2D DWP D2 №222) 
DD DVL DD: DD) 
DID Dey > we DD № 


3) 


D% BD У» DE 
2 js DD р. : ОР > 2 DD: 2» > ye № 5 


>.» 
2» 2 


MNT 
VS 


VW 


D > 
> 


>» 


въ». № 
D o> m | 
В DD 


re? wi 
> ISIN 


УМУ 


05 253 
Sete: eee 
DP ue №». 
DD) >») 
DD SEN DD D) 


~ 2 a DCS, СЕ 


Dy ID) > №" 
а оо 


MEDDELELSER OM GRØNLAND 


MEDDELELSER OM GRØNLAND 


UDGIVNE AF 


KOMMISSIONEN FOR 
LEDELSEN AF DE GEOLOGISKE OG GEOGRAFISKE 
UNDERSØGELSER I GRØNLAND 


Binn LXI 


KØBENHAVN 
C. A. REITZEL, BOGHANDEL 


BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 


1921 


qe ae 


GRØNLAND 
I TOHUNDREDAARET FOR HANS EGEDES LANDING 


UNDER REDAKTION AF 
' GC. AMDRUP LOUIS ВОВЕ  AD.S. JENSEN 
Н. P. STEENSBY 7 


BIND II 


INDHOLD 
=, Side 
Beskrivelse af Distrikterne i Sydgrønland: 
Holsteinborg Distrikt af О. Bendixen (Tavle XII. Pl. XCIV—XCVIII)...... 1 


Distriktets Elis tore as LOIS ODER na 87 
Sukkertoppen Distrikt af O. Bendixen (Tavle XIII og XIV. Pl. XCIX—CIII) 95 
Rte SES HORE а РОЗ ВОО ее ре nee oles 170 
Godthaab Distrikt af O. Bendixen (Tavle ХУ og XVI. Pl. CIV—CXIII).. 176 
MistriktetssElistorre Far Bons BoDé ne. ce lee age er 270 
Danske Embedsmænd ved Godthaab af H. Ostermann .................... 293 
Frederikshaab Distrikt af О. Bendixen (Tavle XVII. Pl. CXIV—CXIX) .... 297 
Ме и Ее af Louis OG ES es Eee ER en Elle ce 370 
Bestyrer-, Præste- og Lægerækker m. m. af H. Ostermann ................ 372 
Julianehaab Distrikt af О. Bendixen (Tavle XVIII og XIX. Pl. CXX—CXXXI) 374 
Disknikteis, Historie at 205 EB OD EEN CR RE ERE Rg DOI 
Danske Embedsmænd ved Julianehaab af H. Ostermann ........... ...... 558 
Beskrivelse af Angmagssalik Distrikt af Gustav Holm og Johan Petersen (Tavle 
ЕЕ О 560 
Brosrafiske Oplysnimeer at 1. Ostermann а. CCR Sac eee een zen en 662 
IAE ERA RO р ES REE Te 755 
Register af H. Ostermann: 
Etymologisk Navneregister ............... о IE RC 757 
RODE dre ersten Е ait Bes et Pie О NE о des Ro nb do ERE 764 
ELDER 1S KOT RE ER Dr eee tn CRE NN RES DU ЕВ ANR EN ae 787 
НЕ RE EE ea ea a Te ci Sic UNS ic 791 
ОЕ ER AR A Giz ea! ont as Sah GAR TER I EE 19% 


38359 


BESKRIVELSE 


AF 


DISTRIKTERNE I SYDGRØNLAND 


AF 
O. BENDIXEN 


MED HISTORISKE OVERSIGTER AF 
LOUIS BOBÉ 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


AF 


GUSTAV HOLM oc JOH. PETERSEN 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


AF 


H. OSTERMANN 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


BELIGGENHED OG AFGRÆNSNING 


OLSTEINSBORG Handelsdistrikt omfatter Kolonien Holsteinsborg samt Ud- 
H stederne Kerrortussok, Sarfånguak og Itivdlek. 

Distriktets Nordgrænse falder sammen med Grænsen for Landsdelen (det 
sydlige Inspektorat), idet den følger en Linie fra Havet gennem Nordre Strøm- 
tjords Hovedløb og den store Elv, der udmunder i Fjordbunden, til Indlandsisen, 
medens Sydgrænsen er den samme som Sukkertoppen Distrikts Nordgrænse, der 
с. 40 km Syd for Itivdlex Fjorden gaar fra Havet gennem Kangerdluarssugssuak 
Fjorden til dennes Bund og derfra videre mod Nordøst til Itivnex indenfor Itivdlex 
Fjorden, hvorefter den følger S. Strømfjord og dennes nordlige Arm til Indlandsisen. 

Distriktets Vest- og Østgrænse er henholdsvis Davis Strædet og Indlands- 
isens Rand, der begge tilnærmelsesvis gaar i Retning Nord-Syd; dog danner Kyst- 
linien mellem Sondre Kangerdluarssuk og Kanger 9: Landet indenfor»Grundene« 
mellem Itivdlek og Sydgrænsen, en svag indad buet Linie, medens Isranden har 
et fremspringende Parti hen imod Bunden af Nordre Isortok Fjorden. 

Da Distriktsgrænsen mod Sukkertoppen følger S. Strømfjord, der gaar i nord- 
østlig Retning, er den Del af Distriktets Landomraade, der ligger sydligere end 
Bunden af Fjorden, aftagende i Bredde sydefter, saaledes at Landet antager Form 
af en stump Vinkel, medens: det nordligere har en tilnærmelsesvis firkantet Form 
og er bredere end noget andet Distrikt i Vestgrønland, nemlig c. 175—185 km 
mellem Havet og Indlandsisen. Distriktets nordligste Punkt paa с 67°47’ М. Br. 
ligger 60 km. indenfor Mundingen af N. Strømfjord, hvor denne buer stærkest 
mod Nord; det sydligste Punkt er Kangerdluarssugssuak Fjordens Munding paa 
с. 66°11’ N. Br. Breddedistancen er saaledes с. 180 km, medens Kystlinien kun 
har en Længde. af c. 142 km mellem de to Fjordmundinger. Polarcirklen, der 
ligger paa 661/>° N. Br., gennemskærer saaledes Distriktet omtrent ved Itivdlek 
Fjorden, og hele Egnen N ord herfor, der udgør langt den største Del af Distriktet 
og omfatter samtlige Bopladser, har derfor Midnatssol. 


HAVET 


Om de hydrografiske Forhold langs Distriktets Kyst vides kun lidt, men da 
der gennem en Række af Aar er drevet Havfiskeri i Dee og som Følge deraf 


Dansk Grønland. IT. , SET 
{ 
CX AR 
2 pr SG Br 


ATE 


> hs 


2 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


taget Rækker af Lodskud saavel af Fiskere som af Orlogsskibe, har vi et 
ret godt Kendskab til Dybdeforholdene i Havet, særlig i Koloniens nærmeste 
Omegn. 

‚ Disse Lodskud viser, at der udenfor Kysten findes en Banke af betydeligt 
Omfang, ganske tilsvarende dem, der med Mellemrum strækker sig langs hele Vest- 
kysten, hvor de er aflejret 1 Glacialperioden, især ud for Mundingen af de større 
Fjorde, hvorfra Udskylningerne fra Isen har været betydeligst. Holsteinsborg 
Banken, den saakaldte »Store Hellefiskebanke«, strækker sig uden Afbrydelse 
fra Arfersiorfik Fjorden 1 Nordgrønland sydpaa langs Landet 1 en Bredde, der 
varierer mellem 35 og 75 km, indtil den ud for Kolonistedet trækker sig bort 
fra Kysten og saaledes giver Plads for en dybere Rende, der fra Amerdlok Fjor- 
dens Munding gaar langs Landet og derefter ud for Itivdlek Fjorden bøjer i syd- 
vestlig Retning Syd om Banken og videre til Søs. 

Dybderne paa Hellefiskebanken udfor Distriktet varierer mellen 40—95 m, 
fraregnet et begrænset Omraade, der i en Afstand af c. 18 km udenfor Øerne, om- 
trent mellem Amerdlok og Ikertôk Fjordens Mundinger, har ringere Dybder 
(c. 25—35 m). Vest for den store Banke bliver Farvandet dybere, men 200 m 
Dybdegrænsen ligger dog over 100 km fra Yderkysten, hvor Strædet har meget 
betydelige Dybder. 

Langs den sydlige Del af Kysten er Forholdene ret ukendt. Mellem Grun- 
dene er Farvandet ganske lavt, og umiddelbart udenfor disse strækker sig saavidt 
vides en Banke med ringe Dybde fra Itivdlex Fjorden forbi Ikardlugssuar til 
Umånårssugssuak Øen udenfor Kangek. Vest for denne Linie er taget Lodskud 
paa 80—175 m. 

Sporgsmaalet om passende Dybde- og Bundforhold har for saa vidt praktisk 
Betydning, som de betinger et godt Helleflynderfiskeri, og det er derfor heldigt, 
at Dybder paa omkring 100 m. regnes for særlig gunstige for dette Erhverv, om 
end andre Forhold naturligvis ogsaa har væsentlig Indflydelse herpaa. 

I Fjordene og de indre Farvande har de Slampartikler; Bræelvene med- 
fører fra Indlandsisen, væsentlig Indflydelse paa Bund- og Dybdeforholdene, 
idet de aflejres dels omkring Elvmundingerne, ofte i saa store Masser, at mægtige 
Strækninger foran disse falder tørt med Lavvande, dels paa saadanne Steder, 
hvor Strømmen ikke modvirker Bundfældningen 9: i Lee af Pynter og i alle Fjord- 
bugter. Saadanne Aflejringer findes saaledes i de to Fjorde i Distriktet, der op- 
tager Bræelve, nemlig N. Strømfjord, hvor Aflejringen udenfor Bunden dog kun 
er mindre, men navnlig i N. Isortok, hvor den er meget betydelig. | 

I andre Fjorde, hvis Forbindelse med Indlandsisen forlængst er afbrudt, fore- 
gaar Bundfældningen dog endnu fra de Elve, der gennemstrømmer gamle Moræne- 
og Smeltevandsaflejringer, navnlig hvor disse helt eller delvis bestaar af Ler. 
Dette kan navnlig iagttages i N. Isortox Fjordens to Arme, Isortuarssuk og Ека- 
lugssuit samt i Ikertox Fjordens nordlige Forgrening Maligiak, hvor store Stræk- 
ninger er saa grundede af udskyllede Lerpartikler, at de ikke kan besejles med 
lidt større Kølbaade. Paa Rejser bør man derfor over alt i Bunden af Ind- 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 3 


sk&ringer i de gronlandske Fjorde udvise den storste Forsigtighed, da Baade 
let bliver stikkende i den lerede Bund, der ofte falder brat af mod Fjorden. 

Af Lodskud med Maalinger til Bestemmelse af Vandets Temperatur i for- 
skellige Dybder er der kun taget ganske faa, og udelukkende i N. Strømfjord. 
Disse viser, at Fjorden har betydelige Dybder ofte tæt op til Kysten, at Vandets 
Temperatur aftager nedefter, og at denne nær Bræelvens Udløb bliver negativ 
allerede 1 en Dybde af 75m, og endelig, at Bundarten с. 18 km indenfor Mundingen 
bestaar af Klipper og Sten, 18 km længere inde af Sten og Ler og derefter ude- 
lukkende af Ler. 

Af Dybder skal fremhæves følgende: Ved Tiggak 373 m, ved Mundingen 
af Nagssugtök Bugten indenfor Ungôriarfik 406 m, ved Alekarssuak (ner 
Amitsuarssuk) 495 m og ved Sånerut 234 m. 

Paa dette sidste Sted var Vandets Temperatur og Saltholdighed i Juli 1879 
følgende: 


Dybde nenne | holdighed 
i, FESTE Er 
0 Вы К 1805 
4 от 
6 Bl 
3 eos 3.28 
ei 


Det fremgaar heraf, at Bræelvens Vand holder sig paa Overfladen, idet Fjord- 
vandet allerede i en Dybde af c. 20 m har næsten samme Saltholdighed her som 
længere ude i omtrent samme Dybde. Til Bestemmelse af Slammængden i de to 
Bræelve viste to Vandprøver, at Isortok Elven den 18. Juni 1879 indeholdt gennem- 
snitlig pr. Kubikmeter Vand ialt 9436 gr. Slam, Nagssugtör eller N. Stromfjords 
Elven den 29. Juli derimod kun 216 Gram. 

Flodbølgen ved Holsteinsborg har en Højde af 5 m, men da Kysten overalt 
er aaben, og de almindelige Baaderuter saa godt som intetsteds passerer Snevringer 
eller grundede Steder langs Kysten, lægger Strømmen ingen Hindringer i Vejen 
for Trafikken. 

Strømsteder findes dog forskellige Steder, men uden for de egentlige Baaderuter, 
saaledes i N. Kangerdluarssuk, hvor der c. 3.5 km inden for Mundingen 
findes et næppe 300 m bredt Løb med en stærk Strøm, der i Reglen kun muliggør 
Passage i Strømretningen. Det samme gælder til Dels i den grundede Fjordmun- 
ding, og navnlig ved Sarfak iS. Kangerdluarssuk. Her indsnævres Løbet ved nogle 
Smaager til с. 200 m, og Strømmen er som Følge af Tidevandet saa rivende, at 
kraftige Motorbaade kun kan forcere Snævringen umiddelbart før og efter Strøm- 
skifte. Et tredie Strømsted findes ved Udstedet Sarfånguak, hvor Bunden af 

| 1* 


4 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Amerdlox forbindes med Ixertök Fjorden ved et nogle m bredt Lob, som dog uden. 
storre Vanskelighed lader sig passere. 

Stærk Strøm findes i Mundingen af N. Stromfjord, paa Grund af den umaa- 
delige Vandmasse, der i Løbet af 6 Timer maa passere Mundingen, men denne regnes 
dog for lettere at passere forbi end S. Stromfjord, hvorfra det ofte blæser stormende 
med stærk, Ктар Sogang. = 

Polarstremmen. Mellem Kap Farvel og Labrador sender Atlanterhavet en 
Strøm af varme Vandmasser ind i Davis-Strædet helt op til Højderyggen paa 
67° N.B. mellem Holsteinsborg Norddistrikt og Baffins Land og videre ud over. 
denne, Nord for hvilken det dog efterhaanden opblandes med de kolde Strøm- 
ninger fra Baffins-Bugtens østlige Del. Dette Atlanterhavsvands Temperatur er 
uden for Polarstrømmen i de øverste Lag efter Aarstiden, Vejrets Beskaffenhed 
og Mængden af de optrædende Drivismasser stærkt vekslende, om Sommeren hyp- 
pigt 3—4” C i Vandskorpen med aftagende Varmegrader nedefter, indtil Tempe- 
raturen i 50—100 m's Dybde bliver c. — 1”. Under dette kolde Vandlag stiger 
Temperaturen i Reglen jævnt indtil 200 m under Havfladen og synker længere 
nede sjældent under 3° C, hvilken Temperatur er iagttaget helt ned til Dybder 
paa 2000 m. Е 

Оуепоуег dette relativt varme Vand skyder den kolde Polarstrøm sig ор 
langs Grønlands Vestkyst, idet den med Udgangspunkt i Polhavet først løber 
sydpaa langs Østkysten, bøjer omkring Landets Sydspids, Kap Farvel, og derfra 
fortsætter nordpaa omtrent til Disko Bugten. 

Strømmen, der fører den saakaldte Storis med sig paa sin Vej rundt Kap 
Farvel, bestaar af et 100-200 m tykt Vandlag med en Temperatur af omkring eller 
under 0° C. 

Den naar saaledes Havbunden paa de ret grunde Banker, der er aflejrede 
langs Kysten, og Temperaturen er derfor i Almindelighed lav paa saadanne Steder, 
idet Ismasserne bidrager til at holde den nede; men efterhaanden som disse for- 
svinder, saaledes som det senere vil blive nærmere omtalt, opvarmes Vandmassen 
paa sin Vej nordover dels fra Overfladen dels fra Undersiden paa de Steder, hvor 
de passerer hen over nedenunder liggende varme Vandlag. Jo længere Strømmen 
fjærner sig fra Isen, desto større er Atmosfærens og Solens Indvirkning paa Vandet, 
og paa den forholdvis grunde Store Hellefiskebanke bidrager de stærke Tidevands- 
strømninger endvidere til en Blanding af hele Vandlaget fra Overflade til Bund, 
hvoraf Følgen vel bliver en lavere Overfladetemperatur end i nordligere liggende 
Farvande, men til Gengæld aftager Temperaturen kun langsomt mod Bunden. 
Bundtemperaturen i August 1908 var næsten 4° С. i Nærheden af Kysten, og over 
hele den sydlige Del af Banken var den 2°—3° højere end i Begyndelsen af Juli. 
Denne Temperaturstigning over Store Hellefiskebanke anses for en vigtig Faktor — 
for Helleflyndertrækket ind mod Kysten. Ved den sydligste Del af Landsdelen 
anslaas Polarstrømmens Bredde til c. 75—110 km, men den veksler. efter al Sand- 
synlighed fra Tid til anden, og ud for Holsteinsborg Distriktet er Strømmen 
iagttaget 1 en Afstand af 45 km fra Kysten. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 5 


Med Hensyn til Strømmens Hastighed regner man, at-den mellem Кар Farvel 
og Arsuk, sydligst i Frederikshaab Distrikt, forsætter 2 km i Timen under alminde- 
lige Forhold, men Farten kan ved sydlig Storm stige til 5—9 km, og ud for Hol- 
steinsborg Kysten mener Helleflynderfiskerne, der under Linesætningen stadig 
maa kæmpe med Strømmen, at dennes Hastighed ikke er væsentlig mindre, 
særlig i Springtid. Tidevandet synes i det hele at have en betydelig Indflydelse 
paa Strømsætningen, der ved stigende Vande er nordlig, ved faldende nordvestlig 
og samtidig ganske svag, hvad muligvis skyldes Presset fra de store Vandmasser, 
der ved indtrædende Ebbe sætter ud af Disko Bugten og tvinger Strømmen ud 
af sin Bane. 

Tæt ved Land og mellem Øerne indtil en Afstand af c. 8 km fra Yderkysten 
spores Strømmen ikke, men her træffes til Gengæld en udadgaaende Strøm om 
Foraaret og en Del af Sommeren, naar Sneen smelter og tilfører Fjordene store 
Mængder af Smeltevand. 

Storisen er Fladis, der dannes i Polhavet og af Polarstrømmen føres rundt 
Kap Farvel og op langs Vestkysten, hvis sydlige Del den i Reglen blokerer en Del 
af Foraaret og Sommeren, idet den i Almindelighed holder siglangs Kysten inden for 
Strømbæltet, men ved indtrædende nordlige og østligeStorme føres den længere ud 
i Strædet, hvor det varme Atlanterhavsvand hurtig smelter Flagerne. Da Mæng- 
den af den Storis, der runder Kap Farvel, veksler fra Aar til Aar, og Vind og Vejr- 
forhold har større Indflydelse paa Driften end Strømmen, er det indlysende, at 
Isens Forekomst er stærkt varierende, nien i Almindelighed aftager den i Mængde 
og Hyppighed, jo fjærnere man kommer. dens Udgangspunkt. I de Aar, hvor Til- 
forselen er særlig stor, og Driften nordpaa begunstiges af Vindforholdene, kan 
hele Kysten op til Disko Bugten belemres af Ismasserne i kortere eller længere Tid, 
indtil Storm sætter dem til Søs. Dette skete saaledes i 1898, da Isen i nogle Uger 
laa klods paa Land i hele Holsteinsborg Distrikt, hvor den dog kun forekommet 
med adskillige Aars Mellemrum. 

Storisen kan opnaa en Tykkelse af c..6—10 m, men de Masser, der naar om 
paa Vestkysten, er dog hyppigst mindre svære og danner enten større og mindre 
Flager eller forvaskede Smaablokke, der forekommer almindeligst i spredt Storis 
og kan antage de mærkeligste Former. Sammenskruede Isblokke, der af Presset 
i Ismarkerne er skudt ovenpaa hinanden, er derimod et langt sjældnere Fænomen. 

Isfjælde. Med Storisen følger en ofte betydelig Mængde Isfjælde, der opnaar 
en Højde over Havfladen af indtil 100 m, uagtet kun с. 1/7 af Ismassen er synlig 
over Vandet. De er talrigst ved den sydlige Del af Kysten, hvor man i Juliane- 
haabs Bugten fra et Skibsdæk har talt indtil 700 paa engang, men de aftager i 
Tal nordefter, hvor de søger længere til Søs, og i Holsteinsborg Distrikt ses de 
yderst sjældent fra Kysten. Strømmen har langt den største Indflydelse paa 
Driften af disse Kolosser, som man derfor kan se stævne op imod Vinden og 
gennem Storismasserne med en betydelig Fart. 

Vestisen er de Drivismasser, der følger med Strømmen i Vestsiden af Davis- 
Strædet og kommer fra Farvandene Nord og Vest for Grønlands nordligste Del. 


6 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Ved Sydgrønlands Kyst naar den sjældent længere sydpaa end til Farvandet 
ud for Sukkertoppen. Den er gennemgaaende mindre svær end Storisen og op- 
træder i Modsætning til denne mest i Vintermaanederne, idet den undertiden 
kan ses fra Kysten af Holsteinsborg i December, forekommer almindeligere i 
Januar-Februar og er en sjælden Gang ogsaa observeret i Juni Maaned. I Reglen 
viser den sig mest til Søs, idet Strømmen holder den borte fra Kysten, men tvinges 
den af Storme ind mod denne, trænger den ind i Fjorde og Bugter og fryser da 
ofte sammen med Vinterisen. 

Man kan gennemsnitlig regne, at Vestisen observeres to Aar af tre i Distriktet, 
men kun hvert femte-sjette Aar naar den helt ind til Kysten. 

Vinterisen. Karakteristisk for Klimaet i Polaregnene er det Forhold, at 
Somrene altid er gennemgaaende kølige, medens Vintertemperaturen er under- 
kastet kolossale Svingninger fra Aar til Aar. Som Følge deraf kan der ikke ор- 
stilles almindelige Regler for Isens Udbredelse og Islægets Varighed, men Vinter- 
kulden er dog stærk nok til selv i ret milde Vintre at skabe Islæg — i alt Fald en 
Tid af Aaret — paa saadanne Steder, som er tilstrækkelig - beskyttet mod Sø- 
gang, og hertil maa i Almindelighed regnes Fjorde og dækkede Bugter. Disse 
indenskærs Farvande er derfor altid tillagt en kortere eller længere Tid af 
Vinterhalvaaret efter Vejrets og Kuldens Beskaffenhed. 

Nattekulden begynder allerede saa smaat i September Maaned, og er Vejr- 
forholdene normale og ikke ualmindelig urolige, lægger den første Tyndis sig 
omtrent paa samme Tid, men man kan ikke regne, at det faste, blivende Islæg 
dannes før hen i November Maaned, allerførst i Bunden af Fjorde og beskyttede 
Bugter, hvorfra det da efterhaanden breder sig ud mod Midten og Mundingen 
af Fjordene, saaledes at disse 1 Almindelighed er helt tillagt inden Udgangen 
af December Maaned. 

Har Efteraaret været regnfuldt, er Isen tilbøjelig til at г. sig tiden og 
de enkelte Fjordarme, hvor Tillobet af fersk Vand er betydeligt, saaledes Ikertök 
Fjordens nordlige Arm, Maligiak, har ofte fast Islæg først i Oktober. 

Paa mere aabne Steder, hvor det blæser stærkt, saaledes i Egnen omkring 
Sarkardlit 1 samme Fjord, kommer Islæget til Gengæld senere, ofte først hen 
imod Jul. | 

Iskanten naar dog ikke overalt ud til Fjordmundingerne, men holder sig 
inden for den Grænse, hvor den er beskyttet mod Sø fra Strædet. Som Følge deraf 
er Iskantens Beliggenhed afhængig af de lokale Forhold og ofte ret uforandret 
fra Aar til Aar, saaledes at Isen herfra er fast indefter, men usikker og afhængig 
af Vind og Vejr længere ude. 

N. Stromfjord er saaledes helt tillagt undtagen selve Mundingen, der altid — 
holdes aaben af den rivende Strom. I №. Isortok følger Iskanten Linien mellem 
de to fremspringende Pynter Nügssuak, som Grønlænderne kalder»Arnat kavdlunat«, 
og Akuliarusinguak Pynten, men i Reglen vil hele Hovedfjorden være tillagt, 
og det samme gælder N. og S. Kangerdluarssuk, medens den faste Iskant 
i Amerdlok Fjorden først begynder ved Augpilagtorssuak Fjældet. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT if 


I den brede aabne Ikertök Fjord er Isen usikker helt ind til Fastlandet 
ved Ikerasärssuk, hvorimod Kangerdluarssuk- og Itivdlex Fjorden Syd 
herfor er tillagt helt ud til Mundingerne, den sidste med Iskant mellem Itivdlex 
Øen og Fastlandet Syd herfor. 

Den Is, der ligger inden for disse Grænser, brydes saa godt som aldrig i Vin- 
terens Lob og forsvinder forst midt i April eller Begyndelsen af Maj, undertiden 
endnu senere, særlig i Bunden af Fjordene, hvor den ofte bliver liggende, til den 
smelter ved Solvarmen i Juni. 

I meget milde Vintre er Islæget begrænset til Bunden af Fjordene, men et 
saa ringe Islæg træffes dog yderst sjældent, og i strænge og langvarige Vintre for- 
svinder Isen ofte langt senere om Foraaret end foran angivet. 

I den ganske vist abnormt strænge Vinter 1918 blev Isen saaledes ce 
til Slutningen af Juni Maaned i næsten alle Fjordene: N. og S. Kangerdluarssuk 
var endnu delvis tillagte i Begyndelsen af Juli, og Islæget naaede saa langt til 
Sos, at man ikke kunde øjne aabent Vand i Tiden mellem Januar og April 
Maaned. 

Langs Yderkysten, men inden for Øerne, begynder Islæget normalt i Januar 
og kan ligge til April. Det brydes undertiden ved indtrædende stormfuldt Vejr, 
men driver ofte paany ind mellem Øerne og fryser sammen igen. 

Mellem Grundene langs Капоек i Syddistriktet lægger Isen sig tidligt og 
smelter først, hen i Juni Maaned. 

Strømstederne og de Farvande, hvor Strømmen er særlig stærk, er aldrig 
tillagt. Dette -gælder saaledes, foruden Mundingen af N. Strømfjord, Farvandet 
omkring Pynten Uivfak i N. Isortok Fjordens Munding, Sarfak i S. Kanger- 
dluarssuk, Sarfånguak mellem Amerdlok og Ikertök, samt Farvandet omkring 
Nagtoralik Øen indenfor Itivdlex. 

Fjærisen (Isfoden) 9: den Bremme af Is, der paa Grund af Vandets Stigen 
og Falden danner sig i Niveau med Havoverfladen langs Fj æren, er ofte saa bred, 
at man kan benytte den som Slædevej, og 3—4 m tyk. Den bliver ofte liggende 
ugevis, efter at Fladisen er forsvunden. I 1918 saas saaledes endnu hen i August 
Maaned enkelte Blokke af saadan Fjæris paa flere af Distriktets Fjorde. 


KYSTER, FASTLAND OG ØER 


Et Blik paa Kortet over Sydgrønland viser, at det forholdsvis smalle, isfri 
Land mellem Davis Strædet og Indlandsisen er gennemskaaret af en talrig Mængde 
Fjorde, af hvilke adskillige, særlig i den smalle sydlige Del af Landet, naar helt 
ind til Indlandsisen, som da i Reglen afsætter Kalvis i dem 

Efterhaanden som Landet tiltager i Bredde nordefter, bliver disse Isfjorde 
mindre talrige og forsvinder helt i Holsteinsborg Distriktet, idet ingen af de der- 
værende Fjorde naar Indlandsisens Rand. De frembyder ogsaa den Ejendomme- 
lighed, at de saa godt som alle gennemskærer Landet i østlig Retning i Modsæt- 


8 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


ning til de sydligere beliggende Fjorde, der næsten uden Undtagelse og mod 
NØ. svingende til ONO. 

Distriktets nordligste Fjord og den, der danner Grænse mellem de to Lands: 
dele, er: 

N. Stromfjord (gr: Nagssustök 9: med de mange Rengevirer), der er 
ca. 150 km lang fra Mundingen til det Punkt, hvor Elven begynder, og c. 37 km 
herfra gennem Elvdalen til Indlandsisen. 

Fjorden er c. 2 km bred ved Mundingen, men udvider sig betydeligt, enkelte 
Steder til det dobbelte, længere inde. Navnet skyldes de utallige Rengevirer, 
der findes overalt 1 Fjordgebetet og stammer fra tidligere Tiders hensynsløse 
Jagt, eller er fældede Horn af de utallige Renhjorder, der engang strejfede om 
1 disse Egne. 

Fjorden danner en vældig Bue med Aabningen mod Syd og. afsætter store 
Forgreninger, der skærer sig ind i den nordlige Landsdel, medens Sydsiden kun 
har enkelte Smaabugter, der alle ligger i den ydre Del af Fjorden og i skraa Ret- 
ning gaar ind i Kysten, saa at de kun er skilt fra Fjorden ved smalle Halvøer. 
Den yderste af Indskæringerne, Tiggak (Sælhundehannen), c. 18 km indenfor 
Fjordmundingen, er ret bred med store Smeltevandsaflejringer i Bunden; der- 
efter følger Eralugärssuit (Stedet med de mange Laks), der har en Lakseelv, 
som gennem en snæver Dal afvander en betydelig Sø bagved, Depotbugten, 
hvis Pynt er dækket af vældige с. 70 m høje Lerskrænter, og umiddelbart, hvor 
Fjorden svinger mod SØ. ved Landsdelens nordligste Punkt, ligger den dybeste 
af Indskæringerne, Nagssugtök, der efter Sigende har givet Fjorden Navn. 

Fjordens Omgivelser er ret lave, navnlig omkring Mundingen, saa at Landing 
er mulig adskillige Steder, og kun i Egnen ved de omtalte Bugter træffes høje 
Partier med maleriske Fjælde, af hvilke dog ingen naar over 600 m.s Hojde. 

Efterhaanden som man trænger ind i Fjorden, antager Vandet lidt efter lidt 
en grønlig Farve, der bliver mere og mere mælket, jo nærmere man kommer Elven. 
Det. skyldes de Partikler, denne fører med sig fra Indlandsisen, og dette kan 
iagttages 1 alle Fjorde, der optager Bræelve i sig. Den, der udmunder i Bunden 
af Strømfjorden, har flere Grene, men er vandrig og sejlbar med Konebaade paa 
største Delen af Strækningen til Indlandsisen, Grønlænderne, der søger herind 
for Rensjagtens Skyld, plejer dog at stoppe op ved Umivik, midtvejs mellem 
Elvmundingen og Isen, men deres Tal er nu yderst ringe, sammenlignet med tid- 
ligere Tid, da talrige Konebaade baade nord- og sydfra søgte ind til disse vildt- 
rige Egne mest for Rensjagtens Skyld, men ogsaa for at indsamle Dun og Æg 
fra de utallige Ederfuglereder, der navnlig fandtes paa den lille Ø Kumagtit (Luse- 
stedet) skraat over for Sånerut. Nu er Rensdyrene stærkt formindsket, og Eder- 
fuglene er næsten helt forsvundet. Den brede Dal, Elven gennemstrommer, er 
efterhaanden fyldt med Aflejringer, som danner en flad Slette hen til Foden af 
de smukke grønklædte Fjælde. Den bestaar for største Delens Vedkommende 
af Sand og Grus og gaar jævnt over i Fjorden, saa at store Strækninger falder 
tørt med Lavvande. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 9 


I Elvdalen findes en ret frodig Plantevækst, og et enkelt Sted er iagttaget 
mandshøj Pil, men længere ude er Vegetationen fattig, og Pilen ikke kratdannende 
langs Fjordens Kyster. 

Fuglelivet er rigt, og man ser saa godt som alle Arter af grønlandske Fugle 

repræsenterede, men paa Sydsiden findes kun et enkelt ubetydeligt Fuglefjæld, 
hvor Skarve og Maager yngler. 
i Landet mellem N. Strømfjord og N. Isortok er langs Kysten ganske lavt, 
og først nogle km inde i Landet hæver Højfjældene sig brat over Omgivelserne. 
Landets Indre er kun en enkelt Gang besøgt af Europæere og derfor lidet kendt. 
Dog ved man, at det har en betydelig Mængde Søer, deriblandt adskillige af stort 
Omfang, saaledes indenfor Tatsip ata og Syd for Indskæringen Nagssugtôk. En 
Række Søer, gennemstrømmet af en Elv, forbinder Exalugssuit i N. Isortok 
og Sersinilik ved det sydlige Knæk 1 Strømfjorden med hinanden. Her gaar Slæde- 
vejen mellem Nord- og Sydgrønland, eller man bøjer fra Nagssustök Bugten i 
sydøstlig Retning, indtil man naar denne Vej. Grønlænderne plejer undertiden 
paa Rensjagter i denne Hen at bære Kajakker over Land til de her nævnte Søer. 
Medens den midterste Del af Landet har indtil.600 m høje Fjælde, bliver Land- 
skabet lavere, efterhaanden som man kommer østpaa, og langs Indlandsisen 
findes et bredt Bælte, der strækker sig helt ned til S. Strømfjord og for største 
Delen bestaar af lave, kullede Bjærge, adskilt ved brede Dale eller store frodige 
Sletter med talrige Søer. 

Ved Mundingen af N.Strømfjord ligger en lille Оотарре,Т aseralik(Perutussut), 
hvor en Snes Konebaade, ofte helt oppe fra Grønne Eilande i Disko Bugten, og 
enkelte ira Holsteinsborg Distrikt samles i Juli og August Maaned for at drive 
Helleflynderfiskeri og gaa paa Rensjagt. Utallige Mængder af Hvalros søger om 
Efteraaret ind til Øerne, hvor der findes en god Havn, der nu og da anløbes af 
fremmede, særlig amerikanske Helleflynderfiskere. 

Fra Taseralik er Kysten aaben og fri for Skær, indtil man lidt Nord for 
N. Isortok Fjorden træffer en lille Gruppe Øer, hvoraf den største og højeste er 
Ukivik (Overvintringsstedet) eller Sydbay med en ret god Havn, Øst for Øen. 

Nordre Isortox Fjorden (9: den uklare), с. 30 km Syd for N. Strom- 
fjord, har nærmest Mundingen ret lave, stærkt afslebne Fjælde, særlig paa Nord- 
siden, hvor Bopladsen Isortok, Landsdelens nordligste, er beliggende. C.8 km 
indenfor ved Pynten Akuliarusinguak (9: lille Næserod) afsætter Fjorden en 
kort Arm, Isortuarssuk, der ender med en smuk Dal, gennemstrommet af en 
Elv fra en nærliggende stor Sø. Et smukt Fjæld, Sangox (Bulen) hæver sig stejlt 
midt i.den brede Dal, der er fyldt med mægtige Aflejringer og Terrassedannelser, 
som fortsættes vestefter langs Isortuarssuk’s Sydside og bagtil begrænses af et 
vildt, forrevent Fjældlandskab. 

Inden for Indskæringen Exalugssuit paa Nordsiden er Fjorden omgivet af 
mægtige Fjælde, der falder brat ned mod Vandet, men medens Nordsiden er 
ganske utilgængelig, er Fjældrækken paa Sydsiden spaltet ved mægtige Dalstrøg, 
der giver Adgang til Landets Indre. De store Lermasser, som Elven udskyller, 


10 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


har efterhaanden opfyldt hele den indre Del af Fjorden og Elvdalen, saa at denne 
danner en jævn, fast Lerslette. Naar det blæser, fylder Lerstøvet Luften som en 
Taage og dækker alle Omgivelser med et hvidt Overtræk. Grænsen for laveste 
Vandstand er ved Tuapagssuit indenfor Umataussak, og herfra skal man med 
Konebaad 4 Dage før og efter Springtid kunne naa Umivik, men selve Elven 
er ikke sejlbar. Syd for ПаШК Søen, der ligger saa lavt, at Isortok Elven under- 
tiden naar denne, bøjer Elvdalen i sydøstlig Retning paa en Strækning af c. en 
Snes km og derefter atter mod Øst. 

Landet mellem N. Isortok og Amerdlok Fjorden har to Smaafjorde: 

Kangerdluarssuk ungatdlek (9: den fjærneste Fjord) eller Nordre K. 
er snæver, stærk grundet ved Mundingen og omgivet af ret lave Fjældkæder, der hist 
og her har et smalt, isskuret Forland. Den gør et ret skummelt Indtryk, bøjer ved 
Pynten Sarpiussat mere nordlig og skal fortsættes i en Dal, der fører til Isortuarssuk. 

Kangerdluarssuk tugdlek (9: den nærmeste Fjord) eller Søndre K. 
strækker sig langs Foden af en stejl Fjældrække, der begrænser den mod Syd, 
medens Nordsiden danner et lavt, meget bredt Forland langs Foden af Ungatdlex’s 
sydlige Randfjælde. Indenfor Sarfak bliver Løbet bredere, idet Forlandet for- 
svinder, og længst inde bøjer Fjorden nordlig og fortsættes i en bred smuk Dal 
med Aflejringer op ad de lave Skrænter. 

Mellem N. Isortok og Amerdlok Fjorden findes et lavt, smalt Kystland, 
og inden for dette hæver Fjældene sig brat, de fleste med Længderetning Vest— 
Øst og delvis adskilte ved Dalstrøg, som man kan overse fra Kysten særlig paa 
Strækningen mellem S. Kangerdluarssuk og Amerdlok, en Landskabstype, der 
ogsaa er fremtrædende i Distriktets sydlige Del, og som er karakteristisk for dette. 

Landet inden for den her nævnte Kyststrækning er ret ukendt, men, uden for 
denne træffes et stort Arkipelag af gennemgaaende smaa, lave ofte stærk isslebne 
Øer, talrigst paa Strækningen mellem Kangårssuk og S. Kangerdluarssuk og 
stærk spredte Syd herfor. Ud for Mundingen af de to Smaafjorde er Farvandet 
skærfyldt og meget grundet, saa at man næsten overalt ser den rige, stærk ud- 
viklede sublitorale Vegetation. Paa Umiatsialivik, en lille Øgruppe Syd for Mun- 
dingen af N. Isortok, er opført et Salteri for indhandlede Helleflynder. 

Amerdlok Fjorden (э: den smallere) er с. 41 km lang og с. 3.5 km bred 
ved Mundingen, men bliver snævrere ind mod Bunden og er næppe 1 km bred 
ud for Handelsstedet Sarfånguak. 

Ved Mundingen paa Fjordens Nordside har Kysten en Indskæring, Ulke- 
bugten, paa hvis Sydside Kolonien Holsteinsborg er beliggende. Hele Fjordens 
Nordside bestaar af høje Fjælde, der falder stejlt ned mod et smalt, ofte stærkt 
kuperet Forland. I en lille Indskæring c. 10 km indenfor Kolonien ligger Ud- 
stedet Kerrortussok, og længere inde i Fjorden hæver det betydelige Aug- | 
pllagtorssuak med mægtige rødlige Forvitringstoffer, der gør det kendeligt i 
lang Afstand, sig stejlt op fra Fjorden. Vest herfor fører det c. 300 m høje Pas, 
Narssak, over til Bunden af S. Kangerdluarssuk. Nærmere Fjordbunden er Fjæl- 
dene lave med ringe Forvitring og meget stærk isskuret. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 11 


Fjorden begrænses mod Syd af den lave ©, der benævnes Sarfänguaks- 
landet, paa hvis østlige Spids Udstedet Sarfånguak er beliggende ved det smalle 
Stræde, der forbinder Amerdlok med Ikertök Fjorden Syd herfor. 

Ikertök Fjorden (9: den brede Aabning) har en c.5,5 km bred Mun- 
ding mellem Sarfånguakslandet og den lange smalle 0, Sagdlerssuak, og er hen- 
imod 46 km lang. Begge Øerne er vestligst ganske lave, men bliver noget højere 
længere inde i Fjorden med stejle Skraaninger, der paa Nordsiden giver Plads 
for Tusinder af rugende Fugle. Ind imod Bunden er Omgivelserne ligeledes ret 
lave med stærkt afslebne Klipper af samme Art som i den inderste Del af Amerdlox. 
Fjorden har 3 Årme nemlig: 

Maligiak, der gaar mod Nord, og som inderst bøjer mod Øst, har paa-begge 
Sider mægtige Aflejringer af Grus. Den inderste Vig, der er opfyldt af ud- 
skyllede Lermasser, fortsættes i еп flad, frugtbar Slette, Itivnex (Lavningen), 
gennemstrømmet af en c. 15 m bred, til dels sejlbar Elv, paa hvis nordlige Bred 
man har fundet Levninger af den vistnok nordligste Bebyeselse fra Nordbotiden, 
men de er nu helt forsvundet. 

Akugdlex (a: den midterste), hvis Nordside er ret stejl, gaar i østlig Ret- 
ning og ender med 3 smaa Vige, 

Avatdlex (2: den yderste) gaar mod Sydøst og begrænses paa Nordøst- 
siden af stejle Fjældvægge, ved hvis Fod Bopladsen Sarkardlit er beliggende. 
Vigen har den for Hovedmassen af de grønlandske Fjorde karakteristiske Af- 
slutning: et Dalstrøg, som danner en Fortsættelse af Fjorden og er opfyldt med 
en terrasseformet Aflejring, bestaaende af lerblandet Grus og gennemstrømmet 
af en Elv, der afvander en eller flere Søer. Dalen har i tidligere Perioder her som 
allevegne, før Landet hævede sig, udgjort en Del af Fjorden. 

Aflejringerne inden for Akugdlek har en Højde af c.70m og indeholder 
Muslingeskaller, men Terrasserne er stærk udvisket som overalt i Bunden af 
Fjordene i Holsteinsborg Distrikt, hvor smukke Terrasseformer næsten ude- 
lukkende findes i Fjordenes Sidedale, ofte i betydelig Højde. Søen indenfor Avatdlek 
ligger c. 3 km fra Havet og er ret betydelig, idet den udfylder en stor Del af Mel- 
lemrummet mellem Vigen og 8. Stromfjord. Foran Elvmundingen ligger en lille ©. 

Fra Ikertok fører Sundet Ikerasärssuk forbi Bopladsen af samme Navn 
til Farvandet indenfor Sagdlerssuak Øen, hvor der udmunder to Smaafjorde, 
nordligst: 

Kekertalik (2: Fjorden med Øen), с. 20 km lang, hvis brede afrundede 
Bassin er udfyldt med en stor, høj Ø, der har givet Fjorden Navn, og Syd herfor 
den bueformede 

Kangerdluarssuk (2: Fjorden), der ег с. 30 km lang og с. 3,5 km bred 
ved Mundingen. Fjordens Omgivelser, særlig paa Sydsiden, er meget højere end 
i de førnævnte Fjorde med de stærkt afslebne, ejendommelig lagdelte Fjælde, 
der her afløses af forrevne, nøgne Bjærgformer, hvis højeste Punkt er det mægtige 
Какафокак (9: det ældgamle Fjæld). Indenfor den sydligste af de 3 Vige, hvor- 


med Fjorden ender, findes et af de herligste Landskaber i Grønland, et smaa- _ 


12 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


bakket, overskueligt, ret frodigt Terrain, der bagtil begrænses af en Kam af blaa- 
nende Fjælde. 

Syd for Kangerdluarssuk har Kystlandet to fremtrædende Punkter, de 
stærkt kuperede Forbjærge, Kingak kangigdlek og kitdlek (2: det østligste og 
vestligste K.), og umiddelbart Syd for det sidste ligger den lille Fjord. 

Kangerdluarssünguak, с. 7 km lang og næppe 1 km bred, omgivet 
af et smaakuplet Terrain. Den falder inderst i to Arme, den nordlige og syd- 
lige Külärtox. Inden for den nordligste findes en ret stor Sø, der forbindes med 
Havet ved et ca. 100 m langt Løb, hvorigennem Højvandet trænger ind i Søen, 
der har salt Vand. Fjorden var tidligere et af Itivdler’ernes bedste Bu ee. 
men Netsiderne er nu tildels forsvundne herfra. 

. Kangerdluarssunguak er ved to snævre Lob Øst og Vest for Nagtoralik Øen 
indenfor Ilivdlex forbundet med den følgende Fjord: 

Itivdlek (9: Lavningen mellem to Hojder), с. 58 km lang og с. 2,75 km _ 
bred inden for Mundingen, omgivet af høje, prægtige Fjælde, der paa Sydsiden 
er spaltet af dybe Klofter og en bred Dal, Koruarssuax. 

Paa Nordsiden findes en lille Indskæring, Ekalugårssuit, Øst for det с. 1460 m 
høje Kaxatsiak, der fra Sosiden ligner en regelmæssig kegleformet Vulkan, men 
fra Fjorden ser man, at Fjældets øverste Parti danner en lang Kam parallelt 
med denne. I et Dalstrøg længere inde paa Nordsiden og i Fjordens Bund findes 
mægtige Ler- og Grusaflejringer. En c. 1,5 km bred, flad af Sand, Grus og Ler 
opfyldt Slette, Itivnex, fører over til В. Stromfjord. Tidligere bar Grønlænderne 
ofte Konebaade over paa dette Sted. 

Koruarssuak afvandes af en stor Elv, der aflejrer betydelige Masser af Slam 
i Fjorden og begrænses udad mod Fjordmundingen af et vildt Alpeland. Langs 
Foden heraf strækker sig en dyb, fjordlignende Indskæring med Mun- 
dingen ostefter udfor Köruarssuak og skilt fra selve Fjordlobet ved en 
lav, smal Tange, hvorfor Indskæringen kaldes Tunungassok Pi den, der ven- 
der bagud). 

Fastlandet inden for den her omtalte Kyststrækning mellem Amerdlok og 
Itivdlex Fjorden er ukendt, men adskiller sig næppe synderligt fra det Terræn, 
der ligger Fjordene nærmest, d. v.s., at det i Egnen omkring Ikertöks Indre er 
ret lavt og stærkt afslebet, men bliver hojere og mere forrevet, jo længere sydpaa 
man kommer. Bratte, stærk kuperede Fjælde adskilt ved trange Dale eller Slug- 
ter er den fremherskende Landskabstype i Egnen omkring Kangerdluarssunguak. 

Udenfor Kysten mellem Holsteinsborg og Itivdlex findes en Mængde smaa 
og enkelte større Øer, delvis samlet i Grupper Vest for Sarfånguakslandet og 
Sagdlerssuak samt foran Kingak, hvorfra de strækker sig ned til Itivdlek Fjor- 
dens Munding. De mindre Øer er lave, men ikke afsleben i nogen paafaldende | 
Grad. Den bedst kendte er Nipisat Øen i det lave grundede Farvand Nord. for 
Ikertök Fjorden med Ruiner af det første Kolonianlæg i Distriktet. Husene blev 
afbrændt af hollandske Hvalfangere, men man finder endnu Ruinerne af Vaa- 
ningshuset, det saakaldte »Raadhus«, i Bunden af en lille Bugt paa Øens Østside, 


. HOLSTEINSBORG DISTRIKT 13 


ligesom Murene af Proviantmagasinet, с. 1 km nordligere, er. velbevaret og 
staar 1 en Højde af с. 1.3 m. Ruinen er 32 m lang, 9 m bred. 

Landet Syd for Itivdlek Fjorden indtil Distriktsgrensen, det saakaldte 
Kangek, har ingen større Indskæringer, men kun Smaabugter, hvori der ud- 
munder større Lakseelve, saaledes Erfalik, Savssånguit og Nåparissat, der alle 
"besøges af Fiskere fra Holsteinsborg og Itivdlex i Laksetiden. 

Landet minder om visse Strækninger Nord for Amerdlok Fjorden, men Fjæl- 
dene er højere og mere forrevne. Nærmest Havet strækker sig et c. 3 km bredt 
lavt Kystland, og bag dette hæver Fjældene sig ganske stejlt, idet de danner 
Fjældkæder, der gaar i øst-vestlig Retning og er skilte ved Dalstrøg, hvoraf 
enkelte udmunder i en Tværdal, der fra Kangerdluarssugssuak fører nordpaa til 
Itivdlek Fjordens Randfjælde. : 

Fra Fjordens Munding gaar et snævert, delvis ret grundet Stræde, Anders 
Olsens Sund, indenom denstørre Ø, Inugsugtussok, sydpaa til de saakaldte »Grun- 
dene«, en Strækning, der er fyldt med en utallig Mængde Smaaøer og Skær og saa 
grundet, at Farvandet paa Grund af Tidevandet forandrer Udseende fra Time 
til Time. Ved den sydligste Del af Grundene ligger en større ret høj 0, Umånårssug- 
ззпак (о: den daarligt formede Umånak), med 3 karakteristiske afrundede Toppe. 

Hvad de orografiske Forhold angaar, da er Norddistriktet højest i Egnen 
omkring Exalugssuit i N. Isortok, hvor Umataussax Fjældet naar en Højde af 
1530 m, og sænker sig herfra dels mod Nord til N. Strømfjord, dels sydefter til 
Egnen omkring Ikertök Fjorden, hvis Fjælde næppe nogetsteds hæver sig til 600 
m’s Højde. Syd herfor stiger Landet paany, særlig i Egnen inden icr Grundene, 
hvis forrevne Alpetoppe menes at naa op imod 1600 m. 


Baaderuter langs Kysten. 


Nordre Stromfjord—Holsteinsborg. Paa Strækningen mellem N. 
Strømfjord og N. Isortok er Kysten — undtagen den allersydligste Del omkring 
Ukivik — helt aaben og anses for vanskelig at passere, da baade nordlige og 
sydvestlige Storme sætter voldsom Brænding under Land, og der kun findes to 
sikre Havne, Taseralik og Ukivik, mellem de to Fjorde. 

Ruten Syd for N. Isortok regnes ligeledes for farlig, da Baadene ogsaa paa 
denne Strækning delvis maa følge den aabne Kyst. Dette gælder særlig Passagen 
forbi Nüpiluk Pynten mellem de to smaa Indskæringer Kasigiånguit og Exalu- 
nguit, hvor der skal findes brugelige Baadehavne. 

Em saadan ligger ogsaa ved Umiatsialivik mellem den lille Gruppe af Smaa- 
øer med den let kendelige, rundtoppede Nålagånguak Ø umiddelbart Syd for 
N. Isortox. 

Forbi Kangärssuk er Baaderuten paa en kort Strækning dækket af Smaa- 
øer, og det samme gælder til dels Farvandet Syd herfor, der er skærfyldt og grundet 
med talrige spredte Øgrupper, indtil man fra S. Kangerdluarssuk træffer den 
renere, men aabne og med sydlig Vind meget urolige Strækning rundt Pynten 
forbi Præstefjældet til Holsteinsborgs Red. 


14 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Afstande. Fra Taseralik til Ukivik 28 km, derfra til Umiatsialivik- 6, 
derfra til Kangårssuk 8, og derfra til Holsteinsborg 20 km. Afstanden molen 
N. Strømfjord og Holsteinsborg er saaledes 62 km. 

Holsteinsborg-Itivdlek. Med sydlige Vinde maa man regne med en 
voldsom Søgang i Mundingen af Amerdlok Fjorden, men Ruten ned til Nipisat 
er temmelig ren. Man kan gaa inden eller udenom Kårusulik Øen Vest for Manit- 
sorssuak herfra Ost om Umånårssugssuak til Nipisat Sundet, der har en bruge- 
lig Havn. | 

Naar man herfra har passeret det grunde, urene Farvand mellem Nipisat 
og Ikertök og denne Fjords Munding, gaar Vejen gennem det brede Sund Ike- 
rasak mellem to større Øer Vest for Sagdlerssuak og videre mellem Øerne Syd — 
for Bopladsen Sarkak, tæt forbi det sydlige Kingak og derfra indenskærs til 
Itivdlex. Farvandet er gennemgaaende rent. 

Havne: Umiatsialivik paa den nordvestlige Spids af Sa dier - ved 
Mundingen af Ikertôk, Sarkak, mindre god, men der kan ankres Nord for Øen, 
og Itivdler. | 

Afstande: Fra Holsteinsborg til Nipisat с. 20 km, derfra til Umiatsia- 
livik 8, herfra til Sarkak 6 og herfra til Itivdlex 16 km. - Hele Strækningen 
50 km. 

Itivdlex—Kangerdluarssugssuak. Naar man har passeret Itivdlex’s 
Fjordmunding gaar Ruten langs Landet Syd for denne: hist og her kan man soge 
indenskærs, men paa de aabne Kyststrækninger bryder nordlig Donning vold- 
somt, saa at Kajakker ofte bærer over ved Tingmidnguit og følger Sørækken til 
Erfalik. Umiddelbart Vest for Tingmiånguit findes en Bugt, der tidligere benyttedesaf . 
Hvalfangerskibene som Havn, hvorom talrige Inskriptioner indridsede paa Stenene 
vidner. Midt i Anders Olsens Sund er et snævert, grundet Sted, der kun kan pas- 
seres ved Højvande, hvorfor Baade ofte søger Vest om Inugsugtussok Øen. Den 
første Del af Ruten Syd herfor er ret ren, men nærmere. Ümänärssugssuak, som 
man maa gaa indenom, er Farvandet meget skærfyldt og grundet, saa at det er 
utilraadeligt at passere Strækningen uden »kendt Mand« ombord. Syd herfor til 
Distriktsgrænsen er Farvandet vel renere, men dog usikkert. 

Havne: Den før omtalte Skibshavnsbugt, Ankerpladser mellem Øerne her 
omkring, ligeledes flere Steder i Anders Olsens Sund, ved Erfalik, Umänärssug- 
ssuak’s Ostside, Nigavfik (eller Pâkitsox) paa Fastlandet umiddelbart Nord for 
Kangerdluarssugssuak’s Munding. - 

Afstande: Itivdlex—Anders Olsens Sund 11 km, Sundets Længde 5 km, 
herfra til Umånårssugssuak 17 km, herfra til Mundingen af Kangerdluarssug- 
ssuak 11 km. Hele Strækningen 44 km. 


GEOLOGI 


Kun den nordlige Del af Distriktet mellem Amerdlox og N. Stromfjord har 
været Genstand for speciel Undersøgelse med de geologiske Forhold for Øje, og 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 15 


denne Undersøgelse har endda hovedsagelig kun omfattet Kystlandet og Fjordenes 
allernærmeste Omgivelser. Om end vort Kendskab til Landets Indre og den syd- 
lige Del af Distriktet saaledes er ret begrænset, ved man dog, at dette har en ret 
ensartet geologisk Bygning, idet lagdelte krystalinske Skifre er saa godt 
som eneherskende i hele den nordlige Del af Distriktet indtil Amerdlox og delvis 
ogsaa 1 Fjordene Syd herfor, hvor de eruptive Bjærgarter dog bliver alminde- 
ligere, efterhaauden som man kommer sydefter, indtil de Syd for Itivdlek Fjorden 
næsten helt fortrænger Gnejsen. 

Af de krystalinske Skifré er Jerngnejsen almindelig i Egnen omkring 
Holsteinsborg og i N. og 8. Kangerdluarssuk samt hist og her nordefter, saaledes 
paa et begræns2t Omraade ved Körorssuak i N. Isortok og et enkelt Sted i N. 
Strømfjord lidt indenfor Mundingen. Den har tydelig Lagdeling og en rødligbrun 
eller gulbrunlig Farve. Magnetjernstenen i smaa, ofte mikroskopiske Korn er spredt 
1 hele Stenmassen, der i det hele viser sig tydelig magnetisk. Kvartsen er den mest 
fremherskende Bestanddel, hvorimod Glimmer er stærkt tilbagetrængt, men baade 
den og Hornblenden kan dog optræde i større Masser. 

Granatgnejsen slutter sig nærmest til den almindelige graa Gnejs, men 
udmærker sig ved sin lyse, næsten hvide Farve og er stærk skifret. Bestanddelene 
er Kvarts, hvid eller grønlighvid Feldspat, Granat, mest i smaa Korn, samt lidt 
Grafit og Glimmer. 

Bjærgarten findes i den indre Del af N. Kangerdluarssuk, ved N. Isortok's 
Munding, ner Kingigtox i N. Stromfjord og et Par andre Steder. 

Den graa Gnejs og Hornblendegnejsen træffes jævnsides i den øvrige 
Del af Norddistriktet, uden at det dog for disses Vedkommende er muligt at 
opstille bestemte Grænser. I Bunden af Amerdlok og en Del af Ikertox Fjorden 
danner Gnejsen og en glimmerrig Hornblende en paafaldende regelmæssig Lag- 
deling, der giver Fjældene et ejendommeligt stribet Udseende med skiftevis 
hvidlige og mørke horisontale Lag. De er paafaldende stærkt afslebne af Isen 
og med ringe Forvitring i Modsetning til de Fjælde, der ligger Kysten nærmere, 
særlig paa Amerdlok Fjordens Nordside. Her har Augpilagtorssuak Fjældets mæg- 
tige Forvitringslag antaget en stærk rødlig Farve, og dette Forvitringsfænomen 
optræder adskillige Steder som mægtige Aarer, der gennemfurer Fjældene i Egnen 
indenfor Amerdlok. 

Gnejsens Strygningsretning er ОМО., sjældnere NØ. eller Ø. Lagene staar 
i Reglen stejlt med en Faldvinkel paa 90°—60°, sjældent forekommer Fald paa 
50°—40°, og kun faa Steder er de mindre. 

Faldet af de stejleste Lag er i Reglen nordlig, men kan dog ogsaa være sydlig, 
medens Lag med Faldvinkler paa 50°—40° næsten alle har nordligt Fald. 

De eruptive Bjærgarter forekommer sparsomt. Langs Kysten synes de 
” dog at være ret almindelige, og i den sydlige Del af Distriktet optræder de i større 
Masser. 

Granit og Syenit med megen Hornblende og Glimmer med Granater findes saa- 
ledes mellem Kangårssuk og N. Isortok, samt paa Øerne Syd herfor. 


16 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Egnen omkring A. Olsens Sund har Granit (Hornblende) og Syenit i Lag, 
_ og Syd herfor ved Grundene er Granitten ligeledes den mest fremherskende 
Bjærgart. 

Glacialdannelser. De morænelignende Dannelser og løse afrundede Sten- 
blokke, der træffes overalt i Distriktet baade nær Kysten, paa Fjældskraaningerne 
og Fjældtoppene, viser, at Forholdene ikke altid har været som nu til Dags, men 
at Indlandsisen tidligere har haft større Udbredelse og engang dækket hele Landet, 
antagelig til en Højde af 600—800 m, medens de højeste Fjælde har raget op over 
dette Hav af Is som Nunatakker. | 

Skurstriber, som Isen har ridset ша i Klipperne, findes ligeledes adskillige 
Steder; mere iøjnefaldende er dog Klippemassernes stærkt afglattede Former, 
der navnlig træder skarpt frem paa Pynter, paa Højfjældenes. fremspringende 
lave Forland og paa adskillige Øer, saaledes i Arkipelaget mellem N. og В. Ka 
ngerdluarssuk, medens Forvitringen og navnlig Vinderosionen paa andre Steder 
har udvisket de afrundede Former. | 

Af Moræner og andre Aflejringer kan fremhæves Rester af en Bundmoræne 
paa det lave Yderland mellem N. og S. Kangerdluarssuk. Paa Toppen af Sungok 
findes løse erratiske Blokke с. 600 m о. H., paa Kekertaussak er alle Fjældryggene 
dækkede med tydelige Rester af gamle Bundmoræner, i Bunden af Avatdlex’s 
nordlige Vig i Isortok Fjorden findes en betydelig Sidemoræne til den Dal, Is- 
strømmen har fulgt, og indenfor Savssånguit spærres dennes Elvdål, der ligger 
mellem A. Olsens Sund og Grundene, af en mægtig Endemoræne, bestaaende af store 
afrundede Sten paa 0,5—1 m i Gennemsnit. | 

Andre Aflejringer skylder Isen og Bræelvenes forenede Virksomhed deres 
Oprindelse, idet disse Elve medfører Slampartikler, som giver Vandet en »mæl- | 
ket« Farve og aflejres 1 de Dalstrøg, hvori de udmunder, og da næsten hver eneste 
Dal paa et eller andet Tidspunkt har været gennemstrømmet af en Elv, finder 
man overalt i disse Dale, ogsaa i saadanne, hvor Virksomheden er ophørt, større 
eller mindre løse Masser af noget forskelligt Indhold. Undertiden, men sjældnere, 
bestaar disse Smeltevandsaflejringer af Ler, hyppigere danner dette Undergrunden 
1 Aflejringen og dækkes af Sand eller Grus, ofte 1 Form af Terrasser og med stejlt 
Fald mod Elvløbet og Havet. Disse Smeltevandsaflejringer er almindeligere 1 
dette end i noget andet Distrikt, men Terrasseformen er ofte stærkt udvisket 
omkring de større Elve i Bunden af Fjordene, hvorimod man træffer særdeles 
smukke Former i enkelte Sidedale, saaledes i S. Kangerdluarssuk, paa N. Isortoxs 
Sydside og flere Steder i Itivdlek Fjorden. Nogle af de største Terrasser findes 1 
Bunden af Isortuarssuk, der afsluttes med en Dal, som er fyldt med c. 50 m høje 
lagdelte Lerterrasser, dækket af mægtige Gruslag til en Højde af 119 m. 

I Maligiax, Ikertöks nordlige Arm, er Aflejringen delvis afsluttet, og det brede 
Dalstrøg, Itivnex, inden for Elvmundingen er dækket med en faa Meter høj, gan- 
ske flad Slette med frodig Plantevækst, men foran denne bundfælder Elven til 
Stadighed de udskyllede Lerpartikler paa Bunden af Fjorden. 

I Avatdlexs sydlige Arm findes Sand og Grusmasser til en Højde af c. 70 m. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT UT 


men uden paaviselig Lagdeling. En saadan kan derimod ses i de Grusaflejringer, 
som fylder Bunden af Kexertalik, hvor i alt Fald enkelte Partier er vandsorterede 
i ringe Højde over Havet. | 
En ejendommelig Aflejring af fint Ler kan endelig iagttages paa den smalle 
Pynt udenfor Depotbugten i N. Strømfjord. Paa Grund af de lokale Forhold kan 
det næppe tænkes, at Leret er aflejret af en Elv, som udmundede her; det er mere 
sandsynligt, at den dybe Sænkning, der oprindelig fandtes midt paa Pynten, og 
som paa alle Sider var omgivet af lave Randfjælde, har dannet en Golf, hvor Ler- 
slammet fra Bræerne kunde bundfælde uden at bortskylles af Strømmen. Marine 
Skaller findes nemlig i Aflejringens øverste Del til en Højde af c. 70m, og det 
samme er Tilfældet i adskillige andre af de gamle Bræelves Udskylninger 1 om- 
trent samme Højde over Havets nuværende Spejl, saaledes 1 Avatdlek og inden for 
Itivdlex Fjordens Bund. Dette viser, at hele Distriktet har været sænket i det 
mindste 80—-90 m under den nuværende Havflade, og i Øjeblikket synes det, som om 


Landet synker paany. 


KLIMA 


Ved Holsteinsborg findes ingen meteorologisk Station, men der har gennem 
en Række af Aar været foretaget daglige Observationer, om end med Afbrydelser 
nu og da. Disse Perioder er dog saa faa og kortvarige, at de næppe har nogen 
væsentlig Betydning for de efterfølgende Beregninger. 

Herefter er Aarets Middeltemperatur paa Grundlag af 20 Aars Observa- 
tioner — 5,2°C. I 5 af Aarets Maaneder, Maj—September, er Gennemsnitstempera- 
turen positiv, i de øvrige negativ. Januar er Aarets koldeste Maaned med et Gen- 
nemsnit af — 18,47, Juli den varmeste med + 7,3? C. Absolut højst observerede 
Temperatur i Januar er + 8,0”, laveste + 43,07, saaledes at Spillerummet 
beløber sig til ikke mindre end + 51”, medens Tallene for Maksimal- og Minimal- 
Standen er henholdsvis + 23,5 og + 0,6”? for Juli Maaneds Vedkommende, hvilket 
giver et Spillerum af 22,9”. Juli og August Maaneder er i Reglen frostfri, om end 
Kuldegrader næppe er helt udelukket. 

Lufttryks-Observationer er ikke foretaget, men da Middellufttrykket 
tiltager jævnt fra Kap Farvel nordefter, og da det ved Godthaab er 754,9 og 
757,2 ved Jakobshavn, maa det for Holsteinsborgs Vedkommende antages at 
ligge mellem de nævnte Tal. 

Nedbør. Ifølge Iagttagelser, der strækker sig over 10 Aar, har Holsteinsborg 
80 Dage med Nedbør, nemlig 56 med Sne, 24 med Regn samt 26 med Taage pr. 
Aar. Hagl falder sjældent, næppe 1 Gang aarlig, og Torden er kun observeret 
4 Gange i Løbet af 20 Aar. 

Nedbøren har aldrig været Genstand for Maalinger og er vanskelig at anslaa, 
da Forskellen mellem Middel-Nedbøren ved Godthaab og Jakobshavn er saa 
betydelig, nemlig henholdvis 671,8 mm og 215,9 mm, men antagelig ligger Ned børen 
ved Holsteinsborg det sidste Tal nærmest. 

Dansk Grønland. IT. 


ID 


18 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Vindforholdene særlig i Fjordene er meget stabile og næsten ens overalt 
i hele Sydgrønland. I Fjordene følger Vindene næsten uden Undtagelse Fjord- 
retningen, idet de udadgaaende Vinde kaldes. agsarner (9: Vind ud fra Land, 
Østenvind), de indadgaaende isersurnek (9: Blæst ind ad Fjorden), uden Hensyn 
til om Fjordene har en østlig eller mere nordøstlig Retning. 

Isersarnek, der blæser udelukkende om Sommeren i Tiden mellem 1. Juni 
og Oktober, er en Godtvejrsvind, i Begyndelsen svagere og senere paa Aaret særlig 
i August tiltagende i Styrke. Den begynder op paa Formiddagen, bliver stærkere 
efter Middag og dør i Reglen hen ved Solnedgang. Ofte staar den saa vedholdende 
Dag efter Dag, at man paa Vej ud ad Fjorden kun kan rejse om Natten. Den 
sætter ikke Temperaturen væsentlig ned, selv om denne i deindre Dele af Fjordene 
qe ae lo" 

Naar Kulden indfinder sig i Oktober, afløses den af agsarnex, der ligeledes er 
en Godtvejrsvind, men meget kraftigere end isersarnek og gennemtrængende kold. 
Den tiltager i Hyppighed hen paa Efteraaret og blæser gennemsnitlig 18 Dage i 
Januar, men aftager derpaa lidt efter lidt, indtil den fuldstændig hører op i Ма]. 

Uden for Fjordene følger Vindene hovedsagelig Landets Retning og er altsaa 
enten sydlige eller nordlige, men undertiden drejer de ind ad Fjordene som iser- 
sarnek. 

| Nordlige Vinde forer ofte Taage med sig og forekommer hyppigst i Foraars- 
tiden, men aftager lidt efter lidt hen paa Efteraaret. De blæser gennemgaaende 
oftere end de sydlige Vinde, som især er fremherskende om Sommeren og Efter- 
aaret, ofte ledsaget af regnfuldt Vejr. 

Om Sommeren er Vindforholdene langs Kysten roligst, særlig i August Maaned. 

En Gennemsnitsberegning paa Grundlag af 3 Observationer daglig viser, 
at nordlig Vind blæser с. 28 % af Aaret, ©. og NØ. с. 33 %, S., SV. og SØ. 
с. 16%, Vest og NV. с. 6 %, og der er stille c. 17 % af Aaret. 

Men heri er ikke medregnet isersarnek, der udelukkende holder sig indenfor 
Fjordmundingerne, uafhængig af Kystvinden, hvorimod agsarnek er medtaget 
1 Beregningen, da denne staar helt igennem og ud fra Kysten. | 

Fohnvinden nunasarnek, der af de Danske benævnes snart SO. snart NO, 
blæser ligeledes mest i Fjordene, hvor den er hyppigst i Sommertiden. Den fore- 
kommer dog ret sjældent i Holsteinsborg Distrikt. 


PLANTEVÆKSTEN 


Det, der mer end alt andet giver Vegetationen i Sydgrønland sit ejendommelige 
Særpræg, er den betydelige Forskel mellem en lidet frugtbar, ofte næsten gold Yder 
kyst og et frodigt Indre. 

Kun de mest haardføre Planter kan trives i Davis Strædets Taage og raa fug- 
tige Klima, og da dette i Sommertiden er tilnærmelsesvis ens langs hele Vest- 
kysten, træffer man - væsentlig den samme Flora saavel i Julianehaab som i 
Holsteinsborg Skærgaarde, uagtet Afstanden mellem disse er over 550 km. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 19 


Inden for Yderkysten gør Jordbundsforholdene og Højden over Havet vel 
deres Indflydelse gældende, men hvor gunstige Betingelser, især Læ, Solvarme 
og Fugtighed, iøvrigt er til Stede, træffer man næsten overalt en frodig Plantevækst, 
der tiltager i Yppighed, jo længere man fjærner sig fra Kysten. 

Betydelige Fjældstrækninger, særlig saadanne, som paa Grund af deres Form, 
ringe Forvitringsevne eller stærke Afslibning ikke dækkes af Muld, er ofte ganske 
nøgen eller overtrukket med en Skorpe af Laver. 

I Holsteinsborg Distrikt kommer den frodige Vegetation Yderkysten nærmere 
end i adskillige sydligere Egne, hvor der ikke som i Holsteinsborg Distrikt findes 
Kystfjælde, der hindrer den kolde Havgus i at stryge ind over Landet, men paa 
den anden Side er der i dette Distrikt, der har betydelige Fjældhøjder, en paa- 
faldende Aftagen af Frodigheden opefter, og betydelige Strækninger er dækket 
af Fjældmarksvegetation. 

Af Yderøerne er enkelte næsten ganske blottet for Plantevækst, eller denne 
er indskrænket til en ringe Bevoksning særlig af Græs, fremmet ved Ekskrementer 
af Fugle, hvor disse yngler i større Mængde, men i Almindelighed træffer man en 
sparsom Vegetation af Lyng, som dog sjældent danner et sammenhængende 
Tæppe, samt enkelte andre særlig haardføre Blomsterplanter, nogle Lavarter og 
talrige Mosser. _ 

Allerede paa de indre Øer og selve Kystlandet danner Lyngheden, der i 
meget minder om Hedestrækninger i Danmark, et tæt Tæppe af Krækkebær- 
lyng, en Del Mosebøller, ganske enkelte lave Dværgbirk, nedliggende Pil og andre 
Blomsterplanter med jævne Overgange til Star- og Moskær. Humusdannelsen 
er i Reglen ringe. Undergrunden bestaar for største Delen af Sand og et sam- 
menfiltret Væv af ikke forraadnede Planterødder. Her findes ogsaa en Del Tørv, 
men af ringe Dybde. 

Efterhaanden som man fjærner sig længere fra Kysten, forandres Lyng- 
heden, idet Krækkebær træder stærkt tilbage, og i de luneste Dalstrøg i Lan- 
dets Indre er Smaabuske de mest fremtrædende Planter, saasom Dværgbirken, 
Mosebollen, Ledum palustre, sjældnere Enen samt Cassiope og enkelte andre Blom- 
sterplanter. Af de nævnte er snart den ene, snart den anden stærkest fremherskende, 
hyppigst forekommer dog den stærkt duftende Ledum og Dværgbirken, saaledes 
i Itivnek, hvor den sidstnævnte danner et tæt Smaabuskads paa over 1 m’s Højde. 
Paa tørre Steder, saaledes i Bunden af Avatdlek, er deudstrakte Moræneaflejringer 
dækket af den lille fintformede Rhododendron, der staar saa tæt, at Jordbunden 
er helt farvet af dens smukke violette Blomster, afvekslende med Cassiopes 
hvide Blomsterdække, der har en Blomsterrigdom, som er saa tæt, at den kan 
minde om Skovbunden i en dansk Bøgeskov om Foraaret. 

Men Hedevegetationen er dog alligevel ofte blandet med Revling, og denne 
Plante er intetsteds helt fortrængt, selv i de indre Fjordarme, medens den saa 
godt som slet ikke findes længere sydpaa i Godthaab Fjordens luneste Strøg, hvor 
den først træffes i betydelig Højde over Havet. Jævnsides Hedens forskellige 
Buskvækster træffes Pilen, der, hvor den findes og særlige Betingelser, navnlig 


9% 


20 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Læ, megen Fugtighed og Solvarme er til Stede, danner Krat. Den holder sig der- 
for væsentlig til Elvløb, Foden af Fjældskrænter, hvor det nedsivende Vand giver 
tilstrækkelig Væde, eller andre sumpede Steder; men selv om Pilen hist og her 
danner Krat, dækker den intetsteds Bjærgskraaninger som i Godthaab Di- 
strikt. Pilen kan undtagelsesvis naa en Højde af indtil 2,5 m. Et Krat af be- 
tydeligt Omfang med mandshøj Pil findes i Fjorden Kangerdluarssugssuak. 
Likenerne holder sig mest til tørreSteder og udfylder ofte Mellemrummene mellem 
de buskagtige Planter i Heden, men de optræder dog kun paa enkelte Steder i 
saa stor Mængde, at de danner Heder, saaledes 1 Bunden af Avatdleks nordlige 
Vig, hvor Vegetationen nærmer sig den Form, der er saa karakteristisk for næsten 
alle Moræner i sydligere Egne: en tæt frodig Likenhede oversaaet med enkelt- 
staaende Busketter af Ledum, Dværgbirk og Pil. 

Mosser træffes navnlig paa fugtige Steder som Kær og naar desuden sin 
største Udvikling paa de mod Nord vendende Fjældskraaninger, hvor Sne- 
smeltningen tilfører Jordbunden megen Væde. Her danner Mosset tykke Puder, 
hvori Foden synker dybt ned, og Rejsende undgaar derfor saavidt muligt Nord- 
skraaninger, der i Længden er utrolig trættende at passere. 

Fjældmarkens Vegetation er spredt og bestaar kun af de allernøjsomste 
og mest haardføre af de arktiske Urter, nogle Græsser, Mosser og Laver. Den holder 
sig til Højfjældene, men kan ogsaa træffes paa lavere liggende Steder, hvor Betin- 
gelserne er saa daarlig, at andre Plantesamfund ikke kan trives. ~ 

Græssletter eller overhovedet Græs i en saadan Mængde, at det kan høstes 
eller tjene som Føde for Kreaturer, findes ikke i Distriktet uden for gamle Hus- 
tomter, men her kan det til Gengæld staa tæt og naa en betydelig Højde. : 

Distriktets floristiske Forhold.!) Egnen omkring Holsteinsborg og Fjordene 
indenfor er i botanisk Henseende forholdsvis godt undersøgt. Der kendes for 
Tiden herfra 220 Arter af højere Planter. Af disse er: 


Arter ‘о 
Vidt udbredte langs "Grønlands У 82 Naar 
Nordlige Typer med Sydgrænse i Distriktet eller lidt søndenfor ..... 28 12,7 
Sydlige Typer med Nordgrænse i Distriktet eller lidt nordenfor...... 110’ 250,0 


Af de nordlige Typer har 10 Arter deres absolute kendte Sydgrænse i 
Vestgrønland her, hvor de næsten alle optræder paa alpine Voksesteder. Flere 
af dem mangler i de sydligste Egne af det nordre Inspektorat, formentlig, 
fordi her ingen betydelige Højder findes. Særlig mærkelig er Forekomsten af 
den højnordiske Ranunculus affinis, der ellers ikke er kendt Syd for Kap York. 

Af de sydlige Typer har ikke mindre end 29 deres Nordgrænse paa 
Vestgrønlands Fastland i Distriktet, heraf forekommer dog 14 ogsaa paa det 
begunstigede Syd-Disko, og 3 Arter kendes hidtil kun fra Holsteinsborg Di- 
strikt, nemlig den vidt udbredte Cerastiwm arvense, den asiatisk-amerikanske 
Steppeplante Braya humilis og det fra jyske Heder velkendte Melbærris 
(Arctostaphylos Uva ursi), alle hjemmehørende i tempereret Klima. De to 


!) Ved Morten P. PORSILD. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 21 


sidste optræder paa flere Steder i Distriktet og i stor Mængde. Karakteristisk 
er endvidere den gule Anemone (A. Richardsoni), en nordamerikansk Skov- 
plante, der er ret hyppig i Distriktets sydlige Dele, i Krat og Urtelier, og 
som desuden kun kendes i Grønland fra Fjorden Søndre Isortox. Endelig kan 
af mere kendte Planter anføres den grønlandske El (Alnus viridis v. repens), 
der er fundet i Distriktets sydlige Del. 

Mod Syd synes der at være en udpræget floristisk Grænse gennem det 
høje Land lige Nord for den 66. Breddegrad, hvor Indlandsisen skyder en 
Udløber ud mod Yderkysten. Den er ikke alene Sydgrænse for de ovennævnte 
10 nordlige Typer, men der er 16 sydlige Arter, der naar op til den, uden at 
overskride den. Derimod gaar Distriktet mod Nord i floristisk Henseende uden 
Grænse jævnt over i det under Egedesminde Distrikt omtalte indlandsomraade. 


DYRELIV 


Karakteristisk for Dyrelivet i de arktiske Egne er, at det er fattigt paa Arter, 
men talrigt paa Individer. Det ligger imidlertid uden for denne Beskrivelses Op- 
gave at gøre Rede for alle Dyrearterne, af hvilke kun de almindeligst forekommende 
. og de for det grønlandske Erhverv vigtigste derfor nævnes i det følgende. 

Dyrelivet paa Landjorden. Haren (gr. ukalek) findes i næsten hele Distrik- 
tet undtagen paa Øerne. Den kan saaledes træffes helt ud til Yderkysten, men 
_ holder sig gennemgaaende mest til den indre Del af Landet, hvor den ynder jævnt 
stejle Skraaninger. Den er ikke helt almindelig, men dog langtfra sjælden. 

Rensdyret (gr. tugto) forekommer talrigst i den indre Del af Landet, men 
kan ogsaa strejfvis søge ud mod Kysten om Vinteren og Foraaret. Tidligere 
var de langt talrigere end nu, særlig 1 N. Stromfjordsgebetet, hvor de dræbtes 1 
Tusindvis, og hvor man overalt paa Landet finder saa mange Gevirer, dels fæl- 
dede, dels stammende fra dræbte Dyr, at de har givet Strømfjorden Navn (Nag- 
ssugtök). Nu drives Jagten kun af et ret begrænset Antal Grønlændere, idet 
største Parten holder sig til det nyopdyrkede Fiskeri paa Torsk og Helleflynder. 

Ifølge Fangelisterne er der 1 Femaaret 1913—171) skudt 188 Rensdyr gennem- 
snitlig pr. Aar; Tallet er næppe helt paalideligt, og heri er ikke iberegnet det Antal, 
der dræbes af Nordgrønlændere i Strømfjordsgebetet, men selv om man tænker 
sig, at Jagten giver et noget større Udbytte, er Nedgangen dog forbløffende stor, i 
Betragning af, at Indhandlingen i Femaaret 1836—40 beløb sig til henimod 5000 
Renskind aarlig, hvori altsaa ikke er medregnet Befolkningens eget Forbrug. 
Iøvrigt henvises til Tabel A, Side 34. 

Ræven (gr. teriangniak) findes overalt i Distriktet. Den forekommer tal- 
rigst i de indre Fjordarme, men plejer at nærme sig Kysten om Vinteren. Da alle 
Skindene afhændes, svarer Indhandlingslisterne nøje til Antallet af fangne Dyr. 


1) Anm. Tidsinddelingen i alle Regnskabspapirer og officielle Dokumenter reg- 
nes pr. Finansaar 9: fra 1. April til 31. Marts; for Nemheds Skyld anføres ofte kun 
det sidste Aar i Perioden, og denne Metode benyttes her. Е. А. 1916—17 betegnes 
derfor i det følgende som Aar 1917. 


22 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Gennemsnitlig Indhandling af Ræveskind i Aarene 


Ræveskind 
| blaa hvide tilsammen 
= Stk. Stk. Stk. z 
1806—07 og 1809—11 | 49 27 76 
1846— 50 150 125 275 
1896 —1900 96 | 2 hes 228 
1914—18 125 Gh 316 : 


I de sidste Aar belober Antallet af indhandlede blaa Ræveskind sig til 41 % 
mod 59 % hvide, og Forholdet mellem de to Varieteter er i Tidens Løb forrykket 
til Fordel for den hvide. I Modsætning hertil er de blaa Ræve i Overtal ved 
de sydligere Kolonier. 

Fugle. Af disse er saa godt som alle de grønlandske Arter repræsenteret 
i Distriktet. : 

Blisgaasen (gr. nerdlernärssuk), Ommerten (gr. #194), Graaanden 
(gr. kerdlutör) og tildels Stromanden (gr. törnaviärssuk) samt Havlitten (gr. 
адек) yngler i ret stor Mængde ved Søerne i Landets Indre; det samme gælder 
Lommen (gr. karssåk), der dog gennemgaaende holder sig nærmere Kysten. 

De grønlandske Smaafugle, samt Rypen (gr. axigssek) træffes ynglende 
næsten overalt. Den sidste er til Tider ret talrig om Vinteren. 

I Landets Indre ofte ner Fuglefjælde træffes Jagtfalken (gr. kigssavi- 
arssuk) og i noget ringere Mengde Havornen (gr. nagtoralk). Ederfuglen 
(gr. mitek) fandtes tidligere ynglende i uhyre Mængder paa alle Yderøerne langs 
Distriktets Kyst samt i Bunden af Stromfjorden paa Kumagtüt. Giesecke omtaler, 
at der under hans Ophold ved Kolonien i 1808 indkom 2 Slupper fra de sydlige 
Øer med 176 Pd. Dun og 9800 Ederfugleæg. Den stærke Efterstræbelse, som Fug- 
len har været Genstand for, har dog bevirket, at den er helt forsvundet fra N. 
Stromfjord og nu kun yngler paa Ydergerne, tilmed i saa ringe Mængde, at Ægge- 
togterne næsten helt er opgivet. 

Om Vinteren fra Oktober til April opholder Fuglen sig langs Kysten i ret 
betydelige Mængder. Indhandlingen af Ederfugleskindstæpper, der paabegyndtes 
1903, bevirker, at der skydes flere Fugle nu til Dags end tidligere, og Antallet kan 
næppe sættes lavere end til c. 9—10000 Stk. aarlig. 

Ternen (gr. imerkutailak) findes ikke ynglende i Distriktet og forekommer 
sjældent her. 

Skarven (gr. oxaitsok) er forjaget fra de sydligere Fjorde, hvor den tidligere 
var almindelig, og yngler nu kun i N. Strømfjord, men i ringe Tal. : 

Skalleslugeren (gr. påk), Svartbag (gr. naujardluk) og Kjove (gr. 
азитдак) yngler alle i Distriktet, de to sidste paa Yderøerne. 

Lomvien (gr. agpa), der i Grønland altid kaldes Alken, forekommer yng- 
lende paa Fuglefjælde i Ikertök Fjorden, men kun i meget ringe Mængde. Om 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 23 


Vinteren opholder den sig i store Flokke langs Kysten og er da af betydelig 
Vigtighed for Grønlændernes' Ernæring. 

Tejsten (gr. serfak) findes adskillige Steder langs Kysten, men talrigst i 
N. Strømfjord, hvor den lægger sine Æg, dels imellem Stene nær Fjæren, dels ne- 
derst i Fuglefjældene. 

Alken (gr. agpardluk), Maagen (gr. nauja) og navnlig Tateratten 
(gr.: tåteråk, den tretaaede Maage) yngler i uhyre Mængder paa Fuglefjældene, 
men har langtfra samme Betydning for Befolkningen som Ederfuglen og Lomvien. 

Antallet af Fuglefjælde er betydeligere end i noget andet Distrikt, men de 
er gennemgaaende smaa, og kun de 4 nedenfor anførte Fjælde har en talrig Mængde 
ynglende Fugle. Paa Sarfånguakslandets Sydside lidt udenfor Udstedet ligger: 

Täterärssuit Kiterdlit med Tateratter og Alke i ret betydeligt Antal og Täte- 
rärssuit kitdlit, med uhyre Mængder af Tateratter. _ 

Paa Ikertök Fjordens Sydsidei Bunden af en lille Bugt lidt indenfor Ikerasärssuk : 

Utorkänguit tåterårssuit (Tateratter og enkelte Maager); det er endnu større 
end det foregaaende, men man faar ikke et saa overvældende Indtryk af Fugle- 
mængden, da Fjældet ligger højere bag mægtige Stenrouser, der ikke tillader en 
at komme det nær. 

Paa Vestsiden af den store Ø i Kekertalik Fjorden: 

Oxaitsorssuit (Tateratter og mange Maager, tidligere ogsaa Skarve som 
Navnet viser)... Det har færre Fugle end de foregaaende Fjælde. 

Havets Dyreliv. Isbjornen (gr. nanok) forekommer meget sjældent. 

Hvalrossen (gr. awvek) indfinder sig om Efteraaret og bliver i Distriktet 
til det følgende Foraar, men holder sig til bestemte Lokaliteter, Grundene, Kangår- 
ssuks Omegn og navnlig Mundingen af N. Strømfjord, hvor den i Massevis søger 
op paa Øerne omkring Taseralik. Den er nu kun sjælden Genstand for Fangst, 
da det skorter Fangerne baade paa Mod og Øvelse. 

Klapmydsen (gr. natserssuak) kommer paa sine regelmæssige Træk to 
Gange aarlig til Sydgrønland. Om Foraaret søger den ude fra Davis Strædet ind 
mod Kysten, først til dennes nordligste Del Kangåmiut—Holsteinsborg og der- 
efter til Egnene Syd herfor, saa at Julianehaab Distriktet berøres lidt senere. 

Det er derfor sandsynligt, at Trækket kommer fra Ismasserne udenfor Cum- 
berlands Kysten, saa at de Sæler, der søger ind imod den nordlige Del af Syd- 
grønland, har den korteste Vej at tilbagelægge og derfor ankommer først, hvilket 
for Holsteinsborgs Vedkommende sker i de allersidste Dage af Marts eller hyppi- 
gere omkring 1.—3. April. Efterhaanden bliver Trækket livligere og kulminerer 
i Begyndelsen af Maj, hvorefter Sælerne paany tager af, indtil de c. 21—22. Maj 
er helt forsvundet. 

Klapmydsefangsten har dog kun ringe Betydning i Holsteinsborg Distrikt, 
men giver større Udbytte jo længere sydpaa, man kommer, og er navnlig af stor 
Vigtighed for Julianehaabs Vedkommende. Naar Dyrene ankommer, er de 
ret magre, men tiltager efterhaanden i Fedme, hvorfor Fangsten kaldes den fede 
Klapmydsefangst. 


24 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Det andet Træk bestaar af magre Dyr, der kommer sydfra op langs Kysten. 
Ogsaa denne Fangst (den magre) har størst Betydning i Julianehaab Distrikt, 
længere mod Nord taber disse Dyr sig efterhaanden, saa at kun ganske faa naar 
op til Holsteinsborg i Juli-August Maaned. | 

Gronlandssælen (gr. @@к) kommer ligesom. Klapmydsen to Gange aarlig 
til Kysten. I dens 4 første Leveaar kaldes den Blaaside. 

Det første Træk af helt magre Dyr varer fra Slutningen af Maj til Slutningen 
af Juni eller lidt hen i Juli. Dyrene kommer enkeltvis sydfra og trækker som oftest 
helt ind i Fjordene for at søge Føde, særlig Angmagssatter, der paa denne Tid af 
Aaret staar under Kysten for at kaste Кост. 

I Slutningen af September, tidligst den 25., begynder Trækket af den fede 
Atak, der ligeledes-kommer sydfra, i Begyndelsen enkeltvis, men fra November 
i Flokke, der søger ind mellem Øerne eller langs Kysten, hvor de forekommer talrig 
indtil Aarets Udgang. Fra Nytaar aftager Dyrene lidt efter lidt og er helt for- 
svundet i April Maaned. Atakfangsten om Ffteraaret er den vigtigste Fangst, 
og den, der giver størst Udbytte, naar ikke stormfuldt Vejr lægger for store Hin- 
dringer i Vejen for dens Udøvere. 

Remmesælen (gr. ugssuk) og den spraglede Sel (gr. Казак) er begge 
lidet talrige og synes at aftage Aar efter Aar. Af de første forekommer dog en Del 
1 Omegnen af Ukivik. | 

Ringsælen (gr. natsek) kaldes almindeligst Netside. Den opholder sig om 
Vinteren i Bugter og Fjorde, som er tillagte. Naar Isen forsvinder om Foraaret, 
gaar den til Sos og vender forst tilbage i November. 

Ogsaa denne Sæl forekommer efter Gronlændernes Sigende langt mindre hyp- 
pigt end tidligere, og da en stor Del af Distriktets Befolkning bor i Fjordene og 
derfor er henvist til at leve af Netsidefangsten om Vinteren, er den stærke Ned- 
gang af denne Selart meget folelig og har bl. a. medfort, at Beboerne nu er hen- 
vist til i højere Grad end tidligere at leve af Fiskeri. 

Med Hensyn til Udbyttet af Sælfangsten henvises til omstaaende Sammen- 
drag af Fangelisterne, Tabel A, Side 34, for visse Perioder mellem 1876 og 1918, 
hvorefter Nedgangen dog ikke synes paafaldende stor, undtagen i 1917, da Ud- 
byttet kun beløb sig til 1882 Sæler ialt. 

Nordhvalen (gr. arfek) ses nu yderst sjeldent ved Holsteinsborg, men 
var tidligere Genstand for Fangst, der undertiden gav et stort Udbytte. Lidt etter 
lidt blev Fangsten ringere, og siden 1872, da man sidste Gang var saa heldig at 
harpunere en Hval, er denne Fangst mislykket. 

Pukkelhvalen (er. xiporkak), Sildepidskeren (gr. tikägugdlik) og 
Spækhuggeren (gr. drdluk) forekommer nu -og da, men jages ikke. 

Hvidfisk (gr. xilaluvar) ses jævnligt om Vinteren i Fjordene, naar 
disse er isfri. De fanges i Reglen kun fra Kajak, men ikke i særlig stor Mengde. | 
I Femaaret 1913—17 var Fangstudbyttet saaledes kun с. 40 Dyr gennemsnit- 
hg pr. Aar. 

Af Marsvinet (gr. nîsa) fanges en Del i Maanederne Juli til November, 


bo 
or 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


i hvilken Tid dette Dyr opholder sig ner Kysten. Det skydes eller harpuneres fra 
Kajak ligesom Sælerne, men der tages dog næppe 100 Dyr om Aaret. 

Fisk. Af de Fisk, der har Betydning for Gronlendernes Ernæring, skal frem- 
heves folgende: 

Laksen (gr. exaluk) indfinder sig i Juni, og Fiskeriet af den drives fra 
Juli til Slutningen af August, 1 den Tid Laksene gaar op i Elvene for at gyde. 
Det er dog et ret begrænset Antal Laks, der torres til Vinterbrug, og Fiskeriet har 
væsentlig kun Betydning for de faa Fangere, der driver Erhvervet i den Hensigt 
at sælge Fisken til Handelen, uagtet der findes adskillige gode Lakseelve i Distrik- 
tet, saaledes Exalugarssuit 1 N. Stromfjord, Exalugssuit og Isortuarssuk i N. 
Isortok, Akornga mellem N. og S. Kangerdluarssuk, Erfalik, den bedste af Elvene 
ved Kangek, og adskillige andre. ; 

Helleflynderen (gr. natärnak) træffes praktisk talt langs hele Kysten. 
I Begyndelsen af Juli skyder Fisken sig fra de store Dybder i Davis Strædet ind 
over Bankerne helt ind til Kysten, hvor den da forbliver indtil Oktober eller 
lidt senere. Helleflynderfiskeriet har altid haft stor Betydning for Kystbeboerne, 
men først i de senere Åar er det drevet rationelt ved Hjælp af Langliner under 
en dansk Fiskers Ledelse. 

Kabliauen (gr. sérugdlik) eller Havtorsken træffes ofte i betydelig Mængde 
. 1 Kexertalik Fjorden samt i Bunden af Ikertök’s 2 Fjordarme: Avatdlek og Akug- 
dlex, hvor den fanges for at afhændes til Handelen. Saavidt vides, kommer et 
Træk udefra i Juni, men hele Vinteren findes der Fisk paa de tre Steder, i Akug- 
Чек endog i betydelig Mængde. Tidligere fandtes den i store Mængder paa Kyst- 
bankerne, og i 1845—49 drev engelske Skibe, der indfandt sig i et Antal af indtil 
15 aarlig, et omfattende Fiskeri ud for Kysten. 

Stenbideren (gr. nipisa) træffes langs Kysten paa grundet Vand i April 
og Maj, men fiskes kun til Husbehov. 

Rødfisken (gr. sulugpåvak) har stor Betydning særlig for Fjordbeboerne, 
idet den fiskes hele Vinteren paa ret store Dybder og i Reglen fra Is. De bedste 
Rødfiskebanker er i Amerdlok Fjorden: Sulugpävarsiorfik Vest for Augpilagtor- 
ssuak, 1 Ikertok: Langs begge Kyster, men særlig paa Nordsiden lidt inden og 
uden for Sarfånguak, samt Sarkardliternes Fiskeplads: Sulugpåvarsiorfik paa 
Sydsiden inden’ for Niakornak. 

Hajen (gr. ekalugssuak), der er almindelig allevegne, fiskes i ret betydelige 
Mengder af Befolkningen, udelukkende af Hensyn til Leveren, der sælges til 
Handelen, medens Kødet kun anvendes til Hundefoder i tørret Tilstand. Haj- 
fangst er et Erhverv, der væsentlig drives af de Folk, som af en eller anden 
Grund ikke egner sig til Sælfangst. 

Havkat (gr. kérak) og navnlig Strandtorsk (gr. war) samt Ulk (gr. 
kaniok) træftes ligeledes over alt. De fiskes til Husbehov, og kun en ringe 
Del tørres. : 

Lodden (gr. angmagssak) er en lille Laksefisk, der i uhyre Stimer søger ind 
til Kysten i Juni Maaned for at gyde i Reglen paa jævn Strandbred. Den samles 


26 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


og torres til Vinterforraad af hele Befolkningen, der betragter de tørrede Fisk 
som en uundværlig Reserveproviant i Vintertiden, hvis alt andet Erhverv glipper. 

Af Skællaks (gr. kapisilik) findes en Del om Efteraaret og Vinteren særlig 
i Amerdlok Fjorden, hvor de tages med store Garn. | 


BEBYGGELSE 


Distriktets Befolkning harikke, saaledes som Tilfældet er adskillige Steder 
1 Sydgrønland, opgivet deres omstrejfende Liv i Sommertiden, men Rejserne 
er mere kortvarige end i gamle Dage og skyldes ogsaa delvis andre Aarsager. 
Tidligere rejste man ud om Foraaret efter at have fjærnet Taget paa Husene, 
opholdt sig paa Fangst- eller Fiskepladserne en Del af Sommeren og foretog herfra 
Strejfture ud paa Øerne for at samle Æg og Dun eller gik paa Rensjagter ind 
i Bunden af Fjordene, hvorfra man da i Reglen vendte hjem i September eller 
Oktober Maaned for at tage Vinterboligerne i Besiddelse, efter at disse var istand- 
Satte. _ 

Kun en lille Del af Befolkningen dyrker nu til Dags de gamle traditionelle 
grønlandske Sommererhverv, medens den allerstørste Part er beskæftiget med 
det for nylig iværksatte Torske- og Helleflynderfiskeri. Af Hensyn hertil flytter 
de Indfødte en kort Tid ud til de forskellige Fiskepladser i Kexertalik og Avat- 
Чек eller nordpaa til Umiatsialivik og vender tilbage herfra inden Efter- 
aaret for at tage Vinterboligerne i Besiddelse, ofte uden at disse har været ud- 
luftede. 

Der findes i Øjeblikket foruden Kolonien 3 Udsteder og 4 Bopladser, altsaa 
ialt 8 Bosteder, af hvilke de 3 ligger langt inde i Fjordene, nemlig Sarfanguak, : 
Sarkardlit og Ikerasårssuk, 4 ved eller i Nærheden af Fjordmundinger, nemlig 
Isortok, Holsteinsborg, Kerrortussok og Itivdlek og endelig 1 i Arkipelaget Syd 
for Ikertok Fjordens Munding. 

De beboede Steder er: | 

Kolonien Holsteinsborg, højtliggende paa еп gammel Strandvold paa 
Nordsiden af Amerdlok Fjordens Munding. Hertil hører: 

Bopladsen Isortok i et lille Dalstrøg paa Nordsiden af Isortok Fjordens 
Munding i lave Omgivelser. | 

Udstedet Kerrortussok i en snæver Kloft ved Foden af Kællinghættens 
Udløbere paa Nordsiden af Amerdlox Fjorden с. 10 km inden for Kolonistedet. 
Handelens Huse ligger paa Øen Avssakutak lidt Øst for Kerrortussox. 

Udstedet Sarfänguak i Bunden af Amerdlox Fjorden paa dennes Syd- 
side ved det Sund, der forbinder Amerdlok med Ikertök Fjorden i lave Om- 
givelser. Hertil hører: . 

Bopladsen Sarkardlit paa et aabent Næs, der skyder sig ud fra Høj- 
fjældet paa Nordsiden af Avatdlexs Fjordarm lidt inden for Fjordens Nordpynt og 

Bopladsen Ikerasårssuk tæt indelukket paa Vestsiden af Sundet inden 
for Sagdlerssuak Øen i høje Omgivelser. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 27 


Udstedet Itivdlex paa Sydsiden af en af de lave Øer umiddelbart uden for 
Itivdlex Fjorden paa dennes Nordside. Hertil hører: 

Bopladsen Sarkak paa Østsiden af en lille, lav © ved den sydvestlige 
Spids af Sagdlerssuak Øen. 

Hustyper. Hvad Husbygningen i Sydgrønland angaar, afviger den paa flere 
Punkter fra Forholdene i Nordgrønland, hvorfor de her opstillede Typer ikke 
ganske svarer til de nordgrønlandske Husformer. 

De Huse, der i Øjeblikket anvendes af den sydgrønlandske Befolkning, er af 
meget forskellig Art og Værdi, idet enkelte i Bygningsmaade er en næsten slavisk 
Kopi af Administrationens Træ-Vaaningshuse. Hine er i den følgende Beskri- 
velse henregnet til Type I (danske Huse), andre har samme Form og Ind- 
retning, men er forsynet med en Ydermur af Sten og Tørv (Туре II, forbedrede 
dansk-grønlandske Huse), medens de allerfleste paa det nærmeste svarer 
til eller er en videre Udvikling af de Hustyper, der benyttedes af Grønlænderne 
 ved Kolonisationens Begyndelse. De var — med Forbigaaelse af enkelte derfra 
afvigende Former — opført af Sten og Tørv med fladt Tag af samme Materiale 
og bestod af ét Rum. Langs hele Bagvæggen fandtes en lav Stenbriks, dækket 
med Mos og Skind, og paa Facaden var der anbragt en lille Tarmskindsrude. Ad- 
gangen til Huset foregik gennem en 4—5 m lang undertiden nedgravet Hus- 
gang, der var saa snæver, at man maatte krybe paa alle fire for at naa ind i Byg- 
ningen, hvis Vægge i Reglen var beklædt med Skind. Husgangen havde ingen Døre, 
men Døraabningen saavel til Husrummet som til Gangen fra Marken dækkedes 
med et Skind, naar Vejret var daarligt (Туре III—-V grønlandske Huse). 

Hustype I: Danske Huse er opført af Bindingsværk, udvendig klædt 
med Bræder, indvendig med et Panel, Mellemrummet fyldt med Høvlspaaner, 
Mos eller Tørv. Gulv, Loft og højt Tag alt af Bræder og særskilt Kogerum enten 
1 selve Huset eller i en med Halvtag forsynet Tilbygning, der tillige tjener som 
Bislag med Udgangsdør af indtil. Mandshøjde. 

Disse Huse har 1, undertiden 2, sjældnere 3 Værelser, Træbriks, Komfur 
eller Ovne, ofte Tørvemur udvendig paa Bagvæggen for Lunhedens Skyld. 

Hustype II: Forbedrede dansk-grønlandske Huse er opført af Bin- 
dingsværk med Træpanel og omgivet med en 0,75 m tyk Mur af Tørv og Sten, 
men iøvrigt indrettet. som danske Huse indvendig samt med højt Saddeltag ai 
Bræder. Husene har næsten alle en Tilbygning enten af Træ, og då undertiden 
indrettet som Køkken, eller af Torv og Sten og i saa Tilfælde benyttet som igalex 
(grønlandsk Køkken) med Ildsted af to sidestillede Sten paa en lille Opmuring 
samt med Røghul i Taget. Ofte foregaar dog Kogningen inde i Huset, og Til- 
bygningen, hvori Udgangsdøren er anbragt, benyttes da som Oplagsrum. 

Grønlandske Huse med Tag af Tørv har Mure af Tørv og Sten. Hoved- 
bjælken er anbragt paa langs af Huset fra Gavl til Gavl, hvilende direkte paa 
Gavlmuren, undertiden støttet af Stolper. Fra Bjælken vil Facaden og Bagvæggen 
anbringes med Mellemrum korte Spær og over disse igen udpindede Strøer paa 
langs med Huset, hvorefter det hele dækkes med Lyng eller Mos og derover Tørv 


28 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


ofte toppet op, saaledes at det har Fald til alle Sider, men i Reglen har hele Kon- 
struktionen Form som et fladt Saddeltag, med stærkere Fald mod Bagvæg end 
mod Facade. 

Hovedbjælken anbringes saa godt som altid over den forreste Kant af Brik- 
sen, støttet af en Stolpe, der støder op til Briksekanten. I større, bredere Huse 
ligger Bjælken derfor ikke altid midt i Huset, hvorfor det undertiden er nød- 
vendigt at anbringe en Ekstrabjælke med Stiver over Rummet foran Briksen, 
eller at støtte Taget paa dette Sted med Stiver under et af Spærene. 

Indvendig er Huset undertiden forsynet med Trægulv og et mere eller mindre 
komplet Panel, hvis enkelte Breeder, der spigres paa et Par Stolper, er anbragt: 
horisontalt, ofte daarligt forarbejdede, altid upløjede og uhøvlede, undertiden 
med store Mellemrum, saa at man ser Tørvemuren bagved, og aldrig malet. 

I ganske enkelte Huse benyttes Rensskind — i hvert Fald delvis — som 
Panel, og undertiden anbringer man et Loft af klinklagte Bræder over Sove- 
pladsen. 

Briksen, der dækker hele Bagvæggen, er saa godt som altid i Huse af denne- 
Art opført af Torv og Sten, og kun den forreste Kant bestaar af Bræder, højst 
3 Stk., saaledes at Rummet under denne altid er ret begrænset. I enkelte Egne 
bruges Skillerum paa Briksen mellem Familierne, og foran dette er da altid en 
Lampebriks. | 

Vinduerne er i Reglen indfattet i Rammer med Karm, men ofte nøjes. 
man med en enkelt Glasrude indfattet i Tørvemuren og stoppet med Mos. 

De saakaldte Sidebrikse findes i de fleste Huse, men er for smalle til 
Soveplads og anvendes kun som Siddeplads eller tjener som Underlag for Lamper. 

Ovnen (Komfuret) er anbragt højst forskelligt, foran Midten af Briksen ' 
eller ved en af Sidevæggene, mellem Vinduerne eller foran et af disse og forsynet 
med et Skorstensrør af Jern, dér fører lige op gennem Taget. 

Disse Huse har alle en Husgang, der er saa lav og smal, at den maa pas- 
seres i stærk bøjet eller krybende Stilling. Tidligere udmundede den under Vin- 
duet i Reglen midt paa Facaden, men denne gamle Hustype forekommer nu 
sjældnere, og Husgangen er nu til Dags anbragt paa Facaden eller i Gavlen nær 
et af Husets Hjørner, sjældnere i selve dette, og fører herfra i lige Retning bort. 
fra Huset; undertiden er Gangen dog buet eller danner et Knæk umiddelbart. 
foran selve Husdorene, eller hvor Igalex’en (Køkkenet) findes. Husgangen ligger 
undertiden indtil 0,75 m lavere end Husets Gulv og har i saa Fald et eller to Trin, 
der fører dels op i Huset dels ud til det Fri. Begge Steder lukkes Gangen ved en 
Dør eller Lem, forsynet med Haandtag af Træ eller en Strop, og ofte anbragt i 
saa skraa Stilling, at den falder i af sig selv. Mangler Yderlemmen, er denne er- 
stattet med en Tørvemur (Vindskærm) lidt foran Aabningen for at hindre direkte. 
Blæst ind gennem Husgangen. 

Næsten alle Husgangene er forsynet med en firkantet eller cirkelformet. 
Udbygning, der benyttes som Køkken og kan være anbragt nærmere eller fjærnere 
Udgangen. Efter Ovnenes Indførelse koges Maden dog ofte inde i Husene. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 29 


Disse er af meget forskellig Størrelse. 

Et middelstort Hus er saaledes indvendig maalt с. 4 m langt, 3.5 à 4 m dybi, 
1.5—1.8 m højt under Hovedbjælken. Husgangen indtil 5 m lang, 0.6 m bred, 
1m høj. 

Igalex’en с. 1.5 m i Gennemsnit og 1.25 m højt Men man finder, $. Eks. ved 
Fiskenæsset, Huse, der er betydelig mindre, et enkelt saaledes 1.85 m langt, 2.90 
dybt, 1.25 m højt. 

Briksen er i Reglen 30—45 cm høj og indtil 2 m dyb, dækket med Ren- 
eller Sælskind. eller i de allerfattigste Huse med Tørv. 

De her skildrede Huses Konstruktion er saaledes nogenlunde ens, men de 
frembyder, hvad den indre Udstyrelse angaar, store Uoverensstemmelser, og paa 
Grundlag heraf er det muligt for Oversigtens Skyld at inddele dem i 3 Typer, 
nemlig: 

Type III med Gulv, undertiden Loit og fuldt Panel, alt af Bræder, 
— IV — Gulv og delvis Panel, 
— У -— med eller uden Gulv og uden Panel. 

Husinventariet omfatter en saadan Blanding af europæisk og i langt ringere 
Omfang af grønlandsk Husgeraad, at det er vanskeligt at give en Oversigt der- 
over. I Kivfakkernes og Kolonigrønlændernes Huse findes saaledes — anført i 
den Orden, hvori de hyppigst forekommer, — Ure, Skilderier i Ramme, Stole, 
Hylder, Kommoder, Skabe, Servanter, Chaiselonguer, foruden almindelige Spise- 
redskaber og Køkkeninventar. I de tarvelige Huse og ved Udsteder og Bopladser 
er Udstyret meget ringere, dog er hvert Hus i Almindelighed udstyret med Kop- 
per eller Spølkummer, Gryde, Vandkedel, Vandspand, grønlandsk Vegstens- 
lampe og Urinspand, undertiden tillige med Tørreramme og Skrabebrædt, lige- 
som der i adskillige Huse findes Kasser med Laag til Beboernes Søndagstøj og 
Smaasager. De fleste Huse er desuden forsynet med Dyner til Sovebrug. 

Telte. Befolkningen er ret vel forsynet med Telte, men paa Grund af de 
daarlige Fangstforhold og Vanskeligheden ved at skaffe de fornødne Skind til 
de gamle grønlandske Telte, der bestod af to Lag, udvendig Sortside- eller Klap- 
mydseskind, indvendig samme Sorter eller Rensskind, er man mere og mere 
gaaet over til at benytte danske Telte af Stout eller Lærred, og da disse er lettere 
at anskaffe, er Grønlændernes Forsyning med dette nødvendige Rejsetilbehør 
steget betydeligt i de senere Aar. | 

Antallet af danske og grønlandske Telte findes opført kommunevis i hos- 
staaende Oversigt: 


, | 1918 
Kommunerne | 1885 | 1900 


Befolknings- 
antallet 1918 


FOTO ee 
landske | danske 


Talt 


| FA | 


Holsteinsborg. . N ee 21 21 285 


Kerrortussor .. | — | — — | 5 10 15 | 144 
Sarfånguak ... | - In 18 18 217 
Itivdlex :..." N Re — ae LG 122 


Marie BET | aa BE FEER ET 768 


30 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Fangsthuse findes adskillige Steder i Distriktet, saaledes ved Kangår- 
ssuk (tilhørende Holsteinsborgere), paa Manitsorssuak og ved Ikertör’s Munding 
(Kerrortussokere), samt paa Sarfånguakslandets Nordside (Sarfånguakere). Me- 
dens Befolkningen i de sydligere Distrikter i Reglen enes om Benyttelsen af saa- 
danne Huse, som de ejer i Fællesskab, har Fangere i Holsteinsborg hver sit Fangst- 
hus, bygget som et lille Vinterhus, men i Reglen med kortere Husgang. 


Hustomter og forladte Bopladser. 


Enhver Bebyggelse i Landet baade før i Tiden og nu til Dags er anlagt ude- 
lukkende med Fangsten for Øje. Til Boplads vælges derfor fortrinsvis saadanne 
Steder, som de store Sæltræk passerer forbi, og for ogsaa at udnytte Vinterfang- 
sten paa Fjordsæler tages der yderligere Hensyn til, at der er nem Adgang til 
en Fjord, hvorfor Bostederne hyppigst anbringes enten i Mundingen af en saadan 
eller i dennes umiddelbare Nærhed. Muligheden for et godt Fangstudbytte for- 
øges yderligere, hvis Pladsen ligger ved et større indenskærs Bassin, der er be- 
skyttet mod Søen ved foranliggende Øer, i Læ af hvilke Fangsten kan drives 
uden at generes af høj Søgang, men ogsaa saaledes beskaffen, at det ikke altfor 
let dækkes af Tyndis. i; 

Bopladser og enkeltliggende Huse eller Tomter deraf findes derfor næsten 
overalt, hvor alle eller nogle af disse Betingelser er tilstede. Det er indlysende, 
at en Del af Befolkningen, efterhaanden som denne formeredes, maatte tage 
til Takke med Bosteder, hvor Betingelserne for Sælfangsten var mindre gunstige, 
men hvortil der knyttede sig andre Fordele saasom et godt Fiskeri, Renjagt о. |. 
Det gælder dog som Helhed, at Befolkningen paa saadanne Steder udnytter - 
de store Sæltræk ved at flytte ud paa Fangstpladserne, naar Klapmydsen eller 
Sortsiden indfinder sig. En nærmere Undersøgelse af de gamle Hustomter viser, 
at Grønlænderne i Tidens Løb har benyttet forskellige Hustyper. At beskrive 
hver enkelt af disse og gøre Rede for Gangen i Udviklingen tillader Pladsen imid- 
lertid ikke, og man skal derfor indskrænke sig til følgende: 

De først indvandrede Eskimoer benyttede udelukkende smaa indtil 3 m 
lange Huse, der nedgravedes i en Dybde af 1—1,5 m og var forsynet med en 
ganske lav Stenbriks og Husgang af den Form, der kaldes torssôk. Den udmun- 
dede midt paa Facaden under en lille Tarmskindsrude og var i Modsætning til 
den almindelige af Græstørv opførte Husgang, pdx, nedgravet og dækket med 
flade Sten oventil. Den havde altsaa nærmest Form som en Stenkiste, og for at 
komme lettere ned i den var den yderst ude forsynet med to Trin, der førte ned 
til dens Bund. Højden var saa ringe, at man maatte krybe gennem Torssöken 
paa alle fire. 

Huse af denne Type findes derfor kun paa Steder, hvor Forholdene tillader 
en Nedgravning i Jorden, altsaa paa Moræner og Smeltevandsaflejringer og derfor 
hyppigst paa Fastlandskysten, men i alle Tilfælde paa vel beskyttede. Steder 
indenfor Øerne med let Adgang til en Fjord og heldigt beliggende for Sæltrækket. . 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 81 


Det næste Trin i Udviklingen ег еп simpel Følge af Befolkningens Еот- 
mering og deraf følgende tvungne Udflytning til Steder, hvor Underlaget ikke 
bestod af Jord, men af den nøgne Klippe. Trækket gik iøvrigt to Veje enten ind 
i Fjordene eller hyppigst ud paa Yderøerne, hvor der var rigeligt med Bygge- 
materiale, men ingen Moræner. Muligheden for Bibeholdelse af den gamle Hus- 
form var dermed udelukket, og Forholdene tvang Befolkningen til at anvende 
en anden Туре med Mure af Tørv og Sten uden Nedgravning, ligesom Torssôk’en 
bortfaldt og erstattedes af en almindelig Husgang, til en Begyndelse bygget paa 
lignende Maade som i det gamle Hjem, vinkelret paa Midten af Facaden, men 
efterhaanden anbragtes den undertiden nærmere den ene Gavl eller ganske tæt 
ved denne, og for at forebygge Træk i Huset førtes den hyppigt i skraa Retning 
ud fra Facaden, eller man byggede deni Form af en Vinkel eller som en buet Linie 
og jævnlig afsluttet med en Vindskærm af Tørv foran Indgangen. 

Opførelsen af de store Fælleshuse er utvivlsomt knyttet til Øerne, hvor de 
forekommer hyppigst, eller i hvert Fald til saadanne Steder, hvorfra Fangsten 
blev drevet i det aabne Hav. I saa Fald var der Plads nok til mange Fangere, 
og det var naturligt, at man i det lille Samfund, der maanedsvis kunde være af- 
skaaret fra Omverdenen, sluttede sig sammen til gensidig Hjælp i Trangstid og 
til Underholdning i de lange Vinteraftener. Fælleshuset var desuden kun en videre 
Udvikling af Boligen i det gamle Hjem, hvor man efterhaanden — og muligvis 
allerede forinden Udflytningen fandt Sted — var gaaet over. til Opførelsen af 
større Huse, ofte sammenbygget i Forlængelse af hinanden. Man behøvede saa- 
ledes kun at fjærne Gavlen for at faa den nye Type frem. Denne var dog paa 
ingen Maade eneraadende, man benyttede ved Siden heraf ogsaa mindre Huse 
1 stort Antal særlig i Fjordene, hvor Befolkningen altid var ret faatallig. 

Hvad der bevirkede, at Grønlænderne senere opgav Brugen af Fælleshuse 
til Fordel for de mindre Familiehuse, kan vel ikke med Sikkerhed afgøres, men 
Bevægelsen staar rimeligvis i Forbindelse med Landets Besejling af Hvalfangerne 
i det 17. og 18. Aarhundrede. For at drive Tuskhandel med de Fremmede foretog 
Grønlænderne lange Rejser, der ofte varede aarevis, i hvilken Tid Husene har 
staaet mere eller mindre affolkede til Ulempe for de Hjemmeværende, der som Folge 
heraf har set deres Fordel i at gaa over til Benyttelsen af mindre Huse. Admini- 
strative Forhold har senere bidraget til at fremme denne Udvikling, saaledes at 
der nu gennemsnitlig kun bor 8—9 Mennesker pr. Hus. I Holsteinsborg Distrikt 
findes saavidt vides ingen Huse af den allerældste Type, men derimod adskillige 
Fælleshuse og talrige fra Tiden efter den allerførste Bebyggelse. 

I Overensstemmelse med foranstaaende er de gamle Bopladser grupperede 
omkring Distriktets 4 Hovedfjorde, nemlig N. Isortok med Bosted ved Ukivik. 

Amerdlok: Talrige Bopladser og enkeltliggende Hustomter paa Nordsiden 
indtil Kerrortussok, samt adskillige Husruiner paa Øerne i Fjordmundingen, saa- 
ledes paa Umånårssugssuak og Kagssit. 

Ikertök: Flere Bopladser paa Nordsiden af Fjordmundingen og en enkelt 
раа Sydsiden, Igdluligssuak. 


32 | HOLSTEINSBORG DISTRIKT 

Itivdlex: 3 Bopladser paa Nordsiden indenfor Udstedet og 1 paa Sydsiden 
samt adskillige ved og uden for Fjordmundingen dels paa Yderøerne, dels paa 
Strækningen ned til Anders Olsens Sund samt sydligst i dette paa Inugsugtu- 
ззок. Капоек har derimod ikke været beboet. 

Endelig ligger Bopladsen Kågfik, hvis Beboere sultede ihjel for mange Aar 
siden, ved Ikerasak, Kågssuks Husene, hvortil knytter sig Sagnet om Folke- 
helten med samme Navn; Syd for Kingak og inde i Ikertök Fjorden en Del spredte 
Husruiner. 


DET GRØNLANDSKE ERHVERV 
PRODUKTIONEN 


Sodyrfangsten i Forbindelse med Fiskeri og Renjagt var saavel i Holsteins- 
borg Distrikt som ved de fleste andre Steder i Sydgrønland det oprindelige 
Erhverv, det, der bar Samfundet og skaffede Grønlænderne alt, hvad de behø- 
vede til Livets Ophold. Men medens Kolonistyrelsens Virksomhed ellers overalt 
i Sydgrønland hovedsagelig var indskrænket til almindelig Handelsomsætning 
9: Indkøb af Produkter og Udhandling af europæiske Varer med de Begræns- 
ninger, Forholdene og Hensynet til den indfødte Befolkning krævede, uden direkte 
Indgreb i dennes Erhverv, har Kolonistyrelsen lige fra Kolonisationens Be- 
gyndelse øvet stor Indflydelse paa Grønlændernes Levevis og Næringsforhold i 
det nuværende Holsteinsborg Distrikt ved at overtale de derboende Grøn- 
lændere til, sammen med det europæiske Mandskab i Distriktet, at tage Del i den 
af de Danske iværksatte Hvalfangst mod at erholde Part i Udbyttet og Proviant 
samt Brændevin under Brandvagtningen 9: Afpatrouillering af Farvandet med 
Slupperne for at søge og jage Hvaler. 

Befolkningens Afhængighed af Kolonistyrelsen paa den Tid af Aaret, da 
Hvalfangsten kunde drives, i Reglen fra November til April 9: et halvt Aar, 
virkede saa fuldstændig ødelæggende paa Sødyrfangsten, at der allerede i 1788 
kun fandtes 1 Mand og to begyndende Fangere i hele Distriktet, som fortjente 
Navn af Sælfangere. | 

Da Hvalfangsten mindskedes, spredte Befolkningen sig lidt efter lidt i Di- 
striktet, men ved Kolonistedet fortsattes Brandvagtningen til henimod Aaret 
1900. eller lidt senere, uagtet Fangsten intet Udbytte havde givet siden 1876, 
da man for allersidste Gang var saa heldig at bjærge en Hval. Disse Forhold 
maa tages i Betragtning ved Bedømmelsen af Sødyrfangsten ned gennem Tiderne 
og har i Virkeligheden paa mange Maader været bestemmende for Forholdenes 
Udvikling og i nogen Grad lettet Overgangen til de nye Erhverv, som paabe- 
gyndtes 1903. | 

Sodyrfangst. En ret paalidelig Maalestok for Sodyrfangsten har man 
gennem de saakaldte Fangelister, der siden 1873 har været fort ved samtlige 
Bopladser og indeholder Oplysning om, hvormeget hver Fanger producerer af 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 33 


_баег, Hvidfisk, Niser о. s. у. De indsendes hvert Aar til Trykning ved Godthaabs 
Bogtrykkeri og fordeles derefter blandt Befolkningen. 

Но. disse Lister, hvoraf et Uddrag er anført paa omstaaende Tabel A, er 
Sælfangsten i Tiden mellem 1876—80 og 1910—14 gaaet lidt fremad med en 
Stigning af 0.5 Sæler pr. Individ i Distriktet, men Treaaret 1915—17 viser i Mod- 
sætning hertil en betydelig Nedgang, saa at der nu kun erhverves 3 Sæler pr. 
Individ mod 5.3 i den ganske vist, ualmindelig gode Fangstperiode 1890—99. 

I disse Tal er indbefattet saavel smaa som store Sæler, men da Grønlænderne 
for Øjeblikket erhverver langt færre af de store Sæler — 9: Hvalros, Klapmyds, 
Sortside, Spraglet og Remmesæl — end tidligere, er Nedgangen i Virkeligheden 
betydelig større, end de anførte Tal udviser. (Jfr. Tabel B). 

I 1875 blev der saaledes fanget et lige saa stort Antal af store som af smaa 
Sæler, til hvilke sidste henregnes Blaasider og Netsider, medens Fangelisterne 
for Aaret 1915 viser et Udbytte af c. 74 % smaa mod 26 % store, og da en fuld- 
voksen Sortside, den almindeligst forekommende store Sæl, kan afgive 80—90 kg 
Spæk, medens Netsiden kun yder c. 12—18 kg, maa man foruden den Nedgang 
i Fangstudbyttet, som Tallene viser, regne med en yderlig kvantitativ Forrin- 
gelse, der næppe kan sættes lavere end с. 50 %. 

Paa den anden Side klager Befolkningen over Netsidernes stærke Aftagen, 
navnlig i de allersidste Aar, saaledes at en Fanger nu i det højeste kan tage 2 
Sæler paa 1 Dag under de allergunstigste Forhold, medens han tidligere ikke 
sjældent hjembragte indtil en halv Snes Stykker. 

Førelsen af Fangelisterne gaar dog kun tilbage til det Tidspunkt, da Sæl- 
fangsten forlængst var paa Retur, og for at man kan danne sig et sikrere Skøn 
over, hvor stor Nedgangen har været i de sidste c. 100 Aar, maa man bygge sine 
Iagttagelser paa Sælskinds Indhandlingen, der maa betragtes som en meget paa- 
lidelig Maalestok, da Grønlændernes eget Forbrug af Sælskind i alt Fald ikke 
er steget i Tidens Løb, men snarere taget af, og hvad de ikke har forbrugt, er 
solgt til Handelen. | 

I Perioden 1826—30 indhandledes gennemsnitlig 2,7 Skind aarlig pr. Individ, 
men efter 1846—50, da Produktionen endnu beløb sig til 2 Skind aarlig pr. In- 
divid, tog den stærkt af og er nu saa ringe, at der kun indhandles 0.08 Skind aarlig. 
Mellem 1826—30 og 1917 er Produktionen saaledes gaaet c. 97 % ned. 

Naar Spækindhandlingen i Modsætning hertil har holdt sig tilnærmelsesvis 
paa samme Højde siden Perioden 1826—30, beror dette paa, at Grønlænderne 
tidligere forbrugte store Kvanta Spek til Belysning og Varme, medens de nu 
afsætter saa godt som alt, hvad de producerer. 

I Almindelighed vil Kystbeboerne faa flere store Sæler end Befolkningen 
i Fjordene, hvilket da ogsaa fremgaar af omstaaende Tabel B., »Fangst af store 
og smaa Sæler i 1915«. 

. For Kerrortussox’s Vedkommende er Procenten af store Sæler saaledes 
betydelig højere end ved nogen af de øvrige Pladser, og dette beror udelukkende 
paa Fangernes Dygtighed og Interesse for Kajakfangsten, som drives i det aabne 

Dansk Grønland. II, ? 3 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


34 


Tabel A. Oversigt over Fangelister og Produktionen m.m. i Forhold til Folketallet 
i i Holsteinsborg Distrikt. 
zC——m—m—mmrrrmr «Fo И 


Fangelister || — " Produktion af F 
Е : SS orbrug af 
“Hire su Sæler Sælskind pr. Individ | Selskind | Ren-| „,, 
Aarene fødte | Seler Hd Spæk .… | i Vand- р pr. In- nd 
у store | зшаа 'skindog| Ialt | Spek | Skind | Ialt rr 
vid : Klæder co 
Stk. | Stk. || Tdr. | Stk. | Stk. | Stk. | Stk. | Tar. | stk. | Stk. | stk. | stk. kg 
1816—20 391 = — |c. О] 53 26 |e. 246) 0,24 953 
1826—30 582 — —= || Aas) 5) 951 — 1431| 0,48 | 2,7 — — 2398 || с. 1756 
') 1836—40 646 — — 110.265" 390 | 672 | 100 c:1162 | 0,41 | 1,8 — — |c.5086|c. 735 
1846—50 752 — == || © Bais) | A7 892 | 558 (с.1497 0,44 | 2,0 — | — | 4877|) 586 
15660 В | Er 2110) 22 au) Zul ke 2608) NN ee en 
1867 — 71 534 = == 393 312 435 747| 0,74 | 14 — — À | 0 152 
1876—80 574 | 2159 3,8 338 20 422 56 498 | :0,59 | 0,9 1661 2,9 5 | 244 
1881—89 581 | 1845 3,2 255 16 307 — 823- 0,44 | 0,6 1522 2,6 4 125 
1890—99 618 | 3274 5,3 406 6 876 — 882 | 0,67 | 1,4 2392 Gye fine 16] 44,5 
1900—09 698 | 2754 | 4,0 839 3 | 366 — 869 0,49 | 0,5 23800 ae | 2h) 29 
1910—14 707 | 3019 4,3 384 4 292 — 296| 0,54 | 0,4 2723 8,9 15 | 26,5 
1915—17 755 | 2228 3,0 348 2 55 — 57| 0,46 | 0,08 || 2171 2,9 10 | 33 
1918 ПОЗ || az | ло Г NT, Е &| 0,22 0,0" 1296 | 16 6j- 186 


") 1838 undtagen. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 35 


Hav største Delen af Aaret. Tabel B. Fangst af store og smaa Sæler 
At den tilsvarende Procent 1 Аагеф 1915. 
ved Itivdlek ег saa ringe, — 
skyldes dels den Omstæn- Sæler 
” dighed, at de derboende | store, %o | smaa, %o 
Benwervereser daarlıee.Ka- 9) see 
à Holsteinsborg-Isortok.......... 28 72 
jakfangere, dels at de ta- K 
р ОО ен. 42 58 

SER mange Netsider 1 de) Sera... ............... 31 69 
nærliggende Fjorde. а. 11 89 

For at man kan danne Ikerasärssuk ......... .:..... 24 76 
sig et Skon over Fanger- ar С 1%. er 79 
dygtigheden paa de for- Е И о sae aes 26 74 
skellige Bopladser, henvises Gennemsnit. .. 2 74 


til hosstaaende Tabel, hvori 
Erhververne ved hvert Bosted klassificeres efter det Antal Sæler, de gennem- 
snitlig har erhvervet i Femaaret 1913—17. 


Tabel C. Beregning over den gennemsnitlig aarlige Fangst af 
Sæler ved samtlige Bopladser i Femaaret 1913—17. 


Antal af erhvervede Sæler 
«Antal 
|| Fangere | mellem | mellem | mellem | mellem | mellem | mellem | mellem 4 og 
60—69 | 50—59 | 40—49 | 30—39 | 20-29 | 10—19 | 5—10 | derunder 
IL a = 
Isortor ..... 9 — — 1 1 2 2 » 3 
Holsteinsborg 42 — = — 3 4 10 Ge не. 9 
Kerrortussok OU Е 2 1 4 5 6 5 7 
Sarfänguak.. 24 — 1 — 2 + 3 + 10 
Sarkardlit... | 10 ES — — 2 2 3 3 
Ikerasärssuk. | 6 | — — — 2 1 2 1 0 
ака о... eS = 1 il ie 2 6 1 0 
ee | — le. |188 4 
ne 1 4 ST IN RS AIRES 46 


Herved maa dog bemærkes, at der mellem de 19 under Holsteinsborg op- 
forte Erhververe findes enkelte Fastlonnede. 

Lader man de i sidste Rubrik anførte Erhververe, der kun har fanget 4 Sæler 
eller derunder, ude af Betragtning, finder man, at de ovrige Fangere gennem- 
snitlig pr. Aar har erhvervet: Ved Isortox 25 Seler (159), ved Kolonistedet 15 
(386), ved Kerrortussok 23 (579), ved Sarfanguak 19 (293), ved Sarkardlit 13 (153), 
ved Ikerasärssuk 21 (82), ved Sarkak 22 (251) og endelig ved Itivdlex 24 (457) 
eller 20 Sæler gennemsnitlig pr. Erhverver. 

De i Parentesen anforte Tal angiver det gennemsnitlige aarlige Udbytte af 
Sælfangsten ved Stederne 1 Аатепе 1913—17. For hele Distriktet beløber An- 
tallet af tagne Sæler sig til 2360 Stk. pr. Aar i det samme Tidsrum, eller 15,5 


pr. Erhverver, naar alle disse medregnes. 
AO C A / 3* 
> » > > 4 Е EN 


~~ 5 
CE 


36 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Det fremgaar iøvrigt af Beregningen, at Fangstudbyttet er bedst langs Kysten 
og aftagende, jo fjærnere man kommer denne. Sarkardlit ligger længst inde i 
Fjorden, derefter følger Sarfånguak, Ikerasårssuk og Sarkak, medens de øvrige 
Steder ligger langs Yderkysten alene med Undtagelse af Kerrortussok, men 
Fangerne fra dette Sted driver en stor Del af Aaret Fangst paa det aabne Hav, . 
og for Kolonistedets Vedkommende gør særegne Forhold sig gældende. 

Hvidfiskefangsten har kun ringe Betydning undtagen ved Sarfånguak, hvor 
Udbyttet har været 22 Stk. aarlig i det sidste Femaar. Af Niser tages nogle faa 
hvert Aar. | 

Det turde af det foregaaende fremgaa, at Befolkningen ikke er i Stand til 
at leve af Sodyrfangsten alene, hvorfor Fangerne er henvist til andre Erhverv, 
af hvilke de vigtigste er folgende: 

Hajfangsten er et gammelt Erhverv, der allerede i 1830 gav ret godt Ud- 
bytte og efterhaanden oparbejdedes saaledes, at der 1 Femaaret 1901—05 ind- 
handledes gennemsnitlig 334 Tdr. Lever aarlig. I de senere Aar er der fisket 
færre Hajer, og Fiskeriet indbragte i 1917—19 kun 949 Kr. aarlig. Det drives 
mest ved Kerrortussok og Sarfanguak. 

Revefangsten. Herom henvises til Afsnittet om Dyreliv. I 1917—19 
fangedes 269 Dyr til en Gennemsnitsverdi af 1502 Kr. pr. Aar. Belobet kom- 
mer næsten udelukkende Befolkningen 1 Sarfanguak og Itivdlexs Kommune til- 
gode. Rævefangsten kan ikke drives yderligere op, uden at det vil skade Bestanden. 

Rensjagten gav, som det fremgaar af Tabel A, et glimrende Udbytte i 
Aarene mellem 1825—1850. I Femaaret 1836—40 beløb Gennemsnitsindhand- | 
lingen af Rensskind sig saaledes til с. 5086 Stk., og Produktionen kulminerede i _ 
1839, da der indleveredes 7628 Skind paa Handelen, men dette Resultat naaedes 
kun ved en Rovdrift uden Lige. Den allerstorste Part af Kodet efterlodes, idet 
Jagten udelukkende dreves af Hensyn til den Indtegt, Grønlænderne opnaaede 
ved Salget af Skindene til Handelen, der bærer sin Del af Ansvaret for dette unyt- 
tige Myrderi, som let kunde være hindret ved at forbyde eller begrænse Skind- 
indhandlingen. 

Efterhaanden tog Rensdyrbestanden saa stærkt af, at Produktionen RE 
ned til en Ubetydelighed, og Rensjagten har i Øjeblikket ingen Betydning for 
Befolkningens Ernæring, idet kun ganske faa Familier periodevis driver Erhvervet. 

Dunproduktionen er ødelagt paa tilsvarende Maade ved en hensynsløs 
Rovdrift, idet hverken de ynglende Fugle eller Ungerne sparedes under Indsam- 
lingen af Dunene. Dette bevirkede, at Produktionen, der i 1830 kulminerede 
med en Indhandling af 2014.5 kg, c. 40 Aar efter var svundet ind til noget under 
"fie heraf. I Øjeblikket er Dunindsamlingen saa ringe, at regelmæssige Æg- og 
Duntogter er helt ophørte. 

Fuglejagten har navnlig Betydning for Kystbeboerne og drives især om 
Efteraaret og Vinteren. Ederfuglen og Lomvien er det vigtigste Fuglevildt og 
skydes i saa store Mængder, at der i de sidste 3 Aar gennemsnitlig er indhandlet 
518 kg Fuglefjer for en Pris af 259 Kr. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 37 


Større økonomisk Betydning fik Ederfuglejagten først, da Styrelsen i 1903 
bestemte sig til at overtage den saakaldte Trafik med Ederfugleskindstæpper, 
som driftige Funktionærer havde oparbejdet. Tæpperne fremstilles i 3 Sorter, 
Nr. 1: 48 Skinds Brysttæpper med en Kant af grønne Halse, Nr. 2 af samme 
Størrelse med Kant af anden Farve og Nr. 3: 20 Skinds Bryst- eller Rygtæpper. 

Gennemsnitsindhandlingen i 1905—06 var 62 Tæpper, i 1917—19: 178 Stk., 
mest af 3. Sort, til en Værdi af 2146 Kr. gennemsnitlig pr. Aar. De fleste Tæpper 
indhandles ved Kolonien og Kerrortussok, for hvis Befolkning Trafikken har 
stor økonomisk Betydning, da den drives i Vintertiden, naar Indtægterne er 
smaa og Ernæringsforholdene mindre tilfredsstillende, men Fuglebestanden kan 
ikke i Længden taale den stærke Udtynding, og denne Trafik gaar ligesom Rens- 
dyrjagten og Dunproduktionen sin sikre Undergang i Møde. Desuden forringes 
Kvaliteten Aar for Aar ved Kvindernes ligegyldige Behandling af Skindene. 

Fiskeriet er dog næst efter Sælfangsten langt det vigtigste af alle Erhverv 
og bidrager mere til Befolkningens Underhold i dette end i noget andet Distrikt 
i Sydgrønland, men da Fisk eller rettere visse Arter deraf kun har været Gen- 
stand for Indhandling siden 1903, blev Erhvervet før den Tid hovedsagelig kun 
drevet, naar der ikke fandtes Sødyr. Rink sætter Erhvervet meget lavt og gør 
gældende, at det kun drives af Drenge og gamle Folk, og at Overgangen fra Sæl- 
fangst til Fiskeriet fører til Fattigdom og Elendighed. Denne Opfattelse er dog 
næppe helt rigtig for Holsteinsborgs Vedkommende, idet Befolkningen i dette 
Distrikt altid. har drevet Helleflynder- og Laksefiskeriet foruden Angmagssatind- 
samlingen, saalænge der om Sommeren var nogen Mulighed for disse Erhverv. 

En Del af Fisken tørres, navnlig Angmagssatten, som enhver Erhverver 18. 
Traditionen er pligtig at indsamle i passende Mængde til Vinterforraad. 

Hænder det nu, at Vinterfangsten slaar fejl, eller Forraadene ikke strækker 
til, er det atter Fiskeriet, som Grønlænderne maa ty til, og efterhaanden, som 
Sælfangsten giver ringere og ringere Udbytte, er dette tilsidst for enkelte Bo- 
pladsers Vedkommende blevet Hovederhvervet, navnlig i Fjordene, hvor der 
findes rigeligt med Havkatte, Rødfisk, Uvak og tildels Torsk, saa at Befolk- 
ningen aldrig behøver at mangle Føde. If. en Opgørelse tog.en Fisker paa et Aar 
224 Havkatte, der gennemsnitlig vejer 20—25 kg pr. Stk., foruden adskillige 
andre Fisk. 

I Aaret 1903 overtog Styrelsen den af danske Funktionærer oparbejdede 
Laksetrafik, og efter en Del Forsøg iværksatte man senere tillige Indhandling 
af Torsk, Helleflynder og fra 1918 endelig af Uvak, der dcg atter er opgivet. 
Hermed er Erhvervets Stilling væsentlig forandret og giver Befolkningen større 
kontant Indtegt end selve Sodyrfangsten. Hvad Indhandlingen af Laks an- 
gaar, da kommer denne kun ganske faa Erhververe til gode. Fiskeriet kræver 
et stort Apparat med Transport af Salt, Tønder m. m. og kan derfor kun drives 
med Udsigt til Fortjeneste ved de største Elve. 

I Femaaret 1905—09 gav det gennemsnitlig 186 Tdr., men da Fiskerne 
spærrer Elvene enten med Stengærder eller Garn og derved hindrer Fisken i at 


38 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


naa op til Gydepladserne i Søerne, er det efterhaanden gaaet saaledes ud over 
Bestanden, at man i de senere Aar har været nødt til at begrænse Fiskeriet, deri 
1917—19 kun gav gennemsnitlig 30 Tdr. Saltfisk, som betaltes med 203 Kr. pr. Aar. 

Langt vigtigere er Fiskeriet af Havtorsk, der kommer største Delen af 
Befolkningen til gode og staar aabent for enhver, der vil give sig af dermed. De 
vigtigste og hidtil eneste benyttede Fiskepladser er den lille Fjord Kexertalik 
og Avatdlex, Ikertök Fjordens sydligste Arm. Paa disse to Steder samles største 
Delen af Distriktets Befolkning, saasnart Isen bryder om Foraaret, for at paa- 
begynde Fiskeriet, der vedvarer til ind i September Maaned. Fiskene saltes i to 
smaa Indhandlingshuse og bringes efterhaanden til Sarfänguak, hvor de от- 
saltes eller tilvirkes til Klipfisk. Heraf fremstilledes i 1912—14 gennemsnitlig 
c. 4578 kg og i 1917—19 indhandledes paa tilsvarende Maade c. 79440 kg Torsk 
til en Værdi af 3173 Kr. pr. Åar. 

Helleflynderfiskeriet drives fra midt i Juli til hen i Séptember, men 
kommer næsten udelukkende Kolonigrønlænderne til gode. Det ledes af en dansk 
Fisker, som ved Hjælp af en Motorbaad slæber en Del Dorryer til Søs, hvor Lang- 
liner udsættes, og naar disse er halede, vender man tilbage med Fangsten. Da 
der kun kan medtages 8 å 10 Dorryer, maa de øvrige Grønlændere nøjes med 
Haandsnørefiskeri nær Kysten, hvor Udbyttet er gennemgaaende ringere I 
1917—19 er der gennemsnitlig fisket 36100 kg til en Værdi af 2888 Kr. 

De nye Erhverv, der er iværksat siden 1903, har saaledes i de sidste 3 Aar 
skaffet Grønlænderne en Indtægt af 8415 Kr. gennemsnitlig pr. Aar. 


DEN GRØNLANDSKE BEFOLKNING 


Som det vil fremgaa af hosstaaende Tabel D, »Mandtalslister over den grøn- 
landske Befolkning i Holsteinsborg Distrikt«, har Folketallet været store Sving- 


Tabel D. Mandtalslister over den grønlandske Befolk- 
ning i Holsteinsborg Distrikt mellem 1788 og 1918. 


Gennemsnitlig i Aarene | Mend Kvinder | Talt 
LAB Mer eer ee 155 | 198 353 
анте = as 287 
En ee an 177 214 

S96 RAS 243 289 532 
т Ce EE 298 348 646 
RARES SR RES 363 | 389 752 
TEST ES TR REN Ed 331. | 00572 703 
О В ge ei р ONE CT 519 
Сс 276. «al 989 565 
BROER INE Aa et 295 286 581 
IB 99 Ver. ee 315 303 618 
IDD TO ETES Te 351 342 693 
HD EN à 362 357 | 719 
BR ee 392 Е 769 
TREN Kr eet, ee ce 388 SD = als 768 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 39 


ninger underkastet, dels i Aarene omkring 1800, dels i Tiden efter 1850. Den 
første Nedgang skyldtes Koppeepidemien 1800 i Forbindelse med Bortflytning, 
den sidste, som ogsaa spores i de fleste andre Distrikter, skyldes lignende Aar- 
sager til Dels i Forbindelse med Kaffe- og Provianthandelens Frigivelse, hvorved 
Befolkningen, for at skaffe sig de eftertragtede europæiske Varer, lod sig friste til 
at afhænde saa mange grønlandske Produkter, at det forringede Fangernes Er- 
hvervsevne, særlig gennem en Reduktion af Teltenes og Konebaadenes Antal, 
ligesom Mangelen paa et ordnet Forsørgelsesvæsen sikkert ogsaa bidrog sit til 
Befolkningens Formindskelse. 

Dette Forhold fremgaar tydeligere af hosstaaende Tabel Е, »Oversigt over 
Tilvækstprocenten mellem 1788 og 1916«, der med paafaldende Regelmæssighed 
viser Tilvækstprocentens gradvise Aftagen efter Aar 1800, indtil Befolknings- 
antallet til sidst i Tiden mellem 1850 og 1870 tager af for derefter paany at stige 
jævnt i den efterfølgende Tid. 


Tabel E. Oversigt over den aarlige Tilvækstprocent mellem 
Aar 1788 og 1916. 


1188—1800 | 1800—20 | 1820—40 | 1840—50 1850—60 | 1860—70 | 1870—90 1890—1916 


= 1,8 | dE RE NO pe | +18 | +02 Me 


Fodte og Døde. Tilsvarende voldsomme Svingninger vil genfindes i neden- 
staaende Tabel F, med Oversigt over Fødte og Døde, hvori Yderpunkterne be- 
tegnes ved et Fødselsoverskud paa 22 pro mille aarlig i Perioden 1816—20, 
hvad der anses for betydeligt selv i Kulturlande, og et Fødselsunderskud 
paa 53 pro mille i den — ganske vist kortvarige — Periode 1856, 57 og 59. 


Tabel F. Oversigt over Fødte og Døde i enkelte Perioder 
mellem 1816 og 1918. 


Absolute Tal | Aarligt .| Aarligt 

I Aarene Virus | Fodselsover- 

' | Fodte Døde mod Døde | kvd. pCt. 
[Ci On; LES eae ru 2,2 
STE A eee 122 78 Sag 1,6 
LS ET sk os Étant PIERS + 10 1,5 
LETTRES 1365 = ERE. 89 eg 1,2 
1856, 57 og 59.......... 70 183 Soy ee 
ES RR bu: KR 970 GARE 
LEFT EC es uu ae 9337 S68. РГ ЩЕ 
FB rn. 1927 u EN Ope 0 
LAG ts eee Dib ety eee 26 1,3 
ИЕ... 14... 494 | 379 7 0,9 
=i eee Bu | 238 le 12 


40 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Tilflytning og Bortflytning. En Forskydning af Befolkningen mellem 
Distrikterne indbyrdes vil i saa godt som alle Tilfælde skyldes Fangstforholdene. 


Tabel G. Oversigt over Tilflytning og Bortflytning. 


| Absolute Tal | Den aarlige 
I Аатепе JE | 

| Tilflytning | Bortfiytning | He Sn 
1816 20 RES DUR TT | - 28 = 
1826250 eaten eee per ke) NN ОНИ 4 = 
1836 0 REN 0.67 в м 7 x 
18460 od. Wee 6 16 a 2 
м ея | 4 BTE | eee 53 
1860 9.082 I 7 
а. 58 61 = 1 
138081999. 43 а ye =| 1 
MOOS OG con, RE Be iG as eon QT mm 
В Lt о TO FR BARS NE ey) i a RR 5 

| | | | 

| 


Dette behøver næppe nærmere Paavisning, og det synes ogsaa at bekræftes 
for Holsteinsborg Distriktets Vedkommende. Den Tilflytning, som ifl. ovenstaa- 
ende »Oversigt over Tilflytning og Bortflytning« fandt Sted indtil c. 1820, staar 
saaledes utvivlsomt i Forbindelse med Hvalfangsten, idet Grønlænderne sydfra 
og navnlig de fra Julianehaab Distriktet, der gik under Fællesnavnet Sydlæn- 
dinge, aarligt foretog Fangst- og Handelsrejser nordpaa for — fra Egnen om- 
kring Holsteinsborg — at skaffe sig de for deres Erhverv nødvendige Barder 
og Hvalrostand samt tiltuske sig europæiske Handelsvarer fra Hvalfangerskibene. " 
Medens Hovedparten rejste hjem samme eller følgende Aar, forblev enkelte fast- 
boende i Distriktet, hvor der endnu findes Familier, som afieder deres Herkomst 
fra Sydlændingene. 

Da Hvalfangsten tabte sig, formindskedes Invasionen, og de følgende Tiders 
daarlige Fangstforhold medførte, at Strømmen snarere gik den modsatte Vej, 
men iøvrigt er Omflytningerne efter 1820 forholdsvis ubetydelige undtagen i 
1857 og 61, da Folk flygtede som Følge af Epidemier. Efter den Tid er Bort- 
flytning og Tilflytning næsten ophørt. Grønlænderne er langt mindre rejselystne 
nu end for et Aarhundrede siden og forlader sjælden deres Boplads undtagen 
i Fangstøjemed. Den tilsyneladende store Forskydning i de sidste Perioder 
skyldes den Omstændighed, at Omflytningerne indenfor Distriktet ofte er med- 
regnet, og man bør derfor kun hefte sig ved de i sidste Rubrik anførte Tal. 

Befolkningens Fordeling efter Køn. I Modsætning til de øvrige Distrikter 
frembyder Forholdene i Holsteinsborg Distrikt den Mærkelighed, at Mandkonnet 
er i Overtal fremfor Kvinderne, og dette skyldes ikke tilfældig større Bortflyt- 
ning af Kvinder eller Tilflytning af Mænd. | 

ТН. Tabel H viser det sig, at Forholdet mellem Antallet af Mænd og Kvinder 
indtil 1820 var det samme som i de øvrige Distrikter, hvor Kvinderne er i bety- 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 41 


delig Overvægt, men lidt efter lidt er Forholdet i Holsteinsborg Distrikt for- 
rykket til Fordel for det stærke Køn, som siden Perioden 1880—89 har været 
talrigere end Kvinderne. 


Tabel H. Antal Kvinder mod 1000 Mænd. 


| 8 1816 no 1846 | 1860 | 1870 | 1880 | 1890 | 1900 | 1917 
Aar тети se es uly 8 — 20 mt) 69 | 79 89 —99 SIG he 
— I, — — —— = eo = — u 
Kvinder:.... | 1277 | 1209 a 1168 Ü 1072 | 1119 | 1047 | 969 | 962 É 977 970 © 


Af de i de sidste 20 Aar fødte Born vår 55 % Drenge og kun 45 % Piger, 
i Perioden 1860—79 var Forholdet 54% mod 46 %, men 1 1814--20 derimod 
kun 46 % Drenge mod 54 % Piger. | 

Uagtet der saaledes fødtes flere Børn af Mandkøn end af Kvindekøn i Tiden 
fra 1860—79, var Mændene, som Tabel H viser, dog i Mindretal; og dette skyldes 
utvivlsomt deres farefulde Erhverv, der ikke alene kræver mange Ofre, men 
ogsaa virker stærkt opslidende. 

Dette vil iøvrigt ogsaa fremgaa af, at Antallet af Enkemænd er langt ringere 
end Antallet af Enker, som Тафе![ viser, og selv om det er sandsynligt, at Uover- 
ensstemmelsen i nogen Grad fremhæves af, at Enkemændene gifter sig hyppigere © 
end Enkerne, kan Misforholdet dog ikke forklares alene derigennem. Til Sam- 


Tabel I. Antal af Enkemænd og Enker. 


| 


` Enkemend | Enker 
Aar | Antal, ; | Antal, | 
gennemsnitlig | Pro mille gennemsnitlig | Pro mille 
| pr. Aar af Konnet | pr. Aar af Kønnet 
Е. LT PRE | 5 Dien Pull eo 93 
OST Fes | 8 21 30 77 
1886—90.:.......... | 10 34 | 31 112 
| à. 15 +1,40 44 123 
TONI ANA AIRES | 16 | 41 | 44 115 


menligning med Forholdene i Kulturstater skal oplyses, at der i 1911. pr. 100 
Enkemænd fandtes 213 Enker i Danmark, medens der i Holsteinsborg Distrikt 
i 1917 var 314 Enker. 

Ægteskaber. Ægteskabsfrekventsen er betydelig i Grønland. Det hører til 
Sjældenhederne at træffe en ældre Ungkarl, og disse er altid Genstand for en 
vis overlegen Behandling fra Befolkningens Side. 


Tabel J. Oversigt over Antallet af gifte, pro mille af den samlede 
Befolkning. 


a | 1788 | 1820 | 1850 | 1880 | 1900 | 1917 


ИТ 28 о son ST sige abe 


42 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Som det vil fremgaa af Tabel J, er Ægteskaberne ogsaa blevet langt hyp 
pigere i Distriktet end for i Tiden, og det er nu almindeligt, at Maendene gifter 
sig i en tidlig Alder ofte uden mindste Hensyn til, om de er i Stand til at forsørge 
en Familie eller ikke. 

Dødsaarsager. Opgivelserne af Dødsaarsager er for upaalidelige til, at man 
kan drage nogen almindelig Slutning deraf. De eneste nogenlunde sikre Oplys- 
ninger paa dette Omraade er Statistikken over »Omkomne i Kajak«, hvorved 
forstaas dem, der drukner ved at kæntre med dette ranke Fartøj. I de sidste 
17 Aar er der i Distriktet omkommen 32 Mænd paa den Maade, endvidere eri samme 
Tidsrum 17 Mennesker dræbt ved Ulykkestilfælde af anden Art, deraf 4 ved 
Vaadeskud. Disse forekom tidligere ret hyppigt, fordi Fangerne opbevarede 
Bossen inde i Kajakken, men efter at Brugen af Bossepose, der anbringes oven- 
paa denne, er bleven almindelig, sker det heldigvis sjældnere. De her nævnte 
Ulykker udgør 13 % af samtlige Dødsfald. ; 

Blandingsracen. Som foran omtalt var Antallet af Danske ved Kolonisa- 
tionens Begyndelse meget betydeligt. Ved Hvalfangsten anvendtes saaledes en 
Del Matroser og adskillige Haandverkere, af hvilke flere giftede sig gronlandsk 
og blev i Landet. Det samme har gentaget sig op gennem Tiderne, og Befolk- 
ningen er derigennem blevet saa stærk blandet, at der nu kun findes faa Gron- 
leendere af ren Race, om der overhovedet findes nogen 1 Distriktet. I 1820 opgives 
Antallet af Blandinger til 94 Individer af 509, 1 1850 belob de sig til 274 af 779 
Indvaanere og i 1875 til 389 af 590, 9: at der paa dette Tidspunkt kun fandtes 
34 % ublandede Gronlendere i Distriktet. Efter den Tid foreligger ingen Op- 
gorelse over Antallet af Blandinger, og Forholdet er nu saaledes overalt 1 Gron- 
land, at enhver, der fødes i Landet og ikke specielt modtager dansk Undervisning" 
og Opdragelse, betragtes som Gronlender, selv om Faderen er dansk og Moderen 
Blanding. Ægteskab mellem dansk Kvinde og en Gronlænder sker saa godt som aldrig. 

Missionen. Den egentlige Missionsvirksomhed paabegyndtes i Folge Thor- 
hallesen 1758 ved det nuverende Sydbay, hvor Kolonien oprindelig blev anlagt 
1756, i hvilket Aar de forste af Distriktets Befolkning kristnedes. Indtil Som- 
meren 1775 havde ialt 289 Personer modtaget Daaben, men endnu i 1788 var der 
30 Hedninge af Distriktets 353 Indvaanere. 

Inden. Aarhundredets Udgang var dog alle kristnede, men noget bestemt 
Tidspunkt herfor kan næppe angives, da Hedninge andet Steds fra jævnlig maa 
antages at være tilflyttet Distriktet. 

Europæerne. Ved Kolonisationens Begyndelse benyttede man næsten ude- 
lukkende europæiske Arbejdere, dels Haandværkere ved de egentlige Koloniar- 
bejder, dels Matroser som Besætning paa Fartøjerne og delvis ved Hvalfangsten, 
og først senere gik man lidt efter lidt over til at anvende Grønlændere, der efter- 
haanden viste sig vel egnet til al Slags Arbejde. Som Følge deraf var Antallet 
af Europæere størst umiddelbart efter Koloniens Anlæggelse og. aftog derefter 
successivt, saaledes at de Danske nu til Dags kun benyttes i de overordnede 
Stillinger som Bestyrere, Assistenter, Præster og Læger. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 43 


I 1802 havde Distriktet foruden Købmanden, 2 Assistenter og Præsten 8 
danske Underbetjente, ialt 12 Funktionærer, foruden Embedsmændenes Familier, 
i 1840 fandtes 10; i 1901: 6 og endelig i 1918: 8 Europæere ved Kolonien. 


ØKONOMI OG SAMFUNDSFORHOLD 


I Sydgrønland har det grønlandske Erhverv altid været drevet uden væ- 
sentlig Paavirkning eller direkte Indgreb fra Handelsadministrationens Side alene 
med Undtagelse af Hvalfangsten ved Holsteinsborg, hvis Befolkning de lokale 
Myndigheder i sin Tid overtalte til at tage: Del i denne Fangst, mod at Grøn- 
lænderne fik Part i Udbyttet samt Proviant og Brændevin under Brandvagt- 
ningen 9: Bemanding af Hvalfangerslupper og Afpatrouillering af Farvandet for 
at søge og jage Hvaler. Indirekte har man derimod støttet og støtter til Stadighed 
den Del af Befolkningen, der væsentlig giver sig af med Sælfangsten, som endnu 
maa siges at være det vigtigste og bærende Erhverv, bl. а. ved gennem Repar- 
titionen at yde den egentlige Fangerklasse større Beløb end de øvrige Erhvervs- 
drivende. Ved Fordelingen tages endvidere Hensyn til Fangernes større eller 
mindre Dygtighed, i hvilken Henseende de deles i 3 Klasser, som Helhed paa Grund- 
lag af det Antal Sæler, de enkelte Fangere erhverver. 

Til den første Klasse regnedes tidligere ifl. Rink de Fangere, der i gode 
Aar fik 50—100 Sæler og i daarligere 40—80, til anden Klasse de, der fangede 
henholdsvis 20—50 eller 16—40, og til tredie Klasse de, hvis Udbytte under 
tilsvarende Forhold var 10—20 eller 8—16 Sæler aarlig. 

Paa Grundlag heraf havde Holsteinsborg Distriktet i Aaret 1855: 20 ud- 
mærket gode Fangere, 63 gode og almindelige Fangere, 52 и Fangere 
og Begyndere samt 18 Fiskere. 

Lægger man den samme Skala til Grund for Inddelingen af Distriktets Er- 
hververe, hvoraf i Aaret 1917 108 Mand angives at være Fangere, 10 begyndende 
Fangere og 36 Fiskere, viser en Gennemsnitsberegning for Femaaret 1913—17, 
at der nu findes: 6 Fangere af første Klasse, 48 Fangere af anden Klasse, c. 64 
maadelige Fangere og Begyndere samt 36 Fiskere. 

Det fremgaar heraf, at Fangstudbyttet nu er langt ringere end før, og naar 
Rink 1855 angiver, at der egentlig kun gives en Næringsvej i Grønland, nemlig 
Sælfangsten i Forbindelse med Rensdyrjagt og Fiskeri, passer dette ikke med 
Forholdene, saaledes som de i Tidens Løb har udviklet sig ved Holsteinsborg, 
hvor c. 37 % af Erhververne enten slet ikke giver sig af med Sælhundejagt, eller 
i det højeste faar indtil 10 Sæler aarlig; og Grænsen for, hvad en Erhverver maa 
tilvejebringe, hvis Sælfangsten skal betragtes som hans Hovednæringsvej, maa 
endda sættes betydeligt højere. Andre Erhverv end de, der er knyttet til Fangst, 
Fiskeri og Jagt, gives ikke, men adskillige har deres Udkomme som Fastansatte 
i Handelens og Kirkevæsenets Tjeneste. Under Styrelsen er saaledes ansatte 17 
Mand som Udliggere, Haandværkere eller Arbejdere samt 1 Sygeplejerske og 4 
Jordemødre og under Kirkevæsenet 10 Kateketer, men heraf er rigtignok de 8 


44 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


saa daarligt lønnede, at de maa drive Fangst ved Siden af deres Virksomhed 
som Kateketer for at klare sig. 

Paa Grundlag af de foranstaaende Opgorelser skulde с. 63 % af Befolk- 
ningen leve af Sødyrfangst, c. 20 % af Fiskeri og c. 12 % af faste Lønninger, 
medens c. 5 % er uden egentlige Forsørgere. 

Denne Inddeling af Befolkningen svarer dog ikke til de virkelige Forhold, 
hvilket tydeligt nok fremgaar af den anførte Klassificering, hvorefter over Halv- 
delen af Erhververne kun har ringe eller intet Udbytte af Sælfangsten, medens 
Resten, de saakaldte 1. og 2. Klasses Fangere, vel nok tilvejebringer en Del Sæler, 
men i aftagende Mængde, hvorved de tvinges til i højere Grad end tidligere at 
give sig af med andre Erhverv og da navnlig med Fiskeriet. Den herved frem- 
kaldte Forskydning af Erhvervsvirksomheden er navnlig fremmet ved de af 
Styrelsen iværksatte saakaldte »rationelle Fiskeriforsøg«, som nu har været 
drevet en halv Snes Aar og har trukket flere og flere Fangere til sig. Om dette 
er nødvendigt og til Gavn for Befolkningen, er et Spørgsmaal, der ikke kan be- 
svares ud fra ensidige økonomiske Betragtninger alene, idet Forskydningen 
griber afgørende ind i Grønlændernes nationale Erhverv, og hvad enten man 
tillægger dette større eller mindre Værdi, kan det ikke nægtes, at Erhvervet ikke 
alene økonomisk, men i lige saa høj Grad kulturelt danner Grundlaget for hele 
den gamle Samfundsordning, paa hvilken den nye Udvikling er bygget op. 

For at belyse Spørgsmaalet nærmere bliver det nødvendigt at'betragte For- 
holdene paa den Tid, Kolonisationen begyndte. Grønlænderne ernærede sig den- 
gang overalt næsten udelukkende af Sælfangst, der indbragte dem, hvad de be- 
høvede til Livets Opretholdelse, Kød til Føde, Spæk til Lys og Varme samt Skind 
til Klæder, Telte, Kajakker, Konebaade m. m. Ved Siden heraf gav Fuglejagt, 
Renjagt, Fiskeri m. m. dem et ret betydeligt Udbytte, men disse Erhverv dyr- 
kedes ofte mindre som en Nødvendighed end af Trang til at skaffe sig Afveksling 
1 den ensformige Kødspise. Sælfangsten var ikke alene den vigtigste Erhvervs- 
gren, der gjorde det muligt for Befolkningen at friste Tilværelsen i dette arktiske 
Klima, den gav ogsaa Indvaanerne et saa stort Overskud af Produkter, at de 
uden selv at lide Mangel kunde undvære en betydelig Del deraf til Indkøb af 
Nødvendighedsartikler og Luksusvarer fra de Butikker, som de første Koloni- 
satorer oprettede i Landet. Men dette Overskud blev, efterhaanden som Grøn- 
lænderne fik Smag paa og Trang til flere europæiske Artikler, utilstrækkeligt, 
uagtet adskillige Produkter efterhaanden blev inddraget under Monopolet og 
Genstand for Handel, saaledes Renskind, Dun, Hajlever m. m., og Resultatet 
blev, at de Indfødte, navnlig efter at Kaffe og Provianthandelen var frigivne 
c. 1843, afsatte mere end de kunde undvære. Det var en ringe Trøst, at Produk- 
tionen for en Tid steg til en hidtil uanet Højde, naar Rovdriften samtidig truede 
med at ødelægge Dyrebestanden. Først gik det ud over Rensdyrene og Dunpro- 
duktionen, men lidt efter lidt sporede man ogsaa en følelig Nedgang i Sælfangsten. 

Dette gælder i nogen Grad for hele Sydgrønlands Vedkommende, om end 
mindre ved den sydligste Koloni, men mest ved Holsteinsborg. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 45 


Overalt har disse Forhold medført, at Skindklæderne er saa godt som for- 
svundet og erstattet med europæiske Tøjvarer, grønlandske Telte er de fleste 
Steder afløst af Stoutstelte, og Konebaadenes Antal er indskrænket betydeligt, 
saaledes 1 Holsteinsborg Distriktet fra 14 i 1864, hvilket gennemsnitlig giver 39 
Individer pr. Baad, til 10 i 1917 eller 70 Personer pr. Konebaad. Dog haves en 
Del Træfartøjer, men de er mindre egnede til Fangstrejser. 

Uagtet Befolkningen saaledes kun forbeholder sig det de ee 
Antal Skind til eget Brug, er Produktionen deraf dog efterhaanden blevet saa 
ringe, at der 1 de sidste 3 Aar, 1915—17, kun er indhandlet gennemsnitlig 57 
Skind aarlig mod 882 1 1890—99 og с. 1500 i 1846—50. I 1918 indhandledes endog 
kun 8 Skind. Der produceres saaledes praktisk talt intet Overskud af Skind til 
Salg i Butikken, skont Gronlændernes Forbrug er bragt ned paa et Minimum 
af næppe 3 Skind pr. Individ aarlig og ikke kan synke yderligere, da Skindene 
anvendes til Fodtøj, Kajakker og Konebaade, som ikke kan fremstilles af andet 
Materiale. Iøvrigt henvises til Tabel А (Side 34). 

Hvad Spækket fra Sodyrfangsten angaar, sælger de Indfodte næsten alt, 
hvad de producerer, uden, som det er Skik i Julianehaab Distrikt, at hengemme 
det nodvendigste Kvantum til Vinterbrug, og da Befolkningen er ret ligegyldig 
med Hensyn til Indsamling af Brændsel til Opvarmning af Husene, er disse ofte 
hel- eller halvkolde, selv i den strængeste Vintertid. 

De Vilkaar, hvorunder Grønlænderne levede, var saaledes i Tidens Løb blevet 
meget daarlige, fordi Forbruget af Proviant og Nydelsesmidler efterhaanden over- 
steg Befolkningens økonomiske Evne, der tilmed forringedes i samme Forhold, 
som Antallet af Jagtdyrene tog af. Da en økonomisk Genrejsning paa Basis af 
de hidtil fulgte Principper med Sælfangsten som det eneste eller i al Fald væsent- 
ligste Erhverv hermed efter Styrelsens Opfattelse syntes udelukket, bestemte 
denne sig til at drage forskellige Produkter, der hidtil ikke havde været Genstand 
for Omsætning, ind under Monopolhandelen. Dette skete vel saaledes nærmest 
for at ophjælpe Befolkningen økonomisk, men Styrelsens Beslutning, der 1 Tidens 
Løb vil kunne medføre en Omlægning af hele Erhvervslivet i Sydgrønland, 
synes ogsaa dikteret af Ønsket om at bringe Balance i Handelens Regnskab, der 
siden 1884 gennem en Aarrække har givet Underskud. 

De saakaldte Bierhverv, der blev inddraget under Monopolhandelen, var 
fra Aaret 1903 Ederfugleskindstæpper og saltede Laks, hvortil senere føjedes 

Helleflynder, Havtorsk, Uvak og Skællaks. 
| Eksportfiskeriet drives kun i Sommermaanederne Juni—Oktober (inklusive) 
og griber saaledes tilsyneladende kun en Tid af Aaret ind i det nationale Erhverv, 


r 


men da Fisken betales med følgende ret høje Priser: Helleflynder 10 Øre og Torsk 
6 Øre pr. kg mod 10 Øre pr. kg Spæk, kan Fiskeriets Indvirkning paa Sælfangsten 
allerede spores gennem en svigtende Interesse for det nationale Erhverv hos de 
unge, der i stigende Grad undlader at anskaffe Kajak eller forsømmer at opøve 
sig i Brugen af denne. Dette er saa meget mere uheldigt, som Indtægten af Fiske- 


riet, selv om det giver god Fortjeneste i Fiskesæsonen, dog er for ringe til, at Gron- 


46 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


lænderne kan klare sig dermed alene, naar de ikke i den øvrige Tid af Aaret 
driver Sælfangst. Hvilken Indflydelse de nye Erhverv har haft paa Befolkningens. 
Levevis, er det efter saa kort Tids Forløb vanskeligt at skønne over, thi selv om 
Indtægterne herved er steget til det dobbelte, er dette ikke ensbetydende med en 
Forbedring af Grønlændernes Kaar, naar Sælfangsten, hvortil Befolkningen for 
en stor Del er henvist udenfor Sommertiden, forsømmes. 


Tabel K. Beregning over Værdien af indhandlede grønlandske Pro- 
dukter i Tiden før og efter Iværksættelsen af de nye Erhverv. 


Oprindelig indhandlede' Produkter Nye Produkter BET 
oe | Spek |Haj- 08! peeve. ; Andre || Tæp- | Helle- | Produk- 
Е oy And Fjer in Ialt | Laks per fly atten Torsk | Talt ee un | 

ке | Kr | kr. | ке | kr. | Kr | Kr | Kr. | & [kr | ке | Ка 

L038) 4 sets 3268 | 2215 | 705 | 162 | 222 | 6572 | | = 6572 
LOTO 4481 | 561 11251 | 134 | 152 | 6579 | 1055 | 1068 | — — |2123 | 8702 
ЭТО 1840 | 1235 |1326 | 335 30 |4766 || 157 2640 3275 | 2678 | 8750 || 13516 


For at man kan danne sig et Skøn over Befolkningens pekuniære Indtægter 
i Tiden før og efter, at Styrelsen havde paabegyndt Indhandlingen af de nye mo- 
nopoliserede Produkter, henvises til hosstaaende Beregning over Værdien af ind- 
handlede grønlandske Produkter for Aarene 1903, 1910 og 1918 (Tabel K), hvor- 
efter Indtægterne i Løbet af 15 Aar er fordoblet, men samtidig hermed er Salget. 
af de Produkter, der oprindelig var Genstand for Opkøb, gaaet 27% ned. Selv 
om nu et enkelt Aars Udbytte ikke kan anføres som Bevis for, at de oprindelige 
Erhverv og navnlig Sødyrfangsten er paa Retur, taler dog Sandsynligheden for, 
at denne ikke kan holdes paa samme Højde som hidtil, naar Fangerne søger anden 
Beskæftigelse en Del af Aaret, og Interessen for denne svækkes. Kajakfangsten 
er nu engang en Virksomhed, der kræver stadig Øvelse, for at Fangerne kan be- 
sidde Dygtighed nok til at klare sig under de ofte livsfarlige Forhold, hvorunder 
Erhvervet drives. j 

De forskellige Bierhverv og derunder navnlig Fiskerierne er vel saaledes en 
god økonomisk Støtte for Befolkningen, men de kan toreløbig end ikke tilnær- 
melsesvis erstatte Sælfangsten, der ogsaa stemmer bedst overens med Befolk- 
ningens Tilbøjelighed. Sælfangeren er desuden mere uafhængig af Butikken og 
kan begrænse sit Forbrug af europæiske Varer til et Minimum, hvorimod de Ind- 
fødte, der væsentlig lever af de nye Erhverv, maa skaffe sig alle Nodvendigheds- 
artikler fra Handelen, hvilket for denne medfører forøget Udsending, større ad- 
ministrativt Apparat og højere Udgifter. 

Jo mere Sælfangsten forringes, desto daarligere bliver desuden Gronlændernes. 
Ernæring, idet de i højere Grad er henvist til at leve af Fisk og dansk Proviant 
end tidligere, da de var rigelig forsynet med det nærende og for det arktiske 
Klima bedre egnede Sælhundekød, og den Gennemsnitskonsum af 1 kg fedt Kød 
daglig pr. Individ, som ifolge Rink dengang (c. 1860) produceredes i Lan SS 
maa nu reduceres meget betydeligt. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 47 


Den af Forholdene paatvungne Omlægning af Erhvervsvirksomheden med- 
fører saaledes ikke i alle Retninger et Gode, men har den store Fordel, at den mest 
trykkende Mangel paa Kontanter til en vis Grad afhjælpes, og at der sikres de 
Folk, der ikke egner sig til Sælfangst, en Levevej. Grønlænderne vil ogsaa kunne 
ofre mer end hidtil paa Forbedring af Husene, hvoraf mange udenfor Koloni- 
stedet er saa usle, at man vanskelig kan danne sig nogen Forestilling derom. 
Overgangen til Fiskeri fører dog visse Ulemper med sig, da dette — i Modsætning 
til den jævnt fordelte Sælfangst — er et Sæsonerhverv, der paa kort Tid giver 
stor Fortjeneste, men denne forbruges rigtig. nok ogsaa straks uden Hensyn til 
den følgende sløje Periode. 

Af Fisk ud over de Kvanta, der afhændes til Eksport, produceres derimod 
store Mængder, og en Europæer vilde forbavses over den Ligegyldighed, hvor- 
med Masser af Fodemidler paa visse Tider af Aaret behandles og trædes i Snavset, 
fordi Gronlænderne ikke har Evne eller Villie til at konservere Fisken paa passende 
Maade. Befolkningen kender eller benytter kun én Maade at opbevare gronlandske 
Fodemidler paa, nemlig som torret, og da dette kun lader sig gore om Sommeren, 
gaar store Mængder til Spilde paa andre Tider af Aaret. 

Kun i den sydligste Del af Landet hengemmes en Del tørret Kød til Vinter- 
forsyning, men nordpaa aftager denne Indsamling efterhaanden, og her nøjes man 
med Tørfisk, men i alt for ringe Mængde til at sikre Befolkningen den nødvendige 
Føde, naar der indtræffer daarlig Fangst 1 Vintertiden. Det er i Virkeligheden 
den ulige Fordeling af Fødemidlerne paa Aarets forskellige Tider i Forbindelse med 
Grønlændernes Ligegyldighed for Indsamling af Forraad og deres svigtende 
økonomiske Sans, der er Skyld i, at Befolkningen nu og da lider Nød om Vinteren. 

Der er en ret væsentlig Forskel paa Ernæringsforholdene ved Kysten og inde 
i Fjordene, hvor Befolkningen for største Delen lever af Fisk undtagen Foraar 
og Efteraar, da der drives lidt Fangst. Ved Kysten giver Sælfangsten dels større 
Udbytte, dels skydes om Efteraaret og Vinteren mange Fugle, saaledes at Be- 
folkningen faar rigeligt med Kød undtagen i Sommertiden, naar Erhververne er 
beskæftiget med Eksportfiskeriet, der drives af saa godt som alle Erhververne 
undtagen enkelte Storfangere ved Kerrortussok. 

En Følge af'Erhvervets Omlægning er ogsaa den, at Befolkningen ikke fører 
den samme omstrejfende Tilværelse som tidligere, da Grønlænderen forlod Vinter- 
pladserne allerede i April efter at have fjærnet Taget paa Husene, for at disse kunde 
udluftes, og søgte ud paa Fangst- og Fiskepladserne langs Kysten, eller strejfede 
rundt paa Æggetogter og Renjagter for først at vende hjem i Slutningen af 
September. 

Næsten hele Befolkningen undtagen enkelte fra Kerrortussok rejser ganske 
vist endnu, men kun til Fiskepladserne i Kekertalik og Avatdlek for Torskefiskeriets 
Skyld og bliver her største Delen af Sommeren. De fleste af Erhververne fra 
Holsteinsborg vender dog hjem allerede i Juli for at drive Helleflynderfiskeri, 
enten fra Kolonistedet eller en kortere Tid fra Fiskepladserne Nord herfor. For- 
uden Indtægten ved Salg af Produkter har Grønlænderne en Del Smaafortjene- 


48 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


ster, dels som Lejede, dels ved Salg af Ryper og andet Vildt til de Danske. Tages 
dette i Betragtning, kan man regne, at hver Familie i Distriktet paa 5 Personer 
udenfor de fast ansattes Kreds har en aarlig Fortjeneste af c. 100 Kr. gennemsnit- 
lig, men dette Beløb er højst ulige fordelt og kommer for en stor Del Kolonigron- 
lænderne tilgode, da disse har lettest Adgang til Ekstrafortjeneste som Lejede о. 1. 
Den allerstørste Del af Grønlændernes Fortjeneste anvendes til Indkøb af Pro- 
viant, Kaffe, Sukker, Tobak о. 1., Resten til Tøj, Husets Vedligeholdelse og diverse 
Nødvendighedsartikler, men da Beløbet er saa ringe, er Befolkningen for en stor 
Del henvist til at leve af grønlandske Fødemidler. Helleflynderfiskerne har dog 
en betydelig større Fortjeneste, og enkelte kan i en Fiskesæson have indtil 200 Kr. 

Som foran omtalt, maatte Forbruget af Handelsvarer nødvendigvis stige sam- 
tidig med, at Grønlændernes Indtægter forøgedes, hvilket ogsaa fremgaar af hos- 
staaende Oversigt (Tabel L). 


"Tabel L. Oversigt over den gennemsnitlige aarlige Udhandling af 
Handelsvarer i Aarene 1901—03 og 1916—18. 


Sirts, 


Gryn TE ME Hele Ud- 
+ Ver Bred- i Shirting, "Bomulds- 2 
Aar ae Og er Melsorter Е tøjer, мае 
à Kjoletojer 2 
kg ke kg m m * Kr. 
DB ler. ae. 5204 5434 12548 |. 4066 1332 21386* 
LON GERE ER ETS NE 6360 5585 30132 5153 3373 36872 


£ Anm. Gennemsnittet af Udhandlingsbeløbene for 1902—04. 


Forbruget af Nydelsesmidlerne Kaffe, Kandis og Tobak er ligeledes steget 
betydeligt, som hosstaaende Oversigt over Omsætningen af disse Varesorter viser 


(Tabel M). 


Tabel M. Oversigt over den gennemsnitlige aar- 
lige Udhandling af Kaffe, Sukker og Tobak i 
Aarene 1901—03 og 1916—18. 


Aar Kaffe Sukker Tobak 
Få ИИ Fr ET eee 
JO MED Se ee ах 1239 2277 137 
ое 1788 6748 982 


Kafïen betaltes indtil 1919 med 2 Kr. pr. kg, og da Grønlænderne 1 1916—18 
har modtaget 4126 Kr. gennemsnitlig som Betaling for leveret Spæk, Sælskind 
og Hajlever, vil det ses, at de alene til Indkøb af Kaffe har anvendt c. 87 % af, 
hvad de har faaet for disse Hovedprodukter. 

Salget af Кайе, Sukker og Tobak beløb sig i 1918 til ialt 10304 Kr., hvilket 
udgør c. 76 % af hele Indhandlingsbeløbet, men heri er ganske vist ogsaa medregnet 


Pr. XCIV HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Fig. 1. Taserssuak indenfor Avatdlex i Ikertox. 
О. Bendixen fot. d. 18/, 1918. 


Fig. 2. Udsigt fra Udstedet Itivdlex over mod det hoje Alpeland mod Syd. 
Th. N. Krabbe fot. d. 281 1897. 


Dansk Grønland. II. 0 


Pr. XCV HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Fig. 3. Kingax Syd for Kolonien Holsteinsborg. 
Th. N, Krabbe fot. 4. ?°/, 1897. 


Fig. 4. Bunden af Kangerdluarssugssuax Fjord. 
О. Bendixen fot. 4. ?/, 1918. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 49 


de fast lonnedes Forbrug. Det aarlige Forbrug af disse Varer er vel ringe 1 Forhold 
til, hvad der anvendes i Kulturlandene: af Kaffe bruges saaledes c. 2,3 kg, Sukker, 
с. 9,6 kg, Tobak с. 1,25 kg pr. Individ, men da en saa uforholdsmæssig stor Del 
af Befolkningens Indtægter omsættes i disse Nydelsesmidler, er det i hvert Fald 
indlysende, at Forbedring af Grønlændernes Kaar ikke er mulig, saalænge For- 
bruget holdes paa den nuværende Højde og, som det synes, stiger forholdsmæssigt 
sammen med Indtægterne. 

Handelens faste Folk forretter alle — paa de 3 Udliggere og 1 Bødker 
nær —- Tjeneste ved Kolonistedet. 

De er saa stærkt bundne, at de — i Modsætning til, hvad Tilfældet er i Nord- 
grønland — i Almindelighed kun erhverver meget lidt. Efter Koloniarbejdets 
Omfang har Folkene dog om Vinteren enkelte Fridage, og de ariftigste benytter 
da Lejligheden til at drive lidt Garnfangst eller Fuglejagt. 

Om Sommeren er Arbejdstiden fra 6 Morgen til 6 Aften med "/» Times Frokost 
og 1 Times Middag, om Vinteren hele den lyse Tid af Dagen. 

Hvad de ønsker af grønlandske Produkter, Fisk, Fugle, Renkod о. |., der af 
de Danske betegnes ved Fællesnavnet »Forfriskninger«, maa de kobe hos deres Lands- 
mænd, men ofte har de Sønner, Slægtninge, eller en Fanger i Huset, der bidrager 
til at skaffe dem den Slags grønlandske Fødemidler, som de vanskelig kan undvære. 
Iovrigt maa de nøjes med dansk Proviant, hvoraf de særlig bruger Brod, der dag- 
lig bages ved Kolonierne, samt Gryn, Ærter, Kaffe, Sukker о. |. 

Da der tilstaas dem et rentefrit Laan til Husbygning, har de alle udmærkede 
Huse, mest af dansk Form og Indretning og forsynet med enkelte tarvelige Møbler. 

Udliggerne og navnlig Kateketerne er gennemgaaende mere frit stillede, og ad- 
skillige driver en Del Eangst, der yder dem et væsentlig Bidrag til deres Husholdning. 

Lærlingerne, der oplæres af de ældre Haandværkere eller hjemsendes til Dan- 
mark, har en Begyndelsesløn af 202 Kr. aarlig, sjældent mindre, de øvrige Kiv- 
fakkers Løn stiger jævnt efter en bestemt Skala, saaledes at de ældste efterhaanden 
naar op paa c. 750 Kr., men sjældent højere. Af de i Aaret 1919 tjenestegørende 
17 Indfødte havde: 6 Mand fra 200—300 Kr., 2 Mand fra 300—400 Kr., 2 Mand 
fra 400—500 Kr., 2 Mand fra 500—600 Kr. og 5 Mand fra 600—700 Kr. 

Hertil kommer for Udliggernes Vedkommende 4—8 % af Indhandlingsbe- 
løbet og Brændselsgodtgørelse, hvilke Tillæg andrager c. 100—300 Kr. 

Jordemødrenes Lønninger retter sig efter, om de er uddannet i Danmark 
eller hos en Læge i Grønland. I første Tilfælde faar de, der bestaar Jordemoder- 
eksamen, fra 300—444 Kr., ellers 144—240 Kr., de i Grønland oplærte fra 96— 192 
Kr. I Distriktet fandtes i 1919: 1 Sygeplejerske, uddannet i Danmark, Løn 336 
Kr., 3 i Grønland oplærte Jordemødre 96 Kr. hver og en Elev 76 Kr. aarlig. 

Underbetjentene skal i den sydgronlandske Enkeforsørgelseskasse sikre 
deres eventuelle Enke en aarlig Overlevelsesrente, der dog er ringe, idet den i det 
højeste naar op til 50 Kr. aarlig. For Pensionering er der ikke fastsat bestemte 
Regler, men denne retter sig efter Administrationens Skøn og udgør et Beløb, som 
svarer til en af de lavere Lonningsklasser, i Reglen c. 300—400 Kr. 

Dansk Grønland. IT. 2 4 


50 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Kateketernes Lønninger retter sig efter deres Uddannelse. I 1919 havde 2 
paa Seminariet uddannede 276 og 240 Kr., 3 paa Kateketskolen uddannede 144, 
120 og 120 Kr., 2 privat uddannede 148 og 132 samt 3 ikke uddannede 72, 36 
og 12 Kr. 

Den egentlige Fangerbefolknings Levemaade er ret ensformig og retter sig 
efter den Fangst, der til enhver Tid drives. Fjordbeboernes Kost bestaar for største 
Delen af Fisk, undtagen naar de er saa heldige at fange en Sæl eller skyde Rensdyr, 
Kystbeboerne faar foruden Sæler mange Fugle og lever derfor i højere Grad af Kød. 

Den følgende Fremstilling gælder ikke alene Forholdene i Holsteinsborg 
Kolonidistrikt, men ogsaa i den øvrige Del af Sydgrønland. 

Mandens Arbejdstid er til Dels afhængig af Vind og Vejr. Er Søen urolig 
opholder han sig i sit Hus eller Telt, gaar paa Besøg hos Naboen eller driver Tiden 
bort i Selskab med andre Fangere paa Forsamlingspladsen, 1 Reglen i Le af et Hus; 
men man ser ham sjælden beskæftiget med et Arbejde, uden at dette er i høj Grad 
paakrævet af Forholdene. Om Efteraaret og Vinteren maa Fangerne gaa til Søs, 
medens det endnu er mørkt, for at naa Fangstpladsen i Dagbrækningen og, for at 
udnytte det korte Dagslys 1 fuldt Omfang. Om Sommeren ror Fangerne endnu 
tidligere ud, ofte allerede Kl. 4—5 om Morgenen, naar det gælder Fangst af Sæler, 
men Årbejdstiden er iøvrigt afhængig af Omstændighederne og Erhvervets Art; 
Tidevandet, Vind og Strømforhold har ligeledes Indflydelse herpaa. Angmags- 
satterne kan saaledes kun øses ved Lavvande, Laks søger ind ved Højvande og 
maa — hvis der benyttes Gærder — afspærres, mens Vandet falder. Ederfugle 
skydes ofte paa Træk, Morgen og Aften, og Alkejagten retter sig undertiden 
efter disse Fugles Ædetid о. в. fr. 

Kvinderne opholder sig om Vinteren mest i Husene. Det paahviler Hustruen 
eller Dotrene at bringe Mandens Produkter til Handelens Indhandlingshus og — 
besørge Indkøb af Varer 1 Butikken, naar en saadan findes paa Pladsen. Hun maa 
ligeledes 1 Vintertiden ofte daglig gaa lange Strækninger for at hente Lyng eller 
Kviste, der bæres i et Baand, der støtter mod Panden, thi selv om Familien i 
Sommertiden har rigelig Lejlighed til at skaffe det nødvendige Brændsel til Veje 
— Tørv, Drivbrænde, Lyng el. lign. — er det sjældent, at det indsamlede strækker 
til til Vinterens Forbrug, forsaavidt man da overhovedet gør sig den Ulejlighed at 
indsamle noget Brændsel. 

Flensning af Sæler og Skindberedning paahviler ligeledes hende sammen med 
de almindelige kvindelige Sysler, Madlavning, Syning, Børnepleje о. |. Tidligere 
maatte hun ogsaa bygge Hus og gør det til Dels endnu, for saavidt Arbejdet ikke 
er af haandværksmæssig Art. Kvindearbejdet er saaledes mangeartet, men langt- 
fra saa omfattende som tidligere, da Sælfangsten gav større Udbytte, og Skindtøjet 
endnu ikke var erstattet af danske Klæder. 

Da Husgeraad, Kopper, Tallerkener о. 1. kun sjælden benyttes, og adskillige 
Huse mangler Panel og Gulv, volder Opvask og Rengøring ingen Ulejlighed. 
Det samme gælder til Dels Vask af Linned, der besørges én Gang ugentlig, ofte 
i en Vandpyt uden for Huset, for saavidt Familiemedlemmerne er i Besiddelse af 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT ] 51 


to Sæt Linto] og Anorak, men de fattigste ejer ofte kun et enkelt Stykke af hvert 
Sæt, og i saa Tilfælde kommer dette sjældent af Kroppen, før det falder fra hin- 
anden af Ælde og Slid. 

Om Sommeren foregaar de fleste Kvindearbejder, Flensning, Skindberedning, 
Madlavning udendørs, men paa Fangstpladser opholder Kvinderne sig mest i 
Teltene, hvor man er nogenlunde beskyttet mod de tætte Myggesværme, der findes 
overalt i Fjordene, hvor de gør Opholdet i fri Luft til en Lidelse. 

Den grønlandske Kvinde har ikke Stemmeret ved Kommuneraadsvalgene, 
men er ellers i enhver Henseende ligestillet med Manden. Medens han før 
Kristendommens Indførelse havde Ret til at jage hende bort, naar det passede 
ham, er hendes Stilling som Hustru nu: til Dags retslig betrygget. 

Børnene opholder sig meget ude, om Vinteren undertiden paa Ski, naar 
saadanne kan skaffes tilveje, om Sommeren leges der helst i Fjæren, hvor det er 
en yndet Sport at stritte med Sten eller pilke Ulke. Saasnart Drengen, ofte i en 
ung Alder, betros en Bøsse, gaar Turen i Reglen til Fjælds efter Ryper, der ogsaa 
ofte snares, eller i Baad efter Søfugle. ; 

Opdragelse i europæisk Forstand kendes ikke. Børnene faar Lov til at gøre 
alt, hvad de vil, og straffes aldrig. 

De Ændringer, Erhvervslivet 1 Tidens Løb er undergaaet, Samkvemmet med 
Europæerne, de kommunale Indretninger m. m. har ganske naturlig haft betydelig 
Indflydelse paa det grønlandske Samfund og paa mange Maader virket omdan- 
nende paa dette. 

Mærkeligt er det imidlertid, at Grønlænderne ganske uanfægtet af de mange 
nye europæiske Indretninger med Regler for Fattighjælp, Understøttelse о. L., 
endnu den Dag i Dag har bibeholdt de gamle Vedtægter, der dels indeholder 
Regler for Deling af de Sødyr, som en Fanger har erhvervet i Fællesskab med Kam- 
merater, dels forpligter ham til at give Pladsfællerne Part i Fangsten. Paa de 
største Bopladser er denne Form for Understøttelse, der kan sidestilles med Fat- 
tighjælp og Alderdomsunderstøttelse i moderne Samfund,.næsten helt bortfaldet, 
men ved de allerfleste Steder overholder man endnu disse gamle Vedtægter, og 
det er et stort Spørgsmaal, om ikke denne Form for Hjælp har langt større Betyd- 
ning for Samfundet, end hvad der ydes gennem Kommunevæsenet. 

Vedtægten byder, at der skal uddeles et Stykke Kød af passende Størrelse 
til hvert Hus, naar et Sødyr hjembringes til Bopladsen, desuden faar alle de Kvin- 
der, der ejer en grønlandsk Lampe, i Reglen et Stykke Spæk til denne. Ved Ka- 
ngerdluarssuk i Sukkertoppen Distrikt gaar man saa vidt, at Niser (Marsvin) 
fordeles ved fri Flensning, saa at Fangeren kun faar saa meget af Dyret, som han 
formaar at »redde« fra de øvrige. 

Indenfor Husstande, hvor to eller flere Familier bor sammen, betragtes de 
erhvervede Fødemidler i Almindelighed som Fælleseje og nydes i Forening; det 
samme gælder til Dels ogsaa de indkøbte Provisionssorter, idet Hovedreglen er, 
at alt hvad der koges heraf er fælles, hvorimod Brød, Penge о. |. betragtes som 
personlig Ejendom. 

4* 


OU 
bo 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Besogende, der indfinder sig i et Hus, hvor der spises kogt Mad, indbydes 1 
Reglen til at tage Del i Maaltidet, eller ogsaa tildeles der de Paagældende noget 
af Maden, selv om det kun er en Ubetydelighed. 

Denne Skik misbruges ofte, og de mere stræbsomme beklager sig over, at de 
er nodt til at give Driverter noget af, hvad de ofte med Livsfare erhverver, men 
ingen har Mod til at bryd2 med den gamle Skik og udsætte sig for Folkesnak. 

Saasnart en Fanger har bragt sin Fangst til Fjæren, overgives den til Kvinder- : 
nes videre Behandling, og disse forestaar, som foran bemerket, ogsaa Tilberednin- 
gen af Fodemidlerne, som enten koges eller spises raa, torres eller gemmes, indtil 
de er gaaet 1 Forraadnelse. 

Af Seler udnyttes alt undtagen Urinbleren og Endetarmen. Kodet koges eller 
torres og spises i sidste Tilfælde sammen med Spek, Nyren, Hjærnen og Leveren 
undertiden raa og Tarmene ofte i tørret Tilstand. Mavesækken fyldes med Blod, 
tørres og gemmes til Vinterforraad. Hovedet af større Sæler nydes ofte først, 
naar det er gaaet i Forraadnelse. | 

Kødet af Rensdyret anvendes paa lignende Maade, idet visse Dele, Hjærne, 
Marv, Tælle og Nyrer spises i raa Tilstand. Mavesækkens halvt opløste Indhold 
— ofte blandet med Spæk — betragtes af enkelte som en Delikatesse, men gamle 
Rensjægere foretrækker Marven og Hjærnen, og navnlig anses Tællen for langt 
mere delikat end nogetsomhelst andet grønlandsk Fødemiddel. Det eneste, 
som taaler Sammenligning hermed, er den saakaldte Mattak, d. e. Huden af Hva- 
ler, og af disse er igen Hvidfisken den, der foretrækkes frem for nogen anden. 
I Hvälfangstperioden maatte Kolonistyrelsen endog forbyde Afspækning af Mat- 
takken under Indbugseringen af Hvalerne, da tililende Grønlændere kastede sig 
over disse med en saadan Iver, at de udsatte sig for Kæntring, hvoraf Følgen var, 
at Bugseringen maatte standses. . : 

Fugle nydes i Almindelighed kun i kogt Tilstand, dog spises enkelte Dele raa, 
saaledes Tyktarmen af Ryper, umiddelbart efter at Dyret er skudt. 

Hunde, Harer og undertiden Ræve koges. 

Fisk anvendes i kogt eller tørret Tilstand undtagen Stenbiderne, som ofte 
spises Taa. | 

Krækkebær indsamles paa flere Steder om Efteraaret og nedsyltes sammen med 
Spæk, kogt Fiskelever eller gammelt Blod til Vinterforraad. I den allersydligste 
Del af Landet fremstilles ogsaa en Slags Vin af Krækkebær. 

Af Alger findes 5 spiselige Arter, men de anvendes sjældent uden for 
Trangstid. , 

Huslige Forhold og Husbygning. Tidligere boede samtlige Indvaanere 
paa en Plads ofte sammen i store Fælleshuse, men disse er nu efterhaanden afløste 
af smaa Huse, saaledes at hver Familie i Reglen har sin egen Bolig. Den ældste i _ 
Huset var Husherre. Han havde en vis Myndighed over sine Husfæller og var 
delvis ansvarlig for deres Færd, ligesom han repræsenterede Huset udadtil 
over for Administrationen, men dette Forhold er nu delvis ændret ved de nye 
Repartitionsregler, som stiller alle Erhververe lige. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT | 1 53 


For Hans Egedes Tid benyttedes udelukkende Spæk til Opvarmning af og 
Belysning i Husene, som i Reglen var beklædte med Skind indvendig, men den 
store Nedgang i Spækproduktionen har bevirket, at man nu anvender Kakkelovne 
i stort Omfang, men dog langtfra overalt. Væggene er enten nøgne eller dækkede 
med Træpanel. I Almindelighed bestaar Panelet af enkelte umalede og uhøvlede 
Brædder, som kun dækker en Del af Tørvemurene for at beskytte Husbeboerne 
mod direkte Berøring med de fugtige Tørvemure. De' mest velhavende har dog 
Huse med højt Tag og fuldt Panel indvendig, men om Husenes Indretning og de 
forskellige Hustyper henvises til Afsnittet »Bebyggelse«. 


FANGST OG FANGSTMETODER 
FANGSTDELING 


Sødyrfangst. Fangst af Sæler og andre Sødyr foregaar for største Delen i 
aabent Vand ved Hjælp af Kajakken. Ved Kajakfangsten benyttedes oprindelig 
de to Hovedredskaber, Harpunen og Blærepilen, af hvilke den første bruges 
ved Enkeltmandsfangst, medens den sidste, der nu er næsten helt forsvundet 
i Distriktet, anvendtes af Fangere, naar de i Fællesskab jagede Sæler, hvilket 
i Reglen skete paa Steder, hvor Vandet var uklart, og Farvandet grundet, saa 
at Sælerne havde Vanskelighed ved at orientere sig og dykke. 

Senere kom Riflen i Brug og benyttes nu afvekslende med Harpunen, der 
egner sig bedst til Fangst i urolig Sø, da det er vanskeligt at skyde sikkert fra 
en stærkt vippende Kajak, medens Riflen foretrækkes, naar Vandet er roligt, 
men den er i Virkeligheden et meget ufuldkomment Kajakvaaben og kan i Reglen 
ikke bruges uden i Forbindelse med Harpunen, som sikrer Fangeren det døde 
eller døende Dyr. Ved Fangst af magre Sæler, der, efter at være dræbt, straks 
synker til Bunds, kan man overhovedet kun bruge Harpunen. I de senere Aar 
er man særlig ved sydligere Kolonier gaaet over til Benyttelsen af Haglbøsser, 
der kræver mindre Skudsikkerhed, og da et Haglskud i Reglen ikke virker øje- 
blikkeligt dræbende, holder det saarede og ofte blindede Sødyr sig 1 Vandskorpen, 
indtil Fangeren kan sikre sig det ved et Harpunkast. Fangst med Harpun fore- 
gaar paa følgende Maade: 

Naar Fangeren er kommet Sælen eller Sodyret tilstrækkelig nær, tages Aaren 
i venstre Haand, og med den anden løftes Harpunen, der er anbragt paa højre 
Side af Kajakken med Spidsen bagud, drejes en halv Omgang og kastes ved Hjælp af 
Kastetræet mod Dyret. Fangelinen, der er fastgjort med den ene Ende til den paa 
Harpunen løstsiddende Harpunspids og med den anden til Fangeblæren, men 
iøvrigt opskudt paa Kajakstolen, løber ud samtidig hermed, og nu gælder det 
om, at Fangeren — forudsat Dyret er truffet — hurtigst muligt befrier sig for 
Blæren, som han derfor griber med højre Haand bag sig og kaster fri af Kajakken, 
da Dyret i modsat Fald kæntrer ham, naar Linen strammes. N aar Sødyret dukker 
op for at aande, saares det med Lænseren, og denne Manøvre gentages, indtil 
Dyret er dræbt. 


54 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Sæler fastgøres under Bugseringen paa venstre Side af Kajakken ved Hjælp 
af en Bugserrem, der er saaledes indrettet, at den kan løsnes fra Kajakken med 
et eneste Ryk, om det skulde blive nødvendigt, og for at lette Bugseringen puster 
Fangeren Luft ind i Sælen gennem Endetarmen og holder den yderligere oppe 
ved Hjælp af en oppustet Blære. 

Kajakfangsten er et besværligt, farefuldt og vanskeligt Erhverv, som Grøn- 
lænderen kun kan lære til Fuldkommenhed ved at opøves fra Barnsben. 

Til Søs drives Fangsten paa bestemte Fangstpladser, som Fangeren nøje 
kender, og hvor han ved, at Sælen med Forkærlighed søger sin Føde. For at finde 
dem tager han Pejlinger af Fjældene, og naar disse er skjult af Skyer eller Vejret 
er taaget, holder han sig hjemme, saafremt han ikke søger andet Erhverv. 

Holsteinsborgernes almindeligst brugte Fangstplads ligger SV. for Jakobs- 
skæret с. 12 km fra Kolonien med Pejling Præstefjældet—Kekertarmiut og Aug- 
pilagtorssuax—Kârusulik Øen, nordvest for Manitsorssuak; men det vilde fore 
for vidt at gøre Rede for dem alle. 

I Fjordene er Pejlinger eller Kendemærker paa Fjældene overflødige, det 
man her holder sig til visse Strog, Bredninger, Bugter, Fjordmundingen eller 
Fjordbunden о. |. 

Af andre Fangstmetoder ег: 

Aabenvands-Skydefangst almindelig i Distriktet og benyttes dels om 
Efteraaret, idet Fangerne skjuler sig bag Skydevolde ved de Sunde, som Sælerne 
flokkevis passerer, dels om Vinteren fra Iskant, ogsaa kaldet Iskantfangst. Naar 
Dyret er skudt, gaar Fangerne hurtigst muligt ud i Kajak for at sikre sig Byttet. 

Vaage-Fangst er ligeledes almindelig og foregaar paa lignende Maade, naar 
Sælerne søger op for at aande paa Steder, hvor Strømmen holder Isen aaben. 

Kagssimassut-Fangst benyttes om Vinteren og Foraaret, naar Sælen 
paa milde eller solvarme Dage kravler op paa Isen for at nyde det gode Vejr. 
Fangeren kryber da forsigtig Sælen saa nær, at han kan sende den et Skud, dækket 
bag et mellem to Pinde udspændt Sejl, som er fastgjort til en lille Slæde, der 
skydes fremad, og hvorpaa Riflen ligeledes er fastbundet. Paa lave, grundede 
Steder hænder det, at Isen falder tør ved Lavvande, saa at Sælen, der har søgt 
ovenpaa den, ikke kan undslippe. Ved Maligiak blev der N taget mange 
Sæler paa denne Maade. 

Aandehul-Fangst bruges ved Sarkardlit, tildels ved Sarkak, men ikke 
andre Steder i Distriktet. Fangsten bestaar i, at Fangerne lurer ved et af de Aande- 
huller, som Netsiderne holder aabne i Isen for at faa Luft. Naar Sælen puster, 
skydes den, og Fangerne maa da skyndsomst sikre sig Byttet ved at jage en Har- 
pun i Dyret. 

Isgarn-Fangst anvendes overalt, særlig dog ved Sarfånguak. Garnene er 
8—10 m lange af samme Form som de nordgronlandske og anbringes ligesom 
disse under Isen, men Fangerne har gennemsnitlig kun 2 à 3 Stk. hver, da de 
mangler Slædehunde, som er en Betingelse for, at Fangsten kan drives i større 
Omfang, og længere bortliggende Garnpladser udnyttes. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT : 55 


Ved Aabenvands-Garnfangst efter Atak om Efteraaret anbringes et 
stort Selgarn ud fra Land paa saadanne Steder, hvor Flokkene i Almindelighed 
passerer, men denne Fangstmetode anvendes kun af ganske enkelte Gronlendere. 

Fangstdeling. Kajakfangsten er i alleregentligste Forstand en Enkeltmands- 
fangst, men dog er Grønlænderne oftest to eller flere i Følge, og naar en af dem 
har harpuneret et Sodyr, iler de andre til for at sikre Byttet, som i saa Fald deles 
efter visse Vedtægter mellem Fangeren 9: den, der først saarer Dyret, og hans 
Medhjælpere i den Rækkefølge, hvor de lænser dette. Disse Vedtægter er i 
Hovedsagen ens over hele Distriktet, men der har dog i Tidens Lob udviklet sig 
visse lokale Særbestemmelser. 

Af Hvidfisk har Fangeren altid Ret til den Del af Kroppen, der ligger mel- 
_ lem Spidsen af Lufferne, naar disse lægges fladt langs Fiskens Sider, Halen, 
Halvdelen af Stjærten og den ene Luffe. Resten af Dyret deles efter Regler, der 
er lidt forskellige paa de enkelte Pladser. Ved Kolonistedet faar 1. Hjælper saa- 
ledes Halvdelen af Stykket fra Øret til nedenfor Lufferne samt den ene Luffe, 
2. Hjælper Hovedet, medens de øvrige Hjælpere deler Resten af Mellemstykket 
og den halve Stjært — et Hvalfangerudtryk, der betegner Halefinnen af Hvalerne. 

Ved Kerrortussok har 1. Hjælper kun Ret til en mindre Del af Mellemstykket, 
regnet fra Midten af Ryggen til under Luffen denne iberegnet, 2. Hjælper faar 
den øverste Del af Hovedet, 3. Hjælper Underkæben, og begge har sammen med 
de andre Hjælpere Ret til lige Deling af Mellemstykket о. s. fr. 

Ved Fangst af Klapmyds og Hvalros samt 1 Reglen Remmesælen tilkommer 
der Fangeren alt Spæk og Skind uden Undtagelse, medens 1. og 2. Hjælper deler 
Kødet af Baglufferne og 2 Ryghvirvler, de øvrige Hjælpere faar noget af Rib- 
benene, men Parteringen er iøvrigt lidt forskellig. 

I Sarfånguak Kommune følger man saaledes den Regel at give 1. Hjælper 
den ene Forluffe, 2. Hjælper den ene Bagluffe og Halen. 

Andre Sæler deles ikke. 

Det er ligeledes almindelig Skik at uddele lidt Kød og Spæk til alle Husene, 
navnlig paa de smaa Pladser, men er Fangsten i Øjeblikket god, nøjes man dog 
med Kød. Ved de fleste Steder faar Børnene paa Pladsen hver en Flensebid, 
et Stykke Hud med paasiddende Spæk udskaaret af Bugen. 

Landjagt. Rensdyr jages nu kun med Riffel, idet Grønlænderne strej- 
fer ind gennem Jagtterrainet. Undertiden bæres Kajakker og Konebaade over 
fra Sø til. So inde i Landet, dels for at lette Transporten af Kødet, dels for at af- 
søge den Del af Landet, der ligger Bredden nærmest. 

Ræven tages iFælder eller spores og skydes. Har den søgt Le i Rouser, jages 
den ud ved Hjælp af løse Skud ind mellem Stene. Undertiden skydes den i Maane- 
skin, naar den om Aftenen eller Natten søger Føde langs Stranden, eller ryges 
ud paa de Steder, hvor den har gravet sig Huler i Jorden. 

Fuglejagt. Fugle skydes i Almindelighed med Haglbøsse, Lomvien tages 
dog undertiden med Pil, men denne Fangstmetode gaar mere og mere af Brug. 
I Fjordene fanger man Maager og Tateratter ved Hjælp af en Snare (agdlorar- 


56 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


siut), hvormed man under gunstige Forhold kan tage mange. Fuglefjældene ud- 
nyttes kun i ringe Grad, fordi de i Almindelighed er saa vanskelig tilgængelige. 
Dog lader Grønlænderne sig undertiden hejse ned i Fuglefjældet fraoven for at 
pille Æg. N 

Fiskeri og Fiskemetoder. Laks fanges saa godt som udelukkende ved 
Elvene, i gamle Dage ved Hjælp af Lyster eller Krog, i Gærder eller Ruser af 
Hvalbarder, men nu til Dags mest i Gillenet, der stilles ud fra Landet uden for 
Elvmundingerne ofte i Form af en »Gaard«, der enten er aaben paa den ene Side 
eller saaledes indrettet, at denne kan lukkes ved et paa Bunden nedsænket Garn, 
naar et tilstrækkeligt Antal Fisk er samlet i »Gaarden«. Ofte spærres Elven enten 
med et Garn eller med et Stengærde, hvor Laksene søger over med Højvande, 
og naar Vandet er faldet tilstrækkeligt, tages de med en paa en lang Stok an-. 
bragt Krog. 

Havfiskeriet blev tidligere næsten udelukkende drevet som Linefiskeri. 

Torsken fiskes nu i Juni og Juli Maaned med Garn, der er c. 32 X 4m 
store og sænkes ned paa Bunden nær Fjæren. Senere, naar Angmagssatterne er 
trukket bort, spreder Stimerne sig og tages da med Langline og Haandsnore. 

Helleflynderfiskeriet drives med Langliner ved Hjælp af en Motorbaad, 
som slæber Dorry'erne, der har en 2 å 3 Mands Besætning hver, tilsøs og efter endt 
Fiskeri tilbage igen. Hver Fisker har 1 Reglen 12 Langliner à 25 Kroge, altsaa 
600 å 900 Kroge pr. Dorry. a drives ogsaa med Haandsnore 
enten fra Baad eller Kajak. 

Angmagssatter oses med Ketcher eller tages med store Vaad. 

Skællaks tages om Efteraaret ved Sarfånguak i store Gillenet. 

Alt andet Fiskeri efter Hajer, Rodfisk, Havkatte, Torsk, Uvak og 
Ulk sker med Haandsnore, sjældnere med grønlandsk Pilk, enten fra Kajak eller 
Baad og om Vinteren fra Isen. 


TEKNIK 


Redskaber til Fangst og Transport. Kajakken (gr. kajax) er en Enkelt- 
mandsbaad af Pindeværk med et Overtræk af afhaarede Klapmydse- eller Sort- 
sideskind, undtagelsesvis af Hvidfiskehuder, der paa Kajakhullet ner dækker 
hele Fartøjet, som drives frem ved Hjælp af en tobladet Aare. Kajakmanden 
sidder paa Bunden af Fartojet, saaledes at Halvdelen af Overkroppen rager 
frem af Kajakhullet, der er omgivet af en fremstaaende Kant, Kajakringen, 
-hvorom den nederste Del af Kajakpelsen strammes og fastsurres. Saaledes ud- 
rustet er den ovede Kajakroer i Stand til at klare sig i alt Slags Vejr, selv om 
Søen er saa høj, at den jævnlig bryder over ham. Frygter han for at kæntres 
af en Braadsø, lægger han sig undertiden paa Siden over mod denne og rejser 
sig paany, naar Søen har skyllet over ham, og sker det Uheld, at han kæntrer 
helt rundt med Hovedet nedad og Kajakbunden i Vejret, formaar dog den ovede 
Kajakroer at komme paa ret Kol igen ved Hjælp af Aaren. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT Е 57 


Kajakken er utvivlsomt Verdens mindste og eleganteste Fartoj, og det er 
en Nydelse at se en ovet Kajakmand boltre sig i hoj So, men den er ikke noget 
serlig hurtigroende Fartoj, idet Gennemsnitshastigheden i Reglen ikke overstiger 
7.5—9.5 km i Timen ved jævn Roning over længere Strækninger. 

Det vil fremgaa af nedenstaaende Liste, der viser Gennemsnitsmaalene for 5 
Kajakker ved de større Bopladser i Distriktet, at Kajakkerne i Størrelse og Form 
afviger saa lidt fra hinanden indbyrdes, at man ikke kan tale om forskellige Typer. 

Kajaklængden er gennemsnitlig 521 cm, størst ved Sarfånguak (530 cm), 
mindst ved Kerrortussok (513 cm). Forskellen er altsaa 17 cm. 

Bredden (foran Kajakhullet) er i Gennemsnit 52 cm og varierer kun 2 cm. 

Dybden 5: Afstanden mellem Kajakkens Bund og Dæk, forrest og bagest 
i Kajakhullet, henholdsvis 26 og 18 cm og tilnærmelsesvis ens overalt. 

Kajakspidsens Længde maalt fra et Punkt lodret over det Sted, hvor Kølen 
begynder at bøje opad, til Fartøjets yderste Spids er 88 cm, с. 8—9 cm kortere 
ved Kerrortussok end ved de andre Steder. 

Bagstævnens Længde 54 cm, længst ved Sarfånguak 61, kortest ved Kerror- 
tussok 50 cm. 

Stævnenes Højde over Kolen 54 og 28 cm, henholdsvis for For- og Agter- 
stævnen og lidet varierende. 

' Til Sammenligning anføres 1 hosstaaende Liste Maalene paa en ostgronlandsk 
Kajak. | 


Kajakkernes 
Læng-| Bred- „re Heide Ur Forstavnens | Bagstavnens 
| de de forrest | bagest 

"i Kajakhullet | Længde| Hojde | Længde| Hojde 
cm cm cm cm cm cm cm em 
Eiolsteinsbore...... lies... 5250 110,58) u RED GE |. 18 179077 10401709524 ЭВ 
То ss or . mais || 518 51 25 18 81 38 50 28 
SARA AE ran ne. 530 51 26 18 90 36 61 28 
Re nee.) DLO 52 25 18 89 35 52 29 
Gennemsnit....... Isa, 50 EDG ite BRS SÆR a BSN RSS 
Osteronland ..............|| 585 48 20 а 125 1 105 16 


Ved Kerrortussox anvendes saaledes en kortere Kajak med korte Stævne, 
medens Sarfånguakerne har længere Kajakker med tilsvarende lange Stævne. 

Kajakstolen (gr. asatdlut) bestaar af et hjulformet, sammenbøjet Stykke 
Ben, med Fletværk af Kobberemme og fastgjort til 3 Ben, der hviler paa Kajak- 
dækket. Fangeremmen ligger opskudt paa Stolen. 

Kajakaaren (pautit) har en Længde af c. 2 m. Da Haandlommen mellem 
Aarebladene kun er 12—16 cm, maa Kajakmanden ved hvert Aaretag gribe ned 
om Åarebladet, stadig skiftende Hænderne. Aaren er ret klodset og har ikke 
den slanke Form med jævnere Overgang mellem Blad og Lom, som anvendes 
sydligere. Den yderste Del af Bladet har Benbeslag langs Kanten og for Enden. 


" HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


ou 
{© 


Kajakror (aküt), et fladt Stykke Tre, fastbundet under Kajakkens Bag- 
stavn, forneden bueformig afrundet, undertiden gennemhullet. Kendtes tidligere, 
men gik af Brug og er senere paany indført. Det bruges dog ret sjældent i Distriktet. 

Til Kajakbetræk benyttes Atak- eller Klapmydseskind med paasiddende 
Hinde (erisär), Farven ег derfor mørk. 

Skjulsejl (tålutak) af hvidt Shirting, udspændt mellem to Træpinde og 
anbragt paa Kajakkens forreste Del som Camouflage, kendes, men bruges ret 
sjældent i Distriktet. 

Bøssepose af Vandskind anbringes paa Kajakkens forreste Del med Aab- 
ningen bagud. Forenden fastbindes til forreste Tværrem paa Kajakken, bagtil 
hviler Posen paa en lille trebenet Stol. 

Kajakredskaberne ere: Dupharpunen (wndk) har et godt 2 m langt 
Træskaft, bagtil ofte forsynet med en rund Benknop, fortil med en svær cirkel- 
rund Benplade, hvis forreste flade Del har en fremstaaende Tap, der griber ind 
i et tilsvarende Hul paa en lang Benspids, i Reglen af Hvalrostand (igimak), 
paa hvis forreste, tilspidsede Del Harpunspidsen anbringes. Østgrønlænderne 
anbringer 1 Modsetning hertil Tappen paa igimax’en, medens Benpladen er for- 
synet med et modsvarende Hul. Ved Hjælp af Kobberemme fastholdes zg7mar'en 
til Harpunskaftet i Forlængelse af hinanden, men saaledes, at Forbindelsen mel- 
lem dem let »knækker« over, da Harpunskaftet i modsat Fald vilde brækkes itu, 
naar der er sat fast 1 et Sødyr. 

Medens igimak’en i sydligere Egne bestaar af et enkelt Stykke Ben, til- 
tagende i Bredde bagud, bruger man ved Holsteinsborg i Almindelighed en »For- 
stærkning« bagtil, nittet til den forreste Del ved Hjælp af en Tap. 

Vingeharpunen (ernangnak) er lidt kortere end den forrige og bagtil for- 
synet med to flade, aflange Benstykker, Vingerne, fastgjort til den nederste Del 
af Harpunskaftet og svarende til Knoppen paa Dupharpunen, men iøvrigt ind- 
rettet ligesom denne. Kun faa Fangere benytter Vingeharpun. 

Lænser (anguvigak) adskiller sig kun fra Dupharpunen deri, at der i den 
forreste Del af igimak’en er indfalset en Jernspids, og at Skaftet er kortere og 
uden Benknop bagtil. 

Harpunspidsen (tükar), der er fremstillet af Ben med Jernod og 8—10 
cm. lang, har en Modhage påa hver Side og er bagtil skraat afskaaret og for- 
synet med et Hul, hvori Spidsen af zgømak”en sættes fast. Harpunen er paa 
Midten gennemboret af to Huller til Fastgørelse af Fangelinen eller ogsaa er 
denne indfalset paa den ene Side af Harpunspidsen, der i begge Tilfælde vender 
sig paa tværs i Saaret efter Harpuneringen. 

Kastetræet (norssax) (с. 45—50 cm langt) er paa den ene Side fladt med 
Rille til Leje for Harpunskaftet, Indskæring paa Siderne til Støtte for Fingrene, 
paa Midten Huller til de paa Harpun og Lænser anbragte Benspidser og ofte 
forsynet med smukt Benbeslag. 

Kikragussak, en kegleformet Harpunspids af Ben med Jernod, men uden 
Modhager og bagtil lige afskaaret med udboret Hul til igimak’en. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT i 59 


Naar der er sat fast 1 en Sel, og Harpunen frigjort, anbringes kikiagussak’en 
paa igimar’en og fastbindes nedenfor denne med en i kikiagüssak’en fastgjort en- 
kelt eller dobbelt Kobberem eller ved Hjælp af en Benspids. Redskabet gor da 
Nytte som Lænser. 

Fuglepilen (wugfit) bestaar af et с. 1.25 m langt Træskaft, fortil forsynet 
med et с. 30 cm langt smækkert Pilejern. Midt paa Skaftet er indfalset 3, sjæld- 
nere 4, Benstykker med Spidsen fremad og forsynet med Modhager til Fasthol- 
delse af Fuglen, hvis Pilejernet ikke træffer denne. Pilen udslynges ved Hjælp 
af et almindeligt Kastetræ af samme Slags, som benyttes til Harpunen, eller med 
et af særegen gammeldags Form, der bagtil i Rillen er forsynet med en fremad- 
vendt Bentap, som under Kastet støder mod en paa Enden af Skaftet anbragt 
udhulet Knap. I Fjordene regnes den ikke som hørende til den egentlige Fanger- 
udrustning og fremstilles ofte først, naar der er Brug for den. i 

Blæren (avatar) er en afflaaet og afhaaret Netside- eller Blaasidehud, der 
i Holsteinsborg Distrikt gives en stærkt buet Form. Et gaffelformet Stykke Ben, 
hvis Spidser er indsyede i Blæren, skydes ind under Kajakremmen bag Fangeren 
og fastholder saaledes Blæren til Kajakken. 

Mamerak (sydligere mamagok) er en almindelig Harpun uden Fangeblære, 
kun med en kort Rem, der fastholder Harpunspidsen til Midten af Harpunskaftet, 
som altsaa erstatter Blæren. Redskabet bruges kun af Drenge og gamle Mænd 
og er ikke almindeligt. 

Blærepil {agdligak) med en lille fastsiddende Blere paa Skaftet er nu 
næsten helt forsvundet, men anvendtes tidligere meget ved Fællesfangst. 

Kajarmiok. Skaft med paasiddende lang Kniv til at give Sælen Naades- 
stødet med. Spidsen beskyttes med et løstsiddende Træhylster. 

Bugserremme (kalutit) af Kobberemme har Тетз af Ben, der anbringes 
dels i Sælens Snude eller Øje, dels paa Bugen og er forsynet med Bentappe, der 
under Bugseringen skydes ind under Tværremmen paa Kajakken. 

Rifler og Haglbøsser bruges begge, i de senere Aar mest Bagladevaaben. 
Tidligere opbevaredes Riflen inde i Kajakken, men da dette gav Anledning til 
mange Ulykker, blev Bøsseposen paabudt anvendt. 

Isskraber (sermiaut) af Hvalrostand eller Horn, c. 30—40 cm lang og buet 
som en Krumkniv med Indsnit i Spidsen til Løsning af Knuder. 

Kajakmandens Udrustning er: Helpels (twvilk), sammensnøres om An- 
sigtet og Haandleddene. Den fremstilles af Vandskind eller Blodskind og har 
ofte en Krans af Benperler, hvorved den holdes oppe. Længden er lidt forskellig, 
men Pelsen naar i Almindelighed til midt paa Laarene. 

Halvpels (akuilisak) af Vandskind, surres forneden ligesom Helpelsen om 
Kajakringen, men naar kun op under Armene. Fastholdes med Remme over 
Skuldrene. 

Kajakvanter (ärkatıt) af Blodskind, Form som almindelige totommel Vanter 
med ombøjet Kant foroven for at hindre Vandet i at løbe ned i Ærmet. 


60 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Pelsovertrek (kakorssorkut) af hvidt Shirting, ganske kort Kledningsstykke, 
der kun dækker Overkroppen og Overarmen. Tjener som Camouflage i isfyldt 
Farvand. 

Fiskeredskaber. Pilk (püngarssütit) nordgronlandsk Form af Vægsten. og 
Ben med to Kroge paa den konvekse Side, kendes, men er ikke mine 

Rodfiskekrog, almindelig Form med Synk og to Kroge. 

Almindelig Fiskesnore af Bindegarn med Krog og Synk af Jern, Sten 
ell. lign. nogle Tommer over Krogen. 

Nigsik, 4—5 т lang Træskaft med paasiddende Jernkrog, anvendes ved. 
Laksefiskeriet. 

Torskegarn, almindeligt Gillenet (dansk Fabrikat). 

Laksegarn, Gillenet (fremstilles 1 Reglen i Grønland). 

Langliner til Torsk og Helleflynder, almindelig Form. 

Angmagssatose almindelig Ketser af Posefacon og med langt Træskaft. 

Angmagssatgarn, almindeligt Vaad (dansk). ? 

Endvidere: Sælhundegarn, Aabenvandsgarn, almindeligt Gillenet. 

Isgarn til Smaasæler (nordgrønlandsk Konstruktion). 

Fuglesnare. (agdlorarsiut) et gammelt Redskab til Fangst af Fugle 1 Ang- 
magssattiden, bestaaende af en Stok, der ved et Synk holdes lodret i Vandet. En 
Fisk er fastbunden til Stokken forneder, og omkring denne er der i Højde med 
Vandoverfladen fastgjort 3 å 4 Løkker af Hvalbarder, der eo de Fugle, som 
dykker efter Lokkemaden. Bruges kun i Fjordene. 

Samfeerdselsmidler m. m. Foruden Kajakker benyttes: 

Konebaad, mest 20 Skinds Baade, с. 10 т lang, 1.65 m bred, 0.66 m dyb. 

Kolbaade, mest dansk Fabrikat, smaa. 

Umiaussat, fladbundet Pram (bygges i Grønland). 

Dorry til Helleflynderfiskeri, kort, fladbundet Fartoj (dansk). 

Slede, almindelig nordgronlandsk Facon. 

Skindtelt (twpex) af gamle Konebaadsskind udvendig, Klapmydse eller : 
Sortsideskind indvendig, men ofte nojes man med det udvendige Lag. 

Dansk Telt, 4 à 5 Dugs af Stout, forarbejdet i Landet. 

Beklædningsgenstande. Mandsdragten bestaar af: 

Uldtroje, Skjorte, islandsk Trøje, Underbenklæder (Stouts-), Benklæder 
(dansk Klæde), Strømper (undertiden), Hue (ofte kun en Skygge, der fastholdes. 
med en Snor omkring Nakken) samt Anorak (dnorår) о: en Bluse af Bom- 
uldstoj med Hætte. Som Fodtøj benyttes udelukkende de saakaldte Kamik- 
ker (kangmit), det eneste der er tilbage af den oprindelige, nationale Dragt. 

Kamikkerne er af tilberedte Sælskind, det yderste Lag afhaaret, Strom- 
perne af Kledeskind med Haarene indad. I Saalen mellem Yderkamikken og . 
Kamikstrompen lægges Straa. Dette Fodtøj, der naar til midt paa Læggen, maa 
daglig torres, gnides og behandles. 

Om Vinteren er Dragten lidt anderledes, idet næsten alle benytter Pels af 
Hunde-, Renskind eller Fuglehamme, og adskillige er i Besiddelse af Sælskinds- 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT | 61 


benklæder. Pelsen har samme Form som en Sweaters, men er forsynet med Hætte 
til at trække over Hovedet samt med. Overtræk af Bomuldstøj. 

Kvindedragten bestaar af: 

Uldtrøje, Chemise af Lærred, Anorak som Mandfolkenes, men kortere med 
mindre Hætte og Bræmme forneden ofte af Silkebaand, Underbenklæder (Stouts-), 
Benklæder af Sælskind med Broderi i Bræmme foran, eller af Renskind og da 
paa tværs foran, Strømper (sjældent) og Kamikker. Som Smykke et Skulder- 
stykke af Perler. Benklæderne har Haarene udad og naar kun fra lidt nedenfor 
Hofteskaalen til lidt over Knæene. 

Kamikkerne naar op over Knæene, saaledes at de dækker Benklædernes 
nederste Kant. Yderkamikken er stærk farvet; grøn, rød eller blaa med fint Skind- 
broderi paa Forsiden, undertiden hvid med broderet Shirtingsovertræk. 

Om Vinteren bruger Kvinderne en Pels af Fuglehamme med Bræmme af 
Hundeskind omkring Haandleddene og Halsen og overtrukket med Bomuldstøj. 

Børnene er ofte op til en Alder af 5—6 Aar klædt 1 en ejendommelig Blan- 
ding af dansk og grønlandsk Dragt. 

Amaut er en Pels, hvis Ryg danner en Pose, hvori Spædbørn anbringes. 
Her sidder Barnet lunt og velbeskyttet paa Moderens eller Barnepigens Ryg 
uden at hindre de paagældende i at passe deres huslige Syssel. 

Den originale kvindelige Haarfrisure har Form som en Top, ombundet med 
forskelligtfarvede Baand, for en gift Kvinde: blaat, ung Pige: rødt, Enke: sort, 
i den tidligere herrnhutiske Menighed: hvidt, ugift Kvinde med Barn: grønt. 

Denne Frisure gaar dog mere og mere af Brug og erstattes med Fletninger, 
som bæres opbundet og dækket af et Hovedtørklæde. 

Tilvirkningen af Redskaber og Klæder. Reglen er, at hver Fanger for- 
arbejder sin egen Kajak, Konebaad, forsaavidt han ejer en saadan, og de grøn- 
landske Fangstredskaber. Dog findes hist og her enkelte Fangere, som giver sig 
af med at bygge Kajakker for andre, og Kommuneraadene udgiver aarlig Smaa- 
beløb til Forarbejdelse af disse Fartøjer til Brug for faderløse Drenge. 

Den Stolthed, Fangerne i gamle Dage satte i at eje et smukt Kajakudstyr, 
synes nu efterhaanden at tabe sig. Vel finder man paa de Pladser, hvis Erhververe 
for største Delen ernærer sig ved Sælfangst, endnu pynteligt forarbejdede Fangst- 
redskaber, men andre Steder er Fremstillingen rent haandværksmæssig og ofte 
sjudsket. 

Dette vidner ikke alene om en svigtende Interesse for de gamle Traditioner, 
men det gaar ogsaa ud over Sælfangsten. 
= Disse tilsyneladende saa simple Redskaber er nemlig Resultatet af Gene- 
rationers Erfaring, og skal de kunne gøre Fyldest, maa de ikke alene fremstilles 
nøjagtig i den Form, som Erfaringen viser er den bedste, men ogsaa saa at sige 
afpasses efter den enkelte Fangers individuelle Evner og Krav, og for at opnaa 
dette er de færdige Redskaber jævnlig Genstand for tilsyneladende ganske ube- 
tydelige Forandringer, som dog alle hviler paa Overleveringer og Erfaringer, 
indtil Resultatet — et i alle Henseender fuldkomment Redskab — er naaet. 


62 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Redskaber og Brugsgenstande er ikke ornamenterede; dog har Isskraberen 
undertiden et udskaaret Relief af Sæl eller Hvidfisk 1 ophøjet Arbejde og Kajak- 
aaren samt Kastetræet et smukt Beslag af Ben. 

Kvindernes Benklæder og Kamikker er derimod forsynet med fintmonstret 
Broderi, der kan minde om Perlestikkerarbejder. Det bestaar af ganske smaa 
firkantede Skindstumper, der uden Tegning eller Forbillede fastsyes paa et Under- 
lag saaledes, at de danner farvefine, smukke Mønstre. 

Husflidsgenstande tilvirkes saa godt som slet ikke 1 Distriktet, fraregnet 
enkelte Kajakmodeller og Ederfugleskindstæpperne. 

Skindberedning. I et Land, hvis Befolkning gennem Aarhundreder ude- 
lukkende har benyttet Dyreskind eller Fuglehamme til Klæder, Boliger, Far- 
tøjer og delvis til Fangstredskaber, har Skindberedningen ganske naturlig spillet. 
en betydelig Rolle, og den har da ogsaa ved ganske simple Midler naaet en Ud- 
vikling, der paa mange Maader staar paa Højde med den moderne Garvning. 
Al Skindberedning paahviler Kvinderne, som kun har haft faa tekniske Midler 
til deres Raadighed, nemlig Urin, Blod og Tran, foruden Afkog af forskellige 
Planter til Farvning. Nu udsendes der Farvespaan og Allun til Brug ved Skind- 
beredningen, men denne er iøvrigt ikke undergaaet nogen væsentlig Forandring 
i Tidens Løb. 

Kajak- og Baadeskind tilvirkes paa to forskellige Maader, enten som 
erisåk, 1 hvilket Tilfælde den udvendige Hinde bibeholdes, og Skindet bliver 
mørkt og meget holdbart, eller som wnex, hvorved Skindet antager-en lys Farve, 
idet Hinden fjærnes. Fremgangsmaaden er følgende: 

De Sortside-, Blaaside- eller Klapmydseskind, der ønskes fremstillet. 
som erisät, afspækkes, skrabes paa Kodsiden og lægges 1 Urin, indtil Haarene 
uden Vanskelighed lader sig fjærne, hvorefter Skindene tages op, indgnides med 
Aske og afhaares ved Hjælp af en Kniv, skylles og tørres uden Spiling. Naar de 
skal tages 1 Brug, gennemgaar de en ny Proces med Vaskning, Gnidning, Af- 
skylning og Strækning og er derefter klar til at sys paa Kajak eller Konebaad. 
Hertil bruges Senetraad af Hvidfisk, Sel eller Rensdyr. _ , 

Ved Skindenes Behandling som wnerit anbringer man dem i en fugtig Pose 
eller under en Græstørv ell. lign. indtil det første Stadium af Forraadnelse ind- 
træder, hvorved Haar og Hinde uden Vanskelighed kan rives af. Skindene er 
langtfra saa holdbare som erisät, og Fremgangsmaaden anvendes nu kun i Juliane- 
haab Distriktet, hvor Fangsten 1 Klapmydsetiden giver saa stort et Udbytte 
paa en Gang, at Kvinderne ikke kan overkomme at behandle Skindene som erisât. 
De indgnides i Modsætning til de sidst nævnte under Brugen med Spæk. 

Tidligere, da Fangsten gav større Udbytte, anvendte man ogsaa unerit ved 
enkelte af de andre Kolonier, men da de er mindre holdbare og kræver hyppigere 
Fornyelse, omgaas man nu varsommere med Skindene, hvis forskelligartede Be- 
handling og Anvendelse saaledes ikke bunder i nogen Stammeforskel mellem 
Befolkningen ved Julianehaab og de andre sydgrønlandske Kolonier, men skyldes 
rent praktiske Grunde. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT i 63 


Vandskind, der bruges til Kamikker og Pelse, tilvirkes paa lignende Maade 
som erisät, men Behandlingsmaaden er lidt omstændeligere, navnlig derved at 
de sæbevaskes paa Indersiden. 

Blodskind anvendes særlig til Kåjakvanter og er uigennemtrængelig for 
Saltvand. Skind afhaares paa lignende Maade som erisåt, men indgnides derefter 
med Blod paa Kødsiden, hvorefter de henligger et Par Dage sammenrullet 
inden Tørringen. | 

Haarskind 9: Kledeskind til Kamikstromper, Benklæder o. 1. afspækkes, 
skrabes, dyppes i Urin og spiles. For Brugen blodes de paa Indersiden, skrabes, 
vaskes med Sæbe og gnides for at blive bløde. 

Farveskind fremstilles bedst af brugte Skind, der anbringes saa længe i 
Urinballen, at Hinden kan rives af, hvorefter de vaskes og farves ved nogle 
Gange at dyppes i Vand, hvori Farvestoffet er opløst. Som saadant benyttedes 
tidligere Afkog af Planter, men nu bruges næsten udelukkende Farvespaan, ogsaa 
undertiden almindelig Oliefarve, som paasmores Skindet. 

Hajskind kan præpareres paa lignende Maade, idet de skarpe Pigge paa 
Oversiden fjærnes ved at Skindet behandles som “ner, men større Udbredelse 
har de endnu ikke faaet. 

For at man kan danne sig et Skøn over Anvendelsen af grønlandske Fangst- 
redskaber henvises til hosstaaende Fortegnelse herover, anført kommunevis, 
ubetrukne Kajakstel er ikke iberegnet. 


Fortegnelse over Antallet af de vigtigste grønlandske Fangst- 
redskaber i de forskellige Kommuneri Aaret 1918. 


en |Kajak-| pere aren | Lan-| Fuglepil | Kikia-| Ma- 

ker Dup | Vinge | Ser |сашше| ny |güssak| merak 
Holsteinsborg...... | 42 | 27 27 1 42 Be ? 20 0 
Kerrortussox...... | 40 28 28 1 31 A ne 28 0 
Sarfänguar........ | 67 25 28 1 33 1 6 16 11 
Те ns os ios: | 29 20 19 2 22 0 27 14 if 
Ber a a) WO. | 102 05% 28 Sn RE 


‘ 


Rævefælder fremstilles af Sten i Form af еп с. 1.5 m lang Gang, der ег 
saa høj og bred, at Dyrene med Lethed kan passere ind i den, men vanskelig 
vende sig derinde. Man har 3 Former, den oprindelige har Falddor bestaaende 
af en flad Sten, der lukker for Indgangen, naar Lokkemaden inde i Fælden be- 
røres. Ræven fanges saaledes levende. Adskillige Grønlændere benytter dog Fælder 
af nyere Konstruktion, der er saaledes indrettet, at Overdelen, naar Mekanismen 
udløses, styrter ned og dræber Ræven. Af denne Fælde har man to Former, som 
dog ikke adskiller sig væsentlig fra hinanden. 


64 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


DANSKE ERHVERV 


Hvalfangst. Ved Kolonisationens Begyndelse blev der med europæiske Fangst- 
redskaber og til Dels ved Hjælp af europæisk Mandskab i Holsteinsborg Distriktet 
drevet Hvalfangst, der i en Aarrække havde næsten lige saa stor Betydning for 
Handelen som Sælfangsten i hele den øvrige Del af Landsdelen. Fangsten gjaldt 
Rethvalen eller Nordhvalen, der fra nordligere Egne indfandt sig udenfor Kysten i 
November Maaned ogforblev i Distriktetindtil Aprildet følgende Aar. Medens Fang- 
sten til en Begyndelse blev drevet ved Hjælp af europæisk Mandskab med enkelte 
Grønlændere som Sluproere, gik man efterhaanden over til udelukkende at benytte 
de Indfødte ved selve Fangsten, dog under Ledelse af danske Hvalfanger- 
assistenter eller Hvalfangerkommandører, undertiden med enkelte europæiske 
Søfolk som Harpunerere samt en Del Haandværkere til Vedligeholdelse. af 
Materiellet. 

Nipisat, der blev anlagt 1 Hans Egedes Tid som Koloni og Fort (зе В. 91), 
havde fra gammel Tid Hævd som det bedste Hvalfangersted. Mange Aar efter dets 
Odelæggelse oprettedes her et lille Anlæg, men da de lokale Betingelser var 
bedre ved Kerrortussok, flyttedes Husene ved Nipisat hertil i Aaret 1782, hvor- 
efter der blev drevet Fangst saavel herfra som fra Kolonistedet og en Tid lang 
fra Ümänärssugssuar. 

I 1781—1792 bjergedes gennemsnitlig 7 Hvaler aarlig, og i den følgende Tid 
var Fangsten endnu større, men tabte sig derpaa lidt efter lidt særlig efter 1827, 
og detvarøjensynligt, at Bestanden af Hvalerikke i Længden kunde taale den stærke 
Efterstræbelse, disse var Genstand for. Endnu i Treaaret 1849—51 fik man dog 
6 Hvaler, 1 1867—71 1 à 2 aarlig, og 1 1872 1 Hval, men siden da har Fangsten 
intet Udbytte givet, uagtet der til efter 1900 brandvagtedes hvert Aar. | 

Den bedste Fangsttid regnedes at ligge mellem с. 27. Januar og 6. Marts. 
En Hval af Gennemsnitsstorrelse leverede 120—150 Tdr. Spæk og c. 600—700 
Barder, der havde en Længde af fra 1—6,5 m. 

Havebrug. Trods Koloniens nordlige Beliggenhed driver de Danske ved Hol- 

steinsborg lidt Havedyrkning og opnaar ved en omhyggelig Behandling af Jorden 
ret gode Resultatet, delsi Mistbænk, dels ved Udplantning i Friland. Hvide Roer, 
Radiser, Spinat og Salat, der er de mest taknemmelige Planter, lykkes næsten hvert 
Даг, og selv om de ikke opnaar tilnærmelsesvis samme Størrelse som i Danmark, er 
de ofte af en langt bedre Kvalitet. Det samme gælder til Dels Karse og Grønkaal, 
hvorimod Gulerødder, Rabarber og Persille kun giver ringe Resultat, og Kartofler 
kan slet ikke trives. 

Nogen større Betydning har Havedyrkningen dog ikke, og hvad, der avles, 
kan kun betragtes som en behagelig Afveksling fra de stadige Kød- og navnlig 
Fiskespiser, der hører til. Hverdagskosten i Grønland. i 

Hertil kommer, at man nu til Dags kan faa rigeligt med Grøntsager fra Dan- 
mark, takket være den hurtige Dampskibsforbindelse. 


Pi. XCVI HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Fig. 5. Kolonien Holsteinsborg. John Moller fot. 


Fig. 6. Gronlenderbyen ved Kolonien Holsteinsborg med Præstefjældet i Bag- 
grunden. О. Bendixen fot. 4. 1?/, 1918. 


Pr. ХО HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Fig. 7. Fjældsøer Øst for Kolonien Holsteinsborg (Hele 5. Sø og en Del af 4. Sø). 
Th. N. Krabbe fot. d. %/, 1906. 


es 


Fig. 8. Udstedet Kerrortussox, ved Avssakütak. 
О. Bendixen fot. 15/, 1918. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT NOT 


HANDEL, BESEJLING OG ADMINISTRATION 


Handel. Indhandling af Produkter og Udhandling af Varer foregaar for 
Tiden ved Kolonistedet, de 3 Udsteder Kerrortussox, Sarfänguak og Itivdlek samt 
ved Bopladsen Isortox, hvor en af Fangerne i Vintertiden forestaar Omsætningen 
af de faa Handelsvarer, hvormed Stedet er forsynet. Den daglige Handelstid er 
2 Timer ved Kolonien og fra Kl. 6 Morgen til 6 Aften ved Udstederne i Sommer- 
tiden samt hele den lyse Tid af Dagen om Vinteren. 

Produktionen er omtalt foran; det samme gælder tildels Udhandlingen, der 
1 1918 beløb sig til 36678 Kr. fordelt paa følgende Varer: Proviantsorter 10469 Kr., 
Skyderekvisitter 1626 Kr., Urtekram 10528 Kr., Manufakturvarer 5895 Kr., 
Isenkram og Værktøj 797 Kr., Tobakker 3063 Kr., Trævarer 898 Kr., Rebslager- 
varer 739 Kr., andre Varer 2663 Kr. ; 

Besejling. Udstedernes Besejling foregaar i Almindelighed i Tiden fra Mid- 
ten af April til Slutningen af September ved Hjælp af Koloniens 3 Transportfar- 
tøjer, Storbaadene Hajen og Laksen samt Sluppen Mallemukken, der rummer 
henholdsvis 60, 44 og 14 Tdr. I 1917 blev der foretaget 17 Togter, herunder Besej- 
lingen af Laksepladserne iberegnet. 

Koloniens Besejling sker normalt med S/S Hans Egede, 1. Rejse, og et af Sejl- 
skibene ligeledes paa 1. Rejse. Endvidere har et af Handelens Dampskibe, i Reg- 
len S/S Godthaab som »Fiskeskib« anløbet Kolonien, hvorved man forstaar den 
sene Efteraarsbesejling for at hjemhente Fiskeriprodukter fra Sommerhalvaaret, 
ligesom et Skib har bragt Kul til Stedet fra Kulbruddet ved Kaersuarssuk i 
Nordgrønland. I 1913—17 beløb Udsendingen sig til 260 Tons pr. Aar. 

Holsteinsborg regnes for let besejlelig, da Landet med:klart Vejr er meget 
kendeligt. 

2 Sejlløb fører ind til Kolonien, nemlig Sydløbet, der gaar indenom Jakobs- 
skæret ud for Amerdlox Fjorden og den Øgruppe, der omgiver den hoje Kekertar- 
miut, indtil man har Reden aaben mod Øst, og Nordløbet, som Nord om desydligste 
Kagssit og Skæret Karajalinguak fører 1 en Bue til Kexertarmiut, men Løbet er 
saa skærfyldt, at det ikke bør benyttes. 

Administration. Kommuner. Distriktet er i kommunal Henseende delt 
i 4 selvstændige Kommuner, nemlig Holsteinsborg med Bopladsen Isortok, Kerror- 
tussok med Ауззакафак, hvor Handelens Bygninger er opført, Sarfånguak med 
Sarkardlit (Akuliarusex) og Ikerasärssuk samt Itivdlek med Sarkax. 

Landsraadskredse. Af Kommunerne hører de 3 førstnævnte til 11. Lands- 
raadskreds med Valgsted i Holsteinsborg, Itivdleks Kommune til 10. Landsraads- 
kreds, Valgsted: Kangåmiut i Sukkertoppen Distrikt. 

Retsvæsen. I kriminalretslig Henseende er samtlige i Distriktet boende 
Indfødte underlagt den blandede Domstol 1 Holsteinsborg Retsdistrikt, i 
privatretslig de paagældende Kommuneraad. 

Sparekassen. I Holsteinsborgs Afdeling af Sydgrønlands Sparekasse hen- 
stod den 1. Januar 1918 et Beløb af 4581 Kr. 06 Øre, fordelt paa 57 Konti. Ind- 


Dansk Grønland. II, 5 


66 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


skudene beløb sig til 898 Kr. 51 Øre, og der hævedes 2229 Kr. 57 Øre, medens 
Renterne blev tilskrevne med 175 Kr. 30 Øre. 

Handelen forestaas af en Kolonibestyrer, 1 Assistent og 3 Udliggere samt 
en Grønlænder, der leder Omsætningen ved Isortok i Vintertiden. 

Handelens Bygninger, der omtales nærmere under »Bopladser i Horne 
borg Distrikt« var den 1. April 1918 bogført til en Værdi af 17400 Kr. 

Af Fartojer har Kolonien, foruden Transportbaadene »Hajen«, »Laksen« og 
»Malemukken«, 3 Lossepramme, 3 Hvalslupper, 1 Rejsefartøj, 6 Slupper og 2 Mo- 
torbaade, der anvendes ved Fiskerierne, samt Handelens gamle Sejlskib »Peru«, 
der benyttes som Kulhulk. Samtlige Fartøjer har en bogført Værdi af 12260 Kr. 

" Inventarierne m. m. har en bogført Værdi af 3091 Kr. 

Driftsomkostningerne i 1918 beløb sig til ialt 7256 Kr. 

Heraf medgik: Materialier og Varer til Vedligeholdelse af Bygninger, aies 
Inventarier m. m. 3739 Kr., Løn til Lejede ved almindeligt Arbejde 1826 Kr., 
Kajakposter 172 Kr., Festtraktement 260 Kr., Brændsel 994 Kr., Tranbrænding 
95 Kr., samt andre Udgifter 170 Kr. | 

Kirke og Skolevæsenet. I gejstlig Henseende udgør Handelsdistrikterne 
Holsteinsborg og Sukkertoppen i Forening ét Præstegæld, der benævnes Sukker- 
toppen-Holsteinsborg Præstegæld under Ledelse af Forstepræsten ved 
Holsteinsborg. 

Der findes 1 Kirke (ved Kolonistedet) og 4 Kapeller (ved Kerrortussok, 
Sarfänguak, Sarkardlit og Itivdler) samt 3 selvstændige Skoler (ved Kolonien, 
Kerrortussok og Sarfanguak). 

Kateketerne besorger de kirkelige Forretninger — undtagen Vielse, Alter- 
gang og Konfirmation — og underviser Skolebornene. De uddannes enten paa 
Seminariet 1 Godthaab, eller gennemgaar et 2 aarigt Kursus _paa en Kateketskole, 
hvoraf der findes en ved Holsteinsborg, eller modtager Undervisning hos en af 
Forstepræsterne (privat uddannes), eller beklæder endelig Stillingen uden særlig 
Uddannelse. 

I Kirke og Skolevæsenets Tjeneste var 11919 ansat følgende: 1 Førstepræst, 
dansk, og 12 Kateketer, Læsere og Elever, alle Indfødte. Af disse var 2 uddannede 
paa Seminariet (61 Skolebørn), 3 uddannede paa Kateketskole (28 Børn), 2 ud- 
dannede privat (60 Børn), 3 ikke uddannede (16 Born) og 2 Elever (10 Børn). 
I 1919 fandtes saaledes 175 Skolebørn i Distriktet, nemlig: Ved Holsteinsborg 
54, Isortok 3, Kerrortussok 38, Sarfånguak 28, Sarkardlit 13, Ikerasårssuk 6, 
Itivdlex 22 og Sarkak 11 Børn. Af disse undervises 153 1 et offentligt Skolelokale 
eller Kapel, 22 i Kateketens Hus. 

Lægevæsenet. I Aarene 1906—13 var der bosat en Læge wed Kolonien 
Holsteinsborg, men Embedet er nedlagt, og Lægeboligen senere nedrevet og flyttet 
til Egedesminde. 

Distriktet horer nu ind under Sukkertoppen Legedistrikt. 

Ved Holsteinsborg findes et Sygehus med 4 Sygestuer, hvoraf det ene dog 
benyttes som Kateketskole. Sygehuset ledes af en i Danmark uddannet indfodt 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 3 67 


Sygeplejerske. Distriktet havde i 1919 endvidere 4 Jordemødre, der forrettede 
Tjeneste henholdsvis ved Kerrortussok, Sarfånguak, Itivdlek og Kolonistedet. 
Hvor der ikke findes Jordemødre, assisterer en uuddannet saakaldt Fødselshjæl- 
perske, der for hver Fødsel erholder 4 Kr. i Godtgørelse. Pladser med en Befolk- 
ning paa mindre end 80 Indvaanere kan efter Bestemmelserne ikke gøre Fordring 
paa en uddannet Jordemoder. 

Lægevæsenet havde i 1918 følgende Die foruden Lon til Sygeplejerske, 
Jordemødrene samt Medicin: Reparationer og Vedligeholdelse af Bygninger og 
Materiel 274 Kr., Sygekost og Sygepleje 384 Kr., Transport af Syge 56 Kr. og Fød- 
selshjælp 32 Kr. 


BOPLADSER I HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Kolonien Holsteinsborg. 


Holsteinsborg (gr. Sisimiut о: Rævehulerne) blev oprindelig anlagt ved 
Sydbay 1756' med Loge, oprettet 1759, paa det flade Forland Asungmiut under 
Præstefjældet, men flyttedes 1764 under Navn af Holsteinsborg til den nuvæ- 
rende Plads paa 6675579” N. Br. 53°40'3” У. Led. 

Koloniens Omgivelser er ret storslaaet med Højder paa indtil 800 m, men 
Fjældene har ikke det vilde forrevne Præg, der karakteriserer Sukkertoppens 
Omegn. 

Kommer man sydfra ad den almindelige Sejlrute, der fører forbi det lave 
Jakobsskær midt for Amerdloxs Fjordløb, har man foran sig den sammenhængende 
Fjældrække paa Nordsiden af Fjordmundingen, der yderst ude falder stejlt af mod 
Davis Strædet, øst herfor, længere inde, det højere noget fremspringende Punkt 
Kællinghætten (gr. Nasaussak) og midt imellem, netop hvor Fjorden danner en 
_bugtlignende Indskæring, et lavere Land, der, efterhaanden som man kommer 
nærmere, udskiller sig som Holsteinsborglandet og en Række Øer, af hvilke den 
c. 75 m høje, stærk isskurede Kekertarmiut er mest fremtrædende. 

Naar Farvandet mellem den Gruppe af Øer, der omgiver Kexertarmiut og 
den Øst herfor liggende Tommermands Ø, er passeret, ligger Holsteinsborgs Red 
aaben Øst herfor, begrænset mod Nord af Fjældet Nagtoralinguaxs kuperede For- 
land, mod Syd af den lave Tommermands Ø (gr. Kingmit), mod Øst af to fremsprin- 
gende Pynter, der omslutter Mundingen af Ulke Bugten, som her skærer sig ind i 
Landet i Forlængelse af selve Reden. 

Paa den sydligste af disse Pynter, Nünguak, skimtes enkelte af Koloniens 
Huse paa et temmeligt højt Terræn inden for en lille Vig, der skærer sig ind netop 
paa det Sted, hvor Sundet Parårssuk mellem Fastlandet og Tømmermands Øen 
udmunder i Havnen. 

I det grundede, skærfyldte Parårssuk flensedes i sin Tid Hvalerne, og her laa 
Spækhuset og Tranbrænderiet indtil 1896—97, da de flyttedes til den store Stenkaj, 
som Åarene forud opførtes i Bunden af Vigen. Denne er grundet og sander mere 
og mere til, saa at Losning og Ladning kun kan foregaa ved Højvande. Her ud- 

BX 


68 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


KOLONIEN. 
HOLSTEINSBORG. 


Maalestok 1: 2500. 


= 


Handelens Bygninger . Legevesenets Bygninger. 
bestyrer -og Assistentholig . il. Sygehus: : 

Gammelhuset med bageri og Tömmer- 

Kulhus - Stald . verksted. U] Kirkevzsenets Bygninger. 
Proviantbod med butik. 12. Hirke. 

Provianthus . 13. Prestebolig . 

Brygger! . 14. Skole. 

Smedie . : 15. Ligkapel. 

Bødker! ; Tran-og Spækhus . 

Trankogeri . (16-17. Kirkevesenets). 
Fosthus ; Vaskeri og Arrest . (18-20. Hande/ens). 
Flagstangsbakke . 


Ophalingssted for Kajakker . MEE Eskimoiske Bygninger . 


HRasvonourunn 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT : 69 


munder en lille Elv, der afvander Sorekken i Dalstroget bag Kolonien, og som 
Nord om denne gennemstrommer en kloftlignende Dal langs den Fjældvæg, som 
skiller Kolonistedet fra Ulke Bugten. 

Fra Landingspladsen fører en planeret Vej langs Kløften til Koloniens Pakhus 
og bojer herfra tilhojre op ad Skraaningen, paa hvis Ryg Kolonien er beliggende 
paa et jævnt, plant Terreen, hvis Undergrund er Rester af en gammel Havstok. 
Gronlenderhusene, der alle har hojt Tag og er anbragt i Rekkefolge, hvilket giver 
Byen et fra andre Bopladser forskelligt Udseende, ligger mod Vest, Kolonibygnin- 
gerne ost herfor. 

Gennem to mægtige Hvalkæber, der er opstillet i Form af en Porthvælving, 
fører Vejen ind til en aaben, græsbevokset Plads, omkring hvilken Koloniens Byg- 
ninger er grupperet, tilhojre den 2 Etages Bestyrerbolig foran Butiks- og Pro- 
viantboden, tilvenstre for Indgangen Kirken og bag denne Presteboligen og Gam- 
melhuset, Stedets ældste Vaaning, der i sin Tid rummede saavel Bestyrer som 
Assistent og det danske Mandskab. 

Længere tilbage paa den anden Side Elven, som begrænser Plateauet mod Nord 
og skiller det fra Niinguax Pynten, ligger Sygehuset og paa Tommermands Gen 
et stort Bolgeblikskur til Fisk. 

Holsteinsborg er Sydgronlands smukkest beliggende Koloni. Bag Koloni- 
pladsen strækker sig et prægtigt, grønt Dalstrog med en Række af Søer, paa Siderne 
begrænset af Smaafjælde, der delvis er Udløbere for Nagtoralinguak og Kælling- 
hætten, hvis pragtfulde Top ses i sydøstlig. Retning beherskende alle Omgivelser, 
og over Nünguak har man Udsigt til en Del af Havnen og Fjældrækken langs 
Fjordmundingen, hvis mest fremtrædende Del er det stejlt affaldende 
Præstefjæld. 

Havnen er sikker med god Holdebund, men Sydvesten kan dog staa saa 
voldsomt ind over Tømmermands Øen, at Skibene ikke kan ligge paa Svaj. Der 
ankres paa 38 m’s Dybde ud for Nunguak, medens Koloniens Fartøjer ligger i 
Vigen foran Parårssuks Munding umiddelbart ved Kajen. | 

Isen generer ikke Besejlingen, da den i Reglen er forsvundet, naar Skibene 
i Slutningen af April anløber Stedet; ofte ligger den dog endnu paa dette Tids- 
punkt i Parårssuk og kan da virke forstyrrende paa Losning og Ladning. 

Undertiden kan Foraarsskibene træffe Vestis, men i Almindelighed holder den 
sig dog en halv Snes Mil til Søs. : 

Holsteinsborg udgør i Forbindelse med Bopladsen Тзотфок en selvstændig 
Kommune, hvis Nordgrænse falder sammen med Grænsen for Landsdelen, me- 
dens Sydgrænsen gaar fra Havet tværs over Jakobsskæret til Kællinghætten og 
derfra i nordøstlig Retning ind gennem Landet. Stedet hører til 11. Landsraads- 
kreds med Valgsted i Holsteinsborg, der tillige er Sædet for den blandede Domstol 
i samme Distrikt og for Førstepræsten i Sukkertoppen-Holsteinsborg Præste- 
gæld. 

Ved Holsteinsborg findes følgende offentlige Bygninger; 

Handelen tilhørende: 


70 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Vaaningshus (opført 1846) 8,75 X 7,5 m af Stokværk med Bræder. Huset 
har to Etager og er indrettet til Bolig for Bestyrer og Assistent, med henholdsvis 
5 og 3 Værelser samt Køkken i begge Lejligheder. 

Gammelhuset (opført 1756?) 12,5 X 6,25 m af Stokværk med Stenmur, 
indrettet til Bageri og Tømrerværksted. 

Proviantbod med Butik (opført 1852) 12,5 X 7 m af Planker. 

Provianthus (opført 1844) 15 X 7 m af Bindingsværk og Bræder. 

Tran-Spækhus og Bødkerværksted (opført 1896) 16,25 X6,5 m af 
Graasten. | 

Trankogeri (opført 1853) 10,7 X 10 м af Graasten. 

Sygehus (opført 1906) 15,7 х 9,4 m af Planker. Huset har 3 Sygeværelser 
og kan rumme c. 15 Patienter. ) 

Endvidere findes: Bryggeri, Smedie, Laksehus, Fiskehus, Mate- 
rialhus, 3 Kulskure, Baadehus, Arrest og Vadskehus, Krudthus og 
Petroleumshus. ; 

Paa Reden er opankret det gamle Sejlskib »Peru« til Brug ved Omladning af ud- 
sendt Proviant og til Kul. 

Kirkevæsenet tilhørende: . 

Kirken (opført 1773) 12 X 6,5 X 2,4 m, indvendigt Maal, af Stokværk 
med Spir og Kirkeklokke. Alter med Knæfald og Altertavle forestillende Marie 
med Barnet. Døbefont af Træ med Fad af Tin mrkt. 1761, Talerstol og Orgel. 
Kirken har Bjælkeloft, som bæres af 6 runde Piller paa hver Side af Midtergangen, 
hvor der er ophængt 2 Lysekroner af Messing og 2 med Prismer. 

Bislag af Træ foran Indgangsdøren. 

Præstebolig, oprindelig opført paa Asungmiut, af Stokværk med 3 Væ- 
relser og Køkken samt Loftsværelse. ; 

Skole 8,5 х 4,7 X 2,1 m indvendigt Maal, opført af Sten med Træklædning 
indvendig og forsynet med moderne Skoleborde. 

Ved Holsteinsborg fandtes i Sommeren 1918 32 Grønlænderhuse af føl- 
gende Typer: Type I: 11 (danske Huse); Type II: 21 (dansk-grønlandske Huse). 
De til Type I hørende Bygninger var indrettet paa følgende Maade: 1 Hus 
havde 3 Værelser (2 Komfurer og 1 Ovn), Træbislag foran Indgangsdøren; 2 Huse: 
2 Værelser med 1 eller 2 Ovne i hvert Værelse samt særskilt Køkken med Komfur, 
Bislag; 1 Hus: 2 Værelser som de forrige, men uden Køkken, Bislag; 3 Huse: 
1 Værelse (Ovn eller Komfur), særskilt Køkken med Komfur, Bislag; 1 Hus: 
1 Værelse (Ovn) samt Køkken i Bislaget og endelig havde 3Huse: 1 Værelse hvert 
med Komfur, men uden Køkken, Bislag. 

Reglen er, at Huse med 2 Værelser næsten altid bebos af to eller flere Familier, 
_ 0512 af de Huse, der findes ved Stedet, er der endog opstillet 2 Ovne i samme Væ- 
relse. De til Type II hørende Bygninger er indrettet med 1 enkelt Værelse, 
hver og alle forsynet med Komfur eller Kakkelovn. 6 af Husene har foran Ind- 
gangen et Træbislag, og ito af disse er der Komfur til Madlavning, medens man i 
15 Huse nøjes med .en almindelig grønlandsk Husgang af Tørv. 6 af disse har dog 
Igalek, saaledes at Madlavning ikke behøver at foregaa i Stuen. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT E yal 


Murene er næsten overalt opført udelukkende af Græstorv eller med ringe 
Iblanding af Sten, og Vinduerne er anbragt paa den indvendige Side af Muren, saa- 
ledes at Vindueskarmene er ganske smalle, medens man sydligere har for Skik at 
anbringe Vinduerne i Yderkanten af Muren. 

Hvalribber bruges næsten overalt som Strøer i Husgangene, og Ryghvirvler 
som Forbandt i Tørvemuren er almindelig. Skillerum paa Briksen mellem Familier 
anvendes, og Rummet under Briksen er skjult med Bræder, der er anbragt under 
dennes Forkant. Boligforholdene er vel langtfra ideelle, men Holsteinsborg er 
dog det eneste Sted i Sydgrønland, hvor samtlige Huse har højt Tag, og alle er ind- 
vendig forsynet med Panel, hvilket er en absolut Betingelse for Orden og Renlig- 
hed. Adskillige afde danskbyggede Huse har en efter grønlandske Forhold betydelig 
Størrelse — et er saaledes 11,66 X 5,12 og 2,14 m — og de fleste er Berner as 
renlige og velholdte. 

Der bor gennemsnitlig 9 Mennesker pr. Hus. 

Byggemateriale findes overalt i Omegnen, Tørv i rigelig Mængde i Dalen 
Øst for Kolonien. Det almindeligst anvendte Brændsel er Tørv, der skæres i 
Løbet af Sommeren. Om Efteraaret gøres Brændetogter efter Lyng, der samles i 
Elvbugter og Fjorde i Omegnen, endelig skæres en Del Maagetuer og indsamles 
noget Drivbrænde, men hen paa Vinteren slipper Brændselet ofte op, og man nøjes 
med den Lyng, Kvinderne daglig henter hjem fra Omegnen. 

Befolkningen. Det store Antal Europæere, der særlig 1 Kolonisationens Be- 
gyndelse har været knyttet til Hvalfangeretablissementerne ved Kolonistedet og 
Kerrortussox, har bevirket, at Befolkningen er stærkt blandet; og de Indfodtes 
Deltagelse i Hvalfangsten og Samarbejde med et stadigt skiftende Mandskab 
synes i visse Retninger at have præget Befolkningen, der er livlige, mindre til- 
bageholdne, men ogsaa gennemgaaende vanskeligere end Grønlænderne i Al- 
mindelighed. Kolonistedet havde den 31. December 1918 en samlet Befolkning 
af 8 Europæere og 285 Indfødte, men heri er medregnet 24 Personer, der er hjemme- 
hørende i Тзотфок, og som senere er flyttet tilbage til dette Sted. 

Under Styrelsen var paa samme Tid ansat: 1 Kolonibestyrer og | Assistent, 
begge danske, samt følgende Indfødte: 1 Formand, 3 Tønirere, 3 Bødkere, 1 Bøsse- 
mager, 1 Smed, 1 Bager, 1 Fartojsforer, 1 Kok Re 1 Kolonist, ialt 13 Mand, samt 1 
Sygeplejerske og 1 Jordemoder. 

Under Kirkevæsenet: 1 Førstepræst, dansk, og 2 Kateketer. 

Ved Stedet er der under Forstepræstens Ledelse oprettet en Kateketskole, 
hvis Elever uddannes til Kateketer ved de mindre Bopladser, men med kortere 
Uddannelsestid end paa Seminariet ved Godthaab. 

Af Stedets Erhververe er 36 forsynet med Kajak, nemlis: 19 Fangere, 10 
Fiskere, 6 Drenge og 1 Fastlonnet, men Grænsen mellem Fangere og Fiskere er, 
som foran omtalt, meget flydende og vanskelig at drage. Ligesom ved de øvrige 
Kolonier findes der ogsaa ved Holsteinsborg adskillige, der paa Grund af Alder eller 
Ligegyldighed og let Adgang til at skaffe sig lidt Fortjeneste ved Fiskeri, som 
Lejet eller paa anden Maade ikke anskaffer sig Kajak. 


12 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Af saadanne Personer over 16 Aar og udenfor fast Tjeneste findes ialt 23 
mandlige Indfodte. Som Aarsag til, at disse ikke har Kajak, angives, for 4 Per- 
soner: Alderdom, for 3: Legemlig Svaghed og for 13, deraf 4 under 18 Aar: Lige- 
gyldighed og Dovenskab. 1 Person: Venter Ansættelse i Kirkevæsenets Tjeneste, | 
1: Forældrenes Forbud paa Grund af Erhvervets Farlighed og 1: Skindmangel. 

Hele Fangstudbyttet i 1918 udgjorde: 3 Hvidfisk, 27 Niser, 85 Sæler, store. 
112 smaa, 14 Ræve og 1 Rensdyr foruden Fiskeriprodukter. 

Tager man kun Hensyn til de Fangere, der har faaet over 9 Sæler hver, 
viser det sig, at der i 1875 falder 23 Sæler pr. Erhverver, mod 10 Sæler gen- 
nemsnitlig i Aarene 1913—17. 

Indhandlingen androg i 1917: 29 Td. Spæk, 6 Td. Lever, 15 Stk. Ræve- 
skind, 331 kg Fjer, 114 Stk. Tæpper, 38715 kg Helleflynder og 22 Td. Laks samt 
en Del saltet Torsk. | 

Kommunekassen havde samme Aar en samlet Indtægt af 809 Kr., hvoraf 
de 667 Kr. udgjorde Indhandlingsafgiften, samt følgende Udgifter: Understøttelse 
41 Kr., Fattighjælp 10 Kr., Repartition 659 Kr. og andre Udgifter 43 Kr. 

Kassens Tilgodehavende pr. 3!/з 1917 var 812 Kr. Fangerne anses gennem- 
gaaende ikke som særlig dygtige Kajakroere, og de formaar ikke at tage Hval- 
ros, dog angives 11 af dem at kunne rejse sig efter Kæntring. 7 Mand er kajak- 
svimle, men gaar dog i Kajak. x 

Ved Stedet findes: 24 Træbaade og Umiaussat (Træbaad bygget 1 Form af en 
Konebaad), 19 Telte, danske, 52 Isgarn, 239 Langliner, 36 Rifler, 7 Slæder og 38 

Hunde. 


Erhvervsturnus. Januar—Februar. Af Atak og Netsider tages en Del, 
de første paa Fangstpladsen ved Jakobsskeeret, de sidste Nord for Kekertarmiut, : 
men Netsidernes Antal formindskes Aar for Aar. 

Generes Fangerne af Is, drives mest Jagt paa Lomvier og navnlig paa Eder- 
fugle, der giver godt Udbytte. Fiskeri til Husbehov. 

Marts. Ferre Atak, der snart forsvinder helt, flere Netsider, der mest skydes _ 
fra Iskantide to Kangerdluarssuk’er. Talrige Ederfugle, hvorimod Lomvier begynder 
at fortrække. Ringe Fiskeri, navnlig faa Ulke, der først bliver talrige 1 Juni. © 

April. Klapmydsefangst, der giver bedst Udbytte midt 1 Maaneden. De - 
tages paa samme Fangstplads som Atak’erne, men færre Klapmydse nu end tid- 
ligere, idet en Fanger sjældent opnaar flere end 10 Stk. i Sæsonen mod 20—25 
midt i Firserne. God Fangst af Netsider, der begynder at trække ud af Fjordene. 

Maj—September. Klapmydsen forsvinder midt i Maj, og 1 Slutningen af 
samme Maaned kommer Atak. Endnu lidt Netsider, der forst er helt borte i Juni. 

Lidt Ederfugle, mest 1 Aar gamle Unger. Indtil 1890 Mggetogter, der gav 
indtil 2000 Æg pr. Baad, men disse Ture er nu helt opgivet. Mange Lomvier 
trækkende sydfra, men skydes sjældent. Saasnart Isen bryder, rejser næsten hele 
Befolkningen til Kexertalik for at ose Angmagsatter og fiske Torsk, samtidig med 
at der drives lidt Atakfangst. En Del Torsk tørres, Resten sælges til Handelen. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 15 


I Lobet af Sommeren togtes Torfiskene hjem til Kolonien og magasineres i kima- 
tulivik’er, smaa Sten- og Torveskure, eller under Sten paa Præstefjældets Affald, 
men en Del af Befolkningen forbliver i Kekertalik til ind i September. De, der vil 
drive Helleflynderfiskeri, vender hjem midt i Juli og er nu udelukkende beskæf- 
tiget hermed til Oktober. 

Fiskeriet drives fra 9 Dorry’er ved Hjælp af Motorbaad, mest paa Bankerne 
udenfor Stedet. Andre Fartøjer, der ikke har Hjælp af Motorbaaden, fisker mest 
med Haandliner omkring Umiatsialivik. Tidligere rejste 7—8 Baade paa Lakse- 
fiskeri, men dette Erhverv har ikke været drevet de sidste Aar, undtagen ved [sortox. 

Oktober—December. I Oktober begynder Atakfangsten og fortsættes 
Aaret ud. 3 Baadsbesætninger rejser til Kangärssuk, hvor Atak’en skydes fra 
Skydevolde, eller til Isortox; begge Steder findes Fangsthuse, men Folkene vender 
igen tilbage midt i Oktober. Netsiderne, der begynder at indfinde sig i Oktober, 
skydes og tages senere i Garn, som anvendes til Februar især i S. Kangerdluarssuk, 
hvortil Fangerne undertiden kører med Hundeslæde. Enkelte Niser i Oktober. 

Fra Oktober drives Jagt paa Ederfugle og fra November paa Lomvier. 

Fiskeriet til Husbehov, dog tages adskillige Havkatte indtil Midten af No- 
vember. 


Bopladsen Isortok. 


Stedet, der har Navn efter den nærliggende Nordre Isortok Fjord, blev i 
1901 anlagt ved den lille Bugt, Maligiånguit, paa Fastlandet umiddelbart Nord for 
Fjordmundingen og omtrent midtvejs mellem Syd Bay og Pynten Uivfak, bag 
hvilken det egentlige Fjordlob aabner sig, og hvortil Afstanden er c. 7 km. 

Bopladsens Huse er opført paa et lille, fladt Terræn i Bunden af en ganske snæ- 
ver, grundet Vig omgivet af lave, kullede Gnejsbakker. 

Omgivelserne gør et øde Indtryk, og Vejrforholdene er urolige i Vintertiden, 
da det blæser stormende ud af Isortox. 

Farvandet foran Bostedet er kun islagt kort Tid ad Gangen, men altid aabent 
omkring Uivfak, paa hvis Vestside der findes en Gruppe Øer. 

Тзотфок hører til Holsteinsborg Kommune og er baade i verdslig og gejstlig 
Henseende underlagt dette Sted. 

Paa Grund af Bopladsens afsides Beliggenhed ca. 35 km fra Kolonien er Isortox 
forsynet med de allernodvendigste Handelsvarer, som forvaltes af en af Grønlæn- 
derne paa Stedet. | 

Af Bygninger findes to Handelen tilhørende Skure af Torv med fladt Tag til 
Opbevaring af Varer og Produkter, samt 3 Grønlænderhuse, nemlig af Type II: - 
1 Hus (dansk-grønlandsk) med Ovn og grønlandsk Husgang, der har Køkken 
med Komfur. Type III: 2 Huse begge med Ovn. 

Befolkningen, der er Udflyttere fra Kolonistedet, udgjorde i 1918 ialt 24 
Individer, der i Aaret 1918 overvintrede ved Holsteinsborg, men den Sulte- 
periode, de her udstod, overbeviste dem om, at Ernæringsforholdene er langt 
bedre ved Isortox, og de er nu flyttet tilbage hertil. 


74 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Ved Stedet er ansat en Fangerkateket. Her findes 5 Fangere og 1 Fisker, der 
alle er forsynet med Kajak og besidder 2 Træbaade, 2 Telte (Sejidugs), 4 Isgarn, 
1 Aabenvandsgarn, 6 Langliner og 7 Rifler. Produktionen 1 1917 var: 94 Sæler, 
21 Reve og 1 Rensdyr, 9: 25 Бег pr. Fanger. 

2 Fangere angives at kunne rejse sig efter Kæntring, og 1 er kajaksvimmel. 

Erhvervsturnus. Januar— April. Sælfangsten, der i Reglen er god, 
drives mest 1 Mundingen af Isortox Fjorden, saa langt ind, som Isens Beliggenhed 
tillader. Er der ingen Is, træffes Atak’en hele Vinteren, men Jagten paa Netsider 
og Remmesæler giver bedst Udbytte. Der skydes mest fra Iskant, og om Foraaret 
tages Kagssimassut i Fjorden. Remmesælerne, der er talrigere end andetsteds 
i Sydgrønland, jages navnlig omkring Sydbay. Fuglejagt og Fiskeri er uden Betyd- 
ning, da Befolkningen kan leve af Sælfangst alene. 

Maj—September. I Maj rejser Befolkningen til Kolonistedet for at samle 
Angmagssat, og efter Hjemkomsten drives Helleflynderfiskeri udenfor Stedet eller 
ved Taseralik. Senere samles Brændsel paa Isortok Landet og Drivbrænde paa 
Øerne, og om Efteraaret jages Rener fra Fjorden. 

Oktober—December. Udelukkende Atak- og Netsidejagt samt Ræve- 
fangst 1 Fælder nordpaa langs Kysten til Tatsip-atä og paa begge Sider af Fjorden 
til Isortuarssuk. 


Udstedet Kerrortussok. 


KerrortussoKk (о: Stedet med Stenrouse) ligger paa Nordsiden af Amerdlox 
Fjorden c. 10 km indenfor Kolonistedet i en neppe 30m bred, aflang Kloft, der paa 
begge Sider begrænses af ganske lave, men stejle Fjældvægge. En Grusaflejring fal- 
der stejlt af mod en lille Bugt foran det ret højtliggende Bosted, hvis Huse er tæt 
sammenbyggede ovenpaa de Køkkenmøddinger, der i Tidens Løb er opdyngede 
overalt paa det snævre Terrain, som under Regnperioder danner en uhyggelig 
Sump. Midt i Kløften ligger Kapellet, et tarveligt Træhus, og længere inde Kirke- 
gaarden paa en sumpet Plads, der gennemstrømmes af en Elv fra de mægtige Høj- 
fjælde umiddelbart bag Husene. Nogle faa Hundrede Meter foran disse afsætter 
Bugten, der er aaben mod Sydvest og derfor ubrugelig som Havn, en ubetydelig 
Vig, hvor Hvalerne i sin Tid flensedes. Højfjældet træder ikke ud til Kysten her, 
men afsætter smaa frodige Plateauer, og paa den modsatte Side af Bopladsen 
ind ad Fjordbunden til findes et Par lave Øer. Paa en af disse, den lave, flade 
Avssakutak, er Handelens Huse opført 1 1909, da den gamle Udliggerbolig, der laa 
ved Kerrortussok og oprindelig anvendtes baade som Butik og til Beboelse, 
maatte nedrives. i 

Befolkningen har saaledes kun Adgang til Butikken søværts, saalænge Isen 
ikke lægger Bro over Farvandet indenfor Avssakutak, hvor der findes en god, men 
ret grundet Havn for Smaabaade. Mellem Avssakutak og Kerrortussok er der en 
Afstand af 1 km. å 

Kerrortussok ег en selvstændig Kommune, der mod Vest støder til Holsteins- 
borg, mod Øst og Syd følger Grænsen en Linie, der fra Mundingen af Ikertök 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT pee TE 


Fjorden strækker sig ind gennem denne og derefter bøjer mod Nord, tværs over 
Sarfånguakslandet og Amerdlok Fjorden til et Punkt østfor Narssax Bugten. 

Udstedet hører til 11. Landsraadskreds med Valgsted i Holsteinsborg og er 
underlagt den blandede Domstol i Holsteinsborg Retsdistrikt og samme Steds 
Præstegæld. 

Udstedet Kerrortussox har følgende offentlige Bygninger: ved ÅvssaKutak: 

Handelen tilhørende: 

Udliggerbolig med Butik (opført 1909) 11,3 X 5 m af Planker. Rum- 
forholdene er smaa, og der er kun tilstaaet Udliggeren et enkelt Værelse. 

Proviant- og Spækhus (opført s. A.) 9,5 X 5,6 m af Planker og Bræder 
samt Krudthus af Sten. | 

Kirkevæsenet tilhørende; ved Bopladsen: 

Kapel 6,15 x 4,56 x 1,8m, indvendigt Maal, af Bræder. Det er meget 
spartansk indrettet. Som Alter benyttes et almindeligt Bord, Bedeskamlen er en 
simpel Trækasse med tarveligt Sirts omkring, og Døbefonten et trebenet Bord med 
almindeligt Vadskefad som Kumme. Døraabningen 1,3 m, altsaa ikke mandshøj. 

Skole 4,25 X 4,25 X 2,45 m, indvendigt Maal, af Graasten med Træpanel 
og Bislag foran Hovedindgangen. 

Ved Kerrortussox fandtes i 1918 16 Grønlænderhuse af følgende Typer: 

Type II: 9 Huse (dansk-grønlandske), alle med Komfur paa nær 2, der 
havde Kakkelovn; Type III: 3 Huse, alle med Komfur eller Kakkelovn; Type 
IV: 4 Huse, 3 med Ovn, 1 med Komfur. 

I et af de dansk- grønlandske Huse er der særskilt Køkkenrum, de øvrige 
har alle Husgang med Igalek. 

De grønlandske Huse er ikke paafaldende smaa, men meget slet bygget. 
Briksen bestaar, som overalt i grønlandske Huse, af Sten og Tørv med et eller 
faa Bræder som Kant. Kun 3 af Husene har helt eller delvis Loft af Træ til Be- 
skyttelse mod Tagdryp, Resten intet. 

Adskillige af Husene har to Hovedbjælker, der hver bæres af en Stolpe, og 
medens Tagets forreste Halvdel er plant, skraaner den bageste over Briksen 
værende Del ret skraat nedad mod Bagmuren. 

Om samtlige Huse gælder, at Murene for største Delens Vedkommende 
er opført af Torv alene. Skillerum paa Briksen anvendes, Rummet under denne 
lukkes ofte med Bræder, Husgangene er enten lige, vinkelformet eller hyppig 
buet, ofte 1.S-Form. Et af de mindste Huse er 2,85 m langt, 3,35 m dybt, 1,55 m 
højt og rummer 7 Mennesker. 

Der ег. gennemsnitlig næppe 9 Individer i hvert Hus. 

Brændsel og Byggemateriale, Tørv, Lyng, Pil og Dværgbirk, findes 
paa Plateauerne paa Bjærgskraaningerne nær Husene. 

Befolkningen er for største Delens Vedkommende en Blandingsrace, men 
man ser ikke saa mange lyse og blaaøjede Individer som ved Holsteinsborg. Ind- 
byggerantallet udgjorde den 31-12-1918 135 Individer ved Kerrortussox, 9 ved 
Ауззакафак. 


76 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Under Handelen var ansat 1 Udligger og 1 Jordemoder, under Kirke- 
væsenet 1 privat uddannet Kateket, alle Indfodte. 

Af Stedets Erhververe var 32 Fangere, 4 Fiskere, 3 Drenge og 1 Fastlonnet. 
forsynet med Kajak, kun 5 Indfodte over 16 Aar og udenfor fast Tjeneste mang- 
lede Kajak. Mellem disse var 2 kajaksvimle og en gammel Mand. 

Fangstudbyttet var 1 1917: 9 Hvidfisk, 29 Niser, 244 store, 256 smaa. 
Sæler, 16 Ræve og en Del Rensdyr. 

I 1876 erhvervedes 382 Sælhunde ved samme Sted eller c. 22 pr. Fanger 
mod 28 Stk. i 1913—17, naar man kun medregner de Erhververe, hvis Produk- 
tion overstiger 9 Sæler. 

Indhandlingen ved Stedet beløb sig i 1917 til: 103 Tdr. Spæk, 61 Tdr. 
Hajlever, 16 Ræveskind, 43 Ederfugletæpper, 1 Sælskind, 8,5 kg Dun, 113 kg 
Fjer og 350 kg Helleflynder til et samlet Beløb af 2086 Kr., men hertil kommer 
et mindre Beløb for Produkter solgt andetsteds i Distriktet, Sales at det hele 
Indhandlingsbeløb bliver 2811 Kr. 

Udhandlingen s. Å. androg et Beløb af 3702 Kr., deraf for 378 Kr. Tobak, 
626 Kr. Kaffe og 432 Kr. Sukker. 

Kommunekassens samlede Indtægt var i 1917 408 Kr., hvoraf de 366 Kr. 
udgjorde Indhandlingsafgiften. - 

Af Udgifterne skal fremhæves: I Understøttelse 36 Kr., Fattighjælp 11 Kr., 

j Repartition 217 Kr. og Administration 45 Kr. Kassens Tilgodehavende 4. 51-3-1917 
var 361 Kr. , ; 

Fangerne er fortrinlige ee fordi de beskæftiger sig langt mere med 
Sælfangst end Erhververne andetsteds i Distriktet og rejser mere. Om Efteraaret. 
jager de bedste Fangere saaledes Sæler fra Manitsorssuak, hvor derfindes 5 Fangst- 
huse, og fra Sarfånguakslandets nordvestlige Spids (2 Fangsthuse) og vender 
først tilbage herfra ved Juletid. : 

11 Fangere angives at kunne rejse sig efter Kæntring. 

Ved Stedet findes: 6 Konebaade, 4 Træbaade, 15 Telte, deraf 5 grønlandske, 
c. 25 Isgarn, 37 Rifler, 2 Slæder og 12 Hunde samt nogle Langliner og Torskegarn. 

Erhvervsturnus. Januar—Marts. Af Atak er der mange navnlig 1 
Februar. De tages i Mundingen af Fjorden, men forsvinder helt i Marts. En Del 
Netsider skydes i Bugter eller tages iGarn ved Manitsorssuak, men Tyndis generer 
ofte Fangsten. | 

Ederfugle findes talrigst særlig omkring Ümänârssugssuax og Nipisat Havnen, 
hvor de skydes jævnligt hele Vinteren. Lomvien derimod jages paa Fjorden, 
men forsvinder i Marts. Er der Islæg, fiskes mange Hajer, og dette Erhverv drives. 
navnlig af Fiskerne største Delen af Aaret, undtagen i April Maaned. 

Fiskeriet efter Rødfisk drives ogsaa ivrigt i de 3 Vintermaaneder, mest ved 
Sulugpävarsiorfik Vest for Augpilagtorssuak. Ernæringsforholdene er gennemgaa- 
ende gunstige i disse Maaneder. 

April. 11—12 Familier til Ümänârssugssuax paa Klapmydsefangst, de 
hjemmeværende tager Ulke, Torsk og Haier og driver Fuglejagt. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT гг. 


Maj—Juni. С. 20 —21. Ма] forsvinder Klapmydsen, og Fangerne vender 
hjem for at øse Angmagssatter, der tages nedenfor Bostedet, samtidig med at 
der jages Atak. 

Fiskeri til Husbehov af de hjemmeværende. 

Juli—September. Naar Angmagssatterne er tørret og opmagasineret i 
Nærheden af Bopladsen, spreder Befolkningen sig, nogle gaar paa Helleflynder- 
fiskeri ved Taseralik, Ukivik, Umiatsialivik eller a. St., andre paa Rensjagt, 
enkelte fisker Laks i S. Kangerdluarssuk, men de allerfleste gaar paa Torske- 
fiskeri ved Kexertalik, Ikerasärssuk eller ved Sarkardlit. 

Helleflynderfiskerne vender hjem с. 12. Rensjægerne с. 6. September, og 
"Torskefiskerne 15.—20. August, hvorefter Befolkningen samler Drivbrænde 
(overalt), Lyng, Pil, Dværgbirk paa Fjældet bagved. Samtidig drives Havkatte- 
fiskeri og Hajfangst, mest udenfor Bopladsen. | 

Oktober—December. C. 1. Oktober rejser alle de egentlige Fangere til 
Umänärssugssuak og driver udelukkende Atakfangst senere lidt Netsidefangst her- 
fra. Efter Omstændighederne skydes ogsaa Lomvier og Ederfugle, medens de 
hjemmeværende fisker Hajer, Torsk og senere Rodfisk. Lomvien tages under- 
tiden i Garn, som stilles 1 Iskanten. Hen i December rejser Befolkningen hjem. 


Udstedet Sarfånguak. 


Sarfånguak (с: det lille Stromsted) ligger paa det saakaldte Sarfånguaks- 
land i Bunden af-Amerdlox paa det Sted, hvor det korte, indtil 200 m brede 
Sund mellem Ikertök og Amerdlok udmunder i denne sidste Fjord. 

Handelens Bygninger er opførte paa en lav, ganske øde Pynt mellem Fjorden 
og Sundet, Kapellet, Skolen og enkelte Grønlænderhuse opad. det terrasseformede 
Terræn bagved, og Resten af Husene dels paa Pynten, dels paa et lavt, smalt 
Plateau, som herfra strækker sig vestpaa langs Amerdlok. 

Udstedet er omgivet af temmelig lave, isskurede Fjælde, der dog paa flere 
Steder falder brat af mod Sundet og Fjorden, som ud for Sarfånguak er én km 
bred og kaldes Imartuninguak i Modsætning til Fjorden længere ude, hvorfra 
Bredningen er skilt ved en fremspringende Pynt paa Sarfånguakslandet. 

En lille Ø spærrer Mundingen af Sundet, der som Følge heraf er forbundet 
med Amerdlok ved to Snevringer, af hvilke kun den vestligste langs Pynten 
er passabel, og hvorigennem Baadene søger ind til Ankerpladsen umiddelbart 
Syd for Øen: Havnen er sikker, men har kun ringe Dybde, og ved Springtid gaar 
der en rivende Strøm. Til Holsteinsborg er der en Afstand af с. 40 km. 

Sarfänguax danner i Forbindelse med Bopladserne Sarkardlit og Ikerasår- 
ssuk én Kommune, der mod Vest grænser til Kerrortussok Kommunen; mod Syd 
følger Grænsen en Linie, der fra Havet gaar ind gennem Ikerték Fjordens Mun- 
ding og derfra bøjer mod SØ. gennem Kangerdluarssuk, overskærende Sagdler- 
ssuak Øen. 

Udstedet hører til 11. Landsraadskreds (Valgsted Holsteinsborg) og er under 
lagt den blandede Domstol i Holsteinsborg Retsdistrikt og samme Steds Præstegæld. 


78 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 
Ved Sarfånguak er der følgende offentlige Bygninger; 
Handelen tilhørende: 
Udliggerbolig (opført 1843) 5,6 X 4,4 m af Stokværk, “Deny ies ikke, da. 
Udliggeren bebor sit eget Hus. 
Proviantbod med Butik (opført 1854) 10,7 X 5m af Stokværk. 
Spækhus med Fiskeskur (opført 1845) 10,7 x 5,6m af Breder samt. 


UDSTED EE 


SARFANGUAK 
Maalestok 1:2500. 


i 1 1 I 


ET El | 
0 50 100 Meter 


Opmaalt af 0. Bendixen 7918. 


Handelens Bygninger Е 


Udliggerbolig (gammel). é ane 
rando mel TRU. DL] Kirkevæsenets Bygninger. 
5. Aape/. 


. Spekhus . 
. Fiskehus. 6. Sko/e . 


. Lossebro. x 
PI Privat Ejendom 
BE Fskimoiske Bygninger. 7. Udliggerbolig . 


Krudthus af Sten. 

Kirkevesenet tilhorende: 

Kapel 8,5 X 5,3% 2,2 m, indvendigt Maal, 
Planker med Prædikestol, Alter, Knæfald og simpel Døbefont. Lyst og venligt. 
med 3 Fag Vinduer paa hver Side. 

Skole af Graasten 4,2 X 4,25 m, indvendigt Maal. 


Endvidere 15 Grønlænderhuse, nemlig: 
Type I: 3 Huse, hvoraf det ene har 3 Værelser og Køkken, de andre 2 Væ- 


relser. Ovn og Komfur i begge, Bislag af Træ. Type II: 2 Huse (dansk-grøn- 


opført af Bindingsværk og 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT SNE 


landske), begge med 1 Rum, Husgang og Igalek; i det ene findes Komfur, i det 
andet, der er 6,3 x 4,15 x 1,75 m stort, er anbragt baade Komfur og Ovn. 
Type ПТ: 2 Huse, begge med Komfur. Type IV: 5 Huse, alle med Ovne. Type 
V: 3 Huse, Komfur eller Ovn. To af Husene har Udgang under Vinduet, og de 
grønlandske Tage er gennemgaaende fladere end almindeligt, men iøvrigt adskiller 
Husene sig ikke i nogen væsentlig Grad fra dem ved Kerrortussok. Murene af 
Tørv undertiden blandet med Sten forneden. Skillerum mellem Familierne, ofte 
med Lampebriks foran dette. I adskillige af Husene anvendes to Hovedbjælker, 
og enkelte er forsynet med Lem, anbragt i Husgangen midt for Døren for at kunne 
faa Kajakkerne ind i Stuen. Husene er gennemgaaende smaa, usle og usunde, 
da de i Reglen beboes hele Aaret og aldrig udluftes. 

Brændsel og Byggemateriale. Drivbrende savnes, men Тоту findes 
adskillige Steder 1 Nærheden. Derimod er den nærmeste Omegn snart udtømt 
for »Lyng« с: Pil, Dværgbirk og Revling, saa at Brændsel nu maa hentes fra Fjor- 
dens modsatte Side. 

Drikkevand tages fra en lille Kilde oven for Husene; naar denne udtørres 
hen paa Efteraaret, er de Indfødte nødt til at hente Vand fra Elven paa den anden 
Side af Fjorden. 

Befolkningen udgjorde 31-12-1918 ialt 122 Individer. 

Under Handelen var ansat 1 Udligger, 1 Bødker og 1 Jordemoder, under 
Kirkevæsenet 1 paa Seminariet uddannet Kateket. 

Af Erhververne var 16 Fangere, 8 Fiskere, 9 Drenge og 3 Fastlønnede for- 
synet med Kajak. 3 Mand udenfor fast Tjeneste mangler Kajak. 

Fangstudbyttet i 1917 androg: 32 Hvidfisk, 14 Niser, 191 Sæler, 54 
Ræve og 54 Rensdyr, hvilket giver 10 Sæler pr. Erhverver, medens 14 Fangere 
i 1875 producerede 254 Sæler eller 18 pr. Mand, naar alle Producenterne 
medtages. 

Indhandlingen ved Handelsstedet beløb sig s. A. til 129 Tdr. Spæk, 46 
Tdr. Lever, 137 Ræveskind, 4 Sælskind, 62 kg Fjer, 6 Tæpper og c. 65000 kg 
Torsk til et samlet Beløb af 4967 Kr., men heraf er dog kun 4144 Kr. kommet 
Kommunens Befolkning til gode, medens Restbeløbet skyldes Indhandling fra 
andre Grønlændere. 

Udhandlingen 1917 androg 6924 Kr., deraf for 820 Kr. Kaffe, 719 Kr. 
Sukker, 818 Kr.'Tobak. 

Kommunekassen havde det paagældende Aar en Indtægt af 624 Kr., 
hvoraf de 553 Kr. udgjorde Indhandlingsafsiften. 

Udgifterne var 471 Kr., deraf i Understøttelse 22 Kr., Fattighjælp 0 Kr., 
Repartition 385 Kr. og Administration 45 Kr. 

Kassens Tilgodehavende den 31-3-1917 var 610 Kr. 

Fangerne er jævnt gode Kajakroere, men de har ikke den samme Lejlighed 
til Uddannelse som de Indfødte, der driver Erhvervet paa det aabne Hav, og 
opnaar som Følge deraf ikke den samme Dygtighed som disse. Dog angives 11 
Mand at kunne rejse sig efter Kæntring. 


80 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Ved Sarfånguak findes: 1 Konebaad, 10 Træbaade, deraf 3 Dorryer, 14 
Telte (Stouts-), 49 Isgarn, 45 Langliner, 78 Torskegarn, 25 Rifler, 11 Slæder og 
44 Slædehunde. | 


Bopladsen Sarkardlit. 


Sarkardlit (с: Stedet paa Solsiden) ligger 1 Ikertök Fjordens sydligste 
Arm, Avatdlek, paa Vestsiden af Halvøen, der skiller denne fra den anden Fjord- 
arm, Akugdlex. 

Husene er spredt over et ret jævnt Terræn yderst paa den lille Pynt, Nünguak, 
der skyder sig frem ved Foden af en mægtig brat Fjældvæg bag Bopladsen e. 3,5 km 
indenfor Halvoens yderste Pynt, Akuliarusex, og Stedet er kendelig i lang At- 
stand ved en iojnefaldende sterk rod Aare af forvitret Gnejs, som gaar igennem 
Klipperne. Længere inde ligger Naujarssuits stejle. Fjældvæg, og mellem denne 
og Sarkardlit Fjældet findes en grydeformet, grønklædt Dal, hvor Befolkningen 
henter Brændsel om Vinteren. Den vestligste Fjordbred har i Modsætning hertil 
lavere, jævnt afrundede Fjældformer. Her ligger Sarkardliternes Angmagssat- 
plads ved Nik Kakortok, men undertiden benytter de Akuliarusek Pynten som 
Fiskeplads. Stedet, der ligger c. 18 km indenfor Sarfånguak, har ingen Havn. 
Om Vinteren blæser det ofte stormende fra Øst, den .s. К. kügsarner. 

Sarkardlit hører til Sarfånguak Kommune og er baade i retslig og gejstlig 
Henseende ligestillet med Handelspladsen. 

Ved Stedet er et Kapel 5,5 x 3,4 x 2,15 m indvendig, opført af Bindings- 
værk og Bræder med Græstørvmur udenom. Kapellet, der ogsaa benyttes som 
Skole, er yderst tarveligt udstyret og gør et fattigt og kummerligt Indtryk. 

Endvidere 6 Grønlænderhuse, hvoraf det ene er opført 1 Akugdlex umid- 
delbart Øst for Akuliarusek Pynten ved en lille Havn. ; 

Husene hører til følgende Typer: 

Type III: 1 Hus med Ovn, Type IV: 1 Hus med Ovn, re V: 4 Huse, 
hvoraf de 3 er forsynet med Ovn. De er alle daarligt opført, fattige og usle. То 
af Husene har en lille firkantet Udbygning med Briks for at skaffe Liggeplads 
til alle Husbeboerne. j 

Befolkningens Antal var d. 31-12-1918 ialt 77 Individer, deraf 16 ved 
Akuliarusek. Ved Stedet er ansat 2 uuddannede Kateketer. Af Erhververne er 
10 Fangere, 9 Fiskere og 8 Drenge, alle forsynet med Kajak. Kun 1 Mand, der 
paa Grund af Alder har opgivet Fangsten, ejer ingen. 

Fangstudbyttet udgjorde i 1917: 5 Hvidfisk, 8 Niser, 72 Sæler, 101 Ræve 
og 19 Rensdyr. ; 

Der er saaledes kun fanget mellem 6 og 7 Sæler pr. Erhverver, medens 11 
Fangere ved samme Sted i 1875 producerede 180 Sæler eller 16 pr. Mand. 

6 Erhververe angives at kunne rejse sig efter Kæntring,. men de er alle 
maadelige Fangere og lever væsentligt af Fiskeri. 

Ved Stedet er der: 1 Konebaad, 1 Træbaad, 4 Telte (Stouts-), 7 Isgarn, 1 
Torskegarn, 15 Rifler, 4 Slæder og 12 Slædehunde. 


Pr. XCVIII HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Fig. 9. Udstedet Sarfanguax. John Møller fot. 


Fig. 10. Udstedet Itivdlex. John Moiler fot. 


Dansk Grønland. TI. 


$ 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 81 


Bopladsen Ikerasårssuk. 

Ikerasärssuk (9: det aparte formede Gennemfartssted) ligger paa Fast- 
landssiden 9: Østsiden af det stærkt krogede Sund, der indenom Sagdlerssuak Øen 
forbinder Ikertôk Fjorden med Kexertaliks Munding. Stedets nærmeste Omgi- 
velser er høje, og Kysten falder næsten overalt stejlt af mod Vandet undtagen 
paa det Sted, hvor Ikerasårssuk Pynten skyder sig ud fra det bagved liggende 
høje Land. Husene ligger yderst paa Næsset umiddelbart Nord for en stor Bugt. 
Stedet, der ligger c.17 km fra Handelspladsen og 7,5 km fra Mundingen af Кекет- 
talik, har ingen Havn. 

Ikerasårssuk hører til Sarfånguak Kommune og er i retslig og gejstlig 
Henseende ligestillet med denne Plads. 

Bopladsen har 3 Grønlænderhuse, hvoraf 1 maa henregnes til Type IV, 
‚ 2 til Туре У, alle forsynet med Ovn. De er gennemgaaende ret rummelige og 
efter Omstændighederne renlige. Det ene Hus har en i Husgangen anbragt Aab- 
ning dækket af Tarmskindsrude, hvorigennem Kajakkerne kan lempes ind i Huset. 

Befolkningen bestod d. 31-12-1918 af 18 Individer. Stedet har kateket- 
skoleuddannet Kateket, endvidere er der 3 Fangere, alle forsynet med Kajak. 

Fangstudbyttet beløb sig i 1917 til 2 Hvidfisk, 6 Niser, 111 Sæler, 12 
Ræve og 96 Rensdyr; men herunder er ogsaa medregnet, hvad 3 Fangere, der nu 
er bortflyttet eller døde, erhvervede det paagældende Aar. 

2 Mand angives at kunne rejse sig efter Kæntring, og Stedet har ingen Enker 
efter omkomne i Kajak. 

Erhververne ejer hverken Telte, Konebaade eller andre Fartøjer, efter at en 
Fælleskassen tilhørende Baad er bortblæst i en Storm, og Befolkningen er saaledes 
hele Aaret bundet til Stedet. Derimod har de 2 Isgarn, 2 Torskegarn, 4 Lang- 
liner og 4 Rifler. 

Erhvervsturnus i Sarfånguak Kommune. Januar—Marts. Er der 
- aabent Vand, findes lidt Atak, saavel i Amerdlok som i Ikertök Fjorden helt 
ind til Sarkardlit. Ligeledes fanges i saa Fald enkelte Hvidfisk, der ved Sarfänguak 
skydes fra Iskant, samt en Del Netsider, men disse sidste tages mest som Kag- 
ssimassut, naar Farvandet er dækket af Is. Tidligere gav Netsidefangsten ofte 
et Udbytte af 5—8 Sæler daglig pr. Mand; og ligeledes fik man hyppigt Sæler 
paa Tyndis i Vaager, men nu er denne Fangst næsten ophørt, undtagen ved Sar- 
Kardlit og i Kexertalik. Det samme gælder til Dels Garnfangsten. 

Af Fuglé faas en Del ved Ikerasårssuk, men længere inde tages kun enkelte 
Lomvier, naar Farvandet er isfrit. 

Fiskeriet paa Havkatte og Rødfisk er langt vigtigere, navnlig naar der er 
Islæg. De første fiskes næsten overalt, særlig paa Nordsiden af Ikertök mellem 
Sarfånguak og Maligiak, men den bedste Fiskebanke er Sulugpåvarsiorfik 
paa Sydsiden af Fjorden indenfor Niakornak. Enkelte Kabliau tages endvidere 
i Bunden af Avatdlex. 

April—Maj. Fiskeriet bliver daarligt, idet Havkatte og Rodfisk forsvinder 
eller søger dybere Vand, hvorfor Befolkningen holder sig til Uvak eller driver 

Dansk Grønland. II. 6 


82 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Sælfangst, naar Klapmydsen indfinder sig. 3—4 Fangere fra Sarfånguak jager 
saaledes Klapmyds fra Niakok eller Akiarax 1 Amerdlok Fjorden, Ikerasärssuk’erne 
driver enten Klapmydsefangst fra Stedet eller søger Kagssimassut 1 Kekertalik, 
og enkelte af Fangerne ved Sarkardlit, hvortil Klapmydsen ikke naar ind, vandrer 
over Land til В. Strømfjord for at tage Netsider. I Slutningen af Maj eller lidt 
senere søger Befolkningen til Angmagssatpladserne, hvorfra der samtidig drives 
Atakfangst. Sarfänguakerne øser ved Stedet, hvor der vistnok findes flere Ang- 
magssatter end andetsteds i Sydgrønland, Ikerasårssuk'erne 1 Kexertalik. Naar 
Angmagssatterne er tørret og magasineret, begynder Kabliaufiskeriet, der 
drives af alle Erhververne og varer til hen imod Oktober. Befolkningen ved Sar- 
fånguak rejser til Kexertalik, ved Ikerasårssuk fisker man derimod i Reglen 
fra Stedet, medens Sarkardliterne søger ind til Bunden af Avatdlex. 

Juni—September. Fiskeriet fortsættes, dog gaar ganske enkelte paa 
Rensjagt i S. Stromfjord, og andre forlader Fiskeriet 1 August for at drive Fangst 
og Rensjagt i Maligiak. I Oktober vender Befolkningen hjem fra Fiskepladserne 
og Rensjagterne. 

Oktober—December. Medens Sarkardliterne fortsætter Kabliaufiskeriet, 
indtil Atakerne indfinder sig i November, tages udelukkende Havkatte ved de 
to andre Steder, og i de senere Aar er man tillige begyndt at fiske Skællaks i Bund- 
garn fra Sarfanguaxk. 

Naar Hvidfisken indfinder sig i November, forsvinder baade Kabliauen og 
Havkatten, eller søger ned paa dybt Vand, hvorfor Befolkningen driver Atak- 
og Hvidfiskefangst, saalænge der er aabent Vand; og naar Islægget begynder, gaar 
man over til at fiske Rødfisk og fra December tillige Havkatte. 

Revefangsten drives fra Oktober. Sarfånguakerne har Felder i Amerdlok 
til Narssak og paa begge Sider af Ikert6x, Sarkardliterne overalt 1 Ikertox Е] ordens 
indre Forgreninger samt 1 $. Stromfjord og Kangerdluarssuk, Ikerasärssuk’erne 
i Omegnen og i Kekertalik. 


Udstedet Itivdlek. 


Itivdlek (9: Lavningen) ligger paa den sydvestlige Side af en ret lille Ø 
umiddelbart Nord for Itivdlex Fjordens Munding. En ganske kort, snæver Vig 
fører ind til Pladsen, hvis Huse er opført paa et jævnt, fladt Terræn mellem 
Indskæringen og en lille Bugt paa Østsiden af Øen; Spækhus og Butik nærmest 
Vigen, Grønlænderhusene bagved i Retning af Bugten, Udliggerhuset alene paa 
modsat Side af Vigen, der danner en brugelig, men ikke helt sikker Havn for 
Smaabaade, da sydlige Storme sætter Dragsug i Havnen. 

Pladsens nærmeste Omgivelser bestaar af kullede Gnejsbakker, og Itivdlek 
er paa alle Sider omgivet af lave Øer undtagen mod Syd, hvor Farvandet er 
aabent i Retning af Anders Olsens Sund, men inde i Fjorden hæver sig et mægtigt 
Alpeland med talrige Gletschere mellem spidse forrevne Fjældtoppe. Inden for 
Itivdlex, mellem denne og Fastlandet, ligger en Del større Øer adskilte ved grun- 
dede Sunde, der forbinder Itivdlek Fjorden med Kangerdluarssunguaks Munding. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT 83 

En lille Sø i Dalstrøget indenfor Havnen afgav tidligere godt Drikkevand, 

men da man ubetænksomt benyttede Dalen til Begravelsesplads, uagtet der findes 

en Kirkegaard bag Udliggerboligen, forgiftedes Vandet, og man maa nu nøjes 
med Vand fra nogle grumsede Huller bag Husene. 


UDSTERDRT 


KERVGDLER.. 


Maalestok 1:2500. 
0 DES. 100 Meter 


Opmaalt af 0. Bendixen 1318. 


4 Ø 


Handelens Bygninger . 
Udliggerbolig. 

Butik og Froviantbad . 
Spæk-og Fiskehus. 
Arudthus 


Kirkevesenets Bygninger. 
Kapel : 


Eskimoiske Bygninger . 


Itivdlek og Bopladsen Заткак danner i Fællesskab en Kommune, der mod 
Nord grænser til Sarfanguak Kommune, mod Syd til Sukkertoppen Kolonidistrikt, 
Udstedet hører til 10. Landsraadskreds med Valgsted i Kangåmiut i Sukker- 
toppen Distrikt, men er i retslig og gejstlig Henseende underlagt henholdsvis 


den blandede Domstol i Holsteinsborg Distriktet og samme Steds Præstegæld. 
= 


84 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Itivdlek har følgende offentlige Bygninger: 

Handelen tilhørende: Udliggerbolig (opført 1895), 8,2 X 6 m, af Bin- 
dingsværk og Bræder med 2 Værelser og Køkken. 

Proviantbod med Butik (opført 1848), 9,5 x 7 m, af Bindingsverk med 
Bræder. 

Spækhus (opfort 1916), 7 X 5,6 m, af Bræder paa Klink. 

Krudthus af Sten. 

Kirkevæsenet tilhørende: Kapel, 5 X 4,4 X 1,72 m indvendigt Maal, 
opført af Graasten med Panel indvendig, tarveligt Alter og Knæfald, skummelt 
og forfaldent. 

Endvidere findes 11 Grønlænderhuse, nemlig: 

Type II: 3 dansk-gronlandske Huse. Komfur eller Ovn. Type III: 2 Huse 
begge med Komfur. Type IV: 5 Huse, hvoraf de 3 har Ovne og 1 har Komfur. 
Type V: 1 Hus med Ovn. 

De til Type II hørende Huse har alle grønlandsk Husgang, de to med Igalex. 
De øvrige adskiller sig ikke i nogen væsentlig Grad fra Husene andetsteds i Di- 
striktet, dog er alle Husgangene lige uden Vinkel eller Bueform, og kun 3 af 8 er 
forsynet med Igalek med afrundede Hjørner, men enkelte har en lille Udvidelse, 
der bruges som Oplagsrum. Murene er næsten udelukkende af Tørv, Vinduerne 
sidder paa den indvendige Side af Muren, og Skillerum paa Briksen anvendes 
ganske som i den øvrige Del af Distriktet. Man træffer. baade tilnærmelsesvis helt 
flade og saddelformede Tage, undertiden med 2 Hovedbjælker. Særskilte Forraads- 
huse findes ikke og kun undtagelsesvis andetsteds i Distriktet. Et enkelt Hus 
har forsænket Husgang, der ligger 0,70 m dybere end Gulvet, og kun de færreste 
Husgange lukkes udvendigt med en Dør, idet denne er erstattet af en Vindskærm 
tværs for Indgangen. : 

Af Brændsel og Byggemateriale findes he Drivbrænde samt gode 
Тоту og Maagetuer paa Øerne. Lyng samles paa De olier i Fjorden om 
Efteraaret. 

Befolkningen udgjorde d. 31-12-1918 ialt 81 Individer. 

Under Handelen var ansat 1 Udligger og 1 Jordemoder, under Kirke- 
væsenet 1 privatuddannet Kateket. Af Erhververne var 12 Fangere, 4 Fiskere 
og 1 Dreng forsynet med Kajak. 5 Indfødte over 16 Aar var ikke i Besiddelse af 
en saadan, 2 paa Grund af Alder, 2 manglede Betræk til Kajakken. 

8 Mand angives at kunne rejse sig efter Kæntring, 2 er kajaksvimle. 

Fangstudbyttet i 1917 beløb sig til: 2 Hvidfisk, 22 Niser, 319 Sæler og 
56 Ræve; hvilket giver c. 20 Sæler pr. Erhverver mod gennemsnitlig 30 Sæler 
i 1875. 

"Indhandlingen ved Handelsstedet beløb sig samme Aar til 87 Tdr. Spek, 
18 Tdr. Lever, 77 Ræveskind, 96 Sælskind, 12 Renskind, 15,5 kg Dun, 29,5 Ко. 
Fuglefjer, 6 Tæpper og 1187 kg Helleflynder, alt til en samlet Værdi af 1613 Kr. 

Udhandlingen samme Аат udgjorde 3782 Kr., deraf for 490 Kr. Кайе, 

364 Kr. Sukker, 414 Kr. Tobak. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT j 85 


Kommunekassen havde det paagældende Aar en Indtægt af 276 Kr., 
hvoraf de 235 Kr. udgjorde Indhandlingsafgiften. 

Udgifterne vare: Fattighjelp 0 Kr., Understøttelse 52 Kr., Administration 
46 Kr., andre Udgifter 18 Kr. og Kassens Tilgodehavende den 31. Marts 1917 
beløb sig til 198 Kr. 

Fangerne har tidligere haft Ord for at være særlig ; dys stige Kajakroere, men 
de er i de senere Aar gaaet noget tilbage. 

Ved Itivdler findes: 1 Konebaad, 5 Træbaade, 11 Telte, deraf 3 sronlandske, 
23 Isgarn, enkelte Langliner og 21 Rifler. 


Bopladsen  Sarkak. 


Sarkak (о: Stedet paa Solsiden) er beliggende paa en lille О umiddelbart 
ud for den sydvestlige Spids af Sagdlerssuak. Husene er opført paa et jævnt, frodigt 
Terræn paa den sydlige Spids af Øen, hvorfra der er fri Udsigt til Mundingen 
af Kangerdluarssuk og de to Forbjerge Kingak. Syd for Sarkak findes en Del 
Øer, gennemgaaende smaa og stærk spredte, men mod Vest ligger to af betydeligt 
Omfang, mellem hvilke et bredt Sund, Ikerasak, fører nordpaa til Mundingen 
af Ikertök forbi den gamle Boplads Kågfik, hvis Befolkning for godt et halvt 
Hundrede Aar siden sultede ihjel. 

En lille Indskæring i Sarkak Øen, Øst for Husene, benyttes som Havn, men 
da den ikke er helt sikker, ankrer Baadene i stormfuldt Vejr Nord for Øen. Om- 
givelserne er laye og Klipperne flere Steder stærkt spaltede. 

Заткак danner i Forbindelse med Itivdlex en Kommune og er i retslig og 
gejstlig Henseende sideordnet denne Plads. 

Der findes 4 Grønlænderhuse ved Stedet, 1 af Type III og 3 af Type IV. 
2 af Husene har Komfur, de 2 andre Kakkelovn. 

I det ene Hus er Gangen anbragt midt paa Facaden, hvad der er sjældent 
undtagen i Huse af gammeldags Type med forsænket Gang. Vinduerne erindfattede 
midt i Tørvemuren, i to af Husgangene findes Lem til Kajakker, og alle har Igalex. 

Af Brændsel og Byggemateriale samles Drivbrænde mellem Øerne, 
Torv skæres omkring Bostedet, og Lyng hentes fra Sagdlerssuak. 

Af Befolkningen afleder enkelte Familier deres Herkomst fra Frederiks- 
haabere. 

Sarkak havde den 31-12-1918 ialt 41 Indvaanere. Ved Stedet var ansat 1 
kateketskaleuddannet Kateket. 11 Erhververe over 16 Aar henregnes til Fanger- 
klassen og har alle Kajak. 

Produktionen i 1917 belob sig til: 3 Hvidfisk, 12 Niser, 258 Sæler og 21 
Ræve eller 25 Sæler pr. Erhverver. 

Fängerne er dygtige Kajakroere, og 8 af dem angives at kunne rejse sig efter 
Kæntring, medens 1 er svimmel. 

Ved Stedet findes en Kvinde, der er Enke efter en i Kajak forulykket Fanger. 

Erhververne ejer: 2 Konebaade, 2 Træbaade, 5 Telte (deraf 1 grønlandsk), 
3 Aabentvandsgarn, 26 Isgarn, en Del Langliner samt 12 Rifler. 


86 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


Erhvervsturnus i Kommunen. Januar—Marts. I disse Maaneder tages 
en Del Atak uden for de to Bopladser samt adskillige Netsider, særlig naar der er 
isfrit, og da enten fra Kajak eller Iskant; Sarkak’ernes Fangstfelt er Mundingen 
af Kangerdluarssuk, Itivdlex’ernes Nord for Nagtoralik eller udenfor Udstedet. 
I Marts tages Netsiderne dog især som Kagssimassut i Fjordene, helt ind til Bunden. 

Af Fugle, der i Reglen holder sig langs Iskanten, skydes ligeledes adskillige. 

Fiskeri af Uvak og Ulke til Husbehov, men dette har langtfra saa stor Be- 
tydning for Befolkningens Ernæring som i Fjordene. 

April—Maj. Klapmydsen indfinder sig. En Del af Fangerne fra Sarkak 
og Itivdlek rejser til Fangstpladsen Igdluligssuak ved Ikertök og jager Sæler 
udenfor Fjordmundingen. De Sarkaker, der bliver hjemme, benytter samme 
Fangstplads, medens Resten af Itivdlekerne efterstræber Sælerne udenfor Keker- 
tarssuatsiak Øen. Et Par Baadelag gør en kortere Jagtudflugt til Капоек Nord 
for Umånårssugssuak for at tage Remmesæl og Hvalrosser, der ynder det grunde 
Farvand her, og paa Strejfture ind i Fjordene skydes talrige Kagssimassut. 

Juni—September. I Juni søger hele Befolkningen til Angmagssatplad- 
serne, Itivdlex’erne ved Nügssuak og Tunungassok paa Itivdlex Fjordens Syd- 
side, Sarkakerne ved Niakornånguak og Maligiak i K.angerdluarssuk, samtidig 
med at der drives Atakfangst fra disse Steder. Naar Angmagssatterne er tørrede, 
anbringer Itivdlek’erne dem paa Nagtoralik i høje bikubeformede Stenheller, og 
de driver derefter Helleflynderfiskeri fra Bopladsen eller Anders Olsens Sund og 
Laksefiskeri ved forskellige Elve, særlig paa Kangex Landet, eller gaar paa Rens- 
jagt. Sarkakerne opmagasinerer Angmagssatterne paa Øerne 1 Bopladsens nær- 
meste Omegn og spreder sig derefter ligesom Itivdlex’erne, søgende deres Næring 
ved Helleflynderfiskeri fra Itivdlek ved Laksefiskeri samt Rensjagt 1 8. Strom- 
fjord. Fra Fiskepladserne tages desuden lidt Niser. I de sidste Aar søger Befolk- : 
ningen dog i større og større Mængde til Kexertalik for at faa Del i det indbringende 
Torskefiskeri, og efter Hjemkomsten herfra i September fiskes Havkatte og Helle- 
flynder Maaneden ud, og indsamles Tørv og Lyng til Vinterbrug. 

Oktober—December. Atak og senere Netsider jages Aaret ud. Ved Siden 
heraf drives Jagt paa Ederfugle og Lomvier, der ved Sarkak tages med Fuglepil, 
en Metode, der gaar mere og mere af Brug. Fiskeri til. Husbehov. Rævejagten 
gaar ind 1. Oktober. Sarkak’erne har Felder ved Mundingen af Kangerdluarssuk 
og paa Sagdlerssuak, Itivdlekerne paa begge Sider af Itivdlek Fjorden, ved 
Kangek og op langs Kysten til Kingak. 


О. BENDIXEN. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT à 87 


HISTORIE 
Distriktet. 


Holsteinsborg Distriktsgreenser regnes allerede af E. Thorhallesen 1775 at 
strække sig fra Nagssugtök (Nordre Stromfjord) til Grundene (Savssat). 

Om Nordboernes Opholdssteder i denne Del af Grønland lader der sig kun 
sige lidet og usikkert, idet Distriktet endnu ikke, hverken sagkyndigt eller plan- 
mæssigt, er blevet undersøgt med det Maal for Øje, at finde Nordboruiner, om 
hvilke rejsende og Embedsmænd i Landet i nyeste Tid kun har givet spredte 
og usikre Efterretninger. Tillige er der til Oplysning om Lokaliteterne Nord for 
Godthaabsfjorden fra hin Tid kun bevaret en Navneliste over ialt fire Fjorde 
i tvivlsom Rækkefølge. Ifølge den af Bjørn Jénsson overleverede Koreografi af 
det gamle Grønland skulde der fra Godthaabsfjorden og til Vesterbygdens 
Ende nordefter være 6 Dages Roning, hvilket omtrent kunde passe paa Egnen ved 
det nuværende Holsteinsborg. Fjordlisten nævner folgende Fjorde: Leirufjördr 
(af Leira, Lerslette), Lodinsfjérdr, Straumsfjördr med Straumsnes, 
hvor der ifølge nogle Haandskrifter skulde have været en Kirke, og Eyarfjördr. 

Den første af disse kan som den nærmeste ved Godthaabsfjorden være Søndre 
Isortok (Sukkertoppen Distrikt), hvis gronlandske Navn siger det samme som 
det islandske; Lodinsfjord skulde saa vere Kangerdlugssuatsiak (Evigheds- 
fjorden); Straumsfjord, den lange, smalle, allerede hos Thorhallesen som Strom- 
fjord betegnede Fjord, »formedelst den overhaands stærke Strom, især om det 
tillige blæser«: Kangerdlugssuak i Sukkertoppen Distrikt. Eyarfjord kunde ende- 
lig være Itivdlek eller snarere Ikertök, i hvis Munding der ligger en stor lang ©, 
og hvor der ifølge Thorhallesen længst oppe i Fjorden, »som er smuk og behage- 
lig«, fandtes »omfaldne Huse, der med stor Formodning menes at have tilhørt 
de gamle Europæer, thi dér er fundet Jern- og Benspader«. Den ældste Tradi- 
tion i Landet fra en Tid, da Grønlænderne endnu sikkert vidste at skelne Nord- 
boruiner fra Tomter af Hvalfangerbygninger, støtter disse Gisninger. I Nordre 
Stromfjord (Nagssugtök), hvis danske Navn er overleveret af H. С. Glahn (1765) 
og Thorhallesen, »sjælden beboet for den overmaade Strøm dér er«, skulde der 
efter de Oplysninger, H. Egede paa sin Rejse nordefter fra Godthaab (1724) 
indhentede af Grønlændere, findes »Huse fra vore gamle Norske«. 

Nævnes kan ogsaa en 1844 af den stedlige Præst omtalt, formentlig Nord- 
boruin i Bunden af Kangerdluarssuk Fjorden og en i hans Dagbog aftegnet rune- 
lignende Indskrift paa en Sten sammesteds. 

Den første Landkending af Holsteinsborg Distrikts Kyststrækning i For- 
bindelse med en Undersøgelse og Kortlægning af flere af dets Fjorde skyldes 
JAMES HALL fra Hull, der som Styrmand eller Lods 1605 fulgte JAMES CUNNINGHAM 
og Godske Lindenov paa det første af de Togter, Christian IV udsendte for at 
genfinde det gamle Grønland. Efter at det ene af Skibene, »Løven«, ført af Linde- 
nov, var vendt om, hjemførende to vistnok fra Fiskefjorden (Fiskenæsset) røvede 
indfødte, styrede Hall med de to andre, »Trost« og »Marekatten« under Cunning- 


88 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


ham midtvejs mellem Cap Walsingham og Simiutak ind mod den isfri Kyst og | | 
saa en forreven spidstakket Bjergkæde mellem to fremspringende Forbjerge, 
af hvilke han kaldte det sydligste, identisk med Kingatsiak, Queen Annes Cape 
til Ære for Dronningen, det nordligste, Kangärssuk (67°4’), Queen Sophias Cape 
efter Enkedronningen, medens det højeste Fjeld i Klippelandet, det 3250 Fod 
hoje Kåkatsiak (66°35’) efter Skibschefen fik Navn af Mount Cunningham. 12. 
Juni løb Skibene ind 1 Itivdlex (66°33’), som kaldtes Kong Christians Fjord, 
hvor de ankrede først ved en © straks inden for Hukken paa Nordsiden (Itivdlexs 
Udsted eller Itivnera). Han skiltes da fra Cunningham, men var næppe bleven 
alene med den af ham førte Pinke, før han overfaldtes med Pileskud og Sten- 
regn fra Grønlænderne, hvorfor han søgte Ly i en god Havn, kaldet »Danmarks 
Havn«, nærved Vestspidsen af den langagtige Halvø Tunungassok (den bortvendte), 
der danner en Fjordarm, vendt mod Øst, altsaa bort fra Havet, modsat de andre 
Smaafjorde 1 den store Itivdlek Fjord. Sandsynligvis er denne Havn identisk 
med Bugten Agdlagartagdlip Kangerdlua a: Bugten med det.skrevne, hvilken 
Betegnelse skyldes de mange, her indristede Navne af Hvalfangere fra ældre 
‚ Tid. Herefter gik han nordpaa ind i en Fjord, der maa vere Sondre Kangerdlu- 
arssuk, og som han kaldte Cunninghams Fjord. Sundene mellem Øerne, der ind- 
snevrer Fjorden, kaldte han henholdsvis Kattesund, Grønsund og Mussel (Mus- 
ling) Sund. Efter et Par Dages Ophold her styrede han ind i en stor Fjord, som 
den ombordværende danske Styrmand kaldte Pustervig, uden Tvivl identisk 
med Isortok og den samme, der i det 18. Aarhundrede lød Navnet Pustefjorden 
(af Hall senere omdøbt Prins Christians Fjord). Fra sin Opdagerfærd nordefter 
til 68°35’ vendte han atter tilbage til Søndre Kangerdluarssuk, hvor han fandt 
»udi et Bjerg kosteligt Malm«, — vel det samme som H.C. Glahn 1768 kalder Bly- 
bjerget ved Kangerdluarssuk — løb derefter ind i en Fjord, til Ære for Rigsraad . 
Henrik Ramel kaldet Ramelsfjord, sikkert identisk med Amerdlok Fjorden, og 
i en sydligere, som benævntes Skagbofjorden, vel identisk med Ikertök, hvor han 
rejste tre Varder. — 7. Juli naaede han atter »Danmarks Havn« og genfandt 
her, efter et forud aftalt Vardesystem, Skibschefen Cunningham for Anker ved 
Øen »Trost Eiland«, Kekertarssuatsiak, hvorefter Skibene styrede hjem. Paa den 
næste Ekspedition 1606 med Lindenov som Admiral over 5 Skibe var Hall atter 
Lods; den løb ind ved Søndre Kangerdluarssuk, hvor den af Hall omtalte Sølv- 
ertsmine laa; man brød en Mængde: Erts og røvede fem indfødte med deres 
Kajakker, af hvilke den ene endnu er bevaret 1 »Schiffergesellschafts« Lokale 1 
Lübeck. Paa den fjerde og sidste Rejse Hall foretog 1612, udsendt af et Konsortium 
af engelske Storkøbmænd i den Hensigt at etablere en Handel paa Grønland, 
var han baade Leder og medinteresseret. Et Hovedmaal for Ekspeditionen var 
ogsaa at udnytte den nævnte, formentlige Sølvmine, som den ombordværende 
Ekspert erklærede at være Kaliglimmer. Efter denne Skuffelse roede Hall 
op i Ramelsfjord, hvor han blev dræbt af en Grønlænders Pileskud og blev be- 
gravet paa en af Yderøerne. Hans Grav er afsat paa Grønlandskortet 1832, men 


kun i Følge en ganske løs Gisning. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT - 89 


_  Раа den første af de tre Rejser, Davin DANELL, Kaptajn i den danske Flaade, 
foretog 1652—54 for Generaltoldforvalter HENRIK MULLER, som havde faaet konge- 
lig Bevilling paa at lade opsøge og besejle Grønland, gik han, støttet til Halls 
Kort og Optegnelser, ind i Søndre Isortok, hvor han fandt en god Havn, som han 
kaldte Millers Havn, løb derefter ind i Itivdlek og lagde sig i den af Hall døbte 
Danmarks Havn, hvor han saa runde Grønlænderhuse, rejste af Hvalribbén og 
foroven dækkede af Græstørv. Næste Gang (1655) løb han atter ind i Itivdlex 
og ankrede paa samme Sted. 

Af Lokaliteter i Holsteinsborg Distrikt nævner Feykes Haan i sine 1719 
udgivne Kursforskrifter for de hollandske Hvalfangere kun Zuydbay el. Sydbay 
(Isortok) med Rif van de Zuydbay (Ukivik), Samlingsstedet for de hjemvendende 
Fangstskibe, og Rommelpotten (Nagssugtok), saaledes kaldet efter RASE 
tojet med dets rumlende Lyd. 

Paa sin Rejse nordefter fra Godthaab 1724 naaede Hans EGEDE ikke ind 
over Distriktets Grænse, men de af ham indhentede Efterretninger om Stedet 
for »et bedre og profitérligere Hvalfiskeri«, gav Anledning til Oprettelsen af An- 
lægget »Nipisat« (se S. S. 12 og 91). 

Distriktets Kyststrækning berejstes derefter 1748 af PEDER OLSEN WALLØE 
paa hans Rejse fra Christianshaab sydefter. Med Oprettelsen af en Koloni paa 
Sydbay (Ukivik) 1756 under Navnet Holsteinsborg begyndte Kolonisationen 
af Distriktet, og Kendskaben til Steder og Folkene med deres Levevis og Ved- 
tægter samledes af Stedets anden Missionær H.C. Graun. En fyldig Beskrivelse 
med tilhørende Kort over Holsteinsborg Distrikt foreligger af E. Thorhallesen 
(1776). 

I 1830 foretog Assistent ved Holsteinsborg О. У. KiELsEN med 3 lejede 
Grønlændere paa Hundeslæder en Rejse ind i Bunden af Amerdlok Fjorden og 
naaede videre til Randen af Indlandsisen, som han besteg alene, og var saa- 
ledes, efter Paars (1728) og L. Dalager (1751) den tredje af de Europæere, der 
vides at være naaet ind over Isranden. É 

Holsteinsborg Distrikt, der som Helhed, med Undtagelse af den yderste 
Kyststrækning, var næsten. aldeles ukendt baade i geografisk og geologisk Hen- 
seende, berejstes og kortlagdes af daværende Premierløjtnant i Søetaten J. A. D. 
JENSEN BILDSØE 1879 (i Forening med afd. Docent А. KoRNERUP) og 1884—85. 

Befolkningen ‘1 Holsteinsborg Distrikt var ifølge Thorhallesen i Egedes 
Tid »for en stor Del omfarende Grønlændere, som i Haab om en lykkelig Hval- 
fangst har ladet sig overtale eller ere faldne paa at standse her for en Tid, 
hvorover, naar Hvalfangsten nogle Aar i Trek slaar fejl, da faar Lyst at 
flytte anden Steds hen, helst til Disko Bugten, hvor de fleste har nogen Slægt«. 
Samlingsstedet for Nordlændinge og Distriktets Grønlændere var fra midt i Juli 
til Efteraaret Taseralik, »et Marked i Henseende til de Omtuskninger, som da 
skér, og et Ting for de Stridigheder, som dér afgøres ved Trommer og Sang«. Af 
forladte Bopladser nævner. Thorhallesen Manitsorssuak paa en grøn Slette ved 
Pynten af Landet mellem Ikertök og Amerdlok, ligesom han paa Øen Umånår- 


90 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


ssugssuak saa mange Hustomter. Den Sygdom, som i 1773 gik langs Landet, bort- 
rev mange af de bedste Fangere. Distriktets Befolkning stammer siden 1801 
fra de sydligere Kolonier, idet saa godt som samtlige Indbyggere bukkede 
under for en Koppeepidemi, hvis Smitstof indførtes med Postkajakker fra Ege- 
desminde. Af Distriktets 400 indfødte døde 357, kun 26 undgik Sygdommen 
og 17 blev helbredede. Paa flere Pladser uddøde hele Befolkningen, paa andre 
var kun nogle smaa Børn tilbage; Konebaade og Kajakker, som havde staaet 
ved Stranden, drev herreløse om paa Søen, og Ligene maatte paa mange Steder 
ligge ubegravede. Giesecke saa 1808 endnu ved Pladsen Umånårssuk hele Huse 
fulde af Skeletter. I Vinteren 1856—57 indtraf en stor Misfangst ved Kolonien, 
hvorved 150 Mennesker omkom af Kulde, Sult og Elendighed; kort efter fandt 
en større Udvandring af Beboere Sted i Distriktet til Nordgrønland. I 1860 bortrev 
en Forkølelsesepidemi c. 100 og i 1864 50 af Befolkningen. Som Karaktertræk 
hos Holsteinsborgs Grønlændere anfører Thorhallesen, at de har det tilfælles 
med deres nordligere Landsmænd, at de indbilde sig mere, og er mere stivsindede 
end de, som bo ved de sydligere Kolonier. 


Kolonien. 


1756 udstedte Handelskompagniet en Instruks for Købmand Уовсвм Ногм 
og ÅNDERS OLSEN, lydende paa at anlægge en Koloni i den »egentlige saakaldte 
Sydbay«. Bygningerne rejstes paa Øen Sydbay (Ukivik) samme Sommer. NIELS 
EGEDE foreslog at kalde den ny Koloni Holsteinsborg efter Præses i Missions- 
kollegiet Greve Jonan LunviG Hozsreix til Lethraborg, hvilket bifaldtes af Han- 
delsdirektionen i Skrivelse af 5. Maj 1760. Aaret før havde Niels Egede opført 
en Bygning ved Amerdlox paa Assumiut (Asungmiut), som han foreslog Han- 
delsdirektionen at kalde »Missionens Ønske«. Missionshuset, hvor H. C. Glahn 
boede fra 1763, laa ved Præstefjeldet. 1761 overdroges Niels Egede som Købmand 
baade Kolonien Holsteinsborg og Logen Amerdlok. 1764 blev Kolonien paa Syd- 
bay flyttet til sin nuværende Plads paa Skibshavnens søndre Side med Bibehol- 
delse af Navnet Holsteinsborg, hvilken Form endnu benyttes af Rink. Den nu- 
værende Betegnelse af Holsteinsborg er uhistorisk og misvisende, da den hen- 
leder Tanken enten paa Landet Holstén eller den adelige Familie Holsten. 1767 
flyttedes Missionshuset fra Åssumiut til sin nuværende Plads. I Maj 1773 opsendte 
det almindelige Handelskompagni (med et af Befolkningen ydet større Sammen- , 
skud af Spæk og Barder) et Forsamlingshus eller en Kirke af Tømmer, »Stok 
paa Stok efter norsk Mønster«, 20 Alen lang, 11 Alen bred, med Taarn og Klokke, 
hvilket Hus var beregnet til 150 Tilhørere; desuden opsendtes Prædikestol, Alter 
med Lysestager og Døbefont. Alt var rejst og indvendig færdigt i Sommeren 
nævnte Aar. Kirken indviedes Helligtrekongersdag 1775. 

1850 nævnes af Bygninger paa Kolonien Kirke, Skole, Missionærbolig, det 
nye og gamle Vaaningshus, Provianthuset, Bryghuset, Smedie, det gamle Spæk- 
hus, den ældre Proviantbod. 


HOLSTEINSBORG DISTRIKT eg 


Af mærkelige Tildragelser i Koloniens Historie kan udover de forhen nævnt 
Begivenheder anføres, at af de efter Franklin udsendte Ekspeditioner ankrede 
her paa Havnen Sir Jon Ross om Bord paa Skonnerten »Felix« med 14 andre 
engelske Skibe paa Vej til Lancastersund (26. Juni 1850), Kaptajn INGLEFIELD 
paa Damperen »Fønix« (2. Juni 1853), og endelig den sidste i Rækken under Mc. 
CLintock paa »Fox« (25. April til 8. Maj 1858). I 1850 opbrændte- paa Havnen 
den engelske Skonnert »Reliance«, hvis Mandskab havde gjort Mytteri mod Kap- 
_ tajnen. | 

Bestyrere: A. Olsen 1756—57; Jørgen Holm 1757—61; N. Egede 1761—64; 
С. Е. А. Wulff 1764—67; N. Egede 1767—76; J. Е. Egede 1776—85; N. L. Lunde 
1785—86; N. Sandholt 1786—87; С. Lorentzen 1787—89; S. Egtved 1789—94; 
Е. С. Heiberg 1794—1801; М. С. Myhlenphort 1801—02; М. G. Voigt 1802—04; 
5. C. Hiorth 1804—11; М. Стопу А 1811—27; Р. J. Kall 1827—30; Е. Lassen 
1830—32; C. С. D. Wolf 1832—33; Е. Е. Meyer 1833—37; J. P. Engholm 1837 
—40; P. H. Motzfeldt 1840—41; J. N. Moller 1841—54; Н. Elberg 1854—73; 
Е. A. A. С. У. С.Т. Lassen 1873—79; J. Mathiesen 1779-85; C. Р. Е. Brummer- 
stedt 1885—91; В. Müller 1891—99; Н. С. G. Jørgensen 1899—1901; М. Р. J. 
Frandsen 1901—06; О. N. У. Thron 1806—07; J. С. G. Baumann 1907—10; 
Н. С. G. Jørgensen 1910—11; О. N. W. Thron 1911—15; 0. В. Binzer 1915— 
18; А. М. Vinterberg 1918— 

Hvalfangerkommandorer: В. Olufs 1825—35; J. Hayen 1842—52. 

Præster: J. Borch 1758—63; H.C. Glahn 1763—69; (Н. J. A. Jeger Hjæl- 
pepræst 1768—69); Н. J. A. Jæger 1769—78; (С. Holm Hjælpepræst 1777—78); 
C. Holm 1778—84; P. R. Heide 1784—93; N. C. Ronning 1793—1800; J. C. 
Biichler 1800—04; N. G. Wolf 1804—07; (under Godthaab 1807—12 og 1815 
—17; ingen Præst i Sydgrønland 1812—17); N. F. Honne 1817—23; K. Kjer 
1823—31; C. A. Jiirgensen 1831—35; E. A. Wandall 1835—40; C. J. O. Steen- 
berg 1840—44; C. E. Janssen 1844—48; (C. J. E. Jorgensen Hjælpepræst 1846 
—47); С. J. Е. Jorgensen 1848—57; J. Kjer 1857—68; T. Sorensen 1868—72; 
O. V. Boggild 1872—75; (under Godthaab 1875—1900); C. F. Wagner 1900— 
02; (under Godthaab 1902—03); V. C. Frederiksen 1903— 

Ordinerede Overkateketer: E. J. L. J. Berthelsen 1884—85; J. A. B. J. 
Chemnitz 1885—1900. 

Leger: H. Deichmann 1906—10; (Н. N. Smidt kst. 1910—11); N. J. Eilert- 
sen 1911); H. S. Kier 1912—14. 


Nipisat. 

Øen Nipisat (Flertal af »nipisak«, Stenbider) eller Nepisene (Locativ), 20 
km sydlig for Holsteinsborg, er den største Ø i Skergaarden, beliggende ud for 
den sydlige Kyst af Sarfanguax-Landet, Øen mellem Amerdlox- og Isortox Fjorden. 
Løbet mellem Øen Nipisat og Sérfanguak-Landet, kaldet Nipisat Sundet, var for 
Egedes Ankomst til Landet det af Gronlændere og Hamborgere mest søgte Hval- 
fangersted i Sydgrønland. Fra Syd og Nord søgte Hvalerne ind i Sundet, hvor 


92 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


de blev et let Bytte for Fangerne, da Dyrene paa Grund af Sundets Snæverhed 
ikke havde Plads til at vende om, naar de blev anfaldne eller saarede. 

Paa sin Rejse i November 1723 nordefter til Pisugfik, hvor Grønlænderne 
fangede Finhvaler, fik Egede Nys om et »bedre og profiterligere Hvalfiskeri« 
paa et Sted 3 Dages Rejse nordenfor, kaldet Nipisene, hvor Grønlænderne fangede 
»store Hvaler af den rette Sort, som haver store Barder«. For at skaffe sig Vished 
herom, brød han 22. Februar op fra Haabets Ø med tvende Chalupper og Fangst- 
redskaber, men maatte vende om paa Grund af Storm ved Narssamiut. Efter- 
retninger om Grønlændernes rige Udbytte af Hvalfangsten ved Nipisat Vinteren 
forud modnede Planerne om Anlægget af en Loge her. Paa Egedes Forslag lod 
Bergenskompagniet fra hans daværende Opholdssted Haabets Ø i Juli 1724 et 
Skib løbe op til Nipisat med en Missionær, en Snes Mand og Materialer til Op- 
førelsen af et Vinterhus. I September sendtes yderligere en Købmand og Bog- 
holder paa Stedet med 4 Mand derop. SelveSkibet overvintrede ved »den ny Loge«, 
der i Ма] 1725 inspiceredes af Egede, men han maatte i Juni paa Grund af Proviant- 
mangel vende tilbage til Haabets Ø. Ud paa Sommeren afbrændte hollandske 
Hvalfangere det nye Anlæg. ; 

Efter at den danske Regering havde overtaget Landets Besejling og Mis- 
sionens Vedligeholdelse, udsendte den i Sommeren 1728 to armerede Skibe og te 
Transportskibe med den nyudnævnte Guvernør (С. Е. Paars) og Kommandant 
paa det projekterede Fort i Grønland (J. Lanporrx), Mandskab samt Materialer 
til Opførelsen af den fra Haabets © til Мак (Godthaab) flyttede Koloni. I Juni 
1729 gik en til Proviants-, Ammunitions- og Materialforvalter paa Nipisat 
udset Mand (Løjtnant J. В. FLEiscHEr) fra Godthaab op til Gen, medforende 
Mandskab, Soldater og Matroser, Bygningsmaterialer, Proviant о. s. у. Ud paa 
Efteraaret opførtes paa Øens sydøstlige Side et Proviantmagasin med Mur af 
Graasten og Тоту, 34 m langt, 9,6 m bredt, desuden ved Havnen et Vaaningshus 
»Raadets Hus«, 25,3 m langt, 9,7 m bredt med Bolig til Guvernøren, Kommar- 
danten, Bogholderen, Missionæren og Mandskabet, samt to Batterier med op- 
plantede Kanoner. Det efter Forholdene statelige Anlæg synedes samme 
Efteraar af Guvernøren, som overvintrede i Godthaab. I Marts 1730 overtog 
han og Kommandanten Styrelsen af Nipisat. Forholdet mellem dem udviklede 
sig til aabenbart Fjendskab, Hvalfangsten gav intet Udbytte, og de Forvent- 
ninger, man havde næret til Anlæggets Fremtid, blev sørgeligt skuffede. I Forsom- 
meren 1731 modtog Egede under et Ophold paa Nipisat med det fra Fædrelandet 
kommende Skib Efterretningen om Frederik IV's Død og hans Efterfølgers Be- 
slutning om Koloniernes Nedlæggelse, hvorefter Guvernøren i Juli hjemgik med 
alle Folk fra Nipisat. Allerede i August afbrændte Hollænderne Bygningerne. 
Øen henlaa derefter øde. Den besøgtes 1748 af P. О. Walløe, og senere gentagne 
Gange 1807—10 af Giesecke. 1884 gjorde J. А. D. Jensen Landing her, men fandt 
kun Rudera af Proviantmagasinet. Dette og »Raadets Hus« udgravedes og op- 
maaltes først 1912 af Forf., bistaaet af Kolonibestyreren og Førstepræsten 
fra Holsteinsborg. Af »Raadets Hus«, en trelænget Bygning, er Hovedlængens 


HOLSTEINSBORG | DISTRIKT 93 


Grundmure af naturlige Sten velbevaret, Fundamenterne er efter Udgravningen 
traadt tydelig frem. Proviantmagasinets delvis græsdækkede Mure hæver sig 
næsten overalt til en Højde af c. 1 m, i Bredden 1,25 m. 


Embedsmænd: Guvernør: Major С. Е. Paars. Kommandant: J. Landorph, 
begge 1728—31. — Bestyrere: J. van der Wida Geelmuyden 1724—25 og 1728— 
31. — Præster: А. Top 1724—25; P.O. Lange 1729—31 ; H. B. Miltzoug 1730—31. 
Læger: — J. V. Jordan 1725; J. v. Helm 1728—31. 


: Sydbay. 

Sydbay (Zuydbay) 1 Modsætning til Nordbay (Niväx Fjorden) er det Navn, 
de hollandske Hvalfangere i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede gav Fjorden 
Isortok, men ogsaa deres Betegnelse for den største Ø (Ukivik) i Rif van de Zuyd 
Bay (Kagssit). Feykes Haan giver 1719 en udførlig Vejledning for Besejlingen 
af Sydbay. Under sit Ophold i Sydbay i Juni 1726 saa H. Egede her 12 hollandske 
Skibe for Anker, og et endnu større Antal var afsejlet Dagen før. 1748 besøgtes 
Stedet af P. O. Walløe. Vistnok paa Forslag af Lars Dalager om at indrette en 
Loge i »Isortome eller Sydbayen« som et af »de Steder, hvor Hollænderne opslaa 
deres Krambod«, opførtes her 1756 en Købmandsbolig med Bod, men den blev 
allerede 1764 flyttet til Assumiut (se Holsteinsborg). 


Udstederne. 

Kerrortussok (S. 74) anlagdes 1778 som Hvalfangerloge, først som Filial 
af Holsteinsborg, men udskilt herfra 1789, da dets Bestyrer fritoges for det indtil 
da gældende Subsidialansvar for Logen. Det nedlagdes 1801, da næsten hele 
Befolkningen uddøde af den ovennævnte Børnekoppeepidemi, men blev 1805 
oprettet paany som Station under Holsteinsborg og indtil 1876 hver Vinter be- 
styret af danske Overbetjente. Fra 1881 havde det, begrundet i den stadig afta- 
gende Fangst, ikke været beboet fast af en Udligger, og Indhandlingen af grøn- 
landske Produkter forestodes af en af Koloniens faste Mandskab, indtil der, som 
ovenfor nævnt, 1909 opførtes nye Handelshuse. 


Bestyrere (indtil 1801 Overassistenter): N. Г. Lunde 1778—85; 8. Egtved 
1785—86; М. Г. Lunde 1786—87; S. Egtved 1787—89; I. Атое 1789—90; С. 
Mathiesen 1790—91; I. Lyberth 1791—93; N. D. Muus 1793—94; M. H. Mørch 
1794—96; C. Heiberg 1796—1800; T.G. Kragh 1800—01. — D.W. Heiberg 1801 
—03; А. С. Heilmann 1803—04; D. Fog 1804—06; А. С. Wolff 1806—12; С. A. 
Platou 1812—21; J. A. Lund 1821—28; Е. Е. Meyer 1828-29: О. V. Kielsen 
1829—31; B. Olufs 1831—35; J. P. Engholm 1835—36; Е. J. Balling 1836—37 ; 
P. H. Motzfeldt 1837—38; Е. У. Arntz 1838—41; Е. J. Balling 1841-43; 
С. Г. Myhre 1843—45; L. Jensen 1846—48; Р. Г. У. В. Platou 1848—50; H. 
Elberg 1850—53; G. А. С. С. Motzfeldt 1853—55. 


94 HOLSTEINSBORG DISTRIKT 


I 1849 gjorde Bestyreren af Holsteinsborg Forestiling om Oprettelsen af 
nye Udsteder i Distriktet og udpegede hertil Itivdlek, Avatdlek og Sydbay. 1842 
ansattes Hvalfangerkommandør Hayen i Landet for at udføre Togter med Slup- 
pen »Cornelia« til Isortok. 1845 nedlagdes et Garnsted ved Sydbay, og Huset blev 
Aaret efter transporteret til Itivdlek, der 1847 oprettedes til Udsted. 1847 op- 
rettedes Sarfånguak som Anlæg for Torskefiskeri. 1850 opførtes Udstederne 
Kerrortussok med Vaaningshus, Mandskabshus og Tranbrænderi, Sarfånguak 
med Vaaningshus, Mandskabshus og Spækhus, og Itivdlek med Vaaningshus 
og Spækhus. 

Louis Boss. 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


BELIGGENHED OG AFGRÆNSNING 


UKKERTOPPEN Handelsdistrikt omfatter Kolonien Sukkertoppen samt 
S Udstederne Kangåmiut, Napassok og Atangmik. 

Distriktets Nordgrænse er den samme som Holsteinsborg Distriktets Syd- 
grænse, der с. 49 km Nord for Kangåmiut gaar gennem Kangerdluarssugssuak 
og S. Strømfjord til Indlandsisen, medens Sydgrænsen falder sammen med Godt- 
haabs Nordgrænse, der følger en Linie fra Fangstpladsen Upernivik, c. 50 km 
Nord for Godthaab Fjorden, gennem Indskæringen Okumiat og derefter bøjer 
i sydlig og østlig Retning til Nordlandets største So, Taserssuak, og videre gen- 
nem denne og Sørækken paa Nordlandet til den inderste. Taserssuak Isbræ. 

Distriktets Vest- og Østgrænse er henholdsvis Davis Strædet og Indlands- 
isens Rand. Medens Vestgrænsen langs de yderste Øer danner en næsten lige 
eller svag bugtet Linie i østsydøstlig Retning, er Østgrænsen langs Indlandsisen 
uregelmæssig og stærk buet. Fra det nordligste Punkt nær Kinarigsut Fjældet 
indenfor Bunden af S. Strømfjord gaar Grænsen hovedsagelig i sydlig og syd- 
østlig Retning og bøjer derefter i en mægtig Bue lidt efter lidt mere vestlig langs 
Sydsiden af den store Tasersiak Sø til dennes vestligste Punkt. Herfra faar Græn- 
sen en sydlig og derefter en østlig Retning indenom Ма]откак for sluttelig paany 
at bøje mod Syd til Taserssuak. 

Mellem Tasersiak Søen og Ма]откак, Søndre Isortok Fjordens Elvdal, dan- 
ner Indlandsisen saaledes et fremskudt Parti i vestlig Retning til Bunden af 
Evighedsfjorden, og i Forlængelse heraf træffer man paa begge Sider af denne 
mægtige Bræpartier, af hvilke det nordligste spalter Distriktet i to Dele. Som 
det senere vil blive paavist, udgør disse Bræer ikke en fremskudt Del af Indlands- 
isen, men de er lokale, selvstændigt fungerende Isblinke, hvorfor hele dette Om- 
raade med de mellemliggende isfri Landstrækninger maa regnes som hørende 
til Distriktet. Mellem dettes sydligste Punkt indenfor Natsilik Fjorden paa c. 
6430’ og det nordligste Øst for Bunden af $. Strømfjord paa с. 67° N. Br. er 
Breddedistancen c. 278 km, medens Afstanden mellem det nordligste og sydligste 
Punkt ved Kysten, henholdsvis Kangerdluarssugssuak Fjorden og Upernivik, ud- 
gør с. 200 km i Luftlinie. 

Umiddelbart Syd for $. Isortox er Landet с. 110 km bredt, medens Distrik- 
tets østligste Punkt indenfor 8. Strømfjord ligger с. 175 km fra Kysten, men rig- 


96 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


tignok indenfor Holsteinsborg Distrikt, der som en Kile skyder sig sydpaa langs 
Strædet. 

Distriktet har 4 Isfjorde, men kun den ene, Evighedsfjorden, aftager Kalvis 
fra selve Indlandsisen gennem sine to inderste Arme, medens de øvrige, Kangä- 
miuts Kangerdluarssuk, Sermilinguak og Sermilik aflaster de for om- 
talte fremskudte Isblinke. Det samme gælder iøvrigt ogsaa forskellige Bræer i 
Evighedsfjordens ydre Del. 


HAVET 


De hydrografiske Forhold i den Del af Strædet, der ligger udenfor Sukker- 
toppens Kyst, er, i det Omfang disse kendes, ikke væsentlig anderledes end uden- 
for det forrige Distrikt. I nogen Afstand fra Yderøerne ligger en Banke, som 
udgør en Del af Vestkystbanken, der med Afbrydelser træffes langs hele Syd- 
grønlands Kyst; den er dækket af Polarstrømmens iskolde, ved Solens og Luftens 
Indvirkning temporært opvarmede Vand, og i Davis Strædets store Dybder 
Vest herfor skyder det varmere og tungere Atlanterhavsvand sig som en Kile 
op gennem Strædet, dækket foroven af et с. 150 m tykt iskoldt Vandlag, der 
fremkommer ved Drivisens Smeltning eller skyldes Vintérisen, naar Saltet under 
Isens Tilblivelse udskilles og synker nedad, hvorved de underliggende Vand- 
masser til en vis Dybde afkøles til tilnærmelsesvis samme Temperatur som det 
synkende Havvand, hvis Frysepunkt ligger ved с. — 1,8? С. ” 


С. 30—35 km udenfor den nordlige Del af Distriktets Yderkyst har Banken . 


en Dybde af noget over og under 100 m og strækker sig herfra saa langt vestpaa, 


at man maa helt ud paa с. 55,5? У. Led. о: с. 80 km fra Kystlinien, inden man — 


naar Bankens Yderkant, som lidt efter lidt skraaner ned til Dybder paa 600— 
700 m. | 

Indenfor Banken, tæt under Kysten, varierer Dybderne stærkt, og Bund- 
fældningen af de Slampartikler, den udgaaende Strom fra de store Fjorde forer 
med sig, er ofte bestemmende herfor. Dette er saaledes Tilfældet foran S. Strom- 
fjords sydlige Munding, hvor Dybden kun er 10—20 m, og ligeledes sydligere 
foran S. Isortok, hvor den overalt skal være omkring 30 m. 

Langs den sydlige Del af Kysten har Banken, der ligger 25—40 km uden- 
for Yderøerne paa Strækningen S. Isortox—Upernivik, en Bredde af с. 50 km 
og Dybder mellem 100 og 150 m, medens et mindre Omraade heraf, »Lille Helle- 
fiskebanke«, omtrent ud for Mundingen af В. Isortok er noget lavere. С. 100 km 
udenfor Øerne skraaner Banken ned til Dybder paa 700—800 m, og indenfor 
midtvejs mellem denne og Kysten findes en Rende paa c. 200—250 m. Bunden 
paa Bankerne bestaar af en Blanding af Sand, Skæl og Slik. 


Fjordene og de indre Farvande er adskillige Steder opfyldt med Ud- 


skylninger fra Bræelvene og Aflejringer fra Gletscherne paa lignende Maade som 
i Holsteinsborg Distrikt, men i noget større Omfang, da Isen endnu er virksom, 
og Aflejringerne som Følge deraf til Stadighed vedliver ikke alene foran Elv- 


eee ee ee 


te tés ENN 


Pr. XCIX SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Fig. 1. Indre Kügssuax nær Angmalortok i S. Stromfjordsgebetet. 
О. Bendixen fot. 4. ”/s 1918. 


Fig. 2. Typisk Fjæld paa Sydsiden af Kangerdluarssugssuak Fjord. 
О. Bendixen fot. 4. 3/, 1918. 


Pr. (0 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Fig. 3. Tåteråt i Evighedsfjorden. Efter Tavle У i Meddelelser om Grønland VIII. 


Fig. 4. Kystfjældeneed Ungörsivik, mellem Kangämiut og Sondre Strømfjord. 
Th. N. Krabbe fot. 4. 16/; 1893. 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT Øg 97 


mundingerne særlig i S. Stromfjords inderste Arme ved Angujartorfik, Sarfartök 
og У. Kugssuak samt i Bunden af $. Isortok, men ogsaa direkte af Gletscherne, der 
udmunder i 8. Stromfjord og i Evighedsfjorden. Aflejringerne paa Havbunden er 
dog størst foran de egentlige Bræelve, og store Strækninger foran disses Munding 
falder tørt med Lavvande. 

I Fjordene er Vandets Temperaturforhold nærmest som paa Bankerne, men 
med noget varmere Overfladevand og iskold Bundtemperatur, idet de grundede 
Kystbanker maa antages at hindre det varmere Atlanterhavsvands Indtrængen 
i Fjordene, hvilket turde fremgaa af hosstaaende Tabel over Lodskud med Tem- 
peraturmaalinger i Angmagssivik og Sermilik Fjorden. Denne sidste optager i 
Modsætning til Angmagssivik en Bræ. 


Angmagssivik Е 
Dybde i Meter | © 5 Km. fra | Мипашеен 17. 
Mundingen ER 
25. Juli 
0 + 7.2 C. + 3.6 & 
9 + 3.3 - +- 0.5 - 
19 + 2.8 - + 0.3 - 
38 + 1.6 - == ba = 
56 + 1.3 - 08 
94 03 - — 
137 Bund — — 1.4 - 
188 + 0.3 - 
286 Bund — 0.2 - — 


Uagtet Flodbelgen ved Kolonien Sukkertoppen er с. 4,7 ш i Springtid, 
lægger Strømsætningen paa de almindelige Baaderuter langs Kysten ingen Hin- 
dringer i Vejen for Sejladsen, da Farvandet overalt er aabent, og Ruten intet- 
steds gaar igennem Snævringer eller over grunde Steder undtagen i Ikerasårssuk 
S. for Evighedsfjordens Munding. 

Af Strømsteder findes kun et eneste betydeligt, nemlig Sarfarssuak indenfor 
Mundingen af Niakungunak Fjorden, paa hvis Nordside Tidevandet presses 
gennem 3 snævre, delvis skærfyldte Lob og sætter en saa stærk Strøm, at selv 
kraftige Motorbaade kun kan forcere Løbet kort Tid før og efter Strømskifte. 
Kun det yderste af disse smalle Løb er saa rent, at det kan passeres med Baade. 
Derimod er der i adskillige af Fjordene stærk Strøm, saaledes i Niakungunak 
i de Snævringer, der danner Forbindelsesled mellem Fjordens store Bredninger, 
samt i S. Isortox, hvor Strømmen altid er stærk udadgaaende, og endelig paa 
tre Steder i S. Strømfjord, nemlig paa begge Sider af Simiutak, men da særlig i 
det nordligste af Løbene og i Knækket nær Kakortorssuak Fjældet, hvor Strøm- 
men vistnok særlig fremkaldes ved Fjordens ringe Dybde, der skyldes Aflejrin- 
gerne fra de talrige Gletschere, som udmunder paa Fjordens Sydside. 

Dansk Grønland. II. 7 


98 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Strømsætningen foran Fjordens sydlige Udløb bevirker, at selv en svag 
Vind sætter en stærk toppet Sø, der spores langt til Søs og gør Passagen forbi 
Fjordmundingen vanskelig. Mellem Øerne er Overfladestrømmen hyppig stærk 
udadgaaende, særlig i den nordlige Del af Distriktet. 


At Polarstrømmen berører Distriktets Kyster, er omtalt foran og fremgaar 
ogsaa af den ret betydelige Mængde Drivbrænde, der strander langs Kysten 
og navnlig i Egnen omkring Мараззок og Pisugfik Øerne. Den synes ikke at komme 
Kysten nær, eller ogsaa udviskes dens Præg af Tidevandet, idet den ligesom i 
Holsteinsborg Distriktet først mærkes et Stykke udenfor Yderøerne, hvor Strøm- 
men er nordgaaende med stigende Vande, men nordvestlig, naar Vandet falder. 


Storisen viser sig sjældent i Distriktet og da hyppigst i den sydlige Del 
deraf. Kun i meget store Isaar kan den blokere hele Kysten, hvilket skete 1 
Sommeren 1898. Siden har Isen kun været observeret tre Gange, nemlig i 1902, 
1907 og 1918, hver Gang i Juli Maaned, men spredt og i nogen Afstand ud for 
den sydligste Del af Distriktet. 


Vestisen optræder langt hyppigere, men mest i Egnen ud for Kangåmiut, 
hvor den gennemsnitlig kan iagttages hvert andet eller hvert tredie Aar, men 
den kommer sjældent helt ind til Kysten og fryser kun undtagelsesvis sammen 
med Vinterisen. Dette skete Vinteren 1918, da Vestisen holdt sig ved Landet 
fra Januar til Marts Maaned. 

Sydligere viser den sig sjældent og holder sig her næsten altid ude til Søs. 


Vinterisen. Nogen større Uoverensstemmelse mellem Vinterislæggets Varig- 
hed og Udstrækning i Sukkertoppen og Holsteinsborg Distrikter kan ikke paa- 
vises. I samtlige Fjorde undtagen В. Strømfjord, Evighedsfjorden og S. Isortox 
begynder Islægget i Oktober og er fast i November-December. Stærke Storme : 
kan vel undertiden knække Isen undtagen i vel beskyttede Bugter og Fjorde, 
men den driver sjældent bort og fryser hurtigt sammen igen, indtil Sol og Strøm 
opløser den saa meget, at den — undertiden i April eller hyppigst i Maj Maaned 
— brydes helt og driver til Søs. 

I særlig haarde Vintre forsvinder Isen ofte først i Juni, saaledes i 1918, da 
enkelte Fjorde var tillagt indtil efter Midten af den paagældende Maaned. 

I S. Strømfjord er Strækningen fra Bunden til Kakortorssuak Fjældet tillagt 
mellem Oktober og Juni Maaned, men ud til Fjordmundingen lægger Isen sig 
først i Januar og forsvinder allerede i Marts eller April, hvorimod Løbene paa 
begge Sider af Simiutax altid holdes aabne af Strøm og Blæst. 

Det samme gælder den inderste Del af Evighedsfjorden, hvis mellemste Parti 
derimod er tillagt hver Vinter, medens Islæget i dens ydre Del er usikkert. Ende- 
lig holdes S. Isortok næsten altid aabent paa Grund af de hyppige østlige Storme, 
der Vinteren igennem raser i denne Fjord. 

Hvad angaar Farvandene udenfor Fjordene, er Islægget mellem S. en 
og Tuno (Hamborgsundet) altid usikkert, og hele Strekningen kun tillagt kort 
Tid ad Gangen. | 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT F 99 


Типо og Farvandet indenfor Hamborglandet og Manitsok Øen har regelmæs- 
sig Isleg hver Vinter, men kortere Tid end i selve Fjordene, i Reglen fra Decem- 
ber til April. I Tuno naar Islægget nordpaa til Agpamiut Øerne, og indenfor Manitsok 
plejer Iskanten at følge en Linie fra Kekertarssuak Øen i sydøstlig Retning til 
Ivigssuarték ud for 8. Isortok, saaledes at alt Nord for denne Linie er tilfrosset, 
hvorimod Isen mellem Øerne udenfor er usikker. Ganske det samme Forhold 
træftes 1 Farvandet indenfor Napassok Øerne, hvor der saa godt som altid er Is- 
læg, "medens dette er usikkert omkring Napassoks Øgruppe. 

Den aabne Kyststrækning Syd for denne er aldrig tillagt. Derimod lægger 
Isen sig tidlig og forsvinder sent, ofte først i Juni, indenfor Pisugfik Øerne. 


KYSTER FASTLAND. OG GER 


Som det senere vil blive omtalt under Afsnittet »Geologit, er Forholdene 
indenfor Distriktet saa forskelligartede og indbyrdes afvigende i geologisk og oro- 
grafisk Henseende, at man раа Grundlag heraf kan inddele dette i 3 Bælter, og 
da hvert af disse, ogsaa hvad angaar det rent ydre, Indskæringernes Form, Landets 
Bygning o. 1. har sit ejendommelige Særpræg, falder det naturligt, i den følgende 
Beskrivelse at benytte den samme Inddeling, der efter Bælternes Beliggenhed 
passende kan kaldes Nord-, Midter- og Syddistriktet. 


Norddistriktet omfatter det store samlede Landomraade, der som en 
Enklave ligger mellem S. Strømfjord og Indlandsisen, skilt fra den øvrige Del 
af Distriktet ved det mægtige Bræparti paa Nordsiden af Evighedsfjorden. Af 
praktiske Grunde medtages i den følgende Beskrivelse hele Strømfjordsgebetet, 
uagtet Egnen omkring Fjordmundingen, baade hvad Højdeforhold og Terræn 
angaar, nærmest maa henregnes til Midterdistriktet. _ 

Norddistriktets Beliggenhed i betydelig Afstand fra Havet præger baade 
dets Klima og Vegetation. Med Undtagelse af den vestligste Del omtrent til 
Sarfartök er Landet gennemgaaende lavt, hyppigt med kullede Toppe og jævne, 
langstrakte Skraaninger. Distriktet berøres kun af en enkelt Indskæring: 

Søndre Stromfjord (gr. Kangerdlugssuak 9: den store Fjord), hvis in- 
derste Del danner Grænse mellem Sukkertoppen og Holsteinsborg Distriktet, er 
ca. 175 km lang, 4—4,5 km bred med svage Bugtninger, næsten samme Bredde 
overalt og kun faa og ubetydelige Forgreninger. Fjorden, der gaar mod NØ, 
udmunder gennem to Løb, det snævre Amerdlånguak Nord, og Hovedløbet Syd for 
den høje Simiutak, og deler sig inderst i to Årme, en nordlig kort, helt opfyldt med 
Ler- og Gruspartikler og en sydlig, der er ca. 17 km lang, men hvoraf omtrent 
den inderste Trediedel særlig paa Nordsiden falder tør med Lavvande. 

Hele den ydre Del af Fjorden indtil en Afstand af ca. 80 km fra Mundingen 
er omgivet af delvis ganske nøgne Fjælde med spidse, forrevne Smaatoppe, men 


1* 


100 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


medens den nordlige Fjældvæg danner en ubrudt Kæde med stejlt Affald, der 
næsten umuliggør Landing, er Sydsiden spaltet af Kløfter, hvori der udmunder op 
imod en halv Snes Gletschere fra den bag det smalle Kystland liggende Isblink. 
Gletscherne har foran sig ophobet store Endemoræner, af hvilke den største ud 
for Serminguak Bræen, der flyder gennem en bred Dal, rager ud i Fjorden som 
en mægtig Pynt og rimeligvis har aflejret store Grusmasser paa Fjordbunden, 
der efter Grønlændernes Paastand skal kunne ses i hele Fjordens Bredde fra Her 
det ovenover. 

Indenfor Itivnek, hvor Overgangen til Itivdlek Fjorden i Holsteinsborg 
Distrikt næppe er mer end ca. 8 km og meget jævn, er Fjordbredderne lavere og 
stærkt afslebne af Isen særlig paa Nordsiden, der er meget fattig paa Plantevækst. 

Stærkt iøjnefaldende er de mægtige Elvaflejringer, ofte med Terrasseform, 
der findes i alle Indskæringerne ved Kügssuak, Sarfartok og Angujartorfik paa 
Fjordens Sydside, samt 1 Bunden af de to Fjordarme. 

Paa alle disse Steder udmunder store Vandløb, hvoraf Ydre Kügssuak og 
Sarfartok Elvens sydlige Arm kommer fra Bræpartiet ved Evighedsfjorden, 
Elvene i Bunden af de to Fjordarme fra Indlandsisen. Af disse sidste er den, der 
udmunder i Fjordarmen Syd for Näkajänguaxs stejle fremspringende Pynt, langt 
den største. Den hedder Indre Kügssuak og gennemstrommer en aldeles horisontal 
Slette, hvori den har skaaret sig et dybt, meget bredt, men grundet Leje, hvorfor 
den trods sin Vandrigdom ikke er sejlbar. Af andre større Elve afvander Angu- 
jartorfik Elven, der er omgivet af store Terrasser, en betydelig Sø Syd for I. Küg- 
ssuak, medens Sarfartox Elvens nordlige Forgrening kommer fra Smaasoer i Lan- 
dets Indre. Trods de store Leraflejringer og det uklare Lervand i Sarfartok søger 
Laksene dog i store Mængder herind. 

Den nordlige Del af Landet har talrige store Søer og lave Fjælde mr frodigt : 
Gront, der dækker de jævnt udlobende Skraaninger, saa at disse minder fjærnt 
om store jyske Hedebakker. Paa Fjordens Nordside findes enkelte Søer, der 
ikke har Afløb, og en enkelt af disse, Tarajornitsok, som Følge deraf salt Vand. 

Mellem Fjordens Kingua og Indlandsisen, nær den lille Sø Angmalortok, 
findes en Slette, der gaar under Navnet »Nordboernes Sommerplads«, hvor Grund- 
stenene af en stor Bygning fra Nordbotiden indtil for faa Aar siden var synlig, 
men Stedet er nu dækket af Flyvesand, som i denne Egn danner smaa Klitter. 
Traditionen beretter ogsaa om en Runesten, som nu skal være styrtet ned og 
knust. 

Egnen er rig paa Rener og besøges hvert Aar af mange Indfødte, som for Rens- 
jagtens Skyld bærer Konebaade og Kajakker til de nærmeste Søer. Den sydlige 
Del af Landet er ret ukendt, men skal være højere med ringere Plantevækst og 
stenet. 

Langs Indlandsisens Rand danner Søer og Elve delvis Skel mellem Isen og 
Landet, paa andre Steder grænser dette umiddelbart til Isranden, der snart skyder 
sig frem ud over den nærmeste Landstrimmel, snart trækker sig tilbage. Isranden 
er for Tiden let bestigelig, da den flere Steder skraaner jævnt ned mod det isfri 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT 101 


Land. Indenfor denne findes et Par større Nunatakker, Isordlerssuak og syd- 
ligere Sioralik, der med Mellemrum besøges af Grønlænderne for at jage de Rener, 
som søger hertil over Isen for at undgaa Myggeplagen paa Landet. Paa Nunatak- 
kerne findes Harer, Ryper og enkelte Smaafugle. 

Af egentlige Havne findes kun to i Fjorden, den ene mellem Y. Kågssuak 
og Sarfartök, den anden er Inugsut mellem denne og Angujartorfik. Den sidste 
Havn er lille og med ringe Dybde, men tager man fornødent Hensyn til Vinden, 
kan man ankre adskillige andre Steder i Smaaindskæringerne. 

Midterdistriktet omfatter for største Delen den Landstrækning, der ligger 
Vest for den fremskudte Del af Indlandsisen, og som mod Nord støder til Distrikts- 
grænsen ved Kangerdluarssugssuak, mod Syd til den lille Kangerdluarssuk Nord 
for S. Isortok. | 

Talrige Fjorde gennemskærer denne Del af Kolonidistriktet, som derved ud- 
tunges i en Mængde Halvoer, og store Strækninger af Landets Indre, der har be- 
tydelige Hojder med vilde, forrevne Fjælde, er dækket af mægtige Bræpartier, 
spaltet i to Dele af Evighedsfjorden, der strækker sig helt ind til den egentlige 
Indlandsis. Den Del af det næppe en Snes km brede, isfri Land, der ligger Ky- 
sten nærmest, og de fleste af Øerne foran denne er dog gennemgaaende lave. 

Midterdistriktet har folgende Indskæringer: | 

Kangerdluarssugssuaxk Fjorden (9: den daarligt formede Fjord), der dan- 
ner en Del af Distriktets Nordgraense, skærer sig ca. 23 km ind i Landet og har paa 
Sydsiden pragtfulde Fjældtoppe, omgivet af Gletschere fra Isblinken bag Skygge- 
sidens Randfjælde. Disse er ganske ode, men Fjordens Kingua har en frodig 
Vegetation med et betydeligt mandshojt Pilekrat paa Nordsiden. I Dalen, der 
ligger indenfor Fjordbunden, findes en lille So, og herfra kan man over Naxerdlok 
gaa til S. Stromfjord. 

På, umiddelbart Syd for 8. Stromfjords Munding, er omgivet af stejle, for- 
revne Klipper; i Indskæringens Bund udmunder en Gletscher. 

Kangerdluarssuk (о: Fjorden), almindelig kaldet Kangâmiuts Kanger- 
dluarssuk, lidt Nord for denne Plads, har i Bunden en Bræ, der afgiver lidt Kalvis 
og er omgivet af ret høje Fjælde, der nærmere Fjordmundingen bliver ganske lave. 
Det er den nordligst producerende Вта i Sydgrønland. Paa en © foran Fjord- 
mundingen ligger Bopladsen Narssarmiut. | 

Tasiussarssuak, en mindre Indskæring indenfor Kangämiutslandet med 
ret lave Omgivelser. 

Evighedsfjorden (gr. Kangerdlugssuatsiak 9: den temmelig store Fjord) er 
ca. 88 km lang, 2—3 km bred og har et stærkt buet Løb med skarpe Knæk. Ca. 
30 km indenfor den ret brede Munding optager Fjorden 2 betydelige Bræer, der 
afgiver en Del megét store Isfjælde. Den yderste, Sermitsiak, dækker Landet 
over til Kangerdluarssuk, medens den inderste, Tåteråt, udmunder mellem pragt- 
fulde, toppede Nunatakker og bøjer derefter i sydøstlig Retning ind igennem ca. 
1500 m høje Fjælde, der navnlig paa Fjordens Sydside danner et vildt formet 
Landskab med talrige Gletschere, hvoraf den ene har en betydelig Bredde. 


102 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Ved en lille Indskæring paa Sydsiden, Sangmissok, hvis Sider er næsten fuld- 
stændig dækket af Is, bøjer Fjorden bueformet mod Nordøst, optager her flere 
Gletschere, deriblandt Tapo (9: Danseren, fordi den ustandseligt aflejrer Smaastyk- 
ker af Kalvis), og deles sluttelig i to Arme, Kingua avangnardlek og Kingua ku- 
jatdlek (9: den nordlige og sydlige Fjordbund), med Breer, der afgiver betydelige 
Ismasser fra den egentlige Indlandsis. Alle de øvrige Bræer og Gletschere kommer 
fra det før omtalte fremskudte Bræparti paa begge Sider af Fjorden og deler ved 
deres Udløb i denne Kystfjældene i en Mængde Halvnunatakker. Enkelte af Fjor- 
dens ca. 25 Bræer og Gletschere er Hængebræer, hvis Ismasser afsmelter paa Fjæl- 
siderne eller styrter ned ad disse; nogle faa afsmelter i de foran Bræranden opho- 
bede Moræner, medens Resten naar helt ned til Fjorden som oftest med Brud- 
flade mod denne. Foruden Hovedbræerne afgiver dog kun enkelte af de sidste 

Kalvis i Vandet, idet adskillige aflaster Isen i de foran Bræranden ophobede Af- 
_ lejringer. 

Fjordens Kyster er ganske bratte uden Forland, særlig ee Tâterât, 
og store Strækninger er helt blottet for Plantevækst. Kun i den ydre Del af Fjor- 
den findes enkelte Havne, saaledes ved Igdlut paa Nordsiden ner Sermitsiax, 
men længere inde er Landing kun mulig faa Steder, deriblandt paa Plateauet 
mellem de to Fjordarme. Fjorden anses for еп af de smukkeste 1 Grønland, men 
farlig at berejse paa Grund af Isen, de stejle Kyster og de talrige producerende 
Bræer. Paa dens Nordside lidt indenfor Mundingen ligger Bopladsen Timerdlit. 

Kangerdluarssuk (nærmere betegnet Agpamiuts Kangerdluårssuk) umid- 
delbart Syd for Evighedsfjorden er en lille, smuk Fjord omgivet af høje Fjælde, 
som særlig paa Nordsiden er spaltet af Dalstrøg, der fører over til Evighedsfjorden. 
Yderst paa Pynten mellem denne og Kangerdluarssuk forbinder det snævre 
grundede Sund, Ikerasårssuk, Sandhullet, de to Fjorde. | 

Kangerdluarssuk Fjorden (Ikamiuts Kangerdluarssuk) skærer sig i nord- 
lig Retning ca. 17 km ind i Landet ved den østlige Ende af Tuno. Ligesom i den 
foregaaende Fjord er de stejle Kystfjælde spaltet af Tværdale, hvorigennem man 
skimter et forrevent Landskab, der paa Østsiden af Fjorden har talrige Glet- 
schere, men ingen af disse naar Fjorden, hvis Vand er krystalklart og meget 
fiskerigt. Den inderste Del af een er stærkt grundet og falder i en Længde af 
3 km tørt ved Lavvande. 

Sermilinguak Fjorden (9: med den lille Isblink) er ca. 14 km lang og 
са. 1 km bred. Den skærer sig i østnordøstlig Retning ind i Landet umiddelbart 
Syd for den forannævnte Fjord og er omgivet af nøgne, bratte Fjælde, der paa Syd- 
siden er dækket af Gletschere, som i fantastiske Former glider ned gennem for- 
revne Kløfter. I Bunden udmunder en lille Bræ, der har samme Bredde som 
Fjorden, men hvis sydlige Del er død, med ophobede Moræneaflejringer foran. 
Baade paa Syd- men navnlig paa Nordsiden findes Fuglefjælde, hvor Alke og navn- 
lig Tateratter yngler i Titusindvis. Udenfor Fjordmundingen ligger Bopladsen 
Ikamiut, og yderst paa Halvøen Syd for Fjorden, mellem denne og Sermilik, det 
stærkt fremtrædende, karakteristiske Kistefjæld. 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT i 103 


Sermilik Fjorden (5: med Isblink), der ligger nogle faa Kilometer Syd for 
Sermilinguak og har en mere nordlig Retning end denne, er ca. 20 km lang og ca. 
2 km bred. Omgivelserne er indenfor den lave Munding ret betydelige. Paa Nord- 
siden skimter man gennem et Dalstrog det mægtige Kåkarolek, paa Sydsiden 
yderst Umånak Fjældet og indenfor dette Kangilerssua, med et brat Fald mod 
Fjorden. Tre Gletschere glider ned ad Fjældets Skyggeside, der har mægtige For- 
vitringslag, men kun den inderste afsætter lidt Kalvis i Fjorden, hvis Bund er 
spærret af en ca.1,5 km bred Bræ, der er ca. en Snes Meter høj, men den afsætter 
kun lidt Kalvis om Efteraaret. Plantevæksten i Fjordgebetet er ringe, særlig paa 
Nordsiden, og Algevegetationen paafaldende fattigere end i andre Fjorde, men man 
træffer dog enkelte forkrøblede Planter helt inde ved Bræranden. 

Kangerdluarssuk umiddelbart Syd for den forrige Fjord er ca. 12 km 
lang og næppe 1,5 km bred. Den naar ikke ind til den store Bræ, men har paa Syd- 
siden indenfor det ganske lave Terræn, der omgiver Mundingen, en enkelt Glet- 
scher, der har aflejret en stor Endemoræne paa en fremspringende bred Pynt. 
Syd for Mundingen ligger Bopladsen Kangerdluarssuk. 

Midterdistriktets Indre er kun lidt kendt, da det aldrig har været Gen- 
stand for en nærmere Undersøgelse, men paa Grundlag af Iagttagelser fra de tal- 
rige Dalstrøg og Fjordene, der paa alle Sider omgiver og gennemskærer Landet, 
synes det at fremgaa, at det mægtige Bræparti paa begge Sider af Evighedsfjorden 
ikke kan betragtes som en fremskudt Del af Indlandsisen, der kun naar til og ud- 
gyder sig i Bunden af Fjorden, men som en isoleret, selvstændig virkende Is- 
blink, hvis Bevægelsesretning ikke falder sammen med eller danner en Fortsættelse 
af den store Indlandsis. De lokale Forhold lægger ogsaa Hindringer i Vejen herfor, 
idet Indlandsisen kun ved to ret snævre Løb er forbundet med de to Isblinke Syd 
og Nord for Evighedsfjorden. Mod Syd er næsten hele Mellemrummet mellem 
Fjordens Kingua kujatdlek og Majorkak fyldt med en stor Nunatak, og mellem 
den samme Fjords nordlige Kingua og Norddistriktet indenfor er Afstanden 
saa kort, at man fra Egnen Vest for Tasersiak kan se de Baade, der passerer Mun- 
dingen af Avangnardlek i Evighedsfjorden. 

De to Bræpartier danner, saavidt vides, hver for sig et ret sammenhængende 
Hele, men Isdækket er gennembrudt af talrige Nunatakker, og fra Bræranden 
udstraaler en Mængde Gletschere, der enten glider ned i de nærmestliggende Dale, 
hvor de afsmelter, eller udmunder i Fjordene, $. Stromfjord, På, Kangerdluarssuk, 
Evighedsfjorden, Sermilinguax, Sermilik og 8. Isortok, i de fleste Tilfælde uden at 
afsætte Kalvis af nogen Betydning, undtagen Sermitsiak, Tåteråt og til Dels Ser- 
miliks Isbræ. 

En Mængde forrevne Fjældtoppe, der rager op over Isen, har næppe nogen- 
sinde været dækket af denne. Landet er højest omkring Evighedsfjorden, paa hvis 
Nordside Какаф nålagåt naar ca. 1350 m, samt mellem Sermilinguak og Sermilik 
med det 920 m høje Kistefjæld, der er et let kendeligt Sømærke. Indenfor det lave 
Kystland er Terrænet spaltet af en talrig Mængde Dalstrøg, særlig i Egnen mellem 
Evighedsfjorden og Sermilik. 


104 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Landet mellem В. Stromfjord og Kangerdluarssugssuak Nord herfor er lavt 
langs Kysten med et enkelt fremtrædende Fjæld, det stejle Kingatsiak, men 
længere inde findes betydelige Hojder, der nærmest Kangerdluarssugssuax er 
dækket med store Bræer. 

Øerne langs Midterdistriktet er betydelige i Antal og dækker saa godt som . 
hele Kysten, men i et smallere Bælte end foran Godthaabs Nordland, saa at man 
paa det allernærmeste kan befare Strækningen mellem Kolonistedet og S. Strøm- 
fjord indenskærs paa nær Passagen over Evighedsfjorden. 

Fra Kangerdluarssugssuak til Ungôrsivik Øen, Syd for Pa, er Øerne ret spredte, 
gennemgaaende smaa og omgivet af talrige Skær i det stærk grundede Farvand, 
men Syd herfor bliver dette renere, og Øerne umiddelbart Nord for Evighedsfjor- 
dens Munding danner en ret betydelig Gruppe, mellem hvilke der findes adskillige 
store og høje Øer. Paa den sydligste af disse ligger Udstedet Kangåmiut. 

Lignende Grupper af gennemgaaende store, men lave Øer findes ogsaa i 
den sydlige Del af Evighedsfjordens Munding og ud for Tuno; mén mellem disse 
to Grupper er Øerne langs det lave Kystland mere spredte, ret ubetydelige og i 
en paafaldende Grad rundslebne af Isen. 

Endelig er den bugtlignende Indskæring i Midterdistriktets sydlige Del 
dækket af to betydelige Øer, Hamborglandet og Manitsak, samt et omfattende 
Arkipelag af Smaaøer paa alle Sider af denne sidste, men talrigst langs Fast- 
landssiden. 

Hamborglandets Nordside er delvis dækket med Gletschere og danner et 
vildt forrevet Landskab med Bjærgformer, der minder om Kangerdluarsugssuaxs 
pragtfulde Alpeland, medens Sydsiden er lavere, men ret stærkt kuperet og med 
stejlt Fald mod Sundet Amarkok, der skiller Manitsok Øen fra Hamborglandet, 
hvis stejle nordøstlige Pynt kaldes Ingik. Til dette Fjæld knytter sig Sagnet om 
den grønlandske Kvinde, der forfulgt af sin Mand styrtede sig ned fra dets høje 
Tinde med sit Barn i Favnen. 

Den ydre Del af Hamborgsundets Nordkyst, hvor Bopladsen Agpamiut er 
beliggende Nord for Mundingen af Tuno, er lavt, men bliver højere og stejlere, jo 
nærmere man kommer Mundingen af Ikamiuts Kangerdluarssuk. 

Manitsok Øen (9: den ujævne), paa hvis Sydspids Kolonistedet ligger, er, som 
Navnet viser, stærk kuperet, men gennemgaaende lav. Tværs over Øen i vest- 
østlig Retning strækker sig det stejle Pattefjæld, hvis Udløbere mod Vest falder 
ret stejlt af mod Havet, medens Østsiden af Øen er lav og ret jævn. 

Vest for Manitsox ligger den hoje Ø Umänarssuak (Kin of Sal), hvis Top er 
et let kendeligt Sømærke. 

Øerne i den sydlige Del af den Gruppe, der omgiver Manîtsok, er ret store, og 
Konturerne har ikke den bløde, afrundede Form, der er saa karakteristisk for dem, 
der ligger umiddelbart Syd for Øen. | 

Syddistriktet. Paa Grænsen mellem Syd- og Midterdistriktet, о: Egnen 
omkring 8. Isortox, forandrer Landskabet Karakter, idet Alpeformerne, der 
er typisk for den midterste Del af Kolonidistriktet, forsvinder og afløses af et 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT > 105 


lavere Terren med mere afrundede Former og enkelte Toppe, saaledes det ca. 
1310 m høje Nukagpiak paa Sydsiden af $. Isortok og Finnefjældet mellem Al4- 
ngua og Kangia (ca. 1125 m), ragende betydeligt op over Omgivelserne. 

Sydligere, navnlig i Kystegnene, senker Landet sig yderligere, og omkring 
Niaküngunak træffes et kuperet, smaakuplet Terren med Smaafjælde, der ofte 
ikke er hojere end Bakkerne i et jysk Landskab. 

Mangelen paa Gletschere fremhæver yderligere den betydelige Forskel, der | 
er mellem det sydlige og midterste Distrikt. Enkelte af Syddistriktets Fjorde er 
desuden stærkt forgrenet med talrige Øer, ligesom alle med Undtagelse af 8. 
Isortok har klart Vand, hvilket. staar i Forbindelse med Mangelen paa Breelve,. 
og de er gennemgaaende mere fiskerige end Midterdistriktets. . 

Distriktet har følgende Indskæringer: 

S. Isortok Fjorden (9: den uklare) er ca. 44 km lang og ca.2,5 km bred, 
med et noget buet Løb i Retning NNØ. | 

Nordsiden ег ganske lav med store Aflejringer og ret frodig Plantevækst, 
medens Sydsiden er bar og har et betydeligt Fjæld, Nukagpiak (Ungkarlen), paa 
hvis bratte nøgne Fjældvæg en Mængde Alke og Tateratter yngler. 

Inderst deler Fjorden sig i to korte og grunde Årme. I den sydligste udmunder 
Elven Isuitsok (о: den mindre mudrede) omgivet af mægtige, udstrakte Terrasser, 
i den nordlige en vandrig, til Dels sejlbar Elv, som gennemstrømmer den ejen- 
dommelige Majorkak (9: det man stiger op ad), en kloftlignende ca. 61 km lang 
Dal, der strækker sig helt op til Indlandsisen; Elvens Aflejringer har fyldt Dal- 
bunden med en aldeles jævn Sand- og Lerslette uden mindste Vegetation. 

Paa Nordsiden af Ма]откок findes en Israndssø, der efterhaanden fyldes ved 
Tilløb fra Bræen, indtil Vandmassernes Pres bliver saa stærkt, at de kan sprænge 
Isen, der skiller Søen fra Fjorden. En saadan Udtømning finder Sted hvert 5.—6. 
Aar og sker med en saadan Kraft, at Lerudskylningerne farver Vandet i Miles © 
Omkreds. I Fjorden findes mange Laks. Umiddelbart Syd for Isortox ligger 

Alångua Fjorden (c: Skyggesiden, nemlig af det høje Finnefjæld, der 
fylder en Del af Terrænet mellem denne og den følgende Fjord), Syd for den 
lave Kangårssuk Pynt. Fjordens væsentligste Særkende er dens store Bredde og 
de mange store, til Dels helt flade Øer, der fylder den. 

Fra Fjordmundingen kommer man omkring Pynten Inugarfik (Mordstedet) 
til Sundet Ikerasak, der i østlig Retning fører til den følgende Fjord. 

Kangia (9: Indlandet), som har højere Omgivelser end den foregaaende og 
er ca. 20 km lang fra Mundingen af Amitsuarssuk til Bunden, ca. 28 km bred. 

Finnefjældet paa Nord- og de ret høje Bjærge paa Sydsiden af Fjorden har 
- store Forvitrings- og Spalteaflejringer og stejlt Fald mod denne. Baade i Bun- 
den og i Indskæringen Kokut paa Fjordens Sydside udmunder Lakseelve. I Fjor- 
den er et godt Havkatte- og Torskefiskeri om Efteraaret, og Vandet er paa denne 
Tid fyldt med utrolige Mængder af Gopler, hvilket forklarer, at Nordhvalen i 
gamle Dage søgte herind. 

Til Inugarfik knytter sig Fortællingen om Grønlænderen, der under et eller 


106 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


andet Paaskud lokkede Fangere, som fra Ikerasak bugserede Sæler til deres 
Boplads 1 Alängua, ind til Pynten og dræbte dem med en Kniv, som han havde 
skjult i sin ene Kamik, indtil det engang lykkedes en Mand at undgaa Stødet, 
hvorefter Morderen dræbtes. | 

Umiddelbart Syd for Kangia ligger de to Smaafjorde: 

Amitsuarssuk (2: den ikke helt smalle) med en Lakseelv og 

Tasiussak (о: den, der ligner en Sø), hvilket peger hen paa den inderste Del 
af Fjorden. Begge har ret lave Omgivelser. 

Syd herfor har Landet en Del Smaabugter og kun to lidt større Indskæringer, 
nemlig Exaluk og Påkitsok, den sidste midt paa den brede, fremspringende Pynt 
Nord for Angmagssivik Fjorden. 

Angmagssivik Fjorden (2: Stedet hvor man samler Angmagssat) ег. ca. 
18 km lang og 2.7 km bred, omgivet af ganske lave, stærk kuperede Fjælde. Inderst 
deler den sig i to Arme, af hvilke den sydligste, Exalugialik, ender i en smal Vig, 
forbunden med en indenfor liggende Sø ved et snævert, ganske kort Løb, hvor- 
igennem Højvandet trænger ind i Søen, der har Brakvand. Her findes saa rige- 
ligt med Kabliau, at Hans Egede af den Grund paatænkte Anlægget af en Koloni 
og lod indsamle Byggesten, der endnu findes yderst paa Pynten Angmagssivik 
mellem de to Fjordarme, hvor Atangmikkerne har deres Angmagssatplads. Ud- 
stedet Atangmik ligger paa Fjordens Nordside nær Mundingen. 

Niaküngunak Fjorden (9: det Sted, man faar Hovedpine af) skærer sig 
ca. 55 km ind i Landet umiddelbart Syd herfor, saa at denne og:ÅAngmagssivik 
Fjorden har en fælles ca. 9 km bred Munding. 

Niakungunak har en fra de fleste grønlandske Fjorde stærk afvigende Form 
med dybe Indskæringer, talrige Øer og store Bredninger afvekslende med snævre 
Løb, gennem hvilke Tidevandet sætter en rivende Strøm. i 

Omgivelserne er ganske lave, særlig nærmest Mundingen, men hæver sig læn- 
gere inde til noget større Højder, der paa Sydsiden falder stejlt af mod Fjorden, 
i hvis Bund der udmunder en lille Elv omgivet af Smeltevandsaflejringer. 

Syd for Niaküngunak findes et Par Smaabuster, der skærer sig ind i den ganske 
lave Kyst, hvorfra man har Udsigt til en Række af pragtfulde Fjælde i Godt- 
haab Fjorden. 

Landets Indre er kun lidet kendt og skal indenfor det lave Kystland være 
stærkt kuperet med mange Søer og aftagende i Højde nordfra sydefter. 

Øerne langs Fastlandet er ret talrige og sammentrængt i Grupper, men de 
dækker ikke Kysten i samme Omfang, som Tilfældet er i Midterdistriktet. Blandt 
de nordligst liggende findes adskillige, der er ret betydelige i Omfang, saaledes 
mellem Isortok og Alängua den høje Umånak, Syd for hvilken Farvandet er fyldt 
med en talrig Mængde Skær og enkelte Smaaøer, der strækker sig rundt Kangårs- 
suk Pynten ind i Alångua. En lang, smal, ret høj Ø, som Grønlænderne ikke har 
Navn paa, danner Sydgrænse for Ikerasak, paa hvis Nordside Bopladsen af samme 
Navn er beliggende, og strækker sig herfra i sydvestlig Retning til Sundet Ikera- 
sårssuk, der mod Vest er begrænset af en stor Gruppe Øer. 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT 107 


Ca. 5,5 km Syd herfor ligger Udstedet Napassok midt i en Gruppe af ad- 
skillige smaa og 3 større, ret lave Øer, Nunarssuak, Talerulik og Terkarnat 
(2: Stedet man blæses hen). 

Det følgende Stykke af Fastlandet paa en Strækning af ca. 15 km indtil Ang- 
magssivik Fjorden har enkelte Øer og talrige Skær og Grunde, over hvilke Søen 
sætter et voldomt Brod med Paalandsvind. En let kendelig, rund ©, Nasaussak 
(Kalotten) lidt Nord for Тоукиззак, tjener som Sømærke paa denne Strækning. 
Den næste Gruppe ligger ud for og i Forlængelse af Pynten mellem Angmagssivik 
og Niaküngunak og bestaar af talrige smaa, ganske lave Klippeoer, og endelig 
er der sydligst i Distriktet et Arkipelag af større og mindre Øer mellem Sydgræn- 
sen og Tunorkussak, umiddelbart Syd for Mundingen af Niaküngunak, idet de dan- 
ner en naturlig Fortsættelse af Ørækken langs Nordlandskysten. De er lave, 
vegetationsfattige og stærkt isskurede, ofte med fremtrædende Forskel pax Stod- 
og Læsiden. Pisugfik Gruppen er den bedst kendte af disse Øer. 


Baaderuter langs Kysten. 


Kangerdluarssugssuak—Kangamiut. Fra Distriktets Nordgrænse gaar 
Ruten forbi Forbjærget Kingatsiak til Ilivilex Øen Vest om Тзегкок og herfra 
gennem et urent Farvand til S. Stromfjords Munding. Man kan sejle inden- eller 
udenom den høje Simiutak, men Amerdlünguak har en rivende Strom, der i Reglen 
kun kan passeres medgaaende, og Vejen tværs over eller foran den sydlige Fjord- 
munding regnes for en af de Strækninger langs Kysten, der er farligst at passere 
paa Grund af de stærke østlige Storme, der hyppigt blæser ud af Fjorden, selv om 
Vejret er stille baade Nord og Syd herfor, og paa Grund af høj, krap Sø med Paa- 
landsvind. 

Syd for Strømfjorden gaar Ruten langs Fastlandskysten indenom Ungôr- 
sivik og Umånat og gennem Sundet Ikerasatsiak langs Kangåmiut Landets Vest- 
side til Udstedet. Ruten er dækket undtagen paa en kortere Strækning Syd for 
Ümänat og Farvandet rent Syd for Ungôrsivik. 

Havne: Ilivilek og Ungôrsivik. Endvidere umiddelbart Nord for Mundin- 
gen af Amerdlunguak og ved Kasigiånguit paa Sydsiden af Simiutak. 

Afstande: Kangerdluarssugssuak-Stromfjordens sydlige Arm 25 km, her- 
fra til Kangåmiut 24 km. 

Kargamiut—Sukkertoppen. Naar Evighedsfjorden er passeret, gaar man 
enten gennem. det grundede Ikerasårssuk eller Kanånguak Løbet Vest herfor 
og derfra ind mellem Smaaøerne foran Fastlandet til Agpamiut. Ruten er 
næsten overalt dækket af foranliggende Øer undtagen tværs over Evighedsfjorden. 

Fra Agpamiut kan man sejle inden eller udenom Hamborglandet og Manît- 
sok. Den første Vej gaar igennem Hamborgsundet og derfra sydpaa i Reglen 
indenom Manitsuarssuit Øen og langs Manitsok til Kolonien. Vejen er dækket 
undtagen nærmest Kolonien, og Farvandet er rent undtagen paa et enkelt Sted 
Syd for Manitsuarssuit. 


108 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Den ydre Rute følger Hamborglandets Vestside, gaar indenom Umänarssuak 
og herfra ind imellem en Mængde Øer, der delvis dækker Vejen mod Sø fra det 
aabne Hav. ; 

Havne: Ikerasårssuk, Agpamiut, Ingik og Manitsuarssuit samt enkelte 
Ankerpladser mellem Øerne Syd for Ümänarssuax. 

Afstande: Kangâmiut—Agpamiut 20 km, derfra til Kolonien indenom 
Hamborglandet c. 42 km, udenom c. 37 km. 

Sukkertoppen—Napassox. Baaderuten sydpaa gaar mellem eller 
sjeldnere udenom Arkipelaget Sydost for Kolonistedet til den hoje let kendelige 
Umånak, som ligger omtrent midtvejs mellem Kolonien og Napassok. Passagen 
forbi Mundingen af S. Isortok er ofte farlig paa Grund af de stærke Kastevinde 
ud fra denne Fjord. Man holder Vest om Ümänax, undtagen naar Vind og So 
tvinger en til at følge den beskyttede, men længere Vej indenom Øen. Syd herfor 
er Farvandet forbi det lave Kangårssuk urent med stærk Brænding, naar der blæ- 
ser Paalandsvind, indtil man naar det dækkede Ikerasärssuk Vest om den 
store Ø, Syd for Ikerasak. Resten af Vejen er aaben, indtil man naar Sundet, der 
Syd om Napassok Øen fører til Udstedet. 

Havne: Kavdlunänguit, Sundet indenfor Отапак. 

Afstande: Kolonien—Napassok ca. 48 km. ‘ 

Napassok—Atangmik. Baadevejen sydpaa gaar fra Мараззок 1 østlig 
Retning langs Igdlutalik og bøjer derefter mod Syd mellem Talerulik og Terkar- 
nat og herfra forbi Nasaussak gennem det urene, aabne Farvand til Atangmik. 

Havne: Sydsiden af Terkanat (daarlig), Igdlut paa Gen i Mundingen af 
Bugten Exaluk, og Pakitsox. Afstande: Napassox—Atangmik с. 33 km. 

Atangmik—Upernivik. Baaderuten sydpaa gaar indenom Øerne 1 Fjord- 
mundingen, men er kun delvis beskyttet mod Søen, forbi Forbjærget Kangi- 
kasik paa Sydsiden af Fjorden, hvor Donningen bryder stærkt ved Paalandsvind, 
og herfra kan man enten følge den indenskærs Rute langs Fastlandet eller den 
mere aabne Strækning mellem Pisugfik Øerne til Upernivik. 

Havne: Umiddelbart Syd for Niaküngunak Fjorden benyttes en lille, snæ- 
ver Indskæring ved Tunorkussåk som Havn; endvidere findes en snæver, grundet 
Ankerplads Sydøst for Pisugfiks Boplads, samt i Bugten Orümiat paa Fastlandet 
og ved Upernivik. Afstanden mellem Atangmik og Upernivik ca. 30 km. 


GEOLOGISKE FORHOLD 


I geologisk Henseende er Forskellen mellem de Omraader eller Bælter, hvori 
Distriktet foran er inddelt, ret udpræget, hvorfor man i det følgende har bibeholdt. 
den samme Inddeling, men det bør fremhæves, at Distriktet som Helhed ingen- 
sinde har været Genstand for en systematisk Undersøgelse med de geologiske 
Forhold for Øje, og at vort Kendskab til dette derfor er meget mangelfuldt og væ- 
sentlig indskrænket til Øers, Kysters og Fjordes allernærmeste Omgivelser. 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT ‘ 109 


Norddistriktet. Gnejsen er den almindeligst forekommende Bjærgart i 
denne Del af Kolonidistriktet og optreder, saavidt Landet kendes, overalt inden- 
for Sermingnak. Som det ofte er Tilfældet med Omraader af denne Art, er Fjæl- 
dene gennemgaaende ret stærkt afslebne med bløde, bølgende Konturer, men Land- 
skabets Karakter er dog mere storslaaet og Linierne storre end i det typiske smaa- 
bakkede Gnejsterræn, der f. Eks. forekommer i Syddistriktet. 

Lagenes Strygningsretning er SV.—N®. eller V.—®. Gnejsen er stærkt fol- 
det, snart med nordligt, snart med sydligt Fald. Asbest, Talk, Straalesten og Veg- 
sten er paavist 1 Egnen omkring Ydre Кйоззиак, og Kobberkis findes adskillige 
Steder. 

Den hoje vestlige Del af Distriktet omkring Fjordmundingen og indefter 
bestaar for største Delen af Granit med store Gange af Gronsten, der i Egnen om- 
kring Kaxkortorssuak tegner sig som mægtige, mørke Striber 1 den graa Fjeldveg, 
‘ved hvis Fod Forvitrings- og Spalteaflejringer ligger ophobede i veldige Dynger. 

Glaciale Dannelser. Ligesom i Holsteinsborg Distrikt træffer man 
overalt Spor af tidligere Isdække. Moræner synes dog ikke at forekomme i paa- 
faldende Mengde undtagen paa Fjordens Nordside ner den inderste Fjordarm. 
Paa Toppen af Nunatakken Isordlerssuak с. 375 m over det nuværende Isdække 
viser Tilstedeværelsen af afrundede Sten og Morenegrus, at Nunatakken tidligere 
har veret dekket af Indlandsisen. 

Smeltevandsaflejringer med Terrassedannelser findes, som foran 
omtalt, i alle Vige paa Fjordens Sydside og strækker sig herfra langt ind i Landet, 
men størst Interesse knytter sig dog til Elven i den inderste, sydlige Fjordarm, 
I. Kûgssuak, hvis Omgivelser frembyder ethvert af de Udviklingstrin, en typisk 
Bræelv gennemløber, efter at Isen Вал trukket sig tilbage. 

I sit nedre Løb flyder Elven. gennem en nogle Kilometer bred Dal med en 
aldeles plan Slette, hvori Vandløbet har skaaret sig et 30—40 m dybt, 1—1,5 km 
bredt, flodlignende, men grundet Leje med bratte Skrænter, dannet af de samme 
Bestanddele, som i Øjeblikket bundfælder udenfor Elvmundingen, d. v. s. fint Ler 
og Grus iblandet Muslingskaller. 

Det synes derfor utvivlsomt, at Dalen tidligere har været en Fjordarm, og at 
Sletten er gammel Havbund, aflejret foran Elvmundingen paa en Tid, da denne 
laa længere inde, og senere kommet til Syne, da Landet hævede sig. Paa den saa- 
ledes dannede Slette har Kærdannelser senere pletvis aflejret et 0,75—1 m tykt 
fast Tørvelag, hvori. der er fundet Takker af Rensdyr, og over dette hviler et 
_ Grus- og Sandlag omtrent af samme Tykkelse og rimeligvis opstaaet ved Udskyl- 
ninger fra Dalens Randfjælde og ved Sandflugt. 

En halv Snes km ovenfor Elvmundingen udvider Dalen sig, Landet bliver 
jævnt og overskueligt med talrige Terrasser paa begge Sider af Elven. Disse Ter- 
rasser indeholder Ansamling af de Ler- og Grusmasser, Elven fører med sig fra 
Indlandsisen og aflejrer langs Bredden under sine periodiske Oversvømmelser. 
Efterhaanden som Elven skærer sig dybere ned i Undergrunden, formaar den ikke 
at oversvømme det Terræn, som ligger Elvlejet fjærnere. Disse Strækninger 


110 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


dækkes da lidt efter lidt med Vegetation, som giver dem Fasthed til at modstaa 
Elven, som nu kun formaar at bortskylle og jævne de Dele af Bredden, som lig- 
ger denne nærmere, bistaaet heri af Vandløbets Tilbøjelighed til stadig at for- 
andre sit Løb. Paa den Maade opstaar Terrassens forskellige Trin, af hvilke de, 
der ligger Elven nærmest, har en begyndende Vegetation og ligger lavere end 
de fjernere med en kraftig Bevoksning. Hvorlangt Havarmen 1 sin Tid er naaet 
ind i Landet, og hvormeget dette har hævet sig, kan ikke med Sikkerhed afgøres, 
men Hævningen har næppe været under 70—80 m. 

I denne Egn findes ogsaa smaa Klitter, der i Reglen er bevokset, men sy- 
nes stadig at skifte Plads, idet man hyppigt træffer Pilebuske, hvis Rødder er 
blottede derved, at Grunden er oprevet og borthvirvlet af de stærke østlige Storme, 
som danner dybe, aflange Furer i det fine Grus. 

Baade i denne og i den nordlige Elvdal har Vinderosionen udhulet fremstaa- 
ende Klippeblokke, hvorved de har faaet et ejendommeligt Udseende, og i Elv- 
mundingerne her samt i Sarfartök findes talrige Lerkonkretioner dannede omkring 
forskellige Bestanddele og med mange Aftryk af Angmagssatter, der fremkommer, 
naar disse Smaafisk ved indtrædende Lavvande efterlades paa grundede, lerede 
Steder og ved at arbejde sig ind i Leræltet skaber Betingelser for saadanne Dan- 
nelser. 


Midterdistriktet. Hele den indre Del heraf er saa godt som ukendt. Langs 
Kysten er de eruptive Bjærgarter almindeligst fremherskende. Graniten er ofte 
rødlig med Feldspat af samme Farve, hyppig isprængt Granat og undertiden med 
Lag af Hornblendeskiter. Et enkelt Sted er der fundet Olivin forvitret som Sand, 
nemlig paa Vestsiden af Ikerasårssuk ved Evighedstjorden. 

Glaciale Dannelser. Morænelignende -Aflejringer forekommer paa tal- 
rige Steder 1 dette Omraade, hvor Isen endnu er i fuld Virksomhed, og talrige 
Gletschere skyder sig fra den før omtalte mægtige Højfjældsis ud til alle Sider, med- 
førende Grus og Sten, som man derfor finder aflejrede i alle Dalstrøg foran og ved 
Foden af Gletscherne. At angive Grænserne for Højfjældsisen og de fra denne 
udskydende Gletschere, vilde føre for vidt, og man skal derfor kun oplyse, at de 
lettest tilgængelige og største Moræner findes i Dalen paa Østsiden af Ikamiuts 
Kangerdluarssuk. ” 

Paa flere Steder ser man tydelige Beviser for, at Landet har hævet sig. Gamle 
Strandvolde kan saaledes iagttages paa enkelte af Øerne, og i et lille Dalstrøg bag 
Bopladsen Kangerdluarssuk ved Stedets Kirkegaard er der store DN. af Musling- 
skaller, nogle faa Meter over Havet. 


Syddistriktet, hvis Nordgrænse omtrent ligger mellem Amarkok og Kan- 
gerdluarssuk, er betydelig lavere end Midterdistriktet, særlig i den allersydligste 
Del, der er stærk isskuret med talrige, kraftigt tegnede Skurstriber og bløde jævne 
Konturer. Krystallinske Skifre er de almindeligst forekommende Bjærgar- 
ter i den nordligste Del omkring Kolonistedet og i Egnen Øst herfor, hvor Gnejsen 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT : 111 


er graa eller rødlig, ofte tyndskifret og med tydelig Lagdeling. Sydligere langs 
Kysten afløses den, i alt Fald pletvis, af Granit med almindelig Hornblende, nu 
og da afvekslende med Hornblendeskifer, medens Gnejsen skal være mest frem- 
herskende i Landets Indre. 

Glacialdannelser. Moræner og spredte Blokke synes ikke at forekomme 
saa hyppigt som i Midterdistriktet, hvorimod man overalt i Fjorden finder Aflej- 
‘ringer, der er knyttet til Elvene uden stærk udpræget Terrasseform, saaledes i 
Kangia, Amitsuarssuk og Tasiussak. 

Isuitsok Elven i $. Isortok er derimod omgivet af mægtige Elvterrasser, og 
i Ма]огкак har Elven aflejret betydelige Lermasser, der fylder Bunden af Klof- 
ten, hvor de danner en jævn, nøgen Flade. 


KLIMA 


I Sukkertoppen Distrikt findes ingen meteorologisk Station, og der har 
kun i en kortere Aarrække, nemlig fra 1874—1880 været foretaget systematiske 
Observationer ved Kolonistedet, endda med enkelte, men ganske vist kortvarige 
Afbrydelser. 

Herefter er Aarets Middeltemperatur — 0,7” C. mod — 2,1” ved Godt- 
haab og — 5,2° ved Holsteinsborg. 

Februar er Aarets koldeste Maaned med et Gennemsnit af = 11,3°, Juli den 
varmeste med + 8,7”. I 6 af Aarets Maaneder nemlig Oktober til Maj er Gennem- 
snitstemperaturen negativ, i de øvrige positiv. 

Det Tidsrum, hvorover Iagttagelserne spænder, er imidlertid saa begrænset, 
at Gennemsnittet heraf næppe med Sikkerhed tør antages at svare til de virkelige 
Forhold, og selv om man forudsætter, at den angivne Middeltemperatur tilnær- 
melsesvis er i Overensstemmelse med det Resultat, Iagttagelser over et længere 
Tidsrum vilde give, maa det erindres, at Kolonistedet ligger 1 en Grydedal 1 Le 
for nordlige og til Dels østlige Vinde. Resultatet af den- foreliggende Observa- 
tionsrække viser saaledes et mildere Klima end ved det sydligere beliggende Godt- 
haab og tør derfor næppe tages som Norm for Klimatforholdene langs Distriktets 
Yderkyst. 

Nedbøren har ikke været Genstand for Maalinger, men kun for Iagttagelser. 
Herefter har Kolonien 133 Dage med Nedbør, nemlig 90 med Sne, 43 med Regn 
aarlig. Taagen forekommer næsten udelukkende 1 Sommermaanederne; Juni 
har 3 å 4 Dage med Taage, Juli 6 og August 4 Taagedage. 

I S. Stromfjord skal Nedbøren efter Grønlændernes Udsagn være overor- 
dentlig ringe. Der falder saaledes kun lidt Sne, og denne forsvinder paa et langt 
tidligere Tidspunkt om Foraaret end langs Yderkysten. 

Vindforholdene. De Indvendinger, der er anført med Hensyn til Tempe- 
ratur-Observationerne, gælder ogsaa i tilsvarende Grad om Iagttagelserne af Vind- 
forholdene, der som Helhed næppe er væsentlig anderledes end i Holsteinsborg 
Distrikt, i hvert Fald hvad Fjordvindene angaar. Det bør dog fremhæves, at agsar- 


112 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


nek i Almindelighed er langt stærkere i S. Stromfjord og 1 S. Isortox end i de øv- 
rige Fjorde i Distriktet, hvilken Omstændighed har skaffet den sidstnævnte Fjord 
Navnet »Pustefjorden«, og det blæser hyppigt stormende ind eller ud af de to Fjord- 
mundinger, selv om der er blikstille baade Nord og Syd herfor. 

Indenfor N. Strømfjord blæser i Sommertiden en næsten daglig forekommende 
Godtvejrsvind af samme Karakter som isersarner’en, men i modsat Retning af 
denne, nemlig fra Indlandsisen tværs over Landet imod Bunden af Fjorden. 
Ligesom isersarner’en begynder den op paa Formiddagen og ophører hen imod 
Aften. e 

De to Vindes Opstaaen skyldes antagelig den samme Aarsag, en Opvarmning 
af Luftlagene over de store Landstrækninger omkring Bunden af Stromfjorden. 


PLANTEVÆKST 


Norddistriktet hører i naturhistorisk Henseende sammen med Holsteins- 
borg Syddistrikt, men det synes dog, som om det mægtige, gletscherdækkede, 
vegetationsfattige Fjældlandskab, der fra Kysten strækker sig et Stykke ind i 
Landet paa begge Sider af S. Strømfjord, danner et Skel mellem de nordlige og 
sydlige Egnes Vegetation. 

To højnordiske Planter har saaledes deres San Nord for eller paa Hoj- 
fieeldsplateauet, som iøvrigt ikke er nærmere undersøgt, medens man 1 Smaafjor- 
dene og Bugter Syd for Strømfjorden træffer en Del sydlige Former, men ingen- 
lunde en frodigere Vegetation end i Egnen ved Kangerdluarssugssuak. Langt 
betydeligere er Forskellen, naar man fra Kystegnene trænger ind i Strømfjor- 
den, hvor Vegetationen efterhaanden tiltager, jo længere man fjærner sig fra Fjord- 
mundingen. 

Og det er ikke alene Antallet af Arter, der tiltager med Afstanden, men de 
enkelte Planter bliver, hvad ogsaa J. A. D. Jensen gør opmærksom paa, langt 
kraftigere inde i Landet. Dette er ganske vist Tilfældet i alle dybere Fjorde i 
Sydgrønland, men næppe nogetsteds i samme Omfang som 1 В. Strømfjord, hvis 
Sommerklima er overordentlig varmt med et betydeligt Åntal Solskinsdage, 
idet de høje Kystfjælde yder Le for Davis Strædets raa Taage, men ganske | 
vist ogsaa med ringe Nedbør. Perioder med en Temperatur, der kan stige til 18 
—22° С. daglig, er saaledes ikke ualmindelige. 

Overalt i Kløfter, eller hvor Fjældskraaninger yder Læ, og det nedsivende 
Vand giver Væde, træffer man derfor en meget frodig Plantevækst, hvis Sammen- 
sætning ikke er væsentlig forskellig fra, hvad der er almindeligt andetsteds under 
tilsvarende Forhold, idet Ledum, Dværgbirk, Mosebølle, Firkantlyng er de almin- 
deligst forekommende Planter sammen med El og Pil, der især i Fjordens 
Indre danner betydelige Krat, samt endvidere en højvoksen Kær- og Sump- 
vegetation. 

En ejendommelig Vegetation, der ikke er omtalt fra andre Steder langs Ky- 
sten, er knyttet til den store Slette ved Kügssuak inderst i Fjorden nogle km inden- 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT ; ES 


for Elvmundingen. Her er et betydeligt Omraade dækket af Græs, der ikke er 
blandet med andre Planter og i Afstand har samme Udseende som en frodig Græs- 
mark i Danmark. Ved nærmere Betragtning viser det sig imidlertid, at de enkelte 
Straa staar saa spredt, at »Hoslet« ikke kan drives med noget som helst rimeligt 
Udbytte. Spredt over denne »Gresmark« vokser større eller mindre, skarp begræn- 
sede Buskadser af Dværgbirk eller, hvad. der er almindeligere, meterhøj Pil, hvis 
mørkere Løv staar skarpt mod det af Solen gulnede Græs, alt paa en Undergrund 
af Sand og Sten. Pilekrattene holder sig saaledes ikke udelukkende til de udpræ- 
get fugtige Steder, og man kan endog finde dem dækkende Smaahøje, hvor Tilløb 
fra højereliggende Steder er absolut udelukket, saaledes ner Angmalortox, uagtet 
Jordbunden er tør og tilsyneladende mindre gunstig for Kratdannelse. 

Medens de sydligere Skraaninger ned mod Vandet i den Del af Strømfjorden, 
der ligger indenfor Itivnek, dækkes af et frodigt Grønt, er Nordsiden, altsaa den 
egentlige Solside, gold. Grunden til dette ejendommelige Forhold, der forekommer 
i adskillige Fjorde, er, at alle Vandløb paa Nordskraaningerne udtørrer tidlig paa 
Aaret samtidig med, at Snedækket fordamper ved Solens og den varme, tørre 
Føhnvinds Indvirkning uden at efterlade nogen væsentlig Fugtighed. 

Mellem den her skildrede Lavlandsvegetation og Højfjældsvegetationen i 
den vestlige Del af Norddistriktet er Forskellen meget betydelig, men denne sid- 
ste er ikke nærmere undersøgt. Store Strækninger, saaledes Fjældskraaningerne 
langs den ydre Del af Strømfjorden og paa Sydsiden af Kangerdluarssugssuak 
Fjorden, er næsten golde. 

I Midterdistriktet har Yderkysten det sædvanlige Præg, men adskillige 
Steder maa Vegetationen dog betegnes som fattig, saaledes paa Hamborglandets 
Vest- og Nordside. Fjærnere Kysten findes pletvis en mer eller mindre frodig 
Lynghede og Urtelier. Paa Grund af Landets ringe Bredde er Pilen kun und- 
tagelsesvis kratdannende i Distriktets Smaafjorde. 

En Særstilling indtager Evighedsfjorden, i hvis ydre Del man navnlig paa Nord- 
siden finder en ret frodig Lynghede med højt, kraftigt Pilekrat og en efter grøn- 
landske Forhold enestaaende frodig Græsvækst, særlig ved Igdlut, medens store 
Strækninger i den midterste og inderste Del af Fjorden er helt vegetationsløse. 
Grunden hertil er, at Fjældsiderne næsten overalt er ganske bratte og ofte dækkede 
med Gletschere, i Forbindelse med den Uro, der skyldes idelige Fjældskred, og 
endelig er enkelte Moræner af saa ny Datum, at Planterne endnu ikke har haft 
Tid til at.slaa Rod. 

Paa et lille smalt Plateau mellem de to Fjordarme og paa Solsiden ved Om- 
drejningen mellem den midterste og inderste Del af Fjorden finder man dog en 
ret frodig Lynghede og ved det sidste Sted en Del Pil og talrige, ret lave El, der 
danner et spredt Krat. 

ISyddistriktet er der frodigt helt ud til Yderøerne, saaledes paa Terkarnat 
og i den nordlige Del omkring Sukkertoppen, men Kolonistedet, de nærmeste 
Øer og Østsiden af Manitsok ligger ogsaa ret vel beskyttet mod nordlig Vind og 
Taage, der i Reglen stoppes af det høje Hamborgland eller bøjer udenom Manit- 

Dansk Grønland. II. 8 


114 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


sok. Paa Øens Øst- og Sydside træffes foruden Lyngheden. Pilekrat og Ur- 
telier, højvoksen Sump- og Kærvegetation. I det hele taget er det paafaldende, 
at Urterne her samt Græsser, Starer og Sivarter har Overhaand over Lyngen. 
Omkring Kolonihusene savnes den ved Bopladserne i Nordgrønland saa almindelige 
Fjæld-Rævehale med sine høje tætte Tuer, og i Stedet for finder man her anden 
tæt Græsvegetation af Rapgræs og Svingel. 

I Fjordene findes en mere eller mindre frodig udviklet Lynghede, og i Bunden 
af S. Isortox er Solsiden dækket af mægtige, men ikke særlig høje Krat. Lichener 
synes at tiltage i Hyppighed sydefter og forekommer navnlig i betydelig Mængde 
i Niaküngunak Fjorden, hvor de dækker store Dele af Øerne i dennes indre 
Del. Uagtet Landet er lavt og ikke beskyttet af dækkende Fjælde, finder man 
herinde en Vegetation, der i Yppighed kappes med Godthaab Fjordens frodigste 
Strøg. Stærkest fremtrædende er de træagtige Planter, Pilen, der ofte i For- 
bindelse med Ellen danner store Krat, bliver 2 m høj, Ellen ofte indtil 3 m, 
Dværgbirken har hyppigt Udseende som Smaabuske. og opnaar en Højde af 
1m, medens Ledum bliver knæhøj. 

Distriktets floristiske Forhold.!) I botanisk Henseende er Sukkertoppen 
Distrikt maaske den daarligst undersøgte Del af Grønlands Vestkyst. Der ken- 
des for Tiden ca. 200 Arter af højere Planter herfra, hvilket Tal dog maa forøges 
med mindst 38 Arter, der mere eller mindre almindeligt forekommer Nord og Syd 
for Distriktet. Af disse 238 Arter er: 


_Arter %/0 
Nordlige Typer med Sydgrænse i Distriktet eller lidt Syd derfor... 9 3,8 
Vitdt uid pred te lanes (Gronlands Ме 100 42,0 


Sydlige Typer med Nordgrense i Distriktet eller lidt Nord derfor .. 129 54,2 


Med andre Ord: de sydlige Typer, der 1 Holsteinsborg Distrikt naaede op til Halv-. 
delen af Floraen, udgør her over Halvdelen. En bedre Undersøgelse af især Syd- 
distriktet, navnlig da af dets indre Dele, vil nok forøge dette Antal noget, ligesom 
utvivlsomt det høje Land i de nordlige Dele af Distriktet vil vise sig at huse et 
større Antal nordlige Typer, en alpin Flora paa de høje Toppe, de friske Moræner 
og Erosionskegler og ved Elvmundinger. ; 

Af de sydlige Typer har 15 Arter deres Nordgrænse paa Vestgrønlands Fast- 
land her i Distriktet, nemlig: 

Phegopteris polypodioides, Aspidium Lonchitis*, Botrychium Lunaria*, Vahl- 
odea atropurpurea, Catabrosa aquatica, Arctophila fulva, Carex deflexa, Capsella 
bursa pastoris, Sedum annuum, Saxijraga stellaris (?), Viola labradorica, Cor- 
nus suecica (2), Ligusticum scoticum, Alectorolophus groenlandicus, Gnaphalium 
norvegicum* 

Af disse er de med * mærkede dog ogsaa fundne paa Syd-Disko, de med ? 
mærkede er angivne, men vist med Urette, længere nordpaa. Den grønlandske 
El, der een Gang er angivet fra Holsteinsborg Distrikt, er her allerede ret almin- 
delig og flere Steder kratdannende. 


1) Ved Morten P. PORSILD. 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT 2 115 


Medens Grænsen mod Holsteinsborg Distrikt saaledes synes at være ret 
skarpt markeret i de naturlige Forhold, er der næppe nogen naturlig Grænse 
sydefter mod Godthaab Distrikt. To nordlige Typer: Melandrium affine og M. 
triflorum har deres Sydgrænse i Distriktet, og det samme gælder om to sydlige 
Typer, der kun forekommer langs den midterste Del af Vestkysten, nemlig den 
gule Anemone (A. Richardson?) og Fjæld-Melbærris (Arctostaphylos alpina). Da 
begge er meget iojnefaldende Planter, der ikke let overses af nogen, er denne 
Sydgreense maaske rigtig. Den er da ikke betinget af klimatiske Forhold, men vel 
snarere af Indvandringshistorien. 


DYRELIV 


Dyrelivet paa Landjorden er ikke væsentlig anderledes end i Holsteinsborg 
Distrikt, hvorfor nærværende Afsnit kun indeholder Oplysninger om de Afvi- 
gelser, der hovedsagelig skyldes lokale Forhold. 

Rensdyrene er af langt større Betydning for Grønlændernes Ernæring i 
dette end i det foregaaende Distrikt. De forekommer i ret betydelig Mængde i 
Strømfjordsgebetet og overalt paa Fastlandet mellem S. Isortok og Distriktets 
Sydgrænse, særlig ind ad Indlandsisen til, men derimod meget sjældent i Midter- 
distriktet undtagen strejfvis paa den store Nunatak mellem Evighedsfjorden og 
S. Isortok og i Egnen omkring Kangerdluarssugssuak. 

If. Fangelisterne er der i Aarene 1912—16 skudt 1026 Dyr gennemsnitlig 
pr. Aar, deraf 342 1 Syddistriktet, 684 i Strømfjordsgebetet, men Tallene er næppe 
helt paalidelige, da der i hvert Fald enkelte Aar skydes over 1000 Dyr paa det 
sidste Omraade. I 1920 var Udbyttet endog ca. 2000 Dyr. 

Rævene holder sig som overalt i Landsdelen mest til Fjordkysterne, hvorfor 
Fangsten giver størst Udbytte ved de Bopladser, der ligger længst inde, d.e. Ka- 
ngerdluarssuk, Ikerasak og Atangmik. 

Distriktets Ræveskindsindhandling androg gennemsnitlig i: 


ONE E05, ee: — blaa — hvide 87 ialt 
1846—1850 .... .. 90 — ви — 147 - 
1896—1900)..:..... 97 — ОЙ = 164 
1914—1918 ........ 196: — Sl = 283 


Ca. 64 °/o af indhandlede Skind, beregnet for еп længere Aarrække, var Маз, 36 °/o 
hvide. … | 

Fugle. Det bør fremhæves, at Blisgaasen, Ømmerten, Graaanden og 
til Dels Lommen og Havlitten samt den islandske Hvinand yngler i saa be- 
tydelige Mængder i Strømfjordsgebetet, at Rensjægerne under deres Ophold i de 
Egne regner med disse Fugle som et væsentligt Jagtobjekt. 

Ederfuglen yngler undtagelsesvis Nord for Kangåmiut, almindeligere i 
Evighedsijorden og ved Pisugfik, men især omkring Napassok. Den er dog 
efterhaanden gaaet meget stærkt tilbage som ynglende i Distriktet. Medens Grøn- 
lænderne fra Napassok saaledes for blot en Snes Aar siden regnede en Baadslast 

8% 


116 о SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Æg som Resultat af et Æggetogt for almindeligt,. høster et Baadelag nu i det 
højeste nogle faa Pøse fulde. Kongeederfuglen 'siges at yngle i Evighedsfjorden. 


Det Antal Ederfugle, der skydes i Distriktet i Løbet af ét Aar, kan næppe. 


sættes lavere end til ca. 15—16000. 

Ternen yngler flere Stéder i Distriktet, 1 men i stærkt aftagende мВ 
paa Grund af den Hensynsløshed, hvormed Rederne regelmæssig plyndres, og Fuglen 
er helt forsvundet fra enkelte Steder, hvor den tidligere forekom i Hundredevis. 

Alken, Lomvien, Maagen og Tateratten yngler i betydelig Mængde paa 
Fuglefjælde rundt i Distriktets Fjorde. 

De vigtigste Fuglefjælde er: 

I В. Stromfjord paa to Steder nær Itivnek og ved Sätordlüssak, begge раа 
Solsiden og ret smaa (Tateratter og Maager). 

Evighedsfjorden har talrige og meget store Fuglefjælde, af hvilke et af = 
vigtigste er Täterät ved Bræen i Fjordens ydre Del. Det er meget betydeligt. 
(Tateratter, Alke, Lomvier og enkelte Maager). I Fjordens midterste Del findes 
endvidere enkelte Fjælde, der næsten udelukkende bebos af Maager, og i den 
inderste Del flere, et enkelt med Maager, de øvrige med Alke, Tateratter, der 
forekommer talrigst, og adskillige Skarve, særlig paa det store Okaitsuerunerit (2: 
det, der ikke mere har Skarve), hvor denne sky Fugl yngler talrigere end andet- 
steds i Sydgrønland. Antallet overskrider dog næppe 20—30 ynglende Par. 

I Sermilinguak, saavel paa Sydsiden med et Par mindre Fuglekolonier, som 
paa Nordsiden. Her findes et af Landsdelens største Fuglefjælde, hvor Maager, 
men navnlig Tateratter og Alke yngler i Titusendvis. 

ТБ. Isortox: Et betydeligt Alke- og Tateratfjæld, Ivnarssuak, paa NOR 
bratte Fjældvæg og endelig 


i Niaküngunak Fjorden: Et mindre og ét betydeligt Fuglefjæld we 


Tateratter og faa Alke), det sidste lige over for Mundingen af Tasiussarssuax. 

Havets Dyreliv. Hvalrossen forekommer i Almindelighed kun mellem 
Kangåmiut og Distriktets Nordgrænse i Tiden fra November til April-Maj det 
følgende Aar, men stærkt aftagende i Antal. 

Klapmydsens Foraarstræk varer ved Kangåmiut frå Son af Marts 
til midt i Maj; ved Kolonien ses de allerførste Dyr 4. 5.—6. April, og henimod 
Slutningen af Maj er Trækket helt forbi. Ved Atangmik opholder Klapmydsen sig 
fra Midten af April til Slutningen af Maj. 

Klapmydsefangsten er daarligere end for. En dygtig Fanger kan dog tage 
12—15 Stk. paa de bedste Pladser og under gunstige Forhold, men ofte maa han 
nøjes med langt mindre. 

Grønlandssælens Sommertræk varer fra Slutningen af Maj til hen i Juli, 
Efteraarstrækket begynder omkring Midten af September Maaned. 

Remmesælen holder sig næsten udelukkende til Øerne Nord for S. Strøm- 
fjords Munding og i Egnene omkring Pisugfik, ganske enkelte tages dog ogsaa 
udenfor Agpamiut, men i den øvrige Del af Distriktet træffes den kun sjældent; 
den er saaledes ikke almindelig og aftager stærkt i Tal. 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT 117 


Netsiden aftager vistnok forholdsvis mere end nogen anden Selart i Di- 
striktet. For faa Aar siden kunde en Fanger tage op imod en halv Snes Stykker 
paa en Dag, medens to Sæler nu regnes for et særdeles godt Udbytte. 

Omstaaende Uddrag af Fangelisterne (jfr. Tabel A, В. 122), hvorunder 
Handelens Stængegarnfangst ikke er iberegnet, tyder da ogsaa paa en almindelig 
Nedgang i Sælfangsten og i Sælernes Antal. 

Nordhvalen var i gamle Dage Genstand for Fangst ved Kolonien Sukker- 
toppen, der oprindelig blev flyttet fra Kangåmiut til dens nuværende Plads i 
1781 udelukkende for Hvalfangstens Skyld, men da Befolkningen manglede baade 
Mod og Erfaring, maatte Forsøget opgives. 

Hvidfisken opholder sig fra November til Maj i Distriktet, mest langs Is- 
kanten i Mundingen af Tuno, mellem Øerne udenfor Kolonistedet særlig i Ret- 
ning af Isortok og indenfor Napassok Øerne, men især i Evighedsfjorden, hvor 
de optræder i Tusendvis. 

I Femaaret 1913—17 er der fanget c. 206 Hvidfisk gennemsnitlig pr. Aar, 
et Faatal fra Kajak, den allerstørste Part i Stængegarn tilhørende Handelen eller 
Grønlænderne. I 1920 beløb Fangsten sig til 586 Fisk, deraf fik Fangerne 132. 

Laksen findes ved saa godt som alle Elve i Distriktet og i mange Smaabug- 
ter, men den forekommer dog talrigst paa følgende Pladser, hvor den er Genstand 
for regelmæssig Fangst: 

Kreutzmanns Elv i Kangerdluarssunguak Nord for Strømfjorden. 

Flere Steder i denne Fjord, særlig ved Sarfartôk. 

Ved Alångua paa Nordsiden af Hamborglandet samt ved Karra (nes Garkra) 
paa Sydsiden af samme ©. 

Ved Elvene i Bunden af folgende Fjorde: В. Isortox, Alängua, ædes og 
Amitsuarssuk samt 1 Tasiussarssuak. 

Laksefiskeriet giver et større Udbytte end i de andre Kolonidistrikter, og en 
stor Del af den Befolkning, der bor Syd for Evighedsfjorden, ernærer sig i Sommer- 
tiden næsten udelukkende ved Laksefiskeri i Forbindelse med Rensjagt. En ringe 
Part af Fangsten tories til Vinterbrug, medens Resten sælges til Handelen. 

Helleflynderne findes næsten overalt langs Kysten, men fiskes kun i større 
Mængde ved Kangâmiut, hvor Erhvervet i de senere Aar har været drevet ratio- 
nelt som Langlinefiskeri med Salg for Øje. 

Kabliauen har tidligere været Genstand for et betydeligt Fiskeri paa Ban- 

kerne særlig ud for Kolonistedet, men dens Træk er meget usikkert, og den har 
"i en Aarrække slet ikke vist sig, hvor den tidligere forekom i Mængde. Den fiskes 
nu til Dags udelukkende i Bunden af Angmagssivik Fjorden, hvor den opholder 
sig til Stadighed, medens et Træk udefra i Reglen indfinder sig i Juni eller Juli 
Maaned. 

Rødfisken findes i de fleste Fjorde delvis i ret stor Mængde, men Befolknin- 
gen interesserer sig ikke synderligt for dette Fiskeri, som derfor kun drives til 
Husbehov ved de smaa Pladser, der ligger indenskærs, naar andet Erhverv svigter. 


118 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


BEBYGGELSE 


Distriktets Befolkning har ikke, saaledes som Tilfældet er adskillige Steder 
i Sydgrønland, opgivet deres omstrejfende Liv i Sommertiden. En Del foretager 
ganske vist kun kortvarige Udflugter for Jagtens eller Fiskeriets Skyld og vender 
snart efter tilbage til Vinterboligerne, som de paany tager i Besiddelse, saaledes 
adskillige ved Sukkertoppen, alle ved Atangmik og enkelte ved Ikamiut; men 
paa de fleste Bopladser flytter alle, eller i alt Fald den allerstørste Del af Beboerne, 
ud om Foraaret og vender først tilbage til Indflytning i Vinterboligerne om Efter- 
aaret, efter hele Sommeren at have strejfet rundt efter Rener eller opholdt sig 
paa Fangst- og Fiskepladser i Distriktet. 

Den gamle Skik, at fjærne Taget fra Boligen, er nu helt opgivet, og man ind- 
skrænker sig til at borttage et Vindue, fjærne Døren eller lade denne staa aaben, 
men adskillige Steder gøres intet for at udlufte Huset, der i Reglen efterlades 
urenset, overstrøet med de fra Vinteren ophobede Uhumskheder, afgnavede Ben, 
Skindstumper, ja, undertiden har Kvinderne ikke gjort sig den Ulejlighed at 
tømme Urinballen, der udbreder en ulidelig Stank i Huset, selv om dette har 
staaet ubeboet i flere Maaneder. 

De 1158 Indfødte, der den 31. December 1918 fandtes i Sukkertoppen Di: 
strikt, er fordelt paa 11 Bosteder, nemlig Kolonien, 3 Udsteder og 7 Bopladser. 
4 af de 11 Pladser ligger ud imod eller umiddelbart ved det aabne Hav, nemlig 
Kangåmiut, Agpamiut, Sukkertoppen og Napassok, 2 i større Fjorde, men nær 
Yderkysten Timerdlit og Atangmik, Resten længere inde, dækket af foranliggende 
Øer og med Fangstfeltet indenfor disse. 

Egentlige Fjordbeboere i grønlandsk Forstand findes saaledes ikke. 

De beboede Steder er: 

Udstedet Kangåmiut paa Vestsiden af en større Ø Nord for' Evigheds- 
fjordens Munding, ret indelukket i lave Omgivelser. Hertil hører: 

Bopladsen Narssarmiut, omgivet af ganske lave Fjældkupler, paa Syd- 
siden af en Ø ud for Mundingen af Kangerdluarssuk, 

Bopladsen Timerdlit paa et lavt frodigt Terræn lidt indenfor Evig- 
hedsfjordens Munding paa Solsiden og 

Bopladsen Agpamiut paa et lavt slettelignende Terræn paa Fastlands- 
kysten Nord for Hamborgsundet. 

Kolonien Sukkertoppen paa en lille, ved Hojvande delvis overflydt Pynt — 
og de denne omgivende Skraaninger i Bunden af to Smaabugter, der skærer sig 
ind i det ikke særlig høje Land nær Sydspidsen af Manitsok Øen. Hertil hører 3 
Bopladser, nemlig: 

Ikamiut paa Sydsiden af en lav fra Fastlandskysten fremskudt Pynt lidt 
Nord for Sermilinguak Fjorden, : 

Kekertarmiut paa en lav Ø Sydøst for Hamborglandet og 

Kangerdluarssuk paa Fastlandskysten mellem $. Isortok og Kanger- 
dluarssuk, tæt omsluttet af lave Fjældkupler. 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT . 119 


Udstedet Napassox, højt og frit beliggende paa en af Øerne i Arkipelaget 
foran det fjordlignende Farvand, hvori Smaafjordene Kangia, Amitsuarssuk 
og Tasiussak udmunder. Hertil horer: | 

Bopladsen Ikerasak paa en jævnt skraanende lille Pynt paa Nordsiden 
af Sundet mellem Fjordene Alängua og Kangia. 

Udstedet Atangmik paa Angmagssivik Fjordens Nordside, 2 km indenfor 
Mundingen i et sumpet Dalstrøg omgivet af Smaafjælde. 

Telte. Befolkningen er ret velforsynet hermed og har navnlig flere grøn- 
landske Telte end i de øvrige Distrikter i Landsdelen, hvilket er af væsentlig Be- 
tydning for de enkelte Familiers Sundhed og Velvære, da Udflytningen fra Vin- 
terboligerne ofte foregaar saa tidlig paa Foraaret, at Snestorme jævnlig indtræf- 
fer. Antallet af danske Stovts- og grønlandske Skindtelte findes anført i hos- 
staaende Oversigt. De grønlandske Telte er af samme Art som de, der an- 
vendes i Holsteinsborg Distrikt. 


1918 
Kommunerne 1885 | 1390 | 1900 | 1910 
М: iendeke danske’). Talt Ben 
— = oe —_—_—_—_ en 

Kangimint............:. RAs eee aie exe in 8 | 26 | 34 | 355 
Sukkertoppen ........... о Py = ee 8 30 38 563 
Napassok- ea о 35 Ei “+ ia 4 15 123 
Lis ae a or ER ar Se tts ae 2 3 89 
Talis, 50 fe BON | Gaines: ||" Bali Ge OO 1130 


Der er saaledes gennemsnitlig 1 Telt pr. 13 Indvaanere, 

Fangsthuse. Foruden Telte benyttes paa adskillige Fangst- og Fiskepladser 
interimistiske Smaahuse. Paa Renspladserne i Bunden af 8. Stromfjord er disse 
Fangsthuse af samme Storrelse som en middelstor Gronlenderbolig med Mure 
af Torv og Sten. Som Tag benyttes Torv, et gammelt Konebaadsskind eller hyp- 
pigst selve Teltet eller et Stykke Lærred, hvorigennem Lyset trænger ned i Huset. 
Dette er forsynet med en Briks af Sten og Tørv, og foran Indgangen, der har et 
Tarmskindsforhæng, er en Slags Husgang med Kogerum, begge tækket med 
Grene som Værn mod Myggesværmene. 

I Bunden af $. Isortok benytter Laksefiskerne en lignende Hytte, men af 
mindre Dimensioner. 

I Kangia anvendes ganske smaa Huse med Mure og fladt Tag af Tørv, men 
saaledes byggede, at den Briksen modsvarende Væg mangler. En fritstaaende halv- 
cirkelformig Tørvevold er opført umiddelbart foran Aabningen med den konkave 
Side mod denne og tjener dels som Vindskærm, dels benyttes den som Igalex. 

Ved Angmagssivik er opført talrige Hytter af tilsvarende Typer, men den 
halvcirkelformede Tørvevold foran Aabningen i Huset er med den ene Ende til- 


120 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


bygget en af Hyttens Sidevægge, saa at der kun er Adgang til Hytten fra 
en Side. 

Disse Bygninger er 2m brede, 3m dybe og 1,5 m høje. Briksen fylder næ- 
sten hele det indvendige Rum. 


Hustomter og forladte Bopladser. 


Distriktet har i Tidens Løb haft en meget tæt Bebyggelse, og man træffer 
flere Hustomter og gamle nedlagte Bopladser end vistnok andetsteds i Lands- 
delen. Dette gælder navnlig Strækningen mellem Tuno og Umånat, hvor talrige 
Sydlændinge tidligere indfandt sig for at drive Handel med Hvalfangerne, der 
aarlig anløb disse Egne for at tiltuske sig Spæk og Skind fra de Indfødte. I de 
talrige Hedningegrave i denne Egn fandtes oprindelig meget Gravgods, især Per- 
ler og Vaaben, men Gravene har i lang Tid været Genstand for en systematisk 
Plyndring og er nu alle tømte. 

Paa flere gamle Bopladser er der Rester af de ældste Hustyper, saaledes ved 
Umånat, Utorkait indenfor Kangâmiut, og ved Kavdlunâtsiait 1 Tuno samt flere 
Steder sydligere i Distriktet. Adskillige andre Levninger i Kangåmiuts Omegn, 
ejendommelige Stensætninger og Grundmure af Huse af ikke eskimoisk Oprindelse 
tyder paa, at ogsaa Nordboerne har besøgt og maaske beboet disse vildtrige Egne. 
De sparsomst bebyggede Egne er Strækningerne mellem Nordgrænsen og Umånat, 
" Tuno, Strækningen Vest om Hamborgland og Manitsok samt Fastlandskysten 
Syd for Exaluk indenfor Terkarnat. Endelig har Fjordene undtågen Evigheds- 
fjordens ydre Del en ret sparsom Bebyggelse. Udenfor de her nævnte Egne finder 
man Hustomter og gamle Bopladser næsten overalt, men det vilde føre for vidt 
at gøre Rede for dem alle, og man skal derfor indskrænke sig til at nævne Stederne 
for den allertætteste Bebyggelse. Disse ere: Egnene indenfor Kangåmiut, Fast- : 
landskysten paa begge Sider af Agpamiut med foranliggende Ger, Ingik paa 
Hamborglandets nordøstlige Pynt og Kyststrækningen Syd herfor, adskillige af 
Øerne Øst for Manitsox, Umånak (talrige Ruiner) og Fastlandet indenfor, Arkipe- 
laget Vest for Ikerasårssuk, Napassok Øerne og Fastlandskysten indenfor, Øerne 
i Mundingen af Angmagssivik, og endelig havde Pisugfik Øerne paa Egedes Tid 
en stor Boplads, som han besøgte, og hvor en dansk Kateket senere virkede. 


GRØNLANDSKE ERHVERV. PRODUKTIONEN 


De i Distriktet forekommende Hovederhverv er Sæl- og Hvidfiskefangst, 
Jagt paa Rensdyr og Søfugle samt Fiskeri. Som Bierhverv drives Rævefangst 
og Rypejagt. 

Oprindelig var Sødyrfangsten vistnok her som alle Vegne det bærende Er- 
hverv, det der gav størst Udbytte og skaffede Befolkningen alt, hvad den behø- 
vede til Livets Ophold, medens Fiskeri, Fuglefangst, Rensjagt, Ægindsamling 
о. 1. i hvert Fald delvis var betinget af Trangen til Afveksling i den ensformige 
Kost af Sælkød og Spæk. 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT ; 121 


Europæernes Ankomst til Landet bidrog i nogen Grad til at ændre disse For- 
hold, idet deres Begærlighed efter visse Produkter, som Grønlænderne oprindelig 
ikke benyttede, eller hvoraf de kun producerede til Husbehov, medførte, at Fan- 
gerne ogsaa kastede sig over andre Erhverv. Men medens Administrationen greb 
voldsomt ind i Grønlændernes Erhverv i Holsteinsborg Distrikt ved at bevæge 
Befolkningen til at tage Del i Hvalfangsten, fik de Indfødte, der var bosat i 
Sukkertoppen Distrikt, Lov til at skøtte sig selv, efter at et Forsøg paa at drive 
Hvalfangst fra Kolonien, der i 1781 flyttedes fra Kangåmiut, netop med denne 
Fangst for Øje, var mislykket. 

Sødyrfangsten har derfor været drevet uden Indgreb fra Administrationen, 
Side om Side med de nye Erhverv, der efterhaanden indarbejdedes saaledes, at 
Forskydningen er foregaaet jævnt og uden Forstyrrelser; men paa den anden 
Side har de nye tilkommende Erhverv, særlig Lakse-, Helleflynder- og Torske- 
"fiskeriet ikke haft den samme indgribende Betydning som i Holsteinsborg Distrikt, 
hvor de Indfødte næsten alle uden Undtagelse deltager i Fiskerierne, medens 
kun en ringe Procentdel af Sukkertoppen Distrikts Befolkning giver sig af her- 
med. Aarsagen hertil er, at Sælfangsten, i Forbindelse med de øvrige oprindelige 
Erhverv, hidtil har givet et tilstrækkeligt Udbytte, og først i de allersidste Aar 
sporer man en saa stærk Nedgang i Sødyrfangsten, at dette vistnok efterhaanden 
vil tvinge Befolkningen til at tage mere Del i Eksportfiskeriet, som de hidtil har 
_ vist ringe Interesse. : 

Sødyrfangst. Til Bedømmelse af Sødyrfangsten i de sidste Hundrede 
Aar henvises til omstaaende Tabel А med Oversigt over Fangelister og Produk- 
tionen m. m. 

Hvad Fangelisterne angaar, da viser disse, naar undtages den abnorm gun- 
stige Fangstperiode 1 1896—1900, en jævn og stadig Nedgang fra gennemsnitlig 
4521 Sæler i 1876—80 til 3112 Sæler aarlig 1 Perioden 1913—17. Beregnet pr. 
Individ er Nedgangen i Løbet af de forløbne 37 Aar ca. 42 °/o, nemlig fra 5 Sæler 
pr. Individ i den første til 2,9 Sæler i den sidste Periode. 

Det følger af Sagens Natur, at Spæk- og Skindindhandlingen i Sammenlig- 
ning hermed ikke danner en fuldt saa paalidelig Maalestok for Udbyttet af Sødyr- 
fangsten som Fangelisterne, men paa den anden Side ved man, at Befolkningen 
tidligere brugte betydelige Kvanta Spek til Opvarmning af Husene, der nu i ret 
stort Omfang er forsynet med Ovne, ligesom Skindforbruget dengang var større, 
idet Konebaade, Skindtelte og Skindklæder senere i stor Udstrækning ombyttedes 
med danske Fabrikata. Man kan derfor med ret stor Sikkerhed gaa ud fra, at Sø- 
dyrfangsten i de sidste 90 til 100 Aar 1 det mindste er gaaet tilbage i tilsvarende 
Omfang, som Indhandlingen viser. | 

Til Vurdering heraf har man dels Spækindhandlingen, der — naar bortses 
fra det sidst anførte Aar — er gaaet ned med 50°/o , idet Indhandlingen pr. Indi- 
vid i 1826—30 udgjorde 1,1 Td. mod 0,55 Td. i Perioden 1913—17, dels Skind- 
indhandlingen, som er reduceret med ikke mindre end 95 °/o og i Øjeblikket er 
saa ringe, at Produktionen heraf praktisk talt er ophort, idet Gronlænderne nu 


Tabel A. Oversigt over Fangelister og Indhandling af Spek og Sælskind m. m. i Forhold til Folketallet 
i Sukkertoppen Distrikt. 


If. Fangelisterne . Indhandlingen Forbrug af Sælskind 
Gennemsnitlig Antal = 3 ; = 
; ; Sælskind pr. Individ 
i Aarene Indfødte Sæler pr. Spæk | pr. 
Sala Individ : store smaa wa Vente Talt Spek Sælskind Heu Individ 
v skindstej 
Е Antal Antal Td. Stk. Stk. Stk. Stk. Td. Stk. Stk. Stk. 
Е 1786—89 ..... SE. » » с. 200 » » » 215 » » » » 
Е UNION) ells erst » » 819 — » » » 541 » » » » 
en ЧО 276 » » 240 » » » 695 » » » » 
A 1826—30..... | c. 393 » » 450 » » ) 2628 a Da » » 
Е 1836—40..... 504 » ) 477 585 1685 128 2398 0,9 4,8 » ) 
о Оо 662 > » 438 203 ASN 264 1758 0,7 le. » ) 
le: 695 ) » 411 117 973 359 1449 0,6 2,0 » ) 
> 1866—71'.... 732 » » 131 119 593 574 1286 1,0 1,8 » » 
1876—80..... 910 A521 5 751 48 691 29 768 = 0,8 0,8 3753 4,1 
1886—90..... 924 4009 4,3 550 28 715 0 743 0,6 0,8 3266 3,5 
1896—1900... 957 5945 6.2 770 34 _ 1641 0 1675 08 1,8 4270 45 
1906—10..... 1044 4117 3,9 658 11 548 0 559 0,6 0,5 3558 + 28:4 
OS ene 1083 3112 2,9 571 1 260 0 261 0,5 0,2 | 2851 2,6 
о EE 1130 2424 2,1 337 0 16 0 16 0,3 0,01 2408 al 
| 


1 Anm. 1868 fraregnet, 


122 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT i 128 


ikke erhverver stort mere, end hvad de selv har Brug for til Fremstilling af Kajak- 
ker, Konebaade, Fodtøj о. 1., men næsten intet Overskud, der kan afhændes til 
Handelen. En Sandsynlighedsberegning, som det vilde føre for vidt at dokumen- 
tere her, lader formode, at Nedgangen i Sødyrfangsten maa sættes til hen imod 
60 °/, i de sidste 90 Aar. 

Den betydelige Forskel mellem Nedgangen i Produktionen af Spæk og Sæl- 
skind skyldes altsaa den Omstændighed, at Spækket, som omtalt foran, ikke 
mere bruges til Brændsel i samme Omfang som tidligere, men den allerstørste Del 
af Produktionen afhændes nu til Handelen, hvilket ikke lader sig gøre for Skin- 
denes Vedkommende, da disse maa holdes tilbage til Fremstilling af Fangstred- 
skaber о. 1. 

Udover de Kvanta Spæk og Skind, som afkøbes Grønlænderne, har Handelen 
i Tidens Løb forøget Produktionen betydeligt ved selv at drive Garnfangst, dels 
ved Satuatsiak, en lille © ca. 4,5 km Sydvest for Kolonistedet, dels siden 1918 
ved Ågpamiut. 

Garnfangsten paabegyndtes allerede 1783 som privat Foretagende og 
overtoges senere af Handelen, men den kommer ogsaa Grønlænderne til gode, 
idet disse deltager i Drabet af Dyrene og faar tildelt Kødet af de Sæler og Hvid- 
fisk, der fanges. I de senere Aar har man ogsaa overladt dem Hvidfiskehuderne, 
som afspækkes og sælges til Handelen. 

Garnfangsten, der i 1840 ydede op imod 300 Td. Spæk, har i nedenanførte 
Tidsrum givet følgende Udbytte gennemsnitlig pr. Aar: 


1786-90 „u... с. 19 Tdr. Spæk, 78 Sælskind 
1826—30....... - 103 - DOTE 
© 1836—40....... - 282 - — 854 — 
1856—60....... - 196 - — 280 — 


Herefter gik Fangsten gradvis ned ad, men gav dog endnu 1 Аатепе 1902— 
1906 gennemsnitlig 80 Tdr. Spæk og 182 Skind, for største Partens Vedkommende 
Atak — og enkelte Blaasideskind. 

I 1912 udvidedes Fangsten og indbragte 1914—18 ca. 176 Tdr. Spæk og 177 
Stk. Sælskind aarlig samt en Del Hvidfiskehuder. 

Fangsten af store Sæler er ligesom i Holsteinsborg Distrikt gaaet stærkt 
tilbage. Som omstaaende Beregning, Tabel B, viser, blev der saaledes i 1915 taget 
28 %o store mod 72 0/0 smaa Sæler, medens Forholdet i 1875 var 51 °/o af de 
første mod 49 °/o af de sidste. 

Beregningen bekræfter — hvad iøvrigt er en Selvfølge — at de Fangere, 
som jager i det aabne Hav, faar de fleste store Sæler, og at Fangsten af disse er 
aftagende, jo længere man fjærner sig fra Kysten. Ved Ikamiut tages der saaledes 
kun 7°/o, ved Narssarmiut og Timerdlit 18/0, medens Udbyttet ved Kangåmiut er 
50 °/o, hvilket hænger sammen med, at Fangerne paa denne Plads ikke alene 
driver Fangst i det aabne Hav, men at de ogsaa er dristigere og dygtigere Erhver- 
vere end Fangerne andetsteds, der for de fleste Steders Vedkommende har den 
samme Adgang til Kajakfangst udenskærs. 


124 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Tabel B. Fangst af store og smaa Sæler i Aaret 1915. 


Sæler 
Bopladser 

store smaa 

an SAINT en. See С ee 50 9/0. 50 % 
Timerdlit oe Narssarmut 225 32%... ao 18 - 82 - 
ASPamIut ar Gf aks yas ett xe ns ner 23 - 774 - 
Kolonien, SEES ME ао 36 - 64 - 
KK AMME TA PRE ee REDE er | 7 - 93 - 
Kane erdlnanssiile mii ee ES on Als ase ie 28 - 72 - 
В tere, 7 tue 21 - 79 - 
NAP ASS ORE ее 39 - 61 - 
TALE NINE Е И. са es Er ee ARTE 27 - 73 - 
Gennemsnit... 28 °/o 72% 


For at man kan danne sig et Skon over, hvormeget de enkelte Fangere er- 
hverver paa de forskellige Bopladser, henvises til nedenstaaende Tabel C. over 
»Fangsten af Sæler« beregnet efter et Gennemsnit for Aarene 1915—17. 


Tabel С. Beregning over Fangsten af Sæler, gennemsnitlig 
for Aarene 1915—1917. 


Antal af erhvervede Sæler ` 
Antal 
Pladsernes Navne Fangere 
80-89 70-79/60-69/50-59/40-49/30-39/20-29/ 10-19 vare 

Kaneamintin. cee 39 se il SØE ER PA ai IL 8 Ast 18 
Narssarmiut....... 6 Sn re il Me | ER 2 il had 2 
ВИО о ооововоь 9 2 2 2 3 
Aspamiutb......... 10 BEL. 1 1 1 2 6 
Kolonien a... „ur. 53 1 ill 1 1 6 15 28 
TRAITER 6 SE RE Bie 4 
Kangerdluarssuk . . . 15 Ne 5 3 3 ao 
TKerAS ARE er 2.22% 6 il il 3 el il 
Napassok .:....... 16 1 il 3 4 7 
Atangmik......... 21 2 i 4 8 6 

Tal: 181 1 2 il 8 7 33 | 45 84 


Lader man de Erhververe, som kun har faaet gennemsnitlig 4 Sæler eller 
færre i de 3 sidste Aar, ude af Betragtning, finder man, at de øvrige Fangere pr. 
Aar har taget: 

Ved Kangämiut 17 Sæler (632), ved Narssarmiut 31 (224), Timerdlit 21. 
(216), Agpamiut 15 (145), Kolonien 18 (781), Ikamiut 20 (102), Kangerdluarssuk 
15 (162), Ikerasak 31 (170), Мараззок 18 (293) og ved Atangmik 20 (386), 
eller ca. 19 Sæler gennemsnitlig pr. Erhverver i hele Distriktet, hvis samlede 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT ; 125 


Fangstudbytte udgjorde 2904 Sæler aarlig eller 16 pr. Erhverver, naar alle disse 
uden Undtagelse medregnes. 

Tallene i Parentesen angiver det gennemsnitlige, aarlige Udbytte for Aarene 
1913—17. Beregningen viser iøvrigt, at Fangsten giver et større Antal Sæler 
ved de indenskærs Bopladser end ved de Steder, der ligger Kysten nærmere, me- 
dens Forholdet er omvendt saavel i Holsteinsborg som i Godthaab Distriktet, 
hvor Udbyttet er størst ved Yderkysten og aftagende indefter, da Bestanden 
af Netsider ikke er saa udtyndet i Sukkertoppens Fjorde som i de to andre Distrik- 
ter, og Befolkningen er derfor ikke i samme Grad som Indvaanerne i enkelte 
af Kommunerne 1 Holsteinsborg og Godthaab (Sarfånguak og Kôrnok) udeluk- 
kende henvist til at leve af Fiskeri største. Delen af Vinteren. 

Rævefangsten har størst Betydning for de Indfødte, der bebor de længst 
inde liggende Bopladser. Den giver et jævnt godt Udbytte, om hvis Størrelse 
man henviser til Afsnittet Dyreliv. 

Dunproduktionen, og i Forbindelse dermed Indsamling af Ederfugleæg, 
er gaaet saa stærkt tilbage, at den i Øjeblikket er næsten uden Betydning. Den 
beløb sig gennemsnitlig til følgende Kvanta: | 

I 1796 til 37 kg Dun, 1817—21 387 Ко, 1846—50 335 kg, 1866—70 133 kg, 
1896—1900 27 kg, 1915—19 24 kg. 

Rensjagten har altid været et vigtigt Erhverv, men drives ikke i samme 
Omfang som tidligere, da hele Befolkningen deltog i Jagten, der gav et meget 
stort Udbytte, medens nu kun et begrænset Antal Fangere søger Renspladserne. 
I 1918 besøgtes Stromijordsgebetet af 8 Konebaade, deraf 3 fra Kangämiut, 
2 ira Timerdlit, 1 fra Narssarmiut, 1 ira Agpamiut og 1 fra Holsteinsborg 
Distrikt, medens Jagten i Syddistriktet drives paa Smaature fra Laksepladserne. 
Den gennemsnitlige, aarlige Indhandling af Skind var: 

I 1817—21 71 Stk., 1846—50 3545 Stk. og 1856—60 898 Stk. 

I 1846 kulminerede Indhandlingen med en Produktion af 4146 Skind, men 
Rensdyrbestanden kunde imidlertid ikke taale den hensynsløse Efterstræbelse 
og aftog saa stærkt, at Indhandlingen fuldstændig ophørte efter 1867. Senere 
er Dyrene tiltaget, og der er i 1915—19 afhændet 111 Skind aarlig. 

Fuglejagten drives næsten udelukkende i Efteraars- og Vintermaanederne 
og er navnlig af Vigtighed for Befolkningens Ernæring i den kødfattige Tid fra 
Januar til Marts Maaned. Jagten giver størst Udbytte ved Kyststederne, hvor 
der næsten udelukkende skydes Ederfugle og Lomvier. Fjerindhandlingen androg 
i Femaaret 1915—19 gennemsnitlig 880 kg mod 450 kg i 1876—80. 

Fiskeriet. Hajfiskeriet iværksattes oprindeligt af Handelens faste Folk 
omkring Aaret 1830, men da Sælfangsten aftog, kastede Grønlænderne sig over 
Erhvervet, som i Reglen kun drives, naar andet Erhverv svigter. Det er kun 
Leveren, der sælges, Kødet er derimod ubrugeligt. 

Produktionen var gennemsnitlig pr. Aar: 

I 1856—60 154 Tdr., 1886—90 80 og 1915—19 137 Tdr. 
Uvak, Ulke og Havkatte forekommer i betydelig Mængde og bidrager 


I 0» 
_ 
NS ‚am 
NE à i . 
ae af Lu K К 


126 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


om Efteraaret og Vinteren for en stor Del til Befolkningens Ernæring, særlig ved 
Agpamiut, Kangerdluarssuk og Ikamiut, men iøvrigt paa alle Pladser i Distrik- 
tet, naar andet Erhverv svigter. Et ringe Antal tørres. 

Rødfiskefiskeriet har kun Betydning ved Ikamiut, Kangerdluarssuk og 
Timerdlit samt i de sidste Aar ved Atangmik. Befolkningen finder Fiskeriet af 
denne fede, velsmagende Fisk, der holder til paa store Dybder, for besværligt og 
tager den i Almindelighed ikke fra Kajak, men kun naar der er Islæg. 

Angmagssatter indsamles ligesom ved andre Steder, men sjældent i saa. 
store Mængder, at Forraadet strækker til, naar Ernæringsforholdene er daarlige. 

Bierhverv. Som foran omtalt overtog Handelen i 1902 den hidtil for privat 
Regning drevne Trafik med Ederfugleskindstæpper og saltede Laks. Senere ind- 
handledes Helleflynder, Havtorsk og fra 1918 tillige Uvak. 

Nogen særlig Betydning for Befolkningen har disse saakaldte Biethvene 
hidtil ikke haft, maaske med Undtagelse af Tæppetrafikken, der yder store Dele 
af Befolkningen en ringe, men haardt tiltrængt Indtægt netop i den erhvervs- 
mæssig vanskelige Vintertid. Alle de øvrige Erhverv omfattes med ringe Interesse, 
fordi de drives paa en Tid af Aaret, da der er Overflod af Fødemidler, som Gron- 
lænderne nødig undværer, Laks og Renskød m. m. Desuden er de kun iværksat 
ved enkelte Steder og kommer saaledes ikke hele Befolkningen til gode. 

Produktionen af Ederfugleskindstæpper androg: 


Te 1904 MERE 25 Stk. Nr. I, 67 Stk. Nr. III aarlig 
ea ie kaw ate pps о. 
О NE Lee Е EMI) = 


Indhandlingen af Tæpper gaar 1 høj Grad ud over Befolkningens Forsyning 
med de nødvendige Fugleskind til Pelse, og Fuglebestanden vil næppe i Længden 


kunne taale den stærke Udtynding uden at gaa tilbage eller maaske helt ode- 


lægges. De fleste Tæpper produceres ved Kangåmiut og Kolonien. 

Laksefiskeriet. Laksene fiskes i betydelig Mængde særlig 1 Syddistriktet og 
spiller her samme Rolle for Befolkningen ved Kolonien, Kangerdluarssuk, Ikera- 
sak og Napassok som Helleflynderfiskeriet tidligere i Holsteinsborg Distriktet. 
En Del Fisk tørres under Fisketiden i Juli og August; men efter at Styrelsen har 
overtaget Trafikken, indhandles Fisken fra enkelte af de større Lakseproducen- 
ter, som har en hævdvunden Ret til de bedste Fiskepladser. 

Trafikken er dog kun lidet lukrativ for Handelen, og da Elvene spærres med. 
Garn eller Stengærder, hvorved Laksens Vandring til Gydepladserne i Søerne 
hindres, ødelægges Bestanden, som aftager Aar for Aar, saaledes som følgende 
Liste over Udbyttet af Indhandlingen før og nu viser. Elvene ere: 


Kreutzmanns Elv ......... ca. 60 Tdr. gav tidligere ca. 100 Tdr. 
Pa (Syd for Stromfjorden).. - 6 - — — = 2A 
Hamborgsundets, ElvAlängua - 12 - — = = == 
AREA с. о А. Е = 200 - a == = a — 
Delsontors Wilve RER RENE NO NS à — = ir 


= — - 15 — 
О О Spo pba owe - 20 - — — - 40 — 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT | 127 


11905—09 gav Trafikken 223 Tdr. aarlig, men sank i 1914—19 ned til 114 Tdr., 
hvoraf са. 89 °/o er røde Laks. 

Torskefiskeriet. Kabliauen kommer periodevis til Kysten og har tidligere 
været Genstand for et indbringende Fiskeri; 1 1872—76 indhandledes saaledes 
са. 22500 kg aarligt. I Øjeblikket findes den udelukkende i Bunden af Angmag- 
ssivik Fjorden, hvor den fiskes af Befolkningen ved Atangmik. Indhandlingen 
beløb sig i 1917—19 til gennemsnitlig 25 800 kg, hvoraf en Del er tilvirket til 
Klipfisk. 

Helleflynderfiskeriet. Helleflynderne fiskedes tidligere ret jævnlig 
i Juli—September Maaned, men har aldrig haft større Betydning for Befolk- 
ningen som Helhed. : 

I 1910—11 iværksatte den driftige danske Udstedsbestyrer L. NIELSEN et 
Forsøg med Langlinefiskeri 1 Farvandet Nord for Kangåmiut og fik efterhaanden 
en Del af Befolkningen interesseret herfor. Karakteristisk nek er det kun de fat- 
tige Erhververe, der beskæftiger sig med Fiskeriet, medens Storfangerne, som ejer 
Konebaade, gaar paa Rensjagt i Fisketiden, som varer fra midt i Juli til ind i 
September. Fiskeriet drives paa samme Maade som ved Holsteinsborg fra 
Ungörsivik, Simiutax, Nigavfik eller Umånårssugssuak ved Hjælp af en ved Kangå- 
miut stationeret Motorbaad. Udbyttet beløber sig til omtrent 120 Tdr. aarlig. 

Et lignende Fiskeri iværksattes i 1918 fra Kolonistedet under Ledelse af en 
udsendt Dansk, men kun et Par Mand kunde bevæges til at deltage i Fiskeriet, 
uagtet Styrelsen overlader Deltagere i Fiskerierne Baade og Langliner med Til- 
behør for billig Pris mod Afbetaling. Med Hensyn til Udbyttet af Bierhvervene, 
sammenholdt med de gamle Erhverv, henvises til Side 134. 


DEN GRØNLANDSKE BEFOLKNING 


Til Held for Indvaanerne fandt de Danske ved deres Ankomst til Landet 
ikke Distriktet i Besiddelse af Rigdomskilder, som fristede dem til Anlæg af Sta- 
tioner med europæisk Besætning, saaledes som Tilfældet var med Holsteinsborg 
og adskillige af Nordkolonierne, hvor Hvalfangsten demoraliserede Befolknin- 
gen og bragte denne bort fra det nationale Erhverv. Og Distriktet forskaanedes 
ligeledes for at huse to rivaliserende Kirkesamfund, der sydligere viste sig saa 
skæbnesvanger for den indfødte Befolkning, idet Herrnhuterne foretrak Vejen 
sydefter og overlod Distriktet til den danske Mission alene. 

Disse Omstændigheder medførte bl. a., at Distriktet undgik en større Inva- 
sion af europæisk, stadig skiftende Mandskab. Den danske Indflydelse gjorde sig 
derfor mindre gældende, og da Betjentene kun havde rent handelsmæssig Tilknyt- 
ning til Befolkningen, blev denne forskaanet for den Elendighed og deraf følgende 
Nedgang, der spores i enkelte af Landsdelens øvrige Distrikter, navnlig ved 
Godthaab. 

Folkemængden. Disse for Distriktets Indvaanere gunstige Forhold havde 
vel først og fremmest Betydning for den økonomiske Udvikling, men indvirkede 


128 i SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Tabel D. Mandtalslister over derigennem atter paa Befolkningen, 
den grønlandske Befolkning i hvis Antal, saaledes som hosstaaende 
Sukkertoppen Distrikt mellem = Beregning over Tilvæksten pro mille 


1787 og 1918. (Tabel E) viser, vel ikke stiger jævnt 
= fra Aar til Aar, men veksler stærkt med 
Aar Mænd | Kvinder" I alt skiftevis langvarige Perioder, hvor Til- | 

= væksten har været minimal eller endog 

1787 130 168 298 negativ, og en enkelt kortvarig voldsom 

1805 | ca. 277 Nedgang, der maatte blive en nødvendig 

1816—20 | 125 151 276 Følge af en stærk Epidemi i et saa rela- 

- um = 393 tivt faatalligt Samfund. Men alt i alt 
1836—40 244 260 504 5 

184650 317 345 662 er Folketallet dog gaaet jevnt fremad 

1860-69 238 372 710 og firdoblet siden 1787 med en Gen- 

1870—79 411 454 865 nemsnitstilvækst af 22 pro mille aarlig i 

1880—89 | 448 487 985 de forløbne 131 Aar 9: over det dobbelte 

1890 799 =63 794 “ol af Tilvæksten i Europa. Heri er ganske 

1900—09 470 534 1004 5 pote 

191016 500 578 1078 vist medregnet 65 Individer ved Udste- 

1917 509 621 1130 det Atangmik, der i 1877 lagdes ind 

1918 516 642 1158 under Distriktet, hvorved Tilvæksten 


i Perioden 1870—80 bliver særlig stor. 


Tabel E. Beregning over den aarlige Tilvækst pro mille 
af Befolkningen mellem 1787 og 1918. 


1787— | 1820— | 1840— | 1850— | 1860— | 1870— | 1880— | 1890— | 1900— | 1910— 

1820 | 1840 | 1850 | 1860 | 1870 | 1880 | 1890 | 1900 | 1910 | 1918 

os ONE | 31 | 0 | 9 | 25 | EK] 1 | 11 10 
| 


I Aaret 1918 beløb Distriktets indfødte Befolkning sig til 1158 Personer, 
deraf 516 af Mandkøn, nemlig 196 gifte, 8 Enkemænd, 312 ugifte samt 64 2 
Kvinder, nemlig 197 gifte, 72 Enker, 373 ugifte. 

Fødte og Døde. Befolkningstilvæksten skyldes for en Re Del Fød- 
selsoverskud, hvilket vil fremgaa af en Sammenligning mellem Tabel E og om- 
staaende Oversigt over Fødte og Døde, Tabel F, med vedføjet Beregning over 
Fødselsoverskudet pro mille af Indvaanerne. 

Oversigten, der paa Grund af manglende Materiale desværre ikke er fuld- 
stændig, viser den samme Nedgang i Fødselsoverskudet efter 1850 som de øvrige 
Distrikter og skyldes formodentlig de samme Aarsager. 

Tilflytning og Bortflytning. Da Befolkningstilvæksten og Fødselsover- 
skudet stiger og falder nogenlunde regelmæssigt paa samme Tid, har Tilflyt- 
ning til og Bortflytning fra Distriktet vistnok i Hovedsagen dækket hinanden. 
Dette gælder i hvert Fald for de sidste 56 Aars Vedkommende, i hvilket Tidsrum 
der kun er en Overskudsudvandring af hen imod en Snes Personer. Men dette 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT i 129 


Tabel F. Oversigt over Fødte og Døde i Perioder 
mellem 1816—1918. 


Absolute Tal Overskud Aarligt 
Aar af Fodte mod |Fodselsoverskud 

Fodte | Døde Døde | pro mille 
USI ==) en. 52 “Ay. + 35 25 
RE... | 157 61 + 96 23 
156—40............. 83 62 р rn 8 
191650 %. ........... 144 68 + 76 Ù 23 
USC 2 ei 285 257 + 28 4 
112, ON eee 401 281 + 120 14 
В: .. ee 374 376 = 2 0 
LA er 421 396 sy 3 
1300-1909... :::::.... 415 265 + 150 15 
POS TOUS 30.2. es 394 273 + 121 1,2. 


Forhold er naturligvis ingen Maalestok for Tilflytningens ох Bortflytningens 
Omfang. En Undersøgelse heraf giver ganske samme Resultat som for de øvrige 
Distrikters Vedkommende, at Forskydningen af Befolkningen mellem de enkelte 
Distrikter er større, jo længere man søger tilbage, og reduceres til et Minimum 
efter Midten af forrige Aarhundrede, saaledes som Oversigten (Tabel G) viser. 


Tabel G. Oversigt over Tilflytning og Bortflytning. 


ee Folke I alt Aarlig 
HET Tilflyttede | Bortflyttede | Tilflyttede | Bortflyttede 
1816—20....... 276 110 | 186 22 37 
1836—40....... 504 76 99 Sl ale 20 
1846—50....... 662 39 24 8 5 


Fordelingen af Befolkningen efter Køn ses af Tabel H, der viser, at Kvin- 
derne er langt talrigere end Mændene, uagtet der fodes flere Drenge end Piger, 
i de sidste 50 Aar saaledes 20 af de første mod 19 af Kvindekonnet gen- 
nemsnitlig pr. Aar. Det fremgaar imidlertid af Tabel D, at Forskellen i Antal 
er mindre i dette end i de to følgende Distrikter, men Aarsagen er overalt den 


Tabel H. Antal Kvinder med 1000 Mænd. 


1900 
—16 


1917 
—18 


1870 
—19 


1880 | 1890 
—89 | —99 


1816 
—20 


1836 
—40 


1846 
—50 


1860 


Aar: _ga 


1787 


1292 | 1208 | 1066 | 1088 | 1101 | 1105 | 1087 | 1067 | 1156 | 1232 
| 


Dansk Grønland. II. 


130 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


samme, en større Dødelighed mellem Mandkønnet. Dette giver sig særlig til 
Kende, naar man sammenholder Antallet af Enkemænd og Enker, jfr. Tabel I, 
og selv om det er sandsynligt, at Uoverensstemmelsen i nogen Grad fremkommer 
derved, at Enkemændene hyppigere end Enkerne gifter sig paany, kan Misfor- 
holdet dog ikke forklares alene derigennem. 

Til Sammenligning med Forholdene i Kulturstater skal oplyses, at der i 1911 
fandtes 213 Enker for 100 Enkemænd i Danmark, medens det tilsvarende Tal 
for Sukkertoppens Vedkommende gennemsnitlig for 20 Aar er 741, 1 1918 endog 
900 


Tabel I. Enkemænd og Enker procentvis af de to Køn. 


Enkemænd Enker 


Antal pr. Aar | °/)af Kønnet | Antal pr. Aar °/ а? Kønnet 

Я ео Lie ch ae 5 3,8 26 15,5 
SMO ee ER 7 5,6 19 12,6 
SION anni, s 5 2 27 10,4 
BAER nee ame 7 2 36 10,4 - 
NSO OS OO eA ей 2 ? : 51 13,7 
LOGOS Lente Fr enets à ? 55 12,1 
Sl RN ee 10 2,2 59 12 
VE GG Re 13 2,8 71 — 144 
HONOR NE ERE 18 3,8 69 ; 12,9 
TOUTES ROSE MERE ek AR 11 2,2 70 1281 
N Le Mo RER 8 1,6 71 11,2 


Dødsaarsager. Som foran bemærket, er Opgivelsen af Dødsaarsager for 
usikker til, at man kan drage nogen almindelig Slutning heraf, og de eneste sikre 
Oplysninger paa dette Omraade er Statistikken over »Omkomne i Kajak«. Efter 
en Opgørelse for de sidste 15 Aar er Tallet paa de Mænd, der gaar bort paa denne 
Maade, gennemsnitlig mellem 3—4 aarlig, hvilket svarer til са. 13 °/o af samtlige 
Dødsfald, medens 3,5 °/o-i det samme Tidsrum er omkommet ved ulykkelig Hæn- 
delse af anden Art. Dette er betydeligt mere end i de øvrige Distrikter og skyldes 
vistnok den Omstændighed, at Bopladserne saa godt som alle ligger ved det aabne 
Hav eller i aabne Havbugter, og at Sælfangsten som Følge deraf drives mere 
til Søs end andetsteds, altsaa under vanskeligere og farligere Forhold. Fangerne 
er derfor gennemgaaende mere udsatte end i andre Distrikter, hvor Antallet af 
Fjordbeboerne er større, sammenholdt med dem, der maa søge deres Ernæring 
til Søs, udsat for Overfald af pludselig opstaaende Storme. 

Ægteskaber. Ægteskabsfrekvensen er, som Tabel J viser, højere end i de 
øvrige Distrikter, idet ca. 1/3 af Befolkningen lever i Ægteskab, og — saa vidt 
man kan dømme af de anførte Aar — er den kun underkastet faa Svingninger, 
naar undtages et enkelt Aar (1860), hvor særegne Forhold kan have bevirket 
den store Nedgang. 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT 131 


Tabel J. Oversigt over Antallet af Gifte pro mille af den 
samlede Befolkning. 


1787 | 1820 | 1840 | 1860 | 1880 | 1900 | 1918 
| | 


177 | 328 | 317 | 242 | 331 . | 330 | 339 
| 


Blandingsracen. Da Kolonien gennem adskillige Decennier efter Koloni- 
sationens Begyndelse beskæftigede en Del danske Haandværkere, hvoraf adskillige 
giftede sig grønlandsk, er Indblandingen af europæisk Blod ret stort. 

Allerede i 1816 fandtes 41 Blandinger i Distriktet, og i 1871 var deres Tal 
steget til 418 Personer, saaledes at over Halvdelen af samtlige Indvaanere var af 
europæisk Oprindelse. Man træffer da ogsaa talrige Typer med helt lyst Haar 
og blaa Øjne, endog enkelte rødhaarede, særlig ved Kolonien, Kangåmiut og Na- 
раззок. 

Missionen. Missionsvirksomheden paabegyndtes i Aaret 1757, to Aar efter 
at Kolonien var anlagt ved Kangåmiut. Allerede i 1775 fandtes 260 Døbte, og 
i 1787 var vistnok alle kristnede. I hvert Fald angives i Mandtalslisten for dette 
Aar, at alle de deri opførte havde modtaget Daaben. 

Europæerne. Ligesom ved de øvrige Kolonier var Antallet af danske 
Funktionærer størst ved Kolonisationens Begyndelse. I 1802 var saaledes 2 
Over- og 6 Underbetjente 1 Distriktet alle Danske, i 1860 fandtes 6, 1901 kun 2 
og i 1918 5 Funktionærer, med de paagældendes Paarørende 14 Danske ialt. 


ØKONOMI OG SAMFUNDSFORHOLD 


Rink oplyser, at der i 1855 fandtes følgende Erhververe i Distriktet: 

27 gode og meget gode Fangere, 

74 ret gode Fangere, 

13 middelmaadige og slette Fangere, 

14 begyndende Fangere og 20 å 30 Drenge, Fiskere og Garnpassere. 

Denne Klassificering er baseret paa Grundlag af det Antal Sæler, den enkelte 
Erhverver "tilvejebragte aarlig efter samme Skala som i Holsteinsborg Distrikt, 
og lægger man den samme Inddeling til Grund for Bedømmelsen af de nuværende 
Fangere, bliver Resultatet som følger: 

7 gode og meget gode Fangere, 

50 ret gode Fangere og 

56 maadelige og slette Fangere, medens 43 Erhververe fangede saa ubetyde- 
ligt, at de strængt taget ikke kan komme i Betragtning som Sælfangere. For- 
uden de nævnte er yderligere 53 Fiskere, 22 Drenge og 7 Fastlønnede forsynet 
med Kajak. Der er saaledes 238 Kajakker i hele Distriktet, herunder iberegnet 

9% 


132 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


6 Kajakstel, der som Følge af Skindmangel var ubetrukne. 26 Mænd over 16 Aar 
manglede Kajak. | 

Det fremgaar af den ovenanforte Liste, at mindst 40 °/ af de udenfor fast 
Tjeneste staaende voksne Personer enten slet ikke giver sig af med Sælfangst 
eller i det højeste fanger en Ubetydelighed, dog ikke over 7 Sæler aarlig pr. Mand. 
Foruden de udenfor fast Tjeneste staaende Erhververe, findes 25 Fastlønnede — 
deriblandt 5 Kvinder — i Handelens, 16 i Kirkevæsenets Tjeneste. Henregner 
man de ovennævnte 43 slette Erhververe til Fangerklassen, skulde efter en 
detailleret Opgørelse: 

Ca. 60 °/o af Befolkningen have deres Underhold ved Fangst, са. 17 °/o ved 
Fiskeri, 16 °/o gennem faste Lønninger og ca. 2 °/o ved tilfældigt Koloniarbejde, 
medens ca. 5 °/, vare uden Forsørgere. 

Men denne Inddeling efter Næringsvej er ifl. Forholdenes Natur kun tilnær- 
melsesvis rigtig, da visse Indfødte er beskæftiget paa flere Maader, saaledes 
skiftevis ved Koloniarbejde og Fiskeri, medens Grænsen mellem Fangere og Fi- 
skere er stærkt flydende, og der kan i den Henseende ikke være Tvivl om, at et 
betydeligt større Kontingent af Befolkningen, end Beregningen viser, hoved- 
sagelig har deres Underhold ved Fiskeri, hvad til Overflod fremgaar af foran- 
staaende Klassificering. 

Den foran paaviste Nedgang i Sælfangsten har først og fremmest medført, 
at Indhandlingen af Sælskind er reduceret til et Minimum af 0,24 Skind aarlig 
pr. Individ mod et ca. 4 Gange saa stort Kvantum for blot 25 Aar siden. Men j 
ogsaa Grønlændernes Forbrug af Sælskind er (jfr. Tabel A S. 122) stærkt formind- 
sket. I 1876—80 blev der saaledes gennemsnitlig anvendt 4 Skind pr. Individ 
aarlig mod 2,6 i 1913—17 og 2,1 i 1818. Antallet af Konebaade var i 1863: 23 
Stk. (9: 30 Personer pr. Baad), i 1885: 23 Stk. og i 1919: 15 Stk. (eller 77 Personer 
pr. Konebaad). Skindklæder er ligesom ved Holsteinsborg stærkt reducerede, 
og paa enkelte Pladser er det endog vanskeligt at faa de nødvendige Kajak- 
og Konebaadsbetræk, hvorfor disse nu forsøgsvis fremstilles af Hvidfiskehuder. 

Selv Storfangere klager over den aftagende Produktion særlig af Netside- 
skind og er hyppigt ude af Stand til at tilvejebringe det nødvendigste Kvantum 
til egen Familie. 

Indtægten af Spækproduktionen er gaaet ned fra 6504 Kr. i 1903 til 4940 
Kr. gennemsnitlig i 1916—18, uagtet der under det sidste Tal er indbefattet Pro- 
duktionen af Garnfangsten, der siden 1912 har været drevet ved Kangåmiut, 
og som i 1917 repræsenterede en Værdi af c. 2500 Kr. Naar Ernæringsforholdene 
til Trods herfor ikke er saa daarlige, som man efter den forringede Sælfangst skulde 
formode, ligger dette bl. a. i, at Distriktet er rigere paa Vildt og Fisk end de 
andre Distrikter i Landsdelen. 

Saasnart Foraars-Sæltrækket, der vel ikke giver Overflod, men dog rigelig 
Kødspise ovenpaa Eftervinterens Fastetid, er forbi, spreder Befolkningen sig. 

I Kangåmiut Kommune søger omtrent Halvdelen af Befolkningen ind til 
de rige Rensdistrikter i Strømfjordsgebetet, fordelt i smaa Samfund eller Baade- 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT 133 


lag paa 15—20 Personer. For at kunne opspare en Baadslast Tørkød kræves 
100—120 Dyr, hvad der ikke sjældent lykkes Jægerne at tilvejebringe. Resten 
af Befolkningen har deres — ofte — rigelige Udkomme ved Helleflynderfiskeriet 
fra Yderøerne. 

I Syddistriktet er der Overflod af Helleflynder, Havkatte og navnlig af Laks 
samt talrige Rensdyr, der i Almindelighed jages paa Strejfture fra Lakseplad- 
serne i Bunden af S. Isortok, Alängua, Kangia og Amitsuarssuk, hvor største De- 
len af Syddistriktets Befolkning opholder sig i Laksetiden med Undtagelse af 
Atangmikerne, der fisker Torsk til Eksport eller foretager smaa Jagtture efter 
Rener. Ernæringsforholdene er i hele dette Tidsrum overordentlig gunstige, og 
det samme gælder til Dels Efteraarsmaanederne, da Fangsten giver et godt 
Udbytte, og Lomvier og Ederfugle skydes i betydelige Mængder, ligesom enkelte 
Steder har en god Rævefangst. Først hen paa Vinteren begynder den sløje Pe- 
riode, særlig i Marts og til Dels April Maaned, men Befolkningen er dog heldigere 
stillet end de Indfødte i Holsteinsborg Distriktet, da Sælerne, som foran paavist, 
er jævnt fordelt overalt. Hertil kommer Bopladsernes gunstige Beliggenhed, : 
de største ved eller ganske nær det aabne Hav og de øvrige, paa Ikamiut nær, 
ikke længere inde, end at der i Almindelighed om Vinteren er Adgang for Fan- 
gerne til aabent Vand og derigennem Mulighed for at skaffe Kød af Sæler og 
Fugle. 

Derfor er Ernæringsforholdene tilnærmelsesvis ens overalt i Modsætning 
til Holsteinsborg, hvor Kystbefolkningen er væsentlig kødnydende, Fjordbebo- 
erne næsten udelukkende fiskespisende i Vintertiden. Fjordbeboere i egentlig 
Forstand, der paa Grund af Isforholdene er henvist til udelukkende at leve af 
Fisk, findes nemlig ikke i Sukkertoppen Distrikt, hvor Ikamiut og delvis Ag- 
pamiut er de eneste Bopladser, hvis Befolkning maa betegnes som Fiskere. 

Af ikke ringe Betydning for Grønlændernes Ernæring netop i den daarligste 
Fangsttid om Vinteren er den af Styrelsen iværksatte Hvidfiske-Garnfangst, 
der drives i Maanederne Februar til Maj og i de sidste Aar har givet et Gennem- 
snitsudbytte af c. 100 Dyr pr. Sæson. Da Styrelsen kun forbeholder sig Spækket, 
er det ret betydelige Kvanta Kød, der — foruden Huderne — kommer Befolk- 
ningen ved Kolonistedet og de omliggende Pladser til gode. Ved Kangåmiut 
driver Kommunen selv Garnfangst, om Efteraaret efter Atak, om Vinteren efter 
Hvidfisk, hvorved der tilvejebringes ikke alene et ret stort Kvantum Kød, men 
ogsaa en Del Skind, der tildeles Kommunens Fangere til Kajakbetræk. Indtægten 
ved Salg af Spækket fordeles efter visse af Inspektøren fastsatte Regler, og Be- 
folkningen faar derigennem ikke alene en haardt tiltrængt Indtægt, men en for- 
øget Repartition, der takket være dette Erhverv i Forbindelse med Helleflynder- 
fiskeriet 'er steget saa betydeligt, at den i 1918 beløb sig til 1196 Kr. mod 364 Kr. 
i 1913. 

Som foran omtalt, interesserer største Delen af Distriktets Erhververe sig 
ikke .synderligt for de af Styrelsen iværksatte rationelle Fiskeriforsøg, der kun 
kommer et ret begrænset Antal til gode. At de i Forbindelse med de øvrige Bier- 


134 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


= = = hverv okonomisk dog er af nogen Be- 
оо tydning for Befolkningen, vil fremgaa 
& af hosstaaende Beregning over Ver- 
: dien af indhandlede gronlandske Pro- 
= dukter, for og efter at Styrelsen havde 
a 
= 1 © ch rec = aabegyndt Indkobet af de forskel- 
© < © A| & © © er: P 87 
ease ’IETE = lige Biprodukter (jfr. Tabel K.). 
= a Herved er Indhandlingsbelobet 
Ne re: tilnærmelsesvis fordoblet i Løbet af 
our a ae co Ä 
Doan le Fe © © c.15 Aar, naar Hensyn tages til, at 
ER ое Grønlænderne foruden den normerede, 
во Al & = 2. =. paa Tabellen angivne Betaling faar 
== S % et Tillæg af 7/5 af Indhandlingsbelø- 
3 og . . . 
© = bet, der indgaar i de forskellige 
< = = 2) a = a Kasser, Kommunekasserne, Felles- 
= Е. > < kassen og Fællesfonden. 
© > “4 
D на Co | = = 5 = Re Samtidig hermed er Indtegten 
Fo © — Fl = QE =: © = 
Fai 5 © ved Salget af de Produkter, der op- 
= 2 rindelig var, Genstand for Indhand- 
= me я 5 Е 
® = = = = = = ling, gaaet BD) ned, bene fra 9039 
ee a ee Кг. 1 1903 til 8273 Kr. 1 1916—18, 
а men 1 dette sidste Beløb.er indbefattet 
ИЕ Værdien af Kangåmiuts Garnfangst, 
œ & я = о © 
SER: = ge = som kun kommer en ringe Del af Be- 
= 2 = = folkningen til gode, og som derfor ret- 
So = 5 = = = 410 maa fradrages, hvorved Ind- 
a я = = =» ; ; 
RO © Е © + в  handlingsbelobet bliver over 2000 Kr. 
S + — = : - 

BR =: = 5° mindre. Foruden Indhandlingsbelobet 
= a] я Е = 5 7? 2 Маг Grønlænderen en Del Smaafortje- 
in a? 0g  neste som Lejede og ved Salg af Vildt 
Sy | a = 5 S og Fisk til de Danske m. m, 
= å 2 = 5 Desuden drives lidt Hjemmein- 

| td 5,  dustri. Ved Kolonien saaledes Til- 

= Bee ma) ae = ew ; 
21| мБ. | = > virkning af Bælter, Sko, Skindtæpper 

1 © ® a 4 Bee 
DR eee ET = a og andre syede Sager, ved Kangamiut 
= Е af udskaarne Bensager, men denne 
SE = = = Industri er i de senere Aar formind- 
ED | a = = Е 
= 7  sket betydelig. 

4 5 Tages dette i Betragtning, kan 
a man regne, at en Familie paa 5 Per- 
à & = = 4 = soner har en Gennemsnitsindtegt af 
moo 7 Br 100 til 120 Kr. aarlig. Men denne Ind- 
5 tægt er ikke alene højst ulige fordelt 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT : 135 


mellem de forskellige Familier, men ogsaa indenfor de enkelte Bopladser. I 
Kangämiut Kommune er Gennemsnitsindtægten saaledes с. 160 —165 Kr. pr. 
Familie, i Мараззокз 80—90 Kr. 

Den stigende Indtægt har gennemgaaende medført et større Forbrug af euro- 
pæiske Handelsvarer, saaledes som hosstaaende Oversigt over den gennemsnit- 
lige Udhandling af Varer i Aarene 1902—04 og 1916—18 viser (jfr. Tabel L.). 


Tabel L. Oversigt over Gennemsnitsforbruget af Handelsvarer 
1 1902—04 og 1916—18. 


Gryn, Bd: Mel- Shirting, Sirts- og Bom- | Hele Ud- 
Ærter og re SE Е uldstøjer, | handlings- 
Ris Kjoletøjer | beløbet 
kg kg kg Meter Meter | Кг. 
1902—04... 7900 6510 16350 5875 1816 | 28015 
1916—18... 7135 3205 37815 7335 4124 | 48083 


Nedgangen 1 Forbruget af Gryn og Brodsorter skyldes dels Rationering un- 
der Verdenskrigen, dels at Befolkningen foretrækker bagt Brød, der i 1905 for- 
søgsvis fremstilledes til Udhandling ved enkelte Steder i Sydgrønland og senere 
indførtes obligatorisk ved samtlige Kolonier, hvor der nu findes faste Bagerier. 

En tilsvarende Stigning i Forbruget af Nydelsesmidlerne Kaffe, Kandis 
og Tobak kan ligeledes paavises, som hosstaaende Tabel M. viser. 


Til Indkøb af disse 
Nydelsesmidler er i Tre- Tabel M. Oversigt over det aarlige For- 


aaret 1916—18 gennem- brug af Kaffe, Sukker og Tobak i Aarene 


snitlig anvendt for 5341 1902—04 og 1916—18. 
Kr. Kaffe med Tilsætning, 7" 
for 4804 Kr. Sukker og Aar Kaffe _ Sukker Tobak 
for 3741 Kr. Tobak eller 

kg kg kg 
i alt et Beløb af 13886 ; 
Kr., hvilket udgør ca. 80 1992—04.... | 2216 3682 1122 


9/0 af, hvad Grønlænderne 1916—18.... | 2656 8175 1427 

har modtaget som Be- | 

taling ved Salget af de grønlandske Produkter pr. Aar, men herunder er de 
Fastlonnedes Forbrug ogsaa iberegnet. 

Handelens faste Folk lever under tilsvarende Lonvilkaar som ved de 
øvrige Kolonier, men Forholdene ved Sukkertoppen medfører, at Kivfakkerne 
dér i visse Henseender er bedre stillet, idet de faar rigelig Part af Sæl- og Hvid- 
fiskekødet fra Handelens Stængegarnfangst. Desuden har de lettere ved at til- 
forhandle sig billige grønlandske Forfriskninger fra den store Fangerbefolkning 
end Fastlønnede ved de øvrige Kolonier, ligesom Muligheden for Selverhverv er 
ret gunstig. Enkelte af Kivfakkerne driver saaledes Stængegarnfangst, der ofte 
giver et særdeles godt Udbytte. 


136 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


I 1919 var følgende Funktionærer under Handelen tjenstgørende i Distriktet: 
1 Kolonibestyrer, 1 Assistent og 1 Udstedsbestyrer, alle Danske samt 1 Medhjæl- 
per og 19 Underbetjente, alle Indfødte. Disse sidste havde følgende Lønninger: 
1 Mand 884 Kr., 2 Mand fra 700—800 Kr., 4 Mand 600—700 Kr., 1 Mand 500 
—600 Kr., 1 Mand 400—500 Kr., 5 Mand 300—400 Kr., 6 Mand 200—300 Kr. 
Endvidere 1 Læge og 1 Sygeplejerske (Danske), samt 4 Jordemødre (Indfødte), 
der havde følgende Lønninger: 144 Kr., 144 Kr., 120 Kr., 120 Kr., og 96 Kr. 
Under Kirkevæsenet var ansat: 1 præsteviet Overkateket, 15 Kateketer 
og Læsere, deraf 1 pensioneret, alle Indfødte. Af disse sidste oppebar: 1 Mand 
mellem 500 og 600 Kr., 1 Mand 400 og 500 Kr., 1 Mand 300—400 Kr., 2 Mand 
200—300 Kr., 6 Mand 100—200 Kr. og 4 Mand mindre end 100 Kr. aarlig. 
De enkelte Befolkningsklasser adskiller sig ikke i nogen væsentlig Grad 
fra Grønlænderne i Holsteinsborg Distrikt, hvad Levevis og det daglige Ar- 
bejde angaar, ud over den Forskel, der er en Følge af de lidt forskelligartede Er- 
hverv i de respektive Distrikter. 
Ved Sukkertoppen lever ligesom ved næsten alle Kolonierne en Del Mand- 
folk, der i deres Ungdom har forsømt det grønlandske Erhverv og søgt at skabe 
sig en — altid usikker og kummerlig — Levevej ved tilfældigt Arbejde hos de 
Danske eller som Lejede ved Kolonien. De gaar under det betegnende Navn 
»Kolonidriverter« og fører en ussel Tilværelse, som i mange Tilfælde er selvfor- 
skyldt, men lige saa ofte har sin Grund i, at deres Opdragelse i Erhvervet er for- 
sømt, enten af Faderen eller, for de faderløses Vedkommende, af Kommuneraadet. 
Ved Udstederne og særlig paa de Pladser, hvor Fangsten drives i det aabne 
Hav, er Ungdommen gennemgaaende langt mere vaagen og modtager en grun- 
digere Undervisning 1 Anvendelsen af Kajakken. Betegnende er det ogsaa, at 
man kun undtagelsesvis finder typiske »Driverter« her, men vel Folk, der klarer 
sig mindre godt, fordi de ikke egner sig til den vanskelige Kajakfangst. 


FANGST OG FANGSTMETODER 
FANGSTDELING 


Jagt og Fiskeri drives paa tilsvarende Maade som i Holsteinsborg Distrikt, 
og Fangstmetoden er tilnærmelsesvis ens i begge Distrikter. 

Aandehulfangst anvendes dog ikke i den sydlige Del af Distriktet og 
kun undtagelsesvis ved de nordlige Pladser. 

Isgarnfangst, der er paabegyndt i de senere Aar, har kun nogen Betyd- 
ning ved Napassok og kendes enten slet ikke ved de øvrige Bopladser, eller drives 
kun af ganske enkelte Fangere. 

Spærregarnfangsten er derimod af stor Vigtighed og drives, dels om 
Efteraaret efter Atak, dels om Vinteren efter Hvidfisk, naar disse Sødyr flokkevis 
trækker mellem Øerne. Fangsten kan dog kun finde Sted paa dertil egnede Steder, 
hvor Sundene ikke er bredere, end at man kan spærre alle Adgange til det Bas- 
sin, der er udset til Fangstplads, med Garn, der maa naa helt ned til Bunden. 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT er 1570 


I det Sund, Flokken passerer paa Vej til Bassinet, sænkes Garnet, for der- 
efter at strammes, naar denne er naaet indenfor, hvorefter Dyrene skydes en- 
keltvis. Ved Agpamiut jages Hvidfiskene ind med Motorbaad ligesom ved Kakuk. 

De Strækninger, der afspærres, kan være ret betydelige. Ved Handelens 
Garnsted Sätuatsiak spærres 4 Sunde, der tilsammen har en Bredde af с. 440 m. 
Anskaftelsen af Spærregarn er derfor saa kostbar, at kun et Faatal kan afse de 
dertil fornødne Kontanter. Ved Kolonistedet er et Par af Handelens Folk og 
3 å 4 Erhververe Ejere af eller har Part i et Garnsted. Ved Kangåmiut er der to 
Spærregarn, der ejes henholdsvis af Kommunen og en Fanger, ved Napassok har 
Kommunen et mindre Garn, og ved Agpamiut holder Handelen Garnsted. 

Fangstdeling. Fangeparter uddeles efter tilsvarende Regler som i Holsteins- 
borg Distrikt. Der tilkommer saaledes ved Fangst af Klapmyds de to først 
tilkommende Hjælpere Baglufferne, 3. Hjælper ved enkelte Bopladser dén ene 
Forluf eller sammen med de øvrige en saakaldt Flensebid, hvorved man forstaar 
et Stykke Skind med paasiddende Spæk og Kød udskaaret af Brystet paa. 
Dyret. 

Ved Kolonien faar de Hjælpere, hvis Redskaber ødelægges ved Fangsten, 
visse Parter af Ryggen med Ribben som Erstatning herfor, og er der ingen An- 
ledning til Uddeling af denne Portion, tilkommer den de Kajakker, Fangerne 
tilfældig møder under Hjembugseringen. Ved Kangåmiut er Fangeparterne større, 
end ved de fleste andre Pladser, idet Hjælperne uden Hensyn til deres Antal 
har Krav paa -Baglemmerne og den bageste Del af Ryggen med 4 Ribben. 

Ved Fordelingen af Klapmydsen faar Partnerne kun Kødet, medens Skindet 
og alt Spækket tilhører Fangeren ubeskaaret. 

Ved Fangst af andre Sæler, undtagen Hvalrossen, og paa enkelte Pladser 
tilige Remmesælen, der fordeles som Klapmydsen, har Hjælperne intet Krav 
paa Fangepart. Af Niser er Fangeren kun pligtig at afstaa den ene Luffe til 
Hjælperen eller til den først mødende Grønlænder. Efter gammel Skik har Be- 
folkningen ved Kangerdluarssuk dog Krav paa, at alle de Niser, der indbringes 
til Pladsen, fordeles ved »fri Flens«, hvori alle har Lov at deltage. 

Hvidfisken udparteres til Hjælperne paa lignende Maade og tilnærmelsesvis 
- efter de samme Regler som i Holsteinsborg Distrikt. Først føres et Snit, 
dels gennem Ørerne og dels umiddelbart bag Lufferne, naar disse lægges fladt 
langs Dyrets Krop, som saaledes deles i 3 Dele: Hoved, Mellemstykke og Bag- 
krop. Denne sidste — med Undtagelse af den halve Halefinne — Hovedet og 1 
Forluffe tilhører i Almindelighed Fangeren. 

Den anden Forluffe og Halvdelen af Mellemstykket er 1. Hjælpers Part, 
medens de øvrige Hjælpere deler Resten af Mellemstykket; den halve Stjert 
tilkommer Bopladsfællerne. 

Ved Kangerdluarssuk faar Fangeren dog kun Bagkroppen, !/a Halefinne og 
1 Forluffe, medens Hjælperne deler saavel Hovedet som Mellemstykket, og har 
Fangeren kun haft 1 Hjælper, faar Bopladsfællerne den Del af Hvidfisken, som 
ellers tilkommer de øvrige Hjælpere. 


138 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Ved adskillige Bopladser er det Skik at uddele Fangeparter, selv i saadanne 
Tilfælde, hvor Fangeren har været alene om Drabet og Hjembugseringen af et 
Sødyr. Parterne tilkommer da dem, han møder undervejs, eller som paa Boplad- 
sen demonstrerer deres Ret ved f. Eks. at stritte en Sten paa Dyret. j 

Det er gammel Skik, at uddele lidt Kød af alle hjembragte Sødyr til hvert 
Hus paa Pladsen og et Stykke Spæk til hver Kvinde, der ejer en grønlandsk 
Lampe. Denne gamle Regel følges endnu overalt, undtagen ved Kolonien, hvis 
Befolkning er saa talrig, at det ikke lader sig gøre her, men efterhaanden som 
Sælfangsten giver ringere og ringere Udbytte, bliver de Kødstykker, der uddeles, 
mindre og mindre. 


TEKNIK 


Kajakker, Fangstredskaber, Kajakudstyr, Transportmidler og Beklæd- 
ningsgenstande er hovedsagelig af samme Art som i Holsteinsborg Distrikt, 
og de Smaaafvigelser, der forefindes, er faa og ubetydelige. 

Kajakker. Hvad Kajakker angaar, henvises til hosstaaende Skema, der an- 
giver Gennemsnitsmaalene for 4 å 5 Kajakker ved de større Pladser i Distriktet. 
Opmaalingen er foretaget paa tilsvarende Maade som i Holsteinsborg Distrikt 
(jfr. Side 57). 


Kajakkernes 


Højde 2 

Længde Bredde i Kajakhullet Forstævnens | Agterstævnen 

forrest bagest | Længde Højde Længde Højde 

| cm cm cm cm cm cm cm cm 

Kangâmiut ....... | 533 47 26 ‚ 20 76 30 46 24 
Sukkertoppen ..... I esate 51 21 19 87 32 57 23 
Napassok-Ikerasak. | 516 49 27 18 92 85 67 22 
Аа ne: 501 48 25 20 86 86 67 27 
Gennemsnit... 515 49 26 19 85 33 59 24 


Det fremgaar heraf, at Atangmikerne har de korteste, Kangåmiuterne 
de længste Kajakker. Endvidere har de Kajakker, der anvendes ved Kångamiut, 
en Form, der i nogen Grad afviger fra den, der bruges ved de andre Steder, og 
som ligeledes er lidt forskellige indbyrdes. Baade For- og Agterstævnen er saa- 
ledes forholdsvis korte ved Kangåmiut og tiltager i Længde sydefter, dog 
at Napassokernes Kajakker har de længste Stævne, nemlig henholdsvis 
92 og 67 cm for For- og Agterstævnens Vedkommende, mod 76 og 46 cm ved Ka- 
ngâmiut. 

Adskillige af de Kajakker, der anvendes ved Ikerasak, har umiddelbart foran 
Agterstævnen en stærk fremtrædende Køl, omtrent som en halvcirkelformet Ud- 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT ; 139 


buling, der tjener som Ror. Den synes dog ikke i alle Tilfælde at virke tilfreds- 
stillende, idet Kajakker af denne Form ogsaa undertiden er forsynet med Ror 
af den almindelig anvendte Slags, anbragt bagved Udbulingen. 

Fangstredskaber. I Kangämiut Kommune benytter adskillige Fangere 
en Lenser, der er forsynet med to fremstaaende Bentapper, anbragte paa Siden 
af Skaftet til Stotte henholdsvis for Tommelfingeren og de ovrige Fingre under 
Kastet. Til dette Redskab, tikägutar, der ogsaa anvendes paa Østkysten, men 
saavidt vides ikke i den ovrige Del af Vestgronland, benyttes altsaa ikke Ka- 
stetreet. 

Kikiagüssax bruges almindeligt 1 hele Distriktet, undtagen ved Atangmik. 

Medens Blæren ellers overalt i Distriktet fastgøres til Kajakken paa lignende 
Maade som i Holsteinsborg Distrikt ved Hjælp af et togrenet Benstykke, an- 
vender man ved Atangmik den sydlige Form: to vinkelformede Træstykker, 
der stikkes ind under Tværremmene paa Kajakken, og hver for sig er fastgjort 
til Blæren ved Hjælp af en kort Kobberem. 

De ved Kangåmiut anvendte Redskaber er forsynet med svære Træskafter, 
for at. Hvalrossen ikke skal kunne knække dem, naar den angriber, hvad ikke 
sjældent sker. 

I Kangåmiut Kommune anvendes, foruden den foran omtalte Fuglesnare, 
ogsaa en Snare af en anden Form, den saakaldte nigax, fremstillet af to kryds- 
lagte Pinde, hvoraf den ene er forsynet med en Snor, der fastholder Lokkemaden, 
et Stykke Spæk udskaaret i Form af en Fisk. I Enden af den anden Pind er fast- 
bundet en Snor af en Hvalbarde, af Form som en Løkke, der anbringes saaledes, 
at den danner en Bue ovenover Pindene, der flyder paa Vandet. Den Taterat 
eller anden Maage, der forsøger at tage Lokkemaden, faar nødvendigvis Løkken 
om Halsen, enten naar den dykker eller flyver op. 

Med Hensyn til Antallet af Fangstredskaber henvises til nedenstaaende 
Oversigt over disse. 


Fortegnelse over Antallet af de vigtigste Fangstredskaber 
i Distriktet. 


Lænser ; 

Harpuner E Fuglepil 

: Ka- | Ble- oe eller Man Blære- ge 

Kommune ie a en me- i 

jakker rer | AK ete p EEE 
| Pup | Vinee | gutax Form | Form 
Kangämiut......... | marae? 54 62 — 67 3 — а 55 
Sukkertoppen ...... 11-108.) 7,62 70 9 95 42 — — 91 
Нок, Ses, 30 | 22 5 17 25 — 1 il 27 
LUST oe | 23 18 16 3 21 i — — 21 
Talt...| 238 | 156 | 153 | 31 | 208 | 46 | 1 1 | 194 


6 ubetrukne Kajakstel er indbefattet heri. 


140 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Samfærdselsmidler. En 24 Skinds Konebaad ved Kangämiut har følgende 
Størrelse: 10,75 m lang, 1,75 m bred, 0,67 m dyb med 10 Rorbænke. 

Skindberedningen foregaar paa ganske samme Maade som i Holsteinsborg 
Distrikt. 


DANSKE ERHVERV 


Ligesom ved Holsteinsborg driver enkelte Danske lidt Havebrug, som dog 
ikke giver nævneværdigt Udbytte. 

Langt vigtigere er Husdyrholdet, for hvilket der er ret gunstige Betingel- 
ser, idet der er god Græsning, Pil, Lyng, Dværgbirk, i Koloniens Nærhed, saaledes 
at nogle faa Kreaturer, enkelte Faar og Geder kan trives udmærket, saalænge 
Landet er snebart 9: fra Juni, undertiden fra Maj, til ind i September, og der vil 
ogsaa kunne skaffes det fornødne »Ho« — Græs, Pil og Lyng — til Vinterforraad 
fra Fjordene og fra gamle Bopladser. 

Faarene anbringes dog ofte i Sommertiden paa de frodigste Øer i Koloniens 
Nærhed og er, naar de indfanges om Efteraaret, meget fede. 

Af de Danske er det for Tiden kun Bestyreren, der har et større Husdyrhold, 
bestaaende af et Par Køer og en halv Snes Faar — foruden en Del Høns. 


HANDEL, BESEJLING OG ADMINISTRATION 


Handel. Indhandling af grønlandske Produkter og Udhandling af Varer 
foregaar ved Kolonistedet samt ved Udstederne Kangämiut, Мараззок og Atang- 
mik. | 

Den daglige Handelstid ег af samme Varighed som i Holsteinsborg Distrikt, 
altsaa for Kolonistedets Vedkommende nominelt 2 Timer daglig, men da Kunde- 
kredsen er saa betydelig, trækker Handelstiden i Reglen meget længere ud. 

Produktionen er omtalt foran, det samme gælder til Dels Udhandlingen, 
der i Aarene 1916—18 beløb sig til gennemsnitlig 48083 Kr. aarlig, fordelt paa 
følgende Varesorter: Proviant 12357 Kr., Skyderekvisitter 2418 Kr., Urtekram 
12885 Kr., Manufakturvarer 7647 Kr., Isenkram og Værktøj 1109 Kr., Tobak 
3741 Kr., Trævarer 1627 Kr., Rebslagervarer 3172 Kr. og andre Varesorter 
3127 Kr. 


Besejling. Udstederne besejles i Sommermaanederne fra Slutningen af April 
til Slutningen af Oktober, Laksepladserne i Juli og August ved Hjælp af Kolo- 
niens Transportfartøjer, Dæksbaaden »Hilda« (laster 80 Tdr.), »Kragejollen« (22 
Tdr.), Storbaaden »Laksen« (40 Tdr.) og Storbaaden »Thorvaldsen« (20 Tdr.), 
de 3 sidste aabne Fartøjer. I 1917 blev der foretaget 17 Togter til Udstederne, 
8 til Laksepladserne eller ialt 25. Koloniens Besejling foregaar i Almindelighed 
med et af Handelens Sejlskibe, der paa første Rejse udbringer Hovedforsynin- 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT 141 


gen, samt med S/S »Hans Egede«, første Rejse. Under Verdenskrigen har man 
maattet ændre Planen for Besejlingen, idet Sejlskibene i Reglen kun har gjort 
en enkelt Rejse hver, hyppigst til Nordgrønland, og S/S »Hans Egede«, der hvert 
Aar anløber Kolonien paa sin første Rejse, har da enten alene eller i Forbindelse 
med en anden Damper besørget Koloniens Forsyning udbragt. Desuden besejles 
Kolonien sent om Efteraaret af Fiskeskibet, i Reglen S/S »Hans Egede«, fjerde 
Rejse, medens et andet Skib, ofte et fragtet, forsyner Kolonien med Kul fra Kul- 
bruddet. 

I Aarene 1913—17 er der gennemsnitlig tilført Kolonien 334 Tons Varer 
pr. Aar foruden Kul. Sukkertoppen regnes ikke for særlig let at besejle. Landet 
er ganske vist højt og let kendeligt i klart Vejr, men Farvandet er urent, og da 
Sejlløbene danner en Buelinie, der følges ved Hjælp af Pejlinger af det høje Land, 
bliver Sejladsen altid mindre sikker, naar Højlandet dækkes af Skyer eller Taage. 

To Sejlløb fører til Kolonien, Sydløbet Vest om Spaniol Øen og indenom 
Ikamiut Revet, Nordløbet mellem dette og Amikitsok om Styrbord, Hellefiske- 
skærene om Bagbord. 


Administrationen. Kommuner. Af saadanne findes 4 i Handelsdistriktet, 
nemlig: Kangâmiut med Bopladserne Narssarmiut, Timerdlit og Agpamiut, 
Sukkertoppen med Ikamiut, Kexertarmiut og Kangerdluarssuk, Мараззок 
med Ikerasak samt Atangmik. 

Landsraadskredse. Af forannævnte Kommuner hører Kangåmiut samt 
Bopladserne i Sukkertoppen Kommune til 10. Landsraadskreds med Valgsted 
1 Kangåmiut, de øvrige Pladser о: Kolonistedet samt Мараззок og Atangmik 
Kommune til 9. Landsraadskreds, Valgsted Napassor. 

Retsvæsen. I kriminalretslig Henseende er samtlige i Handelsdistriktet 
boende Indfodte underlagt den blandede Domstol i Sukkertoppen Rets- 
distrikt, i privatretslig de paagældende Kommuneraad. 

Sparekassen. I Sukkertoppens Afdeling af Sydgrønlands Sparekasse hen- 
stod 4. 1. Januar 1918: 4973 Kr. paa 51 Копи. Indskudene beløb sig i Aaret 
1917 til 2633 Kr. 23 Øre, og der hævedes 1279 Kr. 83 Øre, medens Rentetilskriv- 
ningen var 129 Kr. 78 Øre. 

Handelen forestaas af en Kolonibestyrer, der i 1919 til sin Assistance havde 
en Assistent (Dansk) og en Medhjælper (Indfødt), begge tjenstgørende ved 
Kolonien, samt 1 Udstedsbestyrer (Dansk) ved Kangåmiut, 2 Udliggere (begge 
Indfødte) ved de to sydligste Udsteder. 

Handelens Bygninger, der omtales nærmere under »Bopladser i Suk- 
kertoppen Distrikt«, var i 1918 bogført til en Værdi af 65560 Kr., herunder Læ- 
gevæsenets Bygninger iberegnet. 

Af Fartøjer har Kolonien foruden de foran omtalte Transportfartøjer »Hil- 
dat, »Kragejollen«, »Laksen« og »Thorvaldsen« endvidere 2 Rejsefartøjer, 3 Slup- 
per, 1 Lossepram og 4 Joller, alle stationerede ved Kolonien, undtagen 1 Jolle 
ved Atangmik. Distriktet har desuden 4 Motorbaade, hvoraf den ene er Lægens 


142 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Rejsefartøj, de øvrige benyttes ved Fiskerierne, henholdsvis ved Kangåmiut, 
Kolonistedet og Atangmik. Samtlige Fartøjer var i 1918 bogførte til en Værdi 
af 35847 Kr. | 
Inventarier m. m. havde s. A. en bogført Værdi af 6411 Kr. Driftsom- 
kostningerne i Aaret 1918 beløb sig til i alt 6593 Kr. Heraf medgik: Materi- 
alier og Varer til Vedligeholdelse af Bygninger, Fartojer og Inventarier m. m. 
for et Belob af 1962 Kr. Lon til Lejede ved almindeligt Arbejde ved Kolonien 


og Udstederne 1753 Kr., Kajakposter 157 Kr., Festtraktement 381 Kr., Brænd- 


sel 1277 Kr., Tranbrænding 120 Kr. og andre Udgifter 943 Kr. 


Kirke- og Skolevæsenet. I gejstlig Henseende danner denne og foran 
nævnte Koloni i Forening Sukkertoppen-Holsteinsborg Præstegæld, hvor- 
under Sukkertoppen udgør et Distrikt, der ledes af en ved Kolonistedet 
bosat »ordineret Overkateket« (Indfodt) under Tilsyn af Forstepræsten ved 
Holsteinsborg. i к 

Der findes i Distriktet 1 Kirke (Sukkertoppen), 4 Kapeller (Kangåmiut, 
Kangerdluarssuk, Napassok og Atangmik) og 2 selvstændige Skolebygninger 
(Kolonien og Napassok). 

I Kirke- og Skolevæsenets Tjeneste stod der i 1919 1 ordineret Overkateket, 
4 ved Seminariet uddannede Kateketer, 4 privat uddannede og 6 ikke uddan- 
nede eller Læsere. 

Skolebornenes Antal beløb sig til 221, deraf 39 ved Kangämiut, 7 ved Nar- 
ssarmiut, 12 ved Timerdlit, 9 ved Agpamiut, 92 ved Kolonien, 3 ved Kexertar- 
miut, 5 ved Ikamiut, 10 ved Kangerdluarssuk, 20 ved Napassox, 7 ved Ikera- 
sak og 17 ved Atangmik. 


37 Born undervises af Kateketer, uddannede ved Seminariet, 9 af privatud- : 


dannede, 44 af ikke uddannede og 131 af de ved Seminariet og privat uddannede 
1 Forening. 

Undervisningen foregaar for de 178 Børns Vedkommende i offentlige Skole- 
lokaler eller i Kapellerne, medens 43 undervises i de paagældende Kateketers 
Huse. Der undervises gennemsnitlig 137 Dage aarligt. Å 


Lægevæsenet. Handelsdistriktet udgør i Forbindelse med Holsteinsborg 
ét Lægedistrikt, Sukkertoppen, under Ledelse af Distriktslægen, der er bosat 
ved Kolonistedet, hvor der tillige findes et godt indrettet Sygehus med 3 Syge- 
værelser, Operationsstue og Værelse til Sygeplejersken. Sygehuset kan rumme 
indtil 15 Patienter. . 

Til sin Assistance har Lægen en dansk Sygeplejerske. Endvidere fandtes 
i Distriktet (1919) 5 Jordemødre, der alle er uddannet i Grønland og forretter 
Tjeneste henholdsvis ved Kangåmiut, Kolonien, Kangerdluarssuk, Napassox 
og Atangmik. Lægevæsenet havde foruden Løn til Personalet, Medicin о. 1., 
følgende Udgifter i 1918: Lægens Rejser 217 Kr., Sygetransport 32 Kr., 
Fødselshjælp 52 Kr., Inventariets Vedligeholdelse 180 Kr. og Diverse Udgifter 
105 Kr. 


bé den on hot ne нефов 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT 143 


Udgifterne ved Driften af Sygehuset beløb sig s. A. til 1494 Kr., hvoraf 
skal fremhæves følgende Beløb: 

Forplejning 673 Kr., Betjening 180 Kr., Brændsel og Belysning 487. Kr., 
Div. 154 Kr. 

Kostdagenes Antal var 2005 og Udgifterne pr. Kostdag androg 33,56 Øre. 


BOPLADSER I SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Udstedet Kangåmiut. 


Under Navn af Sukkertoppen, efter en c. 7 km. Nord for Kangåmiut 
liggende Ø med talrige, spidse Fjeldtoppe, anlagdes her 1755 den første Koloni, 
som et kvart Aarhundrede senere flyttedes til sm nuværende Plads (se Side 151), 
hvorefter Kangåmiut blandt de Danske fik Navnet »Gamle Sukkertoppen«, ind- 
til Stedets grønlandske Navn efterhaanden vandt Hævd. 


UDSTEDET 
KANGAMIUT 


Maalestok 1: 2500 


50 100 Meter 
Opmaalt af 0. Bendixen 7918. 


K 


Handelens Bygninger 
1. Udliggerbolig. 
Froviantbod med butik. 
Spekhus . 
Spek-og Fiskehus . LJ Kirkevesenets Bygninger . 
Bödkerverksted. 6. Ааре/, med Skole paa Loftet. 
Fortöjningsstabel . 
MAG ШИ Eskimoiske Bypninger . 


144 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Stedet ligger paa Vestsiden af en stor @ umiddelbart Nord for Evigheds- 
fjordens Munding med Udsigt over en Del Smaaoer og det aabne Hav mod Vest 
og Hamborglandets pragtfulde Fjældlandskab i Syd. : 

Husene er opført paa et ganske snævert, kun 60 m bredt og c. 250 m langt, 
noget kuperet Terræn mellem Havnebassinet og det bagved liggende Fjæld, 
der øverst er stærkt afrundet, men nærmest Husene danner en brat Fjældvæg. 
Mod Syd grænser Bopladsen til en lille Elv, mod Nord er Terrænet saa stærkt 
kuperet, at en Udvidelse af Udstedet ad denne Vej er umulig. Nær Elven ligger 
Spækhuset, og herfra fører en planeret Vej langs Grønlænderhusene til Hande- 
lens Bygninger i den nordlige Ende af Plateauet, hvor Proviantbod med Butik 
er opført nær den cementstøbte Kaj; Vaaning, Værkstedsbygning og Fiskehus 
paa en planeret Plads lidt højere oppe, og bag disse Huse er Kirken anbragt tet 
op ad Fjældvæggen. I det kuperede Terræn Nord for Husene ligger Kirkegaar- 
den med stensatte Grave. 

Et Par Smaaøer dækker det næppe 70 m brede Havnebassin, som vel er 
sikkert, men Dragsuget kan dog under stærk Storm virke generende for foran- 
krede Skibe, som derfor ofte søger Ankerplads umiddelbart Nord for Udstedet 
mellem Kangåmiut Landets Vestkyst og de foranliggende Øer. 

Af Øerne 1 Arkipelaget mellem Evighedsfjorden "og S. Stromfjord er ag 
sydligste Gruppe, selve Kangåmiut Landet, Sagdlerssua udenfor denne, Umå- 
nat og adskillige andre, baade større i Omfang og betydelig højere end de 
Nord herfor liggende Øer, der særlig Syd for Strømfjorden er omgivet af et grun- 
det, skærfyldt Farvand. | 

Et ret bredt Sund forbinder Kangerdluarssuk med Evighedsfjorden bag 
Kangåmiut Landet, hvis Sydside falder ret stejlt af mod Havet, medens Nord- 
siden beherskes af det fremtrædende, toppede Fjæld fngik. å 

Kangämiut udgør i Forening med Bopladserne Narssarmiut, Timerdlit 
og Agpamiut en selvstændig Kommune, hvis Nordgrænse falder sammen med 
Distriktets Nordgrænse, medens Sydgrænsen følger en Linie gennem Hamborg- 
landets vestligste Pynt, Tuapagssuit, til Øens Nordøstpynt, fngik. Herfra gaar 
Linien mod Nord tværs over Tuno og op gennem Landet mellem Evigheds- 
fjorden og Ikamiuts Kangerdluarssuk til Indlandsisen. 

Stedet hører til Sukkertoppen. Retsdistrikt, sammes Præstegæld og 10. 
Landsraadskreds med Valgsted i Kangåmiut. 

Kangåmiut har følgende offentlige Bygninger. De angivne Maal er over- 
alt i det følgende udvendige, hvor ikke andet anføres: 

Handelen tilhørende: 

Udliggerbolig (opført 1908), 8,5 X 7,5 m, af Bindingsværk med Planke- 
klædning. Huset, der har 3 Værelser og Køkken, eı fortrinligt. 

Proviantbod med Butik (opført 1907), 15 X 7,5 m, af Bindingsværk med 
Brædder. 

Spækhus (opført 1861), 11,3 X. 6,4 m, af Graasten. 


Pr. CI SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Fig. 5. Sommeraften ved Ungôrsivik, Udsigt mod Syd, i Baggrunden Umånat. 
Th. № Krabbe fot. d. /, 1897. 


Fig. 6. Fjælddal paa Øen Kimatüt Nord for Kolonien Sukkertoppen. I Bag- 
grunden Hamborg Landet. Th. N. Krabbe fot. 4. "/, 1898. 


Dansk Grønland. II. 


Pr CI SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Fig. 8. Kolonien Sukkertoppen, set vestfra. John Møller fot. 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT 145 


Spæk- og Fiskehus (opført 1912), 15,7 X 6,3 m, af Bindingsværk med 
Bræder samt Bødkerværksted, Skur og Krudthus. ; 

Kirkevæsenet tilhørende: 

Kapel med Skolelokale paa Loftet, 14,2 X 4,7 X 2,5 m indvendigt Maal, 
opført af Graasten og indrettet med Alter, Knæfald, Døbefont og en tarvelig 
Prædikestol. Paa Loftet ег afdelt et Rum til Stedets с. 40 Skolebørn, 6,8 x 
35 x 2,1 m stort. 

Ved Udstedet er der 30 Gronlænderhuse, nemlig: 

Type I: 5 Huse, alle indrettet med 2 Værelser og Bislag med Halvtag. 
To af Husene har Komfur, Resten Komfur og Ovn; et af Husene er tillige for- 
synet med Køkken. Type II: 5 Huse, alle med Komfur. De. to er forsynet 
med Træ-Bislag, medens .Resten har grønlandsk Husgang med Igalek. Type 
III: 8 Huse, af hvilke to har Komfur og 3 Kakkelovn, medens Resten opvarmes 
med gronlandske Lamper. Type IV: Hertil maa henregnes 6 Huse, hvoraf kun 
de to er forsynet med Ovn. Type V: 6 Huse, hvoraf det ene har Ovn. 

Alle under Type III, IV og V nævnte Huse har grønlandsk Husgang og de 
fleste Igalek med firkantede eller afrundede Hjørner; ofte er Igaleken dog kun 
en Udvidelse af Gangen og ikke en særskilt Tilbygning. Husgangen udmunder 
enten paa Facaden eller i Gavlen, men altid tæt op til et Hushjørne, og er enten 
bygget i Vinkelform eller danner en lige eller buet Linje. Dog findes 5 Huse 
af gammeldags Type med Vinduet anbragt over Døren til en .c. 35—50 cm 
forsænket Gang midt paa Facaden, og 2 danner en Overgangsform til de nyere 
Typer af Huse, idet de har Vinduer saavel over Døren som ved Siden af denne. 
Adskillige Huse mangler Yderdør, men har Vindskærm foran Husgangen. 

Taget er i Reglen et skævt, men meget fladt Saddeltag, hvis forreste Del 
er næsten horisontalt, medens den bageste skraaner ret stærkt ned mod Bagmuren. 

Enkelte har Skillerum paa Briksen med Lampebriks foran denne. 

Fire af Husene er sammenbygget to og to, hvilket ikke er almindeligt, og 
et enkelt har Tarmskindsrude, vistnok det eneste af den Art i Sydgrønland. 

De grønlandske Huse i den øvrige Del af Distriktet er indrettet paa lignende 
Maade, som foran skildret. 

Derimod er der en vis Uoverensstemmelse i Byggemaade og Indretning 
mellem Husene i dette og i Holsteinsborg Distrikt. 

Husene i Sukkertoppen Distrikt har saaledes Mure af Tørv med stærk Iblan- 
ding af Sten; Vinduerne er i de allerfleste Tilfælde anbragt paa Væggens Yder- 
side og har som Følge deraf en meget dyb Vindueskarm, der almindeligvis er foret _ 
med Bræder, og endelig er Rummet under Briksen aabent, og ikke, som i Husene 
i det noydlige Distrikt, hyppig dækket med Bræder eller Lemme, anbragte under 
Briksens Forkant. 

Om de enkelte Huse ved Kangåmiut gælder, at de to første Typer er gen- 
nemgaaende gode og nogenlunde velholdte, medens Resten er malpropre, slet 
byggede og smaa i Forhold til det Antal Individer, de rummer. Det maa bemær- 

Dansk Grønland. II. ' 10 


146 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


kes, at to af de danskbyggede Huse er opført af Sten, spækket med Kalk, de 
øvrige af Træ. 

Byggematerialier, særlig Tørv, findes mange Steder i Omegnen, me 
paa Ydergerne. 

Til Brændsel benyttes mest Drivbrende og Lyng, men der skæres kun 
faa Torv, og man nøjes iøvrigt med, hvad Kvinderne bjærger i Løbet af Vinteren, 
og med al Slags Affald, Ben, Skarn о. |. 

Befolkningen er stærk blandet, og adskillige Familier er Efterkommere 
af danske Over- og Underbetjente. Det er en dygtig, driftig og opvakt, men meget 
vanskelig Befolkning. En Del af Kvinderne er stærk forfaldne til Brugen af 
Tobak, og det samme gælder mange af Børnene. 

I 1918 havde Bostedet Kangåmiut en Befolkning paa 1 Dansk og 258 Ind- 
fødte. 

Under Styrelsen var ansat: 1 Udligger, Dansk, 1 Bødker og 1 Jordemoder, 
begge Indfødte. 

Under Kirkevæsenet: 3 Kateketer, hvoraf 1 pensioneret. 

Af Stedets Erhververe var 40 Fangere, 6 Fiskere og 5 Drenge ms med 
Kajak, 2 Mand ejede ingen Kajak (Svimmelhed). 

Det samlede Fangstudbytte i 1917 androg: 136 Hvidfisk, 16 Niser, 349 
store og 193 smaa Seler, 16 Reve og 199 Rensdyr, men herunder er ogsaa med- 
regnet, hvad Befolkningen har erhvervet i et Kommunen tilhørende Stænge- 
garn. ; 

I Treaaret 1915—17 har Fangerne gennemsnitlig erhvervet 22 Sæler pr. Aar, 
naar man — saavel her som ved de øvrige Pladser i Distriktet — kun medregner 
dem, som har faaet 10 Sæler aarlig eller derover, medens Fangstudbyttet i 1875 
beløb sig til 984 Sæler eller 40 Sæler pr. Fanger. 

Indhandlingen i Kommunen, Bopladserne altsaa iberegnet, beløb sig 
1 1917 til 426 Та. Spæk, 35 Td. Lever, 62 Ræveskind, 19 Sælskind, 100 Rensskind, 
7,5 kg Dun, 312 kg Fjer, 122 Tæpper, 111 Hvidfiskehuder og c. 26600 kg Helle- 
flynder, alt til en samlet Værdi af 10130 Kr., men af foranstaaende Kvantum 
Spæk er ca. 275 Tdr. Udbyttet af Garnfangsten, saa at kun 151 Tdr. er erhvervet 
ved Kajakfangst. 

Udhandlingen af Handelsvarer.i Kommunen beløb sig i 1917 til 13911 
Kr., deraf for 2148 Kr. Kaffe, 1297 Kr. Sukker og 1475 Kr. Tobak. De Ind- 
fødte har saaledes anvendt et Beløb af ialt 4920 Kr. til Indkøb af disse Nydel- 
sesmidler eller с. 48 9/, af, hvad de har faaet som Betaling for grønlandske Pro- 
dukter. 

Kommunekassen havde en Indtægt af 1485 Kr., hvoraf Indhandlings- 
afgiften androg de 1405 Kr. Udgifterne beløb sig til 740 Kr., nemlig Understøt- 
telser 147 Kr., Fattighjælp 54 Kr., Repartition 466 Kr. og andre Udgifter 73 Kr. 

Kassens Tilgodehavende ved Finansaarets Udgang var 1335 Kr. 

Fangerne ved Kangåmiut er dygtige Kajakroere, og Ungdommen viser 
stor Interesse for at uddanne sig i Brugen af Kajakken, ligesom næsten alle lærer 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT 147 


at kæntre. 32 Mand angives at kunne udøve denne Knnst, 3 er kajaksvimle, 
og 8 Kvinder er Enker efter Mænd, der er omkommet i Kajak. 

Der findes ved Kangåmiut: 4 Konebaade, 17 Træbaade og Dorryer, 19 dan- 
ske og 6 grønlandske Telte, 47 Rifler, 3 Sæt Stængegarn og enkelte Isgarn. 


Bopladsen Narssarmiut. 


Narssarmiut (Slettebeboerne) ligger c. 7 km Nordost for Kangåmiut paa 
Sydsiden af en ret stor Ø ved Kangerdluarssuk Fjordens Munding og midt for 
Sundet, der fra Evighedsfjorden gaar ind bag Kangåmiut Landet. I Bunden af 
en lille Vig, hvis Munding vender mod SV., og hvorfra man har Udsigt til Kangå- 
miut Landet, er Husene opført paa begge Sider af en ubetydelig Elv, som gen- 
nemløber den af lave kullede Fjælde omgivne Slette, der har givet Pladsen Navn. 
I nogle Huler Nord for Stedet findes en ret stor Køkkenmødding med Rensdyr- 
og Sælknogler, rimeligvis henkastet af Flygtninge, som har søgt Tilflugt her. 

Narssarmiut, der er et gammelt Bosted med talrige Husruiner, hører til 
10. Landsraadskreds, Kangåmiut Kommune, og er i retslig og gejstlig Henseende 
sideordnet dette Sted. 

Paa Pladsen findes 5 Grønlænderhuse, hvoraf de 3 hører til Type IV, 
2 til Type V. Kun et af Husene er forsynet med Ovn, men alle har Husgang 
med Igalex. Det ene Hus er af gammel Type, et andet har en firkantet Tilbyg- 
ning. En saadan opfortes i tidligere Tid ret jævnlig, naar Familien forøgedes, 
og det paa Grund heraf var nødvendigt at skaffe mere Plads i Huset. Ruiner 
af saadanne har hyppig Form som et Kløverbladshus, men denne Hustype har 
dog næppe nogensinde været anvendt i Sydgrønland. 

Indtil for 3 Aar siden fandtes ved Narssarmiut et Hus af den allerældste 
Туре med forsænket Husgang, torssôk, vistnok det allersidste i sin Art, men 
for en lille Menneskealder siden var de endnu almindelige i Sydgrønland. 

Beboerne, mellem hvilke der findes Efterkommere af den bekendte »Profet« 
Habakuk ved Igdlut i Evighedsfjorden, udgjorde 30 Individer. 

Ved Stedet er en Læser, som underviser Børnene i sit eget Hus. 

Af Erhververne er 5 Fangere, 1 Fisker og 1 Dreng forsynet med Kajak. Af 
disse er 4 Fangere i Stand til at rejse sig efter Kæntring. 2 Kvinder er Enker 
efter Fangere, der er omkommet i Kajak. 

Fangstudbyttet i i 1917 var: 1 Hvidfisk, 1 Nise, 37 store og 83 smaa SER 
14 Ræve og 152 Rensdyr. Ved Stedet fandtes: 1 Konebaad, 5 Telte, deraf 1 
grønlandsk, og 6 Rifler. 


Bopladsen Timerdlit. 


Timerdlit (de bageste) ligger paa Evighedsfjordens Nordside lidt indenfor 
Sundet bag Kangåmiut Landet og 10 km fra Handelspladsen. Husene er spredt 
over et lille frodigt, jævnt og smalt Plateau, der bagtil begrænses af en lav, men 
brat Fjældvæg. Gennem en Kløft i denne udmunder en lille Elv. 

10* 


148 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Omgivelserne er lave, og bag Bopladsens Randfjælde strækker sig en Slette 
med Aflejringer af Sand og Grus. Havne findes lidt Øst og Vest for Stedet. 

Stedet har i sin Tid haft Udligger, og gamle Ruiner vidner om tidligere Be- 
byggelse. Timerdlit hører til Kangåmiut Kommune og er ligesom Handelsplad- 
sen underlagt Sukkertoppens Retsdistrikt og Præstegæld. 

Bopladsen hører til 10. Landsraadskreds med Valgsted i Kangåmiut. 

Paa Pladsen findes 7 Grønlænderhuse, hvoraf de to hører til Type IV, 
Resten til Type V. 

Kun et af Husene er forsynet med Ovn, og 5 af dem er af gammel Type med 
Vindue over Døren til Husgangen. Alle er utrolig usle og elendig bygget. I 
tre af Husene findes ikke et eneste Brædt paa Væg eller Gulv til Beskyttelse 
mod de nøgne, fugtige Tørvemure eller den sumpede Jord. Sidebriksen er i det 
ene Hus dannet af nogle opstablede Sten, og af Husgeraad findes saa godt som 
intet ud over en stinkende Urinballe. É 

Beboernes Åntal er 37 Individer. Ved Stedet er ansat en Læser, i hvis Hus 
Børnenes Undervisning foregaar. 

7 Fangere, 1 Fisker og 1 Dreng er Hire med Kajak. 

Fangstudbyttet i 1917 beløb sig til: 

3 Hvidfisk, 1 Nise, 39 store og 111 smaa Sæler, 19 Ræve og 211 Rensdyr. Gen- 
nemsnitsfangsten 1 1913—17 androg 216 Sæler pr. Aar eller 26 Sæler pr. Fanger 
mod 32 Sæler 1 1875. 

6 Erhververe angives at kunne rejse sig efter Kæntring, og 3 af Kvinderne 
ved Stedet er Enker efter Mænd, der er omkommet i Kajak. 

Ved Stedet fandtes 1918: 2 Konebaade, 3 danske og 1 grønlandsk Telt 
og 9 Rifler. 


Erhvervsturnus for Kangâmiut, Narssarmiut og Timerdlit. Januar—Fe- 
bruar. Sødyrfangsten omfatter, som overalt, væsentligst Atak, Blaasider og Net- 
sider. De sidste tages for største Delen i Fjorden, og indtil for faa Aaı siden gav 
Jagten paa dem et fortrinligt Udbytte. - 

Rinks Bemærkning om, at Atakerne forekommer talrigere ved Kangåmiut 
om Vinteren end andetsteds langs Kysten, passer ikke mere. I Februar kommer 
Hvalrossen, talrigst, naar der er Vestis udenfor, og jages paa hele Strækningen 
mellem Evighedsfjorden og S. Strømfjord i Reglen indenfor Øerne og næsten 
udelukkende af Kangåmiuterne, som er de dygtigste og næsten de eneste Hval- © 
rosjægere langs Kysten. Enkelte tager indtil 5 Dyr paa en Vinter, men i de senere 
Aar er Hvalrosserne stærk formindsket i Antal, efter Sigende, fordi norske Hval- 
fangere for nogle Aar siden har taget store Mængder i Davis Strædet. 

I Februar til ind i Maj driver Kommunen Stængegarnfangst efter Hvidfisk 
umiddelbart Nord for Handelspladsen. Denne Fangst paabegyndtes 1905 af Ud- 
ligger L. NIELSEN. Senere overlod han Kommunens Beboere Garnene, der ogsaa 
benyttes i Oktober—November til Fangst af Sortsider. Fangsten drives som et 
Andelsforetagende, og Byttet fordeles efter visse, af Inspektøren fastsatte Regler. 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT 149 


Talrige Ederfugle og Lomvier skydes i disse Maaneder mellem Øerne, men 
Fiskeriet drives kun til Husbehov. Rødfisk findes ved Kangerdluarssuks Mun- 
ding og paa Nordsiden af Evighedsfjorden, men da de hovedsagelig kun tages 
fra Is, og denne er usikker, fiskes i Reglen ikke ret meget. 

Marts. Atakerne begynder at forsvinde, og Netsidefangsten er ringere end 
i de to foregaaende Maaneder. I Begyndelsen af Maaneden tager enkelte Fangere 
til Igdlutalik, Nord, for S. Strømfjord, for at jage Hvalrosser og Remmesæl, og 
i de sidste Dage af Maaneden viser de første Klapmydser sig. 

Fuglejagt og Fiskeri som i de to foregaaende Maaneder. 

April. Klapmydsefangsten drives hele Maaneden; en dygtig Fanger tager 
op imod en Snes Stykker. Narssarmiuterne flytter ud i Kangåmiuts Nærhed, 
da Klapmydsen ikke søger ind til deres Boplads. Fuglejagt og Fiskeri daarligere, 
dog tages lidt Rødfisk. 

Maj. Klapmydsefangsten fortsættes til Maanedens Slutning, da Ataken ind- 
fmder sig. Befolkningen rejser ud til Fangstpladserne, Kangåmiuterne til Fast- 
landet indenfor, Timerdliterne ind i Evighedsfjorden. Hvidfisken trækker nordpaa. 

Fuglejagten hører op, men der fiskes en Del Uvak til Tørring. 

Juni. Atakfangst i Forbindelse med Angmasssatfiskeri omkring 20.—25. 
Juni. Befolkningen ved Kangåmiut og Timerdlit øser Angmagssat ved Igdlu- 
talik, en Ø lidt udenfor Timerdlit, Narssarmiuterne og enkelte Kangåmiuter 
ved Uperniviårssuk paa Fastlandet Nord for Mundingen af Kangerdluarssuk. 

Juli—August. I disse Maaneder opholder største Delen af Befolkningen 
ved de to Bopladser og Halvdelen af Kangåmiuterne sig paa Rensjagt 1 S. Strøm- 
fjord, idet enkelte Familier søger helt ind til den store Sø Tasersiak. Resten dri- 
ver Helleflynderfiskeri under Udstedsbestyrerens Ledelse fra Ungôrsivik, Simi- 
utak eller Ümänârssugssuak, i de senere Aar fra Nigavfik. 

" September—December. Omkring 1. September vender Rensjægerne 
tilbage, og lidt senere kommer Fiskerne hjem. 

Atakfangsten begynder i Slutningen af September og fortsættes Aaret ud, 
dels fra Kajak, dels ved Skydning fra Land mellem Øerne I Oktober og No- 
vember drives tillige Stængegarnfangst efter Sortsider. I Oktober begynder Eder- 
fuglejagten og lidt senere Jagten paa Lomvier; Uvak og Ulke fiskes til Hus- 
behov. 


Bopladsen Agpamiut. 


Agpamiut (о: Beboerne, hvor der ег Alke) ligger c.20 km Syd for Kangåmiut 
paa Fastlandet Nord for Mundingen af Hamborgsundet paa en lille, noget kupe- 
ret Slette i lave Omgivelser. 

Kysten er ligeledes ganske jævn paa begge Sider af Bopladsen, foran hvil- 
ken der ligger et smalt Sund, som udadtil dækkes af smaa, lave Øer og danner 
en brugelig Havn. Det benyttes desuden som Standplads for Stængegarn ved 
Hvidfiskefangsten om Foraaret. Agpamiut hører til Kangâmiut Kommune og 
er i retslig og gejstlig Henseende ligestillet med denne Plads. 


у 


150 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Af Bygninger findes: 1 Fangsthus af Sten og Tørv til Brug under Hvid- 
fiskefangsten samt 8 Grønlænderhuse, nemlig: Type II: 1 Hus med Komfur, 
Type III: 2 Huse begge med Komfur, Type V: 5 Huse alle uden Ovne. 

Det ene Hus er af gammel Type med Vindue over Husgangen, og et andet, 
hørende til Type III, har to Rum og en 6,5 m lang Husgang med 3 smaa Udbyg- 
ninger til Igalek og Oplagsrum. De fleste af Husene er smaa og ret usle; det ene 
rummer 5 Mennesker og er kun 2 m lang og 2,5 m bred. 

Befolkningens Antal beløb sig i 1918 til 58 Individer, de fleste af blandet 
Race. : 

Ved Stedet var ansat en Kateket, og Antallet af Erhververe udgjorde 5 Fan- 
gere, 3 Fiskere og 1 Dreng, der alle ligesom Kateketen ejede Kajak; dog mang- 
lede en af Fiskerne Skind til Betræk, og 3 Mand havde ingen Kajak. 

En Fanger ved Stedet har Husdyrhold, der i Efteraaret 1917 bestod af 8 
Faar, 10 Geder og 1 Kvie. Til Dyrene var der opført Stald af Sten og Torv (5 X 4m) 
samt Hølade af Træ, men af Mangel paa Næring omkom nogle af Dyrene i den 
haarde og langvarige Vinter 1917—18. Om Sommeren anbringes Faarene paa 
en Ø, hvor der er rigeligt med Foder. Det er heller ikke vanskeligt at skaffe det 
fornødne Hø til Vinterfoder; men forinden det gaar op for Grønlænderne, at 
Dyrene kræver omhyggelig Pasning og regelmæssig Fodring, vil Husdyrholdet 
ikke lykkes, uagtet dette utvivlsomt kunde drives til Gavn for store Dele af 
Befolkningen. 

Det samlede Fangstudbytte 1 1917 var: 2 Niser, 42 store og 46 smaa Sæler, 
13 Ræve, 98 Rensdyr, og Gennemsnitsfangsten 145 Sæler eller 20 pr. Erhverver 
mod 33 1 1875, men kun Halvdelen af disse faar over 10 Sæler aarlig. Erhververne 
regnes for maadelige Kajakroere, og Befolkningen lever meget af Fiskeri, Fugle- 
og Rensjagt. É 

3 Fangere angives at kunne rejse sig efter Kæntring, 3 er kajaksvimle, og 
3 Kvinder er Enker efter kajakomkomne. 

Ved Stedet fandtes i 1918: 2 Træbaade, 3 danske og 1 grønlandsk Telt (dob- 
belt Atakskind), 1 Set Stængegarn, 5 Isgarn og 9 Rifler.. 


Erhvervsturnus. Januar-Marts. Af Ataker findes kun meget faa, men 
der fanges lidt Netsider i Tuno og Kangerdluarssuk fra Iskant som Kagssima- 
ssut eller i Isgarn. 

Befolkningen lever dog væsentligst af Fugle, Alke, Ænder, Skalleslugere ~ 
og Ederfugle, der i store Mængder holder til mellem Øerne eller søger helt ind 
i det aabne Vand foran Bopladsen. Fiskeri til Husbehov. 

April. Netsiderne begynder at trække bort, men samtidig indfinder Klap- 
mydsen sig, og enkelte Remmesæler faas ved de yderste Øer. Fuglejagten omtrent 
som ved Aarets Begyndelse, dog findes flere Ederfugle paa Træk nordefter. - 

Maj—Juni. Klapmydsefangsten fortsættes, men der tages kun faa Dyr, 
da de holder sig for langt ude. | 

I Begyndelsen af Juni oses Angmagssat ved Ikerasärssuk, hvorefter en Del 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT 151 


af Befolkningen gaar paa Havkatte- og Helleflynderfiskeri ved de yderste Øer, 
andre søger Laksepladsen i Kangerdluarssuk eller paa Hamborglandet, og atter 
andre gaar paa Rensjagt i S. Strømfjord. 

Juli—August. Fiskeriet og Rensjagten fortsættes indtil hen i August 
Maaned, da Befolkningen søger hjem. 

September—December. Trækket af Atak begynder; i September kom- 
mer Sælerne enkeltvis, og fra Oktober i Flok. 

Fiskeriet fortsættes, indtil Fisken forsvinder, hvilket for Helleflyndernes 
Vedkommende sker i Begyndelsen af Oktober, for Havkattene i Slutningen af 
samme Maaned. Fuglejagten begynder efterhaanden, som Fuglene ankommer, 
Ederfuglene i Oktober, Lomvierne i November, og fortsættes Аатеф ud. 


Kolonien Sukkertoppen. 


Kolonien blev 1781 fra Kangåmiut (Side 143) flyttet til sin nuværende 
Plads umiddelbart Øst for Sydspidsen af Manitsok Øen under Navn af »Ny 
Sukkertoppen«, hvilken Betegnelse lidt efter lidt ændredes til »Sukkertoppen« 
(gr. Manitsok 9: det ujævne), der ligger paa 65°24'6“ N. Br. 5275279" У. Led. 

Nærmer man sig Sukkertop Landet (9: Manitsok Øen) sydfra, danner Patte- 
fjældet det mest fremtrædende Parti, der som en forreven, stejl Kam strækker 
sig tværs over Øen i øst-vestlig Retning bagved den fremspringende, stærkt 
kuperede og tilsyneladende vegetationsløse Halvø, der udgør Manitsok Øens 
sydligste Del og er skilt fra den nordligere ved to Smaaindskæringer, Até mod 
Øst og Sarfå mod Vest, begge lidt Syd for Pattefjældets Skraaninger. Halvoens 
Kyster er næsten overalt stejlt affaldende mod Havet og stærkt indskaaret. Dens 
Indre har indtil 100 m høje Fjælde, der umiddelbart Vest for Kolonistedet 
danner smaa Fjældkamme i øst-vestlig Retning med saa stejlt Fald mod de mel- 
lemliggende Kløfter, at Landet er næsten impassabelt paa tværs af disse. Vest- 
siden af Manitsox er dækket af et Arkipelag af lave, stærkt isskurede Smaager, 
men sydefter er Kysten aaben, saa at sydlige Storme sætter voldsomt Brod over 
Græsøen foran Havnemundingen og de Kolonien omgivende Kyster. Bag denne 
Ø afsætter Havet en mindre Bugt, der ved en Gruppe Smaaøer i Forbindelse 
med en i Bunden af Bugten fremspringende Halvø deles i to Bassiner, et smal- 
lere, vestligt, der danner den egentlige Skibshavn, fra hvis Bund en ganske smal 
Vig, Kangerdlünguak (»so1te Nat«), skærer sig ind i Landet Vest for Kolonipynten, 
og paa den modsatte Side af denne et bredere, mere aabent østligt Bassin, Kangig- 
dlit atåt, eller Kirkebugten, der benyttes som Havn for Grønlænderbaade og 
Ophalingsplads for Kajakker. 

Af Øerne i Bugtens Munding ligger den største, 45 m høje, toppede Portu- 
sök yderst, og i Mellemrummet mellem denne og Kolonipynten indenfor ligger 
Resten, en halv Snes ret lave Smaaholme, adskilt ved smalle Løb, der danner For- 
bindelsesled mellem de to Bassiner. 

Kolonipynten eller Halvøen falder i to skarp adskilte Dele. Den forreste 


152 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Halvdel er stærk kuperet med enkelte ret høje Fjældkupler, af hvilke Flagstangs- 
bakken maaler 25 m, og falder stejlt ned saavel mod de to Bassiner som mod 
Halvoens inderste, ganske lave og flade Del mellem Bunden af Kangigdlit atåt 
og Kangerdlunguak, hvor en stor Del af Grønlænderbyen er beliggende, helt 
skjult af Flagstangsbakken for' udefra kommende. Under Indsejlingen til Kolo- 
nien faar man derfor kun Øje paa nogle faa Grønlænderhuse og Kirken i Bunden 
af Kangigdlit atåt samt enkelte af Kolonibygningerne, der ligger tæt samlede 
indenfor Havnebassinet paa en lille, lav, halvskjult Pynt, der skyder sig ud fra 
den stejle Skrænt indenfor Flagstangsbakken og dækker Mundingen af Kanger- 
dlånguak. Yderst paa denne Pynt ligger Spækhuset og Fiskehuset, midt paa 
Pladsen Bestyrerboligen foran en Del Værkstedsbygninger og med Udsigt over 
Havnen og dennes Munding, og længst inde under Skrænten de andre Huse, der- 
iblandt Butiksbygningen. 

Passagen mellem Kolonibygningerne og Grønlænderbyen er delvis sprængt 
ind i Flagstangsbakkens nordlige Affald og fører forbi Kirken, paa den smalle 
Tange mellem Kirkebugten og det ved Højvande oversvømmede Terræn bagved 
og derfra over et Par Broer til de forskellige Dele af Grønlænderbyen. Den æld- 
ste Del af denne ligger i det foran omtalte flade Terræn, der er saa lavt, at Høj- 
vandet forbinder Kirkebugten med Kangerdlinguak vg trænger ind mellem 
de Smaaknolde, hvorpaa Husene er opførte, saaledes at der dannes Smaakanaler 
mellem disse. Efterhaanden som Byen udvidede sig, bebyggede man de Skraa- 
ninger, der paa alle Sider omgiver Dalen, dels Flagstangsbakkens stejle, stærkt 
kuperede Nordside, dels de lavere Skraaninger Nordøst for Dalen og langs Øst- 
siden af Kirkebugten, hvor den ny Skole er opført paa Toppen af Bakkeskraa- 
ningen. Vest herfor med Udsigt over Dalen lagde man Lægeboligen og Syge- 
huset. Et Par Smaahuse er endvidere opført Vest for Kangerdlinguak paa 
det stærkt skraanende Forland ved Foden af den aldeles bratte, с. 75 m høje 
Fjældvæg, der som en Mur løber parallelt med Vigen, og i de sidste Aar har man 
af Mangel paa Byggegrund lagt en Del Huse et Stykke bagved Lægeboligen i 
‘et vanskelig tilgængeligt Terræn, der spøgende kaldes Østerbro. 

Koloniens Beliggenhed er, som det vil fremgaa af denne Beskrivelse, meget 
indelukket, da ogsaa Vestsiden af Havnen har Fjælde, der naar en Højde af c. 
70 m og hindrer Udsigten. 

Havnen, hvortil Indsejlingen de mellem Portusök og den lave Pynt 
Tipitôk Vest herfor, er ret sikker, om end sydlig Storm kan sætte lidt So ind gen- 
nem Havnemundingen. Havnens Vestside er lav, men Terrænet hæver sig indad 
mod Bunden. Havnen er tillagt næsten hver Vinter, men Isen bryder saa tidligt, | 
at den kun sjældent generer Foraarsskibet, der kommer i Slutningen af April. 
Der ankres paa с. 15 m Vand, men Ankerpladsen ег snæver uden Svajerum. Af- 
standen til Ladebroen er с. 300 m. Farvandet indenfor Spækhuspynten 1 Mun- 
dingen af Kangerdlünguak benyttes som Baadehavn. Den er snæver og ikke sær- 
lig dyb, men vel beskyttet mod alle Vinde og praktisk beliggende umiddelbart 
ved Kaj og Landgangsbro, hvor Losning og Ladning kan foregaa uden Hensyn 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT 1, 458 


til Vind og Vejr, selv med laveste Vande. Vandfyldning foregaar ved en lille 
Elv paa modsat Side af Kangerdlånguak lige over for Spekhuspynten. Trans- 
porten til Kolonien er saaledes теб. besværlig, særlig om Vinteren over Is- 
foden, men Lægeboligen og Sygehuset er endnu uheldigere stillet, og her maa 
man i Reglen nøjes med Smeltevand hele Vinteren igennem. Om Sommeren 
kan der skaffes Vand nær Bunden af Kangerdlånguak, men i ret stor Afstand 
fra Husene. j 

Kirkegaarden ligger i en lille Bugt Nordøst for Kolonien. Inspektør В. Sre- 
PHENSEN, der døde paa en Inspektionsrejse ved Kolonien Sommeren 1902, ligger 
begravet her. 

Isforholdene. Under nogenlunde rolige Vejrforhold med jævn Kulde 
lægger Isen sig i Reglen mellem Øerne Sydvest for Kolonien op til Kin of Sal 
i Januar og bryder i Marts. Det samme er Tilfældet i Farvandet mellem Øerne 
Sydøst for Stedet, men her bryder Isen lettere ved indtrædende Storme. Det 
aabne Farvand foran Kolonien og mellem Yderøerne har undertiden Islæg, men 
dette er endnu usikrere og driver altid bort med først indtrædende Storm. 

Klima. Kolonistedet kan vel siges at have et gunstigt Klima, og Belig- 
genheden medfører, at de hyppige nordlige Vinde ikke virker generende, og at 
Kolonien tit forskaanes for den Taage, der ofte staar som en tæt Banke uden for 
Stedet. Sydvestlige og sydøstlige Vinde staar derimod haardt paa Landet med 
mægtig Donning. Om Vinteren blæser østlige Storme kraftigt fra Isortok Fjorden. 
og blokerer Stedet med Drivis, som ofte hindrer Fangerne i at gaa ud. 

Sukkertoppen danner i Forbindelse med Bopladserne Kexertarmiut, Ikamiut 
og Kangerdluarssuk en Kommune, der mod Nord støder til Kangåmiut Kom- 
mune, medens Sydgrænsen følger en Linie, der fra Havet Syd om Umånax, 
gennem Indskæringen Kugssugkat, og Landet mellem S. Isortok og Alängua, 
fører til Indlandsisen. 

Stedet hører til 9. Landsraadskreds med Valgsted i Napassok og er Sædet 
for den blandede Domstol i Sukkertoppens Retsdistrikt og for den gejstlige, 
hvem Præstegældet er underlagt, i Øjeblikket dog under Tilsyn af Førstepræsten 
ved Holsteinsborg. 

Sukkertoppen har følgende offentlige Bygninger: 

Under Handelen: 

Bestyrerbolig (opført 1907), 15,7 X 8,8 m, af Bindingsværk og Planker. 
Huset er rummeligt med 5 Stuer, Køkken og 3 Loftsværelser. 

Assistent- og Gæstebolig (gamle Bestyrerbolig, opført 1844), 9 X 7, 8 m, 
af Stokværk i to Etager med 4 Stuer og Køkken i hver. 

Bødkerværksted og Bageri (opført 1906), 11,1 X 7,5 m, af Graasten. 

Provianthus med Butik (opført 1850), 18,4 X 8,2 m, Bindingsværk 
med Bræder. 

2 Fiskehuse, c. 12,6 m lange hvert, Bindingsværk med Brædeklædning. 

Spækhus (opfort 1881), 18,8 X 7,2 m, af Graasten. 

Tranbrænderi (opfort 1859), 12,5 X 10 m, af Graasten. 


154 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Bryghus, Tømrer- og Smedeverksted (opført 1874), 18,8 x 7,5 m, 
af Graasten. 

Lægebolig (opført 1910), 15,7 X 9,4 m, af Bindingsværk med Planker. 
Huset har 5 Værelser og Køkken. | 

Sygehus med Liggehal (opført 1908), 15 X 8,8 m, af tilsvarende Materi- 
alier som Lægeboligen. Huset indeholder 3 Sygeværelser med Senge til ca. 15 
Patienter, Værelse til Sygeplejersken og Operationsstue. 

Vaskehus med Kulrum for Lægevæsenet (opført 1910) af Bræder. 

Endvidere findes ved Kolonien: 

Fadeværk- og Materialskure, Krudt- og Petroleumshus, Kulskur, Gedestald 
og et gammelt Sygehus m. m., ialt 20 Bygninger. 

Ved Garnstedet Sätuatsiak: Grønlandsk Hus til Brug for Garnpasserne. 

Under Kirke- og Skolevæsenet: 

Kirke, 18,8 x 7,4 X 2,85 m, indvendigt Maal, af Graasten med Tag af 
Skifer. I Kirken er Alter, Knæfald, Orgel og en Del bibelske Billeder uden kunst- 
nerisk Værd. 

Skole, 18,3 X 7,3 X 3 m, af Bindingsværk med Klædning af Planker, 2 
store rummelige Klasseværelser, af hvilke det ene er forsynet med Gymnastik- 
apparater, men Inventariet er meget mangelfuldt. 

Ved Sukkertoppen findes 57 Grønlænderhuse af følgende Slags: 

Type I: 15 Huse, hvoraf det ene er indrettet med tre Stuer, 8 Huse har to 
og 6 kun en Stue. j 

De er alle forsynet med et eller to Komfurer' eller Ovne. I 3 af Husene 
findes særskilt Køkken med Komfur, og i 3 andre er der indrettet Køkken i Træ- 
bislaget, hvormed samtlige Huse er forsynet. Møbler af forskellig Art, Kom- 
moder, Skabe, Servanter, Borde og Stole findes i de fleste Huse, der hører til 
denne Type, men kun to af disse er saaledes udstyret dermed, at man kan be- 
tragte dem som dansk indrettet. 

Type II: 15 Huse, hvoraf de tre har to Værelser, Resten kun et. Samtlige 
Huse er forsynet med Komfur, et enkelt med Kakkelovn, og foran Indgangs- 
dørene er der for omtrent Halvdelen af de 15 Huses Vedkommende opført et 
lille Bislag af Træ, medens Resten har grønlandsk Husgang, hvori er indrettet 
Igalex. Type III: 8 Huse, 3 med Komfur, Resten med Ovne og alle med gron- 
landsk Husgang, hvori der for de flestes Vedkommende findes Igalek, der dog 
ofte kun bestaar i en ringe Udvidelse af Husgangen. Type IV: 11 Huse, hvoraf 
4 har Komfur, 5 Kakkelovn, medens man i 2 af Husene nøjes med Spæk som 
Varmemiddel. Alle har Husgange, deraf 7 med Igalex. Type V: 8 Huse uden 
Antydning af Brædegulv, Loft eller Panel. I 5 af disse Huse er der vel opstillet 
en Ovn, men denne er, undertiden ogsaa for de Huses Vedkommende, der hører 
til Type IV, ganske primitiv og kun bestaaende af Underdelen af en Kakkelovn 
uden Dør og Ringe, saa at der altid maa anbringes en Gryde paa Ovnen, for at 
Husbeboerne ikke skal kvæles af Røg. Halvdelen af de til denne Type hørende 
Huse har Igalek i Husgangen. I de grønlandske Huse med fladt Tag bestaar 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT 155 


Briksen ofte kun af Tørv og Sten med et enkelt Brædt som Forkant, og 
hvor den er helt eller delvis af Bræder, er Rummet under Briksen ikke dæk- 
ket med Bræder eller opfyldt, men danner ofte et gabende Hul, tit med hen- 
kastet Affald. 

Adskillige Huse, særlig hørende til Type IV og navnlig til Type V, er ualmin- 
delig slet bygget, daarlig ventileret og overfyldt med Folk. Af Inventar findes 
saa godt som intet ud over nogle usle, tynde Dyner. 

Et af Husene er saaledes 2,80 X 2,65 X 1,45 m uden Panel og kun med 
nogle Brædestumper som Gulv. Under Briksen findes en Sump af Affald, og 
midt i Husgangen rager en Fjældknold op fra Grunden, saa at man bogstavelig 
maa lægge sig paa Maven for at komme ind i Huset. Det bebos af 11 Mennesker, 
hvoraf adskillige nødvendigvis maa søge deres Natteleje paa det fugtige Gulv, 
da Briksen kun er 2,80 X 1,12 m stor og umuligt kan rumme alle. 

I andre Huse er Forholdene om muligt endnu slettere. En Enke med 4 Børn 
bebor saaledes en Hytte, hvori der ikke findes en Stump Træ. De ejer intet 
Sengetøj, men sover paa en Briks, der er dækket af Tørv, og kun en tynd, 
daarligt sluttende Lem skiller Beboerne fra den aabne Mark. I det ældste Hus 
ved Kolonien findes en stor Vinduesbriks, hvad man ikke ser sydligere. 

Byggematerialier savnes lige saa lidt her som andre Steder, i hvert Fald 
er der rigeligt med Tørv, men mindre Drivbrænde end sydligere. 

Befolkningen er stærk blandet, og der findes mange lyse Typer, men den 
staar ret langt tilbage i Udvikling. Det er ikke ualmindeligt, at Børn i 8—10 Aars 
Alderen bruger Tobak, og der gøres intet for at forhindre dette. Kommuneraadet 
er pligtig til at bøde paa de daarlige Boligforhold og bevilger ogsaa hvert Aar 
til Reparation af Husene en Del Sparrer og Bræder, men disse brændes ofte 
allerede den første Vinter, efter at de er uddelt, naar Brændselet hen paa For- 
aaret er vanskeligt at fremskaffe, thi at indsamle dette i saadanne Mængder, at det 
kan vare Vinteren over, derom er der aldrig Tale. 

I Foraaret 1918 efter en ganske vist lang og meget kold Vinter var saaledes 
talrige Husgange plyndret for alt det Træ, disse indeholdt, og i adskillige var 
ogsaa Tørvene brændte, saa at Beboerne kun var skilte fra det barske Vejrlig 
ved en tynd Trædør. 

Sukkertoppen er det største Bosted i Sydgrønland og havde i 1918 en Be- 
folkning paa 13 Evropæere og 453 Indfødte. 

Under Styrelsen var ansat: Bestyrer, Læge, Volontær og Sygeplejerske, 
alle Danske, samt følgende Indfødte: 1 Medhjælper, 1 Formand, 1 Fartøjsfører, 
4 Tømrere, 1 Smed og Bøssemager, 1 Bager, 1 Motorpasser, 2 Bødkere, 1 Kok 
og 4 Lærlinge, eller ialt 17 Underbetjente samt 1 Jordemoder. 

_ Under Kirke- og Skolevesenet: 1 ordineret Overkateket, 1 seminarie- 
uddannet og 2 privatuddannede Kateketer (Indfødte). 

Af den indfødte Befolkning var 43 Fangere, 24 Fiskere, 12 Drenge og 2 
Fastlønnede forsynet med Kajak. Herunder er medregnet 4 Mænd, der havde 
Kajakstel, men manglede Skind til Betræk. 17 Mænd over 16 Aar, gamle Fan- 


156 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


gere, der havde opgivet Erhvervet, Drenge og Folk, som af Ligegyldighed eller 
paa Grund af Legemsfejl aldrig havde lært Kajakroning, manglede Kajak. 

Ifølge Fangelisterne blev der i 1917 erhvervet: 19 Hvidfisk, 68 Niser, 520 
store og 211 smaa Sæler, 5 Ræve og 148 Rensdyr, Handelens Stængegarnfangst 
ikke iberegnet. Gennemsnitsfangsten var 781 Sæler aarlig eller 19 pr. Fanger, naar 
den sædvanlige Beregning lægges til Grund, og Garnfangsten ikke medregnes, 
mod 1080 Sæler i 1875 eller 27 pr. Fanger. 

Indhandlingen i Sukkertoppen Kommune, Bopladserne Ikamiut, Ka- 
ngerdluarssuk og Kekertarmiut iberegnet, beløb sig i 1918 til 133 Tdr. Spæk, 121 
Tdr. Lever, 55 Tdr. Laks, 66 Ræveskind, 39 Rensskind, 7,5 kg Dun, 356 kg 
Fjer, 191 Ederfugleskindstæpper og 21 Hvidfiskeskind, alt til en Værdi af ca. 
5600 Kr. Fordelt paa den Del af Befolkningen, der ikke direkte har deres Un- 
derhold af Handelen eller Kirkevæsenet, bliver Gennemsnitsindtegten heraf 
c. 11 Kr. pr. Individ, men hertil maa lægges Fortjenesten, der kommer en stor 
Del af Befolkningen til gode, som Lejede, ved Salg af Forfriskninger eller paa 
anden Maade, hvorved Indtægten stiger til c. 20 Kr. 

Udhandlingen ved Kolonistedet beløb sig i 1918 til 28275 Kr. 

Kommunekassen havde i 1918 en samlet Indtægt af 980 Kr., hvoraf 
Indhandlingsafgiften androg de 739 Kr. Udgifterne beløb sig til.1000 Kr., nemlig: 
Understøttelser 200 Kr., Fattighjælp 56 Kr., Repartition 582 Kr. og andre Ud- 
gifter 162 Kr. Beholdningen den 31. Marts 1918 udgjorde 766 Kr. Fangerne anses 
gennemgaaende ikke for at være særlig gode Kajakroere, dog angives 20 af dem 
at kunne rejse sig efter Kæntring. 

Ved Stedet findes: 2 Konebaade, 26 Træbaade, de fleste Umiaussat, 23 danske 
og 6 grønlandske Telte, 55 Rifler, 27 Isgarn og 11 Stængegarn. 


Erhvervsturnus. Januar—Marts. Sødyrfangsten bestaar udelukkende af 
Netsider og Atak, der tages paa Vinterfangstpladsen, som ligger mellem Øen 
Imilik og Kistefjældet indenfor Manitsok Øen; men er Farvandet SV. for Kolo- 
nien isfrit, gaar de dristigste Fangere til Søs efter Sæler. De mindre øvede skyder 
mest Lomvier og Ederfugle mellem Øerne, og er det smaat med Sæler, driver 
alle Fuglejagt eller lidt Fiskeri til Husbehov. Mange Erhververe søger ud til 
Såtuatsiak for at faa Part i Handelens Stængegarnfangst af Hvidfisk, der har 
stor Betydning for Befolkningens Ernæring i den sløje Vintertid. | 

I Marts kommer der flere Netsider, men Atakerne begynder at forsvinde, 
og Lomvierne at trække bort. Hajfiskeri — naar der er Islæg. 

April. Største Delen af Fangerne rejser til Øen Igdluligssuak paa Ka 
fangst og bliver her til midt i Maj. Ederfuglene flokkes, og Lomvierne forsvinder 
helt, dels nordpaa, dels ind til Fuglefjældene i Fjordene, men Fuglejagten drives 
næsten ikke. 

Maj. Klapmydsefangsten vedvarer, samtidig tages lidt Ne de paa Træk 
ud fra Fjordene, og i Slutningen af Maaneden kommer Ataken. Ugssuk ses nu 
aldrig, tidligere faldt dog 3—4 Stk. aarlig ved Stedet. 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT 157 


Juni. Angmagssat-Fiskeri paa forskellige Steder udenfor Sermilik; 4 Baade- 
lag søger af gammel Vane ned til Ikerasak ved Kangia Fjorden. Samtidig Atak- 
fangst. 
Juli — August. Naar Angmagssatterne er hjembragt og magasineret 
paa Lofter eller i Stenheller bag Kolonien, gaar 7—8 Baadelag paa Rensjagt fra 
Bunden af $. Isortok; andre spreder sig paa Laksepladserne i Amitsuarssuk ved. 
Karra paa Hamborg Landet og navnlig i Isortox, men Resten af Befolkningen 
bliver hjemme for at drive Nisefangst og fiske Hajer, Helleflynder og Havkatte. 
Af disse sidste findes betydelige Mængder i Koloniens Nærhed. 

September. I Begyndelsen af denne Maaned er alle vendt hjem, og der 
foretages nu kun kortvarige Rejser, dels for at fiske Havkat, dels for at samle 
Drivbrænde ved Umånak og Kangårssuk. De fleste tager til Såtuatsiak og bliver 
her Garnfangsttiden ud til ind i November, andre driver Skydefangst paa Atak 
mellem Øerne, og atter andre Garnfangst med Spærregarn særlig ved Hamborg 
Landet, Sitsivik og Vest for Satuatsiak. 

Oktober—December. Atakfangst Aaret ud, men ofte generet af Tyndis. 
Ederfuglejagten og Rævefangsten begynder i Oktober, Jagten paa Lomvier 
i November. 


Bopladsen Kekertarmiut. 


Kekertarmiut (9: Oboerne) ligger с. 17 km Nord for Kolonistedet paa en 
Ø i en bugtlignende Indskæring paa den sydøstlige Side af Hamborglandet om- 
trent ud for det Sted, hvor Sundet Amarkok udmunder i Farvandet indenfor 
Hamborglandet. 

Der findes kun et Hus (Type IV), opfort paa en lav, ode Pynt paa den syd- 
østlige Side af Øen i lave Omgivelser. 

Befolkningen er Udflyttere fra Sukkertoppen, hvortil de rejser tidlig paa 
Foraaret for først at vende tilbage i Oktober Maaned. I 1918 havde den lille Plads 
13 Indvaanere, deraf 2 Fangere og 1 Fisker, alle forsynet med Kajak. 

Erhvervet er væsentlig Sælfangst og Fuglejagt om Vinteren 1 Атагкок, 
medens Befolkningen i Sommertiden strejfer rundt paa Laksefangst og Rens- 
jagt paa lignende Maade som Sukkertopperne og i Fællesskab med disse. 

Ved Stedet findes: 1 Konebaad, 1 Telt (grønlandsk), 2 Isgarn, 3 Rifler. 


Bopladsen Ikamiut. 


Ikamiut ligger paa Fastlandet с. 1,3 km Nord for Mundingen af Ser- 
milinguak Fjorden paa Sydsiden af en lille, lav Pynt, der skyder sig ud fra 
det noget højere Land indenfor. Husene er opført dels ved en lille ubetyde- 
lig Vig, der skærer sig ind mellem Pynten og Landet og benyttes som Havn, 
men er aaben for sydlig Dønning, dels lidt længere ude paa den flade Pynt, 
hvorfra der er en pragtfuld Udsigt op gennem Tuno. Afstanden fra Kolonien 
er ca. 24 km. i 


158 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Nærmere Sermilinguak ligger Ruinerne af det gamle Ikamiut, der blev ode- 
lagt ved et Sneskred for nogle Aar siden, hvorved en Del af Befolkningen omkom. 

Ikamiut hører til Sukkertoppen Kommune og er baade i retslig og gejstlig 
Henseende underlagt denne Koloni. Stedet udgør en Del af 10. Landsraadskreds 
med Valgsted i Kangåmiut. 

Der findes 4 Grønlænderhuse ved Stedet, alle daarlige og slet holdte. 
Af disse hører 1 til Type III, 3 til Type IV. De er alle forsynet med Ovn. 

Befolkningen udgjorde i 1918 ialt 28 Indfødte. Ved Stedet, der har 
Kateket, foregaar Børnenes Undervisning i et Grønlænderhus. 

Af Erhververe var der 4 Fangere, 3 Fiskere, 1 Fastlønnet, alle forsynet 
med Kajak. 1 Mand manglede en saadan. Fangstudbyttet var i 1917: 1 Hvid- 
fisk, 4 Niser, 21 store og 32 smaa Sæler, 19 Ræve og 25 Rensdyr. Gennemsnitsfang- 
sten for 1913—17 var 102 Sæler aarlig, eller 15 Sæler pr. Erhverver. Sælfangsten 
er lidt efter lidt gaaet saa stærkt tilbage, at Befolkningen for største Parten lever 
af Fiskeri. Fangerne er gennemgaaende daarlige Kajakroere. Der findes ved Ste- 
det: 2 Træbaade, 2 Telte, 2 Isgarn og 6 Rifler. 


Erhvervsturnus. Januar—Februar. I disse Maaneder tages ganske enkelte 
Atak og Netsider i Sermilinguak og i Mundingen af Kangerdluarssuk, naar der 
er aabent Vand, mest fra Iskant. Er Havet tillagt, maa Befolkningen udelukkende 
ernære sig ved Fiskeri, særlig af Rødfisk, der tages ved Körorssuak indenfor Mun- 
dingen af Sermilinguak. Ederfugle kommer slet ikke til Stedet, og der skydes 
kun faa Lomvier. 

Marts— April. Allerede i Marts forsvinder Ataken, og kun ganske faa Klap- 
myds søger ind til Stedet. Derimod faas en Del Netsider som Kagssimassut i de 
to Smaafjorde. Fiskeri, Rødfisk og Ulke, som de forrige Maaneder. 

Maj—August. Atakfangst fra Juni. Fortrinlig Alkejagt i Mundingen af 
Sermilinguak og Indsamling af Æg i Fuglefjældene. Fiskeriet efter Rødfisk op- 
hører i Maj. Angmagssatter tages ved Stedet, og naar de er tørret, gaar et en- 
kelt Baadelag paa Rensjagt fra Isortok, medens Resten af Erhververne 1ejser 
til Kangerdluarssuk paa Havkatte- og Uvakfiskeri. Ca. 29. August vender Be- 
folkningen hjem, men Fiskeriet fortsættes. 

September—December. Fiskeriet fortsættes, da det første Ataktræk 
gaar udenom Stedet, og først hen i November Maaned skydes der endelig en- 
kelte Sæler. 

Ederfuglene kommer kun strejfvis til Ikamiut, men enkelte Lomvier sky- 
des. Fiskeriet vedbliver Aaret ud. Ræve fra Oktober. Fælderne opstilles i de to 
nærmeste Fjorde, paa Sermersût og ved Narssak, Vest for Kangerdluarssuk. 


Bopladsen Kangerdluarssuk. 


Kangerdluarssuk (9: Fjorden) er beliggende paa Fastlandet umiddel- 
bart Syd for Kangerdluarssuk Fjorden, hvorefter Stedet bærer Navn, ca. 4,5 km 
Nord for S. Isortoks Munding og 18 km Øst for Kolonien. 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT 159 


Husene er opført i Bunden af en ubetydelig Vig paa et jævnt skraanende 
Terræn med smaa Fjældknolde, der næsten skjuler det bag Husene liggende 
Kapel. Pladsen er meget indelukket, tæt omgivet af lave, men ret stejle, afrun- 
dede Fjælde, af hvilke det ene har nogle iøjnefaldende Blokke paa Toppen som 
"smaa Varder. 

Et ubetydeligt Vandløb Nord for og tæt op til Husene udmunder i Vigen, 
der benyttes som Anlegsplads, men er ubrugelig som Havn for lidt større Baade, 
hvorfor disse maa ankre ud for Husene, hvor de er dækket af to smaa foran lig- 
gende Øer, der dog ikke beskytter mod sydlig Dønning. 

Forbindelsen med Kolonien er vanskelig om Vinteren, og Stedet ofte af- 
skaaret fra Handelspladsen paa Grund af Tyndis. 

Kangerdluarssuk hører til Sukkertoppen Kommune og er i retslig og 
gejstlig Henseende underlagt denne Koloni. Stedet udgør en Dei af 10. Lands- 
raadskreds med Valgsted i Kangåmiut. 

Af offentlige Bygninger har Bopladsen et Kapel opført 1912 (6 X 4,7 
X 2,45 m. indvendig) af Graasten. Det har Alter og Knæfald, men bruges tillige 
som Undervisningslokale. 

Stedet har 7 Grønlænderhuse, nemlig: Type II: 1 Hus (Komfur), Type 
IV: 5 Huse (1 Kakkelovn) og Type V: 1 Hus (ingen Ovn). 

Et af Husene har stor Vinduesbriks og beboes af 17 Mennesker, uagtet det: 
kun er 3,4 X 4,3 X 1, 8 m indvendigt, et andet har en Tilbygning med Briks. 

Befolkningen. I 1918 var der 61 Indvaanere ved Stedet, der allerede om- 
tales af Thorhallesen som beboet 1775. 

Ved Kangerdluarssuk er ansat en ikke uddannet Kateket og en Jordemoder. 
Stedets 12 Fangere, 3 Fiskere og den Fastlønnede er forsynet med Kajak. 

Fangstudbyttet i 1917 var: 20 Niser, 45 store, 81 smaa Sæler, 29 Ræve 
og 90 Rensdyr. 

Gennemsnitsfangsten 1 1913—17 udgjorde 163 Sæler aarlig eller 20 Sæler 
pr. Fanger mod 41 Sæler i 1875, da der fandtes 7 Fangere paa Pladsen, men 
desuden er der ved Stedet 6 andre Erhververe, hvoraf ingen tilvejebringer 
10 Sæler aarlig. 

Af Fangerne angives 6 Mand at kunne rejse sig efter Kæntring, og 3 er kajak- 
svimle. ; 

3 Kvinder ved Stedet er Enker efter Fangere, som er omkommet i Kajak. 

Erhververne besidder: 2 Træbaade, 5 Telte (danske) og 14 Rifler. 


Erhyervsturnus. Januar—Februar. Af Atak og navnlig Netsider fanges 
en Del, men de sidste formindskes i Antal Aar efter Aar, saa at Befolkningen 
mere og mere er henvist til Jagt paa Lomvier og Ederfugle samt Fiskeri af 
Rødfisk, Havkat, Ulk og Uvak. Rødfiskebanker findes paa begge Sider af 
Kangerdluarssuk Fjordens Munding. 

I Marts fortsættes Netsidefangsten og Fuglejagten, men Lomvierne be- 
gynder at trække bort. 


160 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


April—Maj. Klapmydsefangsten giver daarlist Udbytte, og selv dygtige 
Fangere tager højst 5—6 Dyr paa Foraarstrækket. Endnu faas enkelte Netsider 
som Kagssimassut, men Fuglene formindskes yderligere, og Fiskeriet af Rødfisk 
ophører, naar Isen forsvinder helt. 

Juni—August. Naar Angmagssatterne, der tages ved eller nær Stedet, 
er tørret, gaar enkelte af Fangerne paa Rensjagt fra Bunden af $. Isortox og 
vender først hjem i September Maaned, medens Resten driver Fiskeri paa Hav- 
katte og Helleflynder, enten fra Bopladsen eller fra Maligissap nüa 1 Kangerdlu- 
arssuk, og senere Laksefangst i S. Isortok. 

September—December. Fangst og Fiskeri som ved andre Pladser i 
Efteraarsmaanederne, idet Atakfangsten begynder i Oktober, Fuglejagten i 
November. | i 


Udstedet Napassok. 


Мараззок (9: det opretstaaende) ligger paa en af Øerne 1 Arkipelaget 
midtvejs mellem den store Ø Talerulik og Ikerasårssuk ca. 5 km udenfor Fast- 
landskysten og 48 km Syd for Kolonien. Stedet har sit Navn fra en opretstaa- 
ende Fjældknude nær Ikerasårssuk, men kaldes ogsaa — særlig af de gamle — 
Kipingassok (9: det krogede) efter et lille Sund umiddelbart Nord for Ud- 
stedet. 

Husene er spredt over et stort, jævnt og højtliggende Terræn paa den 
østlige Side af en af de midterste Øer i den lille Øgruppe. Grønlænderhusene 
og Kapellet, der ses langvejs fra, vestligst, Handelens Bygninger Øst herfor 
paa Skraaningen ned imod den lille sikre, men snævre Baadehavn i Sundet mellem 
Napassok Øen og den lille stejle Portuké Ø. Ud for Mundingen af Baadehavnen 
i Sundet, der fører Syd og Vest om Napassok, er der ret god og sikker Ankerplads 
for større Skibe. | 

Det forste Indtryk, man modtager af Stedet, er, at der hersker storre Ren- 
lighed end paa de fleste andre Bopladser, Kokkenmoddingerne virker ikke saa 
dominerende her som andetsteds, og i Regnperioder er man forskaanet for det 
Alte, der ofte gør visse Bopladser næsten ufremkommelige. 

Hertil kommer, at man har fri Udsigt til alle Sider, dels over de smaakuplede, 
stærk isskurede Smaaøer, der omgiver Мараззок, dels ud over det aabne Hav. 

Lidt Øst for Мараззок ligger Ruinerne af det gamle Udsted ved Igdlutalik, 
hvis Befolkning for største Partens Vedkommende sultede ihjel Vinteren 1856 
—57. Mellem Igdlutalik og Såtuarssuk Øen, Øst herfor, er en snæver Baade- 
havn, og paa sidstnævnte Ø Rester af det Kallske Etablissement. Мараззок 
er fra gammel Tid kendt som en udmærket Fangstplads, liggende midt i det 
Strøg, Sælen følger, med let Adgang saavel til Fastlandet som det aabne Hav, 
mod hvilket Stedet dog er dækket af de nærmestliggende Øer, hvor Fuglelivet 
er rigere end vistnok noget andetsteds langs Sydgrønlands Kyst. 

Мараззок danner i Forbindelse med Bopladsen Ikerasak en Kommune, 
der mod Nord grænser til Sukkertoppen, mod Syd til Atangmik Kommune, 


Pr. ОШ SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Fig. 9. Baadehavnen ved Kolonien Sukkertoppen. N. P. Sørensen fot. 4. 3/, 1915. 


Fig. 10. Udstedet Napassok. John Møller fot. 


be 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT 161 


idet Grænsen her følger en Linie fra Havet Nord om Nasaussak gennem Ind- 
skæringen Exaluk og fra dennes Bund til Isblinken. 
Kommunen hører til 9. Landsraadskreds med Valgsted 1 Мараззок og er 


UDSTEDET 
NAPASSOK 


Maalestok 1: 2500. 


a SS ee 
0 50 100 Meter 
Opmaalt af 0. Bendixen 1918. 


& 
a 


Baadehavz 


Handelens Bygninger 

1. Udliggerbolig. 

2. Proviantbod med butik р Portuké 
3. Spækhus. 


СУ Kirkevæsenets Bygninger . 
4. Kapel. 
5. Skole. 


SME Eskimoiske Bygninger . 


underlagt den blandede Domstol i Sukkertoppen Retsdistrikt. I gejstlig Hen- 
seende hører Stedet til Sukkertoppen Præstegæld. 

Ved Мараззок findes følgende offentlige Bygninger. 

Under Handelen: 

Udliggerbolig (opført 1906), 8,5 X 5 m, af Bindingsværk med Bræde- 
klædning. Huset er rummeligt med Køkken og 3 Værelser. 

Proviantbod med Butik (opført 1898), 5,8 X 5 m, af Graasten. Den ret 

Dansk Grønland. II. 11 


162 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


rummelige Butik er i Stuen, der tidligere beboedes af Udliggeren, indtil Han- 
delen afkøbte Udstedsbestyreren den nuværende Udliggerbolig. 

Spækhus (opført 1864), 8,2 X 5,7 m, af Graasten, og Krudthus af Sten. 

Under Kirkevæsenet: 

Kapel, 8,5 x 4,5 X 2,12 m (indvendigt Maal), af Graasten med Træpanel, 
udvendig hvidkalket, Alter og Knæfald, Vinduer paa begge Langvæggene. 

Skolen, 4,4 X 4,4 X 3,1 m (indvendigt Maal), af Graasten med Træpanel, 
og udstyret med moderne Skoleborde. 

Paa Pladsen findes 12 Grønlænderhuse af følgende Typer. 

Type I: 1 Hus (Kateketens) med Komfur og Bislag af Træ, Type II: 1 Hus 
med Komfur, Husgang med igalex, Туре III: 8 Huse, hvoraf 3 har Komfur, 
2 Ovne og Type IV: 2 Huse, det ene med Ovn. 

Alle Husgangene udmunder i Gavlene og har paa en nær Vinkelform med 
firkantede eller hyppigere rund igalex i den udvendige Vinkel. Samtlige Huse 
har Brædeloft paa Klink, i det mindste over Briksen. Et har Kajakhul, 4 Yder- 
dør, Resten Vindskærm foran Husgangen. 

Husene er renlige, velbyggede og godt vedligeholdte, enkelte med pløjede 
og høvlede Paneler, Loft og Gulv, hvilket er sjældent i Huse med grønlandsk 
Tag, og flere skures og renses, inden Familien rejser fil Fangstpladserne. 

Befolkningen, hvis Antal var 89 Personer, stammer for største Delen fra 
Sukkertoppen og er af ret stærk blandet Race, adskillige har lyst Haar og lyse Øjne. 

Under Styrelsen er ansat en Udligger og en Jordemoder;, under Kirke- 
væsenet en seminarieuddannet Kateket, alle Indfødte. 

Af Erhververne er 16 Fangere, 5 Fiskere, 1 Fastlønnet og en Dreng forsynet 
med Kajak. Af Mandfolk over 16 Aar var der kun en enkelt ældre Mand, der 
ikke havde Kajak. 

Fangstudbyttet i 1917 beløb sig til 10 Niser, 126 store, 54 smaa Sæler 
og 25 Ræve foruden en Del Rensdyr. 

I Femaaret 1913—17 blev der fanget 293 Sæler gennemsnitlig pr. Aar eller 
24 pr. Erhverver mod 39 Sæler i 1875; men medens kun 2 Fangere dengang fik 
færre end 10 Sæler, findes der nu 7 Fangere, som ikke naar dette beskedne Udbytte. 

Indhandlingen ved Napassok, herunder Ikerasak iberegnet, beløb sig i 
1917 til: 50 Tdr. Spæk, 20 Tdr. Lever, 69 Ræveskind, 6 Rensskind, 75 kg Fjer, 
6,5 kg Dun og 57 Tæpper til en samlet Værdi af 1839 Kr. eller c. 15 Kr. pr. Indi- 
vid i Kommunen, og dog kan Aaret ikke betegnes som noget daarligt Fangstaar. 
Tæppeproduktionen var saaledes større end sædvanlig og beløb sig til 684 Kr. 
mod 453 Kr. for leveret Spæk. Ud over, hvad de Indfødte oppebærer ved Salg 
af grønlandske Produkter, har de kun meget. faa Indtægter af anden Art. 

Udhandlingen androg samme Aar 3320 Kr., heraf for 447 Kr. Kaffe, 514 
Kr. Sukker og 322 Kr. Tobak eller ialt for 1283 Kr., hvilket svarer til ca. 70°/o 
af Indhandlingsbeløbet. 

Kommunekassens Indtægter i 1917 var 273 Kr., hvoraf de 234 Kr. ud- 
gjorde Indhandlingsafgiften. Udgifterne androg 275 Kr., nemlig 24 Kr. Under- 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT 163 


støttelser, 213 Kr. Repartition og 38 Kr. andre Udgifter. Kassebeholdningen 
d. 31.—3.—1917 var 255 Kr. 

Erhververne regnes for jævnt gode Kajakroere, men de indrømmer, at det 
gaar tilbage med deres Dygtighed i Kajakkens Brug,.og at Ungdommen viser 
Ulyst til Opøvelsen i Kæntring. 5 af Stedets Fangere kan rejse sig efter Kænt- 
ring, og der findes én Kvinde, som er Enke efter en i Kajak omkommen. 

Ved Napassok var 1918 2 Konebaade (uden Betræk af Mangel paa Skind), 
6 Træbaade, 10 Telte, deraf 6 grønlandske (2 dobbelte af Klapmydseskind), 16 
Rifler, 3 Isgarn samt 1 Stængegarn tilhørende Kommunen. 


Fangstturnus. Januar og Februar. I disse Maaneder er der godt med 
Atak og Netsider, navnlig hvis Isen lægger sig tidligt. De tages overalt, men 
Fangsten hindres ofte af Tyndis, og Fangerne maa undertiden paa Slæde trans- 
portere Kajakken til Iskanten. Hvidfisk findes, men tages sjældent. Lomvier 
og navnlig Ederfugle forekommer i ret store Mængder, og Fiskeriet er godt, 
særlig af Ulke og Strandtorsk. Rødfisk findes Nord for Øen paa store Dybder, 
men tages ikke. Det blæser ofte stormende fra Øst. 

Marts. Ganske faa Atak, men adskillige Netsider, der tages som Kagssima- 
ssut i Exaluk. Ederfuglene er talrigere end i de andre Maaneder, og der fiskes 
en Del Ulke og Strandtorsk. 

April. Klapmydsetrækket begynder. Der fanges færre nu end i gamle Dage, 
dog kan en dygtig Fanger i Klapmydsetiden faa lidt over et Dusin. Ataken er 
fuldstændig forsvundet, men Netsiderne forekommer ret talrig, og under gode 
Forhold regnes April for den bedste Netsidemaaned, navnlig, hvis Isen driver 
ud af Fjorden. I Kangia forekom de tidligere i stor Mængde, men de er nu helt 
forsvundet herfra. Drivisen er ofte til Ulempe for Erhvervet saavel i denne som 
i de forrige Maaneder. Ederfuglejagten er udmærket, idet Fuglen dels trækker 
nordpaa mellem Øerne, dels ind og ud af Fjordene. Lomvien er forsvundet. 

Maj. Grønlænderne gaar til Fangstpladserne paa de nærmeste Øer. Endnu 
findes enkelte Klapmyds, men de forsvinder omkring Midten af Maaneden og 
er helt borte senest den 20. Atakerne kommer i Slutningen af Maj, sjældent tid- 
ligere end den 25., men af Netsiderne er næsten alle trukket bort. Af Ederfugle 
skydes der kun faa i denne Maaned. 

I gamle Dage var der mange flere Fugle, ikke alene Ederfugle, men ogsaa 
Terner, Ænder og Tejste. 

Juni. I Begyndelsen af denne Maaned gaar Befolkningen til Angmagssat- 
Pladsen Kerrulik paa Fastlandet indenfor Stedet og driver herfra tillige Rens- 
jagt i Omegnen, Fangst paa Atak og Niser, ligesom der fiskes en Del Havkatte. 
Naar Angmagssatterne er tørret, anbringes de foreløbig i Stenheller eller tages 
med til Hjemmet, naar Befolkningen vender tilbage. 

Juli. Atakerne bliver færre og forsvinder helt i Slutningen af Maaneden. 
Befolkningen vender tilbage til Bopladsen omkring 1. Juli, men allerede den 
8.—10. gaar største Parten til Laksepladserne i Amitsuarssuk, Kangia eller Kor- 

He 


164 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Kut og driver herfra tillige Rensjagt paa Smaaudflugter, der sjældent varer mere 
end 8 Dage ad Gangen. Ofte ledsages Fangerne af Familien paa disse Ture. 
Af Laks kan der i gode Aar af en Familie tages indtil 2 Baadslaster. 
August. 8.—15. August rejser Befolkningen hjem til Bopladsen og dri- 
ver herfra Fiskeri paa Havkatte og Helleflyndere Resten af Maaneden. 
September. Fiskeriet fortsættes, og der tages enkelte Niser. I Slutningen 
af Maaneden kommer Ataken tilbage, og Fangsten paa den begynder. Under- 
tiden gaar et enkelt Baadelag paa Rensjagt eller tager Efteraarslaks i Kangia. 
Oktober. Atakerne bliver talrigere og skydes fra Land i smalle Sunde mel- 
lem Øerne, men Niser begynder at forsvinde. Lomvien vender tilbage, og Jag- 
ten paa den begynder. Fiskeriet fortsættes, men mindre ivrigt ind i September. 
November. Atakfangsten vedvarer, men nu mest fra Kajak. Netsiden og 
Hvidfisken ankommer, men der tages kun faa af dem. Ederfuglejagten begyn- 
der, og Jagten paa Lomvier fortsættes. 
December. Atakfangsten er undertiden udmærket, men stormfuldt Vejr 
lægger ofte Hindringer i Vejen. Fuglene forekommer talrigst 1 denne Maaned, 
og Jagten paa dem drives med Iver. Ulke- og Torskefiskeri til Husbehov. 


Bopladsen Ikerasak. 


Ikerasak ligger c. 18 km Nordøst for Napassok paa Nordsiden af det ret 
snævre Sund, der har givet Stedet Navn og i øst-vestlig Retning в - Fjor- 
dene Kangia og Alängua med hinanden. 

Umiddelbart indenfor Næsset Inugarfik, hvor Sundet udmunder 1 Alängua, 
er Husene opførte paa en lille Pynt paa Nordsiden af Sundet, netop hvor dette 
udvider sig til en Bredning, hvis inderste Del benyttes som Baadehavn, udadtil 
dækket af en lille Ø. Landet bag ved Bostedet er smaakuplet, medens Sydsiden 
af Sundet særlig mod Øst hen imod Kangia danner et lavt Forland, der skyder 
sig ud fra den iøvrigt ret høje Ø, som begrænser Sundet mod Syd. 

Hvor dette udmunder i Kangia, ligger paa Nordsiden langs en grundet Bred- 
ning med lave, stærk isskurede Kyster den gamle yndede Fangstplads Каетзок, 
hvis rigtige grønlandske Navn er Ukivik, hvor Udliggeren fra Мараззок indtil 
for faa Aar siden boede i Sommertiden for at indhandle Produkter fra de mange 
Grønlændere, der benyttede Stedet som Sommerfangstplads fra Maj til August. 

Nu er Atakerne borte, og Netsiderne i Kangia gaaet saaledes tilbage i Tal, 
at Fangstpladsen er opgivet, men talrige Rester af Hytter vidner endnu om ~ 
dens tidligere Herligheder. 

Ud for Bopladsen holder Strømmen i Reglen Farvandet aabent i Vinter- 
tiden, hvorfor Ederfuglene ofte søger herind i stort Antal. 

Ikerasak hører til Napassok Kommune og er baade i retslig og gejstlig 
Henseende sidestillet dette Udsted. 

Paa Pladsen findes 4 Grønlænderhuse, af hvilke de 3 hører til Type III, 
det ene til Type IV. Alle Husene paa et nær er forsynet med Komfur 
eller Ovn. 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT 165 


De er gennemgaaende store og rummelige og ret velholdte, men adskiller 
sig i Konstruktion og Indretning ikke fra Husene andetsteds 1 Distriktet. 

Befolkningen, der stammer fra Napassok, er ligesom de Indfodte ved 
dette Sted af stærkt blandet Race, og adskillige har blondt Haar og blaa Øjne. 

I 1918 var der 38 Indvaanere ved Ikerasak, hvor der er ansat en Læser. 
Undervisningen foregaar i et Grønlænderhus. ‚ 

5 Fangere og 2 Fiskere havde Kajak. 

I 1917 var Fangstudbyttet: 1 Hvidfisk, 10 Niser, 56 store, 46 smaa Sæler, 
48 Ræve og en Del Rensdyr. 

Stedet, der kun hår været beboet i 8 Aar, regnes for meget nærsomt med 
et godt Fiskeri i, Kangia, men Ernæringsforholdene er her — som næsten alle 
Vegne — meget forringede paa Grund af Sælernes stærke Aftagen i Smaafjordene 
i Ikerasaks Omegn. 

4 af Fangerne angives at kunne rejse sig efter Kæntring, og ikke færre end 
3 Kvinder ved dette lille Sted er Enker efter Erhververe, som er omkommet i Kajak. 

Ved Ikerasak er der: 3 Træbaade, 5 Telte (alle grønlandske, deraf 2 dobbelte 
med indvendig Klædning af Klapmydseskind), 5 Isgarn og 6 Rifler. 


Erhvervsturnus. Januar—Marts. Sødyrfangsten er væsentlig indskræn- 
ket til Netsider i Kangia og Alångua, mest som Kagssimassut, da Ataken forsvin- 
der tidligt, ofte allerede i Januar. Ederfugle og Lomvier skydes i ret betydelig . 
Mængde i Strømstedet foran Bopladsen, men Fiskeri drives kun til' Husbehov. 

Netsidefangsten er gaaet saa stærk tilbage, at en Fanger i det højeste tager 
to Sæler paa en Dag, medens han for blot faa Aar siden hjembragte 5—6 Sæler 
daglig under gunstige Forhold. 

April. En enkelt Baadsbesætning rejser til Kangårssuk, men Resten af 
Befolkningen driver Klapmydsefangst fra Мараззок. ; 

Maj—August. Midt i Maj vender Befolkningen hjem, og naar Angmag- 
ssatterne, der tages ved selve Bopladsen, samtidig med, at der herfra drives Atak- 
fangst, er tørret, gaar alle ca. 1. Juli til Laksepladserne i Kangia og Körkut, hvor- 
fra der tillige drives Rensjagt. 

September—December. Efter Hjemkomsten ca. 20. August drives Hav- 
katte-, Torske- og Helleflynderfiskeri til Begyndelsen af Oktober, da Ederfuglene 
indfinder sig, og naar Atakerne kommer, hvilket først sker i November, jages 
samtidigt détte Sødyr. 

Befolkningen tørrer Angmagssatter, Laks og adskillige andre Fisk til Vinter- 
brug, og Forraadet heraf slipper sjældent op, særlig naar der er godt med Fugle. 


Udstedet Atangmik. 


Atangmik (о: ene tilbageblivende af flere) ligger paa Fastlandet c. 2 km 
indenfor Mundingen af Angmagssivik Fjorden paa dennes Nordside, c. 30 km 
Nord for Upernivik, 33 km Syd for Napåssok og 81 km fra Kolonien. 


166 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Husene er opført i to Grupper, hvoraf den vestligste omfatter, foruden 
et Par Grønlænderboliger, Handelens Bygninger, der ligger ganske nær hinanden 
paa et kun nogle Meter bredt Plateau mellem Fjæren og en stejl, lav Fjældvæg 


UDSTEDET 


ATANGMIK. 
Maalestok 1:2500. \ 
0 50 100 Meter 
Opmaalt af 0. Bendixen 1918. 
: Handelens Bygninger . С] Kirkevesenets Bygninger. 
1 1: Ud/iggerbolig . | 4. Kape/. 


2. Spekhus med Buttk paw | ; 
3. Froviantbod. Loftet. BR Eskimoiske Bygninger . 


umiddelbart bag Husene. Plateauet afsluttes mod Syd med en Kløft bag en lav 
fremspringende Pynt, som skjuler Stedet for sydfra kommende Rejsende. 

Øst for Pynten udmunder et Dalstrog, hvor Resten af Gronlænderhusene 
ligger, spredt over et større Terræn, der er fugtigt og delvis fyldt med gamle Køk- 
kenmøddinger, saa at største Delen af Dalen i Regnvejrsperioder danner en Sump 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT 167 


af Ekskrementer, Forraadnelsesstoffer og alt muligt Affald fra Husene. Paa et 
højere Terræn Nord for Dalen ligger Kapellet. Stedet, der er omgivet af lave 
kullede Bakker, har ingen egentlig Havn, men Baade og større Fartøjer ankrer 
i en bred Bugt, som umiddelbart Vest for Husene, altsaa mellem disse og Fjord- 
mundingen, skærer sig ind i Landet. Ankerpladsen ligger nær Handelens Byg- 
ninger i Læ af en lille Ø, som skærmer mod Sø fra Fjorden. Indsejlingen til Anker- 
pladsen er Vest om Øen, da Farvandet Øst om mellem denne og Fastlandet er 
grundet. Kysten er stejlt affaldende, og Losning og Ladning ret besværlig i det 
aabne Farvand foran Pakhuset. 

Nærmere Fjordmundingen ligger Ruinerne af det oprindelige Atangmik, 
som Grønlænderne i sin Tid forlod, da Udstedet af Hensyn til Havnen anlagdes 
paa dets nuværende Plads. ; 

Atangmik er en selvstændig Kommune, der mod Nord grænser til Napa- 
ssok Kommune, mod Syd til Godthaab Distriktet. Stedet hører til 9. Landsraads- 
kreds med Valgsted i Napassok og til Sukkertoppen Retsdistrikt samt Sukker- 
toppen Præstegæld. 

Paa Pladsen findes følgende offentlige Bygninger. Under Handelen: 

Udliggerbolig (opført 1913), 8,2 X 5,6 m, af Bindingsværk med Bræde- 
klædning. Det er en fuldt ud tidssvarende Bygning med Kokken og 3 Væ- 
relser. 

Spækhus med Butik paa Loftet (opfort 1890), 6,3 X 5 m, af Graasten. 
Rumforholdene 1 Butikken er meget indskrænket. 

Proviantbod (opført 1897) 6,3 X 5 m af Graasten, samt Krudthus af 
Graasten og Salteri, с. 8x 5 m. Træskur paa Angmagssat-Pladsen Angmag- 
ssivik til Indhandling af Torsk. 

Under Kirkevæsenet: 

Kapel, nyt, 6 X 4,8 x 2,4 m (indvendigt Maal), af Graasten med Panel 
og Tag af Spaan. Tarveligt Alter og Knæfald, men lyst og venligt med Vinduer 
paa begge Langvægge. Det bruges tillige som Undervisningslokale. 

Ved Stedet findes 10 Grønlænderhuse af følgende Art. Type I: 1 Hus 
(Kateketens) med Komfur, Type IV: 3 Huse (1 Ovn), Type V: 6 Huse, alle 
uden Ovn. 

Husene er gennemgaaende rummelige, men alle daarlig vedligeholdt, og зу. 
efter grønlandske Forhold ualmindelig slet bygget. Gulvene, hvor saadanne findes, 
ligger paa det nøgne Fjæld uden Opfyldning nedenunder og derfor ujævnt, under- 
tiden saaledes, at Stenene rager op gennem Bræderne. Husgangene er indtil 
5 m lange, ualmindelig snævre, lave og i Regnperioder dannende en Sump. De 
har alle cirkelrund, foroven toppet igalek, og kun undtagelsesvis er Gangen for- 
synet med en Yderdør. Ingen af Husene har Loftsbræder, trods det fugtige 
Klima, og man er derfor næsten overalt i Husene udsat for Tagdryp under Regn- 
vejrsperioder. | 

Af Bygningsmateriale ос Brændsel findes der rigeligt i Omegnen, 
Torv paa Øen og Drivbrænde i Arkipelaget omkring Pisugfik. 


168 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Befolkningen, der menes at nedstamme fra de gamle Beboere af Pisugfik, 
er høje, kraftige Folk af en særpræget, stærk blandet Type og paa visse Om- 
raader ret ejendommelige. De synes saaledes ikke at være i Besiddelse af den 
Trang til Omstrejfen, der ellers karakteriserer den eskimoiske Race. Fangst- 
rejserne er kortvarige, man fjærner sig nødig langt fra Bostedet, og mange Folk, 
særlig af de ældre, har aldrig veiet udenfor Kommunens Grænser. 

I 1918 var der 93 Indfødte ved Atangmik. 

Under Styrelsen var ansat 1 Udligger og 1 Jordemoder, under Kirke- 
væsenet en seminarieuddannet Kateket, alle Indfødte. 

17 Fangere, 4 Fiskere, 1 Dreng og 1 Fastlønnet var forsynet med Kajak. 
Af disse havde 1 Mand Stel, men manglede Skind til Betræk, og 2 Mand over 
18 Aar ejede ingen Kajak. 

Fangstudbyttet i 1918 beløb sig til 2 Niser, 126 store, 144 smaa Sæler, 
65 Ræve og 106 Rensdyr. 

I Femaaret 1913—17 blev der fanget 386 Sæler ne dell pr. Aar eller 
22 Seler pr. Erhverver, mod 438 Seler i 1875 eller 51 pr. Fanger. 

Indhandlingen af grønlandske Produkter i 1918 androg: 23 Tdr. Spek, 
24 Tdr. Lever, 65 Reveskind, 11 Selskind, 14 Rensskind, c. 7,3 kg. Dun, 109 
Ко. Fjer, 14 Tepper og 27040 kg. Torsk, alt til en samlet. Værdi af 2141 Kr., 
af hvilket Beløb de 1081 Kr. betaltes for de indleverede Torsk, medens Vær- 
dien af Spek og Lever kun belob sig til 378 Kr. 

Gennemsnitsindtegten pr. Individ bliver с. 25 Kr. mod 11 Kr. 1 1911, da 
man endnu ikke havde paabegyndt Indhandlingen af Torsk. | 

Udhandlingen af Proviant og Varer beløb sig til 3450 Kr., og i 1917 solgtes 
for 414 Kr. Kaffe, 355 Kr. Sukker og for 216 Kr. Tobak. 

Kommunekassens Indtægter i 1918 var 318 Kr. hvoraf 282 Kr. udgjorde 
Indhandlingsafgiften. Udgifterne androg 243 Kr., deraf 40 Kr. 1 Understøttelse, 
11 Kr. i Fattighjælp, 140 Kr. i Repartition og 52 Kr. andre Udgifter. Kassens. 
Tilgodehavende ved Regnskabsafslutningen var 247 Kr. 

Erhververne er gennemgaaende gode Kajakroere, og: over Halvdelen af 
dem kan rejse sig efter Kæntring. 2 Mand er kajaksvimle. Ved Stedet findes: 
2 Konebaade, 1 Træbaad (tilhørende Kommunen og beregnet til Brug for de fat- 
tige), 3 Telte, 18 Rifler og 20 Isgarn. 


Erhvervsturnus. Januar—Februar. I disse Maaneder fanges der ret godt 
af Atak, særlig i Mundingen af .Niaküngunak og mellem Øerne, men Tyndisen 
generer en Del. Desuden tages enkelte Netsider samme Steder. 

Fugle, særlig Lomvier, findes i ret stor Mængde, hvorimod Fiskeriet kun 
drives til Husbehov. I Angmagssivik er der mange Rodfisk, men Fangerne nærer 
gennemgaaende ringe Interesse for Fiskeriet af denne velsmagende Fisk, og det 
har først været drevet i større Omfang i Vinteren 1918. 

Marts. Atakerne bliver færre, hvorfor Fuglejagten og Rødfiske-Fiskeriet 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT 169 


drives med større Iver end i de andre Maaneder, dog tages enkelte 
Netsider. 

April. Atakerne forsvinder helt, men der fanges en Del Kagssimassut i Tasiu- 
ssarssuak 1 Niakungunak, i hvis Bund Netsiden yngler, samt i Angmagssivik. 

Midt i Maaneden ankommer de første Klapmyds, gamle og unge omtrent 
samtidig. i 

Af Fugle forekommer Ederfuglen talrigst. Lomvierne bliver færre, da 
Trækket nordpaa er begyndt. Fiskeriet drives saa godt som ikke, men derimod 
en Del Hajfangst, forsaavidt der ег Islæg. 

I Maj bliver Klapmydserne talrigere indtil midt i Maaneden, hvorefter de 
aftager lidt efter lidt og forsvinder helt i Begyndelsen af Juni. 

Midt i Maj kommer Ataken tilbage, og der drives ivrig Fangst paa disse to 
Sælarter, mest i Mundingen af Fjorden. En enkelt Konebaad rejser undertiden 
paa Fangst i Exaluk, men de fleste Fangere bliver ved Stedet og driver Fangst 
herfra. 8 Klapmyds regnes nu for et særdeles godt Udbytte under Foraars- 
trækket, men for faa Åar siden tog en Fanger ofte dobbelt saa mange. Af Kagssi- 
massut tages endnu ganske enkelte. 

Ederfuglen aftager fra midt i Maaneden og forsvinder kort efter helt; om- 
trent samtidig indfinder Havtorskene sig. 

Juni og Juli. I Slutningen af Maj eller hyppigere først i Juni begynder 
Angmagssat-Fiskeriet; enkelte øser Fisken ved Itivninguak nogle km indenfor 
Bopladsen, medéns største Parten af Befolkningen fisker ved Angmagssivik. 
Naar Angmagssatterne er tørret, bringes de til Bostedet eller oplegges i Sten- 
heller forskellige Steder for siden at hjemhentes, men Grønlænderne forbliver 
paa Fiskepladserne for at fange Torsk, særlig efter at Styrelsen er begyndt at 
opkøbe denne Fisk. Tidligere pilkede man Havkatte, hvoraf der findes ret store 
Mængder, eller fiskede Helleflynder. Af disse sidste tages dog endnu en Del ved 
Sarfarssuak. Rensjagten begynder, men drives kun paa smaa Strejfture af еп- 
kelte Kajakmænd. . 

August. Enkelte Kajakker gaar til Øerne Syd for Mundingen af Niakü- 
ngunak efter spraglede Sæler, men største Delen af Befolkningen fortsætter Fi- 
skeriet efter Torsk, Helleflynder og til Dels efter Havkatte. Med Konebaad gaar 
man paa Rensjagt i Bunden af Niaküngunak, men Turen varer kun faa Dage 
ad Gangen. Befolkningen fjærner sig i det hele taget nødig i længere Tid fra Ste- 
det og bliver aldrig borte i Maaneder, som det er almindelig Skik andre Steder. 
Vinterboligerne benyttes til Stadighed og udluftes saa godt som aldrig. 

September. Ataken indfinder sig, og Fangsten paa den begynder. Rens- 
jagten drives ivrigere, og endnu tages mange Torsk. 

Oktober og November. I disse Maaneder drives næsten udelukkende 
Sortsidefangst og Garnfangst. Fuglene begynder at indfinde sig, og der tages 
endnu lidt Torsk. I Oktober sættes Rævefælder, og disse passes regelmæssigt 
Vinteren igennem. 


170 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Netsiderne kommer tilbage og fanges paa Trækket ind i Fjordene. 
December. Atakerne er færre, dog tages endnu en Del og enkelte 
Netsider, men Storm og Tyndis hindrer ofte Fangsten. 
Lomvierne er talrig til Stede, og der tages adskillige mest med Fuglepil, 
hvorimod Fiskeriet giver ringe Udbytte. 
О. BENDIXEN. 


HISTORIE 


Om mulige, endnu bevarede Spor af Distriktets Bebyggelse i Nordbotiden 
er der hidtil ikke fremskaffet sikre Efterretninger (se S. 87). I Hvalfangertiden 
var Distriktet stærkt besøgt af Hollændere, Englændere og Hamborgere. Delfts- 
haven, hvis grønlandske Navn af Egedes Folk skrives Kacipinunana (Kapisigdlup 
nunå?), blev allerede 1624 navnefæstet paa et af Købmand Adr. Leversteyn i 
Delft udrustet Togt til Straet Davis og er afsat paa Joris Carolus’ Kort fra 1626. 
Egede nævner »Delftshaven eller Pissubigme«, men, sikkert har den ligget Nord 
for Pisugfikøerne og maa være identisk med den gamle Hollænderhavn ved Fiske- 
fjorden. Paa Feykes Haans Kort (1720) er Kangåmiuts Fjelde navngivet som 
Zuykerbrood (Sukkertoppen). Fra Englænderne stammer det paa samme Kort 
anførte Kin of Sal (af kin: Kending, sale: Sadel, analogt med Kinsale i Cork: 
Irland), der ved sin fremskudte Beliggenhed og sit stejle Fjeld tidligt tjente som 
Sømærke. Om Hamborgerne minder endnu Navnene Hamborger Land (Sermersék) | 
og Hamborger Sund (Tuno). 1691 forbød Kong Christian V Hansestæderne at 
handle paa Grønland, men ophævede allerede Aaret efter Bestemmelsen mod en 
Aføift for hvert Søpas. Medens Generalstaterne i en Plakat af 1720, i Anledning 
af hollandske Skipperes Overgreb paa de indfødte og deres Ejendom, paabød de 
paa Straet Davis farende Hollændere at afholde sig fra alle Voldsgerninger mod 
Landets Indbyggere, fremturede de engelske Hvalfangere i deres brutale Optræden 
mod Grønlænderne, bl. a. ved at fratage dem deres Fangst, bortfjerne alt Tømmer 
fra deres Huse for at bruge det til Brænde, ligesom de oftere stak Ild paa deres 
Hytter. Saaledes var Guvernør Paars 1730 Vidne til en usædvanlig stor Ildebrand 
et Par Mile fra Kolonien, foranlediget ved engelske Hvalfangeres Brandstiftelse. 

Om Grønlændernes Liv i Distriktet haves ingen Efterretninger ældre end 
1775. I og efter Sildetiden (Paaske til midt i Juli) gik de tillige paa Atakfangst, 
derefter paa Rensjagt i Strømfjorden og i August til Elvene for at fange Laks, 
som de tørrede til Vinterføde, eller paa Helleflynderfangst. Den daværende Be- 
byggelse af Distriktet viser et ganske forskelligt Billede fra vore Dage. Foruden 
Kangåmiut, Narssarmiut og Мараззок nævnes som folkerige Steder Umånak Ø 
(ved Ny Sukkertoppen) og Såtormiut. Paa Kangerdluarssuk boede i Thorhalle- 
sens Tid »de gamle Isortok Boeres Afkom«, som endnu bestod af to Familier; 
Norden for Kangåmiut boede ingen Grønlændere, men om Sommeren drog de op 
til Grundene for at fange Sæler, samle Æg o.s. v. 

Distriktets Kolonisation begynder med Anlæggelsen af en Koloni ved 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT IT 


Kangämiut (8.143), efter de toppede Bjerge Norden for samme (Umänarssuit) kaldet 
Sukkertoppen. Anlæggelsen overdroges 1755 den virksomme og dygtige Pionér 
ÅNDERS OLSEN (Julianehaab-Fiskenæsset-Igaliko), om hvem der i Distriktet endnu 
findes Minder i Navnene Anders Olsens Sund (Tunnua) og А. Olsens Varde paa Øen 
Inugsulik, hvor Giesecke endnu 1808 saa Rester af hans 1765 opførte Vinterhus. 
Han blev den første Købmand ved den ny Koloni og rejste Vaaningshuset »paa et 
sært ubehageligt Sted i Hældningen af en Klippe, hvor ingen Udsigt er, med mindre 
man gaar uden om paa Klippen«. Gl. Sukkertoppen, som han med Afbrydelser 
bestyrede i en Aarrække, blev i sin første Udviklingstid stærkt præget af denne 
mærkelige Mand og i gejstlig Henseende ikke mindre af den for sine »skønne Gaver 
og Aandens Drift, til at tale Guds Ord« meget berømmede BERTHEL LAERSEN, ор- 
rindelig et Vajsenhusbarn, fra 1739 opdraget ved Godthaab til Kateket og be- 
skikket 1757 som saadan ved Sukkertoppen, blev paa Grund af Missionskollegiets 
store Tilfredshed med hans Gerning 1764 ordineret til Missionær (+ 1782); efter 
Sagnet blev han (palasinguak 9: den lille Præst) dræbt ved Hekseri af en Grøn- 
lænderinde. Hans endnu blomstrende Efterslægt tæller flere af Landet fortjente 
Mænd: Sønnen FREDERIK BERTHELSEN (1 1828), en Tid Missionær for hele Syd- 
grønland, hans Sønnesønnesøn, Overkateket i Godthaab Rasmus STORM Josva 
BERTHEL BERTHELSEN (1 1901), Oversætter og Forfatter, og dennes Søn Lars 
JENS ERNEK JOHAN BERTHELSEN (11889), ord. Overkateket i Umånak. Den første 
døbte ved Kolonien var A. Olsens Datter (1756); 1759 døbtes 11 Børn og voksne, 
1766: 25, 1768: 33, 1771: 42 — 1 Tiden 1757—75 ialt 280. I 1781 flyttedes Kolo- 
nien herfra til Manitsox. 

Narssarmiut (5. 147) var, som mange grønlandske Hustomter paa Øen af dette 
Navn viser, fordum stærkt beboet og nævnes af Dalager som det sydligste af de Ste- 
der (nordefter: Nipisat, Amerdlok, Isortok, Rifkol og Norden for Jakobshavn), hvor 
Hollænderne opslog deres »Krambod« og Grønlænderne strømmede sammen eller 
oppebiede deres Ankomst om Foraaret for at handle med dem. H. Egede besøgte 
Stedet i Marts 1724, da han her fandt en forladt, næsten ubeskadiget hollandsk 
Galliot, fuld af Proviant og Handelsvarer. Den Gang boede her 60—70 Familier, 
hvorfor ogsaa Guvernør Paars i sit 1730 opsatte Kolonisationsprojekt foreslog at 
sætte en Loge ved Stedet. Giesecke nævner den som Vinterboplads. I en Indberetning 
fra 1802 fremhæver Inspektøren, som en Sjældenhed, at 4 Fangere herfra i 1797 
leverede 85 Baller Sælspæk. Rink angiver 1855 Folketallet her til 42, hvoraf de 
"32 boede i ét Hus. 

I Evighedsfjorden (5. 101), hvilket Navn allerede forekommer hos Giesecke, 
boede den saakaldte Profet НаАвдкок (1 1798) og hans Kone Profetinden Maria 
MAGDALENA (f 1802). Hun foregav at have Samtaler med de døde, der aaben- 
barede hende, at Gud kastede sin Vrede paa dem, der modsagde hende, og i Åaret 
1789 samlede Ægteparret en, Skare Tilhængere om sig fra Sukkertoppen, hvorfra 
alle Grønlændere, kristne og hedenske, undtagen én Familie, flyttede til dem, 
endog enkelte fra Godthaab og Holsteinsborg. Missionæren ved Sukkertoppen, 
der indberettede hjem, at Profetinden havde ladet to Kvinder dræbe som Hekse, 


172 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


stod i Begyndelsen ret afmægtig overfor dette Uvæsen og søgte Støtte hos Handelen. 
Det skyldtes navnlig Kateket FREDERIK BERTHELSENS energiske Bestræbelser, 
at Grønlænderne atter faldt til Ro. Da Bevægelsen 1803 paany blussede op i 
Profetens Slægt, flyttede han til Stedet og bragte Urostifterne til Fornuft. Blandt 
Habakuks Efterkommere holdt den profetiske Overlevering sig endnu paa Rinks 
Tid, da der her (1850) boede 19 Grønlændere. 

Agpamiut (S. 118) nævnes af Thorhallesen som et Sted, hvor der stedse har 
boet en Flok Grønlændere, hvorom vidner de herværende mange Hustomter og 
Grave. Her fandtes 1904 i en Husruin en Medaille, præget over Gonsalvo de 
Cordova, Sejrherren ved Cerignola (1503), maaske et Minde fra Hvalfangertiden. 


Kolonien Sukkertoppen. 


I 1779 stillede den daværende Købmand ved Kangämiut J. L. Эмтот, der 1776 
—77 havde overvintret ved Sätormiut, Forslag om at flytte Kolonien til Fjorden 
af dette Navn paa Grund af »den gode Lejlighed til Hvalfangst«, og fordi de fleste 
Grønlændere i Distriktet opholdt sig her. 1780 opsendtes et nyt Vaaningshus med. 
Numre og Mærker paa hver Stok, til Opsætning i en, Havn en Fjerdingvej Vest for 
Såtormiut Øerne. I Maj 1783 rejstes Huset paa Manitsok, der af Direktionen 
fik tildelt Navn af Ny Sukkertoppen. Flytningen fra Kangåmiut misbilligedes 
stærkt af А. Olsen, der kort efter skrev: »Jeg har hørt, at en ny Sukkertop er ор- 
rettet, og den gamle ikke er mere til. Jeg, som i 17. paa 18. Aar har tjent og lidt 
godt og ondt der paa Grænserne, kan ikke begribe den Fordel, der er eller kan 
være ved det ny Anleg«. Paa Foranledning af Sydgronlands første, lidet fordel- 
agtigt bekendte Inspektør BENT OLRIK (1782—89) oprettedes her Hvalfangstanlæg, 
som fortsattes, skønt der i 6 Aar ingen Hvaler fangedes, og paa Trods af Direktio- 
nens Ordre af 1787 om dens Ophævelse. 1802 boede her 330 Mennesker, og Udskib- 
ningen var 1795 (et særlig fordelagtigt Fangstaar) 372 Fade, medens Godthaab 
kun anføres med 148 Fade. I 1832 omtales Sukkertoppen som Sydgrønlands 
bedste Koloni med ialt 485 Grønlændere og den største Overflod af Fisk og Kab- 
liav, der fandtes i Landet; paa den Tid gjordes ogsaa Forsøg paa Hajfiskeri efter 
Islændernes Maade. 1855 talte Kolonien 276 Indvaanere. Den ældste Bestyrer- 
bolig, nedrevet 1907, blev 1794 hærget ved en Krudteksplosion, hvorved Assi- 
stenten Imm. ARØE blev stærkt forbrændt og en Kolonist dræbt; en senere Krudt- 
eksplosion i Midten af forrige Aarhundrede bortrev en Del af Taget, saa at Huset 
saa ud, som om det var sammenlappet af forskellige Stykker (Rink). 1834 samlede 
Koloniens Grønlændere sammen til en Kirke ved aarlig i 2—3 Aar at afgive 2 °/o 
af de til Handelen indleverede Varer. Rinks Skildring af de slette og forfaldne 
Bygninger og hele Koloniens uheldige Anlæg tilhører helt Historien, idet Sukker- 
toppen ved Nybygninger og Udfyldningsarbejder foran den ny Bestyrerbolig; 
og smagfuld Forskønnelse af Stedet i det hele taget, mere end nogen anden Koloni 
i Landet bærer Præg af Kultur, hvilket skyldes de Bestræbelser, der i nyeste Tid 
er udfoldet her af Bestyrerne L. Н. С. Bistrur, J. С. @. BAUMANN og О. HASTRUP. 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT 1575 


Bestyrere (til 1782 ved Kangåmiut): А. Olsen 1755—63; Н. Storm 1763—67; 
A. Olsen 1767—73; J. Г. Smidt 1773—83; (J. P. Hammer kst. 1783—84); J. С. т. 
K. Lund 1784—87; N. L. Lunde 1787—88; F. C. Kragstedt 1788—89; M. Falck 
1789—91; С. Mathiesen 1791—94; (С. Е. Kahrs */s—1°,9 1794); N. D. Muus 1794 
—95; J. L. Hilcker 1795—99; M. H. Mørch 1799—1804; W. M. Olrik 1804—13; 
С. H. Wolff 1813—24; (I. Arøe kst. 1815—16); С. Е. Ernst 1824—25; Р. J. Kall 
1825—26; H. Biilmann 1826—49; (Е. У. Arntz kst. 1835—36; J. P. Engholm 
1836—37); H. Bistrup 1849—54; F. W. Arntz 1854—57; H. Bistrup 1857—59; 
J. G. Kursch 1859—67; О. Е. У. Nielsen 1867—68; N. P. Svanberg 1868—70; 
H. F. A. Hansen 1870—73; (H. N. C. Lassen kst. 1873—74); C. E. O. Lytzen 
1874—80; L. Е. Mathiesen 188085; (Е. А. А. С. У. G. T. Lassen kst. 1882 —83); 
J. Mathiesen 1885; (Р. J. Petersen kst. 1885—87); В. Müller 1887—90; L. H. С. 
Bistrup 1890—1911; (0. Р. С. Kock 1900—01); О. Hastrup 1911—12; J. С. С. 
Baumann 1912—16; С. 8. Langskov 1916—20; N. CHEMNITZ 1920—. 


Præster (til 1782 ved Kangåmiut): В. Laersen (Kateket 1757 —64) 1764—82; 
N. Hveyssel 1784—92. Ordin. Overkateket (under Holsteinsborg) Е. К. Е. 
Petersen 1902—. 


Leger: С. М. Norman-Hansen kst. 1908—09; С. Е. Petersen 1909—12; 
С. Andersen 1913—17; A. Møller kst. 1917—18; Н. М. Borchersen 1918—. 


Ikamiut (S. 157) var paa Egedes Tid stærkt beboet, men ved 1775 øde og be- 
søgtes da kun som Fangststed om Vinteren af de døbte fra Sukkertoppen. Giesecke 
betegner Ikamiut som Vinterboplads. Rink angiver T allet paa Beboerne af den til 
Udsted ophøjede Plads til 52. 

Umänak, den grønne Ø paa søndre Side af S. Isortok (8. 107), viser ved sine 
talrige Hustomter af ejendommelig Form, nærmest som en Retorte (Medd. о. Gr. L.) 
om stærk gammel Bebyggelse, ligesom der her findes Ruiner vistnok fra den Tid, 
da Hvalfangerne ifølge stedlige Sagn havde Station paa Sydsiden af Øen, og de 
indfødte gik til dem for at faa den bortkastede так. Til Øen knytter sig for- 

"skellige Sagn, bl. а. om den stærke Sydlænding Kanginguak, der bosatte sig her. 
Umånak nævnes først i Paars’ førnævnte Kolonisationsplan, idet han ogsaa her 
vilde anlægge en Loge. Р. О. Walløe, der 1748 gæstede Øen, beretter, at dens 
Beboere gjaldt for at være Mordere, som ikke alene øvede Drab paa deres Lands- 
mænd, men ogsaa sigtedes for at have overfaldet og dræbt Mandskabet paa et 
nogle Aar før her forlist Biskayerskib. Han fandt hos dem en Del af den forliste 
Besætnings Klæder, Kister, spanske Mønter og Louisdorer. Fra dette Skibbrud 
har antagelig den nærliggende Spaniol Ø, der 1817 benævnes Spanior Øen, faaet 
sit Navn. Walløe betegner dem iøvrigt som de skikkeligste af alle Grønlændere. 
Vitterligt var de dog skyldige i et 1738 begaaet Drab paa en Landsmand, hvem 
de ansaa for Heksemester, hvorfor Missionæren i Godthaab lod dem paagribe, 
tampe og krumslutte. Endnu Cranz omtaler, at Umånakerne var berygtet i hele 
Landet. 


174 SUKKERTOPPEN DISTRIKT 


Мараззок (S. 160) nævnes først af P. О. Walloe, der var her 1748. Thorhalle- 
sen fremhæver Stedets »Nærsomhed i mange Ting«, hvorfor Sydlændingene paa 
deres Rejser plejede at opholde sig her en Vinter over, og han hævder, at ingen 
Plads i Gronland kunde være bedre egnet til Anlæggelsen af en Mission, da Napa- 
ssok var uindskrænket paa alle Sider, og Fangsten derfor mere fri. Grønlænderne 
var da for største Delen flyttet til Missionerne, og han frygtede for, at det ypper- 
lige Sted skulde blive helt ode. Thorhallesen skelner mellem Gl. Napassok og 
det lige Nord for liggende Ny Napassok (Kipingassok). 

Fra Napassok udgik 1791 den mærkelige, ulykkelige Vandring (hvorom den 
stedlige Overlevering endnu beretter), som foretoges af en her forlist Baadsbesæt- 
ning, bestaaende af Kolonist Hans OLSEN (Tivagajox) fra Sukkertoppen, Tommer- 
manden, Kokken og en Kolonist fra Godthaab, en Grønlænderenke og to unge Piger, 
der besluttede at gaa over Land fra N. til Godthaabs Fjorden, en Strækning paa 
о. 16 Mil. Flokken brød op 11. Dec., men var uheldigvis, i den Formening, at 
Turen ikke vilde tage mere end 3—4 Dage, kun sparsomt forsynet med Proviant 
og havde undladt at medføre Soveposer. De for vild i Snestormen og fandt den 
store dybe Fjord (Niaküngunak) aaben, hvorfor de maatte gaa en uhyre Omvej 
over Bjergpasset Agiatsiait. En for en bukkede under af Udmattelse og blev 
liggende i Sneen, de fleste i selve Juletiden. De genlevende, Hans Olsen og to 
Grønlænderinder kom 2. Juledag ud ved Kugssuk og genkendte Bopladsen Nü- 
gårssuk, hvor de optoges mere døde end levende og fandt god Pleje. 

Napassok nævnes atter 1833 i Forbindelse med det private Handelsanleg, 
der da indrettedes paa Sätuararssüak (Fladoen) ved det »velbeboede« Мараззок, i 
Henhold til det, Købmand von DER PAHLEN og fhv. Bestyrer i Holsteinsborg, da 
Købmand i Frederikshavn, P. J. Kar givne Privilegium paa Hval-, Sæl- og Fiske- 
fangst med Isortok (Sydbay) som fast Station, ændret til Мараззок. Koncessionen | 
var motiveret ved, at »den danske Handel paa Kysten mellem Holsteinsborg og 
Sukkertoppen intet var imod fremmedes, at Grønlands Naturrigdomme var baade 
større og rigeligere, end Islands, hvorfor Grønlænderne burde forberedes paa at 
udtræde af deres Vildheds og Umyndigheds Tilstand«. Med Privilegiet fulgte 
Tilladelse til at tage et Antal af о. 80 Grønlændere til Hjælp ved Bedriften, hvor-. 
imod Interessenterne forpligtede sig til at udruste 1—2 Hvalfangerskibe aarligt 
og at afholde sig fra al Handel med de indfødte, som ogsaa fra al Dunindsamling. 
Entreprenorerne overholdt dog ikke disse Betingelser, idet de ved Мараззок tog 
alle derboende Grønlændere i deres Tjeneste, afkøbte dem deres Varer, ja endog 
deres Kajakker, der herefter kun anvendtes til Interessentskabets Fordel. Det højt 
lønnede danske Mandskab ved Stationen nøjedes med at drive Hajfiskeri og 
Sælgarnsfangst, medens Torskefiskeriet og Hvalfangsten ikke bragtes i Drift. 
Fiskeriets Utilstrækkelighed i Forbindelse med Konkurrencen med Monopol- 
handelen nødte omsider Pahlen og Kall til at indstille deres Virksomhed. 1842. 
overtog den kgl. Handel Etablissementet og dets Bygninger for 3000 Ваш. Føl- 
gerne af den mislykkede Spekulation var for de indfødtes Vedkommende Fattig- 
dom og Sult. Rink omtaler ved 1850, at Produktionen i Forhold til Folketallet 


SUKKERTOPPEN DISTRIKT ” 175 


kun var ringe; Befolkningen var i højeste Grad ussel, og deres Huse kunde snarere 
kaldes Huler, udgravede i en stor Dynge Snavs, til Dels overgroede og skjulte af 
Græs, saa at man bogstavelig talt kunde gaa over Tagene uden at vide, at der 
boede Mennesker her. Disse Forhold var sikkert medvirkende til, at den store Hun- 
gersnod, der i Vinteren 1856—57 hjemsøgte Sydgrønland og bortrev ialt о. 140 
Mennesker, haardest ramte Napassok, hvor Flertallet af dem døde. Ved Efter- 
retningen om den her indtraadte Nødstilstand sendtes fra Sukkertoppen sidst i 
Januar en Storbaad med Spæk og Tørfisk til Napassok, men naaede ikke ind paa 
Grund af de her lejrede Ismasser. Et Sammentræf af uheldige Omstændigheder, der- 
iblandt, at Sælfangsten totalt mislykkedes, og at Forbindelsen med de nærmest- 
liggende Udsteder var afbrudt, øgede Sulten og Nøden. I den første Uge af Marts 
forsøgte Udliggeren sammen med 9 Grønlændere i en Konebaad at naa Kolonien, 
men Baaden forliste, og hele Besætningen, der havde gravet sig ned i en Snehule 
paa en ©, fandt her Sultedøden. Efter at have afsendt Kajakker med Spek fra 
Kolonien, naaede Bestyreren endelig selv sidst i Marts med sit Fartøj, lastet med 
- Proviant, til den uddøende Plads. Saa sent som 1. April døde i Løbet af Dagen 9 
Mennesker. 

Angmagssivik (S. 106). Paa Rejser langs Kysten nordefter 1723—24 kom 
Egede til Fiskefjorden og var i Juli sidstnævnte Aar ved Delftshaven (se ovfr.) 
for at undersøge Mulighederne for Anlægget af en Koloni ved den derværende store 
Fiskedam. 1725 i Sommeren sendte han en med 6 Folk bemandet Tømmerflaade 
derop med Træ og Bjelker til en Bygning, senere flere Folk til at bryde Sten, og gik 
selv i August derop for at fremme Arbejdet. Aarsagen, hvorfor det paatænkte Anlæg 
opgaves, angives dels at være, at en Flaade med Materialer forliste, dels at den her 
herskende ulidelige Myggeplage fordrev Folkene. Р. О. Walloe nævner 1 sin Dagbog 
1751 »det bekendte Fiskenæs eller Niakorngonartok« og omtaler Egedes Planer 
med Stedet. Angmagssivik indtil dens Bund undersøgtes 1913 i historisk-topogra- 
fisk Øjemed af undertegnede Forf., der her paa Næsset Angmagssivik fandt 
tilhugne Sten fra Egedes Tid og lod rejse en Varde. 

Louis Boss. 


GODTHAAB DIST RI ka 


BELIGGENHED OG AFGRÆNSNING 


ODTHAAB Handelsdistrikt bestaar af Kolonien Godthaab med Udstederne 
Kangek, Котпок og Narssak samt Logen Fiskenæsset. 

Distriktet, der foruden en Del af Fastlandskysten med foranliggende Øer om- 
fatter flere Nunatakker, tilmed af betydeligere Omfang end i noget andet Distrikt i 
Sydgrønland, støder mod Nord til Sukkertoppen Distriktet, idet Grænsen følger en 
Linie fra Havet gennem Fangstpladsen Upernivik ca. 50 km Nord for Godthaab 
Fjorden, medens Sydgrænsen gaar gennem Tuluartalik Øen østpaa til Frederiks- 
haabs Isblink. Vest- og Østgrænsen er henholdsvis Davis Strædet og Indlandsisen. 

Medens Yderkysten mellem Upernivik og Godthaab Fjorden følger en til- 
nærmelsesvis lige Linie i nord-sydlig Retning med en bugtlignende Indskæring 
og talrige foranliggende Øer Syd herfor paa Strækningen ned til Merkuitsok, 
antager Kysten mellem dette Forbjerg og Frederikshaabs Isblink en mere østlig 
Retning uden dog i væsentlig Grad at afvige fra den rette Linie. I Modsætning 
hertil er Distriktets Østgrænse meget uregelmæssig formet, og Landet har en 
Mængde fremspringende Punkter, der som Pynter skærer sig ind i Indlandsisen; 
men Hovedretningen afviger dog kun lidt fra Linien Nord-Syd. 

Distriktets nordligste Punkt, en lille Pynt, der fra Kilüngait Landet skærer 
sig ind i Indlandsisen, hvor denne afsætter Taserssuak Isbræ, ligger paa ca. 65°17’ 
N. Brd., dets sydligste, Tuluartalik, paa 62° 28'36” N. Brd. | 

Breddedistancen mellem disse Punkter er saaledes ca. 312 km, medens Af- 
standen mellem Distriktets Nord- og Sydgrænse ved Yderkysten i Luftlinie 
udgør ca. 250 km. 

Fastlandskysten danner dog ikke et sammenhængende Hele, idet 3 af Distrik- 
tets Indskæringer, nemlig Godthaab Fjorden, Sermilik og Bjornesundet, naar 
helt ind til Indlandsisen og saaledes deler Landet i 4 Dele, hvoraf Strækningen 
mellem Godthaab Fjorden og Sermilik danner Distriktets største samlede Om- 
raade med en Bredde af ca. 100 km mellem Havet og Indlandsisen. 

Landet er saaledes lidt smallere end de forannævnte Distrikter og har ikke 
saa store sammenhængende Omraader som disse, idet den Del deraf, som ligger 
Nord for Ameralik, er spaltet i en Mængde Øer og Halvøer, og Strækningen Syd 
for Sermilik er smalt tilløbende sydefter omtrent af Form som en spids Vinkel 
med Toppunktet ved Frederikshaab Isblink. 


Pr. CIV GODTHAAB DISTRIKT 


Fig. 1. Frodigt Terran ved Taserssuak indenfor Ilulialik. 
О. Bendixen fot. August 1916. 


Fig. 2. Udsigt over Tomten af Hans Egedes første Koloni ved Igdluertnerit paa 
Haabets Ø mod Davis Strædet. Teltet staar paa Tomten af Vaaningshuset. 
. О. Bendixen fot. Juni 1916. 


Dansk Grønland. II. 


GODTHAAB DISTRIKT 


Ри. ОУ 


Fig. 8. Sadelen ved Kolonien Godthaab. John Mølier fot. 


"JOT TOUSEN *O 
‘MUIOY [14 Uasuyflospuy o14su9A LL yoqoyy seuvwn erg ‘FSU 


GODTHAAB DISTRIKT lt 


HAVET 


De hydrografiske Forhold udenfor Distriktets Kyst er lige saa ukendte som 
i Farvandet Nord herfor. En Række Lodskud, der er taget paa forskellige Steder 
i længere og kortere Afstand fra Land, peger dog paa, at Davis Strædet har større 
‚ Dybder, og at disse ligger Kysten nærmere i dette end i de foran behandlede Di- 
strikter. Den Del af Vestkystbanken, der er aflejret udenfor Godthaab Distriktet 
med Dybder under ca. 200 m, er med andre Ord smallere og ligger Kysten nær- 
mere end Banken udenfor Sukkertopkysten, men tager man kun Hensyn til 
den Del af Kystbankernes Omraade; hvis Dybder ikke overstiger 94 m Kurven 
a: henholdsvis Lille Hellefiskebanke udenfor Sukkertoppen og Fyllas Banke 
udenfor Godthaab Distriktet, viser det sig, at denne sidste har et langt større 
Omfang end den første, og medens Lille Hellefiskebanke ligger ca. 35 km udenfor 
Yderkysten, er Afstanden mellem Fyllas Banke og Капоекз Pynten kun ca. 
20 km. 

Denne sidste Banke synes at strække sig fra et Punkt udenfor Kangårssuk 
paa Nordlandet og med en kortere Afbrydelse til Farvandet ud for Logen Fiskenæs- 
set. Den har en Bredde af ca. 27 km, og skraaner hurtig ned til store Dybder, 
idet der 25 km udenfor Yderranden og 75 km fra Kysten er taget Lodskud paa 
over 1000 m, medens man i samme Afstand udenfor Sukkertoppens Kyst treeffer 
188 m Dybdekurven. 

Dybderne indenfor Lille Hellefiskebanke synes gennemgaaende større end 
indenfor Fyllas Banken, men der foreligger iøvrigt for faa Lodskud til, at man 
kan udtale sig med Sikkerhed om dette Punkt. 

Paa Strækningen mellem Udstedet Narssak og Skinderhvalen (Merkuitsok) 
indenfor Øerne er der taget en Række Lodskud, der viser Dybder paa indtil 236 m. 

Bundarten er Sand, Skel, Slik og Sten, og Tjalfeekspeditionen konstaterede, 
at Havbunden paa mange Steder baade her og andetsteds er saa fyldt med Sten, 
at Trawlfiskeri af den Grund maa betragtes som udelukket langs Vestkysten. 
Chlormængden i Davisstrædet er 1,839 °/o. 

Fjordene og de indre Farvande er ligesom i de forannævnte Distrikter 
adskillige Steder fyldt med Aflejringer og Udskylninger fra Bræelvene. De mest 
omfattende af denne Art findes i Ilulialik paa Nordsiden af Godthaab Fjorden, 
hvor hele Fjordarmen indenfor Ivnajuagtok op til Kügssuak er saa fyldt med Ler- 
slam, atihvert Fald den inderste Del kun kan passeres med Konebaad ved Hojvande, 
og store Strækninger falder tor med Lavvande. Det samme gælder et betydeligt 
Omraade i Bunden af Ujaragssuit i samme Fjord og i Ameragdla, Ameralik Fjor- 
dens sydlige Arm, hvor hele den indre østlige Vig har hævet sig saa meget, at 
den Lerslette, som er dannet af Udskylninger fra de to Bræelve, der udmunder 
her, ikke mere overskylles af Højvandet. Lignende Opfyldninger som i Ujarag- 
ssuit findes i Bunden af Fiskenæsfjorden. Her bestaar de væsentligst af Sand, 
og hele den indre Del af Fjorden i en Længde af ca. 6 km falder tør med Lav- 
vande. 

Dansk Grønland. TI, 12 


178 GODTHAAB DISTRIKT 


Men Aflejringerne er dog gennemgaaende mindre betydelige end i Sukker- 
toppen og Holsteinsborg Distrikter, og Bundfældningen har ikke formaaet at 
fylde saa at sige alle Bugter og Kroge selv i større Afstand fra Bræelvene, som 
Tilfældet er i disse to Distrikter. Ca. 12 km udenfor Opfyldningen i Fiskenæs- 
fjorden er Bunden saaledes Klippe uden Aflejring af nogen Art. 


Havets Temperatur er ligesom i Sukkertoppen Distrikt afhængig af, om man 
befinder sig inden- eller udenfor Polarstrømmen, hvis kolde Vand naar helt ned 
til Havbunden paa de grunde Kystbanker, hvorimod man udenfor disse i dybere 
Vandlag træffer Golfstrømmens varmere Vand. Paa Banken Vest for Fiskenæsset 
var Temperaturen 1 September 1908 i 50 m’s Dybde 0,5” С. men udenfor Kyst- 
banken 5° C.i samme Dybde. Inde i Fjorden er Overfladevandets Temperatur 
1 højere Grad afhængig af Vejrforholdene, men aftager hurtig nedefter paa gan- 
ske lignende Maade som 1 Norddistrikterne. En Maaling foretaget midt 1 Godt- 
haab Fjorden d. 4. August gav saaledes følgende Resultat: Overfladen: 7° C., 
19 m's Dybde: 3,6? C. — 47 m: 3° C. — 95 m: 1,4 °C. — 188 m: 0,4 C. — 376 
ne Osler: 

Ved Yderkysten mellem Polarstrommen og Land kan Overfladevandet i 
Juli Maaned naa + 7—-8° C., 1 Fjordene selv ganske nær Indlandsisen 8—9° С. 
og udenfor Isens Omraade indtil + 12° C. ь 

Da Flodbølgen ег ret betydelig, nemlig са. 5 m i Springtid ved Kolonien, 
bliver Strømsætningen mellem Øerne i de smalleste Sunde saa stærk, at adskillige 
kun lader sig passere med Robaad i Strømretningen. Dette gælder saaledes visse 
Strækninger af Baaderuten, som fra Nepisæt Sundet (Kakuk) fører langs Fast- 
landskysten gennem Imartuninguak og derfra indenskærs nordpaa. 

Flodbølgen gaar ligesom i de andre Distrikter op langs Vestkysten og træk- : 
ker sig tilbage 1 modsat Retning. Tidevands Strømmen er derfor nordgaaende 
ved stigende og sydgaaende ved faldende Vande, men lokale Forhold medfører 
mange Steder, at Strømmen gaar i modsat Retning af den, Flodbølgen følger, 
saaledes i Imartuninguak. Dette har for saa vidt praktisk Betydning, som Gron- 
lænderne paa Baaderejser gennem Løbet plejer at vælge et saadant Tidspunkt 
til Gennemfarten, at de har medgaaende Strøm udover de normale 6 Timer, 
der ligger mellem. Ebbe og Flod. 

I Fjorde med lange, snævre Løb formaar disse kun at optage en ringe Del 
af Flodbølgen, og Vandet stiger og falder derfor paa forskellige Tider ved Mun- 
dingen og længere inde. Dette er saaledes bl.a. Tilfældet i Natsilik Nord for Godt- 
haab Fjorden, hvor store Bredninger er forbundet med to snævre ca. 30 m brede 
Løb, gennem hvilke Strømmen er saa rivende, at end ikke opgaaende Laks skal 
kunne forcere de stærkeste Stromhvirvler. 

Af Strømsteder findes der adskillig flere end i de andre Distrikter i Sydgron- 
land, saaledes ud for Kangialiartarfik Fjorden, hvis Munding er spærret af Smaa- 
øer, mellem hvilke der gaar en rivende Strøm, endvidere Snævringen Sarfärak 
midt 1 Imartuninguak og Nåkariak umiddelbart Nord for Kakuk. 


GODTHAAB DISTRIKT 179 


I disse Løb fosser Vandet som en Elv, og det samme er Tilfældet med Snæv- 
ringen Kügssuak i Anigook og med de 3 smalle Lob, der forbinder Tasiussar- 
ssuak, Syd for Fiskenæsfjorden med Havet, og som anses for impassable. 

Stærk Strøm kan iagttages adskillige Steder, saaledes i den før omtalte 
Natsilik Fjord, der i Almindelighed udenfor Bredningerne kun kan passeres, 
naar man har medgaaende Strøm, endvidere i Mundingen af Godthaab Fjorden, 
hvor Strømmen er stærk nok til at hindre Isleg mellem Kolonistedet og Nord- 
landet, samt i det snævre flodlignende Løb, som forbinder Tasiussårssuk Bugten 
paa Sydsiden af Buksetjorden med dennes Munding, og endelig adskillige Ste- 
der mellem Øerne. | 

Polarstrømmens Bredde og Hastighed ud for Godthaab Distriktet kendes 
ikke. Enkelte Hydrografer antager, at Strømmens Hastighed er stærkest i Juliane- 
haab Distrikt og aftager nordefter, men paalidelige Maalinger foreligger ikke, 
og selv uden Vindens Hjælp er Strømmen i Stand til at befordre Storisen fra Juli- 
anehaab til Fiskenæssets Omegn i Løbet af en forholdsvis begrænset Tid. Polar- 
strømmen tilfører Distriktet en ret betydelig Mængde Drivbrænde, som navnlig 
strander paa Øerne udenfor Fiskenæsset og Матззак, samt især langs Nordlandets 
Yderkyst, hvor de talrige Øer næsten virker som en Si, men den holder sig lige- 
som overalt i Sydgrønland i nogen Afstand fra Land og synes intetsteds at naa 
helt ind til Kysten. 

Storisen blokerer sjældent hele Distriktet undtagen 1 de saakaldte store 
Isaar, som indtræffer. gennemsnitlig hvert 5—6 Aar. 

Er Tilførslen af Storis normal, naar den kun til Fiskenæsset Distrikt, der 
af en eller anden Grund danner Grænse for Isens videre Drift nordefter. Her 
indfinder den sig til højst forskellige Tider, hyppigst dog i Maj og Juni Maaned, 
men det er ogsaa hændet, at den har blokeret Syddistriktet i Oktober. Isen hol- 
der sig nær Kysten nogle Dage eller Uger eller presses ind i Fjorde og Bugter, 
hvor den da er til stor Gene for Samfærdselen, men hyppig til Gavn for Fangsten, 
da den i Reglen fører en Del Sæler med sig. Маз kan regne, at Isen kun udebliver 
gennemsnitlig hvert 4. Aar, og Grunden til, at den sjældnere trænger Nord for 
Syddistriktet, skyldes uden Tvivl den Omstændighed, at de fremherskende syd- 
vestlige Vinde om Foraaret holder den presset ind mod Land og hindrer dens 
videre Drift nordpaa, medens nordlige Storme sætter den sydpaa og ud fra Ky- 
sten. 1791—1817—1839—1863—1896 og 1898 nævnes som særlig store Isaar. 

Vestisén optræder såa godt som aldrig i Distriktet. 

Vinterisen. I Almindelighed er Islæget ligesaa fast og langvarigt i Bunden 
af Distriktets Fjorde og i særlig velbeskyttede Bugter som i Holsteinsborg Di- 
striktet, idet disse indre Farvande er tillagt 1 Tiden mellem Oktober—Novem- 
ber og Maj. undertiden indtil Juni det følgende Aar, da Isen smelter ved Sol- 
varmen. Men paa mere aabne Strækninger har Isen hverken den Udstrækning 
eller Varighed som paa tilsvarende Steder i de nordligste Egne; og Reglen er, 
at Isen selv langt inde i Fjordene har ringe Stabilitet, og at den undertiden bryder 


og lægger sig paany enkelte Gange i Løbet af Vinteren. 
125 


180 GODTHAAB DISTRIKT 


I Godthaab Fjordens mægtige Bassin er der saaledes kun to eller tre 
af de mest velbeskyttede Fjordarme, der har fast Islæg hvert Aar i Tiden mellem 
Oktober og Juni, nemlig Kapisigdlit, Kangersunek og til Dels Ujaragssuit, 
medens andre tilsyneladende veldækkede Arme kun er tillagt fra December til 
Marts, saaledes Amitsuarssuk, Pätussök og til Dels Ilulialik. 

I Hovedfjorden mellem Halvnunatakken Ivisårtok og Körnok er der hyp- 
pigst kun Drivis, og udad mod Mundingen særlig i Godthaabs Omegn ses aldrig 
Is i Vintertiden. 

I Pisigsarfik Fjorden og i Omegnen af Bopladsen Umånak kan der lægge 
sig Is ud til Fjordarmen Syd for Storøen i Tiden fra Januar til Marts, men 
den er usikker og brydes hyppigt ved indtrædende Storme. Det samme a 
til Dels Farvandet mellem Bjørne Øen og Storoen. 

I Ameralik gaar Kanten af den faste Is i Reglen kun til Nüa Pynten mellem 
Ameragdla og Itivdlek, medens hele den øvrige Del af Fjorden til Mundingen 
kun er tillagt kortere Tid ad Gangen; men opnaar Isen tilstrækkelig Fasthed 
paa denne Strækning, kan den dog holde sig ubrudt et Par Maaneder. 

I de sydligere Fjorde har Islæget gennemgaaende mere Stabilitet alene 
med Undtagelse af Fiskenæsfjorden, hvor kun Strækningen indenfor Kekertar- 
ssuatsiak Øen — delvis ogsaa Aniggox — er tillagt med fast Is, medens selve 
Hovedfjorden, hvorved Fiskenæsset er beliggende, kun lægger til periodevis. 

Langs Yderkysten er Islæget i Almindelighed usikkert.overalt undtagen 
i beskyttede Bugter og mellem Øerne, der er dækket mod Sogarig. Paa saa- 
danne Steder har Islæget samme Varighed som i de inderste og bedst dækkede 
Fjordarme. Dette gælder saaledes Sundene i hele Arkipelaget paa Vestsiden af 
Godthaabs Nordland; hvor de allerinderste Løb og Bugter kan være impassable 
til ind i Juni, og ligeledes Strækningen mellem »Tre Brødre« og Sermilik, samt 
delvis den store Øgruppe Syd for Fiskenæsset. Paa mere aabne Strækninger, 
saaledes mellem Øerne ud for Ameralik Fjordens Munding og Syd herfor, findes 
slet intet Islæg, eller dette er kun af meget kortvarig Beskaffenhed. Udenfor de 
paagældende Øer, har Farvandet kun været tillagt én Vinter i den sidste Menne- 
skealder. 


ØER, INDSKÆRINGER OG FASTLAND 


Godthaabs Nordland. I sit bekendte Værk »Gronland« gor Rink opmærk- 
som paa, »at Fordelingen af Hav og Land staar i nær Forbindelse med hinanden. 
Jo lavere det ujævne bakkede Granitland er, desto mere blander det sig med Ha- 
vet, desto mere bugtede og snoede løber Kysterne, hvorimod højt Plateauland 
har mere ligeløbende Kyster og større sluttede Partier af Land.« 

Denne Karakteristik af det lave Granit- eller Gnejsland finder man intet- 
steds i hele Landsdelen saa typisk repræsenteret som 1 den nordlige Del af Distrik- 
tet, hvor Strækningen mellem Nordgrænsen og Godthaab Fjorden bestaar af et 
lavt, delvis fladt Kystland, som ud mod det aabne Hav er dækket at en utallig 


GODTHAAB DISTRIKT 181 


Mængde Øer og Skær, der i et bredere eller smallere Bælte strækker sig fra Di- 
striktsgrænsen ved Upernivik sydpaa langs Kysten til den store Øgruppe Kit- 
sigsut (Koek Øerne) foran Godthaab Fjordens Munding. 

Paa denne Strækning har Fastlandet følgende Indskæringer: 

Sarfatsiait lidt Syd for Distriktsgrænsen har i Bunden en Lakseelv, men 
Fjorden er ret ubetydelig med lave Omgivelser. 

Natsilik Fjorden (5: den med Fjordsæler) ca. 10 km Syd for Sarfatsiait er 
ca. 14 km lang. Den afsætter midtvejs en stor Bredning og ender med et betyde- 
ligt Bassin, hvori der udmunder to lakserige Elve, af hvilke den sydligste, der 
hører til Distriktets vandrigeste, kommer fra de store Søer i Nordlandets Indre 
og udmunder gennem en snæver Kløft. Mellem det inderste Bassin og Bredningen 
samt mellem denne og Mundingen er Fjordløbet kun 30—40 m bredt med en ri- 
vende Strom. Са. 7,5 km Syd herfor ligger 

Kangialiartarfik Fjorden omgivet af lave Klipper, der paa Stødsiden 
er saa stærk afslebet af Isen, at de hæver sig op af Vandet som skraanende, alde- 
les jævne Ramper. Mundingen spærres af nogle Smaager, og Fjorden har to 
Årme, hvori der udmunder et Par Smaaelve, omgivet af store Aflejringer af Sand 
og Grus med talrige marine Skaller. 

Landets Indre danner en naturlig Fortsættelse af Sukkertoppen Syd- 
distrikt, med et smaakuplet, ofte helt fladt Terræn, der nærmest Kysten er saa 
godt som blottet for Moræneaflejringer, men meget stærk afslebet. Efterhaanden 
som man komnier sydligere, bliver Landet jævnere og gaar tilsidst over i en alde- 
les flad Slette, der udfylder hele Strækningen paa Nordsiden af Godthaab Fjor- 
den mellem Fjordmundingen og Ivisåt Fjældene indenfor Bunden af Kugssuks 
Fjordarm. I den vestlige Del af Sletten findes mægtige Skrænter af Ler langs 
Imartuninguak, hvor Lakseelven Sangujait udmunder, og ligeledes 1 Kakuk 
samt adskillige Steder langs Kysten længere inde paa Nordsiden af Godthaab 
Fjorden, afvekslende med Moræner af Sand og Grus. Disse Skrænter, der har 
en aldeles plan Overflade, bestaar af fintslemmet Ler 'og er utvivlsomt i sin 
Tid aflejret ved Bundfældning i Havet paa ganske samme Maade, som det sker 
den Dag i Dagi Ilulialik. Sletten, der er skilt fra Fjorden ved lave Kystfjælde, 
har en talløs Mængde mindre og større Søer, til Dels omgivet af et sumpet 
Terræn med mægtige Tuedannelser og vestligst store Leraflejringer, jævn frodig 
Plantevækst af Smaapil, Dværgbirk, Bøller, Lyng og en udbredt Vegetation 
af Busklichener. 

En bred Slette, Narssarssuak, med 35—40 m høje Smeltevandsaflejringer 
forbinder Kugssuks Fjordarm med Taserssuak Nord herfor; og skilt fra denne 
ved lave Randfjælde ligger en anden Slette mellem Indskeringen Ilulialik og 
den samme So, gennemstrommet af en stor vandrig Elv, Kûgssuak, der ved Ud- 
lobet i Fjordarmen danner et prægtigt Vandfald. Med Konebaad gaar Gronlæn- 
derne op gennem Elven til Taserssuak for at jage Rener paa det Øst herfor liggende 
Land, der regnes for det bedste Rensterræn i hele Fjordgebetet. Det bestaar 
af en temmelig gold Højslette paa 600—700 m's Højde, ret stærk kuperet 


182 GODTHAAB DISTRIKT 


med stejlt Fald mod Taserssuak og dennes Bræarm, men lavere henimod 
Ujaragssuit. 

Plantevæksten er ringe, og Landet danner i alle Henseender en paafaldende 
Modsætning til de frodige Egne langs Indlandsisen i de to nordlige Distrikter, 
hvor Fuglelivet er rigt overalt, medens man kan gennemstrejfe Landet her uden 
at se andre Fugle end nu og da en Ravn, der er paa Rov efter de Mængder af 
Renskød, som Grønlænderne efterlader paa deres Jagtture, da de savner Midler 
til at transportere det til Hjemmet. 

Talrige Fjældsøer fylder Landets Indre, og mellem to mægtige Sødrag i den 
nordøstlige Del ligger det ca. 1000 m høje Fjæld Kamassup kingingnera, omgivet 
af mægtige Lag af erratiske Blokke, der dækker Landet milevidt og gør Vandrin- 
gen i denne Stenørken meget besværlig, da man maa springe fra Blok til Blok. 
Indlandsisen ligger højere end Landet og afsætter Isfjælde i en stor Israndssø, 
i hvis Nærhed der skal findes Jagthytter fra Nordbotiden. Vandet i Taserssuak 
er stærk mælkefarvet af det iblandede Slam, hvad der giver Søen et ejendomme- 
ligt lyst Udseende. 

I det Virvar af Øer, der ligger udenfor Godthaabs Nordland, gør der sig 
dog en vis Regelmæssighed gældende, idet de mindre Øer og Holme er samlet 
gruppevis længst ude til Søs, medens de større Øer indenfor ligger i Forlængelse 
af hinanden, saaledes at de i Fællesskab danner Vestgrænsen af et Løb, der langs 
Fastlandskysten forbinder Upernivik med Kakuk og kan benyttes som inden- 
skærs Baaderute mellem Godthaab og de nordlige Bosteder. \ 

Af Yderoerne ligger Upernivik Gruppen nordligst og strækker sig ned 
til Sarfatsiait; Syd herfor træffes Satsigsut Øerne, der bestaar af utallige større 
og mindre Øer og strækker sig længere til Søs end de øvrige Grupper. De yderste _ 
af dem, Avangnardlit, ligger ca. 11 km udenfor Fastlandskysten. Natsilik 
Øerne mellem Natsilik og Sarfap på udenfor Kangialiartarfiks Munding er mindre 
og lavere end Satsigsut Øerne, ofte helt flade og i langt højere Grad end de øvrige 
Øer præget af Isen med meterdybe Skurstriber. 

Sydligere, omkring Forbjærget Kangårssuk, bliver Øerne mere spredte med 
en enkelt tættere samlet Gruppe, Satsigsunguit, længere til Søs, og endelig er 
Øerne paa Nordsiden af Fjordmundingen lidt højere og betydeligere i Omfang 
end alle de forannævnte. Paa den sydligste af denne Gruppe ligger Udstedet 
Kangek, Nord herfor Haabets Ø, og skilt fra disse ved et smalt Sund med Mo- 
bergs Havn en større navnløs Ø7), der i gamle Dage hed »Rensøen«, hvilket Navn 
nu er overført paa den lille Ø Navsuitsok, som tegner sig tydeligt fra Godthaab. 
»Rensoen« har paa Sydsiden en Indskæring Kangerdluluk med en gammel 
Hollænderhavn, nu Faltings Havn, i Bunden. Nord for denne Øgruppe fører de 
grunde Løb, Uligtarfik og Küa, fra Havet til Kaxuk eller Nepisæt Sundet, der overalt 


1) Anm. Mærkeligt er det, at Grønlænderne hyppigt ikke har Navn paa betydelige 
Øer eller sluttede Landstrækninger, selv i Egne, hvor de færdes dagligt, end ikke paa 
Haabets Ø, hvor Egede anlagde sin første Koloni, medens man derimod sjældent 
savner Betegnelser for Smaabugter, Pynter 0.1., der har Tilknytning til Fangsten. 


GODTHAAB DISTRIKT 183 


° er ca. 4m dybt som Følge af Udskylninger fra de mægtige Ler- og Sandskrænter 
paa Nordsiden af dette berømte, af gauske lave Fjælde omgivne Sund, der er en 
vigtig Fangstplads, hvor Sælerne i gamle Dage flokkevis blev jaget paa Land. 
Paa Hans Egedes Tid var det Samlingsstedet for Omegnens Grønlændere og Syd- 
lændingene, naar disse sidste paa Fangst- eller Handelsrejser nordpaa passerede 
Stedet. | 

Ved Igdluerunerit paa Vestsiden af Haabets © træffer man Ruiner af 
Grønlands første Koloni, hvor Hans EGEDE boede i Åarene 1721 til 1728, da 


Ия 


\ ие optaget af 0. DEEE 2916. 
a 


Omtrentlig rety. Nord 


RUE = Hi a Ve 


Bygningerne flyttedes til den nuværende Koloni Godthaab. Ruinen ligger i en 
30 m bred, 70 m lang Dalslugt, begrænset paa Siderne af kuplede Smaafjælde 
og bagtil af en mindre Sø, forbundet med Havet ved en Elv, der følger Sydsiden 
af Dalen tæt forbi Gavlen af det gamle Vaaningshus, som ifl. Egedes Beretning 
var opført af Træ og omgivet med en Tørvevold, hvoraf man endnu finder bety- 
delige Rester. Ruinen er ca. 15,3X 8 m indvendigt Maal, og Huset har i den nord- 
lige Gavl haft en mindre Tilbygning og to Udgange dels i den sydlige Gavl mod 
Elven, dels gennem en Husgang, som fører ud mod Baadehavnen Vest for Byg- 
ningen. Paa Pladsen findes desuden Ruiner af 3 andre mindre Bygninger, og umid- 
delbart foran ligger en lille Ø med ret tydelige Gravsteder. Skibene ankrede 


184 GODTHAAB DISTRIKT 


i Sundet Syd for Bopladsen, hvor man finder Rester af Skibsstabler indfattet 
i Klipperne. | 

Godthaab Fjorden med nærmeste Omgivelser (gr. Kangerdluk). Fjor- 
den hed tidligere Baals Revier eller River og er uden Sammenligning den største 
og bredeste Fjord i Grønland. Den begynder efter den almindelige Opfattelse. 
ved Kangek og skærer sig 16 km Øst herfor ved Kolonien Godthaab ind i det 
faste Land i nordøstlig Retning. Fjorden er her ca. 4,5 km bred, men lidt længere 
inde udvider den sig til en Bredde af ca. 30 km, og dette mægtige Bassin deles 
af Bjørne Øen i Forbindelse med Sadel Øen og Storøen i 3 Arme, hvoraf den nord- 
ligste hedder Kugssuk, der ender med en ret dyb Indskæring, som almindelig- 
vis gaar under samme Navn, den mellemste Котпок Løbet og den sydligste 
Umänak Løbet, hvilket sidste afsætter den stærkt buede Fjordarm Pisigsar- 
fik i sydøstlig Retning. Indenfor Storøen og Bjørne Øen udmunder de 3 Løb i 
det Farvand, der i en mægtig Bue forbinder Kugssuk med -Pisigsarfiks Mun- 
ding, og herfra udgaar tillige i nordøstlig Retning den inderste Fjordarm, som 
lidt efter lidt bøjer mere østlig og sluttelig gaar over i Isfjorden Kangersunek, 
der i sydsydøstlig Retning naar helt ind til Indlandsisen. Fra Kangek til Mun- 
dingen af Kangersunek er der ca. 120 km, og denne Fjordarm har en Længde 
af ca. 37 km. Mellem Fjordmundingen og Bræen her bliver Afstanden saaledes 
ialt rundt 160 km, naar man følger Fjordens nordre Løb. 

Nordsiden af Fjorden er skilt fra det foran beskrevne Søplateau paa Godt-: 
haabs Nordland ved lave, stærk isskurede Randfjælde, der højner sig, efterhaaaden 
som man kommer længere ind i Fjorden, og er højest ved Kingigtox. Helt sam- 
menhængende er denne Fjældrække dog ikke, idet den paa enkelte Steder afbry- 
des af Sletter eller Senkninger, ad hvilke Overgangen fra Fjorden til Soplateauet 
er ret jævn, saaledes mellem Sårdlok og Kanisut; men disse Sænkninger ligger 
dog alle hojere end Soplateauet, saa at dette afvandes af Elve, der udmunder 1 
Natsilik, og kun et enkelt lidt storre Vandlob, Lakseelven Kanisut, Sydvest for 
Bopladsen Sardlox, formaar at gennembryde Randfjældene. Omkring Mundin- 
gen af den ret grunde Kugssuk bliver Landet lavt, og i dens Bund udmunder 
en stor Lakseelv, der gennemløber en Del af Narssarssuak Sletten. Paa Bugtens 
Ostside ligger indenfor Nügärssuk Pynten Fuglefjældet Ivnarssuax. 

Syd- eller rettere Ostsiden af Godthaab Fjordens nordre Arm begrænses 
af to Øer. Sydligst ligger den stejle, pragtfulde Sadlen (Sermitsiak), hvis Top 
med den lange skarpe Rygning er velkendt af alle, der har besogt Godthaab. 
Nordsiden af Gen er dækket med en mægtig Gletscher, der for faa Aar siden jeevn- 
lig afkastede Isstykker med Brag, som hørtes helt til Godthaab. Nord herfor 
Bjørne Gen med Hojder paa indtil 1250 m og stejle Fjældsider, der paa Ostsiden 
brydes af Botner, hvorved Øen faar et ejendommeligt regelmæssig bølget Udse- 
ende. Paa Sydsiden af Øen ligger Bopladsen Kårusuk og paa en lav Halvø ved 
dens nordøstlige Pynt Udstedet Kôrnox. 

Körnok Løbets Østside begrænses af Storøen (Kekertarssuak),. hvis Vest- 
side har et pragtfuldt Alpelandskab med høje Fjælde, blandt hvilke særlig maa 


GODTHAAB DISTRIKT 185 


fremhæves det mægtige, 1630 m høje Kingåk (Næsen) med en stor Gletscher paa 
Fjældets Vestskraaning. Kysten falder stejlt af mod Havet og har enkelte Smaa- 
bugter, deriblandt sydligst i Løbet Godthaabernes gamle Angmagssatplads fkåtut, 
der er den dybeste, med lav Overgang til Umånak Løbet og en aldeles enestaaende 
pragtfuld Udsigt fra Fjældryggen over mod Kôrkut Fjældene. Østsiden af Stor- 
øen er gennemgaaende lav med enkelte ejendommelige sukkertopformede Fjælde 
lige over for Bopladsen Umånax. 

Østsiden af Umånak Løbet danner en hel brat, nøgen, lergraa Fjældvæg, 
hist og her furet af mægtige Revner med skummende Elve eller fyldte med blaalig 
Is, der i smalle Striber glider ned ad Fjældvæggen fra Gletschere paa Fjældtoppene. 
Her findes to Indskæringer, Sulugssugutip sarkå ved Mundingen af Pisig- 
sarfik Fjorden og skilt fra denne ved Fjældet Sulugssugut (Finnefjældet), ved hvis. 
Fod man finder Ruiner fra Nordbotiden, samt nærmere Godthaab Körkut, om- 
givet af smukke Fjælde, af hvilke det ene har en betydelig Koloni af Tateratter. 
Begge Fjordene er fiskerige, og i Körkut findes en god Lakseelv. 

Pisigsarfik Fjorden har en buet Form med Aabningen mod Nord og lave 
Omgivelser undtagen paa Nordsiden, hvor det mægtige Kinaussak fylder Mel- 
lemrummet mellem Pisigsarfik Fjorden og Amitsuarssuk Nord herfor. Talrige 
Ruiner fra Nordbotiden findes langs Foden af Kinaussaks graa, stejle Fjældvæg, 
der vestligst afsætter Fjældtoppen Pisigsarfik, hvortil Sagnet om Væddekam- 
pen i Bueskydning mellem en Eskimo og Nordbo knytter sig. Ved en af Nord- 
bogaardene ligger Bopladsen Kagssinguit. I den inderste Del af Fjorden, der er 
grundet med enkelte Smaaøer, udmunder Umänakernes Lakseelv, Kapisigdlit, 
som kommende fra Søen Tungmeralik gennemstrømmer en Række Søer i det 
pragtfulde brede Dalstrøg mellem Kapisigdlit og Ameragdlas Fjordarm, hvor 
man adskillige Steder, baade i Dalen og ved Tungmeralik finder Levninger af 
gamle Nordbogaarde. 

En lav Sænkning med en betydelig Sidemoræne fører over til Kangersunek. 

Ud for Mundingen af Pisigsarfik ligger Bopladsen Umånak paa Sydsiden 
af Umånak Øen, hvis brunliggronne Kuppel virker næsten yppig paa Baggrund 
af det nøgne vilde, men pragtfulde Fjældlandskab, der paa alle Sider omgiver 
Øen: Paa Fastlandet lige overfor Storøen bag Umånak findes to Smaafjorde, 
sydligst den snævre, skumle Amitsuarssuk, hvorfra en Dal med en Del Pile- 
og Ellekrat samt smaa Græssletter fører over til Kangersunek, Nord herfor På- 
tussôk, hvis Sydside er et vildt forrevent Alpelandskab, samt den lille Bugt: 
Itive med talrige grønlandske Husruiner og jævn Overgang til Капотаззак. 

Det indre Fjordgebet begynder ved det stejle Forbjerg Kangerssuak 
midt for Körnok Løbet. Det afsætter mod Syd den brede Kangiussak Fjord, 
mod Nord Indskæringen Ilulialik, ved hvis Munding det stejle prægtige Fugle- 
fjæld, Ivnajuagtok, med Tusinder af rugende Tateratter behersker Egnen i vid 
Omkreds. i 

Længere inde afsættes Ujaragssuit med smukke Terrassedannelser i Bugten 
Majuala og i Bunden af Fjordarmen betydelige Aflejringer med frodig Vege- 


186 GODTHAAB DISTRIKT 


tation, mellem hvilke man træffer talrige Nordboruiner, deriblandt den bekendte 
velbevarede Stenbygning, der menes at have været anvendt som Kirke. Den er 
dog forsynet med Skydeskaar og har vel tillige tjent til Forsvar. 

Ved Fangstpladsen Kugssangassorssuak, umiddelbart ved Fjordmundingen 
paa dennes Vestside, indlededes det Drama, der endte med Nordboernes Under- 
gang, idet Folk fra Ujaragssuit overfaldt og dræbte nogle Kvinder, som eskimoi- 
ske Fangere havde efterladt her, medens de selv jagede Rener paa Nunatar- 
ssuak. 

Syd herfor begynder Isfjorden Kangersunek, begrænset mod Øst af Nu- 


natakkerne Ivisårtok, og Nunatarssuak, mellem hvilke Indlandsisen sender en 


Br&arm ud i Fjorden, hvor den afgiver en ikke ringe Mengde Kalvis, samt Akug- 
dlerssuak og Nunatärssuk midt i den brede, stærkt producerende sydlige Bree i 
Bunden af Fjorden. 
Nunatårssuaks Indre er en Højslette (7—800 m høj) med stærk for- 
vitrede Fjældkamme og paa Sydsiden Dalstrøg med velbevarede Nordboruiner. 
Isfjorden skyder i Reglen ud i Juni Maaned, idet Presset indefra i Forbin- 


delse med de store Elve, der fra Nunatårssuk skyller ind under Isen, befordrer _ 


Udskydningen. I Løbet af Sommeren renses Fjorden flere Gange, særlig ved syd- 
østlig Vind, og er i Reglen mest isfri 1 August. | 5 

Den største og ejendommeligste af Ogrupperne i Godthaab Fjorden er 
Koek Øerne (Kitsigsut) ca. 4 km Syd for Kangex. Enkelte Rejsende har 
anslaaet Antallet af Øer og Holme til mellem 700—800, men der findes næppe 
mer end 2—300 smaa, lave, stærkt afrundede Øer, der dækker et Omraade, som 
er ca. 13 km langt og 5,5 km bredt. Nordøst for Kitsigsut ligger Jakobsholmen, 


midt i det sydlige Sejlløb, Ravne Øerne (Kaxaliak), og nærmere Godthaab Ikä-. 


rissat Gruppen, alle lave Øer, med den store, ca. 220 m. høje me © ud for 
Mundingen af Kobbe Fjorden. 

Landet mellem Godthaab Fjorden og Ameralik er et højt, ode Bjerg- 
land, furet af talrige Dalstrog og med Toppe, der naar indtil 1550 ш’з Højde 
og flere Steder er dækket med betydelige Isblinke. j 

Ved Bunden af Ameralik Fjordens nordlige Arm, Itivdlek, indsnævres Lan- 
det til en smal Tange, som forbinder det med Fastlandet indenfor, og bliver sam- 
tidig lavere, saa at der fremkommer et bekvemt Overberingssted mellem Itiv- 
Чек og Pisigsarfik. Den vestlige Del af Landstrækningen deles af Kobbe Fjorden 
1 to brede Halvoer, en nordlig, lavt udlobende Pynt, paa hvis yderste Spids Kolo- 
nien Godthaab er beliggende, og en sydlig, der dækkes af det mægtige, stærkt 
iojnefaldende Fjæld Hjortetakken, som har stejlt Fald til alle Sider og skal kunne 
ses indtil 150 km til Søs. 

Paa Godthaab Halvøen ligger indenfor Kolonien det jævnt skraanende Lille 
Malene og Syd herfor Store Malene, der har Form som en lang Kam med stejle 
Bratninger baade mod Godthaabssiden og indad mod Land. 

Kobbe Fjorden er ca. 16 km lang, ca. 1,25 km bred og omgivet af mægtige 
Fjælde, som ganske behersker den. I Bunden udmunder en lille Lakseelv. 


GODTHAAB DISTRIKT 187 


Ameralik Fjorden (9: den med (ufejede) Rensgevirer) er ca. 74 km lang 
og 4 km bred. Umiddelbart Syd for Hjortetakken skærer den sig i ostnordostlig Ret- 
ning ind i Landet, idet den paa Sydsiden lidt indenfor Mundingen afsætter en min- 
dre Fjordarm, Exaluit, i hvis Bund der udmunder en Lakseelv omgivet af bety- 
delige Grusmoræner. 

Langs den ydre Del af Fjorden er Kysterne nøgne, høje og næsten overalt 
ganske stejle, saa at Landing kun er mulig faa Steder paa Strækningen ind til 
Nia (9: dens Pynt), hvor Fjorden deler sig i to Arme, Itivdlex, der fører 
mod Nordøst, og Ameragdla (9: det rigtige Sted med ufejede Rensgevirer) 
mod Øst. 

Lidt indenfor Nûa bliver Fjældene paa begge Sider af Itivdlex lavere, sam- 
tidig med, at de trækker sig noget tilbage fra Kysten og giver Plads for et Slette- 
land, dækket med Grus- og Leraflejringer, der særlig paa Vestsiden danner mæg- 
tige Lag, som fra Kysten strækker sig op mellem Fjældene. Paa Tangen i Bunden 
af Fjordarmen ligger Ruiner af en storre Nordbogaard. 

Ameragdla begrænses paa Nordsiden af ret stejle Fjælde, der hist og her 
op ad Skrænterne har jævnere Plateauer, som har afgivet Plads til adskillige 
Nordbogaarde, hvis Ruiner alle er stærkt sammenfaldet og næsten skjult under 
et Dække af Gres, Kvaner og Pilekrat. Inderst i Bunden ligger Tomten af den 
storste Gaard i Vesterbygden ved Kilaussarfik, hvor den gamle Sandnes Kirke 
var beliggende. 

Sydsiden af Fjordarmen er stærk kuperet og afsætter inderst en lille Vig, 
der efterhaanden er omdannet til en flad Lerslette ved Opfyldning fra den store 
Bræelv Naujat küat, som kommer fra Indlandsisen og afvander de store Søer paa 
Landet Syd for Ameralik. Paa Nordsiden af Lersletten udmunder en anden Ely, 
der gennemløber Ostmannadalen, gennem hvilken FRIDTJOF NANSEN efter sin 
Vandring over Indlandsisen naaede ned til Ameralik Fjorden. Lidt indenfor Nüa 
paa den modsatte Side af Fjorden afsætter denne en lille Bugt, Exaluit, med 
smuktformede høje Terrassedannelser dækket af typisk Morænevegetation, som 
ligeledes ses adskillige Steder i Bunden af forskellige Fjorde eller paa flade 
Sletter, saaledes paa Narssarssuak og indenfor Ilulialik. 

Ameralik Fjordens Indre er frugtbarere end Godthaab Fjordens, og Fjæld- 
skraaningerne er,paa flere Steder særlig i Ameragdla dækket af et indtil 3 m højt 
Pilekrat og en Del spredte El. 

Ved Kårusulik paa Solsiden lidt udenfor Nüa findes et overordentlig frodigt 
Terræn med meterhøje Dværgbirke, Ledum, Mosebølle og høje Pilekrat. 

Foran Mundingen af Fjorden ligger adskillige Øer, hvoraf Simiutak (Prop- 
pen) og Angissünguax er de største, omgivet af en Mængde Smaaholme. Angi- 
ssunguak og de fleste af Øerne indenfor Kitsigsut, særlig Rypeøen, er lidt højere, 
men i mindre Grad afslebet af Isen, med betydelige Aflejringer af Moræner og 
erratiske Blokke, end de nøgne, stærk afslebne Klippeøer langs Vestsiden af Nord- 
landet. | 

Landet mellem Ameralik og Fiskenæsfjorden er i Modsætning til 


188 GODTHAAB DISTRIKT 


Nordlandet et højt Bjærgland, men Højfjældene træder kun paa et Par Steder 
helt ud til Kysten, langs hvilken der paa den øvrige Strækning findes et lavt, 
ofte sumpet Terræn med foranliggende Skærgaard, som dog er smallere og mere 
aaben end det mægtige Arkipelag mellem Godthaab og Angmagssivik Fjorden. 

Landet har følgende Indskæringer: 

Karajat, en lille Bugt med høje Omgivelser Syd for den Halvø, hvorpaa 
Udstedet Narssak er beliggende. 

Buksefjorden (gr. Kangerdluarssinguak), са. 28 km Syd for Ameralik, 
er ca. 30 km lang, 1—1,5 km bred og skærer sig i østnordøstlig Retning ind i Lan- 
det. Indenfor det c. 8 km brede, særlig paa Sydsiden, ganske lave Kystland er 
Fjorden omgivet af helt nøgne, stejle, parabolformede Fjældvægge. Lidt inden- 
for Mundingen, paa hvis Nordside Bopladsen Utorkarmiut er beliggende, afsæt- 
ter Fjorden et Par Smaabugter, og i dens Kingua findes betydelige Aflejringer 
‚ med typisk Morænevegetation og store Strækninger med en næsten ublandet 
Lichenhede. Et snævert, isskuret Dalstrog med Smaasøer fører til Taserssuak 
indenfor, men Elven, der gennemstrømmer Dalen, afvander ikke den store Sø, 
der ligesom hele det bagved liggende Terræn har Afløb dels til Ameralik, dels 
til Alångordlia. i 

Paa Rensjagter bærer Grønlænderne Kajakker og Konebaade op til Taser- 
ssuak. Paa Solsiden nær Bunden findes Ruiner af en Nordbogaard, og lidt indenfor 
Fjordmundingen ligger paa Sydsiden Tasiussårssuk eller Tasiussarssuak, en sø- 
lignende Bugt, der har en betydelig Lakseelv og staar i Forbindelse med Fjorden 
ved et langt, snævert Løb med rivende Strøm. 

Kangerdluarssorujuk (о: den ubrugelige) og fkåtok (den grunde) er 
to Smaafjorde, der umiddelbart Syd for Skinderhvalen skærer sig ind i det gan- 
ske lave Kystland, der i stort Omfang er dækket med Moræner. 

Sermilik Fjorden er ca. 33 km lang og 3 km bred, omgivet af et forrevent 
vildt Alpelandskab, blandt hvis Toppe det stejle 1260 m høje Kitdlavåt (9: takket 
Fjældkam) med en betydelig Gletscher er det mest imponerende. En Bræ, hvis 
Virksomhed dog nu er ophørt, spærrer Bunden af Fjorden, og paa dennes Nord- 
side fører en snæver Fjordarm, Alängordlia, i talrige Krumninger ind til Ind- 
landsisen. Foran Sermilik Bræen er ophobet en leret Sandslette. 

Grædefjorden (gr. Kangerdluarssugssuak, 9: den ejendommelige store 
Fjord) er са. 48 km lang med et smalt bugtet Lob, der snævrer sig ind nær Bunden. 
Paa Nordsiden skyder Fjorden en Årm, Amitsuarssuk, ind bag Kitdlavåt Fjæl- 
det, og indenfor det ret lave Kystland er den omgivet af høje, stejlt affaldende 
Fjælde, der i Modsætning til Buksefjordens er meget frodige og op ad Skrænterne 
paa Solsiden klædt med et 2—2,5 m højt Elle- og Pilekrat af meget betydeligt 
Omfang. En snæver Kloft mellem høje, stejle Fjælde udmunder i Fjordens Ki- 
ngua, der har mægtige Terrasser. Ved Elven Exaluit paa Nordsiden lidt indenfor 
Fjordmundingen er anlagt en Henkogningsanstalt, der for faa Aar siden produ- 
cerede indtil 30,000 Daaser Laks aarlig, men nu giver betydelig mindre. Lidt 
længere inde udmunder Bræelven Kûgssuak, medførende store Masser af Ler, der 


GODTHAAB DISTRIKT 189 


dels er aflejret som Volde langs Elven, dels bundfælder i Farvandet foran Elv- 
mundingen, som derfor er helt grundet. 

Kângnaitsok (2: Stedet, hvor man aldrig sulter) er en bred, kort Fjord umid- 
delbart Syd for Forbjerget Kangårssugssuak med lave Omgivelser. 

Fiskenæsfjorden (gr. Kexertarssuatsiaup Kangerdluarssua) har 3 stærkt 
bugtede Indløb, der omgiver et tilsvarende Antal store Øeri Mundingen af Fjorden. 

De to sydligste Løb, begge med brede, skærfyldte Mundinger, omslutter den 
sydligste af de paagældende Øer, paa hvis Nordside Logen Fiskenæsset og den 
gamle Herrnhuterplads, Lichtenfels, er beliggende, medens det nordligste Løb, 
Aniggok (9: Udlobsstedet), indenfor det store Strømsted Kügssuak forenes 
med Hovedlobet bag det ejendommelige, regelmæssig kuplede Fjæld Kexer- 
tarssuatsiak paa den inderste af de 3 Øer i Fjordgebetet. Herfra udgaar den 
inderste Fjordarm, hvis Omgivelser er ret lave, og i dens Bund udmunder 
en indtil 100 m bred sejlbar Bræelv mellem flade Sandbanker. Den ydre Del af 
Fjorden er omgivet af lavt Land, der næsten overalt har et stejlt Fald mod Vandet. 

Fastlandet mellem denne Fjord og Ameralik bestaar som omtalt 
af et højt Indre, der er skilt fra Havet ved et ca. 6—8 km bredt Kystland, som 
særlig mod Nord, mellem Buksefjorden og Sermilik, er fladt, ofte sumpet, med ringe 
Vegetation af Lyng, Boller, Lichener og Mosser. Syd for fkåtok findes store Aflej- 
ringer af Morænegrus, der naar en betydelig Højde og Udstrækning ved Marrax 
og paa Øen Saneräta timä, henholdsvis Syd og Nord for Sermiliks Munding. Midt 
i disse lave Omgivelser.danner det kun 240 m hoje, bueformede Fjeld, Skinder- 
hvalen, et stærkt fremtrædende, let kendeligt Punkt og tjener derfor som So- 
mærke. 

Syd for Sermilik er Kystlandet meget lavt og gaar — ligesom adskillige 
Steder Nord herfor — jævnt over i Højlandet. Et ret fremtrædende Punkt i denne 
Egn er Forbjærget Kangårssugssuak Syd for Grædefjorden. Bjærglandet inden- 
for har et ret vekslende Udseende og en forskelligartet Bygning, idet Landskaber, 
hvis typiske Ejendommeligheder er langstrakte Fjældrækker med mellemliggende 
brede Dale, ofte fyldt med Søer, veksler med vilde, golde Alpelandskaber, hvis 
stejle Fjældsider falder brat af mod dybt nedskaarne, forrevne Kløfter, medens 
man 1 andre Egne finder et mægtigt Plateauland, dækket af store, jævne Isblinke, 
der kan minde, om Indlandsisen. 

Den førstnævnte Landskabstype synes stærkest fremtrædende i Egnen Syd 
for Ameralik, hvor Højfjældene naar helt ud til Kysten, repræsenteret ved Ki- 
ngigtorssuak og Sangmissorssuak, hvis lodrette Fjældvæg er kendelig 1 meget 
lang Afstand, særlig om Vinteren, naar Landet ellers overalt er snedækt. 

Alpelandskabet i sin mest typiske Form træffes omkring Sermilik og det 
høje Plateauland, eksempelvis umiddelbart Syd for Grædefjordens indre Del 
ved Sermitsiak. 

Øerne foran den nævnte Strækning er gennemgaaende større og mere 
spredte end ud for Godthaabs Nordland, men ret jævnt fordelt langs hele Ky- 
sten fra Ameralik til Fiskenæsset. De største og højeste ligger ud for Karajat 


190 GODTHAAB DISTRIKT 


Bugten indtil lidt Nord for Buksefjorden, hvorfra Kysten er mer eller mindre 
aaben indtil »Tre Brødre«, hvor det tættere Arkipelag begynder og fortsættes 
med enkelte Afbrydelser og en større aaben Strækning Syd for Marrak til Fiske- 
næsset. Øerne, navnlig mellem fkåtok og Marrak, er typiske Skærgaardsøer. 

Landet mellem Fiskenæsfjorden og Frederikshaabs Isblink er 
ikke væsentlig forskellig fra det foran skildrede. Indenfor det lave Kystland, 
hvis eneste stærkt fremtrædende Punkt er det 185 m høje Forbjerg Ka- 
ngårssuk Syd for Fiskenæsset, findes et højt Bjærgland og foran et Bælte af Øer. 

Landet har følgende Indskæringer: 

Kingugtilik Fjorden (2: Stedet med Tanglopper) umiddelbart Nord for 
Kangärssuk har en ret bred Munding med enkelte Smaager og strækker sig ind 
til Foden af Angnertussoks bratte Fjældvæg. 

Tasiussarssuak (9: Bugt der ligner en stor Sø) har foran Mundingen en 
Gruppe af ret store Øer, der spærrer for Fjorden, saa at denne kun staar i For- 
bindelse med Havet ved 3 delvis grunde Løb, Sarfarssuak, med rivende Strøm. 

Agdlumersat eller Bjørnesundet, ca. 42 km Syd for Fiskenæsset, er ca. 44 
km lang og gaar 1 nordnordøstlig Retning, men bøjer ved den lille Lakseelv, Ека- 
luit, paa Sydsiden, 15 km indenfor Mundingen, mere østlig og lukkes af en Bre, 
der afsætter Smaastykker af Kalvis i Fjorden. Paa Sydsiden af Fjorden ved 
Miaggok er Overbæringssted til Kuvnilik Fjorden, og umiddelbart indenfor 
hæver Какатззиакз mægtige Fjældvæg sig brat op af Vandet. Nordboruiner 
findes ved Exaluit, og indenfor denne er Fjældene ganske stejle, saa at alle Spalte- 
aflejringerne styrter i Vandet, og der er kun Mulighed for Landing 1 den ejen- 
dommelige, parabolske Dal paa Sydsiden af Fjorden. Det er den mest øde, vege- 
tationsfattige Fjord i Distriktet, og de Smaapletter af Lyng og forkrøblet Pil, 
der hist og her klynger sig til de stejle Fjældsider, er næppe synlig i denne umaa- 
delige Ørken af Sten. 

Kuvnilik Fjorden (3: Stedet med Klippeklofter) er ca. 28 km lang og meget 
bred. Inderst er den omgivet af høje, men mindre stejle Fjælde end Bjørnesundet, 
og dens Kyster er overalt smukt grønklædte. Øerne Kekertarssuak og fkåtok 
deler Fjorden i to Løb, af hvilke det sydligste støder op til Sandsletten foran Is- 
blinken og er ganske grundet. 

Øerne meliem Fiskenæsfjorden og Isblinken er betydelig større i Omfang 
end i Arkipelaget Nord for denne Fjord, men de er næsten alle lave med en Del 
Moræneaflejring og nærmest Isblinken meget stærkt afslebet. En Undtagelse 
herfra danner Kekertarssuak, Ravns Storø, ud for Mundingen af Bjørnesundet. 
Den er ved en Kløft delt i to Høje, af hvilke den vestligste hæver sig ca. 200 m 
over Havet. 

Hvad de orografiske Forhold angaar, er det foran omtalt, at hele Nordlan- 
det danner en jævn Slette, der er skilt fra Godthaab Fjorden ved lave Rand- 
fjælde, og at der langs Kysten Syd for Narssak strækker sig et snart smallere, 
snart bredere, ganske lavt Forland, der hist og her afbrydes af enligt liggende 
Forbjærge, saaledes Skinderhvalen samt Kangårssugssuak og Kangårssuk i Fiske- 


GODTHAAB DISTRIKT TO 


næsset Kommune, medens Hojfjældene, der for største Delen dækker Landets 
Indre, paa to Steder skyder sig ud til Kysten, nemlig umiddelbart Syd for Karajat 
og ved Sermilik. 

De større Fjældhøjder udenfor det her omtalte Lavland synes ret jævnt 
fordelt over hele Distriktet, maaske med Undtagelse af Strækningen nærmest 
Indlandsisen i den. mellemste Del af Landet. 

De højeste Fjælde i Distriktet er Kinaussak (9: det der ligner et Ansigt) 
paa Nordsiden af Pisigsarfik Fjorden og Kingåk paa Storøen, begge 1630 m. 
Derefter i Rækkefølge: Iviangiussat (о: det yverlignende) Nord for Sermilik og 
Talorssuit (9: de store Skillevægge) Øst for Körkut 1550 m; Nukagpiarssuak (о: 
den store Ungkarl) Syd for Bjørnesundet ved Indlandsisen 1520 m og Umivit 
(a: Gemmestedet for Konebaade) i Bunden af Grædefjorden 1480 m samt adskil- 
ligt flere paa over 1000 m. Det bekendte Sadlen ved Godthaab er 1210 m, Hjorte- 
takken 1180 m og »Store Malene« 790 m, »Lille Malene« 420 m. Næsten alle de 
her nævnte Fjælde har Gletscheris paa Toppen, hvorfra den glider ned ad Fjæld- 
skraaningeine, uden dog i Almindelighed at naa helt ned til Foden eller Havet. 

En af de største Gletschere, der har Form som vældige Ismarker, dækker 
Sermitsiak og dennes Omegn paa Sydsiden af Grædefjorden. 


Baaderuter langs Kysten. 


Upernivik—Godthaab. Fra Upernivik kan man følge den indenskærs 
Rute langs Fastlandskysten og gennem Imartuninguak og Nepisæt Sundet. Den 
er vel dækket overalt, men adskillige grunde Steder kan kun passeres med Høj- 
vande, og Stromstederne Sarfårak og Näkariak ег altid vanskelige og farlige at 
passere. Eller man kan vælge Ruten mellem Yderøerne gennem de indre Sat- 
sigsut Øer. Denne Vej, Avküssuak (den store Vej), er ikke overalt dækket, 
men dog ret vel beskyttet, delvis afmærket og temmelig ren. Udenom Kangår- 
ssuk er Passagen dog altid vanskelig med uroligt Vejr, og Syd herfor er Farvandet 
skærfyldt, hvad enten man gaar gennem de grunde Løb, Uligtarfik og Küa, der 
begge fører til Nepisæt Sundet, eller følger den sydlige, renere, Rute indenom 
Haabets Ø til Godthaab Fjorden. 

Havne paa den ydre Rute findes bl. a. ved: Upernivik, Koxarigsox udenfor 
Natsiliks Munding, Огкиал1озок paa Vestsiden af den store © Nord for Kangi- 
aliartarfik Fjordens Munding samt i enkelte Smaabugter, undertiden afmærket, 
mellem Øerne og Nepisæt Sundet. Afstande: Upernivik—Kangärssuk ca. 32km, 
herfra gennem Uligtarfik til Godthaab ca. 28 km, udenom Kangek 35 km. 

Godthaab—Fiskenæsset. Gennem Ikårissat Øgruppen, Øst om Angi- 
sstnguak, og herfra enten gennem den store Øgruppe Syd herfor (grundet) eller 
hellere forbi Narssak indenom de store Øer, hvor Farvandet er rent, forbi Skin- 
derhvalen, indenom Teltøerne til »Tre Brødre« (Nukarit), afmærket med 3 Varder. 
Baade nordlig og sydvestlig Vind sætter stærk Dønning udenfor Skinderhvalen, 
og Farvandet Syd herfor forbi [katox er urent. 


192 GODTHAAB DISTRIKT 


Fra Nukarît bøjes i sydøstlig Retning ind mellem Øerne og gennem det gan- 
ske smalle Sund Ikerasakitsok avatdlek, derfra sydefter mellem spredte Øer, 
Vest eller Øst om Saneråta timå og tværs over Mundingen af Sermilik og Marrak 
Bugten, der er et meget uroligt Farvand. Syd herfor passeres Ikerasårssuk Vest 
for den store, lave Ø i Mundingen af G.eedefjorden, eller man kan gaa Ost om denne, 
hvor Farvandet dog er grundet og urent, til Bopladsen Grædefjorden. Mellem 
denne og Nukarit findes enkelte Skær, men Strækningen er ikke særlig uren. 

Fra Grædefjorden gaar Vejen gennem en Del Smaaøer og ad det aabne, urolige 
Farvand foran Kangârssugssuak og herfra ind gennem Fiskenæsfjordens nordlige 
Lob Aniggox til Logen, eller man gaar lige frem til Mundingen af Fjorden og ind 
gennem denne. Begge Ruter er ret rene. 

Havne findes bl. а. ved Narssak, i Mundinsen af Buksefjorden og Ка- 
ngerdluarssorujuk, ved Teltøerne, indenfor Nukarit, 1 Ikerasakitsox avatdlek, 
ved Itissuatsiak paa Sydsiden af Marrak Sletten, 1 Ikerasårssuk, ved Grædefjor- 
den og enkelte Steder mellem Øerne sydpaa. ; 

Afstande: Godthaab—Narssak 23 km, herfra til Skinderhvalen 28 km, her- 
fra til Nukarit 19 km, derfra til Grædefjorden 37 km, derfra til Fiskenæsset gen- 
nem Aniggok 46 km. udenom 43 km. Hele Strækningen rundt 150 km. 

Fiskenæsset — Tuluartalik. Gennem det sydlige Løb forbi Kangärssuk 
til Øgruppen Syd for Forbjerget, gennem det smalle 25 km lange Sund, 
Ikerasak, og derfra Øst om de Syd herfor liggende større Øer, Sarfat, Kardlit, 
og Takissok samt Øst om Ravns Storø og ned gennem Øerne ud for Ikatox. Far- 
vandet er aabent forbi Kangårssuk, men ellers ret vel beskyttet mod Sø udefra 
undtagen paa den sidste Strækning til Tuluartalik. 

Havne: Kangårssuk, Ikerasak, Bopladsen Kangigdlermiut (Nord for Na 
sundet), samt ud for Mundingen af Tkätor. 

Afstande: Fiskenæsset—Kangässuk 19 km, derfra til Kangigdlermiut 24 
km, derfra til Tuluartalik 37 km. Hele Strækningen 80 km. 


GEOLOGISKE FORHOLD 


Godthaab Distrikt har en i hoj Grad ensartet geologisk Bygning, idet for- 
skellige Gnejser, mest af graa Farve, er næsten eneherskende, og kun faa Steder 
findes større Partier af Hornblende- og Glimmerskifer samt Granit. 

Krystallinske Skifre. Gnejsen i Distriktet kan henføres til to Hoved- 
grupper, almindelig graa Gnejs og Hornblendegnejs. 

Den graa Gnejs har i Almindelighed en meget tydelig Lagdeling og ev 
graa, sjældnere en rødlig eller gullig Farve. Hovedbestanddelene er mørk Glimmer, 
hvid Feldspat og Kvarts. Enkelte Steder findes Hornblende, dels som enkelte 
Krystaller, dels i tynde Lag og Aarer eller i større Knolde. Gnejsens Strygnings- 
linie ligger fortrinsvis mellem N. og NO., sjældnere ér Retningen ONO. eller O. 
Faldet er gennemgaaende østlig og ligger i Almindelighed mellem 90° — 70°, sjæld- 


Pr. CVI GODTHAAB DISTRIKT 


Fig. 5. Fra Højfjældet mellem Godthaab Fjord og Ameralik. 
О. Bendixen fot. August 1916. 


Fig. 6. Fjældet Hjortetakken ved Kolonien Godthaab set vestfra. 
Th. N. Krabbe fot. 4. !°/, 1906. 


Pr 


= СУ GODTHAAB DISTRIKT 


Fig. 8. Aniggok Løbet Nord for Fiskenæsset. Th. N. Krabbe fot. d 


.15}, 1900. 


GODTHAAB DISTRIKT 195 


nere 60°— 50°, men visse Lokaliteter har ogsaa Fald, der veksler mellem 20—5°, 
saaledes Kôrnox og Kekertänguak i Ameralik. : 

Af Mineralier i Gnejsen forekommer rød Granat med et Gennemsnit af flere 
Centimeter og afrundede Kanter. 

Sjældnere er Turmaliner, der findes ved Kårusulik 1 Ameralik og ved Ека- 
lünguak paa Vestsiden af Godthaab Fjorden, men her 1 en Pegmatitgang. Ret 
almindelig er derimod Epidot, Straalsten samt grønlig Vegsten, der forekommer 
flere Steder i Godthaab Fjorden, saaledes ved fkåtut (Kårnok Løbet), i Ujarag- 
ssuit og paa Landet indenfor denne Fjordarm. Denne Stenart, der bruges til Frem- 
stilling af grønlandske Lamper og Gryder, har haft en vis Betydning for Befolk- 
ningen i disse Egne, idet de af Vegsten forfærdigede Husgeraad i gammel Tid 
brugtes som Omsætningsmiddel i Handelen med Sydlændinge. 

Hornblendegnejsen optræder i underordnede Lag i Gnejsen Syd for Godt- 
haab, men kun i større Mængde ved Narssak og ved Kangårssuk Syd for 
Fiskenæsset. 

Hornblendeskifer danner kun faa Steder større Fjældmasser, saaledes midt- 
vejs paa Nordsiden i Bjornesundét. 

En større Udvikling af Glimmerskifer med regelmæssig Lagdeling findes i 
Ikätox (Kuvnilik), mest paa Øerne, og forekommer her i flere Varieteter: en sort 
kvartsrig, en lysegraa med Granat, en hensmuldrende lysegrøn og en lys solv- 
glinsende, saavel som Overgange til Talkskifer, der paa et enkelt Sted indeholder 
Jernspat. 

Eruptive Bjærgarter. Granit. Heraf forekommer en rød og en hvid Varie- 
tet med megen Magnetjernsten, hvis Krystaller kan blive indtil tre cm store. 
Grovkornede Granitgange findes temmelig hyppig i den graa Gnejs, og den finkor- 
nede Granit danner ofte Overgangen mellem den grovkornede Granit og Gnejsen. 

I større Mægtighed optræder Granitten ved Ilivertalik paa Fiskenæsfjor- 
dens Nordside (Aniggok) og i Kangeks Omegn, ligesom Koek Øerne og Skinder- 
hvalen bestaar af Granit. i 

Skurstriber og glaciale Aflejringer. Ligesom i de to nordlige Distrik- 
ter træffer man overalt paa Øerne og Landet tydelige, ofte meget iøjnefaldende 
Spor af, at Indlandsisen tidligere har dækket hele det nuværende isfri Land paa 
de allerhøjeste Fjældtoppe nær, idet den paa Strækningen mellem. Ameralik og 
Buksefjorden har haft en Tykkelse af ca. 1250 m og Syd herfor har dækket 
Landet i en Højde af 950—970 m. 

Paa de højere liggende, friere Strækninger har Isens Bevægelsesretning ho- 
vedsagelig været Øst—Vest, medens Fjorde og Dalstrøg, hvor disse dannede 
Underlag for Isen, har været bestemmende for dennes Retningslinie, som derfor 
har svinget mellem Vest og Sydvest. 

Skurstriber og afrundede Fjældformer træffes næsten overalt som Re- 
sultat af Isens afslibende og afglattende Virksomhed, men intetsteds i saa ud- 
præget en Grad som paa Godthaabs Nordland og de foranliggende Øer, der har 
meterdybe Skurstriber, stærkt afrundede, ofte næsten regelmæssig halvkuglefor- 

Dansk Grønland. IT. 13 


194 GODTHAAB DISTRIKT 


mede Fjældkupler, og undertiden er der en fremtrædende Forskel mellem Stød- 
og Læside. 

Kantstødte Blokke, Grus- og Lermasser ses spredte adskillige Steder, men er 
højst ulige fordelt efter Landets Form og Beskaffenhed, idet navnlig lave og 
jævne Strækninger, saasom Øerne og Fastlandskysten i den nordligste Del af 
Distriktet, kan være næsten blottet for Aflejringer af denne Årt. 

Terrassedannelser og Moræner forekommer i tilnærmelsesvis samme 
Omfang og under lignende Forhold som i de to Norddistrikter. Medens de sid- 
- ste træffes adskillige Steder paa Fjældskraaninger, 1 Sænkninger og endog paa 
de højeste Fjældtoppe, hvortil Isen er naaet op, maa Terrasserne, som foran 
omtalt, søges i Bunden af Fjordene eller større Sidedale. De bestaar mest af Sand, 
vandsorteret Grus og Smaasten med ringe Iblanding af Ler. De betydeligste 
i Distriktet findes i Bugten Majuala i Ujaragssuits Fjordarm, ved den inderste 
Exaluit skraat overfor Nia i Ameralik, hvor det højeste Terrassetrin er 106 m | 
over Havet; 1 еп Sidedal ved Ilivertalik i Fiskenæsfjorden med 5 Terrasser, højeste 
Terrasse er her 101 m; i Bunden af Grædefjorden og adskillige andre Steder. 
Medens disse Dannelser maa betragtes som afsluttet, aflejrer Bræelvene — 
ligesom i de to foran omtalte Distrikter — til Stadighed betydelige Ler- og Slam- 
partikler foran Elvmundingerne, saaledes i Bunden af Ameragdla, hvor der paa 
denne Maade er opstaaet en stor Lerslette; i Ilulialik i Godthaab Fjorden; 1 Bun- 
den af Fiskenæsfjorden og adskillige andre Steder. De store Lersletter, Marrak 
i Kakuk og ved Mälutök paa Nordlandet; er dannet under tilsvarende Forhold, 
men Elvene, der besørgede Aflejringen, er borte eller har forandret Løb, og senere 
har Landet hævet sig, hvorved Sletterne er kommet til Syne. 

Endelig skal nævnes de to meget betydelige, nemlig Marrak Sletterne Syd, | 
og Aflejringerne paa Saneråta timå Øen Nord for Sermilik Fjordens Munding, hvis 
Dannelse ligeledes forlængst er afsluttet. De er opstaaet paa tilsvarende Maade 
som Sletterne ud for Frederikshaabs Isblink, der omtales nærmere i det følgende 
Afsnit (Frederikshaab Distrikt), og bestaar af Ler, Grus og Sand, der af Elvene 
er skyllet ud i Havet og er bundfældet her, idet de danner nogle Meter høje, 
ganske jævne Sletter. Marrak er i Modsætning til Aflejringerne paa Sanerâta 
timå kun delvis beskyttede mod Havet, der stadig æder bort at de stejle Skrænter 


langs Fjæren. 


KLIMA 


I Godthaab Distrikt findes to meteorologiske Stationer, nemlig ved Godt- 
haab og ved Udstedet Kårnok i Fjordgebetet indenfor Kolonistedet. Da der 
ikke andetsteds i Grønland er foretaget Observationer i en Aarrække paa to hin- 
anden saa nærliggende Stationer som de nævnte, frembyder en Sammenligning 
mellem Gennemsnittet af Observationsrækkerne herfra særlig Interesse til Vur- 
dering af Forskellen mellem Klimaet nærmere og fjærnere Kysten. 

Aarets Middeltemperatur er paa Grundlag af en 44aarig Observations- 


GODTHAAB DISTRIKT 195 


række — 2,0? С. ved Godthaab og — 1,8? С. ved Kôrnok. De to Middeltal af- 
viger saaledes ikke væsentlig fra hinanden; Forskellen fremtræder først, naar 
man sammenholder Gennemsnittet for de enkelte Maaneder, i hvilke Tempe- 
raturen ved begge Stationer er negativ fra Oktober til April (begge inklusive), 
positiv i de øvrige 5 Maaneder af Aaret. 


= | aS = 5 = 

= | 8 Е an 
= = = TIENNE | < [a 5 2 Â X 
Godthaab |- 9,8 | - 10 | = 7,8 | — 3,91 0,7 | 45 | 6,6 | 6,3 | 3,2 | -= 0,9 | - 4,6. - 81 
Kôrnok .. | 10,8'— 10,7| = 8,3 | + 3,8 | 2,1 | 6,4 | 8,4 | 7,6 | 3,3 | 131-52 | - 8,9 


Som foranstaaende Tabel viser, ег Temperaturen nemlig — alene med Und- 
tagelse af April — lavere ved Körnok end ved Godthaab i de egentlige Frost- 
maaneder, men højere Resten af Aaret, og denne Forskel er karakteristisk nok 
stærkest udtrykt i den koldeste og varmeste Tid af Aaret, henholdsvis i Januar 
med en Temperaturforskel af — 1° C. og i Juni—Juli med respektive 1,9 og 1,8°. 
Kornoxs Klima er med andre Ord i højere Grad et Fastlandsklima end Godthaabs, 
uagtet Afstanden mellem de to Pladser er ringe, idet Котпокз Længde kun er 
26 km østligere end Godthaabs, og til Trods for at denne sidste Plads ikke ligger 
direkte ved: Yderkysten, men ca. 16 km længere inde, om end ret aaben og udæk- 
ket mod Strædets raa Luftninger, der uhindret stryger ind over det lave Nordland. 

Absolut højest og lavest observerede Temperatur ved Godthaab i Januar 
udgør henholdsvis 11° og — 28,9°, saaledes at Spillerummet beløber sig til 39,99, 
og i Juli til 24,2 og — 1,8” C., Forskel 26° С. 

Middel Lufttrykket er ved Godthaab 754,9. 

Nedbør. Middel Nedbøren ved Godthaab beløber sig efter et Gennemsnit 
af 33 Aar til 660 mm aarlig. Stedet har 243 Frostdage og 167 Dage med Ned- 
slag aarlig, deraf c. 123 med Sne. Der hersker Taage i 55, hagler 3 og stormer 7 
Dage om Aaret. Tordenvejr iagttages yderst sjældent, gennemsnitlig kun en Gang 
hvert 10. Aar. Ved Когпок er Middel Nedbøren 360 mm. 

Den ringe Nedbør i Godthaab Fjordens Indre bevirker, at Underlandet ofte 
ikke er snedækt før efter Jul og atter snebart i Begyndelsen af Maj, for saa vidt 
ikke en kraftig Føhnvind, hvis tørre Luft altid tærer voldsomt paa Sneen, ur 
denne til at forsvinde paa et tidligere Tidspunkt. 

Vindforholdene. I det almindelige Omdomme har Kolonistedet et ual- 
mindeligt slet Klima og er navnlig berygtet for den megen Blæst, der virker gene- 
rende, særlig for de Danske, og dette Indtryk bekræftes af den foreliggende 
Observationsrække, der viser, at O. og NO. er de almindeligst fremherskende 
Vinde, idet disse efter Iagttagelser 3 Gange daglig blæser 32 °/o af Aaret. 

Det er Fjordvinde (agsarner), der forekommer almindeligst om Efteraaret 


og Vinteren med klart Vejr og ledsaget af stærk Kulde. N. og NV. (avangnak) 
13* 


196 GODTHAAB DISTRIKT 


er i Modsætning hertil Strædevinde med raa Luft og hyppig Taage. De blæser 
21 %0, В. SO. og SV. 29 %o, V. 4 %o, og der er stille 14 °/o af Aaret. 

Ved Körnox er NO., O. og SO. (hvorunder agsarnek) efter et femaarigt 
Gennemsnit de hyppigste Vinde, der blæser са. 43 °/o. aarlig. I den stærkt spaltede 
Godthaab Fjord forekommer isersarnek ikke regelmæssig som i de øvrige Fjorde, 
den blæser tilmed ret sjældent og virker ikke generende. Isersarnex er medregnet 
under SV., У. og S. Vindene, hvis Hyppighed udgør 26 °/o, N. og NV. blæser 
14 9/0, og der er stille 17 °/o af Aaret, Uagtet de klimatiske Forhold ved Körnok 
og Godthaab saaledes talmæssig set ikke afviger ret meget fra hinanden, har den 
paaviste Forskel dog væsentlig Indflydelse paa Plantevæksten, der ved Когпок 
er lige saa frodig, som i det følgende Afsnit skildret ved Kugssuk. Mosebøllen 
forekommer i Mængde og modnes hvert Aar, Pilen danner høje, tætte Krat, Tytte- 
bærrene vokser i den nærmeste Omegn, og Krækkebærrene dækker pletvis Marken 
1 et saadant Omfang, at denne kan være helt mørk af de talrige Bær, medens Vege- 
tationen ved Godthaab er en ret fattig Lynghede, hvori Mosebøllen vel optræder 
spredt, men uden at modnes, Pilen danner ikke Krat, Krækkebærrene er smaa 
uden Mulighed for Modning i kolde Somre, og Tyttebær findes overhovedet ikke. 

Disse ejendommelige Forhold med en Vegetation, der tiltager paafaldende 
hurtig i Yppighed østefter, medens Forskellen i nord-sydlig Retning er yderst 
ringe selv paa betydelige Afstande, er ikke særegent for Godthaab, men kan iagt- 
tages overalt og skyldes uden Tvivl den Omstændighed, at Temperaturen i 
Sommertiden stiger meget hurtigere i vest-østlig Retning end end 
fra Nord til Syd i samme Afstand fra Kysten. 

For de frostfri Sommermaaneder Maj—September er Middelvarmen saaledes 


ved Godthaab, 4,3? C., ved Körnox 5,6? og ved Holsteinsborg 4,1? C., dette sid- 


ste Tal ganske vist beregnet af et begrænset Antal Aar, nemlig 16—18. 
En Forskydning af ca. 16 km fra Vest til Øst giver saaledes — bortset fra 
lokale Forhold, der kan have haft Indflydelse paa Maalingerne — en Tempera- 
turforskel af 1,3”, medens Stiguingen. mellem Holsteinsborg og Godthaab, altsaa 

_ nordfra sydefter, kun udgør 0,2° C. uagtet Afstanden er over 300 km. 


PLANTEVÆKST 


I Godthaab Distrikt er der den samme Forskel mellem en vegetationsfattig 
Yderkyst og et frodigt Indre som i hele den øvrige Del af den sydlige Landsdel, 
kun synes Overgangen jævnere, særlig paa Nordlandet, hvor ingen høje Fjælde 
yder Læ og derigennem skaber Betingelser for en frodigere Vegetation nær Kysten. 
Da der næppe andetsteds i Landsdelen findes saa ensartede Forhold, der gør det 
muligt at følge den gradvise Udvikling af Plantelivet under lige Vilkaar fra Yder- 
kysten ind mod Landets Indre, er der Grund til at omtale dette lidt nærmere for at 


vise den relativ meget store Forskel, der kan iagttages selv paa korte Afstande. 


Nær Yderkysten er Strandvegetationen med dennes almindelige Ka- 


eee ee 


GODTHAAB DISTRIKT 197 


 rakterplanter, Marehalm, Rød Svingel og andre Gresser, ikke særlig stærkt ud- 
bredt, men optræder dog i Nepisæt Sundet og delvis paa Koek Øerne, hvor 
Koklearen navnlig er meget almindelig; Strandklipperne i Skærgaarden er som 
de fleste andre Steder overtrukket med sorte Laveskorper. 

Fra Yderkysten indefter træffer man — navnlig paa nogenlunde tør Bund 
— en meget mager Hede med Faaresvingel, Stargræsser, Rypelyng, Lichener, 
og paa lidt fugtigere Steder Mosser samt hist og her lav, spredt og undertiden 
forkrøblet Krækkebærlyng, der i Egnen ved Kangek samler sig til et tættere 
Tæppe, men saa nær Yderkysten modnes Krækkebærrene langtfra hvert Aar 
og er meget smaafaldende. Allerede ved Nepisæt Sundet begynder de træagtige 
Planter at vise sig, saaledes lav liggende Pil, ganske enkelte, ubetydelige Dværg- 
birke, lave Moseboller og forkroblede Ledum groenlandicum, men først ved Sardlox 
finder man en noget frodigere Lynghede med de nævnte Arter som Karakter- 
planter. Krækkebærlyngen er allerede her noget tilbagetrængt til Fordel for 
de øvrige Planter, og særlig for Mosebøllen, der bliver høj og kraftig; Dværgbir- 
ken er almindelig og danner opretstaaende Buske; Ledum og Pil forekommer dog 
kun i lave Eksemplarer, og Enen er lille og frister kun med Møje Livet. Paa Sø- 
plateauet bag Sårdlok Landet og videre ostefter finder man smaa Heder med Rens- 
dyrlav og islandsk Lav; hvor Jordbunden er sumpet, mægtige Tuedannelser med 
Stargræsser, og paa tørre Steder ret kraftig Pil og Dværgbirk. Efterhaanden 
som man følger Kysten indad, tiltager Plantevæksten i Yppighed. Arterne bliver 
talrigere, de enkelte Planter større, og lidt indenfor Sårdlok findes den første 
Kvanlokalitet og pletvis frodig Urtemark med en Vrimmel af Urter og endelig 
i Bunden af Kugssuk særlig omkring Ivisait Fjældet en Vegetation, der i Frodighed 
nærmer sig den ved de rigeste Strøg i Godthaab Fjordens Indre. Buskads af 
meterhøj Dværgbirk,. kraftig Mosebølle og Firkantlyng, knæhøj Ledum i For- 
bindelse med Ene, mandshøj Pile- og Ellekrat danner Hovedmassen af en 
Vegetation, der er saa tæt, at man ofte har Besvær med at vade igennem 
Bevoksningen. | 

Derimod finder man kun sparsomt med Græs (Rapgræs, Rod Svingel, Ror- 
hvene etc.), der ligesaa lidt her som andet Steds i Distriktet danner et større 
samlet Tæppe undtagen paa Pladser, der er godet med Affald, saaledes nær 
Huse, раа Fangstpladser og Hjemmemarker fra Nordbotiden. Forskellen mel- 
lem den frodige Vegetation i Bunden af Kugssuk og den golde Yderkyst er saa- 
ledes meget betydelig, uagtet Afstanden mellem disse kun er са. 25—26 km. Ве- 
regnes Vejlængden gennem Godthaab Fjorden, bliver Distancen ganske vist noget 
større, men det maa erindres, at Fjorden ikke gaar i vest-østlig Retning, men der- 
imod gennemskærer Landet fra SV.—NØ. Længere inde i Fjorden, saaledes i 
Ujaragssuit, ved Kapisigdlit og ligeledes i Ameragdlas Indre, har Vegetationen 
samme frodige Karakter og paa lunere Strøg et omfattende Pile- og Ellekrat. 
Her fortrænges Krækkebærlyngen fra Underlandet og maa søges højere til 
Fjælds. 

Syd for Ameralik er Vegetationen gennemgaaende mindre frodig, i hvert 


198 GODTHAAB DISTRIKT 


Fald lidt længere inde i Fjordene. Dette gælder først og fremmest Buksefjorden 
og Bjørnesundet, hvis Kyster som Følge af deres Stejlhed er næsten aldeles golde 
paa store Strækninger, men heller ikke i Fiskenæsfjorden og Grædefjorden naar 
Vegetationen gennemgaaende den samme Fylde og Yppighed som i Ameralik- og 
Godthaab Fjorden. I den indre Del af Fiskenæsfjorden og de tilgrænsende Dal- 
strøg er der dog en Del Pilekrat, og det samme gælder Grædefjordsgebetet, i 
hvis midterste Del endvidere Ellen i de mægtige Krat, som den danner paa 
Fjordens bratte Solside, opnaar en Størrelse og Udvikling, der staar fuldt ud 
paa Højde med Buskene i Ameralik Fjordens Ellekrat. 

En ejendommelig Vegetation træffes paa de store Moræner og Smeltevands- 
aflejringer, væsentlig i det Indre af Fjordene, og optræder endog typisk paa saa- 
danne Lokaliteter. Dens Hovedbestanddel er Laver, ofte 1 et saa tæt sammen- 
hængende Tæppe, at de danner Heder. Paa dette Tæppe vokser pletvis først og 
fremmest Dværgbirk og Ledum (groenlandicum), sjældnere Pil, Mosebølle eller 
Revling, altid samlede (hyppigst artsvis) i skarp begrænsede Buskadser af ringe 
Omfang, dannende mørke Pletter paa den hvidgraa Flade. Undergrunden er tør 
— Grus eller Sand — og Vegetationen optræder kun, hvor Underlaget er ganske 
jævnt og plant. Saasnart Terrænet skraaner, forsvinder Lichenerne, medens 
de øvrige Planter samler sig til en typisk, frodig Lynghede, ofte i Forbindelse med 
Pilekrat, nu og da med El. Denne Vegetationsform træffes kun undtagelsesvis 
Nord for Godthaab Fjorden og synes ogsaa at forekomme sjældnere i Syddi- 
strikterne. ; 

Som Specialiteter for Distriktet maa nævnes, at Multebær forekommer for- 
skellige Steder i Godthaabs Omegn, saaledes paa Nordlandet bag Akunåk, påa 
Øen Iperarigsok Sydvest for Narssak, i Buksefjorden samt ved Kårusulik 1. 
Ameralik о. а. St. Planten kan sætte Frugt, men denne modnes ikke. 

Endvidere forekommer Bændeltang, der er fundet ved Godthaab, i 
Kugssuk og i Kapisigdlit. Den vokser endvidere i Bunden af Itivdlex, Ameralik 
Fjordens nordlige Arm, samt i den lille sølignende Indskæring i samme Fjord- 
arm ved Overbæringsstedet til Pisigsarfik, hvor den forekommer i saa stor Mængde, 
at man finder Smaabunker af opskyllet Tang langs Stranden. 


Floristiske Forhold. т) I botanisk Henseende er Godthaab Fjord og dens 
forskellige Forgreninger ret godt undersøgte, medens Yderkysten, navnlig Syd- 
distriktets og dettes mindre Indskæringer nok kunde trænge til en mere ind- 
gaaende Undersøgelse. Fra Koloniens Omegn og Fjordpartiet kendes med Sik- 
kerhed 233 Arter, hvortil maa føjes mindst 8, der forekommer ret almindeligt 
Nord og Syd derfor, og som derfor næppe mangler her. Endelig er der nede i 
Syddistriktet lejlighedsvis fundet 5 Arter, som ikke synes at naa op i Fjordene, 
og som ellers først træffes i større Mængde Syd for Frederikshaabs Isblink. I alt 
bliver der saaledes for Godthaab Distrikt 246 Arter af højere Planter. 


*) Ved Morten P. Ровзи. 


GODTHAAB DISTRIKT 199 


Af disse er: 
Årter 5 
PMO Ne ео RS RER но 12 4,8 
У! 4% udbredte i Vestgronland........ 90 36,6 
AUS Oh LV PIB TRE LR EN nels ee ne 144 58,6 


To Planter er kun kendte fra dette Distrikt, nemlig Ranunculus Cym- 
balaria, en Kystplante, der har hjemme i det tempererede atlantiske Nord- og Syd- 
amerika. Fornylig har den ogsaa fundet Vej over Havet til Skandinavien. Den 
anden er Bændeltangen eller Aalegræsset (Zostera marina), som vi kender 
fra vore danske Farvandes bløde Bund. Den er i Grønland ikke set med Blomst 
og maa saaledes vedligeholde sig ad vegetativ Vej og mangler vel omtrent Evne 
til at sprede sig. 

Henimod en Snes Arter har deres Sydgrænse i Distriktet, hvor de optræder 
som sjældne Planter paa udsatte Steder, ofte til Fjælds. Deriblandt er der flere, 
som længere nordpaa optræder i saa stor Masse, at de dér karakteriserer vedkom- 
mende Vegetationsformation, f. Eks. Firkantlyngen (Cassiope tetragona), tre- 
spidset Stenbræk (Saxifraga tricuspidata), haaret Troldurt (Pedicularis hir- 
suta), Hestetunge (Mertensia maritima) og Fjæld-Guldblomme (Arnica alpina). 

Omtrent lige saa mange Arter har deres kendte Nordgrænse paa Vestgrøn- 
lands Fastland inden for Distriktet; fem af dem er tillige fundne paa Diskos Syd- 
kyst. — Af særlig Interesse er de В. 193 omtalte fem Arter, der kun kendes fra 
Distriktets sydlige Dele, Her imellem er f. Eks.den amerikanske Røn (Sorbus ame- 
ricana), der er truffet et Par Steder ved Fiskenæsset, samt den fra Amerika stam- 
mende kirtlede Dværgbirk (Betula glandulosa), hvis Hovedudbredelse i Grøn- 
land ellers kun naar fra Sydspidsen og op mod den 63 Breddegrad paa begge Ky- 
ster. Her afløses den af den almindelige nordiske, cirkumpolære Dværgbirk (Be- 
tula nana), der saaledes fra og med Godthaab Distrikt og nordefter, længere end 
de danske Besiddelser rækker, er den eneste Repræsentant for Slægten. 

Paa Grund: af sine floristiske Ejendommeligheder har Fiskenæspartiet, d.v.s. 
Landet mellem Frederikshaabs Isblink og op til Vandskellet Syd for Ameralik 
Fjord været opfattet som en særlig floristisk Provins. Denne skulde da karakte- 
riseres foruden ved disse 5 Arter, der findes her, men ikke kendes fra Godthaab 
Fjorden, ved at mangle et ret stort Antal Arter, der forekommer i Fjorden; Fi- 
skenæspartiet skulde saaledes være artsfattigere end Godthaabspartiet. Om 
denne Deling er berettiget, d. v.s. om denne Mangel virkelig skyldes andet end 
utilstrækkeligt Kendskab, maa fremtidige Undersøgelser afgøre. 


DYRELIV 


Dyrelivet er i det Store og Hele ikke væsentlig anderledes end i de to Nord- 
distrikter, men da Landets Indre for en stor Del bestaar af Højfjæld og Højslette, 
er Fuglelivet om Sommeren ikke saa rigt her som i de lave, frodige Egne nær- 
mest Indlandsisen i Sukkertoppen og Holsteinsborg Distrikter. 


200 GODTHAAB DISTRIKT 


Dyrelivet paa Landjorden. Rensdyrene kan træffes i hele Distriktet und- 
tagen paa Øerne, men forekommer. talrigst i Norddistriktet, særlig paa Landet 
mellem Taserssuak og Isblinken samt paa Nunatarssuak og Nunatakken Akug- 
dlerssuak, som med Aars Mellemrum besøges af Rensjægere, naar Indlandsisen 
mellem dette Land og Nunatarssuak er passabel. Endelig er Bestanden betydelig 
indenfor og Syd for Ameragdla. 

Om Sommeren søger Dyrene op i Nærheden af Indlandsisen, om Vinteren 
holder de sig til Lavlandet og Sletterne, hvor saadanne findes. Dette maa dog 
ikke forstaas saaledes, at Kystlandet er helt blottet for Rener i Sommertiden, 
men de forekommer langt mindre talrige her end nærmere Indlandsisen. 

If. Fangelisterne er der i Femaaret 1913—17 gennemsnitlig skudt 808 Rens- 
dyr aarlig, deraf 80 i Syddistriktet, d. v. s. Syd for Sermilik, 728 i Norddistriktet, 
men disse Tal maa betragtes som Minimum, da man for nogle Smaapladsers 
Vedkommende savner Opgivelser af Jagtudbyttet for enkelte Age. Iøvrigt hen- 
vises til Afsnittet om Produktionen (Side 207). 

Reve. Godthaab regnes for et af de bedste Revedistrikter i Sydgrønland. 
Gennemsnitsproduktionen af Ræveskind var 1 Femaaret 1914—18 675 Skind aar- 
lig. Rævene forekommer talrigst i Godthaab- og Ameralikfjordens Omegn, 
og Indhandlingen er derfor størst ved Kornox, hvor Produktionen i 1915—18 
udgjorde gennemsnitlig 300 Ræveskind aarlig. : 

Af de leverede Skind er ca. 71 °/o blaa, 29 °/o hvide. (Jfr. iovrigt Afsnittet 
om Produktionen Side 207). 


Fugle. Da største Delen af Landets Indre nærmest Indlandsisen er et Højland 
med en Vegetation, der i Yppighed langt fra kan staa Maal med de frodige Stræk- 
ninger i deto Norddistrikter, er Fuglelivet fattigt udenfor Fjordgebeterne. I enkelte " 
Egne, saaledes i Bunden af Kapisigdlit, er Betingelserne vel gunstige, og Graa- 
anden forekommer ogsaa ynglende her, men i langt ringere Antal end tidligere, da 
Rensjægerne, som gennemstrejfer disse Strækninger, ikke under den Ro i Rugetiden. 

Blisgaasen forekommer saavidt vides ikke, eller i hvert Fald kun undta- 
gelsesvis, som ynglende i Godthaab Distrikt; dog hævder enkelte Fangere, at den 
yngler ved Isortuarssuk Syd for Ameragdlas Kingua. 

Ederfuglen yngler talrigst paa Satsigsut og Koek Øerne samt paa Stræk- 
ningen mellem »Tre Brødre« og Grædefjorden, men den er ligesom i Norddistrik- 
terne gaaet meget stærkt tilbage som rugende i Distriktet. Det samme gælder 
Ternen, hvis Æg for en Snes Aar siden falbodes de Danske 1 ret betydelig Mængde, 
medens de nu slet ikke sælges. Baade Ederfugle og Lomvier er Genstand for 
en vigtig Jagt om Vinteren langs hele Distriktets Kyst, og man kan vistnok regne, 
at der skydes henimod 15000 Ederfugle aarlig. 

I Distriktet forekommer en Del ret betydelige Fuglefjælde, hvor Maager, | 
navnlig Tateratter, ruger i et meget betydeligt Antal. Alken og navnlig Lomvien 
forekommer derimod langt mindre talrig om Sommeren end i de to nordligere 
Distrikter og ruger kun i ringe Mængde i Godthaab Distrikt. | 


GODTHAAB DISTRIKT i 201 


De fleste og største Fuglefjælde findes i Godthaab Fjorden. Disse er: 

1) I Körkut paa Fjordens Sydside med et betydeligt Antal Tateratter. 

2) Ivnarssuak indenfor Nügärssuk Pynten ved Kugssuk, betydeligt (væ- 
sentlig Tateratter). 

3) Ivnajuagtok ved Ilulialik, det største og mest imponerende Taterat- 
Fjæld i den sydlige Landsdel. Fuglen yngler ikke saa tæt som paa adskillige 
andre Fjælde, hvor man kan se dem siddende saa nær hinanden som Perler paa 
en Snor, men til Gengæld er de jævnt fordelt over den uhyre, 1200 m høje, mæg- 
tige Fjældvæg. 

4) I Kangiussak, inderst 1 He mindre end de forrige, men dog ret 
stort (Maager, Tateratter). 

5—6) Syd for Матззак to mindre Fuglefjælde ved Agpånguit og paa Sang- 
missorssuak (Alke og Tateratter). 

7) I Fiskenæsfjordens inderste Arm paa Nordsiden ved Naujait, med et ret 
betydeligt Antal Maager. 

I alle de andre Fjorde er Fuglelivet meget fattigt, og man kan i Sommerti- 
den rejse igennem dem uden at se en eneste Fugl. 


Havets Dyreliv. Hvidbjornen forekommer ret sjældent, og der skydes 
gennemsnitlig næppe et Dyr aarligt. 

Hvalrossen kommer undertiden om Efteraaret til Egnene ved Kangek, 
dog i Reglen enkeltvis. Ved Aorfiorfik, ved Uligtarfik Løbets Munding Vest for 
Nepisæt Sundet og 1 Nærheden af Kårusuk paavises endnu Steder, hvor den 
i gamle Dage søgte op paa Land ligesom ved Taseralik i ee Distrikt 
nu til Dags. 

Klapmydsens Foraarstræk i Norddistriktet varer fra ca. 31. Marts, da de 
første Dyr viser sig, til Slutningen af Maj, det magre Træk fra Slutningen af 
Jul, tidligst 17. Juli, til ca. 10. September. Endvidere forekommer de enkelt- 
vis ved Капоек i Februar. 

I Syddistriktet, hvor de mest holder sig til ee Syd for Kangärssug- 
ssuak, foregaar Foraarstrekket mellem 10. April og Midten af Maj, medens det 
magre Træk aldeles ingen Rolle spiller her, selv om vel enkelte Dyr nu og da 
forekommer i Juli, særlig naar der er Storis udenfor. 

Klapmydsefangsten har forholdsvis ringe Betydning, og Sælerne kommer 
kun ganske undtagelsesvis ind i Fjordene. | 

Sortsiden indfinder sig mellem 10. og 20. Maj og bliver i Distriktet til 
Slutningen af Juni, medens Efteraarstrækket begynder i September. 

Spraglede Sæler findes i ret store Mængder paa nogle Skær, fkardlugssuit, 
Nord for Satsigsut Øgruppen, hvor de føder i Juni Maaned. De nyfødte Unger 
jages her af Fangere fra Kangek indtil 10. Juli. 

Endvidere i Alångordlia, hvor Dyrene ligeledes yngler, samt i Egnene om- 
kring Isblinken. | 

Hvidfisken opholder sig fra November til Maj eller Juni det folgende 


202 ] GODTHAAB DISTRIKT 


Aar i samtlige større Fjorde, naar Islæget ikke forjager Dyrene herfra. Talrigst 
forekommer de i Godthaab Fjorden og er her Genstand for den under Afsnittet 
»Det grønlandske Erhverv« omtalte vigtige Fangst ved Kaxkuk, endvidere i 
Ameralik- og Fiskenæsfjorden. 

Pukkelhvalen opholder sig fra Oktober til December i Godthaab Fjorden, 
hvor den er Genstand for Fangst. Den er dog langt mindre talrig end før. 

Kaskelothvalen er ikke hjemmehørende ved Grønlands Kyster, men kom- 
mer dog strejfvis til Landet. Saaledes blev der skudt to Dyr af en lille Flok, der 
havde søgt ind i Bjørnesundet i Vinteren 1916. 


Fisk. Laksen findes adskillige Steder, men fiskes ikke saa ivrigt som i Suk- 
kertoppen Distrikt, undtagen i Grædefjordselven Exaluit og ved Exaluit 1 Bjorne- 


sundet, hvor de er Genstand for Indhandling. I Матззак Kommune indhandles 


Laksen ligeledes, men Produktionen er her ganske ubetydelig. De vigtigste 
Fiskepladser foruden disse er ved Upernivik, Sangujait, Narssarssuak Elven, i 
Kugssuk, Exaluit i Ameralik Fjorden og Elven i Tasiussärssuk Syd for Bukse- 
fjorden o. a. Steder. 

Helleflynderne findes langs hele Kysten om Sommeren og var tidigere 
Genstand for et vigtigt Fiskeri, men efterstræbes nu kun ved в og Godt- 
haab, hvor Udbyttet dog kun er ringe. 
| Torsken (Kabliauen) indfinder sig saa godt som hvert Aar ved Fiskenæsset, 
i Reglen i Juni, undertiden noget senere, og er Genstand for ivrigt Fiskeri. Ved | 
Ankomsten er den mager, men bliver hurtig fed. Den staar i Reglen i tætte Stimer, 
som idelig skifter Plads, og forsvinder hen paa Efteraaret, men undertiden dog 
først hen imod Jul eller endnu senere. Strejfvis kommer den ogsaa til Godthaab og 
andre Steder. 

Rødfisken træffes i næsten alle Fjorde og fiskes ivrigt i Godthaab Fjorden, 
ved Ügarsiorfik og Grædefjorden. 

De vigtigste Rodfiskebanker er: Ved Sârdlok; mest langs Fjordens Nord- 
side indefter, saaledes ved Tarté, der er den vigtigste Banke, hvor der kan tages 
lige saa mange, der ønskes. Ved Kérnox: Nær Fjældet Augpalärtok og ved 
Потззиак nær Kugssuk. Ved Ümänak: Talrige Steder, saaledes ved Amitsuar- 
ssuk, Sarfärssuit (SV. for Umånak) og fra Kagssinguit ostefter langs Landet. I 
Grædefjorden: Langs. dennes Sydkyst. Ved Fiskenæsset: Næsten overalt 
i Fjorden samt i Kängnaitsok Fjorden, hvor den forekommer i store Mængder. 


BEBYGGELSE 


De Grønlændere, der paa Hans Egedes Tid beboede det nuværende Handels- 
distrikt, førte ligesom deres øvrige Landsmænd en omstrejfende Tilværelse Som- 
meren igennem, men Rejserne synes for en væsentlig Delat være foretaget i Fangst- 
øjemed til de vildtrige Egne i Distriktets mægtige Fjorde, hvor Befolkningen havde 
alle attraaede grønlandske Herligheder, navnlig Laks og Rensdyr. Da holland- 


GODTHAAB DISTRIKT 203 


-ske Hvalfangerskibe jævnlig anløb Distriktet i Handelsøjemed, synes Befolknin- 
gen derimod ikke som deres sydligere levende Landsmænd at have iværksat langt 
udgaaende Handelsrejser, og selv om dette nu og da skete, er saadanne Rejser 
vistnok ophørte fra det Tidspunkt at regne, da der blev givet Befolkningen Ad- 
gang til at tilfredsstille deres Trang til evropæiske Nødvendigheds- og Luksus- 
artikler i de ved Kolonisationens Begyndelse oprettede Butikker. Hvad der navn- 
lig bidrog til at hæmme Rejser af denne Art, var Herrnhutermissionærernes Uvilje 
mod, at de til deres Menighed hørende Gronlændere fraflyttede Missionsstatio- 
nerne, og Befolkningen blev derfor paa et langt tidligere Tidspunkt end de øvrige 
Grønlændere fastboende i den Forstand, at de Aar efter Aar holdt sig til de samme 
Vinterpladser, som de kun forlod i Sommertiden for at drive Fangst og Fiskeri 
paa dertil egnede Pladser. At Grønlænderne efterhaanden i ret stort Omfang 
benytter dansk Materiale til Opførelsen af Husene har ogsaa gjort dem mindre 
mobile end tidligere, da man nøjedes med, hvad der til enhver Tid var ved Haan- 
den: Tørv og Flydetræ. 

Efterhaanden er ogsaa Sommerrejserne blevet mindre omfattende end tidligere. 
Befolkningen ved Godthaab, Fiskenæsset, Lichtenfels og til Dels Grædefjorden 
foretager saaledes kun kortvarige Udflugter til den allernærmeste Omegn, og det 
samme gælder til Dels Narssakerne, hvorimod alle de øvrige strejfer rundt stør- 
ste Delen af Sommeren ligesom deres Forfædre. 

Der findes i Øjeblikket 15 Bosteder i Distriktet, nemlig: Kolonien, 4 Udste- 
der og 10 Bopladser, herunder Rævestutteriet paa Ikårissat iberegnet. Af disse 
ligger kun en enkelt Plads, Kangex, ud mod det aabne Hav, tre paa Fastlandets 
Yderkyst, men dækket af foranliggende Øer og delvis med Fangstfeltet indenfor 
disse, Narssak, Grædefjorden og Kangigdlermiut, fem 1 Mundingen af en Fjord: 
Godthaab, Utorkarmiut, Ugarsiorfik, Fiskenesset og Lichtenfels, med Adgang til 
det aabne Hav. De ovrige i storre Afstand fra Havet, saaledes at disse Steders 
Befolkning 1 alleregentligste Forstand er Fjordbeboere, nemlig Sårdlok, Kårusuk, 
Kornox, Отёпак og Kagssinguit. 

De nu benyttede faste Bopladser er: 

Udstedet Kangek i en lille Vig, der sydfra skærer sig ind i den større 
Ø paa Nordsiden af Godthaab Fjordens Munding og i lave Omgivelser. 

Kolonien: Godthaab dækker et jævnt skraanende, aabent Terræn ved 
den yderste vestlige Spids af den stærkt fremspringende Halvø mellem Godthaab 
og Ameralik Fjorden. Pladsen er omgivet af lave, kullede Fjælde. Hertil hører: 
Ikårissat paa den nordøstlige Side af en lille, lav Ø lidt Syd for Kolonien. 

Bopladsen Sårdlok, hvis Huse er opført ved Foden af en lille, frodig Skraa- 
ning paa Vestsiden af en aaben Bugt paa Godthaab Nordland tværs overfor 
Kärusuk Løbet og 

Bopladsen Kårusuk, beliggende paa en lille Pynt af det lave Forland, 
som den høje Bjørne Ø afsætter langs Sundet mellem denne og Sadel Øen. 

Udstedet Kårnoks Huse er opført ved en lille Bugt paa Sydsiden af 
en lav, fremspringende Halvø, som Bjørne Øen skyder ud i Sundet mellem denne 


204 GODTHAAB DISTRIKT 


og Storøen paa det Sted, hvor Sundet udmunder i Godthaab Fjordens nordlige 
Løb. Hertil hører: 

Bopladsen Umånak paa den sydvestlige Side af en mindre, kuppelfor- 
met Ø ud for Mundingen af Pisigsarfik Fjorden og 

Bopladsen Kagssinguit beliggende paa Fastlandskysten i den nævnte 
Fjordarm paa et smalt skraanende Forland ved Foden af Kinaussak Fjældet. 

Udstedet Матззак har spredt liggende Huse i lave Omgivelser paa Fast- 
landskysten ca. 3 km Syd for Mundingen af Ameralik Fjorden. Hertil hører: 

Bopladsen Utorkarmiut ligeledes paa Fastlandskysten ved en lille Bugt 
lidt indenfor Mundingen af Buksefjorden paa dennes Nordside og i lave Omgivelser. 

Logen Fiskenæsset, der er Handelspladsen i denne Kommune, ligger ca. 
7 km indenfor Mundingen af Fiskenæsfjordens mellemste Løb paa Vestsiden af 
en lille, ganske lav Halvø, der skyder sig ud fra den store Ø, som danner Grænsen 
mellem Fjordens sydligste og mellemste Arm. Hertil hører: 

Bopladsen Grædefjorden paa den ganske lave Fastlandskyst 2 km Syd 
for Mundingen af Grædefjorden. 

Bopladsen Ügarsiorfik paa Nordsiden af Kångnaitsok Fjorden ca. 2 
km indenfor Mundingen paa et skraanende, stærkt kuperet, men ret lavt Terræn 
1 en ubetydelig Bugt. 

Bopladsen Lichtenfels, hvis Huse er opførte i en lille Vig paa samme Ø 
som Handelspladsen, men са. 4 km nærmere Fjordmundingen. Endelig ligger 

Bopladsen Kangigdlermiut paa et aabent, lavt Terræn paa Fastlands- 
kysten umiddelbart Nord for Mundingen af Bjørnesundet. 


Hustyper. De i Distriktet anvendte Hustyper er ikke i nogen væsentlig 
Grad forskellig fra de foran skildrede. Naar Grønlænderne forlader Vinterplad- - 
serne, plejer de ikke som i gamle Dage at fjærne Taget paa Husene, men nøjes 
med at borttage et Vindue eller en Rude, hvis de overhovedet gør sig den Ulej- 
lighed at udlufte Husene. 


Telte. Hermed er Befolkningen ret vel forsynet, idet der gennemsnitlig gaar 
10 Personer pr. Telt, men der findes kun 3 grønlandske i hele Distriktet, og kun 


Oversigt over Antallet af Telte i Aarene 
1885, 1890, 1905, 1910, 1918. 


" Telte i Aarene 1918 
Kommunerne Е aes = 
1885 | 1800 | 1905 | 1910 | 027 | ganske | lnäbygger- 
ans DRE CON PNR RE | 12 122 
Godthaab a AG, Bry. Ка 0 25 410 
TOrnO Karte QE tiie mr vu | 30 221 
NAS К Ее un LE 32.110,94 139 
Hiskeneesset Ne se: | NEED 285 
alte 28 al 63 88 3 115 1183 


GODTHAAB DISTRIKT 308 


det ene er dobbelt med en indvendig Klædning af Sortsideskind. De øvrige er 
danske Stovtstelte. 


Fangsthuse. Foruden Teltene benyttes Fangsthuse, hvoraf der dog kun fin- 
des et meget begrænset Antal. Godthaaberne har bl. a. to, et paa Ravne Øerne 
til Selfangst og et ved Mundingen af Kaxuk til Brug for Vagtmandskabet, der 
passer paa Hvidfiskeflokkene for at jage dem ind i Näkariak. Endelig findes 
et Par ganske ubetydelige i Ameralik til Brug for Rævejægere. 

Hytter af den Art, der er saa almindelige paa Rens- og Laksepladserne i 
Sukkertoppen Distrikt, bruges ikke, undtagen ved Kapisigdlit, hvor der dog kun 
findes et Par enkelte Hytter, der synes opført mere af Trang, fordi Ejeren ikke 
er i Besiddelse af et Telt, end af saadanne praktiske Hensyn, som gør sig gældende 
i Sukkertoppen Listrikt. 


Hustomter og forladte Bopladser. 


Hustomter og gamle nedlagte Bopladser findes grupperede i følgende Egne: 

Paa hele Strækningen mellem Upernivik og Haabets Ø er der kun et Par 
enkelte Hustomter, bl. а. paa de yderste Satsigsut, nærmest som Følge af, at 
Tyndisen paa denne Strækning gør Adgangen til Havet vanskelig om Vinteren. 
I Egnen Syd herfor træffes en talrig Mængde Ruiner, hvoraf adskillige skyldes 
Sydlændinge, der paa Vejen syd- eller nordefter overvintrede her. Ved Ig- 
dlorpait paa Haabets Ø findes saaledes en Ruingruppe af store Fælleshuse, hvor 
Egedes nærmeste Naboer boede, endvidere paa Kyststrækningen Syd herfor og 
paa Øerne foran denne (talrige Hustomter), ved Капоек og navnlig paa Koek 
Øerne med en Mængde Tomter spredt over hele Øgruppen. 

Talrige andre Ruiner er beliggende paa Ravne Øerne, paa Ikårissat og die 
- luartalik, hvis Beboere alle uddøde under den store Koppeepidemi i 1733. Læn- 
gere inde i Fjorden ligger Ruinerne mere spredt, men her findes dog adskilligt 
flere, end man almindeligvis træffer i store Fjorde, saaledes ved Kasigiånguit, 
paa Sadel Øen, Kexertat, 3 Steder paa Nordlandet, ved Nügärssuk Pynten 
ved Mundingen af Kugssuk, hvor den sidste Hedninge-Familie i Godthaab Fjor- 
den i sin Tid levede, og endvidere ved Körnox, 1 Kangiussak Fjorden og 1 Itive 
Bugten samt ved Kukik paa Storøen, men foruden de her nævnte findes ogsaa 
adskillige Steder enkeltliggende Husruiner. Om flere af disse gælder iøvrigt, at 
de er mer eller mindre bortskyllet af Havet, og i Løbet af en forholdsvis kort 
Aarrække vil adskillige af de her nævnte være helt forsvundet paa Grund af Lan- 
dets hurtige Sænkning. 

Ameralik Fjorden egner sig ikke til Beboelse, fordi Isforholdene er ugunstige 
og Fjorden meget fattig paa Rodfisk. Indenfor Nia findes dog Ruiner af store 
Huse paa 3 Steder. 

Paa Strækningen mellem Ameralik og Fiskenæsset er Husruinerne grup- 
peret om folgende Lokaliteter: 

Fra Mundingen af Ameralik Fjorden forbi Udstedet Матззак til Fjeldet 


206 GODTHAAB DISTRIKT 


SangmissorssuaK træffes Ruiner af et meget betydeligt Antal Huse væsentlig 
paa Fastlandskysten, men ogsaa enkelte paa de nærmeste Øer foran. Det største 
af disse er beliggende paa Øen Kekertarssuak og maaler 15 m i Længden. Paa 
Kexertat i Mundingen af Buksefjorden 7—8 Ruiner, deriblandt et af cirkelrund 
Form, muligvis et Forsamlingshus (Kagsse), saaledes som man hyppig træffer dem 
paa de større Bosteder. 

Ruinerne paa Sydsiden af denne Fjord og lidt Nord for Mundingen af Ka- 
ngerdluarssorujuk, nær den her liggende Skibshavn, er de næste i Rækken. Derefter 
følger en længere Strækning i Egnen paa begge Sider af »Tre Brødre«, som paa 
Grund af det langvarige Islæg er ubeboelig, indtil man naar Kilångarmiut ud 
for Sermilik med talrige Ruiner af store Huse og midt imellem disse Tomten af 
den Kateketbolig, hvor Thorhallesen overvintrede 1 1774—75. 

Den følgende Strækning fra Mundingen af Grædefjorden forbi Bord 
af samme Navn til Mundingen af Fiskenesfjorden er ligeledes rig paa Hustomter, 
saavel paa Fastlandskysten som paa Øerne. 

Adskillige af de her nævnte Ruiner ligger umiddelbart i Fjæren, mer eller 
mindre bortskyllet af Havet, og i Løbet af nogle Aar vil et stort Antal af dem 
være forsvundet. 

Kun den yderste Del af Fiskenæsfjordens to sydligste Løb egner sig til Be- 
boelse, og man finder derfor kun Ruiner i Fiskenæssets allernærmeste Omegn 
samt i det sydlige Løb. Paa Strækningen herfra til Isblinken har Bebyggelsen 
i gamle Dage været sparsom, og kun paa Øerne Takissok og Kårdlit udenfor 
Kangigdlermiut findes en lidt større Gruppe Ruiner, dels af Grønlænderhuse, 
og dels af det Udsted, som en kort Tid var oprettet her. Foruden den her nævnte 


Gruppe findes Ruiner af Kangârssuks Boplads og enkelte Hustomter. ved Tasi-. 


ussarssuak, 1 Kingutilik samt paa Tuluartalik. Sagnet fortæller, at Storfangeren, 
der boede her midt i dette urolige Farvand foran Isblinken, i Reglen maatte 
lade sig kaste ud i Vandet i sin Kajak af Hensyn til den høje Søgang, hvorefter 
han rejste sig op. 


DE GRØNLANDSKE ERHVERV. PRODUKTIONEN 


De i Distriktet forekommende Hovederhverv er Sæl- og Hvidfiskefangst, 
Fiskeri, Jagt paa Søfugle, Rævefangst og som Bierhverv Rensjagt og Rype- 
jagt; men ligesom i Holsteinsborg Distrikt er Erhvervsforholdene væsentlig 
forskellige ved Kysten og inde i Fjordene, hvor Manglen paa Sæler har medført, 
at adskillige Erhververe, der iøvrigt besidder Egenskaber, der gør dem skikkede 
til at udøve Sælfangsten, helt eller delvis har opgivet denne og søger deres Ud- 
komme som Jægere og Fiskere, om end de driver det nationale Erhverv i det Om- 
fang, Forholdene tillader. 

Dette gælder navnlig Befolkningen i Godthaab Fjorden indenfor Kolonistedet, 
hvor der i 1917 fandtes ca. 280 Indvaanere eller ca. 24 °/o af Distriktets samlede 
Befolkning. Her er Fangsten af Sæler saa ringe, at der, naar man alene medreg- 


ee 


GODTHAAB DISTRIKT 207 


ner de Erhververe, hvis Udbytte er over 10 Sæler aarlig, kun tilfalder hver Fanger 
са. 17 Sæler eller ca. 17/2 Seel pr. Individ aarlig, efter en Gennemsnitsberegning for 
det sidste Femaar; og af dette Antal Sæler er kun ca. en Trediedel større Sæler. 

Befolkningen erkender selv, at de for en væsentlig Del lever af Fiskeri, der 
er Fjordbeboerens vigtigste Erhverv, og efter dette kommer i Rækkefølge: Ræve- 
jagten, Sælfangsten og Rensjagten. i j 

I Fiskenæsset Kommune har Forholdene udviklet sig paa lignende 
Maade, men Aarsagen hertil er nærmest foranlediget ved det af Styrelsen efter 
Aar 1911 iværksatte Torske- og Laksefiskeri, der har medført, at Kommunens: 
Produktion er gaaet ned fra 2013 Sæler gennemsnitlig i 1907—11 til 1197 aarlig 
1 1913—17. Selv om man nu gaar ud fra, at Antallet af Sæler er formindsket 
noget, ligesom i Norddistrikterne, er Fangerne dog fuldt ud i Stand til at klare 
sig ved Sælfangst alene, idet Gennemsnitsproduktionen endnu er ca. 36 Sæler 
pr. Fanger aarlig, men det er et Spørgsmaal, om Udbyttet i Længden kan holdes 
paa den samme Højde, da den store Fortjeneste, Torskefiskeriet giver, muligvis 
vil lokke den opvoksende Ungdom bort fra det nationale Erhverv. Oprindelig 
tog kun Befolkningen ved Fiskenæsset og Lichtenfels Del i Fiskeriet, men dette 
drives nu af alle Kommunens Indvaanere. 

I Narssak Kommune lægges der hovedsagelig Vægt paa Sælfangsten, 
der giver 40 Sæler aarlig pr. Fanger, naar man kun medregner dem, der faar over 
10 Sæler aarlig. Der tages mest Smaasæler, men hertil maa lægges det betydelige 
Antal Hvidfisk, som Narssakerne i de senere Aar har erhvervet ved Kakuk, 
en Fangst, der efter Landsraadets Forslag dog fremtidig er forbeholdt Befolk- 
ningen i Godthaab og Kangek Kommuner, hvorved man har brudt med den gamle 
grønlandske Vedtægt, der saa at sige danner Grundlaget for det eskimoiske Er- 
hvervsliv, og som kræver Ret for enhver til at drive Jagt og Fiskeri overalt uden. 
Indskrænkning og uden Begrænsning af nogen Årt. 

Foruden en jævn, godt fordelt Sælfangst har Befolkningen ved Матззак 
desuden Adgang til adskillige Bierhverv og navnlig en god Rævejagt, saaledes 
at Stedet i alle Henseender maa regnes for et af de nærsomste i Distriktet. 

Ved Kangex er Hovederhvervet ligeledes Sødyrfangst. Ganske vist er Gen- 
nemsnitsproduktionen af Sæler kun ca. 28 Sæler aarlig, men dels kan man regne, 
at ca. Halvdelen heraf er større Sæler, og dels giver Hvidfiskefangsten et godt 
Udbytte. Desuden har Stedets Befolkning i Almindelighed en udmærket Fugle- 
jagt og leverer flere Ederfugleskindstæpper end hele det øvrige Distrikt tilsammen. 

Endelig har Erhververne i Godthaab Kommune en Gennemsnitsproduk- 
tion af 18 Sæler pr. Aar, hvilket er langt mindre end ved noget af de øvrige 
Steder, .der ligger nær ved Kysten, men til Gengæld har Befolkningen, foruden 
Indtægten af Hvidfiskefangsten ved Kakuk, Adgang til Fortjeneste af forskellig 
Art, dels som Lejede ved Kolonien, dels ved Levering af Forfriskninger til de mange 
Danske ved Stedet. ; 

Til Bedømmelse af det Udbytte, Sodyrfangsten har givet gennem en leu- 
gere Række Aar, henvises til omstaaende Uddrag af Fangelister med Opgørelse 
over Indhandlingen af Spæk og Sælskind m. m. 


GODTHAAB DISTRIKT 


208 


Tabel A. Oversigt over Fangelister og Indhandlingen m. m. i Forhold til Folketallet i Godthaab Distrikt. 


Fangelister : Indhandling Forbrue af 
ее a Sælskind pr. Individ Palsiiad SEA 
Aarene | fødte Sæler ou pr. Spæk | Til Vand- pr. 
Individ store smaa | skinds- Ialt Spek | Sælskind|| Ialt noe 
| klæder Individ 
Antal Antal Antal Tdr. Antal Antal Antal Antal Таг. Antal Antal Antal kg 
1816—20..... 927 2 Е am 270 ne EN , 1020 0.3 1.1 146 
1826—29..... 1066 о 421 He SES ЕЛЬ 3245 0.4 3,0 290 
1837—40 ..... 1105 г 575 566 1259 461 2286 0.5 ail ? 
1846—50 ..... 1273 5 2 823 210 1641 400 2251 06 18 Е 175 
1856—60..... 1242 gg 30 с. 603 | c. 119 1113 615 1847 0.5 1.5 3 296 
1866—74.... 961 Mtoe: . Bee 665 24 861 479 1364 | 0.7 1.4 ee FA 245 
1875—83 .... 935 3610 a 4.0 413 8 481 72 561 0.4 0.6 3049 8.8 204 
1884—91..... 919 4086 mess 4.4 462 9 785 64 858 0.5 0.9 3228 8.5 61 
1892—1901... 890 4451 Na 5.0 568 23 1134 » 1157 0.6 1.3 3294 Dat 87 
1902—06..... 970 4117 c. 27 4.2 490 il tal? » 723 0.5 0.7 3394 8.5 32 
1907—11..... 1045 4302 162 41 740 fl 753 » 760: 0.7 0.7 3542 3.4 26 
1912—16..... 1092 3326 413 3.0 1130 5 243 » 248 1.0 0.2 3078 2.8 25 
1917—18 ..... 1168 2607 302 2,2 906 1 58 » 59 | 0.8 0.05 2548 Me 27 


GODTHAAB DISTRIKT 209 


Det fremgaar af Fangelisterne, at Sælfangsten, der i Perioden 1912—16 gav 
et Udbytte af 3 Sæler pr. Individ i Distriktet eller tilnærmelsesvis det samme 
som i Sukkertoppen Distrikt, vel er vekslende fra Tid til anden, men dog stærk 
nedadgaaende, og Udbyttet pr. Individ i den nævnte Periode er ca. 25 °/o ringere 
end i den daarligste af alle de foregaaende i Tiden efter 1875. 

Denne Nedgang har næppe sin Grund i, at Erhververne er mindre gode Kajak- 
fangere end tidligere, men skyldes snarere den Omstændighed, at der er færre 
Sæler end i gamle Dage. I Egedes Relationer berettes saaledes, »at Grønlænderne 
kunde bringe en utrolig Mængde Sælhunde tilveje«, og i Begyndelsen af Juni 
Maaned 1722 — altsaa under Sortsidens Foraarstræk — iagttog de Folk, som 
Egede havde sendt ind i Fjorden, at Sælerne der »vrimlede i Tusindtal«. 

Det er til Sammenligning med Forholdene nu til Dags oplysende, at Sælerne 
i den samme Fjord, hvor Egedes Folk gjorde denne Iagttagelse, nu er svundet 
saaledes ind, at de efter stedlige Fangeres Oplysninger sjældent optræder i Stimer, 
som for blot nogle Aar siden, men forekommer næsten udelukkende enkeltvis. 
I 1916 blev der saaledes kun iagttaget en enkelt Stime paa nogle faa Sortsider 
under Foraarstrækket inde i Fjorden ved Körnok og slet ingen ved Umänak. 

Indhandlingen af Sælspæk har derfor, som man kunde vente, været 
stærk nedadgaaende, navnlig i Betragtning af, at Grønlænderne i de senere Åar 
afhænder saa godt som alt det Spæk, de producerer, medens de tidligere anvendte 
betydelige Kvanta til eget Forbrug. Nogen Nedgang i Indhandlingen af Spæk 
fremgaar ganske -vist ikke af det foreliggende Uddrag i Tabel A, der tværtimod 
viser en meget betydelig Stigning efter 1906, men denne maa paa ingen Maade 
skrives paa Sælfangstens Regning, da den udelukkende beror paa, at det — til 
Dels ved Hjælp af Motorbaade — er lykkedes Grønlænderne i Norddistriktet i 
de sidste Aar at oparbejde en ejendommelig Fangst, som bestaar i at jage 
Stimer af Hvidfisk, naar de om Foraaret forlader Fjorden, ind paa det lave 
Farvand ved Kakuk, hvor Dyrene, saasnart Ebben Be bliver et let 
Bytte for Jægerne (se S. 227). 

Denne Fangst gav, med Fradrag af det ringe Antal Hvaler, der tages andet- 
steds i Distriktet, gennemsnitlig 403 Dyr i Femaaret 1912—16 og hen imod 299 
1 1917, hvorved umaadelige Mængder af Kød foruden Spækket faldt i Gronlæn- 
dernes Hænder. En fuldvoksen Hvidfisk er ca. 7 m lang og afgiver 200—275 kg 
Spæk, men det er vistnok tvivlsomt, om Bestanden af Hvidfisk i Længden kan 
taale den stærke Efterstræbelse, den i Øjeblikket er udsat for. Det har i hvert 
Fald vist sig, at Hvidfiskene andetsteds, f. Eks. ved Spitzbergen, er blevet næsten . 
belt udryddet i Løbet af kort Tid, fordi man drev Jagten paa dem altfor hen- 
synsløst. Fradrager man det Kvantum Spæk, som Hvidfiskefangsten kan antages 
at have indbragt, kommer man til det Resultat, at Gennemsnitsindhandlingen 
af Sælspæk alene kun har givet ca. 380 Tdr. i 1907—11, ca. 263 Tdr. i 1912 
—16 og endelig 245 Tdr. i 1917—18 eller pr. Individ i hele Distriktet henholdsvis 
0,36, 0,25 og 0,23 Tdr. i de 3 Perioder, mod 0,6 Tdr. i 1892 —1901 og 0,7 Tdr. i 
1866—74. 

Dansk Grønland. II. 14 


210 GODTHAAB DISTRIKT 


Indhandlingen af Sælspæk er saaledes stærk nedadgaaende ligesom overalt 
i Landsdelen, og det samme gælder i endnu højere Grad Produktionen af Sælskind, 


Tabel B. Fangst af store og smaa Sæler i 1875 og 1915. 


Aaret 1875 Aaret 1915 
Kommuner Sæler. Sæler 
store smaa store smaa 
ol, % % ol, 
Godthaabe teen 70 30 49 51 
CAN TER en ee Er 65 35 65 35 
COTON N ae 61 39 32 68 
Марса en see 43 57 18 82 
Mise mess etme ee 35 65 BB 77 
Gennemsnit... 50 50 29 i oe | 


Tabel С. Beregning over de enkelte Erhververes Fangstudbytte 
gennemsnitlig 1 Aarene 1911—15.. 


2 Sælantallet Е 2 Е 

Boplads : Us ls s|s|s les в 

| NB Tr = - 

вы |2. ©8198 9-Е 
(СЕ 5,268 8 84 » » » » » 3 5 227 
Kancex, Ее 15 29 » » » 1 7 3 2 403 
SALON '5 ato ooo 6 0 3 9 » » » » » 1 2 74 
Karisik 2 7 » » » » » 1 1 46 
Komore ee 12 20 » » » » 1 4 7 253 
via, Pl о SER SR weal Sc, CIE 

Umånak 
ЕЕ Se cote d 19 34 » 1 2 6 4 3 3 728 
Utorkarmiut ...... 2 6 » 1 » 1 » » » 122 
Grædefjorden ...... 9 10 » » 1 3 1 3 i 308 
Ügarsiorfik ....... 3 AN al il > » | 
Fiskenæsset .. i 9 22 » » » 2 1 3 3 321 
Lichtenfels ........ 7 11 1 » » 1 2 3 » 279 
Kangigdlermiut.... 6 6 ||-1 Е 1 1 » 2 261 
ПЕРО о KO IE 3 4 3 lay 0G PE SR 


idet der i Femaaret 1912—16 kun indhandledes 1 Skind for hver 4. Person 
i Distriktet mod 1,4 Skind pr. Individ i 1866—74 og 3 Skind 1 1826—29.. 

Men hertil kommer, at der fanges forholdsvis langt færre store Sæler nu end 
tidligere, idet navnlig Antallet af Sortsider formindskes, eller de søger efter Grøn- 


GODTHAAB DISTRIKT 211 


lændernes Mening ikke Fjordene i saa stort Antal som tidligere, men holder sig 
længere til Søs. Denne Opfattelse bekræftes af foranstaaende Beregning over For- 
holdet mellem Fangsten af store saavel som af smaa Sæler, jfr. Tabel B, i Aarene 
1875 og 1915, hvorefter der ved Kangek, hvor Fangsten foregaar i det aabne Hav, 
procentvis erhvervedes det samme Antal store Sæler i 1915 som i 1875, medens 
Forholdet for de øvrige Steders Vedkommende er forrykket og for hele Distriktet 
tilsammentaget saaledes, at der i 1915 erhvervedes 29 °/o store og 71 °/o smaa 
Sæler mod 50 °/o af hver af de to Slags i 1875. 

For at man kan danne sig et Skøn over de enkelte Erhververes Fangstud- 
bytte, anføres en Opgørelse over Fangst af Sæler, beregnet efter et Gennemsnit 
for Aarene 1911—15. Heri er dog kun medtaget de Erhververe, hvis Udbytte 
overstiger 10 Sæler aarlig, med Angivelse af, hvor mange Kajakejere der findes i 
hver Kommune. (Tabel C, Side 205.) 

Beregningen viser, at Fjordbeboerne (Särdlox, Kärusuk, Kôrnok og Umå- 
пак) har den ringeste Fangst, og at det største Antal Sæler falder ved de Steder, 
hvis Fangere har Adgang til at drive Erhvervet baade i Fjordene og indenskærs 
mellem Øerne, der dækker mod det aabne Hav. 

Garnfangsten. Et betydeligt Bidrag til den fra Grønlænderne indhand- 
lede Produktion skaffede Handelen sig tidligere ved at drive Garnfangst saavel 
i det daværende Fiskenæsset Kolonidistrikt som i Norddistriktet. Denne Garn- 
fangst, der iøvrigt ogsaa blev drevet for privat Regning af de Danske, gav til 
Tider et større' Udbytte end Gronlændernes Kajakfangst, men Sælerne kunde 
ikke taale den stærke Efterstræbelse; efter 1850 tabte Fangsten sig betydeligt, og 
i 1876 blev den helt opgivet. 

I Fiskenæsset Distrikt var Udbyttet følgende, gennemsnitlig pr. Aar: 


KS (0). RER Eee 28 Td. Spek 124 Selskind 
LOG PONS Ре dodo. dp: 
1826—30 ...... 132” do 7457 do. 
1836—40 ...... 3300) doy + 994: Or 
1846—50 ...... 25 № do 1920 40: 
1856601... . AT ». do. 203 do. 


I Godthaab Norddistrikt: 


1815 WT FEE 50 Td. Spæk 167 Sælskind 
1826—29 ...... 90.21 246... Эа: 
1837—40 ...... РАБ. yi, do. „Ola do: 
1846—50 ...... 194 ».:, .do. SEE do; 
1856—60 ...... 54 550,0 40: 16900 


I de allersidste Aar har der for privat Regning været drevet Garnfangst 
ved Savssivik, et af de bedste Garnsteder i Distriktet, men Udbyttet har kun 
beløbet sig til ca. 23 Sæler gennemsnitlig i det sidste Femaar. 


14* 


212 й GODTHAAB DISTRIKT 


Rævelangsten har størst Betydning for Fjordbeboerne og giver et bety- 
. deligt Udbytte 1 Kôrnox Kommune, hvor der indhandles henimod Halvdelen 
af Distriktets Produktion, der i Femaaret 1914—18 beløb sig til gennemsnitlig: 


482 blaa og 194 hvide Ræveskind, mod 


225 AD) SEN lee do. i 1886—90, 
LTD RSS MR do. i 1866—70, 
ie ey el sy) do. i 1846—50 og 


Оо Zn) do. i 1817—20 


foruden en Del utidige. 

Da Rævene i Almindelighed tages i Felder, er der ikke nogen Grund til at 
antage, at den i de senere Aar ret stærk forøgede Fangst skulde kunne ødelægge 
Bestanden af Ræve. 


Rensjagten var tidligere et vigtigt Erhverv, men har dog aldrig givet 
tilnærmelsesvis saa stort Udbytte som i de nordligere Kolonidistrikter. I Øje- 
blikket har Rensjagten størst Betydning for Fjordbeboerne, men drives ogsaa af 
Narssakerne, Befolkningen ved Utorkarmiut og Grædefjorden samt enkelte andre. 

Mangelen paa Konebaade bevirker imidlertid, at betydelige Mængder af 
Renskødet gaar til Spilde, da Jagten hovedsagelig drives paa den Maade, at Fan- 
gerne enkeltvis eller i Smaaflokke gennemstrejfer Rensdistriktet og skyder Dyrene 
ned uden Hensyn til, at de kun er i Stand til at tage en ringe Del af Kødet med 
sig. Tidligere deltog hele Familien i Jagtudflugterne, idet Konebaadene blev. 
baaret fra Sø til Sø, og det Kød, der ikke blev fortæret, tørredes af Kvinderne 
og bragtes med tilbage. Paa Egedes Tid og langt ind i det 19. Aarhundrede søgte 
adskillige Sydlændinge hvert Aar op til Godthaab Fjorden for Rensjagtens 
Skyld. ; 

Rensskindene forbruges nu til Dags næsten alle af Befolkningen, og der ind- 
handles gennemsnitlig kun 7—8 Stk. aarlig. 

Indhandlingen af Rensskind i større Omfang begyndte mellem 1820 og 1825, 
og allerede i 1860 havde den hensynsløse Efterstræbelse, som Renbestanden 
i Mellemtiden havde været Genstand for, virket saa ødelæggende paa denne, at 
Indhandlingen fuldstændig hørte op (jfr. hosstaaende Tabel D). Indhandlingen 
kulminerede i 1839, da der indhandledes 4323 Skind. 


Tabel D. Gennemsnitlig Indhandling af Rensskind 
imellem 1826 og 1860. 


Aar Syddistriktet | Norddistriktet | Tilsammen 
1926-е 90 1345 1435 
996 Вин 170 3402 1) 3572 
1840-50 nen en ce 11 1015 1026 
1856 00 PE RE » 64 64 


!) Anm.: I Aarene 183740. 


GODTHAAB DISTRIKT - 213 


Dunproduktionen er ligeledes gaaet stærkt tilbage paa Grund af den 
hensynsløse Plyndring af Rederne. Den har dog aldrig givet saa stort et Udbytte 
som i de nordligere Distrikter. Produktionen kulminerede i 1856, da dér indhand- 
ledes 414 kg Dun. Iøvrigt henvises til Tabel A, Side 203. 

Fuglejagten drives ligesom i Norddistrikterne kun om Efteraaret og Vin- 
teren, og det er de samme Fugle, der er Genstand for Jagten overalt, nemlig Lom- 
vien og Ederfuglen. Hertil kommer for Godthaab Distriktets Vedkommende 
tillige af Landfugle Ryperne, der skydes i betydeligt Antal i Fjordene, særlig ved 
Körnok og Umänak. 

Grønlænderne sætter dog ikke Pris paa disse Fugle, som i Almindelighed sæl- 
ges til de Danske ved Godthaab. 

Søfuglejagten har stor Betydning for Kystbefolkningen, og Produktionen 
af Fjer er ret betydelig. I 1850 blev Indhandlingen obligatorisk, og allerede i 
Femaaret 1856—60 beløb Produktionen sig til 710 kg. I den følgende Tid steg 
Indhandlingen og udgjorde i Perioden 1917—18 ialt ca. 2600 kg aarlig. 

Fiskeriet. Hajfiskeriet er ganske betydningsløst i dette Distrikt, og uag- 
tet der utvivlsomt findes mange Hajer næsten overalt, nærer Befolkningen 
ringe Interesse for dette Erhverv, som kun drives, naar alt andet svigter. I Fem- 
aaret 1914—18 indhandledes gennemsnitlig 53 Tdr. Lever, hvoraf endda største 
Parten var Torskelever fra Fiskeriet ved Fiskenæsset, og Produktionen har 
næppe nogensinde tidligere været større. 

Rødfiske-Fiskeriet har gennemgaaende større Betydning i dette end i 
Sukkertoppen Distrikt, idet en stor Del af Befolkningen i Godthaab Fjorden 
næsten. udelukkende er henvist til at leve af dette Fiskeri i Vintertiden. Det 
samme gælder til Dels Befolkningen ved Grædefjorden og Ugarsiorfik. 

Ved Kysten drives dette Fiskeri, der allerede af Egede omtales som vigtigt 
for Fjordbeboerne, slet ikke. 

Bierhverv. Af de nye Erhverv, som Styrelsen paabegyndte eller legaliserede 
i 1903 og de følgende Aar, er Indhandlingen af Ederfugleskindstæpper ikke 
det mindst vigtige. Ganske vist overstiger Værdien af de i de 3 sidste Aar leverede 
Tæpper ikke 1600 Kr. aarlig, men Indhandlingen foregaar paa den Tid af Aaret, 
da Ernæringsforholdene er vanskelige for Befolkningen, og Mangelen paa Kon- 
tanter folelig. Paa den anden Side bidrager dette til, at Erhververne driver »Fug- 
leskytteriet« med en Iver, hvis Resultat kan spores gennem en allerede paaviselig 
Nedgang i Produktionen af Tæpper, og efter al Sandsynlighed vil denne Indtegts- 
kilde, der ogsaa afføder et betydeligt Kvantum Kød, i Løbet af et begrænset 
Tidsrum reduceres til et Minimum, da Fuglebestanden ikke kan taale den stærke 
Udtynding, som den i Øjeblikket er udsat for. 

I 1905—09 indhandledes gennemsnitlig 64 Tæpper Nr. 1 og 2 og 129 Nr. 3, 
1 1914—18 henholdsvis 11 og 106, uagtet Fuglejagten i 1918 var gunstigere end 
i adskillige Aar og resulterede i et Udbytte af 14 Tæpper Nr. 1 og og 198 Nr. 2. 

Desværre svarede det iværksatte Laksefiskeri heller ikke til de Forvent- 
ninger, man havde næret. Fraregnet Natsilik Elven og Tasiussårssuk Elven Syd 


214 GODTHAAB DISTRIKT 


for Buksefjorden er samtlige Elve, hvor der kan være Tale om at drive Fiskeriet, 
saa smaa, at Bestanden af Laks hurtig opfiskes. 

I 1912—14 indhandledes saaledes gennemsnitlig 118 Tdr. Laks aarlig mod 
28 Tdr. i 1916—18 og 9 Tdr. i 1919. Til disse Kvanta maa ganske vist lægges, 
hvad der har fundet Anvendelse ved den i Grædefjorden indrettede Henkognings- 
anstalt, men ogsaa her har det vist sig, at Laksebestanden er formindsket bety- 
deligt, saaledes at Produktionen er gaaet ned fra 18280 kg Laks til Henkogning 
1 1915 til 8380 kg i 1918. 

Henkogningsanstalten er kun i Virksomhed i selve Fiskesæsonen Juli til 
hen 1 August og benytter kun Laks fra Elven Ека paa Nordsiden af Fjor- 
den lidt udenfor Küûügssuax. 

I Modsætning hertil har det i Aaret 1910 startede Torskefiskeri (Kabliav) 
ved Fiskenæsset foreløbig svaret til Forventningerne og givet et godt Udbytte; 
men Faren ved dette Erhverv ligger i den Mulighed, at Torskene pludselig skal 
udeblive, hvad dog hidtil kun er sket selve Startaaret 1910. Fiskeriet er et gammelt 
Erhverv, der allerede i Halvtredsserne i forrige Aarhundrede gav henimod 20000 
Stk. Tørfisk aarlig, men atter blev opgivet. 

Efter at Fiskeriet paany er iværksat, har det hvert Aar BOR gennemsnit- 
lig ca. 50000 kg Torsk, i 1917 endog 103000 kg og i 1918 118500 kg. 

Produktionen hjemsendes 1 Reglen som Saltfisk, medens det Kvantum, 
der af Mangel paa Skibsrum eller af anden Grund bliver henliggende Vinteren 
over, tilvirkes som Klipfisk. 

Torskefiskeriet har den store Fordel frem for adskillige af de øvrige nye Er- 
hverv, at Kvinder og Børn kan deltage heri, da det drives fra Baad ved Hjælp 
af en ganske almindelig Pilk, men som foran paavist skader det Sælfangsten, 
da Fiskeriet betaler sig langt bedre end denne, saalænge Fiskestimerne holder til 
i Fjorden, 4. v.s. fra Juni eller Juli Maaned til sent hen paa Efteraaret, i 
enkelte Aar endog til Jul. 

Udenfor Fiskenæsfjorden kommer enkelte Stimer af Torsk til Mundingen 
af Godthaab Fjorden om Efteraaret, men dette Træk er højst regere 
og udebliver undertiden helt. 


DEN GRØNLANDSKE BEFOLKNING 


Folkemængden i Godthaab Distriktet har været underkastet tilsvarende 
store Svingninger som i de øvrige Distrikter, men med betydelig større Nedgang 
end i disse. 

Af hosstaaende Oversigt (Tabel E) vil det ses, at Stigningen var ret jævn 


‚med en aarlig Tilvækst af са. 10 pro mille i Tiden mellem 1800 og 1850. Hvor- — 


vidt Fremgangen i dette Tidsrum skyldes Fødselsoverskud alene, kan ikke med 
Sikkerhed afgøres paa Grundlag af det foreliggende ufuldstændige Materiale. 
Derimod er Nedgangen i den følgende Tid, da Befolkningen aftog med ca. 8 pro 
mille aarlig og sank fra 1289 Personer i 1850 til 858 i 1892, hvilket Aar repræsen- 


? added 


GODTHAAB DISTRIKT 215 


Tabel E. Oversigt over Befolkningsantallet i Godthaab Distrikt. 


Herrn- Til- Herrn- Til- 

Dansk hutisk sammen Dansk hutisk sammen 

Aar gennem- Aar — | gennem- 
Г snitlig k snitlig 

Menighed pr. Aar | Menighed pr. Aar 
1783—88 ... 193 » » 1870—79 ... 418 525 943 
US ---.. с. 240 607 847 1880—89 ... 447 | 478 925 
1816—20 ... 264 673 937 1890—99 ... | 467 421 888 
1826—30 ... 328 139 1067 1900—09... » » 993 
1836—40 ... | 362 752 194 119102 16 ..; | ) » | 1096 
1846—50 ... 481 792 1273 1917—18 ... » NESS 

1860—69 ... | 433 | 590 | 1023 | Be 


terer det laveste Folketal, udelukkende en Folge af storre Dodelighed, idet Ind- 
og Udvandringen tilnærmelsesvis dækker hinanden. 

Den usædvanlig stærke Nedgang efterfulgtes dog af en Opgangsperiode, : 
der begyndte 1893 og navnlig tog Fart, efter at Herrnhuterne i Aaret 1900 havde 
forladt Landet, idet Tilvæksten indtil 1918 udgjorde ca. 14 pro mille aarlig, hvori 
der dog er en Overskudsindvandring paa 33 Personer ialt, hvilket skyldes Til- 
gangen til Seminariet. 

Den 31. December 1918 udgjorde Befolkningen ialt: 1182 Personer af 
begge Køn, 580 af Mandkøn, nemlig 166 gifte, 10 Enkemænd og 209 ugifte 
over, 195 under 12 Aar, samt 602 Kvinder, nemlig 166 gifte, 71 Enker, 180 ugifte 
over, 185 under 12 Aar. 

Da Mandtalslisten for Aaret 1800 opgiver Befolkningsantallet til 847 Per- 
soner, er Tilvæksten i de siden da forløbne 118 Aar kun 335 Personer eller 3,4 
pro mille aarlig, og selv om man tager Hensyn til, at Udstedet Atangmik i Mellem- 
tiden er udskilt fra Distriktet med 65 Personer, er Tilvækstprocenten dog ringe 
og næppe halvt saa stor som i Europa i det tilsvarende Tidsrum. 

Det fremgaar af Tabel E, at den ringe Tilvækst udelukkende falder paa 
den danske Menighed, idet den herrnhutiske Menighed vel viser en Stigning paa 
185 Personer mellem Aar 1800 og Perioden 1846—50, men herefter falder Befolk- 


Tabel F. Den aarlige Tilvækst pro mille af hele Befolkningen 
og indenfor de to Kirkesamfund. 


recs =) =) © © © © > Ce) 
| са < Yon) co ~ oO for) or) les = 
| | | | | | ad 
SS => > i=) > > > (<=>) © © ©) 
| © сч # © (de) ct [0 @) [SR] Or =) 
{© ©) oa со [© € {© ©) [0.0] [© ©) Cc = [er] 
| - rm bo re rt Len = т = 
| 
Dansk Menighed ...... || 121 | 424.287 |. 201100 819 — | — 
Herrnhutisk do. ....... BRENT 66 |—13 = 23-811 | — — = 
Hele Befolkningen..... | 125 | 204 | 124 = 9|-18|/ 4 |= 3 le! 14 


216 GODTHAAB DISTRIKT 


ningsantallet uhyggelig hurtigt, indtil det i 1899, umiddelbart før Brødremenig- 
hedens Missionærer forlod Landet, reduceres til 423 Personer, hvilket svarer til 
en Nedgang af 48 °/о fra Midten at forrige Aarhundrede og 30°/o siden dets Begyn- 
delse, uagtet kun ganske enkelte Personer har udskilt sig fra Herrnhuterne i den 
mellemliggende Tid. 

Til Sammenligning mellem Befolkningsantallets Stigning og Fald indenfor 
de to Kirkesamfund henvises til foranstaaende Tabel F, med Beregning over den 
aarlig positive eller negative Tilvækst pro mille af Befolkningen. 

Fødte og Døde. Af hosstaaende Oversigt herover, Tabel G, fremgaar, at 
den store Reduktion af Befolkningen efter 1850 saa godt som udelukkende skyl- 


Tabel G. Fødte og Døde under den danske og herrnhutiske 


Menighed. 
Dansk Menighed | Herrnhutisk Menighed 
Aarligt Aarligt 
I Aarene Absolutte Tal | Be Absolutte Tal Fodselss 
j Fodsels- | OVerskud Fodsets- | oVerskud 
Fodte | Døde | overskud pro mille] MANIERE overskud pro mille 
1783—88..... 48 | 145 | = 97 + 84 — — — — 
1817—20..... 38 13 25 6 105 89 16 1 
1825—59..... 426 | 296 130 ? 980 | 988 | + 3 0 
1860—69..... 156 | 196 | — 40 + 9 172 | 348 | +176 — 30 
1870—79..... 166 | 115 51 12 176 | 198 | = 22 + 4 
1880—89..... or AIG 41 9 154 | 212 | — 58 + 12 
1890—99..... NØD || allel 12 3 124 | 160 | — 36 + 9 
190009. 2... 392 | 262 130 13 
1910—18..... 381 | 269 112 li 


des Fødselsunderskud indenfor den herrnhutiske Befolkning, idet den danske 
Menighed efter 1816 kun viser Nedgang i Perioden 1860—69. 

Naar Fødselsunderskudet indenfor det andet Kirkesamfund har været saa 
betydeligt, at det i Perioden 1860—69 beløber sig til 30 Personer og i Tiden mellem 
1860 og 1899 til ca. 13 Individer pro mille aarlig, beror dette Forhold uden Tvivl 
paa de elendige Vilkaar, hvorunder Befolkningen levede, idet Herrnhutermissio- 
nærerne af Hensyn til Kirketugtens Udovelse holdt deres Menighed samlet paa 
enkelte store Missionsstationer, oprindelig ved Lichtenfels og Ny Herrnhut, i 
Stedet for at sprede Befolkningen paa gode Fangstpladser, hvad der saa at sige 
er en Grundbetingelse for eskimoisk Erhvervsliv. Frigivelsen af Provianthande- 
len ca. 1846 og Befolkningens Tilbøjelighed til at afhænde større Kvanta gron- 
landske Produkter, end den kunde undvære, har vistnok ogsaa bidraget til at 
forværre Forholdene i den efterfølgende Tid. 

Herrnhutermissionærernes dybtgaaende Indflydelse hvilede ikke paa noget 
Lovbud, men beroede udelukkende paa den aandelige Magt, de gennem den strænge 


GODTHAAB DISTRIKT 217 


Kirketugt udøvede paa Menigheden, og som gik saa vidt, at selv Ægteskaber kræ- 
vede Missionærens i alt Fald stiltiende Samtykke. Administrationens gentagne 
Henstillinger til Missionærerne om at sprede Befolkningen strandede stadig paa 
disses passive Modstand, og først ide senere Aar af Missionærernes Ophold i Grøn- 
land fandt en større Udflytning Sted fra de to store Missionsstationer. 

For at man kan danne sig et Skøn over Forholdet mellem Antallet af Fødte 
og Døde indenfor de to Menigheder i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede, 
henvises til den følgende Opgørelse, Tabel H, med Oversigt over den aarlige Til- 
og Afgang ved Fødsel og Død med særskilt Beregning herover pr. 1000 Individer. 


Tabel H. Oversigt over Fødte og Døde gennemsnitlig pr. Åar i 
Perioderne fra 1860—69 til 1890—99. | 


Dansk Menighed Herrnhutisk Menighed 

I Aarene | For 1000 For 1000 

Fødte | Døde Individer Fødte | Døde Individer 
Fri Døde Fødte Døde 
1860—69 ........ 16 20 36 45 117 35 29 60 
О.о. 17 12 39 27 18 20 34 38 
1880—89 RCE 16 12 35 26 15 21 32 44 
SEIU De ‘16 15 34 32 12 16 29 38 


Det fremgaar af disse Tal, at Tilbagegangen indenfor den herrnhutiske Me- 
nighed ikke udelukkende skyldes den store Dodelighed, men Fodselshyppigheden 
var ogsaa betydelig mindie end i den danske Menighed. For de foran anførte 
Perioders Vedkommende er Forholdet det, at der 1 Tiden fra 1860—1899 pro mille 
er født gennemsnitlig 31 pr. Aar og døde 45 indenfor den herrnhutiske, og hen- 
holdsvis 37 og 33 indenfor den danske Menighed. For hele Distriktet bliver Tal- 
lene 34 Fodte mod 39 Dode pr. Aar. 

Tilflytning og Bortflytning. Den foreliggende Statistik er altfor ufuld- 
steendig til, at man kan danne sig et sikkert Skøn om Forholdet mellem Tilflyt- 
ning til og Bortflytning fra Distriktet. Dog ved man, at der siden 1860 er en 
Overskudsindvandring paa lidt over 100 Individer, der næsten udelukkende fal- 
der paa den danske Mission, da Herrnhuterne ikke tillod Bortflytning fra deres 
Missionsstationer, og Tilflytning til disse skete kun undtagelsesvis. 

I Aarene umiddelbart efter Kolonisationens Begyndelse maa Indvandrin- 
gen sydfra have været ret omfattende, da den herrnhutiske Menighed næsten ude- 
lukkende rekruteredes af omstrejfende Sydlændinge, som Missionærerne over- 
talte til at forblive i Distriktet, og at periodiske Forskydninger af Befolkningen 
mellem dette og Syddistrikterne ligeledes har været betydelige, fremgaar 
af, at Sydlendinge, der paa Handelsrejser passerede Distiiktet, ofte bosatte 
sig her for en Tid, inden de drog videre. De foreliggende Oplysninger tyder da 


218 GODTHAAB DISTRIKT 


ogsaa herpaa, saaledes som det vil fremgaa af hosstaaende Liste over Tilflyttede 
og Bortrejste (Tabel I). 


Tabel I. Liste over Tilflyttede og Bortrejste. 
Dansk Menighed Herrnhutisk Menighed 
ее Folke- Aarlig Folke: Aarlig 
mængde | minyttede | Bortrejste mængde | Tildyttede | Bortrejste 

1109 о о 193 12 14 ? ? ? 
LONGUE RER 264 21 23 673 1 0 
183640... 0. ee. 362 18 10 752 0 1 
1846508... eae ss 481 с. 8 CÆS 192 0 0 


I Perioden 1860—69 var den aarlige Tilflytning og Bortflytning henholds- 
vis 7 og 6 Personer for begge Menighederne og senere endnu ringere, hvorfor 
man kan betragte Aarene mellem 1840 og 1850 som det Tidspunkt, da Tilflyt- 
ning til og Bortflytning fra Distriktet i Hovedsagen ophørte. ; 

Den forholdsvis begrænsede Forskydning i 1783—88 skyldes vistnok den store 
Epidemi, der Aaret forud for Perioden bortrev 198 Personer af den danske og 
165 af den herrnhutiske Menighed i Godthaab Distrikt, og herfra vandrede syd- 
paa til Julianehaab, hvor den endnu rasede i 1785. ; 

Fordeling efter Køn. Ligesom i flere af de øvrige Distrikter er Kvinderne 
ogsaa i dette langt talrigere end Mændene. Dette gælder navnlig for den herrn- 
hutiske Menigheds Vedkommende, og Misforholdet mellem de to Køn er inden- . 
for denne saa væsentlig, at der eksempelvis i 1880 fandtes 3 Kvinder for hver 
2 Mænd. Dette staar uden Tvivl i Forbindelse med de Vilkaar, hvorunder Ве- 
folkningen dengang levede, og selv om man af det begrænsede Antal Aar ikke 
er berettiget til at drage bestemte Slutninger, synes det dog, som om Antallet 
af Kvinder stiger i de Perioder, hvor Indbyggerantallet er aftagende, og omvendt. 


Tabel J. Antal Kvinder mod 1000 Mænd. 


1783— 

1788 | 1800 1820 | 1840 | 1880 | 1899 | 1918 
Dansk Menighed......... 1400 | 1609 | 1490 | 1070 | 1063 | 1097 — 
Herrnhutisk do. ......... — 1544 | 1469 | 1319 | 1679 | 1403 — 
Hele "Befolkningen ....... — 1588 | 1475 | 1227 | 1356 | 1228 | 1038 


I Øjeblikket er der ca. 40 Elever ved Seminariet, for største Partens Vedkom- 
mende hjemmehorende andetsteds, hvorfor Opgorelsen for 1918 er forrykket 
til Fordel for Mændene. 


Uagtet Kvinderne eriOvertal, fødes der dog flere Drenge end Piger, og Forskel- 


GODTHAAB DISTRIKT 219 


len er navnlig stor indenfor den tidligere danske Menighed, hvor der i Tiden mel- 
lem 1860 og 1899 fødtes 53,6 °/о Drenge mod 46;4°/o Piger, medens de tilsvarende 
Tal for Herrnhutermenighedens Vedkommende var henholdsvis 51,1 mod 48,9 °/o. 

Misforholdet mellem de to Køn fremtræder særlig grelt, naar man sammen- 
holder Antallet af Enkemænd og Enker. 

Opgørelsen herover findes i hosstaaende Tabel K, hvorefter Enkernes Antal 
er paafaldende stort mellem Herrnhuterne, navnlig sammenholdt med gifte Kvin- 
der; i 1880 fandtes endog flere Enker end gifte Kvinder. 


Tabel K. Enkemænd, Enker og gifte Kvinder. 


| Dansk Menighed Herrnhutisk Menighed | Begge 
| || 
‘Nae | Enkemænd| Enker Gifte | Enkemænd| Enker Gifte | Enker 
of, af of, af Kvin- 0, af of, af Kvin- | 0, af 
Antal |Befolk-| Antal [Befolk-| der | Antal Befolk- Antal |Befolk-| der | Befolk- 
ningen ningen ninsen ningen | ningen 
1783—88 ..... 28 | 15,0 24 || 
ne SE ПЕ 152,48 39 2 OST :597 | Seale LOL 775 
а. Be Sa 1925.0 61 8 1,0) 69 1 9,0) 116 | 7,5 
Е... 6 14| 24 | 5,6 66 4 0,8 | 63 |12,6 76 | 9,4 
ioe Ue eee 5 ae 29-16: 69 4 1,0 | 66 |14,8 54 || 10,4 
Вос. Heat < RES 74 7 1,6 | 42 |10,0 50| 33 
ое: Е О ое, 25 166 | 


Dødsaarsager. Over Dødsaarsager foreligger der Fortegnelser gennem en 
lang Aarrække, men da Opgørelserne i Almindelighed skyldes Grønlændere, tør 
man intet bygge herpaa, undtagen for de Tilfælde, hvor Dødsaarsagerne er Druk- 
ning i Kajak, hvoraf der i de sidste 15 Aar er forekommet 43 Tilfælde ialt, 9: 
ca. 3 aarlig, hvilket svarer til ca. 9,8 °/o af samtlige Dødsfald. 

Ægteskaber. Ægteskabsfrekvensen er, som Tabel L viser, gennemgaaende 
mindre end i Sukkertoppen Distrikt, men dog meget betydelig, sammenlignet 
med Forholdene i Europa. 

Tabel L. Oversigt over gifte Personer procentvis af 
Befolkningen. 


| | 
1783—88 | 1820 | 1840 | | 1860 | 1880 | 1900 | 1918 
| | 


»|» ns | a |» | es 


Naar den beregnede Procent er saa stærk varierende, maa det erindres, at 
Forholdene er smaa og Tallene som Folge deraf lave, hvorfor ydre og forholdsvis 
tinge Aarsager let vil give store Udslag. At Tallene er nedadgaaende fra 1880 


220 GODTHAAB DISTRIKT 


til 1918, behøver derfor ikke at være et Tegn paa en almindelig Formindskelse 
af Ægteskabernes Hyppighed; thi Forholdene 1 Grønland medfører, at hverken 
daarlige Fangstforhold eller økonomisk Tilbagegang har mindste Indflydelse paa 
Mængden af indgaaede Ægteskaber, der stiftes vel i Reglen af Tilbøjelighed, men 
ogsaa hyppigt af Familiehensyn, undertiden, fordi der tiltrænges kvindelig Hjælp 
i Huset, og ofte uden Hensyn til, om Ægtemanden evner at ernære en Familie 
eller ej. | 
Blandingsracen. Da Godthaab blev anlagt tidligere end nogen anden grøn- 
landsk Koloni, stiftedes de første blandede Ægteskaber i dette Distrikt, og Ån- 
tallet af Blandinger var allerede paa et tidligt Tidspunkt ret stort, men netop 
som Følge he.af opgav man snait at holde Rede paa dem, og Statistikken derover 
ет derfor ret ufuldstændig efter Aaret 1850. ; 
Dette gælder dog kun Forholdet indenfor den tidligere danske Menighed, 
da de herrnhutiske Missionærer til Stadighed søgte at holde deres Menighed borte 
fra Samkvemmet med Evropæerne, hvilket lykkedes saa vel, at der midt i forrige 
Aarhundrede kun opgives 2 Blandinger i Menigheden, medens der indenfor den 
danske Mission fandtes 84 Blandinger eller 31 % i 1820, og 173 eller 45 °/o i 
1840. Af hele Distriktets Befolkning bliver det dog kun 15 °/o. ; 
—… Missionerne. Oversigten over Folkemængden indenfor de to Kirkesamfund 
i Distriktet i Tabel E viser, hvor paafaldende ringe Fremgangen indenfor den 
danske Mission var 1 de første 80—90 Aar efter Egedes Ankomst til Landet, 
sammenlignet med den store Menighed, som det lykkedes Herrnhuterne at samle 
om sig. Ifølge den først kendte, af Missionær Ginge affattede Fortegnelse over 
Indfødte indenfor den danske Missions Omraade, fandtes i 1783 192 Indfødte og 
i 1800 240 mod 607 hørende til Herrnhuterne. I Løbet af de følgende 50 Aar . 
fordobledes vel den danske Menighed, der i 1850 beløb sig til 474 Personer, men 
hermed standsede Udviklingen, idet Medlemsantallet kun var vokset med 21 
Personer til 495, da den herrnhutiske Menighed i 1899 lagdes ind under den danske. 
I Tiden mellem Aarene 1800 og 1850 havde den herrnhutiske Menighed 
en Tilvækst af 208 Individer, idet Medlemsantallet steg fra 607 til 815 eller 34°/o, 
men den følgende Tid har kun Nedgang at opvise, hvortil Aarsagen er skildret 
foran, og da de herrnhutiske Missionærer hjemgik i 1899, bestod Menigheden kun 
‘af 423 Personer eller 72 færre end Medlemsantallet indenfor det danske Kirke- 
samfund. Sammenholder man Tilstanden i Aarene 1800 og 1899 med hinanden, 
viser den danske Menighed saaledes en Tilvekst i de forløbne 100 Aar af 106 °/o, 
den herrnhutiske en Tilbagegang af tilnærmelsesvis 30 °/o. | 
Der foreligger kun meget sparsomme Oplysninger om, hvornaar Kristendom- 
men var helt indfort indenfor de to Kirkesamfunds Omraader, forsaavidt man 
herved forstaar det Tidspunkt, da samtlige Indvaanere var døbte. I Tiden mel- 
lem 1782 og 1788 døbte den danske Missionær i Godthaabs Missionariat 30 Hed- 
ninger, i 1803 opgives Antallet af døbte indenfor samme Mission til 116, i 1804 
til 113 Personer af en samlet Befolkning paa 148, og endelig i 1812 angives alle 
de paa Mandtalslisterne opgivne 234 Personer som døbte. | 


GODTHAAB DISTRIKT 221 


Det maa derfor antages, at i hvert Fald den fastboende Befolkning havde 
antaget Kristendommen i Aarene umiddelbart forinden. 

For de herrnhutiske Bopladsers Vedkommende opgives alle de derboende 
som døbte i Aarene 1800 og 1801. 

Menighedens Fordeling paa Bopladserne. I 1782 var den danske Mis- 
sions Grønlændere samlede paa 5 Pladser: Godthaab, »Karriet«, »Korngox«, Pisugfik 
og Fiskenæsset, Herrnhuternes paa 7, nemlig ved Ny Herrnhut, Капоек, »Kellin- 
garssok« og Agterstrommen samt ved Lichtenfels og et Par nærliggende Smaa- 
pladser, men det var kun et Faatal, der boede udenfor Hovedstationerne Ny 
Herrnhut og Lichtenfels,. og efterhaanden samledes der flere og flere her, indtil 
Forholdene senere tvang Befolkningen til at sprede sig. 

Ved de herrnhutiske Missionærers Hjemrejse fandtes 15 Bopladser, hvoraf 
Herrnhuterne beboede de 7 og Dansk-Grønlænderne de 5, medens 3 var fælles 
for begge Menigheder. 

Evropæerne. Da Godthaab fra Kolonisationens Begyndelse har været 
betragtet som Hovedkolonien og senere blev Sædet for den sydlige Landsdels 
verdslige og gejstlige Administration, er Antallet af Evropæere, naar bortses fra 
Ivigtût og Grafitminen i Julianehaab Distrikt med de mange danske Arbejdere, 
større her end ved de andre Pladser, men ligesom ved disse aftagende i Tidens 
Løb, efter at den oprindelige danske Stab af Mandskab var afløst af Grønlændere, 


‘Oversigt over Evropæerne i Distriktet. 


men i de allerseneste Aar er Antallet af Evropæere atter steget delvis som Følge 
af, at Seminariet i de senere Åar er udvidet betydeligt og har faaet danske Lærer- 
kræfter. 


ØKONOMI OG SAMFUNDSFORHOLD 


‚ If. Rink fandtes der i 1855 følgende Erhververe i Distriktet: 

66 gode Fangere, 

83 ret gode do. og 

42 maadelige, eller ialt 191, medens deres Antal, naar den samme Beregning 
lægges til Grund for Klassificeringen, nu beløber sig til 

26 gode Fangere, der efter et femaarigt Gennemsnit producerer 40 Sæler 
eller derover aarlig, _ 

41 ret gode, hvis Produktion udgør 20—40 Sæler pr. Mand og 

28 maadelige Fangere (10—20 Sæler aarlig). 


22? GODTHAAB DISTRIKT 


Hertil kommer ca.70 Erhververe, der kun i Ny og Næ tager en Sæl, men hvis 
Udbytte ikke overstiger 9 Sæler aarlig, og endelig adskillige, der overhovedet intet 
producerer, men ligesom de forannævnte 70 Mand lever af Fiskeri, J er eller til- 
fældigt Arbejde ved Kolonien. 

I 1918 fandtes følgende med Kajak forsynede Erhververe: 154 Fangere, 
28 Fiskere, 29 begyndende Fangere og Drenge samt 6 Fastlønnede, eller ialt 217 
Kajakker mod 221 i Aaret 1905, da Befolkningsantallet var 16 °/o mindre. End- 
videre 20 Kajakker til Brug ved Seminariet. Denne Opgørelse, der hviler paa 
Fangernes egen Bedømmelse, viser, at ca. 60 Mand af de ay slette Fangere og 
Begyndere regnes til Fangerklassen. 

I Distriktet fandtes endvidere, foruden de udenfor fast Tjeneste staaende 
Erhververe, 28 Fastlonnede — deraf 6 Kvinder — i Handelens, 5 1 Administra- 
tionens og 18 i Kirkevesenets Tjeneste, foruden 40 Seminarister ved Godthaab 
Seminarium — alle Indfodte. De lavest lønnede Kateketer er dog tillige med- 
regnede under Fangerne. Paa Grundlag af denne Opgorelse skulde 

са. 720 Personer have deres Underhold ved Sælfangst, 

ca. 130 ved Fiskeri og 

ca. 333 ved fast Ansættelse 1 Handelens eller Kirkevæsenets Tjeneste eller 
som Lejede med en saadan Indtægt, at Koloniarbejdet kunde betragtes som 
deres Hovednæringsve]. 

Men Inddelingen er naturligvis kun rent skonsmessig og kan — hvad der 
ogsaa er anfort for de foran behandlede Kolonidistrikters Vedkommende — aldrig 
blive nøjagtig, fordi Grænsen mellem Erhvervene er alt for flydende og udviskes 
mere og mere, efterhaanden som Bierhvervene vinder frem paa Selfangstens 
Bekostning. Hertil kommer, at et betydelig storre Antal unge Mend end i de 
andre Distrikter forsommer Sælfangsten, undlader at skaffe sig Kajak eller at. 
opove sig tilstrækkeligt i Brugen af denne, idet de søger deres Underhold enten 
ved Fiskeri eller — ved Kolonistedet — som Lejede hos Handelen. Den Forskyd- 
ning i Erhvervsvirksomheden, deı er en Folge af disse Forhold, er i de sidste 
50 Aar ret betydelig og til saa stor Skade for det nationale Erhverv, at en 
yderligere Forringelse af de producerende Kræfter kun kan bidrage til en For- 
øgelse af de Folk, der tærer paa Samfundet. 

Den Tid ligger ikke langt tilbage, da den dygtige Fanger saa ned paa »de 
Danskes Tjenere«, Kivfakkerne, som en lavere Race, selv om han vel ofte misundte 
disse alle de attraaværdige Sager, der gennem Handelen tilflød Kivfakkerne, men 
efterhaanden som Sælfangsten forringedes, og Misfangsten hyppigere og hyppi- 
gere medførte Nødstilstand blandt Sælfangstens Udøvere, blev de faste Stillinger 
efterhaanden stærk eftertragtet, og adskillige Fædre særlig ved Kolonierne und- 
lader nu at give deres Sønner Kajak, dels af Ligegyldighed, men ogsaa ofte i 
Haab om at faa dem anbragte i fast Tjeneste. De ved af Erfaring, at en Sælfangers 
Lod ikke er misundelsesværdig, Erhvervet besværligt, farefuldt og ofte lidet løn- 
nende. Omkommer han, er Familien udsat for Nød og Elendighed, og bliver han 
gammel og ikke har Børn til at ernære sig, maa han som oftest ty til Fattigvæse- 


GODTHAAB DISTRIKT i 223 


net eller leve af andres Naade. Men da Handelen og Kirkevæsenet kun kan bruge 
et begrænset Antal Folk, bliver Følgen af denne Forsømmelighed, at et stedse 
stigende Antal Mennesker unddrages det nationale Erhverv og henvises til at 
leve af tilfældig Fortjeneste som Lejede, Fiskere о. l. 

I Øjeblikket findes der saaledes — udenfor fast Tjeneste — ca. 30 Mand 
over 18 Aar og 11 mellem 16 og 18 Aar, som ikke er forsynet med Kajak, medens 
der i 1855 kun fandtes 9 Mand. | 

Som foran omtalt, er Sælfangsten 1 Tidens Lob gaaet stærkt tilbage, men me- 
dens Nedgangen var ret jævn i Norddistriktet, foregik den meget pludselig i Syd- 
distriktet, hvor Spækindhandling i 1846—50 beløb sig til 200 Tdr. mod ca. 67 Tdr. 
i 1856—60. 

Da Rensjagten samtidig mindskedes betydeligt paa Grund af еп. hensynsløs. 
Rovdrift, var Ernæringsforholdene en Overgang yderst slette, særlig ved Mis- 
sionspladsen Lichtenfels, hvor største Delen af Syddistriktets Indvaanere dengang 
boede. 

Disse Forhold medførte, ifølge Rink, at Befolkningen paa denne Plads i 
Femaaret 1854—59 aftog fra 394 til 300 Personer, hvorimod Enkernes Antal 
voksede fra 35 til 42, mod hvilke der kun fandtes 40 gifte Koner. Den Skildring, 
Rink giver af Forholdene ved Lichtenfels, bærer Vidne om en Elendighed, hvor- 
til man heldigvis hverken før eller senere har noget Sidestykke i Grønlands Hi- 
storie; Konebaade og Telte forsvandt, Sommerrejser og Indsamling af Forraad 
var næsten ophørt. Sælfangsten afgav kun ubetydeligt til Handelen og var util- 
strækkelig til at forsørge Grønlænderne selv med de allernødvendigste Klæder. 

Hvad der tydeligst maaler Forskellen mellem Syd- og Norddistriktet paa 
dette Tidspunkt, er Antallet af Konebaade, som dengang var det almindelige og 
mest benyttede Befordringsmiddel i Grønland og et nødvendigt Tilbehør til en 
Sælfangers Udrustning. Heraf fandtes kun 1 pr. 96 Personer i Syddistriktet mod 
39 Personer i Norddistriktet. 

Senere bedredes Forholdene betydeligt, og der fandtes saaledes i 1915 kun 
33 Individer pr. Konebaad i det tidligere Fiskenæsset Distrikt mod 205 Per- 
soner ved de nordlige Kommuner, men her er Konebaadene ganske vist afløst: 
af Træbaade, som dog ikke er saa praktisk anvendelige i det grønlandske Er- 
hverv. 

I Sammenligning med tidligere, er Ernæringsforholdene i de senere Aar, tak- 
ket være Hvidfiskefangsten og Torskefiskeriet, gunstigere om Sommeren end vist- 
nok andetsteds i Sydgrønland, idet disse Erhverv giver udmærket Fortjeneste 
og en overvældende Mængde Kød, Spæk og Fisk til Ernæring; ogsaa i Fjor- 
dene, hvor Befolkningen væsentlig lever af Fisk (Laks) og Renskød, er Forhol- 
dene upaaklagelige. Men uheldigvis er Næringsmidlerne ligesom ved de to nord- 
lige Kolonier højst ulige fordelt paa de forskellige Tider af Aaret, og den samme 
Befolkning, der i Sommertiden producerer Baadslaster af Hvidfiskekød, er ofte 
ikke i Stand til at bjærge det allernødvendigste om Vinteren. 

Naar Sælerne om Efteraaret begynder at mindskes, er Kystbeboerne henvist 


224 GODTHAAB DISTRIKT 


til at klare sig med Fuglejagt, Fiskeri og det opsparede, ofte alt for ringe Kvan- 
tum Vinterforraad, medens Fjordbeboerne og største Delen af Befolkningen i 
Syddistriktet hovedsagelig lever af Fiskeri (Rødfisk, Uvak og Ulke). Forholdene 
kan da ofte være vanskelige nok, naar stormfuldt Vejr eller Tyndis i længere 
Tid ad Gangen lægger Fangerne Hindringer i Vejen og spærrer Adgangen til Fi- 
skepladserne. Sælfangstens Tilbagegang og de store Sælers Aftagen i Forbindelse 
med den Forskydning i Erhvervet, der er foranlediget ved Torskefiskeriet i Syd- 
distriktet, har i Forening bevirket, at Grønlænderne ogsaa ofte har Vanskelighed 
ved at skaffe de nødvendigste Skind til Kajakbetræk, Konebaade og Fangstred- 
skaber. Selv ved en saa relativ god Fangeplads som Kangek, findes Erhververe, 
der af Mangel paa Kobberemme benytter Bindegarn som Fangeremme; ved 
Umånak har enkelte Erhververe været nødt til at betrække deres Kajakker 
med Hvidfiskehuder, der har vist sig meget anvendelige til det Brug, og adskillige 
Konebaade er i de senere Aar helt udgaaede. I Aaret 1918 fandtes saaledes kun 
14 Konebaade i Distriktet mod 20 i 1902, og alene i Syddistriktet er Halvdelen 
af de 10 Konebaade, der var i Brug i 1915, udrangerede i 1918. 


Tabel M. Beregning over Værdien af indhandlede grønlandske 
Produkter i Aarene 1903, 10 og Gennemsnittet for 1916—18. 


Oprindelige Erhverv urnes 
i Til- 
я _® Ei 5 Le! = = nm ES = men 
= ia Ay El 

Kr. | ke.| kr. | Kr. |k&.| kr Ik... x I к Пк ee 
1905" 5285 847140277990. 2! Tara | es N mad | RE 1873 
USO), 5 oe 8132| 74| 6463) 922) 68| 15659! . .. | 1398 | ... .., || 1898 || 17057 
1916—18 || 11889) 322| 4972 | 1369 | 53 | 18605 |766 | 1596 | 3643 | 1475 7480 | 26085 


Skindforbruget er nu gennemsnitlig 2,2 Stk. Sælskind aarlig pr. Individ (mod 
3,7 Skind i Perioden 1892—1901), hvad der næppe er tilstrækkeligt til Vedlige- 
holdelse af Fangstredskaber, Kamikker og Kajakpelse, uagtet saa godt som alt 
Skind til Vinterpelse, Benklæder o. 1. er udgaaet og erstattet med Kleder af 
dansk Fabrikat. 
Ogsaa Gronlændernes Rejser 1 Fangstojemed er undergaaet en Del Foran- 
dringer og gennemgaaende mere kortvarige end i gamle Dage. 
En Del af Befolkningen i Norddistriktet tilbringer dog største Delen af Som- 
meren paa Rejser, andre, saaledes Ümänakerne, flytter ud paa Fiskepladsen ved 
" Kapisigdlit og forbliver her et Par Maaneder, væsentlig som Folge af, at de mang- 
ler Befordringsmidler, der sætter dem i Stand til at strejfe omkring som deres 
Forfædre og drage den fulde Nytte af Rensjagten, medens Godthaaberne næsten 
helt har opgivet Rejserne, der for et Faatal af Fangerne er indskrænket til kort- 


Pr. CVIII GODTHAAB DISTRIKT 


Fig. 9. Dybe Skurstriber påa en Ø ud for Godthaabs Nordland. 
О. Bendixen fot. Juni 1916. 


Fig. 10. Handelens Huse ved Kangex. John Møller fot. 


Dansk Grønland. II. 


Ре СХ GODTHAAB DISTRIKT 


Fig. 11. Mosen ved Kolonien Godthaab. I Baggrunden Fjældet Store Malene 
og Spidsen af Hjortetakken. Th. N. Krabbe fot. 4. °0/, 1894. 


Fig. 12. Storisskodser ved Kolonien Godthaab under Ebbe. 
Th. N. Krabbe fot. 4. 11], 1896. 


GODTHAAB DISTRIKT Е 225 


varige Udflugter paa nogle {аа Dage til Laksepladserne paa Nordlandet eller ud 
paa Øerne. 

I Syddistriktet bliver Befolkningen, der bor i Fiskenæsfjorden, hjemme stør- 
ste Delen af Sommeren af Hensyn til Torskefiskeriet, medens Bopladsgrønlæn- 
derne flytter til Fiskenæsset en Del af Fiskesæsonen, eller foretager kortvarige 
Rejser til Laksepladserne eller ind i Fjordene for at jage Rener. 

Grønlændernes Fortjeneste ved Salg af grønlandske Produkter, saavel 
før som efter at Handelen havde paabegyndt Indhandlingen af Tæpper og Fisk, 
vil fremgaa af foranstaaende Beregning (Tabel M), der viser, at Befolkningens Ind- 
tægter i Tiden mellem 1903 og 1918 er steget med са. 230 °/o; og denne Forøgelse 
skyldes ikke alene de nye Erhverv, men for en væsentlig Del ogsaa Fangsten at 
Hvidfisk. 

Den forøgede Indtægt er tilmed fordelt nogenlunde jævnt over hele Distrik- 
tet, idet Hvidfiskefangsten — i hvert Fald hidtil — er kommet saa godt som alle 
Bopladser i Norddistriktet med Undtagelse af Ümänax til gode, medens Syddi- 
striktets Befolkning har haft Gavn af det nye Eksportfiskeri, som i de sidste Aar 
har ydet Befolkningen en Gennemsnitsindtægt af over 3000 Kr. aarlig, foruden 
de betydelige Beløb, der er udbetalt for Fiskens Rengøring og Behandling, hvilke 
Penge navnlig kommer fattige Kvinder til gode. 

At angive de enkelte Familiers Indtægter endog blot tilnærmelsesvis er meget 
vanskeligt. Ser man bort fra den Del af Befolkningen, der helt eller delvis lever 
af fast Løn, beløber Gennemsnitsindtægten ved Salg af grønlandske Produkter 
sig til ca. 160 Kr. aarlig pr. Familie å 5 Personer, men hertil maa lægges, hvad der 
indkommer ved Salg af Forfriskninger til de Danske, privat Arbejde for disse 
og navnlig de Beløb, der udbetales Lejede ved Kolonien og de større Udsteder. 
Medregnes disse, bliver en Families aarlige Indtægt ca. 200 Kr. aarlig, altsaa be- 
tydelig større end for de nordlige Distrikters Vedkommende. 

Forbruget af Handelsvarer er, som man kunde vente, steget i tilsvarende 
Omfang, saaledes som hosstaaende Tabel N over Udhandlingen viser, trods Ratio- 
neringen under Verdenskrigen i 1918 og Vanskeligheden ved at fremskaffe enkelte 
gængse Varesorter. 


Tabel N. Fortegnelse over visse Varesorter, udhandlede 
i i Aarene 1903—1910 og 1918. 


Bønner ILE Ris og Peel Stovter He 
ha og og Gryn- Mol: +. A og 3 pans 
Arter haardt Ков sorter rø Kjo e- Shirting ings- 
Brod tojer beløbet 
kg kg kg kg Stk. m m Kr. 
19087... 850 7400 7350 | 20450 0 2000 6000 35072 
LOO brs es 2150 5500 8950 | 23500 | 13200 4200 6900 61313 
DR... 25 8600 14250 | 25700 | 15000 6200 9700 84150 


Dansk Grønland. II. 15 


226 GODTHAAB DISTRIKT 


Det samme gælder Forbruget af Kaffe, Sukker og Tobak. Befolkningen har 
til Indkøb af disse Nydelsesmidler i 1918 anvendt 22 134 Kr., о: еп Sum, der 
svarer til ca. 91 °/o af, hvad der er betalt for samtlige indhandlede grønlandske 
Produkter det paagældende Aar; men det maa ganske vist tages i Betragtning, 
at de Danskes og de Fastlønnedes Forbrug er medregnet herunder. De udhand- 
lede Kvanta er anført i Tabel O. i 


Tabel О. Beregning over Kaffe, Sukker og Tobak, udhandlet 
1 1903—1910 og 1918. 


Aar Kaffe Sukker Tobak Til Beløb ialt 
kg kg kg Kr. 
TOR ESS 2400 6000 970 11686 
It 2900 10950 980 16964 
N ee 3800 20250 1200 J 99134 


Handelens faste Folk i Godthaab Distrikt lever under tilsvarende Lonvil- 
kaar som i de ovrige Distrikter, men Kivfakkerne ved Kolonistedet er ret ugun- 
stig stillet og har Vanskelighed ved at skaffe sig den uundværlige grønlandske 
Proviant, da Fangernes Antal er saa begrænset i Forhold til de mange Fastlonnede, 
der findes ved Stedet, og det store Antal Gronlændere, der lever af tilfældigt Ar- 
bejde uden selv at erhverve det mindste. 

Betegnende er det saaledes, at disse »Forfriskninger«, Sælkod, Fugle, Fisk 
о. 1. forhandles efter en bestemt Takst, der med kortere eller længere Mellem- 
rum fastsættes efter nærmere Forhandling mellem de deri interesserede Indfodte. 
De faste Folk er derfor ret ofte henvist til at leve af Butiksvarer, Brod, Gryn, . 
Ærter m. m., og for Seminariets Vedkommende har dette medført, at Eleverne 
nu og da har veret angrebet af Skorbug i Vintertiden. 

I Distriktet var der i 1919 ansat følgende Embedsmænd: Foruden Inspek- 
tøren, hvis Administrationsvirksomhed omfatter hele Landsdelen, under Han- 
delen: Kolonibestyrer, Læge, Volontær, Udstedsbestyrer og Sygeplejerske, alle 
Danske. Endvidere 21 indfødte Underbetjente, der havde følgende Lønninger: 
8 Mand mellem 200 og 399 Kr., 4 Mand: 400—499 Kr., 3 Mand: 500—599 Kr., 
2 Mand 600—699 og 4 Mand: 700—824. Kr. 

De Indhandlingsprocenter, der tilkommer Udliggerne, og som beløber sig 
til ca. 200 Kr. for hvert af de 3 af Indfødte bestyrede Udsteder, er iberegnet her- 
under. De 6 i Distriktet ansatte Jordemødre lønnedes som følger: 4 fik 144 Kr., 
1 120 Kr. og 1 96 Kr. aarlig. 

Direkte under Inspektoren sorterer, foruden den paagældende Embedsmands 
Skriver, 4 Mand, der forretter Tjeneste ved Bogtrykkeriet og lonnes som de bedst 
aflagte Underbetjente, samt en Rævestutteribestyrer. | | 

Under Kirkevæsenet fandtes samme Aar: 1 Seminarieforstander, 1 Semi- 
narielærer og 1 Forstepræst, alle Danske, samt 17 Kateketer og Læsere, 2 Bog- 


GODTHAAB DISTRIKT - 297 


trykkere og 1 Organist (Indfodte). De tre sidste og 1 Overkateket er knyttet til 
Seminariet, de øvrige, der forrettede Tjeneste i Distriktet, havde følgende Lon- 
ninger i 1919: 2 Overkateketer 534 og 498 Kr., 4 Kateketer mellem 200 og 299 Kr., 
1 Kateket 180 Kr., 9 Læsere og Læserinder 12—72 Kr. aarlig. 

Samfundsforholdene er ikke væsentlig anderledes i Godthaab end i Sukker- 
toppen og Holsteinsborg Distrikter, og det samme gælder Befolkningens Levevis. 

Gennem Paavirkning af de talrige Danske ved.Godthaab sporer man dog 
hos Kolonigrønlænderen en vis Udvikling, der bl. a. ytrer sig i Trangen til For- 
bedring af de ydre Kaar og en større aandelig Smidighed end almindelig hos 
Bopladsgrønlænderne. 

Disse Egenskaber er dog næppe Udtryk for en højere Kultur, men skyldes 
utvivlsomt Grønlænderens skarpe Iagttagelsesevne i Forbindelse med hans Sans 
for ydre Form, der tillader ham i Løbet af kort Tid at tilegne sig en vis ydre Op- 
træden, som aldrig støder an mod selskabelige Former, naar han, som det nu og 
da hænder, for sin Uddannelses Skyld en kort Tid omplantes i dansk Jord. 


FANGST OG FANGSTMETODER 
FANGSTDELING 


Fangstmetoderne er ikke i nogen væsentlig Grad forskellige fra dem, der 
er omtalt i de foregaaende Afsnit. 

Skydefangst fra Kajak synes nu langt almindeligere end Harpunering. 

Aandehulfangst bruges ikke, eller anvendes i hvert Fald kun undtagel- 
sesvis af Fjordbeboerne. 

Det samme gælder Aabentvands-Skydefangst fra Land og i Strømsteder. 

Derimod hænder det, naar Isen lægger sig pludselig over en større Stræk- 
ning i Godthaab Fjordens Indre, og en Stime Hvidfisk derved indespærres, at 
der gives Lejlighed til den særlig i Nordgrønland saa kendte savssat-Fangst, 
som bestaar i, at Hvidfiskene, naar de søger Aandehullet, som de, for at faa Luft, 
holder aabent i Isen, enten skydes eller harpuneres. 

Skydefangst fra Iskant bruges ved Kangek om Foraaret, men kun und- 
tagelsesvis ved de øvrige Bopladser. 

Kagssimassut-Fangst er almindelig overalt i Fjordene. 

Isgarnfångsten drives ved Kangek, Матззак og til Dels ved Godthaab, 
Kôrnox og Grædefjorden, men har ingen som helst Betydning, hvad der frem- 
gaar af, at der kun findes en Snes Isgarn i hele Distriktet. 

Aabentvands-Garnfangst drives af en driftig Indfødt fra Godthaab ved 
det gamle Garrsted Savssivik paa Sydsiden af Haabets 0, men medens dette 
Garnsted i 1840 gav 430 Sæler, nemlig 338 Sortsider, 3 Spraglede, 88 Blaasider 
og 1 Netside, indskrænker Fangsten sig nu til nogle faa Sæler aarlig. Det største 
Udbytte har hidtil været 50 Stk. i en Sæson, der varer fra hen i September til Be- 
gyndelsen af November 

En ejendommelig Fangst, der minder om Færingerres Grindefangst, har i 

15* 


228 GODTHAAB DISTRIKT 


de senere Aar taget et betydeligt Opsving, efter at Motorbaadene er kommet i Brug 
i Grønland, idet Hvidfiskene nærer saa stor Frygt for Støjen fra dette Fartøj, 
at de lader sig drive flokkevis ind 1 Nåkariak ved Kakuk, hvor de da holdes inde- 
spærret i det inderste Bassin, hvis Munding er meget grundet, indtil Vandet 
er faldet saa meget, at Dyrene ikke kan undslippe. » 
Et af Kommuneraadsmedlemmerne giver Tegn til, at Jagten kan begynde, 
og nu skydes der fra Land, Baade, og Kajakker, indtil alle de indespærrede Dyr 
er nedlagt. Denne Fangst, der drives fra Slutningen af April til ind i Juni Maa- 
ned, har 1 Femaaret 1912—16 givet gennemsnitlig 403 Hvidfisk aarlig, i 1914 
endda 619 Dyr, og er saa simpel, at selv Drenge, der er forsynet med en Bøsse, 
kan tage Del deri. : | 
Ved Godthaab drives om Efteraaret Fangst paa Pukkelhvalen (kiporkar). 
Man anvender samme Fremgangsmaade som ved Frederikshaab, idet man med 
en almindelig Slup, der drives frem ved Hjælp af Pagajer, nærmer sig Kipor- 
Kaken, naar denne sover, og stikker den gennem Hjertet med en lang Harpun, 
som føres af to i Forstævnen staaende Harpunerere. Der tages i Oktober eller 
November 1 å 2 Dyr aarligt, men undertiden mislykkes Fangsten, da Kiporkak- 
erne forekommer ret sparsomt, og da de kun kan tages under gunstige Vejr- 
forhold. Med Harpunkanoner kan Dyrene derimod ikke tages fra Baad. | 
Fiskeri og Fiskemetoder. Den i de foregaaende Afsnit omtalte Laksefangst 
ved Hjælp af Gærder, indenfor hvilke Fiskene jages under Hojvande og holdes 
indespærret, indtil Vandet falder, kendes ogsaa her, men fortjener at omtales 
paa Grund af den ejendommelige Maade, hvorpaa Fiskestimerne jages og inde- 
spærres ved Upernivik, hvor Gærdet er anbragt i Bunden af Havnen uden For- 
bindelse med nogen Elv. Naar Vandet begynder at falde, gaar 6—8 Kajakker 
i Rækkefølge tværs over Mundingen af den ret snævre Havnebugt, idet alle Kajak- - 
roerne samtidig stænker Vand med Aaren for at skræmme Laksene. ‚Naar den 
forreste Kajak har naaet den modsatte Bred, vender den og gaar samme Vej 
tilbage, men længere inde, saaledes at Afstanden indad mod Bunden af Havnen 
stadig indsnævres, indtil Stimen er jaget over Gærdet. Laksene tages derefter 
med Krog, og enhver Tilstedeværende, selv tilfældige Rejsende, har efter gammel 
Vedtægt Lov til at deltage i Bjærgningen af Fisken. Sætter Vinden Krusning 
paa Vandet, saa at Stimen ikke kan ses, udpresser man lidt Tran af et Stykke 
Spæk, som straks fremkalder Blegvande. Ved Kapisigdlit anvendes en anden Frem- 
gangsmaade. Fra en svær Stendæmning tværs over Elven har man anbragt Ræk- 
ker af Sten i selve Elvløbet, hvorved der fremkommer en Del smalle Render, 
hvis Aabning vender ud mod Elvmundingen. Hver Familie har sin Rende, og Fi- 
sken tages enten med Hænderne eller med en simpel Ketsjer af et gennemhullet 
Skind, naar den oppe i Renden standses af Dæmningen. Grønlænderne paastaar, 
at deres Forfædre har lært dette Fiskeri af Nordboerne, og sikkert er det, at der 
endnu findes Rester af en gammel Dæmning med tilhørende Render opført af 
saa mægtige Sten, at Grønlænderne ikke kan antages at have bygget den. 
En anden Ejendommelighed ved dette Fiskeri er, at det drives udelukkende 


GODTHAAB DISTRIKT - 229 


af Kvinder, uagtet det ellers strider mod gronlandsk Sædvane, at disse paatager 
sig Mandsarbejde. 

Udenfor de her nævnte Steder anvendes i Almindelighed kun Gillenet. 

Fangstdeling. Ved Fangst af Sødyr tilkommer der de Hjælpere, der bistaar 
Fangeren. med at bjærge Dyret, visse Fangeparter efter Regler, der afviger ret 
væsentlig fra de, der gælder for de to nordlige Distrikter. 

I Godthaab Norddistrikt deles Klapmydsen saaledes, at Hovedet, 
Skindet, den ene Forluffe og Brystet altid tilhører Fangeren. Har han dræbt 
Sælen alene og er begyndt at bugsere denne, kan ingen fordre Fangepart, men 
forinden dette Tidspunkt kan de Kajakmænd, der kommer til Stede, uden Hensyn 
til, om de har taget Del i Bjærgningen af Dyret eller ej, gore Krav paa visse Dele 
af Sælen, der fordeles i den Rækkefølge, hvori Hjælperne lænser Sælen eller ankom- 
mer til Fangestedet. 

1. Hjælper faar, som Tegningen viser, den ene Side af Dyret regnet fra 6. 
Ribben til Halen samt den ene Bagluffe, 2. Hjælper Resten af Siden til Halsen. 

Er der flere Hjælpere, deles Klapmydsen, som omstaaende Tegning viser. 

Med Fangeparterne følger, fra 28. Marts til Foraarstrækket af Klapmydser 
ophører, det til Parterne hørende Spæk, men i den øvrige Del af Aaret beholder 
Fangeren alt Spækket alene. 

Hvidfisken deles efter tilsvarende Regler som ved de to Nordkolonier, idet 
den Del af Fisken, som ligger mellem et Tværsnit gennem Ørene og nedenfor 
Lufferne, er Hjælpernes Fangepart, dog uden den ene Luffe, som Fangerne har 
Ret til. Flænserne faar Hovedet, som Fangeren dog kan forbeholde sig, medens 
dette i gamle Dage tilkom Pladsens Kvinder. Fordelingen af andre Sælarter 
er lidt forskellig, og hver Boplads har sine egne Regler. 

Ved Kangek gives der ikke Part af Sortsiden, man derimod af de fleste 
ande Sæler. Gamle Netsider og gamle Spraglede deles saaledes paa lignende 
Maade som Klapmydsen, men kun med Fangepart til 2 Hjælpere, og kun naar 
man befinder sig paa en Fangstrejse, hvorimod der ingen Fordeling finder Sted, 
naar disse Sæler tages fra Hjemstedet eller fra en Fangstplads. 

Ved Sårdlok og andre Pladser fordeles Remmesæl, Netsider og Spraglede 
ikke, ved Kôrnox følger man andre Reglen, idet næsten alle Sæler deles saa- 
ledes, at Fangerne forbeholder sig Spækket og Halvdelen af Kødet, medens 
Hjælperen og Bopladsfællerne faar Resten. 

I Syddistriktet er Fangeparterne gennemgaaende større, idet Snittet, 
hvorefter Parterne tildeles Hjælperen, lægges langs Ryggen paa Sælerne, saaledes 
som Tegningen viser, medens Hvidfiskene parteres omtrent som i Godthaabs 
Omegn. 

I Syddistriktet har man de fleste Steder bibeholdt den gamle Skik, der ogsaa 
kendes ved Julianehaab, hvorefter det tilkommer.Fangeren at give Parter af 
den første Klapmyds, han tager under Foraarstrækket, selv om han har dræbt 
den alene. Parterne tilkommer i saa Fald den, han først møder paa Hjemvejen 
eller ved Bopladsen. 


GODTHAAB DISTRIKT 


230 


Fordeling af Klapmydsen 


I Norddistriktet. 


3-5 Ajelpere. 


I Syddistriktet. 


7-2 Ajelpere. 


GODTHAAB DISTRIKT ; 231 


Fordeling af Hvidfisk: 


I Norddistriktet: 


Det vil af det foregaaende ses, at Fangeparterne i alt Fald for enkelte Sæl- 
arters Vedkommende er meget større i Godthaab Distriktet end ved de nordlige 
Pladser. 

Hvor stærkt Grønlænderen føler sig bunden af Traditionen og de gamle Fangst- 
regler, fremgaar af folgende, der er meddelt af en Fanger fra Kangek. Her have 
1. Hjælper tidligere Ret til hele den ene Side af Klapmydsen, altsaa Luffen ibe- 
regnet, men en skønne Dag tildelte Fangeren, der selv er pligtig at foretage Par- 
teringen, sin Hjælper et mindre Stykke, end denne havde Krav paa, og beholdt 
selv Luffen, og dette blev herefter gældende Ret ved Udstedet. 

Historien, der foregik for 2 Generationer siden, er karakteristisk for grønlandsk 
Tænke- og Folemaade. At en Grønlænder bryder de gamle fra Fædrene nedar- 
vede Vedtægter er en Begivenhed, der mindes fra Slægt til Slægt, men ingen vover 
dog at gøre Indsigelse herimod, og alle følger fremtidig den Regel, der paa en 
saa uretmæssig Vis er paatvunget Samfundet. 

Ligesom i de to nordlige Distrikter er det almindelig Skik at uddele lidt 
Kød og Spæk til samtlige Huse paa Pladsen, undtagen paa de største af disse, 
hvor man indskrænker Fordelingen til den allernærmeste Familie og til dem, som 
man ifl. gammel Skik har en vis Forpligtelse til at forære noget, f. Eks. den saa- 
kaldte »Fødselsdagskammerat« (nagdliokat). 


232 GODTHAAB DISTRIKT 


TEKNIK 


Kajakker, Fangstredskaber, Kajakudstyr, Transportmidler og Beklædnings- 
genstande afviger ikke i nogen væsentlig Grad fra de Genstande af samme Art, 
der findes i de to nordlige Distrikter, og de Smaaafvigelser, der forekommer, om- 
tales nedenfor. 

Kajakker. De Kajakker, der bruges i Distriktet, har tilnærmelsesvis den 
samme Form overalt og afviger saa lidt fra hinanden indbyıdes, at det næppe 
er berettiget at tale om forskellige Typer. 

Hosstaaende Liste, der angiver Gennemsnitsmaalene for 3—5 Kajakker ved 
de største Bopladser, viser dog, at Kajakformen ved Fiskenæsset, derunder og- 
saa ved Lichtenfels og Kangigdlermiut, i visse Retninger afviger fra Kajakkerne 
ved de øvrige Steder, idet den dels er kortere, dels har en længere Spids, medens 
man ved Umånak bruger lidt fladere Kajakker med forholdsvis korte Spidser. 


Kajakkernes 
Højde 
Lengde| Bredde | i Kajakhullet Forstævnen Bu 
forrest bagest Længde | Højde Længde | Højde 
m m m m m m m m 
Hansen 5,54 0,50 0,25 0,17 0,99 0,34 0,76 0,27 
Godthaabie ore er 5,26 0,49 0,24 0,17 1,00 0,32 0,74 0,24 
SAR AUD KEE sr 5,20 0,50 0,27 0,18 0,96 0,31 0,66 0,20 
п er 5,32 0,50 0,24 0,19 0,93 0,33 0,73 0,21 
nana are Beli 0,50 0,24 0,18 0,73 0,28 0,62 0,19 
INATSS AR ER NAT 5,32 0,51 0,26 0,19 1,07 0,35 0,81 0,25 
Grædefjorden ..... 5,13 0,51 0,26 0,20 0,88 0,36 0,74 0,30 
Fiskenæsset. ...... 5,00 0,51 0,24 0,17 IN 0,35 0,67. 0,25 
Gennemsnit... | 5,22 0,50 0,25 0,18 0,96 0,33 0,72 0,24 


De længste Kajakker findes ved Kanger og er 5,34 m lange, de korteste ved 
Fiskenæsset (5 m). 

Kajakspidsens Hojde over Kolen er ligeledes lidt forskellig ved de enkelte 
Bopladser, lavest ved Ümänax, nemlig 28 og 19 cm henholdsvis for Fo1- og 
Bagstævnen, højest ved Giædefjorden, hvor de tilsvarende Maal er 36 og 
30 cm. 


Fangstredskaber. De forskellige Fangstredskaber afviger heller ikke i 
nogen væsentlig Grad fra dem, der anvendes ved de nordligere Kolonier. Har- 
pun- og Lænseskafterne har dog en slankere Form, og det samme gælder Kajak- 
aaren, der er tyndere og finere formet end den nordlige svære, bredere og mere 
klodsede Type. i 

Tikâgutax, den kangåmiutske Form for Lænseren, og kikiagüssak’en, hvor- 
ved Harpunen omdannes til Lænser, kendes ikke i Distriktet. 


GODTHAAB DISTRIKT _ 2383 


Den almindeligst brugte Form for Harpunspidsen har kun Modhage paa 
den ene Side. 

; De tidligere saa almindelig anvendte Blærepile benyttes nu kun af gan- 
ske enkelte Fangere i Distriktet. 

Paa Fuglejagt benyttes den saakaldte pagkut, et almindeligt Harpunskaft, 
der anbringes paa venstre Side af Kajakken bagved Manden, for at de her opstab- 
lede Fugle ikke skal glide ud i Søen under Kajakkens Slingring. 

Det nævnte Redskab anvendes ogsaa paa Fisketure til Afstivning af Kajak- 
ken, idet det stikkes ind under Kajakremmene paa Fartøjets venstre Side. 

Tükak, en gammel Form for Lakselyster, der kastes som en Harpun, kendes, 
men anvendes nu kun af en enkelt Fisker. De andre eskimoiske Redskaber, der 
tidligere brugtes i Landsdelen til Laksefangst, er nu helt forsvundne. 

Fiskeredskaber. Rødfiskekrog, dobbelt af særegen Konstruktion, anven- 
des ved Kérnox og Umånax. 

Det bestaar af en rundagtig, lidt aflangt gennemboret Vegstensblok, hvori 
der er indstukket et Stykke Ben, der forneden er spaltet 1 to Grene. 

I Enden af disse Grene er fastsurret en kort Kobberem eller snoet Staal- 
traadsline, forsynet med Hvirvel af Ben og Fiskekrog. 

Transportmidler. De i Distriktet anvendte Konebaade er gennemgaaende 
smaa, ofte 15-Skinds Fartojer. 


Antallet af de vigtigste Fangstredskaber i Distriktet 1918. 


= mr 


FREE Kajak- В Harpuner Mama- Blære- Fuglepil 
ker à gok pil 

Dup | Vinge | i _| gammel | пу 

СО не. 29 23 17 5 2 0 8 20 
Godthaab ........ 50 37 20 17 2 1 9 32 
ОО eis oe 5 oe 45 29 11 19 0 il 7 29 
INNEREN есь. 40 31 22 10 1 1 28 10 
Fiskenesset....... 555 39 8 32 14 0 9) 33 
alt... | 217 | 159 | BB 3 Le else 


I hosstaaende Oversigt findes en Opgørelse over det Antal Fangstredskaber, 
hvormed Distriktets Erhververe er forsynet. 

De anførte Vingeharpuner er alle af Formen napassulik med 2 Tappe paa. 
Harpunskaftet til Fremdrift. 


DANSKE ERHVERV 


Hans Egede forsogte i sin Tid Dyrkning af Kornsorter i Ameralik Fjorden, 
men uden Resultat. 

Havebrug har været drevet langt tilbage i Tiden, og de nuværende Dan- 
ske ved Kolonien og Fiskenæsset har alle foran deres Huse indhegnede Smaahaver, 


234 GODTHAAB DISTRIKT 


ofte med Mistbenke til Dyrkning af Kokkenurter, men Klimaet er ret ugunstigt, 
og de Resultater, der opnaas ved Godthaab, er ikke bedre end ved det langt nord- 
ligere beliggende Holsteinsborg. 

Ved Fiskenæsset er Forholdene gunstigere, og i gode Aar kan Kartofler, 
der ikke dyrkes nordligere, opnaa en rimelig Størrelse, uden at Planten dog naar 
at sætte Blomst. 

Grønlænderne giver sig slet ikke af med Havedyrkning. 

Husdyrhold. Saa godt som alle de danske Familier holder Høns og Geder, 
disse sidste baade for Mælkens og Kødets Skyld. Gederne kan finde Næring ude 
fra Maj til Oktober, Resten af Åaret maa de holdes paa Stald og fodres i denne 
Tid med Hø, saltede Roetoppe, tørrede Angmagssat, Mask 0.1. Husdyrholdet 
overstiger sjældent 25 Geder ved Godthaab, 4—6 ved Fiskenæsset. 

Rævestutteri. I 1913 blev der paa Ikårissat Øen umiddelbart Syd for Godt- 
haab anlagt et Rævestutteri under Ledelse af en Dansk. 

Ved Indkøb af unge Ræve har Stutteriet efterhaanden faaet en ret stor Ве. 
stand, som søges forbedret ved Udvalg af passende Avlsdyr. Stationens Udgif- 
ter er meget beskedne, sammenlignet med, hvad der ofres paa Anlæget og Drif- 
ten tilsvarende Foretagender andetsteds. 

Henkogningsanstalt for Laks. I 1913 blev der anlagt en efter moderne Prin- 
cipper drevet Henkogningsanstalt ved Exaluit paa Nordsiden af Grædefjorden 
for at udnytte Elvens Fiskerigdom af Laks. Anstalten ledes af en faguddannet 
Dansk, der hvert Aar udsendes fra Hjemmet og besørger Arbejdet med Henkog- 
ningen i Fisketiden, der varer fra midt i Juli til midt i August. 

Selve Fiskeriet drives ved Hjælp af Grønlændere fra Grædefjorden og Ugar- 
siorfik med store Spærregarn, og Laksen indhandles af Stationen til en Pris af 
5 Øre pr. kg. Produktionen var i 1918 ialt 8380 kg, men den er gaaet betyde- . 
lig ned siden Stationens Oprettelse, og i Aarene 1919 og 1920 har Fiskeriet 
slet ikke været drevet (jfr. Side 209.) 

Ved Stationen findes et Kogeri med Dampmaskine og Autoklav, et Op- 
lagshus og Bolig for Grønlænderne. 


HANDEL, BESEJLING OG ADMINISTRATION 


Indhandlingen af grønlandske Produkter og Udhandlingen af Handelsvarer 
sker ved Kolonistedet samt ved Udstederne Kangek, Kornok, Narssak og Logen 
Fiskenæsset, med samme daglige Handelstid som i de andre Distrikter. | 

Produktionen beløb sig i Aaret 1918 til 879 Tdr. Sæl- og Hvidfiskespæk, 
61 Tdr. Hvalspæk, 59 Tdr. Haj- og Torskelever, 724 Ræveskind, 51 Sælskind, 
14 Rensskind, 32 kg Dun, 3439 kg Fjer, 14 Fugleskindstæpper større, 198 Nr. 3, 
29 Tdr. saltet Laks, 8380 kg Laks til Henkogning, 118529 kg Torsk, 2850 kg 
Uvak, 14 Hvidfiskehuder, 91 kg Renshorn, alt til en samlet Værdi af 24315 Kr. 

Udhandlingen af europæiske Varer androg 11918 84150 Кт., og Udhand- 
lingsbelobene for de vigtigste Varesorter vare folgende: Proviantsorter 22100 Kr., 


GODTHAAB DISTRIKT : 235 


Skyderekvisitter 5757 Kr., Urtekram 24702 Kr., Manufakturvarer 13485 Kr., [зеп- 
kram og Veerktoj 2210 Kr., Trævarer 2389 Kr., Rebslagervarer 797, Tobakker 4282 Kr. 

Везе те. Udstederne besejles i Sommermaanederne almindeligvis fra Maj 
til Slutningen af Oktober ved Hjælp af Koloniens Transportfartojer, Dæksbaaden 
»Freja« (105 Tds. Baad) samt Storbaadene »Sveerdfisken« (60 Tds.), »Nordlyset« 
(36 Tds.) og »Anna« (30 Tds.), den sidste stationeret ved Fiskenæsset til Brug 
ved Transport af Fisk. | 

I 1915—18 blev der foretaget gennemsnitlig ca. 18 Togter aarlig til Udste- 
derne og Logen. 

Koloniens Besejling udføres i Almindelighed af 3 Skibe, nemlig S/S Hans 
Egede paa 1. Rejse (ca. 15. April), et Sejlskib ligeledes paa 1. Rejse lidt senere, 
samt af Fiskeskibet i Oktober—November Maaned. S/S Hans Egede anløber 
dog i Almindelighed Kolonien for Post paa de første 3 Rejser, ofte baade paa 
Op- og Nedturen. 

I 1913—17 er der gennemsnitlig tilført Kolonien ca. 514 Tons Varer aarlig 
foruden Kul, der i de senere Åar er modtaget fra Kulbruddet og ofte nedbragt 
af et fragtet Skib. Godthaab regnes for vanskelig at besejle paa Grund af den 
hyppige Strædetaage, og da Farvandet er meget urent, er det farligt at nærme 
sig Landet i usigtbart Vejr. 

De høje Fjælde bag Kolonien, Sadlen og Hjortetakken, er dog let kendelige, 
og Indsejlingen, der ad Nordløbet foregaar Nord om Koek Øerne, frembyder 
derfor ingen Vanskelighed med sigtbart Vejr, naar man først har faaet Kending 
af Varden, der er anbragt paa en af de yderste Øer. 

Sydløbet mellem Kissugtüt og Koek Øerne, Vest om Jakobsholmen, er 
derimod urent og benyttes i Reglen kun af sydfra kommende Sejlskibe, naar 
Vinden udelukker Brugen af Nordløbet, eller under Udsejlingen med nordlig Vind. 
Havnen er baade rummelig og sikker med god Holdebund, men ret vanskelig 
for Sejlskibe, fordi de med nordlig og østlig Vind maa varpe ind i Havnen, og 
Udsejlingen kun kan ske med Vinde fra misvisende Nord indtil Øst. 

Et tredie Løb, der fra Strædet fører ind til Skinderhvalen og derfra inden- 
skærs langs Fastlandet, benyttes kun af Smaadampere under Kystfart mellem 
Godthaab og de sydlige Pladser. 

Administrationen. Godthaab er Sædet for Sydgrønlands Inspektør, hvem 
Landsarkivet og Bogtrykkeriet direkte er underlagt. 

Landsarkivet indeholder alle Arkivsager vedrørende Handelen fra 1782 
samt Kirkebøger og Arkivalier fra de gamle Missionariater, men denne sidste 
Del er meget ufuldstændig. 

Ved Bogtrykkeriet er ansat 2 Bogtrykkere, 1 Fotograf og 1 Medhjælper. 

Herfra udgives to Blade, Atuagagdliutit og Nalunaerutit. Atuagagdliutit 
udkom første Gang i 1861 under Ledelse af den samme, der endnu sidder som 
Redaktør af Bladet, den hojtfortjente Indfodte, Lars Mozzer. Det trykkes nu 
i ca. 1600 Ekspl. og omdeles gratis til hele Landets Befolkning, men distribueres 
kun en Gang aarlig paa Grund af de vanskelige Transportforhold. Bladet, der 


236 GODTHAAB DISTRIKT 


er delvis illustreret, omfatter 12 Ark med tospaltede Sider og indeholder Nyheds- 
stof, Artikler af belærende og underholdende Art, Beretninger fra Fangere om 
Fangstforhold, deres Oplevelser о. l. 

Nalunaerutit er Grønlands »Statstidende«, Administrationens officielle Or- 
gan, og indeholder Love og Anordninger, Bekendtgørelser, Regnskaber for de 
offentlige Kasser, Landsraadets Forhandlinger о. m. а. 

Kommuner. Handelsdistriktet er inddelt i 5 Kommuner, nemlig Kanger, 
Godthaab med Bopladserne Ikårissat, Sårdlok og Kårusuk, Когпок med Bo- 
pladserne Umänak og Kagssinguit, Narssak med Utorkarmiut og Fiskenæs- 
set med Bopladserne Grædefjorden, Ugarsiorfik, Lichtenfels og Kangigdlermiut. 

Landsraadskredse. Af forannævnte Kommuner hører Капоек, Godt- 
haab og Котпок til 8. Landsraadskreds med Valgsted i Godthaab, medens Nar- 
ззак og Fiskenæssets Kommune i Forbindelse med Avigait 1 Frederikshaab Distrikt 
tilsammen omfatter 7. Landsraadskreds (Valgsted Fiskenæsset). 

Retsvæsen. I kriminalretslig Henseende er samtlige i Handelsdistriktet 
boende Indfødte underlagte den blandede Domstol i Godthaab Retsdistrikt, 
i privatretslig Henseende derimod de respektive Kommuneraad, der tillige afgør 
Spørgsmaal om Arv og Skifte mellem de Indfødte. 

Sparekassen. I Godthaabs Afdeling af Sydgrønlands Sparekasse henstod 
den 1. Januar 1918: 10785 Kr. 43 Øre paa 87 Konti. Indskuddene beløb sig i 
Kalenderaaret 1917 til 1184 Kr. 35 Øre, og der hævedes 1637 Kr. 41 Øre, medens 
Rentetilskrivningen var 390 Kr. 89 Øre. 

Handelen forestodes i 1919 af en Kolonibestyrer med ne af en Vo- 
lontær, 1 Udstedsbestyrer (Dansk) ved Fiskenæsset og 3 Udliggere (Indfodte). 

Handelens Bygninger, der omtales nærmere under Afsnittet »Bopladser 
1 Godthaab Distrikt« var i 1918 bogført til en Værdi af 33625 Kr., herunder - 
Lægevæsenets Bygninger iberegnet. 

Af Fartojer havde Kolonien foruden de forannævnte Thon 
»Freja«, »Sveerdfisken«, »Nordlyset« og »Anna«, tillige 1 Motorbaad, 1 Lossepram, 
1 Lodsbaad, 2 Joller og 1 Slup. 

Ved Kangex: 1 Skibsgig, og 

ved Fiskenæsset: foruden Storbaaden »Anna«, 1 Motorbaad, 1 Gig og 
1 Jolle. Endvidere har Inspektoren og Lægen hver en Motorbaad, der benyttes 
som Rejsefarto] og er forsynet med Slæbejolle. 

Samtlige Fartojer er bogfort til en Værdi af 12012 Kr. 

Inventarier m. m. er vurderet til 5508 Kr. 

Driftsomkostningerne foruden Lønninger til Folkene beløb sig 1 1918 til ialt 
11614 Kr., derunder Materialer til Vedligeholdelse af Huse, Fartøjer m. m. 5930 Кт., 
Løn til Lejede 3067 Kr., Poster 327 Kr., Festtraktement 396 Kr., Lodspenge 75 Kr., 
Kul til Betjente, Brygning og Bagning 1058 Kr., Tranbrænding 290 Kr. m. m. 

Kirke- og Skolevæsenet. Distriktet udgør i gejstlig Henseende et Præste- 
gæld, Godthaab, under Ledelse af en dansk Førstepræst med Bopæl ved Koloni- 
stedet. Nord- og Syddistriktet omfatter hvert et Overkateketdistrikt. 


GODTHAAB DISTRIKT г 237 


Der findes 1 Kirke (Godthaabs) og 6 Kapeller, et ved hvert af Udstederne og 
ved Bopladserne Umänak og Grædefjorden, samt endelig 2 Kirkesale ved de 
gamle Herrnhuterpladser Lichtenfels og Ny Herrnhut, men denne sidste benyttes 
ikke længere, efter at Befolkningen er flyttet til Kolonistedet. Her samt ved Fi- 
skenæsset og Ümänax findes selvstændige Skolebygninger, medens der ved de 
øvrige Steder er indrettet Skolelokaler enten paa Kapellofterne eller i et i Byg- 
ningens Underdel udskilt Lokale eller i selve Kapellet. 

Under Kirke- og Skolevæsenet var der i 1919 ansat: 1 Organist, 3 Over- 
kateketer og 4 Kateketer, alle seminarieuddannede, 1 Kateket, privatuddannet, 
9 Læsere og Læserinder, uuddannede (alle Indfødte), samt 2 Bogtrykkere ved 
Seminariets lille Trykkeri for Skoleboger. . 

Antallet af Skolebørn beløb sig til 248, deraf 27 ved Kangek, 69 ved Koloni- 
stedet, 2 ved Ikârissat, 7 ved Sårdlok, 1 ved Kårusuk, 23 ved Когпок, 18 ved 
Umanax, 10 ved Kagssinguit, 21 ved Narssax, 7 ved Utorkaımiut, 23 ved Fiske- 
næsset, 10 ved Lichtenfels, 11 ved Grædefjorden, 11 ved Ügarsiorfik og 8 ved 
Kangigdlermiut. 

165 af Skolebørnene undervises af seminarieuddannede Kateketer, 18 af 
den privatuddannede og 65 af uuddannede Læsere. 

Undervisningen foregaar for 183 Børns Vedkommende i særskilte Lokaler. 
21 undervises i Kapeller og 44 i de respektive Kateketers eller Læseres Huse. 

Undervisningsdagenes Antal er ca. 133 gennemsnitlig pr. Aar. 

Seminariet. Ved Godthaab findes et i 1845 oprettet, for begge Landsdele 
nu fælles Seminarium, hvor unge Grønlændere modtager en seksaarig Uddannelse, 
hvorefter de ansættes som Kateketer og Læsere ved de større Bopladser. 

Seminariet havde i 1845 2 Elever, i 1880 6 og i 1900 12. Efter at der i 1908 
var opført en stor moderne Skolebygning, blev Elevantallet forøget til 40. Under- 
visningsfagene er omtrent de samme, som paa et dansk Seminarium, men de for- 
skellige Discipliner er dog betydelig mere begrænset. Sløjd, Sundhedslære og 
Kajakroning er ogsaa Genstand for Undervisning, og til Brug for Eleverne har 
Seminariet 20 Kajakker. 

Eleverne har fri Undervisning, frit Ophold og Hjælp til Klæder. 

Udgifterne ved Seminariets Drift beløb sig i 1916 til 9367 Kr. ialt, deraf 
til Elevernes Underhold 3386 Kr., Klædningspenge 800 Kr., Kajakpenge 752 Kr., 
Dimittendernés Udrustning 340 Kr., Lønning til 2 grønlandske Lærere samt andre 
Udgifter 2705 Kr. Hertil kommer Udgifter ved Driften af det til Seminariet knyt- 
tede Bogtrykkeri 1384 Kr. 

Seminariet ledes af en Forstander, der vælges blandt de i Grønland ansatte 
danske Førstepræster. Som Lærere ved Seminariet fungerede i 1919 en dansk 
Lærer og en i Danmark uddannet Overkateket (Indfødt). 

Desuden medvirker Stedets Førstepræst, Læge og Overkateket samt Or- 
ganisten ved Undervisningen. 

Lægevæsenet. Godthaab og Frederikshaab Distrikter danner i Forening 
Godthaab Lægedistrikt, der forestaas af en danskfødt Distriktslæge, som 


238 GODTHAAB DISTRIKT 


er bosat ved Godthaab, hvor der ogsaa findes et Sygehus, indeholdende 3 Syge- 
værelser med 12 Senge, Operationsstue og Værelse til Sygeplejersken. 

Ved Sygehuset er ansat en dansk Sygeplejerske, der ved Siden af sin egent- 
lige Gerning forestaar Økonomien og er Lægen behjælpelig med Elevernes Ud- 
dannelse i Sygepleje og Jordemodergerningen. | 

Endvidere findes i Kolonidistriktet 6 Jordemødre, der alle er uddannet i 
Grønland og forretter Tjeneste ved følgende Pladser: Kangek, Kolonien, Kôr- 
nok, Umänak, Grædefjorden og Fiskenæsset. 

11918 var der paa Lægevæsenets Konto en Udgift af ca. 2852 Kr., deraf i Fød- 
selshjælp 56 Kr., Husbygningshjælp til Jordemødre 95 Kr., Sygehusets Vedligehol- 
delse (derunder Brændsel) 422 Kr., Udgifter tilSygekost og Lægens Rejser 2234 Kr., 
andre Udgifter 18 Kr. 


BOPLADSER I GODTHAAB DISTRIKT 
Udstedet Kangek. 


Paa Nordsiden af Godthaab Fjordens Munding ligger yderst ud mod Davis 
Strædet en lille Ø, der danner en mod Syd spids tilløbende Pynt, paa hvis vest- 
lige Side Udstedets Huse er opført ca. 200 m indenfor Mundingen af et smalt 
Sund mellem selve Kangeks Landet og en foran dette liggende mindre Ø, som 
dækker Stedet mod det aabne Hav. Afstanden til Godthaab er ca. 16 km. 

Selve Kangek Øen bestaar af 20—30 m høje kuperede Fjælde med stærkt 
afslebne Toppe, dybt nedskaarne Kløfter og en typisk Udkystvegetation, hvis 
mest fremtrædende Plante er lav, krybende Krækkebærlyng. 

Kysten falder de fleste Steder stejlt af mod Havet, har faa Indskæringer 
og er mod Sydvest dækket af et grundet, skærfyldt Farvand og i ion Retning : 
af Koek Øerne, i en Afstand af ca. 15 km fra Udstedet. 

Sundet danner en brugelig, ca. 50 m bred, 7 m dyb Havn. 

Gronlenderhusene ligger ved Foden af en lav stejl Fjældskrænt paa meter- 
hoje Rester af gamle Moddinger og er ved en rundformet Fjeldkuppel skilt fra. 
Handelens Bygninger, der er opført længere inde i Havnen paa en lille Pynt midt 
for dennes Munding. Bag Gronlenderhusene udmunder en sumpet Dal, paa 
hvis modsatte Side Kapellet er beliggende. 7 

Klimaet er raat og fugtigt med betydeligt Nedslag og megen Taage, da 
Kangek ligger indenfor Taageregionen. Taage opstaar meget hyppigt i Forbindelse 
med nordlig Vind, der blæser ofte i Kangeks Omegn. 

Det aabne, urolige Hav hindrer Vinterisen i at lægge sig, hvorfor Havnen 
er tilgængelig hele Vinteren, kortvarige Perioder fraregnet. 

Kangek danner en selvstændig Kommune, hvis Nordgrænse falder sammen 
med Distriktsgrænsen mod Sukkertoppen, medens Østgrænsen følger Fastlands- 
kysten langs Kakuk og Imartuninguak til Kangialiartarfik Fjordens Munding 
og derfra gennem denne til Taserssuak paa Godthaabs Nordland. Sydgrænsen 
følger Sydlobet over Jakobsholmen til Mundingen af Kakuk. 


GODTHAAB DISTRIKT 239 


Stedet hører til 8. Landsraadskreds, Godthaab Retsdistrikt og samme Steds 
Præstegæld. 


UDSTEDET 
KANGEK. 


Maalestok 1: 4000 


| 


100 Meter 
Opmaalt af 0. Bendixen 1916. 


R.N. 


Handelens Bygninger. 


1. Ud/iggerbo/ig. 
2. Froviantbod med butik paa 


3. Spækhus. Loftet. WEM Eskimoiske Bypninger. 


/ 
==] Kirkevesenets Bygninger . 
4. Kapel med Skole paa Loftet . 


Ved Kangek fandtes 1919 følgende offentlige Bygninger: 
Under Handelen: 


Vaaningshus (opført 1854), 6,3 x 5 m, af Graasten med 2 Stuer og 
Køkken. : 


Spækhus (opført 1889), 8,8 X 5,6 m, af Graasten. 


240 GODTHAAB DISTRIKT 


Proviantbod med Butik paa Loftet (opført 1907), 7,5 X 5,6 m, af Graasten 
og Krudthus af Sten. 

Vandet er saa dybt, at Losning og Ladning kan foregaa i Fjæren under Hu- 
sene ved Hjælp af en Slidsk. 

Under Kirke- og Skolevæsenet: 

Kapel (opført 1905), 7,2 х 7,2 x 2,4 m indvendigt Maal, af Planker fra 
Brødremenighedens gamle Vaaningshus ved Umånak. Kapellet har Alter og Or- 
gel, og paa Loftet er indrettet et Skolelokale, 3 X 3,2 m og 2,2 m højt, til ca. 26 
Børn. 

Der findes 15 Grønlænderhuse af følgende Typer: 

Type II: 1 Hus (tilhørende Stedets Kateket) med Ovn; Type III: 5 Huse, 
deraf et uden Ovn; Type IV: 8 Huse, hvoraf to har Ovne; Type V: 1 Hus uden 
Ovn. i 

I 7 af Husene er Udgangsdøren anbragt under Vinduet midt paa Facaden 
og Husgangen ligger indtil 0,5 m lavere end Husets Gulv. 

Sparreværket bestaar næsten udelukkende af Flydetræ, som i enkelte Huse 
er saa tæt afskrællet for at benyttes til Brændsel, at Tagene truer med at styrte 
sammen. 

Vegstenslamper kan ikke undværes selv i Huse med Lamper af dansk Fa- 
brikat, til Brug ved Tørring af Søklæder, da Ovne ikke afgiver tilstrækkelig Varme 
hertil. Husene er gennemgaaende daarligt byggede, fattige og usle. 

Hustyperne ved Kangek saavel som i den øvrige Del af Distriktet er ikke 
i væsentlig Grad forskellige fra de tilsvarende i de nordligere Distrikter. Taget er ofte 
et skævt Saddeltag med stærkest Fald mod Husets Bagvæg, Murene en Blanding 
af Тоту og Sten, og Husgangen i de fleste Tilfælde forsynet med Igalek af firkantet 
eller afrundet Form. Trægulvet strækker sig næsten aldrig ind under Briksen, . 
hvor der findes et aabent Rum under denne, og det er ikke som i Holsteinsborg 
Distrikt almindelig Skik at skjule dette ved ately af Breeder, anbragte paa Hoj- 
kant under den forreste Del af Briksen. 

Ved Kangex er flere Huse forsynet med to Hovedbjelker. 

Af Byggemateriale er der udmærkede Тоту paa de nærmeste Ger og Driv- . 
brænde 1 Overflod. Kangekerne bruger udelukkende Flydetre som Brændsel, 
men det slipper i Reglen op hen paa Vinteren. 

Drikkevandet, der tages fra to Smaaelve, som gennemlober Dalen bag 
Husene, er daarligt og ikke frit for Tillob fra Moddingerne. 

Da der ikke findes tilstrækkelig dybe Jordlag paa Øen, anbringes Ligene, 
som ved adskillige andre Steder i Sydgrønland, rundt om paa Fjældene, kun dæk- 
kede med en Vold af Sten og Tørv. 

Befolkningen stammer ifl. Thorhallesen fra Sydlændinge, der paa Rejse syd- 
eller nordfra standsede her. Racen er ret ublandet, enkelte har indianske Træk, 
og der findes ingen lyshaarede Folk. | 

KangeKkerne, der for 1900 hørte til den herrnhutiske Menighed, er en ret 
vanskelig Befolkning, der ofte har skaffet Kolonistyrelsen mange Bryderier; 


PL CX GODTHAAB DISTRIKT 


Fig. 13. Kolonien Godthaab, set sydfra. John Møller fot. 


Å JØRGEN BRØNLUND 
Inüvor ver 


Fig. 14. Jørgen Brønlunds Mindestøtte ved Godthaab. 
‚ О. Bendixen fot. August 1916. 


125 CDI GODTHAAB DISTRIKT 


Fig. 15. Seminariet ved Kolonien Godthaab med Gymnastiksalen 


Fig. 16. Ny Herrnhuts Missionsbolig. L. Bobé fot. 


GODTHAAB DISTRIKT SÆR 


og de hurtig skiftende Udliggere har i Reglen ikke kunnet klare sig økonomisk, 
fordi Befolkningen stadig overhænger dem med Anmodning om Laan. 

I 1918 fandtes der 118 Indfødte ved Kangek. 

Under Styrelsen var ansat Udligger og Jordemoder, under Kirkevæsenet 
en seminarieuddannet Kateket (alle Indfødte). 

22 Fangere, 2 Fiskere, 4 Drenge samt Udliggeren var forsynet med Kajak. 
3 Mand over 18 Aar angaves ikke at være i Besiddelse.af Kajak i 1916. 

Det samlede Jagtudbytte i 1917 var: 77 Hvidfisk, 140 Niser, 297 store 
123 smaa Sæler, 27 Ræve og 24 Rensdyr. Medregnes kun de 13 Fangere, der 
har erhvervet over 10 Sæler aarlig, er Gennemsnitsudbyttet af Fangsten i Fem- 
aaret 1911—15 ca. 28 Sæler pr. Fanger. 

I 1875 var det samlede Fangstudbytte 675 Sæler, og Gennemsnitsudbyttet 
47 Sæler pr. Fanger, af hvilke der ligesom i 1917 fandtes 13 Mand, som produ- 
cerende over 10 Sæler hver. 

Indhandlingen ved Kangek beløb sig i 1916 til: 333 Tdr. Sælspæk, 1 Td. 
Lever, 24 Ræveskind, 2 Sælskind, 6 kg Dun, 339 kø Fjer, og 39 Ederfugleskinds- 
tæpper m. m., alt til en Værdi af 3890 Kr. eller ca. 160 Kr. pr. Familie å 5 Per- 
soner. Sødyrfangsten, der er det vigtigste Erhverv, udbragtes til ca. 3066 Kr. 
mod ca. 824 Kr. for andre Produkter. 

Indhandlingsbeløbene, der er steget ret betydeligt i Aarenes Løb, ud- 
gjorde 1 1894: 1563 Kr., i 1900: 1869 Kr., i 1911: 3088 Kr. og i 1916: 3890 Kr. 

Det samme gælder Udhandlingen, der er gaaet jævnt op fra 3579 Kr. i 
1894 til 4693 Kr. i 1916. Af Kaffe brugtes i 1916: 387 kg, af Sukker 1430 kg og 
af Tobak 151 kg. 

Kommunekassen havde i 1917 en Indtægt af 537 Kr., deraf 480 Kr. i 
Afsift af Indhandlingen, og еп Udgift af 692 Kr., nemlig til Understøttelse 
40 Kr., Fattighjælp 7 Kr., Repartition 554 Kr., andre Udgifter 91 Kr. 

Kassebeholdningen ved Finansaarets Slutning androg 438 Kr. 

Kangexs Beliggenhed ved Yderkysten og Fangernes Færden paa det aabne, 
næsten altid urolige Hav, har udviklet dem til fortrinlige Kajakroere, hvoraf 
17 formaar at rejse sig efter en Kæntring. Der findes to kajaksvimle ved Stedet 
og to Enker efter Fangere, omkomne i Kajak. 

Befolkningen ejede i 1918: 3 Konebaade, 4 Træbaade, 7 Isgarn, 12 Telte 
(Stouts) og 9 Rifler. ] | 

Erhverysturnus. I Januar findes endnu enkelte sortsidede Sæler, der 
forsvinder hen i Februar, men Befolkningen ernærer sig mest ved Jagt paa 
Lomvier, hvoraf der er mange i Aarets to første Maaneder, og paa Ederfugle, 
der navnlig søger Kangex i strænge Vintre, ligesom der drives lidt Fiskeri. 

Fra Midten af Februar til et Stykke ind i Marts er Aarets slojeste Tid. Fug- 
lene forekommer i ringe Antal, kun nu og da skydes der en Netside mellem Isen 
eller, naar denne bryder, fra Iskant, men ellers holder Befolkningen sig til deres 
opsparede Forraad, forsaavidt dette ikke er sluppet op. 

I Slutningen af Marts, man regner 31. Marts, kommer Klapmydsen, der 

Dansk Grønland. II. 16 


242 GODTHAAB DISTRIKT 


tages ude i Strædet paa Kanten af Fyllas Banke Vest for Kitsigsut Øerne. Af- 
standen til Fangstpladsen er lige saa stor som til Godthaab, altsaa ca. 16 km 
og findes ved Pejling efter Punkterne Kangek-Sadlen, Sangmissorssuak- 
Kårkut, Syd for Narssax. 

Turen derud varer ca. 3 Timer og kan ikke gøres paa korte, mørke Dage, 
da der for Bugseringens Skyld ogsaa maa tages Hensyn til Strømmen. I Slutnin- 
gen af Maj forsvinder Klapmydsen, men allerede i de sidste Dage af April rejser 
hele Befolkningen til Kakuk for at deltage i Hvidfiskefangsten, som afsluttes 
midt i Juni, saa sent, at Angmagssat-Fiskeriet ikke drives. Det tørrede Kød oplagrer 
Befolkningen i Grave paa Landet Øst for Kangek Øen for ikke at fristes til 
at fortære Forraadet, inden Isen lægger Bro over Sundet mellem Øerne. 

Efter at Hvidfiskefangsten er forbi, gaar de fleste af Befolkningen nordpaa, 
nogle til Upernivik efter Laks og for at jage Rener og sortsidede Sæler, der dog til 
Dels forsvinder omkring Slutningen af Juni, andre driver Fangst paa unge Sprag- 
lede fra Tuperssuartût paa Satsigsut indtil ca. 10. Juli, og atter andre søger for- 
skellige Laksepladser og foretager derfra Strejfture ind i Landet efter Rener, 
indtil alle i Slutningen af Juli vender tilbage, enten til Bostedet eller til Fangst- 
pladserne paa Koek Øerne, i Reglen Agtorssuit, for at fiske Helleflynder og tage 
Del i den magre Klapmydsefangst, der varer til Begyndelsen af September, paa 
hvilket Tidspunkt alle flytter ind i Vinterboligerne. Enkelte, der har været paa 
Bærtogt eller Renjagt paa Fastlandet, dog først i Oktober. Hele Efteraaret 
er der godt med Sortsider, navnlig i Oktober, da ogsaa Lomvierne.indfinder sig, 
og i de senere Aar er der drevet Isgarnfangst mellem Kangek og Nordenden af 
" Haabets ©. Endelig giver Jagten paa Ederfugle og Lomvier, hvilke sidste efter 


en. Kommuneraadsvedtægt kun maa tages med Fuglepil til 31. December, et 


særdeles godt Udbytte. 


Kolonien Godthaab. 

Godthaab (gr. МАК о: Pynten) ligger paa 64° 10' 8” N. Bred. og 51° 43° 
5” V.Led., ca.24 km inden for Godthaab Fjordens Munding og omtrent midt paa 
den yderste mod Vest stærk fremspringende Pynt af Halvøen, der skiller Ameralik 
fra Godthaab Fjorden og er dækket af betydelige Fjældpartier. Pynten, efter 
hvilken Kolonien har faaet sit grønlandske Navn, omfatter nærmere bestemt 
det forholdsvis lave, smaakuplede og gennemgaaende stærk kuperede Terræn, 
der ind ad Landet til begrænses af de to Fjælde, »Lille Malene« nordligst og »Store 
Malene«, der Syd herfor strækker sig ned til Kobbefjorden og falder ganske brat 
af mod dennes Munding. ; 

Medens det 420 m høje »Lille Malene« (gr. Kuagssugssuak 9: den store Bjærg- 
aas) skraaner ganske jævnt ned mod Godthaab Fjorden og Landet bag Kolonien, 
falder »Store Malene« (gr. Uvkusigssat о: Vegstenen), der har en Højde af 790 m, 
ganske stejlt af mod den store Bugt, der paa Godthaab Pyntens Sydside skærer 
sig ind i Landet bag Kolonistedet og er fyldt med en Del ret store ganske flade 
Øer, som delvis dækker Indsejlingen til den rummelige Skibshavn paa Bugtens 


GODTHAAB DISTRIKT 243 


vestlige Side. I den mellemste og sydlige stærk kuperede Del af Kolonipynten 
har Fjældene en langstrakt Form i Retning NO—SV med paralleltløbende, ofte 
stærk afslebne Kamme, mellem hvilke man finder sumpede Slugter eller Dalstrøg 
med Smaasøer, en ringe Udkystvegetation med lave Lyngbuske, og enkelte Ste- 
der ret betydelige Aflejringer, saaledes langs Stranden mellem Kolonistedet og 
Skibshavnen. 

Baade Kolonipladsen, Islandsdalen og Ny Herrnhut danner typiske Dalstrøg 
af denne Art med glaciale Aflejringer mellem paralleltlobende Kamme, og det 
samme gælder paa tilsvarende Maade Skibshavnen, hvis aflange, tilspidsede Form 
svarer til Sænkningen mellem Fjældryggene. 

Et stort, fladt, sumpet Plateau, Narssarssuak, med Smaasøer og en Bæk, 
der udmunder mellem Kolonibygningerne, udfylder Mellemrummet mellem Kolo- 
nien og Havnen, men er skilt fra denne sidste ved Fjældet Kuagssünguak. Vejen 
over NarssarssuaK fra Kolonien til Havnen er ca. 1,5 km. 

Godthaabs nærmeste Omgivelser er saaledes ret lave, og dette Indtiyk be- 
fæstes, naar man fra Kolonien kaster Blikket ud over det lige overfor liggende 
Nordland med den lavtliggende stærk bølgede Kontur, men op over dette lave 
Land rager Halvøens mægtige Fjældlandskab med Hjortetakkens afrundede Top, 
»Store Malenes« bratte Væg med den smukke Bolgelinie og Sadel Øens Spids, der 
alle i Forening giver Landskabet et storslåaet Præg og gør Indsejlingen til Godt- 
haab til en af de prægtigste i Grønland. 

Kysten paa begge Sider af Kolonien har vekselvis flade Strækninger og stejle 
Skrænter med Smaabugter, og ca. 3,5 km Nord for Kolonien søværts en større 
Indskæring ved Kasigiånguit, med en brugelig Havn, som dog er aaben for nord- 
østlige Vinde. 

En lignende aaben Bugt foran Kolonistedet tjener som Havn, men den er 
kun dækket mod sydlige Vinde af en smal, lav, af Højvande overskyllet Pynt, 
som ikke yder tilstrækkelig Læ, og da Dragsuget udenom Pynten tillige virker 
ind i Havnen, er Fortøjningerne ofte udsat for Sprængning, hvad der i Aarenes 
Løb har medført Forlis af adskillige Storbaade. Mod nordlige og vestlige Vinde 
er Bugten helt aaben, og Søgangen kan da ofte umuliggøre Losning og Ladning. 

Som Havn for større Skibe egner Bugten sig endnu mindre, hvorfor disse ude- 
lukkende søger den før omtalte Skibshavn, hvortil Afstanden søværts er ca. 4 km. 

Skibshavnen er 13—17 m dyb med god Holdebund, ret rummelig, og sikker 
under alle Vindforhold. Afstanden mellem Ankerpladsen og Pakhusene indenfor 
er kun ca. 150—200 m, men da største Delen af Lasten maa føres den besværlige 
Vej til Kolonien. standses Losning og Ladning ofte dagevis under ugunstige Vejr- 
forhold, især med SV Vind, naarStorbaadene ikke kan forcere Ny Herrnhut Pynten. 

Havnen er hver Vinter tillagt fra November til Marts eller hen 1 April, saa- 
ledes at S/S Hans Egede ved sin Ankomst til Landet midt i April undertiden 
maa bryde Isen for at naa Ankerpladsen. Derimod er Baadehavnen foran Kolo- 
nien aldrig tillagt, men undertiden fyldt med Bræis fra Fjorden. 

Paa et ganske snævert Terræn, der strækker sig langs Østsiden af Baadehav- 

E62 


244 . GODTHAAB DISTRIKT 


nen og indenfor begrænses af en lav, brat Fjældvæg, ligger næsten alle Handels- 
bygninger, sydligst, ud for Havnepynten, Spækhus, Tranbrænderi og Baadehus 
med Ophalingssted for Baade, hvorfra Kolonivejen langs Stranden fører til den 
næste Gruppe af Bygninger Nord herfor, hvor Forlandet udvider sig og afgiver 
Plads til Proviantbod med Butik, Materialhus, Smedie, Fiskehus og Kulskur 
m. m., anbragt paa begge Sider af Kolonivejen. 

Ud for Pladsen mellem de to sidstnævnte Huse ligger Kajen med Lossebro, 
og nærmere Fjældvæggen, bag Proviantboden, Lægeboligen. 

Fra denne tæt sammenbyggede Husgruppe fører en Bro over Elven, der ud- 
munder i Havnen umiddelbart ved Broen, til Resten af Handelens Bygninger, 
Bestyrerbolig med foranliggende Have, Værkstedsbygning og bag disse Gammel- 
huset. Nedenfor disse Bygninger bøjer Kystlinien vestover, medens Kolonivejen 
i samme Retning som hidtil fortsættes op gennem Dalen, hvor Grønlænderhusene 
er opførte paa begge Sider af Vejen op til Dalens Randfjælde. Højere oppe umid- 
delbart Vest for Vejen ligger Inspektørboligen med en stor indhegnet Have foran, 
og mellem denne og Havnen en aaben Plads, hvor en Mindesten med Portræt- 
medaillon af den paa Danmark-Ekspeditionen omkomne Grønlænder JORGEN 
BRØNLUND er opstillet. ! 

Umiddelbart bag Inspektorboligen ligger раа samme Side af Vejen Præste- 
boligen og Kirken tæt inde under den’ vestlige Fjældkam, der skiller Kolonien 
fra Islandsdalen; bag disse to Bygninger Kirkegaarden, og endnu hojere oppe 
Bogtrykkeriet ved Siden af en lille So. Ved Inspektorboligen bøjer Kolonivejen 
mere østlig, forbi en 1 1919 rejst Mindestotte for den hojtfortjente Gronlænderven 
H. RINK, til det noget fjærnere liggende Seminarium med Gymnastiksal og Semi- 
naristhuse. | 

Godthaab er en af de smukkest beliggende Kolonier i Grønland, og da næsten 
alle Husene paa det stigende Terrain kan overses paa engang fra Fjorden, virker — 
den ret imponerende og gør et tiltalende Indtryk med de mange stærkt farvede 
Bygninger, særlig paa en Vinterdag med glitrende Sol over det prægtige Land- 
skab og den blaa Fjord. 

Godthaab udgør i Forening med Ikårissat, Sårdlok og Kårusuk en selvstæn- 
dig Kommune, der mod Vest støder til Kangek, mod Syd til Narssak, idet Græn- 
sen ber følger en Linie, som fra Strædet gaar Nord om Kissugtüt Øerne og ind mel- 
lem Angissinguak og Kingigtok til Ameralik Fjorden. Østgrænsen følger en Linie 
fra Noa Pynten mellem Itivdlek og Ameragdla tværs over Landet Nord for disse, 
gennem Körkut og derfra videre tværs over Storøen, Bjørne Øen og Godthaab 
Fjordens nordre Arm til Taserssuak paa Nordlandet, hvor den bøjer i sydvestlig 
Retning til Kangialiartarfik Fjorden. 

Kolonistedet hører til Godthaab Retsdistrikt, 8. Landsraadskreds med Valg- 
sted i Godthaab og Godthaab Præstegæld. 

Stedet har følgende offentlige Bygninger: 

Under Administrationen: 

Inspektørbolig (opført 1831), 17 X 9,4 m, af Stokværk og Mursten med 


GODTHAAB DISTRIKT . 245 


Bræder paa Facaden, 4 Værelser og Køkken forneden, 2 Kamre foroven. Hertil 
hører 2 Stenhuse og 1 Skur, henholdsvis Arkiv, Gedestald og Kulrum. 

Landsarkiv, opført 1856 som Sygehus, 12,6 X 6,3 m, af Sten med Skifer- 
tag, indeholder et stort Rum med et lille afdelt Værelse i Gavlen. 

Bogtrykkeri (opført 1894), 14,7 X 6,7m, af Bindingsværk og Bræder med 
Værelse til Pressen samt Ætseri, fotografisk Atelier og Landsraadets Forsamlingssal. 

Under Handelen: 

Bestyrerbolig, 17,6 X 10,7 m, af svær Kampestensmur, som stammer 
fra det første Vaaningshus ved Kolonien, forneden. 4 Værelser og Køkken, paa 
Loftet 2 Kamre. I den østlige Gavl er indrettet Assistentbolig, der har 2 Værelser 
og Køkken forneden og Kammer paa Loftet. 

Assistentbolig, men efter Lægeboligens Brand anvist Lægen til Beboelse 
(opf. 1906), 12,6 x 8,2 m, af Planker med Køkken og 4 Værelser forneden, Kammer 
og Apothek paa Loftet. i 

Gamle Assistentbolig (opført 1833), 8,2 X 7,2 m, af Stokværk fra den 
første Inspektørbolig, der laa hvor nu Landsarkivet findes. Den har Køkken og 
3 Værelser forneden og Loftskammer. 

Ved den sydlige Havnepynt: 

Trankogeri (opført 1850), 12,6 x 10 m, Mure af Sten, 

Spækhus (1888), 15,1 X 7,5 m, Sten, 

Baadehus (1839), 11,3 X 6,3 m, af Bræder, 

Bodkerværksted (1887), 7,2 X 4,7 m, af Sten. 

Ud for Landingspladsen: 

Bryghus og Smedie (1848), 11,3 X 5 m, Bræder, 

Proviantbod med Butik (1850), 14,7 x 7,5 m, Bræder, 

Fiskehus (1913), 8,8 X 6,3 m, Bræder, 

Kulhus (1882), 14,7 x 4,4 m, Sten og 

Materialhus (ombygget 1852), 8,2 X 6,3 m, Mursten, opfort af Materialier 
fra den o. 1758 sammesteds rejste Kirke, der i lang Tid havde været i slet 
Stand. | 

Endvidere: Tomrerværksted med Bagestue (1892), 13,2 X 6 m, Bræder, 

Sygehus (1903), 12,6 X 8,2 m, af Bræder med 3 Syge- og 1 Operationsstue. 

I Skibshavnen: 

Provianthus (1872), 14,4 X 5,6 m, Sten, 

Kulhus (1902), 11,3 X 6,3 m, Sten. 

Endelig findes ved Kolonien Kulskure, Gedestalde, Petroleumshus samt Krudt- 
hus og ved Ny Herrnhut den gamle Missionsbolig, hvori der findes en stor 
Kirkesal, 6 Værelser og Køkken og Bagerstue m. m. 

Under Kirke- og Skolevæsenet: 

Kirken, indviet 1849, ca. 23 X 12 m, med dobbelt Mur af Bindingsværk med 
Mursten og Bræder. Tag med Skifer. Kirken har kobbertækt Spir med Klokke 
og et smukt Kirkerum med fladt, malet Loft og malede Vægge, 8 Vinduer, 2 
Kakkelovne, 30 faste Kirkebænke, 3 Messinglysekroner og Orgel. 


246 GODTHAAB DISTRIKT 


I Kirken, der er opført for Karen Ørsteds Legat, skænket 1777, findes: 
Døbefont med Fad, Alter med stort Krucifiks og to store Alterlysestager. 
Paa Væggen er bl. а. ophængt: 
Relieffer i Marmor af Hans EGEDE og GERTRUD Rasch, og i Bronce af Pastor 
М. Е. BALLE samt et Maleri af J. Е. С. Rasmussen, forestillende Hans Egede kne- 
lende i Bøn paa Marken med Godthaabs Fjældene i Baggrunden. Paa hver Side 
af Alteret er der Relieffer af 2 svævende Engle. 
Kirkens Kar er af drevet Sølv og bestaar af: Alterkalk, Disk og Kande 
(mrk. 1722) samt Oblatæske. 
Kanden har følgende Inskription: 
Lyder Herrens Jesu ord 
Og i Troe gaar til hans bord 


Da I! Liv i eder Finder 
som ey nogen Tiid forsvinder. 


Præsteboligen, i to Etager, taget i Brug 1847, ca. 11 m lang, af Stokværk. 
1. Sal benyttes af Førstepræsten og har Køkken og 3 Værelser med Kammer paa 
Loftet. I Stuen, der beboes af den danske Seminarielærer, findes Køkken og 4 
Værelser. | 

Til Bygningen horer Gedestald og Skur. 

Skolen (1862), ca. 10 X 6 m, Sten og Skifer med 2 Klasseværelser. 

Seminariet, indeholder Bolig for Seminarieforstanderen, med 5 Værelser 
og Køkken forneden, 3 Kamre paa Loftet. Desuden 3 Undervisningslokaler og 
Lærerværelse forneden samt 2 Læseværelser foroven. | 

Til Seminariet horer: 

Gymnastiksal, 4 Seminaristhuse, opfort dels som forbedrede gronlandske 
Huse, dels udelukkende af Træ, og Organistbolig. 

Der findes 47 Grønlænderhuse ved Stedet, at følgende Typer: 

Type I: 9 danskbyggede Huse, hvoraf de tre har 1 Værelse, tre andre har 2 
og Resten 3 Værelser. Samtlige Bygninger er forsynet med en eller to Ovne 
og for de flestes Vedkommende særskilt Køkken med Komfur i Gangen, eller i 
Træbislaget, der er tilbygget Huset. ; 

Type II: 23 forbedrede gronlandske Huse, alle med 1 Stue paa tre Huse 
nær, idet disse er indıettet med 2 Stuer. I samtlige Bygninger findes Komfur eller 
Ovn, enkelte har desuden Køkkenrum med Komfur, enten i selve Huset eller i 
Bislaget, hvormed de fleste af Husene er forsynet. Dog har 5 Huse len 
grønlandsk Husgang og 3 af disse tillige Igalex. 

Type III: 10 grønlandske Huse med Tag af Græstørv, fuldt Panel indvendig 
og Ovn i alle Bygningerne. 

Type IV: 3 Huse af samme Art, men med delvis Panel og alle forsynet med 
Ovn. Et har Udgang under Vinduet. 

Type V: 1 gronlandsk Hus uden Panel og Ovn. 

Endvidere findes et Kommuneraadet tilhørende dansk-gronlandsk Hus, der 
benyttes af Fangerne som Værksted. 


— 


GODTHAAB DISTRIKT Da 


Af Byggemateriale og Brændsel fandtes tidligere rigeligt med Torv paa 
Narssarssuak, men de er nu delvis opbrugt, og det samme er Tilfældet med 
Lyngbrændet i Koloniens Nærhed. Tørv og Maagetuer maa nu hentes paa de 
` nærmeste Øer. Drivbrænde findes i ret rigelig Mængde paa Øerne Nord og Syd for 
Kolonien, men Sten til Husbygning er opbrugt og maa hentes langvejs fra. 

Drikkevandet, der tages fra Elven nedenfor Bestyrerboligen, er godt, 
men kan smage mudret hen paa Foraaret; og i strænge Vintre, naar Elven bund- 
fryser, er det vanskeligt at skaffe det nødvendigste Vand til Veje. 

Snefaldet er betydeligt ved Kolonien, og Sneen kan i kolde Somre blive 
liggende til hen i August Maaned. 

Befolkningen. j 

Ved Kolonien fandtes i 1918: 34 Evropæere og 357 Indfødte. Den oprinde- 
lige Befolkning er stærk blandet, og næsten alle kan aflede deres Herkomst fra 
Evropæere, men efter Herrnhuternes Bortrejse i Aaret 1900 er Ny Herrnhuts 
Indvaanere lidt efter lidt — de allersidste i 1914 — tilflyttet Godthaab, og disse 
er saa godt som alle af ublandet Race. 

Under Administrationen var i 1919 ansat: Inspektøren (Dansk) samt føl- 
gende Indfødte: 

2 Bogtrykkere, 1 Fotograf, 1 Bogtrykkermedhjælper og 1 Skriver hos In- 
spektøren. 

Under Handelen: 

Bestyrer, Læge, Volontær og Sygeplejerske, alle Danske samt 1 Formand, 
1 Fartøjsfører, 5 "Tømrere, 4 Bødkere, 2 Smede og Bøssemagere, 1 Kok, 1 Bager, 
1 Kolonist og 2 Lærlinge samt 1 Jordemoder, alle Indfødte. 

Under Kirke- og Skolevæsenet: 

1 Seminarieforstander, 1 Førstepræst og 1 Seminarielærer (Danske), 2 Over- 
kateketer, 1 Organist, 2 Bogtrykkere og 39 Seminarister, alle Indfødte. 

Af Stedets Erhververe var i 1918: 

21 Fangere, 2 Fiskere, 3 begyndende Fangere, 5 Drenge og 3 Fastlønnede 
forsynet med Kajak, medens 17 Mand, deraf 5 under 18 Aar, angives ikke at være 
i Besiddelse af en saadan. Ved Seminariet findes yderligere 20 Øvelseskajakker 
til Brug for Seminaristerne. 

Fangstudbyttet i 1917 beløb sig til: 70 Hvidfisk, 39 Niser, 78 store, 123 
smaa Sæler og'22 Reve. 

I Femaaret 1911—15 har Fangerne gennemsnitlig erhvervet.18 Sæler hver, 
naar man kun medregner dem, der har faaet over 10 Sæler aarlig, medens Fangst- 
udbyttet i 1875 var 257 Sæler eller ca. 26 pr. Fanger. 

Indhandlingen i Kommunen androg i 1918: 686 Tdr. Spæk, 60 Tdr. Ki- 
porkakspæk, 6 Tdr. Hajlever, 48 Ræveskind, 14 Hvidfiskehuder, 16 kg Dun, 
747 kg Fjer, 14 Tdr. Laks og 61 Ederfugleskindstæpper, men af det indhandlede 
Kvantum Spek ег en Del solgt af Grønlændere fra andre Kommuner. 

For Godthaab Kommunes Vedkommende havde Erhververne ved Salg af 
de grønlandske Produkter, i Understøttelse og Repartition m. m. i 1917 en Ind- 


248 GODTHAAB DISTRIKT 


tægt af ca. 5400 Kr. Men hertil kommer, at der ved Kolonistedet foruden Hande- 


lens faste Mandskab findes en hel Del Folk, hvis Eksistens er knyttet til de Dan- 


ske og Handelen, dels som privat ansatte Kivfakker, dels som Lejede ved Koloni- 
arbejder. Det Beløb, der paa den Maade kom Befolkningen udenfor de Fastløn- 
nedes Kreds til gode, androg alene i Lejebetaling ca. 5500 Kr., og lægges hertil 
Indtægten ved Salg af Forfriskninger m. m., kan den samlede Fortjeneste 
næppe sættes lavere end til 12000 Kr., .hvorefter en Families gennemsnit- 
lige kontant Indtægt skulde beløbe sig til ca. 350 Kr. aarlig, ved Kolonier 
og ca. 135 Kr. ved Bopladserne, eller betydeligt mere end ved de andre Pladser 
i Sydgrønland. 

° Den lette Adgang til Fortjeneste medfører en vis Ligegyldighed overfor 
Spørgsmaalet om Drengebørnenes Opdragelse til Fangere, og adskillig flere af 
den opvoksende Undgom end paa andre Pladser forsømmer at anskaffe sig Kajak 
eller at opøve sig tilstrækkeligt i Brugen af denne, hvorfor et ret betydeligt Pro- 
centantal af Indvaanerne enten slet ikke giver sig af med det nationale Erhverv 
eller kun undtagelsesvis beskæftiger sig hermed, f. Eks. maar en større Flok Hvid- 
fisk indespærres ved Kakuk, men søger deres Udkomme ved tilfældigt Arbejde 
ved Kolonien. 

Udhandlingen af Handelsvarer ved Klonen er betydelig, men da der 
herunder indbefattes saavel de Danske som de Fastlonnedes og Seminaristernes 
Forbrug, er det vanskeligt at opgøre, hvor store Varekvanta der sælges til Er- 
hververne. i 

Kommunekassen havde i 1917 en Indtægt.af 749 Kr., hvoraf de 552 
Kr. udgjorde Indhandlingsafgiften, samt en Udgift af 1380 Kr., deraf 1043 Kr. 
til Repartition, 162 Kr. til Understøttelse. Kassens Tilgodehavende ved Aarets 
Udgang beløb sig til 554 Kr. 

Den stærke Strøm i Farvandet omkring Kolonien bidrager til at udvikle de 
unge til ret flinke Kajakroere, om end Godthaaberne i det almindelige Omdømme 
ikke anses for særlig dygtige i Kajakkens Brug. Dog formaar 8 af Fangerne ved 
Kolonistedet at rejse sig efter Kæntring. Der findes to Enker efter omkomne 
i Kajak. 

Ved Godthaab fandtes i 1918 følgende Genstande tilhørende Indfødte: 

23 Træbaade, deraf 10 smaa Jagtpramme, 

5 Isgarn, | 

17 Telte og 

22 Rifler. 

Erhvervsturnus. I de tre Vintermaaneder Januar—Marts er der saa godt 
som ingen Fangst. Den stærke Strøm hindrer ganske vist alt Islæg omkring Koloni- 
stedet, men Havet er uroligt, og af Sødyr findes næsten kun Hvidfisk, der holder 
sig til Fjorden hele Vinteren. Stedets Fangere tager dog kun undtagelsesvis 
en enkelt Hvidfisk fra Kajak. Ederfuglene er nu saa forjaget, at det næsten er 
umuligt at komme dem paa Skud, og medens der for ca. 10 Aar siden indhand- 
ledes indtil 30 store og 70 smaa Tæpper i Løbet af Vinteren, var Produktionen i 


GODTHAAB DISTRIKT SR 249 


1917 kun 10 smaa Rygtæpper, og det er umuligt for Befolkningen at skaffe sig de 
nødvendige Skind til Pelse. “4 

Nogle faa Fangere driver — dog kun med ringe Udbytte — Isgarn- 
fangst i Skibshavnen, men ellers indskrænker Erhvervet sig til lidt Fiskeri 
af Ulke samt Rævefangst. Rødfiskeriet er umuligt paa Grund af den stærke 
Strøm. 

I Begyndelsen af April kommer Nepisatten til Kakuk, men kun et Faatal 
af Fangerne driver Fiskeriet paa Smaaudflugter fra Kolonien, medens Befolk- 
ningen i gamle Dage boede i Telte ved Stedet og tørrede store Masser af denne 
yndede, fede Fisk. Den alt beherskende Foraarsfangst er Hvidfiskefangsten ved 
Kakuk, der varer fra Slutningen af April til de første Dage af Juni, da Fisken 
trækker nordpaa. Kun en Del af Fangerne flytter til Kakuk, medens Resten. 
bliver hjemme og først indfinder sig, naar en Stime er indespærret, men de kommer 
da ofte for sent. Paa Nordlandet ved Mundingen af Sundet findes et Vagthus, 
hvorfra man passer påa Stimerne. Naar Hvidfiskefangsten er forbi, Kødet tørret. 
eller saltet og bragt i Hus, drives lidt Sortsidefangst fra Kolonistedet, men Træk- 
ket er da næsten ophørt. Angmagssat-Indsamlingen forsommes ligeledes af Hen- 
syn til Hvidfiskefangsten. 

Godthaabernes gamle Angmagssatplads var ved Kangiussak, hvor man des- 
uden jagede Sortsider; senere benyttedes Kôrkut eller fkåtut paa Storøen, medens 
man nu aldrig gaar længere end til Kasigiånguit eller Skibshavnen, naar Fiske- 
riet overhovedet drives. Udbyttet er derfor ofte ubetydeligt. 

I Juli eller August foretages enkelte Rejser til Laksepladserne ved Sangujait. 
eller Kanisut, men kun for 3—4 Dage ad Gangen. Man giver sig i Reglen ikke 
Tid til at tørre Fisken, men gaar hjem, saa snart Kaffen og Tobakken slipper op. 
Ligeledes- fiskes en Del Helleflynder i August og September, da Sortsiderne paany 
indfinder sig efter at have været borte siden omkring 1. Juli. I de senere Aar 
er 3 à 4 af Stedets Fangere i August og en Del af September flyttet ud til Kå- 
Kaliak Øerne, hvor der er opført et Fangsthus, men den meste Fangst foregaar 
fra Kolonistedet og varer 1 Reglen Aaret ud. | 

Tidligere var der udmærket Jagt paa de Blaasider og Netsider, der fulgte- 
med Kalvisen, naar Fjorden skød ud i Oktober Maaned, men disse Sæler er nu 
saa forringede i Antal, at man slet ikke regner med denne Fangst mere. 

I Oktober kommer Lomvierne nordfra, de holder sig mest mellem Øerne,. 
men forjages hurtigt paa Grund af den ivrige Jagt, der drives paa dem. 

Er der Kiporkaker paa Fjorden, efterstræbes de jævnligt af Fangerne, naar 
Vejret er godt, men Fangsten lykkes ikke hvert Aar, og man faar sjældent mere 
end et Dyr aarligt. : 

I Oktober driver en af de fast ansatte Aabentvands-Garnfangst ved det gamle 
Garnsted Savssivik mellem Kangexs Landet og Haabets Ø. 

Remmesælen fanges saa godt som aldrig, og Klapmydsen bliver sjældnere- 
og sjældnere. I Aarene 1914—1915 og 1916 var det saaledes efter Sigende ikke 
lykkedes at skyde en eneste Klapmyds. 


250 GODTHAAB DISTRIKT 


Bopladsen Ikarissat. 


Ikårissat (9: Stedet, hvor man sætter over) ligger ca. 7 km Syd for Godt- 
haab paa den nordlige Pynt af Øen af samme Navn umiddelbart Syd for Hunde- 
øen. Øen er jævn med Smaasøer og flade Kyster, hvorfor den egner sig ret vel 
til det Revestutteri, der forsøgsvis er anlagt her. 

Stedet har følgende Bygninger: 

Et Hus af Bindingsværk med Bræder og højt Tag, 2 Værelser og Køkken. 
Beboes af den danske Bestyrer af Stutteriet. 

1 dansk-grønlandsk Hus til de i Stutteriets Tjeneste ansatte to Grønlændere 
med deres Familie. 

Befolkningen udgjorde i 1918, foruden Stutteribestyreren: 10 Indfødte. - 
De to voksne Grønlændere, der forrettede Tjeneste ved Stutteriet, faar Løn som 
almindelig Lejede. De er Lederen behjælpelig med Udførelsen af alle forefaldende 
Arbejder ved Stedet, Rejser, Indsamling af Føde til Dyrene og disses Pasning. 

For ikke at forstyrre Rævene, er det forbudt Grønlændere åndetsteds fra at 


bosætte sig paa Ikårissat og de nærmeste Øer eller at besøge Stedet uden i lovligt 
Ærinde. 


Bopladsen Sårdlok. 


Sårdlok (о: det flade) ligger paa Nordlandet tværs overfor Kårusuk Løbet 
ca. 23 km fra Godthaab, i Bunden af en lille mod Øst aaben Bugt, med en Del 
Smaaøer umiddelbart foran Stedet, hvis Huse er opførte ved Foden af en lille, 
græsrig Skraaning. En bred, ganske jævn og øde Slette med Moræneaflejringer 
bag Husene fører 1 Retning af Kanisut langs med Kysten, men skilt fra denne 
ved ganske lave, helt afrundede Smaahumpler. Indenfor Bopladsen er Landet lidt 
højere med stejlt Fald mod Sårdlok Bugten. En lille Bæk med godt Drikkevand - 
udmunder umiddelbart Nord for Husene. : 

Sårdlok er baade i gejstlig og verdslig Henseende underlagt Godthaab. 
Det er en gammel Boplads, der omtales som beboet allerede paa Hans Egedes 
Tid. Fangstforholdene er dog ofte vanskelige om Vinteren paa Grund af Tynd- 
isen, der hyppigt lægger sig langs Kysten, men ved Kanisut er der altid rigeligt 
med Ulke, saa at Befolkningen aldrig lider egentlig Nød. 

Ved Stedet findes 4 Huse, nemlig: 

Type III: 3 grønlandske Huse, alle forsynet med Ovn eller Komfur. I et 
af disse findes Skillerum paa Briksen, hvilket er mindre almindeligt end i de nord- 
ligere Distrikter. Type IV: 1 Hus med Ovn. | 

Byggemateriale, særlig Tørv, findes forskellige Steder i Nærheden, og 
Brændsel faas fra Skraaningen af de Randfjælde, der skiller Godthaab Fjorden 
fra det store Søplateau paa Nordlandet. 

Befolkningen. Stedet havde i 1918 34 Indvaanere, deraf 9 Fangere, alle 
forsynet med Kajak. En Fangerkateket (uuddannet) leder Børneundervisningen. 

Fangstudbyttet var i 1917: 38 Hvidfisk, 10 Niser, 18 store og 25 smaa. Sæler, 
21 Ræve samt 146 Rensdyr. 


GODTHAAB DISTRIKT 291 


Kun tre af Fangerne har i Femaaret 1911—15 faaet over 10 Sæler aarlig, 
og Gennemsnitsudbyttet var 18 Sæler pr. Fanger mod 37 Sæler i 1875. 

Fangerne er gode Kajakroere, og 7 af dem er i Stand til at rejse sig efter 
Kæntring. Der findes 1 kajaksvimmel ved Stedet og 2 Enker, der har mistet 
deres Foısorger ved Ulykkestilfælde i Kajak. 

Ved Sårdlok fandtes: 2 danske Baade, 6 Telte og 8 Rifler. 

Erhvervsturnus. I Begyndelsen af Aaret findes lidt Atak udenfor Bopladsen, 
men disse forsvinder efterhaanden, og Fangerne jager derfor Netsider og Hvid- 
fisk, hvoraf der findes mange ud for Stedet. 

Vigtigere er dog Fiskeriet paa Ulke og Uvak, men navnlig paa Rødfisk, der 
fiskes paa flere Steder langs Nordlandskysten, men navnlig ved Terté. Der sky- 
des ogsaa adskillige Lomvier, hvorimod Ederfuglejagten, der for faa Aar siden 
gav op imod 10 Fugle daglig pr. Fanger, nu er betydningsløs. 

I April Maaned er Atakerne helt forsvundet, men til Gengæld tages enkelte 
Kagssimassut i Smaabugter nær Stedet, og Hvidfisken forekommer ret talrig paa 
Fjorden. Endvidere findes en Del Lomvier og Ederfugle, der flokkes, inden de 
drager nordpaa. Rødfisken gaar dybere og er derfor vanskeligere at fiske. 

Ca. 15. Maj kommer Ataken ind til Stedet, men Fangsten paa denne Sæl 
forsommes nu helt, idet Befolkningen omtrent paa samme Tid flytter til Kakuk 
for at deltage i Hvidfiskefangsten, der varer til hen i Juni. Hen imod Slutningen 
af denne Maaned er Kødet tørret og bragt i Hus, hvorefter Befolkningen gaar ind 
i Fjorden, overalt søgende Angmagssatter, der dog paa dette Tidspunkt i Regelen 
er trukket ud paa dybere Vand. 

I Juli og August drives Renjagt fra Kangersunek eller Ujaragssuit, men 
en Del af Befolkningen tager dog Laks ved Kanisut eller driver Fangst ved Kug- 
ssangassorssuak, Manîtsok eller Karra. 

I Begyndelsen af September vender Befolkningen tilbage til Bopladsen, 
-hvorfra der endnu drives lidt Rensjagt i Omegnen, indtil Sneen falder. Fangsten 
er paa dette Tidspunkt ringe, men der fiskes talrige Uvak og i visse Aar en Del 
Kabliau. I de følgende Maaneder bliver Atakerne talrigere, og Fiskeriet af Rød- 
fisk, der er Befolkningens Hovedernæring om Vinteren, tager lidt efter lidt til, 
samtidig med, at der drives Rævefangst i Omegnen. Endnu i December findes 
en Del Atak, men Befolkningen lever dog væsentligst af Fisk i denne Maaned. 


Bopladsen Kårusuk. 


Kärusuk (a: Hulen) ligger paa Sydsiden af Bjørne Øen omtrent midtvejs 
i Løbet mellem denne og Sadelen, 28 km fra Godthaab, 24 fra Когпок. 

Stedet har kun et enkelt almindelig grønlandsk Hus med fladt Tag og fuldt 
Panel indvendig. Det er opført paa det ganske lave Forland, som Bjørne Øen af- 
sætter langs Kärusuk Løbet, og begrænses bagtil i nogen Afstand fra Løbet af 
en brat Fjældvæg, der danner Afslutningen paa Øens høje Indre. 

Øst for Bopladsen findes en Bugt, der kan bruges som Baadehavn. 


252 GODTHAAB DISTRIKT 


Kårusuk er baade i gejstlig og retslig Henseende underlagt Kolonien. 

Befolkningen. Stedet havde i 1918 12 Indvaanere, deriblandt 6 Fangere 
og 1 Fisker, alle forsynet med Kajak. Fangerne er gode Kajakroere, og den æld- 
ste af dem var i sine unge Dage Distriktets bedste Fanger og saa fortrinlig i Bru- 
gen af Kajakken, at han for at sikre sig en harpuneret Sæl ikke benyttede Blære, 
men fastgjorde Fangeremmen til Kajakken og lod sig slæbe af Sælen, indtil det 
lykkedes ham at dræbe denne. 

- Fangstudbyttet var i 1917: 19 Hvidfisk, 20 store og 14 smaa Sæler og 
6 Ræve. 

Gennemsnitsproduktionen i Femaaret 1911—15 udgjorde 19 Sæler aarlig 
pr. Fanger, men kun 2 af disse opnaaede over 10 Sæler hver. 

Stedet er ikke særlig nærsomt; Befolkningen lever mest af Fiskeri om Vin- 
teren, og Tyndisen lægger ofte Hindringer i Vejen for Erhvervet. | 

Ved Kärusuk findes: 1 Træbaad, 2 Telte og 4 Rifler. 

Erhvervsturnus. I de tre første Vintermaaneder lever Befolkningen væsent- 
ligst af Fiskeri; men i April søger alle til Kakuk for at tage Del i Hvidfiskefang- 
sten, og naar denne er endt, fiskes Angmagssatter, for saa vidt Stimerne ikke alle- 
rede har forladt Kysten. Derefter drives lidt Laksefiskeri, men største Delen af 
Sommeren benyttes til Rensjagter, og efter at Befolkningen hen paa Efteraaret 
er vendt hjem til Bopladsen, søger den sin Næring ved Sælfangst, Fiskeri, Ræve- 
fangst og Fuglejagt. 


Udstedet Когпок. 


Körnok (9: Snevringen) ligger i en Afstand af 52 km fra Godthaab paa 
Sydsiden af en lav Halvø, der tra Bjørne Øen skyder sig ud i Sundet mellem denne 
og Storøen netop paa det Sted, hvor dette udmunder i Godthaab Fjordens nord- : 
lige Arm. Halvøen er forbundet med den høje Bjørne Ø ved en smal af Højvandet 
overflydt Tange, og Syd for Husene, der ligger tæt sammenbyggede paa et fladere. 
Terræn nedenfor et lille Bakkeparti, afsætter Sundet en rummelig, halvcirkelfor- 
met Bugt, der benyttes som Havn og har en Dybde af ca. 4 m og god Holdebund. 

Medens den østlige, højere Del af Halvøen, hvorpaa Udstedet ligger, falder 
stejlt af mod Kôrnox Løbet og Godthaab Fjorden, er den anden Halvdel saa.lav, 
at en større Strækning Vest for Husene overskylles af Højvandet, som sætter ind 
fra Havnen og i Springtid deler Halvøen i to Dele. 

Kårnok er et af de smukkeste Bosteder i Sydgrønland, med en enestaaende 
Udsigt ned gennem Kérnox Løbet, og Beliggenheden ved dette velbeskyttede 
Sund, med let Adgang til den mere aabne Godthaab Fjord, er fortrinlig for grøn- 
landsk Erhverv. : 

Talrige Husruiner Vest for Havnen viser ogsaa, at Stedet er gammelt som 
Boplads. : 
Islægget begynder i November, men Sundet er ikke tillagt hvert Aar og i Reg- 
len altid aabent langs Storøen, hvor der til Stadighed gaar en stærk Strom. 

Когпок udgør i Forening med Bopladserne Umånak og Kagssinguit en Kom- 


GODTHAAB DISTRIKT 209 


UDSTEDET 
KORNOK 


Maalestok 1: 4000 
pl О О ОВ О LL ee 
100 50 0 100 Meter 


Opmaalt af 0. Bendixen 1916 


Handelens Bygninger . EI Kirkevæsenets Bygninger. 
1 Udliggerbolig. 4 Gt. Каре/. 
2 Proviantbod med Butik. 5. My Xapel. 
3 Spekhus. 
Е. Magstang. BEE Eskimoiske Bygninger . 


mune, der mod Syd grænser til Ameragdla, mod Vest til Godthaab Kommune, 
mod Nord til Sukkertoppen Kolonidistrikt. Baade i gejstlig og verdslig Hen- 
seende er Stedet underlagt Kolonien, idet det hører til Godthaab Præstegæld. 
sammes Retsdistrikt og 8. Landsraadskreds med Valgsted ved Kolonien. 


254 GODTHAAB DISTRIKT 


Когрок har følgende offentlige Bygninger. Under Handelen: 
Udliggerbolig (opført 1854), 8,2 X 5m, af Graasten, med 2 Stuer og Køkken. 
Proviantbod med Butik (1847), 9,4 X 4,4 m, af Bræder. 

Spækhus (1914), 6,9 X 5 m, af Bræder, samt 

Krudthus af Sten. 

Under Kirkevæsenet: 

Kapel (1880), 8,8 X 5,6 m, Torv og Sten. Bygningen er forfalden, men et 
nyt Kapel er under Opførelse. Kapellet bruges som Skolelokale. 

Lighus af Tørv. 

Endvidere fandtes i 1916 10 Grønlænderhuse, nemlig: 

‚ Type II: 5 Huse, hvoraf de to var forsynet med Bræder paa Facaden 
i Stedet for Tørv. To andre havde almindelig grønlandsk Husgang, indrettet 
med Igalek og et tredie Halvtag som Erstatning for det Saddeltag, der ellers 
kendetegner denne Type. Alle Husene var forsynet med Ovn, og det ene havde 
Skillerum paa Briksen. Type III: 4 Huse, hvoraf det ene havde Bræder un- 
der Taget, hvilket bruges almindeligt i de to nordlige Distrikter, men forekommer 
sjældnere i Godthaab Distriktet. Alle Husene var forsynet med Ovn. Type IV: 
1 Hus med Ovn. | 

Af Byggemateriale og Brændsel findes rigelist.i Omegnen, men ingen 
Drivbrænde, som kun sjældent naar ind i Fjorden. i 

De Indfødte, som ejer et Hus med højt Tag, skærer Tørv til Brændsel, de 
øvrige nøjes med Lyng og Skovbrænde (Dværgbirk og Pil), som navnlig findes 
paa Storøen lige over for Stedet. 

Drikkevand tages fra Smaadamme, men er elendigt. 

Befolkningen er stærk blandet, og adskillige Indfødte har lyst Haar og 
blaa Øjne, ligesom mange udmærker sig ved usædvanlig høj Vækst. 

I 1918 havde Когпок 102 Indvaanere, derunder 3 Fastlønnede, nemlig: 

Udligger, Kateket, seminarieuddannet, og Jordemoder. 

Endvidere fandtes 17 Fangere, 2 Fiskere og 1 Dreng, alle forsynet med 
Kajak. Е 

Fangstudbyttet i 1917 beløb sig til: 29 Hvidfisk, 58 store og 102 smaa 
Sæler, 114 Ræve og 211 Rensdyr. 

12 Fangere havde i Femaaret 1911—15 faaet over 10 Sæler aarlig, og Gen- 
nemsnitsudbyttet for disse Fangeres Vedkommende beløb sig i dette Tidsrum til 
20 Sæler aarlig mod 34 pr. Fanger i 1875. 

Indhandlingen ved Handelsstedet, derunder Bopladserne iberegnet, be- 
løb sig i 1918 til:: ca. 35 Tdr. Spæk, 2 Tdr. Lever, 14 Renskind, 191 Ræveskind 
blaa, 88 hvide, 72 kg Renshorn og 501 kg Fjer, alt til en Værdi af 2682 Kr. eller 
ca. 59 Kr. pr. Familie. 

Den største Indtægt har Befolkningen af Rævefangsten, idet Skindene ег. 
udbragt til en Værdi af 2078 Kr., medens Spækindhandlingen kun beløb sig til 
319 Kr., men desuden har Befolkningen en dog kun mindre Indtægt ved Salg 
af Renskød og Ryper, der afhændes til de Danske ved Godthaab. 


GODTHAAB DISTRIKT - 255. 


Udhandlingen af Handelsvarer beløb sig i 1916 til 6202 Кт., mod 2560 Kr. 
1 1894. Der solgtes bl. а. i 1916 515 kg Кайе, 1295 kg Sukker og 177 kg Tobak, 
men Indhandlingsbeløbet var det paagældende Aar betydelig større end i 1894, 
da Værdien af de grønlandske Produkter kun beløb sig til 924 Kr. 

Kommunekassen havde i 1917 en Indtægt af 480 Kr., hvoraf 420 Kr. 
i Indhandlingsafgift og en Udgift af 575 Kr., derunder 473 Kr. i Repartition 
og 30 Kr. 1 Understøttelse. Kassens Tilgodehavende ved Finansaarets Slut- 
ning beløb sig til 458 Kr. 

Körnoxs Fangere hører næppe til de dygtigste blandt Distriktets Kajakroere, 
men efter gammel Skik oplæres alle Drengene i Kæntring, og samtlige Fangere 
paa et Par nær kan rejse sig. Der fandtes i 1916 kun en Dreng over 16 Aar, som 
ikke ejede Kajak. 

Ved Stedet fandtes 1918: 

1 Konebaad, 5 danske Baade, 1 Isgarn, 13 Telte og 22 Rifler. 

Erhvervsturnus. I de tre første Maaneder af Aaret er der lidt Fangst af 
Netsider mellem eller paa Kalvisen paa Strækningen indtil Ivnajuagtok, men 
Befolkningen lever væsentligst af Rødfisk, der tages ved Augpalårtok i Løbet 
og ved Niakornak Nord for Storøen, og der skydes ogsaa en Del Lomvier. Derimod 
er Ederfuglene nu helt forsvundne, efter at Grønlænderne havde begyndt at skyde 
Fuglene om Natten paa Ædepladserne. 

I April forekommer en Del Hvidfisk, og der skydes enkelte spraglede Sæler 
og Netsider. Nipisatterne (Stenbiderne) indfinder sig og fiskes i ret stor 
Mængde. | 

I Slutningen af Maaneden rejser nogle Familier til Fangstpladsen ved Nü- 
gårssuk og forbliver her, til Angmagssat-Fiskeriet er forbi, hvorefter de tørrede 
Fisk bringes hjem til Stedet. Resten af Befolkningen bliver ved Bostedet og tager 
Апотаозза ег ved eller i Nærheden heraf. 

I Maj søger Rødfisken og i Juni Nipisatten dybere Vand, hvorfor Fiskeriet 
paa dem hører op. : 

Sortsiderne, der kommer samtidig med Angmagssatterne, forsvinder 
midt i Juni, og i Slutningen af denne Maaned er alle Fangerne hjemme ved 
. Kôrnox. 

Ca. 10 Juli brydes op paany. Ganske enkelte bliver hjemme og foretager 
herfra smaa Jagtudflugter, men de fleste strejfer rundt paa Rensjagter eller dri- 
ver Fangst,ved Ilulialik eller fisker Laks ved Kugssuak eller Exaluit, og hermed 
fortsættes Resten af Sommeren til ind i September, da alle søger hjem til Vinter- 
boligerne. I Slutningen af September begynder Efteraarsfangst af Netsider. 

I Oktober kommer der flere Sortsider, og samtidig begynder Fiskeriet, Rype- 
og Harejagten samt Rævefangsten, hvilke Erhverv fortsættes Aaret ud, hvori- 
mod Sortsidefangsten giver ringere og ringere Udbytte, og i Januar forsvinder 
disse Sæler helt. : 

I de to sidste Maaneder af Aaret skydes desuden et betydeligt Antal Lomvier, 
som indfinder sig fra Begyndelsen af November. 


256 GODTHAAB DISTRIKT 


Bopladsen Umånak. 

Отапак (9: den hjertelignende) ligger paa den sydvestlige Side af en større 
Ø af samme Navn foran Mundingerne af Pisigsarfik Fjorden og Отапак Løbet, 
са. 17 km fra Körnok. | 

Midt paa Øen ligger et ca. 390 m højt kuppelformet Fjæld, der skraaner 
jævnt ned til alle Sider, men med ret stejle Kyster undtagen paa det Sted, hvor 
Bopladsen ligger. Her er Husene spredt over et jævnt, græsklædt Plateau med 
afstukne Spadseregange, øverst de af Herrnhuterne opførte Bygninger, Skole og 
Kirke, og nedenfor disse Grønlænderhusene, tæt ved en ubetydelig Bugt, der dog 
‘ет for aaben som Havn. 

Øen er frodig, med en ret tæt Bevoksning af Lyng og Bøller, og fra Stedet 
er en pragtfuld Udsigt ned gennen Umånak Løbet og over mod de ejendommelige 
spidse Fjældtoppe paa Storøen lige overfor. 

Tyndisen spærrer ofte Fangerne Adgangen til Handelsstedet om Vinteren, 
og Vejen maa da lægges over Storgen. Е 

Отапак er i retslig og gejstlig Henseende underlagt Kolonien Godthaab: 
Stedet har følgende offentlige Bygninger: 

Kapel, 7,5 X 6,3 m indvendig Maal, af Træ med Spaan udvendig, Alter 
med Knæfald og Harmonium og 

Skole, 7,3 X 4,8 m, af Sten med Skifertag. 

Endvidere 12 Grønlænderhuse, nemlig: 

Туре II: 1 Hus med Ovn, Type ПТ: 2 Huse med Ovne, Type IV: 5 Huse, 
hvoraf de to er forsynet med Ovne, og Type V: 4 Huse, deraf et med Ovn. 


Alle Husene har et lille Oplagsskur, fritliggende eller tilbygget Vaanings- 
husene, og den til disse knyttede Igalek er ualmindelig rummelig, da Befolkningen 
som Brændsel udelukkende benytter Skovbrænde, der tager megen Plads op. Det : 
skaffes til Veje fra Fjordskraaningerne omkring 1 Fjorden. 

2 af Husene har VE sender under Vinduet, og Væggene i 3 af dem er dækket 
med Renskind. 

Befolkningen hørte i sin Tid til den herrnhutiske Menighed, og Indvaanerne 
er vistnok alle ublandede. De menes at stamme dels fra Ny Herrnhut, dels fra 
den gamle Boplads Kukik paa Storoen. 

Antallet af Indvaanere.beløb sig i 1918 til 86 Personer. 

Stedet har Kateket (privatuddannet) og Jordemoder. 

8 Fangere, 9 Fiskere og en Dreng er forsynet med Kajakker, medens 6 Mand 
ved Umånak og Kagssinguit ikke ejede et saadant Fartøj. 

Fangstudbyttet beløb sig i 1917 til 5 Hvidfisk, 30 store og 61 smaa Sæler, 
130 Ræve og 284 Rensdyr. Gennemsnitsproduktionen af Sæler udgjorde i Fem- 
aaret 1911—15 са. 16 Sæler pr. Fanger for Umänaxs og Kagssinguits Vedkom- 
mende, og herunder er som sædvanlig udeladt de Erhververe, hvis Udbytte kun 
beløb .sig til 10 Sæler eller derunder, mod 24 Sæler i 1875. 

Fangerne ved de to Steder er maadelige Kajakroere. Kun et Par Mand for- 
maar at rejse sig efter Kæntring, og Drengene opøves ikke heri, hvorfor der sker 


GODTHAAB DISTRIKT - 257 


forholdsvis flere Kajakulykker ved de to Bopladser end ved Kôrnok. Fire af En- 
kerne ved de to Steder har mistet deres Forsorger ved Kajakulykke. 
Ved Umanak fandtes: 3 Træbaade, 13 Telte og 19 Rifler. 


Bopladsen Kagssinguit. 


Kagssinguit ligger paa Fastlandskysten Nord for Pisigsarfik, 20 km inden- 
for Umänak og skraat overfor Overbæringsstedet til Itivdlex. 

Husene er opforte paa det sterk skraanende Forland ved Foden af Kinau- 
ззак Fjældets mægtige, stejle Fjældvæg og saaledes i store Omgivelser, men med 
Udsigt til det forholdsvis lave Land paa Sydsiden af Fjorden. 

Kagssinguit, der baade i verdslig og gejstlig Henseende er sidestillet med 
Ümänax, blev oprettet i 1914, da Rævejægeren Axia fra dette Sted bosatte sig 
her af Hensyn til Rævefangsten, og i de følgende Aar fulgte flere Fangere efter. 
Bopladsen er ret nærsom, men Forholdene adskiller sig i ingen Henseende fra 
dem ved Umänax; Fangst- og Erhvervsforhold omtales derfor i det følgende 
under et. 

Paa Bopladsen fandtes i. 1916 4 Grønlænderhuse, nemlig: 

Type II: 1 Hus med Ovn, Type IV: 2 Huse begge med Ovn og Type V: 
1 Hus med Ovn. 

Byggemateriale og Brændsel findes 1 Mengde nedenfor Kinaussaxs Fjæld- 
skrænt og ved Kapisigdlit i Fjordbunden. 

Befolkningen. Antallet af Indvaanere beløb sig i 1918 til 36 Personer. 
Ved Stedet var ansat en uuddannet Læser. 3 Fangere, 4 Fiskere og Jægere var 
forsynet med Kajak. 

Det samlede Fangstudbytte i 1917 beløb sig til 1 Hvidfisk, 25 store, 8 smaa 
Sæler, 61 Ræve og 109 Rensdyr. 

Om Erhververnes Duelighed som Kajakroere jfr. under Umånak. 

Ved Stedet fandtes: 2 Baade, 2 Isgarn, 4 Telte og 8 Rifler. 

Erhvervsturnus ved Umånak og Kagssinguit. I de 3 første Maaneder af 
Aaret drives næsten udelukkende Fiskeri og Rævefangst. Der skydes kun i Ny 
og Næ en Sæl, sjældnere en Hvidfisk, og Fugle forekommer kun meget sparsomt. 
| I April og Maj drives lidt Selfangst 1 Kapisigdlit, indtil Befolkningen i 

Slutningen af den sidstnævnte Maaned flytter til Angmagssatpladsen paa Syd- 
siden af Pisigsarfik lige overfor Kagssinguit. 1. Juli rejser næsten hele Befolknin- 
gen til Kapisigdlit og bliver her til September, idet Kvinderne driver Laksefiskeri, 
medens Mændene strejfer rundt paa Rensjagt eller jager Sæler i Kangersunek. 

Et Par Familier fisker Laks i Amitsuarssuk fra ca. 20 August til ca. 5 Septem- 
ber, og enkelte Fangere slaar sig en kort Tid ned ved Karra eller paa andre Fangst- 
pladser, for at drive Sæljagt. Senest i Begyndelsen af Oktober foregaar Indflyt- 
ningen i Vinterboligerne, og kort Tid efter begynder Sortsidefangsten, som drives 
i Kapisigdlit og Omegnen af Umånak, men allerede inden Aarets Udgang er Sælerne 
trukket bort. 

Dansk Grønland. II. CA ; : å sy 17 


258 GODTHAAB DISTRIKT 


Ved Siden heraf fiskes Rødfisk paa flere Steder i Omegnen, og Rævefælderne 
opstilles 15. Oktober. Denne Fangst drives ikke alene paa det nærmeste Land, 
men udstrækkes ogsaa til Kysterne langs Kangersunek, Ameragdla og Itivdlek 
Fjorden. Endelig skydes en Del Ryper, hvorimod Forekomsten af Søfugle er ringe. 


Udstedet Narssak. 


Матззак (9: Sletten) ligger paa den sydvestlige Side af den ret brede Halvø, 
der skyder sig frem mellem Ameralik Fjorden og den Syd herfor liggende Bugt 
Karajat i en Afstand af 2,2 km Syd for det vestligste Punkt af Halvøen og ca. 
23 km fra Godthaab. i 

Indenfor Pynten ligger det ca. 278 m høje Iviangiussat, hvorfra Landet skraa- 
ner ned til alle Sider og mod Sydvest gaar over i den brede smukke Slette, hvor- 
paa Udstedet ligger, men iøvrigt danner hele Halvøen et i Forhold til Omgivel- 
serne lavt Forland til de høje stejle Fjælde i Bunden af Karajat. Са. 5—6 km 
udenfor Udstedet i sydvestlig og sydlig Retning findes en Mængde smaa og enkelte 
større Øer, der spærrer for Udsigten til det aabne Hav og fremkalder Indtrykket 
af, at Матззак ligger 1 en mægtig Bugt. 

Kysten paa begge Sider af Udstedet er lav og jævnt udløbende. Umiddelbart 
Vest for dette findes en lille, snæver Vig, der danner en brugelig Havn, men med 
ret stejle Skrænter, saa at Losning og Ladning er besværlig især ved Lavvande. 
Handelens Huse ligger langs Vigen, Grønlænderhusene Øst herfor spredt ud over 
Sletten, der gennemstrømmes af en lille Elv med godt Drikkevand. 

Vegetationen er ringe, og det blæser om Efteraaret ofte stormende ud af 
Ameralik. Farvandet foran Stedet er sjældent tillagt længere Tid ad Gangen, 
hvorfor Tyndis hyppigt hindrer Fangerne i at gaa ud i Kajak. 

Narssak udgør i Forening med Utorkarmiut en selvstændig Kommune, 
hvis Nordgrænse falder sammen med Godthaabs Sydgrænse, medens Sydgrænsen 
gaar gennem Sermilik til Indlandsisen. Udstedet hører til Godthaab Retsdistrikt, 
sammes Præstegæld og 7. Landsraadskreds med Valgsted 1 Fiskenæsset. 

Ved Матззак findes følgende offentlige Bygninger: ` 

Under Handelen: 

Udliggerbolig (opført 1858), 6,6 X 4,7 m, af Graasten, med 2 Stuer og 
Kokken i Gangen. | 

Proviantbod med Butik (opført 1909), 8,8 X 5 m, af Bindingsværk og 
Bræder. 

Fadeværkshus (opført 1897), 6,9 x 4,4 m, af Tørv og Sten. 

Spækhus (opført 1873), 6,9 X 4,7 m, af Graasten, og 
Krudthus af Sten. 

Under Kirkevæsenet: 

Kapel, der ogsaa benyttes som Skolelokale (opfort 1873), ca. 7 X 5,6 m, 
af Graasten, med Alter og Knæfald. 

Endvidere 12 Gronlænderhuse, nemlig: 


GODTHAAB DISTRIKT - 259 


Туре II: 1 Hus med Halvtag (Ovn), Type ПТ: 3 Huse, deraf 2 med Ovne, 
Type IV: 6 Huse, deraf 2 med Ovne, Type V: 2 Huse, begge med Ovn. 

Et af Husene har Udgang under Vinduet og et andet Skillerum paa Briksen. 
To er sammenbygget med fælles Husgang og Igalex. Husene er gennemgaaende 
tarvelige, men langtfra saa slette, som de findes i de to Norddistrikter. 

Til Brændsel anvendes Tørv og Drivbrænde. 


UDSTEDET 
NARSSAK. 


Maalestok 1:4000. 
100 50 0 


Opmaalt af 0. Bendixen L916. 


Handelens Bygninger. 


1. Udliggerbolig . 

2. Proviantbod med Butik . 
3. Spekhus. 

4. Materialskur. 

5. Arudthus . 


DI Kirkevæsenets Bygninger . 
6. Ааре/ - 


BE Eskimoiske Bygninger. 


Befolkningen. Stedets Indvaanere, der ikke er særlig stærk blandet, 
menes at stamine fra de gamle Karajater, der 1779 flyttede til Narssak, som var 
underlagt den danske Mission i Herrnhutertiden. 

Stedet havde 115 Indvaanere i 1918. : 

Under Styrelsen var ansat en Udligger, under Kirkevæsenet en seminarie- 
uddannet Kateket. 25 Fangere, 3 begyndende Fangere paa 19 Aar eller derunder, 
3 Fiskére og 3 Drenge, disse sidste i en Alder af 5, 11 og 11 Aar, var i 1917 
forsynet med Kajak. 

Jagtudbyttet beløb sig 11917 til 59 Hvidfisk, 88 Niser, 178 store og 603 smaa 
Sæler, 51 Ræve og enkelte Rensdyr. Gennemsnitsudbyttet androg i Femaaret 
1911—15 .ca. 36 Sæler pr. Erhverver mod 38 Sæler i 1875. 


LE 


260 GODTHAAB DISTRIKT 


Матззак er et fortrinligt Fangested og har en udmærket Beliggenhed ved 
Mundingen af en ubeboet Fjord og i Læ af Øerne, indenfor hvilke Sæltrækket 
gaar umiddelbart forbi Stedet. 

Indhandlingen i Kommunen androg i 1918: 67 Tdr. Spæk, 1 Td. Haj- 
lever, 100 Ræveskind, 21 Sælskind, 3 kg Dun, 859 kg Fuglefjer og 53 Ederfugle- 
skindstæpper m. m., til en samlet Værdi af 2438 Kr., men Produktionen var 
det paagældende Aar meget ringe. Den beløb sig saaledes i Treaaret 1915—17 
til gennemsnitlig 127 Tdr. Nedgangen er en Følge af, at der er nægtet Befolk- 
ningen Adgang til Deltagelse 1 Hvidfiskefangsten ved Kaxuk. 

Gennemsnitsindtægten, beregnet af Indhandlingen og Repartitionen, bliver 
derefter ca. 116 Kr. aarlig pr. Familie. 

Udhandlingen beløb sig i 1916 til 5749 Kr.; og der forbrugtes i det paa- 
gældende Aar 475 kg Kaffe, 126 kg Tobak og 1293 kø Sukker. 

Kommunekassen havde i 1917 en Indtægt af 566 Kr., deraf 511 Kr. 
i Indhandlingsafgift, samt en Udgift af 883 Kr., deraf 28 Kr.-i Understøttelse 
og 807 Kr. i Repartition, men ingen Fattighjælp. Kassens Tilgodehavende ved 
Regnskabsafslutningen var 540 Kr. 

Fangerne er dygtige Kajakroere, og alle formaar at rejse sig efter Kæntring, 
paa 5 Mand nær. Der findes en kajaksvimmel ved Stedet og 2 Kvinder, der er 
Enker efter kajakomkomne. 

Erhververne besidder: 5 Konebaade, 5 Træbaade, 24 Telte, deraf 3 grøn- 
landske, og 14 Rifler. : 

Erhvervsturnus. I de tre første Maaneder af Aaret skydes en Del Sortsider, 
dels paa Narssakernes Fangstplads mellem Fastlandet og Kilångårssuit Øen, 
dels, senere, nærmere Ameralik, naar Sælerne herfra trækker ud af Fjorden og gaar 
sydpaa. Endvidere fanges en Del Netsider mest Kagssimassut i Karajat, men 1. 
Slutningen af Marts er baade disse og Sortsiderne forsvundet. Samtidig kommer 
Hvidfisken sydfra søgende ind i Bugter og ind i Ameralik, og ude mellem Øerne 
træffes adskillige Spraglede. I Marts forsvinder Lomvierne og Ederfuglene, der 
hidtil i ret stort Antal har opholdt sig 1 Narssaks Omegn. 

I April gaar enkelte Fangere til Kangek efter Klapmyds, der nu til Dags 
ikke søger ind til Narssak, andre jager Hvidfisk og Rener i Ameralik, men i Slut- 
ningen af Maaneden vender alle hjem til Narssak og driver herfra lidt Fiskeri 
efter Nepisatter, indtil de magre Sortsider ca. 15. Maj indfinder sig. 

Fra ca. 10.—15. Juni begynder Angmagssatfiskeriet ved Isersiutit paa 
Nordsiden af Karajat, og naar Angmagssatterne er tørret og magasineret, 
spreder Befolkningen sig, idet nogle søger Laks ved Exaluit, i Karajat og Bukse- 
fjorden, andre gaar paa Rensjagt, og atter andre driver Helleflynderfiskeri eller 
Sælfangst langs Kysten. 

I Oktober søger Befolkningen hjem til Vinterboligerne, og Resten af Aaret 
ernærer den sig, ligesom de Indfødte paa alle andre Pladser langs Kysten, ved 
Sortsidefangst, Fuglejagt og Rævefangst. Fiskeriet spiller derimod en underord- 
net Rolle, da de andre Erhverv giver tilstrækkeligt Udbytte. 


GODTHAAB DISTRIKT hl 


Bopladsen Utorkarmiut. 


Utorkarmiut (9: Beboerne af det gamle Sted) ligger 0,5 km indenfor 
Mundingen af Buksefjorden paa dennes Nordside i en Afstand af 24 km fra Nar- 
ззак. Husene er opført paa et lille, fladt Terræn paa Vestsiden af en lukket Bugt, 
der danner en god Baadehavn, og er omgivet af lave, stærk kuperede, nøgne Fjælde. 

Adgangen til Butikken er ofte vanskelig paa Grund af Drivis, som dog kun 
har dannet fast Islæg 3 Gange i de sidste 15 Aar. 

Utorkarmiut er i gejstlig og verdslig Henseende sidestillet med Narssak. 

Der findes 3 grønlandske Huse ved Stedet, hvoraf de to hører til Type IV, : 
det ene til Type V. Kun de to første har Ovn, og de er alle meget usle. 

Befolkningen, der i 1918 bestod af 25 Indvaanere, er en gammel herrn- 
hutisk Menighed. En Fangerkateket (uuddannet) leder Børneundervisningen. 

Ved Stedet findes 6 Fangere, alle forsynet med Kajak. ; 

Fangstudbyttet beløb sig 1 1917 til 11 Niser, 28 store og 84 smaa Sæler og 
38 Ræve. Antallet af skudte Rensdyr er ikke opgivet. Gennemsnitsproduktio- 
nen af Sæler i 1911—15 androg 54 Sæler pr. Fanger, men der fandtes dengang 
kun 3 ualmindelig dygtige Erhververe ved Stedet. 

Erhvervsforholdene er særdeles gunstige. Paa Sydsiden af Fjorden ved 
Tasiussårssuk er et godt Laksefiskeri, og der findes ue Fugleflokke, særlig 
mellem Øerne Syd for Merkuitsor. 

Stedets Fangere kan alle rejse sig efter Kæntring paa en nær. De ejer 3 Træ- 
baade, 3 Telte og 4 Rifler. 

Erhvervsturnus. I Aarets to første Maaneder er der lidt Fangst af Blaasider og 
Netsider samt god Fuglejagt. Senere træffes flere Netsider mellem Drivisen fra 
Fjorden, eller de tages som Kagssimassut paa denne, og der skydes mange Eder- 
fugle. Tidligere rejste Befolkningen midt i April til Kakuk for at deltage i Hvid- 
fiskefangsten og vendte først tilbage i Juni for at samle Angmagssatter, der 
øses ved Tasiussårssuk. Nu har Befolkningen maattet opgive Rejsen nordpaa 
til Kaxuk, og Fangerne driver derfor Sortsidefangst fra Stedet, og senere fiskes 
Laks til Eksport i den store Elv ved Tasiussårssuk. Efter Laksefiskeriets Ophør 
i August: Rensjagt i Bunden af Buksetjorden til Oktober, og Resten af Aaret 
Sortsidefangst, Fuglejagt, der er særlig god, og Rævefangst som ved andre Boplad- 
ser Åaret ud. 


Logen Fiskenæsset. 


Fiskenæsset (gr. Kekertarssuatsiak,9: den ret store Ø), paa 63°05’ 2" N.Brd. 
50° 41’ 4” V.Lgød., har faaet sit grønlandske Navn efter det hoje kuplede Fjæld paa 
Øen Nord for Logen. Denne, der indtil 1872 var en selvstændig Koloni, ligger 
paa Nordsiden af en ret omfangsrig, men lav Ø mellem Fiskenæsfjordens sydlige 
og mellemste Løb, ca. 9 km indenfor Fjordmundingen, 150 km fra Godthaab. 

En lille Vig, der i østlig Retning skærer sig ind i den ganske lave Halvø, 
hvorpaa Logen ligger, benyttes som Havn, men er saa smal, at kun Smaadampere 
kan varpe herind, hvorimod større Skibe ankrer umiddelbart udenfor Mundingen 


262 ’ GODTHAAB DISTRIKT 


af Vigen i Læ af de Smaaøer, som dækker mod Sø fra Fjordmundingen. Grønlæn- 
derhusene og de fleste af Handelens Bygninger samt Skolen er opført dels Øst 
dels Nord for Havnebassinet paa et ret jævnt, delvis sumpet Terræn, Bestyrer- 


LOGEN 
FISKENÆSSET. 


Maalestok 1:4000 


| ее ==] 
100 50 0 100 Meter 


Opmaalt af 0. Bendixen 1916. 


Handelens Bygninger. 
1. Udstedsbestyrerbolig . 
[1 Kirkevesenets Bygninger. 2. Zutiksbygning. 
. Kapel. 3. Spækhus, Proviant paa Loftet. 
. Skole. 4-5. Verkstedsbygninger. 
. Ligkapel. 6-7. Fiskehuse. 
8-9. Gedesta/d og Skur. 


ES Eskimoiske Bygninger. . Kaj med Bro. 


bolig og Butik bagved paa en lille Forhojning, hvorfra man har Udsigt, dels til 
Smaaøerne, der dækker Havnen, dels til det lave Land Nord herfor, hvis Kyster 
udmærker sig ved et stejlt Fald mod Vandet, med Ilivertalik i Baggrunden. Bag 
Husene findes en lille Sø, hvorfra Befolkningen henter Drikkevand. 
Fiskenæsset udgør i Forening med Bopladserne Grædefjorden, Ugar- 


GODTHAAB DISTRIKT 263 


siorfik, Lichtenfels og Kangigdlermiut en selvstændig Kommune, hvis Nordgrænse 
falder sammen med Матззак Kommunes Sydgrænse, medens Sydgrænsen er den 
samme som Handelsdistriktets Grænse mod Frederikshaab. 

Logen med samtlige Bopladser er underlagt den blandede Domstol i Godt- 
haab Retsdistrikt og hører til 7. Landraadskreds med Valgsted i Fiskenæsset 
og til Godthaab Præstegæld. 

Logen har følgende offentlige Bygninger: 

Under Handelen: 

Vaaningshus for Bestyreren (opført 1908), 8,2 X 7,5 m, af Planker og 
med 3 Værelser, Køkken og Loftsværelse, 

Butiksbygning (opført 1846), 4,4 X 4,4 m, af Sten, 

Spækhus (opført 1852), 11,3 X 10 m, af Graasten (Proviantbod paa Loftet), 

Fiskehus (opført 1910), 10,5 X 6 m, af Bindingsværk med Bræder, samt 

Værkstedsbygning, Smedie, Gedestald og Krudthus. 

Under Kirkevæsenet: 

Kapel (opført 1877—78), 8,7 X 6,9 m (indvendigt Maal), af Graasten, Alter 
med Knæfald, Døbefont og Prædikestol samt Klokke ophængt i Galge. 

Skole (opført 1907), 5 X 5 m, al Graasten, og Ligkapel. 

Endvidere 19 Grønlænderhuse, nemlig: 

Type I: 4 Huse, alle med Ovn, to af dem har desuden Køkken med Komfur, 
Type II: 6 Huse, alle med Ovn, det ene har grønlandsk Husgang med Igalex, 
et andet Køkken med Komfur, Type III: 4 Huse, alle med Ovn, Type IV: 
2 Huse uden Ovn. Type V: 3 Huse, deraf et uden Ovn. 

Adskillige af de til Type I og II hørende Huse er smukke og velholdte, men der 
fmdes ganske vist ogsaa enkelte fattige og elendige Bygninger. 3 af Type III 
er ualmindelig smaa. Det ene, der rummer 4 Mennesker, saaledes kun 1,85 X 
2,9 m og 1,5 m højt (indvendigt Maal). 

5 af de grønlandske Huse med Græstørvtag er forsynet med Loftsbræder 
under Taget, hvilket kun undtagelsesvis anvendes andetsteds i Distriktet. 

Kirkegaarden ligger paa det flade Terræn bag Bestyrerens Vaaningshus. 

Byggemateriale (Tørv) findes overalt ved og i Nærheden af Logens Byg- 
ninger, hvorimod Lyng og Skovbrænde, der bruges almindeligt til Brændsel, 
maa søges længere inde i Fjorden, særlig ved Naujait kangerdluat. 

Befolkningen, der er stærk blandet, beløb sig i 1918 til 129 Personer, for- 
uden 2 Danske. Den har altid været underlagt den danske Mission, men 10 af 
Logens Beboere hørte til den herrnhutiske Menighed i 1900. 

Af Fastansatte har Stedet 1 Udligger (Dansk), 2 Kolonister og 1 Jorde- 
moder, samt under Kirkevæsenet 1 Overkateket, 1 Kateket og 1 Læserinde. 

I 1917 fandtes 12 Fangere, 4 Fiskere, og 4 begyndende Fangere, der alle lige-- 
som de to Kolonister var forsynet med Kajakker. 4 Mand over 18 Aar angives 
ikke at have et saadant Fartøj. : 

Fangstudbyttet. beløb sig i 1917 til 14 Niser, 41 store, 218 smaa Sæler, 
97 Ræve og 40 Rensdyr. 


264 GODTHAAB DISTRIKT 


Gennemsnitsproduktionen af Sæler i Femaaret 1911—15 androg 29 


Dyr pr. Fanger, naar man — ligesom ved Beregningen over Gennemsnittet for alle 
de øvrige Bopladser i Distriktet — kun tager Hensyn til de Fangere, der i den paa- 
gældende Tid har opnaaet over 10 Sæler aarlig. I 1876 var Udbyttet af Sælfangsten 
gennemsnitlig 37 Sæler pr. Fanger. 

Indhandlingen af grønlandske Produkter i hele Kommunen androg i 1918: 
41 Tdr. Spæk, 45 Tdr. Haj- og Torskelever, 274 Ræveskind, 30 Sælskind, 13 kg 
Dun, 612 kg Fjer, 15 Tdr. Laks, saltede, 8383 kg Laks til Henkogning, 118529 kg 
Torsk (Kabliau), 2851 kg Uvak og 6 Ederfugleskindstæpper, alt til en samlet 
Værdi af 8420 Kr. eller ca. 157 Kr. pr. Familie 1 Kommunen, naar Repartitions- 
beløbet medregnes. Det maa dog bemærkes, at Sælfangsten har været usædvan- 
lig slet det paagældende Aar, idet Indhandlingen i Treaaret forud androg 85 
Tdr. aarlig, men Eksportfiskeriet har paa den anden Side bidraget til, at Sæl- 
fangsten drives mindre ivrigt af Fangerne, som næsten udelukkende er beskæftiget 
med det nye Erhverv under hele Fiskesæsonen. Selv om Torskefiskeriet saa- 
ledes skader det nationale Erhverv, bidrager det dog til at forbedre Grønlæn- 
dernes Kaar og kommer hele Befolkningen til gode, idet baade Kvinder og Børn 
deltager i Fiskeriet, eller skaffer sig Indtægt ved Fiskerensningen eller andre Ar- 
bejder, der er knyttet til Eksportfiskeriet. 

Udhandlingen i Kommunen beløb sig 1 1916 til 11772 Kr., mod 7280 
Kr. i 1906. 

Forbruget af Kaffe var 752 kg eller ca. 14 kg pr. Familie (Stigningen ca. 
5 kg i det sidste Tiaar), Sukker ca. 2625 ke eller 49,5 kg pr. Familie (Stigning 
26,5 kg), Tobak 227 kg eller 4 kg pr. Familie. 

Kommunekassens Indtegter i 1917 belob sig til 1152 Kr., deraf 1055 Kr. 


i Indhandlingsafgift. Udgiften var 797 Kr., herunder 137 Kr. i Understøttelse, : 


10 Kr. i Fattighjelp og 538 Kr. 1 Repartition. Kassens Tilgodehavende ved Aarets 
Slutning var 991 Kr. 

Fangerne er gennemgaaende mindre dygtige Kajakroere end de, der bor ved 
det aabne Hay. Dog formaar 7 Mand at rejse sig efter Keentring, 6 er kajaksvimle, 
hvoraf 3 i en saadan Grad, at de har opgivet Fangsten, 4 Kvinder er Enker efter 
kajakomkomne. 

Ved Stedet findes: 5 Træbaade, 8 Telte og 13 Rifler. 

Angaaende Erhvervsturnus jfr. under Lichtenfels. 


Bopladsen Lichtenfels. 


Lichtenfels (gr. Akunåk о: et Sted, ikke af de bedste ej heller af de 
daarligste) ligger paa samme Ø som Fiskenæsset, men ca. 4,5 km nærmere Fjord- 


mundingen. Pladsen, der er omgivet af smaa, kullede, ret nøgne Fjælde, er delvis 


skjult fra Fjorden, og først naar man bøjer ind i den snævre, ganske korte Vig, 
paa hvis Vestside Bopladsen ligger, faar man Øje paa den gamle Missionsbolig 
fra Herrnhutertiden, der ligger i nogen Afstand fra Vigen, hvorfra den er skilt 


GODTHAAB DISTRIKT - 265: 


ved en aaben Plads, omgivet af Gronlænderhusene, der er anbragt op ad de jævne 
Fjældskraaninger. 

Lichtenfels er saavel i retslig som i gejstlig Henseende sidestillet med Fiske- 
næsset. 

Af offentlige Bygninger findes kun der før omtalte Missionsbolig (23 x 9,5 
m), hvori er indrettet Bolig med 3 Værelser og Køkken, hvilken Lejlighed dog 
ikke benyttes, samt en stor rummelig Kirkesal med Alter, Knæfald og Orgel og 
endelig et Skolelokale. 

Bopladsen har desuden 6 Grønlænderhuse, nemlig: 

Туре II: 2 Huse med Ovn, ТуреПТ: 2 Huse, det ene med Ovn, og Type IV: 
2 Huse, begge uden Ovn. 

Husene, der er meget usle, har stærk FNS SAR Husgang og DEEE 
Igalek. Et af dem desuden Udgang under Vinduet. 

Befolkningen, der udgor 45 Indvaanere og indtil 1900 horte til den herrn- 
hutiske Menighed, er vistnok af helt ublandet Race. 

Under Kirkevæsenet er ansat en uuddannet Kateket. 

9 Fangere og 2 Drenge havde Kajak, medens 2 Mand angaves i 1916 ikke 
at eje en saadan. 

Fangstudbyttet belob sig i 1917 til 18 Niser, 42 store, 90 smaa Sæler, 
14 Ræve og 11 Rensdyr. 

Gennemsnitsproduktionen af Sæler 1 1911—15 var 38 Sæler pr. Fanger 
mod 39 i 1876. | 

Fangerne skal være ret maadelige Kajakroere, og kun to formaar at rejse sig 
efter Kæntring. Der findes ingen kajaksvimle ved Stedet; 1 Kvinde er Enke 
efter en kajakomkommen Fanger. 

Erhververne ejede i 1917 2 Telte og 6 Rifler, men der fandtes intet Fartøj 
ved Bopladsen. 

Erhvervsturnus for Fiskenæsset og Lichtenfels. I de to første Maaneder af 
Aaret drives lidt Fangst af Atak og Netsider. De første tages 1 Fjordmundin- 
gen, i Ikerasårssuk eller i Kigutilik Fjorden, de sidste i Fjorden indenfor Stedet. 

Ederfugle forekommer i de senere Aar meget sparsomt, men af Lomvier fin- 
des mange, naar de ikke forjages af Tyndisen. Indenfor Logen er der et udmær- 
ket Fiskeri af Rødfisk, men de efterstræbes kun, naar Befolkningen ikke kan klare 
sig paa anden Maade. 

I Marts og April er Ernæringsforholdene ane idet Atak og Lomvier 
forsvinder helt, saa at Befolkningen maa klare sig med Kagssimassutfangst og 
Fiskeri, indtil Klapmydsen og senere Atakfangsten skaber bedre Eksistensbetin- 
gelser. Befolkningen flytter i Modsætning til, hvad der ellers er almindelig Skik 
overalt i Sydgrønland, ikke ud paa Fangstpladser, men bliver boende hjemme. 

Er der Storis i Juli og August, søger dog en Del Fangere ud til de yderste 
Øer for at jage Klapmyds, der følger Isen. Som Angmagssatpladser benyttes 
Naujait i den inderste Del af Fjorden og Angmagssivik bag Kexertarssuatsiak, 


fra hvilke Pladser der drives lidt Renjagt, men allerede midt i Juli har alle 


266 GODTHAAB DISTRIKT 


søgt hjem for at drive Torskefiskeri, der undertiden varer til ind i Oktober. Atak- 
fangsten i denne Maaned forsømmes dog ikke helt, naar der er godt med Sæler. 
De to sidste Maaneder drives samme Erhverv som andetsteds, nemlig Atakfangst, 
der dog bliver daarlig i December, Rævejagt og lidt Fugleskytteri ved de yderste 
Øer. 


Bopladsen Grædefjorden. 


Grædefjorden (gr. Kangerdluarssugssuak, о: den ejendommeligt formede 
Fjord) ligger paa en ganske lav, svagt fremspringende Pynt påa Fastlandskysten 
ca. % km Syd for Grædefjorden, hvis danske og grønlandske Navn ganske svarer 
til Bopladsens. Syd for Grædefjorden danner Kysten en stærk brudt Linie med 
talrige Smaabugter og dybere Indskæringer, bratte Skrænte mod Havet og højt 
Terræn, medens Landet indenfor Bostedet er et smaabakket nøgent Fjældland- 
skab. Ca. 3—4 km udenfor Bostedet ligger et Arkipelag af lave Øer, mellem 
hvilke man i sydvestlig Retning skimter det aabne Hav. Husene ligger langs’ 
Stranden paa et jævnt fladt Terræn, og umiddelbart Syd herfor er en ret sikker 
men skærfyldt og grundet Havn, der kun er brugelig for Smaabaade. Afstanden 
til Handelspladsen forbi det stormfulde Kangårssugssuak og gennem AniggoK 
er ca. 46 km. Vejen er besværlig om Vinteren og ofte fyldt med Tyndis. I strænge 
Vintre er Mundingen af Grædefjorden og Farvandet indtil Øerne tillagt i Maane- 
derne Januar til Marts, men ved indtrædende sydvestlig Vind bryder Isen. 

Klimaet er raat og blæsende med hyppig Taage, da Bostedet ligger i selve 
Taageregionen. 

Grædefjorden, der tidligere var Udsted, horer til Fiskenæsset Kommune 
og er baade i gejstlig og verdslig Henseende sidestillet denne Plads. 

Ved Stedet findes et Kapel, 6,25 X 5,25 m, af Bindingsværk med Torvemur, : 
Alter og Knæfald. En Del af Rummet er afskilret til Brug ved Undervisningen, 
men indrettet saaledes, at det under Gudstjenesten kan benyttes af Menigheden. 

Endvidere 7 Gronlænderhuse, nemlig: 

Type II: 1 Hus med Ovn, Type III: 5 Huse, hvoraf de 3 har Ovn. Type 
IV: 1 Hus uden Ovn. | 

I et af Husene er Udgangen anbragt under Vinduet, og tre andre har ikke 
almindelig firkantet Form, men er betydelig bredere ved Bagveggen end ved 
Facaden, Maalene for det ene er saaledes henholdsvis 4,6 X 3,4 m indvendig. 

Byggemateriale og Brændsel findes adskillige Steder i Omegnen, og i 
Grædefjorden er der rigeligt med Skovbrænde. 

Befolkningen er, saavidt vides, Efterkommere af Indbyggerne ved det gamle 
Kilångarmiut og hørte tidligere til Brødremenigheden. 

Stedet havde i 1918: 51 Indvaanere, delvis af ublandet Race. 

En uuddannet Kateket besørger Borneundervisningen og Gudstjenesten. _ 

Ved Bopladsen findes 8 Fangere og 2 Drenge, der er forsynet med Kajak. 

Jagtudbyttet i 1917 beløb sig til: 2 Hvidfisk, 34 Niser, 92 store og 143 
smaa Sæler, 42 Ræve og 54 Rensdyr. 


GODTHAAB DISTRIKT 267 


Gennemsnitsproduktionen af Sæler i Femaaret 1911—15 var 33 pr. Fanger, 
mod 47 Sæler i 1876. 

Fangerne, hvoraf 3 er kajaksvimle, er dygtige Kajakroere, der alle formaar 
at rejse sig, og Drengebornene forsynes tidligt med Kajak, ofte i 10 Aars Alderen. 
Fangsten er farefuld, da Farvandet ofte hjemsøges af pludselig opstaaende syd- 
vestlige Storme, og trods Pladsens Lidenhed er 4 af de derværende Kvinder En- 
ker efter kajakomkomne. 

Ved Stedet fandtes i 1918: 1 Træbaad, 4 Isgarn, 7 Telte (Stouts) og 9 Rifler. 

Erhvervsturnus. I Januar og Februar findes en Del Atak og Netsider, 
der tages dels paa Fangstpladsen Vest for Bostedet, dels i de to Smaafjorde Nau- 
janguit og Amitsuarssuk, den sidste paa Nordsiden af Grædefjorden, lidt inden- 
for Mundingen. 

Mislykkes Fangsten, er der godt med Lomvier indenfor Øerne og lidt færre 
Ederfugle udenfor disse, eller Erhververne fisker Rodfisk, som i ret store Mæng- 
der findes overalt, hvor Dybden er mindst 300 m, men talrigst paa Sydsiden af 
Fjorden helt ind til Exaluit. 

I Marts forsvinder Atakerne, og Lomvierne bliver færre, hvorfor man er- 
nærer sig ved Fiskeri og Jagt paa Ederfugle. 

I April fortsættes Fiskeriet ved Siden af Kagssimassutfangst, indtil Klap- 
mydsen ca. 10. indfinder sig, og da den forekommer talrigere sydpaa, rejser en 
Del af Fangerne til Ugarsiorfik, hvorfra de vender tilbage са. 1. Maj for at 
tage Nepisatter, ,der forbliver i Fjorden indtil Juni, og hvoraf en Del tørres. 

Ca. 20. Ма] kommer Sortsiden, der jages samtidig med, at man øser Ångmag- 
ssatter nær Bostedet i Juni, men baade før og efter gør Fangerne smaa Jagtud- 
flugter til Sermilik og Alängordlia for at jage Netsider og unge Spraglede, der 
fødes her i Juni. 

Juli og August er helliget det rationelle Laksefiskeri, som beskæftiger hele 
Befolkningen og foregaar ved. Exaluit, Mændene med Rogtning af de store Garn, 
Kvinderne med Fiskerensning. 

Efter Fiskesæsonen, der varer fra ca. 10. Juli til 25. fmen, samles Brænd- 
sel og drives Rensjagt af enkelte Fangere, Resten gaar hjem til Bostedet, i de 
senere Aar dog til Fiskenæsset paa Torskefiskeri. Hermed fortsættes til ind i 
September, og Resten af Aaret drives Sortsidefangst, Rævejagt og Fugleskyt- 
teri. Lomvien kommer nordfra i Oktober, Ederfuglene lidt senere. I November 
paabegyndes endelig Fiskeriet efter Rødfisk. 


Bopladsen Ugarsiorfik. 


Ugarsiorfik ligger paa Fastlandskysten paa Nordsiden af Fjorden Kång- 
naitsok ca. 2 km indenfor dennes Munding og ikke langt fra det Sted, hvor Fjor- 
den indenfor Bostedet afsætter et kort Sund, der fører ned til Ашосок, saa at 
man fra Ugarsiorfik kan gaa indenskærs til Handelspladsen, hvortil Afstanden 
er ca. 24 km. 


268 GODTHAAB DISTRIKT 


Omegnen er stærk kuperet med ejendommelige, sukkertopformede Smaa- 
fjælde bag ved Bostedet, der ligger paa en høj Moræne med stejl Skrænt ned 
imod en lille Bugt. 

Ügarsiorfik hører til Fiskenæsset Kommune og er baade i gesjtlig og verds- 
lig Henseende sidestillet med denne Plads. 

Stedet har 3 Huse, alle hørende til Type III, men kun det ene har Ovn. 
Samtlige Huse er forsynet med store Vinduesbrikse, hvad man ellers ikke ser 
i Distriktet. : 

Befolkningen, der tidligere hørte til den herrnhutiske Menighed, udgjorde 
i 1918 35 Personer. En uuddannet Læser, med en aarlig Løn af 12 Kr. forestaar 
Børneundervisningen, der foregaar i et Grønlænderhus. 

Ved Ugarsiorfik findes 3 Fangere og 1 Fisker, af hvilke Fangerne samt en 
Dreng er forsynet med Kajak. 

Fangstudbyttet var 1 1917: 7 Niser, 38 store og 55 smaa Sæler, 13 Ræve 
og 12 Rensdyr, og Gennemsnitsudbyttet af Sælfangsten beløb sig i Femaaret 
1911—15 til 61 Sæler pr. Fanger. 

Erhvervsforholdene er særdeles gunstige ved Ugarsiorfik, der ligger bekvemt 
baade for Sæltrækket ude mellem Øerne og for Netsidefangsten i Fjorden, men 
Stedets vigtigste Ernæringskilde er de rige Rødfiskebanker i Kångnaitsok, saa 
at Fjorden: svarer udmærket til sit grønlandske Navn ydet Sted hvor der 
aldrig sultes«. 

To af Fangerne kan rejse sig efter Kæntring. Ved Stedet findes 2 Konebaade, 
3 Telte og 4 Rifler. 

Erhvervsturnus. Ligesom ved Grædefjorden lever Befolkningen i Aarets tre 
første Maaneder af Sødyrfangst, Fiskeri og Fuglejagt, navnlig Lomvier, og naar 


Atakerne og Lomvierne er forsvundet, skydes Kagssimassut og senere Ederfugle, : 


der flokkevis trækker nordpaa, samtidig med at der drives Fiskeri af Rødfisk. 
Naar Klapmydsefangsten, for hvilken Ügarsiorfik ligger særdeles bekvemt, er forbi 
midt i Maj, jages Sortsider, og ca. 15. Juni rejser Befolkningen til Grædefjorden 
for at deltage i Angmagssatfiskeriet, og senere driver den Laksefangst ved Exaluit 
‘sammen med Grædefjordsfolkene og lidt Rensjagt. É 

Derefter fiskes Torsk ved Fiskenæsset, indtil Slutningen af September eller 
Begyndelsen af Oktober, paa hvilket Tidspunkt Befolkningen vender hjem. 

Resten af Aaret forløber paa lignende Maade som ved Grædefjorden med 
vekselvis Fangst af Atak, Netsider og Ræve samt Fuglejagt og navnlig Fiskeri 
af Rødfisk og Torsk. 


Bopladsen Kangigdlermiut. 


Kangigdlermiut (о: Folk, der bor østligst) ligger paa den yderste Del af 
Fastlandskysten mellem Tasiussarssuak og Bjørne Sundet lidt Nord for Mundin- 
gen af denne sidste Fjord og er omgivet af et lavt, ret jævnt Terræn. Afstanden 
til Handelspladsen er ca. 43 km. Kysten, der paa enkelte Steder falder ret stejlt 


GODTHAAB DISTRIKT ; - 269 


af mod Havet, har ingen Indskæringer, undtagen umiddelbart Nord for Bopladsen, 
hvor en lille Bugt danner en aaben, men brugelig Baadehavn. 

Husene ligger ret spredte langs Stranden, der dækkes mod det aabne Hav 
af en Del større og mindre Øer i en Afstand af 2—3 km foran Kystlinien. Far- 
vandet er grundet og skærfyldt med rivende Strøm, særlig Syd for Bjørne Sundet. 

Kangigdlermiut hører til Fiskenæsset Kommune og er baade i gejstlig 
og verdslig Henseende sidestillet med denne Plads. Vejen til Handelsstedet er 
besværlig om Vinteren, og ofte farlig paa Grund af Tyndis. 

Ved Stedet findes 4 Grønlænderhuse, hvoraf de to hører til Type III, Resten 
til Type IV. Husene er rummelige, gennemgaaende velholdte, men uden Ovne. 

Befolkningen, der tidligere hørte til Brødremenigheden, udgjorde i 1918 
27 Personer. Ved Stedet er ansat en uuddannet Læser. 

5 Fangere og 1 Dreng var forsynet med Kajak. 

Fangstudbyttet beløb sig i 1917 til 6 Niser, 29 store og 160 smaa Sæler, 
41 Reve, 29 Rensdyr, og Gennemsnitsfangsten af Sæler udgjorde i Femaaret 
1911—15 ca. 44 pr. Fanger aarlig. 

Erhververne er dygtige Kajakroere, thi selv om de ikke søger saa langt ud 
paa det aabne Hav sam Kangekerne, er Farvandet dog uroligt med stærk Strøm. 

3 af Fangerne kan rejse sig efter Kæntring, og 1 Kvinde er Enke efter en 
kajakomkommen. Ved Stedet findes: 1 Konebaad, 1 Træbaad, 4 Telte (Stouts) 
og 6 Rifler. 

Erhvervsturnus. I de to første Maaneder af Aaret findes lidt Netsider, men 
kun faa Atak, hvorfor Befolkningen er henvist til at leve af Fiskeri, mest Uvak, 
og Fuglejagt, der dog ofte giver ringe Udbytte, naar Tyndisen dækker Farvandet 
udenfor Stedet til Takissok Øen (9: den lange). I de tre følgende Maaneder er 
der talrige Netsider, og Fangsten er i Reglen fortrinlig i Kuvnilik, hvor Isen 
bryder sent og derved skaber gode Betingelser for Kagssimassut Fangst. Ederfugle- 
jagten giver ligeledes et godt Udbytte i April, naar Fuglene trækker nordpaa. 

Da Klapmydsen ikke søger ind til Kangigdlermiut, gaar de fleste af Fangerne 
til Fiskenæsset, hvor de opholder sig fra Slutningen af April til midt i Maj for 
at drive Fangsten herfra, og senere озез Angmagssatter ved Saja ved Kuvniliks 
Munding, samtidig med, at Fangerne tager Sortsider i Ikätox, og Spraglede 
i Majorkarissat. Enkelte fisker Angmagssat nær Bopladsen og jager Sortsider paa 
Fangstpladsen Nord for Ravns Storø. 

Fra 15. Juli—15. August opholder Befolkningen sig ved Exaluit i Agdlü- 
merssat tor at fiske Laks til Eksport, og senere tager den Del i Torskefiskeriet 
ved Fiskenæsset. ae 

I September drives Rensjagt, mest fra Bunden af Fiskenæsfjorden, og naar 
Befolkningen er vendt tilbage til Kangigdlermiut omkring 1. Oktober, begynder 
Efteraars-Sortsidefangsten, Rævejagten og Fugleskytteriet, ligesom paa andre 
Bopladser 1 Kommunen. 

О. BENDIXEN. 


270 . GODTHAAB DISTRIKT 


HISTORIE 
A. Distriktet. 


Vesterbygden, hvis Omraade endnu langtfra er gennemsøgt fyldest- 
gorende i Henseende til Nordbotiden, strakte sig nordpaa til Greipar (»Bygdens 
Ende), maaske Egnen ved Egedesminde, medens den sydlige Grænse maa være 
Lysefjorden (Ameralik Fjorden), hvorfra der atter var 6 Dages Roning langs den 
nærmest ubeboede Strækning forbi Fiskefjorden, Bjørnesundet og Frederiks- 
haabs Isblink til Østerbygdens Nordgrænse: Tigssaluk. Af de 90 Gaarde, som 
skulde findes inden for Vesterbygdens Omraade, er der hidtil fundet henved 70. 

Bygdens Hovedparti var Fjordkomplekset inden for Kolonien Godthaab, 
Godthaab Fjord og dens Arme, Ujaragssuak og Pisigsarfik Fjordene, samt Ame- 
ralik Fjorden. 

Allerede Egede havde Opmærksomheden henvendt paa Nordboruinerne og 
Sagnene, der knytter sig til Nordboernes Undergang i Kampene med Skrællin- 
gerne (ifølge W. Thalbitzer Fordrejning af det eskimoiske Ord Kalalek, Stamme- 
navnet for Sydgrønlænderne). 

Af disse Sagn er det mærkeligste knyttet til Pisigsarfik Fjældet i Fjorden 
af samme Navn. En Nordbo og en Grønlænder, der var Kendinge, indgik i manges 
Nærværelse et Væddemaal om, hvem af dem, der, staaende paa Fjældtinden, 
kunde ramme et påa et Skær ved Fjældets Fod udspilet Skind, saaledes, at den, 
der skød fejl, skulde miste Livet. Grønlænderen ramte, men Nordboen skød forbi 
og opfordrede derefter i Henhold til Aftalen førstnævnte til at styrte ham ned, 
hvilket Grønlænderen først vægrede sig ved, men siden paa hans Forlangende 
indvilgede i. Med Rette bemærker GIESECKE, at denne Tvekamp er ligesaa usand- 
synlig, som en Duel paa Pistoler mellem en Mand i København og en paa Fre- 
deriksberg, thi saa stor er Afstanden mellem Klippens Spids og ned til Skæret. 

De i Niaküssat i Amaragdla gjorte Fund af Hjerneskaller af Nordboer med 
Pilespidser i kunde bekræfte andre eskimoiske Sagn om, at Vesterbygdens 
Undergang har fundet Sted herinde, hvor Retten til Jagtreviererne har været 
Genstand for Tvistigheder mellem Grønlændere og Nordboere og givet Anled- 
ning til et blodigt Opgør paa en Tid, da de sidste har været decimeret af Syg- 
domme eller degenereret ved fortsat Indgifte. 

Ameralik Fjordens Græsgange, Rensdyrreviererne og Lakseelvene fristede 
fortrinsvis Nordboerne til at nedsætte sig her, og mangfoldige Steder vidner 
sammenstyrtede, græsgroede Stensætninger, hidrorende fra Huse eller Faare- 
folde, som ogsaa Blomster, der kun gror paa Hjemmetun, om deres Færd. Sær- 
lig omkring Ameragdla har der ligget et betydeligt Antal Gaarde. Større Ruiner 
af Nordbogaarde er fundne ved Igdlorssuit, Ekalugiak (1 Bunden af Itivdlex), 
og Kilaersarfik med hosliggende Rudera, formentlig af en Kirke og en Kirkegaard, 
hvor der i nyeste Tid er fundet et i Hvalrostand udskaaret Menneskehoved. 1916 
er der endnu af О. BENDIXEN i Buksefjorden opdaget Ruiner af en middelstor 
Nordbogaard. 


GODTHAAB DISTRIKT Sa 


Nordboruinerne i Vesterbygden blev i antikvarisk Øjemed efter Egede un- 
dersøgt og beskrevet af E. THORHALLESEN (Efterretninger om Rudera i Grøn- 
land, 1776), senere, 1883—84, af nuv. Kommandør J. A. D. JENSEN BILDSØE og 
nuv. Direktør for meteorologisk Institut С. H. Вурев og senest 1903 af Kaptajn 
DanieL Bruun, der i Tilknytning til Valtyr Gudmundssons Studier over den 
islandske Sagabolig klarlagde Nordboernes Boligforhold og Gaardenes og Bo- 
ligernes Indretning (Medd. om Grønl. LVI og LX). 

Den engelske Søfarer Joan Davis gik 1585 paa sin første arktiske Rejse op 
i det efter ham opkaldte Stræde (hollandsk: Straat Davis) og løb sidst i Juli paa 
64°15’ N. B., altsaa ved Mundingen af Godthaab Fjorden, ind i en Fjord, som han 
til Ære for sine Venner og Naboer i sim Hjemstavn Sandridge, Familien Gilbert, 
kaldte Gilberts Sound. Davis handlede med de indfødte, som han beskriver 
udførligt og med Sympati. Paa sin anden Rejse Aaret efter var han atter i samme 
Egn og gik denne Gang, hvor han mellem snedækte Fjælde fandt et græsdækket 
Sletteland, atter 1 Land paa samme Sted, som han sammenligner med de store 
Kærstrækninger i England. Medens hans Folk naaede 10 engelske Mile op i 
en Fjord, der paa sit snævreste Sted var 11/2 danske Mil bred, gik han selv op i 
en anden Fjord med en stor Munding, der viste sig at være en dyb Bugt. Atter 
meddeler han en indgaaende Skildring herfra, den ældste bevarede Beretning om, 
Grønlændernes Klædedragt og Skikke, og optegnede 40 Ord af deres Sprog. Denne 
"Gang lagde de indfødte mindre heldige Egenskaber for Dagen, især Tyvagtighed, 
ligesom de overfaldt hans Folk med Stenkast af Slynger, hvorfor han til Straf 
tog en Grønlænder med om Bord. Paa en Øgruppe, hvor hans Folk søgte Flydetræ, 
fandt de en Grav med flere Lig, dækkede med Sælskind, og et Kors lagt over dem. 
""… Paa sin fjerde og sidste Rejse til Grønland ankrede James Harz 27. Ма] 
1612 paa 64°, efter Kortet at dømme netop 1 den nuværende Faltings Havn, som 
han gav Navn af Harbour of Hope. Hjortetakken kaldte han »Mount Hat- 
cliffe« (næppe Hartcliffe, Hjortespids, snarere maaske Rattcliffe, det bekendte 
Anløbssted i Themsen, hvorfra Frobisher havde startet 1576); Armene af Godt- 
haab Fjord fik Navn af Lancaster River (Ameralik Fjorden) og Balls River 
efter Medinteressenterne i den af engelske Storkøbmænd udrustede Ekspedition, 
Sir George Lancaster og Richard Ball. Økomplekset Nord for Godthaab, 
Fjorden, Satsigsuarånguit, benævnede han Wilkinsons Islands efter en om Bord 
værende Købmand. Skibsfolkene kom i Godthaab Fjorden i Berøring med de 
indfødte, der i den Anledning dræbte en ung Mand af Skibsbesætningen med 
et velrettet Pileskud. Beretninger om denne Ekspedition er bevaret af Halls 
Ledsagere, den senere saa berømte Polarfarer William Baffin og Skibskvarter- 
mester John Gatonbe, der har givet Toninger og Specialkort fra Godthaab 
Fjorden. Af de af Hall navnefæstede Lokaliteter i Godthaab Distriktet findes. 
paa Joris Carolus’ Kort 1634 anført Balls River. 

Paa sin første Grønlandsfærd lob Davin DANELL 14. Juli 1652 ind ved »Ball- 
reffier« og tiltuskede sig fra de 8—4 Mil М. for samme boende Grønlændere (Atang- 
mik og Pisugfikøerne), der over 100 i Tallet samledes om, Skibet, en Del Nar- 


PA pe GODTHAAB DISTRIKT 


hvalstænder; han nævner ogsaa det søndre og nordre Spidsbjerg (Hjortetakken 
og Sadlen) og Udgerne (Koek Øerne). Atter det følgende Aar var Danell i Balls 
Revier og landede ved en Ø paa 64°8’, sikkert Kangex, tog Kending af en Grund 
paa 25 Favne 4 Mile Vest for Landet og talte paa 64°24’ med flere af de Gron- 
lændere, han paa sin første Gronlandsfærd havde handlet med. Endelig paa den 
3. Rejse gik han en Mil ind i Balls Revier og røvede her (vistnok 1 Kornox) en Grøn- 
lænder Hiob (Jhiob, Juppaa), og tre Grønlænderinder Gunneling (Kuneling), 
Kabelau (Hiobs Datter) og Sigoko, der under Overfarten til Bergen, hvor 
Manden døde, blev afmalet paa det endnu i Etnografisk Museum, bevarede Skil- 
deri. Da Egede kom til Landet, levede der endnu paarørende af de røvede Grøn- 
lændere, som mindedes deres Navne. 

I Hollændertiden har Distriktet været besøgt af Handlere, som dog mest 
kun paa Vej nordefter til de nævnte Samlingssteder for Grønlændere søgte en 
Havn, for at indtage Vand eller skyde Fugle og samle Æg paa Koek Øerne. Det 
var en hollandsk Skipper, der ved Egedes Ankomst til Landet lodsede ham ind 
1 en god Havn, maaske den paa Kortet over Haabets.Ø og Omegn fra 1728 navn- 
givne Hollænderhavn nær hans faste Boplads. 

Distriktets Historie i de 16 Aar —1721-36 — omfattende Hans EGEDES stedse 
mindeværdige Virketid her i hans dobbelte Egenskab af Evangeliets Forkynder 
blandt Grønlands Befolkning og af dets Landtager for den dansk-norske Krone, 
rummer tillige Landets Kolonisationshistorie indenfor dette Tidsrum og bør derfor 
paa dette Sted omhandles udførligere, end Pladsen i den almindelige Oversigt har 
kunnet tillade (jfr. 8. 150). Hvorledes Egede kom paa Tanken at opsøge Grønland, 
fortæller han i sin utrykte Relation: »Anno 1708 in Oct. omtrent, da jeg endda 
nyligen var ankommen til Vogens Præstekald udi Nordlandene, der jeg en Aftens- 
tid 1 Tudsmørket gik for mig selv раа Gulvet, faldt mig ind, at jeg en Gang for. 
lang Tid siden havde læst udi Norgis Beskrivelse [P. Claussons Skrift 1632], ogsaa 
om Grønland, at der sammesteds vare Christne samt Kirker og Klostre«. 

Den Viden, han efterhaanden skaffede sig om Grønland, supplerede han fra 
Landsmænd, der havde faret paa Landet. Svogeren Niels Rasch, der havde sejlet 
paa Grønland, berettede ham, at det saakaldte Grønland laa under 80? og rettelig 
hed Spitsbergen, men Grønland under Syd for 60°—74° kaldtes Straat Davis, 
beboet af vilde Folk; den bedste Plads var paa о. 64° М. Br. De her nævnte Beteg- 
nelser, der holdt sig til henved 1750, vanskeliggør at tidsfæste den første Besej- 
ling af Grønlands Vestkyst fra Bergen. Den herboende, driftige Købmand Hans 
Martuias skriver 1708, at Strat Davis ikke har været befaret af nogen i Bergen, 
for han dette Aar udrustede et Skib derhen, »for at undersøge Landets og Hande- 
lens Beskaffenhed, til Gavn for sine Medborgere, at Landet ikke alene skal være 
Hollændernes«. Fra dette heldige Togt har antagelig Egedes Svoger som Styr- 
mand om Bord hentet sin Viden. Det samme anføres af H. Egede i hans første, 
udførlige Redegørelse til Kongen, dat. 21. Dec. 1711, om Planen til de hedenske 
Grønlænderes Omvendelse. Først 1713 blev dette Projekt behandlet i Konseillet, 
men udsat indtil videre. Efter flere forgæves Forsøg indsendte han 1718, da han 


GODTHAAB DISTRIKT NT 


havde opgivet sit Kald og bosat sig i Bergen, en fornyet Henvendelse til Kongen 
med Plan om, Oprettelsen af et Kompagni i Bergen til Landets Besejling. Støttet 
af Missionskollegiet opnaaede Egede, at Kongen i Nov. 1719 udstedte Befaling 
til Stiftsbefalingsmand og Magistrat i Bergen om at sammenkalde de Folk i Byen, 
der havde sejlet paa Straat Davis. Ved Egedes ihærdige Bestræbelser oprettedes 
i Vinteren 1720 af Købmænd i Byen et ved Sammenskud dannet Interessentskab 
med 4 Direktører, som udrustede tre Skibe, et købt og to fragtede: »Haabet« 
(76 Læster), ført af Berent Hansen Wegener, og til sammes Åssistance en lille 
Galliot »Anna Christina« (Skipper: Jens Falck), begge fragtede for Kompagniets 
Regning og med Instruks at søge Land ved Straat Davis’ Vestkyst paa 64°15’, 
medens det tredie Skib, en Hukkert, var udrustet til Hvalfangst under Disko 
Øen og havde Ordre til, paa Hjemvejen herfra at forvisse sig om de to andre 
Skibes Skæbne. Medens det sidstnævnte, der afgik 28. Marts (1721), maatte vende 
hjem med uforrettet Sag efter at have faaet en haard Medfart af Storme ved Kap 
Farvel, naaede »Haabet« med Hans Egede, Hustru og Børn og 40 Mand om Bord, 
tillige med Gallioten, der afgik 12. Maj fra Bergen, Maalet, idet de 3. Juli kastede 
Anker ved en lille @ nær Godthaab, 64777. Gallioten hjembragte samme Sommer 
.det glædelige Budskab, at Egede og hans Følge ved dens Afrejse var sunde og 
ved godt Mod og i Ferd med at faa Tag over Hovedet i en sikker Vinterhavn, 
og at de indfødte havde vist sig spagfærdige og tjenstvillige. Af Egedes Indberet- 
ning til Kompagniet fremgaar det, at det ikke var ham nogen større Skuffelse, 
at de Folk, han traf, var indfødte eller »vilde« og ikke Efterkommere af de 
gamle Nordboer. »Haabet« overvintrede og bragte den følgende Sommer atter 
gode Efterretninger fra den ny Koloni, men kun et ringe Udbytte af Handels- 
varer, idet Fangstdistriktet væsentlig kun bød paa Tuskhandel med Sælspæk. 
Sæl- og Ræveskind, for hvilke Produkter Hollænderne med deres indarbejdede 
Trafik tilførte de indfødte mere kurante, bedre og billigere Byttevarer, end Ny- 
byggerne kunde yde. 1722 udrustede. Kompagniet atter to Skibe med Vinter- 
proviant, men ogsaa dette Åar bragte et slet økonomisk Resultat; Interessen- 
ternes Indskud var nu opbrugt, og Fremtiden, tegnede sig meget mørkt, da Kongen 
i Febr. 1723 indvilgede i at give Kompagniet en Oktroi paa Eneretten til Gron- 
lands Besejling paa 25 Aar og Tilladelse til at oprette et Lotteri til Fordel for 
Foretagendet. Samme Aar opsendtes endog 3 Skibe, hvoraf det ene skulde over- 
vintre ved Kolonien og forsøge Hvalfangst under Disko næste Foraar, det andet 
prøve at naa Østerbygden (Østkysten) gennem, en af de to Stræder, man fejl- 
agtig troede gennemskar Grønlands Sydkyst, men begge disse Foretagender 
mislykkedes, og Skibet, der havde faaet den sidstnævnte Opgave, forliste endog 
med Mand og Mus, vistnok ved Kap Farvel. Kompagniets Ufortrødenhed og Fore- 
tagsomhed lønnedes, da Lotteriet ikke indbragte større Udbytte, ved Udskriv- 
ningen af en Ekstraskat til Fordel for Missionen paa Grønland i Byerne og Stif- 
terne i Norge og Danmark, hvilket gav о. 50,000 Rd. Støttet herved kunde man 
arbejde videre, samtidig. med at Handelens Udbytte var langsomt stigende, men 
i det strenge Isaar 1726 afbrødes den hidtil regelmæssige Besejling; af de op- 
Dansk Grønland. IT. 18 


274 GODTHAAB DISTRIKT 


sendte Skibe forliste det ene totalt i Strædet, medens det andet først saa sent 
naaede Kolonien, at Egede og hans Folk, truet af Proviantmangel, var Selvop- 
givelsen nær. Træt af Modgangen nedlagde Kompagniets Direktører deres Hverv 
i Foraaret 1727; en Undersøgelseskommission nedsattes til at prøve deres For- 
hold, og det følgende Aar overtog Staten selv det grønlandske Foretagende. 

Den travle Virksomhed og støtte Udholdenhed, hvormed Egede i disse Aar 
saa frejdigt havde trodset utallige Genvordigheder i selve Landet, maa vække 
den største Beundring. Født i en streng Natur, der saa meget minder om Grøn- 
lands, fra Dreng husvant til Søs, haardfør og med fjældvante Fødder fandt han 
sig hurtig hjemme i Landet, delende alt med den helstøbte, livsmodige Kvinde, 
der, skønt 13 Aar ældre end han, i stort som 1 smaat aldrig stod tilbage for ham, 
begge lige varme og stærke i Trosiver, lige tapre og snillerige i Livets Strid. Dette 
udkaarne Menneskepar, det første fremmede, der siden Nordbotidens Dage satte 
Bo her med sine Børn, skylder Danmark Landtagelsen af Grønland. 

Ved at lære sig de indfødtes Sprog og fremfor alt ved at stille sig paa lige 
Fod med dem, rejse med dem, bo hos dem og lade sine Børn færdes sammen med 
deres, vandt Egede langsomt, men sikkert Fodfæste i Landet. I de første Aar lærte 
han paa Baadrejser hele Godthaabsegnen at kende; foretagsom ogrørig forsøgte han 
selv de Erhvervsmuligheder, Distriktet frembød, gjorde Fiske- og Jagttogter, iværk- 
satte Garnfangst, Indsamling af Hø til Kreaturer, Bjergning af Drivtømmer og 
Undersøgelser efter Mineraler. I Aug. 1723 tiltraadte han sin første og største 
Rejse sydpaa med det Maal at finde Østerbygden ved at gaa gennem det paa 
Kortet paa 62° afsatte Sund (Frobishersund) ud til Østkysten. Togtet foretoges 
i 2 Chalupper med 10 Mand; dets videre Forløb vil findes omtalt ved Frederiks- 
haabs og Julianehaabs Distrikts Historie. Proviantmangel og Folkenes Frygt 
for Menneskeæderne omkring Kap Farvel tvang ham 15. Sept. til at vende om © 
nær Sydspidsen af Sermersök (Kangek), som han holdt for Kap Farvel, ved Na- 
nortalik. Paa denne Rejse fik Egede først af alle beskrevet Hovedlinierne i 
Sydvestkystens Konfiguration til о. 60°5’, opsøgt mange og beskrevet enkelte 
Nordboruiner (Kakortok), endvidere godtgjort, at den omtalte Gennemfart til 
Østkysten ikke fandtes, og endelig fik han indhentet værdifulde etnologiske 
Oplysninger om de indfødte. Hans senere Rejser førte nordpaa med det Maal at 
anlægge en Hvalfangerstation (Nipisat), nærmere omtalt ovfr. (S. 94). 

Det varede længe, inden Egede naaede Færdighed i det grønlandske Sprog; 
han havde at kæmpe mod Folkets Mistænksomhed og skulde vække en religiøs 
Følelse med helt nye Begreber, for hvilke der fattedes Ord i deres Sprog, inden 
han kunde bane Vej for Tilegnelsen af de egentlige Troslærdomme. At han foer 
haardt frem overfor de indfødte Vismænd (angdkut), der unægtelig misbrugte 
deres Magt over Befolkningen; at han ikke havde Forstaaelse for dens Over- 
leveringer, Skikke og Vedtægter; at han endog anvendte Trusler og Tvang mod. 
dem, der ikke vilde lystre, er tit nok bleven bebrejdet Egede, og paa disse Punkter 
var han ikke forud for sin Tid. Men alt dette opvejes dog af hans redelige Sinde- 
lag overfor Befolkningen, som; gav sig Udslag i mangfoldige Barmhjertigheds- 


GODTHAAB DISTRIKT ` 215 


gerninger, human Omsorg, Sygepleje, Haandsrækninger, fremfor alt ved ind- 
trængende Forestillinger hos Regeringen om at værne dem mod de fremmede 
Handleres Overgreb. 1723 tildeltes der ham i Missionsarbejdet en Medhjælper 
i den unge Præst ALBERT Topp (valgt af Bergenskompagniet og stadfæstet i 
sit Embede af Kongen), som ihærdigt dyrkede Sproget i Forening med Egede, 
der 1724 holdt sin første Prædiken paa grønlandsk, medens Topp efter grundig 
Forberedelse Aaret efter døbte den første Gronlænder. ' 

Paa Egedes gentagne Andragender besluttede den danske Regering at an- 
lægge et Fort i Grønland for med væbnet Magt at hævde Eneretten til Handelen. 
Til Guvernør over Grønland beskikkedes den da 44-aarige Major CLaus ENEVOLD 
Paars, sidste Mand af den ældgamle danske’ Adelsslægt; til Kommandant paa 
det projekterede Fort Kaptajn JORGEN LANDORPH, til Proviantforvalter JOHAN 
SECKMANN FLEISCHER, og som Ingeniør medgik GUNDER Гомо. Til Besæt- 
ning paa Fortet antoges 3 Underofficerer, 1 Tambour, 1 Profos og25 Menige, hvortil 
kom 12 frigivne Citadelsfanger, mest straffede Soldater, til Dels Haandværkere, 
der før Afrejsen ved Lodtrækning blev viet til lige saamange kvindelige Fanger fra 
Spindehuset »for at Landet gennem dem kunde blive populeret og Kolonien an- 
rettet«. I Stedet for den hjemgaaende Alb. Topp opgik Missionærerne H. В. Мил- 
2006 og OLE LANGE. Til at overføre hele denne Etat med Byggematerialer, Am- 
munition, 12 Kanoner og 10 Heste benyttedes Koffardiskibet »Morianen« (41 Mænd) 
under Kaptajn D. MYHLENPHORT, Gallioten »West Vlieland« (20 Mand) under 
С. Е. MoHrsen samt Transportskibet »Fortuna«. Kolonibygningerne ved Godt- 
haab anlagdes (3. 288) samme Efteraar, og Paars overvintrede her med hele sin 
Styrke. Det stærkt forcerede Arbejde og den knappe Kost havde svækket Folkenes 
Kræfter, og Skørbug og andre Sygdomme bortrev i Løbet af Vinteren ialt 35 Mand, 
16 Kvinder og 4 Børn. Moralen blandt Besætningen var i høj Grad slet, Drukken- 
skab og Slagsmaal hørte til Dagens Orden, hvilket maatte vanskeliggøre Egedes 
Stilling blandt Grønlænderne. 

Paars og Landorph foregik deres undergivne med det uheldigste Eksempel, 
idet de som Rivaler baade i Kompetencespørgsmaal og i Forholdet til samme 
Kvinde levede i aabenbart Fjendskab, der udartede til Haandgribeligheder, 
særlig naar de var drukne. I April 1729 foretog Paars en Bestigning af Indlands- 
isen (se 5. 286); først i August begav han og Landorph sig med Soldatesken til 
Nipisat, hvor Fortet anlagdes (se videre В. 74), men ogsaa her var Forholdet 
mellem over- og underordnede det slettest mulige. Det skal dog ikke forties, 
at Paars var en idérig Mand, vistnok noget af en Original, han udarbejdede en 
udførlig Plan til Anlæggelsen af Handelsstationer langs Vestkysten fra 61°—72° 
n. Br. og er Ophavsmanden til Tanken om Kolonihandelen i dens nuværende 
Skikkelse. 

Regeringen naaede snart til den Overbevisning, at Anlægget var mislykket, 
og en kgl. Resolution af 19. Maj 1730 paabød, at begge Officerer og hele Garni- 
sonen med Armatur og Ammunition skulde hjemgaa fra Nipisat, desuden ogsaa 
de til Hvalfangstforsøgene her knyttede Folk, for saavidt de ikke behøvedes ved 

18* 


276 GODTHAAB DISTRIKT 


Kolonien, hvis Besætning kun kom til at bestaa af H. Egede, Købmanden og 
2 Assistenter, der tilsammen skulde udgøre Raadet, 8 Matroser, 2 Bødkere, 2 
Skibstømrere og 2 Smedesvende. Hertil skulde senere komme nogle islandske 
Familier med Kvæg, bestemt til at opdyrke de græsrige Strækninger, og til hvis 
Behov der opsendtes Træhuse, men denne Plan blev kort efter opgivet. Denne 
Kongens Beslutning overbragtes Egede med Skibet »Morianen« (С. Е. Mohrsen), 
der о. 1. Sept. kom til Godthaab, men paa Grund af Aarstiden ikke naaede Nipi- 
sat, hvorefter Skibet lagde sig i Vinterhi ved Kolonien. 11. Okt. s. A. døde Kong 
Frederik IV, og hans Efterfølger paa Tronen bestemte sig til at ophæve Kolonierne. 
I Uvished om »Morianen«s Skæbne opsendte Christian VI det fragtede Skib »Cari- 
tas« (Ltnt. А. GERNER) med Ordre af 23. April til at alle ved de 2 Kolonier værende 
Folk samt.alt Materiel, Proviant og Produkter skulde hjemgaa med Skibet, men 
i Fald Egede eller andre maatte være til Sinds at forblive i Landet, skulde der 
levnes dem Proviant for et Aar, men tillige betydes dem, at de intet mere kunde 
vente sig. Skibet ankom 19. Juni til Nipisat, hvortil »Moriånen« en Maaned 
tidligere var afgaaet for at efterkomme den Aaret forud givne Ordre til Hjem- 
transporten, og hvorhen Egede ligeledes havde begivet sig med Storbaaden. Her 
modtog han ved »Caritast Ankomst det nedslaaende Budskab om, at hans ti- 
aarige Virksomhed i Landet skulde afsluttes. Hjemyendt til Godthaab med 
Skibene og Nipisats Besætning erklærede Egede i et 9. Juli afholdt Raad sin 
Beslutning om, at ville blive. tilbage af Hensyn til Missionsgerningen i Landet. 
Det lykkedes ham at formaa Officererne til at overtale i alt 10 Mand, Koloniens 
2 Tømmermænd, 4 af de Bergenske Folk, og lige saa mange af »Morianens« 
Besætning til at blive hos ham for at skøtte Kolonien, ligesom han fik over- 
ladt Proviant for 2 Aar, hvis Værdi han forpligtede sig til at erstatte ved Ind- 
handling af Produkter. I Tilfælde af indtrædende Dødsfald blandt de tilbage- 
blevne menige henviste han til et Købmandshus i Bergen som Garant. 24. Juli 
lettede »Morianen« Anker, hjemførende Guvernøren, Kommandanten og Præsten 
Ole Lange, en Uge senere ogsaa »Caritas«, havende om Bord bl. a. Præsten Milt- 
zoug samt 4 døbte Grønlændere. 

Overladt til sig selv røgtede Egede nu sit dobbelte Hverv som Missionær 
og Handelsmand. Han og Sønnen Niels underviste Grønlænderne i Forbindelse 
med den døbte Frederik Christian, dog foretog han ingen Daabshändlinger mere (se 
S. 282), Handelen varetoges af Niels Egede, der flittigt togtede med Folk nord- og 
sønderpaa for at indhandle Produkter. Det i Juni det følgende Aar opkomne Skib 
bragte vel ikke Egede det haabede Tilsagn om, Missionens Fortsættelse, men 
ved at tilføre ham Proviant for et Aar endnu, muliggjorde det dog hans Forbliven. 
Imidlertid var Kongens Interesse for Missionen bleven vakt gennem Samtaler 
med Grev Zinzendorf, der i Foraaret 1731 i Anledning af Christian VI.s Kroning 
havde opholdt sig i København, og i Sept. befalede Kongen Generalkommis- 
sariatet i Forening med Missionskollegiet at forhandle med forstandige Køb- 
mænd om; hvorledes baade Kristendommen og Handelen i og til Grønland kunde 
fremhjælpes, og tilsagde sin Bistand til begge Dele. 


GODTHAAB DISTRIKT en FA 


Med Skibet havde Kongen opsendt en norsk Købmand MATHIS JOCHIMSSON, 
der i nationalokonomisk Ojemed havde berejst Island, og som skulde søge Mine- 
ralier, prøve Muligheden for Kvægavl og rekognoscere Osterbygden, som han 
med mærkelig Fremsynethed havde tænkt sig at naa over Land paa Slæder, for- 
spændt med tæmmede Rener. Han besøgte først Nipisat, hvor han konstaterede, 
at Hollænderne havde afbrændt alle Bygningerne efter Garnisonens Hjemgang. 
Efter at have overvintret, gik han sønderpaa, naaede til 61° (Kangårssuk) 
og trængte et Stykke ind i Sermiliarssuk. Udbyttet af hans Ophold i Grønland 
blev efter hans egne Ord ikke »frugtbarligt«. Af Interesse er hans Udtalelser om 
Egedes Virksomhed og Livet ved Godthaab. Matrosernes Banden, Sværgen og 
Drikken var en Hindring baade for Handelen og Kristendommen. 

J. fandt Egede angrebet af Kulde og Brystsyge, hentet paa Vinterrejserne. 
Ogsaa Gertrud Rasch var svag, fordi hun i Mandens Fraværelse maatte sørge 
for hele Husvæsenet og tilse Pakhuset. »En gudelig Mand« kalder J. Hans Egede, 
»der søger at forfremme Guds Ære og Kongens Bedste, om, han end skulde dø 
derover; en saadan Mand er Guld værd.« 

Ved Reskript af 1733, 4. April, bestemte Kongen, at Missionsværket skulde 
opretholdes med et aarligt Tilskud af 2000 Rd. og samtidig Handelen fortsættes 
med større Kraft end før. Det Skib, der bragte Egede dette glade Budskab, med- 
førte til Landet de første Brødremissionærer (se ndfr.), der skulde »tjene Gud 
blandt Grønlænderne og hjælpe Landet at bygge«, samt Grønlænderen Carl. Medens 
Brødrene forbitrede Egedes sidste Tid i Grønland, bragte den hjemvendende 
indfødte Koppesmitten til Landet. Selv havde Egede senest modsat sig, at Grøn- 
lændere sendtes til Danmark. Hans Frygt for, at Carl skulde smitte sine Lands- 
mænd, bekræftede sig paa det sørgeligste. Vinteren blev den haardeste Prøvelse, 
der timedes ham i Grønland. I Aug. 1734 beretter han, at »ikke alene næsten alle om- 
kring Godthaab boende Grønlændere uddøde, men endogsaa til mer end 20 Mile 
Norden for Kolonien og 10 à 12 Mile sondenfore. saa i bemeldte Distance ikke 
er en Sjæl at finde foruden 20 å 30 Familier, som bo her og der længst inde i Fjorden, 
som er nærmest ved Kolonien.« Den utrættelige, altopofrende Menneskekærlighed 
ved Hjælp og Trøst i Nød, Sygdom og Død, som Hans Egede og Gertrud Rasch 
udviste mod Grønlænderne i deres Trængselstid, borer til de mest lysende Ger- 
ninger i den danske Kirkes og Missions Historie og skal, som velkendt, ikke 
omtales nærmere her. Sygdommen, der lagde Kolonien og dennes Opland 
i Syd og Nord næsten øde, havde brudt Egedes og hans Hustrus Mod og Kraft. 
Gertrud Rasch døde 21. Dec. 1735 som Følge af sin selvforglemmende Samariter- 
gerning. Dette bestemte Egede, der selv følte Kræfterne svigte, til at vende hjem, 
i den Overbevisning, at han her kunde gavne Grønlænderne mere end i selve Lan- 
det. 29. Juli 1736 holdt han sin Afskedsprædiken, der noksom vidner om hans 
sande Ydmyghed og strenge Selvkritik. 

Af de to Virksomheder, Hans Egede havde grundlagt i Godthaab, Missionen 
og Handelen, kom den første i Løbet af de nærmeste 20 Aar efter hans Hjemgang, 
»i en forvirret og slet Tilstand«, som han 1753 udtrykte sig, hvilket skyldes dels 


278 GODTHAAB DISTRIKT 


Mangel paa Støtte hjemmefra, og dels den nye mähriske Missions stærke Tag i 
Grønlænderne. 

De paa Grev Zinzendorfs Foranledning 1733 til Grønland udsendte Mis- 
sionærer var CHRISTIAN Davip, af Profession Tømmermand, MATTHÆUS STACH 
og hans Fætter CHRISTIAN Sracu, der hørte hjemme i den paa Grevens Gods 
Berthelsdorf 1727 under Navnet Herrnhut grundlagte »Brudergemeine«, opstaaet 
af måhriske Udvandrere og andre af tyske pietistiske Krese vakte Lægbrødre. 
Hensigten med deres Udsendelse var at støtte den danske Mission, og de med- 
bragte fra Kongen til Hans Egede en Skrivelse, hvori denne fik Paalæg om at 
vise dem »al god Villie, Kærlighed og Hjælp i deres gode Forehavende«. Beklage- 
ligvis kom det ikke til et broderligt eller frugtbringende Samarbejde mellem 
ham og dem, idet Egede gennem Breve fra Danmark var bleven advaret mod 
deres Lære, og Brødrene kom til Landet med forudfattede Meninger om hans 
Kristendomsforkyndelse, hvilke de havde hentet fra Samtaler med københavnske 
Pietister. Ved deres Ankomst til Landet modtoges de venligt af Egede, der bistod 
dem ved Opførelsen af deres endnu samme Sommer en halv Mils Vej fra Kolonien 
rejste Hus, som de gav Navnet »Neu Herrnhut« (Nôrdlit), og hvortil de Venner, 
de havde vundet for deres Sag i København, havde skænket Tømmer og 
Bohave. j 

Allerede 1734 erstattedes de hjemgaaende, Christian David — der af Brodre- 
menighedens Historieskriver betegnes som et, ved Siden af stor Alvor i sin prak- 
tiske Kristendom, uklart Hoved og en trættekær Natur — og C. Stach, af to nye 
Brødremissionærer, FRIEDERICH BönnıscH (fra Kuhnewald i Mähren), Forfatter 
af en af Menighedens Yndlingssalmer (»Da ist ein Häuflein Seelen«), død her 1763, 
og JoHAN Весн. Med disse indgik den tilbageblevne M. Stach et Forbund (»Bund 
der drei Brüder«), hvorved de forpligtede sig til at holde ud i Grønland trods _ 
alle Afsavn og selv om Frugterne af deres Missionsarbejde først sent skulde mod- 
nes. 1736 opnaaede Chr. David Kongens Tilladelse til, at der maatte afgaa endnu 
en herrnhutisk Familie til Grønland, der kunde forestaa Husarbejdet, medens 
de 4 Brødre rejste rundt, nemlig GEORG WIESENER, Rosina Sracx, М. Stachs 
Stifmoder og hendes Døtre Rosine (g. m. J. Bech) og ANNA {(°. т. Е. Böhnisch). 
1738 meldte sig den første Grønlænder til Daaben, KAJARNAK (Samuel) fra Ser- 
mitsialik, »der Erstling der Nation«, hvis Portræt er ophængt i Billedsalen i Herrn- 
hut. 1740 kom Biskop A. GRASSMANN til Landet for at holde Visitats. 1742 aner- 
kendtes ved kgl. Reskript Brødremissionen som en selvstændig Mission ved Siden 
af den danske, og 1747 sluttede de indtil da døbte sig sammen til en kristelig 
Menighed. 1752 opholdt Zinzendorfs Svigerson, JOHANNES VON WATTEVILLE, sig 
et halvt Aar i Ny Herrnhut for at holde Visitats. Ved denne Lejlighed indførtes 
den hjemme imidlertid vedtagne Missionsordning med Inddeling af døbte i Kor- 
forsamlinger, Børn, ugifte og gifte Brødre og Søskende, Enker og Enkemænd, med 
Skoler, den for Herrnhuterne ejendommelige liturgiske Gudstjeneste med Trom- 
peter og Basuner, samt Anvendelse af indfødte Missionshjælpere og Hjælpersker. 
Watteville anbefalede Oprettelsen af en ny Station, som dog først 1758 blev til 


GODTHAAB DISTRIKT NBG 


Virkelighed (se Lichtenfels). 1760 var der paa begge Missionsstationer ialt 15 
Missionssøskende og 520 døbte. 

Af Egedes Efterfølgere som Missionær ved Godthaab traadte CHRISTIAN 
DRACHARDT (1739—51) i et nøje Forhold til Brødremenigheden, især efter at 
have ægtet en af »Søstrene«. Mange af de døbte fra Godthaabs Mission gik over 
til Herrnhuternes Forsamling. Betegnende for Tilstanden er den Skildring, Cranz 
giver af Julefesten 1747, der tillige viser, at de traditionelle Julehøjtideligheder 
ved Kolonierne i deres nuværende Form skyldes Brødrene. Juleaften blev der 
i Nôrdlits nye Bedesal holdt en Tale over Kristi Fødsel og sunget gamle og nye 
tyske og grønlandske Julevers, hvormed Grønlænderne fortsatte hele Natten 
i deres Hytter. Kl. 3!/, Julemorgen kaldte Brødrene dem med Trompeter sammen 
paa Salen, hvor der holdtes Prædiken og uddeltes Gaver, sendte fra tyske Børn. 
Brødrene fulgtes derefter med de fleste voksne til Kolonien, vækkede de dér- 
boende med Musik og Sang og holdt i deres Kirkestue en Julesangtime, hvorpaa 
de Danske atter fulgte med til Ny Herrnhut, hvor de tilbageblevne imedens »enfol- 
digen« bavde illumineret Salen og alle Vinduer med Olie i Muslingskaller i Stedet 
for Lys. 

Betegnende nok omgikkes Missionskollegiet endog 1749 med Tanken om at 
overlade Herrnhuterne Missionen i Godthaab, hvor de havde forstaaet at drage 
Grønlænderne til sig fra hele Distriktet, hvilket en 1761 affattet Optælling af 
døbte 1 Godthaabegnen viser: Ny Herrnhut 440 Sjæle, Godthaab 200, Pisugfik 
160, Kilångait 90, Balls Revier 68, Kariat 20, Kangek 11, Koek Øerne 10, Ame- 
ralik Fjorden 8, ialt 997. 

Brødremissionens stærke Trivsel skyldtes fortrinsvis »deres større Erfaren- 
hed i Husholdningssager og nøjere Opsyn med Grønlænderne«, som de fra hele 
Egnen, særlig fra Koek Øerne og Kanger, drog til Ny Herrnhut, hvor de for- 
maaede dem til at opslaa deres Vinterboliger, medens de danske Missionærer 
fortrinsvis virkede blandt Fjordboerne. 

Ogsaa med H. Egedes litterære Virksomhed for at gøre Grønland bekendt 
gennem, sine ypperlige, meget læste og i fremmede Sprog oversatte Skrifter: »Om- 
stændelig Relation« (1738) og »Det gamle Grønlands nye Perlustration« rivali- 
serede Brødrene ved Udgivelsen af det instruktive Værk »Historie von Grönland« 
(1765), udarbejdet af Davip CRANZ under dennes Ophold ved Godthaab 1761—62. 

Den danske Mission i Godthaab Distriktet og i Sydgrønland fik først atter 
Fodfæste og Fremgang ved det energiske Arbejde, der udførtes her af den paa 
Island fødte Missionær EGIL THORHALLESEN under hans tiaarige Embedstid 1 
Landet (1765—75). Han genoptog Egedes prisværdige Praksis: at lade Gron- 
lænderne forblive paa deres tilvante Pladser og selv rejse rundt til dem for at 
forkynde Ordet; han formaaede dem til at flytte ud, og for at hindre Tilflytning 
fra de endnu af Hedninge beboede Pladser, sendte han Kateketer derhen og 
anlagde to Anneksmissioner i Kilängait og Pisugfik for at forekomme Herrn- 
huternes Hensigt, »at drage Grønlænderne bort fra disse to gammelkendte og 
fordelagtige Handelssteder«. 


280 GODTHAAB DISTRIKT 


Povl Egede kunde 1788 udtale, at Missionens Forfatning paa den Tid var 
god og Fremtidsudsigterne lyse. Rationalismens Tidsalder og Krigsaarene 1807 
—14 blev dog lidet gunstige for dens Trivsel. Med Anerkendelse skal dog nævnes 
Missionær NIELS GIESSING WOLF (senest Præst ved Helligaands Kirke), der netop 
under Krigen udviste Nidkærhed og Udholdenhed. 1832 var Antallet af Brødre- 
menighedens Grønlændere i Distriktet 309, den danske Missions 302; endnu 1836 
foreslog Inspektor С. HoLBoLL at flytte Missionen fra Godthaab, hvor der kun 
var ialt 271 Grønlændere, til Frederikshaab, hvis Distrikt talte 566 Grønlændere, 
og fordi de 130 ved Arsuk og de 32 ved Tigssaluk boende Gronlændere næsten 
var uden præsteligt Tilsyn. Oplysningsarbejdet blandt Grønlænderne tog Fart, 
og Oprettelsen af Seminariet (1846) blev af vidtrækkende Betydning for Uddan- 
nelsen af de indfødte Kateketer. Blandt afdøde Seminarieforstandere, tillige 
Præster i Godthaab, fortjener at nævnes HALDOR FERDINAND JØRGENSEN (senest 
Præst 1 Haudrup—Solrød), der indehavde Stillingen 1857—69, og NIKOLAI EDINGER 
BALLE (1870—1900), af alle Missionærer i Grønland den, der har tilbragt længst 
Tid i Grønland og beherskede Sproget som en indfødt; fra Seminariet udgik i hans 
Tid en Række dygtige og velinstruerede Overkateketer, der fik Ordination. Som 
Lærer ved Seminariet virkede SAMUEL PETRUS KLEINSCHMIDT (1859—1886), 
udgaaet af Brødremenigheden, navnkundig som Grundlægger af det grønlandske 
Sprogs videnskabelige Studium, Udgiver af en grønlandsk Grammatik og Bibel- 
oversætter. 

I Henhold til Bestemmelse af Synoden i Herrnhut om Ophævelse af Brødre- 
missionen, begrundet dels ved, at dens Gerning i Grønland maatte siges at være 
afsluttet, da der indenfor dens Omraade ikke fandtes flere Hedninger, og dels ved 
at man derved imødekom et Ønske frå dansk Side, hjemgik de sidste Brødremis- 
sionærer 1 1900. 


Om Fangstforholdene, Livsvilkaarene og Indhandling af Produkter 1 Di- 
striktet 1 Egedes Tid giver dennes »Omstændelig Relation« (1738) fyldige Op- 
lysninger, og for en senere Periode Lars Dalagers »Grønlandske Relationer« (1752) 
og Egil Thorhallesens »Beskrivelse over Missionerne i Grønlands søndre Distrikt« 
(1775). 

Dalager betegner Baals Revier som den ypperste og bedste Egn langs Kysten, 
fordi der med Undtagelse af de største Hvaler her som i et Midtpunkt findes alt, 
hvad Land og Hav formaar at yde. Paa Øerne Fuglefangst, Æg- og Dunsamling 
samt Flydetømmer, Sæltræk i Nipisat Sundet, inde i Fjordene Rødfisk og Laks, 
i Mundingerne Helleflynder, endvidere Rensjagt og endelig den rige Forekomst 
af Vegsten til eget Brug og Tuskhandel med Sydlændingene. Hele Aaret rundt 
begyndte den ene Fangst, naar den anden ophørte. 

Thorhallesen betegner Godthaaberne som Fjordfolk, der er uvante og til 
Dels uduelige til at fange Sæler til Søs. Ved sin Ankomst til Landet hørte han 
idelige Klager af de ældre over Sælernes og Renernes Aftagen. Grønlænderne 
talte om, de gyldne Tider før Evropæernes Ankomst, da de endnu kun skød med 


GODTHAAB DISTRIKT P 281 


Buer, men alligevel forlangte de at faa flere og flere Bøsser. Derved kunde Gron- 
lænderne ganske vist dræbe flere Dyr end tilforn med Pil og Bue, men Bestanden 
udryddedes, udtyndedes eller forskræmtes, ligesom Bøssen var Skyld i, at de 
nu nøjedes med at hjemføre Skindet og lade Kødet ligge. En anden Aarsag til 
Befolkningens Tilbagegang var den, at Herrnhuterne havde afvænnet de Ind- 
fødte fra det frie Fangerliv og til ubodelig Skade for deres Næring bragt dem 
til at fravige det af Dyretrækket til de forskellige Aarstider betingede Valg af 
vekslende Opholdssteder. Thorhallesen vilde endog have indført et Forbud mod 
Indførsel af Bøsser. 

De samme Klager gentages senere til Stadighed. 1802 kalder Inspektøren 
Godthaab for det fattigste Sted i Inspektoratet, ikke fordi Distriktet manglede 
bekvemme Steder, men fordi man ikke vilde bebo dem. Henimod Midten af forrige 
Aarhundrede, i Rınks Tid, indtræder atter en Opgangsperiode, som kulminerer 
efter 1900 ved den rige Hvidfiskefangst 1 Norddistriktet og Torskefiskeriet i : 
Syddistriktet. 


B. Enkelte Lokaliteter. 


Pisugfik Øerne, omtalt ovfr. under Sukkertoppen Distrikt, hører historisk 
set, under Godthaabs Distrikt. De regnes af E. Thorhallesen at strække sig i 
Længde af 5 Mil fra S. til N. langs Fastlandet, adskilt mod Nord ved en Bugt 
Sønden for Upernivik, Foraarsstedet for Øgruppens Beboere (en Mil Sønden for 
Kangårssuk), og mod Syd til Satsigsunguit Øerne. Ved Hans Egedes Ankomst til 
Landet var disse Øer maaske de tættest befolkede i Grønland og endnu længe 
efter bekendte for deres Fuglerigdom. I Midten af Juni brød Befolkningen op 
til deres rige Fangstpladser norden- og søndenfor (til Upernivik og Godthaabs 
Egnen); om Vinteren levede de af Fiskeri (smaa Hvaler, Hvidfisk og Rødfisk). 
Da Vandet mellem Øerne er grundet, dannede disse ved Lavvande, hvor man, 
som Navnet antyder, kan vade over fra den ene Ø til den anden, et Hele for sig. 

Øerne nævnes tidligst af Egede, der første Gang var her i Novbr. 1723, 
da han betegner dem som det nærmeste Sted Nord for Haabets Ø, hvor der boede 
Grønlændere, hos hvilke han fik de første Oplysninger om Hvalfangsten. Siden 
benyttede han Øerne som Indhandlingssted for Kolonien ved oftere at sende 
Chaluppen derop, som, vendte tilbage, ladet med Spæk. 

I Koppeepidemien uddøde Pisugfik Øerne næsten ganske, men var ved 
Midten af Aarhundredet atter beboet. Thorhallesen nævner dette ypperlige Sted, 
der dog havde tabt meget af sin tidligere Anseelse, idet de, som forstod sig paa 
Fangsten, var bortdøde; han kalder Pisugfikerne temmelig gode Husholdere 
og regner dem blandt de anseligste Grønlændere. Øerne blev ved den nedenfor 
omtalte Vækkelse, der drog Beboerne til Ny Herrnhut, forladte og ruinerede; 
i hvilken Anledning han oprettede Missionsstationen paa »Egilso«. Af andre Øer 
nævner Giesecke Ulomik og Flagstangs Øen, hvorfra man havde et Rund- 
skue over hele Arkipelaget. Her havde Missionær ANDREAS GINGE (1782—93) 
efter kgl. Befaling paa Forslag af Prof. Thomas Bugge indrettet et Observatorium, 


282 GODTHAAB DISTRIKT 


hvor han opsatte et Hus til magnetiske og astronomiske Observationer, hvortil 
Kongen gav 50 ВАШ. Disse Iagttagelser er 1 Uddrag meddelt i Videnskabernes - 
Selskabs Skrifter 1785 og 1788 og i hans Afhandling »Om, Nordlysets Indflydelse 
paa Magnetnaalens Declination, iagttaget ved Godthaab 1786—87« (smstds. 1787). 

Koek Øerne har sikkert faaet Navn af Hollænderne, der ligefra den første 
Tid gik i Land her for at skyde Fugle eller samle Æg og drive Tuskhandel med 
de indfødte. Navnet maa vistnok afledes af holl. koek, Kage, efter Øernes Form, 
ikke som ogsaa antaget, af det grønlandske kük, Elv, eller en Englænder Cook. 
Øerne var, som de meget talrige Hustomter viser, stærkt befolkede i den ældste 
Tid, Egede nævner Øerne i Foraaret 1722 og anslaar Befolkningen til henved 
300 Mennesker, andetsteds til 34—35 Familier, der her drev Sæl-, Helleflynder- 
og Ulkefangst og samlede Angmagssat, som de tørrede og sammen med Sel- 
spæk gemte under Sneen om Vinteren. Af Fugle, der om Vinteren holdt til paa 
Øerne, nævnes særlig Alken, som fik Lov at yngle uforstyrret, idet Øboerne strej- 
fede om hele Sommeren nord- og sydpaa eller op i Fjordene paa Rensjagt. Øerne 
var ogsaa bekendt for Mængden af Drivtømmer, der her opfiskedes af Grønlænderne. 
I Foraaret 1725 begyndte Egede at prædike paa Koek Øerne, og besøgte dem 
senere ofte og døbte her 1729—31, bl. a. paa Imerigsok. I Marts 1729 holdt han 
Mandtal paa Koek Øerne og Ravn Øerne, hvorefter der her tilsammen boede 48 
Familier med ialt 214 Individer. Koppeepidemien bortrev største Delen af Bebo- 
erne, og Egede lod fra de forladte Huse hente Brædder og Lægter til Kolonien. 

Koek Øerne var atter ved 1750 godt befolkede, da de måhriske Brødre drog 
dem, til Ny Herrnhut, hvorved, som, Thorhallesen udtaler, dette ypperlige Sted 
ødelagdes, idet Øerne nu kun besøgtes i Sommertiden, hvor Herrnhuterne skød 
Fuglene bort og ødelagde deres Yngel, saa at det indtil da rige Fugleliv udryd- 
dedes. 

Ravn Øerne, hvis Befolkning jævnligt kom til Kolonien, besøgtes af 
Egede først i Febr. 1729, da der her boede 15 Familier, som »med Velvillighed« 
lod deres Børn døbe. I Jan. 1730 underviste Miltzoug de derboende Grønlændere, 
og ud paa Efteraaret besøgte Egede dem atter, hvorefter den som Nationalkateket 
anvendte, døbte Grønlænder Frederik Christian læste med dem. 1730 døde mange 
dér af Brystsyge og Hoste. Under Koppeepidemien var Egede her senest i Okt. 
1733 og fandt Øerne næsten uddøde; en Del var flygtet sønderpaa, og Købmanden 
fra Godthaab hentede de sidste hjem til Kolonien. En af Forf. foretagen Udgrav- 
ning af den store Husruin paa Tuluartalik (den store Ravnø) i 1912 viste ved 
de her fundne Skeletters Stilling, at Folkene var døde i Huset. 1744 omtales »die 
Rabeninsel» af Herrnhuterne som beboet. 

Igdluerünerit (5. 183). Hans Egede landede, som det hedder i det grøn- 
landske Bergenskompagnis Beretning (af 16. Decbr. 1721) til Kong Frederik IV: 
»den 3. Juli 1721 om Natten Klokken 12 paa 64 Grader 7 Min. udi en, efter al 
Anseende temmelig god Vinterhavn ved en Ø, ungefær 2 Mile stor, som, ligger 
tvært ud for Baals Revier, omtrent 2 å 3 Mile fra faste Landet, hvilken Havn 
Præsten gav det Navn Haabets Havn«. Haabets © er tidligst af С. Pingel (Gron- 


GODTHAAB DISTRIKT - 283 


lands hist. Mindesmærker, III, 728) og efter ham af H. Rink urigtig bleven iden- 
tificeret med den nærliggende lille nøgne Ø Imerigsok, hvor der endnu findes en 
Hustomt og i Bugten Nord herfor Spor af Ankring. 9. Juli begyndte Egede Op- 
førelsen af en Bolig af Tørv og Sten, inden i paneleret med Brædder. Huset laa 
paa Skyggesiden; lige mod Vest var der Udsigt til Smaaøerne, der ved Solnedgang 
tegner sig som sorte Skyggerids, der minder om Ryggen af strandede Kæmpe- 
hvaler. Ganske afskaaret mod Havet, naar Skumsprøjtet gaar over Skærene, 
gør Stedet ved den her herskende, fuldkomne Stilhed et øde og forladt Indtryk. 
Раз еп Solskinsdag 1 stille Vejr viser de delvis lyngklædte, skærmende Fjæld- 
sider og den med Revling overgroede Lavning, hvor Huset laa, men navnlig den 
klare Dam eller Sø bagved, et ret venligt, Billede. 

Em Synsforretning fra 1725 udsiger, at der her stod følgende Bygninger. 
Det ældste murede Vaaningshus, 25 x 81/, Al., 4 Al. høj, med 2 Skorstene og 
15 Fag, delt i 3 Værelser, belagte med Bræddegulv, over Stuerne et tredelt Loft, 
udtil var Huset beklædt med Sten og Tørv. Værelserne beboedes henholdsvis 
af Hans Egede med Familie, Bogholderen og Folkene. De to første Rum var 
panelerede med Brædder, i det tredje, hvori et særligt afdelt Rum til Ophold 
for Missionæren ALB. Topp, var Væggene kun af Sten og Тоту. Bohavet bestod 
af 5 nagelfaste Sengesteder, 3 Borde og 2 smaa »Kontorer«. I Folkenes Stue fandtes 
en Bagerovn, foran Husets vestre Side var en Svale af Tørv og Sten og en Bryg- 
gerkedel. Provianthuset (opsat 1722) var 81/, x 71/, AL og 4 Al. højt og opført 
af Mursten. Pakhuset (fra 1723) var 11 x 91/, Al. og 4 1/, А]. højt, ligeledes 
muret. Desuden fandtes her en Smedie, et Skur, et lille Tømmerhus og en Krea- 
turfold. Vaaningshuset, der stod paa en meget fugtig og sumpet Grund, var for 
trangt til de Mennesker, det skulde rumme, og tillige utæt, hvorfor Egede allerede 
1725 tænkte paa at flytte Logen til Angmagssivik, som han dog opgav (зе 8. 175). 
1727 var Væggenes Træbeklædning og Gulvene saa opraadnet, at Flytningen 
fra det »ubehagelige og ubekvemme« Sted maatte blive en Livsbetingelse. 1728 
blev Haabets Ø rømmet af de Danske (se В. 288). ; 

Rensoen (Tugtut Kekertät) 9: den store Renso, kun skilt fra Haabets © 
ved Sundet Ikerasak med den В. 182 nævnte Hollænderhavn, senere kaldet Fal- 
tings Havn efter Friid Faltings, der 1817—35 forte Skib 1 Handelens Tjeneste, 
nævnes allerede i Okt. 1721 af Egede, og Aaret efter omtaler han, at hans Folk 
kaldte den Rensgen. Her søgte Grønlænderne fra Godthaabs Egnen til om Som- 
meren for at skyde Rensdyr, som dengang endnu søgte til Gen. 

Kan сек (5. 238) blev i den ældste Tid befolket af Sydlændinge, der slog sig 
ned her. Rink nævner, at den snævre Plads, paa hvilken Husene er sammen- 
trængt, viser, at den gennem mange Slægtled har været en yndet Vinterplads, 
thi der hvor Havet har udhulet Jorden, ses et Lag af sammendyngede Levninger 
paa flere Alens Tykkelse, i hvilket navnlig en stor Overflødighed af gammelt 
Træ kommer til Syne. Om de kække Kajakroeres Liv paa Kangek i svundne 
Tider er bevaret mange.stedlige Sagn, bl. а. ogsaa om den her boende, store Anga- 
kok Kilugpak. Thorhallesen kalder K. det bedste og nærsomste Sted paa hele 


284 GODTHAAB DISTRIKT 


Godthaabs Højde; her og paa Koek Øerne var alle Herligheder samlet. Herrn- 
huterne drog dem til sig, og Cranz kalder К. »ein Vorhof von Neu-Herrnhut«. 
1805 genoptoges K. som Fangested. 1855 havde det 76 Indvaanere. Rink skildrer 
Gronlænderhusene som meget usle, med Undtagelse af det, der tilhorte Brodre- 
missionens meget duelige og driftige Kateket tilhorende. 

I Aaret 1801, da alle Kangek Boerne var døbt af de mähriske Brødre, fore- 
faldt her endnu et Modermord. En 55-aarig Gronlænderinde, der under en Syg- 
dom havde mistet Forstanden, blev dræbt af sin Son og Datter 1 Forening ved 
at de bojede hendes Hoved forover og bandt det sammen med Fodderne, slog 
og endelig kvalte hende. Inspektoren lod Morderne binde hver til en Pæl, hvor 
de henstod i en Time. Over dem var henholdsvis anbragt Indskrifterne: Arna- 
menik tokutsersok (Modermorder) og Panik-Arnamenik tokutsersok (Moder- 
morderske). Af Forhoret over dem fremgik, at Drabet ikke skyldtes Medfolelse 
med Moderens Lidelser, men uden Tvivl Gronlændernes bekendte Frygt for at 
afsindige tragter deres nærmeste efter Livet. 

Ujaragssuit (S. 185) besøgtes i April 1723 af Egede, i hvis Tid Foik fra 
Kolonien jævnligt gæstede Stedet, hvor Grønlænderne fra hele Godthaabs Egnen 
samlede den ved Uvkusigssak i rigelig Mængde forekommende Vegsten, som de 
forarbejdede til Lamper og Kedler, hvilke de tuskede bort til Folk fra andre 
Egne af Landet, hvor Vegsten ikke findes. Egede beskriver udførligt de to mær- 
keligste af de herværende Nordboruiner. Mest iøjnefaldende er det taarnlignende 
Stenhus, den bedst bevarede Ruin i Distriktet, en næsten kvadratisk Bygning, 
hvis Mure er opførte uden Bindemiddel af store Stenkvadre fra de omkringlig- 
gende Fjælde. Murene har, som det omhyggeligt anbragte, øverste Lag Sten 
paa de bedst bevarede Partier viser, ingensinde været højere. De 4 Hjørner staar 
endnu skarpt, men Midten af Murene hist og her noget nedfaldne, hvorfor det - 
Indre er opfyldt af Sten og Brokker. I Muren findes Huller, der minder om Skyde- 
skaar. Paa den nordlige Side findes en Døraabning med en Overligger, og tidligere 
skal der have været Spor af Vinduer. Bygningen har i Betragtning af sit ringe 
Omfang og sin Form næppe været Kirke, men tjente maaske som Tilflugtssted 
for Nordboerne, da de begyndte at trænges af de indfødte. — O. 260 Skridt NO. 
til O. herfor findes en stor Indhegning, 32,3.X 24 m, med en 2,7 m tyk Mur, deri 
Egedes Tid endnu stod o. en Alen over Jorden. Indeni Indhegningen ses Lev- 
ningerne af en af meget store Sten opført Bygning (9,7 X 7 m), og inden i denne 
atter to meget store flade Sten, oprindelig vistnok kun én. Den indre Bygning 
kan have været en Kirke, og Indhegningen et Kirkegaardsdige, en Formodning, 
der allerede har været fremsat af Thorhallesen. 

Til de egentlige Minder om Nordbotiden regnedes tidligere, ganske med Urette, 
den saakaldte »Jaettestol« i Dalen ved Ujaragssuit, en 4,5 m høj, nøgen og fast 
Klippe, stærkt afglattet og isskuret, der knejser op af Dalbunden (Medd. o. G. 
VIII, 91, Tegn. af C. Ryder). | 

Ogsaa Pisigsarfik Fjord med dets stolte Fjæld har været besøgt af Egede 
paa Udflugten til Ujaragssuit. Ved Igdlånguak paa Nordsiden og nær ved Mun- 


GODTHAAB DISTRIKT г 285 


dingen af Pisigsarfik findes еп særlig velbevaret nängissat, с: en lang Række med 
et Skridts Mellemrum lagte Sten, for store, til at de kan være anbragte af Grøn- 
lændere. Efter disses Sigende er de lagt af Nordboerne, der drev den Sport, at 
hoppe fra en Sten til den anden paa ét Ben hele Rækken igennem. 

Pisigsarfik fik af Brødremissionærerne, der paa Næsset øste Sild med deres 
Grønlændere, Navnet Hutberg, hvor der 1754 indrettedes en Kirkegaard. »Kir- 
ken i P.«, skriver Cranz, »har intet andet Tag, end den frie Himmel; Væggene 
dannes af de snehvide Bjerge; Prædikestolen er en stor Sten og Bænkene er de 
nøgne Klipper.« 1759 nævnes Missionshuset Saron i P. 

Umänak (В. 256) »den for Vægstenen sær berømte Ø« (Thorhallesen). 1861 
anlagdes af Brødremissionærerne her en Station, for at skabe et Samlingspunkt 
for de fjærnt fra de gamle Missionsstationer boende døbte. 

Когок eller Когкиф (S. 185). »Den mindste og sidste Arm af Godthaabs- 
Fjorden, der her kun gaar 11/, Mil ind i det faste Land, men strækker sig i en smal 
Arm, krummet som en Medekrog, mellem Bjergene, der er meget stejle og udgør 
en Del af den nordlige Bred af Ameralik Fjorden« (Giesecke), omtales i Maj 1731 
af Egede som Kokome, »hvor og vore gamle Norske fordum have boet«, og gjorde 
han her Forsøg med at saa Havefrø og Korn; i Sept. medbragte Folkene herfra 
skønne og gode Roer og Kaal, men Kornet havde kun liden Kærne. Thorhallesen 
siger, at her havde de første Danske deres Lyststed om Sommeren, »thi her ere 
nogle behagelige græsbevoksede Sletter og en skøn Del Krat; her findes og Lev- 
ninger efter de gamle Evropæer«. 

Kanisut, Ulkebugten (S. 249). Her var paa Egedes Tid Stedet for den 
egentlige Rensjagt i Distriktet, idet Dyrene fra Oplandet søgte ned her til Sø- 
kanten. Den lakserige Elv, Rødfisk og Torskefiskeri i Forbindelse med Hare- 
og Rypejagt gjorde, at Stedet yderligere var stærkt søgt af Distriktets Beboere. 
Thorhallesen vilde endog, hvis det havde staaet i hans Magt, have flyttet Missi- 
onen hertil. Paa hans Tid fangede de døbte Herrnhutere ofte med Garn 2—3 Tdr. 
Ørreder ad Gangen, de største 3—4. Giesecke, der her var Vidne til, at samme 
Mand i 2 Dage i ét Garn fangede 510 Stkr., saa ved K. flere grønlandske Telt- 
pladser og Grave. | 

Af nu øde Bopladser i Godthaabs Nerhed, hvor Egede døbte 1729—31, 
nævner han selv Sarmisiame 9: Sermitsiak paa Vestsiden af Sadlen (Itivdli- 
nguak), Illulime 9: ПаПек, Illumiut 9: Ilua (dets Indre), Noarsume 9: Nügärssuk, 
Kekertome 9: Кекегфаф (В. 205), Okaisune 9: Okaitsok, Kanneisane 9: Kanisut, 
hvortil kommer Ersså. 

Ameralik Fjordens (S. 187) første, mindre Bugt paa Sydsiden, Præste Fjor- 
den (Ekalut), udøvede ved sine gunstige Havneforhold, sine rige Erhversmulig- 
heder og sin skønne, smilende Natur først af alle Steder i Godthaabs Egnen en 
dragende Indflydelse paa Egede. I sin første Relation fra Grønland skildrer han 
udførligt sine Indtryk herfra under et Ophold i Dagene 4.—8. Sept. 1721, da han 
var inde paa det faste Land for at søge sig en bedre Byggeplads og ved denne 
Lejlighed gav Bugten dets Navn. Han fandt her en Del Grønlændere paa Rens- 


286 GODTHAAB DISTRIKT 


jagt og Laksefangst. Det følgende Efteraar besluttede han at oprette »en bestandig 
Boplads« her og sendte Folk derind for at bryde Sten til et Hus, men opgav dog 
Aaret efter Tanken, fordi Bugten frøs til om Vinteren og afskar ham fra Søen. 
Siden besøgte han dog oftere Præste Fjorden og sendte sine Folk herhen paa 
Laksefangst ved Elven. 

Thorhallesen ved at berette, at Egede havde i Sinde, her at ville anlægge 
den første Koloni af Hensyn til den gode Havn og lakserige Elv som og en fersk 
Sø, hvor hans Folk havde en lille Baad og med Jærn fangede indtil 3 Tdr. Laks 
ad Gangen. 

‚Egede regnede ikke Præste Fjorden som en Indskæring af Ameralik Fjorden, 
men som en særlig Fjord. I Aug. 1722 trængte han videre ind i Ameralik Fjorden 
»3 Mil Øst for Præste Fjorden«, hvor han fandt en smuk Plads med Buskads, Eller 
og Vier, sikkert Kasigiånguit. Ameralik Fjorden nævner han første Gang 1723 i 
April (»Ameralik 1. e. Lerfjord«), da han »sogte Spor efter de gamle norske Kristne,« 
her fandt han ogsaa Tomter af Nordbohuse og traf ved et andet Besøg i August Gron- 
lændere paa Angmagssat-Fangst. I Maj 1724 var han atter herinde for at saa Korn 
og vendte tilbage hertil i Aug. med sin Hustru og to Smaapiger, for »at forlyste 
sig nogle Dage, saasom det var det dejligste og smukkeste Sted i Egnen af Kolo- 
nien«. En Maaned senere sendte han Folk derind efter Kornet, der naaede at faa 
fuld Aks, dog uden Kerne. Senere var Egede ofte her for at undervise Grønlæn- 
derne, naar de var paa Sommertogter herinde, senest i Juni 1735, da han tog 
Afsked med dem. : 

Ad Ameralik Fjorden foretog Gronlands Guvernor C. E. Paars i Dagene 
1728 23. April—7. Maj den første af Evropæere forsøgte Ekspedition til Bestig- 
ning af Indlandsisen med det Maal, over denne at vandre til Østkysten (Oster- 
bygden). Ifølge den Paars medgivne, kgl. Instruktion skulde han i dette Ojemed 
benytte de med Skibet opsendte Heste, en Tanke, som Egede havde afvist som 
ganske »impraktikabel«. Grønlændere, der havde været oppe paa Isranden, skild- 
rede den for ham som gennemfuret af »forskrækkelige dybe Sprækker og Grøfter, 
hvorigennem rinder store Elve, som man ikke kan komme over, desforuden skal 
og Grøften ofte ovenpaa være skjult og tildækket af Sneen, saa de, som gaar et 
Stykke paa Fjeldet efter Renen, er ofte uforvarendes falden der ned igennem 
og bleven borte«. Naar en Koloni var bleven oprettet paa 60—61° var der, som 
Egede hævdede, den bedste Lejlighed, til Søs at faa Kundskab om Østerbygden; 
»til Lands, tror jeg, det aldrig sker« — slutter han. Ogsaa Paars var hurtig klar 
paa, at man ikke kunde anvende Heste til en Bestigning af Isranden, og ganske 
med Urette har Nordenskiöld og andre tillagt ham denne Beslutning, ja endog 
fremsat, at han vilde spænde Hestene til Kanoner, for med disse at sønderskyde 
Indlandsisen, hvorved hans Ekspedition blev stillet i et for Eftertiden latter- 
ligt Lys. Ledsaget af Løjtnant J. Reichardt, Assistent Jens Hiort og 5 menige. 
af Koloniens Mandskab roede Paars 10 Mile ind i Fjorden til Ameragdla, hvorfra 
han med to her teltende Grønlændere, forsynet med Proviant til 8 Dage, Bøsser 
og Ammunition, 1 to Dage til Fods naaede Umiviarssuk. Med Issporer under Fød- 


GODTHAAB DISTRIKT i 287 


derne og støttet til Ispigge besteg de Isranden, hvis 2—3 Favne brede Rifter 
forekom Paars »stejle som de højeste Kirkemure og skarpkantede som Sukker- 
kandis«. I et Par Timer vandrede de rundt paa Isen, affyrede deres Bøsser med 
9 Skud og drak Kongens Skaal »udi et Glas Brændevin paa det Sted, den aldrig 
før var bleven drukket«. Tilbagevejen foregik gennem den af F. Nansen døbte 
»Austmannadal«; de besøgte Exaluit, hvis Ruiner lod Paars formode, at her havde 
staaet et Herresæde, og omsider naaede han Godthaab »efter en besværlig og 
fatal Rejse«. 

Den første udførlige Beskrivelse af Ameralik Fjorden skyldes E. Thorhallesen, 
der ofte opholdt sig her i Maaneder ad Gangen. Han nævner som de mærkvær- 
digste Steder her: Tuapait (Tuapårssunguit); hvor Grønlænderne drog hen Foraar 
og Høst paa Sælfangst, Rens- og Harejagt; Nunangiak Bugten med dens Rig- 
dom af Urter, Ikerasak (Itivnera), hvorfra man plejede at sætte over til den 
østre Fjordarm Nunagigsok, bekvemt for Sælfangst, Rogn- og Krabbefisk 
og rigt paa Tyttebær, samt de to Næs Nüluk og Nüa, henholdsvis paa den søndre 
og nordøstlige Side, hvor Grønlænderne plejede at opholde sig i Sildetiden, og 
hvor han benyttede Lejligheden til at undervise dem. Særlig Omtale skænker han 
Exaluit, vet dejligt Sted med jævnt og græsbevokset Underland. Den første Op- 
højning fra Strandkanten ser ud som, Københavns Volde, og maa enhver forundre 
sig over, hvor nær Natur og Kunst ligner hinanden. Her er det bedste og visseste 
Sildested i Ameralik, ej alene til at fange, men til og at tørre Silden, her er tvende 
skønne Lakseelve, Græsmarker af temmelig Omfang og Kratskov af 4—7 Al. 
Højde; tillige et ypperligt Fiskeri af Rognfisk, Torsk og smaa Flyndere«. Han 
gravede i de derværende Nordboruiner, men fandt intet. Endelig omtaler han 
Ruinerne ved Umiviarssuk og Kilaersarfik. 

I det 18. Aarh. besøgtes Ameralik Fjorden 1808 og 1810 af Giesecke, samt 
1812 (indtil Kärusulik) af den vidtberejste М. WormskioLp, der træffende har 
skildret dens Ejendommelighed: »Denne Fjords bratte Sider, som kun paa meget 
enkelte Steder er bestigelige, og kun 1/, Mil fjernede fra. hverandre, viser her, 
tydeligere end jeg nogetsteds saa det, det beundringsfulde Syn, at det forekom- 
mer, som om de var parallelt afpassede, saaledes, at hvor der findes én Bugt paa 
den ene Side af Fjorden, dér viser sig en udgaaende Runding paa den anden Side, 
og Udvigen har sin modsvarende Indvig ligeoverfor. Uvilkaarlig Ærefrygt paa- 
nøder sig den, som første Gang sejler ind i Ameralik Fjorden, ved dens høje, bratte 
Sider, som skuffe Øjesynet til i Hojdemaal at antage dem, lige med Fjordens 
Bredde, og som vedbliver saaledes med en betydelig Længde i en næsten lige 
Linje ved det svælgende Dyb, som røbes ved aldeles Mangel af Øer og Skær, og 
det Heles Lighed med en kolossal Bjergkløft, og endelig ved den højtidelige Skum- 
ring, som end ikke den klareste Dag formaar aldeles at fjerne«. 


Kolonien Godthaab. 
I de 6 Dage, Egede efter sin Ankomst til Landet undersøgte den nærmeste 
Omegn af Haabets Ø for at finde et gunstigt Sted til Bebyggelse, gik han ogsaa 


288 : GODTHAAB DISTRIKT 


ind ved Nük, hvor han »under det faste Land traf en skøn Plads, hvor der nok 
havde været smukt og belejligt at bo, om ellers Havnen havde været sikker for 
Skibet«, hvilket sidste bestemte ham til at foretrække Haabets Ø. Da de trange 
og usunde Forhold nødte ham til at søge en bedre Byggeplads, var han gentagne 
Gange her i Sommeren 1727, senest med Gronlandsskipperen EBBE MIDTZEL, 
og begge fandt, at Stedet frembød alle tænkelige Fordele, en skøn Plan at bygge 
paa, Græsgange til Kvæget, nær Adgang til Rensjagt og Laksefangst ved den 
af hans Folk hyppigt besøgte Elv (Exaluit) 1 Præste Fjorden, Rødfisk- og Torske- 
fiskeri. Her var man de paa Øerne og inde i Balls Revier boende indfødte lige 
nær, og paa selve Stedet stod 2 Huse med ialt 12 Familier. Den ypperlige Havn 
laa vel et godt Stykke fra Byggepladsen, men herpaa kunde bødes ved at man 
opførte et Pakhus til Opbevaring af Gods. | 

Umiddelbart efter sin Landgang 2. Juli 1728 tog Guvernor Paars sammen 
med Egede, Officererne paa de opkomne Skibe og flere, Stedet i Øjesyn og billigede 
Egedes Valg. Faa Dage senere sendte Paars sin Ingeniør, en Sergent, 7 Haand- 
værksfolk og 12 Soldater ind til МАЕ, for at de først kunde opføre et Bagers 
og Bryghus samt indrette et for Enden af disse liggende Vildmandshus til 
midlertidigt Opholdssted for Guvernøren. Efter at disse Arbejder var endt i Slut- 
ningen af Maaneden, tog man fat paa at bygge et Vaaningshus og et Stenhus 
til Folkene. 29. August holdt Egede sin første Prædiken her og grundede sin Ind- 
gang om Koloniens Navn Godthaab. 19. Sept. indviedes Vaaningshuset, og 
sidste Dag i Maaneden flyttede Egede med sin Familie herind fra Haabets Ø 
under Tag med Guvernøren og Kaptajn Landorph. Kort efter rejstes uden for 
Huset et lidet Batteri med Flagspil og 7 Kanoner, og nu var ogsaa Folkenes Hus 
færdigt. I den ene, noget større Stue logerede Soldatesken, baade forneden og 
paa Loftet, i den anden boede Haandværkerne og den gamle Kolonis Folk, ialt - 
30 Personer. En Begravelsesplads indrettedes »i Sandbakken ØSØ. for det lange 
Bjerg, som strækker sig imellem Bryggerhusets Plads og det nye Vaaningshus.« 

Baade Valget af Pladsen for Kolonien og Stedet for Bygningerne paa begge 
Sider af en Elv, der hyppigt har anrettet Skade paa Husene, er ofte bleven kri- 
tiseret og ganske med Urette bebrejdet Egede. Dels er dette sket efter nøje Over- 
læg og, som nævnt, i Samraad med andre, dels skyldes Bygningernes Anlæg ikke 
ham, men Paars” Ingeniør. Thorhallesen kalder det en ubodelig Skade, at Kolo- 
nien blev flyttet, eftersom, de fleste indfødte boede ved Kangek og paa Koek 
Øerne, og Nipisat Sundet med dets Sæltræk var tæt ved, men her havde Brødre- 
missionen allerede paa hans Tid, ved at drage Grønlænderne til sig, forandret 
Billedet. Giesecke vilde have lagt Kolonien paa Øen АКапАк med dens græs- 
rige Dale og gode Skibshavn lige overfor Godthaab. 

I et Inventar fra 1734 beskrives Koloniens Bygninger udførligt. Vaanings- 
huset (28 x 16/4 Al, 3 Al. 1 Ку. højt) var grundmuret af Kampesten, tækket 
med Brædder og Tagsten, og forsynet med ialt 23 Vinduer. Det var afdelt i 7 
Værelser, af hvilke det første var Kirkestuen med 4 store Vinduer, et stort 
Bord med Stol, en Seng, 4 Træstole og 10 Bænke til Kirkegæsterne. Dette med 


Pr. CXL GODTHAAB DISTRIKT 


Fig. 17. Udstedet Kôrnok. John Møller fot. 


Fig. 18. Udstedet Narssak. John Møller fot. 


Dansk Grønland. II. 


Pr СХТ GODTHAAB DISTRIKT 


Fig. 19. Logen Fiskenæsset. John Møller fot. 


Fig. 20. Bopladsen Grædefjorden, set mod NØ. C. Wagner fot. 


GODTHAAB DISTRIKT - 289 


3 Døre forsynede Rum opvarmedes sammen med det tilstødende Købmandens 
Kammer af en stor Bilæggerovn mellem begge. Stuen havde 2 Vinduer og var 
møbleret med Bord, Stol, Seng, to Træstole og et lille Skab. Op til Kamret stødte 
et lille Køkken med 2 Vinduer. Det 3. Rum var Missionærens Kammer, beboet 
af Egede og hans Efterfølgere næsten uafbrudt til 1783, med 3 Døre og 2 Vinduer, 
en Bilæggerovn, et lille Bord og en Træstol; hertil hørte et Køkken med stor 
Skorsten og et Spisekammer. Videre fulgte Kateketens Kammer med 2 Vin- 
duer, Bord, Seng og Skab; derhos et et Fags-Kontor med et nagelfast Bord og et 
lille Skab med Hylder. Det 5. Rum var Matrosernes Stue paa 2 Fag med Loft, 
5 nagelfaste Senge og tilstødende Køkken med en Bilæggerovn af Jærn. Oven 
over Matrosernes Stue var et lille et Fags-Kammer med en Jernvindovn. Oven 
over Kirkestuen fandtes et Sommerkammer, et lille Kargaisons Kammer og 
endnu et Rum, til Opbevaring af Materialier og Proviantsorter. : 

Tværs over Gaarden bag Vaaningshuset laa et Bindingsværkshus (30 x 
101/, Al., 3 Al. højt), muret af Torv og Sten, forhen Folkenes Vaaningshus; heraf 
benyttedes den ene Halvdel som Provianthus, den anden som Bryggers, Bageri 
og Smedie. I den vestre Ende af Gaarden var et norsk Tommerhus (12 x 4/4 Al., 
33/4 Al. højt), tækket med Naver og Тоту, delt i 2 Rum, hvoraf det ene indeholdt 
en stor Jernvægt med Kobberskaale til Metallodder af 8—1/, Punds Vægt; det 
andet benyttedes til Opbevaring af Tørv og Brænde. Uden for dette Hus hang en 

stor Jernvægt med Jernkæder og jernbeslagne Træskaale, bestemte til Jernlodder 
fra 10—1 Lispd. Endelig fandtes der i den østre Ende et gammelt Hus af Jord 
og Sten, der tjente til Bødkerværksted. 

I Skibshavnen fandtes Spækhuset (25 x 12 AL), opført af Bindingsværk 
og muret med Tørv og Sten. Til Kolonien hørte 5 Fartøjer, en Østerlands Baad, 
drægtig 12—13 Fade løst Spæk, med Sejl, Mast og Aarer; en ny Baad drægtig 
9—10 Fade Spæk, ligeledes med Sejl og Aarer; en Jolle drægtig 3—4 Fade løst 
Spæk, med Sejl og Aarer; en lille norsk Jolle og en Konebaad til Brug for Mis- 
sionsbørnene, med Telt af Skind, Teltstænger og Brædder til Briks og 2 smaa 
Rejsetelte til Brug paa Togter. | 

Den oprindelige Inddeling af Vaaningshuset i Henseende til Missionærens 
og Kobmandens Værelser holdt sig langt ind i Aarhundredet. Р. О. Walloe 
nævner 1748 Kirkestuen, »saaledes kaldet, fordi man deri holdt Prædiken og anden 
Gudstjeneste.« ' 

Den lille, ‘о. 1758 opførte Kirke (13'/2 X 9 Al.) SV. for Elven blev tidlig 
brostfældig og fornyedes 1772; af dens Sten opfortes 1850 det nuværende Material- 
hus (Tv. XVI, 15). Hans Egedes Hus paa den anden Side Elven blev omdannet 
til Bestyrerbolig (ib. 6); Murene er temmelig sikkert de oprindelige (зе В. 245). 

I .1845 udskreves Tegninger. til et Seminarium, en Missionærbolig og 
en ny Kirke af Sten. Missionskollegiet besørgede anskaffet og tildannet samt 
betalte Opførelsen af et Seminarium og opsendte Materialet i 1846. Det opførtes 
i 2 Etager, den øverste til Bolig for Forstanderen, den nederste for den yngre 
Missionær og med Skolelokalet. Kirken. opførtes af Bindingsværk med Mursten 

Dansk Grønland. II. 19 


290 GODTHAAB DISTRIKT 


og udvendig Spækning af Cement, i Stedet for at man burde have anvendt natur- 
lige Sten. Indvielsen fandt Sted 6. April 1849 (Berl. Tid. for 8. Nov. s. A.), kort 
efter vedtoges Nedbrydningen af den gamle Kirke, og at der af dens Materialier 
skulde opføres et Bødkerværksted. 


Му Herrnhut (S. 245). 


Brødrenes tidligste, trange Missionsbolig (se S. 278) afløstes 1747 af et stort, 
rummeligt »hollandsk Hus«, skænket af formuende Venner 1 Evropa, særlig i 
Holland; det førtes op til Landet paa et fragtet Skib adskilt, og blev opstillet 
og indviet af Christian David, der paa denne sin sidste Rejse til Grønland var 
med om Bord. Huset skildres af Cranz (1765), i hvis Værk det er afbildet: »Menig- 
hedshuset med dets to Fløje og Gaarden kan i hvert Fald i Grønland gælde for 
et lille Palæ, skønt det kun er et Stokværk højt, opført af Træblokke, beslaaede 
med Brædder, tjærede og tættede med Rør. Midtvejs paa Taget hæver sig et 
Taarn med Klokke. Huset er о. 70 Fod langt og 30 Fod bredt. — Ор til Salen, 
Grønlændernes Kirke, støder 4 Dagligstuer og 2 Forværelser, det ene benyttes 
som Spisestue, det andet som Skolestue for Pigebørn. I den nordlige Fløj ligger 
et Forhus, en Skolestue for Drengebørn og Kateketens -Bolig. Under samme et 
Kælderrum ind i Skrænten med Køkken, Bagers og Magasin, og i Køkkenet en 
Hejsebrønd. I Sydfløjen et Provianthus og Brændemagasin, ved Siden heraf 
en Faarestald, bygget paa grønlandsk Manér. Foran Huset ligger Haven, hvori 
der vokser Salat, Radiser, Hvideroer, Kaal og Hvideløg. Langs Haven fører en 
Sti ned til Stranden til et efter grønlandsk Byggeskik opført Baadehus, hvori 
opbevares to store Baade og Bygningstømmer«. 

Paa begge Sider af Menighedshuset havde Grønlænderne opsat deres Vin- | 
terhuse, og bag disse deres smaa Forraadshuse til Opbevaring af Sælkod og Spek. 
Til Magasinering af Sild, Teltskind og andet Husgeraad var af Brodrene opfort 
et stort hvidkalket Provianthus med Tretag, Holoft og Torreloft. Paa den store 
Plads mellem de to Husrekker havde Gronlenderne deres Sommertelte, saaledes 
at de stedse var under Missionærernes Opsyn. Bag Husene paa Nordsiden laa 
Kirkegaarden for de døbte og Begravelsesplads for de udobte. Gravene paa Klip- 
pen var omsatte med Sten og dækkede af Gronsvær, saa at Kirkegaarden lignede 
en Have med Bede. Naar Gronlenderne havde taget deres Vinterhuse 1 Brug, 
kunde man ifølge Cranz hver Aften, ja hele Natten igennem se en Illumination, 
der var desto smukkere, som Husene laa i to næsten paralelle Rækker, alle lige 
høje, og alle Vinduer oplyste. 

Da Brødrenes Kirke og Missionshus omsider var bleven saa brøstfældig, 
at den ikke mere kunde repareres, opførtes 1824 en Sidefløj af Træ i to Etager, 
hver 18 x 11 Al. og 4 Al. høj, til Missionsbolig. Betydelige Forandringer ved. 
Bygningen foretoges о. 1845. Efter Brødrenes Hjemgang 1900 har dette deres 
mindeværdige og ved sin naturskønne Beliggenhed udmærkede, første Forsam- 
lingshus 1 Landet været vanrogtet, og 1911 var endog Planer fremme om at ned- 


GODTHAAB DISTRIKT 291 


rive Huset, hvilket dog fra historisk interesseret Side hindredes, hvorefter man 
har omgaaedes med den af Landsraadet varmt støttede Tanke, at indrette Huset 
til en Folkemindesamling for Grønland, men Planen venter stadig paa sin Vir- 
keliggørelse. 


Fiskenæsset (S. 262). 


Strækningen mellem Tigssaluk (Østerbygdens Nordgrænse) og Mundingen 
af Ameralik Fjorden har næppe været beboet 1 Nordbotiden (se 8. 270). Udover 
den af Groth aftegnede, mærkelige nordiske Ruin ved Exaluit i Agdlumersat 
(Bjørnesundet) er der ikke hidtil med Sikkerhed paavist Spor af Nordbogaarde. 

Den Havn, i hvilken GoDsKE LINDENOW søgte ind i Juni 1605, efter at han 
i Davis Strædet med sit Skib »Loven« var styret bort fra CUNNINGHAM og HALL, 
har mulig været den saakaldte Hollænderhavn i Kilångait Bugten mellem Skin- 
derhvalen, fkåtok og Nukarit, der sikkert er identisk med den paa hollandske 
Kort fra det 17. Aarhundrede afsatte »Brielsche Haven«, som Skipperen Mar- 
TEN ARENDSZ fra Briel gav Navn, da han ankrede her 1624 paa et Togt, hvis 
Maal det var at finde Nordvestpassagen. Dog kan det ogsaa tænkes, at Brielsche 
Haven har været den 1817 endnu saakaldte Hollænderhavn ved Fiskenæsset, 
der før Egedes Tid benyttedes som Nodhavn. 

Det nordligste af de to Sunde, som paa hollandske Søkort angives at gennem- 
skære Sydgrønland, betegnes fra о. 1720 som Bear Sound, hvilket Navn utvivl- 
somt stammer fra M. Frobisher, og som paa Dansk blev til Bjørne Sund. 

Nærmest paa Foranledning af Købmand i Godthaab Lars DaraGErs Hen- 
vendelse til Handelskompagniet om Nødvendigheden af at oprette en Mellem- 
station for de lange Søtogter mellem Godthaab og Frederikshaab, vedtoges Op- 
rettelsen af en Loge paa Søndre Fiskenæs i den fiskerige, saakaldte Søndre Fiske- 
fjord, og Valget af Pladsen overdroges Assistenten ved Godthaab ANDERS OLSEN 
(S. 171), der 1754 under Købmanden i Godthaab blev beskikket til Overassistent 
ved Fiskenæsset og fik Bolig i et Hus, han havde erhvervet af Missionær Dra- 
chardt i Godthaab. A. Olsen blev allerede Aaret efter forflyttet til Sukkertoppen 
og erstattet af J. D. SCHADE, der bestyrede Logen til 1766. Fiskenæsset og Fre- 
derikshaab besejledes indtil 1776 af samme Skib, derefter af det til Godthaab 
bestemte Skib. Missionæren ved Frederikshaab blev i sit Kaldsbrev benævnt 
Missionær ved denne Koloni og Fiskenæsset. Anlæggelsen af Logen tilskyndede 
Brødremenigheden til at udstrække deres Missionsvirksomhed søndenefter. Alle - 
rede 1754 paa Hjemrejsen til Evropa 1754 havde Missionærerne fra Ny Herrnhut 
MATTHÆUS STACH og BALENHORST set sig om her efter en Plads, der kunde egne 
sig til Missionsstation, dog anlagdes denne først 1758, da M. Stach vendte tilbage 
til Grønland, ledsaget af Brødrene Jens og PETER Haven, og fik den Navn af 
Lichtenfels med Hentydning til de golde Klipper rundtom Pladsen i Forbin- 
delse med Skriftstedet Esajas 60.1. Huset er afbildet hos D. Cranz, Historie 
von Grönland (Barby 1765) og Е. К. Kane, Arctic Explorations (London 1859), 
S. 17. Missionens Grundstamme var 4 kristnede Gronlænderfamilier fra Godt- 

19* 


292 GODTHAAB DISTRIKT 


haab; 1760 døbtes en hel Familie, men først efter den ansete Angakok IMENNEKS 
Omvendelse (1768), der gav Stødet til en, almindelig Vækkelse, tog Missionsvirk- 
somheden Fart. At Overassistent H. H. Raun, der efterfulgte Schade som, Be- 
styrer af Logen indtil Aarhundredets Udgang, sluttede sig nøje til Brødrene, 
fremmede yderligere deres Missionsvirksomhed. I Lichtenfels døde Familien 
Stachs Overhoved Rosine STACH f. Halbgebauer (f. 12. Marts 1691, d. 16. Juni 
1775) (зе S. 278) og hendes Svigersøn Missionær JOHAN Весн (f. 7. Juni 1706 i 
Kreuzendorf i Øvre Schlesien, d. 19. Marts 1777). Efter 1800 forekom sjældent 
Daab af Hedninge ved Lichtenfels, 1802 tilhørte alle Etablissementets Gron- 
leendere, 327 1 Tallet, Brodresamfundet, undtagen et Par Familier (27 Personer). 
1834 anfores Tallet af de til den tyske Mission horende dobte til 364. 

I Anledning af den store Epidemi 1782 blev Fangerne under Logen Fiske- 
næsset fordelte saaledes: Lichtenfels 5, Logen 3, Капоек, skraas for Logen 6, 
Igdlorssuit paa den østre Side af Logens © i Fjordens søndre Løb 6; Umiarmiut 1; 
Kangärssuk (2 Mile mod Syd) 3, Tikisox (51/, Mil mod Syd) 3 og Natserssuak, 
— alle Bopladser Sonden for Fiskefjorden — ialt 28 Fangere. Nord for Fjorden 
Inugsuk, af Thorhallesen betegnet som en nydelig Bugt 3 Mil fra Kangarssuk, 
hvor der stedse havde boet en Flok Gronlændere formedelst god Neering af Sæler og 
Fiskefangst — med 4 Bopladser: selve Inugsuk (angives 1809 at vere forladt), 
Agpat (af Giesecke betegnet som en Klippemur, Opholdssted for tallose Alke), 
Itarsormiut og Torssukatak samt Grædefjorden med 25 Fangere — ialt 53 Fan- 
gere, for Epidemien 64. I de seneste gode Fangstaar var her gennemsnitlig ialt 
indhandlet 871/, Fade Spek og 374 Sælskind. 

Garnfangsten ved Fiskenæsset, der ved Aar 1800 siges at være af nogen Be- 
tydning og som opretholdt »saa at sige Livet i Stedets Handek, der dog kun kunde 
trives, naar ikke Storisen i Isaar tilstoppede Løbet (hvilket i de fleste foregaaende | 
Aar havde været Tilfældet), gav endnu i Aarene 1845—50 et godt Udbytte, men 
gik derefter ind. Den afløstes af Kabliavfiskeriet, dels for at vinde Klipfisk til 
Hjemsending, dels Tørfisk til at sendes omkring til Kolonierne for at anvendes 
som saakaldet Sultekost. I Halvtredserne tilvirkedes af Handelen 20—30,000 
Stykker Kabliav aarlig. Rink fremhæver 1855 Pladsens livlige Udseende — Af- 
bildning 1 Carl Petersen, Den sidste Franklin Expedition, 1860, S. 33 — som dog 
kun dannede en sørgelig Kontrast til.den store Elendighed hos den egentlige, 
ved Lichtenfels boende Befolkning, for hvis Skyld det hele var anlagt, og paa 
hvis Arbejde det, efter en maadelig og kortsynet Beregning, var baseret. Han 
anfører det her i Værk satte Fiskeri som et slaaende Bevis paa, hvor hurtig og 
let Grønlænderne ved slige Foretagender bortledes fra deres selvstændige Sæl- 
fangst og forarmes, og betegner Distriktet som det i Landet, i hvilket Befolk- 
ningen stod lavest baade i Dygtighed og økonomisk Henseende, ja at de for en 
stor Del var sunkne saa dybt som muligt, uden ganske at kunne gaa til Grunde. 

1855 tilhørte af Distriktets 418 indfødte 330 Brødremenigheden, de øvrige var 
under Godthaabs danske Menighed. 1877 omtaler Rink Befolkningen som den 
usleste i Grønland og at den i Løbet af de nærmest foregaaende 30 Aar var sunket 


GODTHAAB DISTRIKT i 293 


til Halvdelen af dens tidligere Antal. 1855 boede ved Fiskenæsset 90, ved Lich- 
tenfels 150 Grønlændere. Af andre Pladser nævner han det ovenomtalte Kangår- 
ssuk med 35, og det til Udflytning af Lichtenfelserne kort før oprettede Udsted 
Tikisok med 14 Indbyggere. 

Paa et Handelstogt fra Godthaab 11—12 Mil søndenefter i Okt. 1728 fandt 
Koloniens Assistent paa et Sted, kaldet Tungane, ved Fiskefjorden hos de der- 
værende indfødte en Overflod af hollandske Varer. I-et Hus alene talte han et 
Dusin nye Messingkedler af forskellig Slags; Mængder af malede Ryssebakker, 
Tinskaale, brogede Skjorter, Benklæder, Trøjer, Hatte, forskellige Tømmer- 
mandsredskaber, ja Tekopper og andet Smaatøj i Mængde, »hvilket hang i deres 
Huse til Prydelse som i en liden Krambod«. 

Kilångait (af Kilångak: Søpapegøje), dansk: Klingarne, var paa Egedes 
Tid stærkt beboet og havde sin særlige Fangstmaade. Alle her samlede Sæler 
indestængtes i en stor Bugt ved et Slags Vagthold af en halv Snes Drenge i Kajak, 
hvorefter 3—4 øvede Fangere dræbte Dyrene. I Vækkelsestiden 1768—69 flyt- 
tede en stor Del af de indfødte derfra, væsentlig til Lichtenfels. For at »dette 
ypperlige Sted« ikke skulde ødelægges, udsendte man en Kateket (Johannes An- 
dersen), der virkede her 1770—74, hvorefter Thorhallesen i Vinteren 1774—75 
boede paa K., medens hans Substitut Thomas Wiborg forestod Missionen 1 Godt- 
haab. Det lykkedes atter at samle henved 80 Grønlændere her, men allerede 
1800 var Stedet øde. . 

Nær Kilångait Bugten den farlige Klippehumpel Merkuitsok, af Hollæn- 
derne kaldet Schinderwael (Skinderhvalen) paa Grund af dens Lighed med 
et Hvalaadsel. Syd for denne, ved fkåtok, den gamle Hollænderhavn. Ud for den 
lille Fjord (Kangerdluarssünguak) №. for Skinderhvalen forliste 20. Okt. 1800 
Fregatskibet »Marie Louise«, hvis Vrag Giesecke endnu saa 1808. 

Nukarit, dansk Tre Brødre Havnen, med 3 Varder, Halvvejen mellem 
Godthaab og Fiskenæsset, hed allerede saaledes paa Gieseckes Tid, enten opkaldt 
efter et Skib med dette Navn eller et Minde om Herrnhuternes Trebrødreforbund. 


Louis Bose. 


Danske Embedsmænd ved Godthaab. 

Inspektorer: В. Olrik 1782—89; А. M. Lund 1789—95; С. Bendeke 1795 
—97; N. В. Bull 1797—1802; M. N. Myhlenphort kst. 1802—03, fast ansat 
1803—21; С. А. Platou kst. 1821—24, fast ansat 1824—27 (A. С. Heilmann 
kst. 1823); О. У. Kielsen kst. 1827—28; С. Р. Holbøll 1828—56 (Е. Lassen 
kst. 1832—33, J. N. Møller 1836—37, Е. Е. Meyer 1839—40, J. N. Møller 1846 
—47, H. Biilmann 1848—49, Е. Е. Meyer 1850—51), J. N. Møller kst. 1856—57; 
Н. J. Rink kst. 1857—58, fast ansat 1858—68; А. Е. В. Høyer kst. 1868—69; 
Н. P. Stephensen kst. 1870—71, fast ansat 1871—82 (L. Е. Mathiesen kst. 
1873—74); Е. А. A. C. V.G. T. Lassen kst. 1882—84; С. J. P. Ryberg 1884—91 
(Г. Н. С. Bistrup kst. 1888—89, J. С. Joensen 1890—91); С. Р. Е. Brummer- 
stedt kst. 1891—92; Е. С. Fencker 1892—99 (J. Н. G. Baumann kst. 1893—94, 


294 GODTHAAB DISTRIKT 


H. C. G. Jørgensen 1897—98); R. Stephensen kst. 1898—99, fast ansat 1899 
—1902; O. P. C. Koch kst. 1902—03; O. Bendixen 1903—14 (L. H. C. Bistrup 
kst. 1906—07 og 1907—08, О. Hastrup 1913—14); О. Hastrup kst. 1914—15; 
C. F. Harries 1915— 


Bestyrere: H. M. Jentoft 1721—24; Kirurg J. G. D. Bernhardt 1724—25; 
M. Fersleff 1727—31; (N. В. Egede 1731—32); J. Hiort 1732—34; M. Fersleff(?) 
1734—38; J. у. а. Wida Geelmuyden 1738(?)—42; (Р. J. Moltzou kst. 1742—43); 
P. J. Moltzou 1743—54; Г. Dalager 1754—67; H. В. Storm 1767—81; J. N. 
Bidstrup 1781—84; С. Е. T. Alsbach 1784—91; (Insp. А. M. Lund 1791—92); 
М. H. Mørch 1792—94; J. L. Hilcker 1794—95; N. D. Muus 1795—96; С. Е. 
Kahrs 1796—99; Т. G. Krogh 1799—1800; С. Е. Steinlein 1800—01; U. Sontum 
1801—05; С. А. Platou 1804—11; G. H. Wolf 1813—1171; Е. C. Jacobsen 1817 
—19; В. Jensen 1819—20; Е. C. Jacobsen 1820—21; С. A. Platou 1821-23; 
H. Biilmann 1823—26; J. N. МоПег(?) 1826—27; О. У. Kielsen 1827—29; Е. EH. 
Meyer 1829—30; О. У. Kielsen 1830—32; Е. Е. Meyer 1832—33; (Е. W. Arntz 
kst. 1833); О. Kielsen 1833—35; А. С. Hammeken 1835—36; О. Kielsen 1836 
—37; H. Bistrup 1837—45; (Н. Ager kst. 1841—42); О. У. Kielsen 1845—46; 
Е. W. Arntz 1846—52; J. Hayen 1852—56; H. Bistrup 1856—57; Н. N. С. Las- 
sen 1858—59; E. v. Bülow 1859—66; (N. P. Svanbergkst. 1863—64); A. Е. В. Hoyer 
1866—69; J. Mathiesen 1869—70; L. Е. Mathiesen, 1870—75; J. Mathiesen 
1875—79; F. A. A. C. V. G. T. Lassen 1879—81; C. P. E. Brummerstedt 1881 
—83; Е. А. А. С. У. G. T: Lassen 1883—85; L. Н. С. Bistrup 1885—89; J. С. G. 
Baumann 1889—90; J. С. Joensen 1890—91; С. Р. Е. Brummerstedt 1891—92; 
J. С. G. Baumann 1892—94; H. С. G. Jorgensen 1894—99; (H. T. Petersen kst. 
1899); М. Р. J. Frandsen 1899—1900; H. T. Petersen 1900—01; О. P. C. Koch 
1901—03; С. O. Bugge 1903—05; J. С. G. Baumann 1905—07; С. О. Bugge 
1907— (C. Simony kst. 1915—16). 


Præster: Hans Egede 1721—36 (A. Topp 1723—24 og 1725—27; O. Lange 
1728—29; Н.В. Miltzoug 1728—30; Poul Egede 1734—36; M. Т.М. Ohnsourg 1734 
—36; A. Bing 1735—36); М. J. M. Ohnsorg 1736—40 og A. Bing 1736—39 (С. L. 
Drachardt 1739—40); С. L. Drachardt 1740—51 (А. у. W. Sylow 1740—42); 
В. Bruun 1752—60; L. Gregersen 1760—64 (С. Е. В. Bjorn 1763—64); С. Е. В. 
Bjørn 1764—67 (Е. Thorhallesen 1765—67); В. Thorhallesen 1767—75 (Т. С. 
Wiborg 1773—1715); Т. С. Wiborg 1775—83 (С. Holm 1775—77, А. Ginge 1782 
—83); А. Ginge 1783—92; W. A. Meyer 1792—94; under Frederikshaab 1794 
—95; ingen Missionær 1795—96; А. Rosenvold 1796—97; under Frederikshaab 
1797—1807; N. G. Wolf 1807—11; C. F. Fleischer 1811—12; (ingen Præst i 
Sydgrønland 1812—15); F. Berthelsen 1815—26; C. A. Jürgensen 1826—31; 
J. Е. Jørgensen 1832—35; J. M. Н. Е. Funch 1835—41; under Holsteinsborg 
1841—45; С. J. О. Steenberg 1845—53; С. Е. Janssen 1853—57; H. Е. Jørgensen 
1857—69; J. Е. Wiborg 1869—70; N. Е. Balle 1870—1900 (Th. Sørensen kst. 


GODTHAAB DISTRIKT - 295 


1875—77, Е. Е. Lützen 1883—85, Р. H. Vibæk 1890—91, М. Rasmussen 1897 
—98); Н. У. Kristensen 1900—01; С. У. Schultz-Lorentzen 1901—06 (С. Е. 
Wagner kst. 1905—06); Н. В. 8. Ostermann 1906—07; С. Е. Wagner 1907—08; 
В. J. Nielsen 1908—09; N. Е. 8. Balle 1909—10; К. Balle 1910—11; N. Е. 8. 
Balle 1911—12; К. Balle 1912—13; В. 7. Nielsen 1913—16; Н.Е. Mortensen 1916 — 


Provster: Е. Thorhallesen 1773—75; С. У. Schultz-Lorentzen 1906—12; 
К. Balle 1912—13. 


Seminarieforstandere: С. J. 0. Steenberg 1845—53 (С. Е. Janssen kst. 
184849); С. Е. Janssen 1858—5657; Н. Е. Jorgensen 1857—69 (J. С. A. Steen- 
berg kst. 1866—67); J. Е. Wiberg 1869—70; N. Е. Balle 1870—1900 (Th. Sørensen 
kst. 1875—77, Е. Е. Lützen 1883—85, P. H. Vibæk 1890—91; М. Rasmussen 
1897—98); Н. У. Kristensen 1900—01; С. У. Schultz-Lorentzen 1901—10 (С. Е. 
Wagner kst. 1905—06); N. Е. 8. Balle 1910— 


Seminarielærere. Ordinerede: С. J. Е. Jorgensen 1847—48; (С. Е. Jans- 
sen 1849—51; Р. Raae 1851—53; Е. Т. Barfod 1853—55; Н. Е. Jørgensen 1855 
—57; С. H. Rosen 1858—61; J. С. A. Steenberg 1865—66; С. J. L. J. Berthelsen 
1883—84; Н. A. J. T. Hansen 1889—90; С. У. Schultz-Lorentzen 1898—99; 
H. A. J. T. Hansen 1899—1900; H. V. Kristensen 1900; V. C. Frederiksen 1902 
—03; К. О. G. Wassmann 1903—04; С. Е. Wagner 1904—05; Н. В. В. Oster- 
mann 1906—07 ; С. Е. Wagner 1907—08; В. J. Nielsen 1908—09; N. Е. S. Balle 
1909—10; K. Balle og H. C. Rossen 1910—11; M. M. J. Storch 1911—12; K. 
Balle 1912—13; R. J. Nielsen 1913—16; H. E. Mortensen 1916—21. 

Uordinerede: В. В. J. В. Berthelsen 1847—1901; 8. P. Kleinschmidt 
1859—86; J. J. S. Gandrup 1906—08; K. J. Р. Chemnitz 1908—10; K. J. К. J. N. 
Chemnitz 1915—17; 8. Р. С. Rosing 1917—18; Jonathan Petersen 1904—; К. 
Rojkjer 1909—19; (P. Rostgaard Vikar 1914—15); A. Nissen 1920— 


Leger: J. G. D. Bernhardt 1721—25; J. V. Jordan 1723—25; F. Henckel 
1725—26; С. Keding 1727—31 og 1732—44; C. Laugesen 1730—31. J. А. у. Osten 
1742—44. (С. Brasen 1767—68). 


Е. Р. А. Bloch 1839—46; В. С. Rasmussen 1846—48; J. С. Bentzon 1848 
—49; В. С. Rasmussen 1849—53; J. Е. T. Lindorff 1853—59; С. Е. W. Stender 
1860—66; B. F. Sorensen 1866—80; A. R. Ibsen 1880—85; C. L. Binzer 1885 
—91; T. N. Krabbe 1891—1901; G. Koppel 1902—07; (Sor. Hansen kst. 1907, 
C. M. Norman-Hansen 1908); C. Andersen 1908—12; P. C. Sorensen 1912—13 
С. М. Norman-Hansen kst. 1913—14; С. У. Barchalia 1914— 


Bestyrere af Kolonien (senere Logen) Fiskernæsset: A. Olsen 1754 
—55; J. D. Schade 1755—66; Н. H. Raun 1766—86; Г. Lyberth 1786—89; J. С. 


296 GODTHAAB DISTRIKT 


Mørch 1789—90; H. H. Raun 1790—1800; N. D. Muus 1800—01; С. Е. Steinlein 
1801—03; 8. С. Hiorth 1803—04; А. С. Heilmann 1804—24 (Е. С. Jacobsen 
kst. 1815—16); G. H. Wolff 1824—27; J. N. Moller 1827—29; J. A. Lund 1829 
—30; J. N. Møller 1830—33; О. У. Kielsen 1833—45 (А. С. Hammeken 1841 
—43); H. Bistrup 1845—49; Е. у. Bülow 1849—50; В. N. Н. Tvede 1850—51; 
Е. Lassen 1851—56; А. С. Hammeken 1856—58; L. Jensen 1858—62; N. P. 
Svanberg 1862—63; Н. Asgrimsen 1863—65; Р. Е. Rosing 1865—66; J. Mathie- 
sen 1866—69; 1869—70; J. Mathiesen 1870—71; М. S. Schønheyder 1871—72; 
К. Г. 5. Thaarup 1872—73; Е. У. Moller 1874—76; (В. Müller kst. 1876); Under- 
assistent J. Е. Holm 1876—84; А. Р. В. Jørgensen 1882—85; С. Ringsted 1885 
—86; Н. T. Petersen kst. 1886 og 1888—89 (i Mellemtiden bestyret af en Ud- 
ligger); С. Е. Basse 1889—91 (atter bestyret af en Udligger til 1895); Н. Т. 
Petersen 1895—97. 
H. OSTERMANN. 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


BELIGGENHED OG AFGRÆNSNING 


REDERIKSHAAB Handelsdistrikt omfatter Kolonien Frederikshaab samt Ud- 
F stederne Avigait, Narssalik og Arsuk. i 

Distriktets Nordgrænse falder sammen med Godthaab Distriktets Sydgrænse, 
der fra Øen Tuluartalik strækker sig østpaa til Frederikshaabs Isblink, medens 
Sydgrænsen er den samme som Julianehaab Distriktets Nordgrænse, der fra Havet; 
gaar ind gennem Kobbermine Bugten og Syd om Øerne Sånerut og Kinålik, idet. 
den gennemskærer Kipisarko, det korte Sund umiddelbart ved den østlige Pynt 
af førstnævnte Ø, til Indlandsisen. 

Distriktets Vest- og Østgrænse er henholdsvis Davis Strædet og Indlandsisen. 

Vestgrænsen — regnet langs Yderøerne — danner en tilnærmelsesvis lige Linie, 
der fra Frederikshaabs Isblink strækker sig i sydsydøstlig Retning, og det samme 
gælder til Dels Østgrænsen, men denne er stærkere bugtet, idet Indlandsisen 
adskillige Steder og særlig ud for de Isfjorde, der findes i Distriktet, skyder sig 
langt frem i vestlig Retning, saaledes at Grænsen danner en siksakformet Linie. 

Ser man bort fra-de talrige ret store Nunatakker, der er spredt over Frede- 
rikshaabs Isblink og vel nærmest maa henregnes til Distriktet, er dets nordligste 
Punkt beliggende paa Fastlandskysten umiddelbart Syd for Israndssøen Taser- 
ззпак paa ca. 62°31’ N. Br., medens det sydligste maa .søges paa den lille ©, 
der dækker Borgs Havn 1 Kobbermine Bugten ved Sänerut, paa 60°57’. Afstanden 
mellem de to Punkter udgør ca. 174 km i Breddedistance. 

Den isfri Del af Fastlandskysten er betydelig smallere end den tilsvarende 1 
Landsdelens 3 nordligste Kolonidistrikter, idet den største Afstand mellem Kyst- 
linien og Isranden, der findes i Egnen Syd for Sermilik Fjorden, kun beløber sig 
til ca. 60 km. Den øvrige Del af Fastlandet er gennemsnitlig en halv Snes Kilo- 
meter smallere, undtagen Ivigtüt Halvøen sydligst i Distriktet, hvis Bredde kun 
udgør ca. 30 km. 


HAVET 


Gennem Meddelelser fra de Ekspeditioner og Orlogsskibe, der i Tidens Løb 
har foretaget Undersøgelser af de hydrografiske Forhold i Davis Strædet, har man 
efterhaanden faaet Rede paa Dybde- og Bundforholdene m. m. og derigennem en 
Kortlægning af de Banker, der findes i Farvandet ud for de 3 foran omtalte Kolo- 


298 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


nidistrikter. I Modsætning hertil er vort Kendskab til de hydrografiske Forhold 
i Frederikshaab Distrikt ganske minimalt, og det Antal Lodskud, der er taget, 
og hvorom der foreligger Oplysning, er saa faa og spredte, at man paa Grundlag 
heraf ikke kan danne sig noget Skøn over, hvorvidt der langs Kysten findes Ban- 
ker af lignende Art som de, der er paavist i Farvandene Nord herfor. Det eneste, 
man med Sikkerhed ved, er, at Dybden ca. 12—16 km udenfor den sydlige Del af 
Kyststrækningen varierer mellem 175 og 225 m. 

Medens Farvandene i den indre Del af Fjordene i Norddistrikterne er opfyldt 
med vældige Masser af Lerslam og Grus, udskyllet af Eivene fra Indlandsisen og 
Terrasserne eller aflejret foran Gletscherne, er Forholdene væsentlig anderledes i 
Frederikshaab Distriktet, hvor Udslemningen og Bundfældningen intetsteds har 
tilnærmelsesvis det samme Omfang som nordpaa. 

Dette gælder først og fremmest de Fjordgebeter, hvis Forbindelse med Ind- 
landsisen forlængst er afbrudt, saaledes Nerutussok, Neria og Tigssaluk, i hvis 
Bund Opfyldningen er saa ubetydelig, at man med Kolbaade kan komme Kin- 
gua ganske nær. I andre Fjorde, saaledes Kagssit og Tasiussak, har de Bræelve, 
der udmunder her, vel bundfældet en Del Sand og Grus, saa at Fjordbunden paa 
et kortere Stykke falder tørt med Lavvande, men Opfyldningen er dog forholdsvis 
ringe — i Kagssit saaledes indtil ca. 3 km fra Fjordbunden — og kan i Omfang 
ikke tilnærmelsesvis sammenlignes med de store Masser af Slam, der fylder mile- 
lange Strækninger i enkelte af Fjordene i Norddistrikterne. Dette beror for en 
væsentlig Del paa, at der i Distriktet findes et forholdsvis betydeligt Antal Is- 
fjorde, hvori Hovedparten af de Ler- og Grusmasser, Indlandsisen fører med sig, 
aflejres, eller hvorfra de af Isfjældene føres videre og bundfælder til Søs, medens 
kun en ringe Del fjærnes af Bræelvene i Distriktet. Har Elvene saaledes 
kun ophobet meget lidt Morænemateriale i Fjordene, er Aflejringen og Bundfæld- : 
ningen saa meget større paa de to Steder i Distriktet, hvor Isblinken naar helt ud 
til det aabne Hav, saaledes ved Frederikshaabs Isblink, eller hvor den har skudt sig 
ud over Fastlandskystens Rand til Arkipelaget foran denne, hvilket er Tilfældet 
indenfor Kipisarko. Saa fremskudte Partier af Indlandsisen findes intetsteds 
nordligere i Landsdelen, og da de to Bræer er stationære 9: at Afsmeltningen hol- 
der Skridt med Tilforselen af Is, ophobes Morænematerialet foran Brærandene. 

Foran Frederikshaabs Isblinks са. 35 km lange halvmaaneformede Brærand 
er Bundfældningen saa betydelig, at hele Strækningen langs Bræens Nord- og 
Vestside indtil Sarkarigsok falder tort med Lavvande i en Bredde af mindst 
5 km til Sos, og kun en ganske smal Landstrækning inde langs Bræranden er helt 
torlagt. Syd for Isblinken er Bundfældningen dog endnu betydeligere, idet Græn- 
sen for laveste Vandstand ligger langt Syd for Nunasernak Oen, og Aflejringerne 
spærrer Adgangen til Fjordgebetet indenfor, saaledes at dette kun staar i stadig 
Forbindelse med Havet ved en smal Kanal langs Fastlandskysten, men det er 
indlysende, at Havet ogsaa udenfor Lavvandslinien er opfyldt med betydelige 
Aflejringer. Hele det her nævnte Omraade kaldes Tiningnertök (9: Stedet, der 
i vid Udstrækning falder tørt med Lavvande). 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT - 299 


Ved Distriktets Sydgrænse, Vest og Syd for Kinâlik Gen, er Forholdene gan- 
ske tilsvarende, og Farvandet foran den derværende Isblink helt ud til Kipisarko 
falder tort ved Lavvande, kun er den helt torlagte Strækning foran Bræranden 
bredere her end ved Frederikshaabs Isblink. 

Om Dybde- og Bundforholdene samt om, Vandets Temperatur i forskellige 
Dybder i Distriktets Fjorde vides saa godt som intet, og kun enkelte Havne 
og Kyststrækninger 1 Arsuk Fjorden har af Hensyn til Besejlingen af Ivigtit 
været Genstand for Opmaaling, hvoraf fremgaar, at Dybden i Torssukåtak Løbet 
paa Nordsiden af Arsuk Øen er ca. 25 m, og at Ikerasårssuk, hvor Løbet udmunder 
1 Ivigtüt Fjorden, kan passeres af Skibe med 13 m’s Dybgaaende. Undersøgelse 
til Bestemmelse af Slammængden i Bræelvene foreligger kun for den Elvs Ved- 
kommende, der udmunder i Körnok Fjorden. De opslemmede Dele heri udgør 
720 Gram pr. Kubikmeter. 

Flodbølgen er ca. 4 m i Springtid og 1,6 m i Slaptid ved Kolonien Frederiks- 
haab, samt henholdsvis 3,8 og 1,9 m ved Kajartalik i Arsuk Fjordens Munding. 
Af Strømsteder, der ikke lægger til om Vinteren, er de vigtigste: 

Sarfax, et kort ca. 50 m bredt Løb, midt i Tasiussånguak Fjorden Nord for 
Frederikshaab, Ikerasårssuk nordligst i Løbet indenfor Igaussak, Sarfak, 
Snævringen i Ikerasak indenfor Anarné, Sarfå i Mundingen af Tasiussak, Sarfak 
og Kügtartokasik 1 Iluait mellem Arsuk og Ikerasärssuk samt enkelte Steder 
mellem Øerne i Kasigialik Fjorden. Den almindelige Baaderute passerer to af 
de forannævnte Steder, men Strømmen lægger hverken her eller andetsteds langs 
den ret aabne Kyststrækning nogen væsentlig Hindring i Vejen for Trafikken. 

Polarstrømmen løber med tilnærmelsesvis samme Fart langs Frederiks- 
haabskysten som udenfor Julianehaab Distrikt, nemlig ca. 2 km i Timen; 
men den kan med sydlig Storm og stigende Vande opnaa en Hastighed af indtil 
7—9 km. Strømmen kommer Kysten nærmere end i de nordligere Distrikter og 
skal, særlig i Syddistriktet, ogsaa kunne spores indenfor Øerne. 

Storisen. Medens største Delen af den Sending Storis, som Polarstrømmen 
hvert Aar tilfører Julianehaab Distrikt fra Østkysten, ankommer nogenlunde 
regelmæssig hvert Aar i Januar—Februar Maaned, er Tidspunktet for Isens Op- 
træden langs Frederikshaabskysten vidt forskellig fra Aar til Aar, fordi Vejr- 
og navnlig Vindforholdene har betydelig, ja afgørende Indflydelse paa Isens Drift 
nordefter, og af den samme Grund er Mængden af den Is, der tilføres Distriktet, 
ligeledes stærkt vekslende, men dog i Reglen mindre end de foran Julianehaabs- 
kysten ophobede Masser, da en Del af Isen forbliver her uden at føres videre, 
og en Del sættes til Søs og forsvinder paa sin Vej nordefter. Hertil kommer, at 
Isforholdene er stærkt omskiftelige i Frederikshaab Distrikt, hvis aabne Kyst- 
strækning i mindre Grad end Julianehaab Bugten lægger Hindringer i Vejen for 
Isens store Bevægelighed, der er et af de mes’ iøjnefaldende Træk ved den Storis, 
der optræder paa Vestkysten, og som det ene Øjeblik kan ligge saa tætstuvet, 
at man kan vandre milevidt fra Flage til Flage, for det næste Øjeblikat danne aabne 
Render, eller slække saa meget, at et Skib med Lethed manøvrerer mellem Skod- 


300 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


serne, uden paaviselig Omslag 1 Vejret, ligesom spredt Storis paa tilsvarende 
Maade i Løbet af utrolig kort Tid kan stuve sammen til uigennemtrængelige 
Ismarker. 

Et andet karakteristisk Træk er Storisens ringe Tilbøjelighed til Skruninger, 
der i Polhavet forekommer saa almindeligt og er saa frygtet, hvorimod et Skib 
ligger trygt 1 den tætteste Storis paa Vestkysten, undtagen naar Isen ligger fast 
til Landet. Det Skib, der i Iskanten overraskes af en Storm, er derimod altid i 
en farlig Situation og udsat for at knuses mellem de Skosser, der med vældig Kraft 
slynges mod Skibssiden. : 

De skiftende Vindforhold, Isens store Bevægelighed og de vekslende Mæng- 
der, hvori den optræder i de forskellige Aar, vanskeliggør i høj Grad den Op- 
gave at give en udtømmende Skildring af Storisens Forekomst i Distriktet, baade 
hvad Tidspunktet og Mængden angaar. Er nordlige Vinde fremherskende, tvinges 
den ud fra Kysten og holder sig til Søs, medens de sydlige Vinde driver den nord- 
efter og presser den samtidig ind mod Kysten, hvor den efterhaanden fylder 
Fjorde og Bugter, hindrer Samkvemmet mellem Bostederne og umuliggør Fang- 
sten, der giver bedst Udbytte, naar Isen er saa spredt, at Kajakkerne kan bevæge 
sig mellem Isflagerne. I Reglen indfinder den sig i de første Foraarsmaaneder og 
kan da med Mellemrum træffes hele Sommeren indtil September, enten langt bil 
Søs eller ner Kysten, spredt eller tættere sammenstuvet. Til Tider forsvinder 
den i Uger eller Maaneder og viser sig derefter pludselig igen, blokerer Kysten kor- 
tere og længere Tid eller ligger i et Bælte langs Stranden, for derefter paany at 
trække bort. I store Isaar kan al Trafik langs Kysten være spærret i 2 å 3 Maane- 
der, men det er dog sjældent, at Isen blokerer Distriktet eller Dele deraf længere 
end nogle Dage eller Uger ad Gangen. 

Storisen indfinder sig mest regelmæssig 1 Syddistriktet, hvor den saa godt : 
som hvert Aar viser sig i April eller Maj, driver i nogen Tid frem og tilbage eller 
blokerer Kysten 1 indtil en Maanedstid og forsvinder i Juni. 

I Norddistriktet er dens Forekomst langt mere uberegnelig, og undertiden 
træffes store Ismasser i Egnene omkring Frederikshaab og Avigait samtidig med, 
at hele Syddistriktet er isfrit. i 

Paa Grundlag af Observationer over Storisens Forekomst gennem et Tids- 
rum af 30 Aar fra 1889—1918 har den indfundet sig eller er observeret første 
Gang om Foraaret til følgende Tider: I Januar 3 Gange, Februar 5, Marts 6, 
April 4, Ма] 5, Juli 1 og endelig 1 Gang den 20. December i Mundingen af Ivigtüt 
Fjorden. For Resten af Aarene savnes Oplysninger. 

Tidspunktet for Isens Forsvinden er ligeledes forskellig og angives for den 
paagældende Periode, som følger: 1 Gang i hver af Maanederne April, Maj og Juni, 
6 Gange i Juli, 8 1 August, 2 i September og 1 Gang i November. Efter at Isen 
har forladt Kysten er den dog undertiden set langt til Søs. | 

I de forløbne 30 Aar er Storisen aldrig udeblevet helt, men i 4 af disse har den 
kun vist sig 1 længere Afstand fra Kysten uden at komme denne nærmere. 1892 
—93—96—98 og 1902 maa regnes for store Isaar. I 1892 kom Storisen saaledes 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT + SOR 


til Land i Maj og laa klods paa Kysten fra Juni til midt i August 1 Syddistriktet 
og til Slutningen af samme Maaned i Norddistriktet. 

Isfjzldene forekommer — paa lignende Maade som Storisen — sjældnere 1 
Landsdelens to nordligste Distrikter, men tiltagende i Antal sydefter, dog saaledes, 
at Tilvæksten er størst Syd for Frederikshaabs Isblink. De stammer dels fra 
Østkysten, dels fra Distriktets Isfjorde. De første, der er let kendelige paa Grund 
af deres Størrelse, massive Sammensætning og ringe Tblanding af Morænema- 
teriale, indfinder sig mere regelmæssigt end Storisen i Maj og Juni, fordi de følger 
Strømmen, uafhængig af de herskende Vindforhold, og ofte i ret stor Mængde, 
særlig i Syddistriktet, hvor deres Antal den 24. Maj 1918 eksempelvis udgjorde 
ca. 70, set fra et Punkt ved Tigssaluk Fjordens Munding. Isfjældene, der aflejres 
i Distriktet, er mindre, sjælden over en halv Snes Meter høje, og bestaar hyppigt 
af en Blanding af Bræis og Ferskvandsis, ofte blandet med Ler og Grus. Sanimen- 
sætningen er saaledes mindre homogen, og adskillige er tilsyneladende dannet 
af vældige Brokker af Is, slynget ovenpaa hinanden af den Form, der gaar under 
Navnet »raadne Isfjælde«. Da Isfjordene skyder ud i Slutningen af Juni og i 
Begyndelsen af Juli, paa et Tidspunkt, da Østkystens Fjælde endnu delvis ses 
langs Kysten, træffer man de fleste Isfjælde netop påa denne Tid, men i Løbet af 
Sommeren fører Strømmen største Parten til Søs, og kun ganske enkelte ses om 
Efteraaret og Vinteren langs Kysten, særlig i Mundingen af Narssaliks Isfjord, 
der aldrig er blottet for Fjælde. Af Distriktets Isfjorde er denne den eneste, der 
aflejrer et betydeligt Antal større Isfjælde, medens de øvrige for største Delen 
kun afgiver en Mengde Kalvis, men faa og ubetydelige Isfjælde, hvoraf adskillige, 
særlig de, der kommer fra Sermiligärssuk og Kuänersök, bestaar af den saa- 
kaldte Blaais, der ikke som de almindelige Isfjælde skylder Sneen deres Op- 
rindelse, men dannes ved Frysning af storre Ansamlinger af Smeltevand paa Ind- 
landsisen. Kalvisen fra disse Smaafjelde er ofte gennemsigtig og vanskelig at 
faa Øje paa, hvorfor Baaderejsende, der passerer Mundingen af Sermiligärssuk, 
bor udvise Forsigtighed for at undgaa Sammenstod med disse Isstumper, der 
med Lethed knækker en Planke i en mindre Baad. 

Vinterisen begynder sau smaat at legge sig i September eller de første Dage 
af Oktober, i hvert Fald i de mest beskyttede Smaabugter i Isfjordene, er under 
gunstige Vejrforhold fast i November og bryder i April—Maj, eller smelter ved 
Solens Indvirkning i Juni. Vinterisen har saaledes tilnærmelsesvis samme Varig- 
hed som 1 Landsdelens nordligste Distrikter, men den opnaar langtfra den samme 
Udstrækning og Stabilitet i Frederikshaab Distrikt, som nordpaa, hvor Fjordene 
er dybere og smallere, og Landet bedre beskyttet af et tæt Arkipelag end de mere 
aabne Kyster i Frederikshaab Distrikt, hvis Vinterklima desuden er uroligt med 
hyppige Storme, der ofte er kraftige nok til at bryde selv den tykkeste Is i Fjor- 
dene. Grænsen for det faste Isleg i disse maa derfor søges langt inde, ofte ner 
Fjordbunden, og ved Yderkysten danner der sig i Almindelighed kun fast Is 1 
"Sundene mellem de tætteste Ogrupper. 

Hvad de enkelte Fjorde angaar, er Kagssit Fjordens inderste Del til den 


302 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


fremspringende Pynt paa Sydsiden, Kaporfik, tillagt 1 December, Resten i Januar 
med tidligt Isbrud om Foraaret. 

Nerutussok har kun Islæg 1 Bredningen, Fjordmundingen er derimod 
altid aaben. 3 

Kvane Fjorden er i strænge Vintre helt tillagt ved Juletid, og man kan un- 
dertiden passere Isen mellem Kolonien og Kvane Øen i April, men sydøstlige 
Storme kan bryde Isen helt ind til Bunden og sætte den til Søs paa en hvilken 
som helst Tid af Vinteren. Nogen egentlig Grænse for fast Islæg findes derfor ikke. 

Sermilik har fast Isleg paa Strækningen mellem Bunden og Ivnarssuak, 
Pynten indenfor Мак, fra December Maaned, indtil Fjorden skyder ud i Juni— Juli. 

I Tasiussak og Neria Fjorden ligger Isen i Reglen fast fra Oktober til 
Maj, men den er usikker i de to følgende Fjorde, Kasigialik og navnlig 1 Ser- 
miligärssuk, undtagen i dennes sydligste Arm, der er tillagt hver Vinter. Det 
samme gælder Tigssaluk Fjordens indre Forgreninger, medens Törnärssuk 
holdes aabent af sydøstlige Storme, der blæser med Voldsomhed i dette Løb. 

Allerede i Oktober ег Ivistüt Fjorden tillagt paa Strækningen mellem 
Isblinken og Exaluits Nordpynt, Naik, hvorfra Isen lidt efter lidt — om end ikke 
hvert Aar — breder sig til Linien mellem Ikerasårssuk og Upernivik Næsset. 
Foran Ivigtüt forsvinder Isen i April, hyppigere for, end efter den 10.1 denne Maa- 
ned. Foraarsskibet, der indfinder sig omtrent paa dette Tidspunkt, maa gennem- 
snitlig hvert 3. Aar bryde sig Vej fra Ikerasärssuk til Ivigtüt. 

Den indre Del af Ika Fjorden fryser til i Oktober, den ydre ved Juletid, 
og Isen forsvinder henholdsvis i Maj og April. 

I Torssukåtak og foran Ika Fjordens Munding lægger Isen sig henholdsvis 
til Kekertasugssuk og Napassut, men kun kort Tid ad Gangen i den koldeste 
Vintertid og kun hvert 3. eller 4. Aar. : 

Langs Yderkysten er Havet kun tillagt i meget haarde Vintre, men kort 
Tid ad Gangen, og Iskanten naar sjældent udenfor Yderøerne. 

Af mere beskyttede Strækninger har Løbene mellem Øerne i Kolonistedets 
Nærhed og Farvandet indenfor Igaussak og Smaaøerne Syd herfor fast. Islæg 
næsten hver Vinter, hvorimod Strømmen til Stadighed holder den snævre Del af 
Løbet indenfor Anarnê aabent. 

Hele Kyststrækningen Syd herfor, er saa udsat for Dønning, at fast Islæg 
aldrig kan danne sig her. 


KYSTER, FASTLAND OG ØER 


Den Landskabstype, der er fremherskende i den nordlige Del af Frederiks- 
haab Distrikt, adskiller sig ikke i nogen væsentlig Grad fra. Hovedmassen af Kyst- 
egnene Nord herfor. Begge Steder er Fastlandet dækket af en karakteristisk 
Skærgaard af mer eller mindre spredte, lave og stærk isskurede, ret nøgne Klippe- 
øer, bag hvilke det høje Fastland hæver sig med et smalt, delvist lavt smaabakket 
Terræn langs Kysten. (Fig. 1.) 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT ei} 


Syd for Kvane Fjorden bliver Skærgaarden smallere, mindre karakteristisk 
og forsvinder tilsidst helt paa Strækningen mellem Sermilik og Tigssaluk Fjorden, 
hvor Fastlandskysten næsten overalt ligger frit ud imod det aabne Hav; men 
Syd herfor viger denne atter tilbage og afgiver Plads for en Del større, høje Øer 
med mægtige Erosionskegler og af et Udseende, der stærkt nærmer sig det typiske 
Alpelandskab og er vidt forskelligt fra Norddistriktets ret ensformige, mere af- 
rundede Fjældformer. De snoede og bugtede Fjorde skærer sig, modsat Forholdene 
i de nordlige Distrikter, i alle Retninger ind i Landet; Kysterne naar ogsaa ret 
betydelige Hojder paa 800—1000 m og kun undtagelsesvis højere, men den Land- 
skabstype, der er fremherskende i Distriktets Fjorde Nord for Arsuk, er desuagtet 
ensformig uden Særpræg og Skønhed. Hist og her indenfor det lave, bakkede Ter- 
ræn, der i Almindelighed omgiver Fjordmundingerne, imponeres man vel nu og 
da af de uhyre stejle, graa og nøgne Fjældvægge, ofte med mægtige Spalteaf- 
lejringer langs Foden, men man savner ganske de typiske Alpelandskaber med 
spidse Toppe, vilde, forrevne Kløfter, maleriske Gletschere og de enligt liggende 
Fjældknuder, der alt i Forening virker 'saa storslaaet og vekslende i visse Egne 
af Godthaab og Sukkertoppen Distrikter. Ingen kratbevoksede Skrænter eller 
frodigt Underland liver op i dette øde Landskab, hvis Kystlinie sjældent brydes af 
Tværdale, og kun undtagelsesvis finder man i Fjordenes Kingua den karakteristiske, 
brede Elvdal, der danner en saa smuk Åfslutning paa de fleste af De i 
de nordlige Kolonidistrikter. 

Frederikshaab Distriktet adskiller sig ogsaa fra nordligere Egne deri, at det 
isfri Kystland er smalt. Den storste Afstand mellem Yderkysten og Indlandsisen 
udgør saaledes næppe 7/3 af den tilsvarende Bredde i de to nordligste Distrikter. 
Indlandsisen udmunder som Følge deraf i et, i Forhold til Distriktets Størrelse 
betydeligt Antal af de Fjorde, der gennemskærer Kysten, nemlig i 2 af Kvane 
Fjordens Arme, samt i Sermilik, Sermiligårssuk, Ivistüt og Kôrnok. 

Da der foruden disse findes talrige Smaafjorde, er hele Distriktets Kyst 
stærk tindskaaret med en talløs Mængde Pynter og Halvøer og uden noget større 
samlet Landomraade. 
| Landet mellem Nordgrænsen og Куапе Fjorden. Paa Grænsen mellem 
dette og det foregaaende Distrikt træder Indlandsisen desuden helt ud til Davis 
Strædet, idet den gennem en Snævring mellem to vældige Nunatakker i de to Di- 
strikter breder sig til en konveksbuet Flade, der med et Gennemsnit af indtil 22 km 
jævnt og ensformigt skraaner lige ned til Sand- og Grussletten, der er aflejret foran 
Bræen. Denne, der bærer Navnet Frederikshaabs Isblink, er stationær, dens 
Heldning jævn, men som alle Breer, hvor Afsmeltningen og Tilforselen af Is er 
1 Ligevægt, stejlest ved Randen med et Fald af ca. 30, ja enkelte Steder indtil 50°. 

Vort Kendskab til Frederikshaabs Isblink og den bagved liggende Indlandsis 
skyldes de af J. A. D. JENSEN ledede Undersøgelser, idet han med Geologen KORNE- 
RUP, Tegneren GROTH og Gronlænderen HABAKUK som Ledsagere i Dagene fra 
14. Juli til 5. August 1878 foretog en interessant, men overordentlig besværlig Isvan- 
dring, paa hvilken det fra Bræranden lykkedes ham at trænge ca. 75 km ind over 


304 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


den stærkt spaltede og kløftede Indlandsis til de efter ham opkaldte »Jensens 
Nunatakker«, en Gruppe påa 13 smaa Klipper, der som Øer rager op af det umaade- 
. lige Hav af Is. Den vestligste Nunatak, som det lykkedes Ekspeditionen at be- 
stige, hæver sig til en Højde af 1550 m over Havet, ca. 300 m højere end den nær- 
meste omgivende Del af Indlandsisen, men denne har østligere Højder paa over 
1600 m. Uagtet de omtalte Nunatakker ligger ca. 33 km fra det nærmeste Fast- 
land, hvorfra de rimeligvis har været skilt i Aartusinder, findes der dog organisk 
Liv paa disse. 

Dyrelivet var saaledes repræsenteret ved Ederkopper, og der iagttoges en 
lille Fugl, hvis forpjuskede Udseende dog kunde tyde paa, at den af en Storm 
var forslaaet til denne Isørken, samt en Sommerfuglelarve. Af Planter hjembragte 
Ekspeditionen 27 Arter, Mosser og Smaablomster af de i Vestgrønland alminde- 
ligst forekommende, særlig haardføre Arter, hvoraf et Par var »nordlige Typer«, 
som man ellers ikke skulde vente paa denne Bredde. 

Lidt sydligere og Kysten nærmere ligger en anden større Gruppe, Dalagers 
Nunatakker, opkaldt efter Købmand ved Frederikshaab, LARS DALAGER, som be- 
søgte dem 1 1751. Han er den første Evropæer, der har givet en Skildring af en Van- 
dring over Indlandsisen, og de 4 Nunatakker bærer derfor med Rette hans Navn. 
De ligger i en Rundkreds, omsluttende et Bassin, hvor Indlandsisen har en Højde 
af ca. 600 m over Havet og danner en ganske jævn Flade uden de talrige bredere 
Revner og Kløfter, der ofte gør Vandringen over Isen, særlig nær Randen afdenne 
besværlig eller umulig. Den omgivende, højereliggende Indlandsis sender stærkt 
skråanende, kløftede Isstrømme ned i Mellemrummet mellem de 4 Nunatakker til 
Bassinet, hvis Sydside begrænses af den store Nunatak Kangårssuk. 

Af Dalagers Nunatakker, som er omgivet af enkelte fjærnere liggende, er den 
østligste, Nasaussak, den højeste, ca. 1480 m, og herfra er der en vid Udsigt til: 
den omgivne Indlandsis og de andre Nunatakker i Gruppen, af hvilke.den større 
nordlige danner et prægtigt Fjældparti med spidse, taglignende Toppe. 

Mellem Kangårssuk og den nordligste Del af den egentlige Fastlandskyst 
ligger en smal, 22 km lang So, Taserssuak, i hvis østlige og vestlige Del Indlands- 
isen aflejrer en betydelig Mængde store Isfjælde. Den vestlige Bræ flyder 3,8 m i 
Døgnet ned 1 Taserssuak, hvis Vandspejl ligger 300 m о. H. 

En bred, rivende Elv fører fra en lille Israndsso Vest for Taserssuak sydpaa til 
Vigen Avangnardlex (den nordlige) 1 Distriktets nordligste Fjord, der har tvende 
andre Indskæringer, Akugdlek (den mellemste) og Nigerdlex (den sydøstligste), 
men intet Fællesnavn som Betegnelse for hele Fjordarmen. Undertiden tilstoppes 
Elven af Kalvisen, indtil Presset indefra bliver for stærkt, og Barrieren sprænges 
da med en saadan Kraft, at Vandet bortskyller en betydelig Mængde af de i Ti- 
ningnertök aflejrede Lermasser, der spærrer Adgangen til Fjordens Indre. Dette 
Forhold bevirker, at Fjorden nærmest har Karakteren af en Sø, hvis Vand da ogsaa 
kun indeholder en ubetydelig Saltmængde, nemlig 0,25 pro mille. Fjorden besøges 
jævnligt af Grønlænderne, der fisker Laks i Nigerdlex, men Løbet foran Mun- 
dingen kan kun passeres med indgaaende Vande paa Grund af den rivende Strøm. 


Pr. OXIV FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


Fig. 1. Skærgaarden Syd for Frederikshaabs Isblink. 
0. Bendixen fot. d. ”5/, 1919. 


Fig. 2. Bunden af Akugdlex i Kvane Fjord. 
О. Bendixen fot. 4. 27/, 1919. 


Pr. CXV FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


Re 


Fig. 3. Nigerdlex Breen i Bunden af Kvane Fjord. 
О. Bendixen fot. 4. ?7/, 1919. 


Fig. 4. Foxfaldet i Ivigtüt Fjord. О. Bendixen fot. d. ®/, 1919. 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT 300 


Fra Tiningnertox sydefter har Fastlandskysten folgende Indskæringer: 

Kangerdluarssuk, lidt Syd for den forrige Fjord, er ca. 8 km lang, 2,5 km 
bred ved Mundingen, men snævrere indefter. Et Dalstrøg i Bunden fører over til 
Tiningnertôk. Lige indenfor Mundingen findes i Bunden af en Bredning paa Syd- 
siden af Fjorden den ene af Kuåniternes Angmagssatplads, Sarfå, hvor der til- 
lige fiskes Laks og Sild, der følger Laksestimerne. Den anden lige saa hyppig 
benyttede Plads ligger umiddelbart Nord for Fjordmundingen. 

Syd for denne fører det ca. 4—500 m brede Ikerasårssuk Nord om Kuånit 
Øen i sydøstlig Retning til den ca. 30 km lange 

Kagssit Fjord (9: en Bugt omsluttet af sammenhængende Hojder med snæ- 
ver Indgang). Betegnelsen er træffende, idet Adgangen til Fjorden foregaar ad to 
snævre Løb Nord og Syd for den store Ø Iterdlak (9: Bugten) midt i den ca. 12 km 
brede Fjordmunding. Indenfor Øen indsnævres Fjorden betydeligt og har et siksak- 
formet Løb med skarpe Knæk og ret lave Omgivelser indenfor de højere Fjæld- 
partier, der omgiver Mundingen, paa hvis Nordside en lille kort Fjordarm skærer sig 
ind i Landet. Lidt indenfor denne findes et betydeligt Fuglefjæld, og i Bunden ud- 
munder en Bræelv, der har aflejret en Del Sand og Ler, saaledes at Fjorden indenfor 
det inderste Knæk falder tørt ved Lavvande. Adskilt fra Kagssit, der er kendt for 
sine heftige Østenstorme, ved en yderst ude smal Halvø, ligger den fiskerige 

Nerutussok Fjord (9: den vide, rummelige), ca. 22 km lang, med en næsten 
3,5 km bred Munding, der er udækket mod det aabne Hav, hvorfor den kun sjældent 
har Islæg. Ca. 13km indenfor Mundingen udvider Fjorden sig til et stort Bassin med 
3 Vige. I den vestligste af de to, der skærer sig ind paa Nordsiden, Avangnardlit, 
ligger Storøfolkenes Angmagssatplads, Narssårssuk, og paa Pynten af den yderst 
ret lave Sydside hæver sig Kangårssuk Fjældet over sine lave Omgivelser. 

Herfra er der en Afstand af ca. 8 km til Mundingen af den følgende Fjord: 

Kangerdluarssuk, 9 km lang og indtil 2,5 km bred. Den har ligesom den 
forrige Fjord en høj, stejl Fjældvæg paa Nordsiden, og nær Bunden fører en Sænk- 
ning over til Nerutussok og en tilsvarende sydpaa til Exaluit. Ved Sérsinex 
paa Fjordens Sydside ligger en af Frederikshaabernes Angmagssatpladser. 

Gennem Sundet Paggiviup ikeraså kommer man til den lille 

Tasiussänguak, der gaar i sydøstlig Retning og hyppigt besøges af Frede- 
rikshaabs Fangere, som driver Garnfangst her om Vinteren. Paa Sydsiden af 
Fjorden, der midt i Løbet har en 50 m bred Snævring, Sarfak, begynder det lave 
smaabakkede Land, der fylder Halvøen helt ud til Kolonistedet. 

Mellem en Vrimmel af Smaaøer kan man indenskærs naa den følgende Ind- 
skæring: | 

Kvane Fjorden (gr. Kuänersök о: Stedet med Kvaner), ved hvis Munding 
Kolonien Frederikshaab er beliggende. Hovedfjorden, der er ca. 38 km lang 
mellem Kolonistedet og Kekertak og indtil 7,5 km bred, gaar i østlig, senere i 
nordlig Retning og ender med 3 ca. 10 km lange Arme, hvoraf Nigerdlex gaar mod 
Øst, Avangnardlek mod: Nord og Akugdlek mellem disse. Indlandsisen udmunder 
i de to førstnævnte, men medens Avangnardlek afgiver en betydelig Mængde 

Dansk Grønland. II. 20 


306 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


Kalvis og smaa Isfjælde, der til Stadighed fylder Fjordarmen og under Udskyd- 
ningen i Juni endog en kort Tid kan spærre hele Kvane Fjorden, kan man uden 
Vanskelighed komme ind til Nigerdleks smukke Bræ, der kun er lidet produktiv. 
(Fig. 2 og 3). 

Ca. 10 km indenfor Mundingen afsætter Fjorden paa Nordsiden den smukke 
Indskæring Exaluit, paa hvis Vestside Frederikshaabernes anden Angmagssat- 
plads,. Ungilak, er beliggende. 

Mellem Exaluit og Fjordbunden hæver Klipperne sig stejle og nøgne op af Vandet, 
og paa denne mægtige Væg og i de vilde, forrevne Kløfter, der gennemfurer den, 
yngler Maager og navnlig Tateratter i Tusindvis paa en længere Strækning, der 
begynder en halv Snes Kilometer indenfor Exaluits Munding. Tværs ud for denne 
findes den store, lave Kvane © (Kangilinek) med Bopladsen af samme Navn paa 
den østlige Ende af Øen. Sydsiden af Fjordmundingen er fyldt med en Mængde 
Smaaøer. I den indre Del af Fjorden, hvis Sydside har lavere og mere afrundede 
Fjælde end Nordsiden, findes kun en enkelt Ankerplads ved Kekertak ud for 
Mundingen af Akugdlex. 

Fastlandskysten har paa den her beskrevne Strækning Syd for Frederiks- 
haabs Isblink aldrig været Genstand for nærmere Undersøgelse udenfor Fjord- 
gebeterne og er derfor ret ukendt. Efter Grønlændernes Beskrivelse danner Stræk- 
ningen Nord for Nerutussok et ganske jævnt Højland, der sænkér sig svagt ind mod 
Indlandsisen og er dækket af Mosser og Lichener, der gør Vandringen ret besvær- 
lig. Syd for Nerutussok er Terrænet ligeledes højt, men stærkere kuperet og med 
mange Grydedale. 

Den nordligste Del af Øerne langs Fastlandskysten danner spredte Grupper 
foran Frederikshaabs Isblink og er delvis omgivet af de fra denne udskyllede Ler- 
masser. Dette gælder saaledes de største og højeste af Øerne, Sarkarigsok og : 
Nunasernak, men Syd herfor samler Øerne sig til et tættere Bælte, dels paa Stræk- 
ningen ned til Nerutussok, dels omkring Kolonistedet. Enkelte af Øerne har en 
ejendommelig sukkertoplignende Form, men de allerfleste er smaa, lave Klippeøer, 
og kun ganske enkelte har et betydeligere Omfang og er ret høje, saaledes Kuånit, 
Søndre og Nordre Storø, den sidste ud for Pynten mellem Kagssit og Nerutussok 
Fjorden har en mægtig, brat Fjældvæg paa den sydøstlige Side. 

Landet mellem Kvane- og Arsuk Fjorden. Mellem Клапегзок og Nar- 
ssalik findes kun en enkelt, større Indskæring, Kangerdluarssuk, indenfor 
Anarnê Øen. Fra Mundingen af denne Fjord, der skærer sig nordøstlig ind i 
Landet, kommer man gennem det aabne Farvand, Imartunek, Vest om Narssalik 
Øen til Mundingen af Sermilik, den største og mest produktive Isfjord i 
Distriktet. Denne Fjord, hvis ydre Del paa begge Sider er omgivet af Øer, er 
ca. 46 km lang, 4,5 km bred og danner en vældig Bue først i nordlig, senere i 
østlig Retning. Udskydningen af Isfjælde og Kalvis fra den betydelige, stærk 
producerende Bræ i Bunden af Fjorden begynder i Slutningen af Juni eller 
Begyndelsen af Juli og fortsættes ofte til ind i August, i hvilken Tid Farvandet 
foran Fjordmundingen er saa tætpakket med Isfjælde, der dog aldrig naar en 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT 1307 


saa betydelig Størrelse som de jakobshavnske i Nordgrønland, at man under- 
tiden maa indtil en halv Snes Kilometer til Søs for at komme forbi. Umiddel- 
bart efter den første store Udskydning, der kun sker med nordlig Vind, kan 
man med Baad komme Bræen ret nær, men Fjorden fyldes hurtigt igen og har i 
Løbet af Sommeren flere mindre Udskydninger. 

Den første Udskydning foranlediges efter Grønlænderens Paastand ved, at 
Israndssoen, Imaersartok (9: Stedet der pumpes læns), paa Bræens Sydside ud- 
tømmes, naar Vandet i den har naaet en saadan Højde, at det formaar at løfte 
den foranliggende Del af Bræen. Udtømningen skal ske under tordenlignende 
Brag, Vandsøjler kastes højt i Vejret, og de Isfjælde, der er aflejret i Søen, pres- 
ses ind under Bræisen foran. Umiddelbart Øst for Fjordmundingen ligger to Smaa- 
fjorde, Tasiussak og Neria Fjorden. 

Tasiussak, der ег mere vekslende og smukkere end de nordligere Fjorde, 
har mange Aflejringer og er forbundet med Sermilik ved smalle Sunde mellem 
de Øer, der fylder Fjordmundingen, indenfor hvilken der findes et ca. 150 km 
bredt Sund med en rivende Strøm. 

Løbet indenfor Kekertarssuak Øen forbinder Tasiussak med 

Neria Fjorden, der er 25 km lang fra Storøens Sydspids til Bunden og 
nær denne ca. 2,5 km bred. Paa Nordsiden ligger Narssalikernes og Neriaernes 
fælles Angmagssatplads, Putuernek, ved Mundingen af Kangerdlua Bugten lidt 
indenfor Neria. Fjordens Indre er omgivet af stejle Klipper, mod hvis mørke 
Sider Elvene tegner sig som hvide Baand med mange, smukke Kaskader, og i. 
dens Bund udmunder et noget større Vandløb. 

Yderst paa Pynten af den lave, langt fremspringende Halvø paa Sydsiden 
findes en ejendommelig elvlignende Indskæring, Amitsuarssuk, der længst inde 
danner et større Bassin, og Syd herfor ligger Smallesund med en fortrinlig Skibs- 
havn. Nogle lave Smaapynter skiller Smallesund fra den følgende Fjord: 

Kasigialik, der skærer sig en halv Snes Kilometer ind i Landet og er omgi- 
vet af høje, stejle Fjælde. Paa Pynten mellem denne og den følgende Fjord, 

Sermiligårssuk, hæver det pyramideformige Tindingen med bratte 
nøgne Vægge sig 890 m stejlt op af Vandet. Fjorden, der er ca. 40 km lang mel- 
lem Umänak og Bræen med en ca. 10 km bred Munding, afsætter inderst to Arme, 
adskilt ved en langt udlobende Halvnunatak. Bræen i den nordlige Arm aflejrer 
ustandseligt Kalvis, medens der foran den sydlige Br& er en bred Sand- og Ler-. 
slette. Fjældene sænker sig stejlt ned mod Fjorden, særlig paa Nordsiden, der 
ca. 6 km udenfor Bræen spaltes af et mægtigt, frodigt Dalstrøg. Et Par km nær- 
mere Fjordmundingen skal der findes en god Havn, som dog let fyldes med Kalvis, 
særlig ved vestlig Vind. I Mundingen af Fjorden, hvis Sydside har lavere, jævnt 
afrundede Kyster, ligger Gen Umånax. 

Landet Syd herfor har en Bugt, begrænset af to stærkt fremspringende, lave 
Pynter, Nordre og Søndre Kangex. Mellem denne sidste og Sermersüt Øen ligger 
et 9 km bredt Bassin, der afsætter Tigssaluk Fjorden Nord og Törnärssuk 
Løbet Syd for den hoje Törnärssuk ©. 

20% 


308 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


Tigssaluk Fjorden er ca. 40 km lang, regnet fra 8. Kanger, og 2,5 km 
bred, omgivet af høje, bratte Fjælde, særlig i den indre Del af Fjordløbet, der er 
forbundet med Tôrnârssuk ved Sundet Ikerasak. Paa Nordsiden ligger Bugten 
Tårtok lidt indenfor Fjordmundingen. | 

Tornårssuk, der ег berygtet for sine heftige sydøstlige og nordlige Storme, 
afsætter indenfor Ikerasak den smukke 9 km lange Kuånit Fjord, paa hvis 
Nordside der udmunder en prægtig Dal, bevokset med frodigt Pilekrat. 

Et bredt Farvand, Isa Løbet, med en Gruppe større og mindre, lave Øer 
forbinder Tôrnârssuk med Arsuk Fjordens Munding indenom Sermersüt. 

Fastlandet mellem Kuänersök og Arsuk Fjorden er kun lidt 
kendt. Det har omtrent samme Hojde inde i Landet som den nordlige Del af 
Distriktet, naar undtages den betydelige Fjældkam, Norssaerserfik, og er ifl. 
Gronlænderes Udtalelser stærk kuperet med dybt nedskaarne Dale og talrige 
Søer, forbundet med store, til Dels lerede Elve. 

Kun den nordlige Del af Kyststrækningen er dækket af et smalt Bælte af 
Øer, blandt hvilke der findes enkelte af betydeligt Omfang, saaledes Igaussak, 
Syd for Kuänersôks Munding, med et højt Fjæld sydligst paa Øen, den lave, del- 
vis flade Anarné, der ogsaa kaldes Kuagssugak eller Anginek, Narssalik Øen med 
en enkelt Rygning, men iøvrigt bestaaende af Sletter, samt den før omtalte Ke- 
Kertarssuak med høje stejle Kyster undtagen paa Østsiden. 

Landet mellem Tornårssuk Løbet og Sydgrænsen. Strækningen mellem 
Øerne Sermersüt og Sänerut, ca. 37 km Sydøst for den førstnævnte, danner Arsuk 
Fjordens Munding, der er fyldt med talrige smaa og enkelte større, høje Øer, 
adskilt ved bredere eller smallere Sunde. Af disse fører Torssukåtak, der fort- 
sættes i den smalle Ikerasärssuk, og Sydlobet begge til Ivigtüt Fjorden, henholds- 
vis Nord og Syd om Arsuk Øen. Arsuk Fjorden afsætter 1 Mundingen den ca. 
11 km lange ' 

Arfagfik Fjord, adskilt fra Isa Løbet ved en smal, stejl Fjældryg, og 

Arfagfiarssuk Øst herfor; 1 Torssukåtak Løbet Bugterne Exaluit ved Foden 
af det høje prægtige Künait og Ininguit, der fortsættes i den snævre Vig Iluait, 
og endelig indenfor Arsuk Øen 

Ivigtüt Fjorden, der fra Isua Pynten, Arsuk Øens sydøstlige Spids, gaar i 
nordlig, derefter i østlig Retning og har et stærk kroget Løb, 30 km langt og 
indtil 2,5 km bredt. i 

Vestsiden af Fjorden indenfor Ikerasärssuk, det saakaldte Nordland, er 
ret ensformig med stejle, men ret lave Kyster og ringe Vegetation. Lidt indenfor 
Bugten Ellerslie paa Nordsiden af Fjorden, hvor denne bøjer mere østlig, styrter 
det store Foxfald sig i 3 smukke Kaskader ned ad den stejle Fjældvæg, og nær- 
mere Isbr&en, der kun er lidet produktiv, findes et mindre Fuglefjæld (Fig. 4 og 5). 

Fjordens Østside er smukkere, frodigere og mere kuperet end den modsatte 
Bred. Overfor Arsuk Øen har man den jævnt skraanende Slette, Narssak, med 
Smeltevandsaflejringer, og længere inde paa det Sted, hvor Fjorden bøjer mod 
Øst, afsætter denne en lille Fjordarm, Exaluit. Mellem de nævnte Steder ligger, 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT > 309 


6,5 km indenfor Ikerasärssuk, Kryolitbruddet Ivigtüt, omgivet af ret høje, af- 
rundede Fjælde. Umiddelbart Syd for Ivigtüt Fjordens Munding skærer den ca. 
13 km lange, smalle 

Ika Fjord sig nordøstlig ind i Landet. Indenfor en Snævring, omtrent midt- 
vejs 1 den delvis med stejle Kyster omgivne Fjord, findes en Del »Koralrev«. De 
har en los hvidlig Kerne, der som spidse Skær rager tæt op til Vandets Overflade, 
og er sandsynligvis dannet af Rørsnegle. Fra Ika fører det snævre Kangårssuk 
Løb indenom Kuiartorfik Øen til 

Kårnok Fjorden, der er ca. 23 km lang, med Omgivelser, der er lavere 
end de nordligere Fjordes. Paa Sydsiden afsætter Indlandsisen en Bræ, foran 
hvilken er aflejret en stor Grusmoræne, der .skiller den ydre Del af Fjorden fra 
det indre Bassin, Kingordlerssuak, med en ret stor produktiv Bræ. De Isfjælde, 
denne aflejrer, kan ikke slippe ud af Bassinet, som kun staar i Forbindelse med 
den ydre Del af Fjorden ved en rivende Elv, der udmunder gennem Morænen. 

Fastlandet indenfor Arsuk Fjorden har kun en enkelt betydelig Højde 
i Künait Fjældet, men er ellers gennemgaaende lavere end de nordligere Egne og 
sænker sig lidt efter lidt, jo nærmere man kommer Sydgrænsen. Terrænet har 
tilnærmelsesvis den samme stærk kuperede Form, men er langt frodigere, særlig i 
Bunden af Fjorden og de mindre Indskæringer, hvor man næsten overalt finder 
Ruiner af Nordbogaarde. 

De største af Øerne foran Fastlandskysten er derimod næsten alle høje og 
stejle og danne i Forbindelse med Künait et af de prægtigste Kystlandskaber 
langs Grønlands Vestkyst, indrammet af Sermersûts og Såneruts vilde, forrevne 
Торре og med Umänak Øens Spids som Retningspunkt for Indsejlingen til dette 
enestaaende Landskab. (Fig. 6.) Sermersût er lavest mod Øst, og det samme gælder 
i endnu højere Grad Sånerut i Egnen omkring KipisarKo, hvis smalle, grundede Løb, 
der er fyldt med Aflejringer fra den nærliggende Indlandsis og falder tørt med 
Lavvande, forbinder den indre Del af Arsuk Fjorden med Kobbermine Bugten. 

De orografiske Forhold i Distriktet udviser en lignende Forskel mellem 
Arsuk Fjordens Opland og de Nord herfor liggende Egne, som gør sig gældende 
paa saa mange andre Omraader. Omkring Arsuk Fjorden er der saaledes grup- 
peret adskilligt flere og gennemgaaende højere Fjælde med spidse Toppe og for- 
_ теупе Erosionskegler, end paa et Terræn af tilsvarende Omfang i den øvrige Del 
af Distriktet, der næsten overalt har blødt afrundede Fjældformer. 

Indenfor den i Begyndelsen af dette Afsnittet nærmere omtalte, smalle, 
delvis lave Yderkyst er Fjældhøjden stærk varierende, men Terrænet dog i 
store Træk saaledes beskaffen, at det lidt efter lidt hæver sig mod Øst og antager 
Form af Højsletter i den nordlige Del af Distriktet, hvorimod det Syd for Sermilik 
har en stærkere kuperet Form med talrige Dalstrøg og stejle Fjældsider, veks- 
lende med jævne Skraaninger. 

I Norddistriktet naar de højeste Fjældtoppe i kortere eller længere Afstand 
fra Fastlandets Yderkyst en Gennemsnitshøjde af ca. 700—800 m, og nærmere 
Indlandsisen er der Højder paa op imod 1000 m, saaledes indenfor Kagssit og 


310 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


Kvane Fjorden. I det stærkere kuperede Terræn Syd for Sermilik træder Høj- 
fjældet paa et enkelt Sted helt ud til Havet, hvor Tindingen hæver sig stejlt op 
til en Højde af ca. 890 m, og længere inde i Landet ligger Distriktets betydeligste 
Fjæld, Norssaerserfik, ca. 1645 m. I Arsuk Fjordens Omegn findes de højeste 
Toppe paa Øerne og Yderkysten, medens Landet er lavere nærmest Indlands- 
isen. Af Øerne har Sånerut og Sermersüt Торре paa henholdsvis 980 og 960 m, 
Arsuk Øen er 900 m, medens Künait paa Fastlandet hæver sig 1395 m over Havet. 


Baaderuter langs Kysten. 

Fra Tuluartalik gaar Baaderuten over det aabne, med nordlige og sydlige 
Vinde meget urolige Farvand forbi Ikermiuts Øgruppe til Sarkarigsok Løbet. 
Herfra sættes Kursen direkte paa Kuånit Øen, dels over aabne Strækninger og 
dels gennem enkelte Grupper af Øer med rent Farvand. Syd for Kuånit følger man 
den beskyttede Rute i Læ af Øerne og langs Storøens Østside til Bopladsen paa 
Sydspidsen af Øen. Herfra er Kyststrækningen forbi Kangärssuk og Søndre Storø 
aaben, indtil man naar Sundene, der imellem Øerne fører til Kolonistedet. 

Havne findes ved Sarkarigsok paa Løbets Nordside, ved Udstedet Kuånit 
(god), ved Bopladsen Storøen (grundet), i Løbet mellem nogle Smaaøer i Mun- 
dingen af Nerutussok umiddelbart Nord for Kongerne samt ved Ukivik, 
Syd for Mundingen af Kangerdluarssuk. 

Afstande: Fra Tuluartalik til Kuånit 39 km, herfra til Storøens Boplads 
14 km, herfra til Kolonistedet 15 km. Hele Afstanden 68 km. 

Frederikshaab—Narssalik. Fra Frederikshaab fører to Baaderuter syd- 
paa; en kortere, Ikerasak, gennem de snævre, vildsomme Løb mellem Øerne 
paa Sydsiden af Kvane Fjorden, Vest om Igaussak og den aabne Strækning til 
Anarné; en længere og fuldstændig dækket Rute Nord om Kangilinek Øen og videre - 
gennem Ikerasårssuk og Løbet Øst for Igaussak. Begge Veje er saa godt som fri 
for Skær og har talrige 

_ Havne. Langs den udenskærs Rute er der saaledes Ankerplads flere Steder 
mellem Øerne og i Bugten paa Vestsiden af Igaussak; langs den indenskærs 
findes Havn ved Kangilinexs Boplads, i Kangerdluarssukasik, Øst for Ikera- 
sårssuk Snævringen, adskillige Steder mellem Øerne i Sundet og ved Iluilårssuk. 

Fra Nordkysten af Anarné følger man Ikerasak, der er grundet og har stærk 
Strøm, indenom denne Ø, men Løbene her er hyppig fyldt med Kalvis, og man 
maa i saa Tilfælde gaa udenom Anarné for at naa Narssalik, der har to 

Havne: Kangerdlukasik og Ulamertokasik, henholdsvis tæt Nord og Vest 
for Udstedet. Af Ankerpladser findes endvidere enkelte i Ikerasax. 

Afstande: Fra Kolonien til Narssalik udenom Igaussak og indenom Anarné 
46 km, indenom Igaussak 52 km. 

Narssalik—Tvigtüt. Paa Vejen sydefter gaar Ruten mellem Øerne Syd for 
Narssalik, tværs over Isfjorden og derfra med direkte Kurs paa Søndre Kangek eller 
gennem Smallesund, hvortil Indsejlingen nordfra fører gennem et ganske snævert, 
med Kalvis hyppigt tilstoppet Løb, og derefter sydpaa inden- eller udenom Umånak. 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT li 


Baade nordlige og sydlige Vinde kan sætte en voldsom Donning langs den 
aabne Kyststrækning, der er en af de farligste at passere langs hele Kysten. Fra 
S. Капоек bøjer man ind gennem Mundingen af Tigssaluk Fjorden og ad det smalle 
Løb paa Vestsiden af Tårnårssuk til Tôrnârssuk Løbet, der er meget frygtet paa 
Grund af de hyppige og voldsomme nordlige og sydøstlige Storme. Efter at 
have passeret Isa Løbet gaar Vejen mod Øst langs Arsuk Fjordens Nordkyst 
gennem Torssukåtak og Ikerasårssuk til Ivistüt. 

Paa hele Strækningen er der kun enkelte Skær ud for Kangek, over hvilke 
det dog næsten altid bryder, samt indenfor Kajartalik Øen i Arsuk Fjorden. 

De vigtigste Havne paa den her nævnte Strækning er: Smallesund, Küngmiut 
paa Nordsiden af Kasigialik, Kangårssuk paa Nordsiden af Sermiligårssuk inden- 
for Tindingen, Umänak (Østsiden), Exalugkat i Bugten mellem N. og S. Kangek, 
Tårtok paa Nordsiden af Tigssaluk Fjordens Munding, Tigssaluk (det gamle Ud- 
sted) under det høje, stejle Tigssaluk Fjæld, Isa Havn mellem Øerne i Isa Løbet 
(daarlig med SØ.), Ukivik udfor Arfagfik, Kajartalik og enkelte andre. 

Astande: Fra Narssalik til Smallesund 12 km, herfra til Umånak 18,5 km, 
herfra til S. Капоек 9,5 km, herfra til Isa Havn 23 km, herfra til Arsuk 19 km og 
herfra til Ivigtüt 16 km. Hele Afstanden 98 km. 

Ivigtût—Sydgrænsen. Vejen til Julianehaab Distrikt fører enten syd- 
paa langs Fastlandskysten, indenom Kuiartorfik og langs Såneruts lave Nordkyst 
til Kipisarko, der kun kan passeres med Højvande, eller udenom Sånerut til Mun- 
dingen af Torssukåtak. Denne sidste Rute vælger man dog kun i yderste Nøds- 
fald paa Grund af den voldsomme Søgang med Paalandsvind udfor Såneruts 
stejle Vestkyst, men ogsaa den indenskærs Rute kan være besværlig, udsat som 
den er for de voldsomme sydøstlige Storme, der kaster særlig stærkt ud af Ika 
Fjorden gennem den lille Vig Anoritungüit indenfor Fjordmundingen. 

Havne: Ankerpladser i Mundingen af Kornok, Kipisarko Snævringen. 

Afstande: Ivigtüt—Kipisarko 32 km. Hele Vejlængden mellem Tuluarta- 
lik og Kipisarko er saaledes 244—250 km, eftersom man gaar uden- eller indenom 
Igaussak. 


GEOLOGI 


Vort Kendskab til de geologiske Forhold i Frederikshaab Distrikt er yderst 
ringe, og kun den allersydligste Del af Distriktet, Arsuk Fjorden, har været Gen- 
stand for en nermere Undersogelse. 

En stor Del af Kyststrækningen Nord herfor omtales vel af GIESECKE, men 
han holder sig i sin Beskrivelse heraf hovedsagelig til visse Lokaliteter. Han 
har ingen Sinde berejst Distriktets Fjorde eller de mellemliggende Landstræknin- 
ger, hvor lagdelte, krystallinske Skifre — saavidt vides — udgør Hovedmassen 
af Bjergarterne, isprengt mindre Partier af Granit, men nermere Oplysninger 
om Gnejsens Lejringsforhold, dens Strygning og Fald savnes ganske. I Distrik- 
tet forekommer Syeniten hyppigere og i større Mængde end i de nordligere Egne, 


312 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


og tværs over Landet mellem Grønne Dal og Ika Fjorden strækker sig et bredt 
Bælte af Nefelinsyenit. 

Følger man med Frederikshaabs Isblink som Udgangspunkt Kysten syd- 
efter, viser det sig, at Øerne i Distriktets nordligste Del for største Delen bestaar 
af Gnejs med Hornblende og en ringe Iblanding af Granit. Først ved Nordre 
og Sondre Storø optræder denne sidste Bjærgart 1 større Mængder med Lejer af 
Grønstensporfyr, og paa den førstnævnte Ø veksler Granitten med Glimmerskifer. 

Naar man har passeret den Syd herfor liggende Øgruppe, der for en stor 
Del bestaar af Glimmerskifer, og er naaet til Frederikshaab, faar man bag Ko- 
lonihusene Øje paa en Del ret lave Fjældkupler, der kaldes »Raadnefjæld« og 
bestaar af Syenit med Jernindhold og stærkt skifret Hornblende. Syeniten 
indeholder en hyppigst grønlig eller rødbrunlig Feldspat, der spalter i indtil 
tommetykke skifrede Plader, som efterhaanden — ofte ved Nedstyrtningen — 
forvitrer til groft, skarpkantet Sand. Paa en af Fjældskraaningerne er der 
et Par smukke Jættegryder, og ved Syenitfjældene finder man smaa afrundede 
Høje, der hviler paa Granit, hist og her med store Indlejringer af Gnejs. 

Øerne Syd herfor mellem Kolonistedet og Narssalik bestaar for største De- 
lens Vedkommende af Granit med megen Glimmerskifer, og langs Fastlands- 
kysten er der et Par smaa Vegstensbrud. I Modsætning hertil er den alminde- 
ligst forekommende Bjærgart i Egnene omkring Smallesund Gnejs, gennembrudt 
af mægtige Diabasgange, der vejrsmuldrer overordentlig let. Gnejsen er meget 
hornblendeholdig med enkelte betydelige Partier af storkrystallinsk Vegsten. 

Det sydligere liggende, mægtige Fjæld, Tindingen, har et Underlag af fin- 
kornet, rødlig Granit, der naar indtil en Højde af c. 10 m over Havfladen og er 
dækket af afvekslende Partier af Hornblendeskifer og Grønsten, gennem hvilke 


Stenarter den underliggende Granit gang- og lagvis skyder sig ор. I de øverste" 


Partier af Fjældet taget Granitten paany Overhaand samtidig med; at Horn- 
blendeskiferen og Grønstenen kun fremtræder i underordnede Lag. 

Paa hele Strækningen mellem Tindingen og Distriktsgrænsen er Gnejsen 
paany stærkest fremtrædende. Dog forekommer der i Arsuk Fjorden den ejen- 
dommelige Gruppe Bjergarter, der benævnes Årsuk Formationen, bestaa- 
ende af en Blanding af stærkt foldet: Skifer, Phyllit, Dolomiter, Kvartsit, 
Grafitskiter og omdannet Diabas og Tuf. Den vestlige, højere og stærkt forrevne 
Del af Sånerut er opbygget af den saakaldte Julianehaabs Granit, en ens- 
artet finkornet Granit af graa Farve, og 1 Künait Fjældets vældige Stenmasser 
er Hovedbestandelen, Granitten, blandet med Syenit. 

Endelig maa nævnes, at Vestsiden af Sermersût har en Del Talkskifer med 
Vegsten, som tidligere benyttedes af Grønlænderne til Fremstilling af Husgeraad. 

I Distriktet findes — foruden ganske enkelte sjældnere Mineralier, der dog 
kun forekommer i ringe Mængde og derfor er uden praktisk Betydning — en 
betydelig Del Kryolit ved Ivigtüt, hvor den er Genstand for Brydning. 

Dette Bjergværk, der har skabt Stedet en vis Berømmelse, hører til de mær- 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT i 313 


keligste paa Jorden og er den eneste Plet, hvor Mineralet forekommer i nævne- 
værdig Mængde. 

Af Farve er Kryolitten hvid og hvidliggraa, undertiden orangefarvet, der 
changerer over i rødgulligt og rødbrunt. Navnet Kryolit er et græsk Ord, der 
betyder Issten, hvilket hentyder til dets islignende Ydre og lette Smeltelighed. 
I 1809 paaviste GIESECKE Kryolittens Beliggenhed og gav en Beskrivelse af det: 
dengang kun lidet kendte Mineral, hvorved han oplyste, at det er blandet med 
en Del Jernspat, Fluspat, Blyglans, Svovl- og Kobberkis og et stort Antal sjældne 
Mineralier. Kryolitlejets Overflade strakte sig oprindelig i en Længde af 160 m 
langs Stranden, hvorfra det er skilt ved en smal Væg af Granitporfyr. Bredden 
var ca. 56 m, men Massen udvider sig nedad og har Form som en skæv Kegle, 
hvis Nord- og Østvæg, for saa vidt de kendes, er lodrette, medens Syd- og Vest- 
siden i en Vinkel paa ca. 44° med Jordoverfladen skyder sig ind under de Fjæld- 
masser, der omgiver Keglen, og som bestaar af Granit, Granitporfyr og Gnejs. 
I Dybden naar Kryolitten saa langt, man hidtil har boret, nemlig ca. 100—150 m 
under Bruddets nuværende Bund. Mineralet er en eruptiv Masse, presset op 
fra Dybet i smeltet Tilstand og aflejret paa en saadan Maade, at den er skarpt: 
adskilt fra den Fjældmasse, der som en Skal omgiver Kryolitten. Teorien herom 
støttes bl. a. paa den Omstændighed, at man midt inde i Kryolitten og helt om- 
givet af denne har fundet skarpkantede, indtil 3,5 m lange Granitblokke, der maa. 
antages at være styrtet ind i Eruptivmassen, inden denne har faaet fast Form. 

Glacialdannelser. Frederikshaab Distrikt har ligesom alle de nordligere 
Egne i Sydgrønland engang i Fortiden være dækket af Indlandsis, der østfra. 
har skudt sig ud over de nu isfri Strækninger til Davis Strædet. Man træffer derfor 
overalt i Distriktet lignende tydelige og iøjnefaldende Spor af Isens Virksomhed, 
- som alle andre Steder paa Fastlandskysten, afrundede, afglattede Klipper, furet. 
af Skurstriber, og spredt ud over Terrænet de Moræner og Flytteblokke, som 
Isen og Bræelvene har aflejret, og som nu ligger blottet, efter at Isen har truk- 
ket sig tilbage. 

Hvilken Tykkelse Indlandsisen har haft, og on den fee dækket hele 
Landet og alle Fjældtoppene, er et Spørgsmaal, som kun en detailleret Under- 
søgelse kan besvare, men da de fleste Hojfjælde i Distriktet paa faa Undtagelser 
ner har den typisk afrundede Form, der uden Tvivl skyldes Iserosionen, maa 
det antages, at kun et Faatal af de allerhojeste Tinder har raget op over Isen 
som Nunatakker. Paa Sänerut er der iagttaget Skurstriber til en Højde af ca. 
500 m, der maa betragtes som Mindstemaalet for Istykkelsen. 

Ved at gennemrejse Distriktets Fjorde faar man det Indtryk, at der i disse 
er aflejret mindre Morænemateriale end i de nordligere Egne. Dette beror vel 
til Dels paa Kysternes Stejlhed, der kun tillader Aflejringer i ringe Omfang, hyp- 
pigst som tynde Lag op ad Fjældskraaningerne, men det skyldes i lige saa høj 
Grad saavel Mangelen paa Gletschere, der ofte ophober Morener af betydeligt Om- 
fang foran Bræranden, som paa Smeltevandsaflejringer, hvis Forekomst ligeledes 


314 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


er mindre hyppig i Distriktet, af Grunde, som senere vil blive berørt. De stejle 
Grusskrænter, hvormed disse tre Arter af Aflejringer afsluttes forneden langs 
Kysterne, og som danner et typisk, stadig tilbagevendende og vekslende Billede 
i de nordligere beliggende Fjordes Fysiognomi, forekommer derfor sjældnere, 
næsten undtagelsesvis 1 Frederikshaab Distrikt. 

Gletscherne med de til disse knyttede Moræner findes saaledes væsentlig, 
om ikke udelukkende, paa Sermersüt og Kinait 1 Syddistriktet, hvor de ved at 
uddybe Klippesiderne har bidraget til Udviklingen af det typiske Alpelandskab 
paa lignende Maade, som det jævnere afrundede Bjerglandskab, der er næsten 
eneraadende Nord for Arsuk Fjorden, skyldes Indlandsisens Indvirkning. 

Den ringe Forekomst af Smeltevandsaflejringer er utvivlsomt en Følge af 
Fjordenes Form, idet Kinguaen kun undtagelsesvis eller dog sjældnere fortsæt- 
tes som et bredere Dalstrøg i naturlig Forlængelse af Fjorden, men ofte afsluttes 
den af en Fjældvæg, en Botne eller en snæver Kløft, hvor der ikke er Plads til 
eller Betingelser for Oplagring af Aflejringsstoffer, og hertil kommer endelig, 
at Fjordene kun har faa og korte Sidedale og Kløfter, hvori Indlandsisen paa det 
Tidspunkt, da denne endnu fyldte Fjordene, har kunnet opstemme Smeltevandet 
og derved skabe Betingelser for Terrassedannelser. | 

De fleste Moræner ег knyttet til de Egne, som ligger Frederikshaabs Isblink 
og de stærkest producerende Isfjorde nærmest. De findes saaledes i Kuånits 
Kangerdluarssuk, i Ekaluit, paa Dalskraaningerne Nord for Nigerdlexs Isbræ, 
paa Kekertarssuak, 1 Tasiussak og adskillige andre Steder. Materialets Sam- 
mensætning er den ogsaa andetsteds fra kendte: Grus med talrige større og min- 
‘dre, kantstødte eller rundslidte Stene, men hist og her er det løsere Materiale bort- 
skyllet, og kun Stenene blevet tilbage. I Morænerne er der i Almindelighed kun 
meget lidt Ler, ligesom der intetsteds findes Ophobninger af dette Materiale, : 
der kan sammenlignes med de mægtige Ansamlinger af fintslemmet Ler, iblandet 
Muslingeskaller, der forekommer ved Kakuk paa Godthaabs Nordland, ved De- 
potbugten i Nordre Strømfjord og andre Steder. 

Smeltevandsaflejringer uden tydelig Terrassedannelser findes bl. а. 1 Elv- 
dalen indenfor Kagssit Fjordens Bund samt i Tasiussak. Langt almindeligere 
forekommer de i Arsuk Fjorden, der i denne som i saa mange andre Retninger 
adskiller sig fra de Nord herfor liggende Egne. Her findes saaledes smukke Ter- 
rassedannelser paa Nordsiden af Arsuk Øen og i Grønne Dal. Betydelige Aflej- 

‚Iinger træffes endvidere paa Narssak overfor Arsuk Øen og i Ika Fjordens Bund. 

Et Vidnesbyrd om Landets Hævning har man i de store Strandvolde i På- 
tusok Bugten udenfor Udstedet Arsuk og i Lag af talrige Muslingeskaller paa 
Østsiden af Havnen ved Nordre Storø og andre Steder. 

Større Interesse knytter der sig til Aflejringerne foran Brærandene ved Fre- 
derikshaabs Isblink og indenfor Kipisarko. Paa det første Sted har Indlandsisen 
skudt sig ud i en Skærgaard, hvis stærkt spredte, delvis smaa Øer paa Bræens 
Vestside er halvt eller helt begravet af det fra Bræen aflejrede Sand og Grus. 
Bankerne foran Frederikshaabs Isblink bestaar til Dels af en Bundmoræne fra 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT : 91 


den Tid, da Indlandsisen gik længere mod Vest end nu, men den er dækket af 
nyere Dannelser, bygget op af det Materiale, som Elvene fra Isbræen tilforer 
Havet, der i vid Omkreds er farvet hvidlig af det i Brævandet opslemmede Ler. 
Ved Lavvande er store Strækninger af disse Ler- og Sandsletter foran Bræen 
fuldstændig blottet og danner en stor, jævn, af talrige Elvlejer furet Flade med 
ringe Fald mod Havet. Naar Flodtiden indtræder, og Havet lidt efter lidt stiger, 
saa at det tilsidst naar næsten helt ind til Isblinken, bundfældes en Del af det i 
Vandet opslemmede Ler, der afsætter sig som et tyndt Lag ovenpaa Banken. 
Herved bevares dens jævne Overflade, og den modtager ved hvert Højvande en 
jævn Tilvækst; men det er indlysende, at indtrædende stormfuldt Vejr kan 
ødelægge lange Tiders Arbejde. 

Medens Bølgeslaget paa Vestsiden af Bönlen, der vender imod det aabne 
Hav, stadig bortskærer den ydre Del af denne, saa at Sletten paa dette Sted 
ender med en brat Skrænt, findes en saadan ikke paa Sydsiden, der er beskyttet 
af foranliggende Øer, i Læ af hvilke de opslemmede Lermasser derfor breder sig 
over et større Omraade. 

Paa den helt tørlagte Del af Sletten umiddelbart foran Bræranden er der 
aflejret en Del Moræner af nyere Datum. Her findes ogsaa Gletscherborde 
og de ejendommelige Ispyramider, der opnaar en Højde af indtil en Snes 
Meter. 

Morænen foran. den anden store stationære Bræ, der er beliggende ved 
Distriktets Sydgrænse mellem Kinälik Øen og en 4 km Syd herfor liggende Nu- 
natak, er dannet paa ganske tilsvarende Maade, som ovenfor skildret, men den 
helt tørlagte Strækning foran Bræen er bredere og bestaar udelukkende af Sand 
og Grus. Overfladen maa derfor antages at være bygget op af det lettere Ma- 
teriale fra Bræelvene paa lignende Maade som Sletten foran Frederikshaabs Is- 
blink, men da Terrænet er velbeskyttet mod Bølgeslagets Indvirkning, har de 
nyere Dannelser afsat et tykkere Lag, der dækker den underliggende Bundmo- 
ræne, saaledes at denne slet ikke Romina til Syne. Syd for Kinâlik naar Opfyld- 
ningen ud til Kipisarko, og i Kobbermine Bugten falder hele Bunden tor ved 
Lavvande indtil en Afstand af ca. 18 km fra Isranden. Ogsaa paa selve Indlands- 
isen findes Moræner, der opstaar, naar denne paa sin Vej støder paa Nunatakker, 
men det vilde fore for vidt at gore Rede for Aarsagen til deres Dannelse. 

De har altid en buet Form og indeholder stærkt afrundede, ikke meget store 
Sten, der under Isens: videre Fremrykning synker ned i Revnerne. 


KLIMA 


I Frederikshaab Distrikt findes der en fast meteorologisk Station ved Ivig- 
$06, hvis Middeltemperatur — paa Grundlag af en 36-aarig Observations- 
række — er + 0,6° C. .I 7 af Aarets Maaneder, Maj—Oktober, er Gennemsnits- 
temperaturen positiv, 1 de ovrige negativ. Januar er Aarets koldeste Maaned 


316 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


med et Gennemsnit af — 7,67, Juli den varmeste med 9,7” С. Absolut Mini- 
mumstemperatur i Januar var — 28,97, absolut Maksimumstemperatur i Juli 
23,4. Af Aarets øvrige Maaneder viser Febr. — 7,3; Marts — 4,9; April — 
0,5; Maj 4,5; Juni 8,0; August 8,4; Septbr. 4,9; Oktbr. 1,0; Novbr. — 3,0; 
Decbr. — 6,0. | 

Det samlede Antal Frostdage udgjorde 204 pr. Aar. Middel Lufttrykket 
var 754,6 mm, absolut højeste 785,1, absolut laveste 709,2 mm. 

Nedbør. Ivigtüt havde 151 Dage med Nedbør, deraf 86 Dage med Sne, 
2 med Hagl. Middel Nedbøren beløber sig efter et Gennemsnit af 21 Aar til 1234,8 
mm pr. Åar. Højeste Maaneds- og Aarssum var 1841,2 mm, laveste 530,2. Største 
Nedbør i 24 Timer 149,4 mm. Nedbøren er saaledes den største i Grønland og 
meget betydeligere end ved de øvrige Stationer, idet den er tilnærmelsesvis dobbelt 
saa stor som ved Godthaab og mer end 6 Gange saa stor som ved Jakobshavn. 

Vindforholdene. En Sammenligning mellem Vindforholdene i Frederiks- 
haab og Holsteinsborg Distrikter, eller nærmere bestemt ved Ivigtüt og Kolonien 
Holsteinsborg, viser, at sydlige Vinde er stærkest fremtrædende ved den første, 
nordlige Vinde ved den sidst nævnte af disse Pladser, samt at der er procentvis 
flere stille Dage ved Ivigttt end ved Holsteinsborg, nemlig henholdsvis 50%, mod 
17°/,. Der kan næppe være Tvivl om, at dette skyldes Ivistüts Beliggenhed fjærnt 
fra det aabne Hav, hvortil Afstanden er ca. 25 km. ; 

Paa Grundlag af en 16-aarig Observationsrække er Vindhyppigheden ud- 
trykt 1 Procent følgende: Nordlige Vinde 9°/), ©. og NØ. 6°/), S@., В. og SV. 
239/,, У. og МУ. 129/,, stille 509/,. 

Derimod er der ingen væsentlig Forskel mellem Fjordvindene i de to Di- 


strikter, men det synes dog, som om isersarnek blæser lidt mindre hyppigt og 


svagere end i de nordlige Egne med de dybe Fjorde. 

Den almindeligste Vind er SØ., der erfaringsmæssigt tiltager ikke alene i 
Hyppighed, men ogsaa i Styrke, jo nærmere man kommer Kap Farvel. I Fre- 
derikshaab Distrikt blæser den de fleste Steder ud af Fjordene, navnlig i Syd- 
distriktet, hvor den optræder med stor Voldsomhed saavel i Arsuk Fjorden som 
i Tornårssuk Løbet og er meget frygtet af Baaderejsende, da den kommer med 
voldsomme Kast fra de høje Fjælde. Observationerne viser endelig, at det tord- 
ner én Gang aarlig ved Ivigttit. | 

Hvorvidt Klimaet ved Yderkysten er væsentlig anderledes end ved Ivig- 
tut, er vanskelig at afgøre. Det er dog sandsynligt, at Klimaet er mere raat, og at 
Taagedagenes Antal er større end inde i Fjordene, hvor Ivigtüt har 29 Dage med 
Taage pr. Aar. Frederikshaab ligger indenfor Strædets Taagegrænse og anses 
almindeligt for et ubehageligt Opholdssted, netop paa Grund af hyppig Taage. 


PLANTEVÆKST 


I Frederikshaab Distrikt genfinder man den samme Forskel mellem en vege- 
tationsfattig Yderkyst og et frodigt Indre, som er karakteristisk for hele det 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT 317 


øvrige Sydgrønland, men da Kystlandet er smalt, og Jordbundsforholdene og 
Ekspositionen, der yderligere maa tages i Betragtning som bestemmende for 
Plantevækstens Udvikling, ret ugunstig, er Overgangen paa de korte Afstande 
— særlig i Norddistriktet — endnu mindre, end man paa Forhaand maatte 
formode. | 

Med Undtagelse af Syddistriktet naar Vegetationen derfor kun faa Steder 
en Frodighed og Udvikling, der kan sammenlignes med Forholdene i Bunden 
af de dybe Fjorde i Godthaab og Sukkertoppen Distrikter. Det synes endda 
tvivlsomt, om en Sammenligning mellem Plantevæksten paa Steder, der ligger 
i samme Afstand fra Yderkysten i de to Omraader, særlig under Hensyn til Fre- 
derikshaab Distriktets sydlige Beliggenhed, falder ud til Fordel for dette sidste. 

Storisens hyppige Blokering af Kysten og det raa, taagede Klima i Forbin- 
delse med ringe Moræneaflejring og Mangelen paa lune Dalstrøg er utvivlsomt 
de nærmestliggende Aarsager til dette Forhold. 

Som det vil fremgaa af det følgende Afsnit, »Distriktets floristiske Forhold«, 
danner Floraen en særlig Provins, men nogen skarp Overgang ved dennes Nord- 
grænse kan ikke spores, idet Lyngheden er fremherskende paa Øerne og Yder- 
kysten saavel Syd som Nord for Frederikshaabs Isblink og repræsenteret ved 
de samme Karakterplanter, Empetrum, der danner en ret tæt Bevoksning, Le- 
dum, Mosser, Lichener og forskellige Blomsterplanter. Det samme Billede af 
en ret ensformig, noget {але Vegetation moder en, naar man fra Yderkysten 
trænger ind i Fjordene. Afvekslende med denne mer eller mindre tætte Vege- 
tation, findes i de fleste Fjorde stejle, ganske nøgne Fjældvægge eller lavt isskuret 
Land med en tynd Skorpe af Laver. Pilen forekommer sparsomt i disse Egne, 
den er lav, vokser meget spredt mellem Lyngmarkens øvrige Planter og synes 
kun rent undtagelsesvis kratdannende, saaledes i Bunden af Nerutussox, hvor 
der paa et ret begrænset Omraade findes et dog noget spredt Pilekrat med ind- 
til 1,25 m høje Buske paa et Underlag af Lyng, Bøller, Dværgbirk, Ledum, Mos 
og Lichener. Ved Narssalik og Kuånit findes store Moser med fortrinlige Tørv, 
hovedsagelig dannede af Нурпит stramineum og Sphagnum. 

Da største Delen af de Landstrækninger, der udfylder Mellemrummet mel- 
lem Fjordene i Norddistriktet, bestaar af Højland, er Fjældmarkvegetati- 
onen det mest udbredte Plantesamfund her, og store Strækninger af Højlandet 
skal være dækket af Lichener. 

Allerede i den noget dybere Kvane Fjord er Vegetationen frodigere, saaledes 
i Egnen omkring Exaluit og i Fjordens Kingua. Paa det første Sted findes tal- 
rige Blomsterplanter, Blaaklokke, Svartho, Mælkebøtter, Lovefod, Gederams, 
Kvaner og mange andre, i Kløfterne tillige smaa, indtil 1 m høje Røn. I Bunden 
af Fjorden er en frodig Lynghede med Pilekrat. 

Hovedmassen af Lyngheden bestaar af Krækkebærlyng, Blaalyng og Vac- 
cinium uliginosum med talrige Dværgbirk og adskillige urteagtige Planter, men 
undertiden er Vaccinium tæppedannende og langt mere fremtrædende end 
Krekkebzrlyngen. | 


318 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


Syd for Kvane Fjorden er Landet mere kuperet med talrige Dalstrøg og en 
gennemgaaende frodigere Vegetation, navnlig i længere Afstand fra Kysten. 
I Bunden af Tasiussak og Neria Fjorden samt i Dalstrøgene Nord for Sermili- 
gårssuk findes saaledes meterhøj Pilekrat med talrige af de almindeligste Krat- 
urter, og i den førstnævnte Fjord endvidere et lille Birkekrat med indtil 125 em 
høje Buske. 

I den sydligste Del af Distriktet og da særlig 1 Arsuk Fjordens Opland er 
Vegetationen endnu frodigere, men uden den kraftige og navnlig tætte Bevoks- 
ning af træagtige Planter, som eksempelvis beklæder Solsiden i Grædefjordens 
midterste Del, undtagen paa ganske enkelte Steder i lune Dalstrøg, hvor Jord- 
bundsforholdene og Ekspositionen frembyder særlige gunstige Betingelser. Dette 
er saaledes Tilfældet i Grønne Dal, Nord for Ivigtüt, hvor en jævn Skraaning ег 
beklædt med næsten mandshøj Pil, samt i Ika Fjorden, de» ligeledes har betyde- 
lige Pilekrat, men navnlig paa Sydskraaningen i Ellerslie Bugten, hvor de træ- 
agtige Planter bestaar af en Blanding af mandshøj Pil og El, enkelte Røn og Hvid- 
birk med Stammer, der har en Omkreds af indtil 40 cm. Pilekrattene ligger ogsaa 
Yderkysten nærmere end i den nordlige Del af Distriktet og treffes bl. а. helt 
ude ved Arfagfik Fjorden. 

Distriktets floristiske Forhold") er forholdsvis godt kendte, næsten udeluk- 
kende ved danske Rejsendes Undersøgelser og Samlinger. Bedst kendte er For- 
holdene omkring Frederikshaab og Ivistüt, men ogsaa flere af Fjordene har 
været besøgte. Floraen danner en særlig, ret vel begrænset Provins indenfor 
Vestgrønland, det saakaldet Ivigtutbælte. Paa det nærmeste falder det sam- 
men med Handelsdistriktets Grænser, Sydgrænsen ved den 61. Breddegrad er 


fælles, Nordgrænsen regnes naturligst ind gennem Frederikshaab Isblink paa 


са. 62°30’. 

I dette Omraade er der iagttaget ca. 230 Arter af højere Planter, hvortil 
kommer mindst 17 Arter, som man med stor Sikkerhed kan antage findes der, 
fordi de er fundne Nord og Syd for Distriktets Grænser. Af disse 247 Arter er: 


4 Arter, eller 1,6%/, nordlige, højarktiske Typer, 
LOS gs - 304- vidt udbredte, arktiske Typer, 
GS - 68,0- sydlige, subarktiske eller tempererede Typer. 


Af de sidste er 4 Arter, alle sjældne, hidtil kun fundet i Ivigtttbæltet 1 Vest- 
grønland: Rosmarinlyng (Andromeda polifolia), Skov-Storkenæb (Gera- 
nium silvaticum), en Viol (Viola Selkirkii) og en lille Bregne (Asplenium virıde); 
den sidste kendes ogsaa fra Angmagssalik-Egnen i Østgrønland. 

Der er ti Arter, som har deres Sydgrænse i Omraadet. Flere af dem er alle- 
rede sjældne i Godthaab Distrikt, mens de længere nordpaa hører med til de 


Planter, der karakteriserer Plantevæksten (Alopecurus alpinus, Vahlodea atro- 


1) Ved Morten P. PorsiLp. 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT 319 


purpurea, Poa cenisia, Arctophila fulva, Juncus castaneus, Ledum decumbens, 
Pedicularis lapponica, P. euphracioides, Antennaria intermedia). Af særlig Inter- 
esse er den gronlandske El, som endnu her i Distriktet er karaktergivende 
og f. Eks. danner store Krat inde i Fjordene, men som mærkelig nok ikke er fun- 
det Syd for 61 N. Br. 

Et dobbelt saa stort Antal Arter, selvfolgelig alle af sydlig Type, har deres. 
Nordgrænse i Distriktet. De findes altsaa kun her samt i Sydkystlande‘ (Juli- 
anehaab Distrikt). Deriblandt er en Bregne (Aspidium Filix mas), en Del Græs- 
ser og Halvgresser (Agrostis canina, Poa annua, Carex stylosa, atrata, Goo- 
denovii, Lyngbyei og panicea); Strandplanten og Gronlands eneste virkelig 
vildt voksende Belgplante: Strand Fladbælg (Lathyrus maritimus), en 
Vandplante (Myriophyllum alterniflorum) og en Del Urter fra de frodige 
Urtelier og Krat (Streptopus, Rumex Acetosa, Cerastium vulgatum, Viola canina, 
og tre Arter Hogeurt (Hieracium), alle Skovplanter. Endelig er der tre 
for Plantevæksten karakteristiske Buske, nemlig Lavlands og Skovformen af 
Eneber, det sydgronlandske Kratbirketre (Hvidbirk) og dets buskagtige 
Fjeldform (Betula odorata og alpestris). | 


DYRELIV 


Da Naturforholdene og i Forbindelse dermed Vilkaarene for Dyrenes Eksi- 
stens er ret ensartet i Frederikshaab Distrikt og i de tilgrænsende nordlige Egne, 
former Dyrelivet sig i det væsentligste paa samme Maade begge Steder. Den 
Omstændighed, at store Dele af Frederikshaab Distriktets Indre danner et Høj- 
land, medfører dog, at visse Arter af Fugle, der ynder frodigt Sletteland med 
Søer som Yngleplads, forekommer mindre hyppigt, end hvor disse Betingelser 
er til Stede. Dette gælder navnlig Graaanden, Havlitten og til Dels Lomvien, 
ligesom Blisgaasen ikke menes at yngle i Distriktet. 

Dyreliv paa Landjorden. Hvad de enkelte Dyrearter angaar, maa det frem- 
hæves, at Rensdyrene ikke lever sydligere end Sermiligårssuk, hvis Isbræ, 
som det synes, danner en uoverstigelig Hindring for Dyrenes videre Fremtræn- 
gen mod Syd. I den øvrige Del af Distriktet forekommer de overalt, talrigst i 
Egnen Syd for Sermilik, hvor de særlig i de senere Aar har været Genstand for 
ivrig Efterstræbelse. 

I Femaaret 1913—17 beløb Udbyttet sig til 450 å 500 Rensdyr gennem- 
snitlig pr. Aar. 

Reve. Af dei de sidste 25 Aar indhandlede Skind var 63°/, blaa, 37°/, hvide, 
men Forholdet er efterhaanden forrykket til Fordel for den hvide Ræv, idet 
Procenten af indhandlede Skind for et Aarhunderede siden var 79 og 219%, hen- 
holdsvis for blaa og hvide. 

Rævefangsten har givet følgende Udbytte gennemsnitlig pr. Aar: 


320 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


Aar Hina | side Ialt 
en. 60 25 85 
1856-18601) 69 31 100 
ОВ ne 153 86 239 
Ca ea 198 118 316 


Desuden er der i det sidste Femaar produceret 22 blaa og 7 hvide Ræve- 
skind ved Ivigtüt aarlig. 

Fugle. Heraf yngler næsten alle de almindeligst forekommende gronland- 
ske Årter i Distriktet. Dette gælder saaledes i 

Ederfuglen, men den forekommer dog kun i ringe Mængde i Sommertiden 
og har heller ikke tidligere været talrig som ynglende i Distriktet, idet Dun- 
produktionen for et Aarhundrede siden kun beløb sig til ca. 15 kg aarlig mod 
ca. 3 kg nu til Dags. Om Vinteren opholder den sig derimod i betydelig Mængde 
langs Kysten, og der skydes antagelig 10—12000 Ederfugle aarlig. | 

Ømmerten er ret almindelig og yngler i ret stort Antal i Omegnen af de 
to stationære Bræer, Frederikshaabs Isblink og Kinålik Bræen. 

Lomvien forekommer slet ikke eller kun rent undtagelsesvis som ynglende 
i Distriktet, men opholder sig ligesom Ederfuglen i talrige Flokke langs Yder- 
kysten i Vintertiden. Den kommer nordfra i Oktober eller lidt senere. 

Af Fuglefjælde findes følgende: 

I Kagssit, omtrent midtvejs i Fjorden paa dennes Nordside, er der et ret 
stort Fjæld (Tateratter). 

Kuvnerit (9: de der bor i Klofterne) 1 Kvane Fjorden bestaar af flere tet : 
ved hinanden liggende Fuglefjelde, hvor Maager, navnlig Tateratter, yngler 1 
uhyre Mængder paa den nordlige Fjældvæg og i Klofterne, nogle km inden- 
for Exaluit. 

I Akugdlex paa Vestsiden af Fjordarmen er et mindre Fjæld (Maager). 

I Sermiligärssuk (Tateratter og enkelte Lomvier) og endelig 

1 Ivigttt Fjorden ner Breen et mindre Fjæld (Maager og Tateratter). 

Havets Dyreliv. Isbjornen og Hvalrossen forekommer sjældent. Af 
de forste skydes gennemsnitlig kun 1 Dyr aarligt. 

Klapmydsen. Foraarstrekket kommer udefra i Begyndelsen af April, 
kulminerer først 1 Maj og er forbi hen imod Slutningen af denne Maaned, hvis 
der ikke er Storis, thi i saa Fald forlader Dyrene ikke Kysten for midt i Juni. 

En halv Snes Dage efter at Trækket er begyndt, kommer de faa Uger gamle 
Unger. 

Det magre Trek kommer sydfra og varer fra sidst i Juli til Begyndelsen 
af September, men Dyrene treffes langt til Sos til ind i December Maaned, og 
det samme gælder iøvrigt ogsaa i Foraarsmaanederne, inden Trækket begynder. 
En Del af Dyrene synes saaledes at opholde sig ret ner Kysten Vinteren over 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT el 


og søger undertiden ind mellem Øerne, naar Vejret i lang Tid har været særlig 
slet. Klapmydsen er talrigere her end i de nordligere Distrikter, og Jagten paa 
dem giver ogsaa større Udbytte, særlig af den magre Sæl. 

Grønlandssælen. Foraarstrækket kommer efter Gronlændernes Ansku- 
else udefra, rimeligvis fra Vestisen, gaar tværs over Davis Strædet mod Fast- 
landskysten, hvor Sælerne spredes, idet en Del tager en mere nordlig, Resten 
en sydlig Retning. Foraarstrækket varer fra Slutningen af Maj til midt i Juli. 
Efteraarstrækket er nordgaaende og begynder saa smaat omkring Slutningen 
af August eller i September. Men flokkevis indfinder Sælerne sig først hen i Ok- 
tober Maaned, er talrigst om Efteraaret og trækker helt bort i Marts. 

Remmesælen forekommer, men ret sparsomt, ved Sarkarigsok og i Nar- 
ssaliks Omegn samt i Kasigialik, hvor den jages i Marts og April som Kagssima- 
ssut. Den siges at yngle foran Bræranden i Sermilik og Sermiligårssuk. 

Den spraglede Sæl er ligesom den forrige gaaet stærkt tilbage i Antal. 
Den yngler ved Frederikshaabs Isblink samt 1 Sermilik og Sermiligårssuk, hvor 
Ungerne er Genstand for en særlig Fangst henholdsvis i Juli og August, naar 
de fra Isblinken, i hvis Nærhed de fødes, søger ud til Mundingen af Fjordene. 

Ringsælen forlader kun delvis Isfjordene Kuänersök, Sermilik og Sermili- 
gårssuk om Sommeren. Den er ligesom andre Steder i stærk Aftagen. Med Stor- 
isen følger en Del Netsider, der er smaa af Vækst og forlader Kysten sammen 
med denne. 

Pukkelhvalen opholder sig langs Kysten fra Juni til Oktober, men forekom- 
mer talrigst i Kvane Fjorden og i Egnen Syd herfor i August, for saa vidt den 
ikke forjages af »Sværdfisk« (Spækhuggeren). 

Hvidfisken holder sig langs Kysten og i Fjordmundingerne fra November 
til April, ofte i ret store Flokke, men fanges kun i ringe Mængde, og det samme 
gælder Marsvinet, der strejfvis besøger Kysterne i Sommermaanederne, men 
i ringere Mængde end i de nordlige Distrikter. 

Fiskene. Laksen skyder sig ind mod Kysten paa samme Tid som i de nord- 
lige Egne og forekommer i ret betydelig Mængde i Arsuk Fjorden og Omegn 
samt indenfor Tigssaluk, men langt sparsommere i Norddistriktet, hvilket formo- 
dentlig hænger sammen med, at Elvene er korte med gennemgaaende ringe Vand- 
mængde. Da den træffes ved ethvert ubetydeligt Vandløb, vilde det føre for vidt 
at nævne alle de Steder, hvor Grønlænderne dog kun strejfvis fisker den. De fleste 
Laks tages, ved Exaluit indenfor Ivigtüt samt i Ika Fjorden. 

Hellefisken findes i adskillige af Distriktets Fjorde, men kun i noget større 
Mængde i Nerutussok, Kuänersök og Neria Fjorden. Den indhandles ikke, fiskes 
kun til Husbehov og er gennemgaaende smaafalden. 

Helleflynderne forekommer, men vistnok kun meget sparsomt, og er 
slet ikke Genstand for systematisk Fangst. 

Havtorsken indfinder sig ligesom i Fiskenæsfjorden paa Træk i Juni eller 
Juli og forbliver under Kysten til sent paa Efteraaret eller ind i det nye Aar. 
Den er i de senere Aar forekommet i betydelige Mængder i Norddistriktet, særlig 

Dansk Grønland. И. 21 


322 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


i Neria og Kvane Fjorden og i de denne sidste nærmest tilgrænsende Egne; den 
har siden 1918 været Genstand for Indhandling. 

Rodfisken holder til i saa godt som alle Fjordene, men sparsomt i de sydlig- 
ste og nordligste af disse. Den findes i størst Mængde 1 Farvandet omkring og 
navnlig indenfor N. Storø, i Nerutussok, særlig langs Fjordens Nordside, samt i 
Kvane Fjorden, ligeledes langs dennes nordlige Bred, og indenfor Kangilinek Øen. 
Den indhandles ikke, men fiskes i ret stor Mængde. En dygtig Fisker kan tage 
en halv Snes Fisk pr. Time. 

Silden nærmer sig Kysten samtidig med Laksen i Juni, ofte i Følge med 
denne, men synes kun at forekomme i Norddistriktet, hvor den holder sig til visse 
Lokaliteter. Den indfinder sig saaledes hvert Aar ved Sarfå, hvor det ved Hjælp 
af Garn er lykkedes at tage nogle faa Tønder, men den er ogsaa iagttaget 1 Far- 
vandet rundt om Kuånit Øen og navnlig i den lille Fjordarm paa Nordsiden af 
Kagssit. Sildene, der er af Størrelse som de saakaldte norske Flommesild, indhand- 
les ikke og er ikke Genstand for særlig Fangst, men det er vistnok ogsaa tvivlsomt, 
om de forekommer i saa stor Mængde, at en saadan vil kunne svare Regning. De 
fortrækker i September. 

Hajen forekommer vistnok lige saa talrigt som andetsteds, men fiskes 
næsten ikke, og det samme gælder til Dels Havkatten. 

Havkatten findes ikke i samme Mængde som nordpaa og har ikke samme 
Betydning for Befolkningens Ernæring som i Sukkertoppen Distrikt. 


BEBYGGELSE 


Ved Kolonisationens Begyndelse førte de Eskimoer, som dengang beboede 


det nuværende Frederikshaab Distrikt, den samme omstrejfende Tilværelse om ' 


Sommeren som deres øvrige Landsmænd. Hyppigst valgte de Ruten nordpaa 
for at faa Del i den glimrende Rensjagt og det rige Laksefiskeri 1 Godthaab Fjor- 
dens Opland og i de nordligere tilgrænsende Egne; men ogsaa for at tiltuske sig 
Varer fra de hollandske Hvalfangerskibe og egne Landsmænd, eller for at tage 
Del i Hvalfangsten. ; 

Hen imod Midten af forrige Aarhundrede ophørte disse langt udgaaende 
Rejser lidt efter lidt. Befolkningens Færden udenfor Bopladserne er nu begrænset 
til ret kortvarige Ophold paa Fangst- og Fiskepladser, ofte beliggende i den nær- 
meste Omegn, især fordi man i Distriktet næsten ganske savner de vide Land- 
strækninger med omstrejfende Rensflokke, de rige Laksepladser og Fiskebanker, 
der i Forening skaber Betingelserne for, at Grønlænderne kan følge deres Tilbøje- 
lighed til frit og uhindret at flakke rundt fra Sted til Sted i den kortvarige arkti- 
ske Sommer. Fangerbefolkningen ved Frederikshaab og de Nord for Koloniste- 
det boende Grønlændere forlader saaledes slet ikke Vinterpladserne, undtagen 
den korte Tid Angmagssat-Øsningen og Tørringen af Fiskene foregaar, og kun en- 
kelte Fangere foretager nu og da korte Strejfture for at tage lidt Laks eller jage 
Rener, som oftest uden at være ledsaget af Familien. 


re 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT 323 


Storste Delen af Befolkningen ved de Syd for Kolonien liggende Bosteder, 
undtagen Arsukerne og enkelte Narssalikere, der kun lejlighedsvis forlader deres 
Hjemsted, tilbringer dog det meste af Sommeren skiftevis ved Fangst- og Fiske- 
pladser, hvorfra Fangerne, navnlig fra Neria, til Dels ogsaa fra Narssalik, enkelt- 
vis eller i Smaaflokke foretager Jagtture paa indtil 5—6 Dage til Rensegnene. 
Først hen i September eller lidt senere vender Befolkningen hjem til Vinterboli- 
gerne, hvis Vinduer eller Døre, ved Kangilinek desuden Taget, midlertidig har væ- 
ret fjærnet, for at Husene kan blive udluftet. Befolkningen søger Aar efter Aar 
tilbage til de samme Fangst- og Fiskepladser og vælger nødigt andre. 

I Distriktet er der for Tiden foruden Kolonien, 3 Udsteder og 5 Bopladser 
eller ialt 9 Bosteder, hvoraf 2 ligger ud mod det aabne Hav udækket af foran lig- 
gende Øer, nemlig Avigait og Storøen, 2 indenskærs og mere beskyttet, Kuånit 
og Iluilårssuk, 2 ved Mundingen af større Fjorde, dækket af foranliggende Øer, 
Kolonien og Narssalik, 2 lidt indenfor Mundingen af en Fjord, men med Adgang 
til det aabne Hav, Neria og Arsuk, og endelig en dybere inde i en Fjord, Kangi- 
linek. Hertil kommer Kryolitbruddet Ivigtüt i Ivigtüt Fjorden. 

De beboede Pladser er: 

Udstedet Avigait (Kuånit) paa Sydsiden af den store Kuånit Ø ud for 
Mundingen af Kagssit. Husene er opført paa en aaben Strandbred, bagved be- 
grænset af smaakuplede Fjælde. 

Hertil hører: 

Bopladsen Avigait, ca. 3 km Sydvest for Udstedet, paa en lille, lav Ø og 

Bopladsen Storøen paa den sydlige Side af Nordre Storø ud for Mun- 
dingen af Nerutussok. Husene er opført omkring Bunden af en lille, smal Indskæ- 
ring mellem Storøen og en fra denne udskydende Tange. 

Kolonien Frederikshaab i Bunden af en lille Indskæring i Fastlandet 
paa Nordsiden af Kvane Fjordens Munding, omgivet af smaakuplede Fjælde, 
hvorved Beliggenheden bliver meget indelukket. Hertil hører: 

Bopladsen Kangilinek paa et lavt, aabent Terræn paa Østsiden af 
den lave Kangilinek Ø, og 

Bopladsen Iluilärssuk paa Nordsiden af en lille Bugt, der lidt Syd for 
Igaussak skærer sig ind i Fastlandet, og i lave Omgivelser. 

Udstedet Narssalik, beliggende ved et smalt Sund paa Vestsiden af den 
store Narssalik Ø Vest for Mundingen af Sermilik. Det har spredt liggende Huse, 
opførte paa‘et fladt, sumpet Terræn med ganske lave Omgivelser og ses ikke ude- 
fra. Hertil hører: 

Bopladsen Neria ved den sydøstlige Spids af Kekertarssuak Øen Nord 
for Neria Fjordens Munding paa et ret jævnt Terræn, der fra de bagved liggende 
Fjælde skraaner ned mod Stranden, hvorfra der er fri Udsigt over Fjorden. 

Udstedet Arsuk paa Arsuk Fjordens Nordside umiddelbart Syd for det 
mægtige Künait Fjæld i en lille Dal nedenfor en brat, høj Fjældvæg. 

Kryolitbruddet Ivigtût paa et skraanende Terræn, omgivet af høje 
afrundede Fjælde paa Østsiden af Fjorden. 

21* 


= 


324 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


Hustyper. De grønlandske Huse, der anvendes i Distriktet, adskiller sig ikke 
paa noget væsentligt Punkt fra de ved de nordligere Kolonier benyttede, foran 
omtalte Hustyper, uden for saa vidt Igaleken ganske enkelte Steder er tilbyg- 
get den ene Husgavl og ikke fritliggende, hvorved Huse af denne Art danner en 


Overgangsform til den Type, der er karakteristisk for Julianehaab Distriktet. 


En anden Forskel bestaar deri, at Husgangen hyppigt er kortere end den mellem- 
grønlandske Form, ligesom Huse af den ældre Type med Udgang under Vinduet 
midt paa Facaden slet ikke bruges 1 Frederikshaab Distrikt. Skillerum paa Brik- 
sene mellem Familierne anvendes, men yderst sjældent. 

Telte. Befolkningen er slet forsynet med Telte, hvoraf der kun findes gennem- 
snitlig et for hvert 50. Individ. I 1885 var Antallet 16, i 1900: 19, 1910: 27 og i 
1918: 20, alle danske Stovtstelte. Dette staar i Forbindelse med, at Grønlænderne 
ikke strejfer rundt paa samme Maade som deres nordligere boende Landsmænd, 
men holder sig til bestemte Fangst- og Fiskepladser, hvor de da af Mangel paa 
Telte benytter Fangsthytter af Form som et almindeligt grønlandsk Hus — en 
miniature — af Tørv og Sten, ofte med Tag af gamle Konebaadsskind. Men i Ste- 
det for Husgangen er der en halvmaaneformig udbygget Tørvevold foran Hyttens 
Indgangsaabning, der er dækket med et Skind, en gammel Sæk eller lignende. 
Hytter af denne Art findes ved de fleste Angmagssatpladser og paa enkelte Fangst- 
steder. 


Gamle Hustomter og forladte Bopladser. 


Gamle Hustomter findes næsten overalt langs Kysten, talrigst 1 Norddistrik- 
tet 9: Strækningen mellem Tuluartalik og Kuänersök, samt i Arsuk Fjorden, 
sparsommere fordelt paa den ret aabne Kyststrækning derimellem. I Norddistrik- 


tet er Bebyggelsen — enligt liggende eller hyppigst et Par Hustomter sammen — 


navnlig knyttet til Yderøerne, som Sæltrækket passerer forbi, hvorimod Fjordene 
slet ikke har været beboet, men det vilde føre for vidt at opregne alle Pladserne. 
Paa Øerne omkring Kolonistedet findes den talrigste Gruppe, en halv Snes Boplad- 
ser, derimellem Natdla, hvor Frederikshaabs første Kristne levede, og ud for 
Mundingen af Kangerdluarssuk den største og sikkert ældste af alle, Ukivik, 
med Rester af Huse, der maa henføres til den ældste Type. 

Af Husruinerne Syd for Kolonistedet skal kun anføres de vigtigste, nemlig: 
I Bunden af Kuånersåk: 2 gamle Bopladser paa Кекегак ud for Akugdleks 


Fjordarm; lidt Syd for Snævringen Ikerasärssuk: en større Boplads paa Igaussaks. 


Østside og velbevarede Rester af Missionær Fabricius's Hus paa Ruinpladsen 
umiddelbart udenfor Iluilärssuk; i Ikerasak: Bopladsen Sånerut; 1 Narssaliks 
Omegn: spredte Hustomter paa Øerne; paa Nordsiden af Kasigialik Fjorden: 
Bopladsen Küngmiut; 1 Sermiligårssuk indenfor Tindingen: det gamle Udsted 
Kangårssuk; i Tigssaluk Fjorden: Rester af det i Aaret 1905 nedlagte Udsted 
Tigssaluk paa Fjordens Nordside samt en Del spredte Husruiner. 

Endelig findes talrige Husruiner i Arsuk Fjorden, saaledes: Igdlut paa Pa- 
miagdluk Pynten udenfor Arsuk, endvidere paa Manitsok, paa Arsuk Øens Syd- 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT ` 925 


ostpynt, Isua, paa Мак Pynten ved Ellerslie Bugten, paa Napassut Øen, foran 
Ika Fjordens Munding, hvor man i et udskredet Hus har fundet en Gravsten 
med Runer fra Nordbotiden, og flere andre Steder. Ogsaa sydligere er der Hus- 
tomter, saaledes paa Kinålik og umiddelbart Øst for Kipisarko. 


DE GRØNLANDSKE ERHVERV 
PRODUKTIONEN 


Sødyrfangsten i Frederikshaab Distrikt har, saa langt tilbage vor Viden 
rækker, været det bærende Erhverv ligesom i hele den øvrige Del af Sydgrønland. 
Men medens Indvaanerne i de nordlige Distrikter ved Siden heraf lige fra de æld- 
ste Tider søgte deres Underhold i Sommertiden ved Rensjagt og Fiskeri, der ikke 
alene gav et godt Udbytte og Mulighed for Opsparing af Vinterforraad, men som 
ogsaa tiltog i Betydning, efter at Administrationen havde paabegyndt Indhand- 
ling af Fiskeriprodukter, har Erhververne i Frederikshaab Distrikt indtil de senere 
Aar næsten udelukkende levet af Sælfangst, uagtet denne til Tider giver et kum- 
merligt Udbytte, naar Storisen helt udebliver. At Erhververne til Trods herfor 
stadig har holdt sig til Sælfangsten og været uvillig til at søge Udkommet paa 
anden Maade, beror vel nok til Dels paa, at Fangsten, takket være Distriktets 
heldige Beliggenhed centralt for de store Sæltræk, er eller rettere var bedre, 
jævnere og vel ogsaa mere ligelig fordelt Aaret rundt end i de nordligere Egne; 
men det skyldtes i lige saa høj Grad den Omstændighed, at Distriktet ikke besid- 
der den samme Rigdom paa Landvildt og let tilgængeligt Fiskeri, der kunde friste 
Befolkningen til at svigte Kajakerhvervet paa samme Maade som Indvaanerne 
1 de nordligere Distrikter, hvor Lakse-, Helleflynder- og i de senere Aar Torske- 
fiskeriet samt Rensjagten i Forening udgør Hovedernæringen i Sommertiden. 

Imidlertid er Sælerne, særlig 1 de senere Aar, taget stærkt af; og i de erhvervs- 
mæssige Forhold, der praktisk talt har været uforandret. gennem et Tidsrum 
af henimod 200 Aar, naar undtages.de tidligere, langt udgaaende Fangstrejser, 
foregaar der som Følge heraf i Øjeblikket en Forskydning af tilsvarende Art 
som den, der er under fuld Udvikling i Norddistrikterne, idet Fangerne i stigende 
Grad tvinges til at søge deres Udkomme ved forskellige, hidtil lidet paaagtede 
Erhverv. | 

Rensjagterne har saaledes siden 1910 taget et stort Opsving, og der ind- 
handles nu modsat tidligere en hel Del Rensskind. Fuglejagten drives af Hensyn 
til Tæppeindustrien med langt større Iver end forhen, og endelig ernærer Befolk- 
ningen sig i stadig stigende Grad ved Fiskeri af Rødfisk, Hellefisk og Torsk. 
Men disse Smaaerhverv har dog ikke tilnærmelsesvis samme Betydning som de 
tilsvarende ved de nordlige Kolonier, fordi Udbyttet er mindre, og Fiskene ikke 
har været Genstand for Indhandling før i Sommeren 1918, da Styrelsen tillod 
Indkøb af Havtorsk, foreløbig dog kun ved Kolonistedet. 

Sælfangst. Hvad Udbyttet af Sælfangsten angaar, henvises til omstaaende 


326 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


Tabel А (Side 327), hvoraf fremgaar, at dette Hovederhverv er mindst lige saa 
stærkt paa Retur i Frederikshaab Distrikt som ved de foran omtalte Kolonier, 
baade hvad Fangstudbyttet og Indhandlingen af Spæk og Skind angaar. 

En Sammenligning mellem Uddragene af Fangelisterne for Sukkertoppen 
og Frederikshaab, beregnet efter Indbyggerantallet i de respektive Distrikter, 
viser saaledes for det førstnævnte Kolonidistrikts Vedkommende et Fangstud- 
bytte af 5 og 2,9 Sæler aarlig pr. Individ, henholdsvis for Perioderne 1876—80 
og 1913—17, mod 7,3 og 3,2 1 Frederikshaab Distrikt for tilnærmelsesvis de samme 
Perioder, nemlig 1875—80 og 1911—18. Sælfangsten er saaledes i Øjeblikket 
omtrent ens i de to Kolonidistrikter, uagtet den for ca. 40 Aar siden gav et ca. 
50 °/, større Udbytte i Frederikshaab end i Sukkertoppen Distrikt. 

Da Indhandlingen af Spæk og Sælskind er direkte afhængig af Fangstudbyt- 
tet, viser denne en ganske tilsvarende nedadgaaende Tendens. Endnu i 1866 
—70 beløb Spækproduktionen sig til 1 Та. pr. Individ, men den er nu nede paa 
0,45 Tdr. gennemsnitlig for Perioden 1911—18; medens Sælskindene er under- 
gaaet en endnu større Reduktion. I 1826—30 var hele Indhandlingen heraf 
gennemsnitlig 2597 Stkr. aarlig, mod 1771 i 1866—70 og 404 i 1911—18. I 1918 
var Produktionen end ikke stor nok til at dække Forbruget i Distriktet, og Kolo- 
nistyrelsen maatte som Følge heraf skaffe det manglende Antal Skind til Veje 
andetsteds fra. Sælfangsten er saaledes i Øjeblikket meget utilfredsstillende uden 
nogen Mulighed for atter at kunne bringes paa Fode igen. Den er i Løbet af ca. 
40 Aar gaaet са. 57 °/, ned, og dette skyldes ikke tilfældige Aarsager; der kan ryd- 
des til Side, og endnu mindre svigtende Fangstevne hos Distriktets Erhververe, der 
gennemgaaende er dygtige Kajakroere og Fangstmænd, men bunder i Mangel 
paa Sæler. 

Hvad Fangsten af store og smaa Sæler angaar, har man foran paavist, at 
Forholdet mellem disse for Nordkoloniernes Vedkommende efterhaanden er for- 
rykket saaledes, at der procentvis fanges et stadig stigende Antal Smaasæler 
paa de større Sælarters Bekostning. Ved Sukkertoppen saaledes for Tiden 28 ?/, 
af disse sidste, mod 72 °/, Netsider og Blaasider. Ejendommeligt nok er Forhol- 
det omvendt i Frederikshaab Distrikt, hvor Fangsten af de store Sæler stiger 
i Forhold til Smaasælerne. Blandt de i 1915 erhvervede Sæler fandtes 42 9], 
store, 58 °/, smaa, medens de tilsvarende Tal 1 1875 var 39 og 61 9/,. 

Lige saa mærkeligt er det, at Norddistrikterne i det sidstnævnte Aar produ- 
cerede et tilnærmelsesvis lige stort Antal Sæler af hver Sort, uagtet Frederiks- 
haab ligger centralt netop for Trækket af de store Sæler. Forklaringen herpaa 
turde være denne, at Isfjordene rummer et betydeligt Antal Netsider, der ikke 
trækker bort om Sommeren, og som derfor er, og i en lang Aarrække har været, 
Genstand for Fangst hele Aaret rundt. Bestanden af Smaasæler er derfor mere 
udtyndet her end i de nordlige Fjorde i Sukkertoppen Distrikt. Udbyttet af 
Sælfangsten i 1915 procentvis for store og smaa Sæler vil fremgaa af Tabel B 
(Side 328), der viser, at Fangerne ved de yderst beliggende Bopladser — (Stor- - 
øen og Avigait) — som overalt langs hele Kysten, faar et forholdsvis betydeligere 


327 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


"08—G48T QU218Y ION (2 
‘09 50 69 ‘SCSI Joretery, тол (т 


Иа 9183 Ly‘0 Ho FOF 83 PTE 58 738 c'e 0898 898 а: 
OF 7958 em 9/0 G60T SET 206 09 ggg PG 698? 618 Se т 
87 6928 GT L'O тет 87 GOTT 8g L8G 89 0867 282 00672 lest 
0'G PELE 6T 8/0 867Т LGE SGOT 88 189 6'9 5859 89% 20088 
eg LGOF Cor 80 ТУТ 807 898 08 689 EL (8684 LGL " 08—T28T 
« « VC OT TALT OFS GETT 86 694 « « OF LUN ETES 0:—998T 
« € oS L'O (18391 585 28 СТ 60T T6 « « PEL ‘0 SS 09—998Т 
‹ « TE 8/0 За 023 OLGT 885 899 « « GROS | EST; 0G—9FST 
« « ST TT LIPS L8E LOST 854, 209 € « 899 68 80 88 ‘9E8T 
« « GP OT 1698 « « « GPG 9 « « 08G "|| "177" 08-9881 
« « 6T go ES0T « « 898 « « GEG Lae es 06—9TST 
« « { « LOP « 008 LYT STI ‘9 « Я aCe aM CS ati el El BUS 
« « « « 9PGT « TSGT 995 61g ‘9 « « ET ee ae 66—862LT 
jequy leu yeyuy IPL тезау [ejay jeyuy доу IPL leu“ jeguy 
prarpuy | ej BB eres wer Fer | ‘eu 02095 ga | ENE] mm 
“Id | ST 1205 || ad rojæg | лееа || ogpøjpur QU9ICY I 
Ball BES BERN jequy SITIUSWOUUdL) 
purysjæg уе 3n1q10g Surmpueypuf T99ST UE gy 


PTE ЩО queysyrioporg 
т 40]]e399J04 113 Ploytog т 'w "wm pulysjæg so yedg je SUI[PURY PUT GO AaqstjosuURY IOAO YSISIOAGQ ‘Y [9q BT, 


328 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


TabelB. Fangst af store og smaa Sæler i Foraaret 1915. 


Sæler 
Bopladser = 

store smaa 

а 26 °/o 74 °o 
ANES AE A EE ANSE PRE DIE SANTE 52 - 48 - 
SONG En MAR ston Ne TR PA Ie ts 57 - 43 - 
Frederiks had orne ES NERE sn SEE MEE SPRE 43 - 57 - 
Keaneilimence: ra в 41 - 59 - 
О И EEE ое 88 - 67 - 
NATS SAR anne aon Sree Nee ee 38 - 62 - 
Nena Но ИЕН, 42 - 58 - 
AGS US Re ЕАН 43 - 57 - 
Gennemsnit... 42 lo 58 °/о 


Antal store Sæler end Erhververne, der bor længere inde og benytter Smaa- 
fjordene som Fangstfelt — (Kuänit, Iluilärssuk). 

En Oversigt over, hvormeget de enkelte Erhververe ved Bopladserne gennem- 
snitlig har fanget i Femaaret 1914—18, gengives 1 hosstaaende Tabel С. 


Tabel C. Beregning over Fangst af Sæler, gennemsnitlig for 
Perioden 1914—18. 


Antal af erhvervede Sæler 
Bopladsernes Antal 
Navne Е 
и angere 0.89 70-79] 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19| under 
WDD, 3 oo eo oo 10 SE ial EN og ae SE et 3 1 2 4 
AVI D AIT PER ne, 9 FE DAC LE PERTE 2 Deas el 1 3 
Storgen .......... 18 M EE UE Pa 1 eS 3 4 у 9 
Frederikshaab .... 33 Oe AEB PE PANDA NE Es 1 3 1 8 20 
Kangiliner ....... 18 N Re ONE 1 1 2 3 2 9 
nest с оообос 15 ое У [neo 1 NE 1 1 2 8 
NAS SAR EE 31 al ave 3 3 2 2 3 5 12 
Neria EDER es hs 18 2 1 1 3 6 5 
INT А 18 KVT GEN BAC er те 2 7 8 
alteret 170 3 1 7 6 7 16 19 33 78 


Ser man bort fra de allerdaarligste Erhververe, Begyndere o. a., der kun har 
faaet 4 Sæler eller færre gennemsnitlig i den paagældende Periode, viser det sig, 
at de øvrige gennemsnitlig pr. Åar har fanget: 

Ved Kuånit: 19 Sæler (180—150), ved Avigait: 30 (260—199), ved Storøen: 
27 (547—391), ved Frederikshaab: 16 (440—360), ved Kangilinek: 27 (395—292), 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT 1820 


ved Iluilårssuk: 30 (245—363), ved Narssalik: 37 (1153—832), ved Neria: 34 (694 
—544) og endelig ved Arsuk: 16 Sæler (267—220); eller for hele Distriktet gennem- 
snitlig 27 Sæler pr. Erhverver. Det første Tal i Parentesen angiver det aarlige 
Udbytte af hele Sælfangsten i Perioden 1901—10, det sidste i Perioden 1911—18. 
Uagtet Folkemængden overalt er steget fra den første til den sidste Periode, viser 
Fangstudbyttet en ret stærk nedadgaaende Tendens, undtagen ved Iluilårssuk, 
men Aarsagen hertil er, at største Delen af Befolkningen ved Tigssaluk i 1905 
bosatte sig ved Iluilarssuk, hvis Fangerantal derved steg procentvis betydeligt. 
I hele Distriktet er der gennemsnitlig i Perioden 1914—18 fanget 3350 Sæler 
pr. Aar eller 20 Sæler pr. Fanger, naar alle uden Undtagelse medregnes, mod 16 
Sæler ved Sukkertoppen og 15,5 ved Holsteinsborg i tilnærmelsesvis de samme Pe- 
rioder. 

Garnfangst. Foruden Kajakfangst har der i sin Tid for Handelens Reg- 
ning været drevet Stænge-Garnfangst, uden at denne dog tilnærmelsesvis har 
"haft samme Betydning som i de to nærmest liggende nordligere Distrikter. 

Fangsten paabegyndtes forsøgsvis 1821, men gav kun 10 Sæler. Senere gen- 
toges Forsøget, og i 1838—41 var Udbyttet gennemsnitlig ca. 42 Tdr. Spæk og 
155 Sælskind aarlig, i 1846—50: 40 Tdr. og 112 Skind. Senere blev Udbyttet 
endnu mindre, og i 1858 opgav man Fangsten, der havde været drevet ved Nu- 
tårmiut Nord for Avigait. | 

Kiporkaxfangsten er et gammelt, vistnok oprindelig grønlandsk Erhverv, 
der drives paa samme Maade, som omtalt foran under Beskrivelsen af Godthaab 
Distrikt. | 

Allerede i 1783 fangedes saaledes 7 Dyr og i 1784 4. Aar 1789 indberettede 
Koloniens Bestyrer, at Gronlænderne stod paa 3 Steder for at drive Kipor- 
Kakfangst med 4 Konebaade. Senere synes de Indfodte at have opgivet dette 
Erhverv, der imidlertid fortsattes for Handelens Regning under Ledelse af en 
af Handelens faste Folk. 

Endnu senere overgik Fangsten til Erhververne ved Kolonistedet, men har 
i de senere Aar helt tabt sig. I 1817—20 indhandledes са. 250 Tdr. Kiporkak- 
spæk aarligt, i 1838—40: 220 Tdr., i 1871—80: 45 Tdr., i 1891—1900: 62 Tdr. 
og i 1909—19: 9 Tdr. I den sidste Periode er der næppe fanget hvert 
andet Aar. 

Rævefangsten. Med Hensyn hertil skal man henvise til Afsnittet Dyreliv. 
Produktionen af Skind er mindre end i de øvrige Distrikter og beløb sig i det 
sidste Tiaar kun til 272 Stkr. aarlig, men har dog nogen Betydning for Befolknin- 
gen, særlig ved Neria. 

Rensjagten har først i de senere Aar været drevet med Iver, særlig i Syd- 
distriktet. Jagtudflugterne saavel her som i Norddistriktet strækker sig dog kun 
over et Par eller nogle faa Dage ad Gangen, og da Familien ikke følger med paa 
disse Ture, tørres Kødet ikke, men efterlades hyppigt til Glæde for Ræve og 
Ravne. I de sidste 10 Aar (1910—19) er der gennemsnitlig indhandlet 370 Rens- 
skind aarlig, men før den Tid afhændedes slet ingen. 


330 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


Fuglejagten er især af Betydning for Befolkningen i den kødfattige Tid af 
Vinteren. Der skydes næsten udelukkende Ederfugle og Lomvier fra November 
til April, samt en Del Tateratter i Sommertiden ved Frederikshaab. : Indhand- 
lingen af Fuglefjer beløb sig 1 Tiaaret 1910—19 til gennemsnitlig 710 kg mod ca. 
200 kg i 1871—80 og 340 kg i 1891—1900. 

Fiskeri. Hajfiskeriet. Uagtet Betingelserne herfor sikkert er lige saa 
gunstige som andetsteds i Landet, har Befolkningen aldrig interesseret sig for 
dette Erhverv, og der har i Tiaaret 1909—18 kun været indhandlet ca. 20 
Tdr. Lever aarlig, tidligere endnu mindre, enkelte Perioder undtagne. I 1919 
beløb Produktionen sig dog til 100 Tdr., men heri er Torskelever iberegnet. 

Af Rødfisk tages en Mængde ved Storøen, Kangilinek og til Dels ved 
Kolonistedet, særlig af de mere maadelige Fangere. Adskillige lever endog 
væsentlig af dette Fiskeri, der ved de to førstnævnte Steder drives hele Aaret 
rundt, i Modsætning til, hvad Tilfældet er ved de nordlige Kolonier, hvor Fiskeriet 

næsten udelukkende foregaar i Vintertiden. 

Hellefisken er ikke Genstand for et saa regelmæssigt Fiskeri som Rod- 
fisken og spiller ikke saa stor en Rolle for Befolkningens Ernæring som denne. 
Den pilkes navnlig i Angmagssattiden ved Storøens Angmagssatplads, Narssår- 
ssuk, i Nerutussok samt i Neria Fjorden og ved Frederikshaab. 

Laksen fiskes navnlig af Arsukerne for at sælges ved Ivigtüt, men har 
kun ringe Betydning for Distriktets øvrige Befolkning, hvoraf dog en Del hvert 
Aar søger ind til Laksepladserne, som findes ved næsten alle Elvene. Her ophol- 
der Grønlænderne sig imidlertid kun kort Tid ad Gangen, ofte kun to å tre Dage, 
da Fiskeriet giver saa lidt Udbytte, at der i Reglen intet bliver tilovers, som 
kan tørres til Vinterbrug, ligesom Laksen ikke indhandles. 

Uvak og Ulke fiskes kun til Husbehov, hvorimod Angmagssatter ind- : 
samles ligesom 1 den øvrige Del af Landsdelen. 

Bierhverv. Af Bierhvervene er Tæppetrafikken det eneste, der hidtil har 
været praktiseret i Frederikshaab Distrikt, og først i de allersidste Aar, nemlig 
fra Sommeren 1918 at regne, har Styrelsen tilladt Indhandling af Havtorsk ved 
Kolonistedet, ligesom Uvaken samtidig monopoliseredes, men Indhandlingen heraf 
er dog atter senere standset. 

Ederfugleskindstæpper. Produktionen heraf er steget betydeligt siden 
Trafikken hermed begyndte. I 1905—09 indhandledes saaledes aarlig 6 større 
og 124 Nr.3; senere produceredes udelukkende denne sidste Sort, og heraf indkøb- 
tes i 1910—14: 145 Stkr. og i 1915—19: 205 Stkr. gennemsnitlig pr. Aar. 

Af Havtorsk indhandledes i Sommeren 1918 ialt 62400 kg, men denne Pro- 
duktion kan ikke regnes som normal, da Mangelen paa Salt bevirkede, at Indhand- 
lingen’ maatte stoppes paa et Tidspunkt, da der endnu fandtes mange Fisk. I 
1919 gav Fiskeriet et saa stort Udbytte, nemlig 148000 kg, at Kolonien af 
Mangel paa Arbejdskraft langtfra kunde modtage, hvad Grønlænderne var i Stand 
til at producere, men i Sommeren 1920 sank Produktionen til 23500 kg. 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT SP hil 


DEN GRONLANDSKE BEFOLKNING 


Som det vil fremgaa af nedenstaaende Tabel D, er Folkemængden i Frede- 
rikshaab Distrikt vokset ret jævnt i Løbet af de 115 Aar mellem 1803 og 1918, 
hvorover Mandtalslisterne spender, og uden de voldsomme Svingninger, Folke- 
tallet i flere af Landsdelens ovrige Distrikter periodevis er undergaaet, men Til- 
væksten har paa den anden Side været meget ringe, idet Befolkningen kun er 
steget med 313 Individer, nemlig fra 589 Indvaanere i 1803 til 902 1 1918, 
hvilket svarer til en Tilvækst af 4,6 pro mille aarlig eller omtrent halvt saa 
meget som i Evropa i tilnærmelsesvis samme Tidsperiode. I 1919 beløb Distriktets 
Befolkning sig til 887, deraf 407 af Mandkøn, nemlig 141 gifte, 14 Enkemænd 
og 252 ugifte samt 480 Kvinder, nemlig 140 gifte, 48 Enker, 292 ugifte. 


TabelD. Mandtalslister over den grønlandske Befolk- 
ning i Frederikshaab Distrikt mellem 1803 og 1918. 


ns Mænd Kvinder | Ialt 
LAS Te en 241 348 589 
ENTE RME ARE | 249 297 539 
о: | 567 
AN en 264 308 572 
1846-50 ..... RR. | 320 362 682 
185657 08: 59...2.....: | 333 393 726 
DROGUE OMR a 348 400 ye 
№, | 354 403 757 
ве | 346 417 763 
Be ae | Bois ie SOS ET se C7 
DIE I ем | 360 452 ey cede 
LOTS Cae RES EEE | 369 479 ‚ 848 
N N a oS | 398 488 . | 886 
т a ere | 412 490 |.. 902 


If. en af Koloniens Bestyrer i 1799 afgivet Betænkning bortrev Lands- 
epidemien i 1784—87 Halvdelen af Distriktets Befolkning — deraf i 1784 alene 
150 Mennesker — og i Tiden mellem 1803 og 1813, da Folketallet beløb sig til 
479 Personer, er der paany en Nedgang paa 110 Individer, medens Tallene efter 


Tabel E. Beregning over den aarlige Tilvækstprocent mellem 
1803 og 1918. 


1880—| 1890— 1900— 
1890 | 1900 | 1910 


1840—| 1850— 1860— 
1850 | 1860 | 1870 


1803— | 1820— 


1830— 
1820 | 1830 | 1840 


1870— 
1880 


1910— 
1918 


T 
| 


| | | | 
— 0,7 | 0,9 | Oe ob 68. |. 0,6 | 05 ее 0,17 
| | 


; | 


0,6 | 0,26 | 1,0 


332 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


1816—20 stiger fra Periode til Periode; men herved maa erindres, at disse Tal 
repræsenterer et Gennemsnit, der i nogen Grad udligner Mandtalslistens Ud- 
svingninger fra Aar til Aar, og for at man derfor kan danne sig et Skøn over, 
hvormeget Befolkningen er steget procentvis, henvises til Tabel E. : 

Det fremgaar af Beregningen, at Tilvækstprocenten stiger og falder paa 
tilsvarende Maade og tilnærmelsesvis paa samme Tider som i de øvrige Distrikter ; 
idet den efter 1820 stiger til Aarhundredets Midte og derefter daler jævnt, indtil 
den bliver negativ i 1870—80, for saa paany at stige til henimod og efter Aarhun- 
dredskiftet. 

Fødte og Døde. I et saa relativ faatalligt Samfund som det her behandlede, 
vil Fødselsoverskuddet altid variere stærkt, og dette gælder vist i højere Grad det 
grønlandske Samfund end de fleste andre, som Følge af Befolkningens intime 


Tabel F. Oversigt over Fødte og Døde periodevis i 
Tiden mellem 1803 og 1918. 


Absolutte Tal Aarligt Fød- 
I Aarene | selsoverskud 
Fødte Døde * _ pr. mille 

SO MR нео AT 17 16 2 
SG Ооо вн о ое 88 53 13 
USPS USB Saco nove ое 70 74 | — il 
1836 AO TE ee 86 57 10 
SAGS ee hs 128 52 22 
ОО о 85 47 17 
о ера 262 271 = il 
И EEE ЕН 855 378 — 3 
TR Fo) ESSEN ET 356 310 6 
BIN IM ee 353 309 6 
аа вы 292 251 4 
INS er ee: 312 246 9 


Samliv og de primitive Forhold, der hindrer Iværksættelsen af passende Foran- 
staltninger til Begrænsning af Epidemier, som indenfor hver enkelt Boplads 
næsten altid breder sig med rivende Hastighed til samtlige Beboere. Herigennem 
forklares de store Forskydninger, der svinger mellem et Fødselsoverskud paa 
22 pro mille i 1846—50 og et Fodselsunderskud paa ca. 3 pro mille i 1870—79. 

I Aarene 1901—18 er 53 Erhververe forulykket i Kajak, og 14 Mennesker 
omkommet ved Ulykkestilfælde af anden Art, hvilket udgør 15,3 %, af samtlige 
Dødsfald. 2 

Tilflytning og Bortflytning. Til Bedømmelse heraf henvises til nedenstaaende 
Oversigt, Tabel G. Det for Haanden værende statistiske Materiale er ganske vist 
noget ufuldstændigt, men dog omfattende nok til, at man paa Grundlag heraf 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT р 333 


Кап danne sig et Skøn over Tidspunktet for og Omfanget af Omflytningerne, 
der er foregaaet paa ganske tilsvarende Maade som i Landsdelenes øvrige Distrik- 
ter, hyppigst fra Begyndelsen af Aarhundredet til, eller maaske lidt efter 1820, 
derefter i aftagende Mængde de følgende 20—25 Aar, indtil Omflytningerne er 
saa godt som ophørt omkring 1850. 

Mellem 1880 og 1916 beløb Antallet af de Tilflyttede og Bortflyttede 
sig til henholdsvis 3 og 3,5 gennemsnitlig pr. Aar. 


Tabel G. Oversigt over Tilflytning og Bortflytning. 


Aarlig Overskuds 
Aar 
Tilflyttede | Bortflyttede|| Tilflytning | Bortflytning 
SHAS a Me ERNE 28 44 16 
SE ne fie | 26 29 3 
ISOS) RE Pre ee | 11 22 ill 
169010 SE ere 4 7 3 
IK RE 8 8 | 0 
SON U een 4 2 2 0 
HS TI RN BAUT, 4 4 — — 


Fordeling af Befolkningen efter Kon vil fremgaa af Tabel H, der viser at 
Kvinderne er i Flertal ligesom i de øvrige Distrikter, paa Holsteinsborg nær, 
men den Overvægt, Kvinderne talmæssigt har forud for Mændene, er saa betydelig 
i Frederikshaab Distriktet og er efterhaanden steget saa meget, at det utvivl- 
somt skader Samfundet, hvis Eksistens udelukkende beror paa Mændenes Evne 
til at erhverve, hvorimod Kvindernes Bidrag til Samfundets økonomiske Opret- 


Tabel H. Antal Kvinder mod 1000 Mænd. 


1816 | 1826 | 1836 | 1846 | 1860 | 1870 | 1880 | 1890 | 1900 | 1910 
Aar 1808 | 1810 50 | 99 | 40 | 50 | —69 | —79 —89 —99 | 09 | 18 
der a | 1371 1165 1131 | 1147 1138 | 1205 1274 


1240 1250 


1226 105 


holdelse er ganske minimal. Da der i de sidste 55 Aar er fodt et lige stort Antal 
Drenge og Piger, maa Aarsagen til Kvindernes Overvægt skyldes en storre Dode- 
lighed mellem Mændene. Forholdet mellem Antallet af Enkemænd og Enker 
vil fremgaa af nedenstaaende Oversigt, Tabel I, der viser, at Antallet af Enker 
er gennemgaaende større end i de andre Kolonidistrikter. 

I Danmark fandtes i 1911 for 100 Enkemænd ialt 213 Enker, i Frederikshaab 
Distrikt ikke færre end 463 gennemsnitlig i Tiden fra 1911—1918, altsaa langt over 
det dobbelte Antal. | 


334 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


Tabel I. Antal af Enkemænd og Enker. 


Enkemænd Enker 
Aar 

Antal Pro mille Antal Pro mille 

pr. Aar af Konnet pr. Aar af Konnet 
1803 ee REE | SA 16 58 167 
il Sil Oy te 6 27 55 177 
1836-40 ee 9 33 23 75 
о 27 72 46 113 
1896 1900 ee ER 17 46 55 124 
1906 1 0ER ee 10 29 By 124 
OM aL SU PER SE ake eee 12 32 57 118 


Ægteskaber. Som omtalt foran er Aigteskabsfrekvensen meget stor i Gron- 
land, og det samme geelder ogsaa for Frederikshaab Distriktets Vedkommende, 
som paavist 1 Tabel J, om end Ægteskabshyppigheden ikke er saa betydelig her 
som andetsteds i Sydgrønland og navnlig ved Sukkertoppen, hvor 333 Personer 
af hvert Tusind samlever i Ægteskab. ; 


Tabel J. Oversigt over Antallet af gifte pro mille af den samlede 


Befolkning. 
Aar 1803 | 1820 | 1840 | 1860 | 1880 | 1900 1918 
| 


Pro еее | 211 | 232 | 260 | 267 | 280 | 280 | 315 


Blandingsracen, I 1803 fandtes 9 Blandinger i Distriktet, i 1820 var Tallet 
steget til 54 af 516 og i 1850 til 114 af 713 Indfodte, eller ca. 16 °/, af Distriktets 
Befolkning. Nogen Opgørelse for den følgende Tid foreligger ikke, men selv om 
Indblandingen af evropæisk Blod er fortsat, navnlig efter Kryolitbruddets Opret- 
telse, maa man dog vistnok gaa ud fra, at langt den største Part af Distriktets 
Befolkning endnu er ublandet eskimoisk. 

Missionen. Kolonien Frederikshaab er anlagt 1742 og samtidig hermed 
paabegyndtes Missionsvirksomheden i Distriktet. I Aaret 1799 havde dette en 
Befolkning paa 597 Personer, hvoraf 265 var udøbte. I 1803 opgives Antallet 
af udøbte til 129 af 589, i 1813 til 22 af 479 Personer. I de følgende Aar 
1814—17 beløb Antallet af udøbte sig til henholdsvis 21, 21, 9, 4 og endelig i 1818 
til 1 udøbt, saaledes at hele Distriktets Befolkning maa antages at være kristnet 
før Aaret 1820. 

Oprindelig levede Grønlænderne i Monogami, men enkelte Erhververe, sær- 
lig af de dygtigste, havde dog saavel i dette som i de øvrige Distrikter to, undtagel- 
sesvis tre Koner. Om Antallet af Dobbeltægteskaber savnes imidlertid nærmere 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT 7339 


Oplysninger, der kun forekommer lejlighedsvis i Indberetninger. Saaledes med- 
deler Købmanden ved Frederikshaab i Aaret 1799, at der i Distriktet fandtes 
4 Mænd (deraf 3 døbte), som havde Medhustruer. 

Evropæerne. Antallet af Evropæere er langt større i Frederikshaab Distrikt 
end i de øvrige Distrikter paa Grund af de mange Funktionærer og Arbejdere, 
der er beskæftiget ved Kryolitbruddet Ivigtüt, som er beliggende indenfor Di- 
striktets Grænser. Det samlede Antal udgjorde i 1840: 12, i 1860: 16, i 1880: 113, 
i 1901: 118, i 1911: 120, og i 1919: 128 Europæere, deraf 118 i Kryolitselska- 
bets Tjeneste ved Ivigtüt, hvis Befolkning imidlertid veksler stærkt, da Kryo- 
litbruddet beskæftiger flere Arbejdere i Sommer- end i Vinterhalvaaret. I de 
anførte Tal er indbefattet Sommermandskabet. Antallet af de Danske i Han- 
delens Tjeneste ansatte Funktionærer med Familie udgjorde i 1919 ialt 10 Personer. 


ØKONOMI OG SAMFUNDSFORHOLD 


Ifølge Rink havde Distriktet i Aaret 1855 følgende Erhververe: 


46 gode eller dygtige Fangere, 

41 ret gode eller almindelige, 

39 maadelige og 

10 begyndende Fangere, foruden 
_ 50 Drenge, forsynet med Kajak. 


Lægger man den af Rink anførte Skala til Grund som Maalestok for Bedøm- 
melsen af de nulevende Erhververes Fangstdygtighed, bliver Resultatet efter 
et femaarigt Gennemsnit: 


19 gode eller dygtige Fangere, 

42 ret gode eller almindelige, 

42 maadelige og 

65 slette Fangere, Fiskere og Begyndere, 


hvoraf kun et Faatal tilvejebringer ganske enkelte, højst indtil 7 Sæler aarlig. 
| En Sammenligning mellem de to Lister falder jo utvivlsomt ud til Fordel 
for den første, men Tilbagegangen i Løbet af de forløbne 63 Aar er dog langt- 
fra saa betydelig som ved de nordlige Kolonidistrikter. 

Med Hensyn til Fordelingen af Erhvervsvirksomheden viser Kommune- 
raadenes Designationer og Handelslisterne, at der i 1918 fandtes 140 Fangere, 
28 Fiskere, 22 Fastlønnede (deraf 6 Jordemødre) i Handelens, 11 i Kirkevæse- 
nets Tjeneste. 

Herefter skulde са..70 °/, af Befolkningen have deres Underhold ved Fangst, 
14 °/, ved Fiskeri, 16 °/, ved Ansættelse i fast Tjeneste; men denne Inddeling 
er, som foranstaaende Klassificering viser, ikke rigtig, bl. a. af den Grund, at 
Drengene er indbefattet: herunder, men selv om man henregner de under de tre 
første Fangerklasser i foranstaaende Liste anførte Erhververe med deres Paa- 


336 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


rørende til det Samfundslag, der væsentlig, om ikke udelukkende, lever af Sæl- 
fangst, udgør disse og deres Familie tilsammen tagne dog kun ca. 509%, af samt- 
lige Indvaanere i Distriktet. Da de saakaldte maadelige eller 3. Klasses Fan- 
gere imidlertid kun tilvejebringer fra 8—18 Sæler hver om Aaret, maa man 
gaa ud fra, at de fleste af dem for en stor Del ernærer sig paa anden Maade, navn- 
lig ved Fiskeri, og dette gælder i endnu højere Grad Erhververne i den følgende 
Klasse, der kun 1 Ny og Næ tager en Sæl. 

Grænsen mellem Fangere og Fiskere er med andre Ord noget flydende lige- 
som 1 Norddistrikterne, og Forholdene vil rimeligvis medføre, at den udviskes 
mere og mere, efterhaanden som Sælfangsten bliver daarligere og tvinger et 
stadig voksende Antal Erhververe over i Fiskernes Række, eller i alt Fald til at 
give sig mere af med Fiskeri og andre Erhverv, end det tidligere har været nød- 
vendigt, men Distriktet rummer dog endnu en stor Stab af dygtige Fangere. 
De Ulemper for Samfundet, en saadan Forskydning medfører, er uddybet nær- 
mere under Omtalen af Forholdene i Holsteinsborg Distrikt og skal ikke gen- 
tages her. I og for sig er denne Udvikling af Forholdene ikke ensbetydende med 
Indtrædelsen af en Nødstilstand, da Havets Rigdom paa Fisk er stor nok til 
at en Grønlænder sjældent er udsat for ligefrem at lide Sult; men den medfører 
i alle Retninger en Forarmelse, hvis Ytringsformer er -de samme som alle andre 
Steder i Verden: en daarlig Beklædning, elendige og usunde Boligforhold og en — 
tarvelig Ernæring. Selv de dygtigste Fangere hengemmer nu intet Tørkød eller 
Spæk til Vinterforraad som for faa Aar siden, men nøjes med Tørfisk. 

Erhvervet er i det Hele og Store præget af det Forhold, at Sælfangsten ret 
pludselig er gaaet stærkt tilbage for en Befolkning, der ved Siden heraf hidtil 
aldrig har dyrket andet Erhverv, der kunde afløse eller i alt Fald bøde noget paa 
den forringede Fangst. Naar denne giver lidet eller intet Udbytte, foretrækker 
Fangerne derfor at hutle sig gennem Tilværelsen i Haab om, at Forholdene 
skal bedres i Stedet for at udnytte de Erhvervsmuligheder, som Distriktet ikke 
er helt blottet for, og som det bl. a. besidder i Forekomsten af talrige Hajer. Paa 
den anden Side maa det indrømmes, at disse Muligheder hverken er store eller 
paafaldende talrige; og selv om Distriktet er ret fiskerigt, er det fattigt netop 
paa de Fiskearter, Grønlænderne særlig ynder, og som egner sig til Tørfisk 
9: Laks og Helleflynder, der forekommer i langt større Mængde i Norddistrik- 
terne, og som gør det muligt for disse Egnes Beboere at leve af disse Fiskerier 
netop paa den Tid af Aaret, da Sælfangsten svigter. 

Disse Forhold medfører, at Distriktets Befolkning gennemgaaende hyppi- 
gere end de fleste andre Grønlændere er udsat for at lide Nød om Vinteren, fordi 
Sælfangsten ikke mere giver noget Overskud, der kan hengemmes til Vinter- 
forraad, og Grønlænderne ikke er indstillet paa at samle Forraad af Tørfisk i 
det Omfang, Forholdene kræver, udover nogle faa Poser Angmagssatter pr. 
Familie. Ved enkelte Steder tørres dog ogsaa en Del Uvak og i de senere Aar 
nogle Havtorsk, men iøvrigt løber man an paa at kunne klare sig med Sæler, 
Fugle og Rødfisk, der navnlig forekommer i betydelige Mængder ved Storøen 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT 10887 


og i Kuänersök Fjorden, ligesom man enkelte Steder om Efteraaret pilker en 
Del Havtorsk, som lægges i Bunke og spises i halvraadden Tilstand. 

Ernæringsforholdene er, uagtet alle Bopladser undtagen Kangilinek har 
Adgang til at drive Fangst i det aabne Hav, ret forskelligartede. Ved Avigait 
og Kuånit lever Befolkningen saaledes for en stor Del af Fangst og Fugle- 
jagt og er derfor væsentlig kødspisende. Det samme gælder til Dels for Koloni- 
stedets Vedkommende, hvorimod Befolkningen ved Storøen og Kangilinek baade 
Sommer og Vinter fisker mange Rødfisk, der navnlig i Vinterhalvaaret yder 
det største Kontingent til Befolkningens Ernæring. 

Ved Iluilårssuk og Narssalik lever Befolkningen i langt højere Grad 
af Sæler og Fugle, og navnlig ved det sidste Sted fiskes der saa godt som slet 
intet eller i alt Fald meget lidt, undtagen i Angmagssattiden, da der 1 Sermilik 
er gode Betingelser for Sælfangst hele Aaret rundt. Ved Neria fiskes en Del om 
Sommeren, og der tørres mange Havtorsk til Vinterbrug, men Fiskeriet er ret under- 
ordnet om Vinteren, og Befolkningen lever for en Del af Kød, da Fangstfor- 
holdene er jævnt gode i Vinterhalvaaret, og der ved Siden heraf drives en Del 
Fuglejagt. Ved Arsuk er Sælfangsten i Modsætning hertil af underordnet Be- 
tydning og forsømmes i paafaldende Grad af den opvoksende Slægt, hvis hele 
Eksistens er knyttet til Ivigtüt, hvor Grønlænderne efter de skiftende Aarsti- 
der afsætter ret store Mængder af Renskød og Fugle, men navnlig Fisk, idet de 
som Betaling herfor modtager betydelige Kvanta Proviant og Fødevarer. 

Naar en Befolknings Hovederhverv er gaaet saa meget tilbage, at Udbyt- 
tet heraf reduceres til det halve af, hvad det var for mindre end 50 Aar siden, 
virker dette. forstaaeligt nok dybt indgribende og skadeligt paa denne Befolknings 
Levevilkaar. Men af de dertil knyttede Ulemper er Nedgangen i Skindproduk- 
tionen dog den mest følelige af alle, fordi den er saa betydelig, at der ikke i Øje- 
blikket tilvejebringes Sælskind nok til at dække Befolkningens Forbrug. Dette 
er i Løbet af ca. 50 Aar gaaet ned fra 4057 til 2276 Skind aarlig, og medens Gen- 
nemsnitsforbruget pr. Individ i Distriktet i Femaaret 1871—80 beløb sig til 5,3 
Skind, anvendes der nu kun 2,7, altsaa omtrent halvt saa mange pr. Aar (jfr. 
Tabel A, Side 327). Dette har bl. a. medført det for en Fangerbefolkning højst 
uheldige Forhold, at grønlandske Telte og Konebaade er helt forsvundet fra 
Distriktet. Og selv om Grønlænderne, som ovenfor omtalt, hævder, at den Art 
Fartøjer er upraktiske paa Grund af Kalvisen, kan dette dog kun gælde for 
Narssaliks Vedkommende; og Paastanden bekræftes 1 alt Fald ikke af den Kends- 
gerning, at Distriktet tidligere var rigelig forsynet med Konebaade, hvis Antal 
i 1880 beløb sig til 22 о: 1 for hver 32. Person, i 1890 til 23, i 1900 til 19, 
men herefter tog de paafaldende hurtigt af, saaledes at der i 1905 kun fandtes 
8, i 1910 4, og i 1918 forsvandt de endelig helt. Endnu uheldigere er det, at 
Skindmangelen gør det vanskeligt for de mindre gode Erhververe at skaffe sig de 
nødvendige Kajakbetræk, Blærer og Fangeremme. 

Af de 178 Kajakker, der fandtes i Distriktet, manglede de 11 Skindbetræk i 
1919; og flere Steder, navnlig ved Storøen, maa adskillige Erhververe benytte ma- 

Dansk Grønland. II. 22 


338 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


© © © ‚= merax som еп tarvelig Erstatning for det 
FRE Rg = я originale eskimoiske Fangstvaaben, Har- 
le = g = punen, da de mangler baade Blære og 
: Е i Fangerem. Paa Grundlag af en Opgørelse 
= over Erhververne fandtes der i 1919 ialt 
Gos Bll 2 2 са. 120 egentlige Fangere, Amis Kajakud- 
SES Gp = styr tilsammenlast kun udgjorde 85 Blæ- 
= = rer og 87 Harpuner, saaledes at ca. 35 
ho u : Е о Mand manglede dette Hovedvaaben, der 
won Е 3 © danner Grundlaget for den originale eskimo- 
= © | = à iske Fangstmetode. Aarsagen hertil = es 
& À = Е ei 5 Vanskeligheden ved at skaffe Skind til 
Seo F Е SU Blære og Fangerem, dels Mangel paa Inter- 
| 2 ||” 5 esse for de gamle Fangstvaaben, og hertil 
> 3 = = > kommer endelig, at Fangerne gaar mere og 
& Е = all > 2 By = 2 mere over til at benytte aufm alles Hagl- 
ig Е о a bøssen ved Sælfangsten. Adskillige formaar 
= 5 = = = vel endnu at haandtere seein, men 
Boe Al 228 А, eo 2 det indrømmes dog, at der ved visse Bo- 
es Få ре hvor der ikke В]ет- 
ulige steder hengaar Åar, ] 
е | à 3 bringes en eneste harpuneret Sæl. 16 Mand 
ESS al = = | $ = over 16 Aar udenfor fast Tjeneste ete., 
Mie i = = ei ‚ deriblandt gamle Fangere, der har en 
= g = = Erhvervet, er ikke forsynet med Kajak. 
SS = 2 Е Е = Med Undtagelse af Arsukerne har Er- 
SR BED т 2 me hververne i den øvrige Del af Distriktet " 
= = 2. ikke væsentlig anden pekuniær Inde 
SIENS = SEN end hvad de modtager for Levering af 
Se > + grønlandske Produkter. 
= = Den vedfojede Beregning Lam 
po Hm oh = at Е (jfr. Tabel К) viser, at BES ieis ss 
Be als = =, Indtegter i Tiden mellem Perioderne 
ie 5 Je = 1902—04 og 1917—19 er tilnærmelsesvis. 
4 = =: fordoblet, som en Folge af, at Ederfugle- 
à a 3 =. ® skindstæpper og Torsk 1 den mellem- 
Е i: = 5. liggende Tid ег inddraget under Мопо- 
© SE polet. Disse sidste opkøbtes første Gang 
Ея a 2 = i Sommeren 1917 paa Foranledning af 
ae = Kolonibestyrer P. IBSEN, og i 1918 blev . 
ae © = Indhandlingen, der det påasældende um 
Al = FE = Ar beløb sig til ca. 64,000 kg, i Pengeværdi 
5 © = = 5 ae = + 2550 Kr., obligatorisk. Hvilken Indfly- 
Se SKER NS => Ska 5 delse Torskefiskeriet vil have paa de øv- 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT ; 339 


rige Erhverv som Helhed beror først og fremmest paa, om Fisken, der i de senere 
Aar er forekommet i betydelige Mængder, ikke periodevis udebliver som ved 
de nordligere Kolonier; men foreløbig har Fiskeriet dog skaffet Grønlænderne 
ved Kolonistedet og de nærmestliggende Bopladser en haardt tiltrængt For- 
øgelse af deres Indtægter. Disse kan, naar man ser bort fra de fastlønnede Folk 
og Arsukerne, dog næppe sættes højere end til gennemsnitlig 100—120 Kr. aarlig 
pr. Familie paa 5 Medlemmer, medens Arsukerne har en mindst dobbelt saa stor 
Indtægt. For den øvrige Befolknings Vedkommende er Indtægterne dog højst 
ulige fordelt og kommer for en stor Del Grønlænderne ved Kolonien til gode, 
idet Befolkningen her i 1919 havde en Arbejdsfortjeneste af ca. 3000 Kr., 
deraf for Fiskerensning ca. 850 Kr. | 

Indtægten af de oprindelige Erhverv, er modsat Forholdene ved Nordkolo- 
nierne, vel ikke forringet, idet Værdien af samtlige Produkter i Perioden 
1917—19 beløb sig til 6929 Kr. mod 6136 Kr. i 1902—04, men Udbyttet af de 
forskellige Produktionsgrene har forskudt sig ret betydeligt. Der tjenes 1 Øje- 
blikket mindre paa Sælfangsten, der i 1917—19 indbragte 3227 Kr., i 1902—04 
derimod 4813 Kr. og mere paa de øvrige Produkter, navnlig paa Rævefangsten, 
hvoraf Udbyttet var 2360 og 446 Kr., henholdsvis for den første og den sidst- 
nævnte af de paagældende Perioder, alt gennemsnitlig pr. Åar. 

Da Grønlændernes Fortjeneste saa godt som altid omsættes i Handelsvarer, 
er Forbruget heraf steget i samme Forhold som deres Indtægter, hvilket vil frem- 


gaa af Tabel L. 


Tabel L. Oversigt over det aarlige Gennemsnitsforbrug af Han- 
delsvarer i Aarene 1902—04 og 1917 — 19. 


= © à "I = Ca Е WA & 
aire sy = = Ba SENGE PAPER 
Aar See = Е В he År 
See Е 2 25 Ses 
r = T=, UP) 2 
© se Zaren 5 
kg Kg. Stk. kg. m m Kroner 
1902—04 .. | 7340 6850 0 12500 4700 1550 | 24318 
1917 —19 .. | 8390 6000 8000 26150 6950 4000 37808 


Forbruget af Sukker og Tobak er ligeledes gaaet op, hvorimod der er udhandlet 
et mindre Kvantum Kaffe 1 1917—19 end i den tidligere 3aarige Periode, vistnok 
som Folge af, at Kaffen har været rationeret i enkelte af Krigsaarene (jfr. Tabel M). 

Ca. 76 °/, af Gronlændernes Fortjeneste ved Salget af de grønlandske Pro- 
dukter anvendes saaledes til Indkob af disse Nydelsesmidler, men heri er ganske 
vist ogsaa indbefattet de Danskes og de Fastlonnedes Forbrug. 

Handelens fastansatte Underbetjente og Mandskab lever under til- 
svarende Vilkaar som i de øvrige Kolonidistrikter d. у. s., Arbejdet udfylder 
storste Delen af Tiden, saaledes at der kun yderst sjeldent gives Folkene Lejlig- 
hed til at drive selvstændigt Erhverv undtagen enkelte Dage om Vinteren. De 


DE 


340 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


Tabel M. Det aarlige Gennemsnitsforbrug af Kaffe, Sukker og 
Борак 1902—0305 ON (ali: 


Aar Kaffe Sukker Tobak Værdien dg 

| solgte Varer 
> Fes i | kg kg ми КЕ 0 ыы 
190204 мала, 1628 3210 951 1653 
HOT LOC ER EE ER RME 1586 6415 TES) 9452 


fleste er derfor henvist til at leve af Proviant fra Butikken, og hvad de tilforhand- 
ler sig fra deres Landsmeend. 

I Aaret 1919 forrettede, foruden Kolonibestyreren og Kontrolloren ved Ivistüt, 
1 dansk Udstedsbestyrer (ved Kolonien) og 16 Indfodte Tjeneste under Handelen. 
Af disse havde Udstedsbestyreren с. 1600 Kr. 1 Lonning, medens de øvrige Under- 
betjente var aflagte som folger: Seks Mand fra 200—400 Kr., to Mand fra 400 
—500 Kr., tre Mand fra 500—600 Kr., tre Mand fra 600—700 Kr., een Mand fra 
100—800 Kr. og en Mand са. 1300 Kr. foruden Procenter af Indhandlingen til 
Udliggerne. Disse Procenter udgør ca. 150—300 Kr. aarlig pr. Udligger. 

Endvidere fandtes 6 Jordemødre, hvoraf een havde 192 Kr. i aarlig Lon, 
tre 168 Kr., een 120 Kr. og een 96 Kr. у | 

I Kirke- og Skolevæsenets Tjeneste var ansat følgende Indfødte: 1 
Førstepræst samt 10 Kateketer og Læsere. Disse sidste — Kateketerne og Læ- 
serne — havde i 1918 en samlet Lønning af 2088 Kr. fordelt som følger: En 396 
Kr., en 312 Kr., tre 240 Kr., to 180 Kr., en 156 Kr., en 120 Kr. og en 24 Kr. 
aarlig. 

Da de daarligst lønnede Kateketer ikke er i Stand til at leve af den ringe Ind- 
tægt, driver de ved Siden af deres Virksomhed som Lærere selvstændigt Er- 
hverv. Dette er muligt, da Børnene i Almindelighed ikke undervises om Som- 
meren, naar Forældrene er paa Fangstrejser, hvilket for enkelte Pladsers Vedkom- 
mende vil sige fra Maj til Begyndelsen af Oktober. Der undervises saaledes gennem- 
snitlig for alle Pladserne kun ca. 140 af Aarets Dage. 

Distriktet rummer, som omtalt foran, en udpræget Fangerbefolkning, der 
indtil de allerseneste Aar kun i ringe Grad har givet sig af med andre Erhverv 
end netop Sælfangsten; og selv om Forholdene efterhaanden har tvunget en Del 
Erhververe, der ikke egner sig som Kajakfangere, til at søge Udkommet paa 
anden Maade, har Interessen for det nationale Erhverv dog bevirket, at alle de 
unge forsynes med Kajak og uddannes i Brugen af denne. Man træffer derfor 
kun et Faatal af de andetsteds fra kendte typiske Individer, der af Dovenskab 
eller Ligegyldighed fra Fædres eller Formynderes Side paa Forhaand opgiver 
Tanken om at blive Fangere, og som Følge deraf fordømmer sig selv til en ussel _ 
Tilværelse, hvis de ikke er saa heldige at blive antaget i Handelens eller Kirke- 
væsenets Tjeneste. 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT | 341 


FANGST OG FANGSTMETODER 
FANGSTDELING 


Sødyrfangst. Desværre gaar Harpunen mere og mere af Brug som Kajak- 
vaaben og benyttes sjældnere end i de nordligere Distrikter. Uagtet omtrent 
Halvdelen af Fangerne endnu er i Stand til at anvende dette gamle eskimoiske 
Vaaben, indrømmes det dog, at Sødyrene kun yderst sjældent tages med Har- 
pun, der efterhaanden er afløst af Riflen, og denne begynder nu at fortrænges af 
Haglbossen, som især bruges ved Fangst af magre Sortsider, 

Af andre Fangstmetoder benyttes Aabentvands-Skydefangst fra Land, 
om end sjældent, og det samme gælder Iskant-Fangst, som endnu bruges ved 
Arsuk. Aandehul-Fangst er vel ikke gaaet helt af Glemme, men anvendes 
kun i Vaager, der under stærk Kulde dækkes at Blankis, og kun yderst sjældent. 

Kagssimassut-Fangst er almindelig ved alle Bopladserne, hvorimod 
Sælerne aldrig tages med Aabentvandsgarn, som slet ikke kendes. 

Isgarn benyttes ved Avigait og har ogsaa i de senere Aar vundet Indpas 
ved andre Pladser og navnlig ved Kolonistedet efter Tilskyndelse af en Kivfak, 
der blev forflyttet hertil fra en af de nordlige Kolonier i 1915. Garnene, der be- 
nyttes, er dog betydelig større end de kendte nordgrønlandske. 

Fangstdeling. Naar en eller flere Erhververe bistaar en Landsmand med Bjærg- 
ning af en Klapmyds, deles Byttet paa lignende Maade som ved de øvrige Kolo- 
nier, idet. Reglen er, at Hovedet, Brystet og Halvdelen af Ryggen med 1 Luffe 
og 1 Lalle foruden Spæk og Skind tilkommer Fangeren, medens Resten deles 
mellem Hjælperne. Fra denne Vedtægt gives der dog visse lokale Afvigelser 
uden større Betydning, hvorfor de ikke skal omtales her. I gamle Dage var det 
Fangerens Pligt at dele den første Klapmyds, han fangede om Foraaret, med sine 
Hjælpere og Bopladsfæller,- saaledes at han kun beholdt en Ubetydelighed selv, 
men udparterede baade Skind, Spæk og Kød til disse. Dette sker dog kun und- 
tagelsesvis nu til Dags. 

Alle andre Sæler deles i Almindelighed ikke, re ved Fællesfangst, 
hvor Fangeren 9: den, der dræber eller forst harpunerer, maa give sine Hjælpere 
Parter efter samme Regler som ved Fangst af en Klapmyds. I Avigait Kommune 
gælder dog den Regel, at der gives Fangeparter af de Netsider, der tages i Marts 
og April Maaned. 

Det-er ligeledes en almindelig Vedtægt, at Fangerne er pligtige at ud- 
dele lidt Kød til hvert Hus og en Stump Spæk til de Kvinder, der ejer en Lampe, 
men denne Vedtægt er dog delvis bortfaldet eller modificeret ved de større 
Pladser. 

Fiskeri. Grønlænderne benytter samme Slags Fiskeredskaber, som er i Brug 
ved de øvrige Kolonier. Dog kendes Langliner ikke, og Laksen tages næsten ude- 
lukkende med Krog og Lyster eller sjældnere 1 Gærder, undtagen ved Arsuk, 
hvis Erhververe ejer store Spærregarn til Fangst af denne Fisk. 


342 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


TEKNIK 


I Frederikshaab Distrikt bruges tilnærmelsesvis samme Slags Fangstred- 
skaber, Kajakudrustning, Transportmidler, Beklædningsgenstande o. lign., som 
i Midtgrønland, og de Uoverensstemmelser, der findes, omtales i det følgende. 

Kajakker. For at man kan danne sig et Skøn over de Kajaktyper, Fangerne 
anvender, henvises til nedenstaaende Skema, der angiver Gennemsnitsmaalene 


Kajakkernes 


; а Forstavnens Bagstavnens 
Længde Bredde | À Kajakhullet “ne AGSTANEE 

forrest bagest Længde | Højde Længde Højde 

cm cm cm cm cm cm cm cm 

SUOMI SEE et 526 50 26 21 82 28 | 67 18 
Frederikshaab ..... 533 49 30 19 115 29 86 24 
А PER 514 49 25 19 106 al 85 23 
PAW SR Re Lac anes 539 50 23 19 106 30 80 ale 
Gennemsnit... 528 49 26 19 102 29 79 20 - 


for 4 Kajakker ved forskellige Bopladser og viser, at den eneste Forskel mellem 
disse er, at Iluilarssukerne benytter noget kortere Kajakker end de øvrige Gron- 
lændere, og at den Type, der bruges ved Storøen, har korte og lave Stævne. 

Kajakaarerne har i Almindelighed en ca. 60 cm. lang Haandlom, og en 
slankere Form end de, der anvendes ved Holsteinsborg. 

Til Kajakbetræk benyttes nu til Dags næsten udelukkende mørke Skind 
af Klapmydse- eller, hvad der foretrækkes, Sortsideskind; medens man tidligere 
betrak Kajakkerne med lyse Skind. | 

Kajakredskaber. Vingeharpunen. De i nedenstaaende Fortegnelse over 
Fangstredskaber angivne Vingeharpuner er indrettet paa samme Maade som 
de midtgrønlandske d. v. s., at Fremdriften sker ved Hjælp af to paa Harpunskaf- 
tet anbragte Bentapper. Tidligere har den østgrønlandske Form af dette Red- 
skab været i Brug i Distriktet, og der lever endnu Folk, som hår anvendt det. 

Af Harpunspidser findes 3 Former med henholdsvis to, en eller ingen 
Modhager. Den første Slags er almindeligst, og Modhagerne slutter saa tæt til 
Stammen, at de hyppig kun er skilt fra denne ved et Snit med en Sav. 

Kastetræet har enten Indskæring paa den ene Side, eller ogsaa paa begge 
Sider til Støtte for Haanden under Kastet. Den første Slags er almindeligst i Nord- 
distriktet, den sidste bruges ved Arsuk. 

Kikiagüssar’en kendes hverken her eller sydligere. 

Blæren fremstilles saa godt som udelukkende af lyse Skind og er gennem- : 
gaaende betydelig mindre end i Midtgrønland. 

Blærepilen, der tidligere betragtedes som et nødvendigt Tilbehør til en kom- 
plet Fangstudrustning, er nu næsten helt forsvundet. 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT i 343 


Fiskeredskaber. Langliner anvendes slet ikke, det samme gælder Torske- 
garn og til Dels Laksegarn, der bruges ved Arsuk, men kun undtagelsesvis 
ved de øvrige Pladser. Derimod benyttes ved Laksefiskeri et Lakselyster, 
2 Jern- eller Benpigge med Modhager fastsurrede paa Enden af en lang Stang. 
Det fremstilles hver Gang, det skal tages i Brug, ofte af Benspidserne fra Fugle- 
pilen, og betragtes derfor ikke som et særligt Redskab. 

Samfærdselsmidler m. m. Konebaade eksisterer ikke mere i Distriktet, den 
sidste fandtes ved Neria, men forsvandt i 1918. Dette skyldes til Dels Skindman- 
gel, men Grønlænderne ved Narssalik paastaar iøvrigt, at Baadene er upraktiske 
og farlige at benytte i det med Kalvis Nag opfyldte Farvand, da Skindet alt for 
hyppigt bliver skaaret itu af Isen. 

Grønlandske Telte er ogsaa helt forsvundne. Det sidste DER endnu 
ved Neria 1 1917, men forsvandt derefter. 

Skindberedning foregaar paa ganske samme Maade som i Midtgronland. 

Med Hensyn til Antallet af grønlandske Fangstredskaber henvises iøvrigt 
til den følgende Oversigt over disse. 


E = Harpuner = Е = Fuglepil 
Kommunerne = 5 Z Е 3 

6 РА Reh: is = m gammel ny 
= Пре | Vase Form | Form 
Avigait ..... Bee „es are a FO Et Sa ) 35 
Frederikshaab ..... 68 28 17 14 38 26 4 13 40 
ааа. 54 21 9 16 28 17 5 11 38 
A NE ity! 9 5 5 7 » » 1 16 
Kate 178 85 45 42 94 51 9 25 129 


DANSKE ERHVERV 


Havebrug. De Danske dyrker ligesom i de nordligere liggende Distrikter 
en Del Urter, men Betingelserne herfor er gennemgaaende daarlige, særlig ved 
” Kolonien, paa Grund af Stedets raa, taagede Klima. 
| Kryolitbruddet ved Ivigtüt. Som foran paavist, var Kryolitten ved Ivigtüt 
fra gammel Tid velkendt af Omegnens Indfodte, der laa paa Sommerfangst ved 
Stedet. Lejet blev første Gang nærmere undersøgt af GIESECKE 1 1809, men endnu 
hen imod Midten af forrige Aarhundrede udnyttedes det, da Kryolitten var usæl- 
gelig, ikke, uagtet en Dansk, J. H. LUNDT, og senere det dansk-engelske Mine- 
selskab paa dette Tidspunkt havde Koncession paa Minedrift i Grønland. 

Koncessionshaverne foretog derimod forsøgsmæssige Brydninger ved Ste- 
det for at fremskaffe de Sølv- og Tinmalme, som i smaa Mængder findes sammen 
med Kryolitten, og fra disse Forsøg henstaar endnu en enkelt Minegang ved Ivig- 


344 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


tût. Kryolitten fik forst Værdi, da det lykkedes den bekendte danske Videnskabs- 
mand Тотлоз THOMSEN i Aarene 1849—52 at fremstille Soda og Lerjordsproduk- 
ter af Mineralet. I 1853 fik Thomsen Eneret paa sin Fremstilling af Kryolitsoda, 
men først i 1856 lykkedes det, efter mange Besværligheder, at opnaa Regerin- 
gens Tilladelse til at opsende et Skib for at hjemhente en Ladning Kryolit. 

Da Thomsen imidlertid ikke mente at kunne magte Sagen alene, slog han sig 
sammen med den senere Gasværksbestyrer Howırz, der yderligere opdagede, 
at Kryolitten ogsaa kunde bruges til Emaillering af Jernvarer, samt med С. Е. 
TIETGEN, hvem det lykkedes at skaffe Penge til Indkøb af en lille Skonnert, 
»Sønderjylland«, som i Efteraaret 1856 hjembragte en Ladning Kryolit paa 
103 Tons; men skulde det for Alvor lykkes at faa noget ud af Foretagendet, 
maatte man have Sikkerhed for store og regelmæssige Tilførsler af Mineralet. 

THoMsEN og Howirzz søgte og fik derfor Bevilling til 1 1857—58 at bryde 
3—4 Skibsladninger, og samtidig havde de Dristighed nok til at anlægge Fabrikken 
»Øresund« i København til Fremstilling af Kryolitsoda. Den aabnedes 1 Februar | 
1859, og samme Aar fik Interessentskabet, hvori Handelshuset WEBER & Co. 
var indtraadt som Parthavere 1 1857, en ny Bevilling til at bryde Kryolit 1 ube- 
grænset Omfang for 5 Aar til 1863. I 1864 besluttede man sig til at danne et Aktie- 
selskab, »Kryolith-Mine- og Handelsselskabet«, som overtog Driften af Minen og 
Afsætningen af Produktet, medens den tekniske Udnyttelse af Mineralet overlodes 
Fabrikken »Øresund«, som købtes af VILH. JØRGENSEN og G. HAGEMANN. 

Regeringen billigede Overdragelsen af Koncessionen til Aktieselskabet, og 
samtidig forlængedes denne til 1884 inkl. Senere er den fornyet 2 Gange, hver 
Gang paa 20 Aar, altsaa til 1924. I 1914 ønskede Selskabet imidlertid Koncessio- 
nen yderligere forlænget paa 15 Aar, og Forhandlingerne herom resulterede i, 
at den indtil 1924 gældende Koncession bortfaldt, og en ny Bevilling gældende : 
for 26 Aar fra 1. Januar 1914 til 1940 tilstodes Selskabet, men mod en. betydelig 
Forhøjelse af Afgiften. 

Denne udgjorde i 1857—58 12 °/, af den brudte Kryolit, senere forhøjet 
til 20 %,, og fra 1864 svaredes 1/5 af de første 200 Kubikfavne udskibet Kryolit, 
med nogen Moderation for det overskydende, men omregnet i Kontanter, saaledes 
at Selskabet betalte 1200 Kr. pr. Kubikfavn. Udskibningen af Kryolit har i 
Aarenes Løb været ret stærkt vekslende, for en Del afhængig af Efterspørgse- 
len. Fra 1870 var Prisen paa Sodaen saaledes stærkt dalende, og det Tidspunkt 
nærmede sig, da Kryolittens Anvendelse til Soda ikke mere kunde svare Regning. | 
Man fandt da anden Anvendelse for den, dels til Fremstilling af Emaille paa Jern- 
gryder og paa de senere saa almindelige, tynde emaillerede Kokkenkogekar, dels 
til Mælkeglas, og endelig anvendes Kryolitten i stigende Grad ved Aluminiums- 
fabrikationen. Den er dog ikke Hovedraamaterialet for Aluminiumsudvindingen, 
men tilsættes væsentlig for at lette den elektrolytiske Proces, ved hvilken Alu- 
miniumsmetallet udskilles. 

Udskibningen af Kryolit var størst umiddelbart for Aarhundredskiftet, 
fra 1891—1900, da der gennemsnitlig eksporteredes ca. 4607 т” aarlig, hvilket 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT NS TE 


svarer til en Afgift af са. 110 700 Kr. р. a., men det samme Kvantum vilde, hvis 
man lagde den Afgift, der svares if. Koncessionen af 1914, til Grund for Beregnin- 
gen, beløbe sig til 534630 Kr. If. en af mangeaarig Kontrollør ved Ivigtüt, А. С. 
Е. PETERSEN, foretaget Udregning, ег der i Tiden fra 1856 til 1919 inkl. udski- 
bet ialt 230747 m° Kryolit eller 3605 m” aarlig, og Afgiften heraf til Staten belo- 
ber sig til ialt 8589466 Kr., hvilket svarer til et Gennemsnit af ca. 134200 Kr. 
pr. Aar. | 

I det samme Tidsrum har Stedet været besejlet af 1057 Kryolitskibe. Et 
betydeligt Antal af disse er udsendt fra Amerika, hvor et stort Selskab lige siden 
1866 har været Aftager af al den morke Kryolit, medens den lyse som Regel 
udelukkende hjemgaar til Danmark. Besejlingen har medført ca. 22 Skibsforlis. 

Efterhaanden som Kryolitbrydningen udvidedes, voksede der en lille By 
op omkring Minen med Boliger for Funktionærer og Arbejdere, Værksteder, 
Bryggeri, Bageri, Dampkokken, Pakhuse, Stalde og Skure, samt Bygninger til 
Dampmaskiner, Pumpeværker о. |., ialt ca. 65 Huse. 

De overordnede Funktionærer er Driftsbestyrer, Læge, Assistent, Maskinmester, 
Копфогте В] рег; desuden har Bruddet i de senere Aar beskæftiget gennemsnit- 
lig 110—115 Arbejdere, deriblandt enkelte Haandværkere, Smed, Bager, Tømrer, 
Maskinarbejdere о. 1., men Arbejdsstyrken veksler dog stadig, idet ca. 60 Mand 
af forannævnte Antal udgør det saakaldte Sommerhold, der kun engageres halv- 
aarlig, idet de udgaar med Fox II, 1. Rejse, i Marts og hjemgaar i Oktober, medens 
Resten — Vinterhoidet — er paa ca. 50—55 Mand, til Dels faste Folk. 

Da Arbejdet ikke kræver særlig fagmæssig Uddannelse, benyttes udeluk- 
kende danske Arbejdere, især unge Landboere, der har aftjent deres Værnepligt 
1 Hjemmet. De indkvarteres i Smaabygninger, der hver rummer ca. 8 Mand og er 
indrettet med særskilt Soverum og en fælles Opholdsstue. Kosten udleveres fra 
Bruddets Fælleshusholdning, og Provianteringen volder ingen Vanskelighed, da 
alle Fødemidler opsendes hjemme fra, men i de første Aar døde adskillige af Skør- 
bug. Der holdes en Del Faar og nogle Høns; Køer og Svin udsendes jævnlig til 
Ivigtüt og holdes paa Stald, indtil de skal slagtes. De Fødemidler, der skaffes 
til Veje i Grønland, købes af Arsukerne, men er i Forhold til det store Antal Arbej- 
dere kun af ringe Betydning for Provianteringen som Helhed, dog fisker Arbejderne 
selv en hel Del Laks om Sommeren. I Vintertiden har Funktionærerne og de æld- 
ste Arbejdere en Del Rævefælder i Omegnen, hvor Bruddets Beboere indenfor en 
nærmere angivet Grænse har Lov til at drive Jagt og Fiskeri; og hvad der herun- 
der erhverves af Ræveskind, skal ikke som ved Kolonierne sælges til Handelen. 
Jagt og Skisport giver den nødvendige Afveksling i Vintertiden, og Selskabet 
søger paa forskellig Maade at adsprede Arbejderne udenfor Arbejdstiden. Der 
er saaledes anlagt en lukket Keglebane til fri Afbenyttelse, og Baade stilles til 
Raadighed for dem, der ønsker at foretage Udflugter i den smukke Omegn. 2 
Gange aarlig afholdes Præmieskydning i Skytteforeningen. Om Vinteren er der 
»Krobal 1 Gang maanedlig, og der spilles Komedie, hvori Arbejderne selv optræ- 
der som Skuespillere. 


346 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


Kryolitten udvindes i et aabent Brud, der er ca. 180 m langt, 65 m bredt i 
den vestlige, 28 m 1 den østlige Halvdel og 50 m dybt (Fig. 7). 

Driften er meget simpel. Kryolitten løsnes ved Sprængning i Bænke paa 
ca. 3 m's Bredde, og idet man gaar ovenfra nedad, styrtes de løssprængte Blokke 
ned i Bunden af Bruddet. Her sorteres den løseligt, trilles paa Skinnevogne 
hen til en Elevator og fra denne videre til et ved Opfyldning i Fjorden indvundet 
Terræn, hvor den sorteres i 3 Kvaliteter og stables meget omhyggeligt, da Op- 
maalingen af disse Stabler danner Grundlaget for Afgiften til Staten. 6 Minører, 
forsynet med et tilsvarende Antal Minebor, er til Stadighed beskæftiget med 
Boring og Sprængning, men foruden disse findes 4 Rebstigemænd, der har det 
Hverv at holde Væggen ren for at hindre Nedstyrtning af løse Blokke fra Væg- 
gen, der i stærk Varme er tilbøjelig til at »skalle«. Blokke af denne Art løsnes der- 
for helt og styrtes ned eller »dapses« ved Hjælp af Jernbolte til Væggen. Trods 
al mulig Omhu sker der dog Ulykkestilfælde, foraarsaget ved Nedstyrtning 
af Stumper fra Væggen. Driften er i Aarenes Løb blevet besvierligere, dels paa 
Grund af den store Dybde, hvori der nu arbejdes, dels som Folge af, at den Skal 
af Graasten og Porfyr, der dækker Kryolitmassen, bliver tykkere, efterhaanden 
som man trænger mere ud til Siderne. Hertil kommer, at den faste Væg mellem 
Bruddet og Fjorden er ganske smal og fuld af Revner, hvorigennem Havvandet 
trænger ind 1 Minen, som derfor til Stadighed maa lænses, hvilket sker ved Hjælp 
af 4 store Damppumper. Efter et omfattende og kostbart Arbejde, der afslut- 
tedes i 1919, synes det dog at være lykkedes at stoppe Tillobet, i hvert Fald del- 
vis, ved at grave dybt ned i Væggen og i den mægtige Udgravning at opføre en 
svær Ler- og Cementmur. 


HANDEL 
BESEJLING OG ADMINISTRATION 


Handel. Indhandlingen af grønlandske Produkter og Udhandlingen af evropæi- 
ske Varer foregaar ved Kolonistedet samt ved Udstederne Avigait, Narssalik 
og Arsuk. Den daglige Handelstid er af samme Varighed som i de andre Koloni- 
distrikter. 

Produktionen er omtalt foran, og det samme gælder til Dels Udhandlingen, 
der i Aarene 1917—19 gennemsnitlig beløb sig til 37808 Kr. aarlig, fordelt paa 
folgende Varesorter: Proviant 10747 Kr., Skyderekvisitter 2870 Kr., Urtekram 
9109 Kr., Manufakturvarer 7552 Kr., Isenkram og Værktøj 959 Kr., Tobak 3073 
Kr., Trævarer 1224 Kr., Rebslagervarer 292 Kr. og andre Varesorter 1982 Kr. 

Besejling. Udstederne besejles i Sommermaanederne fra midt i April til hen 
imod November ved Hjælp af Motorgalease »Erik Rode«, der laster 200 Tdr., og 
Dæksbaaden »Haabet« (70 Tdr.). I 1918 blev der foretaget 12 Togter til Udstederne. 

Koloniens Besejling foregaar med et af Handelens Sejlskibe paa 1ste Rejse, 
samt med S/S Godthaab, 1ste Rejse. Men under Verdenskrigen har Sejlskibene 
i Almindelighed kun udført en enkelt Rejse til Nordgrønland, og Koloniens For- 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT 347 


syning er derfor 1 de senere Aar udsendt med S/S Godthaab alene, undertiden 
i Forbindelse med et fragtet Skib eller S/S Hans Egede. 

Efter at Indhandlingen af Torsk er paabegyndt, anløbes Stedet om Efter- 
aaret af Fiskeskibet, der hjembringer Fiskeriprodukterne. Foraarsposten udsen- 
des altid med S/S Fox II, 1. Rejse, i Slutningen af Marts over Ivigtüt og videre- 
sendes herfra pr. Kajak til Frederikshaab. 

I Aarene 1914—17 er der gennemsnitlig tilført Kolonien ca. 240 Tons Varer 
pr. Åar foruden Kul. 

Frederikshaab regnes for en af de vanskeligste Kolonier at besejle, dels fordi 
Besejlingen i Reglen sker paa en Tid af Foraaret, da Kysten hyppigt blokeres 
af Storisen, dels er Landet omkring Kolonien lavt og vanskelig at kende, før man 
er det paa ret klods Hold. Landet bagved er vel højt, men uden fremtrædende 
Kendemærker, og hertil kommer, at enkelte Storismasser eller Kalvisen fra Fjor- 
den ogsaa sent paa Sommeren kan hindre Adgangen til Havnen, indespærre for- 
ankrede Skibe eller hindre Losning og Ladning, da Isskodserne hyppigt strander 
i det grunde Farvand foran Baadehavnen. 

To Sejlløb fører til Kolonien. Sydløbet gaar tæt forbi Varde Øen Kioke, 
den yderste af Smaaøerne i Gruppen midt for Kvane Fjorden, og derfra i nord- 
vestlig Retning og Vest om den karakteristiske, sukkertopformede Skarve Ø til 
Reden. Nordløbet gaar igennem det tætte Arkipelag Vest for Fastlandspynten, 
Syd om den yderste af Øerne, Käkartök, der er forsynet med en Jernbaake. 

Administration. Kommuner. Handelsdistriktet har 4 Kommuner, nemlig 
Avigait (Kuånit) med Bopladserne Avigait og Storøen, Frederikshaab med 
Kangilinek og Iluilärssuk, Narssalik med Neria og Arsuk med Ivistüt. 

Landsraadskredse. Af forannævnte Kommuner hører Avigait i Forbin- 
delse med Fiskenesset og Narssak 1 Godthaab Distrikt til 7. Landsraadskreds, 
med Valgsted i Fiskenæsset; Frederikshaab, Narssalik og Arsuk til 6. Kreds, 
med Valgsted i Narssalik. 

Retsvesen. I kriminalretslig Henseende er samtlige i Handelsdistriktet 
boende Indfodte underlagt den blandede Domstol i Frederikshaab Rets- 
distrikt, i privatretslig de paagældende Kommuneraad. 

Sparekassen. I Frederikshaabs Afdeling af Sydgronlands Sparekasse hen- 
stod den 1. Januar 1918: 5425 Kr. paa 32 Konti. Indskudene beløb sig i 1918 
til 760 Kr., og der hævedes 744 Kr., medens Rentetilskrivningen var 194 Kr. 
Tilgodehavendet den 31/12 з. A. udgjorde 5633 Kr. 

Handelen forestaas af en Kolonibestyrer, der i 1919 til sin Assistance havde 
_ en Udligger (Dansk), midlertidig tjenstgørende ved Kolonistedet, samt en Udligger 
ved hver af Udstederne Avigait, Narssalik og Arsuk (Indfodte). 

Handelens Bygninger, der omtales nærmere under Bopladser i Frede- 
tikshaab Distrikt, havde i 1919 en bogført Værdi af 16300 Kr., herunder Lege- 
vesenets Bygninger iberegnet. 

Af Fartojer havde Kolonien, foruden de foran anførte »Erik Rode« og »Haa- 
bet«, endvidere 1 Hvalslup, 1 større Lossepram (70 Tdr.), 1 mindre Motorbaad og 4 


348 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


Joller, alle ved Kolonien, samt 1 Motorbaad og 1 Jolle ved Ivigtüt. Fartøjerne 
er bogført til en Værdi af 17997 Kr. 

Inventarier m. m. havde en bogført Værdi af 3475 Kr. 

Driftsomkostningerne beløb sig efter et 3aarigt Gennemsnit til ialt 
6666 Kr. aarlig. Heraf medgik til Vedligeholdelse af Bygninger, Fartøjer 
og Inventarier et Beløb, stort 1862 Kr., Løn til Lejede 1337 Kr., Kajakposter 
401 Kr., Festtraktement 308 Kr., Brændselsudgifter 686 Kr., Tranbrænding 183 
Kr., diverse Udgifter 1889 Kr. Hertil kommer Iværksættelse af Torskefiskeriet 
1 1919 endvidere ca. 3200 Kr. 

Kirke- og Skolevæsenet. I gejstlig Henseende danner Distriktet et Præste- 
gæld, Frederikshaab, under Ledelse af en Førstepræst, for Øjeblikket en Ind- 
født. I Præstegældet findes en Kirke (Kolonistedet), 6 Kapeller (Storøen, Kangili- 
nek, Iluilårssuk, Narssalik, Neria og Arsuk) samt en selvstændig Skolebygning 
(Kolonien). Ved de Steder, hvor der er Kapel, foregaar Børneundervisningen 
i dette ofte i et særligt aflelt Rum, paa de øvrige Pladser i Kateketens eller 
Læserens Hus. 

I Kirke- og Skolevæsenets Tjeneste var i 1918 1 Førstepræst, 5 seminarie- 
uddannede, 1 kateketskoleuddannet, 3 privatuddannede Kateketer og 1 uuddannet 
eller Læser. Skolebornenes Antal beløb sig til 179, deraf 8 ved Kuänit, 9 ved 
Avigait, 25 ved Storoen, 44 ved Kolonien, 10 ved Kangilinex, 7 ved Iluilårssuk, 
23 ved Narssalik, 28 ved Neria og 25 ved Arsuk. 127 Born undervistes af semi- 
narieuddannede Kateketer, 8 af kateketskoleuddannede, 16 af privatuddannede 
og 28 af privatuddannede og Læsere i Forening. 

Undervisningen foregaar for 17 Borns Vedkommende i Gronlænderhuse, 
medens Resten undervises i Kapellerne eller Skolelokalerne; men disse Rum er 
gennemgaaende smaa, slet ventilerede og morke. f 

Lægevæsenet. Distriktet udgør i Forbindelse med Godthaab et Lægedi- 
strikt, Godthaab, under Ledelse af en Læge, der er bosat ved Godthaab. Læ- 
gen berejser Frederikshaab Distriktet 2 å 3 Gange hver Sommer, men den Hjælp, 
han kan yde Distriktets Befolkning 1 Sygdomstilfælde, maa efter Forholdenes 
Natur være meget begrænset; og fra midt i Oktober til Maj det følgende Aar 
er han helt afskaaret fra at tilse denne Del af sit Distrikt. Det er ogsaa under 
Overvejelse at oprette et Lægeembede ved Kolonistedet. 

Der findes 2 Sygehuse i Handelsdistriktet, nemlig ved Kolonien og Arsuk, 
men begge er smaa og slet indrettele. Det førstnævnte har kun to smaa, lave 
Stuer til 4 å 5 Patienter, det sidste benyttes ikke, da Patienter fra Årsuk indlæg- 
ges paa Sygehuset ved Ivigtüt under Tilsyn af Bruddets Læge. ; 

Som Sygeplejerske ved Kolonien fungerer en i Grønland uddannet Jordemo- 
der. Udgifterne ved Driften af Sygehuset beløb sig efter et Gennemsnit af 4 Aar ~ 
til 507 Kr. aarlig, herunder Forbrug af Medicin ikke iberegnet. Lægevæsenets sa m- 
lede Udgifter i hele Distriktet andrager paa tilsvarende Maade ca. 600 Kr. aarlig, 
foruden Lægens Rejseudgifter og Sygekost til de Patienter, der behandles am- 
bulant, idet denne Udgift bæres af Kommunekasserne ligesom overalt i Landsdelen. 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT 0549 


BOPLADSER I FREDERIKSHAAB DISTRIKT 
Udstedet Avigait (Kuänit). 


Udstedet Avigait, af Grønlænderne kaldet Kuänit, ligger ca. 29 km Nord 
for Kolonien paa den sydvestlige,ganske lave Pynt af den store Kuänit Ø ud 
ior Mundingen af Kagssit Fjordens nordlige Arm. Stedet blev oprindelig anlagt 
paa Øen Avigait 3 km Sydvest for dets nuværende Plads, hvortil det blev forlagt 
i Aaret 1868, men man bibeholdt Udstedets oprindelige Navn Avigait. Andre 
kalder Stedet Kvane Øen, hvorved det imidlertid let forveksles med Øen af samme 
Navn i Kvane Fjorden, og for at undgaa enhver Misforstaaelse vil Pladsen i 
det følgende fremtræde under sit rette grønlandske Navn Kuånit. Husene 
er opført paa et aabent, fladt Plateau, begrænset mod Øst af kullede Fjælde 
med delvis stejlt Fald mod Kysten, mod Nord af et lavere, stærkt kuperet Terræn, 
gennemskaaret af et Dalstrøg, ud for hvis Munding Stedet ligger, Handelens 
Bygninger ret nær Stranden, enkelte af Grønlænderhusene tæt sammenbyggede 
bagved og andre nær Fjæren Øst herfor. Umiddelbart Vest for Pladsen ligger 
Indsejlingen til en rummelig, vel beskyttet Havnebugt med tilstrækkelig Dybde 
for større Skibe. Dens Sydside dækkes af en større Ø, Niakornak, der har en 87 m 
Во], sukkertopformet Top og i Forbindelse med en Del Smaager beskytter Udste- 
det mod stærk Søgang, men samtidig spærrer for Udsigten til det aabne Hav. 

Stedet er særlig heldigt beliggende med let Adgang saavel til den aabne Sø 
som til Smaafjordene indenfor Øen. 

Kuånit udgør i Forening med Bopladserne Avigait og Storøen en selvstæn- 
dig Kommune, Avigait, hvis Nordgrænse falder sammen med Distriktets 
Nordgrænse, medens Sydgrænsen følger en Linie fra Havet Nord om Søndre 
Storø (Kekertarssuärak) og gennem Nerutussok Fjorden til dennes Bund og 
derfra østefter til Isblinken. 

Stedet hører ind under den blandede Domstol i Frederikshaab Retsdistrikt 
og udgør i Forbindelse med Fiskenæsset og Narssak Kommuner i Godthaab 
Distrikt 7. Landsraadskreds med Valgsted i Fiskenæsset. I gejstlig Henseende 
er det underlagt Frederikshaab Præstegæld. 

Kuånit har følgende offentlige Bygninger: 

Handelen tilhørende: ) 

Udliggerbolig (opført 1867), 10,7 X 6,3 m, af Sten, med 3 Værelser og 
Køkken forneden og Butik paa Loftet. ; 

Spek-og Provianthus (opført 1870), 7,5 x 5 m, af Sten samt Fadeværks- 
hus med Tørvemur og Krudthus. 

Ved Udstedet var der i 1919 10 Grønlænderhuse, nemlig: 

Type III: 6 Huse, hvoraf de 3 er forsynet med Ovn eller Komfur, Type 
IV: 1 Hus med Komfur og Type V: 3 Huse, alle uden Ovn. De til Type III 
hørende Huse er gennemgaaende gode og velbyggede, hvorimod alle de øvrige 
er smaa, utætte og usle. 

Samtlige Huse er forsynet med almindelig grønlandsk Husgang med en til- 


350 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


bygget, afrundet, sjældnere firkantet Igalek; tre Huse har dog Igaleken anbragt 
ved Husgavlen. Murene er opført af Sten med ringe Iblanding af Tørv. Husene 
er indrettet paa lignende Maade som i de nordlige Distrikter med Vinduet an- 
bragt paa Ydersiden af Muren, og Tagkonstruktionen er ligeledes den samme. 
Husene er som adskillige andre Steder omgivet af Køkkenmøddinger, der i Regn- 
perioder danner en uhyggelig Sump. 

Befolkningen, der synes ret ublandet, er siden Aar 1900 lidt efter lidt 
tilflyttet Stedet fra Avigait. Kuånit havde i 1918 60 Indvaanere. 

Under Styrelsen er ansat en Udligger, under Kirkevæsenet en kateket- 
skoleuddannet Kateket, begge Indfødte. 

8 Erhververe, 2 Fastlønnede og 1 Dreng havde Kajak, kun 1 Mand manglede 
en saadan. Erhververne er alle Fangere, hvis samlede Jagtudbytte i 1918 udgjorde: 
5 Niser, 24 store 91 smaa Sæler, 33 Ræve og 15 Rensdyr eller 19 Sæler gennemsnit- 
lig 1 1914—18 pr. Aar. Herunder og i de følgende Beregninger er dog kun taget 
Hensyn til de Erhververe, der har produceret 5 Sæler eller derover. 

Indhandlingen i Kommunen beløb sig i 1919 til 90 Tdr. Spæk, 45 Tdr. 
Lever, 191 Ræveskind, 1 Bjørneskind, 41 Sælskind, 18 Rensskind, 1,4 kg Dun, 
177 kg Fjer og 46 Tæpper, til et samlet Beløb af 3108 Kr., hvilket svarer til en Gen- 
nemsnitsindtægt af 78 Kr. pr. Familie à 5 Personer i Kommunen mod en tilsva- 
rende Indtægt af 61 Kr. 1 1916 og 35 Kr. 25 Øre i 1902; men sidstnævnte Aar 
var Spækproduktionen ganske vist 25 °/) under det normale. 

Udhandlingen af Varer beløb sig i 1919 til 5562 Kr., deraf for 1045 Kr. 
Kaffe og Sukker samt for 395 Kr. Tobak. De Indfødte har saaledes det paagæl- 
dende Aar anvendt et Beløb af 1440 Kr., eller næsten Halvdelen af, hvad de har 
modtaget som Betaling for leverede grønlandske Produkter, til Indkøb af disse 
Nydelsesmidler, og Forbruget heraf er i de sidste 15—16 Aar steget med ca.’ 
ПО 

Kommunekassen havde 1 1918 еп Indtægt af 622 Kr., hvoraf Indhandlings- 
afgiften androg 532 Kr., og en Udgift, stor 417 Kr., derunder 86 Kr. til Understøt- 
telser og 208 til Repartition. Kassens Tilgodehavende den 31-3-1918 beløb sig til 
483 Kr. 

Erhververne er dygtige Kajakroere, og 5 af dem formaar at rejse sig efter 
Kæntring. Derimod er de ikke meget bevendte som Harpunfangere og benytter 
udelukkende Riffel eller Haglbøsse ved Kajakfangst, uagtet 3 Mand angives at 
kunne harpunere. 

Ved Stedet findes 3 Træbaade, 3 Telte 8 Rifler og 5 Isgarn. 


Bopladsen Avigait. 


Avigait (о: den delte) ligger 3 km Sydvest for Kuånit paa en næppe 500 m 
lang, lav Ø, der ved en Indsnævring paa Midten falder i to Halvdele, forbundet 
med hinanden ved en smal, af Højvandet overskyllet Tange. Paa den nord- 
lige Halvdel af Øen ligger Husene spredt over et smalt, jævnt, men noget fugtigt 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT 351 


Terræn, der skraaner svagt ned mod Tangen og er omgivet af ganske lave, afrun- 
dede Fjældknolde, som hindrer Udsigten til det Arkipelag af Smaaoer, der mod 
Nord og Øst omgiver Stedet. Ca. 2,5 km Sydvest for Avigait ligger den ret store 
Ogruppe Umänak, men Stedet er iøvrigt udækket mod det aabne Hav, og Far- 
vandet omkring Øen som Folge deraf udsat for voldsom Donning ved indtrædende 
nordvestlige eller sydvestlige Storme. Avigait var i gamle Dage Udsted, men 
da der ingen Havn findes ved Pladsen, flyttedes Husene i 1868 til Kuånit. 

Stedet hører til Avigait Kommune, Frederikshaab Retsdistrikt, 7. Lands- 
raadskreds (Valgsted i Fiskenæsset) og Frederikshaab Præstegæld. 

Paa Pladsen var der i 1919 ialt 5 Grønlænderhuse, hvoraf de 4 hører til 
Type III og 1 til Type V. 3 af Husene er forsynet med Komfur, men de frem- 
byder intet af Interesse og ligner ganske Husene ved Kuånit. Igaleken er for 
3 af Husenes Vedkommende tilbygget Husgavlen. | 

Avigait havde i 1918 37 Indbyggere. 

Ved Stedet er ansat en Kateket, i hvis Hus Børneundervisningen foregaar. 

Af Erhververne er 3 Fangere, 1 Fisker og 1 Dreng forsynet med Kajak. 

Fangstudbyttet beløb sig i 1918 til 6 Niser, 44 store og 84 smaa Sæler, 
30 Ræve og 14 Rensdyr. 

Gennemsnitsfangsten i 1914—18 var 30 Sæler pr. Erhverver mod 44 Sæler 
1 1875. 3 Mand angives at kunne rejse sig efter Kæntring, 1 er svimmel og har 
ingen Kajak, og 1 af Kvinderne er Enke efter en i Kajak omkommen Fanger. 

Ved Avigait findes: 3 Træbaade, 2 Telte, 2 Isgarn og 6 Rifler. 

Erhvervsturnus ved Kuånit og Avigait. Januar—Marts. I de to første 
af Aarets Maaneder drives Atakfangst 3—4 km Vest for Umånak, men i Marts 
bliver disse Sæler sjældnere og forsvinder tilsidst helt. Er der godt Islæg tages 
adskillige Netsider i Fjordene og Remmesæl ved Sarkarigsok. Desuden skydes 
Ederfugle, der i Reglen forekommer istor Mængde i Farvandet Nord for Avigait, 
samt Lomvier mellem Smaagerne Vest for Iterdlak. Fiskeri af Ulke til Husbehov. 

April og Maj er helliget Klapmydsefangsten, der foregaar 8—10 km Sydvest 
for Avigait. Lomvierne trækker til Søs i April, men der forekommer endnu mange 
Ederfugle, og i Tilfælde af daarligt Vejr jages Netsider i Fjordene. 

Juni. Efter Klapmydsefangstens Ophør i Slutningen af Maj rejser hele Be- 
folkningen til Angmagssatpladserne, de fleste af Handelsstedets Grønlændere 
søger til Kaersox paa Nordsiden af Kagssit Fjordens Munding, Resten sammen med 
Avigaiterne til Sarfa og ganske enkelte til Tiningnertök. Angmagssatfangsten 
er forbi i Juni eller Begyndelsen af Juli, hvorefter de fleste af Befolkningen vender 
hjem til Bopladserne og tager Vinterboligerne i Besiddelse. Ved Siden af Ang- 
magssatfiskeriet drives tillige Atakfangst, der dog giver mindre og mindre Udbytte, 
fordi Ataken ikke som tidligere søger indenfor Linien Kuänit—Nordpynten af 
Iterdlak. En Del unge Spraglede tages ved Tuluartalik. 

Juli—August. Fangerne foretager kortvarige Jagtudflugter efter Rener 
i Tiningnertéxs Omegn, til Taserssuax eller i de senere Aar til Bunden af Kagssit, 
og der fiskes en Del Laks i Tiningnertöks Smaavige og i Bunden af Kagssit, men 


352 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


kun meget lidt heraf gemmes til Vinterbrug. Midt i Juli kommer den magre 
Klapmyds og i Slutningen af Maaneden Ataken; begge bliver i Farvandet Aaret 
ud, Klapmydsen dog langt til Søs. 

September—December. Erhvervet er som næsten overalt i Sydgrønland 
baseret paa Atakfangst i Forbindelse med Jagt paa Lomvier og Ederfugle, der 
indfinder sig henholdsvis i September og Oktober, omtrent samtidig med Net- 
siden. I de senere Aar er der fisket en Del Havtorsk, der torres til Vinterbrug. 


Bopladsen Storøen. 


Storøens (gr. Kekertarssuak) Boplads ligger dels paa den sydlige Spids 
af Nordre Storø, ca. 15 km Nord for Kolonien og 14 km fra Kuånit, dels paa en 
lav, smal Odde, dér i Forening med Øen omslutter Baadehavnen, som paa Grund 
af sin lange, snævre Form kaldes Kangerdlånguak (9: den lille Bugt), hvis Mun- 
ding vender mod Øst. Odden er kun forbundet med Storøen ved en smal, lav, 
af Højvandet overskyllet Tange, der tillige danner Grænsen mellem de to Hus- 
grupper, af hvilke den paa Øen ligger paa et smalt Plateau ved Foden af en lav 
men stejl Fjældmur. Bag denne er Terrænet højt, stærkt kuperet-og gaar efter- 
haanden over i den mægtige Fjældvæg, der danner Stergens sydøstlige Side og 
langs Kangerdlünguak afsætter et højt liggende Forland. 

Den anden Husgruppe ligger paa et ret jævnt, mod Bunden af Kangerdlü- 
nguak skraanende Terræn og ses ikke udefra. Havnen har en Dybde af ca. 2 m. 

Vest for Storøen findes en Del stærkt spredte Smaaøer, mellem hvilke en lille 
Gruppe tæt under Øen danner en brugelig Skibshavn, medens Sydsiden er saa 
godt som udækket mod Sø fra det aabne Hav. 

Storøen hører til Avigait Kommune og er baade i retslig og gejstlig Hen- © 
seende ligestillet med Avigait. 

Af offentlige Bygninger har Stedet et Kapel med Stenmure, 7,9 x 4,2 
X 2,15 m indvendigt Maal. Kapellet har tarveligt Alter, Prædikepult og Dobe- 
font af Træ. Modsat Altret findes et 2 m bredt afdelt Skolerum, der er forbun- 
det med Kapellet ved 2 brede Dore, saaledes at det kan benyttes af Kirkegzen- 
gerne under Gudstjenesten. 

Ved Storøen findes 18 Gronlænderhuse, nemlig Type II: 1 Hus, dansk- 
grønlandsk (Komfur), Ty pe III: 6 Huse, hvoraf 1 har Komfur og 1 Ovn, Ty pe 
IV: 2 Huse, det ene med Ovn, Type m 9 Huse, heraf er kun de to forsynet 
med Ovne. 

Alle Husene er forsynet med Igalex, og adskillige har desuden Proviantrum. 
Disse er enten tilbygget Gavlen eller danner en s&rlig Udbygning paa Husgangen, 
som for de fleste Huses Vedkommende danner en lige Linie og udmunder i Gav- 
len eller paa Facaden: 

Husene er gennemgaaende slet bygget, og de, der hører til Type V, er smaa, 
fugtige og saa usle, at man forundres over, hvorledes det er muligt for menne- 
skelige Væsener at eksistere i dem. 


Pr. CXVI FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


Fig. 5. Bræen i Bunden af Ivistüt Fjord. 
O. Bendixen fot. d. */, 1919. 


Fig. 6. Landskab fra Arsuk Fjord. M. Ib Nyeboe fot. 


Dansk Grønland. II 


Pr. CXVII 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


Fig.8. Kolonien Frederikshaab. О. Bendixen fot. 4. 30/, 


ut. Optrækket. 


А. С. Rasmussen fot. 


Fig. 7. Kryolitbruddet Ivigt 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT 353 


Befolkningen beløb sig i 1918 til 102 Personer. 

Ved Stedet var ansat en seminarieuddannet Kateket og en Jordemoder. 

15 Fangere, 6 Fiskere, 1 Fastlønnet og 1 Dreng var forsynet med Kajak, 2 Mand 
manglede en saadan og 2 havde Stel, men intet Betræk hertil. 

Fangstudbyttet i 1918 udgjorde 18 Niser, 90 store og 160 smaa Sæler, 28 Ræve, 
17 Rensdyr. - For det sidste Femaar var Gennemsnitsproduktionen af Sæler ca. 
27 pr. Fanger aarlig mod 41 Sæler i 1875. 

7 Mand angives at kunne rejse sig efter Kæntring, 8 kan harpunere, og 1 Mand 
er svimmel. 4 af de ved Stedet bosatte Kvinder er Enker efter i Kajak omkomne. 

Ved Stedet findes: 2 Træbaade, 1 Telt, 1 Isgarn og 10 Rifler. 

Erhvervsturnus. Erhvervsturnusen er ikke væsentlig anderledes end ved Avi- 
gait og Kuånit, men ved Siden af Fangst og Fuglejagt driver Kekertarssuakerne et 
indbringende Fiskeri, da Farvandet omkring Øen er mere fiskerigt end Egnene Nord 
herfor, og over '/з af Erhververne har deres væsentligste Underhold herved. I Vin- 
termaanederne tages navnlig mange Rødfisk Syd for Storøen og i Nerutussok, særlig 
langs Fjordens Nordkyst. Fiskeriet drives mest fra Kajak, men undertiden gaar 
enkelte Baadelag i Marts ind i Nerutussok efter en Baadslast Rødfisk, som kan 
tages i Løbet af et Par Dage. Fiskeriet fortsættes, medens Befolkningen opholder 
sig paa Angmagssatpladsen ved Narssårssuk i Nerutussok i Juni Maaned. Her 
tages Rødfisk og Hellefisk, der dog forsvinder hen paa Efteraaret, naar Hvidfisken 
indfinder sig, samt en Del Uvak, som tørres til Vinterbrug. Naar Angmagssaterne 
er tørret, gaar største Delen af Befolkningen hjem til Bopladsen, og kun enkelte 
drager paa Rensjagt i Bunden af Kagssit eller til Taserssuak. Som Fangstplads 
om Vinteren benytter Fangerne Strækningen mellem Nordre og Søndre Storø, 
og i Angmagssattiden om Sommeren jages udenfor Nerutussok, da Ataken ikke mere 
som i gamle Dage kommer indenfor Fjordmundingen. Under Foraars Klapmydse- 
trækket har Kekertarssuakerne samme Fangstplads som Avigaiterne. 


Kolonien Frederikshaab. 

Kolonien Frederikshaab (gr. Påmiut 9: Befolkningen ved Mundingen) 
ligger i Bunden af en smal, næppe 400 m. dyb Vig, som i østlig Retning skærer 
sig ind i Landet lidt indenfor den vestligste Pynt af Fastlandskysten, Nord for 
Kuänersök Fjordens Munding og paa 61° 596 М. Br. 49° 425 У. L. | 

En betydelig Skærgaard af større og mindre Øer med talløse Løb imellem 
omgiver Fastlandspyntens Syd- og Vestside og dækker saavel Vigen som de to 
Smaabugter, der skærer sig ind i Landet umiddelbart Vest for dens Munding. 
Syd herfor er Ørækken smallere, idet Afstanden fra Vigen til den aabne Fjord 
er ca. 1,5 km, medens Arkipelaget Vest for Fastlandskysten, hvor Øerne er gen- 
nemgaaende større, har en Bredde af ca. 3 km. En enkelt af Øerne er ca. 50 m 
høj, medens alle de øvrige er lavere. Nogle har en høj, toppet Form, saaledes 
Skarve Øen, der danner et kendeligt Indsejlingsmærke Syd forKolonien, og de fleste 
er karakteristiske ved en stejl affaldende Skrænt langs Fjæren. 

Naar man, efter at have passeret Øerne, nærmer sig Vigens Munding, faar 

Dansk Grønland. II. : 23 


KOLONIEN 
FREDERTKS RAAB. 


Maalestok 1:2500 


50 100 Meter ~ 


п a æ Opmaalt af 0. Bendixen 1913. 


Baadehavn 


Handelens Bygninger ; . Lossebro. 

Bestyrer-og Assistentolig. ` .B. Bro 

butik . Vandhentningssted. 
Froviartbod. К. Ophalingssted for Kajakker. 
Tranhus . å А. Aagbatteri. 

/rankogert. 
Paadehus (Aulhus). 
Wateria/hus. 15. Alrke. . 
Püdkerværksted. 16. Sko/e. 
Fadeverkshus . 17. Saadehus . 
Smedie. 

bager! og bryghus. 
Gedestaid . 
Butt. frovianthuse . HINE Eskimoiske Bypninger . 


С] Kirkevesenets Bygninger. 


Lægevæsenets Bygninger. 
18. Sygehus. 


BREBoonoukunn 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT 2 355 


man først Øje paa Krudthuset yderst paa Vigens nordlige, lave Pynt, og inden- 
for dukker Kolonihusene lidt efter lidt frem, flankeret af to ca. 35—40 m høje, 
afrundede Fjælde paa hver sin Side af Vigen og med ret bratte Skrænter ludende 
ned mod denne. 

Paa den højre Bred ved Foden af det sydlige Udkigsfjæld ligger Kajen med 
Landgangsbro, hvorfra en stensat Vej fører langs Fjæren til Bestyrerboligen, 
hvis lange, lave Længe er opført indenfor og paa tværs af Vigen med Facaden ud 
mod Vandet. Langs den omtalte Vej og delvis ind under Udkigsfjældets Skraa- 
ning ligger en Del Kolonibygninger, Tranhus, Trankogeri, Proviantbod med 
flere Bygninger i to Rækker og bag disse Grønlænderhusene, dels nedenfor Bakke- 
skraaningen, dels paa en større aaben, fugtig Slette, som breder sig tilhøjre for 
Vejen indenfor Udkiggen, og hvorfra et Par Dalstrøg fører ind mellem de bagved 
liggende Fjælde, af hvilke »Raadnefjæld« er det største. | 

Вас Bestyrerboligen ligger Resten af Kolonibygningerne: Butik, Bødker- 
værksted, Fadeværkshus, Smedie, Stalde m. m., omgivet af et Stakit, der omslut- 
ter Kolonigaarden. Tilhøjre for, 9: Syd om dette Kompleks, fører Kolonivejen 
forbi Bestyrerboligen og langs Haven til den smukke Kirke med Kirkegaard 
ved Foden af »Raadnefjælds« Skraaninger. Paa modsat Side grænser Komplekset 
til en ganske lille, snæver Bugt, der skærer sig ind fra Bunden af Vigen og længere 
inde optager en ubetydelig Elv, hvorfra der hentes Vand. Bugten har stejle Skræn- 
ter, og tværs over den er lagt en Bro, der i Forbindelse med en Ve] bagom det store 
Kompleks af Bygninger og hen forbi Kirken forbinder den gamle Bydel med de 
her opførte Nybygninger, deriblandt Sygehuset og enkelte Grønlænderhuse. Her 
laa ogsaa den i 1910 afbrændte Præstebolig; og bagved breder sig en smuk Slette, 
hvorover man skimter en Række blaanende Fjælde, der omgiver Kangerdluar- 
ssinguak. Endelig maa nævnes, at Skolen ег opført paa Pynten af den lille Bugt 
tæt ved Bestyrerboligen, og den ny Kirkegaard anbragt i Dalstroget under »Raadne- 
fjæld« 2—300 bag Kolonien (Fig. 8). 

Kolonien ligger saaledes ret indesluttet og er paa alle Sider omgivet af Smaa- 
fjælde, der hindrer enhver videre Udsigt, undtagen ud over den smukke Slette 
Nordøst for Stedet. Mod Vest overser man den lille Vig med foran liggende Skibs- 
havn og det ensformige, bagved liggende Fjældparti. 

Havnen. Baadene ligger i den smalle Vig ved og udenfor Landgangsbroen, 
og Skibene ankrer ud for Vigens Munding paa 15 m Vand. Her er god Holdebund, 
og der kan føres Trosser ud næsten til alle Sider, men Farvandet er saa snævert, 
at større Skibe maa manøvrere med megen Forsigtighed, og Losning og Ladning 
generes hyppigt af Kalvisen fra Fjorden, hvorfor man har spærret den inderste 
Del af Vigen med Jernkæder. 

Isforholdene. Kolonien besejles kun undtagelsesvis paa en saadan Tid 
af Aaret, at Skibene generes af Vinterisen; derimod lægger Storisen ofte Hindrin- 
ger i Vejen i Foraarsmaanederne og en Del af Sommeren. 

Frederikshaab med Bopladserne Kangilinek og Iluilårssuk udgøre en Kom- 
mune, Frederikshaab, der mod Nord grænser til Avigait, mod Syd til en Linie, 

23* 


356 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


der fra Havet gaar Nord om Frederikshaabs Umånak, ind mellem Igaussak og 
Anarné, umiddelbart Syd om Iluilårssuk og videre gennem Fastlandet til Is- 
blinken. 

Stedet hører til 6. Landsraadskreds med Valgsted i Narssalik og er Sædet 
for den blandede Domstol i Frederikshaab Retsdistrikt og for den gejstlige, hvem 
Præstegældet er underlagt. Frederikshaab har følgende offentlige Bygninger: 

Under Handelen: 

Bestyrerbolig (opført 1839), 20,4 X 8,2 m, af Stokværk, har to Lejligheder, 
der beboes af Bestyrer og Præst eller af Assistenten, med henholdsvis 4 og 3 Væ- 
relser, samt nogle Loftskamre. Opførelsen af en ny Præstebolig, som Erstatning 
for den i sin Tid nedbrændte, er dog projekteret. 

Bødker-og Tommerverksted (opført 1900), 5,6 x 5,6 m, af Bindingsværk. 

Butiksbygning (opført 1866), 11,3 X 6,3 m, af Sten, 

Bageri og Bryghus (opført 1873), 10,4 X 5,6 m, af Sten, 

Proviantbod (opført 1780), 12,6 X 6,3 m, af Bindingsværk med Bræder, 

Trankogeri, 8,9 x 7,5 m, af Sten og 

Tranhus (opført 1901), 14,4 X 9 m, af Sten. Endvidere Fadeværkshus, Ma- 
terial- og Kulhus, Baadehus, Smedie, Stald, Provianthuse og Krudthus m. fl., 
ialt 14 Bygninger. 

Under Lægevæsenet: 

Sygehus (opført 1876), 8,2 X 6 m, af Sten, 

Bolig for Patienters Familier (opført 1902), 4 X 3,8 m, af .Tørv. 

Under Kirkevæsenet: 

Kirke (opført 1908), Kirkeskibet er 12,9 X 7,2 X 4,5, Koret 4,6 X 3,7 m 
indvendigt Maal. Den er bygget af Træ og har Taarn med en lille Sojleportal 
foran Façaden. Langskibet er forsynet med 5 smaarudede Vinduer paa hver Side, 
og Loftet er tondehvælvet med smukke Stræbepiller. Kirken har endvidere Alter, 
Døbefont, Prædikestol og faste Bænke. Træværket i Kirkens Indre er rodmalet 
og den er opført i en Stil, der minder om de norske Stavkirker (Fig. 9). 

Skole: 7,8 X 4,7 X 1,9 m, af Træ og delt i 2 Klasseværelser. 

Ved Kolonien findes 25 Gronlænderhuse, nemlig: 

Type I: 11 Huse, alle med Komfur, Type II: 5 Huse, alle med Komfur, 
Type III: 7 Huse, 5 med Komfur, 2 med Ovne og Type V: 2 Huse (Komfur 
og Ovn). Af de til Type I hørende Huse er 5 delt i 2 Rum. Alle har Træbislag, 
men uden Kogerum paa et nær, der er forsynet med almindelig grønlandsk Hus- 
gang med IgalekK. 

3 af Husene, der hører til Type II, har almindelig grønlandsk Husgang med 
Igalex, Resten Bislag af Tørv med Kogeindretning. 

De grønlandske Huse er forsynet med almindelig vinkelformet Husgang 
med Igalek, hyppigst anbragt i Knækket. Tagene er enten helt flade eller som 
oftest saddelformede. Pladsen mellem Husene er fugtig og ligner en Sump under 
Regnperioder. 

Befolkningen er ikke særlig stærkt blandet. Indbyggerantallet beløb sig 
1 1918 til 7 Evropæere og 201 Indfødte. 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT 357 


Under Styrelsen var ansat en Kolonibestyrer og en Udstedsbestyrer (til 
Uddannelse), begge Danske, samt følgende Indfødte: 

1 Smed og Formand, 2 Fartøjsførere, 3 Tømrere, 3 Bødkere, 1 Motorpasser, 
1 Kok og 1 Lærling med en samlet Lønning af 6035 Kr. samt 1 i Grønland uddan- 
net Jordemoder, der leder Sygehuset. : 

Under Kirke- ogSkolevæsenet: En Førstepræst og en seminarieuddannet 
Kateket, begge Indfødte. 

Af den indfødte Befolkning var 29 Fangere, 2 Fiskere, 2 Drenge og 3 Fastløn- 
nede forsynet med Kajak. 6 Mand over 16 Aar, deraf 3 gamle, som havde op- 
givet Erhvervet, ejede ingen Kajak. 16 Mand kan rejse sig efter Kæntring, 2 er 
kajaksvimle, og 1 Kvinde er Enke efter en i Kajak omkommen Fanger. Fangerne 
er dygtige og dristige Kajakroere,.og det er eksempelvis ikke vanskeligt for 
Kolonistyrelsen at skaffe Postmeend til Ivigtüt i April Maaned langs den lange, 
ubeboede, ofte af Storis opfyldte Kyststrækning i Syddistriktet. 

Fangstudbyttet beløb sig i 1918 til 9 Niser, 99 store og 202 smaa Sæler, 
21 Ræve og 8 Rensdyr eller ca. 16 Sæler aarlig pr. Erhverver efter Gennemsnits- 
fangsten for Femaaret 1914—18, mod ca. 32 Sæler i 1875. 

Indhandlingen i Frederikshaab Kommune androg i Aaret 1919: 157 Tdr. 
Spæk, 54 Tdr. Hajlever, 137 Ræveskind, 1 Sælskind, 255 kg Fjer og 22 Tæpper, ca. 
62400 ke Havtorsk, ca.-1800 kg Uvak, 2 Tdr. Hellefisk og 1 Td. Rødfisk til en 
Indkøbspris af ialt 5386 Kr. Indhandlingen af Torsk paabegyndtes i Finansaaret 
1918, men først i 1919 blev Handelen hermed obligatorisk og indbragte Grønlæn- 
derne det paagældende Aar ca. 2600 Kr., der dog ogsaa er kommet andre end 
Befolkningen ved Frederikshaab til gode, idet adskillige Erhververe fra de nær- 
mestliggende Pladser har deltaget i Fiskeriet. For at komme til et Overslag over 
Befolkningens hele pekuniære Indtægt, maa man hertil for Rensning og Salt- 
ning af Fisk m. m. lægge et Beløb af ca. 850 Kr., der næsten udelukkende er ud- 
betalt til Kvinder, som ved dette Arbejde har faaet en Fortjeneste, de ikke tid- 
ligere har haft Andel i, samt Handelens Udgifter til Lejede, ca. 2100 Kr., og endelig 
Grønlændernes Fortjeneste ved Salg af Vildt og Fugleskind, særlig af Lomvier, til 
Stedets Embedsmænd, der driver en ret stor Trafik med Fremstilling af Fugleskinds- 
tæpper og andre syede Sager af ikke monopoliserede Fuglehamme. Herefter kan 
den Indtægt, en Fangerfamilie i Kommunen gennemsnitlig oppebærer, sættes 
til ca. 165 Kr. aarlig, idet dog Erhververne ved Kolonistedet fortjener betydeligt 
mere end Bopladsgrønlænderne, der ikke har samme Adgang til Arbejdsfortjene- 
ste som Grønlænderne ved Kolonien. | 

Udhandlingen ved Kolonistedet kan ikke opgives for de allerseneste Aar, 
men den beløb sig i 1916 til ca. 17000 Kr., hvorunder de Danskes og Fastlonne- 
des Forbrug ogsaa er iberegnet 

Kommunekassens Indtægt i 1918 beløb sig til 471 Kr., hvoraf Indhandlings- 
afgiften udgjorde et Beløb af 337 Kr., Udgifterne androg 427 Kr., deraf Under- 
støttelser 19 Kr., Fattighjælp 9 Kr. og Repartition 283 Kr. Kassebeholdningen 
d. 31-3-1918 beløb sig til 450 Kr. Ved Stedet findes: 8 Træbaade og Umiaussat, 
3 Telte, 41 Isgarn og 18 Rifler. 


358 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


Erhvervsturnus. Januar--Marts. I disse Maaneder lever Befolkningen paa 
lignende Maade som ved Storoen, nemlig af Atakfangst og Fuglejagt. Er der fast 
Islæg, eller Adgangen til Rodfiskebanken Nord for Kangilinek ikke spærret af 
Tyndis, fiskes mange Rodfisk; men Fiskeriet har ikke saa stor Betydning som ved 
_Storoen. Atakerne jages ved В. Storø, mellem eller udenfor Øerne, og i Fjordmun- 
dingen. Ved Siden heraf har der i de senere Aar været drevet en Del Garnfangst 
efter Netsider, som desuden tages som Kagssimassut særlig 1 April, naar Atakerne 
forsvinder. 

April— Juni. Klapmydsefangsten fra Slutningen af April til Begyndelsen 
af Juni og Atakfangsten fra Slutningen af Maj drives udelukkende fra Stedet, 
som Fangerbefolkningen først forlader i Juni for at øse Angmagssatter ved Ungi- 
lak i Exaluit og ved Sérsinek i Kangerdluarssuk, hvorefter man vender hjem til 
Kolonien i Slutningen af Juli. Enkelte foretager dog kortere Udflugter til Exaluit 
efter Laks eller gaar sydefter paa Rensjagt eller ind i Fjorden for at jage Netsider. 
Ederfugle og Lomvier forsvinder i April, men der skydes mange Tateratter og fiskes 
en Del Rødfisk. 

Juli— December. Torskefiskeriet begynder omkring 1. Juli og fortsættes, 
saa længe Fisken holder sig og Saltbeholdningen strækker til. Ved Siden heraf 
drives den magre Klapmydsefangst i August, indtil Ataken indfinder sig i Sep- 
tember, hvorefter denne jages Aaret ud jævnsides Ederfugle og Lomvier, der 
forekommer talrigst i de to sidste Maaneder af Aaret. : 


Bopladsen Kangilinek. 


Kangilinek (9: den østligste), ogsaa kaldet Kvane Øen, ligger paa den øst- 
ligste Spids af den lave, ret store Kangilinek eller Kvane Øen 1 Kuänersök Fjor- 
den, 14 km fra Kolonien. | 

Husene er opført i Rækkefølge langs med, men i nogen Afstand fra Fjæren 
paa en græsrig Slette, der skraaner jævnt ned mod Vandet og er omgivet af lave, 
stærkt afslebne Fjælde. Umiddelbart nedenfor Sletten, hvorfra man overser en 
Del af Fjorden og de høje Fjælde paa dens Sydside, findes en af to fremspringende, 
lave Pynter omsluttet Bugt, der danner en god, men mod Øst aaben Havn, hvor- 
for den let fyldes med Kalvis. 

Kangilinek, der ligger ud for Mundingen af Exaluit og kun 3 km fra Ike- 
rasårssuk, hører til Frederikshaab Kommune, samme Steds Retsdistrikt og Præ- 
stegæld samt 6. Landsraadskreds med Valgsted i Narssalik. 

Ved Stedet findes et Kapel, 8,5 X 4,3 X 2,07 m (indvendigt Maal), af Sten 
og forsynet med Alter, Knæfald, Prædikepult og Døbefont, alt af simpel Kon- 
struktion. I den vestlige Gavl er udskilt et Rum, 2,7 m langt, til Skolelokale. 

Kangilinek havde i 1919 ialt 15 Grønlænderhuse, nemlig: 

Type III: 3 Huse, hvoraf det ene har Komfur, Type IV: 5 Huse, deraf 
et med Komfur, Type V: 7 Huse, hvoraf det ene har en daarlig Ovn. 

Samtlige Huse har Husgang med tilbygget rund Igalek og er gennemgaaende 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT “309 


smaa, usle og slet byggede. Paa de allerfleste Huse fjernes Taget om Sommeren 
under Befolkningens Bortrejse. 

Befolkningen bestod i 1918 af 88 Personer. 

Ved Stedet var ansat en seminarieuddannet Kateket og en Jordemoder. 

8 Fangere, 4 Fiskere og 3 Drenge var forsynet med Kajak, 5 Mænd havde Ka- 
jakstel, men manglede Betræk hertil. 

Fangstudbyttet beløb sig i 1918 til 51 store og 123 smaa Sæler, 23 Ræve 
og 13 Rensdyr, eller 27 Sæler pr. Fanger efter et Gennemsnit for det sidste Fem- 
aar, mod et tilsvarende Antal 1 1875; men hertil maa bemærkes, at et større An- 
tal Erhververe nu til Dags fanger færre end 5 Sæler og er derfor ikke medtaget 
1 foranstaaende Beregning. Tages dette i Betragtning, bliver Gennemsnittet 
1 det sidste Femaar kun 15 Sæler pr. Fanger aarlig mod 27 i 1875. 

8 Mand angives at kunne rejse sig efter Kæntring, 5 kan harpunere, men dette 
bruges yderst sjældent, og 1 er kajaksvimmel. Af de 6 Enker, der findes ved Ste- 
det, har den ene mistet sin Mand ved Kæntring i Kajak. 

Erhververne ejer i Øjeblikket ingen Baade, men 2 Telte og 8 Rifler. 

Erhvervsturnus. Januar—April. Sælfangsten drives næsten overalt i Fjor- 
den saavel i dens Munding som helt ind mod Bunden samt i Ikerasårssuk, hvorfor 
der tages en Del flere Smaasæler end ved Frederikshaab, men Erhvervet er væsent- 
lig ens begge Steder; Fiskeriet efter Rødfisk drives dog hele Aaret rundt undtagen i 
November og December og er derfor af langt større Betydning end ved Kolonistedet. 
I April rejser en Del Fangere til Frederikshaab og driver Klapmydsefangst fra dette 
Sted, Resten bliver hjemme og fisker Rødfisk. 

Maj—September. Angmagssatterne øses ved Ungilak, og naar de er tør- 
ret, gaar Fangerne til Øerne udenfor Frederikshaab for at fortsætte Fangsten 
og rejser herfra hjem i September eller senest Oktober, medens Fiskerne vender 
direkte tilbage til Bopladsen fra Ungilak og fortsætter Fiskeriet. 

Oktober—December. Erhvervet som ved Frederikshaab. 


Bopladsen Iluilårssuk. 


Iluilärssuk (9: Land, som har Udseende af at være en © for sig, men er sam- 
menhængende med Fastlandet eller en større Ø) ligger paa Fastlandet lidt Syd for 
Igaussak Øens Sydspids, hvor en ret dyb, snæver Bugt skærer sig ind i Landet 
i nordøstlig Retning, ca. 28 km Syd for Kolonien. Husene er opført i et smalt 
Dalstrøg tværs over den ret stejle, stærkt forvitrede, men lave Pynt, der danner 
Iluilärssuk Bugtens Nordside, saaledes at der er let Adgang saavel til Bugten 
som til Ikerasårssuk. De fleste af Husene ligger op ad de jævne Skraaninger 
paa Nordsiden af den fugtige, men ret frodige Dal, Kapellet og to Huse paa Syd- 
siden nær Ikerasårssuk. Bugten danner en fortrinlig Havn, dækket af en mindre 
Ø midt i Indløbet. 

Iluilärssuk hører til Frederikshaab Kommune, 6. Landsraadskreds med 
Valgsted i Narssalik og er baade i verdslig og i gejstlig Henseende we 
Kolonien. 


360 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


Ved Stedet findes Kapel, der ogsaa bruges til Skole, 4,2 x 4,2 x 1,8m 
indvendigt Maal, opført som et dansk-grønlandsk Hus med Mur af Tørv og Sten 
og indvendigt Panel, samt 8 Grønlænderhuse, nemlig: 

Type III: 4 Huse, hvoraf det ene har Ovn, et andet Komfur, Type IV: 
1 Hus uden Ovn og Type V: 3 Huse, hvoraf intet har Ovn. Alle har Husgang 
med rund eller firkantet Igalek, enten tilbygget Gangen eller Husgavlen. Kun et 
af Husene har Udgangsdør, de øvrige er forsynet med Vindskærm foran Gangen. 
Tagene er gennemgaaende flade med ringe Fald, men til Gengæld er Tørvene 
ovenpaa toppede af Form som en Tue. Et af Husene har Vinduesbriks. 

Befolkningen udgjorde i 1918 ialt 52 Indfødte. Ved Stedet er ansat en 
privatuddannet Kateket. Af Erhververne var 6 Fangere og 2 Fiskere såmt 2 
Drenge forsynet med Kajak, 2 havde Stel, men manglede Betræk hertil. 

Fangstudbyttet i 1918 beløb sig til 12 Niser, 42 store og 170 smaa Sæler, 
27 Reve og 1 Rensdyr. Gennemsnitsfangsten pr. Fanger 1 Femaaret. 1914—18 
var 30 Sæler aarlig mod 33 1 1875, men medregnes samtlige Fangere i begge de 
paagældende Perioder, bliver Tallene henholdsvis 15 og 30. 

Erhververne er ret gode Kajakroere, 6 formaar at rejse sig efter Kæntring, 

2 Mand er kajaksvimle. Af de 5 Enker, der findes ved Stedet, har 2 mistet deres 
Ægtefælle ved Kajakulykke. 

Erhvervsforholdene er ret ugunstige, da der ikke findes Rødfisk i Omegnen, 
men Fangerne er driftige; der hengemmes saaledes 5—8 Poser Angmagssatter 
til Vinterforraad pr. Hus foruden en Del tørret Uvak og undertiden lidt Tørkød 
og Spæk. Befolkningen klarer sig derfor nogenlunde godt i Vintertiden, om end 
Erhvervsforholdene enkelte Aar er daarlige. Vejen til Butikken kan være spærret 
af Tyndis indtil 1 Maaned ad Gangen. 


Ved Stedet findes: 3 Træbaade, 1 Telt og kun 3 Rifler, da de fleste Fangere . 


bruger Haglbøsser. 

Erhvervsturnus. Januar — April: Fangstforholdene er daarlige i Vintermaa- 
nederne, og der tages kun faa Netsider og endnu færre Atak, som forsvinder helt i 
April. Befolkningen lever derfor næsten udelukkende af Ulke, Ederfugle og Lom- 
vier. De sidste holder sig mest til Strædet indenfor Anarné, Ederfuglene mellem 
Øerne foran Bopladsen. : 

Maj—September. I Slutningen af April flytter omtrent Halvdelen af Be- 
folkningen til Frederikshaab for at deltage i Klapmydsefangsten og vender i Be- 
gyndelsen af Juni tilbage til Bopladsen, indtil alle midt i Maaneden forlader denne 
for at rejse til Angmagssatpladsen ved Ikerasårssuk, hvor denne forbindes med. 
Kuänersôk. I Juli vender Befolkningen for en kort Tid tilbage til Iluilarssuk, 
men rejser allerede i Slutningen af samme Maaned ud til Fangstpladsen Kikiait 
paa Nordsiden af Anarné for at jage Atak. Fiskerne bliver dog hjemme, og Fan- 
gerne vender tilbage i Begyndelsen af Oktober for at istandsætte Vinterhusene 
og samle Brændsel. Kun sjældent foretager enkelte af Fangerne kortere Jagt- 
ture til Bunden af Kangerdluarssuk efter Rener. 

Oktober—December. I Oktober begynder Rævefangsten, som overalt 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT 361 


i hele Sydgrønland ; Atakfangsten fortsættes, og i de to sidste Maaneder af Aaret 
drives Jagt paa Ederfugle og Lomvier samt Fiskeri. 


Udstedet Narssalik. 


Narssalik (9: som har en Slette) er, som Navnet viser, opført paa en Slette, 
der ligger paa den vestlige Side af en stor Ø umiddelbart Vest for Sermiliks Munding 
1 ganske lave Omgivelser. Da Plateauet er fugtigt, ligger Husene stærkt spredte, delt 
13 Grupper, idet man som Byggegrund kun har benyttet de tørreste Steder (Fig. 10). 

Den nordligste Gruppe bestaar af en Del Grønlænderhuse samt Proviantbod 
og Spækhus paa en lille Pynt ved Landingspladsen; midt paa Sletten Udligger- 
bolig, Kapel og enkelte Boliger lidt fjærnere Vandet og sydligst den 3. Gruppe, 
der omfatter Resten af Grønlænderhusene i ringe Afstand fra det lange, smalle Sund, 
der fører forbi Udstedet, og hvis modsatte Side bestaar af en Del Smaaøer. Det 
ganske lave, smaabakkede Terræn Nord og Syd for Stedet og den noget højere, 
ret stejle Fjældkam bag Sletten spærrer delvis for Udsigten, saa at man ikke 
ser det høje Narssalikfjælds karakteristiske buede Ryg midt paa Øen, hvorimod 
man skimter de smukke, stærkt kuperede Bjærge Nordøst for Stedet. Nogle Hun- 
drede Meter Nord for Husene udmunder Sundet i det aabne, rummelige Bassin, 
Imartunek, der ved en Række Smaager er skilt fra Sermilik, og Syd for Udstedet 
ligger en Gruppe lave Øer med smalle Sunde, der fører til Isfjordens Munding. 
Kalvisen fra Fjorden sætter uophørlig gennem Sundet og spærrer hyppig Ad- 
gangen til Stedet. Sundet kan derfor ikke benyttes som Ankerplads, men umid- 
delbart Nord for Stedet findes en rummelig, velbeskyttet Bugt, Kangerdlukasik, 
med god Holdebund. Og mellem Øer paa Sundets modsatte Side, tværs overfor 
Bopladsen, er der en lille Bugt, Ulamertokasik, der ligesom den første er anven- 
delig som Havn. Til Kolonien er der 52 km indenskærs, 46 km udenskærs. 

Narssalik, der som Fangeplads har en sjælden god Beliggenhed kort fra 
det aabne Hav og med Adgang til Isfjorden samt til det delvis beskyttede Imar- 
tunek, udgør i Forbindelse med Bopladsen Мета een Kommune, Narssalik, der 
mod Nord grænser til Frederikshaab Kommune, mod Syd til Arsuk efter en Linie 
fra Havet Nord om Øen Umånak ud for Sermiligårssuk og gennem denne Fjord 
til Isblinken. Stedet hører til 6. Landsraadskreds med Valgsted i Narssalik 
og er iøvrigt saavel i retslig som i gejstlig Henseende underlagt Frederikshaab. 

Narssalik har følgende offentlige Bygninger: 

Under Handelen: | 

Udliggerbolig (opfort 1879), 8,2 X 3,8 m, af Sten og med 2 Værelser, 
Køkken og Loftsveerelse, 

Spækhus (opført 1871), 7,5 X 5 m, af Sten, Loftet til Proviant og 

Proviant- og Fadeværkshus (opfort 1896), 7,5 X 5 m, af Sten, og med 
Butik paa Loftet samt Krudthus og Gedestald. 

Under Kirkevæsenet: 

Kapel, 11 X 4,6 x 2,85 m indvendigt Maal, opført af Sten og med 8 Træsøj- 


362 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 
ler, der bærer Loftet. Prædikestol, Alter, Orgel og Dobefont. Paa Loftet er ind- 


rettet Skole i den ene Gavl, 6,4 X 3,1 X 1,9 m stort, tarvelig udstyret med Skole- 
materiel. 


UDSTEDET 
NARSSALIK. 


Maalestok 1: 2500. 


0 50 


Opmaalt af 0. Bendixen 1919 


Handelens Bygninger 

1. Udliggerbolig 

2. Froviantbod med butik paa loftet. 
3. Spakhus. 

4. Skur og Gedestald . 


LT Kirkevæsenets Bygninger. 
5. Ааре/. 


- M Eskimoiske Bygninger. 


Ved Stedet findes endvidere 19 Grønlænderhuse, nemlig: 

Type I: 4 Huse, alle med Komfur; de 3 har Træbislag og i et af disse er der. 
indrettet Køkken; det ene Hus er forsynet med grønlandsk Husgang; Type III: 
8 Huse, hvoraf 3 har Komfur og 2 Ovne; Type IV: 4 Huse, hvoraf de 3 er forsy- 
net med Ovn og Type V: 3 Huse, hvoraf det ene har et gammelt Komfur. 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT 363 


Alle de grønlandske Huse paa 2 nær er forsynet med vinkelformet Husgang | 
med tilbygget firkantet, hyppigere rund Igalex, og et enkelt har Ildsted, anbragt 
ien Nische i Tørvemuren. Tre af Husene har Oplagsrum, tilbygget den ene Gavl 
og med Indgang fra Marken. 

De til Type V hørende Bygninger er smaa, fugtige og uappetitlige i en Grad, 
man næppe kan forestille sig. Briksene er lavet af Sten og Tørv med en Ubety- 
delighed af elendigt Sengetøj. Gulvet danner en Sump, hvori der er anbragt 
Sten eller et Brædt at træde paa for ikke at synke ned i Pløret, og Husene har af 
Inventar kun en Urinspand, en Gryde og — en Vandkedel til Kaffe. 

Byggemateriale, særlig Tørv, findes mange Steder i Omegnen, ligesom 
ved de øvrige Bopladser i Distriktet. Til Brændsel benyttes dog mest Drivbrænde 
og Lyng, hvoraf en Del samles paa Baadeture 1 Omegnen om Efteraaret. 

Befolkningen beløb sig i 1918 til 126 Personer. Under Handelen var 
ansat en Udligger og en Jordemoder, under Kirkevæsenet en seminarieuddan- 
net Kateket. 

Af Stedets Erhververe var 24 Fangere og 1 Fisker, samt 3 Drenge og 2 Fast- 
lønnede forsynet med Kajak; 2 Mand ejede Kajakstel, men manglede Betræk, 
1 havde opgivet Fangsten paa Grund af Alder og 2 som Følge af Svimmelhed. 
Foruden disse sidste fandtes endnu 3 kajaksvimle, der dog endnu var i Stand til 
at ro i Kajak. 10 Mand formaar at rejse sig efter Kæntring, og adskillige kan har- 
punere, men det bruges slet ikke mere. Af Stedets 10 Enker har 4 mistet deres 
ZÆBgtefælle ved Kajakulykke. 

Fangstudbyttet beløb sig 1 1918 til: 7 Niser, 172 store og 495 smaa Sæler, 
12 Ræve, 3 Bjørne og 133 Rensdyr. I det sidste Femaar er der gennemsnitlig 
pr. Fanger taget 37 Sæler aarlig mod 52 i 1875, men medregnes alle Erhververne 
i de to Perioder, bliver Tallene henholdsvis 23 og 52. 

Indhandlingen 1 Kommunen androg i 1919 170 Tdr. Spæk, 2,5 Tdr. Lever, 
1 Bjørneskind, 150 blaa og 96 hvide Ræveskind, 10 store og 84 smaa Sælskind, 
112 Rensskind, 247 kg Fjer og 54 Tæpper, til en samlet Pris af 3935 Kr. 

Udhandlingen af Varer beløb sig s. A. til 7462 Kr., heraf for 729 Kr. 
Kaffe, 692 Kr. Sukker og 657 Kr. Tobak. Det paagældende Aar er ca. 539%, 
af Indhandlingsbeløbet anvendt til Indkøb af disse Nydelsesmidler. 

Foruden Indtægten ved Salg af de grønlandske Produkter, har Befolknin- 
gen en dog ringe Fortjeneste ved Levering af Renskød; og den aarlige pekuniære 
Indtægt pr. Familie å 5 Personer i Kommunen overstiger næppe 100 Kr. i Gen- 
nemsnit pr. Aar. 

Kommunekassen havde i 1918 en Indtægt af 720 Kr., deraf 493 Kr. i 
Indhandlingsafgift og en Udgift af 679 Kr., derunder 185 Kr. i Understøttelse, 
58 Кг. 1 Fattighjælp og 267 Kr. i Repartition. Kassens Tilgodehavende ved Aarets 
Udgang belob sig til 394 Kr. 

Ved Narssalik fandtes i 1919: 6 Træbaade, 4 Telte, 4 Isgarn og 24 Rifler. 

Erhvervsturnus. Januar—Marts. I disse Maaneder er der godt med Atak 
og Netsider, der fanges hele Aaret i Sermilik, men er talrigst i Marts, og naar 


364 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


Fjorden skyder ud om Sommeren. Desuden tages mange Lomvier og Ederfugle; 
de sidste har Ædeplads 1 Mundingen af Tasiussak, hvortil de daglig trækker 1 
store Flokke, særlig i Marts. I denne Maaned gaar enkelte Fangere til Kan lz 
hvor de jager Remmesæler som Kagssimassut. 

April— August. Ernæringsforholdene er ofte daarlige i April, naar Atakerne 
forsvinder, fordi Farvandet er meget fattigt paa Fisk, hvoraf der kun pilkes lidt 
Ulke; men hen imod Slutningen af Maaneden ankommer Klapmydsen, og Fang- 
sten paa den drives til ind i Juni. Fuglejagten fortsættes og giver under gunstige 
Forhold et godt Udbytte, indtil Fuglene forsvinder i Maj. Kun en Del af Befolk- 
ningen deltager 1 Angmagssat- Osningen, der foregaar ved Putuernek paa Nord- 
siden af Neria Fjorden ved Kangerdluk, men der møder dog Udsendinge fra alle 
Husene. I Angmagssattiden fiskes ogsaa en Del Hellefisk og jages Atak, og denne 
Fangst vedvarer efter Befolkningens Hjemkomst til Udstedet i Juli. Enkelte 
Fangere flytter dog til Fangstpladsen Kagssit Nord for Smallesund og bliver her 
til ind i September for Sælfangstens og Rensjagtens Skyld, idet de herfra ikke saa. 
let afskæres fra Rensdistrikterne af Isen som de Erhververe, der vælger Nar- 
ssalik som Opholdssted. I Juli og August gaar adskillige til Sermiligårssuk for at 
tage unge Spraglede. 

September—December. I Efteraarsmaanederne'er Erhvervet ved Narssa- 
lik og de øvrige Pladser i Distriktet ensartet. Atakerne kommer i Oktober i 
store Flokke sydfra og jages Aaret ud, jævnsides Lomvier og Ederfugle, der 
skydes fra hen i November, naar Sælfangsten mindskes. Klapmydserne тот- 
svinder i September, men kan altid træffes 10—12 km til Søs, hvor de opholder 
sig hele Vinteren. 


Bopladsen Neria. 


Neria (о: en der spiser hyppigt) ligger paa Sydsiden af Кекегбатззиак, 
Nord for Neria Fjordens Munding og nær Øens sydøstlige Pynt, Igdlörfik, ved Om- 
drejningen til det Løb, der indenfor Øen forbinder Fjorden med Tasiussak. Hu- 
sene er spredt over et jævnt og frodigt, bredt Plateau, der længere tilbage skraaner 
op imod det bagved liggende, ret høje Fjældparti, der som en Kam løber langs Fjor- 
den. Underlaget er Moræne med Skrænter af Grus paa begge Sider af Boplad- 
sen, og nedenfor Husene, hvorfra der er fri Udsigt tværs over Fjorden til den syd- 
lige Breds lave, bølgende Kontur, er en ubetydelig Vig, delvis dækket af Skær, 
som dog ikke yder tilstrækkelig Læ for en Baad i stormfuldt Vejr. Afstanden til 
Handelspladsen er 16 km. 

Neria hører til Narssalik Kommune, 6. Landsraadskreds med Valgsted à 
Narssalik og er baade i gejstlig og verdslig Henseende underlagt Kolonien Frede- 
rikshaab. 

Ved Stedet findes et Kapel af Sten, 8,1 x 4 x 2,2 m, hvoraf 2,50 m i den 
ene Gavl er afskilret til Skolelokale. Mellem dette og det egentlige Kapel er 
et Skillerum med 2 Døre, saaledes at Skolen ogsaa kan benyttes under Gudstje- 
nesten af Kirkegængerne. Kapellet har Alter, Prædikepult og Orgel. 


Qt 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT 56: 


Endvidere 16 Grønlænderhuse, nemlig: 

Type II: 1 Hus med Komfur, Skillerum paa Briksen og Træbislag, Type 
III: 2 Huse, begge med Komfur; Type IV: 10 Huse, hvoraf kun det ene har 
Komfur; Type V: 3 Huse, alle uden Ovn. 

To af Husene er sammenbygget, og alle paa eet nær har Husgang og Igalex, 
3 af Husene desuden Proviantrum. Dette og Igaleken er enten tilbygget Husgav- 
len eller Gangen. En Del af Husene er usle og daarligt byggede. 

Befolkningen udgjorde i 1918 112 Personer. Ved Stedet, hvor der er ansat 
en privatuddannet Kateket og en Læser, var 16 Fangere, 1 Fisker, 4 Drenge og 
1 Fastlønnet forsynet med Kajak; een havde opgivet Fangsten paa Grund af Alder, 
og een var svimmel. 12 Mand formaar at rejse sig efter Kæntring, og adskillige 
kan harpunere, men dette bruges nu næsten slet ikke mere, idet man udeluk- 
kende anvender Riffel eller Haglbosse til Fangst. 

Ved Neria findes ikke færre end 10 Enker, af hvilke de 2 har mistet deres 
Ægtefælle ved Kajakulykke. 

Fangstudbyttet beløb sig i 1918 til: 7 Niser, 117 store og 227 smaa Sæler, 
120 Ræve og 195 Rensdyr. Gennemsnitsfangsten 1 Femaaret 1914—18 var 
24 Sæler aarlig pr. Fanger mod 44 i 1875. 

Ved Stedet findes 5 Træbaade, 2 Telte og 18 Rifler. 

Erhvervsturnus. Januar—Marts. I disse Vintermaaneder lever Befolknin- 
gen af Atak, Netsider og Ulke, ligesom Fuglejagten giver godt Udbytte. Atak- 
erne tages udenfor Bopladsen, Netsider i Sermilik og Tasiussak. Desuden skydes 
en Del Rensdyr paa Havisen og paa Søerne paa begge Sider af den sidstnævnte 
Fjord, hvor Dyrene ofte søger ned om Vinteren, og baade Mænd og Kvinder fisker 
jævnlig Laks, som tages med Krog under Isen i enkelte af Elvene. 

April—September. En Del af Fangerne flytter i Klapmydsetiden til Narssa- 
lik, hvorfra de vender tilbage i Maj. Allerede midt i denne Maaned rejser Befolk- 
ningen til Angmagssatpladsen Putuernek, hvorfra der drives Atakfangst og fiskes 
Hellefisk, Uvak og senere Angmagssat. Naar disse og en Del Uvak er tørret, rej- 
ser enkelte af Befolkningen hjem, andre søger ud til Fangstpladsen Kagssit, hvor- 
fra der drives Sælfangst, Rensjagt og fiskes Havtorsk, der indfinder sig i Juli og 
forsvinder i November. De forekommer i ret stor Mængde i Farvandet omkring 
Kagssit, navnlig til Søs, samt overalt 1 Neria Fjorden og tørres til Vinterbrug. 

De hjemmeværende Erhververe fisker Hellefisk og Laks samt driver Rensjagt. 

Oktober—December. I Begyndelsen af Oktober vender Fangerne til- 
bage til Bopladsen. Atakfangsten fortsættes Aaret ud, endnu skydes enkelte Re- 
ner, og der fiskes Uvak og Rødfisk, men disse sidste forekommer kun i ringe Mængde, 


og endelig drives lidt Fuglejagt. 


Udstedet Arsuk. 


Arsuks rette grønlandske Navn er Putugok (Stortaaen), men da Pladsen ved 
Udstedets Oprettelse var befolket af Indfodte fra Arsuk Øen, fik det Navnet Ar- 
suk. Det ligger paa Nordsiden af Arsuk Fjorden nedenfor en mægtig Fjældvæg, 


366 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


som Kunait Fjældet skyder Nord om Stedet og ud раа Halvøen Pamiagdluk, 
hvor den efterhaanden taber sig. Et overskueligt og frodigt Plateau skraaner fra 
Foden ai Fjældvæggen ned mod Vandet og udmunder nær dette i et ret snæ- 
vert, af lave Fjældhumpler omgivet Dalstrøg, hvor Udstedet er beliggende; Grønlæn- 
derhusene delvis 1 Rækkefølge bag hinanden paa Dalens Østside, midt i Dalen oven- 
for disse Udliggerboligen og nær denne Sygehuset og Kapellet paa Dalstrøgets 
Vestskraaninger. Medens Künait Fjældets Udløbere ganske behersker Arsuks 
nærmeste Omegn, er Landet Øst for Stedet med det karakteristiske toppede Pingo: 
(Maagetuen) ved Foden af Künaits Skraaninger ligeledes højt. Udstedet ligger 
saaledes meget indesluttet, men der er en pragtfuld Udsigt ud over Fjorden mod 
Storøens vældige Fjældtoppe. Nedenfor Husene findes en lille Vig, der benyttes 
som Havn, men den er aaben for sydvestlige Vinde, som sætter ret stærk Sø ind 
i Havnen. Dens Vestside fortsættes i den langt udløbende, yderst ganske lave 
Halvø, Pamiagdluk, medens der foran den korte Østpynt findes et Par lave Smaa- 
øer; herfra strækker andre sig ostpaa langs Fastlandet og dækker dette og 
Baaderuten til hen imod Ininguit. Afstanden til Kolonien er ca. 134 km (Fig. 11). 

Arsuk og Ivigtüt danner i Forening een selvstændig Kommune, der mod 
Nord grænser til Narssalik Kommune, mod Syd til Distriktets Sydgrænse. . 

Stedet hører til 6. Landsraadskreds med Valgsted i-Narssalik og er i verdslig 
og gejstlig Henseende underlagt Frederikshaab. Paa Pladsen findes følgende 
offentlige Bygninger: 

Udliggerbolig med Butik (opført 1883), 13,2 x 8,5 m, af -Bindingsværk 
med Planker. Den har foruden Loftsværelse 5 Stuer, hvoraf de to er beregnet: 
som Bolig for en ugift Læge, men en saadan har nu ikke i mange Aar været ansat. 
ved Stedet, efter at de Kønssygdomme, der tidligere hærgede Befolkningen, nu 
kun optræder sporadisk. Et af Værelserne er indrettet til Butik. | 

Spæk- og Provianthus (opfort 1885), 7,5 X 5 m, af Sten, samt Kulskur 
og Gedestald. : 

Under Legevesenet: 

Sygehus (opført 1882), 11 X 6,4m, af Sten, med 3 Værelser og et lille Køkken. 

Under Kirkevesenet: | 

Kapel, indviet 1891, 8,5 x 5,4 x 2,6 ш indvendigt Maal. Det ег opført 
af Bræder og har Alter med Knæfald, Orgel og Prædikepult. Paa Loftet ег ind- 
rettet Skolelokale, 5,1 X 4,7 X 1,9 m, med Skraavægge. 

Ved Stedet findes endvidere 15 Gronlænderhuse, nemlig: 

Type I: 7 Huse, alle med Komfur og Træbislag, Type II: 6 Huse, 1 har 
Ovn, Resten Komfur, Type III: 1 Hus uden Ovn Type IV: 1 Hus med Ovn. 

Befolkningen, hvis Antal i 1918 beløb sig til 1 Evropæer og 121 Indfødte, 
er stærkt blandet, da der, som Følge af det hyppige Samkvem med Ivigtüts Ar- 
bejdere, navnlig for i Tiden fødtes mange Børn udenfor Ægteskab. Arsukerne 
indtager en Særstilling blandt den grønlandske Befolkning. Ved Reglement af 
22. Marts 1912 er det saaledes Grønlænderne udenfor Arsuk forbudt paa Rejser 
at anløbe Stedet undtagen i lovligt Ærinde som Postmænd og som Baadsbesæt- 


-] 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT 36 


ning for Danske. Disse sidste, 9: de i Grønland ansatte, maa ligeledes kun besøge 
Stedet paa Embeds Vegne og alene med mandlig Baadsbesætning. De grønland- 
ske Mænd fra Arsuk, der benyttes som Postmænd, maa sendes til de nærmeste 
Bopladser, men ikke længere bort, dog har de Lov til at besøge Ivigtüt for at 
sælge Kød og Fisk, men Opholdet her maa ikke strække sig over een Dag, og det 
er Kvinderne forbudt at overskride den Zone, der er draget mellem Arsuk og 
Ivistüt. Befolkningen er med andre Ord stavnsbunden, fordi Administrationen 
nærer Frygt for, at Kønssygdomme vilde kunne paaføres hele den grønlandske 
Befolkning, hvis der var frit Samkvem mellem denne og den stadig skiftende 
Arbejderstab ved Ivigtüt. At denne Frygt ikke er helt ugrundet fremgaar deraf, 
at en stor Del af Befolkningen ved Arsuk i de første Aar efter Kryolitbruddets 
Oprettelse, da der ikke eksisterede noget Forbud mod Rejser til og Ophold ved 
Ivigtut, blev smittet af Syphilis, som det dog efterhaanden lykkedes at bekæmpe, 
særlig efter at der var ansat en Læge ved Arsuk. Sporadiske Tilfælde af Kons- 
sygdomme forekommer dog nu og da, men næppe hyppigere end ved andre Ste- 
der i Grønland, uagtet Styrelsen paa alle Maader søger at hindre Smitteoverfø- 
relse til den grønlandske Befolkning bl. a., ved at afkræve alle, der rejser til Grøn- 
land, Sundhedsattest udstedt af en Læge. 

Den naturligste Ordning af Spørgsmaalet vilde vel være at hindre Samkvem 
mellem Arsuk og Ivigtüt, men denne Udvej, som Kolonistyrelsen straks for- 
søgte iværksat, mislykkedes fuldstændig, da Arsukerne ikke vilde opgive de For- 
dele, Handelssamkvemmet med de danske Funktionærer og Arbejdere frembød, 
og der stod da ikke Styrelsen anden Udvej aaben end at regulere Samkvemmet 
mellem de to Pladser og saavidt muligt hindre Arsukerne i at komme sammen 
med deres egne Landsmænd. Paa den anden Side kan Inspektøren for Sydgrøn- 
land give Dispensation fra disse Isolationsbestemmelser, og der vil næppe blive 
lagt den grønlandske Familie, som ønsker at forlade Arsuk for at bosætte sig 
andetsteds, Hindringer i Vejen herfor. 

Disse Forhold har i visse Retninger præget Befolkningen, der vel endnu 
udøver grønlandsk Erhverv, men med ringe Udbytte; og de unge forsømmer i 
stigende Grad Kajakerhvervet for at drive Fiskeri og Jagt paa Fugle og Rens- 
dyr med Salg til Ivigtüt for Øje. 

Ved Arsuk er ansat følgende faste Folk under Handelen: АЕ og Jorde- 
moder, under Kirkevæsnet en seminarieuddannet Kateket, alle Indfødte. 

Ved' Stedet var 14 voksne, 3 Drenge og 1 Fastlønnet forsynet med Kajak, 
blandt disse var 3 kajaksvimle, 1 havde opgivet Fangsten paa Grund af Alder, 
og 3 halvvoksne ejede ingen Kajak. 4 Mand forstod at rejse sig efter Kæntring. 

Fangstudbyttet beløb sig i 1918 til 46 store og 93 smaa Sæler, 24 Ræve 
og ca. 80—90 Rensdyr. Gennemsnitsproduktionen af Sæler var i 1914—18 16 Sæler 
pr. Erhverver aarlig mod 41 i 1875. | 

Indhandlingen androg i 1919: 23 Tdr. Spæk, 77 Ræveskind, 1 Rensskind, 
21 kg Fjer og 7 Tæpper til et Belob af 866 Kr. 

Udhandlingen beløb sig i 1919 til 6230 Kr. deraf for 742 Kr. Kaffe, 703 Kr. 


368 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


Sukker og 417 Kr. Tobak. Fradrager man, hvad de Fastlønnede tør antages. 
at have forbrugt, kommer man til det Resultat, at hver af de øvrige Familier 
paa 5 Medlemmer har haft en kontant Indtægt af i det mindste 215—220 Kr., 
hvoraf den allerstørste Part skyldes Salg af Kød og Fisk ved Ivigtüt. 

Kommunekassens Indtægt i 1918 var 267 Kr.; deraf udgjorde de 43 
Кг. Indhandlingsafgiften mod еп Udgift af 268 Kr., herunder Understøttelse 
9 Kr. og Repartition 49 Kr. Kassens Tilgodehavende den 31.—3.—1918 beløb 
sig til 90 Kr. 

Ved Stedet fandtes i 1919: 5 Træbaade, 5 Telte, 2 Isgarn, 17 Rifler og en 
Del Laksegarn. 

Erhvervsturnus. Januar—Marts. I disse Maaneder drives lidt Atak- og 
Netsidefangst, men Befolkningen lever mest af Ulke og Rødfisk, der tages Syd 
for Christianshavn og ud for Ivigtüt, samt af Fugle. 

April— August: I April kommer Klapmydsen, efter Sigende sydfra. Fangst- 
feltet ligger Nord for Storøen, og enkelte Fangere tager nu og da til Inugssugtök 
for at drive Fangst herfra. Efter 10. Maj jages Atak, men ved Siden af Sælfang- 
sten drives stadig Rødfiskefiskeri, og fra Maj til midt i Juni tages mange Sten- 
bidere, der forekommer overalt. Desuden skydes talrige an: paa det nord- 
gaaende Trek i Maj Maaned. 

Angmagssatter oses 1 Juni mest ved Ikerasärssuk, og de torres mange. 

Af betydelig Vigtighed er Laksefiskeriet, der drives paa kortere Udflugter 
fra Maj til August, idet Grønlænderne ogsaa tager Nedfaldslaks. Fiskepladserne 
ег Exaluit, Ika Fjordens Bund, Arfagfik, Kuånit Fjorden og Tigssaluk Fjorden. 
I August jages Rener i Sermiligårssuk. Befolkningen rejser meget, men kun kort 
Tid ad Gangen og vender stadig tilbage til Udstedet og Vinterhusene. 

September—December. Erhvervet er som ved de øvrige Pladser i Di- 
striktet, idet der drives Atakfangst hele Efteraaret i Torssukåtak. I Oktober 
begynder Jagten paa Lomvier og i November paa ЕЕ ligesom der fiskes 
mange Ulke og en Del Rødfisk hele Efteraaret. 


Kryolitbruddet Ivigtüt. 


Ivigtüt (9: det græsrige) ligger paa Østsiden af Ivigtüt Fjorden indenfor 
Kamigtalik Pynten, hvor Kystlinien trækker sig lidt tilbage samtidig med, at 
den paa en kortere Strækning faar en mere østlig Retning, saaledes at udefra 
kommende ikke faar Øje paa Stedet, før de er ret ud for Pyntens stejle Skræn- 
ter. Terrænet, hvorpaa Husene er .opført, og det bagved liggende Dalstrøg er 
omgivet af en halvcirkelformet Kreds af 300—500 m høje, afrundede Fjæld- 
kupler, hvorved Beliggenheden bliver noget indelukket. Fra Pladsen har man 
Udsigt tværs over den 2,5 km brede Fjord til det stejle, ret nøgne og ensformige 
Nordland paa den anden Side; tilhøjre ses Grønnedals frodige smukke Skraa- 
ninger, og over Kamigtalik Pynten skimtes Künaits prægtige Fjældtop. 

Ivigtüt, hvis Bygninger er ret spredte langs den lave Forstrand og op ad den 
jævne, med tæt Pilekrat bevoksede Skraaning bagved, dækker et større Areal 


Pr. CXVIII FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


Ar 


x à Sia -- H 
ТАУ А 
НИИ un 


Fig. 9. Frederikshaabs Kirke. О. Bendixen fot. 4. *°/, 1919. 


Fig: 10. Udstedet Narssalik. John Møller fot. 


Pu. CXIX FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


Fig. 11. Grønlænderhusene ved Udstedet Arsuk, set fra den vestlige Side af 
Baadehavnen. №, Th. Krabbe fot. 4. 2%/, 1890. 


Fig. 12. Ivigtüt, set vestfra. О. Bendixen fot. 4. ”/, 1919. 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT i 369 


end nogen af de gronlandske Kolonier, idet Afstanden mellem Stedets ost- 
lige og vestlige Udkant, henholdsvis Kontrollorboligen og Baadehavnen tet in- 
denfor Kamigtalik Pynten, er over 300 m. Disse Yderpunkter forbindes med en 
planeret Vej, der gaar Nord om og delvis langs Kanten af det vældige, aabne 
Brud og midt igennem den Gruppe af Bygninger, som ligger mellem dette og 
Stranden. Disse er Maskinhusene, forskellige Skure og Sorterhuse paa det opfyldte 
og planerede Terræn langs Stranden, samt nærmest: Bruddets Ostkant Besty- 
rerboligen. Fortsætter man herfra ad Vejen, der ender ved Kontrollorboligen, 
har man op ad Skraaningerne Messen, Sygehuset og forskellige Funktionærbo- 
liger tilhojre for Vejen, og paa den anden Side denne Butiksbygningen og for- 
skellige Provianthuse nedenfor mod Stranden. Endelig ligger Mandskabshusene, 
Værksteder, Stald og lignende paa det noget stærkere skraanende Terræn Vest 
for Bruddet og nedenfor disse Baadehavnen, der er ret smal, med Indsejling 
vestfra og dækket mod Fjorden af en af Sten og urent Kryolit opført Mole (Fig. 12). 

Skibene ankrer derimod paa den aabne Fjord omtrent midt for Bruddet, 
men saa nær Fjæren, at de har Forbindelse med Land ved Hjælp af Kastebroer. 
De er saaledes daarligt dækkede og maa, naar det falder ind med stormende 
Vejr og særlig med SØ., undertiden forlade Ankerpladsen for at søge en af Hav- 
nene længere ude paa Fjorden. 

Afstanden fra Ivigtüt til Ikerasårssuk er 6,5 km, til Arsuk 16 km til Kolo- 
nien ca. 150 km, til Isblinken i Bunden af oe 19 km, til Ika Fjordens Mun- 
ding 13 km og, til Kipisarko 32 km. 

Ved Stedet findes folgende offentlige Bygninger, tilhorende Handelen: 

Kontrollorbolig (opført 1863), 14 x 9,4 m, af Planker med Bræder, 5 
Værelser, Køkken og 2 Loftskamre. 

Bolig for Kokken, 5 x 3,8 m, af Bræder og med 2 smaa Værelser samt 
Udhus med Stald. 

Befolkningen. Foruden Kryolitbruddets Funktionærer og Arbejdere, 
der omtales nærmere under Afsnittet »Danske Erhverv«, havde Stedet i 1918 
een evropæisk Familie paa 5 Medlemmer og 3 Indfødte, hvoraf een var i Hande- 
lens og een i Kryolitselskabets Tjeneste. 

Ved Ivigtüt findes følgende Fastansatte under Handelen: en Kontrollør 
(Dansk) og en Kok hos Kontrolløren (Indfødt). 

Som Kontrollør fungerer en af Handelens Overbetjente, i. Øjeblikket en 
Kolonibestyrer, der blandt andet skal opmaale den brudte Kryolit, hvoraf 
Kryolitselskabet svarer Staten en nærmere fastsat Afgift. Desuden paaser han, 
at Statens Monopolhandel ikke krænkes, og fører Tilsyn med Foranstaltninger 
mod Indførelsen af smitsomme Sygdomme samt varetager den indfødte Befolk- 
nings Tarv. Endelig har han Politimyndigheden ved Bruddet og varetager Be- 
sørgelsen af Postsager, der udsendes gennem Styrelsen eller hjemsendes til denne. 


О. BENDIXEN. 


Dansk Grønland. II. 24 


370 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


HISTORIE 


Tigssaluk Fjorden maa, som nævnt 8. 270, antages at være Østerbygdens 
Nordgrænse. Til Bjørn Jénssons Liste, der nævner Fjordene fra Nord til Syd: 
Bergthorsfjord, Steinfjord, Arnlaugsfjord, Torvaldsfjord og Dyrefjord maa anta- 
gelig svare Tigssaluk-, Arfagfik-, Arsuk-, Ika- og Когпок Fjordene (зе Indl. В. 142), 
i hvilket Omraade der hidtil er fundet 18 Ruingrupper; ved Tigssaluk Boplads 
og i Fjorden af samme Navn 4 Gaardtomter; i Kuånit Fjorden Rester af еп 
Gaard; i Arfagfik 2 Ruingrupper; 1 Arsuk Fjord: Rudera af Gaarde paa Øst- 
siden i en lille Vig Øst for Taylors Havn (Utorkarmiut), Nord for Kryolitbrud- 
det (ved Grønnedal) og ved Lakseelven (Exaluit); paa Vestsiden af Ellerslie 
Havn (Igdlorssuit) og ved Bugten Ivinguit samt 1 Exaluit Bugten ved Foden 
af Künait Fjældet og ved selve Udstedet Arsuk. I Ika Fjorden (hvortil der 
knytter sig Sagn om, at de sidste Nordboer, der var flygtede fra Arsuk Fjorden, 
af Eskimoerne blev forfulgt ud paa Isen, der brast sammen under dem), findes 
1 Bunden paa Nordsiden en Ruingruppe med 8 Hustomter. I Когпок Fjords 
Bund ses ved en Bre Ruiner af en stor Gaard; lengere ude paa Fjordens Vest- 
side ligeledes en stor Gaardtomt. Arnlaugsfjord omtales i Landnämsbogen som 
den Fjord, der først blev Bygd, og maa vel vere identisk med Arsuk Fjord, der 
frembyder særlig gunstige Betingelser for Bebyggelse (D. Bruun, Erik den Røde 
214 ff og Medd. о. Gr. LVI). 

Frederikshaab Distrikts Kystlinie var tidlig kendt af Hollænderne, paa 
hvis ældre Kort er anført Witteblink (Ysblink), Frederikshaabs Isblink, og 
M. Joris Bay (opkaldt efter Joris Carolus, den berømte hollandske Polarfarer), 
afsat paa 61°, uden Tvivl den В. 307 nævnte Bugt mellem Sondre Kangek og 
Sermersût Øen. Sermilik maa (ifølge H. Egede, P. О. Walløe og M. Stach) være - 
identisk med det paa hollandske Kort ved 62° n. B. afsatte Frobisherstræde, 
det sydligste af de to Stræder, der antoges at gennemskære Sydgrønland (se 
S. 274) og hvis fejlagtige Henlæggelse hertil væsentlig har bidraget til, at 
Østerbygden tænktes at ligge paa Østkysten. 

Paa sin sidste Opdagelsesrejse til Grønland tog Наш, 1612 Kending af Tin- 
dingen (Kingistorssuak), og hans Kvartermester John Gatonbe gav den Nav- 
net Kap Comfort (ang. Højde 61°33’) og Landet her — ydet venligste og bedste 
at se til 1 Gronland« — Land of Comfort 1 Modsætning til Davis’ Land of 
Desolation. 

Paa sin Undersøgelsesrejse 1723 kom EGEDE ind i Kvane Fjorden, hvor der alle- 
rede da var en Boplads, Kangilinek (S. 358); han naaede 14. Aug. Kuånit (Avigait), 
hvor der var en stor Samling Grønlændere i mer end 40 Baade, passerede Kap 
Comfort, gik gennem Tôrnârssuk Løbet og atter til Havs uden om Sånerut. Den 
17. Aug. kom han til et smalt Sund, hvor der stod 3 Grønlændere i Telt, de var 
»meget belevne og lystige«, og han tilføjer den interessante Bemærkning, at »her 
forandrede Folkenes Accent og Udtale sig«, hvilket vil sige, at »I-Dialekten« maa 
begynde her (K. Birket-Smith). Sundet er utvivlsomt Torssukåtak, som han atter 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT ON 


gik igennem paa Tilbagerejsen, da han 5. Sept. kom til »Torngarsuit« (og har 
det sit Navn af de mange Spøgelser, som de sige dér skal høres og ses«). Fra Ki- 
ngigtok Næsset satte han over til Anoritök, passerede 8. Sept. Pamiut og kom 
Dagen efter til Nunasarnek. 

Omtrent paa Hojden af Frederikshaab foreslog Egede 1731 at anlægge en 
Koloni, hvilken Tanke virkeliggjordes ti Aar senere. , 

Thorhallesen karakteriserer 1774 Distriktets Grønlændere som gode Hus- 
holdere, men bebrejder dem, at de i dette for Fangsten bekvemme Omraade 
efter den gamle Slendrian hobede sig sammen paa et Sted. De havde haft det 
Held at være under dygtige Missionærer, af hvilke særlig maa fremhæves O. Fa- 
BRICIUS (1768—73), fortjent af sine zoologiske, økonomiske, etnografiske og sprog- 
lige Arbejder om Grønland og Grønlænderne, og som den, der paany udflyttede 
de indfødte i Distriktet. 1774 virkede her 4 Nationalkateketer, og var da døbt 
350 Mennesker: 68 Mænd, 151 Kvinder, 63 Drenge og 68 Piger. Udskibningen, 
der aldrig har været betydelig, varierede 1787—1800 fra 44 til 314 Fade (se 
S. 327). 


Kolonien. 


For Missionslogen i Disko Bugt (Jakobshavn), der anlagdes 1741, og den efter 
Kronprinsen opkaldte Koloni Frederikshaab, hvortil Materialier opsendtes 1 
Juni 1742, fik JAKOB SEVERIN af den kongelige Kasse udbetalt 2000 Ва. Be- 
sejlingen var i de første Aar forfulgt af alle mulige Uheld. Skibet, der bragte de 
første Indvaanere hertil fra Godthaab, forulykkede totalt paa Tilbagerejsen til 
Jylland (Severins Plads ved Hals, kaldet Ny Grønland); det andet Skib, der over- 
førte Materiale til Bygningerne, maatte overvintre i Norge; først det 5. Даг havde 
man Held med, sig, men Aaret efter kunde Skibet, skønt tæt ud for Kolonien, 
paa Grund af Storm ikke naa ind, men maatte vende hjem, med Proviant og anden 
Forsyning. 1748 ansøgte Severin om Lov til at opgive Besejlingen, da den var 
for kostbar og risikabel. | 

De første Nybyggere var Købmanden fra Godthaab JacoB У. DER WIDA 
GEELMUYDEN, og Missionæren sammesteds, den nidkære, men strenge og mørke 
A. v. WESTEN SyLow, begge Nordmænd. Geelmuyden afløstes allerede 1743 
af Lars DALAGER, bekendt for sit ypperlige Skrift »Grønlandske Relationer«, 
forfattet her 1752, og sin Bestigning af Frederikshaabs Isblink. Islænderen Årni 
Magnusson; der 1754 opholdt sig ved Kolonien, giver et meget mørkt Billede 
af Livet her. De Danske kivedes og drak Brændevin, alle Vegne fra lød der Eder 
og Forbandelser; Købmanden, D. Wulff, der havde været Matros i Kinafart, »vid- 
ste ikke Besked med nogetsomhelst, uden med ugudeligt Levnet«. Endnu 1778 
omtaler Købmand A. Bruun Kolonien som »det ubehagelige Frederikshaab«. 

Det første her rejste Hus betegnes som usselt. I et Inventar fra 1750 nævnes Vaa- 
ningshuset af Egebindingsværk, 20 X 11 Al., med Mur af Tørv og Sten, indvendig 
beklædt med Panel. Det rummede 3 Værelser: Købmandens Dagligstue, et Fags, 
hvori han og Betjentene logerede, Missionærens Kammer »med Laas og Lukkelse, 


24* 


372 FREDERIKSHAAB DISTRIKT 


har en Karm philosophiske Vinduer, Ruderne blændede med Træ og gamle latinske 
Autores«, og Matrosernes Stue samt et Fælleskøkken med Indgang fra Marken. 
Endvidere fandtes her et nyt Fyrrebindings Spækhus, 19 x 11 Al. og et af Stol- 
per opsat Tørvehus. 1772, 30. Aug., blev Stedets Kirke indviet, men endnu 1774 
var den ikke færdig, Væggene var kun beklædte i Koret, og Vandet drev ned. 
1782 var den allerede brøstfældig. 1828 boede i den lave, gamle Kolonibygning 
af Mur og Bindingsværk, beklædt med Brædder: Købmanden, Assistenten og 2 
ugifte danske Haandværkere. Kirken, Bryghuset, Stavhuset (Proviant- og Mate- 
rialhuset) og Spækhuset var opført at Tømmer og Brædder. Desuden fandtes 
et faa Aar før paa grønlandsk Vis opført Tranbrænderi. Ved Kolonien laa 7 Grøn- 
lænderhuse, hvoraf 2 dobbelte. Grønlænderne opholdt sig paa Rensdyrjagt og — 
Angmagssat-Fangst i Fjordene, især i Nerutussok og Kvane Fjorden. 


Enkelte Lokaliteter. 


Törnärssuk (S. 308). Törnärssuks, Kangärssuks og Arsuks Grønlændere 
betegnes af Giesecke som de vildeste og slemmeste i hele Sydgrønland. 

Da Р. O. Walløe besøgte Stedet 1752, boede ved Bjergets Fod ved Søkanten 
nogle faa Familier, der af Vegstenen paa Øen forfærdigede Lamper og Kedler, 
i Bytte mod Hvalbarder til Fiskesnører. Giesecke nævner den gamle Boplads 
Issek under Fastlandet, hvor der findes Magnetjernsten i Graniten. 

Om Iluilårssuk (S. 324) ytrer Graah: »Her var det, Otto Fabricius var 
Missionær; man viste mig det Kammer, eller rettere mørke Lukaf, hvor han saa 
nyttigt anvendte de Aar, han tilbragte her i Landet, hvor han om Vinteren 
samlede Materialier til sin Fauna, sit Leksikon og øvrige Værker, der ville gøre 
hans Navn uforglemmeligt, medens han Sommeren igennem færdedes med Gron- 
lænderne, roede sin Kajak og fangede sin Sælhund, hvori han havde en Færdighed, 
som nok ingen Evropæer for eller efter ham har opnaaet«. 

Arsuk (3. 365) oprettedes 1803 som Udsted under Ledelse af en fhv. For- 
mand ved Fiskenæsset og Frederikshaab J. J. Berglund. у 

Louis Bose. 

Bestyrere: J. у. d. Wida Geelmuyden 1742—43; №. Dalager 1743—48; 
J. Grønbech kst. 1748—50; L. Dalager 1750—52; С. С. Dalager 1752—54; D. Е. 
C. Wulff 1754—61; P. R. Petersen 1761—74; C. Bruun 1774—79; A. Sandholt 
1779—86; H. H. Raun 1786—90; Joh. Chr. Mørch 1790—94; G. Falck 1795— 
1801; N. D. Muus 1801—05; A..C. Astrup 1805—11; J. Monrad 1811—22 (For- 
mand Jonas Jansen Berglund kst. 1815—16); A. C. Hviid kst. 1822; R. Jensen 
1822—27; J. М. Mathiesen 1827—28; J. А. Lund 1828—29; J. M. Mathiesen 
1829—30; J. P. Engholm 1830—32; J. M. Mathiesen 1832—33; J. P. Engholm 
1833—34; J. A. A. Arge 1834-35; J. N. Moller 1835—38; J. A. A. Arse 1838 
—39; Н. Ager 1839—40; Е. Е. Meyer 1840—52 (P. H. Motzfeldt kst. 1845—46); 
L. Jensen 1852—57; В. А. H. Tvede 1857—61; H. Asgrimsen 1861—63; J. Ma- 
thiesen 1863—64; А. Е. В. Hoyer 1864-65; А. Asgrimsen 1865—69; С. Е. O. 


FREDERIKSHAAB DISTRIKT 373 


Lytzen 1869—73; J. Mathiesen 1873—75; L. F. Mathiesen 1875—80; H. M. Ro- 
senstand 1880—83; R. Muller 1883—87; P. J. Petersen 1887—92 (V. Møller kst. 
1892); А. P. В. Jorgensen 1892—95; О. P. С. Kock 1895—99; J. С. G. Baumann 
1899—1905; О. В. Binzer 1904—05; К. О. Bugge 1905—06; О. R. Binzer 1906 
—10; 0. N. W. Thron 1910—11; P. H. Ibsen 1911—12; С. Р. L. Mathiesen 1912 
—15; P. H. Ibsen 1915— (С. Simony kst. 1916—17). 


Præster: A. у. Westen Sylow 1742—46; A. Buch 1746—54; N. Rasch 1754 
—59; (1759—61 bestyredes Missionen af Kateket J. Grønbech); J. Myhlenphort 
1761—68; О. Fabricius 1768—73; J. Myhlenphort 1773—75; С. Transe 1775 
—84; W. A. Meyer 1784—92; (under Godthaab 1792—94); N. G. Titchen 1794 
—95; (ingen Missionær 1795—96, under Godthaab 1796—97); A. Rosenvold 
1797—1806; J. Jessen 1806—12; (ingen Missionær i Sydgrøni. 1812—15, under 
Godthaab 1815—20, Julianehaab 1820—25, atter Godthaab 1825—41); J. Е. 
Jorgensen 1841—42; J. ©. В. Nielsen 1842—50; (under Julianehaab 1850—51); 
L. A. Mossin 1851—55; Е. Т. Barfoed 1855—63; (under Godthaab 1863—64); 
J. Е. Wiberg 1864—68; (under Godthaab 1868—69); L. Т. Ostenfeldt 1869—74; 
P. С. Jensen 1874—79; (under Julianehaab 1879—84); Е. Е. Lützen 1884—87; 
(under Julianehaab 1887—92); M. Rasmussen 1892—97; J. С. (Jensen) Langer 
1897—1904; К. O. G. Wassmann 1904—14; (ingen Præst 1914—15); К. J. P. 
Chemnitz 1915— 


Kontrollorer i Ivigtüt: J. Mathiesen 1864—65; H. Saxtorph 1865—71; 
J. Mathiesen 1871—73; М. 8. Schønheyder 1873—76; Т. У. С. Nørregaard 1876 
—78; U. Е. Rosing 1878—84 (Læge В. F. Sørensen kst. 1882—83); О. Р. C. Kock 
1884—86; V. Møller 1886—92; C. E. Basse 1892—98; J. C. G. Baumann 1898 
—99; О. Hastrup 1899—1902; J. J. Jantzen 1902—03; А. С. В. Petersen 1908— 
(Р. Н. Ibsen kst. 1914—15). 


Læger i Arsuk: В. Е. Sørensen 1882—85. С. Lorentzen 1886—87; Р. J. 
Østerbye 1887—88; Т. N. Krabbe 188990; W. Nielsen-Seest 1891—92; 0. 
Helms Apr.—Okt. 1893. 

H. OSTERMANN. 


JULIANEHAAB DISTRIKSE 


BELIGGENHED OG AFGRÆNSNING 


ULIANEHAAB Handelsdistrikt har følgende Handelspladser: Udstederne Kag- 
J ssimiut og Narssak, Kolonien Julianehaab, Udstederne Sardlox, Sydproven 
og Sagdlit, Anleget Nanortalik samt Udstederne Pamiagdluk og Sangmissox. 

Distriktet omfatter hele den sydlige Del af Vestkysten mellem Frederiks- 
haab Distrikt og Landets Sydspids, Kap Farvel, samt Strækningen herfra til 
Lindenow Fjord paa Østkysten. Dets Beliggenhed og Form er saaledes væsentlig 
anderledes end de øvrige Distrikters, idet den sydligste Del af Landet er om- 
givet af Have, Davis Strædet mod Vest, Danmark Strædet mod Øst. Nord herfor 
grænser Distriktets Vestkyst til den halvcirkelformede Julianehaab Bugt, som, 
Strædet afsætter mellem Øgruppen Kitsigsut og Nunarssuit, der paa Nordsiden 
af Bugten skyder sig helt ud til Davis Strædet. Distriktets Nordgrænse er paa 
et ganske kort Stykke landfast med Frederikshaab Distrikt, men følger iøvrigt 
en Linie fra Havet gennem Kobbermine Bugten over Kipisarko Sønden om Nu- 
natakken Kinålik og derefter Indlandsisens Rand, der netop paa dette Sted bøjer 
skarpt mod Vest til et Punkt nær den indre Del af Bredefjord. Landet, hvis Kyst- 
linie paa den her nævnte Strækning gaar delvis parallelt med Nordgrænsen, har 
en Gennemsnitsbredde af са. 30 km. Men ved Bredefjord bøjer Isranden plud- 
selig mod N@., parallelt med og i kort Afstand Vest for denne Fjord og dens 
Fortsættelse N. Sermilik, til det ca. 2200 m høje Aputaiuitsok, og herfra mod 
SV. 1 Retning af Kap Farvel. Det isfri Land skyder sig med andre Ord ind i Ind- 
landsisen som en Kile, hvis nordligste Punkt ligger paa samme Bredde som 
Smallesund 1 Frederikshaab Distrikt. Østgrænsen maa regnes at udgaa fra 
Aputaiuitsok og bliver lidt sydligere atter parallel med Kysten, der ved Igaliko 
Fjorden bøjer skarpt mod SØ.; men paa Strækningen sydefter er Landet bredere 
end Nord for Julianehaab Bugten, ud for Kolonistedet er der saaledes ca. 75 og 
ved Nanortalik ca. 65 km mellem Kysten og Indlandsisens Rand, hvis nøjagtige 
Beliggenhed dog ikke er fastslaaet. Man ved kun, at den svinger stærkt, og at 
Partier af den skyder sig helt ud til eller hen imod Bunden af de større Fjorde, 
eftersom disse endnu optager Kalvis i sig, eller Isen har trukket sig tilbage: 
fra Kysten. 

Sydgrænsen for den egentlige Indlandsis menes at ligge paa са. 60°45’ N. Br. 
Den naar i hvert Fald ikke ud over det knap 18 km brede Mellemrum mellem 


JULIANEHAAB DISTRIKT 875 


Tasermiut og Lindenow Fjorden, der skærer sig ind i Distriktet, henholdsvis 
paa Vest- og Østkysten af Landet. Grænsen for det isfri Landomraade Syd herfor 
lader sig kun tilnærmelsesvis angive, da store Strækninger er dækket af mer eller 
mindre sammenhængende Flader af Højlandsis, hvis Grænse tilmed har en meget 
uregelmæssig Form. I det Store og Hele er Halvøen mellem Tasermiut og Ilua 
Fjorden dog isfri eller har mindre Partier af Højlandsis, saaledes at Distrikts- 
grænsen kan sættes omtrent mellem Bunden af de to Fjorde. Derimod er Stræk- 
ningen Nord herfor op til Lindenow Fjorden og største Delen af Landet mellem 
denne Fjord og Prins Christians Sund dækket af Højlandsis, der næsten overalt 
naar ud til Østkysten, saaledes at der kun er en smallere eller bredere, af talrige 
Bræer afbrudt Bræmme af isfrit Land, dels langs Yderkysten, dels paa Nord- 
siden af Prins Christians Sund. Kystlinien, der Nord for Nanortalik gaar fra 
NV. til SØ., har Syd for denne Plads en lidt mere østlig Retning paa Strækningen 
ned til Kap Farvel og bøjer ved dette Forbjerg først mod ØNØ. til Tugdlerunat, 
herfra mod NØ. og senere mod N. op til Lindenow Fjordens Munding. 

Da Distriktets Nordgrænse ved Kinälik ligger paa са. 61° N. Br., Kap Farvel 
paa 59°45’ (og 43°52’ У. Lgd.), er Breddeforskellen imellem de to Yderpunkter ved 
Havet saaledes 1°15’ eller ca. 140 km. Distriktets nordligste Punkt maa imidlertid 
søges i Omegnen af Aputaiuitsok paa ca. 61°32’, hvortil Afstanden fra Kap Farvel 
i Luftlinie er ca. 220 km. Følger man Kystlinien fra Mundingen af Kobbermine 
Bugten, Vest og Syd om Nunarssuit og videre Julianehaab Bugten rundt, langs 
de yderste Øer ned til Kap Farvel, faar man en Distance af ca. 290 km, og herfra 
til Mundingen af Lindenow Fjorden, der ligger paa ca. 60727' N. Br., er Afstan- 
den ca. 100 km. Distriktets Yderkyst har saaledes en Udstrækning af rundt regnet 
400 km. 


HAVET 


Vort Kendskab til de hydrografiske Forhold langs Distriktets Kyst er meget 
begrænset, men de faa Lodskud, der er taget i Julianehaab Bugten og i Farvandet 
udenfor, har for saa vidt Interesse, som de viser, at der paa Grænsen mellem, 
den nordlige Del af Bugten og Davis Strædet, indtil en Afstand af hen imod 60 
km udenfor Kysten, findes en Banke, hvis Dybde ligger mellem ca. 100 og 200 m, 
og indenfor denne en dybere Rende, hvor der er loddet over 400 m, ganske ana- 
logt med, hvad Tilfældet er langs hele den øvrige Del af Sydgrønlands Kyst. 

Bankens Størrelse og Omfang kan ikke nærmere angives, men Lodskud i 
Strædet paa Kap Farvels Bredde og 46°31’ Lgd. har givet Dybder paa indtil 
2200 m. 

Nærmere Kysten, dels mellem Yderøerne, dels udenfor disse, er Farvandet 
gennemgaaende lidt mere grundet. Fra Mundingen af Torssukåtak vestpaa ligger 
Dybderne saaledes imellem 60 og 120 m, og langs Kysten Syd om Nunarssuit 
og Øerne Øst herfor, ca. 4 km udenfor Kystlinien, er der taget en Række Lod- 
skud paa 100—160 m med enkelte lidt større Dybder foran Käkaligaitsiaks Fjord- 


376 3 JULIANEHAAB DISTRIKT 


munding. Den største hidtil loddede Dybde findes umiddelbart Vest for Akia 
Øen ved Mundingen af Igaliko Fjorden, hvor et Lodskud viste 700 m. Langs 
den øvrige Del af Yderkysten paa Strækningen ned til Nanortalik, Syd for hvilket 
Sted intet Lodskud er taget, har Farvandet mindre, men stærkt varierende Dyb- 
der, der dog sjældent naar over 300 m. i 

I Fjordene og de større indre Farvande er Maksimumsdybden i Alminde- 
lighed 275—375 m, undtagen i Bredefjord, hvor der er loddet 640 m, uden at 
Bunden naaedes, og i de større Sunde mellem Fjordene er Dybden som Regel 
fra 40 til op imod 100 m. Enkelte af Syddistriktets Fjorde har mere grundt Vand, 
saaledes Unartok Fjorden, hvis Gennemsnitsdybde kun er ca. 100 m. 

Ligesom i Landsdelens andre Distrikter aflejrer Indlandsisen, enten mere 
direkte eller gennem Bræelvene, en Del Ler- og Slampartikler, der bundfælder 
i de Farvande, hvor Elvene udmunder, men ikke tilnærmelsesvis i samme Om- 
fang som i Norddistrikterne. I Bunden af Kobbermine Bugten findes dog en ret 
betydelig Aflejring, der fylder hele den indre Vig af Bugten, saaledes at Stræk- 
ningen indtil en Afstand af ca. 18 km fra Isranden falder tørt ved Lavvande. Bund- 
fældninger af lignende Art, som de her nævnte, findes ogsaa i de nordlige Vige 
af den dybe Fjord, Igånap sarkå, der fra Sermitsialiks Vestside skærer sig ind 
i Landet, samt i Igaliko Fjordens sydlige Arm ved Kagssiarssuk, 1 Sioralik 


Temperaturmaalinger af Fjordvand. 


Е Breker N. Sermilik, Tasermiut Mundingen 
Dybder nano erden Ure 22 km fra Fjordens af Løbet Syd 
Bass dit ei vestlige Bræ Munding i for Sermer- 
i Juni August sok i Juni 
m | C. C. C. C. C. 

Overflade ...... | 3,9% 4,2° 1207 6,0° 0,3° 

Dea Nae rene A | use 2,0 0 2,2 = 0,6 

OSS) Srv Machete 17 0,7 — 1,0 0,1 09 

Es ne 0,2 + 0,1 — 0,3 Ar LL 
DIR Ace: + 0,4 — 0,2 NER + 1,0 
ия RE — 0,5 Pare — 0,3 Be 

ES ARE | eh + 0,8. + 0,3 + 0,7 
SR ee I m 0,3 es ee 
EUR AN | 0,6 ek | 0,3 0,6 = 10 
A er. A 083 ie 
JS Aa pet notes | AE Re 0,5 
HØRE TS BAK NG er SEN 0,6 
LORS RATE EN — 0,1 0,8 ERE ae 
AUT ae ae ern soe? ee 1.6 LE nl 
Е sake fe 2,8 Rt 
AE EDEL RER ur MER 3,2 —0,8 ne 
EIS Sa wake 2,9 bias Sea + 0,9 
SH MORE PRET | ms Sl 
640 ingen Bund. | SER: 3,9 


JULIANEHAAB DISTRIKT 377 


ved Agdluitsox Fjorden og i Kangerdluk ved Ilua Fjorden, men saa vidt vides 
intetsteds sydligere, hvor Betingelserne for saadanne Dannelser ikke er til Stede. 

Temperaturmaalinger af Fjordvandet er foretaget adskillige Steder 
i Distriktet. Resultatet af disse Maalinger, hvoraf en Del findes anført i om- 
staaende Tabel, viser, at der er en væsentlig Forskel mellem Temperaturforde- 
lingen i de nordlige og sydlige Fjorde. I de sidste er Vandlagene saaledes iskolde 
helt ned til Bunden, med Undtagelse af det øverste af Solen og Luften paavir- 
kede varmere Lag. I Modsætning hertil har de nordligere Fjorde varmt Bund- 
vand, dækket af et iskoldt Lag, der atter afløses af varmere Vand i Overfladen. 

Temperaturens Aftagen nedefter i de øvre Vandlag skyldes den Omstæn- 
dighed, at Saltet, naar Isen danner sig, udskilles og optages af det under denne 
staaende Vandlag, hvis Frysepunkt derved sænkes i Forhold til det Kvantum 
Salt, Vandet optager, og samtidig synker Vandet nedad paa Grund af dets større 
Vægttylde. Men det Saltvand, der optages fra Overfladen, er forinden afkølet 
til henimod Frysepunktet, der for Havvand af den her almindelig forekommende 
Beskaffenhed ligger ved ca. — 1,8” C., og da Nedsynkningsprocessen fortsættes, 
saalænge Isdannelsen vedvarer, afkøles i Vinterens Løb et Vandlag, hvis Tyk- 
kelse i Almindelighed er indtil ca. 200 m. Naar Isen forsvinder om Foraaret, 
opvarmes det kolde Vandlag, der er dannet om Vinteren, efterhaanden fra oven 
af Luften og Solens Straalevarme, uden at denne dog formaar at trænge ned i 
de dybere liggende Lag. 

Nogen tilfredsstillende Forklaring af Forskellen mellem Bundvandets 
Temperatur i de sydlige og nordlige Fjorde kan derimod næppe gives. Man kan 
tænke sig den Mulighed, at den sydgaaende Strøm langs Kysten er mægtig nok 
til at hindre Atlanterhavsvandets Indtrængen i de sydlige, men ikke i de nord- 
lige Fjorde, naar Udstrømningen fra disse sidste i Vintertiden er mindre, eller 
at Banker og Øer spærrer Adgangen til de sydlige Fjorde og derved hindrer 
det tungere og derfor dybere liggende Atlanterhavsvand i at trænge ind i dem, 
men Sporgsmaalet om den ejendommelige Temperaturfordeling kan næppe 
besvares før der foreligger en nøje Undersøgelse af de hydrografiske Forhold i 
den sydlige Del af Davis Strædet. 

Overfladevandets Temperatur i Davis Strædet. Paa Foranledning 
af det danske meteorologiske Institut har de Skibe, der besejler Grønland, gen- 
nem en Række af Aar foretaget regelmæssige, af Instituttet senere bearbejdede 
Observationer af Havvandets Overfladetemperatur. Ved paa dertil udarbejdede 
Kort at drage Isothermer gennem de Punkter, der har den samme maanedlige 
Gennemsnitstemperatur, kan man danne sig et Skøn over Temperaturfordeling 
i Davis Strædet og den. Forskydning, Temperaturen maanedlig er underkastet. 

Beregningen for Vintermaanederne, der dog er bygget paa et mindre Antal 
Observationer, viser, at Vandets Overfladetemperatur i Januar til Marts prak- 
tisk talt er den samme langs den sydlige Del af Kysten, nemlig 0? C. paa Stræk- 
ningen mellem Kap Farvel og Frederikshaabs Isblink, mod — 1° C. langs Kysten 
Nord herfor. 


378 JULIANEHAAB DISTRIKT 


I April begynder Isothermerne at vandre nordpaa. Temperaturen er dog 
endnu ikke synderlig stor, men tiltager navnlig i de følgende Maaneder og frem- 
byder for Juli Maaneds Vedkommende den Ejendommelighed, at Temperaturen 
er lavere tæt ved Julianehaabs Kysten, hvor den ligger mellem 2—3°, end i de 
3 nordligste Distrikter, der berøres af 4° Isothermen. 

Dette Forhold skyldes Storisen, som i Juli Maaned forekommer ret almin- 
delig langs den sydlige Del af Landsdelen. 

I August naar Temperaturen sit Maksimum med et Gennemsnit af 3° langs 
den sydlige Del af Kysten op til Frederikshaabs Isblink og ca. 4° Nord herfor. 
Paafaldende er den store Temperaturstigning vestefter, navnlig ud for den syd- 
lige Del af Landet. Isothermerne ligger her ret tæt ved Kysten og skyder sig herfra 
som Tunger i nordvestlig Retning op midt i Strædet, saaledes at 5” Isothermen 
naar op til Godthaabs Bredde paa ca. 57° У. Led., 6° Isothermen til Frederiks- 
haabs Isblink paa са. 55° Lgd., medens 7° Isothermen ligger Nord for Кар Farvels 
Bredde paa 52° Led. Det er Virkningen af den varme Atlanterhavsstrom, der 
skyder sig op midt i Strædet og medforer, at Vandets Overfladetemperatur ved 
Landsdelens nordlige Kyster i Sommertiden er højere end i Julianehaab Distrikt, 
hvor Storisen bidrager til at holde Temperaturen nede. 

I September begynder Temperaturen at falde, først langsomt og fra Okto- 
ber med stærkere Fart, indtil den i December naar sit Minimum ca. 0? langs hele 
Kysten, med ringe Temperaturstigning midt 1 Strædet, hvor 2° Isothermen netop 
naar at skyde sig en Ubetydelighed Nord for Kap Farvels Bredde. 

Havvandets Saltholdighed under Overfladevandet er ikke væsentlig for- 
skellig i de enkelte Fjorde og tiltager fra Overfladen jævnt nedad. 22 km foran 
N. Sermiliks Bræ er Saltholdigheden saaledes i 19 m Dybde 32,16 °/o9, 175 m — 
33,08, i 188 m 33,64 og i 200 m 34,06. For Overfladevandets Vedkommende er 
der en ikke ubetydelig Forskel om Sommeren i Forhold til Mængden af det ud- 
strømmende Smeltevand fra Bræerne og Landet. I Bredefjorden er Saltholdig- 
heden saaledes 26,93 i Juni, i Tasermiut en Maaned før og efter henholdsvis 30,70 
og 28,40. 

Flodbølgen. Ved Kolonistedet er Forskellen mellem Hoj- og Lavvande ved 
Springtid 2,20 m (og højst 3,75) ved Slaptid 1,57; ved Nanortalik 2,52 og 1,02 m. 

Stromsteder. I adskillige af de Sunde, der som et Net gennemskærer Arki- 
pelaget, og i mange af den stærkt indskaarne Fastlandskysts talrige Lob findes 
adskillige Steder en stærk Tidevandsstrom, i andre egentlige Stromsteder, hvis 
Antal dog er saa betydeligt, at man maa indskrænke sig til en Omtale af dem, 
der danner Forbindelsesled mellem de mest befærdede Vandveje, men hvoraf 
ingen iøvrigt er impassable eller lægger større Hindringer i Vejen for Samfærdselen. 

De vigtigste er: Såningassuata ikeraså mellem Ikerasagssuak avangnar- 
Чек og kujatdlex, der forbinder den østlige og vestlige Del af Farvandet mellem © 
Øerne Akia og Kangek med hinanden. 

Niakornatsiaup ikeraså, Snævringen indenfor Kanger i Bunden af Ka- 
ngerdluarssorujuk. 


JULIANEHAAB DISTRIKT 379 


Simiutak Løbet Nord for Ümänarssuak, og Orssusivik nærmere Uper- 
nivik Nesset. 

Den nordlige Del af Ikerasärssuk 9: Løbet indenfor Nanortalik Øen. 

Ikerasärssuk, der mellem Täteräkasik og Kerertasugssuk fører til Tasi- 
ussarssuak, Syd for Tasermiut. 

Körnuarssuk, Snævringen paa Nordsiden af Igdlukasik Øen og flere andre. 

Stromforhold, Polarstrommen. Da Stromforholdene udenfor Fjordene ikke 
har været Genstand for en mere indgaaende Undersøgelse, skal kun kortelig om- 
tales, hvilke Erfaringer Distriktets Fangere sidder inde med paa dette Omraade. 
Med deres skarpe Blik for Naturens Fænomener har de jo særlige Betingelser 
for at vurdere Strømforholdene, der paa saa mange Maader griber ind i det grøn- 
landske Erhverv og Rejseliv, at de til enhver Tid kræver Fangerens Agtpaa- 
givenhed og Omtanke. Den Erfaring, han derigennem høster påa sine saa at sige 
daglige kortere eller længere Udflugter i Forbindelse med Overleveringer fra 
Forfædrene, giver ham efterhaanden et saa indgaaende Kendskab til Strøm- 
forholdene, at det tør antages at svare til det Billede, en paa videnskabeligt 
Grundlag bygget Undersøgelse vil give. Dette er saa meget mere sandsynligt, 
som de Udtalelser, der foreligger fra Fangerne paa de forskellige Steder, stem- 
mer ret godt overens. Herefter løber der langs den sydlige Del af Distriktets Vest- 
kyst en sydgaaende Strøm, der kun i ringe Grad paavirkes af Ebbe og Flod og 
navnlig skal ytre sig kraftigst i Maanederne August til December, altsaa i den 
Tid Kysten er mest isfri. Omkring Sårdlok og Nord herfor gaar Strømmen hyp- 
pigt i vestlig Retning ud mod Polarstrømmen, der længere til Søs skyder sig nord- 
eller nordvestpaa i hurtigere eller langsommere Tempo efter Vejrets og vistnok 
ogsaa Aarstidens Beskaffenhed. Polarstrømmen holder sig altsaa, ligesom i de 
andre Distrikter, noget borte fra Kysten, og Afstanden fra denne skal efter Fan- 
gernes Udsagn veksle fra ca. 8—20 km, idet Strømmen dog ligger Kysten nær- 
mere ud for Nunarssuit. Hvorvidt den om Vinteren, som nogle formoder, delvis 
fortrænges af det varmere Atlanterhavsvand, og om dette til Tider har en saa- 
dan Mægtighed, at det under Polarstrømmen skyder sig ind over Kystbanken 
og derfra trænger ind i enkelte af Fjordene, vides vel ikke, men det vilde i hvert 
Fald forklare Tilstedeværelsen af det varme Vand paa Bunden af de dybeste 
Fjorde i Norddistriktet paa tilsvarende Maade, som Vandet fra Kattegat tem- 
porært skyder sig ind over de lave Grunde i Øresund, ud for Dragør, til Øster- 
søen, hvor Kattegatets saltere Vand bliver staaende paa de dybest liggende Steder 
under Østersøens Brakvand. 

Polarstrømmen antages at have en Bredde af ca. 40—60 km udenfor Juliane- 
haabs Kysten. 

I Norddistriktets større Fjorde, Sermitsialik, Bredefjord, Skovfjord 
og N. Sermilik, er Strømmen som Følge af den store Tilførsel af Smeltevand fra 
Bræerne og Elvene altid udadgaaende, undtagen med stærk paalands Vind. I 
Torssukåtak og i de fleste vest—østgaaende Sunde løber Strømmen vestefter 
med voksende, østefter med faldende Vande, i enkelte andre, saaledes i den vest- 


380 JULIANEHAAB DISTRIKT 


lige Del af Maageløbet, i Ikerasårssuk og til Dels i Nordlysets Løb derimod modsat 
a: vestpaa med faldende, østpaa med stigende Vande. Strømmen kan i den snæv- 
reste Del af Torssukåtak opnaa en Hastighed af 5—8 km, men løber i Alminde- 
lighed kun 2—3 km i Timen. I enkelte andre Sunde er Strømmen ligeledes stærk, 
saaledes navnlig 1 Ikerasårssuk. 

De sydlige Fjorde paa Vestkysten har mindre Tilløb idees og Strom- 
men følger derfor i Reglen Tidevandet undtagen i Sommertiden, da Snesmelt- 
ningen tilfører disse Fjorde saa meget Vand, at Strømmen stadig er udadgaaende. 

I de Sunde, der i alle Retninger gennemskærer den sydligste Del af Distriktet, 
er Strømsætningerne i Almindelighed stærke, men ret forskelligartede og for 
indviklede til, at man kan gøre Rede for dem alle. Her skal derfor kun nævnes, 
at Strømmen i Ikerasak (Vest for Eggers Ø) er udadgaaende med stigende Vande, 
indadgaaende med faldende Vande og meget stærk, særlig ved Udmundingen 
i Ikek Løbet. | 

Storisens Opstaaen og Drift er omtalt nærmere 8. 378. IJ ulianehaab Distrikt 
indfinder Storisen sig mere regelmæssigt og forekommer i betydeligere Mængder 
end andetsteds langs Kysten, og medens man saa godt som altid kan regne med, 
at Strækningen Nord for Nunarssuit er helt isfri fra August til Marts det følgende 
Aar, og at Isen i de øvrige Maaneder af Aaret — for saa vidt den da forekommer — 
ikke optræder i større Mængder, end at der kan vedligeholdes en næsten regel- 
mæssig Besejling af Ivigtüt Sommeren igennem, naar undtages enkelte større 
Isaar, i hvilke Skibene kan standses nogle Dage eller Uger, er Isforholdene saa 
"ugunstige 1 Julianehaab Bugten, at man efter flere mislykkede Forsøg næsten. 
fuldstændig har maattet indstille Besejlingen af Kolonien i Tiden før September. 

Dette beror til Dels paa, at den sydfra kommende Storis sammenstuves 
i Julianehaab Bugten, idet Driften nordpaa i nogen Grad hæmmes af den stærkt 
fremspringende Ø Nunarssuit, hvis Yderpynt Isen i Reglen kun passerer i mere 
løsrevne Partier. Betingelserne for at gennemsejle Isen ud for Arsuk Fjorden 
er derfor ofte gunstig, samtidig med, at Adgangen til Julianehaab kan være 
helt spærret, ofte lang Tid ad Gangen. NV. Vind, der ellers overalt langs. Kysten 
driver Isen til Søs, formaar nemlig ikke at rense Julianehaab Bugtens nordlige 
Del, idet denne Vind enten slet ikke mærkes herinde, selv om det blæser kraftigt 
til Søs, eller følger Kysten som en ren Vesten, der holder igen paa Isen eller i 
alt Fald hæmmer dens Drift sydefter. 

Den helt isfri Periode i Julianehaab Distrikt omfatter 1 Almindelighed Tiden 
fra September til December, men paa Grund af de skiftende Vindforhold paa 
Østkysten runder den første derefter ankommende Sending Storis Kap Farvel 
til noget forskellige Tider. Den passerer Angmagssalik gennemsnitlig den 6. No- 
vember og kan under Driften sydefter opnaa en Hastighed af 17 km i Døgnet. 
Paa Grundlag af 16 Aars Observationer har Isen derefter i 3 Aar rundet Kap 
Farvel før Nytaar, 5 Aar er den passeret i Januar, 6 i Februar og 2 i de første 
Dage af Marts. Midlet for samtlige Aar giver 25. Januar, og i 11 Aar af Perioden 
falder Passagen tæt ved Middeldatoen. Naar Isen har passeret Kap Farvel, holder 


JULIANEHAAB DISTRIKT 381 


den sig ikke altid langs Kysten, da dens Drift, som foran omtalt, er afhængig 
af de herskende Vindforhold. Nordlige Vinde kan ‚saaledes forsætte Isen saa langt 
til Sos, at den ikke ses fra Land. Den kan endog naa ud til са. 55° У. Led., og Storis 
og Vestis kan mødes saa sydligt som paa 62° N. Br. For at undgaa Storisen er 
det derfor en Regel, at Sejlskibene, der har Vestgrønland som Maal, ikke pas- 
serer Kap Farvels Længde nordligere end paa 58° N. Br. 

Er sydlige Vinde fremherskende, kan Isen naa Julianehaab 1 å 2 Uger 
efter, at den har passeret Landets Sydspids, men i Almindelighed sker det dog 
betydeligt senere. Efter en Observationsrække af 20 Aar naaede den første 
Sending Is saaledes Julianehaabsegnen 2 Gange i Januar, 3 i Februar, 5 i April, 
5 i Maj, 3 Gange paa et senere Tidspunkt, og 2 Gange endelig udeblev Storisen 
helt. I Almindelighed regner man, at den tiltager i Mængde indtil Maj eller Be- 
gyndelsen af Juni og derefter aftager jævnt, indtil den helt forsvinder fra Kysten 
i August—September. Ser man imidlertid bort fra de enkelte store Isaar, i hvilke 
hele Kyststrækningen kan være blokeret fra Januar til April eller endnu længere, 
er Norddistriktet dog i Almindelighed stærkere belemret med Is i Tiden før Maj 
end efter denne Maaned, og i Syddistriktet kan Isen forekomme i saa store Mæng- 
der i April, at Fangerne ikke kan naa ud til Fangstpladserne paa Kitsigsut, 
medens den i andre Aar, men dog sjældnere, ligger saa. langt til Søs eller saa 
stærkt spredt, at Fangsten af den Grund mislykkes. Dens store Bevægelighed 
og Evne til hurtigt at spredes og atter samles til uigennemtrængelige Ismarker 
er et karakteristisk Særkende for denne Art Drivis og gør det vanskeligt at give 
en almindelig Beskrivelse af dens Mængde og Tidspunktet for dens Forekomst 
paa de forskellige Steder. I store Isaar kan den vel kortere eller længere Tid blo- 
kere hele Landet fra Kap Farvel til Nunarssuit og ligge saa tætpakket, at man 
intetsteds ser Vaager eller aabne Pletter. Den optræder dog kun undtagelsesvis 
som en udelt kompakt Masse, men forekommer hyppigst i større eller mindre 
Partier af snart tæt sammenstuvet Pakis, snart som en mere spredt, af Bugter, 
Løb og store Aabninger gennemfuret Masse, snart endelig som stærk spredte 
Smaaflager, der tegner sig som hvide Pletter mod det mørke Vand. I stille Vejr 
vil Isen i Reglen spredes, med nordvestlig Vind danner den hyppig Revler i øst— 
vestlig Retning med aabent Vand langs Landet. I Almindelighed tiltager Mæng- 
den af Is sydefter, men dette udelukker ikke, at enkelte Strækninger i Nord- 
distriktet i ugevis kan være spærret af Ismasser samtidig med, at hele Syddi- 
striktet er'passabelt og omvendt. I Foraars- og Sommermaanederne maa Baade- 
rejsende altid være forberedt paa at møde Ishindringer udenfor Fjordene, og 
navnlig findes der visse Strøg, hvor en ringe Mængde Is er i Stand til at spærre 
al Trafik. Dette er saaledes Tilfældet i Omegnen af Sardlox, i Farvandet omkring 
Sagdlit, paa Ruten mellem Nanortalik og Sermersék Løbet, i Farvandet ud for 
Igdlukasik og i Sundene omkring Kap Farvel. I Almindelighed holder Storisen 
sig til Yderkysten og trænger kun undtagelsesvis dybere ind i Fjordene; det 
nævnes saaledes som en Mærkelighed, at den for faa Aar siden fyldte Juliane- 
haab Fjorden helt ind til Igaliko. I Norddistriktet kan man almindeligvis regne 


382 JULIANEHAAB DISTRIKT 


med, at Storisen er helt forsvundet i August, i Syddistriktet lidt senere; Øst for 
Kap Farvel Landet er Farvandet derimod først isfrit i September, og Ikek Sundet 
vil kun undtagelsesvis være passabelt før Midten af August, men enkelte Aar 
forsvinder Isen endnu senere herfra, undertiden først hen i September. Stor- 
isens hurtige Forsvinden skyldes dels Søens og Brændingens Indvirkning, dels 
— og navnlig — den stærke Afsmeltning 1 den varme Atlanterhavsstrom 1 Stræ- : 
det. Anstillede Forsøg har vist, at 10 kg Is i omtrent stillestaaende Havvand 
paa 2,5” С. smelter i Løbet af 2,5 Timer. 

Isfjælde forekommer i betydelig større Antal end i de øvrige Distrikter i 
Sydgrønland; man har endog talt indtil 700 paa een Gang fra et Skibsdæk. En 
ret stor Mængde aflejres i N. Sermilik og de øvrige Isfjorde i Distriktet, men 
de allerfleste og betydeligste kommer fra Østkysten, talrigst i April og derefter 
i aftagende Mængde de følgende Maaneder, indtil der i August kommer en ny, 
men noget mindre Drift. I Løbet af Sommeren og Efteraaret føres største 
Delen af Isfjældene nordvestpaa ud i Strædet, hvor de i hele Sommertiden, 
men særlig 1 Juni, kan træffes 1 betydelig Mængde. 

For Isfjældene gælder, at de i Farvandene omkring Kap Farvel føres læn- 
gere til Søs end Storisen. I April er de saaledes observeret helt ude paa 31° У Led. 
og sydpaa til 56° N. Br. I de følgende Maaneder har de rkke saa stor Udbredelse, 
men 1 August skyder de sig atter længere ud fra Kysten og kan træffes vestpaa 
til 40°30" V. Led. og sydpaa til 57°45’ N. Br. 

»Vestisen har ikke været observeret i Distriktet« — er en Formel, der ofte 
gentages i Bestyrernes Indberetninger til Autoriteterne, men den er vistnok ganske 
overflødig, da den nordgaaende Atlanterhavsstrom midt i Strædet hindrer den 
i at nærme sig Grønlands sydlige Del. Den kommer kun undtagelsesvis Øst for 
55° Led., og den Is, der iagttages Vest herfor, kan man i Almindelighed regne med ; 
er Vest- og ikke Storis. ! 

Vinterisen i Julianehaab Distrikt har hverken den samme Varighed eller 
Udstrækning som i Landsdelens nordlige Egne, idet den lægger sig gennemgaa- 
ende senere om Efteraaret og bryder tidligere om Foraaret, ligesom Grænsen 
for den faste Vinteris maa søges dybere inde i Fjordene end nordpaa. Enkelte 
af disse er endda ikke tillagt hvert Aar, og selv i de beskyttede Sunde, der gen- 
nemskærer Distriktets sydlige Del, træffer man i Almindelighed aabent Vand 
hele Vinteren igennem, ligesom de mere aabne Bugter langs Kysten indenfor 
Yderøerne kun undtagelsesvis er tillagt, og dette gælder i endnu højere Grad 
selve Julianehaab Bugten, hvor Islæg aldrig er observeret. Er der undtagelsesvis 
Storis langs Kysten, har Vinterisen i Reglen større Udbredelse, end naar Kysten 
er udækket. 

Vinterisens mindre Udbredelse i dette Distrikt skyldes for en væsentlig 
Del de urolige Vejrforhold, der ikke alene hindrer Isen i at lægge sig i de mere 
aabne Bugter, men ogsaa ofte bryder denne inde i Fjordene, hvor Føhnvinden 
undertiden blæser med saa voldsomme Kast fra Højfjældene, at den er i Stand 
til at knække den sværeste Vinteris. Dette er saaledes bl. a. Tilfældet i Juliane- 


JULIANEHAAB DISTRIKT 383 


haab Fjordens Indre, i N. Sermilik og Imartunek indenfor Kagssimiuts Skær- 
gaard, hvor man derfor kan træffe aabent Vand i den koldeste Vintertid. Isen 
lægger sig dog ofte hurtig igen. 

Tidspunktet for Vinterisens Dannelse er naturligvis afhængig af de lokale 
Forhold. I vel beskyttede Bugter og Sunde lægger den første Tyndis sig, under 
nogenlunde rolige Vejrforhold, tidligst i Oktober, men opnaar ikke større Fast- 
hed før hen i November eller December, og om Foraaret brydes den paa saa- 
danne Steder i Maj og kun undtagelsesvis senere. I usædvanlig strenge Vintre 
forsvinder Isen dog senere, og man har endog Eksempler paa, at saadanne Far- 
vande 1 Norddistriktet har været tillagt med tyk Is endnu omkring 1. Juli, men 
dette hører dog til Undtagelserne. Paa meré aabne Strækninger lægger Isen sig 
ofte betydelig senere og bryder lidt tidligere. Med Hensyn til Vinterisens Fore- 
komst i de forskellige Farvande skal anføres følgende: | 

Farvandene Nord for Julianehaab Bugten. Af de indre Farvande 1 Nunar- 
ssuit Gruppen er Itivdliatsiak Bugten, Igänap sarkâ med Tarajornitsok og 
de fleste af Indskæringerne i Nunarssuit tillagt fra Oktober til Slutningen af 
Maj eller de allerførste Dage i Juni. I Torssukätak og Ikerasagssuak danner det 
faste blivende Islæg sig først senere, i Reglen i November, og skærer op i Midten 
eller Slutningen af Maj, men ofte hengaar der nogen Tid, inden Isen driver bort 
fra Sundene, og det gamle julianehaabske Dogme, hvorefter »Torssukåtak ikke 
er aaben, før Isen paa Julianehaab Søen forsvinder«, hvilket sker mellem 1.—10. 
Juni, holder derfor i Almindelighed Stik. 

I Sermitsialik er Isen, der lægger sig fra Bræen ud til Sarkamiut, i Al- 
mindelighed fast i November, men forsvinder tidlig om Foraaret, og Fjorden er 
ikke tillagt hvert Aar. Løbene i Kagssimiuts Skærgaard er tilfrosset saa godt 
som hver Vinter i Tiden mellem November og Maj, og Maageløbene kan tidligst 
passeres de første Dage i sidstnævnte Maaned. 

Imartunek har Islæg paa samme Tid, men det brydes undertiden af stærke 
Føhnvinde. 

Bredefjord. Den ydre Del af Fjorden er kun undtagelsesvis tillagt, men 
længere inde, særlig paa Strækningen mellem Mundingen af Torssukåtak og Ser- 
milik, er der jævnlig Islæg. Det kommer og forsvinder dog flere Gange i Løbet 
af Vinteren og holder sig højst een Maaned ad Gangen. 

Løbene i Karmat Skærgaard er kun undtagelsesvis tillagt. Mundingen 
af Skovfjard har saa godt som aldrig Is, eller i hvert Fald kun kort Tid ad Gan- 
gen, og den bryder altid med Sø udefra. Indenfor Niakornak kan Fjorden i 
strænge Vintre lægge til, men i Almindelighed holder Isen sig kun til den nord- 
vestlige Del af Løbet, hvor den i Læ af Øerne kan blive saa fast, at Narssakerne 
1 Marts—April gaar over den til det aabne Vand Nord for Niakornak for at. 
skyde Sæler. 

Farvandene Øst for Julianehaab Bugten til Frederiksdal. N. Sermilik. 
Er der Kalvis i Farvandet begynder Tyndisen i Oktober, men Fjorden er 1 Alminde- 
lighed ikke passabel før Jul, undertiden endnu senere, da Drivisen føres frem og 


384 JULIANEHAAB DISTRIKT 


tilbage af Vinden, og Farvandet holdes herved aabent. I den indre Del af Fjorden 
kan SØ. Storme eller Bræens Udskydning i Løbet af Vinteren naar som helst 
sprænge Isdækket, men dette fryser sammen paany og forsvinder ofte først i Maj. 

Tunugdliarfik. Ydergrænsen for den faste Is ligger umiddelbart udenfor 
Nunasarnak. Fjorden er tillagt fra Oktober til Maj, og Isen bryder kun undta- 
gelsesvis i Løbet af Vinteren. I Fjordmundingen og i Farvandet forbi Narssak 
kan Isen lægge sig paa samme Tid i kolde og rolige Perioder, og endnu i Marts 
kan Strækningen være tillagt, men aldrig senere. Isen er dog altid usikker, 
den brydes hyppigt af SØ. i Forbindelse med den stærke Strøm og gaar og kom- 
mer ofte flere Gange i Løbet af Vinteren. 

I Kangerdluarssuk begynder Isen at lægge sig i Slutningen af November, 
er fast en Maanedstid senere og bryder i Slutningen af April. 

Islæget i Igaliko Fjorden er altid usikkert paa Grund af de hyppige SØ. 
Storme, der raser i denne Fjord, og som Følge af den stærke nordlige Dønning. 

Ud til Pardlit — Hollænder Øen — Nordvestpynten af Акта laa Isen i 1887, 
men det nævnes som en Sjældenhed. 

Paa selve Fjorden lægger den sig hvert Aar, men ofte kun nogle Dage, und- 
tagelsesvis indtil een Maaned ad Gangen. Man kan da passere Fjorden mellem 
Hvide Næs (Julianehaab Landets Sydspids) og Akia, men længere ude findes 
kun Tyndis, og omkring Kobbermine Øen er der altid aabent Vand, som Følge 
af den stærke Strøm. Selv i det Indre af Igaliko Fjorden er Islæget altid usikkert, 
da en kraftig SØ. kan knuse Isen, og naar denne først er brudt, renses hele Iga- 
liko og en Del af Kaxortox Fjorden i utrolig kort Tid. Типо indenfor Akia er 


tillagt fra midt i December og undertiden, til sidst i Maj, naar ikke sydøstlige ' 


Storme holder Farvandet aabent. I de snævre Løb Vest herfor og i Niakornat- 
siaup ikeraså, sydligst 1 Типо, er der dog altid aabent Vand. Den lille Vig indenfor 
Kangerdluarssorujuk har Islæg fra Januar til Marts, medens, Fjordløbet 
udenfor Niakornatsiak næsten altid er aabent, kun nu og da fyldt med Kva- 
deris. Fjordmundingen har kun een Gang i Mands Minde haft saa fast Is, at der 
har været Passage tværs over denne til Julianehaab. 

I Bunden af de to Bugter, der skærer sig ind Vest og Øst for Umånarssuak, 
lægger Isen sig i November eller December, og allerede i Marts skæres den op 
af Strømmen, særlig indenfor Øen, men ligesom i alle andre aabne Bugter er 
Islæget usikkert i Mundingerne af de to Indskæringer. 

Ganske det samme gælder for Torssukåtaks Vedkommende, i hvilken 
Bugt Isleget indenfor Kekertarssuak er kortvarigt og usikkert, naar und- 
tages Strækningen nærmest Bunden og de to Smaafjorde Tasiussak og Akugdlex, 
der er tillagt fra Oktober til Maj. Overbæringsstedet kan i Reglen ikke passeres 
mellem December og April, begge Maaneder iberegnet. 

I Agdluitsok Fjordens to Arme begynder Vinterislæget i Oktober og 
breder sig efterhaanden saaledes, at den faste blivende Is naar til Nügärssuk i 
Januar, men sjældent længere ud. Isen begynder at bryde i April og er helt 
forsvundet i Maj. Udenfor Fjorden er Farvandet saa godt som aldrig tillagt, og 


> 


Pr. CXX JULIANEHAAB DISTRIKT 


Fig. 1. Sletten ved Udstedet Narssak. О. Bendixen fot. 4. 17/, 1919. 


Fig. 2. Erik d. Rødes Boplads paa Sletten ved Kagssiarssuk. I Forgrunden Ruiner af 
Boligen. O. Bendixen fot. d. 17/, 1919. 


Dansk Grønland. II. 


Ти (COUT JULIANEHAAB DISTRIKT 


nn. 


Fig. 3. Storis paa Igaliko Fjorden. Set fra Julianehaab indad. 
R. Bentzen fot. 


Fig. 4. Igaliko Sletten mod NØ. Indenfor den lille Ø i Vigen ligger de gamle 
Tingboder. O. Bendixen fot. d. 18/, 1919. 


JULIANEHAAB DISTRIKT 385 


man har kun een Gang i Mands Minde kunnet passere Isen mellem Sydprøven 
og de nærmeste Øer, Kekertarssuak, Ujaragtarfik og Tugtutuärssuk og andre. 

Af Опатфок Fjorden er kun den inderste Strækning mellem Fjordbunden 
og шиуак tillagt fra November til Maj. Isen naar sjældent ud til Unartok og 
kun i strenge Vintre til Tugtutuarssuk med Isgrænse ved Itivdlex. 

S. Sermilik og Kangikitsok har Islæg fra Slutningen af December, indtil 
dette smelter i Maj eller Juni. Grænsen for den faste Is, der saa godt som aldrig 
bryder i Løbet af Vinteren, ligger ved Bopladsen. Løbene i Fjordmundingen er 
derimod kun temporært tillagt, og Sermersök Sundet har kun nu og da Tyndis. 

Indenfor Nanortalik Øen — undtagen i Strømstedet — begynder Vinter- 
islæget i Slutningen af December og forsvinder i Slutningen af Marts eller under- 
tiden først 1 April. 

Tasermiut Fjorden. Grænsen for den faste Vinteris ligger mellem 
Arpatsivik og Nügärssuk, tæt ved Kågssuak. Indenfor denne Linie lægger Isen 
sig i Oktober og bryder i April eller Maj, medens Strækningen udenfor til den 
stærk fremspringende Pynt Nord for Itivdliatsiak kun ег tillagt fra Januar til 
Marts. En kraftig SØ. sætter dog undertiden denne Del af Isen til Søs, og i selve 
Fjordmundingen er der altid aabent Vand. 

Af de to Smaabugter, der ligger Syd for Tasermiut, har Ilüngua Vinteris 
i Tiden mellem Januar og April, den mere lukkede Tasiussarssuak fra No- 
vember til Maj. 

Den stærke Strøm i Løbene mellem Igdlukasik Øerne hindrer Isen i at lægge 
sig her, og kun de bredere Sunde, Tununguak og Nardlusök, henholdsvis 
paa Øst- og Vestsiden af Igdlukasik Øen, er tillagt fra November—December til 
April—Maj. 

Endelig legger der sig Vinteris i Bunden af Amitsuarssuk, men kun 3 a 
4 Vintermaaneder. 

Farvandene i den sydlige Del af Distriktet. I de derværende Sunde og 
Fjorde har Vinterisleget ringe Udbredelse, idet kun Kangikitsox 1 Ilua Fjor- 
den, Tasiussak, baade den i Tangnera og Nord for Pamiagdluk, samt Kanger- 
dluarssuk er tillagt hver Vinter. Den stærke Strom og de urolige Vejrforhold 
hindrer derimod Vinterisleg i alle de større Lob, der gennemskærer denne Del 
af Landet, undtagen naar der er Storis. Thi i saa Fald kan baade Torssukatak, 
Tangnera og andre, men navnlig Anordliuitsox Lobet fryse til, hvorimod Strom- 
men i de øvrige Fjorde er stærk nok til at hindre Islegets Dannelse. Dette gælder 
navnlig Utorkarmiut, Ikex, Ikerasak, Perusussok og Prins Christians Sund, 
særlig dettes østlige Del. 


KYSTER; FASTLANDFOG ØER 


Landet Nord for Julianehaab Bugten. Intetsteds i Sydgrønland træffer man 
en saa sønderdelt, indskaaren Kyststrækning og et saa omfattende Arkipelag 
som i Julianehaab Distrikt og navnlig da i den Del deraf, der ligger Nord for 

Dansk Grønland. II. | 25 


386 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Julianehaab Bugten, regnet fra Fastlandskysten mellem Narssak og Kolonien 
vestefter til Davis Strædet. Overalt paa hele denne Strækning, i Fjorde, Bugter 
og langs Yderkysten, findes der Tusinder af Øer, og mange af de talrige Indskæ- 
ringer er desuden saa dybe, at de næsten gennemskærer Landet, hvorved der 
fremkommer smalle, ofte lave Tanger, der danner bekvemme Overbæringssteder 
til Lettelse for Konebaadsrejsende, naar Storisskodser, hvad hyppigt sker, spærrer 
de snævre Løb og hindrer Passage derigennem i ugevis. Baade de større Øer og 
de mere sluttede Landstrækninger er som Følge heraf udtunget i en Mængde 
Pynter og Næs, og da heller ikke Fastlandskysten danner et samlet Hele, men 
af talrige Bugter og Isfjorde er spåltet i en halv Snes fra hinanden adskilte Dele, 
vil det forstaas, at Sønderdelingen af dette betydelige Omraade er saa gennem- 
ført, at man intetsteds kan fjerne sig mer end ca. 4—5 km fra Havet. 

I dette Virvar af Øer, Pynter og Næs, Fjorde, Bugter og Løb gør der sig 
imidlertid en vis Regelmæssighed gældende. Længst inde, langs Indlandsisens 
Rand, danner Fastlandet nemlig mer eller mindre fremskudte Partier, foran og 
i Forlængelse af hvilke der strækker sig en Del større Øer, og efter disse følger 
Smaagerne længere ude, spredt eller samlet i Grupper, der ud mod det aabne 
Hav atter afløses af foranliggende Holme og Skær. 

3 større Fjorde, Sermitsialik, Bredefjord og Skovfjord, gennemskærer i i nord: 
østlig Retning hele Omraadet og deler saaledes geografisk set ‘dette i 4 Dele, der 
passende kan benævnes Torssukatak, Kagssimiut, Karmat og Juliane- 
haab Gruppen, hvilket yderligere letter Oversigten herover. 

Torssukatak Gruppen, der omfatter den vestlige Del 9: Landstrækningen 
mellem Kobbermine Bugten og Sermitsialik og skyder sig ca. 50 km frem 
foran Indlandsisen, bestaar af det ret store Fastlandsparti mellem Isranden og 
Torssukätak, samt den Syd herfor liggende Nunarssuit, i Forbindelse med de om-- 
liggende Smaager. En bred, stærk forgrenet og af talrige lave Ger opfyldt Bugt, 
der fra Torssukätak gaar i nordlig Retning og over Itivdliatsiak staar i Forbin- 
delse med et smalt Lob fra Kobbermine Bugten, deler Fastlandet i to Dele, der 
— baade hvad Hojdeforhold og Terrenbygning angaar — er vidt forskellige. 

Den vestlige Del, Alängorssuak Landet, har i sit Indre indtil 670 m høje, del- 
vis stærk afrundede Fjælde, adskilt ved snævre Klofter, og paa Nordsiden falder 
Alangorssuak Fjældets nøgne, stejle, forrevne Fjældvæg brat af mod det smalle, 
stærkt kuperede Forland, paa hvis yderste Spids den nu nedlagte Kobbermine, 
Ivnatsiak, er beliggende. Den sydvestlige Del af Landet ved Torssukåtaks Mun- 
ding og indefter har lavere, afrundede Smaafjælde — for en Del bestaaende af 
Syenit — med rødliggule Forvitringsstoffer i Kløfter og Sænkninger. Plante- 
væksten er her, som overalt paa dette Land, meget sparsom, og kun hist og her 
liver Smaapletter af Lyng op i denne øde Stenørken. 

I Modsætning til Alängorssuak ег Fastlandet Øst for Bugten ved Over- | 
bæringsstedet, der nu er gennemsprængt og passabel for Smaafartøjer, ganske 
lavt, og fra Smaaøerne ved Kipisarko kan man overse saa store Dele af Landet, at 
de fjerneste Kamme i dette smaabakkede Terræn taber sigi Horisontens blaalige Dis. 


JULIANEHAAB DISTRIKT 387 


En bred Fjord, Igånap sarkå, med mange Smaaøer skyder sig fra Sermit- 
sialik dybt ind i Landet, hvor den nordpaa afsætter to af Lerslam fra Indlands- 
isen helt opfyldte Vige, af hvilke den inderste, Isortox, naar Isranden og er for- 
bundet med selve Fjorden ved et 30 m bredt Løb, der kun kan passeres under 
Strømskiftet paa Grund af den rivende Strøm i Løbet, og i vestlig Retning en 
lang, stærk delt Arm, Tarajornitsok, der strækker sig helt over i Nærheden af 
Itivdhatsiak Bugten og ved et ca. 10 km langt smalt Løb med stærk Strøm er 
forbundet med Igånap sarkås ydre Del. Terrænet omkring og navnlig Nord herfor 
er lavt, til Dels ganske jævnt, og store Strækninger heraf dækket med et Tæppe 
af Lichener. Den sydlige og vestlige Del er smaabakket med ganske enkelte lidt 
højere Punkter, men ikke særlig stærkt kuperet. 

Øerne, der hører til det foran beskrevne Fastlandsparti, er alle samlet i 
Grupper, af hvilke den nordligste ligger 1 Bunden af Kobbermine Bugten, 
der danner Grænsen mod Frederikshaab Distrikt. Den har en knap 15 km bred 
Munding mellem Sånerut og Alängorssuak, men Landet sænker sig østefter, og 
fra Mundingen skimter man den 35 km fjærne Indlandsis over de ca. 100 ganske 
lave, tæt sammenstillede Øer, der fra det lerfyldte Farvand langs Indlandsisens 
Rand skyder sig frem i Bugten til et Punkt ud for Kobberminen. Syd herfor i 
Læ af Karmat Pynten ligger Rinks Havn. 

Indre Kitsigsuts Øgruppe skyder sig fra Alängorssuar indtil 12 km til 
Søs i nordvestlig Retning og bestaar af op imod 150 stærkt spredte, lave, afrun- 
dede og ganske nøgne, rødligtfarvede Smaaholme. Den største, Tuluartalik, 
har en brugelig Skibshavn og er 54 m høj. 

Ydre Kitsigsut strækker sig lige saa langt ud fra Kysten Vest for Mun- 
dingen af Torssukätak, men har kun ca. 20 Øer, hvoraf den 140 m høje Umänak 
(Torstein Islænder) er et kendt Anduvningsmærke. 

Nunarssuit er langt den betydeligste af samtlige Øer i Grupperne. Syd for 
de lave, øde Smaafjælde omkring Mundingen af Torssukåtak hæver den 750 m 
høje Fjældkæde Kitdlavåt sig stejlt op af Vandet, og fra Kædens sydvestligste 
Punkt, Kap Desolation, har man Udsigt til Nunarssuits 3 sydlige Forbjerge. 
Hele dette Parti med de spidse, rødligtfarvede Tinder og forrevne Kløfter midt 
i det stormfulde, ofte isdækkede Hav danner et af de pragtfuldeste, men mest 
vilde og øde Landskaber langs denne ugæstmilde Kyst. Indefter sænker Terræ- 
net sig, og længst mod Øst er Landet ganske lavt. Medens Øens Nordkyst langs 
Torssukåtåk danner en jævn Linie med faa og ubetydelige Smaabugter, er de 
dybe, stærk forgrenede Indskæringer, der er skilt fra hverandre ved lave, smalle 
Landtanger, et Særkende for Nunarssuits Syd- og Østkyst. 

Syd for Kap Desolation ligger Mundingen af den brede Amitsuarssuk, der 
skyder sig ind bag Kitdlavât, og efter det følgende Forbjerg den dybe Tasiussak, 
hvis nordlige Forgrening, der overskærer Halvdelen af Nunarssuit, er fyldt med 
Smaaøer og omgivet af et Terræn med toppede Smaahoje og talrige Søer. Mellem 
Mundingen af Tasiussak og Øens sydøstligste, stærk fremtrædende Halvø med 
det kuplede 480 m høje Malene Fjæld, ligger et Par mindre Indskæringer og 

25* 


388 JULIANEHAAB DISTRIKT 


paa Landets Ostside endvidere en betydelig Bugt, dækket af en Række store, 
lave Oer. 

Medens Yderkystens forrevne Fjælde, foran hvilke der kun findes enkelte 
spredte, nøgne Øer, er næsten helt solde, træffer man i de lunere Strøg af Lan- 
dets Indre en i Forhold til Øens fremskudte Beliggenhed frodig Plantevækst 
af Lynghede med Pil, Dværgbirk, Enen og adskillige andre Blomsterplanter. 

Øst for Nunarssuits NØ.-Pynt ligger endelig Käkaligaitsiaks Øgruppe, 
deriblandt den store, delvis flade Takisök Syd for Sejllobet til Julianehaab. 

Torssukåtak 9: Løbet langs Nunarssuits Nordkyst er en af de ejendomme- 
ligste og vigtigste Rejseruter i Sydgrønland, da det danner Indsejlingen til 
Landsdelens største Koloni og den, hvis Besejling frembyder de største Vanske- 
ligheder. 

I den almindelige Bevidsthed omfatter Torssukätak hele Løbet mellem Stræ- | 
det og Käkaligaitsiak Fjorden; Т. У. Garde angiver Aurora Havn tværs over for 
Takisôks NV.-Pynt som Grænse, men Grønlænderne hævder, at det kun naar 
til »Knækket«, og kalder Løbet Øst herfor Ikerasagssuax, hvilken Opfattelse 
efter Navnets Betydning — et snævert Løb med højt Land paa Siderne, og som 
udmunder i et rummeligt Bassin — sikkert er rigtig. 

Paa den 13 km lange Strækning indtil »Knekket«, hvor Itivdliatsiak Bae 
ten aabner sig, er Torssukätak paa det bredeste knap 1 km, paa det smalleste ved 
»Kneekket« kun 50 m. Hojfjeldet nærmer sig kun Løbet paa et enkelt Sted, nemlig 
paa Sydsiden lidt indenfor Mundingen, men Kysterne er golde og stéjle, Dybden 
betydelig, nemlig indtil 268 m, og ofte storre end Lobets Bredde, saa at det Ind- 
tryk uvilkaarlig paatvinger sig, at Torssukätaks Tilblivelse skyldes en vældig 
Revne. 

Ved »Knekket« aftager Dybden ganske pludselig til ca. 12 m, og paa den 
anden Side forandrer Landskabet Karakter; Lobet udvider sig til storre Bred- 
ninger, paa Nordsiden begrænset af Fjælde med ret jævne Skraaninger, paa Syd- 
siden af smukt gronklædte Øer med samme Karakter som Skærgaarden ostpaa til 
Julianehaab, men dog noget lavere og jævnere. Denne Forskel mellem Torssukätaks 
hoje, ode vestlige Del og den lave, frodige Ikerasagssuak spores ogsaa i Klimaet 
og har sin Grund i, at Strædets raakolde Taage som oftest bliver hængende paa 
Højfjældene langs Nunarssuits Yderkyst uden at trænge ind til de lunere Strøg 
indenfor »Knekket«. Hele Løbet har en Mængde fortrinlige Havne og er afmærket 
med talrige Varder til Vejledning for Skibene. 

Torssukåtak Gruppen begrænses mod Øst af Isfjorden Sermitsialik, der 
ligesom. Bredefjord og Skovfjord har et fra de typiske grønlandske Fjorde for- 
skelligt Præg, idet de kun delvis skærer sig ind i det faste Land, men hovedsage- 
lig er begrænset af Øer, af hvilke de inderste, som foran berørt, er betydelige af 
Omfang og omgivet af store Bredninger og Sunde, medens de yderste, typiske . 
smaa Skærgaardsøer er skilt fra hinanden ved snævre, vildsomme Løb, men uden 
nogen paaviselig skarp Grænse mellem de indre og ydre Øer, idet Overgangen 
mellem dem er ganske jævn. Som Følge af disse Forhold finder man mellem de 


JULIANEHAAB DISTRIKT 389 


tre Fjorde en talrig Mængde Forbindelsesveje af enhver Art, fra Overbærings- 
steder og grunde Løb, der kun kan passeres af Konebaade, til Sunde, hvori der 
er Plads nok til, at et stort Sejlfartøj kan krydse igennem. 

Medens de ydre Øer, som, det senere vil blive nærmere paavist, har et ret 
ensartet Udseende, frembyder de indre større Uoverensstemmelse indbyrdes. 
Paa Sermitsialiks Østside er de gennemgaaende flade og jævne, men efterhaan- 
den, som man fjerner sig fra Isfjorden i nordlig og østlig Retning, bliver Øerne 
og ogsaa Fastlandet indenfor højere, Landskabet mere storslaaet, Konturerne 
bløde og mere langstrakte end 1 Skærgaardens smaabakkede Terræn, indtil man 
paa Tugtutök finder Højder paa op imod 500 m. 

Skærgaarden begynder noget Øst for »Knækket« og udfylder største Delen 
af Mellemrummet mellem Fjordene paa den ca. 100 km lange Strækning til Juliane- 
haab. En detailleret Skildring af disse Hundreder af Øer indenfor de forskellige 
Grupper kan alene af Hensyn til Pladsen ikke gives her, men den vilde ogsaa 
være baade trættende og uden Interesse; thi bortset fra det Skel, Fjordene sætter 
mellem de forskellige Grupper, kan de egentlige Skærgaardsøer betragtes under 
et, da de i deres Form, Bygning og Udseende kun er meget lidt forskellige. 

Medens Ydergrænsen for største Delen bestaar af lave Holme og. Skær, 
danner rundtoppede, kullede og stærk kuperede Øer Hovedmassen af den umid- 
delbart indenfor liggende Skærgaard. Isens Paavirkning er saaledes kendelig 
overalt, men ved Siden af disse typisk afrundede Former finder man ogsaa adskil- 
lige lave, næsten helt flade Øer. Flytteblokke og Moræner, hvis løsere Dele er 
bortskyllet, saa at kun Hobe af afrundede Sten er tilbage, ses jævnligt og fore- 
kommer i alt Fald langt hyppigere end under tilsvarende Forhold paa andre Ste- 
der, f. Eks. paa Øerne langs Godthaabs Nordland. Karakteristisk for Øerne er 
det store Antal Grønstensgange, der gennemkrydser dem, og som hyppig har 
bidraget til Dannelsen af de utallige, ofte ganske smalle Sunde, som paa de mest 
utænkelige Steder danner Kanaler mellem større Løb. Medens disse Vandveje 
paa visse Steder er saa smalle, at en almindelig Baad ikke kan komme igennem, 
har Forvitringen paa andre Steder kun fremkaldt dybe Furer, der gennemstry- 
ger Øerne. Disse har en Middelhøjde af 30—60 m med enkelte højere Toppe paa 
indtil 100—150 m. 

Vegetationen er fattig Lynghede, hvis mest fremtrædende Plante er Empe- " 
trum, der giver Øerne en rødligbrun, varm Farve. 

Til Vejledning for Besejlingen er der udarbejdet 4 fortrinlige Specialkort, 
omfattende Kobbermine Bugten og Yderkysten med foranliggende Øer paa 
Strækningen mellem Ydre Kitsigsut og Igdlukasik Syd for Nanortalik. 

Efter denne almindelige Oversigt over Ølandets Karakter og Bygning skal 
man gaa over til en nærmere Beskrivelse af de øvrige Grupper og deres Begræns- 
ninger. 

É Isfjorden Sermitsialiks brede Munding hedder Kaxaligaitsiak og om- 
fatter den Del af Fjorden, der ligger udenfor Sarkamiut timåt Landets syd- 
østligste Pynt med Bopladsen Sarkamiut ved Omdrejningen til Ikerasagssuak. 


390 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Herfra til Bræen i Fjordbunden er Sermitsialik ca. 28 km lang og ud for Boplad- 
sen 2 km bred, men udvider sig noget længere inde. Indenfor Igånaup sarkå har 
Fastlandskysten høje, delvis med frodigt Pilekrat bevoksede Skrænter, men er 
iovrigt omgivet af lavt Land, særlig paa Østsiden, der begrænses af еп fra Fast- 
landskysten stærk fremskudt Odde, Kaporfik, i Forbindelse med den aflange, 
smalle Kingigtok kangigdlek og udenfor denne Kingigtok samt en Del Smaager. 
Paa Nordsiden af Kingigtok ved Sundet mellem denne og К. kangigdlex ligger 
Angmagssatpladsen Alerât, og nær Bræen findes de yderstliggende Nordbobe- 
byggelser i Distriktet, henholdsvis paa Vestsiden indenfor Sarfap nûa og ved Over- 
bæringsstedet til Imartunek paa Kaporfik lige over for. 

Sermitsialiks Isbræ, der er ret produktiv og afgiver en Mængde Kalvis 
samt adskillige, men kun smaa Isfjælde, udmunder gennem en ca. 4 km lang 
Arm, omgivet af 100—200 m høje Fjælde. Nærmest Fjorden har Bræen en Bredde 
af ca. 2 km og en Heldning af 9°. Bræranden er ca. 33 m høj, og Bevægelseshastig- 
heden for den stærkest udskydende Del af Bræen 5,5 m i Døgnet. 

Da Brærandens forreste Kant paa Grund af Farvandets ringe Dybde ikke 
bæres oppe af Vandet, og den store Heldning bevirker, at Isens tangentiale 
Spalter aabner sig, foregaar Kalvningen paa den Maade, at Isen ved Presset 
inde fra 1 Forbindelse med den Modstand, Bundmorænen yder, løsnes helt og 
styrter forover med Brudfladen øverst. Forud for Kalvningen høres mægtige 
Brag fra Bræen, og idet Kolossen styrter forover og forsvinder under Vandet 
for kort efter at dukke op paany sammen med den stærkt mudrede: Vandmasse, 
kastes en vældig Vandsojle til Vejrs, hvorved der fremkaldes en voldsom Bræn- 
ding langs Kysten. 

Da Mængden af Smeltevand fra Bræen er saa betydelig, at Strømmen i 
Fjorden næsten altid gaar udad, setter Kalvisen hurtig til Søs og er i Reglen ^ 
ikke til Hinder for de Baaderejsende, der passerer Fjordmundingen. 

Kagssimiut Gruppen mellem Sermitsialik og Bredefjord er ca. 20 km bred. 
Medens Fastlandets vestlige Del danner et næppe 6 km bredt, lidet indskaaret 
Bælte langs Indlandsisens Rand, er den østlige Del af Kyststrækningen stærkt 
spaltet, idet saavel Bredefjord som Sermilik fra Mundingen af Torssukåtak nord- 
efter afsætter en Del Smaabugter i Fastlandskysten. Af Bugterne, der er skilt 
fra hverandre ved Halvøer med stejle Kyster, skærer de tre nordligste, Ka- 
leragdlit, Manitsup tunua, hvis vestlige Del hedder Kuvnek, og Kangerdlua 
sig helt ind til Indlandsisen, som gennem 6 Smaabræer aflejrer lidt Kalvis i dem. 
I Mundingen af Kaleralik ligger en lang, smal, lav Ø, Nûk, i den følgende Bugt 
den store Manitsox, og i og udenfor Kangerdlua er der 2 Øer, inderst den lille, 
stejle Kekertarssuak, og udenfor denne en stor navnløs Ø med et bredt prægtigt 
Dalstrøg, Kapitak, tværs over den midterste smalle Del. 

Bugterne og den nordligere liggende lille Fjord, Kangerdluarssuk, er Язке-. 
rige med talrige Rødfiske- og Hellefiskebanker og vigtige Fangstfelter for Grøn- 
lænderne, som har to Bopladser her, Tugdlerünat og Niakornak, henholdsvis paa 
den sydlige og nordøstlige Pynt af Halvøen mellem Kangerdlua og Kangerdluarssuk. 


JULIANEHAAB DISTRIKT 391 


Landet omkring, navnlig Syd for Mundingen af Torssukåtak, er ganske lavt, 
men hæver sig jævnt i nordøstlig Retning med Højder paa indtil 400 m nærmest 
Kangerdluarssuk. 

Øerne. Midt i Gruppen af de indre Øer ligger et stort fjordlignende Bassin, 
der er skilt fra Sermitsialik ved en sammenhængende Række af Øer med talrige 
Sejllob og Overbæringssteder og falder 1 to Dele, Akugdlek Syd og Imartunek 
Nord for Alerät Øerne. Fra Havbugten Vest for Kagssimiut Øerne fører Kôrnok 
Løbet, i hvis sydlige Del Bopladsen Kexertarssuärak ligger paa en mindre ©, 
ind mellem Kårusuarssuk Øen og Kanerték til Imartunek, der mod Øst begræn- 
ses af den sidstnævnte ©, som fylder hele Mellemrummet mellem Imartunek og 
Bredefjord. Kanerték (9: en med mange Munde), et Navn, som den stedlige 
Befolkning iøvrigt ikke vedkender sig, har paa Sydsiden to dybe Indskæringer 
og grænser mod Nord til Løbet Torssukätak, der fra Bredefjorden skærer sig saa 
langt mod Vest, at det kun er skilt fra Imartunek ved den lave, af Højvandet 
overskyllede Itivdliatsiak Tange. 

Umiddelbart Vest herfor samt i Bunden af Kangerdluarssuk — den dybe, 
smalle Fjord, der i nordøstlig Retning skærer sig ind i Kanertéx — og flere andre 
Steder i Omegnen findes Lakseelve, som dog kun udnyttes i ringe Grad. 

Skergaarden omkring Kagssimiut bestaar af talrige mindre og en 
halv Snes større Ger, adskilt ved snævre Sunde, hvorigennem der fører to Sejl- 
lob, Nordre og Sondre Maagelob, der forbinder Kaxaligaitsiak med Bugten 
Ost for Udstedet Kagssimiut, der er beliggende paa den østligste af Øerne i Grup- 
pen. Den stedlige Befolkning har dog andre Navne end de officielt fastslaaede 
paa de to Lob, idet man ved »Nordre Maagelob« forstaar det allervestligste, 
snævre Sund mellem Kaxaligaitsiak Fjorden og Akugdlek Bredningen, medens 
Resten af Strækningen indtil Bredningen Vest for Udstedet kaldes »Sondre Maage- 
lob«; Ikerasak er derimod Betegnelsen for Sondre Maagelob. 

Bredefjord (gr. Ikerssuak 9: en Havbugt som man skal sætte over), der 
naar til Linien mellem Tugtutôks nordlige Pynt, Isua, og Tugdlerünat Landet, 
er ca. 50 km lang og fra 3,3—5 km bred. Fjordens nordvestlige Kyst, Ka- 
nerték og to Syd herfor liggende større, stærkt kuperede Øer, Upernivik og 
Apokätak, er gennemgaaende lave, særlig 1 Egnen omkring Bugten Syd for 
Torssukätaks ,Munding, hvor Karmaternes Angmagssatplads, Tügdlik, er belig- 
gende. Det samme gælder den sydøstlige Fjordbred nærmest Mundingen, men 
efterhaanden som man herfra trænger dybere ind, højner Landet sig betydeligt, 
og den inderste Halvdel af Tugtuték har stejle Kyster, delvis uden Forland. 
Fjorden har en stærk udadgaaende Strøm, og dens indre Forgreninger er ofte 
fyldt med Kalvis. 

Karmat Gruppen. Landet mellem Bredefjord og Skovfjord bestaar ude- 
lukkende af Øer, nordligst den ca. 33 km lange Tugtutok, paa hvis Nordkyst 
der findes en stor Bugt, dækket af den lave Isua Pynt. Midtvejs har Øen et Over- 
bæringssted mellem to Bugter, der fra Bredefjord og Skovfjord næsten gen- 
nemskærer Øen, og paa langs gennem denne gaar en frodig, grønklædt Dal, om- 


3927: JULIANEHAAB DISTRIKT 


givet af stejle Fjælde. Den sydøstlige Kyst er stærkere indskaaret, end den nord- 
vestlige og gennemgaaende lavere, hist og her med frodigt Forland. 

To smalle Lob, Ikerasak kangigdlek og kitdlex, fører fra Bredefjord ind 
til det stærkt udtungede Sund mellem Tugtutox og den Syd herfor liggende store, 
lave, navnløse ©, der begrænser Karmat Skærgaard mod Nord. Øerne er her 
gennemgaaende mindre end i Kagssimiuts Skærgaard og ogsaa lavere, idet intet 
Punkt overstiger 90 m. Øerne er desuden lidt mere spredte, især nordligst i Grup- 
pen, hvor Sejlløbet forbinder Bredefjord med Skovfjord. Paa en af de større Øer 
vestligst 1 Gruppen nær Bredefjord ligger Bopladsen Karmat. 

Skovfjord (gr. Nardlunek 9: den lige) udmunder umiddelbart Øst for Kar- 
mat Øerne og skyder sig herfra parallelt med Bredefjord ind mellem Tugtutok 
i Forbindelse med de Syd herfor liggende Øer, der begrænser Fjorden mod NV., 
og den lange smalle, delvis høje og stejlt affaldende Alångorssuak Halvø samt 
Øerne Kingigtok, Hollænder Øen o. a. mod SØ. 

Ved en sammenhængende Række af større Øer, Igdlutålik, Kångue med 
Bopladsen af samme Navn, Igdlukasik, Niakornak, Kerrortussok og Avatar- 
miut m. fl. deles Fjordpartiet i 2 Løb, hvoraf det østlige eller den egentlige Skov- 
fjord er snorlige og ca. 45 km lang, ca. 2 km bred med en enkelt Øgruppe midt 
i Fjordmundingen, medens det vestlige i Modsætning hertil har en uregelmæssig 
Form, adskillige Smaaøer og Skær, talrige Sunde og betydelige Bredninger, saa- 
ledes Imartunek Vest for Niakornak. De større Øer i Skovfjords Gebetet er gen- 
nemgaaende stærkt kuperede og adskillige har stejle Kyster, men de højeste 
hæver sig neppe 100 m over Havet. 

Det brede Narssak Sund forbinder indenfor Tugtutök Bredefjord og Skov- 
fjord med hinanden, og fra denne sidste udgaar tillige Kangerdluarssuk Fjorden, 
der fra den midterste Del af Skovfjorden skærer sig ind i Fastlandskysten 1 nord- 
østlig Retning. ; 

Julianehaab Gruppen bestaar af større, indtil 200 m høje Øer, nemlig for- 
uden de forannævnte, Hollænder Øen og Kingigtok, samt den Nord for disse lig- 
gende mindre Akuliarusek ud for Kangerdluarssuks Fjordmunding, endvidere 
af Pärdlits Øgruppe i Mundingen af Julianehaab Fjorden. Mellem Kingigtox 
og Hollænder Øen ligger det 7—8 km lange smalle Sund Ikerasårssuk med stejle 
Kyster. i 

Fra Karmat Øerne gaar Sejlløbet videre østpaa gennem et af de to smalle 
Løb Nord og Syd for Kerrortussok Øen, og Ikerasårssuk og derfra Nord om Pår- 
dlit til Julianehaab. ; 

Indlandsisen Nord for Julianehaab Bugten. Som det vil fremgaa af den foran 
givne Skildring, er Landet Nord for Julianehaab Bugten gennemgaaende lavt 
og naar kun undtagelsesvis Højder paa op imod 500 m. Fra Bugtens Nordside 
er man derfor i Stand til paa klare Dage at skimte Indlandsisen, der tegner sig - 
som en Lysning paa Himlen over det lave Land og ses i en Udstrækning af ca. 
30—40 km fra Kinålik til hen imod Bredefjord. 

Mod Vest tiltager Landets Højde og skjuler lidt efter lidt Indlandsisen, og 


JULIANEHAAB DISTRIKT 393 


det samme er Tilfældet i østlig Retning, hvor Landet efterhaanden smelter sam- 
men med det mægtige Alpeland indenfor Tunugdliarfik Fjordens Bund. Mellem 
Kinålik og Bredefjorden skyder Isen sig uden Hindring-ud over det foranliggende 

lave Land, idet ingen Nunatakker eller Fjældkæder spærrer den Vejen. Den 
— befinder sig derfor paa denne Strækning i еп rolig Tilstand og har langs Randen 
den samme Afslutning, som er typisk overalt, hvor Afsmeltningen holder Skridt 
med Tilførselen: jævnt hældende Udløbere, stagnerede Bræer og pletvis stærkere 
affaldende, spaltede Partier, foran hvilke Søer, Bugter eller Bunden af de Fjorde, 
der naar tæt ind til Isranden, fyldes med udskyllede Lermasser, som aflejres af 
Bræelvene nærmere eller fjærnere Bræranden. Kun i Sermitsialik og i Bugterne 
paa Vestsiden af Bredefjord findes kalvende Bræer paa den her omtalte Strækning. 

Indlandsisen Nord for Bredefjorden er i 1893 nærmere undersøgt af en 
Ekspedition under Ledelse af daværende Løjtnant Т.У. GARDE. Heldige Vejrfor- 
hold begunstigede Ekspeditionen, som det lykkedes, med Sermitsialik Bræen 
som Udgangspunkt, i Dagene fra 16—28 Juni at trænge са. 110 km ind:over Isen 
i NNØ. Retning 9: paa 22 km nær Halvdelen af Vejen til Østkysten. Isens Maksi- 
mumshøjde nær Vendepunktet var 2194 m over Havet, og sammenholdt med 
de Hojder, NANSEN og J. А. D. JENSEN maalte paa deres Tur over Indlandsisen, 
viser det sig, at denne er stærkt hvælvet over den sydlige Del af Landet, og at 
2000 m Højdegrænsen ligger Isranden meget nærmere end længere nordpaa. 

Da der i og omkring Ekspeditionens Rejserute ikke findes nogen Nuna- 
takker paa tværs af Isens Bevægelsesretning, har Isen ikke det kløftede, forrevne 
Udseende som Frederikshaabs Isblink, men er — i hvert Fald i nogen Afstand 
fra det isfri Land — svagt bølget og iøvrigt ganske jævn. Selv ved de talrige 
Nunatakker, som Aputaiuitsok viste sig at bestaa af, findes ingen Skruninger 
eller Ujævnheder, idet Isen ganske jævnt støder op til de vegetationslose, nøgne, 
afglattede, men tilsyneladende ikke isskurede Smaatoppe, der som Øer hæver 
sig op over Isen. Det synes saaledes, at Isen her befinder sig i fuldstændig Ro. 

Nærmere Land er Isen derimod spaltet af indtil 10 m brede, dybe, delvis 
snedækkede Revner. Mellemrummet mellem Revnerne varierer stærkt i Bredde, 
og i Sermitsialiks Omegn er Overfladen ujævn med Rygge mellem Revnerne 
og fuldstændig regelmæssig inddelt i 2 Spaltesystemer, parallelt med og lodret; 
paa Isranden, hvilket dels skyldes lokale Bevægelsesforhold i to Retninger, dels 
hidrører Spalterne fra Elvene, der i Foraaret og Sommeren i Tusindvis søger 
ned over den mod Yderlandet skraanende Isflade. Hyppigt danner Elvene Afløb 
fra Smaasøer, der findes overalt nedenfor Snegrænsen, som ligger paa ca. 900 m 
Højde. Temperaturen vekslede under Ekspeditionens Marsch ind over Indlands- 
isen mellem et Par Graders Varme om Dagen og et Par Graders Kulde om Natten, 
og den højeste observerede Temperatur var 5”. 

Landet Øst for Julianehaab Bugten til Torssukåtak adskiller sig i mange 
Henseender fra de foran omtalte Dele af Distriktet, først og fremmest derved, 
at største Delen af Landets Indre bestaar af et mægtigt Alpeland, og at den for 
de nordlige Egne saa karakteristiske Skærgaard forsvinder og afløses af Øer, 


394 JULIANEHAAB DISTRIKT 


der er højere, større, mere spredte og skyder sig længere bort fra Kysten end i 
den typiske Skærgaard. Kun omkring Sårdlok og Igdlukasik findes en lille 
Gruppe Smaaøer, og det samme er Tilfældet ved Sagdlit; men baade denne sidste 
Gruppe og Kitsigsut Øerne Syd for Nanortalik ligger saa langt fra Kysten, at de 
derved mister Karakteren af egentlige Skærgaardsøer. 

At give en almindelig, kort Karakteristik af disse vældige Landstrækninger 
er en Opgave, der næppe kan løses. Hertil er Landets Bygning alt for uregelmæssig, 
Terrænet for vekslende. Fjælde paa indtil et Par Tusind Meters Højde med spidse, 
forrevne Kamme eller mægtige Erosionskegler, højt Plateauland, smaakuperet 
Terræn og jævnere Strækninger veksler uregelmæssigt og lunefuldt, ofte paa 
korte Afstande. De forskellige Landskabstyper glider hyppigt saaledes over i 
hinanden, at Landet kun vanskeligt lader sig rubricere, saaledes som det er mu- 
ligt for adskillige af de nordlige Egnes Vedkommende. En Del af Kystegnene 
Syd for Julianehaab er saaledes lav og smaakuperet og minder pletvis i høj 
Grad om tilsvarende Strækninger i de nordlige Distrikter, men midt i dette typi- 
ske Kystlandskab fremtræder pludselig Partier af en helt anden Landis > 
og bryder saaledes Ensformigheden. 

Et tilsvarende Forhold genfindes i Landets Indre, hvor Alpelandskabet, 
der danner de største sluttede Partier, veksler med Landstrækninger af en ganske 
anden Karakter, som atter er forskellige indbyrdes. Det vældige Højfjælds- 
parti mellem Mundingen af N. Sermilik og Tunugdliarfik Fjorden afbrydes saa- 
ledes længere inde af lavere Landstrækninger med jævnt skraanende Bakker, 
der strækker sig tværs over Halvøen og nærmere Indlandsisen gaar over i et meget 
stærkt kuperet Alpeland. Paa Julianehaab Halvøen mellem Tunugdliarfik og 
Igaliko Fjorden sænker Højfjældene sig ligeledes østefter, indtil det omkring 
Igaliko afløses af en efter grønlandske Forhold betydelig Slette, og midt paa 
den Syd herfor liggende Halvø træffer man et Bakkeland af sammé Karakter 
som Nord for Tunugdliarfik, afvekslende med Udløbere fra de østlige Højfjælde. 

I Distriktets sydlige Del er Alpelandet mere fremtrædende og skyder sig 
paa visse Strækninger endog fra Indlandsisen helt ud til Yderkysten, saaledes 
paa Sermersök og ved Igdlukasik, medens man langs den øvrige Del af Kysten 
finder vekselvis højere og lavere Land og enkelte Forbjerge. Hvor Alpelandet 
er eneherskende, danner det dog ikke overalt et sammenhængende Hele, men 
er hist og her spaltet af Dalstrøg eller Sænkninger, der strækker sig tværs over 
større Halvøer og danner bekvemme Overgange fra Fjord til Fjord, ligesom Over- 
bæringssteder forekommer ret hyppigt i Kystegnene. 

Fastlandskysten Øst for Julianehaab Bugten er gennemskaaret af et 
betydeligt Antal — særlig i Norddistriktet — tæt sammenstillede dybe Fjorde, 
hvoraf de 5, nemlig N. Sermilik, Когок i Tunugdliarfik, В. Sermilik, Tasermiut 
og Ilua er egentlige Isfjorde. Næsten alle Fjordene. gennemskærer Landet i 
nordøstlig Retning, men de 3 nordligste, N. Sermilik, Tunugdliarfik og Igaliko 
Fjorden bøjer dog længere inde mod Nord eller Nordvest. 

Nordfra regnet har Kysten ned til Torssukåtak følgende Fjorde: 


JULIANEHAAB DISTRIKT 395 


N. Sermilik ligger i Forlængelse af Bredefjord paa lignende Maade, som 
Tunugdluarfik danner en Fortsættelse af Skovfjord. Om man vil betragte de 
fire Fjorde parvis som kun to med forskellige Navne, bliver en Skønssag, men den 
benyttede Inddeling er i alt Fald vel begrundet i den betydelige Uoverensstem- 
melse, der er imellem de ydre og de indre Fjordarme, som det vil fremgaa af 
følgende Beskrivelse. 

N. Sermiliks Hovedløb er ca. 38 km langt, 3—5,5 km bredt. Omtrent midt- 
vejs bøjer Fjorden i en stor Bue mod NV. op imod Bræen i Fjordbunden, men 
afsætter lidt udenfor denne i nordøstlig Retning en ca. 9 km lang Årm, ligeledes 
med en betydelig Bræ, der er skilt fra den vestlige ved det store Fjældparti Aku- 
liaruserssuak. Fjordmundingen er paa Sydsiden begrænset af mægtige, stejle 
Fjælde, yderst det mere afrundede, grønklædte Narssak Fjæld, og indenfor dette 
Nasänguak, hvis bratte, stærkt kloftede og »bænkede« Væg med de vældige For- 
vitringslag langs Foden af Udseende paafaldende minder om Trapfjældene ved 
Godhavn paa Disko. Over Nasånguaks Kam skimter man Ilimaussak Fjældets 
1410 m høje, prægtige Kuppel, der er formet som en vældig Kæmpehøj. Nord 
herfor afsætter Fjorden 3 Smaabugter, omgivet af lavere Land, medens den nord- 
vestgaaende Del af Fjorden har høje, stejle Kyster. Paa Nordsiden af Fjorden 
lidt indenfor Mundingen ligger den 15 km lange, af ret stejle Kyster omgivne 
Kangerdluarssuk, i hvis Bund der udmunder 3 Isbræer, hvoraf dog kun de to 
naar helt ned til Vandet, og foran dem alle er der oplagret store Grunde af Slam 
og Grus. Landet Syd herfor er langs Kysten lavt med saa bløde, afrundede Former, 
at Dalstrøg og Sænkninger synes udmejslede af Isen, men indad mod Indlandsisen 
er Landet højere. 

I Bunden af de 3 forannævnte Smaabugter og adskillige Steder paa Fastlands- 
kysten og Øerne lige over for findes talrige Levninger af Bygninger fra Nordbo- 
tiden, og det samme gælder Distriktets ovrige storre Fjorde, der næsten alle 
har haft en saa tæt Bebyggelse, at man overalt, hvor Betingelserne er blot nogen- 
lunde gunstige, finder Tomter af Gaarde eller Huse. Ruinerne i den gamle Øster- 
bygd er bedre bevaret, og Bygningerne mindre sammenfaldne end i Vester- 
bygden. De frembyder overordentlig Interesse, da man intetsteds i Norden finder 
tilsvarende eller saa righoldige Levninger fra vore gamle Forfædre som netop 
her, hvor de har ligget uforstyrret i Aarhundreder. 

Af de to Bræer i Bunden af N. Sermilik har kun den vestligste været Gen- 
stand for nærmere Undersøgelse. Den udmunder gennem en kort, ca. 3 km bred 
Arm, i hvilken. der — umiddelbart indenfor Bræranden — findes en betydelig 
Nunatak, som deler det nederste Parti af Bræen i to omtrent lige brede Løb. Inderst 
i Bræarmen har Isen en Hældning paa ca. 9”, og det ses, hvorledes Indlandsisen 
bliver kløftet og revnet, idet den fra alle Sider terasseformet søger ned mod Bræ- 
armen. Paa det nederste Stykke er Hældningen kun ubetydelig, og navnlig 
1 det østlige Løb, hvor den stærkere Skraaning ligger Bræranden meget nærmere 
end i det vestlige, bevæger Bræen sig paa det sidste Stykke omtrent horisontalt 
fremad, som om den svømmer paa Vandet, og gaar til sidst jævnt over i de foran- 


396 JULIANEHAAB DISTRIKT 


liggende Isfjælde, saa at det har været umuligt med Sikkerhed at bestemme Bræ- 
randens Beliggenhed. Bræranden i det vestlige Løb staar i Almindelighed tyde- 
ligere, dens Maksimumshojde er 56 m, og da de Isfjælde, der frigøres, ligger i 
tilnærmelsesvis samme Plan som Bræranden, maa det formodes, at Kalvningen 
foregaar ved Løsrivning og ikke ved Nedstyrtning. 

Bræen bevæger sig hen imod 20 m i Døgnet, hvilket er den størst maalte 
Hastighed i Sydgrønland, og aflejrer jævnlig 200 m lange Isfjælde. 

Isens Overflade er stærk kuperet med uregelmæssige Toppe eller lange 
Rygge. Dens Udseende adskiller sig saaledes ikke i nogen væsentlig Grad fra Ser- 
mitsialik Bræens, og det samme gælder Sammensætningen af Isen, der bestaar 
af skarpkantede Gletscherkorn af indtil en Valnods Størrelse. Isen er stærk 
revnet, særlig hvor Bræen skyder sig ned mod de lavere liggende Steder, men i 
Modsætning til Sermitsialik Bræen gaar Revnerne i Almindelighed kun parallel 
med Bræranden, hvorimod man ikke ser Længdespalter 9: i Bevægelsesretningen. 
Nunatakken ved Bræranden og en mindre, fjærnere liggende, aflejrer begge 
Moræner, men ellers ses saadanne hverken oven paa Isen eller inde i Revnerne. 

Vest for Bræen findes langs Isranden et ca. 300 m bredt, ganske vegetations- 
løst Bælte med betydelige Rester af Bundmoræner. Det har 1 sin Tid været dækket 
af Indlandsisen, og da over 50°/, af de i Elvene fra Indlandsisen opløste Bestand- 
dele er Humusstoffer, der maa stamme fra en Vegetation, som nu dækkes af 
Indlandsisen, har man heri et Bevis for dennes Frem- og Tilbagerykning paa 
lignende Maade som adskillige andre Steder langs Indlandsisens Rand. 

Udskydningen af Kalvis fra den vestlige Bræ begynder undtagelsesvis 
i Februar, men hyppigst i Marts, og Kalvisen naar i saa. Fald ud til Narssak i 
April eller Maj, paa hvilket Tidspunkt den indre Del af Fjorden jævnlig er helt renset 
for Is. Bræen er en af de livligst producerende i hele Sydgrønland, idet Udskyd- 
ningen fortsættes med kortere Mellemrum hele Sommeren og Efteraaret. Senere 
er den afhængig af Isforholdene, da Kalvisen ikke formaar at sprænge Vinter- 
isen, naar denne er særlig tyk. 

Fra den østlige Bræ, der afgiver en betydelig Ismængde, foregaar Ud- 
skydningen i Reglen kun een Gang aarlig, nemlig i Maj, og ofte med saa stor Vold- 
somhed, at hele Ismassen sætter til Søs 1 Løbet af et Par Dage. 

De stadige Udskydninger fra den vestlige Bræ bevirker, at N. Sermilik næsten 
altid er fyldt med Kalvis, og Baaderejsende maa endog være forberedt paa at 
mode Ishindringer i Farvandet omkring Матззак, hvor tæt sammenstuvet Kalvis 
og Isfjælde naar som, helst kan hindre al Passage i ugevis. Isfjældene fra N. 
Sermilik er ret betydelige, men naar dog ikke de jakobshavnske i Størrelse. 

Tunugdliarfik (о: den, der ligger bagved), den gamle Eriks Fjord, 
er en af de ejendommeligste og af Udseende mest afvekslende Fjorde i Syd- 
grønland. 10 km Sydøst for N. Sermilik skærer den sig ca. 60 km ind i Fast- 
landskysten først i nordøstlig og senere i nordlig Retning. Den har en ca. 2 km 
bred Munding, men udvider sig til over det tredobbelte længere inde og bliver 
ganske snæver og grundet nær Kinguaen, der fortsættes i en prægtig, frodig Dal 


JULIANEHAAB DISTRIKT 397 


med næsten uigennemtrængeligt Pile- og Birkekrat og gennemstrømmes af en 
bred, lakserig Elv. 

Fjældene paa begge Sider af Fjordmundingen er over 600 m høje og ret 
stejle undtagen omkring Fjordmundingens nordlige Pynt, Nügärssuk, hvorfra 
et smalt Sletteland, der danner en Fortsættelse af det lave Terræn omkring det 
tæt udenfor Pynten liggende Udsted Narssak, strækker sig østefter langs Foden 
af det bagved liggende Какатззиак, indtil Fjældets Udløbere efterhaanden træ- 
der helt ud til Fjorden. 5—6 km indenfor Nügärssuk gaar Fjældene baade paa 
Syd- og Nordsiden af Fjorden jævnt over i et mægtigt Parti af Nefelinsyenit, 
der har en Udstrækning af ca. 10 km (Fig. 1). 

Partiet, der har en ejendommelig graaliggrøn Farve, er stærkt »baenket«, 
og da det bestaar af overordentlig letsmuldrende Bjærgarter, er Fjældsiderne 
dækket med mægtige Flader af Smuldringsgrus, som paa Nordsiden har dannet 
en vældig, 200 m høj, flad Gruskegle, hvis forreste Del skyder sig ud fra Kysten 
som en Pynt. 

Da Forvitringsstofferne i fugtige Perioder flyder. langsomt nedad, hindres 
Planterne i at slaa Rod, og hele Partiet er derfor næsten blottet for Vegetation. 

Indenfor Eruptivfeltet har Sydkysten en Sænkning, der fører over i Ret- 
ning af Redekammen, hvis forrevne Fjældtoppe man skimter fra Fjorden, men 
længere østpaa hæver Landet sig paany og falder gennemgaaende stejlt af mod 
Fjorden paa hele Strækningen ind til Igaliko Tangen. 

Ved Nefelinsyenitens Østgrænse afsætter Fjorden paa den nordlige Side 
en lille smal Bugt, Паа (Tunuamiut), hvis Munding vender mod Vest. Den er 
skilt fra Fjordløbet ved en aflang Pynt med Nunasarnak Fjældets prægtige 
Kuppel. 

Øst herfor hæver enkelte golde Smaakamme af den røde Sandsten sig op 
over Terrænet, men Landet er iøvrigt lavt, bølgeformet og frodigt paa største 
Delen af Strækningen ind til Fjordbunden. Det minder mange Steder om et 
dansk Landskab og har talrige Smaakrat af Birk og Pil. Intetsteds i Distriktet 
er Betingelserne for Nordbobebyggelse saa gunstig som i denne Fjord, paa hvis 
Vestside man da ogsaa mellem Ilua og Fjordbunden finder Tomter af 11 Gaarde, 
og det er forstaaeligt, at ERIK DEN RØDE valgte sin Bolig netop her (Fig. 2). 

Paa en stor, frodig Slette ved det nuværende Kagssiarssuk, ca. 11 km fra 
Bunden af Fjorden, ligger Tomten af hans Gaard med Rester af over en Snes 
Bygninger." Vaaningshuset, der i 1894 udgravedes af Kaptajn D. Bruun, har haft 
mindst 8 Rum; Fundamentet staar endnu i en Højde af 0,75 m og er 23 m 
langt 13 m bredt. Boligen ligger tæt ved en skummende Elv, paa hvis Nordside 
man finder Levninger af Grønlands første Kirkebygning, opført af Erik RØDE's 
Hustru, som nogle Aar efter Grønlands Bebyggelse gik over til Kristendommen. 

Østsiden af Fjorden har over 900 m høje Fjælde, hvis Udlobere nordfor 
Fjordarmen Kårok træder helt ud til Kysten, saaledes at de 5 Nordbogaarde, 
der findes her, ligger paa en indskrænket Plads ved Foden af Fjældene. Kun 
ved Narssarssuak (Kiagtüt), skraat overfor Kagssiarssuk, er Fjældrækken gen- 


398 JULIANEHAAB DISTRIKT 


nembrudt af et bredt Dalstrog, i hvis ydre Del der findes en са. 118 m høj Moræne, 
der danner en jevn, kratbevokset Slette, hvorigennem en brusende Elv baner 
sig Vej til Kysten. 

Indlandsisen indenfor Narssarssuak danner ikke en jævn Flåde, men et 
helt System af Isbræer, der flyder gennem det 25—30 km fra Kystlinien liggende 
vældige, ca. 1500 m hoje Alpeland, Niviarsiat, hvorfra den 630 m brede Kiagtüt 
Bre skyder sig ind mellem stejle Fjælde og udmunder i Narssarssuak ca. 5 km 
indenfor Kysten i en lille So med leret Vand, hvori den tidligere har kalvet. 

Syd for Dalen og skilt fra denne ved en høj Ryg med stejle, forrevne Sider 
ligger den lille Fjordarm Kôrok med aldeles bratte Kyster, og paa Sydsiden 
det 1725 m hoje, toppede Igdlerfigssalik, paa hvis Vestskraaning det berømte 
Mineralfindested Narssärssuk findes. Körok, der ег ca. 10 km lang, har i Bunden 
en meget produktiv Bree, der udmunder gennem en lang Bræarm og aflejrer en 
betydelig Mængde Isfjælde og Kalvis, der strander paa en Banke udenfor Fjord- 
mundingen, saaledes at det ofte er vanskeligt at trænge ind i Fjorden. Indenfor 
Igdlerfigssalik udmunder to prægtige Dalstrog, hvoraf det nordligste har mægtige 
Terrasser og er omgivet af et storslaaet Alpeland. 

Landet mellem N. Sermilik og Tunugdliarfik kaldes efter Omraadets 
største Fjeldparti undertiden Ilimaussak Halvøen, hvis sydvestlige Kyststræk- 
ning langs Матззак Sundet er et Sletteland, begrænset ind ad til af Какатззиак 
og det Nord herfor liggende Narssak Fjæld. Mellem disse udmunder en typisk 
Gletscherdal med stejle Sider, jevn Bund og en betydelig Sidemoræne, men Glet- 
scheren har trukket sig længere tilbage i Dalen, og denne gennemstrømmes nu 
af en Gletscherelv, der inderst i Dalen danner smukke Kaskader. 

Det høje Ilimaussak Plateau Nord herfor med en 1410 m høj Top er delvis 
dækket af Højlandsis og paa alle Sider omgivet af de karakteristiske, dybe Sænk- 
ninger med stejle Vægge og jævnt udad skraanende Bund, de saakaldte Botner, 
som i Tidens Løb er udhulet af de fra Plateauet udstraalende Gletschere. Adskil- 
lige af disse er døg nu forsvundet, men Resultatet af deres Virksomhed har saavel 
her som mange andre Steder i Distriktet, hvor Terrænet er højtliggende, præget 
Landskabet saaledes, at dets Udseende nærmer sig det typiske Alpeland, men 
med blødere, mere afrundede Former. 

Nord herfor begynder det lave, bølgeformede Land, der er nærmere omtalt 
under Beskrivelsen af Tunugdliarfik. Det er bredest langs denne Fjords Vest- 
side og strækker sig herfra i et Bælte tværs over Halvøen til de 3 Smaabugter 
paa Østsiden af Sermilik. 

I et Dalstrøg, der danner en bekvem Forbindelse over. Land mellem den 
nordligste af Bugterne, Tasiussak, og Kordlortok Nord for Kagssiarssuk, findes 
3 Nordbogaarde. 

Nord for Dalen begynder det store, delvis ukendte Alpeland, der strækker 
sig op til Aputaiuitsox og fylder hele Mellemrummet mellem de to Partier af 
Indlandsisen, der skyder sig ned imod N. Sermilik Bræerne paa den ene og Коток 
Breen paa den anden Side. 


JULIANEHAAB DISTRIKT 399 


Igaliko — eller som den ofte kaldes Julianehaab Fjorden —, de gamle 
Nordboers Einars Fjord, har lavere Kyster end Tunugdliarfik og ikke en saa 
stærk .buet Form, som denne, idet kun den allerinderste Vig af Fjorden følger 
en mere nordlig Retning end Hovedløbet. Fra Akias Vestpynt til Fjordbunden 
er Afstanden ca. 64 km, og Bredden overstiger ikke 4 km. Medens Akia paa Syd- 
siden af Fjordmundingen er ganske lav, næsten flad, langs Fjorden, har Nord- 
siden, 9: Landet omkring Julianehaab, noget højere, delvis stejle Kyster. Umid- 
delbart Øst for Kolonien, ca. 11 km fra Fjordmundingen, skærer 

Какогфок Fjorden sig ind i Landet (Fig. 3). Midt i Løbet, der har Form 
som en Bugt med tilnærmelsesvis samme Bredde som Dybde, ligger den ret store 
Arpatsivik Ø med to Smaatoppe, forbundet med en Rygning, der har jævnt 
skraanende Sider, og inderst afsætter Fjorden to Smaabugter, Tårtok, som ved 
en smal Tange er skilt fra Kangerdluarssuk, mod Vest og Tasiussak mod Øst. 
Landet mellem disse Smaaindskæringer har enkelte ret høje, afrundede Bjærg- 
toppe, af hvilke Kirkefjældet er det bedst kendte, men Fjordens Kyster 
er iøvrigt lave særlig paa Vestsiden. Paa en jævn, frodig Skraaning nedenfor 
Kirkefjeldet ligger den berømte Kakortok Kirkeruin, Nordboernes Hvalsø 
Kirke, Grønlands smukkeste og bedst bevarede Bygning fra Nordbotiden. 
Kirken er 16 m lang og 8 m bred udvendig, den sydlige Langvæg staar 
endnu i en Højde af 4 m, medens begge Gavlene er 5,5 m høje, men den øverste 
Del af disse er borte. Paa Sydvæggen er der 2 Døre og 4 Vinduer, i Vestgavlen 
1 Dør med ‚Vindu ovenover, alle med Overliggere, og i Østgavlen et Korvindue 
med fladbuet Stik. Muren er ca. 1,4 m tyk og opført af flade Natursten i Skifter 
gennem hele Murtykkelsen, Kirkens Opførelsestid kan ikke med Bestemthed 
angives, men Årkitekt M. Clemmensen, der har givet en detailleret Beskrivelse 
af Kirken, mener, at den stammer fra ca. 1126. I Stilen ligner den de ældste irske 
og de tidligste norske Kirker. 

Ud for Mundingen af Kakortok ligger to høje Øer, Kexertarssuax, hvoraf 
den vestligste har haft en Del Kobbermalm, som blev: delvis bortsprængt i 
Halvtredserne af forrige Aarhundrede (Frederik den 7des Mine). 

Lidt indenfor Akia afsætter Fjorden paa den sydlige Side en lille Indskæ- 
ring, Exaluit, der fortsættes i et frodigt Dalstrøg, som gaar helt ind til Kagssiar- 
ssuk i Bunden af Fjordens østlige Arm og er skilt fra Fjorden ved en smal Ryg- 
ning med jævnere og frodigere Skraaninger end den modsatte Kyst, der er høj 
og stejlt affaldende paa hele Strækningen mellem Kaxortox Fjorden og Igaliko. 

Bundfældningen fra en stor Bræelv, som udmunder i Bunden af den østlige 
Fjordarm, har bevirket, at dennes indre Del falder tør med Lavvande. 

Landet mellem Tunugdliarfik og Igaliko Fjorden. Fra Bredefjord 
skærer den 22 km dybe Kangerdluarssuk Fjord sig ind i det smalle Land mellem 
Tunugdliarfik og Kakortok Fjorden. Omkring dens Munding er Kysterne ganske 
lave, men længere inde, hvor Fjorden bliver bredere, rejser Klipperne sig enkelte 
Steder stejlt op af Vandet, andre Steder findes en smal Strandbred ved Foden 
af de smuldrende Klippers stejle Skraaninger, eller Fjorden hegnes af mægtige 


400 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Rovser, der skyder sig helt ud i Vandet. Fjorden, der ender med en dyb Gryde- 
dal, gør et skummelt Indtryk og er næsten gold, idet kun enkelte af Skrænterne 
paa Nordsiden dækkes af Grønt. I 300—500 m Højde findes et noget fladere Ter- 
ræn med vidtstrakte, svagt skraanende, vegetationsløse Grussletter, og bag disse 
øde Vidder hæver sig mod Syd de før omtalte Fjælde i Bunden af Kakortok Fjor- 
den og mod Øst den vældige, 1190 m høje Kitdlavåt med aldeles bratte Sider 
og en smal forreven Kam med spidse Toppe, adskilt ved stejldybe Slugter. Fra 
den smalle Tange mellem Kangerdluarssuk og Какогок Fjorden skyder 
Julianehaab Halvøen sig ud mod SV. Den har en firkantet Form med talrige 
Smaabugter paa Vest- og Sydsiden, hvis Kyster er ret stejle. Af Fjældene, der 
har blødt afrundede Former og ofte jævne Skraaninger, er Nordfjæld og Stor- 
fjæld begge 400 m og ligger henholdsvis Vest og Øst for den ca. 6 km lange Taser- 
ssuak, der afvandes af en kort, vandrig Elv, som løber gennem Kolonistedet. 
Øst for Kitdlavåt er Landet ca. 600 m højt og skal være ret jævnt paa hele Stræk- 
ningen til Nüluk, der skraaner stejlt ned imod Igaliko Tangen mellem Tunug- 
dliarfik og Igaliko Fjordens Bund. 

Tangen er ca. 4 km bred og har midtvejs en Højderyg, fra hvis øverste Kam 
Terrænet skraaner jævnt nedad, dels imod Tunugdliarfik, dels mod den store, 
græsbevoksede, men ikke særlig frodige, jævne Igaliko Slette langs Vestsiden 
af Julianehaab Fjordens indre Vig. À 

Igaliko, det gamle minderige Gardar, var den gronlandske Nordbokolonis 
gejstlige og verdslige Centrum. Her var Bispesædet og den til Embedet knyttede 
Domkirke, og her havde Kolonien, der var indrettet efter den gamle islandske 
Fristats Monster, sit Tingsted. Ved en lille Vig nedenfor Gronlænderhusene findes 
endnu svage Spor af Tingboderne, og rundt om paa Sletten Rester af Nordbo- 
bygninger, men Grønlænderne har dog efterhaanden forstyrret eller helt ødelagt 
de fleste af dem og anvendt Stenene til deres egne Huse. Kirken, der var bygget 
i Korsform og over 26 m lang, 11 m bred, er næsten helt borte, og kun den nord- 
lige Kirkegaardsmur er endnu delvis bevaret. De tiloversblevne Rester viser, 
at Murene har været opført af smukke, røde Sandstenskvadre, ofte saa mægtige 
af Omfang, at man gribes af Beundring over dette Kæmpeværk, Nordboerne 
her har formaaet at udrette (Fig. 4). 

Der hviler en egen Stemning over dette herlige Landskab med de pyntelige 
Gronlænderhuse og maleriske Ruiner, spredt ud over den grønne Slette, bag hvil- 
ken Vigen skærer sig ind langs Foden af de høje, fjærne Fjælde. Om Sommeren 
ser man Smaaflokke af Køer, dovent gumlende, drive hen over Sletten paa samme 
Maade, som det maa være sket for Aarhundreder siden. Uvilkaarlig søger Tan- 
ken tilbage til de Slægter, der i Kamp med en karrig Natur, levede og virkede 
her gennem 4—5 Aarhundreder, indtil de sidst levende, svigtet af egne Lands- 
mænd bukkede under for en i alle Henseender lavere staaende Race. : 

Landet Øst for Igaliko Fjordens indre Del har Toppe paa over 1200 m, men 
er iøvrigt ukendt. ' 

Agdluitsok Fjorden (9: den uden Aandehuller), den gamle Siglufjord, 


В Ox JULIANEHAAB DISTRIKT 


Fig. 5. Udsigt fra Lichtenau med Akuliaruserssuax Fjældet i Baggrunden. 
OS Bendixen fot. d. /, 1919. 


Fig. 6. Fangsthytte af Tørv og Sten med et gammelt Konebaadsskind som 
Tag. Sagdlit Øerne. О. Bendixen fot. 4. ?2/, 1919. 


Br (ОО JULIANEHAAB DISTRIKT 


Fig. 7. Birketræer i Kinguadalen i Tasermiut Fjorden. 
О. Bendixen fot. 4. 3/, 1919. 


iz 


sie 


Fig. 8. Skovidyl i Kinguadalen i Tasermiut Fjorden. 
Th. N. Krabbe fot. 4. ?6/, 1906. 


JULIANEHAAB DISTRIKT 401 


der ligger ca. 43 km i Luftlinie Sydøst for Igaliko Fjordens Munding, har et mere 
bugtet Løb end de fleste andre Fjorde i Distriktet. Paa det første Stykke gaar 
Fjorden mod NNØ. og bøjer ved Angmagssivik, ca. 20 km indenfor Mundingen, 
mere østlig, samtidig med, at den deler sig i to Grene, hvoraf Sioralik fortsætter 
i nordøstlig Retning, medens Hovedløbet bøjer skarpt imod Nord og senere mod 
Nordøst samtidig med, at det indsnævres betydeligt og kaldes Amitsuarssuk. 
Fra Fjordmundingen til Bunden af denne Fjordarm er Afstanden ca. 35 km, 
Bredden indtil 4 km. 

Østsiden indtil det første Knæk er ensformig med middelhøje Fjælde og 
ret stejle Skraaninger, medens Vestsiden er lavere og med flere let tilgængelige 
Strækninger, saaledes nærmest Mundingen den lave Halvø, paa hvis Sydspids 
Sydprøven er beliggende, og indenfor den gamle Herrnhuterstation Lichtenaus 
noget højere Omgivelser har Kysten jævne Skraaninger, der efterhaanden gaar 
over i den brede, smukke Slette, som skyder sig ind i Landet fra Bunden af Ka- 
ngerdluluk Bugten, umiddelbart Syd for Nügärssuk Pynten. Lavt Terræn træffer 
man ligeledes i Egnen ved Knækket, men indenfor hæver Landet sig betydeligt, 
særlig paa Pynten mellem de to Fjordarme med det 1600 m høje Akuliaruser- 
ssuaK Fjæld, hvis mægtige, takkede Ryg behersker hele Fjorden (Fig. 5). 

Sioralik er omgivet af høje Fjælde, der falder saa aldeles brat af mod 
Vandet, at det er umuligt at lande. Længst inde, hvor Kysterne er mere til- 
gængelige, lader det sig vel gøre, men er dog forbundet med noget Besvær, da 
den indre Del af Fjordarmen bestaar af en grundet Sandslette, der indtil en 
Afstand af ca. 1,5 km fra Kinguaen falder tør ved Lavvande. Aflejringen skyldes 
en Bræelv, der buldrende udmunder gennem en ganske snæver Kløft paa Øst- 
siden af Fjordbunden. Et andet større Vandløb med flere Grene afvander Dalen, 
der ligger i Forlængelse af Fjordarmen og ved en Sænkning bag Akuliaruser- 
ssuaK staar i Forbindelse med Bunden af Amitsuarssuk. Indlandsisen skyder 
en Årm tæt hen til Sioralik, hvori den tidligere har udmundet. 

Amitsuarssuk har ligeledes stejle Kyster med en ret betydelig Vegetation, 
som tiltager i Yppighed, jo mere man nærmer sig Bunden, hvis jævne Skraaninger 
er dækket med frodigt Pilekrat. ; 

Den allerinderste Vig bøjer skarpt mod NV. og danner saaledes et Slags 
Bassin, hvori der udmunder en ret stor Lakseelv. Denne kommer fra en betydelig 
Sø nogle Kilometer inde i Landet og har ved sit Udløb fra denne et prægtigt 
ca. 62 m højt Vandfald, der ses fra Amitsuarssuk, men hvortil Adgangen over 
et sumpet Terræn og gennem et af de største Krat i Grønland er meget besværlig. 
Foruden de allerede nævnte Bopladser findes endnu 4 andre i Agdluitsox, nemlig 
Akuliarusek paa Fjordens yderste østlige Pynt, Nügärssuk Nord for Kangerdluluk 
samt Ilivermiut og Fiskestationen Sarfå, umiddelbart Syd for Angmagssivik. 

Langs Agdluitsox Fjordens Kyst eller lidt indenfor denne findes Levninger 
af 6 Nordbogaarde, saaledes i Bunden af de to Fjordarme, ved Nepisæt tværs 
over for Angmagssivik og andre Steder, men Bebyggelsen har været sparsom- 
mere end i de nordligere Fjorde. 

Dansk Grønland. II. 26 


402 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Landet mellem Igaliko og Agdluitsok Fjorden med foranliggende 
Øer. Fastlandet har følgende Indskæringer, der alle gaar i østnordøstlig Retning: 

Зеш1зек, en ganske smal Fjord indenfor Kangerdluarssorujuk. Den ег. 
saa grundet, at den inderste Halvdel falder tør med Lavvande. 

Tasiussak, umiddelbart Syd for det ret høje Overbæringssted Itivdliat- 
siarssuk eller Ilivdliarssuk, er ca. 7 km lang. Mundingen er grundet, skær- 
fyldt og har ret lave Omgivelser. | 

Akugdlex, ca 5 km lang. Omtrent midtvejs bøjer Fjorden skarpt mod 
Nord og i den indre Vig har den jævne, frodige Kyster. 

Syd herfor ligger Bugterne Sarfartök og Tunugdlit, den sidste med Over- 
beringssted til Agdluitsor. 

I Akugdlex findes to Nordbogaarde, men Fjordene frembyder ingen Inter- 

esse. De sydligste har alle hoje Omgivelser med stejle Kyster, og Pynterne mel- 
lem dem har betydelige, blødt afrundede Fjælde. 

Fastlandet mellem Yderkysten og Indlandsisen er ret vekslende. Neer- 
mest denne sidste ligger til Dels ode Hojdedrag og Fjælde, hvorfra to Udlobere 
skyder sig ud i sydvestlig Retning. Den sydligste af disse har Fjældtoppe paa 
indtil 1600 m og ender længst ude med det høje Akuliaruserssuak, medens den 
nordligste er noget lavere med ca. 600 m høje Rygge. Mellem disse to Hojde- 
drag ligger en prægtig, smal Dal, omkranset af stejle Fjældtoppe og gennem- 
strommet af et mindre Vandlob, som udmunder ı den foran omtalte Amitsuar- 
ssuk So, paa hvis modsatte Side Dalen fortsættes i sydvestlig Retning’ind gennem 
Landet. Egnen Nord for de her skildrede Strækninger, Vest for en Linie mellem 
Kagssiarssuk og Bunden af Amitsuarssuk, er fyldt med lavere, bølgeformede 
Højsletter med mindre Fjældpartier, og i Dalene ligger en Mængde større og min- 
dre Søer med Afløb til Fjordene. Adskillige Steder findes frodigt Krat, og i flere — 
af disse Strog treffer man Rester af Nordbobebyggelse. 

Øerne. Yderkysten afsætter i sydvestlig Retning den langt fremskudte 
Särdlok Halvø, der er forbundet med det egentlige Fastland ved den smalle Itiv- 
dliarssuk Tange, hvorfra Halvøen breder sig betydeligt i sydvestlig Retning 
og afsætter yderst 2 Pynter, mod Vest det lave, spidst tilløbende Upernivik Næs 
med de uden for dette liggende Sårdlok Øer, mod Syd den bredere Kaersok 
Halvø med Bopladsen af samme Navn og 1 Forlængelse deraf en langstrakt Øgruppe 
med Umånårssuk Øen som Centrum. Begge Grupper danner hver for sig en lille 
typisk Skærgaard med lave, delvis stærkt kuperede Øer og omslutter i Forening 
med de indenfor liggende Pynter .en rummelig Bugt, hvori der ligger en større 
© med Umånarssuak Fjældets 360 m høje Top. 

Det af Baaderejsende almindeligt benyttede Sejllob bag om Ümänarssuax 
har ved Mundingen, Øst for Upernivik, to snævre Løb med rivende Strøm. 

Sårdlok Halvøen deler det af store Øer bestaaende Arkipelag, der ligger” 
indtil en Afstand af 20 km foran Fastlandskysten mellem Igaliko og Agdluitsox 
Fjorden, i to Grupper, nordligst den 18 km lange Akia, hvis Sydside er bety- 
delig højere end Nordsiden, og mellem denne Ø og Sårdlok Halvøen det afrundede, 


JULIANEHAAB DISTRIKT 403 


lidet indskaarne, hoje Kangek med de foran liggende mindre Øer, Umänalik, 
250 т, og Ümänak, 210 m højt, sydligst en Del spredte, ret store Øer, deriblandt 
den høje Kekertarssuak i Mundingen af den brede Torssukåtak Bugt, der sydfra 
skærer sig ind mellem Sårdlok Halvøen og Fastlandet til Overbæringsstedet, 
hvis Nordside er stejl, hvorfor det nødigt benyttes. Bugtens Østside er begrænset 
af høje, stejle Forbjerge mellem Kystens talrige Indskæringer, medens Vest- 
siden er jævnere med lavt Forland. 

Øerne Syd herfor er stærkt afrundet med jævne Skraaninger, og adskillige 
smukt grønklædt. De har saaledes en ganske anden Form end de typiske Skær- 
gaardsøer, ligger langt mere spredte og falder i to Grupper, en ydre, hvor Øerne 
Nordlige Umänartüt, Sydlige Umänartüt, Inuarugdligkat med en hjælmlignende 
Top og Arnärkat ligger i Rækkefølge mellem Каегзок Øerne og Kekertarssuat- 
зак og en indre, bestaaende af en halv Snes Øer omkring Sydproven. Flere 
af de ydre Øer er Fangstpladser under Klapmydsetrækket. Farvandet mellem 
Akia og Kangek har to snævre Løb, Ikerasårssuk kujatdlek og avangnardlex. 
Herfra kan man gennem Tuno langs Akias østlige Pynt, Isua, komme til Juliane- 
haab Fjorden. Er de to Løb spærret af Storis, benytter Baaderejsende det snævre 
Stromsted, Niakornatsiaup ikerasä, der ligger indenfor Kangek og danner For- 
bindelsesled mellem Типо og Sundet Kangerdluarssorujuk, mellem Kangek og 
Sårdlok Halvøen. 

Unartok Fjorden (9: det varme Sted) skærer sig umiddelbart Syd for 
Agdluitsoxs Fjordmunding ind i Landet, kun skilt fra denne ved en smal Halvø 
med den yderst lave, smaakuperede og spidst tilløbende Pynt Akuliarusek, 
Afstanden til Fjordbunden er ca. 27 km. Indefter hæver Landet sig jævnt til 
betydelige Højder, deriblandt det karakteristiske Asatdlut med 3 ensformede 
Toppe. I den brede Fjordmunding ligger to ret store og lave Øer, yderst Tug- 
tutuårssuk med en Indsnævring paa Midten og Smaahumpler paa Nord og Syd- 
enden af Øen, og umiddelbart indenfor den smalle Unartok, med de bekendte 
varme Kilder, der hår givet Fjorden Navn. Lidt Nordøst for disse ligger Bopladsen 
Igpik og nær Nordspidsen af Tugtutuårssuk den tidligere Herrnhuter Missions- 
plads, Igdlorpait. Medens den ydre Del af Fjorden har jævnere Skraaninger, 
særlig paa Sydsiden, er det inderste, ganske snævre og stærkt krogede Løb om- 
givet af et højt, forrevet Alpeland med spidse Tinder og forneden.dækket af mæg- 
tige Fjældskred. Mellem Fjordbunden og den indenfor liggende.Dal er ophobet 
store Morænemasser, gennemstrømmet af rivende Elve. 

De varme Kilder ligger paa den nordvestlige Skraaning af den lave Tange, 
der forbinder Unartoks sydlige højere og en mindre Fjældknold paa den nordlige 
lavere Del med hinanden. 

De bestaar af en Del Smaapytter og 3 Bassiner, fra hvis Bund varmt Vand 
og Luftblærer langsomt bobler op. De er saaledes ganske ubetydelige, sammen- 
lignet med de store Kilder paa Island, og Tilførselen af Vand er saa ringe, at dette 
næppe afgiver nok til Dannelsen af en ubetydelig Bæk. Af de 3 Bassiner er det 
øverste 4 m bredt, ca. 6 cm dybt og delvis fyldt med Sten. Vandets Temperatur 


267 


404 JULIANEHAAB DISTRIKT 


under Overfladen var i Sommeren 1919 37° C. Ca. 25 m fjærnere ligger det andet; 
det er cirkelrundt, 8 m bredt, 40 cm dybt, med ren Sandbund. Bassinet er kunstig 
opstemmet ved en Tørvevold, og Vandet 36° C. Det tredie, der ligger ca. 100 m 
nærmere Stranden, er 4 m bredt, ganske lavt og fyldt med et graalighvidt, slimet 
Stof af Kildesinter. Vandet i dette Bassin er 32° C. og i Pytterne indtil 29° C. 

Kilderne har været kendt og benyttet som Helbredelsesmiddel af de gamle 
Nordboer, og man finder lidt Øst for de øverste Bassiner svage Spor af Boder 
med samme Grundform som Tingboderne ved Igaliko. 

I Søndre Sermilik Fjorden ligger 2 betydelige Øer, Angmalortok og 
Amitsox, der deler Fjordmundingen 1 3 lange Lob: Ikerasärssuk med et ganske 
snævert Udløb ved Angmalortoks nordvestlige Pynt, Niakornak, Alangua 
mellem Angmalortok og Amitsok og sydligst Загка mellem denne sidste -og 
Fastlandet. De udmunder alle i Sundet indenfor Sermersök og forenes længere 
inde til eet Løb, den egentlige Sermilik, med et 3 km bredt, længst inde noget 
kroget Løb, i hvis Bund der udmunder en betydelig Bræ. Mellem denne og Ser- 
mersok Sundet er Afstanden gennem Midterløbet ca. 46 km. 

Østsiden af Sarkå indenfor den lille Itivdlerssuak Bugt og Fjordarmen 
Kangikitsok længst inde er dækket med Moræner og vældige Lag af Forvit- 
ringsstoffer, hvori Elvene, der med korte Mellemrum glider ned ad Fjældsiderne, 
har dannet dybe Furer, der giver de golde Skraaninger et ejendommeligt »stribet« 
Udseende. Paa Fastlandssiden af det grunde Farvand Nord for Amitsox ligger 
Bopladsen Sermilik paa Pynten mellem Hovedlobet og Kangikitsox. 

S. Sermilik Fjordens Hovedløb er i langt mindre Grad end Sarkå Løbets Øst- 
side dækket af Aflejringer og Forvitringslag. Kysten er vel stejl, men ofte med 
jævne Skraaninger langs Foden og pletvis frodig Plantevækst. Paa Skyggesiden 
er der adskillige højtliggende Kedeldale eller Botner, der i sin Tid er udhulet 
af Gletschere, men hvorfra Isen nu er forsvundet. ; 

Ca. 12 km fra Fjordbunden udmunder paa Sydsiden af Fjorden to prægtige, 
brede Dale ganske nær hinanden, den ene, Isortox, midt"for Fjordløbet, der 
netop paa dette Sted bøjer mere nordlig, den anden, Itivdlerssuak, fører i 
sydøstlig Retning over til det Indre af Tasermiut. Begge Dalstrøg har en frodig 
Bevoksning med betydelige Pilekrat og gennemstrømmes af lakserige Elve. 
Itivdlerssuax, hvis højeste Punkt ligger 170 m over Havet, er omgivet af høje 
Fjælde med 4 Bræer, hvoraf den største paa Nordsiden skyder sig helt ned i Dalen 
nær Tasermiut. 

Inderst i Fjordbunden ligger en mægtig, 1450 m bred Bræ, hvis lodrette 
Brudflade er ca. 50 m høj. Paa den yderste Strækning mellem Bræranden og de 
ca. 6 km indenfor liggende Nunatakker er Hældningen ca. 3,5”. Trods Bræens 
Størrelse afgiver den ikke megen Kalvis, idet den Krans af Nunatakker, der 
ligger indenfor, vistnok hæmmer Isens Bevægelse, som ikke har været Genstand 
for Maaling. 

Der findes 4 eller 5 Ruingrupper i Fjordgebetet, hvis stejle Kyster ikke egner 
sig til Bebyggelse. ; 


JULIANEHAAB DISTRIKT 405 


Halvøen mellem Опатфок og 8. Sermilik Fjord med foran lig- 
gende Øer. Halvøen bestaar af et mægtigt Alpeland, hvis sydligste Udløber 
er den over 1100 m høje Fjældkæde Anoritök med talrige kegleformede Торре 
og delvis jævne, stærk forvitrede Skraaninger ned mod Unartox. Sænkningen 
Матззак, der strækker sig tværs over Landet mellem denne Fjord og Ikerasår- 
ssuk, skiller Anoritök fra de lavere Fjældpartier paa Halvoens sydligste Del. 

Nord for Anoritök tiltager Landets Højde indefter mod Indlandsisen, og 
nær Sermilik Fjordens Bund findes et af Distriktets betydeligste Fjældtoppe 
paa ca. 2000 m Højde. 

Øerne. Sermersök er langt den betydeligste af de foran liggende Øer og 
virker paa Grund af sin Højde, fremskudte Beliggenhed og sine spidse Alpe- 
toppe i det Indre stærk dominerende paa den midterste Del af Kysten. .Øen er 
ca. 26 km lang, 13 km bred og spidst tilløbende sydefter, hvor den ender med 
det stejle Forbjerg Kangex, der i gamle Dage hed Kap Farvel. 

Bag Nordkystens jævnt stigende Terræn, der efterhaanden hæver sig hen 
imod Øens stejle, meget stærk forvitrede NØ. Pynt, »Skeerne«, skimter man et 
mægtigt Alpeland, der strækker sig gennem hele Øen i dennes Længderetning. 
Partiet er dækket med store Gletschere, hvorover Alpelandets spidse Toppe, 
ofte formede som Obelisker, knejser, og afsluttes mod Vest af en mægtig, kløftet 
og forreven, delvis lodret Fjældvæg ud mod det aabne Hav. I Modsætning hertil 
er Øens sydøstlige Kyst ganske lav med jævne, grønklædte Skraaninger paa 
største Delen af Strækningen mellem Sarkå Løbet og Kanger. 

Nord for Sermersåk mellem Mundingen af de to Fjorde, Unartox og S. Ser- 
milik, ligger de ganske lave stærk isskurede Kanajormiut Øer med Boplad- 
sen af samme Navn paa Sydsiden af Gruppen. Det delvis grundede Sund mel- 
lem Øerne og Fastlandet danner en velbeskyttet Baaderute mellem Ikerasår- 
ssuk og Unartox. 

Angmalortoxk (9: den runde) og Amitsox (den lange) har begge høje, 
stejle Kyster, afvekslende med ganske enkelte jævnere Skraaninger, saaledes 
paa Nordsiden af Amitsox. Stærk iøjnefaldende er Forvitringslagene, der navnlig 
dækker den vestlige Side af Øerne og er saa omfattende, at de flere Steder 
. skyder sig ud i Vandet som Pynter. Umiddelbart indenfor Amitsoks Sydpynt, 
Karra, ligger Grafitbruddet Amitsok ved Sarkå Løbet. 

4,5 km Vest for den midterste Del af Sermersök ligger Udstedet Sagdlit midt 
i en lille "Gruppe ganske lave, stærk isskurede Øer, hvor en stor Del af Befolk- 
ningen fra de indenfor liggende Bopladser samles under Klapmydsetrækket i 
Forsommeren, og ud for Sermersöks nordvestlige Kyst den ret store © Кекет- 
tarssuatsiak, paa hvis Østside Bopladsen Isua er beliggende. Mellem S. Sermiliks 
sydligste Udløb og den følgende Fjord, Tasermiut, er Afstanden 19 km (Fig. 6). 

Tasermiut (9: Beboerne ved Søen), der har en Længde af 65 km, er en af 
… de smukkeste Fjorde i Sydgrønland paa Grund af dens storslaaede Omgivelser, 
frodige Natur og det vekslende Terræn, der omgiver den. Medens den vestlige 
Halvdel har et stærkt kroget Løb med talrige Smaabugter, er Strækningen indenfor 


406 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Taserssuak snorlige, uden Indskæringer og næsten samme Bredde — са. 2,8 km — 
overalt, men spids tilløbende mod Bunden, hvori der udmunder to ikke særlig 
betydelige Bræer. 

Fjordmundingen flankeres af to betydelige Fjælde, paa Nordsiden det ca. 
700 m høje, afrundede Tusardluarnåk (9: Ekko Fjældet), ved hvis Fod Bopladsen 
Tuapait er beliggende, og paa Sydsiden det lidt lavere karakteristiske Kuingingék 
(9: Svinetrynen), der ude fra Strædet tegner sig som en spids Kegle, men set fra 
Nordsiden minder Fjældets skarpe Ryg paafaldende om en Ansigtsprofil, der 
efter Grønlændernes Opfattelse paafaldende ligner den nu forlængst afdøde 
Koloniassistent Schevings noget stærkt fremtrædende Lugteorgan, hvorfor Fjæl- 
det spøgende kaldes »chevings Næse«. Vest og Øst for Kuingingék er der to 
meget benyttede Overbæringssteder, der fører henholdsvis til den lave grundede 
Tasiussarssuak og den indenfor denne liggende smalle Ilüngua Bugt, Syd for 
Fjordpynten. Længere inde afsætter Fjorden paa samme Side den smukke Bugt, 
Tasiussak, fra hvis Bund et Dalstrog fører til den østligere liggende Тазегззиак. 
Bugten og Dalen er skilt fra Fjordløbet ved en lav Ryg med jævne grønklædte 
Skrænter, og tværs overfor Mundingen af den lille Bugt falder det 1250 m høje 
Ivnarssuak Fjæld paa Nordsiden af Fjorden stejlt af mod denne, hvis Kyster 
indenfor har jævnere, grønklædte Skraaninger paa Strækningen ind til den lave, 
fremspringende Arpatsivik Pynt. I den lille, grundede Bugt lige overfor Pynten 
udmunder den næppe 0,5 km lange, vandrige, men rivende Küsssuak, der kom- 
mer fra den store Taserssuak og er omgivet af jævne, delvis kratbevoksede Skraa- 
ninger, hvorover man skimter. Søbreddens storslaaede Alpetoppe og forrevne 
Kløfter. Disse sidste er næsten alle fyldt med større eller mindre Gletschere, 
hvis Is afsmelter langs Fjældsiderne eller styrter ned i Dybet. 

Fra Kûgssuax, der kun delvis kan besejles, er der ca. 5 Kvarters Roning | 
tværs over Søen til den berømte Kinguadal. Adskillige Dalstrog 1 Sydgrønland 
har lige saa storslaaede Omgivelser som denne, men i ingen af disse naar Vege- 
tationen en saadan Fylde og Udvikling, og Kinguaen er den eneste Plet i Landet, 
hvor der findes virkelige Smaaskove af Birk, hvis opretstaaende Stammer naar 
en Højde af indtil 6—7 m og en Omkreds af ca. 50 cm (Fig. 7—10). 

Indenfor Taserssuak—Arpatsivik forandrer Fjorden Karakter; de bløde, 
gennemgaaende mere afrundede Former, jævne Skraaninger og lave Strækninger 
nærmere Fjordmundingen afløses herinde af et prægtigt Alpeland, der er mest 
udpræget paa Sydsiden, hvis vældige Panorama spaltes af Dalstrøg og Kløfter, 
der bidrager til at fremhæve Landskabets storslaaede Karakter og enestaaende 
Skønhed. Det inderste af disse Dalstrog, Tiningnertôk, har en frodig Vegetation 
med store Krat, der strækker sig højt op ad Fjældskraaningerne. Ved et smukt, 
lavt Forland langs Foden af et højt, kegleformet Fjældparti er det forbundet med 
den følgende snævrere Dal, Tasermiutsiak, paa hvis Vestside Fjordgebetets største. 
og ejendommeligste Fjælde er beliggende, deriblandt det 2000 m høje, pyramide- 
formede Nalümassortök og det smukke Suikagssuak, der ligner et vældigt Krater, 
hvis Vægge er delvis bortsprængte, saaledes at kun den ene, 1850 m høje kom- 


JULIANEHAAB DISTRIKT 407 


pakte Side er bleven staaende. Fjældene har næsten alle en glat Overflade, hyp- 
pigst med lodrette Vægge, og i Bunden af Dalene ses Fjældpartier af samme Form, 
og Bygning med mægtige Gletschere. Nærmere Taserssuak forsvinder Forlandet, 
idet Højfjældets Skraaninger naar helt ud til Fjord. 

Det samme gælder Kysterne langs Fjordens Nordside, hvor Sønderdelingen 
er meget betydelig, idet alle de højereliggende Partier, ligesom i S. Sermiliks 
ydre, østlige Del, er dækket med umaadelige Mængder af Forvitringsstoffer, 
op over hvilke Napassorssuaks høje, obeliskformede Top hæver sig i ensom 
Majestæt, synlig og let kendelig i betydelig Afstand. 

Inderst i Fjorden udmunder 2 Bræer, hvoraf den nordligste i selve Fjord- 
bunden fødes af den store Indlandsis, hvis Sydgrænse maa antages at ligge inden- 
for Fjordbunden, medens den sydligste kommer fra Højlandsisen, der dækker 
store Dele af Landet Syd for Tasermiut—Lindenow Fjord. 

Den nordlige Bræ har en 950 m lang, 26—34 m høj Brærand. Ca. 9 km 
indenfor denne har Isen en Højde af 1600 m, og falder herfra stejlt ned mod 
Fjorden. Kun det alleryderste Stykke har et svagt Fald. Bevægelsen midt i 
Bræen er fra 3,4 til 3,8 m i Døgnet, og da Fjorden foran Bræen er ret grundet 
med en Maksimumsdybde af 70 m, foregaar Kalvningen ved Nedstyrtning, men 
Bræen er lidet produktiv, og de Kalvisstykker, den med korte Mellemrum aflejrer, 
fortjener næppe Navn af Isfjælde. 

Den sydlige Bræ fødes af to, muligvis flere Grene og har i Modsætning 
til den nordligere jævnere Fald. I Følge sin Oprindelse og Størrelse maa den nær- 
mest betegnes som en, Gletscher, og kun en mindre Del af denne naar ud til Fjor- 
den, hvor den aflejrer lidt Kalvis, medens største Delen afsmelter i Fjæren. I 
Fjorden, Nordboernes Ketilsfjord, findes Ruiner af ca. 12 Nordbogaarde, og paa 
dens Sydside skal have ligget et Munkekloster. — 

Landet mellem В. Sermilik og Tasermiut. Kysten langs Sermersék 
Sundet er smaakuplet med enkelte fladere Strækninger, og mellem denne og Ind- 
landsisen finder man — i det Omfang Landet kendes — det typiske Alpeland med 
Højder paa op imod 1600 m. Karakteristisk for Omraadet mellem $. Sermilik 
og Tasermiut er det Forhold, at Forvitringen, særlig i den midterste Del af Par- 
tiet, er meget stærk, og at dette er spaltet af 3 Dalstrøg eller Sænkninger, der 
forbinder de 2 Fjorde med hinanden. Af disse Dalstrog har Itivdlerssuak sit 
Udgangspunkt i den lille Vig, som Sarkâ Løbet afsætter overfor Amitsox. Itiv- 
dlikasik-udgaar fra Kangikitsok og skyder sig Nord om Napassorssuak, og endelig 
forbinder det før omtalte Dalstrog, Itivdlerssuax, Knækket 1 S. Sermilik Fjorden 
med Tasermiut Fjordens Indre. 

Øerne. Umiddelbart foran Kysten ligger den ret store Nanortalik Ø paa 
Sydsiden af Sermersök Løbets Munding, skilt fra Fastlandet ved det snævre, 
krogede og grundede Ikerasårssuk. Paa Øens sydvestlige Side falder det 560 m 
hoje Forbjerg, Sigssarigsox, stejlt af mod Havet, men skraaner jævnt ned imod 
den nordlige Del af den iøvrigt ganske lave, flade og med talrige Flytteblokke 
dækkede Ø, paa hvis Sydside Anlæget Nanortalik er beliggende, dækket af 


408 JULIANEHAAB DISTRIKT 


en Del lave Smaaøer, der strækker sig ned til og hen foran Mundingen af 
Tasermiut. -Ca. 33 km Syd for denne Fjord fører et stærkt kroget Løb, hvis 
yderste, snævre Del kaldes Kôrnok, dets midterste Torssukätak, ind til Di- 
striktets sydligste, større Fjord, 

Ilua, der har 3 Arme, som alle skyder sig ind i Fastlandet, nemlig Ka- 
ngerdluk og Kangikitsok i nordlig, Kangersunek i nordøstlig Retning. 

Паа med dens Forgreninger er en af Sydgrønlands prægtigste Fjorde. Vilde, 
forrevne og nøgne hæver de ca. 2000 m høje Fjælde sig stejlt op af Vandet, kronet 
foroven af spidse Tinder, og gennem Fjældsidernes Dale og Kløfter glider Glet- 
schernes blaahvide Istunger i forrevne, fantastiske Former ned mod Vandet. 
De mange Årme og Løb, der fra Hovedfjorden straaler ud til alle Sider, gør 
Landskabet afvekslende og bidrager til yderligere at fremhæve dette typiske 
Polarlands enestaaende, vilde Skønhed. 

I Bunden af den korte Kangerdluk ligger en stor, over 1 km bred Bræ, 
der aflaster den betydelige, indenfor liggende Højlandsis og udmunder gennem 
et Dalstrøg med talrige Fjældtoppe. Foran Bræen er der aflejret en bred, ved 
Lavvande delvis tørlagt Sandslette, som gennemstrømmes af Gletscherelve. 

Kangikitsok, der er ca. 13 km lang, fortsættes i en Dal, gennemstrømmet 
af et større Vandløb. 4 Gletschere, hvis Endemoræner ‘som Pynter skyder sig 
ud i Fjorden, glider ned ad de stejle Fjældsider. 

Kangersunek. Pynten mellem Kangikitsok og Kangersunek, hvor Bo- 
pladsen Nûk ligger, er yderst ganske lav. Ca. 11 km længere inde deler Fjorden 
sig i 2 korte Arme, hvoraf den ene gaar mod NNV., den anden mod NØ., begge 
med betydelige Bræer i Bunden. Isen i den nordlige Bræarm, der er 750 m bred 
og omgivet af mægtige, næsten helt lodrette Fjældvægge, har en Hældning 
af 5,5”, der længere inde stiger til ca. 20°. Store Dele af Bræens Overflade i 
er dækket med Moræner, og midt i Bræarmen ligger adskillige Nunatakker. 
Bræen, hvis forreste, lodrette Brudflade hæver sig omtrent 50 m over Vand- 
spejlet, er stærk producerende med hyppige Kalvninger, der foregaar ved 
Afstyrtning. 

Mellem den nordlige og sydlige Bræ, der ikke har været me for Op- 
maaling, skyder en Gletscher sig ned gennem et Dalstrøg uden dog at naa Fjor- 
den, hvor der foran Gletscherranden er aflejret en ca. 1600 m lang Sand- og Grus- 
slette, der delvis overskylles med Højvande. Desuden findes, dels i selve Fjorden 
dels i Bræløbene, 5 større og adskillige mindre Gletschere, der under store Hæld- 
ningsvinkler glider ned ad de høje, bratte Fjældvægge, idet nogle af Gletscherne 
udmunder paa de større Bræer eller i Fjorden, medens andre afsmelter i Kløf- 
terne eller i skaalformige Fordybninger, eller styrter som Laviner ned fra en 
svimlende Højde og knuses under Nedstyrtningen til Isstøv. Man hører derfor 
idelig en Dundren og Bragen, der enten skyldes Isens Nedstyrtning, Bræernes 
Kalvning eller Søndersprængningen af Isfjældene. 

Sundet mellem Ilua Fjorden og Torssukåtak begrænses mod Syd af Pamiag- 
dluk Øen, der har lavere Kyster, men i Torssukåtak hæver Fjældene sig paany, 


JULIANEHAAB DISTRIKT 409 


_ særlig langs Løbets Vestside, hvis bratte Væg er spaltet af en Mengde Klofter 
med mellemliggende, taglignende Hamre, og bag disse skimter man talrige Tin- 
der, hvis spidse, dristige Former minder fjærnt om gotiske Taarne. Paa Nord- 
siden af Körnok Løbet, der fra Torssukåtak fører ud til det aabne Hav, afløses. 
Alpelandskabet af lave, afrundede Fjælde med mægtige Moræner, der dækker 
Nügssuak Pyntens jævne Skraaninger paa Strækningen mellem Körnoks us 
ding og Bugten Syd for Frederiksdal (Fig. 11). 

I Bunden af Kangersunek findes Ruiner af en Nordbogaard, den østligste 
paa Vestkysten af Landet. 

Landet mellem Tasermiut og Ilua Fjorden har kun en enkelt mindre 
Fjord, den smukke, af prægtige Alpetoppe omgivne Amitsuarssuk, der umiddel- 
bart Øst for Forbjerget Ikigait, det gamle Herjulfsnæs, skærer sig ind i Landet 
i nordlig Retning samt et Par mindre Smaabugter, de før omtalte Tasiussarssuak 
og Ilångua Syd for Tasermiuts Munding. Indenfor den lave Igdlukasik © træder 
en langstrakt Fjældkæde med det prægtige Natsingnak ud til Havet; men den 
øvrige Del af Kystlandet op til Nanortalik er lavt, og bag dette skimter man 
det vældige Panorama af høje Alpetoppe, som omgiver Tasermiut Fjordens Indre. 

Største Delen af det sluttede Landomraade mellem de to Fjordgebeter bestaar, 
ligesom Strækningerne Nord og Syd herfor, af et typisk Alpeland, men Terrænet 
er gennemgaaende mere kuperet, og Fjældene højere end andetsteds i Distriktet. 
Enkelte af dem naar op til eller over 2000 m's Højde, og indenfor Ilua Fjorden. 
ligger Distriktets og vistnok Landsdelens mægtigste Fjæld, Sulugssugutå, der 
hæver sig 2240 m over Havet. 

Karakteristisk for Omraadet er de langagtige, skarpe og forrevne Fjældrygge, 
der kun undtagelsesvis træffes Nord for Tasermiut. De har næppe i større Omfang 
været dækket af Indlandsisen, men talrige Gletschere har rimeligvis skaaret : 
sig ned i alle Kløfter og derved bidraget til, at Fjældene er blevet endnu skarpere 
og mere lodrette end oprindelig. Ogsaa i Øjeblikket er store Strækninger dækket. 
af Højlandsis, hvis Gletschere har aflejret betydelige Moræner paa Fjældsiderne 
og i de mange Dalstrøg, der gennemkrydser Landet. Et saadant fører blandt 
mange andre fra Bunden af Kangikitsox til Tasermiutsiak i Tasermiut med en 
Sidedal til Kinguadalen, og nær denne sidste udmunder et andet Dalstrøg, der 
forbinder Bunden af Taserssuak og Kangerdluk i Ilua med hinanden. Endelig 
strækker Sænkningen Itivdlerssuak sig tværs over Landet mellem Tasiussak i 
Tasermiut og den lille Vig nordligst i Torssukåtak. Her findes enkelte Nordbo- 
ruiner, saaledes paa Østsiden af Igdlukasik Øen og ved Ikigait. 

Øerne. Midtvejs mellem Tasermiut og Amitsuarssuk ligger den aflange, 
smalle Ø Igdlukasik langs Foden af det eneste større Fjældparti paa denne 
Strækning. Den er skilt fra Fastlandskysten ved Sundet Tunünguak, hvorfra. 
det smalle Kipingajak (9: det krogede) med Stromstedet Kôrnuarssuk fører 
Nord om Øen til Ilüngua (Fig. 12). 

Mod Søsiden er Øen dækket af en enkelt større og en talrig Mængde mindre 
Øer. De er alle ganske lave, stærkt isskurede og dækket af skarpt Grus. De to Løb, 


410 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Nardlusox, der umiddelbart Vest for Igdlukasik Øen fører til Bopladsen paa 
Sydspidsen af Øen, er den almindeligst benyttede Baaderute for nordfra kom- 
mende Rejsende, da Løbene mellem Smaaøerne Syd herfor let tilstuves af Is 
paa Grund af den rivende Strøm gennem Sundene. 

Kitsigsut Øerne, der falder i en større nordlig og en mindre sydlig Gruppe, 
omfatter hen imod et Par Hundrede Øer, de allerfleste smaa, lave, og enkelte 
saa stærk isskurede, at de er lige saa regelmæssig formet som Bunden af en 
Gryde. Den største af Øerne, Angissok, midt i den nordlige Gruppe er 95 m høj. 
De ligner i Udseende Igdlukasik Øerne, er ligesom disse delvis dækket af For- 
vitringsgrus og har en fattig Udkystvegetation. Herude samles i Klapmydsetiden 
hele Befolkningen, der er hjemmehørende i den sydlige Del af Distriktet, og 
Udliggeren fra Pamiagdluk forestaar Handelen ved den Butik, der i Fangsttiden 
er oprettet paa den nordligste, større Ø, Nunarssuak. | 

Landet Syd for Ilua Fjorden. Lidt Syd for Ilua Fjorden kommer man 
omkring Akuliaruseks ret lave Pynt til det 60 km lange Prins Christians Sund 
(Ikerasagssuak), der med Udgangspunktet i Perusussok strækker sig over til Øst- 
kysten. Sundet har ligeløbende, stejle Kyster og en rivende Strøm. Midt i Løbet, 
der let tilstuves af Storis, ligger en lille Bugt med Sundets eneste Havn paa 
Nordsiden, der har enkelte Gletschere, hvoraf kun een skal afsætte Kalvis. 

I Forbindelse med Ilua Fjorden og Torssukätak danner Ikerasagssuak Syd- 
grænsen for Grønlands Fastland og den nordligste Baaderute mellem Vest- 
og Østkysten. Alt Landet herfra ned til Kap Farvel bestaar udelukkende af enkelte 
mindre og adskillige større, høje med talrige Gletschere dækkede Øer, der er skilt 
fra hinanden ved et System af smalle Sunde. Vegetationen er yderst sparsom, 
selv i de bedst beskyttede Bugter, og store Strækninger er næsten helt blottet for 
‚ Plantevækst. Klimaet er raat, og Sneen forsvinder ofte først sent paa Sommeren. 

En anden Baaderute, der gaar igennem Utorkarmiut og Ikek Løbene 
Syd om Pamiagdluk og Christian d. IV's Ø, fører ligeledes til Østkysten. Mellem 
de to Ruter strækker sig et Bælte af Øer, der udfylder Mellemrummet mellem 
Vest- og Østkysten. Trende Sunde, Torssukåtak, Anordliuitsox Løbet og Peru- 
зиззок skyder sig ind mellem Øerne og forbinder de to Baaderuter med hinanden. 
De mange Løb mellem Øerne letter i høj Grad Forbindelsen mellem Bopladserne, 
idet der i Almindelighed vil være flere Veje at vælge imellem, naar nogle af Sun- 
dene er spærret med Storis. | 

Den vestligste af Øerne i Bæltet er den lille 775 m høje Nunarssuak, der 
har stejle Kyster overalt med mægtige Rovser paa den mod Körnok Løbet ven- 
dende Side. Kun paa Vestkysten, foran hvilken der findes en lille Gruppe lave, 
ganske nøgne Klippeøer, Sarssat, er der et kort, smalt Forland. 

Pamiagdluk (9: Halen), Øst herfor, har en høj, stærk forrevet Vestkyst 
med talrige Smaagletschere, en Del Moræner op ad Skrænterne og mægtige Rov- 
ser. Paa Østsiden strækker sig et ret bredt, lavt Forland langs Foden af det bag- 
ved liggende, mægtige Kilertikitsok, der hæver sig indtil 1250 m over Havet, 
medens den sydlige Del af Øen er smaabakket med talrige Søer og to dybe Ind- 


JULIANEHAAB DISTRIKT : 411 


skæringer, Kangerdluarssuk og Tasiussar. Paa den sydligste Spids af Øen ligger 
Udstedet Pamiagdluk (Ilua), og midt paa Ostsiden Bopladsen Anordliuitsok. 

Anordliuitsok Løbet skiller Pamiagdluk fra den folgende 0, Sivinganek, 
(о: Skraaningen). Den har, som Navnet viser, en Del jævne Skraaninger undtagen 
paa Sydspidsen af Øen, hvor det karakteristiske, spidse Angnikitsok med den 
skarpe Ryg, der sænker sig nordefter, virker stærkt fremtrædende, selv i disse 
mægtige Omgivelser, samt paa Vestsiden med den 'aldeles bratte Fjældvæg, 
Ivnarssuak, tværs overfor Bopladsen Anordliuitsok. 

Øst for Perusussok ligger Christian d. IV's Ø, Gruppens største. Den 
strækker sig helt over til Østkysten, begrænset af Prins Christians Sund mod 
Nord og Ikek mod Syd. 

To smalle, af stejle, nøgne Fjælde en Bugter, Tangnera og Marnup 
itivnera, skærer sig henholdsvis fra Vest og Øst ind i Øen og deler derved denne 
i to Dele, der kun er forbundet med hinanden ved en nogle Hundrede Meter lang, 
ganske lav Tange mellem de to Bugter. 

Nordsiden af Tangneras Munding, indenfor hvilken der findes et Par Smaa- 
indskæringer, har mægtige, lodrette, nøgne Klippevægge med enkelte Tinder, 
men hele den øvrige Del af Øens sydvestlige Kyst baade langs Perusussok og Ikek 
er lavere med mere afrundede Former, delvis jævnere Skraaninger og lidt fro- 
digere Vegetation, uden det vilde, forrevne Prag, der er saa fremtrædende i Ilua 
og Torssukätak. Kun i Bunden af Bugten Kangerdlutsiak paa Nordsiden af Ikex 
skimter man en, Del af det gletscherdækkede Alpeland, der forekommer almin- 
deligt i Øens Indre. Dette er dog gennemgaaende lavere end i Omegnen af Ilua, 
idet Landet herfra sænker sig mod SØ. i Retning af Østkysten. 

Syd for Mundingen af Tangnera paa en lavt udskydende Pynt ligger Udstedet 
Sangmissok. 

Mellem Sundet Kipisarko, der udmunder gennem tre smalle Lob ved Ki- 
pingajak, og Mundingen af Ike ligger to ret store Øer, Kernertok langs Ost- 
siden af Christian 4. IV's © og skilt fra den ved Sundet Tunua, samt Tugdle- 
rünat Øst herfor ud imod det aabne Hav. Vestsiden af Tunua har 3 Smaabugter 
med vilde, forrevne Klofter; paa Østsiden ligger Bopladsen Kernertok. Begge 
Øerne er vegetationsfattige med forrevne Fjælde, og Tugdlerünats Yderkyst ud- 
mærker sig ved sine mægtige, nøgne, næsten lodrette, hvidgraa Fjælde med 
enkelte spidse Toppe. 

Kipisarko har det samme Præg som Sundet indenfor, men nærmere Mun- 
dingen, der er ganske snæver og derfor let tilstuves af Storis, er Landet og de 
omliggende Øer temmelig lave, kuppelformede og ganske nøgne. 

I og udenfor Mundingen af Ikex ligger en Del Øer. De er gennemgaaende 
ganske lave undtagen Umånak, den udenfor liggende Såningassok med 
stejle Skrænter paa Vestsiden, og den sydligste, Avatdlerssuak (0: den store 
yderste), hvis forrevne Kam hæver sig 470 m over Havet. 

Eggers Ø er den sydligste af Grønlands større Øer. Dens Nordside er ganske 
lav med enkelte, jævne, frodige Skraaninger, hvorfra Dalstrøg fører op mellem 


412 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Højfjældene bagved, afvekslende med ganske lave, stærk kuperede og afslebne 
nøgne Smaakupler eller højere Strækninger med langstrakte, jævne Konturer. 
Den danner saaledes en udpræget Modsætning til Øens Sydkyst, der har flere 
aldeles nøgne, forrevne og ganske bratte Forbjerge, adskilt ved to dybe Ind- 
skæringer, Kangia og Itivnera, og med spidse Toppe paa den midterste, sydligst 
gaaende Halvø mellem de to Fjorde. Ved en lav Tange af Sand med butkantede 
Sten er Halvøen forbundet med det ca. 300 m høje, kegleformede Umånarssuak, 
det egentlige »Kap Farvel«, der tidligere benævnedes Statenhuk. 

Syd herfor, indtil en Afstand af ca. 4 km fra Kysten, ligger nogle ganske lave 
og enkelte højere, rundtoppede Øer, og i Mundingen af Kangia en Del Smaaholme 
og Skær. Plantevæksten er overalt ringe og bestaar selv i beskyttede Bugter 
af en fattig Lyngmark, blandt hvis Planter Blaabær, Ledum og Dværgbirk næppe 
kan friste Livet. Paa Nordsiden af Eggers Ø ligger Bopladsen Itivdlek. 

Tæt ved Yderkysten er Vestsiden af samme Ø ligeledes stejl med delvis 
grønklædte Fjælde, furet af Dalstrøg, hvorigennem man skimter Højfjældets 
smukke Kegletoppe (Fig. 13). Efterhaanden, som man nærmer sig Ikerasak, bliver 
Landet lavere med snævre Dalstrøg i Bunden af de Smaabugter, Sundet afsætter. 
Den modsatte Bred af Ikerasak har højere og mere forrevne Kyster, der nær- 
mest Ikex udvikler sig til et prægtigt Alpeland med spidse Toppe, synlig fra det 
lige over for liggende Udsted Sangmissok (Fig. 24). i 

Et ganske smalt Sund, omgivet af vældige, stejle Fjælde med forrevne, 
spidse Toppe af de dristigste Former, skærer sig sydfra saa dybt'ind i Øen, at 
dennes vestlige og østlige Del kun er forbundet med hinanden ved et lavt af Høj- 
vande overskyllet Overbæringssted, Itivdliak. Midt paa den vestlige Halvdel af 
den store Ø ligger de smukke, stejle Tôrnârssuk Fjælde med Toppe paa indtil 
1250 m Højde. Kysterne er overalt høje, kuperede og ret nøgne med jævnere 
Skraaninger og betydelige Moræner paa Sydsiden af Øen. Ud for Mundingen af 
Ikerasak findes en Gruppe smaa, lave og nøgne Klippeøer. Paa de yderste af 
disse, Kekertat, ligger en Del Gronlændere paa Fangst i Klapmydsetiden. 

Østkysten mellem Prins Christians Sund og Lindenow Fjord. Yder- 
kysten har to Bugter, dækket af større Øer, sydligst Kekertatsiak med 
Aluk, og Nord for Forbjerget Kangerujuk Dronning Louises Ø ved 
Lindenow Fjordens Munding. Kysterne og Øerne har høje, nøgne, forrevne og 
stærkt isskurede Forbjerge, og Højlandsisen træder paa mange Steder helt ud til 
Kysten, saaledes indenfor Kekertatsiak, hvor der findes 4 større og 7 mindre 
Isbræer med stærkt varierende Hældning og et meget vildt, forrevent Udseende. 
Brærandens Brudflader hæver sig fra 10 til 30m over Havfladen. Kystlandet 
tiltager i Højde nordefter. Aluk er saaledes 500 m, Fjældene bag Kangerujuk 
over 700 m, og Dronning Louises Ø ca. 800 m høj. Aluk betragtedes i 
gamle Dage som Grænse mellem Øst- og Vestlændingene, hvor disse jævnlig kom 
sammen for at handle. 

Landets Indre mellem Østkysten og Kangersunek samt Strækningen Syd 
for Lindenow Fjord til Bunden af Tasermiut er i Folge ©. Е. Horm dækket af 


JULIANEHAAB DISTRIKT 413 


et Lag snebelagt Is, som ligger i Høje og Dale efter det neden under liggende 
Terræn, og op over hvilket alle Fjældtoppe rage. 

Paa Nordsiden af Lindenow Fjord ved Матззак ligger en Nordboruin, den 
eneste hidtil kendte paa Østkysten. 


Baaderuter langs Kysten. 


Den almindeligst benyttede Baaderute mellem Frederikshaab og Juliane- 
haab passerer Grænsen mellem de to Distrikter ved Kipisarko, det grunde, ved 
Lavvande delvis tørlagte Farvand langs Østsiden af den store Ø Sånerut, ved 
hvis østligste Pynt Vejen bøjer skarpt mod Vest gennem en grundet Snævring. 
For at undgaa Skærene her maa man holde sig til Sydsiden af Løbet. Dette 
fortsættes vestpaa i et bredere Sund, begrænset mod Nord af Sånerut, mod Syd 
af еп lav ©, der fra Snævringen skyder sig 4 km i vestlig Retning. langs Sundet. 
Herfra bøjer Ruten efterhaanden mere mod SV. ind gennem Какогбар Sagdlia, 
mellem den lave fremspringende Kakortok Halvø paa Sånerut og den Sydøst 
for denne liggende større Ø til det bredere, mere aabne Farvand Nord for den 
store Øgruppe inderst i Kobbermine Bugten. 

4 Veje fører gennem dette Arkipelag til Nyeboes Kanal, nemlig: 

Exalugssuit ikerasät, der gaar Nord og Øst om hele Øgruppen tæt forbi 
Morænen, men da Ruten falder tør ved Lavvande, er den RATER kun bruge- 
lig for Konebaade. Det samme gælder til Dels 

Ikerasärak, et langt, snævert Lob, der gaar i vest-østlig Retning mellem 
den midterste og den østligste af de 3 store Øer midt i Arkipelaget. 

Avssänguit, et stærkt kroget Løb, der ca. 5 km Sydvest for Kakortup 
Sagdlia gaar ind mellem den midterste og vestligste større Ø. Det er den korteste 
og mest benyttede Rute, men den er fuld af Skær, og et enkelt Sted, nordligst 
i Løbet, er dette grundet og falder tørt med Lavvande. Endelig fører 

Inuvarugdligkat Løbet — ca. 3,7 km Vest for Avssänguit — ind mellem 
de smaa, lave Sâgtüssat Holme og de Syd herfor liggende 2 Smaaøer, der hår 
givet Ruten Navn. Herfra fortsættes Syd om Gruppen til den smalle — midtfar- 
vands rene — Vig, der 3,7 km indenfor Karmat Pynten fører til Nyeboes Kanal. 
Denne er са. 40 m lang og 4m bred i Bunden. Ved Slaptids Hojvande kan der 
regnes med 2 m Vand i Kanalen, ved Springtids Højvande med indtil 3 m, men 
Strømmen gennem det snævre Løb er ofte strid. 

Herfra' gaar Vejen gennem Itivdliatsiak Bugten, hvis nordligste Del nær- 
mest Kanalen er snæver og delvis grundet, men Farvandet udvider sig betyde- 
ligt sydefter og er rent paa hele Strækningen ned til Knækket, naar man holder 
sig vestligst 1 Løbet langs Ørækken. 

Fra Bugten bøjer man udenom Amärtajäk Pynten ostpaa ind igennem 
Torssukätak (Ikerasagssuak) og Nord om Kåxaligaitsiak Øerne, indtil man naar 
Kagssigssat Øen, der er forsynet med en rundtoppet Baake og ligger ensomt midt 
for Sejllobet, hvor dette fører ud til Kåkaligaitsiak Fjorden. Herfra styres der 
mod ØNØ. eller ØSØ., eftersom man agter at gaa gennem Nordlige eller Syd- 


414 JULIANEHAAB DISTRIKT 


lige Maagelob (Ikerasak), hvortil Indsejlingen ligger henholdsvis Nord og Syd 
for den store ©, Sulugssugut. Ad begge Veje kan man komme til Kagssimiut, 
men Afstanden hertil fra Kagssigssat ег са. 1 km længere gennem det sydlige 
Lob, som desuden lettere tilstuves af Storis end det nordlige. Torssukatak 
er tillagt fra November til ca. 10. Juni, Maagelobene indtil Begyndelsen 
af Maj. 

Paa hele Sejlruten mellem Amärtajäk og Kagssimiut er der kun meget faa 
Skær, og disse undgaar den Rejsende let ved at holde midt i Sejllobet. Derimod 
er Indsejlingen til Kagssimiut baade sydfra og vestfra skærfyldt og grundet. 

Tvinger Forholdene Baaderejsende mellem Frederikshaab og Julianehaab til 
at folge den udenskærs Rute Vest om Alängorssuak og ind gennem Torssukåtak, 
bør man udenfor Yderkysten holde sig tæt langs Land i Læ af de der liggende 
Smaager, da baade SV. og N. sætter voldsom Donning her. Ruten er fuldstæn- 
dig ren, naar man ikke kommer Øer og Pynter for nær, og i Torssukåtak indtil 
Amärtajäk findes kun et enkelt Skær ved Knækket. 

Havne indenskærs: Snævringen ved Kipisarko, Какотфок, umiddel- 
bart ved Kakortup Sagdlia paa Sånerut. Desuden findes talrige sikre Ankerplad- 
ser i Løbene mellem Øerne i Bunden af Kobbermine Bugten samt i Snævringen 
Syd for Nyeboes Kanal, og endelig Havne paa begge Sider af Itivdliatsiak Bug- 
tens Munding. Torssukåtak (Ikerasagssuak) og begge Maageløbene har talrige 
Havne, som det vilde føre for vidt at angive, men de er alle afmærkede med 
Varder og let kendelige. i 

Paa den udenskærs Baaderute findes ingen egentlige Havne undtagen 
paa Nordsiden af Torssukåtaks Munding, hvor der i Læ af en lang, smal Ø er en 
fortrinlig Baadehavn, men herfra til Knækket er der flere, som alle er afmærkede. 

Afstande indenskærs: Kipisarko—Nyeboes Kanal 20 km, herfra til 
Amärtajäk 7 km, herfra til Kagssigssat 29 km, herfra til Kagssimiut 19 km. Hele 
Strækningen rundt 75 km. 

Udenskærs: Fra Kipisarko via Inuvarugdligkat til Mundingen af Torssu- 
kåtak 34 km, herfra til Amårtajåk 16 km. Hele Strækningen til Kagssimiut er 
saaledes 98 km. 

Kagssimiut—Julianehaab. Fra Kagssimiut gaar Baaderuten mod SØ. 
udenom de grunde Kekertarmiut Øer og derefter mere østlig, tværs over den 
aabne Kagssimiut Bugt og Bredefjordens Munding til Karmat Skærgaard. I 
Almindelighed holder Baadene Syd om Karmat Øen og østefter til Nordlysets 
Løb mellem Kerrortussok og Avatarmiut, derfra tværs over Skovfjord, gennem 
Ikerasårssuk og Nord om Pårdlit Øerne til Kolonien. Er Løbene i Karmat Skær- 
gaarden tilstuvet af Is, kan det blive nødvendigt at gaa ind gennem Bredefjord 
og Nord om Tugtutör. Man søger da at naa Kolonien gennem Løbene langs Fast- 
landskysten i Læ af de foran liggende Øer i Julianehaab Gruppen. 

Af Havne findes adskillige, hvoraf de mest benyttede er Karmat, Øst for 
Bopladsen, Ipsens Havn i Nordlysets Løb, Johanne Havn ved Ikerasårssuks 
vestlige Munding og flere andre. 


JULIANEHAAB DISTRIKT 415 


Afstande: Kagssimiut—Karmat 16 km, herfra til »hvide Humpek, Øst 
for Nordlysets Løb, 16 km, herfra til Johanne Havn 8 km og herfra til Juliane- 
haab 26 km. Hele Strækningen 66 km. 

Julianehaab—Sydprøven. Fra Julianehaab sydefter kan man gaa Vest 
eller Øst om Akia til Sårdlok. Afstanden hertil er 29 km, hvad enten man følger 
den udenskærs Rute, Ikerasak Vejen, mellem Smaaøerne Vest for Akia og 
indenom Umånak eller den indenskærs, Ikerasårssuk Vejen, mellem Akia 
og Kangek og Øst om Ümänalik, hvis ikke Forholdene tvinger de Baaderejsende 
til at gaa den 8 km længere Vej indenom Kangek og gennem Kangerdluarsso- 
rujuk. Alle 3 Løb er rene og saa godt som fri for Skær. Hvilken af de 3 Veje, der 
bør vælges, beror paa Omstændighederne. Er der Storis langs Yderkysten vil 
den indenskærs Rute være at foretrække, men paa den anden Side stuver de 
snævre Løb let til, naar Storisen først er naaet indenfor Øerne. 

Fra Särdlok gaar Vejen Syd om Umånarssuak, Kaersok Halvøen og Ke- 
Kertarssuak samt gennem Ikerasårssuk Løbet mellem Øen Sagdlia og Fastlandet 
ved Omdrejningen til Sydprøven. Motorbaade, der kommer direkte fra Juliane- 
haab, foretrækker i Reglen den indenskærs Rute til Upernivik og derfra videre 
ind gennem de snævre Simiutak Lob, bag om Umånarssuak, og iøvrigt samme 
Vej som den udenskærs Rute til Sydprøven. Farvandet ud for Upernivik Næs- 
set er grundet, og Syd for Umånarssuaks SV.-Pynt, Kangek, findes en Del Skær, 
men iøvrigt er begge Baaderuter rene. 

Af Havne findes adskillige, hvoraf desvigtigste er: Udenskers: Ikerasak, 
Vest for Akia, Umånak paa Østsiden, Sårdlok (Udstedet), Kanger, SV.- 
Pynten af Umånarssuak indenfor Kerrujüt Øen, Kaersok, Kekertarssuak 
3 Havne, deriblandt een paa SØ. Pynten og flere andre. 

Indenskærs: Kobbermine Øen, Isua, (SV. for Akias Østpynt), Såni- 
ngassua mellem de to Løb Ikerasärssuk kujatdlek og avangnardlex, Umänalik 
(2 Havne paa SØ. Siden), Upernivik, NØ. Siden, Atdlangassok i Simiutaks 
nordlige Løb, Sydprøven og Karsorsat. | 

Afstande: Udenskers: Julianehaab—Särdlok 29 km, herfra til Sydpro- 
ven 28 km eller ialt 57 km. Indenskærs: Julianehaab—Upernivik 26 km, her- 
fra til Sydproven 29 km, ialt 55 km. 

Sydproven—Nanortalik: Fra Sydproven fører ligeledes to Baadeveje 
sydpaa, en udenskers Vest om Sermersök, enten langs denne Øs Yderkyst 
eller med direkte Retning paa Sagdlit og derfra Vest og Syd om Nanortalik Øen 
til dette Anlæg, samt enindenskærs, der gaar Nord eller Syd om Tugtutuarssuk, 
langs Nordsiden af Sermersök og videre gennem Sundet indenfor denne Ø via 
Ikerasårssuk til Nanortalk. | 

Ruten ег gennemgaaende ren overalt undtagen i det krogede Ikerasårssuk 
Øst for Nanortalik Øen, ligesom Farvandet Syd for denne Ø er noget grundet. 

Om Foraaret og en Del af Sommeren kan man vente Ishindringer, særlig 
omkring Sagdlit og i den sydlige Del af Sermersök Sundet, men endnu hyppigere 
vil Farvandet og Løbene Syd og Øst for Nanortalik være lukket. 


416 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Havne. Udenskers: Arnärkat i Løbet mellem de to Øer, Kiterdlit 
midt paa Østsiden af Kexertarssuatsiak, Sagdlit, 2 Havne, ved og Øst for selve 
Udstedet, Niakornak, midt paa Vestsiden af Sermersék (daarlig med SV.), 
Капоек (Kap Egede) lidt Øst for Sydspidsen af Øen, samt flere Havne mellem 
Øerne Syd for Nanortalik. Indenskærs: Igdlorssuatsiak i Unartok Fjor- 
den, 3,5 km indenfor Akuliarusex, Itivdlek i Bugten paa Østsiden af Tugtu- 
tuårssuk, 3 Havne ved Fastlandet Nord for Kanajormiut Øerne, Maligissat 
og Kuagsip tunua, begge paa Nordsiden af Nanortalik Øen samt Erdlua 
ved Øens NØ.-Pynt. 

Afstande udenskærs: Sydproven—Sagdlit 23 km, herfra til Kangex 
12 km, herfra til Nanortalik 16 km. Hele Afstanden 51 km. Indenskærs: Syd- 
prøven—Kanajormiut, -Nord om Tugtutuårssuk 24 km, Syd om Øen 21. km, 
herfra til Karra 15 km, herfra til Nanortalik 19 km. Hele Strækningen rundt 
55—58 km. 

Nanortalik—Sangmissok. Fra Nanortalik sydpaa gaar Ruten i Reglen 
indenom Arkipelaget i Mundingen af Tasermiut Fjorden og derefter langs Fast- 
landskysten, udenom Skærgaarden, men indenom Kitsigsut, forbi Ikigait og 
ind gennem Kårnok Løbet til Mundingen af Torssukätak. Her bøjer man mod 
Syd langs Nunarssuaks Østkyst, derefter mod Øst tæt forbi Udstedet Pamiag- 
dluk og sluttelig gennem Utorkarmiut Løbet ostpaa til Sangmissox. Indsejlingen 
til Igdlukasik foregaar i Reglen gennem det smalle Nardlusök Sund langs Vest- 
siden af Igdlukasik Øen, eller, hvis de sydlige Løb er tilstuvet af Is, Nord om 
Øen gennem Stromstedet Kôrnuarssuk og Sundet Tunünguarx (о: det bageste) 
til Bopladsen. 

Ruten er ofte spærret af Storis, der navnlig tilstuver Farvandet udenfor 
Igdlukasik Skærgaard og Løbene mellem Øerne. Det vanskeligste Farvand er 
dog Utorkarmiut Sundet og Strækningen herfra til Sangmissok. Man kan saaledes 
ikke regne disse Sunde og særlig Ikex for isfri før efter Midten af August Maaned. 

Hele Strækningen mellem Nanortalik og Sangmissok, deriblandt ogsaa Nar- 
dlusôk Løbene, er næsten helt fri for Skær. Derimod ег Indsejlingen Syd om 
Ikigait til Frederiksdal noget uren. 

Havne: Ulatalik paa Kitsigsut umiddelbart Nord for Sommerhandels- 
pladsen Nunarssuak, Ikerasårssuk mellem Tåteråkasik og Kexertasugssuk 
med Havne paa Nord- og Sydsiden af Øen, adskillige Ankerpladser i Bug- 
terne indenfor og i Nardlusåk Løbet. Meget benyttet ег Kalerit i Igdli- 
ssat ikerasät indenfor Niakornak paa Vestsiden af den store О udenfor Igdlu- 
kasik Øen; endvidere Kasitsiax (Bugten umiddelbart Nord for Bopladsen) 
og adskillige Ankerpladser mellem Øerne og langs Fastlandskysten Syd herfor; 
Frederiksdal (2 Havne), Tulugkat, Nord for Körnok Sundets Munding, 
Suvdlärak, skraat overfor Kérnox Løbet, Pamiagdluk, (Udstedet), Utor- 
Karmiut Vest og Pämiut Øst for Mundingen af Tasiussak paa Nordsiden af 
Utorkarmiut Løbet, Angnikitsup küa paa Sydsiden af Angnikitsox under 
den stejle Del af Fjældet samt endelig Sangmissok og enkelte andre. 


JULIANEHAAB DISTRIKT 


Pr. CXXIV 


e Elv i Kinguadalen i Tasermiut Fjoråen 
Krabbe fot. 4. 26/, 1906. 


Den still 
‘Ta, IN 


9 


guadalen i Tasermiut Fjorden. 


Krabbe fot. 4. ?6/, 1906. 


in 


NG 


paa Laksefangst i I 
ПЕ: 1. 


Fig. 10. Indfødte 


Dansk Grønland. II. 


Pr. CXXV JULIANEHAAB DISTRIKT 


Fig. 11. Vestsiden af Torssukätak udenfor Hua Fjorden, 
О. Bendixen fot. d. 2}, 1919. 


se 


Fig. 12. Kysten indenfor Igdlokasik med Natsingnax Fjeldet til venstre 
i Baggrunden. О. Bendixen fot. 4. 15/, 1919. 


JULIANEHAAB DISTRIKT 417 


Afstande: Nanortalik—Igdlukasik 29 km, herfra til Frederiksdal 15 km, 
herfra til Pamiagdluk 22 km, herfra til Sangmissok 31 km. Hele Ruten 97 km 
ialt. 


GEOLOGI 


Af samtlige Distrikter i Sydgrønland er Julianehaab Distrikt det bedst under- 
søgte. Det adskiller sig i geologisk Henseende paa væsentlige Punkter fra 
de nordligere Egne først og fremmest derved, at det er det eneste Distrikt 
i det sydlige Inspektorat (fraregnet Arsuk Øen), hvor der forekommer sedimen- 
tære Bjærgarter. Og medens Gnejsen er næsten eneherskende i de nordlige Di- 
strikter, har denne et langt mindre Omfang i den sydlige Del af Landet, hvor 
Granitten i Forbindelse med Sandsten, Nefelinsyenit og Syenit dækker et 
betydeligt større Omraade end de krystallinske Skifre. Endelig maa det frem- 
hæves, at der findes et betydeligt Antal sjældne Mineralier i Distriktet, og at 
Forekomsten af en Samling store, forskelligartede Eruptiver frembyder over- 
ordentlige gunstige Betingelser for Studiet af disse Bjærgarter. 

I store Træk er de enkelte Bjærgarter fordelt som, følger: 

Gnejsen optræder paa 3 Steder i større sluttede Omraader. Det første af 
disse omfatter Strækningen mellem Igånap sarkå og Indlandsisen, vestpaa om- 
trent til Itivdliatsiak, østpaa til Sermitsialik, endvidere bestaar største Delen 
af Halvøen mellem В. Sermilik og Tasermiut, Øerne Amitsox, Angmalortox, 
Nanortalik samt Østsiden af Sermersök fortrinsvis af Gnejs, og det samme gæl- 
der endelig den midterste Halvdel af Landet mellem Tasermiut og Ilua Fjorden. 

Granit,Syenit dækker Alängorssuak Landet Syd for en Linie, der fra Knæk- 
ket gaar mod Vest, Øen Nunarssuit — undtagen det allerøstligste Parti — og 
endelig omfatter det nogle mindre, spredte Omraader Syd for Lichtenau samt 
en smallere Strækning paa Østkysten mellem Aluk og Kipisarko Sundets Mun- 
ding. | 

Nefelinsyeniten findes i Egnen omkring Bunden af Kangerdluarssuk 
Nord for Julianehaab, hvorfra det strækker sig i et bredt Bælte over til Tunug- 
dliarfik, samt paa den modsatte Side af denne Fjord til [limaussak, og endelig 
er der aflejret et betydeligt Parti paa begge Sider af Когокз Fjordarm ind til 
Indlandsisen. 

Sandstenen dækker tilnærmelsesvis Resten af Ilimaussak Halvøen Syd 
for en Linie mellem Kagssiarssuk og Tasiussak i N. Sermilik, ligesom et mindre 
Parti er aflejret omkring Igaliko op til Mundingen af Kôrok, og endelig er Juli- 
anehaab Granit fremherskende i hele den øvrige Del af Distriktet. 

Landet Vest og Nord for Igaliko Fjorden. For hele Landstrækningen Vest 
for Bredefjord foreligger der kun. faa Detailundersøgelser. Om Lejringsforhol- 
dene i det Gnejsparti, der ligger Nord for Igänaup sarkä, vides saaledes intet. 

Syeniten paa Alängorssuak, Nunarssuit og foranliggende Øer er stærk 
forvitrende og danner overalt større og mindre Partier af skarpkantet, groft For- 

Dansk Grønland. II. 


418 JULIANEHAAB DISTRIKT 


vitringsgrus. Paa Indre Kitsigsut forekommer rødlig Zirkon i en syenitagtig 
Stenart af ravnsort Hornblende i Forbindelse med sortbrun Feldspat, og i Egnen 
omkring Torssukåtak findes Grønstensgange i Syeniten, hvori der spredt fore- 
kommer grøn, Feldspat og gangvis storbladet Hornblende. 

Julianehaab Granitten begynder ved Knækket og omfatter hele det 
mægtige Arkipelag, der ligger Nord for Julianehaab Bugten mellem Torssukåtak 
og Igaliko Fjorden, samt Fastlandskysten langs Indlandsisens Rand fra Ser- 
mitsialik til Bunden af N. Sermilik; endvidere Ilimaussak Halvøens nordligste 
Del og Fastlandspartiet paa Nordsiden af Igaliko Fjorden. Granitten er, i det 
Omfang den kendes, finkornet, graa, sjældnere rødlig af Farve. I Julianehaabs 
Nærhed og ind ad Igaliko Fjorden til, er den temmelig rig paa Hornblende, men 
Nord herfor aftager Hornblendemængden. stærkt, Granitten bliver storkornet 
med mælket Kvarts og, underordnet, mørk Glimmer. Mægtige, ofte lodrette Grøn- 
stensgange, der hist og her gaar over til Grønstensporfyr, afvekslende med svæ- 
rere og tyndere Aarer af Syenit, gennemskærer Granitten, men disse sidste fore- 
kommer dog sjældnere og langt mere spredt end Grønstensgangene, der er stærk 
forvitrende og som Følge deraf paa mange Steder har bidraget til Dannelsen af 
de snævreste Sunde i Skærgaarden. Paa enkelte Steder er der paavist sort Horn- 
blende, paa andre dels krystalliseret, bladrig, dels rød Feldspat og i Juliane- 
haabsegnen store hvide, jernholdige Kvartsaarer; men disse Iagttagelser er for 
faa og spredte til, at man heraf kan danne sig et Skøn over Mængden og Årten 
af de Bjærgarter, der er iblandet Granitten. 

Største Delen af Partiet bestaar af gennemgaaende lave, stærkt afrundede 
Fjældkupler, der danner en paafaldende Modsætning til de store Granitfjælde 
i Partiets østlige Del omkring Kangerdluarssuk, hvor navnlig Kitdlavåt udmær- 
ker sig ved sin skarpe, stærkt furede, vældige Fjældryg med stejldybe Sider. 
Granitten er her grovkornet, hornblendeholdig og af en kompakt Masse, der 
ved Forbindelsen med Feldspaten bliver porfyrisk. 

Endnu maa nævnes, at der paa Kekertarssuak 1 Igaliko Fjorden forekom- 
mer broget Kobbermalm, men i ringe Mængde, og Malakit i Kvarts, samt at 
der paa samme Ø er fundet smaa Stykker Sølv liggende løse i Mulden i Klippe- 
revner. 

Nefelinsyeniten. Af de foran omtalte to store Partier af Nefelinsyenit, 
der forekommer i Distriktet, er det vestligste beliggende paa begge Sider af Tu- 
nugdliarfik, der gennemskærer. Hovedmassen omtrent paa Midten og saaledes 
deler denne i to næsten lige store Dele, medens Kangerdluarssuk vestfra skyder 
sig ind i det sydligste Eruptivfelt, der naar til Vandskellet mellem Kangerdluar- 
ssuk og Kakortok Fjorden. Partiet, der mod Sydvest og Vest grænser til Ivia- 
ngiussat og Nunasarnaussak og mod Øst til Kitdlavåt, har en Udstrækning af 
10 km langs Tunugdliarfik, paa hvis Nordside det lige over for liggende Parti 
i samme Længde skyder sig nordpaa op til Ilimaussak Fjeldet. 

Nefelinsyeniten og de øvrige Eruptiver, der forekommer i Julianehaab 
Distrikt, er særlig undersøgt af den danske Geolog N. У. Ussing, der over disse 


JULIANEHAAB DISTRIKT 419 


eruptive Bjærgarter har givet en instruktiv og interessant Beskrivelse, hvoraf 
nedenstaaende er et Uddrag. 

Nefelinsyeniten, der regnes som en selvstændig Hovedgruppe af Bjergarter, 
sidestillet med Granit og Syenit, og forekommer paa forholdsvis faa, men over 
hele Jorden spredte Pletter, har Krav paa den allerstørste Interesse og giver 
et uventet Indblik i de Udviklingsprocesser, der er foregaaet i Jordskorpens 
dybere Partier. 

Befinder man sig i den indre Del af Kangerdluarssuk Fjorden, maa man 
tænke sig, at der — længe før Fjordens Dannelse — var en ensformig Grund- 
fjælds-Jordskorpe, der naaede højere op end de nuværende højeste Fjælde, og 
over hvilken den røde Sandsten og mægtige Lavadækker bredte sig som et flere 
Tusind Meter tykt Tæppe. Nede fra Dybet nærmede sig den ildflydende, damp- 
rige Eruptivmasse (»Magmaet«); Temperaturen steg, og Jordskorpen løsnedes 
mere og mere i sine Sammenføjninger; det ene mægtige Stykke efter det andet 
af Grundfjælds-Jordskorpen sank langsomt ned i det ildflydende Magma, som 
derved trængte højere og højere i Vejret. Efterhaanden blev Grundfjælds-Jord- 
skorpens hele Tykkelse gennembrudt paa denne Maade, og Stykke efter Stykke 
af de omliggende Sandstensmasser maatte nu synke og give Plads for Magmaet. 
Højere og højere kom dette op, men samtidig begyndte det at afgive sine Damp- 
masser, som fandt Vej gennem den overliggende Jordskorpes Sprækker, og dette 
Forhold i Forbindelse med den tiltagende Afkøling fra oven kan have sat en 
Grænse for Magmaets videre Fremtrængen, saa at det ikke er umuligt, at Erup- 
tivmassen til sidst størknede, endnu inden Jordskorpen var helt gennembrudt. 
Først i langt senere Tider har Erosionen taget største Delen af det Dække bort, 
som laa over den størknede Eruptivmasse, saaledes at nu selve denne træder 
for Dagen i anselig Udstrækning. Den yngste af de større geologiske Forandrin- 
ger i Egnen er Fjorddannelsen, som enkelte Geologér mener, for en væsentlig Del 
maa tilskrives den udgravende Virksomhed af Istidens Gletschere. 

I Kangerdluarssuk Fjordens Bund befinder man sig saaledes — omgivet 
paa alle Sider af stejle Nefelinsyenit Vægge — dybt nede i Eruptivmassen. Mod 
Sydvest, Sydøst og Nordøst begrænses den Egn, man kan overse, af høje Fjælde: 
" Iviangiussat, Kirkefjæld og Kitdlavât, som i Farve og Overfladebeskaffenhed 
straks forraader sig som væsensforskellige fra Forgrundens Nefelinsyenitmasser. 
Det er i Virkeligheden Grundfjældet, som her — med næsten lodrette mod Be- 
skueren vendte Vægge — rager adskillige Hundrede Meter op over Nefelinsyeni- 
ten, og disse Grundfjældsvægge er intet andet end Sidevæggene i den fordums 
Magmabeholder. Nefelinsyeniten og de øvrige yngre Eruptiver er yderst let 
hensmuldrende; Fjældtoppene er afrundede, Fordybningerne udfyldt af ned- 
skredne løse Masser, og paa de jævnere Strækninger findes overalt mægtige Lag 
af Forvitringsgrus. Da Grundfjældets Granitter er af fastere Konsistens, hæver 
de sig til langt større Højder. Ogsaa mod Vest ser man den gamle Magmabe- 
holders Grænse, men Billedet er her væsentlig forskelligt fra det forrige, idet 
det her liggende 750 m høje Nunasarnaussak er et Stykke af den øverste lagdelte 

21* 


420 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Jordskorpe, som oprindelig hvilede paa Grundfjældet, men nu er sunket dybt 
ned i de oprindelig flydende Eruptivmasser, der tydeligt ses at strække sig ind 
under det. Det er dog ikke alene den gamle Magmabeholders Vægge og Form, 
der træder tydeligt frem for Dagen, men fra Kangerdluarssuk ser man ogsaa, 
at den vel afgrænsede Eruptivmasse er størknet som en Række af forskelligartede 
Bjærgarter. Takket være disses hurtige Hensmuldren, som umuliggør Bevoks- 
ning, fremtræder Bjærgarterne med deres forskellige Farver som vel afgrænsede 
Partier, der selv i Afstand er let at skelne fra hverandre. 

Midt i Eruptivmassen paa Nordsiden af Kangerdluarssuk den hvide stor- 
kornede Naujait, mod Øst de sorte og sortgrønne Lujavriter, op over hvilke det 
660 m høje Ægirinlujavrit-Fjæld træder tydeligt frem med denne Bjærgarts 
stærkt grønne Farve. Syd for Fjorden hæver sig et Fjæld med afvekslende hvide 
og sorte Bænke af Nefelinsyenit, foran Augitsyeniten, dér er klædt med rust- 
brune Skorper. : 

Paa Skraaningerne ned mod Tunugdliarfik begrænses Eruptivmassen mod 
Vest af den rode Sandsten, mod Øst støder den til en næsten lodret, nord—syd- 
gaaende Væg af Sandsten, der hviler paa Granit. Ved Vestgrænsen ner В. Sio- 
rarssuit er Sandstenen ved Kontaktmetamorfose dels omdannet, dels viser dens 
hvide Farve, at man endnu er indenfor det af Eruptiverhe paavirkede Omraade, 
og først 1 en Afstand af ca. 3 km fra Grænsen træffer man Sandsten, der har bibe- 
holdt sin oprindelige, rode Farve. En anden Omdannelse af de yngre Eruptiver 
Øst for Grænsen formodes i sin Tid at være frembragt af varme Kilder. Af de i 
Eruptivmassen forekommende sjældne Mineralier skal her kun fremhæves Eudia- 
lyten, der optræder som Bestanddele i Nefelinsyenitens Hovedbjærgarter og i 
adskillige Pegmatitgange, der gennemskærer disse, men forekommer i størst 
Mængde paa en lille Holm i Kangerdluarssuk og ved Tuperssuatsiak i Tunug- 
dliarfik. Eudialytens Betydning skyldes dens Indhold af Zirkonsyre, men de ca. 
60 Tons, der forsøgsvis er brudt, har dog vist sig usælgelig. 

Paa Nordsiden af Tunugdliarfik danner Ilimaussaxs Fjældmasser foroven 
et af talrige Gletscherdale stærkt indskaaret Plateau af vandret udbredte Porfyr- 
og Diabaslag, men disse udgør kun et forholdsvis tyndt og delvis sønderskaaret 
Dække over de yngre Eruptivers vældige Masser, der ligesom i Kangerdluarssuk | 
er stærkt »bænket«. Er saaledes Kangerdluarssuk enestaaende ved den Tydelighed, 
hvormed den fordums Magmabeholders Vægge træder frem der, giver Nord- 
siden af Tunugdliarfik os et for Forstaaelsen nødvendigt Supplement ved at vise 
»Taget«, som laa over Magmabeholderen. 

Bænkene 1 Bjærgarterne er dog ikke regelmæssige og forandrer Beskaffen- 
hed, efterhaanden som man følger dem nedad. Øverst umiddelbart under »Taget« 
er Eruptivmassen kiselrig af granitisk Beskaffenhed. Under denne flere Hun- 
drede Meter tykke Granitmasse kommer, efter nogle Overgangslag, de lyse Ne- 
felinsyeniter, særlig Naujaiten, hvis Hovedmasse i Midten af Omraadet naar helt 
ned til Havfladen, medens dens Underflade skaalformet løfter sig ud mod Omraa- 
dets Periferi. Under Naujaiten ligger de mørke Lujavriter, men mellem disse to 


JULIANEHAAB DISTRIKT 421 


Bjærgarter er der dog en ejendommelig Blandingszone af flere Hundrede Meters 
Tykkelse. 

Eruptivernes Bygning forklares paa den Maade, at der i den oprindelig 
homogene, smeltede Masse ved begyndende Udkrystallisation og væsentlig efter 
Vægtfylde er foregaaet en Sortering, hvorved de tre nævnte Hovedlag, Granit, 
Naujait og Lujavrit, dannedes og adskiltes ved omtrent vandrette Grænseflader. 
Senere, da allerede de to øverste Lag var nogenlunde størknet, skete en Ned- 
synken af det øverste og midterste Parti. Herved opstod den nuværende skaal- 
formede Lejring, og samtidig pressedes den dybtliggende og endnu halvtflydende 
Lujavritmasse op langs Randen og op i alle Sprækkerne i den overliggende Nau- 
jait, hvorved den ovennævnte Blandingszone opstod. 

Tæt Øst for den i Distriktsbeskrivelsen omtalte mægtige Gruskegle, N. Sio- 
rarssuit, ligger et lille isoleret Bjærg, Nunarssuatsiak, paa hvis Top der findes 
en uregelmæssig Pegmatitmasse med kæmpemæssige, næsten meterlange Feld- 
spat- og Arfvedsonitkrystaller. Nefelinsyeniten er i sin Helhed rig paa sjældne 
Mineralier, hvoraf der i det østlige Parti er fundet en halv Snes, der ikke 
kendes andetsteds fra. 

Østgrænsen for Omraadet Nord for Tunugdliarfik overskærer Halvøen 
Nunasarnak, der bestaar af afvekslende Lag af Sandsten og Diabas, undtagen 
den vestlige Halvdel, hvor Aflejringen er Lujavrit, medens Vestgrænsen, fra et 
Punkt Nordnordvest for S. Siorarssuit, gaar tværs over Søen Tasek gennem et 
600 m højt Plateau af Porfyr- og Porfyritmasser, der viser sig at være en ned- 
sunket Flage af den gamle Jordskorpe over Eruptivmasserne. 

Mod Vest begrænses Plateauet af yngre Eruptiver, der danner et bredt Bælte 
langs Матззак Sundet, men er af væsentlig anden Beskaffenhed end de tidligere 
omtalte, idet Hovedbjærgarterne er Essexit, Syenit og Granit, der er brudt frem 
til noget forskellige Tider i den nævnte Orden, saaledes at Granitten er yngst. 

Det østlige Parti af Syenitbjærgarterne ligger paa begge Sider af den lille 
Isfjord Korox og strækker sig fra dennes Munding nordpaa til Narssarssuak, syd- 
paa til Igånak Fjeldet lige overfor Igaliko paa Vigens Ostside, eller muligvis 
noget længere. Hvor langt Eruptivfeltet naar ind i Landet vides ikke, men det 
er i alt Fald større end det vestlige Parti, ja synes at være en af de største Mas- 
ser af denne Art i Verden. 

" Eruptivfeltet omkring Kårok er, i Modsætning til det vestlige Felt, af for- 
holdsvis énsformig Beskaffenhed og, set i Forhold til Omgivelserne, i væsentlig 
Grad forskellig fra dette. Thi medens »Taget« over det vestlige Parti endnu er 
bevaret, og Eruptivmassen her sandsynligvis kun danner Toppen af en i Dybet 
stivnet Masse, finder man intet Spor af de Fjælde, der i sin Tid dannede »Taget« 
over den underjordiske Magmabeholder i Kôrok Gebetet, hvor Erosionen har 
borttaget baade »Taget« og Eruptivfeltets øverste Del. Ja! Erosionen er trængt 
saa dybt ned, at der endog er blottet Klippemasser, der synes at tilhøre den gamle 
Magmabeholders Underlag, som bestaar af Sandstenslag, der paa Strækningen 
fra Koroxs Munding til Igänak falder ind under Syeniten. 


422 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Stor Interesse knytter sig til de rige Fund af sjældne Mineralier ved Nar- 
ssärssuk. Findestedet ligger umiddelbart paa Sydsiden af Köroks Munding paa 
et jævnere Plateau, hvorfra Fjældet falder stejlt af mod Kysten. Plateauet, 
der ligger ca. 270 m over Havet og er dannet af smuldrende graat Syenitgrus, 
hvori maleriske Rester af den faste Klippe stikker op, er ikke større end, at det 
kan omvandres 1 ca. 20 Minutter. De sjældne Mineralier findes 1 Pegmatitmassen, 
som optræder uregelmæssig fordelt 1 Syeniten og er underkastet Vejrsmuldring 
i endnu højere Grad end denne, hvorfor Mineralierne maa søges i Gruset. Men 
det lille Plateau er saa grundigt undersøgt, at det Udbytte, der nu kan erholdes 
uden større Gravning, er yderst ringe. 

Hvor betydelig Forekomsten af Mineralier i de to Eruptivfelter er, fremgaar 
af, at der ved Narssårssuk er fundet 18 Mineralier, hvoraf 11 er nye for Viden- 
skaben, 7 nye for Grønland, og 1 det vestlige Nefelinsyenitparti 11, deraf 7 nye 
for Videnskaben og 4 nye for Grønland. 

Den røde Sandsten dækker store Strækninger af Ilimaussak Halvøen 
Syd for en Linie mellem Kagssiarssuk og Tasiussak og skyder sig herfra i et bre- 
dere Bælte Øst om Ilimaussaks Diabas- og Porfyritplateau til midt paa Nunasarnak 
Halvøen, og i et smallere Vest om det samme Fjæld langs 8. Sermilik til et 
Punkt lige overfor Kangerdluarssuk. Paa Sydsiden af Tunugdliarfik findes min- 
dre Partier Vest og Øst for Nefelinsyenitaflejringen ved Kangerdluarssuk og et 
større omkring Igaliko fra Itivdlerssuak sydefter til Nülüp кака og langs Tu- 
nugdliarfik, samt endelig mindre Partier paa Igånak og Iliortarfik Vest for Nar- 
ssårssuk. Som Navnet siger, er Sandstenen rød, rødbrun, sjældnere gulrød og 
graa, undertiden flammet af grønne, røde, hvide eller violette Striber. Den er i 
Reglen grovkornet, og Strukturen forskellig, lige fra tyndskifret til en saa kom- 
pakt Masse, at Lagdelingen kun fremtræder som en Bænkning, og i begge Til- 
fælde finder man Bølgeslagslinier i den. Sandstenen er forbundet med Lag af 
Diabas og Porfyr og har Gange, der vertikalt gennemskærer baade Sandstenen 
og Diabaslagene. Det mægtigste og højeste Parti findes langs N. Sermilik, hvor 
Fjældmassen hæver sig op af Vandet som en stejl Mur, der paa en lang 
Strækning har over 1000 m's Højde. Selve Fjældmuren er omtrent vandret lag- 
delt, de nederste to Trediedele af Lagene har de samme røde Farver, som ud- 
mærker den sydgrønlandske Sandsten, medens Bænkene foroven er sorte Erup- 
tiver. I et eneste Profil blottes her den røde Sandsten i sin fulde Tykkelse, og 
ovenover denne saa meget af de øvrige Dannelser, at man her har ligesom et 
Generalprofil af hele Julianehaabsegnen. Sandstenslagene skraaner — ligesom 
andetsteds i Distriktet — svagt mod Sydvest, saa at man langs Fjæren træffer 
ældre og ældre Lag indefter; og i Bunden af den lille Sidefjord Kangerdluak fin- 
der man det underliggende Grundfjælds Granit. Talrige Diabasbænke, der tegner 
sig som mørke Baand i den røde Sandstensvæg, er under den vulkanske Virk-. 
somhed efter Formationens Aflejring og Hærdning presset ind mellem Lagene. 

Over den røde Sandsten ser man de mørke Eruptiver, som danner Ilimau- 
ssaks øverste Plateau og’ lagdelt og regelmæssigt er afsat ovenpaa Sandstenen. 


JULIANEHAAB DISTRIKT 423 


Man har her for sig de vulkanske Masser, der vandret har bredt sig ud over denne 
og svarer i Hovedtrækkene til de Bjergarter, der produceres af Nutidens Vul- 
kaner. Oprindelig har de i vid Udstrækning bredt sig over Egnen, men er efter- 
haanden bort eroderet overalt, saaledes at Ilimaussak Partiet og dets Affald mod 
Tunugdliarfik er det eneste Sted i Grønland, hvor denne Porfyr- og Diabasfor- 
mation nu er bevaret. i 

Fra Sermilik sænker Landet sig stærkt imod Vest og er langs den indre Del 
af Tunugdliarfik ganske lavt. Her ser man den røde Sandsten hæve sig op over 
Terrænet som Kamme, omgivende øformede Partier af den nedenunder liggende 
ældre Granit, men nogen betydelig Højde har disse Kamme kun ved Mussartüt, 
hvor Sandstenen bag det prægtige Naujarssuits lodrette Væg hæver sig ca. 850 m 
о. Н. Fjældet er gennemsat af lodrette Sandstensgange med samme Retning som 
de talrige Porfyrgange, der gaar fra Nordøst til Sydvest. Sandstensgangene er 
Revner, fyldte med nedgledet og senere hærdet Sand. Deres Tilstedeværelse 
viser, at Sandstenen endnu kun delvis var hærdet, da de vulkanske Udbrud 
begyndte. 

Thortarfik Plateauet paa Igaliko Tangen danner en Fortsættelse af Nar- 
ssårssuk Plateauet. Det er 300 m højt og bestaar af vandrette Sandstenslag med 
underliggende Grundfjælds Granit. Medens de øverstliggende Sandstenslag er under- 
gaaet saadanne Forandringer, som frembringes ved store Eruptivmassers Nær- 
hed, har de underste bevaret den røde Sandstens oprindelige Beskaffenhed. Dette 
Forhold taler for, at de yngre Eruptiver oprindelig har dækket en stor Del af 
Tliortarfik Plateauet, og at dette maa sigés at tilhøre Eruptivmassens Underlag. 

Ved Igaliko er Sandstenen næsten overalt gennemsat af Porfyrgange, men 
disse staar her i Forbindelse med de mange Kløfter, der gennemskærer Partiet 
og synes at have foranlediget de betydelige Spring, der findes i dette. 

Da Sandstenen let lader sig spalte, har den i stor Udstrækning været anvendt 
som Byggemateriale af Nordboerne. ] 

Landet mellem Igaliko og Ilua Fjorden er navnlig undersøgt af Geologen 
A. JESSEN, hvis Beskrivelse herover ег lagt til Grund for det efterfølgende Afsnit. 
Dets geologiske Beskaffenhed er ret ensartet, idet Gnejs, Granit, syenitisk Granit 
og Syenit, alle i temmelig sluttede Partier, er de overvejende Bjærgarter, men 
Grænsen mellem de to førstnævnte er ofte stærkt udvisket. 

Kyststrækningen mellem Julianehaab og Sydprøven bestaar af Granit, 
der i Julianehaabs Nærhed er rig paa Hornblende. Syd herfor aftager Hornblen- 
den, Granitten bliver storkornet med stærk rød Ortoklas og mælket Kvarts, 
eller den faar en graalig Farve, bliver mere finkornet og gaar over i stribet, 
stærkt lagdelt Granit, som især er udviklet paa Øerne omkring Sårdlok, 
men lidt Syd herfor atter afløses af den røde og graa Granit, som forekommer 
almindeligst paa Strækningen ned til Sydprøven. Hele Partiet er gennemsat af 
Diorit-, Diabas- og Pegmatitgange, hvilke sidste, bestaaende af mælket eller 
klar Kvarts og hvid Feldspat, navnlig forekommer i et meget betydeligt Antal 
omkring Sårdlok, hvor de snor sig som bugtede, hvide Baand gennem den stri- 


494 JULIANEHAAB DISTRIKT 


bede Granit. Diabasgangene i denne er uregelmæssige og af smaa Dimensioner, 
medens de Nord herfor udmærker sig ved deres store Bredde. 

I Pegmatitgangene forekommer hyppigst Magnetjernsten, Granat, Fluspat, 
Straalsten, Svovlkis, Kobberkis, Molybdænglans og Beryl m. fl. 

Landet mellem Sydprøven og Tasermiut Fjorden er i geologisk Henseende 
langt mere uensartet. Omkring Lichtenau optræder en sort, meget let forvitrende 
Gabbro, der bestaar af en lys Feldspat og en smuk mørkgrøn Diallag. Den findes 
desuden i det nordlige Parti af Kekertarssuatsiak Øen, Vest for Sermersök. 

I et sluttet Parti, der indtager Nordsiden af Sermersôk, Kanajormiut Øerne 
og den Nord herfor liggende Fastlandspynt, samt den nordlige Halvdel af Tug- 
tutuarssuk, optræder en anden Bjærgart, nemlig yngre Granit af en ganske 
anden Karakter end den ovenfor omtalte Granit Nord for Sårdlok. Feldspat- 
krystallerne er stærk dominerende, veludviklede og naar en betydelig Storrelse. 
Granitten, hvori Glimmeren er underordnet og undertiden erstattet med Horn- 
blende, indeholder en Mængde afrundede Stykker af Gnejs. Af Spalteudfyld- 
ninger findes nogle ubetydelige Kvartsgange, medens Diabas- og Pegmatitgange 
mangler fuldstændig. 

Som oftest danner denne yngre Granit lave afrundede Fjælde, undtagen paa 
Sermersök, hvor dens Tilbøjelighed til Afskalning i store Flager fremkalder 
dels stærkt skraanende eller lodrette, ofte aldeles utilgængelige Fjældvægge, dels 
spidse, obeliskformede Toppe, som eksempelvis findes midt paa Øen. Dette i For- 
bindelse med Bjærgartens graabrune Farve gør det let, allerede paa Afstand at 
skelne den fra den graa og finkornede ældre Granit, som omgiver den paa alle 
Sider. Paa Unartok og i Fjorden af samme Navn kan denne ældre Granit inde- 
holde større og mindre, skarpkantede Brudstykker af mørk Gnejs og Hornblende- 
skifer; den er fattigere paa Diabas- og Pegmatitgange end Granitten Nord for 
Sårdlok, som den iøvrigt ligner. Ved Fjældet Asatdlut findes en Blok af Vegsten, 
hvilket maa betegnes som еп Sjældenhed i Distriktet, hvor denne til Forarbejdelse 
af Husgeraad navnlig forhen saa nødvendige Stenart enten er helt opbrugt, eller 
af en saadan Beskaffenhed, at den ikke kan benyttes og nærmest maa kaldes 
Talkskifer. Tæt ved Vegstensforekomsten findes en med Kalkspat udfyldt Spalte 
i Granitten. Da Kalkspaten i knust Tilstand iblandes Snus, besøges Stedet ofte 
af Grønlænderne. . 

Øst for en Linie, der strækker sig tværs gennem Sermersök, omtrent fra 
»Skeerne« paa Øens NØ.-Pynt til Sydspidsen Kangek, findes der et betydeligt 
Areal af Gnejs, som omfatter — foruden Sermersôks Østkyst — de indenfor lig- 
gende Øer, Kysterne paa begge Sider af В. Sermilik og Strækningen ned til og 
paa begge Sider af Tasermiut Fjordens Munding. Endvidere findes et særskilt 
Parti paa Nordsiden af denne Fjord indenfor Itivdlikasik; men den her antydede 
Fordeling af Bjærgarterne i Tasermiut er dog ikke helt fyldestgørende, idet Gnejs; 
ældre eller yngre Granit veksler mellem hverandre uden Regelmæssighed. Gnej- 
sen er finkornet og mørk eller stærk rustrød paa Overfladen. Fjælde af denne 
sidste Art er meget almindelige og forekommer hyppigt paa Sermersök, 1 В. Ser- 


JULIANEHAAB DISTRIKT 425 


milik og omkring Tasermiuts Munding. I de fleste Tilfælde er det umuligt at an- 
give Lagenes Strygning og Fald nøjagtigt, da de er stærkt krøllede og vredne. 
Store Diabasgange, Pegmatit- og Granitgange gennemskærer Gnejsen, hvori 
Granitgangene kan tage saadan Overhaand, at man kan være i Tvivl om, hvor- 
vidt Bjærgarten ikke rettest burde kaldes Granit. Dette er saaledes Tilfældet 
ved Kangex, раз Vestsiden af Sigssarigsok- Fjældet og paa Kuingingêk, hvor 
store skarpkantede Gnejsstykker findes indesluttet i den omgivende lysere 
Gnejs. 

Forvitringen er ualmindelig stærk, hvorom de vældige Stenskred paa Amit- 
зок, SermersoK og i Sarkå Løbet vidner. Kun faa Steder finder man saa store 
Forvitringslag som dér, og intetsteds i Sydgrønland spænder de over større Om- 
raader end i Gnejsterrænet 1 den midterste Del af Julianehaab Distrikt. 

Paa adskillige Steder indeholder Gnejsen betydelige Mængder af uren Grafit, 
saaledes paa Ostsiden af Sermersök Sundet og ved Karra, Sydspidsen af Amit- 
зок Øen, hvor der er oprettet et Grafitbrud. 

Gnejsen paa Sydsiden af Tasermiut strækker sig ind til Taserssuak, paa hvis. 
Sydside den danner høje forrevne Fjælde, der delvis er dækket af Højlandsis 
med Moræner og store Forvitringslag. Fra Mundingen af Tasiussak indefter træk- 
ker Gnejsen sig dog bort fra Kysten, idet den lave Halvø, der skiller Tasiussak fra. 
Fjordløbet, bestaar af yngre, storkornet Granit. Mellem Søen og Fjordens 
Indre findes dels mindre Partier af den samme yngre, dels ældre graa, fin- 
kornet Granit; der afspalter paa lignende Maade som Granitten paa Sermersök. 
Herved fremkommer de ejendommelige Terrænformer, som giver Landskabet i 
den indre Del af Tasermiut et ejendommeligt Præg, hvis karakteristiske Sær- 
kende er de glatte Fjældsider og spidse Toppe, der begge i Forening virker stærkt 
paa Beskueren som Følge af Fjældenes imponerende Højde. 

Paa Nordsiden af Fjorden er de to Varieteter af Granitten repræsenteret. 
paa Strækningen mellem Ivnarssuak og Itivdlikasik, hvor Grænsen mellem Gnej- 
sen og den underliggende lyse, finkornede Granit er meget tydelig. 

Den i Distriktsbeskrivelsen fremhævede skarpe Modsætning mellem det vilde 
Alpeland i Tasermiuts Indre og de blødt afrundede Former, der karakteriserer 
det lave Kystland og de udenfor dette liggende Øer Syd for Fjordens Munding, 
er paa sin Vis lige saa udpræget i geologisk Henseende. Den fremherskende Bjærg- 
art paa Kitsigsut og Igdlukasik Øerne, paa Tåteråkasik Pynten og Fastlands- 
kysten Syd for en Linie mellem Natsingnak Fjældet og Torssukåtak, bestaar af 
Syenit. Denne er i Almindelighed graabrun og staar den yngre storkornede Gra- 
nit nær. Overgangsformer mellem de to Bjærgarter er ikke sjældne. Fælles for dem 
begge er, at Pegmatitgange mangler, og Diabasgange forekommer yderst sjæl- 
dent, samt endelig, at begge indeholder afrundede Stykker af Gnejs. 

Syeniten forvitrer overordentlig let, og da Hornblende opløses, bliver der 
skarpt Feldspatgrus tilbage, som dækker store Strækninger, navnlig paa Kitsig- 
sut og Igdlukasik Øerne, hvor disse Grussletter virker stærkt iøjnefaldende, da 
de er helt blottet for Plantevækst. 


426 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Landets sydlige Del og Østkysten. Bjærgarterne i dette Omraade har et 
ret ensformigt Præg. Rød og graa Granit, hyppig isprængt Granater, indtager 
langt den største Del af disse Strækninger, og hele Granitterrænet er gennem- 
skaaret af indtil 12 m brede Diabasgange, der i Almindelighed gaar fra NØ. til 
SV. eller NV. til SØ. Endvidere finder man overalt Pegmatitgange med højst 
forskellig Mægtighed og Hældning. Undertiden, men sjældnere, er de skarpt 
begrænset og gennemskærer da Granitten lodret, men i modsat Fald veksler 
Hældningen stærkt. De indeholder flere Steder Turmalin, Hornblende, Magnet- 
jernsten og store, tavleformede Glimmerkrystaller. 

Af særlige Forekomster kan nævnes større Partier af Diorit paa et Næs Syd 
for Frederiksdal, og 2 Steder paa Christian d. IV.s Ø findes betydelige Mængder 
af Grafit-Granit. ; 

Syenit og syenitisk Granit forekommer paa Nunarssuak Syd for Kôr- 
пок Løbet, i Egnen omkring Sangmissok og paa Østkysten, hvor Syeniten dan- 
ner et Bælte langs Havet mellem Aluk og Kipisarko Landet. Paa Halvøen Nord 
for Prins Christians Sund og de foranliggende Øer danner Bjærgarten ofte regel- 
mæssige Kuppelforme af samme Udseende, som mange af de mindre Øer i Kit- 
sigsutgruppen. Den nordlige Del af Partiet paa Østkysten er rigere paa Horn- 
blende end den sydlige og indeholder en finkornet, graa Granit, der som Klumper 
er indlejret i Syeniten. 

Glacialdannelser. I Julianehaab Distrikt har Indlandsisen tidligere haft 
langt større Udbredelse end nu og delvis dækket Distriktet i en saadant Omfang, 
at Isranden har ligget udenfor de yderste Øer. Beviserne herfor er de samme 
som overalt i Landsdelen: Moræner og erratiske Blokke, der forekommer almin- 
deligt, samt de afrundede og afglattede Klipper; men lige saa iøjnefaldende er 
det, at Afslibningen kun er naaet et Stykke op ad de højere Fjælde, hvis forrevne, 
af Isen uberørte Toppe har raget op over denne som Nunatakker. Paa Iimaussak 
findes afrundede, isskurede Sten af forskellige Bjærgarter til en Højde af 1200 m, 
hvilket viser, at Isen har haft en tilsvarende Tykkelse i disse Egne, men Tagt- 
tagelserne over Forekomsten af Moræner og andre Aflejringer paa højere liggende 
Strækninger er for faa og spredt til, at man kan danne sig et sikkert Skøn over, 
til hvilken Højde Landet som Helhed har været dækket af Isen. At denne deri- 
mod har haft mindre Udbredelse i Landets sydlige Del, kan man slutte deraf, 
at Alpelandet her er mere udbredt, Fjældene højere og ikke saa stærkt afslebne, 
og endelig er Oplandet saa begrænset, at Produktionen af Is ikke har været stor 
nok til, at denne har kunnet brede sig ud over de højere liggende Partier. De 
Forhold, hvorunder Moræner og Skurstriber forekommer, tyder ogsaa mere påa 
Forekomsten af lokale, men mægtige Bræer, som har fyldt Sundene og skudt 
sig ud over det omgivende lavere Land, end paa en sammenhængende Ismasse, 
der i en bestemt Retning har søgt ud til Havet. At Indlandsisen har haft en saa- 
dan Mægtighed trods dens ringe Opland skyldes vistnok Landets fremskudte 
Beliggenhed mellem to Have og dets store Højde, idet Nedslaget som Følge 
heraf ogsaa tidligere maa have været betydeligt. 


JULIANEHAAB DISTRIKT 497 


Indlandsisens Bevægelsesretning falder i det Store og Hele sammen med 
Fjordenes Længderetninger; i den nordlige Del af Distriktet indtil Tasermiut har 
Isen altsaa skudt sig mod SV., medens den i den sydlige Del synes at have be- 
væget sig straaleformig ud til alle Sider med Ilua Fjordens Opland som Centrum. 

Den mægtige Moræne, der dækker Kystlandet mellem Frederiksdal og 
Когпок Løbet, maa saaledes skyldes en Isstrom, der har fundet Afløb gennem 
den lille Amitsuarssuk Fjord i sydsydvestlig Retning. Paa Østkysten peger i 
hvert Fald enkelte Skurstriber fra NV. til SØ., og fra Ilua har Isen fulgt Sun- 
dene, der udstraaler herfra i sydsydøstlig og sydsydvestlig Retning, medens en 
Arm har skudt sig ned gennem Dalstrøget, der gennemskærer Pamiagdluk Øen 
i dennes Længderetning, og herfra er den gaaet tværs over den lavere vestlige 
Del af Tornarssuk Øen. Paa Sydsiden heraf findes nemlig en betydelig Moræne, 
som kun kan være aflejret af en nordfra kommende Isstrøm, der har været mægtig 
nok til at skyde sig op over de ca. 800 m høje Fjælde paa den vestlige Del 
af Øen. 

De store indtil 75 m høje Banker af finslemmet Ler, iblandet marine Skal- 
ler, synes ikke at forekomme i Julianehaab Distrikt. Her træffes til Gengæld alle 
andre Arter af Aflejringer, der er almindelig i de nordlige Distrikter. I Bunden 
af Fjordene og paa Steder, hvor der udmunder større Elve, saaledes de typiske 
Ler- og Grusbanker, hyppigst med Terrassedannelser. Materialet, hvoraf de be- 
staar, kan være noget forskelligt, og dets Sammensætning er afhængig af de For- 
hold, hvorunder Bankerne er dannet, men i Almindelighed er Hovedbestandelene 
større eller mindre kantstødte og isskurede Sten, Grus, Sand og Ler. Dette sidste 
er dog ofte udvasket i de øverste Lag, og hvor SØ. Vinden er stærk fremher- 
skende, blæser Sandet bort fra Overfladen, saaledes at kun Stenene bliver til- 
bage. Paa visse Steder synes Bankerne at bestaa af Bundmoræne, hvis Over- 
flade, efter at Isen har trukket sig tilbage, og Landet hævet sig, er jævnet af Bræ- 
elvene, hvorfor de øverste Lag af Banken hyppigt bestaar af vandsorterede Smaa- 
sten eller Grus. j 

Paa Yderkysten og Øerne forekommer disse plateauagtige Grusterrasser 
sjældent; her findes til Gengæld havstokagtige Aflejringer af forskelligt Materiale 
og ofte med Tilløb til Terrassedannelser op ad Fjældskraaningerne, endvidere 
Havstokke, udfyldte Slugter mellem fritstaaende Fjældknauser, og endelig 
store Strandvolde med et ensartet rullet Materiale liggende trinformigt oven 
over hinandén. 

Syd for Unartok synes Grusterrasser og havstokagtige Aflejringer at aftage 
i Antal, men mangler dog ikke helt. De forekommer saaledes ved Itivdlerssuak 
i Torssukåtak, men i ringe Højde over Havet. 

For at komme til Klarhed over, hvor omfattende den — her i Bogen ofte 
berørte — Hævning af Landet er, har Geologen A. JESSEN, ved at sammenholde 
Maalene paa de øverste Terrassetrin af de havstokagtige Aflejringer og Grus- 
terrasserne, hvis Størrelse kendes, ment at kunne fastslaa, at Hævningen for 
Julianehaab Distriktets Vedkommende kan sættes til 48—53 m, og at Tallene 


428 JULIANEHAAB DISTRIKT 


synes at vise en storre Hevning i de nordlige Distrikter, ligesom han anser det 
for sandsynligt, at Heevningen i den sydlige Del af Landet er foregaaet, efter 
at Indlandsisen er afsmeltet til sit nuveerende Omfang. 

Endelig skal omtales, at Endemorener fra Indlandsisen. forekommer ret 
sparsomt, hvorimod der flere Steder ses imponerende Sidemoræner. Da Ind- 
landsisen i sin Tid trak sig tilbage, hvilket maa have strakt sig over et meget 
stort Tidsrum, blev der liggende Rester af Is tilbage overalt paa saadanne Steder, 
hvor Afsmeltningen af Bræisen ikke holdt Skridt med Nedborsmengden 9: paa 
Hojfjeldene og da navnlig paa deres Skyggeside, og denne Hojlandsis er saa al- 
mindelig udbredt, at man 1 den sydlige, hojere Del af Landet kan vere sikker 
paa at finde Gletschere overalt, hvor der er Mulighed for deres Dannelse. Da 
de 1 Reglen har stejlt Fald og stor Bevægelseshastighed, ег der foran Gletscher- 
randen ophobet større eller mindre Moræner, som derfor forekommer ikke alene 
meget almindeligt i Syddistriktet, men endogsaa i større Antal end andetsteds 
i Landsdelen. | 


KLIMA 


I Julianehaab Distrikt findes to meteorologiske Stationer, nemlig ved Koloni- 
stedet og Nanortalik, af hvilke den første ligger ca. 11 km indenfor Mundingen 
af Igaliko Fjorden, medens den sidste har en mere fremskudt Beliggenhed. paa 
en Ø foran Fastlandskysten og tæt ved det aabne Hav, men dog ret vel beskyttet, 
særlig mod nordvestlige Vinde. 

Observationerne strækker sig over et længere Tidsrum, og de nedenstaaende 
Beregninger er Gennemsnittet af en 30aarig Observationsrække, men denne 
er — navnlig for Julianehaabs Vedkommende — dog noget mangelfuldt affattet. 

Aarets Middeltemperatur er herefter — 0,1 ° C. ved Julianehaab, + 0,3 С. 
ved Nanortalik. Vintertmpr. henhenholdsvis — 5,4 og = 3,5°, Sommertmpr. 
5,2 og 4,1°. 

Midlet for de enkelte Maaneder er anført i hosstaaende Tabel, der viser, at 
Temperaturen ved begge Stationer er positiv i 6 af Aarets Maaneder, nemlig 
fra Maj til Oktober, negativ Resten af Aaret, men det fremgaar tillige af Be- 


Januar 
Februar 
Marts 
April 
Maj 
Juni 
Juli 
August 
September 
November 
December 
Hele Aaret 


Julianehaab . |—— 8,8'— 7,5|+ 5,2'— 0,4 8,9 | 6,2 | 7,6 | 7,6 | 4,9 | 1,0 | + 3,3 | + 6,9 || + 0,1 
Nanortalik .. + 5,5 -: 5,3 -- 8,6 —- 0,7] 2,8 | 4,9 | 5,8 | 5,8 | 3,9 | 1,4 | + 1,8 | = 4,3 || + 0,3 


regningen, at Temperatursvingningerne ved den foran Yderkysten liggende Station 
er langt mindre end ved Julianehaab, hvor Midlet ikke alene er lavere ide egentlige 
Frostmaaneder (undtagen i April), men— paa Oktober Maaned nær— ogsaa højere 
i den øvrige Tid af Aaret end ved Nanortalik. Dette Sted har med andre Ord et 


JULIANEHAAB DISTRIKT 429 


mildere Vinterklima og et køligere Sommerklima end Julianehaab, paa ganske 
tilsvarende Maade som Stationen Godthaab og Kårnok i Godthaab Kolonidistrikt 
(jfr. Side 190). Ved Igaliko og Sagdlit er Vintertemperaturen paa samme Maade 
henholdsvis — 6,0" og — 3,3°, Sommertemperaturen 6,7” og 3,2”, hvilke Tal 
yderligere understreger den betydelige Forskel mellem Klimaet ved Kysten og i 
Landets Indre, uden at man dog tør betragte disse Angivelser som absolut paa- 
lidelige, da Midlet er beregnet af et begrænset Antal Aar. 

En Sammenligning mellem Temperaturforholdene ved den nordligste og syd- 
ligste af de Stationer i Landsdelen, hvor der er foretaget systematiske Obser- 
vationer, nemlig Holsteinsborg og Nanortalik, giver det Resultat, at Gennem- 
snittet i de »frostfri Maaneder« er nøjagtig ens begge Steder, nemlig + 4,1° C., 
hvorimod der er en meget betydelig Forskel i Vinterhalvaaret. Midlet for Aarets 
koldeste Maaned, Januar, er saaledes — 18,4? С. ved Holsteinsborg mod — 5,5° С. 
ved Nanortalik. 

Aarets Middel-Lufttryk er efter et Gennemsnit af 12 Aar 753,4 mm 
ved Nanortalik mod 754,6 ved Ivigtüt og 754,9 mm ved Godthaab, en Forde- 
ling, der rimeligvis staar i Forbindelse med de Barometer Minima, som kommende 
vestfra skyder sig op langs Vestkysten som en Tunge. 

Nedbør. Efter et Gennemsnit af 30 Aar har Julianehaab 111 Dage med 
Nedbør aarlig, deraf 61 Dage med Sne og 50 Dage med Regn, Nanortalik 139 
Nedbørsdage, nemlig 75 med Sne og 64 med Regn. 

Nedbørsmængden har ikke været Genstand for systematiske Maalinger, 
men det bør dog anføres, at Rink ved knap 2 Aars Observationer fandt, at den 
ved Julianehaab beløb sig til 942 mm aarlig. Direkte Iagttagelser viser da ogsaa, 
at der falder en betydelig Snemængde baade ved Kolonistedet, og navnlig paa 
Yderøerne, hvor Sneen ofte først forsvinder i Juni Maaned. I Modsætning hertil er 
den indre Del af Landet ikke alene snebar tidlig om Foraaret, men den stærke, 
varme SØ. Føhn, der blæser ret hyppigti Løbet af Vinteren, holder i Reglen Sneen 
borte fra de vindaabne Strækninger og tærer i den Grad paa Snelaget andet- 
steds, at dette Tid efter anden svinder helt bort, saaledes at Kreaturerne jævn- 
lig kan gaa ude ved Igaliko i Vintertiden. 

Taage. Julianehaab har 68 Taagedage aarlig, Nanortalik 63 mod 55 ved 
Godthaab. Taagen forekommer hyppigst i Sommerhalvaaret, og navnlig naar 
der er Storis i Farvandet. Ved Julianehaab hersker saaledes Taage 11 Dage i 
Juni, 15 Dage i Juli og 13 i August, ved Nanortalik henholdsvis 11, 16 og 14 Dage 
i de samme Maaneder. 

Torden indtræffer gennemsnitlig hvert andet Aar ved Kolonistedet og ca. 
1 Gang aarlig eller lidt hyppigere ved Nanortalik. 

Nordlys. Observationer herover foreligger fra Nanortalik, hvor det i Reg- 
len viser sig allerede i August, forekommer hyppigt i Oktober—November, da 
det optræder.9 Gange pr. Maaned, men aftager derefter i den følgende Tid, indtil 
det atter bliver almindeligere i Februar og Marts (9 Gange) og forsvinder sluttelig 
helt i April. 


430 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Vindforhold. Da Observationerne herover er ret mangelfuldt affattede, 
særlig for Kolonistedets Vedkommende, har det kun været muligt at beregne 
Vindhyppigheden paa Grundlag af et begrænset Antal Aar. Beregningen er dog 
kun bygget paa Iagttagelser 3 Gange daglig. 


Procentvis Beregning af Vindhyppigheden pr. Åar. 


N NØ 0 50 S SV V NV | Stille 


0/0 9/0 0/0 0/0 0/0 0/0 0/0 0/0 0/0 
Julianehaab ........ 10 9 11 12 3 3 13 3 36 
Na OF ae 5 ooo ook 18 15 2 9 6 3 17 18 12 


Ved Nanortalik er Vindforholdene væsentlig anderledes end 1 Midtgronland, 
idet nordlige og navnlig vestlige Vinde er langt stærkere fremherskende end ved 
Yderkysten længere nordpaa, hvorimod sydlige og navnlig sydvestlige Vinde 
forekommer sjældnere end der. N. og NV. blæser saaledes 36 °/o af Aaret ved 
Nanortalik mod 21°/o ved Godthaab, У. paa tilsvarende Maade 17 °/o mod 4% 
og S. SV. og SØ. 18% af Aaret ved Nanortalik, men 29 °/о ved Godthaab. 

Medens de stadig skiftende Kystvinde forekommer almindeligst ved Na- 
nortalik, træffer man ved Julianehaab de regelmæssig optrædende Fjordvinde, 
agsarnex, der blæser ud af Fjorden fra det Øjeblik, da Tyndisen' lægger sig om 
Efteraaret, indtil Mildningen indfinder sig om Foraaret, og isersarnex, hvis Op- 
træden ligger mellem April eller Maj og Oktober. Det samme er Tilfældet i de 
større Fjorde, hvorimod Fjordvinden ikke blæser regelmæssigt i de talrige Sunde, 
der gennemskærer den sydligste Del af Distriktet. Erfaringsmæssig blæser SØ.- 
Føhnen hyppigere og med større Heftighed i dette Distrikt end andetsteds i 
Landsdelen, men nogen paalidelig Statistik over dens Forekomst foreligger ikke, 
thi under det i Vindtabellen for Julianehaab angivne Tal indbefattes ogsaa ret- 
visende SØ., eller den kolde SØ., der ikke har det ejendommelige Særpræg, 
der karakteriserer Føhnvinden, en stærk stigende Temperatur, der hyppigt føles 
som trykkende Lummervarme, orkanagtige Vindstød med paafølgende Vind- 
stille og en ejendommelig, dybblaa. farvet Himmel. 

Naar Føhnvinden derfor benævnes SØ., er dette Navn i høj Grad misvisende. 
Det er i Almindelighed Israndens Beliggenhed, der er afgørende for den Retning, 
hvori SØ blæser, idet Vinden hyppigst skyder sig vinkelret ud fra Isranden. Den 
vil derfor i de fleste Tilfælde følge Fjordretningerne og som Følge deraf komme 
fra NØ. eller Ø, men sjældnere fra SØ., i den sydlige Del af Landet fra N. og paa 
Østkysten fra V. eller NV. I Ikex blæser Fohnvinden saaledes fra Nord og med 
saa voldsomme Kast fra Højfjældene paa Christian den IV.s Ø mod Havfladen, 
at Vandet hvirvles i Vejret som fra en vældig springende Granat. 

Føhnvinden forekommer almindeligst i de Egne, der ligger Indlandsisen 
nærmest, og aftager baade i Styrke og Hyppighed, jo nærmere man kommer Ky- 


JULIANEHAAB DISTRIKT 431 


sten, ligesom den sjældent naar ud til Yderøerne. Ved Igaliko blæser den med 
en saadan Kraft, at Befolkningen ikke kan benytte Huse med høje Tage, da 
disse ikke kan modstaa Stormens Tryk. Narssak og Frederiksdal er ligeledes 
berygtet for den Voldsomhed, hvormed SØ. kaster fra de høje Fjælde, der om- 
giver de to Steder. 

Naar Føhnvinden, der forekommer hyppigst Foraar og Efteraar, blæser 
særlig kraftigt, er den i Reglen af kort Varighed, men staar den svagere, kan 
den holde sig i flere Dage og er da overordentlig varm og tør og tærer saa stærkt 
paa Sneen, at denne undertiden helt forsvinder om Vinteren; forud for SØ.en 
falder der ofte voldsomme Regnskyl. 

De nordlige Vinde, der er saa fremherskende paa den sydlige Del af Vest- 
kysten, forekommer sjældent i Sundene Nord for Kap Farvel. Føhnvinden og 
retvisende sydøstlige Vinde blæser saa almindeligt her, at Grønlænderne betegner 
disse Egne som »Sydostens rette Hjem«. 


PLANTEVÆKST 


Julianehaab Distrikt har været Genstand for saa mange botaniske Under- 
søgelser, at det maa regnes for et af de bedst undersøgte i Landsdelen. 

Som det vil fremgaa af det følgende Afsnit, danner Distriktet en vel afgræn- 
set floristisk Provins, der falder i to Dele, »Julianehaab Partiet« о: Egnen ned til 
og med Agdluitsok Fjorden og »Tasermiut Partiet« Syd herfor, af hvilke det før- 
ste omfatter et langt større Antal af de for Distriktet særegne Arter end det sidste. 

At Plantevæksten paa Øerne i den ydre Del af Skærgaarden langs Sydgrøn- 
lands Vestkyst er meget fattigere end i Landets Indre, er oftere paavist, og det 
samme Forhold gør sig endnu stærkere gældende i Julianehaab Distrikt, hvor 
den klimatiske Forskel mellem de indre og de ydre Dele af Landet er større end 
nordpaa, og denne Forskel synes ikke paavirket af Distriktets sydligere Belig- 
genhed. Tværtimod er Modsætningen i hvert Fald om Sommeren særlig stor 
mellem de ydre af Storisen omgivne Skærgaardsøer, hvis Klima ikke er gun- 
stigere end ved Yderkysten i den nordlige Del af Sydgrønland, og Landets Indre. 
Dette er nærmere paavist under Afsnittet »Klima« (Side 428), hvorefter Nanor- 
talik har samme Sommertemperatur som Holsteinsborg, nemlig 4,1” С. Herved 
forklares den Mærkelighed, at Kystvegetationen i Omegnen af de to Stationer 
er tilnærmelsesvis ens, uagtet Breddeforskellen mellem dem svarer til 750 km. 
I Modsætning hertil er den indre Del af Julianehaab Distrikt — eller Sydkyst- 
landet, som det benævnes af Botanikeren KoLDERUP ROSENVINGE, der har 
givet en fortrinlig Beskrivelse af det sydlige Grønlands Vegetation, hvoraf nær- 
værende er et Uddrag — i klimatisk Henseende langt mere begunstiget, ikke 
alene i Forhold til Yderkysten, men ogsaa i Sammenligning med de nordligere 
Distrikters Indre. Vegetationstiden er desuden, som Klima-Beskrivelsen viser, 
længere og begynder navnlig tidligere, hvilket har til Følge, at Vegetationen er 
frodigere, og medens det isfri Land i Grønland ellers overalt maa henregnes til 


432 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Alperegionen, finder man i det Indre af Sydkystlandet en Birkeregion. 
Dette er for saa vidt i Overensstemmelse med den Regel, at man ved en Middel- 
temperatur for den varmeste Sommermaaned af 10° C. plejer at vente Trævækst, 
men fysiognomisk er Forskellen mellem Vegetationen i Sydkystlandet og Midt- 
grønland ikke stor. 

En væsentlig Indflydelse paa Vegetationen i den indre Del af Sydkystlandet 
har Føhnvinden, der blæser langt kraftigere her end i de nordlige Egne. Ved sin 
betydelige Styrke og Tørhed har denne Vind ikke alene en stærkt tørrende Ind- 
virkning paa Plantevæksten, men Vegetationsformernes Fordeling og Præg be- 
stemmes for en væsentlig Del af den. 

Vegetationsformer. Lyngheden. Som foran omtalt har Yderøerne det 
samme Prag og til Dels den samme Flora som længere nordpaa. De er enten ode 
eller har en sparsom Bevoksning af Mosser, Lichener og til Dels Krækkebær, 
men undertiden kan Mosvegetationen dog, som Følge af det fugtige Klima, være 
til Stede i en saadan Mængde, at den danner et sammenhængende Tæppe, hvori 
Krækkebærlyngen og enkelte andre Planter vokser spredt. Efterhaanden afløses 
denne Vegetationsform af Lyngheden, der har det samme Præg og væsentlig 
den samme Sammensætning som i Midtgrønland. Dog er Betula glandulosa i den 
sydlige Del af Landet traadt i Stedet for Betula nana, Cassiope tetragona og en- 
kelte andre Lyngbuske mangler helt, og Dryas ищедтфойа og Rhododendron 
dapponicum forekommer kun sjældent. Heden faar derved et mere ensartet Præg 
end i Midtgrønland og bestaar hovedsagelig af Krækkebærlyng, Dværgbirk, 
Mosebølle, Graapil, Blaalyng, Ledum groenlandicum, Dværgpil og Enebær. 

Paa Yderlandet og de indre Øer er Krækkebærlyngen stærk dominerende, 
ofte næsten eneherskende, idet den alene danner Vegetationstæppet, medens 
de andre Hedebuske ganske mangler, eller kun findes som en ubetydelig Indblan- 
ding. Paa nogenlunde beskyttede Steder kan de enkelte Planter smelte sammen 
til et sammenhængende Tæppe, men paa mere vindaabne Steder er de enkelte 
Eksemplarer adskilte, liggende tæt trykket til Jorden med den øverste grønne 
Bræmme i den samme Retning, der viser sig at falde sammen med den fremher- 
skende Vindretning. Allerede paa Fastlandets Yderkyst kan det iagttages, at 
Krækkebærlyngen deler Herredømmet med andre af Hedens Buske, særlig Mosebølle, 
Dværgbirk og til Dels Graapil. Efterhaanden som man fra Kysten trænger ind i 
Landet, viser det sig, at særlig de to første tager Overhaand i Hedens Sammensæt- 
ning,idet Krækkebær herinde holder sig til Nordskraaningerne eller maa søges højere 
til Fjælds, paa ganske lignende Maade som i Godthaab Distrikt og i de umiddel- 
bart Syd herfor liggende Egne. De to førstnævnte Arter er mere end Krække- 
bærlyngen egnet til de tørre Egne i Landets Indre, hvilket maaske beror paa, 
at de er uden Blade om Vinteren, og Lyngheder af denne Sammensætning er meget 
udbredte 1 Sydkystlandet, paa samme Maade som Betula nana, Mosebolle, Ledum og 
Cassiope danner Hovedmassen af de hededannende Buske i Midtgrønland. Lyng- 
heden holder sig mest til fladt eller skraanende Terræn i Lavlandet eller paa Bjærg- 
skraaninger, hvor Betingelserne ikke er tilstrækkelig gunstige for Forekomsten 


Pr. CXXVI JULIANEHAAB DISTRIKT 


Hr 


Fig. 13. Vestsiden af Eggers Ø,. set fra Kexertat. О. Bendixen fot. d. 15/, 1919. 


Fig. 14. Kobberminen Ivnatsiak. John Møller fot. 


Pr. CXXVII JULIANEHAAB DISTRIKT 


Fig. 15. Grafitbruddet Amitsox. Е. Høeg fot. 


Fig. 16. Udstedet Kagssimiut. John Møller fot, 


JULIANEHAAB DISTRIKT 433 


af Krat. I den inderste Del af Julianehaab Partiet er den typiske Lynghede ikke 
saa almindelig som andre Steder og bliver ofte blandet med buskformede Liche- 
ner, der undertiden optræder i en saadan Mængde, at dens lyse Farve skinner 
igennem mellem Lyngbuskene, som samtidig bliver mere spredte, hvorved der 
sker en gradvis Overgang til Lichenheden. 

Urtemarken. Urtemarken eller Urtelien kan opfattes som »Kratbunden 
uden Buskene«. Dette fremtræder tydeligt paa Øerne og den ydre Del af Fast- 
landskysten, hvor Urtelierne dækker saadanne Skraaninger, som længere inde i 
Landet maatte antages at være bevokset med Pilekrat. Forøvrigt fortsættes 
Urtemarkerne ofte af Lyngheden, idet dennes Buske paa de luneste og fugtigste 
Steder, og navnlig hvor Terrænet skraaner, viger mere eller mindre tilbage, me- 
dens Urterne til Gengæld tager Overhaand og fremtræder i kraftige Eksemplarer 
og til Dels i Arter, som ikke hører hjemme i Lyngheden. 

Antallet af Urter, der optræder i Urtelierne, er betydeligt, og disses Sam- 
mensætning er sædvanlig meget broget. I Reglen forekommer et forholdsvis stort 
Antal Arter i den Grad sammenblandet, at ingen enkelt kan udpeges som domi- 
nerende, men paa enkelte Steder kan man dog finde en enkelt Art særlig frem- 
trædende, saaledes undertiden Streptopus, Lovefod, Smorblomst og andre. 

Fra Yderlandet langs Fjordene til det Indre af Landet forandrer Urtelien 
lidt efter lidt Karakter, idet Græsserne efterhaanden kommer til at spille en saa 
fremtrædende Rolle, at der undertiden kan være Tvivl om, hvorvidt man kan 
tale om en Urteli eller om en Græs-Urteli. At de typiske Urtelier er saa sjældne 
i den indre Del af Landet, skyldes vistnok den stærke Sommervarme, som dels 
begunstiger Græssene paa de andre Urters Bekostning, dels fremmer Krattenes 
Udvikling. 

Græslier og Græsmark. Fra Urtelierne, i hvis: Sammensætning Græs- 
serne spiller en fremtrædende Rolle, føres man gennem saadanne Overgangs- 
former til de typiske Græslier, i hvilke Græsserne er i afgjort Overvægt, hvilket 
giver dem alle en betydelig indbyrdes Lighed; men iøvrigt er Karakteren ikke 
lidt forskellig, idet dels de Græsarter, hvoraf Græstæppet er sammensat, dels de 
dem ledsagende Planter er stærkt vekslende. Vellugtende Gulaks og bølget Bunke 
er uden Sammenligning de hyppigst forekommende i Græsmarkerne; men disse 
har ofte en temmelig blandet Sammensætning og indeholder et ret stort Antal 
af Urtemarkens Arter. Græsbevoksningerne træffes hyppigst paa stejle, noget 
fugtige Bjærgskraaninger og kan, naar de indeholder de mere bredbladede Græs- 
arter, naa en anselig Højde. Vegetationen forekommer dog ogsaa paa fladt eller 
svagt skraanende Terræn og er i saa Fald sammensat af et mindre Antal Arter. 
Da Jordbunden paa saadanne Steder er mindre fugtig, har Vegetationen et mere 
xerofilt Præg og minder om vore hjemlige, aabne, tørre Skovenge. Græslier og 
Græsmarker forekommer ret almindeligt i Julianehaabs Partiet, især i det Indre 
af Tunugdliarfik, saaledes i Omegnen, af Igaliko, paa Landet mellem Tunug- 
dliarfik og N. Sermilik, i Egnen mellem Igaliko Fjord og Agdluitsox, samt i min- 
dre Omfang i Tasermiut Partiet, men de dækker intetsteds større Arealer. Det 

Dansk Grønland. II. 28 


434 JULIANEHAAB DISTRIKT 


er disse Græsgange, hvorpaa baade den tidligere og den nuværende Kvægavl i 
Julianehaab Distriktet for en Del beror, men at denne Avl ogsaa har kunnet drives 
paa Steder, hvor der ikke har været Adgang til Høslet, derom vidner de talrige 
Nordboruiner i Godthaab Distrikt, hvor Græssletter udenfor de gødede Steder slet 
ikke eller kun rent undtagelsesvis forekommer. 

Den kraftigste Græsvækst findes dog paa gødede Steder 9: forladte Bo- 
pladser og Fangstpladser, der som Følge heraf er let kendelige i lang Afstand 
ved deres friske grønne Farve. Indsamling af Vinterfoder til Køer, Faar og Geder, 
sker derfor hovedsagelig paa saadanne Steder, men da de alle ligger ved Havet, 
spiller visse Strandplanter, navnlig Cochlearia og Elymus arenarius, ofte en frem- 
trædende Rolle i denne Bevoksning, hvilket forringer Værdien af »Høet« i væsent- 
lig Grad. En lignende Vegetation findes væsentlig ved beboede Pladser. Nøgle 
Arter, der findes her, er sikkert indført af Mennesket, saasom Polygonum avicu- 
lare, Stellaria media og endnu et Para: Arter, som formerer sig ved Frø og derfor 
kan holde sig paa Stedet. De træffes kun undtagelsesvis udenfor gødede Pladser. 
Andre, saaledes Fuglevikke og Røllike, forekommer udelukkende paa eller ved 
gamle nordiske Ruiner, som vel ikke har været beboet i flere Hundrede Aar, 
men som endnu frembyder en ved Gødning frugtbargjort Jordbund, hvoraf man 
slutter, at de maa være indført paa lignende Maade. ° 

Lichenheder. Som foran omtalt forekommer der en Del Lichener sam- 
men med Mosser paa Yderlandet, og længere inde optræder de i Forbindelse med 
Buskene i Lyngmarken, men som ublandet Hede holder de sig udelukkende til 
de tørre, jævne Flader, der er dannet af et ensartet Materiale, bestaaende af Sand 
og Grus, altsaa væsentlig Smeltevandsaflejringer i Bunden af Fjorde eller Bugter. 
De Lokaliteter, hvortil Lichenhederne fortrinsvis er knyttet, er saaledes af ganske 
samme Art som i Midtgrønland, og Heden har delvis den samme Sammensæt- 
ning. Ublandet bestaar den af et ensartet, blødt, graat Tæppe, dannet af faa 
Arter af stærk forgrenede Busklichener, hørende til Slægterne Cladonia og Stereo- 
caulon, men kommer der blot den ringeste Sænkning i Terrænet, forandrer Vege- 
tationen Karakter og gaar over i Lynghede eller blandes med Græsarter, der 
kan optræde i en saadan Mængde, at Vegetationen maa betegnes som Lichen- 
Græsmark. En saadan Overgang er ukendt i Godthaab Distrikt, hvor Græsserne 
kun forekommer i ringe Mængde. Lichenernes Eneherredømme paa Plateauerne 
er vistnok en Følge af Fugtighedsforhold og muligvis Jordbundens Magerhed, 
der hindrer andre Planter i at konkurrere med Lichenerne, i Forbindelse med 
deres Evne til uden Skade at kunne taale en temporær Udtørring. 

Mosheden. Klippeskraaninger, der vender mod Nord, er ofte ligesom i 
Midtgrønland dækket af udstrakte Mostæpper, der væsentlig er sammensat af 
Racomitrium hypnoides, Dicranum elongatum og Polytrichum, men ofte blandet 
med spredte Lyngbuske, særlig Krækkebær, Dværgpil, Mosebølle og nogle Laver. 

Fjældmarken. Klippevegetationen har den samme Karakter i Sydkyst- 
landet somideøvrige Egne af Grønland, og den indeholder en stor Del af de samme 
Arter. Flere Steder i Julianehaab Distrikt findes vældige Høje, dannet af groft 


JULIANEHAAB DISTRIKT 435 


Grus af let smuldrende Stenarter, særlig Syenit og Diabas. Da Vejrsmuldringen 
sker hurtigt, er Gruset meget bevægeligt, og Vegetationen som Følge deraf ingen, 
eller meget ringe og spredt. De Arter, der trives paa saadanne Steder, er derfor 
især saadanne, som er fæstet ved en lang Hovedrod (Graapil, Papaver radicatum 
og andre), eller ved lange og kraftige Siderødder (Sedum Rhodiola), eller som 
klatrer ved Hjælp af meget lange Rodskud (Potentilla tridentata, Chamaenerium 
latifolium og andre). 

Krat. Den Vegetationsform, der mer end alle andre præger Sydkystlandet, 
er de stærkt udbredte Kratskove. De kommer i Almindelighed ikke Kysten nær- 
mere end i de nordlige Egne, og hvor dette er Tilfældet, er de saa lave, at man 
kan være i Tvivl om, hvorvidt de med Rette fortjener Navn af Krat. De 
bedækker fortrinsvis Bjærgenes Fod, kræver megen Fugtighed og en relativ 
stor Varme. 

Dette hindrer dog ikke, at særlig Pilekrattene dækker Nordskraaningerne 
1 stort Omfang, saaledes 1 Tasermiut og S. Sermilik. De kræver ogsaa Læ, og deres 
Fordeling viser, at de navnlig forlanger Læ mod Føhnen, idet de enten mangler 
paa saadanne Steder, hvor denne blæser særlig stærkt, eller danner lave Smaa- 
buske, som netop strækker sig i denne Vinds Retning. Disse Buske og de sammen- 
hængende Krat naar indtil Mands Højde og har sædvanligvis en sammenhæn- 
gende Overflade, hvilket vistnok kommer af, at de om Vinteren er dækket med 
Sne undtagen de øverste Grene, som rager op over denne og derfor dør bort i 
Løbet af Vinteren. Krat over Mandshøjde findes sjældent og kun paa saadanne 
Steder i det Indre, hvor Buskene ligger i Læ. 

Krattene bestaar særlig af en Pil (Salic glauca), en Birk (Betula odorata) 
og i mindre Grad af en Røn (Sorbus americana). 

Pilekrattene, der er de mest udbredte og kommer Kysten nærmere end 
Birkekrattene, bliver ikke højere end i Mellemgrønland. Selv Nord for Polar- 
kredsen kan man træffe Pilekrat paa 2,5 m’s Højde, og dette synes at være Artens 
Maksimumshøjde, men denne Højde naas sjældent, om end enkelte Grene rager 
betydeligt højere op. Krattene er i Almindelighed meget tætte, og Pilen vokser 
her i typisk Buskform, idet flere, omtrent lige kraftige Grene, udgaar fra Grun- 
den. Pilen forekommer ogsaa som integrerende Del af andre Vegetationsformer, 
f. Eks. i Kær,, Hede og paa grusede Steder, hvor den kan være dominerende, 
‚ men i Reglen holder den sig her lav og krybende. Pilekrattene kræver mere Fug- 
tighed end Birkekrattene, men stiller mindre Fordringer med Hensyn til Lys 
og Varme, hvorfor de forekommer paa Skraaninger med mere forskellig Eks- 
position end disse. De stiger i Reglen kun.til en ringe Højde, men er dog fundet 
indtil 1300 m over Havet. Hvis Planterne staar meget tæt, har de næsten ingen 
Undervegetation, men Jordbunden er ofte dækket af Mosser. I de mindre tætte 
Vidiebevoksninger finder man, derimod indstrøet en Vegetation, der svarer til de 
urtebevoksede Skraaninger, ligesom i Midtgrønland, men hyppigst er Græsserne 
i Sydkystlandet saa stærk fremtrædende, at Vegetationen mer eller mindre 
nærmer sig Græstæpper, især i det Indre af Landet. 

287 


436 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Pilen kan opnaa en Alder af indtil 80 Aar, men bliver dog kun undtagelses- 
vis over 50 Aar gammel, og Stammerne en Diameter af indtil 60 mm. 

Birkekrat. Birken forekommer kun i det sydligste Grønland op til 62° 
N. Brd., men Nord for Arsuk Fjorden er den kun fundet i den lave og smal- 
bladede Form alpestris. 

Birkekrattene har fysiognomisk ganske samme Karakter som Pilekrattene, 
og naar som oftest ikke større Højde end disse, о: omtrent Mandshojde og er 
meget ofte lavere, men lige saa tætte som Pilekrattene. Enkelte Birke naa dog 
betydelig større Højde, som omtalt i det følgende. 

Da baade Birk og Pil ynder gunstig beliggende Skraaninger og godt be- 
skyttede Steder, er de ikke alene hyppig sammenblandet, men det synes ogsaa 
at være Reglen, at der i Birkekrattene i større eller mindre Grad er indblandet 
Pilekrat, sjældnere derimod Røn. Andre Steder er de adskilt, saaledes at der er 
en mer eller mindre skarp Grænse mellem dem, og man kan da iagttage, at Birke- 
krattene indtager de solrigeste og tørreste Steder, og at de holder sig borte fra 
Nordskraaningerne. I Birkekrattene har Buskene ofte samme ensartede Højde 
som i Pilekrattene og kan paa mere vindaabne Steder i deres Form undertiden 
minde om Snedriver. De middelhøje Birkekrat er sædvanlig meget tætte og van- 
skelige at bane sig Vej igennem, og det samme gælder i ikke mindre Grad de lave. 
Krat, der ofte er dannet af smalbladede Former (var. alpestris), hvis Udseende 
kan nærme sig Dværgbirk, der ogsaa ofte er indblandet i de lave Krat. Disse 
hæver sig undertiden saa lidt over det omgivende Terræn, at de næppe fortjener 
Navn af Krat, men har nærmest Karakter af Hede. De kan da ogsaa, lige saa 
vel som Pilekrattene, gaa jævnt over i Hede, men denne har da gerne en egen 
Karakter, idet den hovedsagelig bestaar af Dværgbirk og buskformede Lichener. 
Grenene udgaar ligesom hos Pilene fra en fælles Grund ved Roden, men er i Reg- 
len mere kroget. Selv de højeste Birke har saa godt som aldrig den typiske Form 
af Træer med en enkelt Stamme, men fremviser altid 3—4 Stammer eller Hoved- 
grene omtrent af samme Længde; nogle af dem berører ofte Jorden ved Foden 
og er mer eller mindre liggende, medens andre staar lodrette, hvorved de i Af- 
stand har ganske samme Udseende som opretstaaende Træer. Disse Grene kan 
opnaa en Alder af 60—90 Aar og en Tykkelse af indtil 135 mm, men man har 
ogsaa fundet en enkelt Stamme med et Gennemsnit af 165 mm. Medens Birke- 
krattene saaledes i Almindelighed sjældent bliver over Mandshojde, finder man 
i de indre Fjorde betydelig større Buske, saaledes navnlig i Kinguadalen ved 
Taserssuak Søen, hvor Birkene opnaar en Højde af 6—7 m. Om man vil betegne 
Planter af denne Størrelse som Buske eller Træer, er naturligvis en Smagssag. 

Ved de sydligste Handelspladser har de Danske hver Sommer, men særlig 
i tidligere Tid, hentet Birkebrænde fra det Indre af Fjordene, og der har jævnlig 
været klaget over, at Birkekrattene som Følge deraf blev forhuggede; men at 
det sparsomme Forbrug skulde udøve nogen kendelig Formindskelse af Forraadet, 
er næppe sandsynligt, i hvert Fald kan det kun dreje sig om de største Buske 
allernærmest Stranden paa de lettest tilgængelige Steder. Der er saa meget mindre 


JULIANEHAAB DISTRIKT 437 


Grund til at antage dette, som Skovhugsten nu til Dags næsten kun drives 1 Taser- 
miut, hvorfra der næppe hjemhentes mer end 20—25 Konebaadslaster à 1 Favn 
Brænde aarlig. Ved Kolonisationens Begyndelse brugte de Danske næsten ude- 
lukkende Birk, som i betydelig Mængde skovedes i Igaliko og Tasermiut Fjorden, 
til Brændsel. 

Undervegetationen i Birkekrattene. I de almindelige, meget tætte 
Birkekrat forekommer kun faa Urter; de er kun enkeltvis indstrøet og danner 
ikke tilsammen en egen Undervegetation, idet denne væsentlig bestaar af Græs- 
ser, der ikke alene optræder hyppigst, men det er ogsaa dem, der forekommer 
i størst Individantal. 

Hvor Undervegetationen er saa tæt, at den danner en sammenhængende 
Bevoksning, har den derfor sædvanlig Karakter af en Græsmark. Endelig kan 
Lichenerne være saa dominerende, at Undervegetationen maa betegnes som 
Lichenhede. 

Rønnen er ikke kratdannende,. men forekommer enkeltvis sammen med 
Pil og Birk. Den har en opret, rank Vækst, kan naa en Højde af indtil 4 m, en 
Tykkelse af ca. 90 mm og en Alder af ca. 60 Aar. De største Individer er fundet 
i Tasermiut, hvor Bærrene i Reglen modnes hvert Aar. 

Enen er heller ikke kratdannende. Den holder sig i Reglen krybende, og 
de nedliggende Grene har ofte en betydelig Længde og breder sig espalierformig 
ud over Klipperne eller Jordbunden. Hovedstammen er derimod ganske kort, 
men kan opnaa'en Tykkelse af indtil 150 mm. Dens Tilvækst foregaar med meget 
forskellig Intensitet, og Kambiet kan i en Del af sit Forløb holde sig uvirksomt 
i flere Aar for derefter atter at optage sin Virksomhed. Overraskende er den høje 
Alder, man træffer selv hos uanselige Stammer af ringe Tykkelse, idet enkelte 
endog bliver over 400 Aar gammel. Den er ikke saa udbredt som Pilen og Birken, 
men dog langtfra sjælden og er meget yndet som Brændsel. 

Strandvegetationen. Hvor Stranden er flad, vil man i Reglen finde en 
sammenhængende Strandvegetation, der mer end andre Vegetationsformer er 
karakteriseret ved et vist Antal Arter, som udelukkende eller fortrinsvis er knyt- 
tet til den. 

De eksklusivt maritime Arter er Cochlearia, Carex glareosa, Helianthus pe- 
ploides og flere andre. Disse Arter maa altsaa antages at kunne taale, eller mulig- 
vis ynder de en vis Saltmængde. En enkelt, Cochlearia, forekommer dog ogsaa 
paa Maagetuer paa Toppen af de mindre Skærgaardsoer, men altsaa i Havets 
umiddelbare Nærhed. Andre Arter hører vel hjemme i Havets Nærhed og ynder 
saltholdig Jordbund, men optræder tillige i større eller mindre Afstand fra Kysten, 
saaledes navnlig Elymus arenarius, Plantago maritima, uagtet de i andre Lande 
næsten altid holder sig til Havets umiddelbare Nærhed og anses for at være halofile. 

Søers og Elves Vegetation. De større Elve har i Almindelighed en meget 
ringe Vegetation, da Vandet er meget koldt og ofte uklart af Lerpartikler. De 
smaa Vandløb kan derimod frembyde en rigere Vegetation af Alger; ogsaa Mos- 
ser kunne forekomme paa Bunden af Smaaelve med mindre stærkt Løb. 


438 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Soernes Vegetation er særlig i den indre Del af Landet temmelig rig. Meny- 
anthes trifoliata og Hippuris vulgaris er de Arter, der særlig tiltrækker sig Op- 
mærksomheden, fordi de hæver deres Assimilationsorganer op over Vandfladen. 
Den forste har store smukke Blomsterstande. 

Kjær. Sumpenes fornemste Bestanddel er Mosserne og Stargræsserne eller 
andre Planter af lignende Udseende. De første findes navnlig ved Vandlobene, 
som ofte er omgivet af et grønt og svampet Tæppe, dannet af Philonotis fontana 
eller Webera albicans eller andre Mosser. Man finder ogsaa tætte Tæpper af Sphag- 
num, ofte af en purpur Farve, særlig paa de solrige Steder. 

Medens Blomsterplanterne i de typiske Moskær kun findes enkeltvis ind- 
strøet i Mostæppet, tager de paa andre Steder i den Grad Overhaand, at Mos- : 
serne bliver rent underordnede i Vegetationens Sammensætning. Til de Planter, 
der forekommer særlig hyppig i Moskærene, hører Carex rariflora og Kæruld- 
Årterne, og, hvor dette er Tilfældet, kan Overgangen dannes til »Græskær«. 
Disse findes ved Bredderne af Søer og Damme og er i Reglen dannet af Kær- 
uld-Arterne, der vokser i selve Vandet og har en jævn, men ikke tæt Bevoksning. 

En anden Karakter har den Vegetation af høje Star-Arter, der vokser 
selskabeligt i tætte Tuer, dannende en Bræmme langs Søbredderne af lignende 
Udseende, som den man saa hyppigt træffer i Danmark. 

Tørvemoser, dannet af Mosser, findes enkelte Steder i Distriktet, men 
Tørvelaget er dog i Reglen kun af ringe Tykkelse. Paa Yderøerne kan de dog 
opnaa en Mægtighed af indtil 50 cm. i 

Distriktets floristiske Forhold.!) Julianehaab Distrikt danner en naturlig 
Floraprovins i Grønland, hvis Nordgrænse gaar vinkelret ind paa Kysten lige 
nordvest for Nunarssuit og ud omtrent ved Kap Discord paa Østkysten. Den 
botaniske Undersøgelse er god, og den har vist, at dette Distrikt ogsaa i floristisk 
Henseende er det rigeste og interessanteste i Grønland. Der kendes for Tiden 
herfra 292 Arter og højere Varieteter af Karplanter, der fordeler sig saaledes: 


Julianehaab Distrikt "Hele Grønland 

(til Sammenligning) 

Sum 9/0 Sum Ole 

Nordic ПО водо за зо бов 4 1,4 15 18,0 

Vidt udbredte Typer........ 71 24,3 91 21,9 

Sydlige ye re es „217 74,3 250 60,1 
292 416 


En bedre Undersøgelse af Hojfjældsegnene vil dog utvivlsomt vise, at her 
findes et noget storre Kontingent af de vidt udbredte og nordlige Typer som en 
alpin Flora. 

Af det store sydlige Kontingent er 36 Arter hidtil kun kendte fra Di- 


1) Ved Morten P. PorsiLp. 


JULIANEHAAB DISTRIKT 439 


striktet, 4 tillige fra nogle faa Steder paa Østkysten. Desuden er ikke mindre 
end 48 hidtil ikke kendte fra Østkysten nord for 61” N. Br., medens de kendes 
fra noget højere Bredde paa Vestkysten. De har altsaa her deres Østgrænse. 
For de flestes Vedkommende er dette nok rigtigt, men for en Dels Vedkommende 
maa vi dog her erindre, at de sydlige Dele af Østkysten, spec. Fjordene, er meget 
lidt undersøgte. 

Af de for Distriktet særlige Arter kendes omtrent Halvparten baade fra Eu- 
ropa og Amerika; 5 Arter er rent amerikanske, og Resten nærmest europæiske 
Typer. De allerfleste af dem er sjældne Planter, og flere Arter optræder kun ved 
de gamle Nordboruiner og røber derved, at de utvivlsomt er indvandrede til 
Grønland sammen med Nordboerne, f. Eks. med deres Kvægfoder. Bedst kendt 
heriblandt er Fuglevikke, der kun vokser paa Gardarbispens gamle Tun ved 
Igaliko, men ikke har kunnet sprede sig herfra. Andre er derimod vidt udbredte 
og karakteristiske for ret store Omraader, saaledes Vellugtende Gulaks og 
Høst-Borst i det nordlige Parti, Katteskæg og Børstebladet Siv i Taser- 
miut Partiet, Annelgres og Krybhvene og flere i begge Partierne. 


DYRELIV 


Dyrelivet former sig lidt anderledes end i den øvrige Del af Sydgrønland, 
uden at Distriktet i naturhistorisk Henseende dog kan siges at danne et Afsnit 
for sig med særegne Dyreformer. Forskellen bestaar navnlig deri, at Rensdyrene 
mangler, at Fuglelivet — modsat Forholdene nordpaa — er meget fattigt i Som- 
mertiden, og at Sæltrækket er anderledes end i de øvrige Distrikter og i høj Grad 
præget af Distriktets Beliggenhed midt i Polarstrømmens Drivismasser, omgivet, 
som det er, af to Verdenshave. 

"Dyrelivet paa Landjorden. Haren forekommer næsten overalt, talrigst 
dog i Norddistriktet, og er gennemgaaende mere almindelé her end i andre 
Egne af Landsdelen. 

Rensdyret findes nu ikke længere i Distriktet. Tidligere forekom det tal- 
rigt her endog paa de større Øer, hvorom enkelte Navne endnu vidner, saaledes 
TugtutoK (9: et Sted med mange Rensdyr) og Tugtutuårssuk, og omtales ogsaa 1 
de gamle islandske Sagaer som almindeligt i Østerbygden, men udryddedes ca. 
1830. Rygter blandt Grønlænderne fortæller hyppigt, at der er set Spor af Dyr 
inde i Landet, snart paa et Sted, snart paa et andet, men disse Rygter bekræftes 
aldrig. At Dyrene undertiden kan strejfe over Indlandsisen og naa ned til Di- 
striktet, har dog vist sig, idet Kroppen af en ung Ren for faa Aar siden blev fundet 
af en Grønlænder i Fjæren ved Sarkamiut timå, hvor dette Land grænser til 
Ikerasagssuak, under Omstændigheder, der viste, at Dyret var død ved Ned- 
styrtning faa Maaneder forud. 

Ræven findes overalt undtagen paa de mindre Øer, sparsomst i den syd- 
lige Del af Landet og tiltagende i Antal nordefter. De bedste Rævedistrikter er 
Egnen omkring Igaliko og Матззак, samt Landstrækningerne Vest herfor mellem 


440 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Julianehaab Bugten og Indlandsisen. I Forhold til Distriktets Omfang og Folke- 
mængde er Produktionen af Ræveskind forholdsvis ringe, idet den i Følge C. Ry- 
BERG for et Tiaar beløber sig til gennemsnitlig 1,4 Skind pr. Erhverver aarlig 
ligesom ved Frederikshaab, mod 2,7 ved Godthaab og 1,7 ved Holsteinsborg. 
Kun ved Sukkertoppen er Udbyttet mindre, nemlig 0,8 pr. Erhverver. 

I de senere Aar har Rævefangsten dog givet et godt Udbytte, om hvis Stor- — 
relse der henvises til Tabel A (Side 454). 54%, af de 1 Aarene 1895—1919 ind- 
handlede Skind var blaa, 46 °/, hvide. 

Fugle. Saavidt vides er alle de almindeligste grønlandske Fuglearter repræ- 
senteret i Distriktet, hvor de fleste menes at yngle, maaske med Undtagelse 
af Blisgaasen og Skarven. Lomvien og Alken forekommer heller ikke, eller i alt Fald 
kun undtagelsesvis, som ynglende i Distriktet. I de lave Egne paa Ilimaussax 
Halvøen og mellem Igaliko og Agdluitsok Fjorden skal Fuglelivet være rigt i 
Sommertiden, men kendes ikke nærmere, derimod er der meget faa Fugle langs 
Kysten og mellem Yderøerne, navnlig sammenlignet med de talrige Fugleflokke, 
man træffer længere mod Nord i Nærheden af Fuglefjældene. Om Vinteren findes 
derimod ret talrige Flokke af Ederfugle og Havlitter, adskillige Ænder, Alke- 
konger og i Norddistriktet en Del Skarve, men navnlig mange Lomvier næsten 
overalt langs Kysten og delvis inde i Fjordene, for saa vidt disse er isfri. Om 
enkelte af Fuglene skal fremhæves, at 

Ederfuglen yngler i Distriktet, navnlig paa Kitsigsut Øerne i Norddi- 
striktet, men i ringe Mængde, og den har heller ikke før været talrig som yng- 
lende i Distriktet. Om Vinteren, fra November til Maj, forekommer den derimod i 
ret stor Mængde langs Kysten, men Bestanden er i de senere Aar, navnlig efter 
Tæppetrafikkens Indførelse, taget stærkt af, efterhaanden som Vintersælfangsten 
er forringet, og Grønlænderne som Følge deraf i højere Grad end tidligere har 
kastet sig over Fuglejagten. | 

Lomvien. Af den samme Grund ег det ogsaa gaaet stærkt ud over den 
tidligere saa foragtede Lomvi, der forekommer paa samme Tid som Ederfuglene, 
men dog endnu i saa betydelige Mængder i Distriktet, at en Del af Kyst- 
beboerne regner den som deres vigtigste Ernæring om Vinteren. 

Hvormange Fugle, der aarlig nedlægges af de to Arter, kan ikke tilnærmelses- 
vis angives; af Ederfugle er det dog næppe under 25000 Stk. aarlig. 

Ømmerten yngler paa det lave Land Nord for Julianehaab Bugten i Nær- 
heden af Indlandsisen i større Mængde end vistnok andetsteds i Grønland, 
og der skydes alene i Kagssimiut Kommune mindst 2—300 aarlig af denne 
prægtige, i Grønland langtfra almindelige Fugl. 

De Fuglefjælde, der findes i Distriktet, er faa og ubetydelige. Det største 
ligger ved Bræen i Bunden af Manitsup tunua i Bredefjord og har mange Tate- 
ratter og andre Maager, men det kan i Størrelse ikke tilnærmelsesvis sammen- 
lignes med de mægtige Fuglekolonier i de nordligere liggende Distrikter. End- 
videre er der et Fjæld ved Niakornak (Prins Christians Sund) og i PerusussoK 
Løbet mellem Nik og Sangmissok. Begge med Blaamaager og enkelte Tateratter, 


JULIANEHAAB DISTRIKT О 


men disse to Fuglefjælde ег endnu mindre end det første, og endelig findes 
hist og her enkelte ubetydelige Fuglekolonier. | 

Havets Dyreliv. Isbjornen kommer fra Østkysten med Storisen rundt 
Kap Farvel. Den holder sig ikke altid til det aabne Hav, men søger undertiden, 
ofte ad bestemte Ruter over Land, ind i Bunden af Fjordene. Nu til Dags ned- 
lægges der aarlig ca. 31 Dyr, hvis Skind alle indhandles. Som Tabel A (Side 454) 
viser, var Produktionen af Skind betydelig mindre midt i forrige Aarhundrede, 
ikke fordi Fangstudbyttet var daarligere eller Dyrene færre, men fordi det den 
Gang var Skik blandt Grønlænderne at skære Skindene itu og benytte Stykkerne 
til Kajaksæder. 

Klapmydsen. Det under tidligere Afsnit omtalte Træk af fede Klapmyds, 
der fører tværs over Davis Strædet og berører de nordlige Kolonier omtrent fra 
1. April til 20. Maj, naar ogsaa i Begyndelsen af April ned til Julianehaab Distrikt, 
men hovedsagelig kun til dettes nordlige Del. Nogle af Dyrene synes dog Vin- 
teren igennem at have opholdt sig tæt udenfor Kysten og søger nu sammen med 
de nye ankomne ind i Fjordene for at fede sig. De kaldes nerimat, er færre i Antal 
end de, der besøger de nordlige Kolonier, og forlader Kysten sammen med det 
senere Træk af fede. Nogle Dage efter Dyrenes Ankomst indfinder Ungerne sig. 
De fødes i Marts og forlades kort efter Fødselen af de gamle. 

De første Dyr af det store Træk af fede Klapmyds indfinder sig i Begyn- 
delsen af Maj, fra Midten af Maaneden bliver Trækket livligere, kulminerer ca. 
25. og aftager -derpaa lidt efter lidt, indtil Dyrene er helt forsvundne ca. 25. 
Juni. Trækket kommer nord- eller nordvestfra, men søger ikke Kysten nord- 
ligere end Frederikshaab og forsvinder sydefter. Dyrene opholder sig omkring, 
de fleste dog udenfor Yderøerne og giver Anledning til Aarets vigtigste Fangst, 
under hvilken næsten hele Befolkningen opholder sig paa Yderøerne, særlig ved 
Kitsigsut, Sagdlit og Øerne ud for og omkring Sårdlok og Karmat. 

Er der megen Storis, og denne heldigt beliggende, giver Fangsten bedst 
Udbytte, ikke fordi Sælerne er talrigere, men fordi de i saa Fald opholder sig 
længere Tid under Kysten, medens de jager hurtigere forbi, naar der er aabent 
Vand. Det samme gælder ogsaa alle de andre Sæler, der følger Klapmydsen. 

Den magre Fangst begynder ca. 15. Juli, da de første Klapmyds indfinder 
sig, idet de kommer sydfra og vandrer mod Nord, til Dels langs Kysten. Trækket 
kulminerer i Slutningen af Maaneden, og Dyrene forsvinder ca. 15. August eller 
lidt senere, fraregnet enkelte, der bliver i Distriktet Vintéren over. 

Saalænge de fede opholder sig under Kysten, tager de ikke Føde til sig, 
og de magre begynder først at æde umiddelbart før de forlader Distriktet. Den 
magre Klapmydsefangst er af mindre Betydning end den fede, og ikke alle Fan- 
gerne tager Del i den. Skindene af den magre regnes for de bedste til Kajak- 
og Konebaadsbetræk. Udbyttet af Klapmydsefangsten kan ikke fastslaas nøj- 
agtig, men andrager formentlig 5—6000 Klapmyds aarlig. Hvorvidt de magre 
Klapmyds, der indfinder sig i Juli, er de samme, som een Maaned forud forlod 
Distriktet i federe Tilstand, eller om man her har andre Flokke for sig, vides 


442 JULIANEHAAB DISTRIKT 


ikke, men Fangerne hælder til den Anskuelse, at de sidst ankomne er andre Dyr, 
da de fede i saa kort Tid ikke kan antages at blive saa afmagrede. 

Grønlandssælen indfinder sig to Gange aarlig i Distriktet ligesom ved 
de nordlige Kolonier. Foraarstrækket, der bestaar af helt magre Dyr, kommer 
nordfra i Slutningen af Maj sammen med Klapmydsen, hvis Rejserute tværs 
over Davis Strædet Sælen rimeligvis følger, idet den derefter spreder sig vifte- 
formig langs Kysten og naar Holsteinsborg sydfra, Julianehaab nordfra omtrent 
раа samme Tid. Medens en Del af Sælerne, baade den gamle, Ataken, og den unge, 
Blaasiden, forbliver i Distriktet Sommeren over, gaar andre sydpaa sammen med 
den fede Klapmyds. 

Efteraarstrækket udgaar fra Østkysten, hvor mægtige Stimer af fede 
Atak passerer Løbene Nord for Kipingajak de første Dage af September og 
følger derefter Polarstrømmen rundt Kap Farvel op langs Vestkysten. forbi alle 
Kolonierne. Men medens Grønlænderne paa hele Strækningen mellem Frederiks- 
haab og Holsteinsborg, hvor Ataken forbliver Vinteren over, jager den ivrigt og 
med godt Udbytte, opholder den sig kun kort Tid og i ringe Mængde i Juliane- 
haab Distrikt og har kun ringe Betydning som Fangstobjekt her, vistnok fordi 
Flokkene hovedsagelig passerer Strækningen langt til Søs. Ataken er den Sæl, der 
efter Grønlændernes Mening er gaaet stærkest tilbage r Antal. 

Remmesælen kommer trækkende nordfra i Slutningen af Marts. Den 
føder i Maj og ses ofte med Unge til ind i Juni, da den rejser sydpaa. Omkring 
15. Juli vender den tilbage sammen med Klapmydsen og ses ofte liggende Side 
om Side med denne paa Storisen. I September søger enkelte Remmesæler til 
Fjordene, hvor de bliver Vinteren over, men de forekommer nu såa sjældent 
her, at Fangerne næppe formaar at tilvejebringe de nødvendige Remme til Kajak 
og Konebaad, medens disse Sæler for en Menneskealder siden forekom saa al- 
mindelig overalt, at Fangsten af dem var lige saa vigtig som Netsidefangsten. 

Netsiden. Medens Fangsten af denne Sæl ved de nordlige Kolonier næsten 
udelukkende drives om Vinteren i Fjorde og Bugter, som den, påa faa Und- 
tagelser nær, forlader i April, og hvortil den vender tilbage i November, tager 
Fangerne i Julianehaab Distrikt betydelige Mængder af dem mellem Storisen 
om Sommeren. 

Grunden hertil er, at denne Sælart trækker paa lignende Maade som Klap- 
mydsen, nordfra i Maj og nordpaa i September, men dens Træk foregaar dog 
ikke saa regelmæssig som de øvrige Sælarters, og den synes i højere Grad end 
disse at være knyttet til Storisen, mellem hvis Skodser den altid træffes uden 
Hensyn til Aarstiden. Det ligger nær at antage, at de Sæler, der vandrer sydpaa 
i Maj, stammer fra de nordlige Fjorde, men herom vides intet sikkert, og Grøn- 
lænderne skelner, som foran omtalt, udtrykkeligt mellem Fjordens og Storisens 
Netsider, hvilke sidste skal være mindre. De første, der er hjemmehørende i 
Fjordene, forlader i Almindelighed disse om Sommeren paa lignende Maade 
som i de nordlige Distrikter, men Bestanden er stærkt decimeret, undtagen i 
den allersydligste Del af Distriktet. 


JULIANEHAAB DISTRIKT 443 


Netsiden føder for Midten af Ма]. 

Hvidfisken skal nu og da søge ind i Fjordene Unartox og В. Sermilik 
om Vinteren, men forekommer iøvrigt ikke i Distriktet og er kun undtagelsesvis 
Genstand for Fangst. Det samme gælder 

Marsvinet, der kun strejfvis søger ind til Kysten. 

Fisk. Den Del af Distriktet, der ligger Nord for Sermersök, er rig paa Fisk, 
der i stigende Grad udnyttes af Befolkningen i Vintertiden, efterhaanden som 
Sælfangsten Aar for Aar bliver slettere. Julianehaab er desuden det eneste Di- 
strikt i Sydgrønland, hvor Fiskeri til Eksport i Øjeblikket drives hele Aaret rundt, 
medens dette Erhverv andre Steder i Landsdelen er begrænset til visse Sæsoner 
i Sommertiden. Den Fisk, der for Tiden har størst økonomisk Betydning, om 
ikke for hele, saa dog for en stor Del af Befolkningen, er 

Hellefisken, der findes i flere af Distriktets Fjorde, blandt andre i Imar- 
tunek, Tunugdliarfik, i hvis midterste Del den er meget talrig, Skovfjord, Ka- 
ngerdluarssorujuk, В. Sermilik, Mundingen af Tasermiut, Ilua og Tunua ved Ker- 
nertok. Den udnyttes dog kun økonomisk i de tre Fjorde, Bredefjord, N. Ser- 
milik og Agdluitsok, hvor denne fede Fisk forekommer i størst Mængde. Pro- 
duktionen i Матззак Kommune, hvis Befolkning jævnsides Fiskeriet dog ogsaa 
driver Sælfangst, beløb sig i Treaaret 1918—20 til 38900 kg aarlig, medens 
Indhandlingen af Fiskene fra Agdluitsok gennemsnitlig udgjorde 102800 kg. Der 
opkøbes kun Fisk, der har en Vægt af 3,75 kg pr. Stk. eller derover. Hellefisken, 
der kan veje indtil 18,kg, tages dels med Langline, dels og hyppigere paa Haand- 
snøre, da Langlinerne er udsatte for at sønderrives af de. mange Hajer, der 
navnlig findes paa Narssakernes Fiskepladser, som ligger dels i Narssak Sundet, 
dels i Smaafjordene paa Vestsiden af Bredefjord og N. Sermilik, særlig i Ka- 
ngerdluarssuk, Manitsup tunua og Kaleralik. 

I Agdluitsox er Fiskebankerne paa Vestsiden af Fjorden indenfor Nugår- 
ssuk de rigeste, men Hellefisken findes iøvrigt overalt i hele den indre Del af Fjor- 
den og dennes Forgreninger. | 

I den øvrige Del af Distriktet, hvor Hellefisken ikke er Genstand for Ind- 
handling, er Interessen for dette Erhverv ringe, og det eneste Sted, hvor denfiskes 
i større Mængder, er ved Bopladsen Nûk i Ilua Fjorden. I Marts er Fiskeriet bedst, 
men. aftager i April og navnlig i Sommermaanederne, da Fisken delvis trækker 
bort. Den vender tilbage i Løbet af Efteraaret, paa hvilken Aarstid Fiskeriet kan 
give et fortrinligt Udbytte, indtil Tyndisen lægger sig. 

Rødfisken forekommer saa almindeligt i Fjorde og Havbugter, at Erhver- 
verne ved næsten alle Bopladserne i Distriktet har let Adgang til at skaffe denne 
yndede Fisk til Veje. Den findes dog talrigst i den Del af Distriktet, der ligger 
Nord for Sermersök og har her større Betydning for Grønlændernes Ernæring 
i den sløje Vinterperiode end en hvilken som helst af de øvrige Fiskearter, naar 
undtages Hellefisken i Agdluitsok og ved Narssak. 

Af Rodfiskebankerne skal i det følgende kun nævnes de vigtigste og 
mest benyttede: 


444 JULIANEHAAB DISTRIKT 


I Kagssimiut Kommune kan Rødfisken træffes overalt i Imartunek, men 
fiskes navnlig i den sydligste Del af Bredningen Nord for Kårusuarssuk Øen, 
hvor den forekommer i betydelige Mængder, medens Karmaternes Fiskeplads 
ligger i Bredefjord umiddelbart Nord og Nordøst for Karmat Øen. 

I Narssak Kommune findes Banker ved Kangilerna (Nordøst for Isua) 
ud for Bopladsen Niakornak, ved Tugdlerunat Pynten og andre Steder. 

I Julianehaab Kommune er der Fiskepladser Nord for Pärdlits Øgruppe 
og langs Nordsiden af Akia. 

I Sårdlok Kommune findes Banker Vest for Upernivik Næsset, ved Or- 
ssusivik, Vest for Simiutak Løbene og i Kôrnuarssuk Sundet paa Nordsiden af 
Overbæringsstedet Itivdliarssuk, hvor Fiskene skal være særlig store og enkelte 
veje indtil 8 kg, men Erhvervet har kun ringe Betydning for denne udprægede 
Fangerbefolkning og drives mest i Angmagssattiden. 

I Sydprøvens Kommune er der Banker næsten overalt i Agdluitsok Fjor- 
den, særlig dog udenfor Sarfå og Lichtenau, men Fiskeriets Betydning er nu til 
Dags minimalt, efter at Indhandlingen af Hellefisk er paabegyndt. 

Det samme er delvis Tilfældet i de sydligere liggende Kommuner, indenfor 
hvis Grænser der dog findes en Del, men gennemgaaende mindre Banker, saa- 
ledes i Mundingen af В. Sermilik, ved Nanortalik og Kangex, sydligst 1 Torssu- 
kätak, i Farvandet omkring Pamiagdluk, iTangnera og Kangikitsok samt ved Nük. 

Laksene forekommer ved saa godt som alle de Vandløb, der findes i Di- 
striktet, talrigst i dettes nordlige Del, men dog langtfra i saa betydelige Mæng- 
der som ved Elvene nordligst i Landsdelen. Da Laksene indfinder sig, medens 
Grønlænderne ligger paa Fangst ved Yderøerne, og da de tilmed ikke købes af 
Handelen, drives Fiskeriet kun lejlighedsvis og faa Dage ad Gangen. For Be- 
folkningens Ernæring er det derfor som Helhed uden Betydning. Enkelte af 
Laksepladserne er omtalt under Distriktsbeskrivelsen, hvorfor man’ skal ind- 
skrænke sig til at anføre de Steder, hvor Laksene forekommer talrigst, og som 
af denne Grund besøges hyppigst af Grønlænderne. Dette er for Narssak Kom- 
munes Vedkommende Tilfældet med den lille Elv i Ilua Bugten, hvor et Lakse- 
gærde fra Nordbotiden endnu benyttes den Dag i Dag. Fiskeriet i det store Vand- 
løb, som udmunder i Tunugdliarfiks Kingua, giver dog et langt bedre Udbytte, 
og Laksene her udmærker sig efter Sigende ved deres betydelige Størrelse. 

I Narssak Kommune er Antallet af de Laksepladser, der besøges, 7, i Juli- 
anehaab Kommune 6, af hvilke Exaluit paa Sydsiden af Igaliko Fjorden regnes. 
for den bedste, men er ret ubetydelig, og i Sydprøvens Kommune 8. Kügssuak 
i Bunden af Amitsuarssuk er den bedste Fiskeplads og kan give en halv Snes 
Tønder Laks aarlig. 

Sydefter aftager Laksepladserne baade i Størrelse og Antal. I Nanortalik 
Kommune er der saaledes kun 4, af hvilke Elven i Kinguadalen regnes for den 
bedste Fiskeplads, og Syd herfor drives der lidt Laksefangst i Elven ved Anor- 
dliuitsok samt i det Indre af Kangikitsok og endnu et Par Steder i Omegnen 
af Nûk, men overalt med ringe Udbytte. 


JULIANEHAAB DISTRIKT 445 


Havtorskens Træk er lige saa uregelmæssigt og uberegneligt som ved de 
nordligere liggende Kolonier, — hvor den kun forekommer nogenlunde regel- 
mæssig i Ikertök og Angmagssivik Fjorden samt ved Fiskenæsset, — idet væl- 
dige Stimer af denne Fisk i visse Perioder nærmer sig Kysten og trænger ind i 
alle Fjorde og Bugter, medens den i andre udebliver helt. Hvor langvarige disse 
skiftende Perioder har været, kan ikke angives nærmere. I Halvfjerdserne og 
Firserne i forrige Aarhundrede synes Havtorsken at have været til Stede i bety- 
delige Mængder, men udeblev i Halvfemserne og viste sig paany 2 Aar i Træk 
omkring Aarhundredskiftet. Herefter følger atter en langvarig Periode, hvori 
Havtorsken ikke naaede ind til Kysten, men i de sidste Aar er den optraadt paany, 
denne Gang saa talrigt, at Fiskerne regner med at kunne tage 40—60 Stk. i 
Løbet af en halv Dags Tid. I de to sidste Aar har Torsken været Genstand for Ind- 
handling, hvis Størrelse i 1919 beløb sig til 169000 kg og i 1920 til 136700 kg, uagtet 
Indkøbet af Fisken kun foregik i de 3 Handelsomraader Narssak, Kolonien og Syd- 
prøven. I de sydligste Sunde skal den forekomme hyppigere end i Norddistriktet. 

Helleflynderen forekommer ikke almindelig i Distriktet, men holder 
sig til visse Lokaliteter. Den findes talrigst i Omegnen af Матззак, hvor den uden- 
for Kangerdluk Bugten paa Nordsiden af Tugtutox, i Niakornaks Kangerdlu- 
arssuk og flere Steder jævnlig tages paa Hellefiskekrogene, især om Vinteren. 
I tidligere Tid beskæftigede enkelte af Fangerne fra Julianehaab og Sårdlok sig 
med Helleflynderfiskeri i Tiden mellem den fede og magre Klapmydsefangst, 
men nu til Dags drives Erhvervet saa godt som ikke, uagtet der findes en Del 
Fisk udenfor Akias Nord- og Vestkyst. I Agdluitsok Fjorden trænger Helle- 
flynderne aldrig ind, og sydligere skal den kun findes i Bugten Kagssit paa Fast- 
landskysten indenfor Nanortalik Øen, hvor den dog kun tages lejlighedsvis 
under andet Fiskeri. 

Medens Stenbideren og Havkatten forekommer ret almindelig overalt, 
synes Uvaken ikke saa udbredt som i den nordlige Del af ны og findes 
blandt andet slet ikke i Sårdloks Omegn. 

Af Hajer er der betydelige Mængder i Distriktet, særlig ved Narssak, Sâr- 
dlox og Sagdlit, men først i de senere Aar har Befolkningen kastet sig over dette 
Erhverv, der i 1918—20 resulterede 1 en Produktion af 1315 Tdr. Lever aarlig, 
mod 919 Tdr. i 1908—10 og 70 Tdr. i 1898—1900, herunder Torskelever dog 
iberegnet. 


BEBYGGELSE 


Ingen af de Indfødte i den sydlige Landsdel har i sin Tid ført en saa om- 
strejfende Tilværelse, eller foretaget saa omfattende Rejser som Befolkningen 
i det nuværende Julianehaab Distrikt. De derværende Eskimoer nøjedes ikke 
med, som de fleste andre af deres nordligere boende Landsmænd, at strejfe rundt 
indenfor Distriktsgrænsen, men hvert Foraar drog store Flokke af disse Syd- 
lændinge nordpaa, hyppigst til Holsteinsborg Egnen, og hvert Efteraar gik der 
et tilsvarende Træk af Sydlændinge, der havde tilbragt et eller flere Aar nord- 


446 JULIANEHAAB DISTRIKT 


paa eller undervejs, tilbage til Hjemstedet. Disse langvarige Ophold udenfor 
Distriktets Omraade er forlængst ophørt, saaledes som det omtales nærmere 
under Afsnittet »Den grønlandske Befolkning«. Rejserne nu til Dags er kortere 
og mere regelbundne, idet Grønlænderne nøjes med at flytte ud paa Fangstøerne 
1 Maj, og efter Klapmydsetrækkets Ophør vender de tilbage til Vinterboligerne 
i Juli. Kun undtagelsesvis opholder enkelte Fangere, særlig fra den nordlige Del 
af Distriktet, sig paa Øerne, naar den magre Klapmyds trækker forbi. I den syd- 
ligste Del af Landet er Rejserne dog af længere Varighed, da de derboende Ind- 
fødte, for i Tide at naa Fangstøerne, maa gaa hjemme fra i April, og ofte kan de 
paa Grund af Storis ikke naa tilbage til Vinterboligerne for i Slutningen af August 
eller endnu senere. Desuden foretager adskillige af Fangerne ved Frederiksdal 
og Pladserne Syd herfor Fangstrejser til Østkysten i September og Oktober, 
hvorunder de i Reglen lægger op ved Aluk, og strejfer herfra helt op til Lindenow 
Fjord, hvor der endnu findes talrige Sæler. 

Julianehaab er det største og tættest befolkede Distrikt i Sydgrønland. Det 
rummer 44°/o af den samlede Befolkning og har 37 Bosteder, nemlig foruden 
Kolonien, 8 Handelssteder og 28 Bopladser, medens der i hele den øvrige Del 
af Sydgrønland findes 44 beboede Pladser ialt. 

Af disse 37 Bosteder ligger kun 2 paa de alleryderste Øer, 11 tæt ved det 
aabne Hav, 10 længere inde, men dog ikke fjærnere, end at Fangsten kan drives 
regelmæssigt til Søs, og endelig maa 13 Bosteder betegnes som egentlige Fjord- 
pladser. Hertil kommer Grafitbruddet Amitsok indenfor Sermersök. 

Bostederne er: 

Udstedet Kagssimiut paa Sydsiden af en større Ø indenfor Yderøerne i 
Kagssimiuts Øgruppe mellem Sermitsialik og Bredefjord. Hertil hører følgende 
Bopladser: ; 

Sarkamiut paa Fastlandskysten ved Mundingen af Sermitsialik, tæt ved 
Ombojningen til Ikerasagssuak, 

Kexkertarssuärak paa en lille, lav © midt i Körnok Løbet, der forbinder 
Kagssimiut Bredningen med Imartunek og 

Karmat paa Sydsiden af den vestligste af Øerne i Kane Ogruppe umid- 
delbart ved Bredefjordens Munding. . 

Udstedet Матззак paa Ilimaussak Halvoens lave Sydkyst, tæt ved Om- 
drejningen til Tunugdliarfik. Hertil horer folgende Bopladser: 

Niakornak ved N. Sermilik paa den sydligste, ret lave Pynt mellem N. 
Sermilik og Kangerdluarssuk, 

Tugdlerünat paa Sydsiden af den samme Halvø, hvorpaa Niakornak ег 
beliggende, og tværs overfor Матззак Sundet, 

Kångue lige overfor Kangerdluarssuks Fjordmunding paa den sydøstlige 
lave Spids af Kangue Øen i Skovfjord og . 

Igaliko inderst i Igaliko Fjorden paa en stor Slette ved Tangen mellem 
denne Fjord og Tunugdliarfik. 

Kolonien Julianehaab ved en lille Bugt, der lidt indenfor Igaliko Fjor- 


JULIANEHAAB DISTRIKT PAT 


dens Munding skærer sig ind i Fastlandskysten paa Fjordens Nordside. Hertil 
hører Bopladsen 

Kangermiutsiait paa den sydvestligste Spids af Akia Øen ved en ube- 
tydelig Vig. 

Udstedet Sardlox midt i Gruppen af lave Øer paa Sydsiden af Kanger- 
dluarssorujuk Sundets Munding med Bopladsen 

Kaersok sydligst paa Halvøen mellem Kangerdluarssorujuk og Torssu- 
kåtak, tæt ved Ombojningen til denne sidste. | 

Udstedet Sydproven paa den lave Fastlandskyst umiddelbart paa Vest- 
siden af Agdluitsok Fjordens Munding. Hertil hører Bopladserne: 

Lichtenau ved en lille Bugt paa samme Side af Fjorden, men 6 km læn- 
gere inde og i lidt højere Omgivelser, 

Nügärssuk, 6 km indenfor Lichtenau paa en ret stærkt fremspringende 
lav Pynt paa samme Side af Fjorden, 

Angmagssivik paa en jævn Slette paa modsat Side af Fjorden, hvor denne 
afsætter Sioralik, 

Ilivermiut paa et lavt Terræn 0,5 km fra Angmagssivik, men nærmere 
Fjordmundingen, 

Sarfä са. 1,5 km udenfor Ilivermiut paa Nordsiden af en lille Bugt, 

Akuliarusek paa det lave Næs ved Mundingen af Agdluitsox tværs over- 
for Sydprøven, 

Igdlorpait paa en jævn Slette ved den nordligste Spids af Øen Tugtu- 
tuårssuk ud for Unartok Fjordens Munding, 

Igpik ved den nordøstligste lave Spids af den indenfor liggende Unartok Ø 
og endelig 

Kanajormiut paa Sydsiden af en større, lav © Nord for Sermersök. 

Udstedet Sagdlit paa en af de sydligste, ganske lave Øer i Gruppen Vest 
for Sermersôk. Hertil hører Bopladsen 

Isua paa Vestsiden af den store © Kexertarssuatsiak, nær dennes nordlige 
Pynt og i lave Omgivelser. 

Anlæget Nanortalik inderst i en ubetydelig Bugt paa den sydvestlige 
Side af Nanortalik Øen Nord for Mundingen af Tasermiut og i ganske lave Om- 
givelser. Hertil hører Bopladserne: 

Sermilik yderst paa den brede Halvø, der skyder sig ud mellem S. Sermi- 
liks Hovedløb og Kangikitsok, Nord for Amitsok Øen i høje Omgivelser, 

Tuapait paa et smalt Forland under en Udløber fra det høje Tusardlu- 
arnåk Fjæld paa Nordsiden af Tasermiut Fjordens Munding og 

Igdlukasik ved den sydligste Spids af den ganske lave Igdlukasik ©. 

Udstedet Pamia gdluk i Bunden af en ganske snæver Vig paa Sydspidsen 
af den store Pamiagdluk Ø Nord for Utorkarmiut Løbets Munding. Hertil hører 
Bopladserne: 

Frederiksdal paa en lav Pynt umiddelbart Øst for Amitsuarssuk Fjor- 
dens Munding og 


4.48 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Anordliuitsok, Syd for en lille Bugt, der skærer sig ind i det lave Forland 
midt paa Pamiagdluk Øens Østside. 

Udstedet Sangmissok paa den lavt udløbende Pynt, der fra Christian 
den IV.s Ø skyder sig frem mellem Tangnera Fjorden og Ikek Løbet, i meget 
høje Omgivelser. Hertil hører Bopladserne: 

Мак inderst 1 Ilua Fjorden paa den yderst lave Fastlandspynt mellem 
Kangikitsok og Isfjorden Kangersunek, 

Itivdlek paa Eggers Øens lave Nordside, ca. 6 km indenfor Mundingen af 
Ikek og 

Кегпегфок paa Vestsiden af Tunua Løbet, ca. 5 km indenfor det Sted, 
hvor Løbet udmunder i Ikex. | 

Endelig ligger Grafitbruddet AÅmitsok i Nanortalik Kommune paa Øen 
Amitsok ved Sarkå Løbet, umiddelbart indenfor Øens Sydspids, Karra. 

Hustyper. Husene, der hører til Type I og II, er i Form og Indretning ikke 
væsentlig anderledes end de, der anvendes ved de nordligere Kolonier. Hvor der 
findes gode Byggesten, er det dog almindeligt, at Ydermurene opføres enten 
udelukkende af Sten, spækket med Kalk, eller ogsaa benyttes et tyndt Lag Tørv 
som Forbandt mellem Skifterne. De ved Julianehaab og enkelte andre Steder 
anvendte Saddeltage er ofte ganske lave med ringe Fald, saaledes at Loftsrum- 
met er stærkt begrænset. Dette skyldes ofte Hensynet til Bekostningen ved Op- 
førelsen, men visse Steder er denne Konstruktion ogsaa. paakrævet af Forholdene, 
saaledes ved Igaliko, hvor SØ. Vinden blæser saa voldsomt, at et højt Saddeltag 
hurtig vilde blive raseret. 

De grønlandske Huse med flade Tage er opført og indrettet paa lignende 
Maade som de midtgrønlandske; men kun de allerfærreste er forsynet med den 
typiske Husgang, og hvor en saadan anvendes, er den baade kortere, mere rum- 
melig og lettere at passere end den midtgronlandske. Anvendes Igalek, er denne 
kun undtagelsesvis anbragt midt i Husgangen som en Tilbygning til denne, men 
derimod ved Husgavlen. Den ligger saaledes umiddelbart udenfor Døren til Stuen 
og har hyppig Form som en firkantet eller halvcirkelformig Udvidelse af Gangen. 

I Stedet for den lange, typiske Husgang benytter man ved største Delen 
af Husene et Slags Bislag af Tørv og Sten med fladt Tag og Udgangsdør mod 
Facaden. Selve Gangen er skilt fra den bagved liggende Igalek ved en Tørvemur, 
forsynet med en Aabning, der forbinder de to Rum med hinanden; undertiden 
mangler denne Mur dog helt, saaledes at Køkken og Gang danner eet Rum, 
der er tilbygget Gavlen, men er smallere end Huset. Huse af denne Type er af 
nyere Oprindelse, da de gamle Tomter alle har typisk рак eller torssôx. Igaleken 
er iøvrigt indrettet som den midtgrønlandske med Fyrsted og Roghul i Taget. 

Skillerum paa Briksen anvendes, men ret sjældent. I adskillige Huse dækker 
Briksen ikke hele Bagvæggen som 1 Midtgronland, men kun en Del af denne, 
og hyppigt er den tvedelt med et aabent Rum i Midten, hvor Kakkelovnen i 
saa Fald ofte er anbragt. 

Taget har ligesom i Midtgronland jævnlig svagt Fald mod Façade og Bag- 


JULIANEHAAB DISTRIKT 449 


væg, og Husmurene er i Reglen opført næsten udelukkende af Sten med ringe 
Iblanding af Torv, ofte saaledes, at dénne nærmest bruges som Forbandt mellem 
Stenene, der undertiden, hvor gode Byggesten kan skaffes til Veje, anbringes 
i regelmæssige Skifter. Paa enkelte Steder anvendes dog ogsaa en ligelig Blan- 
ding af Tørv og Sten eller næsten udelukkende Tørv, naar brugelige Sten ikke findes 
i Omegnen. Enkelte Steder findes nedgravede Huse, saaledes ved Julianehaab. 

Telte. Befolkningen er ikke særlig vel forsynet hermed i Betragtning af, 
at næsten alle de Indfødte rejser til Fangstøerne paa en Tid af Aaret, da Vejret 
er koldt og fugtigt. Sammenlignet med Forholdene nordpaa er Antallet af grøn- 
landske Telte dog endnu ret stort, om end en Del af disse kun bestaar af gamle 
Konebaadsskind. Antallet af danske og grønlandske Telte findes anført kommu- 
nevis 1 hosstaaende Tabel. I 1919 fandtes 1 Telt for hver 35 Indvaanere i Distriktet. 


IS ls) B : 

efolknings- 

Kommunerne _ 1885 1900 1910 EEE antallet 1919 

landske wa 

ВИ du... = == = 18 5 251 
GSES ee = == = 6 2 332 
Julianehaab ............ = = — 4 4 453 
SEULE ET oy NE = = — 2 0 156 
S00 Cy Ce a 4... = — = 9 4 815 
Bali el. ser — — — 0 0 78 
ТС SE sr == = = 12 3 552 
ВОИ ee >: .. = = = "13 1 256 
БЯО ИЗО с... = — — 10 0 263 
Talt 92 86 67 74 19 3222 


Fangsthuse. De Familier, der ikke er i Besiddelse af et Telt, benytter 
smaa Fangsthuse af Form som et ganske lille Gronlænderhus, ca. 2—2,5 m langt 
3—4 m dybt. Foran Doraabningen er anbragt en halvcirkelformig Vindskærm, 
hvis ene Ende er tilbygget Huset, men den anvendes i Reglen ikke som Igalex, 
hvilket derimod er Tilfældet i Sukkertoppen Distrikt, hvor lignende Fangst- 
hytter benyttes i stort Omfang. 


Hustomter og forladte Bopladser. 


I Forhold til den talrige Befolkning, Distriktet rummer, er Antallet af 
gamle Hustomter ikke særlig stort. Grunden hertil er, at mange af de gamle 
Bosteder, Grønlænderne oprindelig valgte, benyttes endnu, da Fangstforholdene 
ikke har forandret sig saa meget i Tidens Løb, at de Indfødte har været nødt 
til at flytte. Desuden er adskillige Bopladser, der nu ligger i Ruiner, først forladte 
1 de senere Aar, og deres Nedlæggelse kan i mange Tilfælde føres tilbage til 
den Omgruppering, der har fundet Sted for nylig, og som skyldes Fiskeriet, 
der er iværksat ved Narssak og i Agdluitsok Fjorden. 

En nærmere Undersøgelse af Tomterne viser, at de Hustyper, der er repræ- 

Dansk Grønland. II. 29 


450 JULIANEHAAB DISTRIKT 


senteret i de nordligere Distrikter, ogsaa findes i Julianehaab Distrikt, deriblandt 
den allerældste, de retortformede Boliger, om end disse sidste forekommer meget 
sparsomt og hidtil kun er paavist paa Upernivik Øen ved Bredefjords Munding, 
ved Isua paa Tugtutök, paa Unartok og ved Anordliuitsok; men de er gennem- 
gaaende større end de tilsvarende i Sukkertoppen Distrikt og maa vistnok tænkes 
at stamme fra en noget senere Tid. 

I et af de største, nyere Huse ved Isua er Briksen ikke anbragt langs Bag- 
væggen, men ved begge Gavle. Ganske den samme Form er fundet i Tomten 
af et særdeles velbygget Hus, som ligger ved Igdlutalik 1 Evighedsfjorden, og 
som 1 Følge Traditionen er opført af Sydlændinge, hvad Navnet ogsaa henviser 
til, idet Pladsen kaldes »Kavat« (9: de, der er sydfra). 

Den vestlige Del af Norddistriktet er absolut den sparsomst bebyggede 
Strekning i hele Distriktet. Paa Takisék finder man vel Ruiner af det gamle 
Udsted Kaxaligaitsiak, men længere mod Vest er der kun Tomter af et Par Smaa- 
huse i Torssukätak samt Rester af Bopladsen Itivdliatsiak paa Sydsiden af Nu- 
narssuit. Bopladsen, i hvis Nærhed S/S »Hvidbjørnen« forliste 1895 ved den lille 
Ø Issaussat, blev forladt 1905. Tomter af et enkelt eller et Par Huse findes end- 
videre paa Øerne Syd for Sarkamiut (2 Steder), i Когпок Løbet (5 Steder) og 
paa Kagssimiut Øgruppen (4 Steder), men Bebyggelsen har dog været langt tæt- 
tere i den indre Del af Bredefjord, paa hvis Vestside der er over et Dusin mest 
enlig liggende Huse paa Strækningen mellem Mundingen af Torssukåtak og Ka- 
ngerdluarssuk. I de samme Egne træffer man endvidere 3 større Bopladser, der nu 
henligger helt forladte, nemlig Kugssanga paa Fastlandet Nordvest for Матззак, 
Sigssardlugtok og Isua, begge paa TugtutoK. 

Ruiner, mest af enligt liggende Huse, findes endvidere forskellige Steder i 
Skovfjord, saaledes paa Igdlutalik, Kångue, Igdlukasik og ret г. paa Kar- 
mat Øgruppen (ialt ca. 20 Steder). 

Bebyggelsen i Igaliko Fjorden er koncentreret omkring dennes ydre Del 
og findes navnlig paa Nordsiden af Akia, paa Kexertarssuak (baade vestlige 
og østlige) og Arpatsivik. Paa denne Plads skete i Følge grønlandske Sagn det 
første alvorlige Sammenstød mellem Eskimoerne og de gamle Nordboere, idet 
nogle af disse sidste fra Gaarden ved Hvalsø Kirke (Kakortok) en Vinternat 
vandrede over den islagte Fjord og overfaldt de intet anende Beboere ved Årpat- 
sivik. Følgen heraf. var en Hævnkrig, der endte med Nordboernes Undergang. 
Hvor lidt eller meget der ligger til Grund for Sagnet, er det umuligt at have en - 
begrundet Mening om, men at Bopladsen øjensynlig er meget gammel, turde 
fremgaa deraf, at eet af Husene ligger under Højvandsmærket og er næsten helt 
bortskyllet af Havet. 

Mellem Igaliko Fjorden og Nanortalik har Bebyggelsen gennemgaaende 
været sparsom med faa ret spredt liggende Tomter, særlig paa Øerne, saaledes 
ved Sårdlok, paa Ujaragtarfik og Arnat, ved Alängua Sundet saavel paa Ang- 
malortok som Amitsox, ved Igdlorssuit paa Østsiden af Sermersök og flere Steder. 

Tættest har Bebyggelsen været i Unartok Fjorden, hvor der findes Tomter 


JULIANEHAAB DISTRIKT о 


ved Igdlorssuatsiak indenfor Akuliaruser, ved Itivdlek paa Tugtutuårssuk og 
" talrige Ruiner paa Unartok med en betydelig Boplads paa Øens Østside tæt 
ved de varme Kilder. Paa Østsiden af Torssukåtak ligger endvidere Hustomter 
af Bopladsen Kinålik, hvis Befolkning fraflyttede Stedet i 1915 og bosatte sig 
ved Nügärssuk af Hensyn til Fiskeriet. 

Vest for Anlægget Nanortalik ligger en Del Tomter af store Huse, og i Taser- 
miut Fjorden og Bugten Ilångua enkelte spredt liggende Ruiner, men Syd herfor 
har Bebyggelsen overalt været sparsom, og der findes paa hele Strækningen om 
til Østkysten kun Ruiner af 3 lidt større Pladser, nemlig ved Ikigait med store 
Huse, ved Anordliuitsok, to betydelige meget gamle Pladser, samt ved Igdlor- 
ssuatsiait, der ligger paa Sydsiden af Tôrnârssuk Øen og fraflyttedes 1917. Endelig 
paa Østkysten en Del, mest spredte Husruiner. 

Tomten og et lille ubetydeligt Hus i en af de skumle, øde Kløfter paa Vest- 
siden af Eggers Ø, nær det vestlige Forbjerg, danner Afslutningen af Bebyggelsen 
paa Grønlands vestlige Kyst. 


DE GRØNLANDSKE ERHVERV. PRODUKTIONEN 


I den almindelige Bevidsthed har Julianehaab Distrikt altid staaet som et 
af de rigeste og nærsomste i Landet, et Slags grønlandsk Kanaan, der vel ikke 
flød med Mælk og Honning, men hvor det uden større Besvær var muligt at skaffe 
Sælkød og Spæk til Veje i saa store Mængder, som man ønskede. Denne Opfat- 
telse er til en vis Grad rigtig, for saa vidt som Sæltrækket tidligere var overvæl- 
dende rigt, men til Gengæld savnede man Hvaler, Rensdyr, Laks og Fugleæg, 
der enten slet ikke fandtes i Distriktet eller i for ringe Mængde til at dække Er- 
hververnes Behov, og for at tilfredsstille deres Jagtlyst og Trangen til at svælge 
i disse Lækkerier, foretog de Indfødte tidligere lange Rejser til de rige Jagt- 
egne i de nordligere Distrikter. 

Da Rethvalerne var forsvundne herfra, Rensdyrenes Antal formindsket 
og Ægindsamlingen delvis indstillet, ophørte Fangstrejserne lidt efter lidt, efter 
at den ret væsentlige Forskel, der oprindelig fandtes mellem Erhvervsforholdene 
i Julianehaab Distrikt og de nordlige Egne og som foranledigede de omtalte Jagt- 
og Handelsrejser, efterhaanden var udlignet; men Sælfangsten var og er endnu 
den Dag i Dag uden Sammenligning langt betydeligere i Julianehaab Distrikt 
og drives desuden af et forholdsvis større Antal Erhververe end i de nordlige 
Egne af Landsdelen, hvor flere og flere gaar over til Fiskeriet, efterhaanden som 
dette udvikles. Modsat Forholdene her har Sælfangsten saaledes været det vig- 
tigste, for ikke at sige det eneste Erhverv i det sydligste Distrikt, og hvad Grøn- 
lænderne ved Siden heraf tilvejebragte af Fugle og Fisk, var i Forhold hertil rent 
underordnet. Men Fangsten var paa den anden Side ret ulige fordelt over Aarets 
Maaneder, betydelig om Sommeren, mindre og usikrere om Vinteren, fordi Er- 
hvervet paa denne Aarstid var og er i høj Grad afhængig af de overmaade uro- 
lige Vejrforhold og Isens Beliggenhed, der er langt mere vekslende fra Aar til 


29* 


452 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Aar end nordpaa, og for at sikre sig i Tilfælde af Misfangst, maatte Gronlæn- 
derne derfor opspare store Kvanta Torkod og Spæk fra Sommerfangsten. Medens 
denne, der udelukkende er baseret paa de store Sæltræk langs Kysten, i det Store 
og Hele har holdt sig uforandret gennem Tiderne, eller i alt Fald er gaaet mindre 
tilbage end nordpaa, har Vinterfangsten givet ringere og ringere Udbytte. Nedgan- 
gen, der navnlig spores omkring Aarhundredskiftet, er gennemgaaende større 
end i andre Egne af Landsdelen og skyldes uden Tvivl den tætte Bebyggelse, 
der er Skyld 1, at Bestanden af. Netsider og Remmesæler efterhaanden er stærkt 
udtyndet, først og fremmest 1 Agdluitsox Fjorden, hvortil Navnet (den der er 
uden Aandehuller) ogsaa sigter, senere ogsaa i Fjordene Nord herfor, mindre der- 
imod i de sydligste Sunde i Distriktet. 

Da Tæppetrafikken begyndte, kastede Grønlænderne sig derfor med Iver 
over Fuglejagten, hvilket: efterhaanden medførte, at Bestanden af Ederfugle 
tog stærkt af i hele Distriktet, hvor disse tidligere fandtes i betydelig Mængde: 
For en Menneskealder siden kunde en Skytte under Fuglenes Aftentræk ind 
gennem Fjordmundingerne saaledes faa indtil en Snes Ederfugle paa Steder, hvor 
Trækket nu er helt ophørt, og i Fjordene omkring Матззак og navnlig 1 Taser- 
miut, hvor Fuglene tidligere forekom i uhyre Mængder, er de nu næsten helt 
borte eller saa forjaget, at Jægerne slet ikke kan komme dem paa Skud. Efter- 
haanden som Bestanden af Ederfugle er aftaget, har Grønlænderne begyndt 
at jage Lomvier, der tidligere slet ikke udnyttedes, og nu tåger man endog til 
Takke med de smaa Alkekonger. Indførelsen af Tæppetrafikken var oprindelig 
ikke stærk paakrævet af Forholdene, da den private Trafik med Tæpper kun 
var ringe. Anderledes stiller Forholdene sig med Hensyn til Fiskeriet, særlig i 
den tætbefolkede Agdluitsox Fjord, hvor Indvaanerne, efter at Netsiderne var 
forsvundne og Fuglene forjaget, levede kummerligt om Vinteren, indtil Eksport- 
fiskeriet bød dem bedre Levevilkaar. Dette er i korte Træk Erhvervets Historie, 
og paa Grundlag heraf maa Erhvervsvirksomheden i Distriktet nu til Dags ses. 

Den Fangst, der mere end nogen anden behersker hele Erhvervslivet, er 
nu som før Klapmydsefangsten, hvori næsten alle, der er i Besiddelse af en Bøsse 
og i Stand til at bruge en Kajak, tager Del. Saalænge den varer, ligger de fleste 
Bopladser øde, idet næsten hele Befolkningen midt i Maj flytter ud paa Fangst- 
øerne, hvorved man forstaar de yderste Øer paa største Delen af Strækningen 
mellem Kap Farvel og Kagssimiut. Er Isen heldigt beliggende, giver Sælfang- 
sten i Reglen et fortrinligt Udbytte, og man kan regne, at ca. 75 °/u af det 
Antal Sæler, der tages Aaret rundt, bjærges i de 4 Maaneder, Maj til August. Det 
er dog ikke udelukkende Klapmydsen, der er Genstand for Fangst, men ogsaa 
de andre Sælarter, der følger Klapmydsen paa dens Træk syd- eller nordover, 
og adskillige af Fangerne tager ofte lige saa mange smaa som store Sæler, særlig 
i Juli. En betydelig Del af Kødet tørres til Vinterproviant, og efter gammel Skik 
hengemmes der for hvert Hus 1 à 2 Poser med Spek (pöruser), hver indeholdende 
indtil 150 kg. 

Naar Angmagssattiden nærmer sig, sendes Kvinderne, assisteret af gamle 


JULIANEHAAB DISTRIKT 453 


Mandfolk, der har opgivet Fangsten, ind til Fiskepladserne for at ose og tørre 
Angmasgssatter og vender senere tilbage til Fangstoerne eller afhentes af Fangerne, 
hvorefter Familien rejser hjem, med mindre man beslutter sig til at forblive en 
Tid endnu paa Øerne for at tage det magre Klapmydsetræk med; i saa Fald sker 
Hjemrejsen først hen i August. Undertiden kan det være nødvendigt at gøre 
to Ture for at hjembjærge alt det erhvervede. 

Efter Hjemkomsten fortsættes Fangsten, hvor Betingelserne he, for er til Stede, 
men med ringere Udbytte, da Ataken trækker hurtigt forbi og ikke forbliver 
i Distriktet Vinteren over i saa stort et Antal som ved de nordlige Kolonier, hvor 
denne Fangst til Tider er ret betydelig. Der samles endvidere Brændsel og fiskes 
en Del Laks, men Erhvervsforholdene er baåde om Efteraaret og Vinteren ret 
forskelligartede og afhængige af de enkelte Steders Beliggenhed. 

Ved de yderstliggende Bopladser i Norddistriktet, Kagssimiut, Sarkamiut, 
Karmat, Sårdlok, samt ved Akuliarusek, Isua, Sagdlit, Nanortalik og enkelte 
andre Steder gaar de dristigste Fangere til Søs efter Sæler, eller søger ind i Fjor- 
dene for at jage Netsider, hvor disse endnu findes, men Udbyttet er i Reglen 
kun ringe. En Del Ataker lykkes det dog at tage i Oktober og November, men 
derefter følger en sløj Periode, indtil Netsiderne paany viser sig, naar Isen bryder 
i Marts og April. Afvekslende hermed drives Fuglejagt eller Fiskeri, og i de senere 
Aar er der fisket adskillige Hajer, men ellers klarer man sig med de fra Sommer- 
fangsten opsparede Forraad. I N. Sermilik findes endnu en Del Netsider, der er 
Genstand for Fangst hele Vinteren, men Hovederhvervet i Fjordene er overalt 
Fiskeri af Rødfisk, undtagen i Farvandene omkring Narssak og i Agdluitsox, 
hvor der til Stadighed fiskes Hellefisk til Eksport i saa betydelig Mængde, at 
en stor Del af Befolkningen lever udelukkende heraf. Havtorsken, der i de senere 
Aar har vist sig under Kysten i ret store Mængder, samt Uvaken har ligeledes 
været Genstand for Indhandling ved Narssak, Kolonistedet og Sydprøven i Efter- 
aarsmaanederne, og der er truffet Foranstaltninger til cee at opkebe dem ved 
enkelte andre Pladser. 

I de sydligste Fjorde og Sunde findes endnu et saa betydeligt Antal Net- 
sider, at Befolkningen vesentligst lever af denne Sel. Bestanden er forst i de 
allerseneste Aar aftaget saa meget, at Erhververne saa smaat er begyndt at drive 
Fiskeri, hvad de for faa Aar siden slet ikke behøvede, undtagen ved Nûk, hvis 
Befolkning fisker saavel Rodfisk som navnlig Hellefisk. Fugle forekommer der- 
imod meget sparsomt. 

Et Erhverv, der ikke drives andetsteds langs Kysten og med Tiden vil kunne 
udnyttes rationelt af Befolkningen, er Faareavl. Større økonomisk Betydning 
har dette Erhverv hidtil dog ikke haft, selv om enkelte Faareholdere opnaaede 
gode Priser for den Uld og det Kød, der hjemsendtes under Verdenskrigen, og kun 
3 eller 4 Grønlændere ejer saa store Faareflokke, at de hovedsagelig lever heraf. 

De enkelte Erhverv: 

Sødyrfangsten. Til Bedømmelse af Sødyrfangsten — periodevis — i Tiden 
mellem 1782 og 1919 henvises til omstaaende Tabel А med Oversigt over Fange- 


JULIANEHAAB DISTRIKT 


454 


Tabel A. Oversigt over Fangelis 


Folketallet i Julianehaab Distrikt. 


ter og Indhandlingen af grønlandske Produkter m. m. i Forhold til 


Fangelister Ind h andling Forbrug af Е а 

Gennemsnitlig i ‚ui Sæler Sælskind pr. Individ | Sælskind a 

odte г. = я 
De Seer Indi- ae store | smaa pieces Ialt | Spek | Skind Ialt pr.n-| & | blaa | hvide utidige| Ialt 

vid klæder divid | 28 
É Antal || Antal | Antal Tdr. Antal | Antal | Antal | Antal Tdr. Antal || Antal | Antal || Antal || Antal | Antal | Antal | Antal 
1) 1782 og 1794 .… = = = 609 | — = = 1914 479 
1803-05 og 06..... 757 690 | 1461 — | 2151 — 17 138 108 35 281 
WNC 2 Orne 1961| — — 659 | 363 | 780 | — | 1143 | 0,3 0,6 — — 12 233 66 58 357 
1826 a0. 07 2001 == = 1214 2832 | 0,6 1,4 = — 16 383 73 19 475 
DGL wan | al — — | 1668 1741 | 0,8 0,8 — — 7 232 56 — 288 
1846—50......... || 2483 || — — || 2131 563 | 1310 586 | 2459 | 0,9 1,0 — — 6 398 | 149 — 547 
1856—60......... 2585 | — — || 1995 | — = — | 2988 | 0,8 1,1 — — 2 335° | 144 — 479 
1866—70....:.... | 2548 | — — | 3520 | 852 | 3166 | 1583 | 5601 | 1,4 2,2 — — 1 125 144 — 269 
1876—80...... ... || 2207 16683 7,5 || 2820 | 1093 | 5070 270 | 6483 | 1,3 2,9 1110250! 4,6 13 457 419 — 876 
1886—90......... 2392 ||18688| 7,8 | 2863 685 | 4854 124 | 5663 | 1,2 2,4 15025 | 5,4 21 253 229 — 482 
IBM) ren 2548 || 17666 | 6,9 | 2405 | 427 | 4872 20 | 5319 | 0,9 2,1 112347 | 4,8 36 431 | 360 — 791 
1906—10......... 2928 |19091 | 6,5 | 2836 | 473 | 3718 74 | 4265 | 1,0 1,5 1114826 | 5,1 38 446 | 329 = ip 
VOUS 19 ES cs 3118 |16081| 5,2 | 2209 209 | 1181 13 | 1403 | 0,7 0,5 |14678| 4,7 32 606 | 553 = 1159 


1) Gennemsnittet af de 5 bedste Aar i Perioden. 


JULIANEHAAB DISTRIKT "455 


lister og Produktionen т. m., hvorefter Fangsten af Sæler er gaaet jævnt tilbage 
ligesom i de øvrige Distrikter, nemlig fra 7,5 Sæler pr. Individ i Perioden 1876 
—80 til 5,2 i 1915—19, hvilket svarer til en Nedgang af ca. 30 °/o i den mellemlig- 
gende Tid; men Fangsten har dog været lige saa stor ved Julianehaab i det sidste 
Femaar som ved de øvrige Distrikter i de Perioder, da Udbyttet var størst i 
Tiden efter 1876. 

Spækindhandlingen. Grønlænderne i Julianehaab Distrikt har i Almin- 
delighed vist sig mindre tilbøjelige til at afhænde deres Produkter til Handelen 
end Befolkningen andetsteds i Landsdelen, og de har ligeledes altid fulgt det Prin- 
cip at forsyne sig selv med det nødvendige Spæk til Vinterforraad, før de indlod 
sig paa at sælge noget. Dette medførte blandt andet, at Distriktets Spækproduk- 
tion tidligere var ringe. Den beløb sig saaledes kun til 0,3 Td. pr. Individ i Peri- 
oden 1816—20. I den følgende Tid voksede den dog jævnt, kulminerede i. 1866 
—70, da den androg 1,4 Td. og aftog derefter saa meget, at den nu kun udgør 
0,7 Td. pr. Individ. Produktionen er saaledes reduceret til det halve af, hvad den 
var for ca. 50 Åar siden, men den er dog større end i de andre Kolonidistrikter, 
og det maa erindres, at Grønlænderne i Julianehaab Distrikt i Modsætning til 
Befolkningen andetsteds endnu stadig tilbageholder betydelige Kvanta Spæk 
til eget Forbrug om Vinteren. 

Med Indhandlingen af Sælskind er det gaaet paa lignende Maade. 
At den i Øjeblikket, trods den relativt gode Fangst, kun beløber sig til 0,5 Skind 
pr. Individ mod 2,9 Skind i 1876—80 beror paa, at Fiskerne, der intet bidrager 
til Produktionens Forøgelse, er velhavende nok til at afkøbe Fangerne, hvad de 
behøver af Skind, samtidig med, at disse ikke har nedsat deres Forbrug, der i 
Øjeblikket endog er større end i 1876—80. 

Sælfangsten kan imidlertid ikke bedømmes paa Grundlag af den rent tal- 


pepe! В. Fangst af store og smaa Seler i 1895 og gen- 
nemsnitlig for Aarene 1917—19. 


Seler 
K ig Gennemsnitlig for 
ommuner 1895 en 
store 9/9 smaa 9/о store б/о smaa б/о 
в оО О ein 38 62 40 60 
Ее nee 20 80 29 71 
И ЕН роборо нов ас 27 73 43 57 
Slain EE Mere PRE PATTES 33 67 48 52 
И 4.0. кии. 44 56 57 43 
STUNT В 53 47 56 44 
Néon RE Re 58 42 69 Sl 
areas la u Su en 33 67 54 46 
Samernes DR. ae a sie 30 70 39 GLS 
Gennemsnit... 38 62 50, 0750 


456 JULIANEHAAB DISTRIKT 


mæssige Opgørelse over Antallet af erhvervede Sæler alene, men det Udbytte, 
den giver, er ogsaa i høj Grad afhængig af Forholdet mellem Fangsten af store 
og smaa Sæler, da de første yder mindst dobbelt saa meget Spæk og Kød som de 
sidste. En nærmere Undersøgelse viser da ogsaa, at der har fundet en ret betydelig 
Forskydning Sted, idet der i 1895 produceredes 38 "/v store og 62 °/o smaa Sæler, 
mod 50 °/o af hver Slags i Perioden 1917—19 (jfr. Tabel В). Denne Forskydning 
beror udelukkende paa en Nedgang i Fangsten af Smaasæler, der i den 3-aarige 
Periode tilvejebragtes i et Antal, der ligger са. 39 °/o under Produktionen i 1895, 
medens Fangsten af de store Атфег staar tilnærmelsesvis lige 1 de to Tidsperioder. 

Da Nedgangen saaledes udelukkende falder paa Smaasælerne, er det kvan- 
titative Udbytte af Erhvervet i Virkeligheden ikke saa stærkt formindsket, som 
den foran anførte 39 °/, Nedgang lader formode, men paa den anden Side maa 
man regne med, at Reduktionen er størst i den erhvervsmæssig set vanskelige, 
Vintertid og derfor meget følelig for Befolkningen, navnlig ved de Bopladser, 
hvis Fangstfelt om Vinteren udelukkende eller væsentligst ligger 1 Fjordene, 
hvor Nedgangen har været størst, saaledes 1 N. Sermilik, Agdluitsor og ved Pami- 
agdluk. Foruden Netsiderne er ogsaa de spraglede Sæler og navnlig Remmesælen 
gaaet stærkt tilbage i Tal, saa at det undertiden falder Fangerne vanskeligt at 
fremskaffe de nødvendige Kobberemme, der ikke kan undværes ved Fremstilling 
af Konebaade og endnu mindre som Fangeremme. Е 

Кот at man Кап danne sig et Skøn over, hvor meget de enkelte Erhververe 
tilvejebringer af Sæler, henvises til hosstaaende Opgørelse i Tabel C, beregnet paa 


Tabel C. Opgørelse af de enkelte Erhververes Fangstudbytte, gen- 
nemsnitlig for Åarene 1916, 1918 og 1919. 


= Е Sæler Det samlede : 
Kommuner eo | + Antal Sæler 

RE Sa 100 08 |80-99|60-79 50-59 40-49 30-39 `20-2910-19` 4-9 "gennemsnitlig 
Kagssimiut.... | 66| 15| — | 2 TA A NTI En ene lame) 1851 
INAS aiken 7176| 801 — | — 5 45 | a0) Я | alk) 19 1918 
Julianehaab ... | 69 в ай 2084 
Sårdlok....... au ABl EAN SN SN EGE NS nl eon TU 1029 
Sydpraven .... |186 |191 1 | — | 5 |l1i | 11 | 14 | 20 | 31 43] 3137 
Sagdlit . 1% ae 19| 28| 1 — 1 os EME) MS lee 1:55 690 
Nanortalik .... 1105126)" 1 1 5 6 | 14 | 10 | 21 | 21| 26 2813 
Pamiagdluk ... | 68| 70| — 1 5 3 | 12 4 | 12 (OES) 1714 
SangmissoK ... || 61| 72| 2 1 Seto MI Conlon Te AG ANT 2060 
1632 |768 5 | 41] 53 | 79 | 74 | 98 |101|176| © 17296 


Grundlag af et Gennemsnit for Aarene 1916, 1918 og 1919, men med Udelukkelse 
af de Erhververe, der ikke har faaet mindst 4 Seler aarlig. En Sammenligning 
mellem den foreliggende Opgorelse og de tilsvarende for de ovrige Kolonidistrikter 
viser, at Fangstudbyttet er langt betydeligere i Julianehaab Distrikt end andet- 
steds. 


JULIANEHAAB DISTRIKT à 457 


Ser man bort fra de Erhververe, der kun har faaet gennemsnitlig 9 Sæler 
aarlig eller derunder i de paagældende 3 Aar, vil man finde, at de ovrige har pro- 
duceret: Ved Kagssimiut 40 Sæler, ved Sarkamiut 31, ved Kexkertarssuarak 34, 
ved Karmat 41, ved Матззак 35, ved Niakornak 40, ved Tugdlerünat 33, ved 
Kängue 41, ved Igaliko 20, ved Julianehaab 37, ved Kangermiutsiait 40, ved Sar- 
dlox 34, ved Kaersok 42, ved Sydproven 35, ved Lichtenau 33, ved Nügärssuk 29, 
ved Angmagssivik 26, ved Ilivermiut 30, ved Akuliarusex 36, ved Igdlorpait 24, 
ved Igpik 16, ved Kanajormiut 35, ved Sagdlit 52, ved Isua 40, ved Nanortalik 
28, ved Sermilik 28, ved Tuapait 32, ved Igdlukasik 46, ved Frederiksdal 38, 
ved Pamiagdluk 48, ved Anordliuitsok 33, ved Nik 34, ved Sangmissox 54, ved 
Itivdler 45 og ved Kernertox 60. 

Garnfangst er i sin Tid forsogsvis drevet for Handelens Regning ved Кака- 
ligaitsiak Øerne, men gav kun ringe Udbytte, dels fordi Drivisen tilstoppede 
Sundene og odelagde Garnene, dels er Efteraarstrekket af Atak, som foran 
paavist, ringe, hvorfor Forsøget hurtigt blev opgivet. 

Da Hvidfisken og Nisen (Marsvinet) kun undtagelsesvis søger ind til Kysten, 
har de ingen Betydning som Jagtobjekt og tages meget sjældent af Fangerne. 

Bjørnejagt. Isbjørnen kommer kun strejfvis til Kysten med Storisen; den 
jages derfor ikke paa samme Maade som andre Dyr, der opsøges af Jægeren, hvor 
de holder til, men skydes kun, naar den tilfældig træffes 1 Storisen eller paa Land. 
Bopladsen Igdlorssuatsiait blev dog i sin Tid anlagt med denne Jagt for Øje, idet 
Grønlænderne regnede med, at største Parten af de Bjørne, der kom med Driv- 
isen fra Østkysten, maatte passere denne Boplads. Gennemsnitsfangsten for de 
sidste 25 Aar beløber sig i hele Distriktet til ca. 31 Dyr aarlig; men da Udbyttet 
er afhængigt af Isens Mængde og dennes Beliggenhed, veksler det stærkt. Jagten 
har saaledes i gode Aar givet indtil 58 Bjørne, i daarlige kun 11. Iøvrigt: henvi- 
ses til Opgørelsen i Tabel А, Side 454. 

Rævefangsten giver bedst Udbytte i den nordlige Del af Distriktet og har 
ret stor økonomisk Betydning særlig for Fjordboerne i disse Egne, da Fangsten 
drives om Vinteren, naar Indtægterne af de øvrige Erhverv er smaa. Da Sælfang- 
sten om Vinteren efterhaanden er gaaet stærkt tilbage, og Prisen. paa Ræveskind 
omtrent samtidig er steget, har Grønlænderne i de senere Åar vist sig mere inter- 
esseret for dette Erhverv, der i 1918—20 har givet et Udbytte af 825 blaa og 738 
hvide Ræve aarligt og i de sidste 25 Aar henholdsvis 445 og 379 Skind i Gennem- 
snit. Om Rævefangsten og det Udbytte, denne har givet i tidligere Tid, henvises 
dels til Afsnittet om »Dyreliv«, Side 439, dels til Tabel A, Side 454. 

Dunproduktionen er; i økonomisk Henseende uden Betydning, idet der 1 
Tiaaret 1911—20 kun er indhandlet ca. 1 kg Dun aarlig mod 8 kg i 1890—99, 
og Produktionen har ingensinde tidligere været højere. 

Fuglejagten drives, som foran omtalt, kun i Efteraars- og Vintermaane- 
derne, da de fleste Fugle er fredede om Sommeren. Det vigtigste Fuglevildt var 
oprindelig Ederfuglen, og Jagten paa den tog navnlig Fart, efter at Tæppe- 
trafikken var begyndt. Da Bestanden tog af, og det regelmæssige Morgen- og 


458 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Aftentræk, der gav et betydeligt Udbytte, helt eller delvis ophørte, kastede man 
sig over Jagten paa Lomvier, som oprindelig forekom 1 store Mængder, men nu _ 
ligeledes er aftaget i Antal. Foruden disse to Fuglearter skydes ogsaa mange 
Ryper og Havlitter, samt en Del Graaænder. Fuglene forekommer talrigst i Nord- 
distriktet særlig i Egnen omkring Kagssimiut og aftager i Mængde sydefter, navn- 
lig Syd for Igdlukasik. De har først og fremmest Betydning ved at tjene Grøn- 
lænderne som Ernæring, men ogsaa handelsmæssig spiller de en vis Rolle som 
alt, hvad der i den usle Vintertid kan omsættes i Kontanter, idet Ederfugleskin- 
dene bruges til Fremstilling af Tæpper, og Fjerene sælges. 

Indhandlingen af Fjer udgjorde i Femaaret 1867—70: 1030 kg, i 1886 
—90: 1860 kg, i 1906—10: 3370 kg og i 1916—20: 4300 kg, alt pr. Aar. 

Fiskeriet. Hajfangsten var indtil Aarhundredskiftet uden Betydning, og 
der indhandledes i Tiaaret forud næppe 60 Tdr. Lever aarlig. Herefter steg Pro- 
duktionen af Hajlever betydeligt, væsentlig som Følge af, at Sælfangsten om 
Vinteren gav mindre Udbytte, og der produceres nu 1477 Tdr. Haj- og Torske- 
lever aarlig efter et Gennemsnit for Tiaaret 1911—20. Det drives især ved Nar- 
ззак og Sårdlok samt ved Sagdlit 1 Sommermaanederne af de Erhververe, der 
ikke deltager i Klapmydsefangsten. 

Rødfisken tages næsten udelukkende ved Bopladserne i Norddistriktet, 
men er ikke — lige saa lidt som i de øvrige Kolonidistrikter — Genstand for Ind- 
handling. Udenfor de Kommuner i Norddistriktet, hvor Hellefisken indhandles, 
er Rødfisken Hovednæringsmidlet for store Dele af Befolkningen om Vinteren. 

Bierhverv. Produktionen af Tæpper udgjorde i Femaaret 1906—10 
gennemsnitlig 24 store og 75 smaa mod henholdsvis 6 og 151 i Aarene 1916—20. 
Produktionen er saaledes steget i Aarenes Løb, efterhaanden som Trafikken 
indarbejdedes. 

Fiskeriet af Hellefisk. Eiter at Tjalfeekspeditionens Undersøgelse af 
Fiskeriforholdene i Grønland var afsluttet, blev der i Aaret 1910 efter Eks- 
peditionslederen, Prof. Ap. JENSENS Forslag, oprettet en Fiskeristation i Agdluitsox 
ved Karsorsat nær Sydprøven. Som Leder af Stationen blev ansat en dansk Fiske- 
mester, der var forpligtet til at drive Fiskeri for Stationens Regning, opkøbe og 
behandle de Fisk, Grønlænderne falbød, og indøve disse i Behandlingen og Benyt- 
telsen af Langlinerne, som overlodes Fiskerne paa gunstige Afbetalingsvilkaar. 
Efterhaanden lagde de allerfleste voksne Mandfolk, der er hjemmehørende ved 
Agdluitsox Fjordens Bopladser, sig efter Fiskeriet, men da det viste sig, at Fiske- 
rigdommen var langt større inde i Fjorden end ved dens Munding, blev der under 
Ledelse af en Grønlænder anlagt en ny Station ved Sarfå, hvor saa godt som 
hele Indhandlingen af Hellefisk nu til Dags sker. Denne er ikke begrænset til 
en vis Tid af Aaret, saaledes som det var Tilfældet tidligere, da Fisken ikke var 
Genstand for Opkøb, saa længe Klapmydsetrækket varede, men Indhandlingen 
foregaar nu Aaret rundt. | 

De bedste Fiskepladser ligger udenfor Nüluk ved Amitsuarssuks Munding. 
Da det imidlertid er vanskeligt for Fiskerne at ro op imod Fjordvinden, der jævn- 


JULIANEHAAB DISTRIKT - 459 


lig blæser kraftigt ind ad Fjorden, benytter de Bankerne ud for Sarfä, især paa 
Vestsiden af Fjorden. 

Tidlig om Foraaret og Efteraaret giver Fiskeriet bedst Udbytte, men er 
aftagende i Maj—Juni og November—December, for de sidstnævnte Maaneders 
Vedkommende til Dels som Følge af, at Tyndisen lægger Hindringer i Vejen for 
Erhvervet. 

I 1914 blev der anlagt en ny Fiskeristation i Nærheden af Udstedet Narssak 
ved Mundingen af N. Sermilik. Fiskeriet drives i Farvandene omkring Udstedet, 
i Niakornaks Kangerdluarssuk, i Manitsup tunua og i Kaleragdlit paa lignende 
Maade og under samme Vilkaar som i Agdluitsox Fjorden. Det er navnlig Be- 
folkningen ved Narssak, Niakornak og Tugdlerünat, der dyrker Erhvervet. Af 
Hensyn til det isfyldte Farvand benyttes Langliner ikke i samme Omfang som 
i Agdluitsok, og Erhververne er mindre bundne til Fiskeriet og driver det ikke 
saa ivrigt som Befolkningen i Sydprøvens Omegn, da der endnu findes adskillige 
Fjordsæler i N. Sermilik, og Erhververne deltager næsten alle i Klapmydsefang- 
sten, hvorfor Indhandlingen af Hellefisk er stoppet i Juni—Juli Maaned. 

Ved Sarfå—Karsorsat beløb Gennemsnitsproduktionen 1 1913—16 sig 
til 118900 kø Hellefisk (i levende Vægt) og i 1917—20 til 133700 kg. Indhandlingen 
kulminerede i 1917, da der indleveredes 226000 kg Fisk ved de to Stationer. 

Ved Narssak var Gennemsnitsproduktionen 21900 kg i 1915—16 og 
36800 kg i 1917—20. 

Fiskeriet af Havtorsk. Det store Træk af Havtorsk, der i de sidste Aar 
har berort en Del af Sydsronlands Kyst, har Styrelsen søgt udnyttet paa lig- 
nende Maade som ved Frederikshaab og Godthaab. Men da man ved Udstederne 
ikke er indrettet paa at kunne behandle og oplagre større Kvanta Fisk, uden at 
der træffes særlige Foranstaltninger forinden, har Indhandlingen af Havtorsken 
kun været iværksat ved Kolonien og de 3 Fiskestationer. Den samlede Produk- 
tion androg ialt 169000 kg i 1919 og 136700 kg i 1920, foruden et mindre 
Kvantum Fjordtorsk, men i 1921 mislykkedes Havtorskefiskeriet næsten helt. 

Husdyrhold er et gammelt Erhverv, hvis Oprindelse, bortset fra Husdyr- 
holdet i Nordbotiden, kan føres tilbage til Aarene umiddelbart efter Kolo- 
niens Anleggelse. I Aaret 1782 gav Direktionen forhv. Købmand ved Juliane- 
haab, ANDERS OLSEN, Tilladelse til at bosætte sig ved Igaliko som Faare- 
holder. Allerede samme Aar fik Missionær ved Julianehaab Bucx, der i 
Forvejen holdt Geder og Faar, udsendt 3 Kalve, som formerede sig såa 
godt, at han i Følge Købmandens Indberetning i 1784 var i Besiddelse af 
»7 Hoveder og 1 i Vente«. Missionær Восн er saaledes antagelig den første Euro- 
peer, der har drevet Kvægavl i Grønland. Denne synes at have interesseret Auto- 
riteterne og muligvis vakt Haabet om en Kolonisering af Landet paa lignende 
Maade som 1 Nordbotiden, idet Direktionen det følgende Aar overlod Missionæren 
1 Tyr og 2 Køer, hvormed den ønskede anstillet Forsøg. To Aar senere indberet- 
tede Missionæren om Udfaldet heraf og foreslog samtidig, at der blev udsendt 
Folk fra Nordlandene til at føre Forsøget videre, da Halvgrønlænderne og de 


460 | JULIANEHAAB DISTRIKT 


danske Kolonister ikke magtede dette, men Direktionen mente dog ikke at kunne 
tiltræde Forslaget. Planen om at drive systematisk Kvægavl i Grønland gik dog 
ikke i Glemme, men realiseredes af gamle A. OLSEN ved Igaliko, hvor hans Efter- 
kommere sidén til Stadighed har holdt en snart større snart mindre Besætning 
af Kreaturer. Paa dette Sted var der i 1919 ialt 6 Kvægholdere, der tilsammen 
ejede 33 Kreaturer, nemlig 13 Malkekøer, 8 Tyre og 12 Kalve og Kvier. Racen 
er lille, rimeligvis som Folge af den stadige Indavl, og de fuldvoksne Dyr næppe . 
større end en Kvie af dansk Race. 

Der er rigelig med Græsning paa Igalikosletten og i Omegnen, men der gøres 
intet for at holde Marken i Drift. Til Vinterfoder for disse 33 Kreaturer indsamles 
ca. 40 Baadslaster Hø mest fra gamle Nordbopladser, og der dyrkes lidt Roer, 
som trives ret godt, men iøvrigt regner Grønlænderne med, at Kreaturerne kan 
gaa ude største Delen af Aaret, da de hyppige varme og tørre SØ. Storme bi- 
drager til at holde Landet snebart om Vinteren. 5—6 Kreaturer slagtes om Efter- 
aaret, og Kødet sælges til de Danske eller om Bord i Skibene til en Pris af ca. 
60 Øre pr. kg. Der produceres ligeledes en Del Ost og Smør. Dette sidste er gen- 
nemgaaende af ringe Kvalitet, men holdes dog i en Pris af 2 Kr. pr. kg og sælges 
baade til Danske og Grønlændere. 

Af de som Byggemateriale fortrinlige Sandsten fra de gamle Nordboruiner 
er der opfort en Del lave, men ret vel indrettede Smaastalde. 

For еп 30—40 Aar siden anskaffede en driftig Gronlender ved Narssak 
sig et Par Kreaturer, og der findes nu 6 Koholdere paa Stedet. Disse ejer tilsam- 
men 16 Kreaturer, nemlig 7 Malkekoer, 2 Tyre samt 7 Kvier og Kalve, men 
Betingelserne for Kreaturhold er ikke slet saa gunstig som ved el og navnlig 
er Indsamlingen af Vinterforraad noget besværligere. 

Endelig findes ved Lichtenau 4 Kreaturer, ved Igdlorpait 3 og ved Juliane- 
haab 4, hvoraf de 3 tilhører Stedets Embedsmænd. Det samlede Antal beløb 
sig herefter i Aaret 1919 til 27 Malkekøer, 12 Tyre og 21 Kvier og Kalve, eller 
ialt 60 Kreaturer, alle paa 3 Køer nær tilhørende Indfødte. 

Det er saaledes et ret begrænset Antal Grønlændere, der for Tiden giver sig 
af med Kreaturavl, der kun kan drives med Udbytte paa de frodigste Steder 
i Fjordene. Adskilligt flere Indfødte har i de senere Aar anskaffet sig Geder og 
navnlig Faar, der trives udmærket overalt. Initiativet til Oparbejdelsen af dette 
Erhverv skyldes det daværende Direktorat, der i 1906 startede et Faareavlsforsøg 
ved Frederiksdal, under Ledelse af den grønlandskfødte Præst JENS CHEMNITZ, 
som paabegyndte Forsøget med ca. 25 Dyr. Da Resultatet var over al Forvent- 
ning tilfredsstillende, blev der i 1915 anlagt en større Forsøgsstation ved Kolo- 
nien Julianehaab. Valget af denne Plads var næppe heldigt og hæmmer i alt Fald 
baade Danske og Grønlændere — hvoraf flere og flere giver sig af med Husdyr- 
hold, men har Besvær med at skaffe det fornødne Vinterfoder til Veje — i Kon- 
kurrencen med Faareavlsforsøget, der bestyres af en Dansk. Dette havde ved 
Oprettelsen 172 paa Island indkøbte Faar, 2 islandske Heste og 3 skotske Hyrde- 
hunde, hvortil kommer 60 Faar fra Forsøget ved Frederiksdal. 


JULIANEHAAB DISTRIKT : é 461 


Faarene trives udmærket og formerer sig godt. Om Sommeren strejfer de 
rundt i Omegnen eller anbringes paa en Ø, om Vinteren holdes de samlet ved 
Kolonien og tages under daarlige Vejrforhold paa Stald, hvorfor Indsamlingen 
af et passende Kvantum Vinterfoder, især Hø, Pilekviste, Lyng og lignende er 
nødvendigt. 

Opgaven, der er stillet Stationen, gaar i første Række ud paa at opmuntre 
Grønlænderne til at drive Faareavl i videst mulige Udstrækning. I Overensstem- 
melse hermed udleverer Stationen gratis et passende Antal Avlsdyr, men kræver 
lige saa mange Faar tilbageleveret indenfor en rimelig Tid. Desuden er de paa- 
gældende Indfødte forpligtiget til fremtidig at afhænde alle Slagtedyr og al den 
producerede Uld til Stationen mod et passende af Styrelsen fastsat Vederlag. 
Indtil 1919 havde Stationen paa disse Vilkaar afhændet 4 Væddere og 85 Faar 
samt 30 Gimmerlam. De fleste Grønlændere, der ønsker at drive Faareavl, har 
under disse Forhold hidtil foretrukket at skaffe sig Avlsdyr andetsteds fra, hvor- 
ved de opnaaede Ret til at omsætte Faareavlsprodukterne i frit Marked, men 
fra 1. April 1920 er alle i Grønland fremstillede Faareavlsprodukter monopoli- 
seret, og det er forbudt alle andre end Styrelsen at indføre levende Faar til 
Grønland. Al Indhandling, Behandling og Hjemsending af Produkterne foregaar 
som Følge heraf i Julianehaab Distrikt ved Faareavlsstationen, der opkøber 
Uld, Huder og levende Faar til faste Priser. 

For at man kan danne sig et Skøn over hvor mange Faar og Geder, der Som- 
meren 1919 fandtes i Distriktet, henvises til hosstaaende Tabel D. 


Tabel D. Fortegnelse over Antallet af Faar og Geder i Juliane- 
haab Distrikt, Sommeren 1919. 


å Antal Faar Geder 
Kommuner Here | 

ie Lam Talt Ve Lam Talt 
Е eee MER 7 2] 21 42 12 5 17 
NSS alimaletehe 9 77 51 128 | 8 3 15] 
алена я: ео ее 17 37 24 61 24 18 42 
Е УЕ: ala | 19 | 197 123 320 22 14 36 
I in 2 20 6 26 | 3 2 5 
Manor tal..." 17 33 27 60 33 18 51 
Pamiagdluk ............ | DEN 8 = 8 12 12 24 
Talt. 2:2 | 80 393 252 645 114 72 186 


I disse Tal er indbefattet de Faar, der er udleveret Gronlenderne fra Faare- 
avlsforsoget, men ikke Forsogets egen Besætning, der ved Regnskabsafslutningen 
1919 belob sig til ca. 305 Faar og Lam. Af de i Fortegnelsen opgivne Dyr ejedes 
59 Faar og 29 Geder af Danske, 586 Faar og 157 Geder af de Indfodte. 

Produktionen af Faareavlsprodukter ved selve Stationen har hidtil ikke 
været særlig stor. Den beløb sig i Perioden 1918—20 til 1426 ke Lammekød, 


462 ; JULIANEHAAB DISTRIKT 


82 kg Talg, 496 kg Uld, 46 kg Rullepølse og 114 Skind gennemsnitlig pr. Aar; 
endvidere er der bortsolgt 26 Faar fra Forsøget i det paagældende Femaar. 

Det er indlysende, at hverken de mest velstillede Kvægejere, der har indtil 
4 Malkekoer, eller Faareholderne, hvoraf nogle ejer 30—40 Dyr, en enkelt endda. 
70, er i Stand til at leve af Husdyravlen alene, da Dyrenes Ydeevne tilmed: er 
betydelig nedsat, fordi de gennemgaaende røgtes daarligt. Adskillige Grønlæn- 
dere har saaledes ingen eller yderst slette Stalde til Faarene, der i Reglen faar 
Lov til at skøtte sig selv; men paa den anden Side maa man ikke undervurdere 
Betydningen af, at der ved mange Bosteder kan skaffes Mælk til Smaabern og 
Kød til Befolkningen i Tilfælde af, at der indtræder Nødstilstand paa Pladsen. 
Og skulde Sælfangsten i Tidens Løb svigte, er der vistnok ingen. Tvivl om, at 
Betingelserne for Kreatur- og Faarehold er gunstige nok til, at Befolkningen der- 
igennem vil kunne skabe sig en Levevej; men Forudsætningen herfor maa natur- 
ligvis være, at dette drives rationelt, og at Dyrene ikke som hidtil faar Lov til 
helt eller delvis at skøtte sig selv. 


DEN GRØNLANDSKE BEFOLKNING 


Om Befolkningen og Samfundsforholdene ved Kolonisationens Begyndelse 
i den Del af Landet, der omfatter det nuværende Julianehaab. Distrikt, foreligger 
der ingen eller i alt Fald kun faa og usikre Efterretninger. 

Distriktet har vistnok nu og da været besøgt af hollandske Hvalfangere, 
men HANS EGEDE var den første Evropæer, der berejste Landet, da han i Aaret 
1723 paa sin Undersøgelsesrejse sydpaa langs Vestkysten for at finde »Øster- 
bygden« naaede ned til Egnene omkring det nuværende Nanortalik. Han gør 
opmærksom paa, at Befolkningens Accent og Udtale forandrede sig, da han 
naaede Mundingen af et Sund, der efter Stedsangivelsen og Beskrivelsen af Rejse- 
ruten maa antages at have været Torssukåtak, altsaa tæt ved det nuværende 
Distrikts Nordgrænse; men han kommer ikke ind paa en nærmere Omtale af 
Befolkningens Levevis, Sæder og Skikke. Helt ukendt var Befolkningen ham dog 
ikke. Han traf endog saa sydligt som ved Nanortalik to Mænd, der Aaret forud 
havde besøgt Kolonien paa Haabets Ø. Adskillige af Indvaanerne passerede 
nemlig ofte Igdluerünerit, naar de paa deres Fangst- og Handelsrejser gik nord- 
paa, eller naar de samme Sommer eller efter et længere Ophold i de nordligere 
Egne atter satte Kursen mod deres Hjemstavn. 

— Indvaanerne omtales senere af DALAGER, efter hvis Anskuelse de moralsk 
stod paa et lavt Standpunkt. Han fortæller saaledes, at der mellem de »upo- 
lerede Søerlændere«, der hvert Aar passerede Kolonien (Frederikshaab), altid 
fandtes nogle, »som komme og bede om, at gøre deres ufrugtsommelige Koner 
frugtsommelige«; ligesom han udtaler følgende: »om Blodskam (der mellem Grøn- 
lænderne ellers regnedes for en afskyelig Last), hører man fornemmelig om de 
Syd paa et eller andet Sted«, og anfører herpaa Eksempler. Mord med deraf føl- 
gende Blodhævn forefaldt ogsaa jævnlig i Distriktet. 


JULIANEHAAB DISTRIKT . 463 


De nuværende Indfødte er gennemgaaende høje, kraftige Folk, ofte uden 
de typiske eskimoiske Ansigtstræk, der kendetegner den nordligere boende, hyppigt 
mere racerene. Befolkning. GRAAH, G. HOLM o. a. fremhæver det samme, og 
enkelte Forfattere antager, at dette skyldes Indblanding fra Nordboerne, da 
denne ikke kan være sket under og efter Kolonisationen. Rink mener endog, 
at indtil en=tredie. Del af Mandfolkene ved en Optælling maaske vilde vise sig 
at have evropæiske Træk, saavel hvad Ansigterne som Legemshøjden angaar, 
og allerede Hans Egede gør opmærksom paa, at han paa sin Undersøgelsesrejse 
(nær Nanortalik) traf Folk, der var »temmelig smukke og hvide og af Humeur 
sær fromme og lystige«. Denne Karakteristik passer for saa vidt paa Befolkningen 
den Dag i Dag, som denne særlig i Syddistriktet er venlig, livlig og omgængelig. 
I Modsætning hertil anser SOREN HANSEN Østgrønlænderne, deriblandt de til 
Vestkysten indvandrede, for en ren, ublandet Eskimostamme, og paaviser, at 
Befolkningens Legemshøjde tiltager fra Syd til Nord langs begge Kyster, uden at 
Forfatteren dog i Betragtning af det ringe Antal maalte Sydvestgrønlændere (21) 
tillægger dette Resultat nogen afgørende Betydning. 

Folkemængdens Tiltagen og Aftagen i Julianehaab Distrikt har i det Store 
og Hele fulgt den samme Bølgelinie, der er karakteristisk for de øvrige Distrikter 
i Landsdelen, idet Indbyggerantallet, saaledes som hosstaaende Gennemsnits- 
beregning, Tabel E, viser, er steget ret jævnt i den første Halvdel af forrige Aar- 
hundrede, hvorefter den aftager i Perioderne 1861—69 og 1870—79, for sluttelig 
paany at stige indtil den sidst afholdte Folketælling i 1919, men Tilvæksten skyl- 
des dog i langt mindre Grad Fødselsoverskud end Indvandring fra Østkysten. 


Tabel E. Mandtalslister over den grønlandske Befolkning i 
Julianehaab Distrikt mellem 1802 og 1919. 


Gennemsnitlig i Aarene Dense Re USE nk 
Menighed Menighed 
Mandkon | Kvindekon | Begge Kon 
SS ee een hare 1367 430 769 1028 1797 
ОЕ ASS Mie — — 743 991 1734 
TOUS Lot CORRE 1432 471 827 1076 1903 
126 SUP SER core cine ca. 1011 ca. 990 912 1089 2001 
о. 1062 1057 984 1135 2119 
SAG HUN ee 1309 1174 1165 1318 2483 
L'EST ee 1368 1217 1166 1419 2585 
SO CES ие 1351 1222 1158 1415 2573 
152019 SES ER 1250 1050 | 1047 1253 2300 
EB RR nm re 1244 1088 | 1068 1264 2332 
>. 1328 1195 1157 1366 2523 
О-о. — — 1305 1550 2855 
АВ. — — 1397 1666 3063 
LES EN RRS RENE PRE — — 1484 1788 3222 


1) 1858 undtagen. 


464 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Mellem 1803 og 1850, da Indbyggerantallet beløb sig til 2633 Personer, var Stig- 
ningen ca. 8 pro mille aarlig, men i den følgende Tid falder Folkemængden med 
ca. 7 pro mille til 2147 Personer i 1876, der repræsenterer det laveste Folketal 
efter 1830, og stiger derefter 12 pro mille aarlig i Tiden indtil 1919. Endelig belø- 
ber Stigningen i Tiden mellem 1803 og 1919 sig til 7 pro mille SOS 
pr. Aar. 

Den 31. December 1919 udgjorde den indfodte Befolkning 3222 Personer, 
1484 af Mandkon, nemlig 496 gifte, 41 Enkemænd, 414 ugifte over, 533 under 
12 Aar samt 1738 Kvinder, nemlig 497 gifte, 174 Enker, 478 ugifte over, 589 
under 12 Aar. 

Til Sammenligning mellem Indbyggerantallets Tiltagen og о i Di- 
striktet og indenfor de to Kirkesamfund henvises til hosstaaende Tabel F med 


Tabel F. Den aarlige Tilvækst pro mille af hele Befolkningen 
og indenfor de to Kirkesamfund mellem 1803 og 1919. 


1803— 11815 — |1826 — 11840 — 11860 — 11870 — |1880 — 1890 — 11899 — 
1815 1826 | 1840 | 1860 | 1870 | 1880 | 1890 | 1899 | 1919 


Dansk Menighed . 4 + 31 6 13 | —3 | 10 6 10 11 
Herrnhutisk do. . 8 SE 12 6 | +1 |2=14 | 12 4 — 
Hele Befolkningen 5 1 9 10 | +2 |—12 9 7 11 


Beregning over den aarlige positive og negative Tilvækst pro mille af Befolk- 
ningen. Det maa dog tages i Betragtning, at Indvandringen af Østgrønlænderne, 
der saa godt som alle har bosat sig indenfor Herrnhuternes Omraade og er op- 
taget i dette Kirkesamfund, i Tidens Løb har været ret betydelig, som det senere 
er paavist. Den store Forskydning mellem 1815 og 1826 til Fordel for Herrnhu-. 
terne skyldes den Omstændighed, at den Syd for Nanortalik bosatte Befolkning, 
der oprindelig regnedes som hørende til den danske Menighed, senere henlagdes 
under Herrnhuterne, efter at disse havde anlagt Missionsstationen Frederiksdal. 

Fødte og Døde. Da det statistiske Materiale, der har staaet til Raadighed, 
er noget utilstrækkeligt i Tiden før 1860, kan det undertiden være vanskeligt 
at afgøre, hvorvidt Forholdet mellem de indtrufne Fødsler og Dødsfald eller 
Ind- og Udvandring er Aarsag til Folketallets vekslende Op- og Nedgang. En 
Sammenligning mellem den omstaaende Liste over Fødte og Døde, Tabel G, og 
Tabel F viser dog, at Reduktionen af Befolkningen i Perioderne 1861—69 og 
1870—79 udelukkende skyldes Fødselsunderskud, der ikke som paa enkelte 
Steder i andre Distrikter er en Følge af slette Ernæringsforhold, men synes frem- 
kaldt ved stadig tilbagevendende Smaaepidemier, der navnlig hærgede i Halv- 
fjerdserne. De i Perioderne forud beregnede Fødselsunderskud er helt eller delvis 
dækket ved Indvandring af Østlændinge, som Bee i disse Perioder i stort Antal 
søgte om paa Vestkysten. 

For at man kan danne sig et Skøn over Forholdet indenfor de to Kirkesam- 
fund, henvises til nedenstaaende Tabel H, hvoraf fremgaar, at Fødselsoverskudene 


JULIANEHAAB DISTRIKT 465 


Tabel G. Opgørelse over Antallet af Fødte og Døde i Perioder 
mellem 1803 og 1919. 


Hele Befolkningen Hele Befolkningen 

Aarligt à Aarligt 

I Aarene Absolutte Tal Fodsels- | I Aarene Absolutte Tal Е. 

Fødsels-| Overskud Fødsels-| overskud 

Fodte | Døde. | Oyersk. pro mille | en I iR Dee oversk. pro mille 
8505)... 63 53 10 6 1861—69.|| 843 | 926 |= 83| + 4 
1806—10.| 285 | 329 | + 44 --5 1870—79.| 921 | 1203 |+ 288 | +12 
1817—21.|| 219 | 206 13 1 1880—89.| 927 | 811 116 5 
1826—30. | 326 | 363 | +37 4 1890—99.| 1014 | 845 169 7 
1836—40. | 361 | 325 36 3 11900—09./ 1152 | 863 289 10 
1846—50. || 272 | 239 33 3 1910—18.| 1171 | 947 224 8 
1856—60!)| 344 | 362 | — 18 2 1919.....| 141 | 115) 26 о 


1) 1858 undtagen. 


gennemgaaende har været mindre og Fødselsunderskudene større indenfor 
den herrnhutiske end indenfor den danske Menighed. Og naar Nedgangen 
indenfor Herrnhuterne ikke har haft samme Omfang som i Godthaab Distrikt, 
beror dette udelukkende paa den, stadige Indvandring af Østlændinge. 


Tabel H. Fordelingen af Fødte og Døde indenfor de to Kirke- 
samfund i Perioder mellem 1836 og 1899. . 


Dansk Menighed Herrnhutisk Menighed 
Overskud af Overskud af 

Absolutte Tal node naines Absolutte Tal Е 

Fødte | Døde Talt Pe Fodte | Dode Talt ee 
Na 164 149 15 3 197 176 21 4 
SD == 60 ss. 1.0: 185 182 3 1 159 180 | 21) = 4 
Mole HI... 443 Moe |5 39 | ee 400 444 |= 44 | = 4 
LOMME oe 503 610 |-= 107 | =9 418 BOB, |) = 75) | 217 
1880—89. ....…..….. 467 393 74 6 460 418 42 4 
1890—99....'..:... 498 387 111 8 516 458 58 5 


Hvor betydelig Forskellen mellem de to Kirkesamfund i denne Henseende 
er, vil fremgaa af, at der i den danske Menighed gennemsnitlig er født 38 og 
død 37 Personer pro mille aarlig i Tiden mellem 1860 og 1899, mod henholds- 
vis 40 og 43 Individer iblandt Brødremenigheden i det samme Tidsrum. 

Tilflytning og Bortflytning. Det foreliggende statistiske Materiale er for 
spinkelt til, at man paa Grundlag deraf kan danne sig et paalideligt Skøn over, 
hvor omfattende Tilflytningen til og Bortflytningen fra Distriktet har været i 
Tiden forud for 1860. Desuden, er det vistnok berettiget at betragte de i Mand- 
talslisterne opgivne Tal med nogen, Skepsis. Men selv om de kun er tilnærmelses- 

Dansk Grønland. II. 


466 JULIANEHAAB DISTRIKT 


vis rigtige, maa de i alt Fald kunne benyttes som Maalestok til Sammenligning 
mellem Forskydningerne i de enkelte Perioder, saaledes at man derigennem kan 
bedømme, hvorvidt Omflytningerne efterhaanden er blevet hyppigere eller sjæld- 
nere, og om de tilsidst er delvis ophørt ligesom i de nordligere Distrikter. 

I Julianehaab er Trækket foregaaet ad to Veje. Ved Kolonisationens Be- 
gyndelse og i lang Tid derefter søgte Distriktets Indvaanere nordpaa ligesom 
Frederikshaaberne for at tiltuske sig Varer fra de hollandske Hvaltangere og for 
enten ved Selverhverv eller gennem Indkøb fra Landsmænd at komme i Besid- 
delse af saadanne grønlandske Produkter, som i Almindelighed ikke kunde frem- 
skaffes i Julianehaab Distrikt, særlig Hvalrostand, Hvalbarder og Vegsten. 

Efter at der var oprettet en Koloni ved Julianehaab, hvor Befolkningen 
kunde købe de Varer, som de hidtil havde savnet, eller andre, som kunde erstatte 
dem, blev de langt udgaaende Rejser, hvorunder man ofte overvintrede eet eller 
flere Aar undervejs eller ved Nordkolonierne, overflødige og hørte tilsidst op. 
Endnu i Begyndelsen af forrige Aarhundrede foretoges disse Rejser dog jævnligt. 
I 1806 begav 71 Personer sig saaledes nordpaa til Holsteinsborg, hvorfra en Del 
vendte tilbage 1 1811. Da der 1 Mandtalslisternes Opgørelse over »Tilflyttede« 
og »Bortrejste« i Almindelighed .ikke skelnes mellem Østgrønlændere, der over- 
vintrede eller forblev paa Vestkysten, og de hjemvendende eller bortdragende 
Indvaanere i Distriktet о: de egentlige Julianehaabere, kan Tidspunktet for, hvor- 
naar Forskydningerne af den sidstnævnte Art hørte op, dog ikke angives nær- 
mere, men det ligger antagelig mellem 1820 og 1830. Som det vil fremgaa af neden- 
staaende Tabel I over »Tilflyttede« og »Bortrejste« er Forskydningerne endnu 
betydelige i Perioderne 1805—09 og 1816—20, men ringe i 1836—40. De 135 
Tilflyttede 1 1830 er alle Østgrønlændere og af de 168 Tilflyttede og 54 Bortflyttede 


Tabel I. Oversigt over Tilflytning til og Bortflytning fra Di- 
striktet i Perioder mellem 1805 og 1880. 


mare Tilflyttede Bortrejste er Tilflyttede Bortrejste 
ialt ialt alt ialt 
ISO 45 134 авы 168 54 
1816—20......... 140 50 1856 60)... 41 13 
SB ON ona Se 135 RAA SOIT Oncaea tena 60 32 
1886—40......... 16 im karl 8 eS oc aac p 54 37 


") 1858 undtagen. 


1 1846—50 er henholdsvis 107 og 40 Ostlændinge. Endelig er der mellem de 41 
Tilflyttede 1 1856—60 ialt 33 Personer fra Østkysten, medens Tilflytning til og 
Bortflytning fra Distriktet 1 Tiden mellem 1881 og 1919 andrager henholdsvis 
ca. 6 og 4 Personer aarlig, naar Ostlændingene fraregnes. 

Udgangspunktet for det andet Trek var Østkysten, hvis Beboere jævnlig 
søgte over til Vestsiden af Landet for at tiltuske sig Varer fra deres Landsmænd 


JULIANEHAAB DISTRIKT : 467 


ос senere for at handle 1 Butikkerne; men de Herligheder, disse rummede, udøvede 
en saadan Tiltrækning, at Østgrønlænderne lidt efter lidt bosatte sig i den sydlige 
Del af Julianehaab Distrikt, hvor de sluttede sig til den herrnhutiske Menighed. 

En nøjagtig Opgørelse over Antallet af de tilflyttede Østgrønlændere, der 
forblev fastboende paa Vestkysten, kan dog ikke gives. Derimod forelig- 
ger en af Missionærerne ved Frederiksdal udarbejdet, af G. Horm anført Liste 
over de ved dette Sted døbte Østgrønlændere i Tiden mellem 1822 og 1884. 
Da vistnok ingen af de indvandrede Østlændinge, der døbtes i dette Missiona- 
riat, paany vendte tilbage til Østkysten, svarer denne Liste hovedsagelig til 
Indvandringen, der herefter udgjorde 


1 Tiden mellem 1822 og 30 ......... 306 Personer, 
mellem 1381: - AI N... 165 = 
mellem: 1850 69. 101 — og 
mellem 18108 = 9% че. ss 37 — , 


men hertil kommer efter 1884 yderligere 116 Østlændinge, hvoraf 50 ankom i 
1887, 1 i 1888, 21 ı 1892, 2 1 1894, 2 i 1898 og 40 i 1900, saaledes at hele 
Indvandringen mellem 1822 og 1900 udgjorde ialt 725 Individer. GRAAH op- 
giver Antallet af de sydlige Østgrønlændere til omtrent 480 Personer i 1832, 
og if. G. Horm fandtes i Efteraaret 1884 ialt 135 Personer paa SØ-Kysten. 
Befolkningens Fordeling efter Køn. Som hosstaaende Tabel J viser, er 
Antallet af Kvinder større end Antallet af Mænd ligesom i alle de øvrige Distrikter 


Tabel J. Antal Kvinder mod 1000 Mænd. 


1803 1820 | 1840 1860 | 1880 | 1899 | 1919 


Dansk Menighed.......... = 1229 1230 1263 1223 1200 El 
Herrnhutisk do. .......... == 1284 | 1051 1140 1120 1126 — 
Bkieles Beiolkningen‘. 2.5... 1337 1245 1137 1206 1174 1165 LE 


i Landsdelen, alene med Undtagelse af Holsteinsborg. En Sammenligning mellem 
Antallet af Konnene i Julianehaab og Godthaab Distrikter viser, at medens Kvin- 
derne indenfor den derværende tidligere herrnhutiske Menighed var forholdsvis 
langt stærkere repræsenteret end i det andet Kirkesamfund, er Forholdet 
omvendt i Julianehaab Distrikt, hvor det svage Køn forekom talrigst i den 
danske Menighed, i hvert Fald i de efter 1820 i Tabellen anførte Aar, uagtet 
der her søm næsten overalt i Landsdelen fødes flere Drenge end Piger. 

Af de i de sidste 40 Aar fødte Børn er 50,7°/, Drenge, 49,3/, Piger, men me- 
dens der indenfor den tidligere herrnhutiske Menighed i Aarene 1880—99 fødtes 
lige mange Drenge og Piger, var Tallene for den danske Menigheds Vedkommende 
henholdsvis 51 °/, af de første mod 49 °/, af de sidste. 

Antallet af Enkemænd og Enker, dels absolut, dels i Relation til den sam- 
lede Befolkning indenfor de to Kirkesamfund, findes anført i hosstaaende Tabel K, 
hvorefter Enkerne, som man maatte formode, er langt talrigere end Enkemæn- 

| 30* 


468 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Tabel K. Enkemænd, Enker og gifte Kvinder. 


Dansk Menighed Herrnhutisk Menighed | Begge 
Weare Enkemend Enker Gifte Enkemænd Enker Gifte Enker 
pro mille pro mille} Kyin- pro mille pro mille| Kvin- || pro mille 

Antal |, | Antal | poten | der Ama | mean | Antal | ведь. | der || Befolk- 

ningen ningen ningen ningen ningen 
aL Sil yes ie 13 9 105 | 73 182 2 4 46 | 98 69 79 
1840..... 18 17 70 | 65 156 || 11 10 63 | 58 170 61 
LEGO 31 23 68 | 50 156 || 25 21 101 | 83 142 65 
08801. 23 19 91 74 153 8 8 89 85- | 165 79 
оо 24. 17 94 67 205 13 11 93 77 212 71 
LOMME 41 13 174 54 497 — — — — — — 


dene. Aarsagen er her som overalt i Landsdelen den samme: Mandens anstren- 
gende og farefulde Erhverv, der kræver mange Ofre og virker stærkt opslidende. 

Efter et Gennemsnit for de sidste 20 Aar fandtes i Distriktet 450 Enker for 
100 Enkemænd. 

Dødsaarsager. De mest paalidelige Oplysninger paa dette Omraade er, som 
foran omtalt, Statistikken over »Omkomne i Kajak« og de forefaldne Ulykkes- 
tilfælde af anden Art. Her skal dog nævnes, at Lungetuberkulosen er stærkt 
udbredt i Landet og en af de Sygdomme, der hyppigst angives som Dødsaarsag. 
15°/o af samtlige Dødsfald 1 Distriktet i Løbet af de sidste 20 Aar ss efter 
Opgivelserne denne Sygdom. 

I Aarene 1901—19 er 111 af Distriktets Fangere omkomne 1 Kajak, og 66 
Mennesker døde som Følge af anden ulykkelig Hændelse, deraf 7 ved Vaadeskud. 
Procentvis udgør Kajakulykkerne 6 °/o af samtlige Dødsfald, de andre Ulykkes- 
tilfælde 4°/o. | 

Ægteskaber. Ægteskabsfrekvensen er betydelig, idet ca. 31°/o af Distriktets 
nuværende Befolkning er Gifte. Som den hosstaaende Tabel L viser, er Antallet 


Tabel L. Oversigt over Antallet af Gifte pro mille af den samlede 


Befolkning. 
1803 | 1815 | 1895 | 1840 | | - 1880 | 1900 | 1919 
238 | 260 | 293 | 298 | 280 | 313 | 308 


af Ægteskaber steget betydeligt.i Tidens Løb, hvilket uden Tvivl skyldes Sam- 
fundsforholdene, der medførte, at det i gamle Dage ikke var tilraadeligt for en 
ung Mand at gifte sig, før han var i Stand til at forsørge en Familie; medens dette . 
Hensyn nu til Dags ofte tilsidesættes, da man i værste Fald har Fos 
og Fattigvæsenet at falde tilbage paa. 

Hvor almindelige Dobbeltægteskaberne har været for Kristendommens 
Indførelse, vides ikke. I Mandtalslisterne for Julianehaab er det dog for enkelte 


JULIANEHAAB DISTRIKT я 469 


Aars Vedkommende angivet, hvor mange Dobbeltægteskaber der findes i Di- 
striktet, og da man tillige kender Antallet af Døbte og Udøbte, er det derigennem 
muligt at udregne, hvor hyppig Ægteskaber af denne Årt maa antages at have 
været blandt den hedenske Befolkning før Kristendommens Indførelse. I 1803 
fandtes 9 Mænd med 1 og 1 Mand, der havde 2 Medhustruer, blandt Distriktets 
794 udøbte Indfødte, hvilket for hele Befolkningen vilde give 22 Mænd med 2 
eller flere Hustruer. Man kan herefter regne, at са. 11°/) af samtlige Ægtemænd 
før Egedes Tid samlevede i Ægteskab med 2, sjældnere med flere Hustruer, men 
de angivne Tal maa dog sikkert betragtes som Mindstemaal for Antallet af Dob- 
beltægteskaber. I Aarene 1808—16 beløb Gennemsnittet af disse sig til 8, i 1817 
fandtes 11,1 1820 5 og i 1824 2 Dobbeltægteskaber. Endnu i 1840 havde en Mand 
ved Frederiksdal 2 Hustruer, men han hørte antagelig til de fra Østkysten ind- 
vandrede Hedninger. 

Blandingsracen. Som foran omtalt, er det en ret almindelig Opfattelse, at 
Distriktets Indfødte i sin Tid er blandet med de gamle Nordboere. Som Støtte for 
denne Paastand henvises til de Indfødtes Udseende, der i flere Retninger afviger 
betydeligt fra den rene eskimoiske Type med det brede Ansigt, den lille Næse og 
den undersætsige Krop; men noget yderligere Bevis herfor har man ikke, lige saa 
lidt som det er muligt at angive Omfanget af den Blanding, der antagelig har fun- 
det Sted. Det maa dog anses for sandsynligt, at Eskimoerne har dannet Hoved- 
stammen af Befolkningen, der har optaget det fremmede Element i sig og ikke 
omvendt, uagtet Nordboerne er Distriktets egentlige Hjemstavnsfolk, der be- 
boede Landet Aarhundreder, forinden Eskimoerne trængte ind nordfra. 

Indblandingen af evropæisk Blod efter Kolonisationens Begyndelse er der- 
imod yderst ringe. I 1803 opgives Antallet af Blandinger og deres Afkom til 28 
Personer, i 1815 til 20 Blandinger, hvis Afkom beløb sig til 41 Individer, i 1830 
opgives 94, i 1840 105 og i 1848 193 Blandinger med Afkom, hvilket svarer til 
ca. 80/, af hele Befolkningen, men selv om deres Antal vedvarende stiger, kan man | 
næppe regne, at mer end højst 10 à 12 °/, af Distriktets Befolkning, bortset fra 
en mulig Indblanding fra de gamle Nordboere, er Efterkommere af Europæere. 

Missionerne. Baade den danske og den herrnhutiske Mission har med- 
virket ved Kristendommens Indførelse i dette Distrikt. Spiren hertil blev lagt 
ved Oprettelsen af Herrnhuter-Stationen Lichtenau i Agdluitsok Fjorden i 1774, 
Aaret før Kolonien Julianehaab blev anlagt. Da den danske Missionær boede 
ved Kolonistedet, var det naturligt, at den nordlige Del af Distriktet til og med 
Sårdlok henlagdes under den danske, Agdluitsok Fjorden. og. dens nærmeste 
Omgivelser under den herrnhutiske Mission. Efterhaanden som de sydlige Han- 
delspladser oprettedes, dannede der sig danske Menigheder paa nogle af disse 
og de nermestliggende Steder, saaledes ved Sydproven, Anlæget Nanortalik 
og de tæt ved denne liggende Bopladser Sigssarigsok og Tuapait, hvorved denne 
Del af Distriktet blev ret blandet. Den Syd herfor boende Befolkning blev der 
foreløbig set bort fra, men den regnedes dog oprindelig som henhørende under den 
danske Mission, indtil Herrnhuterne, ved Oprettelsen af Missions-Stationen Frede- 


470 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Tabel M. Oversigt over døbte og udøbte Grønlændere under den 
danske og den herrnhutiske Mission. 


x Dansk Menighed |Herrnhut. Menigh. Begge Menigheder 
ar 
Dobte Udobte Dobte Udobte Dobte Udekte | Tilsammen 

TOD RN CR Ye 623 744 380 50 100 19 1797 
VON A ERE TRS 691 741 431 40 1122 781 1903 
ONS PA Mere EDER 812 570 498 89 1310 659 1969 
и NE RA] = — — — 1418 524 1942 
to Oils ee 925 70 799 124 || 1724 194 1918 
ED ee 989 14 921 101 1910 115 2025 
BAO FE oy, cet atone 1084 ) 1072 9 2156 9 2165 
LOTO ENS 1404 » 1181 48 2585 48 2633 
SO KR SI GÅR 1385 » 1199 20 2584 20 2604 
LS SEES RER MCE | 1279 » 1084 50 2363 |. 50 2413 
ROD Eee 1280 » 1156 28 2436 23 2459 
О EN RR 1406 » 1214 » 2620 » 2620 
HOOD FRE ee 2654 40 | 2694 


riksdal, i 1822 optog Missionsvirksomheden i hele den, sydlige Del af Landet, 
som derefter underlagdes dem. Е 

I hosstaaende Tabel М ег der givet en Oversigt over Antallet af døbte og 
udøbte Grønlændere indenfor de to Kirkesamfund i enkelte af Aarene mellem 
1803 og 1900. De Lister og Indberetninger, hvorpaa Tabellen bygger, tør næppe 
antages at være paalidelige paa alle Punkter, men Tallene viser dog i store Træk 
Gangen i Udviklingen. I Lichtenau Missionariat døbtes den sidste Hedning ca. | 
1828, og indenfor den danske Mission var alle kristnede omkring 1832. Derimod : 
blev den egentlige Missionsvirksomhed i Frederiksdals Missionariat, der omfattede 
samtlige Bosteder Syd for Nanortalik, fortsat med kortere eller længere Mellem- 
rum næsten til det Øjeblik, da Herrnhuterne hjemgik, hvilket skete i 1900, som 
Følge af den stadige Indvandring af Østlændinge. Saaledes ankom endnu i 1892 
21 Hedninger fra Østkysten; men de sidst indvandrede Østlændinge, der omfat- 
tede 40 Personer og tilflyttede Frederiksdal i Aaret 1900, kristnedes dog under 
den danske Mission af Missionær FR. BALLE. 

De meddelte, at de udgjorde den sidste Rest af de sydlige Østlændinge, 
saaledes at hele den tidligere — i grønlandsk Forstand — tætbefolkede Del af 
Østkysten mellem Lindenow Fjord og Sermilik, Syd for Angmagssalik, nu var 
helt folketom. I 1920 var dog 106 Angmagssalikere bosat Syd for Sermilik. 

Indenfor den danske Mission er Tilvæksten i de 98 Aar, hvorover Tabellen 
spænder, meget ringe, idet Menigheden mellem 1803 og 1899 kun voksede med 
39 Personer, hvilket imidlertid skyldes den Omstændighed, at hele den sydlige 
Del af Vestkysten med en Befolkning paa over 300 Individer, som ovenfor omtalt, 
ca. 1822 underlagdes Herrnhuterne. Derimod er den herrnhutiske Menighed 
tredoblet i det samme Tidsrum, væsentlig som Følge af den store og stadige 


JULIANEHAAB DISTRIKT : 471 


Indvandring fra Østkysten. En nøjagtig Opgørelse over Tilvækstens Størrelse 
indenfor de to Kirkesamfund lader sig dog ikke opstille. 

Evropæerne i Distriktet omfattede oprindelig kun de i Tjenesten Fastansatte 
‚ Læger, Præster og Handelsbetjente med Familier. Deres Antal beløb sig i 1840 
til 42 Personer, i 1880 til 41, 1 1901 til 35, i 1911 til 106 og i 1919 til 55. Aarsagen 
til den stærke Stigning i Aarene efter 1901 skyldtes Anlægget af Kobberminen 
Ivnatsiak 1 Kagssimiut Kommune og senere det efter Minens Nedlæggelse ор- 
rettede Grafitbrud paa Amitsox 1 Nanortalik Kommune. Antallet af Funktio- 
nærer og Arbejdere ved Bruddet udgjorde 28 Mand 1 1919, de øvrige 27 Danske 
omfattede de under Styrelsen og Kirkevæsenet ansatte Embedsmænd og Funk- 
tionærer med Familier. 


ØKONOMI OG SAMFUNDSFORHOLD 


De Forhold, hvorunder de grønlandske Erhverv drives i Julianehaab Distrikt, 
synes paa visse Punkter at have præget de derboende Indfødte. De er ikke alene 
langt mere forsynlige med Indsamling af Vinterforraad end deres nordligere 
boende Landsmænd, men ogsaa lettere modtagelig for nye Impulser paa Er- 
hvervslivets Omraade end disse. Styrelsens Forsøg paa Indførelsen af Faareavl 
har saaledes vundet almindelig Paaskønnelse og bevirket, at et betydeligt Antal 
Indfødte har anskaffet sig Faar eller Geder, hvorimod Grønlænderne andetsteds 
undertiden har modtaget de nye Erhverv med nogen Mistro eller endog stillet 
sig fjendtlig overfor dem. I en Indberetning til Direktionen gør Distriktets Køb- 
mand allerede 1 1784 opmærksom paa, at: »Grønlænderne er langt forsigtigere 
og eftertænksommere med at forsyne sig om Sommeren til Vinteren, om Fangst 
aldeles skulde slaa fejl, end Grønlænderne ved andre Steder, thi foruden at de og 
passe Angmagssat-Fangst og dermed forsyner sig, tørrer de om Sommeren alt 
det Kød, som de have tilovers og bevarer om Vinteren. Enhver Grønlænder for- 
syner sig og om Sommeren med 1—2 à 3 Porrosekker (pöruser) Spek, hver om- 
trent paa en halv Tønde til Vinteren, og forinden en Grønlænder er forsynet med 
dette, afgiver han ikke noget Spæk til Handelen«. Denne Skildring svarer i det 
Store og Hele til Forholdene den Dag i Dag, men hertil kommer, at den Bemyn- 
digelse, Købmændene før Forstanderskabets Indførelse havde til Uddeling af 
danske Produkter til Grønlænderne i Trangstid, slet ikke benyttedes i Juliane- 
haab Distrikt paa Grund af dets store Omfang, hvorimod denne saakaldte Sulte- 
kost udstykkedes i rigelig Mængde i de øvrige Distrikter, hvis Befolkning derved 
demoraliseredes, idet Udsigten til at leve paa Handelens Bekostning om Vinteren 
ganske automatisk svækkede Erhververnes Interesse for Indsamling af det nød- 
vendige Vinterforraad. I Julianehaab Distrikt er Befolkningen derimod ikke 
taget under Armene paa samme Maade, men har været henvist til at klare sig 
selv, og dette sunde Princip har uden Tvivl skabt en selvstændig og modstands- 
dygtig Race, der langt bedre forstaar at indrette sig under de skiftende Forhold 
end deres nordligere bgende Landsmænd og at udnytte de Muligheder, Indførelsen 


472 JULIANEHAAB DISTRIKT 


af nye Erhverv rummer. Det er saaledes karakteristisk, at en stor Del af Befolk- 
ningen interesserer sig for Husdyrhold, der i Lobet af ganske faa Aar har vundet 
stor Udbredelse 1 Distriktet, hvor man ligeledes i den senere Tid har oprettet 
talrige Foreninger med forskelligartede Formaal, men alle sigtende til at hjælpe 
hinanden gensidig. Af saadanne kan nævnes 3 Byggeforeninger henholdsvis for 
Nanortalik—Frederiksdal, Lichtenau og Sardlox, en halv Snes Understottelses- 
foreninger, 1 Sygekasse og 2 Syge- og Begravelseskasser. Belobene, de forskellige 
Foreninger raader over, er vel smaa, men disse Foreninger har alligevel deres 
store Betydning, fordi de udvikler og styrker Samfolelsen mellem Gronlænderne, 
hvilket nok kan tiltrænges. 

Thi uagtet Erhververne i Følge Overleveringen er pligtig at hjælpe de gamle 
og Enkerne og at støtte hinanden indbyrdes ved Bjærgningen af Sødyr og under 
Fællesfangst, mangler Grønlænderne i Almindelighed ganske Evnen til Sam- 
arbejde, naar det gælder anden praktisk Virksomhed. Andelstanken er dem fuld- 
stændig fremmed. Det har saaledes været umuligt at bevæge de Indfodte til at | 
drive Angmagssat-Fangst 1 Fællesskab, til Trods for, at Administrationen har stillet 
store Garn til deres Raadighed. Fiskerne 1 Agdluitsox Fjorden kan ikke forsone 
sig med den Tanke at eje Baad og Redskaber i Fællesskab med andre og dele 
Udbyttet; selv i saadanne Tilfælde, hvor to Mand i maanedsvis fisker fra samme 
Baad, falder det dem ikke ind at dele Udbyttet, men der holdes strengt paa, at 
hver af dem faar netop de Fisk, der er taget paa egne Kroge, selv om de begge 
benytter det samme Antal. | 

Rink oplyser, at der i 1853 fandtes følgende Erhververe i Distriktet: 304 
gode og almindelige Fangere, 120 maadelige Fangere, 39 begyndende Fangere 
og 45 Fiskere med Kajak samt 66 Drenge, ligeledes med Kajak. 

Da denne Klassificering ikke synes baseret paa den samme Skala, der danner 
Grundlaget for Inddelingen af Erhververne i de øvrige Distrikter, er en Sammen- 
ligning mellem Forholdene den Gang og nu for saa vidt vanskeligere, som man 
ikke kan lægge de enkelte Erhververes Fangstudbytte til Grund herfor. Antager 
man imidlertid, at der under de »gode og almindelige Fangere« er indbefattet 
dem, der producerer 30 Sæler og derover, til de »maadelige« saadanne, hvis Ud- 
bytte ligger mellem 9 og 30, medens en lavere Produktion skyldes begyndende 
Fangere og Drenge, faar man efter et Gennemsnit for 1916, 1918 og 1919 som 
Resultat 257 gode og almindelige Fangere, 199 maadelige Fangere, ca. 176 slette 
Fangere, Begyndere og Drenge, hvortil kommer ca. 120 Fiskere. 

De enkelte Erhververes Produktion maa herefter antages ikke at være væ- 
sentlig ændret, eller i alt Fald ikke formindsket saa meget som i de øvrige Distrik- 
ter, om end Fiskernes Antal er blevet større i den mellemliggende Tid. 

Af Kajakker findes 768 i Distriktet, hvoraf 507 tilhører Folk, som efter Kom- 
muneraadenes Bedømmelse regnes for Fangere, 103 Fiskere, 123 Drenge og 35 
Fastlonnede о: Kivfakker og Kateketer. 

En Inddeling af de Indfodte efter Erhverv er vel ikke mulig, da største Delen 
af Befolkningen skiftevis er henvist til at leve af Sælfangst, Fiskeri, Rævefangst 


JULIANEHAAB DISTRIKT DAS 


og Fuglejagt efter Aarstiden og Forholdene, men paa den anden Side er Erhvervet 
i højere Grad specialiseret end i de nordligere Distrikter, idet der endnu findes tal- 
rige Erhververe, der næsten udelukkende giver sig af med Sælfangst, medens andre 
kun lever af Fiskeri. Til den første Klasse maa, som allerede foran omtalt, hen- 
regnes en stor Del af Erhververne ved Kagssimiut, Sarkamiut, Karmat . og 
Akuliarusek, alle ved Sagdlit og Isua, til Dels Tuapaiterne og Nanortalikerne 
samt næsten hele Befolkningen ved Bopladserne i de sydligste og østligste 
Sunde i Distriktet. 

Er der rigeligt med Fugle, drives der vel ivrig Jagt paa disse, og en Tid af 
Vinteren kan Befolkningen ved de nordlige Pladser vere henvist til Fiskeri af 
Uvak og Rodfisk, men Sælfangsten er dog gennemgaaende saa gunstig, at de 
jævnt gode Fangere for en stor Del lever af Sælkod og Fugle i Forbindelse 
med de opsparede Forraad, og i de sydligste Sunde giver Fangsten et saa godt 
Udbytte, at de dygtigste Erhververe indtil for faa Aar siden overhovedet 
aldrig havde nødig at ty til Fiskeriet. 

Fiskerne er hjemmehørende ved de Bopladser i Agdluitsox Fjorden og i 
Narssaks Omegn, der ligger i Nærheden af de 3 Fiskestationer. Før disse opret- 
tedes, var Indvaanerne i disse Egne, men særlig ved de længst inde liggende Ste- 
der i den tætbefolkede Agdluitsox Fjord, yderst ugunstigt stillede i økonomisk 
Henseende, da Fuglene efterhaanden var forjaget fra Fjorden, og Bestanden 
af Sæler udtømt. De havde ganske vist rigeligt med Hellefisk og sultede ikke, 
men da Fisken var uden Handelsværdi, kunde de ikke tilvejebringe det aller- 
nødtørftigste til Klæder og andre Fornødenheder, medens de nu i mange Ret- 
ninger klarer sig bedre end Fangerne, fordi Fiskeriet af Hellefisk — i Modsætning 
til alt andet Eksportfiskeri i Landsdelen — kan drives jævnt hele Aaret rundt. 
Af alle de nye Erhverv, man har søgt oparbejdet i de senere Aar, er Fiskeriet 
af Hellefisk saaledes det eneste, hvis, Udbytte er stort nok til helt og holdent at 
ernære dem, der giver sig af dermed; det er med andre Ord det eneste uafhængige 
Erhverv, de hidtil anstillede Forsøg har formaaet at skabe. Befolkningen ved 
Angmagssivik, Ilivermiut, Nügärssuk samt adskillige at Erhververne ved Lichtenau 
og Sydprøven giver sig næsten udelukkende af med dette Erhverv i For- 
bindelse med Torskefiskeriet, der i de senere Aar har været drevet 1 Agdluitsox 
Fjorden om Efteraaret. Ved Flid og Paapasselighed kan en dygtig Fisker tjene 
350—400 Kr. aarlig; men Kosten er ensformig, og da Grønlænderne vanskelig 
kan undvære Sælkød til Afveksling, og Livet paa Fangstøerne virker lige saa 
tiltrækkende, deltager adskillige dog i Klapmydsefangsten fra Midten af Maj 
til hen i August Maaned. Ved Angmagssivik og Ilivermiut forlader dog kun 10 
Familier Hjemstedet, ved Nügärssuk rejser derimod alle, og det samme er Til- 
fældet ved Sydprøven, naar undtages 3 Erhververe, og endelig bliver 6 Familier 
hjemme ved Lichtenau. Man kan saaledes regne, at langt over Halvdelen af Be- 
folkningen ved Agdluitsok Fjorden deltager i Klapmydsefangsten. 

For Befolkningen i Omegnen af Narssak har Fiskeriet ikke tilnærmelsesvis 
den samme Betydning, da Bestanden af Sæler ikke er saa udtømt som i Agdluit- 


474 JULIANEHAAB DISTRIKT 


вок, og saa længe der er Mulighed for at faa Sæler, interesserer Grønlænderne 
sig ikke for Fiskeriet. Den allerstørste Del af Befolkningen deltager derfor i Klap- 
mydsefangsten, og kun et Faatal af Erhververne ved Narssak bliver hjemme 
hele Sommeren. Ernæringsforholdene er derfor overordentlig gunstige i denne 
Egn, og Kosten afvekslende, Sælkød og Spæk i Sommertiden, Kød og Fisk om 
Efteraaret og om Vinteren. 

Endelig er Resten af Befolkningen mindre gunstig stillet end de ovenfor 
omtalte Indvaanere, fordi Sælfangsten om Vinteren er daarlig, og Adgangen 
til at skaffe sig Indtægt ved Salg af Fisk ikke staar den aaben; men adskillige 
af Fjordbeboerne har dog en god Fortjeneste af Rævefangsten, saaledes Befolk- 
ningen ved Igaliko og Кекегфатззайтак. Foruden disse maa hertil regnes Befolk- . 
ningen i Julianehaab og Бат ок Kommuner, Igdlorpaiterne, Sermilikerne og 
til Dels Nanortalikerne, Igdlukasikerne, Frederiksdalerne og enkelte andre. Om 
Sommeren tager de som alle andre Del i Klapmydsefangsten. Saalænge denne 
varer, udfolder der sig et broget Folkeliv paa Øerne. Flensede og uflensede Sæler 
ligger henslængt paa Klipperne, som driver af Tran og Blod; der aflægges Besøg 
1 Telte og Hytter, sladres og drikkes Kaffe uden Ophør; man tager Revanche 
for den lange, ensformige, isolerede Tilværelse paa Bopladserne i den lange Vin- 
tertid. Ernæringsforholdene er saa gunstige som overhovedet mulig i denne 
Tid, man svælger i Kød og Spæk, Børn og Kvinder strutter af Fedme. 

Efter Hjemkomsten fortsættes Sælfangsten i det Omfang, Forholdene til- 
lader, men Befolkningen ved de nævnte Steder lever dog, navnlig i Norddistriktet, 
væsenligst af Fisk og Fugle, og hen paa Vinteren maa man, naar det opsparede 
Forraad af Tørkød er forbrugt, mange Steder nøjes med Fisk, især Rodfisk, der 
forekommer ved de fleste Bopladser, sparsomt dog i Syddistriktet, ved Nanortalik, 
Frederiksdal og andre Steder. Paa enkelte Pladser drives desuden lidt Haj-. 
fiskeri, men Ernæringsforholdene er dog jævnlig mindre gode, og Mangelen paa 
Kontanter følelig, indtil Sælfangsten hen paa Foraaret paany skaber gunstige 
Levevilkaar for Befolkningen. 

Man skulde antage, at Fangerne under saadanne Omstændigheder, vilde 
være tilbøjelige til at søge Hjælp hos det kommunale Understøttelsesvæsen, 
men dette er ingenlunde Tilfældet; thi dels medfører en saadan Hjælp — i hvert 
Fald naar Trangen er selvforskyldt — Repartitions-Fortabelse, og dels er Be- 
folkningen fra gammel Tid uvant med at søge Hjælp hos andre, selv om Erhvervet 
en Overgang skulde svigte. Understøttelse kræves derfor kun i yderste Nøds- 
fald og har, som hosstaaende Oversigt (Tabel N) viser, kun andraget gennem- 
snitlig 117 Kr. aarlig i 1917—19; hvilket svarer til ca. 4 Øre pr. Individ af den 
samlede Befolkning. 

Understøttelsen til Enker, uforsørgede Børn og gamle Erhververe er dog 
noget rundeligere og bestaar især af Tøj og Skind til Klæder. Værdien af det ud- 
leverede udgør 880 Kr. aarligt svarende til 27 Øre pr. Individ af Befolkningen; 
men herunder er blandt andet ogsaa medregnet de bevilgede Fødemidler, som 
dog kun fordeles med stor Sparsomhed, da den Hjælp, Grønlænderne gensidig 


JULIANEHAAB DISTRIKT . ' 475 


Tabel N. Oversigt over Kommunekassernes Indtægter og Udgifter 
gennemsnitlig for Aarene 1917—1919. 


$ a Indtægt i Kroner Udgift i Kroner NE! 

o я я 
Kommuner || S ma PT ERE 
| hand- |. a a In u Indtægt MENE i Fattig- |Reparti-| Andre || 3 & 
P > a Ban ЕН ий ialt | OU “| hjælp | tion | Udgitter! 52 5 
Kagssimiut.. 625 | 775 23 106 | 1529 74 1 539 142 | 773 
Narssak .... 902 | 972 21 97 | 1998 49 » 784 95 || 1064 
Julianehaab . 658 | 521 | 144 81 | 1404 97 » 504 126 | 677 
Sardlox..... 396 | 515 8 75 994 91 » 340 | 204 | 359 
Sydproven .. || 1752 || 2102 41 | 216 | 4110 | 223 23 | 1440 | 321 || 2103 
Sagdlit ..... 342 | 329 8 57 736 28 2 308 63 | 335 
Nanortalik .. 813: 110.999 51 196 | 1999 || 179 » 623 199 || - 998 
Pamiagdluk . 400 | 456 19 41 916 68 28 311 70 | 439 
SangmissOK . 328 | 471 12 50 861 til 63 232 82.| 413 
Jalt....|| 6216 || 7140 | 327 | 858 114541 | 880 117 | 5081 | 1302 || 7161 


yder hinanden, i Reglen gør Understøttelser af den Art overflødig. I Julianehaab 
Distrikt følger man nemlig endnu, i hvert Fald ved de mindre Bopladser, den 
gamle foran allerede omtalte eskimoiske Vedtægt, der paabyder, at der af hvert 
indbragt Sødyr uddeles lidt Spæk og Kød til alle Huse paa Pladsen, og en til- 
svarende. Fordeling finder ligeledes Sted paa Fangstøerne, hvor Enkerne ved at 
opspare den dem tilkommende Flensebid er i Stand til ved Fangstens Ophør at 
afhænde for adskillige Kroner Spæk. Det er indlysende, at den Hjælp Fangerne 
saaledes yder deres uforsørgede Landsmænd er langt større og, samfundsmæssig 
set, mere værdifuld, end den Nødhjælp med Føde, Forsørgelsesvæsenet bevilger, 
og som i Almindelighed bestaar af lidt Rugmel og Spæk uddelt i smaa Rationer 
for nogle faa Dage ad Gangen. 

For at opretholde Fangstturnusen om Sommeren og være i Stand til at 
befordre saa at sige hele Befolkningen til og fra Fangstøerne, maa Grønlænderne 
kunne tilvejebringe et tilstrækkeligt Antal Skind til Betræk paa Konebaadene, 
som ег de mest praktiske, tor ikke at sige de eneste Fartøjer, der er anvendelige 
i Storisen. Hidtil er dette uden Vanskelighed lykkedes, men Skindforbruget er 
da ogsaa betydeligt og beløb sig i Perioden 1915—19 til over det dobbelte af, 
hvad der eksempelvis anvendtes ved Sukkertoppen, nemlig 4,7 Skind aarlig pr. 
Individ mod 4,6 Skind i 1876—80; men medens der i denne sidste Periode solgtes 
2,9 Skind pr. Individ til Handelen, afhændede Grønlænderne kun 0,5 Skind i 
1915—19, og Skindindhandlingen er, bortset fra Befolkningsantallet, gaaet 78 9/0 
ned. Ved enkelte Steder har man endog i de sidste Aar haft Besvær med at skaffe 
de fornødne Skind til Veje. Saaledes henlaa der i Narssak Kommune i Sommeren 
1919 4 ubetrukne Konebaadsstel, og enkelte Steder maa man af Mangel paa Trans- 
portmidler befordre Indvaanerne i 2 Hold til Fangstøerne; men gennemgaaende 
er de Indfødte ret vel forsynet med Konebaade, hvoraf der i 1919 fandtes 130 Stk. 


476 JULIANEHAAB DISTRIKT 


i Distriktet, hvilket svarer til 25 Individer pr. Baad, mod 115 i 1900 eller 23 Indi- 
vider pr. Baad og 93 i 1880 — 24 pr. Konebaad. Herunder er dog ogsaa de Fast- 
lønnede medregnet, saaledes at Gennemsnitstallet pr. Konebaad i Virkeligheden. 
er noget lavere. 

For at man kan danne sig et Skøn over Befolkningens Indtægter gennem 
Salget af de grønlandske Produkter i Tiden før og efter at Handelen havde paa- 
begyndt Indhandlingen af nye monopoliserede Produkter, henvises til hosstaa- 
ende Beregning over Værdien af, hvad der gennemsnitlig er indhandlet i Aarene 
1902—04 og 1917—19 samt i 1911 (Tabel O). Det fremgaar heraf, at Grønlæn- 
dernes Fortjeneste i Perioden 1917—19 er 62 °/o større end i 1902—03. Heraf 


Tabel О. Beregning over Værdien af indhandlede grønlandske Pro- 
dukter før og efter Iværksættelsen af de nye Erhverv i 1902—04, 
1911 og 1917—19. 


Oprindelig indhandlede Produkter Nye Produkter ae 
I Aarene Spek |Haj-og!,,. 3 Andre Fugle- _ | Torsk SANS 
peel Moms a) 

Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | Kr | Kr. | Kr | Кг. 

1902—04 . .|28097| 1183| 616 | 1670 | 1363 | 320 133249 » | » » » 33249 
AO eles RER 94624 11115 1520 | 2016 | 1876 | 936 42087|1038! 9031 — | 1941| 44028 
1917—19.. 118330) 9501| 1712 | 8830 | 2360 | 124 |40857| 2674 | 7151 | 2944 |12709) 53626 


falder ganske vist de 18°/o paa de oprindelig indhandlede Produkter, men af disse 
er det væsentlig Hajlever, Bjorne- og navnlig Reveskind, der, delvis paa Grund 
af Prisforhojelse, giver forøget Indtægt, hvorimod Udbyttet af Sælfangsten er 
gaaet 350/o tilbage. Værst er det gaaet ud over Selskindene. Ved Salg af Sel- 
skind og deraf forarbejdede Genstande har Grønlænderne kun haft en Fortjeneste 
af 520 Kr. aarlig i Perioden 1917—19, mod 2880 Kr. i Perioden 1902—04. 

Der er saaledes ingen Tvivl om, at Sælfangsten er gaaet tilbage i Juliane- 
haab Distrikt ligesom alle andre Steder i Sydgrønland. Baade den nedadgaaende 
Indhandling og det formindskede Antal Sæler, der fanges nu til Dags, peger begge 
i samme Retning; men dette har ikke hidtil haft en Omlægning af Erhvervet 
til Følge paa lignende Maade som i Holsteinsborg Distrikt, hvor næsten alle Er- 
hververe udelukkende lever af Eksportfiskeri om Sommeren, medens kun et mere 
begrænset Antal Erhververe i Julianehaab Distrikt har skilt sig ud fra Fangernes 
Række og er beskæftiget med Fiskeri. Til Gengæld er disse i Stand til at leve 
heraf hele Aaret, og der er herigennem skabt Betingelser for en særlig Klasse af 
Fiskere, der er i Stand til at leve ganske uafhængigt af Sælfangsten. 

Forbruget af evropæiske Handelsvarer er steget ligesom i de øvrige 
Distrikter, men dog gennemgaaende mindre end i disse, fordi Gronlendernes — 
Fortjeneste ikke er gaaet op i samme Forhold. At der af visse Produkter er brugt 
mindre i den sidste end i den første Periode, skyldes Rationeringen under Ver- 
denskrigen. Iøvrigt henvises til omstaaende Oversigt over Gennemsnitsforbruget 


JULIANEHAAB DISTRIKT 


477 


Tabel P. Oversigt over det aarlige Gennemsnitsforbrug af vig- 


tigere Handelsvarer 1 1902—04 og 1917—19. 


Gryn, |Udsendte Shirtine a Hele 
Aar Ærter og | Brod- | Melsorter EB tojer og Udhandlings- 
Ris sorter | Kjoletojer beløbet 
kg kg kg m Da m Kr. 
1902—04........ 19700 17400 37100 14300 5600 77397 
HET ea 19400 15700 79100 21400 16900 133118 


i Tabel P, hvorefter Udhandlingsbelobet for samtlige evropæiske Handelsvarer 
androg 133118 Kr. aarlig i Perioden 1917—19 eller 72 °/) mere end 1 1902—04. 
I Sammenligning hermed er det til Indkøb af Kaffe, Sukker og Tobak anvendte 
"Beløb steget mindre voldsomt, nemlig kun 27 °/,; men det er dog i sig selv ret 
betydeligt og udgjorde i Perioden 1917—19 34828 Kr. aarlig eller ca. 65°/, af 
hele Indhandlingsbeløbet. Forbruget — de Fastlønnedes medregnet — er dog 
mindre end ved de nordligste af Kolonierne, hvor Befolkningen anvender 76— 


Tabel Q. Oversigt over den gennemsnitlige aarlige Ud- 
handling af Kaffe, Sukker og Tobak i 1902—04 og 


1917—19. 
> АЕ Kaffe Sukker Tobak = oes 
ialt 
kg kg kg Kr. 
Е 6146 9725 4258 27324 
1917—19....... 5598 23603 4312 34828 


809/, af Fortjenesten ved Salg af de grønlandske Produkter til Indkøb af Kaffe. 
Sukker og Tobak. 

Handelens faste Folk lever under tilsvarende Lønvilkaar som i de øvrige 
Kolonidistrikter i Landsdelen. Om Sommeren er den store Stab af Fastlønnede 
ved Julianehaab og de derboende Danske ret vanskeligt stillet paa Grund af det 
herskende Forbud mod Jagt paa Fugle. Da hele Fangerbefolkningen samtidig 
opholder sig paa Fangstøerne er de afskaaret fra at skaffe sig de allernødven- 
digste »Forfriskninger« og udelukkende henvist til at leve af Proviant fra Butikken. 

Ved Udgången af Finansaaret 1919 var følgende Tjenestemænd ansatte i 
Distriktet: 

Under Handelen: 2 Kolonibestyrere (henholdsvis ved Kolonien og Nanor- 
talik), 1 Assistent, 1 Volontær, 1 Fiskemester, 1 Galeasefører, 1 Leder af Faare- 
avlsforsøget, alle Danske, samt 40 Underbetjente, alle Indfødte. 

Disse havde følgende Lønninger: 1 Mand 960 Kr. aarlig, 1 Mand 830 Kr., 
5 Mand fra 600—699 Kr., 5 Mand fra 500—599 Kr., 8 fra 400—499 Kr., 11 fra 
300—399 Kr., medens Resten, ialt 9 Mand, havde under 300 Kr. aarlig. 7 Udlig- 


gere havde desuden fra ca. 400—ca. 700 Kr. hver i Procenter af Indhandlingen 
pr. Aar. 


478 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Under Handelen var endvidere 1 Læge og 1 Sygeplejerske, begge Danske, 
samt 15 fungerende og 4 pensionerede Jordemødre, alle Indfødte. Af disse var 
1 Jordemoder lønnet med 372 Kr. aarlig, 1 med 300 Kr., 12 Jordemødre havde 
fra 100—200 Kr., Resten, ialt 5, under 100 Kr. hver. 

Under Kalos og Skolevesenet var samme Aar ansat 3 Forsten 
deraf 1 Dansk og 2 Indfodte samt 32 Kateketer og 9 Læsere, alle Indfodte, der var 
lønnet, som følger: 1 Kateket 660 Kr., 5 Kateketer fra 500—599 Kr., 1 Kateket 
420 Kr., 2 Kateketer fra 300—399 Kr., 9 fra 200—299 Kr., 14 fra 100—199 Kr., 
medens 1 af Læserne havde 120 Kr., Resten, 8 Mand, fra 10—87 Kr. hver. 

Nye Lønninger. Fra 1. April 1920 er der imidlertid fastsat folgende nye 
Lonningsbestemmelser for indfødte Tjenestemænd i Grønland: 

1. Administrationens Personale: 

Medhjælpere hos Inspektørerne en Begyndelsesløn af 1500 Kr. aarlig 
stigende 1 Løbet af 9 Aar til 2400 Kr. 

Bogtrykkere en Begyndelsesløn af 250 Kr. stigende i Løbet af 26 Aar gen- 
nem 10 Lønningsklasser til 800 Kr. 

2. Handelens Personale: 

Grønlandske Underbetjente er lønnet som Administrationens Bos 
trykkere. 

3 Sundhedsvæsenets Personale: 

Jordemødre med dansk Jordemoder-Eksamen fra 360—600 Kr. Jorde- 
mødre, der er uddannet i Danmark, men uden at have opnaaet Eksamen, fra 
180—300 Kr. Er Uddannelsen sket hos en Læge i Grønland, er Lønnen fra 120 
—240 Kr., medens de uuddannede saakaldte Fødselshjælpersker har et Honorar 
af indtil 120 Kr. aarlig. 

4. Kirke- og Skolevæsenets Personale: 


Seminarieuddannede Kateketer har en Begyndelsesløn af 400 Kr. 


stigende gennem 8 Lønningsklasser i Løbet af 21 Aar til 800 Kr. 
Af kateketskoleuddannede Kateketer har Mænd 240 Kr. stigende 
hvert 3. Aar med 30 Kr. til 480 Kr., Kvinder 120 Kr. stigende til 240 Kr. 
Privatuddannede Kateketer fra 150—300 Kr. Lærere (uuddannede) 
et Honorar fra 50—150 Kr. aarlig. 


Desuden tildeles der alle fast ansatte Tjenestemænd et aarligt Braendsels- 


tillæg, der efter de paagældendes Stilling og Lønvilkaar varierer fra 12—30 hl 
Kul samt visse 

Særlige aarlige Tillæg. Saaledes tilkommer der Bogtrykkere og Han- 
delens Underbetjente, som er faglærte i Danmark, 300 Kr., hvorimod de, 
der vel har modtaget Uddannelse dér, men ikke er udlærte, faar 120 Kr. 

For at opmuntre Grønlænderne til at lægge sig efter Dansk, gives et aarligt 
Honorar af 120 Kr. til alle Fastlønnede, som behersker det danske Sprog. End- 
videre har Overkateketer et Lontilleg af 200 Kr. og Udstedsbestyrere, der 
kan aflægge Regnskab, 60 Kr. aarlig. 

Medens Pensionen tidligere fastsattes efter et Skøn af Administrationen, 


ee ee GP PR I OR SR FE 


JULIANEHAAB DISTRIKT : 479 


er der nu givet bestemte Regler herfor, delvis svarende til dem, der gælder for 
Tjenestemænd i Danmark. Fra 0—5 Aar udbetales der saaledes ?/20 af Pensions- 
indtægten о: den faste Lonning og enkelte af Tillegene og derefter stigende hvert 
5. Aar, indtil Tjenestemanden efter det 30. Tjenesteaar opnaar en Pension sva- 
rende til */3 af Pensionsindtægten. Fastlonnedes Enker er der tilstaaet en Pen- 
sion af fra "/s—'/5 af Mandens Lonning, og i Byggehjælp kan der ligesom 
tidligere bevilges Fastlonnede et rentefrit Laan. 

Til Dækning af Udgifterne ved Pensioneringen udreder hver Tjenestemand 
2,5 °/, af sin taste Lonning med Alderstilleg og Brændselsdeputat. 


I Julianehaab Distrikt er Antallet af de Erhververe, der af Ligegyldighed 
forsommer at anskaffe sig Kajak og derfor ikke kan drive Fangst, meget lavere 
end ved de nordlige Kolonier. Man finder derfor hverken ved Kolonistedet eller 
Nanortalik, endnu mindre ved de øvrige Bosteder i Distriktet, den — særlig fra 
Kolonistederne i de nordlige Egne — kendte Type af Mandfolk, der lever af fore- 
faldende Arbejde, lidt Fiskeri eller andet tilfældigt Erhverv. Adskillige Fiskere 
i Sydprøvens Kommune har dog ingen Kajak, da de er i Stand, til at drive Er- 
hvervet alene ved Hjælp af Pram, og efterhaanden vil dette Erhverv sandsynlig- 
vis udvikle sig paa Sælfangstens Bekostning i samme Omfang, som denne gaar 
tilbage, og Fiskeriet udvides til andre Egne, hvor Betingelserne for et selvstæn- 
digt Fiskeri er til Stede. 

Hvorvidt det vil være muligt for hele Befolkningen at leve af Fiskeri alene, 
muligvis i Forbindelse med Kvægavl, er et Spørgsmaal, som kun en meget detail- 
leret Undersøgelse åf Fiskerigdommen i Distriktets Fjorde vil kunne give Be- 
sked om. 


FANGST OG FANGSTMETODER 
FANGSTDELING 


Da de Forhold, hvorunder en Del af Sælfangsten drives i Julianehaab Distrikt, 
ikke er de samme, som ved de nordlige Kolonier, er Fangstmetoderne som Følge 
deraf ogsaa lidt anderledes. Dette gælder dog væsentligt Klapmydsefangsten 
mellem Storisen, som jo kun undtagelsesvis blokerer den nordlige Del af Kysten, 
hvor Betingelserne for den særegne, til Drivisen knyttede Fangstteknik, der er 
mest typisk udviklet i Julianehaab Syddistrikt, saaledes ikke er til Stede, og 
Metoden derfor ukendt. 

Sødyrfangst. Kajaktangst. I den nordlige Del af Distriktet jages Klap- 
mydsen i Almindelighed paa ganske samme Maade som de øvrige Sælarter, idet 
den skydes eller harpuneres fra Kajak uden Hensyn til, om den ligger i Vandet 
eller har søgt op paa Isen. Fangeren anbringer sig derimod aldrig eller kun rent 
undtagelsesvis paa Isen for at skyde herfra, saaledes som det er Skik i den mid- 
terste og sydlige Del af Distriktet, hvor den fede Klapmyds skydes med Riffel 
fra Iskant, efter at Fangeren har lokket den til sig ved at efterligne Klapmyd- 


480 JULIANEHAAB DISTRIKT 


sens Stemme, skrabe i Isen eller ved i liggende Stilling at efterabe dens Bevæ- 
gelser. For at kunne skyde sikrere, benytter Fangeren en lille trebenet Stol som 
Underlag for Riflen. Den anbringes under Roningen ovenpaa Kajakken; og det 
gør et underligt Indtryk paa een at se en fuldt udrustet Kajakmand udståret 
med dette ejendommelige »Redskab«. 

Medens den fede Klapmyds opholder sig i Vandet, søger den magre 1 Reg- 
len op paa Isen, hyppig i Selskab med andre Sælarter. Idet Fangeren nærmer 
sig Sælen, og denne faar Øje paa Kajakken, efterligner han Sværdfiskens Stemme, 
hvorfor Sælen i Forskrækkelsen søger længere ind paa Isen, samtidig med at store 
Taarer — efter Fangernes Paastand — triller ned af Kæberne paa Dyret. Kan 
Fangeren ikke komme den paa Skud fra Kajakken, gaar han op paa Isen, hvor 
han dræber Sælen med et Riffelskud eller et Harpunstød. 

I aabent Vand drives Kajakfangsten i langt højere Grad end nordpaa ude- 
lukkende med Riffel eller hyppigere med Haglbøsse, navnlig i den midterste 
og sydligste Del af Distriktet, hvor kun et Faatal af de ældre Fangere forstaar 
at bruge Harpunen, og det omtales som en Mærkelighed, naar dette sker. Besyn- . 
derligt er det, at Fangerne i den Syd for Nanortalik liggende Del af Distriktet, 
hvor Sælfangsten ikke alene giver bedst Udbytte, men næsten er det eneste Er- 
hverv, ikke holder den gamle eskimøiske Fangstteknik i Hævd. 

Harpunen bruges næsten ikke som Fangstvaaben mere, men kun for at sikre 
Kajakmanden Byttet, og Blæren gøres derfor mindre og mindre. Adskillige Fan- 
gere, særlig de, der kun deltager i Klapmydsefangsten mellem Storisen, hvor 
Blæren til Nød kan undværes, har endog helt afskaffet den. Ved ikke at benytte 
Blæren i Aabentvands-Fangst gaar dog mange Sæler tabt. 

I fangstteknisk Henseende staar Erhververne hernede, særlig i Midter- og 
Syddistriktet, derfor langt tilbage. for Midtgrønlænderne. 

Af andre Fangstmetoder benyttes: 

Aandehul-Fangst endnu overalt i Norddistriktet, særlig paa Blankis, 
men udøves sjældnere og sjældnere, efterhaanden som Remmesælerne er gaaet 
saa stærkt tilbage i Antal, at Fangsten af denne Sæl næsten er ophørt om Vin- 
teren. Metoden er derimod gaaet helt af Glemme i Syddistriktet undtagen ved 
Nûk, hvor Betingelserne er gunstige for denne særegne Fangst, som derfor endnu 
benyttes her, tilmed i dens oprindelige Form ved Hjælp af Harpunen alene. 

Ved Sangmissok drives en særegen Fangst af Netsider paa Steder, hvor Stor- 
isen er sammenfrosset med Viaterisen. Ved paa en særegen Maade at skrabe i 
Isen kommer Sælerne frem i Strømvandet ved Isfjældene eller større Skosser, 
hvor de da skydes. 

Glatis-Fangst kendes slet ikke og har ikke været benyttet i mange Aar, 
om overhovedet nogensinde. 

Kagssimassut-Fangst er ret almindelig i Norddistriktet, men skal være 
helt ukendt ved Nanortalik og sydefter, undtagen ved Kernertok, hvor Betin- 
gelserne for denne Fangstmetode er gunstig. 

Isgarn-Fangst drives kun rent forsøgsvis, snart et, snart et andet Sted i 


JULIANEHAAB DISTRIKT : 481 


Distriktet, ofte kun af en enkelt Fanger; i Øjeblikket saaledes ved Sårdlok, Nar- 
ззак og muligvis Igaliko. 

Spærregarn-Fangst er helt ukendt. 

Fællesfangst er tidlig gaaet af Brug i Distriktet og nævnes som sjælden 
allerede i 1795, men ejendommeligt nok benyttes denne Metode nu og da ved 
Fangst af Hvidfisk, der i Vintertiden søger ind i Unartok Fjorden, hvor de da 
jages med Blærepil, fordi ingen af Fangerne formaar .at tage dem med Harpun. 

Fangstdeling. Ligesom i de nordlige Distrikter tilkommer der 1 Almindelig- 
hed de Erhververe, der i Julianehaab Distrikt bistaar en Fanger ved Bjærgningen 
af et Sødyr, visse Parter af Dyret. Reglerne for Parteringen er i det Store og Hele 
ens for hele Distriktet, men ligesom andetsteds i Landsdelen gives der ved de fleste 
Bopladser visse fra de øvrige noget afvigende Vedtægter, og da en Oversigt over 
disse lokale Særbestemmelser af Pladshensyn ikke kan gives, skal man indskrænke 
sig til en nærmere Redegørelse for de Vedtægter, der gælder for Deling af Sæler 
ved Sydprøven. : 

Har Fangeren ved Bjærgningen af en Klapmyds været assisteret af en Hjæl- 
per, tilkommer der denne omtrent Halvdelen, af Sælen, der deles ved et Snit paa 
langs midt igennem Ryg og Bryst, men saaledes at Hovedet tilhører Fangeren. 
Har han haft to Hjælpere, beholder han selv Hovedet, Brystet og Halvdelen af 
Ryggen mellem Halsen og et Tværsnit nedenfor den ene Luffe, denne iberegnet; 
den anden Luffe tilkommer 2. Hjælper, medens Resten af Dyret deles ligelig 
mellem denne og 1. Hjælper. Grunden til dette ejendommelige Forhold, at 2. 
Hjælper fåar mere end 1. Hjælper, kan ikke angives, da Grønlænderne ikke selv 
ved det. I Syddistriktet lader man 1. og 2. Hjælper dele lige, men tildeler 1. Hjæl- 
рег Luffen. Er der 3 Hjælpere, deles Selen paa ganske tilsvarende Maade, kun 
med den Forskel, at Luffen med et Par Ribben berøves 2. Hjælper til Fordel 
for 3. og saaledes fremdeles. Parteringen omfatter baade Kød, Spæk og Skind, 
men gælder kun den første Klapmyds, der tages paa Fangstøerne om Foraaret, 
og selv om Fangeren har været ene om Drabet, er han dog pligtig at uddele Fange- 
parter enten til mødende eller hjemmeværende, der paa en eller anden Maade. de- 
monstrerer deres Ret hertil. Vedtægten overholdes dog ikke mere, da adskillige 
Fangere, særlig de, der ikke har Udsigt til at gøre en større Fangst, nægter at 
udpartere andet end Kødet, medens de selv beholder Spækket og Skindet. Af 
alle de andre Klapmyds, der tages under Klapmydsetrækket paa Fangstøerne, 
gives ikke Fangeparter. Af Klapmyds, der fanges fra Hjemmet eller fra 
Fangstoerne, men udenfor Klapmydsetrækket, gives derimod altid Еапзератфет, 
efter de ovenfor angivne Regler, idet dog kun Kødet fordeles, hvorimod Spæk 
og Skind tilhører Fangeren ubeskaaret. 

Det samme gælder alle andre Sæler undtagen Atak og Blaasider. Af disse 
gives der vel Fangeparter i Sommerhalvaaret mellem 1. Marts og 1. September, 
men ikke Resten af Aaret, undtagen af den første Sæl, der tages under det nord- 
gaaende Træk efter 1. September. 

Hovedparten af de anførte Vedtægter gælder med nogen Modifikation ogsaa 

Dansk Grønland. II. 31 


482 " JULIANEHAAB DISTRIKT 


i den øvrige Del af Distriktet, men der eksisterer dog, som foran berørt, adskillige 
herfra afvigende Regler. Saaledes gives der ved Sardlox ikke Part af Netsider, 
som tages udenfor Fjordene 1 Tiden mellem September og Marts. Ved Narssak 
deles kun den første Netside, som tages, naar flere Fangere driver Fangst 1 Fæl- 
ling udenfor Hjemstedet, men ikke de ovrige, og saaledes fremdeles. Bestemmelser 
om, hvornaar Retten til Fangeparter hører op, er — som man kunde vente — ikke 
ens overalt. Ved de fleste Bopladser er Fangeren fritaget for Uddeling af Fange- 
parter, hvis han har paabegyndt Bugseringen, inden Hjælperne kommer til. Ved 
Sardlox skal Fangeren have forladt Fangststedet, ved Narssak maa han vere 
i Nærheden af Husene, og ved Julianehaab danner »hvide Næs« Grænsen. 

Der kan ikke vere Tvivl om, at Fangerne, — muligvis er det en Folge af 
Udviklingen, — efterhaanden søger at indskrænke Fangeparterne og at begrænse 
den Hjælp, der ydes Bopladsfællerne ved Uddeling af Kød og Spæk af de hjem- 
bragte Sæler. For en Menneskealder siden blev der saaledes givet Fangeparter 
ved Fangst af alle Klapmyds, altsaa ogsaa af dem, der toges under Klapmydse- 
trækket fra Fangstøerne, men denne Skik synes nu kun at respekteres ved de 
sydligste Pladser og enkelte af de nordligste, derimod ikke i Midterdistriktet. 
Og den Uddeling, der tidligere fandt Sted overalt, er nu helt bortfaldet paa de 
store Pladser eller indskrænket til den nærmeste Familie, og begrænset ved Småa- 
stederne, saaledes at de Kød- og Spækstykker, der tildeles Bopladsfællerne, er min- 
dre nu end tidligere. Paa den anden Side findes der en enkelt og muligvis flere 
Bopladser, hvor man er gaaet den modsatte Vej. Dette er saaledes Tilfældet ved 
Kångue, hvor der nu til Dags gives Fangeparter af Ataken, der for en lille 
Menneskealder siden ikke udparteredes til Hjælperne, og der uddeles Kød og 
Spæk i samme Omfang som tidligere. 


TEKNIK 


Medens Fangstredskaber, Kajakudstyr, Transportmidler og Beklædnings- 
genstande ganske ligner de tilsvarende, der benyttes i de øvrige Kolonidistrikter 
i Sydgrønland, er Kajakkerne i Julianehaab Distrikt af en noget anden Form. 

Kajakker. Hvad disse angaar henvises til nedenstaaende Skema, der angiver 
Gennemsnitsmaalene paa 3—5 Kajakker ved 8 i Distriktet liggende og langs 
Kysten jævnt fordelte Bopladser. 

Maalene viser, at der er en ret stor Forskel mellem de enkelte Kajakformer, 
baade hvad Kajakkernes Længde og Stævnenes Form angaar. Længden varierer 
saaledes mellem 589 cm ved Karmat og 535 cm ved Sangmissox, sydligst i Di- 
striktet, hvor Kajakkerne er betydelig kortere end ved nogen af de andre Boplad- 
ser. Maalene, der angiver For- og Agterstævnens Længde, viser en hertil svarende 
Forskel, og det er paafaldende, at Stævnene, der er størst ved Narssak i Nord- 
distriktet, aftager ret regelmæssigt sydefter, saaledes at Sangmissokernes Kajakker 
ikke alene er de korteste i Distriktet, men de er tillige forsynet med de korteste 
Stævne. Stævnenes Højde over Kølen er i Modsætning hertil paa det allernærmeste 


JULIANEHAAB DISTRIKT = 483 


Kajakkernes 
i Hojde i 
Lokalitet А Kajakhulle + Forstævnens | Agterstævnens 
forrest bagest Længde Højde Længde | Højde 
cm | cm cm cm cm cm cm cm 
Kagssimiut ....... 552 50,5 24 17,5 88 24 73,5 18 
PARC. 2 5 589 51,5 25 18,5 945 23 78 17,5 
NASA sele ER 564 51,5 24 18.5 109 23 905-19 
BardloR.........: 549 53 23 15 92,5 24 83,5 | 18,5 
AKUNATUSER ......... 559 49 23 18 84 20 85 17,5 
Nanortalik . ....... 555 51 23 17,5 80,5 21 И T 
Frederiksdal ...... 565 | 51 24 219 65 22,5 66 20 
SangmissoK ....... 535 50 24 18 65 19 57 21,5 


ens overalt, men den Omstændighed, at Afstanden mellem Kajakspidsen og Kol- 
linien kun er ringe, bevirker, at Kajakkerne er fladere af Udseende end de midt- 
grønlandske og uden disses Rejsning, elegante Form og fine Linier. 

Større Interesse frembyder en Sammenligning mellem en midtgronlandsk, 
en sydvestgronlandsk og en ostgronlandsk Kajak, den sidste fra Angmagssalik. 
Gennemsnitsmaalene paa disse tre Typer findes anfort i hosstaaende Tabel og viser, 


Kajakker 


Lokalitet Højde i 
! ÆREN Bredde Kajakhullet Forstævnens | Agterstævnens 


forrest | bagest Længde | Hojde | Længde | Hojde 


cm cm cm cm cm | cm cm cm 
Midtgronlandsk Kajak... 515 | 49 26 19 85 33 59 24 
Sydvestgrønlandsk do.... || 559 51 24 18 86 22 77 19 
Ostgronlandsk do. ...... 585 | 48 20 17 125 17 105 16 


at den sydvestgronlandske er en Overgangsform mellem de to andre med Tilknyt- 
ning til begge. Det er derfor paafaldende, at Kajakkerne ved Sangmissok, der til- 
hører indvandrede Hedninger fra den sydlige Del af Østkysten, i ingen Henseende 
ligner Østgrønlændernes, men alle har sydvestgrønlandsk Form, endog i udpræget 
Grad, for saa vidt som de er kortere og har mere afstumpede Stævne end denne. 
Dette tyder paa, at de sydlige Østlændinge har været stærkere knyttet til Vest- 
grønlænderne end til Angmagssalikerne, og dette er saa meget mere sandsynligt, 
som deres Fangstredskaber ogsaa ligner Vestgrønlændernes. I Syddistriktet fast- 
holdes Kajakstellets forskellige Dele ved Hjælp af Søm, medens man ellers over- 
alt bruger Surringer. 

Fangstredskaber. Som nedenstaaende Fortegnelse over disse viser, er 
Dupharpunen det Hovedvaaben, der anvendes almindeligst i Julianehaab 
Distrikt. i ; 

Af Vingeharpuner forekommer den særegne Form, ernangnak naparia- 

ale 


484 SULIANEHAAB DISTRIKT 


lik, der bruges ret almindeligt nordpaa, slet ikke. Naar denne Harpun, — der 
ligesom Dupharpunen er forsynet med to Tappe, der er anbragt paa Siderne af Har- 
punskaftet og tjener til Fremdrift, — ikke har faaet Indpas, skyldes det maaske 
Mangel paa Materiale til Fremstilling af Vingerne (Renshorn, Hvalben eller sjæld- 
nere Hvalrostand). Fangerne i Julianehaab Distrikt benytter udelukkende Typen 
xarivigssalik, men enkelte af disse, antagelig ca. '/з har dog en særegen Form, 
der adskiller sig fra den originale xakivigssalik deri, at Kastetræet, naar Har- 
punen udslynges, ikke griber ind i et mellem Vingerne anbragt Udsnit, men støder 
imod en paa Enden af Harpunskaftet anbragt, bagtil svagt udhulet Tap, af gan- 
ske samme Form som den, der findes paa Fuglepilen af gammeldags Form. Des- 
uden er den bageste Del af Harpunskaftet firkantet, Vingerne korte og hyppigt 
ikke indfalset 1 Træet, men anbragt saaledes ovenpaa dette, at kun 1/3 af Benet 
rager bagud. ’ 

Den 4. Form af Vingeharpuner har bred Skraaplade uden Indskæring mel- 
lem Vingerne og Kastetræet en hertil svarende bred Hage. Den.kaldes ке eller 
misartalik og skal tidligere have været almindelig udbredt i Distriktet, men bruges | 
nu kun af Drenge. 

Harpuner af denne Form skal kunne udslynges med stor Kraft, men Kastet 
er mere usikkert, og karakteristisk nok finder man 1 Kap Farvel Egnen ganske 
enkelte Redskaber af denne Form, men omdannet til "karivigssalik, idet Skraa- 
fladen senere er forsynet med Udsnit, hvori Hagen paa Kastetræet da griber ind. 
Vingeharpunen med Skraaflade menes at stamme fra Østkysten. Det måa dog 
bemærkes, at de sidst indvandrede Hedninger brugte Dupharpuner. 

Harpunspidser. Af disse bruges flere Former. De almindeligst anvendte 
har to Modhager, der slutter tæt til Stammen, og Harpunen er lige afskaaret 
bagtil. I Kap Farvel Egnen og muligvis andre Steder findes enkelte Harpunspid-. 
ser, der kun har en, enkelt eller ingen Modhager, men er skraat afskaaret bagtil, 
og endelig benytter nogle Fangere i Syddistriktet en tredie Slags med lang 
smal Jernod (ligesom ved Angmasssalik) indfalset 1 en ligeledes smal Stamme af 
Ben og bagtil forsynet med to Spidser, der tjener som Modhager. I de senere 
Ааг er der fremstillet Harpunspidser med Modhagerne anbragt paa Jernodden. 

Skjulsejl og Kajakror anvendes almindeligt i Distriktet. Skjulsejlet er 
1 Modsætning til det, der benyttes ved de nordlige Kolonier, indrettet saaledes, — 
at det kan drejes, naar Kajakmanden ikke ønsker at benytte det. Oprindelig 
anbragtes det paa den forreste Del af Kajakken og drejedes ved Hjælp af to Snore, 
men det er nu flyttet hen umiddelbart foran Kajakstolen, saaledes at Kajak- 
manden kan stille det med Haanden. 

Konebaade. De almindeligst anvendte er 14 Skinds Baade, der gennem- 
snitlig er 975 cm lange, 170 cm brede foroven, 120 cm i Bunden og 70 cm dybe. 

, Med Hensyn til Antallet af Kajakredskaber henvises til omstaaende Over- 
sigt herover, affattet kommunevis i Aaret 1919. | 

Det ег ejendommeligt at bemærke, hvor slet forsynet denne udprægede 
Fangerbefolkning er med de Fangstredskaber, der anses nødvendige til et kom- 


JULIANEHAAB DISTRIKT : 485 


Fortegnelse over de vigtigste Fangstredskaber i de enkelte 
Kommuner, Aar 1919. 


= © Harpun © Eins Fuglepil 
Kommuner = B я Е = Е 

> FA Dup Vinge A m = gammel ny 

Kagssimiut ........ 75 43 43 3 49 » 1 20 37 
INATSSAR lea. 80 40 49 5 44 » » 28 85 
Julianehaab........ 89 53 54 2 55 » » 60 » 
SanGlOk A ok aces 42 22 23 0 23 2 » 42 у 
Sydprøven......... 191 71 74 il 73 29 » 171 » 
Sa | m 23 9 11 0 10 en |e) 17 » 
Namortalik......... 126 52 51 5 65 6 » 114 » 
Pamiagdluk........ 70 30 30 6 42 1 1 ORE ined 
Sangmissok ........ 12 26 22 6282 1 » 55 il 
Ialt... || 768 | 346 | 357 28 393 39 2 574 13 


plet Kajakudstyr, sammenlignet med Erhververne i de ovrige Kolonidistrikter. 
I Holsteinsborg Distrikt er saaledes 56 "/v af samtlige Kajakker fuldt udrustede 
med Harpun, Blære og Lænser, i Sukkertoppen Distrikt er Procenten 66, i Godt- 
haab 73, i Frederikshaab 48, hvorimod kun 45 °/o af alle Kajakejere i Julianehaab 
Distrikt har det nodvendige Udstyr med Fangstredskaber. Da det er Antallet 
af Kajakker, der danner Grundlaget for Sammenligningen, er denne ganske vist 
til Ugunst for Erhververne i Julianehaab Distrikt, hvor et forholdsvis større Antal 
Individer af den mandlige Befolkning udenfor den egentlige Fangerklasse er i 
Besiddelse af Kajak, men selv om man kun tager Hensyn til denne Klasse, vil 
en nærmere Undersøgelse bekræfte, at Sælfangerne i Julianehaab Distrikt er 
daarligere forsynet med et komplet Kajakudstyr af eskimoiske Redskaber end 
Erhververne andetsteds i Landsdelen. Grunden hertil er, som foran berørt, at 
Fangsten hovedsagelig foregaar mellem Storisen, hvor selv slet udrustede Fan- 
gere er i Stand til nu og da at bjærge en Sæl, og Fristelsen til at nøjes med det 
mindst mulige Udstyr er derfor nærliggende. At dette gaar ud over Fangsten er 
indlysende. Jo mere ufuldkommen Kajakudstyret er, og jo mere Benyttelsen af 
de gamle eskimoiske Fangstvaaben gaar i Glemme, desto daarligere er Erhver- 
verne stillet i Kampen for Tilværelsen, og det Tidspunkt er næppe fjernt, da det 
i hele Distriktet vil være umuligt at finde en eneste Sælfanger, der er i Stand 
til at udnytte de gamle Fangstredskaber fuldt ud eller at harpunere en Sæl. 


DANSKE ERHVERV 


Havebrug. Haveurter dyrkes i noget større Omfang end andetsteds 1 Lands- 
delen, men giver ikke væsentlig større Udbytte. Kartofler trives dog ret godt, 
men de bliver mere vandede og er mindre velsmagende end danske Kartofler. 
Medens det længere mod Nord i Almindelighed kun er de Danske, der giver sig 


486 JULIANEHAAB DISTRIKT 


af med Havebrug, interesserer adskillige af Grønlænderne i Julianehaab Distrikt 
sig for Dyrkning af Urter, og man ser derfor jævnlig Smaahaver med Roer, Radi- 
ser og lignende foran Grønlænderhusene, navnlig i den nordlige Del af Distriktet. 
Ved Igaliko dyrkes en Del Roer, der opnaar en ret anselig Størrelse og benyttes 
som Kreaturfoder. Faareavlsstationen og enkelte Indfødte har forsøgsvis saaet 
Byg, der trives udmærket, opnaar samme Højde som i Danmark og sætter 
undertiden Aks, men modnes ikke. Det slaas i grøn Tilstand og benyttes som 
Vinterfoder til Køer, Geder og Faar. 

Om Husdyrhold, der næppe kan henregnes til egentlige danske Erhverv, 
da det har været drevet af enkelte Indfødte lige fra Kolonisationens Begyndelse 
og i de senere Aar har vundet stor Udbredelse blandt Distriktets andre Indfødte, 
henvises til »de grønlandske Erhverv; Produktionen« (Side 459). 

Minedrift. Af de Mineralier, der findes i Julianehaab Distrikt, har hidtil 
kun Kobbermalm og Grafit været Genstand for Brydning, henholdsvis paa Nord- 
siden af Alängorssuak Halvøen ved Kobbermine Bugten og paa Amitsok Øen 
i Sarkå Løbet nær Sermersök Sundet. 

Ved Kobbermine Bugten fandt en Grønlænder i Aaret 1852 paa den yderste 
Pynt af en 600 m lang, lav Odde, der skyder sig ud fra de bagved liggende Høj- 
fjælde, Kobbermalm, der i en Aarrække var Genstand for Brydning. Minen, der 
efter den paagældende Grønlænder fik Navnet Josvaminen, men af Kobber- 
mineselskabet kaldtes Ivnatsiak, er nu nedlagt. Da baade Driften og de over- 
ordentlig vanskelige Forhold, hvorunder der arbejdedes paa dette isolerede Sted 
med evropæisk Mandskab, frembyder stor Interesse, er der Grund til at omtale 
dette Foretagende nærmere. ; 

Kobberminen Ivnatsiak!). (Fig. 14). Den første Geolog, der besøgte Stedet, 
var RINK, som afgav en Indberetning til Indenrigsministeriet 1 1853. Samme Aar. 
kom en Ekspedition under Ledelse af Englænderen Robinson til Minen efter at 
have opgivet at finde mere gedigent Sølv ved Julianehaab, hvilket var Ekspedi- 
tionens egentlige Formaal. Der var denne Sommer udsprængt ca. 20 Tons Malm, 
og der blev bygget et meget primitivt Hus, hvor den norske Bjærgingenior FRIIS 
sammen med nogle Arbejdere tilbragte den folgende Vinter, der var useedvanlig 
streng. I Vinterens Lob blev der udsprængt ca. 30 Tons. Skibet, som skulde hente 
denne Ladning og medbringe Proviant og Materialer til et nyt Hus, forliste. 
Endnu et Skib blev senere sendt til Stedet, men ogsaa dette forliste, og det var 
i Serdeleshed de vanskelige Besejlingsforhold, der var Skyld i, at Forsogene den 
Gang blev opgivet. 

I 1904 blev der tildelt Grosserer BERNBURG af København Koncession til 
i Gronland at bryde forskellige Mineralier og Metaller, blandt andet Kobber. 
Denne Koncession blev 1 1907 overdraget til »Gronlandsk Minedrifts Aktieselskab«. 

Da det nevnte Selskab overtog Koncessionen, forelaa der en Driftsplan, 
som var godkendt af den daværende Direktor RoscHERr fra Solvverket i Kongs- 


1) Ved M. IB NYEBOE. 


JULIANEHAAB DISTRIKT Е 487 


berg. Arbejds-Hypotesen for denne Plan var, at de forskellige Diabasgange, 
der findes i den Chlorit og Glimmerskifer, der danner Bjergarten paa Stedet, 
skulde mødes paa en Dybde, der blev anslaaet til ca. 100 m, og da Malmaarerne 
er udskilt i Nærheden af disse Diabasgange, skulde man altsaa paa den nævnte 
Dybde kunne vente en værdifuld Ertsaare. 

I Dagen forekommer Ertsen i mange mindre og to udprægede Aarer; den 
ene af de sidstnævnte er kun tilgængelig ved Lavvande, den anden og bredeste 
ligger nogle Meter over Havet i en Længde af ca. 80 m. Mægtigheden er fra 8 til 
43 cm, og Gennemsnitsanalysen af Ertsen paa en Dybde af indtil 46 m er ca. 
3,5 °/o Kobber. De ædle Metaller, som findes i Ertsen, udgør 1,5 gr Guld og ca. 
250 gr Sølv pr. Ton Erts. Angaaende de nærmere geologiske Forhold henvises 
til Side 417. 

Selskabet opsendte i 1907 nogle Arbejdere og et mindre Kraftanlæg, . hvilket 
var nødvendigt af Hensyn til at holde Minen fri for Vand; i de følgende Aar byg- 
gedes en Del Huse, og Kraftanlæget blev udvidet, indtil man i 1911 var naaet 
ned paa en Dybde af 90 m, hvor Diabasgangen, man havde fulgt, udvidede sig 
og formentlig forenede sig med andre, men samtidig aftog Kobberindholdet i 
Gangen. Medens dette havde været 6—7 °/, i de øverste Lag, var det allerede 
paa den halve Dybde nede paa ca. Halvdelen heraf, men til Gengæld var Gangen 
tilsvarende bredere, og paa den fulde Dybde var Forholdet noget lignende; Gan- 
gen udvidede sig, og den procentvise Tilstedeværelse af Kobber i Ertsen blev 
mindre. 

For at kunne behandle en Kobbererts i Grønland maa den være saa ren 
at den kan smelte uden først at opberedes paa anden Maade, for Eksempel ved 
Vaskning. Af den oprindelige Erts blev der i en mindre Ovn, der blev opstillet 
ved Minen, udsmeltet en Del, som gav et godt Resultat, men en saa lav procent- 
holdig Erts som 2 °/o maa først koncentreres paa anden Maade, for den kan smeltes, 
og da et saadant Koncentrationsanlæg er meget bekosteligt og derfor kræver 
Tilstedeværelsen af meget store Mængder af Erts, kunde der ikke være Tale om 
at fortsætte. I 1913 og 1914 blev Minen besøgt af amerikanske Minegeologer, 
da der kunde tænkes at være Mulighed for, at der, som RINK allerede antog, fand- 
tes andre og større Forekomster paa samme Egn. Der blev ved disse Undersøgelser 
paavist, at der paa hele Alangorssuak Øen og paa Øerne imellem dette Land og 

* Sånerut Landet findes større Partier af kobberholdig Skifer med indtil 2 °/o Kob- 
ber, som, hvis de var beliggende under andre Himmelstrøg, vilde kunne bære 
en økonomisk Behandling. Til en Sammenligning kan anføres, at Mansfeld-Fore- 
komsten indeholdt 0,6 °/o, Cu, Montana-Forekomsten 1,41 °/o Cu og kun Rio 
Tinto og de bedste Sulitelma Malme har over 2 °/o Cu. 

Paa det Tidspunkt, da de ovennævnte Fakta var konstateret, blev Driften 
delvis indstillet, for helt at ophøre i 1914, og Anlæget, der foruden selve Skakten 
bestod af Kraftanlæg, Beboelseshuse og Provianthuse, og som var opført under 
meget vanskelige Forhold, er delvis flyttet til Amitsok, hvor Selskabet samtidig 
begyndte Grafitbrydning. Beliggenheden af Josvaminen, blandt andet i Nær- 


488 JULIANEHAAB DISTRIKT 


heden af det berygtede Kap Desolation, havde stillet store personlige Fordringer 
til det Mandskab, som i Aarenes Løb beboede Stedet. Arbejdsstyrken bestod 
af ca. 20 Mand, hvoraf Halvdelen var norske Minorer og Resten danske Arbej- 
dere, under Ledelse af norske Stigere. Da der ikke fandtes nogen virkelig Havn, 
var Stedet vanskeligt at besejle, og Folkene maatte til enhver Tid være klar til 
at sikre Minens Baade i de stærke Storme, som Egnen dér hjemsøges af. 

Grafitbruddet Amitsok!) (Fig. 15) ligger, som nærmere omtalt under 
»Bopladser i Julianehaab Distrikt« (Side 528), nær ved Sydspidsen af Amitsox 
Øen, hvor M.IB.NYEBOE 1 1911 fandt grafitførende Gnejs-Granit, og da Grafit horer 
til de Mineralier, som »Grønlandsk Minedrifts Aktieselskab« har Ret til at minere, 
blev der — efter at der i 1914 og 1915 var foretaget en Del Undersøgelser — an- 
lagt de nødvendige Huse for Overvintring, og siden 1916 har der været Helaars- 
drift paa Stedet. Krigsaarene umuliggjorde imidlertid Opsendelsen af nod- 
vendige Maskiner, saaledes at det først er efter Krigen, at Anlæget har kunnet 
udbygges. ' : 

Der forekommer 3 Hovedaarer, af hvilke de to nordligste i Dagen er for- 
holdsvis korte, medens den tredie er ca. 600 m lang og har en Bredde af 4 til 15 m. 
Den rigeste Part af hele Forekomsten udgør over Halvdelen af Længden med en 
Gennemsnitsbredde paa ca. 12 m, som svarer til ca. 10000 Tons pr. Meter i Dybden. 
Med Hensyn til Forekomstens Megtighed 1 Dybden kan intet siges med Bestemt- 
hed, men de geologiske Forhold tyder paa, at den er betydelig. 

Saalænge Provedriften stod paa, blev der drevet i Dagen, men nu er der 
anlagt Skakt, og Driften foregaar altsaa under Jorden. Forekomstens Gennem- 
snitshojde over daglig Vande er ca. 20 m, og man er nu paa en Dybde af ca. 40 m, 
og altsaa 20 m under Havets Niveau. Grafiten er krystallinsk; den har et Gen- 
nemsnits-Kulstofindhold paa ca. 22 °/o og Bjergarten, hvori den forekommer, 
indeholder foruden Grafit, Glimmer og Svovl. I Nærheden af Minen, umiddelbart 
ved Vandet, er opstillet en Grafitmolle, hvor Grafiten knuses og renses foreløbig 
til et Koncentrat paa ca. 50 a 60 0/0, som er et Mellemprodukt, der vil blive yder- 
ligere koncentreret paa Forbrugsstederne. 

Ved Anleget, der ledes af en teknisk uddannet Driftsbestyrer, beskeeftiges 
ca. 25 Mand, og med en saadan Styrke vil der, naar Anleget er udbygget, kunne 
udmineres og opberedes ca. 10000 Tons Erts aarlig. 

»Gronlandsk Minedrifts Aktieselskab« har et mindre Skib, der besejler Amit- 
sok 1 Gang aarlig, men Befordring af Funktionerer til og fra Gronland sker dog 
i Reglen over Julianehaab med et af Handelens Fartojer. 

For Minens Beboere gælder: tilsvarende Isolationsbestemmelser som for 
Kryolitbruddet Ivigtüt. Det er saaledes Funktionærer og Arbejdere tilladt at 
drive Jagt og Fiskeri i Minens nermeste Omegn, men de maa ikke besoge gron- 
landske Bosteder eller Fangstpladser uden særlig Tilladelse. 

Det er ligeledes Grønlænderne forbudt at lade sig engagere som Arbejdere 


1) Tekniske Oplysninger ved М. Тв NYEBOE. 


JULIANEHAAB DISTRIKT à 489 


ved Minen, handle med dennes Beboere eller overhovedet at besøge Stedet. Ønsker 
de Indfødte at sælge ikke monopoliserede Produkter til Funktionærerne eller 
Arbejderne, maa det ske gennem Bestyreren af Nanortalik, der ligeledes besorger 
Indkøb af Fuglevildt, Fisk og lignende til Minen. 

I Modsætning til Ivnatsiak, hvor Indkøb af grønlandske Fodemidler. var 
rent illusorisk paa Grund af den store Afstand fra beboede Pladser, er der ved 
Amitsok en Mulighed for at komplettere den danske Kost med en Del af Landets 
Produkter, men Opsendelsen af Proviant til Minen er besværligere, og Forbin- 
delsen med Danmark mindre hyppig end ved Ivnatsiak paa Grund af det 
lange Tidsrum, hvori Distriktet er afskaaret fra Omverdenen. 


HANDEL, BESEJLING OG ADMINISTRATION 


Handel. Indhandling af gronlandske Produkter og Udhandling af Varer 
foregaar ved Kolonistedet og Anlæget Nanortalik samt ved Udstederne Kagssimiut, 
Narssak, Sårdlok, Sydproven, Sagdlit, Pamiagdluk, Sangmissox og under Klap- 
mydsefangsten tillige ved Nunarssuak paa Kitsigsut Øerne Syd for Nanortalik. 
Hellefisk og Havtorsk er Genstand for Indhandling ved Fiskestationerne Матззак, 
Karsorsat og Sarfä, de to sidste 1 Agdluitsox Fjorden. 

Ligesom i de øvrige Kolonidistrikter er den daglige Handelstid fastsat til 
normalt 2 Timer ved Kolonien og Nanortalik, hvorimod der handles hele Dagen 
ved Udstederne. 

Indhandlingen beløb sig i 1919 til 2584 Tdr. Sælspæk, 882 Tdr. Hajlever, 
56 Bjorneskind, 1077 blaa og 988 hvide Reveskind, 73 store og 1414 smaa Sæl- 
skind, 5032 kg Fuglefjer, 14 store og 285 smaa Ederfugleskindstæpper, 127388 kg 
Hellefisk, 169162 kg Havtorsk og 68900 kg Uvak m. m. til et samlet Belob af 
66141 Kr. 

Udhandlingen. I 1917—19 blev der afhændet evropæiske Varer til et Beløb 
af 133118 Kr. gennemsnitlig pr. Aar, fordelt paa folgende Sorter: Proviantsorter 
30613 Kr., Skyderekvisitter 8693 Kr., Urtekram 34500 Kr., Malervarer 183 Kr., 
Manufakturvarer 26486 Kr., Isenkram 3784 Kr., Verktoj og Redskaber 431 Kr., 
Emaillerede Varer 524 Kr., Tobak 11617 Kr., Porcellæn 745 Kr., Trævarer 6638 
Kr., Rebslagervarer 1436 Kr., Blikkenslagervarer 344 Kr., Skrivematerialier 
m. m. 434 Kr., Fadeverk 328 Kr., Brændsel m. m. 3417 Kr. og Kommissions- 
gods 2945 Kr. 

Besejling. Udstedernes Besejling foregaar i Reglen i Tiden fra Slutnin- 
gen af Marts til Slutningen af December. Der togtes saaledes længere end i de 
øvrige .Kolonidistrikter og navnlig meget senere paa Aaret, fordi Hovedforsy- 
ningen først ankommer til Kolonien i Oktober, sjældnere dog i November Maa- 
ned. Togtningen er tilmed vanskeligere end andetsteds i Landsdelen, fordi Stor- 
isen ofte legger Hindringer i Vejen for Fartojerne, og det er ikke ualmindeligt, 
at en enkelt Rejse til Sagdlit eller endog til Матззак kan vare een Maaned eller 


490 JULIANEHAAB DISTRIKT 


derover. Fartøjerne maa da møjsommeligt arbejde sig frem fra Havn til Havn, 
der heldigvis findes i stort Antal langs Kysten. Der foretages ca. 55 Togter 
aarlig. 

Kolonien har følgende Transportfartøjer: Motorskonnerten »Bjørnen« (laster 
ca. 400—450 Tdr.), Sejlgaleasen »Emmat (320 Tdr.), Dæksbaaden »Maagen«, 
der er stationeret ved Nanortalik og besørger Togtningen til Nunarssuak og de to 
sydligste Udsteder, Pamiagdluk og Sangmissok, (105 Tdr.), Dæksbaaden »Sælen« 
(50 Tdr.) og Motorbaaden »Kaleralik« (18 Tdr.). 

Koloniens Besejling foregaar normalt med følgende Fartøjer: Et fragtet 
Skib, der afgaar hjemme fra i August, S/S »Hans Egede«, der paa sin 4. Rejse 
ankommer til Kolonien i Oktober, S/S »Godthaab« efter endt Besejling af Ang- 
magssalik i Oktober, og endelig et Skib med Kul fra Kulbruddet. 

Paa Grund af Storisen, der i Reglen spærrer Farvandet til hen i August, 
regnes Julianehaab for en af de Kolonier, der er vanskeligst at besejle, med mindre 
Farvandet er isfrit, i hvilket Tilfælde Besejlingen er let, da Kysten har flere stærkt 
fremtrædende Anduvningspunkter, Kitdlavåt, Malene Fjældet og længere inde 
Redekammen, Ilimaussak, Kirkefjældet med flere, der alle er let kendelige og 
paa Grund af deres store Højde ses i lang Afstand, naar Vejret er klart. Farvandet 
udenfor Igaliko Fjorden og dennes Munding er tilmed rent; men selv om Hoved- 
massen af Isen er borte, maa man dog regne med, at de snævre Sunde kan være 
tilstuvet af Storisskosser, der hindrer Gennemsejlingen og tvinger Skibene til 
at gøre Omveje. 

Indsejlingen til Kolonien foregaar i Almindelighed enten gennem Torssukåtak 
ad den i Distriktsbeskrivelsen nærmere omtalte indenskærs Rute, eller Skibene 
søger Kysten tværs over Julianehaab Bugten, idet Kursen lægges direkte mod 
Mundingen af Igaliko Fjorden og derefter ind mellem Akia og Pärdlit Øerne, 
til Kolonien. Er der Is mellem Øerne, og Fjordmundingen blokeret, holder Skibene 
ofte ind i Mundingen af Bredefjord eller Skovfjord for herfra at naa Kolonien, 
enten gennem Løbene mellem Yderøerne, eller for de Fartøjers Vedkommende, 
der har søgt ind til Bredefjord, ofte indenom Tugtutok. 

I den gamle Sejlskibstid var Torssukåtak Løbet den almindeligst benyttede 
Sejlrute, medens Dampskibene nu til Dags i Reglen søger Kysten tværs over 
Julianehaab Bugten. 

Administration. Kommuner. Distriktet er i kommunal Henseende delt i 
9 selvstændige Kommuner, nemlig Kagssimiut med Bopladserne Sarkamiut, 
Kexertarssuårak log Karmat, Narssak med Niakornak, Tugdlerünat, Kängue 
og Igaliko, Julianehaab med Kangermiutsiait, Sardlox med Kaersox, Syd- 
preven med Lichtenau, Nûgârssuk, Angmagssivik, Ilivermiut, Ват, Akuli- 
arusek, Igdlorpait, Тор og Kanajormiut, Sagdlit med Isua, Nanortalik 
med Sermilik, Tuapait og Igdlukasik, hvortil kommer Grafitbruddet Amitsox, 
Pamiagdluk (Ilua) med Frederiksdal og Anordliuitsox samt Sangmissok 
med Nuk, Itivdlek og Kernertox. 

I Folge de ved kongelig Anordning fastsatte Kommunegrenser udgor Ka- 


JULIANEHAAB DISTRIKT é 49] 


ngermiutsiait en Del af Särdlok Kommune, men behandles i Praksis som hørende 
ind under Julianehaab Kommune. 

Landsraadskredse. Distriktet er inddelt i 5 Landsraadskredse, af hvilke 
1. Kreds omfatter Kommunerne Sangmissok og Pamiagdluk (Valgsted Pami- 
agdluk), 2. Kreds: Kommunerne Nanortalik og Sagdlit (Valgsted Nanortalik), 
3. Kreds: Sydprovens Kommune (Valgsted Sydproven), 4. Kreds: Kommu- 
nerne Särdlok og Julianehaab (Valgsted Julianehaab), 5. Kreds: Kommunerne 
Narssak og Kagssimiut (Valgsted Narssak). 

Retsvæsen. Kolonidistriktet er i retslig Henseende delt i 2 Distrikter: 
Julianehaab, omfattende Kommunerne Kagssimiut, Narssak, Julianehaab og 
Sårdlok; Nanortalik omfattende Kommunerne Sydprøven, Sagdlit, Nanor- 
talik, Pamiagdluk og Sangmissok. 

I hvert af de 2 Retsdistrikter er oprettet en blandet Domstol, hvem samt- 
lige 1 Retsdistriktet bosatte Indfødte er underlagt i kriminelle Sager, hvorimod 
de i privatretslig Henseende hører ind under de paagældende Kommuneraad. 

Sparekassen. I Julianehaabs Afdeling af Sydgrønlands Sparekasse hen- 
stod den 1. Januar 1919: 46920 Kr. 55 Øre paa 259 Konti. Der blev i 1919 ind- 
skudt 54472 Kr. 86 Øre og hævet 26193 Kr. 22 Øre, medens Rentetilskrivningen 
var 2594 Kr. 86 Øre. ! 

Handelen forestaas af en Kolonibestyrer, der i 1919 til sin Assistance havde 
1 Kolonibestyrer (ved Nanortalik), 1 Assistent og 1 Volontær (alle Danske), samt 
8 Udstedsbestyrere (alle Indfødte), een ved hvert af Udstederne. 

Handelens og derunder Lægevæsenets Bygninger, der omtales 
nærmere under »Bopladser i Julianehaab Distrikt«, havde ved Regnskabsafslut- 
ningen 1919 en bogført Værdi af 36911 Kr., hvortil kommer Fiskeristationernes 
Bygninger til en Værdi af ca. 25000 Kr. 

Af Fartøjer findes i Distriktet foruden de foran omtalte Transportbaade 
»Bjørnen«, »Emma«, »Maagen«, »Sælen« og »Kaleralik« endvidere ved Juliane- 
haab: 2 Storbaade og 3 Joller til Transportfartøjerne, 3 Lossepramme, 1 Havne- 
jolle, 1 Slup, 1 Pram, ved Narssak, Sårdlok og Sydprøven en Pram eller 
Jolle hvert Sted, ved Nanortalik, foruden Dæksbaaden »Maagen«, 1 Jolle og 
1 Pram. 

Samtlige Fartøjer med tilhørende Inventarier har en bogført Værdi af 155328 Kr. 

Inventarierne er vurderet til 18740 Kr. 

Driftsomkostningerne beløb sig gennemsnitlig i Perioden 1917—1919 
til 19171 Kr. pr. Aar; heraf medgik: Materialier og Varer til Vedligeholdelse af 
Huse og Fartøjer 7614 Kr., Løn til Lejede ved Kolonien og Udstederne 5155 Kr., 
Kajakposter 476 Kr., Festtraktement 1045 Kr., Brændsel til Togtning og Bag- 
ning 1833 Kr., Udgifter til Tranbrænding 1444 Kr. og andre Udgifter 1604 Kr. 

Fiskeristationerne. Der findes 3 Fiskeristationer i Distriktet, nemlig Nar- 
ssak ved Udstedet af samme Navn, Karsorsat ner Sydprøven og Sarfå 18 km 
indenfor Mundingen af Agdluitsok. Karsorsat bestyres af en dansk Fiskemester, 
de to andre Stationer af Indfødte. Ved Karsorsat er endvidere ansat 1 Bødker. 


492 JULIANEHAAB DISTRIKT 


og 1 Fastlejet, ved Sarfå 2 Fastlejede, hvorimod Bestyreren af Narssak kun be- 
nytter dagvis lejede Arbejdere. 

Driftsomkostningerne ved de 3 Stationer beløb sig i 1919 til 10972 Kr. 
ialt, Fiskemestrenes Løn ikke medregnet herunder. (Jfr. iøvrigt Oversigten). 


Driftomkostninger ved Fiskeristationerne Narssak, Karsorsat 
og Sarfå i Aaret 1919. | 


Fast- Bygninger, Admini- Behand- 
ansatte og og stration | Togtning | ling af Talt 
Fastlejede| Inventar | m.m. Fiskene 
Kr. Kr. Kr. 
Narssake о » 164 79 » 2094 | 2887. 
аа. 675 311 229 149 3918 5282 
SEND EN ee 648 142 | » > 2563 3353 


Faareavlsforseget ledes af en Dansk, der til sin Assistance har en Kivfak 
og en Elev. 

Til Forsøget hører en Motorbaad og Robaad med Tilbehør, alt vurderet til 
et Belob af 5543 Kr. : 

Driftomkostningerne belob sig 1 1919 til 4135 Kr. deraf Lonninger til 
Medhjælperne 1020 Kr., Vedligeholdelse af Bygninger og Fartojer m. m. 1670 Kr., 
Indsamling af Foder 433 Kr., andre Udgifter 1012 Kr. 


Kirke- og Skolevæsen. Distriktet er inddelt i 3 Præstegæld, nemlig Juliane- 
haab Præstegæld, omfattende Kommunerne Kagssimiut, Narssax, Juliane- . 
haab og Sardlox, Lichtenau Præstegæld: Sydproven, Sagdlit og Nanortalik 
Kommuner med Undtagelse af Bopladsen Igdlukasik, og Frederiksdal Preste- 
geld, hvortil horer Bopladsen Igdlukasik samt Kommunerne Pamiagdluk og 
Sangmissok. Hvert Præstegæld staar under Ledelse af en Forstepræst. 

I Julianehaab Prestegeld findes 1 Kirke (Julianehaab), 5 Kapeller 
(Kagssimiut, Матззак, Igaliko, Kangermiutsiait og Sardlox) og 2 selvstændige 
Skolebygninger (Julianehaab og Kaersox). I Kapellerne ved Kagssimiut og Nar- 
ssak er der indrettet særskilte Skolelokaler, hvorimod Borneundervisningen ved 
Igaliko, Kangermiutsiait og Sardlox foregaar i selve Kapellet (Skolekapeller). 

I Præstegældet var i Aaret 1919 ansat følgende Tjenestemænd: 1 Forste- 
prest (Dansk), 5 seminarieuddannede, 5 kateketskoleuddannede og 2 privat- 
uddannede Kateketer samt 3 uuddannede Læsere, ialt 15 Indfodte. 

Skolebornenes Antal beløb sig til 237, deraf 22 ved Kagssimiut, 5 ved Sar- 
Kamiut, 12 ved Кекегфатззайтак, 12 ved Karmat, 39 ved Narssak, 4 ved Nia- 
Kornak, 4 ved Tugdlerünat, 8 ved Kängue, 15 ved Igaliko, 72 ved Julianehaab, | 
12 ved Kangermiutsiait, 16 ved Särdlok og 16 ved Kaersox. 

Af disse 237 Born undervises de 73 af seminarieuddannede Kateketer, 63 


JULIANEHAAB DISTRIKT i 493 


af kateketskoleuddannede, 21 af privatuddannede, 8 af Læsere og 72 af semi- 
narieuddannede og Læsere i Forening. 192 Børn undervises i Skoler eller Kapeller, 
45 i de respektive Kateketers eller Læseres Huse. 

I Lichtenau Præstegæld findes 2 Kirker (Lichtenau og Nanortalik), 
5 Kapeller (Sydprøven, Angmagssivik, Akuliarusek, Igdlorpait og Sagdlit) og 
2 selvstændige Skoler (Lichtenau og Nanortalik). Endvidere er der indrettet 
selvstændige Skolelokaler i Kapellerne ved Sydprøven, Angmagssivik, Igdlorpait 
og Sagdlit, medens Akuliarusek har Skolekapel. 

I 1919 var der ansat følgende Tjenestemænd i Præstegældet: 1 Første- 
præst, 8 seminarieuddannede, 2 kateketskoleuddannede og 1 privatuddannet 
` Kateket samt 6 uuddannede Læsere, alle Indfodte. 

Antallet af Skolebørn udgjorde ialt 260, deraf 39 ved Sydprøven, 20 ved 
Lichtenau, 15 ved Nügärssuk, 24 ved Angmagssivik, 12 ved Ilivermiut, 1 ved 
Sarfå, 22 ved Akuliarusex, 20 ved Igdlorpait, 8 ved Igpik, 2 ved Kanajormiut, 
11 ved Sagdlit, 9 ved Isua, 50 ved Nanortalik, 12 ved Sermilik og 15 ved Tuapait. 
177 Born undervises af seminarieuddannede Kateketer, 23 af kateketskoleud- 
dannede, 9 af privatuddannede og 51 af uuddannede Lesere. Af Bornene mod- 
tager 198 Undervisning i offentlige Skolelokaler eller i Kapellerne, 62 1 Kate- 
keternes eller Læsernes Huse. 

I Frederiksdal Præstegæld er der 1 Kirke (Frederiksdal) og 4 Kapeller 
(Igdlukasik, Pamiagdluk, Anordliuitsox og Nik) samt 1 selvstændigt Skolelokale 
(Frederiksdal). Særskilt Skolelokale findes i Kapellet ved Igdlukasik, medens 
Pamiagdluk, Anordliuitsox og Nûk har Skolekapeller. 

Følgende Tjenestemænd var ansat i Præstesældet: 1 Forstepræst, 4 semi- 
_ narieuddannede, 2 kateketskoleuddannede og 3 privatuddannede Kateketer, 
alle Indfodte. 

Der fandtes 142 Skoleborn, nemlig 31 ved Igdlukasik, 37 ved Frederiksdal, 
4 ved Pamiagdluk, 12 ved Anordliuitsox, 23 ved Nik, 7 ved Sangmissok, 20 ved 
Itivdlex og 8 ved Kernertox. Af disse 142 Born undervistes 91 af seminarieud- 
dannede Kateketer, 12 af kateketskoleuddannede og 39 af privatuddannede. 
Endelig modtog 107 af Børnene Undervisning i offentlige Lokaler (Skoler eller 
Kapeller), 35 i Kateketernes Huse. 

Lægevæsenet. Handelsdistriktet udgør eet Lægedistrikt, Julianehaab, 
under Ledelse af en Distriktslæge, der er bosat ved Kolonistedet. Her findes et 
godt indrettet Sygehus med 3 Sygeværelser, Operationsstue, Værelse til Syge- 
plejersken og med Plads til 15 Patienter. Ved Nanortalik et Sygehus, der 
dog kun har Plads til 4 Patienter. 

Til sin Assistance har Lægen en dansk Sygeplejerske samt 15 Jordemødre, 
hvoraf 2 er uddannet i Danmark. I Marts 1919 var der ansat en Jordemoder ved 
hver af de følgende Pladser: Kagssimiut, Kekertarssuårak, Narssak, Igaliko, 
Julianehaab, Kangermiutsiait, Särdlok, Sydproven, Lichtenau, Angmagssivik, 
Igdlorpait, Sagdlit, Nanortalik, Igdlukasik og Frederiksdal. 

I 1919 havde Lægevæsenet, foruden Lønninger til Personalet, Anskaffelse 


494 JULIANEHAAB DISTRIKT 


af Medicin og lignende, følgende Udgifter: Lægens Rejser 383 Kr., Huse og Far- 
tøjers Vedligeholdelse 806 Kr., Sygetransport 13 Kr., Fødselshjælp 88 Kr. Diverse 
Udgifter 520 Kr., ialt 1810 Kr. 

Hertil kommer Udgifter ved Driften af Sygehuset ved Julianehaab 
1586 Kr., der fordeler sig saaledes: Forplejning 759 Kr., Betjening 145 Kr., 
Brændsel og Lys 425 Kr., andre Udgifter 257 Kr. 

Kostdagenes Antal var 2305, og Udgifterne pr. Kostdag androg 32,5 Øre. 


BOPLADSER I JULIANEHAAB DISTRKT 
Udstedet Kagssimiut. 


Kagssimiut (0: et Sted omgivet af sammenhængende Hojder) ligger раз 
Sydsiden af den østligste større © 1 Skærgaarden mellem Kaxaligaitsiak og Brede- 
fjord umiddelbart Nord for »nordlige Maagelob«, hvor dette udmunder i Kag-- 
ssimiut Bredningen. Nedenfor Pladsen er der to Smaabugter, adskilt fra hin- 
anden ved en smal, lav, fremspringende Pynt, Nunguak. Af Bugterne benyttes 
den østligste som Udskibningssted, men da begge er aabne mod Syd, let fyldes 
med Storis og desuden er usikre ved sydlige og sydøstlige Vinde, ankres der i 
Reglen i en lille Bugt tæt Vest for Udstedet i Læ af den større Ø Kimatulivik, 
der dækker Sydsiden af Maagelobet. Kysterne er stejlt affaldende, og Farvan- 
det flere Steder grundet eller skærfyldt. 

Pladsen har spredt liggende Huse paa et nøgent, isskuret Terræn, der skraa- 
ner ned imod de to Bugter og er omgivet af ganske lave, stærkt kuperede, men 
blødt afrundede Fjælde. Umiddelbart indenfor Nünguak, midt mellem Bug- 
terne, ligger den hvidkalkede Udliggerbolig, bag denne Butikken, og paa Skraa- . 
ningen nær Havnebugten Pakhusene. Grønlænderhusene er jævnt fordelt over 
hele Terrænet nedenfor det noget højere liggende Kapel. Nünguak og de for- 
anliggende Øer skjuler delvis Udsigten til det aabne Hav, som kun skimtes ud 
over Havnemundingen (Fig. 16). Atstanden til Kipisarko er indenskærs 75 uden- 
skærs 98 km., til Julianehaab 66 km. i ; 

Kagssimiut udgør i Forbindelse med Bopladserne Sarkamiut, Kexertar- 
ssuärak og Karmat een Kommune, Kagssimiut, hvis Nordgrænse falder sammen 
med Distriktets, medens Ostgrænsen fra Havet gaar ind Øst om Karmats Ogruppe 
til Imartunex, hvorfra den bøjer Syd om Tugtuték til Bredefjord, som den fol- 
ger til Nûk og videre Nord om denne Ø gennem Bugten Kaleragdlit til Indlands- 
isen. Udstedet hører til 5. Landsraadskreds (Valgsted Narssak) og er under- 
lagt den blandede Domstol i Julianehaab Retsdistrikt og samme Steds Præste- 
geeld. 

Ved. Kagssimiut er der folgende offentlige Bygninger, Handelen tilhorende: 

Udliggerbolig (opført 1850), 11 x 7,2 m, af Graasten med 3 Stuer og 
Kokken, skummel. 

Butik, 8,9 x 5 m, af Graasten, 


JULIANEHAAB DISTRIKT . 495 


Spækhus med Proviantloft (opf. 1852), 9,1 X 6,3 m, af Graasten, samt 
Fadeværkshus og Krudthus. 

Kirkevæsenet tilhorende: 

Kapel, 7,8 X 5,1 X 2,5 m indvendigt Maal, af Bræder med Prædikepult, 
Alter og Knæfald. Paa Loftet er et Skolerum, 3,7 X 2,9 X1,9 m stort. 

Endvidere findes 21 Gronlænderhuse, nemlig Type I: 6 danskbyggede 
Huse med højt Tag, alle opført af Sten, spækket med Kalk. De ег forsynet med 
Komfurer og et tilbygget Bislag af Træ eller Sten. Et enkelt har Køkken i В1- 
slaget, et andet 2 Stuer. Type II: 4 dansk-grønlandske Huse med højt Tag, 
alle har Komfur eller Ovn og Bislag af Tørv og Sten. Type III: 7 grønlandske 
Huse med fladt Tag, alle med Komfur eller Ovn og Bislag af Tørv, det ene 
har rundbygget Igalek. Type IV: 1 Hus uden Ovn, Bislag af Træ med rund- 
bygget Igalex. Type V: 3 Huse, hvoraf to er forsynet med Ovn. : 

De til Type I og II hørende Huse er alle renlige og velholdte, enkelte er des- 
uden forsynet med Møbler og har et helt dansk Præg. 

Befolkningen udgjorde 31—12—1919 ialt 128 Personer. 

Under Handelen var ansat 1 Udligger og 1 Jordemoder, under Kirke- 
væsenet 1 seminarieuddannet Kateket (alle Indfødte). 

Af Erhververne var 27 Fangere, 2 Fiskere, 6 Drenge og 2 Fastlønnede for- 
synet med Kajak. 

Fangstudbyttet beløb sig i 1919 til 1 Hvidfisk, 335 store og 664 smaa 
Sæler, 46 blaa, 66 hvide Ræve og 1 Bjørn. 

Indhandlingen ved Handelsstedet udgjorde s. A. 275 Tdr. Sælspæk, 9 Tdr. 
Hajlever, 3 Bjørneskind, 535 Ræveskind, 5 store 19 smaa Sælskind, 123 Tæpper 
og 909 kø Fjer m. m. til et Beløb af 8410 Kr. Man kan dog ikke gaa ud fra, at 
hele Indhandlingsbeløbet altid kommer Kommunens Erhververe til gode, idet 
en Del af Produkterne meget vel kan være indleveret af andetsteds hjemme- 
hørende Grønlændere, hvilket er almindeligt i Distriktet under Klapmydsefang- 
sten, naar de Indfodte opholder sig udenfor. Hjemstedskommunen. Men da den 
Andel af Indhandlingsbelobet, der tilkommer de enkelte Kommunekasser, kun 
beregnes paa Grundlag af, hvad Kommunens egne Erhververe afhænder, ud- 
leveres der Sælgerne — sammen med Betalingen for Produkterne — de saakaldte 
Kontrolmærker, der samles af Hjemstedskommunens Kommuneraadsformand 
og tilstilles Inspektoren, der beregner Indhandlingsafgiften heraf. Den Kontrol- 
mærkerne paalydende Værdi svarer altsaa — sammenlagt — til, hvad der, inden- 
for den enkelte Kommune, er udbetalt dennes egne Erhververe for de 1 Aa- 
rets Løb indleverede grønlandske Produkter. Aar 1919 er der i Kagssimiut Kom- 
mune indleveret Kontrolmærker til et Beløb af 8058 Kr. 

Udhandlingen beløb sig samme Sted til 11939 Kr., deraf for 1298 Kr. 
Kaffe med Tilsætning, 907 Kr. Sukker og 954 Kr. Tobak. 

Gennemsnitsindtægten pr. Familie å 5 Personer i Kommunen androg 
det paagældende Aar ca. 185 Kr. 

Fangerne ved Kagssimiut er udmærkede Kajakroere, da de hovedsagelig 


496 JULIANEHAAB DISTRIKT 


driver Fangsten i det aabne Hav. 13 Mand formaar at rejse sig efter Kæntring, 
og 4 er kajaksvimle. Ved Stedet er der 5 Konebaade, 6 grønlandske Telte og 
20 Rifler. 


Bopladsen Sarkamiut. 


Sarkamiut ligger paa Fastlandskysten ved Mundingen af Sermitsialik 
ikke langt fra Omdrejningen til Ikerasagssuak og i lave Omgivelser. Afstanden 
til Kagssimiut er 17 km. 

Ca. 3 km indenfor Ikerasagssuak afsætter Sermitsialik en mindre -Bugt, 
der skyder sig ind bag en lille Odde, paa hvis Østside Husene er opført paa et 
skraanende, noget kuperet Terræn, og hvorfra der er Udsigt tværs over Fjorden 
til Kagssimiut Øerne. I Bugten tæt bag Odden er der en brugelig Ankerplads. 

Sarkamiut hører til Kagssimiut Kommune, 5. Landsraadskreds (Valgsted 
Narssak), Julianehaab Retsdistrikt og sammes Præstegæld. 

Ved Stedet findes et Kapel, 4,3 X 3,7 m, af Sten samt 4 Gronlænder- 
huse, hvoraf de to er dansk-gronlandske og begge med Komfur, de to andre 
maa henregnes til Type III, men kun et af disse har Ovn. 

Befolkningsantallet den 31—12—1919 var 28 Personer. Stedet har en 
privatuddannet Kateket. 6 Fangere, 2 Drenge og 1 Fastlønnet var forsynet med 
Kajak. 

Fangstudbyttet i 1919: 57 store 148 smaa ds 68 blaa 75 hvide Reeve. 

En Del af Fangerne, der er dygtige Kajakroere, er tilflyttet fra den 1 1905 
nedlagte Boplads Itivdliatsiax paa Nunarssuit. 3 Mand kan rejse sig efter Kæn- 
tring, og 1 er kajaksvimmel. | 


Ved Stedet findes: 2 Konebaade, 2 grønlandske Telte og 5 Rifler. 


Bopladsen Kekertarssuårak. 


Kekertarssuärak ligger 8 km Nord for Kagssimiut paa Østsiden af en 
ganske lille, lav og ret jævn Ø i den sydlige Del af Kornok Løbet, der forbinder 
Kagssimiut Bredningen med Imartunek. Husene ligger stærkt spredte paa et 
jævnt Terræn nær Øens Nordspids, hvor en ubetydelig Vig, der ikke er dækket 
for østlig Vind, benyttes som Havn. Bag Øen hæver sig den ret høje Kårusulik 
Ø, og foran har man Udsigt til det lavere, stærkt kuperede Kanerték Land og 
Løbet, der Syd om dette fører ind imellem en Del store Øer til Bredefjord. 

КекегфатззиАгак hører til Kagssimiut Kommune, 5. Landsraadskreds 
(Valgsted Narssak), Julianehaab Retsdistrikt og samme Steds Præstegæld. 

Stedet har 9 Grønlænderhuse, nemlig: 

Type I: 3 Huse af Sten spækket med Kalk, alle har Komfur og Træbislag, 
Type II: 1 Hus (Ovn), Type III: 3 Huse, Komfur eller Ovn, Bislag af Tørv 
med Kogested og Type IV: 2 Huse, hvoraf det ene har Ovn. Adskillige a | 
Grønlænderne har desuden smaa Tørveskure til Oplag af Tørfisk m. m. 

Husene, hørende til de to første Typer, er pyntelige, velholdte og delvis 
forsynet med Bohave. 


JULIANEHAAB DISTRIKT - 497 


Befolkningen belob sig den 31—12—1919 til ialt 45 Indvaanere. Ved 
Stedet er ansat en kateketskoleuddannet Kateket, i hvis Hus Borneundervis- 
ningen foregaar, og en Jordemoder. 

Af Erhververne var 10 Fangere, 4 Drenge og 1 Fastlonnet forsynet med 
Kajak. 

Fangstudbyttet udgjorde s. A. 130 store og 302 smaa Sæler, 132 blaa og 
64 hvide Ræve. 

Erhververne er opvakte og driftige. Adskillige har anlagt Smaahaver, 
hvor der dyrkes Roer, Kartofler, Rabarber o. 1., og enkelte driver Faareavl. Man 
sporer gennem alt dette en Bestræbelse, der rækker langt ud over det ensidige 
Sælfangerstandpunkt og i sig rummer Udviklingsmuligheder, som derimod aldrig 
har givet sig tilsvarende Udslag blandt den midtgronlandske Befolkning. 

Erhververne regnes for ret gode Kajakroere, 8 Mand angives saaledes at 
kunne rejse sig efter Kæntring, og 2 er kajaksvimle. Ved Stedet er der 3 Kone- 
baade, 1 Stovts- og 4 gronlandske Telte samt ialt 10 Rifler. 

Erhvervsturnus for Kagssimiut, Sarkamiut og Kexertarssuärak. Januar 
— Marts. I disse Maaneder driver Fangerne lidt Klapmydse- men navnlig 
Sortsidefangst, der dog taber sig i Marts. De tages mest fra Fangstpladsen 
Sydøst for Kekertarmiut Øerne udenfor Udstedet og for Sarkamiuternes Ved- 
kommende i Mundingen af Sermitsialik. Desuden skydes der mange Lomvier 
og især Ederfugle, der hovedsagelig opholder sig omkring Kekertarmiut Øerne 
og langs Iskanten ud for Sarkamiut. Bopladsgronlænderne driver dog ved. Siden 
heraf ivrig Netsidefangst og Rævejagt i Fjordene, og der tages mange Rodfisk 
fra Kexertarssuarak. 

April-August. Naar Klapmydsen indfinder sig, rejser en Del af Fan- 
gerne ved Sarkamiut til Fangstpladsen Upernivik, Ost for Kaxaligaitsiak Fjor- 
dens Munding, Resten sammen med de fleste fra Kekertarssuärak til Kagssi- 
miut, hvorfra der drives Fangst, indtil Angmagssatterne indfinder sig. De oses 
forskellige Steder, men især ved Alerät paa Kingigtox, og naar de omkring Slut- 
ningen af Juni er torret, vender de fleste af Kagssimiuterne hjem, medens en- 
kelte telter paa Yderoerne Uvingassut og TakisOx. Sarkamiuterne gaar alle til 
' Uvingassut, hvor de sammen med enkelte fra Kekertarssuärak bliver, indtil 
det magre Klapmydsetræk er forbi, hvorefter alle vender hjem til Bopladserne 
i Slutningen af August. Den magre Klapmyds maa søges langt til Søs, ofte helt 
Syd for Kekertat, der ligger 24km SV. for Uvingassut. Turen tager over eet Døgn, 
fra den ene Dags Morgen til den følgende Dags Eftermiddag, men her findes altid 
Sæler. 

September — December. Efter Hjemkomsten i August indsamles 
Skovbrænde i Sermitsialik, og derefter begynder Rævejagten, der drives 
jævnsides Atak- og Netsidefangst, og — for Kekertarssuärakernes Ved- 
kommende — tillige Fiskeri af Rødfisk Aaret ud. I Oktober indfinder Eder- 
fuglen sig, men de forskellige Erhverv hæmmes ofte af daarligt Vejr i Efter- 
aarsmaanederne. 

Dansk Grønland. II. | 32 


498 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Bopladsen Karmat. 


Karmat (a: Murene) ligger paa Sydsiden af den vestlige, større © 1 Arkipe 
laget mellem Skovfjord og Bredefjord umiddelbart ved Mundingen af denne 
sidste, 16 km fra Kagssimiut og 50 km fra Julianehaab. Hovedmassen af Øerne 
i Gruppen ligger Syd og Øst for Karmat Øen, hvis Sydkyst falder ret stejlt af 
mod det ca. 1 km brede Sejlløb, der fører forbi Bopladsen. Husene ligger ter- 
rasseformig paa et stærkt skraanende Terræn, hvorfra man overser de paa Syd- 
siden af Sejlløbet liggende Øer, der dækker Bopladsen mod Sø fra det aabne 
Hav. Et Par Hundrede Meter Øst for Bopladsen afsætter Løbet en ubetydelig 
Vig, der benyttes som Baadehavn, men har en vanskelig tilgængelig, stejl Kyst. 

Karmat hører til Kagssimiut Kommune, 5. Landsraadskreds (Valgsted 
Narssak), Julianehaab Retsdistrikt og Præstegæld. 

Ved Stedet findes 9 Gronlenderhuse, nemlig: 

Type II: 4 Huse, alle med Komfur og Bislag af Tørv og Sten, Type III: 
4 Huse, hvoraf to er forsynet med Ovn. Alle har Bislag af Tørv indrettet med 
Тоа]ек og Proviantrum. Type V: 1 Hus uden Ovn. 

Befolkningen beløb sig i 1919 til 56 Personer. Stedet har en kateket- 
skoleuddannet Kateket, i hvis Hus Børnene undervises. Af Erhververne var 11 
Fangere, 2 Drenge og 1 Fastlønnet forsynet med Kajak. 

Fangstudbyttet var i 1919: 263 store og 437 smaa Sæler, 23 blaa og 53 


_ hvide Reeve. 


Fangerne, hvoraf 7 kan rejse sig efter Kæntring, ejede 2 Konebaade og 
2 grønlandske Telte, samt 11 Rifler. Ved Stedet boede en Enke efter en i Kajak 
forulykket Fanger. i 

Erhvervsturnus. I Januar til Marts drives saa godt som udelukkende 
Fangst af Atak 1 Mundingen af Bredefjord og paa Fangstpladsen ved Augpa- : 
lårtut, de yderste Øer Syd for Karmat; endvidere skydes en hel Del Lomvier 
og Ederfugle, og fra Februar fiskes mange Rødfisk Nord for Karmat Øen, hvor 
der findes en betydelig Rødfiskebanke. 

April—August. Ataken og den fede Klapmyds tages fra Bopladsen, den 
magre fra Fangstpladsen Kisermiut i Juli og August. Angmagssatter øses ved 
Tügdlik, Syd for Torssukåtak, i Bredefjord, men kun Kvinder og gamle Folk 
deltager heri, medens Fangerne forbliver paa Fangstøerne. 

I September—December er Fangstforholdene ganske som ved Kag- 
ssimiut, idet Befolkningen lever af Atakfangst, Lomvier og Ederfugle, der kom- 
mer i Oktober, Lomvierne dog først. Tyndis, der i store Flager jævnlig driver 
ud af Bredefjord, hæmmer dog ofte Sælfangsten. 


Udstedet Narssak. 


Магззак ligger 1 Bunden af еп 0,7 km lang, smal Vig paa den sydvestlige | 
Spids af Ilimaussak Halvøen tæt Nord for Tunugdliarfik Fjordens Munding og 
37 km fra Julianehaab. Bag Udstedet breder sig en jævn, indad svagt stigende 


JULIANEHAAB DISTRIKT `° 499 


UDSTEHDET 
NARSSAK. 
Maalestok 1:2500. 


ии 
0 50 100 Meter 


Opmaalt af 0. Bendixen 1913. 


Handelens Bygninger. 
Udliggerbolig med Butik paa loftet. 
Spekhus . 

Arudthus 


Kirkevesenets Bygninger . 
Kapel med Rum ul Skole . 


5.5. Stalde (privat) . 
BE Eskimoiske Bygninger. 


Slette, der mod Øst fører hen til Foden af det stejle, kuplede Какатззиак Fjæld, 
hvorfra Føhnvinden blæser med voldsomme Kast; mod Nord gaar Sletten over 
"1 et stærkere, bølget Terræn, der udmunder i den i Distriktsbeskrivelsen om- 
talte Gletscherdal. Kysterne er ganske lave, og Farvandet foran til Stadighed 
fyldt med Isfjælde og Kalvis, der hyppig spærrer Passagen til Udstedet. Umid- 
delbart indenfor Vigen ligger Handelens Huse og Kapellet paa et ganske jævnt 
32* 


500 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Terræn, og bag disse Bygninger Grønlænderhusene i Rækkefølge, omgivet paa 
begge Sider af smukke, grønne Engdrag. Vigen danner en sikker Havn med god 
Holdebund. Udsigten over det isfyldte Farvand til Tugtutéks blødt afrundede 
Fjældkupler er pragtfuld (Fig. 17). Ved en lille Bugt 2 km Nord for Stedet ligger 
6 Huse, der egentlig danner en selvstændig Boplads, Narssârak, men regnes 
som hørende til Udstedet. Narssak danner i Forbindelse med Bopladserne Niakor- 
пак, Tugdlerunat, Kångue og Igaliko een Kommune, Матззак, der mod Vest 
grænser til Kagssimiut, mod Syd til Julianehaab Kommune, idet Grænsen fol- 
ger en Linie fra Havet ind gennem Skovfjord mellem Hollænder Øen og Simiutak 
til Mundingen af Kangerdluarssuk og tværs igennem denne til Overbærings- 
stedet, der fører til Kakortok Fjorden. Herfra gaar Grænsen i østlig Retning 
ind gennem Landet til Nordbopladsen Sigssardlugtok og tværs over Igaliko 
Fjorden til Kagssiarssuk. 

Narssak hører til 5. Landsraadskreds (Valgsted Narssak), Julianehaab 
Retsdistrikt og Præstegæld. Udstedet har følgende offentlige Bygninger, 
Handelen tilhørende: : 

Udliggerbolig (opf. 1883), 9,4 x 6,3 m, af Graasten. Har 3 Stuer og 
Køkken samt Butik paa Loftet. 

Spækhus med Proviantloft (opf. 1887), 7,2 X 6,9 m, af Graasten, og Krudt- 
hus. 2 km SØ. for Udstedet ligger ved en lille Bugt Fiskeristationen med 
et Salteri, hvor Hellefisk og Torsk opkøbes og behandles. 

Kirkevæsenet tilhørende: 3 

Kapel (opf. 1907), 10,7 x 6,3 m, af Træ. Det har Alter med stort Kors, 
Prædikestol og Knæfald. En Del af Kapellet er afdelt til Skolelokale, 
der er forsynet med store Fløjdøre, saaledes at det ogsaa kan benyttes af Kirke- 
gængerne under Gudstjenesten. 

Endvidere 20 Gronlænderhuse, nemlig: Type I: 6 Huse, deriblandt 
1 Stenhus med Træfaçade, Resten er opført af Træ; alle har Komfur, 2 er ind- 
rettet med 2 Værelser, 3 har Køkken i Træbislaget, og adskillige er forsynet 
med Møbler, Type II: 4 Huse alle med Komfur eller Ovn, Type III: 7 Huse, 
hvoraf 2 har Komfur, 4 Ovne og Type IV: 3 Huse, alle med Ovn. 

De fleste er smukke og pyntelige, enkelte med dansk Præg. Desuden findes 
en Del Stalde med Sten- eller Torvemure. 

Ved Магззагак: 6 Huse, hvoraf 5 hører til Type III, 1 til Type V. 
Kun 2 af disse Huse har Ovne. 

Befolkningen beløb sig i 1919 til 162 Personer. 

Under Handelen var ansat: Udligger, Fiskemester og Jordemoder, under 
Kirkevæsenet en seminarieuddannet Kateket (alle Indfødte). 27 Fangere, 
9 Fiskere, 3 Drenge og 1 Fastlønnet havde Kajak. 

Fangstudbyttet var: 209 store, 776 smaa Sæler, 90 blaa,.67 hvide Ræve 
og 1 Bjørn. | 

Indhandlingen ved Handelsstedet androg i 1919: 92 Tdr. Spæk, 113 Tdr. 
Lever, 4 Bjorneskind, 511 Ræveskind, 1 stort og 3 smaa Sælskind, 11 Tæpper, 461 


JULIANEHAAB DISTRIKT ; 501 


kg Fjer, 31000 kg Hellefisk, 8240 kg Havtorsk og 23280 kg Uvak, til et samlet 
Belob af 7895 Kr. Kontrolmærkernes paalydende Værdi var ialt 9017 Kr. 

Udhandlingen beløb sig s. A. til 11620 Kr., deraf for 720 Kr. Kaffe, 915 
Kr. Sukker og 845 Kr. Tobak. 

Gennemsnitsindtægten pr. Familie 1 Kommunen bliver ca. 165—170 Kr. 

Erhververne ved Матззак beskæftiger sig i Sommertiden med Selfangst, 
som drives fra Yderoerne, men efter at Indhandlingen af Hellefisk er blevet 
obligatorisk, giver de sig mere og mere af med Fiskeri, om end i mindre Om- 
fang end Befolkningen i Agdluitsox Fjorden. Ved Kohold og Faareavl skaffer 
enkelte sig nogen Indtægt, idet der sælges en Del Uld, Kød og Smør, men 
Størrelsen heraf kan ikke nærmere angives. 

Fangerne er jævnt gode Kajakroere, 11 Mand formaar at rejse sig efter Kænt- 
ring og 10 er kajaksvimle. ; 

Ved Матззак findes 5 Konebaade samt 2 ubetrukne Konebaadstel, 4 Stovts- 
4 grønlandske Telte og 22 Rifler. 


Bopladsen Niakornak. 


Niakornak (9: Hovedet) er beliggende i en Afstand af 13 km fra Narssak 
paa Vestsiden af N. Sermilik og umiddelbart paa Pynten Syd for Mundingen af 
Kangerdluarssuk. Det Bopladsen nærmest omgivende Terræn er ret lavt; men 
paa den anden Side af den til Stadighed isfyldte Fjord, hæver en mægtig forreven 
Fjældvæg sig stejlt op af Vandet, og bag denne skimter man en Del af Ilimau- 
ssaks afrundede prægtige Tinde. Terrænet, hvorpaa de spredt liggende Huse er 
opført, skraaner jævnt ned imod Fjorden, men Stedet har ingen Havn. 

Niakornak hører til Narssak Kommune, 5. Landsraadskreds (Valgsted 
Narssak), Julianehaab Retsdistrikt og Præstegæld. 

Ved Stedet findes 10 Gronlænderhuse, nemlig, Type I: 1 Hus har 
Mure, halvt af Graasten, halvt af Træ og Komfur, Type II: 2 Huse, begge 
med Komfur og Type III: 7 Huse, 4 med Komfur, 2 med Ovne; de fleste har 
Ildsted i Bislaget, 1 har Husgang og kun 2 særskilt Igalek. 

Befolkningen udgjorde i 1919 51 Personer. Stedet har en uuddannet Ka- 
teket, der underviser Børnene i et Grønlænderhus. 9 Fangere, 2 Fiskere og 3 
Drenge var forsynet med Kajak. | 

Fangstudbyttet beløb sig s. А. til 88 store og 371 smaa Sæler, 44 blaa og 
28 hvide ‘Reve samt 3 Bjørne. 

5 Fangere kan rejse sig efter Kæntring, og 1 er svimmel. Ved Stedet fin- 
des 3 Konebaade, 2 grønlandske Telte og 13 Rifler. 


Bopladsen Tugdlerünat. 


Tugdlerünat er beliggende 16 km МУ. for Матззак i en lille, aaben Bugt 
umiddelbart Vest for den sydligste Spids af Halvøen mellem М. Sermilik og Ka- 
ngerdlua Bugten, tværs for Narssak Løbet. Husene ligger ret spredte paa en smuk, 


502 JULIANEHAAB DISTRIKT 


ganske jævn, delvis kratbevokset Slette, der mod Nord og Øst er omgivet af 
en høj, ganske brat Fjældvæg. Fra Pladsen er der Udsigt til den store Ø i Mun- 
dingen af Kangerdlua og ned imod Bredefjordens Munding. 

Tugdlerunat hører til Narssak Kommune, 5. Landsraadskreds (Valgsted 
Матззак), Julianehaab Retsdistrikt og Præstegæld. 

Stedet har 4 Grønlænderhuse hørende til Type III, alle forsynet med 
Komfur eller Ovn, Bislag af Тоту og firkantet eller afrund Igalex. 

Befolkningsantallet beløb sig i 1919 til 21 Personer. En uuddannet 
Kateket besørger Børneundervisningen. 3 Fangere, 1 Fisker og 1 Dreng har 
Kajak. 

Fangstudbyttet var: 20 store og 98 smaa Sæler, 27 blaa og 18 hvide Ræve. 

Ingen af Fangerne, der besidder 1 Konebaad (ubetrukken i 1919) og 5 
R:fer, er 1 Stand til at rejse sig efter Kæntring, 1 er kajaksvimmel. 

Erhvervsturnus ved Narssak, Niakornak og Tugdlerunat. Januar— о 
Marts. I de tre Vintermaaneder er Erhvervet usikkert og tilfældigt. Ataken 
forekommer sparsomt, men der findes i Sermilik en Del Netsider, som især 
jages af Niakornakerne. Remmesælen var tidligere almindelig, men fanges 
nu såa sjældent, at Befolkningen ikke kan skaffe de nodvendigste Kob- 
beremme til Veje, og Ederfuglen er ligeledes forjaget, fordi den aldrig havde 
Ro paa Ædepladserne 1 Tunugdliarfik. Derimod findes ‘mange Lomvier, og fra 
Februar giver Fiskeriet af Hellefisk et godt Udbytte, det samme gælder Haj- 
fangsten. 

April—August. Enkelte Klapmyds indfinder sig 1 April, og hvis der er 
Storis udenfor, forekommer der mange Netsider, men disse Sæler tages ellers 
mest paa Vinterisen 1 №. Sermilik, hvor de dog forekommer meget sparsommere 
end for, samt mellem Kalvisen paa Fjorden og ud for dens Munding. Narssakernes . 
Fangstplads ligger ud for Stedet og i Skovfjordens østligste Del forbi Igdlutalik, 
Niakornakerne jager mest i N. Sermilik, og Tugdlerünaterne i Kangerdlua. En Del 
Ederfugle skydes, naar de inden Afrejsen flokkes i April, paa hvilket Tidspunkt 
Lomvien er forsvundet. Fiskeriet giver derimod mindre Udbytte i disse Maaneder. 
Naar det store Klapmydsetræk begynder i Slutningen af Maj, flytter to af Fan- 
gerne ved Матззак til Fangstpladsen paa Igdlorssuatsiak Syd for Simiutak i 
Mundingen af Skovfjord, Resten først naar Angmagssattiden er forbi 9: hen i 
Juni. Bopladsgronlænderne rejser dog ikke for i Slutningen af Maaneden, medens 
Halvdelen af Erhververne ved Narssak slet ikke forlader Stedet. Alle kipar- 
simassut о: de der er vestude (de der flytter til Fangstoerne) telter paa Igdlor- 
ssuatsiak og vender tilbage herfra i Midten eller Slutningen af August. Nar- 
ssakernes Angmagssatplads er i Mundingen af den sydlige Kangerdluarssuk, 
eller ved selve Udstedet, eller de øser sammen med Niakornakerne ved Ig- 
dlorssuit i nordlige Kangerdluarssuk. Tugdlerünaterne øser Fisk ved Nügkasik 
paa Vestsiden af Landet lidt indenfor Bopladsen. | 

September—December. Efter Hjemkomsten fra Fangstoerne indsamles 
Ho og Brændsel fra Fjordene. Fiskeri af Hellefisk og Havtorsk til Eksport drives 


JULIANEHAAB DISTRIKT к 503 


meget ivrigt til November. Senere fanges Ræve, ос der skydes mange Вурег 
og Harer samt Lomvier. Fangsten af Smaasæler drives hele Efteraaret, men 
Udbyttet af Sælfangsten er ringe, da Atakerne ikke naar ind til Narssax. 


Bopladsen Kångue. 

Kångue ligger paa den lave, sydligste Pynt af Kångue Øen i Skovfjord, 
17 km fra Narssak 23 km fra Julianehaab. Husene er opført paa et skraanende, 
noget fugtigt Terræn i lave Omgivelser. Stedet har ingen Havn. 

Kångue hører til Narssak Kommune, 5. Landsraadskreds (Valgsted Nar- 
ззак), Julianehaab Retsdistrikt og Præstegæld. | 

Bopladsen har 5 Gronlenderhuse, hvoraf de 3 hører til Type II, Resten 
til Type IIL Alle har Ovn eller Komfur, et enkelt Husgang, Resten Bislag. 

Befolkningen udgjorde i 1919 31 Personer. Ved Stedet er ansat en kate- 
ketskoleuddannet Kateket. 5 Fangere, 1 Fisker og 1 Dreng havde Kajak. 

Fangstudbyttet var s. А. 68 store og 222 smaa Sæler, 14 blaa og 33 
hvide Ræve. 

Kun 1 Fanger kan rejse sig efter Kæntring, og 3 er kajaksvimle. Ved Ste- 
det fandtes 2 Konebaade (deraf 1 ubetrukken) og 3 grønl. Telte samt 4 Rifler. 

Erhvervsturnus. I Vintermaanederne lever Befolkningen næsten udeluk- 
kende af Fuglejagt og Fiskeri af Havkat, Hellefisk og Uvak. Den 10. April kom- 
mer de første Klapmyds, der ligesom de »fede« tages fra Bopladsen, og først i 
Begyndelsen af. Juli drager Befolkningen til Fangstpladsen Igdlorssuatsiak. 
Angmagssatter tages ved Exalugarssuit, og efter Hjemkomsten fra Fangstøerne 
drives Fangst af Atak i Forbindelse med Fuglejagt og Fiskeri Resten af Aaret. 


Bopladsen Igaliko. 


Igaliko ligger inderst 1 Igaliko Fjorden paa en betydelig Slette Vest for 
Fjordens Kingua. En Del lave Fjælde begrænser Sletten nærmest mod Vest, og 
paa den modsatte Side af Fjorden skimter man over Igånak Fjældets Affald 
Igdlerfigssaliks vældige Skrænter og høje Top. Et Bakkedrag med ret jævne Skraa- 
ninger til begge Sider skiller Igaliko Sletten fra Tugnugdliarfik. Husene ligger 
ikke som ved andre Bopladser i Grønland umiddelbart ved Kysten, men midt 
paa den med 'Ruiner fra Nordbotiden oversaaede Slette. Bopladsen har ogsaa 
i andre Retninger et eget Præg, idet alle eller de fleste Huse er opført af røde 
Sandsten ‘og er omgivet af indhegnede Roemarker. Nedenfor Husene findes en 
god Baadehavn. Afstanden til Narssak er 35 km, til Julianehaab 50 km. 

Igaliko hører til Narssak Kommune, 5. Landsraadskreds (Valgsted Nar- 
ssak),-Julianehaab Retsdistrikt og Præstegæld. 

Ved Stedet findes et Kapel, der ogsaa benyttes til Undervisning, 
6,3 X 4,3 X 1,88 m (indvendigt Maal), af Sten og med Alter, Knæfald og 
Prædikepult samt 12 Grønlænderhuse, hvoraf de 7 hører til Type I, 1 til 
Type II og 4 til Type III. Baade Kapellet og de til Type I hørende Huse er 


504 JULIANEHAAB DISTRIKT 


forsynet med ganske flade Tage af Hensyn til den orkanagtige Føhnvind, der 
blæser ved Stedet. Stenmurene er tættet med Kalk, Ler eller Tørv. 4 Huse 
er sammenbygget to og to, og alle har Bislag med Komfur eller Ildsted. 

Desuden findes paa Pladsen 6 Kostalde, 2 Faarestalde og 9 Hølader. Stal- 
dene har lave Sadeltage af Træ, den største er 6 X 4 X 1,6 m og indrettet med 
7 Baase. Af Høladerne er enkelte tilbygget Staldene, de øvrige fritliggende og 
dækket med Tørvetag. : 

Befolkningen udgjorde i 1919 67 Indvaanere. Stedet havde Jordemoder 
og en kateketskoleuddannet Kateket. 11 Fangere, 1 Fisker, 1 Dreng og 1 Fast- 
lønnet var forsynet med Kajak. 

Fangstudbyttet beløb sig s. A. til 32 store og 158 smaa Sæler, 205 blaa 
og 170 hvide Ræve samt 4 Bjørne. 

Da Befolkningen ikke er i Stand til at leve af Kvægavl alene, driver den 
grønlandsk Erhverv paa ganske tilsvarende Maade som andre Indfodte. Er- 
hververne er dog gennemgaaende tarvelige Kajakroere, og ingen formaar at 
rejse sig efter Kæntring; 3 er kajaksvimle. Ved Stedet findes 1 Træbaad, 4 Kone- 
baade, 2 Stovts- 1 grønlandsk Telt og 14 Rifler. 

Erhvervsturnus. I Vintermaanederne drives væsentlig Rævefangst og 
Fiskeri af Hellefisk, hvoraf der findes mange i Tunugdliarfik, samt en Del Net- 
sidefangst, særlig i N. Sermilik. I Juli rejser største Delen af Befolkningen paa 
Fangst til Ümänak, Umänartüt eller Kärusulik, og efter Hjemkomsten fra Fangst- 
øerne samles Hø, mest fra de gamle Nordbotomter, samt Skovbrænde. Der tages 
lidt Laks i Bunden af Tunugdliarfik i August, men iøvrigt holder man sig til 
andet Fiskeri og senere til Rævejagt. Hen paa Efteraaret tages ganske enkelte 
Sæler, men Fiskeriet er Befolkningens Hovedernæring, da Ataken og Sofuglene 
kun rent undtagelsesvis søger ind til Stedet. 


Kolonien Julianehaab. 


Ca. 11 km. indenfor Igaliko eller — som den nu oftere benævnes — Juliane- 
haab Fjordens Munding afsætter Fjorden paa Nordsiden bag det stærk frem- 
springende, lave »hvide Næs« en mindre Bugt, i hvis Bund der udmunder et 
Dalstrøg, som er gennemstrømmet af en kort, vandrig Elv og i vestlig Retning 
fører ind i Landet. Medens Dalen længst ude er ganske snæver, udvider den 
sig efterhaanden indad og afgiver Plads til en betydelig Sø, der strækker sig 6 
km. ind i Landet og er omgivet af jævnere eller stejlere Skrænter med frodig 
Lynghede og paa Solsiden med betydelige Krat af Pil og Birk. Paa et ganske 
smalt, fladt Plateau langs Elvmundingen og op ad de Skraaninger, der omgiver 
denne, ligger Landsdelens største, om end ikke folkerigeste Koloni, Julianehaab 
- paa 60° 42/9 М. Brd. 46° 01' V. Led. Den nærmeste Omegn er bakket og stærkt 
kuperet med ret nøgne, blødt afrundede Fjælde, der paa begge Sider af Søen 
har en Højde af 400 m, men bliver lavere udad mod Kysten, der har jævne 
Skraaninger mellem »hvide Næst og Kolonien, men falder stejlt af paa Stræk- 


t 


JULIANEHAAB DISTRIKT 2505 


ningen mellem denne og Omdrejningen til Kakortok Fjorden. Kolonien ligger 
saaledes ret indelukket og kan ikke overses af udefra kommende, for de er naaet 
ind til Havnebugten; men den Udsigt, der herfra træder frem for Beskueren, er 
til Gengæld baade afvekslende og malerisk med den lille hyggelige, frit liggende 
Kirke bag den brede Elvmunding, indrammet af Handelens hvide Pakhuse og 
de smaa Grønlænderhytter opad Skrænterne, og som Baggrund for Billedet en 
langstrakt Bjærgryg, der paa tværs af Dalstrøget lukker for Udsigten i det fjærne. 
(Fig. 18). 

Hovedmassen af Kolonibygningerne er anbragt paa det flade Terræn Øst 
for Elven. Her ligger saaledes nærmest Skibshavnen og halvvejs skjult bag 
en stor indhegnet Have .den gamle Bestyrerbolig med et vældigt Tag. Den 
er omgivet af forskellige Bygninger: Provianthus, Mandskabshus, Bageri, og 
herfra fører ind imellem og langs med en Række Huse — Åssistentbolig, 
Værksteder og Pakhuse — en planeret Vej til Broen over Elven lidt neden- 
for Kirken. Bag Bestyrerboligen og højere end denne er der opført en Række 
Grønlænderhuse tæt inde under en lav, ganske brat Fjældvæg, der — bag om 
det højtliggende Baadsmandshus — længere mod Nord gaar over i et højtliggende, 
fladere Plateau med en Mængde spredt liggende Grønlænderhuse. 

Paa den modsatte Side af Elvmundingen og forbundet med Bestyrerboligen 
ved en lang Bro ligger Tranbrænderiets og Tranhusenes lange, hvidkalkede Læn- 
ger nedenfor den vestlige med talrige Grønlænderhuse oversaaede Dalskraaning. 
Fra Tranbrænderiet fører en Vej langs Elven til den inderste Bro forbi Præstens 
Have, der dækker Skraaningen nedenfor den højtliggende Præstebolig; og paa 
Bakketoppen bag denne findes Sygehuset og Lægeboligen, hvorfra der er fri Ud- 
sigt saavel over Fjorden som over en Del af Søen med dens smukke Omgivelser. 
Endelig er Kirkegaarden anbragt Syd for Lægeboligen paa et højtliggende 
Plateau, der skraaner ned mod Fjorden. Den gør et kummerligt og fattigt Ind- 
tryk og er end ikke omgivet med Stakit. 

Drikkevandet tages fra Elven, men da Køer og Faar jævnligt strejfer om 
langs Bredden, og Terrænet skraaner stærkt ned mod denne, er Vandet udsat 
for Forurening. 

Under Kolonibestyrerne С. LanGskovs og О. Hasrrurs Bestyrelse af Ko- 
lonien blev Farvandet og det lave Land indenfor en ved Havnen liggende frem- 
skudt lille Ø, Kastelspynten, udfyldt, og der blev anlagt en ster Kaj indenfor 
denne. Udskibningsforholdene, der tidligere var utilfredsstillende, er derved i 
høj Grad forbedret, og Skibene i Stand til at losse og lade lige saa hurtigt som 
i Hjemmet. Losning og Ladning foregaar nu fra Broer paa begge Sider af Elv- 
mundingen dels nedenfor Spækhuset, dels ud for Pakhuset paa det opfyldte Ter- 
ræn, samt ved en stor Kaj indenfor Kastelspynten paa den mod Skibshavnen 
vendende Side. | 

Havnen ег aaben mod Syd, men iøvrigt ret sikker. Paa Vestsiden uden- 
for Elvmundingen er Farvandet langs Landet grundet og skærfyldt. De større 
Skibe ankrer inderst i Havnebugten paa 12 m. Dybde og med Agterfortøjnin- 


506 JULIANEHAAB DISTRIKT 


gen anbragt i Bunden af Bugten, hvorfra Føhnen kan blæse med voldsom Kast 
fra NØ. Afstanden mellem Ankerpladsen og Kastelskajen er ca. 150 m. 

Julianehaab danner i Forbindelse med Bopladsen Kangermiutsiait een 
Kommune, Julianehaab, der mod Nord støder til Narssax Kommune, med 
Syd følger Grænsen en Linie fra Havet til Akias vestligste Pynt, derfra tværs 
igennem Øen og ad Tuno indenom Kangek til Bunden af den lille Fjordarm 
Semisek eller Savik indenfor Kangerdluarssorujuk. Bopladsen Kangermiutsiait 
ligger saaledes udenfor Kommunegrænsen, men betragtes 1 Reglen som hørende 
til Julianehaab Kommune. 

Stedet hører. til 4. Landsraadskreds (Valgsted Julianehaab) og er Sædet for 
den blandede Domstol i Julianehaab Retsdistrikt og for den Gejstlige, hvem 
Præstegældet er underlagt. 

Julianehaab har følgende offentlige Be under Handelen: 

Bestyrerbolig med Butik og Lagerrum paa Loftet (opf. 1804), 16,3 x 
11,3 m, af Stokværk. Den har 5 Stuer, Kontor og Loftskamre. 

Assistentbolig (opf. 1890), 13,5 x 8,8 m, af Bindingsværk og Bræder 
med to Lejligheder, hver paa 3 Værelser og Køkken. 

Fartøjsførerbolig (opf. 1849), 12,6 x 5,6 m, af Graasten med 2 Stuer 
og Køkken. i 

Mandskabshus (opf. з. А.), samme Størrelse, med 2 Stuer og Køkken. 

Gl. Proviantbod (opf. 1853), 20 x 8,8 m, af Sten. 

Ny Proviantbod (opf. 1914), 13,8 x 10 m, af Bindingsværk og Bræder. 

Tømrer- og Bødkerværksted (opf. 1781), 12,2 X 6,3 m, af Bindings- 
værk med Bræder og delt i 2 Rum. 

Smedie (opf. 1871), 9,4 X 6,9 m, af Graasten. 

Bageri (opf. 1863), 7,5 x 5 m, af Bindingsværk og Bræder. 

Spækhus med Proviantloft (opf. 17°), 20 X 8,8 m, af Graasten. 

Tranbrænderi (opf. 1878), 20,7 x 8,5 m, af Graasten, med Skur 7,5 X5,6 m. 

Endvidere: Bryghus, Baadehus, Materialhus, 2 Kulhuse, Fade- 
værkshus, Krudthus og Stald, ialt 19 Bygninger. 

Lægebolig (opf. 1886), 13,2 X 8,8 m, af Bindingsværk og Planker med 
4 Stuer, Køkken og Loftsværelse. 

Ny Sygehus (opf. 1908), 15,1 X 8,8 m, af Bindingsværk og Planker med 
3 Sygestuer til 15 Patienter, Operationsstue og Værelse til Sygeplejersken samt 

Gamle Sygehus (Sten) og Apotek (Tørv). 

Under Kirkevæsenet: 

Kirke (opf. 1832), 14 X 11 X 3,6 m indvendig, af Bindingsværk og Bræder, 
rødmalet med grønt Tag og forsynet med et lille ottekantet Klokketaarn. Kir- 
ken er oprindelig bygget i Stil med de norske Bjælkekirker, med smukke, fir- 
kantede Vinduer. Ved Reparationen i 1911 blev den — arkitektonisk set — 
ødelagt, idet Klinkebelægningen fjærnedes, og over Vinduerne anbragtes rund- 
buede Popstykker, der ganske ændrede Vinduernes Udseende. . Indvendig bæres 
_ Loftet af to Søjlerækker, 5 i hver Række, med indbyggede Rundbuer, ligeledes 


JULIANEHAAB DISTRIKT 057 


senere tilføjet. Kirken har Orgel og Alter med Altertavle (Jesus stiller Stor- 
men paa Søen, af Anker Lund.) 

I Kirken hænger en smuk Malmlysekrone og en lille Brig, Е. VI 1840, »lavet 
af nogle overvintrende Skibsfolk«. Paa Kalk og Disk er indgraveret »Til Juliane- 
haabs Kirke« og paa en lille Sygekalk »Til Gronlands forste Kirke fra Hans Egedes 
Datterdatters Datter«. 

Præstebolig (opf. 1872), 11,3 x 7,9 m, af Stokværk og med 4 Værelser, 
lukket Veranda, Køkken og 2 Loftsværelser, samt Stald og Udhus. 

Skole (opf. 1909), 17,3 x 7,8 m, af Bræder med 2 Klasseværelser og For- 
samlingssal samt Ligkapel. 

Ved Stedet findes 58 Gronlenderhuse, nemlig: 

Type I: 26 Huse alle med Komfur paa 3 ner, der har Ovne. 3 af Husene 
har 2 Stuer, 6 er indrettet som danske Lejligheder, og adskillige andre har et 
mer eller mindre komplet Udstyr af Møbler. I 10 af Husene er der særskilt Kok- 
ken, enten i Huset eller Bislaget. Medens de fleste Huse er opført af Træ, har 
7 af disse dog Mure udelukkende af Sten; et enkelt har Træfaçade, men er iov- 
rigt opført af Sten, andre har Stenmur i Gavlene eller paa Bagvæggen, men Bræ- 
der paa de andre Sider. 

Type II: 23 Huse, hvoraf et enkelt har 2 Værelser. De fleste af Husene er 
forsynet med Komfurer, enkelte har dog Ovne og adskillige Igalex i Bislaget, 
der er af Torv. 

Type III: 7 Huse, hvoraf tre er forsynet med Bræder over der flade Græs- 
tørvtag for at. undgaa ’ Tagdryp i Huset. Alle har Komfur eller Ovne. 

Type IV: 1 Hus og Туре У: 1 Hus, begge med "Ovn. 

Flere af de grønlandske Huse er halvt nedgravet. Det samme er Tilfældet 
adskillige Steder i Distriktet, men gennemgaaende sjældnere her end ved de 
nordlige Distrikter. De fleste af Husene med fladt Tag har en kort рак. 

Til Brændsel benyttes Tørv, Skovbrænde og Lyng; i de senere Aar er Bru- 
gen af Kul dog blevet almindelig, og de Fastansatte faar nu Brændselsdeputat 
i Kul. 

Befolkningen udgjorde den 31—12—1919 21 Evropæere og 390 Ind- 
fødte. 

Under Styrelsen var ansat: 1 Kolonibestyrer, 1 Assistent, 1 Volontær, 1 
Galeasefører, 1' Forsøgsleder ved Faareavlsforsøget, samt 1 Læge og 1 Syge- 
plejerske, alle Danske. Endvidere følgende Indfødte: 1 Formand, 2 Fartøjs- 
førere, 3 Tømrere, 1 Smed og Bøssemager, 1 Maskinsmed, 5 Bødkere, 2 Kolo- 
nister og 6 Lærlinge samt 1 Jordemoder og ved Faareavlsforsøget 1 Medhjælper. 

Under Kirkevæsenet: 1 Forstepræst (Dansk), 2 seminarieuddannede Kate- 
keter og 1 Læser (Indfodte). Af Stedets Erhververe havde 46 Fangere, 9 Fi- 
skere, 13 Drenge og 6 Fastlonnede Kajak. 25 Mand over 16 Aar ejede ikke et 
saadant Fartoj. Af disse 25 var dog 16 Mand Fastansatte, og enkelte andre 
forrettede jævnlig Tjeneste som Lejede ved Handelen eller Institutioner under 
denne. 


508 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Fangstudbyttet beløb sig i 1919 til 1 Hvidfisk, 520 store og 1307 smaa 
Sæler, 60 blaa og 67 hvide Ræve. 

Indhandlingen i Kommunen udgjorde 127 Tdr. Spæk, 48 Tdr. Lever, 8 
Bjørneskind, 148 blaa 148 hvide Ræveskind, 8 smaa Sælskind, 690 kg Fjer og 
12 700 kg Havtorsk. De indleverede Kontrolmærkers paalydende Værdi be- 
løb sig til 5244 Kr. 

Udhandlingsbeløbets Størrelse kan ikke opgives og har for saa vidt 
ogsaa mindre Interesse, som det ogsaa indbefatter de Danskes og de Fastløn- 
nedes Forbrug. 

Gennemsnitsindtægten pr. Familie å 5 Personer kan anslaas til ca. 
200—210 Kr. ved Julianehaab og til 80—90 Kr. for Kangermiutsiaits Vedkom- 
mende. 

Koloniens Fangere, hvoraf 23 angives at kunne rejse sig efter Kænt- 
ring, besidder 9 Konebaade, 6 Træbaade, 4 Stovts- og 4 grønlandske Telte samt 
65 Rifler. 2 Kvinder er Enker efter Fangere, der er omkomne i Kajak. 


Bopladsen Kangermiutsiait. 


Kangermiutsiait ligger umiddelbart Øst for Mundingen af Bugten Ta 
siussak paa Sydsiden af Akia, 2,5 km fra Sundet Ikerasak, 19 km fra Juliane- 
haab og 11 km fra Sårdlok. Husene er opført, dels indenfor en lille Vig, der dan- _ 
ner en brugelig Baadehavn, dels paa Pynten mellem Vigen og Havet paa et noget 
fugtigt Terræn og i lave Omgivelser med Udsigt over Havnepynten til Umänak 
Øens brede Rygning. Kangermiutsiait ligger indenfor Sårdlok Kommunens 
Grænser, men regnes i Almindelighed som hørende til Julianehaab; Bopladsen 
hører endvidere til 4. Landsraadskreds, Julianehaab Retsdistrikt og Preeste-: 
gæld. 

Ved Stedet findes et Skolekapel, 4,9 X 3,8 x 2,15 m Gode af Træ 
og med Orgel, samt 9 Gronlænderhuse, nemlig Type II: 2 Huse begge for- 
synet med Komfur, Type III: 6 Huse, hvoraf 2 har Komfur, 2 Ovne og 
Type IV: 1 Hus uden Ovn. | 

Befolkningen beløb sig den 31—12—19 til 63 Personer. Stedet har se- 
minarieuddannet Kateket og Jordemoder. 12 Fangere, 2 Drenge og 1 Fastlonnet 
havde Kajak. 

Fangstudbyttet var i 1919 174 store og 333 smaa Sæler, 17 blaa og 14 
hvide Ræve samt 3 Bjorne. 

6 Erhververe angives at kunne rejse sig efter Kæntring, og 1 Enke har 
mistet sin Mand ved Kajakulykke. Ved Stedet findes 3 Konebaade og 13 Rifler. 

Erhvervsturnus ved Julianehaab og Kangermiutsiait. Januar—Marts. 
Sælfangsten er i Modsætning til tidligere daarlig, men der tages dog nu og da 
enkelte Netsider, dels i Aandehul, dels om Foraaret som Kagssimassut ved Kirke- 
ruinen, i Kangerdluarssuk og i Kangerdluarssorujuk. Ederfuglejagten har lige- 
ledes tabt sig, men der skydes mange Lomvier paa Fjorden, navnlig naar der 


JULIANEHAAB DISTRIKT 100909 


ikke er Tyndis; og er der Islæg, fiskes en Del Hajer. I Nodsfald fiskes Rod- 
fisk og Uvak, som altid kan skaffes. Fangstpladsen er i Mundingen af Juliane- 
haab Fjorden. 

April—August. Midt i Marts kommer de første Klapmyds; det er dem, 
der om Vinteren har opholdt sig ude ved Havkysten og nu søger ind i Fjordene 
som neriniat. Desuden findes adskillige. Netsider, særlig hvis der er Storis, og 
Maj regnes for den egentlige Netsidemaaned. Fuglejagten er daarlig i April, da 
Lomvien er sky og begynder at trekke nordpaa. Rodfiske-Fiskeriet er derimod 
fortrinligt i denne Maaned, men drives kun, naar der ikke findes Sæler. 16. Maj 
flytter alle Grønlænderne paa 6 Erhververe nær-ud paa Fangstøerne, fordelt 
paa 7 Pladser: paa Umänax, Sårdlok Øerne og de Syd herfor liggende Øer til 
Umänartüt kujatdlit. I Slutningen af Maj sendes Kvinder og gamle Mænd paa 
Angmagssatfiskeri, der drives ved Tårtok og varer 3 Uger, hvorefter Fiskerne 
gaar hjem eller tilbage til Fangstøerne, som samtlige Fangere forlader, naar det 
fede Klapmydsetræk er forbi. Er der Storis vender dog de fleste tilbage til Øerne, 
hvor de forbliver til 25. August eller lidt senere. 

September—December. Efter Hjemkomsten fortsættes Fangsten af 
Klapmyds, hvoraf der endnu forekommer en Del, og senere jages Atak. Der 
indsamles Brændsel, skydes mange Ryper og tages lidt Laks, men Hoved- 
erhvervet er Fiskeri af Torsk, der i de senere Aar har været Genstand for Ind- 
handling. De fiskes i betydelig Mængde til Eksport, og en Del tørres til Vinter- 
forraad. Omkring Midten af Oktober kommer Lomvien; den skydes i ret be- 
tydelige Mængder, og naar Torskefiskeriet er forbi, fiskes Rødfisk til Husbehov, 
hvorimod Netsiderne forekommer meget sparsomt om Efteraaret. 


Udstedet Sårdlok. 


Sårdlok ligger paa den sydvestlige Spids af en lille, lav © midt 1 Skær- 
gaarden Syd for Mundingen af Kangerdluarssorujuk, 29 km fra Julianehaab. 
Sejlløbet fører umiddelbart forbi Stedet, der mod Havsiden er dækket af to Tvil- 
lingøer; men Brændingen udenfor kan være saa voldsom, at Dragsuget mærkes 
inde i den lille, ret aabne Havnebugt foran Husene, der ligger gruppevis ret 
tæt sammenbygget paa et lavt, noget fugtigt og overordentlig stærkt kuperet 
Terræn. ) 

Sårdlok danner i Forbindelse med Bopladsen Kaersok een Kommune, 
Sârdlox, der mod Nord grænser til Julianehaab, mod Syd til Sydprøvens 
Kommune, idet Grænsen følger en Linie fra Havet Øst om Kekertarssuak og 
ind gennem Torssukåtak til Bunden af Tasiussak. Stedet hører til 4. Landsraads- 
kreds (Valgsted Julianehaab), Julianehaab Retsdistrikt og Præstegæld. 

Stedet har følgende offentlige Bygninger, under Handelen: 
Udliggerbolig (opf. 1853), 7,8 X 5 m, af Sten og med 1 Stue, Køkken og 
Bislag, i 

Spækhus med Proviantloft (opf. 1853), 9,7 X 5 m, af Sten, 


510 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Fadeværkshus med Butik paa Loftet (opf. 1897), 7,5 x 5 m, af Sten og 
Krudthus. 

Under Kirkevæsenet: Skolekapel, 8,5 X 5,4 X 2,3 (indvendig), af Træ 
og med Alter og Knæfald. 

Endvidere 16 Grønlænderhuse, nemlig: 

Type I: 2 Huse af Sten, spækket med Kalk og begge med Komfur, Type П: 
5 Huse (Komfur eller Ovn), Murene af Sten med Tørv som Forbandt, hvorfor de 
danner Overgang til Type I, Туре III: 4 Huse, hvoraf eet har Ovn, Type IV: 
4 Huse (eet med Ovn) og Type V: 1 Hus uden Ovn. 

Hertil kommer et Kommunen tilhørende dansk-grønlandsk Hus til For- 
samlingslokale. Husene er gennemgaaende usle og slet bygget. 

Befolkningen udgjorde i 1919 85 Personer. Stedet har Udligger, Jorde- 
moder og privatuddannet Kateket. 15 Fangere, 4 Fiskere, 3 Drenge og 2 Fast- 
lønnede var forsynet med Kajak. 

Fangstudbyttet i 1919 var 161 store og 278 smaa Seler, 12 blaa og 14 
hvide Ræve. 

Indhandlingen udgjorde s. А.:- 248 Tdr. Spæk, 260 Tdr. Lever, 2 Bjørne- 
skind, 104 Ræveskind, 8 store 162 smaa Sælskind, 480 kg Fjer og 20 Tæpper, 
alt til et Beløb af 5523 Kr., men et væsentlig Kontigent, er leveret af Gron- 
lændere andetstedsfra. 

I Følge Kontrolmærkerne havde Indvaanerne i Kommunen leveret Pro- 
dukter til et Beløb af 3796 Kr. 

Udhandlingen androg 8073 Kr. 

Gennemsnitsindtægten pr. Familie 1 Kommunen beløb sig til ca. 140 Kr. 

Erhververne, af hvilke 12 Mand formaar at rejse sig efter Kæntring, 
medens 3 er kajaksvimle, ejer 2 Konebaade, 2 Isgarn og 20 Rifler. 


Bopladsen Kaersok. 


Каетзок (9: Klippen) er beliggende paa Fastlandskysten indenfor en lille 
Bugt, der skærer sig ind paa Sydsiden af den brede Halvø, som fra Landet 
mellem Kangerdluarssorujuk og Torssukåtak skyder sig ud i sydlig Retning, tæt 
ved Omdrejningen til sidstnævnte Fjord og i ret lave Omgivelser. De fleste af 
Stedets Huse er opført paa et noget højtliggende, ganske jævnt og tørt Terræn 
paa Nordsiden af Bugten og skraat over for dennes Munding, Resten af Husene 
ved Fjæren nedenfor. Mundingen af Bugten er snæver og grundet, men inden- 
for udvider den sig til et rummeligt Bassin, der danner en fortrinlig Havn. Af- 
standen til Sårdlok er 10 km. 

Kaersok hører til Särdlok Kommune, 4. Landsraadskreds (Valgsted, Juliane- 
haab), Julianehaab Retsdistrikt og Præstegæld. | 

Ved Stedet findes Skole af Torv og Sten og med Panel indvendig. Skolen 
har Stedets Kateket, Aron Stak, ladet ore, for egen Regning, udelukkende af 
Interesse for sin Lærergerning. 


JULIANEHAAB DISTRIKT EI 


Endvidere 12 Gronlænderhuse, nemlig: 

Type I: 1 Hus med Mure af Sten og med Komfur, Type II: 2 Huse, 
Mure af Sten med Torv som Forbandt, begge med Komfur, Type III: 8 Huse, 
hvorat de 4 har Komfur, det ene Ovn og Type IV: 1 Hus uden Ovn og med 
rundbygget Igalex. Kun et enkelt Hus har en typisk, men kort рак. 

Husene er godt bygget, gennemgaaende renlige og danner i alle Maader en 
Modsætning til Forholdene ved Sardlox. 

Befolkningen, der tidligere hørte til den herrnhutiske Menighed, beløb 
sig i 1919 til 71 Personer. Stedet har kateketskoleuddannet Kateket. 13 Fan- 
gere, 2 Fiskere og 3 Drenge var forsynet med Kajak. 

Fangstudbyttet androg s. Å. 1 Hvidfisk, 2 Niser, 233 store og 456 
smaa Sæler, 34 blaa og 27 hvide Ræve. 

13 Erhververe forstaar at rejse sig efter Kæntring, og 3 er kajaksvimle. 
Ved Stedet findes 4 Konebaade, 2 grønlandske Telte og 17 Rifler. 

Erhvervsturnus ved Sardlok og Каегзок. Januar—Marts. Г Vinter- 
halvaaret driver Sårdlokerne næsten udelukkende Fangst i det aabne Hav, me- 
dens Kaersokerne hyppigere søger ind i Smaafjordene i Torssukåtak, særlig om 
Foraaret. Klapmydsen forekommer dog nu til Dags i ringe Mængde til Søs, og 
det samme gælder Ataken. De to Sælarter tages af Sårdlokerne paa Fangst- 
pladserne SV. for Simiutak og mellem Tuluartalik og Imilik (Syd for Udstedet) 
samt i Forbindelse med Kaersokerne i Imartunek mellem Ümänarssuax og Kaer- 
SOK Landet. Paa disse Steder findes ogsaa undertiden lidt Netsider, der dog mest 
skydes. fra Iskant. Remmesælen forekommer sjældent og fanges saa godt som 
aldrig i Vintertiden. Ederfuglene er ligeledes gaaet meget stærkt tilbage, særlig 
i de sidste 3—4 Aar. De skydes nu kun tilfældig paa Fangstpladserne, medens 
de tidligere jagedes daglig paa deres regelmæssige Træk ind og ud af Fjordene, 
hvorunder en Fanger kunde tage ca. 20 Fugle paa et Aftentræk. 

Lomvien optræder derimod i saa betydelig Mængde i Vintermaanederne, 
at Befolkningen — især ved Sårdlok — for en Del lever af disse Fugle i For- 
bindelse med lidt Fiskeri af Rødfisk og Hajer. I Almindelighed er det derfor 
ikke nødvendigt at ty til de opsparede Forraad før i April. 

April— August. I April søger Klapmydsen ude fra ind mod Kysten, og 
er der Storis, kommer der samtidig talrige Netsider, særlig i Maj. Adskillige 
tages: dog ogsaa i Fjordene af Kaersokerne. Omkring 20. Maj flytter Halvdelen 
af Sårdloks. Befolkning ud paa Imilik, medens. Resten — navnlig de, der ikke 
ejer Konebaad, — bliver ved Hjemstedet og driver Klapmydsefangst herfra. I 
Juni sendes Kvinder, Børn og gamle Folk til Angmagssatpladsen ved Itivdli- 
arssuk, hvorfra de vender tilbage senest i Begyndelsen af Juli. Paa samme Tid 
vender Fangerne hjem fra Fangstøerne med det oplagrede Kød og Spæk. En Del 
af dem flytter dog igen ud, men denne Gang paa de nærmeste Øer for herfra at 
fortsætte Fangsten. til Slutningen af August. Alle Kaersokerne rejser i Klap- 
mydsetiden til Kagssitsiax, ved $. Umänartüt, undertiden, men sjældnere dog 
først efter at de har samlet Angmagssat, der tages ved Itivdliarssuk. Efter at 


512 JULIANEHAAB DISTRIKT 


have hjembragt tørret Kød fra den fede Klapmydsefangst, telter de paa Umå- 
narssuk, Simiutak eller andre Øer til hen i August, da de vender hjem. 

September—December. Efter Hjemkomsten fortsættes Fangsten. af 
Klapmyds, der dog kun forekommer i ringe Mængde og langt til Søs, ligesom 
der i Oktober faas enkelte Atak og senere nogle Netsider i Fjordene. Der ind- 
samles Brændsel, og naar Lomvien indfinder sig г Oktober, lever Befolkningen 
for en Del af denne Fugl, der tages med Fuglepil, samt af Sælfangst og 
lidt Fiskeri. 


Udstedet Sydprøven. 


Sydproven (gr. Agdluitsup på 9: Agdluitsoks Munding) er beliggende 
ved den yderste Pynt af Fastlandskysten, umiddelbart Vest for Agdluitsok Fjor- 
dens Munding. De fleste Huse er opført paa Nordsiden af en ubetydelig Vig, 
der i vestlig Retning skærer sig ind i Landet, enkelte tæt Syd -for denne og Re- 
sten længere mod Vest nær en lille Bugt. Mellem de nordligst liggende Huse, 
der nærmest Vigen er gruppevis tæt sammenbygget, findes Handelens Bygnin- 
ger. Terrænet er lavt og kuperet, stærk afslebet af Isen og næsten nøgent, men 
frodigere og jævnere omkring den vestligere spredt liggende Gruppe af Huse, 
der bebos af Folk, som tidligere hørte til den herrnhutiske Menighed. (Fig. 19). 
Vigen benyttes som Havn, men med stærk sydvestlig Dønning er den ikke fri 
for Dragsug. Paa den sydlige Havnepynt er opstillet en Varde, hvori der er ind- 
fattet en Metalplade med Inskription til Minde om den fra Holm og Gardes 
Konebaadsekspedition bekendte »Hanserax«, der virkede i mange Aar som Ka- 
teket ved Sydprøven. Fra Udstedet er der en storslaaet Udsigt til Sermersöks 
og Unartok Fjordens prægtige Fjældlandskaber. 

I et Dalstrøg umiddelbart Nord for Udstedet og ganske nær dette es 
Fiskeristationen Karsorsat, tæt indelukket af omgivende Fjældknolde, inden- 
for en smal Vig, der danner en brugelig Havn. Afstanden til Julianehaab er 
57 km udenskers, 55 km indenskærs. 

Sydproven danner i Forbindelse med Bopladserne Lichtenau, Nügärssuk, 
Angmagssivik, Divermiut, Sarfa, Akuliarusex, Igdlorpait, Тор og Kanajormiut 
een Kommune, Sydproven, der mod Nord grænser til Särdlok, mod Syd og Øst 
til Sagdlit og Nanortalik Kommuner, idet Grænsen følger en Linie fra Havet 
gennem Sermersöks nordvestlige Pynt til Kitdlavät, hvorfra den bøjer mod NØ. 
til »Skeerne« og videre tværs over Angmalortok og gennem N. Sermilik til Fjor- 
dens Bund. Udstedet og alle de nævnte Bopladser hører til 3. Landsraadskreds 
(Valgsted Sydprøven), Lichtenau Præstegæld, og er underlagt den blandede Dom- 
stol i Nanortalik Retsdistrikt. 

Sydprøven har følgende offentlige Bygninger, under Handelen: 

Udliggerbolig (opf. 1832), 7,5 X 5 m, af Stokværk og med 2 Stuer og 
Køkken, 

Proviantbod med Butik paa Loftet (opf. 1838), 10,7 х 6,9 m, af Graasten, 


Pi. CXXVIII JULIANEHAAB DISTRIKT 


À 
BULL 


4 


Fig. 17. Udstedet Narssax. I Baggrunden Какатззпак. О. Bendixen fot. 4. 17/, 1919. 


Fig. 18. Kolonien Julianehaab, set fra Havnen. John Moller fot. 


Dansk Grønland. II. 


Pı. CXXIX JULIANEHAAB DISTRIKT 


Fig. 19. Udstedet Sydproven med Havnen i-Forgrunden. 
John Møller fot. ; 


Fig. 20. Den tidligere herrnhutiske Missionsstation Lichtenau, set fra Syd med 
Kirken i Forgrunden. John Møller fot. 


JULIANEHAAB DISTRIKT "АВВ 


UDSTEDET 
SYDPROVEN. 


Maalestok 1:2500. 


je A A ne 
0 50 100 Meter 


+ Opmaalt af .0. Bendixen 1919. 


Iyskehusene 


Mindesmærke for Hanserak 


Handelens Bygninger . 
1. G/. Udliggerbolig . 
2. Froviantbod med butik paa Loftet. 
3. Spekhus. 
4. Udliggerbolig (privat) . 


CI Kirkevesenets Bygninger. 
5. Aape/ med Skole paw loftet. 


WEN Eskimoiske Bypninger. 


Spækhus og Bodkerværksted (opf. 1881), 15 x 6,6 m, af Graasten 
samt Krudthus og Gedestald. 
Ved Fiskeristationen Karsorsat: Vaaningshus (opf. 1912), 8,2 x 7,5 m, 
af Bindingsværk og Planker og med 3 Værelser, Køkken og Loftsværelse. 
Fiskehus (opf. 1910), ca. 16,7 x 8,6 m, til Indhandling og Fiskerensning samt 
Oplagsskur med Halvtag, Agnskur og Petroleumshus. 
Dansk Gronland. II. 33 


514 ; JULIANEHAAB DISTRIKT 


Under Kirkevæsenet: 

Kapel, 10,3 X 5 хам De af Graasten. Paa Loftet er indrettet 
Skolelokale, 5,2 x 4 x 1,87 m. 

Ved Stedet findes endvidere 30 Gronlenderhuse, nemlig: 

Type I: 6 Huse, hvoraf 3 har Mure af Sten, spækket med Kalk, og Panel 
indvendig. Det ene Hus har 2 Lejligheder, hver paa 2 Stuer, et andet har en 
2-Værelses og en 1-Værelses Lejlighed, et tredie Hus 2 Værelser. I to af Husene 
er indrettet særskilt Køkken med Komfur, et tredie har muret Ildsted. Alle 
Lejlighederne er forsynet med en Ovn eller et Komfur. Type II: 7 Huse med 
Mure, der hovedsagelig bestaar af Sten, hyppig anbragt i regelmæssige Skifter 
med ringe Iblanding af Tørv; enkelte har Igalek i Bislaget, og alle er forsynet 
med Komfur eller Ovn. Type III: 16 Huse, alle — påa 3 nær — forsynet med 
Komfur eller Ovn. De fleste har Igalek i Torvebislaget, der er tilbygget Hus- 
gavlen, og ganske enkelte en kort fremspringende Husgang som en Levning fra 
den gamle typiske pdx. Type IV: 1 Hus med Komfur. Endvidere findes et 
Hus ved Itivdlinguak, lidt indenfor Udstedet. 

Paa Øerne Ujaragtarfik tunugdlek og avatdlek, umiddelbart Vest for Ud- 
stedet, findes fortrinlige, aldeles regelmæssige, skarpkantede Byggesten. 

Befolkningen udgjorde i 1919 1 Evropæer og 216 Indfødte. | 

Under Handelen var ansat en Fiskemester (Dansk), .1 Udligger, 1 Bod- 
ker, 1 Jordemoder, og under Kirkevæsenet 1 seminarieuddannet Kateket og 
1 Læser (alle Indfødte). 

32 Fangere, 11 Fiskere og 5 Drenge var forsynet med Kajak. 7 Mand udenfor 
Tjenesten, deraf dog 3 Fastlejede, manglede Kajak. 

Fangstudbyttet beløb sig i 1919 til 2 Hvidfisk, 498 store og 660 smaa 
Sæler, 10 blaa og 13 hvide Ræve samt 1 Bjørn. ; 

Indhandlingen i Kommunen var s. A. 192 Tdr. Spek, 38 Tdr. Lever, 5 
Bjorneskind, 126 Ræveskind, 1 stort og 20 smaa Sælskind, 666 kg Fjer, 12 
Teepper, 96382 kg Hellefisk, 148212 kg Havtorsk og 45626 kg Fjordtorsk til 
et samlet Belob af 14622 Kr. 

I Folge Kontrolmerkerne havde Kommunens egne Beboere afhændet 
Produkter til et Beløb af ialt 19492 Kr. : 

Udhandlingen androg s. A. 28514 Kr., deraf for 3207 Kr. Kaffe, 2265 Kr. 
Sukker og 2931 Kr. Tobak. 

Gennemsnitsindtægten pr. Familie 1 Kommunen var са. 250 Kr. 

Af Erhververne ved Udstedet kan 19 Mand rejse sig efter Kæntring, 8 
er kajaksvimle, og 1 Kvinde er Enke efter en i Kajak forulykket Fanger. Ved 
Stedet findes 7 Konebaade, 5 Træbaade og Fiskepramme, 1 Stouts- og 2 grøn- 
landske Telte, 49 Rifler og enkelte Langliner. 


Bopladsen Lichtenau. 
Lichtenau (gr. Agdluitsok eller Kernertok), tidligere herrnhutisk Missions- 
station, ligger paa Vestsiden af Agdluitsox Fjorden, 6 km indenfor Fjordmun- 


JULIANEHAAB DISTRIKT sl 


dingen paa en lille Halvo, der skyder sig frem imellem to Smaabugter, af hvilke 
den sydligste benyttes som Baadehavn, men er lav og grundet. De gamle Mis- 
sionsbygninger har en overordentlig smuk Beliggenhed paa det lave, frodige, 
men ret smalle Terræn mellem Kystens høje, grønklædte Skraaninger og en lille 
nøgen Fjældkuppel paa Halvøens yderste Pynt. (Fig. 20). Stedet ligger, saa- 
ledes ret indelukket, men fra Vaaningshuset, der er opført øverst paa Plateauet, 
og hvorfra det planerede Terræn skraaner jævnt ned mod begge Bugterne, har 
man dog Udsigt til det Indre af Agdluitsox Fjorden og det mægtige Akulia- 
тизегззиак. (Fig. 5). 

En Del af Gronlænderhusene ligger omkring Havnebugten, de øvrige sammen 
med Kirken paa Pladsen umiddelbart nedenfor Vaaningshusets Have mellem 
denne og Havnebugten. 

Lichtenau hører til Sydprovens Kommune og er i retslig og gejstlig Hen- 
seende sidestillet med dette Udsted (jfr. Side 512). 

Paa Pladsen findes folgendeoffentlige Bygninger, Kirkevæsenettilhorende: 

Præstebolig, 18 X 6,3 m, i to Etager; Underdelen af Graasten, Over- 
bygningen af Træ. I Stuen findes Skolelokale, 5,3 X 4,7 X 1,8 m, og Oplags- 
rum. 1. Sal, der bebos af Førstepræsten, hvem Lichtenau Præstegæld er under- 
lagt, har 7 Værelser og Køkken. 

Kirke, 13,7 x 7,8 x 2,7 m (indvendig), af Bindingsværk og Mursten med 
lavt Tag og Spir. I Kirken findes Alter, Prædikepult, Orgel, Knæfald og Døbefont. 

Envidere Stald og Udhuse samt 22 Grønlænderhuse, nemlig: 

Type I: 2 Huse, det ene med 2 Værelser, begge Huse har Komfur samt 
Ildsted 1 Bislaget, Type II: 8 Huse, 4 med Komfur to med Ovn, alle har 
Igalek i Bislaget og Type III: 12 Huse, hvoraf 9 har Komfur eller Ovn. 

Befolkningen, der tidligere hørte til den herrnhutiske Menighed, ud- 
gjorde i 1919 126 Personer. 

Ved Stedet var der ansat en Førstepræst og en seminarieuddannet Kateket 
samt 1 Jordemoder (alle Indfødte). 16 Fangere, 10 Fiskere og 3 Drenge samt 

1 Fastlønnet havde Kajak. 
| Fangstudbyttet beløb sig i 1919 til 2 Hvidfisk, 196 store, 167 smaa Sæler 
og 9 Reve. 

14 Fangere forstaar at rejse sig efter Kæntring, og 1 er kajaksvimmel. 
Ved Stedet findés 4 Konebaade, 7 Træbaade og Pramme, 1 Stovts- og 1 gron- 
landsk Telt, 18 Rifler og 22 Langliner. 


Bopladsen Nugarssuk. 

Nügärssuk (о: den ejendommelige Pynt) ligger paa Vestsiden af Agdluitsok 
Fjorden 12 km indenfor Sydproven paa en nøgen Pynt, der skyder sig ud i 
Fjorden Nord for en rummelig Bugt. Husene er anbragt i 2 Grupper, den ene påa 
et lavt snævert Plateau indenfor den 2—300 m lange Havnebugt, den anden paa 
det højere Terræn Nord herfor med fri Udsigt over Fjorden og den smukke Dal, 
hvormed Bugten afsluttes. 

38% 


516 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Nügärssuk, der blev anlagt i 1916, hører til Sydprovens Kommune og 
er i retslig og gejstlig Henseende sidestillet med dette Sted (jfr. Side 512). Paa 
Pladsen findes 6 Grønlænderhuse, henhørende til Type III og alle med Kom- 
fur eller Ovn. 

Befolkningen, der tidligere hørte ind under den herrnhutiske Mission 
og er tilflyttet fra Kinâlik af Hensyn til Fiskeriet i Agdluitsok, udgjorde i 1919 
52 Personer. Ved Stedet er ansat en seminarieuddannet Kateket, der under- 
viser Børnene i et Grønlænderhus. 4 Fangere, 4 Fiskere og 1 Dreng var s. Å.i 
Besiddelse af Kajak. 

Fangstudbyttet beløb sig i 1919 til 1 Hvidfisk, 51 store og 57 smaa Seeler, 
6 Ræve og 1 Bjørn. 

Erhververne, hvoraf 6 formaar at rejse sig efter Kæntring, ejer 1 ans 
baad, 1 Træbaad, 1 grønlandsk Telt og 6 Rifler. 


Bopladsen Angmagssivik. 


Angmagssivik ligger 20 km indenfor Sydproven paa Ostsiden af Ag- 
dluitsox, netop hvor Fjorden bøjer mere østlig, inden den deler sig i to Arme. 
Husene er opført paa en stor, ganske jævn, noget fugtig Slette, der nogle Hun- 
drede Meter bag Bopladsen gaar over i et bakket Terræn med lave, jævne 
Skraaninger, hvorover Asatdluts og Akuliaruserssuaks mægtige Fjældkupler 
hæver sig. 

Af Hensyn til det fugtige Terræn ligger Husene ret spredte, delvis i Række- 
følge langs den ganske lave, flade Strandbred. Foran Bopladsen findes en ube- 
tydelig Vig, der benyttes som Havn, men dog ikke yder tilstrækkelig Dækning 
for Baade i stormfuldt Vejr. 

Angmagssivik hører til Sydprøvens Kommune og er i retslig og ser te 
Henseende sidestillet med dette Sted (jfr. Side 512). 

Paa Pladsen findes Kapel, 8,2 x 5,7 x 2,4 m (indvendig), af Bræder med 
Spaan. Kapellet har Alter, Knæfald, Prædikepult og Orgel samt Kirkeklokke. 
Paa Loftet er indrettet Skolelokale, 4,3 x 3,5 x 1,9 m. i 

Endvidere i 1918 19 Grønlænderhuse, nemlig: 

Type II: 1 Hus med Komfur og Igalex, Type III: 13 Huse, hvoraf 5 
har Komfur, 1 Ovn, Type IV: 1 Hus uden Ovn, og Type V: 4 Huse, det ene 
med Komfur, et andet med Ovn. 

Husene er usle og slet bygget, men er dog betydelig forbedret, siden Fi- 
skeriet begyndte. Enkelte har typisk péx med tilbygget fritliggende Igalex. 

Befolkningen, der tidligere hørte ind under den herrnhutiske Mission, 
omfattede i 1919 106 Personer. Ved Stedet var der ansat en uuddannet Læser 
samt Jordemoder. 12 Fangere og 11 Fiskere havde Kajak, 3 Mand var ikke i 
Besiddelse af Kajak. | 

Fangstudbyttet var s. À. 1 Hvidfisk, 143 store og 142 smaa Sæler, 36 
blaa og 11 hvide Ræve. 


JULIANEHAAB DISTRIKT 5 БИ 


Erhververne, af hvilke 8 angives at kunne rejse sig efter Kæntring, medens 
2 er kajaksvimle, ejer 1 Konebaad, 7 Baade og Fiskepramme, 2 Stovtstelte og 
15 Langliner samt 17 Rifler. 


Ilivermiut. 


Ilivermiut (9: Beboerne ved Gravene) ligger paa samme Fjordside som 
Angmagssivik, men 0,5 km nærmere Fjordmundingen og ca. 19 km fra Sydprøven. 
Husene er ligesom ved Angmagssivik opført paa en Slette, men denne er mindre 
af Omfang og omgivet af lave Fjældknolde. Stedet har ingen Havn. 

Ilivermiut, der hører til Sydprøvens Kommune, er i retslig og gejstlig 
Henseende ganske sidestillet med denne Plads (jfr. Side 512). 

Ved Stedet fandtes i 1918 14 Grønlænderhuse, nemlig: | 

Туре Ш: 5 Huse, 2 med Komfur 1 med Ovn, Type IV: 4 Huse, hvoraf 
3 er forsynet med Ovn og Type V: 5 Huse, af hvilke kun det ene har Ovn. 

Husene er alle usle og slet bygget; enkelte har kort Husgang og Igalek af 
midtgrønlandsk Form, og flere af Ovnene bestaar kun af Rester af en Kakkelovn 
med indmuret Komfurgryde. 

Befolkningen, der tidligere hørte til den herrnhutiske Menighed, ud- 
gjorde i 1919 79 Personer. Ved Stedet var ansat en Læser, men Børnene under- 
vises 1 Skolelokalet ved Angmagssivik. 8 Fangere, 7 Fiskere og 1 Dreng havde 
Kajak, 2 Mand manglede et saadant Fartøj. 

Fangstudbyttet var s. Å. 66 store, 33 smaa Sæler og 19 Ræve. 

Af Erhververne angives 3 Mand at kunne rejse sig efter Kæntring, 2 er 
kajaksvimle, og 1 Kvinde er Enke efter en forulykket Fanger. 

Ved Stedet findes 1 Konebaad, 4 Fiskepramme, 11 Rifler og 10 Langliner. 


Fiskeristationen Sarfa. 


Sarfå ligger paa samme Fjordside som Ilivermiut, men 1,5 km nærmere 
Fjordmundingen og 18 km fra Sydprøven. Husene er opført paa et fladt Ter- 
ræn i Læ af en høj Fjældkuppel paa Nordsiden af en lille, ret grundet Bugt, der 
længer inde udvider sig til et betydeligt Bassin. Bugten danner en brugelig Havn 
for Smaabaade.’ Af offentlige Bygninger findes: 

1 Fiskehus (Salteri), 16,7 X 8,6 m, af Bræder, et Petroleumshus og et 
interimistisk Oplagshus af Vragbræder. Paa Loftet over Fiskehuset er ind- 
rettet Lejlighed til Lederen af Fiskeristationen. 

Foruden Stationens Bygninger er der paa Stedet kun 2 Grønlænderhuse 
(Type I og II), der ejes af to Fastlejede, hvoraf den ene har Baad. 

Befolkningen omfattede 11 Personer. 

Stationslederen har Kajak og producerede i 1919 9 Ræveskind. 

Indhandlingen og Vareomsætningen ved Sydprøven er saa stor, at der paa- 
tænkes anlagt et Udsted ved Sarfå. 


518 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Bopladsen Akuliarusex. 


Akuliarusek er beliggende lidt indenfor Spidsen af den, yderst, ganske 
lave Fastlandspynt mellem Agdluitsok og Unartok Fjorden, skraat overfor 
Sydprøven og 4 km fra dette Udsted. Terrænet, hvorpaa Husene ligger, er 
smaakuperet, stærkt isskuret og vegetationsfattigt. 

Akuliarusek hører til Sydprøvens Kommune og er saavel i retslig som i 
gejstlig Henseende sidestillet med dette Sted (jfr. Side 512). 

Paa Bopladsen findes Skolekapel, 7,3 x 4,8 x 2,2 m (indvendig), af 
Bræder og med et lille Spir. Det lille smukke Kapel har den sædvanlige Udstyrelse. 

Endvidere 16 Grønlænderhuse, nemlig: 

Type II: 2 Huse (Komfur og Ovn), Type III: 13 Huse, hvoraf 3 har 
Komfur, medens Resten opvarmes ved Spæk, og Type IV: 1 Hus uden Ovn. To 
Huse er sammenbygget, 2 har typisk рак og Igalex. 

Befolkningen, der tidligere hørte til den ее Menighed, ud- 
gjorde i 1919 117 Personer. 

Ved Stedet er ansat en seminarieuddannet Kateket. 19 Fangere, 1 Fisker, 
3 Drenge og 1 Fastlønnet havde Kajak. 

Fangstudbyttet beløb sig i 1919 til 1 Nise, 371 store og 320 smaa 
Sæler, 10 Ræve og 1 Bjørn. 

Erhververne. 'Stedet rummer en udpræget Fans Me te der er dyg- 
tigere til Sælfangst og giver sig mindre af med Fiskeri end Erhververne andet- 
steds i Kommunen. 17 Fangere kan rejse sig efter Kæntring, 2 er kajaksvimle 
og 2 Kvinder er Enker efter forulykkede Fangere. | 

Ved Stedet findes 6 Konebaade, 1 Træbaad, 2 grønlandske Telte og 21 Rifler. 


Bopladsen Isdlorpait. 


Igdlorpait (0: en Mængde Huse, en By), der er en gammel herrnhutisk 
Missionsstation, ligger paa Vestsiden af Tugtutuarssuk ner Øens lave Nord- 
pynt og 13 km fra Sydproven. Husene er spredt over en betydelig, ganske 
jævn, greskledt Slette, der mod Vest er begrænset af lave afrundede Fjældkup- 
ler. Mod Ost er der Udsigt over Unartox Fjordens prægtige Bjærgland. Havn 
findes ikke, men med N. og SV. Vind er der Lz ved en lille Pynt nedenfor Husene. 

Igdlorpait horer til Sydprovens Kommune og er i gejstlig og retslig Hen- 
seende sidestillet med dette Sted (jfr. Side 512). 

I den gamle Missionsbolig er der indrettet Kapel i den østlige, Skole i | den 
— vestlige Halvdel af Huset. Kapellet er 8,9 x 7,2 x 2,3 m og har (ran og 
det sædvanlige Udstyr, Skolen er 5,1 X 7,2 m. 

Endvidere findes 21 Grønlænderhuse, nemlig: 

Type I: 2 Huse, det ene har 3 Værelser og begge Køkken samt Komfur 08 
Ovn, Type II: 1 Hus med Komfur og Igalex, Туре III: 11 Huse, hvoraf 1 
har Komfur og 2 Ovne, Type IV: 3 Huse uden Ovne og Type V: 4 Huse, 
alle uden Ovne. Kun 1 Hus har рак med fritliggende Igalex. 


JULIANEHAAB DISTRIKT = Hd 


Befolkningen, der tidligere horte til den herrnhutiske Menighed, ud- 
gjorde i 1919 120 Indvaanere. 

Ved Stedet er ansat en seminarieuddannet Kateket og Læser samt Jorde- 
moder. 16 Fangere, 4 Fiskere, 6 Drenge og 1 Fastlonnet havde Kajak, medens 
3 Mand manglede Kajak. 

Fangstudbyttet beløb sig i 1919 til 251 store, 290 smaa Sæler og 24 Ræve. 

Af Erhververne angives 15 Mand at kunne rejse sig efter Kæntring, og 
2 er kajaksvimle, medens 4 Kvinder er Enker efter forulykkede Fangere. Er- 
hververne ejer ialt 6 Konebaade, 2 grønlandske Telte og 25 Rifler. 


Bopladsen Ispik. 


Igpik (9: Klinten) ligger paa Sydsiden af Unartox, ganske nær Øens lave 
Østpynt, 18 km fra Sydprøven. Husene er spredt liggende paa et smukt, græs- 
bevokset, jævnt skraanende Terræn med en lille Skraaning ned mod Fjæren og 
i ganske lave Omgivelser. Stedet har ingen Havn, og Farvandet foran dette er 
stærkt grundet. Igpik hører til Sydprøvens Kommune og er saavel i retslig som 
i gejstlig Henseende sidestillet med dette Udsted. (Jfr. Side 512). 

Paa Pladsen findes 6 Grønlænderhuse, hvoraf 5 maa regnes som hørende 
til Type III, 1 til Type IV. Kun to af Husene har Komfur. De er alle smukt 
og pynteligt bygget af Kvadersten i regelmæssige Skifter med tynde Tørvelag 
som Forbandt. | 

Befolkningen, der hørte til den tidligere herrnhutiske Menighed, : ud- 
gjorde i 1919 33 Indvaanere. 

Ved Stedet, hvor der er ansat en kateketskoleuddannet Kateket, var 4 Fan- 
gere, 2 Fiskere og 2 Drenge forsynet med Kajak. 

Fangstudbyttet beløb sig 1 1919 til 18 store og 20 smaa Sæler, 17 blaa 
og 19 hvide Ræve. 

Befolkningen lever mest af Fiskeri, og ingen af Erhververne kan rejse 
sig efter Kæntring. Ved Stedet findes 1 Konebaad og 6 Rifler. 


Bopladsen Kanajormiut. 


Kanajormiut (о: Beboerne ved Ulkestedet) er beliggende paa Sydsiden 
af den sydligste, ganske lave, stærkt isskurede Ø i Kanajormiuts Øgruppe, umid- 
delbart Vest for en lille Bugt, der har en brugelig Havn. Husene er opført paa 
den nøgne Klippe tæt ovenfor Fjæren og med Udsigt til Sermersôks og Angma- 
lortoks vældige Fjældskraaninger. Afstanden til Sydprøven er 21 km udenom, 
24 km indenom Tugtutuårssuk Øen. Kanajormiut hører til Sydprøvens Kom- 
mune og er i retslig og gejstlig Henseende ligestillet med dette Udsted. (Jfr. 
Side 512). j 

Paa Pladsen findes 4 Gronlenderhuse, horende til Type III og alle sam- 
menbygget i Forlængelse af hinanden. Kun et af Husene har Komfur. 


520 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Befolkningen, der tidligere hørte til den herrnhutiske Menighed, ud- 
gjorde i 1919 15 Personer. 

Ved Bopladsen, hvor der er ansat en Læser, var 4 Fangere og 1 Fisker for- 
synet med Kajak. 

Fangstudbyttet var s. A. 71 store 76, smaa Sæler og 3 Ræve. 

Erhververne, af hvilke 3 Mand kan rejse sig efter Kæntring, ejede 2 Kone- 
baade og 1 grønlandsk Telt samt 4 Rifler. 

Erhvervsturnus i Sydprøvens Kommune. Januar—Marts. Sælfangsten 
giver kun ringe Udbytte i disse Vintermaaneder. Syd og Sydvest for Arnärkat 
(9 km 8. Е. Udstedet) findes dog en Del Atak i Januar, og i Bassinet Øst for denne 
Øgruppe indad mod Fjordmundingen enkelte Klapmyds. I Februar bliver Atak- 
erne samt Blaasiderne talrigere, men aftager paany i Marts. Fangsten af disse 
Sælarter drives udelukkende af enkelte Fangere fra Sydprøven og af Akulia- | 
rusekerne. Befolkningen ved Igdlorpait, Igpik og Kanajormiut lever for en stor 
Del af Uvak. Er der Islæg, tages dog enkelte Atak fra Iskanten, der ligger mel- 
lem Itivdlek paa Tustutuärssuk og Fastlandspynten Nugdlit, Øst herfor. Des- 
uden skydes en Del Ederfugle, og i Marts faar Fangerne nogle faa Kagssimassut 
1 8. Sermilik og Unartok. Overalt, men særlig i Sydprøvens Omegn, er Eder- 
fuglene aftaget stærkt, men der findes mange Lomvier, som ogsaa væsentlig bi- 
drager til Befolkningens Ernæring i de 3 Vintermaaneder. Den øvrige Befolk- 
ning 1 Agdluitsox Fjorden holder sig derimod udelukkende til Fiskeriet, særlig 
af Hellefisk, der giver udmærket Udbytte i Vintermaanederne. Netsiderne er. 
helt "forsvundet fra Fjorden. 

April—August. I Slutningen af Marts og Begyndelsen af April kommer 
en Del Klapmyds, men de udnyttes kun fra de yderstliggende Bopladser, medens 
Fjordbeboerne fortsætter Fiskeriet, indtil Udflytningen til Fangstoerne finder - 
Sted, hvilket sker mellem 15. og 20. Maj. I Sydprøven telter de .allerfleste 
paa Inuarugdligak, Resten gaar til Angisék S. f. Sagdlit Øerne. Den øvrige Be- 
folkning i Kommunen driver Fangst fra samme Øgruppe, undtagen enkelte Fan- 
gere fra Igdlorpait. Disse slaar sig ned ved Kangek paa Sermersék. Som om- 
talt under »Økonomi og Samfundsforhold« (Side 471) deltager Hovedparten af 
Befolkningen i Klapmydsefangsten; men adskillige — særlig ved Angmagssivik 
og Ilivermiut — vel omtrent Halvdelen herfra — bliver hjemme og fortsætter 
Fiskeriet. | | 

I Juni sendes Kvinder, Born og gamle Folk fra Fangstpladserne ind til Fast- 
landskysten for at ose Angmagssat. Igpikerne og Igdlorpaiterne fisker ved Inuvak 
i Ünartôk, alle de andre ved Angmagssivik eller i Nærheden af denne Plads. 
Naar Fisken er tørret, gaar Kvinderne tilbage til Fangstøerne eller afhentes af 
Fangerne. Er der ingen Storis ved Klapmydseøerne, og Fangsten som Følge 
deraf daarlig, gaar Sydproverne og Fjordbeboerne hjem i Slutningen af Juni, 1 
modsat Fald tages det magre Klapmydsetræk med. Kanajormiuterne og Aku- 
liarusekerne bliver paa Fangstøerne til Begyndelsen eller Midten af August, og 
Igpikerne rejser hjem 30. Juli omtrent paa samme Tid som Igdlorpaiterne. 


JULIANEHAAB DISTRIKT i 521 


September—December. Efter Hjemkomsten fortsættes Fangsten af 
Klapmyds, idet enkelte magre søger helt ind til Kanajormiut Øerne og Nügdlit. 
I de senere Aar har storste Delen af Kommunens Befolkning dog udelukkende 
været beskæftiget med Fiskeri af Havtorsk, efter at Handelen har begyndt at 
indhandle Fisken. Fiskeriet varer fra Hjemkomsten i August til Oktober, men 
udebliver Fisken, er Erhvervet i Efteraarsmaanederne ikke væsentlig anderledes 
end ved de øvrige Bopladser i Distriktet. Der indsamles Brændsel fra Fjorden, 
ved de yderstliggende Bosteder drives Atakfangst, Fiskeri og fra Oktober Jagt 
paa Lomvier, medens Befolkningen i Agdluitsox Fjorden udelukkende holder 
sig til Fiskeri og — i Forbindelse med de øvrige Indfødte — Rævefangst. 


Udstedet Sagdlit. 


Sagdlit (a: de yderste Øer) ligger paa en af de østligste, ganske lave Øer 
i Sagdlit Øgruppen, 5 km udenfor den midterste Del af Sermersöks Vestkyst, 
80 km fra Kolonien, 28 km fra Nanortalik og 23 km fra Sydprøven. Handelens 
Huse er opført paa et jævnt Terræn, saa tæt ved Vandet, at Donningen skal 
kunne kaste Skumstænk op paa Vinduerne; Kapellet paa en lidt højereliggende 
Plads bagved, og Grønlænderhuse er grupperet omkring en noget fugtig Slette 
midt paa Øen. Et grundet, snævert Sund, hvori der, umiddelbart nedenfor Hu- 
sene, er Ankerplads for Smaabaade, fører Øst om Pladsen nordpaa ud gennem 
Arkipelaget. Fra Udstedet. overser man Sermersöks vældige, spaltede Fjældvæg 
(Fig. 21). Sagdlit er den mest isoleret liggende Boplads i Sydgrønland, om Som- 
meren jævnlig omgivet af Drivismasser og om Vinteren uden Forbindelse med 
Omverdenen paa Grund af det stormfulde Vejr og det urolige Hav. Klimaet 
er raat og fugtigt; Gennemsnitstemperaturen i Sommermaanederne endog lavere 
end ved Holsteinsborg, og kun i solvarme Somre kan de allernøjsomste Køk- 
kenurter trives herude. Dog findes der saa meget Græs paa Øerne, at Udliggerens 
lille Gedeflok kan friste Livet om Sommeren, men Vinterfoderet maa hentes fra 
Fjordene, og Dyrene holdes paa Stald hele Vinterhalvaaret. Da der intet Vand 
findes paa Øerne, maa Befolkningen smelte Is til Drikkevand. Vinterisen lægger 
sig aldrig omkring Øerne. 

Sagdlit og Bopladsen Isua danner i Forening een Kommune, Sagdlit, 
der mod -Øst støder til Sydprøven og Nanortalik Kommuner, idet Grænsen mod 
disse følger en Linie fra Havet gennem Sermersoxs N.V.-Pynt til Kitdlavåt og 
derfra til Øens Sydspids Kangek. Udstedet hører til 2. Landsraadskreds (Valg- 
sted Nanortalik), Nanortalik Retsdistrikt og Lichtenau Præstegæld. 

Stedet har følgende offentlige Bygninger, under Handelen: 

Udliggerbolig (opf. 1848), 14,4 x 5,3 m, af Graasten og med 3 Værelser 
og Køkken. 

Spækhus, paa Loftet Butik (opf. 1870), 9 X 6,3 m, af Graasten, 

Proviantbod (opf. 1857), 8,2 X 6,3 m, af samme Materiale samt Fade- 
værkshus og Krudthus. 


522 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Under Kirkevæsenet: 

Kapel, 8,5 x 4,4 x 2,08 m (indvendig), af Bræder. Et 1,8 m bredt Rum 
i Kapellet er udskilt til Skole. Kapellet har Orgel og det sædvanlige Udstyr. 

Endvidere 10 Grønlænderhuse, nemlig: ; 

Type II: 4 Huse, alle med Komfur, og Type III: 6 Huse, hvoraf 3 har 
Komfur, 2 Ovn og alle Igalek 1 en Tilbygning til Husgavlen. 

Befolkningen, der tidligere hørte til den herrnhutiske Menighed, ud- 
gjorde 1 1919 51 Personer. 

Ved Stedet er ansat 1 Udligger, 1 Jordemoder og 1 seminarieuddannet Ka- 
teket. 8 Fangere, 5 Fiskere, 1 Dreng og 1 Fastlonnet var forsynet med Kajak. 
Fangstudbyttet var i 1919 203 store, 266 smaa Seler og 3 Reve. 

Indhandlingen ved Handelspladsen beløb sig s. A. til 479 Tdr. Spæk, 309 
Tdr. Lever, 3 Bjorneskind, 113 Reveskind, 6 store, 45 smaa Sælskind, 165 kg 
Fjer og 11 Fugleskindstepper til et samlet Beløb af 7612 Kr. 

I Fl. Kontrolmerkerne havde Kommunens egne Beboere dog kun afhæn- 
det Produkter til et Beløb af 2182 Kr. ialt. 

Udhandlingen androg s. A. 10168 Kr., deraf for 1070 Kr. Kaffe, 744 Kr. 
Sukker og 1032 Kr. Tobak. 

Gennemsnitsindtegten pr. Familie i Kommunen kan anslaas til 160 Kr. 
aarlig. - 

Erhververne, hvoraf 6 Mand ег i Stand til at rejse sig efter Kæntring, 
er fortrinlige Kajakroere. De ejer 4 Konebaade og 12 Rifler. 


Bopladsen Isua. 

Isua (9: dens Afslutning, nemlig Øens) er, som Navnet hentyder til, be- 
liggende tæt ved Kekertarssuatsiak Øens Nordspids, Pingorssuak, paa Øst- 
siden af Øen, 13 km Nord for Sagdlit i lave Omgivelser. Husene ligger ikke, som 
det ellers er almindelig Skik i Grønland, umiddelbart ved Fjæren, men paa en 
ret stor, græsbevokset Slette, der er skilt fra Havet ved et kuplet Fjældparti, 
og under Forbisejlingen faar man kun Øje paa det sydligste af Husene i Bunden 
af en ubetydelig Vig, der kun daarlig kan benyttes som Havn. 

Isua hører til Sagdlit Kommune, 2. Landsraadskreds (Valgsted Nanortalik), 
Nanortalik Retsdistrikt og Lichtenau Præstegæld. 

Ved Stedet findes 4 Grønlænderhuse, hvoraf 1 hører til Type II (Kom- 
fur), 2 til Type III, begge med Komfur, og 1 maa henregnes til Type IV, men 
er uden Ovn. 

Befolkningen, tidligere henrørende til den herrnhutiske Menighed, ud- 
gjorde i 1919 27 Personer. 

Stedet har privatuddannet Kateket, i hvis Hus Børneundervisningen fore- 
gaar. 5 Fangere, 2 Drenge og 1 Fastlønnet havde Kajak. 

Fangstudbyttet beløb sig 1 1919 til 134 store, 139 smaa Sæler og 7 Ræve. | 

Erhververne, af hvilke 4 er i Stand til at rejse sig efter Kæntring, ejer 2 
Konebaade og 6 Rifler. 


JULIANEHAAB DISTRIKT i 523 


Erhvervsturnus i Sagdlit Kommune. Sælfangsten drives hele Aaret rundt. 
Om Vinteren ег der saaledes en Del Atak særlig indenfor Øerne. Sagdliterne 
tager ogsaa adskillige Lomvier Vest for Øgruppen. I Kangerdluak Bugten paa 
Nordsiden af Sermersök skyder Isuaerne baade Ederfugle, Lomvier og enkelte 
Netsider. 

I Slutningen af Maj flytter Befolkningen ved Isua til Sagdlit, og efter Hjem- 
… komsten herfra hentes Skovbrænde ved Kanajormiut. Som Angmagssatplads 
benyttes Angmagssivik eller Inuvak. 

I Juli og August drives der ved Sagdlit Øerne et omfattende Fiskeri af Hajer, 
der forekommer talrigere her end andetsteds i Distriktet, vistnok som Følge af, 
at de mange Sæler, der gaar tabt, synker til Bunds og tiltrækker Hajerne. Om 
Efteraaret er der udmærket Atakfangst, naar de store Stimer fra Oktober til 
November passerer Øerne paa Vej nordefter, og medens denne Fangst kun har 
ringe Betydning for de længere inde liggende Pladser, hvortil Trækket kun strejfvis 
naar ind, og hvorfra de fleste Sæler igen forsvinder, bliver adskillige Vinteren 
over i Farvandene omkring Sagdlit ligesom nordligere i Landsdelen. I Oktober 
begynder Jagten paa Lomvier, og Atakfangsten fortsættes Aaret ud. 


- Anlægget Nanortalik. 


Nanortalik (9: Bjornestedet) (60° 08',2 N. Brd. 45° 13' V. Led.) er belig- 
gende paa den sydligste, smalle Pynt af en Halvø, der fra Nanortalik Øens Öst- 
side skyder sig mod $.9.i Retning af Tasermiut Fjordens Munding. Anlægget er 
paa de 3 Sider omgivet af Vand, men vel dækket mod det aabne Hav af et Ar- 
kipelag af spredt liggende, ganske lave Smaaøer, blandt hvilke den største syd- 
fra skyder sig ind i Bugten Vest for Anlægget. Terrænet, hvorpaa Husene ligger, og 
Halvøen indenfor er ganske lavt og jævnt, men overstrøet med en talrig Mængde 
Flytteblokke, der danner store Hobe midt inde mellem Husene, over hvis Tage 
en enkelt, pyramideformig vældig Blok rager op og tjener som »Udkig« for An- 
lægget. Dets Huse er gruppevis ret tæt sammenbygget, Handelsbygningerne 
indenfor den lille Havnebugt, der skyder sig nordvestlig ind i Pynten, Grønlæn- 
derhusene dels kredsformig udenom, dels paa begge Sider af Havnen, der er snæver 
og tilbøjelig til at fyldes med Storis, men iøvrigt vel beskyttet og med god Anker- 
bund. Farvandet mellem Øerne udenfor er ret grundet og skærfyldt. Endelig 
ligger den store, rummelige, hvidmalede Kirke lidt Nord for Havnen. Dens Taarn 
ses langvejs fra oppe i Sermersök Sundet (Fig. 22). Fra Anlægget er der fri Ud- 
sigt til alle Sider over det flade Land, mod Øst til det mægtige, massive Tusar- 
dluarnåk, mod Vest til Sigssarigsok Fjældets jævne, grønne Skraaning, og mod 
Nord skimter man et kuperet Fjældlandskab med Kitdlavåts sylspidse Toppe. 
Afstanden til Kolonien er udenskærs 108 km, indenskærs 113 km. 

Nanortalik, hvis rette grønlandske Navn, Ilivilex, endnu benyttes af Gron- 
lænderne, danner i Forbindelse med Bopladserne Tuapait, Sermilik og Igdlukasik 
samt Grafitbruddet Amitsok een Kommune, Nanortalik, der mod Nord støder 


524 JULIANEHAAB DISTRIKT 


ANLEGET 
NANORTALIK. 


Maalestok 1:2500. 


50 100 Meter 
Opmaalt af 0. Bendixen 1919. 


Handelens Bygninger. 


Bestyrerbolig. LJ Kirkevæsenets Bypninger. 
Gl. Bestyrerbelig. 1. Kirke. 


Froviantbod med Butik. ` io) ER 

Spekhus. 

Indhandlingshus . Legevesenets Bygninger. 
Trankogeri. 13. Sygehus. 

Bödkerverksted. 

Mandskabshus . lis. Konebaadsexpeditionens Döserva- 
bageri 09 Bryghus. tions - og Frovianthuse. 


Gedestald . ШИ Eskimoiske Bygning: 
Flagstang med Udkig. a ros 


ASL ONon FANE 


JULIANEHAAB DISTRIKT i 525 


til Sydprøvens og Sagdlit Kommuner, mod Syd til Pamiagdluk, idet Grænsen 
følger en Linie fra Havet Nord om Kitsigsut til Fastlandskysten Syd for Igdlukasik 
og derfra ind gennem Landet Nord om Amitsuarssuk Fjorden. Anlægget hører 
til 2. Landsraadskreds (Valgsted Nanortalik), Lichtenau Præstegæld, og er Sædet 
for den blandede Domstol i Nanortalik Retsdistrikt. 

Stedet har følgende offentlige Bygninger, under Handelen: 

Bestyrerbolig (opf. 1904), 12,6 X 8,8 m, af Bræder og med 4 Stuer, Køk- 
ken og Loftsværelse. 

Gl. Bestyrerbolig (opf. 1836), 10,3 X 6,3 m, af Stokværk. 

Proviantbod med Butik (opf. 1897), 9,4 X 6,3 m, af Bindingsværk. 

Spækhus (opf. 1852), 15 X 8,2 m, af Sten. 

Indhandlingshus (opf. 1853), 9,7 X 5 m, af Sten. 

Tranbrenderi (opf. 1839), 9,4 x 6,9 m, af Sten. 

Værksted (opf. 1848), 8,2 X 6,3 m, af Sten. 

Envidere Fadeværkshus, Mandskabshus, Bageri og Bryghus, Stald 
samt Krudthus og Sygehus med 2 Sygestuer og Værelse til Sygeplejersken. 

Under Kirkevæsenet: 

Kirke (opf. 1913) af Planker. Den er bygget 1 samme Stil som en dansk 
Landsbykirke med Langskib, 11,2 X 7,7 X 4,5 m (indvendig), femkantet Kor, 
5,3 x 41 m, 2 smaa Pulpiturer, Vaabenhus og Taarn med Taarnur. Loftet 
bæres af 6 Sojler; Bjælker, Bænke og Alteret er rodmalet. 

Skole, 13,2 X 4,7 X 2,5 m, af Bræder, har 2 Klasseværelser og Kateket- 
værelse. | ; 

Endvidere 27 Gronlænderhuse, nemlig: 

Type I: 4 Huse, hvoraf det ene har 3 Værelser, to Huse har 2 Værelser 
og et Hus 1 enkelt Stue. To af Husene har særskilt Køkken og alle 1 eller 2 Kak- 
kelovne. Type II: 5 Huse, hvoraf de 2 har to Værelser, og alle Komfur. Type 
ITI: 13 Huse, 8 med Komfur, 5 med Ovn. Type IV: 2 Huse, det ene med 
Ovn. Type V: 3 Huse, hvoraf det ene har Ovn. 

Hertil kommer 3 Huse paa modsat Side af Bugten bag Anlægget under Sig- 
ssarigsoK Fjældets Skraaning. Af disse hører 1 til Type II, 2 til Type III. 
Stedet, der hedder Nanortalik, hvilket Navn blev overført paa Anlægget, da dette 
i sm Tid flyttedes fra Sigssarigsok til dets nuværende Plads, er anlagt af Hen- 
syn til den Faareavl, Bopladsens Indvaanere driver. 

Befolkningen udgjorde i 1919 5 Evropæere og 284 Indfodte. 

Ved Stedet er der ansat følgende Tjenestemænd, under Handelen en 
Kolonibestyrer (Dansk), 2 Fartøjsførere, 4 Bodkere og 1 Kolonist samt een i Dan- 
mark uddannet Jordemoder og Sygeplejerske, under Kirkevæsenet 2 semi- 
narieuddannede Kateketer (alle Indfødte). 

46 Fangere, 1 Fisker, 12 Drenge og 3 Fastlønnede havde Kajak. 

Fangstudbyttet var 1 1919 827 store, 449 smaa Sæler, 21 blaa, 40 hvide 
Ræve og 1 Bjørn. 

Indhandlingen ved Handelsstedet beløb sig s. А. til 347 Tdr. Spek, 3 


526 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Tdr. Lever, 7 Bjørneskind, 244 Ræveskind, 30 Klapmydseskind, 122 smaa Sælskind, 
1165 kg Fjer og 118 Tæpper m. m. til et Beløb af ialt 7078 Kr. If. Kontrol- 
mærkerne havde de 1 Kommunen hjemmehørende Erhververe leveret Produk- 
ter til et Beløb af 9030 Kr. 

Udhandlingen beløb sig til 24220 Kr., deraf for 3450 Kr. Kaffe, 1885 
Kr. Sukker og 2075 Kr. Tobak. | 

Gennemsnitsindtægten pr. Familie i Kommunen udgjorde — bortset 
fra de Fastlonnede — ca. 120 Kr. aarlig. Af Erhververne kan 24 Mand rejse 
sig efter Kæntring, medens 2 er kajaksvimle, og 4 Kvinder er Enker efter for- 
ulykkede Fangere. Befolkningen ejer 12 Konebaade, 2 Træbaade, 2 Stovts-, 2 
grønlandske Telte og 51 Rifler. 


Bopladsen Tuapait. 


Tuapait (9: Stenrovsen) ligger paa Nordsiden af Tasermiut ea. 1 km inden- 
for Fjordmundingens yderste Pynt og 4 km fra Nanortalik. Husene er opført 
inderst i en ganske lille Vig paa et smalt, grønklædt, noget fugtigt Plateau, der 
mod Øst begrænses af en lav, stejl Fjældvæg tæt ved Husene. Indefter hæver 
Terrænet sig op imod en noget højere, brat Væg, en Udløber fra det bagved lig- 
gende Tusardluarnåk Fjæld, der ikke ses fra Stedet. | 

Kysten ligger aaben ud imod Havet, og fra Stedet er der Udsigt til de lave 
Smaaøer foran Fjordmundingen. Tuapait hører til Nanortalik Kommune, 2. 
Landsraadskreds (Valgsted о Nanortalik Retsdistrikt og Lichtenau. 
Præstegæld. 

Ved Stedet fandtes 9 а nemlig: 

Type II: 2 Huse, begge med Komfur, i Tilbygningen til det ene Hus var 
indrettet Gedestald, Type III: 5 Huse, 2 med Komfur og Type V: 2 Huse, 
begge uden Ovn. 

De fleste er elendigt bygget, fugtige og sikkert i høj Grad usunde. 

Befolkningen udgjorde i 1919 66 Personer. Stedet har kateketskoleud- 
dannet Kateket, i hvis Hus Børneundervisningen foregaar. 13 Fangere og 3 
Drenge var i Besiddelse af Kajak. 

Fangstudbyttet beløb sig i 1919 til 203 store og 101 smaa Sæler, 59 blaa 
og 44 hvide Ræve. 

Næsten alle Fangerne formaar at rejse sig efter Kæntring, 3 er kajaksvimle, 
og 3 Kvinder er Enker efter forulykkede Fangere. 

Ved Stedet findes 4 Konebaade, 3 grønlandske Telte og 13 Rifler. 

Erhvervsturnus ved Nanortalik og Tuapait. Januar—Marts. Erhvervs- 
forholdene ved de to Pladser er ganske ens. I Vintermaanederne er der lidt Fangst, 
særlig af Netsider 1 Tasermiut og Sermersök Sundet, endvidere af Klapmydse- 
unger (natserssuatsiak), der opholder sig Vinteren over langs Kysten 1 indenskærs 
Farvande, og endelig tager Fangerne enkelte Atak fra Iskant eller i Kajak ud 
imod Kitsigsut. Af Ederfugle findes adskillige. De trækker regelmæssigt ind 


JULIANEHAAB DISTRIKT EGP 
og ud af Tasermiut, men er saa sky, at Jægerne ikke kan komme dem paa Skud. 
Derimod giver Jagten paa Lomvier godt Udbytte. 

I Marts bliver Sælfangsten daarligere, hvorfor Grønlænderne fisker Uvak 
og klarer sig iøvrigt med de opsparede Forraad. Hellefisk og Rødfisk findes, 
men kun i ringe Mængde og tages ikke. 

April—August. Naar Vinterisen bryder op, er der flere Netsider, og sam- 
tidig viser de første Klapmyds sig. De synes ikke at opholde sig udenfor Kysten 
om Vinteren som i Norddistriktet, men kommer sydfra, talrigst, naar der er 
Storis. Lomvien forsvinder i April, og Fiskeriet drives kun til Husbehov. 

Udflytningen til Fangstøerne finder Sted i Begyndelsen af Maj. Nanor- 
talikerne telter ved Kangex, Sermersök Øens Sydspids, paa Siorartussok Øerne 
foran Kanger, enkelte paa Kexertax, SV.for Nanortalik, og ganske faa paa 
Kitsigsut, Tuapaiterne ligger paa Tukingassox, S.f. Handelsstedet paa Kitsigsut. 
Angmagssat-Fiskeriet drives paa lignende Maade som andetsteds af Kvinder. 
Nanortalikernes Angmagssatplads er ved Bopladsen Sermilik og i Kangikitsok 
indenfor, Tuapaiternes i Tasiussak bag Igdlukasik Øen. 

21. Juni rejser Fangerne hjem, men en Del flytter senere ud paa Kitsigsut, 
hvor de forbliver, saalænge det magre Træk varer. 

September—December. Efter Hjemkomsten hentes Brændsel, Birk og 
Enebær, fra Tasermiut, og Fangsten af den fede Atak, der kommer sydfra 1 Flokke, 
begynder. Trækket foregaar længere til Søs end tidligere, da Dyrene søgte inden- 
for Øerne, og er helt forbi i November. Rævefælderne opstilles, Lomviejagten 
begynder i Oktober og fortsættes Aaret ud, jævnsides Fiskeri af Uvak og i de 
senere Aar af Havtorsk for at spare paa Vinterforraadene. Ved Nanortalik lyder 
der de samme Klager som overalt langs Kysten, at Vintersælerne, Netsider og 
Remmesæler efterhaanden er gaaet meget tilbage i Antal, saaledes at det nu er 
vanskeligt for Befolkningen at skaffe de uundværlige Kobberemme til Veje. 


Bopladsen Sermilik. 


Sermilik ligger paa det brede, ret lave Kystland mellem 8. Sermilik Fjor- 
dens Hovedløb og den lille Fjordarm Kangikitsok, umiddelbart indenfor det 
Sted, hvor Sermiliks 3 Udløb forenes, 23 km fra Sarkäs Udløb 1 Sermersox Sun- 
det og 42 km fra Nanortalik. Fra det høje Land bag Bopladsen sænker Høj- 
fjældet sig ret brat og stærk kuperet ned imod den jævne, frodige og brede Pynt, 
hvor de spredt liggende Huse er opført, tæt ved Omdrejningen til Kangikitsor. 
Farvandet foran er stærk grundet, og fra Stedet, der ikke har nogen Havn, er 
der Udsigt til Amitsoxs stejle Ostside med den lave isskurede Nordpynt og Sarkå 
Løbets forrevne Fjældskraaninger. 

Sermilik hører til Nanortalik Kommune, 2. Landsraadskreds (Valgsted 
Nanortalik), samme Steds Retsdistrikt og Lichtenau Præstegæld. 

Ved Stedet findes 9 Grønlænderhuse, hvoraf 4 maa henregnes til Туре 
III, 3 til Type IV og 2 til Type V. Husene er usle, slet bygget og daarligt ved- 


528 JULIANEHAAB DISTRIKT 


ligeholdt. Det ene har Komfur, et andet Ovn, medens Resten af Husene maa 
opvarmes ved Spæk. 

Befolkningen, der tidligere hørte til den herrnhutiske Menighed, ud- 
gjorde 48 Personer i 1919. Den er, selv efter grønlandske Forhold, meget fattig, 
og adskillige er usselt klædte, fordi Indtægterne er saa minimale i Vintertiden. 
Ved Stedet er ansat en Læser, i hvis Hus Børneundervisningen foregaar. 8 
Fangere, 3 Fiskere og 1 Dreng havde Kajak. 

Fangstudbyttet var i 1919 111 store og 59 smaa Sæler, 20 blaa og 32 
hvide Ræve. 

Erhververne, af hvilke 3 Mand kan rejse sig efter Kæntring, medens 1 
er kajaksvimmel, ejede 1 Konebaad, 1 Telt af Stovt og 8 Rifler. 

Erhvervsturnus. I Vintermaanederne lever Befolkningen næsten udelukkende 
af Fiskeri, mest Uvak og Hellefisk. Nu og da skydes en Del Lomvier, der søger ind 
til Bopladsen, naar Fjorden er isfri. Kun sjældent forvilder Sælerne sig ind i Fjor- 
den, men i April tages dog lidt Kagssimassut. 1. Maj flytter Fangerne til Kangek, 
Sagdlit eller Kitsigsut og vender tilbage ca. 1. August. En Del af Familierne 
bliver dog hjemme, øser Angmagssat og lever iøvrigt udelukkende af Fiskeri. 
Efter at kiparsimassut er vendt tilbage, drives Laksefiskeri 1 Kangikitsox til 
September, Resten af Aaret fiskes Havtorsk, Uvak og Hellefisk, og fra December 
skydes en Del Lomvier. Netsider forekommer slet ikke i Efteraarsmaanederne, 


og Ederfuglen naar aldrig ind til Stedet. 


Grafitbruddet Amitsok. 


Amitsok ligger paa den sydøstlige Side af den store Amitsox © ved S. Ser- 
miliks sydlige Udløb i Sermersök Sundet og ganske nær Øens Sydspids, Karra. | 
Kysten ved Grafitbruddet er lav, men falder næsten helt stejlt af mod Løbet, 
og kun ved selve Fjæren er der et jævnere, smalt Plateau, hvor Grafitmølle, 
Maskinhus og Depotbygningerne er opført. Ovenover disse og ud til Siderne 
har Fjældet smalle Bænke, der er udvidet ved Sprængning, og hvorpaa Brud- 
dets øvrige Huse, Kontor, Funktionærbolig og Mandskabshus, er anbragt (Fig. 
15). De lokale Forhold er saaledes højst ugunstige, og hertil kommer, at der 
ikke findes Havn ved Stedet, selv om det ganske vist er muligt at ankre ud for 
Pladsen, da Løbet ligger indenskærs og ret vel dækket, men baade stormfuldt 
Vejr og Storis kan, naar som helst, tvinge Fartøjerne til at søge Havn, hvoraf 
der er flere paa Fastlandskysten. 

Da Søer og Elve ikke findes i Nærheden af Anlægget, er der udsprængt Bassiner 
i Klippen, hvor Regn og Smeltevand opsamles — naar Vandet ikke hentes fra. El- 
vene paa Fastlandet lige over for. Fra Stedet er der en smuk Udsigt til den høje, 
kuperede Fastlandskyst lige over for, og paa Plateauet over Bruddet har man 
for sig et af de mest storslaaede Panoramaer, et Alpeland, der søger sin Lige selv. 
i Grønland. Paa Fastlandet Tasermiut Fjordens forrevne Fjælde, mod Vest Ser- 
mersöks spidse Klippetinder og mod Nord Unartox Fjordens stærk vekslende 


"ee Bu 
Pr. CXXX JULIANEHAAB DISTRIKT 


Fig. 21. Udstedet Sagdlit med Sermersök i Baggrunden. 
О. Bendixen fot. 4. >>/, 1919. 


Fig. 22. Anleget Nanortalik. О. Bendixen fot. d. 7°/, 1919. 


Pr OXRRXT JULIANEHAAB DISTRIKT 


Fig. 23. Herrnhuternes tidligere Missionsstation Frederiksdal. Vestsiden af 
Amitsuarssuk Fjorden i Baggrunden. John MoHer fot. 


Fig. 24. Udstedet Sangmissox, set mod Vest. 
©. Bendixen fot. d. >%/, 1919. 


JULIANEHAAB DISTRIKT = 2029. » 


Alpeland. Fra Bruddet, der 1 1919 havde 28 Indvaanere, er der 19 km til 
Nanortalik, ca. 95 km til Julianehaab. 

Distriktets Bestyrer fungerer som Statens Kontrollor, der forer Tilsyn med, 
at de for Bruddet gældende Isolationsbestemmelser overholdes, men herom. hen- 
vises nærmere til »Danske Erhverv« (Side 485). 


Bopladsen Igdlukasik. 


Igdlukasik (9: de sølle Huse) ligger paa den vestlige Side af den store 
Igdlukasik Ø ganske ner dennes Sydspids og 29 km Syd for Nanortalik. Baade 
Hovedoen og de talrige Smaager, der ligger Vest for Stedet og dækker Bopladsen 
mod det aabne Hav, er ganske lave, vegetationsfattige og delvis dækket af skarp- 
kantet Forvitringsgrus. Et snævert Sund med rivende Strom, der fører Storis- 
skosserne med voldsom Fart forbi Stedet, bevirker, at det ofte er forbundet med 
Vanskelighed at lande. Ankerplads findes lidt Nord for Husene i den lille Bugt, 
Kagssitsiak paa Øens Vestside, og flere Steder mellem Øerne. 

Husene er opfort i to ikke langt fra hinanden liggende Grupper, den syd- 
ligste med tet sammenbyggede Huse op ad en lille Skraaning nedenfor Kapellet. 

Igdlukasik hører til Nanortalik Kommune, 2. Landsraadskreds (Valgsted 
Nanortalik), samme Steds Retsdistrikt og Frederiksdal Præstegæld. 

Ved Stedet findes Kapel, 7,4 x 5 x 2,25 m (indvendig), af Breeder og 
tarvelig udstyret. Paa Loftet er indrettet Skolelokale, 4,4 X 2,6 X 1,9 m. 

_ Endvidere. 29 Gronlænderhuse, nemlig: 

Type II: 5 Huse, 4 har Komfur, Туре ПТ: 10 Huse, hvoraf 6 har Komfur 
og 1 er forsynet med Ovn, Type IV: 6 Huse, 3 med Komfur og Type V: 
8 Huse, hvoraf kun det ene har Ovn. 6 Huse har typisk, men kort påk. 

Stedet svarer godt til sit Navn; thi intet Steds 1 Landsdelen finder man 
saa primitive, usle og slet byggede Huse som her. I den sydligste Gruppe er Hu- 
sene anbragt terrasseformig over hinanden, adskillige med opdyngede Mød- 
dinger op ad Bagvæggen og Taget fra det bagved liggende Hus, saaledes at Mød- 
dingvandet trænger gennem Murene ind i Husene og maa ledes bort ved Hjælp 
af Render gennem Formuren. Flere Huse er som Følge deraf fugtige og usunde. 
Der findes udmærkede Tørv i Nærheden, men gode Byggesten .kan ikke skaffes 
fra Omegnen. ’ 

Befolkningen, der tidligere hørte til den herrnhutiske Menighed, udgjorde 
i 1919 161 Personer. Stedet har seminarieuddannet Kateket og Jordemoder. 
28 Fangere og 8 Drenge ejede Kajak. 

Fangstudbyttet beløb sig s. A. til 726 store og 527 smaa Sæler, 49 blaa 
og 36 hvide Ræve samt 5 Bjørne. 

Af Erhververne angives 28 Fangere at kunne rejse sig efter Kæntring, 
4 er kajaksvimle, og 1 Kvinde er Enke efter en i Kajak forulykket Fanger. Ved 
Stedet fandtes 7 Konebaade, 7 grønlandske Telte, deraf dog kun eet dobbelt, 
samt 30 Rifler. 

Dansk Grønland. II. р 34 


530 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Erhvervsturnus. Januar—Marts. Sælfangsten er, modsat tidligere, daarlig 
i Vintermaanederne, og Befolkningen lever mest af Uvak, Lomvier og Eder- 
fugle, hvoraf der endnu forekommer mange netop i denne Egn. 

April— August. I April findes lidt Klapmyds, og 6.—10. Maj flytter hele 
Befolkningen til Takisék, en af de vestligste af Kitsigsut Øerne, men under- 
tiden foretrækker Erhververne andre Fangstpladser, der er gunstigere for Isens 
øjeblikkelige Beliggenhed. Angmagssatter озез i Tasiussak indenfor Kôrnuarssuk 
Løbet, og naar Fiskene er tørret og magasineret, vender Kvinderne tilbage til 
Fangstøerne, der forlades midt i August. 

September—December. Efter Hjemkomsten fiskes Uvak, og enkelte 
Konebaade gaar i September til Kipingajak paa Østkysten for at jage Sæler, 
der endnu forekommer i stort Antal her. Turen varer en Maanedstid, og efter 
Hjemkomsten drives Atakfangst, indtil disse Sæler forsvinder, hvilket sker senest 
i December. Der skydes mange Lomvier, lidt færre Ederfugle og fiskes Uvak 
Aaret ud, ligesom der tages en Del Ræve, men Sælfangsten giver ringe Udbytte. 


Udstedet Pamiagdluk. 


Pamiagdluk (9: Halen, nemlig af Øen), der undertiden, men mindre rig- 
tigt, kaldes Паа, ligger inderst 1 en nogle Hundrede Meter lang, ganske smal 
Vig, der i nordlig Retning skærer sig ind i Pamiagdluk Øens sydligste Pynt, 56 km 
fra Nanortalik, ca. 170 km indenskærs fra Kolonien. Vigen fortsættes i en snæver, 
stærk kuperet Kløft, tæt omgivet af lave afrundede Fjældkupler, der spærer for Ud- 
sigten. Handelens Huse ligger til højre, umiddelbart ved Bunden af Vigen, Grøn 
lænderhusene i to Grupper, dels bag Handelsbygningerne, dels paa venstre Side 
af Kløften. Vigen danner en sikker Havn. 

Pamiagdluk udgjor i Forbindelse med Bopladserne Frederiksdal og’ 
Anordliuitsok een Kommune, Pamiagdluk, der mod Nord støder til Nanortalik, 
mod Øst til Sangmissok Kommune, idet Grænsen mod denne sidste følger en 
Linie fra Havet gennem Mundingen af Ikerasak, Vest for Eggers Ø, til Itiv- 
ЧПак og herfra gennem Anordliuitsok Løbet og vestefter til Itivdlerssuax. Pa- 
miagdluk hører til 1. Landsraadskreds (Valgsted Pamiagdluk), Nanortalik Rets- 
distrikt og Frederiksdal Præstegæld. 

Udstedet har følgende offentlige Bygninger, under Handelen: 

Udliggerbolig (opf. 1865), 11,3 X 7,5 m, af Graasten og med 2 Stuer og 
Køkken, 

Proviantbod (opf. 1872), 7,5 X 6,3 m, af Bindingsværk med Bræder, 

Spækhus (opf. 1848), 11,3 x 7,5 m, af Sten og 

Fadeværkshus med Butik paa Loftet (opf. 1898), 8,8 X 5 m, af Sten, samt 

Krudthus. 

Ved Sommerpladsen Nunarssuak paa Kitsigsut findes endvidere: 

Udliggerbolig (opf. 1869), 6,9 X 4,4 m, af Sten og Tørv, 

Spækhus, paa Loftet Butik (opf. 1888), 10 X 7,5 m, af Sten, samt 

Krudthus. 


JULIANEHAAB DISTRIKT 531 


Under Kirkevæsenet ved Pamiagdluk: 

Skolekapel, 6 X 3,7 X 1,9 m. (indvendig), med det sædvanlige, her meget 
tarvelige Udstyr. Af Bræder med Spaan. 

Ved Pamiagdluk fandtes endvidere 8 Gronlænderhuse, hvoraf 1 hører 
til Type II, 5 til Type III og 2 til Type IV. Kun 2 af Husene har Komfur, 
et tredie Ovn. 

Befolkningen, tidligere under den herrnhutiske Mission, beløb sig i 1919 
til 54 Personer. Stedet har Udligger og kateketskoleuddannet Kateket (begge 
Indfødte). 7 Fangere, 2 Drenge og 2 Fastlønnede havde Kajak. 

Fangstudbyttet udgjorde i 1919: 153 store og 267 smaa Sæler, 5 Reve 
og 1 Bjørn. | 

Indhandlingen, dels ved Handelsstedet, dels ved Nunarssuak paa Kitsigsut, 
hvor Udliggeren opholder sig under Klapmydsefangsten for at handle med de 
udflyttede Gronlendere, beløb sig s. A. til 758 Tdr. Spæk, 24 Tdr. Lever, 19 
Bjørneskind, 74 Ræveskind, 21 Klapmydseskind, 425 smaa Sælskind, 300 kg 
Fjer og 4 Tæpper m. m. til et Beløb af 8996 Kr. | 

I Følge Kontrolmærkerne havde Kommunens Erhververe dog kun leveret 
for 4184 Kr. Produkter. 

Udhandlingen beløb sig s. A. til 10486 Kr., deraf for 2223 Kr. Kaffe, 
842 Kr. Sukker, 1197 Kr. Tobak. 

Gennemsnitsindtægten pr. Familie i Kommunen udgjorde ca. 100 Kr. 

Af Erhververne er 6 Mand i Stand til at rejse sig efter Kæntring, 1 er 
kajaksvimmel, og 1 Kvinde er Enke efter en i Kajak forulykket Fanger. Er- 
hververne ved Stedet ejede 2 Konebaade, 2 grønlandske Telte og 11 Rifler. 

Erhvervsturnus. Januar—Marts. Fangstforholdene er som ved Igdlu- 
kasik, og Befolkningen lever for en stor Del af Jagt paa Lomvier og af 
Fiskeri, men der er flere Sæler, saavel Atak som Netsider, end ved Igdlukasik, 
og mange Rødfisk. 

April—August. I Begyndelsen af Maj flytter Befolkningen til Kitsigsut, 
hvor den telter forskellige Steder, men dog i Reglen paa Kingigtuarssuk, og hvor- 
fra den vender tilbage ca. 20. Juli eller lidt senere, hvis Fangstforholdene er gode. 
Angmagssatter tages 1 Amitsuarssuk. 

September—December. Efter Hjemkomsten tages mange Rødfisk, men 
Fangsten af Atak og Netsider er gennemgaaende god, og Befolkningen lever væ- 
sentlig heraf i Forbindelse med Jagt paa Alke Aaret ud. 


Bopladsen Frederiksdal. 


Frederiksdal (gr. Narssak) héd oprindelig Friedrichsthal og er opkaldt 
efter Frederik den VI. Den gamle herrnhutiske Missionsplads ligger paa en lille, 
ganske lav Halvø, som skyder sig ud fra den ret høje Fastlandskyst paa Øst- 
siden af Amitsuarssuk Fjordens Munding lige over for det gamle Herjulfsnæs og 
22 km Nord for Pamiagdluk. Foran de gamle, tæt sammenbyggede Missionshuse 

34% 


532 О JULIANEHAAB DISTRIKT 


midt paa Halvoen breder sig en smuk planeret, græsbevokset Slette ned mod 
den gamle, i Sagaerne omtalte »Sandhavn« paa Sydsiden af Halvøen, og Nord for 
denne ud imod Amitsuarssuk findes en mindre, bedre dækket, men grundet Havn, 
Kagssitsiak. Nedenfor Missionshusene og Vest for Græssletten ligger Gronleender- 
husene ordnede i Rækker. Mod Syd overser man den skraanende Pynt Nord for 
Котпок Løbet, mod Nord Amitsuarssuks prægtige Fjeldtoppe (Fig. 23). 

Frederiksdal horer til Pamiagdluk Kommune, 1. Landsraadskreds (Valg- 
sted Pamiagdluk), Nanortalik Retsdistrikt og Frederiksdal Præstegæld. 

Ved Bopladsen findes følgende offentlige Bygninger, Handelen tilho- 
rende: 

Depothus 4,4 X 2,8 m af Sten. Heri opbevares en Del vigtigere Vare- 
sorter, der paa Grund af Stedets afsides Beliggenhed udhandles i Vintertiden 
til Befolkningen af Kateketen. ; 

Kirkevesenet tilhorende: 

Prestebolig, 11,5 x 8,7 m, af Planker med Spaan og med 3 Værelser, 
Kokken og forskellige Proviantrum, Oplagshus og Gedestald. 

Kirke, 9,7 x 10,6 x 2,4 m (indvendig), af Breeder med Spaan og et lille: 
Klokkespir. Kirken er smukt udstyret og har Alter med Dug, 2 Alterstager, 
Prædikestol og Orgel. I Gavlen af Kirken er indrettet et Skolelokale, 7 x 3m. 

Ved Stedet findes endvidere et Fangerne tilhørende" Forsamlingshus 
samt 31 Grønlænderhuse, nemlig: 

Type I: 1 Hus med 2 Værelser, Komfur og Køkken, Type II: 13 Huse, 
hvoraf 11 har Komfur, 2 har Ovn, Туре Ш: 15 Huse, 3 med Komfur 6 med 
Ovn og Type V: 2 Huse, begge uden Ovn. 

Husene er gennemgaaende gode og velbyggede, og hertil har den ved Stedet 
værende Byggeforening i høj Grad bidraget. ; 

Befolkningen, tidligere hørende til den herrnhutiske Menighed, beløb. sig 
i 1919 til 157 Indvaanere, af hvilke adskillige er indvandret fra Østkysten. 

Ved Stedet er ansat en Førstepræst, der staar i Spidsen for Præstegældet, 
og to seminarieuddannede Kateketer samt en Jordemoder (alle Indfødte). 31 
Fangere, 1 Fisker, 8 Drenge og 2 Fastlønnede havde Kajak. 

Fangstudbyttet udgjorde i 1919 565 store og 536 smaa Sæler, 4 Ræve 
og 2 Bjørne. 

Af Erhververne kan 25 Mand rejse sig efter Kæntring, 3 Kvinder er Enker 
efter forulykkede Fangere. 

Stedets Erhververe ejer 10 Konebaade, 1 Stovts- og 9 grønlandske Telte 
samt 32 Rifler. 4 

Erhvervsturnus. Januar—Marts. Befolkningen lever i disse Maaneder 
væsentlig af Fisk (udelukkende Uvak) og Lomvier; der drives dog ogsaa lidt 
Sælfangst, dels i Torssukåtak, dels udenfor Øen Nunarssuak Syd for Bopladsen, 
men med ringe Udbytte. 

April—August. Er der Storis i April, giver Fangsten af Netsider et ualminde- 
lig godt Udbytte. Fra 10 Maj til Slutningen af Juni, eller undertiden til Slut- 


JULIANEHAAB DISTRIKT Г = 999 


ningen af Juli, ligger Befolkningen paa Kitsigsut, og er der Storis 1 August, fan- 
ges endnu godt efter Hjemkomsten. Angmagssatplads i Tasiussak, tidligere i 
Amitsuarssuk. 

September—December. Naar Storisen forsvinder, og den stærke So- 
gang indfinder sig, drives mest Torske- og Uvakfiskeri, og fra Oktober skydes 
mange Lomvier. Sælfangsten er derimod meget ringe, og Atak-Trækket giver 
intet Udbytte, fordi Sælen holder sig langt fra Kysten. 


Bopladsen Anordliuitsok. 


Anordliuitsox (9: Stedet uden Blæst) ligger paa det brede, lave Forland, 
der fra Højfjældene paa Pamiagdluk Øen skyder sig ud til og strækker sig langs 
med Anordliuitsok Løbet, omtrent midtvejs mellem Ilua Fjorden og Utorkar- 
miut Løbet, 23 km fra Pamiagdluk. Husene er opført og ret spredt liggende 
yderst paa Pynten Syd for en stor Bugt, der danner en udmærket Havn og skyder 
sig hen imod de stejle Fjælde bag Bopladsen, hvorfra der er Udsigt saavel til 
disse som til Ivnarssuak Fjældets aldeles bratte Væg paa Østsiden af Lobet. 

Anordliuitsox hører til Pamiagdluk Kommune, 1. Landsraadskreds (Valg- 
sted Pamiagdluk), Nanortalik Retsdistrikt og Frederiksdal Præstegæld. 

Paa Bopladsen findes Skolekapel, 5 x 4,2 m, af Træ og tarvelig udstyret. 

Endvidere 10 Grønlænderhuse, nemlig: 

Туре III: 7 Huse, hvoraf kun eet har Komfur, Type IV: 3 Huse, alle uden 
Ovn. To Huse er sammenbygget, og eet har fritliggende Igalek tilbygget Husgangen. 

. Befolkningen, tidligere hørende til den herrnhutiske Menighed, beløb sig 
i 1919 til 45 Indvaanere. Stedet har privatuddannet Kateket. 12 Fangere, 4 
Drenge og 1 Fastlønnet ejede Kajak. 

Fangstudbyttet var s. А. 185 store og 327 smaa Sæler, 7 Ræve og 1 Bjørn. 

Af Erhververne angives 9 Fangere at kunne rejse sig efter Kæntring, 2 er 
kajaksvimle, og 1 Kvinde er Enke efter en forulykket Fanger. Erhververne ejer 
2 Konebaade, 2 grønlandske Telte og 13 Rifler. : | 

Erhvervsturnus. Januar—Marts. Om Erhvervsforholdene i de sydlige 
Fjorde gælder i al Almindelighed, at Sælfangsten om Vinteren er bedre end andet- 
steds i Distriktet. Ved Anordliuitsok fanges saaledes jævnt 1 de 3 Vintermaane- 
der og da navnlig i de to første af disse. Der tages væsentlig Netsider og enkelte 
Atak, ligesom der skydes en Del Lomvier, der forsvinder i Marts. Ederfugle 
forekommer derimod omtrent slet ikke, og Fiskeriet er underordnet eller drives 
næsten kun i Marts. 

April— August. I Slutningen af April eller lidt senere bryder hele Befolk- 
ningen. op for at rejse til Fangstøerne, hvor den i Reglen telter paa Takisék eller 
Kingigtuarssuk, og hvorfra man vender tilbage i August. 

August—December. Er der Storis, efter at Befolkningen er naaet hjem, 
jages Netsider; i modsat Fald fiskes Havtorsk, indtil Lomvien indfinder sig, hvor- 
efter Befolkningen udelukkende lever af Fuglejagt og Sælfangst Resten af Aaret. 


534 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Udstedet Sangmissok. 


Sangmissok (9: Det Sted, der vender imod en) er beliggende yderst paa 
den spidse Pynt, som fra Christian den IV’s © skyder sig frem i vestlig Retning 
mellem Fjorden Tangnera og Sundet Ikek, 200 km fra Kolonien. Grønlænder- 
husene ligger yderst paa den lave, svagt kuperede Pynt, der hæver sig jævnt 
indad, Handelens Bygninger inderst i en lille aaben Vig, som Fjorden afsætter 
umiddelbart Nord for Husene. Vigen danner en brugelig, noget grundet Havn, men 
ligger aaben mod nordlige Vinde og fyldes let med Storis. Sangmissox er en af 
de smukkest beliggende Pladser i Landsdelen, med en vid Udsigt over det isfyldte 
Farvand og det storslaaede Landskåb, der paa alle Sider omgiver Stedet. (Fig. 24). 

Sangmissok danner i Forening med Bopladserne Nik, Itivdlek og Kerner- 
tok een Kommune, Sangmissok, der omfatter Landsdelens sydligste og øst- 
ligste Del. Mod Vest støder den til Pamiagdluk Kommune, mod Nord til Lin- 
denow Fjorden og er iøvrigt omgivet af Have. Udstedet hører til 1. Landsraad- 
kreds (Valgsted Pamiagdluk), Nanortalik Retsdistrikt og Frederiksdal Præstegæld. 

Ved Stedet findes følgende offentlige Bygninger, Handelen tilhørende: 

Udliggerbolig, 11,3 x 4,9 m, af Bindingsværk og Planker, med 2 Stuer 
og Køkken samt 

Spækhus, paa Loftet Butik, 7,5 X 5,6 m, af Fr er 

Pladsen har 7 Grønlænderhuse, nemlig: 

Type II: 2 Huse begge med Komfur og Loft af Strøer, en med Tørv, 
Type III: 2 Huse, det ene med Ovn og Type V: 3 Huse, ét med Komfur. 
Kun to af Husene har en typisk pår, de øvrige Bislag af Тоту med Ildsted. 

Befolkningen, tidligere hørende til den herrnhutiske Menighed, beløb 
sig 1 1919 til 49 Indvaanere, de fleste er indvandrede fra Østkysten. 

Ved Stedet er ansat en Udligger og en privatuddannet Kateket (Indfødte). 
Børneundervisningen foregaar i et Grønlænderhus. 8 Fangere, 2 Drenge og 2 
Fastlønnede var forsynet med Kajak. | 

Fangstudbyttet udgjorde i 1919 188 store og 501 smaa Sæler, 6 Ræve og 
1 Bjorn. 

Indhandlingen ved Handelstedet beløb sig s. A. til: 66 Тат. Spek, 
8 Tdr. Lever, 5 Bjorneskind, 62 Ræveskind, 1 stort og 660 smaa Sælskind og 190 
kg Fjer, alt til et Beløb af 1577 Kr. De indleverede Kontrolmærker viser 
imidlertid, at Kommunens Erhververe har solgt Produkter for 4358 Kr. ialt. 

Udhandlingen beløb sig i 1919 til 4106 Kr. 

Gennemsnitsindtægten pr.-Familie 1 Kommunen var ca. 100 Kr. 

Erhververne, af hvilke 7 Mand kan rejse sig efter Kæntring, medens 3 
er kajaksvimle, ejer 2 Konebaade, 2 grønlandske Telte og 10 Rifler. 


Bopladsen Nuk. 


Мак (Pynten) er beliggende paa Halvøen, der i sydlig Retning skyder sig 
ud i Ilua Fjorden mellem Kangikitsok og Kangersuneks Fjordarme, ca. 400 m 


CR 


JULIANEHAAB DISTRIKT 53 


indenfor Halvøens yderste, spidse Pynt, ca. 40 km fra Yderkysten og 30 km fra 
Sangmissok. Terrænet er lavt, smaakuperet og oversaaet med en Del ganske 
lave, afrundede Fjældkupler, mellem hvilke de ret spredt liggende Huse er op- 
førte tværs over den smalle Tange, de fleste dog paa Solsiden ud imod Kanger- 
sunek. Paa den modsatte Side af Stedet er der Anlægsplads for Baade i en ube- 
tydelig Indskæring, der dog er ganske ubrugelig som Havn. Bopladsen er om- 
givet af et storslaaet arktisk Landskab med 2000 m høje, bratte, forrevne Fjæld- 
vægge og prægtige Gletschere, der i fantastiske Former glider ned ad Fjæld- 
siderne. 

Nûk hører til Sangmissok Kommune, 1. Landsraadskreds (Valgsted Pamiag- 
dluk), Nanortalik Retsdistrikt og Frederiksdal Præstegæld. 

Ved Stedet findes Skolekapel, 7,3 X 5 X 2,45 m, af Bræder, tarvelig ud- 
styret med det almindelige Tilbehør. 

Endvidere 18 Grønlænderhuse, nemlig: 

Type III: 9 Huse, deraf 5 med Komfur, 1 med Ovn, Type IV: 3 Huse, 
samtlige uden Ovne og Type V: 6 Huse, af hvilke det ene har Komfur, et 
andet Ovn. 

Mange af Husene er slet bygget, enkelte væsentlig af Tørv med regelmæssige 
Lag af Sten imellem Torvene, og 5 har typisk рак med fritliggende Igalex til- 
bygget Husgangen. 

Befolkningen, der tidligere hørte til den herrnhutiske Menighed, ud- 
gjorde i 1919 113 Indfødte. Ved Stedet er ansat en seminarieuddannet Kateket. 
15 Fangere, 6 Fiskere, 5 Drenge og 1 Fastlønnet havde Kajak. 

Fangstudbyttet var s. A. 295 store, 395 smaa Sæler, 46 Ræve og 4 Bjørne. 

Af Erhververne kan 12 Mand rejse sig efter Kæntring, 1 Kvinde er Enke 
efter en i Kajak forulykket Fanger. Erhververne ejede 5 Konebaade, 5 Telte 
og 23 Rifler. 


Bopladsen Itivdlek. 


Itivdlek (9: et Overbæringssted, her til Itivnera, der udmunder Øst for 
Kap Farvel) er beliggende i Цкек Sundet paa Eggers Øens ganske lave, ret jævne 
Nordside, 7 km fra det aabne Hav, 19 km fra Sangmissok. Husene er opført 
paa en ubetydelig Skraaning indenfor en lille, grundet Vig, der danner en bruge- 
lig Havn. En jævn, nøgen Slette fører i vestlig Retning over til Itivnera, og ind 
ad Landet til begrænses Udsigten af et Fjæld, der skraaner ganske jævnt ned 
mod det lave Land, der paa alle Sider omgiver Itivdlek, som er den sydligst 
beboede Plads i Grønland. Itivdler var tidligere Udsted, men i 1909 blev dette 
flyttet til SangmissokK. 

Stedet hører til Sangmissok Kommune, 1. Landsraadskreds (Valgsted Pamiag- 
dluk), Nanortalik Retsdistrikt og Frederiksdal Præstegæld. 

Ved Stedet findes 12 Grønlænderhuse, nemlig: 

Type III: 8 Huse, hvoraf 3 har Komfur, 1 har Ovn, Type IV: 2 Huse, 
begge uden Ovn og Type V: 2 Huse, ligeledes uden Ovn. 


536 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Husene er usle og daarligt vedligeholdt, to er sammenbygget, og enkelte 
har typisk рак og Igalex. 

Befolkningen, der tidligere hørte til den herrnhutiske Mission, beløb sig 
i 1919 til 72 Indvaanere. Stedet har privatuddannet Kateket. Børneundervis- 
ningen sker i et Grønlænderhus. 12 Fangere, 3 Fiskere, 8 Drenge og 1 Fastløn- 
net havde Kajak. 

Fangstudbyttet beløb sig i 1919 til 230 store og 408 smaa Sæler, 7 Te 
‘og 5 Bjørne. 

Erhververne, af hvilke 8 kan rejse sig efter Kæntring, ejede 1 1919 2 Kone- 
baade, 2 gronl. Telte og 16 Rifler. 


Bopladsen Kernertok. 


Kernertok (9: den sorte) er den østligst beliggende Boplads i Landsdelen. 
Den ligger dog ikke paa selve Østkysten, men paa Ostsiden af Sundet Tunua, 
3 km Nord for Ikex, 27 km fra Sangmissox. Husene er opført paa en lille Af- 
sats paa en lav, stærkt skraanende, forreven Klippeside. Fra Pladsen, der ikke 
har nogen brugelig Havn, er der Udsigt tværs over Sundet til de vilde, TOME GE 
kløftede og ganske nøgne Fjælde paa Christian 4. IV's Ø. 

Кегпегфок hører til Sangmissok Kommune, 1. Landsraadskreds (Valgsted 
Pamiagdluk), Nanortalik Retsdistrikt og Frederiksdal Præstegæld. 

Stedet har 6 Grønlænderhuse, hvoraf 1 hører til Type III og har Kom- 
fur, 3 til Type IV og 2 til Type V, alle uden Ovn. De er usle og slet bygget. 

Befolkningen, der tidligere hørte til den herrnhutiske Mission, udgjorde 
i 1919 29 Personer. 

Stedet har kateketskoleuddannet Kateket, der underviser Børnene i et Grøn- 
lænderhus. 4 Fangere, 2 Fiskere, 2 Drenge og 1 Fastlønnet havde Kajak. 

Fangstudbyttet var i 1919 87 store, 202 smaa Sæler og 3 Bjørne. 

Af Erhververne angives 3 Mand at kunne rejse sig efter Kæntring, 1 Kvinde 
er Enke efter en i Kajak forulykket Fanger. 

Erhververne ejede 1 Konebaad, 1 grønlandsk Telt og 8 Rifler. 

Erhvervsturnus i Kommunen. Januar—Marts. I disse Vintermaaneder 
lever Befolkningen hovedsagelig af Netsider og Lomvier. De første forekommer 
endnu i ret stor Mængde, — særlig hvis Storisen fryser sammen med Vinterisen 
— om de end efter Grønlændernes Paastand er gaaet stærkt tilbage, og Fangsten 
giver mindre Udbytte end tidligere, da en Fanger ofte tog indtil 4 Sæler daglig 
gennem en længere Periode. Store Sæler forekommer derimod ikke i Sundene 
undtagen strejfvis, og kun Kernertokerne, der jager en Del i det aabne Hav, 
faar enkelte Atak og nu og da еп Remmesæl. Ved Nûk, hvor Sælfangsten ег 
daarligst, fiskes mange Rødfisk og endnu flere Hellefisk, ved de øvrige Pladser 


tages kun nødtvungent Uvak og Ulke i Marts og April, hvis Sælfangsten svigter. 


April—August. Allerede i Slutningen af April brydes der op til Fangst- 
øerne paa Kitsigsut, Befolkningen ved Nik gaar til indre eller ydre Kingigtuarssuk, 


JULIANEHAAB DISTRIKT = DOT 


Sangmissokerne til Kangerdluatsialik, Kernertoxerne til Kârusugtôk, Itivdlexerne 
gaar undertiden kun til Kekertat ud for Ikerasak, da de mangler Konebaade, 
og flere af Befolkningen bliver hjemme. Fra Fangstoerne brydes op i Juli, men 
Hjemstedet naas først i August, dels fordi man gor Ophold undervejs, og dels 
er Vejen ofte ufremkommelig paa Grund af Storis. Angmagssatter samles hyppigt 
ikke, men Befolkningen tilforhandler sig, hvad de onsker, fra Landsmeend. 
September—December. Er der Storis, fanges efter Hjemkomsten 
mange Netsider, i modsat Fald drives Fiskeri af Havtorsk, indtil Netsiderne og 
Lomvierne indfinder sig 1 November, hvorefter Befolkningen udelukkende lever 
deraf. Adskillige gaar i Konebaad til Kipingajak eller Aluk paa Østkysten, hvor 
de ofte forbliver en Maanedstid, og strejfer herfra med Kajak op til Lindenows 
Fjord, i hvis Munding der altid findes alle Sorter Sæler. Atakens Efteraarstræk 
ned langs Østkysten udnyttes især af Kernertoxerne; det begynder i September, 
men er allerede forbi inden Oktober Maaneds Udgang. 
O. BENDIXEN. 


HISTORIE 
1. Nordbotiden. 


Nordboruinerne i Julianehaabs Distrikt er paa Grund af det her rigeligt for- 
haandenværende holdbare Byggemateriale, den røde Sandsten, der fattes 1 Vester- 
bygden, de bedst egnede til at give Nutiden et Begreb om de gamle Nordboers 
Byggeskik og gennem dé her gjorte Fund, der er rigere end nordpaa, vindes et fyldi- 
gere Billede af deres Levesæt. De største Ruingrupper omiatter indtil en Snes Huse, 
næsten alle beliggende paa den gødede Hjemmemark (Tun), og anlagte, enten 
ved en Elv, et Ferskvand eller en Fjordstrand nær et bekvemt Landgangssted. 
Boligerne er, som paavist af D. BRUUN, i Overensstemmelse med den gamle paa 
Island til Dels endnu brugelige Byggeskik. I deres ældste Skikkelse laa Bebo- 
elseshusene i én Række, Side om Side, senere i to Rækker bag hinanden, med Gav- 
lene fremadvendt; undertiden ogsaa med Udbygninger paa Bagsiden. Murene 
var af Sten og Græstørv, hyppigst i vandrette Lag i godt og vel Mandshøjde; 
Gulvet af fast stampet Ler eller Grus. Ildstederne i de enkelte Stuer var anbragt 
paa flade Sten eller i Fordybninger, omsatte med Sten. Langs Væggene fandtes 
Bænke eller Sovepladser, hvoraf Spor endnu er kendelige. Af Bohave omtales i 
Fostbrodresaga Grimas Stol med Billedet af Thor og hans Hammer udskaaret. 
Tagene bestod vistnok af Lægter med Lag af Græstørv over. Dækket over Røg- 
og Lysaabningen i Tagryggen var til at tage af. Langs Husene er der fundet 
Afløbsrender. Tæt op ad Boligerne, eller sammenbyggede med dem, laa de smaa, 
firkantede Forraads- eller Arbejdsrum, og ved Ildhuset Køkkenmøddingen. Stald- 
bygninger, hyppigst af Jord eller Tørv, til Husdyrene, Køer og Faar, Geder, 
Heste og Hunde fandtes overalt ved Husene. Kostaldene var gennemgaaende 
ca. 4 m brede, saa at Køerne stod i to Rækker langs Ydersiderne, adskilte ved 
Bomme af store, flade Sten. Hestestaldene var indrettede lignende, dog med Baa- 


538 JULIANEHAAB DISTRIKT 


sene langs den ene Længdevæg, og laa lidt fjernere fra Boligen. Umiddelbart 
op til de trange Stalde laa aabne tagløse Hølader til Foder for Kvæget om Vin- 
teren. Yderst 1 Hjemmemarken eller hinsides denne var Folde, hvor Dyrene dre- 
ves sammen eller bjergedes 1 Uvejr. Høet samledes nær og fjernt fra, ogsaa fra 
Fjældene. 

Ved Siden af Husdyravl drev Nordboerne Fiskeri i Fjordene og de lakse- 
rige Elve; de jagede Sæler og Hvaler, Hvalrosser og Bjørne og gik om Sommeren 
paa Jagtudflugter, der strakte sig helt op til det hidtidige danske Koloniomraades 
nordligste Grænse. Kendskabet til Nordboernes daglige Liv er væsentlig hentet 
fra Udgravninger i Køkkenmøddinger og Hustomter, hvor man har fundet en 
Mangfoldighed af Brugsgenstande, som. Spisekar af Vegsten, hvis sønderslaaede 
Stykker atter tjente som Vægte for Væve og forsynedes med Bomærker, Runer 
eller primitiv Ornamentering. Hjemmespinding og Vævning, navnlig af Vadmel, 
har været dyrket med Flid, hvilket de i Gravene fundne Ligdragter viser. Man 
finder Knive, Nagler og Søm af Jern, hvilket Nordboerne sammen med Korn 
til Føde har tilbyttet sig mod Hvalrostænder, Remme af Hvalroshud, Sæltjære 
osv. Udover Jagtglæderne bestod Sommerlivets Adspredelser i Sport, saasom 
Bueskydning, Væddekampe, Springen om Kap fra Sten til Sten, opsatte i en lang 
Række, som det endnu er kendeligt. Vinteraftenens Ensformighed kortedes med 
Spil med Brikker eller »Skindlege« (Trækken Krog). Til Julegildet droges Væggene 
med Tæpper, og man bryggede Øl af Malt, hidført af de norske Købmænd. Iøvrigt 
fordrev man Tiden, ligesom paa Island, ved at fortælle Sagn og synge Viser. Om 
et eller flere af Eddakvadene ved man, at de er bleven til paa Grønland, og Be- 
retningerne om Nordboernes Liv fortæller ikke alene om blodige Gerninger og 
mørk Overtro, men ogsaa om smukke og gode Følelser. 


Den første Landkending, ERIK DEN RØDE paa sin Opdagerfærd tog af Grøn- 
land, var ved Midjøklen — den isklædte Kyst mellem 651, og 633/, М. Br. paa 
Østkysten — »og det Sted, som kaldes Blaaserk«, muligvis Ingolfs Fjæld; »og 
drog da derfra sønder med Landet« — altsaa om Kap Farvel. »Den første Vinter 
var. han paa Eriksey næsten i Midten af den østligere Bygd«, hvilken ©, »fyrir 
mynni Eiriksfjardar« (Tunugdliarfik Fjord) kan være Igdlutalik (Tv. IV). Det 
følgende Foraar drog han ind i Fjorden og udsøgte sig der en Bolig. Om Som- 
meren drog han til den vestre Ubygd og gav mange Steder Navne. Han var den 
anden Vinter i Eriksholme ved Hvarfsgnipa (Kendingsstedets Fjældspids), 
hvilket tidligt antoges at være Sermersåks Søndre Kangek, saaledes at Navnet 
Hvarf, efter Eggers” Bestemmelse, allerede har Plads her paa hans Kort, medens 
det senest, med Urette, henlægges til Nunarssuits stejle, golde Fjælde (Kap Deso- 
lation), der rager ud i Davisstrædet og er Styremærket for alle Skibe, der søger 
Landkending langs det sydligste Grønlands Kyst. Den tredje Sommer drog 
han helt Nord paa til Snefjæld (Sermilik) og ind i Rafnsfjord (Ünartox); 


JULIANEHAAB DISTRIKT . 539 


da mente han at være kommen ud for Eriksfjordens Bund. Da vendte han om 
og var den tredje Vinter i Eriksø. Da hans Fredløsheds Tid var forbi, drog han 
hjem til Island, han søgte herfra (985—86) atter tilbage til Grønland og bebyg- 
gede Landet; han boede paa Brattahlid i: Eriksfjord. Følgende Mænd, der gik 
med ham til Grønland og tog Land og Bosæde, nævnes i Landnamsbogen: Herjulf 
tog Herjulfsfjord (Amitsuarssuk), han boede paa Herjulfsnæs (Ikigait); Ketil 
Ketilsfjord (Tasermiut). Rafn Rafnsfjord (Unartok), Solve Sølvedal (ved 
Ilua), Helge Thorbrandssøn Alptafjord (Sermilik), Thorbjørn Glora Siglufjord 
(Agdluitsok), Einar Einarsfjord (Igaliko), Hafgrim Hafgrimsfjord (Exaluit) 
og Vatnahverfi (Søgruppen Øst herfor), Arnlaug Arnlaugsfjord; men nogle drog 
til Vesterbygden. 

Nordbobygdernes senere Skæbne er i Hovedtrækkene meddelt i Alm. Over- 
sigt 140 ff., hvortil henvises. Den følgende topografiske Oversigt hviler i alt væsent- 
ligt paa G. Horms, Daxrez Bruuns, Finnur Jonssons og M. CLEMMENSENS 
Undersøgelser. Ved Citater af Ivar BAARDSENS Grønlands Beskrivelse (Medd. 
om Gr. ХХ 320—29) er taget Hensyn til en i Rigsarkivet beroende, ældre 
Afskrift med afvigende Læsemaader. 


Den nordlige Del af Østerbygden fra Tigssaluk til Kitsigsut Øerne er omtalt 
under Frederikshaabs Distrikts Historie. Efter de fem (5. 370) nævnte Fjorde 
(Bergthorsfjord, Steinfjord, Arnlaugsfjord, Thorvaldsfjord og Dyrefjord) følger 
1 Fjordfortegnelserne (om hvilke se nærmere М. о. Gr. XX) Mjövafjördr 4. т. 
s. den trange Fjord, hvilket passer paa Torssukåtak (se Tv. IV), der fører ud 
til den næstfølgende Fjord Breidafjördr, hvis Navn svarer til det grønlandske 
Ikerssuak; dennes sydlige Side dannes af den store, langagtige © Tugtutox, der 
maa være Langey, som af IVAR. siges at ligge »vester længer for Landet, og i 
den Ø ligger 8 store Bondegaarde, og Domkirken ejer al Øen uden Tienden, 
der ligger til Hvalsø Kirke«. Af disse Gaarde er de 4 fundne. 

Bredefjord er den ydre Fortsættelse af Isafjördr (i Fjordlisterne), hvil- 
ken Betegnelse svarer til det grønlandske Navn paa (Nordre) Sermilik. Som 
Sidefjord til denne nævnes Utibliksfjördr (hos Bjørn Jönsson) eller Mak- 
leiksfjôrdr (hos ÅRNGRIM), begge vistnok forskrevne Navne, hvilken Fjord 
er den fra Sermilik mod NV. udgaaende Kangerdluarssuk, 1 hvilken der findes 
en Nordboruin. De næstliggende »Miöfirdir« (Midtfjorde) er ifølge Thorlacius 
Fellesnavnet for de tre fra Isafjôr0r udgaaende Fjorde: Strandafjördr, Mid - 
fjårdr og Kollufjördr, hvilket passer paa de fra Sermilik mod Øst udgaaende 
Fjorde: Kangerdluk, med lange lige »Strandir« (Kyst), Tasiusårssuk og Tasiussak, 
der alle opviser Nordboruiner. Ved den sidstnævnte nordligste ligger Ruiner af 
4 Gaarde, af hvilke en meget stor ved Tingimiut (Tv. ТУ, 2; M. о. G. VI, 92; XVI, 
215). Talrige Ruiner mellem Tasiussak og den inderste Del af Tunugdliarfik viser, 
at denne græsrige Egn har været stærkt beboet. Nær Bunden af den sidstnævnte 
Fjord ligger ved et smukt Vandfald den store Ruingruppe ved Kordlortox (Tv. 


540 ; JULIANEHAAB DISTRIKT 


ТУ, 39, Samleren VI 1136, М. о. G. VI 85). Kirken paa Gardanes, der siges 
at have ligget i Midfirdir, og hvis Sogn maa have omfattet netop den førnævnte 
Egn, er mulig den af G. Horm, D. Bruun og senest af М. CLEMMENSEN under- 
søgte Ruin ved Isarok paa Randen af en ret høj Brink, opført af regelmæssigt 
tilhugne Sandsten. Muren staar endnu i en Højde af 1,72 m, men maa, efter de 
sammenfaldne Sten at dømme, have været dobbelt saa høj. Grønlænderne i ældre 
Tid holdt den for at være en Kirkeruin, her fandtes der fordum »firkantede 
Sten med Sirater« (Ту. IV 1, M. о. G. VI 90; XVI 232; XLVII 323). i 

Om Eriksfjord, »hvor alle de rigere Mænd tog Ophold« (Grønlands hist. 
Mindesm. II 639), der hos Ivar BAARDSEN angives at ligge næst efter Kamb- 
stadfjord, hedder det: »Først i Fjorden ligger en Ø, Halvdelen af den hører til 
Domkirken, og Halvdelen til Dyrnes Kirke. Dyrnes Kirke er det største Kirke- 
sogn 1 Grønland, og ligger denne Kirke om Skibsborde paa venstre Haand, som 
man sejler ind i Eriksfjord. Dyrnes Kirke ejer alt ind udi Midfjord. Midfjord 
skyder ud fra Eriksfjord ret i Nordvest, og noget længere inde i Eriksfjord ligger 
Solarfjælds Kirke. Den ejer hele Midfjord. Længere inde i Fjorden ligger nok 
en Kirke, som hedder Leyder Kirke; hun ejer alt ind i Botnen og ud paa den 
anden Side til Burefjæld, men alt ud fra Burefjæld hører Domkirken til. Dertil 
ligger og en stor, Gaard, som hedder Bratteli, hvor Laugmanden boer paa. Nu 
siges derefter at fare til Øer: Vester længer fra Langø ligger fire Øer, som hedder 
Lambøer, og Lambøer Sund, og derfor hedder det Sund, som ligger imellem, 
Lambøer Sund; da ind længer til Eriksfjord ligger et andet Sund, som hedder 
Fossasund, hvilket ligger til Domkirken og i Indgangen til Eriksfjord. Der 
Norden for Eriksfjord ligger to Viger, som hedder. Ydrevig og Indrevig, thi 
de ligger saa tik. 

At Eriksfjorden er Tunugdliarfik Fjorden, kan siges med absolut Sikkerhed.. 
Beliggenheden af Eriks Ø er omtalt ovenfor. Dyrnæs kunde være Nügärssuk 
ved Indgangen til Erikstjord Øst for Narssak overfor Eriks © (Igdlutalik), hvor 
der ses ret ukendelige Rester af Nordboruiner, udslettede ved Anlæggelsen af 
Udstedet, og man har fundet Skeletter (jfr. Gr. hist. Mm. III 865). Ivar kender ikke 
den i Flatøbogen til Eriksfjord henlagte (med den ved Dyrnæs identiske?) Kirke 
ved Hardsteinaberg, der nævnes for Brattahlid Kirke. Da der ved Sitdlisit 
(Tv. IV 23), hvilket Ord netop betyder haard Sten eller Hvæssesten, er fundet 
Ruiner (M.o. G. XVI 272), har man villet søge Kirken blandt disse, hvorved man 
dog sikkert kommer for nær Brattahlid Kirke. Den næste Kirke efter Dyrnæs 
er Kirken »undir Sölarfjöllum« (de af Solen beskinnede Fjælde), hyppigst 
nævnt i Flertal. Disse Fjælde antager D. Bruun og М. CLEMMENSEN at være 
det høje Fjældparti Nord for Kordlortox Dalen (R 33) helt inde i Fjorden. Forf. 
af nærværende mener, efter Selvsyn og stedkyndige Folks Udsagn, at Solfjæld 
maa være Nunasarnak, der har Form af en langstrakt Kegle, skilt fra det øvrige 
Land ved en Dal, der gaar i Fjordens Retning, saa at det kommer til at staa ganske 
isoleret. Bag dette Fjæld, som Solen altid beskinner, findes en Odde, Tunuarmiut 
(de der bo bagved), hvilket Navn allerede findes paa Arctanders Kort med An- 


JULIANEHAAB DISTRIKT - 541 


tydning af Rudera. Ogsaa Giesecke nævner Ruiner bag Bjerget i den lange Dal. 
Her har D. Bruun 1894 paavist en Gruppe af 11 Ruiner (М. о. G. XVI 263 ff.), 
og af disse opfylder en enkelt ifolge M. Clemmensen (ib. XLVII 319) nogle af 
Betingelserne for at kunne have været en Kirke, der efter sit Sogns Udstrækning 
maa have været lille. Her bor altsaa ogsaa soges den Gaard, der indehavdes 
af den rige Bonde Еовме, der omtales i Digtet om Skjald Helge, som boede hos 
ham, samt ogsaa af den kloge og dygtige Mand Hatt, den mægtigste efter Einar 
Sokkesen (Gr. hist. Mindesm. II 506, 712). 

I Fjordens indre Del ved Kagssiarssuk (R. 29) ligger Ruinerne af Erik den 
Rødes Gaard Brattahlid, Lovsigemændenes Sæde, Grønlands ærværdigste 
Oldtidslevning. Navnet stemmer udmærket .med Landskabet omkring Ruinerne, 
hvor Lien og Bratningen bagved træder tydeligt frem. Boligen omfatter foruden 
Vaaningshuset 12 Udhuse (Stalde og Forraadsrum), grupperede omkring samme. 
Selve Boligen (Plan i M. о. G. XVI 288) har mindst 8 Rum; Hoveddoren fører fra 
det frie ind til Stuen mod Øst, herefter følger en bred Gang mod Vest, til venstre 
Ildhuset eller Køkkenet med Udgang til Møddingen; for Enden af Gangen Sove- 
rummet (Skåli) med en Forhøjning af Ler og Grus som en Bænk langs Væggen; 
paa Nordsiden 3 Rum, af hvilke det midterste formentlig har været Fadeburet. 
Op til Huset et udskilt Rum (Pakhus), der meget vel kan være den »Skemma«, 
hvori Thorkel Lejfsøn og hans Gæst Thormod Kolbrunarskjald sov om Sommeren, 
og som i Følge Fostbrødresaga ikke stod i Forbindelse med de øvrige Huse (Grl. 
hist. Mm. IT 319). Af Udhuse skelnes 2—3 Kvægfolde med Hølader, 5 Forraads- 
huse og 3—4. Folde til Høstakke. 

Lovsigemandens Sæde forblev i Erik den Rødes Efterslægt til den uddøde i 
Mandsstammen са. 1030 (se Alm. Overs. 140). I Ægteskab med THJODHILDE havde 
Erik Sønnerne THORSTEN og LEIF DEN HELDIGE, desuden vistnok to uægte Børn, 
THORVALD og FRrREYDISs. Leif, der opdagede Vinland, Nordamerikas Østkyst, 
omvendte mange, deriblandt Moderen, men Faderen forblev ved Hedenskabet. 
Af mærkelige Begivenheder paa Brattahlid kendes THORFIN KARLSEFNIS Bryllup 
med den vidtkendte GUDRID THORBJORNSDATTER 1007, og her lagdes Planen til 
hans Vinlandsfærd. 

Nord for Aaen ses de meget sammenstyrtede og overgroede Ruiner af den 
Kirke, Thjodhilde Aar 1000 opførte, den første i Grønland, »der holdt hun og de 
andre, som antog Kristendommen, deres Bønner« (Ivars »Leyder Kirke«). Den 
maaler 15,40 X 8,50 m og er opført af store Sandstenskvadre i en Tykkelse af 
1,50 m. Uden om Kirken strækker sig Kirkegaardsdiget af Sten, skjulte af Mare- 
halmstuer, der ogsaa dækker en Række andre Ruiner. Ovenfor Kirken ses Rui- 
ner af en Gruppe Udhuse (Tv. IV В 28—34) med store Kostalde og Hølader. 
Det i Angivelsen af Kirkens Sogneudstrækning nævnte Burfjæld kan efter dets 
Beliggenhed (Navnet dannet af bur, der betegner et temmelig stejlt, oven til hvælvet, 
frit staaende Fjæld) være Igdlerfigssalik (Finnur Jénsson). 

Paa den modsatte. Side af Brattahlid ved Kiagtut (R. 44) findes Ruiner 
af en lille Gaard, der kan være Stokkenæs, som Erik den Røde skænkede sin 


542 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Ven THORBJØRN fra Lögarbrekka (Gr. hist. Mm. 1383). Her boede ca. 1025 SKUF og 
hans Husfælle BJARNE, en klog og vennesæl, dygtig og kunstfærdig Мапа (ib. 
II 317). 

I Eriksfjordens Bund laa Gamza Вуср (Tv. IV 40) tæt op til Jøklerne, her 
boede det i Fostbrødresaga nævnte Ægtepar GAMLE, en stor Fisker, og hans 
lægekyndige Hustru Grima, der optog og i et Aar plejede den i Kampen med | 
THORDIS Søn FALGEJR haardt saarede THORMOD KOLBRUNARSKJALD, som efter 
at være helbredet, fandt Ly i et Udhus paa Stokkenæs hos førnævnte Skuf. Paa 
Stedet er fundet ialt 12 Ruiner (M. o. G. XVI 308). 

Usikker er Beliggenheden af den 1 Fostbrødresaga nævnte Pormööshellir, 
til hvilken Skuf og Bjarne førte Thormod, efter at denne paa Tinge havde dræbt 
Thorgrim. Den siges at have ligget lige ved Søkanten, i en Klint paa en Side af 
Fjorden, lige over for Stokkenæs. Over og under Hulen var Klipperne meget stejle, 
og meget vanskelige at bestige. Foran Hulens Dør var en stor Plet Jord begroet 
med Græs, men førlige Mænd kunde kun med Nød og Næppe løbe fra Klintens 
Spids ned paa Græspletten (Gr. hist. Mm. II 346). Om Undersøgelser efter denne 
Hule se М. о. Gr. XVI 347. 

Lambøer maa være de i Fortsættelse af den ovfr. nævnte Langø (Tugtuték) 
liggende Øer, en stor og flere mindre, med Sundet Nord for disse. Her omkring 
maa ogsaa Fossasund søges. Ydrevigen ligger antagelig ved Narssak, medens 
Indrevigen maaske er Tunuarmiut. 

Om Einarsfjord hedder det hos Ivar: »Naar man indsejler i Einars Fjord, 
ligger paa venstre Haand en Vig, som hedder Thorvaldsvig, og længer inde 
1 Fjorden ligger paa samme Side (om Bagbord) et lidet Næs, som hedder Kli- 
ning, og længer endnu inde en Vig som hedder Gravevig (Grantevig), og fra 
Gravevig længer ind ligger en stor Gaard, som hedder Dalr, hører Domkirken : 
til. Og om Styrbord, som indsejles til Domkirken, som stander ind udi Botnen, 
ligger en stor Skov, der haver Domkirken alt sit Fæ, baade smaat og stort, og 
Domkirken ejer al Einarsfjorden og sammeledes den store Ø, som ligger uden 
for Einarsfjorden, som hedder Rinsø«. | 

Bestemmende for Domkirkens Beliggenhed er et Sted i Flatobogen (Gr. 
hist. Mm. II 707), der handler om en paa Gardar Ting fort Sag, at der skulde 
indgaas Forlig paa Eid, og at den ene af Parterne lagde ind »1 en skjult Vig, et kort 
Stykke Vej fra Bispesædet« Tinget har altsaa ligget ved Gardar, og begge paa 
Eidet, 4. у. s. en smal Landstrimmel mellem de to Vande; denne kan kun vere 
Igaliko Tangen, og Einarsfjord maa være Igaliko Fjord. 

Thorvaldsvig og Grave(Grante)vig er de to Indskæringer paa Fjor- 
dens stejle Vestside (Tv. IV 80 og 79). Gaarden Dalr hår derefter ligget ved 
Sigssardlugtok i den af Kügssuak gennemstrømmede Dal, hvor der er fundet 
mærkelige Ruiner (Tv. IV 59; M. о. G. VI 105 £.). : 

Af Gardar Domkirke kan man paa selve Stedet vanskeligt danne sig en 
tydelig Fremstilling, fordi Grønlænderne i Aarhundreder har fjernet og vedbli- 
vende benytter de bedste Sten til Husbygningen. Da ARCTANDER 1778 saa Ruinen, 


JULIANEHAAB DISTRIKT Е 543 


stod Muren endnu paa sine Steder i en Højde af 1,75 m (Samleren УТ 1209 £.). 
D. Bruun har bestemt Kirkens Maal og Grundplan (М. о. G. XVI 327): Længde 
26,40 m; Bredde af Skibet 11,30 m og af det oprindelige Kor 7,50 m udv. Maal. 
Af Kirkegaardsmuren er den nordre Side bevaret, medens den østlige er opbrudt. 
Af Gaardenes Tomter staar kun to, 1 Øjne faldende Ruiner af store Sandstens- 
blokke (Jvfr. M. o. G. XLVII 327). 

f Gardar Domkirke var viet til St. Nikolaus og er den største af de hidtil 
fundne Nordbokirker, oprindelig kun 2 X 2 m i Længde og Bredde mindre end 
Olavskirken i Nidaros, og beslægtet med de tidligste af Olav Tryggveson i Norge 
opførte Kirker. Af de grønlandske er Gardars Kirke den eneste, hvis Kor er smal- 
lere end Skibet. Paa Sydenden var en Dør, men ingen for Nordenden. Da det 
faste Bispesæde oprettedes 1126, og Biskoppen (se Indl. S. 140) tog Ophold her, 
har han enten kort efter paabegyndt Bygningen af Domkirken eller foretaget 
en Udvidelse med Korsarme af en allerede forhaandenværende Kirke, idet Hvalsø 
Kirke jo fra først af var Bygdens Hovedkirke. Da der i Fortællingen om Einar 
Sokkesøn siges, at der 1132 ringedes til Højmesse ved Bispestolen, andetsteds 
med »Klokkerne«, maa Domkirken i dette Aar have været fuldført og haft i det 
mindste to Klokker. Ved Igaliko er der fundet flere Stykker Klokkemalm, 
ogsaa en Bøjle, efter hvilken at dømme selve Klokken er anslaaet til en Højde 
af 15—16 Tm. og en Vægt af ca. 500 Kilo. Paa Kirkegaarden er fundet ikke faa 
Lig med Rester af Trækister og Tøjer samt en Ligsten med Indskrift i Runer: 
»Vigdis M’(arkus eller Magnus) Datter hviler her. Gud glæde hendes Sjæl«. 

Nord for den lange Jordvold, der danner Hjemmemarkens Grænse, nær 
Stranden, hvor Skibe og Baade maa have lagt til, har M. CLEMMENSEN 1910 
i Overensstemmelse med de skrevne islandske Kilder paavist Beliggenheden 
af den gamle Tingslette og fundet i alt mindst 13 Tomter af Tingboder. Lige- 
som paa Island havde hver, der mødte paa Tinge, sin hævdvundne Teltplads, 
en firkantet Vold af Jord og Sten, over hvilken Boden blev tjeldet »med herlige 
Tæpper«, som det hedder i Fostbrødresaga. I Jordvolden findes Gennemgange, 
og fra den østligste af disse har Stien ført til Tingpladsen (M. o. G. XLVII 334). 
Ruinen paa Skæret kan tænkes at have tjent til Opbevaringssted for Skibs- 
grejer, der tilhørte de Folk, der opholdt sig paa Tinge (ib. 328, Fig. 25, 18; II 40; 
XVI 341). Læser man paa Stedet Fortællingen om Thormod Kolbrunarskjald, 
som delvis er knyttet til Gardar Ting, undres man ved at Beretningerne lige 
til Enkeltheder stemmer med de topografiske Forhold. 

Ved Indgangen til Einarsfjordens Østside findes en Bugt, der maa være Haf- 
grimsfjordr, den 7. i Landnamsbogens Fjordliste, eftersom den sættes i For- 
bindelse med Vatnahverfi, о: en Gruppe af Søer med Bygder, det vandrige 
Terræn mellem Exaluit og Kagssiarssuk; hele denne Strækning har været stærkt 
bebygget, som en stor Ву (M. о. G. VI 128; XVI 389). Ved Exaluit findes Ruiner 
af en enkelt Gaard, og den herværende Kratskov er maaske Rester af den af Ivar 
nævnte Skov. 

Igaliko Fjordens østre Arm maa være identisk med Austfjérdr, der paa 


544 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Nordsiden har to lange Næs. Af kirkjan undir höfda i Austfirdi, der nævnes 
i Flatøbogen, er bevaret Ruiner i en Højde af 1,50—2,20 m af udsøgte, regel- 
mæssige Sten, dens udvendige Maal er 16,82 X 7,16 m; Sidemuren 1,30 m. Øst- 
gavlen er noget tykkere; Vestgavlen er sammenstyrtet; paa Nordgavlen ud mod 
Fjorden ses en Dør. Udenom Kirken løber en Mur, der indhegner Kirkegaarden, 
hvis Areal er 900 m? (М. о. G. VI 115 ff.; XVI 368 ff., XLVII 341). I Le af en mod 
V. liggende Fjældknude (Høfde) ligger en Gaard ved en Elv og nærved en lille, 
velbevaret Ruin af Sten, maaske et Oplagshus, afb. i M. o. G. VI, Tv. XXIX 
—XXX. 

Paa Nordsiden af Austfirdi mellem de to før nævnte Næs, i den saakaldte 
»Foxhavn« (hvor Fox opankrede 1 1860), laa sikkert de 1 Fostbrødresaga nævnte 
Skjålgsbudir (af Mandsnavnet Skjälg), Hytter af Jord og Sten, opførte ved 
Stranden, »hvor Handelsskibene laa« (se Fortællingen om Einar Sokkesøn, Gr. 
hist. Mm. II 710), og hvis Ruiner man mener at have fundet. Nærved laa ogsaa 
Gaarden Hamarr 9: fremstaaende Klippeknude, hvilket passer med Beliggen- 
heden af Ruinen ved Isertarfik (Tv. IV 60) paa Nordsiden af Bugten. Paa det 
længste af Næssene, Lüngunes, boede Godordsmanden, den mægtige THORGRIM 
TROLLE, hvem THORMOD KOLBRUNARSKJALD dræbte til Hævn, fordi han havde 
fældet hans Fostbroder THoRGEIR (G. hist. Mm. IT 317; М. о. G. XX 312). 

Skæret eller Holmen, hvor Thormod skjulte sig efter Overfaldet paa Ljötr 
paa Langenæs, og om hvilket siges, at Søen ved Springvandstide gik hen over 
det, medens det ellers var tørt, passer udmærket paa den ovfr. nævnte maleriske 
Ruin af store, udsøgte Sten. Gaarden Vik, hvor Bonden Grimur, der hjalp Thor- 
mod, boede, maa have ligget i en lille Vig paa Nordsiden af Fjordbunden, hvor 
der er fundet Tomter af en mindre Gaard (Tv. IV 48). 

Den ovennævnte Rinsø (Hreinsey) er efter Ivar »saaledes kaldet, fordi om . 
Høsten løber der mange Rensdyr; der er og med Biskoppens Forlov almindelig 
Jagt; paa denne Ø er den bedste Talgsten, som paa Grønland kan findes, saa na- 
turlig god, at de gør deraf Gryder og Kander, og er den Sten saa stadig, at Ild 
ikke kan fortære hannem; og der gøres store Kar af paa 10 eller 12 Tønder«. Som, 
M. CLEMMENSEN oplyser, har Grønlænderne paa Øen Akia ud for Igalikofjorden 
brudt i det derværende Vegstensbrud i lange Tider, sandsynligvis lige fra Nordbo- 
tiden. Bruddet er vistnok tømt, hele Kløften synes oprindelig at have været en. 
stor Åare af Vegsten. Denne ligner nøjagtig mange af de ved Igaliko fundne, 
forarbejdede Stykker af Kar, der maa have haft en ret anselig Størrelse. Da der 
ved alle de hidtil udgravne Ruingrupper er fundet Rensdyrknogler, er det rime- 
ligt, at der ogsaa her i Nordbotiden har været Rener, som har givet Øen dens 
Navn. Graah omtaler Nordboruiner paa Akia. | 

»Neest Einarsfjord«, hedder det hos Ivar, »ligger Hvalsø Fjord, der ligger 
en Kirke, som hedder Hvalsø Fjords Kirke; hun ejer al Fjorden, ogsaa al Kam- 
stadfjord, som næst ligger. Udi denne er en stor Hovgaard, som hører Kongen 
til og hedder Tjodhildestad. Vester længer ligger en Ø, som hedder Langø, 


JULIANEHAAB DISTRIKT _ 545 


og i den © ligger otte store Bondegaarde. Domkirken ejer al Øen uden og inden, 
men Tienden ligger til Hvalsø Kirke« (8.539). I Landnamsbogen siges, at Thorkel 
Farserk, Fætter til Erik den Røde paa begges mødrene Side, drog til Grønland 
med Erik og tog Hvalsø Fjorden i Besiddelse tilligemed den største Del af Land- 
strækningen mellem Eriksfjord og Einarsfjord, hvorpaa han bosatte sig i Hvalsø 
Fjord. Fra ham nedstammer Hvalsø Fjordens Beboere. Thorkel blev jordet paa 
Hjemmemarken i Hvalsø Fjord »og har stedse ladet mærke til sig [9: gaar igen] 
i de derværende Boliger«. 

Hvalsø Kirke, hvis Identitet med Kakortok forlængst er godtgjort, 
og hvis Ruin, den bedst bevarede i Grønland af alle Nordboruiner, er omtalt ovfr. 
(S. 339) og beskrives af H. Egede, der saa den 1723 som den næsten uforandret 
staar den Dag i Dag, saaledes (hdskr.): »Kirken er 8 Favner lang og vel 31/, Favn 
bred inden til, og Muren mest en Favn tyk, udi Højden er den 2 å 3 Favner; den 
haver 2 Døre paa den søndre Side og 1 stor Dør paa den vester Ende. Paa den norder 
Side har været ikkun 1 Vindue, men paa den sønder Side 4 Vinduer, vide inden 
til og snevre uden til; nok derforuden et stort Vindue i hvert Røst. Muren er 
endnu hel og vel ved Magt og med Kalk forset imellem Stenene, uden alene paa 
det søndre Hjørne var den revnet og nogle Sten saavel som noget af Røstet 
affalden. Stenene udi Bygningen var endel meget store, slette og jævne, ligesom 
de var hugne, og den hele Bygning vel og kunstig med buntede Stene, sært hvid 
sammensat. Kirken ег med en stor Kirkegaardsmur omkringgivet«. Kakortok 
Kirke er ifølge M. CLEMMENSENS Undersøgelser (М. о. G. XXXIV 149; XLVII 288) 
nærmest i'Slægt med de ældste irske og af disse paavirkede ældste norske Kirker 
paa Shetlands og Ørken Øerne, hvilket er saa meget mere rimeligt, som de første 
Missionærer i Grønland har været Irer. Kirken kan være bygget kort efter Kristen- 
dommens Indførelse i Grønland (jvfr. S. 399). Oplysninger fra dens sidste 
Tid foreligger i tre nu kun i Åfskrifter fra 1625 bevarede Breve, hvoraf det ene 
er udstedt 1409 paa Gardar af Sira Eindride Andreson, officialis paa Grøn- 
land, og Sira Paal Halvardsson, som vidner at have lyst til Ægteskab mellem 
Thorstein Olafsson og Sigrid Bjørnsdatter i den hellige Kirke paa 3 Sondage i 
Paahør af mange Danemænd, baade inden- og udenlandske. Det andet Brev 
fra 1414 udsiger, at Brandur Halldorsson, bordur Jorundsson, Porbiorn Bär- 
darsson og Jon Jonsson var til Stede, da førnævnte Par med Brudens Frænde, 
Sæmund Oddsons Raad og Samtykke viedes 1408 næste Søndag efter Korsmesse 
(14. Sept.) 1 Hvalsø i Grønland. Det tredie Brev melder, at ogsaa Sæmund over- 
værede Brylluppet. Om Thorstein Olafsson vides, at han var fra Akre i Skage- 
fjord paa Island og at han senere blev Lagmand paa Øen og Kongens Lenshøv- 
ding. Ti Aar efter denne Bryllupsfest er Kirken antagelig bleven lagt øde ved det 
store Overfald af Skrællingerne. Grønlændernes Sagn fortæller, at de sidste Nord- 
boer i Landet bukkede under i Kampe med de indfødte ved Kakortok, rum 
Tid efter at de ellers var udryddede overalt i Grønland. 

Hvalsey i Fjordmundingen er Øen Arpatsivik, hvor man endnu kan se 

Dansk Grønland. IT. | 35 


546 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Hvaler tumle sig. Til denne Ø knytter sig et Sagn om Nordboernes Kampe med 
Skrællinger (i dets ældste kendte Form meddelt i Ann. f. nord. Oldkyndighed 
1836—37, 128 ff.). 

Ved Ruinen findes Rester af en Kirkegaard og flere til en Gaard hørende 
Tomter, hvor Thorkel Farserk kan have boet. | 

Kambstadafjördr, som dens rette nordiske Form for Navnet maa have 
været, er opkaldt efter en Gaard Kambstadir, der tænkes at have ligget under 
et Fjæld med Takker af kamlignende Form, og et saadant, der paa grønlandsk 
hedder kitdlavåt о: Redekam, ligger Nordøst for Bunden af Kangerdluarssuk 
mellem Eriksfjord og Hvalsø Fjord. I samme Fjordbund laa formentlig pjod- 
hildar stadir, saaledes opkaldt efter Erik den Rødes Hustru og mulig identisk 
med Hélastadir, der siges at ligge mellem de nævnte Fjorde. Hornafjörör, 
der nævnes hos Arngrim, maa nærmest henføres til Akugdlek Fjord, der har en 
skarphjørnet Form (se Tv. ТУ 95), og i hvis Bund der er fundet Ruiner (M. о. ©. XVI 
. 494). I Fjordlisterne nævnes dernæst Ofundinn fjérdr, hvis.Navn antyder, 
at den har unddraget sig Opmærksomheden indtil man pludselig har opdaget 
den; efter M. Clemmensen turde det være den lille Fjord Sermisek, hvis Munding 
ikke er let at finde (M. о. G. XLII 354). 

Den næste Fjord i Fortegnelsen er Siglufjôrôr, der kun kan vere Agdlu- 
itsok med dens to Arme Amitsuarssuk og Sioralik, mellem hvilke ligger det 1600 m 
høje Fjæld Akuliarusersuak. Ruingrupperne i Fjorden er undersøgte og be- 
skrevne af P. O. Walloe, Arctander (Samleren УТ 1198) og 1 nyeste Tid særlig 
af Frode Petersen (М. о. G. XVI 408 ff.); paa Vestsiden Kangerdluluk og Nipisat 
(Tv. IV93—92). Indenfor Bunden af Amitsuarssuk (91) vælder mellem en større 
og en mindre Sø en høj Fos, formentlig Stedet for den af Ivar nævnte Gaard Foss 
med en stor Fiskesø fuld af Fisk. I en af de nævnte Fjordarme, antagelig den første, 
maa Våga Kirke have ligget. I Fjordens nordvestlige Arme ligger de af ARCTANDER 
beskrevne (se ndfr.), af G. Нотм udgravede Ruiner (Samleren УТ 1192 ff; М. о. 
G. VI 122). 

Ünartox Fjorden var paa Grund af sine allerede i skrevne islandske Over- 
leveringer nævnte, varme Kilder en af de første Fjorde i Østerbygden, som lod 
sig bestemme med Sikkerhed. Det hedder hos Ivar: »Næst Ketilsfjord ligger 
Rafnsfjord, og langt ind udi den Fjord ligger et Søster Kloster Ordinis Sancti 
Benedicti; det Kloster ejer alt ind i Botnen og ud fra Vaage Kirke, som er viet 
til St. Oluf Konning. Vaage Kirke ejer alt Land uden for Fjorden. Ind i Fjorden 
er mange Holme, og Klostret ejer Hælvten med Domkirken. Udi i disse Holme 
er meget varmt Vand, som om Vinteren er saa hedt, at intet kan komme der nær, 
men om Sommeren er det maadelig hedt, saa at man kan bade der udi, og mange 
fange der Helsebod.« 

Egede omtaler Unartox © med dens hede, sydende Vand, som han dog 
ikke selv saa; Guvernør Е. Paars havde 1730 paa sit Program at anlægge den 
sydligste Koloni ved Опатфок, hvorom, Grønlænderne fortalte, at de selv i den 
strengeste Kulde kogte deres Fisk ved Kilden, og at der her fandtes Mure af de 


JULIANEHAAB DISTRIKT : 547 


forrige Kristnes Boliger, saaledes et Par Mile derfra et Murværk i 2 Favnes Højde, 
omgivet af gamle Træer. Senere besøgte P. О. WarLor Unartox © og næv- 
ner de skarpe og svovlagtige Dunster, der opsteg af Kilderne, medens selve Van- 
det var behageligt og læskeligt at drikke. Den udforligste Beskrivelse af Fjorden 
ned til vore Dage skyldes ARCTANDER (Samleren VI, 1184 ff.). Ved Anik, 1/, Mil 
“ind af den sydre Side, Ost opt, saa han to Ruiner, den ene (aldeles forfalden), 50 x 30 
Skridt, medens den anden, af flade store graa Sten; var 18X8 Al. I Fjord- 
bunden paa den vestlige Side af Elven 2 Rudera af Sten med Mellemlag af Torv 
" 19x9 Al, i to lige Afdelinger med Indgang paa NO.-Siden af Elven. Paa Nord- 
siden saa han Ruinerne ved Sarkarmiut og Narssarssuak, en Fjerdingvej Vest for 
S. Tomter af 6 Huse. Kildernes Antal angives til 3, boblende med opsydende 
Vandperler, ligesom det var i fuld Kogning, dog ikke hedere, end man kunde 
taale at holde sin Haand deri. Om Vinteren og ved kold Nordenvind var de var- 
mere. Den største Kilde, som han 1 Omkreds anslaar til at være 30 Skridt, var 
af Grønlænderne indhegnet med et Lag Sten. Ved den mellemste Brønd stod 
en Ruin, 8 Al. lang, paa sine Steder 3/, Al. høj. 

Senere besøgtes Unartok af GIESECKE og GRAAH, 1880 af (+. Норм, der beskrev 
Ruinerne ved Sarkarmiut, hvor Klostret maa have ligget (G. hist. Mm. III, 806); 
1894 eftersøgtes Ruinerne forgæves (М. о. ©. VI409); Kilderne undersøgtes geologisk 
bl. a. af N. Hartz (1889) og A. JESSEN (1894), se M. о. G. XVI, 128. 

Mellem Hrafnsfjord og Ketilsfjord nævnes i Fjordlisterne Alptafjörör, 
(Svanefjord), som maa være Søndre Sermilik, der kun frembyder ringe Mulig- 
hed for Beboelse. Da den 998 toges i Besiddelse af den fredløse Helge Thor- 
brandssøn, har alle græsrige Fjorde allerede været besatte. 

Om Ketilsfjord siger Ivar, at den er »Vesten for Herjulfsnæs, og der er 
fuldbygt. Uppaa højre Haand, som man indsejler i Fjorden, ligger et stort Os, 
som store Elve løber udi; hos det Os stander en Kirke, som hedder Auros Kirke, 
som vigt er til det hellige Kors; hun ejer alt ud til Herjulfsnæs, Øer, Holme, Vrag, 
alt ind til Pétursvik. Ved P. ligger en stor Bygd som hedder Vatnsdals (Vaz- 
dalr) Bygd, og nær denne er et stort Vand, to Uger Søs bred, fuldt med Fiske. 
Pétursvik Kirke ejer alt Vatnsdals Bygd. Fra denne Bygd ligger et stort Kloster, 
som Canonici regulares er udi, som er viet til St. Olufs og St. Augustinus; før- 
nævnte Kloster ejer alt ind i Botnen og alt ud paa den anden Side.« Ketilsfjorden 
er umiskendelig den for sin Skønhed berømte Tasermiut Fjord. Aros Kirke (Kirken 
ved Aamundingen eller »kirkja i vik«) maa søges, hvor flere Elve, deriblandt 
Kügssuak (den store Elv) fra en lille Sø munder ud i Fjorden eller Vigen 
Tasiussak, hvor der er fundet Ruiner (se Ту. IV, 109; M. о. G. VI, 133). 
Vatnsdalen er Kinguadalen oven for den store Sø (Vatn) Taserssuak, Pétursvik 
den lille Vig neden for samme. De herværende Ruiner, blandt hvilke Vazdalr 
Kirke maå være, er beskrevne af A. ÅRCTANDER (Samleren VI 1177 ff.) og 
G. Нотм (anf. St.). Munkeklostret har antagelig ligget ved Tasermiutsiak (Gr. 
hist. Mm. III, 804 f.).. 

De i Fortegnelserne efter Ketilsfjord nævnte Øer Hrakbjarney og Lun- 

35* 


548 JULIANEHAAB DISTRIKT 


dey (af Lunde, Søpapegøje) er vel Nanortalik og Sermersox. Helliseyjarfårdr 
med Hellisey maa have ligget Vest for Herjulfsnæsset (Ikigait) i den brede 
Fjord, hvori ligger en langstrakt Ø, Igdlukasik, der skulde være Huleøen, dog 
er der hidtil ikke konstateret nogen Hule her. 

Herjulfsnæs har Navn efter HERJULF BAARDSEN, der if. Land bek af 
sin Frænde Landnamsmanden Ingolf fra Island fik Landstrækningen mellem Vaag 
og Reykjanæs og drog til Grønland, da Erik den Røde bebyggede det. Han tog 
Herjulfsfjorden i Besiddelse og blev en meget ypperlig Mand. Paa hans Skib var 
en kristen Mand fra Syderøerne (Hebriderne), som forfattede Digtet »Hafger- 
dingardrapa«. Herjulfs Søn BJARNE boede her efter Faderen; han skal if. Flatø- 
bogen have været den første, som, før Lejf den Heldige, fandt Vejen til Nord- 
amerikas Østkyst, men hans historiske Eksistens betvivles. Om Herjulfsnæs 
hedder det hos BJoRN, at det er sydligst, og der Hvarfsgnipa Vest for. Arn- 
grim nævner Kirken Herjulfsnæs (ved Herjulfsfjord), og denne er med tilhørende 
Kirkegaard sikkert paavist at være beliggende paa det nordre Næs af Amitssuar- 
ssuk Fjord, der siges at udmunde Vest for Melrakkanæs (Rævenæs) — det nu- 
værende Narssak. Hvor der i nyeste Tid har været et Udsted, Ikigait, er der 
paa en lav Tange fundet Ruiner af en Kirke med tilhørende Kirkegaard. Denne 
sidste ligger saa nær Stranden, at Havet til Stadighed bortriver mere og mere 
af Jordsmonnet. 1914, da Forf. var der, havde et Stromskyl- kort forinden ud- 
hulet det og blottet Rester af Kister og Skeletter. Kirkegaarden vil i indeværende 
Aar blive gjort til Genstand for en længe tiltrængt, arkæologisk Gennemforskning. 
Her er bl. a. fundet en Ligsten af Granit med følgende Indskrift i Majuskler: 
»Her hviler Hro(ar) Kolgrimssøn«; en Ligklædning af Uld, et Trækors, Kister af 
Træ og Levninger af Skeletter. 

Til Herjulfsnæs knytter sig forskellige Beretninger. En handler om Thorkel, 
»en overmaade brav Mand«, der levede her paa en Tid, da der herskede Hungers- 
nød i Grønland paa Grund af mislykket Fiskeri. Han modtog gæstfrit den skib- 
brudne Thorbjørn fra Lögarbrekka, der var paa Vej fra Island til sin Ven Erik 
den Røde, og som overvintrede her, hvorefter han byggede paa Stokkenæs (se 
S. 541). Skjald Helges Digt beretter om én anden Indbygger af Herjulfsnæs, 
Bonden Skegge, kaldet den prude, en ypperlig Mand, der nød Folkets Yndest, 
og gift med Thorun. Skegge drog til Grejpar, »Grønlands Bygds Ende«, men 
vendte ikke tilbage, myrdet, som man paa Herjulfsnæs troede, af den herboende 
lumske gamle Bonde Thorvard Hreims Sønner, der blev erklæret for fredløse. 
Helge ægtede den rige Enke Thorun, der tilskyndede ham, til at dræbe hendes 
første Mands Banemænd. Endelig berettes om Biskop Øgmund, at han saa sent 
som, 1520 blev forslaget til Herjulfsnæs. 

»Ved Herjulfsnæs,« siger Ivar, »ligger en Havn, som, hedder Sand, alminde- 
lig Havn for Nordmænd og Købmænd.« Denne Havn maa være Vigen lige over- 
for Ikigait, ved Матззак. 

Ost for Narssak maa søges Tofafjördr, der hos Arngrim og Bjørn siges at 
være den sydligste Fjord næst efter Melrakkanes; det maa da være Torssukåtak. 


JULIANEHAAB DISTRIKT : 549 


Som den østligste Bygd nævner Bjørn Sølvadalr, opkaldt efter Sølve, der if. 
Landnamsbogen tog denne i Besiddelse, Ivar har paa dette Sted Skagefjord, 
benævnt efter en Skage. Da de hidtil kendte østligste Nordboruiner er fundne 
ved Ilua Fjordens to Arme Kangikitsok og Vigen ind til Igdlorssuit (se $. 408), 
vil Skagefjord og Sølvedal formentlig være at søge her (М. о. G. VI 137). 

Endelig findes der hos Ivar Oplysninger om nogle ubeboede Fjorde og Øer, 
der bør søges i Omegnen af Grønlands Sydspids. »Langt Øst af Skagefjord ligger 
en Fjord, som hedder Berufjord, og frem i Fjorden ligger et langt Rev tvært 
for Indgangen, saa at ingen store Skibe maa dér indkomme uden naar der er Storm 
og Strøm, og naar som, stor Strøm indfalder, da løbe mange utallige Hob Fisk i 
samme Fjord, og der fattes aldrig Fiskeri, dog med Bispens Forlov, thi det ligger 
til Domkirken. I samme Fjord ligger et stort Hul, som hedder Hvals Hul; naar 
Strømmen derudi indfalder, løber alle Hvalfiske i samme Hul. Øster leder ligger 
en Fjord, hedder Allumlenger, hvilken er smal yderst i Gabet og bredere læn- 
ger ind, og saa lang, at ingen ved Ende paa samme Fjord, han haver ingen Strøm 
1 sig, han er og fuld med smaa Holmer, der er og Fugleæg, han er og med slet Land 
paa begge Sider, og der vokser saa langt Græs, som man ikke før har set.» En 
anden Kilde nævner: »en Strøm, som kaldes Hafhverfi, paa den østlige Side 
af Landet, dernæst Spalsund, dernæst Drangø.« Disse Steder er endnu ikke 
identificerede, dog er der gættet paa, at Fjorden »længer end alle« er Ikerasag- 
ssuaK (Prins Christians Sund), Drangey skulde være Eggers Ø. Om Finsboder 
Havn længer Øst til Isbjergene og Korsør se G. Holms Redegørelse M. о. G. 
LX og under ‘Angmagssaliks Historie. 


Distriktets Historie efter Grønlands Genopdagelse. 


M. FROBISHER gik 1578 i Land et Sted paa Grønlands sydlige Vestkyst, som 
han, der rejste med Zeniernes, 1558 udgivne Kort, antog for at være deres Fan- 
tasiland Frisland. Da Davis syv Aar senere fik Kysten paa 61° п. Br. i Sigte, be- 
greb han, at dette ikke kunde være rigtigt, fordi den laå saa langt Syd for Zeni- 
ernes Engrænland. Han kaldte Landet Desolation og den nordlige Del for 
London Coast, men da Frobishers Rejesberetninger ikke indeholder Længde- 
bestemmelser, henlagde han de af denne opdagede og opkaldte Lokaliteter til 
denne Kyst, hvorfor han lod Frobisher Strait, beliggende Nord for Labrador, 
gaa tværs gennem Grønland, og anbragte en Ø Syd for Strædet, som han kaldte 
Reg. Elizabeths Foreland, hvor han gik i Land baade 1585 og 1586. ТИ Nord- 
siden af Strædet henlagde han Frobishers Meta incognita, sit eget Desolation 
og London Coast, saaledes som det ses paa Molyneux' Globe 1592 og The new 
Map.1600. Fejltagelsen gentoges paa Hudsons (1612) og andre Kort, hvor Fris- 
lånd er anbragt paa 62° n. Br. Øst for Desolation nær Kap Discord paa Østkysten 
af Grønland. JAMES HALL saa ligesaa lidt som Davis Landet mellem, 64 og 
Kap Desolation. 

Kap Farvel forekommer paa Grønlandskortene tidligst paa Hessel Gerritsz’ 


550 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Kort fra 1612. Da Hall 14. Maj 1612 paa sin sidste Grønlandsfærd fik Landets 
Sydspids i Sigte, holdt han denne for at være Kap Farvel, »saaledes kaldet af 
Kaptajn Davis, da han først fandt Landet 1585, fordi han ikke kunde komme 
Landet nær paa 6 eller 7 Mile paa Grund af Is,« men Navnet forekommer ikke 
i hans Rejseberetninger, i hvilke kun om, hans anden Rejse til Grønland 1586 
siges, at han 15. Juni opdagede Land paa 60° n. Br. og 47 v. L., men blev hindret 
i at gaa i Land, da Isen laa i 10—20 til 50 Mil ud fra Kysten; adskilligt tyder paa, 
at Hall maa have hentet denne sin Viden som, Deltager i Davis” 2. Rejse. JENS 
Момк omtaler 1 Navigatio septentrionalis, at han saa Grønlands sydligste Spids, 
»hvilken Englænderne kalder Kap Farvel og ligger paa 60730'«, en Gradbestemmelse, 
der er lige saa meget for nordlig, som Hessels — 59° — er for sydlig. Det For- 
bjerg, J. Munk har set, er, hvis Breddebestemmelsen er rigtig, snarest Kap Tor- 
denskjold. j 

1624 indberettede ADRIAN DIRXEN LEVERSTEYN fra Delft til Generalstaterne, 
at den af ham udsendte Skipper MARTEN ARENDSZ (se 8. 291). havde opdaget 
et Land, der fra Fretum Davis strakte sig op til 65°, og hvis Sydpynt han havde 
omsejlet og til Ære for Generalstaterne havde kaldet Statenhoek, hvilket Navn 
findes afsat paa Joris Carolus’ Kort fra 1634. I det 1636 af Christian IV udstedte 
Privilegium for et københavnsk Interessentskab med Besejling af selve Grønland 
for Øje, omtales »Kap Farvel eller Statenhoved.« : | 

Om Kap Farvels virkelige Beliggenhed har der nær op til Nutiden hersket 
Usikkerhed (se 8. 412). Paa sin første Gronlandsrejse tog Hall Landkending af 
et Forbjerg efter hans Angivelse paa 59° 50° n. Br., af hvilket han giver en 
Landtoning, og som han kalder Kap Christian. Dette Forbjerg kan ikke være 
andet, end den vestlige Spids af Eggers Ø, der endnu lyder dette Navn, og hvis 
rette geografiske Bestemmelse paa det nærmeste svarer til hans Angivelse. 

Baade paa Gerritsz’ Kort og et i det Kgl. Bibliotek i Stockholm bevaret Kort 
fra о. 1607 findes begge Forbjerge tydeligt markerede, paa det første henholdsvis 
som »Cape Farewelk og »Halls Cape«, men allerede 1635 gøres Kap Christian 
identisk med Kap Farvel, senere bl. a. af D. Danell. I 1726 nævner Bergens- 
kompagniet Kap Farvel, nu kaldet Prins Christian, paa 591/,° n. Br. Forvirringen 
øgedes yderligere ved at de hollandske Søkort fra о. 1700 begynder at henlægge 
Kap Farvel til Sydvestspidsen af Sermersök (S. 552). Paa P.O. Walløes Tid 
gjaldt kun Navnet Statenhuk for Øen Umånårssuk, og han omtaler, at Gron- 
lænderne kalder Statenhuk Putulik (se S. 551). Som ejendommeligt for de her- 
værende høje Fjelde anfører Walløe, at naar han stod mellem dem ved højlys 
Dag, klar Luft, ja endog i Solskin, kunde han se Stjernerne klart paa Himlen; Gie- 
secke gør gældende, at Statenhuk paa de fleste Kort urigtigt betegnes som et 
fast Land, da det dog bestaar af en Række (4) store Øer, af hvilke den yderste, 
sydligste, mellem Grønlænderne kaldes Kangerssuak eller Kangek kujatdlek, og 


den næste, runde, Umånak. Graah holder Umånarssuak eller Kangek kujatdlek 


for at være »det Forbjerg, Hollænderne har kaldt Statenhuk, og Englænderne, 
eller, som nogle mene, vore Søfarende, kalder Kap Farvel«. 1831 bestemte han 


JULIANEHAAB DISTRIKT - 551 


Beliggenheden af Ümänarssuar til 59°48’ n. Br. og 43°53’ у. L. G. Holm, 
der angiver dets Bredde at være 59°45’ п. Br., dets Længde overensstemmende 
med Graah, identificerer Umånarssuak med Kap Farvel; Forbjerget Vest for 
dette er if. ham Kangerssuak kujatdlek (det sydligste Forbjerg). 

Betegnelsen Cap Desolation skyldes Hall og er, som, det ses paa Gerritsz’ 
Kort, efter ham bleven fæstet til Nunarssuit. 

Minder om Hollændernes Kendskab til Distriktet er foruden Navnet Sta- 
tenhuk, Hollænderøen (Isarut). Paa Nanortalik har Hollænderne o. 500 m 
over Havet rejst 7 Varder. Ved Putulik (Avatdlerssuak ?) ved Statenhuk benyttede 
de sig (if. P. О. Walløe) af de gode Havne og Ankergrunde paa Øen for at forsyne 
sig med fersk Vand. у 

Paa sin Rejse sydefter 1723 fra Frederikshaabegnen naaede HANS EGEDE 
20. Aug. Agdluitsok Fjord (»Aggelusuach«) og besøgte Nordboruinerne ved Siora- 
lik og Amitssuarsuk samt det herværende Birkekrat, gik 23. Aug. inden for Ser- 
mersök (»Sarmisiach«) og naaede Dagen efter til Nanortalik, hvor Grønlænderne 
viste ham Vraget af et i Maj ved Statenhuk forlist Skib, hvorfra de havde fjer- 
net alt, hvad de kunde overkomme, og bjerget dets store Skibsanker. Her nødtes 
han til at vende om paa Grund af Baadsbesætningens Uvilje mod at gaa videre 
af Frygt for Efteraarsstormene, den isførende Strøm og de sydpaa levende, vilde 
og barbariske Folk. Ved sin Omtale af Øen »Nagtoralik« anfører Р. О. Walløe 
1753 følgende: »Hr. Hans Egede endte her i Nærheden sin for en Del Aar tilbage 
foretagne Undersøgelsesrejse. Man viste mig lige overfor Øen et Skibsanker fra 
et hollandsk. Skib, som var forlist her i Nærheden for en Del Åar siden, og som 
Grønlænderne havde trukket noget op fra Søkanten, men Skibet var sunket paa 
saa dybt Vande, at man ej kunde se noget til Vraget.« Nøjere bestemmes Stedet af 
A. Bruun (1778): »Fra Nanortalik tog jeg hen til en anden ©, Kisax kaldet, 
hvor jeg et Par 100 Skridt fra Søen af i et lidet, ferskt Vand lod opstage et svært 
Skibsanker, hvorpaa Fligene var afslagen (hvilke og hjemskikkes). Efter Grøn- 
lændernes Fortælling skal her for mange Aar siden være forlist et Skib, hvis Vrag 
endnu med lavt Vande er til Syne, og dette tilsatte Skibs Mandskab har baaret 
Ankeret op af Vandet, hvor jeg nu først tog det, men først gjorde det unyttigt.« 
Ved Forf.s Ophold her 1914 paavistes Stedet som, den lille Sø paa Spidsen af Fast- 
landet lige overfor den østfor liggende Ø Капек. Fjeldet bag Søen hedder Nagto- 
ralinguit. Paa Hjemvejen herfra kom Egede indenom Akia forbi Arpatsivik 
26. Aug. til Kakortok Kirkeruin, som han beskriver udførligt (se S. 545), sejlede 
forbi »Tunnuliarbik«, og passerede atter 1. Septbr. Torssukåtak. 

Større Betydning for Julianehaabs Distrikts Udforskning end Egedes Rejse 
fik det mindeværdige Opdagertogt, Østkystens Genopdager PEDER OLSEN WAL- 
LØE foretog 1750—51 med Støtte.fra Missionskollegiet og Handelskompagniet. 
Frygten for at skulle lide Forlis og Sult og mulig at blive myrdet af Sydlændin- 
gene, gjorde det vanskeligt for ham at finde Rejseledsagere, indtil det lykkedes 
ham at bevæge to Matroser fra Godthaab, Bornholmere af Fødsel, og 4 Grøn- 
lænderinder til at ro den Konebaad, hvormed han foretog Ekspeditionen. Midt 


552 JULIANEHAAB DISTRIKT 


i August gik han fra Frederikshaab og naaede 11. Sept. ind i Tunugdliarfik Fjor- 
den, som han beskriver udførligt, ogsaa de derværende Nordboruiner, og her 
forblev han 1 flere Uger. Af Hensyn til Isspærringen foretrak han fremfor denne 
Fjord at vælge Igaliko Fjorden til Vinterkvarter. Nær ved det Sted, hvor Kolo- 
nien Julianehaab senere anlagdes, opførte han sit Vinterhus, som han kaldte 
»Forste Vinter«. Ved Foraarets Komme indfandt sig to godlidende Mend fra 
Ikermiut paa Østkysten, der havde været to Somre og en Vinter om at naa fra 
deres Boplads til Hukken. I April 1752 brød Walløe op, gik ind i Agdluitsok 
Fjorden for at oppebie Sydlændingene, der her gik paa Angmagssat-Fangst, og 
fulgte med over 400 indfødte til Sildepladserne; medens de opholdt sig her, 
var han inde i Sioralik, forsøgte at bestige et højt Fjeld (dog næppe Akuliaruser- 
ssuak) og undersøgte Nordboruinerne i Nærheden. 10. Juni var han ved Kagdlu- 
miut og besøgte de varme Kilder ved Unartok. Ledsaget af de to Østlændinge 
gik han ved Midsommertid til Søs inden om Sermersôk med Kangek, de Danskes 
Kap Farvel, og passerede Nanortalik og Kaersok, hvor Egede vendte om. Han 
hastede, uden at ænse Advarsler, forbi Ikigait og Pamiagdluk, opgav af Hensyn 
til den stærke Strom Tanken om at gaa gennem Prins Christians Sund og roede, 
efter at have lagt op paa den store © Igdlorssuatsiak Øst for Ilua, gennem Ikera- 
sak og Ikek Sundene, med Statenhuks © til Højre 1 S. S.V. mod Havet. Gennem 
det tredie Sund Ikerasakasik naaede hanUdløbet af Kipisarko, og som den første 
Dansker slog han 6. Juli Telt paa Grønlands østre Side ved Teltpladsen Ulingnek, 
hvor han forblev 1 16 Dage og fra tre herværende Familier indhentede Oplysnin- 
ger om Østlændingene (seS.651). Fra Ulingnex gik han til den nærliggende © Kipi- 
ngajak ved et lille krumt Indlob, hvor Folkene fra Frederiksdal endnu gaar paa 
Fangst. Hjemsøgt af Storme, Kulde og Sult naaede han til Igalålik ud for Mun- 
dingen af Prins Christians Sund (2. Aug.), hvor der laa mange Grønlændere paa : 
Klapmydsefangst. Videre gik Vejen forbi Kap Hvitfeld og Lindenows Fjord, 
paa hvis Nordside, paa den yderste Ø ud mod Havet, Sagdlia, han slog Telt ved 
Nanisek. Herfra saa han Isen ligge Mile vidt fast under et Næs mod Øst, Ka- 
ngek, af Graah kaldet Kap Walloe. Her nødtes Walløe af sine Ledsagere til at 
vende om (8. Aug.), gik gennem Prins Christians Sund og tog Vinterkvarter i 
Kagdlumiut i Agdluitsok Fjorden, hvorfra han i Juni 1753 vendte tilbage til 
Frederikshaab. 

Af senere Undersøgelsesrejser i Julianehaabs Distrikt bør fremhæves de i 
1777—79 af Købmand A. Bruun i Julianehaab og hans Assistent ÅRON ÅRC- 
TANDER foretagne, i det særlige Øjemed at finde Steder, egnede til Kvægavl, hvil- 
ket overalt forte dem til de gamle, græsrige Nordbobygder, hvis Ruiner Arctan- 
der nøje har beskrevet, deriblandt en Del nu forsvundne eller forstyrrede, og 
mange, der først i nyeste Tid er genfundne af С. Е. Horm og D. Bruun. Arctan- 
ders Dagbog er trykt i Ugeskriftet Samleren VI (1792) og udgivet af H.P. v. 
EGGERS, der her fandt »den omstændelige Landets nyere Beskrivelse«, han savnede, 
da han ad anden Vej var bleven overbevist om, at Østerbygden havde ligget i 
Julianehaabs Distrikt, og nu paa Arctanders Kort med stor Sikkerhed kunde 


JULIANEHAAB DISTRIKT i 555 


anbringe de gamle Navne (se Indl. $. 154). A. Bruuns Dagbog for 1777—78, 
der er bevaret i Manuskript, tjener til at kontrollere Arctanders Optegnelser, 
den er tillige mere personlig præget og frembyder særlig Interesse, fordi han har 
berettet om sine Sammentræf med skibbrudne fra det store Forlis, der 1777 ramte 
de hollandske og hamborgske Hvalfangere ved Østkysten (se Geogr. Tidsskr. 
1878 Il). | 

Ved Angnertussox, 2 Mil fra Narssalik, traf han 1777, 25. Okt., de første for- 
liste, ialt 17 Mand, drivende i en Chalup, som han forte til Frederikshaab. Den 28. 
Nov. indkom 19 Mand, deriblandt Kommandør Peter Andresen, Skibet »Jacobus« 
fra Hamborg; 20. Dec. Kmdr. Jellert Jansen Grot, Skibet »Annat fra Zerdam 
med 15 Mand i 2 Konebaade. 16. Marts indkom til Arsuk Kmdr. Martin Jan- 
sen, Skibet »Witte Paard« fra Hamborg, med 10 Mand, der havde fristet Livet 
ved Muslinger og Tang. Atter undervejs traf han 28. Marts ved Kangårssuk Kmdr. 
Engelbret Jansen med Styrmand og 5 Mand i Konebaad paa Vej til Frederikshaab; 
de havde overvintret hos Grønlænderne i 16 Uger. 19. Maj traf han ved Nanor- 
talik to Hollændere, og endelig fik han af tre, ved Kaersitsiak, 21/, Mil fra Itivd- 
dlerssuak teltende Familier, Nys om, at der hos dem sydpaa Vinteren over havde 
boet to andre Hollændere, hvoraf den ene var bleven myrdet, medens den anden, 
der skulde have lidt samme Skæbne, Dagen før var flygtet og nu ved Bruuns 
Omsorg blev fundet i en elendig Forfatning og bragt til Kræfter igen. 

Efter at H. P. v. Eggers 1792 havde paapeget Østerbygdens rette Beliggen- 
hed, lod Det kgl. Nordiske Oldsskriftsselskab dels ved Dr. С. PINGEL, der 1828 
berejste Distriktet, dels ved Embedsmænd i Landet foretage Undersøgelser efter 
derværende Ruingrupper, og det indvundne Materiale bearbejdedes af J. J.A. 
WORSAAE i Antiquarisk Chorographie af Grønland«, i 3. Bd. af det monumentale 
Værk »Grønlands historiske Mindesmærker« (1838—45). 

To Aar før »Kommissionen for Ledelsen af de geol. og geogr. Undersøgelser 
i Grønland« nedsattes, udsendtes 1876 en Ekspedition til Julianehaabs Distrikt, der 
berejstes af K. J. У. STEENSTRUP, А. KORNERUP og G.F, Horm. Steenstrup ud- 
arbejdede et geologisk Kort og hjembragte en betydelig Samling Mineraler herfra. 
1880 undersøgte og optog G.F. Horm, C.L. Petersen og Е. Th. GroTH Terrænkort 
over 40 Ruingrupper, med ialt 300 Ruiner fra Østerbygden (Kaxortox, Igaliko og 
S. Kagssiarssuk), af hvilke mange udgravedes. Aaret efter fortsatte Holm og 
Geologen Cand. polyt. SvLow Kortlægningen fra N. Sermilik (61?) til Kap Farvel, 
der første,Gang betraadtes af Evropæere, og naaede op ad Østkysten til Kange- 
rujuk (601/,°). 1890 kortlagdes Strækningen mellem Tigssaluk og Julianehaab af 
J.C. D. Вгосн og H. J. Lassen, og 1893—94 Skærgaarden fra Kitsigsut til Igdlu- 
kasik af T. V. GARDE, С. MoLtkE, FRODE PETERSEN og А. H. Jessen. Den af 
G. Holm begyndte Ruinforskning fortsattes 1894 ved DANIEL Bruun’s omfat- 
tende Udgravninger af Beboelsesruiner fra Østerbygden samt af Kirkeruinerne 
ved Igaliko og Kagssiarssuk, hvilke Undersøgelser i Forbindelse med Frnnur 
JONSSONS Paavisninger i Medd. om Grønl. XX (1898): »Grønlands gamle Торо- 


554 JULIANEHAAB DISTRIKT 


grafi efter Kilderne« forte til nye og værdifulde Resultater paa dette Omraade. 
1910 undersøgte M. CLEMMENSEN Kirkeruinerne i Julianehaab Distrikt, og endelig 
foretog K.STEPHENSEN og К. Birker SmirH 1912 henholdsvis zoologiske og 
arkæologiske Forskninger i Distriktet. 

Om Befolkningen i Julianehaabs Distrikt, dens oprindelige Hjemstavn, dens 
Særpræg og Vandringer se ovfr. især 445 og 466 og K. Birket Smith: Medd. om 
Grønl. ГУТ. 

Julianehaabs danske Mission omfattede 1827 988 voksne og Børn; den fore- 
stodes af en Missionær, en Kateketformand og 15 Kateketer, bl. hvilke en Prøve- 
kateket, og en Lærerinde. 

Fra 1850 (31. Dec.) findes en interessant af Præsten H. VESTERBOE udarbejdet 
Folketælling over hele Julianehaabs Missionariat, der da talte 1397 døbte og 5 
udøbte, 1192 Grønlændere og 210 Blandinger; 626 af Mand- og 776 af Kvindekon; 
191 gifte Mænd, 24 Enkemænd, 186 ugifte over og 225 ugifte under 12 Aar af 
Mandkøn, 199 Koner, 57 Enker, 234 ugifte over og 286 under 12 Aar af Kvinde- 
køn. De beboede Pladser var den Gang: Julianehaab (17 gronl. Huse, 45 Familier, 
171 Mennesker). Lille Kakortok (2 H., 8 F., 32 M.). Karangmiut (1 H., 3 F., 12 © 
М.). Igaliko (2 H., 2 F., 12 M.). Itivdliarssuk (1 H., 9 F., 35 М.). Upernivik (1 H., 
ЗЕ, 10 M.) Sydproven 9: Inugssuk (4 H., 10 F., 34 М.). Sagdlit (2 H., 2 F., 
19 M.). Särdlok med Kârusuk (1 H., 11 F., 52 M.). Ikerasak (1 F., 5 M.). Inug- 
ssuk (1 H., 1 F., 4 M.). Upernivik (1 H., 14 F., 58 M.). Ümänax (3 F., 12 M.). Ka- 
ngermiutsiait (4 F., 20 M.). Pärdlit (1 H., 3 F., 17 M.). Itivdlilik (1 H. 6 F., 26 M). 
Igdlukasik (10 F., 42 M.). Ikerasärssuk (5 F., 22 M.). Avatdlermiut (1 H., 8 M, 
40 M.). Nalikägdluk (6 F., 28 M.). Sigssardlugtox (6 F., 19 М.). Niakornärssuk 
(4 H., 8 F., 30 M.). Narssax (3 H., 2 F., 16 M.). Narssärak (2 H., 6 F., 21 M.). Nik 
(1 H., 3 F., 21 M.). Ukivigssugssuak (3 H., 9 F., 15 M.). Igdlo (1 H., 3 F., 10M.).: 
Akünex (13 F., 54 M.). Kexertarssuärak (7 F., 29 M.). Kagssimiut (16.F., 80 M.). 
Kaxaligaitsiax (4 H., 8 F., 36 M.).) Загкак (1 F., 7 M.). Nunarssuit (2H., 8 F., 
28 M.). Sigssarigsok (2 H., 7 F., 37 M.). Tuapait (4 H., 8 F., 49 M.). Itivdlex 
(1H. 7 F., 28 M.). Tasiussax (1 H., 5 F., 26 M.). Igpingmiut (1 H.,1F.,8M.). 
Ikigait (3 H., 4 F., 19 M.). Pamiagdluk—Ilua (1 F., 5 М.). Матвзак (1 H., 
2 F., 8 døbte, 5 udgbte). 


Kolonien. 


Nær ved det Sted, hvor Kolonien anlagdes, opførte P. О. WALLor et Hus, 
hvori han overvintrede 1751, og som han gav Navn af Første Vinter; selv 
beskriver han det saaledes: »Murerie var paa Landets Maade bygt af Tørv og Sten, 
lagt lagvis paa hinanden; Husets Længde var 10, Bredde 5, og dets Højde 3 Alen, 
men omtrent det halve af Højden var nedgravet eller udhulet i Jorden. Tagets 
Underdel bestod af. Træstykker, hvilke dels var hele, dels gennemkløvede, der- 
næst lagt kryds og kvær paa hverandre, hvoroven paa var lagt to Lag brede Tørv 
med. Græssiderne mod hverandre. Taget var fladt, saa man kunde spadsere oven- 
paa, Vinduerne vare i Tallet 2, hvilke vendte imod Vesten, Ruderne var forfær- 


JULIANEHAAB DISTRIKT - 555 


digede af Tarmeskind, Indgangen eller Doren, som Gronlænderne bruger den, 
lang, smal og trang. Indgangen inderst i Huset til Stuen er et Hul eller Aabning 
til at krybe opad derind, for hvilket man lukker med et gammelt Sælhundeskind, 
og saaledes er Døren færdig med Laas, Hængsler og Tilbehør; paa Væggen i Stuen 
anbringer man, i Stedet for Panelværk, Krækkebærris, hvorpaa man igen hefter 
Teltskind. Ved den bageste Væg slaar man nogle Brædder til en Briks, hvorpaa 
man lægger Skind. Lamper blev anbragt at hænge uden for Briksen til Lys og 
Varme samt at koge Mad ved. I den søndre Ende af Hytten blev opført en liden 
Skorsten eller Kamin af Tørv og Sten med et lidet gennem Taget opgaaende 
Rør til at koge Mad og for at give en behageligere Varme og Lysning, end den 
Lamperne kan give. Paa denne Skorsten betjente vi os af Tørv eller opdrevet 
Træ. Kaminen og dens Skorsten var den eneste Indretning i vores Hus, som 
gjorde det forskelligt fra Grønlændernes«. Р. О. Walloe valgte Stedet, fordi her 
var en god Skibshavn og meget god Sælhundefangst. 

I Sommeren 1775 udsendtes af Direktionen for Handelskompagniet ANDERS 
OLSEN sydpaa for at finde et godt og bekvemt Anlægssted for en ny Koloni. Nær 
ved P. Olsen Walløes »Første Vinter« rejste han Vaaningshuset, og Kolonien 
fik efter Enkedronning Juliane Marie Navnet »Julianeshaab«, analogt med 
Christianshaab og Frederikshaab, først i nyeste Tid forvansket til Julianehaab. 
A. Olsen bestyrede Kolonien til 1780, da han søgte og fik sin Afsked paa Grund 
af Svagelighed og blev Kvægavler i Igaliko. Om hans Ophold her minder en Sten 
i Seen bag Kolonien, hvor han har indhugget et Kors, derunder Christian VII's 
Navnechiffer, og derunder atter Bogstaverne À OS og Aarstallet 1777. Til Er- 
indring om Julianehaabs Grundlægger har pietetsfulde Beboere af Kolonien 
ved Bredden af Søen opført et lille hyggeligt Lysthus, kaldet Anders Olsens Minde. 

Р. О. Walløe, der endte sine Dage som Lem i Vartov, noterede i sin Dagbog 
med Tak, at man havde ladet »hans ringe Hytte blive staaende til et Erindrings- 
minde«. Paa en stor, høj Sten nær Tomten af dette Hus lod Forf. 1914 ved sit 
Ophold her indhugge Indskriften: PEDER OLSEN WALLØE FoRSTE VINTER 1751. 

I 1802 omtaler Insp. N. RosinG Buzz Julianehaab som et meget fordelagtigt 
Sted, og at Grønlænderne af den danske Menighed har Ord for at benytte For- 
delene omkring deres Bosteder. 

Paa Kirkegaarden findes Gravminder over Assistent og Anlegsbestyrer 
OLAF GUDMUNDSEN SCHEVING (f. 1. Juli 1816 paa Flatø paa Island, d. 11. Juni 
1872 ved Sydproven), Missionær Hans РетЕв Burcu (4. 14. Febr. 1842) og Kır- 
STEN MOTZFELDT (f. 26. Febr. 1805, d. 13. Maj 1853). 

Akia (Hreinsey), se ovfr. $. 544, lige over for Kolonien, kaldes af Giesecke 
Mathiesens Land, af Graah Mathæus’ eller Mathias’ Land; Navnet skyldes Brodre- 
missionæren Matthæus Stach, der overvintrede her paa Øen ved Kanginguak 
1765—66, om, hvilket Ophold han har efterladt en udførlig Beretning (Cranz, 
Forts. der Historie v. Grånland 1770, 215 ff.). Lidt Øst for Bopladsen Kanger- 
miutsiak paa Sydsiden findes den af Graah (Undersøgelsesrejse S. 41) beskrevne 
Hule, der atter 1910 er bleven undersøgt af M. Clemmensen (M. 5. Gr. XLVII, 


556 JULIANEHAAB DISTRIKT 


349). En god Mil Vest for Kolonien ligger en Hule af Granit i Form af en Bager- 
ovn, der allerede 1795 lød Navnet Uglespils Bagerovn, ogsaa nævnt af Gie- 
secke. Omtrent en Mil Syd for Julianehaabs Bugten paa Vej mod Igaliko ligger 
Frederik УП’ ©, ogsaa kaldet Kobbermine Øen. Den herværende Mine, der 
allerede 1806 undersøgtes af Giesecke (Kobberø), indviedes 18. Okt. 1851 1 Juli- 
anehaabs Kirke ved en ret kuriøs Festlighed (Grønl. Selsk. Aarsskr. 1904). 

Kagssimiut (S. 494) blev som god og sikker Havn. og udmærket ved 
Kiporkak-Fangst anlagt 1834. ; 

_ Igaliko (8. 459 og 503). De siden H. Egedes Komme til Landet atter og 
atter opdukkende Planer om, at indføre rationel Kvægavl i de gamle Nordbo- 
bygder i Distriktet virkeliggjordes af den oftere nævnte, fortjente Pioner 
ÅNDERS OLSEN fra Egedes Hjemstavn Senjen. Efter at være afgaaet som Be- 
styrer af Julianehaab blev han efter 40 Aars brydsom Tjeneste i Handelen atter 
en fri Mand og nedsatte sig som Kvægavler og Jordbruger i Bunden af Igaliko 
Fjordens nordlige Arm ved Itivdliarssuk, et Sted, han paa sine Rekogno- 
sceringsrejser østpaa havde følt sig tiltrukket af. Af Stenene fra Gardar rejste 
han sit Hus og blev den første Bonde og tillige Selvejer i Grønland, idet Handelen 
1784 gav ham Brev paa Huset. Beskedent begyndte han sin Bedrift med 2 Krea- 
turer og fortsatte den med Held til sin Død 1786. Selv havde han gravet sin Grav 
uden for sit Hus, hvor den endnu ses, dækket af en mægtig, flad Sten. Be- 
driften fortsattes af hans Søn JOHANNES ANDERSEN, hvem Giesecke 1 sin Dagbog 
har sat et smukt Minde. Hans Son Роуг EGEDE (f. 1799), der blev en gammel Mand, 
vedligeholdt Køer og Faar, men levede med sin Familie, 1850 i alt 19 Personer, 
mest af Fiskeri og nogen Sælfangst. Rink skildrer Stedet og Familien som han 
fandt dem 1857: »Til det store Vaaningshus i to Afdelinger hørte en Stald og 
nogle mindre Bygninger, hvoriblandt et Forraadshus, dannet af Indgangen til. 
en af Ruinerne, saa at den mægtige Sten, der dækkede den, var benyttet som Tag. 
Kvægavlen dreves meget ordentligt; der holdtes snart flere, snart færre Krea- 
turer, alt eftersom Vinteren tvang dem til at slagte eller ikke. Kvægbestanden 
var flere Gange nær ved at uddø, men man havde dog hidtil slæbt sig igennem; 
de daværende unge Mænd var ret flinke Folk, saa at den lille Koloni efter Rinks 
Mening nok fortjente at blive hjulpet op.« Povl Egede havde i sine to Ægteskaber 
13 Born, af hvilke Soren EGEDE (f. 1833), dod for et Par Aar siden, 1 mange Aar 
residerede som en Patriark over sin Klan (Grønl. Selsk. Aarsskr. 1914). 

Lichtenau (3. 469) anlagdes 1774 af Brødremissionærerne JENS SØRENSEN 
og GOTTFRIED GRILLICH, og endnu samme Aar tog i alt 90 indfødte Bolig her, 
med hvilke de allerede paa Missionsrejser var kommet i Berøring. I den 
følgende Vinter var Tallet vokset til næsten 200; faa Aar senere var Antallet 
af de døbte 205. 1802 angives Tallet til 405; 1828 var de sidste Hedninge flyttet 
til Lichtenau. 1834 hørte under Missionsstationen 671 indfødte. Det første Vaa- 
ningshus var opført af Graasten og Ler, »en anselig Bygning, men uden Tag, då 
der manglede Materialer, videre er deres nuværende Kommoditeter ynkværdig 
jammerlige« (A. Bruun 1778). I Tidens Løb omskabte Brødrene Stedet ved ratio- 


JULIANEHAAB DISTRIKT ran 


nel Havedyrkning til en af de skonneste Bopladser i Gronland. Her fodtes 1814 
Sprogforskeren SAMUEL KLEINSCHMIDT. Efter Herrnhuternes Hjemgang virkede 
her 1905—12, som eneste Dansk, Ostgronlands første Missionær К. С. P. RÜTTEL. 
Paa Kirkegaarden ses Mindestene over Missionærerne CASPAR KoEGEL (f. 5. Sept. 
1801 i Bönigheim i Württemberg, kom 1829 til Grønland, virkede 25 Aar ved 
Lichtenfels, d. 19. Okt. 1862), CARL AUGUST GERICKE (f. 20. Aug. 1818 i Sommer- 
feld, kom 1852 til Grønland, d. 1866) og Gustav Rupozr Gystn (f. 15. Maj 1844 
i Gnadenthal 1 Sydafrika, kom. 1879 til Grønland, d. 8. Okt. 1888 ved Igdlorpait, 
der 1864 oprettedes som Missionsstation). Paa Toppen af en Klippe nærved er 
udhugget Anders Olsens, hans Hustrus og den første Missionærs Navne. 
Nanortalik (S. 523). 1778 bestemte Købmand Bruun, at Assistent Caspar 
ALSBACH, Hans Egedes Dattersøn, skulde tage Bolig her og i Baad togte rundt 
for at indsamle Spæk, der ellers af de omboende Grønlændere blev henkåstet, 
og Skindvarer. 1797 oprettedes Nanortalik som Handelsanlæg, Julianehaabs 
ældste Købmandsbolig blev flyttet hertil, et grønlandsk Hus opførtes og en Kone- 
baad anskaffedes. Den første Udligger var Davin KLEIST, ven øvet Snighandler 
1 det store, der indhandlede Produkterne fra Grønlænderne i Tasermiut og Østen 
for Stedet«. Indhandlingen var i de første Aar c. 350 Tdr. Spæk, og 1803 siges, 
at Grønlænderne fra »Østerbygderne« mere og mere samlede sig ved Nanortalik. 
Det første Hus laa ved Sigssarissok, men flyttedes 1830 til dets nuværende Plads 
Tluilek, ved hvilken Lejlighed de endnu af Kbmd. J. Mørch sete Nordboruiner 
blev udslettet. Paa М. overvintrede GRAAH 1828—29 og G. Hozm 1883—84 og 84—85. 
Ikigait, Østprøven (В. 451), anlagdes 1834 som Udsted med to Huse. 1850. 
boede her 4 Familier med 19 Medlemmer, Udliggeren, Underassistent J. C. W. 
CHEMNITZ, Stamfader til denne nu saa talrige Slægt, og her fødtes hans Søn, 
Førstepræst i Lichtenau J. А. В. I. CHemnirz (1853). Den sidste Udligger døde 
1877, og Stedet nedlagdes, men hans Enke og Datter boede her, efter at deres 
Hus var nedbrændt, som Eneboersker til deres Død (М. о. G. XXV 16). 
Frederiksdal (S. 531). For at finde Pladsen til en 4. Missionsstation saa 
langt mod Syd som muligt, foretog den tyske Brodremissioner JoHAN CONRAD 
KLEINSCHMIDT fra Lichtenau 1822 en Rejse sønderpaa, hvis Resultat blev An- 
læggelsen af Stationen Friedrichsthal 1824. De to første Aar boede Brødrene 
i de af dem opførte grønlandske Huse, indtil det nuværende Menighedshus med 
Kirke opførtes' 1826 paa Tomterne af en herværende Nordbogaard; Tømmeret 
opsendtes fra København til Julianehaab og blev herfra møjsommeligt stykkevis 
transporteret i Konebaade til Frederiksdal. Graah betegner 1828 Frederiksdal 
som »uden Sammenligning det skønneste Anlæg i Grønland, der gør Bygmesteren 
Missionær JOHAN ARNOLD DE FRIES megen Ære«. Det første Aar (1826) var her 
allerede samlet 209 døbte, 75 udøbte og 35 paa Prøve, samt 120 Børn, 1834 var 
her 330 døbte, endnu 1879—88 blev døbt 53 Hedninge fra Østkysten. Klein- 
schmidt, der er fortjent som Oversætter af det ny Testamente, virkede her til 
sin Død 1832. Efter Missionens Ophør var ovennævnte J. A. B. I. CHEMNITZ 


" Overkateket Førstepræst her 1901—12. 
verkateket og senere Førstepræst her as Dass. 


558 JULIANEHAAB DISTRIKT 


Danske Embedsmænd ved Julianehaab. 
Inspektør (for det sydligste Grønland). Dr. phil. H. J. Rink 1853—57. 


Bestyrere: A. Olsen 1773—80; N. M. Thomsen 1780—87; (C. Mathiesen 
kst. 1%/9—27/;56 1787; J. С. у. К. Lund 1787—94; J. С. Mørch 1794—1843 (E. 
Schytte kst. 1806—07); W. M. Olrik 1813—20; R. Jensen 1820—21; J. Monrad 
1822—26; J. M. Mathiesen 1826—27; G. H. Wolff 1827—34 (J. M. Mathiesen 
kst. 1830—32); Е. Lassen 1834—50 (O. V. Kielsen kst. 1841—42 (J. H. Lytzen 
ad interim fra 1?/ı 1842; О. У. Kielsen 1846—47); H. Biilmann 1850—52; О. У. 
Kielsen 1852—53; В. А. H. Tvede 1853—56; J. N. Moller 1856—61; А. E. В. 
Hoyer 1861—63; Е. Г. Larsen 1863—67; J. G. Kursch 1867—72; Е. Hansen 
1872 (U. Е. Rosing kst. 1/10 1872—73); H. Е. A. Hansen 1873—80; (0. J. A. 
Ryberg 1880); С. Е. ©. Lytzen 1880—92 (C. P. Е. Brummerstedt kst. 1884—85, 
J. С. Simony 1885); С. Р. Е. Brummerstedt 1892—1902 (С. Ringsted 1895—96); 
Н. С. G. Jørgensen 1902—07; О. Р. С. Kock 1907—09; С. 8. Langskov 1909—10; 
J. С. @. Baumann 1910—11; С. 8. Langskov 1911—16 (P. H. Ibsen kst. 1913 
—14); О. Hastrup 1916— 


Præster: (В. Berg 1774). — Н. Buch 1779—88; N. G..Titchen 1788—94; 
L. Gudde 1794—1800; В. Knudsen 1800—06; С. Е. Fleischer 1806—11; (under 
Frederikshaab 1811—12; derefter ingen Missionær i Sydgronl. til 1815; under 
Godthaab 1815—17); Р. G. Wanning 1817—24; (ingen Miss. 1824—26); M. V. 
Esmann 1826—35; J. F. Jørgensen 1835—41; H. P. Bech 1841—42; (under 
Frederikshaab 1842—43); H. F. J. H. Vesterboe 1843—51; C. E. Janssen 1851 
—53; U. P. С. Nissen 1853—61; С. H. Rosen 1861—68; М. С. J. Anthon 1868 . 
—74; L. Т. Ostenfeldt 1874—77; (under Frederikshaab 1877—79); O. С. Skaarup 
1879—87; Е. Æ. Lützen 1887—92; Р. M. Т. E. Frantzen 1892—1900; P.H. Vibæk 
1900—04; N. Е. $. Balle 1904—08; С. Е. Wagner 1908—10; Е. Jespersen 1910— 


Hjælpepræster: J. А. В. J. Chemnitz 1883—84; Е. С. P. Rüttel 1892—94. 


Læger: J. Н. Lytzen 1838—50 (tillige Assistent); А. J. S. Haalland 1851 
—55; L. H. Prosch 1855—62; J. H. Gundelach 1863 og 1864—71 (Assistent 
A. P. C. Tegner fung. 1863—64); O. Jessen 1872—77; H. O. J. Schmedes 1877 
—82; C. L. Т. J. Lindemann 1882—92; F. Е. T. Jorgensen 1892—97; G. А. М. 
Meldorf 1897—1903; H. Deichmann 1903—06; R. V. G. Bentzen 1906—21 (C. M. 
Norman-Hansen kst. 1910—11, H. L. Christensen 1916—17). 


Bestyrere af Nanortalik: Blanding, Bødker David Lars Emanuel Kleist 
1797—1820; J. Arøe 1820—26; J. А. A. Атое 1826—34; О. Kielsen 1834—35; 
H. Ager(?) 1835—36; J. A. A. Arøe(?) 1836—38; O. Kielsen 1838—41; E. Balling 
1841—42; P. H. Motzfeldt 1842—45; J. С. Е. Kauffeldt 1845—50; J. H. Lytzen | 


JULIANEHAAB DISTRIKT 22559 


(tillige Læge) 1850—63; С. Е. O. Lytzen 1863—69; №, Е. Mathiesen 1869—70; 
U. F. Rosing 1870—74 (Underass. J. F. Holm 1872—73); Underass. J. F. 
Holm 1874—75; H. M. Rosenstand 1875—79; В. Müller 1879—81; С. J. P. Ry- 
berg 1881—83; J. М. С. Bang 1883—84; Н. M. "Rosenstand 1884—85 (J. Р. Е. 
Lund kst. 1885); J. C. Simony 1885—88; A. P. R. Jørgensen 1888—92; V. Møller 
1892—93; С. Ringsted 1893—95; К. О. Bugge 1895—96; J. Frandsen 1896—99; 
К. 0. Bugge 1889—1903; С. Р. Г. Mathiesen 1903—08; О. Hastrup 1908—10; 
С. P. L. Mathiesen 1910—12; (Udligger Søren Nielsen kst. 1912—13); С. Simony 
1913—15; C. P. L. Mathiesen 1915— 


Præster i Frederiksdal: N. Е. S. Balle 1900—01; J. А. В. J. Chemnitz 
1901—12; M. M. J. Storch 1912—14 (under Lichtenau 1814—17); L. G. A. B. 
Egede 1917— 


Præster i Lichtenau: N. Е. В. Balle 1901—04; Е. С. Р. Rüttel 1904—12; 


J. A. B. J. Chemnitz 1912 
H. OSTERMANN. 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


BELIGGENHED OG AFGRÆNSNING 


NGMAGSSALIK Distrikt ligger paa Grønlands Østkyst og er den Ta 
Å Del af Kong Christian IX's Land. 

Ved Navnet Angmagssalik forstodes oprindelig kun Strækningen, hvor der 
fangedes Angmagssatter, nemlig Egnen omkring Kingâx i det indre af Angmag- 
ssalik Fjord, hvortil Folk fra hele Omegnen kommer i Angmagssat-Tiden. Мах- 
net overførtes af de sydligere Østgrønlændere til hele den Egn, hvorfra Folk 
tog til Angmagssat-Pladsen, nemlig Angmagssalik Distrikt. Da Handels- og Mis- 
sionsstationen oprettedes 1894, kaldtes denne Re slik og Øen, hvorpaa 
den ligger, fik derefter Navn efter Stationen. 

Angmagssalik Distrikt grænser mod Syd til den mation Isfjord Ikerssuak, 
i hvilken der udmunder tre store Bræer, og som skiller Kivdlâk (Dannebrogs Ø) 
paa Kong Frederik VI's Kyst fra Sujunikajik paa Kong Christian IX's 
Land. Ikerssuak er ca. 20 km bred og noget længere, samt ligger paa 65!/,° 
N. Br. og 391/,° У. Led. 

Imod Nord begrænses Distriktet af Steenstrups nordre Bræ, en mægtig Bræ, 
der gaar lige ud til Havet i den ca. 30 km brede Ikerssuak paa 66/2 N. Br. og 

341/,° У. Led. 

Kystens Hovedretning fra Sujunikajik til Kap Dan (Naujänguit, Sydpynten 
af Kulusuk Øen) er Ost, og herfra til Steenstrups Brae NØ. Syd for den sydlige 
Ikerssuak og Nord for den nordlige er Kystens Hovedretning mellem NN®. og 
NØ. +t. Ø. Distriktets Udstrækning langs Kysten er са. 260 km. I Midten af 
Distriktet ligger Indlandsisen ca. 100 km bag de yderste Ger, men nærmer sig 
paa begge Sider hurtigt til Kysten, især mod Vest. 

Distriktet begrænses altsaa af to Ikerssuak'er, og ligger som en Oase mel- 
iem golde og nu ubeboede Kyststrækninger. 


INDSKÆRINGER, KYSTER OG ØER 


Søndre Ikerssuak (Fig. 5). Den sydlige Isfjord Ikerssuak betragtes som 
den farligste Isfjord, der skal passeres paa den sydlige Del af Grønlands Øst- 
kyst og er derfor ilde berygtet af Grønlænderne. Den er opfyldt af Is i alle 
Størrelser fra store Isfjælde til smaat Kalvis. Mange store Isfjælde staar paa 


Pre COX IT SYD FOR ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Fig. 1. Aluk — 60°08’ N. Br. — set fra Nunatsuk. 
Knutsen fot. 4. 14/, 1885. 


Fig. 2. Iluilek — 60°52’ N. Br. — set На Kasingartôk. 
Knutsen fot. 4. 23/; 1884. 


Dansk Grønland. II. 


Pr. CXXXIII SYD FOR ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Fig. 3. Graahs Fjælde — 61°02’ N. Br. — set fra Kangerdluluks Nordside. 
Knutsen fot. d. 2%, 1885. - 


Fig. 4 Tingmiarmiut © — 62°43’ N. Br. — Knutsen fot. 4. '8/, 1885. 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT 561 


Grund i Mundingen af Fjorden og danner en Barrière for den indenfor liggende 
Kalvis, der saasnart Vejret er stille, fryser sammen, saa at det ofte i lange 
Tider kan være umuligt at passere denne Strækning. Det var fra Dannebrogs Ø, 
at GRAAH den 21. August 1829 blev. nødt til at vende om, efter at Isen i tre 
Uger havde lagt uovervindelige Hindringer i Vejen for videre Fremtrængen. 
Konebaads-Ekspeditionen passerede Ikerssuak den 26. August i 1884 og den 
5. Juli i 1885. 

Mellem Ikerssuak og Sermilik. 60 km Ost for Ikerssuak skærer Isfjorden 
Sermilik (Egede og Rothes Fjord) sig langt ind i Landet. Paa Strækningen mel- 
lem disse to Fjorde er der flere store Indskæringer. 

Den vestligste og største af disse hedder Ugssugtussox. Den begrænses mod 
Ikerssuak af en lang, smal, 420 m høj Halvø og den 220 m høje © Sujunikajik. 
En anden lang smal Halvø, Akiliarisex, skyder sig fra Fastlandet ud i Bugten. 
I denne Havbugt og Øst for den indtil Forbjerget Nükajik ligger en stor Mængde 
Øer, der skilles ved smalle Sunde. De har afrundede Former og er forholdsvis 
lave og frodige. Den største af disse Øer er den 190 m høje Kitak, og Sundet 
inden om denne og den vestligere liggende Ø hedder Ikerasårssik. Indenfor Øerne 
ligger en smal Landbræmme mellem Fastlandets Is og Havet. Et enkelt Sted 
træder Indlandsisen tæt ud til Havet, men skilles dog herfra ved en ganske smal 
Strimmel Land. I 1885 brød Vinterisen i Ugssugtussok op i Begyndelsen af Juli. 

Til denne Egn, der hedder Inigssalik, rejser Angmagssalikerne hyppigt paa 
Grund af den gode Fangst og opholder sig der saavel Sommer som Vinter. 

Øst for Inigssalik træder Indlandsisen tilbage fra Kysten og giver Plads for 
høje, tildels vildt forrevne Fjælde, mellem hvilke der findes frodigt bevoksede 
Dalstrøg og Kløfter. I saadanne Dalstrøg ligger gamle Hustomter ved Narssår- 
ssik og Ilarkat. 

Mellem Nûkajik og det smukke iøjnefaldende 1000 m høje Forbjerg Kä- 
rusuernek findes to større Indskæringer, der adskilles fra hinanden ved en lav 
Landstrækning, paa hvis yderste Ende ligger et Fjæld Tungujortok. Den vest- 
ligste Indskæring hedder Supôrtup kangerdlua, og i dens Indre ligger høje smukke 
Fjælde og flere ret betydelige Bræer. 

Sermilik. Ost for Forbjerget Kårusuernek gaar den store Isfjord Sermilik, 
med Hovedretning М. +. ©. 1/4 Ø., ca. 100 km ind i Landet. Den er i den ydre 
Del ca. 10 km bred, men bliver bredere længere inde og har mange fremsprin- 
gende Pynter paa begge Sider og store Indskæringer især paa Vestsiden. Efter 
ovennævnte Hovedretning af Fjorden deler den sig i en østlig og vestlig Arm, 
i hvilke der udmunder mægtige Bræer, især i den vestre Arm, ligesom en stor 
Bræ udmunder mellem disse раа Fjordens Nordside. 

Den yderste Del af Fjordens Vestside er høj og fjældrig. Her ligger flere mel- 
lem 1000 og 1200 m hoje Fjælde, af hvilke skal: nævnes Kingåk, Augpalartor- 
ssuit og Persserajik. 

Det nævnte Forbjerg Kârusuernek er adskilt fra Kingak ved en lav Tange, 
der hedder Torssukätak. Over denne foregaar Forbindelsen mellem Sermilik og 

Dansk Grønland. II. 36 


562 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Inigssalik, naar Vejen uden om Forbjerget ikke kan passeres, især om Foraaret. Nord 
for Augpalärtorssuit gaar en lakserig Fjord ved Navn Kaporniarkat ind i Landet. 

Nord for det høje Fjældparti gaar en stor Indskæring, hvori der udmunder 
flere Bræer, ca. 20 km Nord paa ind i Landet. Denne er af Dr. QUERVAIN kaldt 
Petersens Bugt efter Kolonibestyrer Johan Petersen ved Angmagssalik. Øst for 
Bugten ligger den store Ø Kexertarssuatsiak, og paa Fastlandet Nord for denne 
strækker sig parallelt med Kysten tre Fjældrækker, der skilles ved smalle Ind- 
skæringer, hvoraf den vestligste er ca. 12 km lang. Til Bunden af denne Fjord 
foretog Dr. Quervain i 1912 — efter sin Slæderejse over Indlandsisen (se Histo- 
rie) — sin Nedstigning med al Bagage fra Indlandsisen, der her laa 835 m over 
Havet. Nord for Kekertarssuatsiak ligger tæt ved Kysten flere mindre Øer, hvoraf 
den nordligste hedder Umigtuarajuit. Paa Fastlandet inden for denne var anbragt 
et Depot for Quervain. 

Landet paa den nordlige Del af Sermilik о ег mindre højt og afrun- 
det, og Indlandsisen ligger tæt bag ved. I de store Indskæringer Tasiussak og 
Tasiussårssik træder Indlandsisen flere Steder helt ud i Vandet, men uden at kalve. 
Inde i sidstnævnte Bugt ligger en lille Ø Pikiutdlek, og der indenfor, i en lille for- 
ladt Brædal, fandt cand. mag. KRUUSE en forholdsvis rig Vegetation; mest frem- 
trædende var et 7/, m højt Pilekrat med Kroner indtil 1 m høje, og over dette en 
rig Urteli. Bugten beskyttes af Halvøen Akiliarisek, hvorpaa der ligger et større 
Maagefjæld, der hedder Siarkigsek. Saavel herinde som et Par Steder sydligere 
er der gamle Bopladser. 

Udfor Akiliarisex ligger midt i Sermilik den vanskelig tilgængelige © Ama- 
eax. Denne saavel som Tasiussärssik besøgtes i 1902 af Kruuse. 

Paa Nordsiden af Fjorden er Fjældene bratte, afrundede og isskurede, og 
har en Højde af over 600 m. Bag Fjældene hæver Indlandsisen sig jævnt til en 
betydelig Højde. i 

Der er ingen store Indskæringer i Østsiden af Sermilik og ingen Bræer gaar 
ud i den. I den inderste Del ses de 2000 m høje, spidse Fjælde, der ligger omkring 
Bunden af Angmagssalik Fjord, medens den øvrige Del af Fjordbredden er om- 
givet af temmelig lave, afrundede Fjælde. 

Nord for Halvøen Nûk fører et stort Dalstrøg over til Kingorssuak, Bunden 
af Angmagssalik Fjord. I Dalstrøget, der kaldes Itivdlek, er der flere Søer og 
Elve, der løber til begge Sider. 

Sydligere er en lille Bugt, Igdlerajik, hvorfra et Dalstrøg, der jævnlig benyttes 
som Slædevej, fører over til Fjorden Ikerasaussak. Syd for denne Bugt er der 
en mindre Indskæring ved Saputit, hvor der er mange Laks. Ved den bratte 
Klippevæg Ivnarssuak er et Maagefjæld. Issi har tidligere været benyttet til Bo- 
plads. Indenfor ligger Fjældet Akordluiak og udenfor en ©, Pikiutdlek med Ruge- 
plads for Ederfugle og Terner. 

Den yderste Trediedel af Sermilik Østside begrænses af den store Angmag- 
ssalik ©, der afskæres fra Fastlandet af det lange Sund, Ikerasagssuak. Dette for- 
binder Angmagssalik Fjord med Sermilik, men ved sidstnævnte Fjord gør Sundet: 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT : 563 


et Knæk mod Syd, saaledes at den lave Halvø Merkuitsok spærrer Hovedret- 
ningen af Sundet. Denne Halvø er dannet af lave, stærkt forvitrede Gnejsklip- 
per, gennemsat af Kvarts- og Kalkspatgange, og har et tyndt Lag meget uren 
og løs Grafit. I Fortsættelse af Merkuitsok ligger en lille, lav ©, Ingmikértorajik, 
der skilles fra Halvøen ved et ganske smalt Lob, Tinitekilâk, der falder tørt ved 
Lavvande, som Navnet jo antyder (Fig. 6). Løbet Syd om Øen, der danner For- 
bindelsen mellem Ikerasagssua og Sermilik, hedder Sarfak paa Grund af den 
stærke Strøm. Her er fortrinlige Fangepladser; i Juni kan her undertiden fanges 
Angmagssatter i ringe Mængde. Tæt indenfor Ikerasagssuaks Udløb i Sermilik 
er der paa Angmagssalik © en lille Bugt, Kuarmiut, der fortsættes af en Dal med 
lakserig Elv. Fjældene paa begge Sider af Dalen danner parallelle Kæder med 
vildt takkede, spidse Kamme. | 

Angmagssalik Øs Vestside har kun mindre Indskæringer, men ud for den 
sydlige Del ligger en stor Mængde smaa Øer, paa hvilke Fjordens fleste Boplad- 
ser ligger. De vigtigste Øer er Angmåk, Igdlitalik og fkåtek. Syd for en Ind- 
skæring ved Sivinganek kommer en Bræ ned til Vandfladen. Den omgiver den 5 
km fra Kysten liggende, ca. 1000 m høje Nunatak, Mitdluagkat. Noget sydligere, 
indenfor den største Ogruppe, er der et stort Dalstrog, mellem to mægtige, om- 
trent 1000 m høje Fjældkæder, af hvilke den sydlige er den lange, til dels flade 
Fjældryg Ungutok. Gennem dette Dalstrog er der Forbindelse med Tasiussak ved 
Angmasssalik Station. Sydligst ved Fjordens Munding ligger det spidse, isolerede 
Fjæld Kingigtit, som løber ud mod Syd i et Næs, der. hedder Naujatalik. 

Bræen i den østre, Arm af Sermilik kommer ud gennem et stort Dalstrøg. 
Efter Grønlændernes Udsagn kan man gennem Dalstrøget se Fjældene i det in- 
dre af Fjorden Kangerdlugssuatsiak. De fortæller ogsaa, at Bræen kun afgiver 
smaat, meget snavset Kalvis og, at denne Arm tidligere skal have staaet 1 For- 
bindelse med den vestre Arm af Sermiligåk, men at Sundet, der forbandt de to 
Fjorde, nu er stoppet af Bræen. 

Den mægtige Bræ i Sermiliks vestre Arm kommer umiddelbart fra selve 
Indlandsisen, der hæver sig til en betydelig Højde og begrænser Horizonten saa 
langt man kan se. Denne Bræ producerer store Mængder af Isfjælde og Kalvis, 
og kalver hele Aaret rundt. 

Kruuse har, som nævnt, været inde paa Øen Amagäk, det længste nogen 
Europæer har yeret inde i Fjorden, og herfra set den mægtige Midtbræ, der 
staar med høj, kalvende Kant ud i Fjorden, og det indre af denne helt op- 
fyldt med Kalvis. 

Fra 20 til 100 km NNØ. for Sermilik Fjordens Bund ligger, omgivet af Is, 
det af Quervain opdagede »Schweitzer Land«, hvis højeste Fjæld Mt. Forel 
er 3440 m højt. 

Angmagssalik © og Ikerasagssuak. Angmagssalik © ligger som omtalt 
mellem Sermilik og Angmagssalik Fjord og afskæres fra Fastlandet ved Ikera- 
sagssuak. Øens største Længde i Nord og Syd er 40 km og dens største Bredde i 
Øst og Vest 30 km. = 

36” 


564 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Langs Øens Omkreds er høje Randfjælde, som mange Steder falder brat 
af mod Havets Overflade. Det indre af Øen optages af tre større Indsøer, af hvilke 
den ene ligger højere end den anden med Stigning fra Syd til Nord. Søerne staar 
i Forbindelse med hverandre ved Elve. Talrige Smaasøer findes oppe mellem 
Fjældene, alle med Afløb til de store Søer. Den sydligste af disse, Kordlortox 
So, har Afløb til Øens største Indskæring, Tasiussak. 

Angmagssalik Ø, hvis Vestside er omtalt under Sermilik, har ret store Ind- 
skæringer paa Syd- og Østsiden. Den vestligste af disse er Bugten ved Nauja- 
talik, udfor hvilken ligger en større Ø og flere ganske smaa. Den omgives mod 
Vest af det omtalte Kingigtit Fjæld, der Syd fra ligner en Sukkertop, og mod 
Øst af det ligeledes omtalte bratte Ungutok Fjæld, der Øst for Bugten danner 
et lille Vandfald, Kordlortox, og som fortsættes mod SØ. ud til Havet og ender 
i et stejlt Forbjerg, Orssuluviarax. Noget østligere mellem to Bugter ligger Ang- 
magssalik Øs sydligste Punkt, det stejle Forbjerg Orssuluviax (Fig. 10). 

Ca. 5 km Øst for Orssuluviak findes Angmagssalik Øens største Indskæring 
Tasiussak, som NORDENSKIÖLD opdagede 1883 og kaldte Kong Oscars Havn. 
I en lille Vig paa dens Vestside blev Missions- og Handelsstationen oprettet 1894 
(Fig. 8). Tasiussak er 71), km lang og paa det bredeste 5 km bred. En ca. 2 km 
lang, smal Halvø, der hedder Am4x4x, strækker sig fra Bugtens Bund mod Syd. 
Den er lav, temmelig flad og har flere Smaasøer. Dens største Højde er 55 m. 
Øst for denne Halvø er der en lille lukket Bugt, hvori udmunder en stor, rivende 
Elv, der danner Afløbet fra den ovenfor omtalte Kordlortok Sø og strømmer 
gennem en snæver Kløft, som kun et enkelt Sted udvider sig til en Dal. 
Kordlortok Sø er, ifølge Kruuse, ca. 6 km lang og 2—3 km bred, og er flere 
Steder over 100 m dyb, men største Delen dog kun 1 å 10 m. Ved dens østlige 
Side ligger en Ø, som hæver sig ret stejlt i Modsætning til Søens jævne Bredder. 

I Nærheden af Halvøen Amäräk ligger flere Øer, Fugleøerne, og i den nord- 
østlige Bugt en noget større, 48 m høj Ø. Fra en lille Bugt, Kiligtarajivit, Øst for 
denne Ø, fører en ret stejl Slædevej til Nabofjorden Sarfakajik. 

Ved Tasiussaks vestlige Bred ligger det pyramideformede, 620 m høje Fjæld 
Amagâk (Præstefjæld) (Fig. 9), Nord for hvilket det omtalte Dalstrog med flere 
Søer fører over til Sermilik. | 

Nord for Dalstroget hæver Kordlortox Fjeldene sig til betydelig Højde. 
Landet paa Nordsiden af Tasiussak er forøvrigt forholdsvis lavt. 

Tasiussak er det frodigste Sted i hele Distriktet med meget afvekslende Na- 
turforhold og fremfor alt med mere Lavland end nogen anden Del af Kysten. 
Inden for denne Bugts nærmeste Omgivelser vokser næsten alle de Fåneroga- 
mer, som er fundet i Distriktet. Fem Lakseelve udmunder i Tasiussak. 

Øst for Tasiussak og skilt fra denne ved en Halvø, hvis højeste Punkt er 
200 m, ligger Bugten Sarfakajik med flere Øer. I Mundingen holder Strømskæ- 
ringer som oftest aabne Vaager, hvorfor der er god Fangst. Paa Sydsiden af den 
Øst for liggende Bugt er en lille Tange ved Amitsuarssik. Bag Østsiden af Bugten 
"hæver et pragtfuldt Fjæld, Kingigtorssuax, sig fra Havet; det er det yderste 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT ` 565 


Fjæld af en mægtig Fjældkæde, der strækker sig i nordvestlig Retning ind i Lan- 
det bag Sarfakajik og Tasiussak. Denne Fjældkæde (Fig. 7, 8 og 10) har flere 
spidse Торре med mellemliggende Sadler og naar са. 71/, km NØ. for Stationen 
en Højde af 1005 m. Halvøerne Syd for Kingigtorssuak er forholdsvis lave og 
har afrundede Former. | 

Øst for Kingigtorssuak gaar Bugten Tasiussärssik 4 km Nord paa. Bunden 
omgives af høje, meget bratte Fjælde, mellem hvilke der er mindre Bræer, der 
dog ikke naa ud i Bugten. Mellem Bunden af denne Bugt og den østligere Kasi- 
giarmiut ligger et meget kendeligt spidst Fjæld, der er 700 m højt. Øst for dette 
er Landet ved Kasigiarmiut meget lavt, og i Bugten ligger en stor Mængde smaa 
Øer. Paa den yderste lave Tange af den mellem 200 og 300 m høje Halvø mellem 
de to sidstnævnte Indskæringer, ligeover for Kingigtorssuak, overvintrede Kone- 
baads-Ekspeditionen 1884—85. Her er nu bygget et Hus som Tilflugtssted for 
Rejsende om Vinteren. Stedet kaldes Tasiussårssik kitdlek (ydre) i Modsætning 
til en Grønlænder-Boplads, der ligger ca. 1 km NØ. derfor og kaldes Tasiussårssik 
kangigdlek (indre). Mellem disse to Bopladser er en lille Bugt med stærk Strøm, 
Sarfårssik. 

Paa Øens Østside efterlader Fjældene mange Steder langs med Kysten la- 
vere Strækninger med afrundede Former. Her gaar fra Angmagssalik Fjord en 
stor Indskæring mod NV. Den hedder ogsaa Tasiussak og er omgivet 
af høje Fjælde. Den fortsættes ind i Landet af et stort Dalstrog, der gaar i 
Retning af Sermilik. Udenfor Tasiussak ligger en lille Ø, Kernertuarssuit, med 
Vinterhus. | 

Nord for denne Indskæring forbindes Angmagssalik Fjord med Sermilik af 
det ovenfor omtalte Sund Ikerasagssuak, der er over 35 km langt og ca. 4 km 
bredt. Det gaar i NV. indtil det tæt ved Sundets Udløb i Sermilik gør et Knæk 
til SV. Den spærrende Halvø Merkuitsok og udenforliggende Ø samt Løbene paa 
begge Sider af denne er omtalt under Sermilik. 

Sundet begrænses paa begge Sider af høje, spidse Fjælde, som dels gaar 
brat ned til Vandet, dels efterlader ved dette jævnt stigende Stenpartier. Flere 
Bræer gaa helt ned til Sundet, men kalver ikke. Ved Knækket, hvor den lave 
Halvø spærrer for Fjordens Hovedretning, ligger paa Sundets Nordside en stor 
Bræ, der ved en smal Sandslette skilles fra Sundet, og lige Vest herfor det høje, 
pyramidalske Fjæld Neriniartuarak, der er det vestligste høje Fjæld paa Sun- 
dets Nordside, saa at man fra Angmagssalik Fjord kan se tværs igennem Sundet 
til de afrundede Fjælde paa Sermilik Fjordens Vestside, bag hvilke man ser Ind- 
landsisen hæve sig. 

Paa Sundets Sydside, omtrent 4 km Vest for en stor fremspringende Pynt, 
ligger påa en lille Pynt lige over for to store Bræer, der støde sammen, en varm 
Kilde Unartex. Kilden pibler frem i Vandskorpen under Hojvandsmerket, men 
Vandmængden er højst ubetydelig. Den har en Temperatur af 25° C og ingen frem- 
trædende Lugt eller Smag. 

Tæt ved Sundets Udløb i Sermilik er den tidligere omtalte Bugt Kuarmiut. 


566 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Angmagssalik Fjord gaar først 30 km i NØ.t.N. og er ca. 5 km bred, der- 
efter drejer den om til NNV. og fortsættes 35 km ind i Landet; de inderste 20 km 
er den kun 2 km bred. 

Ved Angmagssalik Fjords Vestside er der Nord for Ikerasagssuak flee Ind- 
skæringer, hvoraf den største hedder Tasiussårssik. Halvøen ved Fjordens Drej- 
ning hedder Kekertaussak, paa hvilken der er Boplads. 

Østsiden af Fjordens ydre Del begrænses af temmelig store, ca. 800 m høje 
Øer, hvis Fjelde ofte er spidse og skarpkantede. Den yderste af disse hedder 
Kulusuk Ø. Paa dens NØ.-Side ligger det 640 m høje, kendelige, kuppelformede 
Fjeld, Kalerajuek, der har Navn efter et skaalformet Bræleje paa Vestsiden. 
(Fig. 11). Øen bliver lavere mod Syd og falder brat af mod Havet, hvilket Næs, 
Naujånguit, ligger ved Kystens Omdrejning fra Retning Øst til Nordøst og kaldes 
Kap Dan. Øens Vestkyst er stærkt indskaaret, og udenfor ligger en Mængde 
smaa, lave Øer og Skær. Her ligger bl. a. Bopladserne Nörssit, Kangärssik og 
Kulusuk. Ved den sidstnævnte, der ligger ved en lille Bugt, som er en god Skibs- 
havn, er i 1909 anlagt en Missionsstation. Den nordvestlige Del af Øen er lav og 
her findes flere Sletter. Indenfor Bopladsen Kangårssik er der ved den ene Ende 
af en Slette, som naaer ned til en Indsø, et snevert Pas mellem. Højdedragene; 
her findes Levninger af en Skydemur, der i gamle Dage har været brugt "paa 
Rensdyrjagt (Fig. 11). Den sydligste lille, nøgne Klippe ligger paa ca. 65730' N. 
Br. og 37?” V. Lød. 

Nordvest for Kulusuk Ø og skilt fra denne ved Sundet Tunok ligger en ret stor 
Ø, Anava, med et 250 m højt Fjæld. Paa den nordlige Del af Anava ligger flere 
Bopladser, og paa en af de sydligste af de Vest for denne liggende mange Smaa- 
øer en Boplads, Nunakitsit. 

Den store Ø lige Nord for Kulusuk Ø, og skilt fra denne ved Sundet Ikera- 
sårssik, er gennemskaaret af to lave Dalstrøg, som lette Slædeforbindelsen mel- 
lem Beboerne ved Angmagssalik Fjords Munding og Sermiligåk Fjord samt med 
det indre af Fjorden. Langs den sydlige Side af det sydlige Dalstrøg ligger tre 
pyramideformede Fjælde, og paa Toppen af det østligste af disse staar en mægtig 
obeliskformet Stenblok, som kan ses paa meget lang Afstand, fortoner sig som 
en Varde og kaldes Tåtsukajik (det daarlige Menneske). Kysterne af denne Ø 
er meget indskaarne, og mange Smaaøer og Skær ligger ud for dem. Flere Bræer 
hænger mellem de spidse Fjælde. Paa Sydpynten af den vestligste Del af Øen 
ligger Bopladsen Umivik. 

Ved Nordpynten af den nordligere liggende Ø er en Boplads, Kumarmiut, 
og paa en Gruppe Smaaøer Vest for denne en anden Boplads Ingmikértox. 

Den næste større Ø ligger ved Fjordens Omdrejning, og dens sydligste Del 
har en Højde af 870 m. Den danner Østsiden af Angmagssalik Fjordens Fort- 
sættelse, Ikerasak. Dette Sund begrænses paa begge Sider af 600—900 m høje 
stejle Fjælde. Ved dets Sydende ligger en Gruppe smaa, lave Øer, Fugleholmene, 
dækket af lav Krækkebær-Hede og med rig Algevegetation langs de stejle Ky- 
ster. Her er mange Ederfugle og Terner. 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT 567 


Den sydvestlige Del af Øen paa Vestsiden af Ikerasak ligger lige for Ang- 
magssalik Fjords brede Del og har et temmelig stort, bakkeformet Underland, 
som er ret frodigt bevokset. Der er altid meget stærk Strom ved Ikerasaks Mun- 
ding, hvorfor Vinterisen kun sjældent ligger fast i længere Tid, men der er aabent 
selv ved Midvintertid. Det er derfor et godt Fangststed, og flere beboede Steder, 
nemlig Nörajik og Kangärssik, ligger paa Sydsiden af Øen. 

Denne © skilles fra Fastlandet af Sundet Tunox, der gaar parallelt med 
Ikerasak. I Sundet er mange smaa Indskæringer og Øer, samt en ganske smal 
Passage, Sarfak, der paa Grund af den voldsomme Strøm kun kan passeres ved 
stille Vande, og endelig Overbæringsstedet Itivdliarssik, der er et smalt, bugtet 
Løb, der ikke kan passeres af Baade ved Højvande og ved Ebbetid opløses i 
en Række Damme. 

Nord for Indlobet til Tunok blev 1915 oprettet en Missionsplads ved 
Kingmiut. 

Paa modsat Side af Angmagssalik Fjord, Nord for Halvøen Kekertaussak, 
gaar den lange, smalle Fjord Ikerasaussak langt ind i Landet. Vanddybden grun- 
der helt op ved Fjordens Bund. Herfra fører et Dalstrøg over til Sermilik; Vand- 
skellet ligger 7 km fra Fjordens Bund og er ca. 300 m højt. Nærmest Fjorden er 
der smaa Pile- og Birkekrat, der gennemstrømmes af flere Bække. En mindre 
Del af Dalbunden dækkes af lav, tæt Lynghede, der gaar over i tæt Lichenhede. 
Dette Dalstrøg benyttes jævnlig af de Indfødte som Slædevej mellem Sermilik 
og Angmagssalik Fjord. Østligere findes et andet og smallere Dalstrøg, bevokset 
med Lynghede, hvori en rivende Elv, der løber i en stejl Kløft, kommer fra en 
Indsø. Ved Elvens nedre Løb findes mange Куапег. 

Nord for Ikerasaussak er Bugten Siorak; her er en stor frodig Lynghede, 
der klæder Fjældsiden til 300 m Højde. Et Dalstrøg (Fig. 12), der gennem- 
strømmes af en Elv, gaar ind i Landet og ender i en Bræ, dannet af tre mindre 
og forsynet med to smukke Midtmoræner. Den slutter paa en stenet Bund- 
moræne, hvorover to Bræelve flyder fra to smukt udviklede Porte. Lige over 
for Bræen paa den sydeksponerede Li findes Kvaner, højst 70 cm høje. Kruuse 
beskriver Dyrelivet paa dette Sted saaledes!): 

»Dagen (74/7) var en af de varmeste, vi har haft; Kl. 2 Em. var Lufttempe- 
raturen 22,5”. — -- — — Dyrelivet var ogsaa særdeles livligt, Myggene var usæd- 
vanlig brydsomme, talrige rode Sommerfugle sværmede og kopulerede livligt; 
paa Lichendækket var Phasyle polaria almindelig, og en lille Art Eupithesia, 
som er meget sky og vanskelig at skelne fra Lichenerne, saas et Par Gange. Mel- 
lem Lyngen tog jeg den tykke, klodsede Natsværmer Hadena exulis og nogle 


Biller — —. Endelig saas overalt en Mængde Fluer — —, og smaa gulbrune eller 
sjældnére de store sorte Edderkopper gjorde livlig Jagt i Lyngen. I denne saas 
Reder med flyvefærdige Unger af Graasisken — —, og to Kuld Rypekyllinger 
— — samt Edderfugleunger — —, og en Lom — — færdedes i en lille Sø i det 


1) M. о. Gr. XLIX. 5. 128. 


568 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


indre af den sydlige Del. I det hele taget er disse Dale nogle af de hyggeligste 
og fra Naturens Haand smukkeste i Distriktet. Deres flade Bund og frodige Sol- 
sider danner en meget smuk Modsætning til de øde Skyggesider med de mange 
smaa dekorative Lokalbræer«. 

Ud for Bugtens Sydpynt ligger en lille Fugleø, eee Paa Syd- 
siden af denne findes en gammel Husruin paa en lille Klippe, der forbindes med 
Øen ved et lavt, græsbevokset Terræn. ; 

Nord for Bugten Siorak skyder en Halvø sig ud i Bordes fra det Sted hvor 
denne bliver smal. Paa Sydsiden af Halvoen er flere smaa Vige, og udenfor ligger 
en lille Ø. I Klipperne her omkring findes meget tydelige Skurstriber, der gaar 
i Fjordens Retning. Dette Sted hedder Kingäk eller Angmagssivik og det 
er det, der har givet hele Distriktet Navn (Fig. 13). I Fjorden søger omkring 
Midten af Maj og Juni den lille Fisk Angmagssak (Mallotus villosus) ind i store 
Masser for at gyde, og her samles derfor alle Distriktets Beboere for at deltage 
1 Fangsten. Denne fra et økonomisk Synspunkt vigtige Fisk gyder kun her og i 
den nærmeste Omegn, undertiden indtil Küngmiut, og ikke i Mængde noget 
andet Sted i Distriktet, eller paa Grønlands Østkyst. Hele Jordbunden paa den 
sydlige Del af Halvøen er, ifølge Kruuse, en stor Køkkenmødding, hvor Græs 
og Blomster gror i overvældende Frodighed i den Fre klo hober Jordbund. 
Ved Kingäk findes en gammel Boplads. 

Lidt indenfor Kingåk og .paa modsat Side af Fjorden er der en større 
Indskæring Tasiussak, paa hvis Østside der er en Bre og paa, Vestsiden et 
1170 m højt, pyramideformet Fjæld (Fig. 13). Paa Sydpynten af den smalle 
Tange, som skiller den fra Fjorden, ligger en gammel Boplads, Misugtok, og 
ud for denne en lille Holm, som er det Inderste, hvortil Angmagssatterne 
gaar ind. 

Fra Kingäk bliver Fjorden meget smal og gaar i lige Linie mellem 1000— 
1500 m høje Fjælde henved 20 km ind i Landet. Mellem Fjældene langs Fjordens 
Bredder findes mindre Bræer, der ikke naar Vandgangen, men har store Ende- 
moræner, der fortsættes som Rev ud i Fjorden. Lige for Fjordens Bund ligger 
et 1400—1800 m højt Fjæld, Kilikitax (Fig. 13 og 14), der er delt ved en lang 
parabolsk Dal, som skærer sig ca. 600 m ned mellem Toppene og ligger i For- 
længelse af Fjorden. I det inderste af denne grunder det dybe Vand pludselig 
op, saa at den ved Lavvande falder tør paa en Strækning af 2 km. Derfra fort- 
sættes Fjorden af en stor Sandslette, som gaar ind mod Bundfjældets Fod. 
Denne Egn kaldes Kingorssuak (Fig. 14). Den omgives af et storslaaet, vildt 
forrevet Bjerglandskab med flere ca. 2000 m høje spidse Tinder. Talrige Bræer 
snor sig mellem Fjældene, men naar ikke ned til Fjorden, og Afløbet fra dem 
samles i en forgrenet Elv, der gennemstrømmer Sandsletten. Et stort Dalstrøg 
fører Vest efter til Sermilik, og i dette ligger to Søer, der samler Afløbet fra 
Bræer og Fjælde og udtømmer det i Elven, hvori der er talrige Laksørreder. 
Gennem dette Dalstrøg er der undertiden Slædeforbindelse mellem Sermilik og 
Angmagssalik Fjords Beboere. 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT 5 569 


Ved Kingorssuak er en meget yppig Vegetation, om hvilken Kruuse skriver!): 

»Tæt Nord for vor Teltplads (paa Ostsiden af Fjorden) i 30—70 m Højde 
over Havet dækkes Bjergfoden af det største Pilekrat i Distriktet. Buskene 
(Salix glauca) naar over 1 m Højde over Jorden, og Stammerne, der ligger hen 
ad Jorden med deres nedre Del, kan være over 3 m lange og 3 cm i Diameter 
ved Grunden. Hvert Individ har 3—6 Stammer, der udgaar fra en meget gammel, 
knoldformet, oftest meget opløst, underjordisk Grunddel. Stammerne naar sjæl- 
den over 40—60 Aarringe. Grunddelens Alder kan ikke bestemmes. Gennem 
Krattet snor Forgreningerne af en lille klar, rolig Bjergbæk sig og forsyner den 
friske Muld med rigelig Fugtighed. Allerede ved vort første Besøg (1/6) var Sneen 
forlængst fuldstændig bortsmeltet fra Krattet og Buskene i Udspring, men Blomst- 
ringen endnu ikke begyndt. Pilekrattet var øjensynlig afhængigt af den rigelige 
Vandforsyning; thi uden for dennes Omraade fandtes, som over det meste af 
Bjergfoden, en frodig Lynghede, hvori Pilen var sjælden og med sine krogede 
Kortskud kun naaede 15—20 cm over Jorden. i 

I Krattet blomstrer Arabis alpina; Lycopodium annotinum og Aspidium 
Dryopteris staar frisk grønne og fuldt udviklede. De øvrige Skovbundsplanter 
er ikke komne i Blomst endnu; men det hele lugter saa frisk skovbundsagtig 
hjemligt og er saa grønt, at man kan drømme sig paa en langt sydligere Bredde- 
grad. Dertil kommer, at Insektlivet er rigt. Store, .sorte, langbenede Edderkop- 
per løber om paa Mulden, smaa graa Sommerfugle — — flyver om mellem Hum- 
ler — —, og Fluer og Myg sværmer, de sidste lidt mere end behageligt, skønt 
de endnu ikke er blevne til den Plage, de var ved vort andet Besøg paa 
Stedet«. 

Lynghede dækker overalt Fjældenes Skraaninger og dannes især af Krække- 
bær og Blaabærlyng, der paa Dalens østlige Side har en Højde af 10—20 cm over 
Jorden. Det 1540 m høje Fjæld, Какатззиак, bærer 1 5—600 m Højde en frodig 
Urteli med Kvaner og Bregner. Overalt i Dalen er frodigt og der findes en Del 
Blomsterplanter, som ellers ikke findes i Distriktet. ' 

De frodigste. Lokaliteter er ved Foden af det høje, kløvede Fjæld, Kiliki- 
tak. I et tæt, vaadt Dække ved Bredden af Indsøen findes smaa Kvanhaver. 
De fleste Kvaner er 90 cm høje, men der findes Kæmper paa 114 cm Højde og 
med 8 cm Omkreds ved Grunden. »Hele Lokaliteten, som strækker sig over et 
Areal af 20—30 Hektar, er i høj Grad begunstiget af Naturen, Jordbunden er 
næringsrig og fugtig uden at blive sur. Ekspositionen er Syd, og intet højt Fjæld 
findes i denne Retning indenfor 6—8 km Afstand. Bag ved hæver Kilikitak sine 
stejle Skraaninger til 1600 m Højde og giver Læ for N.- og NV.-Vinde, tidlig bli- 
ver Lokaliteten snebar og udsat for Solens varmende Straaler, og Taagen naar 
kun sjælden helt herind«. 

Mellem Angmagssalik og Sermiligåk. Mellem Øerne Øst for den brede 
Del af Angmagssalik Fjord fører mange Sunde, men Hovedforbindelsen med Ser- 


1) M. в. Gr. XLIX. 5. 75—77. 


570 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


miligåk fører gennem det ovenfor nævnte Sund Ikerasak, der gaar i Fortsættelse 
af Angmagssalik Fjord. Saavel dette Sund, som det ligeledes nævnte Løb Tunox 
fører ud i en Bugt (ved Sioralik), hvis nordre Bred er meget malerisk: Smukke, 
vildt forrevne Fjælde skilles fra hverandre ved dybe Dalstrøg, hvori der er flere 
Bræer, og høje, spidse, skarptakkede Tinder ses i Baggrunden. Herfra gaar Sundet 
fkâtex over til Sermiligäk (Fig. 15). Høje, bratte Fjælde omgiver Sundet paa 
begge Sider, og store Sten- og Grusskred foran Fjældene danner saa godt som 
overalt et jævnt stigende, grøntbevokset Forland. Paa Nordsiden af Sundet gaar 
et stort Dalstrøg ind i Landet (Fig. 16). Det er omgivet af spidse, bratte Fjælde, 
mellem hvilke der findes flere smaa Bræer, og midt i Dalstrøget ligger en be- 
tydelig Sø, hvorfra en lakserig Elv danner Afløbet til Sundet. Dalstrøget er be- 
vokset med en ret frodig Lynghede, dannet af Krækkebær- og Blaabærlyng og 
Pilebuske. Pilen dominerer og bliver paa flere Steder til lavt Krat. Paa den mod- 
satte Side af Sundet gaar en ret betydelig Bræ, der dog intet Opland har, lige 
ned til Stranden, som den dog skilles fra ved en lille Endemoræne. 

Sermiligåk Fjord er ca. 40 km lang og 4—8 km bred. Den Ø, der be- 
grænser Ikätex Løbet, danner Vestsiden af den ydre Del af Fjorden. Den 
sydlige Del af denne © er meget lav og nøgen, og mange lave Smaaøer og Skær 
ligger ud for dens Kyst og ude i Fjorden. Den modsatte Side af Fjorden be 
grænses af høje bratte Øer, der er blottede for al højere Plantevækst. De to 
største af disse Øer er Erik den Rødes Ø og Leifs Ø (Manigsikajik). Paa den 
højeste Top, 485 m, af Erik den Rødes © og paa et 750 m højt Fjæld paa Leifs 
Ø er der Varder, i hvilke der ligger Beretning om, at Landet er taget i Besiddelse 
1 Kongen af Danmarks Navn og kaldt Kong Christian IX's Land. Fra begge 
disse Øer har man Overblik over det Indre af Landet (Fig. 17 og 18), der er 
et Kaos af 1500—1900 m høje, tildels snebedækkede Fjældtoppe og kendelige " 
Spidser, over hvilke det ca. 2300 m høje Ingolfs Fjæld rager op. Flere: Bræer ses 
mellem Fjældene, men ingen større isdækkede Partier. Bugten paa Østsiden af 
Erik den Rødes Ø kaldes Kissuit paa Grund af de store Mængder af Drivtømmer, 
som samles der. Omkring denne Ø ligger flere smaa, bratte, nøgne Klippeøer, 
hvoraf skal nævnes den 460 m høje itivdlisat, Uigerdlek (240 m) og Uigerdler- 
ssuak (370 m). 

Paa Fastlandet lige over for Leifs ©, skilt fra denne ved Sundet Sarfax, 
ligger en lang, ca. 1000 m høj Halvø, der ved en lav, smal Tange staar i Forbin- 
delse med Landet. 

Sermiligåk Fjord deler sig i to Arme, fra hvilke brede Bræer kommer ned 
til Havet mellem høje, spidse Fjælde. Den østlige Bræ er lav og har kun ringe 
Hældning. Som nævnt ovenfor fortæller Grønlænderne, at der mellem den vestre 
Bræ og Sermilik østre Bræ i gamle Dage har gaaet et Sund, som nu er opfyldt 
af Bræen. Begge Bræerne kalver kun lidt om Foraaret, naar Vinterisen bryder, 
op, og staar formentlig ikke i Forbindelse med Indlandsisen. 

Sundene mellem Øerne Øst for den ydre Del af Fjorden fryser kun sjældent 
til; thi stærke Strømskæringer vedligeholder store aabne Vaager. Sermiligåk er 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT Е 571 


derfor en fortrinlig Fangeplads, og der findes Bopladser paa de lave Øer Puissåk 
og Nunakitsit i Midten af Fjordens ydre Del, og paa flere Steder i Fjorden. 

Sermiligäk til Nordre Ikerssuak. Inden om Leifs © fører Sarfak og der- 
efter Ikerasak Øst ud. Ikerasak begrænses af stejlt affaldende Fjælde. Paa Sun- 
dets Nordside skærer Fjordene Kangerdluarssikajik og Sangmilik sig ind i Landet. 
Den første deler sig i to Arme; den østlige Arm har en Hængebræ i Bunden, og den 
vestgaaende, der afskærer den tidligere nævnte Halvø, skilles kun fra Sermi- 
ligåk ved en lav Tange. Sangmilik har en Bre i Bunden, og østligere gaar en Brae 
med jævn Overflade ud til Ikerasak. 

Fra Leifs © til Kap Nordenskiöld har Kysten flere mindre Indskæringer, 
der alle har Bræer i Bunden, nemlig Jernø Bugt, Bjørnebugt (Kavdlunåk) og 
Depot Fjord, der har to Arme, nemlig Ikerasakitsek og Nutugkat. Kystlandet 
har stejle, ofte næsten lodrette Fjelde ud mod Havet, medens ind over Landet 
de mest vilde, forrevne Fjældformer tegner sig Side om Side. Mellem Jernø Bugt 
og Bjørnebugt vælter mellem vilde, stejle Fjældtoppe en ca. 6 km bred Bræ, 
Apugsinek, sig umiddelbart ud i Havet. Brævæggen er ca. 12 m høj og den brydes 
paa Midten af to Nunatakker, der falder stejlt af mod Havet. Paa hele Stræk- 
ningen findes uden for Kysten høje, brataffaldende Øer, nemlig Jernø (Sikivitsik), 
Kujutilik, Gruso (Apugtitek), Moræneo (Itivdlerssuak), Steno, Depotø (Апапак), 
Nipinerkit о. fl. Fig. 19 viser Landet Nord for Apugsinek, set fra Gruss. 

Kujutilik østlige Del har henimod 600m høje Fjælde og skilles ved en Lavning 
fra en Halvø med et meget kendeligt 280 m højt, spidst Fjæld, der falder stejlt 
af til et ganske smalt Sund. Paa den modsatte Side af Sundet findes paa Fastlan- 
det ved Fjældplateauets stejle Affald en meget gammel eskimoisk Boplads. Mo- 
rænes, der ligger Øst for Ариозшек, har flere ca. 600 m hoje Fjældspidser: De- 
potø er kun adskilt fra Fastlandet ved et ganske smalt og kort Sund. Øen har 
stejlt affaldende Fjælde, kun paa NV.-Siden findes en mod Havet jævnt skraa- 
nende Kloft. Paa denne Ø findes Ruiner af to gamle Bopladser, den ene paa Øst- 
siden, den anden paa Nordsiden. Paa Depoto udlagde Amprur 1899 et Depot, 
der skulde hjælpe ham paa hans Baadrejse 1900 Nord fra langs den tidligere 
ukendte Kyststrækning. 

Mellem Øerne og Fastlandet og mellem Øerne indbyrdes findes mange Løb 
og Sunde, i hvilke der er en rivende Strøm, som, i Forbindelse med den næsten 
altid tilstedeværende svære Drivis, gør Kysten farlig at befare. 

Nord for Kap Nordenskiöld ligger den 10 km lange Storø (Särdlermiut), 
der paa Midten hæver sig til ca. 1000 m Højde. Paa Sydsiden findes en lille Vig, 
der formentlig vil være en god Skibshavn. Mellem Storø og Fastlandet fører Øde- 
sund ind til den store Fjord Kangerdlugssuatsiak. Paa Sundets Vestside ligger 
høje, næsten for al Vegetation blottede, stejle Fjælde. Fra Bunden af Vestfjord 
(Ersserigsex), en lille Sidearm til Sundet, fører, ifølge Grønlændernes Udsagn, en 
Forbindelsesvej over til Bunden af Depot Fjords nordlige Arm (Nutugkat). Dette 
Sted hedder Maxeriak og benyttes til Overbærested for Kajak, naar Storisen 
spærrer ved Næsset udenfor. 


972 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Mellem Storø og Kap Japetus Steenstrup gaar den store Fjord Kanger- 
dlugssuatsiak vistnok over 35 km langt ind i Landet. Den deler sig i to Arme, 
begge med ret betydelige Bræer i Bunden. Paa dens Nordside skærer den korte 
Nordfjord sig ind. Det omgivende Fjældlandskab er imponerende vildt, med 
stejle, spidse Tinder, der i det foran nævnte Ingolfs Fjæld paa Nordsiden af Ka- 
ngerdlugssuatsiak naar en Højde af ca. 2300 m. Længere inde i Landet ligger 
endnu højere Fjælde. 

Talrige eskimoiske Husruiner paa Fastlandet saavel udenfor som indenfor 
Nordfjord samt paa Storø og Eskimo Ø vidner om, at denne Fjord tidligere har 
været meget beboet. 

Mellem Kap Steenstrup og Ikerssuak er der flere Indskæringer; sydligst den 
са. 13 km lange Nigertussox, der deler sig i to Arme, af hvilke den nordlige har en 
ret betydelig Bræ. Paa Nordsiden af Fjorden, lidt indenfor Mundingen, hvor 
Fjældene er mindre stejle, ligger en Husruin og uden for denne en Gruppe Smaa- 
øer og Skær. Ud for Halvøen mellem Nigertussok og Fjorden Nord for ligger en 
lille ca. 300 m høj, aldeles utilgængelig Ø. Nord for det 750 m høje Kap Wandel 
(Fig. 20) findes endnu to mindre Indskæringer, af hvilke den nordligste er den 
5 km lange smalle Vahls Fjord. 

Nordre Ikerssuak er ca. 30 km bred, og Bræen indenfor falder i tre 
Arme, af hvilke de to sydligste hedder Steenstrups nordre og’sondre Bre. Især 
den midterste Arm, der er ca. 12 km bred, er meget produktiv og producerer 
store Isfjælde. De.største er jugeret til at være 50 m høje og 600 m lange. 
Brævæggen antages at være 50—65 m høj paa det højeste. 

Ikerssuak passeredes i Baad af Amdrup i 1899 den 14. og 30. Juli og i 1900 
den 24. August. 


HAVET OG HAVISEN 


Danmark Stræde er ved Angmagssalik Distrikt paa det smalleste 500 km 
bredt. Fra Nordvest-Island til Grønland, netop Nord for Angmagssalik Distrikt, 
strækker sig en undersøisk Ryg, paa hvilken der højst er 600 m Dybde, medens 
der Nord og Syd for denne er Dybder paa 1500 og 2000 m. Denne Ryg afstænger 
Ishavets kolde Bundvand fra at trænge Syd paa. 

Dybden langs Kysten er ikke kendt, men det synes dog som om der i en Af 
stand af ca. 60 km ikke er større Dybder end 300 m. I en Afstand af ca. 20 km 
ud for Tasiussak er taget et Lodskud paa 250 m. 

Den isførende, østgrønlandske Polarstrøm løber Syd paa langs med Kysten 
og presser Isen Nord for Angmagssalik tæt ind til Land, men ud for Angmagssalik 
spredes Isen som Regel, selv om den ligger tæt pakket saavel Nord som Syd her- 
for. Aarsagen hertil er, at en Del af den varme Irminger-Strøm (der gaar Nord 
paa i den østlige Del af Danmark Stræde) bliver ved Ryggen mellem Island 
og Grønland bøjet af mod Vest af den østgrønlandske Polarstrøm og kommer | 
ind mod Gronlands Ostkyst paa Angmagssaliks Bredde. Den varme Strom virker 
fortærende paa de Nord fra gennem Danmark Strædets smalleste Del kom- 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT \ 573 | 


mende Ismasser, og drejer nær Kysten af i sydlig Retning som Understrom. 
Ismasserne spredes formentlig tillige paa samme Bredde, dels fordi de store Is- 
fjælde strander paa Island—Grønland Ryggen og danner en Barriére for Pak- 
isen, som først brydes løs, naar tilstrækkelig Afsmeltning har fundet Sted, og 
dels paa Grund af Kystretningens skarpe Drejning mod Vest ved Kap Dan. Som 
medvirkende Aarsag til Isens Spredning kan ogsaa nævnes den stærke Strøm 
mellem de talrige Øer, som findes her, og den, i Sammenligning med det omkring- 
liggende Land, større Afsmeltning fra den for Indlandsis blottede Skærgaard. 
Disse Omstændigheder, nemlig den varme Strøms opløsende Indvirkning paa 
Isen i Forbindelse med Isens Spredning, bevirker, at Angmagssalik Distrikt er 
lettere tilgængelig fra Havet end den sydlige Del af Østkysten, hvor Strømmen 
atter samler Isen og presser den ind mod Kysten. 

Afstanden, hvortil Storisen Syd for Angmagssalik strækker sig ud fra Land, 
kan i Gennemsnit regnes til 80—100 km, men kan blive meget større, ligesom 
Farvandet ogsaa kan være fuldstændig isfrit. I August Maaned er Isbæltet som 
Regel ca. 20 km bredt. Isbæltets Bredde er meget afhængig af Vinden. Naar 
Isen spreder sig, bliver Isbæltets Bredde større, men Kystvandet befries for Is, 
og Isen bliver lettere at passere. Som Regel kan anføres, at alle Vinde mellem Nord 
og Øst pakker Isen ind mod Kysten, medens alle Vinde fra SØ. gennem Syd til 
NV. vil aabne Isen og befri Kystvandet for Is, dersom Forholdene er normale. 
Stille Vejr vil som Regel have samme Virkning som sydlige og vestlige Vinde, 
altsaa bevirke, atIsen aabner sig. Nordvest-Vinde kan drive Ismasserne langt tilsøs. 

Efter: Observationer, der er udført siden Stationen ved Angmagssalik er op- 
rettet, har Meteorologisk Institut givet følgende almindelige Oversigt over 
Isforholdene ud for dette Sted): 

»I Januar og Februar er der altid et tæt Isbælte langs Kysten; aabent 
Vand kan dog ses i Horizonten; Render eller Vaager kan findes, ligesom Land- 
vandet kan blive over 4 km bredt. Der kan mærkes svær Søgang helt ind til 
Kysten med tilsvarende Brydninger i Isbæltet. 

I Marts ligger Isbæltet stadig langs Kysten; vestlig Storm driver ofte Isen 
saa langt til Søs, at den netop ses i Horizonten, men naar Kulingen er forbi, nær- 
mer Isen sig atter Kysten. Vinterisen brydes ofte i denne Maaned. 

I April og Maj er der stadig Storis overalt, men det aabne Hav kan, om 
end sjældent, ‚ses udenfor Isbæltet. 

Juni adskiller sig en Del fra de andre Maaneder, idet der i ét Aar (1911) 
blev isfrit midt i Maaneden udfor Angmagssalik; vel hører dette til Undtagelserne, 
men der er dog i Juni saa megen Spredning i Isen, at Dampere i nogle af Aarene 
let kunde have gaaet gennem Isbæltet. Som usædvanlig ugunstigt maa det regnes, 
at Isen ligger tæt til Land i uoverskuelige Mængder (1905); men i dette Aar ude- 
blev ogsaa den isfri Sæson helt. Dønning og Søgang mærkes tidt i denne Maaned, 
et Tegn paa, at Isbæltet gennemgaaende er blevet smallere. 


') Nautisk Meteorologisk Aarbog 1917. 


574 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Juli. Hvert 3. Åar kan Kysten blive isfri hen mod Slutningen af Maaneden; 
ofte er Isbæltet meget smalt, 20—30 km bredt, og det aabne Hav ses udenfor; 
men det kan hænde, at Isen ligger tæt til Kysten i store Masser; dog sker dette 
sikkert kun 1 første Halvdel af Maaneden. I det isrige Aar 1905 laa der dog tæt 
Is til 22. Juli. 

August. Hvert andet Aar er der isfrit hele Maaneden eller her bliver isfrit 
i Maanedens Løb. Findes Is, er den meget spredt, og Skibe kan komme igennem. 
Kun i 1 Aar (1907) i Perioden forværredes mod Sædvane Isforholdene 1 August, 
idet Ismasserre tiltog saa stærkt i Bredden, at de ikke kunde overses fra 300 m 
høje Kystfjælde; Isen holdt sig da tæt og ubevægelig ind til Kysten. 

I September er Kysten næsten hvert Ааг isfri; der kan dog i enkelte Aar 
ligge et smalt Isbælte med spredt Is. Aaret 1907 danner en Undtagelse. August 
samme Аат var der jo — som ovenfor anført — megen Is; i September kom Isen 
i Drift, men Isbæltet var dog saa bredt, at Stationen ikke blev besejlet det Aar; 
først i Slutningen af Maaneden var der saa at sige aabent Vand ind til Kysten. 

Oktober er den mest isfri Maaned, kun i ganske enkelte Aar kan Isen optræde. 

I November begynder Isen atter at sætte mod Syd og gennemsnitlig d. 6. 
passerer den Angmagssalik; et Par Uger efter ligger Isen tæt pakket mod > 
og bliver liggende saaledes Aaret ud«. 


Isens Drift fra Angmagssalik og Syd paa foregaar om Vinteren med en Gen- 
nemsnitshastighed af højst 18 km i Døgnet. Om Sommeren synes Hastigheden 
at være meget større; der er gentagne Gange maalt Hastigheder af over 40 km 
i Døgnet. Tæt under Kysten er Hastigheden dog formentlig meget mindre. 

Mange Isskosser (Skrueis) kan have en Højde af 8—10 m over Havet. En 
Del Isfjælde følger med Drivisen. | 

Naar Storisen ош Vinteren kommer til Land og der indtræffer Frost og 
stille Vejr, fryser Isen sammen langs Kysterne til et dækkende Hele. Dette har 
dog som Regel ingen Varighed, thi Dønningen kan spores gennem et forholdsvis 
bredt Isbælte. Skønt man saaledes fra større Højder ikke kan se aabent Vand, 
kan der dog spores Dønning inde ved Kysten. Den bryder ofte Isen op og denne 
fjerner sig fra Kysten. Skønt Isen saaledes gentagne Gange kan fryse sammen 
til en dækkende Masse for derefter at bryde op igen, har der som Regel fra Midten 
af Januar samlet sig saa store sammenhængende Ismasser ud for Kysten, at 
Brændingen fuldstændig ophører, og Isen bliver liggende fast sammenpresset 
i længere Tid. 

Saasnart Storisen fryser sammen udfor Kysten, tildækkes selvfølgelig ogsaa 
Fjordene med Vinteris, men før den Tid; og naar Storisen bryder op, er Brændin- 
gen saa stærk, at kun de mere dækkede Farvande er tillagte. 

Stærke Strømskæringer holder dog saa godt som altid store aabne Vaager 
vedlige 1 Fjordenes Mundinger. Hele den ydre Del af Angmagssalik Fjord kan saa- 
ledes betragtes som et eneste stort Strømsted, der, selv om Storisen ligger tæt 
pakket til Horizonten, Kulden er stærk og Vejret stille, ikke lægger til med et 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT a. FOND 


fast Isdække. Ogsaa den ydre Del af Sermiligåk fryser kun sjældent til; thi stærke 
Strømskæringer vedligeholder store, aabne Vaager. 

Bræerne i Sermilik, især den mægtige Bræ i vestre Årm, producerer store 
Mængder af Isfjælde og Kalvis, thi den kalver hele Aaret rundt og kan fylde 
hele den indre Del af Fjorden med Kalvis. Fjorden fryser derfor hurtigt til, men 
bryder ogsaa snart op igen. Der kan gaa hele Vintre, hvor Fjorden kun har været 
fast tillagt med Vinteris i enkelte Dage. Bræerne i Sermiligäx kalve derimod 
efter Sigende kun lidt om Foraaret, naar Vinterisen bryder op. Enkelte Aar, 
naar Kulden er særlig streng, og der samtidig indtræffer en længere stille Periode, 
kan Fjordene fryse helt til, dog sjældent mer end nogle Uger. 

Mange Steder i snævre Løb er der altid saa stærk Strøm paa Grund af lokale 
Forhold, at Vinterisen ikke kan danne et fast Isdække, men hvor der selv ved 
Midvintertid er aabent Vand; saaledes skal nævnes Løbet Ikerasak, der gaar 
i Forlængelse af Angmagssalik Hovedfjord, og Løbet Sarfak, der fra Sermiligåk 
fører Øst efter Nord om Leifs Ø. 

Enkelte Steder i mere dækkede Farvande, hvor der er stærke Strømskærin- 
ger, kan Isen bortsmelte meget hurtigt, saa at der langt inde i Fjordene kan være 
store Vaager, medens den ydre Del af Fjordene endnu er tillagt. 

Naar Storisen begynder at sprede sig, bryder Vinterisen op i de ydre Far- 
vande og Fjorde; dette sker som Regel i sidste Halvdel af Marts eller April. 

I de indre Farvande, hvor der ingen Strøm er, lægger Vinterisen sig i Slut- 
ningen af September og bliver liggende indtil Slutningen af Juni eller Begyndel- 
sen af Juli; i enkelte Aar endog til langt ind i August. 

Temperaturen af Overfladevandet er udfor Angmagssalik i August (efter 
11 Observationer) + 15,4 C., og i September (efter 27 Observationer) + 2°,3 С. 
Fra Oktober har man kun en. enkelt Observation, der viste + 49,3 С. 

Ved Tasiussårssik (Holms Overvintringssted) er det gennemsnitlige Tidsin- 
terval fra Maanekulmination til Højvande 48 06%, og Forskellen mellem Høj- 
og Lavvande ved Springtid 3!/4 m og ved Slaptid 1 m. 


TERRÆN. BJÆRGARTER. MINERALIER 


Angmagssalik Distrikt er højt og klippefuldt. Kysten er meget indskaaren. 
Fjorde skærer sig dybt ind i Landet og forbindes ved flere Sunde, som afskærer 
tildels store Øer, og mindre Øer ligger mange Steder ved Kysten. 

I Egne, som ligger fjernt fra Indlandsisen, udmærker Fjældene sig ved deres 
alpine Former, skarpe, spidse Takker, forvitrede Sider og store Urer. Derimod 
er Fjældene lige ved Indlandsisen, hvor denne er gaaet tilbage, forholdsvis lave, 
afrundede, ganske glatte og uforvitrede. 

Fjældenes Højde ved Kysterne er henved 1000 m, og længere inde hæver 
talrige Toppe sig til 1500 m, men kun enkelte er maalt over 2000 m. Det højeste 
maalte Fjæld er Ingolfs Fjæld, der er 2300 m højt. 

Fjældene hæver sig i Almindelighed direkte fra Havets Overflade; endog 


576 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


selve Yderkystens Fjælde naar af og til 1000 m, og mange af Fjordenes Grænse- 
fjælde er endnu højere. 

Fjældsiderne ved Havet er ofte meget stejle; næsten lodrette Fjældvægge 
paa 500 m Højde er ikke ualmindelige. Højfjældet har ofte meget stor Hæld- 
ning, medens Toppene ender i vildt forrevne, takkede, spidse Tinder. 

Fjældene i Fjordene bestaar som Regel af to Partier, Bjergfoden og Højfjældet. 
Bjergfoden er i de store Fjorde skuret af Isen i Fjordens Retning, idet de store 
Bræer engang har haft deres øvre Grænse ved betydelig Højde og afpoleret den. 
Bjergfoden er ret ensartet med en mindre Hældning. Højfjældet er derimod langt 
stejlere, og Isbevægelsen har dér gaaet fra Toppen ned mod Hovedbræen. I Høj- 
fjældskammen er ofte indskaaret Sækdale, hvor der endnu er Lokalbræer. 

Foruden de store Bræer, der kommer fra Indlandsisen, er der mellem Fjæl- 
dene overalt mange mindre Bræer, især paa de indre Strækninger, men disse 
kalver ikke. Store Strækninger af Firn er ikke iagttaget. Store Bundmoræner 
ses ved Kingorssuak i Angmagssalik Fjord og i Ikäter, Sundet mellem Angmag- 
ssalik og Sermiligåk Fjordene. Ved Anerdlijuitsox (65°35’), tæt Vest for 
Tasiussak, findes flere store Jættegryder under Hojvandsmerket. 

Der findes ingen Højsletter af større Udstrækning. Dalstrøgene mellem 
Fjældene er i Almindelighed snevre. Lavlandet har kun ringe Udstrækning,. og 
selv de Steder hvor saadant findes, er det som oftest stærkt kuperet. Der findes 
kun meget faa større Sletter. 

Bjergarterne 1 Angmagssalik Distrikt kan, ifølge Kruuse, i Almindelighed 
betegnes som udelukkende metamorphe Dannelser fra den archæiske Tid gen- 
nemsat af Eruptiver, især Graniter, der hist og her danner betydelige, stærkt 
fremtrædende Bjerge, som ofte er begrænsede af bratte, paa sine Steder lodrette 
Brud. I mindre Antal og af ringe Betydning er nyere Eruptiver, der kun findes 
som Gange. De metamorphe Bjergarter er dels Gnejser, dels Amfiboliter og i 
ringere Omfang Glimmerskifere. 

I Mineralogia Groenlandica er omtalt de Mineraler, der er kendt fra 
Angmagssalik Distrikt. De skal her kun omtales ganske kort, især for nærmere 
at betegne Findestedernes Beliggenhed. 

Ved Inigssalik, den vestligste Del af Distriktet, ances Vegsten (Talk). De 
hjembragte Prover bestaar af en temmelig uren, eraalig, tæt Talk. 

Ved Arferssuak, paa Sermilik Fjords Østside, findes Muskovit (Kalighm- 
mer) krystalliseret i Pegmatit; de enkelte Individer er overalt afbrudt af mel- 
lemliggende Kvarts. Afbrydes undertiden af Biotit. Farven af Muskoviten svagt 
brunlig, af Biotiten sort. 

Ved Tinitekilåk, paa Sydspidsen af Halvøen Мегкайзок i Sermilik, 
er fundet store Stykker bladet og skællet, temmelig los Grafit sammen med 
Kvarts og enkelte Straalstenindivider. Tillige findes Kalkspat, indeholdende 
Kvarts-Krystaller og smaa sekskantede Grafitskeel. 

Ved Issi, paa Sermiliks Ostside, forekommer en ost-vestgaaende Zone af 
Brecciebjergart, hvori der er Partier af Vegsten. En stor Blok af temmelig uren 


Pr. CXXXIV ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Fig. 5. Søndre Ikerssuak — 65°30’М№. Br. — set fra Sujunikajik. 
Knutsen dei. 


Fig. 6. Bopladsen Tinitekilåx — 65°54 N. Br. — i Sermilik. 
Joh. Petersen fot. 


Pr. СХХХУ ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Fig. 7. Indlobet til Tasiussak paa Sydsiden af Angmagssalik ©. Kingigtorssuar Fjælde. 
G. Amdrup fot. Sept. 1899. ” 


Fig. 8. Angmagssalik. Stationen set fra SV.t. V. I Baggrunden Kingigtorssuak 
ig Fjælde. Th. N. Krabbe fot. 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT | ЭТИ 


Vegsten ligger paa en lille, lav Odde. I Gnejsen er indesluttet store Partier af 
Hornblende-Bjergarter, udvalsede i Gnejsens Strøgretning. 

Ved den stejle Fjældvæg Ivnarssuak paa Sermilik Fjordens Østside er 
flere Steder fundet Asbest og Straalsten. Den sidste sammen med Muskovit. 
Pastor RUTTEL skriver i sin Dagbog: 

»En stor Overraskelse ventede os dog, da vi med Baaden sejlede hjemad 
langs det samme Fjæld (Тупатззиак), thi et Steds i den stejle Fjældvæg fandtes 
der en stor Kløft, som tildels huler sig dybt ind i Fjældet, og midt i Kløften lig- 
ger der en vældig Blok. Da vi havde hørt, at der ogsaa der skulde findes Asbest 
og tillige Vegsten, sejlede vi derhen med Baaden og saa da til vor Overraskelse, 
at hele Blokken var en vældig Klump Asbest, der præsenterede sig nærmest 
som et Mønster af sirlige Rimfrost-Stjerner. Jeg forsøgte at hugge noget løs, 
men havde for daarligt Fodfæste til, at det ret vilde lykkes. Jeg saa da, at jeg 
ved at hoppe fra Sten til Sten kunde komme bag om Blokken, dybere ind i Kløf- 
ten, og saa der ikke blot store løse Stykker Asbest ligge spredt mellem Stenene 
forneden, men højt op ad Fjældvæggen sad Asbest-Stjerner ved Asbest-Stjerner. 
Skuet gjorde paa mig som Lægmand et helt betagende Indtryk. — —«. 

De indsamlede, tildels meget store Stykker, bestaar af Asbest, Bronzit og 
Biotit. Asbesten danner radialstraalende Masser, imellem hvilke de andre Be- 
standdele findes indlejret, saa at Asbesten reduceres til fine Naale, der strækker 
sig ind mellem de andre Mineraler. Asbesten selv er af en meget god Beskaffen- 
hed, fin og let sønderdelelig. Bronziten findes i Form af store uregelmæssige, 
krystallinske Individer, der paa talrige Steder er gennemtrængt af Asbesttraade 
og Glimmerskæl. 

Ved Kasigissat, paa Sydkysten af Angmagssalik Ø tæt Vest for Orssuluviak, 
gaar langs Stranden en Grønstensgang, hvoraf Fragmenter staar tilbage som 
uhyre Bautastene, medens Gnejsgraniten udenfor er forvitret bort. Her er fundet 
storkornet Marmor med rigelig Chondrodit. Marmorets Farve er svagt gullig 
hvid. 

Ved Tasiussak (Bugten ved Stationen) bestaar Bjergarten hovedsagelig 
af en brunlig, yderst let forvitrende Gnejs, bestaaende af Feldspat, Kvarts, Bron- 
zit og Biotit. 

Endvidere er fundet Bronzit sparsomt i mørkegraa, næsten tæt Bronzit- 
diabas, og Hypersthen som Bestanddel i en finkornet Pyroxengnejs. 

Ved den ydre Del af Angmagssalik Fjord træffes en meget granatrig Gnejs- 
granit. Frå Anava, Øst for Mundingen, findes Granit i regelmæssig, skriftgra- 
nitisk Sammenvoksning med Kvarts i en Pegmatitgang, og ved Aluit, en lille 
Ø Sydvest for Anava, findes Granat krystalliseret i Gnejs. Ved sidstnævnte Sted 
findes ogsaa Muskovit i løse Glimmerblade uden omgivende Bjergart. Farven paa 
nogle Stykker er hvidlig brun med meget stærk Perlemorsglans, paa andre : 
mørkebrun. 

Fra Grafitø, en lille Ø tæt under Nordsiden af nordre Ikerasak (Øst for 
Sermiligâk), omtales Lag af tæt Grafitskifer af Mægtighed 11 cm. 

Dansk Grønland. IT. 37 


578 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


I Grusgraven paa Nordsiden af Bjørnebugt (66°05’) findes 1 en Hornbiende- 
Bjergart uregelmæssig formede Korn af en farveløs, frisk Oliven og af en mørke- 


grøn Spinel. 


METEOROLOGISKE FORHOLD 


Fra den vestlige Del af Atlanterhavet trækker talrige Stormcentrer i nord- 
østlig Retning mellem Grønland og Island gennem Danmark Stræde, altsaa 
over Havet udfor Angmagssalik Distrikt. Lufttrykket er derfor ved Angmag- 
ssalik underkastet store og pludselige Forandringer. I Løbet af de Aar, i hvilke 
der har været foretaget Observationer, har Barometret vist en Forskel mellem 
708 og 790 mm. Middellufttrykket har været 755,7 mm. Der kan indtræffe 
Forandringer i Barometerstanden paa 2—3 mm 1 Løbet af en Time. Forandringer 
af over 20 mm i Løbet af 24 Timer indtrefler hyppigt. 

Paa Grund af de store og hyppige Forandringer i Lufttrykket skulde man 
vente, at der var hyppige og stærke Storme. Det er der imidlertid ikke ved Mis- 
sions- og Handelsstationen, hvor Observationerne foretages. Denne ligger nemlig 
ikke gunstigt for Observationer af Vind, fordi den er omgivet af høje Fjælde 
omtrent paa alle Sider, og Vindstille derfor er ret hyppig, nemlig 51 Procent 
for hele Aaret. Dette Tal vilde sikkert have været lavere, dersam Observationerne 
havde været foretagne paa et mindre beskyttet Sted ude ved Kysten. 

Ved Tasiussärssik, hvor Konebaads-Ekspeditionen 1884—85 overvintrede 
umiddelbart ved Kysten, var Vejret meget uroligere. Under det 8 Maaneders 
lange Ophold var Procenten af »Stille« kun 17, medens nordlige og nordøstlige 
Storme af føhnagtig Karakter var hyppige. Der blev gennemsnitlig noteret 7 
Dage med Storm om Maaneden. Dette var dog muligvis en usædvanlig stormende _ 
Vinter. 

I Stormene kan Vindens Hastighed være meget stor, over 50 Meter pr. Se- 
kund, men i Almindelighed er der ved Stationen kun en let Brise. I Løbet af Som- 
mermaanederne fremhersker sydlige Vinde, men om Efteraaret og Vinteren 
derimod nordlige Vinde; disse sidste efterfølges imidlertid ofte at østlige og vest- 
lige Vinde. 

Luftens Middeltemperatur er i Maanederne Maj til September over Fryse- 
punktet, højst i Juli, nemlig 6°6 C. I de øvrige 7 Maaneder er Middeltempera- 
turen under Frysepunktet. Februar er koldest, nemlig — 1074. Aarets Middel- 
temperatur er + 2°0. I alle Aarets Maaneder kan der indtræffe saavel Frost 
som Tøvejr: I Maanederne Juli til September kan Temperaturen stige til en ret 
betydelig Højde, saaledes er under Føhnstorme i Sommermaanederne noteret 
25°. Den laveste Temperatur, — 31°, er observeret i Februar. Temperaturen 
kan i Løbet af meget kort Tid udvise betydelige Svingninger. Saaledes er der 
observeret, at Temperaturen under Føhnvinde er steget indtil 131/° i Løbet 
af to Timer. Temperaturen stiger eller falder hyppigt 3° og mere i en Time. 
Antallet af Dage med Frost har i Gennemsnit været 260 om Åaret. 


579 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


этот 190148 ^1954() 


"ST6T 9687 эчэлтеу I 


19319 WONG yresssewsuv 10} лэПэЧет, эриееезиело opfoqiepn Jope] IY JNJJSUT 3518010140939] 10} полозуел 


F9 89 89 69 39 GG 99 89 89 79 T9 59 69 sesso), fo æpÅ еррий 
LL T8 08 64 eL GL ei PL bi 82 08 58 8 " 0/, PRrasspoystyang-ToppIM 
Done || 86 - | Er ПГ = PTE бог. |) or GI | Pros | STE || * `` dwogswnunum ostjree 
| | 50 98i[poureu эр je Тэрр\ 
Sle ker. | cs 9'8 Pel PLT PSI 8‘ат OST F6 8'q Na g'e uuduo9gsunwxt oser 
| 80 osi[pouteu эр Fe [opPIN 
L'og=|| vez | sacs | ger | 9 + | n'a — | 08 +) 99 | L'or | Fee | pes | Logs | SOE= | `тиуелоЧилод, 750487 уитозау 
ga | 58 Ler PET & Te 5. 95 872 eae | 29T TPI TTT gel 68 `лиуето Чит, 0950loy ynjosqy 
| -5ле\ 80 spouven 9JS0AUT 
РР | бе Tg LL g'g ПХ re eames RE | ао 
; -sIvy 30 -spouvexy 94solor] 
ей ELEG 69 u 67 80 99 | 18 + | Horn gg | "9 angerodworeppıM 
9707 | Отт | РЭ | Lich sie, ONCE | see | Keen gas. NOT I TIGL ве gran |. = 0085 TS SAP TET OS. GNT 
769 | zo | Fez, | 0992 | or | 92) | Ты | pene ver | 2a | Be | Ta | Peg. 20": pue eqseloy Injosqy 
Ро ее er Tray oa race ry CR Ne TON 2902 2 Eon Mer Kerne et [ieee SPP user: 
| 30 |орриазрэцее[ э35э^®Т 
9'ecz | 9TOL | 6092 | 8592 | Tran | 889% | 9792 | 8292 | &'89% | 9'99% | 889 | T692 | 8594 LEE °°° Jopprursiey 
30  Topprmuspaueen 97sol0 Н 
‚es, || gen. | 220, | gpa, | sieh | Yes. | 0'69% | g'ogz | Tau | 929, | Haan | v'egz | O'8hL | °°°" ÅOP PTA 
© и © 2 } > < 
> 3 2 > = = a = | > = = 3 
Be laser nae Sera el Gs) ORS as PAS RER u 
i d 3 Е Е. a i 4 = = 
læ Le] lm] 


"ЗТ6Т-—968Т Iowolgxm So [UJ[9PPIN 


* 
> 
ap] 


DISTRIKT 


ANGMAGSSALIK 


580 


Middeltal og Extremer 1895—1918 : 
Vindhyppighed. 0/0. 
ANS nom ee Ae © 10,3 Se | 50 62 3,7 2,7 1,7 2,1 8,0 12,0 13,8 10,8 7,2 
NEN HSE DEDE 9,6 7,6 8,2 5,5 5,0 38 3,9 3,0 7,6 6,8 Tal 9,4 6,5 
о an 9.2 5,4 4,8 5,5 4,9 6,2 7,5 6,8 5,8 6,4 4,9 7,0 6,2 
SES Sue ия Eg 2,4 2,1 3.0 3.2 4,5 5,9 6,2 4,3 3,2 2,4 2,0 19 3,4 
SIN ne С 4,3 4,3 47 7,2 12,5 20,5 22,5 18,3 10,5 5,4 3,4 2,7 9,7 
и Е. 2,3 2,3 2,8 1,8 2,0 2,7 1,7 2,2 1,7 2,2 3,3 2.1 2,3 
а. Saad ЕС 11,4 10,7 10,9 9.2 6,7 3,7 3,7 3,7 4,0 8,5 13,5 ТВ 8,1 
NAN ee ES I 6,8 6,7 6,2 5,5 2,8 2,6 2,7 4,0 3,0 7,3 7,4 6,6 5,1 
SIO UKs seer eb a oneal estan ne ees 43,8 52,1 53,5 56,0 58,0 51,8 50,1 55,1 56,1 49,0 43,9 47,9 51,4 
Middel-Vindstyrke (0—6) .. 0,9 0,7 0,7 0,6 0,5 05 0,6 0,5 0,6 0,6 0,7 0,8 0,6 
Middelnedber mm......... 89 43 53 64 73 52 52 63 108 "154 86 70 907 
Højeste Maaneds- og Aars- 
GUNMA THM, SOS RENE 219 132 140 178 233 106 172 154 221 472 281 232 1485 
Mindste Maaneds- og Aars- 
SAT, WAT Бо db ou DER 15 8 15 7 6 17 5 11 13 ile 20 5 556 
Maximum af Nedbør i 24 Ti- 
mera me FREE ou || lass) 51,2 42,3 54,8 | 125,5 38,3 42,0 81,5 39,3 | 100,0 82,0 80,3 | 125,5 
Antal Dage med: 
Ned bait mr SENE 17 14 16 15 15 12 10 10 16 16 16 19 176 
Ре. 17 14 15 14 10 2 0 0,1 5 13 15 17 122 
Ha Se PL 0,6 0,1 0,2 0,3 0,5 0,1 0 0 0,3 0,4 0,3 0,7 3,5 
а неся 0,8 1,4 1,3 3,1 7,0 9,4 7.8 6,8 3,6 2,5 1,5 0,4 46 
Morden ee et Lt 0,1 0 0,1 0 0 0,04 0 0 0,04 0 0,04 0,04 0,3 
Prost er ee = |) 30 28 30 29 23 И 4 5 15 26 29 30 260 
SUD AE MES ER sg 1 1 1 0.4 0,1 006 0 0,3 0,2 0,3 0 0,5 4,7 
Nordlys FE TER 5 8 9 10 3 0 0 0 0,4 7 8 8 7 60 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT Е 581 


Det gennemsnitlige Antal af Dage om Aaret, hvorpaa der har været Ned- 
bør, er 176. Nedbøren har været mer eller mindre ligelig fordelt over alle Aarets 
Maaneder, skønt færrest i Juni til August. Den meste Nedbør falder som Sne. 
Mængden af Nedbør er meget forskellig i de forskellige Aar og i de forskellige 
Maaneder. Saaledes var der i et Aar 1485 mm Nedbør og et andet kun 556 mm; 
en Oktober Maaned havde 472 mm, en anden 17 mm. Nedbøren kan paa en en- 
kelt Dag være meget stor; saaledes kan 7 Maaneder af Aaret vise Tilfælde af 
50—100 mm Nedbør i Løbet af 24 Timer. Den største Nedbør, der er maalt i 
24 Timer, var 125,5 mm i Maj 1903. 

Mængden af Skyer er gennemsnitlig iagttaget til 6,4 (ifølge Skala 0—10). 

Der har været Taage gennemsnitlig i 46 Dage af Aaret, mest i Sommer- 
maanederne. 

Lynild og Torden er ret sjældent og forekommer især om Vinteren. Jord- 
rystelser er derimod hyppige og kan være ret stærke. 

Nordlys forekommer meget hyppigt om Vinteren og især i Tiden før 
Midnat. Den overvejende Del optræder paa den sydlige Himmel og især i 
Form af Buer, Baand og Straaler. Dog viser der sig ikke sjældent pragtfulde 
Nordlyskroner i Zenith. 

Stationen ved Angmagssalik ligger noget Nord for Maximumsbæltet for Nord- 
lysets Hyppighed. Dette gaar gennem det sydlige Grønland, omtrent ved 61° 
Br., og Nord paa gennem Danmark Stræde mellem Island og Grønland, over 
Jan Mayen og mellem det nordlige Norge og Spitzbergen. 

Kompassets Misvisning 1921 er ved Stationen omtrent 43° vestlig og aftager 
omtrent 10’ aarlig. 


PLANTEVÆKST 


I Medd. om Grenl. XLIX har Kruuse meddelt sine Undersøgelser om Ang- 
magssalik-Egnens Vegetation. Her skal kun gives en meget kort Oversigt. 

Naar Sneen om Foraaret smelter paa Landet, er dette bedækket med en ret 
frodig Vegetation. Hvilken Vegetation en Lokalitet har, afhænger af mange For- 
hold, nemlig Jordbund, Fugtighed, Eksposition og Hældning. For at være en 
gunstig Lokalitet, maa den have sydlig Eksposition og Læ for Nordvest-Føh- 
nerne, der, i Modsætning til de fugtige Nordøst-Storme, er tørre og varme. Det 
er dog Vandtilforslen i Jordbunden, der især bestemmer Vegetationsformatio- 
nerne. Gunstigst for Vegetationen er en jævn eller svagt aftagende Vandtilfør- 
sel, som varer hele Sommeren eller i hvert Fald først standser ved Frugtsætnings- 
tiden i August. Den kraftigste Vegetation optræder der, hvor Vandet stadig 
siver ned over Planterne, medens man kan iagttage en aftagende Frodighed 
og Udvikling efterhaanden som Fugtigheden aftager. 

De frodigste Formationer er Urtelien og Kratfloraen. Hvor Vandet tidligt 
paa Sommeren aftager betydeligt 1 Mængde eller er tilstede 1 utilstrækkelig Grad, 
optræder Lyngheden og Fjældmarken. Endelig, hvor Vandet stagnerer og gen- 
nemvæder Jorden fuldstændig, findes Kærene. 


582 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


I Angmagssalik-Egnen er der i det Hele taget kun fundet 184 Arter af Kar- 
planter, henhørende til 42 Familier. De forskellige Formationer har en Mængde 
fælles Arter, hvad jo ogsaa er ganske naturligt, da der af de 184 Arter næppe 
mere end 100 Arter kan betegnes som almindelige. Det er mere paa Individernes 
Form, Udvikling og Størrelse, at man skal kende Formationerne. | 

Der er ingen udpræget Forskel mellem et goldt Yderland og et frodigere 
Indre. Gennemsnitlig er der paa hver Lokalitet, der er undersogt, fundet ca. 
70 Arter. Den rigeste Lokalitet har 142 Arter og den fattigste 21. Paa en Lokalitet, 
der ligger tæt ved det aabne Hav ved Kap Dan, fandtes, tilmed paa en ugunstig 
Aarstid, 62 Arter. 

Krattene vokser i Dalene eller Senkningerne mellem Fjældene, hyppigst 
paa Steder stærkt hældende mod Syd, og hvor Jorden holdes fugtig af det fra 
Klipperne nedsivende Vand. Krattene dannes nesten udelukkende af Pil; der 
er kun iagttaget ganske enkelte Birkekrat og endnu færre Enebærkrat. En Blan- 
ding af Arterne finder dog Sted paa flere Steder. с 

Det højeste Krat er fundet i Kingorssuak (se Side 569), hvor Pilebuskene kan 
blive over 1 m høje, men i Almindelighed er de meget lavere. Grenenes Længde 
er mellem 1}, og 3 m, og de ligger oftest et Stykke henad Jorden, inden de hæver 
sig opad. Birken hæver sig sjældent over 1/; m over Grunden. Enebærkrat havde 
i Ikerasaussak en Højde af 3/, m, og i Akiliariser (nær Bunden af Sermilik) hen- 
ved 1 m. Bundvegetationen i Krattene er gennemgaaende ret fattig. 

De samme gunstige Betingelser som Krattene kræver, maa ogsaa Urtelierne 
have. Disse to Vegetationsformer træffes derfor ofte sammen, saaledes at Urterne 
træffes i Kratbunden, men de kan ogsaa findes adskilte. Dækket i Urtelierne 
er oftest højt, frisk grønt, i Modsætning til Lynghedens brune Farve, og prydet 
med mange Blomster. Ved smaa Bække i det indre af Landet, hvor der er Lx : 
og rigeligt Vand, og hvor Jordbund og Eksposition er særlig god, findes: Kvan- 
haver, Strækninger, hvor Vegetationen er præget af Grønlands anseligste Urt, 
Kvanen, der kan være meget frodig. En rig Mosvegetation danner i Almindelig- 
hed Dækket. Kvanhaver er iagttaget i Kingorssuak og Ikerasaussak. Græslier 
og Græsmarker har ikke stor Udstrækning. Ligeledes findes Kærformationer 
kun i ringe Udstrækning. 

De mest udbredte Formationer er Lynghede og Fjældmark. Af Lynghedens 
Buske er det kun Revling (Krækkebær) og Mosebølle, der spiller nogen Rolle; 
Firkantlyng er kun fundet paa en enkelt Fjældside i Kingorssuak (Cassiope Fjæld). 
Pil, Birk og Alperose m. fl. forekommer jævnligt, men er dog af underordnet 
Betydning. Mellemrummene er overalt dækket med Urter og Lichener, som 
ikke lader noget af Jorden aabent. 

Det er Revling og Bølle, som præger Lyngheden, enten hver for sig eller 
i Blanding, og Buskenes Højde varierer meget stærkt; paa de frodigste Lokali- 
teter kan de naa en Højde af henad 1/, m. | 

Straks efter at Vinterdvalen er ophort, blomstrer Revling-Planterne. De sætter 
rigelig Frugt, men denne udvikler sig langt fra paa alle Lokaliteter. De gode Bær- 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT - 583 


steder, hvor Bærrene modnes, er faa og søges med Iver af de Indfodte.Bollen blom- 
 strer senere, og dens Bær er langt sjældnere og bliver paa de fleste Steder ikke modne. 

Paa stejle Steder, hvor Vandingen er god, gaar Lyngheden jævnt over til 
Urteli eller Pilekrat uden paaviselig Grænse; paa magre, svagt hældende Steder 
gaar den lige saa umærkeligt over i Fjældmarken. 

Fjældmarken findes saavel paa flade Steder som paa kuperede og stejle 
Steder og har i Almindelighed en meget stor Udstrækning. Højden over Havet 
har ingen Betydning, men des mere Vandmangel og slette Læforhold. Den har 
et meget forskelligt Udseende og højst forskellig Flora, der varierer lige fra den 
yderste Goldhed til smilende, om Sommeren forholdsvis blomsterrige Skrænter, 
der danner Overgang til Urteli og Lynghede. Alle Lynghedens Buske kan fore- 
komme i Fjældmarken, men medens de i Lyngheden danner et tæt Dække, hæver 
de sig i Fjældmarken næppe over Grunden, som de ikke formaar at dække. De 
øvrige Arter kan staa med Meters Mellemrum og er ikke dækket af Undervege- 
tation, men overalt ser man den nøgne Bund. Der findes mange Steder Mosser, 
men disse danner kun lave, smaa Tuer, der staar spredte. 

Mos-Heder findes kun i ringe Udstrækning og især paa Fugleholme. Lichen- 
Heder er endnu sjældnere. Overfladen af Havstokke og Terrasser er dog ofte 
dækket af smaa Sten, som atter er overbevoksede med skorpeformede Liche- 
ner i en saadan Grad, at Bunden er fuldstændig dækket. 


DYRELIV 


Efterfølgende Oplysninger om Pattedyr i Angmagssalik Distrikt er for 
største Delen taget fra »Fauna Groenlandica«. 

Polarræv — okitsernak — saavel hvid som blaa, er almindelig. Den er alt- 
ædende, holder af Bær, tager unge Ryper og andre Fugleunger. Om Vinteren 
maa den ofte lide Hunger; den forfølger Bjørnens Spor og maa nøjes med Re- 
sterne af Bjørnens Maaltider. Den er meget tyvagtig og forvoven. 

Isbjørn — nanok, pisugtok — er almindelig. Den optræder periodisk med 
Storisen, og hvis der om Vinteren ikke kommer megen Is, kommer der heller 
ikke mange Bjørne. De fleste Bjørne kommer i Februar. Naar de indfinder sig 
er de som oftest magre, men bliver hen paa Sommeren meget fede. Grøn- 
lænderne siger, at Bjørnen indretter sig en Hule i Sneen paa Land, hvori den 
opholder sig indelukket en Maaneds Tid; kun et Par Gange i den Tid forlader 
den Hulen for åt fange Sæler. Hannens Hule ligger nær Stranden; Hunnens 
længere oppe paa Land. Fra Angmagssalik Distrikt søger de fleste Bjørne atter 
Nord efter, følgende Kysterne for at søge Føde. Det paafølgende Aar følger de 
atter med Drivisen Syd paa. Paa Grund af de bedre Fangstmidler dræbes nu 
flere af de Bjørne der ses end tidligere. Naar Antallet af dræbte Bjørne derfor 
ikke engang er forøget i Forhold til Tilvæksten i Befolkningen (se Tabel D, 
В. 635), maa det bero. paa, at Bjørnenes Antal er i Aftagende. I de sidste 
10 Aar er der gennemsnitlig fanget 94 Bjørne om Aaret. 


584 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Hvalros — awek — ses sjældent, men der fanges dog som Regel enkelte 
hvert Aar. 
Remmesæl — angnek, puissersivar — findes ret spores Aaret ch, 


men dog ikke nær saa ofte som Ringsæl. 

Spettet Sel (Spraglet Sel) — nunax — findes almindelig Aaret 
rundt, men er dog mindre talrig end de andre Sæler. Den er almindeligst i 
Angmagssalik Fjord. I Juni føder den sine Unger, og i den Tid ses den lig- 
gende paa Stene. 

Ringsæl (Netside) — saggar. Den gamle Han: takanälik (den med Penis) — 
er almindelig hele Aaret rundt. Den fanges oftest i Fjordene, om Sommeren. dog 
ogsaa uden for dem. Fra Begyndelsen af April kryber den op paa Isen, i Tasi- 
ussaK dog senere. Ungerne fødes i April. 

Sortside — nalaginak — kommer to Gange aarlig trækkende til Angmag- 
ssalik, i Juli og i September. I Juli kommer baade unge (Blaasider) og gamle ude 
fra, og de findes derefter enkeltvis, indtil Isen begynder at lægge sig fast. I Sep- 
tember kommer de i Stimer og vandrer da mod Syd. 

Blæresæl (Klapmyds) — neriniartek — plejer at komme til Angmagssalik _ 
i April Nord fra i ringe Tal for igen at forsvinde sidst i Maj; i Juli kommer den 
tilbage Syd fra i større Mængde, dog ikke i Stimer, og den er derefter at se til 
hen paa Efteraaret. I Juli følges den af Ungerne. 

Nordhval — arfek — findes ikke nu ved Angmagssalik Distrikt. Efter 
Grønlændernes Sigende skal denne Hval tidligere have vist sig hyppigt, og man 
fangede dem paa lignende Maade som i Vestgrønland. Fra Begyndelsen af det 
19. Aarhundrede ophørte den at komme til Kysten. 

Vaagehval (Sildepisker) — tikägugdlik — ses som Regel, naar Isen er 
gaaet bort. 

Pukkelhval — paa vestgronlandsk kıporkak, kaldes ved Angmagssalik 
arfek — ses med Aars Mellemrum, naar Storisen er gaaet bort. 

Spekhugger — kajarmak, napajugtok — skal efter Gronlændernes Sigende 
enkelte Gange vere set og fanget ved Angmagssalik. 

Hvidfisk — xilalivarnak — ses og fanges af og til i Juli og August. 

Narhval — kiarpalugtor — fanges ret almindeligt. Den kommer som Regel 
fra Maj til August, en sjælden Gang med Aars Mellemrum om Vinteren. Den 
gaar ind i Fjordene, i Serdeleshed i Sermilik. 

Marsvin — nisax — ses med Aars Mellemrum, naar der er meget lidt Is. 

Snehare — ukalek — findes ikke i Angmagssalik Distrikt, men skal efter 
Gronlændernes Sigende tidligere have levet der. 

Rensdyr — tugto — har tidligere levet ved Angmagssalik, men er udryd- 
dede. Paa Kulusuk Gen ses endnu Levninger af en Skydemur, der har været 
brugt til Rensjagt. En lille Fjord, Syd for nordre Ikerssuak, har Navn efter 
Rensdyr, nemlig Tugtilik. | 

Moskusokse — pangnek (dette Navn bruges paa Vestkysten om den fuld- 
voksne Rensdyr-Han, og i andre eskimoiske Sprog om store Han-Pattedyr 1 Al- 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT 585 


mindelighed) — findes ikke i Distriktet. Grønlænderne fortæller, at den tidligere 
har levet der, men dette er muligvis kun en Overførelse af Minder fra andre Egne. 

Hunden — hkiikiak — er de Indfodtes eneste Husdyr. Den er middelstor 
med spidst Hoved og opstaaende Ører, samt stærkt krøllet Hale. Pelsen er meget 
tyk og i Almindelighed hvid med enkelte sorte eller brune Pletter. Helt hvide 
Hunde med rundere Hoved er ikke sjældne. 

Ifølge »Fauna Groenlandica« kendes nedennævnte Fugle fra Angmagssalik 
Distrikt. Enkelte af disse er dog iagttaget senere. 

De efterfølgende Fugle yngler i Distriktet: 

Stokand — pigsekätartek, pikingärnakajik. 

Havlit — agterajık. 

Ederfugl — malérsertak, el — ret almindelig. 


Toppet Skallesluger — arpäjer, asalek, nuerniagarnak. 

Вуре — erkerniagak, milervagak, nakatagak. — I milde, forholdsvis snefri 
Vintre er der mange Ryper; men enkelte Vintre meget faa. 

Rødstrubet Lom — karkarkaok — yngler overalt ved Indsøerne. 

Islom — xardlimiortok — almindelig ynglende ved Indsøerne. Midt i Maj 
ses den overalt, hvor der er aabent Vand. 

Præstekrave — kusurärter. 

Sortgraa Ryle — sigssarmiutak. 

Graamaage — kusék, tingmiak, tingmiardluk. 

Ride — täteräk. 

Havterne — imerkutailak. 

Tejste — xüparmior (Revnebeboer), nuerniagek. 

Alk — särigsit. 

Sokonge — kutsülak, kutsularajek. 

Jagtfalk — napalekitser. 

Ravn — tingmiakasık, kernertikasik — er meget almindelig. 

Engpiber. 


Stenpikker — ingersiôk. 

Graasisken — pivik tututôk. 

Laplandsverling — wssormijitak. 

Snespurv — piserajik, pisex. — Store Flokke i Begyndelsen af April. Al- 
чать 1 September. 

Man ved med Sikkerhed Кип, at Ederfugl, Вуре og Ravn til Stadighed ор- 
holder sig i Distriktet, medens det er tvivlsomt, om de her efter nævnte Fugle 
til bestemte Tider trækker andre Steder hen, nemlig: Stokand, Havlit, Skalle- 
sluger, Ryle, Graamaage, Tejste, Sokonge og Jagtfalk. Stokand og Tejste bliver 
1 Distriktet saalænge der er aabne Vaager, og enkelte overvintrer ved Stromste- 
derne; det samme gør undertiden ogsaa Skallesluger og Havlit. Derimod maa 
man bestemt antage, at de øvrige omtalte Fugle er Trækfugle, nemlig: Lom, 
Islom, Præstekrave, Ride, Havterne, Engpiber, Stenpikker, Graasisken, Lap- 
landsværling og Snespurv. 


586 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Efterfølgende Fugle er iagttaget i Distriktet, men ikke ynglende, eller ind- 
finder sig til Tider efter Grønlændernes Sigende: 

Sangsvane skal undertiden vise sig. : 

Blisgaas, Bramgaas, Sædgaas og Bjergand er skudt enkelte Gange. 

Stormfugl (теток) er iagttaget flere Gange. 

Gejrfugl — isarukıtsek — En Grønlænder ved Angmagssalik fortalte 1885, 
at hans Bedstefader 1 Kangerdlugssuatsiak havde fanget en tsarukitser ven meget 
stor Fugl, der havde ganske smaa Vinger med korte Fjer« og som »kunde op- 
holde sig under Vandet lige saa længe som en Sortside«. 

Lunde (Søpapegøje) er iagttaget en enkelt Gang. 

Skarv. Ynglede tidligere ved Sermilik, men ses nu kun sjældent. 

Havørn — nagtoralik — er sjælden, men kendt af Grønlænderne. 

Sneugle — kinalik (med Ansigt), tingmiakasip nania (Ravnens Fjende?) — 
er sjælden. 

Endelig forekommer følgende Fugle tilligemed flere andre. tilfældigt 1 Di- 
striktet: 

Krage, en enkelt skudt. 

Stær, en enkelt skudt. 

Hvid Vipstjert, ses af og til. . 

Af større Fuglefjælde (med Maager) findes mindst 2 i Sermilik, nemlig ved 
IvnarssuaK (paa Østsiden) og Siarkigsek (paa Vestsiden, lidt udenfor den vestre 
Arm af Fjorden). Af mindre Fuglefjælde kan nævnes et Fjæld ved Naujatalik 
(ved Østsiden af Sermilik Munding) og Falkefjæld (paa Østsiden af Kingorssuak), 
hvor Fuglelivet dog kun er sparsomt. 

Af Fugleholme er der ligeledes kun faa og sparsomt beboede. Her kan næv- 
nes en lille Holm i Misugtek Tasiussak, Holmen Ingmikértorajik og Fugleholme : 
ved Ikerasak, alle i Angmagssalik Fjord. 

Følgende Fisk er iagttaget 1 Angmagssalik Distrikt: 

Rodfisk — tautorigaok. Yngel: iterdlernat — er fundet drivende i Isen 
udenfor Tasiussak, og taget i Travl paa 280 m uden for Kysten samt i Sermilik. 
Yngel findes i store Mængder paa angmagssat-Pladsen, naar angmagssaten 
kommer dertil i Slutningen af Maj og Juni. Blæresælen bringer undertiden 
Fisken til Overfladen af Havet. Fiskes efter 1916 med Langline ved ang- 
magssat-Pladsen. | 

Ulk — xivakek — ег almindelig hele Aaret rundt i hele Distriktet. 

Hundestejle — kakilisak — findes i Ferskvandssøerne ved Angmagssalik. 


Stenbider — nipisa — er ikke ualmindelig. 
Aalekvabber — naraséraussak — findes ved Kingax. 
Graafisk (Polartorsk) — som Angmagssalikerne kalder var — findes 


det meste af Aaret i stor Mængde, dog kun paa enkelte Steder, talrigst ved selve 
Stationen, hvor den fra Oktober til henimod Foraaret fiskes i Mængde. | 

Torsk — sérugdlik — fiskes undertiden om Efteraaret i Mængde i Omegnen. 
af Kulusuk. 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT В 


Onos reinhardi Collet. Et Eksemplar taget af еп Grønlænder med Fuglepil 
paa angmagssat-Pladsen. 

Macrurus fabricii. Et Eksemplar blev tæt ved Orssuluviak bragt til Over- 
fladen af en Blæresæl. 

Hellefisk — kaleralik — flyder under visse Forhold ved flere Steder i Fjor- 
dene op fra Havbunden, eller bringes op af Blæresælen. Fiskes efter 1916 med 
Langline ved angmagssat-Pladsen. 

Laksorred — kaniagak, kaporniagak — almindelig ved alle Elve af 
sædvanlig Størrelse i Distriktet, ja selv i lerede Bræelve. Fisken gaar op i 
Elven fra Slutningen af Juli til den sidste Halvdel af September og overvintrer 
i Indsøerne. Naar Isen i Elvene bryder op, gaar den atter tilsøs og er da 
meget mager. 

Lodde (angmagssak) — kérsagak — kommer i Reglen i store Mængder til 
angmagssat-Pladsen, Kingax (Angmagssivik), 1 sidste Halvdel af Maj for at gyde, 
og bliver der til ind i Juli Maaned. 

Haj (Havkal) — narajartek — er almindelig og gaar helt op til det indre 
af Fjordene. 

Helleflynder — nartårnak — er flere Gange fundet drivende paa Havets 
Overflade. Med Langline er fisket en enkelt paa ca. 150 kg. 


BEMÆRKNINGER TIL AFSNITTENE 
OM BEBYGGELSE OG DEN GRØNLANDSKE 
BEFOLKNING 


Angmagssalikerne er i alle Retninger i en Overgangsperiode mellem deres sær- 
egne gamle Kultur og Vestgrønlændernes europæiske Kultur, nemlig det Stand- 
punkt, som de indtog, førend Europæernes Ankomst til Angmagssalik 1 Slutnin- 
gen af forrige Aarhundrede, da de saa godt som fuldstændig stod uden Forbin- 
delse med den civiliserede Verden og bevarede deres ældgamle Kultur, og det 
Standpunkt, som Vestgrønlænderne indtager, efter at den europæiske Kultur 
i et Par Aarhundreder har gjort sin Indflydelse gældende. 

Overgangen' sker med rivende Hastighed, saaledes at Angmagssalikernes 
tidligere sociale og kulturelle Forhold muligvis allerede i Løbet af nogle Aar fuld- 
stændig har tabt sit Særpræg, saa at der ingen Grund vilde være til ikke at omtale 
‚ dem i disse Forhold sammen med Vestgrønlænderne. Men da dette endnu ikke 
kan gøres, vil man, frem for at søge at beskrive Forholdene, som de for Ojeblik- 
ket i denne Overgangsperiode er, foretrække at give en kort Fremstilling af deres 
sociale Forhold og deres materielle og aandelige Kultur paa deres tidligere Stand- 
punkt, selv om dette i adskilligt allerede hører til et forbigangent Standpunkt, 
idet man selvfølgelig skal nævne de væsentligste Forandringer, som allerede har 


fundet Sted. 


588 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


BEBYGGELSE. HUSET MED INVENTAR 
ANTAL AF BEBOERE 


Angmagssalik Distrikt er den Del af Grønlands Østkyst som frembyder de 
bedste Betingelser for Eskimoernes Kamp for Tilværelsen. Her findes en Øgruppe, 
hvorved der dannes talrige Stræder og Sunde, medens store Fjorde skærer sig 
dybt ind i Landet. Indlandsisen er derved trængt langt tilbage fra Kysten, og 
skønt de store Øer er høje og klippefulde, findes der dog tahige Pynter og mange 
smaa Øer, som egner sig til Bebyggelse for Eskimoerne. Desuden løber der en 
rivende Strøm mellem de talrige Øer, og denne Strøm holder ofte Sundene aabne, 
selv om Storisen ligger fastfrossen udenfor Kysten. Der er derfor talrige aabne 
Vaager, som Sælerne søger til, og som letter Fangsten for de Indfødte. Sælfang- 
sten kan praktisk talt finde Sted hele Aaret rundt. Desuden findes her meget 
Drivtømmer, som er af stor Betydning for Husbygning. 

I Almindelighed overvintres kun i de tre store Fjorde: Sermilik, Angmag- 
ssalik og Sermiligåk, men Inigssalik er dog ofte beboet om Vinteren, og ved Ka- 
ngerdlugssuatsiak finder af og til Overvintring Sted. Længere Rejser og Overvint- 
ring paa fjernere Steder foretages undertiden, saavel Syd paa til Pikiutdlek paa. 
65° Br., Umivik paa 641/,° Br. og Igdluluarssuk paa 631/2" Br, som Nord paa til 
Forte mellem 663/,° og 671/,° Br. 

Faste Bopladser kan ikke opgives, thi en Anne -Husstand bar som 
Regel ikke fra Aar til Aar paa samme Vinterplads, men paa forskellige, saaledes. . 
at mange Bopladser ikke beboes hvert Aar. Derimod staar Folkene i Reglen i 
Telt hvert Aar paa samme Sommerplads. 

Angmagssalikerne lever mere spredt. om Vinteren end om Sommeren, thi 
Vinterhusene ligger i Almindelighed langt fra hverandre i Nærheden af Steder, 
hvor Strømmen vedligeholder aabne Vaager den største Del af Vinteren. Der 
findes paa hver Boplads Kun ét beboet Hus, hvori der kan bo mange Familier. 
Derimod opslaar Beboerne om Foraaret og Sommeren deres Telte paa ganske 
enkelte Steder, hvor den rigeste Fangst kan finde Sted, og hvor de derfor samles 
i ganske faa Grupper. I hvert Telt bor kun sjældent mere end én Familie. 

Angmagssalikerne flytter som Regel i Telt i April. Fra sidste Halvdel af Maj 
til Slutningen af Juni Maaned er hele Befolkningen fra Distriktet samlet inde 
ved angmagssat-Pladsen, Kingak i Angmagssalik Fjord. Naar de drager derfra 
spredes de, indtil de atter — fra Midten af Juli til Slutningen af August — samles 
i store Grupper til Sommerfangsten, der finder Sted ved Mundingerre af de to 
store Fjorde, Sermilik og Angmagssalik. | 

Naar Sommerfangsten tager af, spredes Beboerne, idet hver Familie nu 
drager til det Sted, hvor man har bestemt at overvintre; men forinden aflægges 
dog som oftest Besøg ved en af de lakserige Elve. (De almindeligst bene 
Teltpladser for Klapmydsejagt og Laksefangst ses paa Side 590.) 

Som nævnt foran bor en Familie ofte ikke i samme Hus hver Vinter, og Sam- 
mensætningen af Husbeboerne forandres ogsaa ofte fra Vinter til Vinter. Paa de 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT . 689 


fælles Sommer-Fangstpladser aftales пу Arrangementer for Vinteren, юг hvem 

der skal bo sammen, og hvor de skal bo. Usikkerheden i Fangstforholdene paa 

de forskellige Vinterbopladser foraarsager, at Folkene ofte ønsker at forsøge 
ny Fangstpladser. 

Det er dog ikke ny Bopladser, der tages i Besiddelse, eller ny Huse der bygges, 
thi ved hvert Sted, der egner sig til Boplads, findes mindst én Husruin. 

Naar Folkene kommer til Bopladsen, repareres de gamle Mure. Fra det tid- 
ligere Hus medbringes Bjælker, Stolper og andet Træværk til Tag og Briks. Hu- 
senes Længde kan naturligvis forøges eller formindskes ved Tværmure, men de 
fleste Huses Form og Dimensioner er sikkert forblevet uforandret fra gamle 
Dage, kun Tagene maa altid fornyes. I Slutningen af September flytter Folkene 
ind i Vinterhusene. 

Da der, som omtalt, ikke findes faste, hver Vinter beboede Steder, skal her 
nævnes, hvilke Bopladser, der har været beboede i enkelte bestemte Vintre: 
1884/,. (Side 590). Ved Sermilik Fjord: Sivinganärssik, fkätex, Sivinganek og 

Akerningnak; ved Angmagssalik Fjord: Tasiussårssik, Norssit, Kangårssik, 
Umivik, Ingmikértok, Kumarmiut og Nörajik; ved Sermiligäk: Nunakitsit. 

18%/,. (Side 591). Ved Sermilik Fjord: fkåtek og Sivinganek; ved Angmagssalik 
Fjord: Tasiussak, Amitsuarssik, Kingnerajuit, Kangårssik, Kingigterajik 
og Sierarték; ved Sermiligåk: Nunakitsit. 

1904/ . (Side 591). I Inigssalik-Egnen: Inigssalik, Torrutak og Kekertaussak; ved 
Sermilik Fjord: Sivinganårssik, Ikäter, Igdlitalik og Sivinganek; ved 
Angmagssalik Fjord: Tasiussak, Kernertuarssuit, Puilortulox, Kangärssik, 
Sierarték, Umivik, Kümarmiut, Norajik og Ilerfit; ved Sermiligäk: 
Nunakitsit. 

191%/ „ (Side 592). I Inigssalik-Egnen: Isortok; ved Sermilik Fjord: Ajagitax, 
Kaxalik, Kexertarssuatsiax, Ivnartalik, Kipa, fkåtek, Ukiverajik, Aker- 
ningnak, Tinitexilak; ved Angmagssalik Fjord: Tasiussax, Kasigiarmiut 
(Kigtdluarajuit), Kernertuarssuit, Kangärssik, Kulusuk, Kingigterajik, 
Sierarter, Ikerasak, Nörajik, lorkuatsat, Ilerfit; ved Sermiligäx: Suju- 
nerajik, Kierfik og Nunakitsit. 

Den vestligste af disse Bopladser er ved Inigssalik og den ostligste ved Ser- 
miligak; men foruden disse Bopladser har mindst 8 andre Pladser været be- 
boet siden 1885. (Hvorledes alle disse Bopladser grupperer sig omkring de store 
Stromsteder ses Side 592). Skondt flere Bopladser muligvis har været beboet 
hvert Aar i denne Aarrække, kan man dog kun regne Missionsstationerne, som 
faste Bopladser. Dette er ogsaa de eneste Steder, hvor den gamle Skik, at der 
paa hver Boplads kun findes &t beboet Hus, ikke mere overholdes. Ved Tasiu- 
ззак, Kulusuk og Kungmiut fandtes 1920 henholdsvis 4, 3 og 2 beboede Gron- 
lenderhuse (excl. Kateketernes). Fordelingen af Beboerne paa de forskellige 
Bopladser i Vinteren 1914/,, ses paa Tabel А, S. 593 og i 1884|,, paa Tabel В. 

Indvendig maalt er Husenes gennemsnitlige Længde 8 m, Bredde 5 m og 
Husgangens Længde 7 m. Flere Huse er 10 m lange. 


-ı9qweIdag т pur [3 30 19979 
Iosperdyer, pay 
egs uoqsauej-10ss6mwbur тара 


-19p U9SSUUJOSHUT poA 30 ‘snany Jr UOSUIUNIS 14 паг ye U9JPIN 


RIT Woyssuvyjeg рэл эрэ33Аиэ4 3583Церииие ap 19 


-IQUL ag "SUT рэл 31, т oe ле 


sperd 


эл IOUOSI94 ZF pew 
OJUIA I opogjAuoq xrosperdog 


I 
тел 919PIApug 'C8—F839T wor 


asn 
uy ‘Ig ,*/,P9 Be ATUL 


BG IDEE 7) 
ZZ 2 + KH 7 UN 4 / 
7) у Ze F 


(1) полз еуозхет 40 À 
ØR (y) uns3wej-sp£udery pea 


TCH ALS 
-HYVUNT ET 


Seh 


S ” MU YW 
ИРИ 2, os Ex 


OTP 
Y 


, LOPAL S 
SAL EE LE IM LEME 


= eS, Uppy, |] T 2? 


А 
NGS Se 
(CPS SLT ANSE 
7 ; EE Е ИЕ 
; g i S PISE 
7 y, 6) DR = Я 
УД РЕЗ 

Ly 33 N 

Kis 4) 109 = g 
SEN ДИР Bl JS So 
> УИ Eee 
< L4G DE 3] EE 


WUE 
WAL > VY 


/ ae a 
N D ГИ SE 
DI A à, 
8 5 ae 2s 

>, 98° 


Mi 
ll 


cc 
ul 
w 
a 
Ban 
a ° 
© 
ca 5) 
с © 
ы 
ke 
= 
> 


Итан 
G 


a REN BY Q R/2 
TREE 
77) UT НЙ A 
LL, 77 ÿ Do); 0, Lin 
7 7 Mi 


snH GG 
94 [eJuv “Uousy-yIpesssruy г spejd 


‘003233 og10y) @ ЭПАЧ ye ‘9 
919pTApug ‘GI—FIGT Чолеуатд т apayyAuag Aosperdog 


A GIGT ACRJÂN TOUOST 
-oq Т dop 1A 


T 664 Her 1 


Io [9 


asl U9IOQUIA э[эЧ ST Toyyısn 
Hau 19P9JSU1013S 30 ‘GQRT 19770 эрэ33Аиэа лэзр®[Чочлезитл, 


HISGVIdOSHILNIA G 


SS 


FAR TT) 
4 
27777 


y 


a 
an, 


м er О 
-УУРЯМИ Е SS: 
< RS 


Y 


У 


Ue 


7 
2 

za 
Ce) 


Pos DS 
JDE ee), Oz 
så 17 
S 


Za 


YASAGVIdOGHALNIA 


Pr CXXXVI ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Fig. 9. Angmagssalik. Stationen set fra SØ. I Baggrunden Præstefjæld (Amagåk) 
og Kordlortox Fjælde. Е. Rüttel fot. а. 11/, 1904. 


Orssuluviak. Ungutok Amagåk. Kingigtorssuak. 


Fig. 10. Sydsiden af Angmagssalik Ø set fra Kulusuk Ø. 
W. Thalbitzer fot. 1906. Efter Medd. om Grønland Bd. XXXIX. 


Dansk Grønland. II. 


Pr. CXXXVII ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Fig. 11. Kalerajuex og den store Slette paa Kulusuk 0 med Levninger af Rensdyr 
Skydemure. W. Thalbitzer fot. 1906. 
Efter Meddelelser om Grønland Bd. XXXIX 


N 
RES 


Fig. 12. Sierak Dalens Bund. Angmagssalik Fjord. Chr. Kruuse fot. 
Efter Meddelelser om Gronland Bd. XLIX. 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT "593 
Bopladser, der ikke vides at have været beboet efter 1885, betegnes herefter 
som Ruiner. Af Pladser, hvor saadanne findes, kendes i Distriktet ca. 50. I dette 


Antal er medregnet 9 Pladser i Omegnen af den østligst liggende store Fjord 


Tabel А. Befolkning i Angmagssalik Distrikt 1914—15. 


| Mandkøn Kvindekøn ve В an 

| = = IE o | © Ir = я = 
Vinteren 1914-15) | |. 3 2 а Е 3 EN |5 2213 8 

ЕЕ вая 

забав за isa mie 
A 5 H Е а | 
Inigssalik Egnen: | 
FRR... ГО 4 ae AS Ln ЗЕ 2 ee а 
Sermilik Fjord: Br | 
Ajapitar.. --.... PR BOE a ae A OR En a SED) REB Et OK stl eo ees 
RAM 5. SI EMS, ET El EO) KEE ЕЕ SE ECS OS RED 
Kerertarswmaisiak| 3) 0.) 4). 3) 718) 121.6 121 191 112 12а 4 
Ivnartalik...... AR "Da lee El EJE аа ЗБ 
paru. RON eee STO RES а COM RER 20) ED Я 
Е о. а О 96-9116 
Ukiverajik ..... 2 Re ea Si TO TES ON oe Aes 
Akerimenase 2.2.50) 11° 8 14 5) 2111 3) 11 28 1] 25146 
Tinitekiläx ..... М EET] Oi zu zen all ON Beh el ale 50 
Апдтадззай КЕ). : 
Tasiussak . ..... 14/1] 8|23| 46114| 4/12] 18) 48| 94| 5| 4) 17) 2/13) 17 
aserne =.) 31| 112 8) 14.3) 11.117 | 12 26121.62 46 
Kernertuarssuit PAO ETSI MES 2 shi ONCE PSN 16 RUE BEES ETS, FEDE SS 
Kangårssik..... REDE DE РА op SON VON Oe LE Su | а Де зб 
Wolosule 22.2%. 10) 27) 5.12] 29110) 2] 4| 13| 29| 58] 3| 4) 14 31 9114 
mette. 2 ico.) 01 2) 2. 271.38 ОТ 11] 18| 2| 20.3.8) 3004 
Sierartek ...... URAS KOS о Е Зри SL ДТ 2B Ds Ble ED SL reat Es 
Kerasak. ...... RENE DONNE RE ао aed allege 
Norajık. et... ES KOS RØN 9 моют 6 0 181-2810) 2200 Eee 
lorkuatsat ..... LENOIR) el ae a een 
топ seo os 0 MIE esa ts) OT a KEDE NO RS 13 || 24а RSI 
Sermiligäk: 

Sujunerajik .. .. 3| 0 |.4| 6:18] 3| 1| 2| 3) 9) 22| 1| 2| 5) 113 6 
INerik.........- ANON ON MS Сим ВЯ 1311.20, рев 
Nunakitsit ..... DUE DS 20 SEA 611.21 1.1.1.1 мВ 2 
Hele Distriktet.. |90 | 8 | 54 142] 294 | 90 | 30 | 40 145 305 | 599 || 30 | 51 [126 34 85 146 


Kangerdlugssuatsiak. Paa disse 9 Pladser er fundet 28 Husruiner. Halvdelen 
af disse er af samme Type, som de nu benyttede Huse, men gennemgaaende 
mindre, nemlig 5,8 m lange og 3,7 m brede, og den anden Halvdel har været gan- 
ske smaa, nemlig 2,5 x 3 m, altsaa kun beregnet paa en enkelt Familie. Enkelte 
af de smaa Ruiner var bygget indeni de store og maa altsaa være nyere end disse. 
Dansk Grønland. II. 38 


594 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Husene i Angmagssalik Distrikt bestaar af lange, omtrent rektangulære 
Rum med parallelle For- og Bagmure. Huset er i Almindelighed bygget раз 
skraatliggende Terræn, tæt ved Havet, og med Forsiden, hvorpaa Vinduer og 
Husgang findes, vendende mod Havet. Der tages mindre Hensyn til Kompas- 
retningen for Huset end til det passende Terræn og let Adgang til Havet. 

Murene er bygget af Græstørv og Sten og byggede ned i Jorden, saaledes 
at Overkanten af Bagmuren, der er noget længere end Formuren, hyppig er i 
Niveau med Jordoverfladen. Tagryggen, der er af svært Drivtømmer og ofte be- 


Tabel B. Befolkning i Angmagssalik Distrikt 1884—85. 


Mandkøn Kvindekøn =. kg 
2 = is le | Solar 

Vinteren 1884-85 | Е 4 | 5 la: lol) SENS = 

ЕЕ = 

© | 15|3|32 ЕЕ en 

= ЕЕ SEE 
Sermilik Fjord: 
Paar Ве]зе...... 6 015181191 11| 81 58| 23| 42| Sh nO ee 
вает. 1010| 9| 7| 261183 0 71121 321258 | 1| 4| 19) 4-4 
Siyinganarssik.. NS 0| A| 2| 14| 9 11521 17| Sa SON NOR ROR RD 
Sivinganek..... 8101214 141) 8) AN 00| 81.17) 312 10022) ee RER ES 
Akerninenak ...*|| 3| 0 |.0| 2) 5 3| 20.2), 7, 122 a oe ele ee 
AngmagssalikFj.: | 
Tasiussarssık ... || 7| 0|.4| 6) -17)||.8| 1) °5) 4) 18| 35 | 1151 ааа 
Wimivik es Ser 510%) 2). 3110151 0113! 3) 19° 3222) ARE 
Kümarmiut .....| 6| 0) 5| 3) 14| 6). 1) 4) 3) 14| 28 2. 2) Zen 
Ingmikértor ... | 2) 0| 3| 8) 20.9) 2| 2) 5| 171 87.|| 173) 210) ER ze 
NOR eg: 10) 2 6) 4) 2017| 1 8, 7 27 4201| 24) ere 2 à 
NOT SITE 505 6) 0} 0) 8) 141 6.0), 2) 3) 11| 25 | тер TER EST 
Kangårssik..... 811021514151! Oped FEDTET 19) 3422| 3174 bre OD ER EE" 
Sermiligär: 

Nunakitsit ..... 3101111514 01 .21::3| 9 34.1 RIRE ESS 
Hele Distriktet.. |89 | 1 | 42 | 61 | 193 | 98 | 13 | 42 | 67 | 220 || 413 ||13 | 37 | 119 | 28 le. 36 


Antallet af de anførte Slæder er ikke nøjagtigt og muligvis for lille; de fleste Hunde 
var nemlig slagtede under Trangstid den foregaaende Vinter. 


staar af flere Stykker, ligger over hele Husets Længde, i Almindelighed lidt nær- 
mere Bagmuren end Formuren. Den hviler paa svære runde Støtter (afbarkede 
Træstammer, der som Drivtømmer er kommen fra Sibiriens Floder). Fra Tag- 
ryggen ligger svært Tværtømmer ud til Murene, og derimellem anbringes spin- 
kelt Træværk. Træværket tildækkes med store Plader Græstørv; disse dækkes 
atter med gamle kasserede Baadeskind, der holdes paa Plads med Sten. Husets 
indvendige Højde under Tagryggen er i Almindelighed lidt over 2 m og aftager 
mod For- og Bagvæg (Pl. XVIII, Fig. 35). 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT ` 595 


Den lange, lave Husgang ег bygget af samme Materiale som Huset og ud- 
gaar i Almindelighed fra Midten af Forsiden og omtrent perpendikulær paa 
denne. Selve Indgangen fra det Fri er ret høj og ofte dannet af Træværk; 
men længere inde er Gangen knap 1 m høj og 3/,m bred. Det inderste af 
Gangen ligger ca. 1/, m dybere end Husets Gulv og dannes ofte af selve den 
faste Klippe, medens Husets Gulv som oftest er belagt med store, flade Sten. 
Døre kendtes ikke tidligere, men nu anbringes som ‘oftest en Dør for Enden 
af Husgangen. 

I Almindelighed findes der tre Tarmskinds Vinduer, hvoraf det ene er min- 
dre end de andre og sidder over Husgangen, medens de to andre sidder hver 
paa sin Side af denne. Naar Tarmskindene er rene, er de saa gennemsigtige, at 
Solen kan skinne igennem. Nu er Tarmskinds Vinduerne saa godt som overalt 
afløst af Glasruder. i 

Det indre af Væggene er dækket med Græstørv, beklædt med Skind, naar 
saadanne haves. Langs hele Bagvæggen strækker sig en Træbriks, der gaar hen 
til Støtterne; den er !/, m høj og ca. 2 m bred og hviler paa en Afsats af Sten og 
Græstørv. Langs Forvæggen og ved Endevæggene er smalle Træbrikse. Ved Vin- 
duerne fortsættes Briksen ind i de dybe Vinduesnicher. Hovedbriksen deles ved 
Støtterne mellem de forskellige Familier, saa at et Stykke Skind, hvis Yderende 
er fastgjort til Støtten og Inderenden ophængt under Taget og som naar 1}, m 
over Briksen, danner Skillevæggen mellem Familierummene. Skindet gaar dog 
ikke helt ind til Væggen, men efterlader en Gang langs Husets Bagside, hvor 
man altsaa kan færdes fra det ene Rum til det andet. Hovedbriksen er beklædt 
med Skind og benyttes til Sovepladser af de gifte Folk med ugifte Døtre og Smaa- 
børn, og om Dagen til Sidde- og Arbejdspladser for Kvinder og Børn. Langs 
Bagsiden ligger Skindtæpper med Bjørneskindskant, hvormed Folkene dækker 
sig om Natten. 

Hver gift Kone har sin Lampe staaende paa en Platform af Sten foran Brik- 
sen og ved den ene Side af Familierummet, saaledes at to Nabokoner har Lam- 
perne staaende paa en fælles Platform. Lampen er udskaaret af Vegsten og hviler 
paa en udhulet Træklods, hvori den overflydende Tran opsamles. 

Udenfor Lamperne staar Vandballerne, der er af fortrinligt Bødkerarbejde 
og forsynet med Tværstokke, der sidder fast i to forlængede Staver. Et Stykke 
frossen Sne anbringes mellem Tværstok og Randen. Det afsmeltede Vand øses 
op med en Træøse eller drikkes gennem et Sugerør. 

Over Lampen hænger oppe under Taget en Tørrehæk, hvorpaa Kamikker 
og andre Klædningsstykker tørres, og fra hvilken Vegstens-Gryden hænger 
saaledes, at den kan forskydes enten ind over Lampen eller tilbage, fri 
af denne. 

I Rummet under Briksen staar Urinballer, Spækkar og Kødbakker. Urin- 
ballerne er lavet ligesom Vandballerne, men uden Tværstok. Spækkarrene er 
af alle Størrelser og Former og forfærdigede som Spaanæsker. Kødbakkerne 
dannes af udhulede Træklodser i alle Størrelser. Foran eller under Briksen staar 

38% 


596 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Mændenes Kasser, hvori opbevares alt der vedrører deres Redskaber og Værk- 
tøj. Mer eller mindre benyttes dog nu Kar, Kasser m. m. fra Handelen. 

Paa Støtterne, som adskiller Brikserummene, hænger Fruentimmernes 
Knive, Redekamme, broderede Skindlapper med Synaale og alle andre Slags 
Syartikler. Et vigtigt Husgeraad var tidligere Fyrtøjet. 


Den Hustype, der findes ved Angmagssalik, nemlig Langhuset, hvori der 
bor mange Familier, benyttedes ogsaa ved Hans EGEpes Ankomst til Grønland 
paa den sydlige Del af Vestkysten, men kendes forøvrigt ikke fra andre Eskimoer. 
Saavel fra et socialt. som et økonomisk Standpunkt har det store Fordele for 
Eskimoerne at bo flere i samme Hus. Derved vil blandt andet Tilfældigheder, 
som en Familieforsørgers daarlige Fangst eller Sygdom, ikke faa saa megen Ind- 
flydelse paa Familiens Eksistens, thi Husbeboerne deler altid Fangsten. Naar 
der nu enkelte Steder er flere Huse paa samme Boplads, deles dog Fangsten med 
Pladsfællerne. 

Da den store Mængde Drivtræ, der kommer ind til Angmagssalik Distrikt, 
har gjort det muligt at tilvejebringe Træværket, der fordres til Tagkonstruk- 
tionen i et stort Hus, kan man ikke undres over, at de praktiske Eskimoer har 
indført Langhuset med dets mange Fordele. x | 

Angmasssalikerne har gennem Folkene, der tidligere beboede den sydligere 
Del af Østkysten, i mindst et Par Aarhundreder ved Handelsrejser haft indi- 
rekte Forbindelse med Beboerne paa den sydlige Vestkyst. THALBITZER mener 
derfor, at man næppe kan tilskrive Angmagssalikernes Forfædre Opfindelsen af 
Langhuset, men at det er kommen til dem Syd fra ligesom Jern og andre Sager 
fra den udenforstaaende Verden og at det muligvis er en Efterligning af de gamle 
Nordbo Huse. STEENSBY mener, at Langhuset er en Udvikling af det alminde- 
lige Eskimohus, efterat Beboerne — til Understøttelse af Taget — i Stedet 
for Sten eller Hvalribben var kommen i Besiddelse af tilstrækkelig stort Driv- 
tømmer. i 

Efter at Stationen er oprettet, vil Langhusene muligvis her ligesom paa 
Vestkysten atter blive forladt, og Befolkningen overgaa til at bebo flere mindre 
Huse tildels paa samme Boplads, hvorved det gamle Fællesskab mellem Hus- 
beboerne ophører. 

Nedenfor er anført Antallet af Huse og af den grønlandske Befolkning i 
Angmagssalik Distrikt ved Nytaar i forskellige Vintre med 10 Aars Mellemrum. 


Antal af Antal af Gonnprsuitt : 
Personantal Bemærkning 
Personer Huse ; 
pr. Hus 
Vinteren 1884—85.... 413 13 32 
— 1894—95..... 852 в 32 Stationen oprettet 
— 1904—05.... 474 19 25 
— 1914—15.... 599 30 20 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT i 597 


Hertil skal bemærkes følgende: 
I) Af det nævnte Antal Personer i 1884—85 overvintrede 42 i Umivik paa 64!/2° 
Bredde. 2) I Vinteren 1894—95 var der kun 234 Personer i Distriktet, fordi 
mange dengang var rejst Syd paa; af disse kom 118 næste Sommer tilbage og 
er derfor medregnet i det ovenfor opgivne Antal. 3) I 1904—05 og 1914—15 er 
1 de anførte Antal medregnet flere Vestgrønlændere, som nu var bosat i Distriktet, 
og af Husene tilhørte henholdsvis 3 og 5 Staten. 

Den 1. Januar 1920 var Antallet af Beboerne ialt 651, af hvilke 9 var Danske, 
alle hørende til Bestyrerens Familie. Grønlænderne fordeler sig saaledes: 


Mandkøn Kvindekøn | Tilsammen 

Боевое те te re EN 7. 296 327 623 
Vestgronlendere ............ 9 10 19 

Tilsammen... 305 337 642 
а 891) 88 177 
Enkemænd eller Enker ...... 4 36 40 
с. 88 81 169 
Under 2 Аа. Е В 124 132 256 


7) 1 Vestgrønlænders Kone boer paa Vestkysten. 


Heraf var 1 Førstepræst, 3 Kateketer, 5 Fastlønnede og 127 Fangere. 

Af de 642 Grønlændere boede 74 i 8 Huse (deraf 4 Statens) ved Missions- | 
og Handelsstationen, indbefattet Grønlænderpynten; 74 i 4 Huse (deraf 1 Sta- 
tens) ved Missionspladsen Kulusuk; 47 i 3 Huse (deraf 1 Statens) ved Missions- 
pladsen Küngmiut, og Resten, 447 Personer, var fordelt paa 20 Bopladser med 
1 Hus hvert Sted. Af disse Huse ligger 3 med 107 Personer. Nord for Angmagssalik- 
Egnen, nemlig ved Kangerdlugssuatsiak, Kialinek og Nualik; 9 Huse med 186 
Personer ved Angmagssalik Fjord; 3 (deraf 1 Statens) med 48 Personer ved Ser- 
milik Fjord, og 5 Vest og Syd for Sermilik — nemlig i Inigssalik-Egnen 3 Bo- 
pladser med 57 Personer, ved Pikiutdlek 1 Hus med 21 Personer og ved Igdlu- 
luarssuk 1 Hus med 28 Personer. 

Paa de 3 Bopladser Nord for Angmagssalik-Egnen boede altsaa.i Gennem- 
snit 36 Personer i hvert Hus, medens der paa de 17 sidstnævnte Bopladser kun 
boede 20 Personer pr. Hus. 

Der fandtes ialt 29 Grønlænderhuse, 61 Telte, 136 Kajakker (4 Fangere 
havde hver 2 Kajakker), 81 Slæder med ca. 410 Slædehunde, 36 Konebaade, 
168 Rifler og ca. 100 Isgarn. 


598 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


DEN TIDLIGERE BEBYGGELSE NORD OG SYD 
FOR ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Det er ovenfor nævnt, at Angmagssalikerne undertiden foretager lange Rej- 
ser for at overvintre paa fjernere Steder, nemlig Nord paa til Kialinex mellem 
66750’ og 67720’ Br. og Syd paa til Pikiutdlek paa 65°, til Umivik paa 64919" 
og til Igdluluarssuk paa 63°37 Br. 

Angmagssalik Distrikt strækker sig, som omtalt, Nord paa til den store Is- 
strøm Nordre Ikerssuak, og er den sydligste Del af Kong Christian IX's Land. 
Dette Navn har hele Kyststrækningen til Scoresby Sund (Fig. 21, 22, 23 og 24). 

Kysten Nord for Nordre Ikerssuak falder i tre Partier, idet Indlandsisen 
fra са. 67°20’ til 68° Br. træder umiddelbart ud til Havet, medens den saavel 
Syd som Nord for ligger bag Kystfjældene. | 

Paa det sydligste Parti, mellem Ikerssuak og Aggas © (67°20’) er Kysten 
indskaaren af mange smaa Fjorde. Indlandsisen ligger næppe mere end 20 km 
bag Kysten. Den nordlige Del af denne Strækning hedder Kialinek, og ud for 
denne ligger en Del smaa Øer. 

Det mellemste Parti, mellem Aggas Ø og den mægtige Isfjord Kanger- 
dlugssuak (ca. 68” Br.) er isdækket. En Samling af mægtige Bræer skyder sig 
ud i Havet mellem en Række Fjældkæder. Kysten, der altid blokeres af Is, er 
formentlig utilgængelig. Langt til Søs ud for Kysten ligger kun enkelte smaa 
Øer, af hvilke særlig skal nævnes Nordre Aputitéx. 

Paa det nordligste Parti, fra Kangerdlugssuak til dose Sund falder 
takkede, forrevne Basaltfjælde stejlt af mod Havet. Øer mangler saa godt som 
fuldstændig, undtagen paa den aller nordligste Del. Der er mange korte Fjorde, 
og flere store Bræer træder ud i Havet og i Fjordene, men selve Indlandsisen 
ligger for største Delen langt bag Kysten. ; 

Angmagssalikerne fortæller, at man tidligere ofte rejste til Kialinex for 
at overvintre. Der skal være gode Fangepladser for Narhvaler og Bjørne, men 
Forholdene er ellers i ingen Retning saa gunstige som i Angmagssalik Distrikt. 
Amprup, der i 1899 undersøgte Egnen, beretter at hele den flade, isopfyldte 
Skrækkens Bugt, mellem Kap Hildebrandt og Kap Warming, kan betragtes 
som et stort Strømsted, og som saadant er Egnen særlig egnet til eskimoisk Be- 
byggelse. Han fandt adskillige Hustomter baade her og nordligere, nogle af disse 
var meget store ligesom Husene ved Angmagssalik, andre ganske smaa, nemlig 
kun til én Familie. De fundne Hustomter skal her nævnes: 

Paa Lilleø, SV. for Kap Warming, findes en lille Hustomt, udelukkende 
bygget af Sten, men som dog øjensynlig ikke har været fuldført. Paa Kap War- 
mings Sydspids ligger en 11 m lang Hustomt, og paa NØ.-Pynten af den store 
Nord for liggende Ø er der en stor og to smaa, ret gamle Hustomter. Ved Foden 
af de høje Fjælde mellem Kruuses Fjord og Solos Fjord ligger den gamle Boplads 
Nualik (67°151/,’ Br.) paa en ca. 65 m høj Halvø. Her fandt Amdrup et 8 m langt 
Hus, hvori alle Beboerne, der i 1882 var rejst Nord paa fra Angmagssalik, var 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT 3 599 


døde ret pludselig, sandsynligvis ved Forgiftning. I Nærheden af dette Hus lig- 
ger tre ældre Husruiner. 

Det nordligste Sted, som Angmagssalikerne vides at have overvintret paa, 
er Øen Nordre Aputiték (67°47’ Br.), hvor der paa SV.-Siden er tre gamle 
Hustomter, dog af forskellig Alder. Forøvrigt findes ingen Bopladser paa den isdæk- 
kede Strækning mellem Nualik og Isfjorden Kangerdlugssuak. 

Angmagssalikerne fortalte 1884, at Efterkommerne af de Folk, som var rejst 
- til Kialinex, var rejst over den brede Fjord Kangerdlugssuax og længere Nord 
paa. De viste ved Tegning og Beskrivelse, at de kendte denne mægtige Isfjord, 
og sagde, at den altid var opfyldt af Isfjælde og kun sjældent frøs til. 

Paa Østsiden af Fjordens Munding fandt Amdrup en gammel eskimoisk 
Boplads paa Sydsiden af Skærgaards Halvøen (68°07’ Br.). Halvøen var om- 
given af en Mængde smaa Øer og Skær. Fangstforholdene har sikkert været gode. 
Paa Bopladsen fandtes 8 Hustomter, hvoraf de fire var meget gamle, og talrige 
Grave. Husene er smaa, og Manglen af Græstørv har gjort, at de er byggede ude- 
lukkende af Sten. 

Paa hele Kyststrækningen herfra til Scoresby Sund er kun fundet 7 smaa 
Ruiner paa Toppen af den lille Ø Dunholm (69°55’ Br.) og et Par Ruiner paa 
Tangen, som Stewart Ø sætter ind i Bræen. 

Man maa efter det her anførte formode, at Kysten mellem Angmagssalik 
Distrikt og Scoresby Sund aldrig har haft nogen fest Bebyggelse. Til dens syd- 
lige Del er Folk fra Angmagssalik, paa Grund af de gode Fangstforhold, af og til 
rejst op og har overvintret. Paa dens nordlige Del har Folk i gamle Dage over- 
vintret som et Stoppested paa deres Vandring langs Kysten mellem Angmag- 
ssalik og Scoresby Sund. 


Medens man saaledes maa antage, at der aldrig har været nogen fast Ве- 
byggelse paa Kysten, der mod Nord støder til Angmagssalik, stiller det sig ander- 
ledes paa Kysten mellem Angmagssalik Distrikt og Julianehaab Distrikt, som 
GRAAE kaldte Kong Frederik VI's Kyst, thi her har større Strækninger fra gamle | 
Dage været ret godt beboet. | 

Kysten er ca. 650 km lang og falder i flere Underafdelinger. Det, som bestem- 
mer Grænserne for disse, er Indlandsisens starre eller mindre Udbredelse. Der 
findes to lange, Strækninger, paa hvilke Indlandsisen saa godt som overalt gaar 
ud til Havet. Den sydlige af disse ligger omkring 62° Bredde og den nordlige 
fra 633/,° til 651/,° Bredde. Kysten deles derved i fire Partier, nemlig saaledes: 

1. Fra Kap Farvel til Napassorssuak Fjord (61%/,° Br.), 

2. Fra Napassorssuak Fjord til Mogens Heinesens Fjord (62720' Br.), 

3. Fra Mogens Heinesens Fjord til Bernstorffs Fjord (63740' Br.), 

4. Fra Bernstorffs Fjord til Sondre Ikerssuak (651/,° Br.). 


Fra Kap Farvel til Napassorssuak Fjord. Hele denne Strækning er stærkt 
indskaaren. Den sydligste Del dannes af en Gruppe ret store Øer, afskaarne 
fra Fastlandet af mange Sunde. Mellem den sydligste Ø, Eggers Ø, og Christian 


600 : ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


IV's © gaar det brede Sund Ikex, og Nord om sidstnævnte © det lange, smalle 
Sund Ikerasarssuak = Prins Christians Sund. Nordligere er Landet indskaaret 
af en halv Snes, indtil 55 km lange Fjorde med nogenlunde parallelle Hoved- 
retninger og parallelle med de ovennævnte Sunde. De længste af disse er 
Kangerdlugssuatsiak = Lindenows Fjord, Iluilex Fjord = Danells Fjord, Kanger- 
dluluk, Ingiteit Fjord, Auvarkat Fjord, Anoritôk Fjord og endelig paa Grænsen 
til næste Afsnit Napassorssuak Fjord. 

Der findes ikke som paa Vestkysten en stor Skærgaard udenfor Kysten, 
men kun en Del mindre Øer, der ligger spredt langs denne. Fjældene er umiddel- 
bart ved Kysten gennemgaaende lave og har afrundede Former, men falder brat 
af mod Havet og efterlader kun hist og her en smal Kyst foran sig. Enkelte Fjælde 
har dog spidse Takker og naar over 1000 m Højde. Fjældhøjderne tiltager indefter 
i Landet, og i det inderste af de dybe Fjorde træffes overalt bratte, forrevne 
Fjældpartier af over 2000 m Højde. 

I det indre af Grønlands Sydspids, indtil Ilulex F jord, er der ingen Ind- 
landsis, men den vestlige Del er et pragtfuldt Bjerglandskab med store sammen- 
hængende Bræer, medens den lavere østlige Del er dækket af Is, som ligger i 
Høje og Dale efter det nedenunder liggende Terræn, og op over Isdækket rager 
alle. Fjældtoppe. 

Nord for Пек Fjord findes ikke noget større isfrit Fjældlandskab indenfor 
Kystfjældene, men Indlandet dækkes her af Indlandsisen. Den formaar dog ikke 
at forcere Kystfjældene, og kun paa enkelte Steder naar den ud til den yderste 
Kyst. Hvor den imidlertid ikke som en oversvømmende Masse kan naa frem, 
udsender den Isbræer gennem Slugter og Dalstrøg. Strækningen udmærker sig 
derfor ved en stor Rigdom paa Bræer, medens ingen af Fjordene dog kan betegnes 
som egentlig Isfjord. Indlandsisen har aldrig dækket Yderlandet og Øerne. Denne 
Strækning danner en jævn Overgang til det næste Bælte. i 

Det indre af Fjordene er saa godt som altid spærret af et Kaos af sammen- 
. frossen Kalvis, Vinteris og Storis, hvorfor det er vanskeligt at naa ind i dem 
med Baad. | 

Der er paa denne Strekning saa godt som ved hver Fjord fundet gamle 
Bopladser, men det maa dog antages, at kun den sydlige Del, nemlig Syd for 
Tluilek, har haft fast Bebyggelse. Her skal nævnes nogle Oplysninger om denne 
Strækning, særlig om Bebyggelsen. | 

Paa begge Sider af Indløbene til Sundene Ikek og Prins Christians Sund 
findes mange Hustomter, særlig umiddelbart Nord for sidstnævnte Fjord, hvor 
Landet ved Nunatsuk er forholdsvis lavt og har ret frodig Græs- og Lyngvege- 
tation. Her er ogsaa mange Grave. Endog paa en ganske lille Ø, ca. 6 km inden- 
for det østlige Indløb til Prins Christians Sund, hvor Graah i April 1829 var inde- 
spærret 4 Uger af Storisen, forefandtes Hustomter og Grave. Nord for Nunat- 
suk ligger den høje Ø Aluk, der tidligere ved Sommerens Klapmydsejagt var 
Samlingssted mellem Østgrønlændere og Vestgrønlændere. (Fig. 1). 

Ved den store Lindenows Fjord findes mange Hustomter og Grave, især 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT i 601 


paa Nordsiden. Den største Ruingruppe er ved Narssak (601/,° Br.), ca. 20 km 
indenfor Fjordens Munding. Den ligger paa en frodig Slette, hvorfra der er meget 
bekvem Overgang gennem et Dalstrøg med Søer og en større Elv til den nord- 
ligere liggende Nanusek Fjord. Mellem Eskimoruinerne ligger den eneste Nord- 
boruin, der er fundet paa Østkysten. Den blev fundet 1881 af den herrnhutiske 
Missionær BRODBECK. Ved Stranden findes høje Sten, о. Grønlænderne 
om Vinteren anbragte deres Konebaade. 

Paa Kysten Nord for Lindenows Fjord findes Hustomter paa en lille Ø 4 
km Vest for Kap Walløe og ved Mundingerne af Fjordene Kangerdluarak og Kutak. 
Smaaøerne Vest for Kap Walløe danner en fortrinlig lille Havn. 

Paa det sydligste Næs af den høje © Iluilex (Fig. 2), altsaa Nord for 
Indløbet til den store Danells Fjord, ligger en gammel Boplads Vest for Udløbet 
af еп ret betydelig Bree. Nord for Iluilek ved Serkit nüat ligger paa Halvoens 
sydøstlige Pynt et Par Hustomter. 

Paa Sydsiden af Kangerdluluk Fjord hæver sig de mægtige, skønne Graahs 
Fjælde, hvis højeste Top er 1550 m (Fig. 3). Paa Nordsiden af Fjorden, ca. 15 km 
indenfor Mundingen, ligger ved dens Indsnævring en gammel Boplads. Bag denne 
hæver sig de høje, bratte, nordlige Kangerdluluk Fjælde, paa hvis stejle Affald 
det myldrer med Krækkebær og Blaabær. 

I den yderste Del af Ingiteit Fjordens Nordside ligger en Mængde lave Smaa- 
øer og Skær, og paa Kysten indenfor ligger flere gamle Hustomter paa nogen- 
lunde frodigt bevoksede Steder. GRAAH skriver, at han paa et enkelt Sted ved 
Fjorden har fundet 16 gamle, forladte Huse, det største Antal han noget Sted 
har truffet. Det maa antages, at disse Huse er meget smaa, hvert kun beregnet 
til én Familie. 

Paa Nordsiden af Auvarkat Fjordens Munding ligger den gamle Boplads 
Auvarkat, tæt ved et dybt, frodigt Dalstrog. Ved Auvarkat ligger en, allerede af 
Graah omtalt, 4-pundig Kanon, der efter Østlændingernes Fortælling i sin Tid 
er fundet liggende ude paa Storisen, og ved Hjælp af Fangeblærer er bugseret 
til Land af Kajakker. 

Paa Nordsiden af Anorit6x Fjordens Munding ligger paa en ret anselig 
græsbevokset Slette ved Foden af lave Fjælde den tidligere Boplads Anoritök, 
hvor der er mange Hustomter og Grave. Sletten begrænses ud mod Fjorden af 
en mægtig gammel Moræne, der ligger i Fjordens Længderetning. Paa en frodig 
bevokset lille Ø udenfor findes ogsaa Hustomter og Grave. Mange Bræer, der 
tildels afgiver ret store Isfjælde, udmunder i Fjorden. 

Et kort Stykke Syd for Napassorssuak Fjord ligger paa Enden af en lang, 
godt bevokset Tange en gammel Boplads, Inugssuit, hvor der er en god lille lukket 
Havn. ° 


Fra Napassorssuak Fjord til Mogens Heinesens Fjord. Denne over 60 km 
lange Kyststrækning er et mod det indre jævnt stigende Plateau, der næsten helt 
er dækket af Indlandsisen, hvorover kun enkelte spredte Toppe rager op. Ind- 


602 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


landsisen har paa denne Strækning tidligere dækket alt Land. Kysten er meget 
fattig paa større Indskæringer og har et overordentlig øde Udseende med en 
stor Mængde Bræer. Den største, der hedder Puisortok, er 5 km bred. Den 
har haft Ry for at være meget farlig at passere, men den Egenskab, som ligger 
i Navnet — det Sted hvor noget (nemlig Is) dukker op af Vandet — finder ikke 
Sted her, idet Bræen ikke er nogen Isstrøm, der afgiver større Isfjælde. 

Udfor denne Kyststrækning ligger lige Nord for Napassorssuak Fjord den 
lange, stærkt indskaarne Ø, hvis to østligste Forbjerge er Kap Daniel Rantzau 
og Kap Cort Adelaer. Paa Sydsiden af Bugten mellem disse to Forbjerge er et 
snævert Indløb til en udmærket beskyttet og rummelig Havn. Paa Nordsiden af 
Bugten er en Tange, Karra akunåk, med gode Teltpladser. 

Paa den isdækkede Kyst Syd for Mogens Heinesens Fjord kommer Kyst- 
landet hist og her til Syne som Smaaøer i Isen. Paa en saadan, ca. 15 km Syd for 
Fjorden, ligger som en Oase den tidligere benyttede Teltplads Ingerkajagfik. 

Udenfor Mogens Heinesens Fjord Sydside findes gamle Hustomter og Grave 
paa en.af de smaa Holme indenfor den høje Ø Ikermiut. 

Mogens Heinesens Fjord er ca. 40 km lang, og det inderste af Fjorden er 
noget af det mest storslaaet skønne og vilde i det sydlige Grønland. Fjordens 
Bredder er meget sneklædte, og mange større Bræer udmunder i den. Det eneste 
Sted, hvor det er muligt at bo, er paa Nordsiden af Fjorden, 4 km indenfor Mun- 
dingen, hvor der er en lille Bugt omgiven af nogle Skær. Her findes et Par gamle 
Hustomter og Grave. 


Fra Mogens Heinesens Fjord til Bernstorffs Fjord. Denne Kyststrækning 
har i Modsætning til den sydligere Del af Kysten en ret anselig Skærgaard, 
en ret frodig Vegetation og et langt bredere Yderland. Et højt Fjældland stænger. 
Vejen for Indlandsisen og holder den tilbage i lang Afstand. Der findes tre store 
Fjordpartier, nemlig ved Tingmiarmiut, ved Umånak og ved Akorninarmiut. 
Mange mindre Indskæringer og Sunde frembringer ret store Øer; disse og Skær- 
gaarden giver Egnen et ganske andet Udseende end den sydligere Del af Ky- 
sten. Indlandsisen ligger bagved hele Partiet og sender sine Arme ud i Fjordene. 
Her har tidligere været forholdsvis stor Bebyggelse. 

Udfor den sydligste Ø, Nagtoralik, ligger nogle smaa Skær, som efter et 
grønlandsk Sagn skal have været Skuepladsen for en Kamp mellem en Europæer 
og en Grønlænder. 

Den indskaarne og frodigt bevoksede Ø Uvdlorsiutit har flere Toppe paa 
640 m. Ved Exalungmiut paa SV.-Pynten findes flere gamle Huse. Noget Nord 
for Midten af Øens Vestside findes paa Affaldet af Højderyggen nogle Vegstens- 
lejer, hvorfra Befolkningen tidligere fik Materiale til deres Kogekar og Lamper. 
Graah beretter, at der paa en lille Slette, Narssak, der ligger SV. for Uvdlorsiutit 
Sydpynt, ligger 10 forladte Huse. 

Tingmiarmiut er egentlig Navnet paa en gammel Boplads (62°41’ Br.), 
der ligger Øst for et lille brat Fuglefjæld paa den sydvestlige Spids af Egnens 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT i 603 


største Ø; men Øen, den store Fjord og hele Egnen har faaet dette Navn. En anden 
Boplads ligger ved Sanerak, Vest for det nævnte Fuglefjæld. Tingmiarmiut Øen 
er pragtfuld; den er et Højland paa ca. 470 m Højde, hvorfra en brat, vildt for- 
reven Bjergkæde med mellemliggende Bræer rager op. Flere Fjældspidser er over 
1200 m høje (Fig. 4). 

Efter Grønlændernes Udsagn findes paa Fastlandet ved Arfa sagdliarusek, 
bag en lavere Fjældryg en Indso, i hvilken man har set Dyr af Størrelse og Ud- 
seende som Netsider krybe op paa Vinterisen. 

Griffenfeldts Ø ligger paa Sydsiden af Sehested Fjordens Munding. Den 
er langstrakt og stærkt indskaaren. Ved Foden af det 690 m høje kendelige Fjæld 
Umånak, der har givet hele Egnen Navn, ligger den gamle Boplads (62°52’ Br.). 

Ifølge et Sagn har en Grønlænder og en Europæer her haft et Væddemaal. 
Et Toug spændtes fra Umånak til Fastlandet, og i et Kar søgte de at sætte over 
ved at følge Touget. Grønlænderen kom godt over, men Europæerens Arme gik 
af ved Skulderleddet. Paa Отапакз Skyggeside skal der være en Opstabling af 
Sten, hvor Touget har været fastgjort. 

Nord for Sehested Fjordens Munding ligger Øen Uivfak, paa hvis Vest- 
side der er en Hustomt. Udfor Øens NØ.-Side ligger en Del smaa lave, ret frodig 
bevoksede Øer, hvorpaa der ved Itugdlermiut findes flere Hustomter. 

Egnen omkring den ca. 50 km lange, høje Ø, Skjoldungen, med Nord for 
liggende Øer hedder Akorninarmiut. Skjoldungen strækker sig i nordvestlig 
Retning ind i Fastlandet og skilles derfra ved lange, forholdsvis smalle Sunde. 
Paa Fastlandet af det sydlige Sund fandt GRAAH ved Amitsuarssuk (63713' Br.) 
en lille Bugt, der danner en ypperlig Havn med 5 å 10 m Vand og fast Sandbund. 
Denne Havn, der ved udenforliggende Smaaøer og Skær er sikker for Drivisen, 
kaldtes Caroline Amalies Havn. Længere inde i Sundet paa et frodigt bevokset 
Næs, Когпок, paa Skjoldungens SV.-Side findes to gamle Huse, i hvilke der var 
en Mængde Skeletter. I Nærheden laa flere Grave, der paa to ner var tomme 
og utillukkede. ' 

NV. for Skjoldungen gaar en lille Vig, omgiven af en ret betydelig Slette 
ind i Fastlandet. I Bunden af Vigen udbreder sig en rummelig Dal, der gennem- 
strømmes af en lakserig Elv. Mange smaa Elve styrter ned fra de omgivende 
Fjældes Bræer. Jordbunden dækkes af ?/, m højt Krat, Lyng og Græs. Dette 
var den skønnéste og frodigste Egn, Graah havde set paa Østkysten. Den hedder 
Exalungmiut, og Graah kaldte den Dronning Marias Dal. Her samledes tidligere 
de omboende Grønlændere nogle Dage om Aaret for at fange Laks og indsamle 
Krækkebær og Kvaner som Forfriskninger til Vinteren. Graah var her sammen 
med 200—250 Grønlændere, der hengav sig til Munterhed og Glæde. Fjældene 
paa Fastlandet indenfor Skjoldungen naar en Højde af 1800—2000 m. 

Nord for Skjoldungen ligger mange Øer, af hvilke de fleste ligesom Fastlan- 
det er forholdsvis lave, afrundede og tildels frodigt bevoksede. Paa flere af dem 
findes gamle Bopladser, saaledes to paa Øen Imarsivik, hvor GRAAH overvin- 
trede 1829—30, og én ved Orkua paa Sydsiden af den høje, lille © Kiasigssax. 


604 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Kortet over Egnen omkring Graahs Vinterkvarter, nemlig mellem Forbjergene 
Kitsigsormiut og Kap Moltke, er i Hovedsagen støttet paa Graahs. 

Ved det ene Hus ved Akorninarmiut var der 1884 et temmelig unaturligt 
Forhold imellem Antallet af mandlige og kvindelige Individer, idet der af de 21 
Beboere kun var 5 mandlige, medens hele Resten var kvindelige, selvfølgelig 
mest Børn. Man kan derfor ikke undres over, at der var en Pige paa omtrent 20 
Aar, som havde Kajak og fangede godt. Hun var eneste Barn af en Mand, som 
var Dværg. En yngre Pige, der var Datter af en Mand, som havde fire Døtre; 
men ingen Sønner, havde ligeledes Kajak. Disse to unge Piger var klædt fuldstæn- 
dig som Mandfolk, og opførte sig og behandledes af de øvrige Folk som saadanne. 
Da de havde vist os deres Færdighed i Kajakroning og Kasten med Harpun. 
og Fuglepil, og vi derefter tillod dem at vælge nogle Sager af Tuskhandelskassen, 
valgte de selvfølgelig ikke Fruentimmersager men Pilejern og Kniv. : 

Egnen Syd for Bernstorffs Fjord hedder Igdluluarssuk, og er bekendt 
for god Bjørnefangst. Uden for Kysten ligger en Del smaa Øer. Paa Sydsiden 
af Øen Sagdliarusek, der ligger tæt ved Fjordens Munding, er en lille Bugt, 
hvis Bredder er forholdsvis frodig bevokset. Her ligger flere Hustomter. Paa. 
Kekertarssuak, den største af Øerne, skal efter Gronlændernes Udsagn findes to 
Bjørnefælder. ) 


Fra Bernstorffs Fjord til Søndre Ikerssuax. Paa denne са. 220 km lange 
Kyststrækning træder Indlandsisen saa godt som overalt ud til Havet eller 
Fjordsiderne, kun afbrudt af enkelte Fjælde eller mindre Fjældpartier, der 
danner Øer i den dækkende Is. Paa den sydlige Del findes foruden Bernstorffs 
Fjord, der producerer mange Isfjælde, to store Fjordpartier, nemlig Gyldenløves. 
Fjord ved Umivik og Køge Bugt ved Pikiutdlek. Den sidste er helt omgiven. 
af Is, der hæver sig indefter til den dækkende Indlandsis og afgiver mange 
Isfjælde, som man træffer Syd efter langs hele Kysten. Paa denne Strækning 
findes ud for Kysten kun faa og smaa Øer, men mellem Køge Bugt og Iker- 
ssuaK findes mange og ret store Øer, som med ét Navn hedder Graahs Øer. 
Den nordligste af disse, som ligger ved Sydsiden af Ikerssuak, hedder Danne- 
brogs Ø. 

Ved de nordlige Mundinger af Fjordene ved Umivik (64°20’ Br.) og Pikiut- 
.dlek (ca. 65° Br.) findes Bopladser, der stadig har været benyttet til Overvint- 
ring paa Rejserne Syd efter fra Angmagssalik Distrikt, og som endnu undertiden 
benyttes. ; 

Ved Umivik findes mange gamle Hustomter ved Utermiut, Pätüterajuit, 
Kiatak og Itivssax. Tre Konebaadsbesætninger fra Sermilik, ialt 42 Mennesker, 
overvintrede 1884—85 her i ét Hus. | 

Ved Pikiutdlek findes flere gamle Huse paa Ole Rømers © og Sneedorfis 
Ø, og et Vegstens Leje paa Øen Akitsek. | 

Foruden disse Steder, som paa Grund af den gode Fangst har været benyttet 
til Overvintring, er der fundet enkelte Hustomter paa flere øde Steder af denne 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT i 605 


Kyst, saaledes paa den lille © Kexertarssuatsiak (63°55’ Br.), paa den lille © 
Ukiverajik (64°43’ Br.), paa Vestsiden af Dannebrogs © ved Igtugtuluk, og flere 
Ruiner paa Øen Vest for ved Igdlit (65°18’ Br. og 39°37’ Lgd.). Ruinerne ved 
Ukiverajik og Igtugtuluk er bygget udelukkende af Sten uden Anvendelse af 
Grestorv. Paa Næsset Pamiagdltissak og flere af Smaaoerne her udfor findes 
gamle Teltpladser. 

NANSEN foretog 1888 sin Bestigning af Indlandsisen. fra den lille Nunatak 
Vest for Kiatak ved Umivik. Han passerede en Del Nunatak’er inde paa Ind- 
landsisen; den vestligste — Gaméls Nunatak — laa 75 km УМУ. for Как 
og var ca. 1960 m høj. 

Dannebrogs Ø var det nordligste Sted, hvortil GRAAH naaede 1829. Den er 
meget indskaaren, men ikke høj. Den sydligste bratte Pynt kaldte han Holms Nes. 
Paa den nordøstlige. 216 m hoje Halvø staar Graahs Varde, som er synlig paa 
lang Afstand. Nord for denne Ø skiller den mægtige Isstrom Ikerssuak Kong 
Frederik den VI's Kyst fra Kong Christian den IX's Land, og danner Sydgræn- 
sen for Angmagssalik Distrikt (Fig. 5). 


Angmagssalikerne har, som nævnt ovenfor, gennem Folkene, der tidligere 
boede paa den sydligere Del af Østkysten, mindst et Par Aarhundreder ved Han- 
delsrejser haft indirekte Forbindelse med den sydlige Vestkyst, særlig for at 
komme i Besiddelse af Jernvarer. Deres Rejser gik til det nærmest beboede Sted 
Syd for, nemlig Igdluluarssuk. Det var en Rejse fra Sermilik Fjord paa 300 km 
over store Isfjorde og øde, isdækkede Egne. Paa Hjemrejsen efter Handelen 
overvintrede de ved Umivik eller. Pikiutdlek, hvor der, skønt Landet var be- 
gravet under Is, har været gunstige Betingelser for Sælfangst. Disse Overvint- 
ringssteder ligger paa store Isfjordes Nordsider i Nærheden af deres Mundinger, 
hvor Øer ligger ud for Kysten. 

Nogle Steder, hvor der findes Hustomter paa denne øde Kyststrækning 
mellem Igdluluarssuk og Angmagssalik Distrikt, har dog ikke kunnet opfylde Be- 
tingelserne for god Fangst. Man maa antage, at Folkene her paa Tilbagerejsen 
har mødt Ishindringer, saa at Vinteren har overrasket dem og tvunget dem til 
Overvintring. Paa saadanne Steder, f. Eks. ved Ukiverajik og Igtugtulik, har Fol- 
kene været tvunget til at bygge smaa Huse og undertiden udelukkende af Sten 
uden Anvendelse af Græstørv. 

Det isfri Distrikt mellem Mogens Heinesens Fjord og Bernstorffs Fjord har 
lignende, men dog ikke saa gunstige Betingelser for Bebyggelse, som de der findes 
1 Angmagssalik Distrikt. Denne Kyst har været beboet lige til Slutningen, af for- 
rige Aarhundrede. Ved Tingmiarmiut, Umånak, Akorninarmiut og Igdluluarssuk, 
hvor de store Bopladser har ligget, findes mellem de talrige Øer og ved Fjordenes 
Mundinger Strømsteder, hvor Sælfangsten har kunnet finde Sted største Delen 
af Aaret. Ligesom hele Angmagssaliks Befolkning om Foraaret samles ved Ki- 
ngåK for der at samle angmagssat, saaledes har formentlig Beboerne fra disse 
Pladser i Slutningen af Sommeren haft et Samlingssted i den frodige Dronning 


606 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Marias Dal (Exalungmiut), NV. for Skjoldungen, for at fange Laks og samle 
Krækkebær og Kvaner. 

Beboerne af denne Kyststrækning, som Angmagssalikerne har holdt Han- 
delsforbindelse med, har atter haft Handelssamkvem med Beboerne paa den 
sydligste Del af Grønland. Det var ved Klapmydsefangsten om Efteraaret 
ved Aluk, at Grønlænderne fra Øst- og Vestkysten traf sammen og drev Tusk- 
handel med hverandre. Afstanden fra Tingmiarmiut til Aluk er 300 km. Nogle 
Østlændinge drog endog over til Vestkysten, saaledes fortæller WALLØE, at 1 1751 
kom 4 Østlændingbaade fra Ikermiut (62°17’ Br.) til Vestkysten for at over- 
vintre; de havde været to Somre og en Vinter undervejs, inden de naaede Gron- 
lands sydligste Del. Da der blev anlagt Missions- og Handelsstationer nærmere 
ved Kap Farvel, nemlig ved Nanortalik (ca. 1795), Frederiksdal (1824) og Pa- 
miagdluk (ca. 1848), blev Aluk opgivet som Samlingsstedet, og Osteronlender- 
nes Rejser fortsattes lige til Vestkysten. De almindeligste Overvintringspladser 
paa Rejserne til og fra Handelsstedet har veret 1 Omegnen af Kangerdlugssuat- 
siak (Lindenows Fjord) eller ved Iluilek; men gamle Hustomter findes overalt, 
ogsaa i de nordligere, meget ode Fjorde, og viser, at disse ogsaa har været be- 
nyttet til Overvintringssteder. I Almindelighed ligger de gamle Hustomter her, 
ligesom paa den nordligere Del, paa Fjordenes Nordsider i Nærheden af Mun- 
dingerne, især hvor der er Øer udenfor. É 

Graah antog, at hele Folkemængden paa den sydlige Østkyst 1 Sommeren 
1829 ikke var 600 Mennesker, og at der i 1832 kun var omtrent 480, fordi mange 
af Beboerne havde forladt Østkysten og nedsat sig ved Frederiksdal og Nanor- 
talik. Han tilføjer, at Kysten, efter alles Udsagn tidligere havde haft en betydelig 
større Befolkning. 

Udvandringen til Vestkysten tog Fart, da Frederiksdal blev anlagt 1824. : 
Indtil 1828 incl. var Antallet af Østlændinge, som var døbt i Frederiksdal, 
248. Da Graah begyndte sin Ekspedition, var Udvandringen i Aftagende, men 
tiltog derefter atter; fra 1829—1833 var Indvandringen 130. Efter den Tid aftog 
Indvandringen, og fra 1836 maa den betragtes som ophort, idet der dog omkring 
1848, ‘da Stationen Pamiagdluk var anlagt, og 1859 atter indvandrede mindre 
Antal. 

I 1884, da. Konebaads-Ekspeditionen kom til Østkysten, var Antallet af de 
sydlige Ostlændinge kun 135, der fordelte sig paa Bopladserne som nedenfor 
anfort: 


1884 Huse Gronlændere 
Tingmiarmiub NN 2 37 
Dinan a. En 2 36 
Аа eg 2 44 
Tsdivlnarssuk ss 1 18 

Ialt. 7 135 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT : N 607 


Naar der her er opfort, at der ved Bopladserne er to Huse, er det ikke der- 
ved sagt, at disse ligger paa samme Sted, men kun i samme Egn. Som Eksempel 
skal nevnes, at der ved Tingmiarmiut var to Huse, hvoraf det ene laa paa en 
lille Tange Øst for Fuglefjældet, som Bopladsen har Navn efter, og det andet 
ved SaneraK paa Vestsiden af samme Fjæld. Man maa antage, at der her lige- 
som i Ångmagssalik Distrikt kun var ét beboet Hus paa hvert Sted. 

I Løbet af Aarene efter 1884 vandrede. alle Beboerne fra den sydlige Øst- 
kyst Syd paa og indlemmedes 1 Julianehaabs Distrikt; de sidste 38 i Aaret 1900. 

For at standse og muligvis fastholde Østgrønlænderne paa deres Rejse til 
Vestkysten, blev i 1893 oprettet en mindre Missionsstation i Forbindelse med 
Handelssted ved Ikek Sundet ved Grønlands Sydspids, hvor der er meget gun- 
stige Erhvervsbetingelser. De gamle Bopladser Sangmissok og Kernertok ved 
Nordsiden af Sundet, samt Itivdlek og Tinitekilåk ved Sydsiden blev nu atter 
beboede af de tilvandrende Østgrønlændere. Stationen blev anlagt ved Itivdlex, 
men blev 1907 flyttet til Sangmissok. 

Angmagssalikerne, hvem Brugen af Jern til Vaaben og Værktøj var blevet 
en Nødvendighed, var nu, da Beboerne fra den sydlige Østkyst var bortrejst, 
tvunget til at foretage de lange, besværlige Handelsrejser langs hele Kysten, 
Rejser, der havde en Varighed af 3—4 Somre og 2—3 Vintre, Nogle Angmagssa- 
liker var da ogsaa 1893 paa Rejse bestemt paa at bosætte sig paa Vestkysten, 
men vendte tilbage, da de erfarede, at der vilde blive anlagt en Missions- og Han- 
delsstation ved Angmagssalik. Denne blev oprettet 1894 og har gjort fuldstændig 
Fyldest. Den sydlige Østkyst er nu ubeboet, og Gronlænderne foretager ikke 
mere Rejser langs denne ugæstmilde Kyst. 


DEN GRØNLANDSKE BEFOLKNING 


Angmagssalikerne ег nu de eneste Beboere paa Grønlands Østkyst. Det er 
rene, ublandede Eskimoer uden paaviselige Spor af fremmede Elementer. De 
har været uden direkte Paavirkning ude fra den øvrige Verden før 1884, da »Ko- 
nebaads-Ekspeditionen« kom op til dem fra Vestkysten. Denne Ekspeditions 
Opdagelse af Angmagssalik førte til Oprettelsen af en Missions- og Handelssta- 
tion paa dette'Sted 1 1894, og de sidste af Østkystens Beboere samledes der- 
efter i denne Egn. 

Angmagssalikerne er middelhoje, stærktbyggede og velproportionerede. 
Hovedets Form er mesaticephal med Tendens til Dolicocephali. Længden af 
Ansigtet er lidt kortere end dets Bredde, og Underansigtet er forholdsvis bredt. 
Ansigtstrekkene er markerede. Næsens Form er meget forskellig; ofte ses frem- 
springende, lige og velformede Næser, af og til store og buede, men dog ogsaa 
brede og flade. Regnbuehindens Farve i Øjnene. er brun, hyppigst mørkebrun. 
Munden er kraftig, ofte.noget fremstaaende og omgivet af smalle Læber. Tæn- 
derne er stærke og i Almindelighed velstillede, men bliver i en forholdsvis ung 


608 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Alder afslidte ind til Gummerne. Hovedhaaret er glat, stridt og rigeligt; dets 
Farve er i Almindelighed sortebrunt. Skaldede Folk ses ikke, og kun enkelte gamle 
Folk har graahvidt Haar. Mændene har ret udviklet Skægvækst, men de unge 
udrykker ofte Skægget. 
Kroppen er kraftigt: bygget, og navnlig er Brystet ualmindelig stærkt ud- 
viklet. Hals og Nakke ег velformet. Halsen synes kort paa Grund af det store, 
hvælvede Bryst. Underlivet er velformet og ikke meget fremstaaende; dets Om- 
fang er en Del mindre end Brystets. Armene er meget kraftigt udviklede, men 
dog ikke lange, medens Benene er mindre udviklede i Forhold til det øvrige Le- 
geme. Hænderne er smaa, fyldige og velskabte med hvide Negle. Enkelte har 
dog lange, knoglede Fingre. Fødderne er smaa og ret velformede, men dog ofte 
brede med lav Vrist. ; 
Mændenes Gang er elastisk, let og med udadvendte Fødder, derimod er 
Løbet tungere, vraltende, med stive Arme, krogede Knæer samt med korte, 
hurtige Skridt. Fruentimmernes Gang er tung, vraltende og lidt foroverbøjet. 
De er stærkt hjulbenede, og Årmene holdes stift ud til Siden med indadvendte 
Albuer. : 
Hudfarven er paa de ubedækkede Steder, altsaa navnlig 1 Ansigtet, 1 Al- 
mindelighed gulbrun. Paa den bedækkede Del af Legemet er Farven lysere. og 
maa kaldes lys oliven. Kvinderne er en Del lysere end Mændene. De Partier, som 
ogsaa. paa europæiske Folkeslag er stærkt pigmenterede, har hos Østgrønlænderne 
en blaasort Farve. Paa nyfødte Born er iagttaget en tydelig blaasort Plet paa | 
Krydset, som taber sig i Løbet af de første Leveaar. 
Huden er meget blød og fin paa de Steder, der er bedækket med Klæder, 
naar Folk er i det Fri. Behaaringen af Kroppen er ikke meget udviklet. 


Angmasssalikernes Sprog er meget blødere end Vestgronlændernes. Naar 
de taler, lægger de ofte Eftertryk paa Ordenes Slutningsstavelser og udtaler 
dem i en højere Tone, og da tillige flere Bogstavlyde er forskellige fra Vestgrøn- 
lændernes og nogle helt udelades, er der en betydelig Forskel i Lyden af de to 
Dialekter. Følgende Bogstaver i det vestgrønlandske Sprog fremtræder i det 
østgrønlandske som vedføjet: п =1, о=е, pog f=b, t=d, k=g, s=Jj 
eller I, к =r. Som Eksempler paa Lydomskiftning kan nævnes: Tasiussärssck, 
fkåtek og Nükajik, og paa Udeladelse af Bogstaver: Amasalik (i Stedet for Ang- 
magssalik). | 

I selve Udtrykkene for mange af de almindeligste og vigtigste Begreber 
er der betydelige Afvigelser mellem det vestgronlandske og Angmagssalikernes 
Sprog; men Forskellighederne i Benzvnelserne, skriver RINK, ligger ikke saa 
meget i Anvendelsen af ny eller fremmede Stamord og Tillægsord som i Om- 
skrivning ved Hjælp af andre bekendte Stamord eller Tillægsord. De vigtigste af 
saadanne Afvigelser er fremkomne ved den gamle Skik hos de Indfødte, at de i 
Tilfælde af Dødsfald undgaar at nævne de Afdødes Navne, og derfor, naar disse 
er hentede fra Benævnelserne paa et Dyr, en Genstand eller et Begreb, maa 


Pr. CXXXVIII ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Fig. 13. Det Indre af Angmagssåaiik Fjord ved Angmagssatpladsen Kingâk. 
I Baggrunden Kilikitsex og tilhøjre Misugtox Fjæld. 
W. Thalbitzer fot. Sommeren 1906. 


x 


SEEN 


Fig. 14. Det Inderste af Angmagssalik Fjord, Kingorssuak med Fjældet Kilikitsek. 
Knutsen fot. 4. °°/, 1884. 


Prut ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Fig. 15. Den østlige Del af Sundet Ikätek, Vest for Sermiligär. 
Knutsen fot. d. 2°}, 1884. 


- 


Fig. 16. Dalstrøg ved Ikätek paa Nordsiden af Sundet. Knutsen fot. ?3/, 1884. 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT 609 


ogsaa Benævnelserne paa disse foreløbig helt forandres eller omskrives. RINK 
paaviser, at denne Skik, som jo ogsaa er bekendt fra andre eskimoiske Lande, 
overalt maa have haft en vis Begrænsning, da jo ellers Sproget helt maatte 
have forandret sig, og en almindelig Forvirring imellem dets Dialekter maatte 
være indtraadt i Aarenes Løb. Dels kan Forandringen af et saadant Ord ikke 
have udstrakt sig til alle deraf afledede Ord, dels maa den have indskrænket 
sig til en vis Tid og en vis Kreds af den Afdødes Bekendtskab, alt i Lighed 
med andre Sørgeskikke. Uden Tvivl har Reglerne i saa Henseende været for- 
skellige hos de forskellige Eskimostammer, og efter alle Sprogprøver og andre 
Oplysninger at dømme, kender vi ingen Stamme, hos hvilken det kan antages 
at have en saa omfattende og gennemgribende Indflydelse som hos Angmag- 
ssalikerne. Ja, de overholder denne Regel for Sorg med en saadan Konsekvens, 
at de ligefrem nægter at kende Ord, som man dog med Sikkerhed maa forud- 
sætte ikke kan være dem fremmede. Dette er fremtrædende i afledede Ord og 
navnlig i Stednavne, ved hvilke det dog har været dem umuligt at gennemføre 
Reglen. Grunden til, at denne Sørgeskik har kunnet udvikle sig saa ensidigt ved 
Angmagssalik, maa søges i den store Isolering. 

Her skal nævnes nogle Eksempler paa vestgrønlandske Ord, som tillige gæl- 
der alle de øvrige Eskimo-Dialekter, medens Angmagssalikerne betegne dem 
ved Ord, der tillige har anden Betydning, og ligesom blot er en Omskrivning af 
hine særegne Ord: 


Vestgrønland Angmagssalik Bogstavelig Betydning 


Bær . . . . paormak pukugak det som plukkes. 
Hale.... pamiok uniakagtak hvad der slæber efter. 
Hvid. ... Kakortok  akisugtoKk som giver Genskin. 
Kajak... Kajak sarkit Vandremiddel. 
Kastetræ . norssak ajagsit Frastødningsmiddel. 
Laks. . . . exaluk kaporniagak den som stikkes. 

Mand ... angut tiggak stinkende Hansælhund. 
Ravn ... tuluvak tingmiakajik den tossede Fugl. 
Remmesæl. ugssuk angneK ‚ den største. 

Sover . . . sinigpok ilangauvok er berovet en Del af sin Virketid. 
Spek. . . orssoK mingugtok det fedtende, tilsolende. 
Bje.... isse takungnit Synsredskab. 


Andre Ord som Angmagssalikerne har forskellige fra Vestgronlænderne, skri- 
ver RINK, synes at vere af ældre Oprindelse og tyder paa særegne Ordstammer, 
som Vestgrønlænderne ikke nu benytter, og atter andre Ord er dels fundne i 
andre eskimoiske Dialekter, dels i det gamle af angakoxerne benyttede Sprog, 
og dels knyttede til Sagnfortællingerne. Som Eksempel paa Begreber, som findes 
benævnte paa disse Maader, skal her nævnes: 

Dansk Grønland. II. 39 


610 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Vestgrønland Angmagssalik Svarende til 
Banner nälungiak tigimiak Mackenzie Dialekt. 
Hader (min). angutiga naggiviga angakok Sprog. 
Gryde emp line iga ütsit = — 
ia snk PAS BADEN а åp im, imilå særegen Stamme. 
Eland ERA KingmeK kükiak — — 
Maanen Ay Kåumat aningat mytisk Navn. 
Muslino eee uilok kiligitsak særegen Stamme. 
Ne anna nagea — eKe, eKéla — 
Ву teriangniak oKitsernak — = 
Solene vs EU EE зекшек Kaumävak angäkok Sprog. 
Mderpels rare Kalipåk atåtsit Alaska Dialekt. 


Angmasssalikernes Klædedragt var før deres Forbindelse med Europæerne 
udelukkende af Skind, mest af Sælskind, men delvis ogsaa af Bjørneskind og 
Ræveskind (Pl. XVIII, Fig. 35 og Pl. XX, Fig. 39). 

Saavel Mænd som Kvinder bar Inderpels med Haarene indefter (ånoråk) og 
Yderpels med Haarene ud efter, forsynet med Hætte til at trække op over Hovedet. 
Änorär’en er saa vid over Brystet, at Armene med Lethed kan trækkes ud af 
Ærmerne og holdes inde paa Kroppen, hvilket hyppigt gøres, naar det er koldt. 
Kvindernes Pelse (amaut) er meget vide over Ryggen og har store Hætter, i hvilke 
de bærer de smaa Børn. Baade Mænds og Kvinders Pelse naar ned, over Hofterne. 

Folkene bærer ogsaa to Par Benklæder, begge Par med Haarene ud efter. 
Inderbenklæderne (nditit) er det eneste Klædningsstykke, Folkene har paa i Hu- 
set, og bæres kun af Anstændighedshensyn. Mændenes nditit er ganske smalle 
og sidder fast omkring Laarene, medens Kvindernes kun bestaar af et lille tre- 
kantet Skindstykke, der holdes paa Plads ved Remme over Hofterne. Unge Piger 
og Drenge bruger ikke nditit, førend de er giftefærdige. 

Mændenes Yderbenklæder gaar ned over Knæerne og bindes uden paa Støv- 
lerne, medens Kvindernes kun naar ubetydeligt under Skrævet, og da Støvlerne 
kun naar til Knæerne, er Laarene ganske blottede. i 

Støvlerne, der gaar op til Knæerne, bestaar af Inderstøvler eller Strømper 
med Haarene indefter og Yderstøvler, der i Almindelighed er af Vandskind, men 
dog ofte om Vinteren lodne. Støvlesaalerne er bøjet op højt over Foden og der 
fastsyet til Skafterne, saa at de faar Udseende af Træsko. 

Over dnorär’en bæres i fugtigt Vejr eller i Kajak en Tarmskindspels af samme 
Snit som denne. I Kajak bruges om Vinteren og i Søgang udenpaa Tarmskinds- 
pelsen en Vandskindspels, hvis nedre Rand spændes fast om Ringen om Kajak- 
hullet. Om Sommeren, naar Kajakpelsen ikke bæres i Kajak, bruges en Over- 
træks-Halvpels af Form som en afstumpet dnoräk, og som tidligere var syet 
af hvidt, afhaaret Skind, og en anden Halvpels af Vandskind, hvis Underkant 
spændes om Kajakhullet, og hvis Overkant holdes oppe ved Seler af Sæltænder, 
som Kajakmanden har over Skuldrene. 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT 611 


Om Sommeren, naar Kajakmanden ikke slaar sin Hætte op over Hovedet, 
bærer han i Kajak en Hue med Skygge af Træ eller Skind og lavet af et helt Ræ- 
veskind med Halen hængende ned ad Ryggen, eller en Hue af Kalotform og rigt 
broderet. 

Foruden de ovennævnte nditit, som saavel er Mændenes som Kvindernes 
vigtigste Husdragt, bar Manden tidligere en Amuletrem, der sad korsvis over 
Ryg og "Bryst, og Kvinderne bærer Ørenlokker, udskaarne af Tand eller Tin, 
Halsbaand og Armbaand af Skind og Perler. 

De fleste Mænd og alle Kvinder bar langt Haar; Mændenes hang løst og 
holdtes tilbage fra Ansigtet ved Haarholdere, indsyet med Perler, medens Kvin- 
dernes Haar paa vanlig Eskimovis sættes op 1 en bred Top og ombindes med et 
Haarbaand, hvorfra Perler hang ned over Haaret. I det Fri binder Kvinderne 
ofte et Tørklæde omkring Hovedet. Det bestod tidligere af et broderet Skind 
eller af Remmesælens fine Overhud, hvori Haarrødderne sidder. Et Hovedtør- 
klæde af sidstnævnte Art er sort og ligner Tøj. 

Ved Fangsten benyttes endelig følgende Klædningsstykker: Kajakvanter, 
Vanter af Sælskind med Haarene ud efter, eller af Bjørneskind, Overtrækssko 
eller Sandaler af Bjørneskind, Skygger, Øjenskærme, udskaarne af en Træklods 
og rigt prydet med udskaarne Ornamenter af Ben eller Tand, og endelig Sne- 
briller af Træ, enten med en Sprække til at se igennem, eller udskaaret som en 
Halvmaske. 

Angmagssalikernes Klædedragt er naturligvis blevet forandret, efter at de i 
Butikken har kunnet faa Bjorneskindene og Ræveskindene godt betalt, og de har 
kunnet købe europæiske Klædningsstoffer og Klædningsstykker. Der bruges' 
derfor ikke meré Ræveskinds-Huer eller Bjørneskinds-Pelse og Benklæder m. m., 
men mellem deres Klædningsstykker findes snart det ene, snart det andet euro- 
pæiske Stykke. De elegante Huer af hvidt Ræveskind afløstes af flade Huer af 
tyndt blaat Bomuldstøj med Skygger af Skind. Tøjet var udspændt over en Træ- 
ring, og over Pullen sættes over Kors et smallere rødt Baand paa et bredere hvidt. 
Nu bruges Sportshuer, Stormhuer og Kasketter fra Butikken. 

De vestgrønlandske Kateketer med Hustruer har ogsaa indvirket stærkt paa 
Klædningsstykkernes Snit, altsaa paa Moden. Jeg skal nævne et Par Eksempler: 

Kvindernes Pelse, der tidligere gik ned over Benklæderne, er nu kortere 
for at Luksusartiklen, den hvide Særk, efter vestgrønlandsk Mode kan ses; ja, 
de er endog gaaet videre end paa Vestgrønland, idet de har ment, at den oprin- 
delig blændende hvide Særk er for smuk til at skjules og derfor lader den hænge 
frit ned udenpaa Benklæderne, hvorved tillige opnaas en Tilnærmelse til de euro- 
pæiske Damers Skorter. Denne Mode er dog heldigvis atter ved at forsvinde. 

De karakteristiske og hensigtsmæssige, højt over Foden bøjede Støvlesaaler 
bruges ikke mere; man syer nu Støvlerne ligesom paa Vestkysten med lave Saa- 
ler, hvilket giver Foden en smukkere Form. 

Af Angmagssalikernes oprindelige Klædedragt er nu kun Kvindeanorår'en og 
amaut en tilbage. Mændene klæder sig nu som deres vestgrønlandske Landsmænd. 

397 


612 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Angmagssalikernes Samfundsliv ег grundet paa Regler, hvis Tvang de stil- 
tiende anerkender som lovmæssige, og hvis Overtrædelse udsætter dem for Sam- 
fundets Misbilligelse. 

Det er Familien, som danner den snævreste Samfundskreds; uden om den 
ligger Husfællernes Samfund, hvorimod Forbindelser mellem Beboerne af de for- 
skellige Vinterbopladser kun indskrænker sig til tilfældig Hjælp under Trangs- 
tider. 

Angmagssalikerne anerkender det som deres første sociale” Forpligtelse at 
staa deres Husfæller og nærmeste Slægtninge bi. Som tidligere nævnt findes der 
kun ét beboet Hus paa hver Vinterplads. Et saadant Hus afgiver Bolig for indtil 
en halv Snes Familier, som ofte kan være delt i flere Slægter. Som Overhoved 
i Huset raader til en vis Grad den ældste Mand, naar han er en god Fanger eller 
har været det og har Sønner, som er dygtige Fangere. Denne »Ældstes« Stilling 
beror maaske mest paa en stiltiende Anerkendelse af hans Autoritet, hvilket 
viser sig derved, at han betragtes som Vært ved Fremmedes Besøg, at han be- 
stemmer Husets Deling og Ordning, og afgør, hvem han vil have boende i Huset. 
Han bestemmer, naar der skal flyttes 1 Hus, thi alle Familier maa samtidig flytte 
ind for at faa Huset opvarmet af de mange tændte Lamper. 

Enhver er pligtig til at tage Del i det fælles Arbejde med Husbygning, Telt- 
slagning og paa Rejserne. Mændene laver selv deres egne-Redskaber og sørger 
for Erhvervet, medens Kvinderne flænser og tilbereder de fangne Dyr, passer 
Børnene og koger Maden. Alt beror paa den gensidige Hjælp, og alt Udbytte af 
Jagten deles ud efter visse Regler til alle 1 Huset, saa at ingen kommer til at lide 
‘Nod, saalenge der er Fangst. Det hengemte Vinterforraad nyder ogsaa alle Hus- 
fæller godt af, medens det dog tilkommer Ejermanden at. bestemme, hvorvidt 
Forraadet skal tages ind. ; 

Kun Fangere nyder Anseelse hos de andre; naar Folk i en yngre Alder mister 
Evnen til at fange, er de ofte Skive for de andres Spot. Saasnart Ynglingen er ble- 
vet dygtig Fanger, kan han gifte sig, og den gamle Mand holder ikke op med at 
gaa paa Fangst, førend Svaghed tvinger ham dertil. 

Naar Folkene flytter i Telt, bor som Regel kun de nærmeste Serre, 
sammen, hvorved alt Fællesskab ophører, som har hersket mellem Husfællerne, 
og Familiens Overhoved er nu den raadende. 

Husliv. Kvinderne tilbringer største Delen af Tiden paa deres Brikseplads, 
hvor de sidder med Benene overkors og ingen andre Klæder har раз end паи. 
Her sidder de og præparerer Skind, snor Senetraad, syer Klæder og broderer. Ofte 
vasker de sig i Urinballen og sætter Haaret op i en bred Top. Tillige passer 
de Børnene og Gryden, hvis den hænger over Lampen; men altid har de noget 
at bestille, thi har de ikke anden Beskæftigelse, sysler de med Lampepinden i 
Lampen for at holde denne brændende med en smuk, klar Flamme. Disse Lam- 
per brænder nemlig Dag og Nat, selv om det er nok saa lyst og nok saa varmt. 
Skønt de mange Mennesker og mange Lamper foraarsager en kvælende Hede 
i Huset, er Luften dog ikke saa slet, som man skulde antage, naar man erindrer, 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT 613 


at der i Huset er baade Spæk, halvraadent Kød og Urinballe; men den lavtlig- 
gende Husgang befordrer en god Ventilation uden at Varmen slipper ud. 

Familiefædrene sidder foran paa Briksen med Fødderne paa den foranstaa- 
ende Kasse, medens de ugifte Mænd har Plads paa Vinduesbriksen. Har Mæn- 
dene Arbejde paa Kajakken, og det er koldt udenfor, tages den ind i Huset, hvor 
den fylder meget paa Gulvpladsen. Arbejder Mændene ikke paa deres Redskaber, 
bestiller de i Reglen intet uden at spise, sove, fortælle om deres Jagt eller øve 
sig 1 Trommesang, hvis de skal optræde mod en Modstander. Naar der er Lej- 
lighed til Fangst, er Mændene selvfølgelig største Delen af Dagen ude. 

Folkene er meget befængt med Utøj i Haaret og tilbringer ofte Tiden med 
at fange dem i hinandens Hoved og derefter alvorlig stikke dem ind i Munden 
påa Ejermanden. Det betragtes som et daarligt Tegn, naar Utøj forlader et Men- 
neske, thi da antager de, at det er sygt og inden kort Tid skal dø. 

Man har ingen faste Spisetider, men naar man. har rigelig med Proviant, 
hænger Gryden næsten altid over Ilden, og man spiser hele Dagen igennem. 
Dog maa man regne det for Hovedmaaltidet, naar Fangeren kommer hjem om 
Aftenen; thi da spiser han og Familien, hvad Konen har færdig til ham, som 
oftest førend den hjembragte Fangst er skaaret op. Sælerne trækkes om Vinteren 
ind i Huset, hvor de flænses, et Arbejde, der undertiden besørges af Mændene selv. 

Meget Sælkød spises raat, enten tørret eller 1 halvraadden, gæret Tilstand; 
ligeledes Hajkød. Endvidere spises Bjørnekød, Fisk, især Laksørred og ang- 
magssat m.,m., og 1 Trangstider Hundekod, Reve og Ravne m. m. Der spises 
meget frisk Grønt, Rødder og Bær af forskellige Arter, der opbevares til Vinteren 
i Spækposer. Frisk Tang og Muslinger spises hele Aaret rundt; i Trangstider 
kan det endog være et Hovednæringsmiddel. Den eneste Drik er Vand. 

I Almindelighed lægger Angmagssalikerne sig tidligt til at sove om Aftenen; 
kun ved ekstraordinære Lejligheder, som naar der er Besøg, ved hvilke der ud- 
føres angakor-Kunster, Trommedans eller Lege, kan de holde ud til langt ud paa 
Natten. ' 

De gifte Folk ligger paa Briksen med Fødderne ind mod Væggen, medens 
de ugifte Kvinder ligger ved Fodenden. De ugifte Mænd og større Drenge saavel 
som tilfældige Gæster ligger paa Vinduesbriksen. 

Familien. Familiebaandet, det vil sige Blodets Baand, betragtes som en 
Forpligtelse til at staa hinanden bi under alle Omstændigheder. Derimod be- 
tragtes Ægteskabet ikke som Familiebaand. Medens Familieskabet holdes strengt 
i Agt, betragtes Konen kun som Mætresse eller Tjenestepige, ved hvilken man 
kan. skille sig, naar det skal være. Først naar Konen har faaet et Barn, er hendes 
Stilling mere sikker. 

Som det sig hør og bør, er Manden Nummer eet i Familien; efter ham kom- 
mer Sønnerne, selv om de er ganske smaa, idet de betragtes som de vordende 
Fangere, der skal underholde Forældrene paa deres gamle Dage. Saalænge For- 
ældrene lever, bliver de fleste af Sønnerne boende hos dem og bidrager til deres 
Underhold. Hvor der er flere Sønner, flytter undertiden de yngre til deres Ko- 


614 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


ners Familier. Saalænge Faderen lever, beholder han faderlig Myndighed over 
Sønnerne, som bor hos ham. Hvor der ingen Sønner er i Familien, træder i Ste- 
det Plejesøn eller Svigersøn. Å 

Hver Families Overhoved har sit Telt og sin Konebaad, og hver Fanger 
sin Kajak og i Almindelighed sin Slæde med Hundespand. 

I Huset er, som omtalt, Briksen ved Hjælp af Skind delt mellem de forskel- 
lige Familier, saaledes at hver Familie har sin Baas, ligesom de gifte Sønner og 
Enker. Hver Familiemoder har sin Lampe og fører sin Husholdning. 

Fødsel. Saasnart Konen bliver frugtsommelig, betragter Ægtefællen hende 
som Moder til den vordende Fanger, hvorfor hun bliver behandlet med mere Om- 
hyggelighed end tidligere. Da hun selv er meget interesseret 1, at Barnet skal 
blive en Dreng, anlægger hun i den Hensigt forskellige Amuletter. : 

En ældre Kone assisterer ved Fødslen, under hvilken den frugtsommelige 
ligger paa Albuer og Knæer, undertiden dog ogsaa paa Ryggen. Navlestrengen 
overskæres med en Muslingeskal eller ogsaa bider Moderen den, selv over. Efterat | 
Barnet dernæst er vasket i Urinballen, stryger Moderen det omkring Munden 
med sin Finger, som er dyppet i Vand, og nævner samtidig Navnene paa de Af- 
døde, som Barnet skal opkaldes efter, først og fremmest den sidst- Afdøde i Sam- 
fundet. Disse Navne kaldes Barnet dog ikke ved, men det faar et Kendingsnavn. 

Vanskabte Børn og syge Børn, som antages ikke at kunne leve, ligesom 
Børn, hvis Moder dør under Fødslen, og som ingen anden kan give Die, bliver 
kastet i Vandet eller levende begravet. 

Børnene ammes, indtil de mindst er et Par Aar gamle, FB. age ikke 
forhindrer, at de allerede, medens de er ganske smaa, faar tørret Blod og andet 
at spise. 

Saalænge Børnene er smaa, bæres de i det Fri paa Moderens eller en Piges 
Ryg, siddende i Amauten. De opvokser i den mest ubundne Frihed; særlig Dren- 
gebørnene behandles fra den spæde Barndom med den største Hensynsfuldhed, 
idet Forældrene i dem ser deres Alderdoms Støtter. Forældrene nærer stor Kær- 
lighed til Børnene og straffer dem aldrig, selv om de er nok saa genstridige. Man 
maa dog beundre, hvor velopdragne de smaa alligevel er. i 

De almindeligste Lege blandt Grønlænderbørnene er Boldspil, Jagt, Ro- 
ning i Kajak og Konebaad m. m. Af Sten danner de Figurer, der skal forestille 
Konebaade, Kajakker, Telte og Huse. De udfører Legen med en naturlig Evne 
til Fremstilling af de Forhold der f. Eks. i Konebaad kan mødes i isopfyldt Far- 
vand, eller i Kajakken, naar en Sæl skal harpuneres. 

Det afhænger af Forældrenes Velstand, i hvilken Alder Drengen faar Kajak; 
den almindelige Alder er dog 12 Aar. Men allerede tidligere deltager de i Isfangst 
og 1 Landjagt efter Ryper, Ræve og Ravne. 

Børnene gaar i Hus og Telt nøgne. Først i omtrent 16 Aars Alderen anlægges 
naitit, »thi da skammer de sig for at gaa fuldstændig nøgne«. Saasnart Ynglingen 
har faaet nditit paa, »begynder Kvinderne at smile til ham, og han er parat til 
at gifte sig«. De unge Piger gaar med udslagent Haar, men nogen Tid efter at 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT 5 615 


de har faaet ndit paa, sættes Haaret op i Top som Tegn paa, at de er 
giftefærdige. 

De voksne Born nærer Hengivenhed for deres Forældre og sorger godt for 
dem, naar de bliver gamle. 


Ægteskab. Manden gifter sig i en tidlig Alder, nemlig saa snart han er i 
Stand til at forsørge en Kone, som kan holde hans Tøj i Orden og berede hans 
Fangst. Af den Grund forekommer der ofte besynderlige Ægtepar, idet et ganske 
ungt Menneske kan være gift med en Kone, der kunde være hans Moder. Disse 
tidlige Giftemaal er Grund til hyppige Skilsmisser; thi saasnart Ægtefolkene af 
en eller anden Grund er ked af hinanden, skilles de igen, saa det er ganske 
almindeligt, at de har været gift tre, fire eller flere Gange uden at faa Børn. 
Medens Søskendebørn som Regel ikke gifter sig med hinanden, er det ikke 
ualmindeligt, at sammenbragte Børn gør det. 

Dygtige Fangere har ofte to Koner. Naar én Kone ikke kan overkomme 
Beredningen af de Skind, Manden erhverver, antages en anden, undertiden paa 
Opfordring af den første. Ligeledes antages undertiden en anden, for at Manden 
sikkert kan have to Roersker til sin Baad. Hver Kone har sin Lampe og 
Gryde ved hver sin Side af Briksebaasen. Flere end to Koner kendes intet 
Eksempel paa. 

Man kan anslaa Antallet af levende Børn, som hver Kvinde faar, til 3 å 4, 
dog er 7 å 9 Børn ikke nogen Sjældenhed; der kendes Eksempel paa Tvillinger. 

; Ægteskaber fuldbyrdes vistnok sjældent uden Tvang over for Bruden; thi 
enten hun synes om Manden eller ikke, føler hun sig forpligtet af Sømmeligheds- 
hensyn til at vise Modstand og Uvillie mod Ægteskabet. Selve Giftermaalet sker 
uden nogen som helst Ceremoni. Det hænder ikke sjældent, at en Mand bortfører 
en anden Mands Hustru. 

Mændene behandler i Almindelighed deres Koner godt og er dem mere be- 
hjælpelig end paa Vestkysten, thi de slaar Telt og trækker Fangsten op i Hus 
eller Telt. Det er ikke usædvanligt at se unge Ægtefolk kærtegne hinanden meget 
intimt. Skinsyge er ikke ualmindelig. Konerne er meget lydige mod deres 
Mænd og er bange for ikke at gøre dem til Behag. Imellem gamle Ægtefolk er der 
det smukkeste Forhold; dog kan Konen, naar hun bliver gammel, blive negli- 
geret for en yngre Kones Skyld, især naar hun ingen Børn, har. 

Den Ømhed, Manden viser overfor Konen, er dog ikke større, end at han, 
naar det er knappe Tider, kan rejse paa Gæsteri og blive borte i længere Tid, idet 
han saa lader Kone og Børn sørge for sig selv. Uenighed mellem Ægtefolk er ikke 
sjælden, og den afgøres ved, at Konen faar en Dragt Prygl eller et Kniv- 
stik i Arm eller Laar. Hermed er Striden ofte afgjort, og Forholdet lige såa godt 
som tidligere, især hvis Konen har Børn. Men har hun ingen Børn, sker det ikke 
sjældent, at Konen eller Manden, naar Lejlighed gives, gaar sin Vej uden at sige 
noget, og Ægtefolkene er da skilte. 

En almindelig Leg om Vinteren i festlige Anledninger er »Lampesluknings- 


616 ANGMAGSSALIK DISTRIKT | 


leg«, som ogsaa kunde kaldes »Konebytning«. I denne Leg deltager saavel gifte 
som ugifte. En god Vært lader altid Lamperne slukke om Aftenen, naar der er 
Gæster i Huset. i 

Bor Folkene i Telt, finder ingen Lampeslukningsleg Sted, men da kan to 
Mend komme overens om at bytte Koner for kortere eller lengere Tid. Men 
andre end den, man holder officielt Bytte med, maa Konerne ikke have Omgang 
med. Om Vinteren ved Lampeslukningsleg hersker der derimod tilsyneladende 
fuldstændig Frihed. 

Skønt Sædelighedsfølelsen, som man ser, ikke er særlig stor, er der dog mange 
Træk, som tyder paa, at de dog langtfra er blottet for en saadan Følelse. 


Sygdom og Død. Angmagssalikerne er en sund og stærk Race, men 
opnaar dog ikke nogen høj Alder; der er ikke mange, der bliver over 60 Aar 
gammel. Det er meget sjældent, at Folk har et svageligt Helbred; Grunden. 
dertil er vel den, at de svagelige dør i Løbet af de første Aar efter Fødslen, 
thi der kan jo ikke gøres noget for åt holde dem i Live. Tværtimod var det 
ikke sjældent, at Børn, der ved -deres Fødsel antoges at være svagelige, straks 
ombragtes af deres Forældre eller deres Husfæller. | 

De hyppigste Sygdomme er Forkolelsessygdomme, Sneblindhed og Hud- 
sygdomme (Bylder). Veneriske Sygdomme kendes ikke. 

Mange Fangere omkommer i Kajak, og tidligere dode mange af Hungersnod. 

Naar Folk bliver alvorligt syge, og der ikke er nogen Hjælp eller Udsigt til, 
at de kan komme sig, bliver de kede af at lide og gør da ofte selv Ende paa 
Lidelserne ved at kaste sig i Havet. Ofte er Aarsagen dertil, at deres nærmeste 
lader dem vide, at »de jo ikke mere har noget at leve for«. 

Naar et Menneske er død, iføres Liget sine bedste Vinterklæder. Mændene . 
faar Kajakpelsen paa, Hætten trækkes op over Hovedet, og Pelsen sammenbin- 
des mellem Benene. En Kobberem slaaes omkring Benene, og Liget slæbes ud 
gennem Husgangen eller gennem Vinduet uden nogen som helst Ceremoni. Kun 
den allernærmeste Familie besørger Ligets Paaklædning og Udslæbning, thi de 
Personer, der har rørt ved Lig, maa i lange Tider afholde sig fra mange Ting. 
Folk der føler, at Døden er nær, styrter sig ofte selv 1 Havet for at være sikker 
paa at komme der; thi naar ingen Slægtning begraver dem, er der muligvis ingen 
` der føler sig forpligtet til at gøre det. 

Dersom en af Forfædrene er omkommen i Kajak, hvilket som oftest er Til- 
fældet, bliver den Afdødes Lig kastet i Havet. Andre Lig begraves paa Klipperne 
ofte helt sammenbojet og flere i'samme Grav, som tildækkes.med Sten. I begge 
Tilfælde henlægges den Afdødes fornemste Redskaber i en Klipperevne, som 
tildækkes. 

Angmagssalikerne har mange ejendommelige Sorgeskikke, saavel i deres 
daglige Færden som ved Fangsten, og maa afholde sig fra mange forskellige Ting. 
Disse Sørgeskikke maa overholdes strengt, hvis det skal gaa de efterlevende 
godt. Virkelig dyb Sorg er dog ikke sjælden. 


ANGMAGSSALIK. DISTRIKT D MONT 


Angmagssalikernes Vinterforraad bestaar af tørret Sælkod, hele frosne 
Sæler, Poser med Spæk, forfærdigede af Sælskind. Saadanne Poser indeholder 
ogsaa tugdlerunat, Ber, Bjornespæk, Laller, Skindskrab, Hvalhud о. в. у. 
angmagssat trukne paa Skindsnore og oprullet i store Ruller, kan ogsaa bidrage i 
ikke uvæsentlig Grad til Vinterforraadet. 

Det tørrede Kød, i Bundter saa at hvert Bundt indeholder Kødet af en Sæl, 
opbevares liggende 1 Fjældklofter eller Huler fjærnt fra Huset, ofte paa Steder, 
hvor det er vanskeligt at komme til om Vinteren, for at man ikke skal komme 
i Fristelse til at bruge det, førend det er nødvendigt. Derimod henlægges de hele 
Sæler, som fanges om Efteraaret, tæt ved Huset for at fryse. Spæk, hvoraf 
Folk gerne har meget rigeligt i Vinterforraad, ligger i Stengrave i Nærheden 
af Huset. 

I Løbet af Vinteren kommer i Reglen en Sultetid, nemlig naar der ikke er 
Fangst, og de hele, frosne Sæler slipper op. Om der end er rigeligt af Hajkød 
og tørret Sælkød samt Muslinger og spiselig Tang, siger Folk dog, at de sulter. 

Sultetiden kan dog gaa over til virkelig Hungersnød, naar der har været 
Misfangst om Sommeren, og naar Storisen kommer ind til Land, presses ind i 
Fjordene tidlig om Vinteren og fryser fast der, saa at al Fangst bliver umulig. 
Folkene bliver da først nødsaget til at spise deres Hunde, paa et Par enkelte nær. 
Nøden har en halv Snes Aar førend Stationens Oprettelse været saa stor, at mange 
Mennesker døde af Sult, og de efterlevende fortærede Ligene af de døde Men- 
nesker. Det fortælles, at Folk i enkelte Tilfælde ved saadan Hungersnød har faaet 
Smag for Menneskekød. Dog vides intet bestemt om, at Lyst til Menneskekød 
har været Aarsag til Mord. 

Missions- og Handelsstationen har gentagne Gange hjulpet Folkene over 
vanskelige Hungerperioder uden Tab af Menneskeliv. 


Rettergang. Folk fra en Boplads kan ofte ligge i Fjendskab med Folk 
påa en anden Boplads. Dette hindrer dog ikke, at de tilsyneladende staar paa 
bedste Fod med hverandre, naar de kommer sammen. 

Fjendskaber kan opstaa paa mange Maader, meget ofte paa Grund af ægte- 
skabeligt Indgreb eller paa Grund af Tyveri, Ødelæggelse af en andens Ejendom 
eller anden Forhaanelse af Folks Rettigheder. Ofte ligger Aarsagen langt tilbage 
i Tiden og er rlæsten glemt. 

For disse Forbrydelser var den offentlige Menings Dom den eneste Dom- 
stol. Paatalen skete ved Trommesang, ved hvilken Parterne »synger hinanden 
paa«. Den ene Part drager sammen med Familie og Slægt i Konebaade afsted 
til den andens Opholdssted, hvor de modtages paa det bedste. De mødes festligt 
pyntede i den lyse Sommeraften under aaben Himmel, og Tilskuerne slaar Kreds 
om dem. Modstanderne staar nogle Skridt fra hinanden, hver med sin Tromme 
i Haanden. De skiftes til dansende at synge Smædeviser mod hinanden. Den 
»Dansende« bliver staaende omtrent paa samme Sted, noget skrævende og i bøj- 
ede Knæ. Trommen holdes fast ud for Brystet med venstre Haand, og med Trom- 


618 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


mestokken i højre slaar han tre smaa Slag ad Gangen paa Randen af Trommen 
ligeoverfor Haandtaget. Under stadig Trommen vugger han sig i Knæene, vrider 
og vrikker med Overkroppen, medens han samtidig i syngende Tone haaner, 
nedrakker og latterliggør sin Modstander; han fnyser, puster og støder ham med 
sin Pande i Ansigtet. I Sangen er indflettet langtrukne Omkvæd (ajå—jå—), 
som synges med af hele Forsamlingen. Medens den ene agerer, staar den anden 
Part rolig og tager mod alt, ladende fuldstændig ligegyldig over for Modpartens 
Ord, Gebærder og Skaller. Saaledes vedbliver de skiftevis Time efter Time; Til- 
hørerne giver med høje Skrig deres Mening til Kende og søger at hidse den ene 
Part til at støde den anden. 

En saadan Trommekamp er ikke afgjort ved ét Møde, men gentages Aar 
efter Aar. Afgørelsen af hvem der er Sejrherren fremgaar kun af Tilhørernes 
Bifalds- eller Mishagsytringer. Intet virker saa kraftigt paa Grønlændernes Sind 
som Latterliggørelse. 


Mord har været hyppige ved Angmagssalik, ikke blot Barnemord og Hekse- 
mord, men ogsaa almindelige Mord udøvede af Hævn eller Skinsyge; thi naar 
en Mand ikke føler sig tilfredsstillet ved den Hævn, han kan faa over sin Fjende 
ved Trommesang, er der ikke andet Middel end Mord. | 

Det udføres altid som Snigmord, hvor Morderen, ofte med Medhjælpere, 
uden forudgaaet Undsigelse, sniger sig til bagfra at bibringe den intetanende 
Modpart Dødsstikket med Kniv eller Harpun. Et saadant Mord kan drage en hel 
Række andre efter sig, fordi Tankegangen og Slægtskabsfølelsen byder, at Mord 
maa hævnes med Mord. Den Myrdedes Slægt, og selvfølgelig da især den nær- 
meste Slægtning, bør hævne Drabet ved at dræbe Morderen; men saa føler atter 
dennes Slægt sig forpligtet til at blodhævne dette Drab, og saa fremdeles. Dette. 
fremkalder en Utryghed, der er højst uhyggelig, saa at endog Fangere af Frygt 
for at blive overfaldne, ikke har turdet gaa til deres Erhverv paa Søen uden i 
Selskab med deres Paarørende. 

Saadanne Mord har paa Grund af Overtroen faaet et særligt raat Præg, fordi 
man ikke blot frygtede for de Efterlevendes Hævn, men ogsaa for den Dræbtes 
egen. For at berøve den Dræbte hans formentlige Evne til at kunne hævne 
sig, parterede man Liget, og anbragte de forskellige Dele paa helt forskellige 
Steder. | 

Mellem 1885 og 1893 blev der dræbt 9 Mænd, 2 med Kniv раа Land- 
jorden og 7 med Harpun fra Kajak. Siden Stationens Oprettelse har man ikke 
hørt om noget Mord. i 


Angmagssalikernes Gæstfrihed er stor, naar Folk om Vinteren fra en 
anden Boplads kommer paa Besøg. Har de stort Forraad af frosne Sæler, er det 
et utroligt Fraadseri, der finder Sted. Den ene Sæl trækkes ind i Huset efter den 
anden for at fortæres. Hvad Gæsterne ikke kan spise, faar de med sig ved 
Afrejsen, ved hvilken de ofte har Kajakken eller Slæden fuldt lastet. 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT Ч 619 


Foruden at tjene til Rettergang ег Trommedans og Sang Folkenes bedste 
Fornøjelse om Aftenen. I Stedet for Nidviser synges Sange, der er overleveret 
dem fra gamle Dage, ledsaget af Trommeslag og de besynderlige Kropvridninger, 
der udgør Dansen. Sangeren staar med halvt tillukkede Øjne og med en stille- 
staaende Grimace paa Ansigtet, der dog af og til afbrydes ved at fnyse og le. 
Sangene er monotone, og Melodierne kun lidet afvekslende. Det er de samme 
Melodier, som anvendes ved Stridssangene. De har alle lange Omkvæd af »aja— 
jå«—, og alle Tilhørerne deltager ofte i Omkvædene. Ved Sangen søger de at 
efterligne Elvenes Brusen. De fortæller, at naar de lægger sig til at sove ved en 
Elv, hører de de Afdødes Sang, og det er denne, de søger at efterligne. Hver Mine, 
hver Tone, hver Lyd, hver Bevægelse er traditionel. 

Angmasssalikerne har flere andre Lege, af hvilke her kun skal nævnes Uå- 
jertex-Legen, hvor en Mand i en naragtig, komisk Udklædning forskrækker de 
andre og løber rundt efter dem under Spektakel og Raab. 

Deres almindeligste Fortællinger handler selvfølgelig om Jagt og Rejser. 
Men i de lange Vinteraftener fordrives Tiden med at fortælle gamle Sagn, der er 
helt gennemtrængt af de Indfødtes Forestillinger om det overnaturlige. Halv- 
delen af Sagnene man kender fra Angmagssalik er enten identiske med eller har 
Elementer tilfælles med Sagnene fra Vestgrønland. Folkene har stor Fortælle- 
evne og Fremstillingsevne. Fortælleren er idelig i Bevægelse med Arme, Ben, 
Hoved og Øjne, og forandrer Stemmen efter de forskellige agerende Personer. 


Angmagssalikerne deler Aaret efter Maanetændinger. De udgaar fra 
den Tænding, der kommer, efterat Asît о: Stjernen Atair er set første Gang 
i Morgendæmringen, eller fra den første Tænding efter den korteste Dag. Maa- 
nederne benævnes alene efter deres Nummer efter første Tænding. Folk kan be- 
stemt forud sige, naar det er den korteste Dag, naar de har set Asits Stilling i 
Morgendæmringen. 

Det var tidligere Skik paa den korteste Dag, at et Skind blev taget ind, til- 
beredt og syet til Klædning for det ældste Barn, som endnu samme Dag skulde 
iføres den. Paa den Dag holdes Fest med Traktement, Trommedans og andre 
Fornøjelser. 

Naar Solen har staaet stille paa sit laveste i fem Dage, gaar den atter op 
efter, og Menneskene bliver meget glade; og naar Solen staar op paa det Sted, 
hvor tidligere Asit stod op, begynder Foraaret. 

Angmagssalikerne har gode Evner, og de er i Besiddelse af megen Lærenem- 
hed. De har en meget udpræget Stedsans,saa at de nøje kan beskrive, ja tegne 
Kort over Egne, som de har besøgt en Snes Åar tilbage i Tiden. Har de over- 
vintret et fjærnt Sted, kan de nøje angive, hvor Solen stod paa Himlen paa be- 
stemte Tider af Dagen, eller Aaret, samt hvor lang Tid der maa bruges til at rejse 
fra det ene Sted til-det andet, naar der ingen Forhindringer er. Selvfølgelig var 
Korttegning i Form af: Grundrids noget ganske nyt for dem. Maaden, hvorpaa 
de illustrerede deres Land, var'ved at skære det ud i Træ. Derved havdes den 


620 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Fordel, åt ikke alene Landets Konturer, men ogsaa dets Udseende og Fjæld- 
former til en vis Grad kunde gengives. 

»Grønland er en @«, siger Angmagssalikerne. En Fortælling handler om en 
Mand fra Angmagssalik, som under mange Æventyr rejste hele Landet rundt i 
en Konebaad. 

Langt ude i Havet mod Øst, fortæller de, ligger en stor Ø, som hedder Aki- 
linex. Ikke alene Beboerne, men ogsaa Dyrene skildres der som umaadelig store. 
Man siger, at naar man i klart Vejr gaar tilfjælds, kan man se Skyerne, som hæn- 
ger over Akilinex. 

»Den første Jord, der blev til«, fortæller Sagnet, »havde hverken Hav eller 
Bjerge, men var ganske glat. Da Han deroppe ikke syntes om Menneskene paa. 
Jorden, ødelagde han den. Jorden slog Revner, hvori Menneskene faldt ned og 
blev til engnerssuit (Aander), og Vandet strømmede til overalt. Da Jorden blev 
til paany, var den fuldstændig dækket af Isbræ. Denne gik efterhaanden bort, 
og der faldt to Mennesker ned fra Himlen, fra hvilke Jordén blev befolket. 
Man kan hvert Aar se, at Isbræen er i aftagende. Mange Steder ses endnu Mærker 
fra den Tid, Havet stod over Fjældene.« 


Da saa godt som alle Angmagssalikerne nu er døbte, skal her kun kort. 
omtales deres Overtro, saaledes som den tidligere var. Det maa antages, at 
mange af de hedenske Skikke endnu overholdes, særlig de der vedrører Fangsten, 
men til Dels ogsaa de gamle Forbud og Afholdsregler, der angaar Dødsfald og 
Barnefødsel. Ogsaa Amuletter og Tryllebønner vil sikkert ikke straks kunne 
forlades. Overtroen gennemtrængte nemlig hele deres Kultur og daglige Liv. Til 
Overtro maa ogsaa henregnes Folkenes Tatovering, hvormed der altid forbandtes 
en bestemt Tanke. 

Angmagssalikerne tror paa Tilværelsen af en Mengde Aander (ingnerssuit) og 
overnaturlige Væsener, der befolker Himmel og Hav, Luft og Jord. Disse Aan- 
der og Væsener kan paa forskellig Vis gribe ind i Menneskenes Liv til Gavn eller 
Skade, mest det sidste. Man maa derfor paa alle mulige Maader søge at værne 
sig mod disse og mod de Ulykker, Livet kan medføre. Dertil er Amuletterne et 
Hjælpemiddel, ligesom til at faa et eller andet Ønske opfyldt. Hver Amulet har 
sin særegne Virkning. Man anbringer dem derfor ikke blot i sine Klædningsstyk- 
ker paa sin Person, men, ogsaa i sit Telt, paa sin Kajak m. m. Men kommer man 
trods Amuletterne i Fare, anvender man Trylleformularer, gamle, tildels ufor- 
staaelige Remser. 

Ved Sygdom, Misfangst og lignende henvender man sig til AngäkoKerne 
om, Hjælp. Angdkoren er Mellemledet mellem Menneskene og Aandeverdenen. 
Det er Mænd, der efter lang Tids Uddannelse og Indvielse har faaet særlig Evne 
til at komme i Forbindelse med Aandeverdenen. De formaar i Modsætning til 
andre Mennesker at se disse Væsener, at faa Svar fra dem og at foraarsage deres 
Indgriben i Menneskets Liv. 3 

Angäkorens Virksomhed gaar hyppigst ud påa at helbrede syge Mennesker. 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT i 621 


Dette opnaas ved, at angdkoren under mystiske Kunster spørger sine Hjælpe- 
aander (térnat) om, hvor den Syges Sjæl er, byder dem at opsøge den og bringe 
den tilbage. Al Sygdom er nemlig Tabet af Sjæl. I hver Del af det menneskelige 
Legeme er der nemlig en lille Sjæl, og hvis en Del af Menneskets Legeme er sygt, 
er det fordi den lille Sjæl har forladt denne Del. I de fleste Tilfælde anses Sjæle- 
tabet at stamme fra, at enten ildesindede Mennesker (Hekse) ved Tryllemidler 
har drevet den ud, eller at højere Magter har fjærnet den til Straf for Overtræ- 
delse af Forbud. Angäkoken hidkalder da under Kunsterne sine Aander for ved 
deres Hjælp at finde det Sted paa Jorden, i Himlen eller Havet, hvor den mi- 
stede Sjæl er, for derefter at faa den hentet tilbage til den Syges Legeme, som der- 
ved helbredes. ; 

+ Angäkoken udfører sine Kunster i Huset. Han sidder i Mørke foran Hus- 
gangen med bagbundne Hænder paa et udbredt Skind, og tilkalder sine Hjælpe- 
aander under nervepirrende Trommen, Larmen og Raaben. Man hører ham for- 
handle med Aanderne. Hans Hovedaand er Tôrnârssuk, der lever i Havet. For 
at komme i Forbindelse med ham maa angdkoren benytte en Mellemmand 
Aperkitek, der overbringer Törnärssuk angdkorens Spørgsmaal, og bringer 
атдакокеп Svar tilbage. Begge staar i hans Tjeneste og er hverken gode eller onde 
Aander, men lystrer deres Herre. Angakoken maa undertiden under Kunsterne 
flyve til de højeste Aander, nemlig Maanemanden eller Havkvinden. Man siger, 
at han under Ledsagelse af sin Hjælpeaand flyver gennem Luften i sammen- 
bøjet Stilling og med bagbundne Hænder. En saadan angakor-Forestilling er 
vel egnet til at paavirke overtroiske Mennesker. 

Angäkokerne frygtes for deres store Magts Skyld, som de mod Fjender kan 
bruge til Sjælerøveri, og de kan forvolde megen Fortræd, f. Eks. ved at angive 
et andet Menneske som Sjælerøver; men man søger dem dog som Hjælpere. Der- 
imod har man kun fjendske Følelser mod Н eksene (2155054), der kun søger ved 
hemmelige Kunster, at volde deres Fjenders Død. Det er derfor ogsaa angd- 
kokernes Sag under deres Kunster at modarbejde Heksene. Særligt frygtede er 
disse, fordi man mener, at de af forskellige livløse Sager kan sammensætte et 
Uhyre (tupilak), som de ved deres Kunster kan gøre levende og sende ud for at 
dræbe deres Fjender. 

Troen paa Hekseri medfører undertiden højst uhyggelige Tilstande og gyse- 
lige Mord, idet'man tror, at febersyge Mennesker, der taler i Vildelse, har Hekse- 
gerninger paa Samvittigheden, og at det er af Vigtighed, at den Syge bekender 
disse for at kunne leve. Derfor anvender man Vold mod dem, som ikke bekender 
deres formentlige Misgerninger. 

Der findes en Mængde Forbud og Afholdsregler især for Barselkvinder og 
for Sørgende, og der er mange Skikke at iagttage ved Sælfangsten. Disse Skikke 
overholdes af Frygt for Aanderne, og Overtrædelse af dem kan blive Aarsag 
til Ulykke ikke alene for Vedkommende selv men for hele Samfundet. 

‘Angmagssalikerne kendte Myter om Menneskenes og Verdens første Tider 
ligesom mystiske Anelser om en Verdensundergang. De Dødes Sjæl kommer 


622 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


enten til et Land 1 Himlen eller dybt under Havet; det sidste ег det 
lykkeligste. 


Til Slutning skal bemærkes, at Angmagssalikerne er opvakte, kløgtige og 
forstaar godt at gøre sig de Ting nyttige, som de kommer i Besiddelse af. De er 
udholdende og dristige i deres Færden paa Fangst. De er livlige og begavet med 
stor Forestillelsesevne. De er høflige, gæstfri og føjelige i deres Opførsel overfor 
hverandre, men samtidig forsigtige for ikke at støde, indesluttede og mistænk- 
somme. Dybere Følelser som Kærlighed, Hengivenhed eller Venskab træffes 
kun sjældent. 


GRØNLANDSKE ERHVERV 


De vigtigste Erhverv i Angmagssalik Distrikt er Jagten paa Bjørne og Sæler. 
Som Bierhverv drives Lakse- og angmagssat-Fangst. Denne sidste er dog meget; 
vigtig for Befolkningen, da den under heldige Forhold giver et stort og udmærket" 
Supplement til dennes øvrige Vinterforraad af tørret Kød m. m. Endvidere fanges 
forskellige Arter Søfugle, saasom Alke, Tejste, Ederfugle og Maager, og af Land- 
vildt: Ræve og Ryper. ; é 

Af Bierhverv har, for selve Stationens Vedkommende, foruden angmagssat- 
Fangst, kun Alkejagt og Fangst af Graafisk nogen Betydning. 

Hajer fiskes saa godt som overalt, saasnart der er Islæg, men ikke saa meget 
som de kunde, fordi Leveren ikke er Genstand for Indhandling af Monopol- 
handelen. Ulke, Muslinger, Rejer og Snegle m. m. tages næsten hele Aaret rundt, 
idet der altid findes et Strømsted, større eller mindre, ved hver Vinter-Boplads. 

Helleflynder, Hellefisk og Rødfisk findes, men har hidtil ingen Betydning: 
haft for Befolkningen; dog har de siden 1916 anstillede rationelle Forsøg med 
Langline vist, at der i alt Fald ved Küngmiut 1 Angmagssalik Fjord findes 
Hellefisk og Rødfisk i rigelig Mængde og kan fiskes under heldige Vejr- og 
Isforhold. 


De forskellige Fangster og Fangstmetoder falder aarligt til følgende 
Tider: 

I de tre første Maaneder af Aaret drives især Jagt paa Netsider, som fanges 
ved aabne Strømsteder eller fra Iskanten, naar Strøm og Søgang bryder Isen itu, 
hvilket meget ofte sker overalt ved Yderkysten ved selve Angmagssalik- og Ser- 
milik Fjord. Naar Vejrforholdene er rolige, og det indtræffer med stærk Frost, 
saa Vandene lukkes, drives derimod Fangsten gennem Aandehuller med Ishar- 
pun og Riffel, samt ved Hjælp af itsuartit (Kiggefangst). 

Bjørnejagten, der som Regel begynder i sidste Halvdel af Januar og kul- 
minerer i Marts og April, foregaar — naar Vinteren er streng, og Vejret nogen- 
lunde roligt, saa at Fjord- og Storis danner et sammenhængende Hele — ved Hjælp 
af Slæde og er meget vigtig for Distriktets Beboere, da den saa at sige er det 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT Е 623 


eneste Erhverv, som giver de Indfødte Lejlighed til at faa en større Udbetaling 
af Kontanter til Anskaffelse af kostbarere Ting fra Butikken saasom Rifler, 
Ammunition, Træmaterialer m. m. 

Foruden Bjørne- og Sæljagten drives der ogsaa i de nævnte Vintermaane- 
der Fiskeri af Hajer og Graafisk, samt Fangst af Ræve og Ryper. 

I Marts, ja undertiden allerede i Slutningen af Februar, naar det indtræffer 
med Mildning og Solskin, begynder Netsiden inde i Fjordene at sole sig paa Isen, 
og Folkene benytter sig da af aorniarpor-Fangst. Denne bestaar 1, at Fangeren 
lister sig ind paa Sælen ved at krybe og efterabe Sælens Bevægelser og Lyde. 

Aorniarpor-Fangsten vedvarer til langt hen i Maj, ja undertiden i de indre 
Forgreninger af Fjordene endog til langt ind i Juni og Juli Maaned. Medens de 
ydre Dele af Angmagssalik- og Sermilik Fjord nemlig de fleste Vintre som Regel 
kan være mere eller mindre aabne paa Grund af Strømskæring, Søgang eller Døn- 
ning, saa at der her praktisk talt kan fanges fra Kajak og Isflager næsten hele 
Aaret rundt, er dette ikke Tilfældet længere inde i Fjordene og i den nordlige 
og sydlige Del af Angmagssalik Omraadet, altsaa fra Sermiligåk Nord efter og 
fra Sermilik Fjord Vest over, hvor Islæget gennemgaaende ligger fast fra Marts 
til hen i Maj og Juni, enkelte Aar endog til ind i Juli. Saasnart Teltlivet og Rej- 
serne derfor begynder, hvilket som Regel sker i April, før eller senere, alt som 
Foraaret indtræffer tidligt eller sent, fanges opkrøbne Sæler, forinden Folkene 
drager paa angmagssat-Fangst. 

Rejserne paa denne Aarstid foregaar ved Kombination af Konebaad og 
Slæde, idet man roer, hvor der er Vand, og anbringer Konebaaden med Til- 
behør paa Slæder, hvor der er Is, og saaledes fortsætter Rejsen til man finder 
en passende Teltplads eller naar Bestemmelsesstedet (se Side 641). 

I April, sjældnere i Slutningen af Marts, fanges i Reglen Aarets første Klap- 
mydser og samtidig som oftest ogsaa de første Narhvaler. Længere hen paa For- 
aaret, nemlig i Maj og Juni, fanges hovedsagelig Netsider og Remmesæl, der er 
opkrøbne paa Isen. Disse sidste afgiver som bekendt de bedste Konebaads- og 

Kajakskind samt Saaleskind: og Fangeremme. Remmesælen maa derfor siges, 
at være et af de uundværligste, om ikke just det vigtigste Dyr for Angmag- 
ssalikerne. 

Naar Folkene om Foraaret flytter i Telt, bliver nogle Familier næsten altid 
staaende i Telt ved Vinterpladserne, medens andre, som ovenfor nævnt, rejser 
ud for at fange opkrøbne Sæler; men i sidste Halvdel af Maj eller Begyndelsen 
af Juni samler saa godt som alle Folkene sig efterhaanden ved Kingåk i det Indre 
af Angmagssalik Fjord for at fange angmagssat. De Indfødte bliver gerne her 
til omkring Slutningen af Juni. Naar de drager derfra, spredes de, indtil de tager 
ud til Sommerfangst-Pladserne. 

Omkring Midten af Juli samler hele Befolkningen sig ved Yderkysten, ved 
Mundingen af de store Fjorde; Hovedteltpladserne i Sermilik Fjord er paa Øen 
Angmåk og ved Ikerasakitsek, og ved Angmagssalik Fjord i Omegnen af Kulusuk 
og Kap Dan, hvor saa den store Sommerfangst foregaar, navnlig af Klapmydser 


624 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


og unge Netsider (se Side 590). Her samles da Vinterforraad af tørret Kød 
og Spæk. 

Fra Slutningen af Juli til hen i August er der som Regel godt Træk af Klap- 
mydser og omtrent samtidig til ind i Oktober af Sortsider og Blaasider, hvorefter 
Trækkene ophører, men de nævnte Sælarter ses og fanges dog af og til hele Tiden, 
saalænge der ved Kysten og Fjordene findes aabne Steder. 

Denne Fangst kan dog mislykkes, naar der ingen Storis er. Da der saa- 
ledes i 1912 frå Juli til langt hen paa Efteraaret aldeles ingen Is var ud for 
Angmagssalik Fjord og som Følge deraf altid var saa megen Søgang, at Grøn- 
lænderne som Regel ikke turde gaa ud paa Fangst, blev Følgen, at de fleste 
enten gik og smaasultede eller fortærede det tidligere paa Sommeren indsamlede 
Vinterforraad. 

Sommerfangsten ved Yderkysten varer ved til Folkene omkring Slutningen 
af August Maaned tager tilbage til deres Vinter-Bopladser, men forinden slaar 
de fleste sig paa Vejen ned ved et af de Steder, hvor der findes Laks, ikke for at 
samle til Vinteren, thi dertil giver de sig som Regel ikke Tid, men vistnok nær- 
mest for at faa dem en kærkommen Variation i den ensformige Kost. Naar Fol- 
kene kommer til Vinter-Bopladserne samler de Vinterforraad af hele uopskaarne 
Sæler, Bær og forskellige Slags Grøntsager. 


Som foran berørt, indfinder Bjørnene sig i Angmagssalik Distrikt ved Midten 
af Januar og er talrigst i Marts—April, hvorefter Trækket — der ved Land næsten 
altid foregaar fra Syd til Nord — gradvis aftager for igen at tage til hen paa Som- 
meren til ind i August. Vandringen af Bjørne ophører omtrent helt med Stor- 
isens Forsvinden fra Kysten i September Maaned. I Efteraarsmaanederne og 
Begyndelsen af Vinteren ses og fanges derfor forholdsvis faa Bjørne. 

Bjørnen fanges dels paa Vandet fra Kajak og paa Hav- og Storisen, og dels 
paa Land saavel naar den vandrer, som naar den ligger i Hi. I sidste Tilfælde 
slaaes der Hul enten i Forkant af eller i Taget af Hulen, og Bjørnen stikkes da 
med Lænser eller skydes med Riffel gennem dette, idet den, naar den bor i Hule, 
sjældent søger at undfly. | 

Remmesælen, der ligesom Netsiden findes hele Aaret rundt, er om Foraaret 
og Ffteraaret temmelig talrig, men optræder aldrig i Flok eller Stimer. Den sprag- 
lede Sæl, som tidligere var ret almindelig paa Østkysten, er efterhaanden bleven 
meget sjælden, antagelig som Følge af, at den er bleven for meget efterstræbt 
ved Ynglepladserne, især i Yngletiden. 

Narhvalen fanges af og til fra April til Efteraaret. Hvalrossen er sjælden, 
og Hvidfisken er det endnu mere, idet den kun ses og fanges med flere Aars Mel- 
lemrum. 

Ved Handelsstationen fiskes, som foran berørt, fra Oktober til hen paa For- 
aaret mange Graafisk med Pilk. Hajen forekommer derimod alle Vegne og til næ- 
sten alle Tider, men fanges dog kun fra Oktober til hen i Februar eller Marts 
Maaned. Tidligere foregik Fangsten paa den Maade, at man huggede et aflangt 


Pr. CXL ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Fig. 18. Udsigt mod NØ. fra Varden paa Leifs ©. Knutsen fot. 4. 21], 1884. 


Dansk Grønland. II. 


Er ОР ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Fig. 19. Landet norden for Breen Apugsinek set fra Toppen af Gruso 
669017,5 N. Br. G. Amdrup fot. d. ”/, 1899. 
Efter Medd. om Grønland Bd. X XVII. 


CE 


Fig. 20. Kap Wandel — 66°19 N. Br. — set fra Øen SSV. for. 
G. Amdrup fot. d. %/, 1900. 
Efter Medd. om Grønland Ва. XXVII. 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT р 625 


Hul i Isen, hvorigennem der ved Hjælp af Sten sænkedes gammelt Spæk eller 
Hundekroppe, og ved selve Vaagen anbragtes en Pose med Blod m.m. som Lokke- 
middel. Idet Blodet i Posen langsomt sivede ud, og Trannen fra det sænkede 
Spæk flød op, bevirkede dette, i Forbindelse med Hujen og Skrigen fra Folkene, 
at Hajerne kom op til Vandets Overflade 1 Vaagen, hvorpaa de blev harpunerede 
og halet op paa Isen. Nu bruges saa godt som udelukkende Snører til denne Fangst. 

Jagten paa Fugle har ved Angmagssalik gennemgaaende ingen videre Be- 
tydning, da Fuglelivet i det Hele taget er ret sparsomt. Kun Alken kan enkelte 
Vintre, fra November til henimod Foraaret, indfinde sig i Flokke, svømmende 
i Vaager og fanges da i stort Antal med Fuglepil. 

Rypen findes om Vinteren, ret sparsomt, men kan enkelte Vintre optræde 
forholdsvis talrig, hvilket næsten altid er Tilfældet For- og Efteraar. Den spiller 
som Føde ingen Rolle, og jages især for at sælges til de Danske, medens den 
tidligere kun blev fanget af Børn og i Trangstider. 

Ræven fanges i Fælder fra Oktober til hen paa Foraaret. 

Naar om Foraaret Sælerne paa Grund af vedvarende Kulde eller særlig 
uheldige Vejrforhold i længere Tid ikke viser sig paa Isen for at sole sig, og Vin- 
terforraadene samtidig slipper op, og der paa Vandet danner sig Nyis, som umu- 
liggør al Færdsel, kan det ske, at der indtræder Sultetid, og da er det godt for 
Folkene at have et Strømsted i Nærheden, hvorfra man kan forskaffe sig for- 
skellige Slags Tangarter, Muslinger og Ulke til at friste Livet ved. 


Med Hensyn til Fangstmetoderne kan endvidere bemærkes følgende: 

Ved Sælfangst fra Kajak bruges udelukkende Harpun, dog har i de senere 
Aar enkelte Indfødte af de vestgrønlandske Kateketer lært at skyde fra Kajak. 

Fra Kajakken benyttes endvidere til Fangst paa mindre Seler Blerepil og 
Fuglepil, dog benyttes denne sidste, som Benævnelsen jo ogsaa tyder paa, 
hovedsagelig til Fangst af Fugle, navnlig Ederfugle, Alke og Tejste. 

Fangst ved Aandehuller, som bestaar i at lure ved Sælens Aandehul for at 
harpunere eller skyde den, naar den kommer op for at aande, bruges overalt i 
Distriktet. 

Aorniarpor-Fangst, der tidligere foregik med den almindelige Harpun eller 
itsuartit anbragt paa en lille Slæde, som Jægeren skubbede foran sig, er i de senere 
Aar næsten helt afløst af Skydesejl og Riffel, ganske som i Vestgrønland. 

Fangsten ved Hjælp af itsuartit (Kiggefangst), som efter Riflens Indførelse 
omtrent var gaaet af Brug, er i de senere Aar igen kommen mere og mere i Brug, 
og det er at haabe, at den trods Garn- og Skydefangst stadig maa kunne hævde 
sig, da nævnte Fangstredskab er let og billigt at anskaffe og under heldige For- 
hold kan skaffe Fangeren et godt Udbytte. 

Om Efteraaret og Vinteren, altsaa i den Tid Sælerne ikke kan synke, benyttes 
nu næsten udelukkende Riffel, saavel fra Iskant, Isskosser som fra Land. 

Den 1. Januar 1920 fandtes der i Distriktet 168 Rifler. 

Fangst med Isgarn, der indførtes fra Vestkysten i 1915, giver et godt Ud- 

Dansk Grønland. II. 40 


626 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


bytte, men drives endnu kun ved selve Stationen og Missionspladserne Kulusuk 
og Küngmiut af de Fastansatte, assisterede af de ved disse Steder boende Indfodte. 

Den 1. Januar 1920 fandtes der ca. 100 Isgarn. 

Ægsamling har ingen videre Betydning i Angmagssalik Distrikt, idet der 
kun yngler forholdsvis faa Fugle. Der samles ganske vist en Del Æg, især Terne-, 
Ederfugle- og Tejsteæg, men de spises som Regel med det samme. 

Naar Folkene har slaaet sig ned ved deres Vinterhuse, plukkes der, saa- 
længe Landet er.snefrit, Bær og indsamles flere Slags Grøntsager, saasom Løve- 
tand og tugdlerinat, som opbevares til Vinterforraad i Spækposer. 

Folkene opsamler Drivtømmer ved Kysterne, hvortil det føres i forholdsvis 
rigelig Mængde af Polarstrømmen. Det Tømmer man hyppigst træffer er Fyr. 
Stammerne er dels oprevne med Rod, dels omhuggede. Det er ikke sjældent at 
se Drivtommer paa 6 m Længde og med en Diameter af 1/,m. I Bugten Kissuit paa 
Østsiden af Erik den Rødes Ø ophobes og samles meget Drivtømmer. 

Indtil for nogle Aar siden var Drivtømmer det eneste Træ, som Angmag- 
ssalikerne kunde komme i Besiddelse af og benyttedes derfor til Bygning af Hus, 
Telt, Konebaad og Kajak samt til Redskaber, Kar m. m. 


Vedtægter. Ved Fangst af de forskellige Dyr iagttages følgende gamle 
Vedtægter: Den der først opdager en Bjørn, selv om det kun er et lille Barn, har 
Ret til Dyrets Skind og visse Dele af Kødet, i alle Tilfælde Hovedet, Brystet 
og Hjertet. Den der skyder, harpunerer eller berører Dyret først, har Ret til det 
ene Laar, den næste til det andet, og den tredie til det ene Forben, den fjerde 
det andet Forben, endelig faar den femte den nederste Del af Ryggen med Bæk- 
ken- og Halepartiet. Resten med Indvolde m. m. fordeles mellem de øvrige Jagt-. 
deltagere eller Bopladsfæller. ) 

Har en Fanger været ene om at dræbe en Bjørn, har han naturligvis Ret 
til hele Dyret, og hvis der har været flere Bjørne, til dem alle. Har der været flere 
Jægere om en Flok paa 2 eller flere Bjørne, har den, der først har opdaget Dyrene, 
imidlertid kun Ret til Skindet m. m. af Moderdyret. Har en Mand opdaget og 
dræbt en eller flere Bjørne og har rigget dem til eller er begyndt at bugsere eller 
køre dem hjem, kan ingen med Rette fordre at faa Part i Kødet. Er der tre Mand 
om lige saa mange Bjørne, beholder de ikke hver sit Dyr udelt, men giver gensidig 
hverandre Part. Hvis der kun er to Mand paa Jagten, faar den, der opdager f. Eks. 
tre Bjørne (en Moder med to Unger), Skindene af Moderdyret og den ene Unge. 

Naar Bjørnen ligger i Hi, altsaa har Hule, tilkommer Skindet m. у. den, 
der først opdager Bjørnens Spor og ikke den, som ser Hulen eller Bjørnen først, 
medmindre denne ses før Sporet. 

Foruden Bjørnen gives der kun Part i Hvalros, Narhval og Remmesæl, og 
disse Dyr fordeles paa lignende Maade som Bjørnen, dog med den Forskel, at 
der i visse Tilfælde følger Ribben med til dem, hvem Baglemmerne tilkommer. 

Hvalros og Narhval parteres med Skind, idet Huden af disse Dyr er en meget 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT i 627 


yndet Spise. Sortside, Netside og spraglet Sæl deles ikke i Parter, og Klapmyd- 
sen kun, naar den fanges liggende paa en Isskosse, men ikke naar den fanges 
i Vandet. 

Hvis der kun er to Mænd om en af de Sæler, der giver Ret til Part, deles den 
paa den Maade, at Dyret flækkes paa langs indtil Skulderpartiet, saa at Fangeren 
faar hele den ene Side med vedhængende Hoved og Bryst, medens den anden 
Mand faar Resten med paasiddende Ryg og Hale. : 

Hajen blev tidligere, da den udelukkende fangedes paa Havoverfladen med 
Harpun, delt 1 Parter. Den der saa den først, betragtedes som Fangeren, altsaa 
paa samme Maade som med Bjørnen: Nu da den saa godt som udelukkende fan- 
ges ved Hjælp af Snøre og Pilk, gælder denne Skik ikke mere. 

Naar der findes Drivhval, har enhver Ret til at flænse i den; er det derimod 
et mindre Dyr, der findes drivende, f. Eks. en Sæl, er det Finderens udelte 
Ejendom. 

Drivtømmer og lignende er ligeledes Finderens Ejendom, for saa vidt som 
Vedkommende tager det med sig hjem eller anbringer det over Højvandsmærket, 
saa det kan ses, at det er fundet og anbragt paa Stedet. 


GRØNLANDSK TEKNIK 


Kajakkens almindelige Udrustning til Sæl-, Narhval- og Bjørnefangst 
er folgende: _ 

Kajakaare, Dup- eller Vingeharpun med Kastetræ, Harpunline, Dobbelt- 
eller Enkelt-Fangeblære, Kajakstol, Lænser med Kastetræ, Blærepil og Fugle- 
pil med fælles Kastetræ, lille Haandlænser, Bugserremme, Bugserblære, Kajak- 
kniv, Blodpropper, Stok til at drebe Narhval med, Redskab til at stikke Tar- 
mene ind i den dræbte Sæl, Kajakskraber. Riffel med Ammunition. Hel- eller 
Halvpels og Kajakvanter. | 

Kajakken havde oprindelig, ligesom i Nordgrønland, Bagstævnen opbojet, 
og tillige havde Forstævnen noget Spring; medens Oversiden af de nuværende 
Kajakker omtrent er vandret som i Sydgrønland. Den opbøjede Bagstævn var 
formentlig praktisk, naar Manden med Forstævnen 1 Haanden slæbte Kajakken 
over jævn Is. Dens Længde er ca. 550 cm. Til Betræk anvendes i Almindelig- 
hed to Remmesælskind. I 1920 fandtes 136 Kajakker i Distriktet. (Se Tabel C.) 

Benspidsen paa Harpunskaftet (igimar) er omtrent dobbelt saa lang som 
den tilsvarende i Vestgrønland, medens den lose Harpunspids (savikätak) er 
mindre og smallere end Vestgrønlændernes. Dette er formentlig praktisk, fordi 
en lang igimax kan trænge længere ind i Dyret end en kort og derfor dræbe hur- 
tigere, og den forholdsvis smalle savikdtak frembringer mindre Saar end en bred, 
hvorved Dyrets Blodtab bliver mindre, hvilket er en betydelig Fordel. 

Medens Vingeharpunen tidligere var den almindeligste i Distriktet, bruges 
nu overvejende Dupharpun. 

Dobbelt-Blæren er særegen for Angmagssalik og har blandt andet den For- 

40 


628 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


del fremfor Enkelt-Blæren, at selv om den ene Blære skulde blive ødelagt, kan 
den anden dog fungere og forhindre Fangsten i at undslippe eller synke. Dobbelt- 
Blæren bestaar nemlig af to selvstændige Blærer, forfærdigede af smaa Netside- 
skind, der forbindes indbyrdes ved Remme og Træstykket (päguar), der tjener 
til at fastholde Blæren paa Kajakken. Pustehullerne, saavel paa Dobbelt-Blæ- 
ren som paa Enkelt-Blæren, er anbragt umiddelbart bagved Forlallerne, medens 
de i Vestgrønland altid er anbragt påa selve disse. Grunden til denne Forskel 
maa søges i den Omstændighed, at Faren for at Proppen i Pustehullet kan stødes 
af ved at komme i Berøring med Isen er større i Øst- end i Vestgrønland, hvorfor 
den er anbragt paa et mindre udsat Sted. Dobbelt-Blæren, som jo har mange 
Fordele, bliver mere og mere sjælden ved Angmagssalik, vistnok fordi Enkelt- 
Bleren tager sig bedre ud paa Kajakken og er nemmere at lave. (Pl. XII, Fig. 23.) 
… Hundeslæden benyttes om Vinteren til Sæl- og Bjørnejagt. Slæde med 
Seletøj og Skagler, Pisk, Bjørnelænser, Isharpun med Tuk (til Fangst ved Aande- 
hul) og trebenet Fangststol. Slædeharpun eller itsuartit, Kniv med Skede, for- 
skellige Slags Blodpropper. Riffel med Pose og Ammunition samt Skydesejl. 

Slæderne, der trækkes af 3—10 Hunde, er lidt kortere og noget smallere end 
de vestgrønlandske. Tværstykkerne er tætsluttende — altsaa uden Mellemrum 
— og Opstanderne forholdsvis lave men meget brede, forneden. Mederne blev 
altid tidligere beslaaet med Ben af Hval, Narhval eller Bjørn, men beslaas nu 
undertiden med Jern. (Pl. XVII, Fig. 32.) | 

Dimensionerne af еп Slæde af almindelig Størrelse ег: Længde са. 165 ст, 
Bredde forneden ca. 40 cm, Højde ca. 19 cm og Opstandernes Højde ca. 43 cm. 
Fordelene ved denne Slædeform til Rejser i Østgrønlands som oftest med Storis 
opfyldte Fjorde fremfor den vestgrønlandske er ganske iøjnefaldende. 

Fangstkniven bæres om Vinteren 1 еп Skindskede, der hænger i en Вет. 
om Halsen indenfor Yderpelsen. Fangeren bruger paa Slædeture som Regel 
Bjørneskinds-Pels, -Benklæder og -Støvler, eller ogsaa, hvilket nu er almindeligst, 
Sælskinds-Yderpels kantet med Bjørneskind, og Sandaler af Bjørne- eller Hunde- 
skind for at dæmpe Lyden af Fodtrinene. 

I 1920 fandtes 81 Slæder med ca. 410 Hunde i Distriktet. 

Til Fiskeri benyttes følgende Redskaber: Cylinderformet angmagssat-Øse, 
angmagssat-Lyster, Bennaal til at trække angmagssat paa Kobberem. Tregrenet 
Laksefork med Modhager, togrenet Fiskeharpun til Fangst af Laks og Graafisk 
gennem Hul hugget i Isen, Lokkemiddel bestaaende af en i Vegsten udskaaret 
Fisk, paa hvilken der sidder smaa Benstykker paa gennemskaarne Penneposer. 
Tregrenet Ulkefork. Musling-Skraber eller Øse. Laksedæmning. Til Fangst af 
Graafisk og Ulke benyttes nu udelukkende Pilk og Snøre med Krog. Til Fangst 
af Hellefisk og Rødfisk bruges Langliner og Pilke. 

Til Fuglefangst benyttes, foruden Fuglepil, Snarer, Doner og Fælder af for- 
skellig Slags. Maager fanges paa en lille krum Benpind, der er skjult i et Stykke Spæk ' 
og midt paa gjort fast med en tynd Snor. Naar Maagen sluger Spækket, der flyder 
paa Vandet, drejer Pinden sig, naar Snoren strammes, paa tværs i dens Hals. 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


629 


Tabel C 

i: Serie it ee ae borne Er | 

ВЕ И |3 Е | Sar | For 1000 Indfødte 

SER ER A PE DE Kor EAN DE AR EE ENT 

Vinteren SS | os 4 Me ls fa |S ie) Soh NS are 

IE AIRE NE AI EN er AR BE RE OA ee ed ERE Е 

| IE A “EE 
1884—85.... |198 220 | 413 11140 |13 | 37 |119] 28 |е.36 | — 131 | 90 | 288 | 68 |c.87 | — 
1895—96....| — | — |247 | — |10123| 48/12] 27 15 |40 93 | 194 | 49 | 109 | 61 
eg, | 1970) |14 | 26| 69 20| 30! — 138 10 185 | 54| 81 | — 
1897—98....| Zar er 13190. 3111-1135 173/196) be IR Sen) — 
1898—99.... | — | — 1858] — 116127! 7191181! 29| — 145115 | 221 |50| 81 | — 
1899—1900..| — | — |403| — 1115130) 87/21; 40| — |37 | 24 |216 | 52 100 | — 
1900—01.... | — | — |411! — 1117129) 891 24| 46| — 141 | 71:| 217 | 58 | 112 | — 
1901—02.... 209 | 227 | 436 || 1086 | 18 | 34| 90) 27 52| — | 41 | 78 | 206 | 62 | 119 | — 
1902—03.... |212 | 236 | 44811113 119 133 | 99|27 | 52| — |42 | 74 | 291 | 60 | 116 | — 
190504. 112012271428 1129| = | — 
1904—05.... |218 | 256 | 474 | 1174 | 19 | 39 1107) 30 | 68 | 111 |40 | 82 | 226 | 63 | 143 |234 
1905—06.... |233 | 268 | 501 | 1150 || 23 | 40 110855 | 65 | — |46 | 80 | 216 | 70 | 130 | — 
1906 —07....| — | — |520|| — |23 | 45111738) 74 |124 |144 |87 | 295 | 73 | 142 |288 
1907—08.... | 250 289 | 539 || 1156 || 21 | 47 1123] 36| 101132139 | 87 | 228 | 67 | 130 245 
1903—09.... |253 | 292 | 545 | 1154 |21 | 46 |126 34| 65 | 139 | 39 | 84 231 | 62 | 119 1255 
1909—10.... || 252 | 302 | 554 || 1198 || 23 | 451126) 34| 66 | 156 | 42 | 81 | 227 | 61 | 119 282 
1910 11.,.: 1e | — | — | — |-\)—| = | = | = ey) 
1911—12....1274 | 302 | 576 || 1102] 26 | 48 184] 36] 65| 156 | 45 | 83 | 233 | 63 | 113 |271 
1912—13.... || 278 | 315 | 593 11133 || 24 | 49 |}126| 35 | 81 | 156 | 40 | 83 | 212 | 59 | 137 1263 
1913—14.... || 287 | 315 | 602 | 1098 28 | 51 | 132] 35 | 83 | 151 || 47 | 85 | 219 | 58 | 138 251 
1914—15.... || 294 | 305 | 599 | 1037 || 30 | 51 | 126] 34| 85 | 146 | 50 | 85 | 210 | 57 | 142 |244 
1915—16.... |298 | 304 | 602 || 1020 | 28 | 55 |136| 32 | 801142 || 47 | 91 | 226 | 53 | 133 |236 
19,6 172. 2981/8317 615 | 1064 27 | 57/136] 29 | 84| 1621 44 | 93 | 221 | 47 | 137 1263 
Gennemsnit . | 1117 

Gennemsnit for 1000 Indfodte 
Femaaret: 
Huse Telte Kajakker Konebaade Slæder 

НИ DE |) | ak oes: | 39 73 207 54 91 
1901—02 — 1905—06........... | 42 78 218 63 127 
ПЕ EN | 41 84 228 65 125 
ee — 1915-=16..:........| 46 85 220 58 


Antallet af Beboere i Huse og Telte bliver mindre. 


133 


Antallet af Kajakker og Konebaade er omtrent uforandret, dog noget tiltagende. 
Antallet af Slæder er tiltagende. 


Til Maagefangst bruges ogsaa Doner, anbragt paa Toppen af en kort Stok, der 
sættes 1 Strandkanten paa et Stykke Spæk. Ryper fanges i Doner af gennem- 
skaarne Penneposer, der sidder paa Enden af en 8—9 m lang, tynd Stage. Til 


630 ? ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


denne Fangst benytter Jægeren sig af en Slags Fløjte af Træ og Tarmskind, ved 
hvis Lyd Rypen trykker sig, idet den antager, at Lyden kommer fra en Rovfugl. 
Ryper fanges ofte ved Stenkast. Ravne fanges i Fælder, men undertiden skydes 
de med Flitsbue. Svaner harpuneres, idet man hælder Tran paa Vandet, saa at 
de ikke kan flyve op. Nu skydes de fleste Fugle med Haglbøsse. 

Ræve fangedes indtil for faa Aar siden i Fælder af den gammeldags Type 
med Falddør der lukkede Ræven inde, men nu bruges meget den Slags, der ved 
Dyrets Berøring med Lokkemaden falder ned over det og dræber det. 

Til Fangst om Vinteren paa Landjorden og fra Fastis benyttes ofte Skier, 
hvis Underside er beklædt med Skind med Haarene udefter. Skier var dog ikke 
kendt før Europæernes Ankomst. 

Konebaadene er Familiens Transportfartøj og er forsynet med Åarer, 
Styreaare og Renser. Om Vinteren ligger den surret paa Træstøtter med Bunden 
i Vejret til Opbevaring af Telt og andet. 

Konebaadene er mindre end Vestgrønlændernes, - nemlig 8—9 m lange, 
og de er mere sammenfalsede og sammentappede end de vestgrønlandske. Til 
Betræk anvendes 5—10 Remmesæl-, Sortside- eller Klapmydseskind; de først- 
nævnte foretrækkes. I 1920 fandtes 36 Konebaade i Distriktet. (Pl. XV, Fig. 28.) 

Teltene er store og vel vedligeholdte. Den største. Bredde er gennemsnitlig 
4—5 m og den største indvendige Højde ca. 2 m. De bestaar af en Buk, hvorpaa 
der i en Halvkreds lægges 14—16 lange Lægter, som med den anden Ende hviler 
paa Jord eller Klippe. Alle Telte er forsynede med dobbelt Betræk af sammen- 
syede Sælskind. Det ydre Betræk bestaar af 10 til henved 20 store afhaarede 
Sælskind, indsmurte i Tran for at kunne holde Regn og Fugtighed ude. Hertil 
anvendes undertiden gamle Konebaadsbetræk. Det bestaar som Regel af tre 
Bredder, saaledes at den øvre Bredde gaar et Stykke ud over den nedenfor lig- : 
gende. Det indre Betræk er af 12—15 behaarede Skind, der vender ‚Haarsiden 
indefter, og er som oftest i et Stykke, men dette dækker heller ikke mere end 
det Parti, der gaar fra Bukken og til den bageste Del af Teltet. Indgangen er 
forsynet med et Forhæng, som er sammensyet af Remmesælens Tarme og præ- 
pareres paa den Maade, at det som Regel danner smukke mørke og lyse 
Striber. De lyse Tarmskind fremkommer ved Frostbehandling, de mørke ved 
Soltørring. Undertiden benyttes præparerede Hajskind. I 1920 fandtes 61 Telte i 
Distriktet. (Pl. XIX, Fig. 37 og Pl. XX, Fig. 39.) 

Husgeraad m. m. Lamper af Vegsten med Lampestol og -Pind. Fyrtøj, 
bestaaende af Fyrbor med Rem, Haandtræ og Fyrklods. Gryder af Vegsten, 
Sleve, Skeer og Fiskeskeer af Tre og Ben. Kødgaffel. Vandballe, Vandøser, 
Drikkerør, Bæger paa Skaft. Kasser til Værktøj m. m. Spækkar, Kodfade og 
Skaale, Æsker, Skindposer til Mos m. m., Bærerem. Tørrehæk, Kroge til 
Tørring, Urinballe. Redekamme af Tand og Ben, Knive indlagt med Hajtænder. 
Kamiutstok, Snushorn, Tromme og Trommestok m. m. 

Fyrtøjet anvendes ikke mere. Vegstens-Gryder og meget af det øvrige nævnte 
bliver efterhaanden ogsaa sjældent. 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT : 631 


Ornamentik. Angmagssalikerne forstaar paa en fortrinlig Maade at ud- 
nytte og bearbejde det Materiale, der staar til deres Raadighed, nemlig Træ, 
Ben og Tand. Saavel Fangstredskaber som Husinventarium (Kar, Fade m. m.) 
er udarbejdet i smukke Former og ofte prydede med Ornamenter. 

Sælen danner Motivet i de fleste udskaarne Ornamenter. Som Afslutning 
paa Redskaber og Genstande af alle Slags findes meget hyppig en simpel De- 
koration, som ofte kun bestaar af et omhyggeligt udskaaret Hak. En realistisk 
Gengivelse af Sælkroppen har udviklet sig til en konventionel Form, nemlig til 
en tredelt Figur, som forestiller Sælens Baglaller med mellemliggende Hale. 
Figuren simplificeres ved ofte at udelade Halen, saa at den bliver tvedelt og 
kun bestaar af et Hak, der saaledes er en stiliseret Fremstilling af Bagkroppen 
af en Sæl. 

Mændenes Kajakudstyr som Kastetræ, Kajakstol, Skygger og Øjenskærme 
er ofte prydet med mange, smaa, flade Relieffigurer, udskaarne i Tand. Disse 
heftes med Bennagler paa Genstanden. Det overvejende Antal Figurer fore- 
stiller Sæler, men der findes dog andre, der forestiller Törnärssuk, Narhvaler, 
Fugle, Mennesker m. m. Disse Figurer er som Ornamenter fuldstændig stiliserede. 
Dette gælder især den simplificerede Sælform, der ofte fremstilles ved en tilspidset 
Oval, som ved at sættes i Forbindelse med andre af samme Slags danner Mønstre. 

Husgeraad som Kar og Kødfade er forarbejdede særdeles smukt og praktisk, 
nemlig med Benskinner pløkket paa Randens Overkant. Vandkar er undertiden 
forsynet med et Sugerør, der gaar gennem en af Staverne og har Mundstykke 
paa Randen. Vandkar og Bægre kan være paalagt Relieffigurer ligesom de oven- 
nævnte paa Kajakudstyr. 

Som Pynt paa Synaaleskind benyttes undertiden en Slags Fryndser, der 
bestaar af Menneskefigurer. Paa disse udarbejdes Кап Hovedet, medens Krop- 
pen gives en meget langstrakt Form, og i dens nederste Ende skal et lille Hak 
antyde Benene. Sandsynligvis er denne Menneskeform fremkommen af Skikken 
at anvende udskaarne Menneskefigurer 1 Amuletremme. - 

Paa smaa Genstande, som Spænder, Haandtag m. m., der er udskaarne 
af Tand, findes en Ornamentering bestaaende af sorte Prikker ordnede saaledes, 
at de danner Mønstre. De er dannet af smaa, borede Huller, der fyldes med en 
sodet Masse. 

Mændene anvender ikke alene et stort Arbejde paa at pryde alle Nyttegen- 
stande, men tillige paa fuldstændige Luksusgenstande og paa Legetøj til Bør- 
nene. Der forekommer mange billedlige Fremstillinger, hvor der er lagt an paa 
at efterligne Naturen saa meget som muligt. Særlig lykkes denne Bestræbelse 
for Dyrenes Vedkommende. Dyrefigurerne udmærker sig ved en særdeles god 
Karakteristik af hver Arts Ejendommeligheder. 

Kvinderne anvender ogsaa stor Omhu og meget Arbejde paa Syning af Klæ- 
derne"). Af disse er det især nditit og Støvler, der prydes med det smukkeste 


1) Klederne er omtalt i et tidligere Afsnit, der omhandler Befolkningen, Side 610. 


632 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Broderi. De største Broderier anvendes dog paa Skindposer, Synaaleskind m. m. 
Saa godt som alle Broderier bestaar af smalle Skindstriber, der paasys Skind 
af en anden Farve. Af Farver haves dog ikke andre end Skindets naturlige lyse 
og mørke. De almindeligste Ornamenter bestaar af retlinede Figurer, der dannes 
af lange Skindstriber, der fastholder korte, afskaarne Striber, der ligger paa tværs 
af de lange; men der findes ogsaa bølgeformede og zigzagformede Ornamenter 
samt concentriske Cirkler. 


Værktøj m. m. Ålle Fangstredskaber med Undtagelse af Riffel og Hagl- 
bøsse forfærdiges i Landet selv af Fangeren, dels af indenlandsk og dels af 
europæisk Materiale. Til Forfærdigelse af alt det forannævnte brugte Angmag- 
ssalikerne indtil Stationens Oprettelse meget faa Redskaber. 

For Mændenes Vedkommende indskrænkede disse sig til en ret og en krum 
- Snittekniv, Knæbeskytter af Træ, Fingerbeskytter 1 Støvleform af Skind, Dril- 
bor med Bue og Mundstykke, Mejsel af Jern eller Sten, Haandsav og Buesav. 
Til at smidiggøre Kobberemme med anvendes et Ben- eller Træstykke med 
Huller. 

For Kvindernes Vedkommende bestod Redskaberne først og fremmest af 
det for alle grønlandske Kvinder uundværlige Redskab, Kvindekniven, som 
dog har en anden Form end den paa Vestkysten almindelige: Den bestaar af et 
Haandtag med to Arme, mellem hvilke Bladet sidder. Endvidere Skindskraber, 
Skrabebræt, Hvæssejern, hjemmelavede Synaale, Stenhammer, , Synaalebor, - 
Rynkeben, Pren, Syring af Saaleskind, Naaleskind, Kroge til Senetraad og Sy- 
ringe, Redskaber til Snoning og Fletning af Senetraad. 


Skindberedning. Medens det er Mændenes Arbejde at forfærdige Be- - 
fordrings- og Fangstredskaber og andre Arbejder i Træ og Ben, paahviler det 
Kvinderne at bygge Hus, at flænse de fangne Sæler, fordele Kødet og Spækket 
mellem Husfællerne, tilberede Skindene og sy Klæder, Konebaads- og Kajak- 
betræk deraf. 

Saasnart Sælen er flænset, skæres Spækket fra Skindet og dette rulles sammen 
for senere at skrabes paa Spæksiden. Efter Skrabningen kommer Skindene i 
Urinballen, for at Fedtet rigtig kan trække ud, skylles derefter i Vand, udspiles 
og tørres. Skal Skindene benyttes til Klæder, blødgøres de, inden de tilskæres 
og syes. De saakaldte hvide Skind, paa hvilke Narven er fjernet, samt Tarm- 
skind, som skal benyttes til Tarmskindspelse eller Forhæng til Teltet, behandles 
med flere Hold dels koldt dels lunket Vand, og udsættes hver Gang for Frostens 
Indvirkning. De bliver ved denne Behandlingsmaade ikke alene hvidere men 
ogsaa blødere end Skind, der er tørrede direkte ved Solvarmen. . 

Skind, der er bestemte til Kajak- eller Konebaadsbetræk, skrabes ikke men 
tilberedes ved at henligge, indtil Haar og Narv løsner sig og kan tages af. Remme- 
sæl- og Sortsideskind, der skal benyttes til Støvlesaaler, skrabes heller ikke, men 
. lægges i Urinballen, indtil Haarlaget — men ikke Narven — løgner sig, hvorefter 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT à 633 


det tages op, afhaares, skylles og udspiles til Toming. Skind, der skal benyttes 
til Fangeblærer, befries for Narv og Haar ved at ligge nogen Tid 1 Urinballen, 
skylles derefter i Vand og bleges i Luften. 

Mørke Skind — altsaa Skind med paasiddende Narv, som det bruges til 
Kajakkerne i den nordlige Del af Vestgrønland. — skal tidligere have været i 
Brug baade til Kajakbetræk og Fangeblærer, navnlig af Folk, der boede i det 
Indre af Fjordene, fordi de mørke Skind efter Sigende faldt sammen med det 
forholdsvis mørke Kystland, saa at det blev lettere for Fangerne at nærme sig 
Sælerne uden at blive opdagede af disse. Naar der nuomstunder benyttes mørke 
Skind til Kajakbetræk, er det som Regel Skind, der er farvede ved at tilberedes 
med Blod. ' 

Sener til at sy Klæder m. m. med, tages af de forskellige større Dyr som 
Narhval, Bjørn og de store Sæler. Det er særlig Sælernes Hale med de mange 
Sener, og Narhvalens og Bjørnens Ryg- og Muskelsener, der anvendes. End- 
videre benyttes til Traad Remmesælens, Sortsidens og Klapmydsens Spiseror 
samt Hundetarme. De sidstnævnte strimles ud, medens Senerne trævles ud, rul- 
les, snoes og flettes i forskellige Tykkelser, eftersom de skal bruges til finere eller 
grovere Syning. Til at brodere med benyttes i Reglen fint, trævlet Senetraad, 
undertiden dog meget fint snoet Senetraad. Til Syning af Kajak- og Konebaads- 
skind anvendes groft flettet Senetraad. 


DANSKE ERHVERV 


Indtil 1915 har der ved Angmagssalik været meget lidt af danske Erhverv, 
idet der udover lidt Fjerkræhold og Havebrug ikke er foretaget større Forsøg, 
fordi man i den første Aarrække efter Stationens Oprettelse var fuldt optaget 
af vigtigere Arbejder, der ikke levnede Tid til at anstille Forsøg i Retning af 
Fiskeri, Gartneri m. m. 

Høns, som trives godt, er indført 1897; Duer og Ænder 1904. Medens Hons 
og Dueholdet siden er fortsat med Held, blev Andehold straks opgivet, blandt 
andet fordi Ænderne ikke, som Tilfældet var med Hønsene, kunde holdes inde- 
spærrede, hvilket er nødvendigt af Hensyn til de løsgaaende Hunde. 

En Ged, som kom derop i 1909, blev allerede samme Aar saa ilde tilredt 
af Hundene, at den maatte slagtes. Ellers er der vist ingen Tvivl om, at Geder 
kunde trives ved Stedet lige saa godt som i en Del af Nordgrønland. Hunde og 
Gedehold synes imidlertid ikke at kunne forenes, skønt Befolkningen ved Ang- 
magssalik i Almindelighed holder deres Hunde bundne af at til deres De- 
poter af hele uopskaarne Sæler m. m. 

Af Havesager dyrkedes, i alt Fald indtil for nogle Aar siden, Majroer, Ва- 
diser, Spinat, Salat og Karse samt Rabarber, alt paa Friland. Med Undtagelse 
af Rabarber, der ikke rigtig kunde trives, antagelig af Mangel paa passende 
" Gødning, trivedes alle de øvrige Sager udmærket. 


634 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


I Mistbenk kunde der sikkert dyrkes endnu flere Arter og med bedre Ud- 
bytte, hvis dette blev forsøgt, hvad man hidtil ikke har haft Lejlighed til. 

Laksefiskeri med Garn, som før Stationens Oprettelse var fuldstændig 
ukendt af Befolkningen, blev af Personalet drevet med Held, dog kun til egen 
Forsyning. 

Bjergværksdrift har aldrig været forsøgt i Distriktet udover de Indfødtes 
Brydning af Vegsten til Lamper og Gryder, skønt der flere Steder findes baade 
Grafit og Asbest; denne sidste endog i stor Mængde. 


HANDEL OG BESEJLING 


Lige fra den Tid Handelsstationen blev oprettet, indhandledes kun Bjørne- 
skind, Ræveskind og Sælskind, og disse sidste endog kun for saa vidt Befolknin- 
gen skønnedes at kunne undvære dem. Af Spæk indhandledes kun saa meget, 
som det ved Stationen ansatte Personale behøvede til eget Forbrug. Udhand- 
lingen var indskrænket til de for Befolkningen aller nødvendigste Varer, navnlig 
Ammunition, Isenkram, visse Tøj- og Trævarer samt hollandsk Rulletobak. 

Det var paa det strengeste forbudt Stationens Personale at give spirituøse 
Drikke til de Indfødte, eller at sælge eller overlade dem europæisk Proviant. 
Den eneste Undtagelse herfra var, naar det under indtræffende almindelig Mis- 
fangst maatte gælde om at afværge Hungersnød, i saa Tilfælde kunde der gratis 
uddeles groft Rugmel. 

I de senere Aar er Udhandlingen dog efterhaanden udvidet til at gelde andre 
Varer, saaledes at der nu udhandles omtrent de samme Varer som 1 Vestgron- 
land, undtagen Kaffe og enkelte andre Luksusvarer. Derimod er Indhandlingen 
af grønlandske Produkter stadig indskrænket, saa at Spæk og Hajlever den Dag 
i Dag ikke er Genstand for Indhandling, ligesom Indhandlingen af Sælskind 
under visse Forhold enten helt eller delvis kan standses. 

Indhandlingen af Produkter og Udhandling af Butiksvarer er ved Han- 
delsstationen ide første halve Snes Aar efter dennes Oprettelse foregaaet uden 
Hensyn til Son- og Helligdage, saa at sige til enhver Tid paa Dognet, af Hensyn 
til Distriktets meget spredte og som oftest fjernt boende Befolkning, der jo, 
navnlig i de første Aar, var fuldstændig ukendt med Tidsregning og Klokke- 
slet, og saaledes lige saa godt kom paa Helligdagene som paa Sognedagene, lige 
saa godt meget tidligt som meget sent paa Dognet. | 

I de senere Aar er der, efterhaanden som Befolkningen er blevet mere oplyst, 
sket en væsentlig Forandring heri, saa at der nu i hvert Tilfælde handles til en 
bestemt Tid med selve Handelsstedets Beboere. Med de omboende og tilrejsende 
Folk handles der derimod stadig til enhver Tid, dog sjældent Søn- og Helligdage, 
da Folkene nu saa godt som alle kender Ugedagene. 

Ved Stationens Oprettelse indførtes Pengetegn af Zink med paastemplet 
Værdi. Fra 1917 kan tillige benyttes de almindelige Kreditsedler, som bruges 
ved Kolonierne paa Vestkysten, samt dansk Skillemønt. 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


635 


Handelsstedets Netto-Produktion ses paa Tabel D og var i Finansaaret 
1919—20 100 Stk. Bjørneskind, 38 Stk. hvide og 2 Stk. blaa Ræveskind samt 
1356 Stk. Sælskind. I Løbet af Aaret før Skibets Afgang 1920 er i Distriktet 


indhandlet 180 Bjørneskind. 


Indtægten ved Salget af de fra Stationen indhandlede grønlandske Pro- 
dukter udgør aarlig, efter Gennemsnit for Finansaarene 1911—15, ca. 25000 Kr.!) 
Handelsstationens Udhandling androg 1914—15 11464 Kr. 39 Øre og for- 
delte sig saaledes: Proviantsorter: 1631 Kr. 20 Øre, Skyderekvisitter: 1249 Kr. 
84 Øre, Urtekram: 1754 Kr. 15 Ore, Manufakturvarer: 1939 Kr. 60 Øre, Uld- 


Tabel D. 
Produktion I Femaaret: 
Finansaaret: | DE Ræveskind Sal- Antal af a5 For 1000 Indf. 
SE ES = 
2° | wate | man | | meme) | Bær СЕ Bjeme-| nave 
2.20), EC ERE rer I 24 9 2 53 
НБ: ee | 30: 1.11 (eed aan 
SET sed | 83 2 2) 283 || 
9. I KB ga 7 | 265 | 
189899. .....:. ol ee 12 52 | 959 #85 |388: 922) 214 
1899—1900...….….. 5 2 | 591 | 
ПО... | 68 2 LD 674) 
ii =e GONNA RENE M 
He. а Си | 
190—604 =... IF lad | 27 7 | 920! 437 | 145 | 457 | 956 | 317 
о. | 111 8 2 887 | 
POOH “OB se <<. hes harap 7 | 1144 
CT ae |108 | 49 | 19 | 1209 
ii (ee | 104 | 72 | 24 | 1066 | 
MONE 09 ег... 50 | 19 9 | 1049 |, 431 | 246 | 545 | 791 | 451 
JOIN | 105 9 О | 
Cis AE: | 69 | 30 8 | 1236 | 
ii eee | 80 | 33 | 10 | 1870] 
HAS... à a AC nes 4 | 1432 | 
АЯ | 158 | 23 4 | 1671 | г 499 | 148 | 594 | 840 | 249 
и. | 100 | 12 1 | 1599 | | 
SE AGE. ot 3: | 89 | 34 4 | 1537 | 
а. Gira 9.24, 2 1717. 
LENS EN | 88 | 20 4 | 2160 | 
9... | 125121 2 | 1498 | 
11920: || 100 | 38 2 | 1356 | 


Antallet af fangne Bjørne er ikke forøget i Forhold til Tilvæksten af Befolkningen. 
Det stigende Antal Rifler har heller ikke haft Indflydelse paa denne Fangst. — Ræve- 


fangsten er meget uregelmæssig. 


1) Beretn. og Kundg. 1913—17, Side 516. 


636 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


gods: 1237 Kr. 57 Ore, Isenkramvarer: 655 Kr. 08 Øre, Værktøj: 76 Kr. 37 Ore. 
Emaillerede Varer: 138 Kr. 10 Øre, Tobak: 1581 Kr. 19 Øre, Procellæn, Fa- 
jance og Glas: 46 Kr. 65 Øre, Trævarer: 151 Kr. 89 Øre, Rebslagervarer: 166 Kr. 
15 Øre. Lamper m. m. 27 Kr. 50 Øre, Skrivematerialer m. m. 46 Kr. 03 Øre, 
Brændsel og diverse Materialer: 6 Kr. 00 Øre, Kommissionsgods: 575 Kr. 52 Øre, 
Grønlandske Produkter: 181 Kr. 55 Øre. 

Værdien af de til Stationen udsendte Proviantsorter og Handelsvarer udgør 
aarlig efter Gennemsnit af 5 Aar (1911—1915) са. 15000 Kr.!). 


Handelsstationens Besejling har lige fra Begyndelsen været foretaget med 
Skibe, som var byggede med dette vanskeligt tilgængelige Sted for Øje, nemlig 
stærke Træskibe med Sejl- og Dampkraft. Naar undtages Aarene 1896 og 1907, 
da Besejlingen paa Grund af usædvanlig uheldige Isforhold ikke lykkedes, er 
det ellers gaaet godt. 

Da Kysten udfor Angmagssalik som Regel først er aaben omkring Midten af 
August Maaned, foregaar Besejlingen af Stationen først i Slutningen af ovennævnte 
eller Begyndelsen af den paafølgende Maaned, i 1913 dog først i Begyndelsen af 
Oktober grundet paa, at Vejr- og Isforholdene det Aar var usædvanlig ugunstige. 

Næst efter 1896 har Aarene 1905, 1907, 1910 og 1913 været de uheldigste 
Isaar, medens Aarene 1900—1903, 1908, 1909 og 1912 har været de bedste med 
Hensyn til Stationens Besejling. De ER Aar kan nærmest betegnes 
som middelgode. 

Skibene har i den forløbne Aarrække paa Grund af Isforholdene kun i 1901 
og 1914 været opholdt nogle Dage udover de til Skibets Ekspedition nødvendige 
Antal Dage. 

I Aarene 1895, 1897 og 1909 er Stationen blevet besejlet med fragtet Skib 
paa Grund af henholdsvis »Hvidbjørnen«s og »Castor«s Forlis, og det sidstnævnte 
Aar, fordi 5/5 »Godthaab« var udlejet til den grønlandske Kirkesag'i Anledning 
af Anlæggelsen af Missionsstationen ved Kap York. 

I 1908, 1919 og 1920 blev Stationen besejlet 2 Gange af S/S ‚Godkhanpe 
.I 1908 ankom Skibet den 19. August og afgik til Dyrefjord paa Island den 25. 
s. M. Det kom tilbage den 6. September og efter Ophold ved Kulusuk og Sta- 
tionen gik Skibet hjem den 16. s. M. I 1919 ankom Skibet til Angmasssalik 
den 9. September og gik efter endt Losning til Reykjavik for at hente ny Last. 
Det kom tilbage til Stationen den 25. September og afgik til Vestkysten den 30. 
в. M. I 1920 anløb »Godthaab« Stationen den 2.—7. og den 19.—24. September. 

Til Besejling af Stationen anslaas aarlig 8000 Kr. 


ADMINISTRATION 


Befolkningen ved Angmasssalik bere;,ser Strækningen mellem Kialinek mod 
Nord og Igdluluarssuk mod Syd, ved hvilke Steder en Del Folk med Aars 
Mellemrum overvintrer. Ellers er i Almindelighed kun Strekningen mellem 


') Beretn. og Kundg. 1913—17, Side 516. 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT ier GUT 


Inigssalik i Syd og Kangerdlugssuatsiak mod Nord beboede og betragtes derfor 
som Angmagssalik Distrikt. Dette er ikke som de vestgronlandske Distrikter delt 
i Kommuner. 

Handelen forestaas af.en Handelsbestyrer, der direkte er underlagt Sty- 
relsen af Grønland, og til Tider er bistaaet af en Medhjælper. I Aaret 1899 blev 
den forste Indfodte ansat i Handelens Tjeneste som Kivfak, og siden 1914 har 
der været 2 indfødte Kivfakker ved Stedet paa Grund'af det forøgede Arbejde. 

Handelens Huse, Baade, Inventar etc., er bogforte til en Værdi af Kr. 8738,09. 

De sædvanlige aarlige Driftsomkostninger beløb sig i 1914—15 til Kr. 
13752,98, deraf til Kirke- og Skolevæsen Kr. 4709,77. 

Kirke- og Skolevæsen. Distriktet udgør et Præstegæld, og selve Han- 
delsstationen er Bostedet for Præsten og en Kateket. Ved Kulusuk paa Øen 
af samme Navn har der siden 1909 været ansat en Overkateket, og ved Küngmiut 
i det Indre af Angmagssalik Fjord siden 1915 en indfodt ostgronlandsk Kateket. 
Saavel de to vestgronlandske, som den ostgronlandske Kateket har faaet deres 
Uddannelse ved Seminariet 1 Godthaab, den sidste dog kun ved et treaarigt 
Kursus. 

Den 16. April 1899 blev de forste Hedninger dobt ved Angmagssalik, ialt 
8 Personer, hvoraf de tre var Born. 

Den 31. December 1915 var af Distriktets 602 Individer kun 164 udobte 
tilbage. I 1920 er omtrent alle Distriktets Beboere dobte. 

Kun ved de Steder, hvor der findes Kateketer, nemlig Tasiussak, Kulusux 
og Küngmiut, er der regelmæssig Skolegang fra Oktober til hen i April Maaned. 
Undervisningsfagene er: Grønlandsk (Læsning og Retskrivning), Religion, Geo- 
grafi, Skrivning, Regning, Naturhistorie og Sang. 

Foruden at der undervises af saavel Forstepresten som Kateketerne ved 
de nævnte tre Steder, underviser nogle af de mest oplyste Indfodte efter Tid 
og Lejlighed ved flere af de andre Bopladser i Distriktet, ligesom de Voksne gen- 
sidig underviser hverandre, navnlig i Religion og Salmesang. 

Ved et Sted som Angmagssalik, hvor Alt er saa nyt, kan Resultatet af Un- 
dervisningen naturligvis kun vere ufuldkommen, og kan saaledes ikke sammen- 
lignes med andre Steder i Grønland. Naar man imidlertid tager Tiden i Betragt- 
ning og beteenker, hvor faa Aar det er siden, at Befolkningen var hedensk, maa 
man forbavses over, at Angmagssalikerne allerede nu er komne saa vidt som de 
er. Der findes næppe heller noget mere lerelystent, videbegærligt og i mange 
Retninger begavet Folkefærd end Ostgronlænderne. Det ег derfor ikke nogen 
vanskelig Opgave at undervise dem; det hele kommer paa en Maade ganske af 
sig selv. 

Kirke- og Skolevæsenets Udgifter i hele Præstegældet udgjorde 1915: 4709 
Kr. 77 Øre, deraf til Kateketlønninger, Rejser etc. 1660 Kr. 00 Øre, til Missions- 
bygningernes Vedligeholdelse m. m. 138 Kr. 69 Øre, til Skolers og Kirkers Ren- 
holdelse, Inventariets Anskaffelse m. m. 511 Kr. 08 Øre, Præstens Lønning 
2400 Kr. 


638 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Lægevæsenet. Naar bortses fra enkelte Lægebesøg, nemlig i Aarene 1898 
—99 (Amdrups Ekspedition), 1904—06, 1908 (disse Aar opsendtes Læge med 
Skibet, der udførte Besejlingen) og 1912 (Quervains Ekspedition) er Lægevæse- 
net varetaget dels af Missionæren og dels af Handelsbestyreren, før 1904 af Mis- 
sionæren og efter den Tid af Handelsbestyreren. Det bemærkes, at Medlem af 
Amdrup Ekspeditionen cand. med. Кмор PouLsen vakeinerede са. ?/, af hele 
Befolkningen. Den derefter med Skibet opsendte Læge, TH. N. KRABBE vakcine- 
rede de Folk, han kom i Forbindelse med, som ikke allerede var det, og senere 
har Bestyreren vakcineret. 

I Aaret 1905 blev den første indfødte Jordemoder, efter at have faaet et 
Aars Uddannelse paa Fodselsstiftelsen, ansat ved Handelsstationen. 1910 kom 
en Vestgrønlænderinde, ligeledes uddannet paa Fødselsstiftelsen, dertil. Siden 
1916 har den førstnævnte virket i Sermilik, medens den anden stadig er bosid- 
dende ved selve Stationen, men begge maa selvfølgelig foretage Rejser til de for- 
skellige Steder i Distriktet, saa ofte som det gøres nødvendigt, og Forholdene 
tillader det. 

1916—17 var der paa Foranledning af den grønlandske Kirkesag og paa 
dennes Bekostning opsendt en dansk Sygeplejerske til Angmagssalik. 

Lægevæsenets Udgifter 1915 androg — bortset fra Udgifterne til Jorde- 
mødre, Medicin- og Forbindsstoffer — 132 Kr. 83 Øre, nemlig til Sygekost m. m. 
112 Kr. 58 Øre og Kontant 20 Kr. 25 Øre. 


MISSIONÆRER OG BESTYRERE 


Pastor F. C. P. RÜTTEL var ansat som Missionær ved Angmagssalik fra Sta- 
tionens Oprettelse 1894 til 1904. Under hans Rekreationsophold i København 
fra 1902 til 1903 ledede den grønlandske Kateket HENDRIK Гомо, Missionsger- 
ningen. I 1904 afløstes Ruttel af Førstepræst CHRISTIAN ROSING, der tidligere 
havde været Overkateket i Vestgrønland. I 1909 tiltraadte Overkateket SEIER 
ÅBELSEN Ledelsen af Missionspladsen ved Kulusuk. 

Kolonibestyrer JOHAN PETERSEN var ansat som Handelsbestyrer ved Ang- 
magssalik fra Stationens Oprettelse til 1915. Under hans Rekreationsophold i 
København fra 1909 til 1911 lededes Forretningerne i 1909—10 af Medhjælper 
Soren NIELSEN og i 1910—11 af Medhjælper Jorgen CHEMNITZ. Fra 1915 har 
Assistent А. T. HEDEGAARD fungeret som Bestyrer. 


HANDELS- OG MISSIONSSTATIONEN 
ANGMAGSSALIK VED TASIUSSAK 


Handels- og Missionsstationen Angmagssalik ligger paa Sydsiden af Øen 
af samme Navn ved den store Bugt Tasiussak. Stationen ligger ved en lille Vig 
paa Vestsiden af Bugten, ca. 4 km inden for det yderste af dennes Munding, 
paa 65°36’40” N. Br. og 37°33'26” У. Led. 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT 639 


Vigen begrænses paa Nordsiden af en aflang Ø, skilt fra Landet ved 
et smalt Løb, der falder tørt ved Lavvande. I det indre af Vigen udmunder en 
Lakseelv, og Nord for denne ligger Stationen paa jævnt stigende Land. Da den 
indre Del af Havnen grunder stærkt op og ved Ebbetid falder tør, ankrer 
Skibet ude ved Havnemundingen i 26—30 m Vand og fortøjer i Land. Anker- 
bunden er Sand og Ler. 

Er Havnen tilpakket med Is, kan man søge beskyttet Ankerplads i den nord- 
uge Del af Tasiussak, inden for Fugleøerne og Øst for Halvøen Amäkäk, hvor 
Skibet kan ligge paa Буа]. 

Kun med østlige Vinde kan Isen presse ind paa Ankerpladserne og genere 
Skibet. 

Tasiussak er i Almindelighed tillagt med Vinteris fra Slutningen af EC 
ber til Slutningen aï Juni. 

Syd for Stationen paa Toppen af det 128 m hoje Udkigsfjæld er anbragt 
en Mast, som er rejst, for at man i paakommende Tilfælde derfra kan signalisere 
til Skibet om Isens Beliggenhed under Kysten og ved Havnemundingen. 

Ved selve Stationen ligger nærmest Havnen Proviantbod og Kulhus, der- 
næst paa en ca. 15 m høj Klippe Kirken og det gamle Amdrupske Hus, noget 
højere oppe Butiksbygningen, Kateketboligen, den midlertidige Bolig m. fl., 
og længst oppe i ca. 30 m Højde Præstebolig, Bestyrerbolig og Medhjælperbolig 
(se Fig. S. 645). De fleste Bygninger ligger i retv. Øst-Vest. Endelig er der nogle 
Boliger for de Indfødte, der er i Stationens Tjeneste. Den øvrige Del af den 
indfødte Befolkning bor i tre Huse paa Næsset Øst for Stationen, den saakaldte 
Grønlænderpynt, der ligger ca. 10 Minutters Gang fra denne. Nordvest for Sta- 
tionen ligger Krudthuset ved en lille Vig, Agdlortok, ca. 1 km fra de nærmeste 
af Stationens Huse. En lille Bæk, der har sit Udspring i et Kær bag Præste- 
boligen, løber mellem Stationens Bygninger og ud i Havnen Nord for Proviant- 
boden. 

Omegnen af Tasiussak er, som omtalt, en særlig frodig og i alle Retninger 
begunstiget Plet med meget afvekslende Naturforhold. Stationens Omgivelser 
` maa siges at vere storslaaet smukke, idet hele Bugten med Undtagelse af Lan- 
det ved Sarfakajik, som er forholdsvis lavt — er omgivet af smukke, tildels tak- 
kede Fjælde, mellem hvilke der fører Lavninger eller Dalstrøg mod Vest og Nord 
(se Fig. 8 og 9).' 

Fra Orssuluviak og det 596 m høje Sømandsfjæld, som ligger Sydvest for Sta- 
tionen, har man, naar Vejret er klart, en Udsigt sas pragtfuld, at man vistnok 
ikke har den smukkere noget Sted ved Kolonierne i Vestgrønland. Mod Vest 
og Sydvest ser man Landet helt ned forbi Pikiutdlek og Umivik (64°20'), mod 
Nordvest og Nord dels Indlandsisen og Fjældtoppene paa Vestsiden af Sermilik 
Fjord og dels de takkede og forrevne Fjælde i det indre af Angmagssalik Fjord, 
og mod Øst Kulusuk Øen med det kullede, karakteristiske Kalerajuek Fjæld. 
Endelig ser man mod Øst og Syd Havet, om Sommeren og Efteraaret enten helt 
eller delvis aabent, men altid med store Masser af Isfjælde svømmende paa den 


640 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


mørkeblaa Havflade. Om Vinteren og Foraaret ser man derimod i Reglen kun 
den uendelige, hvide Ismark med enkelte mørke Vaager og Render hist og her, 
især 1 Nærheden af de yderste Skær ved Kap Dan. | 

Fra Stationen kan Sledeforbindelse om Vinteren holdes vedlige 
gennem Dalstrøgene mellem Fjældene til Bopladserne i Sermilik Fjord og Inig- 
ssalik, medens Slædeforbindelsen til Bopladserne ved Angmagssalik Fjord og 
Sermiligåk, naar Havisen er brudt ved Yderkysten, foregaar over et højt Pas 
inden for Kingigtorssuak Fjælde. 

Fra Stationen Angmagssalik er følgende de almindeligste Slæderuter (se 
Figur 8. 641). 

1) Til de sydlige Bopladser ved Sermilik Fjord — Ikäter og Sivinganårssik 
— gaar Slædevejen Nord paa i Tasiussak og derefter Nord om Præstefjæld 
(Amagäk) og Vest paa gennem Dalstrøget med flere smaa Søer og en større, 
der fører til det store Dalstrøg i Sermilik Fjord, Nord for me Fjæld. 
Nedstigningen ved Sermilik er ret stejl. 

2) Til de nordlige Bopladser ved Sermilik Fjord — Sarfak og Tinitekilåk 
— gaar Vejen Nord paa 1 Tasiussak, Øst om Halvøen Amäkäk og over de tre 
store Søer. Herfra gaar en Sidevej mod Vest til Akerningnak. 

3) Til Angmagssalik Fjord gaar Vejen gennem den nordøstlige Bugt af Tasi- 
ussak og Vest og Nord om Kingigtorssuak Fjældrække og Fjældene inden for 
Tasiussårssik, hvorefter Nedstigningen finder Sted gennem et Dalstrog Syd for — 
Tasiussak 1 Angmagssalik Fjord. 

4) Til de ydre Bopladser ved Angmagssalik Fjord gaar Vejen ‹ over Tasiussak 
Øst paa til Sarfakajik, Amitsuarssik og Tasiussärssik, og derpaa tværs over Ång- 
magssalik Fjord, hvis denne er tillagt. Ved Tasiussarssik er opført et Tilflugtshus 
for Befolkningen paa deres Rejser om Vinteren til og fra Stationen, da hele den 
ydre, vestlige Kyst af Angmagssalik Fjord som oftest er ubeboet. 


Angmagssalik er en af Meteorologisk Instituts Stationer og derfor forsynet 
med mange meteorologiske Instrumenter. Observationerne varetages af Han- 
delsbestyreren (jfr. 8. 578). ; 

Angaaende Klimaet skal bemærkes, at Vintrene gennemgaaende ikke 
er særlig strenge, og Somrene ikke synderlig varme. Vejrforholdene er 
temmelig ustadige med fremherskende øst- og nordøstlige Vinde, der som 
Regel holder Temperaturen omkring Frysepunktet. Regn og Slud er ret hyppig, 
navnlig om Efteraaret og Begyndelsen af Vinteren. Senere bliver Vejrforholdene 
noget roligere, hvilket som Regel er Tilfældet fra Slutningen af Februar til 
henimod April Maaned. Fra Maj til hen i September er Vejrforholdene som 
Regel rolige. 

Føhnvinde er ikke sjældne og kan om Vinteren i Løbet af nogle faa Timer 
faa Temperaturen til at stige fra 15 Graders Kulde til lige saa mange Graders 
Varme. Nordvest-Føhnen kan blæse som orkanagtig Storm. Vinden kan ryste 
Husene og udsætte dem for Bombardement af Sten og Isklumper. Flere Gange 


Pr. CXL : NORD FOR ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Fig. 21. Кар G. Holm — 66°35’ N. Br. — set fra Nanertalik. 
С. Amdrup fot. d. °2/, 1899. 
Efter Medd. om Grønland Bd. ХХУП. 


Fig. 22. Glatslebne kullede Toppe paa Ostsiden af Kangerdlugssuak 
— 68208" N. Br. 31°34’ У. Led. ©. Amdrup fot. 4. 8/, 1900. 
Efter Medd. om Grønland Bd. XXVII 


Pr. CXLIII NORD FOR ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Fig. 23. Nunap isua — 68°08’ N. Br. 30° У. Led. Mægtig Talus paa 
Østsiden af Indlobet til Jensens Fjord. G. Amdrup fot. 4. °/, 1900. 
Efter Medd. om Grønland Bd. ХХУИ. 


Fig. 24. Kap Garde — 68°18’ N. Br. 29°05’ V. Led. — set fra Vigen 
vestentor. G. Amdrup fot. 4. 5/, 1900. 
Efter Medd. om Grønland Bd. ХХУП. 


yy * 


7 À 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


"Lo 
wo 


DD 


= >, S 4 
gs EGEN К ER й 74 

Ly; i 2: IV 7 Så t 

7 ] 7 7 Gf, WU BUY: zm 
= LA Uf > (ye 2 re ily 5, р x [| 

Y 7 7 | WR AD 2 

KAY 3 ar - 
Zi A ji Di; 7 о ZU 


Angmagsset-Pladsen. IS” 


Kombinerede KONEBAADS-0G 5 


SLÆDERUTER fra Bopladserne & 


3 


i, 


> 
7 


Dansk Gronland. II. 


NE Le 


Ur 
CUS 
EE SE 4 


> § TY 
ia 


De almindeligste Slederuter, so 


og flere andre Steder i Maj 


rdene 


rden ved angmagssat-Pladsen 


Medens Fjo 


og Missions- 


pladserne 


gen 


Steder, hvor in 


paa 


er aaben, ligger Isen 


endnu fast i Fjo 


Stromskering 


finder Sted. 


Hi 


642 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


er der anrettet betydelige Beskadigelser paa Stationens Bygninger. Østlige 
Storme kan ogsaa optræde orkanagtigt og ledsages af voldsom Regn. 

Taagen er ikke særlig fremherskende, idet den, selv om den staar langs 
Kysten, ligesom holdes ude af de Stationen omgivende Fjælde. 

Den laveste Temperatur er — 31 Grader og den højeste + 25 Grader Cel- 
sius, hvilke Temperaturer indtraf i Aaret 1899 henholdsvis i Februar og Juli 
Maaneder. 

Jordrystelser er ved Angmagssalik meget almindelige og kan til Tider 
være saa stærke, at Husene ryster, Vinduer og Kakkelovne klirrer, ja selv Isskos- 
serne paa Havet dirrer. Fænomenet kan lyde som en fjern Torden eller Kano- 
nade og kan vare Timer og Døgn med kun korte Afbrydelser. | 

I Efteraaret og Vinteren 1904—05 var Jordskælvene saa hyppige og stærke, 
at de Indfødte fra Nabohusene en Dag kom over til Stationen for at spørge, om 
Verden ikke var ved at forgaa, thi de havde en Tradition om, at naar der i Løbet 
af en Dag kom flere end 6 Stød, skulde Verden forgaa. 

Skønt Solen ved Handelsstationen i den saakaldte Morketid ikke er nede 
under Horizonten ved Middagstid, kan den dog ikke fra selve Ståtionen ses fra 
den 26. November til den 17. Januar, da den i nævnte Tidsrum er i Skjul bag 
Udkigsfjældet i Syd. 


Foruden de Indfødte, der er i Stationens Tjeneste og bor ved selve Stationen, 
er der, som nævnt, 2 à 3 Huse ved Grønlænderpynten, i hvilke der indtil 1915 boede 
50. til 60 Mennesker for at modtage Daabsundervisning. Denne varede i Reglen 
to Vintre, hvorefter Folkene, efter at være blevne døbte, rejste bort og gav Plads 
for andre. 

Den 1. Januar 1920 bestod Befolkningen af 9 Danske, der alle hørte til 
Handelsbestyrerens Familie, og 74 Grønlændere. Af disse boede 37. ved Grøn- 
lænderpynten, og Resten, hvoraf 12 Vestgrønlændere, ved selve Stationen. 8 af 
Beboerne var Embeds- og Bestillingsmænd (iberegnet en Jordemoder) og 14 
Fangere (se forøvrigt Tabel A, Side 593). 

Befolkningen er her, ligesom overalt i Distriktet, flinke Taree og dertil 
ihærdige og energiske, hvad enten de er paa Fangst eller paa Rejse, naar der 
blot er den mindste Udsigt til et Resultat; men udebliver Sælerne i længere Tid 
eller Fangeren er uheldig og ikke kan ramme, taber han let Energien, idet han 
i saa Fald tilskriver sit Uheld overnaturlige Magter. Som Kajakroere staar de 
en Del tilbage for Sydgronlenderne. 

Med Hensyn til deres Økonomi kan det vistnok med Rette siges, at den gen- 
nemgaaende er bedre end ved de fleste andre Steder i Gronland. Aarsagen hertil 
kan blandt andet soges i den Omstendighed, at Kampen for Tilverelsen og de 
usikre Livs- og Erhvervsforhold mere end andre Steder i Grønland har lært 
eller tvunget Befolkningen til i Tide at økonomisere med deres Forraad. | 

Manglen paa Bierhverv kan til visse Tider af Aaret være temmelig folelig, 
thi større Landvildt mangler jo ganske, og Fiskeriet giver foreløbig ikke noget. 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT | 643 


udover Laks, Ulke og Angmagssat om Foraaret og Sommeren, og Graafisk 
om Vinteren. Der har derfor før Stationens Oprettelse og Riflens Indførelse, naar 
det indtraf med uheldige Is- og Vejrforhold, været Hungersnød, hvorunder hele 
Bopladser er uddøde; men den Slags Katastrofer er nu heldigvis udelukket, da 
Folkene nu med deres forholdsvis moderne Vaaben altid vil kunne skaffe sig 
det fornødne til Livets Ophold selv under de vanskeligste Forhold. Da Hellefisk, 
Helleflynder og Rødfisk findes i Distriktet, vil de nu iværksatte Fiskeriforsøg 
forhaabentlig bevirke, at der ad Aare under Misfangstperioder vil kunne fiskes 
med større Udbytte end hidtil. 

Med Hensyn til Penge er Økonomien ikke meget bevendt, idet Folkene 
som Regel omsætter dem i Varer, straks efter at de har faaet dem, selv om de 
er kommet i Besiddelse af et Par Hundrede Kroner eller mere. Undertiden gem- 
mes dog nogle af Pengene, men det varer sjældent mere end et Par Dage, førend 
de kommer i Tanke om, at de nødvendigvis maa have et eller andet for de reste- 
rende Kontanter. 

Brændselsspørgsmaalet spiller foreløbig ingen større Rolle i Distriktet, da 
der er tilstrækkelig Spæk og Lever, og Husene, paa et Par Undtagelser nær, ude- 
lukkende opvarmes ved Hjælp af Vegstenslampen. 

Indtil 1915 var der af Grønlænderhuse kun to, der var forsynet med Kom- 
fur, af disse var det ene beboet af en af Handelens Kivfakker, og begge laa 
ved selve Handelsstedet. 

Af Grønlænderhusene var der indtil sidstnævnte Aar kun et af den saakaldte 
dansk-grønlandske Type, nemlig af Bindingsværk med højt Tag og Jordmur, 
ellers er de øvrige Huse af den oprindelige gammeldags Type. 

I 1920 fandtes ved Stationen 5 Huse, 5 Telte, 18 Kajakker, 2 Konebaade, 
7 Slæder, 25' Rifler og 35 Isgarn. 


Ved Stationen bor Præsten og en Kateket, Handelsbestyreren, der til Tider 
bistaas af en Medhjælper, samt en Jordemoder; endvidere tre indfødte Kivfakker. 
Læge og Sygehus fandtes endnu ikke 1920. 

Stationens offentlige Bygninger er: Kirke og Skole i samme Bygning, 
Præstebolig, Bestyrerbolig, Kateketbolig, Medhjælperbolig, Jordemoderbolig, Kiv- 
fakboliger, den saakaldte midlertidige Bolig, Proviantbod, Butik og Oplagshuse; 
Vaskehus, Kulhuse og Krudthus. Endvidere det Amdrupske Hus med et Par 
smaa Observatorier. 

Kirken er opsendt og rejst 1903, fuldført 1908. Den er en 13,7 m lang og 
6,6 m bred Bygning med Længderetning Øst og Vest, bygget af Bindingsværk 
med Bræddebeklædning; firkantede Vinduer; højt spaantækt Tag med et lille 
Spir i den østre Ende. I denne Ende er indrettet Skolestue. Bygningen er tjæret 
med hvidmalede Vinduer og Dør. 

Kirken er indvendig ca. 2,5 m høj, har fladt Loft, fra hvilket hænger en min- 
dre Lysekrone af Messing; paa Væggene er anbragt trearmede Messinglampetter. 
Paa hver Side af Midtergangen findes en Række Bænke, og paa Sydsiden ved 

417 


644 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Alteret er Prædikestolen. Knæfaldet ved Alteret er betrukket med Voksdug, 
medens selve Alteret er betrukket med rødt Fløjl med Guidfryndser og forgyldt 
Kors. Alterbilledet, der forestiller Kristus paa Korset med knælende Kvinder 
ved dettes Fod, er malet af Kunstneren Anker Lund. Paa Alteret er to større 
Messingstager samt Kalk og Disk af Sølv. Døbefonten er af mat Egetræ med 
Døbefad af Tin. I Kirken er Orgel. Til Rejsebrug findes en lille Sølvkalk, skæn- 
ket af afdøde Pastor Rüttel. 

Præsteboligen, opført 1894—95, er et Bindingsværkshus med Brædde- 
beklædning. Bygningen er 11,3 m lang og 6,9 m bred og er spaantækt samt for- 
synet med Bislag. Den indeholder 4 Værelser, Køkken og Korridor. Indvendig 

fører en Trappe op til Loftet, hvor der er et større Værelse. 
| Kirkegaarden ligger bagved Præsteboligen. 

Bestyrerboligen, opfort 1895, er ligeledes et Bindingsværkshus med Bræd- 
debeklædning. Taget er dækket med Spaan. Boligen er 9,4 m lang og 6,9 m bred, 
har 4 Værelser nede og et paa Loftet, hvortil fører en udvendig Trappe. Indtil 
1904 var der kun 3 Værelser nede, men dette Aar tilføjedes paa den vestre Gavl en 
Tilbygning, hvori foruden et mindre Værelse blev indrettet forskellige Udenoms- — 
bekvemmeligheder. Fra denne Bolig til Butikken har der siden 1912 været Telefon. 

Ved disse 2 Boliger er der Indhegning med Tørreplads og en lille Have. 

Kateketboligen, opført 1900 af Bindingsværk med-Brædde- og Planke- 
beklædning (oprindelig var der Jordmur uden om). Der findes 2 Værelser, og 
Taget er dækket med Tagpap. 

Medhjælperbolig, opført 1911, er forsynet med 2 større Stuer og et lille 
Gæstekammer samt Køkken. Den er en Bindingsværksbygning med Brædde- 
og Plankebeklædning og tækket med Pap. Den er 11,3 m lang og 4,7 m bred. 

Jordemoderbolig, opført 1912 af Bindingsværk, beklædt med Tagpap, 
er 4,9 m lang og 3,8 m bred. Den har to Værelser med et Komfur. 

Kivfakbolig, opført 1901 af Bindingsværk med Jordmur, er delt i 2 Rum, 
af hvilke det ene er forsynet med et Komfur. Den, er 6,3 m lang og 3,1 m bred. 

Kivfakbolig, opført 1903, erhvervet af Staten 1918. Bindingsværk med 
Jordvold udenom; delvis med Tagpap. 5,0 m lang og 3,7 m bred. 

Den midlertidige Bolig, opført 1894, der det første Aar benyttedes 
som Bolig for hele Stationens Personale, er nu indrettet til Bolig for Besøgende, 
efter i nogle Aar at have været benyttet som Sygehus og Jordemoderbolig. 
Den er af Bindingsværk med Bræddebeklædning, 9,1 m lang og 4,7 m bred. 

Proviantboden, opført 1894, er af Bindingsværk med enkelt Brædde- 
beklædning og over det hele beklædt med tjæret Tagpap. Den er 8,8 m lang og 
44 m bred. 

Butik og Oplagshus, opført 1899, er 8,8 m lang og 4,4 m bred, og ganske 
bygget som Proviantboden. 

Vaskehus, opført 1913, er af Bindingsværk. Længde 3,8 m, Bredde 2,8 m. 

Kulhus, opført 1901, af Græstørv med Bræddetag. Det er 9,4 m langt 

og 6,3 m bredt; delvis ombygget 1918. 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT ; 645 


Nyt Kulhus, opført 1918; Bindingsverk med Brædder, og Tag klædt 
med Tagpap. Det er 6,2 m langt og 5,6 m bredt. 

Det Amdrupske Hus er af Bindingsverk med Yder- og Inderkledning 
og udvendig beklædt med Tagpap. Det er 6,3 m langt og 3,8 m bredt og har et 


MISSIONS - 06 HANDELSSTATIONEN 
ANGMAGSSALIK. 


Maalestok 1: 5000. 


Skibshava 


Handelens Bygninger. Kirkevesenets Bygninger . 
Bestyrerbolig. 12. Kirke. 
Medhjelperbolig. 13. Fræstebolig. 

butik og Oplagshus . 14. Aateketbolig. 

. Froviantbod. 15. frestens Aivrakbolig 
Midlertidig bolig. 

. Vaskehus . 10. Jordemoderbolig. 

. Kulhus. И. Avfakbolig. 

. Amdrupske Hus . 

Kivfakbolig. 


© —] O un H ON 


Bislag. Huset er ombygget 1919 og benyttes til Værksted. Hertil horer nogle 
smaa Observatorier, som benyttes til Materialskure, og hvori der er stobte 
Betonpiller. gi 

Pakhus, opfort 1919 af Bindingsværk med Bræddebeklædning og Tagpap. 
Det er 8,9 m langt, 6,4 m bredt og 4,7 m hojt. 


646 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Krudthus er opført 1915 af Cement med Bræddetag til Erstatning for 
det gamle, der var af Jord og Sten med Bræddetag. 
Alle Træhuse er tjærede og har hvidmalede Vinduer. 


Ved Tasiussårssik, Konebaads-Ekspeditionens Overvintringssted 1884 
—85, blev i 1913 opført et dansk-grønlandsk Hus af Bindingsværk med Jordmur, 
dels til Støtte og Udgangspunkt for Fiskeriforsøg og dels som Tilflugtssted for 
Befolkningen paa dens Rejser om Vinteren til og fra Stationen, da hele den 
ydre, vestlige Kyst af Angmagssalik Fjord som oftest er ubeboet. 


Ved fkåtek i Sermilik Fjord blev 1916 opført et Hus for Jordemoderen. 
Det er af Bindingsværk, klædt med Brædder og Tagpap. Længde 5,0 m og 
Bredde 4,4 m. å 


Missionspladsen Kulusuk. 


Under Handels- og Missionsstationen Angmagssalik hører over en Snes Bo- 
pladser, men da der ved hver kun, findes ét beboet Hus, skal her kun, omtales 
de Bopladser, hvorved der er ansat Kateketer, og først Bopladsen Kulusuk, 
hvor der siden 1909 har været ansat en vestgrønlandsk Overkateket. Den ligger 
ved en lille Bugt paa Nordvestsiden af Øen af samme Navn, ved Ostsiden af Mun- 
dingen af Angmagssalik Fjord. 

Bugten vender mod Nord og danner en Е Have med blød Lerbund. 
Med nordøstlige Vinde kan Isen dog belemre Havnen. Den er let at besejle og 
kan derfor bruges som Nodhavn, idet Skibet ude fra enten kan gaa direkte ind 
gennem det smalle Lob eller, hvis det er belemret med Is, kan soge op mod Bo- 
pladsen Umivik og derefter bag om Øerne forbi Apugsinerajik til Missionspladsen..: 

Saavel Nord som Syd for Kulusuk findes altid 1 Nærheden flere andre Bo- 
pladser, og om Sommeren samles alle Angmagssalik Fjords Beboere her 1 Om- 
egnen til Klapmydsefangst. Dette Sted har, som nævnt under Historie, Øst- 
grønlænderne tidligere givet hele Distriktet Navn efter. 

Den 1. Januar 1920 boede ved selve Missionspladsen 74 Personer, hvoraf 
7 Vestgrønlændere. 11 var Fangere (se iøvrigt Tabel А, Side 593). 

Kateketboligen er en Bindingsværks Bygning og blev opført 1908—09. 
Den er 11,3 m lang og 4,7 m bred, og ligger i Retning Øst— Vest med Facaden 
mod Syd, saa at Bagsiden af Huset altsaa vender mod Havnen. Den vestlige 
Ende af Bygningen er indrettet til Kirke og Skole, medens Resten er Bolig for 
Kateketfamilien. Bygningen er malet gul og har rødt Tag. Foruden dette Hus 
findes her tre Grønlænderhuse. 

De Indfodte fortæller, at der ved Kulusuk er gamle Nordboruiner; men 
ved Udgravning er der ikke fundet noget, der afgjort kunde tyde paa, at de ud- 
pegede Huse nogen, Sinde har været beboet af Ikke-Eskimoer. 

Der fortælles, at Hvalfangst paa dette Sted skal have været almindelig i 
tidligere Tid. Der er ved Udgravning fundet Hvalbarder. 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT : 647 


Missionspladsen Kungmiut. 


Küngmiut ligger tæt ved Bopladserne Ilerfit og Simiutak paa Ostsiden af det 
indre af Angmagssalik Fjord, Nord for Tunok og ca. 10 km. fra Angmagssatpladsen 
ved Kingåk. Ved Küngmiut blev 1915 ansat en indfødt østgrønlandsk Kateket 
og bygget et dansk-grønlandsk Hus, dels til Bolig for Kateketen og dels til 
Skole og Kirke. Her er to Grønlænderhuse, og 1. Januar 1920 ialt 47 Personer. 
I denne Egn findes altid flere Bopladser paa Grund af de gode Fangstforhold ved 
Strømstedet ved Ikerasaks Udløb i Angmagssalik Fjord. 

Fra 1916 fiskes her Hellefisk og Rødfisk med Langliner paa Foranledning 
af Professor ÅDOLF JENSEN. 

De Indfodte fortæller, som nævnt under Historie, at der ved Küngmiut er 
gamle Nordboruiner. Det eneste, som er fundet, der muligvis kunde stamme 
fra andre end Grønlænderne, er en firkantet Stensætning paa Toppen af det nær- 
meste Højdedrag. Det har dog ikke været mulig at bestemme, om denne er af 
ikke-eskimoisk Oprindelse. 


ANGMAGSSALIK DISTRIKTS HISTORIE 


Skønt Angmagssalik Distrikt formentlig opdagedes af Nordboerne mere end 
hundrede Aar tidligere end den øvrige Del af Grønland, er vort Kendskab til 
Distriktets Historie i gamle Dage kun meget ringe. Aarsagen hertil er, at det 
ikke egnede sig ‘saa godt til Kolonisation som Vestkysten. 

Kort Tid efter at Nordboerne var begyndt at nedsætte sig paa Island, blev 
Nordmanden GUNBJORN, Ulf Krages Son, paa Rejse til Island forslaaet mod Vest 
og kom til nogle Øer. Efter at have forladt disse, saa han samtidig Joklen paa 
Landet bag Øerne og Snefjelds Jokel paa Island. Afstanden mellem Island og 
det ny opdagede Land kan altsaa ikke have været stor, og det maa derfor have 
været Øerne ved Danmark Strædets smalle Del, i Angmagssalik Distrikt, som 
han havde opdaget, og som senere kaldtes Gunbjorns Øer eller Gunbjorns Skær. 
Dette var omtrent Aar 8771). 

Gunbjorn kan ikke have fremstillet de nyopdagede Øer som smaa eller af- 
malet Landets Beskaffenhed særlig ufordelagtigt, thi omtrent hundrede Aar 
senere bestemte SNÆBJORN GALTE og ROLF af Rodesand — af hvilke forst- 
nævnte maatte romme bort fra Island paa Grund af Manddrab — sig til at 
optage en Landstrækning paa de af Gunbjorn opdagede Øer til Beboelse. De 
sejlede ud fra Grimsaaens Munding i Borgarfjord og fandt Landet, hvor de 
overvintrede. 

Da ERIK DEN RØDE 982 som fredløs blev tvunget til at forlade Island, sagde 
han yat han agtede at søge det Land, som Gunbjorn, Ulf Krages Son saa, da han 
blev forslaaet af en Storm mod Vesten, forbi Island, og fandt Gunbjorns Skær; 


1) Oplysninger om gamle Beretninger, der antages at angaa Angmagssalik Distrikt, 
findes i М. о. Gr. LVI, Nr. 8: »Gunbjorns Skær og Korsger«. 


648 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


— — — Erik satte sin Kaas lige fra Snefjælds Næs. Men han kom fra Havet 
ved Midjøklen og det Sted, som kaldes Blaasærk. Derfra tog han langs med Ky- 
sten mod Syd, for at erfare om Landet der var beboeligt«. 

Erik den Røde kom altsaa ikke til Gunbjørns Skær, men til »Midjøklen«, 
formentlig den Syd for Angmagssalik Distrikt liggende Strækning, hvor Indlands- 
isen saa godt som overalt træder ud til Havet. Det er tvivlsomt, om han har set 
Fjældene ved Angmagssalik. jf É 

I de gamle Kursforskrifter hedder det, at »fra Snefjelds Næs, hvor Vejen 
er kortest til Grønland, er der over Havet 4 Dages Sejlads mod Vesten«, medens 
Ivar BAARDSØN, der i det 14. Aarhundrede en lang Aarrække var Forvalter paa 
Bispesædet Gardar, skriver: »Item fraa Sneffelznes aff Issland som er stackist 
till Grønnland 2 dage och thou netters seyling rett i vester at zeylle och da liger 
Gunbiernershier rett paa mittveyen emellum Grønnland och Issland, thette vaar 
gammell seylling, men nu er kommen is udaff landnordenbotne, saa ner forskreffne 
sher, att ingen uden, liffs fare denn gamble leed seyle, som her effter hørres«. 

I de første 200 Aar efter Nordboernes Kolonisation af Grønland maa man 
derfor antage, at Sejladsen, mellem Island og Bygderne i Grønland fandt Sted 
paa den Maade, at man nærmede sig Grønlands Østkyst ved Danmark Strædets 
smalle Del for at faa dets Fjælde i Sigte og for derefter, saavidt mulig, at beholde 
disse i Sigte under den, videre Sejlads Syd paa udenfor den drivende Storis. Denne 
Besejling, der er længere end den direkte, maatte for Datidens Søfarende anses 
for den sikreste. Paa Hjemvejen til Island er Kursen vel sat langs Grønlands Øst- 
kyst udenfor Isen, indtil Fjældene i Angmagssalik Distrikt er komne i Sigte, 
hvorefter Kursen er sat over mod Island. 

Mange Skibe er dog, ifølge »Kongespejlet«, forliste 1 Isen langs Grønlands 
Kyst, og Folkene har søgt ind til Landet. Vi kender gennem Ivar Baardsøns Be- . 
retning et saadant Skibbrud, der fandt Sted omtrent 1028, hvorved Kong Olaf 
den, Helliges Søstersøn, FINN FEGIN, og andre druknede. De efterlevende kom til 
en, Havn, der senere kaldtes Finnbudir, begravede de Døde og rejste store Sten- 
kors paa Gravene. Efter Kong Olaf den Helliges Ordre bragte senere den gron- 
landske Skibsfører Lodin Ligene tilbage. Der siges, at Havnen Finnbudir ligger 
»Øst for Joklerne paa Grønland«, og maa formentlig vere Tasiussak, hvor nu Mis- 
sions- og Handelsstationen ligger. 

Efter Finnbudir omtaler Ivar Baardsøn en stor Ø, der hedder Korsø, hvor 
der er almindelig Jagt efter Hvidbjørne, men kun med Biskoppens Tilladelse, 
fordi Øen tilhører Domkirken. Men da Ivar kom til Grønland formentlig 150 
Aar efter, at den gamle Besejling ikke mere benyttedes, og derfor Forbindelsen 
med denne Del af Østkysten var ophørt, er Beretningen, naturligvis mindre kor- 
rekt. Domkirkens Eneret til Bjørnejagten kan i alt Fald ikke have haft nogen 
praktisk Betydning. Denne Ø maa formentlig være Angmagssalik Øen, og har 
muligvis faaet sit Navn efter de store Stenkors, som blev rejst over Finn Fegin 
og hans Mænd ved Havnen, Finnbudir. 

Middelalderens islandske Annaler fortæller, at ASMUND KASTANRASTE 1 1189 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT 649 


kom tilbage til Bredefjord paa Island fra Grønland og Korsoer — antagelig Okom- 

plekset ved Angmagssalikl) — paa et Skib, som næsten alene var sammenfojet 
med Trænagler og sammenbundet med Dyresener. Han havde ogsaa anlobet 
Finnbudir. Aarsagen til at dette er nævnt i Islands Annaler, maa antages at være, 
at det var en Sjældenhed, ja en Mærkværdighed endnu paa de Tider at benytte 
denne Sejlrute, og maaske i Særdeleshed at anlobe den derværende Havn. Ka- 
stanraste har formentlig været en af de sidste, der har benyttet den gamle Sejl- 
rute langs Østkysten til Angmagssalik Distrikt, og som har anlobet den der lig- 
gende Havn. | 

Ved den пу Sejlrute til Grønland, hvorved man vilde undgaa а] Isen ved 
Grønlands Østkyst, sættes Kursen ikke mere for at faa dennes Fjælde i Sigte, 
og de der liggende Øer, Gunbjørns Skær og Korsøer tabte fuldstændig deres Be- 
tydning for Sejladsen til Grønlands Bygder og gik i Løbet af hundrede Aar til- 
dels i Forglemmelse. Da derfor Præsterne ADALBRAND og THORVALD, Helges Søn- 
ner, Aaret 1285 fandt Land Vest for Island — Nyland eller Dunøer — mente 
man, at det var en ganske ny Opdagelse. Kong Erik sendte derfor 1289 Lande- 
Rolf til Island for at opsøge det ny Land, og Rolf drog omkring paa Island for 
at opfordre Folk til at deltage i Nylands-Rejsen. Da det imidlertid i senere An- 
nalhaandskrifter hedder, at Helgesonnerne sejlede i Grønlands Ubygder 9: Øst- 
kysten, kan. ikke noget andet Sted end Angmagssalik Distrikt være fremstillet 
saa attraaværdigt, at Kong Erik kunde ønske at lade det opsøge. Det synes dog 
ikke som om Rolfs Rejse er kommen til Udførelse, muligvis fordi han paa Island 
har faaet at vide, at Landet allerede kendtes. 

Der gaar atter hundrede Aar, inden vi hører noget om Landet her. Denne 
Gang er det fra en af Islands rigeste og mest ansete Mænd, BJøRN EINARSEN af 
Vatnsfjord ogsaa kaldet Bjørn Jorsalfarer, der sikkert var en af de mest berejste 
Mænd blandt sine samtidige i Norden. Sammen med tre andre islandske Skibe 
fordreves Bjørn 1385 med sit Skib til Grønland, hvor de paa Grund af Havisen 
opholdt sig to Vintre i Østerbygden. Bjørn anløb Gunbjørns Øer og erfarede, 
at de var beboede. Han sendte tre af sit Følge i Land paa den største Ø, men 
vovede ikke at foretage nogen nærmere Undersøgelse. Da Bjørn Einarsen 1389 
rejste til Bergen, blev han sat under Tiltale for ulovlig Handel paa Grønland, 
til hvilken Dronning Margrethe paastod, at Kronen var eneberettiget,. men han 
frikendtes, fordi' han ikke var sejlet dertil med Forsæt. 

Efter atter hundrede Aars. Forløb udsendte Kong Christian I ca. 1476 
Skipperne PINING 2?) og Ротновят med nogle Skibe for efter den portugisiske Kon- 


') Den i »Grønlands historiske Mindesmerker« udtalte Formodning, at saavel 
Gunbjørn Skær som Korsøer er identiske med Økomplekset ved Angmagssalik, er sik- 
kert rigtig. Man kan dog næppe antage, at Korsøer er identisk med hele Økomplekset, 
ligesom det ikke heller er nødvendigt at identificere Gunbjørn Skær med hele Kom- 
plekset. Muligvis er Gunbjørn Skær den Øgruppe, der ligger nærmest Island, nemlig 
Øst for Sermiligåk Fjord, og Korsøer den Øgruppe, der ligger mellem Sermiligåk og 
Angmagssalik Fjord. ; ; 

2) Diprik PINING blev senere Lensmand paa Island og Admiral. 


650 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


ges Opfordring, at opsøge nye Lande og Øer i Norden. De traf sammen med 
Eskimoerne; som de drev Handel med, men senere havde fjendtlige Sammen- 
stød med. Der siges, at de »paa Klippen Hvidsærk foran Grønland og beliggende 
imod Snefjelds Jøkel paa Island ud imod Havet har oprejst og lavet et stort 
Sømærke (baa) for de grønlandske Sørøveres Skyld, som anfalder andre Skibe 
med mange smaa Baade uden Køl i stor Mængde, idet de overrasker dem«. Der 
er. formentlig stor Sandsynlighed for, at Pinings Station, der vender mod Sne- 
fjælds Jokel, har været 1 Angmagssalik Distrikt, skønt Navnet Hvidsærk paa 
de Tider vistnok i Almindelighed betegnede Indlandsisen. Angmagssalik er det 
Sted, der paa Grund af de særlige Isforhold er lettest at besejle og havde, 1 An- 
ledning af sin gunstige Beliggenhed, sikkert ogsaa den Gang den største Be- 
folkning. 


Under Kong Frederik den II udrustedes 1579 en Ekspedition, hvis Formaal 
var atter at knytte Forbindelsen med den gamle Nordbokoloni paa Grønland. 
Den lededes af Englænderen JACOB ALLDAY, som man sagde, vidste Besked med 
Besejlingen af Grønland. Om denne Rejse opbevares flere Afskrifter af en Dag- 
bog, ført ombord af Skibspræsten KRISTIERN NIELSEN. Man ser af Dagbogen, 
at det ikke har været Besejlingen af Østerbygden, som Allday var bekendt med, 
thi han sejlede fra Bergen Nord om Island — medens de gamle Kursforskrifter 
fra Bergen viser Syd om denne Ø — og søgte i de sidste Dage af August Maaned 
gentagne Gange at naa ind til Grønlands Østkyst. Skibene kom ganske tæt ind 
under Kysten, ja endog paa 4 km.s Afstand, men en Strimmel Is forhindrede 
Landgang. Isen mindskedes dog mere og mere, men en voldsom NØ.-Storm drev 
Skibene atter langt til Søs, og da Nætterne nu blev lange og mørke, vendte de 
tilbage med uforrettet Sag. : 

Flere Oplysninger 1 Dagbogen tyder paa, at det var Kysten ud for Angmag- 
ssalik, hvor Allday gjorde Forsøgene paa at naa ind til Landet, og Tidspunktet 
paa hvilket han gjorde Forsøgene, nemlig i Slutningen af August, altsaa netop 
paa den Tid, hvor man med Rette kunde vente, at Adgangen til Angmagssalik 
Distrikt var nogenlunde isfri, kan ogsaa tyde paa, at han virkelig har vidst Be- 
sked med Besejlingen, af denne Kyst, muligvis gennem Frobishers Ekspeditioner. 
Allday ønskede dog at komme op til Landet noget tidligere paa Aaret, hvis han 
det paafølgende Aar atter skulde gøre Forsøg paa Landgang. 

I 1581 udsendte Kongen Mocens HEINESEN til Grønland paa en Ekspedition 
med samme Formaal som Alldays. Om denne har vi kun meget sparsomme Op- 
lysninger. Heinesen, udgik ogsaa fra Bergen og fulgte formentlig samme Vej som 
Allday. Han fik Grønlands Østkyst i Sigte, men svær Drivis hindrede ham i at 


nærme sig denne. 


Grønlandske Annaler fortæller, at da CLEMENS paa Latrum i Adelvigen for- 
fulgtes af Øvrighedspersonerne, undløb han fra Island ved at gaa ombord paa 
et engelsk Skib, vistnok mellem 1586 og 1596. Skibet sejlede op under den øst- 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT | 651 


lige Del af Gunbjørns Øerne, hvorfra man ikke kunde overse deres Udstrækning. 
Folkene gik i Land med to Baade, af hvilke den ene blev fyldt med Gejrfugle, 
den anden med Torsk. Clemens fortæller, at der var Overflødighed af Fangst 
og godt Græs paa disse Øer, skønt de fra Søen kun syntes at bestaa af Skær og 
øde Holme. Han fortalte ogsaa, at han derfra kunde se Toppen af Islands Fjælde. 

I den første Halvdel af det 17. Aarhundrede fortæller Annalerne, at de En- 
gelske efter mange Folks Mening tilfører de Folk, der bor paa Gunbjørns Øer, 
alle Nødvendighedsvarer, og at dette var den bedste Plads til at faa Last, samt 
at Rejsen dertil aldrig var længere end 6 til 8 Dage. Sildig paa Sommeren, har 
man set, at et stort Skib plejer at sætte Kurs til den Kant af Havet. Da den en- 
gelske Skibsfører, som førte dette Skib, døde, havde ikke andre Dristighed til 
at sejle derhen. »Tillige behøver man desmindre at frygte for Havisen, som det 
lakker mere ud paa Sommeren og August Maaned er begyndt«. ) 

Den her nævnte rette Tid for Besejlingen af denne Kyst blev ikke iagttaget 
af Davip DANELL paa hans Rejse 1652. Ekspeditionen, udrustedes af Generaltold- 
forvalter Henrik Miller, som af Kong Frederik III havde faaet Bevilling til at 
lade Grønland opsøge og besejle. Danell fulgte den samme Vej som Jacob All- 
day, idet han gik Nord om Island og fik det høje Land ved Angmagssalik i Sigte. 
Han angav nøjagtige Breddebestemmelser af sit Skibs Plads, hvorfra han paa 
60 til 80 km Afstand pejlede Fjældene, og han sejlede tæt ind ved de vestligere 
liggende Øer; men då Rejsen blev foretaget i Begyndelsen, af Juni Maaned, hin- 
drede Drivisen ham i at gøre Landgang. Ved Navnet »Kong Friderichs Capo, 
som er det øfuerste lannd eller øfuerste øe effter derris tyche paa det sted«, har 
Danell mulig kun villet benævne det yderste høje Land, han saa, men da det 
efter Beretningen skal ligge paa omtrent 651/,° Bredde, og paa et noget senere 
tegnet Kort ligger ved Kystens Omdrejning, maa det antages, at det er det meget 
kendelige Fjæld Kalerajuek paa Kulusuk Øen, hvis sydligste Pynt er Kap Dan, 
som Danell har opkaldt efter Kongen. 


Først hundrede Aar senere, da Vestkysten var blevet koloniseret, hører vi 
atter noget om denne Kyststrækning, og denne Gang var det gennem Beboerne 
fra Østkysten. 

PEDER OLSEN WALLØE bragte paa sin bekendte Baadrejse til Grønlands Øst- 
kyst 1751—1753 de første sikre Efterretninger om denne Kyst og dens Beboere. 
Han traf sammen med flere Østlændinge, af hvilke nogle havde boet i Sermilik 
i Angmagssalik Distrikt, og af disse indhentede han meget udførlige Oplysninger 
saavel om Landet som om Folkene og deres Levevis. Om de første Østlændinge 
han traf sammen med sagde han: »Nogle af disse saakaldte Innuktoromarsut 
eller Menneske-Ædere besøgte mig idag — — — men de syntes dog ey saa Bar- 
bareske eller farlige, som man havde udraabt dem fore«. 

Walløe fortæller om Folkenes Udseende, Sprog, Klædedragt og Redskaber, 
Telte og Baade. »Man havde derovre ikke set Folk, der lignede os, ey heller store 
eller andre Huse end den Slags, deres Landsmænd bygger«. 


652 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


Det eneste Landvildt, der fandtes paa Østkysten, var Ryper og hvide Bjørne. 
I Havet var der mange Klapmydser og andre Sælarter, som om Vinteren fangedes 
ved Hjælp af Slæder og Hunde, og man »opvartede ved de Huller eller Aabnin- 
ger paa Пзеп, hvor disse Søedyr som Sædvane udkræver at komme op og drage 
Aande udi og da begegnede man dem med hoshavende Redskaber, hvormed 
Sælhunde dræbtes — — —«. 

Der var ikke noget Slags Fiskeri, ikke engang efter Lodder. »Alleneste disse 
Sild eller Lodder angaaende, vidste man at sige af, at de ikke fandtes paa denne 
vidtløftig, uden alene paa et Sted, hvilket Steds Navn de sagde, var Kollosub. 
Men her var alligevel Landet saa iisriigt, at Vedkommende, som fisker denne 
Lodde-Sild, i fattest af saa meget issbart Land, maa udbrede deres Tælteskind 
over lisen, for at behandle og torre disse Lodder, eller som Grønlænderne kalder 
dem nemlig Angmagset derpaa«. ; 

Alt Landet paa Østsiden var, foruden nogle Øer og korte Næs, aldeles til- 
dækket med Is. De beboede Steder paa Østkysten var Auarkome (Auvarkat), 
Ikkermione (Ikermiut), Omereme (Umivik), Nazamione (Narssamiut) og Sermilik. 
En Mand ved Navn Kingulik, der havde boet ved Sermilik, fortalte, at forend 
Isen var tiltaget saa overmaade meget, havde man fra Sermilik »kunnet fare ad 
et Revier, som til den Tid gik tværs gennem Landet fra den østre til den vestre 
Side — — —« samt tillige, at længere end til hans Hjemsted dristede sig nu 
ingen at komme af den Aarsag, at der skal være en Malstrom, som svælger store 
Isbjerge, »tilforn har der været Vey at komme sig der forbi, inden omkring, men 
nu er denne Passage, efter Kinguliks Sigende, ogsaa tillige med det ovrige lukket 
og tillagt formedelst Is«. 

Angmagssalik er, som bekendt, det eneste Sted paa Østkysten, hvor der fan- 
ges Angmagssat. Vi ser af Walloes Beretning, at Stedets Navn allerede dengang . 
var omdøbt til Kollesub, altsaa det samme Navn, som Beboerne i 1884 kaldte 
Stedet for, nemlig Kulusuk (jfr. M. o. Gr. X, Side 55) efter den beboede Egn paa 
den store Ø i Mundingen af Angmagssalik Fjord. Dette er et fortrinligt Fangst- 
sted for Sæler, og her bor mange Folk. 

Fortællingerne om tidligere Sunde fra Sermilik Fjord saavel Nord efter 
som tværs over Landet er formentlig gamle Traditioner, thi noget ganske lig- 
nende fortaltes 1884 (jfr. М. о. Gr. IX, В. 206). Bræen i den østlige Arm af Ser- 
milik kommer ud gennem et stort Dalstrøg, gennem hvilket man kan se Fjæl- 
dene i det indre af Kangerdlugssuatsiak. Man siger, at denne Arm tidligere skal 
have staaet i Forbindelse med Sermiligåk Fjord, men at Sundet nu er blevet 
stoppet af Bræen. Den mægtige Bræ i den vestlige Arm af Sermilik kommer 
umiddelbart fra selve Indlandsisen, der hæver sig til en betydelig Højde. Skønt 
Bræen er meget høj, ved man dog ligeledes at fortælle om denne Fjordarm, at 
den i gamle Dage har dannet et Sund, der gik gennem Landet til Vestkysten. 

Man maa antage, at der bag disse gamle Traditioner, som omtrent ufor- 
andret fortælles med over 130 Aars Mellemrum, ligger noget historisk; men mu- 
ligvis angaar disse Fortællinger et ganske andet Sted, hvor Folkene har opholdt 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT 053 


sig under deres lange Vandring til deres nuværende Boplads, hvor Sundene er 
blevet lokaliserede. ; 

Af de ovenstaaende korte Uddrag af Walløes Dagbog vil man se, hvilke 
udførlige og fortrinlige Oplysninger om Grønlands Østkyst, endog om Angmag- 
ssalik Distrikt, Walløe har forstaaet at skaffe sig. | 

Davip CRANZ har sine Oplysninger om Østlændingerne fra Herrnhuter Mis- 
sionærerne og to danske Købmænd, og da disse igen har dem fra de samme Kil- 
der som Walløe, stemmer de i Almindelighed med dennes; jeg skal derfor kua 
tiføje et Par supplerende Bemærkninger. 

Østlændingerne fortalte, at de havde været saa langt mod Nord, at Solen 
om Sommeren ikke gik under Horizonten,. men oplyste Fjældene ved Midnat. 
Angaaende Menneskeædere forklarede de, at de under Hungersnød vilde hellere 
skaane deres Hunde, som var dem til stor Nytte, end unyttige Personer som 
gamle Mennesker og forladte Børn. Om deres Klædedragt fortælles, at de har 
andre Moder end Vestgrønlænderne, de havde f. Eks. Tarmskindspelse med lange 
Snipper og prydet med Ornamenter. Det er naturligvis en, Overdrivelse, naar 
Østgrønlænderne fortæller, at der et Sted, hvor der bor saa mange Mennesker, 
at en stor Hval knap ег tilstrækkelig til et Maaltid, men det henviser til Angmag- 
ssalik Distrikt, som af de øvrige Ostlændinge betragtedes som forbavsende rigt 
befolket. ' 

Angaaende Østgrønlændernes Handel fortæller Cranz, at de især mangler 
Jern og Ben. For at faa dette, har de i de senere Aar gjort farlige Rejser for at 
komme i Forbindelse med Vestkystens Grønlændere. »De bringe Ræve- og Sæl- 
skind, Kobberemme og Vegstens Kar, lægger deres Varer hen, og er tilfreds, 
hvormange slette Synaale eller stumpe Knive man lægger til dem i Stedet for«. 
De forbavses meget over Linned og Uldtøj og den Slags udenlandske Varer, men 
-bryder sig ikke om at faa det. 


Vi hører nu ikke noget om denne Del af Grønlands Østkyst førend 1786— 
1787, da LowEenoRN, EGEDE og ROTHE gjorde forgæves Forsøg paa ad Søvejen 
at trænge ind til Kysten, for at finde Østerbygden, som man den Gang mente 
havde ligget her. Løwenørn saa den 3. Juli Landet paa ca. 100 km Afstand 
og pejlede et højt Fjæld, hvis Beliggenhed senere er bestemt fra Orlogsskonnerten 
»Ingolf« 1879, som kaldte det Ingolfs Fjæld. Egede og Rothe saa paa deres Rej- 
ser Landet gentagne Gange og var det endog den 20. August paa ca. 20 km 
Afstand nær, tog Landtoninger af Kysten og iagttog en stor Fjord. 

Walløes Udtalelse om, at Østgrønlænderne ikke var saa slemme, som de blev 
udraabt for, bekræftedes i et Brev fra Kolonibestyrer Мовсн i Julianehaab 1810. 
Han fortæller om Østgrønlænderne: »Jeg har lært at kende nogle af de sidste, 
endog indtil Holsteinsborgs Højde. Disse, som forhen ansaas for Kannibaler, 
vare de frommeste Folk, man kan tænke sig. Man veed at tale om Folk indtil 
Jakobshavns Højde, man har ingen synderlig Omgang med dem; og de staa der- 
for endnu i hiint Rygte«. 


654, . ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


De udforlige Oplysninger om Angmagssalik Distrikt, som Walloe havde mod- 
taget, kunde man vente bekræftede og supplerede af W. A. GRAAH paa hans 
Ekspedition til Gronlands Ostkyst 1829—30, men dette blev kun i ringe Grad 
Tilfældet. 

Fra det Sted, hvortil Graah 1829 naaede længst, nemlig til Øerne Vest for 
Ikerssuak, der begrænser Angmagssalik Distrikt, fik han Øje paa 2 maaske 
3 Øer i ØNØ., og antog disse for de af Danell 1652 opdagede Øer. Paa sit Kort. 
indførte han foruden disse Øer Navnene: Kap Dan, Kap Thyge Brahe og Egede 
og Rothes Fjord, samt skrev paa Fastlandet indenfor »Mindre Is og Sne end 
sædvanlig«. ; 

Kap Tycho Brahe er det 1000 m hoje Forbjerg Kârusuernek paa Vestsiden 
af Sermilik. Mellem de Tegninger, Egede og Rothe har taget, findes, som nævnt, 
en hvorpaa der er en Fjord. Saavel Bredden af Skibets Plads som Pejlingerne: 
af Fjorden og Landet paa begge Sider af denne stemmer med, at denne Fjord 
er Sermilik. Det fremgaar af Graahs Tegning og Pejling af Kap Dan, at det er 
Forbjerget Orssuluviak paa Angmagssalik ©, han har givet dette Navn. Efter 
hans Mening har det været det fjerneste Land han saa, og han har derfor aflagt: 
det paa Kortet ved Kystens Omdrejning. De store Øer paa den modsatte Side: 
af Angmagssalik Fjord har han rigtignok set, men han har antaget dem for mindre 
Øer, som laa ham betydeligt nærmere, hvorved de kom til at ligge længere fra. 
Fastlandet. Han kaldte dem Danells Øer eller Gunbjørns Skær. De findes imid- 
lertid ikke paa det Sted, hvor Graah har anbragt dem, og kan paa det Sted, de 
i Virkeligheden ligger, ikke passe til de af Danell omtalte Øer. Navnet Kap Dan 
er derfor flyttet fra Orssuluviak til det sydligste Næs, Naujånguit, af den sydligste 
store Ø, fordi Graah sikkert har ment at betegne Kystens Omdrejningspynt 
ved dette Navn. I alle Tilfælde er det dette, som man senere har forstaaet derved, . 
og Øen med det 640 m høje, halvrunde, kendelige Fjæld Kalerajuek ligger netop. 
paa dette Sted og ses paa lang Afstand saavel Vest fra som NØ. fra. 

Det paafolgende Aar traf Graah paa Øen Tåteråt (63750') en gammel Mand, 
som fortalte, at »han engang havde været paa et Sted kaldet Sermilik, en stor 
Isblink, 6—8 Dages Rejse Nord for Omevik. Imellem Omevik og Sermilik var 
nu ingen Folk, men for mange Aar siden, havde der ved det sidste Sted boet to 
Familier"). Norden for Sermilik havde hverken han eller nogen af hans Lands- 
mænd været, og man troede, at ingen Mennesker opholdt sig der«. 

Dette maa bero paa en Misforstaaelse af Graah, eller muligvis har de med-. 
rejsende Grønlændere vildledet ham for at faa ham fra at gøre yderligere For- 
søg paa at rejse derop; thi i 1885 fortalte еп. gammel Mand ved Navn Sanersak 
fra Nörssit, at han var begyndt at gaa med nditit og fange Sæler, men endnu ikke 
gift, da den første Efterretning om »Kavdlunäk«, der havde bygget Varden ved 
Ikerssuak, kom op til Angmagssalik. Den bragtes af en, Mand fra Sermilik, der 
havde været Syd paa og havde mødt Kavdlunåk samme Sommer (1830). | 


') I Graans Dagbog 1830 5. 32 staar: »Paa dette sidste Sted stode 2de Familier«. 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT 0655 


Navnet Angmagssalik blev ikke nævnt for Walloe, men naaede os først 1849, 
nemlig da der fra Julianehaab sendtes Ethnografisk Museum et Par Genstande 
fra »Angmarsalik«, som man sagde var et Sted paa Østkysten, der laa nordligere 
end det Sted, hvortil Graah naaede. 

Næste Gang vi hører om Navnet ег 1861, da Assistent U. Возтме bragte 
i Erfaring, at der 17 Dages Rejse med Kajak Nord for Aluk fandtes det nordligste 
beboede Sted paa Østkysten, der kaldtes Angmagssalik. Der fortælles, at mange 
Mennesker boede deroppe, og at nogle Åar tidligere var 13 Konebaade derfra 
rejst Nord paa, men kun 3 af disse vendte tilbage, hvorfor man antog, at de andre 
var forulykket paa Vejen, thi Kysten var meget farlig. Endvidere fortaltes, at 
de gamle Maader at fange Sæler paa, som ikke mere brugtes paa Vestkysten, 
anvendtes endnu ved Angmagssalik, og nogle Harpuner var endnu forfærdigede 
af Ben i Mangel af Jern. | 


I 1879 foretog Orlogsskonnerten »Ingolft Kaptajn MOURIER, hydrografiske 
Undersogelser i Danmark Stræde, og havde samtidig til Opgave at foroge vort 
Kendskab til Grønlands Østkyst. »Ingolf« fulgte fra 6. til 11. Juli Iskanten ud 
for denne Kyst. Rejsen var begunstiget af udmærket Vejr, saa at man, trods 
den ret betydelige Afstand, havde Kysten i Sigte fra 70° til 65°40’ Bredde. Der 
bestemtes flere kendelige, hoje Fjælde, deriblandt det tidligere nævnte Iagolfs 
Fjæld, og Nord for dette saas en bred Bre, nemlig den nordre Ikerssuak, der be- 
grænser Angmagssalik Distrikt mod Nord. Afstanden var imidlertid ior stor til, 
at man kunde bestemme Kystkonturerne. 

Nuværende Admiral WANDEL, der var Næstkommanderende paa »Ingolf«, 
fremsatte den Anskuelse, at skulde man fra Søen naa Grønlands Østkyst Syd 
for Scoresby Sund, havde de nyere Undersøgelser og Oplysninger givet Anvis- 
ning paa det Sted, hvor et eventuelt Forsøg skulde gøres, nemlig mellem 65” og 
66° Bredde, i Le af den Isbarriere, der dannes af Isfjeldenes Grundstodning 
paa den tværs over Danmark Strædets smalleste Del liggende Ryg mellem Island _ 
og Grønland. | 

Det var ogsaa her, at А. Е. NORDENSKIOLD den 4. September 1883 naaede 
ind til Kysten med Damperen »Sofia« og ankrede Kl. 6 Em. i Tasiussak (65°36’ 
Bredde), som han kaldte Kong Oscars Havn. Dette var saaledes det forste 
Skib, som i den nyere Tid gik gennem Isbæltet paa den omtalte Kyststrækning 
og ind til Kysten. Nordenskiöld blev liggende her til næste Dag, men traf ingen 
Eskimoer. Han gik derfor Nord efter langs Isbæltet for at gøre Forsøg paa at 
naa ind til Landet nordligere. Han opgav det imidlertid, men omtaler, at det 
saa ud som om der Syd for Ingolfs Fjæld skar sig en dyb Bugt ind mellem 
Kystfjældene. Det har formentlig været Indløbet til Kangerdlugssuatsiak, som 
han har set. ; 

Paa Kortet over Kong Oscars Havn er Navnet Kap Dan anbragt paa Syd- 
siden af en Ø, der kaldes Kong Christians Ø, og er aflagt 13 km ØNØ for Orssu- 
luviak Pynt. I denne Retning og Afstand ligger ingen Ø men Pynten af den 


656 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


mægtige Fjældkæde Kingigtorssuak, Vest for Tasiussårssik. Navnegivningen maa 
bero paa en Misforstaaelse. Den store Kulusuk Ø Øst for Angmagssalik Fjord, 
hvis sydligste Pynt er Kap Dan, ег nemlig ikke tegnet paa det svenske Kort. 


Samtidig havde Kommissionen for Grønlands Undersøgelse bragt en for- 
nyet Undersøgelse af Østkysten fra Kap Farvel til omtrent 66° Bredde paa 
Bane, særlig for at faa afgjort Spørgsmaalet, om Nordboernes Østerbygd havde 
ligget der. 

Forslaget til denne Ekspedition, der i Almindelighed kaldes »Konebaads- 
Ekspeditionen«, samt til en Skibsekspedition, hvis Opgave det skulde være at 
undersøge Kysten fra 66° Bredde og Nord efter, støttede sig til en PRE 
af Kaptajn С. NoRMANN. 

Konebaads-Ekspeditionen udførtes i Aarene 1883— 1885 og lededes af de 
daværende Premierlojtnanter G. Horm og T. У. GARDE. Holm havde allerede i. 
1880 og 1881 berejst Julianehaab Distrikt, og dér truffet sammen med Østgrøn- 
lzendere, som fuldstændig bekræftede de af Walløe og Rosing bragte Oplysninger 
om, at der langt Nord paa, efter Beskrivelsen i Omegnen af Kap Dan, skulde 
findes en stor beboet Plads, der kaldtes Angmagssalik, om hvis Herligheder Øst- 
grønlænderne havde udbredt sig meget, og hvor man derfor onan kunde antage, 
at den gamle Osterbygd kunde have ligget. 

Ekspeditionen ankom til Nanortalik 1 Eftersommeren 1883 og udlagde 
samme Aar et Proviantdepot paa Østkysten, hvorefter den overvintrede ved 
Nanortalik. 

1884 rejste man atter opad Østkysten under stadig Kamp med Drivisen. 
Den 23. Juli lykkedes det at passere den frygtede Bræ Puisortok og ankom den 
28. til Tingmiarmiut paa 628/,° Bredde. Her deltes Ekspeditionen, idet den ene 
Afdeling under Gardes Ledelse gik Syd paa og undersøgte Fjordene paa den 
allerede passerede Strækning, hvorefter den atter overvintrede i Nanortalik. 

Holm fortsatte Rejsen Nord paa med Hovedekspeditionen, nemlig Nord- 
manden cand. min. Hans Knutsen, Tolken Johan Petersen, den grønlandske 
Styrer, Kateket Johannes Hansen, 1 Kajakmand og 6 Roersker, fordelt paa 
2 Baade. Den 26. August passerede man fra Graahs nordligste Punkt paa Danne- 
brogs © den mægtige Isfjord Ikerssuak, der danner Grænsen af Angmagssalik 
Distrikt, og den 1. September ankom man til det Sted ved Angmagssalik Fjord, 
som man valgte til Overvintring, nemlig Tasiussärssik kitdlex. 

Derefter berejstes og undersogtes den største Del af Distriktet. Resultatet 
var i Hovedsagen, negativt, thi der fandtes ikke ringeste Antydning af, at Øster- 
bygden kunde have ligget paa Grønlands Østkyst; men Ekspeditionen traf sam- 
men med Beboerne, en Eskimostamme paa 413 Mennesker, der ikke tidligere 
havde været i Forbindelse med Civilisationen. i 

I Løbet af Vinteren lykkedes det ved Hjælp af Tolken og Kateketen at lære 
Befolkningen at kende. Det var livlige, opvakte Folk, som med Begærlighed 
hørte paa, hvad Kateketen fortalte om Religion, og Moral, og som, da Ekspedi- 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT 657 


tionen næste Aar atter skulde drage bort, ivrigt udtalte Ønsket om at blive op- 
lærte i Kristendommen. De var tillige ved Ekspeditionen blevet delagtige i flere 
af Civilisationens Goder, som de nødig fremtidig vilde give Afkald paa. Da de 
nu erfarede, at Vejen til Vestkysten ikke var saa lang som tidligere antaget, siden 
Ekspeditionen havde kunnet rejse derop paa en Sommer, vilde de gerne rejse 
derover; men Ekspeditionens Medlemmer anmodede dem indtrængende om at 
blive deroppe. Man havde nemlig under Opholdet bragt i Erfaring, at Skibe hver 
Eftersommer uden Hindring af Is kunde komme ind til Kysten, og ansaa det 
derfor for højst sandsynligt, at der i Løbet af nogle Aar vilde blive oprettet en 
fast Station deroppe. 

Efter Overvintringen rejste man den paafølgende Sommer atter Syd paa 
og mødte ved Umånak paa 63° Bredde Gardes Afdeling af Ekspeditionen, der 
fuldt ud havde løst sin Opgave, og som bragte frisk Forsyning af Proviant. 
I Fællesskab tilbagelagdes Vejen til Vestkysten, fra hvilken Ekspeditionen samme 
Aar rejste til København. 

Det blev ved Hjemkomsten besluttet at oprette en Missionsstation i For- 
bindelse med et mindre Handelsanlæg ved Angmagssalik, men paa Grund af 
forskellige Forhold kom Foretagendet først til Udførelse 10 Aar efter Konebaads- 
Ekspeditionens Ankomst dertil. 

Imidlertid gik Dr. FRIDTJOF NANSEN i Juli 1888 ombord i Sælfangeren »Ja- 
son« ind til Østkysten ved Angmagssalik for at foretage sin berømte Skitur tværs 
over Indlandsisen. Det var hans Hensigt at lande ved den store Sermilik Fjord 
(Egede og Rothes Fjord). Det lykkedes ham imidlertid ikke; han forlod »Jason« 
i Baad 20 km udenfor Sermilik, for at trænge gennem Isen ind til Kysten, 
men blev, som bekendt, af Strømmen ført Syd paa med Isen og landede først 
langt sydligere. 

Den omtalte Ekspedition, som skulde undersøge Kysten fra 66° Bredde til 
Scoresby Sund, udsendtes 1891 med Sælfangeren »Hekla« under Ledelse af Pre- 
mierlojtnant RyDEr. Det lykkedes den imidlertid ikke at naa ind til denne Kyst- . 
strækning. Ekspeditionen overvintrede i Scoresby Sund, hvis store Fjordkom- 
pleks den opmaalte og undersøgte, og besøgte paa Hjemvejen fra 10. til 26. Sep- 
tember 1892 Tasiussak ved Angmagssalik, samme store Bugt, som Nordenskiöld 
var inde i 1883. Ryder foretog en Baadrejse Nord efter, men, naaede ikke ud over, 
hvad der allerede var kendt. 

Da den af Konebaads-Ekspeditionen bebudede Oprettelse af en Station ved 
Angmagssalik endnu ikke havde fundet Sted, var en Del af Beboerne blevet utaal- 
modige af at vente og var, da »Hekla«, kom, rejst Syd paa for at drage til Vest- 
kysten. Ryder bragte imidlertid Beboerne Underretning om,. at Stationen vilde 
blive oprettet to Aar senere, og opfordrede dem derfor til at blive deroppe og 
samle Bjørneskind sammen for at have noget at handle med, naar Stationen 
blev anlagt. 

Befolkningen var fra 1884 til 1892 aftaget fra 413 Individer til 294; men 
nogle af de bortrejste vendte dog senere tilbage. 

Dansk Grønland. II. 42 


658 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


I 1894 oprettedes endelig Missions- og Handelsstationen ved Angmagssalik 
under Ledelse af Kaptajn Holm, der førte den kgl. Grønlandske Handels Skrue- 
barkskib »Hvidbjørnen«. Førend jeg omtaler denne Anlæggelse, maa jeg dog 
berøre, at der ifølge Grønlændernes Beretning i Efteraaret 1893 kom en Sejlbrig 
med 9 Mands Besætning til Angmagssalik. Den var indrettet paa at drive Handel 
med de Indfødte og 1 den Hensigt forsynet med Tøjvarer, Jernkram m. m. Kun 
Kaptajnen. maatte handle, men, den øvrige Besætning gjorde det ogsaa og afhæn- 
dede da formentlig alle deres gamle Klædningsstykker. Udbyttet af Handelen 
for Skibet har været alle de til den ventede Station samlede Bjørneskind, Ræve- 
skind m. m. | 

Efter at have handlet vilde Kaptajnen atter afsejle, men paa Grund af Vind- 
stille og stærk Strom opgav man Rejsen, vendte om og overvintrede ved Kulu- 
suk. Skibet var rigeligt forsynet med Proviant for hele Vinteren. Efter Overvint- 
ringen afsejlede Skibet tre Dage førend »Hvidbjørnen«s Ankomst. 

Som omtalt oprettedes Stationen 1894. »Hvidbjornen«, der overførte Per- 
sonalet og Materiellet ankom til Tasiussak den 26. August og gik til Ankers dybt 
inde i Bugten, samme Sted, hvor »Hekla« havde ligget 1892. Da Egnen her ikke 
egnede sig til Anlæg af Stationen, undersøgte man næste Dag den nærmeste Om- 
egn, for at finde den for Stationen, mest passende Plads, Resultatet af denne Un- 
dersøgelse blev, at man valgte det Sted, der laa i det indre af den lille Vig, i hvil- 
ken Nordenskiöld ankrede 1883 med »Sofia«, hvortil saa »Hvidbjørnen« gik. Ta- 
siussak var ikke beboet, men havde en god Beliggenhed midt imellem de to store 
beboede Fjorde Angmagssalik og Sermilik. 

Personalet bestod af Missionæren, Pastor F. C. P. RÜTTEL med Hustru, Han- 
delsbestyrer JoHAN PETERSEN, der gentagne Gange tidligere havde været deroppe, 
nemlig som Tolk med Konebaads-Ekspeditionen 1884—85 og med Ryder 1892,- 
samt to Haandværkere. Det var Meningen, at en paa Seminariet 1 Godthaab 
uddannet grønlandsk Kateket med Familie ogsaa skulde have været derop, men 
da Kateketen, blev farlig syg, umiddelbart før han skulde gaa om Bord i det Skib, 
som skulde føre ham fra hans Hjemstavn i Vestgrønland, maatte hans Rejse 
opgives. | Ù 

Foruden Proviant og anden Forsyning til Stationen til flere Aar medforte 
man to Baade og Materialer til tre Huse, nemlig et Provianthus, et forelobigt 
Beboelseshus for hele Personalet samt Missionærens Bolig. Alle Husene var af 
Træ, og Materialet fuldstændig tilpasset hjemme fra. 

Fra 28. August til 5. September lossedes »Hvidbjornen«. Provianthuset byg- 
gedes færdigt, og Provianten henstuvedes i det. Alle Materialer til det forelobige 
Beboelseshus transporteredes op til Byggepladsen; Huset rejstes og kom under 
Tag. Den 8. September forlod Hvidbjornen Tasiussak, og Stationen var saaledes 
overladt til sig selv. | 

Missionærens Hus byggedes i Forsommeren 1895, og Handelsbestyrerens, der 
kom op med Skibet 1895, samme Efteraar. Endelig byggedes en lille Kirke, der 
indviedes 23. August 1908. En mindre Missionsplads, der ledes af en vestgronlandsk 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT 659 


Kateket, anlagdes i 1909 ved Kulusuk, og en anden, der ledes af en østgrøn- 
landsk Kateket, blev 1915 anlagt ved Küngmiut. 

Den sydligste Del af Østkysten, hvor Konebaads-Ekspeditionen havde truf- 
fet 135 Mennesker, var ved Aarhundredets Slutning ikke mere beboet, idet alle 
var dragne Syd paa og havde nedsat sig i Nærheden af den sydligste Handels- 
plads paa Vestkysten. 


Ved Oprettelsen af Stationen ved Angmagssalik var der skabt gunstige Be- 
tingelser for Undersøgelsen af Østkysten fra 66° Bredde op til Scoresby Fjord. 
Allerede 1898 tilstod Carlsberg-Fondet de nødvendige Midler til at foretage denne 
Undersøgelse. . 

Carlsberg-Fondets Ekspedition til Østgrønland 1898—1900 lededes af Pre- 
mierløjtnant G. Amprur. Den faldt i to Dele, af hvilke den ene udførtes 1898 
—99, den anden 1900. 

31. August 1898 kom Amdrup med fire danske Ledsagere til Stationen, 
hvor de byggede et Overvintringshus og Observatorier. Paa Baadrejse fra 21. 
Juni til 18. August 1899 naaede Ekspeditionen 67°22’ Br., altsaa forbi Ang- 
magssalik Distrikts Nordgrænse, nemlig Ikerssuak paa 661/ Br. Hele Distrik- 
tet var saaledes nu kortlagt. Amdrup supplerede ogsaa Opmaalingerne af den 
tidligere kortlagte Del af Distriktet paa flere Steder. 

I 1900 sejlede Amdrup med Ekspeditionsskibet »Antarctic« ind til den nord- 
lige Del af Østkysten. Efter at have bygget et Hus til eventuel Overvintring ved 
Kap Dalton, forlod Amdrup Skibet 21. Juli med tre danske Ledsagere, og det 
lykkedes ham under meget besværlige og farefulde Forhold med Baad at befare 
og opmaale Kyststrækningen Syd paa til Stationen ved Angmagssalik, hvortil 
han ankom 2. September. Amdrup og hans Ledsagere afhentedes af »Antarctic«, 
der opholdt sig ved Angmagssalik fra 11. til 18. September. 

Endelig skal kun nævnes de Ekspeditioner, som senere har besøgt Angmag- 
ssalik Station. 2 

Cand. mag. Снв. KRUUSE opholdt sig ved Angmagssalik fra September 1901 
til September 1902 for at foretage botaniske Undersøgelser. Ekspeditionen blev 
bekostet af Carlsberg-Fondet. Kruuse foretog med en Motorbaad flere Rejser, 
paa hvilke han supplerede Kortet, særlig i det indre af Sermilik. 

Cand. mag. WILLIAM THALBITZER opholdt sig ved Stationen ved Angmag- 
ssalik fra Efteraaret 1905 til Efteraaret 1906 særlig for at studere de Indfødtes 
Sprog, Aandskultur og Folklore. Ogsaa denne Ekspedition bekostedes af Carls- 
berg-Fondet. 

Kaptajn Ejnar MIKKELSEN anløb paa sin Ekspedition, med »Alabama«, for 
at eftersøge Mylius-Erichsens Dagbøger og Beretninger,- Stationen ved Angmag- 
ssalik fra 27. til 30. Juli 1909 for at forsyne Ekspeditionen, med Hunde. Isbæltet 
var ret bredt, men Isen meget spredt og lagde ingen Hindring ivejen, for Sejlad- 
sen. Stationen har hverken før eller senere været besejlet saa tidlig paa Aaret. 

Dr. A. de QUERVAIN af Zürich med tre Ledsagere foretog 1912 en Vandring 


49% 


660 ANGMAGSSALIK DISTRIKT 


over Indlandsisen fra Exe i Jakobshavn Distrikt og med Sermilik Fjord 1 Angmag- 
ssalik Distrikt som Maal. I den Anledning havde Kolonibestyreren efter Aftale 
udlagt et Depot, hvori der blandt andet fandtes Kajakker, paa Sermilik Fjords 
Vestside, lige over for den lille Ø Umigtuarajuit. Quervain kom efter en fuldstæn- 
dig efter Programmet udført Overskriden af Indlandsisen til dennes Rand ved 
Sermilik 21. Juli og fandt det udlagte Depot. Han opdagede 20—100 km NNØ. 
for Sermilik Fjordens Inderste et Fjældparti, som han kaldte »Schweitzer Land«; 
det ligger omgivet af Is, og dets højeste Fjæld Mt. Forel er 3440 m højt. Quervain 
supplerede Kortlægningen af Sermilik Fjords Vestkyst. Efter at flere Indfødte 
fra Østsiden af Fjorden var kommen til Hjælp, gik Quervain med disse 1 Kajak til 
Stationen, til hvilken han, ankom 1. August, og hvorfra der da udsendtes en Baad 
til Afhentning af hans Ledsagere. Ekspeditionen forlod Angmagssalik med Skibet, 
der bragte Stationen den aarlige Forsyning. : 

Forfatteren Кмор RASMUSSEN opholdt sig ved Angmagssalik 1 September 
1919 ca. 3 Uger — nemlig mellem S/S »Godthaab«s to Besejlinger af Stationen 
— for at indsamle østgrønlandske Folkesagn. 


Ligesom Gunbjørn paa Rejse til Island for over 1000 Aar siden blev for- 
slaaet mod Vest og kom til Angmagssalik Distrikt, saaledes endte i 1919 Skon- 
nerten »Ami« af Nakskov ligesaa langt fra sit Bestemmelsessted. 

»Ami« kom fra Cadix med Salt, havde anløbet Falmouth for Ordre og var 
bestemt til Flatey 1 Brede-Bugt paa Island. Den 22. Juli afgik »Ami« fra Fal- 
mouth, og den 11. August havde man den sidste observerede Plads, der var 57° 
122' N. Br. og 23° V. Lød. Efter en haard Storm af NØ. fik man Land i Sigte 
den 18. August. Ved Middag observeredes Bredden 64° 52”, og man pejlede Pyn- 
ten af Landet, som man antog for Latrabjerg paa Nordsiden af Brede-Bugt, i: 
misv. ØNØ. Kaptajnen mente derfor, at man var ca. 3° østligere end Bestikket 
og styrede op efter Landet. Mod Aften blev det stille, diset Luft og Taage. Næste 
Dag saa man flere Isflager og Isfjælde, og ved Midnatstid var Skibet omgivet af 
Is. De paafolgende Dage var det stille Vejr, og »Ami« laa oftest uden Skibsmagt 
1 stærk Strøm mellem Isflagerne. Af og til saa man Landet, men uden Ken- 
ding, og ofte var det diset Luft og Taage. Isen skruede tættere og tættere sammen 
om Skibet. Den 22. s. M. frygtede Besætningen for, at Skibet skulde blive knust 
af Isen og forlod det derfor med Baadene 65 km Syd for Sermilik Fjord. Besæt- 
ningen, der ialt bestod af 5 Mand, naaede om Aftenen efter 16 Timers Roning 
i tæt Is til Land ved Næsset Kexertaussak, Vest for Sermilik. 

Dagen efter kom Folkene i Forbindelse med nogle Gronlænder-Famiher, 
som stod i Telt i Nærheden. Det var et sjældent Held, at de forliste traf Grøn- 
lændere paa denne Kyststrækning Vest for Sermilik. Den vilde have været ube- 
boet, hvis ikke en Grønlænders Sygdom havde forhindret Folkene i tidligere 
paa Aaret at rejse til Sommerfangstpladserne ved Sermilik Fjord, hvortil de 
rejste nogle Dage senere. 

Kaptajnen var imidlertid blevet sneblind. Grønlænderne modtog de for- 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT 661 


liste med Glæde, var dem meget behjælpelige, og udviste en meget stor Gæst- 
frihed. De gav de forliste Underretning om den nærliggende Angmagssalik Sta- 
tion, og to af dem roede sammen med to Matroser til Stationen for at hente Hjælp. 

I Stationens Havn laa netop det norske Motor-Fangstskib »Polarulv« af 
Bodø klar til Afgang, efter at have opholdt sig der i nogle Dage for Reparation 
og Motoreftersyn. »Polarulv« afgik straks og forcerede med Fare for Havari. 
gennem Isen ind til Land for at afhente Resten af den forliste Besætning, hvor- 
med den gik til Stationen. Her opfordrede Handelsbestyreren Kaptajnen til at 
medtage »Ami«s Besætning til Norge, hvilket han gik ind paa, skønt han derved 
maatte opgive videre Fangst for dette Aar. »Polarulv« afgik fra Angmagssalik 
den 27. August. De paafolgende Dage fulgte den langs Iskanten Vest paa for 
muligvis at faa Øje paa det forladte Skib; men da dette ikke lykkedes, gik den 
til Tromsø, hvor »Amis Besætning blev landsat. | 

Det maa siges at være et stort Held i Uheld, at Besætningen af »Ami« faa 
Dage efter at have forladt Skibet drivende i den østgrønlandske Polarstrøm, 
var ombord 1 et Skib paa Vej til Hjemmet. 

Kaptajnen paa »Ami« udtalte senere i Forhør, at Aarsagen til den store For- 
sættelse mod Vest maatte bero paa NØ.-Storm og stærk Strøm, muligvis i For- 
bindelse med Kronometerfejl eller Kompasfejl Man maa dog antage, at еп med- 
virkende Aarsag var, at Kaptajnen havde været syg og var den eneste Navigator 
ombord. 


Der er, som omtalt ovenfor, Rimelighed for at Nordboer og andre i gamle 
Dage gentagne Gange har været inde ved Angmagssalik Egnen (Gunbjørns Skær 
og Korsøer) og muligvis ogsaa er blevet tvunget af Forholdene til at overvintre 
her. Der opstaar derfor det Spørgsmaal, om der skulde findes Minder efter dem. 
De Indfødte mener, at der er saadanne, og fortalte Kolonibestyrer Joh. Petersen 
1 1909, at der fandtes Ruiner, der ikke er af eskimoisk Oprindelse, ved Kulusuk 
og Küngmiut. ) 

Ved Kulusuk er der foretaget Udgravninger, men uden at finde noget, der 
afgørende kunde tyde paa, at de udpegede Huse nogensinde har været beboet 
af Ikke-Eskimoer. Ved Küngmiut fandt Petersen paa Toppen af det nærmeste, 
ca. 125 m høje Højdedrag en firkantet Stensætning, bygget af store, udsøgte Sten, 
der var anbragt skiftevis, hvilken Bygningsmaade i Almindelighed ikke bruges af 
Grønlænderne. Da der imidlertid paa dette Sted findes mange regelmæssigt 
kløvede Sten, antager han dog, at det ikke er umuligt, at Ruinen er en gammel 
Eskimograv. Det har altsaa ikke kunnet bestemmes, om Ruinen var af ikke- 
eskimoisk Oprindelse. 

Efter det Kendskab vi har til Angmagssalik Egnen, er det vistnok meget 
tvivlsomt, om man vil kunne finde synlige Minder om tidligere Beboelse af Ikke- 
Eskimoer. 

Gustav HOLM og JOHAN РЕТЕВЗЕМ. 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


RØNLANDS første Personalhistoriker var afdøde Kolonibestyrer J. С. JoENSEN. Hans 
(т med stor Dygtighed udarbejdede Værk »Danske i Grønland« burde rettelig — 
suppleret og kompletteret — have haft Plads her, hvis ikke dets Offentliggørelse paa 
anden Maade var bleven sikret. Disse af mig gennem mange Aar samlede Oplysninger 
træder da i dets Sted. 


Følgende Forkortelser og Tegn er anvendt i Fremstillingen. 

Up. — Upernivik. Pr. — Prøven. Um. — Umänax. Rb. — Ritenbenk. Apr. ЕЙ. 
— Arveprinsens Ejland. Jhv. — Jakobshavn. Clshv. — Claushavn. Chb. — Christians- 
haab. Em. — Egedesminde. Ghv. — Godhavn. Kpr. Ejl. — "Kronprinsens Ejland. Hd. 
Eil. — Hunde Ejland. Hb. — Holsteinsborg. Skt. — Sukkertoppen. Ghb. — Godthaab. 
Fkn. — Fiskernæsset. Fhb. — Frederikshaab. Iv. — Ivigtüt. Jhb. — Julianehaab. Nan. 
Nanortalik. Ang. — Angmagssalik. Nordgr. — Nordgrønland. Sydgr. — Sydgrønland. 
Kbh. — København. 

Insp. — Inspektør. Ovbt. — Overbetjent. Ubt. — Underbetjent. Klb. — Koloni- 
bestyrer. Ass. — Assistent. Vol. — Volontør. Udl. — Udligger. Kbm. — Købmand. 
O-Ass. — Overassistent. U-Ass. — Underassistent. Hv-Ass. — Hvalfangerassistent. Bst. 
— Bestyrer. Miss. — Missionær. Fpr. — Førstepræst. Pry. МВ]. — præsteviet Medhjælper. © 
0. O-Kat. — ordineret Overkateket. O-Kat. — Overkateket. Kat. — Kateket. Spr. — 
Sognepræst. Pv. — Provst. 

udg. — udgaaet. udn. — udnævnt. еп. — entlediget. hjg. m. P. — hjemgaaet med 
Pension. hjg. u. P. — hjemgaaet uden Pension. Prm. — Permission. kst. — konstitueret. 
dim. — dimitteret. Stud. — Student. с. th. — cand. theol. 1 — laudabilis. В — haud 
illaudabilis. п — non contemnendus. ord. — ordineret. f. — født. db. — døbt. + — død. 
РЕ о 

Udnævnelses- og Avancementsdata er som Regel ikke medtaget. Heller ikke 
Giftermaal efter Hjemgangen. H. OSTERMANN. 


Aars, LunvIG JENSEN (Degn og Skoleholder Jens Nielsson А. — Boel Mor- 
tensdtr.) f. 9. Jan. 1740 Hørdum f 1772 Up. Skolegang Thisted. 1759 Kontorist 
Gudbrandsdalen, 1762 Kristiania, 1763 Vestindien, 1764 Ass. Skt., hjemkaldt 1770 
for at forebygge indfødt Giftermaal. 1771 Ass. Up. 

Acer, HENNING (Guldsmed А. — Enkemadame Eveile) f. 1808 (db. 29. Nov. ) 
Nexø f 25. Juni 1850 Ghv. 1832 Ass. Skt., 1834 Jhb., 1835 Nan., 1837 Ghb., 1859 
kst. Kbm. Fhb., 1841 Ghb., 1843 Ass. Skt., 1847 Kbm. Ghv. Prm. 1833—34, 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER Е 663 


1842—43. Ivrig Vaccinator. — 1839 * JULIANE MARIE ANDERSEN (Overkontrol- 
lor Chr. A. — Anne Andersen) f. 15. Juni 1819 Glostrup + efter Manden. 

Søster * Ass. М. Р. Svanberg. Dt. Bolette * Kolonist Hendrik Kleist, Ghb. 

ALSBACH, CASPAR EGGERT THRANE (Miss. L. J. A.) f. 1753 (db. 19. Aug.) 
Stubbekbg. 1 1795 Kbh. 1770 Kateketelev Ghb. Stud. 1775, 22. Dec. (e privata 
Gronl.), 1776 gronl. Seminarist sammen med en Broder Jacob A. 1777 Ass. Fhb., 
1778 Jhb., 1780 Fhb., 1785 O-Ass. Ghb., 1791 Kbm. Fhb., hjemkaldt 1794 (slet 
Regnskabsforelse). Dygtig i grønlandsk, flink Kateket. — 7. Juli 1780 Jhb. * Fri- 
DERICHA CHRISTINA OLSEN (Kbm. Anders О. — Grl.inde Tuperna) f. 14. Jan. 
1756 Skt. f 27. Jan. 1827 Ghb. Hun 15. Febr. 1797 2° * Kateket, Blanding Adam 
Johnsen Bech, f. 7. Sept. 1770 Fhb. + 16 Febr. 1822 Ghb. 

Gennem Datteren KIRSTINE METHEA, f. 9. Apr. 1781 + 18. Aug. 1855 Ghb., 
12. Juli 1806 * Lars ALBRECHTSEN LYNGE, Blanding, ег Alsbach Stamfader til 
den store sydgronlandske Familie Lynge, der saaledes cognatisk nedstammer 
fra Hans Egede. 

ALSBACH, Hans EGEDE (Miss. L. J. A.) f. 1751 (db. 5. Sept.) Stubbekbg. 
+ 1783. 1777 Ass. Jhv. entl. Sept. 1781. 

ÅLSBACH, LAURIDS (LARS) JAKOBSEN (Krigskommissær, Proviantforv. Jakob A. 
— Mettea Dau, senere * Hans Egede) f. 5. Okt. 1712 Laurvig f 1762 (Бот. 11. Nov.) 
Stubbekbg. 1733 Stud. (dim. af Past. Augustinus Schielderup). 1734—35 Hus- 
lærer Norge, 1736 Baccalaur, 27. Okt. 1738 c. th. (n). 1739 Miss. Chb., ord. 11. 
Marts, hjg. 1743. 1744 Spr. Vardal, Aggershus Stift, 1750 Stubbekbg. Afholdt 
af Gronl. — 27. Nov. 1743 (Trinit. К. Kbh.) * Kırstıne MATTHEA Rasch 
EGEDE (Hans Е. — Gjertrud Rasch) f. 13. Aug. 1715 Kirkevaag, Lofoten + 19. 
Apr. 1786 Kbh., Priorinde Budolphi Kloster. 

I deres Hus dode Hans Egede og sidste Hustru. Sonner se ovenfor. 

ÅMDRUP, GEORG CARL (Overretsass. Carl Emil A. — Jeannette Ricard) f. 19. 
Nov. 1866 Kbh. Kommandør i Søetaten. K.? Е. М. i Guld. Medl. af Kommiss. 
for de geogr. og geolog. Undersøg. i Grl. Ledede Carlsbergfondets Eksped. til 
Østgrl. 1898—1900. Ekspeditionens Resultater 1 »Meddelelser« Bd. 27—30 og 
delvis i 39 og 49 samt i »Observations astronomiques, météorologiques et mag- 
nétiques de Tasiusak« о. а. St. 

ÅNDERSEN, CARL (Insp. N. A. A.) f. 16. Nov. 1878 Sundby. 1897 Stud. Sorø, 
1904 cand. med. & chir. (h,). 1904 prakt. Haderup, 1906 Lime. 1908 kst. Distriks- 
læge Ghb. (fast ans. 26. Aug. 1909), 1913 Skt. Prm. 1912—13, 1917—18. Prakt. 
Taulov 1919. — 17. Dec. 1904 Kbh. * sin Kusine ERNESTA CAMILLA PETRÆA 
CARLSEN (Bossemager Niels Pet. Chr. С. — Anna Kathrine Hasle) f. 3. Apr. 
1883 Kbh. 

ÅNDERSEN, CHRISTIAN ENGELBRECHT, +. 29. Jan. 1815 1 17. Febr. 1893 Kbh. 
1836 exam. jur. (I), Fuldmægtig. 1851 Ass. Rb., 1854 kst. Bst. Ghv., 1862 Klb. 
Rb., еп. 1872. Prm. 1859—60, 1870—72. * OTTOMINE JoHANNE Мовсн f 2. 
Marts 1908 Kbh. j 

ANDERSEN, Ernar (Insp. N. A. A.) f. 29. Sept. 1880 Sundby. Sorø Akademi. 


664 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


1898 Vol. Pakhuskontoret, 1901 Jhv. (kst. Bst. 20. Nov. 1901—18. Marts 1902), 
1904 Pr., 1905 Up., 1906 Ass. Um., 1907 Pr., 1908 Up., 1910 Um., 1912 kst. Bst., 
1914 Rb., 1915 Klb., 1916 Jhv., 1917 Rb., 1918 Up. Prm. 1909—10, 1919—21. 

ÅNDERSEN, JOHANNES RAABERG, f. 1743 f 4. Apr. 1784 Skt. Vajsenhusbarn. 
1760 Kateketelev Ghb., 1762 U-Ass., hjg. 1766. 1767 U-Ass. Ghb., 1771 Kat., 
arbejdede paa Kilångait-Øerne; 1774 Fhb., 1776 Jhb., 1782 Fhb., 1783 Skt. 
Dygtig og nidkær som Kateket. — 1772 Ghb. * Grl.inde Marta Sammor, db. 
3. Aug. 1760 Skt. som halvvoksen 1 25. Dec. 1785 Jhb. 

ANDERSEN, NIELS ALFRED (Kbm. Niels A.), Е. 22. Febr. 1843 Roskilde т 
13. Jan. 1900 Sorø. 1863 Stud. Rosk.; Lærer. 1870 Ass. Pakhuskont., 1873 
Bogholderkont. 1882 Klb. Em. 1883 Insp. Nordgr. Entl. 31. Dec. 1898. R* 1895, 
virk. Justitsrd. 1899. Prm. 1888—89, 1897-99. — 1875 Kbh. * MARTHA ИЕтлзА- 
BETH INGEBORG CARLSEN, f. 26. Sept. 1854 Rosk. + Juni 1911 Kbh. 

Sønner se ovenfor. Hustrus Søster * КТ. Р. J. Petersen. 

ANDERSEN, SVEND AAGE (Repræsentant Sv. Aug. А. — Anna Marie Hill- 
mann) +. 21. Okt. 1898 Kbh. Prleks. Landmaalerelev 1916. 1918 Vol. Skt. 

ANTHON, MORITZ CHRISTIAN JULIUS (Justitsrd., Toldinsp. Jorg. Chr. А. — 
Juliane Etzardine Caroline Comtesse Holstein) f. 1. Sept. 1829 Aarhus + 27. Febr. 
1920 Kbh. 1849 Stud. Horsens, 26. Sept. 1858 с. th. (п), Miss. Up. s. A., ord. 
12. Maj; 1868 Jhb., entl. 1874 Prm. 1866—68. 1876 Spr. Hurup, 1888 Vejrum, 
entl. 1906. — 14. Maj 1858 Kbh. * ANNA MATHILDE ELISABETH HEBOE (Kopist 
i Hof- og Statsretten Peter Chr. H. — Eva Louise Petersen) f. 14. Aug. 1837 
Kbh. + før Manden. 

ARCTANDER, AARON (Spr. Aron А. — Margrethe Aalum) f. 1735 Hammer- 
fest 29. Aug. 1825 Kbh. Stud. 1770. Privatiserede i Nordland. 1777 »recogno- 
scerende Ass.« Jhb., ей. 1779. Undersogte Nordboruiner (»Samleren« Bd. VI - 
1793). Var 1790 Skoleholder Kbh. og havde 1811 en »Undervisningsanstalt« i 
Badstuestræde. 

ARENDRUP, Rasmus (Kbm. Poul А. — Lovise Aagaard) f. 20. Nov. 1728 
Helsingør f 31. Dec. 1781 Helsingør. Ass. Sydbay, hjg. 1757. Mistede 1756 »3 
Fingre af Frost fordærvede og derfor maatte afskæres« Var med til at opbringe 
et holl. Skib paa forbudt Territorium og førte det hjem som Skipper. 1758 
Sekltnt. i Flaaden, 1763 Prltnt., 1770 Kptltnt., 1781 kar. Kapt. 

Datterson Miss. J. С. У. Еомсн. | 

ÅRENTZ, JENS CHRISTIAN (Ру., Spr. Hans А. — Abel Catharina у. Krogh) 
f. 5. Sept. 1763 Jelse, Chr.sands Stift f 1828 Farsund. 1783 Stud. Bergen. 1793 
kst. О-Азз. Ghv. 1795 Kmd. Jhv., entl. 1801. 1802 kgl. Insp. for Fiskeriselskabet 
1 Farsund, entl. m. P. 1811. 

ÅRNKIEL, JORGEN (Michel Jørgensen А. — Anna Sophia) f. 1746 Sakskbg. 
1 efter 1800. 1770 kst. Kbm. Rb. 1771 Ass. Ту. 1773 Up., men hjemkaldtes s. A. 
for at hindre Ægteskab med en udøbt. 1774 Ass. Jhv. 1780 Kbm. Um., entl. 
1782, hjg. u. P. 1783 (uord. Regnskabsfør.). Havde senere Ansætt. hos sin Svoger, 
Auktionsdir. Bjerregaard i Kristiania. — 1. Jan. 1775 Jhv. * Grl.inde MAREN 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 665 


(Takpana) f. ca. 1749 Rb., db. 4. Dec. 1774 Clshv. »Den af sin Mand ganske for- 
glemte Kone« fik 1791 20 Rd. i Pension, levede 1805 i Rb. med voksen Søn og 
Datter, men var død 1815. 

ARNTZ, FREDERIK WALDEMAR (Oberstltnt. Hans А. — Gunhild Faith) f. 9. Juni 
1810 Slagelse 1 7. Sept. 1882 Florashoj у. Fredensborg. 1832 Ass. Ghb., 1833 kst. 
Kbm., 1835 Sktp., 1836 Ass. sst.; 1838 Hv-Ass. Hb., 1841 Klb. Em., 1846 Ghb., 
1854 Skt., hjg. m. P. 1857. Prm. 1837—38, 1852—54; Familien hjemgik 1851. 
Klasselotterikollektør. — 1838 * Louise MARGRETHE у. Beck (Lojtn. у. Hest- 
garden Joh. Friderich у. В. — Cathrine Christine Harboe) f. 6. Apr. 1815 Kbh. 
1 26. Febr. 1886 Florashøj. 

Sodskendebarns Son Miss. H. G. Baadsgaard. 

ARONSEN, MAGNUS (Tømrer, Baadsmd. Aron Theson — Grl.inde Margrethe) 
db. 23. Sept. 1764 Hb. 1 11. Nov. 1805 Ghv. Oplert af Miss. Holm. Kat. Hb., 
1786 Jhv., 1795 Kateketformand Ghv. Særdeles dygtig Lærer, talte og skrev 
flydende dansk. — 29. Jan. 1785 Hb. * WIBECKE MARGRETHE, udobt Arnaralak 
(Enke Attungunna, db. Pauline) f. 1762, db. 2. Apr. 1780 Hb. * 11. Febr. 1842 Jhv. 

Broder se nedenfor; Søster * J. Е. Egede. 

ARONSEN, Маттнтаз (Broder til foregaaende) db. 14. Nov. 1762. Hb. + 14. 
Febr. 1800 Kpr. Е]. Oplært af Miss. Jæger, 1778—80 i Danmark 1780 Kat. 
Hb., 1787 Ghv., 1788 Em. 1797 afsk. 1789—91 Formand for Hvalfangsten paa 
Manitsox, ansøgte 1798 om at blive Ass. Talte og skrev flydende dansk. — 
14. Aug 1785 НЪ. * Susanne (Gronl. Zacharias — Lisbeth) f. 1760 (db. 17. Apr. 
1763) Hb. + 1828 Hd. ЕЛ. 

ARGE (Aarge), IMMANUEL (Spr. Jacob A. — Anna Dorothea Thune) f. 
20. Apr. 1758 Edo, Trondhj. Stift + 11. Maj 1834 Nan. 1787 Ass. Hb., 1789 O-Ass. 
Kerrortussok, 1790 Hb., 1793 Skt., hjg. m. Prm. 1794, entl. 1795. Kbm. Kbh. 
1815 kst. Kbm. Skt., 1817 Ass. Jhb., 1820 Nan., entl. 30. Juni 1826. Blev ilde 
tilredt ved en Krudteksplosion i Skt. 1794. — 29. Juli 1796 Kbh. * CHRISTENCE 
Meter (Andreas M.) f. ca. 1770 1 1830 Nan. 

ÅRØE, JACOB ANDREAS AUGUSTINUS (Son af Seng f. 5. Febr. 1803 Kbh. 
1 22. Apr. 1870 Kbh. Med Forældrene til Gronl. 1815, konf. 22. Febr. 1818 Jhb. 
1819 Vol. Jhb., 1824 Hb., 1825 Nan., 1826 Ass., 1827 kst. Kbm., 1834 Kbm. Fhb., 
1836 Nan., 1838 Fhb.; hjg. m. P. 1839. Prm. 1835—36. — * FREDERIKKE Dor- 
THEA GRAM, f. 1802 + 10. Marts 1857 Kbh. 

ÅSCHLUND, SØREN BRØNDSTED (Kammerraad, Landinsp. Arent А. — Helene 
Cathrine Brøndsted) +. 22. Sept. 1801 Nykbg. Sj. ¢ 10. Marts 1865 Kbh. 1822 
Stud. Frborg. 1823 gronl. Alumnus, 11. Juli 1828 c. th. (n), ord. 13. Marts 1829. 
Miss. Um. Entl. 1830 (mentale Forstyrrelser). 

ÅSGRIMSEN, HALDUR, f.1826 Island + smst. Islandsk Købmand. 1855 Fiskeri- 
formand Fkn. 1858 Ass. 1861 fung. Klb. Fhb., 1863 Fkn., 1865 Fhb., 1870 Hb., 
entl. m. Р. 1873. Prm. 1860—61, 1869—70. — * Еметьвар + Aug. 1915 Island. 

ÅSTRUP, ÅNANIAS CHRISTIAN (Bogholder Hans Chr. A. — Henrikke Marie 
Туепдотй) +. 1769 (db. 3. Febr.) Bergen + 21. Sept. 1840 Kbh. Konditionerede hos 


666 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


Amtmand Koren og 1790 hos Sorenskriveren i Voss. 1804 Ass. Fhb., 1805 Kbm.. 
hjg. med Galeasen »Sælhunden« 1811, entl. m. P. Kancellist i Generalkommissa- 
riatet, Krigsassessor. 


BAADE, DANIEL, f. 1689 + 20. Okt. 1769 Trondhjem. Var 1725 Skriver i Ghb., 
1727 Ass. — Efter Hjemkomsten Kontorist Bergen. 1733 Undervrager Trond- 
hjem, 1736 Overvrager. Dod som Pensionist. — Sonneson se nedenfor. 

BAADE, PEDER (Skipper og Handelsmand Hans B. — Berete Maria Balch) 
f. 1755 (db. 12 В. e. Trin.) Bjornor 1 4. Dec. 1810 Kbh. 1776 Stud. Trondhjem. 
1782 Kbm. Em., havde i Begyndelsen mange Vanskeligheder p. Gr. af gammel 
Slendrian og magtede ikke Stillingen. Entl. 1787, men forblev 2 Aar i Landet 
for at ordne sine Regnskaber, boede i Jhv. og Ghv. 1789 hjg. m. P. Efterlod i 
Manuskript: Beskrivelse af Egedesmindes Distr. med Forslag til Handelens For- 
bedring. 

BAADSGAARD, Hans GEORG (Ritmester Aug. Ludv. В. — Sophie Faith) f. 8. 
Dec. 1865 i Randers, 1885 Stud., 27. Jan. 1892 c. th. (n). Alumnus 1887, 1892 2. Miss. 
Jhv., ord. 18. Maj, 1894 Um., entl. 1904. Prm. 1900—01. 1906 Spr. Skelund- Visborg, 
1916 Skæve. — 7. Sept. 1889 Kbh. * MATHILDE AGNES JENSEN, 1. 25. Sept. 1868 Kbh. 

Moders Fætter Klb. F. W. Arntz. Næstsødskendebarns Søn Fpr. H. Ostermann. 

BacHE, ERIK VILHELM (Gehejmekonferensraad, Stiftamtmd. Chr. Pet. В. 
— Sophie Amalie Kjerrumgaard) f. 19. Dec. 1871 Kbh. + Ма] 1912 ved Baadforlis 
i Magelhan Strædet. 1889 Vol. Ghb., 1892 Jhb., 1895 Ghb., 1896 Ass., entl. 1900. 
Prm. 1894—95, 1898—1900. Bosat i Argentina. — 20. Juni 1897 Ghb. * Emma 
ELEONORA NEERGAARD (Skolelærer J. L. N.) f. 26. Jan. 1872, Kregome. Ægte- 
skabet oplost. 

Baie, Knup (Miss., Seminarieforst. N. Е. В.) f. 28. Juli 1877 Ghb. 1897. 
Stud. Kbh., 22. Jan. 1904 с. th. (hr). Alumnus 1900. Prv. МВ]. Up. 1905, ord. 
31. Maj, 1908 Frp. Up. 1910 Ghb., 1913 Em. Pv. f. Gronl. 1912—19. Kommis- 
sionsmedl. 1920—21. Prm. 1911—12. Oversat Bunyans En Pilgrims Vandring. | 
— 17. Maj 1905 Viborg 1° * ESTHER HELWEG-LARSEN (Stiftsprovst Vilh. Ludv. 
H.-L. — Thyra Lorentzen) f. 20. Marts 1881 Kbh. + 21. Marts 1906 Up. — 27. 
Marts 1912 Christianssted, St. Croix, 2° * Anna BUDTZ-JORGENSEN (Fabrikant 
Otto B.-J. — Karen Marie Mikkelsen) f. 15. April 1878 Kbh. 

BALLE, NIKOLAJ EDINGER (Spr. Hans Pet. Ovesen В. — Nanny Henriette 
Jacobine Schack) f. 12. Apr. 1839 Olstrup 1 13. Nov. 1900 Ghb. 1858 Stud. Her- 
lufsholm, 23. Juni 1864 c. th. (h,), Alumnus Ehlers Koll. »Allerede fra Barndommen 
havde han haft Tanken og Sindet henvendt paa Hans Egede og Gronland« 1865 
Prv. Mhj. og Seminarielærer Jhv., ord. 3. Maj, 1867 tillige Miss. Um., 1869 kst. 
Seminarieforst. Jhv., 1870 Miss. og Seminarieforst. Ghb.; bestyrede periodevis 
tillige Hb., Skt. og Fhb. Prm. 1875—77, 1888—84, 1890—91, 1897—98. 1895 R*. 
Hans lange og nidkære Virksomheds Betydning for den gronl. Kirke og Menig- 
hed lader sig ikke udmaale. — 12. Apr. 1869 Jhv. * KATHRINE JUSTINE FLEISCHER 
(Klb. К. С. Е.) Е 16. Dec. 1849 Up. f 20. Aug. 1918 Frberg. 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 667 


Sønner se her. Døtre * KIb. O. В. Binzer og J. Е. О. Mathiesen. 

BALLE, NIKOLAJ FREDERIK SEVERIN (Miss. og Seminarieforst. N. E. B.) f. 

26. Aug. 1871 Ghb. 1890 Stud. Nykbg., 17. Juni 1897 с. th. (hr). Alumnus 1897. 
Miss. Frederiksdal 1900, ord. 2. Maj, 1901 Lichtenau, 1904 Jhb., Frp. 1905, 1909 
Ghb., 1910 Seminarieforst., 1919 Pv. f. Sydgr. Kommissionsmedl. 1920—21. 
Prm. 1908—09, 1919—20. Forf. og Oversætter af Seminarielærebøger. — 28. Juli 
1902 Taarbæk * AsrriD ELEONORA THORBORG (Distriktslæge Jens Christensen T. 
— Agnethe Marie Levinsen) f. 1. Juni 1881 Hornsyld. 
f BALLING, EMANUEL Joacuim (Forv. kgl. grl. Hndl. Jonathan В. — Anna 
Marie Stub) f. 28. Nov. 1799 Kbh. 1 5. Febr. 1866 Sydprøven. Sømand. 1830 Ass. 
Hb., 1831 Ghb., 1832 Fhb., 1833 Jhb., 1834 Hb., 1835 Skt., 1836 Hv-Ass. Hb. 
1837 Skt., 1838 Fkn., 1839 Hb., 1843 Jhb., entl. 1859. Udligger Sydprøven. 

Batwic, Morten PEDERSEN (Borger Peder В. — Maren Andersdtr.) f. 1742 
(db. 30. Marts) Ringkbg. f 20. Jan. 1808 Mariager. 1760 Stud. Ribe, 7. Marts 
1764 c. th. (n). Skolebest. Svendborg. 1773 Kat. Chb., 1775 Miss., ord. 11. Aug. 
af H. E. Saabye, 1777 Em., hjg. ud. Tilladelse 1780. 1782 Spr. Mariager-Hem-Sem, 
1789 Ру. — 1766 * MAREN OLSEN (Garver Johannes О. — Gjertrud Johannesdtr.) 
f. 1736 (db. 10. Nov.) Kristiania 1 1818 Mariager. Hun kom først til Gronl. 1774. 

BANG, JAKOB MAGNUS CHRISTIAN (Skibsforer grl. Hndl. Chr. Asmus В. — 
Karen Helena Nolsøe) f. 11. Nov. 1849 Kbh. Styrmandseks. 1867, Reserveltnt. i 
Marinen. 1875 Styrmd. i Gronlandsfart, 1877 Jastforer Ghb., 1879 Vol. Jhb., 
1883 Ass. Nan., 1884 Kagssimiut, 1886 Jhv., 1887 kst. Bst., 1890 Ass. Rb., entl. 
1891. Prm. 1885— 86. Fyrass. Bornholm, Fyrmester Anholt. — * Emma MARIE 
MARGRETHE SCHLICHTING, f. 21. Maj 1858 Rendsborg. 

BANG, PETER LORENTZ, f. са. 1760 + Marts 1803. 1783 Sekltnt. Arvepr. Fr.’s 
Regim. 1785 Fændrik, entl. 1786. 1786 Ass. Chb. (Bst. Clshv.), 1787 kst. Kbm. 
Chb., 1788 Um., entl. 1789 for Sygdom. Hans Afsked beklagedes stærkt af Insp. 
— Toldbetjent. 

BARCHALIA, STEPHAN VILHELM (Distriktslæge Ludv. Pet. В. — Hulda Marie 
Cecilie Margr. Petersen) f. 19. Nov. 1884 Endelave. 1902 Stud. Soro, 1910 cand. 
med. & chir. (1). 1910—12 Kand. paa Finsens Inst. og forsk. Hosp. 1912 kst. 
Distriktslæge Jhv. 1914 Kand. Rigshosp., s. A. Distriktslege Ghb. Prm. 1919—20. 
— 24. Juni 1914 Ghb. * Recine KIRSTINE Louise GULDAGER (Tømrer Jorgen 
Jakob Jonas G.— Kathrine Sara Lynge) f. 19. Nov. 1889 Jhv., uddannet som 
Sygeplejerske Kbh. 1912—14. 

BARFOED, FREDERIK THEODOR (Spr. Hans Pet. B. — Georgine Dorthea 
Albertine Benzon) f. 5. Maj 1818 Ausumgaard 1 23. Apr. 1879 Kjong. 1837 Stud. 
Viborg, 15. Jan. 1844 c. th. (n). 1853 Miss. og Seminarielærer Ghb., ord. 11. Marts, 
1855 Miss. Fhb., entl. 1863. 1864 Spr. Bjergby-Mygdal, entl. 1878. — 2. Marts 
1853 Aalborg * PETRINE KJERULFF (Spr. Jacob Hansen K. — Caroline Sophie 
Frederikke Lund) +. 14. Marts 1830 Flade + 6. Febr. 1880 Stockholm. 

Basse, CARL Emit, f. 19. Dec. 1852 Kbh. 1 17. Aug. 1916 Fredensborg. 
1883 Vol. Hb., 1886 Ass., 1889 Fkn., 1892 Kontrollør Iv., entl. 1900. Prm. 


2 


668 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


1891—92, 1898—1900. Ansat Helsingørs Gasværk; Gasværkskasserer Aalborg, 
senere Fredensborg. — 9. Dec. 1879 * Junie Емпле MATHILDE Hansen, f. 
5. Juni 1855. 

Bast, JacoB HAAGEN (Spr. Chr. Friedrich B. og 1. Hustru) f. 1782 (db. 1. Dec.) 
Vallensved 1 9. Maj 1838 Kbh. 1800 Stud. priv. 1803 Ass. Ghv., s. А. Hv-Ass. 
Vester Ejl., 1807 O-Ass. Kpr. Ejl., 1808 Kbm. Em., entl. 1814. Ass. kgl. grl. 
Hndl.s Pakhuskontor, 1824 Pakhusforv., senere Kasserer kgl. grl. og færøiske 
Handel. 

BAUMANN, JOHN CHRISTIAN Gustav (Bagermester Friedrich Wilhelm B. — 
Erasmine Jensen) f. 27. Apr. 1863 Kbh. 1887 Vol. Fhb., s. A. Ghb., kst. Bst. 
her 1889-90 og 1892—94, Skt. 1894—97; 1898 Kontrollør Iv., 1899 kst. Bst. 
Fhb., 1902 Klb., 1905 Ghb., 1907 Hb., 1910 Jhb., 1912 Skt., entl. 1917. Prm. 
1897—98, 1904—05, 1911—12, 1916—17. — 24. Apr. 1892 Ghb. * Soria BINZER. 
(Kapt. i Hæren Aug. B. — Henriette Amalie Dohlmann) f. 4. Marts 1863 Rendsborg. 

Hustrus Broder Klb. O. В. Binzer, Fetter Distriktslege ©. L. Binzer. 

Becx, Hans PETER (cand. theol. J. Р. В. — В. Süpplier) f. 1809 Oure f 14. 
Febr. 1842 Jhb. 1832 Stud. priv., Huslærer; 11. Febr. 1841 c. th. (n). Alumnus 
1837, Miss. Jhb. 1841, ord. 2. Apr. Periodisk sindssyg. 

BECK, JOHANN, f. 7. Juni 1706 Kreuzendorf, Schlesien + 19. Marts 1777 
Lichtenfels. 1734 Miss. Ny Herrnhut, 1764 Forstander f. Brodremiss. 1 Gronl. 
Prm. 1745—47, 1758—59. — 19. Aug. 1736 Ny Herrnh. * Rosina Sracu (Søster 
til Math. В.) Е 1714. Hjg. til Tyskland 1778. 

Sonnerne Joh. Ludw. og Jacob fortsatte Faderens Verk, og Familien en D 
i Gronl. til 1850. 

BELDRING, HANS PETER JOHANNES (Justitsrd., Renteskriver Jonas B. — Anna. 
Lovise Thorsroth) f. 27. Nov. 1800, Kbh. 1 11. Maj 1844 Brekka, Island. 1818: 
Stud. priv., 12. Jan. 1823 c. th. (h), ord. 16. Apr. Miss. Um., hjemkaldt 1828. 
1832 cand. chir. (В), 15. Aug. s. А. Distriktskirurg Island. 

BENDEKE, CLAUS (Kancellird. Andreas В. — Amalie Margrethe Rosenkrantz 
Lerche) f. 7. Febr. 1764 Vang, Hedemarken + 29. Maj 1828 Christianssand. 1783 
Stud. Helsingør, 19. Marts 1788 cand. jur. (1), 1795 Insp. Sydgr., 1797 Nordgr., 
hjg. for Svagelighed 1801, entl. 1803. 1804 Amtmd. Hedemarken, 1816 Over- 
retsassessor Chr.sand, 1823 Justitiarius. Medlem af Eidsvoldforsamlingen. 

BENDIXEN, OLE (Skolelærer Peder Olesen — Christiane Christensen) f. 7. Dec. 
1869 Søften. 1888 4. Kl. Hovedeks. Aarhus, 1890 Sekltnt. 1893 Vol. Ghv., 1894 
Em., s. Å. Rb., 1897 Em., fung. Best. af Ghv., 1899 Ass., fg. Bst. Rb. 1902 Fm. 
Handelens Kont., 1903 Insp. Sydgr. entl. 1914. Prm. 1901—02, 1913—14. 
Undersøgelsesrejser i Sydgr. 1916, 1918—19, Medforfatter af »Grønland«. 1914. 
В. af Vasaord. — 17. Okt. 1914 Kbh. * Emmy Extior, f. 17. Aug. 1879 Kbh., fler- 
aarig Lærerinde i Grønl., Kommunelærerinde. 

BENTZEN, NIELS meee Junius, f. 15. Okt. 1839 Kbh. 1 22. Sept. 1884 Em. 
1859 Bodker i Gronl., 1862 Udligger, 1873 U-Ass., 1876 Vol. Em. (Agto), 1877 
Clshv., 1878 kst. Bst. Chb., 1879 Ass. Em., 1880 Un, 1882 kst. Bst. Um., 1883 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER Е 669 


Klb. Em. Prm. 1872—73. — 2. Maj 1873 * Sortne NIELSINE MOURITZEN, f. 26. 
Dec. 1845. 

BENTZEN, REGNAR VILHELM GERHARD (Lærer Herman Vilh. В. — Jensine 
Jensen) f. 11. Okt. 1869 Horsens. 1888 Stud. Horsens, 1895 cand med. & chir. (1). 
Reservelæge Garnisons Sygeh. s. А., 1896 prakt. Skaarup. 1897 Læge Iv., 1899 
Distriktslg. Jhv., entl. 1905. Prakt. Ribe og У. Kippinge. 1906 Distriktslg. Jhb. 
Kommissionsmedl. 1920—21. Prm. 1904—05, 1910—11, 1916—17. — 15. Juni 
1905 Horsens * BERTHA CONSTANCE JENSEN (Justitsrd., Landinsp. Niels J. — 
Christina Brodersen) f. 23. Maj 1877 Nakskov. 

— Hustrus Søster * Dir. Daugaard-Jensen. 

BENTZON, JOHAN CARL (Garver Lindgren В.) f 24. Juni 1815 Kbh. + 7. Marts 
1870 Jelling. 1836 Stud. Slagelse, 1844 cand. med. (h,). 1845 prakt. Skjelskor, 
1848 Distrlg. Ghb. 1849 Underlæge i Hæren, 1851 prakt. Glückstadt, 1852 Jelling, 
Seminarielege. — 10. Jan. 1849 Ghb. * JULIE CHRISTIANE MARCUSSEN (Moller 
Jakob M. — Mette Marie Juul) +. 25. Febr. 1825 Store Mølle у. Næstved + 22.Dec. 
1891 Jelling. | 

BERGH, JENS AAGE (Kunstarkæolog Theodor В. — Johanne Andresen) f. 
29. Maj 1869 Kbh. 1892 Vol. Bogholderkontoret, 1893 Vol. Ghb., entl. 1894. 
Revisor kgl. gr]. Hndl. 

BERNHARDT, JOHAN GEORG DANIEL, Kirurg Ghb. 1721, blev 1724 Bogholder 
smst. Hjg. 1725 p. Gr. af en Knælidelse. 

BERTELSEN, ALFRED LæoProrD (Politifuldm. Fred. Emil Vald. B. — Marie 
Christine Ingstrup) f. 5. Marts 1877 Roskilde. 1895 Stud. Rosk., 1902 cand. med. 
& chir. (J), з. А. Medl. af »Den literære Grønlandseksped.«, 1904 Kand. Alm. Hosp., 
s. А. kst. Distrlg. Jhv., 1905 Um., fast Ansett. 1906. Kommissionsmedl. 1920—21. 
Vidensk. Forfatter. Prm. 1910—12, 1917—18. — 21. Juli 1910 Um. * REGINE 
ELISABETH JOHANNE NIELSEN, +. FLEISCHER (Ass. J. С. Р. Е. og 1. Hustru) f. 
30. Marts 1875 Agto, uddannet Jordemoder. 

BERTHELSEN, FREDERIK (Miss. В. Laersen) f. 27. Apr. 1750 Ghb. + 13. Jan. 
1828 Ghb. Oplært af Faderen og Miss. Bruun og Gregersen. 1765 Kat. Skt., 
1782 O-Kat.> 1795 Ghb., 1797 Skt., 1814 Miss. Ghb., ord. 9. Juli 1815 Hb. af 
Miss. Hartz, entl. 1826. Energisk og dygtig, bekæmpede det Habakukske Svær- 
meri; talte og skrev dansk. — 1. Dec. 1772 Skt. 1° * ÆDEL (Sælfanger Job) db. 
6. Jan. 1768 som Voksen, 1 12. Maj 1775 Skt. — 24. Sept. 1776 Skt. 2° * Heprvic 
Коссок, db. 4. Nov. 1764 som, halvvoksen, f 1799 Skt. — 29. Juli 1799 Skt. 
3° * Augusta, db. 15. Sept. 1776 Skt. { 27. Jan. 1832 Ghb. 

BERTHELSEN, JACOB (Miss. В. Laersen) f. 22. Aug. 1759 Skt. 1 21 Sept. 1811 
Hb. Oplært af Faderen. 1783 Kat. Ghb., 1784 Fhb., 1788 Jhb., 1792 O-Kat. 
Fhb., 1795 Ghb., 1807 Hb. Talte dansk; dygtig Vaccinator. — 10. Dec. 1783 
Ghb. + CHRISTENCE, f. 2. Juli 1762 Ghb. + efter Manden. 

BERTHELSEN, Joser (Miss. В. Laersen) +. 1745 (db. 24. Aug.) Ghb. + 1800 
Hb. af Kopper. Oplært af Faderen. 1764 Kat. Skt., 1791 O-Kat. Hb. Dygtig og 


670 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


dansktalende. — 13. Jan. 1768 Skt. * Еллзвва, db. 6. Jan. 1767 som Voksen, + 1800 
af Kopper. 

BERTHELSEN, ERNEK JENS Lars JoHAN (O-Kat. В. 5. J. В. В. og 1. Hustru) 
f. 5. Febr. 1855 Ghb. 1 11. Juli 1889 Um. 1875 Seminarist Ghb., uddannet 1 Danm. 
1875—77 og 1880—83, eksam. af Biskop Martensen, ord. 18. Apr. 1883. Ord. 
O-Kat. Ghb. в. A., 1884 Hb., 1885 Um. — 18. Ма] 1884 Ghb. * Laura JOHANNE 
FREDERIKKE Horm (U-Ass. Joh. Fred. H. — Juliane Bolette Møller) f. 9. Dec. 
1861 Sårdlok, Jhb. Distr. 

Datter * kst. Pr. Storch. Hustrus Søster * Frp. J. А. В. I. Chemnitz. 

BERTHELSEN, Rasmus Storm Josva BERTHEL (Sælfanger Jens Chr. B., 
Sonneson af Miss. В. Laersen — Esther Sophia Kleist) f. 10. Juli 1827 Hb. + 4. Jan. 
1901 Ghb. Oplært af Miss. Wandall og С. J. О. Steenberg, uddann. 1 Danm. 1844 
—47. 1847 Seminarielerer Ghb., O-Kat. Grønlands populæreste Salmedigter, 
Komponist. 1897 DM. — 2. Juli 1848 Fkn. 1° * ANNE SoPHIA BERGLUND (Kiv- 
fak Jonas Sivert В. — Ane Sophia) f. 9. Dec. 1829 Fkn. f 21.-Sept. 1878 Ghb. 
— 10. Aug. 1879 Ghb. 2? * ESTHER ÅNE KAREN JULIANE LYNGE (Tømrer Marcus 
Nissen Myhlenphort L. — Sophie Abigael Kreutzmann) +. 5. Sept. 1845 Gbh. + 
22. Juni 1880 Gbh. — 17. Okt. 1880 Gbh. 3° * SARA GJERTRUD LOUISE POULSEN 
(Sælfanger Josva Ludv. P. — Elisabeth Ingeborg) f. 14. Maj 1842 Sardlok + 
efter 1907. ; 

Son se ovenfor. Dt * Missionspræst Olsen. Datterson Fpr. L. G. A. B. Egede. 

Bever, Herman VALENTIN Host (Dyrlæge Pet. Georg Grove В. — Emma 
Helene Claudine Eleonora Host) f. 27. Apr. 1856 Kirialgd. v. Grenaa. 1880 Vol. 
Bogholderkont., 1881 kst. Ass. Jhv., 1882 Ass. Em., 1884 fg. Bst. Ghv., 1885. 
Ass. Pr., 1887 kst. Bst. Em., 1889 Klb. Up., entl. 1893. Prm. 1888—90. Dir. 
Kbh.s kommunale Arbejdsanvisningskont. — 28. Marts 1890 Kbh. * CEcILIE- 
PAULINE Carri WIVET SANDHOLT (Kemiker, Fabriksejer 1 Norge Paul Anton 8. 
— Karen Krogstad) f. 9. Jan. 1868 Kbh. Ægteskabet opløst. 

Втснег, Jon SIGURD ØGMUNDSSON (Propr. Heinrich Klaus Detlef В. — So- 
рые Ögmundsson) f. 29. Nov. 1888 Spanghede. 1908 Stud. Horsens, 1915 cand. 
med. & chir. (1). 1915 Reservelg. Svendbg., 1916 Distrlg. Em., entl. 1920. — 9. Aug. 
1916 Kbh. * ArmA KIRSTINE PETERSEN (Kbm. Rasmus P. — Christine Jorgensen) 
f. 13. Nov. 1888 Odense, Sygeplejerske. | 

Bipstrup, Jens Nicozag (Kptltnt. i Bornholms Ма Нее Niels В.) f. ca. 1750 
Bornholm 1 efter 1800. 1768 »Volonteur i Krigs-Standen«, 1772 Sergeant og Kom- 
pagniokonom Kbh. 1778 Ass. Skt., 1781 O-Ass. Ghb., afsat 1784 (Drukkenskab. 
og slet Bestyrelse). 1786 Ну-Азз. Ghv., 1787 Igdlutsiak, з. А. Ass. Jhv., entl. 
1791. — 6. Aug. 1781 Skt. * KIRSTEN BERTHELSDTR. LAERSEN (Miss. B. L.) f. 
1756 (db. 6. Marts) Ghb. + Aug. 1791 under Hjemrejsen. 

Inspektør, Missionærer og Kolleger sammenskød 250 Rd. til Familiens »første 
Underhold« i Danmark. | 

BipsTRuP, JORGEN NicoLaJ (Degn у. Alm. Нозр., Stud. Nicolaj В. — Ce- 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER отт 


cilie Ottesen) f. 1801 Kbh. + 24. Aug. 1858 Agto. 1821 Bødker Kpr. Ejl., 1824 
Jhv., 1838 Hjælpeass., 1842 U-Ass. Agto. — 1826 Jhv. * Anna KRISTINE Ravn- 
HOLDT (Baadsmd., Sejlmager Niels Rasmussen В. — Anna Kristine Dalager) f. 
10. Sept. 1805 Jhv. + 25. Okt. 1875 Asto. 

Hustrus Morfader Kbm. С. С. Dalager. 

BurmanN, HoLGER (Spr. Morten Johansen В. — Jacobine Jacobsen) f. 20. 
Juni 1797 Tunø f 6. Aug. 1864 Kbh. 1822 Ass. Gbh., 1823 kst. Kbm., 1826 Kbm. 
Skt., 1850 Jhb., entl. 1853. Kst. Insp. 1848—49. Prm. 1835—37, 1849-50, 
1852—53. 1858 Overgraver Trinit. Kirke Kbh. Kammerraad. — 19. Dec. 1836 
Grevinge * JOHANNE ELISABETH LAURINE BANG (Konsistorialrd., Spr. Lauritz B. 
— Elisabeth Vogt) f. 28. Sept. 1815 Balslev-+ 1. Juli 1882 Kbh. 

BING, ANDERS (ANDREAS) JESPERSEN (Hospitalsforst. Jesper Madzen Havn- 
soe — Karen Andersdtr.) f. 19. Marts 1702 Trondhjem + 6. Juli 1760 Frederiks- 
hald. 1724 Stud. Trondhjem, 1729 Bakkalaur og 5. Dec. c. th. (h). Studerede 

: Matematik og Fysik. 1734 Miss. Chb., ord. 2. Apr., 1735 Ghb., entl. 1739. 1740 
res. Kap. Sdr. Frederikshald, 1755 Spr. Ndr. Fr.hald. — Ca. 1730 Kbh. * MARIE 
ÄNDERSDTR. STEENBERG, Enke efter ostind. Skipper Welling. 
= Stedsøn Miss. Ped. Welling; Sosterson Miss. С. Drejer. 

BINZER, AUGUST REINHARDT (Distrlege C. L. B.) f. 28. Dec. 1890 Ghb. 
1 4. Nov. 1918 Ribe. 1910 Stud. Ribe, 1914 1. Del af jur. Eks., 1915 Vol. Jhb., 
entl. 1917. 

BINZER, Cart Lupvie (Spr. Otto В. — Charlotte Christiane Erslew) Е. 26. 
Nov. 1855 Oster Lygum. 1873 Stud. Kbh., 1881 cand. med. & chir. 1881 kand. 
Diakonissestift., 1882 prakt. Ruds Vedby, 1883 Kand. Kommunehosp. Kbh. 
1885 Distrlg. Ghb., entl. 1891. Ъ. A. prakt. Svendborg, 1896 Distrlg. Ribe, 1915 
Amts- og Kredslæge. — 24. Apr. 1885 Kbh. * Junie BIRGITTE ELISABETH CLAU- 
SEN (Skovrider Henrik Georg С. — Sara Jeanette Smidth) f. 12. Febr. 1862 Dyre- 
havegd. v. Svendbg. 

Son se ovenfor; Fætter se nedenfor; Kusine * К. Baumann. 

Binzer, Отто RuporpH (Kapt. i Hæren August В. — Henriette Amalie Dohi- 
mann) f. 26. Apr. 1871 Kbh. 1889 Stud. Kbh., 1890 cand. phil. 1894 Vol. Boghol- 
derkontoret, 1895 Vol. Hb., 1900 Ass. Ghb., 1904 kst. Bst. Fhb., 1910 do. Chb., 
1914 Klb., 1915 Hb., 1919 Rb. Prm. 1904-05, 1914—15, 1920—21. — 3. Maj 
1901 Ghb. * KATHRINE BALLE (Miss. og Seminarieforst. М. Е.В.) f. 5. Okt. 1881 Ghb. 

Fetter se ovenfor; Søster * Klb. Baumann; Hustrus Søster * Klb. J. Е. 0. 
Mathiesen. 

BISTRUP, AAGE CARLHEGER ERIK OSTERBERG (КТ. L. H. С. В.) f. 26. Aug. 
1884 Skt. 1901 4. Kl. Hovedeks. 1902 Vol. Pakhuskont., 1904 Vol. Jhb., 1905 
Fhb., 1907 Ghb., 1909 Ass. Jhb., 1910 Fhb., s. A. Hb., 1912 Jhv., 1913 kst. Bst. 
Ghv., 1916 Rb., 1919 Up. Prm. 1911—12, 1917—19. 

Bistrup, HENNING (Skibsforer Peter Hansen В. — Rebekka Jonasdtr.) f. 
5. Aug. 1798 Kbh. + 26. Jan. 1877 Kbh. Styrmand. 1827 Haandskriver og Galease- 
fører Ghv., 1828 Hv-Ass., 1830 Ass. Ghb., 1831 kst. Kbm. Rb., 1833 Ghv., 1835 


672 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


Jhv., 1837 Kbm. Ghb., 1845 Fkn., 1849 Skt., 1856 Ghb., 1857 Skt. entl. 1859. 
Prm. 1836—37, 1841—42, 1854—56. — 30. Juni 1830 Ghv. 1° * Carurınz Lucie 
WINDING (Kbm. Johs. W.) f. 19. Juni 1813 Jhv. + 20. Dec. 1840 Ghb. — 1842 Kbh. 
2° * LAURA JAKOBINE KIRSTINE HAMMER (Skibsfører Peter H. — Anne Cathrine 
Gronbeck) f. 30. Sept. 1811 Kbh. + 22. Maj 1878 Kbh. 

Søn se nedenfor; 1. Hustrus Søstre * Kbm. В. Møldrup, J. А. Morch og H. 
Rosing. 

Bistrup, Laurits Hans CHRISTIAN (КТ. H. В. og 2. Hustru) f. 7. Marts 
1850 Skt. 1 15. Aug. 1914 Kbh. I Handels- og Maskinistlære. 1876 Vol. Bogholder- 
kont., 1878 Vol. Ghb., 1882 Ass. Skt., 1885 kst. Bst. Ghb., 1888 Klb., 1890 Skt., 
entl. 1912. Prm. 1889—90, 1900—01, 1911—12. 1908 R*. Boede i Gentofte. 
— 7. Marts 1878 Kbh. * ANNA VILHELMINE OSTERBERG (Forgylder August ©.) f. 
14. Apr. 1848 Kbh. 

Son se ovenfor; Døtre * Klb. Langskov og Ass. C. Simony. 

BJERRUM, Jess Lassen (Gaardejer Peter В. — Anne Jessdtr. Moller) f. 
25. Juni 1807 Farup 1 24. Okt. 1875 Vandborg. 1829 Stud. Ribe, 24. Okt. 1833 
с. th. (п). 1831 Alumnus, 1835 Miss. Em.-Jhv., ord. 27. Marts; entl. 1843. 1844 
Spr. Norre Omme-Bregninge, 1862 Vandborg-Ferring. — 4. Aug. 1838 Um. * 
CHRISTIANE URSIN (Bogbinder Peter U. — Marie Kirstine Olsen) f. 5. Juli 1812 
Kbh. + efter Manden. i 

Hustrus Søster * Klb. W. С. Hansen. 

BJørN, CHRISTEN LARSEN, f. ca. 1715 Kristiania + 1754 Jhv, 1753 O-Ass. 
Jhv. (Instruks 30. Marts). 

Søstersønner Kbmdene. Andr. Bruun, Carl Bruun og (rimeligvis) Joh. Henr. 
Bruun. 

BJORN, CHRISTIAN FREDERIK SCHNELL (Foged Peter В. — Ancke Lorentze)- 
f. 31. Marts 1740 Astrup, Brøns Sogn + 7. Marts 1817 Jerslev. 1757 Stud. priv., 
18. Juni 1759 c. th. (n). Uord. Mhj. Jersi. 1761 Alumnus, 1763 Miss. Ghb., ord. 
23. Marts, entl. 1767. 1769 Spr. Tæbring-Outrup-Rakkeby, 1784 Pv., 1787 Spr. 
Tversted-Uggerby-Bislev, 1805 Jerslev-Hellum, entl. 1816. — 1863 Kbh. 1° 
* ELISABETH CATHRINE ALTENHOFF 1 1788 Tversted. 

BLICHFELDT, HENRIK (Spr. Villads В. — Anna Cathrine Møller) {. 1782 Sæby. 
Oplært ved Kobmandshandel Aalborg. 1815 Ass. ВЪ., 1816 Em., 1817 Um., afsk. 
1821 for Gæld (3450 Rd.). | 

Втосн, FRIEDRICH PETER ÅEMIL (Kammerraad, Herredsfoged Cæsar Frie- 
drich Ernst В. — Abel Cathrine Petersen) f. 4. Juni 1801 Glückstadt 1 20. Apr. 
1877 Kolding. 1821 Stud. Rosk., 1831 cand. chir. (1. Kar.). 1832 prakt. Glückstadt, 
1836 Ringsted, 1838 Roskilde. 1839 Distrlg. Ghb., entl. 1846. 1848 Distrlg. Kol- 
ding, entl. 1867, Kancelliraad. — 6. Marts 1839 Glückstadt "VILHELMINE AUGUSTA 
Erıse HARTMANN (Friedrich Heinrich Wilh. H. — Caroline Amalie Rehhof) f. 
22. Okt. 1807 Glückst. + 16. Juni 1874 Kolding. | | 

Втосн, NıeLs BRØNLUND (Ргорг. Gjevert В. — Kirstine Poulsdtr. Egede) 
f. 19. Marts 1720 Bredstrand, Oksnes i Lofoten 1 16. Juli 1792 Lier. 1741 Stud. 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER : 673 


Bergen, 1742 Alumnus, 1743 Kateket og Aftensangspreedikant Vartov, 5. Jan. 
1747 с. th. (в). 8. A. Miss. Chb.-Clshv., ord. 11. Jan., entl. 1754. 1755 Feltpræst 
v. Fodgarden, 1756 Spr. Tind, 1774 Lier, entl. 1791. Nidkær og sprogkyndig 
Miss., gronl. Salmedigter. Autobiografi Personalhist. Tidsskr. 1 Rk. IV Bd. — 
1747 * Karen MORTENSDATTER WIIBE (Borger Morten Jorgensen W. — Birgithe 
Hansdtr.) f. 17. Maj 1720 Roskilde ¢ 15. Aug. 1775 Lier. Hun hjemrejste med 
Bornene fra Gronland 1752. 

Halvbroder Kbm. P. J. Moltzou. Halvsosters Son O-Ass. P. L. Hind. Mor- 
broder Hans Egede. 

BLYTHMANN, CHARLES ÅLEXIS f. 1844 + 5. Apr. 1874 Pr. 1869 Ubt., 1871 
Vol. Up. Omkom paa en Slæderejse ved at drukne i et Strømsted. — 1873 * MARIE 
CHRISTINE CHRISTIANSEN (Ass. Hans С.) f. 13. Jan. 1840 Pr. + efter 1900, 
Jordemoder. : 

Bonn, Rorp Оске, 1815—18 Leder af Hvalfangsten Ghv. Senere Skibs- 
fører kgl. grl. Hndl. Boede 1833 i Klintum paa Fohr. * en Datter af Hvalfanger- 
kommandør B. Olufs. 

BOLBROE, CARL AUGUST FERDINAND (Klb. P. G. L. B. — Grønl.inde Maren 
Elisabeth Bibiane) f. 24. Nov. 1833 Em. + 28. Okt. 1878 Chb. Manufakturist, 
Handelsrejsende. 1855 Vol. Ghv., 1859 kst. Bst., 1861 Ass. Pr., 1865 Klb. Em., 
1870 tillige Chb. Kst. Insp. 1866—67, 1870—71, 1875—76. Prm. 1860—61, 
1873—74. — 1. Maj 1861 * KRISTIANE OTTILIA LEVINSEN (exam. jur. Jens L. — 
Frederikke Fugmann) f. 20. Febr. 1838 Usserød + 23. Febr. 1912 Kbh. 

BOLBROE, Pout GEORG Lauri (Spr. Niels Jacob В. — Petronelle Georgine 
Saabye) f. 19. Juni 1810 Klemensker f 17. Aug. 1885 Hasle. 1829 Kontorist 
Nordgr.’s Inspektoratskontor, 1830 tillige Hv-Ass. Ghb., 1834 Ass. Em., s. A. 
Clshv., 1839 kst. Kbm. Chb., 1840 Kbm. Up., entl. 1843. Prm. 1837—38. Ansat 
v. slesvigske Toldvæsen. 1870 Strandkontrollor Gilleleje, entl. 1881; Justits- 
raad. — 9. Juli 1834 Ghv. * Jonanne MARIE Lassen f. 1802 + 11. Juni 1881 
Gilleleje. 

Borcu, Тасов (Kbm. Rasmus Sørensen — Dorte Marie Prom) f. 27. Dec. 
1722 Kallundborg f 4. Nov. 1801 Karleby. Tog Efternavn efter sin Mormoder 
Sofie Borch. 1744 Stud. Slagelse, Huslærer 7 Aar, 1. Aug. 1755 с. th. (п), Alum- 
nus s. A. 1757 Miss. Hb., ord. 23. Marts. Boede i Diskobugt til 1758 р. Gr. af Miss. 
Thranes Selvmord, derefter Grundlægger af Missionen ved Sydbay og Amerdlok, 
entl. 1763. 1764 Spr. Karleby-Horreby-N. Ørslev. 

BORCHERSEN, HJALMAR MORELL (Sagforer, Godsforvalter Jorgen В. — Leo- 
nore Lisette Morell) f. 4. Nov. 1888 Hammel. 1906 Stud. Viborg, 1915 cand. 
med. & chir. (h,). Reservelege Faxe og Hjørring Sygehuse. 1916 kst. Distrlg. 
Jhv., 1917 Um., 1918 Distrlg. Skt. Prm. 1920—21, prakt. Bøvlingbjerg. — 7. Maj 
1916 Himmelov * OLGA JOHANNE MARGRETHE PEDERSEN (Landmand Niels P. — 
Jovine Mikkelsen) f. 9. Maj 1893 Roskilde, Sygeplejerske. 

BoyE, EDUARD Caspar (Salmedigteren, Spr. Casp. Johs. В. — Marie Adol- 
phine Birchner) f. 10. Maj 1830 Søllerød + 9. Jan. 1883 Kbh. 1848 Haandskriver 


Dansk Gronland. II. 43 


674 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


Ghb., 1849 Vol. Skt., 1850 Rb., 1851 Ass. Clshv., 1854 Em., 1856 Clshv., 1858 
kst. Bst. Rb., 1862 Klb. Chb., 1870 Um., entl. 1882. Prm. 1865—66, 1869—70, 
1880—82. Insp. Grønlænderhjemmet Kbh. — 11. Okt. 1855 Em. * Емпле FRAN- 
ziskA KUNITZER (Skræddermester Johann Chr. Martin К. — Christiane Catha- 
rina Rentz) f. 24. Aug. 1835 Kbh. 1 9. Juli 1916 Kbh. 

BoyEsen, HENRIK, 1782—85 Hvalfangerkommandør Isefjords Anlæg. 

BoovsEN, RIEWERT, f. са. 1750 Føhr. 1787 Kommandør Kystskibet »Taa- 
singe Slot« у. Fortunebay, 1791 Hvalfangerkommandør Ghv.’s Anlæg, еп. 1796. 
Prm. 1790—91, 1792—93. Skibsfører kgl. grl. Hndl., entl. 1808. 

BRANDT, RASMUS JENSEN (Baadsmd. i Flaaden Jens Olsen B. — Anne Dor- 
thea Magnusdtr.) f. 1772 (db. 29. Juni) Chrhavn f 12. Juli 1818 Ghv. 1786 Haand- 
skriver Ghv., 1792 Hv-Ass. Clshv., 1793 Ass. Jhv., 1797 Up., 1805 Ghv., 1806 
Ну-Азз., 1813 Ass. og Fuldmægtig hos Insp. Talte og skrev flydende gronl., 
oversatte forsk. Fortællinger og oplærte Indfødte i Skrivning. Oprettede Anlæget 
Prøven. Foretog i Krigsaarene 1807—14 flere Rejser til Upernivik. — 11. Juni 
1797 Em. * ABIGAEL Dorr (Ну-Азз. С. D.) f. 28. Juni 1775 Em. 1 8. Sept. 1848 
Nivak. 

Datter * Kirurg Lytzen. 

Bram, ESKILD SONNICHSEN (Gaardejer, senere Moller i Haderslev Sonnich 
Eskildsen B. — Maria Petersen) f. 1773 Stobbum У. Kristiansfeld + 11. Febr. 
1815 Klim. 1791 Stud. Haderslev, 12. Juli 1796 c. th (n). 1799 Alumnus, 1802 
Miss. Jhv.-Um., ord. 22. Apr., entl. 1813. Nidkær Miss. og ivrig for Skolevæsenet. 
1808 kst. Kbm. Jhv. 1814 Spr. Klim-Torup-Vust. — 13. Apr. 1803 Em. 1? * So- 
PHIE DALAGER (Ass. А. Р. D.) f. Marts 1786 Ву. ¢ 19. Marts 1804 Jhv. — 14. Sept. 
1804 Em. 2° * Ротлымв IRGENS (Ass. H. Р. Г. — Pige Anna Kristine Dalager) 
f. 28. Febr. 1787 Jhv. + 11. Juli 1865 Agto. . 

BRASEN, CHRISTOPH, Kirurg, boede ved Ny Herrnhut 1767—68, prakt. som 
Læge, samlede Mineralier og tog meteorol. Observ. 1771 Leder af Missionsstat. 
Nain, Labrador, omkom ved Forlis 15. Sept. 1774. 

BRETTING, ÅAGE Einar (Postmester Peter Aug. В. — Magdalene Kirstine 
Torstenson). 1905 Stud. Kbh., 1910 cand. polyt. (1. Kar.). Driftsbst. Kaersuarssuk 
Kulbrud 1910—12 og 1916—17, Ekspedition for Kulundersøgelser 1915 og 1918. 
— 5. Marts 1916 Kbh. * INGEBORG HELGA ANTOINETTE LINNEMANN (Fuldmæg- 
tig Frantz Ferd. Emil L. — Karoline Schmidt) f. 8. Sept. 1893 Kbh. 

Ввком, FREDERIK, 1818 Ну-Азз. Hd. Ejl., entl. 1821. 

BRUMMERSTEDT, Сомвар Pout Emi (Kapt. Erik Conr. Fred. В. — Emilie 
Cecilie Rosengren) f. 28. Juni 1857 Frberg. 1876 Vol. Hb., 1879 Ass., 1881 kst. 
Bst. Ghb., 1883 Ass. Jhb., 1884 kst. Bst., 1885 Klb. Hb., 1892 Jhb., entl. 1903. 
Kst. Insp. 1891—92. Prm. 1888—89, 1895—96, 1902—03. — 28. Aug. 1882 
Ghb. * ANNA JoHANNE KATHRINE MATHIESEN (Klb. Jonathan M.) f. 25. Okt. 
1865 Fhb. | 

Hustrus Brødre Klb. С. P. Г. og J. Е. О. Mathiesen. 

BRUUN, ANDREAS (Borger Andr. B. — Maria Larsdtr. Bjorn,) f. 1737 Kristiania. 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 070 


1 1788 Kbh. Ubt. Rb., deltog 1 Recognoscering af Up. 1767—68, anlagde 1769 
Up. som forel. Forsøg. 1771 Kbm. Ор., entl. 1775. Prm. 1770—71. 1777—79 
»Rekognoscerings Chef« 1 Jhb. Distr. Pakhus-, Proviant- og Ekvipageforvalter 
Kanalkompagniet Kbh. 

Morbroder O-Ass. C. L. Bjorn. 

Bruun, Caru (Broder til foreg.) f. 23. Maj 1730 Kristiania. Ubt. Fkb., 1765 
Ass., 1774 Kbm., 1779 hjemkaldt p. Gr. af de over ham indkomne vægtige Klager. 

Bruun, JOHAN HENRIK (rimeligvis Broder til de to foregaaende) f. 1733 
Kristiania f 1796 Kbh. (?) Løjtn. i Flaaden. Anlagde 1758 »Kolonien Nordsoack« 
og flyttede den senere til Um. Bestyrede den som Kbm. til 1770. Kaldes 1772 By- 
skriver. Senere Pakhusskriver, fra 1786 Pakhusforvalter kgl. grl. Hndl., entl. 1792. 

Bruun, Rasmus BERTHELSEN (Kbm. Berthel Nic. B. — Agathe Sager) f. 
17. Apr. 1725 Køge f 17. Jan. 1771 Slagelse. 1744 Stud. Køge, Huslærer i Magleby 
hos Spr. Mort. Ohnsorg. 15. Nov. 1749 c. th. (n). 1747 Alumnus, 1752 Miss. Chb., 
ord. 29. Marts; entl. 1760. Dygtig Sprogmand og Oversætter. 1761 Spr. St. Pe- 
ders K. Slagelse. — 7 Juli 1752 Kbh. * MALENE CATHRINE JENSDTR. WINDEKILDE 
(Spr. Jens Hansen W. — Dorothea Christiane Nielsdtr. Fridtz) f. 28. Marts 1720 
Torup. 

BRYDER, Hans JENSEN (Gaardejer Jens Søren Jensen В. — Dorthe Kirstine 
Jensen) f. 16. Aug. 1887 Frydendal, Samsø. 1906 Stud. Sorø, 1914 cand. med. & 
сыт. (h,), Vikar Helsingør og Reservelæge i Hæren. 1915 Distrlg. Up., entl. 1920. 
Kredslæge Birkelse. — 5. Juni 1915 Næstved * ASTRID JOHANNE HERTZ (Amts- 
vejass. L. Th. H. — Olivia Knudsen) f. 24. Juni 1887 Næstved, Sygeplejerske. 

BRONLUND, NIKOLAJ Isak JORGEN (Sælfanger Jak. В. — Concordia) f. 14. 
Dec. 1877 Jhv. T Nov. 1907 Nordøstgrønl. 1901 Seminarist Ghb., Kat. Kangex. 
1902—04 Medl. af »den literære Eksped.« 1904 til Danmark. 1906 Medl. af »Dan- 
markseksped.«, fulgte Mylius-Erichsen og Hagen paa deres Undersøgelsestur og 
reddede med utrolig Energi Undersøgelsens Resultater. — Mindesten i Godthaab. 

Восн, AMBROSIUS PETERSEN (Kbm. Peter В. — Anna Flor) f. 1714 (db. 
18. Nov.) Bragernæs + 26. Juni 1760 Moseby Præstegd. 1726 i Huset hos Præsten 
Hans Struch i Marslev. 1734 Stud. Assens, Huslærer Norge i 3 Aar, 1743 c. th. (1). 
1740 Alumnus, 1746 Miss. Fhb., ord. 25. Apr., men kom først til Gronl. 1747, 
entl. 1754. 1759 Spr. Aastrup. Dygtig og nidkær. 

Bucx, HAns (Rektor Marcus B. — Anna Clod) f. 2. Febr. 1753 Herlufsholm 
1 14. Jan. 1821 Høje Taastrup. 1771 Stud. Frbg., 23. Marts 1779 с. th. (h). В. A. 
Miss. Jhb., ord. 7. Marts. Grundlagde Missionen i Jhb. Distr. Entl. 1788. 1790 
Spr. Sæby, 1799 Høje Taastrup, Ру. s. А. — 16. Aug. 1782 Hb. * CHRISTIANE 
MARIA SEVERINE Нотм (Haandværker Joh. Pet. H. — Lovise Fischer) f. 1760 
1 16. Aug. 1820 Høje Taastrup. 

Hustrus Broder Miss. C. Holm. 

BuGGe, Konrap OLSEN (Spr. Georg Nic. В. — Frederikke Marie Olsen) f. 
14. Nov. 1862 Omø. Sømand. 1885 fung. Vol. Jhb., 1887 Vol., 1892 Fhb., 1893 
Азз., 1894 Jhb., 1895 Nan., 1896 Jhb., 1899 Nan., 1903 Klb. Ghb., 1905 Fhb., 

43" 


676 2 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


1907 Ghb. Prm. 1897—98, 1906—07, 1915—16. — 26. Sept. 1890 Jhb. * Hepvrc 
_CLAUSEN (Fabriksbst. Peter Georg С. — Charlotte Marie Margr. Formann) +. 
27. Febr. 1873 Karlskrona. 

Hustrus Søster * Miss. E. Æ. Liitzen. 

Buzz, №етз Rosine (Ру. og Spr. Jens Lemvig В. — Ane Johanne Grøn) 
Е. 6. Sept. 1760 Kvernes + 9. Dec. 1841 Aarhus. 1782 Sekltnt., 1787 Prltnt., 1789 
afsk. som kar. Kpt. 1796 succederende Insp. Sydgr., 1797 Insp., entl. 1802. 1804 
Told- og Konsumptionsinsp. Slagelse, 1812 Aarhus. 1811 Justitsrd., 1828 Etatsrd., 
1836 В*. — 26. Juli 1797 Hb. * Ezse Sopra v. MELDAL (Oberstltnt. Joh. Michael 
М. — Else Margr. Hammond) f. 1769 (db. 15. Juni) Meldalen 1 2. Juli 1813 Aarhus. 

BuscHMANN, JOHAN (Spr. Augustinus В. — Anna Barbara Thams, Enke efter 
Foged N. Rasch) +. 27. Aug. 1764 Nesne, Nordland 1 27. Jan. 1820 Trondhjem. 
Styrmand først paa Koffardi-, senere paa Orlogsskib. 1790 Hv-Ass. Igdlutsiax, 
1791 O-Ass. Ghv., entl. 1793. Var 1800 Toldbetj. for Jostnoen og Magergen i 
Finmarken, 1804 Bergen, senere Overtoldbetj. Throndhj. — 19. Apr. 1790 Kbh. 
* GEORGINE MARIE LARSDTR. HOLTE (утесеф skikkelige og exemplariske Foræl- 
dre«) f, 27. Jan. 1763 Kongsberg 1 27. Nov. 1838. 

Hans Moders første Mand havde været Kbm. i Grønland. 

BÜCHLER, JOHANN CONRAD (Mesterkok Johann Georg В. — Bolette and 
Høegh) f. 11. Juni 1768 Kbh. 16. Лай 1853 Kbh. 1792 Stud. priv., Huslærer, 
8. Sept. 1799 c. th. (n). 1800 Miss. Hb., ord. 25. Apr., entl. 1804. En svag og 
uduelig Miss. 1808 Spr. Staby-Madum, afsat 1825. — 24. Maj 1800 Kbh. * Метте 
MARIE SIMONSEN, f. 1771 + 15. Sept. 1839 Staby. | 

BüLow, Емилоз v., #. 3. Juli 1811 Odense f 8. Juni 1886 Kbh. Stud. Herlufsh., 
cand. phil. 1841 Ass. Ghb., 1843 Skt., 1844 Fkn., 1847 Ghb., 1849 kst. Kbm. 
Fkn., 1852 Klb. Jhv., 1859 Ghb., entl. 1866. Prm. 1850—52, 1863—64. — 18. 
Juni 1842 Ghb. * SopHIE REGINE FREDINE STILLING, +. 22. Febr. 1814. Kbh. 1 
31. Dec. 1888 Kbh. Var Husbestyrerinde hos Distrlg. Bloch i Ghb. 

Baur (Bahr), Harrvic Davip, var 1814 Ass. Skt., hjg. 1816. — 

Boccizp, OsvALD VILHELM (cand. pharm., Boghandler Ove Henr. В. — Ca- 
roline Schüerer) f. 5. Aug. 1839 Dronninglund + 1920 Kbh. 1856 Stud. Aalborg, 
23. Jan. 1865 с. th. (В), Kommunelærer Kbh. 1866 Alumnus, 1867 Miss. og 
Seminarielerer Jhv., ord. 27. Marts, 1869 kst. Seminarieforst., 1870 Miss. Um., 
1872 Hb.-Em., 1875 Jhv.-Em., entl. 1877. 1878 Spr. Skorping-Frær, 1891 Gadstrup- 
Syv, entl. 1811. Oversetter (Salmer og Fortællingen »Simon af Kyrene«). — 17. 
Marts 1867 Kbh. * sin Kusine CAROLINE HENRIETTE FRITZSCHE (Hofglashndlr. 
Carl Edvard F.— Vilhelmine Schüerer) f. 17. Nov. 1839 Kbh. + 1918 Kbh. 

Fætterson Miss. Baadsgaard; Kusines Datterson Frp. H. Ostermann. 

Bouniscu, FRIEDERICH, +. 16. Apr. 1710 Kuhnewalde, Mähren f 29. Juli 
1763 Ny Herrnhut. Haandverker. 1734 herrnhut. Miss. Prm. 1743—45, 1749 
—51, 1759—61; Rejse til New York 1749. — 4. Juli 1740 N. Herrnh. * ANNA 
Stace (Søster til Math. 8.) f. 1724, 8. Aug. 1766 2° + Medhjælper Johann 
Zacharias. 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 677 


CAPPELEN, PETER ANDREAS У. (Spr. Johan у. С. — Marthe Sophie Landt) 
f. 3. Marts 1756 Ulvstein (Dimmesunds Præstegd.) + 18. Jan. 1800 Lom; 1777 
Stud. priv., 16. Marts 1779 с. th. (№). 1783 Miss. Um., ord. 21. Marts; entl. 1792. 
Skulde 1793 have været Viceprovst, men kunde ikke blive enig med Missionskolle- 
giet om Betingelserne. 1793 Spr. Ulvstein-Hareid, 1797 Lom i Gudbrandsdalen. 
Dygtig og driftig Miss., virkede tillige for Grønlændernes økonom. Fremgang 
(Garnfangst). Forf. af: Beskriv. af Omenaks Bugten (Mskr.). — 4. Apr. 1783 
Kbh. 1° * KIRSTINE GLEERUP + Vinteren 1791 Um. Hun var for Sygdom i Danmark 
1789—90 og led paa Oprejsen Skibbrud i Diskobugt, hvorved hun mistede alt 
sit Gods. 

CAPPELEN, SEVERIN MARTINUS (Broder til foreg.) f. 1766 (db. 6. Nov.) Ulv- 
stem f 24. Sept. 1833 Flekkefjord. Exam. jur. 1796 Haandskriver Ghv., s. А. 
Ass. Apr. Ejl., 1798 Jhv., з. A. ВЪ., 1799 Hv-Ass. Nügssuax, entl. 1800, men maatte 
overvintre, hjg. 1801. Toldbtj. Ekersund, 1813 Toldkasserer Flekkefjord. 

CARSTENS, Sorus Marius (Etatsrd., By- og Herredsfoged C. M. Rasmussen) 
f. 11. Febr. 1864 Ærøskbg. Sekltnt. Artilleriet. 1887 Vol. Rb., 1888 Jhv., 1890 
Ghv., entl. 1893. Prm. 1892—93. Forretningsmand Odense. Politifuldmægtig 
Holstebro. 1887 1° * MARIE VILHELMINE DOROTHEA BERG (Justitsrd., Kreditfor- 
eningsdir. В. — Regine Dorscheus) f. 6. Marts 1869 Hunderupgd. 1 13. Jan. 1898. 

CHEMNITZ, JENS ANTON BARSILAI IGNATIUS (Bødker, U-Ass. Jens Carl Wilh. 
C. — Maria Elisabeth Egede) f. 24. Nov. 1853 Østpr. 1874 Semin. Ghb., under- 
vist i Danm. 1875—77 og 1880—83, eksam. af Bisk. Martensen, ord. 18. Apr. 
1883. $. А. о. O-Kat. Jhb., 1885 Hb., 1900 Lichtenau, 1901 Fr.dal, 1905 Ерт., 
1912 Lichtenau. Prm. 1905—06, 1911—12. 1901 DM., 1912 В*. — 10. Juni 
1884 Ghb. * ANE MARIE JACOBINE CATHRINE Нотм (U-Ass. Joh. Fred. Н. — 
Juliane Bolette Møller) f. 13. Febr. 1858 Avigait. 

Sønner og Broderson se nedenfor. Hustrus Søster * о. O.-Kat. Е. J. L. J. Ber- 
thelsen. 

CHEMNITZ, KARL JoHAN KORNELIUS Joun Мтетз (O-Kat. Kristian Johs. 
Naaman С. — Marie Kathrine Hansen) f. 28. Aug. 1886 Narssalik + 28. Marts 
1919 Jhv. 1909 Semin. Ghb. (ug?), uddann. Danm. 1909—11, Elev Blaagaards 
Semin. 1911—15. 1915 Seminarielærer Ghb., 1917 O-Kat. Jhv. 

Farbroder se ovenfor. Morbroder o. O-Kat. H. A. J. Hansen. 

CHEMNITZ, Karu JOHAN PAVIA (Fpr. J. А. В. I. С.) f. 5. Maj 1884 Jhb. 1906 
Semin. Ghb. (ug?),uddann. Danm. 1906—08. 1908 Seminarielærer Ghb., 1910 
kst. Fpr. Up., ord. 1. Juni Ghb., 1912 Fpr., 1913 Em., 1914 Ghv., 1915 Fhb., 
1919 Ghb. Kommissionsmedl. 1920—21. — 17. Aug. 1913 Up. * ELLEN JOHANNE 
Свотн (Propr. Carl G.— Vilhelmine Petersen) f. 27. Juni 1882 Boelshøjgd. у. 
Storehedinge. 

CHEMNITZ, NIKOLAJ ÅDOLF VALDEMAR (Fpr. J. A. B. I. C.) f. 18. Dec. 1885 
Hb. Handelsuddann. i Danmark. 1910 fg. Vol. Ghb., 1911 Vol., 1914 Ass., 1917 
Em., 1919 Hb., 1920 kst. Bst. Skt. — 1919 Em. * MARGRETHE Mout (Vol. Н. M. 
— Pige Gjertrud Frederikke Siegstad) f. 1900 Em. 


678 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


Hustrus Halvoster * Frp. L. С. А. В. Egede. 

CHRISTENSEN, HoLGER LÜTZHoFT (Spr. Christen Pet. С. — Agnes Sophie 
Jensigne Lützhoft) f. 8. Sept. 1886 Oddense, Salling. 1905 Stud. Horsens, 1913 
cand. med. & chir. (1). Kst. Distrlg. Jhb. 1916—17. 

CHRISTENSEN, JAMES Снв., se HEERUP. 

CHRISTENSEN, JOHAN HENRIK (vaf god Familie«) 1 19. Aug. 1816 Um. 1785 
Kolonist Chb., 1787 Baadsmand, 1788 Skriver, 1789 kst. Ass. Up., 1791 U-Ass. 
Rifkol, 1793 Ass. Em., 1804 Hv-Ass. Kpr. Ejl., 1807 Ass. Rb., 1813 Um. Der 
meldte sig ingen Arvinger ved Skiftet efter ham (Kapital 1157 Rd.) 

CHRISTIANSEN, Hans (Avlsbruger Chr. Rasmussen — Ane Hansdtr.) f. 1787 
Ulkebøl + 25. Juli 1867 Pr. 1820 Matros Ghv., 1823 Formd. Up. (fg. Kbm. 1829 — 
30), 1831 U-Ass. Pr., 1836 Ass., entl. 1858. — 19. Juli 1827 Up. * SARA CHRISTINE 
(Baadsmd. Jens Te: inde Cathrina) f. 1806 Up. + 20 Febr. 1859 Pr. 

Datter * Vol. Blythmann. 

CHRISTOPHERSEN, GOTTFRED MARTIN QUIRINIUS (Skolelerer Martin Severin 
С. — Mette Marie Mandra) f. 27. Maj 1815 Kbh. + 23. Marts 1875 Koldby. 1833 
Stud. priv., 22. Jan. 1840 c. th. (h). Alumnus s. A. 1841 Miss. Up., ord. 6. Jan., 
1846 Seminarieforst. Jhv. (boede 1846—47 i Ghv. og 1847—48 Em., da Seminariet 
ikke var færdigt), entl. 1850. 1851 Spr. Skjoldborg-Kallerup, 1859 Sondbjerg- 
Odby, 1872 Koldby. Dygtig Skolemand. — 30. Marts 1840 * Laura HELENE 
Harss (Gartner Henrik H. — Cathrine Guldberg) f. 4. Juni 1820 Rygaard v. Ros- 
kilde + 31. Marts 1903 Rosk. 3 

CORTZEN, BRODER Sixtus №котат (Pv. Søren Juul Pedersen С. — Anna 
Brorson) f. 25. Nov. Tversted f 18. Okt. 1803 Em. Fuldmægtig Løvenborg. 
1803 Haandskriver Ghv., s. A. Ass. Em. Blev pludselig sindssyg 7. Okt. — 24. 
Marts 1800 * CATHARINE Louise TETZLER (Michael T. — Marie Kirstine Lorentzen) 
f. 1776 (db. 25. Apr.) Kbh. + 31. Dec. 1852 Um., 2° og 3° * Kbmd.’ Hount 
og Н. M. Fleischer. Hun kom først til Gronl. 1804. 

Son se nedenfor. 

CORTZEN, SEVERIN MICHAEL (Son af foreg.) f. 19. Sept. 1802 Kbh. 7 19. Juli 
1881 Niakornat. 1818 Haandskriver Ghv., 1822 Em., 1827 Ass., 1828 Apr. Eil., 
1829 Um., 1830 kst. Kbm. Up., 1838 Ghv., 1840 Bst. Niakornat m. Tit. af Kbm., 
entl. 1870, men vedblev at bestyre Stedet som, Udligger til sin Død. — 20. Nov. 
1825 Em. * CATHRINE LEERBERG (Tømrer Christen Christensen L. — Grl.inde 
Mathilde) f. 4. Nov. 1805 Vester Е]. f 25. Juli 1868 Niakornat. 

Dt. * U-Ass. С. Е. У. Henriksen. 

Cranz, Плуто, f. 1723 Naugard, Pommern f 6. Juni 1777 Gnadenfrei, 
Schlesien. Skriver hos Grev Zinzendorf. 1761—62 Studierejse til Gronl., oph. 
sig 1 Ny Herrnhut og Lichtenfels. 1766 Præst Rixdorf, 1771 Gnadenfrei. Forf. 
til: Historie von Grönland (I—II 1765, Forts. Un); 


Dan, OLaver (Oläfur) GUNDLÖGSEN (Sysselmand Gundlégr Oläfson — In- 
gun Magnusdöttir) f. 5. Sept. 1745 Solvenæs, Island + 9. Marts 1788 Kbh. 1766 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 5 679 


dim. fra Holar, 1772 Stud. Helsingør, 1774 til Island, 2. Juni 1778 c. th. (n). 1777 
Alumnus, 1779 Miss. Up., ord. 7. Apr., entl. 1787. Grundlagde Miss. i Up., hvor 
hans Helbred ødelagdes. — 7. Apr. 1779 Kbh. * BIRGITHA CHRISTIANE EVERTSEN. 

DALAGER, ANDREAS PETER (Kbm. С. С. D.) +. Dec. 1758 Rb. + 22. Jan. 1820 
Jhv. 1775 Ass. Jhv., 1781 Hv-Ass. — 1782 Jhv. * AGATHE (udobt Nungursana — 
Cæcilie Arnigavsak) f. Dec. 1762 у. 25. Apr. 1840 Ву. 

Datter * Miss. Bram. 

DALAGER, CHRISTOPHER CARL (Toldbtj., Visitor Jens Laursen D. — Anna 
Goe) f. 8. Apr. 1726 Dragsminde у. Rødby + 1. Jan. 1799 Apr. Е]. 1745 Ass. Jhv., 
1746 Kbm. Chb., 1752 Fhb., 1755 Rb., 1771 Jhv., 1784 Apr. Kyl. Prm. 1750—52, 
1754—55. Anlagde Rb. og Arp. Ejl. (Klokkerhuk), Medanlægger af Up. 1777 
Med. pro meritis. — 24. Maj 1759 Jhv. * JuLıane MARIE, f. 1734 (døbt som halv- 
voksen) 1 7. Maj 1817 Jhv. | 

Sønner зе оу. og па. Datterdotre * Miss. Bram og U.-Ass. J. N. Bid- 
strup. Broder Kbm. L. D. Søster * Kbm. M. A. Fersleff. 

DALAGER, CHRISTOPHER CARL (Kbm. C. C. D.) f. 23. Dec. 1766 Rb. (db. 9. 
Marts 1767) 1 26. Juni 1842 Agto. 1786 Harpunér Apr. Ejl., 1788—89 i Danm., 
1795 Formd. Hd. Ejl., 1818 Udstedsbst. Agto, 1819 U-Ass. (1824—25 fg. Ass. 
Em). — 6. Nov. 1793 1° * PouLINE (udobt Nungursana — 2. Hustru Kannuak) 
f. 1771 (db. 22. Maj 1791) 1 22. Juli 1838 Agto. — 14. Juli 1840 Agto 2° * KAREN 
GJERTRUD KATHRINE (Sælfanger Jakob — Augustine) f. 28. Nov. 18161 19. Febr. 
1870 Kangârssutsiak. 

DALAGER, JENS JAKOB (Кри. С. С. D.) f. 1763 Rb. + 21. Dec. 1825 Apr. ЕЛ. 
1782 Fmd. у. Hvalfangsten Apr. Е]., 1789 Assistentsgage og Officersdeputat, 
1813—16 fg. Bst. Apr. Ejl. Særdeles dygtig Hvalfanger, mistede sin Forlighed ved 
at blive slaaet af en Hval. — 14. Nov. 1787 1° *... Dorr f Dec. 1789; 1794 2° 
* Marre DORF (begge Døtre af Ass. С. D.) f. 1767 Em. + 27. Okt. 1812. 1815 3° 
* Enke METTE CHRISTIANSEN, f. 30. Juli 1775 Jhv. ¢ 20. Jan. 1842 Jhv. 

DALAGER, Lars (Toldbtj., Visitor Jens Laursen D.— Anna Goe) f. 1722 
Rødby 1 7. Jan. 1772 Vadso. Са. 1740 Ass. Ghb., 1742 Fhb., 1743 Kbm., 1754 
Ghb., entl. 1767. 1759 Bestalling som »Missions-Assistent«, men afslog det. Prm. 
1748—50, 1752—54. 1768 Kbm. i Finmarken. Dygtig, men meget kolerisk og laa 
i stadig Strid med den danske Mission. Foretog en Vandring paa Indlandsisen 
1751. Forf. af »Gronlandske Relationer« (1758). 

DAUGAARD-JENSEN, JENS (Hotelejer Peder Johs. Jensen — Petrine Daugaard) 
f. 24. Marts 1871 Skovgaarde. 1892 exam. jur., Fuldmægtig Terndrup. 1893 
Vol. kgl. grl. Hndl., 1894 Vol. Um., 1895 Ass. Kont. Kbh., 1898 Fuldmægtig, 
1900 Insp. Nordgr., 1912 Dir. for Styrelsen af Kol. 1 Grl. Prm. 1905—06. Hjem- 
kaldt Vintrene 1906—07, 1908—09, 1909—10, 1910—11, 1911—12. 1913 R*, 
1921 DM. В. N.St.O. 3. — 5. Maj 1900 Nakskov * IDA LOUISE CATHARINE JENSEN 
(Justitsrd., Landinsp. Niels J. — Christina Brodersen) f. 16. Nov. 1875 Nakskov. 

Hustrus Søster * Distrlg. Bentzen. 

DEICHMANN, Henrik (Skolebst. Lauritz Bartholomæus D. — Julie Elisab. 


680 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


Holm) f. 25. Jan. 1871 Faaborg. 1890 Stud. Kbh. 1891—92 Medl. af Ryders 
Eksped. til Ostgrl. 1898 cand. med. & chir. (h,). 1900 Læge р. Amdrups Eksped. 
til Ostgrl. 1902 Undersogelsesrejse (Konssygd.) Fhb. Distr. 1903 Distrlg. Jhb., 
1906 Hb., 1910—11 Vikar Um., entl. 1912. Prm. 1908, 1910, 1911—12. Privatis. 
Kbh., Militærlæge i Serbien. Godslæge Brahetrolleborg. — 25. Juli 1894 Søllerød 
* CHRISTINE ELISABETH LUND (Propr., Læge Henr. Sigward L. — Johanne Marie 
Helene Mürer) f. 12. Apr. 1869 Øverød, Malerinde. 

DJURHUUS Jacos, f. 22. Apr. 1860 Klaksvig f 26. Nov. 1883 Rb. Handels- 
kontorist 1 Danmark. 1878 Ass. Bogholderkont., 1880 Ass. Rb., 1881 Forretnings- 
fører Ghv., 1882 Ass. Jhv. 

Dorr, CARL JOHANSEN (Kbm. J. P. D.) f. 1748 Em. + 10. Marts 1815 Rb. 
1754 Kateketelev Clshv., 1765 »Jungmand« Em., 1770 U-Ass., 1773 Ass. Ghy., 
1781 Hv-Ass. Rb. — 1770 Em. * JULIANE f. ca. 1751 (db. 18. Marts 1769 Clshv.) 
+ 30 Apr. 1819 Ghv. i 

Døtre % Ass. R. J. Brandt og Formd. J. J. Dalager. 

Dorr, JacoB JoHANSEN (Kbm. J. Р. D.) f. 1755 Rb. 1 19. Juni 1769 ved at 
kæntre med en Spækjolle 1 Em.’s Havn. Uddannet i Danmark 1769—74. 1794 
Ubt. Um., 1778 Ass. Em. — 1777 Um. * MAREN JACOBSDATTER MØLLER (Kat. 
Jac. Poulsen M. — Gronl.inde Rebecca) f. 11. Febr. 1758 Ту. f 29. Ма] 1797 
Em. (1788 2° * Baadsmd. Rasmus Andersen, f. 25. Dec. 1749 Nordfjord + 1810 
Em., Søn af Gaardbruger Rasm. A. og Hustru Anne). 

Dorr, JOHANNES PEDERSEN (Peder Christensen Ravn — Anne ‘Hansdtr.) f. 
1719 (db. 5. Febr.) Dronninglund 1 4. Jan. 1787 Em. Sendtes som en af Severins 
»skikkelige Bønderkarle« 1740 til Chb., 1741 Kat. (entl. 1765), fra 1750 15 Rd. 
aarl. for at »giore Compagniet hvad Tieneste han kan«, 1754 Rekognosceringsrejse 
til Sarkak, 1755 Ass. Rb., 1757 Jhv., 1760 Em., 1761 Kbm. Em., entl. 1778. Efter- — 
lod ift. Testam. 100 Rd. til fattige og nødlidende Gronlændere. — 1747 Chb. * 
METTE, f. 1727 (db. 16. Juli 1741 Chb.) + 23. Maj 1782 Em. | 

Sønner se ovenfor. Døtre * Kbmd. N. Е. Irgens og 0. G. Lidemark. 

Dorrr, PEDER ВоУЕЗЕМ (Foged Peter Frantzen D.— Anna Hoff) f. 1756 
(db. 18. Juni) i Land Sogn, Norge + efter 1801. 1782 Ass. Chb., 1785 O-Ass. 
Kpr. Е]., entl. 1787 (Sygdom). Var Dec. 1800 tilstede ved et Familieskifte. 

Fætter Insp. J. F. Schwabe. 

DRACHARDT, CHRISTIAN LAURITSEN (Kbm. Lauritz D.— Marie Hoystrup) : 
Е. 1711 (db. 26. Juni) Skelskor f 1778 Nain. Efter Faderens Død (ca. 1722) opdraget 
hos Farbroderen Spr. Chr. D. i Skellerup. 1731 Stud. Nyborg, 1736 c. th. (n). 
1737 Alumnus, 1739 Miss. Ghb., ord. 11. Marts, entl. 1751. Sluttede sig til Herrn- 
huterne, levede efter Hjemkomsten i Herrnhut som Maler paa en Fabrik. 1765 
Missionsrejse til Labrador og levede derefter 5 Aar i Fullace i Yorkshire. 1771 
Miss. Nain i Labrador. — 6. Aug. 1745 Ny Herrnh. * Rosina THIEME 1 1. Jan. 
1751 Ny Herrnhut. 

DrasKkau, HENRIK CHRISTIAN VILHELM (Revisor kgl. grl. Hndl. Ludv. Fred. 
D. — Anne Cathrine Larsdtr. Zachariæ) f. 18. Aug. 1845 Kbh. + 23. Apr. 1890 Rb. 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 681 


1862 Ass. Kbh.’s Magistrat, 1874 Konsulatsskriver Hamburg, 1875 Korrespondent, 
1877 Proviantforv. i Marinen, 1878 Ass. Overformynderiet. 1886 fg. Vol. Chb., 
1887 Jhv., 1888 Vol. Rb. — 27. Aug. 1877 * HELENE CHRISTINE VILHELMINE 
MALMSTRØMN, f. 20. Okt. 1853 Ystad. 

DREJER, CASPAR (db. Jesper) (Klokker Erik Mortensen О. — Margr. Jes- 
persdtr. Bing) f. 1737 (db. 18. Aug.) Trondhjem + 18. Apr. 1788 Torvestad. 1756 
Stud. Trondhj., 1757—60 i Huset hos sin Morbroder i Frederikshald, 1760—62 
Huslærer Sandholt, 4. Maj 1763 c. th. (n). 1764 Alumnus, 1765 Miss. Clshv., ord. 
17. Apr., entl. 1770. 1772 Spr. Torvestad p. Karmoen. 

Morbroder Miss. A. Bing. 


EGEDE, Hans PovELsen (Sorenskriver Povel Hansen Е. — Kirsten Jensdtr. 
Hind) +. 31. Jan. 1686 Harstad 1 5. Nov. 1758 Stubbekbg. (bgr. 21. Dec. Kbh. 
Nik. Kirkegd.). 1704 Stud., 1705 c. th. (n), 1707 res. Kap. Vaagan, Lofoten, entl. 
1718. 1721 Miss. Grønland, hjg. 1736, Lærer ved det gronl. Seminarium Kbh., 
1740 Superintendant. — 1707 Kvæfjord 1° * GJERTRUD NIELSDTR. RASCH (Lens- 
mand Niels В. — Nille Nielsdtr.) f. ca. 1673 Vebbestad 1 21. Dec. 1735 Ghb. 
(Бот. 5. Okt. 1736 Kbh. Nik. Kirkegd.) — 20. Sept. 1737 Kbh. 2° * Mertea Dau, 
f. Jan. 1691 + 22. Okt. 1761 Stubbekbg. (1° + Proviantforv. Jak. Alsbach 1 1719; 
2° * Major Caspar Eggerts Thrane f 1736). 

Sønner Miss. Poul Е. og Kbm. Niels Е. Datter * Miss. Г. 7. Alsbach. Datterson 
Miss. H. E. Saabye. Broderson Miss. Ped. E. Sostersonner Miss. N. B. Bloch og 
Kbm. P. J. Moltzau. Sosterdatterson O-Ass. P. L. Hind. Broderdattersen Miss. 
W. A. Meyer. 

1. Hustrus Broder Styrmd. N. R., Broderson Kbm. N. А. R., Sostersons 
Son Miss. N. М. В. 

EGEDE, JØRGEN FREDERIK (Kbm. Niels Rasch E.) f. 1748 (db. 26. Marts) 
Aalborg 1 26. Juni 1807 Nexø. 1769 Stud. jur., 1776 Kbm. Hb., afsk. 1785, hjg. 
1786. 1798 Insp. Frederiks Stenbrud v. Nexo. — 29. Sept. 1786 Hb. 1° * JoHANNE 
ARONSDATTER THESON (Tømrer, Baadsmd. Aron T. — Grenl.inde Margaretha) f. 
1757 (db. 29. Marts) Hb. + i Danmark. 

Son Ass. Р. М. Е. 

EGEDE, LARS GERHARDT ANDREAS Boas (Sælfanger Anders Kr. Fred. Вау. 
E. — Ane Sophie Frederikke Berthelsen). 1912 Semin. Ghb. (mgX), uddann. i 
Danm. 1912—14. 1914 O-Kat. Em., 1916 Ghv., 1917 о. O-Kat. Frederiksdal, 
ord. 13. Juni Jhv., 1920 Fpr. — 3. Sept. 1916 Em. * KAREN ÅGATHE SIEGSTAD 
(Blanding Gjertrud Frederikke $.) f. 29. Aug. 1897 Em. 

Ætling af Kbm. Anders Olsen. Hustrus Halvsøster * Ass. М. А. У. Chemnitz. 

EGEDE, Nıers Rasch (Hs. Egede) f. 1710 Vaagan { 31. Aug. 1782 Kbh. 1731 
Handelsmand Ghb., 1739 Kbm. Ghb., 1740 Chb., entl. 1745. 1745 Overvrager, 
Vejer, Maaler og Postmester Chr.sund, s. А. Vejer, Maaler og Vrager Aalborg. 
1759 Kbm. Em. 1762 Hb., 1776 Insp. оу. Hvalfangsten Hb., hjg. 1781. 1764 
kar. Kapt., 1774 Med. pro meritis. Virkede tillige som Missionsmedhjelper. Prm. 


682 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


1764—67. — 31. Marts 1746 Kbh. * ЕллзАветн ELEONORE Bruun (Marinekapt. 
Jorg. Fred. В. — Lovise Jantzen) f. 1721 Kbh. 1 8. Juli 1785 Kbh. 

Søn Kbm. J.F. Е. Datter * Miss. Wiborg. 

EGEDE, PEDER (Res. Kap. Jens E. — Cathrine Marie Hind) f. 9. Maj 1722 
Miklebostad, Senjen, 1 2. Juli 1789 Fet. Undervist af Pastor Burchard 1 Kvæ- 
fjord, 1742 Stud. Trondhj., 19. Sept. 1746 с. th. (1). 1743 Alumnus, 1749 Miss. 
Jhv., ord. 28. Apr., 1754 Chb., entl. 1756. Informerede Vajsenhusbørn i grønlandsk. 
Boede en Tidlang hos sin Fætter М. В. Bloch i Tind. 1760 Spr. Fet, Aggershus 
Stift, Pv. Grønlandsk Salmedigter. 

Blev gift med sin Fætter, Kbm. P. J. Moltzaus Enke. 

EGEDE, Pour Hansen (Hs. Egede) f. 9. Okt. 1709 Vaagan + 3. Juni 1789 
Kbh. 1728 til Kbh., undervist af Stud. Ped. Poulstrup, 1731 Stud. priv. 1734 
с. th. (п). S. А. Miss. Ghb., ord. 2. Apr., 1736 Chb., entl. 1740. 1741 Pr. Vartov. 
1758 Ру. for Grl., 1761 Professor, 1774 Dir. Е. Vajsenhuset, 1779 tit. Biskop. Forf. | 
af Grammatik og Leksikon, Oversætter af Ny Test., Thomas à Kempis o. fl. 

Datter * Miss. H. C. Glahn. 

EGEDE, Pour NıcoLAJ (Kbm. Jorg. Fred. Е. — 2. Hustru Cecilie Magdalene 
Hansen) f. 25. Apr. 1803 Nexo + 27. Okt. 1839 Niakornat (Бот. 17. Marts 1840 
Um.). 1823 Kopist Rentekammerets Forstkontor. 1829 Ass. Jhv., 1830 Niakornat. 
— 21. Aug. 1832 Um. * HENRIETTE CHRISTINE GIØE (Propr. Markus G. — Mette 
Christine Thaning) f. 21. Apr. 1806 Iselingen 1 23. Apr. 1874 Kbh. 

EGTVED, CARL SØREN VILHELM (Son af efterflg.) f. 1801 Thorshavn 1 9. Juli 
1828 Ghv. 1817 Vol. Færøsk Handels Kont. 1822 Ass. Ghv., в. А. Hd. Ejl., 
1824 Clshv., 1826 tillige kst. Kbm. Chb., 1827 Kbm. Ghv. В. A. Med. f. edel Дааа 
p. Gr. af sin Virksomhed for Vaccination. 

EGTVED, Soren (Thomas Sørensen — Margr. Helene Egtved) f. 12. Marts " 
1764 Vejle f efter 1830. 1785 Haandskriver Ghb., з. А. Hv-Ass. Kerrortussox, 1786 
Ass. Hb., 1787 atter Hv-Ass. Kerr., 1789 Kbm. Hb., еп. 1794. 1795 kgl. Handels- 
forv. Thorshavn, entl. 1805. Boede 1830 Sølyst v. Fredensborg. — 5. Aug. 1791 
Hb. * CHRISTIANA CAROLINA HEIDTNER (Forv. Ко]. Uldmagasin Martin Wilh. H. 
— Johanna Christiane Kohlern) f. 1766 (db. 21. Juni) Chr.havn, + for 1820. 

EILERTSEN, NıeLs Junius (Forst. for Irvingianermenigh. Niels Fred. Е. — 
Johanne Christine Lorentzen) f. 12. Dec. 1882 Rønne. 1900 Stud. Rønne, 1910 
cand. med. & chir. (В). Reservelg. Ribe Amtssygeh. 1911 kst. Distrlg. Hb., 
s. À. Jhv. 1912 prakt. Klemensker, 1915 Kommunelg. Femø. — 30. Marts 1911 
Svaneke * INGEBORG JULIE Sonne (Kbm. Olaf Mathias Koefoed В. — Andrea 
Juliane Kure) f. 17. Marts 1885 Svaneke. 

ELBERG, Hans (Skibsfører grl. Hndl. Niss Jepsen Е.) f. 22. Apr. 1808 Kli- 
strup f 13. Aug. 1888 Kbh. Styrmand. 1844 Fartøjsfører Jhb., 1849 Udligger Arsuk, 
1850 Ass. Hb., 1854 Klb., entl. 1873. Prm. 1870—72. — 31. Juli 1838 Kbh. 1? + 
MARTHA HELENA CATHRINA LINDBERG (Skibsforer kgl. grl. Hndl.) f. 14. Dec. 
1811 Kbh., omkom med »Baldur« 1856. Kom, først til Grl. 1846. — 14. Sept. 
1861 Hb. 2° * ANTOINETTE Exisa ADOLPHINE PREISLER (Landmd. Sophus 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 683 


Georg Р. — Sanne Marie Michaeline Dantzer) f. 11. Aug. 1828 Lyngby f efter 
Manden. 

Sønner se nedenfor. 2. Hustrus Søster * Miss. og Seminarieforst. H. F. Jørgensen. 

ELBERG, Niss LAURITZ (Søn af foreg.) f. 21. Juni 1843 Kbh. $ 23. Sept. 1885 
Chb. Kontorist Kbh. 1860 Vol. Ghv., 1862 Rb., 1867 Chb., 1870 Pr., 1871 kst. 
Bst. Up., 1874 Klb. Ghv., 1875 Rb., 1878 Up., 1885 Chb. Prm. 1884—85. — 25. 
Aug. 1867 Jhv. * Emma MAREN LOUISE VILHELMINE BROBERG (Kolonikok Carl 
Vilh. В. — Helene Schultz) f. 28. Dec. 1835 Ghv. + 3. Marts 1902 Em. 

ELBERG, PETER ANTON Martius (Broder til foreg.) f. 4. Nov. Nordborg, Als 
+ 30. Marts 1879 Rb. 1862 Udligger Sarfanguax, 1868 Vol. Up., 1871 Agto, 1872 
Ass. Um., 1877 Klb. Ghv., 1878 Rb. — 11. Juni 1870 Ghv. * KATHRINE ELSE 
Lvpra Kzeisr, +. 7. Okt. 1845 Hb. 1 8. Marts 1912 Ikerasak. 

Ezmquisr, GEERT Harprus LARSENIUS (Skibsinsp. Jeus Herskind Е. — 
Jensine Kirstine Pontoppidan) f. 27. Sept. 1862 Korsør. 1884 Sekltnt. Infanteriet. 
1885 Vol. Um. 1887 kst. Ass., 1888 Ass., 1893 fg. Bst. Ghv., entl. 1897. Prm. 
1889—90, 1896—97. Dampvaskeriejer Aarhus. — 10. Juli 1887 Um. 1° * СнАв- 
LOTTE Louise у. BüLow (Toldforvalter Fritz у. В. og Hustru, f. Wildenradt) 
+. 12. Dec. 1859 + 6. Marts 1889 Um. — 11. Maj 1890 2 * MARIANE. WULFF (Vare- 
mægler Anders Herskind W.— Johanne Cathrine Hansen) f. 7. Okt. 1864 Sven- 
strup v. Åalborg. 

‚ ENGHEL, CHRISTEN ANDERSEN, f. Okt. 1761 Nibe + 2. Jan. 1789 Up. 1784 
Haandskriver Ghv., s. А. Hv-Ass. Isefjords Anlæg, 1786 Kbm. Up. — 10. Juli 
1786 Ghv. * JuDITHE THORNING (O-Ass. А. С. T.) Е. 19. Aug. 1764 Em. + 28. Sept. 
1797 Chb. 

Hustrus Søster * Kbm. A. L. Nørgaard. 

ENGHOLM, JoHAN PEDER (Marskandiser Martin Peder E.— Johanne Kir- 
stine Lintzmeyer) f. 1797 (db. 17. Sept.) Kbh. 1 1. Okt. 1882 Kbh. 1828 Ass. Fhb., 
1830 kst. Kbm., 1835 Ну-Азз. Hb., 1836 Kbm. Skt., 1837 Hb., entl. 1840. Prm. 
1834—35. Skibsekviperingshndlr. Kbh. — 1835 + CHARLOTTE MARIANE HANSEN 
(Landsoverrets og Hof- og Statsretsprokurator Jørgen H.— Johanne Margr. 
Gamsmark) f. 28. Apr. 1807 Næstved f eft. 1893. 

ERNST, CARL Epvarp (Kbm. Hans Jorg. Е. — Anna Maria West) f. ca. 1796 
Kbh. + 11. Marts 1831 sst. Sømand. 1820 Ну-Азз. Ghv., 1822 Kbm., 1824 Skt., 
entl. 1825. Prm. 1823—24. Møller paa Amager (1828). — 1824 * JOHANNE PE- 
TRINE PETERSEN, 1 efter Manden. 

Søster * Dir. Motzfeldt. 

Esmann, MAGNUS WILHELM (Spr. Herman Е. — Gjertrud Sophie Borgen) 
f. 19. Juli 1799 Lemvig f 3. Okt. 1870 Nørresundby. 1819 Stud. Ribe, 17. Marts 
1825 c. th. (n). S. A. Miss. Jhb.-Fhb., ord. 30. Marts, men kom først til Grl. 1826, 
entl. 1835. 1836 Spr. Brøndum-Nebel, 1853 Oslos-Veslos-Arup, entl. 1866. — 
8. Marts 1826 * DITLEVINE KARENLINE ABIGAEL STAAL (Kbm. Peder В. — Anne 
Marie Benzon) f. 6. Apr. 1801 Stubbekbg. 1 12. Jan. 1877 Nørresundby. 

ESSEMANN, AAGE (Gross. Charles Michael Е. — Johanne Karoline Rosted) 


684 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


f. 15. Nov. 1888 Kbh. 1908 Handelseks. Kont. Kbh. 1914 Vol. Skt., 1916 Ghb., . 
1918 Ass. Jhb. Prm. 1920—21. ; 

EULNER, THEODOR CHRISTIAN (fyrstelig Landevejs Kommissær og Broingeniør 
Carl Aug. E. — Maria Carolina Stahl) f. 31. Juli 1765 Trendelburg, Hessen, то 
Marts 1801 Ghv. 1781 Apoteksdisc. Marburg, 1785 »Svend«, 1786 Hamburg, 
studerede her Kirurgi. 1788 Kompagnikir. Norge, deltog i Felttoget til Sverige, 
1791 paa kir. Akademi, dim. 1793. S. A. Læge Nordgr. Skød sig selv efter 
Sygdom. 

EVENSEN, JOHAN CHRISTIAN (Kbm. Joen Peter E. — Amalie Christine Olsen) 
f. 9. Jan. 1870 Thorshavn f 3. Marts 1913 Em. 1887 Vol. Pakhuskont., 1891 Vol. 
Up., 1893 Ass. Pr., 1895 Um., 1902 kst. Bst., 1905 Klb. Rb., 1907 Um., 1908 Em. 
Prm. 1898—99. — 22. Marts 1899 Næs * sin Kusine MARGRETHE FREDERIKKE 
(Frida) Evensen (Pv. Jens Chr. E. — Anna Maria Nicoline Lützen) f. 2. Juni 
1879 Suderø. 

Fætter Klb. J. С. Joensen. Fetters Søn Ass. 0. E. Olsen. Hustrus Morbroder 
Miss. E. Æ. Lützen. 


FABRICIUS, CHRISTEN Hansen (Pv. Hans Sorensen F.— Marie Achton) 
f. 1736 Rudkbg. 1 5. Aug. 1786 Lejrskov. 1752 Stud. Odense, 2. Aug. 1756 с. th. (1). 
1759 Miss. Rb., ord. 28. Marts, 1760 Jhv., hjg. 1763 (Øjensygdom). 1765 Spr. 
Lejrskov-Jordrup. 

Halvbroder se nedenfor. 

Fasricius, Отно (Ру. Hans Sørensen Е. — Else Cathrine Jacobsdtr. Ursin) 
Е. 6. Marts 1744 Rudkbg. 1 20. Maj 1822 Chr.havn. 1762 Stud. priv. Nyborg, 
1763 Bakkalaur, 25. Febr. 1768 c. th. (h). 1765 Alumnus, 1768 Miss. Fhb., ord. 
23. Marts, entl. 1773. 1774 Spr. Drangedal, Aggershus Stift, 1779 Hobro-Skelle- 
rup, 1781 Rise, 1783 Kbh. Vajsenhus, 1789 Frelsers K. 1780 Medl. Vidensk. 
Selsk., 1803 Prof., 1815 R*, 1818 tit. Biskop og Dr. theol. Dygtig og nidkær 
Miss., zool. og etnogr. Forf. Besorgede 2. Udg. af Grammatik, Ordbog og Ny Test. 

Adoptivdatters Søn Miss. M. F. D. Hammer. É 

FABRICIUS, VILHADIUS (Wildhardus) CHRISTLIEB, f. 1739 Aabenraa 1 eft. 
1790. 1757 Stud. priv. 1778 Kirurg Isefjords Anlæg, entl. 1781. 1782 kir. Eks., 
s. À. Amtskir. Kbh. 

Елгск, MI0HAEL f. 1764 + 1809 Trondhjem. 1785 Stud. Bergen. 1788 Ass. 
Skt., 1789 kst. Kbm., 1791 Kbm. Ghb., men tiltraadte ikke, da Storis hindrede 
Nedrejsen, еп. 1792 (Sygdom). _ 

Farck, GERT (Kammerraad Mathias Heiberg Bache) f. 15. Dec. 1769 Gulloug, 
Lier 1 8. Juni 1818 Kbh. Handelsuddannelse. 1794 Kbm. Fhb., entl. 1801, hjg. 
1802. Skænkede en Altertavle til Fhb. Kirke. — 1794 * MAREN HALDORE OLSEN 
(Steen О. — Else Marie Nielsdtr.) +. 1761 (db. 18. Febr.) Kbh. + 24. Aug. 1798 Fhb. 

Fastıng, Гору1е (Kammerraad, Amtsforv. Jens Martin Е. — Christiane 
Charlotte Oxenboll) f. 21. Juli 1789 Christianssæde, Lolland 1 24. Nov. 1863 Kbh. 
1808 Stud. Herlufsh., Alumn. Ehlers Koll., Lærer Kgl. Landkadetkorps. Med- 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER : 685 


stifter af Studenterforeningen (menes at vere »den gæstfri Valentin« i P. M. Mol- 
lers: En dansk Students Eventyr). 1828 Insp. Nordgr., entl. 1843. Prm. 1831 
—32, 1837—39. 1850 kst. Dir. Kbh. Fattigvæsen. — 1828 * BEATE SOPHIE Eur- 
SABETH У. BERGEN (Sekr. Johann Daniel у. В. — Beate Antoinette Schnabel) 
f. 27. Marts 1799 Chr.havn + 1888 Kbh. 

FENCKER, EDGAR CHRISTIAN (Major Aug. Karl Fred. Е. — Mette Cathr. 
Dreier) f. 7. Jan. 1844 Odense + 15. Dec. 1904 Kbh. 1862 Prleks. Univ. 1864 
Reserveaspirant. 1868 Vol. Up., 1869 Rb., 1870 Um., 1872 Jhv., 1875 kst. Bst. 
Ghv., s А. Chb., 1878 Klb. Ghv., 1880 Chb., 1884 Up., 1890 ВЪ., 1892 Insp. 
Sydgr., еп. 1899. Prm. 1893—94, 1897—99. — 6. Aug. 1876 Ghv. + HANSIGNE 
LUNDSTEEN (Spr., Landstingsmd. Petrus Г. — Christiane Marie Elisab. Hansen) 
f. 5. Okt. 1843 Vorgod. 

Son se nedenfor. Datter * Insp. R. Stephensen. Hustrus Soster * Insp. 
Krarup Smith. 

FENCKER, KARL FREDERIK HANNIBAL Anton (Son af foreg.) f. 27. Dec. 
1879 Ghv. 1897 Kontorist Gbh., 1898 Vol. Up., 1902 Ass., 1907 fg. Bst. Ghv., 
1908 Ass. Pr., 1911 fo. Bst. Ghv., 1914 Klb. Em. Prm. 190607, 1913—14. 
— 16. Maj 1907 Odense * RAGNHILD Anna CRONFELT (Lektor Niels Nic. Si- 
meon C. — Julie Christine Jorgensen) f. 8. Marts 1886 Odense. 

Hustrus Søster * К. Vinterberg. 

FERSLEFF, ANDREAS Maruias (Kbm. M. А. Е. — Anne Hiller) +. 1728 (db. 
23. Nov.) Bergen, | efter 1763. 1750 Ass. Chb., entl. 1752 р. Gr. af »hans Legemes 
Svagheds Constitution«. 

FERSLEFF, MATHIAS ANDREAS (Nordlandshandlende Anders Jensen Fierslov) 
+. 1701 Bergen(?) 1 18. Marts 1763 Helsingør. Sømand. 1723 Ass. Ghb., 1726 Kbm. 
(Bogholder), entl. 1731. 1734 Kbm. Ghb., 1738 Chb., entl. 1739. 1741 Borgmester 
Helsingør. 1727 Rekognosceringsrejse til Diskobugt. Indgav 1747 Betænkn. om 
»Gronlands videre Besejling og Etablering i Tiden« og var 1750 tilforordnet for 
at give Underretn. om den grl. Handel; udarbejdede Forslag til Instruks for grl. 
Købmænd. — 30. Sept. 1728 Bergen 1° * ANNE LARSDATTER HILLER f ca. 1735. 
— 3. Maj 1741 Kbh. 2° * ANNE KIRSTINE DALAGER (1718—1790), Søster til Kbmd. 
L. og С: С.Б: 

Søn se ovenfor. 

FiscHEeR-NIELSEN, PETER JOHANNES POULSEN (Murermester Peter F.-N. — 
Karen Marie Johnsen) f. 11. Marts 1882 Randers. 1900 Stud. Rand. 1908 cand. 
med. & chir. (h,). Reservelg. 1909 kst. Distrlg. Jhv. 1910 prakt. Mano, 1912 
Utterslev. 

FLEISCHER, CARL LUDVIG SEVERIN (Klb. K. G. F.) f. 26. Jan. 1846 Ghv. 
+ 4. Nov. 1919. 1866 Udl. Kpr. Ejl:, 1868 Haandskriver Ghv., 1869 Udl. Clshv., 
1873 kst. Bst. Chb., 1874 do. Rb., 1875 Vol. Jhv., 1878 Ass. Clshv., в. A. kst. 
Bst. Chb., 1880 Ass. Um., 1883 Rb., entl. 1885, s. A. Udstedsbst. Kexertax, 
entl. 1917. Prm. 1870—71.— 12. Maj 1872 Jhv.1° * KAREN JOHANNE EUNIKE AN- 
DERSEN (dansk Formd. Jens А. — Frederikke Broberg) f. 9. Jan. 1847 Ghv. 1 31. 


686 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


Marts 1873 Clshv. — 21. Aug. 1885 Jhv. 2° * AUGUSTINE MARTHA LARSEN (dansk 
Baadsmd. Hans Pet. L. — Sigrid Kirstine Marie Aronsen) f. 11. Dec. 1853 Jhv. 

FLEISCHER, CHRISTIAN FREDERIK (Sorenskr. Michael F. — Catharine Vilhel- 
mine Castberg) f. 5. Sept. 1781 Sogndal + 25. Juli 1848 Sørum. 1797 Stud. Bergen, 
29. Juli 1800 c. th. (n). Huslærer og uord. Medhj. Norge. 1806 Miss. Jhb., ord. 
28. Febr. Led meget 1 Krigsaarene og maatte 1811 flytte til Ghb., hjg. 1812. 1814 
Spr. Bjelland, 1828 Lyster, 1834 Kragerø, 1839 Sørum-Frogner. — 24. Juni 1804 
* INGEBORG Marre HEIBERG (Kapt. Hans Knagenhielm H.— Anne Sophie 
Falch) f. 2. Sept. 17811 24. Sept. 1835 Kragerø. 

Fætre Kbmd. Е. D. В. og H. М. Fleischer. Hustrus Fætre Brødrene C., D. W. 
og Е. С. Heiberg. 

FLEISCHER, FREDERIK DIDERIK SECHMANN (Stiftspv. Philip Е. — Anna. 
Hegelund Christie) f. 23. Febr. 1783 + 3. Sept. 1849 Aarhus. 1802 Stud. Bergen, 
Jurist. 1804 Ass. Rb., 1805 Hv-Ass. Apr. Ejl., 1808 kst. Kbm. Rb., s. A. O-Ass. 
Kpr. Е]. 1814 Kbm., 1815 Ghv. 1815—17 kst. Insp. Entl. 1818. Kbm. Aarhus, 
Kammerraad. 

Fætre Miss. С. Е. Е. og Kbm. Н. М. Е. 

ЕгитзснЕв, Hans Mossin (Stiftspv. Knud Geelmuyden Е. — Christence 
Jensine Nordahl) f. 2. Ма] 1789 Bergen 1 17. Juni 1870 Um. 1807 Haandskriver 
Ghv., 1808 Ass. Apr. Ejl., 1811 kst. Kbm. Rb., 1813 Hv-Ass. Ghv., 1815 Kbm- 
Ghv., 1817 O-Ass. Kpr. Ejl., 1818 Kbm. Ghv., 1820 Um., entl. 1851. 1839 Pakhus- 
forv. kgl. færøsk Hndl., men afslog Udnævnelsen. 1844—45 kst. Insp. — 4. Sept. 
1809 * CATHRINE Louise TETZLER, Enke eft. Kbm. Ноомт. 

Sønner Kbm. К. С. Е. og Haandskr. Г. Е. Е. Fætre se ovenfor. 

FLEISCHER, JENS CHRISTIAN Pour (Klb. К. С. Е.) f. 30. Nov. 1847 Up. 
1868 Elev Up., 1869 Udl. Krp. Ejl., 1871 Clshv., 1872 Ghv., 1873 Vol. Em., 1874 - 
Up., 1875 Agto, 1876 Em., 1877 Asto, s. A. Ass. Up., 1878 Pr., 1880 kst. Bst. 
Ghv., 1881 Ass. Rb., 1883 Um., entl. 1886, s. A. Udstedsbest. Igdlorssuit, 1889 
Ikerasak. — 1. Juni 1874 Ту. 1° * Maren Емпле MATHILDA HENNINGSEN 
(dansk Baadsmd. Hans Н. — Elisabeth Salome Lea Petersen) +. 9. Apr. 1849 
Chb. + 15. Maj 1889 Igdlorssuit. — 2. Marts 1895 Um. 2° * KAREN NIKOLINE RE- 
GINE AMALIE THERKELSEN (dansk Bødker Rasmus T.— Ane Karen Kirstine 
Regine Titussen) f. 4. Jan. 1874 Um. 

Datter * Distriktslg.. A. Г. Bertelsen. 

FLEIscHeR, Jonan РнилР (Kapt. Philip Е. — Kirstine Michelsdtr.) f. 1756 
(db. 30. Sept.) Gjerpen + 15. Febr. 1786 Up. 1782 Ass. Up., kst. Kbm. 1784—85. 

Broderson Ass. U. F. Fleischer. 

FLEISCHER, JOHAN SECHMANN (Kapt. Herman Reinhold F. (faldt ved Gade- 
busch) — Megtele Anna Marie Sechmann) f. 15. Sept. 1702 Dragsholm 1 28. Febr. 
1789 Voss. 1717 Sokadet, 1724 Sekltj. 1 Landetaten, stud. Jura 2 Aar. 1728 
Proviantforv. Ghb., genanlagde Nipisane, foretog Rekognosceringsrejse til Nordgr., | 
hjg. 1731. 1733 Sorenskr. Hardanger, entl. 1775. 1735 Kancellird., 1777 Etatsrd. 
— Aug. 1735 Bergen * CATHRINE GEELMUYDEN (Kancellird., Stadthauptmand 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER i 687 


Knud G. — Anne Beate Storch) +. 11. Juni 1705 Bergen f 17. Aug. 1774 
Kinservik. 

Sønnesønner Miss. С. Е. og Kbmd. Е. D. S. og H. M. Fleischer. Broderson 
Ass. J. Р. Fleischer. Hustrus Brodersønner Overkbm. N. С. og Kbm. J. у. 4. У. 
Geelmuyden. 

FLEISCHER, JoHAN ULRIK FREDERIK (Kbm. К. С. Е.) Е 11. Marts 1852 
Up. 1 30. Nov. 1872 Ghv. 1871 Vol. Jhv., 1872 Haandskriver Ghv. 

FLEISCHER, KNUD GEELMUYDEN (Kbm. H. M. Е.) f. 31. Maj 1815 Ghv. + 30. 
Maj 1877 Jhb. 1833 Vol. Um., 1838 Hv-Ass. Ghv., 1842 Apr. Ejl., 1843 kst. 
Bst. Ghv., 1846 Kbm. Up., 1858 Pr., 1859 Klb. Jhv. Forlod aldrig Grønl. — 18. 
Sept. 1841 Ghv. * REGINE MAGDALENE PAULUSSEN (Sælfanger Paulus — Susanne) 
f. 15. Aug. 1816 Um. 1 2. Apr. 1889 Ту. 

Sønner Ass. С. L. В. og J. Р. С. samt Medhj. K. N. og Haandskriver J. U. Е. 
Fleischer. Dotre * Miss. og Seminarieforst. N. E. Balle og Miss. C. V. Rasmussen. 

FLEISCHER, Кмор Nïezs (Kbm. К. С. Е.) f. 1. Aug. 1854 Up. 1 4. Sept. 
1900 Ghv. 1878 Ubt. Em., 1879 Vol. Chb., 1880 Up., 1885 Udl. Kangätsiak, 
1886 Agto, 1892 Akugdlit, 1893 Medhj. Chb., 1895 Ghv. Prm. 1884—85. — 1. Sept. 
1887 Em. * Erıse Caristiane NIELSEN (КТ. O. Е. У. Nielsen) f. 25. Apr. 186C 
Clshv. 1 1. Aug. 1909 Kbh. 

FLEISCHER, Горуте FERDINAND (Kbm. H. M. Е.) f. 10. Okt. 1812 Rb. + 29. 
Sept. 1831 Atlanterhavet (styrtet ned fra Masten). 1828 Haandskriver Ghv. 
Sømand med 'Handelens Skibe. 

FLEISCHER, ULDRICH FRIDERICH (Kapt. i Infanteriet Andreas Jacob v. F. 
-— Anna Christiana Lemvig) f. 1777 (db. 7. Sept.) Borre, Norge + 29. Dec. 1804 
ved at drukne paa en Slæderejse. 1798 afsk. af Krigstjenesten med Fændriks Kar. 
1803 Ass. Um., Bst. af Forsøget Ümänatsiak. 

Farbroder Ass. J. P. Fleischer. 

Fog, Davip (Spr. Lars Е. — Else Kirstine Bendtz) f. 24. Sept. 1780 Steen- 
strup 1 2. Juni 1837 Kbh. 1798 Stud. Odense. 1804 Ass. Hb., 1806 Skt., hjg. 
1811 med Galeasen »Selhunden«. Ca. 1821 Rodemester Kbh. 

FRANDSEN, NIELS PETER JOHANNES (Forstraad Frands F. — Josephine 
Møller) f. 10. Okt. 1862 Jægersborg 1 Dec. 1920 Kbh. 1885 Vol. Ghv., 1886 
Skt., 1889 Ass., 1896 Nan., 1899 Klb. Ghb. 1901 Hb., entl. 1907. Prm. 1892—93, 
1900—01, 1906-07. Fuldmægtig kgl. grl. Hndl. 

FRANTZEN, Pour Morn THESTRUP ENGBERG (Landboskoleforst. Knud Е. — 
Henriette Laurine Engberg) f. 22. Dec. 1864 Lumby v. Odense. Jan. 1892 c. th. 
(hy). 1892 Miss. Jhb., ord. 18. Maj, entl. 1900. Ъ. A. Spr. Sønderby. — 10. Apr. 
1892 Odense — HENRIETTE JULIANE ELISABETH Lassen (Kbm. Hans Carl Chr. 
L. — Marie Buchwaldt) f. 26. Juli 1863 Viborg. 

FREDERIKSEN, Hans Jorcen, 1839 Hvalfangstleder Ghv. og Fører af Slup- 
skibet »Neptunus«. Entl. 1841. 

FREDERIKSEN, VALDEMAR ÜHRISTOFFER (Skibsforer Jens F. — Ane Andersen) 
f. 28. Dec. 1872 Troense. 1891 Stud. priv. Kbh., Jan. 1901 с. th. (h,;), s. A. Alum- 


688 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


nus, ord. 11. Juni 1902 Ribe. 1902 Prv. Mhj. og Seminarielærer Ghb., 1903 Miss. 
_ Hb., 1905 Ерг. Forf. af Lærebøger i Dansk og Regning. — 4. Juni 1902 Kbh. 
* AGNES EMONIA MARGRETHE INGEBORG THEILGAARD (Overhornblæser Edmund 
Viggo T. — Anna Cathrine Nielsen) f. 20. Jan. 1875 Kbh. : 

From, FREDERIK CHRISTIAN (Forvalter, Brygger Andreas F. — Jonna Maria 
Wulff) f. 31. Okt. 1760 Gunderslevholm 1 8. Apr. 1823 Lille Hedinge. 1776 Stud. 
Herlufsh., 3 Aar Huslærer i Jylland, 13. Apr. 1785 c. th. (n), 1787 Miss. Em., ord. 
28. Marts. 1790 Miss. Jhv., entl. 1792. 1796 Spr. Lille Hedinge-Havnelev. — 17. 
Apr. 1787 Kbh. * CAROLINE MATHILDE Horm (Overkbm. Island Ole Pedersen H. — 
Christiane Margarethe Dreas) f. 1767 (db. 8. Maj.) Chrhavn. 1 23. Dec. 1852 Kbh. 

Кост, Тдков МатнтАз (Degn Hans Henrik Е.) f. 1774 Astrup 1 2. Sept. 
1801 Крг. ЕЛ. 1793 Stud. Viborg, 26. Apr. 1798 c. th. (п), 1801 Miss. Jhv., ord. 
1. Marts. Samme Dag, som han med Skibet ankom til Kpr. Ejl., forsvandt han 
under en Spadseretur paa Øen Nunarssuak og formodes enten falden i en Klippe- 
revne eller styrtet i Havet. Grønlænderne paastod, at han var taget af »de under- 
jordiske«. 

Funcx, JOHAN CHRISTIAN VILHELM (Oberstltnt. Johan Chr. Е. — Christiane 
Magdalene Arendrup) f. 12. Maj 1802 Kbh. + 8. Marts 1867 Sorø. Plejesøn af 
Kammerherre: H. R. Grabow v. Juel til Nordruplund. 1824 Stud. Herlufsh., 
9. Jan. 1829 с. th. (п). 1826 Alumnus, 1829 Miss. Jhv., ord. 8. Okt., boede i Ros- 
kilde til 1830, 1831 Miss. Um., entl. 1837. Skoleholder Næstved, 1838 Spr. To- 
strup-Roum, 1849 Brondum-Hvidbjerg, entl. 1861. Indviede Um.’s Kirke 9. Aug. 
1835. Forf. til »7 Aar i Nordgronland« (Vibg. 1840). — 12. Marts 1830 Kbh. * 
Isipore SOPHIE TØNNESEN (Farver Jonas T. — Cathrine Marie Jacobsen) f. 21. 
Nov. 1807 Næstved + 2. Juli 1888 Sorø. 

Morfader Ass. R. Arendrup. i 

Funcx, Joacuim MELCHIOR HOLTEN FRIBOE (Oberstlt]. Frederik Chr. F. — 
Vibeke Margrethe Petrea Friboe) f. 4. Apr. 1806 Køge f 12. Dec. 1880 Kbh. 1828 
Stud. Randers, 14. Jan. 1834 с. th. (№). 1835 Miss. Ghb., ord. 27. Marts; entl. - 
1841. 1842 Spr. Alling-Tulstrup, 1850 V. Egede-Braaby, entl. 1872. — 26. Maj 
1843 Kbh. * ТновА ÅNINE JACOBINE ELISE BØRGESEN (Etatsrd., Kontorchef 
Peter Andr. В. — Anne Jacobsen) f. 9. Maj 1817 Kbh. 1 5. Nov. 1889 Kbh. 


GANDRUP, JENS JOHANNES SORENSEN, (Forstelærer P.S. G.— Thea)f.28. Okt. 
1882 Fjerritslev. 1903 dim. Ranum Semin. 1906 Seminarielærer Ghb., entl. 1908. 
Lærer Aarhus Kommunesk. 1920 mag. scient. 

GARDE, THOMAS VILHELM ` (Kontreadmiral Hans Georg Friboe G. — Anna 
Christine Elisab. Knudsen) f. 22. Okt. 1859 Kbh., Kontreadmiral og Chef for den 
flydende Defension, К! DM. рр. Næstkmd. paa Konebaadseksped. til Østkysten 
1883—85, deltog 1887 i »Fylla«s Grønlandstogt og førte»Hvidbjørnen« fra 1889. Udg. 
Kort og Beskr. af den sydl. Del af Østkysten (Medd. о. Gr. X), Den danske Konebaads- 
Expedition (med G. Holm) og Vejledning til Besejling af Kolonierne i Vestgrønland. | 

GEELMUYDEN, JACOB VAN DER WipA (Kbm. Geert G. — Johanna Margaretha 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 689 


van der Wida) f. 1704 Bergen f 1768 (bgr. 31. Dec.) Grimstad. 1723 Ass. Ghb., 
1724 Kbm. Nipisane, hjg. 1731. 1733 Skibskontrollør Kbh., søgte 1734 Nordmøre 
Fogderi. 1736 Kbm. Ghb., 1742 Fhb., entl. 1743. Kbm. og Skibsreder Grimstad, 
Mønsterskriver Chrsands Stift, kst. Byfoged Arendal og Risør. Udg. Hans Egedes 
»Perlustration« 1. Udg. 1729. 

Halvbroder se nedenfor. Søskendebarn * Joh. Sechmann Fleischer. 

GEELMUYDEN, NIELS CHRISTIAN (Kbm. Geert G. — Cornelia Marie Lindgaard) 
Е. 1706 Bergen f 15. Aug. 1770 Kbh. Bogholder у. Bergenske Kompagni. Islandsk 
Kbm., 1751 Overkbm. for Disko Bugt. 1756 Ducør for Opfindelse af en Finkepresse. 

GEISLER, JOHAN CHRISTIAN (Organist, senere kgl. Kontrollør i Hjørring 
Ludvig Chr. G. — Anna Elisabeth Bruun) f. 30. Dec. 1779 Kbh. + 27. Maj 1836 
Em. Efter Faderens Død opdraget hos sin Bedstefader Joh. Chr. G., »Spisemester« 
р. Herlufsholm. 1799 Stud. Herlufsh., 1801 Ass. Ghv., з. А. Hv-Ass. Hd. Ejl., 
1802 Ghv., 1803 O-Ass. Kpr. Ejl., 1807 Kbm. Chb., 1826 Em. Kst. Insp. 1826 
og 1831—32. — 15. Juni 1827 Em. * sin mangeaarige Husholderske KAREN Nico- 
LAISDATTER (National Harpuner Nicolai — Allersunna, senere døbt Maria) f. 
20. Maj 1784 Ghv. 1 16. Marts 1861 Em. 

Døtre * Klb. Zimmer og O-Kat. og Seminarielærer У. Е. Steenholdt. 

GERAAE, JENS ANDERSEN, f. са. 1720 Geraa, Dronninglund Sogn, + 26. Aug. 
1782 Rb. 1740 Tømrer Chb., 1757 Rb., 1758 Ass. Um., 1774 O-Ass. Rb. Prm: 
1773—74. — 1754 Chb. 1° + Grl.inde TuperA + ca. 1770 Um. — 1. Marts 1774 
Kbh. (Vartov) 2° * Метте MØLLER f efter 1800 Kbh. 

Døtre * Ass. Monefeldt. Sønnedtr. * Kbm. W. M. Olrik. 1. Hustrus Søster- 
dtr. * Kirurg Lerch. 

GERHARDT, JoHAN Pout (Akademikirurg Joh. Vilh. G. — 1. Hustru) f. 1754 
(db. 12. Marts) Sorø f 10. Juni 1788 Up. Eks. v. kirurg. Amfitheater. 1780 Medl. 
af kirurg. Disputerselsk. 1787 Ass. og Kirurg Up. 

Сил, Jonas (Gaardbruger Gunnar Christensen — Terbora Jensdtr. Eje) f. 
1. Apr. 1738 Gild, Oddernes Sogn, 1 23. Jan. 1807 Holand. 1758 Stud. Chrsand, 
16. Juni 1762 c. th.(n), 1765 Miss. Um., ord. 17. Apr.; entl. 1771, men maatte 
overvintre Ghb. til 1772. Grundlagde Missionen i Um. 1773 Spr. Næs, Halling- 
dal, 1783 Holand, Nedre Romerige, entl. 1805. 

GINGE, ANDREAS ÜHRISTENSEN (Trompeter Hestgarden Chr. G. — Maren 
Eriksdtr.) f. 2. Marts 1754 Kbh. 1 6. Sept. 1812 Ebeltoft. Forsøgte forsk. Profes- 
sioner, men fik Brok af Overanstrængelse og kom 1770 i den lærde Skole. 1776 
Stud. Randers, 20. Dec. 1781 с. th. (В). 1782 Miss. Ghb., ord. 19. Apr. Led meget 
ved Fortrædeligheder fra Hernhuterne og Insp. B. Olrik. Suspenderede sig selv 
1787 p. Gr. af en Fejltagelse ved Nadveruddeling og hjemgik, men rejste atter 
op 1788, entl. 1792. Tog astronom. og meteorol. Observat., offentligg]. i Vidensk. 
Selsk. Skr. 1788. 1793 Spr. Tæbring-Outrup-Rakkeby; 1796 Hellevad-Hellum- 
Ørum, entl. 1804. — 13. Febr. 1782 Kbh. * CHRISTIANE ELISABETH LEHMANN 
(Skomager Albinus L.— Anna Christiansdtr. Jensen) f. 19. Dec. 1758 Kbh. 
1 5. Marts 1803 Hellevad. 

Dansk Grønland. II. 44 


690 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


GIESECKE, KARL LunviG (Skræddermester Johann Georg Metzler — Sibylla 
Magdalena Gøtz) f. 6. Apr. 1761 Augsburg 1 5. Marts 1833 Dublin. Kgl. prøjsisk 
Bergraad. Berejste Grønland for mineralog. Undersøgelser fra 1806, men kunde 
p. Gr. af Krigen med England først rejse hjem 1813. Havde den længste Tid 
Standkvarter i Ghv. Professor Royal Dublin Society. Hans Rejsedagbøger er 
udg. af Johnstrup 1878 og af K. I. V. Steenstrup 1910 (Medd. om Grl. Bd. 35). 

GJERLØFF, CHRISTIAN (Kbm. Poul @. — Marie Fussing) f. 26. Aug. 1747 
Kbh. + 22. Nov. 1821 Hvidbjerg. 1765 Stud. priv., 22. Juni 1768 с. th. (В). 1773 
Prv. Mhj. Jhv., ord. 26. Marts, 1777 Miss. Um., entl. 1783, men overvintrede Ghv. 
til 1784. Forflyttelsen til Um. var meget langvarig, 18 Dage, 2 Børn blev syge af 
Kulde og den frugtsommelige Hustru nedkom, straks efter Ankomsten og fik et 
Knæk, der i Forening med slette Boligforhold forkortede hendes Liv. 1786 Spr. 
Hvidbjerg-Lyngs, 1803 Pv. — 21. Apr. 1773 Kbh. 1° * ANNA CATHRINE BLom, 
f. 1740 + 26. Apr. 1784 Ghv. (bgr. Kbh.). 

GLAHN, HENRIK CHRISTOPHER (Provst Adam Vilhadt Henriksen G. — Inger 
Kirstine Weffling) f. 16. Dec. 1738 Alling } 21. Juli 1804 Riserup. 1755 Stud. priv., 
28. Maj 1761 с. th. (п), Alumnus s. А. 1763 Miss. Hb., ord. 23. Marts. 1769 Ру. 
f. Grl., men entl. в. А. 1771 Spr. Kinservik, Hardanger, 1778 Tingsted, 1781 Nr. 
Vedby-Nr. Alslev, s. А. Pv., men frasagde sig dette Embede. 1779 Prof. i Gron- 
landsk. Gav Initiativ til Produktindsamling til Bekostn. af Kirke i Hb. Udg. 
forsk. Afhandlinger 1 Norsk Videnskabsselsk. Skr., Anmærkn. til Cranz’ Hist. 
Hans Dagbøger udg. af Grl. Selsk. 1921. — 14. Aug. 1771 Kbh..* GJERTRUD 
KIRSTINE EGEDE (Poul Е. — Elisab. Marie Frauen) #. 17. Nov. 1748 Kbh. + 11. 
Febr. 1816 Nr. Vedby. 

GLOMSTAD, JENS PETER HANSEN (Lensmd. Hans Mogensen — Ingri Olsdtr. 
Glomstad) f. 1752 (db. 19. Nov.) Aamot, Østerdalen f 23. Apr. 1788 Jhv. Ботеп-' 
skriverfuldm. Gudbrandsdalen. 1782 O-Ass. Kpr. Ejl., 1784 Kbm. Jhv. — 7. Aug. 
1784 Jhv. * JoHANNE DOROTHEA MECHLENBURG (Lensmd. Geert Christensen 
M. — Adriana Jochumsdtr. Conders) f. 18. Nov. 1756 Kvernes, Nordmøre 1 18. 
Okt. 1835 Frydensberg v. Kragerø (30. Aug. 1793 2° * Jørgen Rendtler, f. 1750 
Kragerø + 24. Ма] 1833 sst., Kbm. og dansk Vicekonsul). 

Hustrus Fetter Insp. M. N. Myhlenphort. 

GLOERSEN, Hans FRISACH (Sorenskr. Gloer Olson С. — Magdalene Frisach) 
f. 1749 (db. 29. Juli) Ullensaker 1 9. Sept. 1784 Um. Juridisk Student. Ansat 
kgl. grl. Hndl. Kbh. 1782 Ass. Rb., 1783 Kbm. Up., hjg. m. Prm. 1784 for Syg- 
dom, men død paa Skibet i Um. Havn. 

GODSKE, CHRISTIAN (Graver Chr. G. — Anna Christine Gregersen) f. 1. Febr. 
1810 Kbh. 1 1845. 1830 Stud. Kbh., mange Aar Huslærer; 4. Juli 1844 с. th. (п). 
1841 Alumnus, 1845 Miss. Um., ord. 9. Apr. Omkom med Hustru og Barn med 
Brig »Tordenskjold«, som forsvandt sporløst paa Oprejsen. 

Morfader Miss. L. Gregersen. 

GRAAH, WILHELM AUGUST (Hojesteretsassessor Peder Hersleb G. — Eleo- 
nora Sophie Bech) f. 24. Okt. 1793 Kbh. f 16. Sept. 1863 Kbh. 1813 Sekltnt. i 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 691 


Flaaden, 1820 Prltnt., 1830 Kaptltnt., 1840 Kapt., 1831 R*, s. А. Dir. grl. og 
færøsk Handel. 1823—24 Kortopmaaling i Nordgr., 1828—31 Rejse til Østgrl. 
for at opsøge Østerbygden. Udg. »Voxende Situationskort over Grønl.« (1825) og 
»Undersøgelsesrejse til Østkysten af Grønl.« (1832). Inspektionsrejse til Grl. 1836. 
— 1831 Kbh. * MAREN CATHRINE West (Insp. У.) +. 28. Maj 1810 Kbh., konf. 
12. Aug. 1824 Ghv. f 14. Juni 1879 Skanderborg. | 

GREGERSEN, LAURITS (Vognmand Gregers Terchildsen — Rebecca Ruud) f. 
14. Okt. 1731 Kbh. + 28. Juli 1811 Todbjerg. 1750 Stud. Frborg, 11. Marts 1760 
e. th. (n). 1759 Alumnus, 1760 Miss. Ghb., ord. 1. Maj, entl. 1764. Ordinerede 
B. Laersen. 1765 Spr. Todbjerg-Mejlby. Afhandling om Herrnhuterne, dat. 
1765 (Sorø Akademis Manuskriptsaml.). Dattersøn Miss. Godske. 

GREWE, САЗРАВ (Kbm. Axel G. — Helene Marie Ferslew) f. 8. Jan. 1755 
Nysted + 23. Sept. 1816 Sørbymagle. 1775 Stud. Nykbg., Huslærer Horbelev, 
1. Marts 1780 c. th. (n); s. A. Miss. Clshv., ord. 16. Juni, 1787 Miss. Jhv., entl. 
1790. 1791 Spr. Sorbymagle-Kirkerup. — 26. Juli 1780 Sakskbg. 1° * ELse CHrr- 
STENCE WERLØS (Spr. Cort Jørg. Pedersen W.— Anna Marie Olufsdtr.) f. 19. 
Sept. 1755 Vester Ulslev 1 21. Sept. 1782 Clshv. — 14. Dec. 1785 Clshv. 2° * Bo- 
LETTE JENSDTR. Mørk (dansk Kat. Jens Pedersen М. — Grønl.inde Magdalene) 
f. ca. 1761 Clshv. 1 efter 1796. Hun rejste 1794 til Grl. paa Besøg og var der endnu 
1796. : 

GRILL, PAUL, f. ca. 1730, f Juni 1770 Stege. 1755 Ass. Skt., entl. 1758 for at 
forebygge Ægteskab med en udøbt. 

GRUNDEITZ, HARALD CHRISTIAN, f. 24. Dec. 1783 Stockholm + 4. Maj 1866 
Ikerasak. 1805 Inspektørtjener Ghv., 1806 Kok Kpr. Ejl., 1807 Matros Ghv., 
hjg. 1813. 1815 Garnspinder Um., 1822 Udstedsbst. Ikerasak, U-Ass. Bekendt 
for Driftighed som Garnfanger og særdeles dygtig Foregangsmand. — 26. Dec. 
1819 Um. * CATHRINE BROBERG (svensk Bødker Niels Vilh. B. — Maren Lyngby) 
Е. 3. Ма] 1787 Up. 1 18. Dec. 1820 Um. 

Hustrus Broderdotre * Klb. N. Г. Elberg og Thygesen samt Ass. С. L. В. 
Fleischer. 

GRØNBECH, JOCHUM (isl. Underkbm. Hans G. — Anna Maria Langwagen) 
f. 1724 Kbh. + Efteraar 1767 Fhb. 1745 Ass. Jhv., 1748 Kbm. Fhb., 1752 Kat. 
sst., bestyrede Missionen selvstændigt 1759—61. — Ca. 1750 Fhb. * Maren (Sæl- 
fanger Naaman — Euniche) f. ca. 1730 (db. 1745) 1 6. Aug. 1774 Fhb. 

Steddatterson af Jak. Severin. Broder se nedenfor. 

GRØNBECH, SEGUD HANSEN (Broder til foreg.) f. 1716 Kbh. 1 29. Marts 1761 
Tirstrup. 1735 Stud. priv., 1739 Hører Slagelse, 1. Aug. 1743 c. th. (n). 1744 
Miss. Chb., ord. 19. Marts. Hjg. 1746, da han var »bange for Grønlænderne og 
umulig kunde lære Sproget«; tilbød i Stedet at gaa som Miss. til Finmarken. 
Kabinetspr. Nysø, 1749 Spr. Tirstrup-Fuglslev. — 12. Marts 1744 Kbh. * ANNA 
JENSDATTER Horr (Guldsmed Jens H.) + efter Manden. 

GRONLUND, EZECHIEL. Skræddersvend. 1789 Ass. Ghv., s. A. Em., entl. 
1793. 

44% 


692 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


GronvaLp, MATHIAs (Forpagter Peder Jørgensen G. — Anna Cathrine Grøn- 
vald) f. 21. Jan. 1784 Allesø + 13. Marts 1836 Sandager. 1805 Ass. Hb. (ankom 
7. Sept. til Fkn. og gik langs Kysten i Konebaad), 1811 Kbm. sst., entl. 1827. 
Møller i Sandager. — 23. Juli 1815 Hb. 1° * Вонре OLSEN (dansk Formd. Jørgen 
О. — Gronl.inde Gunilda) +. 29. Dec. 1794 Hb. + 24. Maj 1821 Hb. 

Søster * Kbm. Rosbach. ; 

GUDDE, Lars (Tømrer Peder Larsen G. — Else Kirstine Jorgensdtr. Lemand) 
f. 30. Sept. 1763 Trondhj. 1 8. Febr. 1812 Flade. 1781 Stud. Trondhj., 28. Okt. 
1793 c. th. (h). 1794 Miss. Jhb., ord. 21. Marts, entl. 1800. 1802 Vikar Spjellerup- 
Smerup, 1804 Spr. Flade-Gjerum-Fladstrand. 

GUNDELACH, JoHAN HEInRIcH (Byfoged Fred. Christopher G. — Frederikke 
Albertine Blom) f. 12. Dec. 1834 Lemvig + 27. Juni 1895 Nykbg. Е. 1855 Stud. 
Aarhus, 1863 cand. med. & chir. (h,). 1863 Rejse til Jhb. for at undersøge Sund- 
hedsforholdene. 1864 Distrlg. Jhb., entl. 1871. S. A. Distrlg. Tarm, 1879 Nykbg. 
F.; Sygehuslæge. 1892 R*. — 22. Marts 1864 Frberg * sin Kusine Emma OTTER- 
STROM (Kancellird., Kasserer Chr. Rasmus О. — Marie Agnethe Elisab. Blom) 
f. 17. Maj 1838 Aarhus f 15. Juni 1914 Kbh. 


HAALLAND, ÅNDREAS STEENER IVERSEN (Sømand Steener I. — Gjertrud 
Marie Voght, adopteret Haalland) +. 8. Okt. 1814 Kbh. + 11. Marts 1855 Kbh. 
9. Apr. 1839 cand. med. & chir. (1). 1840 Distrlg. Vestmanø, Island, entl. 1845. 
1851 Distrlg. ЛЬ., entl. 1855. — 8. Apr. 1848 2° * KAREN JOHANNE MADSEN 
(Frugthndlr. And. M. — Anne Marie Cathrine Olsen) f. 8. Apr. 1831 Kbh. + 
26. Juli 1898 Kbh. (2° * Urtekr. Steensballe). 

HAASE, BERNHARD Lupvic CHRISTIAN (Pakhusforv. Joh. Fred. Н. — Anne 
Cathrine Kjolner) f. 23. Maj 1819 Kbh. + 27. Juli 1903 Kbh. 1836 Stud. priv., 
30. Apr. 1844 c. th. (h). 1845 Alumnus, 1846 Miss. Um., ord. 8. Apr., entl. 1855. 
1856 Spr. Øsse-Næsbjerg, 1876 Landet-Ryde, еп. 1887. Artikler om Grl. i forsk. 
Tidsskrifter; enkelte Sange р. Grl., deribl. en endnu kendt og yndet Sang til Um.'s 
Pris. — 15. Apr. 1846 Kbh. * HANSINE CHRISTINE LOUISE HENRIETTE BECH 
(Sekretær Fred. Vilh. В. — Marie Jacobine Cornelia Dahl) +. 4. Dec. 1819 Kbh. 
1 10. Apr. 1903 Kbh. 

HACHILD, ConrAD, var Kbm. Chb. i hvert Fald 1739—40. 

HAMMEKEN, ANDREAS CHRISTIAN (Kapt., Legationsraad Louis Joseph H. — 
Antoinette Dorothea Lütken) f. 5. Aug. 1812 Kbh. + 20. Juli 1860 St. Hans Hosp. 
1828 i Huset hos Insp. Holbøll, konf. Ghb. 25. Jan. 1830. 8. A. Vol. Ghb., 1831 Hb., 
1833 Ass. Ghb., 1835—36 kst. Kbm., 1841 kst. Kbm. Fkn., 1843 Ass., 1845 Ghb., 
1847 Skt., 1848 kst. Kbm. Hb., 1850 Ass. Skt., 1856 kst. Bst. Fkn., 1858 Ass. Skt., 
entl. 1859. Prm. 184445. — 16. Juli 1847 Skt. * Marre MALMBERG, f. 2. Okt. 
1826 Norge 1 17. Marts 1859 Skt. 

Hammer, Reenar (Kaptltnt. Otto Chr. H. — Henriette Hastrup) f. 25. Febr. 
1855 Wyck. 1875 Sekltnt. i Marinen, 1876 Pritnt., 1890 Kapt., 1902 Kommander, 
1903 Chef Søværnets Officersskole, 1910 Ekvipagemester, entl. 1915. K*, DM. р. р. 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER i 693 


1879—80 Ophold i Disko Bugt for Kortlægning og Undersøgelser af Indlandsisen. 
Led Skibbrud med »Hvidbjornen« 1895. Medforfatter af »Grønland«. 

HAMMER, JOHANNES PEDERSEN, f. са. 1750 + efter 1800. 1773 Hv-Ass. Ghv., 
1778 Fortunebay, 1782 Ass. Skt., 1783 kst. Kbm., 1784 Ass. Ghb., entl. 1785. 
Levede 1800 i Kbh. »under trængende Omstændigheder.« 

Hammer, Morten FaBricIUS Dan (Amtsprovst Hans H. — Else Cathrine 
Fabricius) Е. 28. Marts 1808 Koldby f 7. Apr. 1874 Sdr. Kongerslev. 1831 Stud. 
priv., 15. Marts 1837 c. th. (vix non). 1834 Alumnus, 1837 Miss. Um., ord. 
3. Maj, entl. 1846. 1847 Spr. Raabjerg, 1857 Sdr. og Nr. Kongerslev-Komdrup. 
Emne for C. Plougs Digt »Afsked med en Grønlandsfarer« og formelt set Forbillede 
for H. Pontoppidans »Isbjørnen«. — 28. Marts 1837 * CATHRINE MARGRETHE 
Haar (Pv. Hans Nic. H. — Ulrikka Gleerup) f. 7. Okt. 1808 Dybe + efter 1890. 

Moders Adoptivfader Biskop O. Fabricius. Farmoders Søster * Miss. Winsløv. 

HAMMOND, JOHAN CHRISTOPHER (Foged p. Inderøen Jacob Nic. H. — Catha- 
rina Hedding) f. 1731 (db. 11. Maj) Beitstaden + 14. Apr. 1778 Um. Forældreløs 
inden sit 8. Aar. 1752 Ass. Chb.-Clshv. (Em. 1759—60), 1766 tillige Kat., 1770 
Kbm. Um. — 13. Aug. 1758 Chb. * Grønl.inde AMaLrA, f. ca. 1735 + 1775 Um. 
Deres Born »er duelige Gronlændere og blandt de bedste Fangere ved Omenak« 
(0.799). 

Hans HENDRIK (Sælfanger Benjamin — Ernestine) f. 1834 Fkn. + 11. Aug. 
1889 Ghv. Deltager i Kanes, Hayes’, Halls (»Polaris«) og Nares’ Eksped. Drev 
med en Del af »Polaris«-Ekspeditionen 61/2 Ма. paa Isflager fra 78 til 53° п. Br. og 
reddede sammen med Eskimoen Joe ved sin Fangst alle de Skibbrudne. 1865 
Matros Up., 1878 Fartojsforer Ghv. — Ca. 1859 Kap York 1° * MERKUT (senere 
døbt BIRGITTE JUDITHE) f 24. Juli 1881 Ghv. — 16. Febr. 1882 Ghv. 2° + Enke 
JULIANE JUDITHE NIKOLINE Ravn, f. 14. Nov. 1837 } efter Manden. 

Hansen, Hinar, f. 1814 Reykjavik + 31. Okt. 1872 Jhb. 1847 Ass. Fkn., 
1848 Jhv., з. A. Apr. Ejl., 1850 Clshv., 1851 Klb. Um., 1872 Jhb. Prm. 1870—72. 
— * SOPHIE WILLIAMI MATTHIESEN 1 1852 Um. 

HANSEN, HANS ANDREAS JAKOB THEOPHILUS (U-Ass. Hans H. — Gronl.inde 
Hansine Marsilie) f. 28. Nov. 1860 Narssalik + 28. Okt. 1909 Rb. Ledsagede Miss. 
Ostenfeld til Danm. 1877—78. 1882 dim. Ghb. Sem., s. А. Kat. Fhb., 1884 Ghb., 
1887—89 uddannet i Danm., ord. 20. Marts 1889 Kbh. В. А. о. O-Kat. Ghb., 
1890 Um., 1895 Em., 1899 Ghb., 1900 Lichtenfels, 1909 Rb. Salmedister. — 10. 
Juni 1883,Ghb. * Емиле BoLETTE ТотлтнаА Мотиветгот (Kat. John Timotheus 
David Thomas M. — Ane Sophie Guri Birgithe Møller) f. 7. Aug. 1865 Nan. 

Sosterson O-Kat. K. J. K. J. N. Chemnitz. Hustrus Farfader Ass. P. H. 
Motzfeldt, Morbroder Bogtrykker L. P. S. M. Møller. 

Hansen, Hans FREDERIK A., +. 1827 1897 Kbh. Handelskommis. 1856 
Vol. Ghv., 1857 Jhv., 1859 Ass. Pr., 1860 kst. Bst. Up., 1861 Ass. Rb., 1862 kst. 
Bst. Ghv., 1870 Klb. Skt., 1873 Jhb., entl. 1880. Prm. 1869—70. 

HANSEN, JOHANNES CHRISTIAN Hans (HANSÉRAK) (dansk Tømrer Р.Н.) 
Г. 4. Apr. 1837 Jhb. 1 18. Juni 1911 Sydpr. 1858 dim. Ghb. Semin. O-Kat. Sydpr. 


694 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


Overvintrede ved Angmagssalik 1884—85 m. Holms Eksped. Hans Dagbog her- 
fra oversat af Signe Rink. 1886 DM. — 11. Aug. 1861 Jhb. 1° * ELLEN DoRTHE 
MAGDALENE SALOME 1. 

Hansen, PETER, f. 5. Sept. 1877 Kbh. 1 31. Okt. 1915 Em. Matros grl. 
Hndls. Skibe. Мед]. af Danmarkseksped. Fartojsforer Em. F. M.? — 1913 Em. 
* JØRGINE SOFIE FREDERIKKE ELISABETH ÅNDERSEN (Sælfanger Jørgen А. — 
Bodil Andersen) f. 10. Aug. 1892 (2° * O-Kat. Peter Olsen). 

HANSEN, WILHELM CHRISTIAN, f. 25. Maj 1806 Kbh. + 13. Dec. 1879 Kbh. 
1830 Hv-Ass. Apr. Ejl., 1831 Ghv., 1836 kst. Bst. Ghv., 1838 Ор., entl. 1840. 
Prm. 1833—34. Ass. færøsk Pakhus. Lotterikollektor. Kammerraad. Mistede 
alt sit Gods ved Fartojsforlis 1830. — 1834 Kbh. * Anne KIRSTINE URSIN 
(Bogbinder Peter U. — Marie Kirstine Olsen) f. 18. Nov. 1810 Kbh. 1 16. Juli 
1894 Kbh. | 

Hustrus Soster * Miss. Bjerrum. 

HARRIES, CARL FREDERIK (Forpagter Nikolaj Aug. Theod. H. — Ane Marie 
Quitzau) Е 23. Dec. 1872 Hanstedgaard. 1889 4. Kl. Hovedeks. Horsens. В. A. 
Vol. kgl. grl. Hndl. 1893 Vol. Em., 1894 Ghv., 1895 Em., 1897 fg. Bst. Ghv., 
1898 Ass. Pr., 1903 Um., 1905 kst. Bst. Chb., 1907 Em., 1908 Chb., 1910 Up., 
1911 Klb., 1915 Insp. Sydgr. Prm. 1902—03, 1914--15. Kommissionsmedl. 
1920—21. — 12. Apr. 1903 Bregninge * ELLEN GUNHILDA THERESE STRUCK (Insp. 
Friedrich Wilh. 8. — Catharina Anna Jensen) f. 17. Aug. 1878 Vroj. 

Hartz, BERNHARD (Bernt) (Bergskriver John H. — Birgitte Lucie Bryhn) 
f. 15. Juli 1781 Svorkmo + 20. Febr. 1822 Gudum. 1799 Stud. Trondhj., først 
1801 indskrevet Kbh. Univers. ved Støtte af trondhjemske Borgere, 20. Jan. 
1806 с. th. (h). В. А. Miss. Em., ord. 28. Febr., 1813 Jhv., entl. 1816. 1817 Spr. 
Gudum-Fabjerg. Oplevede hele Krigsperioden 1807—14 1 Grl. og var 1813—15 : 
eneste Miss. i Landet; ordinerede Fr. Berthelsen 1815. Fik ved Hjemkomsten 
300 Rd. i Vartpenge og 200 i Gratiale. — 6. Sept. 1807 Em. * SARA MARGRETHE 
LAMMERSSEN (Ass. J. Е. Г. — Ane Dorf) f. 7. Febr. 1790 Um. f 21. Apr. 1869 
Lemvig. 

Hasreur, Morren (Propr. Harald Sigurd H. — Marie Gronvold) +. 7. Apr. 
1855 Hjortshøjlund f 30. Marts 1892 Aalborg. 1874 Stud. Frborg, 1882 cand. med. 
& chir. (h,). Læge og Observator paa Meteorolog. Eksped. Ghb. 1882—83, kst. 
Distrlg. Jhv. 1883—84. 1886 prakt. Frberg., 1887 Gudumlund. Udg. en Lægebog 
p. Grønl. 

Hasrrup, Ouur (Particulier Jens H. — Petra Hansine Aneline Petersen) f. 
5. Febr. 1875 Frberg. Deltog som frivill. Lærling i »Fyllas« Grønlandstogt 1889. 
Sømand og Fører af mindre Fartøj. 1895 Vol. Jhb., 1899 Kontrollør Iv., 1903 
Ass. Hb., 1904 Ghb., 1908 Nan., 1910 Skt., 1912 Klb. Skt., 1916 Jhb. 1913—15 
kst. Insp. Prm. 1902—03, 1906—08, 1915—16. Kommissionsmedl. 1920—21. — 
14. Apr. 1908 Frberg * JuLıe GNATT (Fabrikant Carl Heinrich Rudolph G. — Julie 
Caroline Møller) f. 24. Nov. 1888 Kbh. 

Hatting, VILHELM Hans Гутивм (Spr. Jens Marius Immanuel Н. — Jaco- 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 2 695 


bine Marie Lytzen) +. 1. Okt. 1895 Roskilde. 1915 Vol. Revisionskont., 1917 Vol. 
Em., 1918 Jhv., s. A. Up., 1920 Ass.. Pr. 

у. Haven, LAMBERT CHRISTIAN (Spr. Fred. Chr. у. H. — Ane Marie Reins- 
holm) f. 21. Okt. 1846 Hassing f 1920 Ebeltoft. 1867 Stud. Vibg., 1874 
cand. med. & chir. (h,). В. A. prakt. Solbjerg у. Skanderborg, 1876 Distrlg. Jhv., 
entl. 1881. 1882 Distrlg. Grindsted, 1887 Ebeltoft, 1915 Kredslæge. — 1. Maj 
1875 Sundbyvester * JOHANNE ANDREA MARGRETHE PEDERSEN (Kbm. Niels P. 
— Jensine Bothilde Lund) f. 2. Sept. 1847 Højer. 

Haven, Jacog (Skipper Volkert H. — Henriche) f. 1799 Fohr f sst. 1842 
Ass. og Hvalfangerkommandor Hb., 1852 Klb. Ghb., entl. 1856. Prm. 1850—51. 
— * ELENA RIVERTZ (kom først til Grl. 1846). 

HEDEGAARD, ALFRED Тусно, f. 25. Dec. 1872 Karlebo. Fra 1887 Matros 
grl. Hndls. Skibe, 1894 Baadsmd., 1898 Udstedsbst. Kaersut, 1907 Fartojsforer 
Em., 1912 Udstedsbst. Agto, 1915 Handelsbst. Ang. — * ЕтлзЕ KAROLINE DAMM 
f. 26. Sept. 1875 Kbh. 

HEERUP (CHRISTENSEN), JAMES CHRISTIAN, f. 21. Juni 1856 Kbh. Navnefor- 
andr. 1875 Vol. Pakhuskont., 1876 Vol. Up., 1877 Jhv., 1879 Ass. Em., entl. 
1881. Prm. 1880—81 (Sygdom). Sparekassedirekt. og Borgmester Frederiksværk. 

HEIBERG, CHRISTEN (Spr. i Strandebarm Christen H. — Engel Maria Chri- 
stie) f. 26. Sept. 1762 Kinservik 1 30. Maj 1800 Kerrortussox. Styrmand. 1793 
Ass. Jhb., 1796 O-Ass. Kerrortussok. Prm. 1797—98. — 1795 * ELSEBET STEEN- 
BERG (Spr. Schack Aug. В. — Johanne Gjertrud Weinschenck) f. 31. Aug. 1767 
Gjerlev + 4. Febr. 1851. 

Brødre se nedenfor. Kusine * Miss. С. Е. Fleischer, Kusines Son Kbm. G. H. 
Wolff. 

HEIBERG, Davip WERNER (Broder til foreg.) {. 1774 Jolster f 18... Vestindien. 
1794 Vol. Hb., Harpunér v. Hvalfangsten, 1799 Hv-Ass. Kerrortussox, 1801 
Ass. Hb. (kst. Bst. 1802), 1803 Haandskriver Ghb., entl. 1804. Handelsbtj. Ber- 
gen, Kbh. og Vestindien. Foretog 1802 en Embedsrejse til Ghb., hvorfra han af- 
gik 29. Okt. og efter utrolige Strabadser kom til Hb. 4. Dec. — Insp. Bull bemer- 
ker om ham: »Gor neppe Vunderveerk ved sit lille Pund«. 

HEIBERG, Epvarp CHRISTIE (Broder til foreg.) f. 10. Apr. 1764 Kinservik 
+ 10. Juni 1809 paa Rejse fra Kbh. til Trondhjem. 1785 Stud. Bergen. 1790 Ass. 
Jhb., 1794 Kbm. Hb., 1801 Rb., 1803 Jhv., entl. 1804. Prm. 1793—94 »for at 
sutinere juridisk Examen«. Udg. »Hvalfangsten paa Stradt David« (Kbh. 1805). 
1808 Overvrager Trondhjem. — 1798 * CoRNELIA ELEONORA CASTONIER (Major 
Carl у. С. — Eleonora у. Suckow) f. 24. Jan. 1779 Kbh. 1 17. Apr. 1822 Kbh. 

HEIDE, PETER RUDOLPH (cand. theol., Degn Martin H. — Johanne Margr. 
Winding) f. 29. Sept. 1756 Kirke Værløse 1 1826 Boddum. 1776 Stud. Kbh., Hus- 
lærer flere Aar, 22. Jan. 1783 c. th. (h). 1784 Miss. Hb., ord. 21. Apr., entl. 1793. 
1794 Spr. Kollerup-Skræm, 1811 Boddum-Ydby. Havde mange Fortrædeligheder af 
og forte en forbitret Kamp mod Insp. B. Olrik. — 26. Apr. 1784 Kbh. * KIRSTINE 
TØNNESEN, f. 1758 + Marts 1853 Refs. 


696 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


HEILMANN, ÅRENT CHRISTOPHER (Spr. Joh. Ernst H. — Karen Buch) f. 5. Apr. 
1781 Kerteminde f 10. Juli 1830 Ringsted. 1802 Ass. Hb., men maatte overvintre 
Skt., 1804 O-Ass. Fkn., 1823 kst. Insp. Sydgrl., men frasagde sig Embedet, entl. 
1824. Prm. 1815—16. Ivrig Vaccinator. 

Sønnesøns Sønnesøn se nedenfor. 

HEILMANN, KARL KLEMENS PETER (Sælfanger, Tømrer og Udstedsbst. Jacob 
Søren Apollo H. — Henriette Karen Petronelle Berthelsen) f. 10. Maj 1892 Ghb. 
1912 dim. Ghb. Semin., 1912—14 uddann. Kbh., 1914 O-Kat. Fhb., 1915 Jhv., 
1917 kst. Ерг. Up., ord. 13. Juni Jhv., 1920 Ерг. — 13. Juni 1915 Ghb. * KIRSTINE 
Lovise Dina Rosine (Sælfanger Ulrik Gerth R.— Marie Aline Kreutzmann) 
f. 12. Juni 1894 Kangämiut. 

Faders Oldefader se ovenfor, Moders Oldefader Miss. Fr. Berthelsen. Hustrus 
Farfader Ass. P. F. Rosing, Oldefader Ass. J. E. Kreutzmann. 

у. HELM, J OHAN + for 1746. Skibskirurg i Flaaden, 1711 Garnisonskir. Frede- 
riksort, 1728 Kir. Nipisane, hjg. 1731. Var 1733 Barber og Kir. i Grenaa og Omegn. 

HENRIKSEN, CARL FREDERIK VILHELM f. 26. Apr. 1834 Kbh. 1 28. Dec. 1905 
Niakornat. 1854 Bodker Rb., senere Udstedsbst. Igdlorssuit, 1882 U-Ass. Nia- 
Kornat. — 25. Juli 1860 Um. * MARIE CAROLINE ELISABETH CORTZEN (Kbm. 
S. М. С. — Cathriné Leerberg) f. 31. Marts 1840 Niaxornat f 1906 sst. 

HENCKEL, FREDERIK (Stadskirurg Joh. Fred. H.— Anne Cathrine Bahus) 
f. 1702 (db. 12. Apr.) Ribe f 20. Aug. 1758 Bergen. 1725 Kirurg Ghb., В]. 1727. 
1730 Stadskir. Bergen, 1749 Regimentsfeltskeer sst. 

Нискев, JoHAN Lupvie +. ca. 1758 f 6. Apr. 1824 Kbh. Handel mee 
Kbh., 1794 Kbm. Ghb., 1795 Skt., entl. 1799. Pakhusforvalter kgl. grl. Hndl. 

Hinp, PETER LORENTZ (cand. th. Jens Н. — Geschen Kirstine Soeblad) 
f. 1729 (db. 11. Dec.) Øksnes, Lofoten 1 17. Sept. 1794 Ghb. Forældrene naaede : 
aldrig at blive gift. Faderen druknede 1733 paa Rejsen til sit nye Embede Røst- 
Værø, og Moderen blev senere * Gæstgiver Hans Peter Diche. Sonnen kom paa 
Vajsenhuset. 1745 Kat. Chb., 1752 Ass. Jhv., 1756 O-Ass. sst., men overtog først 
Bestyr. 1757. 1771 afsk. p. Gr. af slet Regnskabsførelse og ansat paa Prøve som 
O-Ass. Rb., afsat fra Bestyrelsen 1774 og beordret til Ghb. som Ass. Overvin- 
trede paa Nedrejsen ved Hbg. 1775—76. Entl. 1782.. Insp. Olrik vilde have ham. 
hjemsendt og anbragt i Vartov som Egede-Slægtning. — 23. Okt. 1757 Jhv. * 
Lovisa, f. ca. 1739 (db. 4. Marts 1753) + 10. Sept. 1796 Ghb. To af deres Sonner 
omtales 1810 som berygtede Danskhadere. 

Faders Fætter og Moders Morbroder Hans Egede; Moders Halvbrodre Miss. 
N. B. Bloch og Kbm. P. J. Moltzou. 

Hiort, JENS (utvivlsomt i Slægt med Schoutbynacht Н. og Hustru Elisab. 
Müller). Var i Ghb. i hvert Fald 1727, da han erklærede at ville blive flere Aar 
i Landet, hvis han blev »befordret til en Officeris Tjeneste«. 1728 Ass. Ghb., 1729 
Nipisane, entl. 1731. 1732 Kbm. Ghb., 1734 Chb., entl. 1735. — 15. Sept. 1729 
Ghb. * en Soldaterenke. 

Нтовтн, ЭснАсн Cart (Kontrollør Andreas H. — Dorothea Gad) +. 16. Jan. 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 697 


1777 Rønne f efter 1837 Kbh. Handelsbtj. Kbh.; 1800 Ass. Fhb., 1801 Jhb., 1803 
O-Ass. Fkn., 1804 Kbm. Hb., entl. 1811. Var 1822 »Fuldmægtig« Kbh. Forliste 
26. Apr. 1803 med Transportfartøj mellem Jhb. og Nan. og reddede med Nød og 
Neppe Livet efter sammen med 3 Mand i en lille Jolle at være drevet 12—14 Mil. 
— 23. Juli 1805 Hb. * Онызттме FREDERICKE BENTSEN (Hjulmand Bent В.) 
f. 1780 (db. 31. Dec.) Vinderød + efter 1837 Kbh. 

Datter * Kbm. C. C. D. Wolf, Moster * Miss. Winsløv. Søstersøn Miss. Mossin. 

Нотвотл, Cart PETER (Botan. Gartner Fred. Ludv. H. — Juliane Frede- 
rica Кошрйе) f. 31. Dec. 1795 Kbh. + 1856, forlist med »Baldur«. 1821 Sekltnt. i 
Flaaden, afg. 1825 med Kaptltnt.s Karakter. 1822—24 Rejse i Grl. for at studere 
Hvalfangsten og indsamle Naturalier til Museer. 1825 Insp. Nordgr., 1828 Sydgr. 
Udg. bl. а. »Ornitol. Bidrag til den grl. Fauna« (1843). — 21. Aug. 1825 Ghv. * 
HANNA THERESIA SOPHIE PETERSEN, f. 13. Maj 1810 Kbh. + 21. Juni 1856. 

Horm, CHRISTOPHER (Haandværker Johan Peter Н. — Lovise Fischer) f. 
6. Okt. 1747 Kbh. 1 31. Aug. 1819 Elmelunde. 1770 Stud. Nykbg., 1771 Bakka- 
laur, 31. Aug. 1774 c. th. (n.). 1773 Alumnus, 1775 Miss. Ghb., ord. 31. Marts. 
1777 Miss. Hb., entl. 1784. 1785 Spr. Elmelunde. Udg.: Et Par Ord i Anl. af Hr. 
Edward Christie Heibergs Forslag til Hvalfangstens Drivt paa Stradtdavid (Kbh. 
1806). — 20. Apr. 1775 Kbh. * Метте ELISABETH SAABYE (Spr. Jørgen Nielsen В. 
— Petronelle Egede) f. 16. Sept. 1753 Strynø + 1832. 

Søster * Miss. Н. Buch. Hustrus Broder Miss. Н. Е. Saabye. 

Horm, Gustav FREDERIK (Kapt. i Marinen Pet. Chr. H. — Louise Margr. 
Hetsch) f. 6. Aug. 1849 Kbh. Kommandør i Marinen. 1876 Deltager i Steenstrups 
Eksped. til Jhb. Distr. 1880—81 Eksped. til Sydgr. for at kortlægge Oldtids- 
minderne i Jhb. Distr., og rekognoscere for Østkystrejse. 1883—85 Leder af 
Konebaadseksped. til Østkysten. Angmagssaliks Opdager. Rejsens Resultater 
offentliggj. i Meddel. om Grl. Bd. 9—10 og i »Den danske Konebaadseksped.«. 
— * ANNA MATHEA ROSENSTAND, f. Heiberg, Enke eft. КЪ. Н. M. Rosenstand. 

Horm, Joacuim. Var 1787 Kontorist grl. Handel Kbh. 1788 Hv-Ass. For- 
tunebay, 1789 О-Азз. Ghv., 1791 Clshv., entl. 1792. Levede 1803 Kbh. я smaa 
Kaar«. — 27. Aug. 1790 Ghv. * Аме Marre MELEFSKY (Insp. Willes »Foster- 
datter«) f. ca. 1771, konf. Ghv. 25. Maj 1790. 

Holm, JoHAN FREDERIK, +. 1829 Kbh. 1 27. Apr. 1884 Ghb. 1852 Baadsmd. 
Em., 1856 Matros m. Handelens Skib »Titus«. 8. A. Udstedsbest. Avigait, 1858 
Sårdlok, 1860 Østprøven, 1872 Sagdlit (Bst. Nan. 1872—73 og 1874—75), 1875 
Kagssimiut, 1876 Fkn. 1863 U-Ass. Prm. 1881—82. — 19. Juli 1857 Fhb. * Ju- 
LIANE BOLETTE MØLLER (Kbm. J. N. M. — Pige Cathrine) f. 23. Marts 1828 Fkn. 
1 20. Aug. 1875 Jhb. 

Døtre * Fpr. J. A. В. I. Chemnitz og о. O-Kat. Е. J. L. J. Berthelsen. 

Holm, JØRGEN, f. ca. 1726 Norge. 1746 Stud. Trondhj. 1750 Ass. Chb., 
1754 O-Ass. Jhv., 1756 Sydbay; var 1767 Ass. ВЪ., entl. 1768. Haard og brutal. 

HOLTEN-NIELSEN, WILLIAM CHRISTIAN (Oberstltnt. Einar H.-N. — Ottilia 
Sophie Hegermann-Lindencrone). 1912 Vol. Up., entl. 1916. 


698 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


Hount, CHRISTIAN FRIEDRICH (Spr. Jacob Nielsen H.— Sophie Cathrine 
Holst) f. 1. Maj 1767 Igen, Als, 1 20. Apr. 1808 Jhv. 1786 Stud. Chrsand, 21. Jan. 
1795 cand. jur. (h). 1799 Ass. Um., 1801 Ghv., 1802 Kbm. Jhv. Kst. Insp. 1803 
—04. — 25. Aug. 1804 Jhv. * CATHRINE LOUISE CORTZEN, f. TETZLER, Enke efter 
Ass. В. В. N. Cortzen. 

Datter * Kbm. Fr. Lassen. 

Hveysezz, Мтетз (Skoleholder Peder Н. — Anne Margrethe) f. 27. Marts 
1752 Hvirring + 15. Apr. 1829 Rome. Holdt til Studeringerne af en Fru de Lich- 
tenberg. 1773 Stud. Horsens, Huslærer til 1779, 26. Juni 1781 c. th. (h). 1784 
Miss. Skt., ord. 21. Apr., entl. 1792. 1794 Spr. Romø. Kæmpede mod det Haba- 
kukske Sværmeri 1789—90. — 17. Maj 1784 Vartov * CHARLOTTE AMALIE LiL- 
LIENSCHIOLD DE SVANENHIELM (Kbm. Jonas L. de 8. — Birgitte) f. 29. Apr. 1763 
Chb. + 10. Juli 1824 Rome. 3 

Hvinsten, MICHAEL JACOBSEN, f. 1747 1 18. Dec. 1795 Kbh. Opdraget paa 
Vajsenhuset i 10 Aar. 1764 Kat. Hb., entl. 1779. 1781 Ass. Hb:, hjg. 1784. 1786. 
Kat. Fhb., entl. 1791, men overvintrede Jhb. til 1792. Prm. 1777—78. Særdeles 
dygtig Kajakroer. 

Нупо, ANDREAS CHRISTIAN (Prof., Regensprovst Andr. Chr. H. — Marie 
Sophie Munk) f. 31. Dec. 1788 Kbh. (eft. Faderens Død) + 31. Maj 1863 Nexø. 
Kaldtes »Lindens Brodert, fordi Regenslinden plantedes paa hans afdøde Broders 
Fodselsdag. 1808 Stud. priv., 14. Jan. 1819 cand. jur. (h). 1821 Ass. Fhb., 1822 
kst. Kbm., 1823 Ass. Fkn., entl. 1824. 1838 Ass. Lotteriet Kbh., entl. 1852. 1857 
By- og Herredsskriver Nexo-Aakirkeby. — * MARGRETHE AUGUSTA KARSTENS, 
f. 18. Okt. 1789 + 3. Dec. 1853 Kbh. 

Honne, ANDREAS Евтозсн (Spr. Chr. Jensen Н. — Margrethe Wandel Blang- 
sted) f. 1. Nov. 1792 У. Vedsted + 3. Okt. 1867 Ribe. 1811 Stud. Ribe, 13. Jan.. 
1817 e. th. (1). В. A. Miss. Hb., ord. 9. Apr., entl. 1823. Tilbod forgæves at-gaa til 
Up. som Miss. 1824 Spr. Roager, entl. 1860. Udg. Thomas & Kempis: Kristi 
Efterfolgelse i ny Oversætt. (1824). 

Hoyer, ALBERT Emit BLICHFELDT (Kapt. Søren Feodor H. — Marie Knuth- 
sen) f. 8. Sept. 1827 Odense + 1. Jan. 1879 Lyngby. Prltnt. i Hæren, deltog i Krigen 
1848—50, DM. 1849. 1855 Vol. Fhb., 1857 Jhb., 1858 Ass., 1861 КТ. sst., 1863 
Fhb., men kom der først Aaret efter р. Gr. af Storishindringer. 1870 Klb. Rb., 
еп. 1875. Kst. Insp. Sydgr. 1868—69. Prm. 1865—66, 1869—70. — 27. Aug. 
1858 Jhb. * Emma CAROLINE ANDERSEN (Fartojsforer Jens A. — Caroline Peter- 
sen) f. 24. Aug. 1841 Kbh. 


Issen, AAGE Rorr (Kbm. Vilh. Feodor Edvard I. — Louise Mathilde Hede- 
vig Gotke) f. 17. Dec. 1847 Rodby + 25. Nov. 1915 Rodby. 1866 Stud. Odense, 
1876 cand. med. & chir. (h,). В. A. prakt. Horning, 1878 Rødby, 1880 Distrlg. 
Ghb., entl. 1885. 1886 Distrlg. Læsø, entl. 1887. 8. А. prakt. Rødby, Politi- og 
Fattiglege, Medl. af Byraadet 1897. Forfatter: »Nordlys«, »Soster Helene« etc. 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 699 


— 23. Marts 1877 Østofte * MARIE. MAGDALENE PLAMBØCK (Slagtermester Jørg. P. 
— Johanne Hørup) f. 1. Apr. 1851 Bandholm. 

Søn se nedenfor. 

IBSEN, Pout HERMANN (Søn af foreg.) f. 22. Febr. 1881 Ghb. 1901 Vol. Jhb., 
1904 Fhb., 1905 Jhv., 1906 Em., s. A. Up., 1907 Um., 1908 Ass., 1911 kst. Bst. 
Fhb., 1913 Jhb., 1914 Kontroll. Iv., 1915 kst. Bst. Fhb., 1917 Klb. — Prm. 1910 
—11, 1916—17. — 4. Aug. 1907 Um. * ANE MARIE HANSINE PEDERSEN (Gaard- 
ejer, Kreaturkommiss. Niels Р. — Ane Skov) f. 29. Nov. 1877 Haarby, Privat- 
lærerinde (Jhb. 1903—04, Ghb. 1906—07). 

Hustrus Sosterdt. * Fpr. H. В. 5. Ostermann. 

INGEMANN, JOHAN Немвтсн (Öltapper Peter I. — Mette Marie Hellesen) 
f. 17. Febr. 1820 Kbh. 1 18. Juli 1866 Agto. 1848 Bødker Fhb., 1850 Hb., 1852 
Udstedsbst. Kanger, 1854 Narssalik, 1856 Ikerasak, 1860 kst. Ass. Pr., 1861 Vol. 
Jhv., 1862 Em., 1863 Ass. Chb., 1864 Em. Hjg. 1852, men forliste, kom ind til 
Ghb. og ansattes da som Udstedsbst. — 21. Sept. 1865 * WILHELMINE FREDE- 
RIKKE Eva JENSEN (dansk Tømrer Fred. Emil J. — Abelone Rebekka, Jordemo- 
der) f. 13. Okt. 1842 Jhv., (5. Jan. 1887 2° * Selfer. Hans Nik. Møller, f. 10. Marts 
1851). 

Ircens, Henning PouL (Jernværksejer Poul Holst I. — Birgithe Marie 
Ziegler sal. Holmboe) f. 30. Apr. 1758 Lesje + 1808 Romedal. 1778 Stud. 1782 Ass. 
Um., 1783 Rb., 1784 Jhv., entl. 1786. Landhandler Romedal. 

Irgens, №етз Focx (Pv., Spr. Chr. Fred. Christensen I. — Anna Marie 
Nielsdtr. Fogh) f. 1750 Greve (db. 15. Febr.) + 5. Juni 1787 Chb. 1770 Ass. Chb., 
1778 Kbm. Em., 1783 Kbm. Chb., entl. 1787. Prm. 1782—83. Meget venligsindet 
mod Missionen. — 6. Sept. 1772 Em. * Anz Dorr (Kbm. J. P. D. — Mette) f. 
1752 (db. 3. Dec.) Clshv. + 14. Okt. 1827 Em. som Enke efter Ass. Lammerssen. 

IRMINGER, Cart (Kammerherre, Viceadmiral Carl Ludv. Chr. I. — Henriette 
Georgine Viborg) f. 12. Maj 1845 Kbh. + 12. Sept. 1874 Ghb. (omkom i Kajak). 
1870 Vol. Jhb., 1873 Fhb., 1874 Ghb. 


JACOBSEN, CHARLES ERNEST, f. 13. Febr. 1820 + 12. Aug. 1865 Frejlev. Cand. 
phil. 1844 Ass. Apr. Ejl., entl. 1848. Lærer Frejlev. Faldt paa en Rejse gennem 
Isen og forfros begge Fodder. — 9. Juni 1847 Apr. Ejl. * Eva ELEONoRA KNUD- 
SEN (Sælfanger Ole Hendrik К. — Maren Marias Datter) f. 13. Sept. 1826 Rb. + 
9. Dec. 1847 Apr. Ejl. 

JACOBSEN, CHRISTIAN FREDERIK (Skolelærer Jac. Nielsen — Johanne Soren- 
sen) f. 1788 (db. 20. Marts) Bislev 1 2. Nov. 1859 Kjettrup. 1800—03 Kobmands- 
lære Nibe, 1810 Stud. Aalborg, Huslærer, 22. Okt. 1816 с. th. (п). В. А. Alumnus, 
1817 Miss. Um., ord. 9. Apr. 1817, entl. 1823. 1824 Spr. Brovst, entl. 1858. Udg. 
Breve til en Missioner (Aalb. 1828). 

JACOBSEN, FREDRIK CHRISTIAN (Militærperson Harald J. — Anne Christine 
Mortensdtr.) f. 1790 + 3. Aug. 1834 Kbh. 1815 kst. O-Ass. Fkn., 1816 Ass. Skt., 


700 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


1817 Kbm. Ghb., 1822 Fhb., entl. 1823. Prm. 1819—20. Krigsassessor. — 1819 
Kbh. * JULIANE CHARLOTTE JACOBSEN (kgl. Lakaj Fred. J. — Anne Kirstine 
Petersen) f. 3. Juni 1798 Kbh. + 12. Okt. 1883 Kbh. 

JACOBSEN, GEORG, f. 1779 i Vigerslev + Jan. 1839 Liunge. Cand. phil., stud. 
Theol. flere Aar, derefter Skolelærer 1 Nordsjæll., Literat. 1825 Ass. Em., 1826 Kbm. 
Up., førte tillige Overtilsyn med Missionen, entl. 1828. 1830 Skolelærer Liunge. 
Mistede alt sit Gods ved en Jagts Forlis i Diskobugt. Fik 1827 Med. f. ædel Daad 
for Virksomhed ved Vaccination. — 20. Juli 1826 Em. 2° * ANDREA DOROTHEA 
HANSEN. 

JACOBSEN, NIELS JAacoB (Kancellird., Boghndir. Lars J. — Ane Marie Mor- 
tensen Hassing) f. 27. Jan. 1850 Randers + 23. Aug. 1889 paa Hjemrejsen. 1869 
Stud. Randers, 1878 cand. med. & chir. (h,,). 1881 prakt. Valby, 1884 Distrlg. Jhv., 
entl. 1889. — 20. Maj 1883 Kbh. * FLORA SOPHIE CHRISTIANE JENSEN (Skomager- 
mester Jens Christensen J.— Marie Elisabeth Skibye) f. 18. Jan. 1858 Kbh. 
+ 30. Dec. 1896 Kbh., (2° * Ass. 1 Kbh. О. У. Bauditz). 

JANSEN, Hans PETER (Parykmager Mikael J. — Maria Christiane Hansdtr.) 
f. 1767 (db. 14. Marts) Kbh. f 27. Apr. 1825 Saltum. 1787 Stud. priv., 3. Nov. 
1790 c. th. (п). 1791 Miss. Em., ord. 25. Febr. 1792 Miss. Um., 1797 Jhv., entl. 
1801. 1802 Spr. Nimtofte-Tostrup, 1807 Saltum-Hune. Dygtig og samvittigheds- 
fuld Miss. 1795 af Handelsdir. en Solvkaffekande for Iver for Garnfangsten. — 
26. Apr. 1791 Kbh. 1° * Lucie CHRISTINE BAUMANN (Gartner Bertel B. — Anna. 
Marie) f. 1765 (db. 15. Marts) Vejle f 27. Marts 1803 Nimtofte. 

JANSSEN, CARL Emit (Kontorchef Rentekamret Poul Ernst J. — Karen 
Børresen) f. 20. Dec. 1813 Kbh. 1 9. Apr. 1884 Kbh. 1833 Stud. Kbh., 27. Okt. 
1840 c. th. (h), Lærer. 1843 Alumnus, 1844 Miss. Hb., ord. 22. Marts. 1848 kst. 
Seminarieforst. Ghb., 1849 Miss. sst., 1851 Jhb., 1853 Seminforst. Ghb., entl.: 
1857. 1858 Spr. Sorbymagle-Kirkerup, 1872 Værslev-Jordlose, entl. 1881.' Revi- 
deret grl. Salmebog og Ritual, udg. Verdenshist. Dagbog udg. 1913 v. Rist og 
Clausen. — 8. Nov. 1849 Ghb. * Louise SoPHIE FREDERIKKE LUPLAU (Spr. 
Ludv. Ferd. L. — Marie Elisab. Bernburg) f. 8. Maj 1827 Vallø + 17. Maj 1895 
Valby. 

Soster * Miss. og Seminforst. C. J. O. Steenberg. 

JANTZEN, JACOB JOHAN, f. 24. Jan. 1874 Tæbring. 1899 Vol. Jhb., 1902 Ass... 
s. A. Kontrollør Iv., entl. 1904. Prm. 1901—02, 1903—04. 

JAPPEN, RIVERT. 1789 Styrmd. Kystskibet »Taasinge Slot«, 1790 Kommandør, 
Overleder af Hvalfangsten, 1792 Bst. Ghv.s Anlæg, entl. 1793. Forte Kystskibet: 
»Nepisene« ved dets Forlis 1790. Fik 1791 offic. Anerkend. for »modfuld Optreden 
ved nærgaaende Begegnelser og Fornærmelsert fra 4 engelske Hvalfangermandska- 
bers Side. 

JENSEN, Hans PETER Rasmus Lars (U-Ass. Rasm. J.— Birthe Mariane 
Johanne Geisler) f. 24. Maj 1887 Disko Fjord. 1905 Udliggerlerl. Chb., 1907 
Tolk og Skriver Ghv., 1908 Jhv. Bogtrykkeruddann. Kbh. 1909—12, Bogtrykker 
Ghv. — 1913 * METHE ANDERSEN. 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 701 


Jensen, Lars (Husmand Jens Olsen — Kirsten Pedersdatter) f. 1802 (db. 
21. Nov.) Brøndbyvester 1 1. Apr. 1862 Fkn. Tømrer. Opforte Jhb. Kirke 1831 
og fik derefter Lyst til at forsøge sig som Kvægholder, 1833 ansat v. Nordprøven. 
1836 Ass. Jhb., 1837 Skt., 1843 Ass. og O-Tømmermd, Ghb., 1846 Ass. Hb., 1848 
Fhb., 1849 Fkn., 1851 Fhb., 1852 Klb. sst., 1858 Fkn. Prm. 1845—46, 1852—53, 
1857—58. — 1835 1° * JEANETTE GJÆRMANN, f. 1797 + 14. Apr. 1855 Fhb. — 1858 
2° % IDA FREDERIKKE Krüwer (Henrich К. — Helene Kirstine Meelhoff) f. 14. 
Apr. 1824 Holsteinborg, Sjæll. + efter Manden. 

Dt. * Ass. B. E. C. Sorensen. 

JENSEN, PETER CHRISTIAN (Gaardejer Jens Nielsen — Kirstine Christensen) 
f. 17. Apr. 1841 Skibsted 1 2. Nov. 1899 Nors. 1862 Stud. priv., 23. Juni 1868 
с. th. (hy). 1869 Miss. Up., ord. 28. Apr., 1874 Miss. Fhb., entl. 1879. 1880 Spr. 
Nors-Tved. — 12. Maj 1869 Mov * IDE Nina ELISABETH KNUTHSEN (Spr. Theodor 
K.— Anne Rosine Krumm (Keyser) f. 4. Sept. 1846 Holbæk. 

Hustrus Broder Klb. Н. С. В. Knuthsen. 

JENSEN, Rasmus (Husmd. Hans J. — Marie Pedersdtr.) f. 1791 (db. 4. Sept.) 
Aaderup у. Næstved + efter 1840 Kbh. 1818 Ass. Fhb., 1819 kst. Kbm. Ghb., 
1820 Jhb., 1821 Ass. Hb., 1822 Kbm. Fhb., entl. 1827. Ansat v. grl. Hndl. Kbh. 
30. Sept. 1821 Hb. * Enke Kirsten GODTFREDSEN (Gaardejer Anders Rasmussen 
Bødker — Maren Jacobsdtr.) f. 1784 (db. 10. Okt.) Voer + efter 1840. 

JENSEN, RICHARD (Skipper, Fiskegross. Lauritz Pet. J. — Marie Mette Bron- 
num) f. 13. Sept. 1888 Frhvn. 1904—11 Lærl. og Ekspedient Kbh. 1912 Ass. 
Dansk arkt. Stat. Ghv., еп. 1920. 

JENSEN, SopHus Frits, f. 1. Okt. 1874 Kbh. Handelskommis. 1899 Vol. 
Fhb., 1902 Ghb., 1903 Fhb., 1904 Ghb., entl. s. A. 

JEntort, Hartvic (Sgpr. Hans Hansen J. — Ingeborg Hartvigsdatter) 
f. 1696 i Borge, Lofoten f 28. Juli 1784 Petviken. 1721 Bogholder og Kbm. 
Ghb., hjg. 1724, atter ans. 1725, dog vistnok kun for 1 Aar. Kbm. og Gæstgiver 
Petviken, Buksnes, Lofoten. Grønlands første Kbm. 

JEPSEN, FREDERIK. 1823 Hvalfangerkommandør Ghv., entl. 1826. 

JESPERSEN, Erik (Landmaaler, Bygningsinsp. Chr. Jesper Jac. Pet. J. — 
Thora Alvilda Christine Erichsen) f. 25. Juli 1875 Rønne. 1893 Stud. Rønne, 
9. Juni 1900 c. th. (h;), Huslærer. 1903 Alumnus, 1904 Prv. Mhj. og Seminlærer 
Jhv., ord. 11. Apr., 1906 Fpr. Em., 1907 Um., 1910 Jhb. Prm. 1909—10, 1915—16, 
1920—21. — 11. Maj 1900 1° * МавтнА CHRISTINE Korop (Amtssygehusinsp. 
Mathias К. — Emilie Lind) f. 15. Jan. 1879 Olsker 1 6. Juni 1905 Jhv. — 3. Juli 
1910 Kbh. 2° * Сорвом Larsen (Gross. Peter Heinrich L. — Louise u 
Vilhelmine Petersen) f. 1. Marts 1885 Kbh. 

Jessen, Joman (Forpagter Jes J. — Elisab. Cathrine Hammerich) +. 26. Dec. 
1782 Marienborg, Møen + 25. Ма] 1852 Røgen. 1800 Stud. Vordingbg., 18. Juli 
1804 c. th. (n). 1806 Miss. Fhb., ord. 28. Febr., entl. 1812. 1813 Spr. Rogen- 
Sporup. Led meget ved utilstrekkelig Forsyning under Krigen m. England og 


702 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


kom derfor til Ghb. 1811 for at søge Hjemrejselejl., men vendte tilbage, da han 
erfarede, at der dog vilde komme lidt ny Forsyning til Fhb. 

JESSEN, JØRGEN. 1759 Ass. Sydbay, entl. 1763. 

JESSEN, Отто (Kammerherre, Overførster Nic. Jac. J. — Henriette Selma. 
Baronesse Dirckink-Holmfeld) f. 10. Nov. 1842 Ulstrup 1 13. Dec. 1896 Bræd- 
strup. 1862 Stud. Randers, Huslærer, 1872 cand. med. & chir. (h,). 8. A. Distrlg. 
Jhb., entl. 1877. 1878 Distrlg. Brædstrup, entl. 1896. — 27. Marts 1872 Kbh. 1° 
* ANNA KREBS (Prof., Overlærer Conrad Pet. Jul. К. — Helene Augusta Elisab. 
. Castberg) f. 28. Sept. 1852 Kbh. 1 27. Sept. 1882 Brædstrup. 

JOCHIMSSEN, MArHıs (Borger Jochum Matthiesen — Kirsten Heidemark) 
f. ca. 1680 Frhald. f eft. 1733. Kbm. Strømstad og Frhald, Konsumptionsforpagter 
og Mølleejer. 1729—32 Eksped. til Island bl. а. for at undersøge Svovlværker. 
1732—33 Eksped. til Gronl. for at søge Metaller og Mineralier samt undersøge 
Muligh. for Agerbrug og Kvægavl. Berejste Landet fra 61° til Nipisane. 

JOENSEN, JOHAN CARL, f. 25. Sept. 1857 Thorshavn 1 2. Okt. 1907 sst. Manu- 
‘ fakturist Thorshavn. 1880 Vol. kgl. grl. Hndl. Kbh. 1881 Vol. Hb., 1883 Em., 
1885 Ass., в. А. kst. Bst. Ghv., 1886 Chb., 1887 Ass. sst., 1888 kst. Bst. Um., 
1890 Ghb., 1891 Chb., 1892 Em., 1900 Um., entl. 1904. 1890—91 kst. Insp. Sydgr., 
1898—1900 Nordgr. Prm. 1889—90, 1897—98, 1902—04. Grønlandsk Per- 
sonalhistoriker. — 1. Maj 1890 Skæve * AMALIE MULLER (Sysselmd. Hans 
Christopher M.) f. 21. Juli 1866 Thorshavn. 

Fætter Klb. Evensen. Hustrus Brødre Klbr. P. og R. Müller. 

Jonnsen, PALL THORBERGUR, f. 25. Juli 1833 Island + 27. Maj 1881 sst. 
Isl. Kbm. 1870 Vol. Em., 1873 Jhv., 1874 Rb., 1875 Ass. Em., еп. 1878. Prm. - 
1876—77. — 10. Sept. 1856 * NANNA SOPHIE JULIE JOHNSEN, f. 23. Febr. 1842 
Island. Var 1901 Oversygeplejerske Fr.berg Hosp. | 

JORDAN, JOHAN VILHELM. 1723 Kirurg Ghb., 1725 Nipisane, hjg. s: A. 

JUNCKER, OTTO ALEXANDER, f. 26. Marts 1853 Kbh. Manufakturist. Ekspe- 
dient у. sjæll. Jærnbaner. Vol. grl. Hndl. Kbh. 1878 Vol. Em., 1880 Ass. og Regn- 
skabsforer sst., 1884 Klb. Chb., 1885 Rb., 1890 Jhv., 1891 Um., entl. 1895. Prm. 
1883—84, 1894— 95. i 

Just, ABRAHAM NiLssøN (Kbm. Niels J. — Maren Thorsdtr.) f. 1707 Chrsand 
T 25. Okt. 1787 sst. Var i hv. Fald 1733 Skriver og Ass. Ghb. Skipper og Gæst- 
giver Chrsand. | 

JURGENSEN, CHRISTIAN AUGUST (Kordegn Pet. J. — Christine Sophie Buntzen) 
f. 23. Nov. 1797 Kolding f 2. Aug. 1867 Kbh. 1819 Stud. Kolding, Lærer, 21. Juli 
1825 c. th. (n). 1826 Miss. Ghb., ord. 10. Febr. 1831 Miss. Hb., entl. 1835. Prm. 
1828—29. 1836 Spr. Engom, 1851 Emmerlev, entl. 1863. Udg. Breve fra Grønl. 
(Dansk Religionsblad 1826—32). — 23. Nov. 1828 Kbh. * MARCUSSINE CATHRINE 
Worr (Miss. N. G. У.) Е. 23. Sept. 1807 Ghb. 1 9. Nov. 1880 Kbh. 

Hustrus Broder Kbm. 0. С. D. Wolf. 

JÆGER, HANS JØRGEN ADOLPHSEN (Spr. Ad. Jorgensen J. — Ida Marie Eegh) 
Е. 11. Nov. 1741 Munkebjergby 1 16. Juni 1796 Damsholte. 1757 Stud. Herlufsh., 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 703 


Aug. 1762 с. th. (В). 1765 Alumnus, 1768 Miss. Hb., ord. 23. Marts, entl. 1778. 
S. A. Vicepr. Tingsted, 1779 Spr. Mariager, 1782 Damsholte. Indviede Hb. Kirke 
6. Jan. 1775. — 4. Maj 1768 Søllerød * Ina Зорнте HERRESTED (Landmd. Chr. H. 
— Cathrine Frigast) f. 1745 Dronninggaard + 16. Juli 1829 Stubbekbg. 

JØRGENSEN, ANDREAS PETER RYE (Miss. og Seminforst. Н. Е. J.) f. 24. Aug. 
1860 Ghb. 1879 Vol. grl. Hndl. Kbh., 1881 Vol. Fhb., 1882 Ghb., 1885 Ass. Jhb., 
1888 Nan., 1892 Klb. Fhb., entl. 1897. Prm. 1895—97. Lotterikollektor Valby. 
— 9. Juni 1885 Ghb. * KATHARINA MAGDALENE ANDREA EMILIE ANDERSEN, 
f. 30. Aug. 1860 Kbh. 

JØRGENSEN, CARL Тотлоз Emin (Malermester Pet. Wilh. J. — Maren Peter- 
sen) f. 31. Juli 1816 Kbh. 1 21. Juni 1891 Kbh. 1835 Stud. Kbh., 26. Okt. 1841, 
31. Okt. 1842, 27. Okt. 1843 c. th. (n) og 9 Juli 1844 c th. (h). 1845 Alumnus, 
1846 Prv. Mhj. Hb., ord. 8. Apr. 1846 Semin.lærer Ghb., 1848 Miss. Hb., entl. 
1857. 1858 Spr. Bedsted-Grurup, entl. 1879. Lærer og Pr. Gronlenderhjemmet 
Kbh. — 12. Apr. 1846 Kbh. 1° + AGNES CHRISTINE HANSINE HENRIETTE KLÜWER 
(Kopist Hans K. — Joh. Christine Henr. Rosendahl) f. 2. Febr. 1824 Kbh. + 19. 
Sept. 1849 Hb. — 28. Maj 1852 Fhb. 2° * HENRIETTE BOLETTE MEYER (adopt. 
af Klb. Е. Е. М.) +. 24. Febr. 1825 Skt. f 12. Juni 1909 Kbh. 

JORGENSEN, Fritz Emit THoRvALD (Kbm. Hans Chr. J. — Adelaide Svend- 
sen) f. 20. Okt. 1863 Roskilde. 1882 Stud. Rosk., 1889 cand. med. & chir. (1). 
1889—92 Hospitalsuddann. 1892 Distrlg. Jhb., entl. 1897. S. A. prakt. Rosk. 
— 28. Maj 1892 Kbh. * Anna MARGRETHE VAN DEURS (Sominemester Lauritz 
van D. — Caroline Frandsen) f. 6. Febr. 1864 Kbh. 

JORGENSEN, HALDOR FERDINAND (Provst, Landstingsmd. Otto Fred. Chr. J. 
— Charl. Christine Emilie Toxen) f. 4. Dec. 1831 Kbh. 1 1. Apr. 1904 Kbh. 1851 
Stud. Kbh., 22. Jan. 1855 с. th. (h;1). 8. A. Prv. Mhj. og Semin.lerer Ghb., ord. 
25. Apr., 1857 Semin.forst., entl. 1869. 1872 Spr. Førslev, 1881 Haudrup-Solrod, 
entl. 1902. R* 1869 Lektor i Grl., udg. bl. a. Kleinschmidts Ordbog, Bibeloversætt. 
(færdig 1900) og Salmebog. — 27. Apr. 1855 Kbh. * Ina Емпле AUGUSTA PREISLER 
(Landmd. Sophus Georg P. — Sanne Marie Michaeline Dantzer) f. 9. Nov. 1837 
Kbh. 1 5. Okt. 1906 Haudrup. 

Sønner se oven- og nedenfor. Hustrus Søster * Klb. H. Elberg. 

JORGENSEN, HERJULF CARL GEORG (Søn af foreg.) f. 10. Sept. 1856 Ghb. 
+ 7. Juni 1911 Randers. 1884 Vol. Up., 1886 Ass. sst., s. A. fg. Bst. Ghv., 1894 
Klb. Ghb., 1899 Hb., 1902 Jhb., 1910 Hb., entl. 1911. Prm. 1893—94, 1901—02, 
1907—10. 1884 * MINE PoULINE ANDREA Bach, f. 16. Marts 1859 Randers. 

Hustrus Sosterson Ass. В. A. Moller. 

JORGENSEN, Н. М. Р. Е. 1811. 1842 Ass. Ghv., 1843 Clshv., entl. 1844. Kirurg 
og Barber i Rusland. 

JORGENSEN, JORGEN FREDERIK (Degn Rasm. J.— Sophie Amalie Berg) f. 
18. Okt. 1807 Opager 1 7. Marts 1876 Trige. 1827 Stud. Nykbg., 19. Apr. 1831 
с. th. (п). 1829 Alumnus, 1832 Miss. Ghb., ord. 28. Marts, 1835 Jhb., 1841 Fhb., 
entl. 1842. 1843 Spr. Tisted-Binderup-Durup, 1850 Mygind-Krogsbek-Skorring, 


704 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


1865 Trige-Ølsted. Folketingsmd. 1849—51. — 12. Febr. 1832 Birkerød * MARIE 
ЗорнтЕ MICHAELINE Rist (Overkrigskommissær Hans Ulrik В. — Anne Susanne 
Margrethe Fischer) f. 2. Sept. 1808 Nykbg. Sj. 1 16. Febr. 1874 Trige. 


Клнвз, CHRISTIAN FRIELE (Kbm. Soren К. — Margrethe Marie Friele) f. 
1771 (db. 14. Maj) Bergen + 15. Febr. 1822 Bergen. Vol. i Generaltoldkammeret. 
1794 Ass. Skt., 1796 O-Ass. Ghb., entl. 1799. Kbm. Bergen, 1806 ekstra Toldbtj. 
sst., 1815 Overtoldbtj. — 4. Maj 1794 1° * INGER CHRISTINE BREDAL (Kbm. Ivar | 
Nielsen В. — Anna Rennord) f. 14. Aug. 1771 Bergen 1 15. Juni 1814. 

Karr, PETER JULIUS, f. 1806 Fr.havn 1 5. Marts 1878 Fr.havn. 1823 Ass. Skt., 
1825 kst. Kbm. sst., 1826 Ass., 1827 Kbm. Hb., entl. 1830. 1834 Dir. for priv. 
Handelsetabl. Grønl. Kbm. Fr.havn, svensk-norsk Vicekonsul, Kommerceraad. 

KAUFFELDT, JOHAN CHRISTOPH EHRENFRIED, f. 7. Jan. 1816 1 12. Nov. 
1885 Frberg. 1835 Ass. Ghb., 1837 Fkn., s. А. Ghb., 1840 Fhb., 1845 Nan., entl. 
1850. Prm. 1848—49. 1851 kst. Handelsforv. Færøerne, entl. 1855. Kammer- 

raad. — 9. Aug. 1842 Fhb. * Louise SoPHIE FREDERIKKE CADDEL, f. 28. Dec. 
1823 Augustenborg + 20. Aug. 1878 Kbh. 

KETTELSEN. JÜRGEN, f. 1770 Fohr f 1835 Oldsum, Fohr. 1795 Styrmd. 
Ghv.s Anlæg, 1796 Hvalfangerkommander og Bst. sst,, entl. 1802. — 30. Aug. 
1798 Ghv. * DoROTHEA Boovsen (Hvalfangerkmd. Riewert `В.) f. ca. 1775 Fohr 
+ eft. Manden. 

KIELSEN, OvE (Kapt., Kbm. Kield Peter K. — Else Cathr. Carlsen) f. 25. Jan. 
1803 Nysted + 12. Apr. 1842 Jhb. (ved at styrte ned fra en Klippe). 1827 Ass. 
Skt., 1829 Jhb., 1834 Nan., 1835 Fkn., 1836 Ghb., 1838 Nan., 1841 kst. Kbm. 
Jhb. Prm. 1833—34, 1837—38. Ivrig Vaccinator. — 29. Aug. 1835 Jhb. * FREDE- 
RIKKE ANNE SOPHIE SODRING, f. 1811 + 16. Febr. 1882 Frberg (2° * ms 

Fætter se nedenfor. 

KıELsen, Ove VALENTIN (Major Kjeld Fred. K. — Benthea Cathrine Kielsen) 
+. 2. Jan. 1803 Kbh. 1 1. Jan. 1864. Manufakturist. 1824 Ass. Fhb., 1827 kst. 
Kbm. Ghb., 1829 Ну-Азз. НЪ., 1831 kst. Kbm. Ghb., 1833 Fkn., 1845 Klb. Ghb., 
1846 Jhb., entl. 1853. Foretog en Vandring ind paa Indlandsisen fra Hb. Prm. 
1832—33, 1841—43, 1849-52. Kommissionsmedl. 1851. Boede 1854 Wodroffs 
Mølle Kbh., senere paa Lolland. — 1833 * ANNE DorTaE JuuL (Styrmd. Dide- 
rich J. — Maren Westrup) f. 27. Jan. 1809 + 26. Okt. 1856 Frberg. 

Kiepine, CHRISTIAN. 1718 Feltskær Norge, 1719 Garnisonskirurg Bergen, 
1726 Kir. grl. Hndl., 1727 Ghb., entl. 1734. Hje. (Sygdom) 1731—32. Fik 1735 
p. Gr. af Svaghed 40 Rd. af Sokvæsthuset. 

KIRCHHEINER, Emit С. Е. J. (Kbm. P. G. К. — Pige Maren) f. 1831 Em. 
+ 19. Okt. 1852 Um. Uddann. i Danmark. 1848 Vol. Ghv., 1850 Um. 

KIRCHHEINER, PEDER GoIscHE (Spr. Joh. Jak. К. — Benedikte Erikke 
Thomasine Wadskiær) f. 18. Okt. 1800 Stubbekbg. + 30. Marts 1875 Jhv. 1827 
Ass. Clshv., 1828 Em., 1831 kst. Kbm. sst., 1832 Jhv., 1836 Em., 1839 Ass. sst., 
1844 Clshv., 1849 Jhv., entl. 1871. Prm. 1834-35. — 25. Marts 1835 * JOHANNA 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 705 


SEBELINA KRUSE (Styrmd. М. Н. K.— Lucilia Marie) f. 24. Febr. 1805 Kbh. 
8. Dec. 1840 Em. 

Kızr, HOLGER SVERDRUP (Herredsfgd. Chr. Alb. К. — Mathilde Ingeborg 
Bagger) f. 3. Apr. 1856 Tønder. 1874 Stud. Ribe, 1882 cand. med. & chir. (h;). 
Р.А. kst. Distrlg.. Jhv., 1883—89 Hospitalsuddann., 1889 Distrlg. Jhv., entl. 
1899. 1900 prakt. Egebjerg. 1905 Distrlg. Jhv., 1912 Hb., еп. 1914. Prm. 1895 
.—96 og 1909—10. Lægekonsulent Styr. af Gronl. 1908 В*. Udg. Afhandl. i 
Legetidsskr. samt »Dansk Indflyd. i Grønl.« (1906). — 30. Marts 1913 Hb. * Yrsa 
WILLIAMINE LAURINE GUNILLA SEGNER HANSEN (Forretningsfører Laur. Viktor 
H. — Augusta Juliane Segner) f. 31. Maj 1884 Kbh. 

KJEr, JACOB (Son af efterfolg.) f. 17. Apr. 1825 Hb. + 13. Jan. 1905 Frberg. 
1846 Stud. Aarhus, 20. Jan. 1853 с. th. (в). В. A. Alumnus, 1855 Prv. Mhj. og 
Semin.lærer Jhv., ord. 25. Apr., 1857 Miss. Hb., entl. 1868. Indviede Skt.’s Kirke 
1865. 1870 Spr. Ansager, men trak sig tilbage p. Gr. af Tunghørighed. Hjælpepr. 
flere Steder. Udg. grønl. Læsebog »Atuainiutit« (1880), Medarb. р. Bibelovers. 
og Salmebog. Skildret af Herm. Bang i »Stille Existenser«. — 24. Dec. 1854 Kbh. 
* CAROLINE FERDINANDINE MARGRETHE Вевтн (Ritmester Jac. В. — Christiane 
Skeel) f. 17. Okt. 1828 + eft. Manden. 

Kyser, Кмор (Spr. Jac. К. — Abelone Møller) f. 2. Okt. 1802 Løsning 1 14. 
Marts 1865 Skærbæk. 1819 Stud. Horsens, 8. Apr. 1823 c. th. (h). 1823 Miss. 
Hb., hjg. for Sygd. 1831. 1833 Spr. Tødsø-Erslev, 1838 Skjødstrup-Elsted, 1856 ~ 
Skærbæk. Gronl. Salmedigter. Udg. Salmebog (1834 og 1856), oversat Ross’ 
Rejse. — 1823 1° * JACOBINE CECILIE SATTERUP (Pv., Spr. Poul S. — Anna Marie 
Satterup) +. 2. April 1799 Dannemarre + 8. Jan. 1824 Aalborg (hjemrejste m. 
samme Skib, som de kom op med). — 7. Juli 1824 Em. 2° * CAROLINE CHRISTIANE 
Вонв (Degn Fred. Ludv. В. — Margr. Cathr. Hansen) +. 20. Apr. 1804 Uggerslev 
1 6. Maj 1874 Skærbæk. 

KLEINSCHMIDT, JOHAN CONRAD (Emanuel K. — Maria Bomberg) f. 29. Dec. 
1768 Ober-Dorla 1 23. Dec. 1832 Fridrichsthal. 1793 Miss. Ny Herrnhut, anlagde 
Fr.thal 1824 og havde allerede 1828 en Menigh. paa over 300. Oversat Ny Test. 
(1823). Prm. 1812—13, 1823—24. — 25. Juni 1800 Ny Herrnh. 1° * Anna Mar- 
GRETHE HAMMELEFF, f. 30. Okt. 1772 Stiding, Holsten f 9. Maj 1812 Lichtenfels. 
— 3. Maj 1813 England * Caristina PETERS fra Christiansfeld; hun rejste til 
Europa 1835. : 

KLEINSCHMIDT, SAMUEL PETRUS (Son af foreg.) f. 27. Febr. 1814 Lichtenau 
1 8. Febr: 1886 Ghb. 1823 paa Institut Kleinwelke, Sachsen, 1828 Apotekerdisc. 
Zeist, Holland, 1836 Lærer Chr.feld, 1840 Miss. Lichtenau, senere Kateketlærer 
Ny Herrnhut. Udtraadte 1859 p. Gr. af Uoverensstemmelse ang. Kirketugt og 
fordi han ikke vilde gifte sig. S. A. Seminarielærer Ghb. Paabegyndte 1856 ny 
Bibelovers. og udgav en Række Lærebøger; Grammatik der grônl. Sprache (Ber- 
lin 1851), Grl. Ordbog (Kbh. 1871), Skaber af det grl. Skriftsprog. Fader til For- 
standerskabstanken. 1885 F. M. i Guld. 

Kreist, Davip Lars EMANUEL (dansk Bødker Chr. Larsen К. — Grl.inde 

Dansk Grønland. II. 45 


706 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


Else) f. 4. Jan. 1758 Fhb. f 23. Maj 1826 Nan. Plejeson af Kbm. D. E. C. Wulf, 
opdr. i Danm. Bødker Fhb., 1797 Udstedsbst. Nan. — 9. Aug. 1782 Fhb. * Hr- 
LENA, db. voksen 5. Juli 1778 1 før Manden. 

Søster og Dt. * Kbm. J. C. Mørch. | 

KNUDSEN, AAGE Henry KRISTIAN (Arkivar у. Hæren Carl Jorg. К. — So- 
phie Holm) f. 21. Okt. 1890 Kbh. Handelsbtj. Vordingbg., Stubbekbg. og Svendbg. 
1904—09, Lagerforvalter og Repræsentant Kbh. 1909—13. 1907 Handelseks. 
1914 Vol. Em., 1916 kst. Bst. Ghv., в. A. Vol. Jhv., 1917 Ass., 1920 kst. Bst. Rb. 
— 17. Aug. 1920 Kbh. * Етзе Marie Smipr (Toldkontr. Harald 8. — Julie 
Marie) f. 29. Maj 1901 Kbh. 

KNUDSEN, Rasmus (Gaardfæster Peder K. — Kirsten Hansdtr.) f. 23. Marts 
1775 Stenløse, Fyn + 29. Apr. 1851 Mollegaard. Undervistes af Stedets Præst. 
1793 Stud. Odense, 3 Aar Huslærer, 17. Jan. 1800 c. th. (n). 1798 Alumnus, 1800 
Miss. Jhb., ord. 25. Apr., entl. 1806. 1810 Spr. Ho-Oksby, 1829 Alleso-Neesby- 
hovedbroby, entl. 1844. р 

KNUTHSEN, HJALMAR CHRISTIAN REINHOLDT (Spr. Theod. К. — Anne Ro- 
sine Krumm (Keyser)) f. 26. Juni 1859 Sdr. Jernløse. 1876 Vol. Ghv., s. A. 
Rb., 1877 Ghv., 1879 Chb., 1880 Ass. Jhv., 1881 kst. Bst. Rb., 1885 Klb. Em., 
1894 Um., entl. 1900. Kst. Insp. Nordgr. 1882—83. Prm. 1887—88, 1892—94, 
1899—1900. Berejste 1903 Nordgr. som Leder af en Bernburgsk Eksped. for 
mineral. Eftersøgelse. — 7. Sept. 1880 Chb. * AUGUSTINE MARGRETHE STYBE 
f. 20. Dec. 1854 Kbh. i 

Kock, Oscar PETER CORNELIUS, (Lærer Richard Morety Alfred K. — Eleonora 
Juliane Storch) f..23. Okt. 1860 Krungerup, Lolland. Handelsbtj. Thorshavn. 
1884 Vol. Jhb., s. A. Kontroll. Iv., 1886 Vol. Fhb., 1887 Ass., 1891 Skt., 1894 
Hb., 1895 Klb. Fhb., 1900 Skt., 1901 Ghb., 1903 Em., 1907 Jhb., entl. 1911. Kst. ° 
Insp. Sydgr. 1902—03. Prm. 1890—91, 1899—1900, 1909—11. — 1. Aug. 1886 
Fhb. 1? * Сорвом VALBORG PAULINE PÂLSsON (Kbm. Antonius Venceslaus Р. — 
Hansine Pauline Gregersen), f. 24. Sept. 1865 Tveraa 1 19. Juni 1887 Fhb. — 
15. Maj 1891 Kbh. 2° * MATHILDE Euısa AMALIE KIERULF, +. 9. Apr. 1872 Kbh. 
Aigtesk. opl. 

Korper, Gustav (Justitsrd., Prokurator Menca К. — Rosalie Fanny Ben- 
dixen) f. 14. Nov. 1869 Kbh. 1 21. Okt. 1910 Frberg. 1887 Stud. Kbh., 1894 
cand. med. & chir. (1). 1895 prakt. Sundbyerne, 1896—1900 Kand. og Reservelæge 
paa Hospitaler, 1901 Læge Iv., 1902 Distrlg. Ghb., entl. 1907. 1908 prakt. Frberg. 

Koren, WILHELM Frimann (Kbm. Niels К. — Christine Theting) f. 3. Maj 
1765 Bergen + 24. Maj.1849 Trudsholm. 1791 Stud. Bergen. 1798 Ass. Apr. Ejl, 
1799 Em., 1800 Hv-Ass. Hd. Ejl., 1801 Kbm. Em., entl. 1808, men afskaaret fra 
Hjemrejse ved Krigen. Inspektoratsfuldmegtig Ghv. Hjg. 1808, Skibet opbragtes 
ved Norges Kyst, men han og Kapt. frigaves. 1810 Vol. og 1813 Kopist Matrikel- 
kont. Kbh., entl. 1827 og tog 1830 Bolig paa Trudsholm v. Roskilde. 

Faster * Miss. Sylow. 

KORNERUP, SOREN Bruun (Kbm., Forligskomm. Rasm. K. — Karen Margr. 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 707 


Bruun) f. 8. Nov. 1801 Præstø + 8. Jan. 1844 Apr. Е]. 1830 Ass. Clshv., 1834 
kst. Bst. Chb., 1836 Apr. Ejl., 1838 Em., 1839 Apr. ЕЙ. Prm. 1835—36, 1842—43. 
— 7. Juli 1833 Ghv. * ANDREA DANIELINE THANING (Brændevinsbrænder, Forligs- 
komm. Jens T. — Mariane Lund) f. са. 1806 Køge + 21. Maj 1835 Clshv. 

KRABBE, OLE, Ÿ 5. Apr. 1783 Up. Var 1779 Ass. Chb., 1782 Kbm. Up. 

KRABBE, THOMAS NEERGAARD (Bogholder Mads Nik. К. — Elvira Johanne 
Neergaard) f. 2. Aug. 1861 Hvalsø. 1879 Stud. priv., 1889 cand. med. & chir. (h,). 
S. А. Læge Arsuk, entl. 1890. 1891 kst. Distrlg. Nykbg. Sj., в. A. Distrlg. Ghb., 
entl. 1901. Prm. 1898—99. Tilsynsrejser til Ang. 1904, 1906, 1908, til Kap York 
1909. Privatiserer Sundby. — 13. Juni 1891 Kbh. * JoHANNE EMILIE Louise 
SCHLEGEL (Metaltrykker Carl Louis $. — Johanne Nielsen) f. 27. Okt. 1864 Kbh. 

KRAGH, JENS MICHAEL PETER (Miss. Peder K. — Anne Marie Lidemark) 
Е. 2. Dec. 1820 Em. f 19. Dec. 1901 Stottrupgaard. 1842 Stud. Randers, 8. Maj 
1848 с. th. (hy). 1849 Miss. Up., ord. 18. Jan. 1850, entl. 1858. 1859 Spr. Gislum- 
Vonsild, 1868 Strandby-Farso, entl. 1896. — 20. Maj 1848 Kbh. * JoHANNE ELEo- 
NORA Lunp (Forp. Søren Г. — Birthe Hansen) f. 3. Sept. 1824 Næsbyholm + 28. 
Maj 1896 Farsø. 

- Kracu, PEDER (Gaardejer Michael К. — Kirstine Pedersdtr.) f. 20. Nov. 
1794 Gimming f 25. Marts 1883 Øsby. 1813 Stud. Randers, 8. Okt. 1817 c. th. (1). 
Tænkte paa at gaa som Miss. til Indien, men fik ved Egedernes Skrifter Interesse 
for Grl. 1817 Alumnus, 1818 Miss. Em., ord. 13. Marts, entl. 1828. 1829 Spr. 
Gjerlev-Enslev, 1838 Lintrup-Hjerting, 1850 Øsby, entl. 1881. В*. Overmaade 
energisk Miss., sprogdyetig Oversætter og Forf. p. Grl. Dagbog udg. Haderslev 
1875. — 26. Aug. 1819 Jhv. 1° * ANNE Marre LIDEMARK (Kbm. C. G. L. — Eleo- 
nora Dorf) f. 23. Apr. 1797 Jhv.-f 1. Febr. 1836 Gjerlev. 

Søn se ovenfor. Dt. * Miss. N. P. Simonsen. | 

KRAGH, PETER CHRISTIAN f. Aabenraa 1 efter 1815. Gjorde som Styrmd. 
Rejser p. Grl. 1806 Ass. Jhb., 1807 tillige Fører af Galeasen »Sælhunden«. I Nods- 
tilstanden under Krigen 1807—14 forte han 1811 dette Skib til Norge, overfyldt 
med Passagerer, og forte det atter en Tur til Grl. 1812. 9. Febr. 1815 Skipperbor- 
gerskab Bergen. 

KRAGSTEDT, FREDERIK CHRISTIAN, f. са. 1763  eft. 1800. 1787 Ass. Skt., 1788 
Kbm. sst., hjemsendt 1789 for at forebygge Giftermaal med en Indfodt. 1790 
Kbm. Um., entl. 1793 for Svagelighed. 

KRARUP. SMITH, se SMITH. 

Kraut, Hans PETER, +. 22. Sept. 1863 Middelfart + 25. Marts 1915 Kbh. 
1881 Sekltnt. Artill. 1885 Vol. Em., 1887 fg. Ass., 1888 fg. Bst. Ghv., 1890 Ass. 
Jhv., 1891 Rb., 1894 kst. Bst. sst., 1896 Up., 1900 Klb., entl. 1912. Prm. 1895 
—96, 1904—05, 1910—12. Boede paa Ours. 

KRETZMER (kaldet KREUTZMANN), JOHAN ERNST, f. 1784 + 25. Okt. 1853 
Kangamiut. 1798 konf. Viby (Fyn), opholdt sig da paa Hverringe, 1801 i Tjeneste 
Odense. 1806 Matros Skt., 1810 Frmd. sst., 1823 Best. »Forsoget Kangämiut«, 
1830 U-Ass., 1834 kst. Ass. Skt., 1835 Ass., 1838 Hb., 1839 Skt. (Kangämiut). 

45* 


708 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


— 16. Sept. 1815 Skt. * Eunycue Marie MØLLER (dansk Bødker Hans Chri- 

stensen М. — Pige Abigael Ludvigsdtr.) f. 1795 Em. 1 7. Marts 1860 Kangâmiut. 
Sønnedtr. * Fpr. Kr. Rosing, Datterdtr. * O-Kat. В. Berthelsen, Sønnesøns 

Datter * Fpr. Heilmann. 

KRISTENSEN, HaARALD VILHELM (Forstelærer Fred. K.— Marie Hansen) 
f. 5. Marts 1876 Kbh. 1894 Stud. Kbh., Jan. 1900 c. th. (1). 1899 Alumnus, 1900 
Seminarielærer Ghb., ord. 2. Maj, entl. 1902. Seminarielærer Silkeborg, 1905 
res. Kap. Ribe Domk. og Spr. Seem, 1912 Spr. Verninge, 1920 Ønslev—Eskild- 
strup. — 21. Apr. 1900 Ballerup 1° * ANDREA SØRINE ANDRESEN f. 12. Nov. 1875 
Rudkbg. 1 20. Marts 1902 Ghb. 

KRISTENSEN, KRISTIAN PETER (Gaardejer Kr. K. — Lene Kjestine Hansen) 
f. 30. Aug. 1851 Bollerslev + 1886 Kbh. 1872 Stud. priv., 19. Juni 1876 с. th. (hy). 
1877 Miss. Jhv., ord. 24. Jan., 1879 Miss. Em., 1881 Up., entl. 1886. — 5. Juni 
1877 Førslev * Lovise FREDERIKKE ANDERSEN (Lærer Jens Pet. А. — Edele 
Dorthea Marie Rudolph) f. 6. Nov. 1858 Arløse. i 

Krocu, JoHan Mapsen (Gaardejer Mads Christiansen К. — Ane Sophie 
Petersen) f. 22. Juli 1879 Ø. Ulslev. 1893 Kontorist Nykbg. F. Herredskont., 
1896 Stiftamtskont. 1901 Sekltnt. Inf. 1902 Vol. Ghv., 1904 Up., 1905 Um., 1907 
Em., 1908 Ass. Hb., 1909 Jhv., 1912 kst. Bst., 1919 Klb. Prm. 1906—07, 1916— 
17. Medarb. paa »Gronland« — 8. Aug. 1909 Hb. * CLARA KRISTINE POULSEN 
Мумдмм (Propr. Christen Poulsen N. — Ane Marie Larsen m f. 23. Sept. 
1889 Kettinge. 

KROGH, THOMAS GEORG (Spr., er Jens Andreas K. — Bune Marer. 
Heiberg) f. 22. Okt. 1771 Bergen + 1801. 1792 Stud. Bergen. 1794 Ass. Fhb., 
1795 Hb., 1799 O-Ass. Ghb., 1800 Kerrortussox, 1801 Kbm. Hb., hjg. 29. Okt. 
s. A. med Skibet »Diskofjorden«, som, forliste totalt ner Færøerne. 

KeuusE, PETER, var 1772 Ass. Em., 1773 Skt. Skal vere dod som sinds- 
syg 1 »Pesthuset« Kbh. 

Kurscu, CARL FREDERIK (Klb. С. К.) f. 1. Jan. 1855 Chb. 1876 Vol. orl. 
Hndls. Kont. Kbh., 1878 Vol. Jhv., entl. 1880. Kbm. Ordrup. 

Kurscu, Georg, f. 1820 + 27. Apr. 1883 Kbh. 1851 Ass. Em., 1852 КТ. Ghv., 
1854 Chb., 1856 ВЪ., 1859 Skt., 1867 Jhb., entl. 1872. Prm. 1858—59. Kommis- 
sionsmedl. 1877. — * Emma ROTHWEILER. 

Sonner se nedenfor og ovenfor. 

Ковзсн, VILHELM GEORG (Son af тео.) f. 15. Juli 1853 Ghv. + 24. Okt. . 
1911 Kbh. 1883 Vol. Fbh., 1886 Ghb., 1887 Udstedsbst. Fkn., 1888 Arsuk, 1903 
Ass. Jhb., entl. 1908. Prm. 1897—98. — 1883 * THERESIA MARIE FREDERIKKE 
Т5тлм, f. 17. Maj 1855 Kbh. 

Конмег, AUGUST Соттыев (Auditor Aug. Gottl. K. — Johanne Magdalene 
Meyer) f. 19. Sept. 1806 Nyborg + 17. Aug. 1862 Liseborg. 1823 Stud. Nyborg, 
27. Okt. 1830 cand. jur. (h.). 1839 Inspektoratsfuldm. Ghv., 1842 Ass. sst., entl. 
1843. 1847 Underretsprok. Holstebro, 1853 Overretsprok. Viborg. 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER | 709 


LAERSEN, BERTHEL, f. 1721 + 10. Dec. 1782 Skt. Vajsenhusbarn. 1739 Kat. 
Ghb., 1757 Skt., 16. Marts 1764 Miss., ord. Juni Ghb. (af Gregersen og Bjørn). 
Dygtig i Grl. og en nidkær og betydelig Miss., herrnhutisk paavirket. Gav bety- 
delige Bidrag til Oversætt. af ny Test. Plantesamler. — 1744 Ghb. * SUSANNA, 
f. с. 1728 (db. 27. Nov. 1740 Ghb.) + 25. Febr. 1779 Skt. 

Sønner Miss. Е. Berthelsen og Kat. Jac. og Jos. Berthelsen. Døtre * Kbm. 
Bidstrup og Storm. 

LAMMERSSEN, JOHANN FRIEDERIOH (Tjener Jac. Lammers — Margaretha 
Elisabeth Törper) f. 14. Juli 1763 Chrhavn 1 12. Febr. 1826 Jhv. 1784 Ass. Ghv., 
1785 Up., 1787 Clshv., 1788 O-Ass. Kpr. Ejl., 1789 Kbm. Um., 1790. Ass. Em., 
1791 Jhv., 1793 Clshv., 1823 Jhv. — 29. Maj 1788 Chb. * ANE IRGENS, Enke 
efter Kbm. М. Е. I. 

Datter * Miss. B. Hartz. 

LANDORPH, JORGEN BRODERSEN (Assessor Broder L.— Anne Kirstine 
Viborg) + 1741. 1720 Søkadet, 1721 Prmltnt. i fyenske Inf., 1728 Kaptajn, s. A. 
Kommandant Nipisane, entl. 1731. 

LANGE, CARL Emin (Gross. Michael Chr. L. — Anne Marie Rummer) f. 7. Aug. 
1817 Kbh. + 30. Marts 1857 Rb. 1844 Silkekræmmer Kbh. 1851 Vol. Ghv., 1852 
Ass. Em., 1854 Clshv., 1856 Rb. — 10. Sept. 1853 Em. * Maria CHARLOTTE 
STEENBERG 1 26. Aug. 1854 Clshv. 

LANGE, FREDERIK RosBAcH (Bødker Lars Chr. L. — Grl.inde Petrine, kaldet 
Bertheline) f. 4. Juli 1822 Ghv. f 21. Apr. 1899 Кекетфак. 1842 Nationalmatros 
Clshv., 1857 Udstedsbst. Ikamiut, 1874 Kexertax, entl. 1887. — 29. Febr. 1844 
Clshv. 1° + Втветтте Eva (Michel Oxatex — Eva) f. 15. Okt. 1823 Jhv. + 4. Nov. 
1872 Ikamiut. — 1874 2° * IDA Sorre KIRSTINE Hansen, f. 19. Nov. 1838 Hd. Ejl. 

Broder U-Ass. М. J. A. Lange. 

LANGE, JACOB PETER (Byfoged Laurs Pederssøn L. — Визе Margr. Schultz) 
f. 1749 (db. 22. Okt.) Chr.sund, konf. 21. Juni 1767 Jhv., + 2.:Maj 1784 Jhb. 1764 
Kat. Jhv., 1771 Um., 1774 Fhb., 1775 Ass. Jhb. Prm.. 1770—71, 1773—4174. 
Sprogdyetig, men svagelig og tungsindig. 

LANGE, NICOLAI JENS ANDREAS (dansk Bødker Lars Chr. L.— Petrine, 
kaldet Bertheline) f. 12. Juni 1828 Ghv. 1 16. Aug. 1905 Sarkak. 1848 National- 
matros Chb., 1856 Udstedsbst. Akugdlit, 1874 Nûgssuak, 1888 Sarkak, U-Ass. 
s. А., entl. 1904. — 16. Sept. 1849 Chb. 1° + Sopxre HEeDeviG DoRTHEA LUND- 
BLAD (Nationalmatros David L. — Judithe Hvass) f. 1829 Em. 1 4. Juni 1851 
Chb. — 28. Febr. 1852 Clshv. 2° * MAREN SARA BRØNLUND (Nationalmatr. Kristen 
Sørensen В. — Dorthea Johannesdtr.) f. 28. Jan. 1827 Clshv. + 1. Marts 1853 
Akugdlit. — 10. Febr. 1857 Chb. 3° * BIRTHE PERNILLE BRØNLUND (Søster til 
2. Hustru) f. 4. Febr. 1837 Clshv. + efter Manden. 

LANGE, OLE PEDERSEN (Provst Peder Willumsen L.— Karen Olufsdtr. 
Torm) f. 7. Jan. 1703 Fr.borg 1 14. Okt. 1766 Sørum. 1721—24 Huslærer Vardal, 
1728 Miss. Ghb., 1729 Nipisane, entl. 1731. 8. a. Spr. Urskog, entl. 1750. Forf. 
af et latinsk Dist til Hans Egedes Pris. 


710 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


LANGE, SvEND VILHELM Глвевт (Kassekontrollor Fr. L. — Anna Libert) f. 18. 
Maj 1900 Fr.berg. 1917 Vol. Styr. af Grl., 1919 Vol. Em., 1920 Jhv., entl. s. A. 

LANGER, JENS CHRISTIAN (Gaardejer Niels Jensen — Nicoline Christensen) 
f. 14. Dec. 1866 Ølby. 1887 Stud. Viborg, 6. Febr. 1894 с. th. (ВП). 8. A. Alumnus, 
1895 Miss. Jhb., ord. 29. Maj, 1897 Miss. Fhb., еп. 1904. 1906 Spr. Fausing— 
Auning, 1919 Vorning—Kvorning—Hammershøj. Navneforandring 1913.— 7. Juni 
1895 Stenløse * GEORGINE DORTHEA IDA KELLERMANN (Teglbrænder Vulf Lud- 
vig К. — Henriette Hermandine Grünwald) f. 11. Dec. 1865 Slagelse. 

LANGSKOV, CHRISTIAN SIGVALD JENSEN (Kbm. Christen Jensen — Marie 
Kirstine Højslev) f. 24. Sept. 1872 Viborg. 1886—92 Kontorist. 1893 Sekltnt., 
1894—97 Bogholder Kbh. 1897 Vol. Skt., 1900 Ass., 1905 Jhb., 1911 kst. Bst., 
1912 Klb., 1916 Skt. Prm. 1904—05, 1913—14, 1920—21. —.6. Juni 1902 Skt. * 
SIGRID VILHELMINE ØSTERBERG BistruP (КТ. L. Н. С. В.) f. 12. Jan. 1881 Ghb. 

Larsen, HARALD CHRISTIAN (Gaardejer Soren Chr. L. — Mette Marie Thoms- 
datter) f. 19. Sept. 1885 Holte (Vendsyssel). 1905 Stud. priv., 1910 cand. med. 
& ет. (1.). В. A. kst. Distrlg. Jhv., entl. 1911. 8. A. prakt. Fr.berg, 1912 Søborg 
Villaby, 1915 Ass. Rigshosp. Ojenafd. — 15. Marts 1908 Kbh. * Mera OLivia 
Astrip EGEBJERG (Furagehndlr. Peter Petersen Е. — Ane Christine Christensen) 
f. 25. Jan. 1888 Kbh. ory 

Larsen, Lars FREDERIK, f. 10. Febr. 1820 1 15. Apr. 1902 Kbh. 1844 exam. 
jur. (I). В. A. Hv-Ass. Ghv., 1846 kst. Bst., 1847 Ass. Em., 1849 Clshv., 1850 
Klb. Chb., 1863 Jhb., entl. 1867. Prm. 1854—56, 1862—63. Kommissionsmedl. 
1877. — 25. Juli 1847 Ghv. * Maria ELISABETH BLOCH. 

Lassen, FREDERIK (Forvalter Nic. L.— Dorthea Kaare) f. 25. Marts 1798 
Stoense + Jan. 1872 Ordrup. 1821 Ass. Em., 1822 Ghv., 1823 Niakornat, 1825 
Ghv., s. A. kst: Kbm., 1827 Kbm. Clshv., 1829 Chb., 1830 Hb., 1834 Jhb., 1851 - 
Fkn., entl. 1856. Kst. Insp. Sydgr. 1832—33. Prm. 1833—34, 1837—38, 1841 
—42, 1846—47, 1850—51. Kammerraad 1847. — 17. Aug. 1823 Um. 1° + SoPHIA 
FREDERIKKE Hount (Kbm. С. Е. H.) f. 31. Juli 1806 Jhv. ¢ 15. Apr. 1833 Ghb. 
— 1834 2° + INGER HEDEVIG ELISABETH TRYDE (Lotterikollektor Anders Holst T. 
— Cathrine Marie Elisab. Pfeiffer) f. 22. Apr. 1801 Esrom + 24. Marts 1864 Kbh. 

Sønner se nedenfor. 

Lassen, FREDERIK (,,FRITS") ANDREAS ASMUS CHRISTIAN VALDEMAR GA- 
BRIEL TRYDE (Søn af foreg.) f. 6. Sept. 1838 Jhb. 1 2. Jan. 1920 Næstved. 1855 
Vol. Jhb., 1857 Fhb., 1858 Ghb., 1864 Clshv., 1868 Ass., 1869 Ghv., 1872. Klb. 
Hb., 1879 Ghb., 1882 Skt., 1883 Ghb., entl. 1885. Kst. Insp. 1882—84. Prm. 
1863—64, 1881—82. Klasselotterikoll. Præstø, entl. 1918. — 1. Juli 1868 Em. 
* EMMA MICHAELINE JAKOBINE TRYDE (Propr. Fred. Wilh. T. — Frantzine 
Emilie Hulevad) f. 7. Marts 1835 + 5. Jan. 1900 Præstø. 

Lassen, Hans NicoLarl Curistian (Halvbroder til foreg.) f. 7. Sept. 1824 
Um. f 1898 Kbh. 1845 Vol. Fhb., 1846 Ass. Fkn., 1849 Ghb., 1850 Jhb., 1851 
Fkn., 1852 Ghb., 1858 kst. Bst., 1859 Ass. Skt., 1873 kst. Bst., 1874 Ass., entl. 
1876. Prm. 1856—57. 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER i 711 


Lassen, Nicozar (Handelsmd. Peter L. — Marie Nielsen) f. 1724 Sonder- 
borg f efter 1761. 1751 Stud. Sonderbg., 12. Apr. 1753 c. th. (n). 1752 Alumnus, 
1754 Miss. Jhv., ord. 18. Marts, entl. 1755. Gift 4. Maj 1757 Holmens K. Kbh. 


og sogte endnu 1761 Missionskollegiets Anbefaling til Befordring, men er rime- 


8, 
ligvis død kort efter. 

Sønnesøn Kbm. Fr. Lassen. 

LASSEN, RUDOLPH FRIEDERICH (Kbm. Jens L. — Karen Fester) f. 10. Aug. 
1760 Alten, Finmarken 1 13. Jan. 1811 Storvorde. 1772 Disc. i Roskilde Skole, 
senere i Kbh. 1778 Stud. Skalholt, Island, 11. Apr. 1782 c. th. (h). 1784 Alumnus, 
1787 Miss. Up., ord. 28. Marts. 1789 Miss. Ghv., 1792 Jhv., entl. 1797. 1798 Spr. 
Storvorde-Sejlflod. Energisk og dygtig Miss., offentliggj. »Tanker om blandede 
Ægteskaber i Grønland« (Minerva 1795). — 31. Marts 1787 Kbh. * CHARLOTTE 
THurA (Glarmester og Bedemand Terkil Hansen T. — Susanne Cathr. Hansdtr. 
Guldberg) f. 1763 (db. 13. Marts) Roskilde 1 15. Okt. 1828 Kbh. 

Laur, Exias PETER Isak (Sælfanger David Alauphesen — Karen Siegstad) 
{. 21. Jan. 1894 Axigsserniak. Seminarist Ghb. 1915, til 1918 uddannet i Dan- 
mark. Seminarielærer og O-Kat. Ghb., ord. 28. Aug. 1920 Kbh. 

LAUGESEN, CHRISTOPHER Ÿ 1. Febr. 1731 Ghb., Barber og Kirurg. 

LEIGH, NIKOLAJ CHRISTIAN (Provst Soren L. — Karen Cold) f. 1760 (db. 
18. Okt.) Ringsaker + 22. Dec. 1825 Roskilde. 1781 exam. jur. (I). 1782 Ass. Jhv., 
1784 O-Ass. Rb., 1787 Kbm., entl. 1790. 1793 Byskriver Nykbg. В., senere i Ros- 
kilde samt Herredsfoged Ramso-Tune Herreder. Justitsraad. 

LERCH, JOHAN FREDERIK (Michael Friederich L.— Charlotte Margrethe) 
f. 2. Febr. 1780 Rendsborg f 1. Maj 1855 Clshv. 1800 immatrik. у. kirurg. Akademi. 
Kompagnikirurg. 1802 Kirurg Ghv., 1827 Clshv., entl. 1839. Højst original, 
stejl og selvraadig. Udg. Underretning for Jordemødre. — 2: Aug. 1835 
Clshv. * sin mangeaarige Husholderske Sara TAMBOUR (dansk Tømmermd. og 
Skoleholder Peder Pedersen T. — Antonette) f. 23. Dec. 1781 Jhv. $ 7. Nov. 
1857 Clshv. 

Hustrus Moster * Kbm. Geraae. 

LIBECK, CHRISTOFFER NIKOLAJ (Husmd. Hans Andersen — Rønnow Hal- 
vorsdtr.) f. 11. Aug. 1748 Gran, Norge 1 4. Juni 1809 sst. I 21 Aar Kontorist paa 
Sorenskriverkontor, derefter Korporal i Hæren. 1782 Hv-Ass. Fortunebay, 1783 
O-Ass. Ghv., entl. 1789. Boede til 1795 i Kbh., derefter i Norge. — 2. Sept. 1787 
Ghv. * BIRGITHE CHARLOTTE SANDGREEN (Kbm. Sv. 8.) f. 8. Febr. 1766 Hb. 
+ 1. Nov. 1829 Hd. ЕЛ. Hun vendte tilbage til Grl. 1795, hvor hun nogle Aar var 
Inspektoratstolk. 

LIDEMARK, CASPAR GOTTLIEB (Parykmager Peder L. — Elisab. Christophers- 
dtr.) £. 1758 (db. 27. Apr.) Kristiania 1 19. Dec. 1797 Kbh. 1782 Hv-Ass. Clshv., 
1784 O-Ass. Kpr. Ejl., 1785 Kbm. Up., 1786 tjenstledig Ghv., 1787 Bst. Ghv. 
Anleg, s. a. Kbm. Em., 1791 Jhv., entl. 1795, hjg. 1796. — 19. Aug. 1789 Em. 
* ELEONORA Dorr (Kbm. J. Р. D. — Pige Elisabeth) f. 14. Marts 1770 Em. 1 
21. Apr. 1837 sst., Jordemoder. 


112 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


Datter * Miss. P. Kragh. 

LINDEMANN, CARL LUDVIG THEODOR IBSEN (Kbm. Fred. Ferd. L. — Helene 
Amalie Walseth) f. 24. Okt. 1853 Nykbg. Е. 1872 Stud. Nykbg., 1879 cand. med. 
& chir. (h,). В. a. prakt. Skjelby, 1882 Distrlg. Jhb., entl. 1892. 1893 prakt. Skive, 
1895 Distrlg., 1915 Kredslg. — 3. Juni 1879 Kbh. * sin Kusine FLORA MARTINE 
CONRADINE WALSETH (Melhndir. Niels Iversen W. — Emilie Constance Weiner) 
f. 20. Sept. 1857 Kbh. 

у. LINDEN, CARL FREDERIK, f. Altona + 7. Sept. 1781 Guinea. Overmester 
i Flaaden. 1777 Kirurg Hb., entl. 1780. 8. a. Kirurg Guinea. 

LINDENHAN, JOHANN (Advokat Christopher Г. — Inger Margr. Meylandt) 
f. 1736 Haderslev 1 27. Aug. 1805 Randbøl. 1757 Ass. Jhv., 1760 ВЪ., entl. 1763. 
1773 Ass. v. Kolonierne paa den jyske Hede, senere kgl. Insp. sst. tar en u 
handling om Hvalfangstens Opkomst (paa Tysk). 

LINDORFF, JACOB FREDERIK THEODOR (Fuldmægtig Fred. Georg L. — 
Louise Amalie Brummer) f. 1823 7 17. Okt. 1859 under Hjemrejsen. 1841 Stud. 
priv., 19. Okt. 1847 cand. med. & chir. (h,). 1848 Underskibslæge, 1850 prakt. 
Stege, 1853 Distrlg. Ghb., entl. 1859. — 27. April 1853 * Louise AMALIE KLENAU 
(Major Jorgen Christopher К. — Cathrine Jensine Kirstine Kehlet) f. 6. Marts 
1828 + 1872 Kbh. (2° * norsk Kapt. Heyerdahl). 

Lindow, HarRALD (Sagfører Ivar Petersen — Ida Lindow) f. 11. Juni 1886 
Sdr. Broby. 1905 Stud. priv., 1910 cand. jur. (h,); Ass. Universitetskvæsturen. 1911 
Ass. Nordgrl. Inspektorat, 1912 kst. Fuldmægtig kgl. grl. Hndl., 1913 Insp. Norder. 
Kommissionsmedl. 1920—21. — 19. Aug. 1913 Korsør * HERDIS TORKILDSDATTER 
WINTHER (Spr. Torkild Kristian W. — Dagmar Vedel) f. 19. Apr. 1893 Nykbg. 
Mors. 

Lintrup, Jens Косн (Peder Jensen L. — Marie Kirstine Felding) f. 31. Maj 
1756 Kolding 1 30. Juni 1808. 1776 Stud. Kolding, 3. Okt. 1785 с. th. (п). „Вот 
Student Huslærer paa Falster og blev 1782 Alumnus paa Glahns Anbefal. 1786 
Miss. Em., ord. 26. Marts. 1787 Miss. Clshv., entl. 1792. 1794 Spr. Kyndby-Krog- 
strup, entl. 1808. — 23. Maj 1786 * JOHANNE SOPHIE SVANE, f. 1758 + 19. Jan. 
1823 Kbh. : 

LORENTZEN, CARL (Distr.dyrlege Vilh. L.— Augusta Frederikke Emilie 
Louise Ringheim) f. 22. Jan. 1860 Viborg. 1879 Stud. Vibg. 1886 cand. med. & 
chir. (1.). В. A. Læge Arsuk, entl. 1887. Specialist 1 Mavesygd. Kbh., Dr. med. 
og tit. Professor. | 

LORENTZEN, CHRISTIAN, f. са. 1764 + efter 1809. 1785 Ass. Hb., 1786 Skt., 
1787 Kbm. Hb., entl. 1789. Var 1800 Toldbtj. Rasvaag у. Farsund, forflyttet el. 
dod 1809. { 

Lunp, ANDREAS Мотвесн (Prokur. Gregers L.— Anna Margr. Molbech) 
Е. 1749 (db. 14. Febr.) Stange, Hedemarken + 27. Nov. 1820 Skanderborg. 1769 
Stud. priv., 1770 2 Eks. Korrespondent kgl. grl. Hndl. 1789 Insp. Sydgr., be- 
styrede tillige Ghb. 1791—92, entl. 1795. Amtsforvalter Skanderborg. — * SOFIA 
AMALIA WESTPHALEN, f. 1765 1 16. Sept. 1816 Skanderborg. 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER А 


Broder Kbm. J. С. у. К. Lund. 

Lunp, BENT JACOBSEN, +. 1722 24. Sept. 1774 Kbh. 1741 Ass. Chb., 1743 
Kbm., 1746 О-Азз. Jhv., hjg. 1748. 1750 Kbm. Chb., entl. 1753. 1757 Konsump- 
tionsskriver Kbh.s Porte. 

LunD, Jonan ANTON, f. 1794 + 12. Dec. 1854 Vejro. 1819 Ass. Hb., 1828 
Kbm. Fhb., 1829 Fkn., entl. 1830. Prm. 1827—28. 1827 Med. f. ædel Daad for 
Iver med Vaccination. Fyrinsp. Vejro. — 1828 * ANNA SOPHIE GAHR (adopteret 
af sin Morbroder Chr. Schneider) f. 1806 Kbh. f 31. Marts 1829 Fhb. 

Lunp, JØRGEN CHRISTOPH У. KoPPELOW (Prokur. Gregers L. — Anna Margr. 
Molbech) f. 2. Nov. 1756 + 10. Marts 1822 Aarhus. 1782 Ass. Gbh., 1784 Kbm. 
Skt., 1787 Jhb., entl. 1794. Udstod paa Rejse til Jhb. »de haardeste Fatiguer, 
Frost, Hunger og Dodsangester«. 1809 Postmester Aarhus. — 24. Aug. 1788 
Jbh. * BIRGITHE CHRISTINE WINDEKILDE RascH (exam. jur.. Handelsmd. og 
Gæstgiver Jørgen Peter В. — Marie Benedicte Selmer) f. 12. Nov. 1756 Næs, 
Hallingdal 1 16. Juni 1843 Aarhus. 

Broder Insp. A. M. Lund. 

Lunp, PEDER JacoB Езкил (Formand Hendrik Kleist Г. — Bodil Marie) 
f. 2. Sept. 1825 ЛЬ. + 7. Juni 1899 Sydproven. Oplært i Danm., konf. 1843 
Taarnby, Amager; Elev Skaarup Semi. 1847 Mhj. Jbh., 1848 Udligger og 
Kateket Ilua, 1859 Udl. Sydproven., 1862 Vol. Jhb., 1876 Ass., entl. 1879. Ud- 
stedsbest. Sydpr. — 14. Nov. 1847 Jbh. sin Kusine * OKALINE JULIANE MARIE 
Morzretpt (Ass. P. H. M. — Kirsten Lund) f. 7. Sept. 1826 Jhb. 1 7. Febr. 
1888 Sydpr. | 

LUNDE, NIELS LARSEN, f. 1752 1 19. Jan. 1810 Kbh. 1778 Hv-Ass. Kerrortu- 
ssok, 1785 Kbm. Hb., 1786 Ну-Азз., 1787 Kbm. Skt., hjg. 1788. 1789 Ну-Азз. 
Igdlutsiak, 1790 Kbm. Rb., 1799 Jhv., entl. 1800, men overvintr. Ghv., В]. 
1801. Bud v. Fattigvæsenet. — 2. Juni 1789 Kbh. * FREDERICA DORTHEA SWEN- 
STRUP f Ca. 1809 Kbh. 

Datter * Kbm. Johs. Winding. Broderdtr. * Kbm. Chr. Fr. Rousing. 

_ LüTzen, Epvarp ÆGIDIUS (Lærer Andr. Chr. Г. — Eva Магот. Frederikke 
Jacobsdtr.) f. 18. Okt. 1857 Sandegjerde, Thorshavn. 1877 Stud. Sorø, 21. Juni 
1882 c. th. (1). 1883 Miss. Ghb., ord. 7. Marts, 1884 Fbh., 1887 Jbh., entl. 1892. 
1893 Spr. Lyngby-Alboge. Udg. »Atuagagssiat«, et opbygg. Aarsskrift (Ghb. 
1898). — 14. Marts 1883 Kbh. * Емиле BIRGITHE CLAUSEN (Kbm. Peter Georg 
С. — Charl. Marie Margr. Formann) +. 16. Dec. 1864 Aalborg. 

Sosterdtr. * КТ. Evensen. Hustrus Søster * КТ. С. O. Bugge. 

Гувевт, Isaak (Kbm. Soren Anderson L. — Anna Isaaksdtr. Riber) f. 1762 
Bragernæs + ca. 1814 Nordmøre. 1785 Ass. Skt., 1786 O-Ass. Fkn., 1789 Ass. 
Skt., 1791 O-Ass. Kerrortussok, еп. 1793. Kst. Sorenskriver Nordmøre. 

Lys, EskILD OLSEN, f. 1727 + efter 1770. 1749 Stud. Kristiania. S. A. Kat. 
Fhb., 1751 Ass. sst., hjg. s. A. for Sygdom. 1752 Degn Gjerslev, 1768 Herreds- 
skriver Arts-Love Herreder, entl. et Par Aar efter. 

LYNGBYE, ANDERS PEDERSEN, f. ca. 1730 + 24. Febr. 1786 Up. ved i Sinds- 


714 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


forvirring at drukne sig selv i et Garnhul i Isen. 1761 Tommermd. Jhv., 1771 
Up., 1772 Ass. sst., еп. 1782. — 1768 Jhv. * Gronl.inde Benepicta, f. с. 1748 
(db. 5. Marts 1768 Jhv.) ¢ 11. Sept. 1788 Up. | 

Datter * Ass. N. L. Steenholdt. 

Гумев, Lars, f. ca. 1725 + 5. Apr. 1803 Chb. 1750 Bødker Cbh., entl. 1794. 
— 1754 Cbh. * Grønl.inde MAREN, f. 1737 Cbh. + Nov. 1785 sst. 

Stamfader til den store sydgrønlandske Slægt Lynge. 

LYTZEn, CARL Emit OLFERT (Kirurg J. Н. L.) f. 6. Aug. 1839 Jhb. 7 4. Apr. 
1896 Kbh. 1856 Vol. Nan., 1858 Jhb., 1861 Nan., 1863 Ass. sst., 1869 kst. Bst. 
Fhb., 1874 Klb. Skt., 1880 Jhb., entl. 1893. Prm. 1873—74, 1884—85, 1892—93. 
1894 Pakhusforv. kgl. grl. Hndl., entl. 1896. — 5. Sept. 1866 Jhb. 1° * Maria 
EuPHEMIA Rosen (Spr. David В. — Anna Elisabeth Halse) f. 2. Febr. 1842 Lille 
Lyngby 1 21. Nov. 1871 Fhb. — 1874 * 2° Hanne FLORENTINE HENRIETTE 
SCHACKE 1 1. Jan. 1913 Kbh. 

Broder se nedenfor. 1. Hustrus Soster * Miss. Rosen. 

LvTzen, Hans Marius (Kirurg J. H. L.) f. 24. Marts 1836 Jhv. 7 10. Febr. 
1854 Jhb. (Vaadeskud). 1851 Vol. Jhb. 

Broder se ovenfor. 

Гутивм, JOHANNES HABERDORFF (Generalmajor, Kammerherre Hans Staal 
Lytzen — Marie Laurentze Haberdorff) f. 20. Okt. 1803 Kbh. + 4. Dec. 1863 Nan. 
1823 Stud. Herlufsh., 1830 cand. chir. (II. Kar.). 1830 Kirurg Clshv., 1832 Jhv., 
1838 Kir. og Ass. Jhb., 1850 Bst. Nan. Prm. 1835 —36. — 7. Juli 1833 * Lovise 
TABITHA ELISABETH BRANDT (Ass. Rasm. В. — Pige Tabitha) f. 25. Okt. 1813 
Ghv. + 3. Sept. 1884 Nan. 

Sonner se ovenfor. 

LoCHTE, JOHANNES JACOB KJELD (Skræder Johs. Hansen Logte — Elisabeth . 
Sivertz) f. 6. Marts 1786 Kbh. 1 9. Febr. 1857 Ingstrup. 1804 Stud. Nykbg. F., 
Lærer i Sprog og Matematik, 13. Jan. 1817 c. th. (n). 1816 Alumnus, 1817 Miss. 
Jhv., ord. 9. Apr., entl. 1823. Ivrig for Skolevæsenet. 1824 Spr. Hornum-Hylle- 
bjerg-Flejsborg, 1828 Kollerup-Skrem-Hjortdals, 1841 Ingstrup-Hjermitslev- 
Alstrup. à 


MAIGAARD, MICHAEL CHRISTIAN, f. 27. Maj 1859 Kbh. + 13. Febr. 1919 Kbh. 
1878 Snedkersvend, 1880 Hustømrer Jhv., 1881 Udstedsbst. Hd. Ejl., 1883 Ka- 
ngåtsiaK, 1885 Vol. Rb., 1887 Азз., 1888 Em., 1889 Um., 1894 kst. Bst. Chb., 1897 
Klb., entl. 1902. Prm. 1887—88, 1901—02. Foretog 1886 sammen med Peary — 
en Indlandsisvandring fra Påkitsok. Ans..ved Frberg Sporvejsselsk. — 10. Juli 
1891 Um. * ALMA JOHANNE JENSEN, f. 27. Marts 1865 Kbh. 

MAGNUSSON, THORKEL (Præst Magnus T.) f. 1752 Island + eft. 1800. 1767 
Elev Kbh.s Vajsenhus, 1768 Kateketelev Ghb., 1770 Kat., hjg. 1783. Skulde 
atter opgaa 1784 som Leder af en Kateketskole, men opgav det, formentl. for Syg- 
dom. Oph. sig paa Island til 1800, da han kom til Kbh. for at søge Ansættelse. 

Farbroder Provst Thorhallesen. 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER Als 


MARTINI, JOHAN FREDERIK, 1789 Haandskriver Ghv., 1790 Ass., entl. 1791. 

MATHIESEN, CARL PETER LAURITZ (Klb. Jonathan M.) f. 24. Apr. 1867 Fkn. 
1886 Ubt. Hb., 1890 Udstedsbst., 1891 Vol. Ghb., 1892 Hb., 1893 Jhv., 1894 
Cishv., 1896 Chb., 1897 Ass., 1899 Jhb., 1903 Nan., 1911 КЪ.,1912 Fhb., 1915 
Nan. Prm. 1898—99, 1908—10. — 4. Sept. 1900 Jhb. * Eva SorIE ELISABETH 
Нотивм (Landmd. Carl Alexander H. — Eline Carlsen) f. 6. Aug. 1873 Bjorne- 
mosegaard v. Faaborg. 

Broder Klb. J. 0. Е. Mathiesen. Søster * Klb. Brummerstedt. 

MATHIESEN, JENS МатнтАз (Skibsforer grl. Hndl. Lauritz М. — Juliane 
Marie Lund) f. 13. Febr. 1800 Kbh. 1 27. Juni 1860 Korsør. Styrmd. grl. Hndl. 
1820 Ass. Jhb., 1827 Kbm. Fhb., 1830 Jhb.; 1832 Fhb., entl. 1833. Prm. 1825 — 
26. Ledsagede 1829 Graah paa Vej til Østkysten som Tolk. Møller i Jonstrup, 
1841 Fyrinsp. Hesselø, entl. 1853. — 26. Juni 1828 Jhb. * ЕзазлвЕтн EMILIE 
DREIER (Kobbersmed Hans D.— Karen Lunøe) f. 11. Apr. 1802 Brede + Jan. 
1897 Roskilde. 

Søn Klb. L. F. Mathiesen. 

MATHIESEN, JOHANNES OTTO FREDERIK (Klb. Jonathan, M.) f. 15. Juli 1870 
Gbh. 1888 Handelseks. Kbh., Kontorist D. F. D. S. 1892 Vol. Chb., 1893 Em., 
1894 Clshv., s. А. Jhv., 1899 Ass. Chb. 1902 kst. Bst. Rb., 1903 Ass. Chb., 1904 
Em., 1905 fg. Bst. Ghv., 1906 Ass. Pr., 1907 kst. Bst. Rb., 1911 Klb., 1913 Em., 
1914 Um. Kst. Insp. 1918—20. Prm. 1901—02, 1912—13. Kommissionsmedl. 
1920—21. — 20. Juni 1906 Em. * ELisaBETH Barre (Miss. og Semin.forst. М. Е. 
B.) f. 29. Aug. 1883 Kbh. 

Broder Klb. С. P. L. Mathiesen. Søster * Klb. Brummerstedt. Hustrus Brødre 
Provsterne Е. og К. Balle, Søster * Klb. O. В. Binzer. 

MATHIESEN, JONATHAN (Snedkermester Peter M. — Johanne Cathrine Schou) 
f. 4. Aug. 1814 Chr.havn 1 2. Dec. 1885 Skt. (Vaadeskud). 1838 Bødker Fhb., 1843 
Jhb., 1845 Udstedsbst. Sagdlit, 1848 Arsuk, 1858 U-Ass. Fhb., 1862 Vol. Arsuk, 
1863 kst. Bst. Fhb., 1864 Kontr. Iv., 1865 Vol. Fhb., 1866. Ass. Fkn., 1869 КЪ. 
Ghb., 1871 Kontr. Iv., 1873 КЪ. Fhb., 1875 Ghb., 1879 Hb., 1885 Skt. Prm. 
1841—42,. 1849-50, 1857—58. — 1865 Fhb. * JULIANE OTTINE WIBERG (Lærer 
Carl Emil W. — Birthe Cathrine Jorgensen) f. 14. Apr. 1834 Kbh. f 11. Juni 
1909 Kbh. 

Sønner зе ovfr. Dt..* КЪ. Brummerstedt. Hustrus Br. Miss. Wiberg. 

MATHIESEN, LORENTZ FREDERIK (Kbm. J. M. M.) f. 23. Nov. 1832 Fhb. 
+ Marts 1921 Kbh. Købmand Køge. 1859 Vol. Jhv., 1860 Rb., 1861 Up. 
1865 kst. Ass. Pr., 1869 Ass. Nan., 1870 Klb. Ghb. 1875 Fhb., 1880 Skt., entl. 
1885. Kst. Insp. 1873—74. Prm. 1868—69, 1882—83. — 30. Aug. 1870 Ghb. 
* sin Kusine KAREN MARIE ELISABETH DREYER, f. 22. Aug. 1840 Brede 1 før 
Manden. 

MATHIESEN, Louis Victor (Malermester Mathias Jorgen M. — Julie Got- 
fredine Jørgensen) f. 3. Dec. 1865 Kbh. 1883 Vol. grl. Hndl. Kbh., 1886 Vol. Up., 
1888 Em., 1890 Chb., 1891 Ass., 1892 kst. Bst., 1894 Ass. Em., 1896 fg. Bst. Ghv., 


716 BIOGRAFISKE: OPLYSNINGER 


1897 Em., 1898 Ghv., 1899 Um., 1900 Klb. Em., 1903 Um., entl. 1914. Prm. 
1896—97, 1907—08, 1913—14. Ass. Revisionskontoret. 1920 Kasserer Kbh. 

— 10. Juli 1890 Up. * MARGRETHE ОовтнЕА Kock (Spr. Viktor Kr. Hjort К. 
— Maren Christine Wanning) f. 16. Dec. 1867 Øland + 17. Aug. 1916 Kbh. 

Hustrus Morfader Miss. P. G. Wanning. | 

MATHIESEN, NIELS CHRISTIAN (Landmd. Bernth М. — Elisabeth Hilde- 
borg) f. 1753 (db. 23. Sept.) Karrebæk, 1 for 1824 Kbh. 1785 Ass. Jhv., 1790 
O-Ass. Kerrortussox, 1791 Kbm. Skt., entl. 1794. »Mathiesens Lande у. Jhv. 
skal have Navn efter ham. — 28. Juli 1791 Hb. * JuzranA CHRISTINA HOLM 
(Gæstgiver Hans Danielsen H. — Johanne Nielsdtr.) f. 22. Dec. 1754 Sundby- 
vester, levede som Enke 1824 Kbh. 

MELDORF, Gustav AxEL NIELSEN. (Forpagter Hans Nielsen — Frederikke 
Vilhelmine Caspersen) f. 6. Aug. 1866 у. Helsingør + 3. Juni 1912. 1888 Stud. 
priv., 1895 cand. med. & chir. (1). Prakt. Lillerød og Kbh. 1897 Distrlg. J hb., entl. 
1903. Prakt. Ballerup, Kommunelæge. 1909 Lægekonsulent f. Grl. 1910 Skole- 
læge Fr.berg. Udg. flere Arb. om Sygdomsforhold i Grl. — 9. Marts. 1897 
Kjettrup * Caroza Hansen (Distr.dyrlege Julius Н. — Laura Nielsen) f. 26. 
Dec. 1873 Fjerritslev. 

Meyer, Epvarp Emit, f. 11. Okt. 1803 + 21. Sept. 1879 Kbh. 1827 Ass. 
Hb., 1829 kst. Kbm. Ghb., 1830 Skt., 1832 Ghb., 1833 Hb., 1839 Fhb., entl. 1853. 
Kst. Insp. 1839—40, 1850—51. Prm. 1831—32, 1837—39, 1845—46, 1852—53. 
— 1832 Kbh. * Apamınz Secup, f. 22. Maj 1814 Kbh. у 4. Ма] 1903 Kbh. 

Adoptivdtr. * Miss. С. А. Е. Jørgensen. 

Mever, WILLIAM ÅLEXANDER (Lærer Henrik Georg М. — Anna Kirstine 
Egede) f. 9. Okt. 1757 Bergen 1 2. Okt. 1812 Harring. 1778 Stud. Bergen, 14. 
Okt. 1783 с. th. (п). 1779 Alumnus, 1784 Miss. Fhb., ord. 24. Apr., 1792 tillige . 
Miss. Ghb., entl. 1794: 1795 Spr. Sdr. Haa-Hørsted, 1804 Harring-Stagstrup, 
s. А. Provst. — 28. Apr. 1784 Kbh. * MARGRETHE Госте REIsSTRUP (Grovsmed 
Peder В. — Marie Jensine) + eft. Manden. 

Morfaders Broder Hans Egede. 

MIELCHE, CHRISTIAN ULrık Tor (Kbm. Ernst August. Fred. М. — Anna 
Sophie Dorthea Top) f. 3. Ма] 1838 Næstved + Jan. 1920 Ordrup. 1850 Stud. 
Herlufsh., 22. Jan. 1857 с. th. (hb). 1858 Miss. Um., ord. 12. Ма], еп. 1867. 
1870 Spr. Henne-Lonne, 1885 Hvorslev-Gjerning, entl.. 1906. — 10. Marts 1861 
Rb. 1° * Hanne DORTHEA NIELSEN (Udstedsbst. Niels Rudolph N. — Karen 
Dorthea Pedersen) f. 31. Marts 1841 Nügssuak + 28. Dec. 1868 Kbh. | 

Милило, Henrik ВАГТНАЗАВ (Henrik М. — Beate Larsdtr.) f. 1699 Fre- 
derikshald + 11. Juni 1766 Kragerø. 1718 Stud. Viborg, 1725 с. th. 1128. Miss. 
Ghb., 1730 Nipisane, entl. 1731. 1732 тез. Кар. Kragerø, 1738 Spr. 

MoLTZAU, JoHAN FREDERIK (Kbm. Р. J. M.) f. ca. 1752 Ghb. f 4. Jan. 1825 
Urskog. Oph. sig i Chb. i hvert Fald fra 1771, rimeligvis som Kateketelev. 1773 
U-Ass. ВЪ., 1776 Азз., 1778 Hv-Ass. Jhv., entl. 1782. Boede 1788 1 Fet Præ- 
stegd. hos sin Stedfader Peder Egede. Senere Klokker i Urskog. | 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER TT 


Mortzauv, Pour JOCHUMSEN (Spr. Jochum Fred. М. — Kirstine Egede) 
f. 1715 Oksnes, Lofoten, + Jan. 1755 Kbh. 1741 Ass. Ghb., 1743 Kbm., entl. 1754. 
— * MARIE AMBLE, f. Maj 1715 1 1805 (bør. 22. Juli) Hurdalen, 2° * Miss. Peder 
Egede. | 

Son se ovenfor. Halvbroder Miss. N. В. Bloch. Halvsosters Son O-Ass. Р. L. 
Hind. Morbroder Hans Egede. i 

MONEFELDT, ÅNDREAS, f. ca. 1755 f 6. Aug. 1814 Kbh. 1776 Ass. Rb., entl. 
1781. Fik Tilbud om Genantagelse, men modtog det ikke. Var 1796 »Handels- 
Assistent« Kbh., 1813 Kontorist, senest Forvalter. — Aug. 1781 Jhv. 1° * KIRSTEN 
GERAAE, f. 1764 Um. f 17. Apr. 1791 Kbh., 29. Dec. 1796 2° * MAREN GERAAE 
(begge Døtre af O-Ass. J. А. G. og 1. Hustru). 

MOoNRAD, JØRGEN (Spr. Johs. Antoniussen М. — Anna Ingeborg Stine Car- 
stensen) f. 1780 (db. 19. Dec.) Hvejsel + 28. Juni 1853 Kbh. 1802 Stud. Horsens. 
1804 Ass. Jhb., 1807 Ghb., 1810 Fkn., 1811 Kbm. Fhb., 1822 Jbh., entl. 1827. 
Prm. 1815—16. Dygtig Kajakroer. Klædehandler Kbh. Kammerraad. — Apr. 
1816 * ANE MARIE PETERSEN, f. 30. Ма] 1793 Kbh. 1 2. Marts 1864 Kbh. 

MORTENSEN, HARALD EMANUEL (Skomagermester Hans M.— Theodora 
Camilla Madsen) f. 30. Apr. 1876 Gentofte. 1894 Stud. Kbh., 15. Juni 1903 c. th.(n). 
1904 Alumnus, Vikar Hellerup Kommuneskole. 1907 Ргу. МВ]. Jhv., ord. 5. Juli. 
1908 Distrpr. ВЪ., 1909 Ghv., 1912 Fpr., 1916 Ghb. Prm. 1914—15. — 19. Apr. 
1906 Gentofte * MARGRETHE ELISABETH JOHNSEN (Handelsgartner Niels J. — 
Maren Nielsen) f. 14. Okt. 1878 Gentofte. 

MOTZFELDT, PETER HANNING (Oberstlt]. Lorentz Marcus Hanning — Marie 
Sophie Motzfeldt) f. 13. Dec. 1774 Skogn, Trondhjem, Stift 1 7. Okt. 1835 Kbh. 
Exam. jur., 1794 Ass. Ghv., 1795 O-Ass. Kpr. Ejl., 1799 Kbm. Rb., 1801 Insp. 
Nordgr. 1817 Medlem, af Direktionen for Handelen paa Færøerne og Grl. Justitsrd. . 
Prm. 1803—04, 1815—17. 

MoTzFELDT, PETER HANNING (Insp. P. H. М. — Pige Cecilie Dalager) f. 18. 
Marts 1804 Jhv. + 22. Juli 1871 Kagssimiut. 1819 Vol. Rb., 1822 Hb., 1824 Ghb., 
1825 Ass. Jhb., 1831 Udstedsbst. Nordproven, 1832 Ass. Fhb., 1835 Jhb., 1837 Hv- 
Ass. Hb., 1838 Ass. Skt., 1839 Fkn., 1840 kst. Kbm. Hb., 1841 Ass., 1842 Nan. 
1845 kst. Bst. Fhb., 1846 Ass., 1848 Jhb., 1850 Anlægsbst. Kagssimiut. — 28. 
Juni 1830 Jhb. 1° * Kirsten JENSEN Lunp (dansk Tomrer Christen Jensen L. 
— Cecilie Cathrine Kleist) f. 26. Febr. 1805 Jhb. + 13. Maj 1853 Kagssimiut. — 
9. Maj 1855 2° + Prisca BODIL SUSANNE, f. 28. Dec. 1835 1 efter Manden. 

Morfader Ass. A. Dalager. Son se nedenfor, Datter * Ass. Р. J. Е. Lund. 

MOTZFELDT,, GERHARDT ANDREAS CHRISTEN CHRISTIAN (Son af foreg.) f. 
21. Febr. 1833 Fhb. 1 22. Maj 1855 Kerrortussox. Uddannet 1 Danmark (konf. 
1847 Ballerup). 1848 Vol. Jhb., 1849 Fhb., 1851 Jhb., 1852 Fhb., 1853 Bst. Logen 
Kerrortussox. — 27. Aug. 1854 Hb. * sin Kusine HELENE JULIANE NIKOLINE 
SIVERTSEN (Sælfanger John S. — Agathe Amalie Motzfeldt) f. 19. Jan. 1830 Hb. 

Mossın, Lupvic Anpreas (Major Chr. Pet. M. — Gjertrud Elisab. Geor- 
gine Hiorth) +. 21. Juni 1819 Rønne + 1856. 1838 Stud. Rønne, 21. Jan. 1845 


718 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


с. th. (h). В. А. Alumnus, 1846 Miss. Up., ord. 8. Apr. 1850 forflyttet til Fhb. 
men maatte følge med til Danmark, da Skipperen ikke turde anløbe. 1851 Miss. 
Fhb., Prm. 1855; skulde oprette en »Opdragelses- og Forsørgelsesanstalt« Hb. 
1856, men forliste med »Baldur« paa Oprejsen. — 1846 * ANNINE WILHELMINE 
CATHINKA Hasserrus (Byskriver Chr. Н. — Cathr. Richter) Е. 9. Sept. 1819 
Hasle 7 1856. 

Morbroder Kbm. В. С. Hiorth. 

Munk, Lars OLSEN (dansk Baadsmd. Ole Christophersen М. — Alethe 
Olesdtr. Willadsen Sandgreen) f. 1772 Chb. 1 8. Juni 1855 Ikamiut. 1788 Bodker- 
lærl. Kbh., 1795 Svend. 1797 Bødker Up., 1805 Udligger Tasiussak, 1813 Bød- 
ker Kpr. Ejl., senere Chb., entl. 1828. Udligger Ikamiut. Særdeles dygtig Erhver- 
ver og bekendt Foregangsmand. (Rink: Nordgr. Ш 116). — 1797 1° * Kasurnna 
CHRISTINE MARIE SANDGREEN (Kbm. Sv. S.) f. 16. Sept. 1773 Ghv. + 1801 Up. — 
2° * ANINE POULS-DATTER Ÿ 28. Nov. 1847 Ikamiut. i 

Muus, NikozaJ DANIEL (Spr. Poul M. — Kirsten Angell Volquarts) f. 1748 
(db. 28. Apr.) Snaasen, Trondhjems Stift + 4. Juni 1829 Store Stensig, Understed. 
Sogn. 1771 Ass. Up., entl. 1773. 1775 Ass. Um., 1778 Kbm., 1780 Up., 1782 Um., 
1787 Chb., entl. 1789, hjg. 1790. Boede i Mariager. 1792 Ass. Skt., 1793 O-Ass. 
Kerrortussok, 1794 Kbm. Skt., 1795 Ghb., 1796 Ass. Jhb. 1800 Kbm. Fkn., 1801 
Fhb., entl. 1805. — 177 9 Jhv. * CecILIA CHRISTINA LILLIENSCHIOLD DE SVANEN- 
HIELM (Kbm. J. Г. de В.) f. 19. Juni 1759 Chb. 1 11. Dec. 1804 Fhb. 

Dt. * Ass. Vogth. Hustrus Soster * Miss. Hveysell. 

Muxozz, Hans HeinricH (Kontorist Anthon М. — Sophie Frederiche Søe- 
gaard) f. 3. Ма] 1807 Kbh. 1 25. Okt. 1851 Rungsted. 1833 Kontorist Ghv., в. A. 
Ass. ВЪ., 1834 Kontorist Ghv., 1836 Ass., 1837 Clshv., 1838 kst. Kbm. Rb., 1840 
Ghv., entl. 1843. Prm. 1835-36, 1839-40. — 24. Apr. 1836 Kbh. * Ane Ca- 
THRINE FAxoE (Marketender Chr. Christensen Е. — Juliane Marie Berggreen) 
f. 22. Juli 1811 Kbh. + efter Manden. 

MYHLENPHORT, JORGEN MEYER (Spr. og Ру. Ivar М. — Helle Margrethe 
Meyer) f. Dec. 1729 Grytten, Romsdalen + 28. Juni 1797 Kbh. 1745 Stud. priv., 
22. Apr. 1760 c. th. (n). 1755 Alumnus, 1761 Miss. Fhb., ord. 27. Febr., entl. 1768. 
1773 atter Miss. Fhb., ей. 1775. »Lejepræst« Kbh. 

Fætters Søn se nedenfor. . 

MYHLENPHORT, Marcus Nissen (Kbm. Johan Kristoffer М. — Anna Elisa- 
beth Mechlenburg) f. 26. Febr. (opgiver selv 28. Febr.) 1759 Chr.sund. f 7. Dec. 
1821 Ghb. Stud. jur. 1786 Hv-Ass. Igdlutsiax, 1787 O-Ass. Kpr. Ejl., 1788 Kbm. 
Jhv., 1791 Em., 1801 Hb., 1802 Insp. Sydgr. 1790 Medaille for »Nidkærhed for 
Handelens Vel«. Særdeles ivrig for Isgarnfangsten, som han indførte 1 Em. Distr. 
Forf. af en særdeles dygtig og nøjagtig Distriktsbeskriv. af Em. og en instruktiv 
Afhandl. om Isgarnfangsten i Diskobugten (publ. i Geogr. Tidskr. 25. Bd., 1919). 

Soskendebarn * Kbm. Glomstad. Faders Fetter se ovenfor. 

MYHRE, CARL FREDERIK (Ass. С. Г. М. — Wilhelmine Frederiche Linne- 
mann) f. 22. Okt. 1860 Chr.havn. Gjorde som Sømand bl. a. en Rejse til Ivigtüt. 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 719 


1878 Vol. grl. Hndl. Kbh., 1879 Huslærer Em., 1880 Vol. Agto, 1881 Ghv., 1882 
Em., 1883 Ghv., 1884 Ass. Jhv., 1886 Chb., 1887 Pr., 1891 kst. Bst. Jhv., 1892 
Klb. Rb., 1901 Chb., entl. 1904. Prm. 1886—87, 1894—95, 1899—1901. — 20. 
Apr. 1887 Kbh. * Emma CAROLINE Fiscuer (Fabrikant Philip Aug. Е. — Gu- 
stava Albertine Svedgreen) f. 1. Apr. 1859 Kbh. 

Мунве, CARL Lupvie (Major Carl Fr. М. — Erasmine Frederikke Schmidt) 
f. 23. Okt. 1814 Kbh. 1 5. Sept. 1890 Kbh. 1834 Vol. Ghv., 1840 Bst. Arsuk, 1842 
Ass. Fkn., 1843. Hb., 1845 Em., entl. 1848. Proviantforv. Linieskibet »Chr. VIII, 
blev fanget og sat paa Segeberg. 1852 Boghndir. Flensborg, 1854 Chr.havn, Pri- 
vatiserede fra 1883. Deltog 1 Krigen 1864 som Proviantforv. 

MüzLer, Pout (Sysselmand Hans Christopher М.) f. 15. Dec. 1861 Thors- 
havn f 19 Nov. 1901 Jhv. 1881 Vol. grl. Hndl. Kbh., 1883 Vol. Chb., 1885 Ass. 
og kst. Bst., 1891 Ass. Jhv., 1892 kst. Bst., 1893 Klb. Prm. 1886—88, 1897—98. 

Broder se nedenfor. 

MÜLLER, Rasmus (Sysselmd. Hans Christopher M.) f. 17. Febr. 1854 Thors- 
havn + 20. Febr. 1917 Haslev. 1875 Vol. Ghb., 1876 Fkn., s. A. Jhb., 1879 Ass. 
Nan., 1881 Kagssimiut, 1883 kst. Bst. Fhb., 1884 Klb., 1887 Skt., 1891 Hb., 
entl. 1900. Prm. 1882—83, 1890—91, 1899—1900, Berejste 1903 Chb. og Dele 
af Em. Distr. som Leder af en Bernburgsk Eksped. Udg. »Vildtet og Jagten i Syd- 
gronland« (1906). Justitsraad. 1906 R*. — 1883 1° * Anna KATHRINE GULDAGER, 
f. 2. Okt. 1856 Slesvig 1 21. Juli 1907 Kbh. 

Монт, Hans CHRISTIAN, f. ca. 1758 1 3. Febr. 1843. Ansat ved Kob- 
mandshandel ı Provinserne. 1805 Ass. Up., 1806 Ghv., в. А. Rb., 1809 У. Ejl., 
1811 kst. Kbm. Em., 1815 O-Ass. Kpr. Ejl., 1816 Prædikat af Kbm., 1817 р. Gr. 
af Sygdom, sat udenfor Nr. med fuld Gage, hjg. 1818 med Forbehold af sin Plads. 
Kammerraad. 

Mout, HJALMAR CHRISTIAN (Styrmd. Hans Chr. M.—M. Petersen), f. 8. 
Okt. 1874 Bergen + 16. Maj 1904 Jhv. Boghandlerlærl. 1897 fg. Vol. Rb., 1898 
fast ansat efter Indfodsrets Opnaaelse, 1899 Em., 1902 Uni., 1903 Jhv. 

MoLDRUP, ANTHON FREDERIK SOREN (Kbm. Rasm. М.) f. 31. Jan. 1844 
Up. Oplært i Danmark. 1863 Handelsbetj. Hadsund, 1864 Reserveltnt. 1866 Udl. 
Up., 1867 Vol. Rb., 1870 Chb., 1871 Ass. Rb., s. A. Jhv., 1873 fg. Bst. Ghv., 1874 
Ass. Pr., 1877 kst. Bst. Jhv., 1879 Ass. Um., 1880 kst. Bst., 1882 Klb., 1892 Jhv. 
men hjg. med samme Skib p. Gr. af Sygdom, entl. 1893. Prm. 1878—79, 1882 
—83, 1888—89, 1891—92. Ledede 1871 en af Insp. Krarup Smith udsendt 
Indlandsiseksped. fra Sydostbugten. — 21. Juli 1874 Um. * MARGRETHE 
Marie HENRIETTE Bove (Klb. Е. С. В.) Е. 19. Juli 1856 Em. f 15. Juli 
1881 Um. | 

Mørnrur, Rasmus (Spr. Jens М. — Mette Marie Riber) f. 1. Juli 1807 Bra- 
brand + 28. Febr. 1860 Em. 1836 Haandskriver Ghv., 1839 Ass. Clshv., 1843 
kst. Kbm. Up., 1846 Hv-Ass. Ghv., 1850 kst. Bst. Ghv., 1852 Rb., 1857 Ass. 
Em. Kst. Skifteforv. Norl. 1838, kst. Insp. Sommer 1839. Ivrig Sygebehandler, 
forte Sygejournal og distribuerede Medicin. — 10. Sept. 1839 Ghv. * MARTHA 


720 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


FREDERIKKE WINDING (Kbm. Johs. W.) f. 22. Apr. 1818 Jhv. + 10. Febr. 1866 
Clshv. | 

Søn зе ovenf. Hustrus Søstre * Kbmd. H. Bistrup, J. А. Mørch og H. Rosing. 

MØLLER, CHRISTIAN (Bymøller Jeppe Eggertssøn — Gertrud Maria Nicolais- 
dtr. Thommesen) f. 1769 (db. 10. Dec.) Svendbg. 1 23. Maj 1802 Jhv. 1780 Elev 
Vajsenhuset Kbh., 1784 Ass. finmarkske Hndl. 1792 Ass. Chb., s. А. kst. Kbm. 
sst., 1794 fast ansat, 1801 Jhv. — Levede i naturligt Ægteskab med Kbm. 
Enghels Enke, JUDITHE THORNING, som døde, inden Aigteskabstill. opnaaedes. 

MoLLER, Ernst Vieco (Klb. Jorg. М. M.) f. 4. Marts 1844 Hb. 1 9. Juli 1891 
Kbh. Ans. v. Dampskibs- og Ekspeditionsforretn. Kbh., 1871 Vol. Ghb., 1874 
Ass. Fkn., 1877 Skt., 1878 КЛ. Jhv., 1887 Chb. Prm. 1876—77, 1890—91. — 
16. Marts 1877 * ANDREA SOPHIE VALERIUS, f. 15. Sept. 1846 Kbh. + 1921. 

Broder Ass. V. Moller, Soster * Dir. Rink. > 

Mørrer, Hans PETER CHRISTIAN (Regimentskirurg Joachim Otto M — 
Anna Marie Elisab. Roholdt) £ 2. Nov. 1810 Helsingør 1 18. Okt. 1845 Rom. 
1830 Stud. priv., 6. Maj 1837 c. th. (h). Ljnt. ved Livkorpset. Foretog Rejser til 
Godthaabsegnen 1838 og 1839 for Naturforskning, 1840 for Undersog. af Ame- 
ralikfjordens Nordboruiner. 1843 Insp. Nordgr., entl. 1845. Strandede sent paa 
Efteraaret 1843 paa Diskos Sydvestkyst og maatte gaa til Fods ad meget besveerl. 
Veje til Ghv., hvorved hans Helbred odelagdes og han maatte hjg. m. Prm. 1844. 

Søstre * Insp. С. 5. М. Olrik. 

MoLLErR, JaAcoB PoULsEn, f. 1732 1 31. Dec. 1782. Opdr. Vajsenhuset Kbh. 
1751 Kateketelev Chb., Kat. der, Jhv. og Rb. Ophavsmand til det Jakobshavnske 
Sveermeri 1764—65, hjemsendt 1765. 1766 Kat. Um., entl. 1769 for sværmerske 
Tendenser, hjg. 1775. 1776 Kat. Hb., 1778 Em., hjg. 1781; Omkom paa Oprejse 
1782 ved Skibet »Sukkertoppen«s Forlis paa Norges Kyst. Dygtig i gronl. og 1 
Begyndelsen energisk som Lærer og Missionsarbejder. — 1756 Chb. * ReBEccA, 
døbt som halvvoksen Ghb. 1 Aug. 1771 Um. 

Dt. * Formd. A. A. Sandgreen. Sosterson Kbm. J. Г. Mørck. 

MoLLER, JOHN PETER Kristian (Bogtr. Г. Р. В. M. M.) Е. 19.Nov. 1867 
Ghb. 1887—89 uddann. i Danm. Bogtrykker, Fotograf og Inspektoratstolk. Medl. 
af Landsraadet. — 3. Nov. 1889 1° * MARIANE INGEBORG KARITAS NIELSEN 
(Kat. Kristoffer N. — Beate Poulsen) f. 28. Sept. 1870 Kornox + 28. Maj 1913 
Ghb. — 13. Apr. 1914 2° * Sorin KRISTIANSEN (Sælfanger, Kommuneraadsmedl. 
Johan К.) f. 26. Nov. 1893 Ghb. 

MØLLER, JØRGEN NIELSEN (Landmd. Niels Jørgensen — Karen Rasmusdtr.) 
f. 17. Nov. 1801 Skydebjerg + 6. Juli 1862 Kbh. Exam. jur., 1825 Ass. Ghb., 1826 
kst. Kbm., 1827 Fkn., 1829 Ass. sst., 1830 Kbm., 1833 Fhb., 1839 Em., 1841 Hb., 
1856 Jhb., entl. 1861. Kst. Insp. 1836—37, 1846—47, 1856—57. Prm. 1833—35, 
1848—50, 1854—56. Kammerraad. — Apr. 1835 * ANTONETTE ERNESTINE Con- 
STANTINE TOMMERUP (Handlsmd. Carl Fred. T. — Johanne Margrethe Johansen) 
f. 18. Okt. 1813 Odense. Senere 2° * cand. theol., Skoleinsp. Niels Wolff, f. 3. Juni 
1821 Skt. (Kbm. Gerh. Heiberg W.). 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 721 


Sønner Klb. E. V. Møller og Ass. V. Møller, Dt. + Insp. Rink. 

MoLLER, Lars PETER Sıras Матнлоз (Tømrer Peter Erik M.— Anna 
. Karen Elisab. Lynge) f. 9. Jan. 1842 Ghb. 1857 Bogtrykkerlærl. Ghb., 1861—62 
1 Kbh. Bogtrykker Ghb. og Red. af »Atuagagdliutit«. Е. M., 1917 R*. — 10. Febr. 
1867 Ghb. * Louise MALENE KRISTIANE RASMUSSEN (dansk Fartøjsfører Peter 
R. — Ane Kathrine Platou) f. 28. Juni 1847 Ghb. : 

Sønner Bogtr. og Fotogr. J. Р. К. Møller og Xylograf 8. Р. К. Møller. Hustrus 
Morfader Insp. C. A. Platou. 

MoLLER, PEDER, 1750 Ass. Jhv., entl. 1752 (Svagelighed). 

MØLLER, STEPHEN Pavia KRISTIAN (Bogtr. L. Р. S. M. M.) f. 17. Sept. 1882 
Ghb. + 11. Marts 1909 Ghb. Oplært hos Xylograf Paulli, Kbh. 1905—06. Skriver 
hos Insp., Xylograf og Kunstmaler. Ophavsmand til Vækkelsen 1907. — 19. Aug. 
1906 Ghb. * Hansıne LynGeE (2° * Kat. Jakob Olsen, Ujaragsugssuk). 

MØLLER, SVEND AAGE (Gross. Mathias Chr. M. — Thyra Marie Margr. Bach) 
f. 13. Aug. 1891 Lyngby. 1913 Vol. Jhv., 1916 Ass. Em., 1917 Up., entl. 1920. 

Moster * КЪ. H. С. G. Jørgensen. | 

MØLLER, VALDEMAR (Klb. Jorg. N. M.) f. 12. Apr. 1845 Kbh. 1 1. Okt. 1914 
Kbh. 1869 Styrmandseks. 1877 Fartojsforer Rb., 1878 Up., 1879 Vol. sst., 1880 
Em., s. A. kst. Bst. sst., 1882 Ass. Up., 1883 Pr., 1886 Kontrollør Iv., 1892 kst. 
Bst. Fhb., s. A. Ass. Nan., 1894 Fhb., entl. 1900. Prm. 1885—86, 1893—94, 1899 
— 1900. 

Broder Klb. E. V. Møller, Søster * Dir. Rink. 

Мовсн, Jens August (Kbm. М. Н. M.) f. 8. Nov. 1798 Hb. + 25. Dec. 1856 
Rb. Handelskommis Kbh. 1824 Ну-Азз. Hd. Ejl., 1825 Ass. Niakornat, 1826 
Ну-Азз. Apr. Ejl., 1828 Ass. Up., 1830 Ghv., 1831 Kbm. Rb., entl. 1854. Prm. 
1829—30, 1852—54. — 19. Aug. 1829 Jhv. * ANTHONETTE DOROTHEA WINDING 
(Kbm. Johs. W.) Е. 2. Aug. 1810 Ghv. + 24. Nov. 1869 Clshv. 

Son КЪ. J. Н. M. Mørch; Hustrus Søstre * Kbmd. H. Bistrup, В. Møldrup 
og H. Rosing. 

Мовсн, JOHAN CHRISTIAN, f. 15. Okt. 1768 Fr.hald f 27. Aug. 1830 Bergen. 
1785 Ass. Fhb., 1789 O-Ass. Fkn., 1790 Kbm. Fhb., 1794 Jhb., entl. 1814. Prm. 
1806—07, 1813—14. Oversætter af bl. a. Wielands: Oberon og Forf. af »Hans 
Egedes Aftensamtaler 1814 Kasserer v. Maleværket og Landværtskommissi- 
onen Bergen, 1820 Toldkasserer. 1815—16 Red. af Ugebladet »Bjorgvin«. — 
4. Dec. 1791, Fhb. 1° * SopHia MAGDALENE Kreıst (dansk Bødker Chr. Larsen 
К. — Else) f. 9. Apr. 1770 Fhb. + 23. Nov. 1802 Jhb. — 13. Okt. 1805 Jhb. 2° * 
første Hustrus Broderdtr. Erica Kreist (Bødker og Udligger David Lars Ema- 
nuel К. — Helene) +. 26. Okt. 1785 Fhb. + efter Manden. 

Morcu, JOHANNES Herman Maps (Kbm. J. А. M.) Е. 27. Apr. 1834 Rb. 
+ 16. Sept. 1889 Kbh. 1842 til Danmark. 1857 Manufakturhndlr. Horsens. 1859 
Hjælpeass. grl. Hndl. Kbh., 1862 Vol. Ghv., 1863 Em., 1868 Ass. Pr., 1870 Em., 
1872 Agto, 1875 kst. Bst. Chb., 1876 Ghv., 1877 Ass. Um., 1879 kst. Bst. Rb., 
1882 Klb., entl. 1883. Prm. 1871—72, 1881—82. 

Dansk Gronland. II. 46 


722 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


Morcx, Mans Hvass (Pv. Otto Himmelstrup Bollesen М. — Christine Augu- 
sta Hvass) f. 16. Sept. 1765 Gjerding 1 15. Nov. 1831 Thorshavn. 1890 Ass. Fhb., 
1791 Skt., 1792 Kbm. Ghb., 1794 O-Ass. Kerrortussox, 1799 Kbm. Skt., entl. - 
1804. Prm. 1796—97. 1805 kgl. Handelsforv. Færøerne. Kammerraad. — 21. : 
Marts 1797 Aalborg * ANNA JuuL ScHou (Kbm. Jens S. — Anna Krogh) f. 25. 
Dec. 1774 Aalbg. f 31. Jan. 1859 Kbh. 

Son Kbm. J. A. Morch. 

MØRCH, SEVERIN CHRISTIAN TOBIAS SIMEON (Kateketfmd. Hans Peter Morck 
— Johanne Birgitte Charlotte Moller) +. 15. Sept. 1840 Um. + 6. Sept. 1916 Up. 
1855 Elev Jhv. Semin., dim. 1858, derefter 1 Aar i Danm. 1859 O-Kat. Up, 
undervist 1 Kbh. 1872-74, ord. 13. Maj 1874, Præst Up., 1881 Jhv., 1882 Em., 
1887 Up., entl. 1908. Atter midlert. fung. 1913—14. 1895 ОМ. Udg. en Prædi- 
kensaml. (1903). — 2. Dec. 1866 Up. * Marre REGINE LYNGE (Sælfanger Jakob 
Georg Nielsen Г. — Sophie Mathilde Cortzen) f. 30. Marts 1850 Up. + 1917 sst. 

Farfader зе nedenfor. Hustrus Morfader Kbm. 8. M. Cortzen. Hustrus 
Sosterdotre * Distrlg. В. У. Barchalia og ord. O-Kat. В. P. С. Rosing. 

Mørck, JOHAN LORENTZ (Insp. Jørgen Petersen М. — Cathrine Ane Elisa- 
beth Møller) f. 1783 (db. 11. Apr.) Fr.berg + 10. Dec. 1834 Jhv. 1805 Ass. Rb., 
1806 Ghv., 1807 Hv-Ass. У. Ejl., 1808 kst. Kbm. Em.; 1809 Hv-Ass. Hd. Ejl, 
1813 У. Ejl., 1814 Kbm. Em., 1826 Ass. sst., 1827 Hd. Ejl., 1830 Jhv. Kst. Insp. 
Sommer 1825. — 13. Aug. 1830 Jhv. * sin mangeaarige Husholderske BIRGITHE 
NIELSEN (Ass. Lars N. — Pige Justina) f. 1. Jan. 1784 Um. 1 29. Marts 1870 sst. 

Sonneson se ovenfor. Alle Efterkommerne staver deres Navn Morch. 

Mørk, JENS PEDERSEN, f. 1720 + 4. Dec. 1780 Clshv. Vajsenhusbarn. 1739 
Kat. Chb., 1752 Clshv. Fik 1745 Tilladelse til »at studere der i Landet« for 
at blive Miss., men blev aldrig ordineret. Særdeles dygtig i gronl. og bekendt 
for Nidkærhed. — 1747 Chb. * MAGDALENA, f. са. 1731 + 18. Ма] 1796 Clshv. 

Dt. * Miss. Grewe. 


NIELSEN, CHRISTIAN AUGUST, f. 5. Jan. 1867 Randers. 1881 Handelslærl. 
Faxe, 1885 Kommis Kbh. 1891 Vol. Em., 1892 Chb., s. А. Jhv., 1893 Ass. Up. 
1899 Jhv., 1901 fg. Bst. Ghv., 1904 kst. Bst. Chb., entl. 1909. Prm. 1898—99, 
1905—09 (for Sygdom). : 

NIELSEN, JENS, 1822 Ass. Fhb., entl. 1825. 

NIELSEN, JOHAN GEORG Rasmus (Spr. Joh. Geo. N. — Johanne Marie Dreyer) 
f. 3. Juni 1816 Fæmø 1 13. Nov. 1881 Vesterborg. 1834 Stud. Nykbg., 10. Jan. 
1842 c. th. (h). 1839 Alumnus, 1842 Miss. Fhb., ord. 30. Marts, entl. 1850. Kom- 
missionsmedl. 1851. В. A. Spr. Fæmø, 1860 Landet-Ryde, 1875 Vesterborg-Birket. 
— 6. Apr. 1842 * Justine CATHRINE ELISABETH SCHWARTZ (Stadsmusikant 
Joh. Fred. Ernst В. — Sara Nesser) f. 19. Febr. 1815 Slagelse f 20. Dec. 1898 Kbh. 

NIELSEN, Lars. Var 1766 Tømrer Jhv., 1772 Ubt. Rb., 1781 Ass.. Um., Leder 
af Kulbrydningen og Allun- og Vitriolkogeriet. 1787 kst. Kbm. Um., hjg. 1788. 
Var 1789 Portner grl. Hndls. Plads Kbh. og endnu ansat der 1806. 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER fie 


NIELSEN, Octavius FREDERIK VILHELM, f. 16. Maj 1833 1 5. Okt. 1878 
Kbh. 1852 Vol. Um., 1854 Rb., 1855 Ass., 1856 Pr., 1858 Clshv., 1865 kst. Bst. 
Chb., 1866 Ass. Clshv., 1867 Klb. Skt., entl. 1869. Prm. 1868—69. — 10. Jan. 
1854 Um. * Emma Louise FLEISCHER (Underoffic. Frederik Е. — Cathrine Mar- 
grethe Fencker) f. 4. Marts 1832 Helsingør, Plejedtr. af Kbm. Н. M. Fleischer 
og konf. Um. 1848 + ca. 1900 Fr.berg. 

Datter * Mhj. Knud Fleischer. 

NIELSEN, Rasmus JORGEN (Gaardejer Lars Chr. N.— Karen Petersen) 
f. 29. Marts 1876 Hundstrup, Fyn. 1894 Stud., 22. Juni 1901 c. th. (1). Klokker 
Diakonissestift. 1904 Alumnus, 1906 Prv. Mdh. Rb., 1908 kst. Ерг. Ghb., 1909 Um., 
1910 Fpr., 1911 Em., 1913 Ghb., Prm. 1916—17. 1917 Spr. Grinderslev-Gronning. 
— 20. Juni 1906 Middelfart * Minna TIDEMANN, f. 12. Okt. 1870 Middelfart. 

NIELSEN-SEEST, WALDEMAR (Overlærer Peter Nielsen — Cathrine Jensen) 
f. 4. Apr. 1859 Horsens f 16. Marts 1892 Arsuk. 1878 Stud. Horsens, 1889 cand. 
med. & chir. (h,). Reservelæge i Flaaden. 1891 Læge Arsuk. 

Nissen, ULRIK PETER CHRISTIAN (Sokrigskommiss., Fyrinsp. Chr. Fred. N. 
— Ane Cathrine Olsen) f. 13. Apr. 1819 Kbh. + 7. Juli 1883 Kbh. 1837 Stud. 
Kbh., 11. Maj 1849 с. th. (h,,). 1852 Prv. Mhj. Jhv., ord. 24. Apr. 1853 Miss. Jhb., 
1863 Miss. og Semin.forst. Jhv., еп. 1873. Prm. 1869—70. Omhyggelig og grun- 
dig Lærer; ivrig for Tanken om indfødte Præster. 1873 Spr. Ugilt-Taars, entl. 
1881. — 15. Marts 1852 Kbh. * БорРнте Неруте DorscHEus (Oberstltnt. Fred. 
Immanuel Kofod D. — Charlotte Hedvig Sophie Banner) f. 23. Dec. 1821 Kbh. 
T 23. Nov. 1903 9. Jølby. 

Sonneson cand. theol. AAGE NISSEN, Seminarielerer Ghb. 1920. 

Norman-Hansen, CARL MARTIN (Overlæge Joh. Math. H. — Anna Marie 
Tauson) f. 7. Jan. 1861 Helsingør. 1878 Stud. priv., 1885 cand. med. & chir. (1). 
Ojenspecialist. I Amerika 1887—92. Rejser 1 Rusland 1897 og 1906, i Island 
og Grønland 1908—10. 1910 kst. Distrlg. Jhb., 1913 Ghb., 1914 Lege Ivigtüt. 
Udg. bl. a. »De glade Smils Boplads« (1909), »I Joklens Favn« (1912) og Operaen 
»Kaddara« (1921). 

NYHOLM, WILFRED, f. 1838 1 8. Marts 1890 Kbh. Exam. jur. 1882 Vol. Grl., 
entl. s. A. 

NØRGAARD (NØRREGAARD), ANDREAS LAURIDSEN (Gaardejer Laurids Hansen 
— Anna) f. 1758 (db. 28. Maj) Hammelef у. Haderslev + Dec. 1791 Gr. Е]. 1787 
Haandskriver Ghv., s. А. Hv-Ass. Igdlutsiak, 1789 Kbm. Up., 1791 Chb. Boede 
1790—91 uden Ansætt. paa Kpr. Ejl. eft. Up.s Nedlæggelse. Omkom af Sult og 
Kulde sammen med en dansk Baadsbesætning efter at være rejst ud paa Spæk- 
togt 23. Nov. 1791, fandtes 7. Febr. og begravedes 14. Febr. 1792 Chb. Enken 
fik af Direktionen en Sølvtepotte »som et Erindrings Tegn for den Yndest, hendes 
afdøde Mand ved sit gode Forhold havde erhvervet sig«. — 20. Maj 1789 Clshv. 
* INGER THORNING (O-Ass. А. С. T.) f. 26. Aug. 1769 Em. 1 30. Juni 1845 Chb. 

Hustrus Søster * Kbm. Enghel. 

NØRREGAARD, JOHAN CHRISTIAN (Justitsrd., Pakhusforv. Jens М. — Anna 

46% 


724 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


Cathr. Jacobsen) f. 28. Febr. 1807 Kbh. + 4. Dec. 1870 Kbh. 1833 Hv-Ass. Ghv., 
s. A. Ass. Em., 1835 Rb., 1836 kst. Kbm., 1837 Ass. Kpr. Ejl., hjg. р. Gr. af Syg- 
dom 1838. Ass. Pakhuskont., senere Pakhusforvalter. Kammerraad. — 11. Aug. 
1835 Em. * HANSINE ELISABETH DORTHEA DAMPE (Dr. phil. Jac. Jacobsen D. — 
Dorthea Kirstine Boye), f. 3. Marts 1813 1 18. Marts 1871 Kbh. 

"Bøn se nedenfor. 

NØRREGAARD, THORVALD VILHELM CHRISTIAN (Søn af foreg.) f. 29. Okt. 
1847 Kbh. + 5. Dec. 1887 Arsuk. 1875 Vol. Jhb., 1876 Kontroll. Iv., 1878 Vol. 
Fhb., entl. 1881. В. А. Udstedsbst. Avigait, 1883 Arsuk. — * JOHANNE MARIE 
InGESTRUP, f. 8. Juli 1848. 

Nøsten, Knup Diperik (Horfabrikant Ole Knudsen N. — Helene Marie 
Mortensen) f. 18. Febr. 1816 Kbh. 1 11. Nov. 1853 Kbh. 1832 Stud. priv., stude- 
rede Filologi, Bst. af Privatskole, 12. Jan. 1843 с. th. (h). S. A. Miss. Em., ord. 
29. Marts. 1850 Semin.forst. Jhv., hjg. m. Prm. р. Gr. af Sygdom 1852. 


Ounsorc, Morten JACOBSEN MARTINSEN (Morten О. — Maria Jacobsdtr.) 
f. 1707 Bjeverskov 1 1774 (bgr. 27. Apr.) Magleby. 1729 Stud. Kbh., 21. Marts 
1732 с. th. (В). 1734 Miss. Ghb., ord. 2. Apr., entl. 1740. 1741 Spr. Fæmo, 1742 
Stroby-Varpelev, 1749 Magleby-Holtug. — 6. Apr. 1734 1° * MARGRETHE Do- 
ROTHEA HEYDE, f. 1711 + 1743 (bgr. 23. Jan.) Strøby. 

Отвлк, Bent (Spr. Benjamin О. — Elisab. Margr. Brix) f. 27. Jan. 1749 
Bergen 1 3. Aug. 1793 Christiansborg, Guinea. 1768 Stud. Bergen. 1779 Insp. 
for Hvalfangsten, overvintr. у. 1780—81. 1782 Kammerraad og Insp. Sydgr., 
hjemkaldtes 1789 p. Gr. af Klager fra Missionærerne; laa 1 Strid med alle Euro- 
pæere i Landsdelen. 1792 Guvernør Guinea. — 10. Ма] 1782 Kbh. * Marra Hr- 
DEVIG SOLLE (Amts- og Stadskirurg Joh. Christoffer 5. — Dina Beate Moller) _ 
f. 1764 Kbh. + 21. Aug. 1799 Kbh. i 

Broder Hv-Ass. og Kir. ©. Т. Olrik. Fætre Kbmd. М. og М. M. Olrik. 

Отвтк, CHRISTIAN SOREN Marcus (Kbm. М. M. O.) Е. 13. Okt. 1815 Jhb. 
1 14. Dec. 1870 Kbh. 1833 Stud. 1846 Insp. Nordgr., 1866 Dir. grl. Hndl. Prm. 
1850—52, 1858—59, 1860—61, 1862—63, 1864—65. Justitsrd. R*. Zoolog. — 
11. Maj 1846 Helsingør 1° * Sopxte AGNES MØLLER, f. 19. Aug. 1820 Helsingør 
1 8. Jan. 1862 Kbh. — 12. Febr. 1863 Kbh. 2° * MARGRETHE ELISABETH Мот- 
LER, f. 7. Okt. 1812 Helsingør 1 12. Apr. 1902 Kbh. (Begge Dtr. af Regimentskir. 
Joachim Otto M. og Anne Marie Elisab. Roholdt). : 

Sonneson se nedenfor. Hustruers Broder Insp. H. P. C. Moller. 

Отвтк, Hararn (Distrlg. Chr. Vilh. Magnus О. — Johanne Christiane Bor- 
ries) f. 26. Apr. 1883 Fr.værk. 1906 Vol. Hb., 1907 Em., s. A. Ghv., 1911 Ass., 
1914 Pr., entl. 1917. Prm. 1909—10, 1914—17 (Sygdom). — 1910 Kbh. * FRAN- 
CES HEEGAARD. 

Farfader Dir. С. В. M. 0. 

Отвтк, MICHAEL (Justitsrd., Borgmester, Hospitalsforst. Chr. Magnus O. 
— Anna Margr. Jegind) f. 28. Febr. 1772 Helsingør + 6. Nov. 1815 sst. 1796 Ass. 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER i 725 


Ghv., 1799 Hd. Ejl., 1800 O-Ass. Kpr. Ejl., 1803 Kbm. Ghv., hjg. 1807 m. Prm. 
Skibet opbragtes af Engl., men O. landsattes ved Gliickstadt. 

Broder Kbm. W. M. Olrik. Fætre Insp. В. O. og Hy-Ass.og Kir. О. T. 0. 

Ozrik, OLE TØNDER (Spr. Benj. О. — Elisab. Margr. Brix) +. 1756 (db. 12. 
Maj) Hosanger f 4. Febr. 1799 Køge. Apothekerdisc. Bergen, Kirurg. 1781 Hv-Ass. 
og Kir. Fortunebay, 1782 Ghv.s Anlæg, entl. 1787. Særdeles dygtig Hvalfangst- 
leder og dristig Harpunerer. Toldkontroll. Ringsted, senere Toldkasserer Koge. 

Broder Insp. B. Olrik. Feetre se ovfr. og nedfr. 

Отвтк, WILHELM MATHIAS. (Justitsrd., Borgmester, Hospitalsforst. Chr. 
Magn. О. — Anna Матот. Jegind) f. 2. Nov. 1780 Helsingør 1 18. Okt. 1833 Kbh. 
1800 Stud. Helsingor. 1802 Ass. Skt., 1804 Kbm. sst., 1813 Jhb., entl. 1820. 
Ivrig Vaccinator. 1822 Brændevinsbrænder Kbh., Forsorgelsesforst. Artikler om 
grl. Forhold Kbhavnsposten 1830—33. — 8. Marts 1818 Jhb. (Ægteskabet »de- 
klareret« af Kateketen under Præstemangel 11. Dec. 1814) * Lea KIRSTINE 
GERAAE (Bødker Søren Jensen G. — Okalena Margr. Andersdtr. Olsen) f. 8. Apr. 
1794 Jhb. 11. Apr. 1828 Kbh. 

Son Insp. С. 8. M. Olrik. Broder Kbm. М. O. Fætre Insp. В. 0. og Hv-Ass. 
og Ки. O. T. 0. Hustrus Farfader O-Ass. J. А. Geraae, Morfader Kbm. And. 
Olsen. ; 
OLSEN, ANDERS (kaldet Andreas Nordlænder), f. ca. 1718 Senjen, Lofoten 
f 11. Dec. 1786 Igaliko. 1740 Kolonist Ghb., 1750 Ass., 1754 О-Азз. Fkn., 1755 
Kbm. Skt., 1765 Hvalfangstleder Hb., 1767 Kbm. Skt., 1773 Jhb., entl. 1780. 
Kvægavler Igaliko. Anlegger af Fkn., Skt. og Jhb. Foretog 1783 en Opdagelses- 
rejse rundt Kap Farvel. Sluttede sig til Herrnhuterne. —10. Aug. 1752 Ghb. * 
TUPERNA, f. са. 1725 (db. 1728 af Hans Egede) 1 10. Febr. 1789 Igaliko. 

- Døtre * O-Ass. С. Е. T. Alsbach og Kbm. N. M. Thomsen. Datterdatter 
* Kbm. W. M. Olrik. 

OLSEN, ANDERS PETER (Husmd. Ole Andersen — Maren Johanne Larsen) 
f. 22. Marts 1862 Musse. Sekltnt. 1886 Vol. Ghv., 1888 Up., 1891 fg. Ass. Pr., 1892 
kst. Bst. Up., 1897 Jhv., 1898 Ass. Em., 1899 fg. Bst. Ghv., 1901 kst. Bst. Rb., 
1902 Klb. Jhv., 1912 kst. Insp., entl. 1914. Prm. 1896—97, 1905—06. Kontor- 
chef Styr. af Grl. — 25. Juli 1888 Up. * Lupovixa NIELSEN (Murer Niels Theo- 
dor N.— Andrea Josephine Molich) f. 27. Marts 1862 Kbh. 

OLsEn, Gustav Karu Ext (O-Kat., DM Thomas Kristoffer Samuel O.) +. 27. 
Dec. 1878 Hb. Seminarist Ghb., dim. 1901. 5. A. Kat. Napassox, 1905 Hb., 1907 
O-Kat. Jhv.; Missionspræst Kap York, ord. 20. Juli 1909 Jhv. — 27. Maj 1900 
Ghb. * ANE SoPHIE KAREN BERTHELSEN (O-Kat. Rasm. В. J. В. В. — Sara 
Gjertrud Louise Poulsen) f. 7. Febr. 1882 Ghb. 

OLSEN, Отду Even (Skoleinsp. Johan Chr. О. — Ida Christoffersen) f. 19. 
Marts 1889 Kbh. 1911 Kornet, 1921 Sekltnt. 1912 Vol. Em., з. A. Ghv., 1913 Um., 
1914 Ass., 1916 fg. Bst. Ghv., 1918 Rb., 1919 Ass. Pr. Prm. 1920—21. 

Faders Fetter Klb. J. С. Evensen. 

Orurs, Вон, f. 1779 + 1836 Keitum, Sild. 1825 Hvalfangerkommandor Hb., 


726 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


1832 Ass. sst., entl. 1835. — * WILHELMINE JAPPEN (Hvalfangerkmdr. Rivert J.) 
f. 1785. Hun kom først til Grl. 1828. 

v. OSTEN, JOHAN ANDREAS (Stedson af Skrædder Nik. Dystrup og Anne 
Hansdtr.) f. са. 1714 1 Marts 1767. Kbh. 1731 Stud. Kerteminde, Lic. med., 1742 
Læge Ghb., entl. 1744. Udtog af Dagbøger i Tidsskr. »Samleren« 1788—90. | 

OsTENFELD, Lauritz THEoDoR (Molleejer Rasm. Sorensen О. — Marie 
Christiane Friis) f. 10. Aug. 1841 Skjorring. 1861 Stud. Randers, 20. Juni 1867 
с. th. (hy). 1868 Prv. Mhj. og Seminarielærer Ghb., ord. 6. Maj. 1869 Miss. Fhb., 
1874 Jhb., entl. 1877. Paa Rejsen fra Ghb. til Fhb. 1869 forliste han med Skibet 
»Mariane«, hvorfra dog alle reddedes. 1878 Spr. Hjerm, 1898 Hem-Hindborg- 


Dolby, entl. 1904. Bor Aabyhøj у. Aarhus. — 9. Maj 1868 Aarhus * CHRISTIANE ‘ 


AUGUSTA BURSCHE (Kbm. Hans Chr. В. — Ane Marie Mørch Secher) f. 10. Maj 
1842 Aarhus. 

OSTERMANN, ANDREAS (Væver Andr. О. — Marie Andersdtr.) f. 2. Jan. 1771 
Bogense 1 27. Ма] 1838 Randlev. 1789 Stud. Odense, Huslærer 4 Аат, 29. Apr. 
1796 с. th. (h). В. A. Alumnus, 1797 Miss. Um., ord. 31. Marts. 1799 Miss. Em, 
entl. 1803. Laa længe syg paa Fr. Hosp. efter Hjemkomsten. 1808 Spr. Sønd- 
bjerg-Odby, 1823 Randlev-Bjergager. 

OSTERMANN, HOTHER BERTHEL SIMON (Kbm. Chr. Andreas Leopold O. = 
Bertha Franziska Augusta Marie Gjolbye) f. 12. Juni 1876 Aarslev v. Randers. 
Apotekerdisc. 1892—94. 1896 Stud. priv., Huslerer Vikso. 15. Jan. 1901 c. th. 
(h,). 1899 Alumnus, 1901 Prv. Mhj. Jhv., ord. 5. Juni. 1902 Miss., 1903 kst. 
Semin.forst. 1904 Miss. Em., 1905 Ерг., 1906 Ghb., 1907 Jhv. Prm. 1910—11, 
1919—21. 1921 Spr. Greve-Kildebronde. Oversætter og Forfatter; Medarb. af 
»Gronland«. — 11. Juni 1901 Valby * Marre KIRSTINE (Dina) ANDERSEN (Kbm. 
og Gæstgiver Jens А. — Caroline Pedersen) f. 28. Jan. 1878 Haarby. 

Mormoders Fætter Miss. O. V. Bøggild, Fætterson Miss. H. G. Baadsgaard. 
Hustrus Moster * Klb. P. H. Ibsen. | 

Отто, CARL ERNST CHRISTIAN LEMBCKE-(Gross. Engelbrecht Carl О. — 
Emilie Christine Rasmussen) f. 20. Aug. 1882 Fr.berg. 1904 Vol. grl. Hndl. Kbh. 
1905 Vol. Jhv., 1909 Up., 1911 Ass. Pr., 1914 kst. Bst. Chb. Prm. 1911—12. -— 
19. Maj 1912 Fr.berg * Ipa Louise VILHELMINE MICHELSEN (Rentier Michael М. 
— Ida Emilie Henriette Madsen) f. 20. Apr. 1878 Fr.berg. 


Paars, CLaus- EnevoLp (Ritmester Claus Herluf P.— Dorothea Kaas) 
f. 18. Febr. 1683 Ullerup 1 12. Maj 1762 Korsør. 1702 Underoff., 1709 Fændrik, 
1710 Sekltnt., 1718 Kapt. Aalborg nationale Regiment, 1728 Major og Guvernør 
Grl., entl. 1731. 1742 Kommandant Korsør, 1746 Oberstltnt., 1758 Oberst. 

PETERSEN, AXEL CARL Emit (Hofbogbinder Carl P. — Vilhelmine Wortziger) 


f. 1876. Sekltj. 1900 Vol. grl. Hndl. Kbh., 1902 fg. Ass. Em., 1903 Kontroll. Iv., 


1915 Klb. Prm. 1902—03, 1914—15. — 30. Aug. 1903 Kbh. * Yrsa MATHILDE 
Augusta Hansen, f. 8. Maj 1883 Kbh. 
PETERSEN, JOHAN CARL CHRISTIAN, f. 28. Juni 1813 Kbh. + 24. Juni 1880 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER - 727 


Kbh. Gjorde som Somand bl. a. en Islandsrejse, derefter udlært som Bodker. 
1833 Bodker Ghv., 1836 Fmd.; kvæstede ved Kongesalut hojre Haand, 1838 Udl. 
Kpr. Е]., 1839 atter Fmd. Ghv., 1840 Up., senere Udstedsbst., еп. 1874. Prm. 
1835—36, 1839—40, 1845—46, 1856—57. Dygtig i gronl. og ivrig Jæger og Hunde- 
kusk. Ledsagede Penny 1850, Kane 1853 og Mac Clintock 1857—59 og viste sig 
uvurderlig som Tolk, Baadstyrer og Ishavslods. Udg. »Erindr. fra Polarlandene« 
(1857) og »Den sidste Franklin-Exped.« (1860). Fyrmester p. Hjelm. Nod Pension 
fra England. DM, engl. arkt. Medaille og svensk Guldmed. — 24. Sept. 1836 Ghv. 
* Ina BERTHE SEYER (Matros Niels 8. — Grl.inde Mette) f. 14. Juni 1807 Ghv. + 
11. Nov. 1874 Kbh. 

PETERSEN, CARL FREDERIK (Farver Carl Fred. Rasm. P. — Oline Rasmine 
Therkildsen) +. 7. Dec. 1867 Vejle f 31. Dec. 1912 Skt. 1886 Stud. Viborg, 1895 
cand. med. & chir. (hy). В. A. prakt. Mejlby, Kommunelæge. 1901 Kommunelg. 
St. Thomas—St. Jan, 1907 Hospitalslg. Frederikssted, 1908 prakt. Fæmø, 1909 
Distrlg. Skt. — 8. Nov. 1896 Kbh. * VALBORG BARFOED (Forv. Mart. Vilh. В. — 
Frederikke Margr. Nicoline Sandberg) f. 19. Marts 1875 Køge. 

PETERSEN, FREDERIK W. G. (Skomager J. B. P.). Vol. grl. Hndl. Kbh. og 
nød 8 Mdrs. Uddann. р. Kommunehospitalet. 1874 Vol. Jhv., 1875 ВЪ., Ве. 
1876, entl. 1877. 

PETERSEN, Hans CARL PETER (Kasserer grl. Hndl. Chr. Lauritz P.) f. 7. Juli 
1882 Kbh. 1900 Vol. Grl. Hndl. Kbh., 1901 Vol. Ghv., 1902 Up., 1904 Ghv., 1905 
Em., entl. 1907. Prm. 1906—07. Ans. Burmeister & Wain. 

Farbroder Klb. P: J. Petersen. i 

PETERSEN, HENDRIK THEODOR (Udstedsbst. Andreas Martin P. — Grl.inde 
Karen Margrethe Hansen) f. 28. Febr. 1864 Sagdlit f 26. Okt. 1907 Kbh. 1883—85 
Tolk Holm og Gardes Eksped. 1886 Udstedsbst. Fkn., 1889 fg. Vol. Fhb., 1891 
Vol., 1892 Ghb., 1895 Ass. Fkn., 1897 Fhb., 1898 Ghb., 1901 Hb., 1903 Em., 
1904 fg. Bst. Ghv., 1905 Rb., 1906 Ghv., hjg. m. Prm. 1907. — 29. Maj 1895 Fhb. 
* ELEONORA VILHELMINE CHARLOTTE OLSEN, f. 31. Dec. 1863 Kbh. 

Broder se nedenfor, Morbroder O-Kat. Johs. Hansen. 

PETERSEN, JOHAN CHRISTIAN AUGUST (Broder til foreg.) f. 12. Marts 1867 Sag- 
dlit. 1883—85 Tolk Holm og Gardes Eksped. 1888 Udstedsbst. Kpr. Ejl., 1891—92 
Medl. af Ryders Eksped.t. Østkysten, 1893 af Gardes til Jhb. 1894 Bst. Angmas- 
ssalik, 1904 Klb., entl. 1916. Prm. 1903—04, 1909—11, 1915—16. DM. — 1. Sept. 
1895 Ang. * Аме SORENSEN (Gaardejer Jens S. — Abelone Jorgensen) f. 2. Aug. 
1867 Jersi. 

PETERSEN, JOHAN PETER, +. 1798 1 11. Maj 1850 Chb. Oplært ved Klæde- 
handelen. 1822 Ну-Азз. Ghv., 1823 Apr. Ejl., 1824 kst. Kbm. ВЪ., 1825 Hv-Ass. 
Apr. Ejl., 1826 Ass. Niakornat, 1829 kst. Kbm. Ghv., 1830 Kbm. Chb. Kst. 
Insp. 1837—39. Prm. 1834—35, 1839—40. 

PETERSEN, PETER JÜRGEN (Skibsekviperingshndlr. Hans Hansen P. — Maria 
Christiansen) f. 24. Sept. 1857 Flensborg f 6. Dec. 1893 Chb. 1876 Ass. hos Arkitekt 
i Aalborg, 1877 hos Bygningsinsp. Kbh. 5 Aar paa Kunstakademiets Skoler. 


728 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


1878 Vol. grl. Hndl. Kbh. 1879 Vol. Rb., 1880 Clshv., 1881 kst. Ass. Chb., 1882 
Ass., 1883 fg. Bst. Ghv., 1884 Em., 1885 Ass. Skt., s. A. kst. Bst., 1887 Klb. Fhb., 
1892 Chb. (men maatte overvintre 1 Sydgrl. til 1893). Prm. 1889—90. — 19. Aug. 
1883 Em. * Anna SOPHIE CARLSEN, Ё. 2. Sept. 1860 Roskilde. 

Hustrus Søster * Insp. N. A. Andersen. 

PETERSEN, PETER Rasmus, f. 17. Maj 1725 f 3. Juni 1782 Kbh. (bgr. Nik. 
Kirkegd.). Ass. Fhb. rimel. i hvert Fald fra 1759, 1761 Kbm. sst., entl. 1774. 
»En from og god Mand« (Missionskollegiet). 

PETERSEN, ELras KRISTIAN FREDERIK (O-Kat. Kr. P.) f. 11. Ма] 1853 Kerror- 
tussok. 1868 Lærer Skt., 1877 dim. Ghb. Semin., s. A. Hjælpekat. Skt., 1879 
Kat. Kangämiut. Uddann. i Danm. 1880—81. 8. A. O-Kat. Skt., ord. 17. Juni 
1902 Ghb. — *ANE SKIFTE. 

PFAFF, CHRISTIAN GEORG FREDERIK (Oberst Erich P. — Johanne Agathe 
Faber) f. 23. Dec. 1823 Kbh. + 2. Apr. 1882 Kbh. 1843 Stud. priv., kst. Underlg. | 
i Hæren 1849-50, 19. Jan. 1854 cand. med. & chir. (h,). S. A. Distrlg. Jhv., 
entl. 1876. — 15. Maj 1854 Halsted * Зорнте HeDeviG BAGGE (Apotheker Chr. 
Joseph Steen В. — Charl. Amalie Dorph) f. 21. Jan. 1828 Nakskov + 26. Marts 
1917 Kbh. 

PHAFF, ANDREAS CHRISTOPHER, f. ca. 1730 1 22. Apr. 1784 Ghb. 1778 udsendt 
for at gøre mineral. Undersog.; Leder af Kulbrud Um., 1782 V egstensbrud Ghb. 

Pinp, Jens (Ritmester, Jægermester Jens P.— Anna Pind) +. ca. 1865 
Tustrüp; Sekltnt. 1885 Vol. Jhb., entl. 1886. Farmer Nordamerika. 

PLATOU, CHRISTIAN ALEXANDER (Res. Kap. Michael P. — Johanne Ottone 
Broch) f. 8. Dec. 1779 Hillerød + 18. Dec. 1827 Ghb. 1796 Stud. Frborg. 1803 
Ass. Jhb., 1804 Ghb., 1805 O-Ass. sst., 1811 р. Gr. af Ødselhed med betroede 
Varer degraderet til Ass. Skt., 1812 Hb., 1821 Kbm. Ghb., 1822 kst. Insp., 1824 . 
fast ans. Prm. 1819—20. — Levede 1 naturl. Ægtesk. m. BoLETTE MARGRETHE 
Ravn (Kbm. H. Н. R.), f. 17. Juli 1782 Fkn. 1 8. Jan. 1833 Ghb., og efterlod sin 
Formue til hende og deres 4 Børn. 

Datterdatter * Bogtrykker L. P. 8. M. Møller. 

Pratou, PETER Горуте WEssez BROWN (Justitsrd., Kasserer Øresunds 
Toldkammer P.— Louise Jacobine Bøschen) f. 26. Juni 1819 + Sept. 1853 v. 
Skibsforlis i Østersøen. Sømand. 1847 Ass. Hb., 1850 Em., entl. 1851. — 22. Juli 
1848 Hb. ” MAREN CHRISTINE JULIANE ANCHER (Superkargo Mads A. — Birgitte 
Kirstine Bruun) f. 3. Apr. 1809 Kbh. + 23. Okt. 1878 Kbh. 

PLum, CHRISTIAN FERDINAND (Vinhndir. Klaus P. — Kathrine Kirstine Juul) 
f. 1796 (db. 10. Juni) Hørsholm Ÿ 5. Sept. 1832 Jhv. Gjorde Tjen. i Generalkom- 
missariatet 6—7 Даг. 1818 Hv-Ass. У. Ejl., 1821 kst. Kbm. Ghv., 1822 O-Ass. 
Kpr. Ejl., 1825 Kbm. Rb., 1831 Jhv. Prm. 1827—28. — 22. Maj 1818 Kbh. * ANNE 
MARIE ÅHRENTZEN (Koflardikapt. Jens Jørgen А. — Johanne Maria Westburg) 
f. 19. Juni 1796 + 14. Nov. 1883 Vordingborg. | 

Porsitp, MORTEN PEDERSEN (Snedker Peter Pedersen — Jensine Marie Jen- 
sen) f. 1. Sept. 1872 Glibstrup. 1893 Stud. Roskilde, 9. Apr. 1900 mag. scient. 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER i 729 


(Botanik). 1898 Мей. af Steenstrups Eksped. til Disko og ledede 1902 selv en 
lignende. Oprettede 1906 den danske arktiske Station v. Ghv. Har siden berejst 
Vestgrl. fra 66°30’ til 72°30’1 vidensk. Ojemed og offentliggjort mangfold. Af- 
handlinger, af hvilke de, der omhandler arktiske etnogr. og naturvidensk. Emner, 
fortrinsvis findes i »Meddel. om Grl.« — 11.Aug. 1897 Storehedinge * JOHANNE 
KIRSTINE NIELSEN, kaldet Srevns (Hjulmd. Chr. N. — Kirsten Nielsdtr. Hansen) 
f. 29. Marts 1870 Sierslev. | 

Porter, THoMAS (Gross. Th. Р. — Inger Dorothea Hertz) f. 17. Nov. 1800 
Kbh. 1 8. Ма] 1879 Odense. 1820 Stud. priv., studerede Kirurgi 11/з Aar; Hus- 
lærer; 20. Apr. 1827 с. th. (В). 1825 Alumnus og fortsatte efter Eksamen det kir. 
Studium m. særl. Hens. til grl. Sygdomme. : 1828 Miss. Em., ord. 5. Okt. 1827, 
entl. 1833 р. Gr. af Sygd. og hjemgik 1834. 1836 Spr. Allested—Vejle, entl. 1867. 
— 10. Nov. 1821 * ANE MARGRETHE CHRISTOPHINE BUDDE (Spr. Robert В. — 
Petronelle Kirstine Budde) f. 7. Okt. 1799 Nidlose 23. Febr. 1875 Odense. 

PouLsen, Мтетз | efter 1798. 1787 Hv-Ass. og Kirurg Ghv.’s Anlæg, entl. 
1790 р. Gr. af yet uartigt og utilborligt affattet Brev« til Direktionen. Var rimel. 
Underkirurg St. Hans Hosp. Kbh. Dec. 1798. 

PRAEM, CHRISTEN (Spr. Ole Bagger P.— Sophie Tancke Obel) f. 7. Juni 
1798 Oslos f 7. Juni 1871 Præstø. 1817 Stud. Aalborg, 15. Jan. 1823 с. th. (п). 
S. A. Miss. Jhv., ord. 16. Apr., еп. 1830. Foretog Rejser til Up. Rejste 1826. 
hjem uden Tillad. for at blive gift, men vendte ugift tilbage Aaret efter; under 
Danmarksopholdet Kap. Græse—Sigerslev. 1830 Hjælpepr. Trinit. K. Kbh., 
1831 Spr., Skivum—Giver еп. 1861. 

ProscH, LupviG Henrik (Justitsrd., Toldkammererer Hans Gustav Mouritz 
P. — Augusta Caroline Thune) f. 21. Sept. 1825 Helsingør f 31. Okt. 1877 Silke- 
borg. 1845 Stud. Fr.borg, studerede først Theologi, 27. Jan. 1855 cand. med. & © 
chir. (hy). S. A. Læge Jhb., entl. 1862. 1863 Distrlg. Læsø, 1868 Silkeborg og 
Amtsygehuslg. — 27. Aug. 1856 Jhb. * sin Kusine LEONIDE CECILIE HELENE 
ProscH (Kancellist, Overkrigskommissær Joh. Henr. Vilh. P.— Caroline Sofie. 
Brement) f. 10. Jan. 1827 Kbh. + eft. Manden. 


Влле, Peper (Kbm., Skibsforer, Maanedsltnt. Mouritz R. — Nicoline Ваае) 
Е. 10. Nov. 1825 Aarhus 1 24. Dec. 1889 Kbh. 1843 Stud. Aarh., 10. Maj 1849 
с. th. (hy). 1851 Prv. Mhj. og Semin.lærer Ghb., ord. 5. Febr., entl. 1853. Hjælpe- 
pr. forsk. Steder, 1856 pers. Kap. Refsnæs. 1857 Prv. Mhj. og Sem.lærer Jhv., 
1858 Miss. Em., entl. 1861 (Sygdom). Hjælpepr. forsk. Steder. 1863 Vicepastor 
Jernved, еп]. 1871. — 24. Apr. 1857 Frberg * Laura DOROTHEA ENKEBOLLE 
(Kammerraad, Kasserer Sorø Akad. Jens Pet. Е. — Else Larsen) f. 9. Okt. 1831 
Tersløsegaard 1 4. Jan. 1903 Kbh. 

RACHLEW, JACOB, f. ca. 1744 Ÿ 27. Febr. 1784 Kbh. Opdr. paa Vajsenhuset. 
1760 Kateketelev Ghb., 1763 Kat. Grundlagde 1769 en Mission paa Egillsø 1 
Pisugfik og boede der 10 Aar i en grl. Hytte. 1782 Kat. Jhb., men maatte over- 
vintre Fhb. Prm. 1783 og skulde atter være udgaaet som Leder af en Læreanstalt 


730 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


for indfødte Kateketer. Særdeles sprogdygtig; Salmedigter. Flere Gange fore- 
slaaet til Ordination. — 1774 Ghb. * MARIANE, f. ca. 1753 Ghb. f Aug. 1780 Pisugfik. 

RANDULFF, PETER М№сотлт (Foged р. Inderoen Petter With В. — Anna 
Dobberdine Rosted) f. 1766 (db. 6. April) Beitstaden 1 23. Apr. 1817 Stavanger. 
Konditionerede hos Sorenskriver Norge. 1791 Haandskriver Ghv., 1792 Ну- 
Ass., 1793 Kbm. Um., entl. herfra 1799, men kunde ikke rejse hjem р. Gr. af 
sin Hustrus Sygdom, fg. Ass. Ghv., hjg. 1806. Fyrinsp. Runde og Postekspeditor 
Aalesund, 1804 Postmester, entl. m. Vartpenge 1812. Senere Told- og Kon- 
sumptionskasserer Stavanger, Overkrigskommissær. — 12. Aug. 1794 Um. 
* ÜHRISTOPHORA Lucie Hammonp (Kbm. Thomas H. — Ingeborg Marie Lyng) 
f. 13. Juni 1771 Borgund f 28. Apr. 1838 Stavanger. 

Rascu, Мтсоглт NIELSEN (Slagter Niels Thomassen В. — Karen Bentsdtr. 
Tronning) f. 1725 (db. 1. Febr.) Trondhjem 1 26. Nov. 1781 Skydebjerg. 1751 
Stud. Bergen, 29. Okt. 1753 с. th. (в). 1754 Miss. Fhb., ord. 18. Marts, entl. 1759 
(Sygdom). 1761 Spr. Skydebjerg—Orte lands P. Welling). — 13. Marts 1754 
Kbh. * CATHRINE BELWARTH (Skomager B. — Agnete Noer) f 13. Maj 1798. 
Hun kom først til Grl. 1755. 

Farmoders Søster Gjertrud Rasch, Faders Fætter se nedenfor. 

RascH, NIELS AXELSEN (Lensmd. Axel Nielsen В. — Beret Lucie Røst) f. ca. 
1714 Vebbestad + 22. Nov. 1757 Vinge, Lofoten. 1734 Stud. Fr.hjem, 1736 Kbm. 


Ghb., 1737 Chb. Foretog 1740 en Rejse til Nordland, hvorfra han medbragte 6 


»stærke og raske« Kolonister til Grl. (deribl. And. Olsen). 1742 atter Kbm. Chb., 
1745 Foged Vesteraalen, Andenes og Lofoten. 

Faders Søster Gjertr. Rasch. Hans Hustru blev i sit 2. Ægteskab Moder til 
O-Ass. J. Buschmann. 


Rascu, Nïezs NIELSEN (Lensmd. Niels R. — Nille Nielsdtr.) f. са. 1677. 


Vebbestad + 1720 Bergen. Rejste som Styrmd. paa Grønland og tog 1713 Borger- 
skab som Skipper i Bergen; er formentlig den Svoger, som gav Hans Egede Med- 
delelser om Grønland og Grønlænderne. 

RASMUSSEN, ÅRNOLD ÅUGUST CHRISTIAN, f. 26. Juni 1893 Kbh. 1913 Vol. 
Jhb., 1917 Ass. Hb., 1920 kst. Bst. Jhb. Prm. 1919—20. 

RASMUSSEN, CHRISTIAN VILHELM (Lærer Lars R. — Ane Kirstine Lange) f. 
25. Nov. 1846 Skrodsbjerg 1 10. Nov. 1918 Lynge. 1865 Stud. Herlufsh., 19. Jan. 
1872 с. th. (h,). 1869 Alumnus, 1873 Prv. Mhj. og Semin.lærer Jhv., ord. 7. Maj. 
Hjg. 1874 for Rekreation efter at have mistet Hustru og Barn og ligget farlig syg 
af Gigtfeber. 1875 Miss. Um.—Rb., 1877 Jhv., entl. 1895. Prm. 1884—85, 1891 
—93. Bestyrede periodevis tillige baade Um. og Em. 1879 Visitatsrejse til Up. 
Udg. Grl. Gramm. (1888). og sammen med J. Kjer Dansk-Grl. Ordbog (1893). 
Deltog i Bibeloversætt., oversat Balslevs Bibelhist. og udgivet ny Salmebog 
(1907). 1896 Spr. Lynge—Uggeløse, 1904 Lektor og Ministeriets Konsulent. R*. 
— 21. Febr. 1873 Kbh. 1° * KAREN HENRIETTE VILHELMINE CLAUSEN (Sko- 
magermester Henr. Ancher С. — Anna Nicoline Cathr. Bisserup) f. 2. Dec. 1849 
Kbh. 1 27. Febr. 1874 Jhv. — 15. Nov. 1875 Jhv. 2° + SoPpHIE LOVISE SUSANNE 
FLEISCHER (КЪ. К. С. Е.) f. 13. Okt. 1842 Rbk. f 11. Juli 1917 Lynge. 


~ . 
EE ee ee ИО 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER i 731 


Søn se nedenfor. Hustrus Søster * Miss. og Semin.forst. N. E. Balle. 

RASMUSSEN, Knup JoHan VICTOR (Søn af foreg.) f. 7. Juni 1879 Jhv. 1898 
Stud. Kbh., cand. phil. Polarforsker, Folklorist og arktisk Forfatter. Leder af 
Stationen »Thule«. В* F.M.1 М St. O? р. р. — 11. Nov. 1908 Kbh. * DAGMAR THE- 
RESIA ÅNDERSEN (Etatsrd., Folketingsmd., Entreprenør Niels A. — Thora Amalie 
Husen) f. 10. Aug. 1882. 

Rasmussen, Mans (Gaardejer Rasmus Hansen — Anne Larsdtr.) f. 14. Juli 
1860 Bregnemose, Fyn. 1880 Stud. Sorø, 24. Jan. 1890 c. th. (n). 1886 Alumnus, 
1890 Miss. Jhv., ord. 23. Apr., 1892 Fhb., 1897 kst. Semin.forst. Ghb., 1900 Miss. 
Jhv., 1901 Semin.forst., 1905 Fpr., entl. 1907. Prm. 1898—1900, 1903—04 (Syg- 
dom). Hjælpepr. og Vikar forsk. Steder. 1918 Spr. Helgenæs. 

Rasmussen, Мтсогат JuLIus (Forp. Rasmus R. — Jacobine Hassel) f. 1777 
(db. 27. Juni) Rønninge 1 3. Okt. 1824 Ghv. 1796 Stud. Odense. 1800 Ass. Rb., 
1801 Ghv., s. А. Um., 1803 Kbm., Prm. 1808, men kunde ikke komme hjem р. Gr. 
af Krigen m. Engl.; Ass. og Fuldm. hos Insp. Ghv., 1813 Kbm. Rb., 1824 kst. 
Insp. Prm. 1815—16. — 29. Juli 1804 Um. 1° * CHRISTINA VOLCHERSEN (Sognedegn 
John. Henr. У. — Gjertrud Marie Ibsdtr.) f. 25. Apr. 1782 Uldum 1 9. Dec. 1807 
Um. — Apr. 1816 2% ° Kbh. METTE Marre KLoE (Hans Nielsen K.) f. 1790 (db. 
10. Jan.) Aakirkeby 7 13. Apr. 1860 Kbh. 

Datter * Kbm. С. А. Stephensen. 2. Hustrus Søster * Kbm. G. Н. Wolff. 

RASMUSSEN, PEDER (Gaardfæster Rasm. Mikkelsen — Marie Christensdtr.) 
f. 22. Febr. 1743 Hennetved f 2. Juni 1808 Herslev. 1763 Stud. Nyborg, 23. Maj 
1770. с. th. (h). 1768 Alumnus, 1771 Miss. Um., ord. 22. Marts, еп. 1777, men 
maatte overvintre til 1778. Berejste som den første Præst Up. paa Hjemrejsen. 
1782 Spr. Herslev—Gjevninge. 

Barndomsven af O. Fabricius, der »nævner ham, som fordum David, min 
Broder Jonathan« Nidkær og energisk Miss. (Provst Sverdrups Indberetn.). 
»En ganske brav Mand, som ikke sparer sin Flid« (Biskop Balles Visitatsindberetn. 
1785). 

RASMUSSEN, RASMUS CHRISTIAN (Propr. Nicolai R. — Marie Dreier) f. 11. Dec. 
1808 Karlslund у. Køge + 1. Juli 1856 St. Jan. 1830 Stud. Randers, 1838 cand. 
chir. (2. Kar.). Hospitalstjen., 1840 Bataillonskir. Horsens, 1842 Underlæge 
Kbh. 1846 Distrlg. Ghb., entl. 1853. Prm. 1848—49. 1856 Læge St. Jan. 

Raun, Hans HENRIK, f. ca. 1731 Assens { 22. Juli 1801 Lichtenfels. 1755 
Ass. Ghb., 1766 O-Ass. Fkn., 1786 Kbm. Fhb., 1790 Fkn., entl. 1800. Fik et Solv- 
bæger, vog 18 Lod, for Driftighed ved Garnfangsten. Sluttede sig til Hernhuterne. 
— 31. Jan. 1758 Ghb. * Gronl.inde Езтнев (Sælfanger Johan Ludvig — Magda- 
lene Cathrine) f. ca. 1740 (db. 1755 Ghb.) ¢ 9. Aug. 1795 Fkn. 

RINGSTED, Cart, +. 15. Maj 1863 Kbh. + Efteraar 1896 (forlist med »Castort). 
Sekljnt. 1884 Vol. Ghb., 1885 Fkn., 1886 Ass. Ghb., 1888 kst. Bst. Hb., 1893 Ass. 
Nan., 1895 Klb. Jhb. Prm. 1896. — 4. Sept. 1886 Ghb. * HENRIETTE LovIse 
"CLAUSEN (Ejer af Helagergaards Teglværk С.) f. 22. Dec. 1864 Tved (Fyn). 

Rink, Hinrik JOHANNES (Gross. Johs. В. — Agnese Hedde) f. 28. Aug. 
1819 Kbh. + 15. Dec. 1893 Kristiania. 1838 Stud. Sorø, 1843 Guldmedaille for en 


732 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


kemisk Prisopgave, 1844 Dr. phil. v. Kiels Univers. Deltager i »Galatheas« Jord- 
omsejling. 1848—51 mineralog. Undersøgelsesrejse Nordgr., kortlagde tillige 
store Strækninger og foretog Undersøgelser af Indlandsisen, som, resulterede i 
hans epokegør. Afhandling »Om Isens Udbredning og Bevægelse over Nordgrøn- 
lands Fastland« (1853). 1851 Medl. af grl. Kommiss. og berejste i den Anl. Sydgr. 
1852. 1858 К. Jhb. og kst. Insp. i det sydligste Grl., 1857 kst. Insp. Sydgr., 
fast ans. 1858, entl. 1868. 1871 Dir. kgl. grl. Hndl., entl. 1882. 1862 В», 1869 
Justitsrd. Medl. af Vidensk. Selsk. og af Kommiss. for Ledelsen af de geol. og 
geogr. Undersøg. 1 Grl. — Hovedværker: Grl., geogr. og statist. beskr. (1852—57); 
Danish Greenland, its people and products (1877); Eskim. Eventyr og Sagn 
(1866—71); The Eskimo tribes (1887). Oprettede Forstanderskaberne i Grl. og 
»Grønlænderhjemmet« i Kbh. Startede Tidsskriftet »Atuagagdliutit«. — 1853 
Frberg * NATHALIA SOPHIA NIELSINE (SIGNE) CAROLINE Mørrer (Klb. Тото. 
Nielsen М.) +. 24. Jan. 1836 Fhb. 1 19. Apr. 1909 Kristiania. Udg. forsk. Fortæl- 
linger og Noveller fra Grl. og bl. a. oversat Johs. Hansens (Hanséraxs) Dagbog 
fra Angmagssalik. 

Rirrer, JoHAN (Isenkremmer; Borgerkapt. Christopher В. — Maria 
Elisab. Wohn) f. 19. Dec. 1782 Kbh. 1 21 Sept. 1855 Kbh. 1801 Stud. Kbh., 1802 
Ass. Ghv., в. А. Hd. Ejl., 1803 Hv-Ass. Ghv., 1807 kst. Kbm., 1808 Rb., entl. 
1811. 1818 Hv-Ass. Apr. Ejl., tit. Kbm., 1819 Ghv., entl. 1820. Prm. 1806—07. 


Køl. Proviantforvalter. — 1807 Kbh. 1° * Louise А. 0. D. у. Hen (у. Н. — 


Amalia у. 9. Lancken) f. 8. Juli 1783 Pentzlin, Mecklenborg. Ægtesk. opløst. 
1818. . 
RODERIGUEZ, Hans JAcoB (Degn 1 Hunseby Carl Hans В. — Anna Kristine 


Dahl) f. са. 1735 Nakskov 1 Dec. 1755 Fhb. 1755 Ass. Fhb. Omkom paa Rype- 


jagt under Snestorm ved Juletid. 

RODSCHIER, Nicozag. 1778 Ass. Em., еп]. 1781. 

RosBACH, FREDERIK FRIEDLIEB (Oberst Ditlev В. — Stenette Marie Ham- 
mond) f. 13. Apr. 1788 Tingvold 1 26. Juli 1821 Hd. Ejl. (styrtet i Havet fra en 
Klippe). 1804 Haandskriver Ghv., 1805 Ass. Rb., s. А. Ghv., 1806 Up., 1809 kst. 
Kbm. sst., 1811 Ну-Азз. Rb., 1812 Apr. Ejl., 1815 kst. Kbm. ВЪ., 1816 Hv-Ass. 
Apr. Ejl., 1818 Hd. Ejl., Løn og Titel som Kbm. — 2. Aug. 1816 Rb. * МегтЕ 
CATHRINE GRONVALD (Forp. Peder Jørgensen G. — Anna Cathr. Gronvald) f. 
26. Febr. 1788 Allesø + 11. Jan. 1818 Apr. Ejl. 

Fætter Kbm. G. H. Wolf. Hustrus Broder Kbm. М. Gronvald. 

Rosen, CHRISTIAN HEILMANN (Spr. Fred. Carl В. — Bodil Marie Mandix) 
f. 27. Febr. 1832 Hals + 13. Okt. 1914 Sorø. 1849 Stud. Nykbg., 17. Jan. 1855 
с. th. (1), Lærer Opfostringshuset. 1858 Рту. МВ]. og Semin.lærer Ghb., ord. 24. 
Marts. 1861 Miss. Jhb., entl. 1868. Kommissionsmedl. 1877. Har skrevet Blad- 
artikler om grl. Forhold. 1869 Spr. Rold—Vebbestrup, 1881 Faarevejle—Drags- 
holm, entl. 1903. — 22. Apr. 1858 Lille Lyngby * sin Kusine CAROLINE ADELAIDE 
Rosen (Spr. David R.— Anna Elisabeth Halse) f. 14. Sept. 1835 Trankebar 
f 13. Juli 1918 Sorø. 


Go 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 73: 


Hustrus Søster * Klb. С. Е. О. Lytzen. 

ROSENDAHL, PHILIP (Sagforer Sophus Emil В. — Elise Ottosen) f. 31. Maj 
1893 Sakskbg. 16. Juni 1916 exam. jur. (I. Kar.). 1913—14 Journalforer Styr. 
af Grl., 1916 Vol. Jhb., 1919 Ass. Fhb. — 3. Nov. 1918 Л. * Agnes JoHANNE 
Евтснзем (Maskinmester С. Thorvald Е. — Manna Ronberg) f. 28. Nov. 1894 Kbh. 

RoSENSTAND, Henrik MARTINUS (Kammerrd., Kontorchef grl. Hndl. An- 
dreas Reinhardt В. — Laura Wellmann) f. 1845 Kbh. + 12. Juni 1885 Nan. 1862 
ansat grl. Hndls. Kontor Kbh. 1873 Ass. Jhb., 1875 Nan., 1880 Klb. Fhb., 1884 
Nan. Prm. 1879—80, 1883—84. — * Anna MATHEA HEIBERG (2° + Kommandør 
(+. Е. Holm). 

ROSENSTAND, OTTE (Spr. Peder Nielsen В. — Маме Kirstine Heug) f. 1762 
Rødding f 4. Jan. 1837 Fredensborg. »Har i en Del Aar conditioneret hos Embeds- 
mænd«. 1795 Reserveass. Ghv., 1796 Ass. Um., 1799 Kbm. sst., entl. 1803. Bræk- 
kede Okt. 1798 paa en Spadseretur til Fjælds sit Ben og henlaa uden Lægetilsyn 
til Foraaret, hvorfor Foden blev stiv. Ans. ved grl. Hndl. Kbh., Forvalter (?). 

RosENVOLD, ANDREAS (Godsforv. Peter В. — Sophia Rosenvold) f. 7. Maj 
1768 Nakskov 1 19. Apr. 1846 Nørre Bjert. 1791 Stud. Nykbg., 15. Jan. 1796 
с. th. (n.) 1792 Alumnus, 1796 Miss. Fhb.—Ghb., ord. 1. Apr.; entl. 1806. Med. 
pro meritis for at have forebygget Bornekoppernes Udbredelse. 1807 Spr. Sdr. 
Gjording—Vejrup, entl. 1840. — 1. Apr. 1796 Kbh. 1° * SrEePHINE Barck (Guld- 
smed, Borgerkapt. Christopher В. — ? Torstensen) f. 1768 Kbh. 1 2. Aug. 1827 
Sdr. Gjording. i 

Hustrus Moster * Provst Thorhallesen. 

Rosine, Hans (Konsistorialrd., Spr. Ulr. Fred. В. — Anna Christine Kling- 
berg) f. 1803 (db. 7. Aug.) London 1 5. Juli 1865 Kbh. Exam. jur.; 1824 Ass. Ghv., 
1825 Hd. Ejl., 1826 Em., 1827 Jhv., 1829 Apr. Ejl., 1830 kst. Kbm. Jhv., 1831 
Ghv., 1834 Kbm. Jhv., 1835 Ass. sst., 1836 atter Kbm., entl. 1853. Prm. 1833—34, 
1852—53. — 1. Sept. 1829 Jhv. * Maria KRISTINA WINDING (Kbm. Johs. W.) 
f. 6. Apr. 1806 Up. f 13. Juni 1880 Kbh. 

Sønner se nedenfor. Hustrus Søstre * Kbmd. H. а Re = og 
J. A. Mørch. 

RosinG, HANS CHRISTIAN THEODOR (Age. Pet. Fred. R.) {. 20. Dec. 1866 Kbh. 
1888 dim. Ghb. Semin., s. A. Kat. Atangmik, 1889 Ghb., 1901 O-Kat. 1903—04 
undervist i Danmark, 1904 Miss. Ang., ord. Kbh., 1905 Fpr. Prm. 1913—14. — 
6. Juli 1890 Skt. * MALENE KAROLINE KLARA KREUTZMANN (Udstedsbst. Jens K.) 
f. 2. Apr. 1869 Kangämiut. 

Son se nedenfor. Hustrus Farfader Ass. J. E. ER 

Rosine, PETER FREDERIK (Kbm. H. В.) f. 30. Aug. 1835 Ту. 1 14. Apr. 
1911 Kangämiut. 1856 Vol. Ghb., 1858 Fhb., 1861 Fkn., 1865 kst. Bst. sst., 1866 
Vol. Fhb., 1867 Hb., 1874 Ass., 1876 Skt., entl. 1882. S. A. Udstedsbst. Kangâmiut, 
entl. 1887. — 19. Sept. 1862 Fkn. * Hatpora HELENE MARGRETHE CAROLINE 
PETRUSSEN (Sælfanger Jehu P. — Guri Ane) f. 4. Aug. 1842 Fhb. + 4. Aug. 1901 
Kangämiut. Uddannet Jordemoder Kbh. 1866—67. 


734 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


Son se ovenfor. 

Rosine, SvenD PETER CHRISTIAN (Fpr. Н. С. T. В.) Е. 9. Jan. 1892 Ghb. 
1915 dim. Ghb. Semin. (ug?), uddann. Danm. 1915—17. 1917 O-Kat. og Semin.- 
lærer Ghb., 1918 O-Kat. Ghv., ord. 21. Juli Em. — 25. Aug. 1918 Вх. * BIRTHE 
SOFIE AGATHE GULDAGER (Tømrer Jorg. Jak. Jonas G. — Kathrine Sara Lynge) 
f. 17. Sept. 1898 Jhv. 

Hustrus Søster * Distrlg. Barchalia. 

Rosine, ULRIK FREDERIK (Kbm. Н. В.) Е. 1830 Jhv. 1 7. Febr. 1910 Kbh. 
1848 Vol. Jhb., 1849 Ghv., 1852 Ass. Jhb., 1853 Fhb., 1854 Jhb., 1855 Ghb., entl. 
1856. Prm. 1850—52 (Øjensygd.). 1859 Vol. Jhb., 1860 Udstedsbst. Sardlox, 
1863 Vol. Jhb., 1870 Ass. Nan., 1872 kst. Bst. Jhb., 1873 Ass. Nan., 1876 Ghb., 
1878 Kontroll. Iv., entl. 1884. Prm. 1874—76, 1882—83. 

Rossen, HANS CHRISTIAN (Gaardejer Jes Hansen В. — Thrienke Jorgensen 
Köcks) f. 24. Febr. 1885 Ødis 1 17. Febr. 1917 Up. 1904 Stud. Kolding, studerede 
tysk Filologi. 24. Jan. 1910 e. th. (hr). 1908 Alumnus, 1910 Prv. Mhj. Ghb., ord. 
14. Juni. 1911 Distriktspr. Rb., 1914 Fpr. Up. Artikler om grl. Forh. i Dag- og 
Ugeblade; udg. Lærebog i Dansk for Gronlændere (trykt Ghb.). — 15. Juni 1910 
* MARTHA MARGRETHE PETERSEN (Gaardejer Rasm. Р. — Marie Rasmine) f. 
4. Dec. 1885 Askeby. Е 

RousING, CHRISTIAN FREDERIK (»Sieur« Peder Chr. В. — Marie Anne Hansen) 
f. 16. Febr. 1772 Randers 1 4. Okt. 1833 Kbh. 1794 Ass. Em., 1795 Ну-Азз. Hd. 
Ejl., 1799 O-Ass. Kpr. Ejl., 1800 Kbm. Ghv., 1803 Rb., 1808 Jhy., entl. 1816. 
Forv. færøsk Hndl. — 7. Juni 1801 Ghv. * Marre Marie MØLLER (Arbejdsmd. 
Jacob Nielsen M. — Maren Larsdtr. Lunde) f. 1777 (db. 8. Maj) Kbh. + 14. Dec. 
1852 Kbh. 

Hustrus Morbroder Kbm. N. Г. Lunde. 

RUDOLPH, CHRISTIAN Мтсоглт (Regimentskir. Friederich Wilh. Caspar В. — 
Anne Christiane Bentzen) f. 9. Febr. 1811 Kongsvinger f 13. Aug. 1882 Kbh. 
1826 Stud. Kiel, 1830 Kompagnikir., 1833 cand. chir. (1. Kar.), s. A. Bataillonskir. 
1839 Distrlg. Jhv., entl. 1854. Prakt. Ballerup 1854—56. 1856 Klb. Em., 1858 
Up., tillige Læge, entl. 1874. Prm. 1851—53, 186061, 1871—72. Kommissions- 
medl. 1877. Justitsrd. — 28. Marts 1839 Kbh. 1° * Емпле NICOLINE CAROLINE 
Baus (Skomagermester Jacob Jorg. В.) f. 28. Okt. 1816 Kbh. + 5. Maj 1852 Kbh. 
— 3. Maj 18612° * CHRISTIANE NICOLINE SERINE MARIE MAGDALENE REHM (Murer 
Joh. Ditlev В. — Veronica Popholt) f. 22. Juli 1828 Sore + 24. Marts 1913 Kbh. 

Воттег, FREDERIK CARL PETER (Lærer Andreas Peter В. — Catharina 
Nissen) f. 6. Juni 1859 Gaarslev + 15. Marts 1915 Thurø. Manufakturhndlr. 
1883 Stud. priv., Jan. 1891 c. th. (hr), ord. 1892. Oph. sig til 1894 i Jhb. for at 
lære Sproget. 1894 Miss. Ang., 1904 Fpr. Lichtenau, entl. 1912. Prm. 1902—03. 
В*. — 6. Maj 1892 Kbh. * HeLGAa MARGRETHE WESTERBERG, f. 12. Febr. 1863 
Kbh. + 16. Dec. 1918. | 

RYBERG, CarL Тотлоз PETER (Overgraver Joh. Pet. В. — Cathrine Smith) 
f. 4. Dec. 1854 Kbh. 1873 Vol. grl. Hndl. Kbh. 1875 Ass. Fhb., 1879 Jhb., 1881 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER Tap 


Nan., 1883 Klb., 1884 Insp. Sydgr., 1891 Kontorchef grl. Hndl. Kbh., 1902 Di- 
rektor, entl. 1912. R* DM. pp. Konferensraad. — 1° * MALvINA VILHELMINE 
Louise GULDBERG, f. 8. Nov. 1851 Helsingør + 18. Marts 1904 Kbh. 

Ryper, Cart Harrvie (Bagermester К. У. R.— Henriette Husmann) 
f. 12. Sept. 1858 Kbh. 1879 Sekltnt. Marinen, 1881 Prljnt., 1897 Kapt., entl. 1907. 
Dir. Met. Inst. K? DM pp. Deltager 1 met. Eksped. Ghb. 1882—83, i Kortlæg- 
ningseksped. 1885; Leder af Eksped. til Up. Distr. 1886—87 og til Ostgr. 1891 
—92. Resultat offentlige]. 1 Medd. om Grl. VIII og XVII—IXX. 

Вонв, CHRISTIAN, +. са. 1753 1 22. Nov. 1785 Ghb. 1785 Ass. Ghb. Omkom 
sammen med to andre danske ved en Spækbaads Kæntring paa Handelstogt 
til Kangex; ven Byge kastede Jollen om«. : 

Rosks@r, Kristen (Lærer Laust R.— Karen Marie Madsen) +. 21. Maj 
1881 Jerslev. 1902 Seminarist Jonstrup. Vikar Kbh. Kommmnesk., 1904 fast 
ansat. 1909 Semin.lerer Ghb., entl. 1920. Prm. 1914—15, 1919—20. Forf. af 
grl. Regnebog. Lærer Kbh.s Kommunesk. — 29. Nov. 1908 Haslund * AGNES 
JENSEN VEJBY (Gaardejer Jens Chr. Petersen — Kathrine Juliane Konnerup) 
f. 26. Maj 1881 Jerslev. 

RØNNING, NIELS CHRISTIAN (Degn i Husby Soren Chr. В.) f. 12. Juli 1769 
Fredericia 1 10. Okt. 1801 Kbh. 1788 Stud. Fredericia, 28. Jan. 1793 с. th. (h). 8. 
A. Miss. Hb., ord. 5. Apr., hjg. 1800 p. Gr. af Benskade og maatte indlægges paa 
Fr. Hosp., hvorfor han ikke kunde gaa op igen 1801. Meget afholdt af Grønl. 


SAABYE, HANS EGEDE (Spr. Jørgen Nielsen S. — Petronelle Egede) f. Juli 
1746 Strynø f 31. Aug. 1817 Udby. 1764 Stud. Roskilde, 26. Marts 1767 c. th (h). 
1768 Alumnus, 1770 Miss. Clshv. — Chb., ord. 27. Apr., entl. 1778. Dygtig i Grønl., 
nidkær og afholdt. Udg. »Brudstykker af en Dagbog holden i Grønland i Aarene 
1770—78« (1816), oversat p. svensk, tysk, engl. og hollandsk. Dagbogen danner 
Grundlaget for Ingemanns »Kunnuk og Naja eller Grønlænderbørnene«. 1779 
Spr. Vaalse, 1792 Raklev, 1799 Værslev—Jordløse, 1811 Udby (Fyn). — 28. Apr. 
1770 Hvedstrup * VIBEKE MARGRETHE THYE (Spr. Laur. Munch Thye — Karen 
Weldingh) f. 14. Marts 1748 Hvedstrup f 5. Marts 1833 Valby. 

Morfader Hs. Egede. Dattersøn Ass. P. G. L. Bollbroe. 

SANDGREEN, ASARPANE ANDREAS (Kbm. Sv. 8.) f. 13. Apr. 1768 Hb. f 17. 
Nov. 1827 Hd. Eil. Oplært af Provst Sverdrup 1780-—84. Talte og skrev dansk. 
1784 Kat. Jhv., men gik 1787 i Handelens Tjeneste p. Gr. af utilstrækkelig Løn. 
1792 Kat. Kpr. Ejl., 1793 atter i Handelens Tjeneste. 1796—97 Hvalfangstleder 
Up., derefter Harpunér og Formand Kpr. Ejl., entl. 1827. — 1786 Jhv. 1° * ANE 
MARIE GRETZE (dansk Bødker Michel Vilh. С. — Grlinde Marianne, senere 
* Provst Sverdrup) f. ca. 1766 Jhv. + Marts 1786 sst. — 5. Okt. 1791 Ghv. 2° 
* KAREN JACOBSDATTER MØLLER (dansk Kat. Jac. P. M.) f. ca. 1770 Um. f 7. 
Apr. 1798 Kpr. Ejl. — 10. Sept. 1798 Ghv. 3° * Lucia (en engl. Matros — Grl.inde 
Birgithe) f. са. 1781 Kpr. Ejl. (db. 7. Sept. 1787 Clshv.) + Okt. 1808 Kpr. ЕЛ. — 
24. Okt. 1811 4° * Inger, f. 1771 (db. 8. Maj 1791) + 17. Marts 1820 Kpr. Ejl., 


736 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


Enke efter Gronl. Amajunna. — 13. Sept. 1821 5° * Етзв PETERSDATTER (Grl. 
Peter Igsaiak — udobt Aviak) f. 6. Maj 1795 Ghv. 1 25. Marts 1833 Hd. Е]. 
(som Enke efter Matros Carl Tellesen). 

Sonnedtr. * O-Kat. og Semin.lerer W. Е. Steenholdt. 

SANDGREEN, SVEND, f. 1734 Sverige + 17. Febr. 1793 Kbh. 1759 Ubt. Hb., 
1764 Ass. »for sin skikkelige Opforsels Skyld«, 1773 O-Ass. Ghv., 1783 Kbm., 
men s. A. efter Ansogning Bst. af Hvalfangeranlæget Fortunebay, еп. 1788, 
hjg. 1789 sammen med sine Døtre og Svigerson. Anlagde »den nye Logie paa 
Eiland Disco« (9: Godhavn). Kaldes af О. Høegh Guldberg ven flittig og duelig 
Mand« og fik for Dygtighed 1 Hvalfangst foruden 2 Medailler en kgl. Æresgave 
-best. af en Solvkaffekande. — 1765 НЪ. * Grl.inde KAREN, f. ca. 1736 (db. 13. 
Apr. 1760 Hb.) f 1783 Ghv. 

Son зе ovenfor, Datter * O-Ass. C. N. Libeck. Gennem Sonnen Stamfader 
til den dygtige nordgrl. Slægt Sandgreen. 

SANDHOLT, ABRAHAM MARTINUS (Studiosus, Degn Theres Ebbeson В. — 
Mette Maria Hviid) +. 1740 (db. 29. Sept) Børglum + for 1809 Kbh. Haandveerker 
(Snedker). Var Ass. Ghb. 1 hvert Fald fra 1773. 1776 Ass. Hb., 1779 Kbm. Fhb., 
1786 Hb., hjg. 1787 som Folge af Konflikter med Insp. B. Olrik. Boede 1790 1 
Garver Hoffmanns Enkes Gaard ved Nørrevold. — + ANE MARIE, f. ca. 1736 
1 4. Febr. 1809 Kbh. à 

SAXTORPH, HARALD (Spr. Svend Vilh. S.— Petrine Jensine Altenwelt) 
f. 1829 Fjaltring 1 11. Maj 1884 Kbh. Prljnt. i Infanteriet. 1853 Vol. Ghv., 1855 
Jhv., 1857 Ass. Rb. (kst. Bst. 1858), 1860 Ass. Em., 1865 Kontrollør Iv., entl. 
1871. Prm. 1864 for at deltage i Krigen (som Kaptajn). — 1865 * ANNA FREDE- 
RIKKE WILHELMINE MARGRETHE GYLLICH 1 12. Apr. 1885 Kbh. 

SCHADE, JENS PARELIUS (Spr. Frants Henrik Jensen В. — Johanne Norre- - 
gaard) f. 1760 Rødby + 8. Aug. 1812 Um. 1780 Ubt. Em., 1784 Missionskok Clshv., 
1786 Kat. sst., 1791 Um., 1796 U-Ass. sst., 1806 Ass. (bestyrede 1795 Forsøget 
Kakilissat, 1797 Ümänatsiax, 1802 Niakornat, 1805 Nügssuak). Forfres og 
mistede paa en 2 Dogns Slæderejse 1790 sin halve Næse og et Par Fingre, og 
brækkede paa en lignende Rejse 1802 sit ene Ben, som blev stift derefter. Schades 
Øer i Ümänaksbugten har Navn efter ham. — 7. Sept. 1787 Clshv. 1° + Grl.inde 
GJERTRUD, 1 11. Maj 1789 Clshv. — 17. Juni 1790 Clshv. 2° * Grl.inde KRISTINE 
(udøbt Tuiak) f. ca. 1756 (db. 23. Maj 1777 Clshv.). Hun levede 1812, men var 
død ved Boets Skifte 1818. 

SCHADE, JOHAN DiperiCH (Raadm., Økonom Duebrødre Kloster 1 Roskilde 
Caspar 8. — Elisab. Birgithe у. Essen) f. 1727 Roskilde + 14. Maj 1784 Kbh. 
1746 Ass. Ghb., 1755 O-Ass. Fkn., hjg. 1766 af Helbredshensyn. Prm. 1749—50. 

S. var Brodersøn af polsk Ministerresident Hans $., der blev dræbt 1 Kbh. 
9. Okt. 1703. 

SCHEEFUSS, JOHAN GEORG. 1777 Kirurg ved Hvalfangstanlæget paa Bonke- 
øerne (Manitsox у. Em.), еп. 1780. 

SCHEEN, JEPPE ANDREAS (Parykmager Svend Heinrich $.— Henriette 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 737 


Eriksdatter) f. 1763 (db. 18. Nov.) + 2. Febr. 1805 Kbh. 1790 Hv-Ass. og 
Kirurg Ghv., 1791 Hv-Ass. Igdlutsiax, 1794 Vinterass. Nigssuax, 1796 Ну- 
Ass. Hd. Ejl., 1799 Apr. Ejl., 1801 kst. Kbm. Rb., s. A. Ass. sst., entl. 1802. Ass. 
grl. Hndl. Kbh. Fik 1791 Anerkendelse for »modfuld Optrædent ved »nærgaaende 
Begegnelser og Fornærmelser« fra engl. Hvalfangere. 

SCHEVING, OLAF GUDMUNDSEN (Agent Gudmund $.), f. 1. Juli 1816 Flatey, 
Island + 11. Juni 1872 Sydproven. Islandsk Købmand. 1854 Vol. Hb., 1858 
Ass. Skt., 1859 Hb., 1860 Fkn., 1861 Jhb., entl. 1867. Udstedsbest. Sydpr. — 
* VILHELMINE FRANDSEN, hjg. efter Mandens Død. 

SCHMEDES, Ново Отто JOHANNES (Forpagter Gotfred August Anton 8. — 
Louise Hellmers) f. 25. Aug. 1848 Assendrup' + 5. Maj 1899 Hammel. 1866 Stud. 
Sorø, 1875 cand. med. & chir. (h,). Vikar og Amanuensis. 1877 Distrlg. Jhb; entl. 
1882. 1883 Distrlg. Fejø, 1892 Sæby, 1898 Hammel (Frijsenborg Lægedistr.). 
— 17. Apr. 1877 Testrup * Нила SorHIE MATHILDE CATHRINE Тонь (Lærer 
Berthel J. — Johanne Reehoff) f. 16. Marts 1854 Haderslev. 

ScHOU, HENRIK (Forvalter Henr. S.— Cathrine Enevoldsdtr. Wagaard) f. 1776 
Voergaard 1 17. Febr. 1823 Kbh. 1794 Stud. Aalbg., 1. Nov. 1798 с. th. (b). 1803 
Miss. Em., men maatte rejse hjem 1805 p. Gr. af Skorbug. S. A. Feltpræst, 1808 
Spr. Branderup, Sonderjyll., 1813 Tisted—Binderup—Durup, 1820 Farstrup— 
Lundby. Ansogte 1815 om atter at komme til Gronl., men blev ikke antaget. 

SCHULTZ, BørGE JoHAN (Major Christopher Jorgen S. — Johanne Crantz 
Eeg) f. 1764 (db. 24. Juli) Ringsaker + 18. Aug. 1826 Breli, Toten, зе ег flere Aars 
vedvarende Sygdom«. 1788 exam. jur. (I Kar.), 1790 Insp. Nordgrl., entl. 1796 р. Gr. 
af svækket Helbred, men forlod forst sit Embede 1797. 1800 Foged 1 Totens Fog- 
deri. — 12. Juli 1790 Ejdsvold * sin Kusine MARTINETTE CHRISTINE SCHULTZ EEG 
(Foged Romsdalen Jacob Andreas Е. — Elisabeth Leganger) f. 1753 (db. 2. Juli) 
Vedo + efter Manden. 

Hustrus Søster * Kbm. J. С. Steen. 

SCHULTZ, CARL Emit Brock (Skibsmaskinmester v.: Statsbanerne Johan 
Henr. $. — Amalie Block Schultz) +. 3. Aug. 1895 Masnedø. Uddannet paa Kob- 
mandsskolen. 1914 Vol. grl. Hndl. Kbh. 1916 Vol. Skt. 

SCHULTZ, FRIDRICH CHRISTIAN (af respectable Familie«). 1792 Haandskriver 
Ghv., hvor hans Slægtning, Insp. Schultz, manuducerede ham i Jura. 1793 Em., 
entl. 1794. Rejste i Foraaret 1795 til Ostindien. 

SCHULTZ-LORENTZEN, CHRISTIAN WILHELM (Malermester Fred. Otto Lo- 
rentzen — Hedvig Cathrine Schultz) f. 14. Nov. 1873 Tyrstrup у. Chr.feld. 1891 
Stud. Kbh., 21. Juni 1897 c. th. (1). 1894 Alumnus, 1898 Semin.lærer Ghb., 
1899 Miss. Em., 1901 Seminarieforst. Ghb., 1905 Fpr., 1906 Pv. f. Grl., entl. som 
Seminarieforst. 1910. Prm. 1905—06, 1910—12. 1912 Spr. Frelsers K., Kbh., 
1919 Lektor i Gronl. Udg. grl. Gramm., Lærebøger, Salmer (Medredaktør af sidste 
Udg. af grl. Salmebog.); Artikler og Afhandl. om Grl.s Historie og grl. Forhold. 
— 12. Maj 1898 Kbh. * Sopxie NIKOLINE CHRISTENSEN (Snedker Mads С. — 
Elsine Mogensen) f. 12. Marts 1872 Aarhus. 

Dansk Grønland. II. 47 


738 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


SCHWABE, JOHAN FREDERIK (Sorenskriver Hans Henrik $.— Rebecca 
Ной) f. 13. Febr. 1749 paa Gaarden Saxlund 1 Stange, Hedemarken, + 2. Sept. 
1821 paa sin Ejendomsgaard Rør i Ringsaker. 1766 Stud. Odense. I 8 Aar edsvoren 
Fuldmægtig og kgl. adjungeret og kst. Sorenskriver i Norge. 1779 Insp. for Hval- 
fangsten, overvintrede 2 Gange i Disko Bugt. 1782 Kammerrd. og Insp. Nordgr., 
entl. 1786. Oprettede »Hjælpekassen for trængende Gronlendere«. 1788 Мед. 
af grl. Handelskommission. Eksekutor 1 Poul Egedes Bo. 1788 Laugmand Hede- 
marken og Oplandene. — 29. Okt. 1781 Bragernæs * BIRGITHA HENRICHSDATTER 
(Henrich Larsen — Pernille Andersdtr.) {. Jan. 1754 + efter Manden. 

Fætter O-Ass. Ped. Boyesen Dorph. 

SCHWANENFLÜGEL, L. 1855 Ass. Grl., entl. s. A. 

Scavrae, Evert, f. 1779 + 11. Aug. 1817 Kbh. Exam. jur., 1803 Ass. Jhb., 
1806—07 kst. Kbm. Hjg. med Galeasen »Sælhundent 1811. Ivrig Vaccinator. 
Købmand Kbh. — * ANNETHE CHRISTINE BEEN (Organist Christen Jensen B. 
— Anna Margr. Sophie Seerup) +. 9. Jan. 1779 Kallundborg 1 2. Dec. 1847 Kbh. 

Son cand. polyt. Jorgen Christian S. (Schytte), Undersogelsesrejsende i 
Nordgrl. 1838 (Biogr. Lexikon XV 412). 

SCHONHEYDER, MORTEN SMITH (Etatsrd., Borgmester Morten Smith 8. — 
Henriette Margrethe Könemann) f. 12. Juni 1821 Næstved + 28. Febr. 1886 
Fr.berg Sygehjem. 1856 Vol. Gbh., 1857 Fhb., 1858 Nan., 1859 Udstedbst. Ostpr., 
1861 Vol. Fbh., 1865 Fkn., 1866 Gbh., 1867 Skt., 1868 Ghb., 1871 Ass. Fkn., 
1872 Fhb., 1873 Kontrollør Iv., entl. 1877. Prm. 1860—61, 1876—77. 

SIMONSEN, NIELS PETER (Smedemester Peter В. — Susanna Johansdatter) 
f. 11. Febr. 1821 Vejle 1 16. Febr. 1882 Understed. 1841 Stud. priv., 10. Juli 1851 
с. th. (hır). 1853 Semin.lærer Jhv., ord. 11. Marts. 1855 Miss. Um., 1858 Semin.- 
forst. Jhv., entl. 1863. 1864 Spr. Understed—Karup, entl. 1882. — 17. Marts 
1853 Kbh. * ANE SOPHIE ELEONORA KRAGE (Miss. Р. К. — Ane Marie Lidemark) 
f. 16. Aug. 1828 Atlanterhavet (kaldet Sophie efter Skibet) 1 efter Manden. 

Hustrus Broder Miss. J. M. P. Kragh. 

SIMONY, CHRISTIAN (Propr. Julius S.— Laura Vilhelmine Jespersen) f. 15. 
Aug. 1881 Bredholt, Sal Sogn. Oplært ved Handelen Stubbekbj. 1904 Vol. Hb., 
1906 Skt., 1911 Ass. Jhb., 1913 Nan. 1915 Ghb., 1916 kst. Bst. Fhb. Fuldmast. 
Styrelsen Kbh. 1918—21. Prm. 1910—11,,1917—18. Sekretær ved Kommissionen 
1920—21. — 24. Juni 1908 Skt. * Carta ØSTERBERG Bistrur (Klb. Г. Н. С. В.) 
f. 11. Jan. 1887 Skt. 

Farbroder se nedenfor. Hustrus Broder Ass. А. С. Е. Ø. Bistrup; Søster 
* Klb. Langskov. 

SIMONY, JOHAN CHRISTIAN (Stiftsamtmd., Minister Carl Frederik Ъ. — 
Anne Sophie Faber) f. 10. Febr. 1845 Kbh. Cand. phil., 1882 Vol. Fhb., 1883 Jbh.. 
1884 Азз., 1885 Nan. entl. 1888. Kbm. Aalborg. 

Broderson se ovenfor. 

SKAARUP, Отто KRISTOFFER (Hojskolelærer Chr. Pet. Schaarup — Char- 
lotte Sophie Cornelia Schousboe) f. 18. Marts 1851 Flakkebjerg 1 8. Apr. 1900 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 739 


Terslev. 1869 Seminarist (I), Huslærer. 1874 Stud. priv. 19. Juni 1878 с. th. (hy). 
1879 Miss. Jhb., ord. 30. Okt. 1878. Til 1884 tillige Miss. Fhb., entl. 1887. Spr. 
Terslev—Orslev. — 19. Jan. 1879 * Louise MARIE CHRISTENSEN (Lærer Jens C. 
— Susanne Marie Brammer) f. 25. Sept. 1849 Hulby, Taarnby Sg. + 28. Juli 1921. 

SKRAM, JOHANNES WILLIAM KRISTOFFER (Dir. sjæll. Jernbaner Joh. Chr. 
Gustav Schram — Johanne Margrethe Klein) f. 11. Aug. 1831 Kbh. + 24. Apr. 
1904 Kbh. 1851 Stud. Sorø, 22. Jan. 1858 c. th. (hy). 1859 Semin.lærer Jhv., 
ord. 11. Maj. 1861 Miss. Em., entl. 1872. Bestyrede tillige Up. under Vakance 
1868—69. 1873 Spr. Gronbek—Svostrup, 1885 Damsholte, entl. 1902. — 15. Ма] 
1859 Hasle * GEORGINE MARIE SOPHIE DUMREICHER (Forvalter Aug. Fred. D. 
— Elise Georgine Boethe) f. 28. Juli 1837 Bregentved. 

SMIDT, HoLGER NATHANAEL (Spr. Carl Marcus $S.— Henriette Christine 
Jacobsen) f. 1. Dec. 1877 Tjustrup. 1895 Stud. Roskilde, 1903 cand. med. & chir. 
(1). 1903—06 Hospitalsuddann. 1906 Læge Iv., 1907 Kandidat Fr. Hosp., 1909 
Reservelg. Randers Sygeh., 1910 kst. Distrlg. Hb., 1911 prakt. Vejle. 1913 i holl.- 
indisk Tjeneste. 

SMIDT, LARS ÅBELSEN (Sælfanger Abel 8.— Lydia) f. 1781 (db. 20. Okt.) 
Skt. f 1. Jan. 1846 Ghv. 1807 Kat. У. Ejl., 1818 Em., 1825 Up. (Missionær), 1827 
Hd. Ejl., 1831 Ghv., entl. 1841. — 9. Nov. 1806 Em. * JOHANNE, f. 1786 (db. 
24. Apr. 1796 Em.) + efter Manden. 

Эмтот, JENS LARSEN, f. са. 1736 Sverige 1 3. Okt. 1806 Umånatsiak. 1759 
Ass. Em., 1773 Kbm. Skt., 1783 degraderet til Ass. for Gæld, hjemsendt 1784. 
1787 Ubt. Em., 1788 Hv-Ass. Hd. Ejl., entl. 1794 for Gæld (3000 Rd.). 1793 
Ass. Ghv., 1795 Umånatsiak. — 1764 Em. % Grønl.inde Sara, f. 1742 (db. 1761 
Hb.) + 18. Dec. 1816 Fkn. 

SMIDT, OvE CHRISTIAN. Var 1764 Ass. Jhv., 1766 Ghb., entl. 1768. Blev 
»sine Sanser berøvet« og f under Hjemrejsen. E 

SMITH, SOPHUS THEODOR Krarur (Kancellird., Birkedommer Troels В. — 
Sophie Dorothea Krarup) f. 8. Febr. 1834 Krogsdal у. Holstebro + 28. Maj 1882 
Ghv. 1850 Stud. Viborg, 1857 cand. polyt. Ass. Indenrigsministeriet, senere 
mineral. Museum. Rejser til Grønland: 1861 (Ivistüt—Hb.) og 1863 (Iv.), paa 
den sidste meget farlig og langvarig Hjemrejse, hvor de stivfrosne Sejl blæste 
fra Masterne; først Juleaften kom Skibet til Hamburg. 1867 kst. Insp. Nordgr., 
fast ans. 1872. Udrustede og udsendte 1871 en Slædeekspedition ind paa Indlands- 
-isen. Prm. 1870—71, 1875—76. В* Vasaord. — * JOHANNE MARGRETHE LUND- 
STEEN (Spr., Landtingsmd. Petrus L. — Christiane Marie Elisab. Hansen) f. 12. 
Juni 1841 Vorgod + 1916. 

SOMMER, CHRISTIAN CHRISTOFFER LUDVIG FREDERIK (Oberstltnt., Dir. for 
Rosenborgsaml. Christopher Hinrich S.— Sophie Cathrine Marie Prosilius) 
f. 30. Jan. 1817 Kbh. 1 11. Maj 1897 Kbh. 1834 Stud. priv., 17. Okt. 1844 cand. 
med. & chir. (hy). 1845 Ass. Jhv., tillige Amanuensis hos Distriktslegen; hjg. 
m. Prm. 1848. Deltog i Krigen som Læge 1849, prakt. Slangerup s. A., 1858 Di- 
strlg. Sudero, 1860 kgl. Lege St. Jan., entl. 1867, men deltog i Krigen 1864 

477 


740 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


som, Skibslæge bl. a. p. »Rolf Krage«; 1868 prakt. Sofiendal v. Nakskov, priva- 
tiserede fra 1873. В*. — 5. Ма] 1845 Hillerød * Louise CAMILLA HENRIETTE 
ÅLBERTINE HASSLER (Krigsrd., Revisor Hans Henr. H. — Louise Frederikke 
Obdrup) f. 16. Apr. 1813 Kbh. f 15. Dec. 1861 St. Jan. 

SOMMER, JOHAN ERICH (Degn i Bodilsker Magnus S. — Anna Sophie Saab 
1775 Ass. Up., entl. 1778. Derefter Ass. grl. Hndl. Kbh. 

SOMMER, Mocens (Broder til foreg.). 1778 Ass. Skt., 1779 Hv-Ass. Fortune- 
bay, 1780 Ass. Chb., entl. 1781. 

SONTUM, ULRICH, f. 1773 Norge. 1793 Stud. Bergen. 1797 Haandskriver 
hos Insp. Bull Ghb., 1799 Ass. Hb., 1901 О-Азз. Ghb., 1803 Kbm., еп. 1805. 

STACH, CHRISTIAN (Fætter til efterflg.). Kom til Grl. 1733 som Hernhuter- 
miss. sammen med Fætteren og Chr. David. Var i Tyskland 1736—37 og hjg. 1738. 

STACH, MATHÂUS, f. 4. Marts 1711 Mankendorf, Mähren, + 21. Dec. 1787 
Wachau, Nord Carolina. Uldspinder. Flystede 1728 til Hernhut, hvor han gjorde 
Tjeneste ved Vajsenhuset. Kom til Grl. 1733 sammen “med ovennævnte Fætter 
og Chr. David og grundlagde Ny Hernhut. Hjemrejse 1740—42, under hvilken 
han 1741 ordineredes 1 Marienborn og fik kgl. Anerkend. som »de grønl. Brødres 
ordentlige Lærer«. Atter Hjemrejse 1747—49, under hvilken han besøgte Ame- 
rika. Hjg. 1751, men aflagde Sommerbesøg 1 Grl. 1752` og 1754. 1758 atter til 
Grl., hjg. 1771. Foretog 1765—66 Rekognosceringsrejse til Jhb. Distr. og over- 
vintrede paa Øen Akia. Udg. grl. Grammatik og Leksikon. »En Guds Fyrste i 
Menigheden, graanet med Ære i sit Panser« (Zinzendorf). — 4. Febr. 1741 * sin 
Kusine Rosina Sracx (forlod Grl. for stedse 1751). 

STAGE, JENS RASMUSSEN (Spr. Rasm. Jensen В. — Marie Hansdtr. Klun- 
cher) Е. 22. Aug. 1732 Snodstrup. 1 18. Aug. 1780 Fjellerup. 1750 Stud. Fr.borg, 
Huslærer, 19. Okt. 1756 с. th. (п). 1758 Miss. Clshv., ord. 8. Marts. Havde р. Gr. | 
af svagt Helbred faaet Løfte om Ghb., men vilde 1759, da han skulde dertil for 
at afløse Bruun, ikke fra Clshv., fordi han havde »vundet Indgang« blandt Be- 
folkningen, og nødte derved Bruun til at blive et Aar længere i Ghb. Entl. 1765. 
1766 Spr. Fjellerup—Glæsborg. à 

STEEN, JOHAN CHRISTIAN (Borger Hans Jensen В.) f. 15. Dec. 1764 Kolding. 
1785 Styrmd. og Harpunér »Taasinge Slot« v. Fortunebay. 1789 O-Ass. Krp. 
Ejl., 1795 Ghv., 1800 Kbm. Chb., entl. 1807. Foretog Handelstogter til Up. Distr. 
1794 og 1795. Indforte Fangst af Hvidhvaler i Aabentvandsgarn i Ghv. og Chb. 
Boede 1808 paa Hittero i Norge. — 24. Sept. 1793 Ghv. * JOHANNA HENRICHA ' 
EG (Foged Jac. Andreas Е. — Elisabeth Leganger) f. 1769 (db. 30. Juli) Molde. 

Hustrus Søster * Insp. В. J. Schultz. 

STEENBERG, CARL JUNIUS OPTATUS (Spr. Jacob В. — Cathrine Marie Svane- - 
kiær) f. 4. Juni 1812 Hyllested (Aarhus Stift) + 20. Juni 1872 Sanderum. 1831 
Stud. Aarhus, 2. Ма] 1839 с. th. (В). 1835 Alumnus, 1840 Miss. Hb., ord. 4. Marts. 
1845 Seminarieforst. Ghb., entl. 1853. Prm. 1844—45, 1848—49. Kommissions- 
medl. 1858 og 1872. Udg. Ы. а. Bibelhist. (1854). 1854 Spr. Gudum—Fabjerg, 
1869 Sanderum. — 14. Apr. 1849 Kbh. * Emma Octavia Janssen (Kontorchef 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER : 741 


Rentekammeret Poul Ernst J. — Karen Børresen) f. 14. Apr. 1829 Kbh. + 24. 
Juni 1900 Kbh. 

Broder se nedenfor. Hustrus Broder Seminarieforst. С. Е. Janssen. 

STEENBERG, JACOB CHRISTIAN AUGUST (Broder til foreg.) f. 1826 Aarhus 
1 1877. 1848 Stud. Aarh., 19. Juni 1861 с. th. (п). 1863 pers. Kap. Viby, ord. 20. 
Jan. 1865 Prv. Mhj. og Semin.lærer Ghb., 1866 kst. Seminarieforst., entl. 1867 
р. Gr. af Sindssygdom. — * ЕтлзА TORSLEFF, f. 1844 Assens f 8. Dec. 1918 Kbh. 

STEENHOLDT, NIELS LARSEN (Brændevinsbrænder Just Larson В. — Inger 
Nielsdatter Bang) f. 1766 (db. 26. Marts) Kbh. + 4. Maj 1827 Em. 1786 Bødker 
Up., 1790 Rb., 1796 Udligger Nûgssuak, 1799 Bødker ВЪ., 1800 Udl. Nigssuax, 
1805 U-Ass. Up., 1806 Pr., overtog 1811 Up. og blev ene tilbage der 1813. 1818 
Inspektoratsfuldmægtig Ghv., 1823 fung. Ass. Em., entl. 1827. — 26. Aug. 1789 
Up. * ANE LYNGBYE (Ass. And. Pedersen Г. — Grønl.inde Benedicta) f. 1767 
(db. 13. Sept.) Jhv. f 11. Febr. 1830 Em. 

Søn se nedenfor. 

STEENHOLDT, WITTUS FREDERIK. (Søn af foreg.) f. 18. Aug. 1808 Up. 1 13. 
Febr. 1862 Jhv. Undervist af Miss. Ped. Kragh. О-Каф. og Semin.lærer Jhv. 
Talte og skrev flydende Dansk. Udg. og Oversætter af Skoleboger (Erslew III 222; 
Nekrolog »Folkets Avis« 1862 Nr. 243). — 8. Sept. 1830 Em. 1° * ANE CLARA 
GEISLER (Kbm. J. C. G.) f. 21. Dec. 1812 Chb. f 13. Jan. 1857 Jhv. — 28. Aug. 
1857 Jhv. 2° * BIRGITHE CHARLOTTE KIRSTINE SANDGREEN (Tømrer Levi Chri- 
stopher 8. — Karen Motzfeldt) f. 14. Okt. 1836 Rb. + 11. Juli 1859 Jhv. — 21. 
Sept. 1860 Jhv. 3° * MATHILDE KIRSTINE JØRGENSEN (Sælfanger Jørgen Chri- 
stopher Nanånge — Caroline) f. 4. Apr. 1822 Jhv. f 14. Aug. 1868 Rodebay. 

STEENSTRUP, KNUD JOHANNES VOGELIUS (Forpagter Joh. Pet. В. — Sinned 
Claudine Lund) f. 7. Sept. 1842 Høstemark Mølle, Mov, 1 6. Maj 1913 Kbh. 1863 
cand. pharm. 1866 Ass. mineral. Museum. 1871 Ledsager af den svenske Eksped. 
efter de af Nordenskiöld fundne Meteoriter, som af В. ved en ny Grl.rejse Aaret 
efter paavistes ikke at være saadanne, men Udskillelser af Jærn i Basalten. 
S. besøgte indtil 1899 Grl. 9 Gange og tilbragte 11 Somre og 2 Vintre i Landet, 
én Gang 2'/2 Aar i Træk. Størst Betydning har S.s Undersøgelser over det grl. 
Jærn, den kulførende Formation, den røde Sandsten i Jhb. Distr. samt over 
Gletschere og Isbjerge, men han var forøvrigt Polyhistor paa det grl. Omraade. 
Statsgeolog, Æresdr. Kbh. Univ., Medl. af Vidensk. Selsk. og forsk. udenlandske 
lærde Selskaber. R* DM. 

STEINLEIN, CHRISTIAN FREDERIK (Sten- og Billedhugger Joh. Valentin $. — 
Maren Lund) f. 1756 (db. 25. Juli) Hillerød. Var inddømt i Tugthuset paa Livstid 
p. Gr. af Falsk, men benaadedes mod at gaa til Grl. som Ass. med Forbud mod 
at vise sig i Kongerigerne. Hans Ansætt. vakte stor Utilfredshed bl. Kollegerne 
i Grønland. 1796 Ass. Skt., 1800 O-Ass. Ghb., 1801 Fkn., entl. 1803, da Forbudet 
mod hans Hjemrejse ophævedes, hjg. 1804. Fik »lidet Vartpenge« og havde 1805 
»Haab om Næringsvej«. — * ANE KIRSTINE FEINT (Gaardejer Ole Е. — Ellen) 
f. 1764 (db. 8. Juli) Jægerspris. 


742 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


STENDER, CHRISTIAN FRIEDRICH WILHELM (Dr. med. Daniel S. — Vilhel- 
mine Margr. Christine Hansen) +. 5. Dec. 1831 Schönberg у. Kiel + efter 1880 
Barmstedt, Holsten. 1850 Stud. Gôttingen, 1855 med.-chir. Eks. Kiel, s. A. Dr. 
med. & chir. sst. S. А. Underlg. 1 Hæren Næstved, 1857 Rendsborg, 1858 Itzehoe, 
entl. 1860. В. А. Distrlg. Ghb., entl. 1866. Prakt. Pinneberg, senere Barmstedt. 

STEPHENSEN, CLAUDIUS ANDREAS (Handelsfaktor John 8. — Ellen Cathrine 
Berg) f. 6. Marts 1801 Berufjord, konf. 1816 Frue K., Kbh., 1 26. Dec. 1829 Up. 
1821 fg. Ass. Ghv., в. A. Ass. Крг. Ejl., 1823 kst. Bst. Ghv., 1825 Hd. Ejl., 1827 
Rb., 1828 Ghv., 1829 Kbm. Up. Havde for Udrejsen »nydt Undervisning 1 Læge- 
kunsten« og forte Sygejournal. Foretog 1825 en Handelsrejse til Up. og deltog 
sammen med Miss. P. Kragh i en Eksped. til Øen Kingigtorssuak for at undersøge 
Findestedet for den 1824 fundne Runesten. — 16. Febr. 1826 Ghv. * JACOBINE 
PETRINE MARGRETHE RASMUSSEN (Kbm. Nic. Jul. R.) f. 3. Okt. 1806 Um., levede 
1838 1 Odense. Der indsamledes bl. Funktionærerne 1 Nordgrønland 300 Rd. til 
deres 3 Born, som anbragtes hos forsk. Danske i Grønland. En- Datter blev g. 
m. en hernhutisk Miss. 

STEPHENSEN, HANNES PETER, f. 1833 + 22. Marts 1908 Kbh. Ass. grl. Hndl. 
Kbh. 1870 Insp. Sydgr., 1883 Kontorchef grl. Hndl., 1890 Direktør, entl. 1902. 
Etatsrd. R* DM pp. Prm. 1873—74, 1882—83. ; 

STEPHENSEN, REGNAR (Herredsfuldm. $.— Christiane Mehl) Е. 11. Jan. 
1866 Vejle 1 9. Juni 1902 Skt. Cand. jur., 1892 Vol. Ghb., 1893 Ass. grl. Hndl. 
Kbh., 1896 Fuldm., 1898 fg. Insp. Sydgr., 1899 Insp. —* CATHRINE EMILIE 
ELISABETH FENCKER (Insp. Е. C. Е.) f. 14 Ма] 1877 Ghv. 

STORCH, MIKAEL MATHIAS JOHANNES (Selfanger David Gustav Hans В. — 
Ane Sofie Johanne Salomine Sibylle Samuelsen) f. 24. Apr. 1883 Manermiut. 
1906 dim. Ghb. Semin. (ug?), uddann. i Danmark 1906-09. 1909 O-Kat. Jhv., 
1910 kst. Fpr. sst., ord. 21. Juni, 1911 Ghb., 1912 Frdal., oph. sig 1914—15 1.Jhv. 
m. Prm., 1915 Rb., 1919 kst. Pv. Nordgr. Kommissionsmedl. 1920—21. Udg. 
Lærebøger og Novellen »Singnagtugak« (overs. paa Dansk af Kn. Rasmussen: 
En Gronlænders Drøm). — 1909 Ghb. 1° * ANE JENSINE EMILIE BERTHELSEN 
(ord. O-Kat. Е. J. L. J. В.) f. И. Okt. 1880 Um. + 1. Maj 1913 Ghb. — 16. Maj 
1915 Ту. 2° * Емиле JOHANNE JUSTINE MARGRETHE FREDERIKSEN (Sælfanger 
Johan Fr. — Louise Therkelsen) f. 27. Juli 1893 Ikerasak, Um. Distr. 

Moders Oldefader Miss. Fr. Berthelsen. 

STORM, Hans RASMUSSEN (Spr. Rasm. Pedersen S. — Helene Sophie Guld- 
ager) f. 1734 (db. 11. Nov.) Mørke f 1. Aug. 1781 Ghb. 1760 Ass. Skt., senere 
Hb., 1763 Kbm. Skt., 1767 Ghb. — 23. Dec. 1765 Skt. * MARIA ELISABETH 
BERTHELSDATTER LAERSEN (Miss. В. L.) f. 1747 (db. 6. Aug.) Ghb. 1 17. Febr. 
1779 sst. Deres Datter Christiane Helene døde Vinteren 1789 1 Kbh. af Sorg 


over at have tabt Kbm. Glomstads Barn ud af et Vindue, hvorved Barnet slog 


sig ihjel. 
STREITMANN, ÅNDREAS, 1777 Kirurg ved Hvalfangstanlæget paa »Hval- 
øerne« (Kpr. Ejl.?), hjg. 1780. 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER - 1148 

SVANBERG, NIELS PETER (Tømrersvend Ole Nielsen S. — Bolette Helene 
Hjorth) f. 6. Juli 1813 Chr.havn 1 ca. 1872 Kerteminde. 1831 Tømmermd. Ghb., 
1834 Skt., 1842 Udligger Ghb., 1845 Napassok, 1849 Jhb., 1853 Sårdlok, 1856 
Ass. Jhb., 1859 Ghb., 1862 kst. Bst. Fkn., 1863 Ghb., 1864 Ass. sst., 1868 kst. 
Bst. Skt., entl. 1870. Prm. 1858—59. Ualmindelig dygtig i grønl. — 20. Maj 
1849 Skt. 1° * Grl.mde MALONE CAROLINE MARTHA HALDoRA, f. 20. Sept. 1829 
+ ca. 1855. — 1859 2° * JULIANE CHARLOTTE AGER, f. 1817 Kbh. + 4. Maj 1860 Ghb. 

2. Hustrus Halvbroder Kbm.'H. Ager. 

SVANENHIELM, JONAS LILLIENSCHIOLD DE (Propr. Morten de В. — Cecilia 
Christina Lillienschiold) +. 1726 Svano, Bergens Stift, + 27. Dec. 1801 Rome. 
Skriver Amtmds.kontor Stavanger, 1746 Rentekammeret Kbh., 1748 у. grl. Hndl. 
1750 O-Ass. Jhv., 1753 Kbm. Chb., entl. 1783, hjg. sammen med Datteren og 
Svigersonnen Muus 1790. Prm. 1774—75 »til Raadforsel med de nye Herrer«. 
Hans Koloniokonomi var berømt. — 13. Aug. 1758 Chb. * Grl.inde BIRGITHE, f. 
1732 Fhb. + Maj 1775 af Kopper paa Rejse fra Kbh. til Grl., begr. i Grimstad. 

Døtre * Miss. N. Hveysell og Kbm. N. D. Muus. 

SVERDRUP, JORGEN JORGENSEN (Godsforvalter Jorgen Andersen В. — 
Margrethe Pedersdtr. Angel) f. 16. Dec. 1732 (efter Faderens Dod) Nord Hero, 
_Helgeland, 1 22. Apr. 1810 Avaldsnes, Karmoen у. Haugesund. Oplærtes først 
til Kontorist, men besluttede 18 Aar gl. at studere for at komme til Klarhed i 
telig. Tvivl. 1755 Stud. Trondhj., 17. Febr. 1762 с. th. (1). 1760 Alumnus, 1764 
Miss. Jhv., ord. 6. Apr. — 1773, 6. Apr. Viceprovst og Visitator Norder., entl. 
1788 med 400 Rd. 1 Vartpenge og et Værelse paa Vajsenhuset til Beboelse. Prm. 
1772—73. Energisk og nidkær Miss. fik afgørende Betydn. for Diskobugtens 
Kristianisering og skaffede Missionen en hidtil ukendt Position bl. Europæerne i 
Nordgr. Rejste sammen med Menigheden Zionskirken i Jhv. — 1789 Spr. Avalds- 
nes, еп. 1806. 1792—96 Provst Karmsund Provsti. — 26. Okt. 1767 Clshy. * 
Grlinde Marianna GRÆTZE, f. ca. 1739 + 9. Maj 1785 Jhv., Enke efter dansk 
Bodker Michel Vilhelm G. | 

Steddatter * Harpunér Andr. А. Sandgreen. 

SWwWINDT, NikoLar FREDERIK. Skibskirurg. 1778 Kirurg Ghv., Шо. 1784. 
Udrejste straks efter til Guinea, hvor han var Fæstningskirurg i hvert Fald 1784 
—97. — 14. Aug. 1778 Kbh. * MARIE CATHRINE DUE. 

_ SyLow, ÅRNOLDUS у. WESTEN (Skriver og Amanuensis р. Raadhuset Peter 
S. — Birthe Maria у. Westen, Søster til »Lappernes Apostek« Th. у. М.) f. 1706 
Trondhj., 1 23. Juli 1763 Haus, Bergens Stift. Efter Faderens Død tog Morbroderen 
sig af ham. 1725 Stud. Trondhj., 8. Marts 1740 c. th. (n). S. A. Miss. Ghb., ord. 
18. Marts. 1742 Miss. Fhb., entl. 1746. Energisk Miss., men streng og pietistisk. 
Medtog ved sin Hjemrejse 4 grl. Drenge og 1 Pige. 1747 Spr. Haus. — 29. April 
1740 Kbh. 1° * Enke Karen Гомр (Monsterskriver L.) 1 1748 Haus. Hun led- 
sagede ham ikke til Grønland. 

2. Hustru, Rebekka Christine Koren, var Faster til Kbm. K. 

Зоввиск (Sidbåck), DANIEL, f. ca. 1730 Sverige + ca. 1805 Kbh. 1765 Ubt. 


744 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


Skt. m. Løfte om at blive Ass.; var endnu 1769 Ubt. og hjemgik midt i 1770-erne. 
1782 Inspektorkok Ghv., 1786 U-Ass. Rb., 1788 kst. As., entl. 1803. — 1765 
Kbh. * ANNA HELENA SØEFELDT 1 1798 Rb. Familien (Hustru og 1 Datter) kom 
ud 1790. Datteren fulgte 1797 Insp. Schultz til Norge og var i hans Hus endnu 1802. 

SOEBY, C. G. W. Driftsbestyrer Kaersuarssuk Kulbrud 1905—10. 

SONDERGAARD, 1778 Ass. Um., entl. 1781. i 

SØRENSEN, BALDUIN FERNANDO (Sadelmager Carl Peter S. — Anne Marie 
Larsen) f. 12. Nov. 1832 Kbh. 1 13. Okt. 1888 Næstved. 1853 Stud. Kbh., 25. 
Juni 1862 cand. med. & chir. (В). Кава. Alm. Hosp. в. А. 1866 Distrlg. Ghb., 
entl. 1880. 1882 Læge Arsuk, entl. 1885. Kst. Kontrollør Iv. 1882—83. Prm. 
1873—74. 1885 prakt. Haudrup, 1887 Karrebæk. — 25. April 1866 * Emma JEN- 
SINE JACOBINE THOMSEN (Høker Thomas T. — Inger Marie Jensen) f. 9. Sept. 
1844 + Okt. 1918 Kbh. j 

SØRENSEN, BENT ERIK CHRISTIAN, f. 1823. 1853 Vol. Fkn., 1854 Fhb. 1855 
Fkn., 1856 Skt., 1859 Ass. Up., 1861 Chb., entl. s. А. Prm. 1858—59. — 30. Juni 
1855 Fhb. * CAROLINE ELISABETH JENSEN (egtl. Lundmann, men adopt. af Klb. 
Lars J.), Е. 1825. 

SØRENSEN, Отто. 1746 Ass. Jhv., ca. 1750 Fbh. Romte fra Grl. 1753 med 
et fremmed Hvalfangerskib og forlod Hustru og 3 Born. Hustruen havde villet, 
forlade ham Aaret for, fordi han levede forargeligt. — 17. Nov. 1748 Jhv. = 
Grl.inde ELISABETH, Enke. Hun fik 1754 Tillad. til event. nyt Ægteskab tidligst 
3 Aar efter Mandens Rømning og blev 1758 i Clshv. »med en af de bedste 
Fangere forsynet«. | | 

SØRENSEN, PETER CHRISTEN (Spr. Fred. -Christopher УПзеп В. — Karen 
Schierup) f. 16: Nov. 1875 Vorgod. 1895 Stud. Sorø. Tandlægestud. til 1897; 1904 
cand. med. & chir. (hy). S. A. Vikar, 1905 prakt. Grevinge, 1907 Amanuensis . 
Ørsted, 1908 Kand. Aarhus Kommunehosp., 1909 Reservelg. Krabbesholm 
Sanator., 1910 prakt. Faarevejle, 1912 Distrlg. Ghb., 1913 Jhv., 1919 Kredslæge 
Herning. Prm. 1916—17. — 16. Okt. 1911 Hyllested * JULIANE NIELSINE HEN- 
RIKSEN (Urmager Niels H. — Juliane Lund) f. 8. Nov. 1884 Vivild, Sygeplejerske. 

SORENSEN, Rasmus (Lærer J. 8.) f. 31. Ма] 1887 Albæk + 7. Juli 1921 Um. 
1897 Stud. Randers, Juni 1903 с. th. (h,,). 1900 Alumnus, 1904 Miss. Um., ord. 
11. Apr., 1905 Fpr., 1907 Em., 1911 Um. — 31. Juli 1903 Kbh. * CAMILLA THOR- 
VALDINE POULSEN (Brolægger Jens P. — Else Johanne Jensen) f. 8. Okt. 1875 
Kbh., Sygeplejerske. 

SØRENSEN, THØGER (Smed Søren Thøgersen — Johanne Marie Nielsdatter 
Hauge) {. 20. Maj 1835 Bjerre f 30. Apr. 1917 Stege. 1851 Privatlærer Raarup, 1855 
Semjnarist Jhv., 1857 til Danmark for at studere. 1859—60 Huslærer Agersted 
Prgd., 1860 Stud. priv., 1861—63 Semin.lærer Jhv., 25. Jan. 1866 с. th. (h,) . 8. A. 
Miss. Up., ord. 25. Apr., 1868 Hb., 1872 Semin.forst. Jhv., 1875 Ghb., entl. 1877. 
Kommissionsmedl. 1872; Medl. af permanent Komm. for Gronlændernes An- 
liggender 1878. Udg. grl. Salmesamlinger (1872 og 1875); Bladartikler. 1877 
Spr. Ulvborg-Raasted, 1882 Vrejlev-Hæstrup, entl. 1895. — 9. Marts 1866 Kbh. 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER ue” ЗЕ 


* SOFIE FREDERIKKE CHARLOTTE NIELSEN. (Musikdir. Søren Vilh. N.— Birthe 
Johanne Dorothea Nielsen) f. 17. Nov. 1831 Kbh. + 15. Febr. 1915 Stege. 
Hustrus Sosterson Fpr. К. О. G. Wassmann. 


TEGNER, ÅNTHON PETER CHRISTIAN (Litograf, Portrætmaler Chr. Martin T. 
— Mette Helene Wiborg) f. 16. Sept. 1830 Trondhj. + 24. Dec. 1883 Kbh. Stu- 
derede Medicin i Tyskl., Engl. og Kbh. 1859 Vol. Ghv., 1860 Em., s. A. Chb., 
1861 Um., 1863 Jhb. (tillige fung. Læge), entl. 1865. 1868 Skibslæge p. dansk 
Fiskeriselskabs Skibe v. Island, 1870 jus. practicandi p. Island, Læge Vopnafjord 
til 1880. — 17. Okt. 1856 Aarhus 1° * CATHRINE MARIE BILLE (Spr. Joh. Vald. В. 
— Jensine Johanne Amalie Tietcke) f. 10. Apr. 1837 Sennels. Ægtesk. opløst. 

THAARUP, KARNIS INGVAR SMITH (Propr. Chr. T.:— Sørine Schotte) f. 7. Okt. 
1826 Fyn 1 25. Febr. 1883 Sårdlok. 1856 Vol. Hb., 1860 Ass., 1867 Fhb., 1872 
Fkn., 1873 Skt., 1874 Fhb., 1875 Udstedsbst. Avigait, 1878 Kagssimiut, 1882 
Sårdlok. Prm. 1881—82. — 25. Juli 1858 Hb. * AGATHE STINE SIVERTSEN (Mand- 
skabsformd. John S. — Agathe Amalie Motzfeldt) f. 6. Juli 1835 Hb. 1 28. Nov. 
1870 Fhb. 

Hustrus Søster * Vol. Е. А. С. С. Motzfeldt. 

THOMSEN, Ass. Up. Maatte »som en Krobling og af Skorbug« hjg. 1780. 

THOMSEN, NIELS MØLLER, f. ca. 1755 Haarslev + 28. Ма] 1791 С. 1775 
Ass. Fbh., 1780 Kbm. Jhb., hjg. 1787. 1789 Kbm. Chb. — 6. Juli 1783 Jhb. * 
ANE Marta OLSEN (Kbm. And. О. — Tuperna) f. 19. Ма] 1758 Skt. 16. Febr. 
1818 Ghb. Hun opholdt sig i Danmark 1779-82. 

Hustrus Søster * О-Азз. С. Е. T. Alsbach. 

THORHALLESEN!), EGIL (Spr. Pörhalli Magnusson — Böthildur Egilsdôttir) 
f. 11. Nov. 1734 Borg, Island, f 16. Jan. 1789 Bogense. Efter Faderens Død 1746 
opdraget af Provst, senere Biskop i Skalholt Jonas Finnæus. Dim. Skalholt 1753 
og kondicionerede nogle Aar paa Isl., bl. a. i Hiterdal. 1759 indskr. Kbh. Univ., 
28. Marts 1765 c. th. (n). Ca. 1761 Alumnus, ord. 20. Apr. 1765 og udsendt af 
Handelskompagniet for at undersoge Nordboruiner og Mulighederne for Kolo- 
pisation af Islændere 1 Ghb. Distr. 1767 Miss. Ghb., 1773 Viceprovst og Visitator 
Sydgr., entl. 1775. Oprettede Kateketmissioner forsk. Steder i Distr. og vandt 
dette tilbage fra Hernhuterne. Udg. »Efterretn. om Rudera af de gl. Nordmænds 
og Islænderes Bygninger paa Grl.s Vesterside« (1776) samt grl. Katekismus 
og Bonnebog. Hans Visita,sindberetn. »Beskr. af Missionerne i Grl.s søndre 
Distr.« er udg. 1914 af Grl. Selsk. ved L. Bobe. 1776 Spr. Bogense-Skovby, 1780 Ру. 

Brodersøn Kat. T. Magnussen. 

THORNING, ÅDAM CHRISTIAN (Spr. Anders Pedersen T. — Geske Cathrine 
Årentsdtr. Printzler) f. 1726 Gjøl f 4. Maj 1807 Kpr. Ejl. Sømand, muligvis Skibs- 
tommermd. Ansat i Grl. 1754. 1759 Tømmermd. Em., 1773 Ass. sst., 1778 Hv- 
Ass. Kpr. Ejl., 1782 O-Ass. Rb., 1784 Ass. Em., 1788 Hv-Ass. Clshv., entl 1792. 


") Kaldes ofte — ved en morsom Misforstaaelse — Hr. Hallesen. 


746 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


Boede i Chb. til 1797 og derefter Kpr. Ejl. — 22. Aug. 1764 Em. * Grl.inde Marta, 
f. 1742 + 11. Aug. 1824 Chb. | | 

Dotre * Kbmd. Enghel og A. L. Norgaard. 

THORSEN, Oscar JOHANNES VALDEMAR (Skibsinsp. grl. Hndl. Niels Victor 
Jul. Theodor T. — Kirsten Caroline Johansen) f. 27. Sept. 1896. 1914 Vol. Sty- 
relsen af Grl., 1915 Vol. Up., 1917 Um., 1920 Ass. 

THRANE, SEVERIN (Kbm. Peter Sen Holbech — Cecilie Niue 
Holst, 2° * Jak. Thrane, som adopterede hendes Born) f. 19. Sept. 1725 Tons- 
berg 1 Maj 1757 Chb. 1742 Stud. Fr.borg, Huslærer 4 Aar Norge, 5. Nov. 1748. 
c. th. (n), atter Huslerer i Norge 6 Aar. 1754 Alumnus, 1755 Miss. Clshv., ord. 
24. Maj. Svag af Helbred, tungsindig og melankolsk, hvilket 1 Forbindelse med 
Vanskeligheder i hans Gerning bragte ham til at begaa Selvmord. 

Turon, Оток Nicozas WILLEMANN (Klasselotterikoll., Ljnt. Oluf Nic. Olsen 
— Emilie Ludovica Justine Willemann) f. 11. Dec. 1869 Kbh. Navneforandr. 
1906. 1891 Sekltnt., 1893 Vol. grl. Hndl. Kbh., 1894 Vol. Ghv., 1895 Up., 1898 
Um., 1899 Rb., 1901 Ass. Chb., 1904 Skt., 1906 kst. Bst. Hb., 1907 Chb., 1908 
Ghv., 1910 Fhb., 1911 Hb., 1912 Klb., 1916 Um. (fg. Ass.), 1918 Ghv. Prm. 1903 
—04, 1915—16. — 15. Marts 1904 Kbh. * OLGA Marie SOPHIE OLESEN (Skakt- 
mester Jens Cecilius О. — Sophie Mathilde т. Løbner) f. 18. Juli 1867 al 
Skanderup. 

THURDERSEN, THURDER, +. р. Island 7 22. Nov. 1785. 1769 Hustomrer Em., 
1781 Ass. sst., 1784 Rb. Sogte Hjemgang og Embede 1782, men raadedes til at 
blive, da han ikke ver saa vel beloben i de Videnskaber, som fordres til Embede«. 
Omkom sammen med 4 danske Matroser ved Forlis paa en Togterejse til Sarkak. 
Endnu 1794 havde ingen Årvinger meldt sig i hans Bo. 

THYGESEN, JENS KARSTEN NIELSEN, f. 17. Apr. 1843 Lumby v. Odense. 
+ 24. Dec. 1880 Em. Ansat v. Toldvæsenet, deltog i Krigen 1864. 1867 Volontor- 
elev Ghv., 1868 Vol. Em., 1869 kst. Ass. Chb., 1870 Ass. Em., 1873 kst. Bst. 
sst., 1874 Klb. Up., 1879 Em. og Ghv. Prm. 1878—79. — 23. Okt. 1869 Em. + 
TABITHA MARTHA SOPHIE BROBERG (Kolonikok Carl Vilhelm B. — Helene Schultz) 
f. 24. Aug. 1833 Ghv. f 14. Febr. 1902 Em. | 

Hustrus Søster * Klb. N. Г. Elberg, Kusine * Ass. 0. L. В. Fleischer. | 

TircHEN, NIELS GIEVERTSEN (Kommercerd. Niels G. Т. — Bodil Valholm) 
f. 12. Apr. 1766 Ødemark + Juni 1795 Fhb. 1783 Stud. Roskilde, 10. Okt. 1786 
с. th. (п). В. А. Alumnus, 1788 Miss. Jhb., ord. 14. Marts. Skibet maatte р. Gr. 
af Storisen gaa vil Fkn., hvorfra han var 11/2 Md. om at komme til Jhb. 1794 Miss. 
Fhb. — * BIRTHE CATHRINE. Hyg. eft. Mandens Død. 

TOFTEGAARD, THØGER. 1750 Ass. Fhb. + der 12. Febr. 1751. 

Topp, ALBERT (Klokker Niels Albertssen) f. 9. Marts 1697 Leganger f 31. 
Okt. 1742 Aafjorden. 1717 Stud. Bergen, Huslærer Voss, 1722 c. th. (h). 1723 
Medhj. hos Hs. Egede (lønnet af Bergenskompagniet), ord. 16. Apr. 1724—25 
Miss. Nipisane, entl. 1727 p. Gr. af sin »kleinige Legems Constitution«. »Flittig, 
tro og retsindig« (Hs. Eg. Rel. 224). Gjorde efter Hjk. Rede for Missionens Tilst. 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 147 


overfor den under Statholder D. у. Vibe og Bisk. Deichmann nedsatte Kommis- 
sion i Christiania. Forf. »Relation ov. Gronlændernes brugelige Sprog« (Mskr.). 
1723 Spr. Aafjorden, Trondhj. St., 1742 res. Kap. Nykirken, Bergen, men dode 
inden Tiltrædelsen. 

TRANSE, CHRISTIAN (Sognedegn Lauritz Mathiesen T. — Christiane Dor- 
schæus) f. 3. Jan. 1746 Ejlby + 28. Febr. 1808 Rønne. 1765 Stud. Odense, 12. 
Dee. 1770 c. th. (h). 1771 Alumnus (har studeret »i Haab om denne Post«), 1775 
Miss. Fhb., ord. 31. Marts. Foresloges af Pv. Sverdrup til Pv. i Sydgr., men hjg. 
1784. 1785 Spr. Ronne-Knudsker. — 3. Apr. 1775 Kbh. 1° + AGNETHE MARIE 
MARGRETHE JuuL Ÿ 6. Apr. 1783 Fhb. (beer. 9. Juni). 

Tvepe, BENDIX ANDREAS HEIDE (Kammerrd., Sysselmd. M. H. T.) f. 1825 
Island 1 20. Juli 1871 Rayville (U. 8. A.). Handelsass. Isl., 1850 Ass. Fkn., 1853 
kst. Bst. Jhb., 1857 Fhb., 1861 susp. p. Gr. af Forsommelighed, entl. 1862. Ind- 
forte isl. Hajkroge i Grl. Udvandret til Amerika. — * MARIE ANDRESINE HANSEN, 
f. 1829 + efter Manden. Hun kom først til Ст. 1851. 

Tutte, Hans Hansen (Spr. Hans Larsen T. — Magdalene Cathrine Ene- 
voldsdtr. de Falsen) +. 29. Juli 1743 (efter Faderens Dod) Hjorlunde + 30. Juni 
1810 Sdr. Odalen. 1761 Stud. Køge, 17. Juli 1765 с. th. (n.). В. A. Alumnus, 
1769 Miss. Em., ord. 5. Maj. Ank. med Skibet til Skt., hvorfra han rejste videre 
i Baad langs Kysten. Fik kun halv Løn indtil Miss. Drejer gik hjem 1770. Grund- 
lagde Miss. i Em. og Ghv., flyttede til Jhv. 1772—73 under Sverdrups Prm. Entl. 
1777, men turde ikke rejse p. Gr. af sen Aarstid og overlastet Skib, overvintrede 
i Clshv. til 1778. 1780 Spr. Solbjerg-Sundby, 1785 Sdr. Odalen, Aggershus $t., — 
15. Juli 1773 Jhv. * BoLETTE DOROTHÉE SCHARFFENBERG (Kancellird., Arkivar 
Chr. Вла. 5. — Dorothea Dürkop) f. са. 1748 Kbh. + 1. Febr. 1815 Moen, Odalen. 


VERDER, VILHELM (Friis Hansen; Navneforandr. 1907) f. 1877 Kbh. Sekltnt. 
1905 Vol. Ghb., hjg. 1908, entl. 1909. Gross. Kbh. 

VESTERBOE, Hans FREDERIK Ivar HENRIK (Spr. Martin У. — Frederikke 
Christine Falkenthal) f. 21. Dec. 1813 Gyrstinge 1 1. Jan. 1878 Helsingør. 1832 
Stud. Roskilde, Huslærer Lyngby, 14. Jan. 1840 c. th. (n.). 1841 Alumnus, 1843 
Miss. Jhb., ord. 29. Marts, entl. 1851. 1852 Hjælpepr. Blidstrup, 1854 Spr. Flade- 
Draaby, еп. 1874. — 29. Marts 1843 Kbh. * IDA VILHELMINE BEHREND 
{Vekselmægler Chr. Vilh. B.— Anne Kirstine Meyer) f. 20. Marts 1819 Kbh. 
16. Dec. 1869 Flade. 

Hustrus Morfader Miss. W. A. Meyer. 

VIBÆK, Pout Hansen (Gaardejer Jens Sørensen — Maren Poulsdatter) 
f. 15. Juni 1864 Bordrup. Navneforandr. 1905. Studerede først østerlandsk 
Filologi. 22. Jan. 1889 c. th. (n). 1887 Alumnus, 1889 Miss. Jhv., ord. 30. Apr., 
1890 kst. Semin.forst. Ghb., 1891 Miss. Jhv.-Em.-Um., 1893 Em., 1895 Jhv., 
1900 Jhb., entl. 1904. Prm. 1899—1900. Udg. 100 Timer 1 Grl. (1900) og adsk. 
Artikler ос Afhandl. om Grl. 1907 Spr. Taarnby, Amager. — 20. Marts 1888 
* SEVERINE MARIE HENRICHSEN, f. 20. Juli 1864 Bredmose v. Varde. 


748 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


VINTERBERG ÅXEL KRISTIAN MARIUS (Toldbtj., Fmd. f. Kbhvns. Frilager | 
Hans Sorensen (V). — Sofie Pouline Normann) f. 13. Nov. 1876 Kbh. Navne- 
forandr. 1908. Maskinsmed og Maskintegner; som saadan Rejser i Tyskland. 
1899 Vol. Ghb., 1900 Hb., 1901 Rb. (kst. Bst. 1902), 1904 Jhv., 1905 Ass. Em., 
1910 fg. Bst. Ghv., 1911 Ass. Pr., 1912 kst. Bst. Rb., 1914 Klb. Up., 1919 Hb. 
Prm. 1906—07, 1918—19. — 18. Aug. 1912 Ghv. * INGEBORG SIGRID CRONFELT 
(Lektor Niels Nicolaj Simeon С. — Julie Christiane Jorgensen) {. 7. Nov. 1891 
Odense. 

Hustrus Søster * Klb. K. F. H. A. Fencker. 

Уостн (Voigt), ADAM GOTTLOB (Gartner Friederich Chr. V.— Ellen Kir- 
stine Hiort) f. 1767 (db. 12. Dec.) Kbh. Ass. grl. Hndl. Kbh., Proviantforv. So- 
vernet. 1801 Ass. Fhb., 1802 Kbm. Hb., 1804 degraderet til Ass. Skt. for Regn- 
skabsforsomm., entl. 1806 p. Gr. af Drukkenskab og Geeld (4000 Rd.). — 13. Aug. 
1802 Fhb. * Kirsten ANGELL Muus (Kbm. N. D. Muus) f. 29. Aug. 1786 Um. 

VAHL, JENS LAURENTIUS Моезтое (Prof. Martin V.— Anneken Dorothea. 
Elisab. Dedekam) {. 27. Nov. 1796 Kbh. 1 12. Nov. 1854. 1819 cand. pharm., 
studerede Botanik. Fulgte 1828 Graah til Grl. og deltog delvis 1 hans Rejse til 
Østkysten. Derefter berejste han til 1836 hele Vestkysten til Up. Besøgte senere 
Spitsbergen som Medlem af en fransk Eksped. 1840 Ass. v. bot. Haves Samlinger, 
1842 Æresdoktor Rostock Univ. Efterlod 1 Mskr. Udkast til en-Flora Groenlandica. 


WAGNER, CARL FERDINAND (Spr. Ludvig Carl Moritz W. — Nancy Cecilie 

Margr. Grønvold) f. 7. Aug. 1871 Alminde. 1889 Stud. Birketod, 16. Juni 1896 
с. th. (h,). 1894 Alumnus, 1897 Miss., ord. 3. Marts, men kom paa Gr. af Везе]- 
- lingsvanskeligheder ikke til Grl. og fungerede som Hjælpepr. St. Stefans Sogn,. 
Kbh. 1898 Miss. Jhv,, 1900 Hb., 1902 Em., 1904 Ghb., 1905 Fpr. og kst. Semin.- 
forst., 1907 Fpr. Ghb., 1908 Jhb., entl. 1910. Prm. 1906—07. 1911 2. res. Kap. 
Aarhus Domkirke. Udg. Artikler om og Skildr. fra Grl., navnlig 1 Højskolebladet. 
— 25. Maj 1897 Kbh. * ELLEN MARIE JOHANNE ELISABETH BLANKENSTEINER 
(Fuldm. Georg Michael Stanislaus B. — Johanne Kristine Ellen Marie Thomsen) 
f. 21. Nov. 1879 Kbh. 
0 WALERIUS, E.... JENS GorTTLIEB, f. 1800 + for 1849. Violinist kgl. Kapel. 
1819 Ass. Apr. Ejl., 1821 Ну-Азз. Hd.-Ejl., 1822 kst. Kbm. Ghv., s. А. Hv-Ass. 
V.-Ejl., 1823 Clshv., entl. 1824 р. Gr. af Overhørighed mod Insp.s Ordre. Opholdt 
sig 1826 м Udlandet«. 

WALLØE, PEDER OLSEN (Skipper og Husejer Ole Joensen W.) f. 1716 Kbh. 
1 24. Juli 1793 Kbh. 1737—39 Bødker Chb., atter 1740—42. 1743 Ass. Chb., 
1748 Bevilling som »Frihandler« 1 Ghb. Distr. 1749 Rejse til Jhb. Distr., over- 
vintrede 1 Agdluitsox, 1750—51 i Kangex, Ghb. Distr., 1751—53 Undersøgelses- 
rejse til Østkysten (efter Missionskollegiets Opfordr.), boede torste Vinter ved. 
det nuvær. Jhb., den anden ved Kagdlimiut i Agdluitsok. Entl. 1754. Artikler 
om Østerbygden i »Aftenposten«. Hans Dagbog udg. 1787 af O. Fabricius i »Sam- 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 749 


leren«. Skipper og Handelsmd. i Rønne til ca. 1786, senere Pakhusopsynsmd. Kbh. 
1787 Lem i Vartov. 

1748 omgikkes han med Planer om at gifte sig med en Indfødt og nedsætte 
sig i Ameralikfjorden som Jordbruger og Kvægavler sammen med andre Danske, 
deribl. Broderen Hans OLSEN, der var grl. gift og døde som Tømmermd. 1 Skt., 
hvor hans Efterslægt længe hørte til Foregangsmændene. 

WANDALL, Erık ADOLF (Spr. Hans W.— Marie Kirstine Wiberg) f. 13. 
Dec. 1807 Vorbasse + 29. Aug. 1869 Strø. 1824 Stud. Odense, 3 Aar Huslærer, 
19. Jan. 1833 c. th.-(h). 1830 Alumnus, 1834 Miss. Em., ord. 30. Apr., 1835 Hb., 
entl. 1840. 1842 Spr. Tolstrup—Stenum, 1849 Strø, s. A. Lektor i Grl., 1869 tit. 
Prof. Udg. en grl. Regnebog (1845) og en Geografi (1848), begge i et meget slet Sprog. 

Wanninc, Pour Gorrrep (Moller Claus Poulsen W.— Johanne Sophie 
Svane) +. 5. Dec. 1793 Gudum у. Slagelse 1 20. Jan. 1864 Als. 1813 Stud. Nykbg., 
19. Okt. 1816 с. th. (h). В. A. Alumnus, 1817 Miss. Jhb.—Fhb., ord. 9. Apr., 
hjg. 1824 р. Gr. af Hustruens Sygd. Reddede Kirkeruinen i Какогфок, idet han 
gjorde Indberetn. om, at Kbm. agtede at anvende dens Sten til et Spækhus. 
1825 Spr. Brondum—Vester Nebel, 1835 Torslev—Lendum, 1851 Als. — 1817 
Kbh 1° * JuLıane MARIE SoPHIE KRAUSSE (Slotsforv.) f. 29. Okt. 1799 + 1825. 

Datterdatter * КТ. Г. У. Mathiesen. 

Wassarp. Var Ass. Jhv. fra før 1755, men ВК 1756 Ordre til Hjemgang 
p. Gr. af Drukkenskab. 

Wassmann, Кмор Отто GEORG (Krigsass. Charles Fred. Louis W.— Val- 
borg Olivia Victoria Nielsen) f. 4. Dec. 1876 Kbh. 1 22. Febr. 1914 Fhb. 1895 
Stud. Kbh., Jan. 1903 c. th. (hy). 1903 Ргу. Mhj. Ghb., 1904 Miss. Fhb., 1905 
Fpr. Prm. 1911—12. Artikler om Grl. i forsk. Tidsskr. og Blade. — 3. Apr. 1903 
Kbh. * ANNA ELISABETH NICOLINE Escaricar (Kommunelerer Charles Е.) f. 
6. Juli 1881 Kbh. 

WELLING, PEDER ANDERSEN (Ostind. Skipper And. W. — Marie Andersdtr. 
Steenberg, 2° * Miss. Andr. Bing) {. 15. Juli 1717 Kbh. 1 9. Apr. 1761 Skydebjerg. 
Oph. sig med sin Moder og Stedfader i Grl. 1734—39. 1739 Stud. priv., 2. Aug. 
1742 c. th. (n). 1739 Alumnus, 1743 Miss. Chb., ord. 10. Apr. Aalborg, hjg. 1748 
p. Gr. af haardnakket Sygd., agtede at gaa ud igen, men maatte opgive det. Sær- 
deles dygt. i grl. 1751 Spr. Skydebjerg—Orte. — 11. Marts 1743 Kbh. * ELISABETH 
JORGENSDATTER LUND (Brygger Jorg. Jensen Lund) f. ca. 1720 Kbh. + 1785 (bg. 
25. Sept.) Eggerup. 

WEST, JOHANNES, f. 2. Apr. 1782 1 11. Okt. 1835 Kbh. Exam. jur. Kopist 
og Fuldm. Rentekammeret. 1817 Insp. Nordgr., hjg. 1824, entl. 1825. * ANE 
ELISABETH Fucus +. 23. Febr. 1771 + efter Manden. 

Datter + Direktør Graah. Søster * Kbm. О. А. Winding. 

WESTERGAARD, VIGGo (Tandlæge, Kapt. С. В. W.) f. 17. Nov. 1874 Aarhus 
+ 2. Juli 1912 St. Andst. 1893 Stud. Aarh., 1900 cand. med. & chir. (1). Reservlg. 
Hæren og prakt. Aarh. til 1904. Skibslg. D. Е. D. 8. og ©. К. 1906 kst. Distrlg. 
Jhb., s. A. Chb., entl. 1907. 1908 prakt. Skagen, 1909 Lem, 1910 St. Andst. 


750 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


WETZEL (Wedzel), Henrik (Væver Henrik Henriksen — Else Jensdtr.) f. 1711 
(db. 26. Juli) Næstved 1 31. Ма] 1760 Støvring. 1733 Stud. Kbh., Lærer i Næstved 
og i Jylland, 25. Okt. 1736 c. th. (1), atter Lærer Jyll. 1740 Miss. Chb., ord. 7. Maj. 
I Danm. 1741—42 for at gifte sig paany. Entl. 1744. 1746 Spr. Støvring—Melle- 
rup. — 18. Marts 1740 Gentofte 1? * Anna MARIE HAMMELØE 1 1741 Chb. — 
1742 2° * GJERTRUD Maria Косн 1 1758 (begr. 26. Maj) Støvring. 

WIBERG, JOHANNES Emit (Sang- og Musiklærer Carl Emil W.— Birthe 
Cathr. Jorgensen) f. 26. Apr. 1832 Kbh. + 20. Febr. 1914 Kbh. 1851 Stud. Nykbg., 
26. Juni 1857 с. th. (h,,), Lærer Kbh. Kommunesk. s. А. 1864 Miss. Fhb., ord. 
10. Febr., 1868 Semin.forst. Ghb., entl. 1870. Mistede 1866 Synet paa det ene 
Øje. 1871 Spr. Dejbjerg—Hanning, 1880 Osthirk—Yding, 1885 Bregninge, Ærø, 
entl. 1907. В*. — 30. Apr. 1859 Søllerød 1° * JOHANNE MARIANE EVELINE PETER- 
SEN (Lærer Jac. Josias Р. — Ane Dorthea Emilie Mertz) f. 22. Jan. 1833 Søllerød. 
1 28. Marts 1885 Østbirk. 

Søster * Klb. J. Mathiesen. 

WIBoRG, THOMAS CHRISTENSEN (Keemner(?) Chr. W.— Ida Sophia Mag- 
nussen) f. 19. Dec. 1744 Chr.sand + 26. Febr. 1783 Ghb. 1765 Stud. Chr.sand, 
1767 Huslærer hos Spr. Grogaard, Skibtved, 1769 hos Prof. С. Е. Wadskiær, _ 
med hvem han var i Slægt. Søgte Alumnusplads 1767, 68, 69, antaget 1770, blev 
1773 »Adjunctus« hos Viceprovst Thorhallesen, Ghb., ord. 26. Marts. 1775 Miss. 
Ghb., entl. 1783 men + forinden. Anlagde Kateketmissioner 1 Karajat og Kôr- 
nok. — 30. Juni 1775 Hb. * GJERTRUD Louise EGEDE (Kbm., Kapt. Niels E.) 
f. 1757 (db. 20. Apr.) Aalborg 1 1. Okt. 1794 Asminderød. 

Hustrus Broder Kbm. J. F. Egede. 

WICHMANN, GODTFRED ADOLPH, 1 20. Apr. 1780 Jhv. 1778 Kirurg Jhv. og 
Apr. Ejl. | 

WILHELMI, PHILIP, 1 16. Okt. 1779 Em. 1777 Kirurg Kpr. Е]. 

WILLE, JENS CLAUSEN (Saltdrager Claus Nicolaisen W.— Anne Jensdatter) 
f. 3. Dec. 1750 Chr.havn + 27. Marts 1820 Altona. 1779 Korrespondent grl. Hndl. 
Kbh., senere Revisor. 1786 Insp. Nordgr., entl. 1790. 1806 3. og admin. Direkt. 
v. Fiskeri- og Handelsinstitutet Altona, 1816 Generalkrigskommissær. Over- 
sætter af Komedier (Erslew III, 559 og Suppl. Ш 617). — 28. Maj 1786 Kbh. 
* Sopara Hepevie Lunp (Kammertjener hos Grev А. G. Moltke, Joachim Hend- 
rich Г. — Christina Amalie Bing) f. 1763 (db. 19. Sept.) Kbh. + 28. Febr. 1812 
Altona. 

WILLUMSEN, JOHANNES ANDREAS, Ÿ 1775 Up. Var Ass. Jhv. 1766, 1773 Up... 
1775 Kbm. sst. 

WIiLsBECH, Hans (Pakhuskarl grl. Hndl. Anders W.). 1773 Ass. Um., 1777 
Ghv., entl. 1778. | 

WINDING, JOHANNES (Spr. Peder Andersen W. — Marie Overgaard) f. 1774 _ 
(db. 16. Nov.) Hassing f 3. Jan. 1833 Rb. 1796 Stud. Aalborg. 1800 Ass. Ghv., 
1801 Apr. Ejl., 1803 Juli—Aug. kst. Kbm. Rb., 1804 Aug. —Sept. do. Jhv., s. A. 
Ass. Ghv., 1805 Kbm. Up., 1809 Ghv., 1811 hjg. m. Prm., 1812 atter udgaaet 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 751 


med dette Aars seneste Skib til Ghb., hvorfra han gik i Baad til Nordgr. og ankom, 
sent paa Efteraaret. Da her ingen Kim, post var ledig, ansattes han Dec. 1812 
som Ass. Rb., men naaede kun Jhv. og blev der som Ass., til han 1816 overtog 
Kolonien som Kbm., entl. 1830, boede et Par Aar paa Hd. Ejl., derefter hos 
Svigersonnen Mørch i Rb. — 8. Okt. 1809 Ghv. * Kirsten LUNDE (Kbm. N.L. L. 
— Pige Sara) f. 3. Febr. 1784 Hb. 1 10. Dec. 1834 Rb. Erholdt Ægteskabs- 
tilladelse 1806, men Vielsen kunde ikke finde Sted af Mangel paa Preest; Indskud 
i Enkekassen betragtedes som forelobig Legitimation. 

Dotre * Kbmd. H. Bistrup, R. Moldrup, J. A. Morch og H. Rosing. Eneste 
Son, Nationalmatros Peter Fred. W., omkom 11. Okt. 1833 paa et Kultogt. Fætter 
se nedenfor. 

Winpine, OLE ADozr (Py. Jens Philip W.— Hedevig Sabine Frieden- 
reich) f. 9. Sept. 1779 Vestervig. f 27. Juni 1847 Nykbg. р. Е. Student og exam. jur. 
1802 Ass. Ghv., 1803 Rb., 1804 Hv-Ass. Apr. Ejl., 1805 Ass. Um., 1808 kst. 
Kbm. sst., fast ans. 1814, 1820 Kbm. Ghv., 1821 Kpr. og Hd. Ejl., hjg. m. Prm. 
1822, entl. 1823. 1822 Juni—Aug. kst. Insp.. 1824 Told- og Konsumptions- 
kasserer Nykbg. F., Kammerraad. — 16. Febr. 1819 Ghv. 1° * FREDERIKKE 
West 1 16. Sept. 1819 Um. 

Fætter se ovenfor. Hustrus Broder Insp. West. 

WINTHER, RuDoLPH. 1753 Ass. Ghb., entl. 1754 р. Gr. af forargelig Op- 
førsel. ; 

WınsLow, CHRISTIAN (Degn р. Næsbyholm Jacob W.— Elisabeth Stub) 
f. 1752 Alsted, Sjæll. (Aarstallet egen Opgivelse i Vitaprokollen i Sjæll.s Bispe- 
arkiv, Daaben findes ikke i Kirkebogen, men en aaben Plads viser, hvor den 
skulde have staaet) 1 9. Apr. 1812 Povelsker. 1770 Stud. Fr.borg, Huslærer, 
25. Juli 1780 c. th. (h). 1781 Miss. Em., ord. 23. Marts, hjg. 1786 uden Tillad. 
р. Gr. af Sygdom. 1788 Spr. Povelsker. — 27. Marts 1781 * Marie Gan (Pv. 
Jørgen Jensen G. — Elisabeth Hansdtr: Hammer) f. 2. Jan. 1758 Vejby 7 20. 
Aug. 1841 Rønne. 

W.s Brodersøn var den berømte Skuespiller Carl W., og hans Fætter Lægen, 
Prof. Fred. Chr. W. 

Hustrus Søstersøn Kbm. $. C. Hiorth og Sostersons Søn Miss. M. F. D. 
Hammer. : 

WOLF, ÅNDREAS CHRISTIAN (Spr. Kristen W.— Johanne Marie Giessing) 
f. 2. Maj 1781 Kbh. 1 for 1851 Præstø. 1806 Ass. Kerrortussok, 1812 Skt., 1813 
Kbm. Ghb., hjg. m. Prm. 1817. Kbm. Præstø. Ledede Maj—Juni 1812 et Togt 
med flere Fartojer til Kpr. Ejl. efter Proviant, ankommen fra England Sept. 1811. ; 

Broder Miss. №. G. W. Fætterson Miss. J. Е. В. W. 

WOoLr, CARL Caristian DipricH (Miss. N. G. W.) + 20. Juni 1807 Hb. + 
14. Febr. 1847 Skagen. 1829 Ass. Skt., 1832 kst. Kbm., 1833 Ass. Skt., 1836 Fhb., 
entl. 1840. Ivrig Vaccinator. Toldbetj. Skagen. — Juni 1831 Skt. * Nısıne Do- 
ROTHEA Hiorra (Kbm. 8. С. H.) f. 5. Maj 1806 Hb., 6. Maj 1860 2° * Jens 
Julius Møller, Skrædermester, Chr.havn. 


752 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


Wozr (Volf), Jacog FREDERIK RupoLpH (Landmaaler Hans W. — 
Bolette Cathrine Hansen) f. 9. Apr. 1816 Vordingborg f 1. Okt. 1887 Fr.berg. 
1837 Stud. priv., 10. Nov. 1845 c. th. (h). 1850 Semin.lærer Jhv., ord. 18. Jan. 
1851 Semin.forst., entl. 1858. 1859 Spr. Hedensted—Store Dalby, entl. 1880. — 
2. Febr. 1850 Kbh. * HANSINE ELISABETH ANTOINETTE OTTILIA KJERULFF 
(Ekvipagemester i asiatisk Komp. Peter Didrik K. — Julie Marie Rohde) f. 25. 
Marts 1817 Kbh. + efter Manden. 

Faders Fætre Kbm. А. С. М. og Miss. М. G. W. 

Worr, NIELS GIESSING (Spr. Kristen W. — Johanne Marie Giessing) f. 6. Aug. 
1779 Kbh. 16. Okt. 1848 Kbh. 1796 Stud. Vordingborg, 13. Jan. 1803 ec. th. (h*), 
uord. Mhj. hos sin Fader, 1803 Miss. Hb., ord. 6. Apr. 1804. Forflyttedes 1807 
til Ghb. for at skulle være Forstander for en Læreanstalt, som dog ikke blev til 
noget p. Gr. af Krigen m. England. Udstod meget som Folge af den utilstrækkelige 
Forsyning i Krigsaarene og maatte 1809 hjemsende sin Familie, som land- 
sattes 1 Bergen og bogstavelig maatte betle sig igennem til Kbh. Selv hjempgik 
han 1811 med den overfyldte Galease »Sælhunden«. Hjælpepr. hos sin Fader i 
Tingsted, 1813 Spr. Præstø, 1821 Pr. Citadellet Kbh., 1823 Vartov, 1839 Hellig- 
aands K., entl. 1848. Afløste 1822 Fabricius som Lektor i grl., 1834 tit. Prof. 
Dygtig i grl. og udg. flere Skolebøger samt Dele af Gl. Test. Hans Dagbog 1809 
—11 offentligøj. 1 Kirkehist. Saml. 5. ВЕ. Ш. 468—504. — 6. Aug. 1806 Hb. 
* AUGUSTA MARGRETHE DIDRICHSEN (Justitsrd., Sekr. у. Landhusholdnings- 
selsk. Didrich D. — Severine Marie Hellesen). 7 

Son se ovenfor, Dt. * Miss. C. A. Jürgensen. Broder Kbm. A. C. W., Fætter- 
søn Miss. J. F. R. W. 

WOLFF, GERHARD HEIBERG (Spr. Niels W.— Cathrine Rachlow Heiberg) 
+. 3. Sept. 1781 Sogndal 1 12. Apr. 1855 Kbh. 1801 Stud. Bergen. 1805 Ass, Fhb., - 
1811 Kbm. Ghb., 1813 Skt., 1824 Fkn., 1827 Jhb. Forliste 4. Maj 1809 med 
Jagten »Libertas« i Isen 9 Mil в. Е. Fhb. og reddede sig med yderste Nød i Land - 
med Folkene. Prm. 1815—16, 1830—32. 1834 Kasserer grl. og færøisk Hndl. 
Justitsrd. — 1815 * ANNE MARGRETHE KLOE (Hans Nielsen К.) f. 24. Apr. 1787 
Aakirkeby 1 4. Apr. 1862 Kbh. ; 

Moders Fætre O-Ass. С. Heiberg, Ass. D. W. Heiberg og Kbm. Е. С. Hei- 
berg. Hustrus Søster * Kbm. N. J. Rasmussen. 

WULE[F], CHRISTIAN FRIEDERICH ANDREAS (Fændrik. Andreas W. — Catha- 
rina Maria Krummenauen) f. 11. Okt. 1736 Bredsten 1 10. Juni 1809 Kbh. Op- 
draget р. Vajsenhuset. 1751 Kateketelev Chb., 1752 Kat. Clshv., 1757 Kat. og 
kst. Ass. Sydbay, 1758 Ass., 1763 Hb., 1764 Kbm. sst., entl. 1767. Gjorde Kate- 
kettjeneste til 1765. »Flid og alvorlig Lyst til at lære« (Miss. N. B. Bloch). 1768 
Pakhusskriver grl. Hndl., var 1785 Pakhusforvalter ved v. den islandske og 
finmarkske Hndl., senere Grosserer. 

Broder se nedenfor. 

Wurr[F], DAvıp EMANUEL Curistian (Fændrik Апаг. W. — Catharina Maria 
Krummenauen) f. 1728 Kbh. 1 11. Apr. 1808 Kbh. Matros 1 Kinafart. 1752 Ass. 


BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 753 


Fhb., 1754 kst. Kbm. sst., 1755 fast ans., hjg. 1761 af Helbredshensyn. Var 
1774 Pakhusskriver v. det octr. alm. Handelskomp. Kbh., 1784 Brygger og 
ejede Bryggergaarden i Kompagnistr. 1792—1808 en af Stadens 32 Mænd, 1795 
Stadskæmner. | 

WULFF, CARL VILHELM (Justitsrd., Moller Hans Andreas W. — Caroline 
Christiane Poulsen) f. 6. Dec. 1811 Elkjærholm, Vester Nebel, + 26. Marts 1880 
Falslev. 1832 Stud. priv., stud. Medicin i flere Aar, fie Maj 1844 c. th. (h). 1848 
Semin.lærer Jhv., ord. 10. Ма]. 1850 Miss. Em., entl. 1858. Var 1851—53 kst. 
Distr.læge Nordgr. under Rudolphs Permission. Behandlede bl. а. Koppe- 
epidemien 1852. 1859 Spr. Falslev, 1872 tillige Vindblæs. — 8. Marts 1848 * MARIE 
SOPHIE JULIANE ANDREA Mors (Ltnt., Toldbtj. i Dragør Carl Frederik M. — 
Mette Kirstine Møller) +. 9. Marts 1815 Kallundborg 1 21. Sept. 1890 Hadsund. 


ZEEB, MAGNUS BERNHARD (Portner St. Petri Plejehus Johan Jacob Zeeb — 
Cathrina Elisabeth Budorffer) f. 1766 (db. 9. Okt.) Fr.berg + 22. Sept. 1798 Rb. 
Gjorde fra 1785 Tjeneste som Hvalfangermatros p. det ved Fortunebay stationerede 
»Taasinge Slot«; 1787 Haandskriver hos Kbm. Ghv., 1788 Ass. Um., 1792 Bst. 
af Anlæget Umänatsiax, 1796 Igdlutsiak (Rb.) død »heel pludselig«. »Gjor 
udmærket Tjeneste, men kan foreløbig ikke blive Købmand, da han næppe endnu 
er istand til at hæve sig over det Kammeratskab, som hans første Ansættelse 
i Landet kvalificerede ham til« (Direktionen 1794); dog indløb efter hans Død 
Udnævnelse til O-Ass. ved det planlagte Nyanlæg Nûgssuax—Upernivik. — 
5. Juni 1788 Ghv. * Grl.inde RACHEL, +. ca. 1768 Ghv., db. voksen, 1 20. Juli 1819 
Um. (13. Marts 1806 Um. 2° * Tommermd. Niels Pedersen, ans. 1784 Ghv. + 
27. Marts 1822 Um.). 

Zeebs Søster var den for sin Skønhed og Ynde bekendte Sophie Cornelia Z. 
(1763—1839), Frederikke Bruns Veninde, * Forvalter v. færoisk Hndl. Bernhard 
Henrik Hilcker, Broder til Kbm. Joh. Ludv. H. — Zeebs grønl. Efterkommere 
har gennemgaaende smukke og fine Ansigtstræk. 

ZIMMER, NICOLAI (Spr. Conrad Z. — Marie Elisabeth -Nielsen) f. 25. Jan. 
1810 Veggerby 1 31. Maj 1894 Fr.berg. 1829 Stud. Aalborg., 29. Okt. 1834 cand. 
jur. (h). 1837 Institutbst. Kbh. 1842 Ass. Jhv., 1843 Hv-Ass. Ghv., 1844 kst. 
Kbm. Jhv., s. A. Ass. Em.. 1846 Kbm. sst., entl. 1865. Kst. Insp. 1845—46, 
1850—52, 1858—59, 1860—61, 1862—63, 1864—65. Prm. 1856—58. — 6. Sept. 
1846 Em. * Karen MARGRETHE MARIA GEISLER (Kbm. Joh. Chr. G. — Gronl.inde 
Karen) f. 22. Dec. 1824 Chb. + 1. Febr. 1901 Fr.berg. Hun stiftede et Legat paa 
15,000 Kr., hvoraf Renterne aarl. uddeles fortrinsvis til Medlemmer af den store 
Geislerske Familie i Nordgr. 


Озтеввуе, Pout JoHANNES (Kbm. Andreas Peter ©. — Johanne Mar- 
grethe Christoffersen) f. 11. Okt. 1857 Kbh. 1876 Stud. Sorø, 1883 cand. med. 
& chir. (1). Kand. og Reservelg. 1883—87. 1887 Læge Arsuk, entl. 1888. 1889 

Dansk Grønland. II. 48 


754 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


prakt. Laurbjerg, 1890 Skibslg. til Amerika, 1893 prakt. Skibby, 1895 Faaborg 
у. Varde, 1901 Lou, 1907 Distr.le. Hornslet, 1915 Kredslg. 

ØSTERGAARD, CHRISTEN CHRISTENSEN (Gaardejer Christen Iversen — Anne 
Cathrine Christensdatter) f. 14. Juli 1804 Østergaard, Hee Sogn, f 21. Marts 1883 
Husby. 1824 Biskolelærer Velling. Henvendte sig samtidig til Dansk Missions- 
selskab for at blive uddannet til Miss. og blev ved Selskabets Hjælp 1828 Stud. 
priv. Kbh., 30. Okt. 1832 с. th. (n). 1833 Miss. Up., ord. 24. Apr., hjg. Sept. 1841, 
men kom først til Kbh. efter Nytaar 1842. Døbte over 70 Hedninger. 1842 Spr. 
Sdr. Felding—Assing, 1850 Husby—Sdr. Nissum, entl. 1877. Stiftede et Legat 
for Hedningemiss. i Grl. og Santalistan. — 30. Marts 1833 1° * Lovise NICOLINE 
Henevie Garnas (Spr. i Kolding Johan G.— Vita Elisabeth Boserup) f. 30. 
Marts 1802, Ourdal, Norge, 1 30. Okt. 1837 Up. 


TILFØJELSER 
Overvintrende Ekspeditionsrejsende og enkelte Funktionærer, om hvem Oplysninger 


er fremskaffet efter ovenstaaendes Trykning. 


EBERLIN, PETER JOHAN ÅLEXEJ CONRADT (Birkedm. Adolph Emanuel Conradt 
Е. — Alfrida Gade) f. 15. Juni 1862 Samsø, + 13. Maj 1900 paa Hjemvejen fra 
Australien. 1881 cand. phil. Deltog som Botaniker og Geolog i den danske Kone- 
baadseksped. til Østgrønland 1883—85 og hjembragte store Samlinger af Plan- 
ter, Laver og Mineralier. Har offentliggjort flere Bidrag til Grønlands Geologi 
og Botanik. Udvandrede til Australien. 

ENGELL, MAGNUS CORNELIUS, f. 26. Juni 1869 Stubbegaard v. Rønne. 1889 
Stud., 1895 cand. mag., 1899 Dr. phil. Lærer Kbh., i nogle Aar Skolebest. Helle- 
rup. Geograf. Foretog Sommeren 1902 Undersøgelser og Opmaalinger i Orpig- 
ssuit og Jhv.s Isfjord, og 1903—04 i Påkitsok, Atåsund og Torssukåtak. 

Hansen Клгву, ANDERS (Parcellist Hans H. — Karen Marie Karlsen) 
f. 4. Juni 1864 Kalby, Olstrup Sogn. Ansat i Grønland 1899. Udstedsbst. og 
Fiskerileder Fiskenæsset, U-Ass. — 1901 Ghb. * LAURINE NIELSINE MARIE 
LARSEN (Bødker, Parcellist Rasmus Chr. L. — Johanne Christiansen) f. 17. Febr. 
1875 Fjenneslev. 

Hartz, NıcoLaı EEG KRUSE (Skotojshndlr. Carl Pet. H. — Christine Mar- 
grethe Bøggild) f. 23. August 1867 Randers. 1885 Stud. Rand., 1895 mag. scient., 
(Bot.), 1909 Dr. phil. — 1896 Ass. v. Danm.s geol. Undersøgelse, entl. 1913, Lærer 
Statens Lærerhøjskole, entl. 1919. Grosserer. Deltager i Eksped. til Sydgrl. 1889, 
til Nordgrl. 1890 og til Østkysten 1891—92. 1900 videnskab. Leder af Carlsberg- 
fondets (Amdrups) Eksped. til Østgrl. Har offentliggjort en Række Arbejder om 
Grønlands Botanik. 

Kocx, JoHAn PETER (Spr. Carl Bendix К. — Elise Knudine Teilmann) 
f. 15. Jan. 1870 Vestenskov. 1890 Sekltnt., s. А. Prltnt., 1903—06 у. General- 
staben, 1907 Kpt., 1917 Oberstltnt., Leder af Hærens Flyvertjeneste. R., DM., 
FM? p. p. Deltager i Carlsbergfondets (Amdrups) Eksped. til Østgrønland 1900. 
Kartograf Danmarks Eksped. 1906—08 og Leder af Slædeeksped. til Kap Bridg- 
man 1907. Foretog Indlandsiseksped. 1912—13. Udg. »Gennem den hvide 
Orken« (1913) og »Survey of Northeast Greenland« (1917). 

KRUUSE, CHRISTIAN, f. 6. Juni 1867 Lilleø pr. Korsør. 1889 cand. pharm., 

: 48* 


756 BIOGRAFISKE OPLYSNINGER 


1890 Stud. 1895 mag. scient. (Bot.). 1903 Lærer Randers Statsskole, 1906 Ad- 
junkt. Deltager i Eksped. til Disko og N. Strømfjord 1897 samt i Amdrups Øst- 
kystekspeditioner 1898—1900. Har offentliggjort flere Arbejder om Grønlands 
Botanik. 

Morrke, HARALD VIGGO Greve (Greve Oscar М. — Karen Marie Jensen) 
f. 14. Decbr. 1871 Helsingør. Gennemgaaet Kunstakademiet 1889—93. Sekltnt. 
i Hæren. Deltager i Steenstrups Eksped. til Disko 1898, i A. Poulsens Nordlys- 
eksped. til Island 1899—1900 samt i Den danske literære Grønlandseksped. 
1902—04, paa hvilken han under Slæderejsen over Melvillebugten angrebes af 
en tyfuslignende Sygdom og længe laa dødelig syg v. Kap York. Har foruden 
sit Speciale Nordlysbilleder malet en meget stor Række ypperlige Typer 
fra Grønl., saavel Landskaber som Personer. Fremhæves kan f. Eks. den impo- 
nerende Skitse af Vajgattets Nûgssuaxskyst, »Grønlænder med sin Slæde ved Ud- 
sigten over Jakobshavns Isfjældsbanke i Mørketiden« samt »Knud Rasmussen 
rekognoscerer paa Indlandsisen«. 

Mvrivs-ErıcHsen, Lunvig, f. 15. Januar 1872 Viborg (Politibtj., Herreds- 
kontorist Peter Henrik Eriksen — Caroline Marie Antoniussen) 1 Efteraar 1907 
Nordostgronl. 1895 Stud. priv. Kbh., 1896 cand. phil., Journalist. Leder af Den 
danske literære Gronlandseksped. 1902—04 og af Danmarksekspeditionen til 
Ostgrl. 1906—08, kortlagde Danmarksfjorden og opdagede Peary Lands Land- 
fasthed med Grønland, men omkom paa Tilbagerejsen sammen med sine Led- 
sagere Hagen og Bronlund. i 

NIELSEN, Niezs Laurits (Landmd. Mads N. — Ane Kirstine Nicoline Iver- 
sen) f. 19. Juni 1877 Uggerslev, Fyn. Ansat i Grønl. 1903. Udstedsbst. og Fiskeri- 
leder Kangämiut, Skt. Distr., U-Ass. Kommissionsmedl. 1920—21. 1908 * Gun- 
ри, TABITHA CECILIE KREUTZMANN, f. 21. Sept. 1886 Kangåmiut. : 

NIELSEN, Soren, f. 1861 Chrhavn. 1881 Bødker Rb., Udstedsbst. Ujarag- 
sugssuk, senere Tasiussak, Up. Dstr. U-Ass. Kommissionsmedl. 1920—21. — 
1884 + DoRTHE JAKOBINE SUSANNE PJÉTURSSON (Isl. Fartojsforer Р. og gronl. 
Hustru) f. 1867 Rb. 

NYGAARD, JEPPE No, f. 14. April 1872 Ulfborg: 1906—12 Ass. Dansk arkt. 
Stat. Disko, 1913—15 Leder af Faareavlsforsog i Ghbsfjorden. Handelsbestyrer 
Thule. | 

THALBITZER, WILLIAM (Fabrikejer Albert Thalbitzer — Elisabeth Simony) 
{. 5. Febr. 1873 Helsingør. 1891 Stud., 1899 Cand. mag. Videnskabelige Under- 
sogelsesrejser i Vest- og Østgrønland 1900—01, 1905—6 (Angmagssalik) og 1914; 
1920 Docent ved Universitetet i grønlandsk (eskimoisk) Sprog og Kultur. Litte- 
rære Arbejder: А Phonetic Study of the Eskimo Language (1904); The Am- 
massalik Eskimo (M. o. Gr. XXXIX 1914); Eskimoiske Digte fra Østgrønland 
(1920) o. a. 


ETYMOLOGISK NAVNEREGISTER 


Nedenstaaende gør ikke Krav paa at være fuldt udtømmende, men tilsigter kun at give Forklaring paa 


saadanne Stednavne, som er gængse og oversættelige. 


Agdlerissat — De kæbebenlignende. 

Agdluitsox — Stedet der mangler Sel- 
aandehuller. 

Agdluitsup på — A.’s Munding. 

Agdlumersat — Dykkepladsen (?). 


Agiak — Violinen el. Gnidestenen(?). 
Agiatsiait — De temmelig smaa Gnide- 
sten (?). 


Agissat — Flt. af agiax, se dette. 

Agpalersalik — Stedet med Lomviungerne. 

Agpaliarssuit — Sokongerne. 

Agpalilik — Lomvifjeld-Oen. 

Agpamiut — Lomvi-Folket. 

Aspänguit — De smaa Lomvier. 

Agpat — Lomvierne. 

Agpatsiait — Stedet hvor der findes nogle 
Lomvier. 

Agssakait — Nedrullestedet. 

Aipe — Ledsageren. 

Axigsserniak — Rypejegeren. 

Akerningnak — Mellempladsen. 

Akerortôk — Den knastrige. 


Akia — Den lige overfor liggende Side (af | 


Sundet, Fjorden el. lign.). 
Akiamiut — De der bor paa den mod- 
satte Side (af Sundet, Fjorden el. lign.). 
Akilia — Den modsatte Side (af Sundet 
el. Fjorden). 
Akinax — Det modstaaende. 
Akivdlorigsek — Ekkoet. 
Akordlugiax — Porfyr(?). 
Akorna — Mellemrummet. 
Akugdlinguax — Det lille mellemste. 
Akugdlit — De mellemste. 
Akuliarusek Mellemlandet 
roden«). 
Akuliaruserssuak — Det store Mellemparti. 
Akuliarusinguak — Det lille Mellemparti. 
Akunåk — Mellemstationen. 
Alangoxk — Skyggesiden. 
Alångorssuak — Den store Skyggeside. 
Alängua — Dens Skyggeside. 
Alexarssua — Hans ældre Søster. 
Alianaitsok — Den yndige. 


= (»Næse- 


| 


Н. ОЗТЕВМАМХ, 


Ameragdla — Den egentlige Barkefjord(?). 

Ameralik — Barkefjorden. 

Amerdlok — Det smalleste af to (Løb). 

Aminera — Det smalleste. 

Amitsox — Den smalle. 

Amitsuarssuk — Den ejendommelige Smal- 
ning. 

Amitsuatsiak — 
(Fjord, Bugt). 

Ana — Latrin, Gødning. 

Anånå — Dens Moder. 

Anariartorfik — Lokumet. 

Anarnê — Møglugten. 

Anarnitsut — De møglugtende (Øer). 

Anarsivik — Stedet, hvor der er fundet 

. Latrin (Gødning). 

Anât — Deres Bedstemoder. 

Anerdliuitsek = Anordliuitsor. 

Anersarfik — Friluftspladsen. 


Den temmelig snævre 


‚ Angåkugssarfik — Angakox- Ovelsespladsen. 


Angiartarfik — Lokumet. 


| Angissok — Den store. 
Angissorssuak — Den meget store. 
Angissünguak — Den middelstore. 


Angmagssalik — Angmagssatstedet. 
Angmagssivik — Angmagssat-Osestedet. 
Angmalortox — Den runde (Rundo). 
Angnek — Den største (af dem). 


| Angnertussok — Den vældige. 


Angnikitsok — Den lille. 
Angujartorfik — Stedet hvor man gaar 
hen for at fange Sæler. 


’ Aniggok — Udgangsstedet. 


Aniserfik — Udflytningsplads. 

Anordliuitsok — Stedet hvor det aldrig 
bleser. 

Anoritôk — Blæsehullet. 


| Aorfit — Hvalrosserne. 
Apoxatak — Den der støder imod. 
Аризшек — Snedriven. 


Aputaiuitsok — Det evigt sneklædte. 
Aputitök — Det snerige. 
Aputitörssuak — Det store snerige. 


| Arfagfik — Hvalfangestedet. 


Alianaitsänguax — Den lille, yndige Plet. | 


Amagak — Hjærtet. 
Amarortalik — Ulvegen. 


Arfersiorfik — Hvaljagtstedet (-fjorden). 
Arfertuarssuk — Stedet hvor der ofte er 
Hvaler. 


758 


Arfiorfik — Hvalflænsestedet. 


jagt paa Fjeldet). : 
Arkitsok — Det navnløse. 
Arnärkat — De smaa Kvinder. 
Arsivik — Overflodspladsen. 
Arssalik — (Fjældet) med Aske paa el. 
med en Knude paa. 
Asalüssat — Kajakstolen. 
Asissut — Udoerne. 
Ata — Dets (Landets) Underdel, Forlandet. 
Афапек — Forbindelsen (Sammenhængen). 


Atangmik — Sammenhængen. 

Atanikerdluk — Det smalhalsede (For- 
land). 

Atiligssuak — Stedet med de mange 
Navne. 


Augpalugtuarssuk — Det aparte rode. 

Augpilagtok — Den el. det røde. 

Augpilagtorssuak — Det store røde (Fjeld). 

Aukarnek — Det af Strømmen opskaarne 
(Stromstedet). 

Aulatsivik — Pilkestedet. 

Aumarütigssat — Kullene. 

Aumat — Gloderne. 

Ausiait — Edderkopperne. 

Autdlainiarfik — Jagt — (9: Bosseskyde-) 
pladsen. 

Anvià — Dets Rensjagtdistrikt. 

Avalerna — Vestsiden. 

Avangnardlex — Den nordligste. 

Avangnardlit — Flt. af forrige. 

Avatarpait — De mange Fangeblærer. 

Avatdlek — Den yderste. 

Avatdlerpärssuak — Den alleryderste. 

Avigait — Den halverede. 

Avssakutak — Den der spærrer Vejen. 


Exalugssuit — Store Lakseplads. 
Exaluit — Laksorrederne. 
Exalungmiut — Laksepladsboerne. 
Exe — Mundvigen. 

Екегкок — Lillefingeren. 

Exinga — Dens Mundvig. 

Exitat — Tangstedet. 


Erxordlex — Den bageste. 
Erxua — Dens bageste Ende. 
Evkitsox — Det rene. 


Igaliko — Det tidligere Kogested. 
Igänak — Det grydelignende(?). 
Igaussaxk — Det grydelignende. 
Igdlek — Briksen. 


Igdlerfigssalik — Kistefjældet (det der har | 


en Kiste ovenpaa). 


Igdlerfiussax — Kistefjeldet (det der 
ligner en Kiste el. Kasse). 

Igdlip nûa — Briksenæsset. 

Igdlitalik = Igdlutalik. 

Igdlorpait — Husmængden. 

Igdlorssuaussak — Det der ligner et stort 
Hus. 


Igdlorssuit — De mange Huse. 


| Igdluertinerit — 
Arkatäk — Nedstigningsstedet (fra Rens- | 


REGISTER 


Stedet der er berøvet 
sine Huse. 


Igdlukasik — Usselhytten. 


| Igdluko — Hustomten. 


Igdlukänguar — Den lille Hustomt. 
Igdlulik — Husstedet. 
Igdluluarssuit — Storhytterne. 
Igdlumiut — Husefolket. 

Igdlutalik — Huspladsen. 

Igdlut nunât — Hus-Landet. 
Igdlutsiax — Den lille Husplads. 
Igfigsôk — Det gresrige. _ 
Iginiarfik — Skydepladsen. 


Igpigärssuarak — Den lille Brink-agtige. 

Igpik — Brinken. 

Igpinguarssuk — Den ejendommelige lille 
| Brink. 

Igssingasstinguak — Den foroverbojede. 


Igssua — Dens Testikel. 

Ika — Det flade Vand. 

Ikagter = [katox. 

Ikagtuak — Det som stadig er grundt. 
Ikamiut — De derhenne i Nord(?). 


| fkardluk — Skeeret. 


fkardlugssuax — Storskeret. 

Ikärissat — Overgangsstedet. 

[katox — Det grunde (Vand). 
Ikätut — Grundene. 


| Ikerasak — Sundet. - 
| Ikerasakitsek = Ikerasakitsok. 
| Ikerasakitsox — Smallesund. 


Ikerasarssik = Ikerasärssuk. 


| Ikerasärssuk — Det ejendommelige Sund. 


Ikerasatsiak — Det temmelig smalle Sund." 


Ikerasaussak — Det sundlignende. 
| 


Ikermiut — Midtfjordsoerne. 
Ikerssuak — Bredefjord. 
Ikertôk — Bredefjord. 


Exaluarssuit — De store, ejendomm. Laks. | es = a 


| Ilimanak — Forventningspladsen. 


Ilimaussak — Det harpuntaplignende. 
Ilivertalik — Gravpladsen. 


| Ilordlek — Den inderste. 
| Tlua — Dens Indre. 


Iluilârssuk — Det ejendommeligt olignende 
Landstykke. 


| Iluilek — Landstykket, der ligner en ©. 
Ilulialik — (Søen, Bugten) med Isfjælde 1. 


| Tlulissat — Isfjældene. 

' Iltingua — Det lille Inderparti. 

| Imartunek — Havbredningen. 

' Imartuninguak — Den lille Bredning 
| Imermiut — Vandstedsbeboerne. 

| Imerigsok — Den vandrige. 


Imilik — Vandstedet. 
Inaluartüt — Indvoldstedet. 
Inaluk — Indvoldene. 


| Inigssalik = Inugtalik — Stedet hvor der 


er et Menneske. 


| Ininguit — Fuglerederne. 
| Ingia — Dens Spids. i 
| Ingmikértorajik — Den lille, der ligger for 


sig (еп 0). 
Ingnangnak — Det fyrtøjslignende. 


REGISTER 


Ingnerit — Ilden. 

Inorersut — Morderne. 
Inuarutdligkat — De underjordiske. 
Inugarfik (Inuarfik) — Mordstedet. 


Inugsuk — Varden. 

Inugsugssulik — Storvardegen. 

Inugsugtit — Stedet med de mange 
Varder. 

Inugssuarmiut — De der bor ved den 
menneskerige (Fjord). 

Inukavsait — De solle Mennesker. 

Iperak — Vægemos-Øen. 

Ipiutärssuk — Den ejendommelige Tange. 

Isärungmiut — Indgangsbeboerne. 


Isårut — Indgangen. 

Isa — Fældestedet (hvor Fuglene fælder). 

Issip ilua — Øjets Indre. 

Isordlerssuak — Den store yderste. 

Isorssuak — Det store Endepunkt. 

Isortok — Den uklare. 

Isortuarssuk — Den udpræget uklare. 

Isua — Pynten. 

Isuamiut — De der bor påa Enden af 
den (Øen). 

Istinguak — Den lille Landspids. 

Iterdlak — Bugten. 

Iterdlagssuak — Storfjorden. 

Itipilua — Dens el. dets skidte Rumpehul. 

Itivdlérak — Den lille Lavning (Over- 
kørsels- el. Overbærested). 

Itivdlerssuak — Den store Lavning (Over- 
kørsels- el. Overbærested). 

Itivdliarssik'— Itivdliarssuk. 


Itivdliarssuk — Den ejendommelige Lav- 
ning (Overkørsels- el. Overbærested). 
Itivdlissak — Stedet der ligner et Over- 

gangssted. 
Itivnek = Itivdlex — Lavningen. 
Itsakuarssuk — Den aparte Teltskind- 
stump. 
Ituvssålik — (Øen) med Dalsænkningen. 
Ivait — Rugepladsen. 
Iviangernat — Brysterne. 
Iviangiussat — De pattevortelignende. 
Ivigssat — Det græsbevoksede. 
Ivigssuartôk — Græsø. 
Ivigtussox — Den græsrige. 
Ivigtût — Det græsrige. 
Ivisårkut — De røde Orreder. 
Ivisartox — Det brunrøde. 
Ivisit — De brunrøde (Sten). 


Ivnajuagtox — Вта аа. 
Ivnalik — Bratnings-Qen. 


Ivnalinguax — Den lille Bratnings-®. 
Ivnänganek — Den stejle Bratning. 
Ivnänguit — Smaabratningerne. 
Ivnarssuak — Storbratningen. 

Ivnarssuit — De ejendommelige Brat- 


ninger. 
Ivnärssulik — (Øen) med den stejle Brat- 
ning 


Ivnartalik — Bratningsgen. 
Ivssortussok — Den torvrige. 
Ivssugtussok — Den torvrige. 


Ivssuitsussok — Den tørvløse. 


1 


799 
Kaersorssuak — Storklippen. 
Kaersorssuatsiak — Den mellemstore 
Klippe. 
Kaersuarssuk — Den ejendommelige 
Klippe. 
Kaersut — De nøgne Klipper. 


Kagdlo — »Øjenbrynet« (5: en Fjældkedel, 
der omslutter en Sø 9: »Øjet«). 


xagdlumiut — Øjenbrynsboerne. 

Kagdlinguax — Det lille »Ojenbryn«. 

Kagsse — Bjærgkedel el. Bugt omgivet af 
Fjælde og med smal Munding. 

Kagssertok — (Fjorden) der er rig paa 
lukkede Bugter. 

Kagssiarssuk — Den aparte smalmundede 
Bugt. | 

kagssimavfit — Stederne, hvor Sælerne 
kryber op. 

Kagssimiut — Beboerne ved den smal- 
mundede Bugt. 

Kagssit — Flt. af Kagsse. 

Kajà — Kajaken. 

Kajartalik — Kajakfjeldet el. -stedet. 

Kajartoriak — Kajakovelsesplads (Elv el.So). 

râKkaliak — Det lavede Fjæld. 

Kâkaligaitsiax — Den med et mindre 
Fjæld udstyrede (0). 

какайк — Fjældøen el. Fjældpartiet. 

какатззиак — Det vældige Fjæld. 

какатззиа ак — Det temmelig store 
Fjæld. | 

kärartörssuak — Storfjældspartiet. 

какатфок — Bjærgpartiet. 

какаб nålagåt — Bjærgenes Hersker, 

Kakatokak — Gamlefjæld. 

käratsiax — Det temmelig store Fjæld. 

Kakortok — Det hvide. 

Kakortuatsiak — Det temmelig hvide. 

Kakugdlugssuit — Malemukfjældet (De 
mange Isstormfugle). 

Kalerajuek — Det hvælvede. 

kalagtök — Den stærkt boblende. 

Kalutautà — Øsekarret. 

Kalutautit — Gsekarrene (Spiseskeerne). 

kamarnit — Lurepladserne. 

kämavik — Lurepladsen. 

капек — Munden. 

Kapiarfik — Skindskraberen. 

Karajax — Rundagtig Bugt ml. Fjælde. 

Karajugtox — Det; hvælvede. 


kärajugtuarssuk 
hvælvede (0). 


Den ejendommelige 


Karartok — Stedet, hvor Søen stadig 
bryder. 

Kardlinguit — De smaa Bukser. 

kavdlunåk — Danskeren. 

kavdlunänguit — De smaa Danske. 

Kardlortaut — Fløjten. 

karmat — Murene. 


kärusuernek — Stedet hvor der har været 
en Hule. 


Karusuit — Flt. af Karusuk. 
Karusuk — Hulen. 


Kasigialik — Stedet hvor der er spraglede 
Sæler. 


760 


Kasigiånguit — De smaa spraglede Sæler. 
Kasigissat — De spraglede Sæler. 


Kaungulik — Stedet med Iskant. 

Kavdlunap nunå — Danskerpladsen. 

Kilångalik — Søpapegøjestedet. 

kekertak — Øen. 

kekertakavsak — Den usle ©. 

kekertäraussat — De der ligner Smaaser. 

kekertarmiut — Øboerne. 

Kekertarssuak — Storgen. 

Kekertarssuarak — Den lille Storø. 

Kekertarssuatsiak — Den temm. store 0. 

kekertärssuit — Flt. af Kexertarssuk. 

KeKertârssuk — Den ejendommelige 9. 

Kekertasugssuk — Den forholdsvis store ©. 

KeKertaussax — Halvøen. 

Keporkaussak — Den pukkelhvallignende. 

Kernertek = Kernertok — Den sorte. 

Kernertortalik — Stedet med de sorte 
Pletter. $ 

Kernertuarssuit — De store bestandig sorte. 

Kerrortussok — Stedet: med mange Sten- 
тоузег. 

капа бек — Frysestedet. 

xilängait — Søpapegøjerne. 

Kilängärssuit — De ejendommelige So- 
papegøjer. 


xilakitsok — Stedet med den begrænsede 
Himmel. 


Kkilersiut — Bindselet. 

kilertikitsox — Den med den lille Haartop. 

kilertinguit — Kvinde-Haartoppene. 

kingätsiak — Den temmelig lille Nese. 

к1оке — Maaske: Det spinkle. 

kipingajak — Det krogede. 

Kimatulivigssuak — Det store Vinterfor- 
raadssted. 

kingorssuak — Den store Fjordbund. 

kingua — Dens (Fjordens, Bugtens) in- 


derste Vig. 
Kingua avangnardlex — 
Fjordbund. 
—  kujatdlex — Den sydligste Fjord- 
bund. 
Kingnivik — Kod-Gemmestedet. 
Kingussäk — Det som ligner en Fiordbund. 
Kingak — Nesen. 
kingak — Hakfjældet. 
Kingak — Den skarpe Fjeldkant. 
Kingarssuak — Stornæsen. 
Kingarssuak — Den store skarpe Fjæld- | 
kant. 
Kingartarssuak — Det store Skinneben. 
Kipingassok — Det snoede (vindskæve). 
Kipisarko — Det snoede (Løb). 


Den nordligste 


Kiporkak — Knolhvalen. 

kissugtüt — Den drivtrerige. 

Kitermiut — Midtfolket. 

Kitingussait — De lændelignende. 

Kivitut — Fieldgengerne. 

Kuagssugssuak — Den store Bjærgaas. 

Kuiartorfik — Pissoiret (hvor man lægger 
til Land for at lade Vandet). 

Kordlortex = Kordlortok. 

xordlortox — Vandfaldet. 


REGISTER 


Korfit — Natpotterne. 
körkut — Flt. af коток. 
котпок — Snævringen (smalt Sund mellem | 
Fjælde). 
Kornuarssuk — Den ejendommelige Snæv- — 
ring. 


когок — Dalen. 

Korormiut — Dalboerne. 

KOrorssuak — Stordalen. 

Kugdlugissat — Ormene. 

kugssuk — Svanen. 

Kumarfik — Pissoir-Øen. 

Kutdligssat — Lampeemnerne. 

Kutdlikorssuit — Lampestumperne. 

Kuvnermiut — Kloftboerne. | 

Kuvnerssuak — Den store КПррегеупе 
(Kloft). 


kuvnilik — Klippekloftstedet. 


Kakilissat — Hundestejlerne. 
Kamigtalik — Stovlepladsen. 


Känala — Maaske af Капак о: Kone- 
baadsrælingens Spids. ” 

Kangåmiut — Forbjærg-Folket. 

Kangårssik = Kangårssuk. 

Kangårssuk — Det ejendommelige For- 
bjerg (»Hukken«). ; 

Kangårssutsiak — Det temmelig store, 
ejendommelige. Forbjerg. 

Kangätsiax — Det temm. lille Forbjerg. 

Kangex — Forbjerget. 

Kangerdluarssikajik = Kangerdluarssuka- 
sik — Den sølle ejendommelige Bugt. 

Kangerdluarssuk — Den ejendommelige 


Bugt el. Fjord. 
Kangerdluarssuk tugdlex — Den 
meste Fjord. 
_ 5 ungatdlek — Den fjær- 
neste Fjord. 
Kangerdlugssuak — Storfjorden. 
Kangerdluluk — Den elendige Bugt: 


пат- 


Kangermiutsiait — De temmelig mange 
Forbjergboere. 

Kangersunek — Fjorden med de mange 
Forbjerge. i 

Kangigdlex — Den østligste. 

Kangikitsox — Stedet med det lille For- 
bjerg. 


Kangilinex — Stedet længst mod Øst. 

Kangitok — Det brede Forbjerg. 

Kangiussak — Det som ligner et Forbjerg. . 

Kangnaitsox — Stedet hvor der aldrig 
sultes. 

Kaniorkat — Ulkeyngelen. 

Kanisut — Ulkene. 

Kapisigdlit — Skællaksene. 

Kaporniagkat — Laksene. 

Karrarmiut — Pyntboerne. 

Karrat — Den yderste Ende, Tampen, Pyn- 
ten af en Ude, en Istjeldsbanke el. lign. 

Käutorissat — Stedet hvor der hamres 

Kavfit nüat — Kaffenæsset. 

Kiagtüt — De varme. 

Kigatagssuak — Den store furede. 

Kigatak — Furen. 


REGISTER = 761 


Kigatånguak — Den lille furede. 

Kigtorsax — Den afrykkede. 

Kigtorssalik — Stedet (Øen) med Sænk- 
ningen. 

Kilagtut — De fnattede. 

Kilisaut — Skraberen. 

Kilüngait — Kantningen. 

Kinâlik — Ansigtsfjældet. 

Kinarigsut — De skarpe. 

Kinaussax — Det ansigtslignende. 

Kingatsiax — Den temmelig lille histude. 

Kingigterssuax = = Kingigtorssuak. 

” Kingigtok — Det stejle. 

Kingigtorssuak — Det store stejle. 

Kingigtuarssuk — Den ejendomm. stejle. 

Kingingnerssuak — Den allerstejleste. 

Kingmernat — Tyttebærrene. 

Kipax — Den afskaarne Stump. 

Kipako — Stumpen (den skarpt afskaarne). 

Kissavaussak — Det snegleformede(Fjæld). 

Kitdlavåt — De takkede, Fjældkammene. 

Kitdlerpait — De aller vestligste. 

Kitdliarak — Den lille vestlige (0). 

Kitdliarssuak — Den store vestlige (0). 

Kitdlit — De vestligste. 

Kitdlåssut — Det der ligner et Arnested. 

Kitsigsorssuit — De store i Vest. 

Kitsigsuarssuit — De ejendommelige (Øer) 
i Vest. 


Kitsigstinguit — De smaa vestlige (Øer). 
Kivssåk — Den krukkeklippede. 
Kuänersôk — Det kvanrige Sted. 
Kuånilik — Kvanestedet. 

Kuånit — Kvanerne. 

Küarak — Lilleelv. 

Kügänguax — Den lille Elvstrøm. 
Kügarmiut — Elvboerne. 
Kugssanga — Skraaningen. 
Kugssinerssuak — Det store Elvleje. 
Kugssininguak — Det lille Elvleie. 
Kügssuak — Storelven. 

Kugssuk — Heksen. 

Kuingingex — Svinetrynen. 


Kük — Elven. 

Kuk angnertunex — Elven med det største 
Delta. 

Külinguax — Den lille Elvplads. 

Kinguak — Lilleelv. 

Künguarssuk — Den ejendomm. lille Ely. 


Majorarissat — Stederne hvor man maa 
gaa imod Strømmen. 

Majorartoriak — Den lange Opstigning. 

Majorkak — Den besværlige Opstigning. 

Majorkarssuatsiak — Den temmelig store 
besværlige Opstigning. 

Majuala — Det opadstigende. 

Maligiax — Rimel.: Bolger fra Donning. 

Maligissat — Flt. af maligiak. 

Manermiut — De der bor ved Lampemos- 
stedet. 

Manertök — Den stærkt moskledte. 

Manik — Ægget. 

Manitdlat — Ujævnhederne. 

Manitsok — Det ujævne. 


22322 


222222322222 


Manitsorkut — Det ujævne. 

Manitsuarssuit — De ejendomm. ujævne. 

Marasissok — Plumringsstedet. 

Marrak — Leret. 

Mätängassut — De afklædte (Øer). 

Mato — Doren. 

Merkuitsek = Merkuitsok. 

Merkuitsok — Den skaldede. 

Miaggox — Hundeglammet(?). 

Misugtek — ‚Den dyppede. 

Mitdlorfik — Kastestedet. 

Mitdluagkat — Pattevorterne. 

Mitdlüvfik — Kastestedet. 

Mussartüt — Stedet, der er rigt paa Skærm- 
planter med spiselig Rod. 


Naggorfik — Drillepladsen. 

Nagssugtôk — Den Renshorn-rige (Fjord 
el. Plads). 

Nagtoralik — Orne(boet). 

Naxkerdlox — Den jævnt skraanende Lav- 

ning. 

Naxerdlorssuak — Den store Lavning. 

Narigtaissok — Dejtruget. 

Nakajanga — Den hældende. 

Nakariak — Faldgruben (Faldestedet). 

Nako — Skelettet. 

Naligak — Pejlingsmerket(?). 

Nalaganguak — Den lille Herre. 

Nalûümassortok — Vand Sneppen. 


| Nâlungiussax — Spædbarnet. 
' Nangissat — Hoppestenene. 


+ 


äparutiligssuak — Baake-Qen. 

араззок — Det opretstaaende. 
apassorssuak — Den store opretstaaende. 
apassuligssuak — Den store med oprejst 
(Spids). 

Napassut — Flt. af параззок. 
Nardlunex — Den lige (Fjord). 

ardlusôk — Det lige. 

arssak — Sletten. 

arssalik — Slettestedet. 

arssarmiut — Sletteboerne. 

arssärssik = Narssarssuk. 

arssârssuk — Den ejendommelige Slette. 
Мазак — Hatten. 

asaussak — Hatfjæld. 

aserssorfik — Udkigstedet. 

atsilik — Fjordsælstedet. 

atarnivinguak — Det lille Helleflynder- 
sted. ’ 

Natsilivik — Fjordselegnen. 

Naternak — Det gulvlignende. 
Naujardlugtüt — Stedet der er rigt paa 
Svartbagmaager. 

Naujarssuit — Maageflokkene el. 
maagerne. 

Naujat — Maagerne. 

Naujät — Maageungerne. 
Naujatalik — Maageboet. 
Navdlortox — Det overknækkede. 
Navdlua — Knæleddet. 


Stor- 


| Navdluarssuk — 1) Det ejendomm. Knæled. 


?) Sonderslagningsstedet (hvor Isen plejer 
at sønderslaas). 


762 


Мена — Grovæderen (9: Fjorden opsluger 
de udskydende Isfjælde). 


| 


REGISTER 


Oriartorfik — Spyttepladsen. 


| Orpik — Skoven. 


Orpigsôk — Den rigt kratbevoksede. 
Orssuiagssuak — Kryolitstedet (Feldspat- 
stedet). 


‚ Orssuluviak — Det skæve (Fjæld). 


Neriniartuarak — Den lille stedseædende | 
(9: Klapmyds). 

Nersernalik — Det beundringsværdige. 

Nerutussok — Det brede. 

Niakernârssik = Niakornarssuk. 

Niakok — Hovedet. 

Niakornak — Det hovedformede (»Hove- 
det«). 

Niaxornarssuk — Det aparte Hoved(lig- 
nende). 

Niakua — Dens (dets) Hoved. 

Niaküngunax — Stedet hvor man faar | 
Hovedpine. 

Nigavfik — Snarestedet. 

Nigerdlek — Den sydvestligste. 

Nigertussok — Stedet hvor der hyppig | 
blæser Sydvestvind. 

Niggersek — Stedet hvor det blæser | 
Sydvest. 

Nipisat — Stenbiderne. 

Nisat — Marsvinene. 

Nitserfik — Udkigstedet(?). 

Nivåk — Snævringen(?). 

Nivko — Det torrede Kod. 

Nörajik = Nôrujuk — Lillenes. 

Nördlit — De yderstboende paa Næsset. 

Norssaerserfik — Stedet hvor Kastetræet 
er tabt. 

Nörssit = Nördlit. 

Nuerniagkat — Tejsterne. 

Nügäx — Det fremspringende Nes. 

Nügärmiut — Nessefolket. 

Nügärssik = Nügärssuk. 

Nügärssuk — Det stærkt fremspringende 
Næs. 

Nügssuak — Stornesset. 


Nügssütä — Det der gor Stornesset til et 
saadant. 
Nûk — Næsset. 


Мак kiterdlek — Det mellemste Nes. 
Nukagpiarssuak — Pebersvenden. 
Nukarit — Brødrene. 


Nükavsak — Det sølle Næs. 

Nuliarfik — Parringsstedet. 

Nûluk — Det sølle Næs. 

Nunakitsit = Nunakitsut — Stedet hvor 
der kun er lidt Land. 


Nunangiak — Udflugtstedet for Ber- 
samling. 

Nunänguit — Smaalandene. 

Nunarssuak — Storlandet. 

Nunarssuit — Storlandene. 

Nunatakasik — Den usle Landstump. 

Nunatsiak — Det temmelig store Land. 

Nüssak — Det som ligner et Næs. 

Nutärmiut — De nybeboede. 

Nuyfiumanex — Det fremskudte Nas. 

Окак — Tungen. 

Oxaitsortalik — Skarve-Fjældet. 

Oxaitsut — Skarvene. 


Oxåtalik — Skærmbrædtet (Stedet med 
Læskjul). 


Oxümiat — Mundfulden (indelukket Bugt 
med Smaaøer). 


Påkavså — Dens sølle Indløb el. Munding. 
Päkitsox — Den snævermundede (Fjord). 
Pågtorfik — Skindspilested. 


Painivik — Limurtstedet. 
Pamiagdluk — Korthalen. 
Pamiua — Dens Hale. 


Påmiut — De der bor ved Mundingen. 
Pangnertök — Stedet med de mange Rens- 

bukke. j 
Pania — Datteren. 


| Paornat — Krækebærrene. 


Paotüt — De sværtede. 

Pâtorfik — Stedet for et ægteskabeligt 
Opgor. 

Pâtussôk — Den bredmundede. 

Perdlerfik — Thjelsultestedet. 

Perdlertut — De ihjelsultede. 

Persserajik = Persserajuk — Stedet hvor 
det altid fyger. 

Perutussut — Det teltstenrige Sted. 

Pikiutdlex = Pikiulik. 

Pikiulik — Det overskyllede(?). 

Pingo — Maagetuen. 

Pingorssuak — Den store Maagetue. 

Pinguarssuk — Den ejendomm. Maagetue. 

Pisigsarfik — Bueskydestedet. 

Pisugfik — Gaa-Stedet. 

Pitoraivik — Stormstedet(?). 

Pitugfik — Fortojningspladsen. 

Portusöx — Den høje. 

Рогизек — Spækposen. 

Puagiarssuk — Betydn. usikker. 
af puak — Lunge. 

Puilassox -- Kilden. 

Риззак — Ferskvandsinsektet. 

Putdlat — Rævefælden. 

Ри ай — Flt. af putdlat. 

Рибо — Hullet. 


Maaske 


Sagdlex — Det foran liggende. 

Sagdliarusex — Afsatsen. 

Sagdliarusinguar — Den lille Afsats. 

Sänerut — Tværstangen. 

Sangmissok Det som 
Beskueren. 

Sangmissorssuak — Det store hidvendte 
(Field). 

Sangmissuarak — Det lille (Fjæld), som 
vender imod Betragteren. 

Säningassok — Korsoen. 

Säningassua — Tværøen. 

Särdlat — Den foranliggende(?). 

Särdlok — Den tyndslidte. 

Sardlugssuak — Storskraaningen. 

Sarfanguax — Det lille Stromsted. 


vender imod 


REGISTER 763 

Sarfarajik — Stedet hvor der hyppig er | Sivinganek — Skraaningen. 
Strøm. | Sorkat — Hvalbarderne. 

Sarfarfik — Strømstedet. | Suikagssuak — Den massive. 
Sarfårssik = Sarfårssuk. | Sujunerajik — Det lille Hoved. 
Sarfårssuk — Storstrømmen. | Sukat — Søjlerne. 
Sarfartôk — Det stærke Strømsted. | Sulugssuk — Det vingeagtige. 
Sarkak — Solsiden (»Solstad«). | Sulugssugut — Rygfinnen (Finnefjældet). 
Sarkardlit — De yderste paa Solsiden. | Süngox — Det kluntede (»Bulen«). 
Sarkarigsok — Den skønne Solside. | Supôrtup kangerdlua — Blæsefjorden. 
Sarkartå — Dets Solside. | 
Sarpiussak — Det hvalstjertlignende. Takissek = Takissox — Den lange. 
Såtok — Den lave (flade). | Takisükasik — Den sølle lange (0). 
Satsigsinguit — De smaa fremskudte | Talerua — Dens (Gens) Lalle. 


eer). 

Satsigsut — De fremskudte (Øer). 
Satuarssuit — De ejendommelige Fladoer. 
Satukujox — Fladoen. 

Sätünguit Иша — Landet indenfor 
smaa Fladøer. 

Såtut — Fladøerne. 

Savérnek — »Skarveskriget« (Efterlign. af 

Skarvenes »Savé, Savé«?). 

Savfiorfik — Smedesen. 


de 


Saviarkat — De smaa Knive. 
Savigssivik — Jernstensøen. 
Savik — Kniven. 


Savit — Knivstedet. 
Savssat — De fremskudte (Øer). 


Sekinekarajugtok — Det hyppigt sol- 
beskinnede. 

Serfalik — Tejstpladsen. 

Serfarssuit — Tejsteflokkene. 

Serfartût — De tejstrige. 

Serfat — Tejsterne. — 

Sermérdlat — Det isbræløse. 

Sermermiut — Bræfolket. 

Sermersüt — De bræklædte. 

Sermiarssuit — Storjoklerne. _ 

Sermiligåk — Den skønne Brætjord. 

Sermiligårssuk — Den aparte Isfjord. 

Sermilik — Stedet med Isbræ. 

Sermituak — Den lille Jokel. 


Sérsinek — Det isklædte Elvleje 

Sierak — Siorak. 

Sieralik = Sioralik — Sandstedet. 

Sierartexk = Siorartok — Det sandede. 

Sigguk — Næbet. 

Sigssardlugtok — Stedet med den daarlige 
(vanskelige) Strandbred. 

Sigssarigsok —, Den skønne Strandbred. 


Sikuijuitsor — Stedet der aldrig er fri | 


for Is. 
Simiutaluk°— Den daarlige Prop. 
Simiutarssuak, — Storproppen. 
Simiutat — Propperne. 
Singarnak — Den graa. 


Sinigfik — Sovestedet. 

Sioragdlit — Sandoerne. 

Siorak — Sandet. 

Sisimiut — Rævehuleboerne. 

Sisorartok — Den glidende. 

Sitdlisit — Slibestenene. 

Sitsungassok — Stejlskräaningen. 

Sivinganärssik Den ejendommelige 
Skraaning. 


| Talerulik — Stedet med Lallen. 


Talerüssak — Lallen (det der ligner en L.). 
Talorssuit — Skydeskjulet. 


Tangnera — Den lengste. 

Tarajornitsok — Det salte. 

Tarrarttitaussak — Det spejllignende. 

Tårtok — Den mørke. 

Tartunak — Det nyreformede. 

Tartussak — Det som ligner en Nyre. 

Тазек uigordlex — Tilhæng-Soen. 

Taseralik — Øen med Smaasger. 

Tasermiut — Beboerne ved Søen. 

Tasermiutsiak — Den lille Boplads ved 
Søen. 

Tasersiax — Den erhvervede So. 

Taserssuak — Storsøen. 

Tasiussak — Den indsolignende (Bugt). 

Tasiussârssik = Tasiussärssuk. — Den 


ejendomm. indsolignende Havbugt. 
Tasiussarssuak — Den store indsolignende 
Havbugt. 


| Tâterait — De 3-taaede Maager. 


| Tatsip até — Søens Underland. 
Tavdlorutit — Hagebindene. 
Terkarnat — Det Sted, hvor man blæses 
hen. 


| Тегкшеак — Den overhængende Bratning. 


Tiggak — Den stinkende Hansel. 

Tigssaluk — Fjeldet, der ser ud som om 
det udspyr Rog. 

Tikâgutà — Dens Haandgreb. 

Timerdlit — De inderste (bageste). 

Tingmiarmiut — Fuglepladsboerne. 

Tiningnertök — Stedet med meget stærkt 
Lavvande. 

Tinitexilaxk = Tinutekissax. 

Tinutexissax — Sundet, der løber tort ved 
Lavvande. 


Tivssarigsok — Det vellugtende. 

| Toxulinex — Den visnede. 

| Torssukätak — Storlobet. 
Тоукиззак — Det teltlignende. 
Tovkussärssuk — Det ejendommelige telt- 

lignende. 

Tuapagssuit — Rullestenspartierne. 
Tuapait — Rullestenene. 
Tuapaussat — Det der ligner en Rulle- 


stens-Strandbred. 
Tugdlerünat — De loglignende Urter. 
Tügdligtalik — Ommertgen. 
Tugssax — Smalhalsen. 
Tugtoxortôk — Rensdyroen. 


764 


Tugtulik — Ren-Øen. 


Tugtutôk — Den rensdyrrige. 
Tugtutuärssuk — Rensdyrsgebetet. 
Tukingassok — Det tværliggende. 
Tulagtarfik — Landingspladsen. 
Tuluartalik — Ravnepladsen (-sen). 
Tulugkät — Ravneungerne. 
Tunertök — Indianer-Qen. 


Tungmeralik — Stedet der er forsynet med 
Trin el. Trædesten. 


Tungujortex = Tungujortok — Den 
gronne. | 

Tuno — Bagsiden. 

Tunorko — Det der ligger bagved. 

Tunorkussåk — Den man skal bagom. 


Tunugdlex — Det bageste. 


Tunugdliarfik — Det Sted, som man rejser | 


bagom til. 


Tunüngassok — Det bagudvendende. 
Tupertalik — Teltsen el. Teltstedet. 
Tusardluarnäx — Ekkoet. 
Ugarsiorfik — Torskepladsen. 


Ugpatdluk — »Trebenet« (det sølle Laar). 

Ugpik — Uglen. 

Ugssugtussor — Det remmesælrige Sted. 

Ugssuit — Remmesælene. 

Uiartagak Det man plejer at sejle 
udenom. 

Uigerdlex = Uigordlek. 

Uigordlek — Tilhænget. 

Uigordliarssuk — Det ejendomm. Tilhæng. 

Uilormiut — Muslingefolket.. 

Uitdlut — Muslingerne. 

Uivfak — Maaske: den sidste Pynt, man 

skal udenom. 

jaragssuit — De store Sten. 

Den ret store, 


U 
Ujaragsugssuk 
dommelige Sten. 

Jjaragtarfik — Stenhentningspladsen. 


ejen- 


Ujaraligssuax — Den med de mange Sten. 
Ukalilik — Haregen. 

Ukiverajik — Den sædvanlige Vinterplads. 
Ukivigssalik — Stedet med (gode) Vinter- 
pladser. 


Jjaragtörssuak — Det stenfyldte Plateau. | 


U 
| U 


| Ungôrsivik 


REGISTER 


Ukivik — Vinterpladsen. 
lamertorssuak — Den store runde. 


ligtarfik — Hojvandsstedet. 


U 

Uligssat — Stedet hvor der er Hustagstorv. 
| U 

U 


Jluå — Dets Kind. 


linguarssuak — Det krumknivagtige 
(Fjæld). 
Ulüssat — Kinderne. 
Umänak — Det hjerteformede. 
’ Umånårssugssuak — Den store udpræget 
_ hjerteformede. 


= 


mänärssuk — Det aparte hjærteformede. 


mänartüt — Fjeldpartiet med de mange 
_ hjerteformede Toppe. 
Umänatsiak — Det der omtrent ligner et 


т 


. Hjærte. . 
Umataussak — (Fjældet) som ligner et 
Hjerte. ' 

Umiamåko — Der er Konebaadene! 
Umiarfik — Forlisstedet. 
Umiartorfik — Konebaads-Udflugtsstedet 


el. Togtepladsen. 
Umiassugssuk — Det der er af Form som 
en Konebaad. 

Umiaussat — De konebaadslignende. 
Umigtuarajuit — Stedet hvor der altid 
staar Tykning. | 
Umivik — Konebaads-Landtagningsplad- 

U 


sen. 
mivinguak — Det lille Konebaads-Lan- 
… dingssted. — 

Unartek = Unartox. 


Unartok — Den hede. 

Unartuarssuk — Det ejendommelige hede. 
Ungilak — Det kløende. 

Ungôriarfik — Stedet hvor man gaar hen 


at jage Sødyr op. Е 
— Stedet hvor man jager 


Sødyr ind. 
Ungussivik — Stedet, hvor man omringer 
(Sødyrene). 


| Upernivik — Sommerpladsen. 


Utorkarmiut — Gammelplads-Boerne. 
Uvingassox — Den hældende. 
Uvkusigssat — Vegstensfjældet. 


NEN A | xl NT 

STEDREGISTER 
De kursiverede Tal henviser til den almindelige Oversigt i Bind I, de fede Tal til det Sted, hvor ved- 
kommende Lokalitet findes særligt omtalt eller.beskrevet. De vedfojede Distriktshenvisninger betyder som følger: 


Ang. = Angmagssalik Distr. Ghb. = Godthaab Distr. 5. — Sukkertoppen Distr. 
C. — Christianshaab — H. = Holsteinsborg — Dh Thule — 
Е. = Egedesminde — Jr — Jakobshavn = Um. = Umänak — 
Fhb. = Frederikshaab — Jhb. — Julianehaab — Up. = Upernivik — 


G. — Godhayn — R. = 


Academy Fjord I 539. 

Acultlek, С. I 145. Se Akugdlit. 
Adelvigen, Island II 650. 

Advance Bugt I 542. 
Agdlagartagdlip Kangerdlua H. II 


co 


Ritenbenk ee 


| 
| 


| 
| 
| 
| 
| 


Agdlortox, Ang. II 639. 

Agdluitsok Fjord, Jhb. II 377 384 400—01 
402 403 430 433 440 443 445 447 449 
452 453 456 458 459 469 472 473 489 
491 501 512 515 516 518 520. 


É: REGISTER ; 76 


Agdlumersat, Ghb. I 18. II 190 269 291. 
Se Bjornesundet. 

Aggas Ø II 598. 

Agissat, C. I 93 106 115 117 122 148. 

Agissat, E. I 43. 

Agnafjörör I 142. 

ae 9, Up. 

ead«. 

Agpaliarssuit ©, Th. I 524. 

Agpalisiorfik, Up. I 437 453 505. 

Agpamiut, S. II 99 104 107 118 124 125 
.126 137 141 142 149 — 151 172. 

Agpänguit, Ghb. II 201. 

Agparssuit 0, Th. I 534. Se Haklyut 0. 

Agparssuit, Up. I 438. Se Cape Shackle- 
ton, Up. 

Agpat, C. I 92 118 136. 

Agpat, В. I 227 251—5%. 

Agpat, Th. I 539. 

Agpat, Um. I 363 420. 

Agpat Fuglefjæld, Th. I 530. 

Agpat ©, Th. I 531. Se Saunders ©. 

Agpat Ø, Um. I 345. 

Agpatsiat, Up. Fuglefjeld I 434. 

Agssakait Isbre, Um. I 353. 

Asto, E. I 4 10 15 20 31 41 42 43 48 61 
80 86—89 90. 

Agtorssuit, Ghb. II 242. 

Aipe, Up. I 453 494. 

Ajagitax, Bopl., Ang. II 589. 

Arigsserniak, Е. I 4 20 87 89. 

Axitse II 604. 

Axitsox, G. I 324. 

Akeiksermiut, Е. I 90. Se Akigsserniak. 

Akerningnak, .Bopl., Ang. II 589 640. 

Akerningnap Kangerdlua I 22. 

Akia Øen, Jhb. II 376 378 384 399 402 
403 415 444 445 447 450 490 506 508 544. 

Akiamiut-Dal, C. I 95 100. 

Akiliarisex, Ang. II 561 582. 

Akingnax, J. I 191. 

Akinguit, G. I 312. 

Akordlugiax, Ang. II 562. 

Akornga, H. II 25. 

Akorninarmiut II 602 603 605. 

Akre, Island II 545. 

Akugdlex, Fhb. II 304 305 306 310 320 
324. 

Akugdlex, С. I 272. Se Mellemfjord. 

Akugdlex Fjord, H. II 4 25 80. 

Akugdlex Fjord, Jhb. II 384 391 402. 

Akugdlerssuax, Ghb. II 186 200. 

Akugdlinguax, С. I 95 146. 

Akugdlinguak, Е. I 73. 

Akugdlit, Е. I 5 20 49 76 78. 

Akugdlit, J. I 181. 

Akugdlit, Udst., С. 191 93 96 100 101 104 
105 106 108 109 111 113 114 115 116 
117 119 120 122 135 142—146 148 150. 

Akuliarusex, H. II 80. 

Akuliarusex, Th. I 525 526. 

Akuliarusex, Boplads, Jhb. II 447 451 453 
473 493 512 518. 

Akuliarusek Øen, Jhb. IT 2 401 403 410 
416. 


I 437. Se »Horse 


Qt 


Akuliaruserssuak, G. I 276. 
Akuliaruserssuak, J. I 158. 
Akuliaruserssuak, Jhb. II 395 401 f. 515 516. 
Akuliaruserssuax, Th. I 526. 


| Akuliarusinguax, H. II 6 9. 


| Akünäxk, Udst., 


| Akünârmiut, Th. 


Akuliarusinguax Halve, Um. I 347. 

Akunax, С. I 105 147. 

Akünäx, Ghb. II 198 288. 

Akünäx, Bopl. В. I 211 214 220 233 243 
249 260 262 263 265. 

E. I 1 6 10 20 28 42 43 

46 47 60—62 63 64 65 88. 

I 539. 

Akunex, Jkh. II 554. 

Alabama Havn I 168. 

Alangox, В. I 223 270. 

Alängordlex, C. I 91 94. 


' Alängordlia, Ghb. II 188. 


Alangorssuak, Е. I 4 80 82 83 84 85. 

Alängorssuax, Jhb. П 386 387 392 414 417 
486 487. 

Alangorssuak Fjældet, Jhb. II 386 387. 


| Alangorssuak Halvø, Um. I 345. 


Alängua, 5. II 105 106 117 133 153. 
Alängua Fjord, S. II 105 164. 
Alängua Løbet, Jhb. II 404 450. 
Alerät, Jhb. II 390 391 497. 
Alexarssuax, H. II 3. 

Alertalik, E. I 5. 

Alianaitsox, С. I 143 144 145. 


| Alianaitsünguax, В. I 220. 


Alison Bugt, Up. I 436 522. 
Allumlenger Fjord II 549. 


| Alptafjord II 539 547. Se Sermilik. 
| Aluk, Jhb. II 412 417 426 446 600 606 655. 


Aluit, Ang. II 577. 

Amagax, Ang. II 562 563 564 640. Se 
Prestefjeld. 

Amaxax, Ang. II 564 639 640. 

Ататкок, 5. II 104 110 157. 

Amartajax Pynten, Jhb. II 413 414. 

Amdrups Land I 168. 

Amdrups Ø I 521. 


_ Ameragdla, Ghb. II 177 180 187 200 244 


258 270. 

Ameralik, Ghb. I 7 18 140 142. II 176 
180 186 187 193 244 258 270. Se Lysa- 
fjordr. 

Amerdlox Fjord, H. I 18. II 2 4 7 10. 
12 iby Bey 20 ar МЕТ” 88 99 90. 91. 
ie 

Amerdlinguax, 5. II 99 107. 

Amitsox Bugt, Up. I 431. 

Amitsox, Grafitbrud, Jhb. II 446 448 471 
487 488—89 490 523 528—29. 

Amitsox-9, Jhb. II 404 405 407 417 424 
447 448 450 486 527 528. 

Amitsuarssik, Ang. II 564 589 640. 

Amitsuarssuk, C. I 92 93. 

Amitsuarssuk, E. I 2 7 4 43 50. 

Amitsuarssuk, Fhb. II 307. 

Amitsuarssuk, Ghb. II 180 185 257 267. 

Amitsuarssuk, H. II 3. 

Amitsuarssuk, Jhb. II 385 387 401 402 409 
427 444 447 458 525 531 532. 


766 


Amitsuarssuk, S. TI 105 106 110 119 133 
157 164. 

Аа В. п Gills 

Analandet, В. I 209 210 222 245 248 261. 

Anänax, Ang. II 571. 

Anarmiut, G. I 324. 

Anamé, Fhb. II 299 308 310 356 360. 

Anärssuit, E. I 46 60. 

Anartalik, G. I 324. 

Anava, Ang. II 566 577. 

Andafjörör I 142. 

Anders Olsens Sund, H. II 13 f. 16 32 82 
Ie 

Anders Olsens Varde, II 171. 

Anerdlijuitsok, Ang. II 578. 

Angåkugssarfik, G. I 296 312. 

Anginex, Fhb. II 308. 

Angissok Øen, Jhb. II 410. 

Angissünguax, Ghb. II 187 244. 

Angnertussor, ©. I 117. 

Angnertussox, Ghb. II 190. 

Angnikitsox, Jhb. IT 411 416. 

Angnikitsup küa, Jhb. II 416. 

Angmäx, Ang. II 563 623. 


Angmalortox, Jhb. II 404 405 417 450 | 


512 519. 
Angmalortok, S. II 100 113. 
Angmalortok-Bakken, C. I 136. 


Angmagssalik I 2 8 20 23 120 149 152 | 


155 160 166 185 567. 

Angmagssalik Fjord I 23. II 560 565 566 
—69 574 575 576 588 623 646 647 649 
652 655. 

Angmagssalik, Koloni II 685 —46 659— 60. 

Angmagssalik Ø I 143. П 562 568—65 
577 648. Se Korsøer. 

Angmagssalik Ø II 562 568—65 577 648. 

Angmagssivik, Ang. II 568 587. 

Angmagssivik, Ghb. Ш 265 283. 

Angmagssivik, 5. II 106 119. 

Angmagssivik, Boplads, Jhb. II 401 445 
447 473 493 512 516—17 520 523. 

Angmagssivik, Fjord, 5. II 97 106 107 117 
120 165 168 169. 

Angujartorfik, 8. II 97 100 101. 

Aniggok, Ghb. Ш 179 180 189 266. 

Anordliuitsox, Boplads, Jhb. IT 411 444 
448 450 451 490 493 533. 

Anordliuitsox Løbet, Jhb. II 385 410 411 
530 533. 

Anoritox, Fhb. II 371. 

Anoritök, В. I 152. 


field. 
Anoritox Fjord II 600 601. 
Anoritôk Fjæld, Jhb. II 405. 
Anoritöx Isfjord I 14. 
Anoritünguit, Fhb. II 311. 
Aorfiorfik, Ghb. II 201. 
Apokätak ©, Jhb. II 391. 
Apugsinex, Ang. II 571. 
Apugsinerajik, Ang. II 646. 
Apüssaivik ©, Th. I 523. 
Aputainitsox, Jhb. II 374 375 393 398. 
Aputitéx, Ang. II 571. Se Gruss. 


REGISTER 


Aputitex, Nordre II 598 599. 

Arfagfiarssuk Fjord, Fhb. II 308. 

Arfagfik Fjord, Fhb. II 308 311 318 368 
370. 

Arfersiorfik Fjord, E. I 17 171 1 2 4—5 7 
10 13 25 27 28 34 50 79 80. IT 2. 


| Arferssuak, Ang. II 576. 
| Arfertuarssuk Fjord, Um. I 347. 


Arfit, E. I 3 16 87. 

Arxitsox, Е. Г 79. 

Arnårkat ©, Jhb. II 403 416 520. 
Arnat, Jhb. П 450. 
Arnat Kavdlunät II 6. Se Nügssuax H. 


| Arnlaugsfjürèr I 142. II 539. Se Arsuk Fj. 
| Arpatsivik, Jhb. II 385 399 406 450. 


Arpik, Up. I 436. 

Arpik ©, Up. I 455. ; 

Arsivik, J. I 165 180 182 205 206 207 —08. 

Arsuk I 163. 

Arsuk Fjord, Fhb. I 18. II 299 306 308 
309 310 311 312. 314 316 318 321 324 
365 370. 


| Arsuk, Udst., Fhb. II 5 297 299 303 311 


314 323 324 337 341 343 347 348 365 --68 
370 372. 

Arsuk Øen, Fhh. II 299 308 310. 314 324 
365 417. 

Arveprindsens Ejland I 15 17 147 151 154 
157 167 118 184 192 205 207 21011 
224 226 — 27 237 242 — 44 251 253 254—55 
259 264. 

Asissut, G. I 324. 

Assumiut, H. II 90 93. Se Asungmiut. 

Astrups Kystland I 523. 

Asungmiut, H. II 67 70. 

Asungasungäk, G. I 314. 

Ata, В. I 210 212 213 220 241 243 248 253. 

Atä-Sund, (Ikerasak), J. 1154 162 174 205. 

Ata, Udsted, J. I 151 153 156 157 165. 
167 168 172 178 179 180 181 185 205—07. 

Atanex, Е. I 13. 

Atanexfjord, Е. I 3 4 28 34 45 85. 

Atanikerdluk, R. I 210 211 219 227 232 
240 243 245 248 270. 

Atangmik, Udsted, S. II 95 108 118 124 
138 139 140 142 160 165—70. 

Atdlangassox, Jhb. II 415. 

Atdlit, J. I 191. 

Attanarme, Е. I 47 82. Se Ataneki]. 


| Auarkat I 21. II 600 601 651. 
| Augpalartox, Е. I 12. 

| Augpalartox, Ghb. II 202 255. 
Anoritöx, Th. I 542 543. Se Kap Ingle- 


Augpalärtox, Up. I 430 453 491. 

Augpalärtox ©, Up. I 434. 

Augpalârtorssuit, Ang. II 561 562. 

Augpalärtut, Jhb. II 498. 

Augpilagtorssuax, H. II 7 10 15 25 54 76. 

Augpilagtinguax, Е. I 12. 

Aukarnex, В. I 248. 

Aulatsivik, E. I 4 20 25 43 45 46 47 48 
15 80 82 83—84. 


| Aumaritigssarssuak, В. I 220. 


| Aumarûtigssat, G. I 296 331. 
‘ Aunârtok, Th. I 542. 


Aurös Kirke II 547. 


REGISTER 


Aurora Havn, Jhb. II 388. 

Ausiait, E. I 6 57. 

Austfjörör II 543. 

Austmannadal, Ghb. II 287. Se Ostmanna- 
dalen. 

Autdlainiarfik, 

Avangnardlex, 

Avangnardlex, В. I 251. 

Avangnardlex, S. II 105. 

Avangnardlit, C. I 139—141. Se N. 

Avangnardlit, Th. I 541. 

Avatarmiut, Jhb. II 392 414. 

Avatarpait, G. I 273. 

Avatarpait, R. I 209. 

Avatdlex Fjord, H. II 11 16 17 19 20 25 
26 38 47 80 81 82 94. 

Avatdlermiut, Jhb. II 554. 

Avatdlerssuak Øen, Jhb. II 411. 

Avigait, Boplads, Fhb. II 323 350 351. 

Avigait, Udsted, Fhb. II 297 300 323 326 
329 337 341 346 347 348 349 350 352 
353 355 370. Se Kuänit. 

Avdlängissat, G. I 294. 

Avdlorarfingmiut, J. I 182. 

Avrüssuak, Ghb. II 191. 

Avssakütax, H. II 26 74 75. 

Avssänguit Lobet, Jhb. II 413. 


IE Ka: 
Fhb. II 304 305. 


Baals Revier, Ghb. 
Godthaab Fjord. 

Baches Peninsula I 542. 

Baffins Bugt 1131 6 273 285 524. TI 4. 

Baffins Landet I 3 549. II 4. 

Balgoni © I 523. Se Igssüssarssuit. 

Balles © I 522. 

Balls River, Ghb. II 271. Se Baals Revier. 

Bardin Bugt el. Fjord I 533 539. Se Nat- 
silivik, Th. 

Barriere Bugt I 525. 

Bass Rock I 168. 

Bear Sound, Ghb. II 291. Se Bjernesundet. 

Benton Bay I 28. 

Bergen II 649 650. 

Berggreens Havn, J. I 153. 


II 184 279 280. Se 


Bergthorsfjörör I 142. II 539. Se Tigs- | 


saluk Fj. 
Bernstorffs Fjord I 22. IT 599 600 604 605. 
Se Kangerdlugssuak. 
Berufjord II 549. 
Bjorlings © I 532. 
Bjerneborg Rejsehus, Up. I 439. 
Bjornebugt, Ang. II 571 578. Se Kavdlunax. 


Bjørne Øen, Ghb. II 180 184 244 251 252. | 


Bjornesen (Disko), I 214. 


Bjornesundet, Ghb. I 18. II 176 190 204 


268 270. Se Agdlumersat. 
Blaafjæld (Uivfak), G. I 170 278 282 293 
314. : 5 
Blaaserk II 538 647. Se Ingolfs Fjæld. 
Blochs © I 521. 
Blosseville Kyst I 24. 
Blæsedal, (Itivnex), G. I 281 297 311 317. 
Bonke Ejland I 152. © 
Booths Fjord 1.533. 
Borgarfjord, Island II 647. 


767 


Borgs Havn, Fhb. II 297. 

Bowdoin Fjord I 534. 

Boye’s So, (Taserssuak el. Isortox) I 212. 
Brattahlid I 159 140 142. II 539—41. 
Brede-Bugt, Island II 660. Se Bredefjord. 
Brede Bugt, J. I 152 185 190 203. 
Brededal, (Itivdlex) I 281 311 332. 
Bredefjord, Island II 649. Se Brede Bugt. 


‚ Bredefjord, Jhb. II 374 376 378 379 383 


Huse. | 


386 388 390 391 392 393 395 399 414 
417 440 443 444 446 450 490 494 496 
498 502. Se Ikerssuak. 

Breidafjörör II 539. 

Brielsche Haven, Ghb. II 291. 

Brownes’ Øer, Th. I 522. 

Brown Islands, Up. Se Kingigtut atdlit. 

Bryants © I 521 523. Se Apüssaivik, Th. 

Bryghusbugten, C. I 127 130 131. 

Buksefjorden, Ghb. I 18. II 179 188 189 
192 193 214 261 270. 

Burefjæld II 540. 

Bushnan © I 521 523 526. 


Cap se Kap. 


| Carey Øer I 532. 


Carlsberg Fjord I 26. 

Caroline Amalies Havn II 603. 

Cassiope Fjeld, Ang. II 582. 

Christian d. IV's Ø, Jhb. II 410 411 426 
430 448 534 536 600. 

Christianshaab I 15 17 126 151 158 159 
106 110 115 116 118 124—34 135. 

Christianshaabs Landet I 9. 

Christen Friis’ Kap I 45. 

Claushavn, Udsted, C. I 152 162 91 94 
104 106 107 108 110—17 119 126—27 
132 134— 41. 

Clemens Markhams Bræ I 536. 


| Conical Rock I 530. Se Jånak Ø. 


Crimson Cliffs Land I 530. Se Sanerax, Th. 

Crystal Palace Cliffs I 536. Se Kordlor- 
torssuit, Th. | 

Cumberland Island I 150. II 23. 

Cunninghams Fjord, H. I 148. II 88. Se 
Sdr. Kangerdluarssuk. 


| Dalr, Nordbogaard II 542. 


Dalrymple Rock I 531 539. 

Danmarks Fjord I 8 27 167 168 567. 

Danmarks Havn I 8 167 168. 

Danmarks Havn, H. II 88. 

Danmarks Strædet I 1. II 374 572 578 
581: 647 ff. 655. 

Danmarks Ø I 25 165. 

Danells Fjord I 20. II 600 601. Se Ilnilex 
Fjord. 


| Dark Head, Up. I 432. Se Niakornax. 


| 


Danells Øer II 654. 

Dannebrogs 0, Ang. II 560 561 604 605 
656. Se Kivdlax. 

Davis Stredet II 1 4 6 7 18 23 25 67 95 
96 111 374 375 377 385. 

De Dødes Fjord I 526 527. 


768 


Delftshaven, S. II 170. 

De Longs Fjord I 27 169. 

Depotbugten, H. II 8 17. 

Depot Fjord, Ang. IT 571. 

Depote, Ang. II 571. Se Ananax. 

Depotøer I 522. 

Desolation II 549. 

Devil's Thumb, Up. I 447 518 521. 

Disko Banke I 6. 

Disko Bugt, I 1 5 6 11 17 60 92 117 135 
273 293 306 322 324. II 4f. 9 89. 

Disko-Fiord, Udsted, G. I 272 284 286 290 
295 296 300 306 336—341. 

Disko Øen I 15 16 17 150 152 170 157 
192 209 210 214 220 221 224 227 236 
238 244 246 259 264 270 280 283 286 
288 289 290 300 301. 

Dove Bugt I 8 26 168. 

Drango II 549. Se Eggers ©. 

Dronning Louises Land I 8 26 168. 

Dronning Louises Ø, Jhb. П 412. 

Dronning Maries Dal II 603 605. Se Ека- 
lungmiut. 

Duck Islands, Up. I 488. Se Kitsigsorssuit 
Oer, Up. 

Dunholm II 599. 

Dunira Bugt I 525. 

Duneerne i 144. II 649. Se Nyland. 

Dyrefjord II 539. 

Dyrefjord, Island II 656. 

_Dyrefjürdr I 142. Se Когпок. 

Dyrenes Kirke II 540. 

Døcher Smiths Gletscher I 525. 


Ederfugleholmen I 531. 

Egede og Rothes Fjord II 561 654 656. 
Se Sermilik. 

Egedesminde I 15 77 126 152 162. 

Egedesminde, Koloni I 51 ff. 

Eggers Ø, Jhb. II 411—12 448 451 530 
535 549 550 599. 

Eid II 542. 

Einarsfjord II 539 542—44. Se Igaliko. 

Einarsfjord I 141 142. Se Igaliko Fi. 

Exaluarssuit Elv, Up. I 433. 

Exalugarssuit, H. II 8 12 25. 

Exalugarssuit, Jhb. II 503. 

Exalugiax, Ghb. II 270. 

Exalugialik, 5. II 106. 

Exalugkat, Fhb. II 311. 

Exalugssuit, Е. I 3 18 19 45 46. 

Exalugssuit, H. II 2 9 13 25. 

Exalugssuit ikerasät, Jhb. II 413. 

Ekaluk, 5. II 106 108 120 161. 

Exaluit, C. I 117. ; 

Exaluit, Fhb. II 305 306 308 314 317 321 
358 368. 

Exaluit, Ghb. II 187 194 234 255 287 291. 

Exaluit, Jhb. II 399 444. 

Exaluit Se, Th. I 526. 

Exalinguak, Ghb. II 193. 

Exalünguit, Е. I 19. 

Exaltinguit, G. I 272 276 294. 

Exalünguit, H. II 13. 


Exralünguit, В. I 248. 


REGISTER 


| Exalungmiut II 603 606. Se Dronning 


Marias Dal. 

Exe, C. I 94 104 106 107 109 116 117 122 
137 140 141—142. 

Exe, J. I 162 185 206 207. 

Exit, E. I 46. 

Екегкок, С. I 117. 

Ellerslie Bugten, Fhb. II 308 318 325. 

Ellerslie Havn (Igdlorssuit), Fhb. II 370. 

Ellesmere Land I 28 536 542. 

Engrænland II 549. 

Erdlua, Jhb. II 416. 

Erfalik, H. II 13 f. 25. 

Erik den Rødes Ø I 143. II 570. 

Eriksey, Eriks Ø, Jhb. II 538 540. Se 
Igdlutalik. 

Eriks Fjord I 139 142. II 539 540 —42 545. 
Se Tunugdliarfik Fy. 

Eriksholme, Jhb. II 538 539. 

Erxordlex, Up. I 436 453 502. 

Eskimo Ø, Ang. II 572. 

Ersserigsex, Ang. II 571. Se Vestfjord. 

Etah I 28 170 535 536 541 543 550. 

Evighedsfjorden, S. I 18. II 87 95 97 98 
99 100 101 102 103 104 107 110 113 
117 118 144 148 171—72 450. 

Evxitsox, G. I 336 341. 

Eyafjörör I 143. II 87. Se Itivdlex. 

Eysunes (Kuln&sset), В. I 214 


Faltings Havn, Ghb. II 271. Se Harbour 
of Hope. 

Finnbudir I 143 144. II 648f. Se Bugten 
Tasiussak (Kolonien Ang.’s Havn). 

Finnefjældet, S. II 105. 

Finsboder II 549. Se Finnbudir. 

Fiskefjorden I 15 18 148. TI 170. 

Fiskenæsfjorden, Ghb. II 187 189 201 225 
269. 

Fiskenæsset, Loge, Ghb. I 18 148 152 159. 
П 29 176 177 189 193 202 204 233 236 
261—64 291 f. 

Fitz-Clarens Rock I 533. 

Fladoer (Satut), Up. I 432. 

Fladoerne, Um. I 345. Se Satut. 

Flagstangsbakken, J. I 196. 

Flagstangs Øen, Ghb. II 281. 

Flatey, Island II 660. 

Fortunebay, G. I 152 272 278 300 302 304 
305 306 314 316 322. 

Foss, Nordbogaard II 546. 

Fossasund II 540 542. 

Foxhavn II 544. 

Frederik VI.s Kyst I 20. 


"Frederiksdal, Bopl., Jhb. I 159. II 383 


409 416 417 426 427 431 446 447.460 
469 470 472 474 490 492 493 530 581—33 
557 606. 
Frederikshaab I 15 18 151 153 159. 
Frederikshaab, Koloni II 323 330 334 335. 
347 348 349 858 —58 359 361 364371— 72. 
Frederikshaabs Isblink I 15 18. II 190 198 
270 297 298 299 301 303 306 312 314 
315 317 318 320 321 370.371 377 378 393. 
Frisland II 549. 


REGISTER 


Frobisher Stræde I 151. П 274 370 549. 
Fugleholmene, Ang. II 566. 

Fugleøerne, Ang. II 564 639. 

Fyllas Banke, Ghb. II 177 242, 


Gaaseland I 25. 

Gades Gletscher I 524. 

Gaméls Nunatax II 605. 

Gamla Bygd II 542. 

Gardanes II 540. 

Gardar, Bispesæde II 648. 

Gardar i Einarsfjord I 741 142 146. 

Gardes Ø I 521. 

de Geers Øer I 521. 

George Ø I 526. Se xexertat, Th. 

Germania Land I 8 26 168. 

Gieseckes Isfjord, Up. I 13 436 437. 

Gieseckes Sø, E. I 17 3 8 14 19 46. 

Gilberts Sound, Ghb. II 271. 

Gl. Sukkertoppen II 171. Se Kangåmiut. 

Godhavn I 15 17 126 152 153 161 162. 

Godhavn, Logen, I 49 810—324. 

Godthaabs Fjorden, I 18 140 142 150 151 
159. IT 19 184—86. Se Rangafjördr, 
Baals Revier. 

Godthaab I 3 15 18 150 151 154 159 161 
163. 

Godthaab, Koloni II 17 203 242—49 279 
287 —90. 

Graahs Fjælde II 601. 

Graahs Varde 605. 

Graahs Øer I 22. II 604. 

Grafito, Ang. II 577. 

Grant Land I 28. 

Granville Fjord I 532 533 539. Se Iterdlag- 
ssuak Fjord, Th. 

Gravevig II 542. 

Grejpar IT 548. 


Griffenfelds © I 22. II 603. Se Umanax ©. | 


Grimsaaen II 647. 
Grundene, H. II 13 16 23 87. 
Gruso, Ang. II 571. Se Apugtitéx. 


213. Se Kangerdluarssugssuak. 
Gredefjorden, Bopl., Gdh. II 204 262 
266 — 67. 
Grønne Dal, 
Grønne Ejland, E. I 
93 94 100 103 105 106 111 118 121. 

Grønsund, H. TI 88. 

Gunbjørn Skær I 143 144, II 647 649 654 
661. > 

Gunbjorns Øer II 647 649 651. * 


Fhb. IT 314 318 370. 


Gyldenløves Fjord, Ang. I 22. II 604. Se | 


Umiviup kangerdlua. 


Haabets Koloni I 150. 
Haabets ©, Ghb. II 92 182 — 
227 249 272. 
Hafgrimsfjord II 539 543. Se Exaluit. 
Hafhverfi II 549. 
Haklyut Ø I 534 535. Se Agparssuit Ø. 
Halls Bassin I 28. 
Dansk Grønland. II. 


5 20 25 28 43 6465 | 


84 191 205 


769 


Halls Inlet I 25. 

Hamarr. Nordbogaard II 544. 

Hamborglandet, S. II 104 107 113 117 
120 151 157 170. 


Hamborger Sund, S. II 170. 


| Hammers Ø I 521. 


Harbour of Hope, Ghb. II 271. Se Faltings 
Havn. 

Hardsteinaberg II 540. 

Hare © I 214 342. 

Haregen (Ка]ок), Е. I 51. 

Hayes Gletscher I 522. 

Haye’s Halvo I 28. 

Heklas Havn I 25. 

Hellefiskebanke, Lille, Ghb. II 96 177 

Hellefiskebanke, Store, H. II 2 4. 

Helleflynderbanke, E. I 6. 

Hellisey II 548. 

Helliseyjarförör II 548. 


| Herbert © I 534 535 539 540. Se Keker- 


tarssuak ©, Th. 

Herjulfsfjord TI 539. Se Amitsuarssuk. 

Herjulfsnes II 539 547 548. Se Ikigait. 

Hjortetakken, Ghb. II 186 235 248. 

Holastadir II 546. 

Hollænderhavn, S. II 170. 

Hollænder Øen, Jhb. II 392 500. 

Holms Land I 26. 

Holms @, Up. I 439 518 521 523 525. 
Se Kiatagssuak. 

Holsteinsborg I 15 18 152 155 159. 

Holsteinsborg, Koloni II 26 35 57 67—73. 

Hornafjörör I 142. II 546. 

Horse Head, Up. I 437. Se Agpalarsalik. 

Hrafnsfjörör I 142. Se Unartox Fi. 

Hrakbjarney II 547. 

Hubbards Bræ I 539. 

Humboldt Br&en I 8 14 28 169 541 542 
543. 

Hunde Ejland, Udsted, Е. I 1 5 6 7 11 
15 18 20 28 32 42 43 47 65—69 118. 


| Hurry Inlet I 26. 
_ Hutberg, Ghb. II 285. Se Pisigsarfik. 
Grædefjord I 18. II 188—89 192 194 202 | 


Hvalfisk Ejland I 118. 
Hvalsey (Hvalsø) II 545. 


| Hvalseyjar Fjord I 142. 


Hvalseyjar Kirke I 145. Se xakortor 
Kirkeruin. 

Hvalsø Fjord II 544 f. 

Hvalsø Kirke, Jhb. II 450 539 543 545. 


Se Какотфок. 


| Hvarisgnipa II 538 539 548. Se Kap 


Desolation. 
Hvide Næs, Jhb. II 384. 
Hvidsærk (Klippe) I 744. II 650. 


| 1. A. D. Jensens Øer I 522. 
| Igaliko, Boplads, Jhb. II 429 430 433 437 


439 446 448 459 460 474 481 486 490 
492 493 500 503—04 554 556. 
Igaliko Fjord, Jhb. I 19. II 374 376 381 
384 394 397 399 400 401 402 404 417 
418 421 422 423 428 433 440 444 446 

450 490 500 503. Se Einarsfjord. 


| Igaliko Sletten, Jhb. II 503. 


49 


770 REGISTER 

Igaliko-Tangen, Jhb. II 423 446. | Igdlutalik, Е. I 45 46 71 73. 
Iganax, Е. I 20 76 77 78. | Igdlutalik, J. I 155 157 182 185. 
Igånak Fjeld, Jhb. II 421 422 508. Igdlutalik, Jhb. II 538. Se Eriksey. 
Igänap sarkä, Fjord, Jhb. II 377 383 387 | Igdlutalik, S. II 108 160. 


390 417. 
Igaussak, Fhb. II 299 302 308 310 311 
324 356 359. 
Igfigsox, Th. I 530 539. 
Igdlerajik, Ang. II 562. 
Igdlerfigssalik, Jhb. IT 398 503 541. 
Igdlit II 605. 
Igdlitalik, Bopl., Ang. II 563 589. 
Igdlissat ikerasät, Jhb. IT 416. 
Igdle, C. I 95. 
Igdlokasik, G. I 297. 
Igdlörfik, Fhb. II 364. 


Igdlerssugssuak Fjord, Th. I 526. Se Side- | 


briksfjorden. 
Igdlorpait I 159. 
Igdlorpait, G. I 272 297. 
Igdlorpait, Missionsplads, Jhb. IT 403 447 
460 493 512 518—19 520. 
Igdlorssuatsiait, C. I 117. 
Igdlorssuatsiait, Jhb. IT 451 457. 
Igdlorssuatsiak, Jhb. II 416 451 502 508. 
Igdlorssuaussak, В. I 211 268. 
Igdlorssuit, E. I 16 18 87. 
Igdlorssuit, Jhb. II 450. 
Igdlorssuit, R. I 230 243 261 262. 
Igdlorssuit, Um. I 342 363 423. 
Igdlorssuit Sund, Um. I 346. 
Isdluerünerit, Ghb. II 183 f. 282 — 88. 
Igdlukasik, Boplads, Jhb. II 447 450 490 
492 498 523 525 529—830 531 554. 
Igdlukasik Skærgaard, Jhb. II 416. 
Igdlukasik Øen, Jhb. II 379 381 385 389 


392 394 409 410 416 417 425 447 458 | 


521 529. 
Igdluligssuaxk, H. II 31 86. 
Igdluligssuax, S. II 156. 


Igdluligssuak, Up. I 453. Se Igdlulik, Up. | 


Igdluligssuak ©, Up. Г 439. 

Igdluko, E. I 85. 

Igdlukünguak, В. I 220 248. 

Igdlulik, Up I 453 507. Se Igdluligssuax, 
U 


р. 
Igdluluarssuit, G. I 257. 


Igdluluarssuit, J. I 154 182 184 206 207. | 


Igdluluarssuit, Th. I 535 540. 

Igdluluarssuk, Ang. II 588 598 604 605. 
Bopl. 597. 

Igdluluarssuk Fjord I 22. 

Igdluluarssuk Isfjord I 14. 

Igdluluarssuk, R. I 245 266. 

Igdlumiut, G. I 337. 

Igdlumiut, C. I 117 140. 

Igdlumiut, J. I 167 180 190 191 192 195 
195. 

Igdlumiutsbakken, J. I 180 197. Se Kü- 
nguarssuk. 

Igdlinguax, G. I 337. 

Igdlünguax, Ghb. II 284. 

Igdlut, Fhb. II 324. 

Igdlut, S. II 102 147. 

Igdlut nunât, Е. I 2. 


Igdlutalik Øen, Jhb. II 392 424 450 502. 

Igdlutsiak, В. I 227 248 249. 

Igdlutsiait, G. I 296. | 

| Iginiarfik, Е. I 4 11 13 14 15 19 20 25 
41 42 43 48 15 80—82 84 85 86 87 198. 

Igpik, Е. I 4. 

Igpik, G. I 314. 
Igpik, Boplads, Jhb. II 403 447 493 512 

| 519 520 554 (Igpingmiut). 

Igssua ©, Um. I 344 345. 

Igssüssarssuit ©, Th. I 523 524. Se Leven 
О og Balgoni ©. 

Igtugtuluk II 605. 

| Ika Fjord, Fhb. II 302 309 311 314 318 

321 325 368 369 370. 

| Ikamiut, S. II 118 123 126 133 141 142 

158 156 157—158. 

| Ikamiut, Udsted, С. 15.7 91 93 101 105 

| 106 108 109 111 113 114 115 116 119 
120 127 128 142 143 145 146 —150 181. 

Ikamiut 0, Е. I 1 13 49 63. 

Ikardlugssuak, H. II 2. 

Ikärissat, Ghb. II 191 203 205 234 244 

‚ 250. 

Ikatex, Ang. IF 563 570 576 589 640 646. 

Ikätor, Ghb. II 188 193 269 291. 

Ikätox Fjord I 18. 

Ikâtut, Ghb. II 185 193 249. 

Ткек Løbet, Jhb. II 380 382 385 410 411 
430 448 534 535 536 600 607. 

Ikerasagssuak, Ang. II 562 563 565 566. 

Ikerasagssuak, Jhb. II 410 413 414 438 
446 496. 

Ikerasagssuak avangnardlex, Jhb. II 378 
383 388 389 403. f 

Ikerasagssuak kujatdlex, Jhb. II 378 383 
388 389 403. 

Ikerasak, Ang. II 566 570 571 577 647. 
Bopl. 589. 

Ikerasak, Bopl., E. I 4 20 45 47 88 89. 

Ikerasak, Fhb. II 299 308 310 324. 

Ikerasak, Ghb. II 287. 

| Ikerasak, H. II 14 32 85. 

Ikerasak, Jhb. II 380 385 391 412 414 
415 508 530 537 Bopl. 554. 

Ikerasak, R. I 248. 

Ikerasak, S. II 105 106 108 119 124 126 
138 142 157 160 162 164—165. 

| Ikerasak, Udst., Um. I 342 345 362 407. 

| Ikerasax, Up. I 489. 

| Ikerasak kangigdlex, Jhb. II 392. 

| Ikerasak kitdlex, Jhb. II 392. 

Ikerasakitsex, Ang. II 571 623. 

Ikerasakitsut, C. I 117. : 

Ikerasånguak, В. Г 210. 

Ikerasärax, Jhb. II 418. 

Ikerasårssik, Ang. II 561 566. 
Ikerasårssuk, Bopl., E. I 3 20 45 47 80 

| 84—85. 

Ikerasårssuk, Fhb. II 299 302 305 308 
309 310 311 324 358 359 360 368 369. 


REGISTER 


]Кегазатззак, G. I 324. 

Ikerasårssuk, Ghb. II 265. 

Ikerasårssuk, Bopl., H. II 7 11 23 26 35 
77 81—82. 

Ikerasärssuk, Jhb. II 379 380 392 404 405 
407 414 415 416 Bopl. 554. 

Ikerasärssuk, S. II 97 102 106 110 120 
150 160. 

Ikerasärssuk, Bopl. Up. I 437 453 503. 

Ikerasärssuk avangnardlex, Jhb. II 415. 

Ikerasärssuk kujatdlex, Jhb. II 415. 

Ikerasatsiak, S. II 107. 

Ikerasaussak, Ang. II 562 567 582. 

Ikermiut II 602 606 651. 

Ikermiut, Fhb. II 310. 

Ikermiut, Up. I 453 507. 

Ikerssuak Bugt, Ang. I 22 23. 

Ikerssuak Isfjord I 14. 

Ikerssuak, Nordre, Ang. II 572 598 655 659. 

Ikerssuak, Søndre, Ang. II 560—61 599 
604 654 656. 

Ikertôk, Jhb. II 445. 

Ikertök, Fjord, H. II 2 4 6 7 11 15 22 23 
26 30 31 32 38 74 77 80 81 85 86 87 88 89. 

Ikigait, Jhb. II 409 416 451 554 557. | 

Ikinek, G. I 276 340. | 

Ikorfat, Bopl., R. I 230 233 243 260 262 | 


— 263. 

Паткаф, Ang. II 561. 

Nlerfit, Bopl., Ang. II 589 647. | 

Iimaussax Fjæld, Jhb. II 395 398 417 | 
418 420 422. 423 426 490 501. 

Ilimaussak Halvø, Jhb. II 422 440 446 498. 

Iliortarfik, Jhb. II 422 493. 

Ilivermiut, Boplads, Jhb. П 401 447 473 
493 512 517 520. 

Ilivertalik, Ghb. II 193 262. 

Tlivilex, 5. II 107. | 

Tlordlex, J. I 152 153 156 157 206. | 

Ilua Fjord, Jhb. I 19. II 375 377 385 394 | 
397 408 409 410 417 423 427 443 448 
533 534. 

Iluait, Fhb. II 299 308. 

Iluilârssuk, Boplads, Fhb. II 310 323 324 | 
329 337 347 348 355 356 359—61 372. 

Iluilärssuk Bugten, Fhb. 359. 

Iluilex I 20. 

Iluilek Fjord If 600. Se Danells Fjord. 

Iluilex © II 601. 

Iluilik, Е. I 46. + 

Iluilik, Sø, H. II 10. 

Ilulialik, С. I 95 96 98. 

Iulialik, Ghb. II 177 180 181 185 194 255. 

Hulialik, J. I 155. 

Ilulialik Sø, Up. I 433. 

Ilulissat, J. I 198. 

Ilüngua Bugt, Jhb. II 385 406 409 451. 

Imaersartox, Fhb. II 307. 

Imarsivik II 603. 

Imarsivik © I 22. 

Imartunex, Fhb. II 361. 

Imartunek, Jhb. II 383 390 391 392 443 
444 446 494 496 511. 

Imartuninguak, Ghb. II 178 181 191. 

Imartuninguax, H. II 77. 


Е. 


Imerigsox, С. I 117. 


" Imerigsok, G. I 324 327 331. 


Imerigsok, Ghb. II 282 283. 
Imermiut, Bopl. E. I 20 25 28 88 90. 
Imilik, Jhb. II 511. 

Imilik, S. II 156. 

Independence Fjord I 7 27 167 169 534. 
Indre Kitsigsut, Jhb. II 387 418. 
Indrevig 540 542. 

Ingerkajagfik II 602. 

Ingia Fjord, Um. I 347. 

Ingia Halve, Um. I 347. 

Ingia Isstrom, Um. I 353. 

Ingigsox, В. I 211 220 221. 


| Ingik, 5. II 104 107 120 144. 
| Ingilait Fj., Ostgr. I 21. 


Ingiteit Fjord II 600 601. 

Inglefield Bugt I 7 28 161 548. 
Inglefield Fjord I 533 534 539. 
Inglefield Land I 541 542. 
Ingmikértox, Bopl., Ang. II 566 589. 
Ingmikértorajik, Ang. II 563 568. 
Ingnerit Fjord, Um. I 346. 

Ingnerits Halve, Up. I 16 432. 


| Ingnerits Isstrom, Um. I 352. 


Ingolfs Fjeld, Ang. I 23. II 538 572 575. 
Inigssalik, Ang. II 561 576 588 589 597 
637 640. 


| Ininguit, Fhb. II 308 366. 


I. P. Kochs Fjord I 27 28. 
I. P. Kochs Land I 433. 


| Inuarfigssuax Fjord, Th. I 542. 


Inuarugdligax, Jhb. II 520. 


| Inuarutdligkat, E. I 90. 


Inuarutdligkat Løbet, Jhb. II 413. 


| Inuarutdligkat ©, Jhb. II 408. 
‚ Inugarfik, 8. II 105 164. 


Inugssuarmiut Fjord I 22. 


| Inugssuit, II 601. 


Inugsugtök, Fhb. II 368. 
Inugsugtussox, H. II 131. 32. 
Inugsuk, C. I 117. 

Inugsuk ©, Up. I 435 509. 
Inugsulik, E. I 45 48 74 75. 


| Inugsulik, S. II 171. 


Inugsulik ©, Up. I 439. 
Inugsut, S. II 101. 
Inukavsait Sund, Um. I 346. 


Inuvax, Jhb. II 385 520 523. 
| Jorkuatsât, Bopl., Ang. II 589. 
| Iperarssuak (Torves), Е. I 51. 


Ipiutak, J. I 185 203. 
Ipiutarssuax, Е. I 2. 
Ipsens Havn, Jhb. II 414. 


| Irminger Strom I 2. II 572. 


Ironstone Mount I 525. 
Isafjörör I 142. II 539. Se Sermilik Fi., 
Ghb. ? 
Isa Lobet, Fhb. II 308 311. 
Island II 572 578 581 636 647 ff. 
Island, C. I 95 119. 
Isordlerssuak, S. II 101 109. 
Isortok, Jhb. II 387 404. 
Isortox, Bopl., H. II 9 26 35 66 69 73—74. 
Isortok Fjord I 5. 
49* 


772 REGISTER 
Isortox, Nordre, H. II 1 2 3 6 ТЭЕ 13 | Ivigssat, Th. I 533. . 
15 25. " Ivigssuartox, 5. II 99. 


Isortox, Søndre, S. II 21 87 89 91 93 94 


95 96 97 98 99 101 108 104 105 106 | 
118 119 | 
| Ivigtût, Kryolitbrudet, Fhb. I 18 163. 


107 110 1107442 115 116 11 
132 153 157 158 171. 
Isortuarssuk, Ghb. II 200. 
Isortuarssuk, H. II 2 9 10 16 25 74. 
Issaussat, Jhb. II 450. 
Issex, Boplads, Fhb. II 372. 
Issi, Ang. II 562 576... 
Isuamiut, Е. I 6. 
Isua Pynten, Fhb. П 308 395. 
Isua, Boplads, Jhb. II 447 448 450 453 
473 490 493 521 522 523. 
Isua Pynt, Jhb. II 391 403 415 444. 
Isuitsok, S. II 105 110. 


270. 

Iterdlagssuak Fjord, Th. I 533 539. 
Granville Fjord. : 

Iterdlak, Fhb. II 305 351. 

Itivdlex, Ang. II 562. 

Itivdlex, G. I 281. 

Itivdlex, Ghb. II 180 186 198 244 257. 

Itivdlex, Th. I 533 539. 

Itivdlex, Bopl., Jhb. II 385 412.416 448 451 
490 493 496 520 534 585—386 554 607. 

Itivdlex Fjord, H. I 18 148 97. IT 1 2 7 
12 f. 17 27 32 87 89 100. 

Itivdlex, Udsted, H. IT 1 7 27 35 66 82—85 
87 88 94.: 

Itivdlérax, E. I 2. 

Itivdlermiut, E. I 48 61 64. 

Itivdlerssuax, Ang. II 571. Se Morænes. 

Itivdlerssuax, E. I. 2 4 25 47. 

Itivdlerssuak Bugt, Jhb. II 404 407 409 
422 427 530. : 

Itivdliax, Jhb. II 412 530. 

Itivdliarssik, Ang. II 567. 

Itivdliarssuk (Isstrom) I 13 

Itivdliarssuk, E. I 2 43. 

Itivdliarssuk, Jhb. II 402 511. 

Itivdliarssuk, R. I 243 245 248 260. 

Itivdliarssuk Fjord, Um. I 345. 

Itivdliatsiax, Jhb. II 450. 

Itivdliatsiak Bugten, Jhb. II 383 385 386 
387 388 391 413 417. | 

Itivdliatsiarssuk, Jhb. II 402. 

Itivdlikasik, Jhb. II 407 424 425. 

Itivdlisat, Ang. II 570. 

Itive, Ghb. П 185. . 

Ttivners Е. Tele 

Itivnek, G. I 282. 

Itivnex, 5. II 100.113 116. 

Itivnera, Jhb. II 412 535. 

Itivninguax, 5. II 169. 

Itivssax II 604. 

Itugdlermiut II 603. 

Ituvssälik, Bopl., Up. I 453 507. 

Ituvssälik ©, Up. I 488. 

Iviangernat, C. I 94. 

Iviangernat, R. I 211 264. 

Iviangiussat, Ghb. II 191 258. 

Iviangiussat, Jhb. II 418 419.. 


Se 


352. 


Ivigtüt Fjord, Fhb. II 299 300 302 308 
309 320 323 368. 
Ivigtüt Halvøen, Fhb. II 297. 


IJ 299 302 303 309 310 311 312 315 
316 318 320 321 323 330 337 340 348 —46 
347 348 357 366 367 368—69 488. 


| Ivisärkut, С. I 272 294 297. 
| Ivisårtok, Ghb. IT 180 186. 
| Ivisät, Ghb. II 181. 


Ivnajuagtox, Ghb. II 177 185 2017255. 
Ivnalik, Bopl., Е. I 20 31 43 76 77—78. 
Ivnalugssuax, Th. I 524. Se Kap Melville. 


| Ivnanganex I 529. Se Kap York. 
| Ivnarssuax, Ang. II 562 577. 
Istinguax, В. I 214 220 243 248 264 268 | 


Ivnarssuak, Fhb. II 302. 
Ivnarssuak, Ghb. II 184 201. 
Ivnarssuak, 9. II 116. 


| Гупатззцак. Fjæld, Jhb. II 406 411 424 533. 
| Ivnärssulik, E. I 4 - 

| Ivnärssulik, G. I 324. 

| Ivnarssuit, Up. I 436 453 497. 


‚ Ivnartalik, Bopl., 


Ang. II 589. - 


| Ivnatsiax, Kobberminen, Jhb. II 386 47 


486—88 489. 
Ivssorigsox; J. I 203. 
Ivssorigsut, G. I 324. 


Jakobshavn I 15 17 126 151 159 160 161 
162 163 95 98 114 116 118 132 II 172. 
Jakobshavns Isfjord I 13 15 17 171 15. 
Jakobshavn Koloni I 151 167 187—202. 
II 17. i 
Jakobsholm, C. I 92 94 111 138 140. 
Jakobsholmen, Ghb. II 186. É 
Jakobsskæret, H. II 54 67 72. 


| Jameson Land Il Ae. 


Janak © I 530. Se Conical Rock.: 


' Jan Mayen II 581. 


Jerno, Ang. II 571. Se Sikivitsik. 


| Jerno Bugt, Ang. II 571. 


| Johanne Havn, Jhb. II 414 415. 


Josvaminen, Jhb. II 486. 

Julianehaab I 15 19 126 152 154 155 162. 

Julianehaab Bugt I 19. II 5 374 375 380 
382 383 385 386 392 394 418 440 490. 


| Julianehaab Fjord II 381 382 383 392 399 


400 408. 
Julianehaab Halveen II 394 400. 
Julianehaab, Koloni II 18 62 374 378 379 
381 384 386 388 392 394 399 413 414 
415 417 418 423 428 429 430 433 444 
445 446 448 449 455 460 466 467 469 
474 477 482 486 488 490 491 492 493 
494 498 500 503 504—08 509 510 512 
529 554. 
Julianehaab Soen, Jhb. II 383. 
Jokelbugten I 14. SET HERR 
Jorgens Fjord (Mellemfjord), G. I 341. 


Kaersox, Fhb. II 351. 
каегзок, С. I 312 318. . | 
Kaersok, Up. I 434 453. Se: hues Up. 


REC 


rISTER 


каетзок, Boplads, Jhb. П 402 415 447 490 


"492 509 510—11. ` 

каетзок Halvø, Jhb. II 402 415 447. 

Kaersok Øerne, Jhb. II 403. 

Kaersormiut, С. I 117 140. 

Kaersorssuak, J. I 154.. 

Kaersorssuak О I 434. Se Sandersons Hope. 

Kaersuarssuk, Kulbrud, Um. I 115 178 362 
403 f. 

Kaersut, Udst. Um. 

kagdlo, R. I 248. 

kagsserssuak, Udst. Up. I 324 430 486 
453 494. 

Kagsserssuak Land, Up. I 436. 

Kagssertox Isfjord I 22. 

kagssiarssuk, Jhb. II 376 397 398 399 402 
417 422 500 541. 

Kagssimiut Bugt, Jhb. II 414 446 494. 

Kagssimiut, Udst., 


I 342 362 400. 


458 471 473 489 490 492 494—96 497 
498 500 554. 


Kagssimiut Øerne, Jhb. IT 391 446 450 496. | 
. karmat Pynten, Jhb. II 413. . 
Karmat Skærgaard, Jhb. II 383 386 387 


Kasigissat, G. I 273 297. 

Kagssigssat, Jhb. II 414. 

Kagssinguit, Bopl., Ghb. II 185 204 257 
_ —58 


Kagssit, Fhb. II 298 309 320 322 349 364 365. 
Kagssit, H. II 31 93. 
Kagssit, Jhb. II 445. 


xagssit Fjord, Fhb. II 301 305 306 314 


323 351 353. 
Kagssitsiak, Jhb. II 511 529 532. 
Kågssup inå, J. I 185. 
Kaja, I 157. 
xaja-Landet, С. I 95 117 119. 
Kajartalik, Fhb. II 299 311. 
käkaitsut,. Th. I 542. 
KâKaligaitsiak, Jhb. II 450 Bopl. 554. 


Kâxaligaitsiax Fjord, Jhb. II 375 388 389 | 


391 413 494 497. 
Kakaligaitsiaks Ogruppe, Jhb. II 388 457. 
käkalik, Bopl., Ang. II 589. 
Kakarolex, S. II 103. 
какатззпак, Ang. II 569. 
Kakarssuak, С. I 122 128. 
какатззпак, Ghb. II 190. 
Kakarssuak, Jhb. II 397 398 499. 
какатззиак, В. I 251 254. 
KâKarssuatsiak, J. I 191. 
Käkartök, Fhb. II 347. 
Kakortup Sagdlia, Jhb. II 413 414. 
xäkat nälagät, S. II 103. 
какабокак, Fjeld, H. II 11. 
Kkäkatsiak, Field, H. II 12 88. Se Mount 
Cunningham. 


какотбок Fjord, Jhb. II 384 399 400 414 | 


418 500 505. 
kakortok Halvø, Jhb. II 413 450. 
Kakortoxk Kirkeruin I 145. Se Hvalsø Kirke. 
Kakortok, Lille, Jhb. II 554. 
Kakortorssuak Fjæld, 5. II 97 98 109. 
Kakugdlugssuit Halve, Um. I 345. 
Kakuk, Ghb. II 181 182f. 194 205 209 

249 251 252 314. Se Nipisat Sundet. 


773 


Kaleragdlit, Jhb. II 390 459 494. 

Kalerajuek, Ang. II 566 639 651. 

xaleralik, Jhb. II 390 443. 

Kalerît, Jhb. II 416. a 

Kamassup kingingnera, Ghb. II 182. 

kanertex, Jhb. II 391 496. 

Kangue, Boplads, Jhb. II 392 446 450 
482 490 492 500 503. . 

Kangue Øen, Jhb. II 392 446 508. 


| kapiarfigssalik Ø, Th. 1.522. Se Thom ®. 


кагадак, С. I 92, 

Karajak, Bopl., Um. I 363 413. 
Karajak Isfjord I 30 344. 

karajak, Lille, Um. I 171 344 352. 
Karajak Isbræ, Store, Um. I 10 171. 
Karajat, Ghb. II 188 258. 


' Karangmiut, Jhb. II 554. 

| Karatsap nunatà, Um. I 345. 
Jhb. II 374 383 386 | 
390 391 414 415 440 444 446 452 453 | 


kardlit, Ghb. II 206. 

Kardlinguax, В. I 219. 

kärkat, J. I 182. 

кагтаф, Boplads, Jhb. II 392 414 415 
441 444 446 453 473 490 492 494 498. 


392 414. 
Karmat ©, Jhb. II 392 414 444 446 450 498. 
Karsorsak, В. I 2 5. 


| Karsorsat, Bice earings Jhb. II 489 491 


512. 
Karsorsat Løbet, Jhb. II 415 458 459. 
Karusuarssuk, Jhb. II 444. 
Karusuernek, Ang. II 561 654. 
karusugtök, Jhb. II 537. 


Karusuk, Bopl., Ghb. II 184 203 
251 


A — 


244 


| xärusulik, Ghb. II 187 198. 
| Karusulik, H. II 14 54. 


Karusulik, Jhb. II 496 504. 
Kasigialik Fjord, Fhb. II 299 302 307 311 
321 324 364. 


‚ Kasigiarmiut, Bopl., Ang. II 565 589. 
| Kasigiänguit, Ghb. II 249. 


| Kasigiänguit, H. II 13. 


Kasigiänguit, 5. II 107. 


| Kasigiarssiut, J. I 182. 

_ Kasigissat, Ang. II 577. 

| Kasitsiak, Jhb. II 416. 

| кафаф Fjæld, Th. I 534. 

| kavdlunäk, Ang. II 571. Se Bjornebugt. 
| xavdlunänguit, 5. II 108. 


_ Kavdlunap igdlua, С. I 117 119. 


Kavdlunarmiut, J. I 191. 
Kkavdlunät Pynt, Up. I 434. 
Kavdlunatsiait, S. II 120. 
Kekertak, Fhb. II 305 306 324. 
Kekertak, G. I 272 293. 
Kekertak, J. I 152 154 179 202. 


| Kekertak, Jhb. II 527.537. 
Kekertak, Udsted, В. I 209 212 222 224 


225 228 229 230 231 232 233 236 239 
240 241 242 245 247 258—961 262 263. 
Kekertak ©, Up. I 438. 
kexertakavsak, J. 1154. 
kerertakavsak, ВТ 209.210. 


774 


Kekertalik Fjord, H. II 11 17 23 25 38 
AW 92 11 91 82 86. 

Kekertänguak, Ghb. II 19. 

Kekertarmiut, С. I 117. 

Kekertarmiut, Е. I 49. 

Kekertarmiut, H. II 54 67 72. 

Kkekertarmiut, Bopl., 5. II 118 141 142 
- 158 156 157. 

kekertarmiut Øer, Jhb. II 414 497. 

Kekertarssuak, G. I 275. 

Kekertarssuak, Jhb. II 384 385 390 399 
403 415 418 450 509. 

Kekertarssuak, S. II 99. 

Kekertarssuak, Th. I 540. 

kekertarssuak ©, Th. I 534. Se Herbert ©. 

Kekertarssuak ©, Th. I 531. Se Wolsten- 
holme 0. 

Kekertarssuak ©, Um. I 347. 

Kekertarssuak Øen Fhb. II 307 308 314 
323 349 352 364. 

kekertarssuärak, Boplads, Jhb. II 371 374 
390 492 493 494 496—97 554. 

Kekertarssuatsiak I 18. 

Kekertarssuatsiak, Ghb. II 180. 

Kekertarssuatsiak, H. II 86 88. 


REGISTER 


Kimatulivik, Jhb. II 494. 

Kimugseriarssuak, Th. I 526. Se Melville 
Bugt. 

kingäk, Ang. II 560 561 568 623 647. 

kingäk, Ghb. II 185 191. 

kingak, H. II 86. | 

Kkingak kangigdlek H. II 12. 

кшсак kitdlex, H. II 12. 

Kingarssuax, J. I 185. 

Kingartak ©, Up. I 432. 

Kingartüt, R. I 219. 

Kingatsiak, H. II 88. Se Queen Annes. 
Cape. 

Kingatsiak, 5. II 104 107. 

Kingmiunerarfik @ I 534. 

Kingnerajuit, Ang. II 589. 

kingnivik Halvø I 347. Se Cap Cranstown. 

Kingordlerssuak, Fhb. II 309. 

Kingorssuak, Ang. II 562 568—69 576 582. 

Kingua, 5. II 101. 

Kingua avangnardlex, 5. II 102. 

Kingua kujatdlex, S. II 102 103. 

Kinguadal, Jhb. II 406 409 436 444. 


| kingünguak, J. I 187. Se Kanelen. 


| xioke, Fhb. II 347. 


Kekertarssuatsiak, Bopl., Ang. II 562 589. | 
Kekertarssuatsiak, Bopl. Е. I 5 20 25 43 | 


46 47 48 70 76—77 78 82. 
kekertarssuatsiak, Ghb. II 265. 
Kekertarssuatsiak Øen, Jhb. II 403 416 

424 447 522. 

Kekertarssuit, Th. I 532. 
Kexertarssuk Land, Th. I 534. 
кекетфаф, Jhb. II 412 497. 
Kkerertat, Th. I 524 526 534 539. 
Kerertat, Bopl., Um. I 363 421. 
KeKertat Øer, Um. I 345. 
kekertasugssuk, ©. I 9. 
Kekertasugssuk, Fhb. II 302. 
Kekertasugssuk, Jbh. II 379 416. 
Kekertatsiak, Jhb. II 412. 
Kekertaussak, Ang. II 566 567 589. 
-Kekertaussak, В. I 2. 
Kekertaussak, H. II 16. 
kekertaussak Pynt, Up. I 432. 
Kernertok, Boplads, Jhb. II 411 448 480 

490 493 514 534 586—837 607. 
Kernertok Øen, Jhb. II 411 443. 
kernertuarssuit, Bopl. Ang. II 565 589. 
Kerrortussok, Udsted, H. II 1 10 26 31. 

33 35 36 47 57 64 66 71 74-77 79 93 94. 
Kerrortussok Øen, Jhb. II 392 414. 
kerrujüt Øen, Jhb. II 415. 

Kkierfik, Bopl., Ang. II 589. 

xilakitsok, J. I 191. 

xilängait, Ghb. II 293. 

kilängait Bugten, Ghb. II 291. 
Kilangalik, C, I 111. 

Kilangarmiut, Ghb. II 206. 
Kilangarssuit, Ghb. II 260. 

xilaussarfik, Ghb. II 187 287. 

Kilersiut, J. I 152 153 177 182 203 206 

208. 

Kilertikitsox, Jhb. II 410. 
Kilertinguak Fjeld I 170. 


kioke Halvø, Um. I 346. 

Kipingajak, Jhb. II 409 411 442 530 537. 

kipingassok, Bopl., Е. I 4 20 25 47 48 50 
49—80 82. - 

Kipisarko II 297 298 299 309 311 314 315 
325 369 386 411 413 414 417 426 494. 


| kissugtüt, Ghb. II 235 244. 
| Kissuit, Ang. II 570. 

| Kiterdlex, J. I 207. 
-kiterdlit, Jhb. II 416. 


Kitermiut, J. I 154 156 182. 
Kitingussait, В. I 219. 

Kivdlax, Ang. I 22 II 560. Se Dannebrogs Ø. 
Kivitox-Hule, C. I 146. 


| Kivitut, G. I 276 281 297 317 335 337 341. 


xordlortox, Ang. II 564. 


| xordlortox, Jhb. II 398. 


Kordlortorssuit Fjelde, Th. I 536. Se 
Crystal Palace Cliffs. 

körkut, Ghb. II 185 201 244 285. 

Körkut, S. II 164 165. 

körkut, Th. I 531. 

KOrnok Løbet, Ghb. II 184 252. 

кбтпок, Udsted, Ghb. II 176 180 184 193 
194 f. 202 203 209 229 236 252 —55. 

Körmox, Jhb. II 391 394 408 410 416 426 
427 446 450 496 532. 

котпок Fjord, Fhb. II 299 303 309 311 370. 


| Körnuarssuk, Jhb. II 379 409 416 444 530. 


кбток Fjord, Jhb. II 397 398 417 421 422. 
KOrorssuak, H. II 15. 

KOrorssuak, В. I 213. 

KOrorssuak, S. II 158. 

xorfit Banke I 524. 

köruarssuak, H. II 12. 

Kuagsip tunua, Jhb. II 416. 

Kuagssugak, Fhb. II 308. 

Kuagssünguak, Ghb. II 243. 

Kkuarmiut, Ang. II 563 565. 


| Kugssuk, Ghb. II 181 184 197 198. 


REGISTER ; 775 


Kugssugkat, S. II 153. 


Kuiartorfik Gen. Ehb. II 309 311, | 
Kuilik, E. I 51. ; 
Kulusuk, Bopl., Missionsstation, Ang. II | 


566 589 597 636 638 646 659 661. 
kulusuk Øen, Ang. II 560 566 623 639 651 | 
652 656. 
kumarfik, G. I 324 327 329. 
kümarmiut, Bopl., Ang. II 566 589. 
Kutdligssat, В. I 220 221 243 248 270 271 
280 290. 
киупек, Jhb. 11 390. 
kuvnerit, Fhb. II 320. 
kuvnilik, Ghb. II 190 193 269. 


Kägfik, H. II 32 85. 

Käka, E. I 61. 

Kambstadir II 546. 

Kamigtalik, Fhb. II 368 369. 

Kamstadfjord II 544 546. 

Kana ih: 7539. 

Känala, E. I 5. 

Kanajormiut, Boplads, Jhb. II 405 
493 512 519—20 523. 

Kanjaormiut Øer, Jhb. II 405 416 
519 521. 

Kane Bassin I 28 542. 

Kanelen, J. I 187. Se kingünguar. 

Kangagasik, S. II 108. 

Kangamiut Udsted,, 5. II 23 83 95 
107 115 120 124 125 131 132 134 
137 138 139 140 141 142 143—47 
fgets 158; 159; 1700141 172: 

Kangårssik, Bopl., Ang. II 566 589. 

Kangårssugssuak, Ghb. II. 189 266. 

Kangårssuk, E. I 43 49 69. 

Kangarssuk, Fhh. II 304 305 309 310 311 
324. 

Kangärssuk, Ghb. II 177 182 190 198. 

Kangärssuk, H. II 10 13 23 73 88. Se 
Queen Sophias Cape. 

Kangärssuk, J. I 182 203. 

Kangârssuk, R. I 209 234 251 252 253 257. 

Kangärssuk, S. II 105 106 108 157 165. 

Kangärssutsiax, Bopl., E. I 5 20 28 45 63 
69 70 42—13. 

Kangätsiax, Udst., Е. I 1 5 10 14 15 19 


447 
424 


104 
135 
148 


20 24 25 31 42 45 48 50 73—76 77 
19 82. 

Kanger, Ostgr. I 21. Se Kap Discord. 

Kangex, Ghb. I 159. 

Kangex, H., I 15. 

Kangek,-H. II 1 2 7 13 25 86. 

Kangex, R. I 211 212 223 230 237 245 251 
254 257. > 


Kangex Halvø, Up. I 432. 

Kangex, Udsted, Ghb. II 176 184 193 203 
224-227 229 236 23842 244 283 84. 

Kangex 0, Е. 13 45. 

Kangex Øen, Jhb. II 378 403 405 415 416 
424 425 444 506 520 521 527 528. 

Kangerdlua, Jhb. II 390 501 502. 

Kangerdlua Bugten, Fhb. II 387. 

Kangerdluax Bugten, Jhb. II 523. 


Kangerdluak Fjord, Jhb. II 422. 


Kangerdluarax II 601. 
Kangerdluarssikajik, Ang. II 571. 
Kangerdluarssorujuk, Ghb. II 188 206. 
Kangerdluarssorujuk, Jhb. II 378 384 402 
403 415 443 447 506 508 509 510. 
Kangerdluarsugssuak, J. I 153 154 156 
167 203 206. 
Kangerdluarssugssuak, S. II 95 101 104 
LO LT OMS 
Kangerdluarssugssuak, Fjord II 1 13 f. 20. 


| Kangerdluarssugssuak Fjord, Ghb. I 18. 


Se Gredefjord. 
Kangerdluarssuk, E. I 3. 
Kangerdluarssuk, Fhb. IT 305 306 310 314 
324 358 360. 
Kangerdluarssuk, G. I 272 276 336. 
Kangerdluarssuk, Jhb. II 500 501 502 508. 
Kangerdluarssuk, S. II 96 101 102 103 104 
110 115 118 124 126 137 141 142 144 
149 150 153 156 158—60. 
Kangerdluarssuk tugdlex, H. 
Kangerdluarssuk, Sondre. 
Kangerdluarssuk ungatdlex, H. II 10. Se 
Kangerdluarssuk, Nordre. 
Kangerdluarssuk Fjord, Jhb. I 30. 
Kangerdluarssuk Fjord, S. II 102 104 110 
144 170. 


Ш WO Se 


' Kangerdluarssuk Fjord, Um. I 346. 


Kangerdluarssuk Fjord, Nordre, H. II 3 
Ч 11f. 72 77-86. 

Kangerdluarssuk Fjord, Sondre, I 748. II 1 
3 © 72 73 85 86 88. Se Cunningham Fjord. 

Kangerdluarssuk Isstrom, Um. I 352. 


‚ Kangerdluarssukasik, Fhb. II 310. 
_ Kangerdluarssinguax, Fhb. II 355. 
| Kangerdluarsstinguax, 5. II 117. 


Kangerdluarssünguak Fjord I 18. 
Kangerdluarssünguak Fjord, H. II 12 82. 
Kangerdluatsiak, J. I: 187 198. 
Kangerdluatsialik, Jhb. II 537. 
Kangerdlugssuax, H. II 87. 
Kangerdlugssuax, 5. 11,87 99. Se Sondre 
Stromfjord. 
Kangerdlugssuak, Th. I 534 539. 
Kangerdlugssuak Fjord, Th. I 533. Se 
Whale Sund. 
Kangerdlugssuak Fjord, Um. I 347. 
Kangerdlugssuak Fjord, Ostgr. I 22. 
Bernstorffs Fj. 
Kangerdlugssuak Isfjord, Um. I 14 353. 
Kangerdlugssuax Isfjord II 598 599. 
Kangerdlugssuatsiak, se Evighedsfjorden. 
Kangerdlugssuatsiak, Ang. Il 563 571 572 
588 593 597 637 655. | 
Kangerdlugssuatsiak, Fjord, Ang. I 23. 
Kangerdlugssuatsiak Fjord, Ostgr. 120 143. 
Se Lindenows Fjord. 
Kangerdlugssuatsiak Fjord, Østgr. 
Se Mogens Heinesens Fjord. 
Kangerdluk, Fhb. II 364. 
Kangerdluk, G. I 340. 
Kangerdluk, Jhb. II 377 408 ie 445. 
Kangerdluk, R. I 209. 
Kangerdlukasik, C. I 91 95. 
Kangerdlukasik, Fhb. II 310 361. 


Se 


1227. 


776 


Kangerdluluk H 600 601. 

Kangerdluluk, C. I 128. 

Kangerdluluk, E. I 82. 

Kangerdluluk, Ghb. II 182. 

Kangerdluluk Bugten, Jhb. IT 401. 

Kangerdluluk Fjord I 21. 

Kangerdlünguax, Fhb. II 352. 

Kangerdlünguax, 5. II 151 152. 

Kangerdlutsiax Bugten, Jhb. II 411. 

Kangermiutsiait, Boplads, Jhb. II 447 490 
492 493 506 508—09 554. 

Kangersunex, С. I 92 93 94 96 100 106 
110 142 145 146. 

Kangersunexk, Ghb. II 180 184 185 186 
251 257. 

Kangersunek, Jhb. II 408—09 412 448 534. 

Kangerujuk, Jhb. II 412. 

Kangia, Jhb. II 412. 

Kangia, 8. II 105 106 110 117 119 133 
157 163 164 165. 

Kangialiartarfik, Ghb. II 178 181 244. 

Kangigdlermiut, Bopl. Ghb. II 192 204 
263 268—69. 

Kangigdlit, J. I 190. 

Kangigdlit atât, S. II 151 152. 

Kangikitdlex, G. I 272 276 281. 


444 447 448 527 528 534. 
Kangilerna, Jhb. II 444. 

Kangilinek, Boplads, Fhb. II 310 323 330 
337 347 348 355 358—59 370. 
Kangilinex Øen, Fhb. II 310 322 323 

Kangnaitsox, Ghb. II 189 202. 
Kangiussax, "Ghb. II 185 201 249. 
Kanisut, Ghb. II 184 249 251 285. 
Kap Ackland I 539. 
Kap Adelaer I 21. 
Kap Agassiz I 542. 
Alexander, Th. 
Kap Athol I 539. 
Brewster I 1 19 23 25. 
Bridgman I 1 25 27 167. 
Calhoun I 28. 

Chalon I 535 540. Se Pitoraivik 
Christian II 550: 

Columbia I 567. 

Comfort, Fhb. II 370. 

Cort Adelaer II 602. 

Cranstown I 347. Se Kingnivik. 
Dalton, Ang. I 24 166. 

p Dan, Ang. I 23. II 560 566 573 582 
623 639 651 654 655. Se Naujänguit. 
Kap Daniel Rantzau II 602. 
Kap Desolation, Jhb. I 19. 

538 551. 
Kap Discord I 21. II 438 549. 
Kap Duddley Digges I 518. 
Kap Egede, Jhb. II 416. 
Kap Farvel I 1 2 3 14 15 19 20 151 163. 
IT 41 274 316 374 375 377 378 380 381 
382 405 410 411 431 441 442 452 484 
535 538 541 599 606 656. Se Statenhuk. 
Kap Fischer I 21. 
Kap Glacier I 167 169. 
Kap Hildebrandt II 598. 


358. 


I 517 529 535 536. 


Il 387 488 


Se Капсек. 


| Kap 


| Kaporfik, 


REGISTER 


Kap Hvitfeld II 552. 
Kap Inglefield. I 541 542 543. Se Anori- 
tox, Th. 


| Kap Japetus Steenstrup, Ang. II 572. 


Kap Juel I 22. 

Kap Melville I 521 523 
Ivnalugssuak, Th. 

Kap Moltke II 604. 

Kap Murdoch I 524 525. 

Кар Nordenskiöld, Ang. II 571. 

Kap Parry I 28 533. 

Kap Rigsdagen I 167. 

Robertson I 540. 

Savik, Th. I 526. 

Kap Scott I 541. 

Kap Seddon I 467 520 521 522 523. 
Tugtuligssuax. 

Kap Schackleton I 438. Se Agparssuit 0. 

Kap Thyge Brahe II 654. 

Kap Tordenskjold (Kunerinax) I 21. 1 550. 

Kap Trolle I 21. 

Kap Walker I 522 523. Se Nügssuax, Th. 

Kap Walløe II 601. 

Kap Wandel, Ang. II 572. 


524 525 539. Se 


Kap 
Se 


| Kap Warming II 598. 
| Kap 
Kangikitsox, Jhb. II 385 404 407 408 409 | 


York I 28 165 169 517 518 520 525 
527 529 530 548 549 550 564. 

Kap Melville Land I 524. 

Kap Walker Land I 523. 

Kap York Bugten I 526 527 II 20. 

Kapisigdlit, Ghb. II 180 185 198 200 224 
257. 

Kapitax, Jhb. II 390. 

Kaporfik, Fhb. II 302. 

Jhb. II 390. 

Kaporniarkat, Ang. II 562. 

Karra, Ghb. II 251 257. 

Karra, Jhb. II 416 424 448 528. 

Karra, S. II 117. 

Karrat, Bopl., Um. I 363 427. 

Karrat Bugt I 344 347. 

Karrat Fjord I 16. 

Karrats Isfjord, Um. I 347 553. 

Karrat 0, Um. I 347. 

Kattesund, H. II 88. 

Kejser Franz Josephs Fjord I 6 26. 

Kennedy Kanal I 1 28. 


| Ketilsfjord (Ketilstjörör) I 142. II 539 546 


547. Se Tasermiut. 


| Kiagtüt Bre, Jhb. II 397 398. 
| Kialinex I 23. Se Skrekkens Bugt. 


Kialinex, Bopl., Ang. II 588 597 598 636. 

Kiasigssax Il 608. 

Kiatagssuar, Up. I 521. Se Holms ©, Up. 

Kiatax II 604. 

Кабак, Th. I 539. 

Kiatak ©, Th. I 534. Se 
lands ©. 


Northumber- 


| Kiligtarajivit, Ang. II 564. 


| 
| 
| 
| 


Kilikitak, Ang. II 568 569. 

Kiltingait, Ghb. II 176. 

Kin of Sal, S. II 170. Se Umanax, SD. 
Kinälik, Fhb. Il 297 299 315 320 325. 


| Kinälik, Jhb. II 375 392 393 451 516. 


Kinaussak, Ghb. II 185 191 204 257. 


REGISTER 


Kinarigsut Fjældet, S. И 95. 

Kingigterajik, Bopl., Ang. П 589. 

Kingigtit, Ang. II 563 564. 

Kingigtox, E. ТЗ 8. 

Kingigtox, Ghb. II 184 244. 

Kingigtox, H. II 15. 

Kingigtox, Bopl., J. I 167 180 191 193 195. 

Kingigtox, Jhb. II 390 392 497. 

Kingigtox, Udst. Up. I 434 453 480. Se 
Kaersox, Up. 

Kingigtox kangigdlex, Jhb. II 390. 

Kingigtox Nesset, Fhb. II 371. 

Kingigtorssuak, Ang. IT 5641. 640 656. 

Kingigtorssuax ©, Up. I 435. 

Kingigtuarssuk, E. I 66. 

Kingigtuarssuk, Jhb. II 530 533 536. 

Kingigtünguit, J. I 185. 

Kingigtut atdlit, Up. I 435. Se Brown 
Islands. 

Kingutilik, Ghb. II 190 206 265. 

- Юра, Bopl., Ang. II 589. 

Kipako Ø, Up. I 437. 

Kirkefjeldet, Jhb. II 490. 

Kirkegaardsbugt, C. I 138. 

Kisax, Jhb. II 551. 

Kistefjæld, S. П 102 103 156. 

Kitak, Ang. II 561. 

Kitdlavât, Ghb. II 188. 


TUE 


' Kong Oscars Havn, Ang. II 564 655. 


Kong Vilhelms Land I 165. 

Kérnox Fjord I 142. Se Dyrifjoror. 

Котзоег I 143 144. IT 549 6481. 661. Se 
Angmagssalik ©. 

Krauls Ø, Up. I 439. 

Kreutzmanns Elv, 8. II 117. 

Kronprins Christians Land I 26 27. 

Kronprinsens Ejland I 15 126 47 68 272 
285 289 290 291 293 294 298 300 302 
306 308 311 324—31. 

Kruuses Fjord II 598. 

Küa, Ghb. II 182. 

Kuänersök I 18. II 301 305 306 308 321 
324 337 353 358 360. 


| Kuänerssuit, G. I 272. 


Kuänit, G. I 313. 

Kuänit Fjord, Fhb. II 308 368 370. 

Kuänit, Udst., Fhb. II 310 317 323 337 
347 348 849—50 351 352 353 370. Se 
Avigait. 

Kuänit Øen, Fhb. II 305 306 310 314 322 
323 349. 


| Kügänguax, В. I 221 227. 
| Kugsinerssuax, В. I 220. 


Kitdlavät, Jhb. II 387 400 418 419 490 | 


512 521 523. 

Kitdlerpait, G. I 312. 

Kitdliak, Е. I 75. 

Kitdliat, Е. I 25 74 82. 

.Kitdlit, G. I 324. 

Kitdlüssat, G. I 296. 

Kitsigsormiut II 604. 

Kitsigsorssuit Øer, Up. I 438. Se Duck 
Islands, Up. 

Kitsigsut, E. I 4 16 87. 

Kitsigsut, G. I 324 327 331. 

Kitsigsut, Ghb. II 181. Se Koek Øerne. 

Kitsigsut, Jhb. II 374 381 394 410 416 
425 426 440 441 489 527 528 530 531 
533 536. 

Kitsorsax, Up. I 453 506. 

Kitsorsax 0, Up. I 438. 

Klockerhuk, C. I 118. 

Klokkerhuk, R. I 152 165 184 199 203 210 
212 227 229 248 246 255 260 264. 

Kobbe Fjorden, Ghb. II 186. 


374 375 376 386 387 389 413 486. 
Kobbermine Øen, Jhb. II 384 415. 
Koek Øerne, Ghb. II 181 186 193 205 279 
282. Se Kitsigsut. 
Kokkinek, R. I 246. 
Kollafjörör II 539. 
Kong Christians Fjord, H. II 88. 


Kugssanga, Jhb. II 450. 
Kugssangassorssuak, Ghb. II 186 251. 
Kügssuak, Ghb. II 177 179 181 189 255. 
Kügssuax, J. I 157 158. 

Kügssuax, Jhb. II 385 406 444. 
Kügssuax, R. I 212 213 219. 

Kügssuax, S. II 100. 

Kügssuak, Indre, S. II 100. 

Kügssuax, Ydre, 5. П 97 109 101 109 112. 
Kugssuk, R. I 253 255. 

Kügtartokasik, Fhb. II 299. 

Kuingingex, Jhb. II 406 425. 

Kuinisut, Th. I 534 539. 

Kujutilik, Ang. II 571. 


| Kük (Kome), R. I 213 216. 


' Как (»Kome«), Isbræ, Um. I 353. 


Kük, Bopl., Up. I 437 453 505. 

Kukik, Ghb. II 205. 

Küksvej, R. I 253. 

Külärtox, H. II 12. 

Kullen (Agpalilik), E. I 51. 

Kumagtüt, H. II 8 242. 

Künait, Fhb. II 308 309 310 314 323 366 
368 370. 


| Küngmiut, Bopl., Missionsstation. Ang. II 
Kobbermine Bugten, Jhb. II 297 309 315 | 


567 589 597 647 659 661. 
Küngmiut, Boplads, Fhb. II 311 324. 
Künguax, С. I 95. 
Künguarssuk, J. 1180 197. Se Igdlumiats- 
bakken. 


| Kutak II 601. 


Kong Christian IX's Land I 23. II 560 | 
' Куапе Øen, Fhb. II 302 306 349 358. 


570 598 605. 
Kong Christians Ø II 655. 


Kong Frederik VI's Kyst II 560 599 605. 


Kong Frederik den УПГз Land I 26. 
Kong Oscars Fjord I 26. 
Kong Oscars Gletscher I 523 525. 


Kvane Fjord, Fhb. I 18. II 302 303 305 
306 310 317- 318 321 322 323 347 349 
370 372. 


Kellinghetten, Fjeld, H. II 26 67 69. 
Køge Bugt, Ang. I 22. II 604. Se Pikiutdlek. 


Labrador II 4. . 
Lancaster River, Ghb. II 271. Se Ameralik. 


778 


Lady Franklins Bay I 542, 

Laksebugten, .C. I 92 126 130 144. Se 
Exaluit, С. 

Lakseelven, Fhb. II 370. Se Exaluit, Е. 

Laksefjorden, Up. I 8 16 4338 f. 

Lamberts Land I 26 167 168. 

Lambøer II 540 542. 

Lambøer Sund II 540. 


Langebugt, R. I 210 212 227 236 254 257. | 


Se Kangerdluk. 
Langesund, Е. I 69 93 148. 
Langey II 539. 
Langøen, Up. I 434. 
Latrabjerg, Island II 660. Se Latrum. 
Latrum, Island II 650. Se Latrabjerg. 


Leifs Ø, Ang. I 143. IT 570 575. Se Manig- | 


sikajik. 

Leirufjörör, 
Isortox. 

Lerbugten (Marrait), C. I 92. 

Leven © I 523. Se Igssüssarssuit. 

Leverbugt, J. I 187 197. 

Leyder Kirke II 540. 

Lichtenau, Boplads, Jhb. I 159. II 417 
424 444 447 460 469 470 473 492 493 
512 514—15 557. | 

Lichtenfels, Bopl., Ghb. I 18 159. II 189 
203 204 221 263 264—66 291— 92. 

Liefde Вау (Kærlighedsbugt) G, I 321. 

Lindenows Fjord I 20. II 374 375 407 412 
413 446 470 472 534 537 552. Se Ka- 
ngerdlugssuatsiak. 

Littleton Øen I 550. 

Liverpool Kyst I 25. 

Lodinsfjordr I 143. II 87. Se Evigheds- 
fjorden. 

London Coast II 549. 

Lundey II 547. 

Lyngmarksbugten, G. I 308 312. 

Lyngmarksfiældet, G. I 312 313. 

Lysufjörör (Lysefjorden) I 142. II 270. 

Logarbrekka, Island II 548. 

Longunes II 544. 


MTL 11280 Бе бат: 


Ма]огкак, G. I 281. 

Majorkak, 5. II 95 103 105. 

Majorkarissat, Ghb. II 269. 

Ма1откатззпа ак, В. I 213. 

Majuala, Ghb. II 185 194. 

Maxeriak, Ang. II 571. 

Makleiksfjörör II 539. 

Maklykout (Makelik Out), J. I 118 182 
183 198. 

Malegat, R. I 210 211. 

Malemuk Fjæld I 26. 

Malene Fjæld, Jhb. II 387 490. 

Malene, Lille, Ghb. II 186 191 242. 

Malene, Store, Ghb. II 186 191 242. 

Maligiax, H. II 2 6 11 16 54 81 82 86. 

Maligiax, G. I 282 297 337 341. 

Maligiak Bugt, Up. I 431. 

Maligiänguit, Н. II 73. 

Maligissap nûa, S. II 160. 

Maligissat, Jhb. II 416. 

Ма бк, Ghb, TI 194, 


| 
| 


| Manitsox, 


| Manitsox (Bunke Ejland), 


| Marrak, 


REGISTER 


| Manermiut, Udsted, Е. I 1 5 10 19 20 


42 43 47 69—71 77. 


ı Manigsikajik, Ang. IT 570. Se Leifs ©, 
| Månik, R. I 213 219 228 243 249. 


Manitsox I 301. 

C. I 105 118. 

Fhb. II 323. 

Ghb. II 251. 

Manitsox, Jhb. II 390. 

Manitsox, S. II 99 104 107 113 118 120 
151 156 171 172. 


Manitsox, 
Manitsox, 


E. I 4 6 18 20 
45 46 48 51 54 59. 5 
Manitsox ©, Up. I 435. 
Manisorkat, Th. I 531. 
Manitsorssuak, H. II 14 30 54 76 89. 
Manitsuarssuit, S. II 107. 
Manitsup tunua, Jhb. II 390 440 443 459. 


| Marnup itivnera Bugten, Jhb. IT 411. 


Marrak, G. I 277 296 306 308 316 333 336. 

Marrax, Ghb. II 190 194. 

J. I 206. 

Малтак, В. Г 219. т 

Marshall Bugt I 542 548. 

Me’Cormick Fjord I 534. 

Melrakkanæs II 548. ; 

Melville Bugt I 1 2 14 15 27 28 166 170 

518 524 525 526. Se kimugseriarssuak, Th. 

Melville Monument I 521 522. Se Usü- 

ssarssuak, Th. 3 

Merkuitsok, Ang. II 563 565. 

Merkuitsok, Ghb. II 176 261 29. Se 

Skinderhvalen. ; 

Meta incognita II 549. 

Meteorbugten I 525 526. 

Meteorite Ø I 525 526 539. Se Savigssivik Ø. 

Midfirdir II 539. ; 

Midfjoror II 539. 

Midjøklen II 538 648. 

Milnes Land I 25. 

Misugtok, Ang. II 568. 

Mitdlorfik Bugt, Up. I 431. 

Mitdluagkat, Ang. II 563. 

Mjovatjörör II 539. 

Mogens Heinesens Fjord I 21. II 599 601 

602 605. Se Kangerdlugssuatsiar. 

Mohns Gletscher I 524. 

Morells Gletscher I 524. 

Morænes, Ang. II 571. Se Itivdlerssuax. 

Mount Cunningham II 88. Se Kakatsiak, H. 

Mount Dundas I 532. Se Отапак, Th. 

Mt. Forel, Ang. I 6. II 563 660. 

Mount Haffner I 524. 

Mount Rigny I 24. 

Mt. Schurmann, Up. I 441. 

Mount Hatcliffe, Ghb. II 271. Se Hjorte- 
takken. 

Mudderbugten (Axajarua), В. I 220 223 
224 240 268 272 281 286 292 294 296 
332. 

Mussel Sund, H. II 88. 

Müllers Havn, H. II 88. 


Nagssugtök, Е. I 1 2. II 8 87. Se Nordre 
Strømfjord. 


REGISTER 


Nagssugtôr, Bugt, H. II 3 8f. 21 87 89. 
Nagtoralik II 602. 

Nagtoralik, Bopl., E. I 20 80 82 85. 
Nagtoralik, H. II 7 12 86. 
Nagtoralik, Jhb. II 551. 
Nagtoralinguak, H. II 67 69. 
Naxerdlox, В. I 243 248. 
Naxerdlox, 5. II 101. 

Nakajänguax, 5. II 100. 

Näkariax, Ghb. II 178 191 205. 
Nakatagssax 0, Up. I 433. 
Nalaginguax, H. II 13. 
Nalümassortök Fjeld, Jhb. II 406. 
Nälungialigssuax, Th. I 522. 
Nängissat, E. I 5. 

Nängissat, G. I 297 337. 


415 417 428 429 430 431 444 447 448 | 


451 453 462 463 464 469 470 471 472 
474 477 479 480 489 490 491 492 493 


512 521 523—26 527 529 530 557 606 | 


656. 
Nanortalik Løbet, Jhb. II 381 450. 
Nanortalik Øen, Jhb. II 379 385 407 415 
416 417 445 447 523. 
Nansens Gletscher I 523 525. 
Nanusek Fjord II 601. 
Näparissat, H. II 13. 


Мараззок, Udsted, 8. II 95 98 99 107 108 | 


779 


Narssarssuak, Jhb. II 397 398 421. 


| Narssarssuax, Ghb. II 181 184 243. 


Narssärssuk I 532. 

Narssärssuk, E. I 82. 
Narssärssuk, Fhb. II 305 330 353. 
Narssärssuk, Jhb. II 422 423. 


’ Nasänguax, Jhb. II 395. 


Nasaussak, Fhb. II 304. 


| Nasaussax, S. II 107. 


Nasaussak Pynt, Up. I 438. 
Naserssorfik, Th. I 521. 


| Natdla, Fhb. II 324. 


Naternax, E. I 1 5. 
Natsilik, Ghb. II 178 182 213. 
Natsilik, S. II 95. 


| Natsilivik, Th. I 533 534 539. 
Nanortalik, Anlæg, Jhb. I 126 150 162. 
II 374 375 376 378 389 394 407 409 | 


117 118 119 120 124 126 131 135 136 | 


137 138 140 141 142 160—64 165 170. 
Se Kipingassox. к 

Napassorssuak, Jhb. И 407. 

Napassorssuak Fjord I 21. II 599 600 601. 

Napassut Øer, Fhb. II 302 325. 

Napitdlak, C. I 124. 

Nardlusåk Sund, Jhb. II 385 410 416. 

Матззак II 601. 

Матззак, Fhb. II 308 314 347 349. 

Матззак, H. II 10 75. 

Narssax, 5. II 158. 

Narssak, Th. I 533 539. _ 

Narssax, Udsted, Ghb. II 176 177 193 204 
236 244 258 —69. 

Narssax, Udst., Jhb. II 374 384 386 
397 405 413 431 439 443 444 445 
449 450 452 453 458 459 460 473 
475 481 482 489 490 491 492 494 
498—501 502 503 506 554. 

Narssax-Fjeld, Jhb. II 395 398. 

Narssak Sund, Jhb. II 392 398 421 
446 50T. 

Narssalik, Udst., Fhb. II 297 310 311 312 
317 321 323 324 337 343 346 347 348 
356 358 359 361—64 365 366. 

Narssalik Fjord I 18 162. 

Narssaliks Isfjord, Fhb. II 301. 

Narssalik Øen, Fhb. II 306 308 323. 

Narssärax, Boplads, Jhb. II 500 554. 

Narssarmiut, Ang. II 651. 

Narssarmiut, С. I 117 140. 

Narssarmiut, Bopl., S. IT 118 123 124 125 
141 142 147 f. 170 171. | 

Narssårssik, Ang. II 561. 


446 
474 


443 


396 | 


ЧО || A 
| Niakornak, Fhb. II 349. 


Natsilivik Bugt I 533. Se Bardin Bugt. 
Natsingnax Fjæld, Jhb. IT 425. 
Naujait, Ghb. II 201 265. 
Naujait, Bopl., Up. I 436 453 496. 
Jaujait kangerdluat, Ghb. II 263. 
Naujåk, R. I 219. 

Naujänguit, Ang. II 560 566 654. Se Kap 
Dan. 

Naujänguit, Ghb. II 267. 

Naujarssuit, H. II 80. 

Naujarssuit, Jhb. II 423. 

Naujat, E. I 47. 

Naujät, Bopl., R. I 230 261 262 264. 
Naujatalik, Ang. II 563. 

Navdlortox, Th. I 524 539. 
Navdluarssuk, J. I 151 152 155 173. 
Мауззак, E. I 76. 


A, 


| Navy Cliff I 27 534. 


Nexe, Th. I 540. 

Nepisene, H II 92. Se Nipisat, H. 
Nepisat Sundet, Ghb. II 178 182 f. 191 
197 280 288. Se Kaxuk. 


‚ Neria, Boplads, Fhb. TI 323 343 347 348 


361 364— 65. 


| Neria Fjord, Fhb. II 298 302 307 318 321 


322 323 330 337 364 365. 
Neriniartuarak,: Ang. II 565. 

Nerutussok, Fhb. II 298 302 305 306 310 
317 321 322 323 330 349 353 372. 
Nessersorfik, E. I 48 88. 


| Niakok, H. II 82. 


Niakornak, C. I 92 lg, 


Niakornak, Ghb. II 255. 

Niakornak, H. II 25. 

Niakornak, J. I 152 182. 

Niakornak, В. I 209 210 211 243 245 249 
253 259 261 265. 


| Макотпак, Boplads, Jhb. II 383 390 392 


404 416 440 444 445 459 490 492 500 
501 502. 
Niakornak Pynt, Up. I 432. Se Dark Head. 
Niakornänguax, H. II 86. 
Niaxornarssuk, Bopl., Е. I 4 20 25 43 
75 80 82—88. Jhb. II 554. 
Niaxornat, Um. I 342 362 397. 
Niakornatsiak, Jhb. II 384. 
Niakornatsiaup ikeraså, Jhb. II 378 384. 


780 


106 107 108 114 116 168 169. 
iaktssat, Ghb. II 270. 

\idaros II 543. 

igavfik, H. II 14 127. 
igerdlex, Fhb. II 304 305 306 314. 
igerdlit, Th. I 538 539. 
igertussox, Ang. II 572. 
ioghalvfjerds Fjorden I 14. 
fortit (Sylen), В. I 220. 
ipinerkit, Ang. II 571. 

Nipisat I 151 158. 


222222222 


117275. 

Nipisat, Jhb. II 401. 

Nisat, C. I 117 119 126 143. 

Nivax, Boplads, Е. I 5 7 20 28 43 46 48 

60 61 62 68—65 69. 

Nivåk Bugten, Е. I 1 13 19. 

Nivåk Sundet, I 92 93 105 106 122 147. 

Niviarsiat, Jhb. II 398. 

Nôrajik, Bopl., Ang. II 567 589. 

Nordenskiölds Fjord I 28. 

Nordenskiölds Gletscher I 523. 

Nordfjord, Ang. II 572. 

. Nordfjord_(Kangersök), G. I 273. 

Nordlige Umänartüt, Jhb. II 403. 

Nördlit, Ghb. II 278 279. Se Ny Herrnhut. 

Nordlysets Lob, Jhb. II 414 415. 

Nordost Bugt I 16 344. 

Nordre Huse, Bopl. C. I 104 106 107 
109 116 137 189—141. 

Nordre Ikerssuax Isfjord I 14. 

Nordre Isortok I 18. 

Nordre Kangex, Fhb. II 307 311. 

Nordre Laksebugt, G. I 273 316. Se Exa- 
luit. 

Nordre 

Nordre 

Nordre 


Maageløb, Jhb. II 391 414 494. 
Næs, J. I 182 185 195. 
Sermilik Fjord, Jhb. II 394 395 


Niaküngunax Fjord, 5. I 18. II 97 105 | 


REGISTER 


Nügärssuk, Е. I 53 61. 
Nügärssuk, Ghb. II 184 255. 
Nügärssuk, В. I 242 270. 


| Nügärssuk, Boplads, Jhb. II 384 385 397 


Nipisat, H. II 12Е 14 64 76 89 91—93 | 


401 443 447 451 473 493 512 515 —16 
540. 
Nügdlit, Jhb. II 520 521. 
Nügssuak, H. II 6. 2 
Nûgssuak, Th. I 522. Se Kap Walker. 
Nûgssuax Halvø I 16 170 7 157 192 209 
210 212 214 216 217 220 221 222 225 
228 230 234 237 238 243 244 245 248 
254 259 262 264 267 268 270 290. ` 


| Nügssuak Halvø, Up. I 438. 


| Nügssuak Pynten, Jhb. II 409. 


Nügssuak, Udst., Um. I 152 342 362 392 1. 
Nügssuit, Th. I 542. 

Nügssütä, Bopl.. Um. I 362 396. 

Nük, Ang. II 562. 

Nük, C. I 92 96 100 105 106 117 118 119 
142 148. 

Nük, Fhb. II 302. 

Nük, G. I 296. 


ı Nük, R. I 243. 


| Мак, Boplads, 


Nük, Bopl., E. I 20 45 49 60 62—63 64 73. 
Jhb. II 408 440 443 444 
448 453 480 490 494 534—35 536 554. 


| Nak @, Jhb. II 390. 


| Nüluk, 
| Nüluk, Ghb. II 287. 


Мак kaxortok, -H. II 30. 
Мак xiterdlex, В. I 209 220. 
Nukagpiak, 5. II 105 116. 
Nukagpiarssuak, Ghb. П 191. 
Nükajik, Ang. II 561. 

Nukarit, Ghb. II 192 291 293. Se Tre 
Brødre Havnen. 
Nuliarfik, Bopl., Um. 
Fhb. II 325. 


I 363 428. 


| Nüluk, Jhb. II 400 458. 


396 398 417 418 422 433 448 446 453 | 


456 459 500 502 504 512. 

Nordre Sermiliks Bræ, Jhb. 
382 383 398. 

Nordre Storø, Fhb. II 306 312 314 322 
323 352. 

Nordre Stromfjord I 15 17 1—8 8 32 61 

(od 253.456 S—9 tab T2: 

Se Nagssugtök. 

Nordre Sunde, Up. I 433. 

»Nordstjernen« Т 534. 

Nordøstrundingen I 168. 

Norssaerserfik, Fhb. II 308 310. 

Norssak, G. I 324. 

Nörssit, Bopl., Ang. II 566 589 654. 

North Star Bay I 28 161 532 543 544. 

Northumberlands Ø I 531 534 535 539. 
Se Kiatak, Th. 

North Water, Th. I 517. 

Nûa, Ghb. II 187 194 287. 

Nüälik, Bopl., Ang. II 597 598. 

Nüälik Halvø, Ang. I 23 24. 

Nuerssorfit, E. I 2. 

Nagax, Bopl., В. I 210 211 230 233 243 
249 259 261 —62. 


Nülüp кака, Jhb. II 422. 
Nunagigsox, Ghb. II 287. 


 Nunakitsit, Bopl., Ang. II 566 571 589. 


IT Зо Bay) | 
| Nunarssüak, №. 


Nunangiak Bugten, Ghb. II 287. 

1447: 

Nunarssuak, G. I 324. 

Nunarssuak, S. II 107. 

Nunarssuax, Sommerplads, Jhb. II 530 531. 
Nunarssuak 0, Jhb. II 410 416 426 489 
490 532. 


| Nunarssuatsiak, Bjærg, Jhb. II 421. 


| Nunarssuit, Jhb. I 15.17 18 19: 11375 


379 380 381 383 386 388 Bopl. 554. 


| Nunarssuit ©, ЛЬ. II 387 417 438 450 


496 538. 


| Nunasarnak, Jhb. II 384 397 421 422. 


Nunasarnaussak, Jhb. II 418 419. 
Nunasernak, Fhb. II 298 306. 
Nunatax, J. I 151. 

Nunatax, В. I 222. 
Nunatarssuak, Ghb. II 186 200. 
Nunatarssuax, J. I 152. 
Nunatarssuax, Th. I 539. 
Nunatärssuk, "Ghb. TI 186. 
Nunatsiak, E. I 6. 

Nunatsuk II 600. 


REGISTER 


Nünguak, H. II 67 69 80. 

Nünguax, Jhb. II 494. 

Nûpiluk, H. II 13. 

Niissax, В. I 220 229 245. 

Nutârmiut, Fhb. II 329. 

Nutärmiut, Bopl.. Up. 1433 437 453 508. 

Nutugkat, Ang. Il 571. 

Nyeboes Kanal, Jhb. II 413 414. 

Ny Herrnhut, Ghb. I 150 159. II 221 243 
278 279 290—91. 

Nyland © I 144. II 649. Se Dungerne. 

Ny Sukkertoppen II 172. 

Nytaarsoerne I 23. 


Ofundinn fjordr II 546. 

Oxaitsox, Е. I 6 51. 

Oxaitsorssuit, Fuglefjeld, H. II 23. 

Oxaitstinguit, J. I 154. 

Oxaitsut, E. I 68. ; 

Oxaitsut, J. I 204. Se Rodebay. 

: Окак, G. I 324 329. 

Oxumiat, S. II 95 108. 

Oxütalik, Е. I 3. 

Ole Rømers Ø II 605. 

Olriks. Fjord I 533 534 539. 

Orkordkt, Th. I 539. 

Orpigsör, С. I 92 93 95 96 98 99 105 110 
143 146. 

Orpigssuit, C. I 92 95 98 100. 

Orpik, Up. I 433. 

Orssuluviak, Ang. II 564 577 639 654 655. 

Orssuluviarak, Ang. II 564. 

Orssusivik, Jhb. Il 319 444. 


På, S. II 103 104. 

Paggiviup ikerasä, Fhb. II 305. 

Päkitsox, se Nigavfik, H. | 

Pakitsox, S. II 108. | 

Pakitsox, gl. Boplads, J. I 183. 

Pakitsox Fjord, J. I 30 170 152—54 157 | 
164 182 184 185 202 244. 

Pakitsox Land, J. I 202 206. 

Pamiagdluk Pynten, Fhb. II 324 366. 

Pamiagdluk, Udst., Jhb. II 374 385 411 
416 417 444 447 489 490 492 493 525 
530—381 533 534 554 606. 

Pamiagdluk Øen, Jhb. II 408 410—11 427 
447 448 456 530 533. 

Pamiagdlüssax II 605. 

Pamiua, J. I 202. 

Pamiut, Fhb. II 353 371. 

Pamiut, Jhb. II 416. 

Pangnanguit, G. I 297. 

Paotüt, В. I 213 217-219. 

Parker Snow Bugt I 530. 

Parker Snow Fjord I 539. 

Parker Snow Point I 539. 

Parärssuk, H. II 67 69. 

" Pårdlit, Jhb. II 384 392 414 444 490 554. 

Parry-Skærene, G. I 310 324. 

Pätauvfik, J. I 185. 

Patusox, Fhb. II 314. 

Patussox, Ghb. II 180-185. 

Patussox Fjord I 20. 

Pätüterajuit II 604. 


781 


| Peary Kanal I 167 168 169 567. 


Peary Land I 167 567. 
Peary Ø I 27. 


| Pearys Gletscher I 523 525. 
| Perdlerfik, Um. I 346 363 422. 


Perdlertüt, G. I 297. 


| Persserajik, Ang. IT 561. 


Perusussox, Jhb. II 385 410 411. 
Perutussut, se Taseralik. 


| Petermanns Fjord I 28. 


Petermanns Fjæld I 6. 
Petersens Bugt, Ang. TI 562. 


| Pétursvik II 547. 
| Pikiulik, J. I 203. 


Pikiutdlex, Ang. II 562 588 598 604 639. 
Bopl. 597. 

Pikiutdlex (Bugt) I 22. Se Køge Bugt. 

Pikiutdlex Isfjord I 14. 

Pims Ø I 542. 

Pingo, Fhb. II 366. 

Pinguarssuk, C. I 137. 

Pingut Fjæld, Up. I 433. 

Pingorssuak, Jhb. II 522. 

Pisigsarfik, Ghb. II 180 184 185 186 198 
204 256 257 270 284—85. 

Pisugbigme, S. II 170. Se Pisugfik. 

Pisugfik, S. II 92 98 107 108 115 167. 

Pisugfik Øerne II 170 271 279 281. 

Pitoraivik, Th. I 535 540. Se Kap Chalon. 

РИоткек, Bopl., J. I 167 190 191 192. 

Pitugfik Bre, Th. I 531. 

Portukè: Ø, 8. IT 160. 

Portusöx, 5. Ш 151 152. 

Prins Christians Fjord, H, II 88. Se Pu- 
stefjorden. i 


Prins Christians Sund I 19 20. II 375 385 


410 411 412 426 440 600. 
Præste Fjorden, Ghb. II 285 f. 
Præstefjæld, Ang. II 564 640. Se Amagax. 
Prestefjeldet, H. II 13 54 69. 
Prøven, Anlæget, Up. I 430 432 452 481 f. 
Provens Fjord, Up. I 432. 
Puagiarssuk, C. I 117 122 148. 
Puagiarssuksnæsset, C. I 105. 
Pugutå ©, Up. I 435. 
Puilortulox, Ang. II 589. 
Puissax, Bopl., Ang. II 571. 
Puissilik, Th. I 527. 
Puissortox Isbræ I 21 22. II 602 656. 
Pustefjorden, H. II 88. Se Prins Chr.’s 
Fiord. 
Pustevig, H. II 88. Se Pustefjorden. 
Putdlat, E. I 51. 
Putuernex, Fhb. II 307 364 365. 
Putugox, Fhb. II 365. 


Queen Annes Cape II 88. Se Kingatsiak, H. 
Queen Sophias Cape. Se Kangärssuk, H. 
de Quervains Havn, J. I 158. 


Radcliff Point I 540. A 

Rafnsfjord II 538 546 547. Se Unartox 
Fjord. 

Ramelsfjord, H. II 88. Se Amerdlox Fjord.. 

Rangafjoror I 742. ; 


782 


Ravne Øerne, Ghb. II 186 205 282. 
Ravns Storø, Ghb. II 190 192 269. 
Redekammen, Jhb. II 490. 

Red Head, Th. I 518 521. | 

Reg. Elizabeths Foreland II 549. | 

Renland I 25. 

Renland, Lille I 521. Se Tugtulik Land. 

Renland, Store I 521 522 

Rensselaer Bugt I 542 549. 

Rensselaer Harbour, Th. I 542 543. 

Rensøen, Ghb. II 283. 

Reykjanæs, Island II 548. | 

Reykjavik II 636. | 

Rifkol, Е. I 152 4 45 49. IT 171. Se Umanax. 

Rif van de Zuydbay, H. II 89. Se Ukivik. 

Rinks Gletscher, Th. I 525. 

Rinks Havn, Jhb. II 387. 

Rinso II 542 544. Se Tugtutör. 

Ritenbenk I 15 17 126 152. 

Ritenbenk, Koloni, I 209 210 230 241 242 | 
248 9251 —58. 

Ritenbenks Kulbrud, I 220 247 —50. 

Robertson Fjord I 535. 

Robeson Kanal I 1 28. 

Rode-Bay I 198. Se Rodebay. 

Rodebay, Udsted, J. I 118 151 152 166 
167 168 169 172 178 179 180 181 182 | 
184 185 190 202—05. - 

Rommelpotten, II 89. Se N. Stromfjord. | 

Ryders Bugt, Up. I 436 439. 

Ryders Ø I 521. | 

Rypeholmssundet, C. I 117. 


Sabine Øer I 523. 
Sadlen, Ghb. IT 184 191 235 251. 
Sagdlex, C. I 93 142 144. 
Sagdlek ©, Um. I 345. 
Sagdlerssua, 5. II 144. 
Sagdlerssuak, Е. I 4. . 
Sagdlerssuax, H. II 4 131. 26 27 77 85. | 
Sagdlia ©, Jhb. II 415. 

Sagdliarusex, ©. 1695. 

Sagdliarusek, J. I 182. 

Sagdliarusex, Um. I 344. 

Sagdlit, Udst., Jhb. II 374 381 394 415 
416 429 441 445 447 453 458 473 489 | 
491 492 493 512 521—22 523 525 554. 

Sagdlit Øerne, Jhb. II 520. 

Sagttssat Holme, Jhb. II 413. 

Saja, Ghb. II 269. 

Sakkame, В. I 244. Se Sarkak. 

Salve Ø I 526. Se xexertat, Th. 

Sand, Nordbohavn II 548. 

Sandbugten, С. I 92 109 136. Se Itivdler. | 

Sandersons Hope, Up. I 434. Se Kaersor- 
Зона ON 

Sandhullet, S. П 102. 

Sandnæs Kirke, Ghb. Ш 187. 

Sanerut, Н. II 3. 

Sanerut, Jhb. II 387. ° 

Sänerut, Boplads, Fhb. II 297 308 309 | 
310 311 313 324 370. 

Sanerut ©, Jhb. II 413 414. 

Sanerak II 603 607. 

Sanerak, Th. I 530. 


Se Crimson Cliffs. 


| Sardlox, Bopl., 


| Sarkak, Boplads, 


| Sarkak, 


| Sarrardlit, а. 


REGISTER 


| Sangmilik, Ang. II 571, 


Sangmissok, S. II 102. 

Sangmissok, Udst., Jhb. II 374 411 412' 
416 417 440 448 480 482 483 489 490; 
492 493 580 534 535 536 607. 


| Sangmissorssuak, Ghb. II 201. 
| Sangujait, Ghb. II 181 249. 

| Såningassok Ø, Up. 
| Såningassok Øen, Jhb. II 411. 

| Såningassua, Jhb. II 415. 

| Såningassuata ikeraså Løb, Jhb. II 378. 
| Saputit, Ang. II 562. 


I 433. 


Saputit, R. I 213 230 248 262. 
Särdlat, С. I 117 143 144 145 147. 


| Sârdlermiut, Ang. II 571. Se Storø. 


Sardlox, J. I 195. 

Ghb. II 184 197 202 229: 
244 250—51. 

Sardlox Halvø, Jhb. II 402 403. 

Sardlox Udst., Jhb. II 374 379 381 394 


415 423 424 441 444 445 447 450 453 : 


458 472 474 481 482 489 490 491 492 
493 508 509—10 511 512 554. 
Sårdlok Ger, Jhb. II 402 509. - 


‚ Sarkä Løbet, Jhb. II 404 405 407 425 448 


486 527. 

Sarkak, G. I 296 312. 

H. II 14 27 35 36 54 

66 83 85—87. Jhb. IT 554. 

Udsted, В: I 209 211 213 219 
223 227 228 229 230; 231 233 234 235 
236 237 239 240 241 242 245 249 252 
259 263 264—67. 3 

Sarkamiut, Bopl., Jhb. II 383 389 446 
450 453 473 490 492 494 496 497. 

Sarkamiut timä, Jhb. II 439. 

Sarkardlex, С. I 91. 

Sarkardlit, С. I 92. 

Sarkardlit, Е. I 5 9 15 28 43 50:53 60 61 
63 60 ze 

I 297. 

Sarkardlit. Bopl. H. II 6 11 26 35 36 54 
66 77 80—81 82. 

Sarkarigsor, Fhb. II 298 306 310 321 351. 

| Sarfà, Fhb. II 299 305 322 351. 

| Sarfa, Bopl., Jhb. II 401 444 447 458 459 
485 491 492 493 512 517. 

Sarfax, Ang. II 563 567 575. Bopl. 640. 

Sarfax, Fhb. II 299 305. 


| Sarfax, H. II 3 10. 


Sarfakajik, Ang. II 564 639. 

Sarfanguax, С. I 92 94 111. 

Sarfånguak, Udsted, H. II 1 4 7 10f. 25 
26 35 54 57 66 77—80 81 82 83 94. 

Sarfanguaxslandet, H. IT 11 23 30 75 76 91. 

Sarfap nüa, Jhb. Ш 390. 

Sarfärax, Ghb. II 178 191. 

Sarfärssik, Ang. II 565. 

Sarfarssuak, Stromsted, Е. I 2 8. 

Sarfarssuak, Ghb. II 190. 

Sarfarssuak, S. II 169. 


| Sarfarssux, J. I 153. 


Sarfartox, В. I 4 7. 


| Sarfartox, Jhb. II 402. 
| Sarfartôr, $. II 97 99 100 101 110 117. 


REGISTER 


Sarfatsiait, Ghb. II 181 182. 

Sarpiussax, С. I 92 119. 

Sarpiussat, C. I 117. 

Sarpiussat, H. II 10. 

Såtok, E. I 47. 

Satox,.G. I 273 291. 

Satox, Bopl., Up. I 437 453 504—05. 

Satordlissax, S. II 116. 

Satormiut, S. II 170. 

Sätormiut Øerne, S. II 172. 

Satorssuax, Е. I 5. 

Satsigsunguit, Ghb. II 182. 

Satsigsut, Ghb. II 182 205. 

Såtuarssuit, E. I 6. 

Såtuatsiax, S. II 137 154 156 157. 

Satünguax, С. I 121. 

Satut, С. I-117. 

Sätut, E. I 25 43 89. 

Satut, J. I 182. 

Sätut, Bopl., Um. I 342 363 413 f. 

Sätut, Up. I 432. Se Fladoer. 

Saunders Ø I 531 532 539 550 564. 
Agpat Ø, Th. 

Saverner, J. I 152 178 182 185. 

Savfiorfik, Bopl., Up. I 436 453 502. 

Savigssivik ©, Th. I 526 539. Se Meteo- 
rite ©. 

Savik, C. I 92 94 111 124 128 130 132. 

Savssänguit, H. II 13 16. 

Savssat, se Grundene. 

Savssivik, Ghb. II 227 249. 

Schades Øer, Um. I 347. 

Schinderwael, Ghb. II 293. 
hvalen. 

Schweitzer Land, Ang. II 563 660. 

Scoresby Fjord II 659. 

Scoresby Land I 26. 

Scoresby Sund I 1 12 14 25 155 165 166. 
II 598 599 655 657. 

Serfalik, Th. I 540. 

Sehested Fiord II 603. 

Semisek Fjord, Jhb. II 402 506. 

Serkit nüat II 601. 

Sermermiut, J. I 182 185. 

Sermersök, 5. II 170. Se Hamborgland. 

Sermersök Løbet, Jhb. II 381 385 394 
404 407 415 424 486 523 625 527 528. 

Sermersök Øen, Jhb. I 19 II 405 415 416 
417 424 425 443 446 447 450 512 519 
520 521 523 527 538. 

Sermersüt, S. II 158. 

Sermersüt Øen, Fhb. II 307 308 309 310 
312 314 370. 

Sermiarssuit, R. I 213. 

Sermiarssuit, Bopl., Um. I 362 391. 

Sermiarssuit Isbræ, Um. I 353. 

Sermiliarssuk I 18. 

Sermiligäx Fjord, Ang. I 23 143. И 563 
566 569 570—71 575 588 589 640 649. 

Sermiligärssuk, Fhb. II 301 302 303 307 
311 318 319 320 321 324 361 364. 

Sermilik, S. II 96 97 102 103. 

Sermilik, Bopl., 
423 447 470 490 493 523 527 —28. 

Sermilik Fjord, Ang. I 23. II 561—63 564 


Se Skinder- 


| Sermilik Fjord, Jhb. 


783 


575 576 582 588 589 597 623 639 640 
646 651 657 660. Se Egede og Rothes 
Fjord. 

Sermilik Fjord, Fhb. I 18. II 297 302 503 
306 307 309 310 319 321 337 361 363 
365 370. 

Sermilik Fjord, Ghb. I 78. II 176 180 188 
189 200. Se Isafjürdr. 


II 405 470 496 527. 


| Sermilik Fjord, Um. I 345. 


Sermilik Isfjord I 15. 

Sermilinguak, 5. II 96 103 116 118 157. 

Serminguak, 5. II 100 109. 

Sermitsiak, S. II 101 102 103. 

Sermitsialik Fjord, Jhb. II 376 379 383 
386 387 388 389—90 391 393 417 418 
446 496 497. 

Sermitsialiks Isbræ, Jhb. II 390 He 

Sérsinex, Fhb. II 305 358. 

Sérsinilik, H. II 9 


| Shannon © I 168 567. 

‚ Sherard Osborne Fjord I $ 28 169. 
| Siarkigsek, Ang. II 562. 

| Sibirien П 594. 


Sidebriksfjorden, Th. I 526 527. Se 
dlerssugssuak Fjord. 

Sierartéx, Ang. II 589. 

Sigguk Pynt, Up. I 432. Se »Zwarte Hoek«. 


Ig- 


‚ Siglufjord, Jhb. IT 400 539 546. Se Ag- 


dluitsor. 
Sigssarigsox, J. I 182. 
Sigssarigsok Fiæld, Jhb. II 523. 
Sigssarigsox, Bopl., Jhb. II 407 425 469 
525 554. 
Sigssardlugtox, Bopl., Jhb. II 450 500 554. 


| Sikivitsik, Ang. П 571. 

| Sikuijuitsok, J. I 151 152 160. 
| Siküssak I 523 526 527. 

| Simiutak, Е. I 3. 


Simiutak, Ghb. II 187. 
Simiutak, H. II 88. 
Simiutak, J. I 153. 


| Simiutar, 8. II 97 98 99 107 127 149. 


Simiutak, Bopl., Ang. II 647. 

Simiutak Løbet, Jhb. II 379 415 444 500 
502 511. 

Simiutak Ø, Jhb. II 512. 

Simiutalik, E. I 4 45 46 49. 

Simiutarssuak, E. I 4 45 46. 

Simiutat, E. I 3. 

Singarnak Pynt, Up. I 434. 

Sinigfik, G. I 281 296. 

Siorak, Ang. II 567. 

Siorax, G. I 297 337 341. 

Siorak, Th. I 531. 


| Sioralik, Ang. II 570. 


Jhb. II 383 390 398 464 | 


Sioralik, E. I 25. 

Sioralik, Jhb. II 376 400 401 447. 
Sioralinguax, Е. I 51. 
Siorartussok Øerne, Jhb. II 527. 
Sisimiut, H. II 67. 

Sitsivik, 5. II 157. 

Sivinganärssik, Ang. II 589. 


| Sivinganek, Ang. II 563 589. 


Sivinganek Øen, Jhb. II 411. 


784 


Skagbotjorden, Н. II 88. Se Ikertör. 
Skagefjord II 549. 

Skagefjord, Island II 545. 

Skale, Up. I 432. 


294 295 296 298 300 306 381—836. 


' REGISTER 


| Swartevogelbay, R. 1230 244 251 254 257. 
| Sydbay, Н.Т 152. II 9 89 90 93—94. 


Se Ukivik, H. 


| Sydlige Umänartüt ©, Jhb. II 403 511. 
Skansen, Udsted, G. I 272 290 292 293 | 


Skarvefjeld (Tunugssuax), G. I 281 293 - 


BILL 88% 
Skarve Øen, Fhb. II 353. 
Skinderhvalen, Ghb. II 177 190 191 192 
193 235 291. Se Merkuitsor. 
Skjålgsbudir II 544. 
Skjoldungen II 603. 
Skovfjord, Jhb. II 379 383 386 388 391 


502 503. Se Nardlunex. 

Skrækkens Bugt I 23. II 598. Se Kialinek. 

Skærfjorden. I 168. 

Skærgaards Halvøen II 599. 

Slamfjord 15. © 

Smallesund, Fhb. II 311. 

Smallesund, R. I 261. 

Smith Sund I 1 28 529 535 549. 

Sneedorffs Ø II 604. 

Snefjæld II 538. 

Snefjælds Jøkel II 647 650. 

Snefjælds Næs II 648. 

Solarfjæld II 540. 

Solarfjælds Kirke II 540. 

Solos Fjord II 598. 

Sorkat Isbræ, Um. I 353. 

Spalsund II 549. 

Spiering Bay I 117. 

Spitzbergen II 272 581. 

Spraglenæs, I 195. 

Spækholmen, C. (Kuilik) I 124 127 132 
134 139. 

Statenhuk I 150. II 412 550 551. Se Kap 
Farvel. 

Statenland I 150. 

Steenstrups nordre Bre, Ang. II 560. 

Steenstrups Gletscher I 522 525. 

Steenstrup's Søer, R. I 213. 


Arpagfik Fi. 
Stene, Ang. II 571. 
Stewart Ø II 599. 
St. George Fjord I 28. 
Stokkenæs II 541 542 548. 
Store Koldewey © I 26. 
Store, Ang. II 571. Se Särdlermiut. 
Storsen, Um. I 844. Se Sagdliaruser. 
Storsen, Ghb. II 180 184 f. 244 252. 
Storgen, Bopl., 


336 337 347 348 349 352—53 358 366 
368. 

Straat Davis II 170 272. 

Strandafjörör II 539. 

Straumsfjörör, H. I 143. IT 87. Se Sdr. 
Stremfjord. 

Straumsnes, H. II 87. 


Stremfjord, Nordre. Se Nordre Stromfjord. 


Fhb. II 310 323 326 330 | 


Sydost Bugten, C. I 15 92 94 96 110 111 
117 147. 

Sydprøven, Udst. Jhb. II 374 385 401 403 
415 416 423 424 444 445 447 453 458 
469 473 479 481 489 491 492 493 512—14 
515 516 517,518 519 520 521 525 554. 

Sølvadalr, Bygd II 549. 

Sølvedal II 539. i 

Sømandsfjæld, Ang. II 639. 


| Søndre Isortok Fjord, В. I 18. II 105. 
392 395 414 443 446 450 490 498 500 | 


Strømfjord, Søndre. Se Søndre Strømfjord. | 
Svartenhuk Halvø I 15 16 214 347 431 509. | 


Svartifjörör I 142. 


| Taseralik, 


Sondre Kangex, Fhb. II 307 308 310 311 
370. 

Søndre Maagelob, Jhb. II 391 414. 

Søndre Sermilik Isfjord, Jhb. I 14. II 385 
394 404 405 407 417 422 424 435 443 
444 447 520 527 528. 

Søndre Siorarssuit, Jhb. II 421. 


| Søndre Storø. Fhb. II 306 310 312 349 358. 
| Sondre Stromfiord, 9. I 18. II 1 4 11 95 


96 97 98 99—101 103 104 107 111 116 
119 144 148 150. 

Søndre Uperniviks Ø, Up. I 432. 

Søndre Upernivik, Udst. Up. I 430 432 
452 486. 

Sugar Loaf, Up. I 438. Se Umänax, Up. 

Sugar Loaf Bugt, Up. I 436 438. 

Sugar Loaf Bugtens Isbræer I 13. 

Suikagssuak, Jhb. II 406. 

Sujunikajik, Ang. II 560 561 589. 

Sukat, Th. I 530. 

Sukkertoppen, Koloni I 15 18. II 1 6 ee 
108 118 151—57 158 171 1721. 


| Sulugpâvarsiorfik, Fiskeplads, H. IT 25 76. 


Sulugssugut, Ghb. II 185. 
Sulugssugut ©, Jhb. II 414. 


| Sulugssuguta, Jhb. II 409. 

| Sulugssugutip sarkä, Ghb. II 185. 
| Süngox, H. II 9 16. 

‚ Бирбтбар kangerdlua, Ang. II 561. 
Steinsfjörör (Steinfjord) I 142. II 539. Se | 


Sutherland Ø I 536. Se Uigo ©, Th. 


| Suvdlarax, Jhb. II 416. 


Suvdlorssuar, В. I 214. 
Suvdlua, C. I 91. 


Takisôk, Jhb. II 388 450 497 530 533. 
Takissox, Ghb. II 206 269. 
Takissuatsiax, E. I 66. 

Talerulik, S. II 107 160. 

Talorssuit, Ghb. IT 191. 

Tangnera, Jhb. II 385 411 444 534. 


| Tarajornitsox, H. I 5. 


Tarajornitsox, Jhb. II 383 387. 
Tarajornitsox, S. П 100. — 
Tarté, Ghb. II 202 251. 


| Tårtok Bugten, Fhb. II 308 311. 
| Tårtok, Jhb. II 399 509. 


Tartunak, В. I 229 230 233 239 243 249. 
265 267. 

Tartussak Halvø, 

Fangstplads, 


Um. I 347. 


H. 1-315) 1828 


REGISTER 


61 67 71 75.84 148. II 9 13 23 74 77 89 
201. 

Тазек Søen, Jhb. II 421. 

Tasermiut Fjord, Jhb. I 
fjordr. 

Tasermiut, Jhb. II 375 378 379 385 394 
404 405—06 407 408 409 412 416 417 
494 425 426 431. 433 435 437 439 443 
447 451 452 523 526 527 528. 

Tasermiutsiak, Jhb. II 406 409. 

Tasersiak, S. II 95. 

Taserssuak, Fhb. II 297 304 351 353. 

Taserssuak, Ghb. II 181 182 244. 

Taserssuak, S. II 95. 

Taserssuak Fjord, Jhb. II 400 4061. 409 425. 

Taserssuak Søen, Jhb. II 436. 

Tasingortox, Up. I 437. 

Tasivigssuak, В. I 213. 

Tasiussax, Ang. II 562 564 572 576 577 
589 638 ff. 648 657. 

Tasiussak, C. 191—92 94 95 96 98 101 103 
104" 108 109 110 111 117 119 126 130 
135 236 140 151 160. 

Tasiussak, Е. I 4 8 48 80 83. 

Tasiussak, Fhb. II 298 299 302 307 314 
318 364 365. 

Tasiussak, G. I 316. 

Tasiussak, В. I 209 212 224 230 258 259 
261. 

Тазтаззак, S. II 106 110 119. 

Tasiussak, Bopl., Jhb. II 554. 

Tasiussax, Udsted, Up. I 171 430 436 
452 453 498 —502. 

Tasiussak Bugt, Jhb. II 508. 

Tasiussak Bugt, Up. I 436. 

Tasiussak Fjord, Jhb. II 384 385 387 398 
399 402 406-411 416 417 422 527 530. 

Tasiussånguak Fjord, Fhb. II 299 305. 

Tasiussårssik, Ang. II 562 565 566 578 589 
640 646 656. 

Tasiussårssik kangigdlek, Ang. II 565. 

Tasiussårssik kitdlek, Ang. II 565. 

Tasiussarssuak, C. I 96 98 100 103 121 146 
148. 

Tasiussarssuak, В. I 1 5 10 43. 

Tasiussarssuak, Ghb. II 190 206 268. 

Tasiussarssuak, Jhb. II 379 385 406 409. 

Tasiussarssuak, S. II 101 116 117 169. 

Tasiussärssuk, E. I 82. 

Tasiussärssuk,. Ghb. II 179 261. 

Täteräkasik, Jhb. II 379 416 424. 

Täterärssuit xiterdlit, Fuglefjæld, H. II 23. 

Täterärssuit kitdlit, Fuglefjeld, H. II 23. 

Täterät II 654. 

Täterät, Е. I 4. 

Täterät, S. II 102 103 116. 

Tatsip atä, H. II 9 74. 

Tätsukajik, Ang. II 566. 

Taylors Havn, Fhb. 11370. Se Utorkarmiut. 

Texingak, Е. I 80. 

Terkanat, S. II 107 113 120. 

Tessiursak, С. I 119. Se Tasiussax, С. 


20. Se Ketils- 


Thom 9, Th. I 520 522 523. Se Kapiar- | 


figssalik. 
Thorvaldsfjörör I 142. Se Ika Fjord. 
Dansk Grønland. II. 


Thorvaldsvig II 542. 

Three Sisters Øer I 533. 

Thule I 169 170 527 530 531 532 539 540 
549 566. 

Tiggak, "H. II 3 8. 

Tigssaluk Fjord, Fhb. II 301 303 308 311 
321 324 368 370. 

Tigssaluk, Udst., Fhb. II 270 291 298 302 
307 311 324 329 370. 

Tikeraussak; Th. I 539. 

Timerdlit, H. II 94. 

Timerdlit, Bopl., 5. II 102 118 123 124 
125 126 141 142 147—48. 

Tindingen, Fhb. 11307 310 311 312 324 370. 
Se Kingigtorssuak. 

Tingmiakulugssuit, Up. I 434. 

Tingmiånguit, H. II 14. 

Tingmiarmiut II 602 605 606 656. 

Tingmiarmiut Fjord I 21. 

Tingmiarmiut Ø I 21. 

Tiningnertöx, Fhb. II 298 304 305 351. 

Tiningnertox, Jhb. IT 406. 

Tinitexilax, Bopl., Ang. II 563 576 589 
640. 

Tipitéx, Е. I 56. 

Tipitôk, 5. II 152. 

Tjodhildestad, Nordbogaard II 544 546. 

Tofafjörör II 548. 

Törnärssuk, Fhb. II 302 307 308 311 316 
370 372. 

Törnärssuk Fjæld, Jhb. II 412. 

Törnärssuk ©, Jhb. II 427 451. 

»Torngarsuit« II 371. Se Törnärssuk, Fhb. 

Torrutax, Ang. II 589. 

Torssukätak, Ang. II 561. 

Torssukätak, Jhb. I 19. II 286 299 302 
308 311 368 370 375 380 383 384 385 
386 387—88 390 391 393 394 408 410 
411 413 414 418 425 444 447 450 490 
498 509 510 511 532 539. 

Torssukätak Bugten, Jhb. II 403 427. 
Torssukätak Isfjord, R. 18 13 15 17 I 
156 158 205 207 209—10 211 212 222 
227 228 230 232 233 234 235 239 241 

243 245 248 258 260 261 262 264. 

Torssukätak Øen, Jhb. II 451. 

Torvaldsfjord II 539. 

Tovkussäk, S. Ш 107. 

Tre Brødre, Ghb. II 180 190 191 206. 

Tre Brodre Havnen, Ghb. II 29. 

Trost Eiland, H. II 88. Se Kexertarssuat- 
зак. 

Tuapagssuit, H. II 10. 

Tuapait, Ghb. II 287. 

Tuapait, Bopl., Jhb. II 406 447 469 490 
493 523 526—27 554. 

Tugdlerünat, Bopl., Jhb. II 375 390 391 
411 444 446 459 490 492 500 501 —03. 

Tügdligtalik, Bopl., Um. I 363 416. 

Tügdlik, Jhb. II 391 498. 

Tugssâk, C. I 93 111 117 121 128 142 145 
147. 

Тиоззак, Bopl., 

Tugssåk ©, Up. 


Up. Г 436 453 496—97. 
I 435. 


| Tugtoxortéx ©, Up. I 437. 


50 


786 


Tugtuligssuak, Th. I 467 521. Se Store 
Renland. 

Tugtulik, E. I 4 43 80 82 87. 

Tugtulik Land I 521. Se Lille Renland. 
Tugtutöx, 
445 450 490 494 500 539. Se Rinso. 
Tugtutuärssuk, ©, Jhb. П 385 403 415 

416 424 439 447 451 519 520. 

Tukingassox, Jhb. II 527. 

Tukingassok ©, Up. I 432. 

Tuluartalik, E. I 47. 

Tuluartalik, Fhb. II 297 310 311 324°351. 

Tuluartalik, Ghb. II 176 192 205 206 282. 

Tuluartalik, Jhb. II 387 511. 

Tulugkat, Jhb. II 416. 

Tunertox, E. I 5 

Tungmeralik, Ghb. II 185. 

Tungujortox, Ang. II 561. 

Tuno, 9. II 98 104 107 120 144 150. 
Hamborg Sund. 

Типо Fjord, Jhb. II 384 403 506. 

Tunox, Ang. II 566 567 570 647. 

Tunorko, Bopl., Up. I 453 481. 

Tunorkussax, S. II 107 108. 

Tunorssuak, Е. I 79 82. 

Tunua Sundet, Jhb. II 411 443 448 536. 

Tunugdlex, Е. I 5 73 79. 

Tunugdliarfik Fjord, I 19 30 139. IT 384 
393 394 396—98 399 400 417 420 421 
422 423 433 443 444 446 498 502 503 
504 512. 

Tunugdlit, Jhb. II 402. 

Tuntingassox, Bopl., Е. I 4 20 45 82 85 

86 


Se 


Tuntingassox, H. II 12 86 88. 
Tuntinguak Sund, Jhb. II 385 409 416. 
Tuperssuatsiak, Jhb. II 420. 
Tuperssuartüt, Ghb. II 242. 

Tupertalik, E. I 45 46 47 73. 

Tupilak, E. I 49 51. 

Tusardluarnax, Jhb. II 406 447 523 526. 


Ubekendt Ejland, Um. I 346. 
Udkig (КакаПак), G. I 313. 
Ugarsiorfik, Bopl., 
263 267—68. 
Uglespils Bagerovn II 556. 
Ugpatdluk, R. I 219. 
Ugssugtussox, Ang. II 561. 
Ugssuit, Е. I 2. 

Uigerdlex, Ang. II 570. 
Uigerdlerssuax, Ang. IT 570. 
Uigo Ø I 536. Se Sutherland 0. 
Uigordler, В. I 218. 

Uiordlex, G. I 324. 

Uiordlerssuit, С. I 324. 

Uivfak II 603. 

Uiviax,.G. I 279 297. 

zig, a ID 8) 

Ujaragssuit, Ghb. II 177 180 185 — 86 
194 251 284. 


193 


221 
234 
264 


223. 224 
235 236 
268 —71 


221 228 229 230 231 
239 240 241 242 245 
281 299 332. 


Jhb. II 389 391 392 414 439 | 


НЕСЯ 


sis 


REGISTER 


Ujaragtarfik avatdlex, Jhb. II 514. 
Ujaragtarfik tunugdlex, Jhb. II 514. 
jaragtarfik ©, Jhb. II 385 450. 
jarasurksuk, В. I 270. Se Ujaragsugssuk. 
kalilik (Hare Øen), Um. I 345. 
kiverajik, Bopl., Ang. II 589. 

Jkivik, Fhb. II 310 311 324. 

Jkivik, H. П 9 18 31 77 90 93. Se Sydbay. 
Jkivik, S. II 164. 

Jlamertokasik, Fhb. II 310 361. 

Jlatalik, Jhb. II 416. 

Jligtarfik, Ghb. II 182. 

Jlkebugten, H. II 10 69. 

lomik, Ghb. II 281. 

luå, Up. I 452 489. 

lüssat, J. I 151 208 212 243. 

lissat, Th. I 539. 

manak II 602 603 605 657. 

mänak, В. I 45. Se Rifkol. 

mânak, Fhb. II 307 310 311 355. 
шапак, Jhb. II 387 403 411 415 504 
508 Bopl., 554. 

manak, Th. I 539. 

mänax, Th. I 532. Se Mount Dundas. 


| Umänax, Bopl. Ghb. I 159. II 180 185 


Ghb. II 202 204 213 | 


Ujaragsugssuk, Udsted, R. I 209 211 220 | 
233 | 
249 | 


| 


= 


EEE 


— 


. 202 204 209 224 256—57 285. 
Оштапак Bugt, Um. I 344. 
Umånak Fjord I 22. Se Sehested Fjord. 
Umänax Fjorden, Um. Гб 15 16 171. 
Jmånak Fjæld, S. IT 103 106 108 120 153 
iy Ла. 
шапак Fjæld, Up. I 438. Se Sugar Loat 
U 

ae Koloni I 15 152 121 213 214 225 
244 245 248 249 259 278 304 362 389 —91. 
manak Løbet, Ghb. II 184. 
manak ©, Fhb. II 307 309 351 361. 
manak ©, S. II 170. 
Umanax ©, Um. I 344. 
mänak Ø, Ostgr. I 22. Se Griffenfelds ©. 
mänalik Øen, Jhb. II 403 415. - 
mänarssuak, Jhb. Ш 379 384 402 412 
415 511 512. 
mänarssuax, S. II 104 107. 
manarssugssuak, H. a 2 13 f. 31 64 76 
77 86 89 90. 
manarssugssuak, S. II 127 149. 
mänarssuit, S. II 171. 
manarssuk, E. I 3. 
Jmänärssuk, H. Ш 90. 
manarssuk Øen, Jhb. IT 402. 
mänartüt, Jhb. II 504. 
mänartüt kujatdlit, Jhb. II 509. 
mänat II 120 144. 
manatsiak, Bopl., Um. I 362 411—12. 
manatsiak ©, Um. I 344 345. 
mataussak, H. II 10 13. 
miamäko Isstrem, Um. I 353. 
miarfik Fjord, Up. I 431 509. 
miartorfik Isbræ, Um. I 353. 
miasugssuk Fuglefjeld, Up. I 434. 
miatsialivik, H. II 10 131. 26 73 77. 
migtuarajuit, Ang. II 562 660. 
miviarssuk, Ghb. II 286 287. 
Umivik I 7. 


GR? 


2 


= 


ЦЕ (Sp 


ce 


Se 


€ 


4¢ 


2 
ze 


( 


adadadaddddade 


REG 


Umivik II 600 651. 

Umivik, E. I 50. 

Umivik, H. II 8 10. 

Umivik, Bopl., Ang. II 566 588 589 597 
598 639 646. 

mivit, Ghb. II 191. 

miviup kangerdlua I 22. Se Gyldenloves 
Fjord. 

nartek, Ang. 11 565. 


GG 


~ 


_ 248 269 271. 

Unartox Fjord, Jhb. II 376 385 403—04, 
405 416 424 443 447 450 481 512 518 

_ 519 520 528 538 546—47. 

Unartox Øen, Jhb. II 424 426 450 451. 

Unartorssuax, G. I 313. 

Unartuarssuk, R. I 221 240 258 265. 

Ungilak, Fhb. II 358. 

Ungoriarfik, H. II 3. 

Ungorsivik, 5. II 104 107 127 149. 

Ungussivik, G. I 297. 

Ungutox, Ang. IT 563 564 640. 

Upernaviarssuk, E. I 88. 

Upernaviarssuk, Up. I 434. 

Upernavik, G. I 312 337. 

Upernavinguax, G. I 324. 

Uperniviarssuk, 5. II 149. 

Upernivik, E. I 68. 

Upernivik, G. I 296 304 322. 

Upernivik, Ghb. II 176 182 205 228. 

Upernivik, 5. II 95 96 108 165. 

Upernivik, Bopl., Um. I 363 426 —27. 

Upernivik Fangstplads, Jhb. IT 497. 

Upernivik Isfjord I 13 16 435. 

Upernivik, Koloni I 1 15 16 152 162 430 
434 453 471—80. 

Upernivik Næsset, Ghb. II 302. 

Upernivik Næsset, Jhb. II 379 402 415 444. 

Upernivik Ø, Um. I 346. 

Upernivik Ø, Jhb. II 391 402 415 450 554. 

Uperniviksoerne, С. I 117. 

Usüssarssuak ©, Th. I 521. Se Melville 
Monument. 

Utermiut II 604. 

Utibliksfjörör II 539. 

Utorkrait, S. II 120. 


ISTER 


Uvdlorsiutit И 602. 

Uvingassut ©, Jhb. Il 497 

Uvkusigssax, Ghb. II 284. 

Uvkusigssat, Udsted, Um. I 342 363 417 f. 
Uvkusigssat Fjord, Um. I 16, 347 430. 
Vaag, Island II 548. Kan, 
Väga Kirke II 546. 


| Vahls Fjord, Ang. II 572. 


Unartox, Bopl., В. I 230 233 235 236 243 | 


Vajgat 115 16 17 152 164 209 213 216 222 
223 225 232 236 238 243 244 248 254 
258 264 268. 

Vajgats Atä, R. I 220. 

Vatnahverfi II 543. 

Vatnsdals Bygd II 547. 

Vatnstjord, Island II 649. 


‚ Vesterbygd I 18 140 142 154. II 270 f. 
‚ Vester Ejland, Boplads, Е. I 5 7 10 11 15 


19 20 28 42 45 46 47 48 50 69 71—72. 
Vestfjord, Ang. II 571. Se Ersserigsek. 
Vik, Nordbogaard II 544. 

Viktoria Fjord I 28. 
Vildtland I 27. 


Wandels Land, Up. I 439 521. 
Whale Sund I 533 539. Se Kangerdlugssuak 
Fjord, Th. 


| Wilcox Head, Up. I 439. 

‚ Wilde Bay I 117. 

" Wilkinsons Islands, Ghb. II 271. 

| Witteblink (Ysblink), Fhb. II 370. 


Wolstenholme Fjord I 531 532 533 539. 

Wolstenholme Sund I 28 161 534. 

Wolstenholme © I 531. Se Kekertarssuak 
Th. 

Women Islands I 435 509. 


Yarasosuk, R. I 270. Se Ujaragsugssuk. 
Ydrevig II 540 542. 
Yngvar Nielsens Bre I 526. 


Zimmers Kloft, J. I 191. Se Körorssuar. 
Zuydbay II 89, 93. Se Sydbay. 


‚ Zuykerbrood, 5. II 170. 


Utorkänguit täterärssuit, Fuglefjeld, H. | 


II 23 


Utorkarmiut, Bopl., Ghb. II 188 204 261. _ 


Utorkarmiut, Jhb. II 385 410 416 447 533. 


Zwarte Hoek, Up. I 432. Se Sigguk. 


@sterbygd I 19 140 142 146 147 151 154 
155. 

Ostmannadalen, Ghb. II 187 287. Se Aust- 
mannadal. 


SAGREGISTER 


Administration I 43 115—17 179 241 298 | 
373 387 468. II 141 347—48 490—91. | 


Alkefugle I 67. 

Alken II 23 116. 
Angäkor’er II 620— 21. 
Angmagssat, se Lodde. 
Atanefloraen I 216. 


Atuagagdliutit I 138. 
Avangnamiox I 136. 
Aviser II 235 f. 


Baadruter II 107 191—92 310—11 
SITE 
Bardegarn I 83. 
50” 


788 


Bebyggelse I 105—07 167 229 295 361 452. 
II 118 202—05. 

Befolkningsstatistik I 54 107 168 232 297 
364 456. II 38—42 127 215—21 3811. 
463—65 597. 

Befordringsmidler II 561. 60. 

Besejling I 114—15 240. IT 140 235 346—47. 

Bjørne II 441 457 583. 

Blaamusling I 19. 

Blandet Domstol I 129. 

Blisgaasen I 15 102 164 223 291. II 22 115. 

Blærepil I 83. 

Blæresælen I 16 291. 

Bogtrykkeri I 138, 319. II 235. 

Bræerne I 98 158 222 283. 

Bue og Pil I 83. 


Dagligt Liv bl. Polareskimoerne Г: 554. 

Den grønlandske Kirkesag I 131 161 566. 

Det danske Missionsselskab I 131 161. 

Det kgl. octroyerede alm. Handelskom- 
pagni I 152. 

Domkirke, Nordboernes II 542—43. 

Drivtræ II 626. 

Dunproduktion II 36 125. 

Dybdeforhold i Fjorde I 5. 

Dyregeografi I 70. 

Dyrelivet I 101 163 224 290. II 115. 

Dømmende Myndighed I 129. 


Ederfugl I 66 111 112 17 104 165 293. 
Ш 22 115. 

Ekspedition, 
I 168. 

Ekspedition, 
I 166. 

Ekspedition, Christoffersens I 525. 

Ekspedition, Danmarks- I 26 42 46 166. 

Ekspedition, Danske Ingolf- I 58 71. 

Ekspedition, den danske literære Grøn- 
lands- I 166 520 521 565 566. 

Ekspedition, Graahs I 22. 

Ekspedition, Halls, »Polaris«1872—73 1550. 

Ekspedition, Hayes 1861—62 I 550. 

Ekspedition, G. Holms 1883—85 I 23. 

Ekspedition, Kanes I 541 549. 

Ekspedition, J. P. Kochs I 44 433. 

Ekspedition, C. L. Myhres I 525. 

Ekspedition, Nansens I 44. 

Ekspedition, 1. Thule I 7 169 567. | 

Ekspedition, 2. Thule I 8 28 29 169 521 
529 542 567. 

Ekspedition, 3. Thule I 567. 

Ekspedition, 4. Thule I 567. . 

Ekspedition, 5. Thule I 567. 

Ekspedition, »Tjalfe« I 114 115. 

Ekspedition 1869—70, tyske Nordpols-, 
»Hansa« I 23. 

Ekspedition 1869—70, anden tyske Nord- 
pols- I 26 42 165. 

Erhverv I 172 233 297 365 458. II 120. 

Erhvervsturnus I 30 108. II 72 622—24. 


Alabama t. Nordøst Grld. 


Carlsbergfondets t. Østgrld. 


Faareavlsforsøg II 492. 
Falken I 102. II 22. 


REGISTER 


Fangst II 136. 

Fangstdeling II 55 136 229 341 481—82 
626— 27. : 

Fangsthuse II 30 119 205 449. : 

Fangstmaader. Kajakfangst I 102 31 109 
136 174 235 367. II 227 f. 341 625—26. 

Fangstredskaber I 34—35. II 56—60 232 f. 
483 — 84. 

Fangstrejser II 47. 

Fangstudbytte I 108. 

Fauna groenlandica I 57. 

Fisk II 586—87. 

Fiskebanker II 2. 

Fiskemetoder I 33. II 56 228 341. 

Fiskeredskaber I 83. II 233 343 628. 

Fiskeri I 113 228. II 37—38 54 125 213 
330 443 458—59 624—25. 

Fiskeristationer II 491—92. 

Fiskerne I 28. 

Folketal I 89. 

Forbrug af Handelsvarer II 225 f. 

Forstanderskaber I 124: 

Fuglefjælde I 227 360 450 II 23 201 320. 

Fuglejagten I 111 18. II 36 f. 125 213 330 
625. 


| Fugleliv II 9. 


Fuglepil I 82. 
Fællesfonden I 127. 
Fælleskasserne I 127. 
Føhnvinde I 36 39 43. 


Gardar Ting II 543. 

Garnfangst I 103 104. II 211 329. 
Gejrfugl I 67. 

Glacialdannelser II 313—15. 
Glatisfangst I 103. 

Graaanden I 102 225 291. II 115. 
Graafisk (Polartorsk) I 104. 

Grafit I 30 35 350 379 512. 
Grafitbrud II 488—89 528—29. 
Grønlandshval I 101. 
Grønlandssælen I 16 102 164 225. II 24 116. 


Haaising I 19 295. 

Haandværk og Husflid I 118. 

Haj II 25. 

Hajfangst II 36. 

Halsbaandlemmingen I 59. 

Handelen I 44 240. 

Handel og Samfærdsel I 118. 

Hans Egedes Kolonisation I 150. 

Hans Egedes Rejse 1723 I 154. 

Haren I 15 102 163 225 290. II 21. 

Harpun I 82. 

Havdybder II 2 f. 

Havebrug I 41—42. 
481—82 633—34. 

Havet I 93 155 210 273. II 96. 

Havets Temperatur II 3f. 

Havkalen I 67 111 115 18 104 165 228 294. 

Havkat I 117 19. II 25. 

Havlitten II 22 115. 

Havtorsk II 445. 

Havernen II 22. 

Hellefisk I 68 114 18 104 165 228 294. 


II 64 233f. 348 


REGISTER 


Helleflynder I 68 114 18. II 25 111. 
Henkogning, af Laks II 214 234. 
Herrnhutiske Mission I 157. 

Historie, Grønlands, i korte Træk I 138. 
Hollændernes Sejlads i Davis Strædet I 150. 
Hunde I 118. 

Husdyr I 117—118. 

Husdyrhold II 234 459—62 486. 
Husinventar I 23. II 28 f. 595 f. 

Husliv, østgrønl. II 612—13. 

Hustomter II 30—32 120 205—06 324— 2 
449—51 568 571—72 593 598—605. 
Hustyper I 563. II 27 f. 204 324 448—49 

594— 96. 
Hvaler I 64. 
Hvalfangst I 153. II 64. 
Hvalros I 62 101 16 102 164 225 
П 23 116 201. 
Hvalrosfangst I 31. 
Hvalstænge, se »Søvs«fangst. 
Hvidhval I 17 31 103. II 24, se Hvidfisk. 
Hvidhvalfangst II 227 f. 
Hvidfisk I 66 101 165 227 292. 
Hvidhval. 
Hvinand II 115. 
Højdeforhold I 6. 


291. 


Hate 


- Indhandling I 42 114 178 297. II 46 140 
224 338 455 489 635. 

Indlandsisen I 7 6 8 1 11 19. II 95 99 100 
392—93. 

Indtægter, Befolkningens II 47 ff. 

Isbjørn I 62 107 15 102 164 225 291. II 23. 

Isfangst I 103. 

Isfjord I 5 9. 

Isfjælde I 2 3 9 10 11 12. II 5. 

Isfjeldsbanker I 13 17. 

Isforholdene i omliggende Have I 2 

Isgarnfangst II 54 227 480 —81. 

Iskantfangst I 105. 

Isranden (Indlandsisens) I 9. 

Itsuarnek (Kiggefangst) I 103. 


Jagt I 98 99 106. 
John Ross’s Rejse 1818 I 518. 
Jordskælv II 642. 


Kabliau I 19 294. 

Kabliaufiskeri II 202 214 330. 

Kajakken I 81. II 232 342 482—83 627. 

Kalvis I 12. 

Kammusling I 19. 

Kampe med Eskimoer I 146. 

Kaneling I 190. 

Karakteristik, Befolknings- I 73. 

Kaskelotten I 65. 

Kastevaaben I 82. 

Kateketer, I 131. 

Kgl. grønlandske Handel I 152. 

Kjoven II 22. 

Kirke- og Skolevæsen I 130 44 180. II 
236—37 492—93 348; ostgronl. II 637. 

” Kirkeligt Liv I 132. 

Kirker I 131 132. 


789 


Klapmyds I 62 64 100 31 102 116 164 226, 
II 23. 

Klima I 36 37 41 42 44 98—99 161 222 
284. II 111 194—96 640—41. 

Klostre II 547. 

Klædedragt I 40—41 176. II 601. 


| Klædedragt, Polareskimoernes I 562. 


Klædedragt, østgrønl. II 610—11. 
Kobber I 30 35. 

Kobberminer. 486— 88. 

Komefloraen I 216. 

Kommunekasserne I 127. 
Kommuneraad og Landsraad I 126 129 
Konebaaden I 87. II 484—85 630. 
Krabbe (den store) I 69 229. 
Kreaturhold I 117. 

Kristendommens Indførelse I 140. 
Kryolit I 30 34 164. 

Kryolitbrud II 343—46. 

Kul I 31 36 351 378 512. 

Kultur, Gronlændernes gamle I 72. 
Kultur, Herkomst og Indvandring I 72. 
Kunst I 86. 


| Laks I 116. II 25 117 444. 
| Lakselve I 6. II 202. 


Laksefangst II 213 1. 

Laksefiskeriet II 126. 

Laksorreden I 60 116 19 104 228 294. 

Landjagten I 33. 

Landsarkiv I 318. II 235 245. 

Landsraad I 126 129. 

Leg og Idræt I 84. 

Ligsten, nordboiske II 543 548. 

Literatur I 135 137. 

Lodden (Angmagssat) I 68 116 19 295. 
П 25. 


| Lommen Т 15 102 225. II 22 115. 


Lomvi (Alk) I 112 104. II 22 116. 
Lus I 61. 
Lyster I 83. 


‚ Lægevæsen I 161 44 133—34 180. IT 237 f. 


348 493—94 638. 


| Lækat I 59. 


Lønninger II 49 f. 
Maagen I 67 112 104. II 23. 


| Marsvin I 65 102 17 103 293. Il 25. 
‚ Mâunex el. nigparnex (Lurefangst) I 103. 


Meddelelser om Grønland. I 164. 


| Minedrift II 486—89. 
| Mineraler I 278. II 576—78. 
’ Miocenflora I 217. 


Mission I 564. II 42 3341. 469—71. 


| Mission, den danske II 220 f. 


Mission, Herrnhuternes II 220—21. 
Missionens Historie I 155. 
Moskusoksen I 58. 

Myg I 61. 


Nalunaerutit I 138. 

Nängissat I 185. II 285. 

Narhvalen I 66 102 17 31 108 165 227 293. 
Netsiden II 117. 


" Nordboerne paa Østkysten I 143. 


790 


Nordboernes Bebyggelse af Grønland I 139. 

Nordbokoloniernes Forfald og Undergang 
I 145. 

Nordboruiner II 11 186—87 270 f. 284 291 
370 400 537—47 646—47. 

Nordbosagn II 270 602— 05. 

Nordhvalen II 24 117. 

»Nordstjernen« I 131. 161. 

Nunatakker I 4 8. 

Næringsveje I 98. 


Ornamentik, østgrønl. II 631 —32. 
Ovak I 68 116. Se Strandtorsk. 
Overtro, østgrønl. II 620—22. 


Patootfloraen I 217. 
»Perlustration« I 45 376. 
Pilk I 83. 
Plantesamiund I 54. 


Plantevæksten I 46—48 52 99 162 223 287. 
Tr 112 196—99. 

Polareskimoerne I 161. 

Polartorsk I 117 295. 

Polarræv I 59 107. 

Polarstrommen II 98. 

Polarulv I 59 290. 

Posttrafik og Besejling I 122. 

Provstier (og Præstegæld) I 130. 

Præster og Kateketer I 131. 

Pukkel- el. Knelhvalen I 65 153 103. 
II 24 228 329. 


Randsger I 5 9. 

Ravnen I 60 291. 

Rejseruter II 131. 

Religion I 86. 

Religiøse Forestillinger, 
loa 

Remmesæl I 62 64 100 16 102. II 24 116 | 
164 225 292. | 

Rensdyr I 59 106 14 101 163 290. II 21 | 
115 200 319 439. 

Rensjagt II 36 212 325 329. 

Ret, grønlandsk I 129. 

Retspleje I 129. 

Rettergang, østgrønl. II 617—19. 

Riflen I 83. 

Ringsæl, Netside I 62 63 99 16 102 164. 
226 292. II 24. 

Runesten I 140. 

Rypen I 60 113 15 102 164 225 291. II 22. | 

Ræveïangst II 36 125 212 319—20 630. 

Reven I 15 101 225 290. II 21 f. 115 200 | 
439—40 583. | 

Rævestutteri II 203 234. 

Rodfisk I 68. II 25 117 202 203 234. 


Polareskimoernes 


Samfundsliv, ostgronl. II 612— 22. | 
Samfærdsel I 720. | 
Samfærdselsmidler I 80. II 343. 
Seminariet II 237. 
Sildepidskeren IT 24. 


REGISTER 


Skallesluger I 17. II 22. 

Skarven .II 22. 

Skindberedning II 621. 632—33. 

Skolevæsen I 132. 

Skællaksen I 19. II 26. 

Slæder I 80 35—40. II 628. 

Snarer, Fælder, Ketsere I 84. 

Snehare I 59 108. 

Sneuglen I 291. 

Sociale Forhold I 84. 

Sommerrejser II 203. 

Sortside el. Svartside, Blaaside I 62 63 99. 

Spraglet Sæl I 16 102 225 291. II 24. 

Sprog, østgrønl. II 608—10. 

Sproget I 87 135. 

Spækhugger I 66. 293. II 24. 

Spættet Sæl I 62 64 100. 

Station, den Danske Arktiske I 138 320 Г. 

Stenbider, Kvabso I 117 295. II 25. © 

Storis I 2 19. II 5 98 179 299—301 380—82 
518—15. _ 

Strandtorsk (Оуак) II 25. 

Stromanden II 22. 

Stromsteder, vigtige I 153. II 97 378. 

Styrelsen af Kolonierne i Gronland I 125. 

Sundhedsvæsen I 133. 

Svartbagen II 22. 

Sygdomme I 135. 

Sygehuse I 163: 

Sælarter II 584. 

Sælfangernes Liv I 28f. 171. 

Sælfangst II 325—29. 

Sæltræk II 320—21 441—42. 


| Sødyrfangst II 32—36 121 208—10 453— 


479—81. 
Søer I 5. 
Søfugle II 320 440 585—86. 
Søkongen el. Krabbedykker I 112 18. 
Søpapegøje I 113 18. 
»Sovs«fangst (Hvalstænge) I 105. 


Tateratten II 23 116. 
| Tate Ekspeditionen, I 6. 


| Tejst I 112 18. II 23. 
’ Teknik I 114 175 238 369 463. II 138. 


Telte I 25 563. II 29 119 204—05 324 449. 
Teltliv ved Taseralik II 9. 


| Teltpladser II 588. 


| Telte, østgrønl. II 630. 
Ternen I 17 293. II 22 116. 


| Terrenforhold I 94. 


Thule Station I 28 138. 


| Ток I 82. 


Torsk (Kabliav) I 68 115. 
Transportmidler II 233. 


| Trævækst I 52. 
| Teppetilvirkning II 213 330. 


Udhandling I 42 114 178 297. II 47 140 
234 f. 339 477 489 635 —36. 


| Ulke I 117 19. 
| Utox-Fangst I 104. 


Uvak, se Strandtorsk. 


REGISTER i 791 


Vaaben og Fangstredskaber I 82. 
Vaagehval I 103. 

Vandløb I 6. 

Varme Kilder II 403—04. 

Vestis I 2 3. II 6 98 382. 
Vinlandsrejser I 141. 


Vinteris I 2 3. II Gf. 98. 
Værktøj, østgrønl. II 632. 


Økonomi I 170 193 f. 233 316 364 456. 
Ie Zeya, ПЭ 


| Ommerten II 22 115. 


PERSONREGISTER 


Abelsen, Seier, Kateket I 161. II 638. 

Abia, Revejeger II 257. 

Adalbert af Bremen I 741. 

Adalbrand, Præst II 649. 

Ajako I 169 170. 

Alf, Biskop i Grønland I 145. 

Allday, James, Ekspeditionsleder I 147 
149. II 650 651. 

Alsbach, Casp., Ass. II 557. 

Amdrup, G. C., Kmdr. Ekspeditionsleder I 
23 46 164 166. II 571 572 598 599-659. 

Amundsen, Roald I 567. 

Andersen, Johs., Kateket II 293. 

Andersen, Johs., Kvægavler II 556. 

Anderson G., .Forf. I 29. 

Andreasen, Karl I 161. 

Andresen, Pet., Kmdr. II 553. 

Arendsz, Marten, Skipper II 291 550. 

"Arctander, A. II 543 546 547. 

Arnarsak, Grønlænderinde I 120. 

Arne, Biskop af Bergen I 145. 

Arnold, Biskop II 543. 

Asmund Kastanraste I 144. II 648 f. 

Astrup, Eyvind I 520 534. 


Baade, Kbmd. I 48. 

Baardsen, Ivar I 146. II 539 543 544 546 
548 549 648. 

Baffin, William I 435 509 518 532 548. 
IUD fale 

Balenhorst, Miss. II 291. 

Ball, Richard, Kbmd. II 271. 

Balle, Fr., Missionær II 470. 

Balle, Nik. Edinger, Miss. og Seminarie- 
forst. II 246 280. 

Balwig, M. P., Missionær I 134. 

Baumann, J. С. G., Klb. II 172. 

Bech, H. P., Miss. IT 555. 

Bech, Johan, Miss. II 278 292. 

Bendeke, C., Insp. I 315. 

Bendixen, O., Insp., Forf. II 270. 

Bergendal, Prof. I 165. 

Berglund, J. J. II 372. 

Bernburg, A., Grosserer I 34. II 486. 

Bernhard, Joh. Georg Dan., Kirurg I 161. 

Bertelsen, Aage, Maler I 167. 

Berthelsen, Fr., Miss. II 171, 172. 


Berthelsen, R.S. J. В., O-Kat., Forf. 11171. | 
Berthelsen, L. J. E. J., ord. O-Kat. II 171. 

| Dahl, Olaver Gunløgsen I 511. 
| Dalager, С. С. I 510 513. 


Bildsøe, J. А. D. Jensen, Kmdr. 17 164 f. 
II 89 271 303 393. 


Birket Smith, K. II 370, 554. 

Bistrup, L. Н. C., КЪ. II 272. 

Bjarne, Nordbo II 542 548. 

Bjørling, J. A. I 532. 

Bjørn Einarsen Jorsalfarer I 144 155. 
II 649. 

Bloch, Missionær I 120. 

Bloch, J. C. D. I 164. IT 553. 

Blosseville, Løjtnant I 24. 

Bobé, Louis, Dr. phil. I 146 150 165. 

Borg, Th., Kapt. I 164. 

Boye, C. E. I 212: 


| Brandt, В. G., Assistent I 515. 


Brandur Halldorsson II 545. 
Brodbeck, Miss. II 601. 


| Brown, Robert, Dr. I 153 170. 
| Bruun, Andreas, Assistent, 


Rekognosce- 
ringsrejsende I 510 512 513. II 551 552. 

Bruun, Daniel, Kapt., Forf., Ekspeditions- 
rejs. I 165. II 271 370 397 537 538 539 
540 552 553. 

Bruun, J. H., Kbmd. I 377. 

Brønlund, Jørgen I 26 167 168. II 244. 

Buch, H., Missionær II 459. 

Bugge, Th., Prof. II 281. 

Bøggild, O. B., Prof. I 164 165. 

Böhnisch, Friederich, Miss. II 278. 


Carl, Gronlænder II 277. 

Carolus, Joris II 170 370. 

Cappelen, Missioner I 375 377 380 390 
391 392 403 410 412 419 422 427. 

Chemnitz, J. A. В. L, Fpr. II 460 557. 

Chemnitz, J. C. W., Underass. II 557. 

Chemnitz, Jørgen, Handelsmdhj. II 638. 


' Christian I, Konge II 649. 


Christian IV, Konge II 550. 


| Clemens, Islænder II 650 
| Clemmensen, M., Arkitekt I 165. II 399 


539 540 543 544 545 554. 


| Clintock, Е. Г. Mac I 514 524. II 91. 


Columbus I 141. 

Copeland, R., Dr. I 46. 

Cortzen, 5. M. I 400. 

Cranz, David, herrnh. Forf. I 29 45. II 279 
284 290 653. 

Cunningham, James I 148. II 87 291. 


792 


Dalager, Lars, Kbmd. II 280 291 304 371 
462. 

Danell, David I 20 149. II 89 271 550 651 
654. 

David, Chr., Miss. II 278 290. 

Davis, John I 148. Ш 271, 549. 

Deichmann, Н., Læge I 165. 

Dorie ОК та ВО 

Drachardt, Chr., Miss. I 158. П 219 291. 

Drygalski, Erich von, Dr. I 10 171 352 353 
354 380. 

Dusén I 46. 


Eberlin, P., Geolog I 46. | 

Egede, C. Th., Søofficer, Ekspeditionsleder 
I 154. II 653. 

Egede, Hans I 29 45 57 150 151 155 156 
157 158 159 161 117 376. II 64 89 202 
209 220 233 246 270 272—88 370 371 
462 463 507 545 551 596. 

Egede, Niels I 756 118 122 132 145 204 276. 

Egede, Р. N., Ass. I 391. 

Egede, Poul I 45 159 63 65 68 100 119 120 
121 132 138 139 150 183 243 396. 

П 280. 

Egede, Poul, Kvægavler II 556. 

Egede, Søren, Kvægavler II 556. 

Eggers, Heinrich Peter у. I 154. II 538 553. 

Einar, Landnamsmand II 539. 

Eindride Andresøn, Præst II 545. 

Elmquist, Ass. I 391. 

Engell, M. C., Dr. phil. I 164 93 96 98 100 
159 210 222. 

Erik, Konge II 649. 

Erik den Røde I 139 140 141 143 146. II 
310 397 538—39 541 647. 

Eschricht, D. F., Prof. I 65. 

Eulner, Th. С., Læge I 161. 


Fabricius, Otto, Miss., Forf. I 45 57 159. 
IT 324 371 312. 

Falck, Jens, Skipper II 273. 

Falgejr, Nordbo II 542. 

Faltings, Früd, Skipper II 283. 

Fersleff, M. A., Kbmd. I 118. 

Feykes Haan, L. I 150 46 57 62 65 72 117 
145 182 204 243 244 257 300 321 II 170. 

Finn Fegin, Kong Olaf d. Helliges Soster- 
son I 144. II 648. 

Fleischer, H.M., Kobmand I 387, 391. 

Fleischer, Joh. Seckmann, Proviantfor- 
valter II 92 275. 

Fleischer, U. F., Ass. I 412. 

Flink, Dr. phil. I 165. 

Forne, Nordbo II 541. 

Frederik II, Konge II 650. 

Frederik III, Konge II 651. 

Frederik VI, Konge II 531. 

Frederik Christian, Grønlænder II 276 282. 

Freuchen, Peter I 138 169 170 509 566 567. 

Freydis, Erik den Rodes Datter II 541. 

Fries, J. A. de, herrnh. Miss. II 557. 

Friis, Bjergingenior II 486. 


| Harder, P., Dr. 


REGISTER 


Frobisher, Martin I 147. II 291 549 650. 
Froda, se Petersen. 


Gamle, Nordbo II 542. 

Garde, T. V., Admiral, Ekspeditionsleder 
I 7 164. II 388 393 512 553 656. 

Gatonbe, John, Skibskvartermester II 271 
370. 

Geelmuyden, J. v. d. Wida, Kbmd. II 371. 

Gericke, C. A., herrnh. Miss. TI 557. 

Gerner, A., Ltnt. Ш 276. 

Giesecke, C. L., Mineralog I 29, 45, 163, 
50 60 65 70 75 78 85 204 215 278 296 
380 395 411 514. II 270 281 285 287 288 
292 298 311 313) 343) 3121540. 

Ginge, Andr., Missionær TI 220 281. 

Glahn, Н. C., Miss., Forf. I 159. II 87 89. 

Gloersen, H. F., Kbm. I 391. 

Graah, W. A. I 20 22 46 115 155 508. 
II 372 464 467 544 547 550 551 557 561 
599 600 601 603 605 606 654. 

Grassmann, A., Biskop II 278. 

Grillich, G., herrnh. Miss. II 556. 

Grima, Nordbokvinde II 542. 

Grimer I 122. 

Grimur, Nordbo II 544. 

Grot, J. J., Kmdr. II 553. 

Groth, Е. Th., Tegner Ш 291 303 553. _ 

Grundeitz, H. C.; Underass.. I 410. 

Gudmundsson, Valtyr, Dr.-phil. II 271 

Gudrid Thorbjernsdatter II 541. 

Gunbjorn II 647 660. 

Gunbjern, Islenderen I 139. , 

Gunbjorn, Ulf Krages Son I 143. 

Gunneling, Gronl.inde II 272. 

Gysin, G. R., Miss., II 557. 


Habakuk, Grønlænder II 171 303. 

На тии, Landnamsmand II 539. 

Hagemann, G. II 344. 

Hagen, N. P. Høeg I 167. 

Hakon Hakonson, Konge I 741. 

Hall, Nordbo II 541. 

Hall, James I 748 149 45 73 82. II 87 271 
291 370 549. 

Hammer, R., Kmdr. I 164 122 153 155 159. 

Hammond, Kbmd. I 378 380 391. 

Hansen, Andreas, Præst I 137. 

Hansen, Johannes, Kateket II 656. 


. Hansen, Søren, Læge II 463. 


Hans Hendrik, Grønlænder I 550. 

phil. I 165 97. 

Hartz, N., Dr. phil. 146 165 166 100. II 547 
Hastrup, O., Bestyrer II 172 505. 
Haven, Jens, Miss. Ш 291. 


| Haven, Peter, Miss. II 291. 
Hedegaard, А. T., Bestyrer II 638. 


Heide, P. R., Missionær I 49. 
Heilmann, K., Præst I 470. 


| Heim, A., Dr. phil. I 165. 


Heinesen, Sefarer I 147 149. 
II 650. 

Helge, Nordbo II 548 649. 

Helge Thorbrandsson, Landnamsmand II 


539 547. 


Mogens, 


REGISTER 


Helland, A., Prof. I 171 153 159 353 354. | 


Helm, Johan v., Læge I 161. 

Helweg, F., Ingeniør I 165. 

Henkel, Frederik I 161. 

Henrik den Søfarende I 144. 

Henriksen, С. Е. V., Underass. I 400. 

Herjulf Baardsen, Landnamsmand IT 539 
548. 

Hiob, Grønlænder II 272. 

Hiort, Jens, Ass. II 286. 

Holbøll, C. Insp. I 450. II 280. 

Holck, А., Justitsraad I 138. 

Holm, G. F., Kmdr., Ekspeditionsleder 
I 23 46 115 143 155 160 164 165 171. 
II 412 463 467 512 539 546 547 553 
656 657. 

Holm, Jorg., Kbmd. IL 90. 

Holm, Th., cand. phil. I 165. 

Holstein, J. L., Greve II 90. 

Howitz, Gasværksbestyrer II 344. 

Hvass, Jens I 119. 

Honne, A. F., Missionær I 511. 


Ibsen, P., Kolonibestyrer II 338. 
Imennek, Angäkox II 292. 
Inglefield, Е. А.. Kapt. II 91. 
Iversen, Maskinist I 168. 


Jansen, G., Kmdr. II 553. 

Jansen, Mart., Kmdr: II 553. 

Jensen, Ad. §., Prof. I 71 114 97. IT 
II 539 458 647. 

Jessen, А. H., Statsgeolog I 165. IT 423 
427 547. 

Jochimsson, Mathis, Kbmd., 
rejsende II 277. 

Johnstrup, J. F., Prof. I 164. 

Jön.Jönsson, Nordbo II 545. 

Jénsson, Bjørn II 370. 

Jønsson, Finnur, Prof. I 140 142 508. 
541 553. 

Jordan, Joh. Vilh., Kirurg I 761. 

Jungersen, H. F., Prof. I 71. 

Jorgensen, Haldor Ferd., Miss. og Semi- 
narieforst. II 280. 

Jorgensen, Vilh., Konferensraad IT 344. 


Ekspeditions- 


Kägssuk, Sagnhelt II 32. 
ка]атпак, Gronlender II 278. Se Samuel. 


Kabelau, Grenl.inde II 272. 

Kane, Е. K., Opdagelsesrejsende I 514 549 
550. 

Keding, Christian, Lege I 161. 

Ketil, Landnamsmand II 539. 

Kirchheiner, Ass. I 391. 

Kielsen, O. V., Ass. IT 89. 

Kjer, I., Miss. I 137. 

Kjer, Knud, Miss. I 137. 

Kilugpak, angakox II 283. 

Kingulik, Ostgronlender II 651. 

Kleinschmidt, J. C., herrnh. Miss. II 557. 


Kleinschmidt, Samuel Petrus, Sprogforsker | 


I 173. II 280 557. 


193 


Kleist, Dav., Udl. II 557. 

Knight, John, Skibsforer I 148. 

Knudsen, Martin, Prof. I 529. 

Knutsen, Hans, cand. min. II 656. 

: Koch, I. P.; Oberstltnt. I 8 26 44 167. 

| Koch, Lauge, Mag. I 169 521. 

Koegel, C., herrnh. Miss. II 557. 

| Koldewey, K., I 26 165. 

| Котпегар, A. N., Geolog I 165, 2. II 89 

303 553. 

Krabbe, Th. N., Læge I 162. II 
Kragh, P., Missionær I 509 512. 

| Kraul, H. P., Kolonibst. I 439. 

Krogh, S. A.S., Prof. I 165. 

Kruuse, Chr., cand. mag. I 46 165. II 562 
563 564 567 576 581 659. 


638. 


Laersen, Bertel I 158 58 II 171. 

Lancaster, George, Sir II 271. | 

Landorph, Jørgen, Kapt. II 92 275 258. 

Lange, Joh., Botaniker I 45. 

| Lange, Ole, Miss. I 157. II 275. 

Langskov, C., Kolonibestyrer II 505. 

Larsen, Svend, Garnfanger I 410. 

Lassen, В. F., Missionær I 514. 

Lassen, H. J., Geograf II 553. 

Laub, E.V. H., Pritnt. 1766: 

Leibhardt, J. Chr., Udstedsbst. I 391 420. 

Leif den Heldige I 140. II 541 548. 

Lerch, J. F., Læge I 161. 

| Leversteyn, A. D., holl. 
Ш 550. 

Lindenow, Godske, Søfarende I 748. IT 291. 

Linne, Botaniker I 57. 

Ljötr, Nordbo II 544. 

Lodin, Nordbo I 144. II 648. 

Lund, Gunder, Ingeniør II 275. 

Lund, Hendrik, Kateket I 160. II 638. 

Lundager, A., Botaniker I 46. 

Lundbeck, W., Mag. I 165. 

| Lundt, J. H., Mineralog II 343. 

| Lyngbye, A. P., Assistent I 514. 

Lynge, Fr., Handelsmhj., Forf. I 138. 

Lytzen, J. H., Læge I 162. 

Levstrom, J., Bødker I 400. 

Lowenorn, P., Soofficer, Ekspeditionsleder 
I 154 653. 


Handelsmand 


Madsen, P., Prof., Biskop I 256. 
Magnusson, Arni, Islender II 371. 

| Maigaard, Kolonibst. I 153. 

Maria Magdalene, Grl.inde II 171. 
Markham, Clements R. I 519. 

| Mathias, Benediktinermunk I 146. 

| Mathias, Hans, Kbmd. II 272. 

Midtzel, Ebbe, Skipper II 288. 
Mikkelsen, Ejnar, Kapt., Ekspeditionsleder 
I 8 168 567. II 659. 

Miltzoug, H. B., Miss. I 157. II 275 
| Moberg, Skibsforer I 391. 

Mohn, H., Prof. I 44. 

Mohrsen, Kapt. II 275 276. 

Moltke, C., Soofficer I 164. II 553. 
Motzfeldt, Kirsten II 555. 

| Mourier, Г. А., Kapt. П 655. 


282. 


794 


Munk, Jens, Polarfarer II 550. 
Müller, Henrik, Generaltoldforv. 
IT 8) O1, 
Myhlenphort, D., Kapt. II 275. 

1998 

Mylius-Erichsen, L., Ekspeditionsleder I 
166 167 168 439 520 566 567. 
Møldrup, A., Kolonibst. I 391. 

Møller, Helge B., Arkitekt I 132. 

Møller, Lars, Bogtrykker I 158. 

Mørch, J. C., Kolonibst. II 653. 

Mørk, Jens Pedersen, Kat. I 120. 


Nansen, Fridtjof I 
605 657. 
Nathorst, G. I 26 46 165 166 525. 
Nielsen, Kristiern, Skibspr&st II 650. 
Nielsen, Lars, Ass. I 378. 

Nielsen, Søren, Handelsmdhj. II 638. 
Nordenskiöld, A. E. 17 33 38 44 170 171 
4 8 90 98 121. II 286 564 655 657. 
Nordmann, V. J. H., Dr. phil. I 165. 
Normann, С. О. Е., Kapt. II 656. 
Nyeboe, M. Ib, Ingeniør I 567. II 488. 
Norgaard, A. L., Kbmd. I 121. 


Olaf, Biskop I 141. 

Olaf den Hellige II 648. 

Olaf Trygvason, Konge I 140. II 543. 

Ole, a, Пиво, ПЕ 1 

Olsen, Anders, Kbm. II 171 291 459 460 
555 556. 

Olsen, Gustav, Missionspræst I 161, 566. 

Olsen, Hendrik, Ekspeditionsmedlem I 169. 

Olsen, Julius, Kateket I 161. 

Orléans, Hertugen af I 166. 

Osten, A. v., Læge I 161. 

Otter, F. W. v., Friherre I 171. 


Paal Halldorsson, Præst II 545. 

Paars, Claus Enevold, Major, Guvernør 
I 151 154 161. II 92 275 286 f. 288 546. 

Pansch, А., Botaniker I 46. 

Parry, W. E., Polarforsker I 514. 

Payer, J., Polarforsker I 26 165. 

Peary, Rob., Polarforsker I 7 27 161 165 
167 153 517 525 534 550 564 565. 

Petersen, A. C. E., Kolonibst. II 345. 

Petersen, Carl, Ekspeditionsrejsende I 514. 

Petersen. C. L., Kemiker II 553. 

Petersen (Froda), F., Søofficer I 764. TI 546 
558. 

Petersen, Johan, Kolonibst. I 160. II 562 
638 656 658 Een 
Petersen, Jonathan, 

Т 137, 
Phatf, А. C., Bergstiger I 378. 
Pihl, ‘Skipper I 48. 
Pingel, С., Dr. phil. Ш 282, 5553. 
Pining, Admiral I 144 155. IT 649 650. 
Pjetursson, H., Dr. phil. I 165. 
Porsild, Morten P., Mag. I 138 165. II 438. 
Pothorst, Admiral I 144 155. II 649. 
Poulsen, Knud, Læge II 638. 


Digter, Komponist 


7 22. II 187 287 393 | 


REGISTER 


| Quervain, А. de, Dr. phil. I 8. II 562 563 
1 749. | 


659 1. 


| Raben, Е. C., Botaniker I 45. 
Myhlenphort, M. N., Insp. I 47 62 64 82 | 


Rabot, С. H., Charles, Geograf I 171. 


| Rafn, Landnamsmand II 539. 


Rasch, Gertrud I 157. II 246 277. 

Rasch, Niels, Styrmd. II 272. 

Rask, Rasm. Chr. I 508. 

Rasmussen, Chr. Miss., Sprogmand I 137. 

Rasmussen, I. E. C., Maler II 246. 

Rasmussen, Knud, Forf. 17 8 28 137 138 
161 166 169 170. II 660. 

Ramsge, Matros I 391. 

Raun, H. H., Overass. II 292. 

Ravn, J. P. J., Docent I 165. 

Ravn, N. F., Marineminister I 164. 

Reichardt, J., Ltnt. II 286. 

Reinhardt, J., Prof. I 57. 

Richardson, Carsten I 749. 

Rink, H., Dr. phil., Direkter 1 7 29 45 124 
163 164 170 4 90 119 153 159 193 278 
352 353 377 380 396 411 416 514 515. 
II 37 43 46 281 283 284 292 335 429 
463 470 486 487 608 609. 


| Robinson, Mineralog II 486. 


Roed, Frk., Billedskærer I 144, 256. 


| Rolf af Rodenæs I 143. II 647. 


Roscher, Direktør II 486. 

Rosenvinge, J. L. А. К., Prof. I 165. II 431. 

Rosing, Chr., Forstepræst II 638. 

Rosing, U., Ass. II 655 656. 

Ross, James, Polarforsker. I 548 549. 

Ross, John, Polarforsker I 518 525 II 91. 

Rossen, Н. C., Forsteprest I 140 509. 

Rothe, С. A., Soofficer, Ekspeditionsleder 
I 154. II 653. 


| Rottbøll, C. F., Prof. I 45. 


Ryder, 


Rudolph, C. N., Lege I 162. 

Rüttel, Е. С. P., Miss. I 160 161: II 557 
577 638 658. 

Ryberg, C., Direkter I 102, II 440. 

C. H., Dir., Ekspeditionsleder 

I 12 164 165 438 442 514. II 271 657. 


Saabye, Hans Egede, Miss. I 112. 
Sabine, E., Polarforsker I 46. 


| Samuel, døbt Gronlænder II 278. Se Ka- 


jarnar. 
Sanersak, Østgrønlænder II 654. 
Schade, J. D., Overassist. II 291. 
Schade, J. P., Ass. I 391. 
Scheving, 0. Gy Ass. II 406 555. 
Schythe, J. C., Geolog I 164. 
Schultz, B. J., Insp. I 65. 
Schiorring, H. У.; Pılt. I 164. 
Scoresby, William I 46 154. 
Severin; Jakob, »Grønlands Patron« I 151 
152 117 132 183 244. II 371. 
Sigoko, Gronl.inde II 272. 
Sigrid Bjornsdatter II 545. 
Skegge, Nordbo II 548. 
Skuf, Nordbo II 542. 
Smidt, Jens Larsen, Ass. I 412 420 IT 172. 
Snæbjorn Galte I 143. II 647. 


REGISTER 


Dr. phil., Meteorolog I 171. 

Stach, Anna, ©. m. Е. Böhnisch II 278. 

Stach, Chr., Miss. II 278. 

Stach, Matthæus, Miss. II 278 291 370. 

Stach, Rosina II 278 292. 

Stach, Rosine, g. m. J. Bech II 278. 

Stak, Aron II 510. 

Steen, J. C., Oberassistent I 119 516. 

Steensby, H. P., Prof. I 141 165. II 596. 

Steenstrup, К. I. V., Geolog I 33 164 165 
171 350 352 353. II 568. 

Stephensen, K. H., cand, mag. 1 165. 
554. 

Storch, Matthias, Forstepræst I 157. 

Sverdrup, Jorg., Provst, Botaniker I 45 
159 185 200 201. 

Sylow, P. Г.Р. Geolog I 165. 

Sylow, A.v. W., Miss. II 371. 

Semund Oddson II 545. 

Solve, Landnamsmand II 539. 

Sørensen, J., herrnh. Miss. II 556. 


Stade, 


II 


Tarr, Glaciolog I 441. 

Tietgen, C. F. II 344. 

Thorbjern Glora, Landnamsmand II 539. 

Thalbitzer, William, Docent I 137 165 
II 270 596 659. 

Thjodhilde, Erik den Rødes Hustru I 140. 

П 541. 

Thomsen, Julius, Prof. II 344. 

Thomsen, Th. М., Arkæolog I 165. 

Thorbjørn Vifilssøn II 542. 

Thord, Biskop i Grønland 145. 

Thordis, Nordbokvinde II 542. 

Thorfin Karlsefne II 541. 

Thorkel Lejfsen II 541. 

Thorgeir, Nordbø II 544. 

Thorgrim Trolle II 544. 


795 


Thorsten, Erik den Rødes Søn II 541. 
Thorvald, Erik den Rødes Søn II 541. 
Thorvald, Præst II 649. 

Thorvald Hreim II 548. 

Thorun, Nordbokvinde II 548. 
Thrane, S., Missionær I 134. 

Tobias (Gabrielsen), Grønl. I 167. 
Topp, Albert, Miss. I 156. II 275. 
Traustedt, M. P. A., Adjunkt I 165. 


Porbiørn Bårdarsson II 545. 
Pordur Jorundsson II 545. 


| Ulf Krage II 647. 


| Ussing, №. V., 


| Vahl, Jens, 


Geolog I 165. II 418. 


Botaniker I 45 46 514. 


‚ Valkendorf, Erik, Erkebiskop I 147. 
| Vanhöffen, Dr. phil. I 171. 


| Walloe, 


Thormod Kolbrunarskjald II 541 542 543 | 


544. 


Thorhallesen, Egil, Provst, Forf. I 159 29. | 
II 87 206 271 279 280 282 285 287 288 | 


299 f. 
Thorkel, Nordbo II 548. 
Thorkel Farserk II 545 546. 
Thorstein Olafsson II 545. 


Vesterboe, H., Miss. 


II 554. 


P. O., Ass, Opdagelsesrejsende 
1154. П 89 289 370 372 546 547 550 551 
—52 554 606 6511. 655 656. 

Wandel, C. F., Admiral I 164. II 655. 

Warming, E., Prof. I 45 53 165. 

Watteville, Johs. v., Visitator II 278. 

Wegener, Berent Hansen, Skipper II 273. 

Wesenberg-Lund, C., Zoolog I 70. 

Wiborg, Thomas, Miss. II 293. 

Wiesener, Georg, Herrnhuter II 278. 

Wille, J. C., Insp. I 49. 

Whymper, Edv., Polarforsker I 170 153 
343. 

Wolf, Niels Giessing, Miss. II 280. 

Wormskjold, M., Ekspeditionsrejsende I 45 
164. II 287. 

Worsaae, J. Г.А. II 553. 

Wulff, D. Kbmd. II 371. 

Wulff, Thorild, Botaniker I 169 170 529. 

IT 278. 


Zinzendorf, N. L., Greve I 157. 


| Ogmund, Biskop II 548. 


| Østergaard, С. C., 


Missioner I 512. 


, 
+ 
N 
x 
j 


TRYKEEJRE 


I. Side 14, Linie 12 fra oven: Søndre Sermilik læs Sermilik. 

ee is 22 Sker snak poudre Themes 

ee — 8 - neden: Nualik les Nügälik. 

Pl. X (S. 33). Aaren er fremstillet i en Maalestok, der er mer 
end dobbelt saa stor som Kajakkens. 

I. Side 514, Linie 14 fra oven: Pearry — Parry. 


О раю — мае Wand: 
- — 539, — ia, = — : Sakat — Sükat. 

se 5414 = Gt - oven: “Seriahik — Sertalık. 

- — 54, — 19 - neden: Marchall — Marshall. 

Il. = 105, — 5 - — : Korüt — Körkut. 
0 7 = s Majorkor — Маоткак. 
one dl роще: Тео — Tarte 

- `_ 265, — 14 - neden: Kigutilik — Kingutilik. 

= — 1992, = 21 - oven: Itarsormiut — Itersormiut. 
2 = SO — - — : Torssukatax — Torssukätak. 
- — 58%, — 3 - oven: fabricii — Fabricii. 

- => — = 18 - — : nartärnak — natârnax. 
dt QE RP D Al RE — : Nualik — Nügälik. 


22,598, = 2 - — :.Маайк — Nügälik. 


MEDDELELSER OM GRØNLAND 


MEDDELELSER OM GRØNLAND 


UDGIVNE AF 


KOMMISSIONEN FOR 
LEDELSEN AF DE GEOLOGISKE OG GEOGRAFISKE 
UNDERSOGELSER I GRONLAND 


ATLAS TIL BiInp LX ос LXI 


= <= = 


KØBENHAVN 
C. A. REITZEL BOGHANDEL 


BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 


1921 


GRØNLAND 


I TOHUNDREDAARET FOR HANS EGEDES LANDING 


UNDER REDAKTION AF | 
С. С. AMDRUP LOUIS ВОВЕ AD. 5. JENSEN 
H. Р. STEENSBY 7 


ATLAS TIL BIND I OG II 


FORTEGNELSE OVER TAVLERNE 


Tavle 


ik 
IL 


VI. 
VIL. 
VIIT. 
IX. 
X. 
XIa. 
ХО. 
ХГе. 
XII. 
XIII. 
XIV. 
XV. 
XVI. 
XVII. 
XVIII. 
XIX. 
XX. 


Grønland. 
Geologisk Oversigtskort over Grønland. 
Oversigtskort over Øster- og Vesterbygden. 
Østerbygdens centrale og sydlige Del. 
Østerbygdens nordlige Del. 
Vesterbygden. 
Egedesminde og Christianshaab Distrikt. 
Jakobshavn, Ritenbenk og Godhavn Distrikt. 
Umänax Distrikt. 
Upernivik Distrikt. 
Thule Distrikt, sydlige Del. 

= — , mellemste Del 

— — , nordlige Del. 
Holsteinsborg Distrikt. 


"Sukkertoppen Distrikt. 


Kolonien Sukkertoppen. 
Godthaab Distrikt. 
Kolonien Godthaab. 
Frederikshaab Distrikt. 
Julianehaab Distrikt. 
Kolonien Julianehaab. 
Angmagssalik Distrikt. 


væ iur pe x. 
* as, | . р v и 
2 : м 
+ da, rd $ RSS 
ре + SX 
ak м 5 у 
т a 
de SEN Г D 
7 Sa 
Li ~ 
Me » 
' . > 
. sæ 
sigh så 
+ 
у 
24 
i 
. 
г. + 
3 
4 
та 
x > 
& 
. 


"RETTELSER TIL ee 


Las 
Tavle XIV, XVI on XI] Signaturforklaringen aar »Eskimoiske 


staa »Grønlandske Bygninger«. 


rie XVII. I Rammen nederst Done staar 63°, skal ‘io ore 5: 


+ 
} 
# 2 
| + 
x 
x t 
^ 
# 
LE 
, 
” + 
$ ; 
‘ 
’ F 
. 


rer 


x 


I i 
i 
i 
r 
i 
x р 5 
i 
‚ № i 
hu ` у 
À 
i 
à 
i 
ï 
5 
я 
4 i 
" 
| | 
ум 
b fh 
т T А m i: 1 


NAVHNIBØTM '100WYY 3 73% 
_  изазноя OOF. 007 hd u 


or 2 Dom se Bug 
ая № sispunzpUuy SEHEN 


"ormissjppug ® “sor 'boruge ‘TJ © 


“000 000 OFT FOJSITEEN 


ANVINOAD 


u 


ren ь “puepaory, ASE 


fad г. В 
Y i ча ws? 
nr | 


: NET 


| 
NR , 
mn: 
I i 
| | 
3 
Г 
| 
| 
| 
É 
| 
| 
и”: À AU 


”NAYHNISØTH'100Wwv 3 13% 


WILINOTIN 00£ 002 dor 0 og om 
RW 2 22826uD 42 vusopley 
шем bo SISPUD PUT dE En. 


LS 77775 "2röpn | 


"242009 “24209 


* 000 000 07 :T HØSTEN 
(NVINOYD TAO 
LHOHS191S#I3A0 HS1901019 


"II эт м pueuorg sue 


ln ОЕ ng nenn - æg — - 


PCR 
4 


en VA - 
4 р 
MMS Reais ! 


7 — 
fas a 
4 


94 


he ne 2 


i OT NN: PONT . эм | j i li 
TR AS "mer | Зе ENT apr СНА 
a | жа | и +) STØD UN Ar JAGER 
й u } é 
f OM 7 7 | a У i, Yar ‘ REN | tiny A 


å b , ; vee d ’ 


PS 


MAYEN IOMT# LOWY DIET 


ER M MR 


"UMIogPIoN 1289}94 e 


HT 096444 ES 72-20 -431L50 


H3A0 


р 140151215 чало 


ET a oa ES Re сент офи, ШБ 


kb) 


33 


SAG И 
пе TR 


ВО 
ey ñ 
A De à 


sil 


\ Г t \ KM 
МУ АЕ KORT SEE GRAL Wass 


| И | Ar чт såå du и ¥ 
ENN Ne "Td 
Ber И 


ALES VA 
u мн A un Er Ka №: { ah CE 


> Г FE À 


sl BEL. 1 tae 
‚ + 


о: a 


Dansk Grönland . 


ÖSTERBYGDENS 
CENTRALE oc SYDLIGE DEL. 


e betegner Nordboruin . 


+ — 
|. 47° Lyd. W Юг Greenw. 50° 


= 
30" 


AXELE AAMODT, KJØBENHAVN 


р f 


Gy SH eae ke by 


i M и 
4 nd 


ER ET СОВЫ 


- 
* 


me ty 
4 р 


? 


2 SÅ 


; ETES 


5 igs us LT 


I д 
DENT AT NS 


' 
| 
i 
i 
# 
SNG № 
«= 
i i 
ers N 
i 


МАУННЗЭЙГЯ "10 0\УУ 3 13xY 


TAT Reg wo pray eg bexdo зэзтэбИН, бо FS PRY AE PM 
‚or “MTS JM PET ,6F 
— 


‘ UIMIOQPION 12932324 ® 
"7300 3911040N SNIA9AAAILSO 


Aaspppasoyy 9) + 
a ( ey FAN 


a 


© AD ES 


PEEL) STEG 


"A ЭТА, 


i 


FOA. sm D à 
ork Sus de A 


еее 


SE Fee 


AN 


LN 


mu LL - = URS оо — ela 
СА Sr ENS UNE) cs guia tans ANT US À г 


МАУННЗЯВГЯ '100мУУ 3 1324 


= 


| org oz ur RE 
ИЕ | 


” umIogpIoN 19139799 e 


Е С 1 LS 1A 


PSN (moyoy) 
7 eee 


Er 
(] 
A 29 
; 
ie 


i BY, °° d 


spoplog mr sapoby 
Ce PLLOUPLPP by 
Cee 
22%. 


; \ Byt 
ao ea РР gel es 
Menssrezye пам + | 
UND ag 
2 80 ses 
Wz, С 
enbumphr ic 
007 
vopbontouay 
3 
gm 


ao 


5 reg 


ensmbg N 


" PUPIUOIN HASUE(] 


rer rire pese 2) 


ee 


Dansk Grönland. 


JAKOBS HAVN © 


ISFJELD- ing 


. реш | 
DT DS HE (6) - 8-7 6 7 о SEE 


5 ; a у 
“@& Кто nprinsens Ejland. 
rss АДС 


Te 


— 


Dr igs Kitsigsuarssuit 
Mestre … © Hunde Ejland 


” 


ne, 


TE wie ee 


Agpaliik « 
EGEDE 'SMINDE | 


(if @ K 
ie, © Udsted. 


re, tr р LS Абель er ange i Mar. 
7 C5 We Æt 

A 1:1 000 000.87, 
TRG = ane Ran 


Me A \ 


SEE : Е их SE 
re FE ÊTES G Øg ( 
я # SR ord FER? © 

SS 7 © J 


Iron ES 
i 


Sata À O73 


Ærssalik, 


52° Længde Ne fr 6 Ge 51" a 


АЖЕСЕ AAMODT, KJØBENHAVN. 


—- 
>; a 


у у b> >= —= 3: 
- — ES: 


° 000 000 T:T 3035эТе И 


2 IR "rw 2 palin 2 eursploy 


27 Mrs SE xp “aug bo зззритриГ EN 
ee ji EA = SØE IININSTCTOT И 
/ ЧЕ je ы 


G oe: Bon YT: 7 ‘зря € 
MENE SEG = ‘pas © 


. a 
none, : kr er "INOTOX © 
лет РУП эрийпи °° YDRSTDUNN 
2 me her amssrensäisg _.- : 
DE re ie oo 


FASSTE ER, 
<. 
роет зпрещыиоту ©, 


‚у a wos rg 


у N 

al LINE OFS FC + 
я # Hs AMY, 
VÆ (TR -wenssæeyrmy) N 

TONVL (зева) 2 NAYHA09 


ASIN 
A 


OL 


с. 


Sch a --/V20nssru be 
= sv 


2 
i = ЕЕ yy} T — N 
aco... ota od A 
lh г -prepuorg ASIE 
а вы “LYIWLSIG NAVHAO9 90 HNAINALIH  NAVHSIONVL 


à dar nen à PROS TS 


Ия 


vey 39 =. 


dn 
à ig 
i 
~ 
1 
i 
N 
N 
у 
Ai 
å ‘wa 
“ in 
i 
i 
i | 
Ir ESA 
kt vi 
oe ih 


= 


SE 


Ke 
A 
> fr 


000 000T:T FS TEEN Y) 
N ‘22H12 palin 2 ошер i 
AN aug fo pur FEED 


\ \ 
ve SHARE 


D a 


Tu) 1 


.55 "MT3319 107 ISSA SPSULT „9 


"МАУННЗЭВГИ "100WYY 3 73xY 


№, 
О 


аа: 
À у) if 


= 9 
FS FR 2 „А TPLY 


NN 

SR I 
Natel) 
(A 4 Я BEDST, 
Cx ss ma RS 06" MI 


09088) \ 


Е 4 


QAR], 


-FPITPY Kes 


HA EN LY 
5: 


CA 


A 


LOD LT 


ЧТ ONVICE Lanrxan 
| SOTATOWN 


QATVH 
VAS 


(2222005) ynbbas 


202 


"LATALSIO MVNVWA 


 prepuorg ASE 


Ton M Tre 
IN: 


i 
в 
Ir 
a 1 
. 
у 
р 
“ 
i 
bu I 
i 
x 
j 
SU W 
3 i 
{ i 
N Wii; 
u | | В 
ant » i 
1 ad Th É т 
CA ah В LI Må 


! SN Yas ayy 


АА 


а 


SD 
EAN 


N GR 
Kai 


а AS nen) 


5 


ene EF NER TITAT 2019 „IS 107 Ia, SDTET ‚gs 
QATV N IE Se ek ee ae 
MORNGTLUVAS das” 
Fog (Crea pas) DER 
ne KT 4314 W011 OF os 
+ NE 


2 VV 7109 
”; $ Я 
rx N г; 


of 85 
Sr ЕЕ 


@ 19 (того) q 


+8 YRSSDUADULIU 
5 orp Labuny 
a $ 2909 Y7nSS077 


AYDNSSLOJPONY 
92171 572007 Q 


"x oje] 


NAVHNZ EBA LAON 3 TE 
mem fi 


"000000T;T 3095ЭТЕЕЙ 
LR? PO? D эта 


ETES 


Sd эра ° 


ts 
Lo se, PH 

pay \ “0 (aloy suo swaps) 

6 QE 9 SEUSS LOSIsey 

Ver p. 


+ PAPE 
24 


1 ANS 6. 
я "Sr ST UDO 
Ру à YIZSSLØNIDS 


#23 gpbrihbiy EL 


= 
5 TESSNISET ”772 55425574407 
ER. "ЕЕ 2627 225501587 


Ур. О, 
DPSSAVLeT 


09: 
® (worwöns) 


AY 
EEK. STAND hal” ari J ad 


i: éd 


indie ыыы И mé 


VA 


sn ul f er | у à 


he À ‘ RSC LUE À, "fy 


Melville Bugten fra Wilcox Head til Kap York SS 
opmaalt 1916 af Lauge Koch BEST 
paa Knud Rasmussens I Thule-Expedition. Va 


A LE Bim, 
Mymaliarssuit SundtsO™. 


OL и 
la 


IRRE 


ERE 
CT 


lee 


Ne 


| 
и 
Se 
on №. 


y) 
WaserssorfiÆ of 
(Red Head) 


каг 


<> 


RENE D 


CLL 
er 


® Bonlads. 


um Distriktsgrense . у © 
9 470701950 = 


АЕ Indlandsis og Bræer. в с = So, в St 
A a a i № 
Højderne er angivet i Meter. RGS DD DE gs Es 
Bundlors: a, D 
Maalestok 1: 1000 000. La ) 


20 30 40 KILOMETER. 


— 
ЕЕ 


En as" 62° Længde Vest № 


AXEL E, AAMODT, KJØBENHAVN. 


= 


ER 
a 
Al 
i 
} 


s 


ТА LON > es 
Er or = oe 
ds 


dr Mi re pee 


Pre ul ироко 


x 
$ 
>> in > 
= KR: 
BETT 


A 


—- 


nn mn быт. 


APP NEED CAM 


à M i i 


tre 
a 


WAVHNIGOCH LOWER 3 13ху 
289 WMUSI) 107 2934 SPSUeT „0/ al och 22 
| #I13HOTIX OF os 
‘000 000 T:T ANSSTEeN 
aug bo завриррит (DS 
"spoplog © 
“Wore SsTepuey © 


UE 

” ig 
1 LAW); 
[EN 
SS 


(0 72470422257044) 
огепззтезтечая 


0 yy eplukang 


ЕЕ) TN (0 srepunes) 
& \ Teddy 


> 
N 


Ÿ say-suabior 


EN 


* prefuo1g ASUE( 


IX SEL à ‘Pd ISURTEN ‘LAIMISIQ TIAHL 


EL ONE TA IEEE 


рен ен ~ ое ESS 


Re 


u 


D CARE 


or 
, "A 0 t'a RS | FE 
' à i À бу | Я 
. [4 


$ 
À } 
| 2 
4 
+ i { 
si 4 9 | } 
i 4 я 
i у . 2 
a 


S203 


R | + 
Bi N 
| | 
> b 
7 
м | 7 a 
à 4 
m 
i ' я 5 
i f $ 
$ 
‘ 
fl 
i i FAR 
у т 4 и 
| a! i 
4 | 
T 
' 4 
fi) 
co 
д к 
N Fy Y 
у i å 
у BAT 
i EN 
ы у i 
we as | у i A LAN à 


I Vai de le Lui Ee at Se ei do dos à ci MY Re AS 
GR as int. he) aa 


se ER 


TA Hate 


eu), 


rn 7 


| 


PE eee LAS RS ay ER CE SP 


м. рые 


er 


NAYHN39D CA" LOOWwW 3 73ХУ 


000000 T:T XOISSTEEN 
заме bo SISPUDIPUT (TED 


OSUDISTIOSIG == 


И 


)) 


~ 


” Pre[uorg ASH 


"Pd Spion ‘LMIMLSIG ATAHL 


å 
a 
Е 
€ 
м 
» 
ue am nt re 


‘ ak Saree dv APN ee ven REN) pt r 7 ar den RR RU ver 
FE ve 


VP AN RES LE PU" EN | и № ав ‘ча м ~~) 
a ‹ $ 4 PAR | pi Å 


’ 
a 
р 
PE = 
« 
i 
æ 
. 
A > u ‘Ar 
PRAGUE 11 i 
№), 4 er à 
À 
с Vi 
ы м lar 
Li 
es 
U i 
, 
р 
à 
\ | 2 ni 
A jui ‘ eet" + i у 
ть р 


4 om AE Miet in Eee Erin 


| ИХ Wa CAN 


у ROM) 


‘ EM и oC i, | } “ae es ae «1 à 
у 


Я | 
mA. 
vy 
7 
у 
, 
ly 
ot, 
5. 
= 
s À 
= hi 
Г. 
å | 
i 
Fr La 
KAGEN 
nt Mel 
т 
- О 
| 14 
yes 
gt 
} 
ke 


FT 


. = T 
WE AFFE. 
x} re ene a 
La - 
Е ак - 
i Es + 
Mel en. mn 


CES 107 baat |! 
| RL ny 


à 
+ 
ii 


Pi a и 
5 


% 
cs 


; | , во 
р $ 7 т 
$ $ . x AT, м 
r + à а f Е $ 
4 Ма, «РА а \ NI L i 
l'a: wd ‘ ey р 
| a Lae.” à i! 4 > a 
ис ‚ aflede UNS | <> FR + Ц № à a 


Dansk Grönland. 


Jo 270 
CE ER 
er SA 


af) © 


+ + 


HOLSTEINSBORG..X 


(Sisimiut) т 


52" 


RE, 2 
or LOC", 


51° 50° 


Е = a a m ne gt SS TI 


Sa i 


Kerertauss ax 
A `55И@ А» 


os 


Nee AZ mil] 
ТР 
AT 
р 


< >> 


4 


> Ugssuit , 
A Eg 
к. Dar 


Djarags) ata EK 
<. CKordlortor 


DS poe 


SS 


AXELE AAMODT, KJØBENHAVN 


Å F it ( 
| fr 
os 
А, 


NS 


ENT MUST ea 


#7 © KOLONI. 


68 


Hoöjderne er angivet г Meter. 
Maalestok 1:1 000 000. 


а 
30 40 KILOMETER 


у 


ЖА m ) 


“NAVHNG BOP LOOW YY 73 73xv 


000 000T :T AMSeTeEP 
ary 2 abun 2 suseploy 
aug bo S2spu pg En 

URS "=" 

spoplog © 
‘Paspn © 
"INOTON © 


19" ~vossvbumnlt 
à Dour al 


в 


(veka) тя (9 221) 


ИА ) 1.2 RSS Dar 


06 (72540 227) 
© VIRSSLIDUDULD 


SL us 


x 


yonssiozlovoy 


‹ 


Pos 
°VoSguLo DT 


pueruorg ASTE( 


RES В : LYTALSIC N'HddOLHAHHAS 


№ £ ur : ‘ N k i | j 

PF). 4 р К j 1 dc. st Fu P. « 
= AN * \ ‘Jie ty dani} | 4 = KS ér 

pt LTL LEE SR бы Re — rg m PRAT. a oes Nits 2 | i 

ay Ч i pæn aed + I» 

г A tj > f he | Fa 8 Å 1 к ] о, x 


| ae at SE Боб sae | 3 к. 
в Zi EN RER LEON HANIOTAT HAVE ch и. 


И es ль me ol +, À he + tt & à = dde vds aline cen" — 


в. ve 
me 
= 

у 

+ 


KA yes hr à. Ces à +: ь 4 ь | ør ; rr: NMC AT (PER N q 
x ПИЯ Sa ‘ai я UE AN ae gi i: ig Ве. 


Ш ^ få IH på hats | PNR A MR CRT Wh. AT a ieee 
~~) - 4 à | 4 ad à | AN Bi “Jura À à: | LA \ Fa с 


`изуур у 0 spajdsburpoydo “A 


1201925507 " 
BG ‘ 

`р/225ергя " 

“JNYSIDIJEDN bo inysyny ° 
‘зулрлароше bo-rasugy ‘snybhig ” 
“11260 UD.1/ 

“snyyods 

“SnYaYSL] 

* 57425727 

"Yang Pall POFUDIADLY 
-wabog bo pagsysDrsaypog 
* SNYSYIDAPD] 

-byogeqsng DO-WASISSY 
"Byogresfiseg ” 


ET 
ca 
T 
z-T 


m, 
Ter 


NAYHNIBAFA'LOOWeW 3 13XY 


- заЭитиЗАя SASTOUIS u “SAYS 79 "LY Е 
"snypny Bo snyayspog ‘ЭТ 
"9/0YS EL "snyabAg "GT 
"SYN “8 *61/092627 "FI 

IST АЯ SOUISSASI DI ‘задотиЗХя ззэпэзеле9 17 Е 


SR 


TAPYSQIES" 


I 


1 
i 1 


LADY9PDD 4 
т 


Lg "0052 :7 JsoTeeN 
/ re 


CNIddOLHIHHNS 


te 


NAINO TOA 


"ATX PÆL 


` риеТиото STE 


re 
gi + 
« 
Ex" 1 
в. 
re 
"4 
в. 
É 
BE 
al 
x к 
"ii. 
3 : 
Е 
Sæt 
x 
Er, 5 
> 
a 
+ 
på м 
a! 
| L 


URE de er MSC 
BE 68, NAS ль 


g 53. shh a Shee, 


7 


pcan on А 


oe = 


je 


"2 ы к "> > в À ы + 8 4 >: 
ars i ei, À р. 
А 


Meare FS 


ar 
3 
"a 


a el a, 
ы | . . 
Rum de hod. en 


a fie 7 


“ 


я 
> 
* 
i 
| 
4, 
y 
| Woe к 
i у 

{ у 7 
i” Å 

> 
| Ted ab TU, 

re a 
A Ki i 

ST TH UN 

nr D i 
y Pu 

A BE UN 

Lan 


at 


NAYHNAR GPA LGOMY 3 9ЭХУ 


VIDE „IS 


een 
mn SESE ож ES ти 
* AUNASI ЧЕРЧЗЯ Ор 
. of og от 0 


HILIWOTIM OF 


or 


"000 000T :T 301321 
ара? abu 2 auploy 
CDI bo SISPUDIPUT GS 
i) yy AG i { ff N i Ириша mr 
/ Я / i z ‘spuplog € 
“pase © 


"90T © 
‘INOTOX © 


= 


je F272SS4Db UD 2N 


IBEN 


2 FINSSØNTDLDYT 


Wipssiebuny 
} ao 


TR 


о (nr 


© О 
waosseden 


"AX STALL | 7 ;  PUETUOI9 ASUE(T 


NAYHNISØTY'10OWwv 3 73xY 


* punjuosg wabsor tof F24TDWS2PU!W “We 


yedoybız Sty : zaduruäkg osten S TI 
big pou prmbaysiy SH 
*wnsyny Bo aprrasepag ‘18-2 “snypOXS “SE 
"ayoys "TE - таЗитиЯ Ха syoueseaese ] EE 
"woyyknbog yum sqauraswAaysiy ‘OS 
asnygsrsmusuras * 62-12 
Я /офлэлр7 "92 *р/2259р9 
"posyaspuwig 'S2 ‘possponsspuny peu Mayykrbog AN ` 
"wnnmulurag * "ALYJDSPUDT 
"LIJOGRSPIS * "any nu! trayyA bog "42 
: ya "Brjogsoyyadsuy 
+ ити Ая syueseacyity DI ‚ тэЗити Æg smuonensmmupy EE 


"раззубиилизурити ‘A 
Е SIG "I-I 
"echmssburuferroy "S 
-seyyofoy Jos passburmydo TX 2 
"soßuppegsduippydo "0-0 ER 
"1129296 D/] "TA TAPYIPPE TZ 
‘01925507 ‘'Т 
"appr35eP29 "TE-02 
"SAYSWN2JOSTI] EL 
"SAS * 
РУ 
* PES IDALOY POT 
SPYPIPTH ' 
-eypeus bo snybkig ” 
"1sabog bo pASYIDARWWOL ” 
“snyyods * 
"Snyapmag 
+ waboyv24] 
“YING foul pogauminosd 
- (Byogaueasissy 76) Fesmypwurg 
* Byogabo7 wos sapkueg “byogqueqsissy 
> Byogreanuoso, bo -121Ä952g 
эти Ая sueTspuey 


8757 vaxıpuag "0-42 Эри 


0 os 007 
т а 


`0052:Т HOISSTEEN 


"aYWVH1LAO9 


N4YINOTONM 


"TAX ЭГ Г * puepmoryg чзие( 


en 


У 


QUE 


> 


у 


He 


HPIMUSRIS 107 seq PSE ,6# 


NAMHN39B TH 100 3 13% 


SEE SS 


UILIWOTIN OF 


000 000 T:T ANSSTErN 
"raw 2 pal 2 Dutaplog 
‘ца bo SISPUDIPU] EZ 


RÄT === 
‘spoplog @ 
‘paspn © 

“INOTOX © 


af 


Bx 
users ©) 


oo 


"TAX STAEL 


‘Yeo 06 Г 


EN 


A) 


N 


:… (24029 suany) 
Е 


” Pırequoag ASUE( 


"LATALSIO AVVHSHIAACAUAX 


> 


Ir 


Dansk Grönland. a © 
- Е —- 45° 


И 


kl 


flid Zr 


FA { — 
xl 


{ 


= g A Gr à a > va hi 


> ‘а 
Habs Ч LIESORN 
© KOLONI. 
ANLÆG 
© Udsted . 
© Boplads . 
mn DISITÜÄLSGTENSE 
2 Indlandsts og Breer . 


Höjderne er angivet i Meter 


Maalestok 1:1000000. 


ЕЕ 
a 30 40 KILOMETER 


See as a фе = Ss SS = —— — 
47° 46° Lengde Wt for Greenwich 45° 


AXELE AAMODT, KJBBENHAVN 


24 


о L: 


u gh rare bee dc hr “ns 


ee 


Fr 
u > 


L 


8 
% 
2 
q 
“a 


EN 


À 


НЕК 


Lo 


Я 


i 
’ 


Dausk Grönland. 


= 


Administrationens Bygninger . 
A. faarestationens Stalde, Hölader 
og Skure. 


Handelens Bygninger . 

. Bestyrerbolig , Butik paa Loftet. 

. Assistentbolig. 

Galeaseförerbolig. 

. Mandskabshus - 

. Proviantbod. 
ЕЙ > 

Fadeværkshus. 
Bageri-og Bryghus. 
Værksted. 

. Spækhus. 

. Trankogeri. 

. fadeverkshus. 

. Smedie . 

Fadeverkshus. 

. Kulskure. 

. Ny bageri. 

. Mrudthus. 

. Gedesta/d . 

—do— . 

K.K.F/ads for Kajakker. 
В.В. В/о. 
L.L.Zossebro. 


BESSSÆRBRESCEesanurune 


С Kirkevzsenets Bygninger . 
20. Arte. 

21. Fræstebolig. 

22. Skole. 

23. Gedesta/d. 


Legevesenets Bygninger. 
24. Sygehus . 
25. Apotek. 
26. Legebolig. 
27. 6/. Sygehus. 
28. Gedesta/d. 


HERE Eskimoiske Byguinger. 


Tavle XIX. 


AXEL E. AAMODT, KJØBENHAVN 


KOLONIEN 
JULIANEHAAB. 


Ringbolt & 
Maalestok 1: 2500. 


JE Ee =] 
100 50 0 100 Meter 


Opmaalt af 0. Bendixen 1919. 


FEST 
AL, mel rese 


LE 
| 
5 в 
i 
F I 
. 
4 
` y ad 
1 mr 
s al i væ 
æ kaj à 
y 3 
gå ré hk 
id ‘ 
« и г 
ых 
. 
-_ Fe me вый 
, CR 27 
‘ 
$ 
2 ry 
* AR 
Pr 
FA 7 
« å . As 


f: 


x 


Dansk Grönland. 


ANGMAGSSALIK DISTRIKT. 


39° 


12 


ЕЯ 
РА: Е 
ST BE : 


® Misstonsplads . 


Maalestok 1:1000 000. 


==” 


> © MISSIONS-06 HANDELSSTATION 


/ 


=== Indlandsis og Breer. 


30 


fe 


pal 
40 KILOMETER / 
; cr 


meme. — Distriktsgrense ‘ ) / / 


ia /, 7 
Lig 


<. LA fpJEtercar (Wah à) 


Se —t 


DEE 


Bil“ a, 

4 “a 

Dey eyes 
a DÅ и 


2 
ZF, 


4 
1 


4. Rödes 0.485 


398 


AXEL E AAMODT, KJØBENHAVN 


Г : 
38° Længde Vest for Greenwich 37 


MEDDELELSER OM GRØNLAND 


UDGIVNE AF 


KOMMISSIONEN FOR 
LEDELSEN AF DE GEOLOGISKE OG GEOGRAFISKE 
UNDERSØGELSER I GRØNLAND 


YO 


Bip LXI 


KOBENHAVN 
C. A. REITZEL, BOGHANDEL 


BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 


1921 


Pris: Вр. LX—LXI MED ATLAS 30 Kr. 


FORTEGNELSE 


over de af 


KOMMISSIONEN FOR 
LEDELSEN AF DE GEOLOGISKE OG GEOGRAFISKE 
UNDERSØGELSER I GRØNLAND ie 


udgivne м | 


MEDDELELSER OM GRØNLAND 


udkommer som Regel 1 Gang aarlig og faas 


portofrit tilsendt ved Henvendelse til Hovedkommissionzren — 


C. A. Reitzel, Boghandel, 


Løvstræde 7, 
København K. 


MAL. 


_ MEDDELELSER OM GRØNLAND 


UDGIVNE AF 


KOMMISSIONEN FOR 
LEDELSEN AF DE GEOLOGISKE OG GEOGRAFISKE 
UNDERSØGELSER I GRØNLAND 


ATLAS ти, Binn LX ос LXI 


KØBENHAVN 
C. A. REITZEL, BOGHANDEL 


BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 


1921 


Pris: Вр. LX—LXI MED ATLAS 30 Kr. 


FORTEGNELSE 


over de af 


KOMMISSIONEN FOR SL 
"LEDELSEN AF DE GEOLOGISKE OG GEOGRAFISKE 
UNDERSØGELSER I GRØNLAND 


udgivne A 


MEDDELELSER OM GRONLAN 


<. 


udkommer som Regel 1 Gang aarlig og аз = 


portofrit tilsendt ved Henvendelse til Hovedkommissionzı : 


С. А. Reitzel, Boghandel, 


Løvstræde 7, 
København K. | 


BL МНО! Library - Serials