WHITNEY LIBRARY, 


HARVARD UNIVERSITY. 


THE GIFT OF 


J DBSWUELENEY, 
Sturgis Hooper Professor 


IN THE 


MUSEUM OF COMPARATIVE ZOOLOGY. 
\Y N40. 


Na ar, \A 60, 


MUS. COMP. ZOOL, : 


eq ens 


elser om Grøn and. 


> 


ai Sjette Hefte. 2 ge BEER | 


"Med 35 Tavler, 13 Træsnit og 2 Kaart 


: ‘samt en | 
Ри я 


_ Résumé des Communications sur le Grönland. 


к es 


О 


2 Kjøbenhavn. 


A 


ee 
| 


‘1 Commission hos С. A. Reitzel. 


Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). 


Meddelelser om Grønland. 


у 


” astro toge 


Meddelelser om Grønland. 


udgivne af 


Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske 
Undersøgelser i Grønland, 


Sjette Hefte. 


Med 35 Tavler, 13 Træsnit og 2 Kaart 
samt en 


Résumé des Communications sur le Grønland, 


Andet Oplag 


`` Kjøbenhavn. 
I Commission hos C. A. Reitzel. 


1894. 


ral 


A 
AN) N 
.£ 


3, mieilgungony aaa lao ie ie 
| | welngwerobnl) 


вЫ ui. neler qu 


‘ i ek yh ÅEN os À” SØG 


er 


Kjøbenhavn. — Bianco оды x DS А LON 


"LESS 


po AA 


En dh old: 


Commissionens Forslag til Undersøgelsen af Grønlands Ostkyst. . . .. 


И. 


Ш. 


En Fremstilling af vort Kjendskab til Grønlands Østkyst samt de 
med Skonnerten «Ingolf» i 1879 foretagne Undersøgelser i Dan- 
RE de A Ge KE Маме Hk eae in. 
Forslag til en fra Sosiden foretaget Undersøgelse af Grønlands 
Е. В а. 
Beskrivelse af Ruiner i Julianehaabs Distrikt, undersegte i Aaret 
OS RAR EN EA: 
Geographisk Undersøgelse af Grønlands sydligste Del af G. Е. Holm 
Storisens Udbredelse i Davisstredet i Sommeren 1881 af samme. 
Astronomiske Observationer, tagne i Syd-Gronland af samme. . . 


Résumé des Communications sur le Grønland, par Е. Johustrnp . 


57. 
147. 
181. 
191. 


il 


D] 


OT 


Me] 


abe 


Bir Dal 


« ^ et | 


a LUN TR nal Zum 


x v f 4 


Pei inka ih te BES ER ati Chiang UE A 


ГИГ age re LA ANE LOIS GORDY DETS TAN ! 


er quel A ny. intakiene 0 


= Аве Дн Пони: dE fase ont 


Da undertegnede Commission havde overtaget det Hverv at 
lede de af det Offentlige foranstaltede Undersogelser paa den 
Del af Grønlands Vestkyst, hvor de danske Colonier ere be- 
liggende, kom vi snart til den Erkjendelse, at Undersogelserne 
ogsaa burde udstrekkes til at omfatte den tilsvarende Del af 
Ostkysten, der paa store Strekninger er saagodtsom aldeles 
ukjendt, og iser gjælder dette i fuldeste Maal om Partiet mellem 
65 og 70°N. Br. 

Som bekjendt hersker der endnu delte Meninger om, 
hvor Nordboernes Osterbygd har ligget, da Sporgsmaalet 
ingenlunde kan siges at vere endelig lost ved Graahs Un- 
dersogelsesrejse i 1828—31. Især vilde det vere af største 
Vigtighed at faae afsogt det Indre af Ostkystens Fjorde saa om- 
hyggeligt som muligt; thi af Mangel paa tilstrekkelig Udrustning 
og i sin ofte hjelpelose Tilstand maatte Graah vesentlig ind- 
skrenke sig til at undersoge den yderste, mod Havet vendte 
Kyststrekning, hvor man efter Kjendskabet til Vestkystens 
Bebyggelse har mindre Anledning til at søge Nordboernes 
Bopladser, hvis de overhovedet findes der. Selv om nu det 
archæologiske Udbytte maatte blive negativt, har det ligefuldt 
stor Betydning for et i høj Grad interessant Afsnit i Nordens 
Historie at faae Spørgsmaalet om Østerbygdens "Beliggenhed 
undersøgt saa alsidigt som muligt. 

Er der noget Land, der kan siges at have Forpligtelse til 
at lade de herhen hørende Undersøgelser foretage, er det Dan- 
mark, og, naar de ikke alt for længst ere optagne paa ny fra 


Vill 


dansk Side, er Grunden dertil formentlig alene den, at de ere 
forbundne med særegne Vanskeligheder og kreve betydelige Ud- 
gifter, naar de skulle ledes paa en tilfredsstillende Maade. Om- 
kostningerne synes dog ikke at burde tillegges nogen afgjerende 
Betydning, da Statskassen har et saa betydeligt aarligt Overskud 
af Gronland, at den med Lethed vil kunne afholde de med 
Expeditionerne forbundne Omkostninger, og der vil vel neppe 
kunne findes en smukkere Anvendelse for en Del af dette Over- 
skud, end netop til Undersogelser i selve Landet. Man kan 
derfor formentlig ikke forsvare at lade Fremmede iverksette for 
os dette nationale Foretagende. 

Naar vi her have stillet den archeologiske Undersogelse i 
Spidsen som et Hovedformaal med de ostgronlandske Expedi- 
tioner, maa vi tillige gjore opmærksom paa, at der ved Siden 
deraf er en Mengde andre Formaal, der bør forfølges. Vi 
skulle blot henvise til Betydningen af at faae anstillet grundige 
Undersogelser af de nuværende, for Europas meteorologiske 
Forhold saa betydningsfulde Stromnings- og Isforhold langs 
Gronlands Ostkyst, endvidere Undersogelser angaaende Dyre- 
livet og Dybderne i dette Hav, saavelsom alt, hvad der 
angaar Kystlandets physiske og naturhistoriske Beskaffenhed, 
hvorom vi egentlig ikke have det ringeste Kjendskab, lutter 
Spørgsmaal, der staa i nøjeste Forbindelse med tilsvarende 
Undersøgelser, der alt ere og forhaabentlig ogsaa i Fremtiden 
ville blive anstillede paa Landets Vestkyst. Der er ingen Grund 
til at nære Frygt for, at Expeditionerne skulle vende tilbage 
uden at medbringe vigtige videnskabelige Resultater enten i 
alle eller i nogle af de her antydede Retninger, 

I den Overbevisning, at der fra dansk Side burde foretages 
en planmæssig Undersøgelse af Grønlands Østkyst fra Cap 
Farvel, om muligt lige til den 70de Bredegrad, fremkom vi 
baade i Begyndelsen af 1880 og 1881 med Forslag om at af- 
sende tvende Expeditioner, en Konebaadsexpedition, der fra 
Cap Farvel skulde arbejde sig mod Nord, indtil c. 66° N. Br., 


IX 


og en Skibsexpedition, der ved Hjælp af et særligt dertil 
udrustet Dampskib skulde landsætte en Expedition omtrent ved 
70° №. Br., hvis Opgave det skulde vere at undersøge den 
ukjendte Kyststrekning sydefter, om muligt lige ned til 66° N. Br. 
Forslaget støttede sig til de to hermed følgende Betænkninger 
af Capitainerne i Flaaden Wandel og Normann, til hvem vi 
i 1879 og 1880 havde rettet Anmodning om at skaffe os for- 
skjellige Oplysninger, som vi vidste, at de vare i Besiddelse af, 
og som kunde tjene til at belyse det foreliggende Spørgsmaal. 
De havde nemlig begge ikke blot længe omfattet dette med 
varm Interesse, men ogsaa havt Lejlighed til fremfor andre af 
deres Standsfæller at gjøre sig bekjendt med Isforholdene i de 
arktiske Have ved Gronlands og Islands Kyster. Da begge Be- 
tænkninger tildels behandle det samme Æmne, kunde det ikke 
undgaas, at der deri maatte forekomme Gjentagelser, men vi 
have dog ikke af den Grund anseet det for nodvendigt at an- 
mode Forfatterne om at foretage Forkortelser deri. Det vilde 
let have borttaget noget af det Individuelle i de to Fremstil- 
linger, der ere nedskrevne under tildels forskjellige Forudsæt- 
ninger, hvorfor de, bortseet fra de nævnte Gjentagelser, supplere 
hinanden. 

Som det vil sees, har Capitain Wandel nærmest givet en 
Oversigt over de hidtil, baade af Danske og Fremmede anstil- 
lede Forsøg paa at naa Østkysten med Skibe og meddelt de 
deraf udledede Resultater, hvoraf fremgaar, at der for den syd- 
lige Del af Østkystens Vedkommende næppe kan være Tale om 
at søge Land undtagen paa Strækningen mellem 65° og 66? 
N. Br. Capitain Normann har i sin Betænkning især. givet 
en Fremstilling af, hvorledes en Undersøgelse af den hidtil 
ukjendte Kyststrækning mellem 65° og 70° N. Br. efter hans 
Mening bedst vilde kunne foretages, og tillige i Slutningen af 
Betænkningen fremsat et Overslag over de dermed forbundne 
Omkostninger. 

Da der nu alt paa Finantslovene for Aaret 1882 og 1883 


og for Aaret 1883 og 1884 er bevilget 40000 Kroner til Iværk- 
sættelsen af den ene Del af Forslaget, nemlig til en Konebaads- 
Expedition, der allerede i dette Aar under Lieutenant Holms 
sagkyndige Ledelse har veret i fuld Virksomhed med at under- 
soge den nermest Cap Farvel liggende Del af Ostkysten, staar 
der endnu tilbage at faae iverksat den anden Del af vort For- 
slag, nemlig Udsendelsen af en Skibsexpedition. 

Vi motiverede i 1880 vort Forslag ganske i Almindelighed 
med, at der her kun er Tale om Undersøgelser, som med Rette 
kunne ventes overtagne af Danmark og tilmed vedrere Land- 
strekninger, der dels ere underlagte den danske Stat, dels 
grendse umiddelbart op til saadanne, og som alene i Betragt- 
ning af deres Beliggenhed ner ved de af den civiliserede 
Verden befærdede Have ikke bor lades upaaagtede i vore Tider. 
Der er i den mellemliggende Tid ikke skeet nogen Forandring 
i de af os dengang fremsatte Anskuelser undtagen angaaende 
den direkte Besejling af Gronlands Ostkyst, i hvilken Henseende 
de ere blevne noget modificerede paa Grund af, at det iaar er 
lykkedes Professor Nordenskiold at komme ind til Kysten paa 
c. 65° N. Br. Vi vovede nemlig ikke i vort tidligere Forslag 
direkte at optage den i Slutningen af Capitain Wandels Betenk- 
ning fremsatte Tanke at gjore et Forsog paa at lande med Skib 
paa Ostkysten mellem 65° og 66° N. Br., fordi alle hidtidige 
Forsøg paa at komme ind til denne Kyst vare fuldstændigt mis- 
lykkede. Nordenskiolds Landgang iaar netop paa dette Sted har 
godtgjort Rigtigheden af Capitain Wandels Anskuelse, og, uagtet 
man ingenlunde kan gjore Regning paa, at det til enhver Tid 
vil vere muligt der at landsætte en Expedition, ansee vi det dog 
for rigtigst, at et Forsøg i denne Retning bliver en af Hoved- 
opgaverne for en eventuel ostgronlandsk Skibsexpedition. 

Lykkes Forsoget, har Expeditionen et fortrinligt Udgangs- 
punkt, hvorfra mindre Expeditioner ville kunne afsendes, baade 
mod Nord til den aldeles ukjendte Kyststrækning, og mod Syd 
henimod det Terræn, hvor Lieutenant Holm til den Tid maa 


Al 


antages at være i Virksomhed. Disse to Expeditioner ville der- 
ved baade kunne virke sammen og stotte hinanden paa for- 
skjellig Maade. 

Lykkes det derimod ikke tidlig paa Sommeren at naa Land 
paa det omtalte Sted, hvilket næppe er rimeligt, bor Skibet ikke 
spilde for megen Tid med at gjentage Forsoget paa denne 
Aarstid, men, overensstemmende med det af Capitain Normann 
fremsatte Forslag omtrent i Midten af Juli sege at nærme sig 
Kysten paa et nordligere Punkt, omtrent paa 71—72° N. Br., 
og der landsætte en Expedition. Vi tillade os at henvise til, 
hvad der herom er meddelt i Capitain Normanns Betænkning, 
og især at udhæve Afsnittet S.51—55, hvori der er gjort Rede 
for Enkelthederne i hans Plan, idet vi i alt væsentligt kunne 
tiltræde hans Forslag om Expeditionens Sammensætning, Ud- 
rustning, Overvintring og Arbejdsmethode. 

Naar det sidstnævnte Hverv er tilendebragt, vil Skibet an- 
lobende Island atter soge til det forst omtalte Parti mellem 65° 
og 66° №. Вт., og der vil da, hvis dette naas i den første Halv- 
del af Sept. Maaned, være storre Sandsynlighed end tidligere 
for at kunne naa ind til Kysten, hvor Isen paa denne Tid an- 
tagelig optræder i mere spredte Masser. Lykkes det nu at 
komme ind til Kysten, vil der kunne oprettes et Depot, som 
eventuelt vil kunne komme begge de andre Expeditioner tilgode. 
Commissionen vilde nemlig ansee det for onskeligt, om der 
ogsaa her kunde landsættes en Expedition, idet denne vilde 
danne et vigtigt Bindeled mellem den nordlige Station og 
Lieutenant Holms Expedition, der vides alt iaar at have anlagt 
et Hoved-Depot paa 61° N. Br. 

Dev ligger i Sagens Natur, at Isforholdene kunne vere 
saaledes beskafne, at den i Hjemmet udkastede Plan ikke lader 
sig udføre i en eller ånden Retning, og Chefen for Skibs- 
expeditionen maa derfor have fuld Frihed til efter bedste Skjen- 
nende at benytte forhaandenverende gunstige Omstendigheder, 


ХИ 


selv om der derved skeer væsentlige Afvigelser fra den lagte 
Plan, naar blot Hovedojemedet med Rejsen forfølges. 

Med Hensyn til Omkostningerne til Skibsexpeditionen, da 
har Capitain Normann i sit S. 55 fremsatte Overslag forudsat, 
at de skulle omfatte baade en Konebaads- og en Skibsexpedition, 
men, efterat der nu til den forste alt er bevilget 40000 Kr., maa 
Belobet til den sidste formindskes med denne Sum, saa at den 
tidligere Overslagssum, der lyder paa 420,000 Kroner, reduceres 
til 380,000 Kr., og de enkelte Poster ville andrage følgende | 


Summer: 
Anskaffelse af et passende Skib........ Kr. 125000 
Forandring, Forbedring og Omaptering.... - 30000 
Rekwisiter, til To@tel.. Sin. er yeas - 36000 
Proviame ARR PERS RA CE - 51000 
Geo ih yrertiinhnein a о ине. - 45000 
Kul, Olie, Talg, Maskinfornodenheder. ... . - 25000 
Skibets Vedligeholdelse og Reparation .... - 40000 
Forskjellige og uforudsete Udgifter ...... - 28000 


380000 


Efter de Oplysninger, man har indhentet i de mellem- 
liggende Aar, har man Grund til at antage, at Udgifterne ikke 
ville overskride de her calculerede Beløb. Totalsummen synes 
vel at vere stor, men man maa ogsaa tage i Betragtning, at 
en meget betydelig Del deraf medgaar til at erhverve og ind- 
rette et Skib, hvortil den danske Marine ikke ejer noget til- 
svarende. Det maa nemlig erindres, at Skibe, som skulle be- 
nyttes i Farvande, der kunne vere opfyldte med Ismasser, bor 
have en i flere Henseender særegen Construktion. Det turde 
derfor vere rimeligt, om Danmark, afseet fra Benyttelsen til 
den her foreslaaede Opdagelsesrejse, ejede et saadant Skib, for 
hvilket der er megen Anvendelse i vore nordlige Farvande. | 


XII 


Maatte nu dette vort Forslag vinde Regeringens og Bevil- 
lingsmyndighedernes Sympathi og kraftige Understottelse, vil 
der, i Henhold til det foran udviklede, udfordres en Bevilling 
раа 280,000 Kr. i Finantsaaret 1884—85, for derved at kunne 
anskaffe et Dampskib og faae en Expedition afsendt i Begyn- 
delsen af det kommende Finantsaar, medens der for de tvende 
følgende Aar, over hvilke Foretagendet er tænkt udstrakt, kun 
vilde kræves en Bevilling af omtrent 50,000 Kroner aarlig. 


Commissionen for de geologiske og geographiske Undersøgelser 
i Grønland, den 26de Oktbr. 1883. 


Fr. Johnstrup. М. Е. Ravn. Н. Rink. 


ТИ Marineministeriet. 


SU ULD: 
Ulivi Oe E 


р и lip 
De à 
4 ART 


oe Lei 


ACTA < 


(os \ : 
> g 1 ; Pat eee % A + 
Seh é ght еж И. 
HE ТН SE 
{ ug 
% wi 14 79 р 
| ø ; Ue Abi ost Mu! 
} ПО ris Ar 
2 = iy Lit 


ve i + så ; 
ср ви Mint re ини 
A 5 к i £ N i 3 у 


SE 
ГР: 
Yi 
1 
, 
or 
Г 
x 
“ 
. 
м 
ыы 
» 
- 


1: 


En Fremstilling 


af 


vort Kjendskab til Grønlands Østkyst 


samt 


de med Skonnerten «Ingolf» i 1879 foretagne 
Undersøgelser i Danmarksstrædet, 


af 


C. F. Wandel, 


Capitain i Flaaden. 


VI. 1 


{ ; Tu 


«Ingolf» ved et Isfjeld udenfor Isgrændsen langs Gronlands Ostkyst 
d. Sde Juli 1879. (Grove. 


Gronlands Ostkyst strekker sig fra 60° N. Br. nordefter; fra 
60° til 65° kjendes ikke stort andet af den end Kystlinien, fra 
65° til 69° er den fuldstendig ubekjendt, medens der endelig 
af den Del, der ligger mellem 69° og 77°, haves ret gode Kaart, 
ja enkelte Partier ere endog videnskabeligt undersogte. Det 
ringe Kjendskab til en Kyst, hvoraf storste Delen ligger paa 
Breder, paa hvilke der andre Steder findes driftige Byer og rorer 
sig et virksomt Liv, skyldes Polarstrommen, der hele Aaret 
igjennem beskyller den med sit iskolde Vand og blokerer den 
med et nesten uigjennemtrengeligt Isbælte. Danmarksstredet 
har ogsaa ligget udenfor Polarrejsendes Router, der enten ere 
faldne Vest om Gronland eller Ost om Island, og er kun be- 
sejlet i Tidernes Lob af hjemvendende Hval- og Robbefangere 
eller af en enkelt islandsk Havkalfanger, hvem østlig Storm har 
forslaaet vesterpaa. For videnskabelig Undersogelse har det 
slet ikke veret Gjenstand, og, sammenlignet med andre arktiske 
Egne, maa det siges at have faaet en stedmoderlig Behandling. 
Vort Kjendskab til den sydlige Del af Gronlands Ostkyst, som 
forst skal omtales, skyldes, naar undtages nogle Skibes ufri- 
villige Forbidriven i Isen, udelukkende Bestrebelserne for at 


finde de Gamles Osterbygd. 
re 


4 


Med Forbigaaelse af flere mislykkede Forsøg paa at naa 
Ostkysten skal jeg omtale Danell’s Rejser i 1652—54, de 
første, om hvilke der foreligger en correct Beretning"). 

Danell’s Expedition var udrustet af General - Toldforvalter 
Henrik Moller, som af Frederik den 3die havde faaet 
Privilegium paa at maatte opsøge Grønland og uden Afgift 
handle paa de opdagede Lande i et Tidsrum af 30 Aar; det 
var desuden Hensigten med Expeditionen at drive Hvalfangst. 
Expeditionen, der bestod -af Skibene «St. Peder» og «St. Jakob», 
afgik fra Kjøbenhavn den Bde Maj 1652, og, efter at have sejlet 
norden- og vestenom Island, faae de den 2den Juni Østkysten i 
Sigte. De mente da at vere 7 Mil fra Landet og udenfor de 
Gamles «Herjolfsnæs», men Drivis hindrede dem i at nærme 
sig Kysten. Den neste Dags Middag var deres Brede 64° 50”. 
De pejlede еп ©, som de kaldte «Hvidsadlen», i NO. t. ©. tre 
Mile fra dem, men, da de paa Grund af Is ikke kunde komme 
vester paa, vendte de under Hvidsadlen, der ligger en halv Mil 
østen for en anden Ø, som de kaldte «mastelost Skib». Neste 
Dags Eftermiddag, hedder det i Indberetningen, satte de tværs 
an paa Landet i NNO.t.N.?) og saae det hoje, faste Land imod 
N. i 10 Mils Afstand. De kom ind imellem nogle Øer, belig- 
gende 4 til 5 Mil fra Fastlandet. Drivisen laa fire Mil ud fra 
Kysten, og det var umuligt at trenge ind imellem den og 
Landet. De staa derfor tilsos igjen og kom i stor Fare, da 
Seen rundt omkring dem blev opfyldt af Drivis. Den bte Juni 
var deres Middagshojde 64° 50’. Den 6te gjorde de, da Vejret 
var gunstigt, deres bedste for at besigtige de fem Øer, som 


1) John Erichsen: Udtog af Christian Lunds Indberetning til Kong 
Friderich den 3die, angaaende de i Aarene 1652 og 1653 under 
General-Toldforvalter i Danmark, siden Rentemester Henrik Mollers 
Bestyrelse foranstaltede Toge til Grønland, for tillige at besejle den gamle 
Osterboigd. Kbhavn. 1787. 

Medens alle Compasangivelser heri ellers ere retvisende, lader det sig 
ikke altid bestemt afgjore for de ældre Beretningers Vedkommende, om 
de ere ret- eller misvisende, da de snart ere det ene, snart det andet. 
At den her anførte Cours er misvisende, følger af sig selv. 


> 
— 


laa omtrent tre Mil østen for dem, men kunde for Isens Skyld 
ikke komme dem nærmere end en Fjerdingvej!). Efter i sex 
Dage at have holdt ud imellem Isen styre de øster efter, for 
at komme klar af den, og afgaa til Vestkysten. Østkysten finde 
de under hele deres Rejse syd paa blokeret af et fra 4 til 10 
МИ bredt Isbelte. Paa Hjemrejsen til Danmark forsøge de 
atter at nærme sig Østkysten; under 61° 30’N. Br. tro de at 
see Kysten fri for Is, men maa for Storm søge tilsos, og senere, 
den 3ite Juli, under 63° 30’ ligger Isen kun en Mil ud fra 
Landet, men Nord herfor ligger den 6 Mil tilsos, hvorefter de 
opgive at naa Kysten. | 

- De to følgende Aar gjør Danell igjen Rejser til Grønland; 
1653 faar han kun Østkysten at see paa lang Afstand, og 1654 
gaar han lige til Vestkysten. Grunden til, at han disse to Aar 
helt eller næsten helt opgav Østkysten, er simpelt hen den, at 
han i 1652 havde lært, at det alene var paa Vestkysten, der 
kunde være Tale om at drive Handel med de Indfodte. 

1 1723 gjør Hans Egede et Forsøg paa med to Slupper 
at trænge frem til Østkysten i Haabet om at finde de Gamles 
Østerbygd; han naaer imidlertid ikke længere frem end til 60° 8’ 
№. Br., da Mandskabet nægter at gaa videre”). Et nyt Forsøg 
gjøres i Konebaad af Peder Olsen Walloe?°), som naaer 60°56’ 
N. Br.; dette Forsøg giver lige saa lidt som det foregaaende 
nogen Oplysning om Østerbygden, men man faar at vide, at 
der hele Vejen er truffet Indfødte. 

Før 1786 gjøres nu intet Forsøg paa ad Søvejen at naa 
Østkysten, i hvilket Aar der i denne Hensigt udrustedes et Skib, 
Hvalfangeren «Grev Ernst Schimmelmann», paa 123 Commerce- 
læster, ført af daværende Capitain, senere Admiral Løwenørn. 


1} Fra Graah's nordligste Teltplads i August 1829 paa «Vendom» saae 
han i ONO. i 10—12 Mils Afstand to eller tre Øer, hvilke han antog 
hørte til den af Danell opdagede Øgruppe og aflagde dem i sit Kaart 
under Navn af Danell's Øer paa 65° 30' N. Br. 

*) Grønlands historiske Mindesmærker. 3 B. 

3) Smstd. 


Det var nemlig lykkedes den utrettelige Poul Egede at faae 
udvirket hos Regeringen, at der gjordes Forsøg paa ad Søvejen 
at naa Østkysten; de tidligere Forsogs uheldige Udfald tilskrev 
han, at man fra Cap Farvel havde villet trænge frem langs 
Kysten. Man skulde, mente han, stottet paa de Gamles Beret- 
ninger, søge Kysten fra Søen paa omtrent 65° №. Br.’). 

De første Dage i Maj 1786 afgik Lowenorn fra Kjøben- 
havn; hans Instrux lød paa dels at foretage hydrographiske Ar- 
bejder paa Vestkysten af Island, dels at undersøge Grønlands 
Østkyst, for om muligt at skaffe Oplysning om de Gamles Øster- 
bygd. Den 16de Maj ankom han til Reykjavik, hvor Forret- 
ninger opholdt ham til den.27de Juni, paa hvilken Dag han 
lettede og holdt VNV. ud. Den Iste Juli traf han Isen (se med- 
folgende Kaart) paa 65° 13' N. Br. og 31° 0’ V. Led. og fulgte 
denne i vestlig Retning, indtil han den 3die Juli fik Grønland i 
Sigte paa 65° М. Br. og 32° 48' V.Lgd. i еп gisset Afstand af 
12 Mil. Et højt Fjeld, der herfra pejles 1 N. 36° V., passer med 
det iaar fra Skonnerten «Ingolf» bestemte Fjeld. Drivisen, der 
allerede denne Dag havde vanskeliggjort Sejlladsen, tvang 
Løwenørn til at søge øster efter, og den 10de ankrede han 
paa Dyrefjord. Herfra udgik han atter den 23de Juli, holdt 
vester ud, traf Isen meget hurtigt og opgav derfor allerede den 
26de Haabet om i dette Aar at kunne udrette Noget, bestyrket 
i denne sin Beslutning ved paa Island at høre, at det var et 
ualmindeligt Isaar. Ankommen til Havnefjord afgav Capitain 
Lowenorn to af sine Officerer, Lieutenanterne Egede og 
Rothe, til Jagten «den nye Prave», der om Sommeren havde 
veret ham underlagt. Jagten var paa 30 Commercelester og 
havde en Besetning af 2 Styrmænd og 7 Mand. Lieutenant 
Egedes Sejlordre bød ham at forsøge paa at komme iland paa 
Ostkysten, hvor og naar han vilde; men han skulde i ethvert 


1) Lowenorn: Extrait de la relation dun voyage pour la découverte de 
la côte orientale de Groenland, Paris 1823. 


1 


Tilfælde vere tilbage i Kjøbenhavn sidst paa Efteraaret 1787. 
Den Sde August afgik Capt. Løwenørn til Kjøbenhavn, og med 
ham sendte Egede Anmodning om inden samme Efteraar at 
maatte faae opsendt et mindre Fartøj til at følge sig paa Istouren 
det næste Aar. Et Forsøg paa at erholde et saadant strax paa 
Island mislykkedes"). 

Samme Dag, som Løwenørn lettede, afgik Egede med 
sin Jagt, fik den Ilte den faste Is at see paa omtrent 66° М. Br. 
og 28° V. Led. og fulgte langs denne (see Kaartet); den 16de 
faar han Land i Sigte paa 65° 24’ N. Brxog 30° 50' V. Led. i 
en gisset Afstand af 8 Mil og holder derpaa gaaende mellem 
løs Is til den 20de, da han er paa 64° 59’ N. Br. og 32° 14 
V.Lgd., fra hvilken Plads Afstanden fra Land gisses 2'/ Mil. 
Strømmen sætter hele Tiden Syd paa. At Længdeangivelsen for 
denne Plads er fejl, sees strax, og Egede beretter ogsaa, at, da 
han igjen fik Island at see, var der en Fejl i Bestikkets Plads af 
4 Grader; fra samme Plads iagttoges af ham den i Kaartet an- 
givne «Egedes og Rothes Fjord». Den 21de bliver Skibet saa 
omringet af Drivis, at man maa søge tilsøs og slipper med Nød 
og næppe ud i sydostlig Retning klar af Isen, men kun for at 
overfaldes af vedvarende voldsomme Storme. Den 29de kaster 
en Styrtesø Skibet saa meget over paa Siden, at Lasten for- 
skydes, det opstaaende slaas væk, og først den 18de September 
naaer Egede Reykjavik, hvorpaa han gaar i Vinterhavn i Havne- 
fjord den 6te Oktober. 

Næste Aar forlader. Egede Havnefjord den iste April og 
sejler NV. ud, indtil han den 10de faar Isen at see forude og 
paa begge Sider paa 64° 58’ N. Br. og 36° V.Lgd. Den 1ite 
og 12te holder han krydsende under Isen i Haab om at faae Land 
at see eller finde en Gjennemgang i den faste Is, men uden Re- 
sultat, og, da Skibet bliver lek ved at torne imod en Isskodse, 


1) Egede: Rejsebeskrivelse til Oster Grønlands Opdagelse, foretaget i 
Aarene 1786 og 1787. Kjøbenhavn 1789. 


8 


maa man sage tilbage til Island og naaer, følgende Iskanten, 
Dyrefjord den 21de April. Under Opholdet her ankommer 
Hukkerten «Hvidfisken» med Ordre til at underlægge sig Lieute- 
nant Egedes Commando; han gaar selv over paa «Hvidfisken», 
medens Lieutenant Rothe faar Commando paa Jagten. Den 
8de Maj ааа begge Skibene og møde neste Dag Isen paa 
66° 34’ М. Br. og 36° V.Lgd., hvorfra den strækker sig i SV., 
saa langt man kan see, og i NO. helt op til Cap Nord; Skibene : 
holde vester i langs med og sonden om Iskanten indtil den 
17de, da de paa 66° 16’ М. Br. og 32° 17’ У. Led. faae Landet 
i Sigte i Nord. Paa en vestlig Cours sejle de ind i en 8 til 
10 Mil bred Isbugt; men Taage dekker Landet. Den neste 
Dag раа 65° 54’ М. Br. og 34°44’ V.Lgd. аз Landet i Sigte 
i en gisset Afstand af 6 Mil, og, da samme Dags Eftermiddag 
Isen, der var i Drift nord fra, noder Skibene til at soge ud 
efter, beslutter Egede sig til snarest muligt at naa Island, for 
at faae sit Bestik verificeret, og soger ind til Havnefjord. Be- 
stikket viste sig fuldstendig rigtigt. 

Den 8de Juni gaa Skibene atter ud, naa over til 64° 47’ 
№. Br. og 35° 40’ У. [24., men faae paa Grund af Taage ikke 
Landet at see, maa for Is atter soge oster efter og komme ind 
paa Dyrefjord den 3die Juli. Den 19de Juli gaa Skibene ud 
for sidste Gang, holde nord paa og træffe Iskanten paa 66° 14° 
N. Br. og 25°36’ V.Lgd. Efter uden Resultat at have sejlet 
langs denne forst i nordostlig og derefter i sydvestlig Retning 
søgte Skibene ind til Patrix Fjord den 10de August. Fra denne 
Fjord afgik de til Havnefjord, hvor «Hvidfisken» detacheres, og 
den 9de Oktober tiltrede Egede og Rothe Hjemrejsen med 
Jagten. Den 14de November ankomme de til Egvang i Norge, 
hvor de maa blive til neste Foraar og naa forst Kjebenhavn 
den 5te April. 

Disse faa Linier give kun et svagt Begreb om, hvad der er 
udviist af Somandskab, Mod og Uforfærdethed, om de aande- 
lige og legemlige Lidelser, der ere gjennemgaaede, og om hvad 


9 


der i det hele er udrettet med to saa usle Fartojer, som «den 
nye Prøve» og «Hvidfisken». Det er et Togt, der for bestandig 
vil sikre de to Officerer et Navn i den danske Marines Historie. 

Vi komme nu til Graah’s beromte Rejse, der foretoges i 
Aarene 1828—31. Opgaven var at undersoge Ostkysten fra 
Cap Farvel til den 69° Bredeparallel,’ for, om muligt, at finde 
Spor af de Gamles Osterbygd !). 

I Foraaret 1828 afgik daværende Lieutenant Graah tillige- 
med Naturforskeren Dr. Vahl fra Kjobenhavn til Frederikshaab, 
hvorfra han begav sig syd paa og gik i Vinterkvarter ved Na- 
nortalik paa Vestkysten paa 60° 12‘N. Br. Expeditionen bryder 
op den 25de Marts 1829 og bestaar af Lieutenant Graah, Dr. 
Vahl, 2 Danske, 5 Gronlendere og 10 Gronlenderinder i 2 
Konebaade med 1 Aars Proviant til de 4 Europæere og desuden 
1 Transportbaad med 4 Ugers Proviant til Gronlenderne, hvilken 
man haabede at kunne forny dels ved Fangst, dels ved Indkjob 
af Levnetsmidler undervejs. Den Iste April naas Østkysten ved 
Kekertak, hvor man strax nodes til at standse i 25 Dage paa 
Grund af Is; i de forste Dage af Maj naaedes Nennutsuk, 
rimeligvis det af Walloe betegnede Nenese, hvor Expeditionen 
atter holdes tilbage en fjorten Dage, for igjen af Isen at stoppes 
lidt nordligere i sytten Dage. Den 20de Juni, paa 61° 47° №. Br., 
begynder man at blive engstelig for Expeditionens fremtidige 
Subsistents; thi hverken Fangst eller Indkjob have givet noget 
videre Udbytte, og efter Raadslagning tager Graah den modige 
Beslutning at gaa videre alene med den ene Konebaad og 6 
Gronlendere, medens de andre vende om. Den 27de Juni pas- 
serer Graah den farlige Puisortok og naaer den 10de Juli 
Kemisak paa 63° 36‘ 50’ N. Br., hvor han traf 100 Indfodte. 
Disses Beretning om Kystens Farlighed Nord efter berover 
Graah hele hans gronlandske Folge, og forst efter lange Over- 


*) W.A.Graah: Undersogelses-Rejse til Østkysten af Grønland. Kjeben- 
havn 1832. 


10 


talelser faar han 3 unge Piger til at folge sig som Roersker; 
hver af disse medbragte et Bundt torret Selhundekjod. Under 
de storste Isvanskeligheder arbejder Graah sig frem langs 
Kysten; den 23de Juli besøger han en ©, der maa antages 
at vere den, som Danell kalder «Hvidsadlen», og naaer 
endelig sin nordligste Teltplads, en ©, der i den Anledning 
døbes «Vendom». Uigjennemtrengelige Ismasser umuliggjore 
ethvert Forsog paa herfra at trenge lengere frem mod Nord. 
Det er herfra, som ovenfor nævnt, at han seer «Danell’s Øer». 
Den 18de August planter han paa den nerliggende Dannebrogso 
paa 65° 15‘ 36” det danske Flag, rejser en Stenvarde og tager 
højtidelig Landet i Besiddelse under Navnet «Frederik den 6tes 
Kyst». Den 2ide begynder han Tilbagetoget, tilbringer nogle 
Dage ved Ekalumiut, en om Sommeren af Østerlændingerne 
meget yndet Fiskeplads (han fandt her ikke mindre end 30 Telte), 
og gaar efter nogle mindre Udflugter i Vinterkvarter den 1ste 
Oktober ved Nukarbik paa 63° 21' 38” N.Br. Graah, der alt 
tidligere havde havt et Feberanfald, tilbringer Vinteren syg og 
lidende og har allerede fra den 10de Oktober maattet nedsætte 
Rationerne. De Omboende bragte ham vel nu og da lidt Sæl- 
hundekjød, men denne Hjælp ophørte i Februar, da Hungers- 
nøden drev næsten alle Nukarbiks Beboere syd paa. Graah 
har imidlertid ikke tabt Modet, og den bte April næste Aar 
bryder han atter op Nord paa, men, da han den 25de Juli be- 
slutter sig til atter at vende om, er han ikke engang naaet saa 
nordlig som det foregaaende Aar. Paa denne Tour bliver han 
engang nodt til at opholde sig 15 Dage paa et Skjær, som 
Seen jævnlig slaar op over, og som hele Tiden er blokeret af 
Isskodser. Efter at vere sluppet derfra har man i et Par Dage 
ikke andet at spise end smaa, af Hajer opkastede Stykker Hval- 
spæk, og, da aabenf Vand naaes, bliver derfor en Sel spist 
raa med Begjærlighed. Graah’s Sundhedstilstand forværredes 
imidlertid, og han tilskriver alene de Blaaber og Krækkebær, 
han nu forefandt i Overflodighed paa flere Steder, at han ikke 


11 


fandt sin Grav paa Østkysten. Under bestandige Farer og Savn 
ankommer Graah endelig til Frederikshaab den 16de Oktober, 
hvorfra han senere begav sig til Julianehaab, for der at tilbringe 
Vinteren. 

Udbyttet af Touren var en fortrinlig Beskrivelse og et Kaart 
over den berejste Strækning, men af Østerbygden var Intet 
fundet, ligesaa lidt som de Indfødte vidste Noget om Spor af 
tidligere Bebyggelse. Oplysninger om den Del af Landet, der 
ikke umiddelbart grændser til Havet, ere ikke talrige i Be- 
skrivelsen. Kysten synes i den største Del af Aaret at have 
været blokeret af et i SV. sig stadig bevægende Isbælte, der 
undertiden ligger klos iland, medens det til andre Tider fjærner 
sig een, ja undertiden flere Kvartmil fra Kysten. Breden af dette 
Bælte er ogsaa højst variabel; i Marts 1829 sees saaledes fra 
Cap Farvel Is saa langt, Øjet naaer, og det samme er Tilfældet 
den 9de Maj fra Cap Walloe paa 60° 40’ N. Br., medens man 
fra Griffenfeldts Ø paa 62°55‘ saae en betydelig Del af Havet 
aabent tæt til Kysten, og fra et Punkt paa 64° 22° N. Br. var 
den 17de Juli Havet aabent i Øst. Den 21de August var der 
Is saa langt, man kunde øjne fra Dannebrogsøen. Hvor lune- 
fuld Isen iøvrigt er i sine Bevægelser, kan sees af, at den i 
Februar 1830 fjernede sig 3 til 4 Mil fra Landet ud for Nukar- 
bik, hvilket de Indfødte erklærede aldrig før at have seet. 

De næste Forsøg paa at komme iland paa Grønlands Øst- 
kyst ere Schaffners i 1859 og Allen Youngs i 1860, der 
begge forgjæves søgte at naa Kysten, for at anstille Under- 
søgelser til det projecterede Telegraphkabel mellem Island og 
Grønland "). 

Vi komme nu til det sidste Forsøg, der foretoges af 
Anthony Gibbs and Sons i London, som af den danske 
Regering havde faaet Tilladelse til at anlægge et Etablissement 
paa Østkysten, for derfra at handle med de Indfodte. Expedi- 


1) Proceedings of the Royal Geographical Society of London. 1861. 


12 


tionen, der bestod af Jerndampskibene «Baron Hambro» og 
«Caroline», lededes af en med gronlandske Forhold godt kjendt 
Mand, Mr. Tayler, og afsejlede den 21de August 1863 fra 
Hamborg i Haabet om saa seent at finde Kysten fri for Is. 
Man fandt derimod Kysten fuldstendig utilgjengelig, og det 
nærmeste, man kom den, var 5 Mil paa 60° №. Br. Rhederiet 
tabte dog ikke Modet, men tilskrev Uheldet, at man havde be- 
nyttet Jernskibe, og udrustede i 1865 Hvalfangeren «Erik», et 
Skib paa 412 Tons med 70 Hestes Kraft; denne forsogte to 
Gange forgjeves at trænge frem igjennem Isen paa 63° N. Br., 
hvormed Planen opgaves !). 

Om Kysten fra 66°—69° vide vi, at den ofte er seet fra 
Skibe, men det er ogsaa omtrent hele vort Kjendskab til den. 
Fra «Hansa»'s Rejse kjende vi Beliggenheden af Laubes Glet- 
scher, og et lille Stykke Kystlinie nord paa er aflagt af den 
franske Søofficeer Blosseville. Som Chef for Briggen «la 
Lilloise» afgik han i Juli 1833 fra Østkysten af Island, for at 
foretage hydrographiske Undersøgelser langs Østkysten af Grøn- 
land. Den 29de Juli saae han en Del af Kysten fra 68° 34° til 
68° 55‘ N. Br., men Isen forhindrer ham i at naa Land, og 
den næste Dag maa han paa Grund af Havarier vende tilbage 
til Island. Paa Vejen til et nyt Forsøg skriver han hjem den 
bte August, men siden den Tid har man intet hørt til ham. 

Det kunde maaske her være Stedet at nævne en Kilde til 
Kjendskab til Forholdene i Danmarksstrædet, nemlig de norske 
Robbefangere, der, efter at have deltaget i Fangsten ved Jan 
Mayn, i de tre sidste Aar have fortsat denne ned i Danmarks- 
strædet i Maanederne Maj, Juni og Juli. Føreren af en af 
disse, Capt. Carsten Brun, har med stor Beredvillighed givet 
mig nogle Oplysninger, som jeg skal omtale i det følgende. 
Om Kysten udtaler han, at den hyppig er i Sigte, men dog ikke 
som Regel paa Grund af Taage. 


') Lindemann und Finsch: Die zweite Deutsche Nordpolarfahrt. 


15 


Vi skulle nu gaa over til at omtale den Nord for 69°N. B. 
liggende Del af den grønlandske Østkyst. Fra Søen har 
denne Kyst været kjendt af de ældste Hvalfangere, og den findes 
aflagt til 79° №. Br. paa Kaart fra Begyndelsen af det 17de Aar- 
hundrede; men det er ikke for 1822, at de forste Europæere sætte 
Foden i Land paa den. Det Navn, vi her skulle nævne først, 
er Scoresby den Yngre, godt kjendt af alle, der have beskjef- 
tiget sig med arktisk Sejlads og arktisk Literatur. I Marts 1822 
afgik William Scoresby med Skibet «Baffin» fra Liverpool. 
Hovedhensigten med Rejsen var Hvalfangst paa Gronlands Qst- 
kyst, men desuden haabede Scoresby at faae Lejlighed til at 
bestemme en Del af denne Kyst). Efter at have drevet Fangsten 
paa 80° N. В. havde Scoresby efterhaanden søgt Syd paa 
langs den gronlandske Ostkyst, jævnlig med denne i Sigte, og 
befandt sig den 19de Juli paa 71° N. B. Da Fangsten imid- 
lertid her i 3 Uger intet Udbytte havde givet, besluttede han 
sig til at forsoge den klos under Land, hvortil han endnu til- 
skyndedes af Lysten til at lere Kysten at kjende og bestemme 
dens Beliggenhed. 

En tilsyneladende tet Is skilte ham fra Land, men det 
lykkedes ham dog med en Fart af tre til fire Mil i Løbet af 16 
Timer at holde lige ind imod dette, indtil han stoppedes af en 
fast, en halv Mil bred, landfast Iskant; flere Hvalfangerskibe 
fulgte hans Exempel. Fra den 19de til den 24de Juli bestemte 
Scoresby Kysten fra 70° 30° til 71° 30' №. Br., stadigt sejlende 
i aabent Vand mellem den faste Landis og den udenfor liggende 
Drivis; den 24de kommer han Kysten ner paa mindre end en 
Fjerdingvej og satte for forste Gang Foden i Land. De folgende 
Dage sejler han syd paa, uhindret af Is, trenger ind i Scoresby 
Sund og naaer senere ned paa 69° 30‘; her vender han om, 
ikke paa Grund af Is, men fordi han var kommet meget syd- 


1) W. Scoresby: Journal of a voyage to the Northern Whalfishery in- 
cluding researches and discoveries on the Eastern Coast of Greenland 
made in the vear 1822. Edinburgh 1823. 


14 


ligere end det egentlige Fangstdistrikt og benytter den 30te 
Juli en frisk vestlig Brise til atter at komme Nord paa. Den 
10de August naaedes efter en Del daarligt Vejr og ikke uden 
Isforhindringer Øen Traill paa 72° 10° N. Br., hvor der gjordes 
Landgang. Trods den fremrykkede Aarstid anvendtes flere Dage 
til Undersogelse af Davy’s Sund, og denne Uforsigtighed havde 
ogsaa ner kostet Tabet af «Baffin» og et Par medfølgende Skibe 
ved Collision med Isfjelde i en Storm. Skibene naaede imid- 
lertid igjen lykkelig ud af Isen den 29de August. 

Overalt paa Kysten havde man fundet en rig Vegetation og 
mange Insekter, deriblandt Sommerfugle; vel traf man ikke 
Eskimoer, men derimod talrige Hytter og Spor ved disse, der 
tydede paa, at deres Ejere endnu samme Aar havde været paa 
Stedet. Af Pattedyr fandtes ved disse Hytter Levninger af Rens- 
dyr, Bjørne og Harer. 

Scoresby's Undersøgelse af Grønlands Østkyst, som om- 
fatter Strækningen fra Cap Barclay paa 69° 13° til 73° N. Br. og 
desuden ifølge en løsere Bestemmelse af samme til 75°, fortsattes 
det følgende Aar af Clavering som Fører af en af den engelske 
Regering under Sabine udsendt Expedition til at foretage Under- 
søgelse afPendulsvingninger paa forskjellige Steder af Jordkloden!). 
Expeditionen ombord i den engelske Orlogsbrig «Griper» be- 
søgte Hammersfest, Spitsbergen og satte derpaa sydvestlig Cours 
efter Grønlands Østkyst. Paa 75° 15‘ lykkes det Clavering 
den 6te August uden videre Vanskelighed at naa Kysten gjen- 
nem et omtrent 12 Mil bredt Bælte af Drivis, hvorpaa han i 
næsten aabent Vande holder Nord i langs Landet til 75° 12‘ 
N. Br. Her vender han Syd paa og landsætter den 13de August 
Sabine paa den senere efter ham opkaldte Sabines Ø. Den 
30te August ere Observationerne sluttede, og uden videre Isfor- 
hindringer følges Kysten ned forbi Cap Parry; den 13de Sep- 
tember sættes Coursen SO. hen, paa hvilken han igjennem et 


') Petermann: Geogr. Mittheilungen 1870. Ergänzungsheft Nr. 28. 1871. 


15 


temmelig tet Bælte af Drivis igjen naaer aabent Vand. I Mod- 
sætning til Scoresby traf Glavering Eskimoere i Nærheden 
af Sabines ©. 

Inden vi gaa over til at omtale den anden tydske Nordpols- 
Expedition, skal anferes et Par Udtalelser af bekjendte Hval- 
fangercapitainer, fremkomne i Anledning af denne Expedition. 

Capitain Haake, som selv har udført en Landing paa 
74° №. Br., udtaler, at han der fandt et isfrit Kystfarvand af 12 
Kvartmils Brede, og Capitan Westermeyer udtaler, at Kysten 
nu og da kan naaes med et Sejlskib, men at man med et 
Dampskib kan gjore sikker Regning derpaa hvert 
Aar!). | 

I et længere Brev til Sir Roderick Murchison udtaler 
den bekjendtc Hvalfanger Capt. David Gray som sin mange- 
aarige Erfaring Kystens regelmessige isfri Tilstand paa 75° i 
Sommermaanederne °). 

Den anden tydske Nordpols-Expedition bestod, som 
bekjendt, af Skibene «Germania» og «Hansa», der forlode Bremen 
i Juni 1869. Skibene, der fulgtes ad til Jan Mayn, bleve her 
skilte fra hinanden ved Taage, men mødtes igjen under den 
grønlandske Kyst paa 75° N. Br. ved Iskanten. Taage og et 
misforstaaet Signal skilte atter Skibene, men denne Gang for 
bestandig. Fra 15de til 31te Juli soger Germania forgjæves 
mellem 73° og 74/29 М. Br. at finde en Gjennemgang i Isen, 
men det lykkedes forst i den neste Maaned, og den 5te August 
ankrer Germania ved Sabines Ø efter at have gjennemsejlet et 
25 Mile bredt Isbælte. Her tager den senere Vinterstastion. 
Den 10de Juli neste Aar forlader Germania sin Vinterhavn og 
følger Kysten Nord paa til 751/2° №. Вг., hvor den vender om 
paa Grund af uigjennemtrengelig Is og følger Kysten Syd paa 
til omtrent 73° N. Br. Et længere Ophold gjores i Frants 


!) Petermann: Geogr. Mittheilungen. Ergänzungsheft Nr. 28, 1871. 
2) Proceedings of the Royal Geographical Society of London 1868. 


16 


Josephs Fjord, som forlades den 19de August, og den 24de 
August er Germania atter for hjemgaaende i isfrit Vand. Ved 
Slederejse var Kysten om Vinteren bestemt til 73° 3’ N. Br. 
Eskimoere bleve ikke trufne, men i zoologisk Henseende var 
Moskusoxens Forekomst her af stor Interesse. Expeditionen 
hjembragte et rigt Udbytte af meteorologisk, geologisk og mag- 
netisk Materiale. 

Under forgjæves Forsøg paa at trænge frem til Kysten kom 
Hansa i Besæt den dte September paa 73° 25’N. Br. og 12° 39’ 
og drev Syd paa langs Kysten, indtil den den 19de Oktober paa 
omtrent 70° М. Br. blev skruet itu. Paa en Isflage, udsat for 
en Polarvinters Strenghed, Kulde og Storme, og med Doden for 
Oje hele Tiden, vedblev Besætningen at drive Syd paa og naaede 
forst Land det folgende Aars 13de Juni paa Kysten ved Friede- 
richsthal. 

En anden ufrivillig, men ganske anderledes rædselsfuld 
Rejse langs Ostkysten gjorde de 11 Hvalfangere, der i 1777 
kom i Besæt ud for «Gale Hamke’s Bai» og dreve Syd paa; det 
ene Skib efter det andet blev efterhaanden skruet itu, og den 
største Del af Mandskaberne led en frygtelig Dod!). 

Vi skulle nu gaa over til at omtale de Undersogelser, der 
fra dansk Side ere foretagne i de tre sidste Aar for 
at forege vort Kjendskab til Gronlands Ostkyst og 
Danmarksstrædet. Stødet til disse blev givet ved de norske 
Expeditioner under Professor Mohn, hvis Resultater havde viist, 
hvor verdifuld for Videnskaben Erhvervelsen af noje Kjendskab 
til Dybde- og Temperaturforholdene i Danmarksstredet vilde 
vere. Det danske Marineministerium besluttede i 1877 at bi- 
drage hertil ved at forsyne den ved Island stationerede Orlogs- 
skonnert «Fylla», Capitain Jacobson, med de nødvendige 
Apparater til at foretage Dybdemaalinger og Temperaturunder- 


') С. Normann: En Rejse langs Grønlands Østkyst. Geogr. Tidskrift. 
П В. S. 49. 


m 


sogelser, og det paalagdes Chefen særlig at have sin Opmerk- 
somhed henvendt paa den smalleste Del af Danmarksstr&det!). 
Disse Undersogelser foretoges paa 3 Steder, nemlig den 18de 
Juni paa en Linie fra Ondvardanæs i NV. 30 Mil til 65° 54° 
N. Br. og 28° 25‘ V. Lgd.; den 214е Juni paa en Linie fra 
Talknafjord i NV. 15 Mil til 66° 25‘N. Br. og 25° 50’ У. Lgd., 
og den 22de Juni paa en Linie fra 66° 52’ N.Br. og 24° 12! 
У. Led. ind imod Isafjordsdybet. Endepunkterne for alle disse 
Linier ligge ved Kanten af Isen, der altsaa dette Aar bredte sig 
langt oster paa, men trods deres forholdsvis ringe Længde vare 
dog de Resultater, der erhvervedes ved disse Undersogelser, af 
den hojeste Interesse ved det Kjendskab, der ved dem vandtes 
til Forholdene i Danmarksstrædet. 

Undersøgelserne fortsattes det neste Aar med Skonnerten 
«Fylla», Capitain Buchwald, paa en Linie fra Gap Nord i 
Nord 19 Mil, hvor Iskanten blev truffet den 25de Juni, og den 
lite og 12te Juli paa en Linie fra Snefjeldsjoklen i Vest 48 Mil 
til 65° 3‘N. Br. og 31° 32‘ У. Led., hvilken Linies Fortsættelse 
blev forhindret ved Taage og stiv Kuling. Undersogelserne i 
disse Linier forøgede ligeledes Kjendskabet til Forholdene i 
Danmarksstredet, men disse Undersogelser, saavel som de i det 
foregaaende Aar foretagne, bragte ikke de meget onskede Op- 
lysninger om Gronlands Ostkyst ?). 

I 1879 var Skonnerten «Fylla» bleven afløst som islandsk 
Stationsskib af Skonnerten «Ingolf», Capitain Mourier, der 
havde Ordre til at fortsætte Undersøgelserne; men, hvad Taage, 
Storm og Is i de foregaaende Aar havde lagt Hindringer ivejen 
for, blev dette Aar muliggjort ved, at Expeditionen i de otte 
Dage, Undersøgelserne foretoges, var begunstiget af smukt, men 
fremfor alt klart Vejr og meget heldige Isforhold. 


1) Hoffmeyer: Havets Strømninger ved Island. Geogr. Tidskr. II Bd. 
S. 88. 


?) Bardenfleth: Dybvandsundersøgelser i Havet omkring Island. Geogr. 
Tidskrift. Ш Bd. $. 42. 


VE 2 


18 


Den 5te Juli forlod «Ingolf» Isafjord, rundede om Cap 
Nord og satte Cours efter Meven Klint, som den passerede 
Kl. 10 EM., hvorefter der styredes Nord. Vinden, der om For- 
middagen havde veret en frisk Bramsejlskuling af NNO., var 
lojet af henad Eftermiddagen, og en skyfri Himmel var aflost af 
en tet Taage. 

Den 6te Juli. Coursen Nord fortsattes, indtil der paa 
denne var udlobet fra Meven Klint 25 Mil, hvorefter den KI. 
101/2 FM. forandredes til NV.; en stærk nordlig Donning vidnede 
om, at ingen Is var i Nerheden i denne Retning. Under et 
Kl. 12 Md. paa 68° 29' М. Br. og 18° 53‘ V. Led. taget Lodskud 
iagttoges Strommen at sette vester i. Taagen, der havde veret 
tet siden den foregaaende Dag, lettede pludselig Kl. 4 EM. med 
en Bramsejlskuling af NO. KI. 6 EM. saaes højt, snedækket 
Land forude, men ingen Is kom i Sigte for Kl. 91/2 EM., og 
først Kl. 10 naaedes Iskanten paa 69° 8‘ М. Br. og 20° 26° У. Lgd. 
Landet var imidlertid blevet tydeligere, og trods Afstanden 
mente man sikkert at kunne skjelne Scoresby Sund og Cap 
Barclay; sondenfor dette var Landet indhyllet i Diis. Luften, 
der havde været tør og mild, var efterhaanden bleven raa og 
kold, og Polarstrømmen, som «Ingolf» var kommen ind i, med- 
delte Skibet gjennem de tynde Jernplader en isnende Kulde. 
Isen dannede, saa langt Øjet naaede, en tilsyneladende jævn og 
compact Flade uden Gjennemgange og uden mindste Antydning 
af opskruede Flader, medens Kanten var aldeles ren uden løse, 
drivende Skodser. 

Den 7de Juli. Holdt paa sydlige og vestlige Courser 
langs Isen indtil Kl. 14/2 EM. Vejret var smukt og klart med 
østlig og nordostlig laber Bramsejlskuling; fik højt Land i Sigte 
sondenfor Blossevilles Kyst. Kl. 12 Md. var Pladsen 68° 10' 
№. Br. og 23° 1'V.Lgd. KI. 11/2 styredes NV., da Isen syntes 
fuldstændig at vige i den Retning; Coursen bar paa det højeste 
Punkt paa Blossevilles Kyst. Det sangvinske Haab om paa denne 
Cours at skulle komme Kysten nær svandt imidlertid Kl. 4, da 


19 


den faste Is viste sig som en uigjennemtrængelig Barriere forude 
og nedte os til at styre Syd, for at komme ud af den Bugt, vi 
vare komne ind i, hvorefter der atter styredes SV. Højt Land 
var i Sigte indtil УМУ. Isens Udseende var som den fore- 
gaaende Dag. 

Den 8de Juli. Vedblev paa Coursen SV. Vejret var 
smukt og klart med en let nordostlig Luft, men Landet var 
skjult af Diis. Kl. 61/2 FM. drejede Iskanten af i vestlig Retning 
og blev fulgt paa vestlige Courser til Kl. 10'/2 EM, da der igjen 
styredes i sydlig Retning. Kl. 12 Md. var Pladsen 67° 7' М. Br. 
og 29? 27: V.Lgd. Iskanten, der hidindtil havde været ganske 
ren, var paa den sidste Strækning omgivet af løse Skodser, og 
Coursen maatte forandres betydelig, for at gaa klar af en Sam- 
ling svære, grundstødte Isfjelde. Det nærmeste af disse (see 
Træsnittet S.3) havde en Højde af 178 Fod over Havet med en 
Omkreds af omtrent 1100 Fod. Nord og Syd for Isfjeldene 
loddedes og fandtes henholdsvis 150 og 145 Favne, saa at det 
maalte Isfjeld kun behøver at have havt fem Gange sin Højde 
under Vandet for at have været grundstødt. Som alt nævnt, 
maatte Coursen forandres Kl. 10'/4 EM., da den faste Is nu laa 
N.t. O. og S.t.V., og, da der samtidig indfandt sig en stærk 
Taage, blev der med mindsket Fart styret SO. 

Den 9de Juli. Coursen SO. fortsattes; Kl. 4, da Taagen 
begyndte at lette, blev der styret Syd, og Kl. 61/2 FM. fik vi 
atter Isen 1 Sigte, hvorefter der blev holdt paa sydvestlige Courser 
langs denne indtil Kl. 11/2 EM. Kl. 12 Md. var Pladsen 66° 3' 
№. Br. og 30° 58' У. Led. Vejret var godt med Stille, men Diis 
og enkelte Taagebanker over Landet. Kl. 11/2 veg Isen atter i 
Nord, men fra Vejret observeredes Is vesterpaa, saa at vi kun 
havde med en stor Bugt at gjøre, i hvilken vi traf tre norske 
Robbefangere. Efterat man havde havt Samkvem med en af disse, 
blev Coursen sat tværs over Bugten, indtil Iskanten naaedes 
Kl. 8 EM., hvorpaa der blev styret Syd. Om Eftermiddagen 
havdes Land i Sigte fra NNV. til VNV. Iskanten var ligesom 


DAS 


^ 


20 


tidligere uden los Drivis, men selve Flagerne syntes ikke at 
danne en saa compact Masse, da der- flere Steder saaes betyde- 
lige Revner. : 
Den 10de Juli. Fortsatte Coursen Syd indtil Kl. 4 FM., 
da der blev styret УМУ. Fra Kl. 5'40™, da Landet kom i Sigte, 
fulgtes Iskanten i nordvestlig Retning. Vejret var smukt og 
fuldstændig klart med en nordlig Bramsejlskuling. Ikke paa 
hele Touren havde Øjnene spejdet Horizonten som nu, og Vi 
stevnede lige mod det Punkt, hvor Egede havde veret Kysten 
nærmest. Landet med det høje Fjeld, der senere fik Skibets 
Navn, stod saa skarpt, at man næppe skulde tro, at man var 
mere end et Par Mil derfra, og for hver Time, der gik, vaagnede 
mere og mere Haabet om at skulle sætte Foden i Land paa 
Grønlands Østkyst. Endnu Kl. 12 Md. paa 65° 55' N. Br. og 
33° 49‘ V. Led. var vort Haab usvækket, men faa Minutter efter 
varskoedes fra Vejret Is forude, og Kl. | vare vi ved en Isbarriere, 
der forhindrede al videre Fremtrængen og gjorde en Ende paa 
alle vore Forhaabninger. Vi vare komne ind i en Bugt paa 
samme Sted og sikkert med samme Dimensioner som den, 
Egede var i Bunden af den 18de Maj 1787. Det Punkt, hvor 
vi vare Kysten nærmest, var paa 65° 55‘ N. Br. og 34° 17‘ V. Lgd., 
Afstanden var da omtrent 6 Mil. Bugten fulgtes nøjagtig rundt, 
hvorefter der blev holdt langs Isen SSV. indtil Kl. 7 EM., da Pladsen 
var 65° 22" М. Br. og 34° 14' V.Lgd. Paa Grund af Taage blev 
holdt ud fra Isen indtil Kl. 8, da vi atter søgte ind imod den. 
Kl. 10 blev Taagen imidlertid saa tet, at vi nodtes til igjen at 
holde øster efter til MN. | 
Den tite Juli. Fra Midnat styredes Syd indtil Kl. 8 FM. 
Taagen begyndte paa denne Tid at lette, og Coursen blev sat 
vester i indtil Kl. 11120" FM., da Tykning atter tvang os ester 
ud; fra Middag paa 65° 15‘ N. Br. og 34° 12‘ V. Led. holdes 
paany vester i med temmelig stærk Taage indtil Kl. #35 EM., 
da Iskanten sees klos forude, hvorpaa Coursen sættes efter 


21 


Snefjeldsjoklen, og videre Forsøg opgives. Vinden var østlig, 
friskende fra Midnat. 

Det vil fremgaa af ovenstaaende Uddrag af Journalen, at 
Kysten har været i Sigte fra 65° 40‘ til 70° М. Br.; hele denne 
Kyst frembyder det vildeste Skue, man kan tænke sig: dybe 
Dale, begrændsede af høje, spidse Bjerge, og alt bedækket af 
evig Sne. Landet er højest bag Blossevilles Kyst og et Stykke 
sønden derfor, hvorefter det bliver lavere for igjen at hæve sig 
hen imod den Del, hvortil «Ingolf's Fjeld» hører. Hvad der 
særlig maa beklages, er, at Diis dækkede Landet Nord for Cap 
Dan, saa at det ikke lykkedes at faae idetmindste en Pejling af 
denne Pynt. Paa Grund af den store Afstand saaes ikke Kyst- 
landet fra 67° til 70? N.Br., hvorimod Kysten ved Ingolfs 
Fjeld saaes tydelig den 10de Juli med sine stejle, lodrette Fjeld- 
vægge lige ud i Havet. Paa en Afstand af en sex Mil var det 
selvfølgelig ikke muligt at see mange Detailler, men Kløfter og 
større Dalstrøg viste sig fri for Sne, og vi troede ogsaa at 
kunne skjelne den grønne Farve, der skulde tyde paa Vegetation. 

En bred Gletscher Nord for Ingolf's Fjeld er sikkert den fra 
Hansas Rejse betegnede «Laubes Gletscher». 

Fra 65° 45' til 67° 10' er Kysten bestemt tilligemed de mest 
kjendelige, bagved liggende Punkter, hvoriblandt Ingolf's Fjeld, 
der rager højt op over de andre. Hvor Kystlinien er fuldt op- 
trukket, staa lodrette Fjeldvægge ud mod Havet; hvor den er 
punkteret, kunde den ikke skjelnes fra den tilstødende Is"). 
De herhen hørende Punkter ere følgende: 


en høj Top paa 66757'N. Br. og 34°5‘ V.Led. 
— — - 66944" — - 3497' 
en mindre høj Top - 66720" —  - 34952" — 
en høj Top (Ingolf sF.)- 66°20° — - 35910" — 
en mindre høj Top - 65°53‘ —  - 35°36’ — 5532 Е. høj, 


*) Som Kaartet viser, falde Hansa's og Ingolf's Bestemmelser af Kysten ikke 
sammen; sidstnævntes stemme imidlertid med Graahs nordligste Punkt. 


22 


Vest for Blossevilles Kyst ere fire meget høje Fjeldtoppe, 
de hojeste paa denne Strekning, men mindre skarpt bestemte: 


1) 69° 1‘N.Br. og 26° 5‘ У. Lgd. 


DÉS SC ET =) JI ee 
DOS a т 
о = 


At det ikke er lykkedes at bestemme flere Punkter, skyldes 
dels de store Afstande, dels den hyppige Diis og Taage over 
Landet og endelig Vanskeligheden ved i denne Mangfoldighed 
af Toppe at holde fast paa en enkelt. En anden Ulempe var 
den svære Loftning, der indtraadte om Aftenen og varede 
til helt op paa Formiddagen, ja undertiden meget lengere. 
Herved loftedes Toppene ofte til mere end deres dobbelte Hojde 
‘og gjentoges hyppigt ovenover sig selv, saa at de spidse 
Fjelde forandredes til Timeglas, og Kysten blev fuldstendig 
ukjendelig. 

Et vidunderligt Skue frembød denne Kyst, naar Midnatssolen 
kastede sit magiske Lys hen over den og dens indtil tre Gange 
deres egen Hojde loftede Toppe. Det hele mindede ved sin 
Farverigdom om alt andet end den evige Sne; man vilde snarere 
sige, at det lignede et uhyre Baal, hvor Toppene vare de 
flammende Luer. 

I meteorologisk Henseende vil det vere indlysende, 
at man ikke kan have noget Udbytte af et saa kort Ophold her 
som Ingolf’s; en schematisk Fremstilling af Vindforholdene vilde 
blive fuldstændig vildledende, og for Temperatur-lagttagelsernes 
Vedkommende vilde en saadan intet Verd have, da Skibet flere 
Gange er gaaet fra den varme Strom ind i den kolde og tilbage 
igjen. lagttagelserne i de faa Dage have bekreftet, hvad man 
vidste fra de norske Hvalfangeres Journaler om de nordlige og 
østlige Vindes Fremhersken og det hyppige Vindstille i Sommer- 
maanederne, ligesom ogsaa Taagens Hyppighed syntes at tiltage 


med Afstanden fra Land. Medens vi under hele vor Sejlads 


23 


langs Isen sjelden kunde see mere end et Par Mil ostefter paa 
Grund af Taage og Diis, tabte vi sjelden Landet helt af Sigte. 

Den store Forskjel paa den arktiske Vinter og Sommer 
gjælder selvfølgelig ogsaa for Danmarksstredet og spiller en 
betydelig Rolle ved Isens Optreden. Havisen, der har veret 
iagttaget fra Ingolf, bestod den 6te og 7de Juli af umaadelige 
Isflager, tilsyneladende aldeles compacte og uden betydelige 
Ujævnheder, hvorimod den fra den 8de syntes noget mere ujævn, 
og samtidig saaes større og mindre Isfjelde, saa langt Øjet 
naaede. Selve Isen havde, ligesom i Polarbassinet, et flere Fods 
Snedække og en Tykkelse, der vel hyppigst overskred 30 Fod. 
Iskanten, langsmed hvilken Ingolf har sejlet, svarede ikke til det 
Udseende, man har givet den i tidligere Beskrivelser, hvor den 
faste Iskant altid hår været omgivet af et mere eller mindre 
bredt Bælte af løse Isskodser; «Ingolf» har iaar sejlet langs en 
aldeles ren Iskant, og en løs Isskodse paa den Bagbords Side 
var en fuldstændig Undtagelse. Capitain CarstenBruun udtaler 
ligeledes, at Isen iaar var mere sammentrengt end sædvanlig. 
Grunden hertil er vel vanskelig at opgive, men for en Del kan 
det vel tilskrives den Serie af østlige Vinde, der iaar hele For- 
aaret og Sommeren har hersket paa Island. Isskodser, der 
blive fejede sammen af en frisk Kuling og ved lav Temperatur, 
danne meget hurtig en solid Masse ved det mellemliggende 
Vands Frysning. At disse umaadelige Isflager kun tilsyneladende 
ere jævne og compacte, som ovenfor sagt, kan man vel nok 
antage; thi selv betydelige Ujævnheder opfattes jo ikke af Øjet 
påa større Afstande, hvortil ogsaa den hvide Farve bidrager sit, 
og fra Mærset saaes tidt mørke Striber, der antydede aabent 
Vand. 

Een Mærkelighed kan jeg ikke undlade at nævne, nemlig, 
at vi paa hele den Strekning, vi have passeret, ikke saae skruet 
Is, det vil sige Flager skruede op over hinanden.  Capitain 
Carsten Bruun udtaler ligeledes, idet han sammenligner Baffins- 
bugtens Is med Danmarksstrædets, at han heller aldrig her har 


24 


seet Flager skruede op over hinanden som hist. Naar man 
kjender de Ulykker, der ere fremkaldte ved Skruning i Danmarks- 
strædet, naar man f. Ex. har lest Begivenheden i 1777 eller 
Hansa’s Undergang, spørger man sig selv, hvorledes et sligt 
Udseende, som det, Isen iaar havde, kan forliges med disse 
Catastropher. Svaret bliver vel dobbelt; for det første, at det 
kun er en ringe Del af Isen, man overseer ved at sejle langs 
med den, nemlig den yderste, hvor der netop er mindst Skruning, 
og for det andet, den store Forskjel paa den arktiske Sommer 
og Vinter, den første med sit gode Vejr og meget Stille, den 
anden med sine voldsomme og fremfor alt vedholdende Storme. 

Hvad Ismængden angaar, udtaler Capitain Carsten Bruun, 
at der iaar var meget mindre Is end sædvanligt, hvilket yder- 
ligere bekræftes ved, at der slet ikke er seet Is paa Islands 
Nordkyst. At Ismængden ogsaa er afhængig af Aarstiden, følger 
vel ligefrem af, at Tilførselen fra Polarbassinet ikke er lige stor 
hele Aaret; men derom foreligger der ingen Iagttagelser. Som 
et Bevis påa, hvor forskjelligt Isen kan optræde i det samme 
Aar, skal jeg kun anføre, at vi med «Ingolf» i Begyndelsen af 
Maj fandt temmelig tæt Drivis 5 Mil fra Cap Stroumnæs, medens 
den i Juli var over 22 Mil derfra. 

Isen langs Grønlands Østkyst er stadig i stærk Drift Syd- 
vest over, som selv stærke sydlige Vinde ikke formåa at skifte, 
men kun at standse. Isens Hastighed her angives meget 
forskjellig og er selvfølgelig ogsaa afhængig af Vind og Vejr, 
Ebbe og Flod o.s.v., men kan vist sættes til gjennemsnitlig 
10 Kvartmil i Etmaalet. Tæt under Østkysten er den efter 
Graah’s Iagttagelser højst ubetydelig. Scoresby angiver 
Exempler påa denne Strøms Hastighed. Mellem 73° og 78° N. Br. 
drev et Skib, indesluttet i Isen, med vexlende Vind 14 Kvartmil 
i Etmaalet mod en sydvestlig Storm. For Danmarksstrædets 
Vedkommende kunne vi faae Oplysning fra den ofte omtalte 
Catastrophe i 1777, hvor det sidste Skib, der blev skruet itu, 
maa, indesluttet i Isen, have tilbagelagt en Distance af omtrent 


25 


1300 Kvartmil i omtrent 108 Dage, hvilket giver 12 Kvartmil i 
Etmaalet. Den Isflage, der bar Hansa’s Besetning, tilbagelagde 
972 Kvartmil i 210 Dage, hvilket giver en Hastighed af 41/2 
Kvartmil i Etmaalet; denne forholdsvis ringe Hastighed maa 
hidrøre fra, at Driften fra 67° N. Br. og sydefter foregik tæt ved 
Kysten, hvor Strommen, som ovenfor nævnt, kun har en ringe 
Hastighed. 

Der er hermed givet en Fremstilling af de Kilder, hvori vi 
skulle søge Oplysning om Grønlands Østkyst, og de Forsøg, der 
ere gjorte, for at naa den ad Sovejen. Man vil heraf se den 
store Forskjel, der er paa de tre Partier, hvori jeg har inddelt 
og beskrevet Kysten fra 60° М. Br. og nordefter. Fra 60° til 
65° N. Br. findes en Kyststrekning, som det ganske vist ikke 
endnu er lykkedes at naa fra Søen af, men som man dog 
uhindret af Isen har kunnet nerme sig indenfor en Mils Afstand 
paa dens sydlige Del og indenfor to og en halv Mils Afstand 
paa dens nordlige Del, og fra hvilken sidste man har seet 
aabent Vand nesten helt ind til Land. Af Kyststrækningen fra 
66° til 69° №. Br. kjender man for en stor Del ikke engang 
Beliggenheden; Graah naaede ikke til den ad Landvejen, og fra 
Seen synes en uigjennemtrengelig Ismasse, der undertiden 
strekker sig helt over til Island, at umuliggjore ethvert Forseg. 
Fra 69° N. Br. og nordefter treffe vi en Strekning, der ligeledes 
hele Aaret igjennem er belejret af et Isbelte, som dog ikke 
bestaar af mere sammenpakket Is, end at det flere Gange, ialt- 
fald i den gode Aarstid, er lykkedes endog Sejlskibe uden stort 
Besver at trenge igjennem ind til Kysten, og ved selve denne 
eller i det mindste i dens umiddelbare Nerhed synes Farvandet 
ofte at vere fuldstendig isfrit. 

Denne Isens Optreden i Danmarksstredet har lenge veret 
kjendt, og den almindelige Forklaring deraf er, at den gron- 
landske Ostkyst mellem 65° og 69° N. Br. skyder sig 
et Stykke ud i ostlig Retning, hvorved Isen, der føres Syd 
paa langs Kysten af den langs samme sydgaaende Strøm, bliver 


26 


viist af her. Jeg skal ikke benægte Rigtigheden af denne For- 
klaring, men kun tilfoje, at ethvert Bevis herfor mangler. Man 
har anfort, at der i en Beretning fra Capitainen paa Snauskibet 
«Jacobus», der herte til de Skibe, som, indesluttede i Isen, dreve 
ned langs Ostkysten i 1777, siges, at han, efter paa omtrent 
67° 30' №. Br. at have faaet sit Skib skruet itu, kom ombord i 
en anden Hvalfanger og her fra Toppen samtidig kunde see Island 
og Grønland, saa at disse «næppe kunde vere mere end 26 til 
98 Mil fra hinanden»'). Trekker man en Linie i den omtalte 
Afstand fra Islands nordvestlige Fjorde, vil man see, at Ingolf’s 
Route for en stor Del ligger vesten herfor, saaledes at her 
passer ikke den opgivne Afstand af 26 til 28 Mil; og at den 
heller ikke passer for den ovrige Del, vil jeg bevise derved, 
at vi i saa Tilfelde maatte have seet Landet meget tydeligere 
fra Ingolf, end vi gjorde, med mindre at Landet her skulde 
vere et mange Mile udskydende fladt Forland, hvis Kystlinie 
ikke havde været til at skjelne fra den samme begrændsende Is. 
Det Land, vi saae paa denne Brede, var meget langt borte. 
Der er alt i det foregaaende omtalt Vanskeligheden ved 
Afstandsgisninger paa disse Breder paa Grund af den store Loft- 
ning, der altid finder Sted i Nærheden af Horizonten. Som 
Exempel herpaa kan anføres, at Sc oresby nævner et Punkt 
paa Gronlands Ostkyst, som han saae i en Afstand af 35 Mil; 
for at kunne sees fra det 100 Fod høje Mers i denne Afstand, 
maatte det have været 12000 Fod hojt, men var i Virkeligheden 
kun 3500. Det er ogsaa bekjendt, at den Del af Gronlands 
Ostkyst, der blev aflagt af Scoresby, i de ældre Kort var an- 
givet meget for østlig; med andre Ord, man havde ladet sig 
skuffe af den sterke Loftning og gisset Afstanden meget for lille. 
Naar jeg ikke har kunnet gaa ind paa ovennævnte Forklaring 
af Isens Optreden i Danmarksstredet, saa er det dels fordi 
jeg ikke finder den stottet af de faktiske Forhold, dels fordi jeg 


1) Kgl. Bibliotheks nye Manuscriptsamling, Nr. 1975—77 В. Bilag Ltr. W. 


no 
—? 


mener, at efter det Kjendskab, vi fra Ingolf’s Maalinger have til 
Dybdeforholdene i Danmarksstredet, kunne vi herfra hente en 
meget mere fyldestgjorende Forklaring. Ved paa Kaartet at be- 
. tragte de i Danmarksstredet angivne Dybder vil man see, at 
der tvers over Danmarksstredet ligger en Ryg lig den, der 
forbinder Færøerne med Island, og, om ogsaa flere Lodskud 
ville vere nodvendige for at bestemme dens Grændser, er dens 
Tilstedeverelse dog godtgjort. Paa denne Rygs vestlige Ende 
er der fundet Dybder paa under 150 Favne i en Afstand fra 
den supponerede Kystlinie, hvor der noget nordligere findes 
800 Favne. | 

Isen, der træffes langs Grønlands Østkyst, bestaar dels af 
store Isflager, hvis Tykkelse formentlig ikke overstiger 30 Fod, 
dels af mægtige Isfjelde; for at disse sidste skulde tage Grunden 
paa 150 Favne, behøve de kun at have en Højde over Vandet 
af 150 Fod, en Højde, der meget hyppig overskrides. I denne 
Isbjergenes Stranding eller Grundstødning paa den 
ovennævnte Ryg søger jeg Forklaringen til Isens Optræden 
i Danmarksstrædet. De store Isbjerge komme sejlende ned 
langs Grønlands Østkyst, tørne mod Ryggen og danne Hin- 
dringer for de sydgaaende Isflager; nogle af disse passere 
uhindret igjennem, medens andre stoppe fuldstændig Passagen. 
Derved nødes en Del af de efterfølgende, der tidt, foruden af 
Strømmen, hjælpes af en vestlig Vind til først at søge øster 
påa og derefter igjen syd paa, og under denne deres Rejse til- 
dække de ofte hele Danmarksstrædet over til Cap Nord. De 
strandede Isfjelde formindskes efterhaanden, foroven ved For- 
dampning i Luften, forneden ved det varme Bundvand; den 
herskende Nordostvind driver dem af Grunden, og frigjorte sejle 
de nu syd paa, medførende de Masser af flad Is, de have stoppet, 
medens andre Fjelde komme sejlende fra Nord og indtage deres 
Plads. 

Denne Opfattelse bestyrkes af flere Ting. Vil man kaste et 
Blik paa Kaartet, seer man, med hvilken Ensformighed Isgrænd- 


28 


serne fra højst forskjellige Aar optræde i Henseende til Beliggen- 
heden, og af Egedes Dagbog oplyses man om, åt Isflagerne altid 
løsrives paa samme Maade, saa at Skibene stedse søge bort i 
sydlig og østlig Retning for nordfra kommende Is. Hansa’s | 
‘Isflage beskriver en Linie uden om de strandede Isfjelde, og 
dens Besætning seer lige saa lidt noget Land som Ingolf, før 
den senere var blevet ført helt vester paa. De ofte omtalte 
Skibe drive i. 1777 i god Behold i Isen syd paa, og det er først, 
da de naa den 67° Bredeparallel, hvor de dem omgivende Flager 
møde Modstand mod Bevægelsen syd paa, at de første Skibe 
blive skruede itu. Hvis denne omtalte Optræden af Isen skyldtes 
en Fremspringen af Landet, maatte Isens Drift paa det Sted, 
der efter den nu udtalte Opfattelse skulde ligge sønden for 
Ryggen, være Ost og Vest, men sligt er aldrig iagttaget; tvært- 
imod, da Egede 18de Maj 1787 er inde i Isbugten, maa han 
flygte ud, «thi Isen var allerede i Drift nordfra igjen». Heller 
ikke kan jeg forstaa, hvorledes den Ophobning eller Sammen- 
stuvning af Is, der regelmæssig finder Sted her, skulde frem- 
kaldes ved Kystens Fremspringen; thi den Krog, der maatte 
findes paa dens Nordside, vilde jo snart være pakket. fuld af Is, 
Knækket i Kystlinien udjævnet, og Polarstrømmen uhindret fort- 
sætte sin Drift med Isen langs Kysten. 

Som Kaartet udviser, er der med større og mindre Mellemrum 
taget Lodskud paa Ingolfs Route. Bundarten, der blev truffet 
fra den 6te til den 11te Juli, var en fortrinsvis af organiske 
Stoffer bestaaende Mudderslam af saa lidt Consistents, at Kuglen 
ikke blev frigjort fra det anvendte «Brookske» Loddeapparat, 
saaledes at Forudsætningen for Anvendelsen af smækre Liner 
manglede. Dette medførte en stadig Frygt for, at Linen skulde 
springe, og en deraf følgende sparsom Anbringelse af Dybhavs- 
thermometre paa denne, hvoraf igjen fulgte mindre fuldstændige 
Dybde-Temperaturbestemmelser end ønskeligt"). En Skrabning 


*) Tidsskrift for Søvæsen, 1. H. 1880: «Om Dybhavsundersogelser foretagne 
i Skonnerten Ingolf 1879». 


29 


blev foretaget paa 67° 3' М. Br. og 27° 8’ V. Led. paa 200 Favnes 
Dybde, og her havde vi ogsaa Ulemper af den blode Bund. 
Skraberen begravede sig dybt i Mudderet og virkede fuldstendig 
som et Anker, for hvilket Skibet svajede op, saa at slet ingen 
Bevægelse henad Bunden fandt Sted. Vægten af den med Mudder 
fuldstændig fyldte Skraber satte ved Indhivningen alt Godset 
paa en saa farlig Styrkepreve, at Forsøget ikke gjentoges. Ud- 
byttet af Skrabningen, bestemt af Dr. Lütken, var: 

En Slangestjerne, Ophiacantha bidentata, Retz., en velbekjendt 
arktisk Form og Dybvandsform; en Sostjerne, Solaster hispidus, 
Stuxbg.; denne Sostjerne er forst for nylig beskreven af Dr. Stux- 
berg fra det kariske Hay og har hidtil veret ganske ubekjendt; 
en anden lille Sostjerne, rimeligvis en Æchinaster, formodentlig 
ny; en lille Stok af et ottearmet Koraldyr af Aleyonium-Gruppen: 
Ammothea arctica; to amphipode Krebsdyr af Anonyz-Slegten; 
et Terebrutula cranium; to ubekjendte mindre Havsvampe , den 
ene i to Exemplarer. 

Senere lykkedes det med en paa Lodlinen hæftet lille Svaber 
at opbringe paa 65° I’ М. Br. og 30° 27‘ V. Led. fra 960 Fv. 
Dybde med Sandbund: to Soæg, den saakaldte større Form af 
Echinus norvegicus, D. K. (svarende til Ech. rarispinus og de- 
pressus, Sars), der vare af megen Verd for det zoologiske Mu- 
seum, og fem Slangestjerner, Ophiactis abyssicola, Sars, en sjelden 
Dybvandsform. 

Noget rigt Dyreliv fandtes ikke ved Iskanten i Danmarks- 
stredet, og folgende Fugle iagttoges der: 

en Del Graamaager (Larus glaucus), 

nogle enkelte tretaaede Maager (Larus tridactylus), 
— —  Mallemukker (Fulmarus glacialis), 

en enkelt Struntjæger (Stercorarius parasiticus). 

Fiskefaunaen have vi fra Ingolf slet intet Kjendskab til; 
Capitain Carsten Bruun beretter at have seet paa Isen Lev- 
ninger af folgende Fisk, som altsaa Selhunde eller Fugle have 
fortæret der: 


30 


Rodfisk (Sebastes norvegicus), 
Sej (Merlangus carbonarius), 


Stenbider (Cyclopterus lumpus). 


Ingen Sælhunde bleve iagttagne fra Ingolf, men de gulbrune 
Pletter paa Isflagernes Sne vidnede mange Steder om deres 
Nerverelse. 

Misvisningen blev i Danmarksstrædet fundet jævnt tiltagende 
vester efter; paa det vestligste Punkt, Ingolf naaede, bestemtes 
den at vere 451/2° vestlig; her er selvfølgelig kun Tale om en 
Misvisningsbestemmelse saa nojagtig, som den lader sig udfore 
ombord i et Jernskib, uden særlig Forsyning af dertil hørende 
Instrumenter. Den svarer imidlertid til den af den anden tydske 
Nordpolar-Expedition for Sabines Ø angivne Misvisning 45° 11' V., 
og, anvendes. der paa den af Graah i 1829 ved «Vendom» be- 
stemte Misvisning, 54%/4° V., en aarlig Aftagen af 10', skulde 
den nu der være 46° 25‘, hvilket ligeledes bekræfter Rigtigheden 
af den i «Ingolf» observerede. 


En fornyet geologisk og archæologisk Undersøgelse af Grøn- 
lands Østkyst fra Cap Farvel til omtrent 66° N. Br. har i den 
senere Tid, foruden andre Steder, ogsaa været bragt paa Bane 1 
den lovgivende Forsamling. Fraseet, hvad Opfattelse man har 
om Muligheden af paa denne Kyst at skulle kunne finde Op- 
lysninger om de Gamles Østerbygd, vil vor Tid vel ogsaa fordre, 
at man ikke i saa kort Afstand fra et af Statens Bilande, hvor 
der er en livlig Trafik af Sejlskibe, hvor der er regulære Damp- 
skibslinier, og hvor der er aarligt stationerede Krigsskibe, lader 
en Kyst ligge saa ubekjendt, at man for en stor Del af den slet 
ikke veed, hvor den ligger. 

Spørger man om Muligheden for at kunne naa denne Kyst 
fra Søen af, ere vel Udsigterne ikke store, men de nyere Under- 
søgelser og Oplysninger have dog, forekommer det mig, ligesom 


31 


givet Anvisning paa det Sted, hvor et eventuelt Forsog kunde 
gjeres, nemlig mellem 65° og 66° М. Br. 

Ved at betragte Kaartet seer man, hvorledes Danell, 
Lowenorn, Egede og «Ingolf» iaar stadig paa dette Sted 
ere komne Landet nærmest, sejlende sønden om en temmelig 
constant i Øst og Vest liggende Isgrændse. Ganske vist har 
ingen af dem naaet Land paa Grund af den langs dette altid 
trufne Is, men dette er intet Bevis for, at denne aldrig skulde 
tilstede Gjennemgang; thi man maa huske paa, hvor kort deres 
Ophold ved denne Is altid har været, og at de, paa Grund af 
Skibenes Uskikkethed til at optage en Kamp med Isen, altid 
have maattet søge tilsøs, naar en tiltagende Kuling rev Skodser 
løs fra den tidt omtalte Isgrændse, og disse dernæst af Strømmen 
førtes ned paa dem. Det er højst rimeligt, at netop ved en 
saadan Lejlighed har der været dannet Gjennemgange i den 
langs Kysten liggende Is. Det er altsaa i Læ af den Is- 
barriere, der dannes ved Isbjergenes Stranding paa den tværs 
over Danmarksstrædet liggende Ryg, at Forsøget skal gjores. — 

Capitain Carsten Bruun udtaler som sin Erfaring for 
iaar, at Omegnen af Cap Dan vilde være det Sted, hvor en 
Landgang maatte forsøges paa Grund af, at Isen paa dette Sted 
forekommer i såa ringe Mængde og saa spredt, og denne Ud- 
talelse har han faaet bekræftet ved en anden Capitains toaarige 
Erfaring; han udtaler endvidere som sin Overbevisning, «at, naar 
man her i Juni eller Juli med Taalmodighed vilde afvente den 
belejlige Tid, vilde man kunne naa Kysten uden at røre Is». 

At denne langs Kysten liggende Is nu og da maa frembyde 
Gjennemgange, kan ogsaa sluttes deraf, at den ingenlunde er 
constant i sin Optræden. Graah beretter flere Gange, at han 
seer Havet aabent til ganske nær Kysten, ligesom han ogsaa 
anfører at have seet Isen fjerne sig langt fra Land. Egede 
beretter ligeledes, at han saae aabent Vand bagved den Is, der 
den 20de August 1786 skilte ham fra Land. 


32 


— Skal den Opgave loses at naa den ukjendte Østkyst ad 
Søvejen, maa dette forsøges med et Dampskib, for hvis Ved- 
kommende det ikke saameget kommer an paa dets Maskinkraft 
som paa, at det er sterkt nok til at optage en Kamp med 
Isen, og at det har indenborde Folk, der ere kjendte med 


Isnavigeringen. 


Kjøbenhavn, December 1879. 


m 
Forslag 
til 
en fra Sosiden foretaget Undersogelse af 


Grønlands Østkyst 


af 


C. 0. E. Normann, 


Capitain i Flaaden. 


VI. 3 


anede — 


teuer № 


7 J À 
CRE ARE To OP LU 
Verde | ae ; x 
ora h | х у a, 


” A ia > 


Om faa Lande paa den nordlige Del af vor Klode vide vi saa 
lidet som om Gronlands Ostkyst. Store Strækninger, der aldrig 
ere betraadte af Europæere, vente endnu her paa at blive kaart- 
lagte, medens den Del, der hidtil er bleven undersogt, paa en 
enkelt, begrendset Plet ner, maa siges kun at have veret Gjen- 
stand for en overfladisk Undersogelse, indskrænket til Kystens 
yderste Contourer, og ladende de utallige, dybt i Landet ind- 
skjærende Fjorde fuldstændig upaaagtede. Intet Polarland sonden- 
for den 75de Bredeparallel er os saa ukjendt som det; ja flere 
andre, der strekke sig ud over den 80de Bredegrad, som Spits- 
bergen og den nordlige Del af Parry-Archipelaget, kjende vi langt 
nøjere, og dog er Öst-Grenland det af samtlige Polarlande, som 
ligger Europa nærmest og utvivlsomt udøver den største Ind- 
flydelse paa dets Klima, idet Afstanden i lige Linie er under 
300 danske Mil, medens dets sydligste Kyst ligger paa Brede 
med Norges og Sveriges folkerigeste Byer: Bergen, Christiania 
og Stockholm. 

Grunden til, at Landet, trods dette, og trods de uhyre 
Summer, der til forskjellige Tider, men navnlig da i dette Aar- 
hundrede, ere blevne anvendte paa at udvide vort Kjendskab til 
Polarregionen, endnu henligger saa ukjendt og saa upaaagtet, 
maa nærmest søges i den store Vanskelighed, der er forbundet 
med at naa Kysten, og den liden Udsigt, denne frembød til Løs- 
ningen af de store Problemer, som særlig have ligget for, nemlig 
at finde en Vej til den modsatte Halvkugle eller naa Nordpolen. 

37 


36 


En anden Aarsag er, at Gronland, eller i det mindste den sydligste 
og nærmeste Del af samme, regnes som tilhørende den danske 
Krone, hvorfor Danmark af de andre Nationer maatte 
betragtes som det Land, hvem det fremfor alle paa- 
hvilede at lose Sporgsmaalet, og hvem man vilde tilfoje 
en Fornermelse ved at paanode en Hjælp, som ikke var begjert. 
At man her til en Tid har havt ligesom en Folelse af denne 
Forpligtelse, fremgaar bl. A. af, at den eneste Opdagelses- 
Expedition, der i dette Aarhundrede er udgaaet fra Danmark, — 
den, som, ledet af Capitan W. A. Graah, med den Opgave 
at undersøge Ostgronlands Sydkyst, strakte sig over Aarene 
1828—31, — nermest var dikteret af de af den yngre Scoresby 
i 1822 foretagne Opmaalinger af Kysten mellem 74° og 70° Br., 
hvortil mulig fojede sig en Ængstelse for, at disse skulde blive 
udvidede syd efter, og Danmarks Hoajhedsret til Landet (der 
kun ved et Tilfælde var bleven reddet) derved skulde fortabes. 
Beroliget for denne Frygt ved Graahs Beretning om ikke at 
have truffet. Spor af de gamle Nordboere, hvis Osterbygd man 
formodede maatte findes paa Landets sydøstlige Kyst, og ved 
hans Meddelelse om, at Landet kun havde en saa sparsom 
eskimoisk Befolkning, at en Handelsforbindelse med den, ud- 
over den alt via Cap Farvel bestaaende, ikke vilde betale sig, 
slog man sig tiltaals med Bevidstheden om det gjorte Tillob, og, 
naar bortsees fra de Forsøg, man i de seneste Aar har foretaget 
med «Fylla» og «Ingolf» paa at bestemme Kystlinien eller rettere 
Iskanten, har Øst-Grønland fra dansk Side i de sidste 50 Aar 
henligget, om muligt, endmere upaaagtet end nogensinde tidligere. 

Betragte vi hele Kysten fra C. Farvel og Nord efter for at 
undersøge, hvor meget af denne, der er os bekjendt, bliver 
Resultatet : 

1) Strækningen mellem Cap Farvel og 65%29 М. Br. 
er i Aarene 1829 og 30 undersøgt af Graah paa hans omtalte 


Expedition, og Kystens Contourer ere af ham blevne kaartlagte. 


Men trods den glimrende Udholdenhed og det Mod, vor berømte. 


37 


Landsmand ved dette Arbejde lagde for Dagen, trods hans utrolige 
Flid og Selvopofrelse, lykkedes det ham kun at give os et 
Billede af selve den yderste Kyst; til de dybt indskjærende 
Fjorde formaaede han ikke at udstrække sin Virksomhed, da 
han stod ganske ene om hele Arbejdet, og, naar undtages 
Ekalumiut- og maaske tildels Auarket-Fjorden, kunne samtlige 
Fjorde paa denne Del af Ostkysten siges at trænge til en for- 
nyet Undersogelse. 

2) Fra Danebrogsoen, det yderste af Graah naaede 
Punkt (с. 65/22 М. Вт.), og lige til Cap Brewster, Nord 
for 70° Br., er Østkysten af Grønland, saavidt bekjendt, aldrig 
bleven betraadt af nogen Europæer. Det er en Kyststrekning, 
som, bortseet fra alle Indskjæringer og Fjorde, med andre Ord 
i lige Linie, indtager ikke mindre end 120 danske Mil, og som 
tilmed er den Del af Landet, der ligger Europa nermest. Kun 
ganske enkelte Punkter paa denne udstrakte Kyst ere blevne 
tilnærmelsesvis bestemte fra Søen, men til den større Del af 
den hele Strekning have vi ikke stort mere Kjendskab end til 
Landene umiddelbart ved Nordpolen, og dog er Middelafstanden 
fra denne Del til vort nordlige Biland Island ikke storre end 
nogle og fyrretyve Mil, medens den paa sine Steder endog 
svinder ind til ikke meget over 30, saa at vore nordiske For- 
fedres Udsagn om, at de, naar de befandt sig midt paa Havet, 
samtidig kunde see begge Lande — Jokelen paa Blaaserk og 
Jokelen paa Hvidserk — saalangt fra er usandsynligt, at det 
maaske en Dag vil bekrefte sig (forsaavidt det da ikke alt er 
bekræftet ved Udsagn fra de forliste Hvalfangere i 1777), om 
end for et noget andet Parti af Island end det, man hidtil 
udelukkende har havt Opmerksomheden rettet imod. 

3) For vort Kjendskab til Kyststrekningen mellem 70° 
og 7215° №. Br. ere vi udelukkende den bekjendte engelske 
Hvalfanger Wil. Scoresby den Yngre Tak skyldige; thi ene 
ham maa det tilskrives, at ikke ogsaa denne Strekning antydes 
af en blank Plet i Kaartene. Naar man imidlertid erindrer, at 


38 


Scoresby havde andre Maal at forfølge end at aflægge Gron- 
lands Østkyst, som han kun kunde skjænke en underordnet 
Opmerksomhed, at hans Ophold under den netop her meget 
indskaarne Kyst var indskrenket til omtrent en Maaned, og at 
han kun enkelte Gange, og hver Gang kun for nogle Timer, 
fik Lejlighed til at sætte Fod paa det opdagede Land, vil man 
kunne forstaa, at der ogsaa for denne Kyststreknings Ved- 
kommende er saare, saare meget, der endnu kan trenge til at 
blive undersogt. 

4) Det neste Afsnit af den grønlandske Østkyst, 
mellemden72deogden75deBredeparallel, er utvivlsomt 
den Del af hele Strækningen, som maa siges at være nøjagtigst 
undersøgt. Den er kaartlagt af Scoresby (1822), Sabine og 
Clavering (1823) og var i 1869—70 Gjenstand for den 2den 
tydske Nordpols-Expeditions omhyggelige Efterforskning. Enkelte 
af de dybe Fjorde, som Havet indskjærer, bleve tildels under- 
søgte, og, om end ogsaa her endnu noget staaer tilbage, kan 
dog denne Strækning, og den umiddelbart Nord for samme, 
indtil 77° N. Br. beliggende, der ligeledes bestemtes af Tyd- 
skerne, siges at være saaledes behandlet, at man foreløbig maa 
kunne slaa sig tiltaals dermed. Hvad derimod angaar Kysten 
længere mod Nord, da er vort Kjendskab til den lig №1. Hvor 
langt den strækker sig, om Grønland fortsættes over Nordpolen 
eller afsluttes Øst for det af Englænderne under Nares (1876) 
opdagede С. Britannia, er ubekjendt. Kun under 78/22 N. Br. 
findes for Østkystens Vedkommende endnu et enkelt antydet 
Punkt. Det er: «t land opgedaen van Lambert Anno 1670». 

At der saavel fra dansk som fra fremmed Side er gjort 
saa lidt for at faae navnlig den sydlige og mellemste Del af den 
østgrønlandske Kyststrekning bestemt, maa, som alt berørt, for 
den væsentligste Del tilskrives Isforholdene, der sikkert faa 
Steder paa Jorden frembyde større Vanskeligheder for Sejlladsen 
at overvinde. Som en uhyre mægtig Flod strømme det egent- 


lige Polarhavs frosne Masser langs denne Kyst Syd efter, og 


39 


ved den er det hovedsagelig, at det Overmaal af Is, der er 
produceret i Polarbassinet, udtommes og fores til mildere Egne 
for at opløses; thi mod det ere de andre Udløb fra det store 
nordlige Bekken, Beringsstredet og Baffinsbugten, for næsten 
intet at regne. Ved sit Udspring fra Polarbassinet opfylder 
Strommen hele Havet mellem Gronland og NV. Spitsbergen; 
men, efterhaanden, som Masserne komme Syd efter, tære Vind, 
Varme, So og Strom paa dem og reducere deres Volumen i 
betydelig Grad. Ismasserne, der endnu i Sommermaanederne 
under Spitsbergen optage et Bælte af 60—70 danske Mil i Brede, 
ere tværs af Island som oftest svundne ind til under det halve, 
og, naar de naa Cap Farvel, vil der i Reglen neppe vere en 
Rest tilbage paa 10—20 Mil, men ofte endog kun paa 4 à 5 
Mils Brede. 

Ikke alene som Folge af Vejr og Vind, men ogsaa paa 
Grund af Aarstiderne, er der selvfolgelig betydelig Forskjel 
paa Isens Mægtighed og Iskantens Beliggenhed, og 
der kan indtræde gunstige og ugunstige Isaar. Stadig ere 
imidlertid Ismasserne, bortseet fra Vindforholdene, de samme 
Bevegelseslove, der fore dem mod Syden, underkastede, og man 
vil næppe tage meget Fejl, naar man anslaar den Hastighed, 
hvormed de styre afsted i denne Retning som Folge af Strømmen, 
til en gjennemsnitlig daglig Distance af 8—12 Kvartmil paa en 
SV.lig eller SV. t. S.lig Cours. Hastigheden synes mindst om 
Sommeren og lengst nordpaa; den tiltager mod Efteraaret, og 
efterhaanden som Ismasserne nerme sig Islands Kyst. Den 
er storre for Yderkanten af Isen end for Midten og for den 
Del, som er Gronland nermest; men Bevegelsen synes aldrig 
ganske at ophøre under Landets Østkyst, med mindre at Isen 
standses ved at tage Grund, komme ind i Kyst-Idvandet eller 
ved at fryse fast til Landkanten. Der er vel en Tid —- fra 
Oktober til Februar — paa hvilken Isen ikke gaar rundt om 
Cap Farvel, hvad der kunde friste til den Antagelse, at Isen 
under Østlandet en Tid standsede i sin Bevægelse, men dette 


40 


stadfæstes ikke af Erfaringen. De Skibe, der have været saa 
uheldige at komme fast i Isen Ost for Gronland, have fortsat 
deres Drift med denne, hvadenten det var Sommer, seent 
Efteraar, ja selv Vinter uden vesenlig Forskjel. Besætningen 
fra «Hansa», der den 19de Oktober 1869 knustes i Isen under 
70° 52‘ М. Br., befandt sig saaledes med denne den 6te Maj 1870 
paa 61° Br. i Nerheden af Cap Farvel. 

Det kunde synes naturligt med det Maal for Øje at arbejde 
et Skib ind til den grønlandske Østkyst, naar der tilføjedes 
«ligemeget hvor», at man da valgte den sydligere Del af 
denne til Angrebsfelt; thi baade er Klimaet mildere, Kystfjordene 
her af den Grund tldligere tilgjængelige, og, hvad der navnlig 
falder i Øjnene, Isbeltet betydelig smallere end længere Nord 
paa. Man havde her endvidere Island at falde tilbage paa baade 
for at forsyne sig og for at reparere, om der mulig skulde til- 
støde Skibet noget, såa at man foreløbig maatte opgive Frem- 
trængningsforsogene : her var man ogsaa nærmest ved den antagne 
Østerbygd, Maalet for saamegen Søgen, og her, kunde man an- 
tage, var det Punkt, mod hvilket de gamle Nordboere satte Cours, 
naar de agtede sig til Landet. Hvad Under derfor, at alle tid- 
ligere Forsøg rettedes mod denne Del af Kysten, og at endnu 
mange mene her at have det rette Angrebspunkt. — 

Resultaterne af en Række Forsøg have imidlertid godtgjort, 
at Grønlands Østkyst påa Strækningen Syd for den 70de Brede- 
grad er saa langt fra at være let tilgjængelig, at endnu Ingen, 
saa vidt vides, nogensinde har iværksat en Landing 
påa denne. David Danell synes at have været den, som 
har været Landet nærmest, idet han, saafremt «Udtoget af 
Christian Lunds Indberetning til Kong Frederik d. Ill.» 
staaer til troende, 4. 6te Juni 1652 under 64° 50' N. Br. kom 
nogle Øer under Kysten paa 1 Kvartmil nær. Det følgende 
Aar var han langtfra saa heldig. Lieutenant Richards Forsøg 
med Galiothen «Vest Vlieland» i 1729 mislykkedes, uden at vi 


41 


vide, hvor nær han kom Kysten. Lowenorn fik i 1786 med 
Skibet «Grey Ernst Schimmelmann» kun netop Landet i Sigte, 
og Egede med «den nye Prove» kom samme Aar (20. Aug.) 
da han var heldigst, ikke Kysten nærmere end 21/2 Mil, medens 
han det følgende Aar med det samme Skib og «Hvidfisken» 
maatte nøjes med at iagttage den i 6 à 8 Mils Afstand, skjondt han 
forsøgte Fremtrengen fra 1ste April til 1ste Oktober og hverken 
lod det mangle paa Udholdenhed eller Mod. Jules de Blosse- 
ville fandt med alle ombord i «la Lilloise» rimeligvis sin Grav 
mellem Isen under denne Del af Kysten i August 1833, medens 
de Forsøg, som anstilledes de følgende Aar med Corvetten «la 
Recherche», for muligt at opsøge ham, vare af den Natur. at de 
ikke bidroge til at skaffe nogensomhelst Oplysning om Ost- 
Grønland. I Juli 1860 lykkedes det ikke Sir Leopold Me 
Clintock med «Bulldog» at komme Cap Walloe nermere end 
6 danske Mil, og Allen Young, med den sterke, isbyggede 
«Fox», kunde samme Aar i September ikke komme Cap Bille 
paa tættere Hold end 21/> danske МИ. Ganske vist siger Oberst 
Taglione Shaffner, at han i Oktober 1859 med Sejlskibet 
«Wyman» har veret i Mundingen af Lindenows Fjorden uden at 
treffe Spor af Is; men, bortseet fra denne Fjords Beliggenhed 
umiddelbart Nord for Cap Farvel, turde denne Udtalelse dog vere 
temmelig tvivisom, eftersom der ikke foretoges nogen Landing, 
og mulig af samme Verdi som Oberstens Udsagn om, at han 
paa Syd-Gronland ikke havde fundet saa megen Sne, at man 
deraf kunde trykke en Snebold. 

Mere paalidelige ere Efterretningerne om de private engelske 
Forsøg i de paafolgende Aar. Uagtet Dampen var tagen til 
Hjælp, og et til Isfart sterkere Skib ingensinde svommede paa 
Vandet end «Erik Raude», odslede Anthony Gibbs & Sons 1 
1865 dog store Summer til ingen Nytte i Danmarksstredet; thi 
trods al anvendt Dygtighed og Mod, trods de med Isnavigeringer 
mest erfarne Forere, formaaede man lige saa lidt dette Aar som 


i 1863, da man anstillede lignende Forsøg med to alminde- 
lige Jerndampere «Carolina» og «Baron Hambro», at naa den 
ostgronlandske Kyst og landsætte Taylers Expedition, der havde 
den danske Regerings Concession til at handle med Ost- 
lendingerne. Til Slutning skal kun erindres, at «Ingolf», der 
i 1879 bestemte enkelte Punkter af Landet mellem 69° og 
66° N. Br., havde et 6 Mil bredt, fuldstændig tet Isbælte mellem 
sig og Landet, da den var Kysten nermest. 

Vende vi os til den Nord for den 70de Bredeparallel 
liggende Del af den ostgronlandske Kyst, finde vi For- 
holdene her af følgende Natur. Allerede Henry Hudson 
havde 1607 paa sin forste Rejse Landet i Sigte mellem 70° og 
73°, og hans «Cape Hold with Hope» maa utvivlsomt soges her. 
Senere gjæstede hollandske Hvalfangere Landet eller kom det 
idetmindste forholdsvis ner, som man kan see alt af Gerrit 
van Keulens ældre Kaart, hvor man træffer «t land van 
Broer Ruys opgedaen Anno 1655» (under 731/2° N. Br), «t 
bay van Gale Hamkes opgedaen Anno 1654» (74/29 N. Br.) 
et land van Edam opgedaen 1655» (77° М. Br.) og endelig det 
omtalte «land van Lambert opgedaen 1670» (781/%° М. Br.). I 
forrige Aarhundrede (1761) vides en dansk Hvalfanger, den 
senere Raadmand i Boldixum paa Osterland-Fohr, Volquart 
Bohn, med et tydsk eller hollandsk Skib at vere trengt ind i 
en af Gronlands dybe Fjorde omtrent paa disse Hojder (rimeligvis 
den nu efter Scoresby benævnte; thi Bohn antyder Breden 
70° 40‘, hvad der falder nærmest sammen med denne Fjords, 
hvis Munding ligger under 70° 20‘ til 70° 25°), og at have Landet 
i Sigte i dette Nabolag var ikke nogen ualmindelig Begivenhed 
for de talrige Hvalfangere, der gjæstede Nordhavet; de havde 
imidlertid ikke nogen Interesse af at trænge frem til Kysten. 
Scoresby den Yngre er den forste, om hvem vi vide med 
Bestemthed, at han her har berørt Landjorden. I Begyndelsen 
af Juli 1822 trængte han, tillige med flere andre engelske Hval- 


fangere, igjennem Isen ind til Kysten, som han alt i Juni havde | 


havt i Sigte, og i Dagene mellem 24de Juli og Lite August 
landede han paa 4 forskjellige Punkter mellem 70° 12° og 72° 10’, 
hvorved det lykkedes ham, som alt berørt, saa nogenlunde 
at kaartlægge denne Strekning og give et Rids af den saavel 
N. som S. derfor beliggende Kyst mellem 69'/2° og 74° М. Br. 
Ligesom Scoresby med «Baffin», fandt Sabine og Clavering, 
der det følgende Aar ombord i «Griper» gjæstede Landet noget 
nordligere (73°—-75° N. Br.), med det Maal for Oje at anstille 
magnetiske Observationer, ingen større Vanskelighed ved at 
trenge gjennem det Kysten omgivende, udstrakte Isbelte, og 
indenfor dette traf de et forholdsvis rent Landvand, der tillod 
dem at bevæge sig med forholdsvis Frihed. «Griper» laa i 
længere Tid tilankers under Sabine-Qen (74!/2° №. Br.) og op- 
holdt sig i det hele over 5 Uger under Kysten, fra hvilken den 
paa een Dag — omtrent under 72° №. Br. — slap lige tilsos. 
I Trediverne vides idetmindste den tydske Hvalfanger-Capitain 
Haake at have naaet Land under denne Kyst (i Juli 1831 
under 74° N. Br.), og i 1869 blev den Basis for Capt. Koldeweys 
Forsøg paa Fremtrengen til høj nordlig Brede med Damperen 
«Germania», et Forsøg, der ikke kronedes med forønsket Held, 
men som vi kunne takke for den overvejende Del af vort Kjend- 
skab til Landet mellem 75° og 77° Br. og for Opdagelsen af 
den lange, dybe Frantz Josephs Fjord. Den skotske Hvalfanger 
Capitam David Gray, der alt i 1868 (Slutningen af Juli) havde 
været inde i Scotts Inlet (73° 30' №. Вг.), har senere 1 Aarene 
1874—76 med sin Damper «Eclipse» gjentagne Gange besøgt 
Farvandene umiddelbart under denne Del af Kysten, og, ihvorvel 
han ikke har landet, mener han dog (og han er en Autoritet, 
hvis Ord ikke kunne drages i Tvivl), at, havde han havt dette 
til Hensigt, vilde det næppe have frembudt større Vanskeligheder. 
Af Expeditioner, udrustede med det Maal at naa Grønlands Kyst 
påa disse Breder, vides to at være mislykkede, nemlig Kolde- 
weys Forsøg i 1868 med Jagten «Grønland» (1ste tydske Nord- 
pols Expedition), der ikke formaaede at trænge gjennem Isen, 


44 


og Capitain Hegemanns Forsøg paa at bringe det til «Ger- 
mania» i 1869 anskaffede Kulskib, Sejlskonnerten «Hansa», til 
den ostgronlandske Kyst, hvilket havde Skibets Undergang og 
Mandskabets Drift påa en Isflage til Cap Farvel tilfølge. Begge 
de omtalte Skibe vare imidlertid saa svagt byggede, at de aldrig 
burde have vovet sig ind i Isen. 

Grunden til, at Kysten mellem 70° og 75° er saa meget 
lettere at nærme sig end saavel den nordligere som sydligere, 
udleder jeg af følgende Aarsager: 

1) Isen har her mere Plads at udbrede sig paa end 
saavel Norden- som Sendenfor. Paa førstnævnte Sted ind- 
presses den mellem Grønland og Spitsbergen, paa det sidst- 
nævnte mellem Grønland og Island. 

2) Golfsstrømmen løber mellem 70° og 75° parallel med 
Polarstrømmen. Dette er ikke Tilfælde længer Nord paa, idet 
de to Strømme i Spitsbergens Nabolag mødes under 
en temmelig betydelig Vinkel, der nødvendigvis maa 
bevirke em Sammenstuvning af Ismasserne i den sidste. 
I Danmarksstrædet finder rimeligvis et lignende Forhold Sted. 
Det er bekjendt, at en Gren af en ægqvatorial Strøm skjærer 
sig Syd fra op mellem Island og Grønland, og at en Del af 
denne echapperer Nord og Øst om førstnævnte © (Irmingers 
Strøm). Men den kan ikke gjøre dette uden først at have 
maattet udøve et Sidetryk paa Polarstrømmen, med andre Ord 
sammenstuvet denne mod den grønlandske Kyst, thi ogsaa her 
mødes de to Strømme under en større Vinkel. Jeg troer 
imidlertid ikke, at hele den varme Strøm bøjes i østlig Retning; 
thi betydelig Vest for Island hår jeg, mellem 59° og 61° N. Br., 
paa flere Rejser til Grønland iagttaget en vestsættende, varm 
Strøm. Har jeg ikke skuffet mig i saa Henseende, vil denne 
Strøm kunne forklare, hvorfor Isen ogsaa sondenfor Indsnævringen 
i Danmarksstrædet presses saa haardt mod den grønlandske Kyst, 
at end ikke vestlige Storme formaa at aabne den. 


3) Jordens Rotationsbevegelse presser Strømmen, 


45 
altsaa ogsaa Isen, stærkere mod Vest, det vil in casu sige 
mod Land, jo mere man kommer Syd efter. 

4) Ifolge Scoresby ere sydvest-, vest- og nordvest- 
lige Vinde fremherskende for Sommermaanederne i 
Polarhavet mellem 70° og 79° Br. Disse maa bidrage til 
at seite Isen fra Land paa den omtalte Strekning. I Danmarks- 
strædet synes ostlige og nordestlige Vinde at vere de raadende 
paa samme Aarstid. 

5) Mellem 70° og 75° №. Br. ligge paa Grønlands Østkyst 
de store, dybe Fjorde: Scoresbys Sund med Halls Fjord og 
Hurry Sund, Davys Sund, Flemming Fjord, Frantz Joseph Fjord, 
Ardencaple Inlet o.s.v. Den ud af disse lobende Strom, 
der ikke kan vere ringe iSommermaanederne, naar Snemasserne 
smelte, maa bidrage tilat sette lsen fra Land, skabe et 
Kystvand og lette Besejlingen. For den sydlige Kysts Ved- 
kommende gives der, saavidt os bekjendt, ingen Fjorde, der 
kunne maale sig med disse. 

6) Isen er større, det vil sige mere ubrudt, jo længere 
man kommer Nord paa; der bliver derved paa en Maade mere 
Plads til at bevæge sig mellem Flagerne, end naar disse ere 
sonderdelte. Endvidere synes Isfjeldene, der hæmme Stor- 
isen i dens regelmæssige Vandring og ofte have fremkaldt 
Skibes Forlis ved deres fra den afvigende Bevægelser, at op- 
træde i langt mindre Antal Nord for den 72de og 73de 
Bredegrad, end længer Syd paa. Deres Hjem paa Grønlands 
Østkyst synes hovedsagelig at ligge søndenfor den 70de Brede- 
parallel. 

Spørges der altsaa: paa hvilket Punkt af Groniands 
Østkyst vil en Landing lettest kunne iværksættes, da 
vil den, som er fortrolig med Naturforholdene under dette Land, 
kun kunne give eet Svar, og det er det, som fremkommer ved 
en Sammenstilling af Resultaterne af de talrige Forsøg, nemlig, 
at deter rimeligt, at det vil lykkes at trænge gjennem 
Isen ind til Land Nord for 70° Brede, eller maaske rettere 


46 


mellem 72° og 74° Br., men at det er meget problematisk, om 
det lader sig iværksætte andetsteds. 

Selvfølgelig kunde det ikke falde Nogen ind, hvis Formaalet 
med en Expedition til Øst-Grønland kun var at undersøge dettes 
sydligste Kyst, da at foreslaa en Fremtrængen med Skib til 
Landet .under 70—74° N. Br. med derpaa følgende Expedition 
langs Landet til dettes sydlige Del. Em Opgave som den an- 
givne vilde løses langt lettere, bedre og i alle Tilfælde langt 
billigere ved at udruste Konebaade i Julianehaabs Distriktet og 
sende disse rundt om Cap Farvel eller gjennem Prinds Christians 
Sund til Østkysten, ganske som Tilfældet var med den Graahske 
Expedition i sin Tid. At gribe Undersøgelserne an med Skibe 
kan der formentlig først blive Tale om, naar de skulle ud- 
strækkes over det yderste Punkt, som man antagelig kan naa 
med Konebaade sydfra, og dette Punkt vil sikkert noget nær 
falde sammen med den nordligste Plads, til hvilken det lykkedes 
Graah at trænge frem. Først naar Undersøgelsen drejer sig 
om den Del af Kysten, der ligger N. for den 6åde eller 66de 
Bredegrad, tilfalder Virksomheden Skibet, men netop for denne 
Del er det ogsaa, at man trænger mest til Oplysninger. 

En omhyggelig, videnskabelig Undersøgelse af Grønlands 
Østkyst mellem Cap Farvel og den 72de—73de Bredeparallel 
(under hvilken vore nordligste Colonier påa Vestlandet ligge, og 
som turde være en passende Afslutning) vilde formentlig lettest 
og bedst lade sig udføre, naar den deltes i 2 Afdelinger: en 
Skibsexpedition og en Konebaadsexpedition. Opgaven 
for den sidste skulde være en fornyet Opmaaling og Under- 
søgelse af Landet mellem Sydspidsen og Cap Dan, der navnlig 
medtog Bunden af de talrige Fjorde, medens der for den første 
skulde være forbeholdt Strækningen mellem Cap Dan og den 
nordligste Plads, man maatte bestemme sig for. 

Med Hensyn til Konebaads-Expeditionen Syd fra, da 
antager jeg, at denne maa udføres paa lignende Vis som den 


Graahske, kun bør den være bedre udstyret, helst raade over — 


am a Da TT 


ss 
1 


2 Baade og mindst tælle 2 eller 3 europæiske Medlemmer, 
(1 Officeer og 2 Videnskabsmænd), forøvrigt Gronlændere. 
Depoter til Expeditionen ber udføres, enten forinden denne 
setter sig i Bevegelse eller samtidig hermed, idet man kan 
medtage Га 2 Konebaade, ladede med Fornodenheder, som 
oplegges paa passende Steder paa den sydlige Del af Ostkysten, 
hvorefter da disse Baade retournere til Vestlandet. Jeg antager 
ikke, at Expeditionen vil kunne nojes med een Saison, men an- 
seer mindst to for fornødne. fovrigt turde videre Udtalelser 
angaaende denne Expedition, hvis hele Charakter angiver sig 
selv, ansees for overflødige. Derimod skal jeg tillade mig at 
udvikle den. formentlig heldigste Maade, paa hvilken den 
anden Del af Opgaven, der omfatter Kysten Nord for 
65°—66° Brede, kan loses. | 

For at tage en Kamp op med Polarisen, saaledes som den 
forekommer i sin noget ner verste Form, hvad Tilfeldet er 
under Grønlands Østkyst, er det nødvendigt at kunne raade 
over et sterkt og kraftigt Tre-Skrueskib, forsynet med 
Ishud, langskibs og tverskibs Forbindinger, Skrue til at hejse, 
Ror til at løfte, ikke for fyldigt i sine Linier, ikke for langt, 
ikke mere dybtgaaende end hojst nedvendigt, kort sagt, hvad 
man benævner et første Klasses Isskib. Det maa have et be- 
tydeligt Sejlareal, en Maskinkraft, der formaar at bringe det 
gjennem Vandet med 6 à 7 Mils Fart under et Minimum-Forbrug 
af Kul, og Beholderne til disse maa kunne rumme saameget, 
at Skibet ved Rejsens Begyndelse har tilstrekkeligt til mindst 
15 à 20 Etmaal. Skibet maa endvidere have Plads til en Be- 
setning paa c. 30—35 Mand og Rum til Proviant for disse 
for et Tidsrum af 3 Aar. 

Danmark ejer intet saadant Skib, og neppe vil noget dansk 
Fartoj, henhørende til Orlogs- eller Coffardimarinen, kunne 
indrettes dertil. Skibet maa altsaa anskaffes fra Udlandet eller 
bygges fra nyt. Fartojer egnede til Farten ville mulig være til- 
fals i de skotske Hvalfangerhavne (Aberdeen, Peterhead, Dundee, 


48 


hvorfra Capitain Nares «Discovery» var udgaaet) eller i Norge 
(Tonsberg, Christiania). Som Antydning af Prisen for et saa- 
dant Skib kan tjene, at Nordenskiolds «Vega», der med 
nogen Forbinding og Fortemring rimeligvis vilde kunne have 
gjort Fyldest, i dette Foraar solgtes for 104000 Kroner; dog 
turde Priserne nu, efter det sidste overordenlig gunstige Fangst- 
aar, rimeligvis stille sig en Del hojere. Et nyt Skib, der til- 
fredsstillede Fordringerne, vilde sandsynligvis næppe kunne 
erholdes under 250 à 300000 Kroner. 

Antages Skibet anskaffet og indrettet, bor man skride til 
Udrustningen af den forestaaende Expedition. An- 
gaaende denne skal jeg tillade mig at fremfore nogle Bemerk- 
ninger, der vedrøre Punkter, i hvilke den formentlig maa afvige 
fra tidligere Opdagelsestogter til de nordlige Farvande. 

En Expedition, der har til Formaal at undersøge den grøn- 
landske Østkyst, maa, mere end noget andet arktisk Rejse- 
Foretagende, være henvist til at leve af det Lands Pro- 
dukter, i hvilket den befinder sig; thi Forholdene ville 
nødvendigt føre dette med sig. At trænge frem med Skib langs 
hele den ukjendte Kyst Nord for 65° Brede, vil sikkert vise sig 
ugjørligt; den større Strækning maa formentlig undersøges med 
andre Midler, enten Slæder eller Fartojer, og, da de Vejlængder, 
det her drejer sig om, ere saa betydelige, kan der som Regel 
næppe være Tale om at medbringe alle de Provisioner, der ere 
nødvendige for at tilbagelægge dem. Man maa tildels selv for- 
skaffe sig disse, man maa, som Eskimoen, leve af Sælfangst 
og Jagt, og, da man ej heller kan medbringe Bygnings- 
materiale paa en saadan Rejse, maa man bekvemme sig til og- 
saa at bo som Eskimoen i Jordhytter eller Sne-Igloer 
Vinter og Foraar, og i lette Telte den øvrige Del af Aaret. 
At dette kan lade sig udføre, derfor tale saavel Graahs Er- 
faringer som de Lærdomme, flere af de talrige arktiske Expedi- 
tioner under langt ublidere Vejrlig, end her kan ventes, have 


givet os. Den sidste af disse, Lieutenant Schwatka's nys af- 


EJ 


19 


sluttede Rejse fra Hudsons-Bugten til Backs-River og King 
Williams Land, giver navnlig i saa Henseende en fortrinlig Lære. 
I et Land, der sikkert ikke yder mere, end Østkysten af Gron- 
land, forlod han Stationen paa Depöt Island med kun 1 Maaneds 
Proviant og skaffede sig det ovrige til et 11 Maaneders Ophold 
for sig og sit Folge alene ved Hjælp af Jagten. Det er be- 
kjendt, at Ostkysten ikke mangler Vildt (Rener og Moskusoxer) 
i den nordlige Del, men formentlig vil dog Sælfangsten være 
den, til hvilken man navnlig maa tage sin Tilflugt. 

Det er med dette for Øje, at jeg antager det for nødvendigt, 
at den Expedition, der udrustes til Undersogelse af den nord- 
lige Del af Kysten, ledsages af mindst 2 A 3 dygtige 
ogsaa med Vinter-Isfangst og Hundekjorsel bekjendte 
Fangere. Da man ikke tor gjore Regning paa at skaffe sig 
disse blandt Ostlendingerne, bor de tages fra Vestkysten og 
folge Skibet paa dets Udrejse. 

Det tor endvidere antages, at intet Fartoj vil vise sig saa 
hensigtsmæssigt til Expedition langs Landet som den gron- 
landske Konebaad. Den rummer meget, stikker lidet i Vandet 
og er let at sætte paa Land, lutter uvurderlige Egenskaber for 
et Arbejdsfartoj paa et saadant Togt; men, skal den udbedres, 
hvilket jævnligt vil indtræffe, kan dette kun udfores af Hender, 
der ere kjendte med grønlandsk Skindarbejde. Det vil derfor 
vere nødvendigt at sikre sig et Par grønlandske Fruentimmer 
som Deltagere i Expeditionen. De ville kunne udfore Arbejdet 
som Roersker, ville kunne besorge Kogearbejde, sy Kleder og 
reparere Baadene, saa godt som Nogen, og i det hele ville de 
paa et sligt Togt gjore bedre Fyldest end nogen europæisk 
Matros. 

Til Togter for at undersøge det omliggende Land og til at 
udføre Proviantdepoter vil det vere ønskeligt, især i den første 
Vinter, at Expeditionen er forsynet med Hunde til Slede- 
kjersel. Der kan næppe vere Tvivl om, at disse maa kunne 
finde udstrakt Anvendelse paa Isen i Vintermaanederne og mulig 


vi. 4 


50 


paa Landjorden, saa længe denne er dækket af Sne. Man vil 
ganske vist paa den paagjældende Kyststrækning flere Steder 
træffe Indfodte, og disse holde utvivlsomt Hunde (Scoresby 
og Tydskerne fandt, som bekjendt, mange Spor af hundeholdende 
Eskimoer, og Clavering havde endog Lejlighed til at gjore 
Bekjendtskab med nogle Familier saa nordlig som 74° Br.); men 
jeg antager, at man næppe bør regne paa nogen synderlig Assi- 
stance af Kystens Beboere, ihvorvel det ikke skal fejle, at man 
ved Hjælp af de sædvanlige grønlandske Handelsvarer, der sik- 
kert ikke i stor Mængde naa hertil, vil kunne tiltuske sig mangen 
en Nødvendighedsartikel. 

Ere de nødvendige Forberedelser trufne, bør Skibet afgaa 
saa betids, at det kan være udfor Iskanten, omtrent i 
Højde med Jan Mayn, i Begyndelsen af Juli. Skal det selv 
afhente de til Expeditionen nødvendige Indfødte, Baade og Hunde 
ved en af Mellemcolonierne i Vest-Grønland, hvilket turde være 
heldigst, da Officerer og Mandskab derved faae forøget Lejlighed 
til at gjøre sig bekjendte med Skibets Egenskaber og mulig 
ogsaa til at see lidt Isnavigering, maa det forlade Kjøbenhavn 
omtrent 4. 1ste Maj. Nordkysten af Island anlobes for at com- 
plettere Kulbeholdningen. 

Fra Jan Mayn sættes Coursen ind i Isen, saaledes at man 
bestræber sig for at naa den gronlandske Kyst paa det lettest 
tilgjengelige Punkt mellem 72° og 74° N.Br. eller, hvis Om- 
stændighederne maatte tillade det, endnu sydligere. Efter hvad 
tidligere er anført, maa det antages, at man med temmelig Sik- 
kerhed kan paaregne, at en kraftig Damper vil kunne gjennem- 
trænge Isbæltet paa det omtalte Strøg i Løbet af Juli Maaneds 
sidste Halvdel. Muligvis kunde det lykkes tidligere, men Land- 
isen kan, efter de Erfaringer, man har, ikke ventes brudt for 
dette Tidspunkt, og Fjordene, der skulle afgive Ly for Skibet, 
ville ikke forinden være tilgjængelige. 

Saasnart Lejlighed gives, søger man derefter at arbejde sig 
sydpaa langs Kysten. Scoresby mente i 1822, da han be- 


51 

fandt sig i Mundingen af den efter hans Fader opkaldte Fjord, 
at kunne udtale, at der herfra næppe vilde være noget til Hinder 
for med et Skib i Lobet af 4—5 Uger at arbejde sig mellem 
Isen og Landet ned til Cap Farvel. Saa dristige Forhaabninger 
tror jeg ikke, at man bør hengive sig til, efter hvad Graah har 
oplyst om Forholdene langs den sydlige Ostkyst, ja, jeg mener 
endog at turde fastholde, at man end ikke bør lade sig forlede 
til at forsøge paa et saadant Foretagende, der rimeligvis kun 
vilde fore til Skibets Undergang, selv om Udsigterne for en 
Stund skulde give Anledning til den Antagelse, at der var en 
Mulighed for at faae Tanken udført. Dersom det kan lykkes at 
trenge frem i Landvandet til henimod det Sted, hvor Farvandet, 
ved det lige overfor liggende Island, begynder at indsnævres, 
bør man efter min Formening — med mindre det da skulde vise 
sig, at der her ligger en Gruppe af større Øer foran Kysten, i Læ 
af hvilke man kan bevæge sig yderligere frem — være tilfreds med 
det opnaaede Resultat og søge at finde en passende Havn, for 
ved den at oprette den Station, fra hvilken den egentlige Under- 
søgelse skal udgaa. Selv om det ikke skulde lykkes at trænge 
synderlig langt forbi Scoresby Sund, antager jeg dog, at ogsaa 
dette kan tjene til Basis for videre Arbejder, men heldigst vilde 
det selvfølgelig være, om man kunde naa at komme noget 
sydligere. 

Hvorvidt det vil være nødvendigt at beholde Skibet liggende 
som Station, saalænge Expeditionen varer, drister jeg mig ikke 
til med Bestemthed at afgjøre; men jeg antager det ikke. Det 
maa maaske overlades tii Omstændighederne, og i hvert Fald 
bør man være forberedt paa Muligheden af en gjentagen Over- 
vintring. Skal Skibet blive liggende, vil det i betydelig Grad 
forhøje Expeditionens Omkostninger uden formentlig at bringe 
et blot nogenlunde tilsvarende Udbytte, og for det egentlige 
Undersøgelsesmandskabs Sikkerhed vil dets constante Tilstede- 


værelse næppe være nødvendig. Ved at lade det afgåa vil man 
4* 


52 


derimod kunne opnaa at udstrække Undersogelsesfeltet til Egne, 
som ellers næppe vilde blive berorte. 

Saaledes som Udforelsen af Planen, at faae Gronlands Ostkyst 
undersogt, staar for mig, vil Skibets Opgave for den sydlige 
Del af den nordre Stræknings Vedkommende nærmest være 
indskrænket til at bringe Expeditionens Medlemmer 
og Materiale til et passende Sted. Derpaa vender det 
hjem, for i de følgende Aar — indtil Planen er tilendebragt — 
regelmessig om Sommeren at komme tilbage til det Sted, hvor 
det forst landsatte de Paagjeldende. Dette er ogsaa en af Grun- 
dene, hvorfor jeg formener, at dette Sted maa vere saaledes be- 
liggende, at det med nogenlunde Sikkerhed aarlig kan besejles. 
Den eneste Fare, der kan vere ved at folge denne Fremgangs- 
maade, ligger i, at Skibet kan forlise under Rejserne fra og til 
Landet, uden at man kommer til Kundskab om det i Hjemmet, 
hvor dets Udeblivelse kan lede til den Formodning, at det be- 
finder sig i Grønland, og Hjælp til den derværende Besætning 
altsaa er unødvendig; men denne Fare opvejes formentlig rige- 
lig af de Fordele, en regelmessig Forbindelse med Yderverdenen 
frembyder, under Forudsetning af, at Alt gaar vel. Det maa 
ikke forglemmes, at Expeditionen i sin Helhed ikke er storre 
Fare underkastet, end enhver Hvalfanger, der aarlig setter ind 
i Isen under Kysten af Landet. 

Ved den af Skibet valgte Slutningsstation vil det til Un- 
dersogelses-Expeditionen (af Kysten mod Syd) bestemte 
Mandskab vere at landsætte. Dette har jeg tænkt mig 
bestaaende af 12 Medlemmer, nemlig: 

3 Officerer-(2 Officerer og 1 Videnskabsmand), 

2—4 Matroser, 

3—4 grønlandske Fangere (Kajakmend), og 

2—3 gronlandske Fruentimmer, 
idet Grønlænderne, hvad enten Mend eller Kvinder, forsaavidt 
de kunne skaffes tilveje, træde istedetfor de europæiske Matroser, 
saaledes at disses Tal om muligt indskrænkes til 2. 


Ved Stationen landsættes og opfores en eller for Brand- 
fare bedre to hjemmefra medbragte Bygninger, af hvilke den 
ene skal afgive Beboelsesrum, den anden vere Forraadshus, og 
i dette indbringes saa de for et 2 à 3 aarigt Ophold nodven- 
dige Provisioner m.m. for den hele tilbageblivende Styrke, eller 
с. 10000 Rationer. Naar dette Arbejde er udført, og Stationen er 
forsynet med alt nodvendigt, hvoriblandt Instrumenter, Brændsel, 
Sleder, Konebaade, en Hvalslup m.m., forlader Skibet Pladsen. 
Da Tiden under Arbejdet rimeligvis er saa fremskreden, at Skibet 
intet videre kan udrette i denne Saison, tiltræder det Hjemrejsen 
og søger at naaaabent Vand gjennem Isen, omtrent under samme 
Brede, hvor det trængte ind. Under Opholdet er der selvfølgelig 
af den i Skibet verende videnskabelige Stab foretaget saa mange 
Opmaalinger og Undersogelser, som Omstendighederne have 
tilladt. . 

Den forste Vinter bor hele Styrken forblive ved den op- 
rettede Station. Med Hundeslæder udfores Depoter, og Landet 
undersoges i videst muligt Omfang. Saasnart Foraaret til- 
lader det, sætter Expeditionen sig i Bevægelse for at 
drage Syd efter, efterladende en Officer, en Matros og en Fan- 
ger (Hundekudsk) som Vagt ved Hovedstationen. Selvfolgelig 
medtages saa megen Proviant, som Konebaaden kan rumme, 
men, bortseet fra dette, og fra hvad der iforvejen er udfort til 
Depoterne, maa Expeditionen iøvrigt paa sin Vej vere forberedt 
paa udelukkende at være henvist til, hvad den selv vil være 
istand til at forskaffe sig. For det Tilfelde, at dens Frem- 
trængen skulde blive standset af uoverstigelige Hindringer, eller 
et Tilbagetog vene nodvendigt af Proviantmangel, vil den imid- 
lertid have Stationen og dennes Beholdning at falde tilbage paa, 
og for dens Bevarelse og Sikring mod Indfodte borger den til- 
bageladte Styrke, der skal beskjæftige sig med Observationer og 
Undersogelser, til hvilke Hundeslæderne, der næppe kunne med- 
tages af de Syd paa dragende, staa til Raadighed. Jovrigt skal 
det bemerkes, at efter de Oplysninger, Graah har givet om 


54 


Ostlændingens Charakteer, er der ikke den fjerneste Grund til 
at befrygte nogen Forulempelse fra de Indfodtes Side, hverken 
for de Rejsende eller deres Depoter. 

Den Strekning , som Konebaads-Expeditionen Nord fra vil 
have at undersøge, er omtrent 100 danske Mil, naar det forud- 
sættes, at Skibet er trengt frem til c. 69° Br., hvilket næppe 
Кап kaldes en overdreven Forhaabning. Efter at vere naaet 
saameget frem, vil den befinde sig ved Graah’s nordligste 
Punkt eller andre 100 Mil fra vore nermeste Handelspladser i 
Julianehaabs Distriktet. Om den ber søge at naa disse eller 
vende tilbage til Stationen, hvorfra den udgik, bor formentlig 
bero paa Forholdene og overlades til Forerens Conduite at af- 
gjore. Ved at arbejde sig stadig Syd efter vil den have For- 
delen af Strømmen med sig (forsaavidt denne spores under 
Kysten, hvilket dog er tvivlsomt) og den Opmuntring, som 
ligger i med hvert Skridt at vide sig nærmere ved stadig be- 
boede Pladser. Det er dog muligt, at disse Fordele opvejes af et 
bedre Jagtrevier og mindre vanskelige Isforhold ved ‘den nord- 
lige Kyststrækning. Saafremt den anden Konebaads-Expedition, 
_ der er tænkt iværksat sydfra nordefter, kunde begynde sin Virk- 
somhed samtidig med den ovennævnte, er der Mulighed for, at 
de kunne modes og samvirke; men det kan næppe under nor- 
male Forhold ansees heldigt, om de følges ad, alene af den 
Grund, at det utvivlsomt vil falde vanskeligt at skaffe Fode- 
midler til saamange, naar de befinde sig paa samme Plads. 

Efterat Skibet er hjemkommet, bor det formentlig det næste 
Aar i Sommermaanederne soge at naa den oprettede 
Station for at indhente Efterretninger om Landexpeditionens 
Skjæbne, mulig skifte det Mandskab, der er efterladt som Vagt 
ved Pladsen, og complettere de derverende Beholdninger. Naar 
dette er udfort, bor det vende sig Nord paa og omhyggelig 
undersøge de mærkelige, dybe Fjorde og Indskæringer om 
Scoresby Sund og Frantz Josephs Fjord, idet man sørger for at 
være klar af Landet, førend Storisen lukkes ved ny Tyndis (rimeligvis 


or 
or 


i Begyndelsen eller Midten af September. Atter de to folgende 
Aar ber Damperen soge Forbindelse med Stationen, saafremt 
den derfra udgaaede Baadexpedition ikke forinden er vendt til- 
bage, eller man har Vished om dens Ankomst ved Colonierne i 
Syd-Gronland, da saa Stationen opheves, og Undersogelserne 
ansees for sluttede. Naturligvis bor Dele af det nordlige 
Terren, saavidt muligt, undersøges paa ethvert af 
Skibets Togter, og fra Stationen bør der, i det mindste 
endnu den anden Vinter, udføres Depoter mod Syd til Hjælp 
for Konebaadsexpeditionen for det Tilfælde, at denne maatte 
bestemme sig til at vende den samme Vej tilbage, ad hvilken 
den var udgaaet. Findes der Indfødte i Nærheden af Stationen, 
kan man formentlig paaregne om Sommeren at kunne bringe 
den bortdragne Expedition Proviantforsterkning med disses 
Fartøjer. | 

Spargsmaalet, hvad en Expedition som den omtalte 
vil koste, er vanskeligt at besvare, og efterfolgende Oplys- 
ninger kunne kun gjore Fordring paa en yderst approximativ 
Verdi. Hoyedsporgsmaalet, Skibets Anskaffelse, giver jo saa- 
ledes allerede et Spillerum af henved 150000 Kr., eftersom der 
anskaffes et nyt, eller man kjober et alt benyttet Skib. Forud- 
setter man imidlertid, at det Sidste er Tilfældet , turde Sagens 
finantsielle Side omtrent stille sig saaledes: 


иене al ei passende Skib ........... Kr. 125000 
Forandring, Forbedring og Omaptering ved Skibet. - 30000 
Anskaffelse af Rekvisiter til Togtet (Forraadshuse, 

Vaaben, Kleder, Konebaade, Instrumenter m.m.) - 45000 
Proviant til 40 Mand for et Tidsrum af 31/2 Aar . . - 65000 
ое. - 55000 
Kul, Olie, Talg, Maskinfornedenheder ........ - 25000 
Skibets Vedligeholdelse og Reparation........ - 40000 
den в в... NN) 


Sum . ‚ Kr. 420000 


56 


Dette Overslag maa dog snarest betragtes som et Mini- 
mum; imidlertid maa det erindres, at en ikke ubetydelig Verdi 
er representeret ved Skibets og de forskjellige anskaffede Gjen- 
standes Verd efter afsluttet Expedition. | 


Kjobenhavn, den 294е Oktober 1880. 


DEL 


Beskrivelse 


af 


Ruiner i Julianehaabs Distrikt, 


der ere undersøgte i Aaret 1880 
af 


G. F. Holm, 


Premierlieutenant i Flaaden. 


iniaill dso 


| OPAL | TT Een 


RUN: 


14 


со A 


dink dd MN LUTTE 


$ 


iy 
+ i 
ryt 
a i: 
fr 
i 3 
t i Er 
i | D 
* nd y 
\ i { Aus 
у А nn у Wi 


De Beretninger, som vi besidde om de gamle Colonier, hvis 
Bygningsruiner her skulle omtales, findes, som bekjendt, 
sammenstillede i «Grønlands historiske Mindesmærker», 
og Uddrag deraf ere givne i forskjellige Skrifter. Her skal der- 
for blot med et Par Ord erindres om Hovedsagen deraf. 

Islænderen Gunbjørn blev af Storme forslaaet ud i Havet 
Vest for Island og saae da Jøkler af et stort Land i Vester, 
medens han samtidig saae Snefjeldsjøklen paa Island. 

Erik den Røde havde begaaet Drab paa Island og blev 
derfor paa Thorsnes Thing dømt til 3 Aars Landflygtighed. 
Han bestemte sig da til at opdage det Land, som Gunbjørn 
havde seet, og lovede at vende tilbage for at bringe Underret- 
ning derom, naar han opdagede det. Han sejlede i Aaret 983 
ud fra Snefjeldsnæs og fik snart de grønlandske Jøkler isigte. 
I tre Sommere besejlede han dernæst saavel den østlige som 
den vestlige Kyst af Grønland for at opsøge de Strækninger, 
der bedst egnede sig til Colonisation, og vendte derefter tilbage 
fil Island. Ved hans Fortælling om Landets Frugtbarhed lyk- 
kedes det ham at faae mange andre til at ledsage sig til 
Grønland for at colonisere Landet; men af de 25 Skibe, som 
i 986 afsejlede fra Island til Grønland, naaede kun 14 Be- 
stemmelsesstedet, idet de andre forliste eller bleve drevne 
tilbage af Storm. Erik tog selv Bolig paa Brattahlid i Eriks- 
fjord, medens de øvrige toge Landstrækninger i Besiddelse paa 
begge Sider af denne. 


60 


Islenderen Bjarne Herjulfson blev paa Rejsen derover 
forslaaet vester efter i Havet og opdagede da store Lande Vest 
for Grønland, dog landede han ikke her, men søgte tilbage til 
Grønland. Mange Islændere toge endnu herover i de paa- 
følgende Aar. 

Leif, en Søn af Erik den Røde, foretog en Rejse til 
Norge, hvor han tilligemed sit Skibsmandskab antog den 
christne Tro, og Olaf Tryggvesøn overdrog ham da at 
forestaa Christendommens Udbredelse i Grønland. Leif vendte 
i Aaret 1000 tilbage til Grønland, hvor Christendommen meget 
hurtigt udbredtes, men Folkets Sæder og Skikke forbleve endnu 
i mange Aar derefter hedenske; Sagaerne fortælle saaledes om 
Udryddelsen af hele Slægter paa Grund af Blodhævnen. Samme 
Aar drog Leif ud for at opsøge de Lande, som Bjarne Her- 
julfsøn havde seet vester ude i Havet, hvor han, foruden de 
af Bjarne opdagede Lande, fandt Vinland. 

Hans Rejse efterfulgtes af mange andre, og adskillige For- 
søg bleve gjorte paa at anlægge Colonier i Vinland. Der er 
Sandsynlighed for, at saadanne bleve anlagte, og at der har 
været drevet Handel fra Vinland til Island og Grønland indtil 
Midten af det 14de Aarhundrede, men Oldskrifterne ere meget 
sparsomme med Meddelelser herom. 

Skjøndt Colonien i Grønland ikke var større end en Tredie- 
del af et Bispedømme, fik den dog, påa Grund af den lange 
Afstand fra andre Lande, i Aaret 1126 en fast ansat Biskop. 
Bispestolen blev oprettet ved Gardar i Bunden af Einarfjorden. 

Colonien antog de islandske Love, der, ligesom paa Island, 
forestodes af en Laugmand. Den første Laugmand var Erik 
den Røde, og efter ham boede Laugmendene paa dennes 
Gaard Brattahlid. 

Colonien var delt i to Distrikter eller Bygder, der hed 
Østerbygd og Vesterbygd; mellem disse laa store, øde, ube- 
boede Strækninger.  Østerbygden var mest befolket; her laa 
Laugmandsboligen og Bispestolen, 12 Kirker, hvoraf den ene 


` 
eee 


61 


var Domkirken, og 190 Gaarde, og tillige nævnes her et Munke- 
kloster og et Nonnekloster. Vesterbygden havde kun 4 Kirker 
og 90 Gaarde, men den strakte sig over en meget lang Strek- 
ning, idet dens beboede Steder ofte laa langt fra hverandre. 

I Aaret 1261 gave de grønlandske Nordboere, som det 
synes, frivillig Slip paa deres Selvstændighed og hyldede den 
norske Konge Hakon Hakonson. Fra den Tid af ramte 
mange Uheld den grønlandske Coloni. Havisen ved Landets 
østlige Kyst tiltog sidst i det !3de Aarhundrede i en, lader 
det til, forhen ukjendt Grad; som Folge heraf var det vel, at 
Skibbrud bleve hyppige. I det 14de Aarhundrede begyndte 
Skrællingerne (Eskimoerne) at anfalde Colonien og ødelagde til- 
sidst hele Vesterbygden. Landet havde saaledes lidt meget 
baade ved Naturens Ublidhed og fjendtlige Anfald, men Til- 
standen forverredes endnu mere, da den norske Konge i Slut- 
ningen af det 144е Aarhundrede tilegnede sig Eneret til at 
handle med Landets Indbyggere; thi herved udelukkede Rege- 
ringen alle Private fra Handelsforbindelse med Gronland, medens 


den sely — især senere hen, da urolige Tider og pestagtige 
Sygdomme hergede Nord-Europa — forsomte Landets Besejling 


og Indbyggernes Forsyning med, hvad de behovede fra Europa 
til Livets Ophold. 

Man seer af gamle Diplomer, at Osterbygden, tilligemed 
Bispesedet Gardar, endnu har bestaaet i Aaret 1410; men 1418 
blev Colonien overfaldet og hærget af en fjendtlig Flaade, der 
adelagde Kirker og Bygninger og bortforte en stor Mengde af 
Indbyggerne i Trældom. Paa samme Tid, som Kongen ind- 
skerpede Forbudet mod Fremmedes Handel paa de norske Skat- 
lande, sluttedes en Traktat med den engelske Konge, ifolge 
hvilken de med Vold fra disse Egne bortforte Mennesker igjen 
uhindret kunde vende tilbage. Da Gronlenderne vare komne 
tilbage fra det langvarige Fangenskab og paany begyndte at 
opbygge Kirker, sendte de 1446 en Begjæring til Paven om 
igjen at faae Biskop og Præster ansatte i Landet. Paven sendte 


62 


derfor i 1448 Befaling til Biskopperne paa Island om at sorge 
for Christendommens Gjenoprettelse i Grønland, men det er 
vistnok meget tvivlsomt, om denne Ordre er bleven udført. 
Mindre sikkre Efterretninger omtale, at der endnu blev 
drevet Handel mellem Grønland og Norge indtil Aaret 1484; da 
siges de tiloversblevne 40 Nordmænd, der vare bekjendte med 
den grønlandske Sejlads, at være blevne myrdede i Bergen af 
tydske Kjøbmænd, fordi de ikke vilde sælge dem deres Varer. 
Den trondhjemske Erkebiskop Erik Valkendorf var den 
første, der igjen (c. 1514) henledede Opmærksomheden paa den 
tabte Coloni og samlede alle gamle Beretninger om den. Det 
var hans Agt at lade foretage en Gjenopdagelse af Colonien, 


men, inden den kom til Udførelse, faldt han i Unaade og maatte | 


flygte til Udlandet. 

Den første Expedition, som med Sikkerhed vides at være 
bleven udsendt for at gjenopdage Grønland, afgik 1579 under 
Ledelse af Jacob Alday. Han fik Grønlands Østkyst isigte, 
men maatte vende om med uforrettet Sag paa Grund af stærke 
Storme og megen Is. 

Jeg skal ikke her gåa ind påa at omtale alle de Rejser, 
som bleve foretagne for at gjenopdage Grønland, men kortelig 
omtale de vigtigste Undersøgelser af Ruinerne af Nordboernes 
Boliger i Julianehaabs Distrikt. 

Hans Egede kom, som bekjendt, til Grønland 1721 og 
grundede ved Godthaab den første danske Mission og Coloni. 
Han nærede bestandig det Haab, at Levninger af den europæiske 
Coloni paa Østkysten kunde opdages, og foretog selv i den 
Heusigt 1723 en meget besværlig Rejse; han naaede til Nanor- 
talik, længere vilde Grønlænderne, der fulgte ham, ikke rejse. 
Han traf paa flere af Ruinerne i Julianehaabs Distrikt, der- 
iblandt den berømte Kirkeruin Kakortok !). 


') Hans Egede: «Omstændelig og udførlig Relation angaaende den Grøn- 
landske Missions Begyndelse og Fortsættelse». Kbhvn. 1738. 


63 


| Aarene 1751 til 1753 foretog Peder Olsen Walloe for 
den gronlandske Direktion og Missionskollegiet sin bekjendte 
Undersogelsesrejse i det sydlige Grønland og om paa Østkysten 
til Nenese!). Han undersøgte og beskrev paa denne Rejse de 
vigtigste Ruiner i Tunugdliarfik, Agdluitsokfjorden, Unartok- 
fjorden og endeel af Igalikofjorden. 

Efterat Colonien Julianehaab var anlagt, foretog Handels- 
assistent Aaron Arctander en Recognosceringsrejse i Juliane- 
haabs Distrikt i Aarene 1777—79?). Paa denne Rejse besøgte 
han de fleste Ruiner i Distriktet og beskrev dem noje. Flere 
af de Ruingrupper, han har besogt, f. Ex. Ruingruppen indenfor 
den store Sa ved Amitsuarsuk og Grupperne i Dalen mellem 
Kordlortok i Tunugdliarfik og Sermilik, have, saavidt bekjendt, 
ikke senere veret besogte af Europæere og maaske neppe af 
Gronlendere; idetmindste have de veret ubekjendte for disse i 
de sidste halvhundrede Aar. 

Endelig har det kongelige Nordiske Oldskriftselskab, forend 
«Grønlands historiske Mindesmærker» bleve afsluttede, ladet 
foranstalte en Mængde Undersøgelser og Eftergravninger, der 
bleve foretagne af de i Landet værende Missionærer, Coloni- 
bestyrere og Assistenter. Hovedsagelig støttet paa dette Ma- 
teriale har Worsaae i G.h.M. nøje beskrevet samtlige Ruiner, 
ligesom ogsaa Planer af flere Grupper ere optagne i dette Verk. 


Da det i Foraaret 1880 overdroges mig, med Assistance af 
Arkitekt Th. Groth og Cand. polyt. С. Petersen, at foretage 


1) Peder Olsen Wallses Undersogelsesrejse i Julianehaabs Distrikt 1751 
—53. Dagbog med Anmærkninger af О. Fabricius. Ugeskriftet «Sam- 
leren» 1 Bind. 

7) Udskrift af en Dagbog holden i Grønland af Aaron Arctander paa en 
Recognosceringsrejse i Julianehaabs Distrikt i Aarene 1777—1779 af 
H. P. у. Eggers. Ugeskriftet «Samleren» VI Bind. 


64 


en Undersogelsesrejse til Julianehaabs Distrikt, mod- 
tog jeg fra Commissionen for Ledelsen af de geologiske og 
geographiske Undersøgelser i Gronland en Instrux, hvis vig- 
tigste Paragrapher jeg her skal nævne, for at antyde, hvad 
Hensigten var med Rejsen. 

1. 

«Expeditionens Hovedformaal er en Fortsættelse af de i 1876 
under Assistent Steenstrups Ledelse paabegyndte topographisk- 
arkæologiske Undersøgelser i Julianehaabs Distrikt, nemlig en 
Supplering af de nævnte Undersøgelser i det af Dem og Steen- 
strup opmaalte Terræn og en Udvidelse af dem mod Syd, såa 
langt som De kan overkomme, idet Opmærksomheden fortrins- 
vis rettes paa Fjordene. 

9 


Ave 


Ved Siden af den almindelige geographiske Under- 
sogelse af det nevnte Terren vil det vere af særdeles 


Vigtighed at faae foretaget følgende Arbejder i saa stort Omfang, | 


som Tiden maatte tillade: 

a) Udgravninger i arkæologiske Ojemed, saasom 
ved Kagsiarsuk (det formodede Garde) eller i og omkring andre 
gammel-skandinaviske Ruiner eller Byggegrunde, som De maatte 
foretrække, idet Opmerksomheden serlig maa vere rettet paa 
at faae samlet alt, hvad der kan tjene til Belysning af de gamle 
Nordboeres Ophold der. Lejlighedsvis bør ogsaa eskimoiske 
Kjøkkenmøddinger undersøges. 

b) Optagelse af Grundplaner med nøjagtige Maal af 
alle Ruiner, som Expeditionen træffer paa, med tilhørende 
topographiske Kids af Omgivelserne til Oplysning om 
Ruinernes Beliggenhed, Afstand fra Havet eller Elvene, samt 
Højde over Havet. 

3. 

De vil have erfåret af den Betænkning, der er indgivet til 
Ministeriet om de nævnte Undersøgelser, og hvoraf der er til- 
stillet Dem en Afskrift, at der paatænkes ad Aare at afsende en 


u ee ae a PSR TE FR GS dt 


De Pe 


65 


Baadexpedition fra Julianehaab til Østkysten. I den 
Anledning maa vi henlede Deres Opmærksomhed paa det Onske- 
lige i, at De kunde skaffe Oplysning om: 

a) paa hvilken Maade en saadan Baadexpedition hensigts- 
mæssigst vilde kunne tilvejebringes ; 

b) hvorvidt der fra den senere Tid haves Efterretninger om 
Østkystens Beboere, og 

c) om der maatte være Udsigt til, at Grønlændere i Juliane- 
haabs Distrikt kunne være tilbøjelige til at deltage i eller støtte 


en saadan Expedition, der forventes at maatte overvintre paa 


Østkysten. 
6. 


Foruden Kaart og Optegnelser affattes saamange billed- 
lige Fremstillinger som muligt til Belysning af lagttagelserne og 
af Landets Beskaffenhed i det Hele. Ligeledes indsamles selv- 
følgelig Naturalier, navnlig Mineralier, Bjergarter og Plan- 
ter foruden de i det foregaaende omtalte Oldsager. 
Hele Rejsens Udbytte, saavel af lagttagelser med tilhorende 
Kaart og billedlige Fremstillinger, som af Gjenstande til viden- 
skabelige Samlinger, er det Offentliges Ejendom. lagttagelserne 
ere bestemte til at udgives i «Meddelelser om Grønland».» 


Oplysninger om Østkysten erholdt jeg fortrinsvis ved i 
Midten af Juli Maaned at foretage en Rejse ned til Handelens 
sydligste Udsted Ilua, hvor jeg havde en Sammenkomst med 
Beboere fra Grønlands Østkyst. Disse samles ikke som i tid- 
ligere Tid med Vestkystens Beboere ved Aluk paa Østkysten, 
for der at tiltuske sig Handelens Varer, men de rejse nu til 
Ilua (Pamiagdluk) paa Vestkysten for direkte at handle. 

Den 6te Juli ankom til Ilua en Konebaad fra Østkysten, 
fulgt af 3 Kajakker, og den blev fort af Inuk, en eldre, for- 
standigt udseende Mand, der efter eget Sigende er den, som er 
bedst kjendt med Forholdene paa Ostkysten. Konebaadens Be- 
sætning kom fra Kangerdlugsuatsiak (601/2° n.Br.), hvor den 

VI. 5 


66 


havde overvintret efter ifjor at have besogt Ilua for at handle. 
Denne Konebaad blev imod Sædvane længere Tid ved Пиа; thi 
Handelens Udligger var endnu ikke vendt tilbage fra sit Ophold 
paa Nunarsuak Tunugdlek paa Kitsigsut, hvor han havde veret 
ude under Klapmydsefangsten. Da jeg den 11te Juli ved Kag- 
siarsuk havde. faaet denne Underretning, rejste jeg saa hurtig 
som mulig til Ilua, hvortil jeg dog først ankom om Aftenen 
den 194е paa Grund af Storm, Regn og Is, men tidsnok for 
at kunne treffe Hedningerne, og jeg havde den 20de om For- 
middagen en Sammenkomst med Inuk. Assistent Lund fra 
Sydproven havde af Colonibestyreren faaet Tilladelse til at rejse 
med os som Tolk, og jeg skal her meddele de vesentligste 
Oplysninger, vi modtoge af Inuk angaaende Befolkningen og 
Isforholdene paa Østkysten. 

Hans Bolig er ved Tingmiarmiut (62/4° n.Br.), og det 
nordligste Sted, han har været, er ved Umivik (641/2 п. Br.), 
hvor han har tilbragt 2 Vintre. Disse Steder svare efter Om- 
givelserne og Solens Stilling paa forskjellige Tider til de paa 
Graahs Kaart opforte Lokaliteter af samme Navn. 

Beboede Steder nordligere end Tingmiarmiut, hvor der er 
2 Huse, ere: Umanak (2 Huse, omtr. 20 Mennesker), Akornin- 
armiut (2 Huse), Igdlorluarsuit (2 Huse, omtr. 25 Mennesker), 
Timiartalik, Umivik (5 Huse, omtr. 40 Mennesker), Pigiutdlit 
Kusulik, Ivnarsuak, Angmagsalik (mange Mennesker), Kelalua- 
lik. Ved Angmagsalik er Solen bestandig paa Himlen i 5 Dage; 
Inuk har ikke selv veret der, men han har hort dette som 
sikkert. Naar man rejser saa hurtig som mulig, kan man fra 
Umivik komme til Angmagsalik paa 4 Dage. Disse Oplysninger 
stemme med, at Angmagsalik ligger paa 66/22 п. Br. Om 
Kelalualiks Beliggenhed kunde han ikke fortelle os noget, men 
han havde hørt sige, at der mulig boede Mennesker endnu 
nordligere; thi paa lange Slederejser derfra nordpaa havde 
man seet Sledespor. 


Syd for Tingmiarmiut ligge Anoritok, Taterat, Iluilek, Kan- 


a VER 


67 
gerdlugsuatsiak (раа Kleinschmidts Kaart 601/° п. Br.). 
Disse Steder ere tildels ikke mere beboede, men bruges kun 
som Overvintringssteder af dem, der besoge Ilua. 

De nordligste Steder ere i det Hele taget de mest beboede, 
idet Befolkningen зоп4еграа tager stærkt af paa Grund af Sult 
og Sygdomme. Inuk kjender imidlertid ikke Antallet af Huse 
og Mennesker i de nordligere Egne, da han ikke selv har 
været der. i 

I Løbet af Sommeren skal Kysten som oftest kunne be- 
fares med Konebaad, da Isen paa denne Aarstid ikke frembyder 
nogen væsentlig Hindring derfor. Der sees ofte isfrit Vand ud 
for Kysten, men for det meste ligger Isen dog længere ude, 
om den end ikke kan sees fra Fjeldene. Fra Umivik og syd- 
efter gaar Isen bort ved tredje Tending af Maanen efter den 
korteste Dag (altsaa Marts) og kan da ikke sees fra Fjeldene; 
samtidig indtræffer Dønning, og Havet kan endog være i stærkt 
Oprør, saa at Isen paa den Tid maa være aldeles borte længere 
ude; den kommer dog igjen ved fjerde Tænding og ligger da 
til Udgangen af femte Tænding. Storisen kommer i det Hele 
taget meget forskjelligt, saa at der kan hengaa flere Aar, uden at 
der sees Is langs Kysten; kun med Paalandsvind kommer den 
da ind til den. Om Efteraaret kan Havet være i stærkt Oprør, 
men, selv om Isen ikke tidligere har været ved Kysten, kommer 
den dog dertil ved den korteste Dag eller i Løbet af første 
Nytænding. 

Om Vinteren tillægges Fjordene med Is, hvilket ogsaa for 
en Del er Tilfældet med Strækningerne indenfor den Mængde 
Øer og Skjær, der paa de fleste Steder findes langs Kysten; 
men, hvor saadanne ikke findes, er Havet kun tillagt, naar 
Isen ligger udenfor Kysten, og den bryder op, saasnart der 
kommer Fralandsvind. Islegningen begynder ved Nytænding 
efter den korteste Dag, og man kan være sikker paa, åt Vinter- 
isen bryder op ved tredje Tænding. 

Kyststrækningen indtil Tingmiarmiut kan i Almindelighed 


EX 
v 


68 


befares med Konebaad fra April til Oktober, og en Rejse fra 
Igdlorluarsuit (efter Beskrivelsen liggende ved Bernstorffsfjorden 
paa Graahs Kaart, 63%/4° n. Br.) til Ilua og tilbage til forst- 
nevnte Sted vil, naar man ikke opholder sig undervejs for 
Fangstens Skyld, kunne gjores fra Maj til August. Puisortok- 
Isbræ ег det eneste farlige Sted, som skal passeres paa denne Vej. 

Rejsen om til Ostkysten vil bedst kunne foretages gjennem 
det sydligere Sund !kek, da der i Ikerasarsuak (Prins Christians 
Sund) er meget sterke Stromninger, som farliggjore Konebaads- 
sejladsen, naar der er Is. Inuk er 5 Gange (det er den tredje 
Gang, at han er i Ilua) gaaet igjennem det sydlige Sund, hvilket 
han mener vil kunne passeres fra April til Slutningen af Sep- 
tember. 

Slæderejser ville for det meste kunne udføres fra Januar til 
Marts , og lange Strekninger kunne da befares, men kun paa 
de Steder, hvor Øer danne et Vern udenfor Kysten. Enkelte 
Aar eı der, som ovenfor omtalt, slet intet Isleg, men dette gjæl- 
der dog, saa vel som alt, hvad Inuk fortalte, kun for Egnen 
indtil Umivik. Nordligere skal man bruge Hundesleder langt 
mere, da saagodtsom al Vinterfangst der skeer fra Slæde. 
Spandet bestaar gjerne af 6 Hunde, og man kjører hurtigere, 
end en Kajakmand kan ro. 

Paa hele Strækningen, som disse Grønlændere have be- 
faret, er Kangerdlugsuatsiak den eneste store Fjord. Sælhunde- 
fangst med Slæde om Vinteren finder ogsaa Sted i denne Fjord, 
naar Grønlænderne paa Rejsen fra Паа overvintre der; men den 
afbrydes ofte, nemlig naar Isen gaar bort fra Land. 

Inuk har hverken hørt eller seet noget til europæiske Ruiner 
paa Østkysten, medens der derimod findes Varder paa mange 
fremspringende Pynter, og han har hørt tale om, at der paa 
høje Fjelde skal findes Teltpladser, som ikke ere byggede af 
Grønlændere. Skibe have efter hans Sigende aldrig viist sig 
udenfor Kysten, og han har heller ikke hørt tale om saadanne. 


Inuk, der senere i 1881 har bosat sig paa Vestkysten, er 


i 


RM Lt. “ 


69 


meget villig til at vere en Expedition behjælpelig Г. Ех. med at 
følge som Vejviser, og han vil ogsaa skaffe Hunde, hvilket han 
siger er meget let, da de overalt ere Handelsvare. 

Han gjorde Indtryk af ikke at sige andet, end hvad han 
vidste med Sikkerhed, og dette blev stadfæstet derved, at Mis- 
sionærerne ved Friederichsthal saa vel som flere andre, til 
hvem jeg havde henvendt mig om Oplysninger angaaende Ost- 
kysten, havde faaet de samme Underretninger som jeg, tildels 
fra andre Kilder. | 

Ostlendingernes Baade ere gjennemgaaende mindre end de, 
der bruges paa Vestkysten. Dimensionerne paa Inuks Baad vare: 


LEEREN AR 28 Fod 6 Tom. 

Største Brede i Bunden.. 3 — » — 
— — foroven ... 4 — 3 — 

RE Hu. Ds 2 — 3 —, 


og en saadan Baad vil vel kunne lade mindst 3000 Pd. 


Ved at foretage denne Rejse sydpaa, forend Undersogel- 
serne i Igalikofjorden og Tunugdliarfik vare afsluttede, for- 
hindredes jeg fra at følge Instruxens 2 VA ifølge hvilken jeg 
skulde begynde Undersøgelserne ved Fjordene nærmest ved Ju- 
lianehaab og derfra fortsætte dem mod Syd, saa langt jeg 
kunde overkomme. Det var derfor min Agt paa Tilbagerejsen 
fra Ilua at besøge de vigtigste Ruingrupper paa hele Stræk- 
ningen og derefter afslutte Undersøgelserne i de nordlige Fjorde; 
men jeg tog ikke med i Beregning det Afbræk, som det aldeles 
enestaaende regnfulde Vejrlig i denne Sommer medførte, saa at 
jeg, da de vigtigste Undersøgelser, nemlig ved Kagsiarsuk i 
Igalikofjorden, endnu ikke vare afsluttede, blev nødt til at forbi- 
gaa adskillige ikke uvigtige Ruingrupper. 

Søm man vil se af det efterfølgende, have vi i det Hele 
besøgt 40 Ruingrupper, bestaaende af c. 300 Ruiner, men mange 
af disse ere slet bevarede og derfor kun løseligt omtalte. Paa 


70 


alle Steder, hvor Ruinerne ere nogenlunde godt bevarede, have 
vi optaget Situations-Kaart over den’ nærmeste Omegn for at 
vise Ruinernes Beliggenhed og Omegnens Beskaffenhed. De 
enkelte Ruiners Dimensioner og Udseende samt Beliggenhed for 
hverandre er mange Steder i Beskrivelsen forbigaaet, dels paa 
Grund af, at de tidligere ere nøjagtig beskrevne i «Grønlands 
historisks Mindesmærker», dels fordi man paa Tegningerne vil 
kunne finde alle Oplysninger vedrørende dem. Naar Beskri- 
velsen alligevel er bleven omfangsrig og trættende, da er det 
for ikke at undlade at omtale Ting, som mulig vilde kunne 
have Interesse, samt for at fremtidige Besøgere af Ruinerne 
strax kunne finde disse uden først at lede efter dem ved be- 
sværlige og tidsspildende Vandringer. Paa medfølgende Kaart, 
der er udarbejdet i 1880 og 81, vil -man finde aflagt alle de 
Ruingrupper, som omtales i Beskrivelsen. - Størstedelen af disse 
ere tidligere omtalte og findes paa Kaartet i «G. В. M.», men 
ofte paa en meget ufuldstændig og vildledende Maade paa 
Grund af det spredte Materiale, hvoraf Ruinbeskrivelsen og 
Kaartet der er samlet. 

Vi have fortrinsvis foretaget Udgravninger ved Kagsiarsuk 
i Igalikofjorden, medens vi alle de øvrige Steder kun have op- 
holdt os faa Dage. Udbyttet af Gravningen er opført i en For- 
tegnelse Side 138 og maa vel ansees for betydeligt, naar der 
tages Hensyn til den korte Tid, som kunde anvendes dertil. 

Alle de hermed følgende Situationsplaner, hvorpaa ingen 
Pil er viist, ligge i retvisende Nord og Syd. Paa de øvrige be- 
tegne Pilene retvisende Nord. Situationsplanerne ere tegnede i 
Maalestok 79005; Huinerne i ;,45, undtagen de bedst be- 
varede, der ere tegnede i зто. Planerne over Ruingrupperne 
ved Kakortok, Sigsardlugtok, Kagsiarsuk i Igalikofjorden og 
Igaliko ere tagne med et «Stampfers Taschen-Nivellier-Instru- 
ment»; de øvrige ere optagne med Lommesextant eller Kompas 
i Forbindelse med Skridtning og Barometer. 


71 


Forend jeg gaar over til Beskrivelsen af Ruinerne, tillader 
jeg mig at give en kort Oversigt over Nordboernes Levevis i 
Gronland, forsaavidt som det kan uddrages af de Levninger, 
som vi have havt Lejlighed til at iagttage, og som ville blive 
omtalte i det efterfolgende. 

Ruinerne i Julianehaabs Distrikt ere, efter Arkitekt Groths 
Udsagn, gjennemgaaende bedre opforte og bevarede end de af 
ham i 1878 undersogte Ruiner i Godthaabs Distrikt. Dette 
hidrører vel tildels fra, at Egnen har været tættere befolket paa 
Grund af det mildere Klima, men vistnok især derfra, at der i 
Bjergarterne her findes udmærkede og let tilgængelige Byg- 
ningsemner, der ikke behøve videre Tildannelse. Af Bygnings- 
materialet maa især fremhæves den røde Sandsten, der lader 
sig kløve i parallele Flader, og hvoraf flere af de bedst be- 
varede Ruiner ere opførte; dette er Tilfældet med de fleste i 
det indre af Sermilik, Tunugdliarfik og Igalikofjorden. 

Man kjender i alt i Julianehaabs Distrikt omtrent 100 
Ruingrupper, hvoraf nogle kun bestaa af et Par, medens andre 
indeholde indtil 30 Ruiner. De betydeligste Grupper findes ved: 
Kagsiarsuk i Tunugdliarfik, Umiausat, Kordlortok, Tingimiut, 
Kakortok, Sigsardlugtok, Igaliko, Magsiarsuk i Igalikofjorden 
samt ved Amitsuarsuk-Søen. 

Nordboerne nedsatte sig for det meste i det indre af 
Fjordene ved de græs- og skovrige Egne, der ere gjennem- 
skaarne af Laxe-Elve. Bygningerne ligge oftest i Nærheden af 
Fjordene, som jo ere den bedste Forbindelsesvej, og findes 
mange Steder anlagte paa lave Bakkestrøg for at forhindre 
Oversvømmelse ved stærke Regnskyl. 

[Beboelseshusene maa nærmest søges i de uformelige Ruin- 
masser, der have været byggede af Græstørv og Sten. De have 
været store og have bestaaet af flere Rum, men ere fuldstændig 
sammensunkne og overbevoxede med Marehalm og Krat, og 
derfor ofte næsten ukjendelige. De mindre Ruiner, der have 


været byggede af store, udsøgte og fortrinligt sammenpassede 


—1 
w 


Sten, mellem hvilke der ikke hår været anvendt Græstørv, eller 
i alt Fald kun i meget ringe Mængde, saa at der nu ikke mere 
sees Spor deraf, ere derimod forholdsvis velbevarede. Det ligger 
nær at antage, at de fleste af disse have været Udhuse. I den 
yderste Del af de 3 å 4 Fod tykke Mure er anvendt de sværeste 
Sten, medens den indre Væg vel er ligesaa godt bygget, men 
af mindre Sten. Kun i et enkelt Tilfælde, nemlig i Kirkeruinen 
ved Kakortok (Tav. XVIII —XX), findes Stenene tildels tilhuggede, 
"ligesom dette ogsaa er den eneste Ruin, hvori der er fundet 
Kalk mellem Stenene i Murene. I Almindelighed findes kun 
en enkelt, 2 å 3 Fod bred Dør påa Husene. Man seer intet 
Spor af Vinduer (naar undtages i Kakortok-Kirke); disse have 
sikkert siddet i Tagene. Endemurene have havt samme Højde 
som Sidemurene, kun paa Kakortok-Kirke og Ruin I ved Kag- 
siarsuk i Igalikofjorden (Tav. XXIX) sees trekantede Stengavle. 
Gulvet har bestaaet af Grus og Smaasten. Spor af Ildsted 
mener jeg at have seet i flere Bygninger midt imellem begge 
Langvægge. I Gulvhøjden er ofte fundet et Lag Trækul. Dette, 
ligesom ogsaa Slagger og Metaldraaber, der ere fundne flere 
Steder, kunde tyde paa, at nogle af Ruinerne ere odelagte ved 
Id] +). 

De gamle Nordboers Hovederhverv har været Kvægavl, 
Laxefiskeri og Jagt. 

Om Sommeren har der i Omegnen af alle de storre Ruin- 
grupper været rigeligt Foder for større Flokke Køer og Faar, 
men, hvorledes man i hine Tider har kunnet samle tilstrækkeligt 
Vinterfoder til Kreaturerne, synes vanskeligt at forstaa, naar man 
ikke vil antage, at Klimaet. tidligere har været mildere, saa at 
Kreaturerne have kunnet gaa ude i længere Tid af Aaret, end nu 
er Tilfældet. At Isdriften langs Kysten er tiltaget i den histo- 
riske Tid nævnes i gamle Beretninger og synes at være en 


*) Ved Trykningen af 2det Oplag er det i Klamme [ ] satte Stykke om- 
skrevet. 


73 


nødvendig Betingelse for Forstaaelsen af, hvorledes de gamle 
Nordboer have kunnet besejle det nuverende Julianehaabs Di- 
strikt, og man vil endvidere ikke kunne benegte, at denne Is, 
der nu ligger overalt udenfor denne Del af Landet, betydelig 
foreger Vejrligets Strenghed. 

Om Sommeren vare Kreaturerne drevne sammen i store 
Kvegfolde, der tildels have ligget langt fra Bygderne (Setere) ; 
disse Kvegfolde have havt en Hojde af 4, hojst 6 Fod, de 
lavere have veret sverere byggede, nemlig med 21/2 à 3 Fod 
tvkke Mure, medens de hoje ofte kun ere byggede af enkelte 
Sten i Breden; muligvis have de lave og solide veret anvendte 
til Køer, de hoje og mindre solide til Faar. Kvegfoldene have 
ofte veret byggede op til stejle, lave Fjeldsider eller ogsaa, 
hvor dette ikke har veret muligt, ere store, paa Stedet liggende 
Sten anvendte til Indhegningerne, og Kvegfoldene ere saa godt 
som altid anlagte paa svagt heldende, fast Klippebund, hvor 
Regnvandet havde frit Afløb. Ofte støder der en lille Udbygning 
op til disse Indhegninger, og den har formodentlig været en 
Vogterbolig. 

Om Vinteren have Kreaturerne staaet i Stalde, som vistnok 
sees i de lange, smalle Bygninger; kun i enkelte seer man imid- 
lertid endnu Baase, dannede af store, flade Sten. Muligvis 
have Baasene ellers veret dannede af Drivtommer, som i hine 
Tider sandsynligvis har veret sterkt ophobet, eller af Træ- 
stammer, som ofte i disse Egne naa betydelige Dimensioner, 
skjondt de ere meget knudrede. En enkelt Stald (ved Sigsard- 
lugtok) har veret bygget paa en svagt heldende, plan Klippeflade 
med et lille Hul forneden i Muren paa den laveste Side til 
Afløb. Vinterfoderet til Kreaturerne har man vistnok opbevaret 
i Huse, der ere byggede af butkantede Sten, saa at Vinden 
frit kan spille imellem dem. Exempel paa et saadant Hus 
findes i Kingua i Tasersuak i Tasermiut, og, at dette ikke har 
veret en Indhegning, fremgaar af, at der ligger en stor, flad Sten 
over Doren. Denne var vel neppe anbragt saaledes, hvis Byg- 


74 


ningen ikke havde veret forsynet med Tag; men et Hus med 
Tag, der er bygget saaledes, at Vinden overalt kan trekke 


igjennem, har sandsynligvis været anvendt til Opbevaring af « 


Foder. Lange Gjerder, der ofte nu kun ere kjendelige som 
Jordvolde med enkelte Sten i, have vistnok tidligere omgivet 
Tunet eller Hjemmemarken, hvor Kreaturerne ikke maatte komme 
ind. Andre mindre Indhegninger, der kun have bestaaet af 


enkelte Sten, beliggende udenfor Bygningen раа frodigt Terræn, M 


som helder mod Syd i Nærheden af Vandløb, have maaske om- 
givet Haver. 

Til Laxefiskeriet har der været anvendt Garn, i hvilke der er 
benyttet Sænkesten af Vægsten med et udboret Hul; som Ma- 
teriale, der var det naturligste og letteste at forarbejde til disse 
Sænkesten, er ofte benyttet Skaarene af Vægstens Kar. Da det 
synes at have været nødvendigt, at de anvendte Sænkesten vare 
forsynede med Hul, medens det vilde have været meget lettere 
at skære et Par Hakker i Vægstensstykkerne, maa Garnet vel 
have været dannet af et Materiale, der ikke let lod sig binde 
omkring Stenene. Paa Sænkestenene er undertiden indskaaret 
Mærker, rimeligvis for at Ejermændene kunde kjende deres 
Garn "). 

Nordboerne have naturligvis benyttet det meget rige Fiskeri 
i Fjordene, hvilket Bygninger paa smaa Øer og Skjær tyde paa; 
ligeledes have de, som omtalt i gamle Beretninger, jaget Sæl- 
hunde; dog har denne Syssel vel næppe været noget Hoved- 
erhverv, men snarere indskrænket sig til Jagten paa Fjordsælene, 
naar disse ere krøbne op paa Stenene ved Stranden. eller påa 
Isen i de tillagte Fjorde. 

Om Sommeren gjorde Nordboerne, som beretiet i Sagaerne, 
længere Rejser paa Erhverv, sandsynligvis efter Hvalrosser og 
Isbjørne, men, at de skulde have drevet Jagt paa Hvaler, er lidet 
sandsynligt; Hvalben ere rigtignok fundne under Gulvhøjden i en 


1) Se Anmærkning Side 143. 


ee hy 


oe 


= 
Or 


dybt udgravet Ruin, men dette kan hidrøre fra en strandet 
Hval. Fra Hjemmet har Jagten vel nermest veret rettet paa 
Rensdyr, Harer og Fuglevildt, foruden Selhunde, som ovenfor 
anfort. 

At Nordboernes Hovederhverv ikke har veret knyttet til 
Søen, fremgaar af, at saa mange større Ruingrupper ligge i en 
betydelig Afstand fra Fjordene. 

Af Faarenes Uld have Kvinderne spundet Garn ved Hjælp 
af Haandten. Svingvegten paa disse, de saakaldte Tensten 
(Spindesten), ere smaa, coniske Dupper af Vegsten med et stort 
Hul i Midten, og de ere undertiden forsynede med Ornamenter. 

Kornet maledes paa Haandkverne, af hvilke vi saavel have 
fundet Løber som Ligger. I Loberens Ме er der et temmelig 
stort, rundt Hul, hvorigjennem Axen har gaaet, og ved hvis nedre 
Rand der er et Udsnit, hvori sandsynligvis en Læbe fra Axen 
har greben ind, for at Stenen kunde folge dens Omdrejning. 
Saavel i Underfladen af Loberen som i Overfladen af Liggeren 
ег der udhugget en Mengde ВШег. Hvis Kornet, som omtalt 
i de gamle Beretninger, skulde vere dyrket deroppe, saa maa 
Klimaet, som ovenfor omtalt, dengang have veret mildere end 
nu; rimeligst er det, at Kornet er tilbragt dem med Skibene. 

Alle Fade, Skaale, Krukker, Kar have veret forarbeidede af 
Vegsten; Hanke og Fodder sees endnu paa enkelte Stykker; kun 
sjeldent har der veret Forsiringer paa dem, og disse have da kun 
bestaaet af parallele, omkring Kanten udskaarne Striber. Under- 
tiden sees Tegn, et Slags Bomærker, indskaarne i Bunden af 
saadanne Kar. 

Man seer endnn sikkre Ruiner af 4 Kirker, omgivne af smaa 
Kirkegaarde, nemlig ved Kakortok, Igaliko, Kagsiarsuk i Igaliko- 
fjorden og Ikigait. Kirkerne have gjennemgaaende været 50—60‘ 
lange og 25° brede og ere byggede af meget store og udsogte 
Sten. Paa Kirkegaarden i Kagsiarsuk i Igalikofjorden laa en 
Del Lig ikke langt under Overfladen, tæt op til hverandre 
mellem store Sten, som i Familiebegravelser. Ligene, der laa 


76 


med Hovedet mod Vest, synes ikke at have ligget udstrakte, 
men sammenbojede, og der fandtes hverken Spor af Kister eller 
Ligklæder. Ved Ikigait derimod, hvor Ligene fandtes i betyde- 
lig Dybde, laa de udstrakte i Kister, slaaede sammen med Træ- 
nagler, men uden Laag, og vare iforte Ligklæder af brunt, 
uldent Toj. Her ere ogsaa fundne smaa udskaarne Trekors 
henlagte i Kisterne. | 

Ved mange af de sterre Ruingrupper seer man enkelt- 
liggende, smaa Bygninger, der ligge paa et højt Sted, hvorfra 
man har fortrinlig Udsigt over den nærmeste Omegn; disse har 
man vistnok med Rette anseet for Udkigsruiner, idet Nordboerne 
jo maa antages at have fort et meget krigersk Liv. 


Ruiner ved Tunugdliarfik, 


Nord for Julianehaab gaar Fjorden Tunugdliarfik ind i 
Landet, og ved dennes Indløb ligger en Gruppe Ruiner, 
3/4 Times Gang fra Udstedet Narsak, ved en dyb Bugt, hvori 
der udmunder en meget bred og forgrenet Elv (Tav. II). En bred, 
græsbevoxet Dal strækker sig langt ind i Landet til Foden af 
det 4500 Fod hoje Ilimausak-Fjeld. Hele Strækningen fra 
Ruinerne til Udstedet er græsbevoxet, naar undtages den Del, 
der stoder op til det inderste af Bugten, og som bestaar af 
Grus og Sten. Bag Ruinerne ligger et meget stejlt Fjeld, som 
kaldes Narsak-Fjeld. 

Ruin I (Тау. Il) er bygget af temmelig store Sten, men er 
meget odelagt, dog staa endnu Nord- og Vestmurene et Par 
Fod hoje. Indeni Ruinen er en Del Gronlændergrave, hvorover 
der ligge store, flade Sten. Ruin Il, der er bygget af runde Sten, 
er delt i 2 ligestore Rum, men det er vanskeligt at bestemme 
dens Størrelse. Ogsaa indeni denne Ruin fandtes Gronlænder-. 


14 


grave. Виш Ш ligger раа en 100‘ høj Bakke, hvorfra der er 
god Udsigt over Omegnen; den er smukt og godt bygget af 
udsøgte Sten, har vandrette Fuger og er ikke meget ned- 
falden, men mange af Stenene fra Sydsiden ere benyttede til 
Revefelder, som staa rundt omkring. Ruinens Lengde er 
18°10, Brede 12' 6”, Murens Tykkelse er 3‘, og Højden 3' 6”. 
Indgangen har været paa den tildels nedrevne Sydside. De 
øvrige Ruiner ere temmelig store, men meget sammenfaldne og 
utydelige. 

Langs den venstre Bred af Tunugdliarfik ligger der en Del 
mindre Ruingrupper; men jeg har kun havt Lejlighed til at 
besøge en enkelt af disse, nemlig den ved Ipiutak. Her findes 
paa en stor Slette, der er meget begroet med Pilekrat, 3 à 4 
større Ruiner, der ere godt byggede af den der forekom- 
mende røde Sandsten, men iøvrigt meget sammenfaldne og 
overgroede. Paa et højt Punkt, c. 300 Skridt fra Fjorden, 
ligger en lille Ruin, til hvis Bagvæg er benyttet en faststaaende 
Klippe. Ruinen er godt bygget af den samme røde Sandsten 
og har en 2' 8” bred Indgang mod Fjorden; dens Længde er 
6‘ 6, Brede 6° 3”, Murens Tykkelse 2‘ 3”, og Formuren over 
2’ høj. 

I det indre af Tunugdliarfik findes en stor Mængde Ruiner, 
af hvilke jeg imidlertid iaar kun har besøgt de efterfølgende 
større Grupper. 


Egnen omkring Kagsiarsuk (Тау. Il) danner en Slette, 
der er meget rig paa Græs og strækker sig с. Иа Mil Syd paa, 
af og til dog afbrudt af mellemliggende Stenpartier. Denne 
Slette er adskilt i 2 Dele ved en Elv, der kort fra Udløbet faar 
Tilløb af en mindre Elv, som i flere brusende Vandfald kommer 
ned fra de vestlige Fjelde. En Del af Ruinerne findes nedenfor 
og paa en hævet Havstok lige Syd for Elven, men flere Ruiner 
ligge Nord for Elven paa en god Græsslette, der er meget 
sumpig og tildels bevoxet med Marehalm. At Grønlændere 


18 


have opholdt sig her, kan man slutte af de mange Gronlænder- 
huse og Grave i og mellem Ruinerne. Langs med Elven kan 
man spore en dyb Fodsti, der sikkert har fort til en Gruppe 
Ruiner, som ligge c. 2000 Skridt Vest for Kagsiarsuk tet ved et 
Vandfald, der dannes af Bielven. 

De bedst bevarede Ruiner ved Kagsiarsuk ligge paa den 
omtalte 120’ hoje Terrasse, der bestaar af smaa Rullesten. De 
ere byggede af temmelig store, flade Sten, som senere, f. Ex. i 
Ruin УП (Тау. Ш), ere delvis anvendte af Grønlænderne til 
Grave, der saavel findes indeni som udenfor denne Ruin. I 
Ruin VI, der seer ud til at have veret udgravet tidligere, er der 
anvendt store, fastliggende Sten. De nedenfor Terrassen lig- 


gende Ruiner ere meget overgroede, men Stenmurene sees dog 


i enkelte af dem. Indeni IX, der er bygget af temmelig store, 
gode Sten, ligge Resterne af et Gronlenderhus, hvortil Stenene 
fra Ruinen ere anvendte. Indhegningen VIII er en Jordvold 
paa et mod Fjorden skraanende, hojt liggende Sted, og dens 
Diameter er 100 à 125 Fod, men er kun kjendelig som en 
Ophojning i Terrænet. Nord for Elven ligger Ваш X, i hvilken 
det ene Hjorne er godt bevaret, medens det ovrige er meget 
sammenstyrtet, og den seer ikke ud til at vere bygget med 
synderlig Omhu. Виш XI, der er delt i to Rum og sammen- 
falden, blev udgravet til Gulvfladen, uden at der fandtes noget 
deri. I Ruin XII, der er bygget af ret gode Sten, findes Gron- 
lendergrave. Tæt herved strækker der sig en lang, ofte tem- 
melig ukjendelig Jordvold med enkelte Sten i. Ruin XIV ligger 
lige ved en Skrent paa ujevn Stengrund og med en Indhegning 
udenom. I den søndre Ende har den et Aflukke, som synes 
at have veret hojt, at domme efter den Mengde Sten, der ere 
faldne ned af Skrænten. 

Ruinerne paa Gressletten nedenfor ere alle meget sammen- 
faldne og overgroede af Marehalm, saa at Storrelsen derfor ofte 
er utydelig. Ruin XXI, der antages at have været en Kirke, 


er bygget af meget store Sten indtil 8 Fod lange, 6 Fod brede 


| 


u RET UE CT 


79 


og 1 Fod tykke. En Del af den er udgravet, men dens fulde 
Sterrelse kan ikke bestemmes, da den er blevet meget odelagt 
ved tidligere Udgravninger. Der er Spor af en Kirkegaardsmur 
udenom den. Enkelte Smaating fandtes ved Udgravningen, 
nemlig nogle smaa Metalstykker, forarbejdede Vægstensstykker 
og Slagger. Mellem 2 lodrette Klippevegge findes endvidere 
Levninger af en Indhegning (XXVI), der er bygget af meget 
store, rede Sandstensblokke. 

Bygningerne ere i Almindelighed 20—40‘ lange og 12—16' 
brede, men nogle have dog en Længde af 50—70’. Intetsteds 
ere Murene nu mer end et Par Fod over Terrenet. 

Om den ovennævnte Ruingruppe, der ligger tet Vest for 
Kagsiarsuk, har Groth meddelt følgende lagttagelser: 

«Fjeldbygden ved Kagsiarsuk. (Тау. IV). Naar man 
fra Ruin X ved Kagsiarsuk stiger op langs med Elven, seer man 
tet nedenfor det overste Vandfald en stor Indhegning, der mod 
Nord begrendses af en 10‘ høj Fjeldveg, og tet Syd for Ind- 
hegningen bruser Elven forbi i en dyb Kloft. Fjeldskraaningerne 
og Indhegningen ere bevoxede med godt Gres og Vikker, og 
hist og her findes større Partier bevoxede med Blaaberbuske. 
Indhegningen er 76 Skridt lang og 58 Skridt bred, og der er 
ingen Aabning i Muren til Indgang. I det nordøstlige Hjørne 
op til Fjeldvæggen er der en 14 Skridt bred uregelmæssig Ind- 
hegning, hvis Mur ег 3—4‘ høj og godt bevaret. Det kan be- 
stemt afgjores, at der ikke har været nogen Doraabning i Muren. 
Omtrent 100 Skridt Nord for Indhegningen findes i Fjeldskraa- 
ningen et Stenbrud i hvid Granit, der har gode parallele Brud- 
flader, og sandsynligvis ere Stenene hentede herfra til en Del af 
Husene ved Kagsiarsuk og til Fjeldbygden. Denne ligger tet 
ovenfor og 300 Skridt Vest for Vandfaldet paa en græsrig 
Slette, der indesluttes af afrundede Fjeldtoppe og gjennem- 
strommes af Elven. Ruinerne I og II ligge tet ved hinanden 
paa en lav Hoj, der skyder sig ud i Engen. De ere meget 
sammenfaldne og deles ved Skillerum i 2 Afdelinger. Man kan 


80 


ikke see, hvor Indgangen har været. I og omkring Ruinerne 
bestaar Jorden af sort Muld, men er kun sparsomt bevoxet 
med Syreplanter og Græs. 200 Skridt mod SSØ. findes en 
mindre Ruin (VI) paa et lille Plateau, der ligger 20" højere end 
Sletten og begrændses mod Syd af en stejl Fjeldvæg. Ruinen 
er godt bevaret, men Indgangen kan heller ikke her bestemmes. 
150 Skridt mod NØ., påa en højere Klippe, der falder brat af 
mod Sletten, findes en større Ruin, der er delt i 2 Rum, hvoraf 
det vestlige er 4' smallere end det andet. I det sydvestlige 
Hjørne af det store Rum ere de store Stene anbragte saaledes, 
at de danne et lille dækket Rum. Til denne Ruin slutter der 
sig en uregelmæssig Indhegning, der bestaar af enkelte Stene 
og begrændses paa et Stykke af Sydøstsiden af en Klippe, tæt 
ved hvilken der findes en Indgang til Indhegningen. Paa en 
Fjeldtop ØSØ. herfor staa 2 Varder tæt ved hinanden (den ene 
er forneden omdannet til en Revefelde), og om disse Varder 
fortælles der, at de skulle hidrøre fra Nordboernes Tid. De 
ere opforte af flade Sten, ere 5‘ hoje, men byggede paa samme 
Maade som de gronlandske. Der er god Udsigt herfra til 
Ruinerne ved Kagsiarsuk, udover Fjorden og til Indlandsisen 
ved Niviarsiat. 240 Skridt Vest for II kommer man til 2 Ruiner, 
der ligge paa en lav Hoj, som er bevoxet med Syrer og Gres. 
Ruinerne ere temmelig tydelige, Murene 3—4‘ tykke og 3‘ hoje. 
Ш er dobbelt saa lang som bred og delt ved en Skillevæg i 2 
Dele, mellem hvilke man ikke kan se nogen Dor. Indgangen 
er paa Sydsiden i det vestlige Rum. IV ligger tet ved III og 
er mere kvadratisk. 400 Skridt lengere mod Vest ved en lille 
Sø træffer man paa en godt bevaret Indhegning tet op til en 
Fjeldveg; Murene ere opførte af butkantede Sten og ere 4° 
høje; Indgangen findes paa Ostsiden. Denne Bygning synes 
ikke at have været forsynet med Tag, thi Overkanten af Murene 
er temmelig plan, og der findes ikke mange nedstyrtede Sten 
ved Ruinen. Nogle Skridt Syd for Ruinen er der under et 


81 


Par store Sten dannet en Slags Hule, hvori Hyrden kan have 
fundet Ly under Uvejr». 


Nord for Kagsiarsuk ligger Ruingruppen ved Umiausat 
(Tav. V.) ved 2 mindre Vandløb. Terrænet er her stærkt sti- 
gende, og Sletterne ere ikke store, men ovenpaa Fjeldene findes 
et frugtbart Bakketerræn med mange smaa Indsøer. Den syd- 
ligste Ruin (I, Tav. VI og VII) er bygget af meget store Sten 
påa en Grønstensgang, der gaar ned til Fjorden, og hvorfra 
der er prægtig Udsigt over hele den indre Del af Tunugdliarfik. 
Stenene have vel tildels ligget paa Stedet, men det maa dog 
have været et besværligt Arbejde at sammenpasse dem såa 
smukt og godt. Bygningen er 20‘ lang og 12' bred, noget 
skjæv paa Grund af, at man har benyttet saa store Sten‘). 
Murene ere endnu 6 à 7' høje med en Indgang paa den syd- 
lige Mur. 

Ruin II (Тау. У) er lille, men godt bygget af temmelig 
smaa Sten og endnu c. 2' høj. Den udgravedes, og i Gulv- 
højden fandtes som sædvanlig Grus og Smaasten. Indgangen 
har vistnok været paa Nordsiden. Til den sydlige Mur slutter 
sig en Indhegning af smaa Sten paa en mod Syd heldende 
Flade, og denne Indhegning har, efter de omliggende Stens 
Mængde at dømme, næppe været mere end 3' høj, og ved at 
grave indeni den fandtes strax under Græsset et Lag af Smaa- 
sten. 

Ша (Тау. VI) bestaar af flere Bygninger og Indhegninger, 
der ere byggede op til en fremstaaende Klippeblok og ligge i 
forskjelligt Niveau efter Terrænets Fald. I den største af Byg- 
ningerne er Klippevæggen anvendt i det ene Hjørne, medens 
opragende Klippeflader paa 2 Sider ere anvendte som Underlag 


1) Jeg skal nævne et Par Exempler paa Stenenes Størrelse: 
4 9“ lang, 3’ 6“ bred, 2’ 0“ styk 
5! 6” Ss M0 —> TT VR" Cae 
5! 0” pt 9! 6“ Pe TB — 
Vi. 6 


82 


for Murene. Den er bygget af store, uregelmæssige Sten, der 
ikke ere godt sammenpassede. Den mindre Bygning, der stoder 
op til Klippevæggen, er bedre bygget, men ligeledes af uregel- 
messige Sten, tagne fra en Klippe tet ved. Midt paa den 
sydlige Mur er en Indgang, og muligvis har der ogsaa veret 
en saadan paa Nordsiden. Murene ere overalt c. 5‘ høje. 
Ruinen ryddedes for Sten, men der fandtes intet i den. Saavel 
denne Ruin som den foregaaende have vist veret anvendte til 
Stalde eller Forraadskamre. Indhegningerne omkring Klippe- 
blokken ere byggede af store Sten, som tildels have ligget paa 
Stedet. Terrænet har et stærkt Fald heromkring, og fast Klippe 
saavelsom lose Sten rage op overalt. 

Noget SØ. herfor ligger en stor Indhegning (IIIb paa Tav. У), 
bygget af lose Sten, som enten have ligget paa Stedet eller ere 
tagne umiddelbart ovenfor af den sprengte Klippe. Hojden har 
neppe veret mere end 4 Fod. Spor af Indgang sees paa Syd- 
siden. 

NO. for den store Indhegning ligger der tet ved hinanden to 
godt byggede Ruiner (IV), hvoraf den sydligste er smukt bygget 
af store, flade, regelmæssige Sten’), men meget sammenfalden; 
dog er den endnu nogle Steder 4‘ høj. Den udgravedes, men 
der fandtes kun nogle forarbejdede Stumper Vegsten, en Del 
Faareuld og Heste- (eller Ko-) Haar”), der laa i Gulvhojden 
under de nedstyrtede Sten. Den tæt Nord derfor liggende Ruin 
er bygget af ligesaa store, men ikke saa udsogt flade Sten. 
Noget NO. for IV ligger en aldeles sammenfalden og over- 
groet Ruin. 

Ruinerne VI og VII, der ligge ved en rivende Elv, ere 
temmelig store, 40—60‘ lange, 16‘ brede og byggede af middel- 


1) Som Exempel skal her anfores nogle Dimensioner paa disse Sten: 
3° lang, 11/5“ bred, 1° tyk. 
2115 — 2 — 11/47 — 
31/4! rg 31/4 mA 10“ en: 
2) Dun Haarene ere bestemte af Adjunkt Gronlund under Forster- 


relse г. 


83 


store Sten. Ruin VI, der har bestaaet af 2 særskilte Bygninger 
med Endemurene stødende op til hinanden uden Gjennem- 
gang, udgravedes, og dens Mure ere endnu 4' høje. Indgangen 
har vistnok været paa den sammenfaldne Nordside. I Gulv- 
højden fandtes som sædvanlig Grus og Smaasten, samt enkelte 
større Sten, der have ligget paa Stedet. 

Mellem de to Vandløb ligger en lille Ruin VIII, der er 
bygget af gode Sten. Ved Siden heraf er en større Indheg- 
ning med 40' lange Sider, der er bygget af mange smaa Sten 
og ligger paa et mod Fjorden skraanende Terræn. Den er 
meget sammenfalden, og der saas intet Spor af Mur paa den 
fra Fjorden vendende Side. Nord for det nordligste Vandløb 
ligger Ruin IX, der ligeledes er meget sammenfalden, men 
Murene ere dog et enkelt Sted et Par Fod høje og godt byg- 
gede af temmelig store og flade Sten. Ved den østre Mur 
findes en Mængde løse Sten, der vist hidrøre fra den nedfaldne 
Gavl. Udenfor denne Ruin ligger paa et meget skraat, men 
frodigt græsbevoxet Terræn, der vender mod Syd ned mod 
Vandløbet, en c. 40' lang og ligesaa bred Indhegning, der er 
bygget af enkeltliggende store Sten. 190 Skridt højere opad 
Elven ligger i en Højde af 110’ о. H. en sammenfalden Ruin, 
der er bygget af ret gode Sten. I Nærheden af Fjorden er der 
paa begge Sider af dette Vandløb meget overgroede Hustomter, 
og ved Strandskrænten lidt Nord for Vandløbet ligger en lille 
Ruin (X), bygget af meget store, flade og udsøgte Sten. Halv- 
delen af denne Ruin er vistnok styrtet ned af den 8‘ høje 
Skrænt. Enkelte af de store Sten ligge endnu paa deres Plads 
paa Bagmuren!). 

En enkelt Ruin og Stenindhegning findes oppe paa Fjeldet 


1) Nøgle af Stenene havde følgende Dimensioner: 


4‘ 10” lang, 1‘ 8“ bred, 10” tyk, 
0“ pha 77 0” Ze gu Br 


fe 
DORE ES: OL 5 НО 


84 


bag Ruinerne, og ligeledes sees en ved Stranden mellem Kag-. 


siarsuk og Umiausat. 


Noget Nord herfor gaar et stort Dalstreg ind i Landet, 
som gjennemstrommes af en bred og meget rivende Elv. I 
1876 lod denne sig med Lethed passere, men iaar var den 
meget opsvulmet paa Grund af den megen Regn. Tæt Nord 
for denne Elv ligger igjen en sterre Ruingruppe: Kordlortok 
9: den slemme Elv (Тау. VIII. Sletten her omkring er tem- 
melig stor, men meget sumpig og stenet. Ad en hverken 


lang eller besverlig Vej kommer man herfra til Fjordens Kingua 


(Bund), hvor der findes flere Ruiner — blandt hvilke en stor 
Indhegning — og en meget rig Laxeelv samt en efter gron- 
landske Forhold stor Birkeskov. 

Ruinerne I og Il ere nu meget sammenfaldne; de ere byg- 
gede af middelstore, tildels flade Granitsten, hvoraf alle Ruinerne 
her bestaa, og de indeholde 2 Afdelinger. Ruin Ш er 72’ lang, 
bygget paa et skraanende Terren og har tilsyneladende bestaaet 
af mange Ruiner, men er meget sammenstyrtet og overgroet. 
Ruinerne IV, V og VI ere ligeledes meget overgroede, saa at 
Murene kun enkelte Steder ere synlige.. IV har to Afdelinger 
og seer ud til at have været udgravet tidligere. 

Ruin Vil, der er ret godt bevaret, er bygget af middelstore, 
nogenlunde flade Sten. Murene ere endnu indtil 3° hoje. 
Ganske tæt ved denne Ruin ligger der en lille Indhegning paa 
en mod Syd stærkt heldende, græsbevoxet Skraaning, der har 
Fald ned mod et Vandløb. Efter Stenenes Antal at dømme har 
denne Indhegning været lav. 

Ruin VIII er meget lille og er bygget af store, butkantede 
Sten, der have ligget påa Stedet. Ruinerne IX og X ere meget 
sammenfaldne, overgroede og byggede af temmelig smaa Sten. 
Ruin X har en lang Indgang mod Syd, som kunde tyde paa, 
at den havde været benyttet af Gronlendere, og to smaa, skjæve 


5 
i 
i 


oe САРА 


в ad 


85 


Udbygninger i Forlengelse af hinanden mod Vest. Mange ned- 
faldne Sten ligge omkring Ruinen. 

Ruin XIV (Тау. IX) er den bedst bevarede og endnu раа 
de fleste Steder 4’ høj. Den er bygget op imod en 9‘ høj 
Klippe, der danner den ene Veg, medens andre store, fastlig- 
gende Sten danne Dele af de to andre Vegge, hvis Sten ere 
middelstore og tildels udsøgte. Indgangen findes paa Syd- 
væggen. Indeni Ruinen er der en Grønlændergrav, hvortil 
Stenene ere tagne fra Murene. 

XI (Тау. УШ og IX) ег en stor, uregelmæssig Indheg- 
ning, der ligger paa en skraa, mod Syd heldende Flade, 
paa hvilken den faste Klippe flere Steder rager op. Den godt 
byggede Mur. der paa Nordsiden endnu ег с. 4 høj, er tildels 
bygget af eller stottet op til store Sten. Paa Sydsiden ligger 
der en lille, godt bygget, men sammenfalden Udbygning. Murens 
Højde har næppe været mere end 446’. Rundt omkring denne 
Indhegning findes en Mengde lose Stenmasser. De øvrige 
Ruiner ere alle meget sammenfaldne og overgroede. 


Ruiner mellem Tunugdliarfik og Sermilik, 


Dalen, der gaar ind i Landet ved Kordlortok, forer over til 
Sermilik og gjennemstrommes af Elve, der lobe til begge Sider. 
I denne Dal fandtes 5 Ruingrupper, som Grønlænderne ikke 
kjendte, og som heller ikke ere omtalte i G.h.M., medens de 
-dog vare viste Arctander, der omtaler dem i sin Dagbog. 
Fra Umiausat kan man paa en Time gaa til den østligste 
Gruppe, og Vejen er her god. Der er rigtignok kortere fra 
Kordlortok, men Elven var iaar saa opsvulmet, at den ikke 
kunde passeres. Dalen er frodig bevoxet og har mange male- 
riske Partier med vilde Fjeldklofter og brusende Vandfald. 

| den østligste Gruppe, А (Тау. X), ere Ruinerne meget 
sammenfaldne og overgroede; de ere byggede af mellemstore, 


86 


mest butkantede Sten af Granit. Størrelsen varierer fra 20 à 40 
Fods Længde og 12 à 14 Fods Brede. 


Ruin VIII er ret godt bevaret og bygget af indtil 3 Fod 


~~. eos 


АА Mn 
К i 


wih 
| i И N 


I 


Fig. 1. Indhegningen ved Ruingruppen B i Kordlortokdalen. 


87 


store Sten. Ruin IX er bygget af storre, indtil 4‘ lange, mere 
udsøgte Sten og er delt i 2 Rum, mellem hvilke der ingen 
Forbindelse har veret. I begge disse Ruiner ere Murene endnu 
bevarede indtil 3 Fods Højde. Paa en Skraaning ligge to godt- 
byggede og velbevarede Indhegninger X og XI, der nu ere 3 
Fod høje. Indhegning X har 2 smaa Udbygninger, paa hvilke 
der ingen Indgange findes. | 

Nogle af Ruinerne i denne Gruppe saa ud, som om de 
havde været udgravede. 

Noget lengere inde i Dalen ligger Gruppen B (Tav. X), 
hvis Ruiner ere ret vel bevarede og have, som sædvanligt, en 
Størrelse af 20—50 Fods Længde samt 14—16 Fods Brede; 
en enkelt Ruin, nemlig II, er 70‘ lang. 

Ruin Ill er godt bygget og indtil 4 Fod høj. IV er en 
cirkelrund Indhegning (Fig. 1), c. 50' i Diameter, der gjør Ind- 
tryk af ikke at have været høj, men snårere temmelig bred; 
thi der ligger en Mængde Sten rundt omkring. Indeni ligger 
en mindre Ruin, hvis Form ikke kunde bestemmes paa Grund 
af de nedfaldne Sten, men som ogsaa synes at have været 
rund med en omtrentlig Diameter af 18'. Ruin У er bygget 
af gode Sten, nogle af dem ere 4‘ lange, og Muren er endnu 
4 à 5‘ høj. 

Ikke langt fra Ruinerne styrter et smukt Vandfald ned fra 
det bratte Fjeld. 

Gruppen € (Tav. X) ligger omtrent midt i Dalen i en Højde 
af 350' о. H., og herfra haves Udsigt mellem Fjeldene til Ili- 
mausaks vældige Klippemasser. Ikke langt fra Ruinerne kom- 
mer en Elv brusende ned fra de nordre Fjelde og løber imod 
; Vest til Sermilik. 

Ruin I er bygget af temmelig store og gode Sten, men 
er meget sammenfalden. И (Fig. 2) er en stor, velbevaret Ind- 
hegning, hvis Mure vistnok endnu staa indtil deres fulde Hojde 
af 4 Fod. Den ligger paa en skraa Klippeflade, der helder 
mod Syd. Paa Indhegningens nordre Mur ligger en lille, ret 


88 


Fig. 2. Indhegning ved Ruingruppen © i Kordlortokdalen. 


velbevaret Udbygning. De andre Ruiner ere sammenfaldne, 
men man kan dog se, at nogle af dem ere c. 70‘ lange og have 
flere Skillerum og Udbygninger. 

Et Par tusinde Skridt SV. for disse Ruiner ligger Ruin- 
gruppen D (Tav. X), ligesom Gruppen B ved Foden af et Vand- 
fald, der dannes af en mindre Elv. Sletten heromkring er tem- 
melig stor, ligger 320' 0. H., er frodigt gresbevoxet, men meget 
sumpig i Nerheden af Hovedelven. 

Ruin I, der er over 100‘ lang, har to Udbygninger og er 
delt i mindst 5 Rum, der ligge noget skjævt for hinanden. 
Den er meget sammenfalden og overgroet, dog sees flere Steder 
Mure, der ere byggede dels af kantede Sten af Middelstorrelse, 
dels af afrundede Sten. 

Ruin II er с. 50‘ lang, men meget sammenfalden og har 
været delt i mindst 3 Rum. Ruin Ш er endnu paa enkelte 
Steder 4’ høj, og herfra gaar et Gjerde ned mod Hovedelven, 
men det er kun kjendeligt som en Ophojning i Terrenet. 

IV er en velbevaret og godt bygget Indhegning med afrundede 
Hjørner og har vist næppe været mere end 4 Fod høj. Paa den 
ene Side findes en 3 Fod bred Indgang, og paa den modsatte 
Side en lille Udbygning. Lidt Vest herfor ligger en større, 
men mindre. velbevaret Indhegning V, hvis Mure ikke overalt 
kunne skjelnes; dog ere de enkelte Steder et Par Fod høje. 


89 


Ruin VII ligger с. 30 Fod højere end de øvrige Ruiner 
paa et meget kratbevoxet Terren, rager kjendeligt op derover 
og er godt bygget, men af butkantede Sten. Paa Skraaningen 
foran denne Ruin er der Spor af en lav Indhegning. Endnu 
findes et Par Indhegninger paa Skraaningerne Ost herfor, og 
tæt ved Vandfaldet ligger paa modsat Side af Elven en lille 
velbevaret Ruin (VI), hvis Mure ere 4 à 5‘ hoje og opforte af 
indtil 3° store Sten. 

Fra denne Ruingruppe er der en kort og bekvem Vej til 
de frodigt gresbevoxede Bakkestrog paa Fjeldene mod Syd. 

Jeg har hverken besøgt den vestligste Ruingruppe (Е) i 
Kordlortokdalen eller den nordligste ved Sermilikfjordens Bugt, 
Tasiusak, der vistnok ег den, som 1 С. В. M. kaldes Isarok. 
Groth har leveret folgende Beskrivelse deraf: 

«Ruingruppen Е. — — Man gaar nu videre vesterpaa hen 
over Sletten, som hist og her er gjennemfuret af udtorrede Elv- 
lejer, der tyde paa, at den brede Elv, som nu lober rolig gjennem 
Dalen, til sine Tider kan vere temmelig ustyrlig. Dalen bliver 
derefter snæver, og den samlede Elv maa tilsidst bane sig Vej 
igjennem en Кой. Man følger nu denne paa Sydsiden, hvor 
Terrenet er ret jevnt, omtr. 2000 Skridt fremad. Ved et vildt 
fraadende Vandfald gaar man mod Syd op over nogle lave 
Fjelde og staar da foran en lille, frodig, indelukket Dal, hvor 
man kan see nogle Ruiner. Den største Ruin er 100° lang, 
14’ bred og delt i 4 Rum. Den er meget sammenfalden og 
ligger paa Nordsiden af Dalen. 75 Skridt Vest for denne 
træffer man en Ruin, der ег 50‘ lang, 16’ bred og delt i 2 
Rum. Murene staa kun 1‘ over Jorden. Tet Syd herfor kan man 
see Spor af flere Ruiner i det hoje Gres, og omkring Ruinerne 
findes flere sammensunkne Bunker af sort Jord. Midt ude i 
den side, frodige Eng er der en lille Klippe, paa hvis Top der 
ligger en sammenfalden Ruin, der er 18‘ lang, 12‘bred. Dalen 
er indesluttet af Fjelde, der hæve sig til betydelige Hojder, og ved 
Foden af Fjeldene findes meget uigjennemtrengeligt Pilekrat. 


90 


Sydvest for Dalen er der en smuk Fjeldso, hvorfra der løber 
en lille Elv ud til Hovedelven. Man gaar nu vesterpaa op over 
en Fjeldryg, hvorfra man kan see ud over den isopfyldte Sermi- 
likfjord helt hen til Akuliarusersuak ved Indlandsisen. ‘Til Hojre 
ved Elvens Udlob seer man ved Isarok flere store Ruiner, og 
navnlig fengsles Blikket af en meget stor Indhegning, der ligger 
noget borte fra de andre Ruiner. 


Ruiner ved Tasiusak 1 Sermilik, 


Ruinerne ved Isarok (Tav. XI) ligge paa Skraaningen Nord 
for den store Elvs Udløb i Tasiusak i Sermilik. De ere op- 
forte af red Sandsten og udmerke sig ved deres store Dimen- 
sioner og omhyggelige Opførelse. Ruin I (Tav. XII) ligger længst 
mod Ost og tet ud til en 30’ høj Brink. Den er 38‘ lang, 
22’ bred. Muren er indtil 51/2‘ høj, 47/2" tyk og opført af ud- 
søgte, skarpkantede Sten; man kan see, at Nordboerne have 
bestræbt sig for at faae Skifterne afvexlende brede og smalle. 
Midt paa Sydsiden, hvor Døren maa have siddet, er Muren helt 
sammenfalden. I og omkring Ruinen findes mange gode Bygge- 
sten, og jeg antager derfor, at Muren har været dobbelt saa høj 
som nu. Den østlige Ende af Ruinen synes tidligere at have 
været udgraven. Et Par Skridt mod Vest ligger Ruin II, der 
er 36‘ lang, 19‘ bred. Denne Bygning er ikke opført af saa 
gode Sten som den første, den er derfor mere sammenstyrtet, 
navnlig den sydlige Mur, hvor Indgangen har været. I det 
nordøstlige Hjørne. er der anbragt en Sten, der er 6‘ lang, 
3‘ bred og 4‘ høj. Fra det sydvestlige Hjørne udgaar en lav 
Stenmur langs en Kløft i Brinken, hvorigjennem der flyder en 
lille Kilde. 60 Skridt vestligere ligger Ruin Ш, der er 28' 
lang, 22' bred og er opført af gode, skarpkantede Sten, men 
temmelig sammenfalden. En Sten, der er væltet ud fra Muren, 


er 6‘ lang, 3' bred og 2"/a‘ tyk. 30 Skridt længere vesterpaa. 


i 
| 
| 
| 


91 


ligger Ruin IV — 82‘ lang, 20’ bred —, der er meget sam- 
menfalden og overvoxet og synes at have veret delt i 3 Rum; 
paa Nordsiden er der en Udbygning, som er 20‘ lang, 10’ bred. 
Ved Sydmuren findes et Kogested og nogle smaa Rum, hvori 
der er Plads til et Menneske; disse ere byggede af Kajakmend, 
som undertiden komme her ind i Fjorden paa Selhundefangst. 
30 Skridt mod Nord, tet ved en Fjeldskraaning, ligger den 
store Ruin У — 115‘ lang, 31’ bred —, der bestaar af to 
store Rum; i det vestlige er Muren 41/2‘ tyk og 3—5‘ høj og 
bygget af store Sten (flere ere 6’ lange, 4‘ brede, 3‘ tykke). I 
det nordvestlige Hjorne er der i Muren en Fordybning, som er 
4’ høj, 21/2‘ bred, 2‘ dyb og foroven dækket af en stor Sten, 

samt udvendig dekket med en meget stor Sten. Doren har | 
sandsynlig siddet paa Sydmuren, men denne er noget sammen- 
styrtet paa Midten. Ind til det østlige Rum er der en 4° bred 
Deraabning i Skillemuren, men den er nu tilmuret til begge Sider 
og dækket af flade Sten. I det derved dannede Rum fandtes 
Skelettet af et fuldvoxent Menneske med Hovedet vendt mod 
Øst. 1 det østlige Rum, som er 6' smallere end det vestlige, 
har der været Stald (til c. 20 Køer). Ved Nord- og Sydmuren 
er der endnu anbragt flere flade Sten i 5 Fods indbyrdes Af- 
stand, saaledes at de have dannet Baase med en Midtergang. 
Murene ere temmelig sammenfaldne, navnlig den østlige, hvor 
Døren sandsynlig har siddet. 125 Skridt vestligere træffer man 
Ruin VII — 44' lang, 16’ bred —, der er delt i 2 Rum 
og opført af store, flade Sten, men meget sammenfalden og 
overgroet. Paa Fjeldet ved Ruin I, omtrent i 50 Fods Højde, 
ligger den lille sammenfaldne Ruin IX — 15‘ lang, 10'bred —, 
der sandsynlig er Udkigshuset. 800 Skridt NV. for Ruin V, op til 
en brat, rød Sandstensvæg, findes der en meget stor Indheg- 
ning VI, som er 230' lang. Nord- og Sydmuren, der støde til 
den under en stump Vinkel, ere henholdsvis 130' og 142' lange, 
og midt paa Østmuren er der en 4‘ bred Indgang, hvorved der 
ligger to store Sten. Murene ere 41/2‘ høje og staa næsten, 


92 


som de ere byggede i sin Tid, uden at der er faldet en Sten 
ned fra dem. Ligeoverfor Indgangen er der i Fjeldvæggen en 
80‘ bred Kloft, der er afgrændset med en lav Mur. Paa Syd- 
siden af Kloften er Klippen underhulet, og i Midten deraf er 
der en Klippehule, der er lukket af en lav Mur. Arealet, der 
begrendses af Muren og Klippen, er henved 1 Tonde Land 
stort, skraaner jævnt ned mod Øst, og alle lose Sten ere bort- 
fjernede. 70 Skridt længere henne ved Fjeldvæggen er der en 
Indhegning VII, som er 120‘ lang, 70‘ bred, men den er mindre 
godt opført. Midt paa den 40’ høje Fjeldvæg findes en lav 
Hule, som er indhegnet med en lav Stenmur». 


Syd for sidstnevnte Ruingruppe, tet ved Tasiusak, kun 
{'/2 Times bekvem Gang fra Kagsiarsuk, ligger den bedst be- 
varede og maaske storste Ruingruppe, som jeg har truffet i 
Gronland, hvilket vistnok for en Del skyldes den Omstendighed, 
at man her har havt let Adgang til at skaffe sig et fortrinligt 
Bygningsmateriale i den der faststaaende годе Sandsten, som let 
lader sig klove efter parallele Flader. Denne Ruingruppe er 
sandsynligvis den, der i G.h. М. kaldes Tingimiut (Tav. XIII). 
Her er ikke mindre end 6 fortrinligt byggede Huse, hvis Mure 
endnu ere 4—5 Fod hoje, foruden flere Indhegninger, som intet 
mangle i deres fulde Højde. Ruinerne ligge раа en stor, smuk 
Slette, der gjennemstrømmes af en Elv og er frodig bevoxet med 
Græs, Lyng og Krat. Vest for Ruinerne indsnævres Sletten. paa 


begge Sider af Elven, der noget længere nede falder ud i 


en stærkt forgrenet Bugt af Sermilik. I denne Bugt, der er 
rig paa Fjordsæle, findes mange småa Øer, og paa en af disse 
ligger der flere sammenfaldne Ruiner. Sletten er jævnt sti- 
gende; den østligste Ruin (I) ligger 175‘ over Fjordens Over- 
flade, den vestligste (XVIII), skjondt liggende paa en Bakke, kun 
100 Fod. 4/2 Kvartmil Ost for Ruingruppen ligger en Indso, 
hvorfra Elven lober i Vest, og Egnen her omkring er meget 


tiltalende og frodig. Paa Sydsiden af Sletten stiger Terrænet. 


M0 a 


93 


temmelig jævnt, og paa Skraaningen ligger der flere Ruiner. 
Paa Nordsiden er der derimod lave, bratte Klippevegge, op til 
hvilke der er bygget store Indhegninger. Alle Husene ere op- 
førte af den rede Sandsten. у | 

Figur I (Тау. XIV) ег en rand Indhegning, 35‘ i Diameter; 
den ligger paa en skraa, ujevn Klippeflade og er godt bygget 
af indtil 2‘ store Sten. De 3 à 4 Fod tykke Cyklopmure have 
endnu en Højde af 4’ og en godt bevaret Indgang. 

Ruinerne Ii, IV, У, УШ og XVIII, (Тау. МУ og XV), ere 
ligeledes fortrinligt byggede med vandrette Fuger af store, flade, 
retvinklede Sandsten. I flere af disse Bygninger ere Stenene 
endog saa udsegte, at de nesten alle have den samme Stor- 
relse. Murene ere 2!/2 à 3 Fod tykke og ere endnu paa de fleste 
Steder 4 à 5 Fod hoje. Bygningernes almindelige Storrelse er: 
30—40 Fod lange og 14—16 Fod brede. Selvfølgelig ligger der 
en Mengde nedstyrtede Sten saavel indeni som udenfor Ruinerne, 
ligesom ogsaa tet Krat opfylder det Indre af dem. 

I Ruin И (Tav. XV) er den søndre Mur sammenfalden der, hvor 
Indgangen maa have været. Виш IV ligger paa en Bakke, og 
mange af de Sten, den er bygget af, ere 4 Fod lange, 2 Fod 
brede og 2 Fod tykke; enkelte endnu storre Sten have vistnok 
ligget paa Stedet. Muren er kun indtil 4 Fod hoj og meget 
overgroet. Ruin V, (Тау. XIV), beskriver Groth saaledes: »Ruinen 
er bygget af gode Sten med vandrette Fuger, og Murene ere 
endnu 3 à 4 hoje. Længden er 73/2", Breden i den ost- 
lige Del 1712’, og i den vestlige 22‘. Den deles i to Dele ved 
en Skillemur, i hvilken der findes en Dor%abning, der er 21/2! 
bred og 41/2‘ høj og er dækket af en flad, 8“ tyk Sten. Det 
vestlige Rum har været indrettet til Stald, og man kan her 
endnu tydeligt see flere 4‘ lange, 3‘ høje og 3” tykke Sten, der 
ere anbragte op til Ydermurene i 5 Fods indbyrdes Afstand, saa- 
ledes at de danne Baase med en Midtergang». Ruin VIII, (Tav. 
XIV) er bygget af meget store Sten (f. Ex. 5‘—3‘—1‘), af hvilke 
de øverste alle ere lige store og meget nøjagtigt anbragte; dog er 


94 


denne Ruin meget sammenfalden og kun indtil 4 Fod høj. 
Ruin XVII, (Тау. XV og XVI), er kun 20‘ lang og 12‘ bred og 
er bygget paa en Klippeflade paa et fremragende Sted. Den er 
ikke bygget af saa store Sten som de ovenfor nevnte Ruiner 
—- naar undtages Hjornestenene —, men har dog en Højde 
af 5‘. Udenfor begge Enderne ligge mange nedstyrtede Sten, 
som sandsynligvis hidrøre fra Gavlene. Den velbevarede Ind- 
gang findes paa dens sydlige Mur. 

Nedenfor den sidstnævnte Ruin paa Sletten nærved Elven 
ligge de sammenfaldne og gresbevoxede Ruiner XI til XV, der 
paa Grund af, at de tildels ere nedsunkne i Terrenet, ikke naj- 
agtigt kunde bestemmes. De ere byggede af ret gode, men 
noget afrundede Sten. 

Ruin XVI, der ligger lidt oppe paa den sydostlige Skraa- 
ning, er ligeledes sammenfalden og bygget af butkantede Sten, 
men dog endnu indtil 3 Fod hej. Lidt højere oppe paa Skraa- 
ningen ligger Ruin XVII, som har en uregelmæssig Form efter 
den tilstødende Klippe og er bygget af temmelig smaa og 
flade Sten. Gulvfladen i denne Ruin dannes af store, men ikke 
flade Sten. 

Ruin X er bygget af store Sten (en enkelt er 6‘ lang, 
3‘ bred og 2‘ tyk) og er endnu et enkelt Sted 4 Fod høj, men 
er slet bevaret. 

Ruin IX, (Tav. XIV), er delt i 3 Rum, hvoraf det midterste 
er smallere end de andre. Midterrummet er indrettet til Stald 
og delt i 5 Baase ved 4 Sten, der have en Højde af 4‘ ner- 
mest ved Muren 05“11/2‘ længst inde. Disse Sten ere 4‘ lange 
og 3 Tommer tykke, og 3 af dem staa endnu paa deres Plads, 
medens den fjerde er omstyrtet. Baasenes Brede er 41/2 Fod. 
Muren er godt bygget af store Sandsten og endnu indtil 5‘ 
høj. Indgangen er раа den nordre Side. Fra Stalden fører en 
2 Fod bred Dor ind til den ostre Udbygning, hvis Nordmur er 
nedfalden. Den vestlige Udbygning er aldeles sammenfalden. 


95. 


Ruinerne VI og УП ere meget utydelige og kratbevoxede, 
dog kan man se, at de have været delte i flere Afdelinger. 

Paa den nordre Side af Sletten ligge flere store Indheg- 
ninger, der statte sig op til en stejl Fjeldveg. Den bedst be- 
varede er Nr. XXII, (Tav. XIV), der er bygget paa Klippefladen 
af uregelmæssige Sten, 2—6‘ store, og Murenes Brede er kun 
de enkelte Stens Tykkelse. Muren er støttet til store, fastlig- 
gende Stenblokke og har paa de fleste Steder endnu sin fulde 
Hojde af 5 à 6 Fod. I den bratte Skrent bag Indhegningen 
findes i Gulvhejden en lille Hule, der er begrændset af en lav 
Mur med Deraabning. Indhegningen er 60 Skridt lang og har 
en meget uregelmæssig Form, der retter sig efter den bratte 
Klippe, hvorpaa den er bygget. 


Egnen mellem Tasiusak i Sermilik og den inderste Del af 
Tunugdliarfik har altsaa veret meget bebygget, og Grunden 
hertil er den usedvanligt frodige Gresvegetation, der findes. her 
i Dalen og strekker sig op til Toppene af de afrundede Fjelde, 
mellem hvilke smukke Indsoer omgives af frodigt bevoxede 
Enge. 

Jeg beklager, at Tiden ikke tillod nærmere at undersøge 
denne meget interessante Egn, hvor der sikkert vil kunne findes 
flere Ruiner, ligesom det ogsaa vilde være et let Arbejde at 
rydde og udgrave de forannævnte fortrinlige Ruiner, som først 
bleve undersøgte mod Slutningen af vort Ophold i Julianehaabs 
Distrikt. 


Ruiner ved Kakortokfjorden. 


Tæt ved Julianehaab skjærer Kakortokfjorden sig ind i 
Landet; i Bunden af denne ligger den bekjendte, fortrinligt 
byggede og velbevarede Kirkeruin paa en temmelig betydelig 
c. 1500 Fod bred Slette, som strækker sig ind til Kakortok- 


° 96 


fjeldets Fod, (Tav. I og XVII). Tæt bag Ruinerne strækker sig 
paa et kort Stykke en 40 Fod høj brat Klippeside, fra hvis 
Overkant Sletten fortsetter sig indefter, ofte bedekket med 
storre Stenpartier. Sletten er meget frodig, men er nu næsten 
alene bevoxet med Lyng og Pilekrat; osterefter fortsettes den, 
men bliver smallere, ind til Tasiusaks Bredder. 

Strandbredden udenfor Ruin | slikkes efterhaanden bort af 
Havet, saa at en Del af den allerede er styrtet ned af den 
c. 6 Fod hoje Skrent. 

Den fortrinlige Kirkeruin. (Тау. ХУШ og XIX). er ofte tid- 
ligere beskrevet, udforligst af Graah'), hvorfor jeg her skal 
indskrenke mig til et Par Bemerkninger. Ruinen er den eneste, 
i hvilken der hidtil er fundet Kalk. Jeg fandt endog fortrinlig 
Mortel mellem Stenene, som tildels endnu vare fuldkommen 
sammenbundne deraf. I Julianehaabs Distrikt, der er en af de 
bedst undersøgte Egne i Grønland, har man ikke fundet Kalk, 
. og det nærmeste Sted, hvor man nu kjender den, er paa 671/2° 
№. Br.?). Det er neppe rimeligt, at de faa Skibe, der kom til 
Gronland fra Norge, og ved hvilke Landet skulde forsynes med 
mange Fornodenheder, skulde have medbragt Kalk, i Serdeleshed 
da dette Bindemiddel ikke var de grønlandske Nordboer be- 
kjendt fra Island. Stenene ere udsøgte, have parallele Sider og 
rette Vinkler og ere i det Hele taget utilhugne, men mange af 
dem bere dog Spor af at vere tilhugne i de lodrette Yder- 
kanter. 

Jeg samstemmer med Steenstrup?) i, at Revnen i Ost- 
muren af Kirken (Тау. XIX) ikke siden Graah’s Tid (altsaa i 
halvhundrede Aar) er bleven storre, ligesom ogsaa at Ridserne 
i den af Graah‘) omtalte og afbildede Sten, der sidder i den 
nordre Mur, ere naturlige Revner iStenen. Naar jeg endelig har 


1) «Undersogelses-Reise til Østkysten af Grønland» Side 42. 
*) Her fandt Kornerup i 1879 Kalk paa flere Steder. 

3) «Meddelelser om Grønland», 2det Hefte, Side 18. 

4) Undersagelses-Reise» Side 43. 


97 


henledet Opmærksomheden paa Ydersiden af den vestre Ind- 
gang, (Tav. XX), hvor fremstaaende Sten til Dorens Anbringelse 
tydelig sees, kan jeg ellers fuldstændig henvise til Graah’s 
detaillerede Beskrivelse af denne Ruin‘). 

Vi udgravede den midterste Del af Ruinen fra Ostenden til 
5 Alen vesterefter; i 3 Fods Dybde traf vi paa et horizontalt 
Ler- og Gruslag, hvorigjennem der ikke tidligere var gravet; men 
vi fandt intet undtagen nogle meget hensmuldrede Menneske- 
ben, Uden omkring Kirken antydede enkeltliggende store Sten 
Spor: af et: Kirkegaardsgjerde. 

Виш У (Тау. XVII), der ligger Vest for Kirken, er ligeledes 
fortrinlig bygget af store Sten med næsten plane Sider og rette 
Vinkler og er endnu indtil 9° høj; МЕ paa. den østre Mur er 
en 3° bred og: 6‘ høj: Dan, hvis: Overkant: dannes: af en meget 
stor Sten. Jeg har ikke i denne Ruin kunnet opdage Kalk. 

Udseendet af den oftere omtalte cirkelrunde Ruin X (Fig. 3) 
viser, som bemærket af Steenstrup”), at den paa Grund af 
sin Størrelse og Beliggenhed hverken har været et Klokketaarn 3) 


4) Arkitekt Groth har givet følgende Oplysninger om denne Ruin: «Side- 
murene ere endnu henimod 10‘, og Gavlmurene indtil 16’ over Jorden. 
Murene, der ere 4}/s‘ tykke og omhyggelig opførte af udsøgte, gjen- 
nemsnitlig 7/2" tykke Sten, ere funderede 1 ЗА 4 Fods Dybde paa meget 
store Sten. De 3 Indgange (2 paa Sydmuren og 1 paa Vestmuren) 
ere За 4’ brede og 51/4 à 6' høje og foroven dækkede af store, flade 
Sten. (Stenen over den vestlige Indgang er 12” lang, 27/27 bred og 
10” tyk.) Vinduerne paa Syd- og Nordmuren ere anbragte i 6/2 Fods 
Højde, og Vinduet i Vestmuren (over Døren) i 11!/s Fods Højde over 
Jorden; de ere 1—11/>‘’ brede udvendig og 31/2- 4° brede indvendig 
samt 3' høje. Disse Vinduer ere foroven dækkede af flade Sten. Vin- 
duet i østre Gayl sidder 9’ over Jorden, er udvendig 2'/s‘ og indvendig 
4/2‘ bredt samt 4° højt og dækket af en flad Bue, der er bygget af 
kileformede Sten. Inde i Kirken findes 3 smaa Rum i Murene. Tagets 
Heldningsvinkel har været c. 409 » 

«Meddelelser om Grønland», 2det Hefte, Side 18. 

«Grønlands historiske Mindesmærker» Ш, Side 819. Worsaae skriver: 
“. . . . en cirkelrund Bygning, 22—24 Skridt i Gjennemsnit, af den 
Art, som man, uvist om med Rette, har antaget for Klokketaarn, da de 
gjerne træffes i Nærheden af Kirker». 


» 
— 


3 


1 


VI. 


Fig. 3. Stenkreds ved Kakortok. Kirkeruinen i Mellemgrunden tilhejre. 
(Groth). 


eller et Baptisterium'), men snarere en Kvegfold. Murkredsen, 
hvis indvendige Diameter er 39‘, ligger paa en skraa, mod Syd 
heldende Klippeflade, hvoraf den nordligste Del danner en Ind- 
sænkning med en lille Forhojning foran. Muren er meget om- 
hyggelig bygget af temmelig store Rullesten; den er 4’ bred 
og indtil 4‘ høj; paa den vestre Side er en 4‘ bred Indgang, 
der begrendses af to store Sten. Efter Mængden af de ned- 
faldne Sten at domme har Hojden vist neppe veret storre end 
5’. Ruinen ryddedes og udgravedes; der fandtes ikke andet 
end en Vegstens Spindesten og en Del Benstumper, der sikkert 
skrive sig fra Gronlænderbegravelser. Det synes besynderligt, 
at der paa en Kvægfold er anvendt saa meget Arbejde, dels 
paa at faae den rund og dels paa de brede Mure; man kunde 


1) «С. В. M.» Ш, Side 855. Ved at omtale Ruinerne ved Kanikitsok skri- 
ver Rafn: «. . .. de end synlige Levninger af en Rundbygning af 50 
Alens Omkreds,. der, ligesom de lignende ved Igaliko og Kakortok, maa 
antages for et Baptisterium, lade formode, at der ogsaa her har ligget 
en Kirke». 


99 


maaske derfor formode, at dette var Resterne af et Thingsted 
(Domring)!), men herimod taler den Kjendsgjerning, at der 
findes mange, om end ikke saa store og godtbyggede, af denne 
"Slags Indhegninger i Grønland, og to endda i Kakortoks umid- 
delbare Omegn, nemlig ved Markai og ved Kanisut. 

Tæt SO. for denne Kreds ligger en lille Ruin XI (Fig. 4), 


der indvendig er 12 Fod lang og 4 Fod bred. Den er bygget 


Fig. 4. Ruin XI ved Kakortok. (Groth.) 


paa den isskurede Klippeflade af store, uregelmæssige Sten, 
hvoraf nogle ere 3 Fod tykke og heje. Der er ingen Indgang 
paa denne Ruin, og der sees ingen nedstyrtede Sten her om- 
kring. | 

Lige ovenover den 40 Fod hoje Klippeskrænt ligger Ruin IX, 


1) Kälund omtaler Rester af nogle gamle Thingsteder paa Island, hvor der 
nu findes cirkelrunde Indhegninger af brede Volde paa 12 à 27 Alens 
Diameter; nogle af disse, f. Ex. den ved Thingholt, antager han for at 
vere Levninger af «Domringe». «Bidrag til historisk-topografisk Beskri- 
velse af Island». I. S. 205. 

7: 


100 


der har været godt bygget, men nu er aldeles sammenstyrtet. 
De ovrige Ruiner ere alle meget sammenfaldne og overgroede, 
og i enkelte af dem, som Nr. IV og VIII, kunne Murene ikke 


overalt skjelnes. 


Lidt Ost for Kakortok gaar en Bugt med et smalt Indløb 
ind i Landet; den hedder Tasiusak, og dens Bredder, der over- 
alt ere jævnt stigende, ere frodigt bevoxede med Krat, i Særdeles- 
hed inde i Bunden, hvor der udmunder en temmelig bred Ely. 
Paa Sydsiden af denne Bugt ligge to noget forfaldne Ruiner 
paa en ujævn Slette, der er bevoxet med Gres og Krat, hvor- 
imellem der ligger en Del store Sten. Stedet hedder Markai, 
og herfra er der let Overgang til Kanisut i Igalikofjorden over 
frodige, lave Bakkestrog med Indsoer- (Tay. XXI, a). 

Den runde Ruin (Fig. 5), hvis udvendige Diameter er 27‘, 
og som har 3‘ tykke Mure, ligger с. 200 Skridt: fra Strandbredden 
paa en skraa Klippeflade. Den, er bygget af store, men ikke 


Fig. 5. Stenkreds ved Markai. (Groth.) 


101 


udsegte Sten og har neppe veret hoj; store, fastliggende Sten 
ere benyttede til Bagmur. 

Den aflange Ruin (49° lang og 19’ bred) støder med Bag- 
siden op til en fast Klippeblok og er delt i 2 Rum; Muren er 
1‘ høj. Ruinen ligger с. 90° over Havet og 130 Skridt fra den 
runde Ruin. Den i G. h. M. omtalte Ruin paa en Holm her- 
udenfor saa vi ikke noget til. 

Pingel omtaler i «Antiquariske Efterretninger fra Gron- 
land» *), at Colonibestyrer Mathiesen havde hort af en gam- 
mel Gronlenderinde, at der henimod Toppen af Kakortokfjeldet 
laa en flad Sten over et lidet Vandløb, og paa Stenen skulde 
der staa flere Linier Skrift, hvorimellem et tydeligt R. Stedet 
eftersogtes dengang, men fandtes ikke. 

Da nu Grønlænderne fortalte mig, at der paa en af de 
lavere Toppe skulde staa en gammel europæisk Varde, besteg 
jeg Fjeldet fra det Indre af Tasiusak og traf allerede nerved den 
første c. 2000 Fod høje Top den omtalte Varde, men der var 
intet merkeligt ved den; den var meget ubetydelig og stod paa 
et fremspringende, ret iøjnefaldende Sted. Tæt herved var der 
en meget kjendelig, stor, lodretstaaende Sten med plane Sider, 
der var fuld af Ridser, hvoraf en godt ligner et R, men Rid- 
serne ere kun naturlige Revner i Klippeblokken. Ikke langt herfra 
nedleber en af de faa Elve, der findes paa denne lettest be- 
stigelige Side af Fjeldet, og jeg antager derfor, at det er denne 
Sten, der har givet Anledning til ovenstaaende Meddelelse til 
Colonibestyrer Mathiesen; thi oppe paa Ryggen af det 5300‘ 
høje Kakortokfjeld, der er meget stejlt og bestaar af sammen- 
styrtede Stenblokke, findes næppe Vandlob, hvorover der kunde 
ligge flade Sten. Vi gik over hele Ryggen, men store Stræk- 
ninger skjultes for os af Snemasser. 

Ved Igdlorsuit paa den vestre Side af Kakortokfjorden 
(Тау. XXI, b) ligger der paa en ret anselig Slette to meget sam- 


7) «Annaler for nordisk Oldkyndighed» 1836— 37. 


102 


menfaldne Ruiner, 250 Skridt fra Strandbredden og i en Højde 
af с. T0‘. Indgangene sees endnu paa de sydlige Mure. 
Egnen, der nermest ved Ruinerne er bevoxet med frodigt Gres, 
Blaaberplanter og Eneberlyng, bestaar paa den modsatte Side 
af Elven af store Rullestenspartier. Tet Nord for Husene ligge 
en Mengde store Sten, og bag ved disse stiger Terrenet brat og 
er bevoxet med Pilekrat. Ruinerne ere opfyldte med nedfaldne 
Sten, men Murene ere dog ret tydelige. Den ene har veret 
delt i 2 Rum. Herfra er der meget god Overgang mod Vest 
til Kangerdluarsuk over lave, med godt Gres bevoxede Bakker. 

Ruinerne paa Ostsiden af Arpatsivik (Tav. XXI, c) ere 
meget forfaldne; de ligge 300 Skridt fra Søen i en Højde af 
50‘ over denne. Den store Ruin ligger paa skraat Terræn op 
til en с. 20° brat Klippeveg; her bagved stiger Terrænet stærkt 
og er opfyldt af store Sten. Murene ere paa enkelte Steder 
indtil 5‘ høje og har, efter Mængden af de nedfaldne Sten at 
domme, næppe været højere. Ruinen synes, efter Beliggenhed 
og Udseende, kun at have været en Kvægfold. Sletten, der 
herfra strækker sig ind mellem Øens to Højdepartier, er ikke 
ubetydelig og godt bevoxet. Forøvrigt henvises til Assistent 
Kauffeldt’s Undersøgelser i «Annaler for nordisk Oldkyndighed» 
1838—39, Side 234, eller «G. В. M.» Ш. Side 863; paa sidst- 
nævnte Sted siger Rafn: «Disse Bygninger have en særegen 
Interesse, da det upaatvivlelig er i en af dem, at Thorstein 
Olafsons og Sigrid Bjørnsdatters Bryllup holdtes i Aaret 
1408». Jeg maa hertil bemærke, at det forekommnr mig usand- 
synligt, at den rige Thorstein Olafsons Bryllup, der over- 
væredes af formuende Islændere, har staaet her ved en Ind- 
hegning, hvorved der ligger to smaa Huse; og disse ere, saavidt 
hekjendt, de eneste Ruiner paa Øen. 

Ved det østlige Indløb til Kakortokfjorden ligger paa en 
frodigt bevoxet Slette en Ruingruppe, der kaldes Uperniviar- 
suk; men jeg har ikke undersøgt denne Gruppe. 


103 


Ruiner ved Igalikofjorden. 


Strax indenfor i Igalikofjorden ligger der Ruiner lige over- 
for Østre Kekertarsuak ved Ikinek (Tav. XXI, а). En с. 1000 
Skridt lang Lavning strekker sig mellem 2 smaa Bugter af 
Fjorden i Ost og Vest. Breden af Lavningen er næppe mere 
end 75 Skridt og er begrændset mod Syd af en temmelig stejl, 
maaske 100° høj Klippe. Midt paa den noget sumpige Slette, 
der er bevoxet med Gres og Pilekrat, ligge to meget forfaldne 
og oyergroede Ruiner, 50 og 80 Fod lange og 16 Fod brede. 

Lidt længere inde i Igalikofjorden treffes- Ruiner ved Ka- 
nisut. Ved Indlobet paa Sydsiden af Kanisut-Bugten er der 
en lille Vig, der danner en Havn, og her ligger en meget sam- 
menfalden Ruin. Omtrent Ч Mil lengere inde i Bugten ligger 
en rund Ruin, hvis Diameter er 26 à 30‘, Murtykkelsen er 3‘, og 
Halvdelen af Ruinen har en meget betydelig Heldning (indtil 20°) 
mod Syd. Tæt derved findes mindst 6 aldeles sammenstyrtede 
Ruiner. Paa modsat Side af Bugten, ner ved dennes Bund, 
ligger раа en 8‘ høj lodret Klippeblok en velbevaret Bygning 
(Fig. 6), der er 7'/2‘ lang, 5’ bred, og Muren er 3° tyk og 6‘ 
hej. Man seer ikke Spor af Muren paa Sydsiden. Den er godt 
bygget af I à 2 Fod store Sten, men ikke, som de andre Ruiner, 
udspækket med smaa Sten mellem de store. Ved Siden deraf 
saas paa en anden Klippe Spor af, at den havde baaret en lig- 
nende Bygning. Ifølge Meddelelse fra Justitsraad Rink findes 
en lignende Ruin ved Pisigsarfik i Godthaabs Fjord. 

Omtrent en Mil længere inde i Fjorden findes der Ruiner ved 
Igdlorsuit (Tav. XXI, e). En rundagtig Stensætning (1), der 
er 29° og 24' i Diameter, ligger paa en skraa Klippeflade og 
har sikkert, ligesom de lignende ved Kanisut og Markai, været 
en Indhegning; Muren, der er indtil 3° høj, er uregelmæssig 
bygget, og op til denne Ruin sees Spor af en firkantet Byg- 
ning. Den bedst bevarede Ruin (II) ligger tæt ved Skrænten 
og er 22 Fod lang og 16 Fod bred; Muren er 3 Fod tyk og 


104 


Fig. 6. Ruin ved Kanisut. 


3 Fod hej. Alle de øvrige Ruiner ere meget sammenfaldne og 
overgroede, saa at Maal og Udseende vanskeligt kan skjelnes. 
Sletten her omkring er god, og Overgangen over de lave, græs- 
bevoxede Fjelde imod Vest er sikkert meget let. 

Paa den modsatte Side af Fjorden skjærer Bugten ved Ekaluit 
sig ind i Landet; herfra strekker sig et Dalparti med en Indso 
i nordøstlig Retning, og fra denne Sø udgaa andre Dalpartier 
med Indsoer, saavel i SØ. mod Kagdlumiut som mod SV. til 
Kangerdluarsunguak (?). Indsøen, der ligger 85 Fod over Havet, 
adskilles fra Bugten ved en 2000 Skridt lang, temmelig sumpig 
Slette, der er bevoxet med Gres, Lyng og Krat. Paa denne 
Slette skulde, efter G. В. M. (Bd. Ш, Side 810), findes nogle 
Hustomter. Paa det beskrevne Sted laa nogle Stenhobe ned- 
sunkne i Terrænet, men de havde ikke Udseende af at have 
veret benyttede som Byggemateriale. Pastor Jorgensen, der 
har givet ovenstaaende Meddelelse til G. №. M,, tilføjer i en 
Anmerkning: «Kan man tro Gronlenderne, er det ej urimeligt 


105 


at antage, at hele Strækningen fra Ekaluit til Kagsiarsuk har 
ligesom dannet en eneste By; thi den store Indso, der gaar fra 
Ekaluit til Kagsiarsuk, altsaa 3 til 4 Mil i Længden, og som 
paa sine Steder er over 1 Mil bred, skal have havt Ruiner dels 
paa de i den liggende Øer, dels paa de ved dens Sider liggende 
Sletter . . . .» | 

Jeg har saavel fra Ekaluit som fra Kagsiarsuk foretaget flere 
Ture i denne Egn. Her findes en Mengde mindre Søer, be- 
grendsede af frodigt bevoxede, lave Fjelde, og i Soen nermest 
Kagsiarsuk ligger der et Par smaa Holme; men hverken paa 
disse eller ved Bredderne har jeg kunnet optage Ruiner. 

Den vestre Side af Fjorden er fra Mugsortut-Bugten til 
Sigsardlugtok begrendset af meget stejle, nøgne Fjelde, medens 
den ostre Side er indskaaret af Bugter, fra hvilke Landet, der 
her er ret frodigt bevoxet, hæver sig til en Fjeldrekke, som 
adskiller Indsoerne fra Fjorden. 

Paa denne Side ligger der ved Atanikerdluk et Par smaa, 
meget sammenfaldne og overgroede Ruiner paa en lille, men 
god Gresslette. 


Ruinerne ved Sigsardlugtok (Tav. XXII) ere tidligere 
flere Gange beskrevne, nemlig af Arctander!) og af Jorgen- 
sen”). Ruinerne ligge paa en god, af en forgrenet Elv gjen- 
nemskaaren Græsslette, c. 120 Fod over Fjorden, og dækkes 
mod denne af et Bakkestrog, der naaer indtil 200 Fods Højde. 
Dette Bakkestrog bestaar mest af fast Klippe, dog er der enkelte 
Steder store, lose Sten med Gres imellem, og der findes ogsaa 
en storre, ret frodigt bevoxet Indsenkning, hvori der ligger en 
lille Indso. Paa nogle af de højeste Punkter af Bakkerne staar 
der flere Varder, som vist neppe ere byggede af Gronlenderne. 


1) «Samleren», 6te Bind, Side 1218. 
2) Utrykte Beretninger af Pastor J. Е. Jorgensen i Oldskriftselskabets 
historiske Archiv. 


106 


Hovedelven (Kugsuak) lober i vestlig Retning igjennem en 
temmelig bred og meget sumpig Dal, der er bevoxet med Græs 
og Krat. Paa de andre Sider er Sletten begrændset af lavere 
Fjelde, der dog mod Vest naa en Højde af 1500’. Bielven mod 
Nord kommer ned over det 700’ hoje Fjeld i mange mindre 
Fald, hvorefter den forener sig med Hovedelven, som derved er 
bleven temmelig stor og lober mellem lodrette Klippevegge, der 
paa Sydsiden ere aldeles nøgne og naa 200 Fods Højde, medens 


den lavere Skrænt paa Nordsiden er nogle Steder meget tæt M 


bevoxet. Elven har et skummelt og vildt Udseende og flere 
brusende Fald. | 

Kysten udenfor er temmelig brat og derfor ikke god at 
lande paa. Sigsardlugtok betyder ogsaa «den slemme Strand- 
bred»; thi intet Sted kan et Fartej hales op undtagen inde i 


selve Kløften ved Elvmundingen, og herind kan man kun komme 


ved Hojvande, da et Stenrev spærrer Indlobet tværs over. 

Udsigten over Fjorden fra Bakkerne og de højere Partier 
af Dalen er meget smuk. Mod NØ. ligge høje, sneklædte 
Fjelde; mod Øst sees Kagsiarsuks Fjordarm aaben, og i dennes 
Baggrund hæver der sig meget høje og vilde Fjeldpartier, som 
ligge langt inde i Landet. I SØ. rager det 5070 Fod høje 
Akuliarusersuak tilligemed flere vældige, vilde Fjeldtinder op 
over de lavere, foranliggende Fjelde. 

Виш I, (Тау. XXII), ligger 75‘ о. H. ved den bratte Skrænt 


ved Mundingen af Elven og er bygget af afrundede Sten,.af . 


hvilke nogle ere 3' lange, men de fleste dog kun I‘. Indgangen 
har været paa Nordsiden, og Muren er endnu nogle Steder 3‘ 
høj, men er ellers meget sammenstyrtet og overgroet med 
Marehalm. En Del af Stenene ere anvendte til en stor, ufuld- 
endt Varde, der er bygget i SØ.-Hjørnet af Ruinen. Fra denne 
Ruin gaar der en Sti langs Elven ind til Sletten. 

Ruinerne I! og Ш ligge paa den sydligste mod Vest 
gaaende Højderyg. Den første er meget overgroet og bygget 
af store Sten (en af dem ег 6' lang, 31/2‘ hej og 2‘ tyk); den 


j 
É 
| 
| 
| 


107 


er delt i to Rum ved еп с. 5‘ høj Mur, hvori der ikke er nogen 
Dor. Paa Vestsiden er der bygget en mindre, aldeles overgroet 
Ruin op til den. Ruin Ш (Тау. XXIV) er temmelig stor og 
ligger paa en mod Syd svagt skraanende Klippeflade; den har 
en Dør mod Syd, der er 4° høj og 24/2’ bred. Murens Tyk- 
kelse er 4‘, og den er godt bygget, men mest af mindre Sten. 
Ved Gulvet findes paa Sydsiden et с. 1’ stort Hul igjennem 
Muren. Jeg antager, ligesom Arctander, at denne Ruin har 
været en Stald; dette Indtryk faar man dels formedelst Belig- 
genheden paa den faste, svagt skraanende Klippeflade, dels paa 
Grund af det ved Gulvet anbragte Hul, der vel har veret an- 
vendt til Staldens Rengjoring. 

Paa Sydsiden af disse Ruiner ligge paa Gressletten Ruinerne 
XVII og XVIII (Тау. XXIII), der kun ere kjendelige som utyde- 
lige, græsbevoxede Jordvolde med enkelte Sten imellem. Ruin 
XIX er 56’ lang og delt i to Rum; Murene ere с. 2‘ høje, ор- 
forte af mindre, uregelmæssige Sten samt af Ler og ere meget 
overgroede med Marehalm. Ruin XX er kun et Gjerde af enkelte 
store Sten; dens Bagside bestaar af еп c.5‘hoj, stejl Klippeveg. 
Nordfor den omtalte Hojderyg ligge Ruinerne XIV, XV og XVI, 
hvoraf de to sidste ere temmelig lange, byggede af mindre Sten 
og af Ler og ligeledes overgroede med Marehalm; dog ere 
Murene enkelte Steder 3’ hoje. Ruin XIV er en Indhegning, 
bygget af mindre Sten op mod еп с. 10’ høj Klippevæg. | 

Den fra Nord kommende Bielv danner nærved Udlobet i 
den store Ely og i Forbindelse med en lille Arm en ©, hvorpaa 
de fortrinlige Ruiner IV, У og VI ligge. Ваш У (Tav. XXV) 
ег smukt bygget, tildels af meget store, indtil 3’ lange, flade, 
graaagtige Sten, nøje tilpassede og med vandrette Fuger. Mu- 
rene ere 31/2 à 4‘ tykke. Ruin IV (Tav. XXIV) er ligesaa godt 
og smukt bygget, tildels af endnu større Sten og har en 21/9‘ 
bred Indgang paa Vestsiden. Som det vil sees af Tegningen, 
hvorpaa hver enkelt af de større Sten er nøjagtig afsat efter 
Maal, ere flere Sten 8' lange og 3‘ høje. Indvendig var Højden 


108 


fra Gulvlinien indtil 6". Denne Ruin udgravedes til under Gulv- « 


hojden, i hvilken der laa et Lag Sand, Grus og Smaasten samt 
enkelte Steder meget tynde, skifrede Flader. Herover laa et 


tyndt Lag Trekul, som findes i de fleste udgravede Ruiner og 


er formodentlig Levningerne af det ved Brand nedstyrtede Tag. 
Intet fandtes ellers ved Udgravningen undtagen et enkelt Jern- 
sem. Tet Nord for Ваш IV ligger en 39’ lang og 13’ bred 
Ruin, der kun gjør sig kjendelig som en græsbevoxet с. 1‘ høj 


Jordvold, hvorigjennem den faste Klippe enkelte Steder rager op. 


Ruin VI (Тау. XXV) ligger nordligere paa den samme lille © 
og er ligesom IV og V smukt og godt bygget, men ikke af saa 
udsøgte flade Sten. Dens Vestside er styrtet ud i Elven, 
medens de andre Sider, og i Serdeleshed Nordmuren, ere efter 
Udgravningen indtil 6° hoje, men meget overgroede med Mare- 
halm. Indvendig var Ruinen opfyldt af Marehalms Tuer, og, 
efterat disse vare ryddede afvejen, laa de nedstyrtede Sten kun 
et Par Fod hojt. Lige over Gulvplanen, der ligesom i IV be- 
stod af et Lag af Grus og Smaasten, fandtes foruden Trekul 
tillige et Somhoved, endel Brudstykker af Vegstens Skaale, hvoraf 
en udvendig har veret forsiret med 3 parallele Striber, samt 
en Del med et Hul gjennemborede Senkesten til Laxegarn, 
ligeledes af Vegsten. (Se Fortegnelsen Side 138.) 


eS Eee Eee ne ds a ee 


Se EEE 


ee 


Paa den sydvestlige Side af denne © staar en с. 5‘ høj, 


tresidet, pyramidalsk formet Sten (Fig. 7), som ikke er tilhugget, 
men temmelig sikkert rejst af Menneskehender, idet den neden- 


under er støttet af mindre Sten for at bringe den til at staa « 


lodret. Jeg kunde ingen Tegn opdage paa dens iovrigt temme- 
ligt plane Sider. 

Ruin VII (Tav. XXII) ligger længere oppe, men paa modsat 
Side af den samme Elvarm. Den har en aflang, skjev Form, 
saaledes at den ene Endemur lober parallelt med Elven. Den 
er bygget af 3/2‘ tykke Cyklopmure, bestaaende af Sten paa 
en à to Fods Størrelse, og er endnu paa et enkelt Sted 7’ hej. 

Syd for denne ligger Ruin VII (Тау. XXI), der er bygget 


i en ret Vinkel og er temmelig stor, nemlig 43 og 49‘ lang 
udvendig og 20‘ bred. Den er delt i flere Rum, men er noget 
vanskelig at tyde, da den er meget sammenfalden. 1 NV.- 
Vinklen ligger udenfor Bygningen en stor Dynge Jord med 
meget frodig Vegetation, og jeg antager, at der her har veret 
en Affaldsdynge. Ved at grave et Par Fod ned fandtes en 
enkelt Jernstump, og i 2 Fods Dybde var her i Begyndelsen af 
Juli Maaned et Lag frossen Jord paa en Fods Tykkelse. 
Lengere Syd paa ligge Ruinerne IX, X og XI paa den 
svagt mod Vest stigende Slette; de ere meget store, men saa 
sammenstyrtede og overgroede med Marehalm, at intet bestemt 
kan udledes af dem. Det synes, at X har veret bygget i en 
Vinkel, hvoraf begge de udvendige Mure have været с. 80‘ 
lange, og at den ene Lenge har indeholdt eet Rum, medens 
den anden har bestaaet af flere med Indgang til den store. 


110 


En stor, flad Sten, der har dækket over Doren, ligger endnu 
her. Man kan paa enkelte Steder see, at Murene have været 
godt byggede af store Sten, og flere Udbygninger og mindre 
Bygninger ligge rundt omkring den. En Forhojning med frodig 
Vegetation i sort Muldjord kunde tyde paa, at ogsaa her i 
Vinkelspidsen findes en Affaldsdynge, som vi ikke havde Tid til 
at undersoge. Ruin XI, der er 125‘ lang og 20‘ bred, har 
ligeledes veret godt bygget og har flere Afdelinger og Dor- 


aabninger, men er meget sammenfalden og overgroet. Omkring | 


disse Ruiner og Vest for dem er der en Mengde Marehalms- 
Tuer, hvorimellem der voxer frodige Kvaner. | 


Ruin XII har 3° høje Mure og ег bygget af gode Sten, 
men er ligeledes meget bevoxet med Marehalm. Paa den vestre 
Side er en lille Udbygning, c. 15‘ i Kvadrat, der kun er kjendelig 
som en 2‘ tyk Jordvold med enkelte Sten imellem. 


Ruin ХШ (Тау. ХХШ) har sikkert kun været en Indheg- 
ning; thi den seer meget fuldstændig ud, og der findes ikke 
mange nedfaldne Sten. Paa Sydsiden er der en 2‘ bred Ind- 
gang, og de 4 à 5’ tykke Mure af store, afrundede Sten (I à 3’ 
lange og 1 à 2‘ tykke) ere endnu indtil 5 Fod høje. 

Nede ved Hovedelven, udfor den sidstnevnte Ruin, hvor 
der er meget frodig Gresvext, findes et Gjerde XXI af store, men 
enkeltliggende Sten. Gresgangene fortsættes endnu Vest for 
Ruin ХШ paa det stigende Terren, men ere her meget over- 
stroede med Sten. 

Lige Syd for Elvens Udløb i Fjorden findes i Fjeldet en 
meget forvittret, grov Vægsten, som mulig tidligere har været 
benyttet til Forarbejdelse af Vegstenskar. 


Mellem Sigsardlugtok og Igaliko er Fjorden igjen begrendset 
af temmelig stejle Fjelde. De ubetydelige Ruiner, der 1 С. В. M. 
nevnes paa denne Strækning, kjendte vore Gronlendere ikke. 
Forst tæt Syd for Igaliko begynde de prægtige Græsgange, paa 


Se LS Te ee tee 


a Fr 


111 


hvilke der endnu holdes en, efter Gronlands Forhold, betydelig 
Kvegavl. 

Ruinerne og Egnen ved Igaliko (Tav. XXVI) er omstændelig 
beskrevet i G. h. M., hvorfor jeg her skal indskrenke mig til 
nogle faa Bemerkninger. 

Ruin I («Brattahlid») er bygget op imod en lodret Klippe 
(Fig. 8); dens Sten ere ofte 3 Alen lange og nesten lige saa 


Fig. $. Ruin I («Brattahlid») ved Igaliko. (Groth.) 


tykke og høje; Stenene have sikkert ligget her paa Stedet, 
men alligevel har det været et svært Arbejde at faae dem baxede 
tilrette. 

Nr. И er Kirkeruinen; Udbygningerne i Korset ere meget 
utydelige, ligeledes Gjerdet omkring Kirken. II (Tav. XXVII) 
er den bedst bevarede Ruin, og den er bygget af store Sten. 
Den ene Indgang, hvorover der ligger en meget sver Sten, be- 
nyttes nu af Gronlenderne til Opbevaringssted af Angmagsetter. 
Alle Ruinerne heromkring ere byggede af Blokke af den røde 
Sandsten, der let lader sig udklove med plane Sider og rette 
Vinkler; de mindre Sten ere borttagne for at anvendes i de 


112 


meget smukt og godt byggede Gronlænderhuse, der ligge mel- 
lem Ruinerne II og XI. 

Ruin X ligger ovenfor en 40‘ høj Skrænt paa en mod 
Vest heldende Klippeflade, og Gronlænderne benytte den nu til 
Begravelsesplads, hvorfor Stenene bedække en stor Del af det 
indvendige Rum. For ikke at forstyrre Gravene, kunde jeg ikke 
undersøge, hvad der hørte til de oprindelige Mure, men saavel 
dens Sterrelse som Beliggenhed tyder paa, at der her har veret 
en Indhegning af samme Slags som den, der er omtalt ved 
Kakortok saavel som ogsaa ved Kagsiarsuk, der senere vil blive 
omtalt. Opgangen til denne Indhegning er meget god i Kloften 
tet Syd derfor. 

Ruin Xi, der ligger paa den faste Klippe ved en. 5‘ høj 
brat Skrent, forbi hvilken der rinder et lille Vandlob, er meget 
sammenfalden; ligeledes ХИ, i Flugt med hvilken: der gaar: en 
Jordvold mellem, 2 Stenpartier; 50 Skridt: Vest for ХИ: findes: i 
Jordvolden en 4 Skridt bred) Aabning. Noget: Vest for ХИ 


Fig. 9. Stenkreds (ХИ) ved Igaliko. 


113 


ligger en helt græsbevoxet Tomt, der kun viser sig som en 
Forhojning i Terrænet. XIII (Fig. 9) er en Kreds, 24‘ i Dia- 
meter, der er bygget af temmelig store, enkeltliggende, afrun- 
dede Sten paa en vandret Gresslette. De Nord derfor belig- 
gende Ruiner ere meget sammenfaldne og overgroede; Kredsene, 
der ere 20° i Diameter, ere lave og byggede af Jord og Sten; 
de ere sandsynligvis Levninger af gronlandske Teltpladser. 

De store Stengjerder, der ligge Syd for Ruinerne, ere kun 
lave; de ere adskilte fra hinanden ved en Indsenkning, hvori 
der lober en lille Elv. 

Med Hensyn til Ruinen paa Skjæret!) og de ovrige Ruiner 
kan jeg henvise Ш С. В. М. 

Ruinerne i det Indre af Fjorden og paa Øen udfor Igaliko, 
der skulle vere ubetydelige, har jeg ikke havt Lejlighed til at 
undersoge, ligesaa lidt som Ruinerne ved Irosumiut, Iterdlak 
og Inugkuagsak. 


Ruinerne ved Kagsiarsuk i Igalikofjorden (Tav. XXVIII, a) 
ligge ved en lille Fjordarm, der falder tor ved Lavvande. Gres- 
sletten, hvorpaa de ligge, er frodig og begrændset imod Vest 
af et stejlt, kratbevoxet Fjeld. Da vi i den første Halvdel af Juli 
vare ved Kagsiarsuk, var Sletten meget tor, saa at det næsten 
ikke var muligt at opdrive rindende Vand i Omegnen, og 
Engene vare frodigt bevoxede med et smukt, spraglet Blomster- 
tæppe, der mest bestod af vilde Nelliker. Da vi kom tilbage 
dertil i Slutningen af August, havde Egnen et ganske andet 
Udseende, idet den nu var serdeles sumpig; alle lavere liggende 
Partier vare oversvømmede, og rindende Vand fandtes i en saa- 
dan Mengde, at endog mindre Strekninger af de lyngbevoxede 
Sandsletter vare bortskyllede. Hertil maa dog bemærkes, at 
Sommeren havde veret overordentlig regnfuld, saa at der under 
almindelige Regnforhold, i Særdeleshed naar der hjælpes med 


1) Se Tegningen i 2det Hefte S. 40. 
vi. 8 


114 


lidt Groftning, ikke vil finde saadanne Oversvommelser Sted. 
Paa den modsatte Side af Fjorden, NØ. for Ruinerne, flyder 
mellem de lavere Fjelde en bred, meget lerholdig Elv, der kom- 
mer inde fra Indlandsisen, og den gjør Vandet i hele den indre 
. Del af Fjorden aldeles hvidt og uigjennemsigtigt. Paa begge 
Sider af Elven sees smukke Terrasser i forskjellig Højde. Imod 


Nord ligger der paa den modsatte Side af Fjorden 4000‘ høje | 
Fjelde, i hvis Topklofter Isen aldrig svinder bort, medens der « 


findes imod Syd en stor Slette, gjennemskaaret af en bred og 
strid Elv, som 212 Kvartmil inde i Landet, hvor Sletten er lukket, 
styrter igjennem to betydelige Vandfald ned over lave Fjelde. 
Længere tilbage i Baggrunden sees de 5000’ høje Fjelde indenfor 
Akuliarusersuak rage op over de lavere foranliggende. Nærmest 
Elvmundingen er Sletten meget sumpig, og de højere Partier af 
samme kratbevoxede, men længere inde forandrer den sit Ud- 
seende; thi her findes nemlig en betydelig Sandslette og Høje, 
der tildels ere bevoxede med Lyng. I den inderste Del af 


Sletten, nær ved Foden af Vandfaldene, bliver Vegetationen meget M 


frodig, og høj Kratskov staar her mellem lavere Bakker, hvor- 
paa der findes aldeles overbevoxede Ruiner. 

Tæt ved Elvens Udløb i Fjorden gaar en græsrig, jævnt 
stigende Dal mod Vest; denne er gjennemskaaret af en lille 


Elv og fører op til en prægtig Græsslette, som begrændses af M 


en Indsø; Søens andre Bredder ere dels meget sumpige, dels 
stejle og kratbevoxede. Ovenpaa Fjeldet, der begrændser Ind- 
seen mod Syd, findes et smukt, meget frodigt Bakkeland med 
smaa Indsger og, efter gronlandske Forhold, betydelige Treer. 
Udsigten fra de højeste Punkter her er meget smuk over de 


dybtliggende Soer, de frodige Fjelde og de snedækte Toppe af 


de fjernere, hoje Fjelde. Som omtalt ved Ekaluit, har jeg for- 
gjæves sogt efter Ruiner i disse Egne. 

Nordligst ved Fjorden ligger Ruin I (Тау. XXIX og XXX), 
35‘ over Fjorden, bygget paa Klippegrund med en brat Skrænt 
udenfor. Herfra haves Udsigt saavel over Ruinerne som over 


Hate ee ee ae 


115 


hele det Indre af Fjorden. Den er godt bygget af temmelig 
store Sten med vandrette Fuger. Murenes Tykkelse er som 
sædvanlig over 3‘, og раа Sydsiden er der en 3‘ bred og høj 
Dor, som er dækket af en stor, flad Sten af uregelmessig Form, 
der gjennemsnitlig er 7‘ lang, 3’ bred og 9" tyk. Dette er 
med Undtagelse af Kakortok Kirke den eneste Ruin, jeg har 
seet, hvor et Stykke af Gavlen endnu staar; dennes Hojde over 
Klippefladen er 67/2’. 

Ruin И (Tav. N der sikkert har været en Kirke, om- 
given med Kirkegaardsmur, er fortrinlig bygget af store, flade, 
retvinklede Sten, og exempelvis kan nævnes, at Stenene i den 
nederste Række, der har været over Jorden paa den ostre 
Endemur, gjennemsnitlig ere 2/2‘ brede og 2‘ hoje. Højere 
oppe i Muren ligger der Sten, som ere 3‘—I*/4‘—11/4', og paa 
den nordre Ydermur er en Sten, der er 6‘ lang og 8“ tyk samt en 
anden, der er 5‘ lang og 11“ tyk; alle med plane Ydersider og 
retvinklede. Skifterne i Muren ere afvexlende brede og smalle; 
Murene ere 4’ brede og endnu 5 à 7’ hoje. Paa Nord- 
muren, hvis østlige Ende paa et Stykke er noget sunket, og 
hvis vestlige Ende er sammenfalden, findes en 31/4 Fod bred 
Doraabning, og Grundstenen i denne Dør er 4' lang, 31/4 
bred og */2‘ tyk, med Overkanten с. "2 Fod over Gulvhøjden. 
Overliggeren, som laa nedstyrtet i Døren, var 4—11/a—21/o". 
Begge disse Sten vare meget udsøgt plane. Vestmuren var 
aldeles sammenstyrtet, og kun Hjørnestenene stode endnu påa 
deres Plads. Midt paa denne Mur har der sikkert været en Dør; 
thi her fandtes ved Udgravning en lignende Overligger som ved 
den anden Dor (4°/4‘— 1/4’ — 11/4). Gulvhojden var kjendelig 
derved, at Stenene her ikke længere holdt sig til Murenes plane 
Sider, men sprang lidt længere frem, og udvendig saas lige- 
ledes rundagtige Sten under de nævnte store, retvinklede og 
plane Sten. Gulvet har muligvis været belagt med Fliser, thi 
her laa mange store, flade Sten, der ikke sjeldent vare 3' lange, 
2: brede og 4” tykke. 

gt 


116 


Kirkegaardsmuren (Tav. XXXI) er smukt opbygget af meget 
store Sten, der tildels ere flade paa den udvendige Side, og 
enkelte ere 6‘ lange og 3‘ høje og tykke; men i Almindelighed 
ere de dog kun 4‘—2‘—2’. Mange Steder staar Muren med 
sin fulde Højde paa 4’. Paa Sydsiden og Nordsiden er der 
endnu tydelige Indgange, derimod er det tvivlsomt, om der har 
veret Indgange paa Vestsiden. 

Ruin Ш (Тау. XXXI) har været bygget af store, tildels ud- 
sogte Sten’, som endnu sees i Vest-Hjornet og et enkelt Sted 
indeni; men forøvrigt er den aldeles sammenfalden og bevoxet. 
Efter Forhojningerne i Terrænet at domme, har der været et 
Par smaa Udbygninger paa Nord- og Sydsiden, men ved Ud- 
gravning kunde aldeles intet gjores ud af de aldeles sammen- 
faldne Mure; ligeledes er det tvivisomt, om der har veret flere 
Skillerum indeni den, thi Stenene laa overalt i det Indre i et 
Kaos. Den ostlige Ende er vistnok en senere Tilbygning, mulig 
bygget af Gronlendere eller benyttet af disse; thi dens Lengde- 
mure danne en lille Vinkel med Lengdemurene i det øvrige af 
Bygningen, og en lang, stensat Indgang forer ind i Ruinen, som 
ved et Skillerum med Dor midt paa er delt i 2 Rum. I NV.- 
Hjornet af det ostlige Rum laa en to Kvadratfod stor, firkantet 
Sten, hvis Overflade var с. 1‘ over Gulvet, som bestod af store, 
flade Sten, hvorunder der laa Grus. Nogle af Stenene vare 
3'—2—-1'. 

I Ruin IV, hvis indvendige Dybde er indtil 3‘, sees endnu 
enkelte store, flade Sten staa et Par Fod frem over Grunden; 
men ellers er den helt overgroet. Tet bagved denne Ruin 
strækker sig en lav, с. 4‘ bred Jord- og Stenvold ned mod 
Fjorden, og omtrent midt paa Volden findes en c. 10‘ bred 
Indgang med store Sten paa begge Sider. 

Ruin V (Tav. XXXI) er bygget af store, tildels udsøgte Sten, 
af hvilke den nordvestre Hjornesten er over 3° høj og 24/2‘ bred. 
Det mellemste Stykke af den søndre Veg i det vestlige Rum er 


sammenfalden; her har sandsynligvis Indgangen veret. Den 


117 


indvendige Vestvæg bestaar af meget store, flade Sten, hvoraf 
flere have еп’ Længde og Højde paa 21/5‘. Det østlige Rum er 
mindre godt bygget, skjondt Stenene ogsaa her ere store, og 
de to Rum have ikke havt nogen Forbindelse med hinanden, 
men Indgangen til den ostre Afdeling maa ogsaa have veret 
paa den nedfaldne Sydside. I Gulvhojden i Vestenden af dette 
Rum laa en stor, meget sortbrendt Sten og en Del Kul rundt 
omkring den, saa at jeg antager, at der her har veret et 
Ildsted. | 

Ruin VI er bygget af middelstore, ikke udsogte Sten og 
er derfor temmelig sammenfalden; de 2*/s‘ tykke Mure ere dog 
paa nogle Steder 3’ hoje. Det er tvivlsomt, om der har været 
en Skillemur midt i den, ligesom om ogsaa Indgangen har 
veret paa Sydsiden. : 

Ruin VII ligger tet ved VI og er meget overgroet. Mel- 
lemmuren er endnu hoj og godt bygget, men der har ikke 
været nogen Gjennemgang i den. En lang Indgang forer ind i 
Ruinen paa SV.-Siden, hvilket gjør det sandsynligt, at Gron- 
lændere have benyttet denne Ruin. Mellem Ruin VII og VIII 
ligger en Sump, der er tæt overgroet med Pilekrat og Kvaner. 
Ruin УШ (Tav. XXXI) har en halvrund Form, hvori Bunden er 
opbygget af mindre Sten. løvrigt er den aldeles overgroet, men 
ег dog endnu с. 5' høj og gjør Indtryk af at være opbygget af 
Grønlændere. 

Indhegning XI (Fig. 10) ligger oppe påa en Klippeafsats, 
der er 100' o. H. Man har herfra en fortrinlig Udsigt over hele 
Sletten. Bagmuren bestaar af en lodret, 8° høj Klippe, og 
foran Ruinen er der en с. 20‘ brat Skrænt. Opgangen til Ruinen 
er bekvem saavel Nord som Syd fra. Den er bygget i Bikube- 
form af temmelig store Sten, men seer ikke ud til at have 
været mere end 3 å 4' høj, at dømme efter Mængden af de 
nedfaldne Sten. | Bagmuren er der et Par af Naturen dannede 
Udsnit i Klippen, som egne sig godt til Sæder. Indgangen er 
paa Sydsiden ved Bagklippen. Saavel Ruinen som Opgangene 


118 


SUN 
AV 
LA À 


Fig. 10. Indhegning (XI) paa en Klippeafsats ved Kagsiarsuk 
i Igalikofjorden. (Groth.) 


til den ere sterkt kratbevoxede. Dette har neppe veret en 
Kvegfold; om det mulig har veret et Thingsted (Domring), for- 
drister jeg mig ikke til at afgjore. 

Ruin X, der ligger paa Sletten tet nedenfor den fore- 
gaaende Ruin, er delt ved en Langveg i 2 Rum. Den er 
bygget tildels af store, udsøgte Sten og er indtil 3‘ hej; den 
sydlige Del er aldeles begroet og sammenfalden, og det er 
usikkert, om der har veret Forbindelse mellem Rummene. 

Ruinerne IX, ХИ, ХШ, XVI, XVII ere aldeles overgroede, 
saa at ved de fleste af dem er det kun Fordybningerne i Ter- 
renet, der angive Ruinernes oprindelige Storrelse. 

Ruinerne XIV og XV (Тау. XXXI) med omliggende Terræn 
Ost for Kirken vare dækkede af meget store Marehalms- 
tuer med dybe Huller imellem, hvori der voxede Kvaner, der 
naaede indtil 6 Fods Højde. I Ruinen XIV, der var temmelig 
stor og stødte op til Kirkegaardsmuren, saas Spor af ret 


119 


god Mur mod Ost og Nord; men paa de andre Sider var den 
aldeles sammenstyrtet. Terr&net falder temmelig stærkt fra 
Kirken imod Øst, saa at jeg antager, at Gulvhøjden i Ruinen 
XIV har ligget 5 à 6 Fod under Kirkens Gulvhøjde; thi i 5 
Fods Dybde under denne fandtes henimod den vestre Ende en 
stor, flad, sortbrændt Sten, muligvis Ildstedet, og først i 6 
Fods Dybde under Kirkens Niveau fandtes et horizontalt Grus- 
lag, hvori der ikke tidligere havde været gravet. Ruin XV 
ligger i Forlængelse af den foregaaende, og Muren var synlig 
i den vestre og nordre Side, derimod paa de andre Sider aldeles 
indstyrtet. Denne udgravedes ligesom den foregaaende, indtil 
vi traf paa et horizontalt og urørt Gruslag. 

| hvilket Omfang og til hvilken Dybde vi udgravede ved 
Kagsiarsuk, sees af medfølgende Plan og Gjennemsnit paa Tav. 
XXXI; ligeledes angives der paa Planen, til Underretning for 
fremtidige Udgravninger, hvilke Jord- og Stenvolde vi have op- 
kastet, og jeg skal derfor her kun omtåle Udgravningerne i al 
Korthed. 

I Gulvhojden af Kirkeruinen fandtes (se Fortegnelsen, Side 
139), foruden Trækulstumper og ubetydelige Jernstumper, 2 
Stykker af Sten til Haandkværne og enkelte Brudstykker af 
Vægstens Fade og Krukker samt 7 Kranier liggende tæt ved 
hverandre i Is i Vestenden af Kirken. I den midterste Del af 
Kirkens Østende blev der udgravet paa et Areal, som er 16' 
langt og 6‘ bredt, til vi stødte paa store, afrundede Klippeblokke, 
liggende i gult Sand c. 2' under Gulvhøjden. Paa Kirkegaarden 
fandtes en Mængde Skeletter c. 2‘ under Overfladen, liggende 
gruppevis med store Sten imellem; Hovedet vendte mod Vest, 
og Benene mod Øst, og der var intet Spor af Kister eller Lig- 
klæder, men flere store og flade Sten laa oven paa. Nogle af Ligene 
laa 10 Skridt fra Kirken, 1 Fod over Kirkens Niveau (Underkant 
af de store, flade, retvinklede Sten), medens andre laa i 7 Skridts 
Afstand fra Kirken i dennes Niveau. Jeg lod grave dybere ned, 


120 


men traf 2!/2' herunder et vandret, gult Gruslag, hvori der ikke | | 


tidligere havde været gravet. 

I de øvrige Ruiner, der udgravedes her, fandtes en stor 
Mængde Vægstens Stumper (se Fortegnelsen, Side 139—141), og 
paa nogle af disse var der Kors, Cirkler eller forskjellige andre 
Tegn. . De fleste Stykker vare Brudstykker af Skaale eller 
Fade, men tillige fandtes der ogsaa Sænkesten med gjennem- 
boret Hul og et Par Vægstens Tensten med simple Ornamenter 
samt ubetydelige Jernstumper, Astragalus af en Ko og et Hval- 
ben"). Dette sidste Stykke laa i Gulvhøjden af Ruin XIV i et 
Lerlag c. 5‘ under Kirkens Niveau. Et Stykke forarbejdet Ben 
med Huller i, der vist har været anvendt til Gængen påa en 
Slæde, fandtes 1 Fod under Overfladen i Ostenden-af Ruin ПГ; 
men, som jeg tidligere har omtalt, er der Sandsynlighed for, at 


denne Ruin har været benyttet af Grønlændere. Endelig fandtes 7 


ogsaa, ligesom i de fleste Ruiner, der ere udgravede påa andre 
Steder, Stumper af Trækul og Slagger. 

Vi tilbragte i det Hele taget 22 Dage ved Kagsiarsuk, men 
i denne Tid gravedes gjennemsnitlig kun 16 Dage af 4 Mand. 
Vanskelighederne ved Gravningen vare temmelig store; saaledes 
var f. Ex. hele den vestre Ende af Kirken bevoxet med Pilekrat, 
der havde vidtforgrenede Rødder nede imellem de mange ned- 
styrtede Sten, og i den østre Ende af Kirken, især under 
Gulvets Højde, fandtes store Sten, som kun med meget Be- 
svær kunde baxes tilside. De have dog alle været flyttede, saa 
at Kirken har været fuldstændigt udgravet til de paa Tegningen 
anførte Maal, men mange af Stenene have vi ladet blive liggende 
inde i Kirken. I Ruinerne Øst for Kirken var Gravningen og- 
saa meget besværlig gjennem de alt dækkende, store Marehalms- 
tuer. Dertil kommer, at Folkene vare uvante til det Slags Ar- 
bejde, og Redskaberne heller ikke hensigtsmessige, samt at 
hyppig Regn og forferdelige Masser af Fluer og Myg bestandigt 


1) Benstykkerne ere bestemte af Professor Jap. Steenstrup. 


121 


generede, saa at man let vil kunne indse, at det kun er en 
ringe Del, vi vare i Stand til at udgrave i den korte Tid, vi 
kunde anvende derpaa, og at der endnu er meget tilbage at 
udfore her. 

Jeg vil ikke undlade her at omtale, at jeg kun kan rose 
Grønlænderne for den Udholdenhed og Villighed, de have udviist 
ved dette for dem saa uvante Arbejde. Danske Arbejdere vilde 
vel nok have arbejdet en Del hurtigere, thi flere af Gronlæn- 
derne tage noget kejtet paa en Spade, men de vilde sikkert 
ikke have havt den Udholdenhed at vedblive at arbejde under 
den skrækkelige Plage af Fluer og Myg, en Ulempe, hvorom 
man ikke gjor sig noget Begreb, naar man ikke har oplevet 
det. Endvidere vilde danske Arbejdere, hvis man ikke var 
meget heldig i sit Valg, næppe have udholdt de lange og be- 
sværlige Fjeldture, belæssede med tunge Byrder af Redskaber, 
Proviant og Telt, for at udgrave Ruinerne lengere inde i Landet, 
medens Gronlenderne ved saadanne Lejligheder altid vare i det 
bedste Humør og til stor Nytte ved deres Snildhed og Sted- 
sands. Naar hertil legges Gronlændernes overordentlige Noj- 
somhed, Ærlighed og naturlige Dannelse, saa tror jeg med 
Rette at kunne sige, at til at understotte Rejsendes Under- 
sogelser og Arbejder i Landet vil ingen egne sig dertil saa 
godt som disse. | 

Et Par af de Folk, jeg havde med mig, havde Ога for at 
vere Coloniens storste Drivere; det var sterke, raske Karle, og 
det viste sig, at de vare de bedste Arbejdere, da dette for dem 
uvante Arbejde morede dem. Man maa naturligvis ikke lade 
Grønlænderne i længere Tid vere ved et og samme Arbejde, 
men af og til foretage Udflugter til andre Egne, da de ellers 
blive kjede deraf, og det nytter ikke i dette Tilfælde at love dem 
højere Premier. Saasnart nemlig en Gronlender har tjent en 
halv Snes Kroner, føler han sig meget rig og ønsker kun at 
komme til det nærmeste Handelssted for at sætte Pengene over- 
styr paa Kleder og Luxusgjenstande. 


122 


Ruiner mellem Igalikofjorden og Agdluitsokfjorden, 


Aaron Arctander omtaler i sin Dagbog, holden paa en 
Rekognosceringsrejse i Julianehaabs Distrikt i Aarene 1777—79 1), 
2 Grupper Ruiner, der laa mellem Agdluitsokfjorden og Igaliko- 
fjorden, og i den længst fra Kagdlumiut liggende Gruppe, 21/2 Mil 
herfra, beskriver han en 21 Alen lang og 9 Alen bred Ruin, 
staaende i Mandshojde over Jorden og «opfort af store, flade 
Stene, der saa kunstigt og net vare lagte paa hinanden og op- 
murede, ligesom en Murmester havde gjort Arbejdet». 

Denne Ruin antager Eggers?) for at have været den til 
St. Nicolaus indviede Kirke, som efter Ivar Bere’s Beskrivelse 
skulde have ligget mellem Rafns- og Einars-Fjord; Graah an- 
tager, at den til St. Nicolaus indviede Kirke er identisk med 
Domkirken”). Da Graah’s Resonnement forekom mig meget 


rimeligt, og ligeledes Eggers’ Henlæggen af Kirken, hvis Oster- M 


bygden havde ligget i Julianehaabs Distrikt, besluttede jeg at 
oplede disse Ruiner. ; 

" Fra Kagdlumiut i Agdluitsokfjorden gik jeg op langs den 
sydlige Bred af den brede, stride og laxerige Elv*) og fandt 
efter nogen Søgen, 3/4 Mil fra Fjorden, den første af Arctander 


1) Ugeskriftet «Samleren», 6te Bind, Side 1192—97. 

2) «Om Grønlands. Østerbygds sande Beliggenhed, af Henrich Peter von 
Eggers» 1792. 

«Undersøgelses-Reise til Østkysten af Grønland» Side 181. I Gripla staar: 
« .. . . Gardar hedder Bispestolen i Bunden af Erichsfjorden. Der er 
en Kirke viet til den hellige Nicolaus . . .» Hertil skriver Graah føl- 
gende Anmærkning: «Heraf maa man slutte, at Domkirken er den 
kostelige, til St. Nicolaus indviede Kirke, som Ivar Bardsen siger 
skal ligge ved Gaarden Foss, der hørte Kongen til. Thi Gardar nævnes 
ikke hos Ivar Bardsen, Foss ikke i Flatobogen, og efter Bjørn Jon- 
sens Chorographi synes Bispesædet at have ligget i en Arm af Rafns- 
fjorden, hvor Ivar Bardsen henlægger Foss». 

Man fortalte mig, at der i Nærheden af Kagdlumiut skulde findes flere 


3 


= 


= 
— 


store Stenbronde; men disse viste sig at vere Jættegryder, der laa langs- 


med den rivende Elv paa begge Sider af denne. Den storste havde en 
noget oval Form, og dens mindste Diameter var 14 Fod. Den Side af 


123 


_ beskrevne Ruingruppe. Beskrivelsen, hvorefter Ruinerne skulde 
findes, var noget vildledende, idet Elven, ved hvilken de be- 
skrives at ligge, her kommer fra en Sø, hvori der falder 2 
større Elve. Ruinerne siges at ligge paa den vestre Side af 
Elven, men de fandtes først ved at vade over Elven, der kom- 
mer fra SV. og omgaa Søen. Ruinerne ligge paa en lille Slette 
(Тау. XXVIII, b), der begrændses af Søen (som ligger 125' 0. H.), 
en 20' bred Elv og et stejlt Fjeld. Hele Egnen er overgroet 
med Krat, og der sees kun enkelte Græspletter imod Vest. 
Mod NØ. gaar et Dalstrøg, hvori Elven løber, ind i Landet. 
Ruin I, der er godt bygget, velbevaret og endnu 4' høj, 
udgravedes helt, men der fandtes kun et enkelt Stykke for- 
arbejdet Vægsten deri. Ruinerne If og Ш have vist været Kvæg- 
folde eller Hølader; de ere ret vel bevarede og byggede uregel- 
mæssigt af mindre Sten opad den bratte Klippeskrænt. Nr. Ш 
er endnu 31/2’ høj, og midt paa den findes en Indgang, der ud- 
vendig er 1' og indvendig "/2" bred. №. И har i det ene Hjørne 
en 1' bred Indgang. Ruin IV var meget sammenfalden og ube- 
lydelig. У, som var helt overgroet, ryddedes og udgravedes, 
og der laa meget store Sten i Bunden. Ruinen, der var 177/2" lang 
og 10'/2" bred med 21/2‘ tykke Mure, stod endnu mere end 4‘ over 
Grunden og havde en Indgang paa SO.-Siden. Ruin VI, der var 
40° lang og 16 Fod bred med 21/2 Fod tykke Mure, var inddelt 
i 4 Rum, og i to af Mellemvæggene var der Døre, 1 og 11/2 
‘Pod brede. Den var bygget af store, godt sammenpassede, 
flade Sten, men aldeles sammenstyrtet og udgravedes fuld- 
stændigt, saa at Murene stode 3° hoje. Der fandtes i den en 
stor Mængde Vægstens Stykker (se Fortegnelsen, Side 141), 
hvoraf de fleste vare Sænkesten, dog fandtes ogsaa andre for- 
arbejdede Stykker Vægsten, f. Ex. et Stykke, hvori der sad en 
Jernstump, 2 flade Stykker, der vare gjennemborede med en 


Jættegryden, der vendte ud mod Elvlejet, var tildels borte. En anden 
var 6 Fod i Diameter og 10 Fod dyb, og mange mindre fandtes rundt 
omkring, ofte opfyldte af Jord og mere eller mindre ufuldstændige. 


124 


Mængde Huller, et Stykke af en Ring med indskaarne Tegn 
o. fl.a. Intet andet Sted har en enkelt Ruins Udgravning givet 
saa stort Udbytte som denne. Ваш УП er meget overgroet og — 
sammenstyrtet og gjør Indtryk af at have været temmelig stor; 
noget SØ. for denne ligger en anden stor, men ukjendelig 
Stendynge. 


Jeg forsøgte herfra at finde den anden af Arctander om- | 
talte Ruingruppe, i hvilken den velbevarede Ruin skulde ligge. | 
Han skriver derom: «Jeg blev ved at gaa videre hen ad Dalen, | 
og, da jeg atter havde sat 2 Mil tilbage, kom jeg til adskillige 
smukke Græslejer og Sletter, og, da jeg havde overgaaet et an- 
seligt Stykke af samme, kom jeg til 6 Huslevninger og Tomter». 
Senere skriver han: «... en stor Elv nedløber nær ved de 
gamle Huse, og en liden Bæk løber imellem dem». 

Elven, der løber mod NØ., deler sig ikke langt fra Ruinerne 
ved Kagdlumiut-Sø i 2 Arme, der løbe igjennem tilsvarende 
Dalstrøg imod NNØ. og ØNØ. Г det nordligste Dalstrøg ligger 
der 7 Indsøer med flere større, sumpige Sletter omkring, og 
paa Toppen af en Bakke i denne Dal var der bygget en Varde, 
som sikkert er gammel nordisk. 2 Mil fra Ruinerne er der 
ikke mere nogen stor Elv, men Indsøer og smaa Elve gjennem- 
skare det frodigt bevoxede Bakkeiand. 

Det andet Dalstrøg er meget snævert med stejle, krat- 
bevoxede Stenskred paa begge Sider; da her blev ufremkomme- 
ligt, gik jeg over det 1400‘ høje Fjeld og fulgte langs Dal- 
strøget forbi Elvens Begyndelse. En mindre Elv løb til modsat 
Side ud i en stor Indsø, nemlig den, der ligger ovenfor Amit- 
suarsuk, og, da jeg ogsaa paa det nærmeste i denne Retning 
var gaaet 2 Mil fra Ruinerne, og den eneste Elv, jeg saae, faldt 
ud i den store Indsø påa den modsatte Side, maatte jeg opgive 
at finde Ruinerne herfra, men vilde fra Amitsuarsuk undersøge 
Søens Bredder og nærmeste Omegn. Den af Arctander besøgte 
Ruingruppe antog jeg nemlig for at være den samme, hvorom 


125 


en gammel Gronlender havde hort fortelle i sin Ungdom, «at 
der ovenfor Vandfaldet ved Amitsuarsuk skulde ligge mange 
Ruiner». Stadig Skylregn, hvorved Teltpladserne oversvommedes, 
og alt gjennemblodtes, i Forbindelse med mine Rejsefellers 
Sygdom, tvang mig til at opgive dette Forset og soge til et 
beboet Sted. 

Fra Kagsiarsuk i Igalikofjorden gjorde jeg et sidste Forsøg 
paa at finde Ruinerne inde i Landet. Allerede ved de tidligere 
omtalte to Vandfald, 21/ Kvartmil Syd for Kagsiarsuk (270° 
о. H.), traf jeg Ruiner paa lave Bakkestrog, bevoxede med Krat 
og Gres. Herfra er der en smuk Udsigt over Sletten og en let 
Opgang til frodige Bakkestrog, der omgive de her ostenfor 
liggende Soer. Den tydeligste Ruin, der forevrigt var aldeles 
bevoxet, laa paa Toppen af en Bakke og var 54 Skridt lang og 9 
Skridt bred, delt ved Mellemmure i 4 Rum. Tet SV. for denne 
Ruin laa c. 6 aldeles overgroede Tomter, hvoraf flere vare tem- 
melig store; tet Krat voxede her omkring, og høje Kvaner 
indeni de dybe Rum. Usikre Ruiner saas paa den sydlige Bred 
af en stor Elv tet ved dennes Udløb i Amitsuarsuk-Spens ost- 
lige Side. 

Paa Amitsuarsuk-Soens nordre Bred fandt jeg endelig 
en større Gruppe Ruiner (Тау. XXXII) liggende paa begge Sider 
af et forgrenet Vandlob. Den jævnt stigende, bakkede Egn har 
en kraftig Vegetation af Krat og Lyng. Beliggenheden er ud- 
mærket, da Sletten vender mod Syd mod den store So, og 
Udsigten maa i klart Vejr vere glimrende, idet Akuliarusersuaks 
vældige Klippemasser sees i et Dalstrog mellem hoje Fjelde paa 
den modsatte Bred af Søen. 

Jeg antager, at disse Ruiner ere de samme som de, om hvilke 
Arctander siger, at de ligge 21/2 Mil fra Kagdlumiut, skjondt 
de hverken ligge i Dalen, hvori de andre ved Kagdlumiut be- 
liggende Ruiner findes, ej heller ved nogen stor Elv, men ved 
Udlobet af et mindre Vandløb i en stor Indso, der ligger for 
Enden af Dalstrogene med de andre Ruiner. Den store Ruin, 


126 


han omtaler som fortrinlig bygget, passer vel i Storrelse, Be- 
skrivelse og Beliggenhed til en af Ruinerne, nemlig Ruin XI, 
men den har langtfra været bygget af saa udsogte Sten som 
de Ruiner, han ellers berommer, nemlig de ved Kakortok, | 
Kagsiarsuk og Sigsardlugtok, og er slet bevaret, medens de 
andre af ham roste Ruiner synes uforandrede i de sidste 
hundrede Aar. 

Ruin XI (Тау. XXXII) er 39’ lang og 19° bred, og dens 3° 
tykke Mure ere byggede af temmelig store, men ikke videre 
regelmessige Sten. Den nordvestlige Mur er nesten helt sam- 
menstyrtet, paa den sydøstlige Side findes en Indgang tet ved 
det søndre Hjørne, og paa SV.-Siden er der en litle Udbygning, « 
hvis indvendige Maal er 4‘ og 6°. Ruinen var udvendig 3‘ høj, 
men indvendig aldeles overgroet med Krat, der voxede i et с. 1‘ 
tykt Muldlag, og hvis vidtforgrenede Rodder snoede sig mellem 
de derunder liggende store Sten. Ruinen udgravedes til Gulv- 
fladen, der dannes af Grus og Smaasten, hvorover der ligger et 
Lerlag; men der fandtes kun en ubetydelig forarbejdet Veg- 
stens Stump. Den indvendige Mur var indtil 4° høj. 

Ruin I, der ligger tet ved Soen, er bygget af store, kan- 
tede Sten og er enkelte Steder 4’ høj; Spor af Indgang sees | 
endnu paa Nordsiden. Ruin И er en Indhegning, bygget paa | 
en Klippe paa et stærkt stigende Terren op imod en lodret » 
Klippevæg. Dens Mure, der udvendig have en Hojde af indtil 
6‘ og indvendig indtil 5‘, ere tildels byggede paa store Sten, | 
der have ligget paa Stedet og have derved faaet en noget 
uregelmæssig Form. Inde i Ruinen ligge flere store Stenblokke, 
ligesom ogsaa Bagklippen er forbundet med Murene ved store, 
fastliggende Sten. Ved den 2‘ brede Indgang midt paa Ost- 
siden af den 34’ lange og 14 à 16‘ brede Indhegning stode 2 
store Sten. Umiddelbart ovenfor Ruin IT ligger den lille, men 
godt bevarede Ruin Ш, der ег 15‘ lang, 8‘ bred og har 3° 
tykke Mure. Hele Bagmuren er 5‘ hoj og bygget af udsegte, 
tildels flade Sten; men Muren har næppe veret meget hojere, 


at dømme efter de nedfaldne Sten. Indgangen har været paa 
den sammenfaldne Ostmur, tæt udenfor hvilken en 6° høj, lodret 
Klippe skiller den fra en skarpt betegnet og begrendset Afsats. 
Ruinen ryddedes og udgravedes, og der fandtes i den, foruden 
en forarbejdet Vegstens Stump, ogsaa nogle Stykker Ben af en 
lille Ko"). Omkring disse Ruiner ег der meget Krat. 

Ruin ХШ ligger раа en Bakke og er meget sammenstyrtet, 
men viser Spor af ret godt byggede Mure, der danne en Mengde 
Skillerum og Udbygninger, hvis nøjagtige Størrelse det dog er 
umuligt at bestemme, uden at den hele Ruin ryddes. To af 
Rummene vare 12 Skridt lange og 8 Skridt brede, medens de 
andre vare mindre. Ruin XIV er kun 6 Skridt i Kvadrat og 
bygget af store Sten, som sikkert tildels have ligget paa Stedet. 
Ruin XV er 9 Skridt lang og 6 Skridt bred og er bygget af 
store, tildels udsøgte Sten; den har Indgang mod NO. og er 
4a 5‘ høj. Виш XVI er 42‘-lang og 12’ bred, delt ved 2 
Mellemrum og har to Indgange paa den vestre Side. Muren, 
der er 3‘ bred og meget overgroet, er endnu i SØ.-Hjørnet 5‘ 
hej og bygget af store, men ikke meget udsogte Sten. En 
Del af denne Ruin udgravedes, og der fandtes i den, foruden 
Vegstens Stykker og Kulstumper, en c. 1’ stor afrundet Sten, 
hvori der var indridset eller indhugget 2 dybe og parallele 
Furer, den ene 4“ lang, og den anden, der sad midt for og tet 
ved den forste, 2“ lang; jeg lod den blive liggende, da jeg 
ikke antog, at den kunde have seregen Interesse, og Trans- 
porten af den vilde have veret besverlig. Ruin XVII er bygget 
af temmelig store Sten og er lang og smal med flere Skille- 
rum og en Udbygning. De øvrige Ruiner ere sammenfaldne 
og bevoxede; nogle ere byggede af udsøgte Sten og med 3‘ 
tykke Mure. Ruinerne VI og VII ryddedes og udgravedes, men 
der fandtes kun nogle ubetydelige Vegstens Stumper i dem, 
og Gulvlaget bestod som sædvanligt af Grus og Smaasten. 


) Bestemte af Professor Jap. Steenstrup. 


128 


Ruinerne ligge paa lave, lyng- og kratbevoxede Bakker, 
mellem hvilke der snoer sig smaa Vandløb. Terrænet stiger 
jævnt til de omliggende, frodigt bevoxede Fjelde, der kun et 
enkelt Sted, nemlig mod VNV., afbrydes af den nøgne Klippe. 
Herpaa er der bygget 2 temmelig store Varder; jeg nedrev det 
øverste af den højeste Varde paa den ene Side, men fandt intet 
indeni den. 

Mod ММУ. er der over lave, bevoxede Bakker Overgang til 
en anden stor Indsø, hvori der ligger en Mængde smaa Øer; 
muligvis er det til denne, at Grønlænderne have hentydet, da 
de fortalte Pastor Jørgensen om den store Indsø, ved hvilken 
der skal være «Ruiner baade paa de ved dens Bredder liggende 
Sletter og paa adskillige af Øerne i den». Dette er nemlig en 
af de største Søer i denne Egn og den eneste, hvori jeg har 
seet Øer, naar undtages de ovenomtalte to meget smaa Holme i 
den lille Indsø nærmest ved Kagsiarsuk. Den langt fremrykkede 
Tid tillod mig imidlertid ikke at foretage videre Undersøgelser 
af disse frodige Egne i det Indre af Landet. 

Naar man fra et højt beliggende Punkt kaster Blikket ud 
over denne Egn, sees den oversaaet af Indsøer, adskilte ved 
lavere Bakker eller højere Klippepartier. I det Hele taget gjør 
denne Egn Indtryk af at være mere aaben end Egnen nærmest 
ved Igalikofjorden mellem Kagsiarsuk og Ekaluit, hvorfor det vil 
vere rimeligere, at man her finder flere Ruiner end i den sidst- 
nævnte Egn. 

Vejen fra Kagsiarsuk til den ovenomtalte store Ruingruppe 
ved Amitsuarsuk Sø er hverken lang eller besværlig, og jeg 
antager, at den under gunstige Omstændigheder vil kunne til- 
bagelægges i 4 à 5 Timer. Jeg var imidlertid 5%/4 Time om 
Hjemturen, da den halve Vej tilbagelagdes i Mørke om Af- 
tenen, saa at man ikke altid fandt den bedste Vej, men maatte 
ofte kravle over stejle, besværlige Skrænter eller vade igjennem 
Sumpe. Udturen kan ikke komme i Betragtning; thi vi fandt 
først Ruinerne den anden Dag efter at have gaaet en lang 


129 


Omvej. Dog synes en 4 à 5 Timers Gang at have været tem- 
melig lang for de gamle Nordboers Samkvem med Havet, hvor- 
for jeg ogsaa antager, at den korteste og letteste Vej for dem 
har været ned til det Indre af Amitsuarsuk-Fjorden. Efter Arc- 
tanders Beskrivelse skulde man ikke tro, at Forbindelsen har 
veret til Kagdlumiut; thi han siger, at han tilbagelagde Vejen i 
«7 Timers hastig Gang»'). Jeg brugte paa to af mine Ud- 
flugter fra Kagdlumiut, paa hvilke jeg rigtignok ikke naaede 
disse Ruiner, men dog kom i Nerheden af dem, den ene Gang 
42 Time og den anden Gang 5/2 Time om Tilbagevejen; 
dog mener jeg, at Vejen fra Ruinerne ved Amitsuarsuk-So til 
Kagdlumiut kan tilbagelegges hurtigere end til Kagsiarsuk. 
Begge Gange, jeg gik de omtalte Ture, var det under meget 
ugunstige Omstændigheder, idet Regnen strømmede ned, saa at 
det var vanskeligt at gaa paa de glatte og stejle Fjeldsider og 
Stenskred, vade igjennem de opsvulmede, stride Elve og tillige 
ubehageligt at arbejde sig gjennem det høje, vaade Krat. Hertil 
kommer, at jeg den sidste Gang var ene, (idet min grønlandske 
Ledsager vendte om paa Halvvejen af Udturen, da Regnen be- 
gyndte, og han tillige blev syg), og det er en Selvfølge, at man 
under saadanne Omstændigheder paa vanskelige og ubekjendte 
Steder gaar forsigtigere og altsaa langsommere end ellers. 


Ruiner i den sydligere Del af Julianehaabs Distrikt, 


Ruinerne i Agdluitsokfjorden fik jeg ikke Lejlighed til 
at besøge paa Grund af slet Vejr i Forbindelse med mine Rejse- 
fællers Sygdom. 

I Unartokfjorden besaae jeg de meget forfaldne Ruiner 


4) «Samleren» 6te Bind, Side 1197, 


VI. 9 


130 


` 


ved Sarkarmiut, der ligge paa еп frodig, men sumpig Slette, 
som er bevoxet med Græs og Lyng. Nogle af dem ere 
byggede af ret gode og store Sten, men de ere fuldstændig 
nedsunkne i Terrænet. Den storste af de 6 til 7 Ruiner, der 
findes her, er 38 Skridt lang og 10 Skridt bred. Et Par hun- 
drede Skridt @S@. for den østligste Ruin staar en Vegstens 
Klippeblok op gjennem Lyngen. 

Paa den sidste Mils Vej er Fjorden meget smal og be- 


erendses af hoje, stejle Fjelde med takkede Tinder; nærved | 


Fjordens Kingua (Bund) har den kun en Brede af c. 150 Alen, 
idet store Morænemasser paa begge Sider afspærre for det 


Indre og gjennemstrommes af rivende Elve. Der ligger Ruiner 


NIELS 


TER 


= 
N 


Fig. 11. Unartok Kingua. (Groth.) 


et kort Stykke Vej oppe ved den brede Elv, der lober gjennem 
Dalen, som begrændses af 4 til 5000’ hoje, vilde, og forrevne 
Fjelde. Langs Elven er Dalen græsbevoxet, medens der i 
kort Afstand fra den kun findes Lyng; dog vare Græsengene 
imidlertid saa godt som oversvømmede, rimeligvis en Folge 


ee PT IL PE ЧЕ ЧЕ ee 


Es ar 


ct 


131 


af den overordentlig regnfulde Sommer. Her vare Ruinerne 
ligeledes meget sammenfaldne og overgroede, saa at det ikke 
var muligt at faae Maal af dem. Der er ialt 4 à 6 Stykker, og 
den sterste af dem udgravedes tildels, men der fandtes i den, 
som sædvanlig, kun nogle forarbejdede Stumper Vegsten og Jern. 


Ved Sarkarsuak (Igdlorsuit) paa Nordsiden af Sondre- 
Sermilik'), ligeoverfor Øen Angmalortok, ligger der en halv 
Snes overgroede og sammenfaldne Ruiner paa en smal Gresslette 
ved Foden af det jævntstigende, gresbevoxede Fjeld. Ruinerne 
ere mest byggede af butkantede Sten. 

Paa den modsatte Bred af Fjorden, ved Kanikitsok, findes 
der en stor Slette, der er vandet af 2 Elve. Ved den østligste 
af disse ligger c. 1000 Skridt fra Fjorden en Mengde Ruiner i 
flere Afdelinger. Nogle ere byggede af temmelig store Sten, 
men alle ere gjennemgaaende byggede af afrundede Sten og ere 
meget sammenfaldne og overgroede. — 

Længere inde i Fjorden, ved Itivdlersuak, gaar et Dal- 
strøg, der er let at passere, og hvis højeste Punkt kun er 550° 
o. H., over til Tasermiut. En meget rig Laxe-Elv løber gjen- 
nem Dalen, som er frodigt bevoxet med Gres. Høje, stejle 
Fjelde hæve sig paa-begge Sider, og mellem disse findes flere 
Isbreer. Omtrent 3/4 Mil oppe i Dalen, paa den nordre Side af 
Elven, hvor en Biely kommer fra Breen oppe mellem Fjeldene, 
ligger der en Gruppe Ruiner, hvoraf en ligger Vest for Bielven, 
medens der — efter Candidat Sylows Angivelse — ligger 30 
i 40 Stykker Ost derfor. De ere byggede af butkantede Sten, 
og de fleste ere sammenfaldne. En af Ruinerne er 59’ lang 
og 13'/2—231/o' bred, delt ved Skillevegge i fire Afdelinger og 
med 4 og 21/>' brede Dore. Murens Tykkelse er 21/2‘, og Mur- 
højden naaede enkelte Steder 4 à 5‘. Paa den nordre Side 


1} Søndre-Sermilik er undersøgt i 1881. 
9" 


132 


findes en skjæv lille Udbygning, der ligger 3° højere end den i 
øvrige Ruin. | 

Fra Bugten ved Itivdlersuak gaar ogsaa et Dalstrog i nord- 
østlig Retning ind mod det Indre af Fjorden. Her skal der efter 
Gronlendernes Angivelse findes to meget sammenfaldne Ruiner. 


Tasermiut ег en af Grønlands smukkeste Fjorde. Iblandt 
dens stejle og ejendommeligt formede Fjelde kunne nævnes det 
6350’ høje Nalumasortok, der har Form af en Kegle eller spids | 
Bikube, og hvis overste Del er aldeles glat, medens umaadelige 
Stenskred ligge ved dets Fod; det 4550‘ hoje Pingasut (9: tre), 
der staar omtrent lodret tilvejrs og ligner tre Fingre holdte 
tet Ш hinanden; Suikarsuak'), der er 5900’ højt og ligner paa 
Afstand en Kirke med Taarn; Putorugtok er 5000‘ hojt og har 
Form af en takket Pyramide; Napasorsuak, 4850‘ hojt, ligner en 
Obelisk, saa ene og lodret staar det ovenpaa de lavere Fjelde. 
Mange andre ejendommelige og ubestigelige Fjelde sees paa 
begge Sider i denne Fjord, medens. Dalstrogene mellem Fjeldene 
gjennemstrommes af store, rivende Elve og udmærke sig ved 
deres frodige Kratvegetation. I det Inderste af Fjorden komme 
to Isbræer ned over det meget stejle Terren; de ere i høj Grad 
kloftede og takkede og afbrydes af flere spidse Nunatakker. 
Jeg har ikke seet storre Samlinger Ruiner i denne Fjord, og 
de enkelte Ruiner, der findes, ere meget odelagte og gjore ikke 
Indtryk af at have veret saa godt byggede som de, der findes 
ved Igaliko-Fjorden, Tunugdliarfik og Nordre-Sermilik. 

Paa Nordsiden af Fjorden, с. 1/2 Mil fra Mundingen, ligger 
der ved Tasiusarsuk (9: en indelukket Bugt) en Del Ruiner 
(Tav. ХХХШ, a) paa en ret betydelig Slette, som er bevoxet med 
Lyng og Mos. Flere af Ruinerne stamme fra Gronlænderne 
og ere alle meget sammensunkne og overgroede. De ligge paa 


1) Se «Meddelelser om Grønland», 2det Hefte, Tav. IV, 


133 


Sydsiden af det smalle Indlob til Bugten, i hvis inderste Del 
der udmunder en brusende Ely. 

Længere inde i Fjorden skjærer en større, indelukket 
Bugt sig ind paa SO.-Bredden; den kaldes Tasiusak, og i 
dens nordligste Del ligge nogle Ruiner paa begge Sider af 
en laxerig Elv. Den vestligste Ruin er 20 Skridt lang og 8 
Skridt bred; den er bygget af runde Sten og er meget sam- 
menstyrtet og bevoxet. Ost for Elven ligger der 2 & 3 Ruiner, 
der ere c. 12 Skridt lange og 8 Skridt brede og ere ligesaa 
slet bevarede som den ovennævnte. Udsigten herfra er temme- 
lig vid, og iblandt mange ejendommelige Fjelde seer man herfra 
Tikaguta og Natinek (Natsinguak?), af hvilke det forste ligger i 
Bunden af Fjorden ved Friederichsthal. Omegnen er temmelig 
beyoxet med Krat, og Overgangen til Tasersuak, der ligger 
Nord herfor, er kort og let. Bag Ruinerne hever sig det 
4440’ høje Fjeld Angiartarfik, og ved Siden af dette det takkede, 
forreyne Putorugtok; fra det forste af disse Fjelde, der fra Syd- 
siden er let bestigeligt, er der en glimrende Udsigt over Taser- 
miut og Iluafjordens skjønne Fjelde. Flere Elve udmunde i 
Tasiusak, og i de Dale, som disse lobe igjennem, er der lette | 
Overgange saavel til Ilua som til Amitsok. 

Nord for Tasiusak ligger Indsoen Tasersuak, som for- 
bindes med Fjorden ved en c. 1500 Skridt lang, strid, laxerig 
Ely, Kugsuak. Med Hensyn til Beskrivelsen af denne smukke 
Sa med omliggende Dalstrog maa jeg henvise til «Grønland, 
geographisk og statistisk beskrevet» af Rink, И Del, Side 355 
og 163. Paa Sydsiden af Kugsuaks Udløb fra Tasersuak ligger 
en velbevaret og godt bygget Ruin (Тау. ХХХШ, b), der er 31‘ 
lang og 16Y2' bred, Murene ere 3’ tykke og paa flere Steder 
ligesaa hoje, byggede af udsøgte, flade Sten. Paa Sydsiden er 
der en 3'/o’ bred Indgang, udenfor hvilken der ligger store Sten 
с. 20° ud i Søen. Efter al Rimelighed er dette Rester af en 
Bro, der har været с. 5‘ bred. Dette er den bedst bevarede 
Ruin, jeg har seet i Tasermiut, men den er overgroet af Pile- 


134 


krat, ligesom ogsaa tet og højt Krat staar rundt omkring. 
Nord for Elven findes en temmelig betydelig og meget bevoxet 
Slette. Paa Nordsiden af Søen findes enkelte aldeles overgroede 
Ruiner. 

Den af Rink omtalte mærkelige Ruin ved Kingua ligger 
1/4 Mil oppe i den prægtige Dal, hvoraf der her følger en Af- 
bildning (Tav. XXXIV). Den ligger nær ved en stor Elv bag en 
210' høj Stenbakke, hvorpaa der staar en Varde. Ruinen 
(Тах. XXXII, с} er meget uregelmæssig og bygget mellem store 
Stenblokke, der have ligget paa Stedet, ligesom ogsaa store, af- 
rundede Sten ligge indeni den. Den er omtrent 17 Skridt lang 
og 10 Skridt bred; Murene ere byggede af Morænesten, ere 
4’ tykke og ба 7' høje og synes ikke at have været højere; 
paa dens nordøstlige Side ег en 31/2 Fod høj og 2/2 Fod bred 
Indgang. 50 Skridt længere inde i Dalen findes en Hule, der 
dannes af en stor Sten, som hviler med Omkredsen paa flere 
andre, hvis Aabninger ere udfyldte med opbygget Mur. Hulen 
var 10 Fod lang, 31/2 Fod bred og 4 à 5 Fod høj, og ved Ud- 
gravningen viste det sig, at den havde været benyttet af Grøn- 


. lændere. Murstykkerne nedreves tildels for at kunne faae den. 


udgravet. Lidt længere inde kommer en rivende Elv ned fra 
en Isbræ, der ligger i en Kløft mellem Fjeldene. De Brolev- 
ninger, der efter tidligere Beretninger skulle findes paa dette 
Sted i den brede Elv, ere ikke mer synlige, ligesom ogsaa 
Ruinerne paa den modsatte Bred af Elven skulle være meget 
sammensunkne. Mellem den omtalte Stenbakke, hvorpaa der 
er en Varde, og Tasersuak er Sletten dels meget sumpig, dels 


Serra sem nt ns 


skovrig, og jeg har her seet et Træ, hvis Stamme, der laa — 


henad Jorden, var 26” i Omkreds, medens et andet Træ havde 
en Højde af 16 Fod. 

Ved Koromiut, der ligger et Par Mil længere inde i Taser- 
miut og påa samme Side som Tasersuak, er der en temmelig 
stor, kratbevoxet Slette, i hvis Baggrund man seer det mægtige 
Fjeld Suikarsuak. Et Par hundrede Skridt Nord for en .bred 


135 


Ely findes temmelig store, men meget forfaldne og overgroede 
Ruiner. De ligge over 1000 Skridt fra Fjorden, mod hvilken 
Sletten danner en brat Skrænt. 

1'/> Mil længere inde i Fjorden og paa samme Side gaar 
et bredt Dalstrog ind i Landet. En brusende Elv, der kommer 
fra en Indsa, snoer sig gjennem Dalen og danner mindre Vand- 
fald ude ved Fjorden. Stedet kaldes Tasermiutsiak og har 
en udmerket skjon Beliggenhed. Mod Syd hæve sig de næsten 
lodretstaaende Fjelde Nalumasortok og Pingasut, mod Nord de 
kegleformede Fjelde Uviluit og Tasermiutsiaks-Fjeld, og netop 
fri af Uviluit sees i det Indre af Fjorden en Isbræ med flere 
Nunatakker. Mod Øst gaar Dalstroget dybt ind i Landet, i 
hvis Baggrund man seer hoje, vilde, takkede Fjelde. Egnen er 
bevoxet med yppigt Enebær-, Birke- og Pilekrat, som man kun 
med Besvær kan arbejde sig igjennem. I aabne Partier af dette 
Krat ligge meget forfaldne Ruiner, der ere beskrevne i G.h.M., 
hvorfor jeg kun skal gjøre et Par tilfojende Bemærkninger. Den 
nermest Elven liggende Ruin staar som en skarp, lyngbevoxet 
Forhejning i Terrænet og seer kun ud til at have været en 
Indhegning. Nærved den store, meget sammenfaldne Ruin 
ligger en lille (14 Skridt lang og 8 Skridt bred) Ruin, der lige- 
ledes er meget odelagt, og paa den lille Odde ved Landings- 
stedet og tet ved denne er der flere Rester af gronlandske Huse. 

En Gronlender havde hørt fortælle, at der bag den her- 
indenfor liggende Indso skulde findes Ruiner, men, da Egnen 
var meget kratbevoxet, og Regnen stadigt strømmede ned, vilde 
jeg ikke offre Tid paa at oplede disse. 

Paa den modsatte Bred, lidt lengere inde i Fjorden, ligger 
den betydeligste Ruingruppe, som jeg har seet i Tasermiut; 
den hedder Igfit (Тау. ХХХШ, 4) og ligger ved en brusende 
Ely paa et temmelig stærkt stigende Terren, som ег belagt 
med Rullesten, hvor imellem der voxede Lyng og Gres. Af- 
standen herfra og ind til Isbræen i Bunden af Fjorden er с. 1 


Mil. Ruinerne (8 Stkr.) ere byggede af Rullesten og temmelig 


136 


sammenfaldne; den største er 52° lang og 7'/2' bred, delt i to 
Afdelinger, de andre ere kun smaa, nemlig 10—15"/e‘ lange og 
6—8'/2' brede. 

Lige overfor den sydligste Isbre gaar et bredt Dalstrog, 
der er gjennemskaaret af en Ely, ind i Landet, og derfra er 
der let Overgang til Sermilik. Stedet hedder Itivdlersuak, og 
Dalen er meget bevoxet med Krat. Udsigten herfra") er glim- 
rende over de sterkt kloftede Isbreer og de ejendommeligt for- 


revne Fjelde og Nunatakker. 


Ruinerne ved Ikigait (Тау. XXXIII, e) ligge paa en lav 
Tange, der er bevoxet med Gres og Lyng. Tet bagved hever 
sig et meget stejlt Fjeld, og udenfor Kysten ligge flere lave Oer. 
Her ligge 6 Ruiner, der ere meget sammenfaldne og utydelige, 
og foruden disse findes her en Mengde Rester af gamle Gron- 
lenderhuse. De Sager, jeg modtog derfra af Gronlendere fra 
Ikigait (anforte i Fortegnelsen, Side 142), ere fundne ved Bort- 
skylningen af Jordsmonnet langs Stranden af den bekjendte 
Kirkegaard, hvorpaa der i sin Tid er fundet en Del Ligsten, 
Ligkleder etc. Jeg lod en Dag udgrave her og fandt, som og- 
saa tidligere er skeet, Skeletter i Ligkleder og en Ligkiste. 

Kisten var forferdiget af raat tilhugget Tre. Bundstykket, 
der var 5’ 6” langt, 18“ bredt ved den ene Ende, 15“ ved den 
anden, var forfærdiget af en Planke i Breden, og ved Hjælp af 
Trænagler var tillasket et Stykke paa 6“ i Længden. Bund- 
stykket var c. 1” tykt i Kanten og svagt udhulet i Midten. 
Sidestykket sad udenpåa Bundstykket, Endestykkerne ovenpaa, 
og Forbindelsen var tilvejebragt ved с. 2“ lange, stærkt til- 
spidsede Nagler af haardt Træ. Sidestykket, der var с. 5“ 
tykt, var gjennemboret af 6 Huller i 2 Rækker (foruden Hullerne 
til Forbindelsen med Bundstykket), og i disse var der indsat 
stærkt hensmuldrede Træproppe; det sad ikke lodret, men noget 


1) Se «Geografisk Tidsskrift, 1880», Тау. И. 


137 


udheldende paa Bundstykket. I Overkanten af Sidestykket var 
ingen Mærker af, at der havde været paaslaaet et Laag. 

Kun Bundstykket, det ene Sidestykke og de nederste Stumper 
af de с. 1“ tykke Endestykker fandtes sammenhængende, men 
faldt fra hverandre ved Berorelsen. 

Skelettet, der laa i denne Kiste, havde ingen Ligklæder 
paa; det var meget stort, saa at det synes kun at have kunnet 
faae Plads i den, naar det, som bemerket af Justitsraad 
Herbst, har ligget paa et tykt Underlag af Mos og altsaa til- 
dels over Randen af Kisten. 

I det Indre af Ilua-Fjorden!) ligger en Gruppe Nordbo- 
ruiner paa sterkt stigende Terren med frodig Vegetation imel- 
lem to Isbræer. Stedet kaldes Igdlorsuit. Her findes 4 Ruiner, 
der vende mod Syd og ere byggede af afrundede Sten, med 3! 
tykke Mure, som enkelte Steder endnu ere 2 à 3’ hoje. Man 
seer Spor af en 4’ bred Indgang og Skillevæg i en enkelt af 
Ruinerne; men forovrigt vare Sydveggene fuldstendigt ned- 
styrtede, og Ruinerne overgroede af Eneberkrat og Pil. 

Tæt Syd for dette Sted, paa den modsatte Side af den ene 
Bre, ligger atter et Par aldeles sammenfaldne og overgroede 
Ruiner. 

Ved den store Ely i det Inderste af Iluafjordens Arm 
Kangikitsok ligger mellem nogle Hoje et stort Stengjerde og 
Leyninger af to Bygninger. Det er sikkert dette Sted, der i 
С. В. M. omtales som liggende inderst i [luafjorden; men Gron- 
lenderne erklære, at dette er Levninger af gronlandske Boliger 
og Skydemure fra den Tid, da der fandtes Rensdyr i disse 
Egne. 


Ved at sammenholde de af mig besogte Ruingrupper med 


dem, der ere nævnte i «Antiquarisk Chorographie af Gronland»?), 


1) Undersogt i Aaret 1881. 
2) Grønlands historiske Mindesmærker ИТ. $. 795. 


138 


vil man se, at jeg langtfra har besogt alle Ruinerne i Juliane- 
haabs Distrikt; men jeg antager imidlertid, at en fortsat Under- 
søgelse hellere maa gaa ud paa nærmere at undersøge Egnen 
mellem det Indre af Tunugdliarfik og Sermilik samt. Egnen 
mellem Igalikofjorden og Agdluitsokfjorden end paa at besøge 
alle de ovrige i G.h.M. nævnte Ruiner. 

Planmæssige Udgravninger burde forelobigt udfores ved 
Kagsiarsuk i Igalikofjorden, ved Sigsardlugtok og ved den store © 
Ruingruppe i Nordre-Sermilik. 


Fortegnelse 


over Oldsager, fundne i Julianehaabs Distrikt. 


Kagsiarsuk i Tunugd- XXI, Gulvhojden. Tildels smeltede Klumper af 
liarfik. Klokkemalm eller lys Bronce. 

Slaggestykker. Forarbejdede 

Vægstens Stykker. 


Umiausat. IV, Gulvhojden. | Forarbejdede Vegstens Stykker. 
| Faare-Uld og Heste- (eller Ko-) 
Haar. 
Kakortok. Ruin X. Vegstens Tensten!) af conisk 
Form. 
Ruin Ш. | Bindemiddel mellem Murene. 
Sigsardlugtok. Ruin VI, Gulvhojden. | Brudstykker af en flad, kun 1” 


hej Bakke eller Skaal af 
Vægsten af noget bojet Form, 
med 3 parallele Striber ind- 
skaarne omkring Randen. 
Et afbrudt Ore af et Vegstens 
Kar. 
Hjornestykke af et fladt Væg- 
stens Kar med 3 Striber, ind- 
| skaarne langs den ene Side. 
| | Stort Somhoved. 


1) Svingvegt paa en Haandten (ogsaa kaldet «Spindesten»). 


139 


| 


Sigsardlugtok. | Ruin VI, Gulvhojden. | 


Igaliko. Ruin II. 
: Ruin Ш. 


Kagsiarsuk i Igaliko- | Ruin IT, Gulvhojden. 


fjorden. 


| Ш, nær Overfladen 
| Vestenden. 


Ш, Gulvhojden i 
Vestenden. 


Ш, Gulvhøjden i 
Østenden. 


1) Se Anmærkning Side 143. 


Ruin IV, Gulvhøjden. 
| do., lige over Gulvet. 
Affaldsdynge? v.VI. 


i 


3 Sænkesten til Laxegarn !) med 
gjennemborede Huller. 

S Brudstykker af Vægstens Kar 
etc., der have været anvendte 
til Sænkesten, med gjennem- 
borede Huller. 

Brudstykker af Vægstens Kar, 
Skaale etc. og andre forar- 
bejdede Stykker Vægsten. 

Nittet Jernnagle. 

Kulstumper. 

Jernstump. 

*) Et Stykke Klokkemetal. 

*) Et Stykke forarbejdet Væg- 
sten. 

Et Stykke af en Haandkværn- 
sten. 

Et Stykke af en Kværnsten 

med Hul i. 

Brudstykker af et Vægstens 

Kar; det ene med en frem- 

staaende Knop paa Yder- 

siden, det andet, der har 
været brugt til Sænkesten, 
med et indskaaret Kors. 

Brudstykke af et fladt Redskab 
af Hvalben. 

Nogle smaa Stykker Marienglas. 

Nogle forrustede Jernstykker. 

En sammensmeltet Klump af 
Ler og Glas. 

Stykker af Vægstens Kar. 

Kulstumper. 

Et 8” langt, 17/12 bredt og 
5/8" tykt, forarbejdet Stykke 
af Hvalben, gjennemboret 
paa 3 Steder. 

Brudstykke af et 1/3” dybt 
Vegstens Kar. 

Brudstykker af Vægstens Kar 
anvendte til Sænkesten. 

Halvdelen af en conisk Ten- 
sten af Vægsten med ind- 
skaarne Ornamenter. 


nw 


140 


Kagsiarsuk i Igaliko- 
fjorden. 


Ruin V. 


Mellem Ruin II 
og XIV. 


Ruin XIV. 


XIV, under Gulvhd. 
XV, Gulvhojden. 


Et 27/12” langt Brudstykke af 
en cylinderformet Gjenstand 
af Vægsten, der har Udseende 
af et Skaft. 

Brudstykke af en Vægstens 
Skaal anvendt til Sænkesten. 

Brudstykker af Skaale og andre 
forarbejdede Stykker Væg- 
sten. 

Slaggestumper. 

Senkesten, forarbejdet af et 
Stykke af et Vægstens Kar 
med Fod. Paa den ene Side 
er et Tegn eller Bomerke 
TD indskaaret. 

Vægstens Stykke, anvendt til 
Sænkesten, med et indridset 
Kors -+ paa hver Side. 

3 Senkesten. 

1 Stykke «Rulleben» (Astra- 
galus) af en lille Ko. 

Jernstumper. 

Brudstykke af et Vegstens Kar 
med et Kors X indskaaret 
paa dets ene Side. 

Sænkesten med en Fure, ind- 
skaaren paa hver af de 2 
Sider. i 

Stykke af et Vegstens Kar med 
et Par indridsede Girkelslag. 

6 forarbejdede Stykker Vegsten, 
anvendte til Senkesten. 

Brudstykke af en «Glittesten» 
(til at glitte Lin med) af 
stærkt glaceret, brændt Ler. 

Brudstykker af Skaale og Kar 
og andre forarbejdede Stykker 
Vægsten. 

ПуаШеп. 

Et Stykke Vægsten, hvori er 
indskaaret en 11/4“ lang, 3/4“ 
bred og 5/3“ dyb Fordybning. 

Brudstykke af en Vegstens 
Krukke, der har holdt c. 5“ 
i Tværmaal over Bunden. 


141 


Kagsiarsuk i Igaliko- XV, Gulvhojden. 
fjorden. 


Kagdlumiut Sø. Ruin VI, Gulvhojden. 


3 Brudstykker af Vagstens 
Skaale med indridsede Cirk- 
ler under Bunden. 

3 Brudstykker af store Veg- 
stens Skaale. Paa et af dem 
er indskaaret folgende Mo- 
nogram eller Bomærke |. 

Sænkesten med indskaaret Kors. 

2 Stykker af flade Vegstens 
Fade. 

1 Vegstens Tensten af conisk 
Form med indridsede Streger 
paa Over- og Undersiden. 

Brudstykke af et Vegstens Kar 

med cirkelrund Bund, hvor- 

under er indskaaret folgende 

ufuldstændige Bomerke Ÿ. 

Sænkesten med Tegnet X, 

indskaaret paa den ene Side. 

4 Senkesten, dannede af Brud- 
stykker af Vegstens Kar. 
Brudstykker af Skaale og 
andre forarbejdede Stykker 
Vegsten. 

Et bøjet Stykke af en Jernplade. 

Et lille ubestemmeligt Stykke 
Jern. 

2 Stykker rod Jaspis(?), hvoraf 
det ene synes at være et 
Brudstykke af en sleben Kile 
eller Oxe (fra Eskimoerne). 

Kulstumper. 

Halvdelen af en Vægstens Ring 
(Tensten?) med indridsede 
Streger paa Over- og Under- 
siden. 

Sænkesten af Vægsten med 
indskaaret Kors X paa den 
ene Side. 

Brudstykke (med Hul) af et fladt 
Vægstens Indfaldslaag til et 


— 


rhombeformet Каг. 
Sænkesten af et Stykke af et 

Vægstens Kar med 5 ind- 

ridsede concentriske Ringe. 


142 


u jr ee 


Kagdlumiut Se. 


Amitsuarsuk Se. 


Kingua i Unartokfj. 


Ikigait. 


| 
| 
| 
| 
| 


Ruin VI, Gulvhojden. 


Ruin Ш og XI. 

XVI, Gulvhojden. 

Ш, Gulvhojden. 
Gulvhejden. 


Strandbredden, der 
er udhulet af Søen. 
(Kirkegaard.) 


Vægstens Stykke med Hul, hvori 
der sidder et forrustet Stykke 
Jern. 

Vægstens Tensten af buet, co- 
nisk Form. 

Tvende, 1/2 Tomme tykke Væg- 
stens Skiver (dem ene er 
ufuldstændig), gjennembo- 
rede med 7 Huller i hver. 
Anvendelsen ubekjendt. 

Et lille Stykke udhulet Væg- 
sten. 

6 Brudstykker af Skaale og Kar, 
anvendte til Sænkesten. 

8 Stykker Sænkesten. 

Et Stykke forarbejdet Vægsten 
med et ikke gjennemboret 
Hul. 

Brudstykker af Skaale og Kar 
samtandre forarbejdede Styk- 
ker Vægsten. 

Brudstykker af Vægstens Skaale. 

Kulstumper. 

Taa af en lille Ko. 

2 Jernstumper. 

И STE Sean eee ВВ 
bred og 1!/s—1°/s“ tyk Sten 
af Rullestensform med kjen- 
delige Spor ved den tykkeste 
Ende af at have veret brugt 
til at hamre med. 

*) Brudstykke af en flad, kun 
1“ høj Bakke eller Skaal af 
Vægsten af noget bøjet Form 
med 3 parallele Striber om- 
kring Randen. 

*) Et forarbejdet Stykke Væg- 
sten. 

*) En rund Skive af Vægsten, 
1“ i Tværmaal og 4/4“ tyk, 
med Runen Y indridset paa 
den ene Side. 


Ikigait. Strandbredden, der | *) 3 hele og nogle Brudstykker 
| er udhulet af Soen. af Glasperler samt en Glas- 
(Kirkegaard.) knap. 


*) Et Stykke af et Blybeger. 

*) Et Trækors, 57/3“ højt, sim- 
pelt skaaret. 

*) Et Stykke af en Kvernsten. 

Kledningsstykker af grovt, ul- 

| dent Tøj. 


Stumper af en Ligkiste. 


Alle Sænkesten have et gjennemboret Hul. 
| De med *) betegnede Stykker ere ikke udgravede af Expeditionen, men 
| modtagne af Gronlænderne. 

Samlingen er afleveret til det oldnordiske Museum, og Stykkerne ere 
beskrevne og bestemte ved Godhed af Justitsraad Herbst. 


Anmærkning til 2det Oplag. 


De saakaldte «Senkesten til Laxegarn», der ere nævnte mange Steder 
i ovenstaaende «Beskrivelse af Ruiner i Julianehaabs Distrikt» og «Fortegnelse 
over Oldsager», ere «Veysten» (Kljästeinn) Dette er allerede antydet af 
Pingel i «Annaler for nordisk Oldkyndighed 1838—39», Side 251. Mange 
saadanne Sten findes i de norske Museer. De benyttedes i de saakaldte Op- 
standervæve til at stramme Rendegarnet med. 


XVI. 
XVII. 
XVIII. 
XIX. 
XX. 


144 


Fortegnelse over Tavlerne med Henvisning til Texten. 


Side 

Egnen ved Kakortok, seet Ost fra. . . . . . . . . . . . . 95. 

a. Situationsplan over Narsak paa Ilimausak-Halvoen .. 76. 

b. Situationsplan over Kagsiarsuk ved Tunugdliarfik 77—79. 

Ruiner ved Kagsiarsuk (Tunugdliarfik) .......... 78. 

Situationsplan og Ruiner fra Fjeldbygd ved Kagsiar- 

Sie home ЛЕ) 65666000 65 e e050 54004 79. 

Situationsplan og Ruiner fra Umiausat ved Tonnedliartk 81—83. 
ARE И ЕО ee en 81. 

Üdkieszumne (ll) Te РИ ИИ УИ с о особо à 6 ss 81. 

Situationsplan og Ruiner fra Kordlortok ved Tunugd- 

MAT ie) come NET EU AS, SOE or Ch ER NES 84—85. 

nummer vol IKordlortok ooo s05¢050000504500 85. 

Ruingruppe A mellem Kordlortok ved Tunugdliarfik 

Of Тама к орали. IE Bere. 0 oo oO oc 85. 

Biineruppe Brsammesteds. . ... 0. u. ea ean 87. 

Вот ре SAME TEAM ENNEMI Meet eee el seen 87. 

Ruineruppe 0 баллов е 15 NES see SR atten 88. 

Situationsplan over Isarok ved Tasiusak i Sermilik . . . 90—92. 

Ruinerhved stank cn. eet ENS eet RENE 90—92. 

Situationsplan over Tingimiut ved Tasiusak i Sermilik 92—95. 

Rie el WS IMAI deo Gas obo Goose poe ao à 93—95. 

Run er ve И ГАИ 6 Бо оборо сво особо 93—94. 

Run АА ИТ een eps Aa ES SES Gaga muses 94. 

Situationsplan og Ruiner fra Kakortok .......... 95—100. 

Kinks nine КЕ ОФ wie ово bo Bo SES SE 6 010.9 6c 96—97. 

Кике ved Ra RON tee RON INR 96-972 

Kirkeruin ved Kakortok, seet Vest fra . . . . . . . . . .. 97. 

a. Ruiner ved Markai. Tasiusak i Kakortokfjorden . . . 100. 

b. Ruiner ved Igdlorsuit. Kakortokfjorden. . . . . . .. 101. 

с. Ruiner ved Arpatsivik. Kakortokfjorden. . . . . . .. 102. 

d. Ruiner ved Ikinek. Igalikofjorden . . . . . . . . . . .. 103. 

e. Ruiner ved Igdlorsuit. Igalikofjorden . . . . . . . .. 103. 


Situationsplan over Sigsardlugtok ved Igalikofjorden 105—110. 


Tav. 


XXII. 
XXIV. 
XXV. 
XXVI. 
XX VII. 
XXVIII. 


XXX. 
XXXI. 
XXXII. 
XXXII. 


vi. 


145 


: Side 
SEES GAO SPAS a nue TOR. Es. ось... 106—110. 
MIME DAVE SSG ANUS TOK fate ee sis ee ees eo Sie wea 107. 
miner ved Siesardlustok еее. nen. 107—108. 
Situationsplan over Igaliko...............,.. 111—113. 
ect ПО ОВЛ 3. ne a see ren 111. 


a. Situationsplan over Kagsiarsuk vedIgalikofjorden 113—119. 
b. Situationsplan over Kagdlumiut*#/4 Mil fra Agdluit- 


о REA 123. 
Udkigsruin (I) ved Kagsiarsuk (lgalikofjorden), seet 

LOL А 5 SEER SEE BESET бор 114. 
Ruiner ved Kagsiarsuk (Igalikofjorden) ......... 114—115. 
Ruiner samt Oversigt over Udgravningen ved Kagsiar- 

Kae AlIKOLOLGEN) s 2. нае: ЕЕ 116—119. 
Ruingruppe ved Søen indenfor Amitsuarsuk...... 125—128. 
a. Ruiner ved Tasiusarsuk. Tasermiut......... 132. 

b. Ruin ved Kugsuak. Tasersuak ved Tasermiut . . . 133. 

c. Ruin ved Tasersuak Kingua. Tasermiut....... 134. 
Res sved efit: Tasermiut 2.0.0... 22 02.0% 135. 

2. [lan VEC TE oe on Er RE 136. 
авео нак иле ца. Nasermiut..... 240.000... 134. 


Fortegnelse over Textbillederne. 


Side 
Indhegning ved Ruingruppe B i Kordlortokdalen...... 86. 
Indhegning ved Ruingruppe © i Kordlortokdalen...... 88. 
ЕО ENE DER ak Om KOK оон le le Meta tte ie nette 98. 
HR AT VE (UMN KO. OK. fet Fates), EE 99. 
Dai SOU ER MER resco ste erst оо ee ana 100. 
IDE VEN ME RE ER 104. 
DENCH ES SAT ТОК 5 a 5 oi ic oe wee à date à Te 109. 
Ruiter АН ЗН) ved-Lealiko асе нее 111. 
ВО BUN) ved-Tealiko. еее 112. 
Indhegning (XI) paa en Klipppeafsats ved Kagsiarsuk (Igaliko- 
PROC ee lee eu Ne Len sci als: EEE 118. 
RO LS EA D ae ee Le dis stoders eee de 130. 

10 


RCA EL 


IV. 
Geographisk Undersogelse 
af 


Gronlands sydligste Del. 
Af 


G. F. Holm. 


1881. 


10* 


149 


Cap Farvel, seet Vest fra. 


Raa Grund af Forsommerens vanskelige Isforhold kom vi ikke 
til Ilua, der skulde vere Udgangspunktet for vore Arbejder, 
forend den iste Juli. Herfra rejste vi Syd om den nærmeste 
store Ø ud til Kekertat, nogle lave Smaager, der ligge her 
udfor. Da man herfra saae, at Storisen laa tet pakket ind til 
den store, østligere liggende © (Eggers 0), maatte jeg for denne 
Gang opgive at besøge Cap Farvel og gik NO. paa gjennem 
Sundet [kerasak. Den vestlige Bred af dette Sund hæver sig 
stejlt til høje, takkede Tinder, medens den østlige er lavere og 
afrundet, men herindenfor sees megtige, lodrette Fjelde (Akung- 
nait), mellem hvis vilde, forrevne Toppe der findes mindre Breer. 

Skjondt Sundet kun er c. to Mile langt, vare vi tre Dage 
om at passere det, idet tet Is med en rivende Fart satte her 
igjennem. Vi laa da gjerne i en dækket Bugt med ladet Baad 
og ventede paa at benytte Øjeblikket, naar en Rende dannedes 
i Isen paa Grund af Strømkæntring eller andre Aarsager; hurtig 
maatte Renden da benyttes; thi, ligesaa hurtig som den aabnede 
sig, lukkede den sig ofte igjen. 

Med stigende Vande løb Strømmen SV. paa og med fal- 
dende NO. påa. Intet Øjeblik var Vandet og dermed Isen i 
Ro. Under Strømkæntringerne gik Isen i rivende Fart i mod- 
satte Retninger midt i Farvandet og ved Bredderne. 


150 


Efter at være passeret dette Sund, gik vor Vej gjennem 
det brede Sund Ikek, hvis sydlige Bred bestaar af lave, gront- 
bevoxede Fjelde, mellem hvilke der gaar Dalstrog ind til Indlandets 
Klippepartier. Sundets nordre Bred begrændses lange Strækninger M 
af stejle, nøgne Fjeldsider. Derefter rejste vi ud til Østkysten о i 
gjennem Sundene Tunua, Kipisako og Kipingajak. 1 

| den vestre Bred af Tunua skære flere Bugter sig ind i 
Chr. IV's Ø, og i det Indre af disse Bugter sees hoje Fjelde. 
Ogsaa her i Sundet lob det faldende Vand Nord paa. Ved 
Lavvande løb Strømmen Nord paa i den østre Side af Sundet, 
men Syd paa i den vestre, medens store Malstromme kjorte 
Isen rundt i Midten. Paa begge Sider af Kipisako gaa Klip- 
perne stejlt ned mod Sundet, Landet var ode og goldt, og 
Sneen dækkede endnu store Strækninger. Det smalle, snoede 
Løb Kipingajak er paa det smalleste vist ikke mere end en halv 
Snes Fod bredt og fører ud til Østkysten. Her standsedes vi 
snart af Isen, som nu blev tættere og tættere og nødte os til 
at slaa Telt ved Kapiarfik, der ligger paa en © lige Nord 
for Kipingajak. Isen laa tæt ind til Landet og Yderøerne, kun 
mellem Øerne saas enkelte Steder aabent Vand, men det Sund, 
vi skulde passere, var i den nordligste Del fuldstændigt spærret. 

1 over 5 Dage kunde vi ikke komme videre, skjøndt Vejret 
var fortrinligt, og Kyststrækningen nordpaa farbar, naar først det 
smalle Sund var passeret. En Aften havde Isen aabnet sig lidt, 
og alt blev strax gjort klar til Afrejsen; men, inden Baaden var 
ladet, og vi kom hen til det vanskelige Sted, var dette igjen 
sammenpakket. Medens vi forsøgte påa at bane os Vej, frøs 
det aabne Vand bagved os, saa at vi nu maatte arbejde os til- 
bage gjennem Tyndisen til vor tidligere Teltplads. Det var 
imidlertid blevet Lavvande, og Transporten af vor Bagage og 
Baaden var derfor meget besværlig over de store Sten, som nu 
vare bedækkede med en tynd Skorpe Is. 

Alle de mindre Øer her omkring, ligesom den nærmeste 
Strækning af Chr. IV's Ø, have Kuppelform og ere temmelig 


151 


lave. Fjeldene ere aldeles nøgne for Vegetation, og det 
højeste Fjeld, der her findes i lang Omkreds, nemlig Kipin- 
gajak-Fjeldet, er ikke mere end 1700’ højt, medens de øvrige 
Fjeldkupler langs Stranden kun ere 7 à 800° hoje. Sneen laa 
ned til Vandgangen i Klofterne og Dalstrogene, selv naar disse 
vendte lige mod Syd; men vi havde ogsaa i Midten af Juli 
Frost om Natten, saa at Vandlob og Smaasoer om Morgenen 
vare dekkede med Is. 

Der fandtes mange Ruiner fra tidligere Beboelse paa den 
Ø, hvorpaa vi opholdt os. Jagten paa Sælhunde var ogsaa for- 
trinlig her i Sundet. Vor ene Kajakmand traf udenfor Sundet en 
Bjorn, og, da han først tvivlede om, at han kunde buxere den 
ind til Land paa Grund af den stive Kuling, jagede han den 
fra Kajakken i denne Retning. Da han imidlertid blev bange for, 
at den skulde undslippe ham, angreb han den og dræbte den 
med sin Lendser. Der blev stor Jubel, da han kom buxerende 
med den, og alle bombarderede Bjornen under Gledeshyl med 
Stene for at gjore deres Ret til Part i den gjeldende. Alle 
vare med til at hale den op paa Land og flense den, badende 
sig i dens Blod og gledende sig over dens 5“ tykke Lag Fedt. 
Stort var Fraadseriet i den utrolige Masse Bjornekjod, som for- 
teredes i de nærmest paafolgende Dage. Selhundekjod gad man 
ikke mere se til, og Gronlænderne gjorde sig neppe nok den 
Ulejlighed at gribe Riflen for at skyde de nysgjerrige Selhunde 
lige ud for vor Teltplads. 


Da Graah i sin «Undersogelsesrejse til Ostkysten» S. 51 
har draget i Tvivl, om Giesecke paa sin Rejse er kommet 
til Østkysten, saa har jeg, ved at følge Giesecke’s Dagbog, nøje 
undersøgt, hvad Vej han er rejst, og er da kommet til Over- 
bevisning om, at han rigtignok ikke — som han skriver — er 
taget gjennem Ikerasarsuak, ej heller er kommet til Aluk, men 
at han er rejst gjennem Ikek og Kipisako og netop har veret 
udenfor paa Ostkysten. 


152 


Den 16de Juli rejste vi videre fra Kapiarfik i stærk Taage, 
medens Isen bevægede sig med rivende Fart i Mundingen af 
Ikerasarsuak (Prinds Chr.s Sund). Da vi her vare inde i 
en temmelig aaben Rende af tilsyneladende spredt Is, mærkede 
vi pludselig, at Renden lukkede sig, og kun ved den yderste 
Anstrengelse lykkedes det os at komme over til en lille Klippeo 
paa den nordre Side af Sundet. Ligesom vi kom hertil, luk- 
kedes Renden, idet Isen med Brag tornede sammen, og vi 


bleve tvungne til flere Dages Ophold paa den lille, fuldstændig — 


øde Klippeø, der var 112’ høj. Vi sloge Telt i c. 80 Fods 
Højde i en af Isen udskuret Gang. 

Den nærmeste Del af Fastlandet, Nunatsuk, og Øerne 
der ligeover for, er forholdsvis lavt og bevoxet med frodig 
Vegetation, mellem hvilken der findes mindre Klippepartier. 
Det har sikkert tidligere været et stærkt befolket Sted, thi her 
fandtes mange Hus- og Telttomter samt Grave. 

Da Isen forhindrede os i at komme ind i Bugten Nord for 
Nunatsuk, hvorfra det havde været min Agt at undersøge Ind- 
landets Is noget nøjere, saa maatte vi foretage disse Under- 
søgelser fra Nunatsuk, hvorfra der var en lang Strækning til 
Isens Rand. 

Den 23de Juli rejste vi Telt c. 5 Kml. inde i Landet efter 
61/2 Times besværlig Gang over mange parallelt løbende Fjeld- 
rygge med mellemliggende, с. 700‘ dybe Dale og Kløfter. Store 
Snedriver eller mindre Bræer laa mange Steder i Kløfter og 
Dalstrog, endog i saadanne, der laa helt nede ved Havet og 
vendte mod Syd. En ret betydelig Bre gik under temmelig 
stor Heldning ned til en mindre Sø og hang ud over dens 
Rand i dennes halve Omkreds; Søen var opfyldt af den kalvede 
Is, hvoraf flere betydelige Stykker laa flydende i Vandet lodret 
under det Sted, hvor de vare brækkede af i Bræen. Nær ved 
Teltpladsen ved Nunatsuk laa en stor Snedrive op ad en stejl 
Klippe, saaledes at en c. 3 Alen bred Gang fandtes mellem 
Snedrivens lodrette Væg og Klippen; dette har formodentlig 


5 
| an gl Ml a 


153 


været Vindsiden af Fjeldet, da Snedriven dannedes, medens Sne- 
driverne paa Læsiden lægge sig klods op ad Fjeldene. 

Efter at vi havde rejst Telt nærved Toppen af det hojeste 
Fjeld i lang Omkreds, besteg jeg dette for at maale og for at 
udsoge, hvilken Nunatak der kunde have Udsigt til at give det 
bedste Udbytte ved at bestiges. Isen begrændsedes her mod 
Land af en Sa og en derfra udlebende Ву. Udfor Søen havde 
Isen det samme vildt forrevne Udseende, som ud for de kalvende 
Breer ved Havet, og en Mengde Isstykker, der svommede om- 
kring i Søen, viste ogsaa. at Isen kalvede ud i den. Vest for 
Søen var Isranden meget nem at bestige, og man kunde flere 
Steder se, hvorledes den var undergravet. Isen var overalt be- 
lagt med Sne, naar undtages de sterkt kloftede Partier ved de 
udskydende Breer og ved Soen.. Overfladen saae ud som en 
umaadelig Donning paa et stille Hav; ofte saae man Klippen 
rage op igjennem Donningens Top. 

Neste Dag gik vi Kl. 6 om Formiddagen fra Teltet for at 
gaa ud til den udsogte Nunatak. De parallelt lobende Fjeld- 
rygge bleve brattere, og alle Klofterne mellem dem udfyldtes af 
Seer og rivende Elve. Soerne vare enten omgivne af nesten 
lodrette Fjeldvegge, eller ogsaa skraanede brede Breer stejlt ned 
i dem og opfyldte dem med Kalvis. Bræerne vare ofte besver- 
lige at passere paa Grund af deres Stejlhed; vi maatte saaledes 
paa en af dem hugge os Trin for Trin ned af et с. 50‘ aldeles 
brat Stykke; et andet Sted maatte vi hugge Fodtrin paa en 
stejl Skraaning flere hundrede Skridt for at kunne passere 
horizontalt over den. Vi naaede først Kl. 11'/2 Isranden, der 
kun laa */4 Mil fra Teltet, skjondt vi ikke som den foregaaende 
Dag vare besværede af megen Bagage. 

Nærmest ved Isranden sank man kun 3 å 6 Tommer dybt 
i Sneen, der var grovkornet, usammenhængende og lignede Is- 
krystaller. Længere inde, hvor Isdækket var horizontalt og saae 
ud som Fortsættelsen af en Fjeldryg inde fra Landet, sank man 
endnu mindre i Sneen, som endda enkelte Steder var optøet 


154 


til Vandpytter. Her fandtes flere Tværrevner, der vare I à 2 
Fod brede, men meget dybe. Fra dette Sted aftog Sneens 
Fasthed jævnt, saa at vi den sidste halve Mil, forend vi kom til 
Nunatakkerne, sank Га 2 Fod dybt ned i den ved hvert Skridt, 
skjondt det endnu var den grovkornede, islignende Sne. Ner- 
mest ved Nunatakkerne havde Isen betydelig Stigning, saa at 
det derfor var vanskeligt at komme fra den snebelagte Is op 
paa Nunatakkerne. Stigningen fra Isens Rand til den nermeste 
Nunatak var 41/4°. 

Paa en lille Nunatak, som forst besteges, naaede Isen paa 
den Side, der vendte mod Isranden, nesten lige til Toppen, 
medens den bratte Klippeveg paa den modsatte Side, der vendte 
ud mod den store, senere bestegne Nunatak, som laa c.1 Kml. 
lengere borte, var flere hundrede Fod aldeles fri for Sne. 

Kl. 51/4 EM. naaede vi Toppen af den store Nunatak, der 
ег 3240’ høj og danner et Led i en Række Nunatakker, der 
strekke sig i VSV. og ONO., og hvis Lengderetninger gaa i 
samme Direction. Denne Nunatak ligner, ligesom flere af de 
omliggende, det bekjendte Fjeld Kitdlavat (Redekammen paa 
Julianehaabs Halvøen). Den har den samme takkede Kam, der 
aldrig har veret dækket af Isen, og ligeledes stejle Sidevegge, 
hvor Isen ikke kan faae noget Hold, og hvor den derfor ligger 
langt lavere end paa de ved Enderne nedstyrtede, veldige Sten- 
masser. 

En storartet Udsigt havdes fra Toppen, der laa 700 Fod 
over det højeste Punkt paa Isen. Mod Øst og Syd saae man 
ud til Havet, men mod Vest begrendsedes Udsigten af de 
pregtige, vilde, hoje Alpepartier indenfor Vestkysten, af hvis 
Fjelde flere gjenkjendtes; ligeledes mod Nord saas hoje Fjeld- 
partier, saa langt Øjet kunde række. Isen steg ikke mere ind- 
efter, men laa overalt i Høje og Dale, dannende sig efter 
det underliggende Terræn og den Mængde af Nunatakker, 
som fandtes i alle Retninger. Mange af de nærmere Nuna- 
takker kunde indordnes i parallele Rækker, mellem hvilke der 


x 
РУ 


tenté à fie tr. 


fm os mnt né sem à tuée radin sien tdi les ue Re a Эль 


155 

strækker sig Dalpartier ned mod de store Bræer i Bunden af 
Bugten, Syd for Kangerajuk. Den nærmeste af disse Bræer 
havde en ret betydelig Heldning og var gjennemskaaret af store 
Revner, der dannede Cirkelbuer med Hulningen ned mod Vand- 
fladen og naaede langt op i Dalen. Imod Nord saas en 
Rekke fjernere Fjelde, mellem hvilke der omtrent var lige 
stor Afstand, og som vare aldeles kledte med Sne, saa at kun 
de sorte Toppe stode frem som mørke Punkter, og de havde 
alle den samme Form af Kegler med stor Grundflade og lidt 
concave Sider. Man kunde ingen Morener se, hverken paa 
Isen eller paa Nunatakkerne, og, hvis der findes saadanne, da 
maa de ligge under Snedekket. 

Kl. 74/2 EM. forlode vi Toppen af Nunatakken. Vi gik 
ikke ned igjen til den jævne Isrand Vest for Seen; thi Gangen 
herfra til Teltet, der om Morgenen havde veret hojst besverlig, 
vilde nu i Tusmorket blive endnu vanskeligere, især da det 
flere Steder var umuligt at gaa den samme Vej tilbage, som vi 
vare gaaede frem. Vi gik derfor ned til Isranden Ost for Søen 
for at naa Landet omtrent ved Enden af den Fjeldryg, paa 
hvilken vort Telt stod. Vandringen forte os nu bagom det 
voldsomt kloftede Parti nærmest Seen. De sneklædte Steder i 
denne Omegn vare meget forrederiske, idet der her i Isen 
fandtes с. 10° brede Revner, der vare udfyldte med Sne, som 
det syntes, kun i c. 5 Fods Dybde fra Overfladen, og det var 
ofte vanskeligt at skjelne disse Revner fra den øvrige sne- 
belagte Is, idet kun Sneens hvidere Udseende og smaa For- 
dybninger langs Randene gjorde dem kjendelige. Længere nede 
ved Randen var Sneen helt borte fra den glatte, stærkt bølge- 
formede Isflade, som flere Steder gik over til meget kløftede 
Partier. 

Allerede Kl. 11/2 FM. kom vi til Teltet indenfor Isranden, 
øg vi havde saaledes kun været 6 Timer om Hjemvejen mod 
10 Timer om Udvejen, idet den længere Strækning, vi havde 
tilbagelagt over Isen paa Hjemvejen, gik rask i Sammenligning 


156 


med Vandringen paa det vanskelige Terræn paa Klipperne. 
Næste Dag gik vi med Telt og den ovrige Bagage tilbage til 
Nunatsuk. 

Gronlænderne, vi havde med paa denne Tur, vare be- 
undringsværdige ved deres Snildhed, Behændighed og Stedsands; 
paa mangt et Sted, som det vilde have veret umuligt for mig 
at passere alene, har en Haandsrekning fra dem let hjulpet 
mig over. 


Vi traf ved Nunatsuk sammen med 3 Hedningebaade, hvoraf 
de to vare fra Tingmiarmiut og en fra Umanak. Disse 
ledsagedes af 13 Kajakker, saa at det samlede Menneskeantal 
var mindst 30 foruden en Mengde Born. De logerede i 6 
smaa Telte og medbragte с. 50 Hunde med en Mengde Hvalpe. 

Den ene af disse Konebaadsbesetninger var den samme, 
som jeg ifjor traf ved Ilua. Det var dennes Agt at nedsætte 
sig iaar paa Vestkysten og lade sig døbe. Føreren af denne 
Baad havde 2 Koner, hvilket er et Tegn paa, at han var en 
god Fanger; men den ene af disse er det imidlertid Missione- 
rernes Agt at skille ham af med. Ved Aluk medte vi en fjerde 
Hedningebaad, der kom fra Akorninarmiut, og, ligesom de 
øvrige, var den paa Vejen til Ilua. Alle de Ostlending-Baade, 
jeg har seet, have veret af samme Storrelse som den, jeg 
Pag. 69 har opgivet Hovedmaalene paa. 

Ingen af Ostlændingerne, som jeg har truffet, have veret 
ved Angmagsalik (paa с. 661/>° М. Br.); thi Beboerne derfra 
drage mod Syd til Umivik og Umanak for at tiltuske sig de 
Varer, som Beboerne her faae fra Ilua. 

De hjembragte Ostlændingsager, (der ere afleverede til det 
ethnographiske Museum), har jeg dels tiltusket mig af Hednin- 
gerne, dels faaet eller kjobt af andre, der have tiltusket sig 
dem. Hedningerne vilde meget nødig skille sig af med deres 
Sager, saavel'Klæder som Redskaber; de gave gjerne til Grund, 
at Angekokken havde sagt, at de ikke maatte give disse Gjen- 


157 
stande bort. Dette gjaldt især om de med Perler besatte Hoved- 
baand, hvormed Mandfolkene holde deres lange, tykke Haar ind 
til Hovedet; thi Angekokken havde sagt, at den Mand, der skilte 
sig af med et saadant, vilde do. 

Ostlendingerne ere gjennemgaaende slanke, velskabte 
Folk med ovale Hoveder, og mange ere hoje med velformede 
Ansigtstrek, store smukke Tender, fremtrædende Neser og 
Skjæg. Disse Trek ere ikke eskimoiske; men derimod have de 
det store, stride, sorte Haar og de sorte (som oftest dog ikke 
skjævtliggende) Øjne, saavelsom de forbausende smaa Hænder 
og Fødder tilfælles med Eskimoerne. | 

Det er bekjendt, at Ostlændingernes Sprog ikke afviger 
meget fra Vestlændingernes, ligesom at deres hele Levevis og 
Charakter omtrent er den samme. 

Mange Beboere af den sydligste Del af Vestkysten have 
heller ikke eskimoiske Træk, idet det ikke er sjeldent mel- 
lem dem at finde hoje, slanke, kraftigt byggede Folk med ovale 
Hoveder. Dette er en naturlig Folge af, at Ostkystens Beboere 
efterhaanden have nedsat sig her. 

Det er rimeligt, at Ostkystens Beboere ere en Blan- 
dingsrace af Eskimoer og Europæer. Man har tidligere 
hentydet til, at disse kunde vere Efterkommere af Eskimoer 
og skibbrudne Sofolk fra den i Aaret 1777 paa Ostkysten af 
Grønland ødelagte Hvalfangerflaade'). Dette synes mig meget 
usandsynligt. De sidste Skibe af Hvalfangerflaaden, paa hvilke 
samtlige Skibsbesetninger (475 Mand) vare samlede, forliste paa 
611;° og 64° Brede, hvoraf følger, at Folkene maatte vere komne 
ind til den sydlige Del af Østkystens Beboere. Rigtig- 
nok have en Del af dem, der forliste paa 612? Br., søgt Nord 
efter langs Ostkysten, mulig for at soge Gjennemgang til Vest- 
kysten 1), men der er dog ikke megen Rimelighed for, at de ere 


1) С. Normann: «En Rejse langs Grønlands Østkyst i Aaret 1777.» 
Geogr. Tidsskr., 2det Bind, S. 59 og 55. 


158 


trængte langt frem Nord paa. Som paaviist af Capt. Normann, 
naaede over halvandet hundrede Skibbrudne over til Vest- 


"kysten, medens mange af Resten sikkert ere dede. Man maa ~ 


antage, at en Del af dem, hvis Skjæbne er ubekjendt, ligesaa 
vel som de, der reddede sig, maa have vidst, at de fra Vest- 
kysten kunde komme til deres Hjemstavn. Da nu Giesecke 
1806 — altsaa kun en Menneskealder senere — fortæller, at 
de fjerneste Ostlendinger fra Tid til anden rejste Syd paa 
for at handle med Sydlendingerne’), saa synes det be- 
synderligt, at det ikke skulde have lykkedes en af disse flere 
hundrede — hvis de havde levet — at komme tilbage til deres 
Hjemstavn; thi de kunde naturligvis ikke strax gaa over til den 
eskimoiske Levevis. Giesecke fortæller tillige om Sydlen- 
dingerne, at de ere mere velskabte og have en livligere 
Charakter, end de nordligere boende Gronlændere?). 
Graah skriver”): «Grønlænderne, som bebo den sydlige Del 
af Vestkysten, have i deres Udvortes lidet tilfælles med de 
egentlige Eskimostammer og med de Indfodte omkring Disko- 
bugten i Nordgrønland; Ostlændingerne synes mig at have 
endnu.mindre». Denne Forskjel i Udseende og Temperament 
fra Gronlenderne i Almindelighed har ikke alene Sydlændingerne 
endnu, men ogsaa Ostlændingerne, hvad der vel er en naturlig 
Følge af, at Sydlændingerne nedstamme fra Ostlen- 
dingerne. Det var da besynderligt, om Sydlendingerne alle- 
rede skulde have havt disse Trek tilfælles med Ostlendingerne, 
forend der kunde vere Tale om, at det fremmede Blod 
var kommet i dem. Selv om der tidligere end 1777 skulde 
vere kommet forliste Sofolk til Kysten, da er det usandsynligt, 
at de ere komne i saa stort Antal, saa at hele Befolkningen 
derved skulde have forandret Udseende, især naar man seer 


1) Giesecke's «Mineralogiske Reise i Grønland», Side 20 og 21. 
2) Smstds. Side 22. 
3) «Undersøgelses-Reise til Østkysten af Grønland 1828—31». Side 119. - 


| 


159 


hen til, at den Mængde Blandinger, der findes paa Vestkysten, 
dog for det meste beholde mange eskimoiske Træk. 

Det nævnte maa være tilstrækkeligt til at indse, at det ikke 
er paa den Maade, at Ostlændingerne ere blevne blandede. Det 
er meget rimeligere at antage, at Ostlændingerne ere en Blan- 
dingsrace af de gamle Nordboer og Eskimoer. Selv om «Oster- 
bygden» har ligget i Julianehaabs Distrikt, var det meget rime- 
ligt, at Resten af de gamle Nordboer maatte begynde at 
leve som Eskimoer efter Adskillelsen fra Moderlandet, og at de 
blandede sig med Eskimoerne; de ere da dragne om til 
de fortrinlige Fangepladser paa Østkysten, eller maaske ere de 
forjagne derhen af de nordfra kommende Eskimoer. 

At Nordboerne fuldstendigt maatte gaa over til Eskimoernes 
Levevis, har været en Livsbetingelse for dem, og, at de dermed 
ogsaa maa have antaget deres Seder og Skikke samt til- 
dels have faaet den samme Charakter, er atter en Folge af 
Levevisen. 

En Del hjembragte Kranier fra Hedningegrave i Omegnen 
af Ilua have eskimoiske Former”); men, da, som omtalt, Be- 
folkningen i de sydligste Egne er en Blanding af Ostlændinger 
og Vestlændinger, er den Mulighed dog ikke udelukket, at 
Ostlendingerne kunne nedstamme fra en Blandingsrace af Eski- 
moer og Nordboer. 


Modet med Hedningerne var uheldigt for vor videre Rejse, 
idet tre af vor Besætning, nemlig Styreren, den «bekjendte Mand» 
og en Roerske bestemte sig til at vende om og rejse tilbage 
med Hedningerne. Styreren gav som Paaskud, at det var hans 
Pligt som Katechet at folge med Hedningerne. Da jeg ikke 
kunde forhindre, at de forlode mig, og ingen af Hedningerne 
vare til at overtale til at ville folge mig, idet de gledede 
sig altfor meget til at se det lengselsfuldt imodesete Maal, 


1) Godhedsfuldt bestemte af Hr. Lektor Chievitz. 


160 


Ilua, saa maatte jeg fortsætte Rejsen med den yderst svage Be- 
setning, jeg nu havde tilbage. 


Jeg skal med et Par Ord omtale, hvorledes Temperatur- _ 


forholdene vare, medens vi opholdt os ved Nunatsuk. 

Af hosstaaende Liste over Vejr-lagttagelserne i den Tid, 
vi tilbragte der, vil det sees, at Temperaturen for det meste 
var højere, saasnart man fjernede sig fra Kysten; Forskjellen 
var endog den 26de Juli 67/2? i 770 Fods Højde og 1 Kwml. 
Afstand. Tillige vil man se, at i de 5 hele Dage, vi vare 
der, stod Thermometret ved Middagstid den 19de og 21de 
Juli kun paa + 1°.5 C. med stille Vejr; den 20de og 22de steg 
Thermometret ved Middagstid til 4°.5 med ostlige Vinde, samt 
den 27de til 17°.5 med stiv vestlig Kuling. Sundet ud for 
Nunatsuk var i denne Tid sterkt pakket med Is, medens denne 
udenfor Øerne var spredt. 

Uden at ville tillægge disse faa lagttagelser nogen videre 
Betydning, synes dog deraf at fremgaa, at Temperaturen 
under de nævnte Omstændigheder stiger, saasnart man 
fjerner sig fra Kysten, samt at, medens Stille giver 
en meget lav Temperatur, give østlige Vinde en 
noget højere, og vestlige Vinde en forholdsvis meget 
høj Temperatur og optræde, ligesom Sydosten i Vest- 
grønland, med Charakteren af Fohn!). 

Overgangen den 27de Juli fra den høje Temperatur af 
17°.5 til 4°.8 fandt Sted i meget kort Tid, vistnok i mindre 
end en halv Time. Efterat vi vare afrejste fra Nunatsuk og 
sikkert kun havde et Par Graders Varme, medens vi roede mel- 
lem Isen, kom der gjentagne Gange kvælende varme Pust aldeles 


1) Dette er mulig kun bevirket af lokale Forhold paa Sydspidsen af Landet, 
idet Graah særlig fremhæver, «at alle vestlige Vinde give her (paa 
Østkysten) klar Luft og stræng Kulde, hvorimod Søvindene medføre en 
mildere Temperatur og næsten altid Sne». (Undersogelsesreise . . . . . 
Side 116.) 


И 


— PT 


161 


Nunatsuk. Juli 1881. 


Sted. к, Bar. | © Vind. 
= = 
2 PEN LH ани 18 8 Е. | 7581) 2.3 Flau ostlig 
22 Sos ce cer 119 ТЕ. | 761.6] 05 Stille 
me. | — |12Md.| 760.6 |: 15 do. 

høj Top. 1 Купи. fra Havet a 38. 173191. 5:5 
2 er 91 Е. | 760.1 |-+-0.5 
Bee ek 120 7 F. 761.6, 2.5 Stiv ONO. (Nigek) 
2505. |—|12Ma. 76133 | 4.6 do. 

‘hej Top. 1 Kvml. fra Havet | — | 6 E. | 739.2 | 4.0 do. ( 
ST er I | 94 Е. |761.6 | 13 
ee [21] 5 F. | 759.5| 2.0 Stille 
В .... |—| 9 F. 7578 | 6.0 

'0' høj Top. 1 Купи. fra Havet | — | ШВ 1322| 750 
И: |—|12Md.| 755.8 | 14 
В .....|= |9. | 753.5 5 
sg (A RER 22 M0 8 1753.34 2.0 Stiv NO. 
И. . —|2 6. | 753.3 45 Flau ONO. 
sis a — | 10Е. | 753.8 | 5.0 Stille 
ner 23| ТЕ. | 755.4| 65 do. 

D' Højde. 4 Kvml. fra Havet | — | 11 E. | 732.6 | 10.5 

do. [= | зв | 7334 | 90 
do. D BN) a | Tel do. 
40‘ høj Nunatak....... ES аа 
Dees I 7. |— 71 E. | 673.0, 8.0 
D Højde. 4 Купи. fra Havet |25 11 Е. 738.8 
do. —| 9 F. | 740.9 | 123 Flau NV. 
do. —| 1 E. | 738.5 | 14.0 | 
do.” I-|9E. |736 | 105 
do. 1561 5 F. | 734.6! 108 Stille | 
 Hojde. 1 Kvml. fra Havet | — 81 F. | 736.6 | 12.5 
Rah, 2 I-|9 FF. |7580| 6.0 do. 
nd...) — | 10E. | 756.6 42 | 
en wart 27 8 F. 1753.2 | 15.5 Stiv V.(Avangnak) 
> —|12Md.| 7518 | 17.5 do. | 
Re 157 ЗЕ. |7513| 43| Flau østlig 


11 


Vejr. 


Taage 
Klart 


Overtrukket 


Skyet 


Taage. Tyndis. 
Skyet 
Taage. Stovregn 
do. do. 
Regn 
Taage 
Regn 
Overtrukket 
Klart 


Klart 


Klart 


Klart 


Skyet 


162 


momentant ned fra Fjeldene, for strax igjen at afløses af den 
lavere Temperatur. 


Ved Aluk traf vi atter, som omtalt, sammen med én Hed- 
ningebaad. Heller ingen af dennes Besætning eller de med- 
følgende Kajakmænd kunde jeg faae til at følge os. Min Besæt- 
ning, som allerede ved Nunatsuk havde borttusket alle ikke 


strængt nødvendige Klædningsstykker og Gjenstande for Kasi- 4 


giak-Skind og Bjorneskindsstumper, blottede sig nu i den Grad, 
at de kun beholdt nogle daarlige Kledningsstykker tilbage paa 
Kroppen. 

Sterk Taage og Regn forhindrede os i at se, hvor tet 
Isen var beliggende paa Strekningen herfra til Kangerajuk; 
vi gik derfor ind igjennem det smalle Sund mellem Kekertat- 
siak og Fastlandet. Paa hele Strekningen mellem Nunatsuk og 
Bugten Syd for Kangerajuk treder Isen saa godt som lige ud 
til Kysten; foruden at der her er 4 større og 7 mindre Isbreer, 
seer man [sen mange Steder henge ud til Randen af de ikke 
hoje, men lodrette Klipper. 

Breerne have alle et meget vildt, forrevent Udseende med 
Revner paa Kryds og tværs. Højden af Breendernes Brudflader 
over Havet varierer vel mellem 25 og 100 Fod. Heldningerne ere 
meget forskjellige, jeg antager mellem 5 og 45°, og de største 
Heldninger findes paa de smaa Bræer. Flere Steder saae man 
i Bræerne Porte, omkring hvilke der fandtes halvcirkelformede 
Revner med Porten som Centrum. En af de mindre Breer 
naaede kun med sin halve Brede ned til Sundet, hvorover 
den havde en lodret Højde af с. 25‘, den øvrige Halvdel hvilede 
c. 100' over Sundet paa den stejle, glatskurede Klippeside, over 
hvilken man kunde se, at den kalvede, thi paa dens Ende- 
flade, der var c. 40' høj, saas flere Steder friske Brudflader. 
Rigtignok kalve de fleste af de herværende Bræer, men den 
Mængde Isfjelde, som laa her i Sundet og i Bugterne, vare 
for store til, at de kunde hidrøre derfra; de maa være førte 


herned fra nordligere Breder. Da vi naaede Kangerajuk, 
blæste det op med vestlig Vind, der kom i sterke Kast ned 
over Fjeldene; vi maatte derfor legge op paa Forbjergets søndre 
Side i en lille Bugt, der skjærmedes af udenforliggende Øer. 
Klippen var meget gold og ode uden den ringeste Vegetation. 
Den ydre Del af Halvoen, hvis yderste Punkt Kangerajuk er, 
bestaar af flere 1200 til 2200‘ høje Toppe, adskilte ved dybe 
Klofter og Bugter. 

Efter at have tilbragt flere Dage her i stærk Regn og 
Taage, klarede det endelig op den 3die August, og man saae 
nu, at Isen saavel nordpaa som sydpaa var meget spredt. Be- 
setningen, som forevrigt havde veret meget flink, negtede nu 
paa det bestemteste at rejse videre, idet de antoge, at de vare 
for svage til, iser uden bekjendt Mand, at gaa ind i de 
isopfyldte Stromfarvande i den ildeberygtede Fjord Kangerd- 
lugsuatsiak}). 

Paa Tilbagevejen lagde Isen os ingen storre Hindringer 
ivejen; vi gik derfor udenom Tugdlerunat og den sydligste 
store О, som Graah har kaldt Eggers 9. 

Tugdlerunat udmerker sig ved sine megtige, nogne, 
nesten lodrette, hvidgraa Fjelde med mange Spidser og er gjen- 
nemskaaret af flere Pegmatitgange. Enkelte Steder helder 
Granit-Klippen ud over Havet, og umaadelige Stenblokke vise, 
hvormeget der styrter ned derfra. Stærk Brending stod op 
ad de bratte Klippesider, hvor det ikke var muligt at lande, 
og heftige Vindkast, som hyppigt kom ned fra Fjeldene, satte 
Isen i stærk Fart, saa at Manovreringen derved blev meget 
vanskelig. Tugdlerunat ligger Nord for det brede Sund 
(ikek), der skiller den sydligste store © fra Chr. IV's © og er 


7) Missionær Brodbeck ved den herrnhutiske Mission i Friedrichsthal 
har senere besogt Kangerdlugsuatsiak-Fjorden, hvor han har seet en 
gammel nordisk Ruin af Størrelse og Udseende som de, der findes ved 
Ikigait. Den laa paa en særdeles smuk og frugtbar Slette, som kaldes 
Narsak. «Nach Osten», Side 69. 

l'E 


164 


sikkert den af Captain Normann paa Sokaartarchivets «Skizze- 
kaart over Syd-Grenland 1863» benævnte Cap Hoppe. 

Øerne Umanak, Saningasok og Avatdlersuak ere alle 
temmellg høje og rundtoppede, men de øvrige Øer her omkring 
ere ganske lave. I den sydligste Ende af Avatlersuak gaar et 
stort Hul tværs igjennem Øen i Retningen fra Ost til Vest. 

Den sydligste af Grønlands store Øer ender mod 
Syd i flere meget bratte Forbjerge, adskilte fra hinanden ved 
° dybe Fjorde. Forbjergene se alle omtrent ens ud; de have et 
с. 1000‘ højt, stejlt Affald mod Havet og et overordentlig ode 
og vildt Udseende. Indefter hæve Fjeldene sig langsomt til 
betydelige Hojder, dækkede оуепраа af umaadelige, forvittrede 
Stenmasser. En Undtagelse herfra danner den sydligst gaaende 
Halve, idet den saavel sydfra som fra Ost og Vest danner 
stejle, vildttakkede Fjelde, der ved en c. 1000 Skridt bred, lav 
Tange skilles fra den sydligere liggende Umanarsuak, der er 
с. 900° hej og har en rundagtig Form, ligesom andre Fjelde af 
dette Navn"). Paa Tangen findes umaadelige Sammenstyrtninger 
fra begge. Sider, medens Midten bestaar af større og mindre 
butkantede Sten, hvilende paa Sand, altsaa en Havdannelse, paa 
hvilken der fandtes en lille Ferskvandssø. Endel Drivtræ laa 
opskyllet paa den vestre Bred af Tangen. Kun et enkelt Sted, 
nemlig i en bred Kløft paa den østre Side af Umanarsuak, saas 
frodig Vegetation, ellers var der i vid Omkreds ikke Spor deraf. 

Candidat Sylow saae her en Bjørn, som han saarede; da 
den derefter gik tilsøs og krøb op paa et Stykke Is, gik vor 
Kajakmand ud efter den og forfulgte den fra Isstykke til Is- 
stykke, indtil den var dræbt efter at have faaet 5 Skud. Han 
havde derefter det møjsommeligste Arbejde med at transportere 
den over Isstykkerne til aabent Vand, hvorfra han med Kajakken 
kunde slæbe den i Land. Kajakmanden, der vist i det højeste 
var 20 Aar gammel, udviste herved en utrolig Snildhed, Kraft 


1) Se Træsnit Side 149. 


x 
eee 


a ee dl à 


165 


og Behændighed, idet han ene havde halet Bjornen fra Vandet 
op paa en Isskodse, medens vi alle kun med Moje fik den 
trukket op paa Stranden. 

Umanarsuak er det sydligste Punkt af den store Ogruppe 
og maa sandsynligvis derfor vere det, som man benævner 
Cap Farvel. Udenfor dette Forbjerg ligger, i indtil en halv 
Mils Afstand, mange lave, rundtoppede Зтаавег og Skjær. 
Umanarsuaks sydligste Punkt fandtes at ligge paa 59° 45° М. Br. 
og 43° 53° V.L.; som bekjendt, er Cap Farvels Beliggenhed tid- 
ligere bestemt paa lang Afstand fra Landsiden af Captain 
Graah og fra Sosiden af Captain Normann. Disses Bestem- 
melser fandtes paa det nermeste overensstemmende med Stedets 
Beliggenhed. 

Vest for Umanarsuak findes endel Skjer, hvoraf nogle ere 
blinde, og stærke Malstromme udfor Fjorden Kangia besverlig- 
gjorde Manovreringen i Isen. Forbjerget, der ligger Vest for 
Umanarsuak, hedder Kangersuak kujatdlek (paa Dansk «det 
sydligste Forbjerg»); det har en lavere Skrent og mere afrun- 
dede Former end de østligere Forbjerge og det Indre af Øen. 
Herfra gaar endda en lille Odde Syd paa ud i Havet. Paa dette 
Forbjergs østre Side findes endel lave, afskurede Øer; men 
mange flere ligge mellem dette og den store vestligere 0. 
Omtrent SV. for Forbjerget ligge -c. 3 Kml. tilsøs to noget 
større, men ligesaa lave Øer, der kaldes Nunat, og disse be- 
søges undertiden af Kajakker, naar Grønlænderne staa paa Klap- 
mydsefangst paa Kekertat. 

Paa Ostsiden af den store ©, der ligger Øst for Паа, 
findes et beboet Sted, der hedder Igdlorsuatsiait. Herfra 
gaar et Sund Nord i. Det er smalt og begrendset af meg- 
tige, stejle Fjelde med vildt forrevne Takker og Spidser i de 
mest forbausende Former. Af Fjeldene her udmerker sig især 
Tornarsuk - Fjeldet ved sine dristige Former og næsten lod- 
rette Vegge. Det nederste Stykke af Fjeldene er dog, ligesom 
i de andre Sunde, afskuret af Isen, og enkelte Steder findes 


166 


Stenras paa det nederste af Fjeldsiderne. Den nordligste Ende 
af dette Sund spærres tværs over af en Demning, Itivdliak, 
der bestaar af butkantede Sten og falder tor ved Lavvande. 

Paa Nordsiden af Ikek gaar et Par Indskeringer ind i 
Chr. IV's 0. Ved Indlobet til disse ligger et beboet Sted, der 
hedder Sarkarmiut (9: de, der bo paa Solsiden). Her var 
fortrinlig Fangst, og store Mengder af Spek og uopskaarne 
Selhunde laa henslengte paa Strandbredden. 

Den storste af Indskeringerne hedder Tangnera, og dens 
Bund skilles kun ved en umaadelig Sammenstyrtning, der næppe 
er 1000 Skridt bred, fra Fjorden Mamak, der gaar ind fra 
den østlige Ende af Øen. Paa begge Sider af Tangnera og 
dens Forlængelse hæver der sig høje, nøgne Klippevegge, som 
lidt fra Fjorden ere aldeles bratte og have mange horizontale 
Afsatser. Selv i Dalstrogene findes ingen Vegetation, og flere 
smaa Breer sees i Klofterne paa Fjeldsiderne. 

Fra Tangnera gaar der mod Nord en anden Indskering, 
Tasiusak. Det smalle Indlob til denne begrendses af lodrette, 
om ikke udhengende Klippevegge. Mod Ost begrendses denne 
Fjord af hoje Fjelde, og fra en Fjeldtop i det Indre kunde 
man saavel se ned i Ikerasarsuak, hvortil der forer et 
Dalstrog, som ud igjennem Kilertitak og dennes Forlen- 
gelse, Ikerasak, ud til Havet. Fjeldet var aldeles nøgent og 
bestod af en Mengde horizontale Afsatser, som meget besvær- 
liggjorde Bestigningen. Paa vestre Side af Fjeldet laa en stor 
Bre, som dog ikke naaede helt ned til Fjorden. 

Niakornak, ved det vestlige Indlob til Ikerasarsuak, er en 
450". høj Klippepynt, der er aldeles afglattet af tidligere Is- 
masser, der have gaaet gjennem Sundet. Mange Steder er 
Klippen her sleben helt blank, dog ikke i storre, jævne Flader, 
men som om den var bearbejdet af et umaadeligt Huljern og 
med aldeles spejlblanke Udsnit. Lige indenfor i Ikerasarsuak 
kommer en bred Bre under en betydelig Heldningsvinkel ned 


mellem de hoje Fjelde. Ved dens Fod er en Sandbanke, som 


4 
4 
1 


jævnt sænker sig ned i Sundet, der paa dette Sted danner en 
storre Bredning. 


Udenfor Iluafjorden ligger Øen Pamiagdluk, hvorpaa 
Handelsstedet Ilua ligger. Den østlige Del af denne © er lav, 
bakkeformet med store Indskæringer og Indsøer, medens den 
vestlige Del dannes af et takket Klippeparti. 

lluafjorden er sikkert Grønlands smukkeste Fjord. Den er 
begrændset af mægtige, stejle Fjelde, hvis vildt takkede Tinder 
antage de dristigste Former. Flere af Fjeldene ere over 6000' 
høje, og de fleste ere ubestigelige. Mellem Fjeldene i den 
inderste Del af Fjorden gaa 2 store og 5 mindre Bræer ned i 
denne, medens mange smaa hænge i Kløfterne mellem Fjeldene. 
Alle Bræerne ere meget forrevne og takkede. Bestandig hørtes 
Dundren og Bragen, der enten hidrørte fra en af de store 
Bræers Kalvning eller fra en Lavine, der fra en svimlende Højde 
styrtede ned fra en af de mindre Bræer. Den ene af de store 
Bræer kommer fra NNV., den anden fra NO. I Baggrunden 
af den første af disse, hvis Brede er 2380', sees store Fjeld- 
partier. En Mængde sorte, parallelt løbende Linier, der aldeles 
følge Bræens Snoninger og ligge omtrent over hele Breden af 
Bræen, betegne Moræner. Man seer derimod ikke Sidemoræner 
langs de stejle, ubestigelige Klippesider. Mange Sidebræer 
komme under store Heldningsvinkler ned gjennem Kløfterne af 
Fjeldsiderne. Hovedbræen ender i en lodret Brudflade med mange 
Spidser og Takker og har en Højde af с. 150° over Vandet. 
Dens Heldning ег с. 5!/2°. I en Afstand af с. 1000 Alen foran 
denne brede og hoje Bre var Dybden af Vandet 110 Favne 
med meget mudret Bund; mere turde vi ikke nerme os den 
paa Grund af dens hyppige Kalvninger, som satte Fjorden i 
stærkt Oprør og opfyldte den inderste Del med Is. De største 
kalvede Isstykker, som jeg har seet fra denne Bre, have neppe 
veret mere end 25 à 50000 Cubikfod, og de dannes ved Af- 


Styrtninger fra Breen. Vandet i den indre Del af Fjorden er, 


168 


som sædvanligt, farvet melkehvidt af de mange Afløb fra Is- 
bræerne. 

Mellem de 2 store Breer kommer en mindre, der er 1850‘ 
bred, ligeledes gjennem et Dalstrog. Mellem denne Bres Fod 
og Fjorden ligger en Та 2000 Skridt (eftersom det er Hej- 
eller Lavvande) lang Sand- og Grusslette, der gjennemstrommes 
af Elvene, der danne Aflob fra Isen. Udfor dens nordre Ende 
findes ingen Endemorene, medens man ved dens sondre seer 
en saadan, der er с. 100° høj og bred og tiltager i Størrelse 
mod Sydkanten. Denne Morene er maaske fortrinsvis dannet 
af en Sidebre, som paa dette Sted stoder til Hovedbreen og 
kommer med stor Heldning ned gjennem en Kloft mellem høje 
Fjelde. Den har sikkert sin Begyndelse i en flad Snemark 
paa Toppen af et over 4000‘ højt Fjeld. 

Den 17de August besteg jeg Hovedbræen. Den yderste Del 
af Isen var snefri, kornet og fast med stærk belgeformet Overflade 
og en Del Revner. Affaldet mod Enden var belagt med Grus 
og Ler. Efterhaanden som man kom lengere ind paa Isen, 
blev den bolgeformede Overflade regelmessigere, og mange Elve 
snoede sig i Fordybningerne. Her laa to parallele с. 20° hoje 
Morener раа с. Уз og ?/s af Bræens Brede. Paa den sydlige 
Side kom en stærkt kløftet Sidebre ned gjennem en Fjeldkloft; 
den skod en betydelig Moræne foran sig ud paa Hovedbræen. 

Efter at have passeret noget over !/4 Mil op ad Breen fra 
Randen, paa hvilket Stykke den havde en Stigning af 61/:°, 
kom vi til et overordentlig kløftet og takket Parti, der var aldeles 
umuligt at passere; vi søgte derfor ind til Sidemorenen paa 
den nordre Side over en chaotisk Sammenstyrtning af umaade- 
lige Isblokke. Vi fulgte derpaa Morenen, der var с. 70‘ høj og 
200‘ bred, indtil det kloftede Parti paa Isen var passeret, hvor- 
paa vi igjen gik ind paa denne og satte Cours efter Nunatakken 
i Midten af Dalstroget. 

Isen havde her helt forandret Charakter. Den var belagt 
med kornet Sne, hvori vi dog kun i det højeste sank с. 1 Tomme, 


169 


og den var gjennemfuret af en Mængde bredere og smallere Revner 
tværs paa Bevegelsesretningen. Revnerne vare alle udfyldte 
med Sne og bemerkedes kun ved Sneens hvidere Farve i disse. 
Skjondt Sneen ogsaa i disse Revner kun syntes at vere 4 à 5‘ 
dyb, viste det sig dog enkelte Steder, hvor vi vare nodte til at 
gaa over dem, al Sneen ikke desto mindre formaaede at bere et 
Menneske; undertiden sank man rigtignok dybt i, men holdtes 
da oppe af For- og Eftermand. Enkelte Steder, hvor Sneen 
var styrtet ned i Revnerne eller af anden Grund var borte, 
kunde man se ned i blaa, svælgende Afgrunde. Stigningen var 
her kun 5°. Breen udvidede sig nu betydeligt, men begrend- 
sedes af meget hoje, nesten lodrette Fjelde, medens flere Nuna- 
takker hævede sig i Midten. [sens Overflade lignede her, lige- 
som paa Østkysten, en voldsom lang, men ikke meget høj 
Denning. Da vi nærmede os Nunatakken, var Isens Stigning 
gjennemsnitlig 20°, i Begyndelsen mindre, senere storre, idet 
Sneens Overflade dannede en concav Bue op ad Nunatakken. 
Den sidste Strekning var det umuligt at gaa op ad den stejle, 
glatte Sne uden forst at hugge Fodtrin i den, hvilket imidiertid 
gik meget nemt; thi, saasnart den øverste faste Skorpe var gjen- 
nemhugget, lob Sneen som klare Perler ned ad Skraaningen, 
saa at man kun behøvede at skrabe lidt i den. Isen strakte sig 
til en Højde af 2950‘ op ad Nunatakken, og samme Højde havde 
den paa de rundt om liggende Nunatakker. 

Nunatakken havde en Højde af 3290’ og laa omtrent en 
Mil indenfor Isranden. Udsigten fra den var meget begrendset, 
idet ubestigelige, mellem 5 og 6000’ hoje Fjelde pau Ost- og 
Vestsiden borttog meget af den. Mod NV. saas flere af de 
Fjelde, som jeg havde maalt fra den Nunatak, vi havde be- 
steget paa Østkysten. Isen steg ikke indefter, men sænkede 
sig jævnt ned mod еп Indsø, der vel omtrent laa 5 à 600'0. H. 
Fra et 4200’ højt Fjeld ved den inderste Del af Fjorden havde 
jeg en ligesaa begrændset Udsigt, og heller ikke derfra kunde jeg 
se den bestegne Nunatak paa Østkysten, men ved at se andre 


170 


Fjelde fik jee Sikkerhed for, at ingen dækkende Indlandsis findes 
i den sydligste Del af, Gronlands Fastland. Paa dette Fjelds. 
nogne Top, i hvis Nærhed der laa en Snemark, og hvis Over- 
flade var planeret af Sne og Is til en Slette af Grus og Smaa- 
sten, fandt jeg et Renshorn. Dette, synes mig, tyder paa, at 
denne Egn for ikke lang Tid siden maa have veret meget 
mere fri for Is end nu, da store Breer gjennemskere den paa 
Kryds og tvers, og Vegetationen er indskrenket til de lavere 
Partier ved Fjordene. 

Den bestegne Bre skal efter Gronlendernes Sigende vere 
i stærk Tiltagen, idet den skal have begravet en Gruppe Nordbo- 
Ruiner, der laa paa Nordsiden af Dalstroget; endnu findes 4 
saadanne Ruiner udenfor Isbræen. (Omtalt S. 137.) 

De 5 mindre Breer komme under store Heldningsvinkler 
ned over de hoje, bratte Fjelde; en enkelt af disse naaer ikke 
helt til Vandfladen. Jeg skal lidt nøjere beskrive en af disse, 
nemlig den, som ligger mellem den store Isbre fra NNV. og 
den bestegne. Den nævnte Bre kommer ned fra et stejlt, 
с. 5000!’ højt Fjeld. Øverst ligger snebedækket Is mellem Fjel- 
dets Spidser, men strax nedenfor antager Isen et forrevent Ud- 
seende og hænger ud over den stejle Klippevæg. Senere finder 
Isen lidt Fodfæste paa det horizontale Stykke over en Ham- 
mer, hen over hvilken den udbreder sig til Siderne, hvor den 
faar et roligt Udseende og er dækket med Sne; men Trykket 
bagfra er for stort, og den styrter ned paa den ovrige takkede Is, 
idet den har medtaget et Stykke af Klippen, som den har om- 
sluttet. Hyppig Dundren og Bragen forkyndte Nedstyrtningen 
af Laviner, der bestode af Is, Vand og enkelte Stenblokke. 
Længere nede kommer Breen ud paa et Terren med ringe 
Heldning og har der Udseende af en bred, rolig Strøm med 
bolgeformigt, glat Isdække, gjennemfuret af Smaaelve, der danne 
Soer og tilsidst forsvinde i dybe Isbronde. Breden af Breen 
var her с. 1200’. Paa Overfladen, der langs med Randen var 
aldeles grus- og lerbelagt, saas overalt skarpkantede Sten i 


171 


alle Størrelser; de store: laa fuldstændigt frit ovenpaa Isen, 
medens de smaa vare nedsmeltede i dybe, cylindriske Huller. 
Langs Isranden laa her с. 25‘ høje, brede Moræner, og udenfor 
disse viste endnu hojere Morenevolde, der nu tildels vare over- 
groede, at Breen tidligere havde veret storre. Enden af denne 
Bre, der var c. 75‘ høj og meget kløftet og takket, strakte sig 
lige ned til Vandfladen, hvor store Sten ved Lavvande viste 
dens Endemorene. Den gjennemsnitlige Heldningsvinkel af 
Breen fra 2000 Fods Højde var 261/4°. 

Foruden de her nævnte Bræer findes der endnu i det Indre 
af Iluafjorden mange smaa, der henge omkring i Klofterne 
mellem Fjeldene eller ligge i skaalformede Fordybninger paa 
Siden af Fjeldvæggene. Disse ere omgivne af halvcirkelrunde, 
forholdsvis store Morener. 

Det Indre af Iluafjordens største Arm, Kangikitsok, er 
begrendset af stejle, nogne Fjelde, hvis nederste Del er dækket 
al grontbevoxet Stenras. 1 denne Fjord findes 2 Isbreer 
paa hver Side. Vilde og forrevne, som sædvanligt, komme de 
ned over Fjeldene under en stor Heldningsvinkel, men naa 
ikke til Fjordens Vandflade.- Paa Siderne sees store Side- 
morener, medens Endemorenerne strekke sig ud i Fjorden og 
danne Pynter i denne. Fjorden har fuldstendig parabolsk Form 
og ender i en bred, parabolsk Dal, som gaar over til Taser- 
miutsiak ved Fjorden Tasermiut. Den samme Heldning, som det 
yderste af Dalen har, nemlig 13/4°, fortsættes ud i Fjorden. I 
denne Dal findes 6 betydelige Breer, 3 paa hver Side; flere af 
dem komme ud gjennem større Dalstrog, og Aflobet fra dem 
alle gaar ned til Kangikitsok. Paa modsat Side af det mægtige 
Fjeld Ulamatorsuak gaar et andet Dalstrog over til Kingua- 
dalen ved Tasersuak (Tasermiut), i hvis inderste Del der ligger 
et imponerende, kegleformet Fjeld, som sees i Baggrunden paa 
Тау. XXXIV. Her findes mindst 5 Brwer, hvoraf den, der ud- 


munder i selye Bunden af Kinguadalen, er ret betydelig, har 


172 


en meget haj Endemoræne og snoer sig under en stor Held- 
ning ned mellem Fjeldene. 

I det Inderste af Iluafjordens Arm, Kangerdluk, udmunder 
en temmelig stor Bre, der har en Bredde af 3500‘ og kommer 
ned gjennem et Dalstrog, i hvis Baggrund man seer flere 
Fjeldtoppe. Den har store Side- og Endemoræner, og mellem 
disse og Bræen strommer der Elve gjennem en smal Sandslette 
til Fjorden, hvis Bund falder tor ved Lavvande. Herfra findes 
en meget bekvem Overgang til Tasersuak i Tasermiut. Efter at - 
man er steget noget over 600’ tilvejrs, kommer man til en 
stor, gresbevoxet Slette, der gjennemstrommes af en bred Ely, 
som kommer fra en betydelig, meget kloftet Bre midt i Dal- 
streget. Breen kommer fra Nordsiden af Dalen og har dannet 
en stor Endemoræne. Dalens højeste Punkt ligger kun 1000‘ о. Н., « 
medens de 2 Dalstrog fra Kangikitsok naa til 1800’ 0. H. 

Sundet Torsukatak er paa begge Sider begrendset af 
hoje, bratte Klipper, ved hvis Fod der ofte findes mægtige, 
srontbevoxede Stenras. Paa Fastlandssiden hæve Fjeldene sig 
til over 4000 Fods Højde i flere Rækker sønderrevne Fjeld- 
kamme, der ere adskilte ved store Spalter, og paa den modsatte 
Side af Halvøen sænke Fjeldene sig jævnt med stærkt forvittret — 
Overflade til Havet. 

Øen Nunarsuak er høj, og dens Sydside har samme Ud- | 
seende som de omtalte store Øers sydgaaende Forbjerge. Toppen | 
bestaar af mægtige, løse Klippeblokke. Paa dens vestre Side, 
der dækkes af lave Øer udenfor, findes et ret frodigt bevoxet 
Stykke Underland. 

Alle Øerne herfra til Nanortalik ere meget lave og 
have afrundede Former. Ligeledes er Fastlandet indenfor ofte 
lavt; det eneste betydelige Fjeld langs denne Kyst er det bratte, 
takkede Natinek (Natsinguak?), der ег 3800‘ højt. 


| det Indre af Tasermiut (omtalt $. 132—136) udmunde 


to storre Breer. Den sydligste af dem kommer under en ringe 


173 


- Heldning ud gjennem et Dalstreg, 1 hvis Baggrund man seer et 
vildt Alpelandskab med spidse, takkede Fjelde. Bræen er, som 
sædvanlig, meget kloftet undtagen dens yderste Del, der er 
bakkeformet og belagt med Grus og Smaasten. Udenfor Isranden 
ligger et betydeligt Antal Volde og Hoje af Grus og Sten, der 
tidligere have bedækket Isen, som nu er smeltet bort. Kun et 
enkelt Sted staar denne Bre endnu ud til Fjorden, hvor altsaa 
Kalvninger endnu kunne finde Sted. Paa Siderne findes ret 
betydelige Moræner. Efter Grønlændernes Udsigende skal der 
paa det Sted, hvor denne Bræ nu ligger, tidligere have været 
en Kirkegaard fra Nordboernes Tid. 

Den anden Bræ kommer under en stor Vinkel ned mel- 
lem høje Fjelde, og flere spidse Nunatakker rage op over 
dens Overflade. Den staar med lodret Brudflade ud i Fjorden 
og stiger til en Højde af mindst 5000’, hvilken Højde den alle- 
rede har с. %/4 Mil indenfor Randen. Steenstrups Maalinger 
af dens daglige Bevægelse i Midten gav i 1876 с. 12’. 


I Mundingen af Søndre-Sermilik (omtalt S. 131) ligge de 
store Øer Amitsok og Angmalortok. De have for det meste 
bratte Skrænter ud mod Fjorden, medens Fjeldene paa Fastlandet 
paa begge Sider af Fjorden mange Steder ikke træde helt ud til 
Stranden, men efterlade langs denne smalle, lavere Partier, der 
ere opfyldte af Moræner og forvittrede Masser. Fra Fjeldene 
gaa umaadelige Stenras ofte ned til Fjorden og danne Pynter 
ud i den. Højere oppe paa Fjeldene sees store, skaalformede 
Fordybninger, der mod Fjordsiden omgives af Moræner, og bag- 
ved hvilke Fjeldene hæve sig til betydelig Højde; dette er de 
gamle Lejer for mindre Breer. Fjeldenes Højde er mellem 
4 og 6000". 

Ved Itivdlersuak gaar et stort Dalstrog, der er let at 
passere, over til det Indre af Tasermiut. Det hojeste Punkt 
i Dalstroget ligger с. 550° 0. H., og en meget laxerig Elv 
gjennemstrommer den med Gres frodigt bevoxede Slette. Hoje, 


174 


stejle Fjelde hæve sig paa begge Sider, og mellem disse Fjelde 


findes 4 Bræer, hvoraf den sterste, der kommer Nord fra og | 
пааег helt ned i Dalen, har sit Afløb til Tasermiut, medens de 
andre, hvoraf 2 fra Sydsiden, ere smaa og have Afløb til — 


Sermilik. 


I Sermilik findes kun een Bre, som er værd at nævne,… 


nemlig den store, 4600’ brede Bre, der ligger i Forlængelsen 


af Fjordens inderste Del. Dens lodrette Brudflade er fra Vand- — 
spejlet over 150‘ høj. Heldningen paa den yderste Strekning | 


indtil en Krands af Nunatakker, der ligge с. %/4 Mil indenfor 
Isens Rand, er kun с. 31/2°, men fra Nunatakkernes Fod bliver 


/ 


den betydelig storre. En gammel Gronlender har fortalt, at 


han som Barn havde plukket Krekkeber paa den midterste af 


de nuværende Nunatakker, som dengang laa udenfor Isens Rand. 

Saavel om Iluafjorden som om Tasermiut og Sermilik vide 
Grønlænderne altsaa at. fortælle, at Isen i Løbet af de sidste 
hundrede Aar er tiltagen betydeligt, og det samme synes ogsaa 
Fundet af Renshornet i Iluafjorden åt tyde paa; men endnu tyde- 
ligere taler herfor selve Landskabet, saavel paa den østre som paa 
den vestre Side af Landet, med den sneklædte Is, der ligger i 
Høje og Dale, og som ikke formaar at tildække selv de lavere 
Fjelde, naar de blot have bratte Sider, som Vinden kan holde 
fri for Sne. Jeg antager derfor, at Isen tiltager paa den sydligste 
Spids af Grønland og vil mulig med Tiden, især i den øst- 
lige Del af Landet, komme til at danne et næsten horizontalt 
Dække over det Hele, med andre Ord, vil gaa over til at blive 
Indlandsis. 


Den sydligste Del af Grønlands Vestkyst bestaar 
af vildt takkede Fjeldpartier, der ere indtil 6 à 7000‘ 
høje"), og gjennemskæres af mange, tildels parallelt løbende, 


1) Alle de paa Kaartet noterede Hojder ere ikke anførte, fordi det er særlig 
hoje Fjelde, men kun fordi det er kjendelige Spidser, hvis Hojde jeg har 


175 


dybe Fjorde, mellem hvilke der flere Steder findes Dalstrog, som 
fore fra den ene Fjord til den anden. Fjeldsiderne ere som 
oftest ubestigelige, og Toppene danne forrevne Fjeldkamme. 
Isen har aldrig dækket disse Fjelde, men har tidligere, ligesom 
nu, kun samlet sig i Dalstrogene og Klofterne mellem Fjeldenes 
Toppe. Hojderne aftage osterefter, ligesom ogsaa Fjel- 
denes vilde Udseende taber sig i denne Retning. I Nærheden 
af Østkysten ere Fjeldene sjeldent over 3000‘ høje. 

De store sydlige Øer have fuldstændig Fastlandets Cha- 
rakter, og flere af Sundene imellem dem ligne ogsaa, ligesom 
de ovennævnte Fjorde, voldsomme Spalter i Klipperne med 
stejle, sønderrevne Sider, hvis nederste Del dækkes af umaade- 
lige Stenras eller bære Spor af tidligere Isvirkninger. Blandt 
de mest charakteristiske Farvande, der se ud som umaadelige 
Spalter, kunne nævnes: Torsukatak, der danner Indlobet til Ilua- 
fjorden, Tangnera paa Chr. IV's Ø, samt Sundet ved Itivdliak. 
Øerne skifte ligesom Fastlandet Charakter østerefter, dog er 
der flere, som fuldstændig afvige fra det østlige Fastlands Ud- 
seende ved deres stærkt takkede Spidser og lodrette Vægge; af 
saadanne kunne nævnes Tugdlerunat og den Vest herfor liggende 
Pamiagdluk. 

Ved at se ind over det Indre af Grønlands Sydspids, 
viser det sig, at Indlandet ikke er fuldstændig dækket af Is, 
hvorigjennem der rager enkelte Fjeldtoppe op, men at den vest- 
lige Del er et pragtfuldt Bjerglandskab med umaade- 
lige, sammenløbende Bræer, medens den lavere, østlige 
Del er dækket af et Lag snebelagt Is, som ligger i Høje 
og Dale efter det nedenunder liggende Terræn, og op over 
hvilket alle Fjeldtoppe rage. Dette gjælder idetmindste for 


havt Lejlighed til at maale enten fra en udstukken Basis eller fra høje 
Udsigtspunkter. Alle Fjeldene heromkring ere ligesaa høje eller ere 
snarere højere, idet jeg som oftest kun har kunnet maale de lavere, 
umiddelbart ved Kysten liggende Fjelde, som mulig have skjult Udsigten 
for mig til bagved liggende, endnu højere Partier. 


176 


Strækningen Syd for en Linie mellem det Inderste af Tasermiut 
og Kangerdlugsuatsiåk-Fjorden !). 

Medens der paa Fastlandet findes Bræer overalt mellem 
Fjeldene, ere de naturligvis sjeldnere paa Øerne, og de største, 
jeg der har seet, ere påa Chr. IV's Ø ved Tasiusak kingua og 
Kardlortaut. 


Som Udgangspunkt for medfølgende Kaart har jeg antaget 
Julianehaabs Længde for at være 46° 0' 44" Vest for Greenwich 
efter Captain Graah's Bestemmelse. Den Del, som ligger 
Nord for Julianehaabs Brede, er for største Delen kaartlagt 1. 
1876 og er omtalt af Steenstrup i «Meddelelser om Grøn- 
land» , Hefte 2, Side 30. Paa denne Del af Kaartet er der 
derfor kun foretaget Suppleringer og mindre Ændringer. 

Syd for Julianehaabs Brede har jeg været nodt til at basere 
Kaartet paa astronomiske Bestemmelser, nemlig Breder og Azi- 
muther; thi, da Gronlands Sydspids er et hojt og vildt Bjerg- 
landskab, har jeg, for ikke at vere tvunget til mange Stationer, ” 
ofte kun kunnet skære til et enkelt, tidligere bestemt Punkt. 
Som Basis for Kaartlegningen fremtræder altsaa Brederne. der 
ere fundne ved circum-meridiane Højder af Solen og ere obser- 
verede med Pistorsk Cirkel over kunstig Horizont. De ved 
Brede bestemte Steder ere ved Triangulering forbundne med 
høje Fjelde, hvorfra jeg hår kunnet maale Azimuth til tid- 
ligere bestemte Punkter. Fra disse direkte eller indirekte ob- 
serverede Steder har jeg da indskaaret Omegnens kjendelige 


1) Vistnok maa man meget nordligere for at finde Indlandsisen, mulig 
nordenfor Julianehaabs Brede; thi jeg har idetmindste hverken iaar 
eller i de tidligere Aar, jeg har været i Julianehaabs Distrikt, seet Ind- 
landsis sydligere, skjøndt flere gode Udsigtsfjelde have været bestegne. 
Den nærmeste Del af det Indre har viist sig som Fjeldlandskaber med 
mægtige, mellemliggende Breer, medens den fjernere har havt Udseende 
af umaadelige sneklædte Bjergpartier. 


177 


Fjelde. Paa Basis af 2 ved Brede og Azimuth bestemte Punkter 
har jeg dannet Triangelnet. i 

Detailtegningen er ofte udført ved at supplere Croquiser 
med Sigter, hvis Afstande ere fundne ved Hjælp af Udsigts- 
fjeldets Højde — der for det meste er maalt baade terrestrisk 
og ved Barometer — i Forbindelse med Depressionsvinklen til 
Øer, Fjorde og Sunde, hvis Vandlinie var synlig. Større Dele 
af de ydre Kyststrækninger (f. Ex. fra Julianehaab til Nanortalik) 
ere alene aflagte efter Croquiser, som paa Rejserne ere tegnede 
fra Baaden ved Hjælp af Compas og Uhr og derefter indtegnede 
mellem de observerede Steder. 

Til de terrestriske Maalinger er anvendt en lille Theodolit 
og et Stampfersk Niveller-Instrument med Mikrometerskrue. Til 
Længderne er benyttet et Lommechronometer, men. Længde- 
differentserne ere kun undtagelsesvis anvendte til Kaartets Af- 
lægning, nemlig naar ingen anden Stedbestemmelse havdes. 
Resultaterne af de astronomiske Observationer ere optagne i 
efterfølgende Tabel Side 191—192. Ved Opmaalingen og Højde- 
bestemmelserne er forøvrigt gaaet frem efter den i «Meddelel- 
serne» tidligere beskrevne Maade"). 

Det medfølgende Kaart er en formindsket Copi af de til 
Søkaartarchivet afgivne Originalkaart for 1880 og 1881. 

Til denne geographiske Fremstilling af Grønlands sydligste 
Del skal jeg her føje de Oplysninger, som min Ledsager, Can- 
didat Syløw, har leveret mig om Mærker efter Isens tid- 
ligere større Udbredelse og om Bjergarterne i de 1881 
berejste Egne, samt en af mig samlet Fremstilling om Stor- 
isens Udbredelse i Davisstrædet samme Aar. 


1) iste Hefte Side 22 og 2det Hefte Side 117. 


vi. 12 


178 


„Раа det nordligste af os besøgte Punkt paa Østkysten, Kange- — 
rajuk, viste Foden af Klippen ved Lavvande tydelige Skurstriber fra « 
МУ. til S@., og sydligere saas en Mengde smaa Skjær, som vare 
afrundede og aldeles glatslebne. Egnen nordfor Prinds Christians Sund 
og den østlige Del af Chr. IV's @ havde den samme ejendommelige — 
Kuppelform med næsten regelmæssige Halvkugler stillede ved Siden 
af eller ovenpaa hinanden. Skurstriber kunde derimod paa denne 
Strekning intetsteds iagttages, vistnok fordi den syenitiske Bjergart, 
som her danner Hovedmassen, er altfor meget underkastet Forvittring. 

De højere Partier af den sydligste Del af Grønland have et over- — 
ordentlig ode og vildt Udseende, og Bjergtoppene ere saa takkede og 
spidse, at de aldrig kunne have veret skurede af Isen. De lave 
Skjær og Øer langs Østkysten havde dog Skurstriber i Retning ONO. 
eller NØ. til VSV. eller SV., og enkelte Steder, især den sydlige Del — 
af den Ø, hvorpaa Handelsstedet Pamiagdluk ligger, saavelsom Smaa- 
øerne deromkring, vare afrundede paa samme Maade som Landet ved 7 
Julianehaab og nordpaa. i 

Flere Steder fandt vi Jættegryder, som f. Ex. nærved Toppen 
af Kipingajak-Fjeld, paa en lille Ø udfor Tugdlerunat og paa et Nes M 
lige sydfor Narsak (Friedrichsthal). Den ene af Jættegryderne paa 
sidstnævnte Sted var 2 Fod 9 Tom. lang, 2 Fod 3 Tom. bred 
og 4 Fod dyb; i to Fods Højde var den fyldt med Sten, hvoraf M 
de øverste og større vare ”/2—1 Fod i Diameter og afrundede som | 
Rullesten, medens de nederste og mindre vare blandede med Grus 


og kun paa Kanterne afrundede. Jættegrydens Form var en temmelig 5 


regelmæssig Cylinder med halvkugleformig Bund, og noget fra Bunden 
udvidede den sig lidt; ved Hojvande overskylledes den aldeles, saa | 
at de afrundede Sten vel nærmest skylde Bolgeslaget deres Form. 
Det 1/4—1/2 Mil lange Næs var lige indtil Narsak dækket af umaade- 
lige Morænedynger med Sten af meget varierende Størrelse, som 1 
Reglen kun paa Kanterne vare afrundede. Ved Landingsstedet ved | 
Narsak iagttoges tydelige Skurstriber 1 №0.—5У., og inde i Løbene 
og Fjordene saas ofte Striber, hvis Hovedretning faldt sammen med 
Fjordens eller Sundets. Saaledes fandtes der ved Niakornak paa 
Vestsiden af Chr. IV's Ø, paa det S. 166 omtalte, 450 Fod høje Fjeld, 
aldeles spejlblanke Flader og Striber i Ikerasarsuaks Retning. Baade 
her og påa Siderne af Tangnera fandtes lange, c. 1' brede og dybe 
Furer, fra hvilke der nogle Steder udgik Fordybninger ligesom ufuld- 
endte Jættegryder. 

Som Exempel paa Steder, hvor der ligeledes iagttoges Virkninger 


179 


af Isens Bevægelse i meget forskjellige Hojder og Retninger, maa jeg 
anfore Akuliarusek i Ikerasak, hvor Klippen var skuret i Retning af 
Sundet, og ved Sagdlivik paa Nordsiden af Pamiagdluk-Oen fandtes 
paa et с. 800‘ højt Fjeld Skurstriber fra 0.—V., medens der i ganske 
kort Afstand derfra iagttoges Striber На N.—S. Hine gik i Fjord- 
retningen, disse i Retning af et mægtigt Dalstrog, som gjennemskar 
Øen og har maaske tidligere fort en Bre fra en Del af Fjorden 
til en anden. I det Indre af Iluafjorden ved Igdlorsuit saas paa to 
Fjelde, henholdsvis i 2 og 3000 Fods Højde, Skurstriber fra NO.—SV. 
i Retning af en Isbræ, der udmundede i Fjorden; paa det с. 4000: 
hoje Fjeld, paa hvilket Striber iagttoges 1 3000 Fods Hojde, strakte 
sig en lille Isbræ helt op til Toppen, saaledes at Skurstriber i denne 
Egn slet ikke behove at vere dannede langt tilbage 1 Tiden. 

I de sydlige Egne af Gronland, hvor man overalt seer Isbræer 
skyde sig ned af Klippesiderne, hore Morener ikke til Sjelden- 
hederne; selv den mindste Bre har en ikke ubetydelig, i Reglen 
halveirkelformig Moræne foran sig, men det er dog kun i de større 
Fjorde eller i Mundingerne af samme, at man kan vente at finde 
disse umaadelige Dynger, der ere aflejrede af de større Isbræer. 
Foruden den alt omtalte Moræne ved Narsak iagttoges Moræner i 
Sermilik og Iluafjorden. Paa Øen Nanortalik, hvor Prof. Laube 
omtaler, at der findes en Moræne, saas vel en Mængde løse Blokke, 
hvilende paa den faste Klippe, men ingen større Ophobning af Sten. 

I det Inderste af Iluafjordens Gren Kangikitsok, var en parabolsk 
Dal, som nu ikke mere er Leje for nogen større Isbræ, opfyldt med 
betydelige Morænemasser. I den forreste Del fandtes et Parti kegle- 
formede Høje, der som smaa Øer fortsættes ud i Fjorden, og hvoraf 
de højeste rage 100—150* op over Dalbunden. Materialet bestaar 
mest af mægtige Stenblokke og større Sten, der alle kun ere lidet 
afrundede. Længere inde i Dalen forene flere og flere af Højene sig 
og gaa tilsidst over i Rygge, der ere lodrette paa Dalens Hoved- 
retning. Knap en Mil oppe i Dalen, hvor en større Isbræ skyder 
sig ned fra Siden, var igjen aflejret et Moræneparti, der mere lignede 
de kegleformede Høje. Det bestod af mægtige, kuppelformede Dynger 
stillede ovenpaa og ved Siden af hinanden. Fra Fjeldenes Sider skød 
sig smaa Isbræer i Mængde пей mod Dalbunden, hver førende foran 
sig en Moræne, hvis Ryg gik i Dalens Retning, og maatte saaledes 
krydse Hovedmorænen under en ret Vinkel. For nærværende Tid 
naaede Sidebræerne og de fra disse aflejrede Moræner ikke Dalbunden, 
men i tidligere Tid, da ogsaa Hoveddalen maa antages at have været 

12: 


180 


Leje for еп Isbræ, шаа de forskjellige Moræners Krydsning i For- © 
ening med de store Elves Bortskylning have kunnet give Anledning 
til Dannelsen af Moræner med det nys beskrevhe kegleformede og 
kuplede Udseende. 


Baade Skurstriberne og Morænedannelserne angive saaledes, at 7 


Isen ogsaa i den sydligste Del af Grønland har havt en langt større 
Udbredelse, end nu er Tilfældet, derimod synes de takkede Fjelde og 
Skurstribernes højst forskjellige Retninger snarere at tyde paa lokale, 
om. end mægtige Isbræer, end påa en sammenhængende Ismasse, 
som i en bestemt Retning skulde have søgt ud til Havet. - 


Hvad Bjergarterne i det her omhandlede Terren angaar, da M 
have de еп meget ensformig Charakter. Den paa de sydlige Øer M 
hyppigst forekommende er Granit, hvis Udseende varierer mellem 4 
rod og graa efter Feldspathens Farve. To Steder paa Chr. IV's OM 


optræder der betydelige Mængder af Graphit-Granit, og meget — 


hyppigt er der Granater indsprængte i Graniten, hvilket især er 
Tilfældet ved Kangerajuk paa Østkysten. Paa et Næs sydfor Fried- | 
richsthal fandtes større Partier af Diorit. _ ; 

Hele Granitterrænet er gjennemskaaret af Gronstensgange fra À 
1—40 Fods Megtighed, og Strygningsretningen er ved de fleste NØ.— 3 
SV. eller NV.—SØ., men der iagttages ogsaa andre Retninger. End- ” 
videre optræder der overalt i Granitterrænet Pegmatitgange med M 
højst forskjellig Heldning og Mægtighed; som oftest ere de uden M 


skarp Begrændsning, og de skarpt begrændsede ere i Reglen næsten « 


lodrette. Flere Steder indeholde de Turmalin, Hornblende, Magnet- 4 
jernsten og store, tavleformede Glimmerkrystaller. 

Syeniten træffes paa nogle smaa Øer udfor Friedrichsthal, 
paa den østlige Del af Chr. IV's Ø, paa Halvøen Nord for Prinds M 
Christians Sund samt paa Øerne udenfor samme, og her forekommer 
den især med regelmæssige Kuppelformer. I den nordligere Del var 
den rigere paa Hornblende end 1 den sydlige, og en finkornet, graa 
Granit, der overalt fandtes indlejret som Klumper i Syeniten, forekom 
ogsaa hyppigt her. Kun et enkelt Sted fandtes der en smal Gron- 
stensgang 1 Syeniten. 

Gnejs forekommer раа Øen Nanortalik og i Sermilik-Fjorden, 
og paa dennes vestre Side sees den bassinformigt aflejret. Enkelte i 
Steder indeholder den underordnede Lag af Dioritskifer og ligesom i | 
Graniten findes der i den ogsaa hyppigt Gronstens- og Pegmatitgange.“ 


181 


Storisens Udbredelse i Davisstrædet i Sommeren 1881. 


«Storis» kaldes, som bekjendt, de Ismasser i Davisstrædet, 
der stamme fra Polarhavet og drive ned langs Grønlands Øst- 
kyst og rundt om Cap Farvel. 

Storisen dannes!) i det arktiske Hav ved gjentagne Frys- 
ninger, Opbrud og Skruninger, hvorved Isflagerne snart presses 
ind under eller over andre, snart komme til at staa paa Høj- 
kant mellem andre Flager. Ved paafølgende Frysning forenes 
alt dette til et Hele, medens Sneen, der falder paa Overfladen, 
efterhaanden forvandles til Is og tildels udjævner og afglatter 
de store Uregelmæssigheder. Det fremgaar heraf, at Storisen 
er meget forskjelligartet, idet noget deraf kun har undergaaet 
disse Forandringer et enkelt Aar, medens andet mulig har 
undergaaet saadanne i lengere Aarrekker, inden det er kommen 
til at staa for Tour til at drive bort fra Polaregnene. 

I uhyre Ismarker og Flager driver Isen da ned langs Gron- 
lands Ostkyst, hvor den ved Presninger paa Grund af Storme 
itubrekkes og kommer som Flager af højst forskjellig Størrelse 
om i Davisstredet. Hovedmassen af Isen bryder op i Polar- 
egnene i Juli Maaned og passerer rundt om Gronlands Sydspids 
i det næste Aars April og Maj Maaned; men desuden kan Isen 
bryde op og fores i Drift til enhver Tid ved vedvarende Storme. 

I Davisstredet bevæger Isen sig Nord efter og spredes 
Vest efter, medens Smeltningen i Davisstredets varme Vand 
hurtig finder Sted. 


7) Weyprecht: «Metamorphosen des Polareises.» Wien 1879. 


182 


Alle Meddelelser tyde paa, at Sommeren 1881 i det hele 
taget har veret et ualmindeligt Isaar, idet Ismasserne ere trufne 
paa meget sydligere Breder end sædvanligt; men, da Havet nord- 
ligere har veret frit for Is, har den sydligere Optreden af 
denne mulig ikke været en Følge af større løsrevne Masser end 
i andre Aar. Jeg skal her i korte Trek meddele, hvorledes 
Storisen i Sommerens Lob er optraadt i Davisstredet. 

Til Udarbejdelsen har jeg, foruden mine personlige lagt- 
tagelser, benyttet Journalerne fra alle den kgl. gronlandske Han- 
dels Skibe, samt fra efterfølgende Kryolithskibe: «Fox», «Alba», 
«Elna», «Franklin» og «Thyra». Jeg har fordelt det indvundne 
Materiale saaledes, at jeg har tegnet en Kurve paa medfolgende 
Kaart (Tav. XXXV) for Isens Grendse den forste i hver Maaned. 
De Journaler, der fortrinsvis ere benyttede ved Aflæggelsen af 
Kurverne ere: 


for den iste Maj — «Fox» og «Thorvaldsen» ; 
—  Iste Juni — «Fox», «Thyra», «Neptun», «Nordlyset» 
og «Peru» ; 
—  Iste Juli — «Alba», «Hvalfisken», «Thyra» og «Tjalfe»; 
—  Iste August — «Fox» og «Nordlyset». 


Foruden disse ere ogsaa alle de øvrige Skibes Router gjennem « 


Davisstredet benyttede; thi selv de Router, paa hvilke ingen 
eller saa godt som ingen Is er bemerket, bidrage til at be- 


stemme, ligesaavel som de, der gaa langsmed eller gjennem « 


Isen, hvor Grendsen til en bestemt Tid har veret mellem aabent 
Farvand og Is. Dog maa jeg forudskikke den Bemerkning, 
at Kurverne ikke kunne betragtes som en nojagtig Fremstilling 
af Isens Beliggenhed; thi for det forste ere de trukne gjennem 
Punkter, som snart have veret besogt tidligere, snart senere 
end det Datum, hvortil Kurven er tegnet,, og for det andet have 
Skibe, der have fulgt Isranden, ofte sejlet indenom store, løsrevne 
Revler og spredte Ismasser, om hvilke man altsaa ikke veed, 
hvor langt de strakte sig ud. Endelig ere enkelte Skibes Længde- 


ee PP ees Mo" 


FAN ee 


A sal 


183 


bestemmelser for Oprejsen meget usikkre, idet ingen Observa- 
tioner haves, og en Tilbageregning fra Krydspejling eller anden 
bestemt Plads har ikke ladet sig udføre, fordi .Skibene flere 
Dage have holdt det gaaende i Is uden Bestik, men med Land- 
kjending. Saadanne Journaler har jeg naturligvis, saavidt muligt, 
undladt at benytte. 


1. I Slutningen af April og Begyndelsen af Maj var Isen 


"temmelig tet fra 59° Brede til Arsuk-Fjorden. Her udfor laa 


en 1 Kyartmil bred Strimmel Is, der dog med Lethed lod sig 
passere. 

Fra Tindingen (611/2° Вг.) til Fiskernæs (63° Brede) laa en 
3 Mil bred Ismasse fast presset mod Landet. Isen var 
her meget høj og laa i meget store Flager, saa at der ikke 
kunde vere Tale om at trenge igjennem den. 

Fra 63° Ш 64/4 Brede laa der spredt Is fra Land ud til 
Vest for 55° Lengde. | 

И. I Slutningen af Maj og Begyndelsen af Juni strakte 
Isen sig ned til 58° Brede, og enkelte Isskodser ere endog trufne 
paa 57'/4° Brede og 453/4° Længde. Store Bugter skar sig indtil 
10 Mil indenfor Randen, og forst herinde blev Isen tet, men 
bestod alligevel kun af mindre Skodser. 

Fra 59 til 64° Brede laa Isen Vest efter til 54 & 55° 
Lengde. Udenfor Randen fandtes mange losrevne Revler, der 
bestode af mindre, sammenpakkede Skodser, som vare stærkt 
medtagne af Luft og Vand. Isranden dannede store Bugter, i 
hvilke man ved at gjennembryde spredte Revler kom ind i flere 
Mile store Vaager eller Indsoer, der stode i Forbindelse med 
hyerandre yed smalle Sunde eller vare skilte fra hverandre ved 
meget spredte Revler. Paa 52° Længde og Frederikshaabs 
Brede, det vil sige 15 Mil indenfor Randen og ligesaa langt fra 
Land, laa Isen i voldsomt hoje, uoverskuelige Flager, der fuld- 
stendigt havde Polarpakisens Udseende, og imellem hvilke der 
ikke var det ringeste Vand at skimte. Noget sydligere er saa- 


184 


dan sver Is endda truffet c. 30 Mil fra Land. Endnu sydligere 
har Isen vel været svær og tæt, men ikke ligget i saa store 
Flager og mindre pakket, saa at Skibe, dels ved at sejle og dels 
ved at drive, ere komne gjennem den retv. SSV. fra Arsuk. 

Mellem Isen og Landet fandtes et 3 til 5 Mile 
bredt sejlbart Farvand, i hvilket der dog enkelte Steder, 
som ud for Frederikshaabs Isblink, endnu laa spredt Is, ligesom 
ogsaa Isen et enkelt Sted var pakket ind til Yderoerne. 

Ш. I Slutningen af Juni og Begyndelsen af Juli laa der 


Is omkring Landets sydligste Spids og i Julianehaabsbugten . 


samt en smal Stribe langs Land, forøvrigt var al Isen borte 
Syd for 61° Brede. 4 

Fra Tindingen (61'/2°) laa Isen ud til 55° Længde og strakte 
sig Nord paa til 631/2° Brede (altsaa Nord for Fiskernæs, der 
ligger paa 63°). Herfra laa [sen i en Bue vesterefter, saa 
at den paa 59° Længde blev truffen раа 62'/a° Brede 
og blev antagen for at strække sig tværs over Strædet til Vest- 
isen. Dette Isbelte var c. 20 Mil bredt, og Isen deri meget 
spredt; det drev efterhaanden Nord paa, saa at man forst var 
klar af det paa 65° Brede. | 

Endelig blev der truffet losrevne [зтаззег paa nordligere 
Brede. Den 18de Juni blev der seet Is 7 Mil fra Land paa 
Sukkertoppens Brede (651/2°); den kaldes Vestis, vel sagtens 
fordi man er sejlet Ost om den, men intet tyder paa, at det 


ikke var Storis. Ligeledes blev der den 134е Juli seet Is paa 


67!/2° Brede og 55° Længde (mellem Holstensborg eg Egedes- 
minde) altsaa c. 12 Mil fra Land. 

IV. I Slutningen af Juli og Begyndelsen af August var 
Julianehaabsbugten tildels pakket med Is, medens at denne var 
meget spredt omkring den sydligste Del af Landet. Fra 59° Brede 
op ad Arsuk til-laa svær, men spredt Is ud til 49 à 50° Længde. 
Vestligere og nordligere i Davisstredet saas aldeles 
ingen Is; den maa altsaa vere smeltet, eller en Del muligvis 
vere passeret Vest efter. 


” 


185 


V. I Slutningen af August og hele September Maaned er 
der intetsteds seet Is; selv Skibe, der fra Julianehaab ere 
staaede direkte tilsos, have ikke truffet Is. ‘ 

VI. Endelig blev der den 19de Oktober paa 58'/2° Brede 
og 46° Længde truffet tæt pakket Is, om hvis Udstrækning Nord 
og Øst efter man ingen Underretning har. Kort Tid før denne 
Is blev seet, havde Vandet en Temperatur af + 5°C. Dette 
maa være en ny Ladning Is, som er kommen fra Østkysten, og 
som paa Grund af de nordlige Storme, i den første Halvdel af 
Oktober, er sat saa langt Syd paa. 

Sammenfattet i faa Ord har altsaa Isen, der er 
kommen rundt om Grønlands Sydspids, bevæget sig 
Nord efter langs Vestkysten og spredt sig Vest 
efter mindst indtil 55? Længde, medens at Smelt- 
ningen er foregaaet. Mellem 63° og 65° Brede har еп 
Del afIsen spredt sig tværs over Strædet og er mulig 
da, hvis den ikke tidligere er optøet, gaaet Syd paa 
igjen med Vestisen; (5: den store, sydgaaende Isstrøm i 
Davisstrædets vestre Del). 

Naar Isen er kommen ind i Davisstrædet og der faar Plads 
fil at sprede sig, hvad den ikke har kunnet paa Østsiden af 
Grønland, saa vil Spredningen, der paaskyndes af de hyppige 
nordlige Vinde, snart virke ødelæggende paa den i Forbindelse 
med det varme Vand, som Isen kommer ud i, Luftens for- 
holdsvis høje Temperatur og Stormene. At Storme have ode- 
læggende Virkning paa Isen, naar den iforvejen er spredt, vil 
man let kunne indse; thi, da de store Skodser, paa Grund af 
deres forholdsvis mindre Overflade, have mindre Hastighed end 
de smaa, saa ville de standse disse i deres Fart og derved stuve 
Isen sammen i Revler, saa at hvert Stykke Is vil hjælpe til at 
sønderlemme Nabostykkerne, hvorved Afsmeltningen, som be- 
kjendt, meget paaskyndes. Alt det yderste af Isen bestaar derfor 
kun af mindre Skodser, der ere meget udvaskede og udhulede 


186 


af Vandet, og er samlet i Revler, hvorved der dannes store 
Bugter og Vaager i Isen. 

Hvad Hastigheden af Storisens Bevægelse i Davisstrædet 
angaar, da har jeg intet Holdepunkt, hvorefter denne kan 
findes. Ingenieur Fritz nævner i «Nogle Iagttagelser om Is- 
forholdene paa Grønlands Sydvestkyst» 1), at den kolde Strøm 
udfor Arsukfjorden om Sommeren løber med en Hastighed af 
11/2 til 3 Kvartmil i Timen. Captain Normann skriver i »Op- 
lysninger om Besejlingen af Arsuk-Fjorden», Side 6, at Strom- 
men i den østlige Del af Davisstrædet løber med omtrent 0.5—1 
Mils Fart. Jeg antager, at man i Gjennemsnit ikke kan sætte | 
Stremmens og dermed Isens Fart højere end til 0.5, idet jeg 4 
ikke seer nogen. rimelig Grund til at antage, at Isens Hastighed M 
paa Vestkysten af Grønland skulde vere meget større end paa M 
Østkysten, hvor den om Sommeren, ifølge den hollandske Hval- i 
fangerflaades Drift 1777, er 0.5, medens den om Vinteren, ifølge 
«Hansa» Isflagens Drift, er 0.17 Kvartmil i Timen. : 

Man vil maaske indvende mod denne ringe Hastighed, at 
Skibe, der ere drevne i og med Isen, ofte have været udsatte 
for store Forsætninger. Hertil vil jeg kun bemærke, at det vist 
hyppigst har været i stormende Kuling, at saadanne ere iagttagne, 
og at Isen under disse Omstendigheder naturligvis beveger sig 
med stor Hastighed, men at Retningen da hovedsagelig folger 
Vindens. At der ligeledes med Stille kan vere sterk Strom 
efter en foregaaende vedholdende Vind, er indlysende, idet Isen 
ved Vindens Tryk paa den Del af samme, der rager op over 
Vandet, sættes i stærk Fart og derved forøger den mellem Is- 
stykkerne liggende Vandmasses Bevægelse, som naturligvis ved- 
ligeholder sig, efterat Vinden er hort op. Endelig skal jeg kun « 
nevne, at Ebbe og Flod tet under Land selvfolgelig bevirker 
stærk Strom. 

Saaledes som jeg her har omtalt Bevægelsen af Storisen, 


1) Geografisk Tidsskrift 1881. Side 78. 


187 


antager jeg med Captain Graah!) og Admiral Irminger?), at 
dens normale Bevægelse er hvert Aar, kun at den naturligvis 
ikke spredes saa langt, naar Massen ikke er saa stor og de 
nordlige Vinde i Forsommeren mindre vedholdende, men at den 
da muligvis er fuldstændig forteret, inden den kommer ud i 
Midten af Strædet. 

Man vil maaske gjore den Indvending, at Isen ikke hvert Aar 
spredes ud i Strædet; thi de Skibe, der skulle til Nord-Gronland 
og holde sig midt i Strædet, træffe kun sjeldent Storis. Hertil 
kan svares: for det forste har 1881 ogsaa for Davisstredets 
Vedkommende vistnok været et ualmindeligt Isaar, medens i andre 
Aar Davisstrædets varme Vand sikkert allerede ved Isens Spred- 
ning Vest efter vil have faaet Bugt med den, saa at den 
ikke naaer ud til disse Skibes Route. For det andet er det 
muligt, at den selv i de Aar, hvor man slet ikke har seet Is 
ude i Strædet, dog har spredt sig tværs over dette; thi det 
foregaar kun i kort Tid. Som Exempel herpaa kan nævnes, at 
«Ceres» paa sine 4 Rejser gjennem Strædet i 1881 ikke har 
seet Storis, hvad den heller ikke efter Bevægelsen af Isen 
skulde have kunnet. 

Jeg vil ikke undlade her at citere et Brudstykke af et Ma- 


1) «Beskrivelse til det voxende Situations-Kaart over den vestlige Kyst af 
Grønland. 1825», Side 6. Her staar, at Isen fra Grønlands Østkyst 
«sætter med Strømmen omkring Cap Farvel og videre Nord hen langs 
Landet til omtrent 64° Brede. Her møder den .... en anden Strøm, 
som sætter den over mod Amerika». 

Admiral Irminger skriver («Nyt Archiv for Søvæsen 1854» Side 288), 
at det forekommer ham indlysende, «at Strømningen fra Ishavet, der 
medfører saa betydelige Ismasser, efterat være løbet langs med Øst- 
kysten af Grønland, bøjer omkring Cap Farvel, uden at nogen Gren deraf 
løber i lige Linie til Ny-Foundlands Banken. Denne Strømning følger 
derefter Sydvest-Kysten af Grønland indtil omtrent 642, undtagelsesvis 
endog til Holstensborg, som ligger omtrent paa 67? Brede. 

Denne Strømning forener sig derefter udentvivl med Strømningen, 
som fra Hudsonsbugten og den vestlige Del af Davisstrædet sætter Syd 
efter langs med Kysten af Labrador og forøger saaledes de uhyre Is- 
masser, der kun ad denne Vej føres Syd paa til Ny-Foundland og videre 
ud i Atlanterhavet . . . .» 


US 
— 


188 


nuskript, som Captain Normann i 1869 har indleveret til Sa- 
kaartarchivet!), idet Isens Forekomst i 1881 tildels giver en _ 
Illustration dertil. 


„Som Regel for Besejlingen af Grønlands sydligste Colonier, og « 
deriblandt ogsaa Ivigtut ved Arsuk-Fjorden, har det altid tidligere 
gjældt, hvis man traf megen Is udenfor samme, da at soge nordpaa, 
hvor man rimeligvis vilde treffe Masserne mere spredte, der at gjen- 
nemsejle disse, og saa, naar dette var lykkedes, at bane sig en Vej » 
sydefter mellem Isen og Landet. Denne Regel, der har været fulgt 
lige siden Aarhundredets Begyndelse, og som anbefaledes af Mænd 
som Graah og den kgl. gronlandske Handels dygtigste Skibsforere, 
kunde det synes anmassende at ville bestride Rigtigheden af, og dog 
vover jeg efter moden Overvejelse at gjore det, idetmindste for saa- 
vidt den gjælder Arsuk-Fjorden. Som Underststtere af mine Ansku- 
elser tor jeg nævne Skibsforere, der have krydset Isstrommen ud for 
Arsuk over 30 Gange, og som fra Barnshen have veret fortrolige 
med Isfart?). Selv har jeg 1 Perioden 1862—1869 passeret samme 
Strøg 20 Gange?) og paa forskjellige Tider af Aaret, lige fra April 
til November, hvilket vist indbefatter hele den Periode, i hvilken der 
overhovedet kan vere Tale om at besejle nogen grønlandsk Coloni, 
og jeg tillader mig derfor at tro, at jeg ogsaa kan tale med af 
nogen Erfaring. 

Efter min Overbevisning bør en Skibsfører, hvis han, ved at 
ankomme udfor Arsuk-Fjorden, træffer denne spærret af Storisen, ikke, 
som tidligere anført, søge nordpaa, i det Mindste ikke længere end 
til omtrent ud for det kjendelige Fjeld Tindingen. Finder man endnu 
her Vejen til Land spærret, troer jeg påa det Bestemteste at maatte 
tilraade atter at søge Syd paa, idet man, hvis Vinden er favorabel, 
holder sig nær til Iskanten for at kunne opdage og benytte mulige 
Aabninger i denne, men, hvis Vinden er ugunstig (sydlig), søger nogle 
Mil længere ud i Strædet, da man derved tildels undgaar den Nord 
i løbende Strøm, som det, selv med en jævn frisk Kuling, sikkerlig 
ellers vil falde haardt at opsejle krydsende. Som Regel vil jeg til- 
raade den til Arsuk-Fjorden bestemte Skibsfører om mulig at tage Is- 

1) «Nogle Oplysninger om Besejlingen af Arsuk-Fjorden» Side 7. 

2) Captain Simpson af Peterhead er den første, der har fremsat den her 
hævdede Anskuelse. 

3) 1 1862 og 1865 som Styrmand paa Dampskibet «Кох»; i 1867, 68 og 69 
som Fører af Briggen «Ета». 


189 


kanten omtrent tværs af Nunarsuit, da det synes, som om der ved den 
Forandring i Stromretningen, som denne store og langt fremskridende 
© bevirker, her meget ofte fremstaar helt aabne Render og Lob mel- 
lem Ismasserne, som med stor Fordel kunne benyttes, om ikke til 


-andet, saa i ethvert Fald til at komme indenfor den yderste og næsten 


altid fasteste Iskant, der paa Grund af den i denne som oftest 
staaende Donning maa ansees for den farligste for Skibene. Skulde 
det ikke her vise sig muligt at forcere en Gjennemgang, kan man for- 
soge den noget nordligere, men, hvis dette ej heller her lykkes, bor 
man hellere soge ud fra Land og holde det gaaende i nogle Dage, ja 
maaske endog Uger, indtil en Forandring i Isens Tilstand, den vere 
sig fremkaldt ved Vindforandring eller Massernes Aftagen, gjor det 
muligt at komme til Kysten, end at søge for langt Nord paa for at 
prove at omsejle Isen. Et saadant Forsøg troer jeg kun at kunne 
tilraade tidligt paa Foraaret, naar man har Vished for, at det er Aarets 
forste Is, man har for sig; thi man kan da haabe at naa dens nord- 
lige Ende og har paa den Tid af Aaret endvidere det at bygge paa, 
at nordlige Vinde, der da ere de fremherskende, sandsynligvis atter 
ville hjælpe Skibet Syd paa imod den temmelig haarde Strom.“ 


Sammenholdes dette med Isens Forekomst i 1881, vil man 
se, at Isen i Slutningen af April og Begyndelsen af Maj var 
spredt udfor Arsuk-Fjord, medens den nordligere laa aldeles 
pakket ind til Landet. I Slutningen af Maj og Begyndelsen af 
Juni ere Skibe komne gjennem Isen retv. SSV. fra Arsuk, 
medens den nordligere mellem 15 og 30 Mil fra Land laa i 
høje, uoverskuelige Flager. I Slutningen af Juni og Begyndelsen 
af Juli laa der kun en smal Stribe spredt Is langs Land udfor 
Arsuk-Fjord, medens Isen ved Tindingen strakte sig ud til 55° 
Længde og endnu nordligere endog er truffet paa 59° Længde 
og sandsynligvis har strakt sig tværs over Strædet. Man vil se 
heraf, at det vilde have været absolut forkert, til det først og 
sidst nævnte Tidspunkt, at søge Nord om Isen for at komme 
til Arsuk-Fjord !). 


1) Ingenieur Fritz skriver herom i «Geografisk Tidsskrift 1881» Side 80: 
«Det er en Erfaring fra Besejlingen af Arsuk-Fjord, at Isen paa denne 
Del af Kysten kan ventes noget mere aaben paa Hojden af Nunarsuit end 


190 


Da Isens Bevægelse er overordentlig afhængig af Vinden, 


vil man naturligvis ikke, efter at have undersogt den et enkelt 
Aar, kunne opstille Regler for, hvorledes den foregaar; thi dertil 
skal der mange lagttagelser, som det endda kun er muligt at 


samle i de Aar, hvor Isen optræder i store, pakkede Masser, da 


man ellers ikke vil kunne følge dens Forandring af Beliggenhed 
fra Maaned til Maaned. 


Jeg skal endelig med et Par Ord omtale Isfjeldene, som 


komme med Storisen. Den lille Overflade, disse have i Forhold | 


til deres store Masse, bevirker dels, at de ikke smelte nær saa 
hurtigt, dels at de bevæge sig meget langsommere end Storisen, 
idet deres forholdsvis lille Overflade afgiver færre Angrebspunkter 
for Vind og Overfladevand. Paa Grund af den langsommere 


Bevægelse ville de ikke spredes sammen med Storisen og derfor — 
sjeldent træffes ude i de spredte Ismasser. Men langsmed « 


Landet vil man se dem i massevis, isærdeleshed naar Storisen 


er borte. I August og September Maaned laa der saaledes en 
stor Mængde omkring de sydligste Kyster af Landet samt ud 
tilsøs til 581/2° Brede og 41° Længde, og endnu den 18de Ok- 
tober saas mange udenfor Arsuk. 


nordligere og sydligere. Denne finder vist en naturlig Forklaring i den 
Bøjning, Strømmen gjør der, hvorved der bliver Tilbøjelighed til radiale 
Aabninger i Isen.» 


ee 


191 


Е Middeltal af astronomiske Observationer, 


tagne i Syd-Gronland 1880 og 1881. 


| 


Sted. N. Brede. |V.Lengde. LE 
: |vestl. 
| 
ae 
Tyigtut. (Controlleurbolig)........ ‚61 11 58 
Itivdlersuak i Torsukatak ........ 60 53 05 
Kagsimiut Ен au |60 46 21 
Narsak. свете Ч) 4. . <i. 68s 60 54 04 мя 
Kagsiarsuk ved Tunugdliarfik. . . . . . 61 08 39| 45 32 48 
Sue edna... DE 5. GR 8 5 DE 61 11 13 Е 
fordlortok ved do............. 161 11 52 | 45 26 00| 50.0 
ulianehaab. (Colonibestyrerbolig) . . . | 60 42 52 48.0 
Kakortok. (Ruingruppe) . . . .. .... 60 48 56 | 45 44 38| 454 
Kanisut. (Ruiner i det Inderste af Bugten) | 60 45 35 
| 45 30 30| 48.3 
Sigsardlugtok. (Varde paa Bakken) .. |60 52 58 | 45 26 57| 50.5 
fagsiarsuk ved Igalikofjorden . . . . .. |60 53 16) 45.14 50) 504 
RE SR а. | 60 58 52 
i CG SRE. | 60 26 21 
SE aT. 2er 160 41 53 | 45 24 45| 51.8 
ee Eh DE Дел 60 27 42 
Kingua i Unartokfjorden . . ....... | 60 38 30 | 45 10 30 
arkarsuak. Sandre-Sermilik . En 60 26 50 
D. do. |60 28 24 
Itivdlersuak do. |60 35 48 | 44 45 11| 49.5 
=. do (60 41 20 48.3 
К. ............. | 60 07 27 | 45 15 31| 48.0 
Tasiusarsuk. (Ruingruppe). Tasermiut | 60 10 57 
Kingua i Tasersuak do. 160 15 28| 44 32 16| 49.1 
Tasermiutsiak. do. |60 26 50| 44 33 31 | 46.0 
tivdlersuak. do. 60 30 45 | 44 29 34| 48.0 
Ik D iw@etproven) .........+. 199 59 06 |44 41 36| 47.5 


Antal af Obs. 
B. М 
1 
1 
die) 
1 
2 
2 
17 НЫ 
i 2 
a DM FR] 
1 

т 
21311 
би а 
1 
1 
alle ke 
м 
alt 
тя 
1 
Fa el 
i | 2 
2/3 | 1 
1 
Я Sel 
Е |211 
It 
EH En 


192 


Misv Antal af Ob 
Sted. N. Brede. |V.Lengde. : + 
pes ape as m 
= 
о ' [dd 
Narsak. (Friedrichsthal) . . . . . . . . . AE 44 39 00 2 
INSU 555 5 55 6 i oats Sa hope coos 59 57 43 1 j 
Sagdlevik ved Iluafjorden . . . . . . .. ‚60 06 00 44 15 551 | 1/1 № 
Niakornak ved Ikerasarsuak . . . . . . . 60 08 32 | 44 04 22| 471] 1 | 2 | 25 
Kangerdluk Kingua. Iluafjorden . . . . | 60 12 1044 13 22) 48.412 11 14 
Nuk. do ere 6092 91 1 4 
Kangikitsok Kingua. do. |. | 60 18 08 | 42 17.02 ate | 2 
Igdlorsuit. do. 2. | 60 19 25 | 44 02°42) 482 | 25/20 
Поа. (Pamiagdluk)........---- 59 54 54 | 44 20 30| 516 | 1 | 3 | MM 
Neal a ea 2 а 59 52 27 1 
Isdiorsnatsiait ее EEE 159 51 01 1 | 
Kangerdlutsiak ved Ikerasak. . . . . . . 159 56 53/43 57 151 476 | 1 |1 | 1% 
Amikitoke vied Wkek Em ie ake sie 59 59 55 1 | 
Sarkarmiut ved do.............. 60 00 17| 43 54 13 ET 
Tasiusak Kingua. Tangnera ...... 60 04 02| 43 43 37| 478 | 1 | 2 | 
Umanarsuak. (Cap Farvel) Tangen. . . | 59 45 34/43 52 15| 46.9 | 1 | 1 2 | 
Kisuittve И о о бо бо ое мов 59 53 24 Е 
| Østre Pamiagdluk ved 40......... 59 53 55 |43 26 30 dit 
Kangerdlutsiak ved Tunua........ 59 57 15 | 43 30 00 but a 
Kapiarfik. Gronlender-Ruiner .... . 59 59 03| 43 06 24| 46.5 | 2 | 3 | 2% 
Vardø udfor Ikerasarsuak ........ 60 02 33/43 05 50 | 46.0) 3818 1 | 
Nunatsuk. Gronlænder-Ruiner . . . . . 60 04 10/43 03 12| 48.7 | 2 | 2 | 18 
Aluk. Gronlender-Teltplads ...... |60 07 39/43 02 44| 494 | 1 | 2 | 2 
Kekertatsiak LOM VS cas eet 60 09 12 1 | 
Kangerajuk. Teltplads paa Sydsiden . . | 60 12 36 43 02 07| 47.8 | 1 | 2 |A 


VI. 


Resume 


des 


Sixieme Partie. 


Egå | 2 | 
: > 


Exploration de la côte orientale du Grønland entre le 60 et le 70° 
de Lat. N. — Ruines nordiques du district de Julianehaab. — 
Géographie et géognosie de la pointe méridionale du Grønland. 


Communiqué par 


М. Е. Johnstrup. 


4. Exploration de la côte orientale du Grønland 
entre le 60 et le 70° de Lat. N. 


Après que la commission nommée par le gouvernement (M. Ravn, 
ministre de la marine, M. le docteur Rink et l’auteur de ce résumé) 
pour diriger les recherches à entreprendre dans la partie de la côte 
occidentale du Gronland où sont situées les colonies danoises eut 
commencé ses travaux, elle ne tarda pas à reconnaître la nécessité 
d'embrasser également dans ces recherches la partie correspondante 
de la côte orientale, qui, sur une grande étendue et notamment dans 
la portion comprise entre le 65 et le 70° de Lat. N., était pour ainsi 
dire complètement inconnue. 

Comme on sait, les opinions sont encore partagées en ce qui 
concerne la situation d’Osterbygd, la ville des colons islandais (Nord- 
boere), car il s’en faut de beaucoup que cette question ait été défi- 
nitivement résolue par le voyage d’exploratiou du capitaine Graah, 
en 1828—1831. Il serait surtout de la plus grande importance 
qu'on explorät aussi exactement que possible l'intérieur des fjords de 
la côte orientale, comme Graah, faute de moyens suffisants, n’a 
pa étendre ses recherches au-delà de la ligne extrême du littoral, 
où, d'après la connaissance que Гоп a de la colonisation de la côte 
occidentale, il n'y a guère lieu de chercher des restes de la colonie, 
si toutefois il y en a. Dit même une pareille exploration donner 
un résultat négatif au point de vue archéologique, il n'importe pas 
moins qu'on fasse tout ce qui sera possible pour déterminer la situa- 

13* 


196 
tion d'Osterbygd, et éclaircir ce point si intéressant de l’histoire 
du Nord. 

У a-t-il un pays auquel incombe le devoir de faire entreprendre 
ces recherches, c'est le Danemark, et si elles n’ont pas été reprises 
déjà depuis longtemps, la seule cause en est sans doute qu'elles 
présentent des difficultés toutes spéciales, et exigent des dépenses 
considérables pour être conduites d’une manière satisfaisante. Cepen- 
dant la question d'argent devrait, semble-t-il, être assez aisée à 
résoudre, comme l'Etat retire anuellement du Grønland un excédent 
plus que suffisant pour subvenir aux frais des expéditions, et on ne 
saurait mieux employer une partie de cet excédent qu'à des recher- 


ches faites dans le pays même. Laisser à des étrangers le soin M 


d'exécuter pour nous cette entreprise nationale serait donc sans 
excuse. | 

Outre les recherches archéologiques, il у а beaucoup d’autres 
buts à poursuivre. Nous mentionnerons entre autres l'étude, si im- 
portante pour la météorologie de l'Europe, du rôle joué par les cou- M 
rants et les glaces le long de la côte orientale du Grønland, les M 
recherches concernant la vie animale et les profondeurs dans cette 
mer, comme aussi tout ce qui se rapporte à la nature du littoral 
et dont, à proprement parler, on n’a pas la moindre connaissance, 
toutes questions qui sont dans une étroite connexion avec les recher- 
ches qui se font ou se feront sur la côte occidentale du pays. 

Dans la conviction que le Danemark devait entreprendre une 
exploration méthodique de la côte orientale du Gronland, depuis le 
cap Farvel jusqu'au 70° degré de latitude, la commission proposa, 
au commencement de 1880 et de 1881, d'envoyer deux expéditions, 
lune avec des canots montés par des Gronlandaises, qui, du cap 
Farvel, remonterait jusqu'au 66° de Lat. N., et l’autre avec un bateau 
à vapeur armé spécialement dans ce but, qui, vers le 70° de Lat. N., 
débarquerait une expédition chargée d'explorer la partie inconnue de | 
la côte comprise entre се point et le 66° de Lat. №. Cette proposi- 
tion s’appuyait sur deux rapports (р. 1—56) de MM. les capitaines 
de frégate Wandel et Normann, auxquels la commission avait 
demandé divers renseignements dont elle les savait en possession, 
et qui pouvaient servir à éclaircir la question qu'il s'agissait de ré- 
soudre. Ils s’interessaient en effet vivement tous deux à la réussite 
de ce plan et avaient eu, plus souvent que leurs camarades, Госса- 
sion d'observer l'état et les mouvements des glaces dans les mers 
arctiques, sur les côtes du Grønland et de l'Islande. 


ig 197 


M. le capitaine Wandel (p. 1—-32) a surtout donné un aperçu 
des tentatives faites jusqu'ici tant par des Danois que par des 
étrangers pour atteindre la côte orientale, et il ressort des résul- 
tats qu'il en a déduits que, pour ce qui concerne la partie sud de 
cette côte, il ne peut guère être question d’atterrir que dans l'étendue 
comprise entre le 65 et le 66° de Lat. N. M. le capitaine Normann 
(р. 33—56) s'est principalement attaché à exposer comment, d’après 
lui, une exploration de la partie inconnue de la côte située entre 
le 65 et le 70° de Lat. N. pourrait le mieux être entreprise, et a 
donné, à la fin de son rapport, une évaluation de la dépense. 

Le Rigsdag a depuis lors voté le crédit demandé pour l’expedi- 
tion avec des canots, qui, sous l’habile direction de M. le lieutenant 
Holm, a exploré, en 1885, la partie de la côte orientale voisine du 
cap Farvel, de sorte quil reste encore à exécuter la seconde expédi- 
tion avec un bateau à vapeur proposée par la commission. 

Celle-ci a, en 1880, motivé sa proposition d'une manière géné- 
rale, et n'a parlé que des recherches qui regardent spécialement le 
Danemark et concernent des territoires en partie soumis à la couronne 
danoise, en partie confinant à ces derniers, et qui, par le seul fait 
de leur situation, dans le voisinage immédiat de mers fréquentées 
par le monde eivilise, ne doivent pas de nos jours rester ignorées. 
Les vies exposées à cette époque n'ont pas changé dans l'intervalle, 
si ce nest en ce qui concerne l'atterrissage de la côte orientale du 
Gronland, comme, à cet égard, elles se sont un peu modifiées par 
suite de la circonstance que M. le professeur Nordenskiold a 
réussi, en 1883, à descendre sur la côte au 65° de Lat. N. en- 
viron. La commission n’avait en effet pas d’abord osé adopter l’idée 
émise par M. le capitaine Wandel, à la fin de son rapport, de faire 
une tentative pour débarquer avec un navire sur la côte orientale 
entre le 65 et le 66° de Lat. N., parce que tous les essais antérieurs 
pour atteindre cette côte avaient complètement échoué. Le débarque- 
ment de M. Nordenskiold précisément sur ce point a confirmé 
les prévisions de М. Wandel, et bien qu'on ne puisse nullement 
compter qu'il sera toujours possible de mener à bonne fin une pareille 
entreprise, on a cependant pensé qu'une tentative dans ce sens doit 
être un des buts à poursuivre par la seconde expédition qu'il s’agit 
d'envoyer sur la côte orientale du Grønland. 

Si, comme c'est probable, on ne réussit pas à aborder de 
bonne heure, en été, à l'endroit ci-dessus mentionné, le navire 
ne doit pas perdre son temps à renouveler sa tentative, mais, con- 


198 


formément à la proposition de M. le capitaine Normann, chercher 
vers la mi-juillet, à s'approcher de la côte en un point situé plus 
au Nord, entre le 71 et le 72° de Lat. N., ou plutôt à un ou deux 
degrés plus au Sud, et y débarquer une expédition. Cela fait, le 
navire, après avoir relâché en Islande, devrait regagner la partie 
comprise entre le 65 et le 66° de Lat. N., et sil y arrive dans 
la première moitié de septembre, il lui sera sans doute plus facile 
qu'auparavant de pénétrer jusqu'à la côte, où, à cette époque, les 
glaces sont plus disséminées. 


Dans les chapitres I et II, MM. Wandel et Normann ont donné 
un court aperçu des différentes tentatives qui ont été faites pour 
atteindre la côte orientale, et font observer que la cause de l’igno- 
rance où nous sommes surtout de la partie comprise entre le 60 et 
le 69° de Lat. N. est principalement due au courant polaire, qui 
baigne toute l’année cette côte de ses eaux glacées et la bloque 
avec une ceinture de glaces presque impénétrable. 

Па été fait plusieurs essais pour gagner la partie sud de la 
côte, par ex. par Danell, en 1652—1654, au 64°50‘ de Lat. N.. 
par H. Egede, en 1723, qui n’atteignit pas au-delà de 60° 8‘ de 
Lat. N., et par Walloe, qui avec des canots montés par des femmes, 
ne put dépasser 60° 56‘ de Lat. N. у i 

Dans les années 1786 et 1787, l’'amirauté danoise envoya plu- 
sieurs expéditions sous le commandement du capitaine Lowengrn 
et du lieutenant Egede. Ils longèrent le bord de la glace, qu'on 
trouvera tracé sur la carte de M. le capitaine Wandel, р. 56, mais, 
malgré le courage et l’intrépidité dont ils firent preuve avec leurs 
petits et frêles bâtiments, les glaces flottantes, les brouillards et les 
tempêtes les forcèrent à abandonner leurs essais souvent réitérés, et 
ils ne réussirent jamais à s'approcher plus près de la côte qu'à une 
distance de 21/ milles géographiques. 

En 1829, le capitaine Graah entreprit avec des canots montés 
par des femmes son voyage d'exploration, et, partant de la pointe 
sud du Grønland, il longea la partie de la côte qu'il appela „Kong 
Frederik VI Kyst", et atteignit l’île de Danebrog, par 65° 15‘ de Lat. N. 
Apres avoir enduré des souffrances et des privations incroyables, il 
retourna l’année suivante à la côte occidentale, et il est le premier 
qui ait dressé la carte de la côte ci-dessus nommeel). La glace 


1) Graah. Undersogelsesreise til Østkysten af Grønland. Kjøbenhavn, 1832. 


199 


qui bordait le littoral se déplaçait alors très souvent; tantôt elle 
s'étendait jusqu'à la côte en formant une barrière infranchissable, et 


— tantôt elle s'en éloignait à une grande distance en laissant le long 


de celle-ci une bande d'eau libre. 

Schaffner (1859), Me. Clintock, Allen Young (1860) et 
Tayler (1863 et 1865) ont essayé plus tard d'atteindre la partie 
sud de la côte orientale du Grønland, mais sans qu'aucun d'eux 
y réussit. 

Afin d'être renseigné sur les profondeurs et les températures 
de la mer dans le détroit de Danemark, entre le Grønland et l'Islande, 
le ministère danois de la marine fit, en 1877 et 1878, entreprendre 
quelques sondages par l’aviso Fylla, en station sur les côtes d'Islande, 
et ce travail fut poursuivi, en 1879, par l’aviso Ingolf, dont la route 
est, avec la position du bord de la glace, indiquée sur la carte de 
M. le capitaine Wandel, p. 56. 

Le temps ayant, en général, été très clair pendant ce voyage, 
on a pu, du navire, relever quelques points de la côte entre le 66 
et le 69° de Lat. N., bien qu'il ne s’en soit nulle part approché à 
une distance moindre que 6 milles géographiques. Dans la descrip- 
tion qu il donne de la côte, р. 17—22, M. le capitaine Wandel 
dit quelle présentait l'aspect le plus sauvage qu'on puisse imaginer, 
de profondes vallées bornées par de hautes montagnes, le tout couvert 
de glaces et de neiges éternelles. Le pays atteint sa plus grande 
élévation derrière la côte de Blosseville et un peu au sud de celle-ci, 
après quoi il s’abaisse pour s'élever de nouveau vers la montagne 
d Ingolf, dont les versants taillés à pic s'étendent jusqu'à la mer. 
La côte, en ces endroits, est marquée sur la carte par une ligne 
pleine, et dans ceux où elle se confond avec la glace, par une ligne 
ponctuée. Un large glacier situé au nord de la montagne d’Ingolf 
est certainement celui qui, depuis le voyage du Hansa, est désigné 
sous le nom de ,,glacier de Laube". 

La glace observée de l'Ingolf le 6 et le 7 juillet se composait 
d'énormes glaçons en apparence parfaitement compactes et à surface 
presque plane, tandis que celle du 8 paraissait plus accidentée, et 
on apercevait en même temps des ice-bergs grands et petits aussi 
loin que la vue pouvait s'étendre. La glace avait en plusieurs en- 
droits une épaisseur de 9 à 10”, et le bord de la glace, que l'Ingolf 
longeait, ne répondait pas à la description qu’on en fait ordinairement, 
car il formait une ligne continue sans accompagnement de glaçons 
isolés. On ne rencontra nulle part des glacons amoncelés les uns 


_ 200 
sur les autres. La vitesse avec laquelle le courant polaire entraîne 
les masses de glace vers le S-O. le long de la côte orientale du 
Gronland a été évaluée par les deux auteurs ci-dessus mentionnés 
a 8—12 milles par 24 heures. 

Quant à la cause pour laquelle la côte située entre le 66 et le 
69° de Lat. N. est entourée d’une ceinture de glace, à ce quil 
semble impénétrable, on l’a expliquée précédemment par la supposition 
qu'une partie de cette côte s’avançait plus vers l'Est qu'elle ne le 
fait en réalité. M. le capitaine Wandel (р. 25—28) réfute cette 
opinion et se réfère aux profondeurs indiquées sur la carte d’après | 
les sondages effectués par la marine danoise, d’où il résulte qu'à i 
travers le détroit de Danemark s'étend une crête sous-marine ana- « 
logue à celle qui relie les Færoë avec l'Islande, et que si la déter-. 
mination de ses limites exige encore quelques sondages, son existence — 
nen est pas moins démontrée. A l'extrémité ouest de cette crête, — 
près du bord de la glace, on a trouvé des fonds au-dessous de 
280”, tandis qu'un peu plus au Nord et à la même distance de la 
côte, il y a une profondeur de 1500". 

La glace qu'on rencontre le long de la côte orientale du Gron- 
land se compose en partie de grands glaçons, en partie de puis- M 
sants ice-bergs; pour que ces derniers puissent échouer sur un fond « 
de 280m, il suffit qu'ils s'élèvent de 47" au-dessus de la sur- 
face, hauteur qui est très souvent dépassée. C’est dans l’échoue- 
ment des ice-bergs sur la crête dont il s’agit quil faut, 
suivant M. Wandel, chercher l’explication de la manière dont la 
glace se comporte dans le détroit de Danemark. Les grands 1ее- 
bergs venant des régions polaires descendent le long de la côte 
orientale du Grønland, viennent se heurter contre la crête et entravent 
la marche des glaçons qui suivent la même route; quelques-uns de 
ceux-ci réussissent à passer outre, tandis que d'autres sont arrêtés 
et obstruent complètement le passage. Il en résulte qu'une partie 
des suivants, qui souvent sont entraînés à la fois et par le courant 
et par un vent d'ouest, sont forcés de se diriger d’abord vers l'Est 
pour revenir ensuite vers le Sud, et il leur arrive fréquemment, pen- 
dant ce voyage, de couvrir tout le détroit de Danemark jusqu'au cap 
Nord, en Islande. Les ice-bergs échoués diminuent peu à peu de 
volume par l’évaporation de la partie émergée et la fusion de la partie 
immergée, le vent dominant du N-E. les dégage et ils redescendent 
vers le Sud entraînant avec eux la masse des glaçons qu'ils avaient 


201 


arrêtés, tandis que d'autres ice-bergs arrivant du Nord viennent 
prendre leur place. 

M. le capitane Wandel conclut de lå que, quoique la proba- 
bilité pour atteindre avec un navire la partie de la côte qui s'étend 
du 66 au 69° de Lat. N. ne soit pas grande, on aura cependant 
plus de chances de réussir au sud de la crête mentionnée plus haut, 
entre le 65 et le 66° de Lat. N. 

Dans son mémoire sur la nature et la marche des glaces le 
long de la côte orientale du Gronland (p. 35—46), M. le capitaine 
Normann fait entre autres observer que, quoique la bordure de 
glace soit bien plus étroite sur la partie sud que sur la partie nord 
de cette côte, il y a cependant plus de probabilité qu'on réussira à 
Vatteindre au nord du 70° de Lat. N. qu'au sud de ce point. 

Il rappelle à ce sujet, p. 42—43, que beaucoup de baleiniers, 
depuis le commencement du ХУПе siecle, зе sont approchés très près 
de la terre au nord du 70° parallèle, ou ont même débarqué et 
pénétré dans les fjords de cette région, bien qu'ils n’eussent aucun 
intérêt particulier à gagner la côte. (C’est ainsi que Scoresby le 
jeune debarqua, dans l’année 1822, en 4 points différents entre 
le 70 et le 72° de Lat. N., ce qui lui permit de relever cette partie 
de la côte (voir la carte). Sabine et Clavering restèrent, en 
1825, longtemps mouillés près de Vile Sabine et purent naviguer 
assez facilement en dedans de la barrière de glace. Haake aborda, 
en 1831, au 74° de Lat. N. et Koldewey, en 1869, après s'être 
frayé un passage à travers une ceinture de glaces de 25 milles de 
large, hiverna à l'ile Sabine et pénétra plus tard dans le fjord de 
Frantz Joseph. 

M. Normann explique par les raisons suivantes pourquoi la 
côte entre le 70 et le 75° parallèle est d'un abord plus facile que 
celle située soit plus au Nord, soit plus au Sud. 

1. La glace y trouve un plus grand espace pour s'étendre. 

2. Le Gulf-Stream y coule parallèlement au courant polaire, 
ce qui n'est pas le cas plus au Nord, les deux courants se rencon- 
trant dans le voisinage du Spitzberg sous un assez grand angle, qui 
doit nécessairement avoir pour effet de produire une accumulation 
des glaces dans le courant polaire. 

3. Suivant Scoresby, les vents de Sud-Ouest, d'Ouest et de 
Nord-Ouest sont, pendant les mois d'été, dominants dans la mer 
polaire, entre le 70 et le 75° de Lat. N., ce qui contribue, dans 
cette région, à éloigner la glace de la côte, tandis que ce sont les 


202 


vents d’Est et de Nord-Est qui semblent dominer pendant cette saison ; 
dans le détroit de Danemark. 

4. Entre le 70 et le 75° de Lat. N. on trouve sur la côte 
orientale du Grønland des fjords grands et profonds d'où doivent 
sortir, en été, lors de la fonte des neiges, des courants qui contri- 
buent à repousser la glace loin de la côte et à rendre la mer libre 
le long de celle-ci. 

5. La glace est plus grande ou moins divisée à mesure qu'on 
monte davantage vers le Nord, de manière qu'il est en quelque sorte 
plus facile de s’y mouvoir que lorsqu'elle est très fractionnée. En | 
outre, les ice-bergs qui entravent la marche régulière des grands — 
glaçons, et qui par lirrégularité de leurs mouvements, ont souvent 
occasionné des naufrages, semblent être moins nombreux au nord — 
des 72° et 73° parallèles que plus au Sud, comme ils paraissent sur- « 
tout provenir de la partie de la côte située au Sud du 70° de Lat. N. 

De ce qui précède, M. Normann conclut qu'un débarquement 
ayant pour but une exploration de la côte comprise entre le 66 et 
le 70° de Lat. N. pourra, selon toute vraisemblance, s'effectuer avec — 
le plus de facilité au 70° de Lat. N. ou peut-être un peu plus haut. 
Il est davis que, de ce point, on doit envoyer vers le Sud une ex- 
pédition avec des canots, et croit que, pour exécuter le travail dont 
il s’agit, il sera nécessairé de séjourner sur les lieux au moins pen- 
dant deux hivers et deux étés. Il rend ensuite compte de la manière 
dont l'expédition chargée de l'exploration de la côte devra être 
équipée, et termine son rapport en donnant une estimation de la 
dépense. 

Quant à la côte méridionale, celle comprise entre le 60 et le © 


66° de Lat. N., elle sera explorée par l'expédition qui, sous le сош- = 


mandement de M. le lieutenant Holm, est partie de Julianehaab, au 
commencement de 1883, avec des canots montés par des femmes, 
et qui ne sera guère de retour en Danemark que vers la fin de 1885. 


B. Ruines nordiques du district de Julianehaab. 


Dans le III® chapitre, M. le lieutenant Holm a donné une deserip- 
tion des ruines nordiques visitées par lui dans le district 
de Julianehaab, en l’accompagnant, en guise d'introduction, du 
court aperçu qui suit de l’histoire de la découverte du Gronland et 


203 


des colonies fondées par les Islandais à „Vesterbygd“ et à ,,Oster- 
bygd“ !). 

L'Islandais Gunbjorn fut emporté par une tempête à l’ouest de 
l'Islande et aperçut alors les glaciers d'un grand pays situé à l'Ouest, 
en même temps qu'il voyait les montagnes hyémales de l'Islande. 

Erik le Rouge ayant commis un meurtre en Islande fut, pour 
ce motif, condamné à 3 ans d’exil par l'assemblée (Thing) de Thor- : 
snes. Il résolut alors d'aller à la découverte du pays que Gun- 
bjorn avait vu, et promit de revenir pour en donner des nouvelles 


sil le découvrait. Il partit en 983 de Snefjeldsnæs et eut bientôt 


en vue les glaciers gronlandais. Il navigua ensuite pendant trois 
étés le long de la côte tant occidentale qu’orientale du Grønland, 
pour rechercher les endroits qui se prétaient le mieux à la colonisa- 
tion, après quoi il revint en Islande. Les récits qu'il y fit de la 
fertilité du pays décidèrent un grand nombre de ses compatriotes à 
Vaccompagner au Grønland pour y établir des colonies; mais des 25 
navires qui, en 986, partirent pour cette expédition, il n’y en eut 
que 14 qui arrivèrent à leur destination, les autres ayant fait nau- 
frage ou ayant été entraînés au loin par les courants. Erik s'établit 
à Brattahlid, dans l’Eriksfjord, tandis que ses compagnons se distri- 
buérent des terres sur les bords du même fjord. 

L'Islandais Bjarne Herjulfson, en se rendant à la nouvelle 
colonie, fut poussé par les vents à l’ouest du Grønland et découvrit 
dans cette direction de grandes terres; il n'y débarqua pas cependant, 
mais se dirigea de nouveau vers le Grønland. Un grand nombre 
d'Islandais y émigrèrent encore pendant les années suivantes. 

Leif, un fils d’Erik le Rouge, entreprit un voyage en Nor- 
vege, où il se convertit, avec son équipage, à la foi chrétienne, et 
Olaf Tryggveson lui donna alors la mission de propager le chris- 
tianisme en Grønland. Leif revint en l'an 1000 au Grønland, où le 
christianisme se répandit très rapidement, mais les mœurs et les 
coutumes de la population restèrent pendant longues années encore 
paiennes; cest ainsi que les sagas mentionnent l’extermination de 
familles entières pour cause de vengeances. Leif partit la même 
année pour aller à la recherche des pays découverts par Hjarne 
Herjulfson, et découvrit lui-même le Vinland. 

Son voyage fut suivi de beaucoup d'autres, et diverses tentatives 


mme ЕЕ 


*) «Gronlands historiske Mindesmærker» И Partie, publie par la «Kgl. Nor- 
diske Oldskrift-Selskab», Copenhague 1838—1845. 


204 


furent faites pour fonder des colonies dans le Vinland. Il est vrai- 

semblable qu'il s'en établit plusieurs et qu'elles entretinrent un com- | 
merce avec l'Islande et le Grønland jusque vers le milieu du XIVe 
siècle, mais les manuscrits sont très sobres de détails sur ce point. = 

Bien que la colonie islandaise du Grønland ne fût pas plus 
grande que le tiers d’un évêché, cependant, à cause de son grand 
éloignement des autres pays, elle reçut, en 1126, un évêque qui 7 
établit sa résidence & Gardar, au fond du fjord d’Hinar. 

La colonie adopta les lois islandaises, à l’exécution desquelles 
était, comme en Islande, préposé un Laugmand (juge). Le premier . 
Laugmand fut Erik le Rouge, et ses successeurs habitèrent sa 
ferme de Brattahlid. 

La colonie était divisée en deux districts, le district de l'Est et 
celui de l'Ouest; entre eux s’étendaient de grands espaces incultes | 
et inhabités. Le district de l’Est était le plus peuplé; il renfermait 
la demeure du Laugmand et le siège de l'évêché, comptait 12 églises, \ 
dont une cathédrale, et 190 fermes, et on y mentionne aussi un 
couvent d'hommes et un de femmes. Le district de l'Ouest n'avait 
que 4 églises et 90 fermes, mais il s'étendait sur un très grand 
espace, les lieux habités y étant souvent situées à de grandes dis- 
tances les uns des autres. 

En 1261, les colons islandais renoncèrent, à ce qu'il sembie, 
volontairement à leur indépendance, et rendirent foi et hommage au 
roi de Norvège Hakon Hakonsen. A partir de cette époque, la 1 
colonie eut à passer par de nombreuses épreuves. Vers la fin du 
XIII siècle, la glace s’accumula sur la côte occidentale dans des | 
proportions jusqu'alors inconnues, et il en résulta un grand nombre 
de naufrages. Au XIV® siècle, les Esquimaux commencèrent à atta- 
quer la colonie, et ils finirent par détruire tout l'établissement de 
Vesterbygd. Le pays avait ainsi beaucoup souffert et de l’inclémence 
de la nature et des attaques de ses ennemis, mais son état s’em- 
pira encore davantage lorsque le roi de Norvège, à la fin du XIVe 
siècle, s’attribua le monopole exclusif du commerce avec les colons, 
car les particuliers se virent interdire par là toute relation commer- 
ciale avec le Grønland, tandis que le gouvernement norvégien lui- 
même — surtout plus tard, lorsque le nord de l’Europe fut ravagé par 
des guerres civiles et des maladies pestilentielles — négligea souvent 
d'envoyer des navires au Grønland et de pourvoir à l’approvisionne- 
ment de la colonie. 

On voit par de vieux diplômes que l'établissement d'Osterbygd 


i 
À 
t 
7 


RE eN 


AE 


D ers eS HE ee eee 


= + eet.” @ 


we EEN si be ere alt ÅRE (ed 


205 


et l'évêché de Gardar existaient encore en 1410; mais, en 1418, 
la colonie fut assaillie et dévastée par une flotte ennemie qui dé- 
truisit les églises et les demeures des habitants, et emmena captifs 


un grand nombre de ces derniers. En même temps que le roi de 


Norvège défendait aux étrangers de faire le commerce avec les pays 
qui étaient ses tributaires, il conclut avec le roi d'Angleterre un traité 
aux termes duquel les Gronlandais arrachés avec violence de leurs 
foyers pouvaient rentrer dans leur patrie. Après être revenus de 
leur longue captivité et avoir commencé à construire de nouvelles 
églises, ils adressèrent, en 1446, une requête au pape pour le prier 
de leur envoyer de nouveau un évêque et des prêtres. Le pape 
ordonna, en 1448, aux évêques d'Islande de pourvoir au rétablisse- 
ment du christianisme en Gronland, mais il est fort douteux que cet 
ordre ait jamais été exécuté. 

D'après des sources moins authentiques, le commerce qui se 
faisait entre la Norvège et le Grønland dura encore jusqu'en 1484; 
alors, dit-on, les 40 derniers Norvégiens auxquels la navigation du 
Gronland était familière furent assassinés à Bergen par des marchands 
allemands, parce qu'ils ne voulaient pas leur vendre leurs mar- 
chandises. 

Erik Valkendorf, archevéque de Trondhjem, est le premier 
qui ait de nouveau, еп 1514 env., appelé l’attention sur la colonie 
perdue, et recueilli tous les anciens documents qui la concernaient. 
Il se proposait d'en faire rechercher les restes, mais il tomba en 
disgrâce avant de pouvoir mettre son projet à exécution, et fut obligé 
de se réfugier à l'étranger. 

La première expédition qu'on sache avec certitude avoir été 
envoyée pour découvrir de nouveau le Grønland, partit en 1579 sous 
le commandement de Jacob Alday. Il s'avança jusqu'en vue de 
la côte orientale du Gronland, mais ayant été assailli par de*violentes 
tempétes et les glaces lui barrant le passage, il ne put aller 
plus loin. 

Nous ne rappellerons pas ici tous les voyages qui furent encore 
entrepris dans le méme but, mais mentionnerons seulement en peu 
de mots les principales recherches dont les ruines des demeures des 
colons, dans le district de Julianehaab, ont été l’objet. 

Hans Egede arriva, comme on sait, en 1721, en Gronland et 
fonda à Godthaab la première mission et colonie danoise. Il nour- 
rissait toujours l'espoir qu'on pourrait découvrir les restes de Гап- 
cienne colonie européenne établie sur la côte orientale, et entreprit 


206 


lui-même dans ce but, en 1723, un voyage très fatigant; il s'avança 
seulement jusquà Nanortalik, dans le district Julianehaab, les Gron- 
landais qui l’accompagnaient ne voulant pas aller plus loin, et ren-. 
contra dans ce district plusieurs ruines, entre autres celles de l’église. 
de Kakortok. { 

Dans les années 1751—1753, Peter Olsen Wallge entreprit. 
pour le compte de la direction et de la mission du Grønland, son 
voyage d’exploration dans le sud de cette contrée et sur la cote 
orientale jusqu'à Nenese!). Il visita et décrivit, pendant ce voyage, 
les principales ruines de Tunugdliarfik, des fjords d’Agdluitsok et 
d’Unartok et une partie de celles du fjord d’Igaliko. р 

Après l'établissement de la colonie de Julianehaab, Aaron 
Arctander entreprit, dans les années 1777—1779, un voyage de 
découvertes dans le district de même nom?). Il visita la plupart des 
ruines de ce district et les décrivit exactement. Plusieurs des groupes. 
de ruines dont il a donné la description, par ex. celui du grand lac 
d’Amitsuarsuk et ceux de la vallée entre Kordlortok (fjord de Tunugd- 
liarfik) et Sermilik, n’ont, que l’on sache, pas été visités depuis. 
lors par des Européens ni peut-être non plus par des Gronlandais; 
ils ne les ont du moins pas connus dans les derniers cinquante ans. 1 

Enfin la société archéologique du Nord, avant de terminer l’ou- 
vrage qu'elle а publié sous le titre de „Gronlands historiske Mindes- 
merker“, a fait entreprendre un grand nombre de recherches et de 
fouilles, qui ont été exécutés par les missionnaires, les gouverneurs” 
des colonies et les autres fonctionnaires établis dans le pays. En 
s'appuyant principalement sur ces matériaux, M. Worsaae a décrit 
toutes les ruines dans l'ouvrage ci-dessus mentionné, et y aussi 
reproduit les plans de plusieurs groupes. 


Pendant son voyage, en 1880, M. Holm a visité 40 groupes 
de ruines, comprenant 300 ruines. Partout où ces dernières sont 
dans un assez bon état de conservation, on a levé un plan des alen- ” 
tours pour montrer la situation des ruines et leur entourage 


1) Peder Olsen Walloes Undersogelsesrejse i Julianehaabs Distrikt 1751 
—1753. Dagbog med Anmærkninger af O. Fabricius. Ugeskriftet 
«Samleren», I Bind. 4 
Udskrift af en Dagbog holden i Grønland af Aaron Arctander paa — 
en Recognosceringsrejse i Julianehaabs Distrikt i Aarene 1777—1779 af 
Н. Р. у. Eggers. Ugeskriftet «Samleren», VI Bind. * 


vw 
— 


207 


(voir Pl. II, IV, У, VIII, XI, XIII, XVII, XXI, XXVI; XXVIII et XXXII). 
Les dimensions et l'aspect des différentes ruines, ainsi que leur 
» situation mutuelle, n'ont, en beaucoup d’endroits, pas été indiqués 
dans la description, en partie parce qu'elles étaient déjà exactement 
décrites dans „Gronlands historiske Mindesmærker", en partie parce 
qu’on pourra trouver sur les dessins tous les renseignements qui les 
concernent. Quant aux plans de situation qui les accompagnent, 
ceux qui ne portent aucune flèche sont corrigés de la déclinaison; sur 
les autres, les flèches indiquent le Nord vrai. Ces plans sont exé- 
eutés à l'échelle de meg et les ruines, å celle de gs à l'exception 
de celles qui sont le mieux conservées, dont l'échelle est de 55. 
Ces échelles sont tracées sur la Р1. П. Sur la carte ci-jointe, qui a 
été dressée en 1880 et 1881, on trouvera en outre marqués tous 
les groupes de ruines qui sont mentionnés dans la description. 
M. Holm a entrepris de grandes fouilles à Kagsiarsuk (Pl. XXXI), 
dans le fjord d'Igaliko, de même qu'à Sigsardlugtok, à Kagdlumiut, 
ete. et donné, p. 158—143, une liste des objets recueillis dans ces 
fouilles, lesquels se composent en majeure partie de fragments de 
vases en pierre ollaire. 

D'après M. Groth, qui accompagnait l'expédition comme dessi- 
nateur, les ruines du district de Julianehaab sont généralement mieux 
construites et mieux conservées que celles visitées par lui, en 1878, 
dans le district de Godthaab. Cela provient bien en partie de ce 
que cette région était plus peuplée à cause de son climat plus doux, 
mais surtout de ce qu'on y trouve des matériaux de construction 
excellents, faciles à se procurer et qui n'exigent pas un grand 
“travail. Parmi ces matériaux figure au premier rang le grès rouge, 
Qui se rencontre entre Sermilik et le fjord d’Igaliko et se laisse 
fendre suivant des plans parallèles. Plusieurs des ruines les mieux 
conservées sont construites avec cette pierre; tel est le cas de la 
plupart de celles qu'on trouve à Sermilik, à Tunugdliarfik et dans 
le fjord d’Igaliko (у. Pl. XVI et ХХУП). 

On connait en tout, dans le district de Julianehaab, environ 
100 groupes de ruines, dont quelques-uns en renferment seulement 
2 tandis que d’autres en comptent jusqu'à 30. Les groupes les plus 
importants se trouvent dans les localités suivantes: Kagsiarsuk, dans 
le fjord de Tunugdliarfik (Pl. II et IV), Umiausat (Pl. V), Kordlortok 
(Pl. VIII), Tingimiut (PI. XIII), Kakortok (PI. XVII), Sigsardlugtok 
(Pl. XXII), Igaliko (Pl. XXVI), Kagsiarsuk, dans le fjord d’Igaliko 
(Pl. XXVIII) et les environs du lac d’Amitsnarsuk (Pl. XXXII). 


208 

Les anciens colons s’établissaient ordinairement dans l’intérieur 
des fjords, dans des régions herbeuses et boisées traversées de | 
cours d’eau fréquentés par les saumons. Leurs habitations étaient 
en général situées dans le voisinage de la côte pour la plus grande 
facilité des communications, et ils les plaçaient très souvent sur des » 
collines peu élevées pour les préserver des inondations causées par M 
les fortes pluies. 

Les maisons d'habitation doivent plutôt être cherchées dans les — 
masses informes des ruines de bâtisses en pierre et en mottes de _ 
gazon. Ces maisons ont été spacieuses et ont contenu plusieurs — 
compartiments : mais elles sont entièrement écroulées et recouvertes — 
d’élymes des sables et de broussailles, ce qui les rend souvent presque 
méconnaissables. Quant aux ruines de moindres dimensions, bâties. 
en grosses pierres de choix et très bien ajustées, et entre lesquelles 
il n’y a pas eu de gazon, ou en tout cas assez peu pour qu’on n’en 
voie pas de vestige, ces ruines sont au contraire relativement bien — 
conservées. L’hypothèse la plus probable est que la majorité de ces 
ruines ont été des dépendances. Dans la partie extérieure des murs, 
qui-ont de ЗА 4 pieds d'épaisseur, sont placées les plus grandes 
pierres, tandis que le mur intérieur, quoique aussi bien construit, 
l’est de pierres de moindres dimensions. Il пу a qu'un seul endroit, 
et c'est la ruine de l’église de Kakortok (Pl. XVIII—XX), où Von 
trouve des pierres partiellement taillées, et c'est aussi la seule ruine 
où Von trouve du mortier entre les pierres des murailles. En général 
on ne trouve dans ces maisons qu'une seule porte, large de 2 à 3. 
pieds. On ne voit pas trace de fenêtres (si ce n’est dans l'église « 
de Kakortok). Ces fenêtres ont à coup sûr été placées dans le. 
toit. Les murs de pignon ont eu la même hauteur que les murs 
latéraux; c’est seulement dans l’église de Kakortok et dans la ruine I 
de Kagsiarsuk, sur le fjord d’Igaliko (Pl. XXIX) qu'on voit des pi- M 
gnons triangulaires en pierre. Le sol s’est composé de gravier et de 
pierraille. On pense avoir vu, dans plusieurs bâtiments, des vestiges 
de foyer, à égale distance des murs longitudinaux. Au ras du sol 
on a souvent trouvé une couche de charbon de bois. Ce charbon, 
aussi bien que les scories et les larmes de métal, sembleraient 
indiquer que quelques-unes des ruines ont été détruites par le feu. 

Les principales occupations des anciens colons étaient l'élève 
du bétail, la pêche du saumon et la chasse, et, en été, il 
y avait, aux environs de tous ces grands groupes de ruines, des pa- 
turages en abondance pour de grands troupeaux de vaches et de 


209 


moutons, mais il est difficile de comprendre comment, à cette époque, 
on pouvait récolter des fourrages en quantité suffisante pour nourrir 
le bétail pendant l'hiver. 

Pendant l'été, le bétail était parqué dans de grands enclos, en 
partie situés loin des centres habités; ces enclos étaient entourés de 
murs, dont les uns, hauts de 17,25 à 2” et plus solidement con- 
struits, avaient une épaisseur de 07,80 à 1”, tandis que les autres 
de moitié plus élevés n'avaient qu'une faible épaisseur, et étaient 
peut-être destinés, les premiers aux vaches et les seconds aux mou- 
tons. On les a souvent construits contre les parois de rochers 
escarpés et, à défaut, on s’est servi pour les clôtures des grosses 
pierres gisant sur les lienx (voir ruine III a, Pl. VI; ruine XI, Pl. IX; 
ruine VI, PI. XII; Fig. 2, р. 88; Fig. 8, р. 98 et Fig. 10, p.118. Ils 
sont, pour ainsi dire, toujours établis sur un fond rocheux à faible 
pente, où l’eau de pluie trouvait un facile écoulement. Contre les 
clôtures, on rencontre souvent une maisonnette qui certainement a 
dû être l'habitation d'un gardien. 

Pendant l'hiver, le bétail était renfermé dans des étables, que 
représentent sans doute les restes de bâtiments longs et étroits, mais 
il пу en a que quelques-unes où Гоп trouve des stalles formées de 
grandes pierres plates, comme dans la ruine У, PI. ХП, et les ruines 
У et IX, PI. XIV. Les stalles étaient d’ailleurs peut-être faites de 
bois jetés sur la côte, lesquels étaient probablement très abondants 
à cette époque, ou de troncs d'arbres qui atteignent souvent dans 
ces régions des dimensions relativement considérables, bien qu'ils 
soient très noueux. Une de ces étables (ruine III, PI. XXIV, à Sig- 
sardlugtok) était construite sur une surface rocheuse plane et faible- 
ment inclinée, avec un petit trou d'écoulement à la partie inférieure 
du mur, du côté le plus bas. Les fourrages d'hiver pour le bétail 
étaient sans doute conservés dans des bâtiments construits avec des 
pierres à bords arrondis, de manière que l’air pouvait facilement y cir- 
сшег. On trouve des exemples de pareils bâtiments à Kingua-Taser- 
suak, dans le fjord de Tasermiut. De longues clôtures dont il ne reste 
plus qu'une enceinte de terre et quelques pierres, entouraient sans 
doute le champ réservé où le bétail ne devait pas pénétrer. D'autres 
clôtures plus petites formées seulement de quelques pierres, et établies, 
près des habitations, sur un terrain fertile incliné vers le Sud, dans 
le voisinage d’un cours d’eau, ont peut-être entouré des jardins. 

Les colons ont naturellement tiré parti de la pêche très abon- 
dante que leur offraient les fjords, comme l’attestent les constructions 


УГ. 14 


210 


dont on trouve les restes sur de petites îles et des écueils; ils 
chassaient également aux phoques, mais cette occupation n'était 
guère une de leurs principales industries et se bornait à la chasse 
des phoques des fjords, lorsqu'ils sont grimpés sur les rochers du 
rivage ou sur la glace. 

En été, ils entreprenaient de longues expéditions, dont parlent 
les sagas, probablement pour aller à la poursuite des morses et des 
ours blancs, mais il n’est guère vraisemblable qu'ils se soient livrés 
à la pêche de la baleine; on a, il est vrai, trouvé des os de baleine 
en pratiquant des fouilles dans une ruine, mais ils peuvent provenir 
d'une baleine échouée. Chez eux, leur chasse était, outre les pho- . 
ques, principalement dirigée contre les rennes, les lievres et le gibier — 
à plumes. | 

Que la mer n'ait pas été le centre principal de l’industrie des 
colons du Grønland, cela résulte du fait que tant de grands groupes 
de ruines sont situés à une distance considérable des fjords. 

Les femmes filaient la laine des moutons à l’aide d’une que- 
nouille et d’un fuseau. Les poids servant à entretenir le mouvement 
du fuseau étaient de petites pièces coniques en pierre ollaire percées 
d’un trou au centre, et portant quelquefois des ornements. 

Le grain était moulu dans des moulins à bras dont on a trouvé 
plusieurs exemplaires. Si, comme le rapportent les anciens manu- 
scrits, il a été cultivé dans le pays, le climat doit avoir été alors 
plus doux que de nos jours. Il est plus probable que le grain a 
été importé. 

Tous les objets tels que plats, écuelles, cruches, vases étaient 
en pierre ollaire, et on voit encore sur quelques-uns des anses et 
des pieds; les ornements у sont très rares et se réduisent, le cas 
échéant, à des lignes parallèles tracées autour du bord. On trouve 
quelquefois des signes, comme des paraphes, gravés sur le fond de 
quelques vases. 

On voit encore les ruines de 4 églises, entourées de petits 
cimetières, à savoir à Kakortok (ruine III, Pl. XVII), à Igaliko (ruine IL, 
Pl. XXVI), à Kagsiarsuk, dans le fjord d'Igaliko (ruine II, Pl. XXVIII, 
XXX et XXXI) et à Ikigait (e, Pl. XXXIID. Ces églises ont une lon- 
gueur de 16% à 20™ et une largeur de 8%, et sont construites 
avec des pierres très grandes et triées avec soin. Dans le cimetière 
de Kagsiarsuk, dans le fjord d’Igaliko, gisaient à une petite profon- 
deur plusieurs corps placés tout près les uns des autres, entre de 
grosses pierres, comme dans un tombeau de famille. Ces corps, 


et DE иль сч 


TL ae 


VC OP. le 


wd 


dont la tête était tournée vers l'Ouest, ne semblaient pas avoir été 
étendus, mais repliés sur eux-mêmes, et il n'y avait pas trace de 
cercueils ni de linceuls. A Ikigait, par contre, où Гоп a trouvé des 
corps enterrés à une grande profondeur, ils étaient couchés dans 
des cercueils cloués avec des chevilles en bois, mais sans couvercle, 
et revétus de linceuls d'une étoffe de laine brune. Ces cercueils 
renfermaient aussi quelques petites croix en bois sculpté. 

Près de quelques grands groupes de ruines, on voit des con- 
structions plus petites placées sur un point élevé d'où la vue s'étend 
sur tout le voisinage (voir la ruine I, Pl. XXVIII, XXIX et XXX); elles 


ont certainement été prises avec raison pour des ruines de postes 


où l'on faisait le guet, comme il est à supposer que les colons ont 
mené une existence très belliqueuse. 


М. Holm а donné, р. 76—138, une description détaillée 
des ruines qu'il а explorées avec M. Groth, en l’accompa- 
gnant de plans et de dessins exécutés avec beaucoup de soin tant 
par lui que par son compagnon, et à l’aide desquels on peut se faire 
une idée exacte du nombre des ruines, de leur situation relative et 
de leur mode de construction. Dans cette description, les ruines 
sont rangées d'après les fjords sur les bords ou dans le voisinage 
desquels elles sont situées. 

Fjord de Tunugdliarfik (p. 76—85). 

Groupes de ruines de Narsak (Pl. II, a), d’Ipiutak et de Kagsiarsuk 
(Pl. II, 5, Ш et IV), d’Umiausat (PI. V, VI et ap et de Kordlortok 
(Pl. VIII et IX). 

Entre les fjords de Tunugdliarfik et de Sermilik (p. 85 
—90). 

On y a trouvé 5 groupes de ruines, dont 4 sont représentés 
PI. X. Ces ruines, non décrites jusqu'ici, sont situées dans une 
vallée couverte d'une riche végétation, et qui présente plusieurs 
parties pittoresques avec des gorges sauvages et des chutes d’eau 
Brig. 1, р. 86). 

Ruines de Tasiusak, dans le fjord de Sermilik (p. 90 
—95). 

Groupes d’Isarok (Pl. XI et XII) et de Tingimiut (Pl. XIII, XIV, 
XV et XVI), un des plus grands et des mieux conservés du Gronland. 

Fjord de Kakortok (p. 95—102). 

Outre plusieurs autres ruines, оп y trouve la célèbre ruine de 
l'église de Kakortok (Pl. I, XVII, XVIII, XIX et XX). ММ. Steenstrup 


14* 


212 

et Holm croient que cet édifice n'a jamais été achevé à cause de la 
grande fente que présente le mur de l'Est (PI. XIX), et qui a fait 
pencher en dehors celui du Sud. On trouve aussi des groupes de 
ruines plus petits à Markai, à Igdlorsuit et dans Vile d’Arpatsivik 
(Pl. XXI). 

Fjord d’Igaliko (р. 108—121). 

Ruines d’Ikinek et d’Igdlorsuit (PI. XXI), de Kanisut (Fig.6, р. 104), 
de Sigsardlugtok (Pl. XXII, XXIII, XXIV et XXV) et d’Igaliko (Pl. XXVI 
et XXVII). On croit que dans ce dernier endroit se trouve ,,Brat- 
tahlid“, résidence d’Erik le Rouge (Fig. 8, р. 111), et que l’eväche 
de ,,Gardar“ était situé pres de Kagsiarsuk (Pl. XXVIII, XXIX, XXX 
et XXXI!) Les ruines de Kagsiarsuk et les fouilles qu'on у a 
entreprises sont décrites en détail р. 113—120 (pour les objets qui 
y ont été recueillis, voir р. 189—141). 

Entre les fjords d’Igaliko et d'Agdluitsok (p.122—129). 

Ruines de Kagdlumiut (Pl. XXVIII) et d’Amitsuarsuk (Pl. XXXII). 

Partie sud du district de Julianehaab (р. 129—138). 

Les ruines qu’on y trouve sont en général moins bien conser- 
vées; telles sont, dans le fjord de Tasermiut, un des plus beaux du 
Gronland, celles de Tasiusarsuk, de Kugsuak, de Tasersuak-Kingua 
et dIgpit, de même que la ruine d’Ikigait, au S-E. de ce dernier 
point (Pl. ХХХШ et XXXIV). 


C. Géographie et geognosie de la pointe méridionale du Grønland. 


Dans le IV® chapitre de cette livraison (р. 149—192), M. Holm 
a donné une description de la géographie physique de la partie la 
plus méridionale du Gronland, qui diffère sous plusieurs rapports du 
reste du pays, notamment en ce qui concerne la glace continentale. 

La partie la plus méridionale de la côte occidentale du Gron- 
land se compose de montagnes dentelées, d’un aspect sauvage, qui 
atteignent une hauteur de 1880 à 2200?) et sont coupées d'un 
grand nombre de fjords profonds et en partie parallèles, entre les- 
quels s'étendent, en plusieurs endroits, des vallées qui conduisent 


1) Pour la ruine située sur un écueil, à Igaliko, et qui présente un grand 
intérêt pour la question de l’abaissement du Grønland, voir le dessin, 
p. 40, dans la 2e livraison de «Meddelelser om Grønland». 

*) Les hauteurs sont indiquées sur la саге en pieds danois. 


ms Été sed 


NE) I i SÅ RR i ee aud 


213 


d'un fjord dans un autre. Leurs versants sont en général ingravis- 
sables et leurs sommets forment des crétes déchirées par de pro- 
fondes crevasses. Elles s’abaissent et deviennent en même temps 
moins abruptes à mesure qu'on s’avance vers l'Est, et, dans le voi- 
sinage de la côte orientale, leur hauteur dépasse rarement 940. 

La glace ne semble jamais avoir recouvert ces montagnes, mais, 
maintenant comme jadis, elle s’accumule seulement dans les crevasses 
entre leurs sommets et dans les vallées ci-dessus mentionnées. C'est 
tout exceptionnellement que M. Sylow, qui accompagnait l'expédition 
en qualité de géologue, a observé à de grandes hauteurs des rochers 
striés et polis par la glace, comme par ex., dans le fjord d’Ilua, 
jusqu'à 940™ sur une montagne haute de 1255™, mais où Von 
trouva aussi un petit glacier tout au sommet, de sorte que les stries, 
en cet endroit, peuvent dater d'une époque assez récente. On ne 
les rencontre d'ailleurs qua de moins grandes hauteurs, et surtout 
sur les îles et les écueils peu élevés et en forme de dôme, où elles 
sont dirigées du N-E. au S-0. Dans l’intérieur des fjords, les stries 
ont ordinairement la même direction que celle des fjords. 

A Kangerajuk, sur la côte orientale, on a, par contre, observé 
au pied des rochers des stries dirigées du N-O. au S-E., tandis qu'il 
nen а pas été trouvé au nord du détroit du Prince Christian, ni 
dans la partie orientale de l’île de Christian IV, sans doute parce 
que la syénite de ces régions se désagrége très facilement. 

En regardant l'interieur de la partie la plus méridionale 
du Grønland, on voit que le pays n’est pas complètement couvert de 
glace, mais que la partie occidentale présente un magni- 
fique panorama de montagnes avec d'énormes glaciers 
convergeant les uns vers les autres, tandis que, dans la 
partie orientale plus basse, une couche de glace couverte 
de neige, d'où émergent tous les sommets, s'étend sur les 
hauteurs et dans les vallées en suivant les mouvements du terrain. 
Tel est du moins le cas pour l'étendue située au sud d’une ligne 
joignant le fond du fjord de Tasermiut à celui du fjord de Kangerd- 
lugsuatsiak. Il faut certainement aller bien plus au Nord, plus haut 
que le parallèle de Julianehaab, pour trouver la glace continen- 
tale, саг М. Holm ne Га du moins pas observée plus au Sud, ni 
en 1881 ni dans les années précédentes, bien que, dans le district 
de Julianehaab, il ait gravi plusieurs montagnes d’où la vue s’étendait 
au loin. 

Tandis que, sur le continent, on trouve des glaciers partout 


entre les montagnes, ils sont naturellement plus rares sur les îles, 
et les plus grands sont ceux de l’île de Christian IV, à Tasiusak- 
Kingua et à Kardlortaut. 

Les moraines ne sont pas rares dans le sud du Grønland, car 
même le plus petit glacier est bordé d'une moraine assez considérable, 
en général de forme demi circulaire; mais ce n’est cependant que 
dans les grands fjords ou à leur embouchure qu’on rencontre les 
immenses amas déposés par les grands glaciers. Au fond d’une des 
branches du fjord d’Ilua, celle de Kangikitsok, une vallée parabolique, 
qui ne sert plus de lit à aucun grand glacier, était remplie de masses 
considérables de moraines. Dans la partie antérieure, on a trouvé 
une série de collines coniques qui se continuent comme de 
petites îles dans Je fjord, et dont les plus hautes s'élèvent de 31 à 
47% au-dessus du fond de la vallée. Elles se composent principale- 
ment de puissants blocs de rochers et de grosses pierres qui tous ne 
sont que peu arrondis. Plus avant dans l'intérieur de la vallée, ces 
collines se réunissent en nombre de plus en plus grand, et finis- 
sent par former des crêtes perpendiculaires à la direction principale 
de la vallée. A un mille env. dans le haut de celle-ci, en un point 
où descendait latéralement un grand glacier, se trouvait une autre 
moraine ressemblant aux collines coniques mentionnées plus haut, et 
qui se composait d'énormes amas amoncelés au-dessus et à côté les 
uns des autres. Des flancs des montagnes voisines descendaient vers la 
vallée un grand nombre de petits glaciers poussant chacun une moraine 


x 


dont la crête était parallèle à la direction de la vallée et devait par 
suite couper à angle droit la moraine principale. Lors de la visite 
de М. Sylow, les glaciers latéraux et leurs moraines n’atteignaient 
pas le sol de la vallée, mais, à une époque antérieure, lorsque 
celle-ci était le lit d’un glacier, la rencontre des différentes moraines, 
conjointement avec l’action des grands cours d’eau, a dû pouvoir 
donner lieu a la formation de moraines ayant la forme de cône 
et de dôme ci-dessus mentionnée. 

D’après les recherches de M. Sylow, les roches. dans le ter- 
rain qui nous occupe, ont un caractère très uniforme. La plus fré- 
quente dans les îles au Sud est le granite, dont la couleur varie 
entre le rouge et le gris. Dans Vile de Christian IV, on rencontre 
en deux endroits de grandes masses de granite graphiteux, et 
le granite renferme trés souvent des grenats, ce qui est surtout 
le cas à Kangerajuk, sur la côte orientale. Sur un promontoire, au 
sud de Friedrichsthal, on a trouvé des parties considérables de diorite. 


215 


Tout le terrain granitique est coupé de filons de diabase de 
07,50 à 12” de puissance, et qui, pour la plupart, sont dirigés 
du N-E au S-O ou du N-O au S-E, mais on observe aussi d’autres 
directions. En outre, on trouve partout, dans le terrain granitique, 
des filons de pegmatite dont linelinaison et la puissance sont très 
variables. En plusieurs endroits, ces derniers renferment des tour- 

malines, de la hornblende et du fer magnétique. 

| La syénite se rencontre dans quelques petites îles, en face de 
Friedrichsthal, dans la partie orientale de l’île de Christian IV, dans 
— la presqu'ile au nord du détroit prince Christian et dans les îles 
en face, où elle présente surtout des formes en dôme régulières. 
Dans la partie nord, elle était plus riche en hornblende qu'au Sud, 
et un granite gris à grains fins qu'on a trouvé partout incrusté en 
petits tas dans la syénite y était également fréquent. Dans un seul 
endroit, on a rencontré un mince filon de diabase dans la syénite. 

Le gneiss se montre dans l'ile de Nanortalik et dans le fjord 
de Sermilik, sur le bord occidental duquel il forme comme un bassin. 
Dans plusieurs endroits, il renferme des couches de schistes diori- 
- tiques, et, de même que dans le granite, on y trouve souvent des 
filons de diabase et de pegmatite. 

Comme point de départ pour la construction de la carte ci- 
+ jointe, M. Holm a pris pour la longitude de Julianehaab celle de 
46° 0‘ 44” О. de Greenwich, déterminée par le capitaine Graah. 
La région située au nord du parallèle de Julianehaab a, pour la plus 
- grande partie, été cartographiée en 1876 et se trouve dans la 2° 
livraison des ,,Meddelelser om Grønland". Il s’est donc borné à faire 
quelques petits changements sur cette partie de la carte. 

Les résultats des observations astronomiques sont consignés 
dans le tableau р. 191—192. Pour les levés et les déterminations 
des hauteurs, М. Holm a d’ailleurs procédé d’après la méthode déjà 
décrite (voir 17° livraison, p. 22 et 2° livraison, p. 30 et 117). 


Comme supplément à ce chapitre, M. Holm a publié quelques 
observations recueillies par lui sur l'étendue de la glace dans 
le détroit de Davis pendant lété de 1881. 

On désigne, comme on sait, sous le nom de banquise les masses 
" de glaces du détroit de Davis, qui proviennent de la mer polaire et 
descendent le long de la côte orientale du Gronland, où elles se 


rompent sous les pressions que leur font subir les tempêtes, et se 
partagent en glaçons de grandeur très diverse qui arrivent dans le 
détroit de Davis en contournant le Cap Farvel. La masse principale” 
de la glace, dans les régions polaires, se met en mouvement au 
mois de juillet et contourne la pointe méridionale du Gronland aux 
mois d'avril et de mai de l’année suivante; mais la débâcle peut 
survenir en tout temps sous l’action de tempêtes de longue durée. M 

Dans le détroit de Davis, la glace monte au Nord et se disperse 
à l'Ouest en fondant rapidement dans l’eau relativement chaude du 
détroit. j 

Tous les rapports semblent indiquer que l'été de 1881 a été 
une année de glace exceptionnelle, des masses de glaces ayant été 
rencontrées à des latitudes beaucoup plus basses que d'habitude 
mais comme la mer plus au Nord était libre, cette apparition de la 
glace plus au Sud ne provient peut-être pas de се qu'il en est venu 
des régions polaires des masses plus considérables que les autres 
années. | 

Outre ses propres observations, M. Holm a mis à profit les. 
journaux de bord de tous les navires de la Compagnie royale du 
commerce gronlandais et de ceux qui servent au transport de la 
cryolite, et, distribuant les matériaux ainsi obtenus de manière à. 
pouvoir tracer une courbe de la limite de la glace pour le 1% de 
chaque mois (Pl. XXXV), il est arrivé aux résultats suivants: 

I. A la fin Фау et au commencement de mai, la glace était 
assez compacte depuis le 59° de Lat. N. jusqu'au fjord d’Arsuk. 
Entre 61° 80° et 63° de Lat. N., s’etendait une masse de glace 
de 3 milles de large fortement pressée contre la côte, et 
aux latitudes de 63 à 64° 45‘, la glace était disséminée vers l'Ouest 
jusqu'au 55° de Long. 

I. A la fin de mai et au commencement de juin, la glace — 
descendait jusqu'au 58° de Lat., et on a même rencontré quelques” 
glaçons isolés par 57° 15‘ de Lat. et 45° 45° de Long. Du 59 au 
64° de Lat. la glace s’étendait à l'Ouest jusqu'à 54—55° 
de Long. Entre la glace et la côte il y avait une étendue 
navigable de За 5 milles de large, mais en un endroit la 
glace était encore accumulée contre les iles extérieures. | 

III. А la fin de juin et au commencement de juillet, il y avait à 
de la glace autour de la pointe méridionale du pays ainsi que dans le 
fjord de Julianehaab, et il en restait une bande étroite le long de la 4 
côte, mais la mer au sud du 61° de Lat. était d'ailleurs libre. M 


A partir de 61° 30‘ de Lat., la glace s’étendait à l'Ouest jusqu'au 
— 55° de Long. et au Nord jusqu'à 63° 30° de Lat. De ce point, la 
glace décrivait vers l'Ouest un arc qui, au 59° de Long. 
atteignait la latitude de 62° 15‘ et on suppose quelle s’éten- 
dait à travers le détroit jusqu'à la glace de l'Ouest (celle que charrie 
le courant qui descend du Nord au Sud dans la partie occidentale 
du détroit de Davis). Cette ceinture de glace avait une largeur de 
: 20 milles, et la glace y était très divisée; elle fut entrainée peu à 
peu vers le Nord et ne disparut qu'au 65° de Lat. 

IV. А la fin de juillet et au commencement d'août, le fjord de 
Julianehaab était en partie obstrué par la glace; entre le 59° de Lat. 
et Arsuk, une glace épaisse mais disséminée s’etendait jusqu'au 49— 
50° de Long. Plus à l'Ouest et plus au Nord, le détroit 
de Davis était entièrement libre. 

V. A la fin d'août et pendant tout le mois de septembre, on 
n'a nulle part vu de la glace le long de la côte occidentale 
du Grønland. | 

VI. Enfin on a, le 19 octobre, par 58° 380° de Lat. et 46° de 
Long., rencontré de la glace très compacte sur les limites nord et 
est de laquelle on ne possède aucun renseignement. Peu de temps 
auparavant, l'eau avait une température de + 5°C. Il s’agit sans 
doute ici d'un nouveau chargement de glace provenant de la côte 
orientale et qui, par suite des tempêtes du Nord dans la première 
moitié d'octobre, a été arrêté si bas vers le Sud. 

En résumé, la glace qui a contourné la pointe méri- 
dionale du Gronland a été entraînée vers le Nord le long 
de la côte occidentale, et, tout en continuant à se 
_ fondre, s’ est disséminée vers l'Ouest au moins jusqu'au 
55° de Long. Entre le 63 et le 65° de Lat., une partie 
© de la glace s’est dispersée à travers le détroit et, si 
elle ne s’est pas fondue auparavant, il est possible 
qu'elle ait été entraînée de nouveau vers le Sud avec la 
glace de l'Ouest. 

Lorsque la glace est arrivée dans le détroit. de Davis et y trouve 
la place nécessaire pour se disperser, ce qu'elle n'a pu faire sur la 
côte orientale du Gronland, cette dispersion, qui est activée par la 
fréquence des vents du Nord, ne tarde pas, conjointement avec l'eau 
chaude où se meut la glace, la température relativement élevée de 
Yair et les tempêtes, à exercer sur elle une action destructive. Que 
les tempêtes puissent avoir une pareille action sur la glace après 


qu’elle s’est dispersée, cela est facile à comprendre; car les grands 
glaçons, à cause de leur surface relativement moindre, étant animés 
d'une vitesse moins grande que les petits, ils arréteront ces derniers. 
dans leur marche et accumuleront par suite la glace en banes, de 
sorte que chaque morceau de glace contribuera à désagréger les 
morceaux voisins, ce qui, on le sait, active beaucoup la fusion. 
Toute la partie extérieure de la glace ne se compose done que de 
glaçons de peu d’étendue qui sont lavés et minés par les eaux. 

M. Holm, et sur ce point il est d'accord avec le capitaine 
Graah!) et M. l'amiral Irminger?), croit que le mouvement de la 
banquise, tel qu'il vient d’être décrit, en représente le mouvement 
normal annuel, seulement avec la différence qu'elle ne se disperse 
pas aussi loin lorsque la masse en est moins grande et que les 
vents du Nord, au printemps, sont moins permanents, mais qu’elle 
est sans doute complètement fondue avant d'arriver au milieu dt 
détroit de Davis. 


1) Beskrivelse til det voxende Situations-Kaart over den vestlige Kyst af 
Grønland, 1825, p. 6. 
*) Nyt Archiv for Sovæsen, 1854, р. 288. 


219 


Liste des planches avec renvoi au texte. 


Pl Page 
I. Contrée de Kakortok, vue de l'Est ...... 95. 
II. a. Plan de situation de Narsak, dans la presqu'île 
А ось. ЕЕ ор met 76. 
b. Plan de situation de Kagsiarsuk, dans le 
mek der Tunnedliartk.. оз en.) LL oe 17—19. 
Ш. Ruines de Kagsiarsuk (Tunugdliarfik) . . . . . 78. 
IV. Plan de situation et ruines à l'Ouest de Kag- 
Hans uk (Tummgdliarfik)' .. ser. à Mare 79. 
У. Plan de situation et ruines d’ Umiausat (Tunugd- 
AE LOT RON D ae, UN tig 81—85. 
es di Umiausat’< ‘si mr Jede. 81. 


NII. Ruines d'un poste d'observation, à Umiausat . 81. 
VIII. Plan de situation et ruines de Kordlortok (Tu- 


nie oN OS Sete ae OTT 84—55. 
D MES do Wordvortok Lans eet. Lier 85. 
X. Groupe de ruines A entre Kordlortok (Tunugd- 
liarfik) et Tasiusak, dans le fjord de Sermilik 85. 
- Groupe de ruines B au méme endroit...... 87. 
- Groupe de ruines С au même endroit...... 87. 
- Groupe de ruines D au même endroit...... 88. 
XJ. Plan de situation d’Isarok, prés de Tasiusak 
tt TE. EN, ie ie ee, an 90— 92. 
es Ч ТаатоК -...... ............ ИИД ив 90—92. 
XIII. Plan de situation de Tingimiut, près de Tasiu- 
D. un ge à à ou. 92—95. 
es de Tineimiut...... . . . . . . . | 93— 95. 
mes de Tingimiut . : . . . ou . . . . , . 98—94. 
ne ХУ à Tingimiut........... 94. 
XVII. Plan de situation et ruines de Kakortok . . . 95—100. 
XVIII. Ruines de l’église de Kakortok ........ 96—97. 
XIX. Ruines de l’église de Kakortok ........ 96— 97. 


XX. Ruines de l'église de Kakortok, vue de l'Ouest 97. 


XXI. 


XXII. 


XXI. 
XXIV. 
XXV: 
XXVI. 
XXVII. 
XXVIIT. 


XXX. 
XXXT. 


XXXII. 
XXX. 


XXXIV. 
XXXV. 


220 


Page 

a. Ruines de Markai. Tasiusak dans le fjord 

Че ао NAME cs.) See a ae eae 100. 
b. Ruines d’Igdlorsuit. Fjord de Kakortok 101. 
с. Ruines d’Arpatsivik. Fjord de Kakortok 102. 
4. Ruines d’Ikinek. Fjord d’Igaliko . 103. 
е. Ruines d’Igdlorsuit. Fjord d'Igaliko. . 103. 
Plan de situation de Sigsardlugtok, Fjord 
ISA La dE. UE eM eee SC EN EC Re 105—110. 
Ruines de Sigsardlugtok .......….. 105—110. © 
Ruines de Sigsardlugtok ......... 107. A 
Ruines de Sigsardlugtok ... ...... 107—108. № 
Plan de situation d'Igaliko......... 111—113.@ 
Re М. Та ЮО ет cae arene Ar 
a. Plan de situation de Kagsiarsuk, fjord a 

GI NC PLIS kway ce orale a 113—119. a 
b. Plan de situation de Kagdlumiut, a 3/4 4 

de mille du fjord d’Agdluitsok 123 5 
Ruine d’un poste d'observation à Kagsiarsuk ihe 
(бота d’Tealiko), vue du Nord PLEMET 114. | 
Ruines de Kagsiarsuk (fjord d'Igaliko). . . 114—115. | 
Ruines et vue des fouilles de Kagsiarsuk - р 
(fjord а’ Гоа о) Эр ВНЕ 116—119. ae 
Groupe de ruines, près du lac d’Amitsuarsuk 125—128. = 
a. Ruines de Tasiusarsuk. Tasermiut. . . 132. ‘| 
b. Ruines de Kugsuak. Tasermiut TN SE 3 
с. Ruinesde Tasersuak Kingua. Tasermiut 134. k 
9. Ruines d 'Igfit. Tasermiut........ 135. i 
en Ruinesy UNS tage бое | pushes Re 136. a 
Tasenswak Kingua. Tasermiut). i. 2). 8 134. 
Limites de la glace dans le détroit de Davis ig 
en SS NE PNR RE PER | 181—190. M 


Carte de la partie méridionale du Grønland jusqu'à … 


Kangerajuk, 
ruines, les lieux habités et les glaciers observés. 


sur la côte orientale. 


données en pieds danois. 


On y a indiqué la situation des © 
Les hauteurs sont 


w 
we 
— 


Liste des figures du texte. 


Pag 
Clôture du groupe de ruines B, dans la vallée de 5 
LEONE NOR ee ee lee. 86. 
Clôture du groupe de ruines C, dans la vallée de 
MME GOK. se oe ye ee RS 88. 
Meme ue pierres à Kakortok .. .. 0. 2 ss. 96: 
MECC OU GOs He Ne AO «tele is! es SE) 
ee He pierres a Матка не... 100. 
D SU Tee. 104. 
и ата. ce 109. 
ние Г (Brattahlid), a [ealiko. ие... И 
Werle de pierres, (ХТ), à Iealiko. 0... . . ... 2. 
Clöture (XT) d’une terrasse de rochers A Kagsiarsuk 
LL NORD er eh nen 113. 


ea неа 130. 


‘(BIS SQ 1995) 
HOJIOYPY рэл ususy 
"Hd ‘90089 9 1HOVd "HLOND "HL 


byen A ER me > 


TA 


‘aspoFosiepuyy 13098 30 ‘poet Spuujueir) 


USA 


NZ jen ri и 7% 
Te 68 + 


; Vu "en EST A: >> 


Grönl. geol.og geogr: Unders. 


ve 


LS: 


a NARSAK 
paa Ilimausak Halyôen. 


>. 
wed 
19.000 
CPrtersen. ÿ KAGSIARSUK 
ved Tmugdltarfik . 
1; 250 
10 5 a 10 20 30 +0 Fod, 
1:1000. 
(TE AL A a a A HH и ии 
ю о so 100 150Fod. 
+1: 10,000 
OR EE ли 
a ’ + [5 a 1000 72 100 Fod. 


Signatur for Planerne 


CI Garde. 


ету 
м. Ar a Аг 
cere Grass, Ms Ge Lyng 


Jordoold. 


ЛА & 
| 


à Jump. 


ame 


Grond geol.og geogr: Under. Tavie Ш 


a 


К 
SS mm = À 


i 
©: 


se 
Baas 


LA 
EL 


Ses 


Th Croth. sear 
Kagsiarsuk 


( Tunugdl iarfik} 


(Tunugdliarfik) 


Fjeldbygd ved Kagsiarsuk 


‘ 


Grant. geol. og geo 


Be > 


C. Petersen. 


Feen 
N 


Umiausat 
(Tunugdliarfik) 


D à 


Grönl geol. ag geogr. Unders. eal ee LE 


Se | NEN 
SUN SAR SS 


SCE QC 


SORES 
III EN 


.Groth. 


Umiausat. 


‘yESNVIW(] POA (Т) UIMASSIYpPL) 
“Hd ‘3№039 9 LHOVd "HLOUD "HL 


‘ITA ‘ARI ‘ospososiopun ‘19008 Fo ‘|098 Spuu[uwir) 


Tavle VII. 


Crontl. geol. eg geogr Under. 
Th.Groth. 


Ty | 


я 
$ 
um 
Fe 
a 
© 
Ay 
oO 


Kordlortok 


(Tunu qdliarfik) 


r Undes. 


Kordlortok. 


RO eee") 
SE Monte Na 


Tavle IX. 


ЫЭ —————— ——————— 


DIE 


Örönl.geol.og geogr Unders. 


3 R + ( : 
mural 2 
Ks Ц. 


to} 
LEE 


1 
Li =: 


ATE 


i 
Ака TAT 


Ruingrupper mellem Kordlortok og Tasiusak i Sermilik. 


Tavle Х. 


an 4 en a en pt Be = a a ire el gp A me ee = 
= > > i Se Te < 
& 


, É z2 = я - r N 
ь < SE LE ~ р à 


Gront. geal og ‚geogr. Unders. 


NE NL TRS UE TE eee SYV = PART NO VE 
| Tasiusak i Sermilik. = 
ER Ka? Es ; de px DORE : 


SSF À 


EN 
os 


Isarok 
(Tasiusaki Sermilik) 


Tavie XI : 


__ Ламе XL 


А RG А АК 
D oa aa 
RRR ESE 


WY 
a: 
WELLE 


Wk 


Ys 
GI 


SK. Wry 
Non 


NIE 


LU 


2 


on 
on 
© 


FES pus ST 
FASE 


= i 


LUE 


ige . 
| 
IhGroth ИН 


Isarok 


Grønt geol. og geagr: Unders. 


А 
SK vi 


SA 


= Tr, 
Hl.“ — ВЕРЕЯ G 


~ 


Tingimiut 


(Tasiusak i Sermilik) 


a ee 


IH FEIN 
SO) 
N и 


=) 


= 


Crônt. geol. og geogr Unders. Tavle XV 


LES 


| 
m 


er mer = PS D) 


Tingimiut. 


Grind, gcot. og geogr Unders. Tavle XV 


ante lw > 
Nordostside 


ee Е À 
Noräside Nordvestside ~ SÅ 


N ÿ - S | 
pres, 
us 


В 


N 


D ar = 
Nordside 


SE EN EP UE ER 
DRE ET | 


' Fa 


Tingimiut. 


aramsurg pea (ШАХ) amy 
"Hd ‘ANOUD 9 LHOYd 


"HOUND "HL 


PET 


‘TAX FAST, ‘osppñesiopun 148098 Fo ‘1008 spurpuesy 


== 


SA 


"TOJO ED] 


м 


m ON ee en PER 


PORC Re Cr Le > | 
= 
ES I : 
HHH ig | 
QUE jf Li li ill E | 
A hi а | | | 
я N in i 5 
| fi ji г 
о MN | 
Hill la р a 3 2 
Hill Ian 3 
nl a ig 
т. = 
H TAN Fl i Ay 
О 
| ll) ial i II in! 
INH | fi ff i | z 
title NN = 
Е | | © 
i 
S 
> 
| 


\kortoK. 


r 
Fa 
€ 


A. 


| 


Grint. geol og geogr Unders. Tavle XIX. 


Ostmur. ae AE 
| = => . 
RS ae 
Я KL 4 CZ WEL 
EE TER ess we SER x WES SESS NN 
‘and nos >) N AO eS = De IS Sr N a 
; x Ir SY mi NS SAK AN SI RR SR 
z > D 
AT) NS 
| 
| val 


ВА FES 
An A 
rå Rs 


10 5 o ” 20 Fod. 350 


Th.Groth 


Kakortok. 


‘(elf 15э 4098) 


071092] рэл (ПТ) umaoyary 


"Hd /3NOY) 9 IHOVd "HLOB9 "HL 


‘XX AB. »spdosiopun 18098 Fo ‘088 spunjumg 


EISIRZEITEIISER 


CEE 


| 
| 
i 


dlorsuit (Igaliko Fjorden). 


—= ——— 


dlorsuit. 
—- 


@ 
г) 


77 


d 


BE у 


в 


Tavie XXI. 


Gront, gedl. og geogr Unders. _ | i Ламе XXII. 


Sigsardlugtok 
(Igalikofjorden) 


Tavle XXIII. 


_ 
IN 


2 
4 


Sydmur 
SS 


Ds 


ПЕРО 
A SATE 
РАДИЙ 


0 72 Ca Up 
SARA 


t. Groth 


Grond. geol. од geogr: Unders. 


Sigsardlugtok. 


a 


` 


Grond. geol. og geogr. Unders. 


: ek 
ENG WEISS SG 
SRS ERR 


WS SESS SSS 


NS. 


SS 


GÅ 

7% 

u; 
2, 


SSS 


By 


DP 
477 


ИЯ 


My 
ICH 


NIS 


DEE 
< 


аа 
SSRIS 


SQ WSs 

Ä RVI x КЖ N 
SSS SSS ESS N‘ 
RO OS SS ON Ns 


IV © 


nn pe 1 200 
Th.Groth. 


Sigsardlugtok. 


Tavle XXV. 


@stmur 


N RVR SEEN IN ISSN 
ESR Ss SAN SNS 
SNS SN о i 


: 


G 
> 


tty GH 


GER, 
22% 
aes 


Hes ay SI à 


is 


74 
DL 


og 
ZA 


KR = 
agen 


Lie Le & 


Sigsardlugtok. 


> 
x 
Sa 
3 
3 
Fe 


'oyreg] pea (ПГ) umy 
"Hd ‘NOH 9 LHOVd 


"HLOND "HL 


"TIAXX AB] ‘osp8osiapun) ‘18008 Fo ‘[008 spuvpuesy 


Tavle XXVIII 


a. Kagsiarsuk ved Igalikofjorden. 


ar 


"Hd ‘3NOUD 9 LHOYd 


wars 


m 


"9331 tour 981HAS эр wedaoay ‘1931915 599$ poASeg 
"ea; PION 399$ (uopxoljoyes]) ynsavissey рэл (1) 9104519 р0] 


"HLOUD "HL 


р 
i 
у 7 
Г 
AS 
{ 
i 
Г 
Ps 
\ 
‘ 
‘ 


Crönl. geal. og Geogr: Unders. Tavie VOL, 


zu 


WETTER, LS 
BUT VI à 


SS SS — 


WN NIK N \ 


IQ 


SIT WS N NN 
IKKKKKKKKKK 


WW x WU SS 7 


> (Kirke) 


20 5 a 10 20 Rd. ato 


Th. Groth 


Kagstarsuk 
(Igalikofjorden.) 


Tavle XXXI. 


Gront. geol.og geogr Unders. 


РТА 


A 
Я. 


Й 
4 
J 


ИИ 


Udgravet til 5 Fod. 


” 


» 10 


Opkastet Jord. 


= 


Marehalms Tuer 


CES 


BY 

35 
A a 
& 8 
D => 
nm © 
mn <= 
Ins 
< D 
Te 


C Fetersen 


Crönl.geol.og geogr. Unders. Tavle ХХХН, 


Snit c-d i Ms II 


ay 


‘54 


ÅL : 
‘AVMs 
tie ; 


i А 
А 


ЛАТ 
А 


4 


ze 
G.F Holm 


Ruingruppe ved Söen indenfor Amitsuarssuk. 


j 
i 
} 


Grönl. geol og geogr Under. 


ST LPS АРУ à LA VAN UC AE LAS 
EN % 
Q à 


с 
Tasersuak Kıngua 
) 


(Tasermrut). 


Le sw si Le 


Tavie ARM 


р 


PET EEE] 
i 
SI cr 


EES 


= 


Pe 


a 


N rear ved Tasersuak 


(Tasérmiut) 


"Hd ‘ANOUD 9 LHOVd 


"AIXXX 'AUL 


"(gnu ost Т,) 
endury NENSIOSE T, 


"H1OY9 "HL 


"osjodøssopun `4809Я 30 "1008, spunjuaug 


у 


ET ET 


STORISENS FOREKOMST I DAVIS - STRÆDET 
| 1881. 


MI 


Г 


ПИ 


ОНИ 


£ Labrado r 
od | 
| 


Isgrændse. 


2.1 = Чи. WWW 
Den skraverede Side af Grandselinierne betegner Isen. 


LA Jani UMM. 


И 


SENE TR у 
és La Me à Hat: 


‚panpaygarenog € aphoqrepg 


uber ‘oo bers Г 


Preu wohn fe mbyf> 22 my be Dspuoubsz 
RL — — susmnerae7 — ~~~ ~~ — — 
asubuy ‘oglr ~ 
qal - = 
DH ‘Дог огра 6 у короб N 
ol-Sogr NT ee — 
5 YF 
yup bler ‘asprmibey she —————— 


230N 


TT | 
nn Я ео eler se 
[72 

| of? © 
foe” 


= 


1? 
w49324 


2:12 


HgESE 


04| 222929 D Voc 


272605] 24527016025 Бо 2452809028 sprumyu04sy 


wit 
Ay 


EN - 


In 


Au 


ЕЕ 


Gronl geol og geogr. Unders 


44° = = 30° 43° 


GRONLANDS SYDLIGSTE DEL 


TIL KANGERAJUK PAA OSTKYSTEN 


opmaalt 1880 og 1881 af | 


Premierlieutenant i Marinen G.F. Holm. | 


u Nordbo -Ruingruppe Fa 


© Handels eller Missionsplads 
о Beboet Sted. \ kun, de vigtigste 
A Teltplads eller Grönlenderruiner J Steder ere aflagte 


Hèjdeme ere angivne i Fod. Dybderne Е Favne 


< Isbræ | 


ar Vio шее 
Зет ква? 25 
Su ÈS 1850 


à D Su ugar’? 


CES 
Ang sug ен О) 


rap Farsels | 
. И 46 | 
Me A а TEE 


“y 


18 9 4. 


EE a)