| Meddelelser om Grønland. 


°) 


udgivne af 


me 


fi 


ve | Commisionen for mr af de geologiske og geographiske 
LES Undersøgelser i i Grønland, 


ЧУ ЕН 
SEER + - 
Cy 


7 | 


Femte Hefte. 


SÅ 


+4 
og 
4 "à 

i к | 
м 


Мей 2 Tavler og 1 Kaart 


og en 
Résumé des Communications sur le Gronland. 


ae Soe me 
4 v у 13 
PAA 


Andet Oplag. 


ne ath wales 
DE = 4 ui) 
y 3 р 


"Kjebenhavn. 


her a 


Noe © 
^. 


I Commission hos С. А. Reitzel. 


Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (Г. Dreyer). 


a 
Aa 
. ave 


Meddelelser om Groenland. 


eddelelser om Grønland, 


udgivne af 


_ Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske 
Undersøgelser i Grønland, 


Femte Hefte. 


Med 2 Tavler og 1 Kaart 
samt en 


Résumé des Communications sur le Grønland. 


Andet Oplag. 


Kjøbenhavn. 


I Commission hos С. А, Reitzel, 


1893. 


Kjøbenhavn. — Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (Е. Dreyer). 


> 


Endkold, 


Beretning om Undersogelsesrejserne i Nord-Grønland i Аатепе FE 
ОВ, №. Steenstrüp ….. . . ale oste ele . . . . . . . .. $. 
Om Forekomsten af Forsteninger i de kulførende Dannelser 1 

Nora-Grenland af B.3. V. Steenstrap . . . . . . . . . . . . . . . ... 43. 
Oversigt over Grønlands fossile Flora af 0. Heer i Zürich . . . .. 19: 


Om fossile Saltvandsdyr fra Nord-Gronland af P. de Loriol i Genf 203. 
Bemærkninger til Heers Afhandling Ш af К, J. У. Steenstrup . 215. 


Résumé des Communications sur le Grønland, par Е, Johnstrup. . 217. 


И føl RTE 


Beretning 


om 


Undersøgelsesrejserne i Nord-Gronland 
| FE rene 1878. 80 
af 


K. J. V. Steenstrup. 


' i у nt №. та NBA ON Nia 7 


| дима! р { 


ii 
x À i р 


т 
Yed følgende Instrux af 134е Marts 1878 overdrog Commis- 
sionen for Grønlands geologiske og geographiske Undersøgelse 
mig at berejse en Del af Nord-Grønland. 
å i" | 


„Omraadet for Deres Undersøgelser bliver nærmest Umanaks- 
Distrikt og navnlig Umanaks-Fjordens saagodtsom ganske ubekjendte 
nordlige Forgreninger. Dog staar det Dem ogsaa frit for lejlighedsvis 
at udvide Dereslagttagelser over andre tilgrændsende Strækninger. 
Es 2. 


I Henseende til Gjenstandene for Undersøgelserne i Almindelig- 
hed kunne vi kun henvise til Deres tidligere Arbejder og ønske disse 
fortsatte i alle Retninger, som findes antydede i Deres Meddelelser 
de: om, alt forsaavidt Lokaliteterne dertil maatte frembyde Lej- 
lighed. Vi forvente, om muligt, et Kaart optaget dels med Berig- 
tigelser af, hvad der hidtil haves afridset med nogenlunde Sikkerhed, 
dels og især over, hvad man hidtil kun har kunnet antyde efter 
Gisning. Hvad billedlige Fremstillinger angaar, kunne vi ikke nok- 
som anbefale Dem at tage Photographien til Hjælp, da der antages 
at maatte være rig Lejlighed til sammes Anvendelse, navnlig om 
Foraaret. 


3. 

… Ved Siden af de geologiske Undersøgelser vil Hovedopgaven 
selvfølgelig dreje sig om Indlandsisen. Det tør næppe ventes, at 
der paa det foreliggende Strøg vil findes Steder, hvor en Bestigning 
af samme kan udføres med nogen Nytte; dog ville dens Niveaufor- 
hold sandsynlig kunne belyses dels ved trigonometriske Maalinger, 
lels ved det Overblik, som kan faas fra høje Punkter paa Yderlandet. 
fen fremfor alt maa vi anbefale Undersøgelser over Isens Bevægelse — 
Paa forskjellige Aarstider.“ 

1* 


De to øvrige Paragrapher indeholde Кип de sædvanlige 
Bestemmelser om Samlingernes Aflevering, m. m. 

Den 144е Maj afrejste jeg med Barkskibet «Nordlyset» fra 
Kjøbenhavn og kom den 19de Juni til Godhavn. Som sædvanlig 
"observerede jeg раа Overrejsen Havvandet, og, ligesom ved mine 
tidligere Undersøgelser"), fandt jeg, at Saltmengden er meget 
constant over hele Atlanterhavet раа den с. 594е Bredegrad, idet 
den er størst (с. 3,53 pCt.) paa 5— 20° У. L., lidt mindre henimod 
de skotske Øer og jævnt aftagende henimod Grønland, hvor for- 
øvrigt Saltmængden i Overfladen staar i Forhold til Storisens 
Udbredelse. Hvad Farven angaar, da har jeg paa Tav. Il, lige- 
som tidligere, antydet den ved de tre Hovednuancer: blaat, blaa- 
grønt og grønt, og for at vise, hvor temmelig uforandret den kan 
holde sig gjennem flere Uger, har jeg i samme Figur ogsaa indført 
Kaptain Olsens lagttagelser paa «Fox»'s Foraars-Hjemrejse s. A., 
da han fra den 18de April til den 3die Maj passerede Atlanter- 
havet, medens jeg med «Nordlyset» passerede den samme 
Strækning i Tidsrummet fra 24de Maj til ste Juni. At Farven 
ogsaa i Mellemtiden i det hele taget maa have holdt sig saa 
nogenlunde uforandret påa de forskjellige Steder, viser endelig 
Kaptain Amondsens lagttagelser ombord i Barkskibet «Thor- 
valdsen», der fra den 1Sde til den 29de Maj passerede Atlanter- 
havet paa Hjemvejen fra Grønland. Foranlediget ved mine tid- 
ligere Undersøgelser havde han nemlig påa denne Rejse tilføjet 
i sin meteorologiske Journal Vandets Farve, og, uagtet han hår 
opført flere Nuancer end Kaptain Olsen og jeg, og, uagtet han 
ikke var vant til at iagttage dette Phænomen, saa stemme hans 
Angivelser dog i det hele taget godt med vore og bekræfte, 
hvad disse antyde, at Farven i Atlanterhavet paa с. 59° №. В. i 
1878 har holdt sig temmelig uforandret fra Midten af April til 
Begyndelsen af Juni. At denne Farvefordeling ikke er særegen 
for et enkelt Aar, men synes at vere almindelig for en bestemt 


') Vid. Meddelelser fra d. Naturh. Forening i Kbhvn, 1877—78, S. 209. 


— Aarstid, fremgaar af en Sammenligning med Farvestriben Ш 
1875 fra 18de til 26de Maj i min ovennævnte Piece. For at 
undersøge, om den grønne Farve hidrørte fra Diatomeer eller 
andre organiske Legemer, der mekanisk fandtes i Havvandet, og 
. som efterhaanden, naar Mængden af dem tiltog, forandrede dettes 
- Farve fra blaa, gjennem blaagrøn til grøn, filtrerede jeg større 
Mengder af forskjelligt farvet Havvand. Medens der af det 
— blaa Vand blev intet eller lidet tilbage paa Filtret, saa gav det 
| _Ызастоппе, og navnlig det grønne Vand, et gulbrunt, slimet 
- Bundfald, der under Mikroskopet væsentligst bestod af Diatomeer, 
_ hvoriblandt Thalassiosira Nordenskiöldiü Cl. var fremherskende 
efter en af Professor Warming godhedsfuldt foretagen Under- 
søgelse. 
p I det foregaaende Hefte S. 104 har jeg meddelt mine lagt- 
— tagelser over Vandets Varmegrad, Chlormængde og Farve paa 
3 _ Rejsen gjennem Davisstrædet. 
Den 22de Juni forlode vi Godhavn for at afgaa til vort 
_ Bestemmelsessted, Umanak; men «Vestisen», der laa næsten 
ind til Diskos Vestside og helt ind til Hareoen, tvang os den 
 27de Juni til at gaa indenom denne Ø og ind til Udstedet 
Nugsuak. Paa et Næs с. 1/4 Mil Nord herfor findes en for- 
holdsvis velbevaret Ruin «Bjornefelden», af Grønlænderne kaldet 
putdlassuak, den store Fælde, der er den eneste Ruin af ikke 
у eskimoisk Oprindelse, man kjender i Nord-Grønland. Fig. 1 og 
7 Grundplanet Fig. 2 give en Forestilling om denne Ruin. Det 
Е ringe шаге Rum med de tykke Mure og den smalle, noget til- 
snævrede Indgang gjøre Sagnet om, at den skulde være bygget til 
 Bjernefælde, ikke usandsynligt). Stenene ere store Basaltblokke, 


ap, Egede, «Continuation af Relationerne», S. 40, og «Efterretning om 
Gronland», S. 76. Giesecke, Mineral. Rejse, S. 257. Fleischer, 
Nord. Tidsskrift Г. Oldkyndighed II, S. 338. Funch, Nord. Tidsskrift Г. 
Oldkyndighed II, $. 338, og «Syv Aar i Grønland» $. 24. Vahl, An- 
naler Г. Nord. Oldkyndighed 1838 og 39, $. 243. Rink, «Grønland» 
И, $. 149, og «Danish Greenland» 8. 349. 


og navnlig ere Hjørnestenene endog meget store, tilpassede, men 
ikke tilhuggede. De ere opstablede uden Bindemiddel og tagne, 
som de findes der раа Næsset, hvor Basalten just udmærker sig 
ved en kvaderformet Afsondring. De enkelte Maal, hvorefter 
Grundplanet er tegnet, ere i Meter: ab — bd = 4.39, ас = 4.47, 
ci = 1.36, kd — 2.56, ef = 1.15, fh —2.28, gh == 0.78, gk == 1.15, 
Aabningen ved g = 0.47, og tk = 0.55. Endvidere er Murens 


Tykkelse i Vestenden 1.10, i Nordenden 1.78, og Højden i Vestenden 


\ 


et Bie the EEE, 


Wis —— V 25°S 


NN 
we 


Fig. 1. «Bjornefelden» ved Nugsuak. Fis. 2 
ig. 2. 


Efter et Photographi. Grundplan af samme. 


var i 1872 1.49 М. Af hvem den er opfert, om det er af de 
gamle Nordboere eller af Hvalfangere, er ikke muligt at afgjore. 
Vel ligner den de gamle nordiske Ruiner i Syd- Grønland, specielt 
dem, der ere opbyggede af den rode Sandsten ved Igaliko- og 
Tunugdliarfik-Fjorden, men, enten den er opfort af det ene eller 
det andet af disse Folk, saa maatte den jo komme til at se 
ens ud. Hvis den er bygget af Hvalfangere, forekommer det 
mig ikke nødvendigt at forudsætte en Overvintring; thi позе 
Hvalfangerskibe behøve blot, som det iaar var Tilfældet, at 
komme for tidligt op til Isen, og, har saa denne bragt en Del 
Bjørne med, vilde en Fælde, som denne, vere bygget i meget 
kort Tid af saa mange Mennesker. Af selve Gronlenderne kan 


7 


BEE FE nv 


2.4" 2 


REN 


den næppe være opført, da disse ikke vides at fange Bjørne 1 
Felder, ligesom den heller ikke minder om deres Bygningsmaade 1). 
Ved Rydningen fandtes, foruden Skaller af Buccinum, Mytilus og 
Sazicava, nogle Sæl- og Rensben, og af Kunstprodukter kun 
et 13 Cm. langt, tilspidset Ben med en Række Huller i og af 
et fuldkomment eskimoisk Udseende. 

Da Umanaks-Fjorden endnu den 4de Juli tildels var sperret 
af Is, forlod jeg Skibet for med Konebaad at forsøge paa at 
komme til Umanak, som vi ogsaa naaede den Ilte efter at have 
anlebet Niakornat, Ekorgfat, Slibestensfjeldet, Kaersut og Pag- 
torfik for at samle Forsteninger. 

Efter ved Umanak at have erholdt de nødvendige Klokkeslets- 
Observationer, afrejste jeg med Jagten til Udstedet Igdlorsuit 
paa Ubekjendt Eiland den 15de Juli. Ved Underassistent Hen - 
driksens velvillige Bistand erholdt jeg der den eneste Kone- 
baad, der havde Skind paa, som duede; den 18de forlod jeg 
Udstedet og opslog om Aftenen Telt paa den største af Øerne 
i den lille Ogruppe, der ligger midt i Farvandet mellem Ubekjendt 
Eiland og Svartenhuks-Halve, og som af Grønlænderne kaldes 


') Grønlænderne bygge i Reglen deres Huse af afvexlende Lag af Sten og 
Jordtory, dog har jeg seet enkelte forladte Hustomter, f. Ex. ved Ekaluit, 
ved Ikerasak i Umanaks-Fjorden og i Nordfjorden paa Disko, der helt vare 
opbyggede af Sten, og disse Husrester faae da en ikke ringe Lighed med de 
gamle nordiske Ruiner. J Grønland findes der i Reglen altid Sten nok til 
Bygningen af et Hus paa et hvilketsomhelst Sted; men, da det paa Grund 
af de store Afstand& og Pladsens Verdiloshed i de fleste Tilfælde er lige- 
gyldigt, om et Hus bliver bygget paa et bestemt Sted eller i Nærheden deraf, 
naar da forøvrigt Pladsen egner sig dertil, saa er det naturligt, at man 
bygger Husene, hvor der findes brugbare Sten. Saadanne skarpkantede 
og kvaderformede Sten findes fortrinsvis i Fjeldskreddene, og det er øjen- 
synligt, at de gamle Nordboere derfor påa mange Steder have bygget 
deres Huse dels раа, dels i Nærheden af disse. Dette Forhold mellem 
Fjeldskreddene og Ruinerne undgik heller ikke Giesec kes Opmærksomhed ; 
men forunderligt nok tydede han det omvendt, idet han troede, at Husene 
vare ødelagte af Fjeldskred, og paa denne Maade mente han, at de gamle 
Nordboere vare tilintetgjorte. («On the Norwegian Settlements on the 
Eastern Coast of Greenland, or Osterbygd and their Situation» i Transact. 
of the Royal Irish Acad. Vol. XIV, Dublin 1825 [Antiquities] р. 50.) 


8 


Kekertat (Øerne), af de Danske «Schades Øer» efter en Assistent 
Schade, der her i sin Tid skal have opholdt sig om For- 
aaret for at indhandle Spek, der saa senere hentedes med 
Fartoj til Colonien. Denne Ogruppe bestaar af to større og to 
mindre Øer mod Vest, og 3 à 4 Skjær mod Ost. De bestaa af 
Basalttuf (Palagonit), ere lave og bevoxede med Gres, og, da en 
stor Mengde Terner og Ederfugle ruge her om Foraaret, sam- 
lede Grønlænderne, navnlig tidligere, en Del Æg her. Siden 
den største af Øerne igjen i de senere Aar stadig er beboet om 
Foraaret for Utokefangstens Skyld, ere Fuglene næsten fordrevne 
derfra. Det højeste Punkt, Varden раа den største af. Øerne, 
naaer kun op til 130 Fod (40 M.) over Vandfladen. Mange 
Husruiner og Grave vidne om, at Øerne tidligere have været 
beboede "i. р | 

Fra Schades Øer rejste vi over til og langs med Svarten- 
huks-Halvøens Kyst, hvor der ligeledes findes flere Husrester 
og Grave mellem Maneetsokut og Igpik, og naaede til Umivit. 
Denne Bugt; ligesom den с. 1 Mil Nord derfor liggende Bugt 
Kangiusak, er '/2—®/s Mil bred, с. 1 Mil dyb og-er i den inderste 
Del saa lav, at selv en Konebaad kun kan naa derind ved Høj- 
vande. Ogsaa paa Nordsiden af Umivit findes gamle Husrester 
og Grave. Herfra begave vi os ind i den smalle, 9—10 Mil 
dybe Uvkusigsat-Fjord, hvis Kyster i Almindelighed ere saa 
stejle, at man paa enkelte Undtagelser ner, som f. Ех. den store 
kjedelformede Dal Kororsuak paa 72° 5‘ N. В., kun kan lande 
paa de store, kegleformede Stenskred, der findes ved Foden af 


1) Af Mængden af Husruiner kan man dog ikke her, ligesaa lidt som paa 
‘andre Steder af Gronlands Kyster, slutte, at Befolkningen tidligere har 
veret storre end nu; thi, forend Colonierne og Udstederne bleve anlagte, 
rejste Grønlænderne mere omkring og sloge sig ned for Vinteren snart 
her, snart der, eftersom Fangsten syntes dem lovende. De byggede sig 
som oftest et nyt Hus hver Gang, da det baade var nemmere og be- 
hageligere end at rydde et gammelt, der ofte var fyldt med Sne og 
Vand under det sammenstyrtede Tag. Paa denne Maade kunde en Fa- 
milie efterhaanden komme til at bygge mange Huse og til at efterlade 
sig mange Husruiner. 


nn бе CU pe cr 


a te se 


9* 


Klofterne, især hvor der gaar en Bræ ned. Fjeldene i den ydre 
Del bestaa af krystallinsk Lerglimmerskifer, der efterhaanden, 
"som man kommer længere Nord paa, gaar over i Glimmerskifer 
og dernæst til Gnejs, der er den fremherskende Bjergart i den 
inderste Del af Fjorden. Paa Nordsiden af Kororsuak og lige- 
overfor påa Vestsiden af Fjorden blive Fjeldene dækkede af 
f horizontale Traplag. Henimod 20 mindre Breer gaa fra Hojfjel- 
dene ned til eller ud i Fjorden. Begge Gange, da jeg passerede 
den lille Bre paa Ostsiden (omtrent paa 72° 8' М. B.), kalvede den 
med korte Mellemrum. Henimod det Inderste af Fjorden blive 
Kystfjeldene lavere, saa at der er en paafaldende Forskjel mel- 
lem den ydre Del og dette forholdsvis lave og aabne Landskab, 
der herfra strækker sig over til Laxefjorden. Den inderste Del 
af Fjorden, fra Teltpladsen Uvkusigsat til Kingua, ег tør ved 
_ Lavvande med Undtagelse af et Elvleje. Mærkelig er den Mængde 
"store Isfjelde, der staa paa Grund ud for Teltpladsen, og som 
"ved Vind (og Strom?) ere forte fra Karrats-Fjorden op igjennem 
den smalle Uvkusigsat-Fjord. Alle Vinde (dog rimeligvis med 
. Pndtagelse af Nordøst) synes ogsaa at blæse ind ad denne Fjord; 
thi selv den i Nord-Gronland om Sommeren ved sin kolde Taage 
er charakteristiske Nordenvind blæste en Dag saa stærkt ind 
ad Fjorden, at vi med Konebaaden ikke kunde lense væk for 
den, men maatte soge Land. Ogsaa paa Udrejsen forsinkede 
"denne Vind os meget. 

À Fra Teltpladsen Uvkusigsat, saaledes kaldet paa Grund af, 
at der her findes Vægsten, gjorde jeg to Ture for at lære Egnen 
at kjende. En over imod Fjorden Umiarfik, som jeg rigtignok 
A _ ikke den Gang anede var til (jeg troede, at jeg gik henimod 
- Ekaluit), og en anden henimod Laxefjorden. Flere store Søer 
| > findes paa den forholdsvis lave og flade Landstrækning henimod 
den sidstnævnte Fjord, saa at Vandfladen i den største af dem 
kun ligger с. 540 Fod (170 M.) 0. H. I en af disse Søer gaar еп 
Arm af Indlandsisen ned, hvorfor man om Sommeren seer smaa 
"Isfjelde sejle i den, hvoraf den ogsaa har sit Navn, Ilulialik tasek. 


> 


10 


Endskjøndt der over hele Svartenhuks-Halvo findes Rensdyr, saa 
er det dog især i denne Egn, at Jagten paa dem nu fortrinsvis 
drives om Sommeren. Gjennem Uvkusigsat-Fjorden kommer 
saaledes næsten hvert Aar en Konebaad og nogle Kajakker fra 
Igdlorsuit, gjennem Umiarfik komme Gronlenderne fra Зопаге- 
Upernivik, og gjennem Laxefjorden komme Provens og Uperni- 
viks Gronlendere, de sidste dog ligesaameget paa Grund af 
Laxefangsten ved Ekaluarsuit. Jægerne, der udgaa fra Laxe- 
fjorden, træffe kun meget sjeldent dem, der udgaa fra Uvkusigsat- 
Fjorden; derimod treffe disse sidste nesten hvert Aar Jegerne 
fra Umiarfik. En 20—60 Буг er dog vist alt, hvad der i Gjen- 
nemsnit i de senere Aar drebes her. 

Oprindelig havde det veret min Hensigt at gaa et Stykke 
om paa Halvoens Vestside iaar, men jeg indsaa snart, at det 
hverken lod sig gjøre paa Grund af Tiden eller paa Grund af 
Provianten. Vel skøde Grønlænderne tre Dyr; men, da der ingen 
Selhunde saas i Fjorden, hjalp det kun lidt. Fra Uvkusigsat 
gik vi derfor, med en Dags Ophold i Kangiusak, lige til Igdlor- 
suit, og det viste sig ogsaa, at Baaden, der kun var betrukken 
med ualmindelig tynde Skind paa Grund af Mangel paa Fangst 
af en vis Slags Selhunde om Foraaret, ikke vilde kunne have 
holdt paa en lengere Tur. Den var nemlig bleven saa medtagen, at 
den sank, efterat Bagagen var udtagen, og Grønlænderne havde 
ladet den ligge i Vandet. Da dette var den eneste Baad, der 
for Øjeblikket fandtes betrukken ved Igdlorsuit, maatte jeg vere 
glad ved, at Jagten kom, for sidste Gang i dette Aar, og jeg 
havde intet andet Valg end at folge med denne til Umanak. 
Medens den lossede og ladede, gjorde jeg imidlertid en Tur til 
Nakerdluk, hvorfra jeg besteg Øens højeste Punkt, Sarkak-Fjeldet, 
der har en Hojde af 3630 Fod (1140 M.), og som imod For- 
ventning bestod af Granit. 

Den 10de August afgik vi fra Igdlorsuit, men paa Grund 
af Sydost-Storm maatte vi gaa ind til Niakornat, hvorved jeg 
benyttede Lejligheden til at undersøge den derværende Graphit. 


SIRES EEE i retro 


МЕ 


4 Aes: > severe 


tt. 


11 


Jeg fandt da, at de kulførende Dannelsers Skifere her indeholdt 
Kalkconcretioner med Saltvandsforsteninger, og at disse Con- 
eretioner forekom i Graphiten. Forst den 16de August naaede 
vi under stadig Krydsning ind til Umanak. Her fandtes den- 
gang kun en Slup, som ikke kunde undværes fra Colonien, og 
ingen Konebaade, hvorfor jeg sendte Bud til Udstedet Satursuak, 
om jeg kunde faae den Slup, som jeg hørte skulde være der, 
tilligemed en Besætning til at føre mig til den store Isfjord 
Kangerdluk. Svaret lød, at jeg gjerne kunde faae Sluppen, der 
tilhørte en Grønlænder, naar jeg vilde lade den hente; thi der 
var ingen derfra, der vilde gaa med раа den foreslaaede Tur 
Jeg opgav da foreløbig denne Rejse, saa meget mere, som der 
tilbød sig en Lejlighed til at besøge den anden af Umanaks- 
Fjordens store Isfjorde, nemlig Store Karajak, idet en Baad fra 
Colonien skulde gaa til Ikerasak. Først den 19de August stillede 
Sydøsten saa meget af, at vi kunde afrejse, og samme Aften 
naaede vi Udstedet. Udliggeren her, Underassistent Chresten - 
sen, var saa forekommende at overlade mig sin Slup, og, takket 
være den langvarige Sydøst, var Vejen til Lille Karajaks-Isfjord 
og denne selv aldeles fri for Kalvis, saa at vi uden Vanskelighed 
kunde opslaa Telt ved Niakornak paa Nunatak. Næste Dag gik 
vi over til Bræen, og Nunataks Brede fandtes kun at være c. 
> Mil, og dens største Højde с. 1270‘ (400 M.) Rensjæger- 
telte ved Bredden af en Sø, ligesom ogsaa gamle Renshorn, 
vidnede om, at der her tidligere fandtes Rensdyr, der rimeligvis 
vare gaaede derover fra Nugsuaks-Halvø; thi endnu i de senere 
Aar er der paa Kekertat skudt et enkelt Dyr. 

Iblandt de isskurede Sten, der låa spredte paa de mouton- 
nerede Klipper, fandtes en stor, rød, kvartsitlignende Sandsten, 
der i paafaldende Grad mindede om den røde Sandsten i Juliane- 
haabs Disrikt. — I det foregaaende Heftes Afsnit И har jeg gjort 
Rede for Maalingerne af ovennævnte Bræs Bevægelse, og jeg skal 
derfor her kun anføre, at den kalvede næsten uafbrudt med kun 
faa Minutters Mellemrum den Dag, da jeg observerede den, det 


12 

vil sige, der faldt større og mindre Partier ned af dens øverste 
Rand. Da Solen forsvandt bag Fjeldene, syntes disse Nedstyrt- 
ninger at blive sjeldnere, og om Natten hørtes kun enkelte Brag. 
Da, som sagt, Sydøst-Stormen havde ført den største Del af 
Kalvisen bort, var der aabent Vande indtil с. 4/2 Mil fra Enden 
af Bræen, dengang vi kom dertil; men ud раа Natten begyndte 
Kalvisen pludselig at skyde længere ud i Fjorden, uden at dette 
enten saaes eller hørtes at staa i Forbindelse med Bræen. 
Grønlænderne fortalte, at nu «skød Isfjorden ud», som det 
hedder, og de opfordrede mig til strax at gaa tilbage, da de 
frygtede for, at vi skulde blive afskaarne ved, at Lille Karajak 
fyldtes med Kalvis. Deri kunde jeg imidlertid ikke indvillige, da 
jeg var midt i mine Maalinger, og bad dem derfor vente til 
neste Dag. Endskjondt vi opholdt os umiddelbart ved Enden 
af Breen og kun i en Hojde af 390 Fod (122 M.) over Vand- 
fladen, saae eller hørte jeg, som ovenfor nævnt, Intet til, at 
denne pludselige Bevægelse i Kalvisen stod i noget Forhold til 
Bræen, og jeg blev derfor en Del forundret ved senere at høre, 
at der saavel ved Niakornak i Lille Karajak som ved Karajak- 
Huset og Udstedet Ikerasak, var blevet merket en sterk Bolge- 
bevegelse samtidig med Kalvisens Udskyden. Gronlendernes 
Frygt for, at Lille Karajaks-Fjorden skulde fyldes med Kalvis, 
viste sig at vere begrundet, idet vi maatte helt op til Breen 
for at komme over Fjorden, og med en Del Besver stagede vi 
os ned til Karajak-Huset. Herfra og ud af Fjorden bleve Van- 
skelighederne endnu storre, hvortil kom, at, da Solen gik ned, 
frøs Vandet, og det var ganske interessant at se, hvorledes Is- 
naalene dannedes 1 Vandets Overflade og i et Nu frøs sammen 
med Kalvisen Fod for Fod, eftersom Fjeldenes Skygger voxede. 
Forst ved Akuliarusersuak slap vi ud i nogenlunde aabent Vand. 
Paa Grund af, at Sydost-Stormen igjen tog til, kunde jeg 
ikke forlade Ikerasak for den 29de August. ‘iden tilbragtes. 
med terrestriske og astronomiske Observationer. Ved selve Ud- 
stedet blæste det ikke stærkere, end at en Slup kunde gaa ud, 


13 


men Grønlænderne vare ikke til at formaa til at tåge over til 
Fastlandet, da de frygtede for de voldsomme Vindkast ud af 
Dalene der"). Da Vinden endelig løjede af, satte vi over til 
Ekaluit, hvorfra vi gik ad den раа Kaartet antydede Rensjæger- 
vej til Søen Тазек ujordlek. Kun en Mil fra Udgangspunktet 
maatte vi imidlertid den første Dag opslaa Telt paa Grund af 
Sne og Storm, og først den næste Dag naaede vi op paa Høj- 
landet, der var bedækket med stadig Sne. Højden var her om- 
trent 2830 Fod (890 M. Paa Nordsiden af Søen rejste vi Telt, 
og jeg besteg den højeste Fjeldtop dér, som var 3880 Fod 
(1220 M.) høj, og var saa heldig at faae en Pejling af det cha- 
rakteristiske Fjeld Ugpatdluk i Vajgat; men umiddelbart derefter 
indhylledes alt i Snebyger, der med korte Mellemrum vedvarede 
hele Dagen. Den neste Dag gik vi ned til Søen, hvis Vand- 
flade fandtes at ligge i en Højde af 1020 Fod (320 M.). I 1872 
fandt jeg, at Vandfladen i den ved brede Elvlejer dermed for- 
bundne So, Tasersuak, laa i en Højde af 950 Fod (300 М... 
Medens Bræerne i Kløfterne påa Nordsiden af Tasek ujordlek ere 
forsvundne, såa at kun mægtige Rullestens- og Morænemasser 
ligge tilbage, ere Kløfterne paa Søens Sydside endnu fyldte med 
smukke Bræer, hvoraf der findes 10 eller 11. Uagtet det uaf- 
brudt sneede paa Fjeldene, såa skinnede Solen, og Taagen faldt 
ved Søens Bred ned som fin Regn. En rig Vegetation fandtes 
her, og navnlig vare Blaabærrene saa store, som jeg aldrig før 
har seet dem i Nord-Grønland. Раа Grund af den sene Aarstid 
og det uheldige Vejr, da alle Fjeldtoppene vare indhyllede i 
Sneskyer, maatte jeg afstaa fra mit Forsæt at bestige Majorkar- 


1) 1 Begyndelsen vilde jeg ikke rigtig tro раа Grønlændernes Fortællinger 
om Sydøst-Vindens voldsomme Kast ud af Kløfterne; men paa en Fjeld- 
tur ved Ekorgfat, lidt Øst for Udstedet Niakornat, lærte jeg dem selv at 
kjende, idet jeg maatte lægge mig fladt ned paa Jorden i Vindens Ret- 
ning, hvergang et saadant Kast kom, og dog var det kun ved at bore 
Hænder og Fødder ned i Sandet, at jeg kunde holde mig fra at rulle 
ned, medens hele Skyer af Sand og Grus blæste over mig, og enkelte 
større Sten foer springende forbi. 


14 


suak-Fjeldet og maatte gaa samme Vej tilbage, som vi vare komne. 
Paa Højlandet sneede det uafbrudt, og først, efterat vi vare komne 
ned i Ekaluitdalen, regnede det, og ved Vandfladen var det 
Tørvejr, men en fugtig Taage indhyllede alt. Efter at have ventet 
en Dagstid ved Ekaluit paa, at Taagen skulde gaa saa meget 
bort, at jeg kunde faae Stedet og Omgivelserne bestemte, hvilket 
kun for en Del lykkedes, satte vi den 2den September over til 
Ikerasak, og jeg besteg neste Dag denne Øs højeste Top, 
Umanatsiak, der er 2550 Fod (800 М.) høj. Mod SØ. er. dette 
Fjeld næsten lodret, men mod NV. skraaner det jævnt ned og 
er derfra let bestigeligt. Fra Ikerasak satte vi over til Akuliarusek, 
hvorfra jeg besteg denne Halves hojeste Punkt Alangorsuak, der 
ег 3190‘ (1000 М.) højt. Dernæst gik vi over til Akia paa 
Storeen, hvorfra jeg undersøgte denne Os Ostende, samt til 
[tivinga paa Nordsiden for at undersøge Magnetkisen. Herfra 
afrejste vi til Umanak; men ved Kingarsuak fik vi en saa stærk 
Sydest-Storm, at vi kun ved stadigt at søge at holde os i Le 
af Isfjeldene, naar Kastene kom, naaede over under Umanak-Oen, 
hvor vi imidlertid havde det Uheld, at Baaden blev kastet op 
paa Klipperne paa Grund af Styrerens Uforsigtighed. Dog slap 
vi med, at to Planker i den bleve slaaede i Stykker, saa at 
den løb halv fuld af Vand, men Bagagen reddedes. 

Paa Grund af det urolige Vejr med Sne og Storm kunde 
jeg forst den 18de September igjen forlade Umanak, for med 
Konebaad at gaa langs Fastlandets Kyst fra Kook imod Vest 
for at samle Forsteninger i de kulforende Dannelser. Jeg naaede 
ogsaa til Ujarartorsuak, men det stærke Snefald, der efterhaanden 
kun toede nede ved Stranden, i Forbindelse med streng Kulde 
og heftige Storme, der ofte hele Dagen umuliggjorde Ins tru- 
menternes Opstilling, tvang mig til at gaa tilbage til Golonien 
den 4de Oktober og afslutte mine Rejser for iaar. Vinteren 


tilbragtes med Beregningerne af de astronomiske og terrestriske. 


Observationer, med Udarbejdelsen af den forelobige Beretning 


og med forskjellige Forsøg over Bræ-lsens physiske Forhold. 


15 


Ifølge min Instrux skulde jeg afslutte Undersøgelserne saa- 
ledes, at jeg kunde gaa hjem med et af de sidste Skibe i Efter- 
aaret 1879. Jeg indsaa imidlertid snart, at det paa den lang- 
sommere, om end efter Forholdene og Undersøgelserne godt 
afpassede Maade, hvorpaa Rejserne foregaa i Konebaad, kun 
vilde lykkes mig at faa Vestsiden af Svartenhuks-Halvøen berejst 
i Sommeren 1879, da Umanaks-Fjorden først bryder op i 
Slutningen af Juni, og, skulde jeg заа саа hjem, vilde jeg ikke 
kunne faae undersøgt den jernførende Basalt i Vajgattet, ligesaa 
lidt som Diskos Vestside. Dette kunde jeg imidlertid ikke for- 
svare, hverken for den Opgave, der var stillet mig, eller for 
mine egne Studiers Skyld. Jeg skrev derfor hjem til Commis- 
sionen for Gronlands geologiske og geographiske Undersogelse 

3 anmodede den om, at mit Ophold maatte blive forlænget et 
Aar til, hvis der til disse Undersogelsers Fortsættelse blev be- 
vilget den sædvanlige Sum. I Slutningen af August 1879 mod- 
tog jeg Commissionens Tilladelse dertil. 


1879. 


Da Solen kom tilsyne i Februar efter den с. to Maaneder 
lange Nat, og Isleget paa Fjorden blev sikkert, foretog jeg en 
Del Lodninger i Farvandet mellem Umanak og Kook for at 
undersøge Varmegraden og Chlormængden saavel i Overfladen 
under Isdækket som ved Bunden. Endvidere foretog jeg en 
Basismaaling og andre Maalinger til Grundlag for Kaartet, lige- 
som jeg ogsaa anstillede en Række Misvisningsobservationer, 
dels paa Land, dels paa Isen. Desuden besøgte jeg de smaa 
Bræer paa Fastlandet ligeoverfor Umanak og bestemte deres 
Afstand fra Vandet, deres Brede og Mægtighed samt visse 
Punkter paa dem for at kunne maale Bevægelsen; men, da jeg 
i Maj blev afskaaret ved Igdlorsuit og først i Slutningen af 
August kom tilbage til dem, kunde jeg ikke finde de markerede 
Punkter (store Sten), og Arbejdet dermed var altsaa spildt. 


16 


Den 2ide Marts afrejste jeg til Karajak for at gjøre mig 
bekjendt med Isfjorden paa denne Tid af Aaret. Jeg havde 
haabet at kunne komme frem til Bræen dels langs med, dels 
over Nunataks Sydende, men dette mislykkedes påa Grund af de 
voldsomme Opskruninger af Fjordisen, som de stadige Kalvninger 
bevirke hele Vinteren igjennem. Vel kan man i Almindelighed 
раа Isleget komme nærmere til en kalvende Bre end om Som- 
meren; men, naar Farvandet er aabent, gives der dog enkelte 
gunstige Ojeblikke, hvori man, selv ved en stor Bre, kan komme 
den langt nærmere end nogensinde paa Isleget. Da jeg altsaa — 
ikke ad denne Vej kunde naa til Breen, anvendte jeg Tiden til 
trigonometrisk at opmaale den inderste Del af Fjorden. Т de 
Timer, jeg færdedes i Nærheden af Breen, hørte eller saae jeg 
ikke noget til, at den kalvede; derimod kalvede Lille Karajaks- 
Breen, da jeg maalte ved Enden af den. Den 22de April rejste 
jeg igjen til Karajak for over Niakornak at komme ind til den store 
Bre. Vi, to Gronlændere og jeg, naaede ogsaa efter en Del 
Besver, da vi maatte vade i Tosne til midt paa Benene en stor 
Del af Vejen, til omtrent ud for Enden af den og stode just 
og saae paa de veldige Masser, der styrtede ned ved de hyp- 
pige Kalvninger, da Nordentaagen med rivende Fart stod ind ad 
Fjorden. At faae Tid til at maale, kunde der ikke vere Tale om, 
og jeg kunde kun tage det Photographi, hvorefter Fig. 2 paa 
Tavle III i 4de Hefte er udført. Der var nu intet andet at gjøre end 
at (асе tilbage til Karajak-Huset, og, da Taagen vedblev i de 
følgende Dage, maatte jeg gaa tilbage til Umanak. Jeg benyt- 
tede dog Lejligheden til at besøge Øerne Kekertat раа Syd- 
siden af Fjorden. Enkelte Husruiner vidne om, at denne Ø, 
thi det er egentlig kun een Ø med et Раг smaa Skjær, tidligere 
har været beboet. Bjergarten er Gnejs, gjennem hvis højeste 
Punkt der gaar en mægtig Diabasgang i Retningen $50. til NNV., 
som kan forfølges påa begge Sider af Fjorden. i 

Den 29de April rejste jeg fra Umanak for at undersøge 
Torsukataks Bre; men paa Grund af Sne og Regn maatte vi 


er 
ay 


an fie PE NN ee 2 er 10 D DS 


17 


vente et Par Dage ved Ikerasak, saa at vi først den 2den Maj 
kom til Udstedet Kekertak i Vajgat. Vejen over Nugsuaks-Halv- 
оеп gaar i Almindelighed fra Umanaks-Fjorden op gjennem 
Elven paa Ostsiden af Kistefjeldet, Igdlerfiusak, derpaa jævnt op 
over et forholdsvis fladt Terræn med en Del mindre Soer, som 
ligge i en Højde af с. 1600‘ (500 M). Herfra snor den sig 
op over Vest- og Sydsiden af den nedre Del af Majorkarsuatsiak- 
Fjeldet, hvorfra der haves en fortrinlig Udsigt over Søen Tasek 
ujordlek og Bræerne paa dennes Sydside. Her пааег Slederouten 
sin storste Hojde, 2170‘ (680 M.) og gaar stejlt ned mod Dalen, 
hvori Seen Tasersuak ligger; derpaa stiger Terrennet igjen noget, 
for endelig at sænke sig temmelig stejlt over Terrasser ned mod 
Tasiusak. Jeg havde ønsket fra Kekertak at kjøre til Torsukataks 
Bræ ad Fjorden og hjem over Søen Tasersuak, for at se saa 
meget af Egnen som muligt. Johan Willumsen, der dengang 
boede ved Itivdliarsuk og var fortrolig med Isen i Torsukatak 
som ingen anden, turde dog ikke paatage sig at kjore ad denne 
saa sent paa Aaret, derimod var han villig til at kjore over 
Tasersuak. 1 Tasiusaks Nordost-Hjorne kjorte vi saa op paa 
Land over et Par stejle Terrasser og over nogle mindre Søer og 
Elve ned paa Tasersuak, hvis Vandflade ligger i en Hojde af 
240° (75 M.) Denne So var bedækket med et flere Fod dybt 
Snelag; men heldigvis frøs det — 24°.6 С. den Nat, vi passerede 
den, saa at Slederne med Lethed foer hen derover, medens vi 
sank i til midt paa Livet, naar vi lob bag efter for at faae Varme 
i Kroppen. Ved Nuk opsloge vi Telt, hvorfra jeg gik til den 
nordligste Arm af Breen og maalte dens Bevegelse, ligesom jeg 
ogsaa søgte at bestemme saavel Nunatakkernes som i det hele 
taget Kysternes Beliggenhed. 

Paa Næsset Ingnerisat, lidt Ost for Nuk, findes mange 
Grave, der hidrøre fra, at Grønlænderne i ældre Tid stode i Telt 
her om Foraaret og Sommeren, dels for Rensjagtens, dels for 
Sælfangstens Skyld. I Kajak, ja endog i Konebaad skulle de, 
efter Sigende, dengang kunne, gaa til den nordligste af Nuna- 

у. 2 


18 


takkerne og der slaa spraglede Sælhundeunger, der krøbe op 
paa Klipperne, hvorfor denne Nunatak endnu hedder «den 
spraglede Selhundeunge» (kassigiap ernivia). Strax efterat 
Fjorden om Foraaret efter Isbruddet har “«skudt ud», kan man 
endnu med Konebaad gaa til Nuk; men vistnok yderst sjeldent 


_ ere Forholdene saa gunstige, at en Kajak kan komme til den 


ovennævnte Nunatak. “ 


Den første Dag, da jeg besogte Breen, kalvede de to nord- 
ligste Arme kun en enkelt Gang. Vi fik nu imidlertid Regn 
og Tovejr i et Par Dage, og da jeg den sidste Dag i varmt 
Sommervejr besøgte Breen, kalvede begge Arme hyppigt og 
stærkt. Efterat jeg var bleven færdig med Maalingerne, erklærede 
Johan Willumsen, at Tasersuak oven раа den megen Regn 
og Sne rimeligvis var i en saadan Tilstand, at vi umuligt 
kunde arbejde os over den; han vidste derfor ikke andet Raad, 
end at forsøge paa at kjøre ad Fjordisen, uagtet ogsaa denne 
naturligvis havde lidt meget i de senere Dage. Vi ventede da 
til henad Aften, for at det muligt skulde blive lidt kjoligt, og, 
takket vere min Kusks Dygtighed, lykkedes det os ogsaa at 
naa Itivdliarsuk, uagtet vi maatte passere .utallige Revner og 
aabne Steder. 

Strax efterat vi vare komne dertil, osregnede det en hel Dag, 
og neste Dag var der fuldstændig aabent Vande. Medens der 
altsaa var «Sommer» i Vajgat, var det ganske ejendommeligt 
den 11te Maj at komme ned paa Umanaks-Fjorden, hvor Isen 
endnu var sikker. Imidlertid var Sneen forsvunden paa den 
Side af Fjeldene, der vendte mod Syd, ligesom den ogsaa var 
borte fra Isen, der var saa spejlblank, at Slæderne svejende foer 
efter Hundene, som pludselig syntes at glemme de store Ап- 
strængelser, den dybe Tøsne paa Fjeldene havde voldt dem, og 
i fuldt Løb ilede de ad Ikerasak. 

Jeg havde haabet endnu engang at kunne naa ind til Store 


né en oi Le De RS RS а ME Rd rite, Si Bes 


En area 


el 


Karajaks-Bre раа Isleget; men ved Ikerasak traf jeg Gronlæn- 
derne fra Karajak-Huset, der nu stode i Telt ved Akuliaruser- -— 


EN RTT ОИ ВОК ЕР ЗРЕНИЕ < чении 


19 


suak, da Fjorden var saa opskaaren af Strømmen og saa fuld 
af Revner paa Grund af Bræens hyppige Kalvninger, at den ikke 
mere var til at befare. 

Da den nordlige Del af Umanaks-Fjorden ligesom ogsaa 
Karrats-Fjorden høre til de Steder, hvor Isen sidst gaar bort, 
afrejste jeg den 17de Maj direkte til Igdlorsuit og derfra med 
friske Slæder til Øen Karrat for at trænge ind i Kangerdluks- 
Isfjord. Denne var imidlertid nu saa opskaaren og fuld af 
Revner, ligesom der ogsaa paa de fleste Steder var saameget 
Vand over Isen, at det gik op over Slederne. Halvt vadende 
og halvt sejlende paa Slæderne naaede vi kun et kort Stykke 
indenfor Mundingen, hvor vi opsloge Telt, og hvor jeg fik Lej- 
lighed til at bestemme såa nogenlunde denne Fjords Beliggenhed 
og Form. Da vi kom tilbage til Karrat, erfarede jeg af de der- 
værende Gronlendere, at der nu var aabent Vand ved Uperniviks- 
Næsset, saa at der ikke var Tale om at komme tilbage Vest om 
Uperniviks Ø. Skulde jeg naa Umanak, maatte det være østenom, 
øg en af Grønlænderne erklærede sig ogsaa villig til at vise Vej; 
men, da vi naaede Sundet Pa, var der, saavidt vi kunde se for 
Taage, aabent Vande overalt, og der var altsaa ikke andet at 
gjøre end at gaa til Igdlorsuik, hvor Grønlændere, der fangede 
fra Iskanten, fortalte, at hele Fjorden var aaben til Kaersut. Da 
Isen endnu laa fast i Karrats-Fjorden, gjorde jeg en Tur rundt 
om Øen Kekertarsuak, hvorved jeg fik Lejlighed til at bestemme 
denne Øs og dens Omgivelsers Beliggenhed, ligesom jeg ogsaa 


|. besøgte Ubekjendt Eilands nordligste Punkt, Ingia, og endvidere 


_ Nakerdluk. Da Sledeturene ophørte paa Grund af, at Isen var 


raadden og opskaaren, maatte jeg indskrænke mine Undersøgelser 
til Udstedets nærmeste Omegn, hvis Højder jeg besteg. Dog 
blev Udbyttet ikke stort paa Grund af det dybe Lag Tøsne, der 
skjulte Kløfterne og besværliggjorte Fjeldvandringerne i høj Grad. 

Først den 2ide Juni aabnede Isen sig saameget ud for 
Igdlorsuit, at vi i Konebaad kunde slippe igjennem en Rende 
øver til Uperniviks-Næsset. Her tilbragte jeg de næste tre Dage 


DE 


~ 


20 


med Undersøgelse af de kulforende Dannelser. Den 254е Juni 
var endelig Isen mellem Ubekjendt Eiland og Svartenhuks-Halve 
begyndt at komme i Drift, og vi ilede derfor tilbage til Igdlorsuit, 
hvorfra vi den 27de ikke uden Besvær arbejdede os igjennem 
Isen til Ulugsat paa Svartenhuks-Halvø. Neste Dag maatte vi 
rejse Telt ved Ekutat, da der udenfor findes en stor Isfjelds- — 
banke, der idetmindste strekker sig en Mil ud fra Kysten, og 
imellem denne og Isfjeldene laa Isen endnu fast. Ved at gaa 
snart udenom, snart imellem Fjeldene, der hyppigt kalvede i 
det varme Vejr, naaede vi den 30te udfor Tartusak-Bugten, der 
saavelsom Arfertuarsuk endnu vare tillagte, og fik endelig op- 
slaaet Telt midt imellem dem ved Kugsinek. Г Tartusak-Bugten 
er for nogle Aar siden bygget et Hus for Hundepostens Skyld 
mellem Upernivik og Umanak; men da det ligger afvejen, be- 
nyttes det ikke. Efter Sigende have Isbjernene huseret stærkt 
i det, og i Kikkert kunde man se, at saavel Doren som Vinduet 
stode aabne. 

Г en tyk Norden-Taage passerede vi den 2den Juli Cap 
Granstown, Kinivik, da Gronlenderne gjerne foretrekke en saa- 
dan Taage, naar de sette over en Fjord eller gaa udenom 
en stejl, utilgjengelig Kyst, da det plejer at vere Stille, saalenge 
-denne Taage varer. Derfor saae jeg desto verre ikke meget 
af denne stejle Kyst, der er henved 3 Mil lang og 1500—2000 


Fod høj, og vi maatte desuden holde os noget ude fra den, « 


dels paa Grund af, at en stor Mengde Isfjelde endnu vare M 


forbundne med Kysten ved Havisen, ligesom ved Ekutat, i 
dels paa Grund af mægtige Vandfald, der styrtede ud over. 
den lodrette Væg og ofte medførte store Klippestykker. De 
mange Isfjeldes Beliggenhed tydede paa, hvad man ellers ikke 
skulde vente ved en saa stejl Kyst, at Vandet maa vere grundt M 


langt ud. (Et Sted staar der i Stranden en 2—300 Fod høj, « 


spids Basaltpyramide, der af Grønlænderne kaldes Asungasungak.) 
Naar Isfoden er borte, kan en Konebaad et Par Steder føres — 
раа Land, som раа SØ.-Odden, hvor der er en gammel Telt- 


Ч 


21 
plads, og ved Kinivik korna, hvor en større Dal gaar op i Landet. 
Paa det sidste Sted fandtes fire Husruiner, og oppe paa en flad 
Mark tre Grave, der ikke, som de sædvanlige, bestode af en 
lille Stensætning, men Ligene vare jordede, og Graven betegnet 
ved en lille elliptisk Brolægning af smaa Sten. Grønlænderne 
paastode desuagtet, at Gravene vare eskimoiske. Først ved 
Narsak lykkedes det os at komme i Land, da Iskanten der var 
borte раа en længere Strækning. 


Da jeg har beskjæftiget mig meget med at undersøge 
eskimoiske Grave, benytter jeg her Lejligheden til at meddele 
det væsentligste af de derved indvundne Resultater. Paa Grund 
af direkte Opfordring fra Etatsraad Steenstrup og nu afdøde 
Professor anatomie Schmidt har jeg paa mine forskjellige 
Rejser indsamlet с. 130 grønlandske Cranier, ligesom jeg ogsaa 
i og ved Gravene har indsamlet eskimoiske Oldsager. Herved 
har jeg havt Lejlighed til at aabne og undersøge en stor Mængde 
ældre Grave, især i Nord-Grønland. Disse Grave findes i Reglen 
i de Stenskred, der ere nærmest Hus- eller Teltpladsen; men, er 
der intet saadant i Nærheden, ere Ligene ofte førte et langt 
Stykke, ja undertiden til ikke ubetydelige Højder op paa Fjeldene. 
Saaledes ved Nakerdluk paa Ubekjendt Eiland, hvor der forøvrigt 
ikke mangler Sten i Nærheden. Husene ligge der, som sæd- 
vanligt, nede ved Vandet, men Gravene, i det mindste de, jeg 
saae, findes soppe paa den с. 640 Fod (200 M.) hoje Basaltskrænt 
оуеп over, hvortil der kun fører en temmelig stejl Sti. Under- 
tiden findes Gravene enkeltvis, eller flere sammenbyggede, frit 
påa Fjeldskraaningerne, ligesom de ogsaa undertiden ere byggede 
opad den faste Klippe, Г. Ex. ved en fritstaaende Basaltgang, som 
da danner den ene Side af Graven; men endnu oftere ere de 
opførte i og paa Stenskredene, hvor de da let kunne oversees, 


_ ligesom de ogsaa ikke sjeldent findes i lave Klippehuler. 1 Syd- 


Grønland have Grønlænderne undertiden benyttet Stenene af de 


22 


gamle nordiske Ruiner og anbragt Gravene enten opad еп Side 
eller i et Hjørne af en af disse. | 

Bygningsmaaden er meget simpel. Undertiden er der 
lagt flade Sten i Bunden, men oftest er kun den naturlige 
Klippe eller Jordoverflade benyttet. En Række store Sten ere 
dernest satte paa Kant og danne som oftest en Rektangel; men 
undertiden er Rummet kvadratisk eller endog nesten rundt. 
Herpaa er der saa lagt lange, flade Sten og derover i Reglen 
igjen en Dynge mindre Sten. Hvor Stenene ikke have været 
lange nok Ш Dæksten, finder man et "Slags Bjælkelag af Træ- 
stykker og Renshorn, der tjene til Støtte for de overliggende 
Sten. Grønlænderne sige forøvrigt, at Liget blev baaret til Graven 
påa disse «Bjælker», noget, der ogsaa bestyrkes ved, at saadanne 
Træstykker og Renshorn undertiden findes stukne ind mellem 
Gravenes Sten hist og her. Der er ikke Tale om, åt Gravene 
ligge i nogen bestemt Retning, kun Forholdene, nemlig den 
faste Klippe, naar de ere byggede opad en saadan, eller Jord- 
overfladens Fald synes at have været det ene afgjorende. Hvad 
Størrelsen af de anvendte Sten angaar, da er der megen For- 
skjel; saaledes ere enkelte Grave, navnlig til Børn, opførte af 
saa smaa og faa Sten, at det er øjensynligt, at selv Reve have 
kunnet skaffe sig Adgang til dem, medens andre ere opførte af 
større Sten, saa at endog to Mand kunne have Besvær nok med 
at borttage en enkelt af Dækstenene. Størrelsen af Gravene 
er ogsaa meget forskjellig; enkelte ere nemlig smaa og lave, 
og man undres over, at et Lig har kunnet ligge deri, medens 
andre ere saa dybe og store, at man ikke, som sædvanligt, kan 
naa Gjenstandene med Armen, men maa lade sig glide ned deri 
som i en Kjælder. 

Antallet af de i den enkelte Grav nedlagte Lig kan ogsaa være 
meget forskjelligt; dog er et eller to det almindelige (i sidste Til- 
fælde ofte et af hvert Kjøn), og det er øjensynligt, at nogle af 
Gravene maa have været aabnede flere Gange, og at Ligene ere an- 


23 


bragte deri uden Hensyn til de tidligere nedlagte. I en Grav, hvis 
indvendige Længde var 4‘, Brede og Højde 2', talte jeg saaledes 
13 Cranier af Voxne og 2 af Børn. Med Hensyn til Maaden, hvor- 
раа Ligene ere nedlagte i Gravene, da ligge nogle helt udstrakte, 
andre med Skinnebenene op under Гаагепе 1), og mange findes i 
siddende Stilling med Knæerne trukne op under Brystet. Hvor 
dette sidste har været Tilfældet, indtræder det Forhold, som 
man ofte hører fremhævet som en Mærkelighed, nemlig at man 
ikke kan finde Underkjæberne til Hovederne. Dette hidrører 
imidlertid fra, at, naar det opretsiddende Lig forraadner, falder 
Hovedet ned og ruller ofte hen i den anden Ende af Graven, 
medens Underkjæben falder lige ned mellem de andre Ben og 
derfor enten kommer til at ligge langt fra Hovedet og faar et 
andet Udseende end dette, eller ogsaa raadner lettere, da den 
bliver i Forbindelse med Kroppen. Har der saaledes siddet flere 
Lig i een Grav, kan det ofte vere vanskeligt at finde de til 
Hovederne svarende Underkjeber. Man maa da sammenligne 
Tendernes Slidflader; thi som oftest passe de ikke sammen, 
da Underkjæbens Bue i Reglen har udvidet sig позе. En 
Aldersforskjel mellem de Grave, hvori Ligene have ligget ned, . 
og dem, hvori de have siddet oppe, har jeg ved Hjælp af Old- 
sagerne ikke kunnet finde. I en Grav ved Ekaluit ved Ikerasak 


"i Umanaks-Fjorden, hvori jeg ikke fandt et eneste Stykke, 


der kunde hidrøre fra Europæerne, men hvor der kun fandtes 
Ben- og Stenredskaber, hvoriblandt de ejendommelige Benknive 
med indlagte Jernskiver i Randen, samt Materialet hertil, nemlig 
Basaltstykker med Kugler af gedigent Jern, laa Liget udstrakt. 
Hvor der er Skindstykker tilbage, kan man se, at Ligene enten 


*) Se Hans Egedes «Perlustration» S. 83: «de næste Slægtninger tage og 
bære ham bort og begrave ham udi en Grav, sammenkast af Steene; 
Der under legger de ham, iført i sine beste Klæder og vel indsvøbt udi 
Rinsdyrs, eller Sælhunde Skind, med Helene under hans Bag.» Se 
øgsaa Cranz, S. 300. — At Grønlænderne have lagt et Hundehoved i 
Børnegravene, hvilket er omtalt af Egede, Cranz og Giesecke, har 
jeg aldrig seet. 


24 


have været indsyede i Sel- eller Renskind. En enkelt Gang 
har jeg fundet to voxne Lig indsyede i et og samme Skind, og i 
en anden Grav fandt jeg to Lig liggende ved Siden af hinanden, 
og et tredie oven paa dem, saaledes at dette hvilede halvt paa 
hver af de to nederste. Af og til finder man i en Grav en 
Mængde Hoveder uden, endog tilnærmelsesvis, det tilsvarende 
Antal Knogler, og man fristes da til at antage, at det ligefrem 
er Rester af gamle Grave, der her ere samlede paa eet Sted. 
Dog maa man være forsigtig i sine Slutninger angaaende Grave, 
der se ud til at kunne vere forstyrrede, da jo eskimoiske Grave 
i en lang Aarrekke have været Gjenstand for Plyndring for Cra- 
niernes og navnlig for Oldsagernes Skyld. Ogsaa Isbjorne have 
forstyrret ikke faa Grave, navnlig paa Diskos og Svartenhuks- 
Halvoens Vestside. 

Et ejendommeligt Forhold er det, at man undertiden finder 
Grave, der omhyggelig ere lukkede, men hvori der øjensynlig 
aldrig har veret nedlagt noget Lig. Ere saadanne Grave byggede 
til Erindring om En, der er bleven borte, eller have Eskimoerne 
bygget Grave til sig selv, førend de ere døde, og saa ikke faaet 
Brug for dem? Disse tomme Grave maa naturligvis ikke for- 
vexles med «Kjodgrave», hvori Grønlænderne enten gjemme det 
ferske Kjod, som de ikke strax kunne spise, eller ogsaa under- 
tiden det tørrede Kjod. Af disse sidste «Grave», der forøvrigt 
iblandt andet adskille sig fra de egentlige Grave ved at vere 
nesten runde, foruden at de naturligvis ingen Skeletdele inde- 
holde og i Reglen ere aabne, findes der mange ved Husene, i 
Klippehulerne eller i hævede Havstokke paa de gode Foraars- 
fangepladser. 

Endnu turde omtales en Begravelsesmaade, som Gronlen- 
derne bruge, iser naar hele Befolkningen i et Hus er dod af en 
smitsom Sygdom, nemlig at lade Ligene blive i Huset og kun 
styrte Taget ned deri. Ved Igdlorsuit paa Ubekjendt Eiland, 
hvor en pestagtig Sygdom i Fyrrerne havde bortrevet hele Be- 
folkningen, har jeg seet et saadant sammenstyrtet Hus, hvori 


К le 


у 
3 


to 
or 


Ligene endnu laa. Graah beretter fra Ost-Gronland, at de 
Indfodte der sænke deres Døde i Havet. I Vest-Gronland har 
jeg ikke hort tale om denne Begravelsesmaade; men de for- 
holdsvis faa ældre Grave, der findes i Syd-Gronland paa Vest- 
siden, imod hvad der findes længere mod Nord, kunde dog 
maaske antyde, at denne Maade at fjerne Ligene paa ogsaa kan 
haye veret anvendt der. 

De Brugsgjenstande og Redskaber, der ere nedlagte ved 
Ligene, findes enten lose eller nedlagte i Æsker eller Smaa- 
spande, dels af Tre, dels af Hvalbarder, og de findes enten i 
selve Grayene eller indstukne imellem Stenene i disse, endnu 
oftere i en lille Tilbygning paa Siden af dem eller endelig, 
naar der er mange Gjenstande, i en selvstændig gravlignende 
Bygning. Enkelte længere Gjenstande, saasom Buer, Pile og 
Harpunstokke, findes ofte indstukne i Klipperevner i Nærheden 
af Graven. En enkelt Gang fandt vi en Kajakfangers Redskaber 
i en enligt liggende, gravlignende Bygning; men selve Graven 
kunde yi ikke finde, saa at den Tanke laa ner, at Manden 
muligvis var forulykket, men hans Redskaber maaske drevne i 
Land. De Gjenstande, der ere nedlagte ved Ligene, rette sig 
naturligvis efter, om det har været en Mand eller en Kvinde; 
men da der, som ovenfor nævnt, ofte er nedlagt flere Lig, baade 
mandlige og kvindelige, i een Grav, er det naturligt, at der dels 
i Gravene, dels i de smaa Tilbygninger, eller endelig løst ind- 
stukne mellem Stenene findes Redskaber, der have tilhørt begge 
Kjon. I Bornegravene findes Legetøj, saasom smaa Kajakker, 
Hundeslæder, Lamper og menneskelignende Figurer, skaarne i 
Træ eller Vægsten. (Se Graahs Afbildninger paa Tab. УШ i 
hans Rejse til Grønlands Østkyst.) 

Andre vigtige Findesteder for gamle eskimoiske Redskaber 
ere Teltpladserne, Husresterne og navnlig Kjøkkenmøddingerne. 
Disse sidste have ikke alene Betydning, fordi man deri finder 
Benene og Skallerne af de Dyr, der have tjent til Næring, men 
ogsaa fordi man der finder mere eller mindre opslidte og kas- 


26 


serede Gjenstande, altsaa Ting, hvorfra man kan slutte sig til 
Maaden, hvorpaa de have været anvendte, medens det, der findes 
i Gravene, ofte er ubrugte eller ved Nedlægningen brugelige 
Ting. Hertil kommer endnu, at den ejendommelige, af gammel . 
Spek og Tran gjennemtrængte Masse, der indeslutter Gjenstan- 
dene i Kjøkkenmøddingerne, bevarer dem godt mod Forraad- 
nelse og Hensmuldren. I Stranden ved Teltpladser og Husrester, 
der nu bortvaskes af Højvande eller af Grønlænderne bortskjæres 
som Tørv, finder man endelig ofte store Masser af Stenredskaber, 
saasom Pilespidser, «Skrabere» og Flækker. Saaledes er Udstedet 
Kekertak i Vajgat bekjendt for den store Mængde Stenredskaber, 
som der ere fundne og endnu hvert Aar findes af Børnene ved 
Stranden. Lignende Steder ere Sermermiut ved Jakobshavn og 
Tørveøen ved Umanak. 

Uagtet jeg ikke her skal gaa nærmere ind paa Beskrivelsen 
af de gamle eskimoiske Efterladenskaber, maa jeg dog omtale 
de store flade Sten, hvorpaa der i Reglen ligger en mindre, 
afrundet Sten, som kaldes «Angakok-Sten», idet Grønlænderne 
berette, at den, der i sin Tid ønskede at blive Angakok, satte 
sig ved en saadan Sten og drejede den lille rundt paa den store, 
samtidig med at han kaldte paa Tornarsuk, Aandernes Fyrste. 
(Smign. Egedes «Perlustration» 5. 110). Stenene ligge afsides 
og ere flade, en 6—8 Kvadratfod store. Jeg har seet to, een 
i en Hule ved Udstedet Ikerasak i Umanaks-Fjorden og een i 
en Dal ved Nusak i Vajgat. Paa den ene laa en haandstor 
Sten, medens den, der har ligget paa den anden, i sin Tid skal 
vere borttaget og muligvis afleveret til et af Museerne. 


Fra Narsak til Svartenhuk er, som Navnet antyder, Landet 
fladt, idet Fjeldene, der forøvrigt ere lave, с. 1600 Fod (500 M.) 
hoje, trække sig tilbage med et 1/>— 3/4 Mil bredt og vesent-- 
ligst af parallele Havstokke bestaaende, græsbevoxet Underland 
foran. Imellem Havstokkene findes lave, side Strækninger, saa 


ops 


Fret 


27 


at det hele minder om Rimmerne og Dopperne i det nordlige 
Jylland. Disse Havstokke stotte sig til lave, fremstaaende Basalt- 
partier. 

Udfor Kysten maa der vere meget lavt Vand; thi ganske 
smaa Isfjelde stode her paa Grund indtil over 1 Mil ude. Imellem 
Narsak og Svartenhuk ligger Bugten Maligiak, ogsaa kaldet 
Svartenhavn, og da der har været en Del Tvivl om, hvorvidt den 
kunde egne sig til Nodhavn eller ikke"), opmaalte og oploddede 
jeg den, saavidt Tiden tillod det (Se Tav. Ш 5. 4).?) Resultatet var, 
at der synes at vere temmêlig lidt Vand i Havnen ved Lavvande; 
men, da Indsejlingen maa antages at være ren, tvivler jeg ikke 
om, at et Skib, der ikke stikker meget dybt, i Nødstilfælde maa 
kunne ligge der. Uagtet Sydvesten staar lige paa, kan der dog 
næppe rejse sig nogen videre Sø i Havnen, dels раа Grund af 
at Vandet er saa lavt langt ud, og dels раа Grund af de mange 
Isfjelde, der vist som oftest staa der udenfor. Hvorvidt imidlertid 
«Sydosten», der maa antages at blæse ud af Dalen, hvori Bugten 
fortsætter sig, vil være til Hinder for, at et Skib kan ligge der, 
tør jeg ikke afgjøre. Som Forholdene ere for Øjeblikket, vil jo 
imidlertid ogsaa et Skib kun søge derind, naar det er nødt dertil. 
Paa Sydsiden af Maligiak-Bugten er der bygget et Hus for Hunde- 
postens Skyld, ligesom ved Tartusak. Det er forsynet med 
Kakkelovn, Lampe, Lys, Kul, Tran og Hundefoder. Medens 
Huset ved Tartusak ikke benyttes, da det ligger afvejen og burde 
have ligget paa Kinivikodden, saa benyttes derimod Huset her, 
da det ligger bekvemt baade i det Tilfælde, at man skal udenom 
Svartenhuk eller, naar dette er ugjorligt paa Grund af Skrueis, 
igjennem Migdlorfik eller Amitsok, hvorfra man da i Reglen 
kommer ud i Maligiak-Bugten. Dog skal man ogsaa kunne 
fortsette over Land til Arfertuarsuk. Maligiak synes i tidligere 


* Se Graah: Beskrivelse til det voxende Situationskaart over Grønland, 
825 NS. 25, 

*) Originalkaartet, som jeg har optaget over Maligiak-Bugten, er afgivet til 
det Kgl. Sokaart-Archiv. 


28 


Tid kun at have været benyttet til Foraars- og Sommerfangst, 
thi der findes kun Teltpladser og Grave, men ingen Husrester. 

Paa Nordsiden af Maligiak-Bugten strækker sig Svartenhuk 
(paa grønlandsk kaldet Sigguk, Næbet) omtrent 1 Mil ud i V.t.N. 
som en stejl og utilgjængelig Basaltvæg, der er c. 13—1600 Fod 
(4—500 M.) høj. Derfra drejer Kysten mod NØ. henimod Bugten 
Migdlorfik. Ogsaa Svartenhuk passerede vi i tyk Taage, og 
Forholdene vare forøvrigt de samme som ved Kinivik, idet vi 
ogsaa her, dels paa Grund af megtige Vandfald, dels paa Grund 
af fastfrosne Isfjelde, maatte holde* os noget ude fra Kysten. 
Nord for Migdlorfik gaar en anden, mere fjordlignende Bugt, 
Amitsok (amipok betyder smal), ind i Landet, hvorfra man om 
Foraaret skal kunne kjore over Halvøen til Umivitt Om Som- 
meren siges denne Vej ikke at vere passabel paa Grund af store 
Elve. For nogle Aar siden blev det forsøgt at faae Gronlendere 
til at bo ved Mundingen af Amitsok; men Fangsten var saa 
ringe, at de maatte spise Skindet paa Konebaaden og ner ikke 
vare komne tilbage til Søndre Upernivik. 

Den c. 8 Mil dybe Fjord Umiarfik, om hvis Existens jeg 
indtil da havde været fuldkommen uvidende, minder saavel i 
Brede som i Længde og Retning om Uvkusigsat-Fjorden, men 
har dog et ganske andet lyst og venligt Udseende end denne, 
hvilket hidrører fra, at Kysterne overalt ere flade og tildels 
bevoxede. I den ydre Del er Trappen ene herskende, men 
omtrent i Midten, ved Kornok, træder pludselig paa begge Fjord- 
sider lave Gnejskuller frem i Stranden, medens Trappen træder 
tilbage og danner Højfjeldene, og i den inderste Del af Fjorden 
bestaa de lavere Fjelde alle af Gnejs. Saavel fra Svartenhuks- 
som fra Ingnerits-Halvø komme enkelte Bræer ned fra Høj- 
fjeldene, men ingen af dem naa Vandfladen. I Retningen af 
det inderste af Fjorden findes den c. 1 Mil lange Sø Tasersuak, 
der den 154е Juli endnu var bedækket med Is, og kun langs. 
Bredderne зааез aabent Vand. Medens vi ifjor påa samme 
Tid færdedes paa Fjeldene mellem Umiarfik og Uvkusigsat, 


pe ы 


29 


som da vare næsten fri for Sne, saa maatte Rensjægerne fra 
Søndre-Upernivik, der med Familier stode i Telt her i Kingua, 
nu vende tilbage uden Fangst, då de ikke kunde komme frem 
påa Grund af store Snemasser. 

Hidtil havde mine Folk holdt sig raske, saalænge de ikke 
vare komne i Berøring med andre Grønlændere; men her bleve 
de smittede af Hoste og Sting, og det Liv, hvormed Rejsen 
hidtil var gaaet, var for de Flestes Vedkommende pludselig forbi. 
Dertil kom, at den Mængde Grønlændere, vi her traf, vare næsten 
fuldstændig blottede for Fødemidler, da de intet havde fanget, 
og mine Folk, der medførte flere Sælhunde, delte strax med 
dem. Den fra Igdlorsuit medførte Proviant var imidlertid næsten 
forbi, og раа en stor Del af Rejsen havde vi levet af, hvad 
Grønlænderne fangede. Paa Grund af det gode Vejr var dette 
ogsaa hidtil gaaet godt; thi vi fik baade Rensdyr, Sælhunde og 
Fugle, ja, undertiden havde vi saa meget Kjød, at det blev for- 
dærvet. Da vi gik ind i Umiarfik, kastede saaledes Grønlæn- 
derne en hel, men mindre frisk Sælhund op paa Stranden med 
en spøgende Bemærkning om, at Rævene ogsaa skulde have 
noget. Paa Udrejsen af Fjorden fik vi imidlertid Storm og Regn, 
saa at vi bleve forsinkede og fangede intet. Det kneb da med 
Provianten, og Sælhunden, der nu var raadden, men heldigvis 
ikke fortæret af Rævene, blev opsøgt og spist næsten raa, da det 
uafbrudte Regnvejr hindrede Grønlænderne i at faae Kjødet kogt. 

Endskjøndt det havde været min Hensigt at undersøge 
Ingnerit-Fjorden, førend jeg gik til Udstedet Søndre-Upernivik, 
saa maatte vi dog søge dertil, saasnart vi kunde passere Kan- 
garsuk, og ankom der gjennemvaade den 21de Juli. Neste 
Dag blev Vejret bedre, saa at jeg kunde foretage de nødvendige 
Observationer og Maalinger for at faae Udstedet og dets Omgi- 
velser bestemte. Den 23de afrejste vi til Ingnerit-Fjorden. Her 
påadrog jeg mig en Upasselighed, rimeligvis ved at sidde i Vand, 
da jeg bag paa en Kajak lod mig bugsere Fjorden rundt for at 
undersøge dens Kyster. Derved forhindredes jeg fra at faae 


30 


Kysten undersøgt mellem Ingnerit og Amitsuarsuk. Den sidste 
Fjords Beliggenhed fik jeg dog saa nogenlunde bestemt. Den 
27de Juli kom vi til Prøven, og to Dage efter afrejste vi til 
Ekaluarsuit i Laxefjorden, hvorfra jeg gjorde en Tur henimod 
Uvkusigsat, for at faae et Overblik over Terrænet mellem disse 
to Fjorde, og endskjønt jeg nok tror, at Kaartet over denne 
Egn er rigtigt i sine Hovedtræk, lykkedes det mig dog ikke at 
faae det Overblik, jeg havde ønsket, paa Grund af det couperede 
Terræn. Е 

Flere af mine Folk vare пи saa medtagne af Forkjølelse 
(Hoste og Sting), at Rejsen kun gik langsomt tilbage til Prøven. 
Ва en af dem her blev farlig syg, og «Nordlyset» laa sejlfærdigt, 
hvormed Pastor Rasmussen skulde afgaa til Godhavn, efterkom 
jeg med Glæde hans Opfordring til at følge med, da han i 
заа Fald for min Skyld vilde lade sig landsætte ved Nugsuak. 
Kaptajn Moberg gik beredvillig ind раа Forslaget, og jeg undgik 
derved med mine syge Folk at forsøge at komme tilbage til 
Igdlorsuit ad den lange, ubeboede Kyststrækning udenom Svar- 
tenhuk og Kinivik. Vi forlode Prøven den dte August, og, da 
det den 7de om Aftenen, omtrent udfor Nugsuak, blev stille, 
gik vi fra Borde i en Afstand af 3 eller 4 Mil fra Kysten og 
vare saa heldige efter 6 Timers anstrengende Roning at naa 
Udstedet, kort forend en stiv Kuling af Norden begyndte at blese 
op. Foruden den ene af mine Folk, der stadig blev daarligere, 
blev en til ogsaa temmelig syg, og de andre, der paa en enkelt 
Undtagelse ner alle vare mere eller mindre angrebne, begyndte at 
tale om, at de ikke kunde gaa videre, forend de alle bleve raske. 
Heldigvis blev det den neste Dag fuldstændig blikstille, og det 
lykkedes mig derfor at overtale de mindre angrebne til at gaa 
videre. Til de syge blev der redet et Leje i Baaden, og vi andre 
skiftedes til at ro. Den neste Dag kom vi til Niakornat. Her 


maatte jeg lade Konebaaden blive, da det var umuligt at faae den- 


roet over til Ubekjendt Eiland, men Kjøbmand Cortzen var saa 
venlig at laane mig sin Slup og at skaffe mig en rask Besætning, 


LE SAS "Sme — 


31 


hvorefter vi den 13de August ankom til Igdlorsuit i en temmelig 
ynkelig Forfatning. En maatte bæres i Land fra Baaden, og to 
kunde kun ved Hjælp vakle derfra. Den glade Jubel, hvormed 
Grønlænderne ellers byde de Tilbagevendende velkommen efter 
en saa lang Tur, forstummede, da de saae оз. 1) 

Da det allerede var sent paa Sommeren, og jeg havde be- 
stemt at bestige Kilertinguak ved Umanak, ligesom ogsaa at 
gjøre en Tur ind påa Nugsuaks Halvø, hvilket maatte ske, før 
der faldt Sne paa Fjeldene, ilede jeg tilbage over Niakornat til 
Umanak, hvortil jeg kom den (8de August. Paa Vejen under- 
søgte jeg dog foreløbigt Trachytgangene paa Sydenden af Ube- 


у. kjendt Eiland, ligesom jeg ogsaa gjorde mig bekjendt med Fore- 


komsten af den store Mængde, men desto værre kun i ringe 
Grad forsteningsførende Kalkconcretioner, der findes i Elvlejerne 
ved Niakornat og Øst derfor. Forskjellige Arbejder holdt mig 
tilbage ved Umanak til den 22de August, da jeg tog over til 
Sarfarfik. Paa Grund af Taage maatte jeg imidlertid vente til 
næste Dags Aften med at bestige Kilertinguak, hvis Top vi 
naaede efter fem Timers Gang just som Solen dukkede op over 
Ishorizonten. Kilertinguak. har en Højde af 6250 Fod (1950 M.) 
og ег det højeste Punkt, der er besteget paa Grønlands Vest- 
kyst”). Jeg fik dog ikke det Overblik, jeg havde ventet, da 
Landet paa Nordsiden af Fjorden var skjult af Taage, og Taage- 
massen trak hen over Nugsuaks-Halvø og faldt ned som Sne 
paa Toppen af Kilertinguak, hvor Temperaturen var —1°.2 С. 


2) Ingen nulevende Grønlænder har i Konebaad eller Kajak rejst udenom 
Svartenhuks-Halvø, og jeg skylder derfor min flinke Besætning, særligt 
Styreren, Nord-Gronlands dristigste Bjørnejæger, Otto, min bedste Tak 
for den. Villighed, hvormed de gik ind paa at føre mig denne usædvan- 
lige Tur, og for den mageløse Omhyggelighed og Tjenstvillighed, de viste, 
selv efterat Sygdommen havde berøvet dem Kræfterne og tildels Modet. 
De, der vare mindre angrebne, kom sig heldigvis snart efter Hjemkomsten ; 

» kun een, Semuk, der var haardest medtaget, kom sig først langt ud paa 
Efteraaret. 

Saavidt man veed, er dette Fjeld kun besteget een Gang før, nemlig af 
Whymper i 1872. (Dagbladet for 1872, Nr. 279.) 


С 


32 


Ind over Nugsuaks-Halvø var Udsigten stærkt begrændset af de 
mange Fjeldtoppe, der vare højere end den, jeg stod paa, men 
over Indlandsisen var Himlen derimod klar, og man havde en 
vid Udsigt ud over dens umaadelige, tilsyneladende svagt bøl- 
gede og mod Øst jævnt stigende Overflade. 

- Fra Sarfarfik rejste vi langs Kysten mod Sydøst, idet jeg 
paa Vejen undersøgte de derværende Breer. Fra Ekaluit gik 
jeg dernæst med 4 Grønlændere langs Elvlejet ind i Landet og 
rejste Telt ved Foden af Majorkarsuatsiak-Fjeldet, hvis Snemark 
jeg maalte. Foruden en Tur til'Soen Tasek ujordlek gik jeg ad 
Slæderouten over Majorkarsuatsiak-Fjeldet for mulig at finde en 


Sø, hvorom der berettes, at den aldrig toer. Paa Grund af en 


Misforstaaelse fik jeg imidlertid ikke dette Spørgsmaal afgjort. 

Den Sø, der раа denne Vej ligger højest, nemlig 1945 Fod 
(610 М.), var ikke frossen. En Aften, medens vi opholdt os 
her ved Majorkarsuatsiak-Fjeldet, kom Grønlænderne pludselig 
ind til mig i Teltet og fortalte, at nu havde Store Karajaks-Breen 
«skudt ud»; thi de havde hørt Bulderet. Da vi befandt os i en 
Afstand af 4 Mil derfra, vilde jeg først ikke tro dem; men, da 
vi Dagen efter kom tilbage til Ekaluit, fandt vi Fjorden spærret 
af Kalvis, og ved Ankomsten til Ikerasak fortaltes der, at de 
havde havt den sædvanlige stærke Bølgebevægelse eller «Kanel» 
omtrent samtidig med, at vi havde hørt Lyden. Denne Udskyden 
maa altsaa vere sket i Forbindelse med stærke Kalvninger, siden 
Lyden derfra kunde høres 4 Mil borte, medens den «Udskyden», 
som jeg ifjor var Vidne til, skete uden nogensomhelst usædvanlig 
Kalvning. Hvori denne Forskjel kan have bestaaet, ser jeg mig 
ikke istand til at oplyse. Paa Grund af, at Isen spærrede Far- 
vandet, maatte vi opholde os ved Ekaluit en Dags Tid, der 
anvendtes til at undersøge de nærmeste Bræer og de derværende 
Grave. Ved denne Lejlighed var det, at jeg gjorde det i Afsnittet 
om Nikkeljern omtalte Fund af 9 Stykker Basalt med Kugler af 
gedigent Jern"). 


1) Meddelelser om Grønland, IV Hefte, S. 121. 


33 


Den 4de September kom vi Ш Ikerasak, hvor vi paa Grund 
af Storm og uroligt Vejr maatte blive til den 84е; da vi prøvede 
påa at gaa ind i Sermilik-Fjorden; men Sydosten tvang os til 
at opslaa Telt paa Niakornakevsak. Neste Dag naaede vi dog 
ind i Nærheden af Breen og foretog en Lodning; men den 
megen Kalvis og de stadige Kalvninger, der satte høj Sø lige 
ud til Uilut, i Forbindelse ;med idelige Snebyger, bevirkede, at 
jeg besluttede at gaa ind i Sermitdlet for derfra at gaa over 
Land til Bræen, ligesom ogsaa for derfra at bestige Fjeldet Anek, 
der lovede en vid Udsigt ud over de mange her i Nærheden af 
hinanden værende Bræer. Sydosten tvang os dog allerede til at 
rejse Telt paa Odden Syd for Uilut, og i de næste fire Dage 
fik vi her en såadan Mængde Sne, at det ikke var muligt 
at bestige det stejle Anek denne Gang, hvorfor jeg gik tilbage 
til Umanak den 14de September. Det uafbrudt urolige Vejr 
holdt mig her bunden til den 23de September, da jeg satte 
over til Fastlandet for at eftermaale Bevegelsen af de Punkter 
paa de forskjellige Breer, jeg paa min Rejse i August havde 
bestemt. Foruden disse Maalinger, hvis Resultater findes i Af- 
snittet om Breerne*), havde det været min Hensigt at søge 
Forsteninger i de kulforende Dannelser til henimod Niakornat; 
men det fornyede sterke Snefald umuliggjorde denne Plan, saa 
at jeg den 29de September maatte vende tilbage til Umanak, og 
dermed afsluttedes Undersogelsesrejserne for dette Aar. 


1880. 


I Februar og Marts foretog jeg de første Slederejser til 
Breerne paa Fastlandet mellem Sarfarfik og Umiartorfik for 
at bestemme deres Bevægelse i Vintermaanederne. Den 3die 
April afrejste jeg til Satut-Qerne og kom tilbage den 12te efter 
at have berejst og tildels opmaalt Fjordene Sermilik, Itivdliarsuk, 


1) Anf. St. S. 86—88. 


In 3 


34 


Ingnerit og Torsukatak-Strædet, Nord for Agpat-Øen, ligesom 


jeg ogsaa havde maalt Bevægelsen i den vestligste af Bræerne 
i Itivdliarsuk-Fjorden. Den 19de April rejste jeg til Igdlorsuit 
og derfra Øst og Nord om Kekertarsuak, hvor vi opsloge Telt 
ved Akuliarusinguak. Det havde været min Hensigt at trænge 
ind i Isfjorden, som Nord herfor gaar ind ved Sagdliarusek, 
men paa Grund af at Isen var dækket med Sne, der var gjennem- 
trængt af Vand, maatte jeg afstaa derfra. Paa en stor Del af 
Vejen gjennem Tunua havde vi, vadende til midt paa Benene i 
dette Snesjap, maattet skiftevis gaa foran Hundene for at bane 
Vej, da disse med deres korte Ben næppe kunde паа Bunden og 
kunde derfor kun med Anstrængelse og halvt svømmende trække 
den letbelastede Slæde. Efter at have udhvilet os her ved Akuliaru- 
singuak forsøgte vi at gaa videre; men, vaade til midt paa Livet, 
maatte vi vende om og søge tilbage gjennem Tunua, hvorpaa 
vi rejste Telt paa Kekertarsuaks nordøstlige Ende. Efterat jeg 
havde foretaget en Del Maalinger her, kom vi ad Omveje til Igdlor- 
suit. Den 27de afrejste jeg igjen og havde ønsket at gaa gjennem 
Strædet Ра ind i Kangerdlugsuak, men, da Isen der var ufrem- 
kommelig, og jeg nødig vilde udmatte Hundene til ingen Nytte, 
gik vi ind i Kangerdluarsuk til Øen Kekertak. Efter at have 
opmaalt det indre af Fjorden tilligemed den deri værende Arm af 
Indlandsisen, der vel er temmelig stor, men kun afgiver smaat 
Kalvis og ingen Isfjelde, afrejste vi til Øerne Kekertat, Vest for 
Udstedet Uvkusigsat, og kom den iste Maj tilbage til Umanak. 

I de nærmest paafølgende Dage besøgte jeg endnu engang 
Bræerne lige over for раа Fastlandet for at bestemme Bevægelsen 
i de sidste to Maaneder, ligesom jeg ogsaa afsluttede mine 
Forsøg og Undersøgelser ved Umanak, som jeg forlod den Ilte 
Maj for over Satut endnu engang at maale Bevægelsen i den 
vestlige Bræ i Itivdliarsuk-Fjorden. Efter et Besøg i den inderste 
Del af Karajaks-Fjorden, hvilket dog blev afbrudt af Snestorm, 
rejste jeg derpaa over Ikerasak over Land til Udstedet Kekertak 
i Vajgat, hvor vi kom den 16de Maj aldeles drivvaade, da det 


AT LEE 


ee CO NE 


35 


skylregnede det meste af Vejen. Paa Grund af det milde Vejr 
med megen Regn saae det de første Dage, efterat jeg var 
kommen her, ikke ud til, at jeg skulde faae mit Ønske opfyldt, 
endnu en Gang at komme til Torsukataks-Bræ; men den 20de 
fik vi et Par Graders Frost, hvorfor jeg afrejste til Bræen over 
Søen Tasersuak til Nuk. Efter 2 Dages Forløb rejste vi samme 
Vej tilbage, og efter et kort Ophold ved Itivdliarsuk for at be- 
stemme dette Steds astronomiske Beliggenhed, hvilket ikke var 
lykkedes Aaret før, kom vi tilbage til Kekertak, som jeg, da der 
nu næsten var aabent Vande overalt, forlod samme Aften for 
påa de bare Klipper og ad smaa Søer over Land at kjøre til 
Akunak, da baade Is og Sne næsten vare forsvundne. Med en 
Konebaad kom jeg den 24de Maj til Sarkak, hvor Lieutenant 
Hammer var kommen et Par Dage før for i Forening med mig 
at berejse og undersøge Vajgat og Diskos Vestside. 

Den 27de Maj rejste vi fra Sarkak langs Kysten mod Nord- 
vest, og da Lieutenant Hammer fra nu af overtog de astro- 
nomiske og terrestriske Observationer, beskjæftigede jeg mig 
udelukkende med geologiske Undersøgelser. Vi anløb forskjellige 
Steder dels for Forsteningernes, dels for Observationernes Skyld, 
og satte den 164е Juni fra Ata over Vajgat til Asuk for at 
undersøge den derværende jernforende Basalt. Over Udstedet 
Ujaragsugsuk vendte vi tilbage til Sarkak og gik langs Vajgats 
Nordside til Nusak, hvorved blandt andet den graphit- og jern- 
førende Basalt ved Nuk fandtes. 

Her havde vi ogsaa tenkt paa at bestige det 3660 Fod 
(1150 M.) høje Kakarsuak for at faae et Overblik over den store 
Dal i Nugsuaks-Halvoens шаге, hvis Ostende jeg paa mine 
forskjellige Vandringer til Soerne Tasersuak og Tasek ujordlek 
kjendte ret godt, men hvis vestlige og midterste Del jeg endnu 
ikke havde havt Lejlighed til at undersøge. Det urolige Vejr, 
der i Juli afløste det udmærket smukke Vejr i Juni, forhindrede 
denne Plans Udførelse, og efterat have ventet her i flere Dage 


påa Grund af Storm og Regn, benyttede vi en Aften, da Stormen 
3% 


56 


lagde sig, til at gaa til Nugsuak, hvor vi ankom den 6te Juli, 
og hvorfra Lieutenant Hammer nu gik til Hareøen, jeg til 
Niakornat. Hensigten med denne sidste Tur var dels at hente 
nogle nødvendige Rejserekvisiter og noget Proviant, som jeg, 
da jeg 1 Foraaret forlod Umanak раа Hundeslæde, ikke havde 
kunnet medtage, dels for раа et Sted der i Nærheden, Savi- 
arkat kaldet, at søge efter metallisk Jern i Basalten påa Grund 
af dette Steds grønlandske Navn, og endelig for at søge For- 
steninger i Kalkconcretioner i Elvlejerne der i Nærheden. Den 
forste af disse Opgaver mislykkedes, da jeg ikke fandt metallisk 
Jern, men paa Grund af Forholdene var det ikke saa underligt; 
thi i den Dagstid, jeg kunde anvende paa at soge det, regnede 
det nesten uafbrudt, og hele Tiden var det en saa tyk Taage, 
at jeg neppe kunde se 10 Skridt foran mig. Den anden Op- 
gave, at søge Forsteninger, lykkedes bedre, idet jeg blandt 
andet fandt Brudstykker af to Scaphites i Concretionerne, og 
Oprindelsen af de Ammoniter fra Grønland, der findes i Museets 
Samlinger fra ældre Tid, er derved klaret. То Gange forsøgte 
jeg paa denne Tur at komme i Land i Hollænderbugten for at 
undersøge de derværende kulførende Dannelser (iblandt andre 
Steder Nordenskiölds Ifsorisok), men begge Forsøg mislyk- 
kedes paa Grund af den høje Sø, som det urolige Vejr stadig 
satte i denne Bugt. 

Den 13de Juli kom jeg tilbage til Nugsuak, men først næste 
Aften kunde vi gaa videre; dog tvang Vinden os til allerede at 
opslaa Telt ved Natdluarsuk, og jeg benyttede Lejligheden til at 
samle Forsteninger ved Kugsinek. Efter at være gaaet langs 
Kysten til Niakornarsuk ved Marrak satte jeg over til Ingnagnak 
paa Disko, hvortil Lieutenant Hammer samme Dag var kommen 
efterat have omsejlet og bestemt Hareoens Kyster, indsamlet 
Forsteninger ved Aumarutigsat og fundet et с. 2 Fod mægtigt 
Kullag i Basalten paa Øens Sydvestside. Den 19de afrejste vi 
i Fællesskab til Napasuligsuak og Igdlorpait (de mange Huse), 
da jeg ventede baade paa Grund af Navnet og paa Grund af 


37 


Beretningerne at finde værdifulde Gjenstande i Gravene; men 
Udbyttet var højst ringe. Baade de 5 à 6 Husruiner og Gra- 
vene ligge paa gamle Havstokke, hvoraf den yderste, hvorpaa 
Husene staa, nu stærkt bortskylles. Her, som paa mange andre 
Steder af Kysten, stod Iskanten endnu i Slutningen af Juli. 
Efter at have passeret Avatarpait, et større og to mindre Skjær, 
der ligge noget over Уз Mil fra Kysten, og som have Navn af, 
at de i Frastand ligne Fangeblærer, avatat, opsloge vi Telt ved 
Igdloluarsuit. Ogsaa her findes Husrester og gamle Grave, 
men ligesom ved Igdlorpait var Udbyttet i de sidste kun ube- 
tydeligt. De mange Renshorn i Gravene tyde paa, at der tid- 
ligere her dreves Jagt påa disse Dyr, som nu synes fuldstændig 
at være forsvundne, i det mindste fra denne Del af Disko; thi 
hverken i Nord- eller Mellemfjorden saae vi Sporene af dem. 
Nugsuaks Grønlændere besøge næsten aarlig dette Sted paa 
Grund af de mange spraglede Sælhunde, der findes her i Fjorden, 
og som tildels søge op paa Klipperne. 

Paa Nordfjordens Nordside, hvor der er et forholdsvis bredt, 
tildels bevoxet Underland, findes flere Ruiner, f. Ех. . ved. Perd- 
lertut (af perdlérpok, sulte ihjel). Blandt Ruinerne var der en, 
hvor Murene helt vare opbyggede af Sten uden mellemliggende 
Græstørv, og som derfor mindede om de nordiske Ruiner i Syd- 
Grønland. Den var omtrent 19 Skridt lang og 8 Skridt bred 
og syntes at have været delt i 2 eller 3 Rum, der dog ogsaa 
kunde tydes som to sammenbyggede Huse. I Umanaks-Fjorden 
har jeg seet lignende, rigtignok kun af eet Rum bestaaende, 
men ligeledes af Sten helt opbyggede Husmure, der utvivlsomt 
vare eskimoiske, hvorfor jeg tror, at ogsaa denne Ruin maa 
betragtes som saadan. I den inderste Del af Nordfjorden 
udmunde to støre Elve, hvorfor Fjorden der er saa lav, at man 
selv ved Højvande ikke kan naa længere med Konebaad end til 
den paa Kaartet punkterede Linie, der betegner, hvor langt 
Fjorden er tor ved Lavvande. Her opsloge vi Telt paa Sydsiden 


38 


mellem de to «døde» Bræer. Fra Højlandet paa Sydsiden komme 
flere Bræer ned, men ingen af dem nåa Vandfladen. 

Den 254е Juli gik vi ud af Nordfjorden til Nordsiden af 
den store Bugt Kasingigsat, der fortsætter sig med en stor Dal 
ind i Landet, og derfra til Odden раа Nordsiden af Mellem- 
fjorden, der maaske af Grønlænderne kaldes Nassat, og som vi 
kaldte Jernpynten, fordi jeg der fandt faststaaende, jernførende 
Basalt. Senere fandtes denne Bjergart saavel faststaaende i den 
inderste Del af Fjorden som ogsaa paa Sydsiden af samme. 
Mellemfjorden, der baade i Form og Størrelse minder meget om 
Nordfjorden, ender ligesom denne med et bredt Elvleje og er 
paa en lang Strækning tør ved Lavvande. En bred Dal, ad hvilken 
saavel Giesecke som Whymper ere gaaede, fører, som 
bekjendt, over til Diskofjordens nordvestlige Arm. Efter et 
Ophold i Laxebugten gik vi til Udstedet Erkigtok i Diskofjorden, 
hvortil vi kom den 7de August. Dernest berejste vi denne Fjords 
to nordlige Arme og gik over Storgen og Kekertak til Odden 
Maligiak, hvor vi i Bugten Ungorsivik i 3 Dage bleve opholdte 
af Regn, Sne og Storm. Da vi i det urolige Vejr ikke kunde 
legge til Land ved Jernstedet under Blaafjeld, gik vi dertil fra 
Ungorsivik og toge et lille Telt med. Baaden hentede os saa 
to Dage efter paa о til Godhavn, hvor vi ankom den 204е 
August. 

Da det blev os meddelt, at Barkskibet «Ceres», med hvilket 
vi skulde gaa hjem, laa ved Ritenbenk og ikke vilde komme til 


at afgaa førend den 4de September, besluttede jeg at benytte _ 


Tiden til et Besøg ved Jakobshavns Isfjord for at se, om der 
her muligvis med Hensyn til Maaden, hvorpaa de største Breer 
udmunde i Fjordene, og den deraf afhængige Maade, hvorpaa 
de knække af, og Isfjeldene derved dannes, skulde være andre 
Forhold tilstede end de, som jeg hidtil havde havt Lejlighed til 
at iagttage. Navnlig vilde jeg gjerne se det Forhold, som baade 
Rink og Helland fremhæve, nemlig at de største Isfjelde skulde 
være højere end Bræens Rand, noget, jeg aldrig har seet, men 


39 


som ogsaa Lieutenant Hammer bekræftede at have iagttaget 
ved Jakobshavns Isbræ. Da vi over Claushavn vare komne til 
Kangerdlukasik og havde besteget et Sted, hvorfra vi havde det 
tilbørlige Overblik over Bræen og Fjorden, заае jeg intet, 
der tydede paa, at denne Bre paa denne Tid af Aaret kalvede 
раа anden Maade end de andre, jeg hidtil havde undersøgt, og 
navnlig saae jeg ikke et eneste Isfjeld, der i Højde naaede op 
over den lodrette Rand af Breens Ende. Tiden og Forholdene 
tillode ikke andre Maalinger end den af Lieutenant Hammer 
meddelte (IV, Side 20), hvorved det fandtes, at Midten af den 
lodrette Rand ragede 189‘ op over den ved Foden af samme 
liggende Kalvis. 

Den 3die September kom vi tilbage til Ritenbenk og afgik 
med Skibet neste Dag til Godhavn, som vi forst forlod den 18de 
September. Efter en stormfuld Rejse ankom vi til Kjøbenhavn 
den 6te November. 


En kjær Pligt staar nu tilbage, og det er at fremhæve den 
overordentlige Gjæstfrihed og Tjenstvillighed, jeg overalt har 
mødt påa de ovennævnte Rejser saavel fra Embedsmændenes som 
Underbetjentenes Side, idet de alle efter bedste Evne have søgt 
at fremme mine Arbejder baade ved Raad og ved Hjælp, navnlig 
ved Udlaan afBaade og Slæder, hvilket sidste ofte var forbundet med 
pekuniære Opofrelser. Af dem, jeg paa Grund af min Rejseplan 
særlig har maattet henvende mig til om Bistand, maa det være 
mig tilladt at fremhæve den nu afdøde Colonibestyrer Boye, 
hvis praktiske Sands og aldrig trættede Tjenstvillighed under 
mine lange Ophold ved Umanak har været af stor Betydning for 
mine Rejsers Udbytte, ligesom jeg ogsaa skylder hans mekaniske 
Talent, at jeg har kunnet foretage flere af mine Forsøg angaaende 
Isens fysiske Forhold, ved hvilke Undersøgelser han stadig var 
en ivrig Medarbejder. Udliggerne, de Herrer Underassistenter 
Chrestensen ved Ikerasak og Hendriksen ved Igdlorsuit, 
samt Jorgensen ved Ujaragsugsuk (der i 1871 ledsagede mig 


40 


hele Vajgattet rundt), Jensen ved Sarkak og Lange ved Nug- 


suak, skylder jeg ligeledes Tak ikke alene for den Gjæstfrihed, 
hvormed de under mine hyppige Besøg altid modtog mig, men 
navnlig for den Forekommenhed, hvormed de understøttede mine 
Arbejder ved at overlade mig deres egne Baade og Slæder, der 
ofte vare de eneste, som kunde anvendes, og de udlaante dem 
раа еп Tid, da de selv havde Brug for dem, og til Rejser, der 
mere end sædvanligt udsatte dem for: Beskadigelse. 

Dernæst, men ikke mindst, skylder jeg de Grønlændere, 
der færdedes med mig og have viist mig deres Land, for hvis 
Ejendommeligheder de i mange Retninger have et saa skarpt 
Blik, min bedste Так, særlig for den- Omhyggelighed, de viste 
mig, naar de ledsagede mig paa mine lange og ofte besværlige 
Rejser, hvor de ikke alene for en ringe Løn skulde vise Vej og 
skaffe mig og min som oftest store Bagage frem, men ogsaa tilveje- 


bringe en væsentlig Del af Føden, da det var umuligt i en Baad — 
\ 


at føre den Proviant med, der behøvedes til saadanne Ture, 
som +. Ex. uden om Disko eller Svartenhuks-Halvo. 

Paa mine mange Kejser, der strække sig over 8 Somre og 
2 Vintre, har jeg ofte havt Lejlighed til at beundre den Шат- 
dighed, Snarraadighed og det skarpe Blik for Naturforholdene, 
der i Forbindelse med Nøjsomhed og Godmodighed charakteri- 
sere den dygtige Gronlender, og som gjør, at han med sine 
smaa Hjælpemidler kan i Nodstilfælde leve og finde Føden, hvor 
næppe ret mange andre Mennesker vilde kunne det. Man hører 
ofte udtalt, at Befolkningen efterhaanden er bleven saa forvænt 
ved europæiske Produkter og Redskaber, at den ikke vilde 
kunne leve dem foruden, ligesom at Grønlænderne ogsaa i flere 
Retninger ere gaaede meget tilbage, siden Landet blev coloni- 
seret anden Gang. Dette sidste er maaske rigtigt; men Grunden 
hertil. er væsentligst, foruden Grønlændernes Godmodighed, den 
uheldige Maade, hvorpaa de Danske fra først af tog fat paa de 
Indfødtes Opdragelse, idet de tilintetgjorde deres Selvstændighed 
og gamle Vedtægter, hvorved al Ret kom til at afhænge af de 


41 

Fremmedes Forgodtbefindende. Desto værre var det jo langt 
fra iste Klasses Folk, hverken fra Moralens eller Dygtighedens 
| Side, Danmark sendte eller endog indtil еп senere Tid i Al- 
_ mindelighed har sendt til Grønland, hvilket var saa meget uhel- 
_ digere, som Grønlænderne have et skarpt Blik for Andres Fejl, 
… navnlig for deres, der ville optræde som deres Læremestre. 
… Man maa derfor ogsaa ønske og haabe, at de Bestræbelser maa 
"lykkes, som den Mand, der næst efter Egede har størst 
q Fortjeneste af Grønland, i de senere Aar med saa stor Iherdig- 
— hed har udfoldet for at skaffe Grønlænderne noget af den gamle 
: Selvstændighed og Selvstyre tilbage. 


ue 


Om Forekomsten af Forsteninger 
de kulforende Dannelser i Nord-Gronland 
i | 


К. J. У. Steenstrup. 


le 


SR re ee Бе ee 


tg” 


Longs Diskos og Nugsuaks-Halvoens Kyster findes mægtige Lag 
af Sand, Sandsten og Skifer, der indeholde Kul, hvad der 
sandsynligvis allerede var bekjendt for de gamle Nordboere !), 
og som tiltrak sig Regeringens og Colonisternes Opmærksom- 
hed, da Grønland anden Gang blev coloniseret. Giesecke var 
den første, der videnskabelig beskrev disse Dannelser, og han 
paaviste, at de indeholdt saavel Plante- som Dyrelevninger. 
Ved Rinks og Olriks Indsamlinger bleve disse Forsteninger 
særlig bekjendte og have senere gjentagne Gange været Gjen- 
stand for nøjere Undersøgelse, saaledes af Whymper, Brown 
og Nordenskiold. Herved tilvejebragtes et stort Materiale, 


der væsentligst blev bearbejdet af О. Heer, og hvoraf Resultatet 


findes i dennes betydningsfulde Arbejde: Flora fossilis arctica. 

Paa Professor Johnstrups Foranstaltning undersegte jeg 
i Aarene 1871—72 paa offentlig Bekostning Vajgattets Kyster, 
og i Aarene 1878—80 berejste jeg for «Commissionen for Gron- 
lands geologiske og geographiske Undersogelse» Kysterne af 
Nugsuaks- og Svartenhuks-Halvoerne. Jeg har altsaa havt Lej- 
lighed, som ingen anden, til at gjore mig bekjendt med de kul- 
førende Dannelsers geognostiske Forhold og til at indsamle For- 
steninger paa mange Steder. Til Vejledning ved disse sidstes 
Bestemmelse skal jeg i det folgende anfore de Forhold, hvor- 
under de findes paa de enkelte Steder. 


2) Grenl. hist. Mindesmærker Ш, S. 228 og 882. 


46 


Paa det med ТУ Нейе af «Meddelelser om Grønland» føl- 
gende Kaart har jeg ved gul Farve betegnet Udbredelsen af disse 
Dannelser, forsaavidt de findes blottede, og forsaavidt jeg har 
havt Lejlighed til at undersøge dem. Det sees, at de navnlig 
ere fremtrædende paa Diskos Sydost- og Nordostside og paa 
Syd- og Nordsiden af Nugsuaks- Halvøen. Mindre Partier findes 
paa Uperniviks Næs, ved Kangiusak paa Svartenhuks-Halvø og 
omkring Ingnerit-Fjorden ligesom ogsaa paa Hareo og maaske 
paa Sydspidsen af Akuliarusersuak i Disko-Fjorden!). Ved frem- 
tidige Undersøgelser ville de endvidere rimeligvis blive paaviste 
i det indre af Dalene раа Diskos Sydside og i det indre af Svar- 
tenhuks-Halvø i Retningen Ingnerit—Kangiusak. Derimod tror 
jeg ikke, at de tilsvarende Dannelser paa Nord- og Sydsiden af 
Nugsuaks-Halvø staa direkte i Forbindelse med hinanden. End- 
skjøndt O. Heer har viist, at disse Dannelser tilhøre forskjellige 
Formationer, saa er der dog fra et rent geognostisk Standpunkt, 
nemlig hvad Lejringsforholdene og den petrographiske Sammen- 
sætning angaar, intet, der antyder en saadan Underafdeling. 
Sandstens- og Skiferlagene fra Kook i Umanaks-Fjorden, der 
skulle tilhøre det ældre Kridt, og de tilsvarende Lag ved Sinigfik 
раа Diskos Sydside, der skulle tilhøre yngre Miocen, ere i det 
væsentlige ikke mere forskjellige end Lagene indbyrdes paa 
samme Sted>). ' 


1) Gnejsen træder her frem i en lav Skrænt, og dens Lag falde 20° SØ. 
De øvrige Lag ere stærkt decomponerede og заа over i en grovkornet 
Sandsten, der synes at falde 20° SV. Paa Stranden fandtes et Stykke 
opskyllet forkullet Træ. 

Efterat denne Beretning var nedskreven, ere de af Steenstrup hjem- 
bragte Forsteninger afgivne til Prof. 0. Heer i Zurich for af ham at blive 
palæontologisk undersøgte. Resultaterne ere meddelte i det efterfølgende 
Afsnit, og i Henhold dertil har Prof. Heer раа den hermed følgende, for- 
mindskede Сор! af ovennævnte Kaart aflagt det Terræn, hvorfra der 
haves Forsteninger, henhørende til Kridtformationen med grøn, til 
Miocenformationen med gul Farve. Kaartet er det samme, som ledsager 
Heers Flora fossilis Grønlandica. Fr. J. 


te 


— 


ed 


Pr nea 


i ar ey u 3 22 


му». 


en eu 
= 


22$ 


_ 


= 
—] 


Som еп Helhed betragtet, bestaa de kulførende Dannelser 
af Sandsten og Skifer, af hvilke den sidste i Almindelighed er 
mest fremtrædende i den nedre, den første i den øvre Del. 
Dog gives der herfra Undtagelser, saaledes ved Naujat i Vajgat, | 
hvor Forholdet ег omvendt, og ved Flakkerhuk og mellem Ekorg- 
fat og Slibestensfjeldet, hvor disse Dannelser næsten Кип bestaa 
af Sand og Sandsten i hele deres Mægtighed, der udgjør c. 2000 
Fod. I Skiferen, hvori Kullagene næsten udelukkende forekomme, 
findes paa enkelte Steder Kalkconcretioner, hvori der, mærkeligt 


nok, hidtil kun er fundet Saltvandsforsteninger og endvidere 


tynde Kalklag. I disse sidste har jeg derimod aldrig fundet 
Forsteninger. Ligesom Kalkudskillelserne udelukkende tilhøre 
Skiferne, ere Nyrer og tynde Lag af Kuljærnsten særligt charak- 
teristiske for Sand- og Sandstenslagene. Da Skiferlagene, som 
ovenfor nævnt, fortrinsvis findes i den nedre Del, er det natur- 
ligt, at den særligt bliver Bæreren for Forsteninger tilhørende 
Kridtformationen, ligesom ogsaa at Kuljærnsten, der i Særdeles- 
hed tilhører Sand- og Sandstenslagene, altsaa de øvre Lag, bliver 
den, der navnlig indeholder de miocene Planterester. At der 
dog ogsaa herfra gives Undtagelser, viser Skiferen ved Naujat, 
der indeholder miocene Planterester, og Kuljærnstenen fra Kook, 
der indeholder Bregner og findes umiddelbart underordnet de 
Skiferlag, der indeholde de nedre Kridtforsteninger. I sin Hel- 
hed maa jeg altsaa betragte Sand- og Skiferlagene som een 
Dannelse, om end de deriværende Forsteninger antyde forskjel- 
lige geologiske Horizonter. Uagtet derved antydes, at Plante- 
dækket i den umiddelbare Nærhed har vexlet fra tropisk til sub- 
tropisk gjennem de lange Tider, i hvilke disse Lag ere aflejrede, 
saa maa denne Aflejring dog have fundet Sted uden Afbrydelse 
og under væsentlig de samme Forhold og af det samme 
Materiale. 

Endskjøndt jeg ikke tør benægte Muligheden af, at de Planter, 
der have afgivet Materialet til den store Mængde Planteforsteninger, 


48 


vi finde ophobede i disse Lag, kunne vere voxede i de Masser, 
der nu optrede som disse Sand- og Skiferlag, saaledes som 
Nordenskiöld mener at have paaviist ved Atanikerdluk, saa 
tror jeg dog, at man ikke i Almindelighed kan antage, at der 
har voxet Treer der, hvor de Sand- og Slammasser ophobedes, 
der nu optrede som fine, horizontale Sand- og Skiferlag. Jeg 
tillader mig derfor ogsaa at mene, at man i Nordenskiölds 
uden Tvivl lidt vel ideale Tegning") ikke behøver at se andet 
end en losreven Trerod, der meget vel paa Grund af sin Form 
kunde vere bleven aflejret af Vandet i vertikal Stilling sammen 
med de andre Planterester, og jeg tror endelig ogsaa, at vii 
Sand- og Skiferlagene i Nord-Grønland ikke have det Land, 
der nærede Kridt- og Tertiærtidens mægtige Skove, saaledes som 
Nordenskiöld synes at antage, naar han siger: «Ett vidsträckt 
fast land har derfor vid den tid, dä dessa lager afsattes, fôre- 
funnits paa denna del af jordklotet, och sandlagrens myckenhet 
antyder till och med, att man har under krit- och tertiär- 
perioden mött en vidsträkt, endast af obetydliga oaser afbruten 
sandéken,» 7) — men kun de af Havvandet aflejrede Rester 
derfra. Kridt- og Tertiærtidens Skove have rimeligvis voxet paa 
Gnejsfjeldene. Den velbevarede Tilstand, hvori vi finde en stor 
Del af selv de finere Planterester, tyder unegtelig paa, at disse 
ikke kunne vere forte langvejs fra, om end den brogede Blan- 
ding, hvori de forskjelligste Træers Blade findes sammenhobede 
paa eet Sted, vidner om, at de stamme fra et storre Opland. 
Alt, hvad Nordenskiöld og jeg have bragt hjem fra Atane- 
laget (Punkt 2 paa Grundridset over Atanikerdluk, Fig. 7), er samlet 
paa en Plet, der maaske ikke er mere end 20 Kvadratfod stor. 

Det inderlige Forhold, der finder Sted mellem Trappen og 
disse Dannelser, og som har bragt tidligere Rejsende til at op- 


1) «Redogörelse», 5. 1052. 
2) smstd. S. 1038. 


føre dem som hørende sammen !), hidrører, saavidt jeg formaar 
at se, væsentligst fra, at den første раа Kryds og tværs er brudt 
op gjennem de sidste, og mangen en horizontal Basaltgang er 
ved første Øjekast bleven tydet som et Lag. Det er væsentligst 
ved Foden af Trapfjeldene, at vi se de kulforende Dannelser 
blottede, og, naar der i det hele taget er blevet noget tilbage 
af dem fra Denudationen, hvorved Isen navnlig maa antages at 
have været virksom, skyldes det uden Tvivl Trappens Beskyttelse. 
Kun paa et Par Steder, i Uperniviks Næs i Umanaks-Fjorden og 
ved Udstedet Sarkak i Vajgat, mangler, i det mindste nu, dette 
beskyttende Dække; men der ligge de ogsaa saaledes i Læ af 
høje Fjelde, at det let forståas, at de ere blevne skaanede. 
Lieutenant Hammers Tegning af Kystpartiet ved Atanikerdluk, 
der er anbragt som Titelbillede til dette Hefte, giver et godt 
Begreb om Forholdet mellem de her omtalte Dannelser. Da 
det er øjensynligt, at Sand- og Skiferlagene, ligesom vel ogsaa 
Traplagene, i en tidligere Tid have havt en større Udbredelse 
end nu over Vajgat og Umanaks-Fjorden, og da det er be- 
visligt, at disse Fjorde en Gang have været fyldte med Is, ligger 
det nær at tilskrive Isen disses Dannelse og de uhyre Massers 
Bortskaffelse. Hvor stor Isens denuderende Virksomhed end kan 
være, saa tvivler jeg dog ikke om, at disse Fjordes Hovedlinier 
vare bestemte ved Spring og Forskydninger, førend denne be- 
gyndte sit Arbejde. 


1} Saaledes siger Giesecke: «All the Greenland coal is subordinate to 
Flotz-trap» (Gieseckes Mineralogiske Rejse i Grønland ved Johnstrup 
S. 347), og Rink: «Det Hele tyder altsaa paa, at Traplagene og de nep- 
tuniske Lag i det væsentlige ere samtidige» (Vidensk. Selsk. Skrifter, У, 
3, $5.47), og endvidere Nordenskiöld: «Jag har bibehällit detta i 
Grønland begagnade namn (trappformationen) såsom en gemensam beteck- 
ning for kritformationen, doleriten, diabasen, basalten, de i basalt inne- 
slutna tertiära lagren, äfvensom de sannolikt kort efter basalteruptionens 
afslutande afsatta, vextforande lagren vid Sinnifik och Puilasok.» (Kgl. 
Sy. Vet. Akad. Forh. 1870, S. 1037). 

\ 4 


50 


Hvad Megtigheden af de kulførende Dannelser angaar, da 
er det vanskeligt at bestemme, hvor stor denne i det hele taget 
er, da vi, som sagt, væsentligst kun have Resterne af dem langs 
Foden af Trapfjeldene. Ved Beskrivelsen af de enkelte Lokali- 
teter skal jeg anføre den Højde, de naa op til paa de forskjellige : 
Steder, og her kun ganske i Almindelighed bemerke, at man 


i det hele taget faar Indtrykket af, at de mange Steder ere — | 


blottede i hele deres Megtighed. Paa Uperniviks-Nes, langs 
Umanaks- Fjorden, fra Ekorgfat til Kook, og ved Sarkak i 
Vajgat, se vi den nederste Grendse, idet de der hvile paa Gnejsen. 
Paa de forste Steder ligger denne Grendse omtrent ved Vand- 
fladen, paa det sidste Sted forst i en Hojde af 1000 Fod. Den 
største Megtighed, jeg har maalt paa Svartenhuks - Halvø, 
2850 Fod (900 Meter), var paa Sydsiden af Kangiusak. Paa 
Uperniviks-Nes naa de op til 2700 Fod (860 M.) og paa Kiler- 
tinguak, paa Sydsiden af Umanaks-Fjorden, til 2330 Fod (730 М.). 
I Vajgat naa de kulforende Dannelser deres største synlige 
Megtighed ved Atanikerdluk, 3000 Fod (940 M.), og Isunguak, 
2400 Fod (750 M.), og herfra sænke de sig langs Kysterne, som 
Nordenskiöld siger"), i Vajgats Retning mod NV., saa at de 
synes at forsvinde ved Strædets nordlige Ende. Undersoger 
man Lagenes Faldretninger paa de forskjellige Steder, finder 
man imidlertid, at de nesten aldrig vise mod NV., men derimod 
hyppigst mod NØ. eller N., naar de ikke ere horizontale, og 
man kan derfor egentlig ikke sige, at Lagene falde mod NV, 
men kun, at deres Overflade i det hele taget synes at senke 
sig i denne Retning. Forøvrigt ere Faldene i de enkelte Klofter 
som oftest lokale, enten fremkaldte ved Trappens Gjennembrud 
eller ved senere Nedstyrtninger. 

Idet jeg gaar over til at omtale de enkelte Steder, hvor jeg 
har havt Lejlighed til at samle Forsteninger, skal jeg begynde 
fra Nord af og tage dem saaledes, som deres geographiske Belig- 


Le 


1) 1. с. 5. 1037. 


51 


genhed er, uden Hensyn til de forskjellige Formationer, hvortil 
de senere, paa Grund af Forsteningerne, maatte blive henregnede. 
1. Ingnerit-Fjorden paa 72° 3' N. В. Sand- og Skifer- 


lag findes her paa begge Sider af Fjorden i lave Skrænter, og 
_ раа Sydsiden, ©. for Elven, findes den с. 22 Fod hoje Skrænt, 


hvor. der, indtil for faa Aar siden, brødes Kul. Siden den 
svenske Expedition i 1871 ved Hjælp af Dynamitsprængninger 
tog nogle Kul, ere de nedskredne Masser blevne saa betydelige, 


at Grønlænderne med deres smaa Hjælpemidler foreløbig ikke 


kunne.naa ind til dem, og, da jeg besøgte Stedet den 244е Juli 
1879, vare de nedskredne Masser saa fastfrosne, at jeg intet 
kunde udrette. Enkelte Forsteninger toges dog. ud af Skrænten 
og af de nedskredne Masser. Rink anfører, at der her findes 
flere Kullag. I en с. 50 Fod høj Skrænt ligeoverfor раа Nord- 
siden af Fjorden fandtes i en grov, sandblandet Lerskifer og 
skifret Sandsten en Del Forsteninger. Lagene falde 5—10° ud 
af Fjorden, altsaa i N. til V. 

2. Parnivik i Fjorden Umiarfik. Paa Fjeldskraaningerne i en 
Hojde af 1350 Fod (424 M.) fandtes her Skifer- og Sandlag, men 
hverken Kul eller Forsteninger lykkedes det mig at finde, uagtet 
Skiferen var finkornet og derfor vilde egne sig godt til at mod- 
tage og opbevare Planteindtryk. it Elvlejet laa enkelte Kul- 
stykker. I den store Dal paa Ostsiden af Fjorden ligeoverfor 
saaes ligeledes paa Fjeldskraaningerne de kulforende Dannelsers 


hvidgule Lag. 


3. Kangiusak. Her findes disse Dannelser lige fra Vand- 
fladen til en Højde af 2850 Fod (900 M.), men afbrudt af Basalten, 
der har skudt sig igjennem dem i megtige, horizontale Gange. 
De hvile paa en krystallinsk Lerglimmerskifer, der danner Nesset 
Sarfarsuit, og som falder under store Vinkler (30—40°) mod V., 
medens de overliggende Sand- og Skiferlag synes at ligge hori- 


— zontalt eller have et svagt Fald mod N. I den anden Kloft fra 


©. saaes følgende Profil indtil en Højde af 1492 Fod (468 M.) Kun 
en enkelt Forstening lykkedes det mig at finde i Skiferlagene. 


> 


—  — (mid) 490 (© 
= — 018) oop (9 
9511992 АГ SPOT (ш9Т) 190 ($ 
: поразит Je U9PIS рэл 5] © Stjapua So 


‘(IN 982) POM OGL Je oployy uo ı 


= = — щоб) 120 (0 


SEIN Cy а = 
I POSTS @IN SPOT (wold) 490 (I 


‘CIN LIT) род ELE Je oplop ue 
‘ny ayspurjuous 2S8I[UVAPES эр wos poyuoyeysog owes je Semy © sojpury лэр9И эрчэз]9} | 


‘царит бу "чаду "bony ‘abunbyosng 
[ао] 


"NDSDT 


53 


Syd for Sarfarsuit, paa 71° 40’ N. B., hvor disse Dannelser 
ligeledes findes faststaaende i Stranden, falde Lagene 15—18° i 
Kløften, der gaar lodret paa Kysten. I en Højde af 1900 Fod 
(600 M.) afbrødes de af Trap, men fandtes igjen ved Snegrænsen, 
der her ligger omtrent i en Højde af 2700 Fod (860 M.), hvorpaa 
de igjen dækkes af Trap i en Højde af 2920 Fod (920 M.). 
Skiferen, der her danner det øverste Lag, stødte op til en skraa, 
раа Overfladen rød Basaltgang og var hærdnet paa en Maade, 
der mindede om den brændte Skifer i Vajgat, og indeholdt gode 
Planteforsteninger. 

Umivit. Paa Fjeldskraaningerne i Elvlejet paa Nordsiden 
af Bugten laa Masser af Skiferbrudstykker; men ingen For- 
steninger fandtes. 

4—6. Uperniviks Næs. De kulførende Dannelser have her 
i det mindste en Mægtighed af 2700 Fod (860 M.) og ere blot- 
tede i flere Elvlejer og i Skrænten langs Kysten. I den anden 
Kløft Syd for Husene fandtes et 1 Fod (0.3 M.) mægtigt Kullag 
i en Højde af 324 Fod (101 M.), og i Skiferen derover gode 
Planteforsteninger i en Højde af c. 640 Fod (200 M.). Lagene 
falde с. 25° ©. Ш N. Højere oppe saaes ingen Kullag, og 
Skiferlagene vare kun ubetydelige ; Hovedmassen bestod af Sand 
og Sandsten, der, som ovenfor nævnt, naa op til en Højde af 
2700 Fod, og i hvis øverste Lag der fandtes enkelte Forste- 
ninger. I Elvlejet №. for Husene laa et mindre Kullag i en Højde 
af 325 Fod (102 M.), altsaa rimeligvis det samme som i Elv- 
lejet Syd derfor, samt en forsteningsførende Lerskifer i en 
Højde af 560 Fod (175 M.) Blandt Forsteningerne fandtes et 
1.5 Род langt Aftryk af et Cycadee-Blad (Cycas Steenstrupi Hr.). 
Ogsaa her falde Lagene с. 20° østlig. Paa Sydsiden af Uperni- 
viks-Næs falde Lagene i Skrænten 15° mod Øst. 

7. Ved Kook angnertunek fandtes en Del Forsteninger i en 
Skifer, der vexlede med Sandsten, og begge vare gjennembrudte 
af Basaltgange (hvoriblandt den i Afsnittet om Nikkeljern om- 


54 


talte Gang med Graphitkugler (H. IV, Side 130). Lagenes Fald 
5° østlig. Se hosstaaende Profil. 


Fig. 4. Kook angnertunek. 


_ 8. Asakak-Breen, Syd for Umanak. Giesecke og Rink 
have meddelt, at denne Bre i en Morene forte forkullede Tre- 
stammmer, og Nordenskiöld har viist, at den tillige medførte 
Brudstykker af en uren, forsteningsforende Jernsten, som han 
henforte til Ifsorisok-Laget. Ogsaa jeg fandt позе af disse For- 
steninger. Jeg forsøgte her at forfølge. den «kulførende» Mo- 
ræne; men allerede et kort Stykke ovenfor den lille Bræ, der 
kommer ned fra Østsiden (forøvrigt kommer der ogsaa en ned 
fra Vestsiden omtrent paa samme Sted),.blev jeg i en Højde af 
2185 Fod (685 M.) standset af Revner. Dermed skal ikke vere 
sagt, at man ikke tidligere paa Aaret (det var den 26de August, 
jeg gjorde Forsøget), førend der begynder at legge sig ny Sne 
over Breen, kunde trenge lengere frem; men jeg tror dog 
neppe, at man naaer det Sted, hvorfra Morenen kommer, og 
endnu mindre, at denne Bre skulde «frembyde en nogenlunde 
bekvem Vej» 1) til Nugsuaks-Halvøens indre. Heldigvis kjender 
man flere andre og bekvemmere Veje, som føre derind, заа- 
ledes de to, jeg har fulgt. Da det er den vestlige Side af Mo- 
rænen, der fortrinsvis bestaar af Basalt, hvoriblandt Træstyk- 
kerne findes, medens den østlige Side bestaar af Gnejs, er det 
altsaa ikke fra Fjeldveggen paa Bræens Østside, at Træstykkerne 
komme, men derimod fra en af de Fjeldtoppe, der som Nuna- 
takker rage frem af den stejle Fjeldvæg, hvorfra Asakak-Breen 
i sit øvre Løb, ligesom de fleste andre Bræer, sees at komme 


1) Helland. Archiv for Mathematik og Naturvidenskab, I, $. 37. 


EEE a EN 


ven 


RE are TE, 


”- 


Pie FN" 


sv 


ML TAC SASS UE 


RENE RAC 


or 
Or 


ned. Giesecke anforer, at der ved Umiartorfik ogsaa skal 
findes Kulstykker !); dette har jeg ikke seet, men derimod fandt 
jeg, at Store Umiartorfik-Breens Moræner indeholdt mange 
Basaltstykker. De hojeste Fjeldtoppe i det indre af Nugsuaks- 
Halvoen, mellem Umiartorfik og Tasersuak, bestaa ogsaa af Trap, 
hvilket jeg i 1872 saae fra Tasersuaks Sydside. 

9—10. Kook. Endskjondt dette Sted ligger saa ner ved 
Umanak, har jeg dog ikke havt Lejlighed til at besøge det paa 
en Tid, da Landet var frit for Sne, idet jeg begge Aarene forst 
i Slutningen af September kunde komme dertil paa Grund af, 
at jeg tilbragte Somrene paa Svartenhuks-Halve. Ved Stranden 
sees de kulforende Dannelser at hvile paa lave Gnejskuller, og 
ved Bestigningen af Kilertinguak saae jeg, at de naaede til en 
Højde af 2330 Fod (730 М.). I den 70—100 Fod hoje Skrent, 
Vest for Elven, der bestaar afvexlende af Sandsten og Skifer, 
findes over et Kullag en Skifer i en Højde af c.22 Fod (7 Mi), 
der indeholder gode Forsteninger. Lagenes Fald i de for- 
skjellige Klofter variere en Del, dog kan det vist sættes til с. 5° 
mod NØ. eller ONO. Højere oppe findes flere Kullag, der 
skiftevis, eftersom de nedskredne Masser tillade det, blive 
bearbejdede dels for Handelens Regning, dels af Gronlen- 
derne til eget Brug. I 1878 bearbejdedes saaledes for Hande- 
lens. Regning et Kullag paa Ostsiden af den største af 
Klofterne, der laa i en Højde af 330 Fod (104 M.), og i 1879 et, 
der laa noget østligere, næsten ved det store Elvleje Tuapag- 
suit, i en Højde af 122 Fod (35 M.). For egen Regning hen- 
tede Grønlænderne i Foraaret 1879 Kul fra et Lag, der laa paa 
Vestsiden af den store Kloft i en Højde af 535 Fod (168 M.). 
Kullagene ere 1- 2 Fod mægtige. I det østligste af disse Brud 
(det, der laa i-en Højde af 122 Е.) fandtes ikke faa Nyrer af Kul- 
jernsten, men de indeholdt kun meget faa Planteforsteninger. 

11. Kaersuarsuk. Fra Kook til Udstedet Kaersut bestaar 


1) Min. Rejse i Grønland, $. 247 


56 


Stranden af lave Gnejskuller, imellem og over hvilke de kul- 
førende Sand- og Skiferlag kunne forfølges dels i Strånden, dels 
i Elvlejerne, hvor de dog for største Delen skjules af mægtige, 
glaciale Masser, i hvilke de bekjendte Pagtorfik-Forsteninger findes. 
Ved Kaersuarsuk, en lille Gnejsodde mellem Sarfarfik og Pag- 
torfik, dog nærmest det førstnævnte Sted, fandtes i et lille Elv- 
leje, nogle Fod over Vandfladen, en Del Forsteninger i en 
Skifer. 

12. Pagtorfik. I en lav Skrent ved Vandfladen, hvor Sand- 
og Skiferlagene falde 4 a 5° i ostlig Retning, laa to Kullag, hvert 
0.6—1.0 Fod megtigt. I Skiferen var der gode og store Plante- 
aftryk. Oppe i Pagtorfik-Elven fandtes i en Højde af 245 Fod 
(77 М.) et 1.3—1.6 Fod (0.4—0.5 М.) tykt Kullag, der havde et 
svagt Fald mod Kysten, og lengere oppe igjen et tyndere 
Kullag i Skifer i en Højde af 392 Fod (123 M.). Her var 
Faldet 30° NO. Til en Hojde af 490 Fod (154 M.) forfulgte 
jeg disse Dannelser i Elvlejet, hvorpaa de dekkedes af de 
ovennævnte glaciale Masser. | 

13—14. Kaersut. Gnejskullerne naa her op til en Højde 
af henimod 320 Fod (100 M.), og i et stærkt indskaaret Elv- 
leje traf jeg 620 Fod (195 M.) over Havet et lille Kullag med 
Skifer, hvori der var Forsteninger. Herover findes en mægtig, 
lodret Veg af stærkt olivinholdig Basalt (en Gang), der naaer 
til en Højde af 1200 Fod (376 M.), og paa Skraaningerne derover 
i en Højde af 1346 Fod (422 M.) spores Graphiten, hvis viden- 
skabelige Paavisning, som bekjendt, skyldes Rink, der angiver, 
at den skal have en Megtighed af c. 1 Fod. Paa Grund af de 
betydelige Udgravninger, der i sin Tid foretoges, er det vanske- 
ligt at naa Laget, og jeg havde derfor kun Lejlighed til at see 
de lose Stykker. Nordenskiöld anfører, at denne Graphit er 
fuldkommen djerv, uden Spor af Gjennemgange, medens al den 


Graphit, som jeg har seet fra Kaersut, just ved sit bladede 


Brud adskiller sig fra Graphiten ved Niakornat, der, saavidt jeg 
har havt Lejlighed til at iagttage den, udmerker sig ved at 


RC: 


Fr att & > i м. 
IR. REINE Bae ie et 


«>51 
ol A 
LS 


>. > Zi Le ee nen д 
Be FR NT AT Sk ee 


Pain, Lie ee Ot ee 


- 
et ben an ве 
TR ETS 2 


“~ 


Er SL, 2 As 


or 
—} 


være djærv, uden Gjennemgange. Rink antager, som bekjendt, 
at denne Graphit er opstaaet ved Basaltens Indvirkning paa et 


"Kullag. Hvorledes den er dannet, tor jeg ikke fremsætte nogen 


Mening om, men paa mig har den gjort Indtrykket af at være 
afsat som en Skifer, en Opfattelse,. der bestyrkes ved, at jeg af 
en Grønlænder fik et Stykke uren Graphit, der indeholdt Af- 
tryk af en Sequoia, og endvidere derved, at Graphiten ved Nia- 
kornat indeholder de samme Kalkconcretioner som Lerskiferen. 

15. Slibestensfjeldet. Strax Vest for den store Bre ved 
Kaersut ere de kulførende Dannelser blottede til en betydelig 
Højde, saaledes i og over Slibestensfjeldet, hvor de dels stejlt, 
dels mere eller mindre skraat naa op til с. 2300 Fod (720 M.), og 
Vest derfor, ved Ekorgfat, forfulgte jeg dem op til en Højde af 
2650 Fod (844 M.) De af Nordenskiöld anførte Lokaliteter, 
Angiarsuit og Avkrusak, høre begge til Slibestensfjeldet. Lagene 
ligge omtrent horizontalt eller slaa en svag convex Bue. De bestaa 
af afvexlende Sandsten og Skifer med flere Kullag, hvoraf et 
har en Megtighed af over 3 Fod (1 M.) En stærkt olivin- 
holdig Basalt, fuldkomment lignende den (maaske er det ogsaa 
den samme), der ligger under Graphiten ved Kaersut, bryder 
som en 32 Fod (10 M.) bred Gang op gjennem Sandstenen og 
Skiferen, hvilken sidste derved er bleven forandret til Kiselskifer, 
et Produkt, som Eskimoerne i sin Tid anvendte meget til For- 
færdigelsen af deres 'Stenredskaber. Ved Slibestensfjeldet havde 
jeg selv kun ringe Lejlighed til at samle Forsteninger, men i 
Løbet af de to Aar, jeg opholdt mig ved Umanak, fik jeg nogle 
saadanne af Kaersuts Grønlændere, der her bryde en Del Kul. 

16. Ujarartorsuak. Dette Sted kaldte Giesecke Tupausar- 
suit'), uvist om det var раа Grund af еп Misforstaaelse, eller 
fordi Stedet den Gang kaldtes saaledes. At han dermed har 
ment det Sted, der saavel af Niakornats som af Kaersuts Grøn- 
lændere kaldes Ujarartorsuak, er utvivlsomt, dertil ere de to 


pari: 18. 253. 


store Basalttufblokke а ог charakteristiske. Dette Sted ег interes- 
sant derved, at Giesecke her paaviste, at de kulførende Dan- 
nelser indeholdt Saltvandsforsteninger: «Hier ist die erste und 
einzige Stelle, wo ich Versteinerungen der Venus islandica und 
Mya truncata’), und zwar im eben beschriebenen röthlichen 
Sandsteine fand.» — I hans Samling er der to Stykker af denne 
breccieagtige Sandsten med Forsteninger, men, uagtet al anvendt 
Umage, var det ikke muligt at finde saadanne paa Stedet. Der- 
imod fandt jeg, at Skiferen indeholdt runde Kalkconcretioner, 
hvori der forekom Saltvandsforsteninger, men rigtignok 
meget sparsomt. Det var egentlig forst i Skiferen ved Niakornat, 
at jeg blev opmærksom paa disse «Kugler» (som jeg forøvrigt 
allerede i 1871 havde fundet i Sandstenen ved Alianaitsunguak i 
Vajgat); dernæst fandt jeg dem, som nævnt, i Graphiten ved Nia- 
kornat, og senere gjorde Grønlænderne mig opmærksom раа 
dem langs Kysten derfra og til Saviarkat, hvor de, ligesom ogsåa 
ved Kook angnertunek, findes i stor Mængde løse i Elvlejerne. ?) 


Hovedmassen af de kulførende Dannelser bestaar her af Sand-- 


sten med kun enkelte Skifer- og Kullag. I et Elvleje laa saa- 
ledes -et Lag Skifer med «Kul», der næsten udelukkende bestod 
af Naaletræblade, i en Højde af 555 Fod (174 M.). 

Ah: Ekorgfat. ‚ Gieseckes Ivnarsunguak. Ligesom ved 
Kaersut springer her et Nes af Gnejs frem, der har en Hojde 
af henimod 630 Fod (200 M.); men Sand- og Skiferlagene hæve 
sig ligefra Vandfladen op til en Hojde af 2650 Fod (844 М.), 


1) Bestemmelsen hidrører, som sagt, fra Giesecke. De ubetydelige Sten- 
kjærner, der findes i hans Samling, kunne ikke bestemmes, men de hid- 
røre sikkert fra den kulforende Kridtformation. (Steenstrup.) I saa 
Fald kan den nævnte Bestemmelse ikke vere rigtig. (He er.) 

I Rinks Samling fra Niakornats Omegn findes forøvrigt disse «Kugler», 
men under en anden Betegnelse. (Grønland, II, S. 212, Nr. 38—34.) 
I samme Samling, mærket 0. №. 58, findes en ejendommelig, graa, skal- 
formet Kalksten, der under Mikroskopet viser sig at indeholde Forste- 
ninger (Foraminiferer?); hvorfra denne stammer, vides ikke, men, da og- 
saa Kalkconcretionerne indeholde Foraminiferer, er der Sandsynlighed 
for, at denne Kalksten, ligesom Concretionerne, hidrorer fra Skiferen. 


te 
— 


59 


og derover naaer Basalten op Ш с. 5750 Fod (1800 М.). Photo- 
graphiet i Heers Flora fossilis gronlandica viser dette Forhold, 
nemlig, nederst Skifer, derover væsentlig Sandsten med enkelte 
% Skiferlag, og øverst Basalt. Dette Billede giver, i Forbindelse 

med nedenstaaende Profil fra samme Kløft, tillige en Forestilling 
_ om, hvorledes de kulførende Dannelser i Almindelighed ere blot- 
_ tede ved Foden af Trapfjeldene.!) Nogle faa Forsteninger samle- 
… des i den nederste Skifer, hvor der ogsaa fandtes enkelte Korn 
af fossil Harpix (Rav). 


5750 


| 


Skifer. Sandsten. 


Fig. 5. Lejringsforholdene ved Ekorgfat. Maalestok ; 5555. 
1. Sandsten. 2. Mandelsten. 3. Вазай. 


18—19. Saviarkat og Kook angnertunek. Som ovenfor nævnt, 
findes her i Elvlejerne en stor Mængde løse Kalkconcretioner, 
hvoraf imidlertid kun de færreste indeholde Forsteninger. Træ- 
stykker med Rør af Boremuslinger ere de hyppigste. Blandt 
andre Mollusker fandtes i disse Concretioner Ammoniter, og 
Oprindelsen til lignende Forsteninger, der allerede for lang Tid 
siden ere hjembragte fra Grønland, er derved klaret.?) Disse 


7) Se ogsaa Nordenskiölds ideale Profil fra samme Sted i «Redogorelse», 
S. 1043. 

2) Hoff: Fôrhand. vid 9de Naturforsk, Мое, Stockholm, 1863, $. 295, og 
Heer: Flora 1088113 arctica, I, $. 8. 


60 


Concretioner hidrøre fra en Skifer, der ved Saviarkat tildels er 
forandret til rødt Ler, og hvis Brudstykker minde om den brændte 
Skifer i Vajgat. Slakker har jeg dog ikke seet, ligesaalidt som 


Kullag, men Forholdene ere ogsaa vanskelige at undersøge paa 


Grund af de dækkende løse Masser. 

20. Niakornat. Selve Udstedet ligger, som bekjendt, paa 
og imellem Kuller af Basalt-(Palagonit-)Tuf, af hvilke Salisat пааег 
op til en. Højde af 960 Fod (300 M.). IT denne Højde træffer 
man, noget indefra Kysten, раа de kulførende Dannelser, i 
hvis Skifere de ovennævnte Kalkconcretioner findes, og i en 


Højde af 1480 Fod (465 M.) iagttages Graphiten under lignende . 


ydre Forhold som ved Kaersut. Da der her imidlertid ikke 
har været gravet saa meget som hist, kan man lettere naa 
gjennem de dækkende løse Masser, der ere c. 3 Fod (1 M.) 
mægtige. Graphiten, der var meget gjennemtrengt af Vand, 
var knust, og Mægtigheden paa det Sted, jeg gravede, c. 1.5 Fod. 


Som ovenfor nævnt, indeholder den Kalkconcretioner; enkelte. 


af disse bestaa yderst af Svovlkis med en Kjærne af Anthra- 
Копи. Graphiten er fuldkommen djærv, uden Gjennemgange, 
og lignede derved ikke den fra Kaersut. Efter Torringen er 
den langt tungere og derfor neppe saa ren som denne. Den 
minder om en Lerskifer, hvori Lagdelingen er ukjendelig. 
Nogle Fod herover stikker en Basalttuf frem af Skraaningen. . 

Fra et Stykke У. for Niakornat hen til den store Elv i den 
indre Del af Hollenderbugten, Iterdlak, kunne de kulforende 
Dannelser paavises. Saaledes fandtes ved Kugsininguak, om- 
trent 4/2 Mil У. for Udstedet, en grovkornet, mørk Sandsten med 
sterkt forvittret Skifer, hvori der forekom Concretioner og lange, 
laglignende Nyrer af uren Kalksten. J Dalen, der gaar ind i 
Landet ved Hollenderbugten, skulle disse Dannelser ogsaa fore- 
komme, og det er vel ikke utænkeligt, at Nordenskiölds Ifsori- 


sok-Lag, der jo efter ham skal findes midt inde i Trappen, kan 


vere et Parti af disse Dannelser, som stikke ud af Fjeldveggen ; 
men, da jeg ikke har besøgt dette Sted, tor jeg ikke udtale mig 


tb gel naam ET © 


i 


CL ee ERE 


61 


nærmere derom. Fra Niakornat gjorde jeg et forgjæves Forsøg 
раа at komme dertil, men strax efter at være gaaet fra dette Sted 
bleve vi overfaldne af en stiv Nordenkuling, der tvang os til at 
vende tilbage, da denne Vind sætter en saa høj Sø i Hollænder- 
bugten, at man ikke kan lande der med Konebaad. | 
21. Kugsinek. Omtrent 1» Mil Syd for Udstedet Nug- 
suak hente Grønlænderne Kul раа Skrænten af et om Sommeren 
udtørret Elvleje, som derfor kaldes Kugsinek. Efter den lille 


Fig. 6. Kugsinek. 


1. Trap. 2. Natdluarsup kaka. 3. Sø. 4. Kul (1300 Fod). 5. Kugsinek. 


Bugt lidt Nord derfor, og hvorfra man i Reglen gaar op til 
Kullene, kaldte Nordenskiöld Stedet Natdluarsuk. Her findes 
nede ved Stranden Lerskifer, der falder under stejle Vinkler 
55° mod N.; men den synes at være nedskreden. Derover 
følger Basalt, og først i en Højde af 1300 Fod (400 М.) findes 
Kullene i graat Ler sammen med en Jernsten, der indeholder de 
af Nordenskiöld først paaviste Forsteninger. Disse, ligesom 
ogsaa Kullaget, der kun har en ringe Megtighed, findes under 
utydelige Forhold (Faldet synes at vere 45° NV., og de kunne 
paa Skrenterne forfølges til en Højde af 1700 Fod (530 M.)), 
under et stejlt Basaltfjeld, Natdluarsup kaka, hvori Lagene falde 


62 


10° МУ. Foranstaaende Profil (Fig. 6), der ег udkastet uden Маа- 
linger, antyder disse Forhold. Sees der hen til, at der ved 
Foden af Fjeldet findes Lerskifer, og de kulførende Dannelser 
derfor maaske ere faststaaende !) her, forekommer det mig ikke 
usandsynligt, at vi her, ligesom jeg tillod mig at antyde om 
Ifsorisok-Laget, kunde have med et ved Basalteruptionen los- 
revet og imellem Basaltlagene indesluttet Parti af disse Dannelser 
at gjøre. 


denne lille Bugt fandt jeg i en Hojde af 640 Fod (200 M.) en 
Del lose Stykker Jernsten, der indeholdt Forsteninger, som lig- 
nede de ovennævnte fra Kugsinek og syntes ogsaa at fore- 
komme under lignende Forhold som disse. | 
23. Aumarutigsat paa Hareoen. Her ere Forholdene saa 
tydelige, at man med Bestemthed kan sige, at de fundne For- 
steninger tilhøre Trappen; thi de forekomme dels i en Traptuf, 
dels i en Jernsten, der danner tynde Lag i hin. De alle- 
rede fra gammel Tid kjendte Kul forekomme i en c. 60 Fod 
høj Skrent, og der synes at være to Lag.?) Nederst i 
Skrænten saaes en Mandelsten, fuld af et chlorophæitlignende 
Mineral og omdannet til forskjelligtfarvede Lerarter; derover 
fandtes Kullene i graat Ler, der dækkedes af en sort Lerskifer, 
og derover igjen Tuf med tyndé Lag af Jernsten, hvori der 
fandtes gode Forsteninger. Tuffen havde snart Udseendet af 
en Sandsten, snart af et Conglomerat, eftersom de enkelte 
Korn havde Størrelsen af et Sandskorn eller en Rullesten. 
Over Tuffen laa Basalt. Hvad Faldet og Faldretningerne 


1) Grønlænderne fortalte mig, at der i Elven ved Nakerdluk, с. 1 Mil 
Nord for Udstedet Nugsuak, fandtes Kul; men jeg havde ikke Lejlig- 
hed til at søge derefter. Giesecke anfører ($. 258), at ved Marrak, 
mellem Nugsuak og Nusak: «ein grosses Sandsteinlager mit aufge- 
schwemmtem Gebirge sich befindet.» Ved selve Marrak har jeg kun 
veret et kort Stykke inde fra Kysten; men paa Sydsiden af den store 
Ely har jeg gaaet et længere Stykke uden at see dette Sandstenslag. 

2) Vidensk. Meddel. fra Naturh. Forening i Kbhvn. 1874, $. 98. 


22. Umivik paa Haregen. Paa Trapskraaningerne over 


å 
a 


Ian 


aR ei ne 


Fe LS APE, 


63 


angaar, da ere de meget forskjellige раа de forskjellige Steder, 
og alt tyder paa, at, hvad der sees, er nedskredet. Over Kullene 
laa Tuffen med Forsteninger i en Højde af 67 Fod (21 M.) 
og havde et stærkt Fald, с. 45° ind i Skrænten mød SV. 
Lidt længere Nord paa laa den forsteningsførende Tuf nærmere 
Vandet og faldt 5° mod SØ. Ved at omsejle Hareøen i 1880 
fandt min Ledsager, Lieutn. Hammer, paa Vestsiden Syd for 
Kagsimavit et 3 Fod mægtigt Kullag, der laa i en sandsten- 
lignende Stenart i den stejle Trapvæg. 

24—25. Alianaitsunguak. Omtrent en Mil inden for Vaj- 
gattets vestlige Munding treffer man paa Nordsiden, mellem 
Niakornarsuk og Alianaitsunguak, de kulforende Dannelser, der 
i Fjeldveggen sees til en Højde af с. 1000 Fod (300 M.). 
Ved det sidstnævnte Sted, lidt Ost for Kordlortok, henter Ud- 
liggeren fra Nugsuak aarlig en eller to Konebaadslaster gode 
Kul. Laget er 1 Fod mægtigt og ligger i en с. 64 Fod (20М.) 


_ høj Skrent, omgivet af Skifer, hvorfra enkelte Planteforsteninger 


samledes. Faldet er 15—20° ©. I et Elvleje, hvis Bund kun 
ligger ubetydeligt over Vandfladen, findes en grovkornet, graa 
Sandsten, der, ligesaavel som de deri verende Kalkconcretioner, 
indeholder Saltvandsforsteninger. 

26—27. Ata. Ved Odden Tuapausat naa de kulforende 
Dannelser, der, som sedvanligt, i den nedre Del bestaa fortrins- 
vis af Skifer og i den ovre Del af Sandsten, en Hojde af 1620 
Fod (510 M). Her fandt jeg ingen Forsteninger. Ved Ata, den 
bekjendte gamle Hus- og Teltplads paa Nordsiden af den store 
Kleft’), hvorfra Elven Kugsinersuak (Ata-Elven) kommer, rage 
Sand- og Skiferlagene op til en Højde af 2030 Fod (640 M.)?). 


*) Denne Kloft fører ikke, lige saa lidt som Kløften ved Manek, ind i det 
indre af Nugsuaks-Halyoen; den fører kun ind til en Dal. der bag om 
Ugpatdluk og Atanikerdlukfjeldene (Iviangusat) forer ned til den store 
Dal, hvori Kitingusait ligger. En mægtig Fjeldkjæde adskiller den nemlig 
fra den store Dal med Søen Tasersuak og Marraks-Elven. 

*) At jeg i 1872 ikke kunde finde det af Nordenskiöld med Atane («Redo- 
gorelses, $. 1048) betegnede Profil (Om de kulforeude Dannelser, $. 101), 


64 


Lidt Vest herfor begynde de rede Pletter af brændt Skifer, der 
langs Vajgattets Nordkyst kunne forfølges hen til Atanikerdluk, 
og som navnlig ved Patoot ere sterkt fremtredende. De led- 
sages af Slakker, der have Interesse derved, at de vise, hvor- 
ledes der af en neptunisk Bjergart (kulholdig Lerskifer) kan 
opstaa ved Smeltning en vulkansk, i dette Tilfelde en lava- 
lignende Bjergart, der under Mikroskopet neppe kan skjelnes 
fra en storkornet, doleritisk Lava. Basaltudbrud eller Basalt- 
gange synes intet at have at gjore med den mærkelige For- 
andring, som Skiferen her har undergaaet, men den Кап maaske 
vere fremkaldt ved Selvantendelse af Svovlkisen i Kullene. Jeg 
kan ikke undlade at fremhæve den Betydning, som denne For- 
andring har havt for det paleontologiske Udbytte af disse Skifere. 
Foruden at vere blevne haarde og klingende ere de nemlig 
spaltede efter Lagene og staa i store Stabler eller ligge 
i store Dynger. Herved er det blevet: muligt at undersøge be- 
tvdelige Masser af disse Skifere i den samme Tid, som man 
ellers maa anvende til mojsommeligt at losbryde enkelte Stykker 
almindelig Lerskifer. Det forste Resultat af, at man kunde fore- 
tage en saadan Masseundersogelse, var ogsaa, at det viste sig, 
at der, sammen med Planteresterne, næsten overalt fandtes 
Aftryk af Bloddyrskaller eller Echinodermer. Endskjondt 
jeg nesten alle Steder i den brendte Skifer, hvor jeg har fundet 
Planterester, ogsaa har fundet Dyrelevninger og omvendt, saa 


hidrerte ikke fra, at Lejringsforholdene ere saa indviklede (Heer, For- 


talen til 3die Bind af Flora fossilis arctica, pag. VI), men, saavidt jeg kan 
se, derfra, at Nordenskiöld ikke har taget sit Profil fra selve Ata 
(Huspladsen, Nord for Elven, som han har betegnet paa sit Kort), men 
derimod rimeligvis fra et Sted Syd for Elven, altsaa hvad jeg nermest 
vilde kalde den nordre Ende af Patootklofterne, hvor jeg ogsaa antager, 
at hans Profil vil kunne findes. Hvad der bestyrker denne Opfattelse er, 
at han i sine astronomiske Observationer siger, at han har observeret 


Syd for Ata-Elven, hvilket ogsaa passer med hans Stedbestemmelse, der 


lyder paa: 70° 15/ 20” М. В. og 52° 46° 9 У. L., medens Ata-Huspladsen 
efter Lieutenant Hammers Observationer ligger раа 70° 17' 20“ N.B. og 


АА РЕ 


ELITE 


(Wh ER ene 


65 
LA 

viser det sig dog, at, hvor den ene Slags er fremtrædende, der 
er den anden meget tilbagetrængt. Saaledes vare Dyrelevningerne 
ved Ata de overvejende, og først efter lang Sogen og efter at 
have gjennemgaaet Hundreder af Stykker lykkedes det at finde 
et enkelt Bladaftryk. To Steder samlede jeg her Forsteninger. 
nemlig paa Skraaningerne У. og ©. for Teltpladsen, og begge 
Steder ere let gjenkjendelige paa Stenartens rode Farve. Paa det 
første Sted laa Forsteningerne i en Højde af с. 320 Fod (100 M.), 
og paa det sidste Sted strakte de sig op til henimod 1600 Fod 
(500 M.) Fald og Faldretning kan der i den brændte Skifer 
naturligvis ikke tillægges nogen videre Betydning. Paa Ost- 
siden af Kugsinersuak-Kløften falde de uforandrede Lag c. 5” 
ind ad Halvøen til, altsaa mod NØ. 

28—32. Patoot kaldes de store Kløfter, som ved Foden af 
de c. 5500 Fod (1750 M.) høje Trapfjelde mellem Kugsinersuak 
og Manek gjennemskjære de kulførende Dannelser, der her 
naa op til en Højde af c. 2500 Fod (800 M.). Sete i Frastand, 
f. Ex. fra den modsatte Side af Vajgat, og i en vis Belysning 
en Efteraarsaften, naar Solen gaar ned omtrent i Vest, tage 
disse Skraaninger sig overordentlig charakteristisk ud, idet de 
brændte Skiferes ildrøde Farve stikker stærkt af mod de graa- 
grønne og gulhvide, halvtbevoxede Sandstensskraaninger og mod 
de overliggende brungraa Traplag, hvis højeste Toppe ere dæk- 
kede af det skinnende Islag. Undersøger man nøjere Forholdet 
mellem den brændte og den uforandrede Skifer, da finder man, 
at det er ligesom en overfladisk Forandring, Skiferen her er 
undergaaet, idet den første kun træffes paa Ryggen mellem 
Kløfterne, men naaer ikke ind i Bunden af dem. Fandt man 
ikke overalt Slakkerne, der ere et haandgribeligt Bevis for, at 
der her en Gang har fundet en stærk Ophedning Sted, kunde 
man fristes til at tro, at Forandringen kun hidrørte fra en over- 
fladisk Iltning. Ligesom den brændte Skifer ikke пааег ind til 
Bunden af Kløfterne, saaledes пааег den heller ikke de kul- 
førende Dannelsers øverste Grændse. I den vestligste af de røde 


м. 5 


66 


Skraaninger findes den saaledes kun ор til еп Højde af 1530 Fod 
(480 M.). Paa dette Sted og i denne Højde findes i Skiferen 
mange Avicula, længere nede ere Planteresterne de overvejende, 
men ogsaa der findes mange Aftryk af Inoceramus-Skaller. At disse 
Saltvandsforsteninger virkelig findes gjennem alle Lagene, 
og at Fundet af dem kun hidrører fra den fortrinlige Lejlighed, 
der her haves til at gjennemgaa store Masser af Skifer, beviser 
det Held, at jeg i den uforandrede Skifer, i den anden af de 
store Klofter fra Syd i en Højde af 2030 Fod (637 M.), fandt en 
Avicula med bevaret Skal. I den brændte Skifer ere nemlig 
saavel Dyrenes Skaller som Plantedelene forsvundne, og man 
finder kun Aftrykkene af dem. Disse ere vel i mange Tilfælde 
utydelige og kunne ikke maale sig med de Aftryk, der findes i 
den uforandrede Skifer, men denne Mangel opvejes saa igjen 
ved de store Masser, der kunne undersøges, og ved den Haard- 
hed og Fasthed, Skiferen har erholdt, saa at den taaler enhver 
Transport. Som tidligere bemærket ved Ata, kan man ikke regne 
Fald og Faldretning i den brendte Skifer, da de kunne vere 
meget forskjellige, ligefra en horizontal Stilling til saa store Vinkler, 
at man knap kan arbejde sig op ad de med Skiferbrudstykker 
bedekkede Skraaninger. At ogsaa storre Partier af de ufor- 
andrede Sand- og Skiferlag ere nedgledne eller faldne ud, ser 
man i den anden af de store Klofter fra Syd, idet Lagene ved 
Mundingen af den falde 15° SV., medens de i Bunden af den 
og i Fjeldveggen ere horizontale eller have det sedvanlige ringe 
Fald ind efter mod NO. I Sandstenen findes enkelte Nyrer af 
Kuljernsten, og disse ere da, baade hvad Udseende og Indhold 
af Forsteninger angaar, fuldstændig overensstemmende med 
«Atanikerdlukstenen». 

33. Kingigtok kaldes, som Navnet antyder, et temmelig 
stejlt fremspringende Parti af Kysten lige Syd for Manek, hvor 
de brændte Skifere findes faststaaende til en Højde af 1210 Fod 
(380 M.). De fleste Forsteninger fandtes i en Højde af 955 Fod 
(300 M). Igpingarsuarak, en lav Skrænt lidt Ost for sidstnævnte 


Sted, bestaar af stærkt sandblandet Lerskifer med Sandsten. 
Fem horizontale og to vertikale Gange gjennemkrydse Skrænten. 
Basalten i disse forvittrer til Kugler, saa at det i Frastand seer 
ud, som om Rullesten vare indlejrede deri. 

34. Kardlok. | Nærheden af Hustomten fandtes For- 
‘steninger og Kul i en sort Lerskifer, der øjensynlig er ned- 
skreden. | 

35. Kardlunguak. | en Afstand fra Kysten af henimod 
1500 Fod (470 М.) findes i en Højde af 260 Fod (82 M) paa 
de ellers bevoxede lave Skraaninger nogle rode Pletter, der be- 
Staa af brændt Skifer med Slakker. Her samledes en Del For- 
steninger. 
| 36—44. Atanikerdluk er Navnet paa en Halvø, der er 320 
Fod (100 M.) høj, og som staar i Forbindelse med Fastlandet 
wed en lav Sandslette, der ved Højvande for største Delen er 
under Vand. Halvøen bestaar væsentligst af en storkornet Dolerit, 
der maa tydes som en skraa Gang, der med en Megtighed af 
с. 300 Fod (94 М.) og strygende omtrent i Vajgat- Strædets 
Retning har gjennembrudt de kulforende Dannelser. Den har 
uden Tvivl i sin Tid været forbundet med den ligeledes laglignende 


= 2000 ' 

Sm 

Paty 

№. Aviangus al 
( QU 3200 
salten, og paa dens И И 

= Al / ИА 
Sydside Sandsten og Pil 
Skifer under Basalten. 
denne sidste Skifer, 
der findes faststaaende 
позе faa Fod over Fig.7. Grundrids af Fjeldpartierne 
Vandfladen paa Nord- ved Atanikerdluk. 


iden af en lille Bugt, fandtes en Del Forsteninger ved Punkt 


Gang Ivnarsuit, 3/4 Mil 
st derfor. Paa Halv- i 
øens Nordside sees м 


Sandstenen over Ва- 


(Fig. 7). Lagene laa omtrent horizontalt. 
Den Del af Fastlandet, der ligger indenfor Halvøen, kaldes 


rs 
2 


68 


af Europæerne ligeledes Atanikerdluk, men egentlig uberettiget, 
og herfra ere alle de Forsteninger, der hidtil ere hjembragte 
med dette Mærke. Titelbilledet (Tav. I), der er optaget af Lieu- 
tenant Hammer, viser en Del af denne Kyst. Som sædvanligt 
bestaar den nederst af afvexlende Sandsten- og Skiferlag, der 
her i en Højde af 1650 Fod (520 M.) dækkes af Trap, som i 
det højeste af Iviangusat-Fjeldene naaer en Højde af 3252 Fod 
(1020 M.). Som antydet tilvenstre i Tegningen, synes det, at 
de kulførende Dannelser i еп Højde af 2700 Fod (850 М.) igjen 
optræde over Trappen, idet de her ved Punkt IV («Keglen»), 
der naaer op til 3000 Fod (940 M.), findes over et mægtigt Lag 
af Søjlebasalt. Ogsaa dette «Lag», troer jeg, maa tydes som en 
horizontal Gang og ikke som et Lag. I Kuljernstenen og Sand- 
stenen fra «Keglen» fandt jeg kun enkelte Forsteninger. Sete 


ro 


fra Halvøen falde Lagene с. 5° i Kystens Retning mod 50., og 
i den bekjendte Atanikerdluk-Kloft, der findes til højre paa 
Titelbilledet og er fremstillet i Profil i Fig. 8, falde Lagene 


Fig. 8. Atanikerdluk-Kloften. Maalestok +357- 


15° №. 5° 0. МЕ paa Lieutenant Hammers Tegning sees to 
Klofter at gaa ned til Stranden, og paa Vestsiden af den til- 
venstre ved Punkt 2 findes den sorte Skifer, som Nordenskiüld — 
har kaldet »Nedre Atanelaget», og hvis Forsteninger Heer har M 
henfort til øvre Kridt. Saavel over som under denne Skifer 
ligger en paa dette Sted horizontal Basaltgang'). I den midterste 
Kloft, omtrent ved Punkt 3, findes utydelige Forsteninger, der | 


') Se Hammers Tegning og Nordenskiölds Profil. («Redogörelse», р 
$. 1047). | 


i 


69 


uden Tvivl maa henføres til samme Lag, og, 
forfølger man Kysten forbi Kløften mod SO, 
sees Profilet (Fig. 9), hvor der ved Punkterne 4 
og 5 findes Forsteninger. Tre Basaltgange, de 
samme, som findes oppe i Kløften, gjennemkrydse 
Skrænten. Ved Begyndelsen af Kløften findes ved 
NA (Fig. 8) det her forfulgte Skiferlag, og, gaar 
man længere op, træffer man afvexlende Sand- 
og Skiferlag, som antydet i Profilet!), men 
hvor der dog ikke fandtes tydelige Forsteninger. 
Ved A findes et с. 0.3 Fod (0.1 М.) mægtigt Kul- 
lag, der mest bestaar af Blade af Naaletreer. 
Kloften er gjennemskaaren af fire Basaltgange 
med et Par smaa Udlobere. Ved I findes i Sand- 
stenen den Kuljernsten, «Atanikerdluk - Stenen», 
som har ydet den store Mengde vel bekjendte, 
ældre miocene Atanikerdluk-Forsteninger. De 
samles paa Skraaninger i en Hojde af 1100—1200 
Fod (350—380 М.). Gaar man højere op, træffer 
man i en lille Kulle, der fortrinsvis bestaar af Ler- 
skifer, omtrent ved If et tyndt Lag af en brun Skifer 
(Heers Lermergel), der indeholder gode Forstenin- 
ger. Kullens Højde er 1412 Fod (443 M. Gaar 
man over den lille Kloft, der paa Hammers Tegning 
sees Vest for dette Sted, treffer man ved Punkt 
НЕ en brændt, rod Skifer med Slakker, hvori der 
findes nogle ubestemmelige Forsteninger, der- 
iblandt et Par (Saltvands-) Mollusker. 

45—47. Naujat. De kulforende Dannelsers 
Lejringsforhold ere her de samme som ved 
Atanikerdluk. Ved Vandfladen sees nederst Sand- 


') Sammenlign ogsaa Browns minutiøse Optælling af 
Lagene. Transact. of the Geolog. Society of Glasgow, 
Vol. У. Part Г. 


Skrænten ®. for Kløften ved Atanikerdluk. 


в). 


Fig. 


70 


sten, der dækkes af Søjlebasalt, saaledes som det iagttages 
i det stejle Ivnarsuit, hvis Overflade mod det, dækkende Sandlag 
tydeligt viser, at det er en næsten horizontal Gang. Derover 
folge Sand og Sandsten med ubetydelige Skiferlag indtil 
en Højde af 1085 Fod (340 M.), hvor der findes Kuljern- 
sten med Forsteninger, svarende til den bekjendte «Ata- 
nikerdluk-Sten». Atanelaget mangler altsaa, eller jeg har i det — 
mindste ikke kunnet finde det. Herover folger saa Lerskifer, 
der i en Højde af 1125 Fod (353 М.) indeholder tynde Baand 
af en brun Lermergel med gode Forsteninger lig dem, som jeg 
har taget ved Punktet И ved Atanikerdluk. 1 den sorte Skifer, der 
indeslutter disse Baand, fandt jeg i en Højde af 1380 Fod (432 M.) 
en Del Forsteninger. Skiferen naaer i det mindste op til 1670 Fod 
(524 M.), og de derover liggende Sandlag til 1900 Fod (600 М.) 
eller maaske højere, hvilket ikke kunde sees paa Grund af de 
Snemasser, der i Slutningen af Maj bedækkede Landet. 

Paa Vestsiden af den store Dal, hvori Elven Kugsuak 
flyder, ser man de kulforende Dannelser blottede, og man faar 
Indtrykket af, at Isen, der i sin Tid er gaaet ned igjennem 
Dalen til Vajgat, hvorom de mange isskurede Klippeflader i Dal- 
bunden bere Vidnesbyrd, har skaaret sig ned paa Grendsen 
mellem Gnejsen og Trappen med underliggende Sand- og Skifer- 
lag, saaledes som man endnu seer det ved Kook i Umanaks- 
Fjorden og paa SV. Spidsen af Uperniviks @. Paa Ostsiden af 
Dalen iagttages ogsaa af og til Rester af de bortforte Dannelser, 
ligesom paaklebede Gnejsveggen. Henimod en Gnejsryg, Senin- 
gasok, 1657 Fod høj (520 М.), der danner Vandskjellet mellem 
Kugsuak-Dalen og den store Dal i Nugsuaks-Halvoens indre, 
forsvinde de kulforende Dannelser mod Nord, og, som ovenfor 
omtalt, tror jeg ikke, at de staa direkte i Forbindelse med de 
tilsvarende Dannelser i Umanaks-Fjorden. Paa to Steder viste 
Grønlænderne mig Kul i Kugsuak-Dalen, nemlig ved Foden af 
det 945 Fod (300 М.) hoje Basaltfjeld: | 


45 Kitingusait, som er en Gang 


©) 


der i Retningen NØ.-SV. 


71 


_ har gjennembrudt de kulforende Dannelser og fortsætter sig over 
_ раа Gnejsvæggen paa Østsiden af Dalen. Kullene ligge i en 
Højde af 370 Fod (116 M.) over Havfladen, og der synes at 
være to Lag, hvoraf det nederste var c. 3 Fod tykt. Kun enkelte 
Forsteninger i Kuljernsten fandtes her. Ved 

49. Marrak, с. Из Mil længere inde i Landet, havde en 
lille Ely blottet et Kulllag, der ligger i en Højde af 920 Fod 
(290 M.) over Havfladen. Kullaget er tre Fod mægtigt ‘og ligger 
_ øverst lige under Grønsværet i en lille Skrænt, hvorunder der 
findes Skifer og Sandsten. Kun i enkelte Stykker Kuljernsten 
lykkedes det at finde Forsteninger. Lagene falde 5° SØ. Sar- 
kaks Grønlændere hente her om Efteraaret med Hundeslæder en 
Del Kul og anføre som en Mærkelighed, at de aldrig ere 
frosne: 

50—51. Asuk. Som ovenfor nævnt, træde de kulførende 
… Dannelser paa Sydsiden af Vestenden af Vajgat først frem i 
Fjeldskraaningerne i en Højde af 1000 Fod, omtrent en Mil 
Ost for den store Dal, hvori Elven Kuganguak flyder. Faldet er 
с. 20° NØ. Over de flade Odder lidt У. for Asukhus-Tomten 
° faa disse Dannelser op til en Højde af 1650 Fod (520 M.). De 
bestaa her væsentligst af en grovkornet, gul og hvid Sandsten 
med tynde Skiferlag, hvori der forekommer utydelige Forste- 
ninger og ubetydelige Kullag. Fald og Faldretninger ere for- 
" skjellige. Saaledes var Faldet 6° ©. paa Fjeldskraaningerne, 
medens Lagene i den indtil 64 Fod høje Skrænt ved Vandet 
Øst for Hustomten dels ligge horizontalt, dels falde under for- 
skjellige mindre Vinkler mod SØ. Hvor Skiferen her i Stranden 
er overvejende, trækker Sandstenen sig sammen til Nyrer, der 
efter Skiferens Bortvaskning staa tilbage. En uren Kalksten er 
her ligeledes udskilt, dels i Nyrer, dels i tynde Lag af sammen- 
voxede Nyrer. I Sandstenen fandt jeg i en Højde af 1250 Fod 
(390 М.) en enkelt Tellina med tildels bevaret Skal. Stykker 
af den Lerskifer, hvis Lag afvexle med Sandstenen, laa her 
som Rullesten i denne. Henimod Basalttuf-Skrænten Ivnarsuit 


—1 
> 


forsvinde de kulforende Dannelser paa Fjeldskraaningerne og 
komme forst tilsyne ved Sydenden af denne som en lav Skrent, 
der fortsættes til 

52—53. «Ritenbenks Kulbrud». Dette Sted er allerede vel 
kjendt ved Gieseckes, Whympers, Browns og Norden- 
skiölds Undersøgelser og Indsamlinger"), ligesom jeg ogsaa 
selv har havt Lejlighed til at beskrive de der forekommende Kul- 
lag og meddele Profiler derfra”). Efter Nares Expeditionen 
er Breden 70° 3‘ 43), Det kaldes ogsaa i daglig Tale i Gron- 
land Kutdlisat, Ча det ligger i Nærheden af den gamle Beboel- 
sesplads, der раа Grund af den derværende Søjlebasalts' skaal- 
formede Afsondring (kutdlek, en grønlandsk Lampe) benævnes 
med dette Navn. Раа to Steder samlede jeg her Forsteninger, 
nemlig 1) i Skiferen der, hvor der paa mit Profil i den oven 
citerede Afhandling, Tab. IX, Fig. 1 b, er betegnet «Brud», nemlig 
et Sted, hvor der dengang brodes Kul, og 2) i et i Sandsten 
indlejret tyndt Lag af Kuljernsten i Sydenden af Skrenten, Syd 
for det Basalt-Nes, der paa mit Profil er betegnet Nungerut. 
De laa her i en Højde af 170 Fod (53 М.) og havde et Fald af 
2—5° mod NV. Forsteningerne i Skiferen, der ikke ere gode, 
da den er grov og sandholdig, tilhøre rimeligvis, som Norden- 
skiöld allerede har bemærket, Atanelaget, hvorimod Forstenin- 
gerne i Jernstenen, der ere gode, synes at vere de samme, som 
Whymper og Brown samlede, for storste Delen lostliggende 
i et Elvleje ved Nordenden af mit Profil Id og i det Elvleje, 
hvorfra mine Profiler II og Ш ere tagne. 

| Nerheden af den store Elv, der kommer fra Breen ved 
Kutdlisat, forsvinde de kulforende Dannelser i Fjeldskraaningerne 


') Gieseckes Min. Rejse, S. 263. Whymper og Brown, Philosophical 
Transactions, 1869, 5. 445. Brown, Transact. of the Geolog. Society of 
Glasgow, Vol. У, Part I. Nordenskiöld: «Redogörelse», S. 1047. 

*) Vidensk. Meddel. fra den Naturh. Foren. i Kbhvn. 1874, $. 95. 

3) Brown angiver 70° 5/35” М. В. I. ©. 5.36 (Særtrykket). 


73 


og komme først tilsyne lidt Nord for Narsak, for derfra mere 
og mere at gjøre sig gjældende henimod Isunguak 1). 

54. Unartok. Dette Sted har jeg ikke havt Lejlighed til at 
undersøge, men fra Udligger Jørgensen i Ujaragsugsuk har 
jeg modtaget Forsteninger derfra. Det skal ligge lidt N. for 
Narsak, og der skal vere et 2 Fod mægtigt Kullag ?). 

55—56. Igdlokunguak. Lagene falde her 8 å 10° mod SØ. 
I Elvlejet samlede jeg en Del løse Forsteninger i en Kuljernsten 
og erholdt af ovennævnte Jørgensen en Del i Sandsten og 
Skifer, som skulle findes ved et Kullag, der ligger ved Elvens 
Munding, men som var dækket af nedskredne Masser, da jeg 
var der. Der skal forøvrigt være 2 Kullag, et paa 0.7 Fod og 
2 Fod. 

57. Amisut, en lav Skrent mellem Igdlokunguak og Ujarag- 


et paa 1.3 


sugsuk, hvor jeg samlede nogle Forsteninger. Ved Arsasat her 
i Nærheden fandtes i graat Ler Retinit (Rav), der var udskilt i 
еп с. 1 Fod (0.3 M.) lang og 0.03 Fod (0.01 М.) bred Spalte og 
afsondret i Søjler lodret paa denne. 

58—59. Ujaragsugsuk. De her forekommende Forsteninger 
af Protopteris punctata (ved mit sidste Besog der [1880] fik jeg 
af Udligger Jørgensens Datter, den samme, der først paaviste 
dem, et udmerket Exemplar af en lidt fladtrykt Stamme, der 
har en Lengde af 1 Fod) have, som bekjendt, tiltrukket sig 
Opmærksomhed, da de antoges for at tilhøre Stenkulsforma- 


1) Naar jeg flere Gange har brugt Udtrykket «de kulforende Dannelser for- 
svinde paa Skraaningerne», da betyder dette kun, at de ved et loseligt 
Skjon, som oftest fra Baaden, ikke mere kunne sees; men jeg tvivler 
ikke om, at de ville kunne paavises mange Steder, hvor jeg ikke har 
anført dem paa Kaartet. 

Vidensk Medd. fra den Naturh. Foren. i Kbhvn. 1874. S. 95. Efter Brown, 
1. с., $. 35, var det her, at han og Whymper i 1867 samlede Forste- 
ninger. Saavidt jeg kan se, hidrorer Browns Navn «Ouiarasuksumitok» 
fra, at Gronlenderen har misforstaaet ham og troet, at han blev spurgt 


2 


om, hvorfra han (Gronlænderen) var, og har saa nedskrevet i Browns 
Bog noget, der omtrent betyder: «Jeg er fra Ujaragsugsuk». 


TÅ 


tionen !), og at denne derfor skulde findes midt inde mellem Kridt- 
og Tertierformationen?), en Opfattelse, jeg af rent geognostiske 
Grunde imødegik, uagtet jeg ikke tvivlede om, at Bestemmelsen 
af Protopteris (Dicksonia) som en Stenkulsplante var rigtig). 
I samme Lag, som Protopteris forekommer, findes enkelte Aftryk 
af dicotyledone Blade. De af Dr. Pfaff først paaviste Sand- 
stenskugler med Bregner findes efter Gronlendernes Sigende 
løse i Stranden ved Foden af Sandstensskrenterne, men, som 
de udtrykkeligt bemærke, kun efter stærkt Hojvande, naar noget 
af Skrenten bliver undermineret og styrter ned. | | 
60—62. Isunguak. Hosstaaende Profil (Fig. 10) viser Lej- 
ringsforholdene i dette 2733 Fod (860 M.) høje Fjeld, der danner 
Diskos Ostspids. I folgende Hojder fandt jeg Forsteninger 


Vandfiaden. Isunguak. | 


Fig. 10. Maalestok 36455. 


paa Nordsiden: 1} ved 1020 Fod (320 M.) i en brunsort Mergel 
og 2) ved 1275 Fod (400 M.) i en rod Jernsten. Раа Sydsiden af 
Isunguak, eller Nordsiden af Mudderbugten, laa de kulforende 
Dannelsers Overflade i en Hojde af 1160 Fod (363 M.), medens 
den paa Fjeldtoppen Syd derfor laa i en Hojde af 1460 Fod 
(460 М.). En Kuljernsten med Forsteninger fandtes paa Syd- 
siden af Isunguak i en Højde af 1050 Fod (330 M.. 


1) Kel. Sv. Vetensk. Akad. Förh. 1871, S. 1113, og O. Heer, Beiträge zur 
Steinkohlen-Flora S. 11. 

*) Naukhoff, Bihang t. Kgl. Sv. Vet. Akad. Handl. Bd. 1. №. 6. S. 5. | 
Vidensk. Medd. fra den Naturh. Forening i Kbhvn. 1874. S. 83. 

3) Heer, Forord til Ш Bd. af Flora fossilis aretica, S. V. к 


a" 


FETT ER" gen = 


ee Ва И 


_} 


or 


63. Flakkerhuk. Paa hele Diskos Sydside ere Sandlagene 
de overvejende, og Skiferlagene kun ubetydelige; ja, ved Flakker- 
huk (grønlandsk kitdlusatut) laa et Kullag endog umiddelbart i 


Sand uden Skifer, hvilket ellers er meget sjeldent. Lagene ligge 
omtrent vandret. I en Højde af 1270 Fod (400 M.) fandtes 


nogle Forsteninger. 


64. Skandsen (Ivnarsuit). Angaaende de 
her forekommende Kullag har jeg i den oven- 
for citerede Afhandling gjort Rede og skal 
derfor kun henvise til det dermed følgende 
Profil, Tav. VIII, hvor jeg i det Elvleje, der 
er betegnet med S, fandt: nogle Forsteninger 
i en grov Lerskifer. Af Grønlænderne modtog 
jeg endvidere nogle Forsteninger i en Sandsten, 
som de ved Kulbrydning havde fundet i et af 
de nærmeste Elvlejer У. for Huset, altsaa enten 
i / eller m. Lagene have et ringe Fald, i 
det hele taget ind ad Landet til. Ved Stranden 
er Faldretningen omtrent N. til Ø., men i Bak- 
kerne ovenover N. Ш У. Hvor højt de kul- 
førende Dannelser паа op her, kan jeg ikke 
sige, da jeg ikke har havt Lejlighed til at gaa 
ind i Landet. En begyndt Tur blev standset 
af Taage. Til en Højde af 1200 Fod (380 M.) 
har jeg imidlertid forfulgt dem over Skandsen 
og over Flakkerhuk til 1380 Fod (430 M.). 

65. Kitdlusat. I en indtil 100 Fod (30 M.) 
høj Skrænt iagttoges hosstaaende Profil (Fig. 11), 
og i det lille Elvleje i Midten fandtes nogle 
Forsteninger i Skiferen. 


66. Шупапеии kaldes en lille, с. 30 Fod 
høj Skrænt (Fig. 12) lidt Øst for Marrak, 
hvor der findes en Del Forsteninger i en 


Sandsten. 


Fig. 11. 


EEE 
Basalt. 


Skifer. 


Kitdlusat. 


76 


Skifer, der er gjennembrudt og, som det synes, paavirket af 
Basalten. 


Skifer. Sandsten. Basalt. 


Fig. 12. Profil ved Ivnanguit. 


67—68. Marrak, bekjendt af sine Kullag, der i ældre Tid 
benyttedes"). I en sprød, glimmerholdig Lerskifer ved Stranden 
i Nærheden af de gamle Hustomter fandtes nogle utydelige 
Planteforsteninger. Lagene falde i den lave Skrænt с. 10° mod У. 
I et Elvleje noget fra Stranden mellem Marrak og Sinigfik fandtes 
over et 0.5 Fod mægtigt kullag i en Højde -af 305 Fod (95 М.) 
en Jernsten med nogle faa Forsteninger, deriblandt Flabellaria 
Johnstrupi Hr. I Fjeldvæggen i en Højde af 1815 Fod (570 M.) 
saa jeg en Sandsten, der var dækket af en lavaagtig Søjlebasalt. 

69—70, Sinigfik. Dette Sted kjendes let i Afstand paa et 
i Stranden fritstaaende Stykke af en Basaltgang, der er c. 50 Fod 
bred og 60 Fod høj, og som kan forfølges i Retningen N. 30° 0. 
op gjennem Kløfterne i de kulførende Dannelser. I Elvlejet 
nærmest denne Gang er hvidgult Sand, der omtrent ligger 
horizontalt og indeholder tynde Skiferlag, hvori der forekommer 
Forsteninger (Taxodium). I Sandet findes Nyrer med Kuljernsten, 
ligeledes med Planterester. I Elvlejet Øst derfor falde Lagene 
5—8° mod NØ. 


71. Puilasok er det vestligste Sted, hvor de kulforende 
Dannelser ere blottede paa Diskos Sydside. 1 en lille Skrænt, 
næppe 200 Fod (60 M.) høj, findes afvexlende Sandsten og 


Skifer, der falde 5—7° NO. I en Højde af 73 Fod (23 Mi). 


1) Vidensk. Medd. fra den Naturh. Forening i Kbhvn. 1874. S. 91. 


—_ 


u | 


fandtes i Skiferen nogle Planteforsteninger, der dog paa Grund 
af Skiferens Skjorhed vanskeligt kunne bevares. 

Ved Puilasok og Sinigfik skulle en Del af de kulforende Dan- 
nelser ifolge Professor Nordenskiölds Opfattelse vere yngre 
end Trapudbruddene og være aflejrede iblandt de denuderede 
Basaltklipper !). Ved en Undersøgelse paa Stedet, men rigtignok 
førend jeg ganske kjendte den Betydning, som han tillagde disse 
Lejringsforhold, har jeg ikke faaet Indtrykket af, at denne 
Opfattelse er nøjagtig. Skjondt jeg ikke mindes at have seet det 
Profil, der er afbildet i Flora fossilis arctica, Bd. Ш, S. 4, tillader 
jeg mig dog at mene, at det maaske ved nojere Undersogelse 
vil vise sig at ligne mine foranstaaende Profiler fra Kitdlusat 
(Fig. 11) og Ivnanguit (Fig. 12); thi hvis man ikke saae de 
smaa Basaltudlobere, som der ere viste, kunne ogsaa de tydes 
paa den af ham angivne Maade. 


1) eRedogörelse», $. 1057. 


Ш. 


Oversigt 


over 


_ Grønlands fossile Flora 
| af 
Professor, Dr. Oswald Heer. 


Lürich, 1883. 


1. Indledning. — 2. Komelagenes Flora. — 3. Atanelagenes Flora. — 
4. Patootlagenes Flora. — 5. Sammenstilling af Grønlands tre 
Kridtfloraer. — 6. Atane- og Patootlagenes geologiske Alder. — 
7. Den tertiære Flora i Grønland. — 8. Oversigt og geologisk 
Alder. — 9. Sammenligning imellem Grønlands fossile og levende 
Flora; mange Plantetypers lange Varighed. — 10. Tilbageblik 
med Hensyn til Jordbundens Beskaffenhed og Klimaet.) 


1. Indledning. 


Kun en lille Del af Grønland er for Tiden tilgjængelig for det 
organiske Liv. Man har beregnet, at Indlandsisen dækker en 
Flade af 20—30,000 Kvadratmile og saaledes danner Jordens 
største Gletscher. mod hvilken vore Alpegletschere kun vise sig 
som smaa Dværge. Kun Kysterne danne en mere eller mindre 
bred Rand af Fastland, som i det mindste i nogle Maaneder 
afforer sig sin Vinterdragt og for en Del bekledes med en 
urteagtig Plantevæxt. Den største Del af Grønland er derfor lige- 
saa tæt tillukket for den geologiske Forskning som Havets Bund. 
Man er indskrenket til at undersoge Kysten og faar kun en tarvelig 
Kundskab om det indre af Landet ved Morenegruset, som dog 
i Grønland optræder i meget ringe Omfang. Saavidt vi vide, 


1) Med Prof. 0. Heers Tilladelse meddeles her en Oversettelse af hans 
«Allgemeine Bemerkungen» (IV. Afsnit i Flora fossilis gronlandica), hvori 
der gives en Oversigt over Resultaterne af hans mangeaarige Undersogelser 
af de i Nord-Gronland fundne Planteforsteninger. Fr. J. 


82 


bestaar Grønland for største Delen af krystallinske Masser, som 
Gnejs, Hornblende- og Glimmerskifer, Granit о. $. v., der optræde 
i mangfoldige Varieteter, og ikkun Nord for den 69de Bredegrad 
vise sig paa Vest- og Østkysten sedimentære Aflejringer. Paa 
Vestkysten ere de paaviste fra den sydlige Del af Disko - Øen 
indtil Svartenhuks-Halvø, fra 69° 15° N. В. til 72° 15’ N.B., hvor — 
de ved Kysten danne sorte og gråa Skifere og Sandsten med 
mere eller mindre mægtige Brunkulslag samt forskjelligt- 
farvede Lerlag og Jernsten. Disse Stenarter indeslutte de fossile 
Planter, der altsaa udbrede sig over et Omraade af tre Brede- 
grader, men findes især mellem 70° og 71° N.B. At der ogsaa 
højere mod Nord forekommer Lagdannelser med Planteforste- 
ninger, bevise Grinnell-Landets Brunkulsdannelser, som opda- 
gedes i Watercourse Вау paa 81° 46' N.B. og ikke alene inde- 
holde et mægtigt Kullag, men ogsaa talrige Planter. Det kan | 
næppe betvivles, at Brunkulsdannelsen ogsaa i det ligeoverfor 
liggende Grønland naaer ор til ligesaa hoje Bredegrader og 
engang med Tiden vil blive forefundet der. 

Paa Østkysten af Grønland optræder der en Brunkuls- 
dannelse i Jameson-Land under 70° N.B. og paa Sabine - Øen 
under с. 73/39 N. B., altsaa omtrent under de samme Bredegrader 
som paa Vestkysten, og den Formodning ligger nær, at den 
ogsaa udbreder sig over det mellemliggende, af Isen bedækkede 
Land. : 

Om Lejringsforholdene af de Dannelser, som indeslutte 
Planteforsteningerne, giver den i det foregaaende Afsnit meddelte 
Afhandling af Steenstrup Oplysning, hvorfor jeg kan henvise 
til denne"). 


1) De ere desuden omtalte i følgende Arbejder: 
Gieseckes Mineralogiske Rejse i Grønland ved F. Johnstrup. 1878. 
Nordenskiöld, Account of an expedition to Greenland in the year 1870. 
Geol. Magaz. IX. Igjen optrykt i Manual of the natural history, geo- 
logy and physics of Greenland, edited by J. Rup. Jones, London 
1875, р. 389. 


83 


Stenarternes Beskaffenhed giver os ingen Oplysning от 
_ deres geologiske Alder; vi ere derfor udelukkende henviste til 
de Organismer, der ere indesluttede i dem. Disse fremtræde 
_ heldigvis i en saadan Masse og Mangfoldighed, at de give os 
_ et sikkert Bevismateriale i Hænde. Forsteningernes Hovedmasse 
tilhører Planteriget, dog er der ogsaa blevet fundet Dyreforste- 
. ninger i Umanaks-Fjord og paa Vestkysten af Nugsuaks-Halvøen. 
i De forstenede Planter og Dyr have givet følgende Resultater 
; med Hensyn til Bestemmelsen af disse Lags geologiske Alder: 
| 1) De sorte Skifere, som paa Nordsiden af Nugsuaks-Halvoen, 
| fra Kome (Kook) til Halvøens vestligste Del ligge umiddelbart paa 
Gnejsen, tilhøre det nedre Kridt. De danne Komelagene. 
2) De graa og sorte Skifere og Sandstene paa Sydkysten 
af Nugsuak fra Alianaitsunguak indtil Nedre-Atanikerdluk tilhore 
det ovre Kridt; ligeledes de morktfarvede Skifere og Sandstene 
 paa den ligeoverfor liggende Kyst af Vajgat, paa Østkysten af 
Disko; endvidere de graasorte Sandstene og Skifere paa Uper- 
_ niviks-O i Umanaks-Fjord. Vi sammenfatte disse Dannelser 
- under Navnet Atanelagene. 
3) De gulhvide og teglstensrodt brendte, haarde, skiferagtige 
. Lerlag, som ved Patoot og Kingigtok ligge over Atanelagene, 
- tilhøre det øverste Kridt. Disse Patootlag ere en Strand- 
dannelse, eftersom de ved Siden af Landplanterne indeholde 
talrige Sodyr. Da de for Tiden strække sig indtil 2000’ о. H., 
maa en betydelig Hævning af samme have fundet Sted efter 
« deres Dannelse. | 
4) Grønlands tertiære Flora er fornemmelig indesluttet i 
_ rødbrune Jernstene, dog paa sine Steder ogsaa i Sandstene og sort 


Rob. Brown, Abstract of Geological notes on the Noursoak Peninsula, 
Disco Island and the country in the vicinity of Disco Bay, Greenland, 
Transact. geolog. soc. of Glasgow, У. 1875, og igjen optrykt i den 
nævnte Manual p. 467. | 

Heer, Flora fossilis arctica, I. p. 3. II. N. Greenland, р. 445. Ш. Kreide- 
flora p. 4. Nachtrage zur miocenen Flora Gronlands, р. 1. 

6* 


84 


Skifer. Den er udbredt over Vestkysten af Nugsuaks-Halvøen, 
fra Øvre-Atanikerdluk til Kugsinek og over Østkysten af Disko; 
men den findes ogsåa paa Hare-Ø og påa Svartenhuks - Halvø. 

Jeg skal nu omtåle de Kjendsgjerninger, som have ført til 
de nævnte Resultater. 


2. Komelagenes Flora. 


Som Findesteder for denne Flora måa nævnes: Kook (Kome), 
Kaersuarsuk, Pagtorfik (Pattorfik), Kåersut (Karsok), Slibestensfjeld 
(Avkrusak og Angiarsuit), Ekorgfat (Ekkorfat) og Delleroa. De 
ligge alle paa Nordsiden af Halvøen Nugsuak (Noursoak). 

Følgende Fortegnelse giver en Oversigt over de hidtil paa 
disse. Steder fundne Årter. 


Fortegnelse over Planterne i Komelagene. 


må 
в . n 
Е = ms = 
Planter i Komelagene. = 3 E 2 Bd “D 
Dicksonia Johnstrupi Hr. .... + Aponte emai Ar 
— bellidula Hr. ......... EEE NEN т 
Sphenopteris lepida Hr. ..... + Wags it ce + + 
— borealis Hr. ...... | Werne TE 
Raise EEE CCE D a Re eo IN ce Ве: тов if 
— grewillioides Hr... . . . .. + 
Adiantummformosum: Бы ll koennen lactate T 
Am eminent Selina Ili, oo 5 RER | ооо|овб о ве вое tt 
Pieris О ry peters бов i 
— Albertsii Dkr. sp. ...... 144 Rome а Е i 
Aspidium ursinum Hr.?..... ie walt sis iT 
Oleandra arctica Hr. ....... 1 ne + gt 7 + 
DietvophyllumeDieksontahln bo || соо boo o he oo Po oe TE 
Asplenium, Dieksdnianum Hr: „u ea se. eee T + 
— Nordenskiöldi Hr. ...... She Ml PSE EU + 
Mani dem В. NE би ES CPE RENE EN TU RES | 
— Nauckhoffianum Hr. . .: .h. |... 1 
— Boyeanum Hr. ........ ae RER ANR МО + 
Acrostichites SEC ANUS MAL. р IN ANNE RUE tT | 


Planter i Komelagene. 


’ Pecopteris Andersoniana Hr. 
= Bollbroeana Hr. ....... 
== AUG ВО ен 
= тыл | 2. fo css. ws os fe 
— hyperborea Hr. ....... 
— Komensis Hr. ........ 


| Gleichenia rigida Hr. ...... 


— Gieseckiana Hr. ....... 
— Zippei Corda sp. ...... 
— longipennis Hr. ....... 
— thulensis Hr. ........ 
= OCD ea SEN SR 20, 
== норе HES, | 25s 2 ee à 
— comptoniaefolia Ett. sp. 

— Nordenskiôldi Hr. ...... 
CIS HE 0 . 0... : 
— acutipennis Hr. ....... 
—optabilis Hr... . =". . . . . 
— delicatula Hr. ........ 
в mieromera Нг......... 


| Osmunda petiolata Hr. ..... 


Nathorstia angustifolia Hr. 
| — firma Hr............ 
 Protorhipis cordata Hr. . . . .. 
| Marsilia MAM OMT. 22. 4 is fe 
| Lycopodium redivivum Hr. . . 
Equisetum amissum Hr. 

| Equisetites gronlandicus Hr. 

| — annularioides Hr. ...... 
| Zamites globuliferus Hr. 
PSSepeClOsUs HE. ........ 
SSM OEBAME) Шу: ее. 
— acutipennis Hr. ....... 
=—arcticus Goepp. ....... 
— brevipennis Hr. ....... 
’ Pterophyllum concinnum Hr . . 
Ly UU Hr... ........ 
Glossozamites Schenkii Hr. .. . 
Anomozamites cretaceus Hr. 
Baiera cretosa Schk........ 


ee + +: 


++ - 


Kaersuarsuk. 


Ще. 


Pagtorfik. 


о 


. 
in 0 

О 
. 


* 


ао № 
ce en 
оо | BR 
ii 
+ 
be 
HL Ried 
t | ot 
+ | 4 
+ 
т 
Я ma ble et 
+ | 
+ 
ht 
hat Karilaiet 
hi 
zeig + 
fi gta 
+ 
+ 
+ 
+ | + 
it 
О ae 
+ 
+ 
yo basa rs; 
(ea À 
| 


86 


ad 
= à n 
Е = ВЕ Е 
Planter i Komelagene. $ 5 5 | 2 Е = Е 
= © En D So © 
= 
Ginkgo arctica Hr. ........ + 
== HOMME, Ilr, 5.6 566% Ne Bota Naw EI merece 
Czekanovskia dichotoma Hr. . . Tow lows poking eens + + 
Torreya parvifolia Hr. ...... ar à + + 
— Micksomiana Hr Pr ER + 
Inolepis imbricata Hr. . . . . .. T ii ar + + 
Thuyites Meriani Hr. ....... Е BG + 
Frenelopsis Hoheneggeri Ett. .. Mose + 1 1 
Cyparissidium gracile Hr. .... т T + р + 
Glyptostrobus gronlandicus Hr. . |... | . .. + elit + 
Sequoia Reichenbachi Gein. sp. . | + T T ii + 
— aml Gua Ни Е + + + 
== MIS UO ay elena) ae elle eh ec T T 
= CTACHUS HIE ob sete ee cots NS NR + Ft + 
га SHANNEN Eten en ER PO SE à T a + 
Pinas Peterseni Hr. ....... + T 
= тазом Не т T T т 
== pling alata: ER iret. Meee = dee о + + 
== Jota о бов T + ae 
MOI TEN NERE Uns aque) a. ale i 
Poacites borealis Hr........ т 
Cyperacites hyperboreus Hr. .. T 
ES SEE ESS oo Gea ous. 4 т 
Eolirion primigénium Schk. t 
Fasciculites gronlandicus Hr. . . T T at 
Populus primaeva Hr. ...... зева + 
Garpolithestthalensisghr. аа т 
EO ANNE WIR 5 ow Gk 6 6 т 
Е lin, Gis 65 5 5 5 oe Brod Sill eee mets) bs PRE + 
38 11 32 12 4A 33 


Den tidligere Fortegnelse, som jeg har offentliggjort i tredie 
Bind af Flora aretica (5. 5 flg.), indeholder 73 Arter; der er 
derfor kun kommet 15 nye Arter til ved den nye Samling, som 
indeholder en stor Mengde Exemplarer. De have ikke forandret 
de tidligere indvundne og meddelte Resultater. Denne nye 
Samling bragte ikke en eneste Dicotyledon, men derimod flere 


| 
i 
? 
| р 


87 


nye Bregner og en udmærket Cycadee (Zamites globuliferus Hr.) 
med store Fro. 

Pagtorfik og Ekorgfat have ydet omtrent lige mange Arter 
(det førstnævnte Sted 32, det sidstnævnte 33), Kome (38), og 
Slibestensfjeldet nogle flere (44), hvorimod vi kun ere blevne 
bekjendte med et Dusin Arter fra ethvert af de to Steder Kaer- 
suarsuk og Kaersut. De fælles Arter ere fordelte paa følgende 
Maade: 


| 


' 

| > otnrfir | Slibestens- i 

| Коте. | Pagtorfik. field. Ekorgfat. 

| 

| Kome har tilfælles med ....] ... 13 23 14 

| Pagtorfik har tilfælles med .. Vol 15 13 
Slibestensfjeld har tilfælles med 23 LR D BEA RA AA 18 

| Ekorgfat har tilfælles med . 14 13 IS nl WERE 

Be 


Disse temmelig langt fra hinanden liggende Lokaliteters 
Flora har derfor en fælles Charakter, som forud betinges ved 
Bregnerne og Naaletreerne, hvorimod Cycadeerne vise en mere 
lokal Forekomst. 

Ved Kome optræde de kulforende Lag med stor Megtighed. 
De begynde omtrent 150‘ over Havet, hvor de lejre sig umiddel- 
bart ovenpaa Gnejsen og naa indtil 2330‘ over Havet. De fleste 
Planter fandtes i de nederste, paa Gnejsen hvilende Lag. Nor- 
denskiöld formoder, at de højere Lag (over 750‘ 0. H.) hore 
til Atanelagene. Han fandt i disse nogle Grene af Coniferer, 
som dog ere for utydelige til at kunne bestemmes med Sikkerhed. 
Derimod fik jeg fra Kjobenhavn nogle med Kogler forsynede 
Grene af Sequoia fastigiata Stbg. sp. (cfr. Flora fossilis gron- 
landica Тау. Ш, Fig. 7—9) fra Коте, som imidlertid ikke ligg 
i den sorte Skifer, men i en morkegraa, tung (sandsynligvis 


+ jernholdig) Lermergel. Denne Sequoia er ellers i Grønland kun 


funden i Atanelagene. Det er derfor sandsynligt, at denne 
Stenart hører til et højere liggende Lag, og at dette, som alle- 
rede Nordenskiöld har formodet, maa regnes til det øvre 


98 


Kridt. Man maa derfor meget ønske, at for Fremtiden de ved 
Kome i meget forskjellige Højder forekommende Planteforsteninger 
opbevares uden at blandes. ik 

Ved Kome maa der have staaet en Naaleskov af Pinus 
Crameri Hr., da Naalene af dette Træ findes massevis og hist og 
her danne et fuldstændigt Filt. I Skyggen af denne Skov levede 
vel de talrige Bregner, : af hvilke i Serdeleshed Gleichenierne — 
udmærke sig ved deres store og i fine Afsnit gaffeldelte Loy. 

Naar man forfølger Kridtet fra Kome imod Vest, træffer 
man ved Kaersuarsuk igjen paa et Sted, hvor der paa Gnejsen 
ligger sorte Skifere med Planter. Steenstrup samlede der 11 
Arter, som alle stemme overens med dem fra Kome, saa at 
der her forefindes den samme Flora. 

I Nerheden deraf ligger Pagtorfik (Pattorfik), hvor de paa 
Gnejsen hvilende Skifere lade sig klove i store Plader, i hvilke Plan- 
terne ligge udbredte. Vi have paa Tav. 1!) fremstillet en saadan 
Plade, hvori to Naaletreer og et stort Gleichenialøv ere ind- 
lagte som i et Herbarium. Det ene af disse Naaletræer, Cypa- 
rissidium gracile, er her saa hyppigt, at det aabenbart maa have 
dannet en Skov, i hvis Bestand dog ogsaa fem Sequoia-Arter, 
en Glyptostrobus, en Inolepis og Pinus Crameri have deltaget. 

| halvanden Mils Afstand fra Pagtorfik ligge Gnejshojene 
ved Kaersut, hvor der i en Hojde af omtrent 300’ over Havet 
findes fine, sorte Skifere med smukke Planteforsteninger. Af de 
13 Arter hore 7 til Bregnerne, blandt hvilke Asplenium Dick- 
sonianum forekommer hyppigst og udbreder sit fine, stærkt delte 
Lov over hele Plader. Af særlig Interesse ere Czekanovskia 
dichotoma, som er en ner beslegtet Art til С. nervosa Hr. fra 
Neocom i Portugal, og Ginkgo tenuestriata fra det nedre Kridt 
ved Brouco i samme Land. . 

Nordenskiöld har under Navnet Avkrusat og Angiarsuit 


1) Ved de hyppigt forekommende Henvisninger til Afbildninger i Heers 
Flora fossilis gronlandica er Titlen paa dette Værk udeladt i det folgende, 


og kun Tavlernes Numer angivet ved Romertal. Fr. I 


” 89 


_ beskrevet to Findesteder for Planteforsteninger vestenfor Kaersut, 
hvilke Steenstrup sammenfatter under Navnet Slibestens- 
fjeld. Allerede Nordenskidld har der samlet talrige Planter, 
som ved Steenstrup og Colonibestyrer Møldrup!) have faaet 
_ en betydelig Tilvæxt, saa at dette Findested nu staar i forreste 
Række med 44 Arter. 20 Arter høre til Bregnerne, og 14 til 
Conifererne, saa at disse to Plantegrupper have ydet Hoved- 
bidraget. 
I Nærheden af Slibestensfjeldet ligger Ujarartorsuak. 
Derfra sendte Steenstrup mig en Kulmasse af 17%” Længde, 
15™ Bredde og 2™ Tykkelse, som udelukkende bestaar af 


1) De af Hr. Møldrup i Sommeren 1882 samlede Planter ere først komne 
mig i Hænde, efterat første Bind af Flora grønlandica var trykt. De 
fleste Exemplarer høre til Arter, som vi kjende, dog findes der to for 
Komelagene nye Arter, nemlig Pteris Albertsii Dkr. sp. og Carpolithes 
Moldrupi (Moldrupi) Hr. 

Af Pteris Albertsii foreligger der to Lovstykker, af hvilke jeg 
har afbildet et paa Tay. CIX, Fig. 3. Begge vise Dele af Lovet i Ner- 
heden af Spidsen, medens de tidligere afbildede vise nogle af de nedre 
Lovdele Den fælles Ribbe («Spindel») er derfor tyndere, og Lovets 
Smaaafsnit mindre. De nedre ere S—9mm Jange og 2—3™™ brede. 
Opadtil aftage de efterhaanden i Storrelse, og de overste, som paa flere 
af Løvets [primære] Afsnit ere vel bevarede, blive meget smaa. 

Af Carpolithes Moldrupi have vi flere Frugter paa den samme 
Stenplade, som jeg har afbildet paa Tav. CIX, Fig.1 (forstørret i Fig. 2). 
Frugterne ere ovale, have en Længde af 16™™ og en største Brede af 
14™m_ De ere besatte med smaa, spiralformigt stillede Vorter, der sand- 
synligvis have dannet en vorteagtig Bark. Smaavorterne ere tilspidsede 
fortil. Ved Siden af Frugterne have vi en 4mm tyk Axe; paa samme er 
der befæstet endnu en Frugt. Vi see deraf, at Frugterne ere axformigt 
heftede til tykke Axer. Ved disse tykke Frugtaxer som ogsaa ved Frug- 
ternes Form og Størrelse minder Planten om Calamus, og til Støtte her- 
for kan Frugtens Barkdannelse ogsaa anføres, da alle Calameae have 
Frugter, som ere bedækkede med en Bark, der ligner vorteformede Skæl. 
Men, da ved alle Calameer Frugtskællene ere slaaede tilbage og forsynede 
med en Mellemfure, hvad der ikke er Tilfældet ved vore forstenede 
Frugter, vove vi ikke at henføre dem til denne Familie, eftersom der ikke 
findes noget Spor af Palmer i Komelagene. 

Man Кап give Carpolithes Moldrupi følgende Diagnose: fructibus ses- 
silibus, ovalibus, 16™™ longis, squamis verrucæformibus, corneis corticatis. 

Paa samme Sted fandtes der smukke Grene af Torreya Dicksoniana Hr., 
af hvilke jeg har fremstillet en paa Тау. CIX, Fig. 4. 


90 


Tusinder ‘af Blade af Pinus Crameri. Den danner en fuld- 
stændig Sammenfiltring af Blade, men som kunne skilles fra 
hverandre. Vi have følgelig ogsaa her, ligesom ved Kome, et 
Stykke Naaleskovbund for os, der, saaledes som dette endnu er 
Tilfældet i Fyrreskovene, bestaar af et Filt af Fyrrenaale. 

Det længst mod Vest beliggende rige Findested for Kridt- 
planter påa Nugsuaks-Halvo er Ekorgfat (Ekkorfat), hvoraf 
Titelbilledet i andet Bind af Flora foss. grønl. giver en Frem- 
stilling. Til de allerede fra tidligere Tid bekjendte 33 Arter ег 
der dog ingen nye komne. Bregnerne træde her tilbage; Coni- 
fererne med deres 15 Arter og Cycadeerne med 7 Arter og 
talrige Individer ere fremherskende. Intetsteds i Grønland op- 
træde Cycadeerne saa talrige som ved Ekorgfat, og Zamites- 
Arterne give Floraen paa dette Sted dens Hovedcharakter. 

Fra Delleroa, der ligger endnu længere mod Vest, har 
jeg kun modtaget store Løvstykker af Gleichenia Gieseckiana. 

Fra alle disse Steder kjende vi nu 88 Plantearter, hvoraf 
43 høre til Bregnerne, 1 til Rhizocarpeerne, 1 til Lycopodia- 
ceerne, 3 til Equisetaceerne; 10 til Cycadeerne, 21 til Coni- 
fererne, 5 til Monocotyledonerne, og 1 til Dicotyledonerne; for 
tre af dem er Pladsen i Systemet tvivlsom. Denne Flora er 
derfor meget ensformig, da den nesten udelukkende bestaar 
af Bregner og Gymnospermer. Dicotyledonerne optrede med en 
eneste Art, en lederbladet Poppel (Populus primaeva), og selv 
denne er meget sjelden, da den hidtil kun er fundet i et Par 
Blade ved Pagtorfik. Ogsaa Monocotyledonerne ere meget sjeldne 
og kun representerede ved en Gresart, to Halvgresarter og en 
lilieagtig Plante. Hovedmassen af Planterne dannes af Breg- 
nerne, der ikke alene fremtræde i det største Antal Arter, men 
ogsaa i de storste Masser af Individer. Det er navnlig Gleiche- 
nierne, som overalt forekomme i størst Mengde og have udfoldet 


en paafaldende Mangfoldighed af Former. Vi see her smaa-. 


bladede, særdeles nydelige, ægte Eugleichenier (fire Arter) og 
storbladede Mertensier (syv Arter) med meget lange, vandret ud- 


é 
À 
у 
i 
4 
1 


91 


bredte Bladafsnit. Hos de sidste findes de smaa Frugthobe paa 
Bladafsnittene i to Rækker, medens hos de første ethvert Blad- 
afsnit kun bærer een Frugthob. Men i Komelagene have vi 
endnu en tredie, uddød Underslægt (Didymosorus) i tre Arter, 
hos hvilke der раа hvert lille Afsnit optræder to Frugthobe, saa 
at denne Typus af Gleichenierne i Kridtperioden i Grønland var 
udpræget i mangfoldigere Former end i den nuværende Jord- 
periode, i hvilken de forekomme paa den sydlige Halvkugle og 
under Troperne. En Oleandra og en nydelig Adiantum have 
ligeledes en tropisk Charakter, hvorimod Asplenium-, Pteris- og 
Osmunda-Arterne i Komelagene ogsaa have hjemme i den 
varmere Del af den tempererede Zone, i det mindste tildels 
i beslægtede Arter. ; 

Næst efter Bregnerne er det Conifererne, der have ydet 
Hovedbidraget til denne Flora, og, da de meget sandsynligt 
dannede Treer, have de betinget Landskabets Charakter. De 
vigtigste Slægter ere Sequoia og Pinus, af hvilke enhver op- 
treder med fem Arter; imidlertid er kun een Pinus-Art (P. Crameri) 
hyppig, medens af Sequoierne S. Reichenbachi, S. ambigua, 
$. gracilis og 5. Smittiana havde stor Udbredelse og hørte til 
de hyppigste Skovtræer. Lige saa hyppig er Cyparissidium 
gracile; paa nesten alle Steder optreder fremdeles Inolepis 
imbricata, og paa flere Frenelopsis Hoheneggeri og Czekanovskia 
dichotoma, medens Torreyerne, Glyptostrobus og Ginkgo-Arterne 
ere indskrenkede til enkelte Steder. | 

Til Conifererne slutte sig Cycadeerne, som med deres 
ti Arter spille en fremragende Rolle i Kome-Floraen. Frem- 
herskende ere Zamites-Arterne, som ere opbevarede i Ekorgfat i 
pragtfulde Blade; de havde en af fjederdelte Blade dannet Blad- 
krone med lange,. smalle Smaablade. Dertil slutte sig Familierne 
Pierophyllum, Glossozamites og Anomozamites, hvoraf der haves 
fire Arter. 

Af de 88 Arter, der hidtil ere bekjendte fra Komelagene, 
ere 11 paaviste i Europa. Fire Arter (Baiera cretosa, Frenelopsis 


92 


Hoheneggeri, Sequoia Reichenbachi og Eolirion primigenium) 
findes i de til Urgon hørende Wernsdorferlag; een Art (Pteris 
Albertsii) i Weald i Nordtydskland, og een (Ginkgo tenuestriata) 
i det nedre Kridt ved Brouco i Portugal; vi faa derfor sex Arter, 
der ere fælles med det nedre Kridt Men af disse findes een 
Art (Sequoia Reichenbachi) ogsaa i det øvre Kridt (fra Cenoman 
indtil Senon), og fire andre Arter blive fremdeles omtalte i Cenoman 
fra Bohmen og Mahren, nemlig: Gleichenia Gieseckiana, Gl. Zippei, 
Gl. rigida, Gl. comptoniaefolia; een (Pecopteris borealis) i Turon 
fra Sanct Wolfgang i Osterrig, og een (Frenelopsis Hoheneggeri) 
i Turon fra Bagnoles i Sydfrankrig (Gard). Vi faae saaledes syv 
Arter, der ere fælles med Europas øvre Kridt. 

Hovedcharakteren af Kome-Floraen stemmer dog mest over- 
ens med Wernsdorfer- og Weald-Floraen, hvad jeg tidligere har 
paaviist (Flora arctica, ПГ 5. 10). Den bestaar paa lignende Viis 
fornemmelig af Bregner, Cycadeer og Naaletreer, medens Dico- 
tyledonerne nesten ganske mangle. Om ogsaa Tallet paa de 
fælles Arter er ringe, danne de dog et fælles Baand, og til dem 
slutte sig flere Arter, der ere ner beslegtede med dem fra 
Wernsdorferlagene og fra Weald; saaledes er Glossozamites 
Schenkii meget lig med Gl. Hoheneggeri fra Wernsdorf, Cze- 
kanovskia dichotoma med Cz. nervosa fra Weald i Portugal, 
Ginkgo arctica med G. pluripartita, Zamites arcticus med 
Z. Lyellianus, og Z. speciosus med Z. Dunkerianus samt med 
Z. Kaufmanni fra Neocom i Stanzerhorn, Pinus Crameri med 
P. Linkii. 

Da Forsteninger af Saltvandsdyr aldeles fattes i Komelagene, 
der ere en Ferskvandsdannelse, og Europas Kridt-Flora endnu 
er meget lidet kjendt, hvoraf følger, at den kun giver os et 
særdeles tarveligt Sammenligningsmateriale, er en nøjagtig Be- 
stemmelse af den Horizont, som Komelagene indtage i Kridt- 
trinnenes Rækkefølge, endnu ikke mulig; vi maa lade os nøje. 
med den Angivelse, at de tilhøre det nedre Kridt og sandsynligst 


maa stilles sammen med Wernsdorferlagene (Urgon). 


_93 


3. Atanelagenes Flora. 


Vi sammenfatte Floraen fra 17 Findesteder for forstenede 
Planter i Grønland under dette fælles Navn. To ligge ved 
Umanaks-Fjord, nemlig ved Uperniviks-Næs og Kook angnertunek ; 
syv påa Sydsiden af Nugsuaks-Halvø, nemlig: tre i Egnen ved 
Atanikerdluk, dernæst Kardlok, de sorte Skifere fra Nedre-Patoot, 
Atane og Alianaitsunguak, og syv paa Østkysten af Disko, nemlig: 
Азик, Ritenbenks Kulbrud, Igdlokunguak, Ujaragsugsuk, Isunguak, 


Skandsen og Ivnanguit. 


Den følgende Fortegnelse giver en Oversigt over de hidtil 
раа disse Findesteder samlede Plantearter og deres Udbredelse 
paa hver enkelt Lokalitet. 

Vi ville nu gjennemgaa disse Findesteder enkeltvis. 

1. Nedre-Atanikerdluk, Bregnelaget (Tav. X—XV). 
Paa den lille Halvø Atanikerdluk samlede Steenstrup næsten 
ved Havets Overflade ved Punkt.1 (se Grundridset $. 67) et 
Antal Planter i en graasort, i tynde Blade henfaldende Skifer, 
der er bedækket af Basalt. De udgjøre 16 Arter. Bregnerne ere 
de hyppigste, navnlig optræde Pteris frigida (X, 1—4, XI, XII 
og Pt. longipennis (X, 5—13) massevis og med smukt vedligeholdt 
Løv; heller ikke ere Sequoia subulata og Podozamites latipennis 
(XIV, XV, 2, 3) sjeldne, medens de øvrige Arter kun forekomme 
enkeltvis. Jeg fremhæver af disse som de vigtigste Arler: Se- 
laginella arctica (XIII, 5), Baiera incurvata (XIII, 6) og William- 
sonia cretacea (XII. 1 og XIII. 9). Den sidstnævnte Slægt, der 
havde en stor Udbredelse i den brune Jura, træder os her for 
første Gang imøde i Kridtet og minder stærkt om den i Trope- 
verdenen levende Langsdorfia. Løvblade ere sjeldne; dog ere i 
det mindste nogle Bladrester bevarede af en Eg, en Magnolia, 
en Myrthe og en Vedbendeart (XV). 

2. Nedre-Atanikerdluk, Liriodendronlaget (XVI 
—XXVII). — Planterne ligge i en lignende sort Skifer, omtrent 
200' over Havet (ved 2, Fig. 7). De bleve her først opdagede 


i | 
Я 
94 
Fortegnelse ove 
Bos BE | ES es (a 
os oS DE = 5 i 
Planter i Atanelagene. ЕЕ as .| Sa © SE | 
| £2 |Ses ze san 
je 1382818158 @ 
и z PA = z < 
Hysterium protogaeum Hr. ..... 7 19 T 
Ribviismaghed erden 1 бо боооов т 
Xylomites aggregatus Hr. ...... ER ar 
Gyathear tierische ee: De | ая оо SEERE 
— Hammeri rs о а CET ER CR SEEN coo о 
Dicksonia gronlandica Hr. ..... си» | синь | de 
—"porealis Hr EEE I, Pa one: 
— €onferta Hry a 2 ee ale. Sa ees eee т pee ЗО 
НИ! SiN, 90. oo ag oo epee fe | + 6 + | со аа enna ie te 
Pieris аа EE ER ONE + + т т 7 
ONDES 1 3 6 Gs soa bs т RER ION TE | > 
DES Dip Gi, 6 3 Soa с often ec + + see INR CRIER 
ASpidiuonOrstedin Hr. 5 сооооев Ис т 2. о 
ЕО Eien. se бов особ ARR ео, Icon oo | 
— ЧО 10 AR See ME т 3a i + 
ECU C UDF: 2 0.20 Sl 2 siege et ieee eee Ще 
Phegopteris Jørgenseni Hr. ..... 2 | 
Asplenium ‘Dicksonianum-Hr. M RENNES ESS 
подает, Deb Sch a ЗЕ + 
== МИ ВОНИ, HR 6 55 Ta ove. 6 т |: 
Pecopteris striata Stbg. ....... + с 
= borealis IBren ters. Sake aL + | 
а CUT er нема |e cay NES 
аа ine er ee т 
— bohemica Cord. ......... т PSS 
Gleichenia Gieseckiana Hr. ..... +; 
Zippel Cord Sp erne DE + |... OS 
== Маме Чи ie EEE wae В lee CONS 
—comptoniaefolia. EttMsp. Sure] Une. NET SIREN ER 
= ава. ar: Rare Ar A 
ОН: Sen Же PIE + ARS + 1 
О SR И ОО ИЕ + Så 
Osmunda Öbergiana Hr. ...... SET 1 ca 
Thinfeldia Lesquereuxiana Hr.. . . 1... . |... . . Le LS a 
Marsilia eretacea Hr. ........ о Sr 
Selaginella arctica Hr......... + 
Equisetum amissum Hr. ...... т | 7 и 


.95 


Planterne i Atanelagene. 


‘yMSUvUAT 


Чезитриу 


‘uaspurys | 


yendunsf 


"ynsönsseaeln 


yenZunyolps] 


”pniq 
-[ny syuaquojıy 


ynsy 


you 
-nJlougue Yyooy 


‘SN ЗАЧ 


yendunsjreurify 


т 


Cycas Steenstrupi Hr. ... 


Podozamites latipennis Hr. 
— marginatus Hr. .... 
| = ие ale, Rat ore 
| — tenuinervis Hr. .... 


Nilssonia Johnstrupi Hr. . 
| Baiera incurvata Hr. .... 
| — leptopoda Hr. ..... 
NS CITANT 
| Ginkgo multinervis Hr. .. 


| Juniperus macilenta Hr. . . 
| — hypnoides Hr. . . . .. 
Thuyites Meriani Hr. . . .. 


| Libocedrus eretacea Hr. . 
Moriconia eyclotoxon Deb. 
| Cyparissidium gracile Hr. 


|* — Reichii Ett. sp. .... 


— ambigua Hr....... 
ie cedar Enea vats) iv.) op cave 
— fastigiata Stbg. .... 
== subulata М... = 
Dammara borealis Hr. . . . 
— microlepis Hr...... 
Cuninghamites borealis Hr. 
Pinus vaginalis Hr. .... 
— Quenstedti Hr...... 


— Upernivikensis Hr. . . 
— QOlafiana Hr. ...... 
Arundo gronlandica Hr. . . 


— Janceolatum Hr. ... 
Lamprocarpites nitidus Hr. 


—EDickSo RHEIN 


| Otozamites gronlandicus Hr. 


— primordialis Hr...... 


— ИИ И vols aoa oO © 


| Widdringtonites subtilis Hr. 


| Sequoia Reichenbachi Gein. 


— Staratschini Hr. .... 


Planter i Atanelagene. 


. .. 
. . . 
.. .. 
Mena о 


Majanthemophyllum cretaceum Hr. 


N.-Atanikerdluk | 


т 
A RAR 
ee |= 
= © 
D |= 
oD) jee rs 
os =] 
© | © 
APE 
50 |193 
© — = 
= A = 
2 г = 
= 


laget). 


ine 4 
т 
D SIP 
le 
ili 
Ta 
Pa 
i + 
een ae 
fe + 
. т 
Al LA 
. 1 
ER 
tele 
ne 
RE 
. 1 
A Me: 


N.-Atanikerdluk 
(Syd for Kloften). 


Se Sf 2 RE | 


—- + | 


Kardlok. 


— 
© 
=] 
~ 
{x} 
т 
o 
= 
FI 
© 
CA 


я 
© 
= 
wn 
a) 
я 
LA 
un 


97 


"nZueuA] 


еп рт 


‘uaspurys 


"УП $] 


‘ynsonssv.icly 


“yenSunyolp3| 


“pnd 
-[ny $14949) 


-П]490508 У00У 


Alisma reticulata Нг.... 
Sparganium cretaceum Hr. 
Williamsonia cretacea Hr. . 
Zingiberites pulchellus Hr. 
Populus Berggreni Hr. . . 


— hyperborea Hr... 
— stygia Hr...... 
— amissa Hr..... 


. 


Myrica thulensis Hr. . . 


— Zenkeri Ett. sp. . 
— longa Hr. . .. 
— emarginata Hr... 


Querens westfalica Hos. 
=—= Rinkianal Hrs. 2... .zc 


— Warmingiana Hr. 
—ferox Hr 22. 
— hieracifolia Hos 
-— thulensis Hr... . 
— troglodytis Hr... 
Ficus atavina Hr... . 
— crassipes Нг.... 
— Hellandiana Hr. . 
Macclintockia cretacea 
— appendiculata Hr. 
Iuglans arctica Hr... 
Platanus Heerii Lesq.. 
— allinis Lesq. ... 
Sassafras arctica Hr. . 
— recurvata Lesq. . 
Laurus plutonia Hr. . 
— Hollae Hr...... 


——(Odini Hrs. sus hs es 


— angusta Hr. . 


ee we 


Cinnamomum sezannense 
Credneria integerrima Zenk.. . 


Andromeda Parlatorii Hr. 


— Pfaffiana Hr..... 
Dermatophyllites borealis Hr. 


— acutus Hr. 


Wat. . 


ms) ое в: ie. ya Ke 


| 
| 
| 
| 
| 
| 
| 
| 
| 


N.-Atanikerdluk 


(Bregnelaget). 


es 


Atanikerdluk 


(Liriodendron- 


laget). 


N. 


N.-Atanikerdluk 


(Syd for Kløften). 


Kardlok. 


+ 


(Sandsten). 


Nedre-Patoot 


Atane. 


‘JINSUVUAI 


Зезптруу = sr 
‘U2SPUPAS 
yenzuns] SE te 
‘ynssnsseielyy 
& 
C> 
yensunyorps] eu == 3 
‘pniq es 
-ny syuoquoyiy 
“ynsy = à 
"you 
-nylousue yooy : 
‘SON ЗАЧ р 


+ 


+ + 
+ 
+ + 


+ 
=== == 
a 


+ 

+ 
“ee 
us 
. . L 


= 


100 


Planter i Atanelagene. 


(Liriodendron- 


laget). 
(Sandsten). 


N.-Atanikerdluk 
(Bregnelaget) 
(Syd for Kloften). 


N.-Atanikerdluk 
N.-Atanikerdluk 


Kardlok. 
Nedre-Patoot 
Atane. 


| Diospyros primaeva Hr. . . a: : it 
РИО 3) 6 собою о, + 
| Myrsine:borealisiiingrememesc ее т 
| Acerates arctica Hr. ‹ Мес... |... OSSI 
Hedera primordialis Sap. ...... 1 т 
Hohe ва re т оны || ха 
Рапахисцегасеа т v6) il se tes + 
Aralia Ravniana Hr. «2... ....4. - | CNE 
МЕТ 6 dg 65 oo Go ово MC ee Ва 
Cissites: formosus Hr. 5... 0 me . я + 
Chondrophyllum Nordenskiöldi Hr. |.... + 
— orbiculatum Hr.......... + 
Cornus Forchhammeri Hr. ..... SELE 
Dewalquea insignis Hos. ~...--}.... + Pereira ir: o> 
| — ЕО chy As oo nolo oll" l5 66 с 
BinrodendvonsMeekii iin. "re ee + 0 

| Magnolia Capellinii Hr. . . . . . . . | . . .. + 2 | ee 

T 

+ 


I —altennansclln. a. er. spe ENDS: 
PGE In zer Eu en: + 
| — Isbergiana Hr. SM ete Re ee rere Wo oo ho lot 
| Menispermites borealis Hr. < a... | 2... | 3 2 = © | een EE ee 
— dentatus:Hr. .-.... es , | снов || оон И 
Nelumbium areticum Hr. ..-.. 2: 8. 0, |. COMMON 
Myrtophyllum parvulum Hr. .... 4 + | 
Eucalyptus Geinitzi Hr. . . . . . . . | . . .. т + oe A Fee RENEE 
—= НЗ alts os 6 5 a 6 ve ee ee [le aa оо о И 
Metrosideros peregrinus Hr......]. т 
Pterospermites cordifolius Hr. ...|.... т 
AUD UL AUS Tih) ооо осод || ооо т 
Apeibopsis Thomseniana Hr. . . . |+... |». | зе ре И 
Заршаиз Morisoni 1.654. . . . 4. «| #02. 400. | ооо | м 
ре PEOUTOMUSAHT. Мора + Pr + ein 9 + 
Flex antique His. ое re + 

Gelastrophylium obtusum Hr. ...|....|.... т 
Rhamnus Orstedi Hr. ........].... + we ee | dae ee | 
— acuta НГ... ee seele en | ss ESS 
Rhussmieropbyllachie. ое: T 
Anacardites’äamissus Hr. + .. .. . |... 1... || ош о 
Colutea primordialis Hr. ......|.... iT oa oot | | 


be i 5 > | 


101 


"IMSUBUAJ 


"JESnIpITy 


-u9spurys 


yensunsj 


"ynsönsseieln 


‘yensunyolpsy] 


-— 


‘pniq 
-[ny syuoquojıy 


ы А 


‘jou 
-nJousur yooy 


‘SN SYIATUIOd GQ 


“yensunsyeariy | 


| 
| 
| 
| 


| se Bel 
SP |, SE == = 
| 52 |582 | Se = 
| Planter i Atanelagene. Е Ås ‘а == 
| eh |&5°=| 58 = 5 = 
| ЕЕ 
" = = = ı > = 32 
| Zi FR: Zz 92. = LA À 
| 
| Colutea Langeana Hr. ........ LO 
| == coronilloides Ш we... 2. + 
| — valde-inaequalis Hr. ....... T 
| Cassia Ettingshauseni Hr. ..... + 
hans usa EE ence meer... + 
In — ава БВ Gla Gg gue i 
| Dalbergia Rinkiana Hr. ....... + 
| —ihyperboneay В... sit 
| Leguminosites prodromus Hr. + 
| —— оао а Бе oo. <tc + 
IIS CARS win: Allee hs! 
2 atamensisahlr. an... <1 Te 
о мас пела ltr... и + 
RESTE Не. ен. een + 
о ИИ бо Ба о оао 
— ПЕОМ ren Eee EC NE + 
| Phyllites linguaeformis Hr. ..... Mayr: + 
—jaevioatuscHme ee ar + 
— longepetiolatus Hr. ....... + 
—sranulatus Hi еее 2 
EO GE ED Cal Else en A + 
Carpolithes scrobiculatus Нг.....|.... + 
Tetraphyllum oblongum ....... AUS. oe + 
16 96 li 16. и 


af Nordenskiöld, hvis Samling indeholdt 55 Plantearter; ved 
Steenstrups Samling er Arternes Antal steget til 96. De 
fordele sig paa følgende Maade paa Hovedgrupperne: Svampe 4, 
Bregner 14, Cycadeer 4, Coniferer 12, Monocotyledoner 2, Dico- 
tyledoner 57, og heraf Apetaler 19, Gamopetaler 6, Polypetaler 32, 
hvortil endnu komme 5 tvivlsomme Årter. 

Bregnerne ere talrigt repræsenterede, og Pteris frigida findes 
her ligesom i Bregnelaget; dog fremtræde de fleste Arter kun 
enkeltvis. Af stor Interesse er navnlig Pteris Albertsii Dkr. sp. 


Atane. 


103 


i u 7 
Е a | à Е 
= = = as 
2 A | © = = 
= en = 2 = n 2 : 
2 = ER = а > = 5 = = 
|= Е Е Sie 5 a Е 2 @ | & 
= = 2 - as = en En TS 3 = 
= | = > = = = = = © 
= © So МЕ 5 a =} S = = 
== Е. | ев be ke = = 2 = = = 
= SEES ad. | mM = =) = (2) = Br 
| 
4 
| 
| 
| 
| 
] 
] 
| 
| 
| 
| 
| | i 
| 
| 
4 | 
» | 
5 | 
| | 
| 
} 
2 | + 
| 
I | 
| | 
| | 
} 
| 
| 
enn 
| | 
| | 
I 
| | 
— re 
| | | 
~ | € | = 
$ Я lg: | 3 | 5 9 44. 4 16 4 24 15 
| | | 


(XVI, 5, 6), da den ikke alene optræder i Komelagene, men 
allerede i Weald i Nordtyskland, samt den med Frugter besatte 
Aspidium Jenseni (XVI, 4). 

Det hyppigste Naaletræ er Sequoia subulata, hvoraf der paa 
Tay. XVII, Fig. 1 er fremstillet en stor Gren, og i Fig. 2 Kogler 
og Его. Ogsaa af Sequoia rigida findes store Grene (XXIV, 3b) 
og Kogler (XVII, 3), af S. fastigiata Koglerne og Froet (XVII, 4). 
Fremdeles: Ginkgo primordialis, Thuyites Meriani, Cyparissidium 
gracile, Widdringtonites subtilis og Reichii Ett. sp. 


104 


Af Monocotyledoner have vi kun gjort Bekjendtskab med et 
stort Rergres (Arundo grønlandica, XVII, 10) og en Sparganium. 

Dicotyledonerne udgjore Hovedmassen af Planterne, og de 
fordele sig paa 20 Familier, af hvilke navnlig Salicineerne, 
Myricaceerne , Cupulifererne, Laurineerne, Magnoliaceerne, 
Myrtaceerne og Leguminoserne maa fremheves. Til de hyp- 
pigste Arter henhore: Populus Berggreni, til hvilken sandsynligvis 
den paa Tav. XVI, 13 afbildede Frugtrakle maa regnes, Myrica 
longa, Ficus atavina i Blade og Frugtstand, F. crassipes, Laurus 
plutonia med Blade og Frugter (XIX, 2, 3, 4), Liriodendron 
Meekii, hvis mangfoldige Bladformer ere fremstillede paa to 
Tavler (XXII og XXII), Magnolia Capellinii, af hvilken der fore- 
findes talrige og prægtige Blade (cf. XXIV, 3—5, XXV, 1—3), og 
Hedera primordialis Sap. (XXIV, 6). | 

Som særlig interessante Arter af Floraen fra Nedre - Atani- 
kerdluk maa fremdeles anføres: Marsilia cretacea (XVI, 11, 12), 
hvoraf der blev fundet en stor Frugtbeholder; den smukke Cycas 
Dicksoni (XVI, 7 og Bd. Ш, Тау. ХХУШ, 7), der slutter slg ner 
til Tropernes Cycas revoluta, samt to storbladede Podozamites- 
Arter (P. marginatus og P. tenuinervis, XVI, 9, 10); af Lovtreer 
Quercus Rinkiana (XIX, 5) og den stortandede Quercus ferox; 
de to Arter Diospyros (D. primaeva og D. prodromus) og to Andro- 
meder (A. Palatorii og A. Pfaffiana, XXV, 6), Cissites formosus 
(XXI, 5—8), Pterospermites cordifolius og Pt. auriculatus 
(XXVII, 2—4), to Coluteer (С. primordialis, ХХУП, 7—11, og 
C. coronilloides) og tre Cassier. 

Steenstrup henforer til samme Horizont som Lirioden- 
dronlaget fra Nedre-Atanikerdluk et Lag af en lysegraa Mergel, 
der forefindes i den midterste Kloft ved Atanikerdluk (ved 3, 
Fig. 7). Han samlede der nogle Blade, som dog ere meget 
ufuldstendigt vedligeholdte og ikke tilstede nogen ganske sikker 
Bestemmelse. Der findes tre forskjellige Arter: den ene horer 
til Populus (P. amissa, XXVIII, 18), en anden til Hedera 
(H. cuneata, XXVIII, 12), hvorimod den tredie har størst Lighed 


105 


med Platanus affinis Lesq. (XXVIII, 16, 17). Da den førstnævnte 
Art ikke forekommer andetsteds, men Platanen hyppigt viser 
sig i Patootlagene, maa denne graa Mergel maaske snarere hen- 
føres til disse; men herover vil man først ved Hjælp af et 
rigere Materiale kunne fælde en endelig Dom. Foreløbigt har 
jeg henført disse Arter til Liriodendronlagets Planter. 

3. Nedre-Atanikerdluk Syd for Kløften. — Sydøst 
for de forannævnte Steder skjærer sig en dyb Kløft ind i Landet. 
Paa Sydsiden af denne Kløft optræde i Nærheden af Strand- 
bredden graasorte, meget finkornede, af Basaltgange gjennem- 
brudte Skifere, som paa et Par Steder have ydet Planter (ved 4 
og 5, Fig. 7.) De tilhøre 11 Arter og ere fremstillede paa Tav. 
XXVIII. I dette Coniferlag forekomme hyppigst smaa Grene af 
Naaletræer: Widdringtonites subtilis, W. Reichii, Cyparissidium 
gracile, Sequoia Reichenbachi, S.rigida og S. fastigiata, hvortil 
kommer en ny Baiera (В. leptopoda, XXVIII, 9). Pteris Albertsii 
Dkr. sp. (Fig. 1—3) er ikke sjelden. Af Dicotyledoner kunne 
vi kun nævne Laurus plutonia (Fig. 10, 11), Hedera primordialis 
(Fig. 13, 14) og Celastrophyllum obtusum (Fig. 15). 

4. Kardlok. — Naar vi forfolge Sydkysten af Nugsuak 
fra Atanikerdluk i nordvestlig Retning, vil forst og fremmest 
Kardlok legge Beslag paa vor Opmerksomhed som et nyt 
Findested for Kridtplanter. Her fandtes 16 Plantearter i en sort, 
kulholdig Skifer (jvf. ХХХ). 

Af sex Bregnearter fandtes Løvstykker opbevarede, nemlig af: 
Dicksonia conferta, Pteris frigida, Pt. longipennis, Aspidium 
Orstedi, A. Jenseni, Gleichenia gracilis, og ved een Art (Aspidium 
fecundum) ere ogsaa Frugterne og Frugtslorene vedligeholdte 
(jvf. XXIX, 5—9). Af de tre Naaletræarter vare to os tidligere 
kun bekjendte fra det nedre Kridt (Thuyites Meriani og Cyparis- 
sidium gracile), og den tredie Art, Libocedrus cretacea, viser, at 
denne Familie kan forfølges fra Nutiden til ind i Kridtperioden 
(ХХХ, 1, 2, 3). Kardlok har Myrica longa (Fig. 15— 17), Dewalquea 
gronlandica (Fig. 18—19) og Sapindus prodromus fælles med 


106 


andre Lokaliteter med øvre Kridt, hvorimod Quercus troglodytis 
hidtil ikke er fundet andetsteds, og Cornus Forchhammeri kun 
ved Kitdlusat. 

5. Nedre-Patoot. — Derved forstaar jeg den graasorte, 
mergelholdige Sandsten, som forekommer i Kløfterne ved Patoot 
indtil 470° o. H. Jeg har derfra faaet 7 Plantearter, af hvilke 
Majanthemophyllum cretaceum og M. lanceolatum (XXX, 21, 22) 
samt Laurus Hollae (Fig. 17 c) have mest Interesse. 

6. Atane. — Nordenskiöld har her i en sort Skifer 
samlet 9 Plantearter, af hvilke Otozamites gronlandicus, Ficus 
crassipes, Credneria integerrima og Sapindus prodromus maa 
fremhæves. ; 

7. Alianaitsunguak. — I en mørk, finkornet Sandsten, 
der i en Højde af omtrent 60' over Havet indeslutter et Kullag, 
fandtes der to prægtige Bregnearter (Cyathea Hammeri og С. 
fertilis, XXXI), hvis Lov paa sine Steder er bedekket med store, 
kugleformede Frugthobe. Til dem slutte sig Pteris longipennis, 
Gleichenia obtusata og Sequoia fastigiata, som henvise disse 
Sandstene til Atanelagene. 

I Nerheden af dette Sted ligger Nuk kiterdlek, hvor der 
i en sort Skifer og i en sortegraa, fin Sandsten kom позе 
Planter tilsyne, der ere fremstillede раа Tav. ХХХ, 18—19. Vi finde 
deri Baiera sagittata og Acerates arctica, hvortil desuden kunne 
fojes Pteris frigida, Thuyites Meriani og Sequoia fastigiata. 

8. Uperniviks-Nes i Umanaks-Fjord (V—IX). — 
Nordvest for Alianaitsunguak synes Kridtlagene at tåbe sig; тей. 
de optrede igjen med stor Megtighed i Umanaks-Fjord ved 
Uperniviks-Nes, idet de her naa op til 2700‘ о. H. I en Højde 
af 560‘ og 640° 0. H. optræde forstenede Planter i en graasort, 
sandet og haard Skifer. Fra Elvlejet Nord for Husene hidrorer 
det pragtfulde Blad af Cycas Steenstrupi, der er fremstillet 
раа Тау. У. Det har en serlig Betydning derved, at der ved 
Siden af samme ligger Rester af en Blomsterkolbe, som vise, 
at denne Art ikke blot i Blade, men ogsaa i Blomsterstand 


107 

slutter sig паг Ш den па levende Сусаз revoluta. Paa samme 
Stenplade se vi de rigtignok mindre tydelige Bladlevninger af 
Sequoia subulata og Ginkgo multinervis. Talrige Blade findes 
af en ny Nilssonia (N. Johnstrupi), en Slægt, der hidtil kun var 
kjendt fra den rætiske Formation og Jura og раа den anden 
Side fra tertiære Lag раа Sachalin. Denne smukke grønlandske 
Kridtplante afhjælper derfor et Savn. De store Frø, som ligge ved 
Bladene, minde stærkt om Cycadee-Frø, og de maatte sikkre 
disse Nilssoniers Stilling blandt Cycadeerne, naar deres Slægt- 
skab kunde paavises; men for Tiden kan dette kun betegnes 
som meget sandsynligt. Det hyppigste Blad fra Uperniviks-Næs 
tilhører en Platan (VII, 1, 2, УШ, 1, 2, IX, 1—4), der havde 
en stor Udbredelse i Kridtperioden, idet den ogsaa er bekjendt 
fra Bøhmen saavelsom fra Kansas i Nordamerika. Dertil kommer 
nogle Bregner (Pteris frigida, Pecopteris socialis og Gleichenia 
gracilis), en ny Art Ginkgo (G. multinervis, VIII, 2—4, IX, 3, 4), 
en Gran (P. upernivikensis IX, 5—7), Widdringtonites subtilis 
og Sequoia rigida. 

I en meget finere, blødere Skifer ligger der smaa Blade og 
Naaletrægrene, der høre til Thuyites Meriani (VIII, 9, 10, 11), 
Cyparissidium gracile (УП, 5—9) og Pinus Olafiana (VIII, 5, 6). 
Ved Siden af dem findes smaa, glindsende Frugter (Lamprocarpites 
nitigus, VIII, 12—14), der maaske hidrøre fra en luncaginee. 
Disse fine, bløde Skifere tilhøre sandsynligvis en lavere Hori- 
zont, dog kan dette kun udfindes paa selve Stedet. 

Ved Uperniviks- Næs fandt Steenstrup øverst aflejret en 
grovkornet Sandsten, der indeholder enkelte Plantelevninger. 
De Stykker, der ere komne mig ihænde, give kun tilkjende, at 
de hidrøre fra Løvblade, men de kunne ikke nøjere bestemmes ; 
det er derfor tvivlsomt, om denne Sandsten ogsaa skal henregnes 
til Kridt- eller til Tertiærperioden. 

9. Kook angnertunek (XXXII). — Ligger i Nærheden 
af det forrige Findested paa Øen Upernivik, omtrent ligeoverfor 
Kook angnertunek paa Halvøen Nugsuak. Her samlede Steen- 


108 


strup еп Del Planteforsteninger, der ligge i graasorte Skifer- 
plader og for det meste have en hvid eller gulagtig Sølvglands, 
i Lighed med Planterne fra Liriodendronlaget ved Atanikerdluk. 
Det er næsten lutter Bregner, blandt hvilke Asplenium Dickso- 
nianum og Pecopteris socialis ere fremherskende. 

Fra det paa Nugsuak beliggende Kook angnertunek har 
jeg ingen Planter modtaget, derimod har Steenstrup her og 
ved det nærliggende Niakornat samlet et Antal Saltvands- 
Mollusker, som ifølge P. von Loriol (se det efterfølgende 
Afsnit) tilhøre det øvre Kridt. De fleste ere ny; dog stemme 
nogle overens med Амег, der ere blevne bekjendte fra Fort 
Pierre-Gruppen i Nebraska, nemlig Dentalium gracile Hall og 
Meek, Eutalis paupercula Meek og Hayd. og Vanicora ambigua 
Meek og Hayd. De ligge i Kalkconcretioner dels i Elvlejet, 
dels 960‘ о. H. 

10. Asuk. Begive vi os til Øen Disko, da have vi paa 
den østlige, ved Vaigat beliggende Kyst en hel Del Finde- 
steder, der maa henregnes til øvre Kridt. Begynde vi fra den 
nordlige Del af Øen, da forekommer der ved Asuk en sort Skifer, 
der har ydet fem Plantearter. Hyppigst er Tulipantreet, Lirio- 
dendron Meekii (XLV, 13); men der er ogsaa fundet flere Blade 
af en Poppel (P. Berggreni); Cuninghamites borealis (XXIX, 12) 
er ny, hvorimod Granen (Pinus upernivikensis) ogsaa forekommer 
ved Upernivik, og Rhamnus acuta ogsaa ved Isunguak. 

11. Ritenbenks Kulbrud (ved 70° 3° 4“ п. Br.). — Her, 
i en halv Mils Afstand fra den gamle Beboelsesplads Kutdlisat, 
ere i mange Aar de temmelig mægtige Kullag blevne bearbejdede. 
De der forekommende graasorte, grovkornede Sandstene have givet 
os ni Plantearter, der ere kjendte andetsteds fra i det øvre Kridt, 
hvorfor vi maa henføre Kullagene og den omgivende Sandsten 
til denne Periode. - Jernstenene derimod, som dels ligge løse i 
Elvlejet, men dels ere indlejrede i en Sandsten ved den sydlige 
Ende af Skrænten Syd for Basalt-Næsset, indeholde udelukkende 
en tertiær Flora. 


Ee рые SS они рн in OS TERN IG me 


109 


1 Kridtlagene er den hyppigste Plante Moriconia cyclotoxon 
Deb. (XXXIN, 1—9), et mærkværdigt Naaletræ, der nærmest 
slutter sig til Libocedrus; men Myrica longa og Laurus plutonia 
ere heller ikke sjeldne, og dertil kommer Pteris frigida, Equi- 
setum amissum, Macclintockia cretacea, Laurus Hollae, Cinna- 
momum sezannense og Dewalquea insignis. 

Ved Planterne findes en honninggul, ravlignende Harpix. 

12. Igdlokunguak. — Ved Elvens Munding optræder 
Kridt-Floraen i en graasort, leragtig Sandsten, der er gjennem- 
trukken af Mergelbaand, hvorimod de lose Jernstene, som 
Steenstrup har samlet i Elvlejet, indeholde tertiære Planter. 
De ere uden Tvivl nedstyrtede fra højere liggende Klipper. 

Kridtplanterne ere samlede af Udligger Jørgensen. De 
tilhøre 44 Arter, og dette er altsaa det rigeste Findested for 
Kridtplanter paa Disko. Tavlerne XXXIV—XL anskueliggjøre de 
mangfoldige Planteformer, hvoraf denne Flora er sammensat. 
Af Bregner er der paaviist ti Arter. Paa XXXIV have vi en 
prægtig Aspidium med skarpt indskaaret Lov og i to Rækker 
ordnede Frugthobe (А. Orstedi); paa ХХХУ, Fig. 1—3 en Phe- 
gopteris med lange, indskaarne Smaaafsnit, Ph. Jorgenseni (til 
Erindring om Jorgensen og hans Datter, der have samlet 
talrige Planter ved Igdlokunguak, Unartok og Ujaragsugsuk). Vi 
have fremdeles en Cyathea (C. Hammeri) og to Dicksonier 
(D. conferta og D. gronlandica), der sandsynligvis have veret 
træagtige Bregner. Naaletreerne fremvise fem Arter, af hvilke 
to ere vidt udbredte (Widdringtonites subtilis og Sequoia rigida), 
medens to andre hidindtil kun ere fundne her, nemlig Juniperus 
macilenta (XXXV, 10, 11) og Dammara borealis (XXXVII, 5). 
Af den sidstnævnte laa der to vel vedligeholdte Kogleskel i en 
sort Skifer fra Amissut ved Igdlokunguak. Meget talrige ere 
Lovtrzerne; der fandtes tre Poppelarter (Populus Berggreni, XL, 7, 
P. stygia, XXXIX, 5, og P. hyperborea), to Macclintockier (M. 
appendiculata og cretacea, XXXVI, 1, 2, XXXVII, 1—4), et Figen- 
tre (Ficus Hellandiana, XXXVII, 8) og et Valnoddetræ (luglans 


110 


arctica, XL, 2), tre Laurbær (Laurus plutonia, L. Odini, XXXVI, 9, 
og L. angusta) og en Sassafras (S. incurvata Lesq. sp., XXXIX, 3, 4), 
en meget storbladet Credneria (Cr. intergerrima, XXXVI, 4) og to 
Andromeder (A. Parlatorii og A. Pfaffiana ХХХУШ, 5—7), to 
Magnolier (M. Capellinii XLV, 1, og M. Isbergiana XXXVI, 3), to 
Menispermites (XXXVIII, 4, XXXIX, 2) og to Eucalyptus (E. Geinitzi 
og Е. borealis, XL, 3, 4), en Apeibopsis (A. Thomseniana, XXXVI, 5), 
en Sapindus (S. Morisoni Lesq. XL, 1) og en Colutea (C. Langeana, 
XL, 7b). Men, hvad der desuden især udmærker denne Flora, 
ег to pragtfulde Aralier (A. Ravniana og A. gronlandica, XXXVIII 
"og XXXIX), som ved deres store, dybt lappede Blade minde om | 
de træagtige, asiatiske Aralier (А. japonica og papyrifera). 

Af Nelumbium er der rigtignok kun fundet en lille Bladlap 
(N. arcticum XL, 6), som dog er af Vigtighed, da den antyder 
en Ferskvandsdannelse ved Igdlokunguak. 

15. Ujaragsugsuk. — Her ere, ligesom ved Igdlokunguak, 
baade tertiære og Kridtforsteninger blevne samlede. De sidst- 
nævnte findes 1 еп haard Sandsten; men der ег hidindtil kun 
fundet fire Arter. Den vigtigste Art er Dicksonia (Protopteris) 
punctata Sternb. sp., af hvilken Trebregne Steenstrup fik et 
pragtfuldt Stammestykke af Jorgensens Datter. Det er frem- 
stillet paa Тау. XLVII i 4/5 af den naturlige Størrelse. Brune 
Sandstensknoller, der i Ujaragsugsuk ligge lose paa Stranden, 
indeholde talrige Levstykker af Gleichenia Zippei, hvortil frem- | 
deles Gl. Nauckhoffii og Sequoia ambigua slutte sig. Men, om 
disse komme fra det samme Sandstenslag som Dicksonia, derom 
haves ingen Oplysning. 

14. Isunguak. — Et paa Ostsiden af Disko beliggende, 
2730‘ højt Fjeld, hvis nedre Del tilhører Kridtformationen, men hvis 
øvre Del er tertiær. Endnu ved 1000! о. H. forekommer der paa 
Nordsiden en brunsort Mergel, i hvilken Steenstrup har samlet 
16 Plantearter fra Kridtformationen, medens der kun omtrent 250" 
højere oppe optræder en brun Jernsten med tertiære Forsteninger. 

Kridtplanterne ere fremstillede раа Тау. XLI, XLU og XLIII 


111 


De to Naaletræer (Libocedrus cretacea og Sequoia fastigiata) 
foreligge kun i smaa Rester af Grene; Bladene af et Figentræ 
(Ficus crassipes, XLII, 4—6), af et Sæbetræ (Sapindus Morisoni, 
XLIII, 1) og af en Poppel (XLI, 1) ere vel vedligeholdte. Af et 
Valnøddetræ, som staar den tertiære Iuglans acuminata meget nær, 
fandtes ikke alene Bladene, men ogsaa en Frugtsten (XLII, 3); 
ved Siden af Bladene ligge lange Blomsterrakler, der sandsyn- 
ligvis have tilhørt dette Tre (XLII, Ib, 2b). Af en Myrica 
(M. longa) findes påa samme Stenplade et Blad og en Frugtrakle 
(XLI, 4 b, d). Dertil kommer endnu Myrica emarginata, Laurus 
plutonia og L. angusta, Andromeda Parlatorii, Dermatophyllites 
acutus, Dewalquea gronlandica, Liriodendron Meekii, Rhamnus 
acuta og Colutea primordialis. 

Halvdelen af disse Arter forekommer ogsaa i Patootlagene, 
hvorfor dette Lag sandsynligvis tilhører en noget højere Hori- 
zont end de øvrige Atanelag. Men, da der ikke derimellem 
findes nøgen Art, som den udelukkende har fælles med Patoot, 
kunne vi ikke henføre. den til Patoot- Floraen. 

15. Skandsen. — Her fandtes i et Elvleje i en graasort Skifer: 
Pteris frigida, Cyparissidium gracile, Ficus crassipes og Sapindus 
Morisoni, hvorefter dette Lag maa henføres til det øvre Kridt. 
Desuden var der deri utydelige Bladrester af Populus og Magnolia. 

16.- Kitdlusat.. — I en sort Skifer, der er som Sæbe at 
føle paa, og som træder frem i Dagen i Elvlejet, samlede 
Steenstrup en Del Planteforsteninger, hvori der kunde paa- 
vises 24 Arter, af hvilke flere have stor Interesse. Ligesom 
Stenarten ligner Bregnelagets og Liriodendronlagets ved Atanikerd - 
luk, saaledes indeholder ogsaa Floraen 14 Arter, der ere felles 
for disse Lokaliteter, af hvilken Grund den henfores til samme 
Horizont. Syv Arter hore til Bregnerne; hyppigst forekommer 
Gleichenia Zippei, meget sjeldnere Gl. comptoniaefolia (XLIV, 1), 
Gl. obtusata, Pteris frigida, Pt. longipennis og Thinfeldia Lesque- 
reuxiana (XLIV, 9, 10); kun fra dette Sted have vi Dicksonia 
borealis (XLIV, 2). Af de to Coniferer maa fremheves en smuk 


112 


Ene (Juniperus hypnoides, XLIV, 3, 4); af Løvtræer og Buske 
fandtes en Poppel (Populus hyperborea), en Myrica (M. longa), 
en Ficus (F. crassipes), to Laurberarter (Laurus -plutonia og L. 
Hollae, XLIV, 5b), en Andromeda (A. Pfaffiana, XLIV, 12), en 
Myrsine (M. borealis, Fig. 5 a), Hedera cuneata (XLV, 2), en Cornel 
(Cornus Forchhammeri, XLIV, 13) og Dewalquea gronlandica 
(XLIV, 11), Magnolia Cappellinii, Sapindus Morisoni i paafaldende 
store Blade (XLIV, 7, 8) og Rhamnus Orstedi. Størst Interesse 
have Blomsterknopperne af Eucalyptus Geinitzi, idet jeg nemlig 
tror at maatte tyde de paa Tav. XLV, 4—9 afbildede Forsteninger 
som saadanne. 

17. Ivnanguit. — En aldeles lignende sort Skifer med 
Plantelevninger findes ved Ivnanguit. Gleichenia comptoniaefolia 
forekommer her som hist; ligeledes Gleichenia obtusata og 
Thinfeldia Lesquereuxiana. Men den sidstnevnte er her meget 
hyppigere, ja, den er den hyppigst forekommende Plante paa 
dette Sted. Paa XLVI, 1—12 er der fremstillet de forskjellige 
Bladformer, hvormed den her optræder. Herfra haves end- 
videre Juniperus hypnoides (XLVI, 18), Myrsine borealis 
(Fig. 19, 20), Sapindus Morisoni og Blomsterknoppen af Euca- 
lyptus. Lige ved Siden af samme ligger Bladet af Eucalyptus 
Geinitzi (XLVI, 12 с, а). Vi maa endnu tilføje: Eucalyptus borealis 
(XLVI, 14), Pteris Albertsii Dkr. sp. (Fig. 22—24), Asplenium 
Dicksonianum, Widdringtonites Reichii Ett. sp., Sequoia fastigiata 
Stbg. sp., Ficus crassipes, Aralia gronlandica (XLVI, 16, 17) og 
Magnolia alternans (XLVI, 21). 


4. Patootlagenes Flora. 


Ved Patoot, der ligger paa Sydkysten af Nugsuaks-Halvo 
omtrent i Midten af Vaigat-Stredet, findes der indtil henimod 
500‘ over Havet graasorte Skifere og Sandstene, hvis meget spar- 
somt forekommende Planteindhold allerede tidligere er omtalt 
(5. 106). Højere oppe følge forskjelligt farvede, haarde, kiselholdige 
Lermasser, der spaltes i tynde Plader. De træffes indtil en 


г. 
4 
7 

* 


Е EL 


ap ce 


113 


Højde af omtrent 2000' over Havet, og hist og her ere Skraa- 
ningerne bedækkede med saadanne Stenplader, der ligge hobevis 
over hverandre. Uden Tvivl har Frosten en stor Andel i Sten- 
massernes Kløvning, idet Vandet, der trænger ind i Spalterne, 
fryser og sprænger Stenen. Denne havde vist oprindelig en 
gullighvid Farve og har hist og her beholdt den, men paa store 
Strækninger er den teglrød, hvilket uden Tvivl hidrører fra den 
Varme, som den har været udsat for, hvad enten det nu er 
gjennembrydende Basaltmasser eller ogsaa Jordbrande, der have 
været virksomme derved. Den ligner ganske den Stenart, som 
indeslutter Planterne ved Bjørnesøfloden (ved Mackenzie). 

Disse gulhvide og røde Lermasser begynde allerede ved 
Ata i en Højde af 320' о.Н., og de kunne forfølges derfra til 
ind i Egnen ved Atanikerdluk; de паа den største Mægtighed 
ved Patoot, hvor de endnu træffes ved 2030' о. H. Ved 
Kingigtok naa de en Højde af 1012' о. H. | 

Denne Patootsten indeholder en meget rig Flora, og Ind- 
samlinger deraf ere foretagne af Steenstrup og Dr. Pfaff. 
Plantesubstansen er vel forsvunden; men de paa det bløde, fine 
Dynd udbredte Blade ere blevne saaledes aftrykkede deri, at 
man hyppigt kan see de fineste Nerver. Ved Planterne ligger 
der ogsaa Dyreforsteninger. Det er lutter Saltvandsformer (Mus- 
linger og Sapindsvin), og de findes ogsaa endnu i det øverste, 
2000‘ о. H. liggende Lag. Det er paafaldende, at Tangarter 
aldeles mangle, og at alle Planterne ere Landplanter. Disse 
Patootlag maa vel derfor vere aflejrede paa Havbunden, men i 
Nerheden af Landet. Mange Blade have sandsynligvis ligget i 
lengere Tid paa Havbunden, forend de bleve indhyllede i Dyndet, 
hvilket fremgaar deraf, at en Eschara-agtig Bryozo har festet 
Bo paa et Blad. Efter deres Aflejring maa en betydelig Hævning 
af Landet have fundet Sted, da Saltvands Forsteningerne naa op 
til 2000’ 6. H.; men denne Hævning maa have været aldeles 
lokal, da man allerede ved Atanikerdluk iagttager ganske andre 
Forhold. 


Pp 5 


114 


Г denne Patootsteen ег der fundet 116 Plantearter, som 
jeg har fremstillet раа Tav. XLVII—LXV. Mange hidrore fra 
en Højde af 1275‘ о.Н. (de ere betegnede som Patoot 6), men 
andre fra Skrenterne dybere nede (Patoot а), og nogle fra Kin- 
gigtok. De have overalt den samme Charakter og ere fordelte i 
Hovedgrupperne paa folgende Maade: Svampe 1, Karkryptogamer 
20, Gymnospermer 18, Monocotyledoner 5, Dicotyledoner 69; 
af de sidste er der af Apetaler 29, Gamopetaler 10, Poly- 
petaler 30, hvortil kommer endnu tre med tvivlsom Plads i 
Systemet. 

Karkryptogamerne bestaa ogsaa her af meget smukke 
Bregner, der henhore til 19 Arter. Vi have afbildet dem paa 
Tav. ХЬУШ, ХЫХ og L. Flere Arter kjende vi fra Atanelagene, 
f. Ex. Gleichenia Gieseckiana (L, 1—3), Gl. Zippei, Pecopteris 
bohemica, Dicksonia gronlandica, Pteris longipennis og Aspidium 
Ørstedi; men største Delen er ejendommelig for Patootlagene. 
Af disse fremhæves navnlig: Cyathea angusta (L, 4, 5), Phegop- 
teris Grothiana (XLVIII, 12, 13) og Ph. Kornerupi (XLIX, 3), Poly- 
podium Graahianum (XLVIII, 4, 5), hvis Smaaafsnit ere bedækkede 
med de pudeformede Frugthobe, den elegante Asplenium calo- 
pteris Deb. (XLVIII, 5—8), den store Gleichenia Vahliana (XLIX, 
8, 9) og Osmunda arctica (XLIX, 4—7, L, 6 —8). 

Cycadeerne mangle aldeles, hvorimod Naaletræerne ere 
meget hyppige og optrede med 18 Arter. Hovedmassen danne 
Taxodieerne, af hvilke den smukke Sequoia concinna maa be- 
tegnes som Hovedtræet; af dette have vi ikke alene faaet talrige 
Grene, men ogsaa Kogler (LI, 2—10, LIT, 1—3). Arten slutter 
sig ner til den tertiære S. Couttsiæ, men har udstaaende Naale. 
Sequoia fastigiata er ikke sjelden (LI, 11, 12, МИ, 3, 4), og 
5. rigida findes med paafaldende lange Naale (ШИ, 5, 6), der 
maaske antyde en ny Art. S.macrolepis kjendes kun i et Par 
Koglerester (LI, Г og 12b), som udmærke sig ved deres store 
Skel. Af stor Interesse er den lille Gren, som er afbildet 
LIT, 8 og stammer fra det gulhvide Ler ved Kingigtok. Den 


115 


kan ikke skjelnes {га Sequoia Langsdorfii, еп Art, der hidtil kun 
var kjendt i Tertiærformationen, hvori den gaar op indtil Øvre- 
Miocen, og har i Sequoia sempervirens en meget nær beslægtet, 
endnu levende Art. Der er fundet to saadanne Smaagrene ved 
Kingigtok, og, da de ligge i den samme Sten som de øvrige 
Plånter, kan det næppe antages, at de stamme fra en højere 
Horizont; vi ere derved nødte til at slutte, at dette saa vigtige 
og vidt udbredte tertiære Træ allerede i den yngste Kridtperiode 
har forekommet i Grønland. 

I det samme gulhvide Ler fra Kingigtok træffes hyppigt 
Widdringtonites Reichii Ett. sp. (LIL, 4, 5). Af Cyparissidium 
— forekommer der foruden С. gracile fra de dybere Lag endnu en 
Art med mindre Kogler (С. mucronatum, XLVIII, 16, 17), af en 
Geinitzia en Kogle (G. hyperborea, LI, 13), af en Glyptostrobus, 
der slutter sig ner til den tertiære Gl. Ungeri, en lille Gren 
(Gl. intermedius, LIl, 6), og af to Dammara-Arter Kogleskellene 
(D. macrosperma og D. microlepis, ШИ, 11). 

Af Cuninghamites elegans Corda, som vi kjende fra Moletein 
i Mahren, fra Westphalen og Sydfrankrig, er der ved Patoot 
fundet en stor Gren (ТЛИ, 1). Af den mærkværdige Moriconia 
cyclotoxon træffe vi ikke alene de smaa, tet med Blade be- 
klædte Kviste (XXXIII, 8, 9, МИ, 10), men ogsaa store Grene 
(LIV, 1c), som ikke lade nogen Tvivl tilbage om denne Plantes 
Trenatur. Inolepis affinis (LIM, 2) slutter sig ner til I. imbri- 
cata fra Komelagene, hvorimod Taxites pecten (LILI, 9) danner 
en ejendommelig Type, der minder om de finbladede Podocarpus- 
Arter (P. dacrydioides). Cephalotaxites insignis (LIL, 12) har et 
stort, stenfrugtagtigt Fro, der meget ligner Froet af Cephalo- 
taxus Fortunei. | 

Monocotyledonerne ere ogsaa kun meget svagt repræ- 


— senterede ved Patoot. Vi have Stenglerne og Bladene af et Rer- 


_ græs (Arundo grenlandica, LIV, 1), hvortil sandsynligvis ogsaa 
store, med Trævlerødder besatte Rodstokke høre (Fig. 2, 3); 


dernæst de af talrige Længdenerver gjennemtrukne Blade af to 
ga 


116 


Smilaceer (Majanthemophyllum cretaceum og М. pusillum, LV, 
15—17), Bladlevningerne af et Vandax (Potamogeton cretaceus, 
LV, 23—24) og de, rigtignok utydelige, Frugtrester af en Pan- 
danee (Kaidacarpum cretaceum, LXIV, 9 b). 

Dicotyledonerne udgjore mere end Halvdelen. af Patoot- 
planterne, og det er navnlig Apetalerne og Polypetalerne, der 
danne Hovedmassen. Blandt de førstnævnte træffe vi Amenta- 
ceerne med otte Familier og 29 Arter. Til Myricaceerne (Myrica 
parvula, M. precox og M. longa, LV, 1—4) slutte sig Birke- og 
Elletreer (Betula tremula, МИ, 1c, LV, 9; B. vetusta, LV,7; — 
В. atavina, LV, 8—21b, Alnus protogæa, LV, 10), en Ulmacee | 
(Planera antiqua, LV, 11, 12), to Figentr&-Arter (Ficus atavina 
og Е. arctica, LXV, 4), et storbladet Valnoddetræ (Juglans crassipes, 
LXI, 4, LXV, 9) og en Urticee (Macclintockia cretacea, LV, 14). 
Hyppigst forekomme imidlertid Egene og Platanerne. Egene 
optræde i syv Arter, der alle ere ejendommelige for Patoot- 
lagene. Jeg har afbildet dem paa Tav. LVI. Hovedarten-er Quercus 
Johnstrupi (Fig. 7—12). Den har smaa Blade med regelmæssige, 
store Tænder, der næsten ligne Lapper, og kån sammenlignes 
med den indiske Q.annulata Sm. og den japanesiske О. glauca 
Thunb.; den ligner Q. Marioni (LVI, 1—6), paa hvilken Tænderne 
dog ere mindre og stumpere. Længere og kun svagt takkede 
Blade findes hos Q. Langeana (LVI, 13—15) og О. denticulata 
(LVI, 16), meget smalle, der løbe ud i en spydformig Spids, hos 
Q. cuspidigera (LVI, 22). Hos О. myrtillus (LVI, 12b, 17—20) 
ere de smaa Blade læderagtige og helrandede, ligesom hos den 
amerikanske Q. myrtillifolia W. og О. герапда Humb. 

Af Platanerne finde vi rigtignok kun to Arter, dog ere deres 
Blade endnu hyppigere end Egebladene, da Pl. affinis forekommer 
massevis ved Patoot og Kingigtok. Store Stenplader ere раа 
begge Sider bedækkede med Bladene af denne Art, og jeg har — 
fremstillet en saadan paa Тау. LVIIL Foruden Bladene sees — 
ogsaa Frugtstandene (LVII, 5). Hos Pl. affinis ere Bladene afrun- 
dede ved Grunden og kun lidet takkede i Randen, medens hos 


117 


еп anden Art, der heller ikke er sjelden ved Patoot, nemlig 
PI. Newberryana (LIX, 1—6 d), Randen er besat med rigtignok 
smaa, men talrige og skarpe Tender. Det store, paa Тах. LX, 1 
fremstillede Blad hører sandsynligvis til denne Art; men, da 
Randen er aldeles ødelagt og dens Tænder derfor ere gaaede 
tabte, er en nøjere Bestemmelse ikke mulig. Men i ethvert 
Fald viser det, at Platanbladene opnaaede en betydelig Størrelse 
ved Patoot. | 
Af Laurbærvæxterne haves sex Arter fra Patoot. Laurus 
plutonia (БУШ, 2, ХИ, 1a), L. angusta (LVI, 1b) og L. Holle 
(LXI, 3) kjende vi allerede fra Atanelagene; ogsaa Cinnamomum 
sezannense Wat. have vi allerede omtalt i Forbindelse med disse. 
Dog ere der Bladresterne af denne Art lidet tydelige; derimod have 
vi fra Patoot et fortræffeligt vedligeholdt Blad (LXI, 1a), der 
… stemmer fuldkomment overens med Bladene fra Gelinden og 
Sezanne. Dertil kommer endnu en anden Art (Cinnamomum 
ellipsoideum Sap. LXI, 2), som Patoot har fælles med Gelinden. 
Vi træffe her en Slægt, som i Tertiærperioden spiller en over- 
ørdentlig stor Rolle og mærkværdigt nok allerede her findes i 
Arter, der ikke kunne adskilles fra Tertiærtidens. | 
En sjette mærkværdig Laurinee fra Patootlagene er Sassafras 
— Pfaffiana (LV, 18), som har dybt trelappede, helrandede Blade. 
Om ogsaa Gamopetalerne ere lidet talrige, fortjene de 
dog særligt at paaagtes. ТИ Diospyros primæva (LXI, 5), der 
ogsaa forekommer i Atanelagene, slutter sig en ny Art, Diosp. 
Steenstrupi (LXIV, 1). Slægten Sapotacites optræder med tre 
пуе Arter (Sapotacites hyperboreus, 5. reticulatus og 5. retusus, 
LXI, 7—11); dertil kommer en Ask (Fraxinus precox, LXIV, 2) 
og Acerates arctica (ХИ, 1b). Af størst Interesse ere dog tre 
Viburnum- Arter, der udmærke sig ved deres prægtige Blade 
(Vib. multinerve, LXIL, 1—4, Vib. attenuatum, Fig. 5, og Vib. 
zizyphoides, LX, 2) og minde om japanesiske Arter. 
Polypetalerne fordele sig paa 11 Familier. Af de fire 
Araliaceer have vi lært to Panax-Arter at kjende ved deres 


118 


Frugter (Р. macrocarpa, LXIT, 8 og P. globulifera, Fig. 8b), en 
Vedbende (Hedera cuneata, LXIL 13, 14) ved Bladene. Gorneerne 
ere representerede i to smaabladede Cornus-Arter (C. Holmiana, 
LXIV, 6, 7, ГХП, 12 og С. thulensis, LAIT, 9—11); til Ranuncu- 
laceerne blive Dewalquerne henregnede, hvoraf findes tre Arter 
(D. insignis, ГУШ, 3, LXI, 7, D. gronlandica, 6ХИ, 5, 6, og | 
D. haldemiana Sap., LXII, 2—4). Magnolier ere hidtil ikke 
fundne i Patootlagene, derimod nok et Blad af det samme Tuli- 
pantre, der hyppigst forekommer i Nedre-Atanikerdluk (L. Meekii, 
LXIil, 6). Dertil kommer en Sterculiacee (Sterculia variabilis 
Sap., LVI, 6), to Ilicineer - (Цех borealis, LXIV, 3, 4, og 
I. patootensis, LXIV, 5) og fire C ellastrineer (Celastrophyllum 
lanceolatum Hos., LXV, 7,8, C.serratum Sap., LXV, 6, С. crenatum, 
ГХН, 21, og Celastrus arctica, LX, 5d). Af de fire Rhamneer 
ligner Paliurus affinis (ХИ, 16—19) meget den tertiære P. Colombi, 
og Zizyphus grenlandicus (ХПИ, 20) har meget tilfælles med 
Z. remortidens Sap. fra Gelinden. Ceanothus prodromus (LXII, 15) 
har ved Grunden kileformigt afsmalnede, sterkt takkede Blade. 
En Lon udmerker sig ved sine i meget smalle Spidser for- 
længede Bladlapper (Acer caudatum, LXV, 1, 2); en anden Lon 
har Bladlapper uden Tender (А. edentatum, LXV, 3). Af Sapindus 
Morisoni fra Atanefloraen er der ogsaa opbevaret et stort Smaa- 
blad fra Patoot (LXV, Sit 

Pomaceerne optrede med to lidet tydelige Crataegus- 
Arter (С. atavina, LXIV, 11, og Cr. fragarioides, LX, 105), og 
Leguminoserne med en Colutea (С. protogæa, LXI, Ic, 
ХИ, 1 6), en Cassia (С. Ettingshauseni, LV, 195, LXIII, 12) og 
tre Leguminosites. 

Meget tvivlsomme ere Diphyllites membranaceus (LX, 4a) 
og Carpolites longipes (LIX, 8, 9). Den sidstnævnte fremstiller 
maaske det paa en lang Stilk siddende Fro af et Gingko-agtigt 
Tre, Diphylliten derimod et stort, tolappet Axelblad af en 


Papilionacee. 


119 


1 5. Sammenstilling af Grønlands tre Kridtfloraer. 


Den følgende Fortegnelse indeholder en Oversigt over Grøn- 
lands Kridtplanter og deres Udbredelse. 


Kridtplanter. 


Fungi. 


) Filices. 
Polypodiaceæ. 


borealis Hr. 


idiantum formosum Hr. 


Schouwii Hr. 
Jenseni Hr. 


Iysterium protogaeum Hr. . . 
hytisma Hederae Нг...... 
Xylomites aggregatus Hr... . 
Sphaeria cretacea Нг...... 


Zyathea fertilis Hr.. . . . . . - 
ELEV TS IN 6 1 7. ar. 
DA Os RE 
Jicksonia Johnstrupi Hr. . .. 
= bellidula Hr. . . . . . . .. 


conferta Lt ee 
(Protopt.) punctata St... 
phenopteris lepida Hr. .... 
oo ....... 
grevilloides Hr. ...... 


— densinerve Hr........ 
neimidium Schimperi Hr. . . 
В Сока Нг......... 
longipennis Нг....... 
Albertsii Dkr. зр...... 
Spidium Grstedi Hr. ..... 


НА ee s 


em Нг........ | 
ispidium ‚ursinum Hr.?.... | + | 
*hegopteris Jørgenseni Hr. .. | 
Grothiana Hr....... + 


Komelagene. 


Atanelagene. 


DH + + 


+ + + + 


+ 


++ 


Patootlagene. 


+ 


+ 


I Europa. 
Kridt. 
0. = Urgon. 
С. = Cenoman. 
ЕАО. 
S. = Senon. 


| Weald fra N.-Tydskl. 


Tertiær. 


120 


Kridtplanter. 


Phegopteris Kornerupi Hr. 
Oleandra arctica Hr 
Polypodium Graahianum Hr. . 
Dictyophyllum Dicksoni Hr.. . 
Asplenium Dicksonianum Hr. . 
— Forsteri Deb.?....... 
— Nordenskiôldi Hr...... 
— lapideum Hr. 
— Nauckhoffianum Hr. 
— Boyeanum Hr. . . . . . .. 
— Nordstromi Hr. 
— Pingelianum Hr.. . . . .. 
— scrobicuiatum Hr.. . . .. 
— (Benizia) calopteris Db. sp. 
Acrostichites Egedeanus Hr.. . 
Pecopteris striata Stbg. . . . - 


ое ме 


— Andersoniana Hr...... 
— Bollbroeana Hr....... 
— borealis Brgn........ 
—.arctica HP ce. en. 


— hyperborea Hr. 
—Komensisu ner 34 0 a 
Raphaelia neuropt. Deb. Ett. . 


Gieicheniaceae. 
Gleichenia rigida Hr. ..... 
— Gieseckiana Hr. . . . . .. 
— Zippei Corda sp. . . . .. 


— Nauckhoffii Hr. 
— longipennis Hr. . . . . .. 
— Vahliana Hr......... 
— thulensis Me. 2.2... 
— rotula Hr. 

— nervosa Hr, 


Oe cet Oe 


Komelagene. 


T 


T 


т 


Atanelagene. 


= = 


I Europa. 


Patootlagene. 


== 


+ 


— + + 


Kridt. 


Aachen. S. 


Aachen. 5. 


Sachsen, Regensburg. 
Bohmen. C. 


St. Wolfgang. T. 


N 


Bøhmen. C. 


Aachen. S. 


Bøhmen. С. 

Bøhmen. °C. 

Bøhmen. C. Gosauform. 
i den nye Verden. 
Quedlinburg. S. 


Tertiær. 


121 


à | S 3 
sis|o I Europa. 
En | En = ER SR es 
Kridtplanter. 55 = 
аа : 
Els = Kridt. Tertiær. 
|< a 
| 


Aachen. $. Sachsen. C. 


leichenia comptoniaefol.Ett.sp. 
% Bøhmen. С. 


+ 
— 


= Nordenskiöldi Hr...... + 
ео ова Hr. . . . . . .. me 
meeracuis Нг.......... + 
= acutipennis Hr. ...... + 
Bir... -.. + 
D obtusata Hr......... 4 
= delicatula Hr. ....... + 
mieromera Hr........ + 


Quedlinburg. S. 


Zr 


+ 


Osmundaceae. 

Ismunda petiolata Нг...... т 
Obergiana Нг........ ie 
Пена Ш......... Poe oi СР 


—- 


Ophioglosseae. 
phioglossum granulatum Hr. |. .|- -| T 


Marattiaceae. 


aeniopteris deperdita Нг....|..|..|Т 
athorstia angustifolia Hr. . . 


+ — 


Incertae sedis. 

hinfeldia Lesquereuxiana Hr.) |.. + 
otorhipis cordata Hr. .... | + 
Marsiliaceae.. 


arsilia cretacea Нг....... ри 

стань Не........1 |! 
Selagines. 

elaginella arctica Hr... . . . Star 

yeopodium redivivum Hr. . . | + 


Equisetaceae. 


quisetum amissum Hr.. . Ия 
quisetites grønlandicus Hr. . | + | 
= annularioides Нг...... + 
Cycadaceae. | | 
Yeas Steenstrupi Нг...... A + | 


2 I Nordamerika forekommer den ved ame i Nebraska. 


ЕЕ Е I Europa 
Kridtpl = = 3 ate 
planter. se |= 
818 |8 Kridt. Tertier. | 
< & 3 
as Så 

Cycas Dicksoni Hr. ...... ln 

Zamites globuliferus Hr. T 
— speciosus Hr. ....... T 
= borealis "ies steak TE 
— acutipennis Hr. ...... i ö 
— arcticus Goepp....... т | 
— brevipennis Нг....... LE | 

Podozamites latipennis Hr. .. at 
— marginatus Hr. ...... т 
“minor ее 7 
— tenuinervis Hr. ...... or 

Otozamites grönlandicus Hr. . SUPER 

Pterophyllum concinnum Hr. . | + 
— lepidum Hr. ........ т 

Glossozamites Schenkii Нг...|Т 

Anomozamites cretaceus Hr. . | 7 

Nilssonia Johnstrupi Hr. T 

Coniferae. 
Taxineae. 

Baiera cretosa Schk. . . . . .. lee Wernsdorf. U. 
— incurvata Hr. ....... ANT | 
— leptopoda Hr. ....... = ILE 
— sagittata Hr. . . . . . . .. Sale 

Ginkgo arctica Hr. . . . . . .. | 
— ILENE T WES М: +f 
— primordialis Hr....... soll 1 
— tenuistriata Hr. ...... т Neocom i Portugal. 

Czekanovskia dichotoma Hr. T 

Torreya parvifolia Нг...... T 
— Dicksoniana Hr....... ii ‘ 

Taxites pecten Hr. ....... т 

Cephalotaxites insignis Hr. .. i 

Cupressineae. 

Juniperus macilenta Hr... . . i 
—hypnodescHm....... ar 

Inolepis imbricata Нг...... Ar 
— ANS ANT MR nu. ем 

Thuyites Meriani Нг....... el Gk 
ZEN ere + 


— 
nw 
os 


Kridtplanter. 


Libocedrus cretacea Нг..... 
Moriconia eyclotoxon Deb. 
Frenelopsis Hoheneggeri Ett. . 


Taxodieae. 

| yparissidium gracile Нг.... 
0 — mucronatum Hr. 
Glyptostrobus grenlandicus Hr. 
- — intermedius Hr....... 
Widdringtonites subtilis Hr. 
— Reichii Ett. зр. 1) 
Sequoia Reichenbachi Gein. sp. 


awl eye = 


7. 


НЕ. ...... 
rigida Hr. 
ПЕН EET de . 
fastigiata Stbg........ 
Sahulata Ure... 
mis Gis |e |... .:... 
Smittiana Hr. 
Langsdorfii Brgn. sp.?). . 
macrolepis Hr........ 
Geinitzia hyperborea Hr... . . 


ось COR) 


Araucarieae. 

Dammara borealis Hr. . . . .. 
= — macrosperma Hr. . . . .. 
= microlepis Hr. . . . . ... 


Abietineae. 

Cuninghamites borealis Hr... 
— elegans Corda . . . . . .. 
Pinus Peterseni Hr. . . . . .. 
— vaginalis Hr. . . . . . . .. 
— Quenstedti Нг........ 


| 
Komelagene. 


+ 


NIE 


| 
| 
| 
| 
| 


3| 3 | | 
55 I Europa. 
SÅRE: 
217 
8 = Kridt. Tertiær. 
< |= 
| 
T | 
ale | Aachen. $. 
.| Wernsdorf. U. Bagnols 
| (Gard. Frankrig. T.). ' 
ЕТ | Bagnols. T. 
+ | 
tl 
| + | + | Sachsen. ©. 
T .| Wernsd. U. Sachsen. C. 
| Quedlinb. $. Moletein. 
Bøhmen. Belg. West- 
| falen. S. Rainberg ved 
Salzburg. T. Branden- 
berg, Tyrol. S.-Frank- 
T Free 
+ | f | Brandenberg, Tyrol. Т. 
ат | 
+ | 7 | Moletein. Bøhmen. С. 
1; | 
| | 
AT | meee: bee! ARC DN SR Europa og Asien. 
| +1 
. + | 
т her aes | 
AES ТЕ 
|+! 
| 
|+ | 
..| + | Moletein. С. Bøhmen. | 
| Westf. $. Bagnols T. | 
| | | 
it] | | 
5 .| Moletein C. Bohmen. 


2) Nordamerika. Van Couver. 


1) | Nordamerika forekommer den i Nebraska ved Sioux city, ved Jowa creek. 


124 


Kridtplanter. 


Pinus Staratschini Hr...... 
— Upernivikensis Hr. 

— Crameri Hr. ........ 
— lingulata Hr......... 
— Eirikiana Hr......... 
— Olafiana Hr......... 


Monocotyledones. 


Gramineae. 
Poacites borealis Hr....... 
Arundo grenlandica Hr.... . 


Cyperaceae. 
Cyperacites hyperboreus Hr. 
— arcticus Hr. ..... Beate 


Liliaceae. 

Eolirion primigenium Schk.. . 
Fasciculites gronlandicus Hr. . 
Smilaceae. 
Majanthemophyllum cret. Hr. . 


— Janceolatum Hr....... 
— pusillum Hr......... 


Juncagineae. 
Lamprocarpites nitidus Hr. . 


Alismaceae. 
Alisma (?) reticulata Hr. . . . . 


Thyphaceae. 
Sparganium cretaceum Hr. . . 


Pandeaeae. 
Kaidacarpum cretaceum Hr. 


Balanophoreae. 


Williamsonia cretacea Hr... . 


Najadeae. 
Potamogeton cretaceus Hr. . . 


Zingiberaceae. 
Zingiberitis pulchellus Hr. 


Komelagene. 


Atanelagene. 


Patootlagene. 


+ 


Т Europa. 


Kridt. 


| Wernsdorf. U. 


Tertiær. 


| 
= 
© 
= 

| Kridtplanter. | 
= | 
Ch 
FA | 

Dicotyledones. 
А. Apetalae, 
q Salicineae. 
Populus primaeva Hr...... + 


'— Berggreni Hr. ....... 
hyperborea Нг........ 
ПО... 
Ви. .. CRE 
denticulata Hr. 


a 
— 
—— 


| Myricaceae. 

Myrica (Comptonia) parvula Hr. 
_— (Comptonia) praecox Hr. . 
ПВ Е...’ 
Zenkeri Ett. зр....... 


HEURE 
emarginata Hr. 


Betulaceae. 
Betula tremula H. 
D veltusta Hr.......... 
— atavina Hr....... Pea Me 


7 


| Cupuliferae. 
Carpinites microphyllus Hr. 
Quercus westfalica Hos... . . 
— Rinkiana Hr......... 
= — Warmingiana Hr...... 
MIO UAT, - SUN. АР 


— Johnstrupi Hr........ 
— Langeana Hr. ....... 
denticulata Hr. 
BEN INNE, 
patootensis Hr. 
euspidigera Hr. ...... 
troglodytes Нг........ 


— 
— 
— 
— 


+++ + + ° 
* С 


. . . . В . . 
. a + . . . . 
. . . . . 

. . 


| Atanelagene. 


Е ЕЕ 


Patootlagene. 


— 


a + + 


Sachsen. С. Peruzerla- 
gene i Bøhmen. Qued- 
linburg. 


.| Westfal. $. Bøhmen. C. 


.| Westfalen. $. 


Tertiær. 


| 
| 
Gelinden. 
| 
| 
| 


| 
oss 


126 


5 5 5 I Europa. 
Kridtplanter. == = 
Е Kridt. Tertiær. 
= | < | à 
Ulmaceae. 
Planera antiqua Hr. . . . . .. т 
Мотеае. 
Ficus atavina Hr......... + | + || Brandenberg. Tyrol. T. 
— crassipes Hr......... T 
— Hellandiana Hr....... T 
А Cas HIS itis om. ee т 
Urticaceae. 
Macclintockia cretacea Hr. TUT | 
— appendiculata Hr...... T | 
Juglandeae. | 
Juglans arctica Hr........ T 
—= CRIME 1, oo Ga ao | + || Moletein. С. 
Plataneae. | 
Platanus Heerii Геза. ') + |. -|| Bøhmen. C. 
— affinis Lesq.?) . . . . . .. len | 
-- Newberryana Hr.*) ....]../- «| 1 
Laurineae. | 
Sassafras arctica Нг....... + | 
— recurvata Lesq. sp.*).. - т 
== ИЯ Hr het ale 
Laurus plutonia Hr....... AREA Е 
Hola: Ha NEN SE Е 
— AO NE EEE ar ia ee PAT 
аи TARA NP jo a yop one тт 
Cinnamomum sezannense Wat. О TREK SNE SERENA 8 Sezanne. Gelind. | 
— ellipsoideum Sap...... AM ER OF CURE PTE smstd. 
Polygoneae. | 
Credneria integerrima Zenk. . if Blankenburg. Quedlin- 
burg. Westfalen. S. 
В, Gamopetalae, 
Ericaceae. 
Andromeda Parlatorii Hr.) .:. + 
1) | Nordamerika forekommer den i Kansas ved Salinafloden. } 
*) I Kansas i Salinadalen. 
3) I Nebraska, Tekamah ved Dekatur. Blackb. Hills. Beatrice, Gage County. 
) 1 


Kansas ved Smoky НШ Floden. 
5) Nebraska, Tekamah og Fort Harker i Kansas. 


SND 

2 | & 

Kridtplanter. Е = 

Els 

я | < 

dromeda Pfaffiana Hr. ... + 

ermatophyllites borealis Hr. . + 

— acutus а. + 
Ebenaceae. 

)iospyros primaeva Hr.’) . .. в 

— prodromus Hr........- + 

— Steenstrupi Hr. ...... 

4 Myrsineae. 

[yrsine borealis Hr... . . .. + 

Sapotaceae. 

Sapotaeites hyperboreus Hr. 
nervillosus Hr. ...... 
и о... 

Asclepiadeae. 

cerates arctica Hr. ...... и: 

i Oleaceae. | 

'raxinus praecox Hr. ....: 

Caprifoliaceae. 

iburnum multinerve Hr... . 

- attenuatum Hr. ...... 

zizyphoides Hr. ...... 

С, Polypetalae, 
Araliaceae. 
edera primordialis Sap. . . . |. ) + 
MONET -...-.... + 
апах eretacea Hr........ + 
— macrocarpa Hr. ...... | 

- globulifera Нг........ 

a Ravniana Нг....... mated PSF 


Seemancica Нг.......|..| + 
waigattensis Hr....... 


ornus Forchhammeri Hr. . . |. .| + 


Ampelideae. | 
ssites formosus Hr. . . . .. | + 
ondrophyli. Nordensk. Hr. + 

orbieulatum Hr... .... Perel 
Corneae. 


Patootlagene. 


| 


— 
w 
—ı 


+ 


+ + + 


++ 


Kridt. 


. Bøhmen. (С. 


*) 1 Nordamerika forekommer den i Nebraska, Tekamah. 


Tertiær. 


— 
> 
Q 


Kridtplanter. 


Cornus Holmiana Hr. 
— thulensis Hr.. . . . . . .. 


Ranunculaceae. 
Dewalquea insignis Hos... . 
— gronlandica Hr....... 
— haldemiana Sap....... 


Magnoliaceae. 
Liriodendron Meekii Hr.+). . . 
Magnolia Capellinii Hr. 2) 

— alternans Ну. 3) 
—= Иа Il о бы 5 45 oo 
— Isbergiana Hr........ 


Menispermaceae. 
Menispermites borealis Hr. . 
— dentatus Hr......... 


Nelumboneae. 
Nelumbium arcticum Hr. .. 


Myrtaceae. 
Myrtophyllum parvulum Hr. 
Eucalyptus Geinitzi Hr. . . .. 

— borealis Hr. 
Metrosideros peregrinus Hr.. . 


ee ee oe ew ew 


Sterculiaceae. 
Stereulia variabilis Sap..... 
Pterospermites cordifolius Hr. 

— auriculatus Hr. 


Tiliaceae. 
Apeibopsis Thomseniana Hr. . 
Acerineae. 

Acer eaudatum Нг........ 
— edentatum Hr........ 


Sapindaceae. 
Sapindus Morisoni Геза. *) 


Komelagene. 


+ + + + + 


Atanelagene. 


+ 


+ — 


Patootlagene. 


— + 


—+ 


I Europa. 


| Westfalen. $. 


Kridt. 


Westfalen. S. Skaane. 


Peruzer-Ler i Bøhmen. C. 
Peruzer-Ler iBohmen.C. 


Moletein. C. 


зо ах сома 


Tertiær. 


Sezanne. 4 


1) I Nordamerika forekommer den i Nebraska. 
*) I Nebraska ved Tekamah og Big Sioux. 

3) Nebraska, Tekamah. Kansas, Fort Harker. 

1) Nebraska. 


Big Siouz. Blackbird Hills. — 


Kridtplanter. 


apindus prodromus Hr. ... 
llicineae. 

ma 5) RER 
пни. ........ 
- patootensis Hr. 


Celastrineae. 

elastrophyllum lanceolat. Hos. 
SeSOrratuml эар........ 
- crenatum Hr. 
MRI AT cr. i. | 


Rhamneae. 
hamnus Orstedi Hr. 


»anothus prodromus Hr... . 
zyphus grenlandicus Hr. . . 


Anacardiaceae. 
aus microphylla Hr...... 
he cardites amissus Hr... . 


Pomaceae. 
fataegus atavina Hr...... 
Searagarioides Hr....... 


_ Leguminosae. 

lutea primordialis Hr... . 
Вито юсаса Hr. ......: 
D wangeana Нг........ 
- eoronilloides Hr. ..... 
valde-inaequalis Hr. 

issia Ettingshauseni Hr... . 
BEER... .... 
antiquorum Hr....... 
Ibergia Rinkiana Hr. 
= hyperborea Hr. ...... 
guminosites prodromus Hr. 
= insularis Hr......... 
= Ovalifolius Hr........ 
- atanensis Hr. 


IA 


129 


Komelagene. 


Atanelagene. 


+ 


—+ + 


sn | 


Patootlagene. 


+ + 


+ + + + 


+ — 


I Europa. 
Kridt. Tertiær. 

Westfalen. $. 

ce fos Soe. CE Gelinden. 
| 
| 
| 
| Sachsen. С. 
| Sachsen. C. 
| 

9 


150 


Kridtplanter. 


Leguminosites amissus Hr. . . 
— macilentus Hr........ 
— orbiculatus Hr. ...... 
— Dalageri Hrs ыы 
НОО 10 ooo 6 bi oe 
— patootensis Hr. ...... 
— dentatis Hrs 2.0... 5. 


Incertae sedis. 
Diphyllites membranaceus Hr. 
Phyllites linguaeformis Hr. . . 

— laevigatus Hr. . . . . . . 
— longepetiolatus Hr. . . .. 
—= SIME ET EEE 
— incurvatus Hr........ 
Carpolithes longipes Hr... . . 
— scrobiculatus Hr. ..... 
— patootensis Hr. ...... 
— Moldrupi Hr. 3. - 2... 
— ИВ 1 5 6 ee 
== ОО iis 5 5 ay 6 
Tetraphyllum oblongum Hr. 


Komelagene. 


Atanelagene. 


i 


— + + + 


I Europa. 


Patootlagene. 


+ + + 


Kridt. 


Tertier. 


I det hele kjende vi for Tiden 335 Arter af Grenlands 
Kridtflora; Komefloraen indeholder 88 Arter, Atanefloraen 177 


Arter og Palootfloraen 118 Arter. 


De fordele sig paa folgende 
Maade paa de 60 Familier, hvoraf denne Flora er sammensat: 


en: Tilsammen. | Komelagene. | Atanelagene. | Patootlagene. 
| 
[Penis oes bee oe 4 — 3 1 
и.о 79 43 | 31 19 
Marsiliaceae . . . 2 1 1 = 
Selagines 2 1 1 = 
Equisetaceae . 3 3 1 1 
Cycadaceae 18 10 8 — 
| Taxineae..... 13 6 5 д 
Cupressineae . 9 3 6 | „ 


_ Kridtplanternes 


—— Familier. 


Åraucarieae . 


Abietineae .... 


Gramineae . . 


Cyperaceae.... 
Liliaceae. . . .. 
Smilaceae . . .. 
Juncagineae . . . 


Taxodieae . . .. 


Alismaceae. ... 
Typhaceae ... 
Pondaneae ... 
Balanophoreae . . 


Najadeae . . . .. 


Zingiberaceae 
Salieineae .. 
Myricaceae . . 


Betulaceae . . . . 


_Cupuliferae . . . 


Ulmaceae .... 


Moreae . . .. 
Urticaceae . . 


Juglandeae . . . 


Plataneae У: 
Laurineae ... 


 Polvgoneae . . 


Ericaceae .... 
Ebenaceae . . . . 


Myrsineae . . 


Sapotaceae . . . . 


_ Asclepiadeae . 
11894 

Oleaceae . . . 

Caprifoliaceae 


Araliaceae . . . . 
Ampelideae ... 


_ Cornéae . . . 


| Ranunculaceae . 
Magnoliaceae . . 
Menispermaceae . 
 Nelumboneae . 


Myrtaceae . . 


Stereuliaceae . . 


Tiliaceae . . . 


Tilsammen. 


— 
= зээъъьенноаоьззныыннненноььь 


m wm RO O1 CO CO 05 DOW må må we we 


Komelagene. | Atanelagene. Patootlagene. 


8 
= 2 2 
5 6 1 
1 1 1 
2 = 2 
2 =: ‚el, 
= 4 2 
= 1 gie 
== 1 se 
4 1 Sas 
— — 1 
an 1 = 
— — 1 
—=- 1 — 
1 4 2 
— 4 3 
= = 4 
sta 7 8 
Sr EE 1 
== 3 2 
= 2 1 
ЕН 1 pty 
== 4 Es 
= 2 2 
— 1 we 
13 Fi 3 
= 1 1 
= _ 1 
= — 3 
= 5 4 
— 3 HE 
== 1 2 
— 2 3 
— 5 1 
— 2, Ar 
— 1 22 
7 4 
= 2 
= 1 


152 


See Dae ate Tilsammen. Komelagene. Atanelagene. | Patootlagene. 
Acerineae 2 = == 2 
Sapindaceae . . 2 = 2 1 
Шешеае ..... 3 a: 1 2 
Gelastrineae . 5 — 1 4 
Rhamneae . . .. 6 == 2 4 
Anacardiaceae . . 2 — 2 — 
| Pomaceae ... 2 — — 2 
Leguminosae 21 — 17 5 
Incertae 24 5). 13 3 7 3 
335 88 177 118 


Et Blik påa denne Tabel viser os de ‘Talforhold, hvori 
Kridtplanterne optræde i de forskjellige Etager. Hvad Kome- 
floraen angaar, da er dens næsten fuldstændige Mangel раа 
Dicotyledoner os strax paafaldende. Denne Omstændighed ud- 
gjør Hovedforskjellen overfor de to andre Floraer; men ikke 
mindre vigtigt er Forholdet med Bregnerne, Cycadeerne og 
Conifererne, som tilligemed nogle faa andre Arter danne Kome- 
floraen. Cycadeerne ere især charakteristiske, da alle ti Arter 
ere ejendommelige for denne Flora; men det samme gjælder 
ogsaa om Atanefloraens otte Arter, medens Patootfloraen aldeles 
mangler denne Plantegruppe. 

Bregnerne ere talrigere repræsenterede i Komelagene end i 
Atane- og Patootlagene, dog gives der en Del fælles Arter; Коте 
har saaledes otte fælles med Atane og desforuden to Arter med 
Patoot, medens Atane og Patoot have sex fælles Arter. 

Paa lignende Maade forholder det sig med Conifererne. 
To Arter (Sequoia rigida og Cyparissidium gracile) finde vi i 
alle tre Etager, otte Arter i Коте og Atane, og syv i Atane 
og Patoot. Men, medens Pinus Crameri, Cyparissidium gracile, 
Sequoia Reichenbachi, $. ambigua, S. gracilis og 5. Smittiana ere 
fremherskende i Komelagene, ere Sequoia subulata og 5. fasti- 
giata charakteristiske for Atanelagene, og Sequoia concinna samt 


133 


Widdringtonites Reichii for Patootlagene. 15 Coniferer ere 
hidtil alene fundne i Komelagene, 17 kun i Atanelagene, og 11 
kun i Patootlagene. 

Monocotyledonerne ere representerede i 16 Arter, der 
fordeles paa 11 Familier. De ere alle sjeldne. Fem Arter ere 
indskrenkede til Komelagene; af disse maa Eolirion iser frem- 
heves, for Atanelagene Williamsonia og Zingiberites, for Patoot- 
lagene Kaidacarpum og to Majanthemophyllum-Arter. 

Det er i hoj Grad verdt at legge Merke til, at Dicotyle- 
donerne forst trede frem paa Livets Skueplads med en Poppel; 
saavidt man endnu veed, er Populus primaeva fra Pagtorfik det 
ældste Lovtræ. Dette er saameget merkverdigere, da den slutter 
sig meget ner til P. Berggreni i Atanelagene, og denne til den 
tertiære Р. mutabilis, som næppe kan skjelnes fra den nulevende 
P. mutabilis. Vi have altsaa her en Tretype, som kun har under- 
gaaet ubetydelig Forandring fra sin første Fremtr&den i det nedre 
Kridt lige indtil Nutiden. I Atanelagene treffe vi fire Poppelarter, 
i Patootlagene to, hvorimod Piletreerne aldeles mangle. 

Amentaceerne ere representerede af otte Familier med 
37 Arter, af hvilke kun fire ere felles for Atane- og Patoot- 
lagene. Af de fjorten Egearter findes зуу kun i Atane-, og 
ligesaa mange kun i Patootlagene. Kun i de sidste have vi 
Birke- og Elletræer, Planera og Carpinites, medens Myrica, 
Ficus, Macclintockia, Juglans og Platanus forekomme i begge 
Lagene, om end for det meste i forskjellige Arter. 

Af Laurineerne forekommer der flere fælles Arter, idet 
fire af de ni Arter forefindes i begge Etager, nemlig tre Laurber- 
og en Kanelart. De fire Ericaceer tilhøre alene Atanelagene, 
ligeledes Myrsineerne, medens Sapotaceerne, Oleaceerne og 
Caprifoliaceerne udelukkende forekomme i Patootlagene; der- 
imod er af de fire Ebenaceer og Asclepiadeer Halvdelen af 
Arterne felles. 

Hvad de polypetale Dicotyledoner angaar, da ere Ampeli- 
deerne, Menispermaceerne, Nelumboneerne, Myrtaceerne og Ana- 


154 


cardiaceerne alene indskrænkede til Atanelagene; til Patoot- 
lagene derimod: Acerineerne og Pomaceerne. I begge Etager 
findes Araliaceer, Corneer, Ranunculaceer, Magnoliaceer, Ster- 
culiaceer, Sapindaceer, Ilicineer, Celastrineer, Rhamneer og Le- 
guminoser. Men Arterne ere for en stor Del forskjellige. 

I det hele taget have Komelagene 13 Arter felles med 
Atanelagene, altsaa mellem '/ og 4/7; med Patootlagene 5 Arter, 
Atanelagene have 25 Arter, altsaa omtrent !/r af Floraen, fælles 
med Patootlagene. Paa Grund af det store Antal ejendomme- 
lige Arter, som forekomme i Kome-, Atane- og Patootlagene, 
ere vi berettigede til at adskille dem som særskilte Etager; de 
fælles Arter, som gjennemgaaende udgjøre mellem 6 og 4/7 af 
Floraen, danne et Bindeled, der gjor Sammenhengen imellem 
disse Floraer sandsynlig. Med den tertiære Flora har Коте 
een Art felles, Atane to, og Patoot syv; af disse forekomme 
fem kun i den paleocene Flora i Belgien og Frankrig. 


6. Atane- og Patootlagenes geologiske Alder. 


Medens Komelagenes Flora efter deres Totalcharakter 
umiskjendeligt peger hen til Kridtets nedre Afdeling, indeholde 
Atanelagene en Flora, der hører til det øvre Kridt. Sammen- 
ligne vi Ataneplanterne med dem i Europas Kridt, ville vi i det 
hele taget finde 26 felles Arter. To af disse Arter (Pteris Al- 
bertsii og Sequoia Reichenbachi) haves i det nedre, men 22 
Arter i det øvre Kridt, og 20 af disse kun i dette, saa at der 
ikke kan vere nogen Tvivl om disse Atanelags Plads i det 
øvre Kridt. Vanskeligere er det derimod at udfinde de Etager 
i det øvre Kridt, hvori de skulle indordnes. De fleste fælles 
Arter stemme overens med dem, der forekomme i Quader- 
sandstenen i Sachsen, Bøhmen og Mähren, som regnes. til 
Cenoman. Fortegnelsen angiver 18 saadanne Arter, nemlig: 

Pecopteris striata, P. bohemica, Gleichenia Zippei, Gl. Gie- 
seckiana, Gl. comptoniefolia, Widdringtonites Reichii, Sequoia 


135 


_ Reichenbachi, $. fastigiata, Pinus Quenstedti, Quercus westfalica, 
Myrica Zenkeri, Platanus Heerii, Hedera primordialis, Magnolia 
Capellinii, M. alternans, Eucalyptus Geinitzi, Cassia Ettingshau- 
seni og C.angusta. 

Paa den anden Side finde vi dog endnu i Senon ni Arter, 
af hvilke fire (Gleichenia comptoniaefolia, Sequoia Reichenbachi, 
Quercus westfalica og Myrica Zenkeri) alt forefindes i det eldre 
Kridt, medens fem hidtil i Europa kun ere iagttagne i Senon, 
nemlig: 

Gleichenia acutiloba, Moriconia cyclotoxon, Quercus hiera- 
cifolia, Dewalquea insignis og Credneria integerrima. 

Floraen i Turon, som har sin Plads mellem Cenoman og 
Senon, er endnu meget lidet kjendt. Der kan kun паупез fem 
grønlandske Arter, som findes i Europa i Lagene fra denne Tid, 
nemlig: Pecopteris borealis, Gleichenia Zippei og Sequoia Rei- 
chenbachi, som i Osterrig ere iagttagne i Turon, og Cyparis- 
sidium gracile samt Cuninghamites elegans, der ere fundne i 
Bagnols (Sydfrankrig). Her og ved Beausset ved Toulon har 
Prof. Marion fundet en temmelig rig Flora, der horer til Turon, 
og om hvilken Marquis Saporta har givet en kort Beretning 
(le monde des plantes, S.198). Jeg skylder ham talrige Copier 
af disse Planter, som vise, at denne sydfranske Turonflora 
stærkt afviger fra Grønlands Kridtflora, men desuden ogsaa fra 
Bøhmens, Måhrens, Tysklands og Belgiens, og at den inde- 
holder en Række ejendommelige Typer. 

Naar det efter det foreliggende Materiale endnu ikke er 
muligt med fuld Sikkerhed at henføre Atanelagene til en af de 
europæiske Kridtetager, kunne vi dog sige, at deres Flora til- 
_ hører Tiden imellem Gault og Senon og sandsynligvis maa 
indordnes i Cenoman, da den har de fleste Arter fælles med 
denne og optræder med en Række overensstemmende Slægter, 
af hvilke jeg i Særdeleshed vil fremhæve Ficus, Credneria, 
Magnolia, Eucalyptus, Laurus, Aralia og Chondrophyllum. 

For denne Atanefloraens Henforelse til den nedre Afdeling 


156 


af det øvre Kridt taler ogsaa dens Forhold til den amerikanske 
Kridtflora. Den har 12 Arter fælles med Dacota- Gruppens 
Flora, nemlig: 

Thinfeldia Lesquereuxiana, Widdringtonites Reichii, Platanus 
Heerii, Pl. affinis og Pl. Newberryana, Sassafras recurvata, An- 
dromeda Parlatorii, Diospyros primaeva, Liriodendron Meekii, 
Magnolia Capellinii, М. alternans og Sapindus Morisoni. 

Dakota-Gruppen danner den nederste Afdeling af det ame- 
rikanske Kridt og henregnes til Cenoman. Det er derfor verdt 
at legge Merke til, at Amerikas Cenoman har et saa betyde- 
ligt Antal Arter fælles med Grønlands Atanelag, og at fire af 
disse Arter ogsaa forekomme i Europas Cenoman, hvilket for- 
øger Sandsynligheden for, at disse Dannelser tilhøre samme 
Tidsafsnit. J Amerika følge paa Dakota-Gruppen endnu fire 
andre Kridtgrupper, hvilke Hayden har betegnet som Fort 
Benton-, Niobrara-, Fort Pierre- og Foxhill-Gruppen. I disse 
er der ikke fundet Planter, men derimod en rig Saltvands- 
Fauna, hvoraf man har sluttet, at Foxhill-Gruppen svarer til 
Europas øvre Senon. 

I Grønland følge påa Atanelagene Patootlagene. I disse 
opdagede Steenstrup heldigvis Saltvandsforsteninger, som han 
har samlet i betydeligt Antal. Da de ligge sammen med Plan- 
terne i de samme Stenplader, kan der ikke være nogen Tvivl 
om Samtidigheden af denne Fauna og Flora. Af P. de Loriols 
Undersøgelser fremgaar det, at Faunaen i disse Patootlag til- 
hører Øvre-Senon, idet den har flere Arter fælles med Foxhill- 
Gruppen, saaledes navnlig: Solemya subplicata Meek og Hayd., 
Lucina subundata Meek og Hall., Avicula nebrascana Evans og 
Hemiaster Humphreysanus Meek og Hayd.; endnu i 1200 Fods 
Højde о. H. (i Patoot 6) findes store Inoceramus-Former, af hvilke 
P. de Loriol anfører fire Arter. 

Vi see heraf, at Havet, som paa den øvre Kridttid strakte 
sig fra den mexikanske Bugt igjennem det nuværende Missis- 
sippibækken op til Ishavet og delte Nordamerika i to Halvparter, 


137 


besad et Dyreliv, der var udbredt i mange Амег fra Nebraska 
ligetil Grønland. 

Dermed stemmer Patootfloraen overens. Den har endnu 
otte Arter fælles med Europas Cenoman, nemlig: Pecopteris 
bohemica, Gleichenia Zippei, Gl. Gieseckiana, Widdringtonites 
Reichii, Sequoia fastigiata, Cuninghamites elegans, Juglans 
crassipes og Cassia Ettingshauseni, hvoraf to ogsaa findes i 
Senon, medens Cassiaen kun vanskeligt kan adskilles fra den 
tertiære С. phaseolites Ung. Med Senon har Patoot ligeledes 
otte Arter fælles. Af disse ere Asplenium calopteris Deb. et 
Ett. sp., Raphaelia neuropteroides Deb. et Ett., Dewalquea in- 
signis Hos. og D. haldemiana Sap., Celastrophyllum lanceolatum 
og Moriconia cyclotoxon hidtil i Europa kun blevne iagttagne i 
Senon. Allerede disse ægte Senon-Former henvise Patootlagene 
til en højere Horizont. Men endnu vigtigere er det, at der i 
samme forekommer fem Arter, som i Europa hidtil kun ere 
fundne i paleocene Lag i Sezanne og Gelinden (disse ere: 
Quercus Marioni, Cinnamomum ellipsoideum og sezannense, 
Sterculia variabilis og Celastrophyllum serratum), og at een Art 
(nemlig Sequoia Langsdorfii) endogsaa gaar op i Ovre-Miocen. 
Dertil kommer, at Floraen fra Patoot indeholder et Antal Plante- 
former, der vel, hvad Arten angaar, ere forskjellige fra de 
paleocene, men dog slutte sig ner til dem, f. Ex. Viburnum 
multinerve til У. giganteum Sap., У. zizyphoides til У. vitifolium 
Sap., Dewalquea haldemiana til D. gelindenensis Sap. og Mar., 
og Zizyphus gronlandicus til Z. remotidens Sap. 

Vi slutte deraf, at Patootfloraen tilhører det øverste Kridt 
og danner Overgangen til den paleocene og dermed til den 
tertiære Flora. 


138 


7. Grønlands tertiære Flora. 


Grønlands tertiære Flora paa Vestkysten findes fra 69° 15° 


til 72° 15° п. Br. Den ligger navnlig aaben раа begge Sider- af 
Vaigat og indtager i Reglen en højere Horizont end Kridtlagene. 
Ved Ovre-Atanikerdluk optræder den mellem 1100 og 1200' 
o.H. og naaer indtil 3000‘ o.H., idet den her (ved Keglen) 
hviler paa et megtigt Basaltlag. Da det til Atanelagene horende 
Liriodendronlag ved Atanikerdluk ligger omtrent 200‘ over Vand- 
spejlet, have vi imellem samme og det tertiære Lag ved Ovre- 
Atanikerdluk et Parti paa 900—1000‘, der endnu ikke har ydet 
bestemmelige Forsteninger. Paa dette saa vigtige Sted maa 
Grænsen imellem Kridt- og Tertierformationen endnu udfindes. 

I den samme Højde optræde de tertiære Planter Sydøst for 
Ovre-Atanikerdluk hinsides Kløften i Naujat og paa den anden 
Side i den nordvestlige Del af Nugsuaks-Halvoen ved Kugsinek 
(Natdluarsuk) ; ved Ifsorisok fandt Nordenskiöld dem omtrent 
i en Afstand af tolv eng. Mile fra Kysten, 2250‘ 0. H. Der 
fandtes her imellem Basaltklipperne Kullag, der vare nogle 
Tommer tykke. De bestode for en stor Del af Træstammer og 
vare omgivne af sandet Ler, som indeholdt miocene Planter. 
Derover ligger store Basaltmasser, som danne Bjergrygge paa 
5000 . til 6000 Fods Højde о. H. De samme miocene Lag 
komme tilsyne paa Nordsiden af Halvoen Nugsuak ved Asakak; 
det er derfor sandsynligt, at de strække sig over hele Halvøen. 

Længere mod Nord findes de paa Halvøen Svartenhuk ved 
Kangiusak og ved Ingnerit samt paa Нагеоеп ved Aumarutigsat 
og Umivik. | 

Paa Disko-Øen lade de sig forfølge langs Vajgat fra Riten- 
benks Kulbrud indtil Puilasok. Det er ogsaa her tildels brun- 
røde Jernstene, der indeslutte de tertiære Planter, saaledes ved. 
Ritenbenks Kulbrud, ved Igdlokunguak, Isunguak og Sinigfik, 
men tildels lysfarvede, ujævne Sandsten, som ved Unartok, 


139 


. Ujaragsugsuk og ved Skandsen. Disse Sandstene og Jernstene 
liege hist og her i stor Mengde lose i Flodlejerne, hvis til- 
stødende Klipper hore til Kridtet, hvorfor der her meget let 
_ Кап forekomme en Blanding af Kridt- og Tertiærformationernes 
Forsteninger. En nojagtig Undersogelse af de Steder, hvor de 
tertiære Sandstene og Jernstenene ere faststaaende, som over- 
_ hovedet af de tertiære og Kridtlagenes Lejringsforhold paa 
Disko, har endnu ikke fundet Sted og er i høj Grad ønskelig. 
Vi have i det hele taget faaet tertiære Planter fra 20 Lo- 
_ kaliteter i Grønland. Følgende Fortegnelse giver en Oversigt 
over samme, ordnet efter Lokaliteterne. — 


Grønlands tertiære Planter. 


De med en ” betegnede Arter ere ogsaa fundne 
i Europa; de med et 4 betegnede i Nord- 
amerika. 


N 


*Sphaeria interpungens Hr. 
атома les 


— али ета Но. LE 


“Sclerotium Cinnamomi Hr 
4. орион firs Sk 
Depazea gronlandica Hr. 
Rhytisma boreale Hr. . . 
Polyporites Sequoiae Hr. 
Muscites subtilis Hr... . 


| 
| T"Onoclea sensibilis Hr... 


Sphenopteris Miertschingi 

— Blomstrandi Hr. . 
Pteris gronlandica Hr.. . 
* — oeningensis Ung. . 


RU AN ats eG ae ate 
И а 250 ae 
Sitkensis Ш... 

— argute-nervis Hr... 
*Aspidium Meyeri Hr... . . 


= 


—  Heerii Btt..... ... 
== Пипа ulm со 
“Phegopteris stiriaca Ung. 


* 


sp. 


Asplenium Puilasokense Hr. 


Pecopteris Torellii Hr... 
=> М IR, своб 
— gracillima Hr... . 
— taxiformis Hr... . 

*Osmünda Heerii Gaud. . 

Lycopodites strictus Hr. . 

Psilotopsis racemosa Hr. 

Equisetum boreale Нг.. . 


| + Taxites Olriki Hr. .... 


* 


== Validuss 1 обоб 
Torreya borealis Нг.... 
*Ginkgo adiantoides Ung. 
Juniperus tertiaria Hr... 
—#eraailis Hr. sh. 
Libocedrus Sabiniana Hr. 


Thuya borealis fr". 


.. 


Atanikerdluk A. 


—# + 


ZE © 


Ен. 


== 


Atanikerdluk В. 


1 + 


Marrak, Kitin- 


= 


gusait. 


Kardlunguak. 


Kugsinek. 


—+ + 


141 


‘yoseyind 


“YYSIUTS 


yesnızury 


‘JHOUSUT 


“uaspurys ' 
LUKE BLE Es о OB 
‘yenSunsy 4 Se : : = 
rer ri - . ' 
“‘yensunyolpsy + + . ' i= ' ' ære + 
yozızun i He 
Гней wee NT 
ol fa SEE 


| 
N 
| 


Grønlands tertiære Planter. 


Thuya Ehrenswärdi Нг......... 
| ==)" grgalis а... 
1 Cupressinoxylon Brevini Merk... . . 
| — ucranicum Goepp.?...... 
| *Widdringtonia helvetica Нг....... 
| 7*Taxodium distichum miocenum Hr. . 
| +*Glyptostrobus Ungeri Hr. ....... 
И CUTONACUS Восх 
Sequoia Langsdorfii Brgn. sp. 
fre =e ВОН ея 
REN ANSE GS 3 pag Free «sls 
I RÉ CONTESIAE HE Tree NS oe 
> — Stetubergi Goepp-isp: - =... 
== ODHUSIONAA Say. a. 
SPrmusseylindriea” Sapı 2e. 2e 
i. polaris р 
| f* — palaeostrobus Ett. ....... 
— Ma GUD Hirn SUSE Jo PERTE 
— iger, lio & noeh 
tec} Hayesiana Hr. Er 00 > 
T Phragmites oeningensis Al. Вг..... 
mb er vis Er son ee 
Culmites Sinigfikianus Hr. ...... 
*Poacites Mengeanus Hr......... 
=> бету сс За EC 
==) JNielseni Ш, обоза ес 
Cyperus Sinigfikianus Hr........ 


f Carex noursoakensis Hr. ....... 
*Cyperacites Zollikoferi Hr.?. .. 
=<)  Horealis MATE еее 
| == TRIGE GADUS Ale a shes ats 
7*Smilax grandifolia Ung......... 
“er lineulata: Hi. она 
Flabellaria gronlandica Hr....... 
ra #lbhnstrupi IED. 2 neue 
*Sparganium stygium Hr. ....... 
Potamogeton Rinkii Hr. 2». ..2... 
с OUDINS VAs ©: sane W's Bee 


Atanikerdluk А. | 


о 


Atanikerdluk В. | 


+ +: 


Marrak, Kitin- 
gusait. 


Kardlunguak. 


ad 
© 

= 
ın 
tp 
= 

= 


‘yoseyind ne 


AYSIUIS = FLD 


‘UISPUPYS > х = : 


AUOT ; ARE à 
‘yensunsf : ne. BE u 
‘ynsSnsSeaely i FRE x a es 
| ad 
es BESS Е 
| -yenSunyolp3| : mest Seems bas 


You | ee EE Sag 


=' TLIC . . . BAR . 
PES о. + . 


‚Jay $11999) . BES : 


‘Q-010H df TREE HE rt Fan. 
| yesnidury > SERENE N р oe 
er are 

‘JHousUr É РВ pus SA 3 eer 
| “yeyesy i РЕ ker: \ Er 


ur _ = . * - - - - sø = “ - md - + ul - k 


= ON = hæse 
SN И AIRE 
SE | |, = | 
— © = = A 
Grønlands tertiære Planter. | = Me: 2 S = 
5 | 8 |22|S NN 
= = Z, | Se | Be ae а = 
Alisma paueinervis Hi. 2. ...... т 
[ridium grønlandicum Hr. ...... т 
7*Liquidambar europaeum Al. Br. - 
| Т Populus Richardsoni Hr. ....... T т 
T° — Zaddachi Hr №........ т ne 
T* i) ВО eer eee yee sits F Tr т 
f°) (=) То a ; 
* — Gandini sbischy? .2....... 7 
f'Salix varians Goepp.?......... 7 
We NAN ON ARE cies eh de - re 5: 
т“ == Баево оо, ah т В 
—| ‘grenlandica Hr... 3.5.3.4 à. т SR 
2 sa teleueatalWeh ass 24a. 
TE EN N rer a NEE 
I eee tenenawAl Вы. 2: 19. : 
| Myrica parvifolia Hr........... i 
| ** ==" acutilohayBrandi! u... 
I 3,0 Meni Une sp 2 seen alle 
| f* — atuminata Une: sp.i ois св. # $ ; 
— ПОЕТ IE 5 51 6 oo po 4 6 ‘ т T 
=o WORMS о оо бою a cg б 7 T 
>. Ами Bes. sie ve a oe T 
— grosse-serrata Hr. ....... 
Sealine ul atau al ES PONT EN 
ТАшиз Kefersteinii Соерр........ we 
= <WostratimisWne, ооо. г 
7*Betula Brongniarti Ett. ........ : SÅR 
о SENER ET Re EN AE : 
= МОНЫ GIS bo op oo oe it 
Ostrya Walkeri Hr....... ayer RS T 
TCGarpinus grandis Ung. ........ 1 T 
7*Coryllus MQuarrii Forb. sp. ..... > . T 
о ен. Le T . 
*Fagus Deucalionis Ung........ ‹ T : 
7* — Antipofi Hr... FRE rey 
ооо нае Ну. сос а 3 
Tr macrophylla Ung.? .. PL" T 
{ GastangagUingeri. Ur. OR т T 
skub НВ . 


Ne) 
= 


"Hosting 


"NYySTUIS 


"UISPURYS 


YMLIONTTLA 


“‘yensunsy 


‘ynssnsseiely 


“yensunyolpsy 


‘XOJICU yy 


| ‘pnaq 


[ny SAH | 


"Q-9.12H 


‘yesnisury 


мии | 


Atanikerdluk А. | 
Atanikerdluk В. | 
Marrak, Kitin- 
Kardlunguak. 


Kugsinek 
Ifsorisok. 


НЕ ++ 
She 0 Shr 
—+ + 


== 


—|- 
—{ . 


<b << 


—|- 


аварии. ee oe eee ersten. 


Grønlands tertiere Flora. 
— Unantokensis zu... so oe 
— + Ghappentient ATEN se 


| *Castanea atavia Ung. ......... ae | ede 
| *Quereus myrtilloides Ung....... р | 
"ts = VEUT Hr о ссоо соо о 
ож DryvmneiagWUneeamenarersy 2... « 
7 — furcinervis Rossm:....... | 
— -juslandna Urea ее. PR € 5 
| — grønlandica Е ue dere RER kv tae GER 
HEFE EO as en Here ee ца я ER | 
<i Вала ее. soar) (Pa) al eel epee 
7* — pseudocastanea Goepp.?... . 


* 


hp + 


1% —,plattmiallieı weer apm Svan lens à 
| — AMEN [elite so ое 


— Steenstrupiana Hr........ 
+*Ulmus plurinervia Hr. ........ 


Sf th à 


Ty a МЫ 1 Go 6 3G bso ow c 
| F‘Planera Ungeri Bit. зе. 
|  Macclintockia Lyallii Hr........ 
| dental ce sere cetera, et 

Е ПОЗ Isls 6 ee 

Ficus(?) gronlandica Hr.. . . . . . .. 
| f*Platanus aceroides Goepp.. . . . . .. 
| f* — Guillelmae Goepp. ....... 

— marginata Lesq. sp. . . . . .. 
*Juglans acuminata Al. Br.. . . . . .. 
—= paucinervisaHnz. See. 
—Stmozziananbaud. 2.22... 
Fo Propsti HE 2.2 si as ее : 
и Ш RE 
DL LES LE EM à D PRO ENE А 
I 


— ER oe + 


—- —- — 


<< Fk + 


I + 


— GEMM ELE Hr бов oo GO 
——mclaenoides UNE нь 
Е КОН DIK ER PRE ENS в 
*Pterocarya denticulata Web. sp. ... 
Eleagnus arcticus Hr.......... 
"Daphne persooniaeformis Web. sp... 
*Sassafras Ferretiana Mass. . . . . .. 


—- —k 
=. 


— —— 


> 


= 


yoseing 


ASIUIS 


‘UISpURAS 


“NOWRA 


“yensunsy] 


Oey, 


“ynsSnsSeiely : : i 
‘yenSunyolpsy : à 
young : : ie 
“pnaq . 
[NY syuoqueyy et а user: : 
O2 | + -- ht + + 
‘yesnisury ; EN ; ; 
raougup É у В } р : 


TES 
fie 


of — 

ue 
en 
Ra 2 
RE: 


10” 


| 
| 


Grønlands tertiære Planter. 


| *Benzoin antiquum Hr.. ..... си OT т | 
| f*Laurus primigenia Ung.. . ......|...| Т т a ee 
ан оо мой SEN К 
— ihulensis Неее SES 
* — Agathophyllum Uhg.. . . . . . D... À. о | о ss 
Aristolochia borealis Hr... 1. . . . р... | »% | зоо | RENE PIS 


Atanikerdluk A. | 
Atanikerdluk B. 
Marrak, Kitin- 
gusait. 
Kardlunguak. 


Kugsinek. 
Ifsorisok. 


Naujat. 


1 


— Sinaeqgualisahlimeckee - 9. « - 
Bidentites gronlandieus Hr....... 
"Andromeda protogaea Ung. . . . . .. 


* 


—1!- + 
—Ù# — + 


. 
. 
. 
. 
. 
. 
. 
. 
. 
. 
. 
. 
. 
. 
. 
. 


— narbonnensis Sap. . . . . . . . 
— Naccmllolarünger.. nun 
*.—  Saportana Hr... | ©. . . . . ; 
| — ба 1900 bei eee 
| 7*Diospyros brachysepala Al. Вг..... 
о ео © 
—= ИНОЕ Wyo 556 ao 3 oc 
Myrsine gronlandica Hr......... 
— (consobrinal Hrs еее. 
Menyanthes arctica Hr. ..... Br 5 
| *Acerates veterana Hr. .....-..-> 
*Fraxinus denticulata Hr......... 
И ооо = 
— ПОКОЯ Inks 6 6 6 9 3 oo < 
| “Galimm) antiquum) Hr: еее 
| f Viburnum Schmidtianum Hr... . .. 
| — Nagano UI 5 6 5 0.0 Bro one 
| + — Nordenskieldi Hr... - - « . . - 
Peucedanites Nordenskioldi Hr.. . . . 
Aralia WBrowniana HT eee 
— Jorgenseni Hr. ..... ER 
ОЕ ОН AT eee EE 
Cornus hyperborea Huse: 
== ИО WINE ay dt loto вос 
or bite ra DI ое 
Nyssa arctica Hr... . . | le er 
Nyssidium gronlandieum Hr..... - 
— Lui RER к 
Reape И О О MEET ER gers) Se er 
О оо ое DUT БГ 


* 


br Eb + 


* 


+ —+ 


—|- . 


——. 


ЕЕ. 


* 


* 


She eR: 


=“ 


D CLR 


+ + 


= 


+ + 


veus iii sé. E 
"T9SPURYS + RES: : . Ee 
voor ogee 2433 = Е 3 
sens ig ERE Le 
pe ' .. É : É u 
an еек den ler Hénin 
| ei a di Br 
À "pniq . . . , . 0 , ЕСС 
[Ny SA QUOTE de pee ; и 
ef 2 ie ee ee 
Е SPAS a RE ra 
mul 5 1212 EEE ee er 
cn ee ee EE EL NS 


een ee RER rs 
< а | \ | 
= = = = 
== = |6 | så 
Grønlands tertiære Planter. 5 = = © = 
= | 2 lod |= ee 
| E | Ê 159 - | | & 
= > < = En = = n 
| < < CA = = = = 
Cissites Steenstrupi Hr......... т | 
— Puilasokensis Hr......... ar 
| ;*Weinmannia europaea Ung....... T 
| *Liriodendron Procaccinii Ung. SA № 
| Magnolia Inglefieldi Нг......... т 7 
*) —,.primigeniasUnes NE .- i; 
| — realisere ite sue BEL. phe 
| + — Nordenskioldi Hr......... ах 
| Worms Нее... Se ses а: 
* — crassifolia Goepp......... ПИ АО Lo mc 
*Cocculites Kanii Hr.........,... =) 
| Gallistemophyllum Moorii Hr...... т 
Nordenskiøldia borealis Hr....... F 
Apeibopsis Nordenskieldi Нг...... 3 anes 
+ Pterospermites spectabilis Hr. т т 
| — altemans НГ: „nad. een. T 
| = Miptesrifolius He". ев 7 
| 7*Acer trilobatum Stbg. зр..... О ee mo 
| — sarctieum Hr. & еее T 
о О oe ee mooi 7 
| — ОИ ilies ool 6 ao a ac URE cullen 
(Nanou st OUTRE yen AP А M Loc 
| *Sapindus, undulatmspad. Вх. 
| Euphorbiophyllum lineare Hr. ....I...|...|.. 
I allexemacrophyllagHn EEE EE T 
— ПЕНА еее va 
— Teticulatagucs ea AESER EERS T 
— била Несе а one T 
"40: ТО. Se: ие 
‚ Evonymus amissus Hr......... T 
| ACelastrus DianaenHr 0. s+ vet ale ai) ea, 
* — Brockmanni Al. Br........ ii т 
| * _ firmus Hr а icine. Le BEE | | licen Wm See (Tr 
| Zizyphus hyperboreus Hr........ т Е 2 
m PakurussGolombi’ Hr... чьи Tiles 
= "borealis: Hr: us... RE RO Dee re. ae 
| ОЗ НЮ. eee. 3 Act i 
| *Rhampustinidani Ung... . .% ... + 0. 
| *RossmecsleriguUng,) еее D M: 


“yoseping 


AYSLUIS . = ; = : 
‘п9зриеу у > : : 
HMO LT . : ' ' 
”yenSuns] ' ge : Sher ci 
© "ynssnsseaelg ' <: : = i qe 
‘yenSunyorpsy ' ER : ' : : : > 
oma iles er : 
ES Ее SE = =. 
-[ny syuoquoywy es : ое nr + 
EF Lili ee D 
rss tit de Ba D D 
Be ls ee ERE er 
ежу АЕ EN И ea EN PAE 


| Tales И 
= = = = р | 
Grønlands tertiære Planter. = 5 с - > 5 = 
| Е | so) eee 
| dd | de CA = = = = 
| “Rhamnus dele Ни, о... F И КО ale 
| *° — ЬтеумоНа - Ал. Br: зе. TR ri +h Si 
a wt ENE IN. с... TE | 
| % 1 Teclinerviscka о, if | 
| — „betulinacHi ae ba. . 5s Se Heat 1 SE ыы à 
— Че CE с Se Hi 
Ceanothus denticulatus Нг....... т T 
Rhus Della 2% en nes +s т т “Fes rs sue] + 
— НофаШава Hr „2 и... - т р . ae |e у 
— Jarctica, Hr. “ann ое т 
ера Нов: FE a a ee 
Btelea sarchteasHr. Sen: D lee]. less A рано пы. 
Sorbus, srandifoliasHt. - a... m... 11 | 
Crataegus antiqua Hr. . . . . . . . .. т г } Mar: ar 
Аа, HEIRS бов Sue А т 
— BEROLDERUN Ио оо обо A SMS fe 
— subtilis Hr. ..... Sect Gearon St 
| — Через 2 ее ее Us Е T 
lee Prunus Scott Hr ECC phere aye cat T 
= —  Hartunei Ве cco le oh ete + | ен || | 
CT oluteas За ет Ame sch ao T 
“Dalbergia Sotzkiana Ung, "er... че fe rn | CORNE 
| a bella nes UC Ras. fes i ; 
Keguminosites arctieus Hr. ... .% “fd ee | mr лень REE ООО 
—» borealiseHier. Give kr set T 
— Normanni Hr...... о 1) 
— 9 MON SID ES о EEE а | ot о 
—  Gopelmde Нее se el 2 A ile oe «| 
Phyllites Liriodendroides Hr. . . . .. T 
— membranaceus Hr. . . . . . .. T 
— Rubiformis Hr. ..... ee Ст 
— GCeltoides Le. <1. 2 oy ie T 
— evanescens Hr...... cats afi 
Carpolithes eoceuloides Hr....... т 
— Potentilloides Hr......... т 
РЕН Hr Gig a o 6 6 5 a'r th 
РЕ: : 2 cd CL т 
о: О о SEERE т 
— faul Ne еее ssl eee lee So lo cc ll |] 
| à en 


153 


‘yoseyind + +— 
Se ' 
"UOSPURYS : ' 
"УПЧ : ' | 
EK DEER pS ; ' 
ses : : ' = ' 
па те i ' : ' ' sæ 
"Лол | : ' ' 2 . won 
-[n y équation er | | \ 
rr +— 1— À ' "I— -I— ' "I— ' ' "I— + — 
juil 142: lei es FES EL 
mu ОР dr Ur SE di u 
EEE ENG. 


Kugsinek. 


< es i 
nå nå = 2 
= Е = = 
| y =| rS = = 
| Grønlands tertiære Planter. 5 © x Dee eo | 
=< = — | 5 
| = = = Eee = 
| = = = Е Ep = | 
| < 7 = =< | 
———_—«—«—«—«—X—«—«—<—_—_—<<—<—<—<—<— s < << <<<—K—€—€<€<€<€—€—<—K—<—<—<—<—<—<—~<=<———  — — ————$—[—[—_— AN 
Carpolithes bisuleatulus Hr...... Marke 
* —  cyclospermus Hr. . 2 ..... ес T | 
Е ПОМ бобов оброс т 
— symplocoiedes Hr........ я 
ИМ peers eters ols eee 
— sphaerula Hr. ......... | т 
— lithospermoides Hr. . . . . .. т 
| — bicarpellaris Hr. . . . . . . . . т 
— Puilasokensis Hr. ....... т 
1 
143 | 78 | 33 | 4 | 20 


I det hele kjende vi for Tiden fra Nordgrønland 282 tertiære 
Plantearter, som vi nu ville gjennemgåa nærmest efter deres 
Findesteder. 

1 02 2. Øvre Atanikerdluk А og B (paa det lille Kaart, 
$. 67, betegnet I og II). — Ved A forstaas Jernstenenes Planter, 
der findes i en Højde af 1200' о. H. Vi have allerede tidligere 
udførligt omtalt, paa hvilken Maade de forekomme (Flora fossilis 
arctica I, S. 9 0. flg.) og seet, at de ligge massevis i en brun- 
rød, haard Sten, der indeholder 72.6 pCt. kulsurt Jernforilte, 
og som ogsaa er bleven bekjendt under Navnet «Atanikerdluk- 
stenen». Hist og her er den sandet, okkergul og er en kisel- 
holdig Limonit. Et Par hundrede Fod højere (nemlig ved 1412‘ 
о. H.) optræder en brun Lermergel, der ved sin Finkornethed 
er fortræffeligt skikket til Planternes Vedligeholdelse. Bladene 
have en brun eller brunsort Farve og ere udbredte over Ler- 
pladerne. Jeg har adskilt dette Findested som Øvre-Ataniker- 
dluk B fra det forrige. Det er først i den nyere Tid blevet 
bekjendt1), medens Jernstenens Plauter ere blevne samlede i 


1) De første Exemplarer fik jeg af Hr. Nauckhoff og har beskrevet dem i 


Ifsorisok. 


— 
wr 
Or 


Ingnerit. 


Asakak. 


| 
| 


1 
= her ; 
nu я = 
RS ie = un = . 
& en . = 
2 . es = = а я = n — © 
= > a Е a Én = © = = 3 
1 au 0 р må 
En © SKE ~ © = ar = = en Lo 
_ - = >| — = — zum! 
= = == = = = 5 Е ig = Е 
> Spek IN SE > an = АЕ = rf 
== | = = — = — ns en a a = 
: \ 1 
—  ——————…——…——.—————————————…—— 
| 
| 


—}- 


+ 


| 5 | 88 | 29 11 jus) 420119 4 | 6 | 20 | 30 


Mængde allerede for 30 Aar siden. Dette kan være Grunden 
til, at vi fra disse kjende 143 Plantearter, men kun 78 fra den 
brune Lermegel. Af de sidstnævnte ere 44 Arter ikke fundne 
i Jernstenene, saa at der fra begge Lokaliteter haves 187 Arter. 
Da disse to Findesteder ligge saa nær ved hinanden, maa man 
forbauses over det betydelige Antal Arter, der mangle i Jern- 
stenen. Deraf forekomme rigtignok 15 Arter paa andre Steder 
i Grønland; men 29 ere hidtil kun kjendte fra denne brune 
Lermergel. Af disse fremhæves: 

Torreya borealis, Juniperus gracilis, Myrica parvifolia, M. 
stricta, Quercus myrtilloides, Q. Charpentieri, Benzoin antiquum, 
Andromeda vaccinifolia, Myrsine gronlandica, Fraxinus John- 
strupi, Cissites Steenstrupi, Liriodendron Proccacinii, Magnolia 
primigenia, Sapindus undulatus, [lex Triboleti, Paliurus pusillus 
og Dalbergia bella. 

Som det sees heraf, har der fundet en ikke uvæsenlig 
Forandring Sted i disse to Lokaliteters Plantedekke. Dog har 


det sjette Bind af Flora foss. arctica; men den Samling, som Hr. Steen - 
strup har hjembragt fra dette Sted, er langt righoldigere. 


156 


Floraen begge Steder den samme nedremiocene Charakter, idet 
52 Arter fra Jernstenen og 39 Arter fra den brune Lermergel 
ere bekjendte fra Miocenformationen (37 fra Nedre-Miocen) i 
Europa, og mange af de hyppigste Arter forefindes paa samme 
Maade begge Steder, saaledes Taxodium distichum, Sequoia 
Langsdorfii, Glyptostrobus Ungeri, Populus arctica, Castanea 
Ungeri, Quercus Lyellii, Juglans acuminata, J. denticulata, Dios- 
pyros brachysepala og Paliurus Colombi. 

Blandt Arter, som alene ere fundne i Jernstenen ved Ata- 
nikerdluk, fortjene folgende serlig Opmerksomhed: 

Phegopteris stiriaca, Smilax grandifolia, Flabellaria gronlan- 
dica, Alisma paucinervis, Quercus Steenstrupiana, Macclintockia 
dentata, Sassafras Ferretiana, Cornus orbifera, Vitis Olriki, 
V. arctica, Cocculites Kanii, Acer otopteryx, Ilex macrophylla, 
I. longifolia, I. reticulata, I. dura, Rhamnus Rossmässleri, Rh. 
Gaudini, Rh. rectinervis, Sorbus grandifolia, Crataegus Warthana 
og Colutea Salteri. 

Flabellaria gronlandica (LXVII, Fig. 5, 6) er den første hid- 
til bekjendte Palme i den arktiske Zone og er nermest beslegtet 
med en Viftepalme i den sachsiske Brunkulformation (Fl. Zinckeri 
Hr. fra Erdeborn). 

Imellem Bladene fra Ovre-Atanikerdluk fandtes der 9 Insekt- 
arter. I Jernstenen: Trogosita insignis, Cistelites punctulatus, 
Chrysomelithes Fabricii, Cercopidium rugulosum, Blattidium fragile 


og Pentatoma boreale; i Lermergelen: Crysomelites Lindhageni, . 


Locusta gronlandica og Phryganea hyperborea. 

Lermergelen er dækket af mægtige Basaltlag, som paa dette 
Sted naa op til en Højde af 3250’ о. H.; mellem de eruptive 
Stenarter fremtreder her «ved Keglen» endnu i en Hojde af 
2700—3000' о. H. en Brunkulsdannelse, i hvilhen der blev fundet 
Jernstene, som indeholde Planter. De ere desverre meget utyde- 


lige, dog kan man kjende Taxodium distichum, hvoraf en Mængde. 


Grene fylde Stenen; fremdeles Quercus gronlandica og Juglans 


paucinervis. 


er 


ря 


+ 


are SEE dei CES 


CALLEN RT EN HAE Ho 


3. Naujat ligger i Nerheden af Atanikerdluk, men Syd- 
ost for Kløften. Ogsaa her optræde Jernstene med Planter i 
en Højde af 1085‘ o. H.; dernæst følger ved 1125’ 0. H. et 
Lag brun Lermergel ligesom i Ovre-Atanikerdluk; men endnu 
højere oppe forekomme ved 1380‘ о. H. sorte Skifere, der naa 
op til i det mindste 1670‘ о. Н. Vi maa altsaa her skjælne 
mellem tre Lag, som ere en Del forskjellige i Alder. 

Fra alle tre Steder have vi faaet 33 Arter; fra Jernstenen 
20, fra den brune Lermergel 14, og fra den sorte Skifer 12. 1 
Jernstenen er der overordentlig smukke Grene af Libocedrus 
Sabiniana, Taxodium disticum og Sequoia Langsdorfii; af Lov- 
treer fandtes to Popler (Populus arctica og P. Richardsoni), et 
Par Ege (Quercus Lyelli og Q. juglandina), et Laurbertre (Laurus 
Reussii), en Diospyros (D. brachysepala), en Vedbende (Hedera 
M'Clurii), en Magnolia (M. Inglefieldi) og tre Valnodtræer (Jug- 
lans acuminata, J. Strozziana og J. denticulata). Ved et Noddeblad 
ligger Vingedekket af en Vandbille (Hydrophilites naujatensis). 

I den brune Lermergel ere Libocedrus og Taxodium 
hyppige; sjeldnere er Sequoia; dertil komme to Livstreer (Thuya 
borealis og Th. Ehrenswardi) og en Glyptostrobus (61. Ungeri), 
hvis Grenender ere besatte med lange, udadstaaende Blade; 
iblandt Løvtræerne træffes ogsaa Myrica, Juglans denticulata og 
Diospyros; men hertil komme som nye: en Avnbog (Carpinus 
grandis), en storbladet Eg (Quercus platania), Juglans Heerii og 
Magnolia primigenia, hvilke sidste Arter ogsaa forst optrede i 
den brune Lermergel i Ovre-Atanikerdluk. 

| den sorte Skifer ved Naujat fandtes fem Arter, der 
ikke viste sig i de to dybere liggende Lag; men af disse er kun 
een, nemlig Sequoia obtusifolia, ejendommelig for denne Lokalitet, 
idet tre af de fire andre (Pterocarya denticulata, Myrsine gron- 
landica og Laurus primigenia) ogsaa findes i Lermergelen ved 
Ovre-Atanikerdluk, og den fjerde (Ulmus borealis) i Grinnell- 
Land. Syv Arter har denne Skifer fælles med de nedre Lag. 
Ved Naujat gjentage sig derfor de samme Forhold som i Ovre- 


Atanikerdluk, idet de over hinanden liggende, og derfor i Alder 
noget forskjellige Lag vise en noget anden Blanding af Arterne, 
endog enkelte ejendommelige Former, som dog forbindes ved 
de talrige fælles Arter. 

4. Længere mod Øst, dybere inde i Landet, blev der samlet 
nogle Planter i en Jernsten ved Kitingusait og ved Marrak. 

Ved Marrak forekomme Jernknoldene i Nærheden af et 
Kullag, 920° 0. H. Planterne ere saa ødelagte, at kun fire Arter 
kunne bestemmes, men vise dog, at ogsaa denne Aflejring har 
dannet sig i det samme Tidsafsnit, som de ved Naujat og Atani- 
kerdluk. De fundne Planter ere: Ginkgo adiantoides, Sequoia 
Couttsiae, Populus arctica og Diospyros brachysepala. 

5. Kardlunguak. — Naar vi vende os fra Atanikerdluk 
mod Nordvest, treffe vi forst ved Kardlunguak paa Vestkysten 
af Halvøen Nugsuak en vigtig tertiær Dannelse. Her findes deri 
Nærheden af Kysten og kun 260‘ 0. H. et fint, rødbrændt, sandet 
Ler, der i Udseende ligner det fra Patoot, men er bledere og 
ikke klingende. Deri, saavel som i en graa Lermergel, findes 
vel vedligeholdte Planter. Efter Stenarten og Lejringsforholdene 
at dømme, skulde man tro, at de tilhørte Patootlagene; men 
Planterne vise, at Stenen, som indeslutter dem, er tertier og 
derfor maa henføres til en højere Horizont. 

Der er i det hele taget paa dette Sted fundet 20 Arter, af 
hvilke de vigtigste ere fremstillede paa Tav. LXVI 0. LXVII. Det 
hyppigste Tre er den arktiske Poppel (Populus arctica, LXVII, 
Fig. 2, 3), hvortil der endnu slutter sig to andre Poppelarter 
(P. Richardsoni og P. mutabilis); disse, saavelsom Pecopteris 
Torellii, Hasselnodden (Corylus M’Quarrü, LXVI, 6), Vedbenden, 
Macclintockia, Rhamnus brevifolia, Zizyphus hyperboreus og 
Glyptostrobus ere Arter, der ogsaa forekomme i andre nedre- 
miocene Lag i Grønland; derimod træffe vi i Salix Lavateri, 


Juglans elaenoides og Dalbergia Sotzkiana tre af Europas mio= 


cene Planter, der hidtil ikke vare kjendte fra den arktiske Zone, 
og i Crataegus Kornerupi samt Quercus Ravniana (LXVI, 3, 


aa 


a 


159 


LXVII, 7) to udmærkede nye Arter, af hvilke navnlig Egen ud- 
mærker sig ved de praktfulde Blade. Slægten Pinus er hidtil 
kun antydet ved et Его (LXVII, 11). 

6. Kugsinek (Natdluarsuk)') kaldes et om Sommeren ud- 
tørret Elvleje nærved den nordvestlige Ende af Nugsuaks-Halve. 
I en Højde af 1500‘ 0. H: findes paa Skrenten Brunkul, bestaaende 
af forkullede Trestammer, graat Ler og sortebrune Jernstene 
over megtige Basaltmasser. Jernstenen er, ligesom Ataniker- 
dlukstenen, fyldt med Plantelevninger, der først bleve samlede 
af Nordenskiold og nylig (1880) af Krarup Smith. De 


_ ere i det hele taget slet vedligeholdte, da Stenen ikke lader sig 


spalte regelmæssigt. Blandt de 21 Arter, der kunne bestemmes, 
er Sumpcypressen (Taxodium distichum) den hyppigste og er 
repræsenteret af en Mængde tildels ret smukke Grene. Af Thuva 
(Biota) borealis findes der Grene, Frø og Koglerester, af Thuya 
Ehrenswardi, Libocedrus Sabiniana, Sequoia Sternbergi, S. 
Nordenskioldi og $. Langsdorfii i det mindste enkelte Smaa- 
grene. Af Pinus Macclurii haves to Kogler. 

Løvblade ere kun vedligeholdte i enkelte Brudstykker, dog 
kan man kjende Populus arctica og P. Richardsoni, Carpinus 
grandis, Corylus M’Quarrii, Fagus Deucalionis, Quercus juglan- 
dina, Platanus aceroides og Paliurus borealis; altsammen Arter, 
der ogsaa forekomme i Jernstenene ved Atanikerdluk. Polypo- 
rites Sequoiae, Muscites subtilis, Elaeagnus arcticus og Nyssidium 
gronlandieum ere fire Arter, som hidtil ere ejendommelige for 
Kugsinek. 

7. Ifsorisok. — Ligger 12 engelske Mil borte fra Kysten 
og 2250‘ о. H. Her ere uhyre Basaltmasser optaarnede , som 
danne Bjergrygge раа 5000—6000' Højde. I en Højde af 2250‘ 
fandt Nordenskiold imellem Basaltmasserne horizontale Kul- 
lag, der vare et Par Tommer tykke, og sandet, blødt, skjort Ler. 
| dette samlede han en Del Planter, som jeg har beskrevet 


1) Jvf. Flora fossilis aretica Ш, Nachträge zur fossilen Flora Grønlands S. 7. 


160 


i tredie Bind af Flora arctica (5. 12). De udgjøre 15 Arter; 
af disse kjende vi ogsaa 8 Arter fra Kugsinek, nemlig Sump- 
cypressen og Sequoia Langsdorfii, som her udgjør Hovedtræet, 
det nordiske Livstræ, to Рорег, Avnbegen, Corylus M'Quarrii 
og Phragmites multinervis; fire andre Arter ere ogsaa kjendte 
fra Ovre-Atanikerdluk (Sequoia brevifolia, Pterospermites spec- 
tabilis, Corylus insignis og Carex noursoakensis). Kun tre 
Arter, en Bladsvamp, en Bregne (Sphenopteris Blomstrandi) og 
Taxites validus, kjende vi endnu ikke fra andre Findesteder i 
Grønland; men Taxites er bekjendt fra Nedre-Miocen i Samland, 
Sphenopteris fra Spitzhergen, og Bladsvampen fra Bovey Tracey, — 
saa at Ifsorisok ikke har ydet en eneste ejendommelig Art. 

8. Asakak. — Paa Nordsiden af Halvoen Nugsuak er det 
alene i Omegnen af Asakak-Breen, at man hidtil har fundet 
tertiære Planter. I Morznerne, som Breen fører fra Hojderne 
ned til Kysten, har allerede Giesecke fundet forkullede Tre- 
stammer; Nordenskiøld og Steenstrup have forgjæves be- 
stræbt sig for at finde Stedet, hvorfra disse Moræner have deres 
Udspring; men de have samlet en Del Sten, der indeholde fos- 
sile Planter. Det er tildels brune Jernstene, tildels en lysegraa, 
blød Sandsten med mange Kvartskorn. Planterne ere meget 
slet vedligeholdte, og kun ni Arter kunde bestemmes; men 
disse lade ingen Tvivl tilbage om, at Stenene her ere tertiære. 


Af Sequoia Langsdorfii haves utvivlsomme Grene og Aftryk af 7 
Kogler; Populus arctica er den hyppigste Art og ikke til at 
tage Fejl af; af en Platan (PI. Guillelmae) ere Bladrester og Gjen- 
nemsnit af Frugtstanden vedligeholdte. Dertil kommer: Taxites 
Olriki, Glyptostrobus Ungeri, Smilax lingulata, Corylus M Quarrii 
Fagus Deucalionis og Magnolia Inglefieldi. 

9 og 10. Ingnerit og Kangiusak (XCV og XCVI). — 
Vende vi os bort fra den paa Planteforsteninger saa rige Halve 
Nugsuak længere mod Nord, have vi paa Halvøen Svartenhuk — 
to Findesteder for fossile Planter, hvor Steenstrup og Inspektor 
Kr. Smith have foretaget Indsamlinger. Ingnerit ligger paa 


161 


Vestsiden under 72° 3‘ N. В.; Kangiusak omtrent Vs Brede- 
grad sydligere раа Østsiden af Halvøen. 

| Ingnerit forekommer der Brunkulslag og Sandstene nær 
ved Strandbredden. Disse ere meget glimmerrige, lysegraa og grov- 
kornede, og de deri forekommende Planter ere vel slet vedligeholdte, 
men træde dog temmelig godt frem paa Stenen ved deres mørkere 
Farve. Paa de meget talrige Stykker iagttoges 11 Arter, som 
bære Vidnesbyrd om denne Aflejrings miocene Natur. Tre Arter 
høre til Naaletræerne (Taxodium distichum, Glyptostrobus Ungeri 
og Sequoia Sternbergi), af Monocotyledoner foreligge kun nogle 
ubestemmelige Rester af Græsblade, men af Dicotyledoner tal- 
rige Løvblade. Ogsaa her forekommer hyppigt og i forskjellige 
Bladformer den arktiske Poppel (Populus arctica, XGVI, 1), end- 
videre Bogen med næsten hel og med takket Rand (XCV, 8—11), 
Ellen (Alnus Kefersteinii, XCV, 1—5 i tildels paafaldende store 
Blade, Planera Ungeri (XCV, 6, 7), Corylus M'Quarrii, .Platanus 
Guillelmae i store Blade, Hedera M'Clurii og Viburnum Norden- 
skiøldi. Med Undtagelse af Ellen er det altsammen Arter, som 
ogsaa forekomme i de miocene Lag paa Nugsuaks-Halvøen. 

I Kangiusak ligge Planterne i en lysebrun Skifer, der 
lader sig kløve i tynde Plader; de ligge udbredte, men ere stærkt 
sammentrykkede. Disse Skifcre findes indtil en Højde af 2920' 
о. H. og have ydet os fem Arter. Taxodium distichum frem- 
træder med udstaaende og med oprette Blade (XCVI, 8, 9), Sequoia 
Langsdorfii i den smal- og i den bredbladede Form, og 5. 
Sternbergi i temmelig store, grenede Kviste (XCVI, 5b, 10, 11). 
Af Løvtræer fandtes kun Alenus Kefersteinii (XCVI, 6, 7) og Be- 
tula Brongniarti XCVI, 3, 4, 5a), af hvilke den sidstnævnte har 
serlig Interesse, da den arktiske Zone hidtil kun har ydet os 
denne storbladede Birkart fra Grinnell-Land. De andre Arter 
udgjere ogsaa en Bestanddel af den miocene Flora paa Disko 
og Nugsuak. 

11. Нагеоеп. — Allerede Giesecke har paaviist et 

у. 11 


162 


Brunkulslag paa denne О med indblandede Harpixkorn’), som 
med deres hvidgule, honninggule og hyazintrøde Farve og Gjen- 
nemsigtighed meget ligne Rav. Prof. V. Wartha, der under- 
søgte Harpixen, opnaaede ved Jernchlorid den charakteristiske 
Reaktion paa Ravsyre og ved Forbrending Lugten af Rav?). 


Men den ringe Mengde brugbare Stykker tillod ikke en kvanti- _ 


tativ Undersøgelse ved Hjælp af Elementeranalysen. Prof. J. J. 
Chydenius raadede over et storre Materiale, som han erholdt 
af Nordenskiold, og hans Undersøgelse af samme gav fol- 
gende Resultat®). Harpixen smelter ved Ophedning først ved 
en Temperatur, der er højere end Kvægsolvets Kogepunkt. Naar 
Ophedningen fortsættes, begynder den smeltede Masse at koge, 
og der destilleres en tyk Olie. I Destillatet kunde der ikke op- 
dages nogen krystalliseret Substants. Heller ikke blev. nogen 
saadan erholdt, naar det fint pulveriserede Materiale først blev 
befugtet. med fortyndet Svovlsyre. 48.4 pCt. af Substantsen op- 
løstes i Æther, og ved Ætherens Fordampning blev der en 
lysegul, fast, harpixagtig Masse tilbage. Der blev udført følgende 
Analyser: 

I. 0.3369 gr., forbrændt ved Kobberilte og Ilt, gav 0.9193 gr. 
CO? og 0.3166 gr. H?O, hvilket svarer til 74.44 pCt. Kulstof og 
10.46 pCt. Brint. 

If. 0.2708 gr., der forbrændtes paa samme Maade, gav 
0.7240 gr. CO? og 0.2529 gr. Ы?О, svarende til 73.01 pCt. Kulstof 
og 10.35 pCt. Brint. 

Paa den i Ætheren uopløselige Del udførtes følgende Ana- 
lyser: 0.2421 gr. gav 0.6618 gr. CO? og 0.2118 gr. Н?О eller 
74.46 pCt. Kulstof og 9.65 pCt. Brint. 

Af den Del, som havde været opløst i Æther, forbrændtes der 


') Gieseckes mineralogiske Rejse i Grønland $. 261. 

?) Sml. Flora fossilis arctica, I, S. 7 og 181. 

3) Sml. Chydenius Undersögning af fossilt hartz från Grønland. Geol. 
Foreningens i Stockholm Förhandlingar 1875, И Bd., №. 27. 


163 


0.3508 gr., som gav 0.8125 gr. CO? og 0.3304 gr. H?O, hvilket 
svarer til 63.17 pCt. Kulstof og 10,46 pCt. Brint. 

Af Mangel paa Materiale kunde der ikke foretages videre 
Undersøgelse; men det synes at fremgaa af foranstaaende 
” Resultater, at Harpixen ikke ег Вау. Det sidstnævntes Kulstof- 
… mængde er større; det smelter ved en langt lavere Temperatur, 
kun en lille Del opløses i ther, og blandt Destiilationsproduk- 
terne mangler aldrig den krystalliserende Ravsyre. Denne Harpix 
_ synes ved sin Opløselighed i Æther snarere at stemme overens 
… med de tre Harpixarter fra Mesen i Sibirien og den Engelske 
— Bugt paa Alaska, der ere en Art Retinit!). Dog afviger den 
ifølge Chydenius ved sin Sammensætning saameget fra disse, 
at den ikke bør stilles sammen med dem. Som det simpleste 
_ Udtryk for Sammensætningen af den hele Substants har Chyde- 
. nius opstillet den empiriske Formel C°H'°O. Da denne Harpix 
_ fra Hareøen er forskjellig fra Rav, kan den betegnes som Hareø- 
— Retinit (eller Leporit). Den synes at vere forskjellig fra Ge- 
 danit og Glessit, to nye Harpixarter, som Helm har fundet 
mellem Rav fra Østersøen. Om de ravlignende Harpixarter, der 
findes paa Disko og Atanikerdluk, høre til Leporiten, kan for 
_ Tiden ikke afgjøres. 

Findestedet for de Brunkulslag. der indeslutte Harpixen, 
kaldes af Giesecke Kutdlisat, menaf Steenstrup Auma- 
о Tutigsat. Disse Brunkul ere ifølge Steenstrup omgivne af 
_ Bjergarter, der tilhøre Trapformationen. De ere bedækkede af 
. Tuf, der indeholder tynde Lag af Jernsten. Fra denne graa, 
sandstensagtige Ти! og brune Jernsten har Steenstrup hjem- 
bragt en betydelig Samling Planter. Ved Bladene ligger der 
en stor Malermusling (Unio sp., LXXXIX, 16), som godtgjør, at 
_ Laget er dannet i fersk Vand. Planterne ere i det hele taget 
_ vel vedligeholdte, hvad man seer ved at kaste et Blik paa Tav. 
- LXXXVII—XCIV, hvorpaa de ere fremstillede. De tilhøre 52 


1) Sml. Chydenius i Ofversigt af Finska Vetenskaps-Societetens För- 
handlingar XIII, 1870—71, S. 88. 
Liz 


164 


Årter, af hvilke 33 stemme overens med de miocene Planter 
paa Nugsuaks-Halvø, og 31 med lignende fra Øvre-Ataniker- 
dluk, medens 15 Arter hidtil ere ejendommelige for denne Lo- 
kalitet. Der kan derfor ingen Tvivl være om, at denne Flora til- 
hører den samme geologiske Horizont, som Øvre-Atanikerdluk 
og de andre nedremiocene Lag i Grønland. 

De 52 Arter ere fordelte раа 22 Familier. Conifererne 
fremvise smukke, ulappede Blade af Ginkgo adiantoides Ung. 
(LXXXVII, 9—12), nydelige Grene af Libocedrus Sabiniana 
(LXXXVII, 8) og Thuya borealis; af Sumpcypressen er den bred- 
og smalbladede Form ikke sjelden og bevaret i smukke Grene 
(LXXXVIII, 2b; af Pinus M’Clurii have vi Koglerne (LXXXVII, 
1—3), og af den vidt udbredte P. palaeostrobus Ett. Naaleknipper 
(LXXXVII, 5-6). Monocotyledonerne mangle, derimod optræde 
Dicotyledonerne i talrige Løvtræer. Ligesom paa Grinnell- 
Land findes ogsaa paa Haregen Populus Zaddachi (LXXXVIII, 1), 
P. arctica, Alnus Kefersteinii med Blade og Frugter, Betula 
prisca, Corylus M’Quarrii og С. insignis (LXXXVIIL, 2a). Dertil 
kommer tre Bøgearter: Fagus Deucalionis, Е. Antipofi (XCIV, 7) 
og F. cordifolia (XCII, 1); tre Kastanier: Cast. Ungeri (LXXXVII, 
3, LXXXIX, 4), С. Kubinyi Kov. (LXXXIX, 5, ХОП, 4b) og С. 
atavia Ung. (LXXXIX, 3); en Avnbog: Carpinus grandis (LXXXVIII, 
4, 5) samt fire Egearter. Af disse har Quercus gronlandica 
paafaldende store Blade (LXXXIX, 1, 2, XCI, 1), der tildels ere 
besatte med Insekt-Galler (XCI, 2a). En lille Frugtskaal og et 
stort Agern (XCI, 4, 5) hore sandsynligvis til denne Art. Endnu 
større Blade have Quercus platania; Quercus Olafseni (XCI, 3) 
maa ligeledes have havt et smukt Lev. 

Af Ulmaceerne forekommer den vidtudbredte Planera (Pl. 
Ungeri, Тау. LXXXIX, 9) og et Ælmetræ, hvis skarpe Bladtakker ere 
enkelt savtakkede (Ulmus plurinervia Ung., LAXXIX, 8). Platanerne 
udmærke sig ved de store, skarpt tilspidsede Tænder, hvormed 
Bladenes Rand er besat (ХС). Blandt Valnoddetræerne ор- 
træde, ved Siden af den vidtudbredte Juglans acuminata, en 


165 


Årt (Jugl. nigella, XCI, 2b, 6), der hidtil kun var kjendt.fra 
Amerikas Nordvestkyst. Af Pterocarya denticulata fandtes der 
et lille, men tydeligt takket, og et større Bladstykke med skarpe 
Tænder. 

Blandt de gamopetale Dicotyledoner have vi foruden et vidt 
udbredt Ibentræ (Diospyros brachysepala, XCII, 10, XCIV, 6) 
en hidtil kun fra Øen Sachalin bekjendt Snebolle (Viburnum 
Schmidtianum, LXXXIX, 10, XCIV, 4) og en mærkværdig Ask 
(Fraxinus macrophylla, ХСШ), der udmærker sig ligesaa meget 
ved sine smaa Frugter som ved de store Blade; den ег hidtil 
kun funden i Grønland paa dette Sted. Det er imidlertid meget 
sandsynligt, at den ogsaa har levet раа Spitsbergen, hvor Dr. 
Nathorst i Sommeren 1882 har opdaget Blade, der muligvis 
henhøre til vor Art. 

Af de 14 polypetale Dicotyledoner maa vi iser fremheve 
en Løn. Det er Acer trilobatum, en Art, der er meget паг be- 
slegtet med den nulevende A. rubrum i Amerika; den hører til 
de mest charakteristiske Treer i hele det miocene Europa, og det 
er her paa Haregen første Gang, at den er iagttaget i den arktiske 
Zone. Paa Тау. XCIV have vi afbildet fra en brun Jernsten et 
indtil den fineste Nerveforgrening fortreffeligt vedligeholdt Blad, 
der ganske stemmer оуегепз med de ved Oeningen saa hyppige 
Blade. Langt ufuldstændigere erc Bladene bevarede af to andre 
Lonarter (Acer arcticum, XCIV, 2, og A. leporinum, Fig. 3). Vi 
maa endnu tilføje Nyssa arctica og Nyssidium Ekmani, som 
ikke ere sjeldne paa Spitzbergen, Pterospermites spectabilis, 
Rhamnus Eridani, Hedera M'Clurii, der ogsaa forekomme i Ovre- 
Atanikerdluk, Rhamnus deleta, Rh. betulina, Rhus leporina, 
Ptelea arctica, Prunus Hartungi og Leguminosites Copelandi, 
der hidtil ikke er iagttaget andetsteds i den arktiske Zone. 

Ved Bladene laa Vingedækkerne af to Billearter (Buprestites 
agriloides Hr. og Cistelites minor Hr.). 

Et andet Findested for Planteforsteninger er opdaget af 
Steenstrup paa Нагереп ved Umivik. Findestedet er 646‘ 


166 


о. Н.; Planterne ligge i еп rødbrun Jernsten, men ere meget 
slet vedligeholdte, og de fleste ere ubestemmelige. Man kan 
kjende smaa Grenstykker af Biota borealis; nogle Rester af 
Grene synes at hore til Sequoia Langsdorfii og Libocedrus 
Sabiniana, nogle Brudstykker af Loblade til Alnus Kefersteinii 
og et Ælmetræ. Et lille Frø, der minder om en Vinkjerne, har 
jeg afbildet som Carpolites bisulcatulus (LXXXVIN, 10). 

En Dekvinge af en Bille hidrorer fra en Helopsart (H. 
wetteravicus Heyd.), der er kjendt fra Brunkullene ved Salz- 
bausen. 

12. Ritenbenks Kulbrud!). — Vi have allerede tidli- 
gere seet, at der paa dette Sted, foruden en morkfarvet Sand- 
sten, som hører til det øvre Kridt, ogsaa forekommer en rod- 
brun Jernsten med tertiære Forsteninger. Da disse tertiære 
Stenarter, der ligge i Elvlejerne, komme frå en højere Horizont, 
maa vi vel lægge Mærke til, at de ikke tilhøre Kulbruddet ved 
Ritenbænk, skjøndt de ere blevne samlede i dets Nærhed. Vi 
have derfra erholdt 29 Arter, af hvilke de fleste ere kjendte fra 
andre miocene Findesteder i Grønland. 23 Arter findes ogsaa 
i Øvre-Atanikerdluk. Hyppigst forekommer Sumpcypressen, og 
i Særdeleshed den bredbladede Form. Men man træffer ogsaa 
Sequoia Langsdorfii, 5. Couttsiae, Taxites Olriki, Ginkgo adian- 
toides og Juniperus tertiaria ; af Lovtreer er den arktiske Poppel 
det hyppigste, hvoraf der er opbevaret smukke, dels takkede, dels 
helrandede Blade; der foreligger ogsaa smukke Blade af to Hassel- 
nedarter (Corylus M’Quarrii og С. insignis), og fremdeles Bogen, 
tre Ege (Quercus Lyellii, Q. ptatania og О: Olafseni) samt et 
Figentre (Ficus gronlandiea, XCVIII, 2). Vi føje endnu hertil: 
Macclintockia Lyallii, Rhus bella og Rh. Hollbolliana, Rhamnus 


) Dertil har jeg ogsaa regnet de Planter, som Whymper og В. Brown 


have samlet i Egnen ved Kutdlisat, der ligger i Nærheden af Kulbrud-. 


det og ikke maa forvexles med Kidtlusat paa Sydsiden af Disko. De 
samlede Planterne i to Elvlejer og ikke i den nærstaaende Klippe. 


167 


Ег аш, Celastrus firmus, Paliurus Colombi, Aralia Browniana 
og Magnolia Inglefieldi. 

Af tvivlsom Oprindelse er en glat, af Lengdefolder gjen- 
nemtrukken Bark (XCVII, 10). 

13. Unartok!). — Ligger mellem Kulbruddene ved Riten- 
benk og Narsak. Her fandt Jorgensen, dels i en grov, ru, 
lysegraa Sandsten, dels i en blod, skiferagtig, sandet Stenart, 
Planter, hvis vigtigste Arter ere fremstillede paa Tav. ХСУШ-— 
СИ. I den haarde Sandsten ere Platanbladene fremherskende 
og udmerke sig ved den fortreffelige Tilstand, hvori de ere op- 
bevarede, omendskjondt de ligge i en grovkornet Stenart. Man 
maa adskille to Arter, af hvilke den ene (Platanus Guillelmae 
Goepp., ХСУШ, 1—2, og XCIX, 1) ogsaa viser sig i andre 
Tertiærlag i Grønland og hører til de mest udbredte tertiære 
Træer, medens den anden (Pl. marginata Lesq. sp., XCVIII, 
3—5, ACIX, 2, 3, med Blade og Blomster) hidtil kun er fundet 
i Grønland paa dette Sted, men er bleven paavist i Nordamerika 
af Lesquereux i de til Eocen henforte Lag ved Black Buttes 
(Wyoming) og ved Golden i Colorado. Den udmerker sig ved 
sine ulappede, foran afrundede Blade og de steilt opstigende, 
mod Bladspidsen rettede øvre Secundernerver. 

| samme lysegraa Sandsten fandtes en Kogle og en enkelt 
lille Gren af Sequoia (ХСУШ, 6, 7), der sandsynligvis here til 
$. Langsdorfii; dog afviger Koglen ved sin Lengde, og Bladene 
ved deres Tilspidsning, hvorved Bestemmelsen bliver tvivlsom. 
Vi finde fremdeles i disse Sandstene Blade af to Laurberarter, 
hvoraf den ene stemmer overens med Laurus primigenia (CI, 2—4); 
men den anden er enny Art (Laurus thulensis, XCIX, 4, og C, 4). 
Ejendommelige for dette Findested ere ogsaa ев Magnolia (М. 
Wormskioldi, CI, 6) og en mærkværdig Frugtstand (Psilotopsis 
racemosa, С, 6, 7), der synes at vere beslegtet med Psilotum. 


1) Efter Steenstrups Mening er В. Browns Ujarasuksumitok (Flora foss. 
aret. И, $. 452) det samme som Unartok, og Navnet beror paa en Mis- 
forstaaelse 


168 


Planterne i denne Sandsten afvige derfor meget fra dem 
påa de øvrige Findesteder, og det samme gjælder ogsaa om 
Planterne i den blødere, mere skiferagtige Sten fra Unartok. Vi 
have der en ny Aralia (А. Jørgenseni, CI, 1), som stærkt minder 
om Årterne i det øvre Kridt; en Juglans (J. Probstii, C, 5) og 
en ny Eg (Quercus Unartokensis, С, Та, 2,3). Et meget sonder- 
revet Blad hører sandsynligvis til Cocculites Kanii (С, 1b), og 
en lille Gren til Sequoia Langsdorfii (С, Le). 

Denne lille Florula fra Unartok, som bestaar af 11 Arter, 
afviger - saa betydeligt fra de andre tertiære Floraer paa Disko 
saavelsom раа Nugsuaks-Halvø, at den sandsynligvis tilhører en 
anden geologisk Horizont. Fem Arter ere ejendommelige for 
dette Sted, og af de sex ogsaa andetsteds forekommende Arter 
(Platanus Guillelmae, Pl. marginata, Cocculites Kanii, Laurus 
primigenia, Juglans Probstii og Sequoia Langsdorfii) forefindes 
Laurbertreet i England, ogsaa i Eocen, Cocculites i Paleocen i 
Belgien, og Sequoia Langsdorfii samt Platanus Marginata i Ame- 
rikas Eocen. Da fire Arter allerede findes i Eocen, og deriblandt 
netop Unartoks hyppigste Tre (Platanus marginata), Богег denne 
Dannelse sandsynligvis til Eocen. Det er meget beklageligt, 
at Sandstenens Lejringsforhold i Unartok ikke ere nojere kjendte, 
hvorfor man ikke kan benytte dem ved Aldersbestemmelsen. 
Det kan kun udfindes paa selve Stedet, i hvilket Forhold disse 
hvidgraa Sandstene staa til det øvre Kridts morktfarvede Sand- 
sten og til de brunrøde miocene Jernstene, der paa Disko ligge 
saa hyppigt som lose Stene i Elvene og aabenbart ere skyllede 
ned fra hejere Egne, som forst maa opseges. 

14. Igdlokunguak. — Det nys sagte gjælder ogsaa om 
Jernstenene paa dette Sted, der have leveret 15 Planter. Be- 
kjendte miocene Arter ere: Populus arctica, P. Richardsoni, P. 
mutabilis (СИ, 2a), Myrica lignitum (СИ. 11), Quercus juglan- 
dina (СП, 9), Viburnum Whymperi (CH, 13 og Magnolia Ingle- 
fieldi; endvidere: Aspidium Heerii, Pecopteris Torellii (СИ, 1—5), 
Juniperus tertiaria (СИ, 12), Glyptostrobus europaeus, Sequoia 


169 


Langsdorfii og $. Couttsiae; dertil kommer som пу Art Pecopteris 
pumilio (СИ, 9b, 10) og en Art, der andetsteds hidtil kun er 
blevet iagttaget i Sitka, Pteris sitkensis. Den mest paafaldende 
Plante er dog Pteris frigida, en Bregne, der spiller en vigtig 
Rolle i det ovre Kridt, og hvoraf et umiskjendeligt Lovstykke 
er fundet i en Jernsten fra Igdlokunguak, (СИ, 8). Vi have den 
samme Art i Kridt-Sandstenen fra Igdlokunguak, og man kan i 
alt Fald opkaste det Spørgsmaal, om Jernnyren, der indeslutter 
denne Pteris, ikke tilhører den samme Horizont som Sand- 
stenen; men, da alle andre Planter i Jernstenen fra Igdlokun- 
guak ere tertiære, og, da vi utvivlsomt maa henvise disse til en 
højere Horizont, anseer jeg mig ikke berettiget til at skille dette 
Stykke med Pteris frigida fra de andre. Deri er jeg blevet be- 
styrket, da der ogsaa blandt Jernstenens Planter fra Isunguak 
forekommer en rigtignok lille og lidet.tydelig Bregnerest, som 
hører til den omtalte Art. 

15. Ujaragsugsuk. — De tertiære Planter finde vi i en 
ru, grovkornet, hvidgraa, tildels gulagtig Sandsten, hvori der 
forekommer haardere Partier. Vi have derfra faaet 11 Arter. 
Der findes deri Platanus Guillelmae, Populus arctica og Р1апега 
Ungeri (XCVII, 3) i vel vedligeholdte Blade, og de bere Vidnes- 
byrd om denne Sandstens tertiære Alder; ligeledes Sequoia 
_ Couttsiae, en Kogle af Pinus cylindrica Sap. (XCVII), Paliurus 
Colombi, Myrica acutiloba, Aspidium Meyeri og A. Heerii. Af 
Magnolia Inglefieldi fandtes der i denne Egn to store Frugt- 
stande (jvf. Flora foss. arct. Il, Тау. LI, 2, 3). Ejendommelig 
for dette Sted er Euphorbiophyllum lineare (XCVII, 4). 

Aarede Partier i den graa Sandsten anseer jeg for Aftryk- 
kene af Naaletrestammer med brede Aarringe (XCVII, 9). Man 
har fejlagtig antydet dem som Calamiter. 

16. Isunguak. — Her har Steenstrup fundet tertiær 
Jernsten faststaaende over den brunsorte Kridtmergel, paa Nord- 
siden i en Højde af 1275’ og paa Sydsiden 1050‘ о. H. Fra 
det forste Sted haves 6, fra det sidste 14 Plantearter, fra begge 


170 


18 Arter. Fra begge Findesteder have vi kun Taxodium disti- 
chum og Populus arctica; dertil kommer раа Nordsiden: Libo- 
cedrus Sabiniana, Castanea Ungeri, Platanus Guillelmae (СШ, 6) 
og Lycopodites strietus (CHI, 1, 2); paaSydsiden: Pteris frigida, 
Sequoia Langsdorfii, Salix gronlandica, Castanea atavia, Fagus 
Deucalionis, Quercus Lyellii, Q. Olafseni, Juglans Heerii, Macciin- 
tockia trinervis, Rhus Hollbolliana, Rh. bella og Paliurus Colombi, 
der alle, med Undtagelse af Pteris, ere bekjendte fra de miocene 
Lag paa Nugsuaks-Halve. | 

Disse Jernstene раа Disko, der staa i samme Højde som 
Jernstenene paa den lige over for liggende Nugsuaks-Halvo, 
indeslutte saaledes den samme Flora. 

17. Flakkerhuk. — I en Højde af 1270' о. H. samlede 
Steenstrup nogle Forsteninger, som dog ere meget slet be- 
varede. Kun fire Arter vare til at gjenkjende; et Par Smaa- 
grene med tetstaaende, tiltrykte Blade høre til Sequoia Stern- 
bergi, og en lille Bregnerest til Aspidium Escheri (CVII, 3), 
hvorfor dette Lag maa henvises til Miocen. En Pteris (Pt. ar- 
gutenervis СУП, 2) og en Myrsine (М. consobrina, СУП, 11) 
ere nye. Af et stort Magnoliablad er der kun vedligeholdt en- 
kelte Brudstykker. 

18. Skandsen. — Vi have tidligere seet, at de morkt- 
farvede Skifere paa dette Sted tilhøre det øvre Kridt; i en haard, 
hvidgraa Sandsten, der skal stamme fra et nerliggende Elvleje, 
fandtes sex Plantearter, som henvise den til Miocen, nemlig 
Populus arctica, Platanus Guillelmae, Myrica lignitum, Laurus 
agathophyllum Ung., Magnolia Nordenskioldi og Juglans acu- 
minata. Disse Planter ere slet vedligeholdte; paa Valnodbladet 
mangler Nervationen aldeles, og en ganske sikker Bestemmelse 
er derfor ikke mulig. 

19. Ved Sinigfik forefandtes en blod, graa Mergel, der 
er aldeles fyldt med Grenene af Sumpeypressen og minder 
om Dyndet i en Floddannelse; fremdeles en brun, tildels sandet 
Jernsten, der hist og her danner store, linseformede Knolder. 


171 


Medens vi i Mergelen kun fandt Taxodium-Grene (i omtrent 30 
Exemplarer), have Jernstenene lært os åt kjende 20 Arter, og 
disse lade ingen Tvivl tilbage om dette Lags miocene Natur. 
Ogsaa i Jernstenen findes der hyppigt Grene af Taxodium di- 
stichum; deriblandt forekommer der meget bredbladede Former, 
og et Par Grene nærme sig ved deres længere, foran mere 
tilspidsede Blade til Taxodium Tinajorum; af andre Naaletreer 
maa nævnes: Taxites Olriki, Juniperus tertiaria (CVI, 2b), 
Sequoia Langsdorfii, Glyptostrobus Ungeri og Cupressinoxylon 
Breverni Märk. Af en Pinus ligger der en Kogle i en grov- 
kornet Stenart, der er fuld af Kiselkorn, men Kogleskællene ere 
aldeles sonderbrudte, saa at man ikke kan bestemme Arten, og 
_ vi kunne kun udtale den Formodning, at den horer til Pinus 
_ MClurii. Af en stornaalet Pinus (P. hyperborea) ere kun de 
indtil 68™™ lange Blade bevarede (Flora arct. Ш, Nachträge zur 
miocenen Flora Tav. II, 12). 

Blandt Lovtræerne fremtræder den arktiske Poppel i 
meget vel vedligeholdte Blade, paa hvilke smaa Svampe have 
sat sig fast (Fl. arc. ИЕ, Nachtrage zur miocenen Flora, Tav. 
0,20; fremdeles Populus Richardsoni, Myrica acuminata 
(CVI, 2a), Carpinus grandis, Corylus M’Quarrii, Magnolia regalis 
og Ilex longifolia. En stor, rordannet Stengel (Culmites sinig- 
fikianus, CVI, 3) tyder hen paa en stor Sivart. 

Den merkverdigste Plante, der fandtes mellem Sinigfik og 
Marrak i en sandet, rødbrun Jernsten, er Flabellaria Johnstrupi 
Нг., en Viftepalme, hvoraf der er afbildet store Bladstykker paa 
Tay. СЛУ, CV og CVI. Den maa have havt en tyk Bladstilk 
og en stor Bladvifte, hvis talrige, smalle Straaler vedbleve et 
langt Stykke at vere forbundne med hinanden. Desverre er 
Bladgrunden og dens Indfojning i Bladstilken ikke bevarede, 
heller ikke kan det udfindes, paa hvilken Maade Bladstraalerne 
lobe fra hinanden ved Randen. 

20. Puilasok. — Planterne ligge her i en blød, sandet 
Stenart og ere for en stor Del slet vedligeholdte. Hvor Stenen 


172 


lader sig spalte i større Plader, ere disse bedækkede med Blade, 
hvis Substants endnu er bevaret, og som hist og her lade sig 
løse fra Stenen. Nordenskiøld og Steenstrup have fore- 
taget Indsamlinger her, og jeg har i det hele taget faaet 34 
Årter, af hvilke flere раа Grund af ufuldstændig Bevaring ikke 
kunde bestemmes med fuld Sikkerhed. 14 af disse Arter findes 
ogsaa paa Grønlands andre miocene Stationer. Jeg fremhæver 
heraf: Pteris gronlandica, Gingko adiantoides, Populus arctica 
og mutabilis, Platanus aceroides, Celastrus firmus og Magnolia 
Inglefieldi. 

7 Arter ere vel ikke kjendte fra Grønland, men derimod 
fra andre Lande, nemlig: Salix longa A. Br., S. tenera A. Br. 
og Acerates veterana fra Oeningen, Andromeda narbonnensis 
Sap. fra Sydfrankrig, Magnolia crassifolia Goepp. fra Schlesien, 
Daphne persooniaeformis Webb. og Acer angustifolium fra 
Schweiz og Tydskland. 

15 Arter ere hidtil kun kjendte fra Puilasok, nemlig: 
Pecopteris gracillima, P. taxiformis, Asplenium Puilasokense , 
Poacites Nielseni, Potamogeton Rinkii og P. dubius, Aristolochia 
borealis, Myrica grosse-serrata og M. lingulata, Cissites Puila- 
sokensis, Apeibopsis Nordenskioldi, Leguminosites longipes og 
Carpolites Puilasokensis. — 

Dette Findested udmærker sig fremfor de øvrige grønlandske 
ved det store Antal ejendommelige Arter saavelsom ved den 
Omstendighed, at mange af de hyppigste Miocen-Planter 1 
Grønland (saaledes Sequoia Langsdorfii) her mangle eller dog 
ere meget sjeldne, f. Ex. Taxodium. Blandt de Arter, der fattes 
i det øvrige Grønland, men forekomme i Europa, ere begge 
Pilearterne og Acerates ejendommelige for Øvre-Miocen. Jeg 
havde tidligere uddraget den Slutning deraf (Flora arctica Ш, 
Nachträge zur miocenen Flora, S. 4), at Puilasoks Flora havde 


et ovremiocent Anstrog, og jeg blev bestyrket i denne For- 


modntng ved Nordenskiolds Angivelse, at Aflejringen i Pui- 
lasok laa paa Basalten og var Grønlands yngste tertiære Dan- 


173 


nelse. Men påa den anden Side maa vi ikke oversee, at Andro- 
meda protogaea, А. narbonnensis, Daphne persooniaefolia og 
Magnolia crassifolia findes i Europa i Nedre-Miocen, og at 
Antallet af de Arter, der ogsaa forekomme i det øvrige Grøn- 
land, er meget betydeligt, saa at vi næppe ere berettigede til at 
udskille denne Flora fra de andre. 


8. Oversigt over de tertiærs Dannelser og deres 
geologiske Alder. 


Naar vi kaste et Blik paa Planteverdenen fra de 20 hidtil 
undersøgte tertiære Findesteder i Grønland, ville vi see, at den, 
naar undtages den fra Unartok og Puilasok, paa alle Steder 
fremviser saa mange fælles Arter, og at disse i deres Udbredelse 
saaledes gribe ind i hinanden, at den maa tilhøre een stor 
Dannelsestid og maa behandles som een Flora. Den nærmere 
Undersøgelse har viist os, at den stemmer overens med Europas 
nedremiocene Flora og derfor tilhører denne Tid. Kun de hvid- 
graa Sandstene fra Unartok ere sandsynligvis ældre og forskaffe 
os еп rigtignok tarvelig Kundskab om den arktiske Zones eocene 
Flora. Om Floraen fra Puilasok bør adskilles fra de øvrige 
Findesteders, kan efter de foreliggende Materialier endnu ikke 
afgjøres. Foreløbigt har jeg ladet den forblive sammen med dem. 

I det hele kjende vi fra Grønlands tertiære Lag 282, og, 
naar Unartok fradrages, 275 Arter. Phanerogamerne fordele sig 
раа 56 Familier. 

Paa følgende Tabel ere Familierne sammenstillede, og for 
Sammenligningens Skyld er Tallet paa Grønlands fossile og 
levende Planter vedføjet. 


Familierue ; Nuvær. 
i Grønlands fossile в Nedre eure Tertiær. | Flora. 
5 Flora. Kridt. Kridt. 

og levende Flora. (N. for 670 Br.) 
Bungi vote) MET 12 — 4 8 = 
MusciH yes la nd) 1 — — 1 
ее ee 97 43 44 19 
Marsiliaceae..... 2 ai! 1 — 
Selasines) eee 4 1 1120 2 
Equisetaceae . . . . 4 3 1 1 
Cycadaceae..... 18 10 8 — 
Taxinene MEME ПИ, 6 7 4 
Cupressineae . . . . 17 3 7 8 
Taxodiaceae..... | 27 7 . 14 10 
Araucarieae . - . .. 3 == 3 = 
Abietineae...... 17 5 6 6 
Gramineae...... 8 1 1 6 
Cyperaceae ..... 7 2 = 5 
Liliaceae. as. 23 2 2 — — 
Smilaceae...... 5 — 3 2 
Colchicaceae .... = — — = 
Juncaceae..... - — — — — 
Palmaex - 30202 2 2 — — 2 
Juncagineae..... 1 — 1 = 
Alismaceae ..... 2 — 1 1 
Турвасеае. ..... 2 — 1 1 
Pandaneae...... 1 — 1 Е 
Balanophoreae ... 1 — 1 = 
Najadeñe vitae 4 — 1 3 
Irideae 2.2... UE — — 1 
Zingiberaceae. . . 1 — 1 —— 
Orchideae ни Aves — = — — 
Styraeifluae..... 1 — == 1 
Salicineae...... 18 1 5 12 
Myricaceae ..... 15 — 6 9 
Betulaceae...... 9 — 4 5 
Cupuliferae..... 41 — 15 26 
Ulm ace dense 4 — 1 3 
Urticaceae... .\... 5 — 2 3 
МОЕ Sn ane 5 — 4 1 
Plataneae 2 . - 1. 6 — 3 3 
Juglandeae ..... 12 — 2 10 
Elaeagneae . . . .. 1 — — 1 
Thymeleae ..... i — — 1 
Laurineae er. 15 — 6 


Polygoneae . . . .. 1 — 1 


175 


Nuvær. 
| Tertiær. Flora. 


Familierne 
i Grønlands fossile 
og levende Flora. 


Nedre Øvre 
Kridt. Kridt. 


Fossile 


Flora. (№. for 679 Br.) 


| 
| 
> 
| 


Aristolochieae. ... 2 
Synantherae..... 1 
Campanulaceae . . . — 

9 


| 

| 
— 
— 
co 


Enienceae - : . . . . 


| 
| 
= 4 12 
Primulaceae..... — — Br 1 
Plumbagineae . . . . — о — — 1 
Ebenaceae...... 6 — 3 3 lif 
3 3 = 
3 1 


Sapotaceae ..... 
Myrsineae...... 
Lentibularieae ... 
Serophularieae . . . = 
Plantagineae .... = 
Ване. sis... — 
Polemoniaceae ... — 
Boragineae ..... 
Gentianeae ..... 
Asclepiadeae . . 
LETTONIE 
Rubiaceae . . . . .. 
Caprifoliaceae. . . . 
Umbelliferae .... 


| 
| 
| 


| 
| 
| 
CO —= = = Ww Ww D 


Ampelideae ..... 
Saxifragaceae . . . . 
Ranunculaceae . . . 
Magnoliaceae . . . . 
 Menispermaceae . . 
Nelumboneae . . .. 
Cruciferae...... — 
Papaveraceae .... — 
Droseraceae..... — 
Caryophylleae. . . . - 
Alsineae....... — 
Portulaceae..... = 
Crassulaceae .... — 
_ Опастамае ..... —_ 
Myrtaceae . . . . - - 


la 
> 
= 
> 
° 
o 
> 
© 
. 
. 
. 
. 
— — 
= OD NO O9 mi =] CO må må Oe He 9 må 


Sl 


| 
| 
| 
m mw 


a 


| 

| 

| 
— 


| 

| 

| 
owe = 


5 
Несе. «5 «6 . . 2 

Stereuliaceae .... 6 — 
7 


Оха! деле ...... 
Acerineañe ....... . - 


176 
| 
Familierne : N Nuver. 
i Gronlands fossile Beet ты ee Tertiær. Flora. 
og levende Flora. IE zz Su (N. for 670 Br.) 
Sapindaceae.... - 3 = 2 1 == 
Euphorbiaceae ... 1 — — 1 == 
Empetreae...... — — — — 1 
Celastrineae. .... 9 = 5 4 = 
Nieineaee see 8 = 3 5 — 
Rhamneae. . . . .. 19 = 6 13 — 
Anacardiaceae. . 6 — 2 4 — 
Zanthoxyleae ... 1 — — 1 RES | 
Amygdaleae . . . .. 2 — — 2 — 
Pomaceae . . . . .. 8 — 2 6 — 
Rosaceae ...... — = — — 14 
Papilionaceae . . . . 29 = 21 8 — 
Incertae sedis. . . . 33 3 10 20 — 
613 88 261 282 261 


Af Gronlands tertiære Flora hore 9 Arter til Cellekrypto- 
gamerne, 22 til Karkryptogamerne, og 251 til Blomsterplanterne. 
Den Familie, der er rigest paa Arter, er Cupulifererne, derefter 
følge Bregnerne, Rhamneerne, Salicineerne, Taxodiaceerne; efter 
disse Myricaceerne, Cupressineerne, Papilionaceerne, Magnolia- 
ceerne, Abietineerne, Gramineerne, Pomaceerne, Laurineerne, 
Ericaceerne, og Corneerne. 

De tre hyppigste Treer, der ere fundne nesten paa alle 
Steder, men som ogsaa ere udbredte over hele den arktiske 
Zone, ere: Sequoia Langsdorfii, Taxodium distichum og Populus 
arctica; derefter folge de, som optrede paa 5—10 Lokaliteter: 
Ginkgo adiantoides, Libocedrus Sabiniana, Glyptostrobus Ungeri, 
Sequoia Couttsiae, S. Sternbergi, Populus Richardsoni, Carpinus 
grandis, Corylus M’Quarii, Fagus Deucalionis, Quercus Lyellii, 
Q. platania, Planera Ungeri, Platanus Guillelmae, Diospyros 
brachysepala, Hedera M’Clurii, Magnolia Inglefieldi, Paliurus 
Colombi. 

Paa 3—4 Steder findes: Aspidium Meyeri, A. Heerii, Peco- 
pteris Torellii, Taxites Olriki, Juniperus tertiaria, Thuya borealis, 


u as у 


OS) Sie EEE a ЕЕ 


177 


Th. Ehrenswårdi, Sequoia brevifolia, Carex noursoakensis, Populus 
mutabilis, Myrica acuminata, Alnus Kefersteinii, Corylus insignis, 
Castanea Ungeri, С. atavia, Quercus juglandina, Q. Olafseni, 
Platanus aceroides, Juglans denticulata, J. Heerii, Pterocarya 
denticulata, Laurus primigenia, Diospyros Loveni, Nyssa arctica, 
Pterospermites spectabilis, Rhamnus Eridani, Rhus bella, Rh. Hol- 
bolliana og Crataegus antiqua. 

De øvrige Arter ere kun fundne paa et eller to Steder. 
Flertallet af disse ere fra Ovre-Atanikerdluk, der for Grønland 
er vedblevet at vere Hovedfindestedet for tertiære Planter. 

Kaste vi et ВИК paa Udbredelsen af Grønlands tertiære 
Planter, da ville vi finde, at et betydeligt Antal af Arterne var 
udbredt over et stort Landomraade. Med den øvrige arktiske 
Zone har Grønland 57 Arter fælles; 14 af Arterne i Grønland 
naa paa Grinnell-Land næsten op til 82° №. Вг., nemlig: Taxodium 
distichum , Thuya Ehrenswardi, Pinus polaris, P. Hayesiana, 
Phragmites oeningensis, Carex noursoakensis, Populus arctica, 
Р. Zaddachi, Betula prisca, В. Brongniarti, Corylus M’Quarrii, 
C. insignis, Ulmus borealis og Viburnum Nordenskioldi. 

Nesten alle disse Arter forekomme ogsaa paa Spitsbergen, 
der har fælles med Grønland 45 Arter, som sandsynligvis vare 
udbredte over hele Grønland, og af hvilke to (Taxodium disti- 
chum og Populus arctica) ogsaa ere blevne samlede paa Sabine- 
Men i det nordøstlige Grønland. Arter, der fortjene særlig , 
Opmerksomhed, og som ogsaa findes paa Spidsbergen, ere 
fremdeles: Pecopteris stiriaca, Libocedrus Sabiniana, Thuya 
Ehrenswärdi, Sequoia Langsdorfii, 5. brevifolia, 5. Nordenskioldi, 
Glyptostrobus Ungeri, Quercus Lyellii, Q. gronlandica, Q. platania, 
Alnus Kefersteinii, Platanus aceroides, Viburnum Whymperi, 
У. Nordenskioldi, Cornus orbifera, Nyssidium Ekmani, Magnolia 
regalis, M. Nordenskioldi, Acer arcticum, Sorbus grandifolia, 
Crataegus antiqua og Paliurus Colombi. Dr. Nathorst har i 
Sommeren 1882 ogsaa fundet en Macclintockia paa Spitsbergen ; 

у. 12 


178 


dog er det endnu tvivlsomt, om den hører til М. Lyallii eller 
til M. dentata. 

Med Island har Grønland 12 Arter fælles; men dette Tals 
Lidenhed hidrører uden Tvivl fra vort endnu meget tarvelige 
Kjendskab til den islandske Tertiær-Flora. 

Vende vi os mod Vest, da møder der os ved Mackenzie 
under 65? N. Br. 14 grønlandske Tertiærplanter. Da vi i det hele 
kun kjende 23 Arter fra dette Sted, tyder dette раа en stor 
Overensstemmelse i Floraen. 

Den udenfor den arktiske Zone liggende miocene Flora 
paa Alaska har iblandt 56 Arter 20 gronlandske, af hvilke 
Pteris sitkensis, Juglans nigella og Fagus Antipofi i Serdeleshed 
maa fremhæves. 

Af de 74 Plantearter, som ere kjendte fra Øen Sachalin, 
findes 30 ogsaa i Gronland. 

Fra Tertiærlandet i de Forenede Stater i Amerika kjendes 
hidtil 33 grønlandske Plantearter; 26 af dem tilhøre den 3die 
og 4de Gruppe hos Lesquereux, hvilke svare til Europas 
Miocen; men 10 here til anden Gruppe eller @vre-Eocen. Af 
disse findes der imidlertid 5 Arter i Europa i Miocenformationen. 
Regne vi desuden Floraen fra Alaska og Grinnell-Land dertil, 
faae vi 58 Arter, der ere fælles for Nordamerika og Grønland. 
Det er merkeligt nok, at 40 af disse Arter ogsaa forekomme 
i Europa, saa at vi vel ter antage, at disse paa en Gang i 
Europa og Nordamerika forekommende Arter stamme fra den 
arktiske Zone. 

Med det tertiære Europa har Grønland 114 Arter tilfælles, 
altsaa 40'/2 pCt. Alle disse fælles Arter findes i Europa i miocene 
Lag. 16 af disse Arter vise sig i Europa rigtignok allerede i 
Eocen, navnlig ved Alumbay paa Øen Wight!) og ved Haering. 
Disse Arter ere: Glyptostrobus europaeus, Sequoia Langsdorfii, 
5. Couttsiae, 5. Sternbergi, Myrica lignitum, М. acutiloba, М. acu-- 


1) Smlgn. C. v.Ettingshausen, Report on Phyto-Palæontolog. investiga- 
tions of the Fossil Flora of Alumbay. Proceed. of the Roy. Soc. №. 202, 1880. 


179 


minata, Quercus Lyellii, Q. Drymeia, Ulmus plurinervia, Planera 
Ungeri, Laurus primigenia, L. Agathophyllum, Andromeda pro- 
togaea og Weinmannia europaea. Dertil kommer endnu Cocculites 
Kanii, der blev funden ved Gelinden i et rigtignok endnu ikke 
fuldkommen sikkert Bladstykke. ; 

Disse 16 eocene Arter forekomme dog alle andetsteds i 
Europa i Nedre-Miocen og høre til det ikke ubetydelige Antal 
Plantearter, der ere fælles for Eocen og Miocen. Der findes 
deriblandt (naar vi udelukke Unartok) ikke en eneste Art, som 
blot tilhører Eocen, medens vi påa den anden Side i Grønland 
have 98 af Europas miocene Plantearter, der endnu intetsteds 
ere blevne iagttagne i Eocen. Det kan derfor ikke være nogen 
Tvivl underkastet, at ifølge alle Palæontologiens hidtil gjældende 
Regler maa Grønlands tertiære Lag henregnes til Miocen. 

Den store Tilvæxt, som den grønlandske Tertiærflora og 
dermed ogsaa den tertiære arktiske Flora (der ved samme er 
stegen til 470 Arter) har faaet ved de nye Indsamlinger, be- 
kræfter derfor fuldstændigt mine tidligere Angivelser om de 
tertiære Dannelsers geologiske Stilling i den arktiske Zone, som 
jeg udførligt har omtalt i de tidligere Bind af Flora fossilis 
arctica (navnlig i første Bind, S.12, i tredie Bind i Oversigten 
over den miocene Flora, S.4flg., i femte Bind, «Flora vom 
Grinnell-Land», S. 7, og i sjette Bind, «Miocene Flora von 
Nordcanada», S. 4 flg.). Jeg tror derfor at turde henvise til det 
der sagte. 

Jeg har der paaviist, at de fleste fælles Arter falde paa 
Miocenformationens nedre Afdelinger, navnlig den aquitaniske 
Etage («Oberoligocen» hos Beyrich). Dette gjelder i fuldt 
Maal om Grønlands tertiære Flora. De fleste fælles Arter findes 
i Tydskland i Brunkuldannelsen ved Danzig og i Samland, 
. ved Rott og Stésschen ved Nederrhin og ved Salzhausen i 
Wetterau; i Schweiz i den nedre Ferskvandsmolasse (navnlig 
Hohe Rhone og Monod); i Osterrig ved Sagor og Radoboj; 


i Italien i Brunkuldannelsen i Piemont (Cadibona, Bagnasco); 
12% 


180 


i Frankrig ved Menat i Auvergne og ved Manosque); i Stor- 
britannien ved Bovey Tracey i Devonshire og ved Ardtun Head 
paa Øen Mull. Grønlands tertiære Flora udgjor derfor et Led 
af det Plantedække, der er kjendt i en stor Del af Europa. 
Enkelte Arter kunne vi forfølge indtil Mellem-ltalien og Gre- 
kenland ıKumi)?); saaledes Sequoia Langsdorfii, Glyptostrobus 
europaeus, Quercus Drymeia og Quercus furcinervis, Planera 
Ungeri, Andromeda protogaea og Juglans bilinica. Planterne 
fra alle disse Findesteder tilhore den aquitaniske Etage. Allerede 


1) Menat har 14 Arter felles med Gronland, Manosque lige saa mange, 
Armisson 9, det tongriske St. Zacharie 4, og Aix i Provence ligeledes 4 
(af 231 Arter); det er især vidt udbredte miocene Arter, dog har Menat 
to Arter (Myrica stricta og Ilex Triboleti) udelukkende fælles med Gron- 
land. Med Sezanne har det tertiære Grønland ikke en eneste Art tilfælles. | 
For talrige Tertiærplanter maa vi søge Oprindelsen i den arktiske Zone. 
Derfra have de straaleformigt udbredt sig mod Syden. Jeg har omtalt 
denne Udbredelse af de arktiske Planter mod Syd og deres Delagtighed 
i Sammensætningen af Europas tertiære Flora i: Forordet til første Bind 
af Flora fossilis arctica,, S. VI, i Flora alaskana i andet Bind, S. 12, og 
udferligere i tredie Bind i den arktiske Zones miocene Flora, S. 8 fig., 
hvorfor jeg ikke her vil gaa nøjere ind paa denne Gjenstand. Jeg vil 
kun fremhæve, at af Grønlands 282 tertiære Planter bleve endnu 76 
Arter, altsaa omtrent 27 pCt., fundne i miocene Lag i Schweiz. Ifølge 
Prof. Lange (jvfr. Englers Jahrbücher I, S. 465), forekommer der af 
den nuværende grønlandske Floras 378 Karplanter 178 Arter, altsaa 
46 pCt., paa Sydeuropas Bjerge. Dette viser bedst, hvor fejlagtig deres 
Anskuelse er, som paastaa, at langt fra hinanden fjernede Dannelser, 
der indeholde de samme Plantearter, ikke kunne tilhøre den samme 
Tidsalder! АГ hine 178 Arter, som nu for Tiden findes i Grønland og 
i Sydeuropa, nedstamme mange Arter fra Norden, men andre ere omvendt 
komne fra Syden og ere indvandrede i Grønland. Og saaledes maa det 
vel ogsaa have været i Tertiærtiden, saa at dengang, ligesom nu, Ud- 
bredelsen af Planterne fandt Sted i alle Retninger, hvorfor ogsaa Arter, 
som havde deres Oprindelse i Amerika og Europa, kunde komme til 
Norden, naar gunstige Betingelser gjorde deres Udbredelse der mulig. 
Saaledes forekommer det mig sandsynligt, at Grønlands to Palmearter, 
der nærmest slutte sig til en Art i det nordlige Tydskland (Flabellaria 
Zinckeni), ere komne derfra til Norden. Det er sandsynligt, at det Ele- 
ment af den tertiære europæiske Flora, som svarer til den koldere tem- 
pererede Zone og navnlig bestaar af Træer og Buske med affaldende Low, 
_ for en stor Del stammer fra Norden, medens det i Grønland ganske vist 

kun svagt repræsenterede Element af Planter fra den varme Zone er 

kommet derhen fra Syden. 


N 
— 


LS 


En 


TEEN 


№ рее en 


on D ee eer en ER 


sd Fais 


Re Se à 


Lori 


181 


i den tongriske Etage (ved Sotzka, Chiavon, Salzedo, Моуае) 
er Antallet af de fælles Arter blevet lille, og i Eocen er dette 
lille Antal desuden indskrænket til saadanne Arter, der ogsaa 
have hjemme i Miocen. 

Grønlands nedre-miocene Flora har bevaret sin Charakter i 
mange Aartusinder, hvad der godtgjøres ved den Omstendighed, | 
at ogsaa de mellem Basaltmasserne liggende Plantelag indeholde 
de samme Planter som de lavere, omendskjendt de hist og her 
ligge flere tusinde Fod hojere, og Dannelsen af de megtige 
Basaltmasser, der adskille dem, har krevet lang Tid. Det for- 
tjener at bemerkes, at i den nedre-miocene Tid fandt der i 
forskjellige Dele af den nordlige Hemisphere megtige vulkanske 
Udbrud Sted, og uhyre Basaltmasser bleve aflejrede, saaledes i 
Grønland, Island, Skotland, det nordlige Irland, ved Nederrhin, 
i Bøhmen og i Auvergne samt i Nordamerika. I de vulkanske 
Tuffer og Basalter fandtes der overalt ikke eocene, men miocene 
Plantearter. De mange Aartusinder, som disse miocene Dan- 
nelser legge Beslag paa, give tilstrekkeligt Spillerum for de 
miocene Planters store Udbredelse. 

Tertiære Saltvands-Dyr ere hidtil ikke fundne i Grønland. 
Af Ferskvandsmuslinger minder den store Malermusling paa 
Haresen om den miocene Unio undatus Humb., og Cyclas om 
С. rivularis. Af Grønlands 13 tertiære Insektarter fandtes der 
ogsaa en Art (Crysomelites Lindhageni Hr.) ved Cap Staratschin 
paa Spitsbergen, en anden (Helops Wetteravicus Heyd.) i Brun- 
kullene ved Salzhausen i Wetterau, der ogsaa efter Plantearterne 
tilhøre den samme Tidsalder, som Grønlands tertiære Lag. 


9. Sammenligning mellem Grønlands fossile og levende Flora. 


Prof. Lange har i sin Oversigt over Gronlands Flora?) 
opregnet 378 Karplanter. Af disse forekomme 118 Arter dog 


1) Jvfr. Meddelelser om Grønland, Ш. Hefte, Kjøbenhavn 1880. «Oversigt 
over Grønlands Flora». Endvidere: J. Lange, «Studien über Grønlands 
Flora» i Englers botan. Jahrbücher», J, 5. Hefte, S. 459. 


182 


kun Syd for 67° М. Br., saa at vi faae 260 Arter for det ark- 
tiske Grønland. De indtage et større Areal, end de fossile 
Planter, da disse først begynde ved circa 69° М. Br., altsaa to 
Grader højere mod Nord. Dog kjendes allerede nu 613 Plante- 
arter (og deriblandt 600 Karplanter) fra dette Areal. Af disse 
komme 88 paa det nedre Kridt, 261 paa det øvre Kridt, og 282 
paa den tertiære Flora. Sandsynligvis kjende vi endnu kun 
den mindre Del af de Planter, som dengang have beklædt 
dette Land, hvorfor dets Flora i Kridtformationens Tid saavel 
som ogsaa i Tertiærtiden maa have været meget righoldig. Et 
Blik paa Tabellen (S. 174), der giver en Oversigt over Familierne, 
viser os den store Forvandling, der i Tidernes Lob har fundet 
Sted i Floraens Sammensætning. Det største Spring have vi 
imellem Nutidens og Tertiærformationens Flora, det næststørste 
mellem Tertiær og Kridt. Ikke en eneste Art fra Tertiærtiden 
findes i Grønlands nuværende Flora, og selv Slægterne ere for 
en stor Del forskjellige. Phanerogamerne ere i Grønlands nu- 
værende Flora fordelte paa 35 Familier, men i den tertiære 
Flora paa 54; felles for begge Floraer ere 11 Familier. De 
Familier af den nulevende Flora, der ere rigest paa Arter, ere: 
Cyperaceerne, Gramineerne, Saxifragaceerne, Ericaceerne og 
Synanthererne; endvidere Crucifererne, Alsineerne, Rosaceerne, 
Ranunculaceerne og Scrophularineerne. I den tertiære Flora 
ere de fem førstnævnte Familier repræsenterede i nogle Arter, 
dog meget svagere end i den nulevende Flora, og af de ovrige 
Familier er der hidtil intet Spor fundet i Grønlands Tertiær- 
formation. Disse ere rigtignok urteagtige Planter, hvis Blade 
ikke saa let komme ned i Dyndet, som Bladene af løvfældende 
Treer og Buske, men hvis Frugter og Fra sandsynligvis vilde 
have efterladt nogle Spor, dersom de dengang havde været 
ligesaa hyppige som nu. I ethvert Tilfælde ere de paa negative 
Kjendetegn støttede Slutninger usikkre; men med fuld Tilfor- 
ladelighed kunne vi sige, at de talrige Familier, der mangle 
i Grønlands nuværende Flora, og som vi kunne eftervise i 


183 


Tertiærfloraen, paatrykke denne Flora en ganske forskjellig 
Charakter. Mest paafaldende viser det sig deri, at Grønlands 
nuværende arktiske Flora ikke har et eneste Træ og kun 17 
smaa Buske, medens Grønlands tertiære Flora, i Analogi med 
de nærmest staaende nulevende Arter, besad omtrent 200 Træ- 
og Buskarter. Det nuværende Grønland er bedækket med en 
umaadelig Isbræ, og Kystlandet, der er frit for Is, er kun hist 
og her beklædt med en kummerlig Vegetation, hvorimod en 
yppig Urskov udbredte sig i Tertiærperioden over det hele isfrie 
Land. Medens der nu kun forekommer et eneste, dværgagtigt, 
langs Jorden krybende Naaletræ (Juniperus nana Willd.) i Grøn- 
land, deltoge paa Tertiærtiden 28 Naaletræarter i Skovens Dan- 
nelse; vi træffe Sumpcypresser, Livstræer, Mammuthtræer, bred- 
bladede Ginkgo-, Fyrre- og Granarter. Og endnu talrigere ere 
Løvtræerne; der var dengang ikke alene Popler, Birketræer, 
Elletræer, Ælmetræer, Plataner, Asketræer, Løntræer, Bøge og 
Kastanier, men ogsaa en vidunderlig Rigdom paa Ege- og 
Valnødarter, som tildels udmærkede sig ved prægtige Blade. 
Dertil kommer fire Laurbærarter, tre Ibentræer, sex Magnolier, 
et Sæbetræ og to Viftepalmer, som forhøje denne Floras sydlige 
Anstrøg. Ligesaa rig er denne Flora paa Buske; vi finde flere 
Pilearter, talrige Myrica-Arter, to Hasselnødarter, flere Andro- 
medaer og Sneboller, Cornel og Christtorn, Hvidtjørn og Colu- 
teaer. Særlig rigt repræsenterede vare Rhamneerne, der ор- 
træde saavel i Rhamnus-Slegten som i Paliurus-, Zizyphus- og 
Ceanothus-Arterne. At det heller ikke har manglet påa opad- 
stræbende Slyngplanter, vise de to Vinrankearter og Smilaxerne. 

Dette er en Flora, der ikke blot aldeles afviger fra den 
grønlandske, men overhovedet fra den nulevende arktiske; vi 
maa gaa 20—25 Bredegrader længere mod Syd for i Europa, 
Nordamerika og Asien at træffe en lignende Planteverden. Men 
her træffe vi næsten alle det tertiære Grønlands Slægter, skjøndt 
ganske vist næsten gjennemgaaende i andre, men dog tildels 
nærbeslægtede Arter. 


184 


Der ligger altsaa en dyb Kloft mellem Grønlands nuværende 
og den tertiære Flora. En lignende, dog mindre bred Kloft, 
adskiller den tertiære Flora fra Kridtets. Om vi ogsaa i Grøn- 
lands øverste Kridt lærte fem Arter at kjende, som i Europa 
forekomme i Paleocen, saa ere disse Arter dog hidtil ikke blevne 


fundne 1 de tertiære Lag i Grønland selv. To Arter findes - 


baade i det øvre Kridt og i Grønlands Tertiær, nemlig den i 
Tertiærformationen almindelige Sequoia Langsdorfii og den i 
Kridtet hyppige Pteris frigida; men den førstnævnte er hidtil 
kun paaviist i to smaa Kviste i Kridtet, den sidste i et Par 
Løvstykker i Tertiær. Dertil kommer 16 Arter i Tertiærfloraen, 
der slutte sig nær til lignende i Kridtfloraen og kunne betegnes 
som homologe Arter. Alle de andre Arter ere forskjellige, og 
vi have talrige Slægter i Tertiærformationen, som mangle i 
Kridtet, og omvendt. Af vigtige Familier i det ovre Kridt 
fattes i Tertiær: Cycadeerne, Araucarieerne, Zingiberaceerne, 
Balanophoreerne og Sapotaceerne; svagere representerede end 
i Kridtet ere Bregnerne, Taxineerne, Moreerne, Laurineerne, 
Araliaceerne, Myrtaceerne og Papilionaceerne. Talrigere repræ- 
senterede i Tertiærdannelsen end i det øvre Kridt ere paa den 
anden Side: Gramineerne, Cyperaceerne, Najadeerne, Salicineerne, 
Myricaceerne, Cupulifererne, Ulmaceerne, Juglandeerne, Olea- 
ceerne, Corneerne, Magnoliaceerne, Acerineerne, Rhamneerne 
og Pomaceerne. 
Den store Forskjel, der er imellem den tertiære Flora og 
Kridtfloraen, og navnlig ogsaa dens overste Afdeling (Patoot- 
lagene), viser, at de ere adskilte fra hinanden ved et langt 
Tidsrum og store Forandringer, som foregik i samme. Dette 
er den saakaldte eocene Tidsperiode. I denne bleve i Grønland 
sandsynligvis de hvidgraa Sandstene fra Unartok aflejrede. Antallet 
af de Planter, som jeg har faaet derfra, er endnu ringe, dog 


maa man haabe, at de ved videre Efterforskning ville komme. 


for Dagen i større Antal, og at den samme Formation endnu 
kan findes andre Steder paa Disko. Derved vil Kløften blive 


ще 


| 
[1 
| 
| 


nd 


185 


udfyldt imellem det øverste Kridt og Nedre-Miocen, hvortil alle 
Grønlands øvrige tertiære Findesteder høre. 

Om de Forhold, hvori Grønlands tre Kridtfloraer staa til 
hinanden, have vi allerede tidligere udtalt os. Komefloraen 
afviger mere fra Atanefloraen, end denne fra Patootfloraen, 
hvilket betinges ved den næsten fuldstændige Mangel paa Dico- 
tyledoner i Komefloraen. Dette giver denne Flora et ejen- 
dommeligt juralignende Anstrog, og man kunde fristes til at 
fjerne den betydeligt fra Atanelagenes Flora, hvis ikke det 
store Antal fælles Arter talte derimod. Disse for flere For- 
mationer felles Arter godtgjore, at mange Plantearter ikke have 
undergaaet nogen Forandring i uhyre lange Tidsrum, eller at 
dog den samme Plantetype kan forfolges gjennem flere Forma- 
tioner med ubetydelige Modifikationer. Vi fremhæve i Særdeleshed 
følgende Arter: 

1. Pteris frigida. Fremtreder allerede i Komelagene, 
har sit Maximum i Atanelagene og naaer op i Nedre-Miocen. 
Da Pteris ligada Phil. sp. i den brune Jura er en meget ner 
beslegtet Art, og da den nulevende Pteris arguta paa den anden 
Side staar den ligesaa ner, have vi her en Bregnetype for os, 
der kan forfolges fra den brune Jura til ind i den nuverende 
Jordperiode. 

2. Pteris Albertsii Dkr. sp., en Art fra Wealdforma- 
tionen, have vi i Kome- og i Atanelagene samt i den ner be- 
slegtede Pt. gronlandica i Nedre-Miocen. 

3. Ginkgo digitata integriuscula Hr. i den brune 
Jura staar den tertiære G. adiantoides Ung. ner, og denne er 
neppe til at skjelne fra Nutidens G. biloba L. 

4. Sequoia Langsdorfii Brgn. sp. naaer fra det 
øverste Kridt ind i Ovre-Miocen og slutter sig meget ner til 
$. sempervirens L. sp. i Californien, ligesom den ogsaa paa 
den anden Side slutter sig til S. Smittiana i det nedre Kridt, 
saa at den samme Typus optræder ligefra det nedre Kridt til 
ind i den nuværende Jordperiode. Paa lignende Maade for- 


186 


holder Kridtets Sequoia gracilis og S. concinna sig til den 
tertiære S. Couttsiae. i 

5. Glyptostrobus grønlandicus i det nedre og Gl. 
intermedius i det øvre Kridt danne Overgangen til den 
tertiære Gl. Ungeri og den nulevende Gl. heterophyllus. 

6. Populus primaeva fra nedre Kridt, P.Berggreni 
fra øvre Kridt, P. mutabilis fra Miocen og P. euphratica 
fra den nuværende Periode danne en Række meget nær be- 
slægtede Poppelarter. 

7. Castanea Ungeri, С. Kubinyi Kov. og С. vesca 
staa nær hinanden. | 

8. Juglans crassipes fra Kridt og J. acuminata fra 
Miocen danne Forloberne for J. regia L. 

9. Cinnamomum sezannense Wat. optreder i ovre 
Kridt og i nedre Eocen og er meget ner beslegtet med C. lan- 
ceolatum fra Mellemeuropas miocene Lag og med den nulevende 
C. pedunculatum. 

10. Platanerne optrede i ner beslegtede Arter fra ovre 
Kridt til ind i Nutiden. 

11. Den tertiære Planera Ungeri kan næppe skjelnes 
fra den nulevende Pl. Richardi og er ner beslægtet med PI. an- 
tiqua fra øvre Kridt. | 

12. Acer trilobatum Stbg. sp. slutter sig meget nær 
til Amerikas А. rubrum. 

Vi see af denne Sammenstilling, at en Del af Grønlands 
tertiære Planter allerede haves i dette Lands Kridtflora i meget 
lignende Former, der sandsynligvis staa i genetisk Sammenhæng 
med dem. Vi kunne endnu forøge dem med følgende Arter, 
ved hvilke de i Parenthes indesluttede Navne betegne de til- 
svarende tertiære Arter. 

Juniperus macilenta (J. tertiaria), Libocedrus cretacea (L. Sa- 
biniana), Quercus myrtillus (Q. myrtilloides), Laurus plutonia - 
(L. primigenia), Myrsine borealis (M. consobrina), Acerates arctica 
(A. veterana), Hedera primordialis (H. M’Clurii), Liriodendron 


187 


Meekii (1. Procaccinii), Sapindus prodromus ($. undulatus), 
Paliurus affinis (P. Colombi), Osmunda petiolata og O. Obergiana 
_ (О. Herii). 

I det hele taget have vi i Grønlands tertiære Flora от- 
trent 20 Arter, der kunne afledes fra lignende i Grønlands 
Kridtflora. 


10. Tilbageblik med Hensyn til Jordens Beskaffenhed og Klimaet. 


Da Komelagene indeslutte den ældste os bekjendte Flora i 
Grønland, og da de hvile umiddelbart paa Gnejs, maa Gnejs- 
bjerge have dannet den Undergrund, hvorpaa denne Planteverden 
udbredte sig. Uden Tvivl har der ogsaa ved Planternes For- 
raadnelse lidt efter lidt dannet sig Humusjord påa samme, og 
hist og her er der opstaaet mere eller mindre mægtige Tørvelag, 
der senere bleve omdannede til Brunkullag. Da disse paa 
nogle Steder udelukkende bestaa af utallige, til et tæt Filt 
sammenflettede Fyrrenaale, have vi her en Del af den gamle 
Skovbund for os. Denne Brunkuldannelse, saavelsom den fuld- 
stændige Mangel paa Saltvandsdyr i Komelagene, vidner om, 
at disse ikke bleve dannede i Havet, men paa Fastlandet; det 
er en Ferskvandsdannelse. Det samme er sandsynligvis ogsaa 
Tilfældet med Flertallet af de Lokaliteter, som høre til Atane- 
lagene, da de ogsaa indeslutte Brunkullag. De sorte Skifere ere 
rimeligvis opstaaede paa samme Maade som Komelagenes Skifere 
af det Dynd, der dannedes ved Sonderknusningen af de kry- 
stallinske Klippemasser og ved Indblandingen af Humus, som 
dannedes af Skovbunden. I Tidens Lob hidfortes der et grov- 
kornet, glimmer- og kiselrigt Materiale, af hvilket Sandstenene 
senere ere opstaaede. 

Patootlagene forudsætte derimod andre Betingelser. De 
bleve aflejrede i Saltvand og maa betragtes som en Strand- 
dannelse; Bladene bleve tilforte ved Vand og indlejrede i hvidt 
Ler, der er fuldstændigt blottet for Humus. Senere hævedes 


188 


disse Lag et Par tusinde Fod over Havet og dækkedes af weg 
tige Basaltmasser. 

Samtlige tertiære Lag fremtræde som en Ferskvandsdannelse ; 
intetsteds finde vi Spor af Saltvands-Planter eller -Dyr. Ganske 
vist ere ogsaa Ferskvands-Planter og -Dyr sjeldne; dog ere 
nogle blevne fundne paa forskjellige Steder. I Øvre-Ataniker- 
dluk forefindes i Jernstenen af Sump- og Vandplanter: Star- 
og Cypergres, Phragmites, Sparganium og Alisma; af Dyr en 
lille Ferskvandsmusling (Cyclas sp.; cf. Flora arctica II, Tav. LIT, 
Fig. 10); i Lermergelen et Ferskvands-Insekt (Phryganea hyper- 
borea); ved Naujat en Vandbille (Hydrophililes naujatensis), og 
paa Hare-Qen en stor Malermusling (Unio sp., LXXXIX, Те). 
Ogsaa Dannelsen af Myremalm (Limonit), der i Ovre-Ataniker- 
dluk forekommer sammen med Jernstenene') og indeslutter 
Planter, taler for en Ferskvandsdannelse, da endnu den Dag i 
Dag saadanne Limoniter opstaa i Sumpe. Ogsaa paa Grinnell- 
Land saavelsom paa Spitsbergen ere de Dannelser, som inde- 
holde tertiære Planter, opstaaede i Fastlandets ferske Vande, 
hvad der godtgjores ved de Aakander og Vandax, som de 
indeholde. Steenstrups Anskuelse, at Grønlands Lag- 
dannelser have aflejret sig i Havet, maa jeg derfor betragte 
som fejlagtig. 

‘Da de tertiære Lag fulgte efter Kridtets, saa er det klart, 
at de førstnævnte fik deres Materiale ikke alene fra de krystal- 
linske Bjerge, hvor disse blottedes, men ogsaa fra Kridtet og 
paa sine Steder vel ogsaa fra vulkanske Udbrudsmasser. Det 
Materiale, der omslutter de tertiære Planter, er derfor meget 
forskjelligartet, og det tilmed ofte paa Steder, der ligge nærved 
hinanden, saaledes som Tilfældet er ved Naujat. Her ligge tre 
Lag over hinanden, som bestaa af Jernsten, brun Lermergel 
og sort Skifer. De indeholde den samme Flora, men der maa 
dog paa det samme Sted i en relativ kort Tid vere foregaaet 


1) Jvfr, Flora 1033. arctica I, $. 10. 


189 


store Forandringer, naar der kunde tilføres dem et saa for- 
skjelligartet Materiale, Forandringer, som vi rigtignok for Tiden 
ikke formaa at gjøre Rede for. 1 ethvert Fald maa de Udbrud, 
der frembragte de vældige Basaltmasser, som nu bedække de 
tertiære Lag, komme i Betragtning. De betinge en stor For- 
styrrelse i Lejringsforholdene. 

Jordbunden, hvorpaa de tertiære Skove stode, dannedes 
sandsynligvis af Kridtperiodens Lag, hist og her maaske ogsaa 
af krystallinske Bjerge, og de afgave tilligemed den sammen- 
skyllede Humus Materialet for Dannelsen af de Sandstene og 
Skifere, der omslutte de tertiære Planter. I зтаа Pytter samlede 
sig det kulsure Jernforilte, som saa indhyllede de Blade, der 
vare faldne i Vandet; derved dannedes Jernstenene, der ofte 
ere saa fulde af Planter, at de synes at ligge ligesom i en 
Convolut af Blade. Udstrakte Tørvemoser afgave Materialet for 
Brunkullagene. 

At disse Blade hidrøre fra Planter, der voxede i Grønland 
og ikke kunne være tilflydte eller nedblæste fra fjerntliggende 
Steder, fremgaar utvivlsomt af talrige Kjendsgjerninger. Jeg 
har allerede tidligere omtalt dette (jvf. Flora foss. arct. I, S. 14 
og 49) og vil her kun fremhæve følgende: 1) den masseagtige 
Forekomst af fossile Blade paa saa mange (omtrent 43) Steder 
i Grønland; 2) den fortræffelige Vedligeholdelse ogsaa af fine, 
unge Blade (som de endnu sammenfoldede Blade af Kastanien), 
ligesom ogsaa af meget store Blade, der ikke have kunnet 
taale en lang Transport, f. Ex. af Ege, Plataner, Magnolier 
0. fl.a.'); 3) den samtidige Forekomst af Blade, Blomster og 


4) Et Blik paa Tavlerne viser os talrige, store Blade, der ere fuldstændigt 
eller døg næsten fuldstændigt vedligeholdte; at mange foreligge sønder- 
revne eller kun i Brudstykker, hidrører for en stor Del kun derfra, at 
de ere slaaede itu ved at brækkes ud af Stenen. Den rejsende kan ikke 
godt anvende Frysningsmethoden, som vi allerede i mange Aar have 
benyttet ved Oeninger-Bladene, og ved hvilken de fuldstændige Blade 
erholdes. 


190 


Frugter af samme Art, saaledes af Blomsterstanden af Cycas 
ved Siden af Bladet, af Frø og Blade af Zamites globuliferus, 
af Kastaniens Hanblomsterrakler ved Siden af et Blad, af Laur- 
bærrets Blade, Blomster og Frugter, af Hanblomster, Kogler, 
Frø og Kviste af Sequoia Langsdorfii samt af Taxodium og 
Thuya, Frugtaxene og Bladene af Myrica, Blad, Frugt og Torn 
af Paliurus Colombi, Blade og Bærfrugt af Diospyros brachyse- 
pala, Frugter og Blade af Platanerne og Asketræerne (Fraxinus 
macrophylla) о. fl. a.; 4) de opret staaende Stammer, som Ing- 
lefield og Nordenskiøld have seet i Atanikerdluk, og som 
ogsaa Rink omtaler (sml. de danske Handelsdistrikter i Nord- 
grønland, I, S. 173). Af det Tre, som Nordenskiold har 
beskrevet og afbildet, var ikke alene Rodmassen, der forgrenede 
sig i Skiferen, men ogsaa den nederste Del af Stammen be- 
varet, hvorfor Træet højst sandsynligt ikke vilde have faaet en 
oprejst, men en liggende Stilling, dersom det var kommet 
svømmende derhen. Nordenskiold saae paa det samme 
Sted flere saadanne Træstammer, hvis øverste Ende dels 
hævede sig op over Sandet, hvori de havde deres Leje, dels 
dannede en sort Plet i det hvide Sand. Det i sin Tid -ikke 
tildækkede øverste Parti af Stammen kunde ikke vedligeholde 
sig, saa at kun dens Basis. tilligemed Rodmassen er forbleven 
tilbage; 5) taler ogsaa Forekomsten af Insektvinger ved Bladene 
for, at disse ikke kunne være svømmede hid fra et fjernt- 
liggende Sted; 6) maa vi ikke glemme, at alle tertiære Lag 
maa være opstaaede som Ferskvandsdannelser раа Fastlandet 
og kunne derfor ikke vere paavirkede af Havstromninger’). 
Dette gjælder ogsaa om Komelagene, i hvilke vi træffe Brunkul 
og hele Sammenfiltringer af Fyrrenaale. Legge vi disse i 
Vand, falde de fra hinanden, og Naalene kunne let skilles ad. 


1) Beccaris Hypothese, at Gronlands fossile Planter maaske nedstamme 
fra et bjergfuldt Atlantis, beror paa fuldstændigt Ubekjendskab med de 
faktiske Forhold. 


191 


Disse Filtdannelser vilde ikke have kunnet yde Havets Bølger 
nogen Modstand. 

Naar nu ogsaa den Maade, hvorpaa de fossile Planter fore- 
komme, Floraens hele Sammensætning og Planteorganernes Be- 
skaffenhed ikke efterlade nogen Tvivl om, at det hele Plante- 
materiale, som hvert Findested har leveret, ikke kan være 
svømmet hid fra fjerne Lande, men maa tilhøre Grønland, saa 
er dermed ikke sagt, at alle disse Planter skulde have voxet 
раа det Sted, hvor Levningerne af dem findes. Med Sump- og 
Vandplanterne har dette sandsynligvis været Tilfældet, men ikke 
med Buskene og Træerne. Disse maa have bedækket Bred- 
derne af Søer og Ferskvandsdamme tilligemed det omkring- 
liggende Land, og deres Blade kunne være blevne førte fra et 
Areal paa et Par Mil til de Steder, hvor de nødvendige Be- 
tingelser vare tilstede for, at de kunde forstenes. Det store 
Antal Arter, der samledes paa disse Lokaliteter, f. Ех. ved Ata- 
nikerdluk, lade formode, at der har været et større Omraade, 
hvorfra Planterne hidførtes; men den Omstændighed, at aaben- 
bart samtidige Dannelser, +. Ex. ved Atanikerdluk og Naujat, 
skjondt de ligge ner sammen, dog vise en betydelig Forskjel i 
Sammensetningen af deres Flora, godtgjor, at ogsaa den ner- 
meste Omgivelse har udoyet en stor Indflydelse paa denne. 

Hvilken Skikkelse Grønland har havt i Tertiærperioden, 
lader sig ikke bestemme, men Floraens store Rigdom gjør, at 
vi ikke kunne tvivle om, at vi her ikke have at gjøre med 
smaa Øer, men med et stort Fastland. Det er i høj Grad 
værdt at lægge Mærke til, at Saltvandsdyrene fra Grønlands øvre 
Kridt ere aldeles forskjellige fra dem i Europa, hvorimod flere 
Arter stemme overens med dem fra Nebraska. De vidne om, 
at Kridthavet strakte sig fra Nebraska op til Grønland, medens 
der sandsynligvis den Gang ikke var nogen direkte Havforbin- 
delse med Europa. I Tertiærtiden var der rimeligvis en Land- 
forbindelse med Europa over Island”, Færøerne og Skotland, 
hvorved vi faae en Bro for de talrige Planter, som Grønland 


192 


har fælles med Europa, og som uden Tvivl for en stor Del ere 
udgaaede fra Norden. Kaartene over Havdybderne vise, at 
Havet mellem Østgrønland og Europa har en ringe Dybde. At 
dette tertiære Fastland strakte sig fra Grønland højt op imod 
Nord, sees af Grinnell-Lands Plantelag, der endnu ved nesten 
82° N. В. fremviser den grønlandske Tertierflora, og, at det til 
sine Tider naaede til Spitsbergen, bliver meget sandsynligt ved 
det betydelige Antal af felles Arter. 

Dette store tertiære Fastland udviklede sig af det Fastland, 
der allerede i Kridtperioden indbefattede disse Egne. Det blev 
Udgangspunktet for den tertiære Flora, som derfra udbredte sig 
i alle Retninger og derfor maatte udøve en stor Indflydelse paa 
Sammensetningen af de sydligere beliggende Landes Plantedekke. 

Dermed staa Forandringerne af Jordens klimatiske Forhold 
i ner Forbindelse. 

Vi have allerede tidligere”) af Floraens Charakter søgt at 
eftervise, at paa den Tid, da Komelagene aflejredes, har Klimaet 
i Grønland mellem 70 og 71° N. Br. været subtropisk, og at 
Aarets Middeltemperatur omtrent har været 21—22°C. Vi have 
draget denne Slutning fra de tropiske og subtropiske Plante- 
former, som dengang voxede i Grønland, navnlig fra de talrige 
Gleichenier og Cycadeer, fra den storbladede Oleandra, den 
nydelige Adiantum og Asplenierne. De talrige Naaletræer tyde 
vel ikke paa Troperne, men dog paa den subtropiske Zone og 
den varmere Del af den tempererede Zone. De senest hjem- 
bragte Samlinger stadfæste disse tidligere indvundne Resultater, 
idet de nye tilkomne Arter antyde den samme klimatiske Charakter. 

Da tidligere kun to Cycadeer og tre Gleichenier vare blevne 
mig bekjendte fra 'Atanelagene, og da Atanefloraen syntes at 
antyde et køligere Klima, end den øvre Kridtflora i Bøhmen og 
Mihren, troede jeg at kunne uddrage den Slutning deraf, at der 


i det øvre Kridt havde fundet nogen Aftagen i Temperaturen 


La 


1) Нога foss. arct. Ш, «Kreideflora», $. 14. 


wir re, 


193 


Sted, og at der allerede den Gang var begyndt en zonevis 
Fordeling af Varmen. 

De nylig opdagede Planter i Grønland have ikke bekræftet 
denne Anskuelse, idet der deriblandt fandtes et betydeligt Antal 
nye tropiske Former. Iblandt de 177 Arter, som vi nu kjende 
fra Atanelagene, er der af tropiske og subtropiske Former: 
træagtige Bregner (Cyatheer og Dicksonier), 6 Gleichenier, 8 
Cycadeer, 1 Zingiberites, 2 Dammara-Arter, 3 Figentreer, 7 
Laurineer, 2 Eucalyptus-Arter, 2 storbladede Aralier, 2 Iben- 
treer, 1 Nelumbium, 2 Sapindus-Arter, 3 Cassier og 2 Dal- 
bergier. I Særdeleshed maa fremhæves Dicksonia punctata, der 
dannede store Stammer, og Cycas Steenstrupi, der slutter sig 
ner Ш С. revoluta. Den har hjemme i Tropeverdenen; men 
dens Его modnes endnu i Madeiras Haver, hvor jeg selv har 
plukket dem. Da en treagtig Bregne (Dicksonia antarctica) paa 
Ny-Seeland naaer indtil 431/>° S.B., kunde vel et Klima, saa- 
ledes som det, der for Tiden hersker i Omegnen af Funchal 
paa Madeira (med en aarlig Middeltemperatur af 1§—19° C.), 
vere tilstrekkeligt for Atanefloraen; dog maa jeg tilstaa, at de 
talrige, nyligt fundne Cycadeer og Gleichenier udviske den 
klimatiske Forskjel, som jeg tidligere antog var udtrykt i 
Kome- og Atanefloraen. De tilstede heller ikke lengere en 
Fastholden ved den tidligere Antagelse, at Grønlands øvre 
Kridtflora, sammenlignet med Tysklands, Bohmens og Mährens, 
tydede paa en aftagende Temperatur mod Nord. Grønlands 
Ataneflora nøder os til at antage, at der dengang har været de 
samme klimatiske Forhold mellem 70° og 71° N.B., som der sam- 
tidigt fandtes i Mellemeuropa under omtrent 50? N.B. En zonevis 
Forskjellighed i klimatisk Henseende er det derfor ikke muligt 
at eftervise for denne Tid (Cenoman), men den synes først at 
give sig tilkjende i det øverste Kridt. I Patootfloraen mangle 
Cycadeerne ganske, og der optræde Birkene, Elletræerne, Aske- 
træerne, Lønnen og Hvidtjørnen, Træ- og Busktyper, som nu 


navnlig tilhøre den tempererede Zone. Men ligeoverfor disse 
= 13 


194 


9 


staa som tropiske og subtropiske Former: 3 Gleichenier, 2 
Dammara-Arter, 2 Figentræer, 2 Kaneltreer, 2 Ibentræer, 1 
Sebetre og 3 Sapotaceer. 

De hyppigste Egearter (Quercus Johnstrupi og Q. Marioni) 
svare til japanske Arter (Q. annulata og Q. glauca), ligeledes 
Glyptostrobus, Cephalotaxites og de storbladede Viburnum-Arter ; 
de talrige Rhamneer (Paliurus, Zizyphus og Ceanothus) have 
deres nermeste Slegtninge i den subtropiske og i Middelhavs- 
Zonen, og Sequoierne hensette os til Kalifornien. 

Ved de tropiske og subtropiske Former slutter denne 
Patootflora sig nærmere til Kridtfloraen end til Grønlands 
tertiere Flora og fordrer et varmere Klima end denne; men 
de iblandede Typer fra den tempererede Zone bane Vej for 
Overgangen. 

Den rigtignok endnu ikke fuldstendig sikre eocene ark- 
tiske Flora, der iagttages ved Unartok, synes i sin klimatiske 
Charakter at samstemme med Nedre-Miocen. 

Jeg har i Aaret 1868 beskrevet 105 Arter af miocene 
Planter fra Nord- Grønland”) og udforligere omtalt den Tem- 
peratursphere, i hvilken de nærmest beslægtede, nulevende 
Arter bevæge sig (5. 64 fig.). Jeg har deraf sluttet, at den da- 
værende Flora for Nord-Grønland under 70° N.B. krævede en 
aarlig Middeltemperatur af i det mindste 9°C., at Middel- 
temperaturen om Vinteren ikke har været under Nul, medens 
Sommertemperaturen maa have været 161/2—171%/2° C. I de 
sidste 14 Aar er Antallet af Grønlands: miocene Planter blevet 
meget forøget. Indtil Aaret 1875 beløb det sig til 169 Arter; 
men de nye Samlinger indeholdt 113 nye Arter, saa at det 
samlede Tal derved steg til 282. Iblandt disse nyligt fundne 
Arter er der flere, der kræve en højere Temperatur, end vi 
tidligere havde antaget, saa at vi maa sætte den aarlige Middel- 
temperatur op til 12° С. 


1) Flora foss. aretica, }, S. 86 fig. 


195 


Naar vi betragte de miocene grønlandske Planters klimatiske 
Charakter efter deres nærmest beslægtede, nulevende Arter, 
maa vi fordele dem i flere Grupper. 

Til den første Gruppe henføre vi de Arter, hvis nulevende" 
Repræsentanter endnu findes i den arktiske Zone. Dertil høre: 
Pteris oeningensis A. Br. (Pt. aquilina L.)'), Aspidium Escheri 
(A. thelypteris Sw.), Sparganium stygium (Sp. natans L.), Populus 
Richardsoni (Р. tremula L.), Р. Zaddachi (P. balsamifera), Corylus 
Мас Quarrii Forb. sp. (С. avellana 1.) og Menyanthes arctica. 

En anden Gruppe danne de Arter, hvis nulevende Repre- 
sentanter ikke berøre den arktiske Zone og i Europa indtage 
et Belte med en aarlig Middeltemperatur af 8—9° C., eller som 
dog kultiveres i dette Bælte og udholde Vintrene der. Dertil 
maa regnes: Onoelea sensibilis L., Osmunda Нееги Gaud. (0. 
regalis L.), Ginkgo adiantoides Ung. (G. biloba L.), Thuya borealis 
(Th. orientalis L.), Th. Ehrenswardi, Sequoia Sternbergi Gp. sp., 
$. Langsdorfii (5. sempervirens Lamb.), Glyptostrobus europaeus 
og Gl. Ungeri (Gl. heterophyllus), Taxodium distichum L., Libo- 
cedrus Sabiniana, Pinus palaeostrobus Ett. (P. strobus L.), P. 
M Clurii (P. alba), Phragmites oeningensis A. Br. (Phr. communis 
Trin.), Liquidambar europaeum A. Br. (L. styraciflua L.), Populus 
mutabilis (P. euphratica Ol.); Pilearterne, Alnus Kefersteinii (A. 
glutinosa), Betula Brongniarti Ett. og В. prisca Ett., Carpinus 
grandis Ung. (C. Betula L.), Ostrya, Fagus Deucalionis Ung. 
(F. sylvatica) og Е. Antipofi (Е. ferruginea Ait.), Castanea Ungeri 
og С. Kubinyi (С. vesca Grtn.), Quercus gronlandica (Q. Prinus), 
Ulmus plurinervia og U. borealis, Planera Ungeri Ett. (Pl. Richardi 
Mich.); Platanerne og Noddetræarterne, Pterocarya denticulata 
Web. sp. (Pt. caucasica Kth.), Acerates veterana (A. longifolia 
Mich.), Diospyros brachysepala A. Br. (D. Lotus L.), Liriodendron 
Procaceinii (L. tulipifera L.), Sassafras Ferretiana Mass., Benzoin 
antiquum, Hedera M'Clurii (H. Helix L.), Magnolia Nordenskioldi 


1) De i Parenthes indesluttede Navne betegne de nulevende Arter, som ere 
nermest beslegtede med de fossile. 
157 


196 


og М. regalis, Cornus og Nyssa, Fraxinus og Viburnum, Vitis 
ОШ og У. arctica (У. Cordifolia), Acer trilobatum Stbg. sp. 
(А. rubrum) og A. angustifolium, Ptelea arctica, Sorbus grandi- 
folia, Crataegus, Rhamnus Rossmassleri (Rh. frangula L.), Prunus 
Scottii (Pr. laurocerasus L.) og Colutea Salteri. 

De nulevende Representanter for alle disse Arter taale 
Klimaet i Zurich (med en aarlig Temperatar af 9° C.); dog er 
dette den yderste Grændse for flere af dem, nemlig for Sequoia 
sempervirens, Glyptostrobusarterne, Libocedrus, Ginkgo, Sassafras, 
Benzoin og Prunus Laurocerasus, og disse danne Overgangen til 
en tredie Gruppe, hvis Repræsentanter ikke taale Zürichs Klima, 
og som derfor node os til at sætte den aarlige Middeltemperatur 
hojere. Disse ere folgende Arter: | 

1. Flabellaria gronlandica og Fl. Johnstrupi, to 
Viftepalmer, der rigtignok ikke svare nøjagtigt til nogen nulevende 
Art, men som dog lade formode, at de behøvede et lignende 
Klima som Europas, Asiens og Nordamerikas Viftepalmer. Den 
europæiske Art (Chamaerops humilis L.) nåaer indtil 432/39 N. B., 
til Nizza, hvor den aarlige Middeltemperatur endnu udgjer 15,6° C.; 
allerede i Padua taaler den (ved 13,7? С.) ikke mere Vinteren. 
Den amerikanske Dværgpalme (Sabal Adansonii Guerns.) lever 
i Floridas, Ny-Georgiens og Carolinas Sumpe og trives i Fri- 
land endnu ved Montpellier. Den asiatiske Chamaerops Fortunei 


Hook. er den eneste Palme, som ifølge en Meddelelse fra Sir : 


Joh. D. Hooker hidtil er gaaet Vinteren igjennem i Friland i 
den botaniske Have i Kew, medens den i Zürich, ligesom 
Ch. humilis, gik til Grunde. 

For Aarene 1871—75 haves for Kew følgende Temperatur- 
angivelser”). 


1) Jeg skylder Hr. В. Н. Scott, Direktør for det meteorologiske Institut i 
London, denne Meddelelse, Den aarlige Middeltemperatur i Greenwich 
udgjør (fra 1847—1869) 9.89 C., Jordens Middeltemperatur i 1 Tommes 
Dybde 11.19 G., i 3 Fod 2 Tommers Dybde 10.79 C., Minimum i denne 
Dybde 5.49 C., men i 1 Tommes Dybde 1.99 С. 


197 


Middeltal. Absol. Maximum. Minimum. 


ee 4.9 C. 12.1 С. —8.3 С. 
Februar ..... 4.3 - 13.3 - —5.1 - 
Maris i)... 6-1) - 6.4 - 19.2 - —4.9 - 
_ . 8.9 - 24.6 - —1.3 - 
LE iv. =. Whi 25.6 - (æn: 
ВАА 14.6 - 28.6 - 4.0 - 
MES iin. EE . 4: its - 31.4 - 6a = 
ВИ... . 16.7 - 202% = 1.8 - 
September... . 14.2 - 27.3 - 0.8 - 
“Oktober... )..- 9.6 - AH an 
November .... 5.9 - 15.6 - —6.6 - 


December .... 4.0 - 13.4 - —§.3 - 
Middeltal for Aaret: 9.9C. 


Vi kunne derfor апзее en aarlig Middeltemperatur af circa 
10° C. med en Vintertemperatur af 4.4° C. og en Sommer- 
temperatur af 16.3° С. samt et Kuldemaximum af 8° С. som det 
Minimum af Varme, den mest haardfore af de nulevende Palmer 
fordrer. Dertil maa bemærkes, at Chamaerops Fortunei i Kew 
uden Tvivl vilde gaa til Grunde, dersom den overlodes til sig 
selv. Et Land, der besad Viftepalmer, maa derfor have havt et 
varmere Klima, end vi nu træffe det i Omegnen af London. 

2. АГ Grønlands fire Laurbærarter staar ingen Art nogen 
nulevende såa nær, at denne kan betegnes som en Efterkommer 
af hin; dog lader deres Blades læderagtige Beskaffenhed for- 
mode, at de forholde sig paa en lignende Maade som Laurus 
nobilis L. Denne trives endnu ved Genfersøen (fra Lausanne 
til Montreux) i Friland, hvad der ikke теге er Tilfældet i Zurich. 
Nøjagtigt paa samme Maade forholder det sig med Magnolia 
grandiflora L., der er homolog med М. Inglefieldi i Grønland. 
For disse Træer maa vi antage en aarlig Middeltemperatur af i 
det mindste 10° С. 

3. Laurbærarterne og Magnolia Inglefieldi, Andromeda- 


198 


arterne, Prunus Scottii, Cocculitis Kanii og flere Ilex-Arter 
havde læderagtige og højst sandsynligt altidgronne Blade. 

4. Af Grønlands talrige Egearter svarer Quercus Ravniana 
til en japanesisk Art (О. grosse-serrata BL), О. Drymeia og 
Q. fucinervis til lignende i Mexico. 

5. Diospyros Loveni og D. auricula Ung. ere sydlige Former. 

6. Sapindus undulatus A. Br. har sin nærmeste Slægtning 
i Sap. marginatus Willd. fra den sydlige Del af de Forenede 
Stater (Texas og Ny-Georgien). 

7. Zizyphus-, Paliurus-, Пех- og Celastrus-Arterne pege 
hen paa den varmere Del af den tempererede Zone; ligeledes 
Rhamnus Eridani (svarende til Rh. carolineana Walt. fra Virginien 
og Kentucky) og Rh. Gaudini (jvf. Rh. grandifolia Fisch. fra 
Kaukasus). 

8. Phegopteris stiriaca og Pteris frigida ere to Bregnearter, 
der minde om sydlige Former. 

9. For Dalbergia Sotzkiana Ung. og D. bella kunne vi ikke 
anføre nøjagtigt tilsvarende nulevende Arter; men Slægten til- 
hører den varme og hede Zone. 

Denne Oversigt viser, at Flertallet af Grønlands miocene 
Planter vel svarer til Arter, som i Nutiden have hjemme i den 
tempererede Zone og ikke gjøre Fordring раа nogen højere 
Aarstemperatur end 9° C., men at der med dem fulgte et ikke 
ubetydeligt Antal Arter, der forlange en højere Temperatur. De 
dem nærmest lignende nulevende Arter kunne vel endnu udholde 
et Klima med en Aarstemperatur af 10—11° C., dog er dette 
den yderste Grendse, og det vilde sandsynligvis ikke kunne 
ske uden Menneskets Bistand. 

Dernest maa vi tage Hensyn til, at vi paa Grinnell-Land 
under 81° 44° N. В. endnu finde Sumpcypressen og Lovtreer, 
der tyde paa en Aarstemperatur af i det mindste 8° C., og i 
Spitsbergens Isfjord under circa 78° N. В. finde vi en Flora, som 
i det mindste krever 9° С. Tage vi denne Ш Maalestok og 
sammenligne den med Schweiz’s nedre-miocene Flora, der ved 


199 


47° №. В. fordrer en aarlig Middeltemperatur af 20,5° C., da faae 
vi for hin Tid en Temperaturforringelse imod Nord, der beløber 
sig til 0.37? C. for en Bredegrad. Havde Spitsbergen under 
78° N. В. en Aarstemperatur af 9° C., saa vilde Grønland under 
70° №. В. faae 11.96 С. eller med et rundt Tal 12? C., en Aars- 
temperatur, som vi i Betragtning af de sidst omtalte Plante- 
former uden Betænkning maa tildele Grønland ved 70° N. В. i 
den nedre-miocene Tid. Vi maa desuden antage, at Vinteren 
har været mildere, og at Jordbundens Temperatur har svaret 
til Luftens. 

Det vilde være meget ønskeligt, om disse paa Planterne 
begrundede Slutninger ogsaa prøvedes paa Dyreverdenen. Des- 
værre er der endnu ingen Pattedyr og overhovedet ingen 
Hvirveldyr blevet fundet i Grønlands tertiære Lag, og Tallet paa 
Insekter er endnu for ringe til derpaa at grunde en sikker Dom. 
I ethvert Tilfælde staa de 13 hidtil iagttagne tertiære Arter ikke 
i nogen Modsætning til de af Planterne uddragne Resultater. 
Vi have en stor Græshoppe (Locusta grønlandica), der slutter 
sig nær til den grønne Skovgræshoppe (L. viridissima L.), som 
er udbredt fra Nordafrika og Middelhavet indtil Sverig, men 
mangler i Lapland og Grønland; flere Biller (Trogosita, Cistelites, 
Helops og Buprestites), der ingen Repræsentanter have i den 
nuværende arktiske Zone, men derimod optræde i beslægtede 
Former i Europas tempererede Zone; det samme gjælder om en 
anselig Trætæge (Pentatoma boreale Hr.), medens en Vaarflue 
(Phryganea hyperborea Hr.) tilhører en Typus, der er udbredt 
fra Middelhavet til ind i den arktiske Zone. Grønlands hidtil 
kjendte tertiære Insekter have derfor den samme klimatiske 
Charakter som de nulevende Insekter i Mellemeuropa, medens 
der blandt Insekterne ved Radoboj, som tilhøre den samme 
Periode, optræder et betydeligt Antal tropiske Former. Det er 
i denne Henseende værdt at lægge Mærke til, at Grønlands 
Greshoppe er nærmest beslægtet med den over hele Europa 
udbredte grønne Skovgræshoppe, medens ved Radoboj den 


200 


tropiske Slægt Gryllacris og Acridiodeernes Gruppe optræde i 
talrige og prægtige Arter. 

Temperaturen danner Hovedregulatoren for Klimaet, dog 
hører ogsaa Vandet til Plantelivets Grundbetingelser, og For- 
delingen af de vandrige Nedslag over Jorden er af stor Betyd- 
ning for det. Kome- og Atanelagenes Flora godtgjør ved sin 
Rigdom paa Bregner, at Klimaet har været meget fugtigt, da 
den dannedes, og ligeledes maa rigelige Vand-Nedslag have 
dannet en Forudsetning for de Sumpcypresser, Sequoier og 
Popler, der paa Tertiertiden vare udbredte over Grønland og 
hørte til dets hyppigste Træer. Jeg kan derfor ikke tiltræde 
Nordenskiølds Anskuelse, at Grønland paa Kridt- og Tertiær- 
tiden har været en af Oaser afbrudt Sandørken. Tvertimod maa 
en yppig Skovvegetation, som kun er mulig ved et fugtigt Klima, 
have bedækket Landet"). 

De paa Grønlands Planter begrundede Resultater stemme 
overens med dem, der ere vundne paa andre Omraader af den 
arktiske Zone og meddelte i Flora arctica. Vi kunne sammen- 
fatte de vigtigste i følgende Sætninger: 

1. I Nedre-Carbon (Ursa-Etagen) fandtes раа Bjorneøen 
(74.30? N.B.) og i det indre af Isfjorden paa 78° №. В. en Flora, 
der i de vigtigste Arter stemmer overens med Europas Nedre- 
Carbonflora, og den derpaa følgende Bjergkalk indeslutter i den 
arktiske Zone for en stor Del de samme Dyrearter som i Europa, 
ja, enkelte Arter findes endogsaa i Tropeverdenens Bjergkalk. 


1) Prof. Whitney har i sit Arbejde om Klimaternes Forandringer (the climatic 
changes of the later geological times, Cambridge 1882) søgt at vise, at 
der i de ældre Jordperioder er faldet meget mere Vand ned paa Jorden, 
og at en efterhaanden fremadskridende Aftagen af de vandrige Nedslag 
har fundet Sted efter den yngre Tertiærtid. Denne Luftens fremad- 
skridende Udtørring, der træffer hele Jorden, udleder han af Fastlandets 
Tiltagen og Temperaturens Nedgang, og han søger at eftervise, at mange: 
Dele af Asien og af Middelhavslandene derved og ikke ved den af Mennesket 
hidførte Rydning af Skovene have mistet deres Frugtbarhed. Temperaturens 
Aftagen, mener han, skyldes Solen. 


201 


Australiens Bjergkalk har omtrent еп Trediedel af Arterne til- 
fælles med Europas. 

2. Fra Triastiden have vi paa Spitsbergen under 781/2° N. В. 
kæmpemæssige Saurier og Havmuslinger lig dem, som den Gang 
levede i Europa. 

3. Fra den brune Jura kjende vi fra Сар Boheman paa 
Spitsbergen (78° 24° N.B.) en Flora, der ved sine Cycadeer og 
Coniferer slutter sig til den samtidige i England, men ogsaa 
stemmer overens med Floraen i Nordsibirien under 70°/:° og 
71° N.B. Ogsaa Sydsibiriens og Amurlandets Juraflora har den 
samme klimatiske Charakter, og dette gjælder ogsaa om Floraen 
fra Rajmahalhojen i Indien’). Fra det tropiske Asien indtil 
Ishavet og Spitsbergen er det Cycadeerne, Bregnerne og Naale- 
treerne, som danne Plantedekket, og i Havet ved Spitsbergen 
og ved Prins-Patrick-Qen (761/з° N. В.) levede Ammoniterne, 
ligesom i de tropiske Farvande. 

4. I Grønlands nedre Kridt finde vi ved 71° М. В. en Flora, 
der tyder paa et fugtigt, hedt Klima og en aarlig Middeltemperatur 
af 21—22° C. 

5. I Grønlands øvre Kridt kan der i den nederste Afdeling 
endnu ikke paavises nogen Nedgang i Temperaturen; en saadan 
giver sig forst tilkjende ved Cycadeernes Forsvinden i det overste 
Kridt, der danner Overgangen til Tertierformationen. 

6. I Nedre-Miocen (de nordtydske Geologers «Ober-Oligo- 
cen») er denne Nedgang i Temperaturen tydeligt udtalt, og for 
Grønland maa vi ved 70° N. В. bestemme den aarlige Middel- 
temperatur til 12° С. 4 

Tropiske Former, der i Europas Nedre-Miocen (i Frankrig, 
Schweiz og Tydskland) danne et ikke uvæsentligt Element i Floraen 
og ogsaa findes i Grønlands øvre Kridt, ere næsten ganske for- 
svundne fra Grønlands miocene Flora, og det er i denne Hen- 
seende meget mærkeligt, at der i Grønlands øvre Kridt forekommer 


1) Smlg. Flora foss. arctica, IV, Sibiriens Juraflora, $. 20. 


202 


to Kanelarter, der have еп stor Udbredelse i to meget nær- 
beslægtede Arter i Europas Miocen, men mangle i Grønlands, og 
vi tør vel antage, at de ere forsvundne i Grønland, fordi Klimaet 
er blevet for koldt for dem. De talrige miocene Arter, der ere 
fælles for Europas og Grønlands Flora, ere for en stor Del 
Repræsentanter for den tempererede Zone og ere sandsynligvis 
indvandrede hertil nordfra. Mange af disse паае kun ind i den 
baltiske Flora, men andre strække sig til Sydtydskland og Schweiz, 
hvor der endnu findes 76 miocene grønlandske Planter. 

Blandt disse Repræsentanter for den tempererede Zone er 
der flere, som tilhøre den varmere Del af samme. Disse ere 
forsvundne paa Spitsbergen og Grinnell-Land; desuagtet findes 
endnu paa det sidste Sted Taxodium distichum, og раа Spits- 
bergen Sequoierne og Glyptostrobusarterne, der vidne om den 
mægtige Forskjel mellem før og nu. 


IV. 


Om fossile Saltvandsdyr 


fra Nord-Gronland 
| af 
P. de Loriol. 
Genf, 1882. 


(Meddelt i et Brev til Prof. O. Heer.) 


Vous avez bien voulu me communiquer les échantillons de 
Mollusques et d’Echinodermes fossiles qui ont été recueillis 
en Greenland, dans les mêmes gisements d'où proviennent les 
plantes fossiles qui font l’objet de votre monographie. Je les 
ai examinés avec tout le soin possible, et je viens vous faire 
part du résultat de mes recherches. 

Malheureusement beaucoup d'échantillons sont trop mal 
conservés pour pouvoir étre déterminés. Trop souvent ce sont 
des empreintes, ou bien des contre-empreintes, parfois bien 
nettes, mais représentant toujours les fossiles aplatis, écrasés 
ou incomplets; dans cet état l'examen d'une bonne partie des 
caractères est tout-à-fait impossible. 

Le nombre des espèces que j'ai pu rapporter à des espèces 
connues est extrémement restreint; la plupart sont nouvelles, 
ou, tout au moins, il m'a été impossible de trouver leurs noms, 
malgré toutes mes recherches. ' 

Je résume mes déterminations dans les notes suivantes: 


FOSSILES РЕ KOOK ANGNERTUNEK, NIACORNAT, etc. 


Caccaires noirs. — La roche est remplie de fossiles, surtout 
de coquilles de mollusques gastéropodes et acéphales, en général 
de petite taille, dont le test est souvent conservé. Un très реш 
nombre de ces espèces ont pu étre rapportées à des espèces 
décrites. 


206 


Je mentionne, en première ligne, le Dentalzum gracile, Harz 
et Мевк, de «Fort Pierre Group» dans le Missouri; il est abondant, 
son ornementation est particulière et bien conservée. La com- 
paraison de tous les caractères n’est pas possible, parce qu'il 
n'y a que des fragments, mais je crois que cette determination 
peut étre acceptée avec une très-grande probabilité. 

Entalis paupercula, Мекк et Hayden, plus rare; determination 
également très probable. L’original est de «Fox Hills group», 
mais, d'après Мевк, l'espèce se retrouve aussi en Missouri, 
dans «Fort Pierre Group». 

Vanikoro ambigua, Merk et Haypen, de «Fort Pierre Group»; 
détermination trés probable; pour qu'elle soit certaine, il faudrait 
pouvoir vérifier des caractères qui ne se montrent pas. 

Pecten ataensis, P. ve Говют. Un échantillon (que je crois 
tout-A-fait certain) de cette espèce abondante à Ata, à laquelle 
j'ai donné un nom provisoire, viendrait relier ce niveau des 
calcaires noirs à celui d’Ata. 

Tornatella, deux espèces nouvelles, dont l’une trés-petite. 

Cylichna ou Tornatina, charmante espèce nouvelle, voisine 
de certaines espèces décrites de «Fort Pierre Group» et «Fox 
Hills Group», mais certainement différente. 

Natca, sp. nova. 

Corbula, sp. nova. 

Alvéole de Belemnites ou de Belemnitella. 

Un Céphalopode voisin de certains Scaphites de «Fox Hills 
Group», décrits par Meex, mais beaucoup trop incomplet pour 
être déterminable, 

Pattes de crustacés. 

| paraît que, dans le Dakota, les fossiles de «Fort Pierre 
Group» sont renfermés dans des concrétions dures de matiére 
argileuse foncée, comme à Niacornat. Les fossiles de ce groupe 
se trouvent souvent avec des fossiles de «Fox Hills Group». 
Dans ce dernier groupe il y a des couches arénacées et ferru- 
gineuses qui passent à des grès ferrugineux. C'est donc, 


207 


probablement, å «Fort Pierre Group» qwil faudrait rapporter 
ces calcaires noirs de Niacornat, etc. 


KORDLORTOK (ALIANAITSUNGUAR). 


Je nai rien pu déterminer dans le conglomérat singulier 
de Kordlortok. 


NOTES SUR LES FOSSILES DE ATA «a ET ATAD 
ET ATANE. 


Ce sont des roches argilo-schisteuses rouges, plus ou 
moins foncées, ayant l'aspect d'une terre cuite, et plus aréna- 
cées à Atane. Les faunes de ces trois gisements paraissent 
étroitement liées. Je n'ai rencontré aucune espèce que j'aie pu 
rapporter, avec une parfaite certitude, à une espèce décrite. Il 
n'y a guère que des mollusques acéphales; je n’ai vu que deux 
Gastéropodes. 

Cerithium sp. Mal conservé; un seul individu; le genre 
n’est pas certain. Ata b. | 

Denialium, sp. nova, å sillons profonds et peu nombreux. 
3 ex. Ata 5. 3 ex. Atane. 

Thracia sp.? Le genre ne peut être déterminé correctement. 
1 ex. Ata 6. 1 ex. Atane. 

Petite espèce curieuse ressemblant à une реше Pholadomye, 
mais le genre exact ne saurait être déterminé. 1 ex. Ata 0. 

Lucina, très-voisine de Lucina subundata, Hart et Meer, 
cependant, bien qu'il y ait une tres-grande probabilité que се 
soit cette espèce, il n'y a pas identité certaine. Les exemplaires 
sont incomplets. 1 ex. de Ata а, 2 ex. de Ata 6. 

Lucina, une espèce de grande taille, rapprochée également 
de Lucina subundata, mais pas identique. 1 ex. type et I plus 
petit, de Atane. 

Lucina? sp. nova. 2 ex. de Ata a et 5 de Ata 6, qui me 
paraissent appartenir à la même espèce. 


208 


[мета sp. nova. 2 ex. de Atane. Cette espèce me paraît 
différer de la précédente. 

Lucina? sp. Genre et езрёсе douteux. 1 ex. de Ata a. 

Autre Cucina? également douteux. 

Astarte Steenstrupi, nova species. Espèce remarquable par 
le rétrécissement de son extrémité buccale. Je ne la trouve 
nulle part décrite. 10 ex., tout de Ata a. 

Astarte? sp. Genre douteux; grande espéce a stries con- 
centriques très-fines, accompagnées de plis concentriques. 2 ex. 
de Ata a. 

Astarte ou Lucina? sp. Espèce trés-voisine de la précé- 
dente. Atane. 

Nuculana bisulcata, Meex et Harney. Empreinte externe 
ressemblant tout-a-fait à cette espèce. Toutefois il y a quelque 
réserve à faire sur la détermination d'un exemplaire incompléte- 
ment connu. 1 ex. de Ata 6. L'original de l'espèce est de 
«Fort Pierre Group». 

Autre Nucula, voisine de la précédente, mais à région buc- 
cale proportionellement plus courte. | 

Nucula?? Espèce douteuse. 2 ex. de Ata b. 

Autre Nucula ressemblant à la précédente. Ata 6. Atane 1 ex. 

Nucula sp. nova. 1 ex. de Ata 6. 

Nucula, autre espèce très-voisine de la précédente, mais 
pourtant différente. 

Pecten ataensis, sp. nova, du groupe du Pecten alpinus, à 
valve supérieure couverte de lignes rayonnantes et concentriques, 
à valve inférieure ornée d'une douzaine de fortes côtes rayon- 
nantes saillantes. Espèce abondante. Ata a, Ata 6, Atane. 

Espèce ressemblant au Solemya subplicata, Merx, mais 
différente. Il me paraît même très-douteux que ce soit un 
Solemya. Genre indéterminé. 2 ex. de Ata b et I de Atane. 


Nodosaria ou Dentalina, qui a quelques rapports avec le — 


Nodosaria septemcostata Gemirz, mais pourtant bien différente. 
2 ex. de Ata 6, 1 ex. de Atane: 


0427 


Zen к ЧР 


a: 
as 


209 


Débris d'un Oursin qui peut fort bien avoir été un Hemiaster, 
toutefois je crois que ce n'était pas le même Hemiaster que 
celui de Patoot, à en juger par l'empreinte du péristome, qui 
est certainement différent de celui de cette espèce. Plusieurs 
fragments, tous de Ata 6. 

Une empreinte curieuse, couverte de très-fines stries rayon- 
nantes, pourrait avoir appartenu à un brachiopode. Genre et 
espèce inconnus. 


FOSSILES DE PATOOT. 


Solemya subplicata, Mrex et Hayden, une empreinte dont 
la détermination me paraît sûre. Patoot а. L’original est de 
«Fox Hills Group». 

Lucina subunda, Meer et Hatt, un individu très-probable, 
sinon absolument certain, à cause de sa conservation. Patoot a. 
L'original est de «Fort Pierre Group, upper part». 

Avicula (Oxyptera) nebrascana, Evans et Suvmarv. Valve 
gauche, 48 ex. de Patoot a. Valve droite, 14 ex. de Patoot a, 
1 ex. de Patoot 6. 5 ex. à deux valves, tous indiqués de Patoot a, 
mais l’un a pourtant bien la couleur de Patoot 6. Je crois cette 
détermination incontestable. Cette espéce parait abondante dans 
l'Amérique du Nord et avoir vécu en société. Elle se rencontre 
au Missouri «from the upper part of Fort Pierre Group, through 
the Fox Hills Group». 

Hemiaster Humphreysianus, Meex et Havnen. Quelques ехет- 
plaires me paraissent certains, d’autres le sont moins, mais, 
cependant, ils appartiennent probablement à cette espèce. Comme 
aucun n'est complet et que bien des caractéres manquent, il est 
nécessaire de faire des réserves. Les fascioles et les tubercules 
ne sont point indiqués sur l'original de l'espèce, c'est encore 
un élément de comparaison qui manque, car on les distingue 
dans quelques exemplaires de Patoot. Le fasciole est bien celui 
des Hemiaster. Tous les exemplaires sont plus ou moins écrasés. 


Les caractères appréciables sont bien ceux de I’ Hemiaster 
Me 14 


210 


Humphreysianus. Je suis porté a croire aussi que plusieurs des 
exemplaires de Patoot qui, au premier abord, s'en éloignent, 
appartiennent cependant & cette méme espéce. On retrouve, 
en général, les caractères de ses ambulacres, dont les postérieurs 
pairs ont le '/з de la longueur des antérieurs pairs, et des 
paires de pores de moitié moins nombreuses dans chaque série. 

Les échantillons de cet oursin, très-nombreux, mais très 
fragmentaires et la plupart indéterminables, proviennent de 
Patoot a, mais il en est trois de Patoot 6 qui me paraissent 
appartenir à la même espèce.. 

Пу avait encore à Patoot а un autre Spatangoide de grande 
taille, et un autre de très-petite taille, mais ils sont tout-à-fait 
indéterminables. 

Inocérames de Patoot b. J'ai étudié avec soin les Inocérames 
de Patoot 6. Les fragments sont très-nombreux, mais les indi- 
vidus présentant des caractères spécifiques appréciables sont 
bien rares. Malgré les recherches auxquelles je me suis livré, 
il m'a été impossible de les identifier avec des espèces décrites. 
On ne peut les rapporter à aucune des espèces des gisements 
crétacés de l'Europe. Ancune de celles qui ont été décrites en 
Amérique, entr’ -autres celles de «Fox Hills et Fort Pierre Group», 
n’est identique. Celles qui. se trouvent dans «Upper cretaceous 
beds» du Missouri avec l’Avicula nebrascana, sont toutes diffé- 
rentes. Un ou deux exemplaires de Vile de Sachalin, parmi un 
grand nombre d’autres que Ев. Scammr rapporte à une même 
espèce, semblent se rapprocher de certains individus de Patoot, 
mais il n’y а nullement identité. J'ai le sentiment que ces 
espèces du Greenland sont nouvelles, malheureusement toutes 
ne sont pas assez bien connues pour pouvoir être suffisamment 
caractérisées. Afin de fixer les idées, je leur ai donné des 
noms provisoires. 


Inoceramus grenlandicus, nov. sp., est une espèce ovale, 


allongée, à côtes fines et régulières, du reste incomplétement 
connue. 3 ex. de Patoot b, 1 probable de Patoot a. 


pus 


абы Е. SEEST SELEN 


ee AE te 


ges + 


en. 


+ 


211 


Inoceramus Steenstrupi, nov. sp., est une grande espèce 
remarquable par ses grosses côtes concentriques très serrées, 
très onduleuses, croisées, sur une partie de leur parcours, par 
des côtes rayonnantes qui les rendent tuberculeuses. Sur les 
bords il y avait quelques épaississements. On connaît déjà des 
Inocérames à côtes tuberculeuses. Sur les bords il y avait 
quelques épaississements. On connaît déjà des Inocérames à 
côtes tuberculeuses, mais aucun ne peut être confondu avec 
celui-ci. Sa forme exacte n'est pas connue. Le principal 
fragment est de Patoot b; il y en a trois de Patoot а, entr’autres 
un qui dénote une taille énorme. 

Inoceramus patootensis, nov. sp. Grande espèce fort remar- 
quable, dont la forme est inconnue, mais qui paraît avoir été 
fort grande, moins cependant que I’ Lnoceramus Steenstrupi. Elle 
est ornée de côtes concentriques trés-onduleuses, avec des 
épaississements, des saillies comprimees très-marquées. Il y a 
des espèces décrites qui ressemblent vaguement à celle-ci, mais 
aucune nest identique. Très caractéristique. 5 ex. de Patoot b, 
2 ex. très certains de Patoot a. D'autres fragments très petits 
lui appartiennent probablement encore. 

Un exemplaire de Patoot а ressemble un peu à /noceramus 
lingua Goldfuss (M. Scazvrer a déjà signalé cette ressemblance), 
mais il appartient à une espèce différente; il se trouve sur une 
plaque à côté d’un Hemiaster, qui est très probablement Hem. 
Humphreysianus, Мевк et Haypex. Cette espèce me paraît différer 
aussi de Jn. grænlandicus, mais, avec des exemplaires aussi 
imparfaits, les caractères ne sont pas faciles à constater. 

Il y avait encore d'autres espèces d’Inocerames dans les 
gisements de Patoot a et de Patoot 6, mais les fragments sont 
trop petits, trop incomplets, pour qu'on puisse rien en dire. 

Il me paraît possible que les échantillons provenant de 
Patoot а, ou de Patoot 6, comme pour Ata а et b, n'ont pas 
toujours été très exactement séparés, à en juger du moins par 


14* 


212 


la couleur des divers exemplaires, mais je m'en suis tenu 
exactement aux étiquettes. 

En somme, Patoot a et Patoot 5 ont plusieurs espèces 
communes, mais avec un degré très inégal de fréquence dans: 
les deux niveaux; ainsi l’Avicula nebrascana, très abondante en 
Patoot a, est fort rare en Patoot 6. Il en est de même pour 
l'Hemiaster. C'est le contraire pour les Znocérames. Mon sen- 
timent est que Patoot a et Patoot 6 sont deux couches un peu 
différentes par leur faune, mais reliées par des espèces communes 
et faisant partie dun même ensemble. Elles doivent étre rap- 
prochées des «Fox Hills Groups» et de «Upper Fort Pierre 
Group» du Missouri, et former la partie supérieure du terrain 
crétacé. Je ne pense pas qu'elles puissent constituer la partie 
inférieure du. tertiaire. Toutes leurs affinités (pour ce qui tient 
aux mollusques) me paraissent être avec la craie supérieure. 

Quant à Ata a et b, et Atane, je crois que ce sont aussi 
des couches un peu différentes par leurs faunes, mais se reliant 
étroitement entre elles par plusieurs espèces, et appartenant à 
un même ensemble. Je n’ai pu rattacher à des espèces connues 
aucune de celles qui proviennent de ces gisements, du moins 
avec une certitude complète. La plupart sont certainement des 
espèces nouvelles, entr'autres, Astarte Steenstrupi et Pecten 
ataensis, ce dernier est très caractéristique. Les analogies, et 
peut-être même une ou deux espèces, si mes déterminations 
étaient précises, relient ces couches à celles de «Fort Pierre 
Group». Une espèce semble le confirmer: parmi les espèces 
du gisement de Niacornat, que je rapporte au «Fort Pierre 
Group», j'ai trouvé une valve du Pecten ataensis, tres caractéri- 
stique, de la couche de Ata. Nous aurions ainsi: 

Calcaires noirs, argileux, en rognons, de Niacornat. «Fort 
Pierre Group». 

Couches ferrugineuses de Ata. «Fort Pierre Group». 

Couches ferrugineuses de Patoot. «Fox Hills Group». 


PRE OT ее 


BOULE MINT EEE GE 


EA De 


р 
en 


… 


ae ae 


213 


Ainsi que l’observe Meer, plusieurs espèces se trouvent 
passer de «Fort Pierre Group» à «Fox Hills Group». Le tout 
serait du sénonien supérieur. | | 


* * 


x 


Voila tout ce que je puis dire, cher Monsieur, c'est peu 
de chose, comme vous le voyez, mais je n'ai pas su mieux 
utiliser les fossiles que vous m'avez communiqués. Quelque 
autre, ayant plus de sagacité que moi, en aurait peut-être tiré 
davantage. ” 


Tay 


PER NET EU WEERHETETT С ОТ 
Le quo ИИ ко? gran) rot tots 


“uote, поме. иди 


чиогнош ‘fiat sy Joo) ВО 


eAljaant. 23| “allie 


чение" 
aly 198890 


FEST 90. 


Hinvae: ЭВ 
- i 


os Hind 


1 
. 
‘ 
— 
. 
( 
у 
1 
nu 
i 
a 
4 
В 
{ 
a 
à 


Et Par Bemærkninger 
til Prof, Heers Afhandling i dette Hefte 


af 


K. J. V. Steenstrup. 


Da pag. 87 (Flora fossilis gronlandica, I, pag. 53 og II, pag. 154) 
omtalte Jernsten fra Kook (Kome) med Aftryk af Sequoia fasti- 
giata, er ikke nogen løs Blok, men forekommer som Nyrer 
i en Lerskifer, der indeslutter et 2 Fod mægtigt Kullag, som 
ligger i en Højde af 122 Fod, lidt Syd for Huset, eller с. 1/3 Mil 
østlig for den Skrænt, hvori Skiferen med «Komelaget» findes. 
Da Lagenes Fald ved Kook i det Hele taget er svagt østligt, 
vil Skiferen med Jernstenen, hvis den strækker sig hen over 
Komelaget, komme til der at ligge i en Højde af vel 3—400 Fod. 
Jernstennyrerne fremkom ved Kullagets Afdækning i temmelig 
betydelig Mængde; men i de vistnok henimod hundrede Stykker, 
jeg undersøgte, fandt jeg kun enkelte Planteaftryk. 

Om Beliggenheden af den pag. 90 omtalte Lokalitet Delleroa 
vides kun, at den ligger ved Umanaks Fjord. Stykkerne hidrøre 
fra Dr.Pfaff. Det er muligt, at de ere fra Kook, da nu afdøde 
Kolonibestyrer Boye mente at kunne huske, at en Odde der 
kaldtes Talerua, hvilket betyder: dens (Sælhundens) Forlalle. 
Dette forekommer hyppigt som Stednavn, saaledes f. Ex. påa 
Hareøen. 

Pag. 113 og 187 (Flora foss. grønl. II, pag. 169 og 218) 
findes der en Opfattelse af den brændte Skifer ved Patoot, som 


216 


jeg maa anse for mindre heldig. Denne Skifer er snart hvidgul, 
snart teglstensrod, og Professor Heer fremsætter nu (pag. 187) 
den Formodning, at den oprindelige Masse var et hvidt, humus- 
frit Saltvandsdynd, der i Tidens Løb var hærdnet til en hvidgul 
Skifer, der saa igjen delvis var bleven rød ved Ophedning 
(Jordbrand). Forholdet mellem Skiferens to Farver, hvorimellem 
der forøvrigt findes alle mulige Overgange, forekommer mig 


imidlertid kun at vere det samme, som mellem røde og gule 
Mursten, idet Skiferen ved Patoot vistnok der, som påa de andre 
Steder, oprindelig var sort og kulstofholdig, men antog 
ved Brændingen forskjellige Farvenuancer, alt efter det inde- 
holdte Jerns Mængde og Iltningsgrad. 


CD. 


hesum 


des 


Communications sur le Grønland. 


Cinquiéme Partie. 


baslaow ol ia anotteorrn neo’ 


ku Å 
7 tle a 


ù 


he 


~ 
STR; \ 
Stig О, 
= 
L 
en 
KMS 
у ‘ 


Recherches sur les fossiles appartenant aux formations crétacée 
et miocéne, sur la côte occidentale du Grønland. 


Communique par 


М. Е. Johnstrup. 


Те premier chapitre de cette livraison renferme une courte relation 
du voyage entrepris, dans les années 1878—80, par M. 
К. J. У. Steenstrup, en partie pour dresser la carte de la côte 
entre le 69 et le 721/2° de Lat. N., en partie pour étudier les nom- 
breux glaciers de cette région et le basalte & fer natif, ce qui est 
exposé en détail dans la 4° livraison des „Meddelelser om Grønland", 
et enfin pour faire des recherches sur les formations ci-dessus men- 
tionnées et y recueillir des fossiles, travaux qui sont décrits dans 
les 2°, 3° et 4° chapitres de la présente livraison. 

Dans son voyage de 1878 au Gronland, M. Steenstrup entre- 
prit des recherches sur la salure de l’eau de la mer à la surface 
de l'Atlantique, et eut ainsi l’occasion de vérifier l'exactitude de l’ob- 
servation qu'il avait faite dans ses précédents voyages), quelle est 
très constante sur le 59° parallèle. Elle est maximum (3,53 0) entre 
5 et 20° de Long. O. de Greenwich, devient un peu plus faible vers 
les îles de l'Ecosse et décroit uniformément à mesure qu'on s'approche 
des côtes du Grønland, où la salure à la surface se règle d’ailleurs 
d'après l'étendue occupée par les glaces. Quant à la couleur de 
l’eau de la mer, elle est représentée Pl. II (р. 4) par ses trois nuances 
principales, bleu, vert bleuâtre et vert, ainsi que M. Steenstrup l'a 
observé à bord du ,,Nordlyset dans la période du 24 mai au 5 juin, 
et comme l'ont aussi constaté les observations faites à bord du „Fox“ 


*) Vidensk. Meddelelser fra Naturh. Forening i Kjøbenhavn, 1877—78, р. 209. 


220 


dans Vintervalle du 18 avril au 3 mai. Il en résulte que la couleur 
de l’eau de la mer, dans cette saison, varie assez peu dans les 
mêmes régions de l'Atlantique, non seulement dans la même année 
mais aussi dans des années différentes (comp. avec les raies colorées 
III, en 1875, dans le mémoire précité). Pour vérifier si la couleur 
verte provenait de corps organiques, on a filtré et de l’eau bleue et 
de l’eau verte. La premiére п’а donné aucun résidu, mais la seconde 
a laissé dans le filtre un précipité essentiellement composé de Dia- 
tomées, et où, d'après les recherches de М. Warming, la Thalas- 
sisiora Nordenskioldi Cl. était prédominante. 

La ruine représentée p. 6 est la seule ne provenant pas des 
Esquimaux qu'on connaisse dans le nord du Grønland. Elle se trouve 
dans le voisinage de Nugsuak, sur la presqu'île de même nom et 
a souvent été mentionnée par les voyageurs (voir la note, p. 5). 
M. Steenstrup donne les dimensions de l'intérieur et l'épaisseur 
des murs, et d’après cela il semble peu probable qu'elle ait été dis- 
posée pour une habitation; peut-être, comme son nom l'indique, 
n’a-t-elle été qu’un piège pour prendre les ours. 

М. Steenstrup décrit dans son rapport toutes les difficultés 
et les privations qui sont inséparables d'un voyage dans le nord du 
Gronland. En été, on voyage dans des canots montés par des 
femmes et en hiver, dans des traineaux attelés de chiens; mais on 
est souvent arrété par les variations du temps, les violentes tempétes 
du S-E., les glaces flottantes, de même que par l'état de santé des 
Gronlandaises et la difficulté des approvisionnements, comme, dans 
les voyages de plus longue durée, il faut se procurer en route une 
partie des vivres nécessaires pour l’équipage. Il n’en a pas moins 
réussi, en 1878 et 1879, à explorer la presqu'île auparavant 
peu connue de Svartenhuk et tout le fjord d'Umanak 
avec ses innombrables glaciers. 

Dans ce voyage, comme dans les précédents, M. Steenstrup 
a entrepris des recherches étendues sur les tombeaux des Es- 
quimaux, et en а communiqué les résultats р. 21—26. 

Le mode de construction est très simple. Le fond est 
quelquefois revêtu de pierres plates, mais le plus souvent on s’est 
contenté du rocher naturel ou de la surface du sol. Il y a ensuite 


une série de grandes pierres posées de champ et qui forment ordi- . 


nairement un rectangle; mais l’espace qu'elles circonscrivent est par- 
fois carré et même presque rond, Au-dessus sont placées de longues 
pierres plates, en général recouvertes d'un amas de pierres plus 


221 


petites. ТА ой ces pierres plates n’ont pas été assez longues pour 
compléter le toit, on trouve une espece de charpente formée de 
pièces de bois et de cornes de rennes, et qui sert de soutien aux 
pierres posées au-dessus. Les Gronlandais disent d’ailleurs que le 
corps était porté au tombeau sur ces pièces de bois, ce qui est 
confirmé par la circonstance qu'on en trouve quelquefois qui sont 
fichées, çà et là, avec des cornes de renne, entre les pierres des 
tombeaux. Pour ce qui regarde la grandeur de ces derniers, 
quelques-uns sont petits et bas au point qu'on s'étonne qu'un corps 
ait pu y trouver place, tandis que d'autres sont si grands et si 
profonds qu'on ne peut, comme d'habitude, atteindre le corps еп 
étendant le bras. 

Le nombre des corps enterrés dans le même tombeau peut 
aussi être très different; cependant il n'y en a, à l'ordinaire, qu'un 
ou deux, et il est évident que quelques tombeaux doivent avoir été 
ouverts plusieurs fois, et qu'on y a introduit des corps sans s’in- 
quiéter de ceux qui s'y trouvaient déjà. Dans un tombeau qui in- 
térieurement avait une longueur de 17,25 sur 0,63 de largeur et 
de hauteur, on a ainsi compté 13 cranes d'adultes et 2 d'enfants. 
Quant à la manière dont les corps sont placés dans les tombeaux, 
quelques-uns sont étendus de tout leur long, d’autres avec les 
jambes ramenées sous les cuisses, et un grand nombre sont assis 
avec les genoux relevés contre la poitrine. 

M. Steenstrup n'a pu constater, à l’aide des objets renfermés 
dans les tombeaux, aucune différence d'âge entre ceux où les corps 
étaient couchés et ceux où ils étaient assis. Dans un tombeau à 
Ekaluit, pres d’Ikerasak, sur les bords du fjord d’Umanak, où Гоп 
na trouvé aucun objet qui pit proveni: des Européens, mais seule- 
ment des instruments en os et en pierre, entre autres les couteaux 
particuliers en os, à tranchant formé de minces plaques de fer, avec 
les matériaux servant à les fabriquer, à savoir des morceaux de 
basalte avec des globules de fer natif!), le corps était étendu. La 
où il reste des fragments de peaux, on peut voir que les corps ont 
été cousus dans des peaux de phoques ou de rennes. 

Mentionnons encore un autre mode d’enterrement qu’emploient 
les Gronlandais, surtout lorsque tous les habitants d'une maison sont 
morts d'une maladie épidémique, et qui consiste à у laisser les corps 
en faisant tomber sur eux le toit. 


1) Voir «Meddelelser om Grønland», IV Liv., р. 121. 


222 


Les instruments et autres objets qui sont déposés près 
des corps sont libres ou enfermés dans des boites ou de petits seaux 
en bois ou en fanons de baleine, et on les trouve soit dans les 
tombeaux mêmes, soit fichés entre les pierres de l’enceinte, ou plus 
souvent encore dans une petite annexe contigué, ou enfin, quand il 
y en a beaucoup, dans une construction indépendante ayant la forme 
dun tombeau. Les objets dont il s’agit diffèrent naturellement suivant 
que le corps qu'ils accompagnent est celui d’un homme ou d’une 
femme. Dans les tombeaux d'enfants, on trouve des jouets, comme 
de petits Kajaks, des traineaux à chiens, des lampes et des figures 
humaines grossièrement taillées dans le bois ou la pierre ollaire!). 

Les autres endroits où l’on trouve de vieux ustensiles ou instru- 
ments esquimaux sont les lieux de campement, les maisons en ruines 
et notamment les Kjokkenmgddings. Ces derniers n’ont pas seule- 
ment de l'importance parce qu'on y recueille les os et les écailles 
des animaux qui ont servi à l'alimentation, mais aussi parce qu'on 
y découvre de plus en plus des objets usés et mis de côté. par 
conséquent des objets dont on peut plus facilement reconnaître le 
mode d'emploi, tandis que ceux qu'on trouve dans les tombeaux 
n’ont souvent pas servi ou ne servaient qu'à cet usage. 

En 1880, M. Steenstrup explora surtout le côté sud de la 
presquile de Nugsuak, l’île aux lievres (Hare-O) et 
Disko, dont la côte occidentale était très peu connue, et réussit à 
terminer les recherches étendues qu'il avait commencées en 1871 et 
1872 sur les formations de lignite. Il en a reconnu l'existence dans 
non moins de 71 localités, depuis Ingnerit, à l’ouest de la presqu'île 
de Svartenhuk, jusqu’à l'extrémité méridionale de Disko, et, dans la 
description qu'il en a donnée dans le II® chapitre de cette livraison 
(р. 48—77), il indique l’inclinaison et la puissance des couches et 
en donne plusieurs profils. 

Il ne suffisait pas cependant qu'on rapportât de ces voyages des 
collections considérables de plantes fossiles, mais il fallait encore en 
faire une étude approfondie, et il n y avait alors personne en Europe 
à qui la flore fossile des régions polaires fût plus familière qu'à 
M. le professeur Oswald Heer, de Zürich. Nous pouvons d'autant 
moins passer sous silence les grands mérites qu'il s’est acquis par 
ses nombreux travaux sur la flore fossile arctique, que nous lui 


1) Voir «Graah, Undersogelses Reise til Østkysten af Grønland» 1828—31. 
Pl. УШ. 


223 


devons une reconnaissance toute particulière pour l’obligeance avec 
laquelle il a bien voulu se charger de l'examen de nos collections 
du Grønland. 

Les recherches bien connues entreprises par M. Heer sur les 
couches tertiaires à fossiles des environs du lac de Constance et 
d'autres localités, et les résultats importants qu'il sut en déduire 
attirèrent sur lui, déjà au milieu de ce siècle, l'attention des géo- 
logues, et plusieurs d’entre eux lui envoyerent, pour être soumises à 
son examen, les collections de plantes fossiles tertiaires qu'ils avaient 
recueillies. 

Lorsqu'il fut connu que, même dans les pays arctiques, on 
avait trouvé des plantes fossiles qui indiquaient que, pendant la pé- 
riode tertiaire, un climat beaucoup plus chaud que de nos jours avait 
aussi régné dans ces contrées, on lui adressa également, pour les 
examiner, les collections existant en Europe qui avaient été rapportées 
par les expéditions envoyées à la recherche de Franklin, ou par 
les nombreux voyageurs qui, à différentes époques, avaient visité le. 
Grønland et le Spitzberg. Ce n'était en effet qu'une faible partie 
de ces collections qui avait été décrite, tandis que la plus grande 
partie restait non utilisée et attendait de passer entre les mains d’un 
savant aussi expert que M. Heer. En 1868, parut le 1% volume 
de son ouvrage classique Flora fossilis arctica, dont je dois dire 
quelques mots. 

Parmi les différentes collections qui y sont déerites, se trouve 
aussi la collection de plantes fossiles tertiaires que M. le professeur 
Japetus Steenstrup rapporta, en 1840, de la formation de Surtur- 
brand, en Islande, et qui appela pour la première fois l'attention sur 
le climat qui régnait, pendant la dite période, dans ce pays situé 
près du cercle polaire, et sur le cachet américain qu'y présentait la 
riche végétation de cette époque. Outre les grands conifères, les 
peupliers, les bouleaux, les ormes et les érables, on y voyait croître 
alors même le tulipier, qui ne peut réussir dans les contrées dont 
la température estivale est au-dessous de 15° C. Les plantes fos- 
siles du Gronland de la même période envoyées par les musées de 
Dublin, de Londres, de Kew, de Stockholm et de Copenhague témoig- 
naient pour ce pays de conditions climatériques analogues. Pendant 
que М. Heer était occupé de ces recherches sur les plantes fossiles 
tertiaires, il reçut de Copenhague une collection qui avait déjà été 
communiquée à M. le professeur Göppert, de Breslau, et qui le 
surprit à un haut degré. Elle se composait de plusieurs plantes fos- 


224 


siles que М. le docteur Rink avait envoyées, en 1850, de Kome 
(Kook), dans le nord du Grønland, et que М. Heer rapporta a la 
formation crétacée !), qui jusqu’alors n’avait jamais été observée plus 
au Nord qu’en Jutland. C'est cette découverte de la flore de Kome 
qui engagea les expéditions suédoises de 1870 et de 1871 à visiter 
cette localité; elles en rapportèrent des collections considérables et, 
dans la première de ces expéditions, M. Nordenskigld réussit à 
trouver des plantes fossiles dans une formation qui fut déterminée 


par М. Heer comme appartenant à une plus jeune période de la 


formation crétacée, celle de la flore Atane. 

Dans les: années 1871—1880, parurent l’un après l'autre les 
volumes de la Flora fossilis arctica où il décrit et représente les 
vastes forêts qui couvraient jadis le Grønland, le Spitzberg, la Nouvelle- 
Zemble et la Sibérie. Pendant cet intervalle, nos collections du 


Grønland s'étaient accrues d’un grand nombre de plantes fossiles 


provenant de cette contrée, que М. K. J.V. Steenstrup avait rap- 
portées de ses différents voyages d'exploration, dans les années 
1871, 1872, 1878— 1880, et dont une partie était aussi due à des 
dons faits par feu М. Olrik, le docteur Pfaff, l'inspecteur Krarup 


x 


Smith, etc. Je m'adressai alors personnellement à М. Heer, en 
1880, pour le déterminer à entreprendre également l'étude de ces 
collections. Malgré ses 70 ans et sa faible santé, П voulut bien se 
charger de ce travail, mais non toutefois sans exprimer quelque doute 
sur la possibilité d’en obtenir grand résultat, vu le nombre consi- 
dérable des fossiles du Grønland qui lui aväient déjà passé entre les 
mains. 

Les choses prirent cependant à ses yeux un autre aspect a 
mesure qu'il ouvrit chacune des 25 grandes caisses qui renfermaient 
des milliers de plantes fossiles. Dans toutes les lettres qu'il m’écrivit 
en 1881 et 1882, pendant qu'il était occupé de l’axamen de nos 
collections, il parlait avec enthousiasme de leur richesse en nouvelles 
plantes; il me signalait tantôt le tulipier, dont la présence dans les 
couches arctiques avait, comme nous l’avons vu, été constatée pour la 
première fois en Islande par M. le professeur J. Steenstrup, et qui 
maintenant apparaissait dans les flores crétacée et tertiaire du Grønland, 
tantôt différentes autres plantes, jusqu'alors seulement trouvées au Spitz- 
berg, qui confirmaient que tous ces pays avaient joui pendant la période 
tertiaire d’un climat uniforme beaucoup plus chaud que de nos jours; 


1) Voir «Flora fossilis arctica», vol. I, pag. 47—48. 


ñ 
A 


[597 
wo 
ur 


tantôt encore, il manifestait une joie presque enfantine, soit à la vue 
d'une feuille de Cycadée, la plus grande et la plus belle qui ait été 
trouvée à l'état fossile, soit de la découverte qu'il avait faite du 
premier palmier fossile (FVabellaria) dans la zone arctique. Mais ce 
qui intéressait le plus M. Heer, c'était la découverte faite par M. 
К. J. V.Steenstrup d'un troisième étage plus récent de la formation 
crétacée (Flore de Patoot), étage qui constitue un intermédiaire 
entre les deux étages plus anciens de cette formation (Flore de Kome, 
de Rink, et Flore d’Atane, de Nordenskiold) et la formation 
tertiaire. 

M. Heer fut comme accablé par tant de nouveaux résultats, et 
il commença à craindre qui ne lui fût donné, ni le temps ni la 
force de terminer un travail qui, disait-il souvent, devait être le 
dernier, comme il le fut en effet. Au commencement de 1882, il 
se démit de toutes ses fonctions pour pouvoir se consacrer exclu- 
sivement à l'étude des fossiles du Grønland, et, après plus de 2 ans 
d'un travail fatigant, ce fut avec une satisfaction profonde que, le 
1° juillet 1883, en renvoyant les collections, il remit à la commis- 
sion chargée de la direction des recherches en Grønland (M. Ravn, 
ministre de la marine, M. le docteur Rink et l’auteur de ce résumé) 
la dernière des 109 planches qui ont été publiées aux frais du gou- 
vernement danois, et qui accompagnent sa Flora fossilis gronlandica, 
laquelle remplit la dernière partie du VI® volume et tout le VII volume 
de sa Flora fossilis arctica. А cette occasion, il s’est exprimé comme 
il suit: 

„Cette riche collection nous a donné une connaissance exacte 
de la végétation qui, dans différentes périodes, а couvert le Gronland. 
J'ai réussi à reconstruire les forêts qui ont orné jadis ces régions 
du haut Nord, maintenant en partie couvertes de neige et de glaces; 
mais се travail а en même temps fourni des matériaux du plus grand 
prix pour la détermination du climat pendant ces périodes, comme 
aussi pour l'histoire du développement du règne végétal et de sa 
répartition à ia surface du globe. 

„Мёше s'il reste encore beaucoup à éclaircir dans ce domaine, 
j'espère cependant avoir rendu quelques services à la science, et cela 
suffit pour me dédommager — je puis bien le dire — du grand 
sacrifice que j'ai fait en vue de ce travail.“ 

C’est dans се peu de mots qu'il a résumé les résultats princi- 
paux de ses recherches sur la flore arctique fossile, qu'il avait la 
joie de pouvoir lui-même communiquer le 9 août dernier au congrès 

VE 15 


226 


des naturalistes à Zürich. Mais il mourut peu de temps après, le 
27 septembre 1883, et il est à présumer que sa mort а été hâtée 
par les fatigues qu'il avait endurées dans les dernières années pour 
mener à bonne fin la tâche qu'il avait entreprise. 

Après avoir ainsi rendu compte de la part si active prise par 
M.Heer dans les recherches géologiques qui, pendant plusieurs années 
ont été poursuivies en Grønland par des Danois, je ferai remarquer 
que, dans le 3° chapitre de cette livraison des ,,Meddelelser om 
Grønland (p. 79—202), on a, de concert avec M. Heer, communiqué 
l’,Aperçu de la flore fossile du Grønland" qu'il a publié dans 
за, Flora fossilis gronlandica“ sous le titre de „Allgemeine Be- 
merkungen“!). Cet aperçu doit être considéré comme la clef de 
votite de ses travaux de prés de 20 années sur la flore arctique 
fossile, et nous nous bornerons & indiquer ici les principaux résultats 
auxquels il est arrivé. 

Les collections de plantes fossiles recueillies en Gronland jusqu’en 
1871 renfermaient en tout, d'après М. Heer, 316 espèces, dont 137 
appartenant a la formation crétacée et 179 å la formation tertiaire. 
Les derniéres expéditions danoises et les contributions de quelques 
personnes habitant le Grønland ont porté ce nombre à 613 espèces. 


1. Flore de la formation cretacee. 


Elle se trouve dans Vile de Disko, la presqu'île de Nugsuak et 
Vile d’Upernivik, dans le fjord d’Umanak (voir la carte ei-jointe, où 
la formation crétacée est teintée en vert et la formation tertiaire en 
jaune). D’apres la stratification et le caractère général des plantes, 
on peut y distinguer 3 étages qui, suivant les localités ot les fos- 
siles ont été trouvés, sont désignés sous les noms de couches de 
Kome (Kook), d’Atane et de Patoot. 

a) Les couches de Kome sont situées sur le côté nord de 
la presqu'île de Nugsuak et reposent directement sur le gneiss. Elles 


1) Les 109 planches qui accompagnent sa Flora fossilis gronlandica, ont 
été reproduites dans une livraison supplémentaire des «Meddelelser om 
Grønland», dont il n'a été tiré qu'un nombre restreint d'exemplaires. 


ur ee ee ee ee ee nés eee ae Come nr ie AC VITE 


Pa te Bk 


EI IN cl hata dm he nn cn a 


FA 


vw 
wo 
pes 


sont formées de chistes noirs!) qui renferment des fossiles dans 
les localités suivantes: Kome, Kaersuarsuk, Pagtorfik, Kaersut, Slibe- 
stensfjeld et Ekorgfat. Cette flore se distingue par son manque 
presque total de Dicotylédones, tandis qu’elle se compose en 
majeure partie de Fougères, de Cycadées et de Coniféres, et elle a 
été rapportée au terrain crétacé inférieur (sans doute à l’Urgonien). 
On en trouvera la liste p. 84—86. 

b) Conches d'Atane. Elles se composent en partie de schistes 
noirs, en partie de grès de couleur foncée, et sont situées dans l’île 
d’Upernivik et sur les deux côtes du Waigat. A côté des Fougères, 
des Cycadées et des Conifères, les Dicotylédones occupent 
une place importante, comme on n’en compte jusqu'ici pas 
moins de 90 espèces sur 177, soit la moitié environ du nombre 
total des plantes (voir la liste р. 94— 103). Cette flore appartient 
à la partie inférieure du terrain crétacé supérieur. | 

с) Couches de Patoot. On peut les suivre depuis Ata jusqu’à 
Atanikerdluk, sur le côté sud de la presqu'ile de Nugsuak, surtout à 
Patoot et à Kingigtok. Elles sont formées de masses argilo-schi- 
steuses d'un blanc jaunâtre ou rouge brique?), qui reposent sur les 
couches d’Atane et représentent la partie la plus jeune de la forma- 
tion crétacée. Les Dicotylédones figurent pour plus de la 


1) Dans les rectifications qu'il а communiquées р. 215, M. К. J. У. Steen- 
strup fait observer que la sidérite avec des restes de Sequoia fastigiata 
mentionnée plus haut, р. 87 (Flora foss. grønland. I, p.53 et II, р. 154) 
n'était pas un bloc détaché, mais un rognon dans un schiste argileux 
qui renferme une couche de charbon de 0,65 de puissance. Les sidé- 
rites étaient très nombreuses, mais ne présentaient que fort peu Фет- 
preintes de plantes. 

M. K. J. V. Steenstrup a, dans les rectifications, p. 215, fait observer 
que M. Heer doit avoir mal compris ce qu'il а dit, р. 64 (Fl. foss. 
gronl. II, р. 242) de ces chistes. La masse primitive, р. 113 et 187, 
n'était en effet ni blanche, ni exempte d'humus, comme l'indique М. Неег 
(Fl. foss. Gronl. И, р. 169 et 218), mais doit, selon l'opinion de М. Steen- 
strup, avoir été originairement noire et charbonneuse, ét, à la suite 
d'embrasements souterrains, avoir pris des couleurs différentes, suivant 
la quantité de fer qu'elle contenait et le degré de l'oxydation, et c'est 
pourquoi l'on observe toutes les gradations possibles entre les couleurs 
dont il s'agit Que ces couches aient été transformées par des 
embrasements souterrains, peut-être par la combustion spontanée du 
sulfure de fer des couches de charbon, c'est ce que semble confirmer 
la présence des masses scoriformes qu'on trouve près de ces schistes 
de couleur claire. 


2 


— 


15* 


223 


moitié dans cette flore (69 espèces sur 118), mais les Cycadées 
font complétement défaut. On trouve également dans ces 
couches des fossiles d’animaux marins, ce qui prouve qu’elles 
ont dû se déposer dans la mer. Ces fossiles ont été étudiés par 
M. P. de Loriol et sont décrits au IV® chapitre de cette livraison, 
р. 208—218. 

М. Heer а décrit еп tout 335 езрёсез végétales provenant de 
lå formation crétacée du Grønland et, de ces 335 espéces, 88 ont 
été recueillies dans les couches de Kome, 177 dans celles d’Atane 
et 118 dans celles de Patoot. Les tableaux, р. 119—130, montrent 
comment elles sont réparties entre ces 3 étages, et indiquent en 
méme temps quelles sont celles qui ont été trouvées dans la formation 
crétacée de l’Europe et de l’Amerique du Nord. 

Bien que, dans cette comparaison, les couches d’Atane ne se 
laissent rapporter avec oertitude à aucun des étages de la formation 
crétacée de l’Europe, M. Heer regarde cependant comme hors de 
doute que cette flore appartient à la période comprise entre le Gault 
et le terrain sénonien, et qu’elle doit probablement être rapportée au 
terrain cénomanien. 

Il résulte des recherches de М. P. Loriol sur la faune des 
couches de Patoot que ‚celles-ci appartiennent au terrain sénonien, 
comme cette faune a plusieurs espèces communes avec le groupe de 
Foxhill, dans l'Amérique du Nord, lequel correspond au terrain seno- 


nien supérieur et forme ainsi la transition à la formation suivante. 


2. Flore de la formation tertiaire. 


Elle présente son plus grand développement entre le 69° 15‘ et le 
71° de Lat. №. sur les deux côtes du Waigat et dans Vile des lièvres 
(Наге-0), mais on l’a aussi trouvée dans les presqu’iles de Svartenhuk 
et d’Ignerit, par 72° de Lat. N. On a des fossiles de 20 localités, dont 
19 renferment des couches du terrain miocène inférieur et 1 seule- 
ment, celle d’Unartok, sur la côte est de Disko, des couches de grès 
qui semblent appartenir à la formation éocéne. Les matériaux dont 
on dispose ne permettent pas encore de décider si la flore de Puilasok 
doit être séparée de celle des autres localités. Provisoirement, il 
faut les laisser réunies. La liste, p. 140—155, donne un aperçu de 


229 


toutes les espèces déterminées par М. Heer!), rangées suivant les 
localités. L'endroit le plus riche en fossiles est Øvre Atanikerdluk, 
où l'on a recueilli 187 espèces, principalement dans des couches de 
sidérite. 

Nous connaissons en tout 282 espèces provenant des couches 
tertiaires du Gronland et, si Гоп en retranche celles recueillies à 
Unartok, 275. Les Phanérogames se répartissent en 56 familles. 

Dans le tableau р. 174—176, les plantes sont groupées par 
familles, et, comme terme de comparaison, on a, en regard des 
plantes fossiles des terrains crétacés inférieur et supérieur et de la 
formation tertiaire, indiqué le nombre des plantes qui croissent de 
nos jours en Gronland. 

La flore du terrain miocène inférieur du Grønland a conservé 
son caractère pendant des milliers d'années, ce qui est confirmé par 
la circonstance que les couches de végétaux intercalées entre les 
masses du basalte renferment les mêmes plantes que les couches 
inférieures, bien que cå et là Пу ait entre elles une différence de 
hauteur de plusieurs milliers de pieds. Il importe de remarquer que 
la période du terrain miocène inférieur a été signalée dans différentes 
parties de notre hémisphère par de violentes éruptions volcaniques et 
par la sortie d'énormes masses de basalte, comme, par ex., en 
Grønland, en Islande, en Ecosse, dans le nord de l'Irlande, à Neder- 
rhin, en Bohême, en Auvergne et dans l'Amérique du Nord. Dans 
les tufs volcaniques, on a trouvé partout des plantes non de la 
période éocène, mais de la miocène. Les milliers d'années qu'ont 
demandés ces formations miocènes donnent une marge suffisante pour 
expliquer la grande propagation des plantes de cette époque. 

On n/a pas trouvé en Grønland d'animaux fossiles marins de la 
période tertiaire, mais on у a recueilli deux coquilles d'eau douce 
(Unio et Cyclas), un insecte d'eau douce (Phryganea) et un coléoptère 
aquatique (Hydrophilites naujatensis), de sorte que toutes les couches 
tertiaires se présentent comme des formations d’eau douce. La for- 
mation de limonite qui, à Øvre Atanikerdluk, accompagne la sidérite 
et renferme des plantes fossiles, confirme également cette manière de 
voir, comme de pareilles limonites se produisent encore de nos jours 
dans les marais *). 


4) Les espèces sont précédées du signe” ou du signe Т suivant qu'elles ont 
été trouvées en Europe ou dans l'Amérique du Nord. 
2) Cfr. Flora fossilis arctica, 1, р. 10. 


230 


Le sol sur lequel s’élevaient les forêts tertiaires, était sans doute 
formé de couches de la période crétacée et peut-être aussi çà et lå 
de montagnes cristallines, et, conjointement avec l’humus accumulé 
par les eaux, elles ont fourni les matériaux pour la formation des 
grès et des schistes qui renferment les plantes tertiaires. Le car- 
bonate de protoxyde de fer qui s’amassait dans les flaques d’eau se 
déposait sur les feuilles qui y étaient apportées, et ainsi se formaient 
des minerais de fer, qui souvent sont entièrement remplis de feuilles. 
De vastes tourbières fournissaient les matériaux des lignites. 

Que ces feuilles proviennent de plantes qui croissaient en Gron- 
land et ne puissent avoir été apportées par les eaux ni les vents de 
lieux situés au loin, c’est ce qui résulte clairement de faits nombreux. 
La grande accumulation des feuilles еп. beaucoup d’endroits, l’état 
parfait de conservation de toutes jeunes comme de très grandes 
feuilles, la présence simultanée de feuilles, de fleurs et de fruits de 
la même espèce, etc., tout cela prouve évidemment que les restes 
de vegétaux recueillis dans chaque localité ne peuvent provenir de 
pays éloignés, mais appartiennent au Grønland. Ce n’est pas à dire 
pour cela que toutes ces plantes aïent dû croître à l’endroit même 
où se trouvent leurs restes. Tel а sans doute été le cas pour les 
plantes des marais et les plantes aquatiques, mais non pour les 
arbrisseaux et les arbres. (Ceux-ci doivent avoir couvert les rives 
des lacs et des étangs d’eau douce en même temps que le pays 
environnant, et leurs feuilles peuvent avoir été transportées d’une 
distance de quelques lieues dans les localités où étaient réunies les 
conditions nécessaires pour leur pétrification. 

Quel aspect avait le Grønland pendant la période tertiaire, on 
ne saurait le dépeindre, mais étant donnée la grande richesse de la 
flore, il est hors de doute que nous n'avons pas affaire ici à de 
petites îles mais à un grand continent. Il est très digne de remarque 
que les animaux marins du terrain crétacé supérieur du Grønland 
diffèrent complétement de ceux de l'Europe, tandis que plusieurs 
espèces sont identiques avec celles du Nebraska. Ces espèces com- 
munes prouvent que la mer crétacée s’étendait du Nebraska jusqu'au 
Grønland, tandis qu’alors il n’y avait probablement pas de communi- 
cation maritime directe avec l'Europe. Pendant la période tertiaire, 
il existait sans doute une communication terrestre avec l'Europe par - 
l'Islande, les îles Færoë et ГЕсоззе, laquelle a servi de pont aux 
nombreuses plantes que le Grønland a de communes avec l'Europe, 


231 


et qui certainement sont en grande partie venues du Nord (les cartes 
des profondeurs de la mer indiquent que la mer entre l’est du Grøn- 
land et l'Europe a une faible profondeur). On voit par les couches 
de végétaux de la Terre de Grinnell, qui montrent la même flore 
tertiaire du Gronland presque jusqu’au 82° de Lat. N., que ce 
continent tertiaire s’étendait du Grønland haut vers le Nord, et, 
à en juger par le nombre considérable des espèces communes, il 
est très vraisemblable qu'il s’est à une époque étendu jusqu’au 
Spitzberg. 

Ce grand continent tertiaire s’est développé du continent qui, 
déjà dans la période crétacée, embrassait ces contrées. Il a été le 
point de départ de la flore tertiaire, qui de lå s’est répandue dans 
toutes les directions et a dû exercer une grande influence sur la 
composition de la flore des pays situés plus au Sud. 

En étroite connexion avec la flore sont les changements du 
climat dans les différentes périodes. Ainsi: 

a) Dans la formation crétacée inférieure du Grønland, nous 
trouvons par 71° de Lat. N. une flore qui annonce un’ climat chaud 
et humide et une température moyenne annuelle de 21--22° C. 

b) Dans l'étage inférieur de la formation crétacée supérieure 
du Grønland, on ne peut encore constater aucun abaissement dans 
la température; cet abaissement ne se manifeste qu'après la dispari- 
tion des Cycadées dans l'étage supérieur du terrain crétacé, qui forme 
la transition à la formation tertiaire. 

с) Dans la formation miocene inférieure, l’abaissement de la 
température est bien marqué, et nous devons fixer la température 
moyenne annuelle sous le 70° de Lat. №. à 12°C. (voir р. 192199). 

Il serait bien à désirer que ces conclusions basées sur les 
plantes pussent aussi étre vérifiées sur le régne animal. Malheureuse- 
ment, on n’a jusqu'ici trouvé aucun mammifere ni, en général, aucun 
vertébré dans les couches tertiaires du Gronland, et le nombre des 
insectes est encore trop petit pour pouvoir fonder là dessus un jugement 
certain. En tout cas, les 13 espèces tertiaires observées jusqu'ici 
confirment les résultats déduits des plantes. 

La température est le principal régulateur du climat, mais l’eau 
constitue aussi une des conditions essentielles de la vie des plantes, 
et la répartition des pluies à la surface de la terre est pour elle 
d'une grande importance. La flore des couches de Kome et d’Atane 
prouve, par sa richesse en Fougéres, que le climat, lors de sa 


232 


formation, était trés humide, de méme que les суртёз de marais, 
les séquoias et les peupliers qui, dans la période tertiaire, étaient 
répandus dans tout le Grønland, présupposent des chutes d’eau 
abondantes. 

Les résultats basés sur les plantes du Grønland s’accordent avec 
ceux qui ont été acquis dans d’autres domaines de la zone arctique, 
et qui sont communiqués dans la Flora fossilis arctica. 


уротраэхтаету 


‘I ‘Avy, ‘A ‘'ЭЗЭЯозлорчй ‘1098 зразиюаю) 


ИУ бзачт 


побит 199 nor LS 85 E24 


Я = 
ND Ge YDS LON 


SÅ : 


ААА АА ИТ 
une 
ЗУ 627 64772722 by m 


ınyuoy3ıweaAacG à 


ZI ABT ; 
“ung 19 Bo pudy 381 Pay 8/87 TENGE ved JoarysoyURTY 1 carey SJOPUEAOPUTJIOA() 


geol. Undersågelse У. 


DE KULFØRENDE DANNELSER 

påa 

VESTKYSTEN ar GRØNLAND 
mellem 69°15 og 72°30' N.Br. 

af 

KV. Steenstrup 


1878-80 


ER] 20 og krystallinske бд 
ШИ zer 

FE 42 

EN ; 

MET И 
FRR 72% wedersigt Tarn. 


Ved de understregede. Sleder er der 
Sande Forstninger. 


Hojderne ere angivne à 164 


kJ 


seas ela fol er oa SK SK- 


ПА 


3 2044 106 310 626 


——=== 
=