, sectione subrotundus, fasciculo centrali paucicellulari, reti intermedio tenuissimo subundulato, (areolis rotundato-hexagonis,) cellulis periphericis subrotundis, iis quoque tenuibus, compositus. Folia caulina remota, mox collapsa, flaccide erecto-patentia, haud decurrentia, lanceolata — lingulata, 1.3—1.44 mm. longa, 0.34 mm. (apicalia usque ad 0.42 mm.) lata, apice obtusula — rotundata, interdum leniter falcata, integra, margine angustius — latius, sæpe usque apicem versus, reflexa, haud limbata; cellule tenuissimæ, haud porosæ, in folio inferiore elongato-hexagonæ, 0.06 mm. longæ, 0.017 mm. latæ, in folio superiore pæne lineares, 0.11—0.14 mm. longæ, 0.012—0.02 mm. latæ, aliquanto crassiores, in ipso apice sæpe ellipticæ, marginales sensim angustiores; costa inferne 0.045 mm. crassa, demum rubella, in apice dissoluta, sectione plano-convexa, e ducibus ventralibus magnis binis, fasciculo parvo cellularum magis minusve stereidearum, cellulis dorsalibus 4 leptodermibus constituta. Folia innovationum e caulinis haud diversa. Folia perichetialia erecta, intima ovato-lanceolata, margine plana. Flos terminalis ; pistillidia ad 12, 0.5 mm. longa; paraphyses copiose, roseole, filiformes. 439 Vaginula fusca, ovato-cylindrica, 0.6 mm. longa, 0.25 mm. crassa, laxe contexta. Seta cygnea, 2.8 mm. longa, tota longitudine 0.12 mm. crassa, lutescens, subpellucida, siccitate flexuosa. Capsula humida nutans, sicca varie directa, e collo brevi crasse pyriformis, 1—1.25 mm. longa, 0.7 mm. crassa, sub orificio satis lato haud angustata, lutescens, opaca, lenissime rugulosa; cellule exothecii marginales in serie una vel duabus applanate, sequentes in seriebus 6—8 subquadratæ, cetere magis irregu- lariter subquadrate — polygone, parietibus mediocriter incras- satis paullum flexuosis; collum ca. 0.3 mm. longum, obconicum vel torulosum, coloris sporangii, siccitate profunde plicatum, cellule epidermidales minores quam in sporangio et irregulariores, stomata numerosa, supracutanea, late ovalia — subrotunda, poro elliptico. Peristomii membrana basilaris nulla, processus lineares, satis regulares vel irregulariter emarginati vel lobulati, hyalini, læves, 0.24 mm. longi. Annulus duplex, extus ruber, 0.07 mm. altus, spiraliter secedens. Operculum 0.05 mm. latum, planum vel lenissime convexum, siccitate interdum umbilicatum, neque mamillatum neque api- culatum, luteum, margine subtiliter crenulatum. Sport 0.016—0.018 mm. magni, læves, luteo-ochracei, chloro- phyllum continentes. — Recueilli le 28 aoüt dans le Disko-Fjord avec des fruits en bon état de maturité; No. 2543 et 3919 sur les roches tufacées et caverneuses de K’arusuit au versant de la mer couvert de Muscinées diverses, continuellement arrosé par l’eau ` tombante goutte à goutte. No. 2545 sur un rocher tufacé abrupt, très ombragé à une distance de 4 kilomètres environ de la station précédente. 440 Les caractères du genre Mielichhoferia ont été reconnus exactement, pour le premier fois, par les auteurs de la Bryologia europæa qui en signalent le port, la ramification, le tissu cellu- laire des feuilles, la position latérale des fleurs, le péristome simple développé comme un endostome. Voici ce qu'ils disent au sujet de la ramification et de l’inflorescence \): «L'innovation se fait soit par la prolongation des rameaux déjà existants, soit par des pousses latérales. Les rameaux de végétation ne sont jamais terminés par des inflorescences, mais celles-ci se trouvent sur des axes latéraux trés-courts et non susceptibles à une végétation ultérieure,» et plus loin: «Les fleurs dioïques se trouvent sur des rameaux latéraux d’abord très-courts, naissant aux aisselles foliaires des rameaux végétatifs déjà complètement formés. Ces rameaux fertiles s’allongent plus ou moins quand le gazonnement devient plus compacte qu'à l’état normal, mais du reste ils ne sont susceptibles d'aucune végétation ultérieure, et ils se comportent absolument comme les rameaux périchétiaux des mousses pleurocarpes.» Comme le montre la description donnée ci-dessus, notre plante possède les caractères d'un Mielichhoferia, sauf, cepen- dant, ceux tirés de la ramification et de la situation des fleurs. Elle n’emet pas de pousses latérales sexuelles, mais la plante femelle produit au sommet un faisceau de rameaux parmi lesquels un ou deux, (peut-être tous à leur tour,) produisent une fleur terminale ; la plante mâle qui n’est pas ramifiée, donne naissance, elle aussi, à une fleur terminale au-dessous de laquelle sort une innovation. Cette différence est d'une telle valeur systématique qu'on ne peut pas faire rentrer notre plante dans le genre Mielichhoferia tel qu’on Га circonscrit jusqu’ ici; ou il faut l’éloigner de ce genre en en créant un nouveau pour lui, ou il faut étendre la notion de Mzelichhoferia et зе borner à assigner à notre > 1) Monogr. p. 3. 441 espèce une place dans un nouveau sous-genre. De ces deux alternatives, j'ai préféré la derniére et j'ai, par conséquent, établi un sous-genre que je nomme Acropus, Il forme de quelque sorte un lien entre Mielichhoferia dont il possède le port et le péristome, et les autres Bryacées avec lesquelles il a en commun les fleurs terminales. Bryum lugubre Hac. n. sp. (Planche XI, a—l.) Cespites densi, diametro ad 5 ст. magni, 1.5 em. alti, intus brunneo-fusei, apice sordide olivacei. Surculus innovando ramosus, innovationibus ad 7 mm. longis, remote foliatis, tomento satis copioso fusco papillis humillimis obsito tuberculaque radicularia gerente munitus. Caulis purpureo-brunneus, 0.23 mm. crassus, sectione trans- versa rotundato-pentagonus, fasciculo centrali minimo, reti laxo, tenui, undulato, cellulis periphericis in stratis duobus paullo magis incrassatis. Folia caulina satis densa, accrescentia, siccitate incum- bentia et flexuosa, humiditate erecto-patentia — erecta, breviter decurrentia, inferiora ovali-lanceolata, plana, costa sub apice dissoluta; media obovato-lanceolata — ovalia, breviter cuspidata, margine altero anguste reflexa, altero plana, costa in apice evanida; summa ovalia, breviter cuspidata, 2.7mm. longa et 0.7—1mm. lata, toto margine anguste reflexa, integra, limbo duplici male evoluto circumdita, parum concava, ad infimam basin rubescentia; cellulæ chlorophyllo impletæ, tenues, porose, basilares mediæ rectangulæ, 0.06—0.11 mm. longe et 0.02 mm. latæ, angulares in foliis inferioribus rectangulæ, in superioribus breviores —- subquadratæ et turgidæ; ceteræ rhomboideæ, 0.05— 0.07 mm. longe, са. 0.02 mm. late, margines versus in limbum bi- — triseriatum male definitum e cellulis tenuibus anguste rhomboideis chlorophyllosis formatum sensim transeuntes; costa 442 ad insertionem 0.1 mm..lata, fusco-viridis, demum fuscescens, in foliis inferioribus et mediis in apice, in superioribus in vel cum apice dissoluta, plano-convexa, cellulis ventralibus 2, ducibus medianis paullo minoribus 3—4, comitibus paucis, strato uno vel duobus cellularum stereidearum, cellulis dorsalibus 7—8 conflata. : Folia innovationum siccitate flaccide erecto-patentia, cau- linis similia, minora tamen et margine plana. Folia perichetialia intima ovato-lanceolata, elimbata, plana, costa sub apice evanescente. Inflorescentia synoica, (flore femineo mero quoque viso); antheridia ca. 6, rosea, 0.4 mm. longa, 0.13 mm. crassa; pistil- lidia ca. 10, 0.53 mm. longa; paraphyses numerosæ, filiformes, lutescentes. Vaginula cylindrica, 0.94 mm. longa, 0.27 mm. crassa, fusco- nigra. Seta 15—18 mm. longa, 0.18—0.16 mm. crassa, fusco-rubra, rigidula, vix torta. Capsula inclinata — nutans, curvula, clavata, deoperculata 2.7 mm. longa et 1.2mm. crassa, е collo 1.2 mm. longo valde contracto subito ovata — ovalis, sub orificio satis lato haud angustata, sordide luteo-fusca, vix nitidula; cellulæ exotheeii marginales in serie una — duabus latiores quam longiores, dein in seriebus duabus subquadratæ, ceteræ irregulares, vix longiores quam latiores, 0.036 mm. late, parietibus subflexuosis; cellule epidermice colli ejusdem forme; stomata numerosa, supra- cutanea, subrotunda, 0.047 mm. lata, rima late elliptica. Exostomii dentes sicci e basi erecta incurvuli, remoti vel ad basin confluentes, fundo aurantio 0.048 mm. alto compacto vel lacunoso deorsum optime definito, trianguli, ad 0.34 mm. longi, 0.06 mm. lati, ipso apice obtusi vel truncati, luteo-fusei, apice lutescentes, anguste limbati; scutula basilaria breviter rectangula, 0.017 mm. alta, subtilissime punctulata, apicalia remote papillulosa — sublævia, suturis parum conspicuis, mediana 443 angulata ; lamelle remote, 12—14, inter se liberæ, margine libero medio leniter impressæ, margines laterales strati dentium ventralis undulati. Endostomium imperfectum, luteolum, remote papillosum, cum exostomio haud coherens; membrana 0.11 mm. alta, processus in eadem capsula inæqualiter evoluti, alii defi- cientes, alii lineares, dentibus breviores, in carina rimosi; cilia nulla. Annulus ? Operculum ? Sport 0.024—0.08 mm. magni, lutescentes, papillulosi, non pellueidi. — No. 3505 trouvé le 6 septembre au fond de l’anse d’Ev- kigtokduDisco-Fjord sur un petit écueil parmi Г Halianthus, Stellaria humifusa, continuellement mouillé par la marée. Cette espèce ne peut être confondue avec aucune autre. Le port suffirait à la caractériser: les touffes d'un vert sombre et les fruits courbés claviformes lui donnent, à l'oeil nu, un facies particulier; les feuilles larges à nervure disparue au- dessous du sommet, les dents péristomiales étroites à marges ondulées donnent des caractères microscopiques essentiels. Par la forme large et par la structure des feuilles, elle rappelle les espèces appartenant au groupe purpurascentia, mais elle manque des attributs distinctifs de ce groupe, des dents très-épaisses et striolées à la surface. Bryum uber Нас. п. sp. (Planche XI, m—.x.) Cespites extensi, diametro ad 8 cm. magni, ca. 1 cm. alti, plani, compacti, summo apice tantum e terra emersi ibique olivacei, fertilissimi. Sureulus erectus, pluries innovando ramosus, tomentum 444 densum brunneum papillis humillimis dense obsitum tubercu- laque crebra ex eo egressa proferens; innovationes ad 0.5 mm. longæ, inferne' tomentose foliis destitute, apice folia pauca gerentes. Caulis 0.26 mm. crassus, atro-brunneus, teres, e fasciculo centrali paucicellulari ca. 0.02 mm. crasso et cellulis leptodermibus, in stratis duobus — tribus interioribus magnis, in stratis duobus exterioribus minoribus, periphericis collapsis, constructus. Folia caulina infima duo — tria minuta, ovato-ovalia, breviter acuminata, plana, male limbata, costa longe infra apicem dissoluta; media et suprema (numero ca. 6) siccitate erecta, rigidula, humida erecto-patentia, non decurrentia, 1.85 mm. longa, 0.56—0.64 mm. lata, ovalia vel ovato-ovalia, sensim in cuspidem brevem vel mediocrem angustata, concaviuscula, margine plana vel medio tantum brevi spatio anguste recurvata, limbo parum effigurato cincta, basi rubro-violacea; cellulæ foliares, apicalibus exceptis, porosæ, basilares rectangule, 0.05—0.1 mm. longe, medianæ 0.026 mm. late, marginales breviores et angustiores, vix quadratæ; ille folii superioris præsertim apicales bene incrassatæ, in medio folio rhomboideæ — elongato-hexagonæ, 0.035—0.073 mm. longæ, 0.008—0.015 mm. late, apicales anguste rhombeæ, subflexuosæ; cellulæ marginales sensim angustiores, limbum 3- — 4-seriatum in medio folio ægre definiendum apice distinctiorem formantes ; costa basi ca. 0.065 mm. crassa, fusco- viridis, cum apice finiens vel in summis foliis in cuspidem brevem subdenticulatam excurrens, plano-convexa, dorso maxime prominens, ut pæne teres, cellulis ventralibus ducibusque ejusdem magnitudinis, 2—3, fasciculo comitum magno, illo stereidearum valido, 3- — 4-strato, cellulis dorsalibus ca. 8, magnis. Folia perichetialia intima ovato-triangula, pro magnitudine longiuscule cuspidata, plana, elimbata, costa percurrente. Inflorescentia synoica; antheridia et pistillidia circiter dena; Ша 0.34 mm. longa et 0.1 mm. crassa, Вас 0.6 mm. longa; рага- physes crebræ, basi rubræ, apice lutescentes. | | | 445 Vaginula crasse ovalis, 0.8mm. longa, 0.35 mm. crassa, purpurea. Seta ca. 17mm. longa, 0.17 mm. crassa, basi brunnea, ceterum rubra, parum flexuosa, vage torta, apice crassiusculo hamata. Capsula pendula, maturitate lutescens, etate fusca, nitidula, rugulosa, sicca deoperculata 1.5—2.1 mm. longa et 0.8—1 mm. crassa, e collo curvulo plicato 0.5—0.8 mm. longo ovalis—ovata, sub orificio haud vel ух angustata; се exothecii marginales in duabus seriebus transverse rectangule, sequentes in seriebus 4—5 quadratæ, cetere satis regulares, rectangule, ca. 0.04 mm. late, paucis duplo latioribus, mediocriter incrassate, cellule colli minores, breviter rectangule; stomata crebra, subrotunda, 0.05 mm. longa et lata, rima anguste elliptica. Exostomii dentes siccitate suberecti, apicibus incurvis, remoti, e fundo 0.1 mm. alto brunneo-purpureo, dimidio superiore lamellato, inferiore excavato, inferne linea arcuata distinctissime limitato pæne trianguli, 0.33 mm. longi, 0.07 mm. lati, fusci, apice luteoli, anguste limbati, scutula pæne quadrata ut ad 0.026 mm. alta, dense punctulata, ad suturas transversales hic illic indistincte striolata, apicalia papillulosa, suturis indistinctis, mediana pæne recta; lamellæ ca. 18, ad latera haud excurrentes, obliquæ, humiles, margine semel vel bis impressæ, inter eas foramina nulla. Ændostomium fundo exostomii adnatum, tenue, luteolum, punctulatum, membrana 0.09 mm. alta, processus lanceolati, dentibus paullo breviores, foraminibus 3—4 fenestrati — hiantes; cilia rudimentaria. Annulus duplex, 0.13 mm. altus, in spiras secedens. Operculum humile, conicum, obtusum — acutiusculum, 0.24 mm. altum, 0.56 mm. latum, lutescens, nitidulum, margine argute incisum. i j Spori 0.027—0.03 mm. magni, e luteo ochracei, vix con- spicue reticulato-punctulati, guttas oleosas continentes. — 446 No. 489 trouvé le 1° août sur la côte de Vajgat pres de la riviere de Kugsinarsuak au N. du Ritenbenks Kulbrud parmi Leptobryum pyriforme et des phanerogames halophiles. No. 1517 le 19 août dans le Disko-Fjord près d’Evkigtok dans les marais au voisinage de la cöte. Cette espece formait là des touffes très étendues, pures et couvertes de fruits sur un sol fumé, habité en outre par des Splachnacées. No. 2393 et 3254 sur presque la même station, partie en touffes pures, partie entremêlés aux Hypnacées. No. 1449 au fond du Disko-Fjord près de Kuanersuit parmi des phanérogames halophiles. J'ai indiqué ailleurs!), que les feuilles de cette espèce sont planes aux bords; en réalité, elles le sont dans la plupart des individus, mais, comme je Vai observé depuis, elles sont parfoi légèrement réfléchies à la base. Or, dans les deux cas, le bord des feuilles nous permet de distinguer nettement le B. uber des autres espèces du groupe auquel il appartient, celui des Drya hematostoma, dont il montre, du reste, d'une manière saillante le caractère essentiel. Bryum catervarium Hac. n. sp. (Planche ХИ, а—9.\ Gregale, rufulum, millimetris tantum nonnullis supra solum elevatum. Surculus innovando ramosus, tomento brunneo dense verru- culoso vestitus. Caulis 0.2mm. crassus, ruber, sectione subrotundus, e fasciculo centrali 0.024 mm. magno et reti tenui uniformi laxo compositus. 1) Muse Norv. boreal. p. 143. TT. A, Folia caulina siccitate in gemmam apice flexuosam conni- ventia, humida patentia, haud decurrentia, infima minora, ovato- acuminata — ovato-lanceolata, costa in apice dissoluta, limbo simplici lutescente instructa; superiora sensim majora, ovato- lanceolata, in cuspidem mediocrem angustata, 1.6 mm. longa et 0.5 mm. lata, margine subintegro plana vel summa reflexa, limbo duplici lutescente bene definito rarissime bistrato circumdita, concaviuscula, basi haud rubentia; cellulæ per totum folium pæne uniformes, basilares minores, ca. 0.04 mm. longæ et 0.02 mm. late, cetere 0.05—0.075 mm. longe et 0.016—0.02 mm. late, rhomboideo-elongato-hexagonæ, parietibus lutescentibus, medio- criter incrassatis, transversis inferne porosis; marginales subito lineares, subflexuosæ, crass&; costa 0.06 mm. crassa, luteo-fusca, in foliis superioribus continua vel breviter excurrens, plano- convexa, e cellulis ventralibus ad basin binis, superne nullis, ducibus binis ad basin medianis, superne ventralibus, fasciculo parvo comitum, fasciculo stereidearum tristrato, cellulis dorsa- libus 8 sat magnis constructa. Folia innovationum latiora, brevius cuspidata, latius reflexa, indistincte limbata. Folia perichætialia interiora anguste ovato-lanceolata, plana, margine vix limbata, costa continua. Inflorescentia synoica; antheridia ca. 8, rosea, 0.21 mm. longa et 0.07 mm. crassa; pistillidia ca. 12, 0.4 mm. longa; paraphyses satis paucæ, filiformes, luteole. Vaginula rubra, crasse ovalis, 0.45 mm. longa, 0.3 mm. crassa; cellulis ejus superficialibus polygonis. Seta 8—10 mm. longa, 0.13 mm. crassa, rubella, geniculato- flexuosa, apice hamata. Capsula pendula, clavata, leniter curvata, deoperculata 1.4 mm. longa et 0.67 mm. crassa, sub ore haud contracta, lutea, ætate luteo-fusca, nitida; cellulæ exothecii in seriebus marginalibus duabus minutæ, quadratæ — transverse ovales, ceteræ forma variæ, plurimæ rectangulæ, ca. 0.025 mm. latæ, nonnullæ qua- 448 dratæ, rotundæ, irregulares, parietibus tenuibus flexuosis; collum 0.56 mm. longum, siccitate aliquantum plicatum, coloris sporangii, obconicum, cellulæ epidermidales irregulares, breviter rectangulæ, stomata subrotunda, 0.04—0.05 mm. lata, poro elliptico. Exostomii dentes pene contigui, e fundo tenui luteo 0.06 mm. alto inferne optime definito secus lineam medianam decurrente 0.36 mm. longi, 0.07 mm. lati, pene æqualiter angu- stati, acutiusculi, e fuscidulo lutei, summa parte tertia palli- dissime lutescentes, anguste limbati; scutula subquadrata — breviter rectangula, 0.02 mm. alta, distincte punctulata, 'apicalia subtiliter papillulosa, suturis magis minusve distinctis, mediana retta; lamellæ ca. 15, satis alte, inter se liberæ, margine libero integræ, strato ventrali marginibus lateralibus undulato. Endo- stomium luteolum, papillulosum, membrana 0.1 mm. alta, pro- cessus dentibus subequilongi, filiformes, vix rimosi, fragiles vel imo deficientes; cilia nulla. Annulus duplex — triplex, 0.09 mm. altus, spiraliter secedens. Operculum e basi angusta subplana conicum, 0.5 mm. latum, 0.25 mm. altum, obtusulum, opacum, rubro-luteum, margine incisum. Spori (vix maturi) lutescentes, plurimi 0.023—0.026 mm. magni, levissimi, intus granulosi. — No. 1052 et 1057 trouves sur la cöte de Vajgat pres d’Asuk sur le basalte à fer métallique en petite quantité et à fruits dont la plupart étaient à реше mûrs. Il est souvent difficile de décider si une plante constitue une espèce ou s'il convient de la considérer comme variété d'une autre, difficulté spécialement grande quand il s’agit de plantes rares dont on ne connaît pas, par conséquent, le cycle de variations. Dans ce cas on fera bien, cependant, de suivre le principe soutenu par Ners у. Esexgeck et, plus tard, par СоттзснеЕ, d'après lequel il vaut mieux traiter deux formes, ney 449 différentes de quelque manière, comme deux espèces distinctes, méme si leur identité paraît probable, parce qu'il sera plus facile ensuite de les réunir au besoin que de les séparer si on les avait réunies d’abord. Ce n’est pas seulement en vertu de cette règle dictée par des raisons d'opportunité, qu'il faut considérer le В. cater- varium comme espèce autonome; les différences par lesquelles il se distingue de l'espèce la plus prochaine tendent également vers la même solution, aussi longtemps du moins que nous ne connaissons qu'imparfaitement cette espèce. Le Bryum dont il se rapproche le plus est le В. acutiusculum C. Mo. (voir PI. XII, h—I,) trouvé il y a plusieures années dans l'Alaska et décrite dans «Flora» 1887. Les différences entre cette espèce et le B. catervarium se montrent dans les feuilles et dans la capsule. Le tissu cellulaire des feuilles du second est plus läche, la bordure est de couleur jaune et beaucoup plus marquée que chez le B. acutiusculum; les dents péristomiales, plus larges à la base, se rétrécissent successivement jusqu’au sommet, tandis qu'elles sont, chez le В. acutiusculum, plus étroites et de la même largeur dans toute la moitié inférieure. Les spores sont, chez le B. catervarium, complètement lisses, chez le B. acutiusculum distinctement papilleuses. L’inflorescence ne pré- sente probablement aucune différence quoique le B. catervarium soit synoïque tandis que le B. acutiusculum serait dioïque selon Cu. Müzzer, car j'ai trouvé, chez ce dernier aussi, des fleurs hermaphrodites. L’indication de Сн. Mürzer semble donc être due à un examen incomplet; il n’est pas rare de ne trouver chez les Brya vraiment synoïques que de pistillidies à la base du pédicelle; on se fait dans ce cas une fausse idée de l'inflorescence si on ne l’examine que chez un seul individu. Les deux espèces nommées méritent avec une troisième, le В. boreum Hac., une place à part dans le grand groupe des B. pallentia, par suite de la combinaison des feuilles courtes et larges, de l’inflorescence synoique, de la capsule petite et XXVI. 29 450 épaisse, des dents péristomiales ondulées aux marges de la couche ventrale et des cils peu développés. Elles appartiennent toutes trois à la région arctique. Ces trois espèces sont très étroitement apparentées, et c’est à l'avenir de décider si elles doivent être maintenues ou s’il faudra (à la lumière d’une connaissance plus parfaite que nous ne la possédons mainte- nant,) les regarder comme de simples formes d'une seule et même espèce circumpolaire. Bryum impexum Нас. п. sp. (Planche XIII, a—h.) Cespites compacti, plani, 1—1.5 cm. alti, intus nigro-fusci, hic illic decolorati, superne luteo-virides, setis marcidis persi- stentibus aspectu incompti. Surculus pluries innovando ramosus, innovationibus super- positis inferne subnudis apice comantibus nodosus, tomento brunneo-fusco verrucoso vestitus. Caulis 0.24 mm. crassus, purpureo-brunneus, sectione trans- versa pentagonus, reti intus e cellulis laxissimis, tenuissimis, in stratis duobus — tribus periphericis e cellulis minoribus paullo magis incrassatis formato. Folia caulina humida erecta, siccitate conniventia, ceterum parum mutata, (Ша innovationum tantum flexuosa,) haud decurrentia, infima minuta, lata ovalia, subito brevissime apiculata, margine plana, limbo vix distinguendo, laxe areolata, costa in apiculo dissoluta; media ovalia, sensim in cuspidem brevem angustata, 2 mm. longa, 0.8 mm. lata, margine ad medium vel ultra reflexa, integra vel apice emarginato-denticulata, limbo uni- — biseriato haud bene definito circumducta, costa in apice dissoluta instructa, satis concava, infima basi rubentia; summa angustiora, 2mm. longa et 0.65 mm. lata, in cuspidem medio- criter longam subrigidam costa excurrente formatam subsensim angustata, ceterum mediis similia; cellulæ mediocriter incrassatæ, 451 per inferiorem folii partem porosæ, basilares mediæ rectangulæ, 0.053—0.1 mm. longæ, 0.027 mm. latæ, angulares brevius rect- angulæ, turgidæ; in cetero folio rhomboideæ, 0.04—0.047 mm. longæ et 0.015 mm. late, marginales fusiformes — lineares, flexuosæ, crassiores; costa basi 0.066 mm. crassa et rubra, ceterum fusco-viridis, in foliis mediis in apiculo vel cum eo desinens, in summis in cuspidem mediocrem subintegram excurrens, plano-convexa, dorso valde prominens, cellulis ventra- libus 4, ducibus totidem, fasciculo comitum distincto, illo stereidearum crasso, cellulis dorsalibus 10—12. Folia innovationum erecto-patentia, siccitate erecta et flexuosa, costa cum apice evanida, late ovalia, brevissime obtuseque cuspidata, apice denticulata, margine plana, limbo uni- vel biseriato. Folia perichetialia ovato-triangula, longius cuspidata, mar- gine vix limbato plana. Inflorescentia heteroica; ad basin floris masculi ramus egreditur flore bisexuali vel femineo terminatus; florum herma- phroditorum antheridia et pistillidia numero varia, illa ad 0.48 mm. longa et 0.13 mm. crassa, Бас 0.53 mm. longa, paraphyses numerosæ, luteolæ; flores masculi subdiscoidei, foliis perigonia- libus latissime ovatis, breviter obtuseque cuspidatis, margine vix limbato planis, costa longe sub apice dissoluta, antheridiis paraphysibusque numerosissimis. Vaginula ovato-conica, 0.95 mm. longa, 0.48 mm. crassa, fusco-rubra. Seta 10—15 mm. longa, 0.17 mm. crassa, basi rubra, apice lutescens, parum flexuosa, superne vage torta, apice hamata. Capsula pendula, clavata, siccitate sub ore angustior, deoperculata 2.5 mm. longa, 1 mm. crassa, fusco-lutea, nitidula; collum 1 mm. longum, coloris sporangii, obconicum, siccitate plicatum, cellulis epidermidis subquadratis, mediocriter incrassatis, stomatibus crebris, late ovalibus, 0.05 mm. longis, 0.046 mm. latis, poro lineari; sporangium ut collum curvulum, crasse 292 452 ovale, cellulis epidermidis rectangulis, ca. 0.026 mm. latis, parie- tibus tenuibus flexuosis, cellulis submarginalibus in seriebus 3 quadratis — hexagonis, marginalibus in seriebus 2 transverse breviter elongato-hexagonis. Exostomii dentes remoti, siccitate in arcum conniventes, apice tantum erecti, e fundo 0.09 mm. alto, inferne linea con- vexa distincta satis bene definito, inter lamellas sæpe lacunoso, ex aurantio luteoque variegato orti, trianguli, æqualiter vel supra medium paullo citius angustati, 0.35 mm. longi, 0.07 mm. lati, ipso apice obtusuli, tota longitudine pallide lutei, anguste limbati; scutula inferiora quadrata, 0.03 mm. alta, subtiliter denseque punctulata, apicalia papillulosa, suturis ægerrime distingvendis, mediana pæne recta; stratum ventrale margine undulatum, secus lineam medianam foraminibus 1 vel 2 minutis pertusum; lamellæ ad 16, humiles, inter se liberæ, ad latera rotundatæ, margine posteriore medio impressæ. ÆEndostomium fundo exostomii adnatum, tenue, hyalinum, membrana 0.11 mm. alta, levis, processus anguste lanceolati, foraminibus ellipticis ca. 4 pertusi, papillulosi; cilia nulla. Annulus triplex, 0.12 mm. altus, extus rubellus, integer dissiliens. Operculum 0.69 mm. latum, 0.33 mm. altum, humidum con- vexum et breviter obtuse apiculatum, siccum intra marginem sulco circulari exaratum, dein subplanum — conicum, mamilla obtusa coronatum, vix nitidulum, rubro-luteum, margine crenu- latum. Spori viridi-lutei, 0.018—0.02 mm. magni, superficie subti- liter granulosi, guttam oleosam et plasma pæne pellucidum continentes. — No. 121 trouvé le 18—19 juiliet sur les rochers de K’utdligssat (côte de Vajgat), croissant assez abondamment sur un sol fumé et mouillé par l'eau marine, malheureusement la plupart des fruits n'avaient pas encore atteint la maturité. 453 №. 1449”, receuilli le 29 août pres de Kuanersuit (Disco-Fjord) entre des phanerogames halophiles, renferme peut-être la même espèce; les fruits mal développés rendent la détermination douteuse. Je ne saurais comparer cette espèce qu'avec le В. lacustre. Elle s’en distingue très nettement, cependant, par ses feuilles distinctement marginées et par son inflorescence heteroique; comme le montre la description ci-dessus, il y a, en outre, des differences dans la texture de l’exoderme de la capsule, dans la conformation du peristome etc. Bryum Berggreni Hac. n. sp. in Herb. Lund. 1898. (Planche XIII, z—7.) Cespites molles, dilabentes, intus nigricantes, superne luteo- virides. Surculus innovationes binas longas foliis inferne remo- tissimis apice congestis instructas emittens, tomentum atro- fuscum densissime papillulosum parce proferens. Caulis atro-violaceus, 0.28 mm. crassus, sectione subro- tundus; fasciculus centralis diametrum dimidium occupans, indistincte definitus; rete intermedium laxum, tenue, circum fasciculum centralem hyalinum, ceterum violaceum, cellulæ periphericæ minores, turgidæ, leptodermes. Folia caulina inferiora minora; apicalia humiditate erecta, siccitate conniventia, non torta, juniora flexuosa, non decur- rentia, ovato- — ovali-lanceolata, 2—2.4 mm. longa, 0.8—1 mm. lata, breviter cuspidata, concaviuscula, integra, margine anguste reflexa — revoluta, anguste et satis indistincte limbata, basi violacea ; cellule leptodermes, parcissime chlorophyllosæ, basales rectangulæ — rhomboideæ, 0.053—0.09 mm. longæ, 0.02—0.027 mm. late, angulares breviores, turgide; cetere rhomboideæ — rhom- boideo-hexagonæ, 0.04—0.067 mm. longe et 0.018 mm. late, 454 marginem versus sensim longiores et angustiores, paullo cras- siores, ut fiat limbus haud bene definitus, ex seriebus cellularum 3—4, superne ex una compositus. Costa longe decurrens, demum nigricans, ad basin 0.1 mm. crassa, sensim attenuata et in cuspidem brevem lævem excurrens, facie ventrali plana, dorsali convexa et valde prominens; cellulæ ejus ventrales 2—4, sæpe pæne mamillosæ, duces 4 ejusdem magnitudinis vel paullo minores, comites satis numerosi, fasciculo magno stereidearum pene inclusi, cellule dorsales ca. 12, majores vel minores, turgide. Folia perichetialia intima ovato-triangula, margine anguste reflexa, male limbata, costa cum apice desinente. Inflorescentia synoica; antheridia et pistillidia pauca, illa 0.22mm. longa et 0.06 mm. crassa, hæc 0.4mm. longa; para- physes numerosiores, colore diluto squalido imbuta. Vaginula conica, 0.3mm. longa et 0.09 mm. crassa, atro- violacea. Seta ca. 2 mm. longa, 0.17 mm. crassa, па, rigidula, rubro-lutea, apice hamato pallidior, superne in spiram aliquam sinistram versus ascendentem contorta. Capsula nutans — pendula, rubro-fusca, rugulosa, curvula, deoperculata 1.5mm. longa et 0.64 mm. crassa, elliptica vel elliptico-clavata, sub orificio vulgo leniter contracta; collum 0.67 mm. longum, profunde sulcatum, epidermide e cellulis ali- quantum irregularibus, plurimis subquadratis, 0.035 mm. longis latisque formata, stomatibus satis numerosis ovalibus — sub- rotundis, 0.042—0.045 mm. longis et 0.037—0.042 mm. latis, more generis partim supra cellulas contiguas positis, rima lineari — elliptica; sporangium 0.83 mm. longum, crasse ovale, orificio paullum obliquo, exothecii cellulæ ob parietes valde undulatos admodum irregulares, mediocriter incrassatæ, marginales in seriebus 2—3 latiores quam longiores, ut transverse rectangulo- hexagonæ. Exostomii dentes remoti, e fundo aurantio 0.08 mm. alto ie à» sc + i - % L 455 deorsum distincte definito 0.42 mm. longi, 0.08 mm. lati, e basi lanceolata supra medium citius angustati, luteo-aurantii, apice hyalini, anguste limbati; scutula.0.016 mm. alta, dense punctulata, apicalia papillulosa, suturis vix granulosis, mediana angulata; lamellæ ca. 24, altæ, deorsum spectantes, margine integræ, inter se liberæ, ad latera haud excurrentes. Endostomium facillime ab exostomio separandum, tenue, coloris pæne expers, dense et subtilissime punctulatum, membrana 0.2 mm. alta, processus lanceolati, aperturis rotundatis, apice longius breviusve appendi- culati; cilia maxime varia, hic nulla, illic bene evoluta et inter- dum appendiculis satis longis instructa. Annulus 0.12 mm. altus, duplex, spiraliter dissiliens, extus aurantio-luteus. Operculum 0.8mm. latum, 0.4mm. altum, humiliter con- vexum vel conicum, obtusum vel apiculo minuto instructum, fusco-aurantium, vernicoso-nitidum, margine integrum. Sport 0.015—0.02 mm. magni, rubro-lutei, leves, pellucidi. J'ai rencontré cette espèce pour la première fois dans l'herbier de l'université de Lund, où elle se trouve sous le nom de В. Brownii recoltée en 1870 par М. le prof. BERGGREN près de Claushavn, colonie de la côte occidentale du Groen- land située par 69° 5’ lat N.-M. Ровзир Га retrouvée en 1898; à Vile de Disco en deux endroits assez éloignés l’un de l’autre, (savoir sur le versant de la montagne de Skarvefjæld, №. 278 le 2 juillet) et No. 702 (le 3—4 août) au fond de la vallée de Kvandal (dans l'intérieur de Vile). Dans les deux stations de Disco, l'espèce croissait au milieu d’une riche végétation de Muscinées et d’arbustes nains. Elle n’est pas peut-être rare dans cette île arctique. On s’est habitué depuis longtemps à regarder les divisions Eubryum et Cladodium comme bien séparées l’une de l’autre, la première étant caractérisée par des cils toujours bien déve- 456 loppés, longs et munis d’appendices distincts, tandis que dans la dernière les cils sont rudimentaires ou du moins dépourvus d’appendices. Mais les Brya des régions arctiques n’obéissent pas à une règle aussi rigoureuse ; des espèces qui appartiennent sûrement à la section Eubryum, (le B. intermedium par exemple.) ont parfois quand elles croissent dans les terres boréales, des cils pour la plupart développés comme ceux de Cladodium; d’autres dont la distribution est bornée à la zone polaire, ne sont connues qu'avec des cils très raccourcis tantôt sans traces d’appendices, tantôt avec des appendices plus ou moins longs; telles sont, par exemple, В. amblystegium, Berggrenii, devium, gilvum, grünlandicum, langvidum, Lindbergii, stenocarpum, stenodon et celles qui constitue le groupe d’Arctobryum. On pourrait rapporter ces espèces avec le même degré de raison aux Eubryum qu'aux Cladodium. Il ne convient guère, сереп- dant, de leur assigner en bloc une place dans l'une ou l’autre de ces divisions; il semble plutôt utile de décider, dans chaque cas particulier, selon les affinités prépondérantes de chaque espèce. Que, de cette manière, la décision devienne une simple affaire d'appréciation, je n'y vois rien de contraire à la nature, car l'expérience que m'a donnée l'étude détaillée des Brya de la zone arctique ma inspiré la conviction que les limites entre ces deux divisions sont tout-à-fait artificiels et par conséquant insoutenables. Quant au В. Berggrenü, on fera mieux de le regarder comme un Æubryum que comme un Cladodium parce que c'est dans la premiere division que se trouvent les espèces les plus proches. Il en est bien distinct, cependant, par la forme des feuilles largement ovales-lancéolées et brièvement cuspidées ainsi que par les dents péristomiales très larges, caractères dont on ne trouve rien de semblable, d’ailleurs, dans la division de Cladodium. | | Pr va 457 Bryum decens Нас. п. sp. (Planche XIV, a—h.) Cespites densi, ad 1.5 ст. alti, plani vel parum tumescentes, intus fusci, superne læte virides. Surculus innovationes singulas vel binas usque ad 5 mm. longas sub apice fertili emittens, tomento fusco ramosissimo verrucoso satis copioso tectus. Caulis 0.22 mm. crassus, fusco-purpureus, sectione penta- gonus, fasciculus centralis ca. 0.03 mm. crassus, e cellulis leptodermibus compositus, rete ceterum laxum, undulatum, tenue, in stratis periphericis duobus vel uno paullo densius, intensius tinctum, vix crassius. Folia caulina densa, siccitate erecta — appressa, vix crispata, apicalia conniventia, humiditate erecto-patentia, haud decurrentia, inferiora ovato-acuminata, margine plana vel anguste reflexa, haud limbata, costa in apice dissoluta; superiora ex ovato in cuspidem tertiam longitudinis folii partem aequantem lanceolato-subulatam subflexuosam satis cito angustata, 1.9 mm. longa, 0.55—0.69 mm. lata, integra, toto margine late revoluta, limbo male definito, vix concava, ad basin dilute rubentia; cellule in folii parte tertia infima parietibus transversis pertuse, basales leptodermes, rectangulæ — hexagono-rectangule, 0.06— 0.1 mm. longe, са. 0.024 mm. late, angulares breviores et latiores, tenuissimæ ideoque mox collapse; foliares ceteræ mediocriter crassæ, rhomboideæ — hexagono-rhomboidee, ca. 0.05 mm. longe et 0.013 mm. lata, marginales folii dimidii superioris in series 3—4 oblique disposite, longiores, sed vix angustiores, limbum parum conspicuum formantes; costa ad basin 0.07mm. lata ibique rubra, ceterum fusco-virens, in cuspidem longiusculam integram excurrens, plano-convexa, dorso valde prominens; cellule ventrales 2—4, duces 4 ejusdem magnitudinis, fasciculus comitum distinctissimus, ille stereidearum valde evolutus, cellule dorsales satis parvæ, 8—10. 458 Folia innovationum pæne imbricata, a caulinis vix diversa. Folia perichætialia intima ovato-lanceolata, margine revoluta, (intimum tamen planum,) ух limbata, costa excurrens. Inflorescentia synoica; antheridia et pistillidia perpauca, illa 0.3, hæc 0.43 mm. longa; paraphyses luteolæ. Vaginula fusco-purpurea, ovata, 0.53 mm. longa, 0.34 mm. crassa. Seta ad 1.5 ст. longa, 0.14 mm. crassa, luteo-rubra, sub- flexuosa, apice hamata. Capsula pro more pendula, absque operculo sicca 2 mm. longa, 0.72 mm. crassa, clavato-oblonga, sub orificio coarctata, vacua strangulata, rubro-lutea, opaca; collum 0.8 mm. longum, plicatum, cellulis epidermicis quadratis, 0.04 mm. longis et latis, stomatibus sparsis, oblongis, 0.056 mm. longis, 0.044 mm. latis, poro elliptico; sporangium rugulosum, cellulis epidermicis mediocriter incrassatis, parietibus earum transversis valde flexuosis, ipsis ca. 0.02 mm. latis, orificium versus in series complures trans- verse rectangulis, marginalibus minutis. Ехозюти dentes siccitate conniventes, inter se longiuscule remoti, fundo aurantio 0.05 шт. alto male definito, 0.46 mm. longi, 0.07 mm. lati, dimidio inferiore lineares, dein sensim angustati, ие, apice pene hyalini, limbo mediocri lobato circumditi; scutula 0.016—0.028 mm. alta, rectangula — quadrata, minutissime punctulata, apicalia papillulosa, suturis distinctis, mediana angulata; lamelle ca. 23, ad latera brevissime obtuseque excurrentes, normaliter evolute. Ændostomium liberum, luteolum, punctulatum, membrana 0.19mm. alta, processus e late ovali cito subulati, in carina foraminibus rotundis ca. 6 pertusi; cilia terna, appendiculis longissimis munita. Annulus in frustula dissiliens, duplex, 0.1 mm. altus. Operculum 0.6 mm. latum, 0.4mm. altum, convexum, lute- scens, apiculo rubro longiore brevioreve instructum, subnitidulum, margine integrum. 459 Spori ca. 0.013 mm. magni, rubro-lutei, dense punctulati, contento conspicuo nullo. — No. 669 récolté le 17 juillet dans la bruyère près ad’ Unar- tuarssuk (céte de Vajgat) entre d’autres Mousses. Les échantillons sont dans un état bien fructifié, les capsules sont toutes müres et à opercules pas encore détachés. Parmi les Hubrya à fleurs hermaphrodites, je ne connais qu'une seule espèce semblable à celle-ci par la forme des feuilles, c'est le В. polare. Nous trouvons, chez ce Bryum aussi, des feuilles à base ovale, assez rapidement contractées en une pointe lancéolée dont la longueur égale le tiers environ de la longueur totale de la feuille, et nous trouvons également chez le B. polare les marges foliaires largement revolutees; mais malgré ces ressemblances, les feuilles suffiraient à affirmer l'autonomie spécifique des deux plantes. Chez le B. polare, les marges ne sont réfléchies que dans la moitié inférieure de la feuille, et elles sont totalement dépourvues de bordure; en outre, le tissu basal est formé par des cellules presque carrées; chez le ВБ. decens, au contraire, les marges sont largement réfléchies — révolutées jusque vers le sommet, et on y trouve une bordure (peu développée, il est vrai,) dans la moitié supérieure des feuilles; le tissu de celles-ci est formé, vers la base, par des cellules allongées. Le col de la capsule du B. polare est beaucoup plus long que chez le B. decens, et les spores du premier plus grandes que celles du dernier. Le B. decens doit donc être, après tout, considéré comme une espèce bien distincte des autres Bryum. Bryum devium Hac. n. sp. {Planche XIV, i—p.) Cespites densi, ca. 1.5cm. alti, maximam partem terra sepulti, summo apice lutescenti-virides. 460 Surculus simplex vel innovationes singulas binasve inferne subnudas superne gemmaceas proferens, tomento atro-fusco papilloso parce vestitus. - Caulis nigricans, 0.24 mm. crassus, sectione pentagonus; fasciculus centralis ca. 0.03 mm. crassus, areolis ceteris magnis, in strato peripherico minoribus, parietibus tenuibus. Folia caulina siccitate erecta — adpressa, crispatula, humi- ditate erecto-patentia, inferiora indistincte decurrentia, ovato- acuminata, margine recurva, costa percurrente; superiora haud decurrentia, ovali-acuminata — ovato-lanceolata, 1.4 mm. longa et 0.5 mm. lata, citius acuminata vel sensim cuspidata, integra, toto margine latiuscule reflexa, vix limbata, parum concava, basi haud vel brevissimo tantum spatio rubentia; suprema longiora, ut 1.8 mm. longa, ovali-lanceolata, longius cuspidata, costa excurrente; cellulæ tenues, parietibus transversis porosis, basilares rectangulæ — elongato-hexagonæ, 0.05—0.066 mm. longæ et 0.025 mm. late, angulares foliorum inferiorum elongato- rectangulæ, superiorum turgidæ, quadratæ ; cellulæ folii superioris elongato-hexagonæ, са. 0.06 mm. longæ et 0.018 mm. late, mar- ginales in seriebus nonnullis angustiores, oblique dispositæ, in ipsa serie marginali anguste rectangulæ, vix crassiores; costa ad insertionem ca. 0.08 mm. lata, fusco-rubra, ceterum fusco- virens, in foliis inferioribus in vel cum apice dissoluta, in supremis breviter excurrens, plano-convexa, cellulis ventralibus 2—3, ducibus 3—4, fasciculo comitum minuto, illo stereidearum bene evoluto, cellulis dorsalibus pro ratione magnis, ca. 8. . Folia innovationum caulinis latiora et breviora, brevissime cuspidata, margine angustius reflexa. Folia perichetialia intima minuta, ovato-lanceolata, pro magnitudine longiuscule cuspidata, margine plana, costa per- currente. Inflorescentia heteroica vel forsan polyoica, flores fere omnes feminei, rarissime bisexuales visi; antheridia perpauca, 461 0.33 mm. longa, 0.1 mm. crassa; pistillidia 3—10, 0.5 mm. longa; paraphyses paucæ, lineares. Vaginula purpurea, crasse ovata, 0.6 mm. longa, 0.36 mm. crassa. Seta 2—3 cm. longa, 0.16 mm. crassa, luteo-rubra, rigidiu- scula vel subflexuosa. Capsula nutans, raro pendula, deoperculata 2.1 mm. longa, 1 mm. crassa; collum 0.75 mm. longum, fuscescens, contractum, plicatum, cellulis epidermicis 0.033 mm. latis, quadratis — breviter rectangulis, stomatibus ovalibus, 0.044 mm. longis, 0.03 mm. latis, poro ovali; sporangium ovato-cylindricum, sub orificio haud angustatum, rubro-luteum, læve, opacum, cellulis epidermicis irregulariter quadratis — rotundatis — subrectangulis, ca. 0.033 mm. latis, parietibus mediocriter incrassatis flexuosis, submarginalibus subquadratis, marginalibus in una serie paullo latioribus quam longiores. Exostomii dentes siccitate dimidio inferiore erecti, superiore horizontaliter inflexi, e fundo aurantio 0.04 mm. alto trianguli, ut subæqualiter angustati, 0.38 mm. longi, 0.07 mm. lati, lutei, apice luteoli, latiuscule tenui-limbati; scutula rectangula, ad basin 0.014 mm. alta, subtiliter punctulata, suturis bene conspi- cuis, mediana parum angulata; lamelle ca. 22, humiles, ad latera haud excurrentes, normaliter evolutæ vel sporadice con- junctæ vel nonnunquam margine libero medio impressæ, stratum ventrale lineis irregularibus lateraliter delimitatum, secus lineäm medianam dentis inferioris inter lamellas foraminibus rotundis minutis pertusum. Ændostomium liberum, lutescens; membrana punctulata, 0.14 mm. alta, processus anguste lanceolati, papillosi, secus carinam fenestris ovalibus pertusi, cilia nulla vel rudi- mentaria, unum alterumve longum appendiculisque longiusculis instructum. Annulus triplex, 0.13 mm. altus, spiraliter dissiliens. Operculum 0.64 mm. latum, 0.4 mm. altum, convexum, 462 papilla crassa rubra coronatum, ceterum lutescens, nitidum, margine hic illic profunde incisum. Sport 0.014—0.018 mm. magni, lutei, subtilissime papillulosi, pellacidi, contento conspicuo nullo. — No. 732 trouvé le 10 août entre d'autres Mousses dans la bruyère près de la rivière de Kugssuak (côte S. de Disco) en assez faible quantité avec des fruits la plupart déjà déoperculés. Puisque il faut considérer cette espèce comme un Hubryum, grâce à la mesure des spores et aux quelques cils munis d’appendices, il y a peu d'espèces avec lesquelles elle présente une parenté très prochaine; ce sont les espèces à marges foliaires réfléchies manquant de bordure. Le BP. devium se distingue, cependant, du B. polare et du B. decens par ses feuilles beaucoup plus brièvement cuspidées, du В. Culmannii par la capsule non rétrécie sous l'orifice, du В. clathratum par la couleur plus pale de la capsule et par les spores plus petites, et de toutes ces espèces par le tissu plus lâche des feuilles. Bryum langvidum Hace. п. sp. (Planche XV.) Cespites laxi, ægre cohærentes, 4cm. alti, basi fusci, ceterum saturate virides. Surculus innovationes remote foliosas ad 1.5 ст. longas emittens, tomentum fuscum verrucosum tubercula radicularia gerens parce proferens. Caulis 0.24 mm. crassus, atro-purpureus, pentagonus ; fasci- culus centralis 0.07 mm. crassus, e cellulis valde leptodermibus constitutus, rete ceteroquin laxum, tenue, peripheriam versus paullo crassius, parietibus cellularum periphericis iterum tenuibus, sæpe collapsis. 463 Folia caulina remota, siccitate crispata, humida erecto- patentia, longe decurrentia; inferiora collapsa, ovato-lanceolata, ух limbata, costa in apice dissoluta; smperiora ovata — obovata, in cuspidem late lanceolatam angustata, ad 2.3 mm. longa et 0.88 mm. lata, basi late, ad medium usque vel ultra anguste reflexa, integra, limbo lutescente bi- — triseriato instructa, vix usquam rubescentia; comalia interiora ovali-lanceolata, angustiora ; cellulæ tenues, parietibus vix pertusis, chlorophyllo destitutæ ; basales rectangulæ, 0.08—0.1 mm. longæ, 0.032 mm. latæ, angu- lares longiores et angustiores; illæ folii superioris rhomboideæ — elongato-hexagonæ, 0.06—0.07 mm. longæ, 0.016 mm. late, marginem versus subito elongati atque angustati, limbum distinc- tum efficientes; costa ad basin 0.06—0.07 mm. lata, in cuspidem brevem subflexuosam integram excurrens, plano-convexa; cellulæ ventrales 2 magnæ, duces 2—3 minores, cellulæ dorsales ca. 8 majusculæ, ceteræ uniformes, leptodermes. Folia innovationum ovato-lanceolata — ovato-acuminata, cellule granulis chlorophylli majusculis in series dispositis instructæ. Inflorescentia polyoica; flores masculi, feminei, bisexuales sine ulla regula in eadem planta vel in diversis ejusdem cæspitis dispositi. Flores masculi terminales, subdiscoidei; folia perigonialia exteriora late ovalia, 2.4 mm. longa, 1.1 mm. lata; intima e basi latissima late lanceolata, haud limbata, costa infra apicem dissoluta, гей præsertim basali laxissimo ; antheridia numerosa, 0.37 mm. longa, 0.1 mm. crassa; paraphyses numerose, longæ. Pistillidia 0.45 mm. longa, et in floribus femineis et in hermaphroditis numero varia. Folia perichetialia interiora ovato-lanceolata, costa excur- rente longiuscule cuspidata, margine late reflexa, vix limbata. Vaginula ovata, 0.8mm. longa, 0.4mm. crassa, fusco- purpurea. 464 Seta 2—3 cm. longa, 0.19 mm. crassa, substricta vel magis minusve regulariter undulata, luteo-rubra, apice luteola. Capsula inclinata — horizontalis — nutans, regularis, clavata, sicca sine operculo 2.6 mm. longa, 0.6 mm. crassa, sub orificio nonnihil contracta, pallide ochracea, opaca; collum 1 mm. longum, plicatum, cellulæ epidermidis parum incrassatæ, parietibus earum subflexuosis, quadratæ — subrectangulæ, ca. 0.03 mm. latæ, stomata late ovalia — subrotunda, 0.046 mm. lata, poro ovali; sporangium subcylindricum, ad basin paullulo crassius, cellulæ epidermicæ mediocriter crassæ, plurimæ rectangulæ, 0.08—0.1 mm. longæ, 0.023 mm. latæ, submarginales in seriebus 2 polygonæ, margi- nales applanatæ. Exostomii dentes siccitate dimidio inferiore erecti, superiore centrum orificii versus deflexi, e fundo aurantio-purpureo 0.035 mm. alto lineari-lanceolati, 0.54 mm. longi, 0.08 mm. lati, lutei, apice luteoli, limbo mediocri; scutula rectangula, 0.01—0.015, rarius ad 0.02mm. alta, punctulata, apicalia papillulosa, suturis distinctis, mediana vix angulata; lamellæ alte, 28—30, norma- liter efformatæ, ad latera vix excurrentes. Endostomium liberum, pæne hyalinum, membrana 0.15 mm. alta, processus lanceolati, foraminibus magnis rotundis ca. 7 secus carinam pertusi; cilia terna — quaterna, pro more rudimentaria, nonnunquam longiora appendiculisque munita. Annulus 0.1mm. altus, duplex, spiraliter dissiliens. Operculum 0.64 mm. latum, 0.4mm. altum, conicum, obtusulum, subnitidum, capsulæ coloris, apice rubrum, margine integrum. Sport 0.015—0.021 (plurimi ca. 0.017) mm. magni, papillulosi, late virentes, guttulam oleosam continentes. — No. 278 récolté le 16 août à Engelskmandens Havn (côte S.); il y couvrait le fond d’une crevasse étroite et tres ombragée d'un tapis vert foncé. Tous les pédicelles, très ondulés à l’état vivant, se dressaient vers la lumière; la plu- part des capsules étaient à peine müres. 465 Cette espèce nouvelle doit être rangée, à mon avis, à côté du B. turbinatum. Elle se distingue bien nettement, cependant, de cette espèce ainsi que des autres appartenant au même groupe, par sa couleur verte, par la bordure des feuilles assez distincte, par l’inflorescence, par la capsule peu contractée sous l’orifice, par les dents péristomiales très longues et étroites, et enfin par les cils qui manquent souvent. XXVT. 30 > S HS 9 = § Explication de la planche X. Mielichhoferia (Acropus n. subg.) Porsildii HAGEN n. sp. Plante mâle, x 10. Plante femelle, x 10. Feuille d'une innovation de la plante femelle, x 48. Feuilles perigoniales, >< 80. Tissu du sommet d’une feuille caulinaire, x 140. Section transversale de la nervure vers le milieu de la feuille, représentant le cas ordinaire, >< 355. Section transversale de la nervure de la partie basilaire: les deux eurycystes se sont divisées en quatre, x 350. Section transversale de la feuille, montrant la marge recourbée, >< 167. Péristome et spores, >< 167. Capsules mûres a l’état sec, >< 10. Capsule presque mitre à l’état humide, x 10. Capsule vieille et vide, x 10. Meddelelser om Gronland XX VI. Та. X. > =: = = Е fi | SETE = М.Р. Ровзил del. Mielichhoferia (Acropus) Porsildii HAG. п. subg. п. sp. Explication de la planche XI. a.—l. Bryum lugubre HAGEN п. sp. Plante, grandeur naturelle. Plante, >< 4. Feuilles de la tige, x 20. Feuilles périchétiales, >< 20. Tissu cellulaire du sommet de la feuille d'une innovation, ETS: Capsule müre et coiffe, >< 10. Peristome et spore, >< 165. m.—ax. Bryum uber HAGEN п. sp. Touffe, un peu réduite. Plante fructifère, >< 10. Feuille de la partie inférieure d’une innovation, >< 20. Feuilles du sommet de la même, x 20. Feuille perichétiale, x 20. Tissu cellulaire du sommet de la même, x 20. Tissu du sommet de la feuille 0, >< 48. Capsule mure a l’état humide, X 10. La même à l’état sec, x 10. L’exostome, vu de la face intérieure; par sa couleur rouge foncée, . le fond se distingue très nettement et de la paroi capsulaire jaunâtre pale et des parties émergentes des dents, coloriées en orangé, >< 48. Péristome et spores, X 165. Meddelelser om Grønland XX VI. М.Р. PorsiLp del. m—x. Bryum uber Has. п. sp. Bryum lugubre HAG. п. sp. a—l. Зоя = | TS, >. > Explication de la planche XII. а.—9. Bryum catervarium HAGEN п. sp. Plante, >< 6. Feuilles, >< 10. Tissu du sommet de la feuille, x 80. Tissu de la bordure de la feuille, un peut au-dessous du milieu, >< 210. Capsule à l’état humide, >< 10. Capsule vieille et vide, x 10, Péristome, anneau et spore, x 138. Bryum acutiusculum. C. MULL. d'après l'échantillon original. Plante, >< 6. Feuilles, x 10. Tissu du sommet de la feuille, x 80. Tissu de la bordure de la feuille, un peu au-dessous du milieu, >< 210. Péristome et spore, >< 138. Tav. XII. Meddelelser om Grønland XX VI. h—l. Bryum acutiusculum C. Mir. a—g. Bryum catervarium HAG. п. sp. Explication de la planche XIII. a.—h. Bryum impexum HAGEN n. sp. a. Plante, grandeur naturelle. b. La même, x 10. ' c. Série représentant la forme et la grandeur relative de 6 feuilles du haut еп bas, >< 10. Tissu cellulaire de la feuille, x 210. Parois cellulaires de la partie inférieure de la femlle, > 355. Capsule müre à l’état sec, x 10. Capsule vieille et vide, >< 10. Péristome et quatre spores, fixés dans les fenêtres de l’endo- stome, x 150. оз i.—r. Bryum Berggrenii HAGEN п. sp. in sched herb. Lundensis. Plantes, grandeur naturelle. j. Ramification, >< 4. k. Quatre feuilles, x 10. 1. Feuille vue de la face dorsale, >< 20. m. Feuilles périchétiales, x 10. п. Vaginula, >< 10. 0. Capsule müre à l’état sec, >< 10. р. Capsule déoperculé, >< 10. 9. Peristome et spores, >< 78. r. Plaques dorsales des dents, X 335. . De . . Obs. Les figures 4, j, I, о et p sont dessinées d'après le numéro 702 de la collection de l'ile de Disco, le reste d'après l’echantillon original dans l’herbier de l'université de Lund. Meddelelser om Grønland XX VI. Tav. XIII. "= | Co M. P. Ровзил del. a—h. Bryum инрехит HAG. п. sp. Bryum Berggrenii HAG. п. sp. i—r. MIR io ое Explication de la planche XIV. a.—h. Bryum decens HAGEN n. sp. Plante, grandeur naturelle. Innovation et stolon floral, >< 9. 7 diverses feuilles, >< 20. La feuille No. 3 du haut, x 62. Tissu cellulaire de la même dans la partie supérieure, >< 96. Capsule mûre, x 10. Capsule vieille et vide, >< 10. Péristome, anneau et spores, la figure à droite représente une dent d’exostome vue de la face ventrale, >< 96. i.—p. Bryum devium HAGEN п. sp. Plante, grandeur naturelle. La même, x 6. Cinq diverses feuilles, >< 10. Feuille, >< 62. Tissu cellulaire du sommet de la même, > 138. Capsule mure, x 10. Capsule vieille et vide, x 10. Peristome et spores, >< 138. Meddelelser om Grønland XX VI. XIV: М. P. Porsırn del. a.—h. Bryum decens HAG. п. sp. i—p. Bryum devium Hac. п. sp. RS > SNS en Explication de la planche XV. Bryum languidum HAGEN n. sp. Touffe, x 2. г Innovation, >< 6. HE Feuilles, >< 8. Section transversale de la partie basilaire de la RE x 18. | Section de la nervure, x 240. | Insertion de la feuille, x 32. Tissu cellulaire de la partie basilaire de la feuille, x 62. — Tissu de l’acumen, X 62. Section transversale de la tige, x 150. Vaginule, x 10. Capsule mire à l’état sec, x 10. Péristome et spores, >< 96. Tau. XV. Meddelelser om Grønland XX VI. == М.Р. PorsiLp del. Bryum languidum HAG. n. sp. Notes on some rare or dubious Danish Greenland plants. By Herman 6. Simmons. 1904. During a stay in London in the summer of 1904, I have had opportunity, through the kindness of the Keepers and other officials of the herbariumdepartments of the British Museum and at Kew Gardens, to see specimens of a great many arctic plants. The principal result of my studies will appear later, but I have thought fit to give already now an account of a few rare or dubious species from Danish Green- land, of which I have seen specimens there, and to add some remarks about other species I have had to examine in connec- tion with my studies for the Ellesmere-Grinnelland Flora. In several instances my search has only given negative results, there being no specimens in the herbariums under the name used in the publications. Now in many cases the labels especially of the plants from the Nares” Expedition of 1875—76, contain only the locality and the name of the collector, not the name of the plant, and it can therefore not be seen if the specimen has been referred by the collector to another species than that it is now put to, but as there are, as far as I can judge, complete sets of the collections of Hart, Fremprey, TayLor, and others in the British Museum and at Kew, I think that absence of specimens of several dubious plants proves almost to certainity, that the specimens have at first been wrongly determined. The absence of specimens of plants only reported by some of the above mentioned collectors seems consequently to prove that the species in question are to be excluded from the flora of Greenland and I therefore mention some cases where no specimens were found. 30* 470 No references to the papers, where the above mentioned collections are treated, are given here, as they are always to be found in Lance’ s Conspectus Florae groenlandicae (Medd. om Grønland Ill) and the supplements to that work. Br. M. in the following stands for the herbarium of the Botanical De- partment of the British Museum. 1. Potentilla Vahliana Генм. | have seen no specimens from the localities reported by Tayror, viz. Wilcox-Point, Horsehead, Hare-Island, and Dark Head, but as a specimen, collected by this traveller in Cumber- land on the other side of Baffin-Bay, has been proved to be Р. nivea L., the Greenland localities also seem dubious, although lying in a region where P. Vahliana is not uncommon. 2. P. fruticosa L. No specimens from Greenland are to be found either in the Br. M. or at kew, although the later herbarium contains also that of Hooker, who has reported this species from that country. The indication must doubtless be a mistake. 3. P. tridentata Sozann. The specimens of Harr from Disco are not this species but Sibbaldia procumbens L. A specimen collected by Ros. Brown (of Campster) at Lyngmarken, Disco, is partly also that plant, but it also contains a small fragment of P. tridentata. This could perhaps have come together with Sibbaldia by mis- take, as no other botanist of the many, who have visited Lyng- marken, has been able to find P. tridentata there, and as Brown made extensive collections at Christianshaab, where the plant as far as hitherto known has its northern limit. 4. Alsine Rossii Fexzr. Tayror has evidently not known this species as his speci- mens from Cape Searle in Baffinsland are A. verna Влвть., and 471 and another of his collections under the name of A. Rossi contains Sagina caespitosa Улнь. Both are in the Br. M. I think therefore, that, even if I have not seen his Greenland specimens, I can assert that he has not found the real A. Rossii, which species is consequently to be excluded from the Green- land flora. 5. Stellaria uliginosa Morr. A specimen under this name lay in the Br. M. The label contained the indication: «E Groenlandia, Raben», and the plant was St. borealis Bicer., as likewise a specimen labelled: «Groen. or. Hornemann» in the Kew herbarium. Specimens collected at Disco by Lyarı were not to be found. 6. St. glauca Wırn. A specimen labelled: «herb. Shuttleworth, Umanak» in the Br. M. is a variety of St. longipes Gorn. Disco specimens by Lyazz do not exist neither in the Br. M. or at Kew. i. Pedicularis groenlandica Rerz. Notwithstanding this species is noted from several South- Greenland localities in the diary of СлезЕске, and figured in the Flora Danica, it has never been found again by the later tra- vellers and collectors, and some doubt has begun to arise about its growing in Greenland at all. Now I think these doubts can be laid aside, as there exists in the Br. M. her- barium a very good and unquestionable specimen of this plant, labelled: «Pedicularis groenlandica Retz., Lichtenau in Grön- land, leg. Menzel 63». It is to be hoped that collectors, who visit Lichtenau and other South-Greenland localities, will give their attention to the search for this beautiful and interesting plant, and that they will be rewarded by finding it again. 8. Р. sudetica Wir. The specimens under this name collected on Disco by Harr are all Р. hirsuta L., which name the collector again has used 472 for another species, viz. Р. Janata Cnam & Scarecur. To this also a specimen from Dark Head, leg. Taytor, in the Br. M., must be referred, and not to P. hirsuta as is done on the label. 9. P. Kanei. As I shall have to treat the P. Kanei of Durand in detail elsewhere, I will here only show what Тлугов has understood by this name. There is in the Br. M. one specimen, the label of which runs as follows: «Herb. J. Caroll 1874, Pedicularis Kanei Т. et Gr., Loc. Dark Head D. S. Lat. at Long. 71° 27 М. 51°57 W., Date (?) June, Hab. Freq. trap soil, H. 1000 feet, coll.». The name of the collector is not mentioned, but the handwritting shows that it must be Tayror. The plant is P. hirsuta, and doubtless the same is the case with Tayror’s spe- cimens from other localities. 10. Andromeda polifolia L. No specimens in the Br. M. or Kew herbarium show that either Tayror or Harr really have found this species so far north as Disco and Wilcox-Point. 11. Vaccinium Vitis idaea L. var. pumilum Hornem. No specimens from Wilcox-Point, Taycor, exist in the London collections. 12. Gnaphalium silvaticum L. No specimens referred to this species were to be found either in the Br. M. or at Kew. Harr, who records it from Englishmans Bay, Disco, together with @. norvegicum Guns. must have wrongly determined some specimens of the latter species, although he says that his material was identical with the British plant. С. norvegicum, that Harr puts under С. sil- vaticum as a variety, however also is a British plant as it grows in Scotland. Certainly he has not found the real G. silvaticum in Greenland. 473 13. Salix reticulata L. No specimens neither at Kew nor in the Br. M. confirm Tayzor’s statement, that this species should grow at Wilcox- Point and Svartenhuk. As the plant is never found elsewhere in Greenland, he probably has been misled by a broadleaved form of 5. arctica Patt. or S. groenlandica (Anvers.) Lunpsrr., such forms often being of a puzzling likeness to S. reticulata. 14. Eriophorum vaginatum L. Only one specimen thus labelled was found in the Br. M. It was collected in Danish Greenland by Ros. Brown (of Camp- ster), and the plant was E. Scheuchzeri Horre. None of Harr's specimens were determined as E. vaginatum although he in- dicates that species from several localities. Probably the error has been discovered later and the specimens transferred to E. Scheuchzert. 15. Carex ustulata Wautens. This species has hitherto only twice been recorded from Greenland, from Karajak-Fjord by VannGrren 1897, and by Dusen from Hurry-Inlet 1901. However I have found an older specimen in the Br. M. It is brought home from Pröven by Harr, and lay under the name of С. misandra В. Br. together with a specimen of that plant. 16. Aira caespitosa L. var. brevifolia M. у. Влев. I have had opportunity to examine in the State Museum (Riksmuseum) of Stockholm an Azra, which Prof. Naraorsr has brought home from Hare-Island and after consulting Prof. Lange called A. caespitosa var. brevifolia. Ш also doubtless is that plant, although much smaller than in more southern local- ities, but must not be confounded with the Deschampsia brevi- folia of Вов. Brown, a very distinct variety which I shall have to treat at some lenght elsewhere. WIENER "a nn чес u an px RAS VIN. Undersøgelser i Distrikterne ved Disko-Bugten, i Hol- stensborgs, Sukkertoppens, Godthaabs og Uperni- viks Distrikter 1 Aarene 1883—1887 ved Hammer, Jensen, Ryder, Lange, Warming, Th. Holm, Rordam, Rink og Carlheim- Gyllenskéld. Med 21 Tav. 1889. Kr. 6. IX—X. Den ostgronlandske Expedition i Aarene 1883— XI. ХИ. XII. XIV. XV. X VI. 1885 (Angmagsalik) ved @. Holm, У. Garde, Knutsen, Eberlin, Steenstrup, $. Hansen, Lange, Rink, Willaume-Jantzen og Crone, Med 59 Tavler. 1888—89. Kr. 20. The Eskimo tribes, their distribution and characteristics, especially in regard to language. Af Dr. H. Rink, Med et Supplement og 1 Kort. 1887—91. Kr.7 Om Grønlands Vegetation af Bug. Warming. 1888. Kr. 3.50. Bibliographia Groenlandica ved Р. Lauridsen. 1890. Kr. 3.50. Undersøgelser af Grønlandske Nefelinsyeniter af N У. Ussing. Mineralogiske Undersogelser i Julianehaab-Distrikt af Gust. Flink. Undersøgelser i Egedesminde-Distrikt i 1897 af Frode Petersen, Helgi Pjetursson og С. Kruuse, Med 12 Tayler. 1898. “Kr. 8. Bidrag til Vest-Gronlands Flora og Vegetation af N. Hartz og |, Kolderup Rosenvinge. Mosser На Ost-Gronland af С. Jensen. Diatoméer af Е, Østrup. Forekomst af Cohenit i tellurisk Jern ved Jakobshavn af Dr. E. Cohen, Med 2 Tavler. 1898. Kr EB: Undersøgelser i Julianehaabs Distrikt 1893 og 1894, Skjærgaardsopmaaling, Undersøgelse af Indlandsis og Bræer, Misvisning m.m. ved У, Garde, ©. Moltke og A. Jessen. Arkæo- logiske Undersøgelser af №. Bruun, №, Petersen og У, Boye. Med 20 Tavler, 1896. Kr. 10. XVII— XIX. Den ostgronlandske Expedition i Aarene XX. XXL. 1891—92 (Scoresby-Sund) ved ©, Ryder, И, Vedel, N. Hartz, Е. Bay, H. Deichmann, €. Christiansen, Willaume-Jantzen, Rørdam, S, Hansen, Børgesen, Rostrup, Deichmann Branth, Østrup, Posselt, Lundbeck, H. Hansen, Wesenberg-Lund og Lundgren, Med 40 Tavler. 1895—96. Ку. 25. Grønlands Alger, Flora og Vegetation af №, Kolderup Rosenvinge, Om Steenstrupin af Joh. Chr. Moberg. Gron- lands gamle Topografi af Vinnur Jonsson. Brade Ransons Forde af Frode Petersen. Med 3 Tavler. 1899. Kr.6. 1ste Afdeling: Grønlands Fugle af Herluf Winge. 1399. Kr. 4,50, 2den Afdeling: Grønlands Pattedyr af Herluf Winge. Med 1 Kort. 1902. Kr. 3. XXI. 3die Afdeling: Under Udarbejdelse. © XXI. Under Udarbejdelse. XXIII, 1ste Afdeling: Grønlands Brachiopoder og Bloddyr af Henr. i J. Posselt udgivet efter Forfatterens Død ved Ad. 3. Jensen. Med 2 Tavler og 1 Kort. 1899. Kr. 4,50. Lars Undersøgelser af Mineraler fra Julianehaab af 6. Flink, N. В Bøggild og Chr. Winther med indledende Bemærkninger af N. У. Ussing. Untersuchungen an den eisenführenden Gesteine der Insel Disko von Dr. Th. Nicolau. Beretning om en Under- søgelsesrejse til, Den Disko 1898 af К. J. V. Steenstrup. Med 20 Tavler og et særskilt heftet Farvetryk. 1901. Kr. 6,50. XXV. Om Bestemmelse af” Lysstyrke og Lysmængde af K. J. V. Steenstrup. Fra en: ‚Vageinätionsrejse til Kap Farvel af @. Mel- dorf. ‘On Ilvaité-ffomiSiorarsuit by 0. В. Bøggild. Skildring af Vegetationen paa Disko af M. Pedersen Porsild. Med 6 Tavler. . 1902:°.Kr. 6 XXVI. Undersogelser og Opmaalinger ved Jakobshavns Isfjord af M. С. Engel. : Trekantnettet langs Jakobshavns Isbræ af И. Sehjorring. | „On some Minerals from the Nephelite-Syenite at Julianehaab! (Erikite and Schizolite) by 0. В. Bøggild. Plank; tonpréver fra ‘Nord-Atlanterhavet (с. 58°—60° N. Br.) af 6. Н. Ostenfeld og Ove Paulsen. (Engelsk Résumé.) Tuberkulosens Udbredelse i Grønland af Gustav Meldorf. Eskimoernes Ind- vandring 1 Gronland af Schultz-Lorentzen. On the Tension of Carbonic Acid -in Natural Waters and especially in the Sea. The abnormal CO2-Percentage in the Air in Greenland and the‘ General Relations between Atmospheric and Oceanic Car- bonic Acid by August Krogh. Descriptions de quelques espéces nouvelles de Bryacées de l’île de Disko par I. Hagen et Morten P, Porsild. Notes on some rare or dubious Danish Greenland plants by Herman G. Simmons. Med 15 Tavler: 1904. Kr. 8. XXVIL Carlsbergfondets Expedition til Ost-Gronland i Аатепе 1898—1900, 1ste Del, ved G. Amdrup, N. Hartz, J.P. Koch, Willaume-Jantzen og И, Ravn. Med 8 Tavler. 1902. Kin: LO. ХХУШ.—ХХХ. Under Udarbejdelse. XXXI. A phonetical study of the Eskimo Language based on obser- vations made on a journey in North Greenland 1900—1901. By William Thalbitzer. Med 4 Tavler. 1904. Ку. 8. Med de fleste Hefter folger et Resume des Communications sur le Grönland. Tillæg til У. Afbildninger af Grønlands fossile Flora ved Oswald Heer. 4°. Med Titelkobber, 100 Tav. og 1 Kort, 1883. Kr. 30. Udsolgt. "1 A car HA à и | Mi DAN | (RECU AU GA У ia р RUN: NU р < | MT ENTER KON! О ИИ УЗ \ Vi 1 ИР (i КИ va dl ‘a AE In D № у i 4 bia I) М НЙ Чи Pal i RW ум м ОД ATX | UN у DA DNA < I y We TEEN ТИ ИА КУ ANSE Ban ESS RTE в “EME LR aie NH Le м a Libra fe) Her = SR