& tbyZLE800 1941 E fill MINDESKRIFT I ANLEDNING AF HUNDREDAARET FOR JAPETUS STEENSTRUPS. FØDSEL UDGIVET AF EN KREDS AF NATURFORSKERE VED HECTOR F. E. JUNGERSEN oG EUG. WARMING UDGIVELSEN BEKOSTET AF CARLSBERGFONDET ……— RC 11.3 LE: KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1914 EN 8. Marts 1913 var det 100 Aar, siden JAPETUS STEENSTRUP fødtes. I Erkendelse af Sreenstrurs Betydning for dansk Naturforskning traadte en Kreds af Naturforskere sammen for at hædre hans Minde ved at udgive et Skrift, der foruden Bidrag til Belysning af hans Liv og Virken skulde indeholde en Række videnskabelige Afhandlinger. Sagen blev forelagt for Carlsbergfondets Direktion med Tilslutning af efternævnte 36 Mænd: Professor, Dr. GUNNAR ANDERSSON (Stockholm), Prof., Dr. phil. A. BrINKMANN (Bergen), Dr. phil. F. BørGEesEn, Underbibliothekar Sv. Danr, Mag.sc. HJ. Ditrevsen, Prof., Dr. med. J. FiBiGer, Prof., Dr. med. Cur. GRAM, Prof., Dr. med. F.C. C. Hansen, Docent, Dr. phil. P, Harder, Dr. phil. N. Hartz, Mag. sc. K. HENRIKSEN, Mag. sc. R. HøØrRRING, Cand. mag. An.S. JENSEN, Prof., Dr. med. C. O. JENSEN, Statsgeolog A. JEssEen, Prof., Dr. med. W. JoHannsen, Prof., Dr. phil. H. Jun- GERSEN, Museumsinspektor W. LuNDBECK, Dr. phil. Tx. Mortensen, Prof. H. Mør1- GAARD, Prof., Dr. A.G. NatxHorst (Stockholm), Overlæge, Dr. phil. K. BRriNNI0H NIELSEN, Dr. phil. I. C. Niezsen, Dr. phil. V. Norpmann, Direktør, Dr. phil. C. G. Jox. PETERSEN, Prof. C. RAUNKIÆR, Prof., Dr. med. C. J. SaLomonseEn, Dr. phil. Jons. Sommint, Docent R. H. Sramm, Mag. sc. C. M. STEENBERG, Cand. mag. K. STEPHENSEN, Prof., Dr. phil. TH. THORODDSEN, Dr. phil. M, Van1, Prof., Dr. phil. EuG. WarminG, Dr. phil. C.WEsen- BERG-LUND, Viceinspektor H. WINGE. : Til. disse sluttede sig senere: Mag. sc. K. S. BARDENFLETH, Dr. phil. Ta. Horm (Brookland, D. C.), Apotheker C. Jensen, Dr. phil. A. C. Joxmansen, Dr. phil. HexG1 Jénsson, Kommunelærer Esben PETERSEN, Prof., Dr. K. Rørdam, Intendent G.SARAUW (Gøteborg) og Prof. Dr. SERNANDER (Upsala). Carlsbergfondets Direktion gik beredvilligt ind paa at lade Fondet bekoste Ud- givelsen. For denne overordenlige Imødekommen, der har muliggjort, at dette Skrift har kunnet faa den Form og det Udstyr, som ønskedes, udtaler Udgiverne deres varmeste Tak. Paa Udgivernes Vegne: Hector Jungersen. Eug. Warming. INDHOLD I. Hector F, E. Juncersen: Tale holdt ved Naturhistorisk Forenings Mindefest den 8, Marts 1913 i Anledning af Hundredaaret for Japetus Steenstrups Fødsel. Pag. 1—11. Il. JOHANNES STEENSTRUP: Japetus Steenstrup i Ungdomsaarene 1813—1845. En Skildring. Pag. 1—68. III. JAarETus STEENSTRUP: Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser, udgivet af K. Rørdam. Pag. 1—45. IV. Tx. THORODDSEN: Japetus Steenstrups Rejser og Undersøgelser paa Island i Aarene 1839—1840. Pag. 1—20. V. A.G. NarHorst: Minnen från samarbete med Japetus Steenstrup 1871 och från en dårpå fåljande tjugofemårig korrespondens. Pag. 1—22, VI. GUNNAR ÅNDERSSON: Japetus Steenstrup och torfmossforskningen. Pag. 1—16. VII. K. Rørnam: Japetus Steenstrup og Køkkenmøddingerne, en historisk Redegørelse. Pag. 1—20. VIII. Svenn Daxnr: Bibliographia Steenstrupiana. Pag. 1—28. IX. C. G. Jon. PETErsEN: Om Bændeltangens (Zostera marina) Aars-Produktion i de danske …… Farvande. Pag. 1—20. X. Tx. MortEnsENn: On the alleged primitive Ophiuroid Ophioteresis elegans Bell; with description of a new species of Ophiothela. Pag. 1—18. Pl. I—II. XI. C. Jensen: To jydske Mos-Associationer. Pag. 1—6. XII. Herci Jonsson: Strandengen i Sydvest-Island. Pag. 1—7. XIII. M. Van: ”Livsformerne i nogle svenske Moser. Pag. 1—18. XIV. Jons. Scaminr: Gadiculus argenteus and Gadiculus Thori. Pag. 1—9. XV. J.C. NIELsEn: Et Angreb af Sommerfuglelarver paa et Pilehegn. Pag. 1—9. XVI. Hector F, E. JunNGEeRrsEN: Chordeuma obesum, a new Parasitic Copepod, endoparasitic i in Asteronyx Loveni M. Tr. Pag. 1—18. Pl. 1—II1. XVII. K. S. BARDENFLETH: On the systematic position of Æluropus melanoleucus. Pag. 1—15. PI I. XVIII, K. Brinnica NieLrsen: Moltkia Isis Steenstrup, og andre Octocorallia fra Danmarks Kridttidsaflejringer. Pag. 1—19. Pl. I—IV. XIX. GeorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. Pag. 1—34, XX. Rurcer SEerRNANDER: Våxtaftryck i ett medeltida murbruk. Pag. 1—7. XXI. Tuzonor Horm: Types of Claytonia Gronov. Pag. 1—11. Pl. I—III, XXII. A.C. Jonansen: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. Pag. 1—144. XXIII. Aucust BRINKMANN: Ueber die Hautdrisenorgane, die bei den Viverriden an den Geschlechtsapparat geknipft sind. Pag. 1—27. Pl. I—11. XXIV. Euc. Warminc: Observations sur la valeur systématique de V'ovule. Pag. 1—45. XXV. JoHANNES FIBIGER and HJALMAR DITLEVSEN: Contributions to the Biology and Morpho- . logy of Spiroptera (Gongylonema) neoplastica n. sp. Pag. 1—28. Pl. I—IV. XXVI. K. STEPHENSEN: The Copulatory Organ (Petasma) of Sergestes vigilax (Stimpson) H. J. H. Pag. 1—5. XXVII. WirLiam LUNDBECK: Some remarks on the eggs and egg-deposition of Halobates. ; Pag. 1—13, Pl. I. XXVIIT,. R. H. Stramm: Ueber den Bau und die Entwicklung der Seitendriise der Waldspitzmaus Sorex vulgaris L. Påag. 1—23. Pl. I—II. XXIX. C. M.STEENBERG: Anatomie des Clausilies danoises. Les organes génitaux. Pag. 1—48. PET XXX. An. $. JENsEN: The selachians of Greenland. Pag. 1—40. Pl I. XXXI. EsBen PETERSEN: En Reliktfauna knyttet til Midtjyllands Bække og Aaer. Trichoptera, : Ephemerida og Plecoptera. Pag. 1—9. XXXII. F. BørGesen: The species of Sargassum, found along the coasts of the Danish West Indies, with remarks upon the floating forms of the Sargasso Sea. Pag. 1—20. XXXIII. C. RAUNKIÆR: Sur la vægétation des alluvions méditerranéennes frangaises. Pag. 1—33. XXXIV. C. WESENBERG-Lund: Bidrag til nogle Myggeslægters, særlig: Mochlonyx og Corethra's Biologi. Pag. 1—24. XXXV. Kar L. HENRIKSEN: Den senglaciale og alluviale Insektfauna i Femsølyng Mose i Nord Sjælland. . Pag. 1—-43. A. Jerndorff pinx. 1885. Fototypi. Pacht & Crone. I TALE HOLDT VED NATURHISTORISK FORENINGS MINDEFEST DEN 8. MARTS 1913 I ANLEDNING AF HUNDREDAARET FOR JAPETUS STEENSTRUPS FØDSEL AF HECTOR F. E. JUNGERSEN AAR Vi iaften ved en særlig Sammenkomst ønsker at fejre 100-Aarsdagen for JAPETUS STEENSTRUPS Fødsel, er Grundene nærliggende. Steenstrup er den danske Naturforsker, hvis Forskning har spændt over det videste Omraade; paa flere Felter har han banet Vejen for Eftertiden eller lagt Grundvolden for dens Forskning; hans Navn er blandt de Landsmænds, hvis Ry er naaet videst om i Verden; endelig og ganske særlig staar denne Forening i større Taknemlighedsgæld til ham end til nogen anden enkelt Mand. Som Formand i denne Forening, hvis Medlem han var i 60 Aar, har jeg faaet overdraget det ærefulde Hverv at aabne Foredragenes Række. Og som Indehaver af den Lærestol, som han gennem saa lang en Aarrække indtog med saa stor Hæder, ved det Universitet, blandt hvis Prydelser han med Rette regnedes, som den, der staar i Spidsen for det Museum, der skylder ham saa overordentlig meget, som en der i en Aarrække har kendt ham og staaet ham nær som Elev og som Assistent, burde jeg jo ogsaa kunne tegne, i hvert Fald nogle Træk af hans Billede, hans Liv og hans Arbejde. Da det jo iaften er Naturhistorisk Forening, som indbyder til Mindefest, vil jeg i den korte Tid, der staar til min Raadighed, fortrinsvis søge at skildre Stecn- strups Forhold til denne Forening og i denne Ramme indflette enkelte biografiske Træk. Steenstrup var en jysk Præstesøn, født i Vang i Thy; han blev Student fra Aalborg Skole 1832 og tog 2. Examen næste Aar. Netop det Aar blev Naturhisto- risk Forening stiftet af J. F. Scmouw og D. F. EsouricuTt, med det Hovedformaal »at udbrede naturhistoriske Kundskaber hos den dannede Del af Folket« og i an- den Linie sogsaa at virke middelbart til Videnskabens Fremme, navnlig ved at frem- kalde og danne Naturforskere.« At Steenstrup, hvis Interesser allerede den Gang utvivlsomt vilde have draget ham mod den nye Forening og dens Opgaver, først flere Aar senere blev Medlem, er let at forklare, Han var nemlig slet ikke i København paa det Tidspunkt, da For- 1» 4 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. I. eningen blev stiftet; af økonomiske Grunde var han taget hjem som Lærer for sine yngre Brødre. Han blev hjemme i 2 Aar, Aar som blev af indgribende Betydning, fordi han benyttede dem til første Haands Studier i den frie Natur, til at vinde en Fortrolighed med sin Hjemstavns særegne Naturforhold, dens Forsteninger, Dyr og Planter, som for bestandig satte Præg paa hans Forskning. 1835 kom han paany til København og begyndte sit Universitetsstudium ; dette skulde have været Medi- cin, men Medicinen blev snart opgivet; han fulgte sit Kald som Naturforsker i videste Forstand og fortsatte i Københavns Omegn de Studier, som han som Autodi- dakt havde grundlagt hjemme. Allerede 1837 vandt han Videnskabernes Selskabs Pris for Besvarelsen af en Opgave om de Forhold, hvorunder Naalestræstammer forekommer i vore Tørvemoser, og Aaret efter Universitetets Guldmedaille for Be- svarelsen af en Opgave »Om Fuglenes Træk og Fiskenes Vandringer«. I Februar 1837 blev han Medlem af Naturhist. Forening, optaget kontingent- frit sammen med 6 andre lovende yngre Naturforskere, for hvem Naturhist. Forenings daværende aarlige Kontingent af 6 Rbd. Sølv (altsaa mindst 12 Kr.) var en uover- stigelig Hindring — som ubemidlet Præstesøn var Stp. Regensianer, ligesom blandt de 6 hans nære Ven Sar. DREJER. Alle de nye kontingentfrie Medlemmer var valgte med den Forudsætning, at de skulde tilføre Foreningen friskt videnskabeligt Blod, hvilket man ventede — som det viste sig med Rette — vilde virke til Held for de populære Foredrag. Samtidig blev det besluttet, at den videnskabelige Side af Foreningens Virksomhed, der fra først af havde været en ren Bisag, nu skulde "tage fastere Form ved videnskabelige Møder, skiftende med de populære. Det første rent videnskabelige Møde blev holdt i April, og allerede i Maj møder vi LIEBMANN, STEENSTRUP og SALOMON DREJER som Foredragsholdere. I disse 3 Mænd "— alle fødte i samme Aar 1813 — vandt Foreningen virkelige Hovedstøtter; men S. Drejer døde allerede 1842, Liebmann 1856, medens Steenstrups aktive Deltagelse kom til — méd faa Aars Afbrydelse — at række over halvhundrede Aar. — Den 5. Novbr. i samme betydningsfulde Aar 1837, holdt Stp. sit første populære Fore- "drag om »De danske Tørvemoser«. …… Hans Arbejde paa Mosernes Omraade førte til, at Rentekammeret overdrog ham en Undersøgelse af Moser i det nordlige Jylland og derefter i 1839 gav ham det Hverv at deltage i en geognostisk-oekonomisk Undersøgelse af Island. Fra denne kom han tilbage det følgende Aar med en rig Høst af Samlinger og Iagt- tagelser. Nogle af hans Iagttagelser fra Island ser vi ham fremdrage i Naturh. Forenings Møder, medens hans tidligste Bidrag her i denne Periode afspejler hans mangesidige Studier i Thy og deres Fortsættelse her paa Sjælland, med Emner fra alle Naturhistoriens Grene. Om den voxende Opmærksomhed og den hele Position, som Stp. hurtig havde vundet indenfor Foreningen, vidner Generalforsamlingen i Hector F.E. Juncersen: Tale ved Mindefesten for JarEerus STEENSTRUP. 5 1841. Paa denne foreslog han, at Foreningen skulde skille sig af med sit Museum, hvis Oprettelse var et af de Midler, hvormed man fra første Færd havde troet at kunne fremme sine Formaal, men som bestandig var en trykkende økonomisk Byrde. Denne Sag blev henvist til Prøvelse af den kommende Direktion og til Forelæggelse for en senere Generalforsamling. Derefter valgtes Stp. til Medlem af Direktionen sammen med SocHouw og FoRCHHAMMER. Hans Plads i Bestyrelsen blev dog kun af kort Varighed, da han i Aug. samme Aar blev konstitueret som Lektor ved Akademiet i Sorø. Steenstrup gaar nu for en Række Aar helt ud af Foreningens Saga. Det var iøvrigt Aar, hvor Foreningen led af økonomiske Van- skeligheder og Tilbagegang i Medlemstal — 1844 sank dette sidste til det laveste Mini- mum, det overhovedet er naaet til, nemlig 113 (hvoraf endda 19 var kontingentfrie!). At man savnede Steenstrup, ser vi deraf, at Schouw skrev til ham i Sorø og bad ham komme ind og holde Foredrag (man huske, det var jo den Gang en hel Rejse, for det var før Jernbanens Tid). Steenstrups Svar (af ?/,, 1844) begynder med den Selvbekendelse: »De ved jeg har ondt ved at bestemme mig til Noget, fordi jeg des- værre har Lyst til at beskæftige mig med alt for meget,« og han fortsætter: »Jeg har endnu ikke begyndt paa det Program, som skulde have været udgivet til den 18. Septbr.«, og han maa derfor afvise Anmodningen med en Tak for, at man endnu mindes ham. Først 1846 blev Steenstrup's Forslag om at skille sig af med Museet gennemført, og Museets Indhold blev senere realiseret ved Auktion. Derved kom en økonomisk Op- gang, der, som jeg straks skal komme til, blev af indgribende Betydning for For- eningens Virksomhed. I Sorø læste Steenstrup for Akademiets Studenter over Botanik og Mineralogi, medens Digteren HaucoH bestred Zoologien; kun i Skolen underviste Stp. ogsaa i Zoologi. Ikke desto mindre blev det her netop Zoologien, hvorom han samlede sit Arbejde. I Sorø skrev han de to Programmer: om Generationsvexelen (1842) og Hermafroditismen (1845), der baade herhjemme og i Udlandet vakte stor Opmærk- somhed. Efter Reinmarnts Død blev STEENSTRUP? udnævnt til Professor i Zoologi ved Japetus Steenstrup 1855, Efter Lithografi, 6 Mindeskrift for J. SrEENnsTtrur. I. Universitetet, 28. Novbr. 1845. Først næste Aar, i April 1846 flyttede han til Kø- benhavn og tiltraadte sin nye Virksomhed. Det var travle Aar, der nu fulgte for den evnerige og virkelystne Professor. Til Arbejdet som Universitetslærer og som Bestyrer og Reorganisator af Universi- tetsmuseet kom snart det som Medlem af Direktionen for det Kongelige Museum, og dermed begyndte aarelange Forhandlinger om Sammensmeltningen af Museerne og deres Henlæggelse under Universitetet — og de personlige Rivninger, som siden forbitrede hans Liv saa meget. Samtidig meldte sig en Fylde af nye videnskabe- | lige Opgaver, som lokkede hans Evne og Lyst til at løse Gaader og til at prøve hans Skarpsindighed og Kombinationsevne. Dertil kom de Krav, som stilledes af Videnskabernes Selskab, hvoraf han var bleven Medlem allerede 1841, kun 29 Aar gammel, hans Deltagelse i de skandinaviske og andre N aturforskermøder og i denne Forenings Liv. Her dukker hans Navn atter op, efter 6 Aars Fraværelse, i Februar 1847. Men først paa Generalforsamlingen i 1849 valgtes han igen til Medlem af Direktionen (som fra nu af kaldes Bestyrelsen), denne Gang sammen med Forchhammer og Liebmann. Denne Generalforsamling blev ogsaa i andre Henseender betydningsfuld . for Foreningens Fremtid. Det var paa den, at den yngre REINHARDT fremsatte et Forslag om at udgive de videnskabelige Meddelelser, som fremkom paa Møderne. Bestyrelsen optog dette Forslag, som Stp. støttede varmt, og efter to senere For- handlinger vedtoges det definitivt. Det var den før berørte økonomiske Opgang, som Afhændelsen af Museet medførte, der nu tillod, at man kunde anvende den beskedne Sum af 100 Rbd. aarlig til Udgivelsen. Først i 1860 fik Steenstrup ud- virket et Tilskud fra Staten af 150. Rbdl. og i 3 Aar det samme Beløb fra Viden- skabernes Selskab; da det. sidste faldt bort, blev Statsbidraget forhøjet, og senere skete gentagne Gange Forhøjelser — men derpaa skal jeg ikke her gaa ind. I Ud- givelsen tog Stp. personlig Del i 14 Aar (til 1865); derefter overgik Redaktionen til Andre. Hans egne Bidrag til »Meddelelserne« er ikke mindre end 25 zoologiske Af- handlinger (7/,—"/, af hans samlede zoologiske Produktion). De fleste er korte — som Flertallet af hans Afhandlinger overhovedet er ; men naar vort Tidsskrift, trods sit beskedne Udstyr og sit danske Sprog, strax vandt Anerkendelse i den videnskabe- lige Verden, har han en stor Del af Æren derfor. For blot at nævne enkelte Bidrag, erkendes hans Afhandling om Gejrfuglen (1855) af NEwron og SYMINGTON GRIEVE for Grundvolden for de senere Arbejder om dette Emne, og Afhandlingen om Mærker paa Knogler af Opholdet i Fuglemaver (1877) hører til dem, der har haft og vil be- vare Betydning for den forhistoriske Arkæologi. Ligefra 1849 til 1886 var Stp. uafbrudt. Medlem af Bestyrelsen, efter Forch- hammers Død i 1865 som dennes Formand. Den sidste Generalforsamling, hvori han personlig tog Del var 1885; paa den næste var han hindret ved Sygdom. JoHnsrkur Hector F. E. JunNGErsENn: Tale ved Mindefesten for JAarETtus STEENSTRUP. 7 overtog da det Hverv, som Stp. havde haft gennem saa lang en Aarrække, og med- delte tillige, at Stp. paa Grund af sin Alder og svigtende Helbred og derved for- ringede Arbejdskraft ikke ønskede Genvalg. I varme Ord udtalte Johnstrup For- eningens Anerkendelse af det store Arbejde, som han i den lange Aarrække havde udført til dens Bedste, og henstillede til den nye Bestyrelse at sende Stp. en Tak- skrivelse for alt, hvad han havde været for denne Forening. At Forsamlingen slut- tede sig dertil, og at Afsendelsen af en saadan Skrivelse blev den nyvalgte Bestyrelses første Handling, behøver jeg neppe at sige. Endnu i det følgende Aar holdt dog Stop. et videnskabeligt Foredrag her, men det blev det sidste. Han foreviste da nogle Exempler paa Egernets og Spetters og Korsnæbs Be- handling af Fyrre- og Grankogler. Efter den Tid mindes jeg ikke at have set ham ved noget af Foreningens Møder, skønt han jo endnu i en halv Snes Aar var ikke blot videnskabelig interesseret, men videnskabelig virksom, hvil- ket han vedblev at være til faa Dage før sin Død, 20. Juni 1897. En Opgørelse udviser, at Stp. ialt har holdt 135 Foredrag i Foreningens videnskabe- lige Møder. Det giver gennemsnitlig 2 a 3 aarlig. Det største Tal i et enkelt Aar var 9, som Aaret 1854 kan opvise, og kun 2 Aar savnes helt hans Navn blandt Foredragshol- derne, nemlig 1868 og 1878. Hvad var vel Grundene hertil? Ja, Aaret 1868 var for ham et meget »forstyrret« Aar. Funatus Btemietrap 1000. Brltr Fologtel. Den nye Museumsbygning var færdig, og nu stod Indflytningen paa fra det Kgl. Museum i Stormgade og fra Universitetsmuseet i Kommunitetsbygningen paa Nørregade, under hvilket Stp. hidtil havde haft Em- bedsbolig. Baade Stp. og Museets Indhold flyttede ud, Kommunitetsbygningen blev omkalfatret ved Ombygning og delvis Nedrivning ; bl. a. blev Stp.'s hidtilværende Audi- torium nedrevet, og et nyt, »Peberbøssen«, som De alle kender, blev opført i Stedet for en ældre Tværbygning, som ragede helt hen til det nye Museum. Største Delen af hans Embedsbolig blev omdannet til Studiesalen, medens Iste Sal, det tidligere Museum, blev indrettet som Bolig for ham. Samtidig maatte Universitetsundervis- ningen og alt det øvrige daglige Arbejde passes — hvordan det egenlig var muligt, 8 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. I. har jeg ondt ved at. forstaa; det gik i hvert Fald, men det kan neppe undre, at noget maatte lide, og blandt dette var altsaa Naturhist. Forening. Helt andre Grunde holdt ham borte i 1878. Tidlig paa Vinteren det Aar havde han det Uheld at glide og falde paa Gaden; saavidt jeg husker, var han paa Vej ud til Brygger JACOBSEN, der to Aar forud havde stiftet Carlsbergfondet, i hvis Be- styrelse Stp. strax var indtraadt og siden havde Sæde lige til sin Død; ved Faldet knækkedes Laarhalsen, og der fulgte nu et 3 Maaneders Sygeleje, efter hvilket Stp. var uhyre medtaget og kun langsomt genvandt sit Humør og sin Arbejdskraft. Sin. Førlighed genvandt han aldrig helt; han blev halt for Resten af sit Liv og maatte " gaa med to Stokke. Kun saaledes — som Invalid — har vel de fleste af de her til- stedeværende kendt ham; dog tror jeg, at selv de, der kun har kendt ham saaledes, undertiden helt kunde glemme hans legemlige Skrøbelighed, naar han stod livlig og optaget af et eller andet Emne i Samtale, fægtende saa med den ene, saa med den anden Stok. Selv vi, der havde kendt ham før Ulykken og ofte havde set ham komme som en Stormvind, naar han var i Affekt — som det kunde hænde, heftig og nervøs som han var — vi kunde, i hvert Fald ofte, glemme, at han ikke helt var som tidligere. For nu at vende tilbage til Stp.s Virken i vor Forening, tilføjer jeg, at Listen over hans samtlige populære Foredrag udgør 55, det første, som alt angivet, om Tørvemoserne, holdt i Novbr. 1837, det sidste i Decbr. 1884, om Skalskiftet hos Krebs og Krabber. Større Interesse end Tallene har naturligvis et Blik paa Foredragenes Indhold. Som venteligt var, afspejler de videnskabelige Foredrag næsten alt, hvad Stp. har arbejdet med og været optaget af. Alene gennem de trykte Oversigter over Møderne faar man et levende Indtryk af, hvorledes han Trin for Trin samler Bidragene til Belysning af vor Fortids Dyreverden fra Moser, Jordlag og Køkken- møddinger, hvorledes han drager Sammenligninger med det, som andensteds kom frem ved Undersøgelser af Pælebygninger, Huler og Breccier, hvorledes han ud- " former sit Syn paa den forsvundne Dyreverdens Samtidighed med Mennesket, hvor- ledes han kritisk sondrer Mærkerne efter Menneskets Behandling af Knogler og Knogle- fragmenter fra dem, som Rovdyr, Rovfugle og forskellige Naturprocesser frembringer, indtil han for sidste Gang, i 1886, samler det hele Billede af Danmarks præhistoriske Fauna og Flora saaledes, som det efter hans Anskuelse nu kunde sammenfattes. Vi ser, hvorledes han bevarer sin Ungdoms Sans for biologisk Iagttagelse — jeg skal som Exempel minde om hans allersidste Foredrag, som lige blev nævnt; hvorledes han opmærksomt fulgte alt, hvad der stod eller paa nogen Maade kunde sættes i Forbindelse med de mange Forhold, som. han havde arbejdet med eller strejfet i Skrifterne om Generationsvexelen og Hermafroditismen, som f. Ex. Hector F. E. JuncEersEen: Tale ved Mindefesten for JarEertrus STEENSTRUP. 9 forskellige Indvoldsormes indviklede Forplantning og Vandringer; vi ser, hvormeget Nyt — indenfor de forskelligste Dyreklasser — han indvandt fra Museet og fra de Indsamlinger til dette, som han havde faaet sat i Værk; vi ser endelig, hvorledes han iblandt de mange vidt forskellige Emner, som Listen frembyder, dog med en vis Stadighed holder paa med Undersøgelser over Blæksprutterne — c. "/, af samtlige Foredrag handler om denne Klasse, og et af hans smukkeste Arbejder hører herhen, nemlig om Hektokotyliseringen. Som Regel ledede Stp. Møderne, i hvert Fald efter Forchhammers Død, og han tog overmaade virksom Del i Diskussionen, ikke blot naar Emnet direkte berørte et af hans egne man- ge Arbejdsomraader; sjeldent har vistnok noget zoologisk Emne været forelagt, uden at han knyttede Bemærkninger dertil, og ofte kunde han ved saadan Lejlighed vise en forbavsende Belæsthed og Kundskabsfylde. Ogsaa ved bo- taniske og geologiske Foredrag greb han jevn- lig ind i Diskussionen, undertiden med særlig Vægt, som det kan ses af de korte trykte Re- ferater. Mangt et Møde i Naturhistorisk For- ening blev for os, som den Gang var unge, ved Stp. overordentlig vækkende og lærerigt, saa vi aldrig glemmer dem; og Alle, der har kendt den Tid, vil sikkert underskrive, at han var Sjælen i Foreningens videnskabelige Liv. En mærkværdig Evne besad han til at gyde Liv over ethvert Emne, som opfyldte ham; Ting som under de flestes Behandling vilde blive mildest talt tørre, kunde han belyse fra overraskende Synspunkter paa en saadan Maade, at alle lyttede efter; mindst af alt hørte han til dem — som han siger i Fortalen til Generationsvexelen — »der mener, at Stene og Træer udgør Landskabet, og at Kendskab til Enkelthederne i Naturen er Naturhistorie." Derfor var ogsaa hans populære Forelæsninger sikre paa at samle taknemlige Tilhørere; naar hans Navn stod paa Listen, var Tilstrømningen til Søndagsmøderne altid stor; man saa gamle og unge i Auditoriet; i den gamle trofaste Stab, som altid mødte, husker jeg Grønwan, »Fædrelandets' gamle Redaktør, noget ældre end Steenstrup, og Stp.s samtidige og jevnaldrende Dr. med. M. SALOMONSEN. — Og dog var Stp. egenlig langtfra veltalende; han kunde — i hvert Fald saaledes som jeg 9 Japetus Steenstrup 1888, Efter Fotografi. 10 Mindeskrift for J. SrEENnsTrRur. I. husker ham — ofte søge efter Ordene, vende og dreje sine Udtryk, til han fandt det, som netop syntes ham det rette. Men der var et personligt Liv over Fremstillingen, en Optagethed af Emnet, som uvilkaarlig meddelte sig til Forsamlingen, og det gjaldt, baade naar Emnet i sig selv var taknemligt og forud kunde være vis paa almindelig Interesse, som saa overordentlig ofte var Tilfældet — naar han f. Eks. behandlede et af Grænsegebeterne mellem Arkæologi og Zoologi, eller gav en samlet Udsigt over en Række egne Undersøgelser, som i det bekendte Foredrag om »Tørve- mosernes Bidrag til Kundskab om Danmarks forhistoriske Natur og Kulturf — og naar det var saa specielt som hans sidste om Skalskiftet hos Krebs og Krabber, hvor- med han forstod at holde Publikums Opmærksomhed fangen i hele 2 Forelæsninger. Sligt kan kun den gøre, der har store Gaver som Lærer. Ikke mindst gjorde disse Gaver sig gældende ved Universitetet. Her forstod han ved sine livfulde og af hans selvstændige Opfattelse prægede Forelæsninger at vinde og at binde til sig den store Kreds af unge Studerende, for største Delen unge Medicinere, som udgjorde hans Auditorium. Som eet talende Exempel vil jeg anføre, at en af hans Tilhørere en Dag sagde til en Kammerat, som endnu ikke havde valgt sit Studium: »Du skulde gaa hen og høre Stp.£. Den unge Mand var LAUSEN, den senere Læge i Buenos Aires; han blev strax vunden ind, blev Mediciner og viste siden sin Taknemlighed for sin Ungdoms zoologiske Undervisning ved de storartede Gaver til Museet, de fossile Pampasdyr, som nu noget nær udgør dets største Pryd. Andre talende Beviser er Stiftelsen af Steenstrup's Legat i Anledning af hans 25-Aars Jubilæum som Professor (1870) og Overrækkelsen af et Album med Por- træter af tidligere Elever ved Universitetets 400-Aars Jubilæum, samt Adressen fra danske Læger paa hans 80-Aars Fødselsdag. I en sjelden Grad greb han Undervisningen per- sonlig an; paa Studiesalen søgte han ved Samtale med den enkelte eller en lille Kreds at faa sine Elever til at se og forstaa, hvad de saa. Og det var Samtaleformen, som han oftest og helst anvendte overfor de videregaaende egentlige naturhistoriske Studerende. Jeg er vis paa, at hans herværende — neppe ret mange — Elever med Taknemlighed vil mindes de frugtbare Impulser, som han derved forstod at give, den Evne, han havde til at sætte vore Tanker i Gang med Problemer, som pludselig præsenterede sig for os ved en eller anden overraskende Ytring fra hans Side; vi vil sikkert underskrive Gustar Rertzius' Udtalelse, at han »kunde gøre uventede Spørgsmaal og give uventede Svar'. Sjeldent tog han strax og uden Mod- sigelse imod det, som vi mente kunde være rigtigt, selv om det muligvis virkelig var det — ikke uden Grund døbte CarL Voer ham paa Arkæologkongressen i 1869: »Der Geist des Widersprechens' . Som i sin Undervisning var Stp. ogsaa i sin videnskabelige Forskning en Im- pulsernes Mand. Med intuitiv Sikkerhed kunde han gribe et væsentligt Punkt eller Hector F. E. Juncersen: Tale ved Mindefesten for JAarEerus STEENSTRUP. 11 flere vigtige Momenter og saa bygge videre, støttet af sin Fantasi og store Kom- binationsevne — Egenskaber, uden hvilke ingen Videnskabsmand bliver en stor Na- turforsker. Men den indgaaende Prøvelse, hvis Ret han fuldtud erkendte og med Strenghed fordrede af Andre, den kunde han selv undertiden undlade, og det kunde da ikke undgaas, at han begik Fejl — store Fejl. Men selv hvor dette var Til- fældet, kunde hans med stor Skarpsindighed og i bestikkende Fremstilling fremførte Opfattelse ikke blot ægge til Modsigelse, men give Impulsen til at tage en Sag op, hvis væsenlige Sider hidtil var oversete. Som Exempel skal jeg lige nævne hans Afhandlinger om Øjets Stilling og Øjets Vandring hos Flynderfiskene. Tidens Knaphed forbyder mig at gaa ind paa en Paavisning af mangt og meget, som han paa de forskelligste Omraader har peget paa eller haft Øjet aabent for. Jeg skal blot til Slutning fremhæve, at den Del af hans Arbejde, der nationalt set har størst Betydning, er den, som samler sig om vor forhistoriske Dyreverden og dens Forhold til vort Lands øvrige samtidige Natur og Kultur. Her har han baade skabt Grundvolden for Eftertidens videnskabelige Arbejde og tillige i vide Kredse af vort Folk vakt den Sans og Interesse, som er en saa væsenlig Støtte for vore videnskabelige Samlinger og derved for vor Videnskabs videre Fremskridt. II IAPETUS STEENSTRUP I UNGDOMSAARENE 1813—1845 EN SKILDRING AF JOHANNES STEENSTRUP So MH RR ER INDHOLD : Side Hamdsiestid og SEOlSpang. 18181882 Sri ob aA SER SEG GIN RENNER 3—11 Examen artium, den første Studentertid og Hjemmelivet i Hillerslev. 1832—1835 ... 11—18 Studierne ved Universitetet og de første videnskabelige Arbejder. 1835—1839........ 18—31 Islanderejsen 1889—1840 og Hjemkomsten. sis lisa se irer NEVER ERE EVAN RE ER 31—39 Ansættelsen i Sorø og Undervisningen ved Akademiet. 1841—1845.................... 39—46 Videnskabelige Arbejder og Samliv med Studiefæller og Venner....................... 47—57 Naturforskermødet i Stockholm 1842 og Rejsen til Skotland og Færøerne 1844........ 57—64 Professor Reinhardts Død og Steenstrups Ansættelse ved Universitetet. 1845......... 64—68 1. Barndomstid og Skolegang. 1813—1832. OHANNES IAPETUS SMITH STEENSTRUP blev født den 8. Marts 1813 i Vang Præste- J gaard i Thy"). Det var et kummerligt Tidspunkt for Landet, kun to Maaneder efter Statens økonomiske Bankerot, og den Præstegaard, hvor Steenstrup kom til Verden, halv- anden Mil fra Vesterhavet, kunde synes at ligge i en af Landets af Naturen mindst be- gunstigede Egne. Man maa dog ikke tro, at Thy var saa ringe stillet, hverken hvad den materielle eller aandelige Kultur angaar. Man faar et andet Indtryk ved at læse den Amtsbeskrivelse over Thisted Amt, som Pastor Steenstrup havde paataget sig at skrive, og hvortil han havde begyndt at indsamle Stof, da Døden bortrev ham, saa at Værket blev forfattet af Pastor Djørup (1842), der dog jævnlig anfører Steenstrups Op- tegnelser og Iagttagelser. Almuens Kaar, hedder det, er blandt de bedste i Nørrejyl- land, Herregaarde findes der næsten ikke, og Hoveriet havde derfor aldrig tynget. Steen- strup giver en rosende Skildring af Bønderne, deres Arbejdsomhed og Flid; deres egent- lige Skødesynd er den Forfængelighed ikke at ville staa tilbage for nogen og et vist Hang til Vellevned, og han tilføjer, at naar man prædiker »sund og praktisk Christendom«, søge de gerne til Kirken. Ej heller maa man tro, at Thy var et i aandelig Henseende forkommet Land. Thi- steds højeste Embedsmand var den udmærket dygtige og utrættelige Amtmand GERr- HARD FAYE, som foruden at være litterær virksom og en Ynder af Digtekunst ved sin Styrelse blev sit Amts store Velgører, hvorfor hans Buste staar rejst i det Anlæg ved Thisted, som han grundede. »Det er min første Mæcen« — udtaler lapetus Steenstrup i et Brev til Wegener — og i 1842 skriver Stiftamtmand Faye til Steenstrup i Sorø: »Det !) Den her givne Skildring er væsentlig forfattet paa Grundlag af den store Samling af Breve, som jeg har modtaget efter mine Forældre, og som ogsaa omfatter en Del Breve, der fra den ældre Prof. Reinhardts og fra Prof. Forchhammers Bo ere overgaaede i min Faders Eje. Ligeledes har jeg benyttet en Del Breve fra Prof. Reinhardt, som findes paa Zoologisk Museum; Prof. Jungersen har gjort mig opmærksom paa dem og velvillig stillet dem til min Raadighed. Skønt jeg tidt opfordrede min Pader til at nedskrive Meddelelser om sit Liv, vilde han aldrig indlade sig herpaa; imidlertid har jeg omtrent fra mine Drengeaar gjort en Del Optegnelser om hvad min Fader lejlighedsvis fortalte, han havde set og oplevet. Til disse Optegnelser støtter sig meget af det her meddelte. 1” Å Mindeskrift for J. SrEeensrrur. II. Haab, jeg fra Deres tidlige Ungdom gjorde mig om Dem, er sandelig ikke blevet uop- fyldt. .. . Min Kone og øvrige Familje hilser Dem, De har stedse været vor Yndling og vil stedse blive det . . . mit Hus og vore Hjærter staa stedse aabne for Dem«. Amtsprovsten og Sognepræsten i Thisted var CHRISTIAN EHRENFRIED CARSTENSEN, en højt agtet og elsket Mand, der var en udmærket Sjælesørger og som havde en egen Evne til at tale uforbeholdent og fortroligt til Folk af enhver Stand, en Evne, som synes at være gaaet i Arv til Dattersønnen Iapetus Stp."). Provsten havde aldrig lagt sine klassiske Studier til Side, og man fandt gerne en Oldtidsforfatter opslaaet paa hans Bord. . Vi se da ogsaa, at Pastor Steenstrup paa Auktionen efter sin Svigerfader 1831 forsyner 'sig af hans Bogsamling for sin Søn: »Snart skal Du faa en Horats, en Virgilius, Tacitus, en Plinius etc., en Velejus Paterculus etc., som jeg har købt til Dig«. Med det lærde og i Danmark ret enestaaende Navn Iarkrus, som Ægtefællerne gav deres tredje Søn, forholder det sig saaledes. Pastor Stp. havde i sin Studentertid nydt velvillig Hjælp af Instrumentmager JEPPE SMITH, denne mærkelige Thybo, der 35 Aar gammel var bleven medicinsk Kandidat, men som kastede sig over Forfærdigel- sen af fysiske Instrumenter og grundede det ansete »Prof. Smith's Etablissement«. Over- for Studenter viste Smith sig gennem sit hele Liv som en trofast Hjælper, i sin Bolig i Krystalgade eller i Silkegade optog den ugifte Mand altid unge; her havde ogsaa Stp. boet, og nu mindedes han sin Velgører ved at kalde Sønnen foruden med Slægtens Navn JOHANNES IAPETUS SMITH. Smith døde allerede 1821, men i hans Arvingers Hus boede en Tid Præstens ældste Søn Michael, og jævnlig samledes Iapetus og de andre Brødre i den Smithske Familjekreds. Pastor JOHANNES VOGELIUS STEENSTRUP var en ejendommelig og sjælden dygtig Personlighed. Hans Fader og Farfader havde været Præster i Sjørring, selv fik han sit første Kald i Vang Vest for Thisted, et Nabosogn til Sjørring, men allerede 1818 for- flyttedes han til Hillerslev Nord for Thisted, og her henlevede saaledes Iap. S. sin Barn- domstid og sine første Studenteraar; her var det egentlige Voksested for hans Udvik- ling, og her prægedes hans hele aandelige Natur. Pastor Steenstrup var en nidkær og samvittighedsfuld Præst, som var vel lidt af sine Sognefolk og Omegnens Beboere. Men han var ogsaa en anerkendt dygtig Landmand, som stod i stadig Forbindelse med Land- husholdningsselskabet, gennem hvilket han fik allehaande Maskiner, Frøsorter og des- uden Tyende. Familjens Breve give et levende Vidnesbyrd om Driftens Art og Om- fang. . Broderen Peter (senere Møller, Fader til Geologen K. J.V. Steenstrup) skriver 1826 til »I. S. Steenstrup, Skolepævling i Aalborg«, at han intet andet har at fortælle ham end »at vi have faaet en engelsk Plov, og: den gåar meget godt, og jeg haver selv 1) Se om Amtsprovst Carstensen, M. A. S. Lund,” Slægtminder, i Den danske Højskole, udg. af H. Begtrup, I. S 194ff. Max Groshennig, Provst Jørgen Carstensens Slægt S. 7 fl. JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845, 5 kjørt for den, og at vi have faaet en Rensemaskine, Du kan ikke vide, hvorledes den kan skille Kornet ad, og hvilken Støj der er ved den, og at Fader haver solgt sine Stude, men min gik i Skud« (et Udtryk fra Studehandlen: blev udskudt). En anden Gang skri- ver Faderen til Iapetus: »Peter har 2 Heste herhjemme, og den 3die er han ridende paa til Holsten og er i Aften i Husum, hvor han agter at blive 1 å 2 Dage for at studere Stude- handelen. . . Poul er paa Tandrup, han fulgte derop med 29 Stude i Søndags, som jeg i Lørdags solgte til Tøfting« (24-4-1833). Præstegaardsjorderne vare i sin Tid blevne uheldigt udskiftede. Kun en mindre Tofte laa ved Boligen, Udmarken laa samlet en halv Fjerdingvej derfra, og Eng, Mose og Græsning havde man paa 4 forskellige Steder, noget af det laa tre Fjerdingvej borte, Med Stenene paa Marken blev der ført en stadig Kamp, og Børnene maatte hjælpe med til at samle dem, først til Renene og senere i Røser. I det Hele tog man i Egnen godt fat paa Rydning, og Iap. Stp. kunde huske, hvordan paa enkelte Ejendomme Kæmpe- højene havde ligget paa Markerne tæt ved hinanden, men da han efter nogle Aars Fra- værelse kom tilbage, var alt jævnet. Skeltrætter manglede heller ikke. Pastor Stp. mente, at der skete ham Uret af Nabobonden, og han fik en Landmaaler tilkaldt. Denne bad om, at man vilde køre Ploven i en bestemt Retning mod et bestemt Maal, og at Bonden selv vilde lægge den ene Haand paa Ploven. Skønt man kørte et godt Stykke inde paa Bondens Mark, stødte Ploven i Jorden hvert Øjeblik mod de gamle Skelsten. Ogsaa for Forhandlingen af Afgrøden maatte der sørges; Thisted var en beskeden By paa knap 1500 Indbyggere, den havde kun en ringe Skibsfart og var lidet forsynet med Varer, hvorfor mangfoldige Ting maatte købes i København, i Aalborg eller Hamborg. Pastor Stp. solgte sit Tiendekorn direkte i Norge. Uden skreven Kontrakt blev det betroet til en Skipper i Klitmøller, som skulde sælge det for den Pris, han kunde faa for det paa den anden Side Skagerak, og Manden var sikker nok. lap. Stp. mindedes, hvordan han engang, da han skulde rejse til København, kørte med sin Fader til Skip- peren for gennem ham at faa Anvisning paa en Sum, der kunde udbetales ham i Hoved- staden. Manden led svært af æ réæstsyg (Rystesyge, Koldfeber) og maatte stadig afstive sig med Brændevin; det varede en halv Dag, førend de kunde faa Papiret fra hans Haand; det indeholdt foruden Mandens Navn kun Ordene: »Han vil betale Steenstrup 100 Rigsd.«. lapetus var noget betænkelig ved, at dette skulde være en gyldig Anvisning, men Fa- deren trøstede ham med, at Skipperen var en bekendt solid Mand, og da senere lapetus Stp. noget forlegen præsenterede sit Papir hos Købmand Brandt i Nyhavn, erklærede denne det for saa godt som noget. Pastor Steenstrups Virksomhed for Landbrugets Opkomst blev ogsaa paaskønnet. Hans Søn Juristen Michael omtaler i et Brev, at en Skipper bringer »en amerikansk Plov af en forbedret Udgave, som Landhusholdningsselskabet har foræret Fader. Den hele Indretning tilligemed 3 Skærer skal kun være meget liden«. (1830). I et Brev til denne 6 Mindeskrift for J. SrEeEenstrur. II. Søn skrev Pastor Stp. 1835: »Jeg modtog d. 8. April en Skrivelse fra Conferensraad Collin, at jeg paa hans, Etatsraad Johnsens og Sekretær Halds Forslag var valgt og udnævnt til corresponderende Medlem af Landhusholdningsselskabet. En Ære, som jeg aldrig har drømt om, aldrig yttret, at jeg ønskede, og som maaske misundes mig. Hvorfor har Du tiet dermed? det er altid en Udmærkelse, naar det meddeles uden Ansøgning — og Selskabet tæller ikke over en Snes af dette Slags Medlemmer«. Selskabet havde derfor ogsaa, som alt fortalt, udset Stp. til at forfatte Amtsbeskri- velsen over Thisted Amt. i Madam ANNA CATHRINE STEENSTRUP var en finttænkende, kærlig og harmonisk Kvinde og en dygtig Husmoder, der forstod at faa Kaldets mindre gode Indtægter til at slaa til for den hele Kreds omkring hende; der var en Børneflok paa otte Sønner og A. C. Steenstrup, J. V. Steenstrup. f. Carstensen. to Døttre!). Hun var ogsaa en ivrig Havedyrker og Blomsterven, og Iap. Stp. var hendes bedste Hjælper til at hygge om Planterne og espaliere, i Brevene til ham fortæller hun jævnlig om Havens Flor. Det virksomme Liv, der førtes i Præstegaarden, indeholdt ikke saa lidt Afveksling, og Drengene, som ikke forsømte Læsningen, tumlede sig ogsaa frit i Naturen. Bøssen knaldede stadig, Egnen var jo rig paa Fuglevildt, men Fuglene tog man ogsaa i Snarer. Om Morgenen, naar Drengene vaagnede, var der Kapløb om at faa sig vasket omme i 1) Iap. Stp.s Fætter, Præsten Marcus Lund i Vium, har i de foran anførte »Slægtminder«, S. 195, meddelt følgende: »Efter et af sine Børns Fødsel var Anna Cathrine Steenstrup angrebet af Barsel- feber i den Skikkelse, som medfører Sindsforvirring, og der var Frygt for, at hun ikke vilde komme sig. Da skete det en Dag, at hendes Fader traadte ud af sit Værelse, og da han paa Gangen traf en betroet Tjenestepige, der længe havde tjent i Huset, sagde han til hende: »nu véd jeg, at min Datter kommer sig, Gud har paa min Bøn givet mig Svaret i mit Hjerte«. Den nævnte Pige var Højskoleforstarider Kristen Kolds Moder«. — Det Barn, som Mad. Steenstrup da fødte, var Iapetus. Han var den eneste af alle Søskendene, der ikke fik Moderens Mælk; han kunde senere i Livet ligesom bedrøves ved den Tanke, at han var gaaet glip af en Kjærlighedshandling fra den elskede Moders Side, som ellers var bleven hans Søskende til Del. Ammen var iøvrigt en flink Kone, som Stp. senere i Livet besøgte og paa anden Maade havde i venlig Erindring. JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STRENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845, 7 Køkkenet, Trøjen trak man paa, mens man løb over Gaarden, thi det gjaldt om at være første Mand ude ved Gærdet for at se, om der ikke var fanget Kramsfugle i Snarerne. Christian, der i 1835 afløste Iapetus Stp. som Lærer for Brødrene, fortæller i et Brev til ham, at »nogen Splid sætter Kramsfuglene undertiden mellem Mathias og de to mindste Drenge, men jeg haaber, den vil gaa bort med dem«, og han tilføjer, at det »vist er sjæl- dent at finde fire saa flittige og ordentlige Drenge, som de ere det, paa ét Sted«. lapetus var tidlig Samler og forsøgte ogsaa at udstoppe; en Gang da han var i Færd med at præparere en Fugl og derfor havde forsynet den med mange Knappenaale, snap- pede Katten dog Fuglen fra ham og undløb med den farlige Bid. Ved en anden Fangst var der ogsaa Anvendelse for al Opfindsomhed, nemlig i Kampen mod de talrige Rotter, hvor det gjaldt om ved skiftende Anvendelse af Fangemaader at komme dem til Livs, og Iap. Stp. kunde senere under sit Ophold hos Familjen Aall paa Næs i Norge med- dele af sin Erfaring. j Om Vinteren tumlede Drengene sig paa Isen paa Skøjter, som de selv tildannede af Okseben (ganske som det fortælles i Sagaerne om Nordboerne og siges om Vinterguden Uller). En gammel forkommen Student, der levede paa Sognets Bekostning og stundom kom til Præstegaarden, fortalte Drengene, at i hans unge Dage var det Kunsten under Løbet at kunne berøre Isen med sit Hovedhaar, men dengang bar man jo de lange Lokker. Drengene bleve i de yngre Aar sendte til en Forberedelsesskole i Thisted, som den residerende Kapellan Peter Nielsen Brandt (senere Præst og Provst i Ringkøbing) holdt, indtil den Tid kom, at de kunde sendes til Aalborg Kathedralskole. Af denne godmo- "dige, lidt djærve Mand, men flinke Lærer fik da ogsaa Iapetus nogen Tid Undervisning, … men saa fik Brandt Sognekald!), og der maatte tages anden Bestemmelse. Pastor Steen- strup skrev da til Enkemadam Kaarsberg i Aalborg, hvor de to ældste Sønner allerede vare satte i Kost (8-9-1826): »Hr. Brandts Forflyttelse fra Thisted har sat mig i Forlegenhed med min tredie Søn, som efter Turen skulde have været hos ham endnu et Par Aar, og jeg veed ikke, hvor jeg skal hen med denne haabefulde Dreng, naar han ej kan komme i Aalborg Skole, hvilket ikke kan ske, naar De ej vil tillade, at han logerer paa Kammer med sine ældre Brødre og faar med disse Kost ved Deres Bord. . . De, saavel som Deres salige Mand, har glædet mig inderligen ved at bevidne Deres Tilfredshed med Michael, og jeg tør indestaa for, at han ikke overgaar disse tvende yngre Brødre i Flid, Sædelighed og Be- skedenhed«. Saaledes blev da Iap. Stp. optaget i den Familje, til hvilken han skulde knyttes ved inderlige Baand, og hvor han følte sig som i et andet Hjem. Købmand Hans Kaarsberg var død i April 1826, og den ældste Søn Jens styrede !) Jfr, Vilh. Birkedal, En Livs-Førelse II, S. 7 (Digtet »En Præst«). 8 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. IL Forretningen for Enken, af hendes Døttre var den ældste gift og de tre andre hjalp med ved Husets Styrelse, den yngste af dem Ida, som senere skulde blive Stp.s Hustru, blev netop i dette Efteraar konfirmeret. Den næstældste Søn Hans studerede Theologi i København, den yngste Andreas var jævnaldrende med Iapetus og hans Skolekamme- rat, en tredie, Konrad, blev Landmand. lap. var en flittig og for alle Fag interesseret Discipel, som vandt sig alle Læreres Gunst, ganske særligt var han yndet af den ypper- lige Rektor Emmanuel Tauber, »den gode, velsignede Professor«, som Pastor Stp. ofte udbryder; »han er dog en af de første Mænd i Landet«, skriver en af Sønnerne om ham. | Men ikke alle Fag gik lige let; med den danske Stil kneb det, ogsaa fordi den første "Undervisning, han havde modtaget heri, havde været ringe. Adjunkt Colding bebrej- dede lapetus, at han skrev Dansk, som om det var oversat fra Latin, hvorfor han raa- dede ham til at læse Ingemanns Romaner, hvad der hjalp noget, selv om det ogsaa kunde mærkes senere i Livet, at han var tilbøjelig til at forme sin Sætningsbygning for tungt. Iøvrigt var det ikke æsthetisk Læsning, som var hans Hovedkærlighed. Nej, al Iapetus” Fritid blev anvendt påa Vandringer i Naturen og Iagttagelser over dens Liv og paa Indsamlinger af forskellig Art. Den ene Broder skrev til ham (10-12-1830): »Det er vist sommetider kedeligt for Dig, at Du nu er ene, da plantæ og lapides vel ej altid ere underholdende«, og den anden spørger samtidig: »Kan den lille Kaarsberg rummes i Kammeret med alle Dine Forsteninger, Planter etc.?«. Gartner Beck i Aalborg, hos hvem Faderen jævnlig købte Planter, var Fader til Dr. Henrik BEcx, der havde kastet sig over Botanik og Zoologi, især Konkyliologi, og havde i Gåttingen faaet en Doktorgrad; tidligt var Iapetus kommen i Forbindelse med ham. I Juli 1831 havde Aalborg den Glæde at have Prins Christian Frederik (Christian VIII) som Gæst i flere Dage. Prinsen var paa en stor Rundrejse i Jylland for at lære denne Landsdel og dens Befolkning at kende. Det var ikke alene Byerne, han besøgte, rundt om gæstede han Herregaarde, og især besøgte han alle de Steder, som kunde " have Interesse for ham som den Naturforsker og ivrige Samler han var. Fra Aalborg var han saaledes paa Udflugt til Store Vildmose og Sandalshøjen, han besøgte Skagens Gren og Klitterne, senere rejste han paa geognostiske Undersøgelser til Fur og Mors. Iapetus Stp. vidste, at hans ældre Ven Dr. Beck skulde ledsage Prinsen paa Jyllands- rejsen, og han var helt opfyldt deraf. Derfor skrev Pastor Stp. ogsaa til Sønnen: »Se om Du ej faar Lov at rejse med Prinsen herop for at fange Fluer og botanisere — han reiser jo som en stor Elsker af Naturhistorien«. Iapetus” Bestræbelser paa denne Tid for gennem Brødrene i København at faa en rigtig fin Kasket synes at tyde paa For- haabninger i saa Henseende. Men om dette virkelig lykkedes for Eleven i Latinskolen — han var da Rekonvalescent efter en haard Sygdom —, faar staa hen; vist er det dog, at Dr. Beck fem Aar senere skrev fra London (24-1-1836) til Stp.: »mine Ideer om den vulkanske Indflydelse paa Forstyrrelsen og Omvæltningen af flere Partier af Kridtforma- JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 9 tionen — Ideer, som De vist erindrer, jeg under min Reise med Prinsen i Jylland gjorde gjældende for Mors, Thy, Fuer etc. længe før Andre, der senere have tillagt sig Æren for denne Opdagelse, havde engang undersøgt Egnen«. Hvor kærlig og omhyggelig Faderen end var mod alle Børnene, maatte dog næsten Iapetus siges at staa ham nærmest, saaledes som det mærkes af Varmen i hans Breve til ham. lIapetus havde en Kammerat, der delte hans naturhistoriske Interesser, NIELS Car. NyBorG LaAssEN (død 1857 som Adjunkt i Roskilde), og han bad Faderen om at maatte tage ham med hjem i Juleferien. »Dim Ven Lassen skal være os inderlig velkom- men, selv om fire Mennesker, om de end ere smaa, er ret mange i Vognen for de smaa og nu gamle Sællændere«. »Kom, elskede Søn, frisk, glad og lykkelig til os! Gud vogte Dig og bevare Dig for alt ondt, ogsaa for utimeligt Veirligt« (30-12-1830). »Kjæreste Søn, ja om end jeg holder meget af enhver af Eder, saa er Du dog primus inter pares, og derfor tør jeg vel sige, kjæreste Søn« (28-3-31). De glade Forhaabninger, som Faderen havde om, at den unge Studerende, hvis Flid havde været saa upaaklagelig, og hvis Evner forekom alle saa ualmindelige, ogsaa vilde afslutte sin Skoletid med en ærefuld Eksamen, syntes dog at blive alvorlig truede ved en Sygdom, som angreb ham i det sidste Skoleaar. Han saavel som hans Søskende vare ellers sunde Mennesker — kun vare de udsatte for Øjenlidelser, deres Syn var svagt, og Iapetus brugte tidlig Briller — men Iapetus havde et Nervesystem, der kunde sitre wed den mindste Bevægelse; i alt Fald skulde den Sygdom, som nu paakom ham, sætte sit Mærke paa hans Helbred og Nerver næsten hele hans Liv. Et Anfald af Tyfus kastede ham i Mai 1831 paa Sygelejet, og han svævede en Tid mellem Liv og Død; Faderen havde allerede forberedt sin Hustru paa, at de maatte miste ham. Med den mest moderlige Omhu plejedes han af Mad. Kaarsberg og hendes Datter Talke. Men hjemme i Præste- gaarden gik man i Angst og Spænding. Efter Bølgegange i Sygdommens Forløb ind- traadte omsider en Vending, og den 10. Juni kunde Faderen skrive til Iapetus: »Inderlig elskede Søn! Du kan næppe tro, hvormeget vi glædes ved at høre om Din tiltagende Bedring. Biskoppen kom allerførst og var omhyggelig for at kunne bringe os denne Trøst; to Timer derefter fik vi Hr. Kaarsbergs Brev og næste Dag den velsignede Ma- damme Kaarsbergs! Tak Gud, som bevarede Dig og vil igjen give Dig Helbred og Kræf- ter, og gem ultid i et levende og taknemmeligt Minde den mageløse Omhu, som Ma- damme Kaarsberg og Datter har vist Dig. Gud velsigne disse gode og sjældne Menne- sker... Du maa ikke skrive, før Du kan taale det uden Anstrængelse«., Denne Advarsel om at skaane sig var højst fornøden, da Faderen jo følte, hvordan Iveren for ikke at blive ladt i Stikken, medens Kammeraterne droge til Universitetet, vilde ægge ham til at anspænde sine Kræfter ud over, hvad han som Rekonvalescent kunde taale. Tanken om at tage Artium maatte dog opgives, og Iapetus vendte efter et Sommer- ophold i Hjemmet tilbage til Skolen og til sit Kammer, fulgt af Raad og Formaninger 2 10 Mindeskrift for J. $STEENsTRuUPr. II. om ikke at overanstrænge sin Hjerne og om at undgaa Stillesidden. I November paa- kom der ham dog et nyt Tilfælde af Nervesvækkelse, og Faderen maatte trøste den for- tvivlede og formane ham til ikke at overanstrænge sig. »Med Din Flid har Du hidtil hædret Dig selv og glædet os saa ofte og saa inderligen — Gud lønne Dig derfor! men vogt Dig for overdreven Anstrængelse, Du ser, at Du endnu ej kan taale den, og vær forvisset om, at naar Du igen faar Dine fulde Legemskræfter, da skal Du nok finde hos Dig den Skat af Kundskaber, som Du frygter for at have tabt og næsten forgjæves vil tilvende Dig invita minerva. Vi have i Aften faaet Dit sidste Brev og ser deraf, at . Du er paa Bedringsvej og erkender, hvad der var Skyld i Dit Onde, samt at den velsig- nede Tauber har givet Dig Frihed efter Behag. Hvad synes Du om at rejse hjem, idet- mindste nogen Tid før de almindelige Ferier begynde? Professoren giver Dig vist Til- ladelse og har aldeles intet derimod. . . Vil Du blive, da maa Du have det saaledes, at Du kan gaa varmt og anstændigt klædt ud at spadsere og i Besøg; thi Adspredelse maa Du søge, det paalægger jeg Dig, og frygter ej for at Du søger usædelige eller uanstæn- dige. Hvad synes Du om at gaa paa et Bal? Har Du Lyst, da vil Hr. Kaarsberg nok mage det saaledes, at Dit Ønske bliver opfyldt, naturligvis paa min Regning«. To Dage senere skriver Faderen: »Du har intet at bebrejde Dig og at bedrøves over! Spar Dine Kræfter og svæk dem ej ved overdreven Arbejde. Hvad der er tabt, kommer nok igen af sig selv, naar Du blot er rask«. Ogsaa fra Moderen og fra Brødrene i Køben- havn lød der i den følgende Tid stadige Bønner om at holde Modet og Humøret oppe, og de sidste udtalte forventningsfuldt Haab om at se ham ved Universitetet. »Se endelig at faa en Snog herover med Dig«, skriver en af Brødrene. Bedringen gik stadig fremad, og især syntes Styrtebade at bringe Nerverne atter i Ro. I Marts Maaned sendte Pastor Stp. sin Søn denne Lykønskning: »Inderlig elskede Iapetus! Paa denne Din 19%de Aars Fødselsdag takke vi med rørte og dybt bevægede Hjærter den Gud, som gav os Dig, som skænkede os saamegen Glæde af Dig, saa glad et Haab om Dig, og som saa dybt, men faderligen bedrøvede os med den tunge Frygt for at skulle have mistet Dig i det afvigte Aar, men nu saa naadigen ej alene har bevaret Dit Liv, men og genskænket Dig Helbred, thi »Du er«, saa skrev Du, »næsten saa frisk "som Du kan ønske«. Ja vi takke og prise vor Gud ej alene for, hvad han har gjort mod Dig, men nedbede og hans Velsignelse over Dig, kære Søn! i den tilkommende Tid — og han vil, det siger gladeligen vore Hjerter os, lade vort Haab blive opfyldt og vore Bønner vorde hørte! Gud velsigne og bevare Dig! Amen!« Det var dog stadig under bange Forventning, at man gik Studentereksamen imøde. Den 5. August 1832 skulde Forældrene fejre deres Sølvbryllup, og de andre Børn vare samlede omkring dem, men Iapetus var med sine Forældres Billigelse allerede forinden rejst tilbage til Aalborg. Hans Nerver vare endnu for urolige, hans Angst for den fore- staaende Prøve for stor. »At Du ej blev hos os — saaledes er Moderens Ord — var os JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 11 jo ukært for en Del, men Du kunde jo ej være glad ved at forsømme det, Du skulde, og saa kunde vi heller ej glædet os med Dig«. I September rejste Iap. Stp. sammen med sin Klassekammerat og Stuefælle Andreas Kaarsberg til København, og det Vidnesbyrd, som Rektor Tauber gav sin Elev med paa Vejen, var det mest hædrende. 2. Examen artium, den første Studentertid og Hjemmelivet i Hillerslev. 1832—183S5. Professor Tauber søgte paa alle Maader at gøre Banen farbar for sin Yndling. I det latinske Dimissionsbrev for Steenstrup, e schola Alburgensi ordine primus, skriver han: ita apud nos animum ad literas appulit, ut animi candore, intemerata morum hone- state, ingenii docilitate et discendi aviditate benevolentiam docentium alliceret, sibique reti- neret. Han meddeler heri ogsaa om hans Sygdom, der havde hindret ham i at udgaa af Skolen Aaret før. I et Brev til Professor MAanviG meddeler han, at »den øverste af indeværende Aars Candidater fra Aalborg Skole I. S. Steenstrup næsten hele Aaret har lidt af Følgerne af en stærk Forraadnelsesfeber og har været for svækket til at kunne læse med Classens øvrige Disciple, hvad der i Aarets Løb er med den gennemgaaet«, og beder derfor Examinator tage Hensyn hertil og prøve ham i det Pensum, som forrige Aars Candidater opgav, hvilket han opregner. Han havde endvidere ladet Stiftsfysikus, Justitsraad H, P., Horr HANSEN give en Erklæring om: »at Candidat Steenstrup i afvigte Aars Forsommer blev angreben af en meget farlig Nervefeber, under hvilken han i længere Tid svævede mellem Liv og Død. Denne Sygdom efterlod ej alene en langvarig Legems Svækkelse, hvoraf han kun højst langsomt reconvalescerede, men tillige og en betydelig Svækkelse af hans mentale Evner, fornemmelig af Hukommelsen. Han var derfor nødsaget til i hele afvigte Sommer ganske at afholde sig fra Studeringer og ved Ophold hos sin Fader paa Landet søge at genvinde noget physisk Kraft. Som Følge deraf kunde han ikke blive dimitteret til Academiet forrige Aar, som ellers havde været bestemt. Men endnu i det sidste Skoleaar har hans Hukommelse vedbleven at være saå svag, saa at han, for ikke ganske at tabe samme uigenkaldelig og for læmpelig efterhaanden at kunne genvinde samme, der skønt vel en Del bedre dog langt fra har opnaaet den Styrke, som før denne hans omtalte Sygdom, ikke har kunnet taale at anstrænge sine Sjæleevner synderlig, eller noget vedholdende befatte sig med sine Studier«, Den Interesse og Kærlighed, hvormed Tauber omfattede sin Elev, fremgaar ogsaa af et Brev, han tilskrev ham: »Fremdeles sender jeg en Anmeldelse Dem angaaende efter Aftale til Professor Madvig, som De ej skal levere ham førend Dagen før eller samme Dag, han skal examinere Dem. løvrigt tror jeg, De bør gaa i Almindelighed til enhver 28 12 Mindeskrift for J. SrEeensrtrur. II. Professor, som skal examinere Dem, med Lægen Justitsraad Hansens Attest og bede dem forunde Dem Tid til at orientere Dem, da De saa nok haaber nogenledes at kunne tilfredsstille Examinator. Jeg har i min almindelige Indberetning anbefalet Dem paa det Bedste og rent ud sagt, at ifjor vilde De have været efter al Sandsynlighed en god Laudabilist. Gaa nu Prøven imøde med sindig Rolighed og den gode Samvittighed, at det ej er Deres Skyld, hvad der brister! Glem ej saa snart De kan at meddele mig, hvorledes det gaar baade Dem selv og Resten. Fortæl mig alt, hvad der ligger Dem paa Hjertet, De véd, jeg stedse er med Deltagelse Deres hengivne TAUBER.« Ved Examen gik imidlertid Alt vel, og Steenstrup fik første Karakter (laud i 8 Fag, haud i 4 Fag). Naturligvis var der stor Glæde i Præstegaarden, saaledes som det lyder ud af Faderens Brev. »Til Lykke, kære elskede Iapetus! med Din heldigen overstandne Examen. Maatte den have en velgørende Indflydelse baade paa Dit legemlige og åande- lige Velbefindende! Den gamle hæderværdige Colding har spaaet Eder alle rigtigen. »Han faar min Sæl Laud«. Det sagde han om Dig, og jeg turde efter Din forknytte For- fatning ikke haabe det. Af den gode Tauber fik jeg den ufortjente Bebrejdelse: »De skulde have ladet ham gaa til Universitetet forrige Aar, da havde han været sikker paa sit Laud, som de andre«. Vi højtideligholdt igaar Din Examen. Den gode Provst Hertel havde flere Gange sagt: »Naar Iapet faar nu vel overstaaet sin Examen, ville vi have en glad Aften«. Da jeg vidste af Eders forrige Brev, at Examen indtraf den 19de, kunde jeg og regne mig til, at vi den 24de fik Udfaldet at vide, hvorfor vi indbød Provsten med Familie til os den Dag. . . De kærligste Hilsner og Lykønskninger fra os alle — fra hvert Menneske i Gaarden, de drak igaar Din Skaal i ægte Rum« (24-10-1832). Det har dog sikkert naget Steenstrups Ærekærhed, at det havde Udseende af, at der ved Examen artium var taget paa ham med stor Lemfældighed, og at det gode Udfald mere skyldtes Professorernes Velvilje enå hans Evner og Kundskaber. Pastor "Steenstrup maatte bede Sønnen om at lade være med sin Forknyttelse. »Naar Du føler Dig rask og vel tilpas, bryd Dig da ej om, hvad der fortælles ved et Glas Vin paa Klub- ben i Aalborg«. I hvert Fald tog Steenstrup fuld Oprejsning da han i April underkastede sig første Del af anden Examen med 2 præ, 2 laud, 1 haud. I et Fællesbrev til Sønnerne udbryder Faderen: »Lovet være Gud for den glade Tidende, jeg igaar modtog paa Post- huset, om min Iapetus! Det var glædeligt, at han stod sig saa kæk til Examen, men end glædeligere at hans Helbred forøges og bestyrkes, saa han genfødes til ny og for- øget Kraft! Du kan tro, kære Petus, at Din Skaal blev drukket. Folkene fik straks københavnsk Brændevin, og Moder, Søstre, Brødre, Tante Jane, Tante Lerhøi og Cou- sine Marie drak Chokolade paa Dit Velgaaende. De tre fremmede have været her et Par Dage. Her er Glæde og Fryd«. Kammeraterne forsikrede da ogsaa om Steenstrups - stadige Fremskridt i Helbred: »Han er fuldkommen rask. og frisk, jeg synes han er raskere end han nogensinde har været, han gør bestandig Kommers«, skriver Andreas Kaars- JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 13 berg. Og med fuld Hæder kunde Iapetus om Efteraaret forlade København, idet han i Oktober havde taget Anden Examens sidste Del med 2 præ ceteris, 2 laud. Naturligvis havde Steenstrup i dette Rusaar med begærligt Sind grebet alt, hvad Hovedstaden ved sine Samlinger og gennem Universitetets Forelæsninger kunde byde hans naturhistoriske Videlyst; det mærkes da ogsaa, hvor ivrig han er i disse Retninger — Prof. REINHARDT gav ham Lejlighed til at studere paa Fuglesamlingen i Stormgade — uden at han dog forsømte Professorernes Kollegier i de Fag, hvori han skulde prøves ved Anden Examen. Kammeraterne fra Aalborg betegnede ham paa denne Tid paa Grund af hans travle Virken som den stundesløse. Den tre Aar ældre Fætter FrANTs VOGELIUS STEENSTRUP JACOBSEN, der studerede Theologi, men tillige var stærkt optaget af Naturhistorien og senere blev Lærer i Sorø i dette Fag (død 1870 som Præst paa Samsø), sendte fra Hørsholm, hvor han var Huslærer, Stp. Insekter og modtog til Gengæld Planter for sit Herbarium. Med andre Studerende, der vare grebne af den samme Kærlighed til Naturhistorien, lagdes ligeledes Grunden til et varigt Venskab, saaledes som det senere vil ses. Men saa forestod Hjemfarten til Thy og et Aars Fraværelse fra Hovedstaden. Tre Studenter kunde Faderen ikke holde herovre, og han manglede en Lærer for de yngre Børn. Det har faldet lapetus Stp. haardt at forlade Universitetet, men sikkert ogsaa Faderen at skulle kalde netop ham blandt Sønnerne hjem. Begge indsaa, at et Ophold paa Landet dog maaske var bedst for hans nervøse Helbred og Sind, og i hvert Fald var det økonomisk nødvendigt. Saaledes blev da Hillerslev Præstegaard Iapetus Stp.s Opholdssted, og Undervisning af Brødrene hans Gerning. Men dette Tidsrum, der skulde udstrække sig over halvandet Aar, blev ogsaa en vigtig Uddannelsestid for ham, en Tid, da han ret indøvede sig i at studere paa egen Haand i Naturen og ved daglig lagt- tagelse at drage saa megen videnskabelig Nytte og Lære som muligt ud af de ensfor- mige Omgivelser. Ved hans Bortrejse fra Byen havde Professor Reinhardt tilraadet ham ikke at lægge sit Yndlingsstudium paa Hylden, men fortsætte Studierne i Naturen. Stp. skrev et halvt Aar senere (19-3-1834) til Professoren, at denne havde lovet at være ham behjælpe- lig til at kunne studere Naturen dér, naar han blev rigtigen underrettet om Opholds- stedets naturhistoriske Karakter. Stp. redegør for, hvordan han har i de tidligere Aar paa Botanikens Vegne gennemstrejfet den største Del af Thy, men først i de tre sidste Aar givet sig lidt af med Zoologiens forskellige Dele. Han skildrer Landets skovløse Karakter og de overordentlig store Moser og Kær med deres utrolige Antal af Stylte- gængere og tildels Svømmefugle. Et saadant Kær strakte sig fra Sandklitterne ved Vesterhavet næsten lige til Præstegaarden og var 1% Mil langt; »i det ene Hjørne af dette Kær har min Fader for mange Aar siden plantet nogle Hundrede Elle, og imellem disse er jeg temmelig sikker paa at træffe de Trækfugle, som komme her«. Fiskene i 14 Mindeskrift for J. Sreensrrur. II. Indsøerne og i Havet var der ogsaa Lejlighed til at studere, men Insekter fandtes kun i ringe Antal, om end ikke faa Arter. De Hovedværker, som han havde ved sit Studium, vare Cuviers Régne animal, Teilmanns Danmarks Fugle og for Fiskene Nilssons Pro- dromus Ichtyologiæ, endelig O.F. Millers Zoologia Danica. Han undersøger, om de givne Beskrivelser af Dyrene passe, eller han beskriver selv; han søger efter Indvolds- orme, som han opbevarer i Spiritus; Parasitdyrene er det vanskeligt at bevare paa Grund af Stedets Fugtighed. Han har skeletteret 20 Kranier, og har nogle héle Skeletter. Hvad der findes i Dyrenes Mave, optegner han og opbevarer ogsaa Brudstykker deraf. Herpaa svarede Reinhardt i et Brev, hvori han gav ham som det første Raad at holde en naturhistorisk Dagbog og at sørge samvittighedsfuldt for Iagttagelsens Vished og Fuldstændighed. Han skulde ikke bryde sig om at give en fuldstændig Beskrivelse af den enkelte Dyreart, men lægge Mærke til alle de Virksomheder, hvormed Dyret søger at vedligeholde sig mod den udvortes Naturs Forsøg paa Tilintetgørelse, saaledes mod Forfølgere eller mod Kulde og Hede, og dets Drift til at skaffe sig det egentlige Opholds- sted, dets Fødemidlers Erhvervelse og endelig Forplantningslivet, i hvilket Opfostrings- driften især bør tiltrække sig den hele Opmærksomhed. Reinhardt ønskede, at han fortrinsvis skulde beskæftige sig med Dyrenes Virksomheder i de forskelligste Retninger, medens det nøjere Overblik over Formerne maatte vente til Universitetslivet og Op- hold i Museerne. Ligeledes anbefaler han at studere Fuglenes Vandringer, Tiden for deres Ankomst og Bortgang, Insekternes Udvikling, samt at skaffe sig Kranier og Ske- letter. Reinhardt laante ham ogsaa nogle Bøger om Fugle. — I et Brev til Reinhardt fra Juli Maaned omtaler Stp., hvordan 6 Uger var gaaet næsten tabt for ham paa Grund af aftagende Kræfter — aabenbart den Koldfeber om Foraaret, hvoraf han grebes gen- nem lange Tider af sit Liv — men efter en 14 Dages Bortrejse kunde han atter tage fat. Insekternes utrolige Sjældenhed hindrede ham næsten helt i Studiet af dem, men om Fuglenes Ankomsttid kunde han give Oplysninger, som han dels tidligere, men især nu havde samlet, og han meddeler da saadanne for 0. 60 Fugle, ligesom han ogsaa giver Oplysning om enkelte forekommende Pattedyr. Om Efteraaret kunde han skrive til Reinhardt om Tiden for en Del Fugles Afrejse, der jo imidlertid var meget vanskeligere at fastslaa. Iøvrigt havde han iagttaget, at Fugletrækket var langt stadigere paa et Sted, der laa 1/% Mil vestligere og har den eneste Have, der findes paa dette Strøg ved Vesterhavet. Han gør i disse Breve ogsaa opmærksom paa Forskel i den Tid, da Fler- tallet af Hanner eller af Hunner af en Fugleart ankommer og paa Forskelligheden af Hannens og Hunnens Skrig. Under sit Studium af Fiskene viste det sig, at det var meget vanskeligt for ham at bringe de mange forskellige Benævnelser, som Fiskerne anvendte, hen til bestemte Arter. Reinhardt, som mærkede hans Iver og hans Evner, rettede da ogsaa 24. Marts 1835 en Del bestemte Spørgsmaal til ham om enkelte Fugle. Foruden at Stp. paa denne Maade her i det F jerne vedligeholdt Forbindelsen med JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 15 en af Universitetets Lærere, vekslede han flittigt Breve med Studenterkammeraterne i København. Blandt dem, til hvem han i Rusaaret var bleven knyttet ved Fællesskab i Inter- esser og Sindets Samstemning, var ADozrH Hannover. Han var Søn af en københavnsk Grosserer. Stp. var bleven gæstfrit modtaget i dette Hjem og følte sig meget tiltalt af den venlige Familie. Da Stp. skulde drage til sit fjerne Landophold, sendte Vennen ham en eller anden Genstand med følgende Billet: »Medfølgende beder jeg Dem mod- tage som et ringe Tegn paa min Erkendtlighed mod Dem, fordi De høs mig har vakt Lyst til Naturens Studium. Jeg ønsker, at De maa leve vel og undertiden mindes Deres Dem stedse hengivne Ven A. HANNOVER«. I de Breve, som veksledes mellem dem, gik de straks over til det fortrolige Du, og Hannover søgte at trøste Stp. i hans Landflygtighed paa bedste Maade. »Naturhistorien, som er mig ligesaa kær som mit egentlige Studium, kan jeg paa ingen Maade dyrke saa- Jedes som Du«. Han fortalte ham om alle de talrige Forelæsninger, som han hørte, og Øvelser, hvori han deltog, han laante ogsaa Steenstrup sine Kollegiehefter. Stp. paa sin Side berettede om sine Ekspeditioner og Fund; han var saaledes kommen hjem fra en Udflugt med 80 Specimina, Kasser og Sække, som han ikke kunde slæbe, men senere var han ærgerlig over, at »jeg pralede lidt af min Kalkfangst, thi den synes siden at have været mig forbudt«. Turen havde ogsaa udmattet ham, saa at han ikke turde gentage den. Men Stp. havde ogsaa vidst at finde sig Studiefæller i Nærheden. Dette gjaldt saaledes Morbroderen Cur. BRANDT CARSTENSEN, der var Præst i Ø. og V. Vandet, Sogne, der ligge ikke langt fra Hillerslev. Han bar paa et lidt tungt Sind og søgte at opfriske sig ved Vandringer og Studier i Naturen. Man kan af Breve se, at lap. Stp. allerede 1830 havde laant ham LynGgsyes Bog om Danmarks Alger, Hydrophytologia. Pastor Carstensen tog det Løfte af Stp., da han blev Student, at de et Par Gange om Aaret skulde tilskrive hinanden om Planter og Insekter. Nu, under Stp.s Ophold i Hjemmet, færdedes de ofte sammen, og da det var til Ende, takker Onklen ham »for de mange Timers Moro, Du har forskaffet mig«. Gennem Stp. knyttedes Pastor Carstensen, der 1839 blev forflyttet til Boddum i det sydlige Thy, ogsaa til Saromon DREJER og LIEB- MANN; de udvekslede Planter med ham og fik Oplysninger fra ham. Hans Herbarium gik efter hans Død (1852) i Arv til Stp., senere til Botanisk Have. Steenstrups Interesse for botaniske Studier virkede i det Hele tilskyndende paa andre til at tage dette Studium op. En af dem, som Steenstrup kom til at hjælpe ved hans begyndende Studier, var den 16—17aarige Curisrian Marinus POULSEN, Søn af Kordegn Poulsen i Aalborg. Han var dengang Lærling paa Hanherredernes Apothek; senere i Livet skulde han paa mange Omraader vinde sig betydelig Anseelse ved sin videnskabelige Indsigt og store praktiske Dygtighed, som Fabrikkontrollør, Jernbane- 16 Mindeskrift for J. S$rEgEensTtrur. II. direktør og stor Skovbruger. Steenstrup, som kendte hans Interesse for Botaniken, vejledede ham med Hensyn til den rette Maade at indsamle og opbevare Planter, han hjalp ham ved Bestemmelsen af dem og sendte ham Eksemplarer til hans Herbarium. Ogsaa efter at Steenstrup var vendt tilbage til København, vedblev Forbindelsen med den begavede og ivrige Naturforsker, der snart ogsaa anlagde en Mineraliesamling; gen- nem hele Livet knyttede et varmt Venskab dem sammen. De mere specielt lægevidenskabelige Fag —, og det var Stp.s Agt at blive Læge — var det jo ikke let at studere i Præstegaarden, og den kliniske Vejledning, han her mød- tog, var i hvert Fald af en ejendommelig Art. En Vogn, der kørte store Sten bort fra " Marken, var væltet over en Karl, som fik Laaret brækket; som sædvanlig i saadanne Tilfælde søgte man til Niels Kusk, Egnens ansete Saarlæge, og Stp. blev ansat som hans Ammanuensis, især da der kort efter kom andre skadelidte til. Karlen vaandede sig under den Salve, som blev smurt paa Benet, den jog kun Varmen til det brudte Sted. Distriktskirurgen Dr. WiIttENDORFF raadede under HaandenStp. til 1Skjul at hælde Salven ud af Vinduet og lægge Vandomslag i Stedet, hvad han ogsaa gjorde; men naar hver femte Dag Niels Kusk ventedes, smurtes atter Salven paa. Niels tillagde Salven en umaadelig lægende Virkning, og føjede advarende til: »Jeg siger ham, Steenstrup, at den kan knække æ bijen, om den smøres udenfor«. Alligevel var Niels Kusk ypperlig som Kirurg, ingen kunde lægge en Bandage som han, saa fast og sluttende, saa at Benet hverken blev for langt eller for kort. Men naar han beskrev Skaderne, lød det forfærde- ligt: »Ja — nu ligger det derinde i een Smadder«, eller »Ja, der er nu 5 Ribben knuste, een er stivnet og to har faaet en bitte Puf«. Da han i Bøger hos Stp. saa en anatomisk Tegning, hvor der afbildedes to Ben i Underarmen, dadlede han det som en Fejl. — Hans betydelige Kunst var arvet, og den gik i Arv til Stine Kusk. Il den anden Vinter, som Stp. tilbragte i Hjemmet, havde han store Sjælekampe at gennemgaa. Han længtes overordentlig efter at komme bort og haabede derpaa; en Udsigt hertil dukkede op og forsvandt atter. For en vordende Naturforsker kunde Opholdet være rigt nok, men Studier af denne Art skulde jo ikke være hans Livs egent- lige Maal. Dertil vare paa den Tid disse Fag altfor brødløse, da der endog i Skolerne kun undtagelsesvis gaves Undervisning i Naturhistorie. Det stemmede ogsaa med hans Lyst at blive Læge, men det var ikke muligt at forberede sig dertil borte fra Hovedstaden. Han modtog sorgfuld Ad. Hannovers og andre Kammeraters Meddelelser om deres Stu- diers Gang og deres Kalden til ham om atter at komme til Universitetet. Nogle Optegnelser og Selvbetragtninger fra denne indre Kamptid vidne om, hvad han i sit Sinds Indelukke og i sit stille Kammer led ved sin Stilling og de Kaar, hvor- under han maatte arbejde, ligesom ogsaa Tanken om den uvisse Fremtid og Valget af Fag nagede ham. Han følte, at Stilhed og landlig Rolighed svarede bedst til hans ner- vøse Naturel; derfor havde Botanikens fredelige Studium været ham til stor Glæde og JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 17 religiøs Trøst. Dog frembød Dyrelivet større Afveksling og et mere spændende Skue- spil, men saa vidste man ogsaa, at man her mødte Lidenskabens Uro og Dødens Smerte. I Mineralogien led man paa den anden Side ofte under en betænkelig Kulde, uden at Hjertet tiltaltes. Han følte dog, at ethvert videnskabeligt Fag, som dreves med Alvor, vilde kunne fængsle ham. Men Lægevidenskaben med dens nære Berøring med Natur- videnskaben var ham tiltalende, skønt netop denne Nærhed syntes til sine Tider aldeles at ville forjage Lægen af Sindet. Hertil kom nu et Hjærteanliggende. Allerede i Skoletiden havde han følt sig. til- trukken af den yngste af Mad. Kaarsbergs Døttre Ina. Ved sin harmoniske Skikkelse og blide Ynde, ved sin »ydmyge Mening om eget Værd« — som det er bleven sagt om hende — tiltalte hun alle og maatte fængsle ham, der havde lært hendes gode, kærlig- hedsfulde Sind at kende under sit mangeaarige Ophold i hendes Hjem. Søsteren TALKE havde siden Stp.s haarde Sygdom betragtet ham som en Plejesøn, og hun havde hans fulde Fortrolighed. Allerede for længe siden havde Stp. tilstaaet for hende, at Ida havde staaet for ham som Ideal, saa længe han havde kendt hende, men Talke havde bedt ham være taus og overveje vel, om hans Følelser vare dybe nok og varige; hun over- bevistes dog fuldt derom og fik sim Moders Tilladelse til, at Stp. maatte tilskrive Ida. Ida selv var det gaaet saaledes, at hun siden hans Sygdom havde faaet ham inderlig kær, hun mærkede nok og med Glæde hans Tilbøjelighed for hende, men vogtede sig vel for at give sine Følelser noget Udtryk. Nu kom det afgørende Brev, og hun blev jublende glad. Søsteren fik Lov til at skrive det gode Svar. I et Brev fra Marts 1835 takker Stp. sin »anden Moder« Mad. Kaarsberg, »fordi De tillod mig at bede om Idas. Haand paa en Tid, det var mest trøsterigt for mig at vide min Skæbne afgjort... »Jeg er ung«, skriver De, »Ida er ældre«, ja det er netop Misforholdet i Folks Øjne, dog Gud være lovet ej i min kære Moders og ej 1 Idas« (Ida Kaarsberg var født den 7. Juni 1811 og altsaa to Aar ældre). Om sit Fremtidsmaal skriver han videre i dette Brev: »Det er faldet mange ind, at jeg ej vilde studere Medicinen, men et af de nærbeslægtede brødløse Fag; at det er kommet af min Lyst til Naturvidenskaberne, kan jeg nok tænke! Mange af mine Medstuderende kunde endog ei faa i Hovedet, at jeg kunde have isinde at vælge Medi- cinen; hvoraf det kom, ved jeg ej tilfulde; at det imidlertid, efter at jeg længe og meget har tænkt over dette, er bleven en fast Beslutning hos mig aldeles at følge min Ynd- lingslyst, Lægevidenskaben, alene, véd jeg tilvisse, og det har naturligvis fundet des mere Genklang hos mig, siden min Ida har bundet sin Skæbne til min. Naturviden- skaberne have ligesaameget Tiltrækkende, og jeg havde vanskeligen valgt mellem dem, men Lægevidenskaben fordrer, at jeg maa lade nogle af disses Grene gaa ligesidigen med den og ikke forsømme de andre; ukendt med disse kan jeg da ei blive, og hvis ufor- modentligen en Vej skulde vises mig, ad hvilken jeg turde gaa til disse, da kan jeg jo, 8 18 Mindeskrift for J. STrEEnNsTrRur. II. som en dermed ei ubekendt, lettere naa dens Ende. Saaledes var Professor Forchham- mers Raad, da det engang faldt ham ind at spørge mig om Planen for min Fremtid; han interesserede sig for mig og mente, hvad han sagde, og siden og nyligen har jeg be- fundet, at han havde Ret«. Det Baand var bleven knyttet, som alle Dage var Stp.s største Lykke. Men hemme- lig skulde Forlovelsen være, de vekslede Ringe bleve baarne i Skjul, og selv i Stp.s For- ældres Hus vidste man længe efter intet om Forlovelsen. Halvandet Aar senere bad Stp. Mad. Kaarsberg om at maatte meddele den til sin Moder, men ikke saa gerne til Faderen, medmindre hun ønskede det, »fordi Meddelelse af Glæde og Sorg er Fader en nødvendig 'Ting«. Stp.s Moder vilde dog ikke, at Faderen, som havde den Kaarsberg- ske Familie og ikke mindst Ida saa kær, skulde holdes udenfor. Men først et halvt Aar senere blev Forlovelsen offentlig. Opholdet i Hillerslev skred imidlertid sin Afslutning i Møde, og Befrielsens Time slog. I April 1835 kunde Stp. drage bort, og efter et Ophold i det kære Hus ved Stran- den i Aalborg (Politipasset angiver: lysebrunt Haar, blaa Øjne) ankom han Paaske- lørdag til København. Broderen Christian havde paa Grund af Øjensvaghed været nødsaget til midlertidigt at søge Landophold og overtog hans Stilling som Lærer for de mindre Brødre. »Jeg er naturligvis nu flyttet ind i Dit Værelse og befinder mig, efter at den tilbørlige Udfejelse er fuldbragt, meget vel... Du kan tro, der var et godt Læs efter Din And. Mange paastaa, de kan lugte den endnu«. Men dette Aar var i det Hele et Opbrudsaar. Den 21. August blev Pastor Steen- strup udnævnt til Sognepræst for Skelund og Visborg Menigheder i Viborg Stift, og den 6. Sept. holdt han sin Afskedsprædiken under stor Tilstrømning fra Egnen. 3. Studierne ved Universitetet og de første videnskabelige Arbejder. 1835—1839. Et klart Vidnesbyrd om, hvor flittigt Stp. havde benyttet sit Ophold i Thy til Iagt- tagelser, skulde fremkomme kort efter, nemlig i Professor Forchhammers Universitets- program ved Reformationsfesten i November 1835 om »Danmarks geognostiske Forhold«, hvor han flere Gange paaberaaber sig hans Undersøgelser. Saaledes siger han om Mo- formationen: »en interessant Forekomst er den af Hr. stud. med. Steenstrup opdagede, imellem Thisted og Vildsund. Her kommer den tæt op til Kridtet, og det er meget sand- synligt, at man her vil opdage disse to Formationers gensidige Lejringsforhold«. Han nævner nogle meget tydelige Aftryk af Fiskeskeletter fra Vildsund, som Stp. har fundet. og givet til Museet. Sine Meddelelser om Kridtet i Thy skylder Forchhammer væsentlig ogsaa ham; ligeledes paaberaaber han sig Stp. som Hjemmel for modtagne Oplysninger om Grænsebestemmelse mellem Faxø Kalk, Blegekridt og Limsten. Kun fire Maaneder ne NMN RERReE i SPS skr JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 19 efter Stp.s Tilbagekomst til Universitetet udstedte da ogsaa Forchhammer følgende Vidnesbyrd: »Herr Studiosus medicinæ Steenstrup har i dette Halvaar bivaanet mine Øvelser i Oryctognosien og vist derved udmærkede Kundskaber. Jeg har desuden haft Lejlighed til at overbevise mig om, at han med ligesaa megen Iver som Held beskæftiger sig med denne Del af Naturvidenskaben, og han har beriget vore Kundskaber om Fædre- landets Geognosi med flere nye og interessante Facta«. Hvorledes Tiden i Hillerslev ogsaa havde sat Frugt paa Zoologiens Omraade, skulde Stp. snart vise i nogle af hans første trykte Meddelelser, nemlig i de i 2. og 3. Bind af Krøyers »Naturhistorisk Tidsskrift« offentliggjorte »Optegnelser om danske Dyrs Fore- komst og Levemaade«; mange af hans Iagttagelser ere gjorte i Thy i disse Aar. De angaa bl. a. forskellige Snegle, Dvergspidsmusen, nogle Fuglearter (Podiceps, Anas fuligula), og man vil overalt bemærke, at Dyrenes Levevis og Forhold til Omgivelserne har særlig været Genstand for hans Opmærksomhed. I en Afhandling »Om Forverdenens Dyr- arter af de tvende Familier Anatiferidæ og Pollicipedidæ«, i første Bind af det nævnte Tidsskrift (1837), begyndte Stp. de Meddelelser om forskellige Arter af Cirripeder i For- tid og Nutid, som han fortsatte i det følgende Bind og kunde belyse ved sine Fund fra Skrivekridtet i Thy og i Omegnen af Aalborg og senere ved, at det tillodes ham at under- søge og beskrive de hidhørende Levninger i Prins Christian Frederiks paa Forsteninger fra Kridttiden overordentlig rige Samling, og ved det betydelige Materiale fra Grøn- sandet i Skaane, han fik fra den fortjente svenske Palæontolog N. P. ANGELIN, med hvem han tidlig var kommen i Forbindelse. En stor Glæde for Steenstrup var det, at han i April Maaned 1836 kunde ledsage Professor Forchhammer paa en Rejse til Bornholm. Rentekammeret havde givet flere Sagkyndige det Hverv at undersøge denne Ø med Hensyn til teknisk Anvendelighed af flere af dens Naturfrembringelser. Saaledes skulde Administrator BERGSØE ved Porce- lænsfabriken undersøge Porcelænsjorden, de to polytekniske Kandidater RASMUSSEN og VIGG0 ROTHE (senere Jernbanedirektør) Kullejerne og de øvrige mineralske Produkter, samt de nye Havneanlæg, medens Forchhammer med Stp. i sit Følge skulde studere Øens geologiske og geognostiske Forhold. Selskabet tog over Sundet til Malmø og be- søgte Gruberne og Fabrikerne i Høganæs, derpaa aflagdes et Besøg i Lund. »I Lund vare Professoren og jeg i næsten 2 Dage — skriver Steenstrup — Prof. Nilsson forærede mig sit Værk over Sverigs Forsteninger, og hos ham tilbragte vi den største Del af Tiden«. Derpaa kørte man i Kærrer til Cimbrishamn og tog med aaben Baad til Allinge. Paa Øen arbejdede de saa samlede eller spredte paa Udførelsen af de Hverv, der vare over- dragne dem. I et Brev til sin Forlovede skriver Steenstrup: »Vi fare hver Dag, for det meste tilfods. . . Imorgen skal jeg forestaa et Marmorbrud et Par Mil herfra og ser da ej de andre i 2 å 3 Dage; dette specielle Hverv glæder mig og bliver da ej heller det eneste; gt 20 Mindeskrift for J. Sreensrtrur. II. Professoren er en herlig Mand, som Du af mine foregaaende Breve allerede véd; vort Udbytte har været ret godt, men Forventningerne er endnu større«. Denne Rejse blev lærerig for alle Deltagerne, og de vare glade ved Samværet. Steen- strup omtalte senere, hvordan Selskabet havde vakt Opmærksomhed paa Øen og delvis tillige nogen Mistanke om, at Forchhammer var ude at købe Gaarde til de unge Menne- sker, som fulgte ham, hvorfor de en Tid blev kontrollerede. Steenstrup mindedes ogsaa, at han i Rønne havde for første Gang hørt Marseillaisen sunget, nemlig af Toldinspek- tøren, den djærve tidligere Kaperkaptain WoLFsEN og hans Gutter; under Krigen med . Englænderne havde han og hans Mandskab taget talrige engelske Skibe. Flere Aar efter bragte Stp. i et Brev fra Sorø til Forchhammer et Minde fra denne Rejse i Erindring; det knytter sig til den skønne Undersøgelse af Forchhammer om Tang- arternes Indflydelse paa Dannelsen af enkelte Jordlag. »At Allunskifrenes Kulstof rime- ligvis hidrørte fra Planter, og navnligen Alger, at Svovlkisen hidrørte upaatvivlelig fra Tangarter, at Svovlkis dannedes paa Stenene ved Bornholms Strande osv., meddelte De mig allerede 1836, da jeg ledsagede Dem til Bornholm. Selv Strandejerens Sølvtøj an- førte De for Sagen. Jeg har i 2—3 Semestre doceret alt dette »efter Prof. Forchham- mers Undersøgelser«. .. De smukke Aftryk af Fucus i Blaaleret fra Stranden i Vend- sysel, som alle vare overtrukne med en fin Filt af Gipskrystaller (i lange Naale), for- klarede De for mig paa samme Maade. Ja selv Tanglopperne blev sammenlignede med Trilobiterne, og deres Huller i Sandet undersøgtes for at se, om de havde Lighed med de runde Tapper i Sandstenen«. . (27-2-1844). Denne Rejse har sandsynligvis i een Henseende været af afgørende Betydning for Steenstrup. Hidtil havde han endnu stadig betragtet sig som Mediciner. I en Ansøg- ning om et Legat, som han 1838 indgav til Grev MOLTKE, udtaler han, at han efter at være vendt tilbage til Universitetet i Foraaret 1835 vel fortsatte dei Thy begyndte zoo- logiske og geologiske Studier »dog uden at forglemme det medicinske, i hvilket jeg agtede at underkaste mig en Examen, hvorfor jeg stedse hørte anatomiske, physiologiske, bo- taniske, pharmacologiske Forelæsninger og frekventerede Hospitalet«. Men saa rejste han i Forsommeren 1836 med Professor Forchhammer til Bornholm, »og kort Tid efter be- sluttede jeg mig til, hvad jeg længe havde stille ønsket, at opofre mig alene til Natur- videnskaberne«.. De medicinske Professorers Vidnesbyrd fra disse Aar lød da ogsaa paa, at han med uafbrudt Flid og Vedholdenhed havde studeret deres Fag, medens samtidig FORCHHAMMER, REINHARDT og ScHouw gav ham Attest for hans Iver og hans Arbejde paa Museer og i Samlinger. Kommunitetet fik Steenstrup tildelt 1837, og han havde fra Maj dette Aar Bolig paa Regensen; han nævnes endnu ved Aarets Udgang som lægevidenskabelig Studerende, men i det følgende Aar som studerende Naturhistorie... I Maj 1838 fik-han Elers Kol- legium og blev boende dér indtil sin Afrejse til Island. løvrigt underviste han i Skoler, mere e dog privat. JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 21 Forholdene i Thy havde givet Stp. rig Lejlighed til at studere Kær og Moser, og tidligt var han ogsaa beskæftiget med Undersøgelser i de sjællandske Moser. Saaledes havde han allerede fra Rusaaret fulgt med Tørveskæringen i Mosen Vidnesdam, der laa under Holtegaard, hvor han ofte var Gæst. For Aaret 1836 gentog Videnskabernes Selskab et ældre Prisspørgsmaal om Naaletræernes Forekomst i vore Moser. Den hyp- pige Forekomst af Naaletræer i Danmarks og Hertugdømmernes Moser — hedder det her — syntes at bevise, at der i ældre Tid havde været en Vegetation af disse Træarter, som siden ere forsvundne. Denne Kendsgerning er af stor Vigtighed med Hensyn til de Forandringer, som man maa antage, at den organiske Verden har lidt i den nuværende Jordperiode, hvorfor Selskabet ønskede en omfattende Beskrivelse af de Forhold, hvor- under Naaletræstammerne findes i vore Tørvemoser. »Da det ikke er sandsynligt at een Mand vil være istand til at give en udførlig Beskrivelse over alle disse Forhold i Fædrelandet, saa vil Selskabet belønne enhver det tilstillet Afhandling, som giver en udførlig Beskrivelse over nogle af de vigtigste Steder, hvori de omtalte Forhold fore- komme«. Opmuntret af sine Lærere tog Stp. fat paa Opgaven, og var i et helt Aar uafbrudt beskæftiget med at ordne sine Iagttagelser fra de tidligere Aar og at fuldstændiggøre - dem for de Moser, som han især havde gjort til Genstand for Studium. Han havde den Glæde, at den Afhandling, som han indleverede, ikke blot vandt Prisen (1837), men tillige en meget hædrende Bedømmelse. Komiteen, der bestod af Forchhammer, Reinhardt og Schouw, angiver i sin Bedøm- melse af 31. Mai 1837 Hovedresultaterne af Forfatterens Undersøgelser saaledes 1) Mo- serne vise os tre forskellige Vegetationsperioder, Fyrrens, Egens og Ellens, der vel ere forbundne ved Overgange, men dog bestemt adskilte fra hinanden. 2) De i Moserne forekommende Træstammer ere brudte og faldne ved sædvanlige Naturbegivenheder og til forskellige Tider indenfor samme Periode, ikke ved en eneste Katastrofe. 3) Fyrre- træernes Tilstedeværelse viser os, at Skovene i den ældste af disse Perioder i det mindste tildels har bestaaet af Træer, der ikke mere vokse vildt i Danmark, og Forfatteren gør det antageligt, at den mellemste Periode har indeholdt Træer, der nu ere blevne sjældne. 4) Harpikset i Naaletræerne har i den lange Tid, siden Skovene bleve omstyrtede, under- gaaet en Forandring, som bringer det nær til eller gør det fuldkomment overensstemmende med Produkter i Brunkulsformationen. 5) Nogle Data lede Forf. til at antage, at Landet i Begyndelsen af Egeperioden var beboet af Mennesker, som havde nogen Kunstfær- dighed. »Forf.s Undersøgelser, især af de tvende sjællandske Moser Vidnesdam og Lille- mose, ere anstillede med en saa stor Grad af Omhyggelighed og paa saa sindrig en Maade, og hans Slutninger røbe saa megen Sagkundskab og Skarpsindighed, at vi ikke kunne andet end anse Prisafhandlingen for et meget fortjenstligt videnskabeligt Arbejde, selv 22 Mindeskrift for J. Srgenstrur. II. om Undersøgelsen af flere af Landets Tørvemoser maatte lede til betydelige Forandringer i de af Forf. fremstillede Resultater. Vi anbefale derfor Arbejdet til at erholde den ud- satte Belønning og anse det aldeles værdigt til at indlemmes i Selskabets Skrifter. Vi ønske, at Forfatteren, inden Skriftet trykkes, vilde meddele de nærmere Oplysninger om de af ham i Moserne fundne Dyrknogler, som han i Afhandlingen har lovet at give, ligesom vi ogsaa tro at burde opfordre ham til, hvis han udstrækker sine Undersøgelser til flere af Landets Tørvemoser, i sin Tid at meddele Selskabet Resultaterne deraf, for at ogsaa disse kunne blive optagne i Selskabets Skrifter. Forsaavidt Forf. ikke maatte | gøre Fordring paa, at den smukke Samling, som ledsager Afhandlingen, tilbageleveres "ham, vilde det vel være mest hensigtssvarende, at Selskabet skænkede den til Universi- tetets Mineraliesamling«. Forchhammer havde omtalt for Konferensraad COLLIN, hvor vigtigt det var at faa en nøjagtig naturhistorisk og teknisk Undersøgelse af vore Tørvemoser, saa sandt som det var af Betydning, at Landet kendte sine naturlige Rigdomskilder, og efter Collins Opfordring udviklede han i en Skrivelse af April 1837 nærmere sin Anskuelse herom. Store Strækninger af Landet vare jo indskrænkede til at bruge Tørv som Brændsel, og Forraadene deraf burde kendes, ligesom ogsaa Muligheden for Eftervæksten, foruden at Moserne vare saa lærerige for Geognosien og Landets ældre Historie. Da nu Steen- strup besad Kundskaber i alle Grene af Naturhistorien, Sandhedskærlighed og Iagt- tagelsesevne, saavelsom en utrættelig Iver for disse Studier, maatte Forchhammer anse ham for udmærket godt skikket til at gøre disse Iagttagelser, 1 Overensstemmelse med dette Forslag modtog Stp. af Regeringen efter Rente- kammerets Indstilling det Hverv at foretage en Rejse i det nordlige Jylland for at under- søge Tørvemosernes Tilstand i denne Provins. Han rejste fra Hjemmet i Skelund Præ- stegaard først til Tørvemoserne langs Gudenaa, hvor det hyppigst sagdes, at den bort- skaarne Tørvemængde genvoksede inden 20 Aar; den stadige Regn lagde dog mange Hindringer i Vejen for hans Iagttagelser. Den 23. Juni drog han sammen med sin Fader paa Undersøgelser i Thisted Amt — Pastor Stp. rejste for at indsamle Oplysninger til sin Amtsbeskrivelse — og de fik besøgt næsten hele Amtet. Stp. drog saa til Vendsyssel, som han fik gennemvandret, ligeledes besøgte han Egnen S. for Limfjorden ved Gudum- lund og den lille Vildmose. Midt under Rejsen fik han en Opfordring af Rentekammeret (29-8-1837) til at begive sig til Øen Livø i Limfjorden, der hørte under Statskassens Ejendom Bjørnsholm Gods, for at undérsøge, om der her maatte findes nogen Jordart, som kunde være af Vigtighed i teknisk Henseende, og ogsaa dette Hverv udførte han. Her skal i øvrigt ikke nærmere dvæles ved Skildringen af hele denne jydske Rejse, da den samtidig bliver gjort til Genstand for en nærmere Fremstilling. Under en Del af Rejsen var Stp. ledsaget af sin gode Ven Botanikeren Salomon Drejer. Imidlertid havde Rejsen og dens Undersøgelser for saa vidt været uvelkomne, som JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—18456. 23 de havde standset ham i et andet Arbejde, nemlig en Besvarelse af et af Universitetet 1836 udsat Prisspørgsmaal: »Hvilken Forskel viser der sig mellem Fuglenes Træk og Fiskenes Vandringer saavel i Henseende til Aarsagerne til disse periodiske Bevægelser i begge Dyreklasser, som i Henseende til Maaden, paa hvilken de udføres, og til Tiden og Retningerne, hvori de ske? Hvilket alt bliver at oplyse ved Erfaringer hentede især fra den europæiske Fauna«. Han var derfor i Aarets sidste Maaneder travlt beskæf- tiget med at faa denne Afhandling færdig. Det er alt fortalt, hvorledes Stp. paa Reinhardts Opfordring i Thy havde gjort Stu- dier over Fuglenes Træk. Som det stadig var Steenstrups Skik at udspørge Folk og sætte dem i Bevægelse for at skaffe Oplysninger, ser man af hans Brevveksling, hvordan han rundt om hos Samlere, Landmænd, Jægere, endog hos Svogeren paa Færøerne Pastor H. B. Kaarsberg, søgte at indsamle Oplysninger, der kunde skaffe Klarhed om dette Emne. I Jan. 1838 faldt Bedømmelsen; den er affattet af Professorerne Hornemann, Rein- hardt, Schouw og Forchhammer. Her hedder det, at Forfatteren i Fremstillingen af Dyrenes Vandringer ikke overalt havde i lige Grad set skarpt. Fiskenes Vandringer havde hidtil været lidet bearbejdede, og derfor fortjente alt, hvad der i Afhandlingen var samlet fra de nyeste Faunaer, og den Maade, hvorpaa det var bragt i god Sammen- hæng, ikke ringe Ros. Ogsaa om Fuglenes Træk var meget samlet og undersøgt, om Forf. end ikke havde faaet alt med og heller ikke altid havde haft Held i at afhjælpe de manglende Iagttagelser ved Formodninger. Ligesaa var der noget mindre klart og skarpt i Sammenligningen mellem Fugletrækket og Fiskevandringen; men dette kunde forklares ved, at Forf. havde maattet afslutte sit Arbejde ret hurtigt. Ved den Flid, der var anvendt paa Indsamlingen, ved Behandlingens Skarpsindighed og det ikke ringe Lys, der var kastet over Emnet, var Afhandlingen imidlertid værdig til Prisen. Saaledes havde Stp. givet Vidnesbyrd om, at han med Kraft og Held formaaede at behandle Emner fra meget forskellige Grene af Naturhistorien. Det samme udtaler da ogsaa Prof. Reinhardt i en Erklæring ved Aarets Slutning: »Hr. cand. philos. I. Steen- strup har siden flere Aar med sjælden Grundighed og anstrængt Flid dyrket Naturhi- storien og de nærmest med den i Forbindelse staaende Dele af Fysik og Kemi. Det er især Zoologi og Geologi, som mere specielt beskæftige ham. Hans Studier i den først- nævnte Videnskab ske for en Del under mine Øjne, og jeg har med Glæde bemærket hos ham den Samvittighedsfuldhed i Undersøgelserne, den Klarhed i Opfatning og den Dygtighed i Combinationer, uden hvilke ingen kan uddanne sig til en fortrinlig Natur- forsker«. (17-12-1838). Men alle disse Studier burde jo afsluttes ved en akademisk Prøve, og hvilken Eks- amen kunde man underkaste sig i de naturhistoriske Fag? Først 1848 indførtes den nu bestaaende Magisterkonferens. Imidlertid havde man allerede tidligere en Konferens, selv om den var af en anden og mindre regelbunden Art. 24 Mindeskrift for J. SreEensrrur. II. Stp. forespurgte derfor Fakultetet om, hvad der vilde fordres af ham. Hans Agt var at erhverve sig gode almindelige naturhistoriske Kundskaber og prøves heri, han ønskede ogsaa specielt at eksamineres i Botanik og Mineralogi samt mere almindelig i Hjælpevidenskaberne f. Eks. i kemisk Fysik. Men hvad den ved Fundatsen fordrede »god Kundskab i Philosophien, samt in Latinis et Græcis« angaar, syntes den med Hensyn til Kundskab til de latinske og græske Autores at maatte være meget relativ, eftersom en Philolog, en Mathematiker eller en Naturhistoriker vilde indstille sig til Konferensen, og da det philologiske Studium egentlig ikke laa det naturhistoriske Studium meget nær, forespurgte han, om mulig Fysiken eller en anden Disciplin, f. Eks. Kundskab til Grækernes og Romernes naturhistoriske Litteratur, kunde træde i Stedet for en Del eller det hele Kvantum af Latin eller Græsk. (26-6-38). Steenstrup vilde vel næppe være fremkommet med sit Forslag, dersom han ikke havde vidst, at den ham venligsindede Dekanus Prof. Encersrtorr billigede hans Tanker om begrænsede Fordringer til den klassiske Læsning. Men Steenstrup havde rørt ved et kildent Spørgsmaal, som førte til lange Forhandlinger i Fakultetet og Konsistorium"), i hvilke det ogsaa fra flere Sider udtaltes, at der var Grund til at faa en almindeligere Reform, selv om man ikke ansaa Øjeblikket hertil for gunstigt. Professorerne i de klas- siske Fag, som BrøNDsTED og Manvig, vilde ikke slippe Forlangendet om en Prøve i Kund- skab om den græske og romerske Litteratur, ikke blot i de naturhistoriske Værker, men ogsaa i mange Sange af Homer og Virgil. Engelstoft hævdede herimod, at man skulde ikke føle sig en i saadan Grad bunden ved Universitetsfundatsen, men tage Hensyn til den fremskredne Tids mindre ensidige Anskuelser og til den videnskabelige Inter- esses nuværende Fordringer. Der burde ikke være Tale om nogen Prøve i Sprogkund- skab; Steenstrup var Fysiker og Naturhistoriker, og man skulde ikke stille andre For- dringer end Kendskab til de Kildeskrifter fra Oldtiden, der stod i Forbindelse med Hoved- studiet, Nærmest ved Engelstoft stod H.C. ØrstED, der dog holdt paa, at man ikke skulde forlange for dyb en Kundskab om de gamle naturvidenskabelige Skrifter. Unge Mænd, hvis egentlige Talent er Naturens Undersøgelse, skal ikke nødes til at standse - paa deres Bane for et saadant Sprogstudiums Skyld. En god almindelig Oversigt over de gamles naturvidenskabelige Litteratur vilde formentlig være nok. Imidlertid gik de flestes Udtalelser i Retning af et mere omfattende Kendskab til Oldtidslitteraturen; . der fordredes dog ikke nogen paa Latin skreven Besvarelse. Den Bestemmelse, som endelig blev taget, er vel gaaet i samme Retning som Fler- heden af de afgivne Vota, men der har ikke i Universitetets Arkiv kunnet findes nogen Oplysning herom. Og nogen reel Betydning fik Afgørelsen ikke, da der snart blev givet Stp. andre Opgaver. 1) Ved Hr. Overbibliothekar S. Larsens Velvilje har jeg faaet Adgang til de hidhørende Akt- stykker og Protokoller i Konsistoriums Arkiv. JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 25 Der vil imidlertid være Grund til at vende Blikket fra de Studier, hvormed Stp. var optaget, til de Kredse, hvori han færdedes og som bragte ham i Forbindelse med mange bekendte Personligheder i forskellige Dele af Samfundet. En Gaard i Københavns Nærhed, hvor Steenstrup ofte aflagde Besøg, og som længe var et Samlingspunkt for Medlemmer af den Kaarsbergske og Steenstrupske Familie, var Holtegaard. Den ejedes af Proprietær J. Jung, der dog allerede døde 1834; den dreves senere af hans Enke og en af hans Sønner. Hans Kaarsberg var forlovet med den ene af Døttrene og førte hende 1833 som sin Brud til Færøerne, hvor hun faa Aar efter døde. Den ældste af Sønnerne Christoph var meget musikalsk og uddannede sig med Understøttelse af Prinsesse Caroline Amalie i Klaverspil; han blev senere Organist i Aarhus og har komponeret en Del Musik. Dengang gik han stadig mellem Studenter- kammeraterne under Navnet »Bedstefaer« paa Grund af sin sindige Natur. Den gæstfri, men ikke velstaaende Familie paa Holtegaard førte et selskabeligt Liv; Kuhlau, H. Rung, Bredal og andre bekendte Musikere spillede Kvartetter sammen med Sønnen, Carl Ploug og Præsten i Søllerød C. J. Boye vare hyppige Gæster. Stp. havde, som det før er fortalt, gjort en af Gaardens Moser til sit særlige Studium, og andre nærlig- gende Moser droge ham ogsaa ud i Egnen. Ida Kaarsberg havde ofte sin Bolig paa Holte- gaard. . Med litterære Kredse kom Steenstrup mest i Forbindelse i Fru Bigels Hus; her traf Stp. mange af Tidens bekendte Mænd, Digtere, Malere, Musikere og Skuespillere. En stor Nydelse skaffede ogsaa hendes Velvillie ham — og i Erindringen glædede Stp. sig derved gennem hele sit Liv — nemlig ved at hendes Loge i det kgl Teater saa jævnlig stod ham aaben. Mærkeligt var det, at"Steenstrup altid synes at have bevaret hendes Yndest uforandret, og hans Forlovede ligeledes; thi Fru Bigel var ellers bekendt som en ikke blot bizar, men meget lunefuld Natur. Ogsaa Steenstrups Brødre kom i hendes Hus. Michael Steenstrup fortæller i et Brev til Iapetus under Islandsrejsen om et Besøg hos hende og skriver, at »hun tænker ofte paa Dig. Hun interesserede sig ogsaa meget for Broder Mathias« (senere Dr. phil. og Statens Tilsynsmand ved Folkehøjskolerne). Denne Broder var da Elev i Randers Skole og havde vist glimrende Evner. Da nu et Fjerdingaar derefter Pastor Steenstrup døde, tilbød hun straks sin Hjælp. »Jeg hører — skriver Reinhardt til Stp. (8-4-1840) — at Deres Broder har faaet Invitation at bo og spise hos Fru Bigel — jeg holder af den gamle underlige Særling for dette Træk«. Derfor kom Mathias, da han om Efteraaret havde taget Examen artium med Udmær- kelse, til at bo under Fru Bigels Tag. Det viste sig dog efter nogen Tids Forløb, at det ikke var let paa saa nært Hold at bevare hendes Velvilje, og hans Skyld var det ikke, at han snart maatte beslutte sig til at flytte bort. 'Ogsaa gennem sin Undervisning kom Stp. i Berøring med bekendte Mænd og Fa- milier. Da han og Drejer drog paa deres jydske Undersøgelsesrejse, havde den bekendte 4 96 Mindeskrift for J. Sreensrtrur. II. Politiker og tidligere Redaktør af »Fædrelandet« Johannes Hage besluttet at følge med dem. I sin store Kundskabstørst havde den 37aarige Mand for et halvt Aar siden søgt til Steenstrup for at faa Undervisning i Naturfagene, særlig i Geologi; han vilde forberede sig til en Rejse i Udlandet, hvoraf han ogsaa ønskede geognostisk Udbytte. Et Par Gange ugentlig mødtes han med Steenstrup paa de naturhistoriske Museer. Ogsaa hans Søster Fru Bolette Puggaard var i sit Hjem Steenstrups Tilhører, idet hendes unge Datter — der senere blev gift med Orla Lehmann — havde ønsket at modtage Undervisning i Geologi, som paa denne Tid var en Videnskab, der her og andensteds tildrog sig alminde- lig Opmærksomhed. Men Joh. Hage kom ikke til at deltage i deres Rejse. Det Tung- sind, som han bar paa siden sin Hustrus Død, bragte ham til at opgive Jyllandsrejsen og søge andensteds hen, og med dyb Vemod modtog Steenstrup snart efter den sørge- lige Efterretning om Joh. Hages Død. Han har udtalt, at han i ham og hans Søster Fru Bolette Puggaard havde truffet paa Mennesker af en sjælden Sjælsrenhed. Disse Aars Oplevelser knyttede ham for hele Livet med Inderlighed til de Hageske og Pug- gaardske Familier, i.deres Huse var han en stadig Gæst, og han var nøje knyttet til mange af Familiens Medlemmer. Den unge Geolog Christopher Puggaard sluttede sig tidlig til ham og sendte ham udførlige Meddelelser om sine Rejser og deres Udbytte. Det er karakteristisk for den Interesse, de geologiske Studier havde vakt, at den 69aarige Kammerherre og Stænderdeputerede Holten Grevenkop-Castenschiold søgte Vejledning hos Stp. i Geologi, Mineralogi og Krystallografi for paa rette Maade at for- berede sig til en Rejse i Italien; det skete hurtigt i Løbet af et Par Maaneder, »en Top- spiseskefuld dagligen«. Den Mand, som stod Tronen nærmest, var jo alvorlig interesseret for Naturviden- skaberne, ikke mindst for de Dele af dem, som Stp. havde gjort til særlig Genstand for Studium; i hvert Fald ved Besøg paa Prins Christian Frederiks rige Samlinger maatte Stp. komme i Berøring med Prinsen. Men denne havde ubetinget Tillid til sm Hjælper Dr. Beck, og fra ham havde Stp. trukket sig tilbage. Dr. Beck havde i de første Studieaar paa flere Maader hjulpet Stp., ved Vejledning, Laan af Bøger og ved at tage ham med paa Ekskursioner. Men Stp.s Nærmeste havde tidlig advaret ham; Svigerinden kalder i et Brev Dr. Beck en Pralehals og ærgrer sig over, at han har kapret gode Forsteninger fra Stp. Dr. Beck var en dygtig Konkyliolog, men han tillagde sig ogsaa Betydning som Geognost, hvad han næppe havde. En ovenfor meddelt Udtalelse vil have vist, at han ikke troede sig tilstrækkelig paaskønnet og endog mente, at man tilegnede sig hans Iagttagelser. Hans Udfald mod Forchhammer kunde ikke hue Steenstrup, som ogsaa var opmærksom paa den Mangel paa retfærdig Lighed i hans Arbejde, som han viste overfor de forskellige Samlinger, ved hvilke han var ansat, nemlig det kgl. natur- — historiske Museum, Universitetets Naturaliesamling, Prins Christians Konkylie Kabinet og hans zoologiske Samlinger, idet Arbejdet saa afgjort skete til Gunst for de to sidste. (USED SE VS JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 27 Steenstrup blev nødt til at tage Afstand fra ham. Man ser af et senere Brev fra Pastor Michael Sars, at denne lidt drillende hentyder til, at Steenstrup under Sars's Ophold i København 1837 ikke vilde bringe ham i Forbindelse med Dr. Beck. Steen- strup fik et Tilbud om at ansættes ved Prins Christians Samling, men han undslog sig, derpaa blev Ansættelsen tilbudt Naturforskeren cand. theol. Jacobsen, som ligeledes vægrede sig derved; man maa næsten undre sig over, at dette ikke vakte Prinsens Op- mærksomhed. Steenstrup skriver til sin Forlovede: Mine Cirripediers første Afdeling præsenterede jeg Prinsen i Onsdags; han gav mig en Kobbertavle til næste Hefte (til næste Afdeling), men forresten bad han mig ofte om at være »beskeden« mod Beck, at omgaas ham »høfligen«, at vide, at han var meget »pirrelig«, at jeg ikke maatte gøre Reg- ning paa, at Beck skulde give mig alle sine Iagttagelser«, at vi maatte »enes« lidt bedre, at jeg skulde lade ham (Prinsen) afgøre vor Strid, naar jeg havde »een og B. en anden Mening«, at »Intet havde fornøjet ham mere i lang Tid end den Vej, jeg havde slaaet ind paa med mine Monografier«, men at mine Bestræbelser ogsaa i denne Henseende vilde være afhængige af min »kloge Opførsel« mod B. Prinsen vil nu gerne være Mægler, og han har sikkert ogsaa Evne til det; men med Beck kan og vil jeg ikke arbejde«. »Alt hvad jeg havde at indvende imod dette Meget, var kun, at den Naade, jeg syntes at have vundet for H. Kgl. Højhed, og den Velvilje, mine Bestræbelser havde fundet i hans Øjne, kun stemmede lidet med de mindre gode Egenskaber, jeg imod Beck maatte have lagt for Dagen; at jeg laante eller tog fra B., hvad hans var, var meget at sige, men i denne Henseende vilde jeg ikke lade mig afskrække fra at publicere som forhen, saa hurtigen Lejlighed gives mig, havde Beck siden Lyst til at reclamere det, da stod det ham frit for. — Saa med alt det staar jeg paa en god Fod hos Prinsen! Gud lade mig holde Sandheden fast, da vil jeg nok gaa fremad«. Her skal kun tilføjes, at Becks Upaalidelighed i sin Gerning og hele Stilling til Sam- lingerne vakte i lange Tider Uvilje hos mange. Prof. Reinhardt var i sin sidste Levetid " ligefrem kummerfuld herover, og da der inden Reinhardts Død førtes Forhandlinger med Steenstrup om Ansættelse ved Universitetet, stillede denne som Betingelse, at Beck skulde forlade Universitetets Naturaliesamling. Dette skete ogsaa (1845), nogle Aar senere entledigedes Dr. Beck ogsaa fra de andre Stillinger. Men Steenstrup anerkendte altid Dr. Becks videnskabelige Fortjenester og hans virksomme Interesse for Christian VIII's Samlinger, hvad der fik sit Udtryk i den udførlige Beretning om disse, som Steen- strup meddelte i det Mindeskrift over Kong Christian VIII, der udgaves af Videnska- bernes Selskab (1848). I det rent ydre Forhold til Dr. Beck er næppe noget Brud traadt. for Dagen. Steenstrup tog med Glæde Del i Studenterlivet og var blandt dem, der arbejdede paa at give det større Friskhed og Selvstændighed. Det var et almindeligt Ønske i Regensens Læseforening, hvoraf han som andre tidligere Regensianere var vedblevet 42 98 Mindeskrift for J. SrEEnstrur. II, at være Medlem, at man kunde have Lejlighed til at høre Foredrag Lørdag Aften i dens Lokaler, og der blev nedsat en Komité bestaaende af Rasmus Nielsen, Salomon Drejer og Steenstrup, alle tre tidligere Regensianere, til at indlede Forhandlinger herom med Regensprovsten. Deres Forslag blev imidlertid mødt med et bestemt Afslag fra, Provstens og Fakultetets Side, og det blev endog bestemt, at Læsestuen for Fremtiden skulde undergives Provstens særlige Tilsyn og desuden være lukket for dem, der ikke længer vare Regens- eller Kommunitetsalumner. Saaledes var der ligefrem erklæret Krig mod dette Forsøg paa at skabe et Samliv mellem Akademikere, der frembød Mulighed for en rigere Udveksling af Tanker og Ideer. Under disse Forhold fattede man Planen om at danne en ny Læseforening, og en Indbydelse hertil udgik fra O. Fabricius, Carl Ploug, C. H. Monrad, B. Hummel og Steenstrup. Saaledes blev Academicum stiftet i April 1839; Indbyderne blev valgte til at danne den første Bestyrelse — dog traadte P. Rørdam i Monrads Sted — Ploug blev For- mand og var den egentlige Sjæl og Leder; for Academicum skrev han straks den første af sine »Atellaner« — men da sad Steenstrup paa Island og nød kun godt af Kammeraternes mange Meddelelser herom. Den bekjendte Æsthetiker og Digter Peter Ludvig Møller var udgaaet fra Aalborg Skole og havde taget Studentereksamen samtidig med Stp., han havde i nogen Tid boet paa Regensen og flyttede i Maj 1838 samtidig med Stp. ind paa Elers Kollegium. Mange Berøringer med hinanden have de vel iøvrigt næppe haft, dertil laa deres Interesser paa altfor forskelligt Hold. Møller stod vel ogsaa den egentlige Studenterverden noget fjern, og i denne saa man oftest paa ham med Mishag og Uvilje. Noget egentligt Uvenskab mellem ham og Stp. bestod sikkert ikke, men at der har været Tider, da ogsaa Stp. trak sig tilbage fra ham eller følte sig fornærmet ved hans koldt satiriske og hensynsløse Opførsel, fremgaar af en lille Seddel, som Møller har skrevet og som formentlig stammer fra den Tid, da de boede paa Elers Kol- legium. Den meddeles her, da den vel næsten tegner noget af Møllers Indhold. Mulig staar den i Forbindelse med et Sammenstød, som Møller havde med Academicums Repræsentantskab i Anledning af, at dettes Flertal vægrede sig ved at optage ham som Medlem, da han i Maj Maaned anmodede om Optagelse i Foreningen. Det henskød dog Afgørelsen til en General- forsamling, og paa denne, der holdtes i Oktober, blev P. L. Møller optaget. Stp. var da paa Island; iøvrigt har han sikkert ikke, saa lidt som Carl Ploug, lagt Møller Hindringer i Vejen. Extreapue. »See her et Smædedigt, Iapet, en lapset skammelig Pamflet!« — »Naturligt«, svarer Du og tier — »en Laps forstaar kuns Lapserier.« … JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 29 Svaret ønskes snarest muligt; paa Vers eller i Prosa — mundtligt eller skriftligt — das ist mir einerley. Jeg forbliver indtil videre P. L. Møller. Saa er da ogsaa Du besat af Fanden —, den fule Tvedragtsaand, der gjerne vil med falske Væv omtaage os Forstanden og gjøre Venskab frækt til Abespil ! Bort med den onde Fjende — staa som Mand! spred Taagen og sku selv — jeg veed, Du kan. Tidt, naar jeg tryktes ned af Længsels Smerte, en Ven jeg søgte til mit arme Hjerte, men hvad jeg fandt, jeg først for sildigt mærkte var Poesi. Hvad Under da, at denne samme Barm, der til sit Uheld kun var altfor varm, engang imellem aanded ud sin Harm i Poesi? Den Sværm, der ofte har omstormet mig og ved at martre følt sig lykkelig, den usle Flok, der aldrig bøjed mig, var Poesi. De Ord svandt bort som Avnerne for Vind — vel blusser stundom Harmen paa min Kind, men Vreden trænger ej til Hjertet ind — — kuns Phantasi ! Jeg er ei slet saa slem, som jeg mig teer — thi mens mit lette Sind ad alting leer, jeg ønsker, Ingens Vrede blev til Meer end Poesi! — Og nu, min kjære Jeppe! hør! (thi Enden munter være bør) de Ord, jeg maled paa din Dør, var Poesi. 30 Mindeskrift for J. SrTEEenstrur. II. Vær vred! om Du det længer tør, naar ydmyg jeg min Afbigt gjør med Sort paa Hvidt, med Fjer paa Hør — i Poesi. Ida Kaarsberg var i 1838 i en Ferie — hun underviste Smaapiger i Haandarbejde, tegnede og malede — for første Gang paa Besøg i København og boede hos en Slægtning. Den unge Pige var sig fuldt bevidst, i hvor høj Grad den Uddannelse, j som en Købmandsdatter i en Provinsby havde modtaget, var forskellig fra den, der fandtes i de højt dannede og litterært ivrige Familier, hvori Stp. færdedes. Hun saa derfor med nogen Spænding hen til, hvorledes hun vilde blive modtaget, men hun havde den Glæde at vinde alle ved sin store Beskedenhed og ved den Taknemme- lighed overfor enhver venlig Imøde- kommen, som straalede ud af hende, ved en aldrig svigtende Taktfølelse, der udsprang af hendes hensynsfulde og kærlige Sind. Derfor naaede hun hurtig at blive Fru Emilie Forch- hammers fortrolige Veninde, ligesom Prof. Reinhardts Døttre sluttede sig kærlig til hende, »Fatter« selv blev som en Fader for hende; med Adolph Ida Margrethe Kaarsberg. Hannover og Steenstrups andre jævn- meen bred BRS: aldrende Studiefæller, som ogsaa med deres Familie, knyttede hun allerede nu et trofast Venskabsbaand. Hverken Selskabslivet eller Samlivet med de mange Slægtninge og Venner eller Deltagelse i Fornøjelser hindrede Stp. i hans Arbejde, og han var sikkert altid myreflittig. Men hans store Bekymring var Følelsen af den stedse svigtende Evne til at faa alt, hvad der fyldte hans Tanker og rummedes af hans Viden, ført i Skikkelse og Form paa Papiret eller at fåa et Arbejde bragt til en Afslutning, som tiltalte ham. Da kunde han i mundtlige Udtalelser og i Breve lade en mørk For- tvivlelse komme til Orde, fordi han skulde udstaa de haarde Fødselsveer, og fordi han saa lidt ævnede at bringe noget til Ende. Han skriver engang til Ida K.: JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 31 »Med vor Ven Forchhammer har jeg talt meget idag, og netop om mine Forretningers Gang, som han med Rette fandt noget langsom; han indsaa snart, at hvad der standsede mig var Forskelligheden [af Arbejdet], men var dog heller ikke uvillig til at indrømme, at der var nu ikke andet for end at holde ud saa vidt mulig indtil Enden; at noget gik fra Haanden, glædede ham ligesom mig; noget — men ikke meget. Vi lide omtrent af den samme Orm«. Stp. maa imidlertid misunde Forch- hammers Lethed ved at arbejde. »Nej, vogt Dem for at opsætte!« sagde Forch- hammer i Aftes, »jeg har selv sørgeligen erfaret Følgerne«; jeg kunde have føjet til: »Disse Ord kunne være mine«; og naar jeg havde sagt: »Jeg erfarer endnu dagligen Følgerne«, saa kunde han gerne med Rolighed have tilføjet: »Deres Ord kunne være mine«. I Sandhed, han lider meget af denne Lyst, men har ogsaa langt flere og flerartede Beskæftigelser, og man veed, at han langt fra er saa slem i dette Kapitel, som han før har været. Og med al sin Opsættelse bliver denne Mand dog stedse in salvo, thi han arbejder med en uhyre Lethed, naar han først begynder at jage de opdyngede Papirbunker tilside; det er som hævede han dem med Dunkraft«. 4. Islandsrejsen 1839—40 og Hjemkomsten. Ved kgl. Resolution af 28. Maj 1839 blev det overdraget cand. polyt. I. C. Schythe og cand. EF. Steenstrup at foretage en Rejse til Island for at undersøge »dels Beskaffenheden af derværende Svovlminer, dels om der sammesteds findes Kul, Salpeter og Nafta, saavel som for at gjøre sig bekendt med Islands øvrige fysiske Beskaflenhed med fortrinlig Hensyn til Naturprodukternes økonomiske Anvendelighed.« For de Rejsende blev der af Prof. Forchhammer udarbejdet en udførlig Instruks. Stp. var gaaet ind paa at modtage dette Hverv, som jo utvivlsomt var hædrende for ham. Men det var en lang Tid at være borte fra sine Kære, Afrejsen maatte ske hurtigt, og der blev end ikke Tid for ham til at tage Afsked med sin Forlovede. Med Smerte, men dog med en beundringsværdig Styrke modtog Ida Kaarsberg Bud- skabet om den lange Rejsefærd til det fjerne Land. lap. Stp.s Fader og Moder tog mod Meddelelsen herom paa helt ulige Maade. Pastor Stp. skriver: »Inderlig elskede Søn! Mon disse Linier skulle træffe Dig i København? — i Island? eller intetsteds? Modtager Du dem, saa modtager Du tillige mine hjerteligste Lykønskninger. Gud være med Dig og bevare Dig paa alle de Veje, hvor Du skal færdes! Under enhver Himmelegn, hvor Du skal leve og virke, være han Din Klippe og faste Skjold. Nej, min elskede Iapetus, jeg var ikke glad ved denne Bestemmelse; at Du søger at faa Lejlighed til at udvide Dine Kund- skaber — det er ret og godt; men at Du fortror Dig til Rentekamret, der ikke har kunnet tænke paa at faa sine Udsendte oversendte, før alle Skibene er borte — og der vel ikke saa rundeligen har hidtil betalt Dine Arbejder —, det er just ikke 32 Mindeskrift for J. Sreenstrur. II. saa trøstende og beroligende for mig som for Moder, der ser dette som mere i et " mig ubegribeligt blidt og klart Lys. Farvel! Gud være med Dig, det er mig saa sært om Hjertet, naar jeg tænker paa 1'/, Aar. Den Tid maaske jeg ikke oplever, og ske Guds Villie!.. .« Iap. Stp.s Moder fortsætter i Brevet paa følgende Maade. »Gode kære Iapetus! Mit Ønske er og, Gud give Dig en lykkelig Rejse, og Gud bevare Dig, hvor Du er og hvor Du kommer. Og vær selv forsigtig og overlæs Dig ikke med for meget Arbejde eller for mange Arbejder paa eengang. Jeg kan ikke være andet end rolig ved at tænke paa den Tour, Du her skal gøre. Det falder jo saa ganske ind paa .den Vej, Du selv har valgt Dig, og naar man gaar stadig frem paa den efter sin bedste Overbevisning, kan man jo rolig overgive sig i Guds Styrelse, som vist gør alt til det bedste. Gid Sundhed og Tilfredshed følge Dig!...« Der kan ikke være Tvivl om, at begge Forældrene havde Ret. Hvor urimeligt var det ikke af Regeringen at sende to Mænd afsted paa et saa sildigt Tidspunkt af Aaret, at den største Del af Sommeren vilde være gaaet, inden de naaede derop. De sejlede fra København den 7. Juni, men naaede ikke Island før den 27. Juli. Endvidere maatte der i høj Grad hastes med Forberedelserne, som derved let bleve mangelfulde. Men ogsaa Tanken om, hvorledes Stp. paany blev afbrudt i sine Ar- bejder, kunde gøre ham betænkelig ved Planen, der ogsaa økonomisk beredte ham Vanskeligheder. Han maatte opgive sine Manuduktioner og sin Bolig paa Elers Kol- legium eller den fordelagtigere Indflytning paa Borchs Kollegium, som var ham lovet, han maatte leje et Loftsværelse til sit Bohave og sine Samlinger, hans Rejse i Jyl- land for Rentekammeret havde ikke bragt ham større Indtægt end at han for at faa alle Udgifter ved Rejsen dækkede havde maattet tage Hul paa den Penge- præmie, han havde faaet af Videnskabernes Selskab for Tørveafhandlingen. Og naar han om halvandet Aar var vendt tilbage, stod han aldeles paa bar Bund. Imidlertid havde Moderen Ret i, at denne Rejse vilde være saa lærerig for hans Studier og saa udviklende for hans naturhistoriske Erfaring, at der ikke kunde være Tvivl om, at han burde gaa til den med Mod og Glæde. I Juni Maaned drog Schythe og Stp. afsted, men standsedes i lang Tid i Norge, og Stp. aflagde et for ham minderigt Besøg hos Eidsvoldsmanden Godsejer Jacob Aall og hans Familie paa Næs Jærnværk ved Arendal. Denne norske Rejse saavel - som det lange Ophold paa Island, der blev af saa, stor Betydning for Stp.s Ud- "vikling, maa dog forbigaas i denne Skildring. Af-Rejsen i Island og dens Betydning har en sagkyndig Videnskabsmand samtidig givet en udførligere Fremstilling. Derimod skal Blikket vendes mod de hjemmeværende, med hvilke Stp. førte en omfattende Brevveksling. Hans naturhistoriske Venner modtog med Glæde enhver Meddelelse om alle de nye Iagttagelser, han havde gjort, ligesom ogsaa de Sendinger JOHANNES STEENSTRUP : IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 39 af Naturalier, som Skibene bragte. Saaledes er F. M. Liebmann helt begejstret over de Planter, Fanerogamer saavel som Kryptogamer, som Stp. havde sendt; »selv om Din Rejse havde været blot botanisk, vilde Faa have præsteret mere«. Taknemlighed over, hvad Botanikerne havde modtaget, bragte da ogsaa Professor JEns WILKEN HORNEMANN — han var da 70 Aar gammel og svagelig efter et apo- plektisk Angreb — til at tilskrive Stp. det efterfølgende Brev (Liebmann skriver: »Jeg erfarer, at Hornemann har tilskrevet Dig og takket Dig for det alt præsterede — det er godt gjort af den gamle Svend, det kan man heller ikke noksom«): Skønt jeg ikke før har staaet i Korrespondance med Dem, tillader jeg mig dog at aabne denne, da De, skønt Botaniken ikke er Deres Hovedfag, ved deres Plante- undersøgelser har vist saa megen Skønsomhed, at det vil være mig en Fornøjelse at staa i Forbindelse med Dem. Iblandt de Planter, som De har sendt til Hr. Liebmann, findes adskillige, som ikke før vare fundne i Island, ja der ere endog de, som synes at være nye Arter. Dette har interesseret mig meget, thi næsten alle de, som have botaniseret i Island, naar jeg undtager A. Mørch og Kånig, have aldeles intet nyt bragt derfra, hvilket uden Tvivl er en Følge af Islændernes ubegribelige Ulyst til Naturbetragtninger, især af de mindre Slags. Hr. Liebmann har ogsaa sagt mig, at De har fundet Oscillatorier i de varme islandske Kilder, hvilket er meget mærkeligt, især med den Varmegrad, som disse skulde have haft. Jeg er endogsaa saa nysgerrig i den Henseende, at jeg udbeder mig Efterretninger derom fra Dem selv. Fremdeles skal der iblandt de tilsendte Alger være mange interessante, hvilke jeg endnu ikke har set. Det er overalt fra denne Side, at den islandske Flora maa være interessant. Af Mosser, Alger og Lichener maa der vel findes mange flere end vi vide, og De vil i disse Familier finde en vid Mark for Deres Under- søgelser. Hvilke Planter der findes omkring Gejser, har ingen bemærket; thi i Vandspringet selv findes vel næppe noget Vegetabil. Er der nogen Lejlighed til at bemærke, hvor lang Tid der hengaar, inden den ved Eruptioner efterladte Lava bliver beboet af Vegetabilier? I den saakaldte Surturbrand, som nok er af vege- tabilisk Oprindelse, har jeg set Bladformer, bragte af Hr. Henderson, som uden al Tvivl var af en Populus, men hvilken? Er der betydelig Forskel paa de Alger, som forefindes paa Nord- og Sydsiden af Island? Er Algerne til betydelig Nytte for Sø- fuglene? og for Fisk, Delfiner, Phocæ etc.? Findes Clio borealis ved Kysterne? Pro- fessor Eschricht vilde. vist være Dem meget forbunden for en Tegning af et levende Exemplar deraf, ligesom jeg for Tegninger af Planter, som ved Tørring forandre deres Farver. Har De i Island fundet noget lignende til det, De opdagede i de dan- ske Tørvemoser ? Alle disse Spørgsmaal ere interessante, men jeg forlanger ikke Svar paa dem straks, men kun efter Deres Lejlighed. 5 34 Mindeskrift for J. SrEeenstrur. II. Alle Deres Venner leve godt, men derom har vel Liebmann underrettet Dem. Samme har vel ogsaa sagt Dem, at Vahl og Krøyer have hver faaet en Gratification af Kongen af 500 Rbd.? Drejer venter jeg at faa ansat som Opsynsmand ved Havens Samlinger. — Lev vel og tænk paa mig, naar De beskæftiger Dem med Planterne. 13. April 1840 Deres J. W. Hornemann. Et andet Brev er ogsaa værdt at hidsætte, fordi det stammer fra en bekendt, højtfortjent Mand, som stadig viste Stp.s Studier stor Opmærksomhed, og fordi det ; i Brevet næsten erkendes, at der blev stillet for mange og for store Krav til Stp.s Evner og Kræfter. Konferensraad Jonas Cortin skriver den 5. April 1840 saaledes : Ret megen Tak, kære Steenstrup, for Deres Brev af forrige Maaned. Postskibet gjorde en mærkelig hurtig Rejse, saa de islandske Fugle kom velbeholdne hertil. Det glæder mig af Deres Brev at se, at Tiden er gaaet saa godt for Dem i Vinter. Gid De nu ret kunde benytte Sommeren. Det er egentlig for kort en Tid med Hensyn til det meget, De har at foretage, det store Terrain, De har at berejse, og det meget, De kunde opdage. Men De vil vel ikke gerne opholde Dem længere end til Efter- aaret i Island? De har ogsaa her meget at gøre, det véd jeg. Men jeg tror rigtignok, at Island kunde have megen Gavn af, at en Mand som De lærte det tilgavns at kende. Hvad der har især frapperet og interesseret mig i Deres Brev, er Ytringen: at Skovene, efter Deres Overbevisning, kunde blive ligesaa store som de have været; — det har jeg aldrig hørt. før, men nu tror jeg det, og jeg skal se til at sætte baade Rentekammeret og Landhusholdningsselskabet i Bevægelse ; kunde jeg kun faa dem til at tro. Mændene, man først skulde henvende sig til, ere altsaa: Stiftamtmand Bardenfleth, Præst Johnsen til Odde, Sysselmand Sverresen og Provst Sæmundsen, og Frøsorterne, de skulle have, ere af populus tremula, populus alba og betula alba. Det skal, om Gud sparer Liv og Helsen, ikke blive glemt, og lykkes Foretagendet, saa bør de fremstaaende Bevoksninger hedde de steenstrupske Lunde. å Om den Tour, De har foresat Dem, kan jeg ingen Mening have. Hvad Gen- standene angaar, saa ere jo Svovl og Surturbrand de principale; men De glemmer vist ikke én, som jeg ved Deres Afrejse omtalte: et hvilketsomhelst Bygningsmaterial; Kalk og Steen skal haves herfra, det er beklageligt. Findes der ikke Lerarter, hvoraf der — hvis de ikke kunde blive brændte til Sten — kunde opføres Huse af den Slags, her opføres under Navn af Vallervånde (en 20 til 24 Tommer tyk, sammenbanket Lervæg)? [Wellerwand, det tydske Udtryk for klinet Væg]. Den Bygningsmaade anvendes her med megen Held. JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845,. 35 Hvad Indtryk har Budskabet om Frederik den Sjettes Død gjort i Reykjavik? Her voldte det en almindelig og sand Landesorg. Med de bedste Ønsker for Dem og Deres Forehavende slutter jeg disse Linier, forblivende Deres hengivne Collin. Under sine Rejser i de islandske Fjelde og under sit lange Vinterophold i Rey- kjavik havde Stp. samlet sig mange hengivne Venner, som længe efter vedblev at staa i Brevveksling med ham (Apotheker J. G. Møller i Reykjavik skriver den 25. Juli 1841: »uden at smigre Dem, gode Ven! tør jeg nok paastaa, at ingen Rejsende i Is- land har efterladt sig et bedre Minde end De!«). Men Stp. havde ogsaa Behov at have deltagende og trøstende Venner, thi det var tunge Budskaber, som Foraars- skibene bragte ham. Ikke blot indløb nu Efterretningen om Kong Frederik VI's Død, men Brevene bragte Stp. Bud om, at hans Fader og den, som han selv kaldte sin »anden Moder«, begge var bleven kaldt bort. »Vor salig Fader har jo ofte selv med en underlig Bestemthed forudsagt, at han ej levede længe«!), skriver Broderen Auditør Michael Stp. En vis Uro eller Utaal- modighed hos ham var ikke bleven mindre med Aarene og stod vel i Forbindelse med legemlig Svækkelse. En Dag blev han pludselig lam i den ene Side og mistede Mælet; saaledes henlaa han nogle Dage, tog mildt og kærligt Afsked med Hustru og Børn og døde den 23. Januar 1840. Fire Sønner førte hans Lig til Slægtens Gravsted paa Sjørring Kirkegaard, hvor han havde bestemt at ville hvile?). Kort efter at Ida Kaarsberg var kommen hjem fra Bisættelsen i Skelund, blev hendes Moder syg, og faa Dage efter udaandede denne fromme og kærlige Kvinde (24. Febr.). 1) I Thisted Amtsavis fandtes 1910 blandt »Sagn fra Thy, samlede efter Folkemunde af D.« følgende: Pastor Steenstrup, der for en hel Del Aar siden var Præst i Hillerslev, skal have været meget nærsynet, men Varsler og den Slags Ting kunde han tydelig se. Nogle faa Dage før han døde, fortalte han sine Nærmeste, at han snart skulde dø, for han havde tydelig hørt sig selv gaa omkring i Stuerne med sine Tøfler paa. En Dag stod han ude i Haven og plukkede Hind- bær, og som han stod allerbedst ved sit Arbejde, saa han en Flok sortklædte Mænd gaa gennem Haven over til Kirken med en Ligkiste. Dette Syn blev han meget forknyt over; thi han var bange for, at det var en af hans otte Sønner, der skulde dø, og at det var Varsel derfor, han havde set. Det blev imidlertid ingen af dem, men derimod hans Huslærer, en Seminarist fra Sned- sted, der døde, og da hans Kiste ikke kunde komme ud af Døren, maatte de sætte den ud igen- nem et Vindu, der vendte ud til Haven, og gik saa med Liget gennem Haven til Kirkegaarden, saaledes som han havde set det. 1) Om Slægten Steenstrup henvises iøvrigt til det af Dansk Genealogisk Institut udgivne Skrift: Provst Jørgen Carstensens Slægt, ved Max Groshennig, 8. 58 — ved Institutets Velvilje har ovenfor (S. 6) Portrætterne af Pastor Steenstrup og hans Hustru kunnet gengives — og til Mindeskriftet over I. C. Jacobsen, ved C. Nyrop, S. 180 f. ip 36 Mindeskrift for J. SrEEnsrtrur. II. Pastorinde Steenstrup blev boende i Skelund, hvor hun byggede et lille Hus, men det Kaarsbergske Hjem i Aalborg opløstes. Da samtidig Hans Kaarsberg fra sit Kald paa Færøerne var bleven forflyttet til Græse ved Frederikssund, bad han, der sad som Enkemand med en lille Datter, de to Søstre Talke og Ida om at tage Bolig hos. sig. En Dag i Oktober, 1840 bar Skibet fra Island den Rejsende til Øresund, hvis skovklædte Kyster han med Jubel gensaa. Men Vinden var sløj, Masser af Skibe laa hinsides Helsingør og ventede paa Vind; brændende af Utaalmodighed steg Stp. i Land og tog en Vogn, som kunde føre ham til København. Imidlertid havde netop det islandske Skib faaet fat i en smal Vindstribe, fra Vognen kunde Stp. se, hvordan det gled ned gennem Sundet, og da han selv naaede Hovedstaden, mødte han sin Kaptajn i Gaderne. Der var mange at hilse paa og mange at takke for modtagne talrige Breve og for hjertelige Ord i Anledning af de personlige Tab, han havde lidt. Efter en kort Tid at have boet paa Hotel lejede han et Værelse paa Lille Købmagergade, og nu skulde Indberetningerne til Rentekammeret skrives, de mange Iagttagelser bringes paa Papiret, de forladte, halvbegyndte Arbejder genoptages. ; Den kommende Vinter blev i mange Henseender en haard Tid at gennemgaa for g Stp.; han var kun lykkelig ved at have sin Forlovede i saa stor Nærhed, at det blev muligt ret ofte at besøge hende i Præstegaarden i Græse eller paa Holtegaard. Ida og hendes Søster maatte holde Modet oppe i ham, thi nu stod han atter ved den Gerning, som faldt ham saa svær, at bringe det gennem Øje og Tanke indvundne i ydre Form og Fremstilling. Ogsaa legemlig var Stp. angrebet og overanstrængt, han maatte stadig ty til Medicinflaskerne (men — skriver Stp. — Hannover blamerer kun sig selv ved sin Paastand om, at jo mindre rask jeg føler mig, jo længere er den Recept, jeg vælger); henad Foraaret kom Feberen. Jævnlig tyede han ud til sin »Viberede«, et Lysthus ved Vibenshus, hvor han kunde arbejde i Ro. Adolph Hannover var allerede for et Aar siden draget paa en stor Studierejse, og efter et længere Ophold i Berlin naaede han til Paris; først henad Foraaret kom han hjem. Der var under Rejsen bleven vekslet lange Breve mellem Vennerne, og i disse blev da ogsaa deres forskellige Arbejdsmaade drøftet; den Gemyttets Ligevægt, som Hannover i saa langt højere Grad besad, fandt da ogsaa sit Udtryk i hans Breve. »Det forekommer mig, at Din Rejse ikke har givet Dig den Tilfredshed og Sindsro, som er Dig saa aldeles nødvendig«; han opfordrer Vennen til »at udse sig eet Punkt og lade dette være Centrum for det øvrige; thi vore ringe Kræfter formaa endnu ikke at opfatte Alt, vi maa lade os nøje med at trænge nøje ind i een Specialitet, dermed er Videnskaben og vi selv bedst tjente. Du ser vistnok, hvortil jeg sigter: det er kun em Gentagelse af min Bøn ovenfor, kun at have ét Arbejde for ad Gangen. JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 37 Denne Maade at arbejde paa har jeg fulgt fra det Øjeblik af, jeg blev selvstændig, og uagtet der hører en vis Grad af Ensidighed til at gaa frem saaledes, og man har mere (indbildt) Glæde af at leve i flere Verdener paa én Gang, saa forekommer mig dog denne Maade som sagt at være den eneste, hvorved man kan stifte nogen Gavn« (Okt. 1840). Lidt senere, efter at have faaet Meddelelse om Stp.s Hjemkomst, sender Hannover »nogle hjertelige Ord til min kæreste, elskede Ven. Hvor jeg glæder mig ved, at Du er kommen tilbage! Men hvad er en Botozoogeolog for en Ting, thi en Ting er det dog vel og ikke noget Menneske ... Jeg vil bede den kære Ida at gøre Dig til et ordentligt Menneske, thi ellers vil jeg slet Intet mere have at gøre med Dig. En Botozoogeolog, Gud bevar's!«. Og i et følgende Brev hedder det. »Tag mig det ikke ilde op, at jeg fremtræder som en Mentor ligeoverfor Dig, der er mig saa over- legen i Aanden. Kæreste Ven, der er vistnok Ingen næst efter Din Ida, der tager en saa hjertelig Andel i Din fremtidige Skæbne som Din Ven«. Han kan ikke forstaa, at der efter alt hvad Steenstrup har udrettet, nu ikke gives ham en offentlig An- sættelse; men skal han fortsætte videre med sine videnskabelige Arbejder, beder han ham arbejde »paa min ensidige Maade«. Allerede før Islandsrejsen havde Ida Kaarsberg stadig tilraabt sin Forlovede: Tørv! Tørv!; hun saa, at dette Arbejde maatte bringes fra Haanden, og at det vilde være betydningsfuldt for Stp., at det kunde udkomme. Stp. selv var jo ogsaa i høj Grad interesseret derfor; han tænkte, at Undersøgelserne ogsaa i praktisk Henseende vilde have Værd. Han havde allerede for et Par Aar siden skrevet til Ida: Du skulde set, hvor Tørv og Tørvegenvæksten interesserede Kammerherre Castenschiold [se foran S. 26] og de to Sønner, der bestyre hans Gaarde. »Den Indflydelse, de vilde tillægge mine Undersøgelser desangaaende påa hele Tørvebehandlingen, var ikke ringe, "og de beklagede ikke mindre end jeg, at min Afhandling desværre endnu ej var trykt. Ogsaa disse Ytringer, der overbevise mig om, at mine Bestræbelser i denne Retning have mere end videnskabelig Interesse, jage mig hver Dag til at paaskynde Fuld- endelsen; men hvor tager jeg Tid fra for at udføre først, hvad jeg har under Ar- bejde og som ingen Opsættelse taaler! ... At sørge for sit Udkomme i de næste fjorten Dage er dog det nødvendigste af alt. ... Rentekammeret maa saa forresten sige, hvad det vil, jeg kan forsvare mig selv — med Hensyn til dette«. Langsomt skred Arbejdet frem, men i Juni kunde han skrive Bogens Fortale, og inden Aaret var til Ende, kunde Bogen udkomme. Dens Titel var »Geognostisk- geologisk Undersøgelse af Skovmoserne Vidnesdam- og Lillemose i det nordlige Sjælland, ledsaget af sammenlignende Bemærkninger, hentede fra Danmarks Skov-, Kær- og Lyngmoser i Almindelighed. Ved I. lapetus Sm. Steenstrup, Naturforsker« (1841). I de Særtryk af Bogen, som Stp. havde taget, havde han tilføjet følgende Tilegnelse : 38 Mindeskrift for J. Sreensrrur. II. »Faderen, Præsten, Landmanden Johannes Wogelius Steenstrups dyrebare Minde helliges med sønlig Taknemmelighed mine Studiers Førstegrøde«. Her skal nu ikke dvæles ved den Betydning, som dette Arbejde har haft for Studiet af Danmarks naturhistoriske Fortid, eller ved den almindelig anerkendende Dom, hvormed Bogen modtoges. Der er kun Grund til her at belyse ét Forhold og at hidsætte en enkelt Udtalelse om Afhandlingens Resultater. Den fortjente Forst- mand Skovrider paa Alheden Jens Bang havde ogsaa indleveret en Afhandling om Tørvemoser til Videnskabernes Selskab, men den indkom efter at Fristen var udløbet. Den blev alligevel bedømt af Komiteen, der udtalte, at Forf.s Iagttagelser ikke syntes anstillede efter nogen videnskabelig Plan og manglede Nøjagtighed, men at Afhandlingen indeholdt en Del interessante Oplysninger, hvorfor man vilde tilbyde Forfatteren en Godtgørelse lig den halve Præmie, »naar han vilde overlade sit Manuscript med Tilladelse til at benytte det paa den Maade, Selskabet maatte anse gavnlig«. Selskabet overlod nu Stp. Afhandlingen til Afbenyttelse og Uddrag — saaledes som Stp. udtaler i sin Bog (S. 70), hvor han jævnlig anfører Angivelser fra den — men dette er sikkert snarere sket efter Selskabets Ønske end paa Stp.s Anmodning, hvad da ogsaa fremgaar af Ytringer i et Brev til Prof. Reinhardt: »Endnu maa jeg endelig veksle et Par Ord med Dem, Hr. Etatsraad, om det Bangske Manuskript, som jeg har benyttet til Tørveafhandlingen; jeg forstaar mig sandelig ikke ret paa denne Fremgangsmaade, og det er kun paa Videnskabsseiskabets Skøn, at jeg har bekvemmet mig til at lade »Kritiken« bortfalde, fordi det synes mig at være en Uopmærksomhed imod Manden, som jeg i hans Sted nødig nok vilde have taalt. At tage af et Ar- bejde det alene, som passer ind i Ens Kram, saaledes som Etatsraad F. Magnussen undertiden gør, er noget, jeg mindre kan billige; jeg beder Dem derfor ret meget, at skrive mig et Par Ord til, hvoraf jeg kan se, hvori min Misforstaaelse ligger«. Forstraad Bang viste sig imidlertid fuldkommen tilfreds med den Maade, hvorpaa hans Afhandling var bleven benyttet, saaledes som det vil fremgaa af hans Brev til Stp., efter at denne havde tilsendt ham sit Skrift. »Det er — med Hensyn til Deres Skrift — saa langt fra, at jeg kunde være utilfreds med den Maade, hvorpaa De har vidst at gøre Brug af de ubetydelige Bidrag, jeg har været i Stand til at levere, at jeg tvertimod føler mig Dem forbunden og taknemlig derfor. Kun vil De tillade mig — jeg gaar altid aabent tilværks — at ytre, at jeg, idet jeg i Sandhed erkender den Grundighed og Sagkundskab og Lærdom, hvormed Skriftet er udarbejdet, saavel som den Flid og Møje, hvormed Undersøgelserne ere udførte, ikke er bleven ganske overbevist om', at 1) den Art Fyr, som findes i Moserne, ikke er pinus sylvestris, 2) Gran ikke er at opdage og 3) at Tørven selv skulde behøve saa lang Tid til at genvokse, som De antager. At komme Sandheden saa nær muligt, er jo det Maal vi stræbe efter. Jeg vil derfor lejlighedsvis samle alle de Data, jeg er i Stand til, JOHANNES STEENSTRUP ; IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 39 for at dokumentere min Mening; men hvad enten Resultatet bliver i Faveur af Deres eller af min umodnere Dom, skal det — det forsikrer jeg — ikkun komme for Lyset for Dem, som jeg anser for det rette Forum, og hvis nøjere Prøvelse jeg helst under- kaster mine — sikkert svage — afvigende Anskuelser. Jeg tegner mig Deres med sand Højagtelse forbundne J. Bang. 5. Ansættelsen i Sorø og Undervisningen ved Akademiet. 1841—1845. Af videnskabelig Anseelse kunde Stp. jo imidlertid ikke dd ÆN (8) leve. Han stod stadig uden An- ( &) | sættelse, og Udsigt til at opnaa en saadan syntes ikke at frem- + Ed AL sø byde sig. Det var jo dog paa Tide, gum sr ansRanes 15) ye $ at han kunde føle sig selvstændig og Er u økonomisk sikret, og at han kunde DD hjemføre sin trofaste Forlovede. Da døde P den 16. Juni 1841 Lektor i Mineralogi og Botanik ved Sorø Akademi J. H. Bredsdorff. Nu maatte Stp. haabe paa, at hans gode ældre Venner, Universitetets Professorer, vilde staa ham bi under hans Bestræbelser for at opnaa denne Stilling. Prof. Forchhammer udtaler da ogsaa i sin Erklæring, at han i omtrent ti Aar, siden Steenstrup var en ung Student, havde fulgt hans videnskabelige Udvikling med Interesse og kunde udtale, at han i Geognosi og Mine- Efter Vignetten paa et af rTalogi havde allerede i mange Aar staaet selvstændig og aan- de her meddelte Breve. se BER be EL ra: bs g Win 141% i re LEE SÅ dig uafhængig. Ikke blot hans Arbejde over Naaletræerne i Møoserne havde vist hans videnskabelige Dygtighed, men han havde under sin Rejse paa Island »gjort en saa stor Mængde vigtige lagttagelser, at man med Be- stemthed turde forudsige, at deres Bekendtgørelse vilde gøre Opsigt. De nye Mine- ralier, han har bragt med sig tilbage, og deres Udviklingsforhold ere Genstand for et Arbejde, som Steenstrup og jeg i Forening agte at udgive om føje Tid, og hvortil Forarbejderne ere fuldendte. I den naturhistoriske Forening har jeg haft Lejlighed til at overbevise mig om, at Steenstrup har Talent til offentlige Foredrag; han mangler kun det, som Øvelsen ene kan give, den Sikkerhed og Rolighed paa Ka- thedret, hvormed han bliver fuldkommen Herre over sine Tanker og Udtryk. Til- 40 Mindeskrift for J. SrEEenstrruP. II. sidst maa jeg endnu tilføje, at det mineralogiske Museum skylder Hr. Steenstrup meget rige Samlinger, der ere ligesaavel Beviser for hans Evne til at samle som for hans Uegennyttighed«. | Paa en ret tilsvarende Maade udtaler Reinhardt sig, men »hvad jeg maa anse for at være det vigtigste og det i Fremtiden mest lovende, Stp. befinder sig paa det Standpunkt, at han selvstændigt og frit baade kan bedømme fremmede Iagttagelser og gaa ind paa en Række af egne Undersøgelser for saaledes at benytte begge til at vinde nye og vigtige Resultater«. Baade Geognosien og Zoologien ville under hans fortsatte alvorlige Stræben ikke blive til Forsteninger af uforanderlig Form og ensidigt Indhold, men vil hos ham udvikle sig til et organisk levende Helt. Han henviser ogsaa til hans uventede og interessante Resultater over Brunkulsformationen paa Island og mange paa hans Rejse gjorte zoologiske Iagttagelser. Overfor Botaniken var der jo den Vanskelighed, at dette Fag ikke havde været Stp.s Hovedstudium, og at han kun paa mere indirekte Maade havde vist sit Blik derfor og sine Kundskaber deri. Imidlertid bevidnede Prof. J. F. Schouw, at Steen- strup, inden han kom til Universitetet, havde erhvervet sig botaniske Kundskaber, og at han i de første Universitetsaar havde studeret Botaniken ved Siden af de andre Naturfag. Det alvorlige Studium af de sidste havde hindret han i at udvide Kundskaben i Botaniken, skønt baade Moseundersøgelserne og Iagttagelsen over de islandske Planteforsteninger bragte ham i nogen Berøring med botaniske Emner. Om han end »saaledes for Øjeblikket næppe besidder den Dygtighed i Planteviden- skaben, som udkræves for at beklæde en Docentplads i dette Fag, tror jeg dog, saavel med Hensyn til Retningen af hans tidligere Studier, som til hans Evner og Grundighed, at han vil blive i Stand til hæderligen at opfylde de Fordringer, man i saa Henseende kan gøre, naar der levnes ham nogen Tid, inden han behøver at foredrage denne Del af Naturvidenskaben«. Udrustet med disse Anbefalinger kunde Stp. indgive sin Ansøgning. Han hen- viste til, hvorledes hans Afhandlinger om Martørven og Moserne, hans Paavisninger af Cirripediernes Forekomst i Kridt-, Oolith- og Liasperioderne og hans Undersøgelser af Surturbranden havde gaaet i geologisk Retnirg, ligesom hans Fund af nye Arter Planter fra Island, hvoraf enkelte allerede vare beskrevne af Drejer, og hans Iagt- tagelser over Vegetationen omkring Islands varme Kilder maatte give Prøver paa hans botaniske Kundskaber. At Kong Christian VIII vilde være gunstig stemt for hans Ansættelse, derom kunde der ikke være Tvivl. I Anledning af sit Besøg ved Hove skriver Stp. til Ida K.: »I Forgemakket fandt jeg Krøyer, som i Forgaars kom med Bellona [fra Sydamerika]; det var endda en Mand, som for sin Dygtighed fortjente Sorø, om han vilde have det, men som ikke endnu er de Fag voksen, som dér skal doceres, JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 41 og derfor antager jeg, at han ikke vil have det; dertil er han for ærlig«. Stp.s Forlovede ængstedes nok noget ved Tanken om denne mulige Konkurrent, men haabede paa, at det var »for lidt for ham«. Afgørelsen faldt den 24. August 1841, da Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler meddelte Stp., at det ved Lektor Bredsdorfis Død ledigt blevne Lek- torat ikke vilde blive besat for Tiden, men at Direktionen overdrog ham fra Iste Sept. »at holde de Forelæsninger og at udføre de Forretninger, som henhøre til et Lektorat i Naturvidenskaberne ved Sorø Akademi og Skole, og navnlig med Hensyn til Mineralogi og Botanik, Alt mod en Godtgørelse af 800 Rdl. aarlig af Akademiets Kasse, samt Emolument af fri Bolig og 16 Favne Brænde aarlig«. Det var saaledes kun en Konstitution, Stp. opnaaede, og Forholdet blev ikke anderledes i den føl- gende Tid; de stadige Planer om en Omdannelse af Akademiet vare Anledningen til dette Forbehold. Da Undervisningen straks skulde begynde, maatte Stp. i største Hast gøre sig rede til Opbrud og tillige skynde sig med de fornødne Indkøb for en Husholdning. Thi derom kunde der ikke være Tvivl, at Stp. nu vilde hjemføre sin Brud. Ida Kaarsberg og Søsteren Talke, Stp.s »Plejemoder«, med hvem det forlængst var ved- taget, at hun skulde indgaa i deres Hjem, rejste til Aalborg og Vendsyssel for at tage Afsked med Familiens Medlemmer; derpaa samledes man hos Stp.s Moder i Skelund, hvor Bryllupet stod den 19. Okt. 1841. Kort efter drog de ind i det nye Hjem i Sorø. Stp.s Formand i Embedet Bredsdorff var en Art Polyhistor og havde i flere Retninger vist sig som en genial Forsker, men han havde netop i de naturviden- skabelige Fag hverken vundet Anseelse som Videnskabsmand eller som Lærer, hvad der især havde sin Grund i hans Mangel paa Evne til Studium i Naturen. Derfor havde han heller ikke forstaaet at indsamle Materiale til Forøgelse af Akademiets naturhistoriske Samlinger. Stp. maatte derfor straks tænke paa at skaffe sig det nødvendige Grundlag for en naturhistorisk Undervisning. »Jeg sidder nu — skriver han til Konferensraad Collin — i de mig interimistisk anviste Direktionsværelser og venter paa, at Aanden skal komme over mig, og jeg for Alvor tage fat paa det meget, jeg har at gøre, og da jeg nu bilder mig ind, at det maa gaa lidt fra Haanden for mig, saa vil det ogsaa gaa, om end lidt langsomt. Det er ellers en ganske egen Sag at forberede sig til geognostisk-geologiske Foredrag i Sorø, hvor alle Bøger dertil mangle og kun en ubetydelig Samling findes. Men selv deri skal jo en Del af min Virksomhed bestaa, at forøge Hjælpemidlerne til et saadant Foredrags Holdelse«, Han har allerede skrevet en Rekvisitionsliste til Boghandler Reitzel, men den truer med at gaa op til 100 Rdl., og han tør ikke afsende den, før han véd, at et Laan er blevet ham tilstaaet af Universitetsdirektionen. Men 6 49 Mindeskrift for J. SregEenstrrur. II. Collin maa meddele ham, at Direktionens »utidige Kniberi og Henskyden paa Finan- serne« havde medført en mindre anbefalende Indstilling fra disse, saa at Kongen havde bestemt, at Direktionen og Sorø Akademi selv maatte afholde Laanet. Stp. maa rundt om tigge sig frem, og han beder Botanisk Haves Styrelse om at faa overladt en Samling Planter; han faar Tilsagn derom mod at Haven i Stedet derfor »erholder en Samling af de Planter, som vokse i Omegnen af Sorø, en Ting, hvilken vistnok letteligen næste Sommer kan udføres, da De uden Tvivl vil undersøge Egnen lidt mer end Deres Formand har gjort« (Jens Vahl 3-10-1841). Til Prof. Reinhardt skriver han: »Det er et slemt Sted det Sorø, at drive et tilfredsstillende Liv paa, og allermest, naar der til dette hører Studier. Jeg skal læse Zoologi i Skolen, eller Mineralogi, eller Botanik, kort, hvad jeg selv vil; men kun een Time om Ugen i hver Klasse, med Elever, som jeg kun ser den ene Time, og uden at Eleverne skulle eksamineres deri til nogen Eksamen. I Sandhed en ypperlig Ind- retning! Og af Zoologica ejes kun en navnkyndig Isbjørneunge, som nu af Over- anstrengelse kun kan repræsentere de lavere Dyrformer og imorgen skal bortkastes« (6-10-1841). Nogle Dage senere skriver han: »Kan jeg ikke tigge mig til en Cephalopod? (jeg har selv sendt to fra Island«.), og samtidig hedder det: »Mage til Behandling af Naturhistorien, med Hensyn til Undervisningsmaaden, Undervisningsbogen, Sam- lingens Tilstand (Ikketilværelse) og Udsigterne til at faa en Samling af det aller- nødvendigste, har jeg aldrig set« (11-10-1841). Dagen efter tilføjer han: »Jeg har lovet Dem ikke at være Brushoved, det skal jeg holde, men ligegyldig kan jeg ikke være og bør ikke være«. Det var ikke alene Samlingernes Mangelfuldhed, som forbavsede Stp.; det var hele den Maade, hvorpaa den store soranske Institution var indrettet, den Mangel paa Kraft i Arbejdet og Disciplin under dets Udførelse, som han var Vidne til og som den milde og humane Direktor G. H. Waage, med sin Mangel paa virkelig Styre- evne, ikke havde Mulighed for at raade Bod paa. Netop i Spørgsmaalet om Disciplin havde Stp. et Sammenstød med nogle Elever, som paaførte disse en Straf. Hvorledes Undervisningen blev drevet, vil fremgaa af den Skildring, som Stp. giver i et Brev til Prof. Reinhardt: »Vi ere Gudskelov alle ret vel; min Ida faar rigtignok nu og da i Sinde at ængste sig lidt for mig, naar det Soranske Uvæsen bringer mig af mit gode Skind. Saa voldsom en Ekspektoration som den, hvortil jeg i sidste akademiske Raad kom, er maaske sjelden i Sorøs Annaler, men jeg forsikrer Dem, Hr. Etatsraad!, at var De Lektor hernede, De taalte ikke een eneste Dag den Behandling, som her ikke blot taales, men ogsaa billiges, forsaavidt som man formedelst Direktorens rolige Natur aldrig kan faa noget Utilbørligt hemmet eller forandret. Til min faderlige Ven være det sagt i al Fortrolighed, at jeg for min Part. umulig kan tie, hvis denne Søvnighed og Uforsvarlighed ikke bortfalder. Hvilken Interesse skulle vi have af at læse, naar SEE sk Sendes SHEET ns S Skal SE te JOHANNES STEENSTRUP : IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 43 af 5—6 Studerende, der er det hele Antal, kun 1 eller 2 kommer, og det ovenikøbet kun paa Omgang, naar af disse to Stykker ikke een er i Stand til at skrive noget sammenhængende Collegium, naar de alle uden Undtagelse ere saa døde, ja stendøde, at det er dem uden Forskel, enten man fortæller dem det ene eller det andet, naar det bliver ubemærket, om man dynger Modsigelser paa Modsigelser eller taler i Sam- menhæng, naar af dette ringe Antal af 2—3 Tilhørere, eller ogsaa dem alle 6, ikkun een efter Tur eller efter Fag tilsyneladende følger Foredraget, medens de andre spøge, gabe eller foretage dem uvedkommende Arbejder i Timen (Afskrivning, Brevskrivning), naar de, Reglement og Statuter uagtet, sende Afbud eller uden dette blive borte og dog ikke forsømme den daglige Ridetime, som følger umiddelbart derpaa, naar de anse det for en Barmhjertighedsgerning, at de nu og da vise sig i Auditoriet, naar de af 4 Timer i en Uge forsømme de 3, fordi de ikke kunne forsømme Klapjagterne, naar de lade Lektorerne staa og vente paa Kathedret 1—1-/, Kvarter, inden de komme, og dette er en daglig Vane, hvorpaa de synes at have Hævd, naar de ved Fremvisninger af Genstande, som f. Eks. Forsteninger eller levende Væsener til Sam- menligning, ikke ville skænke disse et Øjekast fra deres fremmede Beskæftigelser, ja ikke engang kunne ved Lektorens direkte Opfordring til dem bringes til at se paa dem? Det er ingen Overdrivelse, og endnu i Dag, uagtet al min Klagen, uagtet saa at sige en næsten enstemmig Klage fandt Sted i samme Retning, har jeg ikke kunnet spore en Forandring ..... Det er haardt at erfare sligt, men endnu haardere at se saa mange Mænd taale sligt upaatalt og være til Skandale«, Prof. Forchhammer bestræbte sig for at gøre Steenstrup mere taalmodig. »Deres bitre Klager over Sorø bedrøve mig, men omendskønt jeg tror dem for største Delen grundede, kan jeg dog ikke være enig med Dem, kære Ven, i den Modløshed og nedbøjede Stemning, som synes at have betaget Dem. Vi ere sjældent Herrer over den Stilling, hvori vi komme i Livet, men vi kunne altid optage vore ydre Forhold og forandre dem efter vor indre Stemning ..... Den dygtige Mand viser sin Kraft og Dygtighed netop derved, at han under bestaaende uheldige Forhold dog forstaar at udrette Noget ..... Der gives ikke noget mere ydmygende end at være Genstand for Folks Medlidenhed, og man bliver det, naar man ideligen klager«, (10-3-1842,) Men Stp. fastholder sin Opfattelse af, hvor mislykket Akademiet er i sin hele Virkemaade, og et halvt Aar efter skriver han: »Der er virkelig noget sørgeligt ved at se vor hele Fremgangsmaade, noget tryk- kende, som ogsaa afspejler sig i de fleste Læreres Ansigt og Humeur, hos mange uden at de ville vedkende sig det. Der er en saa gennemgribende Mangel paa Flid, energisk Flid, og al indre god Takt, at faa Skoler skulle opvise noget lignende; derhos er der en saadan Aandssløvhed i alle Retninger, at der aldrig er Udsigt til at faa en aandsfrisk Student, saa mange gode og brillante Hoveder der end opvises hist og her, 6" 44 Mindeskrift for J. STEENSTRUP, II. især i de lavere Klasser. Det er min faste inderlige Overbevisning, at vi normalmæssig slaa dem ihjel. Statuter og Direktor ere lige meget Skyld deri«. (10-11-1842,) De følgende Maaneder skulde imidlertid bringe en Udsigt til en Forandring i Akademiets Forhold. Den 11. Dec. 1842 døde Direktor Waage, og samtidig behand- ledes af de Styrende det store Spørgsmaal om en Adskillelse af Sorø Akademi og Skole. Herved bragtes Stp. i det første offentlige Sammenstød med Professor PEDER HyorT. Ingen vil betænke sig paa at sige, at Peder Hjort var paa denne Tid for Aka- demiet en ond Aand. Han elskede Strid, og han saaede den, ofte aabenlyst, men mest underhaanden; hans ustandselige Pen spruttede i alle Blade og drog uafladelig Publikums Opmærksomhed hen paa Forholdene i Sorø til liden Baade for de rolige Studier. Hjorts haarde Hud taalte den idelige Kamp, men for følsomme Naturer som Ingemann blev hans Adfærd en Lidelse, hos nervøse Naturer som Steenstrup fremkaldte den en idelig Ufredsfølelse og Forstyrrelse af Arbejdsroen. Personlig var der intet udestaaende mellem ham og P. Hjort, og denne sidstes Ord kunde jævnlig lyde saaledes: »Jeg tør maale mig med Enhver i Højagtelse og Hengivenhed for Dem«. Uligheden af Hjorts og Stp.s Opfattelse karakteriserer den sidste i et Brev: »Prof. Hjort takker idag i Københavnsposten sin Gud, fordi han har en bister og djærv Modstander at strides med; jeg takker Gud for et Hjem, hvor jeg snarest muligt kan trække mig i Skjul, naar mine Timer påa Akademiet ere ekspederede; saa ulige betragtes Guds Gaver«. (8-9-1842.) " Det var saa at sige alle Lærernes Ønske, at Akademi og Skole skulde skilles, men P, Hjort bekæmpede denne Tanke, hvor han kunde komme til Orde, og man maatte befrygte,”at Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler skulde staa vaklende. I et Brev til Forchhammer skriver Steenstrup (19-1-1843): »Alle Gemytterne ere her i Forvirring og Forknyttelse over det Rygte, at Akademi ikke bliver skilt fra Skole; det er en himmelraabende Ubillighed mod Lektorer, Adjunkter, Elever. Hvor mange hundrede Mennesker skulle dog være Offere for et saadant Sammensurium. Kun een eneste, kun den berømte og berygtede soranske Toreador strider og kæmper for den evige Forbindelse«. To Dage senere fortæller han, at alt er her i den yderste Spænding, og at der vist sker Revolte, om Adskillelsen ikke finder Sted. Under disse Forhold besluttede en Del af Lærerne — og Steenstrup var blandt de ivrigste — at udtale sig for Direktionen om deres Opfattelse. Deres Erklæring lød saaledes: »Lektor Hjort har i Københavnsposten Nr. 23 indrykket en Artikel, hvori han "bestrider Gavnligheden af en Adskillelse mellem Sorø Akademi og Skole. Vi under- tegnede, der af den Maade, hvorpaa vor Kollega i ovennævnte Stykke har ytret sig, maa befrygte, at der kunde tillægges hans Ord nogen Betydning som Udtryk for den JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 45 blandt Sorøs Lærere herskende almindelige Mening, tillade os paa Grund heraf for den høje Direktion underdanigst at udtale den Overbevisning, den vi gerne ere villige til yderligere at motivere, at den nuværende Kombination af Skole og Akademi netop er en væsenlig Fejl ved denne Stiftelse, og at en Adskillelse, der for Resten paa flere Maader kunde iværksættes, vilde være til Gavn for begges rolige og uforstyrrede Udvikling og kraftig fremme Akademiets videnskabelige Liv«. Denne Erklæring var underskreven af 17 Lærere, og Prof. Hauch underrettede Hjort om dette Skridt i et Brev, hvori han tilføjede: »Jeg tænker for Resten ikke, at Du vil misbillige, at vi have afholdt os fra i de offentlige Blade at fremtræde som Dine Antagonister, da enhver slig Strid mellem Kolleger afgiver et Skuespil for Publikum, der, naar ikke højere Interesser absolut fordre det, hellere bør undgaas«. Erklæringen tiltraadtes aldeles af den fungerende Direktor Ingemann; i den Skrivelse af 29. Jan. 1843, hvormed han indsendte den til Direktionen, udtalte han Haabet om, at en højere Læreanstalt for national Dannelse, uafhængig af Københavns Universitet, maatte ved de store soranske Midlers Hjælp nu med forøget Liv kunne hæve sig. Samtidig fortsatte Peder Hjort imidlertid sin Polemik i Dagbladene, og Steenstrup ønskede da at henlede Publikums Opmærksomhed paa Værdien af hans Skriverier. I den ovennævnte Artikel havde Hjort talt om Usandfærdigheden i Kancelliraad Selmers Meddelelser om Sorø Akademi i »Academiske Tidender« og ligeledes rettet Beskyldninger mod den afdøde Direktor Waage. Steenstrup skrev derfor i »Dagen« (25-2-1843) under Mærket »En Lærer« en Artikel »Til Publikum!«, hvori han viste Uoverensstemmelsen mellem Hjorts Fremstilling og det virkelig Foregaaede og paa- talte de uretfærdige Beskyldninger mod Direktor Waage. Et groft Svar fra Hjort . udeblev naturligvis ikke; han kalder sin Modstander »en ulykkelig Fusentast, som skal have Luft for sin Vrede«, ja han truer med »hvis han krænker mig det mindste mere i hin Sag mellem Selmer og mig, saa hugger jeg til og mærker ham for Livstid«. Som Svar herpaa skrev Steenstrup under sit Navn en Artikel »Et Modstykke og Ultimatum« (8-3). Vel havde han ikke sat sit Navn under den foregaaende Artikel, men sit Forfatterskab til den havde han ikke skjult, og nu paaviste han med Ud- skrifter af Protokollen og Ingemanns Attest for deres Rigtighed, hvor vildledende og usandfærdig Hjorts Fremstilling havde været. For sin Optræden ved denne Lejlighed modtog Steenstrup Tak fra mange Sider. Forchhammer, som stadig havde holdt igen og formanet ham til at vise Sindighed og Ro, maatte dog tilsidst udtale om Striden: »Jeg synes, De er ikke blot gaaet derfra med Sejren, men ogsaa med Hæder«. Imidlertid var den store Forandring sket, som saa ubetinget var til Held for Anstalten i Sorø, Den 3. Marts 1843 resolverede Christian VIII, at Skolen og Op- dragelsesanstalten skulde skilles fra den akademiske Læreanstalt. For den første blev 46 Mindeskrift for J. Sreensrtrur. II. Lektor Bojesen udnævnt til Rektor og for Akademiet blev indtil videre Ingemann Direktor. Stridighederne med P. Hjort vare imidlertid uendelige. Han indgav snart efter Besværing til Direktionen over den Maade, hvorpaa han var bleven behandlet paa Lærermøderne under Diskussionen om den nye Organisationsplan for den akademiske Læreanstalt, og i den Anledning maatte hver enkelt Lærer afgive en vidtløftig Er- klæring, som indsendtes til Direktionen. Af sin Klage havde Hjort dog liden Glæde, idet Direktionen udtalte, at den af P. Hjort »brugte Adfærd« under Forhandlingen om denne Sag »var aldeles stridende mod Sagernes kollegiale Behandling«, og at det ikke var besynderligt, at den havde fremkaldt den »af flere af de andre Lektorer over hans Adfærd udtalte misbilligende Dom«. To af Lærerne, nemlig Aug. Rothe og Steenstrup, vilde dog ikke lade sig nøje med denne Udtalelse, men sendte hver for sig Skrivelse til Direktionen om, at da Hjort i sine Udtalelser om dem havde sigtet dem for »Løgn« og »usselt Æreskænderi«, ønskede de at erfare, om Direktionen ansaa disse Beskyldninger. for magtesløse eller fandt Anledning til at paalægge dem af Hensyn til deres Embedsære at sagsøge Hjort derfor. Herpaa svarede Direktionen, at den efter den Forbindelse hvori og Maade, hvorpaa de paagældende Udtryk vare faldne, ikke fandt Anledning til at paalægge dem paa Embedsvegne at foretage videre i Sagen "). Det lykkedes Stp. under sin Virketid i Sorø at faa de under ham hørende Samlinger ikke blot bragte i en. langt bedre Orden, men tillige betydelig forøgede ; saaledes indkøbtes efter Sal. Drejers Død dennes Herbarium, og flere geologiske Samlinger erhvervedes. Ligeledes bestræbte han sig for at faa en ny Ordning af Akademiets botaniske Have gennemført. Men hvad Stp. især lagde Vægt paa, var, at Akademisterne lærte ved Selvsyn at studere i Naturen. Han foretog derfor Ekskursioner med dem, og endda ikke alene om Sommeren; saaledes tilbyder han for Vintersemestret 1843 ugentlige botaniske og geologiske Ekskursioner. Men tillige ønskede han paa Udflugter til fjernere Steder at kunne gøre dem bekendte med geognostiske Forhold af mere ejendommelig Natur; derfor fik han af Akademiet til- staaet et lille Beløb til Dækning af Rejseudgifterne, saa at ogsaa de mindre bemidlede Akademister kunde deltage. I tre af de Aar, Steenstrup virkede i Sorø, foretog han saadanne Ekskursioner; de deltagende Akademikere vare i Tal 4 til 7. I 1845 gik saaledes ved Sommerferiens Begyndelse Vejen over Lellinge ved Køge til Herfølge, Stevns, Fakse og Møen, derpaa ad Bakkestrækningen mellem Vordingborg og Næstved og hjem. Rejsen varede i 6 Dage, og blandt de ivrige Deltagere var Chr. Lutken. 1) Ved Fremstillingen af de soranske Stridigheder har jeg, med Bistand af Hr. Arkivar L. Laursen, kunnet benytte flere i Rigsarkivet beroende Aktstykker. JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845, 47 6. Videnskabelige Arbejder og Samliv med Studiefæller og Venner. Fra den første Studietid havde Saromon DREJER staaet Stp. nær. Ogsaa han var jysk Præstesøn og havde fra Drengeaarene studeret Naturhistorie, især dog Planter ; "da han 1833 blev Student, var det Botanik, han kastede sig over, om han end kaldte sig Mediciner. Han levede under knappe Kaar og arbejdede haardt, men var en frisk og djærv Natur; i sine Breve udtaler han sig med kaad Frejdighed. Drejer var meget musikalsk og komponerede ogsaa, saaledes Musiken til Plougs Studenterkomedier, ved hvis Opførelse han virkede som »Kapelmester«. Tidlig havde han forlovet sig med en ung Pige fra Aalborg, Mine West, som hørte til den Kaarsbergske Families Bekendtskaber. Stp. overraskedes meget ved en Dag at modtage et Brev fra Drejer, hvori han betroede ham, at han agtede at gifte sig; det syntes ret voveligt, da han kun var Student og heller ikke fortjente meget ved sine Informationer og Lærebøger. Bryllupet fandt Sted kort forinden Stp. drog til Island; Drejers Hustru sendte ham ved Afrejsen et af hende syet Bogmærke, da hun »saa nødig vilde glemmes af den, jeg ved min Drejer har faaet saa kær, — af den, jeg anser for hans og, som jeg haaber, for min oprigtigste Ven«. Efter Hjemkomsten fortsattes da ogsaa et fortroligt Samliv med den unge Familie, og Stp.s Forlovede optoges i Kredsen. Men i Vinteren 1841—42 blev Drejer alvorlig syg og svævede mellem Liv og Død. Vel kom han atter til Kræfter og følte sig rask »som en Fisk i Luften, som en Fugl i Vandet« (dog: for Satan — laan mig 2000 Rdl!), men kort efter bragte en Hjernelidelse ham Døden — den 21. April 1842 — umiddelbart efter at hans Hustru havde født ham en Datter. Drejer havde været stærkt hengiven til at bruge Snus- tobak og var ved forfalsket Tobak bleven blyforgiftet (Husker De — skriver Fru Drejer senere — da De vilde smide Daasen i Kakkelovnen ?). Det var et smerteligt Tab for Stp., og Enkens Forhold vare fortvivlede. Stp. og hans Hustru tilbød at tage hendes to Smaapiger til sig, men Moderen vilde ikke skille sig ved dem. Carl Ploug var hendes Lavværge og søgte paa bedste Maade at skaffe hende Hjælp, saaledes gennem en Koncert, som Studentersangforeningen gav. Selv stræbte hun efter at skaffe sig Indtægt ved Undervisning og ved at have Pensionærer. Drejer var ved sin Død kun 29 Aar gammel, men havde vist sig som en fortrinlig Botaniker, den mest lovende blandt de unge. Men som han tog udpræget Standpunkt i Alt, var han skarp og bestemt i sit almindelige Syn paa Botaniken. Han saa med Ringeagt ned paa de blotte Empirikere, der rodede omkring med deres Dissektions- knive og Mikroskoper uden Anelse om den den organiske Natur iboende Fornuft ; hans Maal var bevidst Forskning og selvstændig Spekulation med det Formaal at søge Enheden i den uendelige Mangfoldighed. Saaledes tilhørte Drejer bestemt den naturfilosofiske Skole. 48 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. Il, Ogsaa Stp. var paa denne Tid en Del paavirket af denne Retning, saaledes som det mærkes af hans Disputer med Venner, hans Udtalelser i Breve og hans Programmer. Det første af disse udkom i Juli 1842 og bar Titlen: »Om Forplantning og Ud- vikling gennem vekslende Generationsrækker, en særegen Form for Opfostringen i de lavere Dyreklasser«. En tysk Oversættelse, ved C. H. Lorenzen, lod Stp. udkomme samme Aar; den var tilegnet Naturforskeren i Aand og Sandhed Prof. Joh. Reinhardt, hans Lærer og faderlige Ven, med sand Taknemlighed og med det inderlige Ønske, at man maatte genkende Lærerens Aand i Disciplens Arbejde. Ikke mindst paa "Bogens sidste Blad vil man finde Udtalelser, som sigte mod en almindeligere Natur- betragtning, og som i øvrigt ogsaa foranledigede Prof. J. F. Schouw til i et Brev at fremsætte nogle Modbemærkninger mod Stp.s Opfattelse af Individualitetsbegrebet i Planteverdenen. Det er bekjendt, at Skriftet om Generationsvekslen blev almindelig anerkendt og fik megen Betydning i Videnskaben. En saadan Tilslutning vandt derimod ikke Stp.s andet Program fra Sorøtiden, som var bestemt til at udkomme ved Kong Christians Fødselsfest i Sept. 1844; ved Forfatterens Rejse til Skotland og Færøerne blev dette ikke muligt, saa at Bogen først udkom mere end et Aar derefter. Ogsaa af dette Skrift udkom kort efter en tysk Udgave. Sim Krig mod Læren om tvekønnede Individer var Stp. begyndt for flere Aar tilbage, mest dog ved mundtlige Ytringer og i Breve. Mange Naturforskere vare da ogsaa opmærksomme påa, hvor slet det ofte stod til med Beviserne for Hermaphro- diters Eksistens, og vare ingenlunde utilbøjelige til at tro, at de kunde videnskabelig udryddes. Især er det interessant at se, hvorledes udmærkede Videnskabsmænd, da Stp.s Bog var udkommet, bøjede sig for hans Iagttagelser eller i ethvert Fald erkendte Værdien af hans Kritik. Saaledes skriver Naturforskeren MicHAEL Sars fra Manger ved Bergen (6-7-1847): »Til Slutning Tak for Deres Bog om Hermaphroditismen! Det var et drabeligt Slag, men det kommer ikke aldeles uventet, og jeg for min Del er overbevist om, at De har Ret. Tiden, som efterhaanden fører frem for Lyset, hvad der er skjult i Mørket, vil ganske sikkert vise det. Vist er det imidlertid, at Hermaphroditismen aldrig fuldstændig er bevist, og uden al Tvivl var den som Generatio æquivoca en Nødhjælp i Uvidenheden. Mistænkelig har den i det mindste været mig; ogsaa har altid kun det ene af tvende i Parring fundne Individuer af Tritoniæ lagt Æg. Gid jeg blot havde et bedre Mikroskop, saa skulde jeg for Søsneglenes Vedkommende snart søge at bringe Sagen paa det Rene«. : Prof. SvEN Loven skriver fra Stockholm (15-9-1846): JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 49 »Hågtårade Vån! Redan i Maj månad emottog jag det praktfulla exemplar af Ditt sednaste fårtråffliga arbete, som Du hade godheten att sånda mig. Jag åppnade och genomlåste det med ganska blandade kånslor. Med glådje genomgick jag boken, och med den kånsla af triumf, man altid har, når man ser sanningens klara ljus håja sig och fårskingra tviflets och fårdomens mårker, — och jag kånde mig helt stolt till mods, då jag både af Ditt bref och af fåretalet såg, att tanken på mig och mina ringa arbeten åtminstone någon gång varit i forening med de håga tankar, med den »skåna tro på naturens enhet«, som så klart uttalar sig på hvarje sida. Men åfven kånslan af min obetydlighet kunde ej uteblifva, då jag betånkte, huru mycket jag ville och borde hafva utråttat inom vetenskapen, och huru litet jag verkligen gjordt. Det fårefåll mig, som når skepparen på en tråg och dålig skuta ser en annan kopprad snållseglare — de voro en gång i samma hamn — med svillda segel flyga É forbi. Innan kort, tånkte jag, år han ur sigte, och jag ligger ån och stampar, kanske J snart i marvatten. — Sådana tankar gjorde verkligen, att jag nåstan skåmdes att svara — en ursåkt, som dock icke bår gålla — ty jag hade altid bordt tacka Dig får Din herrliga gåfva och før Din godhet att låta mitt ringa namn få segla med«. Fra Lagoa Santa i Brasilien modtog Stp. fra P. W. Lunn følgende Brev (28—3—1847): Højstærede Hr. Professor! Ligesom jeg i sin Tid havde den Fornøjelse at mod- tage Deres interessante Arbejde over Generationsvekslen, blev mig nylig en ej mindre Nydelse tildel ved at modtage Deres vigtige Arbejde over Hermaphroditismen, og idet jeg herved bevidner Dem min forbindtlige Tak for disse Deres venskabelige Erindringer, tillade De mig at tilføje mine Lykønskninger til den hæderrige Debut, hvormed De har aabnet Deres Løbebane i Videnskaben ved to Arbejder, der hver for sig gør Epoke i samme, og som have sikret Dem alt ved Deres første Optræden en saa udmærket Plads blandt dens Dyrkere, til ej mindre Ære for Fædrelandet end Fremme for Videnskaben. Det har været mig en sand Glæde i de udenlandske Tidskrifter at se, at Deres førstnævnte Arbejde har fundet den fortjente Anerkendelse, og jeg tvivler ej om, at det Samme vil blive Tilfældet med nærværende. Vel er det ej at vente, at en saa indgroet Anskuelse som den om Hermaphroditismen uden videre Modstand vil blive opgivet af dens talrige Tilhængere, ej heller var det ønskeligt for Videnskaben, ogsaa vover jeg ej selv at have nogen Mening i denne Sag, da jeg i lang Tid har været bortdraget fra et specielt Studium af de lavere Dyr, men i alle Tilfælde har Deres Værk den store Fortjeneste, at have grundigen eftervist den løse Grundvold, hvorpaa hele denne Bygning hidtil hviler. Ligeledes .maa jeg bevidne Dem den Tilfredshed, hvormed jeg erfarede, at De var bleven udnævnt til at indtage den Post, der i en lang Række af Aar saa vær- 7 E… Ø g i, > Er E:: Er É E: aa + EEN UN EDESEN SERENE IN BYE IST NE: kr SK! 50 Mindeskrift for J. STrEEnsTtrur. II, digen var beklædt af vor fælles uforglemmelige Lærer Etatsraad Reinhardt, hvis varme Iver for Videnskaben og aandfulde Opfatning af samme, samt øvrige agtværdige Personlighed vistnok har bidraget meget til det Opsving, Zoologien har taget hos os, og hvis videre Udvikling det glæder mig at se betroet i saa værdige Hænder, ligesom jeg persønligen maa takke Dem for den Omhu, De har skænket mine Privatanliggender ved at tage Separataftrykkene af mine Afhandlinger til Videnskabernes Selskab under Deres Varetægt, samt for den Ulejlighed, De i den Anledning har haft ved Besørgelsen af den sidste Sending til mig. i Sluttelig beder jeg Dem modtage Forsikringen om den sande Højagtelse, hvormed kg Jorbli D hengi forbundn jeg forbliver Deres hengivne og forbundne D-Vi Lund Som en Afslutning paa de saaledes fremsatte Bemærkninger om Stp.s Bestræbelser for at naa ind til en almindeligere Naturbetragtning skal her endnu kun hidsættes en lille Udtalelse fra Sorøtiden, der blev skrevet til det af I. Levin »til Brug ved Skrift- læsning i Skolerne« udgivne »Album af nulevende danske Mænds og Quinders Haand- skrifter« (1846), og hvori Stp.s religiøse Standpunkt kommer til Orde: Naar Naturen om Foraaret pludselig rydder sit Sne- og Isdække bort, og der med Eet i Form af utallige Blomster mylrer Liv frem af den Jord, som før laa kold og livløs, føle vi os ligesom hensatte i Skabelsens Dage, da den hele Mangfoldighed fremstod af et Intet. Og ere vi end ikke Vidner til en Skabelse, se vi dog en Opvækkelse til Liv; thi naar de første og stærkeste Indtryk af Trylleriet ere vegne for den roligere Betragtning, lader denne os skue ned i Tilblivelsens utallige Værk- steder, og der finde vi alt foruddannet. Martsviol og Skovanemone, Vintergjæk og Hyazint, og hvad alle disse Vaarens og Livets nye Gjæster hedde, staa fuldfærdige med Bæger og Krone, Støvblade og Frugtblade, hver i sin Knop eller Løg, rede til, paa første Vink af de oplivende Solstraaler, at sprænge Dækket tilside og begynde Livets store Skuespil, hvori enhver har faaet sin Rolle at udføre, Sit at forkynde og Sit at være Vidne til og at opfatte, og det harmoniske Sammenspil vidner noksom om, at den hele Natur aner, hvad der rører sig i den. — Men der bringes ikke nyt Liv i Naturen alene; Mennesket, som med den har delt den dybe Længsel efter Vaaren, lever op igjen ved dennes Komme og ser i Skuespillet, den opfører for ham, en Forjættelse om det Liv og den Harmoni, hvortil ogsaa han engang i en Vaar ved en Guddomsstraale skal vækkes. Iapetus Steenstrup. En ejendommelig Afveksling for Stp. var det, at han i en lang Tid af Aarene 1843—44 havde den islandske Naturforsker og Digter Jon Harxrcrimsson boende hos sig. JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 51 Halgrimsson havde taget Adgangseskamen ved Universitetet samme Aar som Steenstrup, men var 6 Aar ældre. Til Studiet af Naturen var han udrustet med et skarpt Øje, ligesom hans fine digteriske Gemyt var aabent for dens Skønhed. Tidligt var han traadt i venskabeligt Forhold til Stp., der ogsaa maatte føle sig tiltalt af hans aabne, venlige Sind, om han end maatte beklage den Mangel paa Energi eller paa Evne til at modstaa Fristelser, som skabte Hindringerne paa hans Bane. Under Rejsen paa Island havde Hallgrimsson i det andet Aar været hans Ledsager i Stedet for cand. Schythe, og de vare komne udmærket ud af det ved hinandens Side. Et Brev, dateret Reykjavik 4. Okt. 1841, vil kunne være Vidnesbyrd om den Glæde, de begge havde haft ved Følgeskabet. »Min gode kære Steenstrup! Hvor dit Brev har bedrøvet og glædet mig. Jeg maatte le og græde, som det hedder i Novellerne. Nu vil jeg, som det sig hør og bør, begynde med et Digt fra i Gaar, der kunde passe til denne højtidelige Lejlighed. Til Klippen i dens Vælde, til Bølgen i dens Gang, Ak, til mit Hav og Fjelde jeg tolke maa min Sang; thi jeg er træt og ene og sidder langt fra Dig paa mossede, brændte Stene, og Ingen hører mig. Du kjender jo den hulde, den blaalig-dunkle Nat, den hemmelighedsfulde, som dølger Bjergets Skat. Du ved, at naar den hænger sit Slør for Dværgens Hjem, da er det just sig trænger en Hær af Tanker frem"), Men Ak, de hænge dorske i »Hjallen« fra ifjor, de skønne Tanketorske, mit gode Sjælefoer. 1) Se f. Eks, den Aften paa Stranden i Adalvik. åg 529 Mindeskrift for J. SrEEenstrur. IL. Jeg fanged dem i Dalen og højt paa Bjergets Top"), saa bandt jeg dem ved Halen og hængte dem saadan op. »O, hvis vi kunde tuske«, (som Købmand Peder sang), Du kan vel sagtens huske vor Handel mangengang. Du vandt vel ikke meget, var billig vel som Faa. Nu har jeg kun mit Eget — min Torsk — at tygge paa. Ja, seer Du vel, jeg trængte ret til at see Dig nær, der er vel Faa, der hængte sig ikke, som Jeg er. Mit Hav og Fjeld, de lytte, thi Sangen, den er sand. Nu tænkte jeg paa Schytte, bestemt en dygtig Mand >). Ser Du! det endte noget prosaisk; ikke for det jeg jo gerne vilde digte videre, men saa fik jeg dette Besøg (af Schytte), som jeg ikke kan afvise. Nu skal Du slet ikke tro, at jeg egentlig skriver for at ville more Dig, men jeg er i Humeur, eller hvad de kalde det. Til Lykke med Sorø! Vor uforglemmelige Eiriksen tilbragte dér, som Du véd, sine bedste Aar. Desuden har Island haft flere gode Venner i Sorø. Hvis det kan glæde Dig — som det sikkert gør, saa maa jeg først og fremmest forsikre Dig om, at unge og gamle i Island, hvem der kendte Dig eller have hørt Dig omtale, mindes Dig med Kærlighed, Heller ikke Dit opofrende Venskab i min kedelige Sygdom er ubelønnet. Det omtales nu som Beviset for Din Godhed saa meget mere, som jeg nu ikke heller er ligegyldig for flere af mine Landsmænd«. 1) Det er da heller ikke saa underligt; saaledes har jeg hørt af paalidelige Mænd, at et Par tyske Rejsende i indeværende Sommer troede at maatte bemærke i Dagbøgerne som noget mærkværdigt, at de havde set Flyndere højt op til Fjelds i Borgarfjorden. Vel var det kun Faar, men paa den stejle Bjergskrænt maa de have set ud som flade Tingester, der vare lagte der op for at tørres. ; ; 2) [Disse og de følgende Ord sigte til en Hallgrimsson tilsendt Rejseskildring af Stp.”s Rejse- fælle J. C. Schythe, om hvis nøgterne Natur han i Brevet udtaler sig spøgende]. JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845, 53 I 1843 vendte Hallgrimsson tilbage til København. Hans Ven Assessor i Lands- overretten, den senere Altingsmand Thord Jénassen, til hvem Steenstrup var bleven nøje knyttet under Opholdet paa Island, skriver i et Brev: »Jeg er vis paa, at De, som saa broderligen har taget Dem af ham, fremdeles ikke vil unddrage ham Deres Velvillie og Venskab. Han trænger til en oprigtig Ven, og ved en saadan vil. han med Guds Hjælp endnu kunne reddes. At et saa godt Hoved som H. skal bukke under for Omstændighedernes uheldige Indflydelse, er altid et sørgeligt Phænomen, men imidlertid ikke saa sjeldent«. Og et halvt Aar senere kunde han udtale, at det var ham meget kært, »at Hallgrimsson er atter kommen i nærmere Forbindelse med Dem, han, som var saa forladt og endog tilsidesat af. flere af sine Landsmænd. De vil bringe ham i Live igen, thi i den Henseende er De den bedste Doctor. At H. kan arbejde, er jeg overbevist om, men han trænger til en Mand som Dem, der kan være hans Mentor«. Stp. havde tilbudt Hallgrimsson at bo i Sorø hos sig, idet de saa i Forening kunde arbejde paa den Indberetning om Rejsen og Beskrivelse af Island, som skulde afgives. Dette viste sig at være en ypperlig Tanke. Hallgrimsson kom til at arbejde og forfattede her sit Skrift om de islandske Vulkaner, og han og Steenstrup tog fat paa Beretningen. »Jo mere jeg arbejder derpaa, desto ivrigere er ogsaa Hallgrimsson, som i Grunden er mønsterværdig i denne Tid«. Saaledes vidner Stp. for Vennerne i København, og to Maaneder efter udtaler han: »Til H.s Ros maa jeg sige, at han har været imod Forventning særdeles føjelig og flink og afsagt her enhver Nydelse af en vis Art«. Stundom kunde Steenstrup have lidt Vanskelighed med at faa »Svovl- mesteren« til at tage en Beslutning. Hallgrimsson havde ønsket af afhænde noget Kalkspat, og Forchhammer havde skaffet en Køber, men kunde ikke faa Afregning fra Hallgrimsson. Forchhammer skriver derfor utaalmodig til Stp.: »Gør mig endelig den Tjeneste og bring Mennesket til at erklære sig!« Med Stp. som Mellemmand lykkedes det. »Jeg var meget bange for, at Hallgrimsson ikke havde gjort fornuftig Alvor af Sagen. Det glædede mig derfor ligesaameget, som det forundrede mig. Han er sommetider vanskelig at se ind i, naar man ikke formeget skal knuddres med ham; thi naar en Islænder har sat sig ind i Noget, eller faaet Noget i Hovedet, saa er det paa Grund af den skrækkelige Vedhængen ved det Gamle overordentlig vanskelig at faa ham ud deraf igen«. Hallgrimsson var lykkelig ved sit Ophold og trivedes udmærket. Han foretog Rideture og sejlede paa Søen, han var med paa Ekskursioner, flere af hans paa hans Modersmaal skrevne smukkeste Digte hidrøre fra denne Tid. Et lille dansk Digt af Hallgrimsson, som tegner et Billede fra denne Sorøtid, er bevaret i Manuscript. Scenen er i Steenstrups Hjem, Lysene staa i de gamle arvede Sølvlysestager 54 Mindeskrift for J. Sreensrrur. II. med den lyreformede Fod, og i den lille Aftenkreds findes Hauch (eller maaske Ingemann) og Frøken Mathilde Reinhardt som Gæster. Steenstrup har forsvaret den Sætning, som han altid hævdede, at de »fyldte« Blomster ere en Uting, og at ingen Gartner formaaede ved sin Kunst at tage Kampen op med, hvad Vorherre frembragte. Blomsterkampen i Sorø. Vi sad om Aftensbordet i Kreds, og dyrked” vort Fag; de venlige Damer smilte og Herrerne uddanned sin Smag. Jeg taug som en Steen paa Marken, det giver mig størst Respect, mens Blomstergartnerens Kunster blev drøftede frit og kækt. Man stredes om Blomsternes Skønhed og regnede mange op, enkelte, dobbelte, fyldte og Rosens drømmende Knop. Naturens værdige Tolker gjorde sig yderste Flid, ogsaa den ædle Digter gik tappert frem i den Strid. De søgte helt klart at vise med Grunde fra Syd og Nord, at Gud har stedse været den bedste Gartner paa Jord. Det var den unge Mathilde, hun slog saa det var en Gru, og priste de fyldte Roser — se saa! Der stode de nu. Og fire brændende Kjærter belyste den hele Plads fra skinnende blanke Lyrer, | hvorpaa de stode for Stads. ! og JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845, » Men jeg, som alt dette skued og sad og uddanned” min Smag, veed, at de enkelte Roser har vundet det hele Slag. Da Stp. blev kaldet til at følge med Kronprinsen paa en Rejse til Skotland, flyttede Hallgrimsson til København, og her døde han, som Følge af et Benbrud, den 26. Mai 1845. »Hans Bortgang smerter mig — skrev Stp. til Finn Magnusen Flommen i Sorø. Frants Jacobsen og Steenstrup (med Ketser) ere paa Ekskursion. Efter et Oliemaleri af J. G. 8. Harder, — jeg følte mig virkelig meget bunden til ham«. Assessor Th. Jénassen udtalte til Stp. ved Efterretningen om hans Vens Død: »Jeg havde kort i Forvejen modtaget et Brev fra ham, fuldt af Forventninger, som ikke bleve opfyldte. Hans Liv havde overhovedet været traurigt. Han skrev til mig, at hans Ophold hos Dem havde været saa at sige det eneste Lysglimt i hans Liv«. (18—10—1845). I Sorø var der foregaaet en stor Forandring efter Akademiets Omdannelse i 1843, Ida Steenstrup dvæler derved i et Brev af $—4—1844 til Fru Emilie Forchhammer. Hun udmaler Forskellen mellem Tilstanden nu, og saaledes som den var ved deres Komme, Dengang havde alting ligget i et Kaos og været søvnigt og uhyggeligt, saa at den 56 Mindeskrift for J. STEENnstrur. II. tykke Luft dernede vel kunde synes endnu tykkere og tungere for Humøret”). Sam- lingerne eller det saakaldte Museum laa i største Uorden og saa fuldt af Smuds, at hun og hendes Søster tilsidst selv havde maattet hjælpe Stp. med at vaske. Lærernes Arbejde samtidig ved Skole og Akademi var overvældende; der var idel Utilfredshed hos Adjunkter og Lektorer, og intet Forslag om Ændring kunde trænge gennem. Dog havde Hjemmet altid været et lykkeligt Sted for Steenstrup og hans Hustru. Men nu ere Skyerne adskilte og Vejret klart. Udskillelsen af de to Instituter har virket overordentligt. I Skolen er den gode Disciplin kommen igen gennem de nye Ad- "junkter og ved Rektor Bojesens Livlighed og hans Virksomhed for alle dem, der staa "i Berøring med Skolen. Der er nu ordentlig Liv og Glæde mellem Ungdommen, som gør alle godt. Næsten alle Lektorer ere afholdte, og Steenstrup staar sig godt med alle sine Kolleger (»naar jeg fratager denne Hjort«). Hun og hendes Mand udbrød derfor ofte: Ja, Sorø nu er ikke som Sorø før. Da Stp., hans Hustru og Svigerinde kom til Sorø, besluttede de foreløbig at holde sig i Stilhed. De vilde ikke hvirvles ind i Selskabelighed, den nye Lærer- gerning lagde i høj Grad Beslag paa Steenstrups Kræfter, økonomiske Hensyn gjorde sig gældende, og de mange givne Løfter om videnskabelige Arbejder og Indberetninger hvilede som et Tryk. Da Stp. afslog en Indbydelse fra Professor Hauch, skrev denne: »Det gør mig ret ondt, at vi ikke skulle have den Glæde at se Dem hos os i Morgen, tilligemed Deres Familie; for Resten kunde De ikke let finde nogen, der mer sympathiserer med Dem i Ulyst til Selskaber, især saaledes som de falde hos os i Sorø. Kom da engang, naar De har Lyst, og jeg lover, at De og Deres Familie da skulle være ganske alene, uden at besværes af noget videre stort Compagni«. "Imidlertid udfoldede sig et Hjemliv i Stp.s Hus i den lykkeligste Skikkelse. Hans Hustru erklærede snart, at det var »det veisignedste Hjem, Himlen havde skænket "dem«. Glæden var saa meget større, da en Datter fødtes dem i September 1842. De boede først i Akademiets Bygning ved Klosterporten (»Trykkergaarden«), men flyttede 1843 ind i den langt rummeligere Bolig i Karen Schyttes Gaard, hvortil der desuden fandtes Have. - Jævnlig havde de Slægtninge og Venner i Besøg, i de senere Aar … havde de ogsaa skolesøgende Elevér som Pensionærer. Der var over Livet i Sorø en Del provinsiel Snæverhed og Ængstelse for at støde an mod Formerne. En Dag kom Steenstrup med sin Families kvindelige Medlemmer og Gæster hjem fra Skoven, de førte en Rigdom af Blomster og Løv med sig og 1) Den tunge Luft og den fugtige Grund i Sorø var ofte paa Bane i Debatterne om Sorø og dets Akademi (selv disse Forhold vilde Peder Hjort bestride), og den belyses maaske ogsaa ved omstaaende Billede. Imidlertid maa det erindres, at der i denne Henseende paa flere Maader og ganske særlig med Hensyn til Engstrækningen Flommen er foregaaet meget store Forandringer siden Tilstanden i 1840erne. Jfr. Th. Hansen, Sorø, S. 15 fø. JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 57 havde smykket sig dermed paa forskellig Maade. Da de mødte Ingemann i Filosof- gangen, tilbød de at pynte ham paa samme Maade, men han sagde betænkeligt: »Kan det ogsaa gaa an!« Han lod sig imidlertid overtale og var glad ved at kunne være saa pyntet som de. »Kan De huske, sagde han til Steenstrup, det Mod jeg havde, da De kom her til Byen, at jeg lod min Frakke sy efter Deres«. Steenstrup havde siden sin Rejsetid afskaffet det store Overslag paa Overfrakken og ladet denne faa en simplere Form. Men mellem Lærerne enkeltvis og mellem Familierne bestod der hjertelige og venskabelige Forhold ; paa Sorøvennerne tænkte Stp. hele sit Liv med Glæde og op- muntredes ved deres Besøg. Ingemann og hans Hustru vandt straks Stp.s og hans Families Hjerte, Hauch stod som Lektor i Zoologi ved sit Fag Stp. nærmest, og denne agtede ham højt som Digter og Menneske; omtrent samtidig med Stp. forlod Hauch Sorø for at drage til Kiel som Lektor, i interessante Breve til Stp. skildrer han sin vanskelige Stilling i den tyske By. Af andre Venner skal kun nævnes P. H. Tregder, der kaldtes til Rektor for Aalborg Skole (1845), R. J. F. Henrichsen, som overtog den tilsvarende Stilling i Odense (1843), C. F. Wegener, som efter en Snes Aars Virksomhed som Lærer i Sorø 1848 kaldtes til København som Gehejmearkivar, August Rothe, der i næsten en Menneskealder var Lektor i fransk Sprog, Stp.s Fætter, Theologen og Naturhistorielæreren Frants V. Jacobsen og hans Hustru, J.F: Tolderlund, der var gift med Thora Reumert, en Søster til Pastor Hans Kaarsbergs anden Hustru, og som 1843 kaldtes til Vestindien som Præst. 7. . Naturforskermødet i Stockholm 1842 og Rejsen til Skotland og Færøerne 1844. For videnskabelige Sammenkomster mellem de nordiske Rigers Naturforskere maatte Stp. naturligen være stærkt stemt, idet han allerede tidlig havde knyttet Forbindelser med flere svenske og norske Videnskabsmænd, med hvem han stod i jævnlig Brevveksling. I de to første skandinaviske Naturforskermøder var Stp., som senere blev en saa ivrig Deltager i disse Sammenkomster, hindret i at komme tilstede, da baade det første Møde i Gøteborg og det følgende i København blev holdt under hans Is- landsfærd. Derimod deltog han i det tredje Naturforskermøde i Stockholm 1842, Af hans Breve til Hjemmet under dette Møde skal her kun hidsættes følgende: »Jeg lever paa et lille Værelse i det store Stockholm, hvorom jeg nok skal for- tælle Dig allehaande, naar jeg atter kommer tilbage til mit inderlig elskede Hjem, som ret snart vil ske. Den hele Rejse har hidtil kun været en Lystrejse i det prægtigste Vejrligt, aldeles ikke Spor af Søsyge, den bedste Modtagelse; imorgen begynde vore Møder, iaften samles vi foreløbig. Jeg lover mig meget af Møderne, har ogsaa 8 58 Mindeskrift for J. SrEgensrrur. II. allerede gjort mange gode Bekendtskaber. Rothe, Gartneren [Slotsgartner Rudolph Rothe], er en flink Mand, og jeg er meget samlet med ham, forresten mest med Rein- hardt [den yngre]. Hornschuch [Professor] fra Greifswalde er her. Nilsson er nylig kommen. Vi leve bravt alle; jeg lever bravt, følger forsaavidt Tur, som jeg kan, og agter at blive nu og da for mig selv i Ro; desaarsag har jeg kun taget Billetter til 2 af de store Middagsmaaltider, hvor vi alle 250 spise samlede. ... Igaar [19. Juli] vare vi alle til Taffels hos Hans Majestæt — og Størstedelen ved hans eget Bord; paa Gripsholmsturen vare vi alle indbudne til Drottningholm hos Hendes Majestæt Dronningen, for hvem vi alle bleve, saa vaade som vi den Dag vare, præ- . gsenterede. I den Retning er der blevet os vist en urimelig Opmærksomhed. Den vakre Kronprinds [Oscar] har hver Dag været i vor Midte og hver Aften i vor Klub. Han er Mand for at fatte de fleste videnskabelige Emner. Men om alt dette mere, naar jeg kommer hjem. Bekendtskaberne ere Hovedsagen, og med dem er jeg ret tilfreds. Man siger saa smaat, at en hel Del Nordstjerner nedfalde ved Afrejsen ; jeg ønsker blot, at det ved den Leilighed ikke skal blive Bygevejr, saa at en ærlig Stræben for Videnskaben ikke skal blive ved de fremtidige Møder til Stræben efter et Kryds ved sit Navn. Saameget maa man lade os Skandinaver, at vi i vore Møder have præsteret noget ganske andet end Sydboerne og de stortyske For- samlinger«. Stp.s videnskabelige Bidrag til Mødet bestod kun i, at han i Sektionen for Zoo- logi fremlagde sit Program om Generationsvekslen. Jeg havde den Triumf, — skriver Stp. til Prof. Reinhardt — at baade Boeck og Lovén syntes Sagen »saa aldeles naturlig fremstillet, at der ikke kunde være Tvivl om dens rette Sammenhæng. . Lovén animerede mig endogsaa ikke saa lidet ved under selve Foredraget, da han sad ved min Side, at sige om min Tolkning af Campånularias og de andre Polypers Udvikling: »så år det ackurat«. — I Maj 1844 blev Stp. kaldet til at ledsage Kronprins Frederik paa en Rejse til Skotland og Færøerne. En Eskadre Orlogsskibe skulde sendes paa Togt i de nordlige Have; forskellige Forhold gjorde det ønskeligt, at Prinsen foretog en Rejse, og ganske særligt vilde det være heldigt, at en Prins besøgte de fjerne danske Øer, " hvorhen hidtil ingen af det danske Kongehus var naaet. Sikkert baade af oprigtig Velvillie mod Stp., og fordi Kong Christian kendte hans Evne til at gøre Rejser frugtbringende for egen Erfaring og for de videnskabelige Samlinger, ønskede Kongen, at Stp. skulde deltage i Togtet, ja gav ham Lejlighed til at foretage særegne Ud- flugter til: Undersøgelse af bestemte Forhold. Nogle Brudstykker af Stp.s Breve til Hjemmet ville kunne tegne Rejsens Gang. " Til sin Hustru skriver han fra København (22. Mai 1844): »Disse Linier blive nok de sidste, jeg kan sende herfra, thi imorgen Kl. 107/, ere vi ifølge Circulære ESSEN ES RE ENE ten SEES oe ede Ms at Ed Me Ve SS Ene JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 59 tilsagte at være ombord i Dampskibet Ægir, hvor Hans K. H,. vil komme Kl. 11 for at gaae ombord paa Fregatterne. Vi blive fordelte saaledes, at 3—4 komme paa hver Fregat. Saavidt jeg har kunnet udspore, Justitsraad Lunding, Dr. Liv- læge Lund, jeg og Marinemaleren Kloss paa Thetis; de andre, Adjudanterne og Kronprinsen paa Gefion. Med dette Arrangement kan jeg være vel fornøjet. Hvor- langt Fregatterne føre os, hvornaar vi komme til Færø osv., derom véd man Intet; saameget er vist, at der er megen Hemmelighed med den hele Ekspedition ; rimeligst er der en diplomatisk Forhandling i Forening med den, og af alle Julemærker kan jeg ikke se andet end, at Kronprinsen i strængeste Inkognito vil opholde sig i Skotland eller England etsteds, medens jeg fanger Bløddyr paa Fregatterne udenfor. Færøerne og Geologien og alt andet, selv Fregatternes Øvelsestur ere nok kun et Slags Skalkeskjul. Men alt dette er noget, jeg næsten selv laver sammen; Velunder- rettede sige, at vi andre gaa direkte til Edinburgh og derfra til Inverness, og to interessantere Punkter i Skotland gives der vel ikke. Du vil altsaa nok engang kunne høre noget fra mig, dertil glæder jeg mig idetmindste, ligesom jeg ogsaa glæder mig til med det opgaaende Færøskib at kunne modtage Efterretning fra Dig og fra mit Hjem. Hvorlænge Turen skal vare, véd Ingen; en 6 Ugers Tid maa man dog belave sig paa, thi førend det store Besøg af de forventede Fremmede af hessiske og russiske Huse er vel overstaaet, vil Kronprinsen vist ikke vende hjem«. »Fregatten Thetis, 23. Mai, paa Højden af Hven. Jeg befinder mig overmaade vel og er i godt Haab om at skulle befinde mig paa denne Orlogsrejse langt bedre end ellers paa Søen. Livet er saa ulige raskere og muntrere, Lejligheden saa ulige bedre, Vore Samlingsværelser, Messen og Chefens Kahyt, hyggelige og lyse Værelser, Officererne særdeles vakre og prægtige Mennesker (Maleren Kloss deler Kahyt med mig). . .. Chefen, en herlig Mand, Kapt. Aschehoug; Besejlingskommis- sionens Medlem, Kommandør Liittken, ligesaa prægtig som Chefen, Gæst ligesom vi. I det Hele har jeg det saa godt, og synes fremdeles at skulle have det saa godt som muligt. Fangst og Undersøgelser kunne nu rigtignok kun blive meget faa eller ingen herfra Skibet af, men Forberedelse ved Læsning og Skrivning vel nok gaa i alle Retninger, hvilket meget glæder mig«. »Under Skotlands Kyst, 4. Juni. Gid Du maa have haft det vel, ret vel, ret frydet Dig i og over den Natur, som er om Dig — og som er hel venligere end den, vi hidtil have gennemfaret paa denne Rejse. Ikke én eneste Gang have vi haft god Vind — altid have vi krydset, og det kunde endda blive godt, men vi have krydset mest med løj Vind, som ingen Kraft har haft — at skulle krydse saa lange Veje gaar under saadanne Forhold kun langsomt, skønt Fregatten skyder Fart, saa det er en Lyst; men de Besejlingsøvelser, som begge Fregatter med det Samme skulde udføre tilsammen, have taget saameget fra os, og have foraarsaget, gt 60 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. II. at vi, Thetis idetmindste, naar Skotland 4—5 Dage senere end om vi vare gaaede alene, hvilket meget har kedet os allesammen, kan Du tro; thi vort Ophold i Skot- land bliver vel nu reduceret til et Par Dage, og Kronprinsen, som gik iland med Gefion ved Leith eller Edinburgh, naar maaske allerede Cromarty, inden vi komme der, og-har naturligvis ikke Lyst til at blive der alene for vor Skyld. Derom kunne vi nu imidlertid ikke vide noget, førend vi komme iland, hvilket forhaabentlig senest vil ske imorgen. Imod Sølivet her ombord kan jeg intet have at indvende, naar man skal være tilsøs. Officerkorpset er saa flinkt, som man kan ønske sig det, vel- villigt, dannet; Chefen er saa sjelden en Perle, som man kan vente at faa, dygtig, " driftig, videnskabelig, mine Medrejsende, Kammerherre Bulow, Dr. Lund og Kloss, meget selskabelige og omgængelige Mænd, idetmindste paa Rejser, men eet savner jeg, Arbejdsro og Arbejdslyst; dog maa jeg sige, at i de senere Dage har jeg begyndt at studere nogenledes ordentlig, og her i Lægens Lukaf (Lægen er en yngre Bekendt af mig, [H. J.] Matthiessen) har jeg meget god Ro og Lejlighed til at arbejde, og det samme" gælder ogsaa for Chefens Kahyt, hvor jeg, siden jeg for Alvor begyndte at tage fat, som oftest har siddet. Søsyge har jeg kun følt lidt af et Par Dage, men kun i den mildeste Grad, jeg ellers plejer at have det, og i de senere Dage har jeg slet ingen Géne af Søen i nogen Henseende. Lidt Smag i Munden sommetider, det er det Hele. Fra den Side ser Du altsaa, min elskede Kone! at jeg ikke er at beklage, og at Søturen derfor nok i det hele vil blive styrkende for mig, det bør vi haabe! Maatte den kun give mig et tilfredsstillende Udbytte, det er det, der martrer mig lidt; den lange Tid paa Søen og det korte Ophold paa Land, som synes at skulle blive os til Del, lover mig jo ikke det bedste, men jeg giver ikke Haabet op derfor. "Ser jeg mig ikke i Stand til at levere ydre Tilfredsstillelse, hvorved jeg mener Til- fredsstillelse for Kongen og Kronprinsen, vil jeg stræbe til det Yderste efter en indre Tilfredsstillelse og om muligt se at vinde nogen Resultat for mit Program, hvis Emne saa meget interesserer mig. Paa Færøerne vil jeg derfor saa lidt som muligt selv skrabe, at jeg kan faa nogen Tid til Undersøgelser; jeg tænker allerede den første Dag at skulle faa et Par Færinger indøvede deri. Men det er nu nok om disse "Planer. Gid vi blot snart maatte komme der; vi have endnu 150 Mil, inden vi naar derop. Du kan tro, jeg ofte, naar jeg sidder lidt ene, ser hjem til Eder, spadserer med Dig og Anna og Talke i Haven og Filosofgangen, saa fortæller jeg Eder Et og andet herfra, om vort store Mandskab, Eksercitsen, Kanonerne og det hele Orlogsvæsen, som sandelig er interessant nok at kende noget til. Vi har ogsaa en køn Slump ombord — omtrent halvtrediehundrede Mand, Gefion har endnu flere; iaftes fik vi Lods ombord, han fortalte os, at Korvetten med de danske Kadetter allerede havde ventet i Cromarty i to Dage paa os; den skal ledsage os til Færøerne, saa vi danne en net JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 61 lille Escadre. — Hvorledes vi komme hiem, véd vi ikke. Vi formode, at vi for en stor Del gaar med Handelsskibene, dem, som bringe de kære Breve, jeg venter at finde fra Dig paa Thorshavn! ..... Det havde stedse været mit Haab, at vi skulde tidlig naa Cromarty — og havde den slemme Besejlingskommission ikke saa skarnagtig ført os Landet saa nær, saa vare vi ogsaa betids komne der«. »d. dte Juni, Cromarty Havn. Det er nu Morgenstund, og jeg iler atter med at skrive Dig lidt, og atter med kolde Hænder, fordi jeg har pjasket i Søvandet med dem. God Morgen, elskede Kone! Gud give Dig og Eder alle en glad Morgen, en glad Dag og glade Dage. Dette Morgenønske bringer jeg Dig fra Havnen ved Cro- marty, hvori vi kom iaftes, hvori vi befinde os vel og modtog de gode Efterretninger, at man tilsidst blev bange for os, at vi endnu idag med Damphaad skulle gaa til det 4 Mil herfra liggende Inverness, hvor vi skulle træffe sammen med Kronprinsens Følge (Kapt. Irminger og Justitsraad Lunding), og en 4—5 Dage faa vi idetimindste Lov, som det synes, at se os om i disse gode Egne, som virkelig, uagtet deres klippe- haarde Bund, se ret indbydende ud. Saaledes faa vi jo dog noget at se! Jeg slutter derfor nu disse Linier«. Efter at være naaet til Thorshavn sendte Stp. Prof. Reinhardt en kort Med- delelse om Rejsens Forløb (25 Juni): »Vi leve i de to første Dages Sus og Dus, haabe dog at forblive lidt i Ro og at lade Fregatterne afgaa, hvilket vil hjælpe til Rolighedens Oprettelse. Modvind, Modstrøm og Taage hele Tiden fra Cromarty til Færø. Opholdet i Skotland behageligt, bekosteligt, ikke saa indbringende, som det kunde have været, havde jeg været ordenlig instrueret og præpareret. Det Hastværks- væsen er jeg heller ikke skabt til. Jeg kunde ligesaa godt have haft en komplet Samling af gode Fiskeforsteninger, som jeg nu kun har enkelte af dem, fra hin gode gamle Old Red Sandstone. Men det er vel ikke værd at omtale denne Sag indtil videre. Jeg rejste tværs igennem Landet og besteg Benn Newis, returnerede og gravede efter Fisk. Nu søger jeg Opaler! og Sødyr. Grindefangst var her 3 Dage før vor Ankomst; det eneste, jeg saa deraf, var et Par Hoveder i Kødet. Imorgen begynder vore Landrejser, og det er godt. Alt andet mundtligt. Den låde er Kadetkorvetten bestilt her; i sidste Tidøgn af Juli venter vi at komme hjem med Handelsskib«. Paa Skuø forlod Stp. Kronprinsen og hans Følge for at drage til Syderø, hvor han vilde undersøge Kullejerne. Han foer i Baad langs Kvalbøbugtens Fjeldsider for at søge Kullenes Udgang, ligesom han her lod foretage Skrabninger, derpaa gik han med en Seksmandsfarer til Besigtigelse af forskellige Kullejer og Miner paa Øst- siden og til Famien paa Vestkysten, senere drog han tværs over Fjeldene til Lejerne ved Famien, Trangisvaag og Frodebéå og tilsidst med en Timandsfarer herfra over til den ubeboede Lille Dimon. Han skriver den 10. Juli fra Syderø til sin Hustru: 62 Mindeskrift for J. SrEeensTtrur. II. »Jeg beregner nu Dagene til min Afrejse og venter, naar jeg kommer til Thorshavn, at træffe Skibet Hektor, med hvilket vi skulle nedrejse. Det er nu otte Dage, siden jeg forlod Følget og tog hertil, og jeg trængte i flere Henseender svært til en saadan Adskillelse, saa træt var jeg bleven. Iøvrigt har jeg Intet at klage. Kronprinsen har slaaet oftere paa, at vi kunne gaa over Norge hjem, det haaber jeg ogsaa bliver Tilfældet; Hektor sætter os da lige over til den norske Kyst, og dér tage vi Damp- skibene og gaa lige hjem. Vi kunne da bedre sikre os Hjemkomsten til en bestemt Tid« ... Fra Thorshavn fortsætter han den 14. Juli: .. »Saalangt kom jeg, da Fær-, ingen Johannes Pedersen, som Du kender fra Holtegaard, kom at besøge mig, og "senere andre af vore Gæster, saa det blev mig umuligt atter at komme til Skrive- bordet; det var nemlig sidste Dag, Kronprinsen vilde være her. Stor Kur og anden Selskabelighed bød mig være med de andre. Godt, at jeg kom såa betids; H. Kgl. Højhed kunde ellers let rejse fra mig ..... Gud maa vide, naar jeg nu ser Eder. Efter Kirken gaar H. K. H. ombord og afsejler, og Hektor, som skal føre os til Norge eller hjem, er endnu ikke kommen. 14 Dage maa vi altsaa blive her endnu, derom kan ingen Tvivl være, og jeg tænker ofte paa, Gud véd, hvad dette længere Ophold kan føre for Godt med sig, saa længe man end maa længes efter sin Kone, den velsignede Unge, den kjære Talke! Ja længes, det gør jeg, og stærkt, naar jeg ikke er i Virksomhed, derfor er jeg ogsaa i Virksomhed saa meget muligt. Du véd, elskede Ida! hvor gribende Interesse mit Program har for mig, hvormeget jeg haaber af det, naar jeg kan faa det. ordentligt undersøgt og bearbejdet; Du vil derfor ogsaa se, hvor kært og vigtigt — for mig og for Eder — det er, at de 14 Dage, hvormed vort Ophold er bleven forlænget, kunne tilbringes i Ro og efter bedste Skøn. Gud lægge sin Velsignelse i dem, og Gud holde sin Haand over Eder, over mit Hjem, det elskede Hjem. — Jeg véd, at Kronprinsen Intet har imod, at det koster lidt, " naar man blot studerer, og Lysten til at studere har jeg; Lejlighed finder jeg ogsaa her saa fortrinlig, og navnlig her i mit Logis hos Landfogden [J. A. Lunddahl]. Det bliver nok en lang Sommer for Dig, elskede Ida! men ret skulle vi ogsaa somre sammen, naar den gode Gud om nogle Uger atter fører mig med Udbytte for Viden- skab og Liv til mit lykkelige Hjem«. Det blev med et af den færøske Handels Skibe, at Stp. vendte tilbage. Men Hjemrejsen skulde gaa for sig langsommere end bebudet. »Otte Dage vare vi paa Vejen fra Thorshavn til Egersund, hvor vi gik i Land den 6. August. Siden har vi rejst landværts og idag naaet Dampskibet [i Laurvig]. Lunding og Kloss rejse nu fra mig hjemad; men jeg forlænger halv frivillig, halv ufrivillig mit Ophold her i Landet, idet jeg for mine Studiers Skyld gaar til Christiania«. Stp. finder det halvt tungt ikke at kunne følge med sine Landsmænd; »men Aarsagen er fornemmelig BEER SELEN BONE ILTEN RSS in Fr TD ES — E £: å SB (ES i lg ” JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 63 den, at jeg ikke kan være bekendt at lade Kronprinsens Tilbud ubenyttet, og Haab om at vinde for mit stakkels Program«. Efter sin Hjemkomst udtalte Stp. i en Skrivelse til Kronprinsen sin erkendtligste Tak for Rejsen og ganske særlig for, at det var bleven ham tilladt at forlænge sit Ophold i Norge, hvorved det blev ham muligt at orientere sig noget i de meget interessante geognostiske Forhold, som Overgangs- og Urformationerne i Norge frembyde, og som havde været Genstand for store Debatter mellem Geognosterne, ligesom han fik Lejlighed til at samtale med Naturkyndige om de særlige zoologiske Emner, hvormed han var beskæftiget. I en Audiens hos Kongen gjorde Stp. Rede for Rejsens videnskabelige Udbytte og for de Naturalier, der vare blevne de offentlige Museer til Del. Som ved saa mange tidligere Lejligheder var, hvad der var tilbudt Stp., kommen paa tværs af andre Planer og Forpligtelser, og særlig havde Rejsen standset ham i Arbejdet paa Programmet. Naar han efter Hjemkomsten gjorde Resultatet op, kunde han næsten være i Tvivl, om han ikke hellere vilde være bleven hjemme. Dette var aabenbart en Misforstaaelse. Rejsen havde ladet Stp. se mange nye Natur- forhold og givet ham Lejlighed til Studier baade over levende Organismer og over geologiske Førmationer, der som sædvanlig kunde sætte hans Fantasi og Tanke i ny Bevægelse. Med talrige Personer i de forskelligste Stillinger havde Rejsen bragt ham i Berøring, og han havde knyttet gode Venskaber og for Videnskaben nyttige For- bindelser med Søofficerer og Læger, med Embedsmænd paa Færøerne; han havde sat mange i Virksomhed med at samle Erfaringer og Oplysninger og indsende Naturalier. Her kan særlig nævnes hans Bekendtskab med Sysselmand H. MULLER i Thorshavn (senere i lang Tid Rigsdagsmand for Færøerne), der fra nu af begyndte en omfattende Brevveksling med Stp. Allerede i April 1845 sender Stp. til Prof. Reinhardt et Brev fra denne Sysselmand, for at han kan se, »hvor flink denne Færing (som i enhver Henseende er en Perle) gør Rede for sig«. Nogle Maaneder senere besøgte Sysselmand Miiller Stp. i Sorø, og naar han allerede da fik mange Spørgsmaal og Kommissioner, bleve disse ikke færre i den. følgende Tid, og Millers Meddelelser i Breve vare lige saa talrige, som hans Sendinger vare righoldige og omfattende. Med Kronprinsen selv var Stp. jo for saa vidt kun i mindre Grad kommen i Forbindelse, som han var ombord paa et andet Skib, der først senere stødte til Togtet, ligesom han ogsaa en Tid var paa en særlig Ekspedition og rejste hjem paa anden Maade end Prins Frederik. Alligevel havde han færdedes en Del sammen med ham og haft god Lejlighed til at lære ham at kende. Det var den første Berøring med Prinsen, til hvem han senere, efter at han havde besteget Tronen, jævnlig kom i nøjere Forhold paa Grund af Kongens arkæologiske Studier og Udgravninger. Stp, havde et gunstigere Indtryk af Kongens Person end det, som oftest høres. Han og 64 Mindeskrift for J. Srgensrrur. II. ligesaa Forchhammer havde den Glæde, at Frederik VII overfor dem ikke tillod sig de fantastiske Overdrivelser i sine Skildringer, hvori han ellers gjorde sig skyldig, i hvert Fald var et dadlende Blik i Stand til at bringe ham til en sandfærdigere Udtalelse, og ofte fremsatte han kloge og gode Bemærkninger. I Giessings Bøg om »Frederik VIIs Ungdoms- og Regeringshistorie« er det sagt om Prinsens Ophold paa Færøerne, at han ikke hos Befolkningen her vandt den Sympathi, som hans folkelige Optræden og nedladende Væsen ellers havde saa let ved at opnaa; man fordrede mere Højhed og Storhed hos en Prins. Dette er delvis sandt; det huede saaledes ikke Færingerne ret, naar Prinsen i en ledig Time kunde give sig til at spille Klink " udenfor Amtmandsboligen. Paa den anden Side var der klare Vidnesbyrd om, at Prinsen havde vundet Hjerterne. Man saa det ved Afrejsen, da der blev givet Audiens for hver enkelt; Stp., som stod udenfor Boligen, var Vidne til, at næsten ingen kom ud med tørre Øjne, end ikke Mænd, som man ellers ikke vilde tro det om, saaledes vidste Prinsen at vælge Ordene og at tale simpelt og hjerteligt til enhver. Stp., saa- velsom Kabinetssekretær Lunding, der forblev paa Øerne nogle Uger efter Prinsens Afrejse, havde ogsaa god Lejlighed til at erfare Stemningen!). 8. Professor Reinhardts Død og Steenstrups Ansættelse ved Universitetet. 1845. Christian VIII synes efter Stp.s Hjemkomst fra Skotlandsrejsen at have haft Planer om at skaffe ham en Ansættelse i Hovedstaden; hans Taalmodighed overfor Dr. Beck var ved at slippe op. Men at fatte en Beslutning var jo ikke Kongens Sag; Stp. taler senere ved andre Anledninger om »Majestætens utrolige Ubestemmelighed«, om hvorledes »Kongen intet kan bestemme sig til, selv om det er nok saa meget efter hans Hoved«. Allerede i Sept. 1845 havde Forchhammer tilraadet Stp. ikke at rejse paa nogen Udenlandsrejse, saaledes som han længe havde ønsket for sin Uddannelses Skyld, da det var sandsynligt, at Reinhardt om ikke megen lang Tid vilde trække sig tilbage fra sin Stilling ved Universitetet. En Maaneds Tid senere skrev Forchhammer (22-10 1845): »Jeg har idag at tilskrive Dem om en meget vigtig Sag. Vor gamle Ven 1) Fra Kabinetssekretær Lunding, der var bekendt for sin Humor, modtog Stp. halvandet Aar senere en Kasse og følgende Brev, dateret Fredrits, Nytaar 1846. Kære Steenstrup! Først og fremmest min Gratulation til det nye Embede og det nye Aar! I indlagte Kasse findes en Sten med noget Tang ved, som H. K. H. selv har fundet og tror at være meget mærkelig. Jeg kan fortiden ej dele denne Anskuelse, men naar De mod- tager den, vil den i alt Fald have den Mærkelighed, at den vistnok er det eneste Exemplar af sit Slags, som er sendt 30 Mil med Pakkeposten. I en Fandens ”art ? ' Deres hengivne Lunding. JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 65 Reinhardt har besluttet at trække sig tilbage fra sit Professorat og har bemyndiget mig til at tale med Vedkommende. Jeg har ogsaa allerede talt med Etatsraad Hansen [J. O. Hansen, Medlem af Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler], og i Sam- talen kom naturligvis Spørgsmaalet, hvo der da skulde erstatte Reinhardt. Jeg nævnte naturligvis Dem som den eneste, man for nærværende Tid kunde tænke paa, og Etatsraad Hansen var heri ogsaa enig med mig, han ytrede desuden ligefrem det Ønske, at jeg vilde mægle imellem Dem og ham, da disse Forhandlinger, hvori der uden Tvivl vilde vise sig en Del Vanskelig- heder, bedre førtes af en Tredje. Mit første Spørgsmaal er altsaa, har De Lyst til at komme, Mit næste er, vil De komme for en forholdsvis lav Gage. Sagen er denne, i Følge Etatsraad Hansens Ord er det nu afgjort, at Sorø-Anciennetet ikke gælder i København og at enhver Docent, der kom- mer fra Sorø til København, maa træde ind i sidste Nummer i sit respective Fakultet. Herefter kunde Deres Gage i det Højeste bre ,5., i Alt 1130 Rdl. fast og 250—300 Rdl. eventuelt. Dette er ikke meget, men til Nød kan De leve deraf, og den stigende Gage er en overmaade vigtig Sag. — Skriv mig nu Deres Mening aabent og frit. Jeg ønsker ikke, at De nu allerede skal komme til Byen, thi De er kort for Hovedet og Etatsraad Hansen ligeledes, saa at jeg hellere vil, at Underhandlingerne skulde føres noget videre frem, førend De selv tager Del deri. Skriv mig Deres Minimum af Betingelser, og vær forsikret, at jeg skal gøre mig Umage for at erholde Maksimum«. Herpaa svarede Stp., at han gerne vilde komme til København, men dog meget krympede sig ved, at hans Virksomhed i halvfemte Aar i Sorø skulde regnes for slet intet, hvad der vilde være et slemt Præcedens for den Behandling, som Akademiets Lektorer i Fremtiden kunde vente sig; han havde jo ogsaa set, hvordan Etatsraad Hansen i visse Tilfælde lige over for Akademiets Personale var gaaet det uanstændige nær. Han henstillede "derfor, at der i hvert Fald som en Godtgørelse blev udbetalt 1) Dette findes, ligesom Portrættet S. 30 og Maleriet S. 55, i mit Eje, lapetus Steenstrup Efter et Oliemaleri af en Ubekendt),. 66 Mindeskrift for J. SrEEenstrur., II. ham 3—400 Rdl. engang for alle for Udførelsen af meget i Akademiets Interesse, men udenfor hans Forpligtelser, og for i det Hele at gøre en Oprykning mulig. Han formodede, at Stillingen som Inspektør ved Universitetsmuseet gik over til ham, og vilde vide, om der gaves ham Hjælp til en Ammanuensis derved, thi under Andre vilde han ikke staa. Forchhammers videre Forhandlinger førte saa til, at Stp. skulde have en fast Indtægt af 1200 Rdl., foruden 150 Rdl. for Forelæsninger ved Polyteknisk Lære- anstalt. »Jeg har endvidere sagt Etatsraad Hansen, at jeg maatte fraraade Dem at søge om Professuren, hvis ikke Dr. Beck aldeles gik af som Assistent ved Univer- sitetets Museum og de 200 Rdl. sattes ligesom ved det mineralogiske Museum til vedkommende Professors (Deres) Raadighed, for, at han derved kan skaffe sig den Hjælp, som i hver given Tid findes mest nødvendig i Museets Interesse«. Forch- hammer vilde sørge for, at alt dette kom i Orden, og ønskede ikke, at Steenstrups Navn skulde nævnes i Indstillingen om Becks Entledigelse"). To Dage senere kom imidlertid det sørgelige Brev fra Forchhammer. Efter i nogle Linier at have fortalt, at Reinhardts Sundhed bestandig gik tilbage og ikkun levnede lidet Haab om, at han »vil komme sig af den dybe Nedbøjelse, som har truffet ham«, fortsætter han saaledes: »Ja, kære Steenstrup, jeg vil ikke forsøge at skjule det for Dem, men gode, gamle Reinhardt er ikke mere, han hensov i Morges pludseligen paa det Museum, som havde slugt hans bedste Kræfter. Vi have begge tabt en trofast Ven, en Raadgiver med Omsyn. Den Fred være med ham, som han ikke kunde finde i den senere Tid af hans Liv, og som Slethed og Misundelse berøvede ham«. (30-10-1845). Det var med. dyb Sorg, at Stp. og hans Hustru modtog det tunge Budskab. Havde »Fader Reinhardt« end altid hjælpsomt taget sig af Stp., ledet hans Veje og "lært ham et Naturstudium i Aand og Sandhed, var i Aarenes Løb det hele Samliv med ham bleven inderligere; han havde ladet sin Kærlighed omfatte hans Forlovede og Hustru og glædet sig over deres hjemlige Lykke. Et Sommerbesøg i Stormgade af Ida, hendes Søster og den lille Anna, medens Stp. var paa Færøerne, havde … yderligere knyttet Familierne sammen, og Reinhardt havde glædet sig ved at hedde - »Bedstefar«. Den paafølgende 5. December havde Ida født en Søn, og der var ikke 1) Reinhardt havde længe klaget til Universitetet over Dr. Becks store Vanrøgt af dets Samlinger. Kort efter at: Reinhardt er død, skriver Stp. til hans Søn Johannes Reinhardt: »Kun een eneste ufravigelig Betingelse gjorde jeg, at Dr. Beck ikke maatte have sin Post længere. Paa denne var Direktionen straks rede at gaa ind; allerede den Morgen, Din Fader var død, havde Direktionen overgivet Nøglerne til Forchhammer og givet ham Ordre til at af- fordre B. sine Nøgler, og da Beck ikke sendte dem, lod F. øjeblikkelig Låasene forandre, hvilket var fuldkommen rigtigt. Direktionen fordrede Beck skulde søge sin Afsked, eller han ufortøvet fik den; B. faldt tilføje, og Etatsraad Hansen var nok saa stolt af, at han allerede Dagen efter Begravelsen havde Becks ydmyge Ansøgning om Afsked«. (Kress un us lv uses SEES SELE pg SLS ENE EEN ERE SEE JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 67 Tvivl om, efter hvem han skulde opkaldes; han skulde bære foruden sit eget Slægt- navn alle Reinhardts Navne: Johannes Christopher Hagemann Reinhardt. Nu sørgede Familien i Sorø med de tre Søstre, der havde mistet deres Fader, og hvis Broder, der var draget ud med »Galathea« paa Jordomsejling, først i fjerne Lande vilde modtage Budskabet om sit Tab. Stp. fulgte den 5. November sin tabte Lærer til Gravstedet paa Assistens Kirkegaard. Sin Sorg og Medfølelse udtalte Stp. i et Brev til Johannes Reinhardt, hvori det bl. a. hedder: »lI alle de Planer, vi udkaste her, haabe vi, at de kære Søstre ville tage Del; de ere idetmindste af os altid indbefattede med i vor Raadslagning, og Intet har i denne Sorgens Tid gjort mig saa godt, og saa dulmende indvirket paa mig, som den Maade, hvorpaa Dine kærlige Søstre sluttede dem til mig som til en Broder. Som en saadan haabede jeg ogsaa, at de vilde anse mig, og som en Søn tog jo ogsaa Din elskelige Fader sig af mig; som en Fader elskede jeg ham ogsaa, og Gud velsigne ham hisset for alt, hvad han var for mig og mine! Min Ida hang ved ham med sin fulde Sjæl, og hvor meget den blotte daglige Tanke om ham var hende, vidste hun dog ikke ret klart, før han med Eet forlod os! Der var ogsaa noget velsignet Rart i hans venlige Blik, der kunde gøre Een godt i det Inderste. Visselig er Tanken om hans Bortgang bitter, og længe vil det vare, inden den ømme Stræng vil ophøre at dirre, hvergang hans Navn nævnes eller tænkes, men der er dog ogsaa noget underligt glædeligt i at tænke sig, hvad han var og hvorledes han var det. Vil end ikke hans sjælfulde Miner og glade Blik oftere oplive os og be- sjæle os til alt godt, saa skal dog evindelig Mindet om hans elskelige Personlighed være det Baand, som vil knytte mange sammen, og være dem en rig Kilde til Nydelse igennem Livet. Det er godt, kære, kære Broder! at kunne være stolt af det, man har mistet, og det kan Du være, og det vil jeg være; han gav jo ogsaa mig Lov til at være Søn, og mit Hjerte siger mig, at jeg er det!«. I Spørgsmaalet om Steenstrups Ansættelse havde dette Dødsfald ikke gjort synderlig Forandring. Forchhammer havde stadig Sagen i sin Haand, ja skrev endog Udkastet til den Ansøgning, som Steenstrup indsendte, og det lykkedes ham at faa Steenstrups Fordring gennemført om, at han blev fast ansat som ekstraordinær Pro- fessor med Anciennitet efter den i Fakultetet sidst ansatte Professor, samt at han. modtog en Gratifikation paa 400 Rdl. af Sorø Akademis Kasse. Kongens Udnævnelse er dateret den 28. Nov. 1845. De tre Søstre Frøknerne Reinhardt tilbragte Julen i Sorø hos Stp. Han var — som han udtaler for Forchhammer — allerede da i December begyndt med »Ind- pakningen af mine Øjenstene — Kridtforsteningerne, og det smerter mig i Grunden ikke lidt, om jeg skal af med dem; thi hvert et Stykke er mig en god Bekendt, indsamlet med min egen Haand saa at sige«. Han spørger Forchhammer, om Univer- 9" 68 Mindeskrift for J. SrEenstrur. II. sitetsmuseet vil overtage dem for de direkte Udgifter, han i Løbet af 13 Aar har haft paa dem, henved 100 Rdl. Og Forchhammer svarer: »Med Hensyn til Deres danske Forsteningssamling er der i Formen Intet i Vejen for, at De jo kan beholde den. Hos os eksisterer intet Forbud imod at have Privatsamlinger, selv af samme Art som den offentlige Samling, man bestyrer, langt mindre endnu af en anden Art. Reinhardt, Schouw og jeg have erklæret os imod, at Bestyreren af en offentlig Sam- ling maa have en Privatsamling af samme Art. Jeg dog ikkun betinget, nemlig under den Forudsætning, at den offentlige Samling er i Stand til at skaffe ham de Hjælpemidler, han behøver til sine videnskabelige Arbejder. Jeg anser det derimod - for Deres eget Rygte for aldeles nødvendigt ikke at eje en zoologisk Samling. Hvis De vil overlade Samlingen af Forsteningerne til det mineralogiske Museum, er der Intet i Vejen for, at den kan betales«. Men den 4. Marts 1846 skriver Steenstrup: »Jeg stoler paa, at jeg faar Bopæl i Etatsraad Sibberns Bopæl til Efteraaret og ønsker derfor ikke at sælge mine Forsteninger og andre Samlinger, men at lade dem gaa umiddelbart over i Museet; der vil dog kunne tilbyttes en hel Del for nogle af dem, og andre trænger Museet til«. I de følgende Maaneder færdedes Stp. mellem det gamle Hjem og det nye, som skulde dannes i Hovedstaden under langt mere begrænsede Forhold (»fem Munde mindre«) i en beskeden Lejlighed i Kattesundet, thi i en Embedsbolig skulde Stp. først halvandet Aar senere flytte ind. Der var mangfoldige Forhold at ordne ved Overtagelsen af Museerne og ved Begyndelsen af den nye Gerning. Uden Optagelse af Laan paa forskellige Steder havde Stp. heller ikke kunnet foretage denne Flytning og gaa ind til de forandrede Forhold. Men Stp. var nu naaet til Hovedstaden med .dens rige Samlinger og Bibliotheker, han skulde for Fremtiden have Udbytte af Sam- virken og Tankeudveksling med langt flere Fagfæller, og den Lærergerning, som var ham saa kær, skulde han fortsætte for langt videre Kredse. III ET HIDTIL UTRYKT ARBEJDE VEDRØRENDE TØRVEMOSER AF JAPETUS STEENSTRUP UDGIVELSEN BESØRGET AF K. RØRDAM sin Afhandling »Geognostisk-geologisk Undersøgelse af Skovmoserne Vidnesdam I og Lillemose« (trykt 1842) omtaler J. SrEEnstrur, at faa Dage efter at han i 1837 havde erfaret d. kgl. d. Videnskabernes Selskabs Bedømmelse af nævnte Arbejde »blev det mig efter det kgl. Rentekammers Indstilling, allernaadigst forundt offentlig Understøttelse til at foretage en Reise i det nordlige Jylland for at undersøge Tørvemosernes Tilstand i denne Provinds« (anf. Afh. S. 22—23). Steenstrups Beretning til Rentekammeret, der er dateret d. 6te Juni 1839, lige før han for samme Regeringsmyndighed skulde rejse til Island, findes noteret som indgaaet i »Journal for de kongelige Domaine-Skove i Danmark Litr. A. 20de Sept. 1838—1ste Marts 1840« (Rigsarkivet). Indførelsen er sket 17de Aug. 1839 som Nr. 1139, og senere er tilført Bemærkningen: »Tørvepakken«. I Protokollens Re- gister findes Steenstrups Navn kun anført ved denne ene Sag. Nævnte »Tørvepakke« i Rigsarkivet er mærket »Forst. Domænekontor XV 31. Nr. 25. Tørvepakken 1831 —1865«. Heri findes i særskilt Omslag Steenstrups Skrivelse 24-4-1837 til Konferents- raad J. Cortin, Deputeret i Rentekamret, om Rejsens Formaal og Ansøgning om Rejse- understøttelse, et anbefalende Brev af 11-5-1837 fra ForcHHAMMER til Collin i samme Anledning, og et »aabent Brev« fra Generalpostdirektoratet!) om, »at Candidat Steen- strup paa sin Rejse i Jylland har Ret til at benytte Befordring uden for Vognmands- —…… laugene«. Desuden findes forskellige andre Cancelliskrivelser om Udbetalingen af Rejse- —… penge til Steenstrup. Fra 9de Sept. 1837 findes fra Steenstrup en sex Foliosider stor — »Foreløbig Rapport om de ved Rejsen erholdte Resultater og under samme anstillede lagttagelser« samt Regnskab for Anvendelsen af de bevilgede 150 Rbd. Fra bte April " 1838 foreligger (dat. »Regensen 2Zden Gang Nr. 2«) Ansøgning fra Steenstrup om et yder- ligere Bidrag paa 30 Rbdl., da Arbejdet og Bearbejdelsen af de indsamlede Prøver har OR taget længere Tid end beregnet. Endelig skulde selve Beretningen komme, da den iflg. Domæne-Journalen, som nævnt, er indført d. 17de Aug. 1839. Men den fandtes ikke. — Derimod var den mærkeligt nok opbevaret i den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles " Manuskriptsamling. At det er selve Originalberetningen, fremgaar bl. a. af, at den er forsynet med Mrk. »Dom. Journal A. Nr. 1190« i Overensstemmelse med Noteringen i = nævnte Journal. Hvorledes den er havnet paa sit nuværende Sted, har det ikke været 1) D. v. s. Concepten til Brevet. Originalen findes i det Steenstrupske Arkiv. . 1" Å Mindeskrift for J. Sreensrrur. III. muligt at faa oplyst, da det er sket førend den Tid, hvor der blev ført Register over nævnte Manuskriptsamling. Beretningen bestaar af 73 tæt beskrevne Kvartsider, 58 Sider er skrevet med Stp.s egen Haand, medens den sidste Rest er renskrevet af en anden. Stp. har næppe havt Lejlighed til at gennemse dette Stykke efter Renskrivningen, og Beret- ningen er indsendt, efter at Steenstrup havde begivet sig paa Vej til Island, hvortil han allerede sidst i Maj 1839 fik Opfordring af Rentekamret"). Heri maa upaatvivlelig ogsaa søges Grunden til, at Steenstrup ikke har udført den Inddeling af Beretningen i fire for- skellige Afsnit, som han omtaler i Indledningen. Man kan dog næppe opfatte denne blot som det første Afsnit?), da han heri ogsaa medtager adskilligt, der efter Indledningen " maatte henregnes til de tre andre Afsnit. I alt Fald tør det betragtes som sikkert, at Rentekamret ikke fik nogen Fortsættelse. I Domænejournalen findes, som nævnt, ikke opført nogen saadan, og den er heller ikke blevet afkrævet Steenstrup. Ligeledes findes heller ikke i det Steenstrupske Arkiv, som Prof. JoH. STEENSTRUP velvilligst har tilladt mig at gennemgaa, nogen Fortsættelse, hvorimod der findes et delvis Udkast til denne Beretning og en interessant Arbejdsjournal »Løbende Bemærkninger over Natur- historiske Gjenstande Danmarks i Særdeleshed« af Japetus Steenstrup, paa- begyndt i Efteraaret 1835. Heri findes foruden adskilligt andet?) alle de originale Iagt- tagelser over Moserne, hvorefter den omhandlede Beretning er udarbejdet. At Steenstrup i en Alder af 24 Aar blev udvalgt til at foretage denne Undersøgelses- Rejse »efter kongelig Befaling« af de høje Herrer i Rentekamret, fremgaar af hans An- søgning om Rejsepenge, som nedenfor skal gengives. Han var en uformuende jysk Præstesøn, en ung Student, der uden helt at kunne fæste sig til et bestemt Brødstudium boede paa Regensen og senere paa Elers Kollegium. Han havde, da han kom til Køben- " havn, ingen fine Forbindelser eller mægtige Beskyttere at stole paa, kun sin egen Dyg- tighed. Det maa forekomme ret mærkeligt, at saa ung en Mand i beskedne Forhold blev udvalgt af Frederik den 6te's i høj Grad bureaukratiske Embedsmænd i Rentekamret til at foretage et saa ansvarsfuldt Hverv, hvis man ikke havde Beviser for, at Steenstrup alle- rede to—tre Aar i Forvejen som Rus og Toaaring havde haft Lejlighed til at yde den geologiske Videnskab saa store Tjenester ved sit indgaaende Kendskab til det nordlige " Jyllands geologiske Forhold, at ForcCHHAMMER fandt sig beføjet til at nævne ham som sin gode Hjælper i et Festskrift fra Universitetet"). FORCHHAMMER støttede ogsaa Steen- 1) Smgl. ogsaa Stp.: »Geolog.-geogn. Unders. af Skovmoserne Vidnesdam- og Lillemose&« (1842) S. 23, hvor Stp. hentyder til, at han paa Grund af den islandske Rejse blev forhindret i Gennem- synet ogsaa af Beret. til Rentekamret, og »for hvilken jeg endnu er i det høje Collegiums Gjeld«. ?) Skønt der vistnok i Rentekamret er noteret »lste Afsnit« uden paa Manuskriptet. ”) Saaledes Iagttagelserne over Flintflækkers Forekomst ved Skelum sammen med Muslinge- skaller (Aug. 1836), og over Forekomsten ved Havnø af Skaller, Flintflækker og »haandelige Kampe- sten«, der var stillet sammen i en Kreds, samt Brudstykker af to Menneskeskeletter (Aug. 1836). t) J. G. FORCHHAMMER: »Danmarks geognostiske Forhold«. Universitetsprogram. Nov. 1835, S. 44 og 88. JAPETUS STEENSTRUP: Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 5 strup ved sin før omtalte nedenfor gengivne Skrivelse til Rentekamret i Steenstrups Ansøgning om Rejsepenge. Bidraget, han fik, maa siges at være beskedent: 150 Rdl. til de langstrakte den Gang meget dyre Rejser og 30 Rdl. senere til Hjælp ved Bearbej- delsen af Rejsens Resultater. Steenstrups Ansøgning, der er stilet til Konferentsraad J. CorLin, Deputeret i Rentekamret, lyder saaledes: »Opfordret af Deres Høivelbaarenhed til at fremlægge et Overslag over den Tid og de Hjelpemidler, som vilde udfordres til en Reise, hvis Øjiemed maatte være en igjen- taget Undersøgelse af Tørvemoserne i det nordlige Jylland, fornemlig med Hensyn til en senere Bearbeidelse af og nye Bidrags Indsamling til det Dauske Manuskript af en Journal, holdt paa en Reise til Tørvemosernes Undersøgelse i Aaret 1830") — tager jeg mig den ærbødige Frihed at meddele Deres Højivelbaarenhed nedenstaaende Bemærk- ninger efter at have nogenledes gjort mig bekjendt med det nævnte Manuskript. For ikke at misforstaae eller miskjende Hr. Dau og hans Arbeide og for at sætte sig aldeles ind i den Dauske Anskuelses- og Betegnelsesmaade, foreslaaes at netop en Deel af de af Dau beskrevne og undersøgte Moser maatte paa ny besøges og undersøges f. Ex. den mindre, S. f. Liim- fjorden liggende, Vildmose. (Den større, af Dau ikke besøgte Mose, Store-Vildmose, maatte vel være et af de fornemste Undersøgelsespunkter). Da enhver Egn har flere Arter af Moser og enhver Art fordrer sin egen Behandlings- maade, maatte vel en grundig Undersøgelse af et færre Antal af disse være at foretrække for en hurtigere Overskuen af flere, for bedre derved at blive istand til at opfatte det techniske saavel som det geognostisk-geologiske Vigtige. Saaledes burde maaskee den østlige Halvdeel af Jylland fra Nordspidsen indtil Mariagerfjorden være et tilstrækkeligt Terrain at undersøge i indeværende Sommer. Hvad Tiden angaaer, som vilde udfordres til en saadan Undersøgelsesreise, da haaber jeg der ikke vil medgaae over to Maaneder, saameget mere, som jeg allerede hist og her troer mig lidt bekjendt med dem. De pecu- niære Hjelpemidler derimod tør jeg ikke give noget Overslag over, da jeg er aldeles ube- kjendt med de Udgivter, som kunne medgaae f. Ex. til Gravninger i de fleste Moser, til at transportere Reisetøiet og et Par Instrumenter fra den ene Egn til den anden (thi de egentlige Undersøgelsestoure maa skee til Fods) og til at bringe enkelte Stykker af Tørvemassen til Undersøgerens Station i Omegnen (da den vaade Tørvejords Bestand- dele ikke indtil Paalidelighed kunne bestemmes paa Stedet) samt til lignende tildeels ubestemmelige Arbeider; men hvis det kongelige Rentekammer vilde bestemme een eller anden Summa til disse Undersøgelser f. Ex. 150 RØRdr., saa skal det være en sam- 1) I. H.C. Dau havde i 1828 for Rentekamret berejst Sjælland og undersøgt Tørvemoserne, hvorover han i 1829 udgav en paa Tysk affatlet Beretning. Denne blev med Rette paa visse Punkter noget stærkt kritiseret af Forchhammer (Dansk Litteratur-Tidende Kbhvn. 1829, 8. 777 & fig.). I 1830 berejste Dau Hjørring og Aalborg Amter for Rentekamret. I Maj 1881 døde han for sin egen Haand. I det kgl. danske Landhusholdnings-Selskabs Arkiv findes adskillige Akt- stykker, der nærmere oplyser Dau's Moseundersøgelser. 6 Mindeskrift for J. STEENsTRur. III. vittighedsfuld Bestræbelse for mig at virke saa meget og saa nyttigt for denne Sum, som det er mig muligt, og tillige skal jeg aflægge for Deres Høivelbaarenhed Regnskab for Anvendelsen af den, saasnart jeg er vendt tilbage. Det være mig her tilladt at gjøre opmærksom paa at min Fader, Pastor Steenstrup til Scheelund, som efter det kongelige Landhuusholdningsselskabs Opmuntring har ar- beidet paa en Beskrivelse over Thisteds Amt, haaber at erholde en Maaneds Fritagelse fra sine præstelige Forretninger, for at igennemreise den Deel af dette Amt, som det ved hans Forflyttelse blev nægtet at undersøge nøiere. Da han har ønsket, at jeg kunde ledsage ham paa denne Reise, for at være ham lidt behjelpelig med den physiske Deel af Ar- "beidet, haaber jeg derved at kunne udstrække Iagttagelserne over Tørvemoserne til de af Dau ikke bereiste Egne: Thy, Mors og Hanherred. Ifald de i disse Linier indeholdte Anskuelser skulde finde Deres Høivelbaarenheds Bifald, vilde jeg giøre det ærbødige Forslag at Reisen maatte foretages i Slutningen af Mai eller i de første Dage af Juni, for at jeg kunde undersøge een eller flere af de større Moser S. for Liimfjorden førend jeg i Forening med min Fader reiste til Thy, og siden forfølge Rækken af Tørvemoserne igjennem Vendsyssel forat ende med Undersøgelserne over Martørven i den allernordligste Deel af Jylland«. Kbhvn. 26-4-37. Ærbødigst i J. Japetus S. Steenstrup. Studiosus zool. et geøl. Forchhammers Anbefalingsbrev til Collin er ogsaa ret karakteristisk og kan gen- gives her: »Hr. Conferentsraaden har ønsket, at jeg skulde udvikle, hvorfor jeg froer at en nøjagtig naturhistorisk og technisk Undersøgelse af vore Tørvemoser vilde være af stor Vigtighed, og jeg griber gjerne denne Leilighed for at bidrage min Deel til disse Under- søgelser. Jeg behøver ikke at gjøre Hr. Conferentsraaden opmærksom paa, at det kraftigste og bedste Middel til at befordre Cultur, Industri og selve Folkets Velværen, er Kundska- bernes Udbredelse og at vi først og fremmest maa kjende vore naturlige Rigdomskilder og studere deres Forhold i alle Retninger, den meest videnskabelige ikke udelukket, da ogsaa dens Indflydelse paa Praktiken er meget stor eller kan blive det. -Nu er der maaskee ingen Deel af vore raae Naturproduktioner, der har en mere afgjørende Indflydelse paa Industri og Kultur end Brændsel, og for os ere store Strækninger af Landet indskrænkede til Brugen af Tørv. " En Undersøgelse over Tørvens Beskaffenhed og om Forraadet af dette Brændema- teriale i de forskjellige Dele af Landet er derfor ganske uundværlig for enhver, der vil gjøre sig bekjendt med Landets Hjelpekilder. Til denne Undersøgelse slutter sig umid- - JAPETUS STEENSTRUP: Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 7 delbart Efterforskninger om Størrelsen og Beskaffenheden af Eftervexten og paa disse igjen maae de Midler være byggede, hvormed man vil gjøre det muligt at benytte det nuværende Forraad af Tørv uden at forhindre Vexten af Moserne. Regne vi hertil, at Mosernes Undersøgelse allerede have leveret mange interessante Fakta med Hensyn til Geognosien og Landets ældre Historie, troer jeg at Hr. Conferentsraaden vil være enig med mig at det i høj Grad er Regjeringen værdig at understøtte disse Forskninger. Hr. J.Steenstrups Kundskaber i alle Grene af Naturhistorien, hans Sandhedskjerlighed og lagttagelsesevne, saavelsom hans utrættelige Iver for disse Studier gjør ham efter min Mening udmærket godt skikket til disse Iagttagelser.« 27-4-37. Ærb. G. Forchhammer. Rentekamret bevilgede Steenstrups Andragende om Rejsepenge, og han begav sig afsted. Fuld Arbejdsfred til Opgavens Løsning fik han dog ikke, da der allerede d. 29. Aug. 1837 fra Rentekamret udgik Ordre til Steenstrup om at undersøge Livø. Denne Ø hørte under Bjørnsholms Gods, der tilhørte »den kgl. Kasse«. I Instruksen til Steen- strup anføres: »Livø ønskes undersøgt med Hensyn paa, om sammesteds maatte findes nogen Jordart, som i teknisk Henseende kunde ansees at være af særdeles Vigtighed«(Rente- kamrets Skrivelse af 29-8-1837 i Stp. Ark.). Ønsket om at undersøge Livø motiveres ikke nærmere, men man tager næppe Fejl, naar dét antages at hænge sammen med de Formodninger om Stenkulforekomster ved Limfjorden, som allerede i 1809 havde ledet Rentekamret til at anstille ret vidtløftige og kostbare Eftersøgninger, blandt andre Steder paa Fur"). Der fandtes dog hverken den Gang eller senere noget, der kunde bestyrke denne Tanke, endsige brugelige Sten- kullag. Som efterfølgende Originalafhandling af Steenstrup viser, kom han dog trods Afbrydelserne vidt omkring og fik i den korte Tid undersøgt mange Moser. De to føl- gende Vintre var han beskæftiget med at bearbejde sine Resultater, dels fra denne Rejse dels fra Undersøgelserne paa Sjælland, men fik heller ikke Lov til at gøre dette Arbejde færdig i Ro, da han, som nævnt, sidst i Maj 1839 af Rentekamret fik Ordre til at rejse til Island og derved kom ind paa helt ny Undersøgelsesomraader, som der fra anden Side vil blive givet Beretning om. Den foreliggende Indberetning til Rentekamret om Undersøgelsen af Moserne over- holder af en eller anden Grund ikke den geografiske Orden, hvori Moserne blev under- søgt, saa at i Beskrivelsen Moser beliggende Nord og Syd for Limfjorden følger ind mellem hverandre, men Udgiveren har ment det rigtigst ikke at foretage nogen Forandring i saa Henseende, skønt Steenstrup ganske utvivlsomt vilde have ordnet Beskrivelsen af de enkelte Moser med Hensyn til deres Beliggenhed, hvis han selv havde besørget Udgivelsen ') Smgl. J. G. Foncunammer: Anf. Std. 8. 87—88, 8 Mindeskrift for J. SrEeEensrtrur. III. af Manuskriptet. Dette er iøvrigt i enhver Henseende gengivet bogstavret i det efter- følgende; kun ganske faa Ords Tydning kan der være Tvivl om, og hvor dette er Tilfældet, er der gjort opmærksom derpaa. Det bør maaske tilføjes, at en Del af, hvad der i Manu- skriptet er anført om den store og den lille Vildmose, af Steenstrup blev benyttet i den store Moseafhandling fra 1842, men det er dog anset for rigtigst ikke at foretage nogen Udeladelse af den Grund i det, der findes anført i Beretningen til Rentekamret. Dette vilde ogsaa vanskelig lade sig gøre uden at omarbejde den og derved betage den Origi- nalens Karakter. Juli 1913. K. Rørdam. Underdanigst Indberetning til det høie kongelige Rentekammer om en efter kongelig Befaling foretaget Reise til Undersøgelse af Tørvmoserne i den nordøstlige Deel af Jylland. Ved JOHANNES JAPETUS SMITH STEENSTRUP, 1839. Indledning. DET Undertegnede i dybeste Underdanighed herved aflægger Beretning om Udfaldet af den Reise, som det ifølge det kongelige Rentekammers Indstilling naadigst befaledes ham at foretage i afvigte Sommer 1837 til Undersøgelse af Tørvmoserne i det nordlige og nordøstlige Jylland, tager han sig den underdanige Frihed at forudskikke følgende Bemærkninger. Af en foreløbig, strax efter Reisens Fuldendelse underdanigst indsendt, meget kort Rapport til det kongelige Rentekammer, vil dette høie Kollegium være underrettet om den historiske Deel af Reisen; med de mig allernaadigst tilstaaede 150 ØRd. havde jeg gennemreist den østlige Sidedeel af Jylland, fra Randersfjorden til Skagen, og undersøgt mangfoldige i denne lange Strækning liggende Moser. Til disse Undersøgelser var der medgaaet en Tid af 2 Maaneder, dog ikke sammenhængende men adskilt ved et Tids- rum af 3—4 Uger, i hvilke jeg ledsagede min Fader, Pastor Steenstrup til Skelum, paa en Reise gennem Thy, Hanherrederne etc., for at være ham behjælpelig med Udarbei- delse af en landoeconomisk Beskrivelse af dette Amt, og derved bleve mine Undersøgelser af Tørvmoserne i Jylland ogsaa udstrakte over saameget af den vestlige Sidedeel, som ligger i Liimfjorden eller Norden for'samme. Alt hvad der blot har med det historiske 3 øg oeconomiske ved Reisen at gjøre, troer jeg derfor her at burde forbigaae og strax at 0 gaae over til de nærmere Forholde ved Tørvmoserne i denne Egn af Landet. E " Det kongelige Rentekammer søger igjennem altomfattende naturhistoriske Under- — søgelser at komme til den nøiagtigste Kundskab om Landets Beskaflenhed, dets nyttigste Frembringelser og disses Afbenyttelse. Tørvdannelserne maa ansees for een af de vigtigste Naturfrembringelser for et Land, som Danmark, hvis fornemste Brænd- selart Tørv er og i lang Tid maa blive; deres Undersøgelse lover i statshuusholderisk Henseende et ligesaa vigtigt Udbytte, som den i videnskabelig Henseende er interessant, fornemlig for Geologien og Historien. Der vil ingen Tvivl være om at jo det kongelige Rentekammer vil lade Tørvmoserne undersøge i saavidt muligt alle Egne af Landet, for at. der af alle de samlede Materialier kunde opstilles en fuldstændig Bygning. Herværende Indberetning har jeg derfor af- "del 12 Mindeskrift for J. SrEEnsTtrRur. III, deelt i flere større Afsnit efter de Afdelinger, som jeg tænkte mig Denne vilde faae, og i hvilke jeg tænkte mig mine og Andres Iagttagelser om samme Hovedgjenstand vilde blive optagne. I et første Afsnit har jeg beskrevet en Deel Moser, fornemlig de vigtigere i een eller anden Henseende; om andre har jeg blot meddeelt beskrivende Bemærkninger om et eller andet stedfindende Forhold, Tilstanden f. Ex. eller Andet. Meget vil i dette Afsnit forekomme uden al Interesse for Øieblikket, og maaskee ogsaa for Eftertiden; men da det meget ofte var Tilfældet med mig, at jeg ved Undersøgelsen af en Mose, fornemlig ved Spørgsmaalet om en saadan Moses Varighed under en vis Medfart, eller " om den mulige Reproduktion, som deri skulde have fundet Sted (de sangvinske For- haabninger om en Reproduktion synes at være det mest ruinerende Princip i Landboernes Tørvvæsen) 0. s. v. var mig af en væsenlig Vigtighed at have faaet en eller anden sikker Meddelelse om Mosen fra en noget forudgaaende Tid, saa har jeg ikke villet udelade af denne underdanige Indberetning nogensomhelst Optegnelse af min Dagbog, som kunde have Udseende af en Gang i een eller anden Henseende at kunne komme til Nytte — skjøndt det oprindelig var min Bestemmelse kun at meddele det Kongelige Rentekam- mer Resultaterne af mine Undersøgelser under næste Afsnit. Det andet Afsnit gaaer derfor allerede ud paa en Sammenstilling af hvad de gennemreiste Egne frembød an-. gaaende een Gjenstand; det omfatter saavel Tørvmassens som Tørvmosernes Behandling. I et 3die Afsnit, som jeg anseer for at være det vigtigste, har jeg søgt at sammen- … stille hvad jeg selv har tænkt og seet angaaende Gjenvexten af Tørvmassen " (Reproduktionen) saavel paa denne Reise, som under tidligere og senere Studier af denne "interessante Gjenstand; fremstiller jeg endog Resultater i denne Henseende, der maatte . være mindre trøstende med Hensyn til den Afbenyttelse, som vore Efterkommere kunne vente sig af Tørvmoserne, saa haaber jeg dog de ville fra en anden Side være meget kjær- komne, da de formentligen ville komme Sandheden langt nærmere end mine Forgængeres. Da det endvidere i det Kongelige Rentekammers Brev til mig af 30. Mai 1837 var mig befalet, at indkomme med »Vink eller Forslag« til Tørvmosernes Afbenyttelse, saa . har jeg i et fjerde Afsnit taget mig den underdanige Frihed at fremsætte nogle saadanne. underdanigst Elers Coll: Nr. 10. 6. Juni 1839. Japetus Steenstrup. Den store Vildmose, ligger deels i Aalborg deels i Hjørring Amt, dog har det førstnævnte Amt størst Part i den saavel hvad Overfladen angaaer som med Hensyn til den deriværende Masse af Brændemateriale, da Mosens største Dybde findes i dens sydlige Deel. Denne Mose frembyder en uhyre lyngklædt Flade (omtrent 13000 Td. Land stor) der imod S. er be- grændset af de høie Banker ved Biersted og Aabye, paa de 3 andre Sider derimod er omgivet af store Engstrækninger, hvis frodige Plantedække danner en grøn og levende Indfatning om den brune og døde Mose, og hvis Overflade ialm. ligger noget høiere end Mosens Bund. Disse Enge anslaaes til 3000 Td. Land, tilhøre Sognene Aabye, Jets- mark, Saltum, Ingstrup, Vrensted, Tolstrup, og gjennemstrømmes af den fra Øster kom- mende Ryeaae, der i faa hundrede Alens Distance stedse følger Mosens Omkreds, og danner mere end en Halvbue omkring den og leder en Deel af dens overflødige Vand- masse ud i Liimfjorden. Engbeltet er imod V. meget bredt, den sydvestligere og nord- ligere Deel lidt smalere, paa det første Sted indknebet ved den store Sandbakke, som ligger tæt ved Toftegaardene, og som bærer efter Udtalen Navnet: Sandelshøi, og paa det sidste Punkt begrændset af de N. for Hammelmosegaarden liggende høie Tise- bakker. Engene gaae efterhaanden mod V. over i det temmelig sandede, svagt bøl- gende Agerland, som udgjør Jetsmarks Sogn, og som, afskaaret ved Mosedrag og Sande, strækker sig lige til det 2 Miil derfra fjernede Vesterhav. Imod Ø. begrændses Mosen tildeels af den Lavstrækning, hvorigjennem den saakaldte Lindholmsaae løber, og som synes at ligge langt lavere end Aaeleiet for Ryeaae, hvorfor sikkert Vildmosens Bund vil " findes at have end mindre Heldning til dette end til Lindholmsaaen, idetmindste hvad den sydøstlige og sydlige Deel af den angaaer. Da Høiden af begge disse Aaers Overflade vil indflyde væsenligen paa en tilkommende stærkere Udtørring af Vildmosen, maa jeg her anføre Hovedpunkterne af Hr. Landinspecteur Birchs omhyggelige Nivellering af Ryeaae i hele dens Løb og af nogle Punkter af Lindholmsaaen og dens Omgivelser. Med Hensyn til Vandstanden i Lindholmsaae bemærker Landinspecteuren ud- trykkeligen at zz er Højden af Vandets Overflade paa den Tid da Nivelleringen blev foretaget, men at det netop stod en Deel højere end det sædvanligen pleiede. Vildmosens hele Plantedække nærmer sig meest til en fugtig Lynghede, og bestaar deels af den al- 14 Mindeskrift for J. Sreenstrur. III. Aaens hele Nivellerede Punkter Højden Punkt — Holder øver — fra Punkt Længde fra (litteræ paa Situationskortet) til Punkt Punktet til Punkt sc til a. Vandets Overflade ved Udløbet i Veilen (al- FÅ i mindelig Sommerhøide) ....….............. i 0 Duod. 0 Duod. 0 Alme 0 Alne b. Ved Aaebybroe ....,........ AD BR FEET SEERNES 8” 8” 15,771 15,771 f. S.V mp 81/2” 16/2” 9,103 24,734 RR ere ar TS SE ERE SE EDER SEE Re å a , g. N.J l 51|+ 22 1,306 — 26,040 i: Ved AnARRel SE OR NEN SEER GET 301/2” 521/9”” 3,884 29,924 r. Vandrendens Bund under Hammelmose Møl- ; | les Vandhjul (det højeste Maal af Bagvand, 501/2” 103” 12,762 42,806 som taales uden Ulempe) 1.7 s. Den største Højde i Mølledammen, hvortil Van- | ” ” se det med de nuværende Dæmninger kan holdes f 66"14 169"/4 120 42,806 00. Tornbouet +) i Hvilshøj Enge............…. 213%/4” 383” 35,672 78,478 zz. Lindholmsaae i Landeveis Linien fra Tornbouet + 93” 290” +) I Manuskriptet staar vistnok Tornbouet; hvad der menes hermed er ikke klart. Udg. mindelige Lyng, Calluna vulgaris, deels af Klokke- eller Moselyngen, Erica tetralix; de temmelig sammenhængende Strækninger som disse tvende Planter ifølge deres sel- skabelige Natur indtage, omgive hyppigen større og vidtløftigere Partier af Mosesiv Limnochloa cæspitosa og Eriophorum angustifolium, smalbladet Kjæruld, idet disse snart mere enkeltstaaende, snart i tættere Buske og Tuer dække den hele Overflade. Lyngvegetationen er isærdeleshed meget stærk ved Randen af Mosen (omtrent 1 Fjer- dingvej ud i Mosen), hvor den beklæder de saakaldte Tuer, der i et Par Fods Høide staae op af den bløde, næsten vellingartede Undergrund. Saavel Tuernes Størrelse som deres Udstrækning ind i Mosen afhænger alene af den ringere eller betydeligere Afstand fra een af de omliggende større Herregaarde, hvorfra dagligen hele Sommeren igjennem de store Flokke af Stude drives ud i Mosen, deels for at finde større Kølighed i den varmere "Deel af Dagen, deels for at finde nogen Føde i de enkelte Mosesiv, Kjæruld, og Stararter, som staae blandt Lyngen; da Kreaturerne ikke kunne bæres af det svage Mosetæppe, synke de ideligen igjennem og optræde paa denne Maade i Tuer den hele Strækning, hvor de have deres Gang. Saaledes fandtes ved Biersted, i den sydligste Deel af Mosen, kun ubetydelige Tuer, fordi Kreaturerne derfra sjeldnere drives ud i Vildmosen. Der- imod vare Tuerne ved Hjermisløvgaard høie og gik over en Fjerdingvej ind i Mosen ligetil de saakaldte »Gaaseluner«, og ved Hammelmosegaard vare de endnu større (over 2 Fod), 'og i hele Strækningen saa aldeles dækkede af det sværeste Lyng, at derved dannedes ligesom et Tag over dem, hvilket dog ikke var stærkt nok til at bære Mennesker, og idet det undrog Tuerne for Vandrerens Øine, gjorde Gangen derover ligesaa besværlig som farlig. Imidlertid staaer der paa de fleste Punkter kun Lyngbuske paa Toppen af Tuerne; paa den øverste Deel af Tuernes Sider have Multebærplantene (Rubus chamæmorus) 1) At Tuerne allene fremkomme ved Udtrædningen sees, foruden af utallige Overgange, ogsaa deraf, at et meget jevnt Engstykke (af de saakaldte Reebsenge til Hjermisløvgaard) blev for 3 Aar siden indtaget til Studedrivten, og er nu ligesaa tuet som Moseranden. JAPETUS STEENSTRUP: Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 15 regelmæssigen deres Plads, saa de ligesom bekrandse disse; imellem Tuerne, især hvor disse ere mere aabne, slynge gjerne Tranebærbuskene (Oxycoccus palustris) deres lange Traadstængler i et tæt Fildt over Sphagnumstæppet. I Tuebeltet eller lidt inden for dette i den vildere Deel af Mosen, findes flere større eller mindre Aabninger i Tørvemassen eller Mosepytter, nogle større andre mindre; alle have de Vandet meget plumret og til alle Sider omgivet af den lodrette Tørvemassevæg; man kan neppe antage at der er Fisk i nogen af dem, selv i den største, de saakaldte »Gaaseluner«, som er den eneste der i meget tørre Somre ikke er udsat for at udtørre; i denne voxede en Deel gule Aakander (Nuphar luteum), og i dens Omkreds var ogsaa Vegetationen noget forskellig fra den øvrige Moserands og Moses (Eriophorum vaginatum, Saxifraga hirculus, Agrostis stolonifera, Arctostaphylos officinalis, Salix repens og tillige smaae Buske af El og duunhaarede Birk, Betula alba). Har man nu naaet den indre Rand af denne Indfatning, som saaatsige omgiver hele Vildmosen, kommer man til den midtere Deel eller egenlige Skive af Mosen; her ophører Lyngen ialm. at være fremherskende; den almindelige Sphagnum danner der- imod et sammenhængende Tæppe, hvorpaa hist og her findes enkelte Holme af Lyng, sjeldnere af Pors (Myrica gale). I det fugtige Sphagnumsmos voxe Drosera longifolia, Dr. rotundifolia (Soldug), Tranebær (Oxycoccus palustris), Rensdyrmos (Cetraria rangi- ferina); hvor Sphagnumsmosset er aldeles paa Heldingen og begynder at gaa ud: An- dromeda poliifolia, Carex limosa (Dyndstar), og er den allerede paa Overfladen forvandlet til en sort dyndagtig Masse, danner som saadanne store uregelmæssige Pletter mellem den øvrige Vegetation, da er Næbfrø (Rhynchospora alba) den karakteristiske Plante. Fra denne Tilstand gaaer nu Høimosevegetationen over i det mellemste Stadium, Mosesivets "øg Kjæruldens (Limnochloa cæspitosa og Eriophorum angustifolium), og derfra gaaer den igjennem Erica tetralix (Moselyngen) som Forbindelsesled over til den fuldkomne Lynghede, Erica (Calluna) vulgaris, med dens efter Fugtighedsgraden og andre ydre Be- tingelser meer eller mindre troe Ledsager Porsen (Myrica gale), Mosebøllen (Vaccinium uliginosum), Kræklingen (Empetrum nigrum), Meelbær (Arctostaphylos officinalis), Multebærbusken (Rubus chamæmorus) og den krybende Piil (Salix repens). Et betydeligt Drag, bestaaende alene af Sphagnum og saa fugtigt, at man kun med megen Forsigtighed og Fodraphed kunde komme over det eller forbi det, fandtes i den sydlige Side af Mosen, omtrent "/, Miil fra Biersted, men indenfor dette Drag blev Mosen "igjen fastere indtil man naaede den Grøft, som skal skille Stamhusets Eiendom fra — Kongens, hvor Fugtigheden og den skjære Sphagnummasse atter tiltog stærkt. I den vestlige Halvpart af Mosen var unægteligen en større Eensartethed i Plantebedækningen, idet et Tæppe i midterste Stadium gjennemvævet med sparsomt Lyng strakte sig lige fra Toftegaarden til »Birkebuskene«, saaledes kaldtes en lille Plet af en haardere Overflade, som var bevoxet med 1—2 Alen høie dunede Birk, og ansaaes for at ligge % Miil ude 16 Mindeskrift for J. SrEEnstrur. III. i Mosen fra Toftegaardene. Men fra Birkebuskene af imod N.V. i Retningen omtrent af Hammelmosegaarden bleve de store sorte Næbfrø-Pletter (bevoxede med Rhyncho- spora alba) overmaade almindelige og udbredte, saa man allerede træffer dem fra den modsatte Side, inden man fra Hammelmosegaarden er kommen % Miil ud i Mosen. Vi finde altsaa flere Stadier i Vildmosens nuværende Vegetation (Bevoxning), hvoraf det ene er fulgt og følges af det andet, og hvoraf Sphagnumvegetationen er den ældste, og Sphagnumtæppet, som danner den hele store gyngende Grund, hvorpaa i Tidens Løb de andre Vegetationer have udviklet sig, strækker sig nu nedad i en Dybde, der næsten overalt er lig Mosens. De 7—8 øverste Quarteer af dette Sphagnumlag bestaaer af aldeles korte, seige, gjennemfildtede Mosstængler, der ere hvide og ligesom friske og synes neppe at have begyndt at undergaae nogen Fortørvning; under dette ufortørvede Moslag kommer en af opløst og mørkbrunfarvet Sphagnummos bestaaende vellingartet Masse, der er saa tynd og flydende, at næsten intet deraf vilde følge med det ellers godt indrettede Boer til Overfladen; paa mange Steder viste Boret, at denne flydende Masse hvilede paa den sandede Mosebund, der kun var dækket med nogle Tommer Tørv som indeholdt mange Blade af større Græsvæxter og af Flæg (Iris pseudacorus og Sparganium) og saaledes bar en forskjellig Karakteer fra de øvrige Vegetationer, ved hvilke Vildmosen efterhaanden var dannet som den nu er. Som en Følge af ovenstaaende Beskrivelse af Tørvemassen maae den øverste Deel ved Tørvgravningen bortkastes som ubrugbar da den bestaaer kun af det friske Mos og er saa seig at ikke den skarpeste Spade kan gjennemskjære den, hvorfor den ogsaa i en Tykkelse af 3, 4, 5 Qvartere paa eengang afskjæres; den mellemste Deel giver vel en meget løs og fuset Tørv, men den er dog til Nød brugbar, og er i Regelen den hvor- … med Omegnen i de fleste Tilfælde maa lade sig nøie; den nederste Deel derimod giver en fortrinlig Tørv, men i Almindelighed kun een eneste Tørv, da der kun er saa meget af denne gode Masse, som hin brune og tynde Velling ved Vandets Bortledning og ved Sammentrykning kan give. Til disse kommer undertiden som allernederste Tørv endnu en brugbar Tørv af den med Græsblade og Flæg gennemvævede Masse. Fra denne almindelige Beskaffenhed af Vildmosen gjøre imidlertid enkelte Punkter Afvigel- . ser, og det navnligen ved Randen af Mosen; saaledes fandtes ved Biersted, ved den sydligere Side af Mosen, Tørvmassen heelt til Bunden at være Sphagnummasse, hvoraf den nederste Halvdeel var en jævn god Høimosetørv, medens ved Toftegaard den hele Masse var af en bedre Bonitet og ofte tillod, at man grov 3 Tørv af det brunere og bedre Lag (de eneste Tørv man kan bruge af Vildmosen til Brødbagning, hvorfor de ogsaa benævnes »Bagetørv«); ved Hjermitsløvgaard var dette Lag i Regelen endog 2 Tørv . . tykt. — i , Saavel ved Toftegaarden, som ved Hammelmosegaarden og ved Hjermitsløvgaard i de større Tørvegrave, som i en længere Strækning tillod at iagttage Bunden af Mosen, JAPETUS STEENSTRUP : Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 17 viste det sig at i den med Græsblade blandede nederste Tørv (Flægtørv) stode Birke- stammer paa deres Rødder ganske tæt ved Siden af hinanden, uden at sende deres Rødder igjennem Tørvemassen ned i Sandet. Denne Birkevegetations Levninger kunde jeg spore i Tørven endog en god Fjerdingvej ud i Mosen fra den nordlige Side af (Hjermits- løvgaardsiden), saa der er al Rimelighed for at en Birkeskov tidligere dækkede den hele Flade, hvorpaa Vildmosen senere er leiret, og det saa meget mere som endnu ved Randen og i »Birkebuskene«, som ligger en halv Miil omtrent fra Toftegaardene, Birketræerne have holdt sig igjennem Aarhundreder, rigtig nok i deres buskede og duunhaarede Form. — Dog traf jeg den ikke med Boret under de talrigen anstillede Forsøg fra flere forskjellige Punkter. Mosens Underlag er overalt grovt Strandsand i et Lag, hvis Tykkelse neppe paa noget Sted overstiger 2 Fod; dets Overflade er ingenlunde jevn, men nærmer sig nu og da mere til Mosens Overflade; ved Hjermitsløvgaard viste de parallele Tørvegrave at disse højere Strækninger af Bunden gik nøiagtigen i Retningen fra S. til N. og saaledes dan- nede »Rimmer«. Under Sandet ligger en blaalig Sandmergel, overmaade rig paa Skaller af Saltvands- i bløddyr: Littorina littorea, Turritella, Natica, Lutraria, Mya, Cardium og fl., et umis- ; kjendeligt Tegn paa, at den heleStrækning i sin Tid var en Vig af Vesterhavet og Liimfjorden. ; Af saadanne Natur- eller Kunstgjenstande, som kunde kaste noget Lys over Mosens KH Ælde, er der aldrig fundet Noget, hverken i Underlaget eller i selve Tørven, uagtet Tørv- grøfterne indtage en Linie af 3—4 Miil idetmindste. Kun skal der een eneste Gang være fundet Stykker af en Hjortetak i Nærheden af Hjermitsløvgaard. E Vildmosen maa naturligen dele det Phenomen, at Randen ligger lavere end Midten af rr Mosen, med de øvrige Høimoser; men at den skulde danne et Mosebjerg, eller at Convexi- teten af dens Overflade skulde vedblive at tiltage lige ind imod Midten, eller at den midterste Flade skulde være den høieste Deel af Mosen finder jeg megen Grund til at betvivle. Naar man fra Omkredsen af Mosen gik ind i den, var det øjensynligt at Overfladen hævede sig betydeligen — betydeligst i de første 700 Skridt fra Randen, mindre betydeligen i de derpaa næste 300 Skridt; indenfor et Belte af denne Bredde forekom mig Mosens Over- flade at være omtrent horizontal (i enkelte Strækninger snarere maaskee concav end É convex) og naar jeg efter en Radius var gaaet omtrent 2000 Alne ind i Mosen kunde jeg formedelst Overfladens Hvælving ikke see de mandshøije Tørveskruer, som stode ved Landingen (f. ex. ved Biersted); jeg ansætter derfor den Høide, som den mere hvælvede Deel har over det lavere Randpartie, for at være omtrent lig 10 Fod, og jeg antager at denne Hvælving skyldes ligesaameget den Sammensynkning og (om endog kun svage) Udtørring, som Tørvegravningen langs med Landingen, hvor uhensigtmæs- sigen den endog indtil de sidste Aar har været, har foraarsaget,!) som den er en Følge 1!) Da det ikke blot har megen videnskabelig Interesse at vide om Høimoserne virkeligen have en hvælvet Overflade, og denne Hvælvings Beskaflfenhed, men da det ogsaa m, H, til den 18 Mindeskrift for J. Sreenstrur. III. af den oprindelige Bugning, hvilken man af forskjellige Grunde tillægger den i et vist Stadium sig befindende Høimosetæppe. Vildmosens Dybde, saadan som den fremgaaer af nedenstaaende Undersøgelser, er sikkert langt ringere end man hidtil havde anseet den, da man stedse havde antaget at den blev dybere mod Midten, en Forestilling, som var meget naturlig, naar man sam- menlignede den med andre, men mindre Moser, og som i sin Oprindelse vistnok staaer i Sammenhæng med Anskuelsen om én rig og ejendommelig Planteverden i dens Indre, hvilken Anskuelse paa det følsomste vilde skuffe den Vandrende, der dagligen i nogen Tid forlader det frodige Engbelte, og det Liv og den travle Virksomhed, som den al- mindelige Høslæt fremkalder blandt de 1000der af Bønder, der i den Tid færdes paa Engene — og gjør en Dagsrejse ind i Mosen, hvor snart den hele muntre Omgivelse for- svinder for ham, hvor han ikke engang er istand til at orientere sig efter Omegnens høje Bakkestrækninger, Kirker, gamle Herregaarde etc., fordi Lysbrydningen af den over Vildmosen stedse svævende disige Luft gjør dem alle ukjendelige, og alle eens, idet den hæver dem høit op i Luften og paasætter dem ligesom gothiske Former. Den eensfor- mige, sørgmodigt-udseende Vegetation, den fuldkomneste Stilhed (thi intet Dyr sees eller høres) og Faren for at blive siddende i det gyngende Tæppe, ere de eneste troe Led- sagere under Vandringen. Men lader os komme tilbage til Randen; her synes det just at man har Mosens dybeste Punkter og at man for Øjeblikket graver Tørv paa dem alle. Naar man fra Hammelmosegaarden sætter ud i Mosen og gaaer i en Linie fra N.N. Ø. til S.S. V. træffer man Tørvemassen i de mindre Tørvegrave 5/4 Fod dyb, og idet jeg for omtrent hver 200 Alen undersøgte Massen og Dybden med Boret fandt jeg den ved Boringen b hele 6 Fod dyb—(c) 714 Fod—(d) 8 Fod—(e) 834 Fod—(f) 9 Fod—(g) 834 " Fod—(h) 8 Fod—(i) 8F od og saaledes vedbliver det i denne Retning i en Linie, som udgjør over 7/, Miil i Længden. Ved Hjermitsløvgaard, i den nordøstlige Side af Mosen er Dybden langt fra saa betydelig, men Tørvemassen bedre og mere eensformig; indtil Gaaselunerne, som ligger en god halv Miil inde i Mosen fra Nordsiden af, synes ikke nogen større Dybde at fore- komme end 5—6 Fod, og den almindelige Dybde var 4—41/1, Fod. Fra Toftegaarden . til Birkebuskene og lidt paa den østlige Side af samme, en Linie fra V.S. V. til Ø.N. Ø., som anslaaes at være næsten 1% Miil, fandtes ved 11 Boringer i Linien, foruden en Deel uden for samme, Dybden af Tørvemassen at tiltage paa følgende Maade: (se næste Side) Imellem de 3 første Boringer var der omtrent 150 Alne, imellem de 3 derpaa føl- gende omtr. 200 Alne; imellem g og I vare Distancerne derimod meget større; for at over- bevise mig om, at jeg ikke var stødt paa Rimme eller i Fordybninger, boredes der ved hundredaarlige Gjenvæxt og Beregningen af en Moses Indhold af Brændsel vil i praktisk Hen- seende blive et væsentligt Moment at tage Hensyn til, var det meget at ønske at Rentekammeret vilde engang lade een af vore store Høimoser nivellere. - 19 ks 70 Føl &Q&. 1119 Fod , 5: 2 0 Fod b.... 10/7, — 8285. 4 RS DØ REDER" JE SES BL. | FR ØE SR AED d,... 12/, — h 9 — hvert Punkt flere Gange, i nogle Favnes Afstand fra hinanden, men det viste sig altid at være den almindelige Mosebund, jeg havde truffet. Fra den sydlige Side af Mosen, fra Biersted, hvor vi allerede have seet, at Tørven var dyb og var Sphagnummasse ligetil Bunden, foretoges en lignende Undersøgelse med Boret. a var omtrent 100 Alen fra Randen. ene 100 Alne. .. 11/, Fod d. . .. circ. 250 Alne. .. 13 Fod Ko RH — sr see RD ES kk. 0 ll — TER UR RER RE EN SEES RER == Det Boer, jeg den Dag brugte var kun lidet over 6 Alne langt, hvorfor jeg ikke altid fik noget af selve Underlaget med op, men derimod medbragte Boret stedse noget af en dyndblandet Tørvejord, som jeg fra Tørvegrøfterne og Boringerne nærmest Lan- dingen let kunde erkjende for den underste Tørv. Sammenstille vi nu disse Dybdeforhold med hvad vi have sluttet os til om Over- fladens Hvælvning, hvilken jeg efter en bestemt lagttagelse nær Landingen (ved Tofte- gaarden) har seet at kunne beløbe sig til 2%, Alne paa 100 Alnes Længde, saa fremgaaer det som ganske sikkert, at Vildmosen hviler paa en Bakke, rigtignok kun en svagt —…… hvælvet Bakke, og deraf forklares det da let at Vandet har Afløb fra Vildmosen til i. alle Sider, ligesom ogsaa dette Forhold staaer i nøie Forbindelse med Ryaaes næsten 3, cirkelformige Løb om Vildmosen. Et Gjennemsnit af Mosen fra Biersted til Hammel- mosegaarden, eller omtrent fra N. til S., vil da have følgende Udseende. SEE REED STER DE REN HERE TO 3 BØ RDS TRE ge ”« X" KA 3535 " ps soens pt eee SA md rense, fis? gs sen see SAS NNE, gs Vildmosen vil da efter denne Bygning hverken høre til de meget dybe eller de uop- skjærlige Tørvemoser, og en ikke vanskelig Beregning af den ene (eller de 2) Bagetørvs Brændeværdie ligesom af den løsere Mostørvs, vil give os Vildmosens Eqvivalent i Bøge- eller Elleskov. gt 20) Mindeskrift for J. SrEensrtrur. III, Allerede for lang Tid siden vilde Vildmosen have været utilgængelig for en stor Deel af dens Afbenyttere, fordi de med smaa Pytter havde saa aldeles opgravet det nærmest Randen liggende Belte, at hverken Heste eller Mennesker uden Fare kunde færdes der, heller ikke havde de den ringeste Plads tilbage at sprede deres store fusede Tørv paa, hvis ikke Stamhuset Birkelse havde væsenligen grebet ind i Maaden hvorpaa Benyttelsen skete og tvunget de omboende Bønder at grave paa bestemte Steder og i bestemte Linier. Det er i Særdeleshed Stamhusets Forvalter Hr. C. Mørup, der har sørget for disse Forandringer, saa at nu næsten den hele Tørvemasse kan benyttes, paa . de Steder, hvor der graves, medens der i det Belte, som før var under Behandling kun kunde regnes "/, af Massen som afbenyttet; thi hver Bonde grov sine Grøfter, hvor han fandt for godt, uden al Orden, gjorde idetmindste een og meget ofte 2 Tørvgrave om Dagen, og forøgede endmeere Overfladens Ujevnhed og Uskikkethed til Tørvespred- ning ved at opkaste og lade ligge det øverste ubrugelige Lag af løst Sphagnum eller Mos. Da det forhen fornem- ligen har været Vandmæng- den, som har forhindret den rette Benyttelse af Vildmosens Tørvejord, saa var det Hr. M.s Plan at sørge paa eengang for Vandets Afledning og Tørve- massens regelmæssige Afgravning, hvilket sidste det falder meget vanskeligt at faae Bønderne til at udføre. For at skaffe den Deel af Mosen, hvori han vilde de skulde grave nogenlunde tilgængelig, lod han fra Ryaae grave 2de Grøfter over Engene indtil Mosen. Disse lod han forlænge ind i Mosen som 2de parallele Kanaler, 50 Favne fra hinanden (C. C.), heelt forbi det gamle Tørveskjær (D); i en bredere Kanal, som skulde forene ” de tvende andre, lod han det første Aar Bønderne grave deres Tørv (A); men da den store Fugtighed neppe tillod dem at grave Tørven end sige at faae den tørret, " og der ingen Udsigter vare til at de Kanaler, som allerede vare, skulde kunne udtørre Pladsen nogenlunde, fordi den som en Svamp indsugede Vandet fra den omgivne Masse, forlængedes C. C. Kanalen endnu længere ind i Mosen (C'. C'.) og forbandtes da atter med en Tørvgrøft (A”) som løb Æ med A, hvorved det til Tørvegravning bestemte Stykke afsondredes aldeles fra den omgivende fugtige Masse. Ogsaa kan man ikke andet end at stadfæste, at dette Stykke er betydelig tørrere end den øvrige Mose, og at Tørvmassen SSR KER €: ESS TEE ET EEN ET] EN TIM JAPETUS STEENSTRUP : Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 21 deri er sunket mere sammen, og har erholdt et noget bedre Udseende, skjøndt det kun er 3 Aar siden dette Foretagende begyndte. Den gode Virkning deraf vil da sikkert ikke udeblive, naar længere Tid er bortgaaet, og det Samme gjentager sig paa flere Steder, og iaar er der allerede begyndt paa den samme Fremgangsmaade i den Deel af Mosen, som af Stamhuset er udviist (under samme Forvalters Opsigt) til Tørvskjær for Saltum Sogn. | Da disse mange Kanaler koster Stamhuset ikke ubetydeligt at lade udføre, maa hver Bonde betale en liden Erkjendelse for det derved beredte og forbedrede Stykke, som han aarligen opgraver, og denne Summa er i Regelen 7 | for en »Græt« eller »Dag- græt«, det vil sige saa meget som en Mand eller en Spade i een Dag kan oplægge. Med Hensyn til den Masse, der aarligen bortgraves af Vildmosen kan der nu, da der mere regelmæssigen graves, anstilles følgende almindeligere Oversigt. Ved at beregne omtrentligen Overfladen af alle de Grøfter og Grave, som de sidste Aar igjennem vare gjorte paa de forskjellige Steder, langs med Vildmosens Rand, og sammenlægge disse smaae Summer og deraf uddrage et Middeltal, fandt jeg at man kunde ansætte det Areal, som paa de nuværende Tørvskjærpunkter bortgravedes aarligen, til lidt over 10 Tønder Land; antage vi nu, at til Veje etc. idetmindste man afgiver ”/,, af det Areal, man aarligen bortskjærer, saa vil det ikke være langt fra det Rigtige, naar vi anslaae den Overflade af Vildmosen, som hvert Aar bliver benyttet til 11 Td. Land, eller til 7/,,,, omtr. af Vild- mosens hele Areal, efter Opmaalingerne — 13,000 Tdr. Land, og altsaa ogsaa den bort- gravede Tørvemængde til ”/1,9 af Vildmosens oprindelige Tørvmasse, hvis ikke ved hele Aarhundreders skjødesløse Behandling et ikke ubetydeligt Belte, hele Randen rundt omtrent, havde aldeles tabt sin Værdi til Tørveskjær, og endog er til stor Hinder ved den øvrige Masses bedre Afbenyttelse, og hvis Mosens Dybde overalt havde været lige- stor, saa at Midten havde haft lige saa dyb Tørv som Randen; dog kommer her ogsaa en meget væsenlig Ting at bringe med i Overslaget, at Tørven fra Midten af Mosen skulde tillige være ligesaa god som den nærmere Landingen. Da nu Boringerne havde viist os, at Randen overalt er meget dybere end den midtere Skive af Mosen, at det er dennes dybe vellingartede brune Masse, som ved Sammentrykningen bliver til Landsidens 1 eller 2 gode Bagetørv, og da selve Beskuelsen siger os at saavel Vegetationen er i Midten et eller tvende Stadier mindre fremrykket end Randbeltets, som ogsaa dens ude af al Vegetation værende Masse baade er løsere og lysere, saa vil ingen nægte mig, at det er højt anslaaet, naar jeg formedelst disse Bestemmelser kun fraregner ”/, af den Tid, hvori denne Mose efter de ovenanførte Forudsætninger maatte antages at kunne vare, og altsaa ansætter Varetiden til 800 Aar; hvilket isandhed er et meget langt Tidsrum; men slet saa længe vil den heller ikke slaae til; Forbruget deraf skulde da vedblive at være det samme; men dertil haaber man ikke, at der skal blive nogen Udsigt, thi selv om man ikke vilde tage Hensyn til det forøgede Antal af Forbrugere som Vildmosen 22 " Mindeskrift for J. SrEenstrur. III. aarligen faaer, deels fordi Nabosognene havde naturlig Mangel paa Tørv, deels fordi de ved en alt for rask Behandling ere komne i Tørvemangel, og i begge Tilfælde maae tage deres Tilflugt til Vildmosen, vil dog den Forøgelse, som Forbrugernes Antal i de til Tørv- skjær i Vildmosen oprindeligen berettigede Sogne bekomme, ingenlunde blive ubetydelig, da de nærliggende Heder og frugtbare Enges Opdyrkelse og Udstykning vil være Folke- formerelsen overmaade gunstig. Med Forbrugernes Antal pleie ogsaa Forbrugets Stør- relse for hver Enkelt at ville tiltage; og med en stigende Kultur og Fordringer paa større Bequemmeligheder følger fornemligen et stigende Forbrug af Ildebrændsel; inden faa. Decennier vilde, efter de senere Aartieres fremskridende Forhold, vist nok Forbrugernes "Antal være steget til det Doppelte; og hvad Forbrugets Tiltagen angaaer, saa kan man allerede i de respektive Lodder se den Forskjæl, som et Par i de senere Aar nær Vild- mosen anlagte Teglværker gjøre i Tørveskjæret. Ville disse Progressioner være rigtige, anseer jeg ikke Vildmosen for at kunne svare til et saadant Forbrug i mere end 4 Aar- hundreder; og det maatte vist nok ansees for et godt Tidernes Tegn, om til den Tid Vild- mosen ikke var mere. < Den mindre Vildmose maa vel i Størrelse vige noget for den foregaaende »Store Vildmose«, men med Hensyn til interessante Forhold ved dens Dannelse i Tiden og Rummet staaer den ved Siden af om ikke langt over denne, og med Hensyn til sin Vigtighed for den. nærmeste Omegn ogderved for hele Landet turde den maaskee have en ligesaa stor om ikke større Betydning. I en betydelig Lavstrækning, som i en Bredde af 2 Miil omtrent gaaer langs med Kattegattet ligefra Liimfjordens Udløb indtil Hurup, altsaa i en Længde af 3 Miil, ligger denne Vildmose, der ligesom en Deel af dens nærmere Omgivelser er dækket med en tæt Hedevegetation, idet mindste paa mangfoldige Punkter; uagtet de øvrige hedeklædte Strækninger oftere ere sammenhængende med Vildmosen, indbefattes de dog ikke under dette Navn, som allene bruges om den. gyngende Høimose eller Sphagnum-Mose, der indtager den sydligere Deel af Lavstrækningen, den Deel nemlig, der ligesom en dyb og breed Vig gaaer ind imellem og omsluttes af de højere Bakkestrækninger ved Kongslev, Kongstedlund, Dragsgaard, Lillebrøndum og Tofte, og kun fra Kattegattet er adskilt ved en mod Syden bredere og temmeligt lav mod Norden derimod meget smal og temme- ligt høj Sandstrækning. Paa den nordlige Deel af denne Sandstrækning ligger de høie saakaldte Mulbjerge eller Dokkedalsbakker, der ere Botanikerne nok som bekjendte formedelst deres noget eindommelige Vegetation. I mod Nord og i Særdeleshed i mod N.V. er Vildmosen begrændset af andre Mosepartier, hvilke vi siden ved Sumpmoserne ville komme til at omtale, og hvis Hedeklædning vi allerede have berørt; de højere Bakker, som begrænse Mosen mod V., S. og S. Ø. staae alle med temmelig bratte Skrænter ligeved Mosen, og have i Grunden formodenlig fast Skrivekridt. JAPETUS STEENSTRUP: Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 23 Naar man fra Vestsidens Bakker kaster et Blik ud over denne uhyre Slette, kan man neppe overskue den; den synes eensformig overalt og ligesom indhyllet i en Taage; under Bakkerne seer man i en betydelig Deel af Længden løbe en lille Aae, som bortleder saa meget af Vandet fra de Partier, den løber igjennem, at Mosen i nogle Favnes Af- stand paa begge Sider af den er temmelig tør. Saasnart man, f. Ex. fra Lille Brøndum Bakker, gaaer ud i Mosen og er kommen over den smale Strækning, hvorigjennem Aaen løber, og som er hist og her besaaet med smaae Ellebuske, træffer man, faa Favne hin- sides Aaen, paa et Belte af høie Tuer, der ligge i en svampet, deels optraadt og udrørt Sphagnummasse, deels i en Masse der endnu nær Overfladen har nogen Sammenhæng ved Hjælp af de enkelte endnu voxende Planter. Nærmest Landingen eller Landranden ere disse Tuer højst, ofte 11%9—2 Fod over Sphagnumsmassen; jo længere man kommer ud, des bredere og lavere blive de, indtil de forsvinde aldeles mellem Sphagnumsmossets Polstre. Paa Toppen af dem voxte især Mosesivet (Limnochloa caespitosa), Moselyngen (Erica tetralix) og Kræklingen (Empetrum nigrum); paa de højere og tørrere voxte Rens- dyrmosset (Cladonia rangiferina) og den alm. Lyng (Calluna vulgaris) og Kræklingen maattedavige. Paa Randen af dem havde Multebærplanten") sit eneste Voxested, medens Tranebærbusken (Oxycoccus vulgaris) i alle Retninger løb imellem Tuerne over det kobberrøde Sphagnum. Et Par Buske af Betula pubescens hævede sig op af Tuerne, og deres Toppe vare de eneste Øjemærker, hvorefter vi kunne rette vor Tilbagemarsch; Birkenes Stammer vare kun 1%; Tomme i Diameter og af et ungdommeligt Udseende formedelst den Laadenhed som beklæder alle deres Organer. Har man tilbagelagt % af Mosens Bredde, hvilket her kun er omtr. 3 Fjerdingvej, ere allerede alle Tuerne for- svundne, fordi de aabenbart kun ere opstaaede ved Qvægets Gang paa et Tæppe, der er saa blødt, at det ved hvert Skridt nedtrædes 2—3 Qvarteer. Over hele det Indre af Mosen gaaer et rødligt Skjær over et lysere, grønnere Grundfarve, hvilke Farveskygger hidrøre fra den overalt fremherskende Sphagnum, hvis ujevne Overflade snart i mindre Partier hæver sig, som smaa Puder, snart i større, ved sort hendød Masse eller klart Vand adskilte, Strækninger, Holme. Alenhøie Kjæruld (Eriophorum alpinum) ere de eneste Planter, som, yderst spredte, række synderligt op over Holmenes Mostæppe, der i utvungne Former, ej ulig engelske Blomsterbede, ere prydede med den ziirlige Andromedabusk (Andromeda poliifolia); i de sorte Gange mellem disse Buske har Næb- frøet (Rhynchospora alba) sit ejendommelige Voxested, i Forening med dets troe Led- sager, den spæde Carex limosa; til en Afvexling finde vi nu og da mellem dem begge Arter af Soldug (Drosera longifolia og Drosera rotundifolia, især den første). Igjennem 1) Da jeg aldrig fandt Multebærbusken, Chamæmorus vulgaris, uden paa Tuerne (idet mindste ikke i en Tilstand, at den bar eller havde baaret Frugter) saa den altsaa kan siges at være bunden til disse, saa falder let det Spørgsmaal Een i Tankerne, ere Multebærplanterne først komne i Vildmoserne efter at de større Herregaarde i Nærheden af dem vare byggede og deres Kreaturer ved daglige Vandringer i Mosen havde dannet Tuerne? 94 Mindeskrift for J. SrEEnstrRur. III. en saa tarvelig og ensformig Vegetation — der kun hidlokker et enkelt levende Væsen og allermindst, som Almuen ofte høres forsikkre, er det rette Hjem for større og mindre Vildt (Raadyr, Hjorte, Harer, Urhøns, hvoraf kun de sidste i Tuerne vilde finde Læ, og i Bærrene Føde, hvorfor der virkeligen ogsaa findes enkelte Flokke af dem) — fort- sætter man nu sin Vandring omtrent en halv Miil, men er da nærved den modsatte, øst- lige Landbred og Tuerne begynde igjen at vise sig omtrent under de samme Forhold, som ved den vestlige, kun forekom det mig at denne hele Side var af en lidt tørrere Natur; selve Tuerne ere fastere og mindre høie; Lyngen er frodigere og stærkere, og Tranebær- buskenes traaddannede og sammenslyngende Stængler dannede et forbausende tæt og stærkt Fildt især paa Bredderne af Toftesøen, et af de mærkværdige Huller i Tørvmassen, hvoraf der gives flere i den østlige og sydlige Deel af Mosen; en af disse småa Søer var om- trent 20—30 Skridt lang og bevoxet med den hvide Aakande (Nymphæa alba), hvis Blade var rigeligen oversaaede med Planorbis albus og Planorbis complanatus (den sammen- trykte og den hvide Skivesnegl); men for Fisk, sagde man mig, at Vandet var utaale- ligt, hvilket er rimeligt, da det var temmeligt plumret. Søer af selvsamme Beskaffenhed have ogsaa forhen de Strækninger været, som nu udgjøre Vildmosegaardens eneste Marker og Enge. For 80 Aar siden lod nemlig den forrige Ejer af Lindenborg 4 Søer udtørre ved betydelige Kanaler, hvoraf den ene for- bandt Kattegattet med den nærmestliggende og største Søe, Møllesøen, som derved blev saa tør, at en stor Gaard, den ovennævnte Vildmosegaard, kunne bygges derpaa; denne Kanal fortsattes senere til Birkesøen og igjennem denne til den mindre Toftesøe; en anden Kanal forbandt den nordligere liggende Lillesøe med Birkesøen, saa det Areal, der nu anvendes til Agerdyrkning og Græsgang fra den før stillestaaende, ubenyttede " Vandbedækning, beløb sig til omtr. 600 Td. Land. I Afledningskanalerne seer man tydeligen, at det Lag, som danner Søernes Bund er det samme som det store almindelige Underlag under Mosen, og at det bestaar af Sand, grovere og finere, og under dette er Sandmergel med en Mængde af saadanne Havdyr, som endnu opkastes hyppigen paa Kattegattets Bredder, eller i Mængde leve nær disse. Hvor Kanalerne gaae igjennem Tørvemassen ere de omtrent skaarne 4 Fod ned i Sandet, — og hvor de gaae igjennem Søerne seer man Søbunden ialm. staae ligesaa højt over Vand- speilet i Kanalerne, saa man nok tør antage, at det fælles Underlag ikke har viist store Ujævnheder paa dets Overflade. Dog gaaer der igjennem nogle af Søerne en lidt høiere Ryg, en saakaldt Rim, som kan spores at skjære Lillesøen, Birkesøen og Toftesøen i en Retning af S. V,—S. S. V, til N. 0(.—N. N. O.; og i Møllesøen, hvor selve Gaarden ligger, findes flere smaae, bølgende Partier (Punkter) hvoraf især det ene var mærkeligt, thi det var blevet gjennemskaaret, fordi Gaardens Forbrug af Sand der var taget, og nu saae manen halv Alen under Sandet en, hvælvet, rund Steensætning, sat af Haand- steen, de fleste af et Gaaseægs Størrelse; under Stensætningen laae deels brændte og JAPETUS STEENSTRUP: Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 25 forkullede Knokler, deels Aske,”deels Levninger af Urner, saa der ingen Tvivl kunde være om at det var en aldeles urørt Begravelse fra Hedenold (Brændalderen) vi havde for os. Et Gjennemsnit af Mosen over dette interressante Punkt vil omtrent frem- træde saaledes, hvor a er Kattegattet, b Landstrækningen mellem dette og Mosen, c Tørvemassen, som til alle Sider med næsten lodrette Vægge omgiver Møllesøen (d); e Un- derlaget, og f Steensætningen. Forpagteren af Vildmosegaarden gjorde mig ved dette mærkelige Fund af Anti- quiteter opmærksom paa, at det var meget almindeligt at finde Skaar af Urner paa Gaar- dens Marker. Ved at gaae over et Stykke Pløieland overbevistes jeg om, at Hr. Ravns- borgs Ord var sande, og de flere Brudstykker af Urner, jeg fandt paa Furerne, røbede, at der maa have været flere af disse smaae Steensætninger, maaske endog i alle hine Sand- bølger. Da Kjendsgjerningen, at en Steensætning var paa Søbunden og, at Søbunden er den samme som Mosens Bund, og altsaa paa samme Tid maa have været dækket med Vand eller været tør og beboelig samtidigen med denne, er af stor Vigtighed for Læren om Mosernes Oprindelse og Alder, kan man ikke være Hr. Ravnsborg forbunden nok for enhver Oplysning, han med Hensyn til disse Steensætningers Forhold til Omgivel- sen eller deres Indhold af Kunstprodukter seer sig i Stand til at meddele, Overalt omkring ved Randen af Søerne stod Tørvmassen som en næsten lodret Væg af 3—4 Fods Højde, f. Ex. ved Møllesøen; ved den længere inde i Mosen liggende Birkesøe var den 4—5 og paa enkelte Punkter 6 Fod, men sjeldent. I Væggene, lige- saavel som i de godt anlagte lige Tørvegrøfter viste sig Tørvemassen fornemlig at være Højmosetørv; paa det sandede Underlag laae en sandblandet Tørv med Rødder af El, Birk og Piil, og undertiden af Eeg; derpaa kom en sortbrun og god, 1—1% Fod tyk, Tørvmasse, der indeholdt en Mængde Tranebærstængler etc., og i dens nederste Deel —…… var overmaade bladet; derfra og op til Overfladen var Massen kun Mostørv (af Sphag- —… num); næsten 4 Fod mægtig, med Striber af de til Traade og Trevler opløste Sivplanter: 2 Scirpus cæspitosus, Mosesiv, og Eriophorum. j E Daus Angivelser stemme temmelig med mine; han anfører (Msc. p. 183), at i det større —…… Afstik ved Møllesøen var Tørvemassen 4 Fod tyk og smudsiggul, altsaa meget umoden, — ja en stor Deel af den var reen [?] Mostørv; nedad gik Massen over i en dunkelbrun, halv - moden Tørv med Oxycoccos (Pag. 184). Dau angiver ogsaa at Mosens Overflade kun var 5 Fod over Engenes mellem Tofte- og Birkesøen, og der fandtes ogsaa umiddelbart under den levende Vegetation en brun Tørv, (mon naturligt?); han antager at Massen å 96 Mindeskrift for J. Sreenstrur. III. ved Randen af Mosen, som nu kun er 3 Fod tyk, oprindeligen har været i det mindste 6 Fod (p. 186) og at den tiltager i Dybde imod Midten af Mosen. Et andet Punkt i denne Vildmose, hvor Tørv graves i betydelig Mængde, og i langt større end ved Vildmosegaarden, er Gudumlund, forbi hvis Kalk- og Teglbrænderi den 2 Miil lange Kanal fører fra Liimfjorden af lige ind i Vildmosen, der netop ved sin Høj- mosevegetation adskiller sig ved første Blik fra de omliggende store Kjærmosestrækninger, som ligeledes gjennemskjæres af Kanalen. Uagtet den synlige Deel af Vildmosen her bærer Højmosens Udseende og Natur, saa er det dog rigtigt, at den største Deel af den Tørv, som skjæres og benyttes, er Sumptørv, som her stedse udgjør den nederste Masse; saaledes fandt jeg i Tørvegravene de 7 nederste Tørv skjærelige og gode, men de 5—6 øverste bleve i Reglen bortkastede, 1—4 fordi de vare saa svampede at de ikke kunde skjæres, og 5—6 fordi de vare af en saa skjør og sprød Masse at de ikkun ved Æltning kunde gjøres brugbare. Med den 6te Tørv syntes Vegetationen at have forandret sig, thi ovenfor samme fandtes El, Pors og Vidier indblandede, og rimeligen skyldtes Mas- sens sprøde Tilstand disse Træers og Buskes Rødder. Tørven afgravedes i store Flader, af indtil 10 Favnes Længde, hvilke i hele Kanalens Løb laae tæt ved Siden af hinanden og lodrette paa selve Kanalen; de vare nu i den Grad udgravede, at jeg i hele den Strækning, som var taget under Behandling, ikke kunde anslaae mere end ”/,, af den oprindelige Masse at være endnu tilbage; der manglede der- for overalt Spredepladse, saa den skaarne Tørv vanskeligen tørredes. Uagtet kun 1 eller idethøieste 2 Tørv bleve siddende paa Bunden, kan man dog ikke nægte at en heel Deel under Behandlingen gik tilspilde; den øverste Masse nedkastedes altid, men den blev ikke altid udjævnet; i sidste Tilfælde optoges Tørvskjærefladerne til Agerbrug, et " Øiemed, hvortil man maatte ønske at alle udgravede Tørvstrækninger bleve benyttede, saafremt de dertil vare begvemme. Langs med Kanalen gaaer en Halvager, som er dannet af den af Kanalen opkastede store Mængde Sand og Leer; den var besaaet med Havre. "| Jammerskade var det at paa de store afgravede qvadratiske Flader den ikke-udjevnede " Masse af Husmændenes græssende Køer blev nedtraadt og nedæltet i Underlaget; thi de enkelte Græs- eller Lyngpile, som Køerne der kunde finde, vare kun en ringe Erstat- - ning for at Fladen senere bliver dobbelt saa vanskelig at behandle, ifald man vil ind- tage den til Korndyrkning (og dertil maatte de enkelte dyrkede Pletter give de bedste Opmuntringer) og for at den for Øjeblikket mindre gode og brugbare Tørvemasse bliver gjort uskikket til nogensinde at kunne bruges som Brændemateriale. Til Værkets Forbrug var der denne Sommer skaaret 1,800,000 Tørv, men i andre Aaringer havde Forbruget været langt større, hvilket jeg ogsaa finder anført hos Dau for Aaret 1830 og foregaaende Aar; henved'3 Millioner Tørv synes at have været Mid- deltallet af den Mængde, som. var fornøden for Fabrikken allene, ikke tillige for de 30 ved samme arbejdende Familier. Der brændes nemlig blot aft Kalk imellem 4,000 og ERE FNS EEN ERE TE RRS Fr PETE SET TRT UN Na sår ms eee dk den SR eN se SES REESE £ nsten AT Kl LMR ad her Bi MD ode 4 JAPETUS STEENSTRUP : Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 27 6,000 Tdr. aarligen, og hver Tønde fordrer omtrent 500 Tørv. Tusinde tørrede Tørv kommer Fabrikken paa 2 $; en Tønde Kalk har før indbragt 8 %. Da Tørven, der an- vendes, er, som ovenfor anførtes, temmelig løs, regner Dau 4000 Tørv paa en Favn Brænde. I den smale Strimmel af Mosen, som laae vesten for den omtalte Aae, imellem Aaen og de høje Bakker, var unægteligen Tørvmassen betydelig dybere, og havde saavel i dens indre Structur, som i dens Vegetation langt mere Overeensstemmelse med den nordvest- lige Sumpmose ved Gudumlund end ved den egenlige, indenfor Aaen liggende Vild- mose, til hvilken jeg altsaa ikke regner denne Strimmel. I daglig Tale indbefattes ikke den sydlige Deel under Navnet Vildmose, fordi den »ikke hører Grevskabet til« men Byerne Hurup; maaskee har ogsaa den noget forandrede Vegetation, man træffer i Hurupmosen, givet Anledning til Adskillelsen; thi nærmest Byerne og Landingen finder man et udstrakt Engdrag, hvorpaa staae hist og her Par- tier af smaae El, og længere inde ere mangfoldige Punkter tætbevoxede med høi Lyng, Pors, Mosepiil og Duunbirken. Nærmest Randen grov man kun 3 Qvarteer dybt, inde i Mosen var den største Dybde 2 Alne, uagtet en gammel Mand forsikkrede mig at der var omtrent 5 Alne til Sandet (Underlaget) paa sine Steder. Den stærkt indtrængende Vandmasse forhindrede dem fra at grave dybere. Massen var en rødguul umoden Mos- tørv, med en lidt bedre Masse i Midten (af 2—3 Tørvs Tykkelse); nedenfor denne blev den atter meget svampet og lysere, og gjennemvævet af mangfoldige Flæg- og Siv- blade. Elle og Birketræer fandtes hist og her. Den øverste ubrugbare Deel nedkastedes i Gravene kun for at give bedre Fodfæste under Tørvegravningen, der undertiden var meget besværlig formedelst den vandrige og bløde Grund. For at kunde oplægge saa meget muligt i den korteste Tid graves Tørvene af en usædvanlig Størrelse (12”, 6”, 4"), hvilket netop her var mindre hensigtsmæssigt, da Spredepladsene vare meget fugtige og den løse svampede Masse let trak al den Fugtighed til sig, som den kom i Berøring med. Af disse store Tørv regnedes 25 Snese ialm. paa et Læs, og en Karl ansaaes for at kunne oplægge 4 gode Læs om Dagen, naar en Dreng eller Pige bortkjørte dem til Spredepladsene. Reisning og Skruening kan regnes her, som andre Steder, til halvt Ar- bejde. Et Læs Tørv havde i Egnen en Værdi af 3 FK. I ældre Grave var hist og her en begyndende Vegetation af en spæd Chara-Art, en Carex og Potamogeton natans; i endnu ældre var den nævnte Potamogeton aldeles fremherskende. 1 Grave, der vare 20 Aar gamle, stød endnu 3 Qvarteer Vand over de — frodigt voxende Eqviseta. Elling og Jerupmose. (Vendsyssel). Mosen bærer fornemlig Navn efter Byerne Jerup og Elling, beliggende Nord for Frederikshavn, til hvilken den største Deel af den hører; den øvrige, mindre, Andeel eier deels Raaberg Sogn, deels enkelte Gaarde i Mosberg. Med Hensyn til indre Forhold 4? 28 Mindeskrift for J. Sreensrrur. III. danner denne Mose en naturlig Overgang fra de foregaaende Høimoser til de saakaldte Skovmoser., Mosens Længdeudstrækning gaaer fra S. til N., ligesom de igjennem selve Mosen gaaende mærkværdige Rimme, hvilke ere 3—6 Fod høie Sandrygge, der med en Bredde af 8—16 Fod ligge (Æ) ved Siden af hinanden og bestaae af en mere finkornet Sandmasse, som hviler paa en grovere Strandsand. De høiere Punkter af Rimmene ere bevoxede med alm. Lyng (Erica vulgaris), de lavere med Moselyngen (Erica tetralix), og forresten med Arbutus uva ursi, Euphrasia minor, Populus tremula (en duunhaaret Form med overordentlige store Blade), Pyrus malus, Myrica gale etc. De lavere Strækninger, som ligge mellem Rimmene og altsaa gaae i samme Retning som disse, kaldes Dopper, og hvile ligesom Rimmene paa en grovsandet Bund. Disse Dopper ere tildeels fyldte med Tørvmasse — en Masse der paa mange Steder har hævet sig til den Højde og Modenhed, at den bærer samme Vegetation som Rimmene; men de fremherskende Planter derpaa ere dog Eriophorum angustifolium og Scirpus cæspitosus, hvilken sidste jeg oftere har kunnet spore, som sammensættende Deel af Massen, ligetil den nederste Tørv, og som altsaa karakteriserer de Punkter, hvor den forekommer, som fuldkomne Højmose- dannelser. Dopperne og Rimmene begynde lige ved Kattegattets Havstok, og løbe fuldkommen Æ med den; de Rimme, der ligge den nærmest, altsaa de østligere, ere i Reglen de høiere, medens de Dopper, der adskille dem, ere mindre dybe end i den vest- lige og sydlige Deel af Mosen, hvor netop Rimmene tabe sig betydeligen, og paa mange Steder knapt hæve sig over Doppernes eller Mosens Overflade. Af disse Rygge ogSkier [?]") findes der efter Hr. Landinspecteur Justitsraad Juuls Kort omtrent 40, og de kunne forfølges i en Strækning af 3 Fjerdingvei i Længden, indtil de nemlig forsvinde, som " det synes under Raaberg Klitter; det falder derfor naturligt at betragte Jerup og Elling- mosen som en Mængde ved Siden af hinanden liggende, kun faae Favne brede, men over 1, Miil lange, Moser. Ved Hjælp af en Grøft, som til Vandets Afledning var ført over en Deel af disse Moser, saae jeg mig istand til at afgjøre, hvad flere Boringer lode for- mode, at Dopperne og Rimmene laae paa en fælles Masse, det grovere Sand. Ved et flygtigt Blik paa Egnen kunde man let antage, at Rimmene var Flyvesandslinier, der havde leiret sig over en stor Mose. Et Gjennemsnit tvert over en Deel af Dopperne og Rimmene viser sig omtrent saaledes: - STR CE—>—E LED SAS DERE ES Rg PERLE 7 EPA AG Å PE så hvor a er Rimmene, b Dopperne og c det fælles Underlag. De østlige Dopper ere ikke fyldte med Tørvjord ialmindelighed (dog fandt jeg i Halvdoppen [?] og Fælledsdoppen flere Qvarteer Tørv) men derimod med en dyndagtig 1) Ordet er vanskelig at læse. Udg. Anm. X JAPETUS STEENSTRUP : Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 29 Masse, som er klædt med et rigt Græsteppe; de kaldes »Englodderne« og blive benyttede til Græsning eller til Græstørv, men lide i begge Tilfælde meget og blive overfyldte med temmelig store Tuer. De vestlige Dopper udgiøre den egentlige Mose; den nordvestlige Deel af den hører Raaberg til, Elling har derimod sin Part i den sydlige. Godheden og Dybden er yderst forskjellig. Den første gaaer paa den ene Side fra den daarligste Mostørv (af Sphagnummos allene) til den bedste Tørv, nogen Høimose kan opvise; ialmindelighed ere de østlige Mosedopper fusede i en høi Grad, hvilket ogsaa er Tilfældet med de nordlige Ender af de fleste Dopper; de sydligere Ender have derimod en god sort- brun Tørv næsten hele Dybden igjennem. Paa den anden Side see vi Tørvmassen gaae fra den almindelige fusede Mostørv i enkelte Dopper over til en fuldkommen Sumptørv, under hvis Dannelse især de forskjellige Græsarter have spillet en Hovedrolle; begge Arter finder vi paa mangfoldige Punkter at antage noget af Skovmosernes Natur, idet der i deres nederste Deel, men dog sædvanligere i deres midterste Deel, findes et Lag, der fortrinsviis og paa mange Steder udelukkende er dannet allene af Grene og Løv af Birkebusken og Bævreaspen (Populus tremula) samt Pors og Bølle etec.; dette Lag kaldes overalt i Egnen »Pindetørv«, er %%—1 Fod tykt, og især i Raaberganpart af Interresse formedelst den Lighed, det har med enkelte af Martørvlagene, hvilke senere skulle be- skrives. Forskjellen i Godheden af Tørvmassen ligger altsaa langt mere i de enkelte Doppers Natur, end i Forskjelligheden af Lag i hver Doppe, og det er overhovedet meget paafaldende at see, selv i den indre Deel af Mosen, at af 2 langs med hinanden løbende Dopper, kun ved en Sandvæg af faae Alnes Bredde skilte fra hinanden, kan den ene have en god og dyb Tørv, medens den anden kan med en ringere eller større Dybde frembyde en saa løs og fuset Tørv, at Beboerne ikke ansaa det for Umagen værdt at benytte den. Den almindelige Dybde synes at kunne regnes for 9 Tørv, og »Grættet« paa et Punkt af denne Dybde ansees for at have været meget godt; 5—6 Tørv giver kun et »daarligt É Græt« men 11—12Tørv ansees for et usædvanlig godt; der gives dog Punkter hvor Massen kun er 4 Tørv dyb. I Østsiden af »Mosen«, i een af de yderste Dopper fandt jeg 7 Tørv; hvoraf de fleste havde et hvidt Overflug (Gips); de 4 nederste vare de bedste; i andre af Jerups Dopperne saae jeg regelmæssigen de 3—4 øverste stedse at blive bortkastede, y medens kun de 2—3 nederste bleve (eller kunde blive) afbenyttede. Ved Krageskov- EH gaarden (imod S. V.) var Tørven 21%, Alen dyb, men kunde dog formedelst Vand ikke a endnu afbenyttes lige til Bunden; den svampede Tilstand var saa meget tilbagetrængt, og kun 1 Tørv i alm. blev bortkastet; de øvrige vare meget gode. I Raabjerg Sogns Anpart (den nordvestlige Deel) blev der sædvanligen gravet 10 Tørv dybt, og et Par af dem idetmindste blev bortkastet. Behandlingen af Tørven saavel som af Mosen er daarlig og bør forandres, om det er muligt, selv hvis det kun kan skee ved Indskærpelse fra højere Autoriteter. For uden det at megen Masse gaaer tilspilde ved mindre passende Redskaber (Tørvegaffel; An- 30 Mindeskrift for J. $rEgenstrur. III. vendelse af en Spade allene) medtages Mosen især ved den Maade, hvorpaa Gravene gjøres. Hver Arbeider gjør nemlig om Dagen 2 saakaldte »Græt« a: graver hver Dag af 2 Tørvegrave, hver paa 12 Bænke og hver Bænk igjen paa 10Tørv (i Bredden). En Arbei- der vil altsaa dagligen omtrent skjære 2000 Tørv, naar man antager at han graver i en Mid- deldybde af 7—8 Tørv (thi enten Massen er 5 eller 11 Tørv graver han kun 2 Græt, da Graven vilde løbe aldeles fuld af Vand medens han om Middagen nød sit Maaltid eller hvilede sig) og altsaa i 3 halve Dage 3000 Tørv; Reisning, Skruening og Stækning regnes her paa Grund af disse Omstændigheder til "/, af Skjæretiden, saa de 3000 Tørv altsaa staae færdige til Hjemkjørsel efter 2 hele Dages Arbeide af een Mand, og for en " Udbetaling af Bonden af 3 $, thi en Tørvskjærer faaer af Bønderne 16 med Kost eller 1% 88 uden Kost om Dagen. Den eneste By, hvortil Jerupbeboerne have Afsætning af deres Tørv, er Frederikshavn, hvor et Læs, lig 30 Snese, til hver Tid betales dem med 3—4 $, eller med 2 Snesen. 3000 Tørv er 150 Snese eller 5 Læs, der til højeste Pris indbringe 20 %, men da skal det ogsaa være lutter gode og sorte Tørv, hvoraf vi nu vide at der er en mindre Mængde; tager han derfor nogle gode og nogle af Middelgodhed (thi den daarligere fusede Tørv vil man i Byen slet ikke have) er det godt betalt, naar han for sine 5 Læs Tørv faaer 3 Rd.; derfra gaaer nu Bondens udlagte 3 $ i Arbejdsløn til Tørvskjæreren, og for de 15 øvrige Mark kjører nu Bonden (Eieren) 5 Gange fra sit Hjem til det %% Miil derfra liggende Tørvskjær, og 5 Gange den samme Vei tilbage med fuldt Læs; desuden 5 Gange med fuldt Læs ad de mest ufremkommelige Veie til Byen Frederikshavn, der er over. 1 Miil borte fra hans Hjem 9: i 15 Mark skal han finde sit og Hestenes Arbejde samt Føde betalt, i de 5 Dage, der medgaae, og desuden fra- regne noget for Slid paa Vogne og Redskaber og for Tørvemassens egen Værdie, hvilken "sidste neppe her kan blive større end at være Midlet, hvorved der sættes Værdie i hans, Folkenes og Hestenes Arbejde paa en Tid, da de kunne lettere undværes fra Agerbruget. Forsaavidt som denne Billighed i Anskaffelse af Brændmateriale kommer andre Stats- borgere tilgode, kan man ikke sige, at den egenlige raa Tørvmasse ikke her havde nogen selvstændig Værdie, da denne bliver overført fra at være Bondens til at blive Kjøberens. Dette kan man derimod ikke antage om den Masse, som ved en skjødesløs Behandling bliver, for en Tid eller for stedse, gjort ubrugelig og utilgængelig i selve Mosen. Den Uskik at nedgrave sig 2 Gange om Dagen har for Øieblikket sin Nødvendighed deri, at der ikke kan graves meer end een Gang i en Grav, fordi den i faae Timer staaer al- deles fyldt med Vand. Denne Ulæmpe maatte man unægteligen allerførst sørge for at faae afhjulpen, og det synes mig at de mange i een Retning løbende smaa Moser netop vilde lette Arbejdet meget; man maatte da grave en stor og temmelig dyb Kanal eller Grøft (igjennem) tvers over dem; uagtet deres forskjellige Dybde vilde den let kunne føre Vandet fra dem alle, og dens Længde behøvedes kun at være meget ubetydelig; man kunde vel ogsaa blive enig om at grave i een Doppe, da vilde den snart kunde blive JAPETUS STEENSTRUP : Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 31 til en stor og god Tverkanal, som vilde være af Vigtighed, da saa mange Dopper ana- stomosere, snart her, snart der, og da alle Skifter gaae igjennem alle Dopperne. En Bæk, som i den østlige Halvpart af Mosen løber i Retning med Rimmene og siden fra dem ud i Kattegattet, vilde, ifald den blev lidt opryddet og ved et Par almindelige gode Grøfter sat i Forbindelse med nogle af de nærmeste Dopper, allerede gjøre større Tjeneste end de mange smaa Render, hvorigjennem Enhver søger at bortlede ikke Mosens over- flødige men overflydende Vandmasse. At Tørvgravenes Antal paa denne Maade er temmeligt stort, vil let indsees, selv om man paa enkelte Steder træffer flere, som ligesom foroven smelte sammen. Imellem hver de Tørvgrave maa afsættes en Mellembænk, der idetmindste udgjorde % af den Masse, der var bortskaaret i Gravene, da disse vare meget smaae og Mellembænkene maatte være temmelig tykke for ikke øieblikkeligen at indlade Vandet. Paa Mosens Bund bliver i den bedre Deel siddende een eller 2 Tørv, og i den dybere og bedste Deel af Mosen idet- mindste 3 Tørv, hvilke formedelst det indpiblende Vand ikke kunne skjæres, og som i det mindste udgjøre ”/, eller 7/, Deel af Massen, og en langt større Deel af den egenlige Brændselværdi, fordi det er den bedre Masse. Betænkes nu at i Jerup- og Ellingandeel idetmindste 2—3 Tørv, som bestaaende af frisk Mos saaatsige, bortkastes enten ved Siden af Gravene for endmere at gjøre Overfladen ujævn og uskikket til Tørvspred- ning, eller i selve Gravene, hvor de imidlertid ikke udjævnes, saa kan man sikkert ikke indrømme at Beboerne have Nytte af mere end Halvparten af det Terrain de gjennemgrave og om ikke Hælvten af den Halvpart, der blev tilbage, gjøres ubrugelig for dem i Fremtiden. I Raaberg Andeel af Mosen er Behandlingen for saa vidt værre, som Gravene ikke lægges ved Siden af hinanden, men spredte over hele Mosen. Af Beboerne mærkede jeg tydeligen, at der i Egnen ikke var nogen Troe til at en Mose nogensinde kunde opskjæres, og at det var een af Hovedgrundene, hvorfor man omgikkes saa lidt skaansomt med dem; men at selv Elling og Jerup snart vil føleligen kunne overbevises derom, skjøndt de ansees for at være, og er det virkeligen, usædvanlig rigeligen forsynede med Tørvskjær, vil en kort Beregning, der vel her er paa sit Sted, tilstrækkeligen vise. En Gaard paa 2 Tdr. Hartkorn, største Lodseiergaard i Jerup, har en Lod i Mosen, som efter Udskiftningskortet af Hr. Justitsraad Juul er 2400 Alne lang og 200 Alne bred, i Kvadratmaal altsaa 480,000 Kvadrat-Alne; derfra maae vi for- medelst Rimmene regne idetmindste %, og altsaa antage vi Overfladen af Tørvmassen i denne Lod at være 360,000 Kvadrat-Alne; i een Doppe allene udgjorde Overfladen af Tørvpytterne eller de smaa Grave (efter en Beregning jeg gjorde paa selve Stedet) 7,920 Kvadrat-Alne (180 Alne i Længden og 44 i Bredden) og i de andre Dopper tilsammen var der saavel efter mit Skjøn som efter Eierens Angivelse gravet omtrent ligesaa meget; ialt omtrent 76,000 Kvadrat-Alne, eller over 7/,, af den oprindelige Overflade. Men alt dette er bortgravet siden Udskiftningen 1821, altsaa i 16 Aar, og derfor maatte man 32 Mindeskrift for J. STEENsTRur. III. vente at Mosen endnu maatte holde ud i 22 x 16 Aar eller omtrent i 350 Aar, i hvilket Tilfælde der vilde være overmaade gode Udsigter. Herved er nu at gjøre disse vigtige Bemærkninger, at der, hvor tarveligen man end omgaaes med en Mose, dog gaaer meget bort, som man ikke kan komme til at benytte, hvilket endnu i en højere Grad maa blive Tilfældet med denne Mose, der allerede er saa forgravet iforvejen, saa vi sikkert anslaae det dobbelt for lavt, naar vi for Fremtiden vilde antage at en ”/, eller ”/, blev allene ube- nyttet eller ubenytteligt, hvorved Mosen endnu vilde strække til i 300 Aar; fremdeles at den her til Exempel valgte Lod netop er den største Lodseiers og hører til en Gaard paa 2 Tdr. Hartkorn, altsaa en dobbelt saa stor som Lodderne til de andre Gaarde paa "1 Tde. Hartkorn, hvilke Lodder altsaa ere dobbelt saa stærkt medtagne, da en Bonde- families Forbrug paa en større eller mindre Gaard omtrent blive den samme, saalænge Talen er om Brændsel i selve Huset, og sælges der fra begge Steder Ildebrændsel, viser Exemplet at det oftest er det mindre Sted, der sælger meest. Denne eneste tilbageblevne større Gaard fik 1836 Tilladelse til at udparcelleres i 2 lige Dele; Tørvelodden bliver altsaa ogsaa fra nu af paa lige Maade benyttet af begge Familier, hvorimellem den deles, 3: den bliver sat fuldkommen i Lighed med de andre Lodders, og varer nu naturligen kun den halve Tid, eller 150 Aar, forudsat at en Bondefamilies Beqvemmeligheder, hvortil Ilde- brændsel er nødvendig, i dette Tidsrum ikke synderligen tiltage; at Frederikshavns aar- lige Opkomst ikke skulde medføre langt større Forbrug af Tørv, end for Øieblikket, og forudsat at Folkemassen og Udskiftningen i de paagældende Byer i den lange Tid skulde staae stille — ikke at tale om at der ikke, saaledes som nu ofte skeer, maatte af- hændes smaae Parceller paa 10, 20, 60 Rdl. til Udenbyes, som lade det bortskjære til Sælgetørv, lutter Forudsætninger, som man af højere Grunde maatte ønske at finde Sted. — Forresten er denne interessante Mose ikke det eneste Sted, hvor jeg fandt Rimme og Dopper; thi sønden for Liimfjorden mellem Mou og de saakaldte Dokkedalsbjerge, ligeledes langs med Kattegattet, traf jeg mangfoldige Rimme liggende ved Siden af hinanden og bevoxede med en overordenlig stærk Hedevegetation; Mellemrummene mellem dem vare ogsaa fyldte med Tørvmasse, men der var ikke begyndt at grave der endnu; de vare ogsaa, skjødnt temmelig fugtige, bevoxede med Lyng, men især med Pors . og andre smaae Buske, saa der med Tiden vil danne sig et godt Lag af »Pindetørv«. Ogsaa her var det tydeligt at Rimmene vare de paa hinanden følgende Havstokke, som Katte- gattet efterhaanden opkaster og trækker sig tilbage fra. Jeg har al Grund til at formode, at det samme Phenomen kan iagttages i det lave Land N. for Liimfjorden f. Ex. ved Sæby, men det var mig ikke muligt at lægge min Reise derhen. Lennestedmose. Med denne Mose gaae vi over til de egentlige Skovmoser, saadanne som aabenbart skylde en meget stor Deel af deres Masse til en tæt Trævegetation som for det meste baade har voxet i og omkring den Fordybning, hvori Tørven har dannet sig. JAPETUS STEENSTRUP: Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 33 Denne Mose ligger i Vreilev Sogn, i den Forlængelse af dette Sogn som gaaer ind i den højere Hedeegn; den ligner fuldkommen de almindelige Hede-Skovmoser, hvorom man nu ikke længere finder nogen Skovvegetation; den er temmelig smal og er rig paa Træer: El, Birk (der udgjøre Flertallet, saavidt Forholdet kan undersøges i den blottede Deel af Mosen) og Egetræer; disse sidste af en ikke ringe Størrelse. Da intetsteds var gravet tilbunds, lader sig intet sige med Vished om Fyrretræernes Forekomst. En Deel Birk laae fra Landingen eller Randen indad i Mosen; ellers saa jeg ikke Træerne at ligge i nogen almindelig Retning. Mosen er meget dyb, men ikke i dens hele Dybde lige god eller ensdannet sammensat. Den øverste Skorpe, som gaaer 2—3 Qvarter dybt, er en ubrugbar løs Fustørv, der enten kastes til Side eller nedkastes i de forladte Tørv- grave; under denne kommer en sort og god Tørvmasse, som giver en fortrinlig Tørvkul, og som idetmindste er 2 Alne dyb, men desværre er allerede saa at sige bortskaaret. 1. Boring. For nøjere at undersøge den oprindelige Tørvmængde, boredes i den nordlige Side af Mosen, tæt ved Randen, ligeoverfor det nærliggende »Slemhuus«, paa et lille Stykke, hvor endnu den naturlige Overflade var tilstæde. Den hele Dybde var her kun . )) Qvarteer fra Overfladen begyndte de ovenfor tydelige Plantelevninger at forsvinde, og Tørvmassen forblev god lige til de nederste 11/9—2 Tommer, der vare svampede og bestod af lange traaddannede Sphagnumstængler. Over Mosen førte en Tørvvej til fælleds Afbenyttelse for alle Lodseierne; denne laae tildeels i den naturlige Overflade af Mosen, og var flere Fod over den Flade, til hvilken man havde bortskaaret Tørvmassen; her saae man altsaa, hvor høit Mosejorden op- rindeligen havde gaaet. Paa en blottet Tørvvæg af over Zde Alnes Høide laae under den øverste fusede Masse (der her var lidt forskjellig fra den ovenanførte ved Randen) en meget god Tørvemasse, der var over 3 Qvarteer tyk og ligesom spækket med Birke- træer, og desuden fandtes en endnu bedre sortbrun Tørvmasse, som i sit Brud viste sig at være en Blanding af Sump- og Skovtørv. 2den Boring foretoges omtrent midt i Mosen fra den Flade, hvortil Mosen var bort- gravet, og hvorover der paa dette Punkt havde ligget 4 Fod eller 2 Alne god Tørvmasse; desuagtet kunde man endnu grave gode Tørv indtil en Dybde af 2?) under denne Flade. Forhen er der vel gravet mindre hensigtmæssigen, man kunde sige uordenligen; — men da man nu bortskjærer hele Lag af Mosen paa een Gang, idet man begynder fra Midten og graver ud til alleSider, saa gaaer der kun lidt afTørvmassen tilspilde. — Eengang har — man borttaget et Lag over hele Mosen, og anden Gang er man allerede gaaet halvt over "den; paa enkelte Punkter er der begyndt paa en 3die Overgang; man maa derfor ifølge — Bøoringerne, Mosens Tilstand og Massens Beskaffenhed antage, at ?/, af den oprindelige Brændselsmængde er borttaget. Underlaget er Hedegrus med mange Smaasteen og der- iblandt hyppigen Flintstykker. 1) I Manuskriptet mangler Tallene. Efter Dagbogen skal der staa 2 Alen. Udg. 7) I Manuskriptet mangler Tallet. Udg. É 34 Mindeskrift for J. Sreensrrur. III. — Tørvene, de øverste undtagne, som kaldes Huusholdningstørv, benyttes til Tørvkul, der virkeligen ere meget gode; de graves derfor meget lange og smale, 13”—14” lange og 234” i Fiirkant. Et Læs Tørv regnes til 40 Snese, men man sælger dem sjælden uden som Kul; man faaer fra 2 indtil 21, Tønde Tørvkul af et Læs. — Naturligst bliver det nu at tage de øvrige »Kulmoser« i Vendsyssel, da de foruden i Sammensætning og Bygning staae meget nær ved foregaaende Mose, tillige benyttes til samme Øiemed. Det er især Sognene Torslev og Jerslev, som ere rige paa Moser af denne Natur. Sortemose ligger i Torslev Sogn, er meget lille, kun omtr. 10 Td. Land; den har været aldeles be- klædt med Høimosevegetation, hvoraf den har faaet sit Navn, der hyppigen bliver an- vendt som et Klassenavn, ligesom »Lyngmoser«. Birketræer finder man i hele Massen, saa at sige; Fyrretræerne, der her benævnes Tyrrepinde c: tjæreholdige Pinde, findes hyppigt ved Randen og staae alle paa Roden; enkelte findes ogsaa midt i Mosen; Stam- merne og Rødderne er vredne i alle Retninger og kun faae af dem naae en Størrelse af et Qvarteers Gjennemsnit; da de ere saa smaae, seer man dem ogsaa mange Gange staae meget tæt sammen; Høiden har neppe overgaaet faae Fod. Hele Mosen var paa lidet nær opskaaren; kun ”/, af den antog jeg endnu. at være tilbage; ved den ene Side stod nemlig endnu en uopskaaret Tørvbrink; Massen var her dyb; deraf bortkastedes de 3 øverste Tørv, og 7de og 8de Tørv var endnu svampet. Birkestammer gjennemkrydsede Massen. Paa enkelte Punkter laae endnu et Par tynde Tørv over Underlaget, der deels var almindelig Hedegrus, deels var en leragtig Masse, lig den omtrent, som findes aller- nederst i de sjællandske Skovmoser ved Rudersdal etc. De tvende endnu hist og her til- bageværende tynde Tørv vare af den ægte sorte Hedetørvmasse, som allene er dannet af de fine Blade af Græs- og Halvgræsarter i den Tid da Mosesiven (Limnochloa cae- spitosa) var aldeles fremherskende; man seer endnu mange af denne Plantes Blade og bladdannede Stængler at gaae i en næsten lodret Stilling igjennem Massen, hvilket paa … mange Punkter giver Tørven Udseende af at være straalet eller traadet i Bruddet, medens det paa andre Punkter gjør den pibet. I hele den udgravede Mose finder man en Mængde lyngklædte tuedannede Smaahøie, som man ikke ret godt kan antage for at have ligget oprindeligen der førend Mosens Dannelse; de synes snarere at være Levninger af Mel- lembænke og Afrydninger, hvilke samme ere overføgne med Sand og Tørvesmuler. Langmose. Denne Mose ligger lige S. for foregaaende, med hvis øverste Lag den synes at have en stor Overeenstemmelse; maaskee har den ogsaa en tilsvarende Beskaffenhed i Dybden, JAPETUS STEENSTRUP : Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 35 — men derom tillod Behandlingsmaaden mig ikke at erholde nogen Vished. Dybden var ifølge Boringer 4 Alne 2 Qvarteer i Midten af Mosen, nærmere Randen derimod kun 3 Alne. Det øverste Lag, som gaar 1 Alen dybt, er en meget fuset Sphagnumtørv hvor- under ligger en temmelig god og sort Tørv. Mere end een Trediedeel af Overfladen er allerede bortskaaren, dog kan man regne at midt i Mosen sidder endnu den halve Deel af den oprindelige Brændselsmængde. Mosen hører deels til Skjæve, deels til de udenfor dette Sogn liggende Gaarde: Dybvad, Kjølskegaard og Hjermitsløvgaard?) m. fl. Tørven blev ikke anvendt til Kul. Sømose hører kun den ene lille Gaard, Sø, til, og burde derfor heller ikke være stærkt medtaget, hvilket den dog er, naar man ikke tager dens betydelige Dybde i Betragtning. Den deles ved en »Rim« eller en højere Ryg i Bunden i tvende Halvdele, hvoraf den, der laae Gaarden nærmest, var omtrent 4 Alne dyb, medens Dybden i den anden Halvdeel fandtes at være over 81, Alen. Tørvmassen der var af den ikke just faste Hedemosetørv, gav grove og løse Kul, af hvilke man kunde faae 4 Td. af eet Læs Tørv. De i Mosen fundne Fyrretræer vare temmelig store og næsten alle knækkede. Daarebakmose. Af samme Hedemosenatur, som foregaaende og ligeledes med en Mængde Fyrre- træer. Massen gav fastere og bedre Tørv og disse igjen bedre Kul, som forholdt sig til dem fra Sømosen som 2 : 1., da man i Smedierne regner 1 Td. af de første — 2 Skjepper Steenkul og 1 Td. af de sidste = 1 Skjeppe Steenkul. En Tørvestak tager 1%% Læs Tørv og deraf brændes 6 Tdr. Kul, hvoraf hver kommer paa 24 8, naar de sælges, altsaa ialt 9% for Kullene af 1%, Læs Tørv. En saadan Stak (paa 1% Læs) var 20 Qvarteer lang, 834 Qvarteer høi; ved Foden 1% Qvarteer bred og ved Toppen 1 Tørvlængde (omtrent 9 Tommer) bred. Jerslev Kulmoser. Mange, men i de fleste Tilfælde meget smaae, Hedeskovmoser ligge i Jerslev Sogn; de ere alle af en betydelig Dybde, der hos mange gaae indtil 6—7 Alne; desuagtet er der en Mængde, hvori der ikke længere kan graves nogen Tørv; i enkelte kan man træffe ag 1/, eller %, af Massen tilbage; i andre derimod finder man endnu 3 til 4 Alne overordentlig god Tørvmasse paa Bunden af de allerede forladte Moser. E Der graves desværre meget uordenligen, saa at over en Fjerdedeel af den Masse, som bortskjæres, bliverubenyttet; en stor Deel deraf nedkastes sædvanligen i Tørvegravene, 1) Rettet efter Dagbogen. Udg. 5" 36 Mindeskrift for J. Sreænsrtrur. III. men udjevnes ikke, som det burde, for senere bedre at kunne sammenæltes med den øvrige Masse. En anden Fjerdedeel staar tildeels i Mellembænkene. Spredepladser (Læggepladser) mangle aldeles; for at forskaffe sig nogenlunde beqvemme Pladser hertil pleie Beboerne at afskrælle det øverste med stor og tæt Lyng bevoxede Lag, hvilket nedkastes i de allerfleste Tørvgruber. Æltning kendes ikke, skjøndt den vilde være af megen Nytte; for at spare den Tid som det tager at afstikke de enkelte Tørv baade efter Længden og Bredden, afstikkes de blot i den sidste Retning og Spaden, hvormed Tørven oplægges, er forsynet med en opstaa- ende Vinge, der selv afskjærer Tørven efter Længden. Tørvene vare af en eiendommelig Form, som jeg allene fandt i Omegnens Hede- skovmoser; med en Længde af 10” havde 3” og 21%” i Fiirkant (i Bredde og Tykkelse). Den ene af disse Moser havde formedelst det større Antal Trælevninger, som der fandtes, faaet Navn af Pindemose. : Hvad der giver de jydske Hedemoser saa megen Overenstemmelse med hinanden er, foruden den meer eller mindre fremherskende Skovmosekarakteer, især den vigtige Rolle, som Mosesiven, Limnochloa, har spillet paa mangfoldige Punkter, hvorfor denne Plante meget har betinget Tørvmassens Godhed. Jeg, vil nu anføre nogle lignende Moser fra en anden Kant af Landet. Store ÅArdenmose. I Nærheden af store Arden, S. Liimfjorden i Hindsted Herred, Viborg Stift, ligger mange smaae Moser, saa Byen har meer end Tørvskjær nok, som det synes; imidlertid - kan Tørven i den Mose, som laae nærmest ved Byen, ikke siges at være god, da den var yderst svampet i dens øverste Halvpart, først længere nede frembød sig 2—3 ret gode Tørv af en sortbrun Farve, og paa Bunden laa atter en løs (lys og bladet) Tørvmasse, over 2 Tørv tyk, og denne var ikke engang saa god at brænde som den øverste. Sjeldent har man gravet 12 almindelige Tørv dybt uden at naae Bunden, som var Sand. Mosen er ved Tørvskjæringen bleven skrækkeligen forhutlet og er nu forladt; en lille Søe med … en Aalekiste laae ved den eller i den ene Ende af den og maaskee var der i Anledning af dette Fiskerie en eller anden Dæmning, som stemmede Vandet saaledes ind i Mosen at man neppe kunne komme ind i den for at undersøge den end sige grave Tørv i den. Rold. Til denne By var det største Tørvskjær i en Mose, som kaldtes Taaremose, og som laae inde i Skoven; ialm. graves kun 10 Tørv dybt, men man forsikrede mig at man påa sine Steder ikke naaede Bunden med 24 Tørv. JAPETUS STEENSTRUP : Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 37 Nørlunds Sortemose fortjener her fornemligen at mærkes formedelst dens Dybde; det er denne Mose, som i de sidste Aaringer forsyner det paa Nørlund oprettede Glasværk med Brændsel, istedet for at man før allene dertil har taget Brænde af Skoven; Værkets aarlige Forbrug af Tørv er 2400 Cubikfavn; iaar var imidlertid kun % af »Aargangen« skaaret formedelst Mangel paa Arbejdere, hvilke under Tørvskjæringen fik 24 / til 2% om Dagen. Massen var en særdeles god Sphagnumtørv, der ogsaa blev bortskaaret meget regelmæssigen. Be- styreren af Glasværket Hr. Ginnerup havde fundet en Flintpiilspids i Tørven, paa et Punkt som jeg maalte og fandt nøjagtigen at være 3 Alne under Overfladen i den allerbedste Masse, der endnu vedblev at fortsætte sig nedad i en Dybde af 7—8 Alne; derunder (ifølge Hr. G.s Boring og Beretning) og da er det den "dybeste Mose jeg har seet. Smaamoser i Sydthy. Til Skovmoserne høre endnu de temmelig dybe Moser, som findes i den sydlige Deel af Thisted Amt, og som levere den gode Tørv, hvormed Thisted, Egnens Købstad, fortriinsvis forsynes; de ere sjelden ret store, begrændsede paa de fleste Steder af Bakker eller høje Skrænter; naar de ligger paa jevnere Hedestrækninger, ere de oftest ovale, men ligger de i bakkede Egne snoe de sig gjerne ind imellem Bakkerne, eller omkring dem. Underlaget fandt jeg stedse at være Hedegrus. Træer saa jeg i de fleste; f. Ex. i Sjørring Bundkjær ikke faae Egetræer; ligesaa fandt jeg den samme Træart i smaae Moser ved Hæstrup, og der stod de ialmindelighed paa Roden. Borremose. Denne Mose som i Skikkelse er næsten retvinklet, ligger paa Thyholm; den er om- givet af meget høie, temmelig bratte lyngklædte Bakker, og gjennemstrømmes af en Aae, som løber omtrent midt i den. Tørvmassen er omtrent 3 Alne dyb, sort, men stærk overfløjet, naar den er tør, med en hvid Masse, som endogsaa er krystallinsk, og i en ikke ringe Skorpe bedækker Vægene af Tørvgravene, hvor den imidlertid oftest er overdraget med tynd brunlig Hinde. I største Mængde udblomstrer dette Stof (Gips) paa den op- advendte Side af de spredte Tørv og paa den østlige og sydlige Side af Tørvskruerne, hvorpaa disse ere ganske hvide. I Tørvmassen var El og Birk meget hyppige, og Egen var ikke sjelden; i Ellebarken sad ofte Gipsen udkrystaliseret i meget smukke naale- dannede Krystaller. I den vestlige Side af den sydlige Deel af Mosen gik Tørven og Sandet, som laae oven over, bølgende ind i hinanden, hvilket Phenomen kun kan være frembragt ved Ned- skylling fra den dominerende Bakke, som laae lige over den og ved Siden af den [se Fig.]. 38 Mindeskrift for J. STEENsTRur. III, NB. Nogle Metalringe (Arm- og Halsringe), der for 4 Aar siden var fundne i denne Mose, vakte Forhaabninger for mig om at kunne her erholde et godt historisk Bidrag til Tørvmassens Ælde, men desværre ikke saa nøjagtigen kunde jeg faae Findepletten angivet, som jeg ønskede det. Efter Finderens egetUdsigendeogUdvisende laae de »3 Greblag« nede i Massen, og denne var paa dette Punkt en overmaade blød, af Flæg, Blade og Rødder gjennem- skudt Tørv, der her altsaa har mest Karakter af Sumptørv, som overalt langs med Aaen. Da Mosen endnu var overmaade vaad og da det gik i Folkemunde at det hele krummede Mosedrag havde været dækket af Vand (og sandsynligen i tidligere Tider været en Viig af Fjorden), er det rimeligt ikke allene, at Ringene ere tabte eller paa anden Maade komne i Mosen, medens Vandbedækningen endnu var der, men ogsaa at de ved deres egen betydelige Vægt ere sunkne noget dybere i den bløde omgivende Masse, end de op- rindeligen ved Tabet eller Faldet havde været. Tørven æltes med Greb og Skovl og sælges for 20 cour. Læsset. Jegeby Mose ligger ligeledes paa Thyholm, og gaaer lodret paa Stranden ind i Landet, deri fandtes mangfoldige Egetræer (hvoraf formodenligen Byen har sit Navn) der alle laa udad i Mosen fra begge Sider. Den var ligesaa uordenligen taget under Spaden, som den var daarligen (udtørret) udgrøftet. Strandmosen. Dette Navn giver jeg til en Mose, som laae tæt ved Hindsels paa Thyholm, i det flade Belte mellem Fjorden og Strandbakkerne, og som var dækket af 5 Qvarteer Sand og Gruus, hvilket Fjorden i en fjern Tid har opkastet nedenfor de høie Bakker, og hvilket den nu atter arbeider paa at borttage, saa den altsaa efterhaanden vil blotte den unden- liggende Tørv. Tørvmassen giver en ret god Tørv, men var kun 1%,7—2 Greblag dyb; den blev. optaget, ligesom Martørven, ved Sandets Bortgravning i smaa 4-kantede Pytter; saa ubetydeligt Tørvelaget var, udgravedes dog deraf, den Dag jeg var der, et meget stort og rankt Fyrretræe af 1%,Fods Diameter. Harpixet deri var forvandlet. til Mosetælle. | Samme Dag fik jeg Underretning om at lignende store gode Fyrretræer findes paa den modsatte Side af Liimfjorden, saa snart. man kommer over den, navnligen i Har- syssel imellem Piil i Ørgaards Mose og ved Kjersgaard-Mølle (auctore Kjer). JAPETUS STEENSTRUP: Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 39 Hedemoser mellem Randers og Viborg. Paa den grusede lyngklædte Høiryg af Landet findes hyppigen de meget smaae, men i Almindelighed gode Hedemoser; de indeslutte meget almindeligen en Mængde Fyrretræer, som her bestandigen nævnes »Gran«, og som efter Beboernes Udsigende ikke findes i Selskab med Egetræer uden paa nogle enkelte Steder, saaledes i det mind- steiSaxmosen inde i Skoven ved Løvskalle, og iTyre- og Bymosen fandt jeg dem staaende paa Roden med afknækkede Stammer. I det store Mosedrag, som gaaer langs med de Egnen gjennemskjærende Nørre- og Skjern Aaer forsikkrede man mig at intet Træe var fundet. Klostergaards-mose i Vest Thy. Denne lille Mose danner en Overgang fra de gyngende Sphagnummoser til Kjær- eller Sumpmoserne. Den nederste Tørv var nemlig en god og sort Sumptørv; en brunere Tørvmasse laae over den; Hængesækken var paa de naturlige, ikke-tilgroede (c: ikke udgravede) Steder omtrent 1 Alen dyb, og viste tydeligen paa de vaadere, af Vand næsten dækkede, Punkter Plantefølgen fra Sphagnum til Oxycoccos, og paa de tørrere Punkter de hinanden afløsende Planter fra Hypericum cordifolium indtil Erica tetralix. Paa de udgravede Steder, der ikke vare ret dybe, fordi man i Regelen kun grov den løsere og slettere Tørv oven af, voxte en spæd Chara og en Equisetum. Her synes altsaa nær- mest en Kjærmose at ville have dannet sig efter Sphagnummassens eller Hængesækkens Bortskjæring. Vedum Mose. Tilhører Vedum By, Porsgaardene og Visborggaard; den er temmelig stor og dyb, men slet behandlet, dog er der sørget lidt bedre for Vandafledningen i de senere Aar. Ialmindelighed graves 8 å 12 Tørv dybt, hvilket udgjør 4—5 Qvarteer, og til denne Dybde har man bortgravet over Halvparten, 2/, omtrent, af hele Mosens Overflade i Form af Pytter, som ligger uregelmæssigen mellem hinanden; derved er der lagt store Hindringer for Tørvens Spredning og Tørring. Selv i Vestsiden, som er den lavere Deel af Mosen, og meget nær ved Landevejen, gaaer Tørvmosen endnu 5 Qvarteer dybere. Efter en Tørvgravers bestemte Erklæring ligger herunder et hvidblaat Leerlag, meget fedtet at føle paa, hvilket uden al Tvivl er en Ferskvandskalk. Længere ude i Mosen er Tørven dobbelt saa dyb og endnu bedre; Tørven graves i et meget stort Format, sæd- vanlig 314”, 8”, 10/7,” = 294 Kubik”. Et Læs Tørv skattes = 4 $, naar det er af den —…… bedste Part, og saa meget som et Par Heste kan trække, lig 5%. Den bedre Tørv an- gives at hvile paa et Sandlag. Nogle af de udgravede Steder begyndte at voxe til igjen, men man lod vel være at tænke paa at grave Tørv der saa snart igjen. Med Hensyn til de Planter som hertil 40 Mindeskrift for J. SrEeensrrur. III. vare mest bidragende, bemærkede jeg at paa de mindre lave Steder først forekom en Conferva og senere mellem denne enkelte Chara; hvor Vandet derimod stod lavere, var der en Myriophyllum. Senere fulgtes de begge af Hydrocharis morsus ranae og Lemma trisulca, ja enkelte Steder af en Pot. natans. Mellemstadiet i Vegetationen indtog Equisetum fluviatile og en Sphagnum. Slutningen (5: saavidt som Tilvæxten var kommen i denne Mose) dannede Comarum palustre, Eriophorum angustifolium og E. vaginatum. Mosedrag ved Skjernaa. Overalt langs med den store Gudenaa og dens Biaaer Nørre- eller Skjernaae findes en bredere eller smallere Strækning af Tørvmose, hvilket i den lavere Deel af Draget, hvori det ligger, nemlig nær Randers By og dens Omgivelser, kun benyttes til Eierens Forbrug, medens den høiere oppe leverer en betydelig Mængde Tørv tilsalg, idet de paa Kaage nedbringes ad Aaen til Randers. I den hele Strækning, jeg bereiste, nemlig fra Randers til V. Velling og derfra til Aalum og Løvskalle, blev der gravet meget uregel- mæssigen, og saavidt jeg kunne indhente Oplysninger længere oppe fra, var det samme ogsaa Tilfældet der; der gravedes nemlig i meget smaa Pytter, og selv ,naar disse vare større, kun til en meget ubetydelig Dybde, saa at neppe den øvre løsere og mindre gode Mose blev gjennemskaaret og benyttet, medens den bedre Deel blev tilbage. Faa Steder kjendte man noget til Tørvmosens Mægtighed, men overalt var 10 Tørv den største, og 7 Tørv den almindelige Dybde, hvortil man gik. Den øverste og næststørste Tørv, som endnu dannede Engskorpe, bleve lagte tilside, for at nedlægges i Graven, naar År- beiderne forlod den, saaledes at de vegeterende Planter vendte opad og dannede et Græs- tæppe. Dette skete i den Tanke derved at befordre Eftervæxten. Thi baade her og i Omegnen var det en almindelig Mening, at Tørvmassen dannede sig meget let, og at en 10 til 20 Aar var tilstrækkelige for at lade en ny Tørvemasse opvoxe og graves paa Steder, hvor man før havde gravet. Denne Mening delte selv Mænd, som var noget naturkyndige, og de mente, at have Erfaringen for sig. Hvad der var det Værste ved denne Mening, var, at Erfaringen skulde have stadfæstet, at den ved anden Gravning paa samme Sted forskaffede Tørv skulle være meget bedre end den ved den første. Med "Hensyn til en temmelig fast Engskorpes Dannelse i den Tid kan det have sin Rigtighed, især naar den hele Skorpe med Væxtbeklædning lægges uforstyrret ned i Graven, thi dette synes de sjelden at forglemme. Ved Undersøgelse paa flere Steder i forskjellige Moser, f. Ex. i den saakaldte Tyremose ved Terp og i Bymosen sammesteds, i en Mose ved Vasehuset nær Udkanten af Fussengeskov og flere Steder, overbeviste jeg mig om, at med denne Mening vare store Vildfarelser forbundne. Vel saae jeg undertiden f. Ex. ved Terp Bymose, der var af en god og dyb Natur, at der i de dybere Grave var en virkelig Opfyldning af (levende gyngende eller svømmende) Sphagnum og Potamo- JAPETUS STEENSTRUP: Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 41 geton, hvoraf der med Tiden kunde tænkes at danne sig ny Tørvemasse, men hvoraf der endnu ikke, skjøndt en lang Række af Aar var bortgaaet var dannet en tæt, ikke for- tørvet Væv. I disse Pytter eller i andre af en lignende Natur var det imidlertid ikke, at man paastod at Regenerationen var foregaaet; derimod paa de Steder, hvor der omtrent var gravet en 7—10 Tørv dybt og hvor Bunden atter var belagt med Soitørven!), troede man at Høslet kunde finde Sted inden 4 Aar (det jeg og saae udført, men kun til ringe Fordeel), og at et nyt Tørvskjær var muligt inden 10—20 Aar. Meningen om en slig hurtig Gjenvæxt støttedes paa den Omstændighed, at en saadan udgravet og paany belagt Tørvgrav, hvis Overflade laa altsaa 7—10 Tørv dybere end den angivne Moses eller Engs, efterhaanden Aar for Aar hævede sig op til denne; men hertil var netop en anden Aarsag ved Eftervæxten; thi tænker vi os netop det løsere Tørvedække bortskjæres omtrent lige til Niveau med den gjennemstrømmende Aa— en Dybde de formedelst Vandets Indstrømning kan naae til — og af netop i denne Dybde en sortere mindre sam- menhængende Masse begynder, saa vil let den Tanke indsnige sig, at for det første denne blødere og fugtigere Masse, befriet fra det borttagne, overliggende, 1% Alen mægtige Lag, nu hæver sig og fylder Graven, — Noget man meget let overbeviser sig om, ved i en større Grøftestrækning, som til forskjellige Tider var gravet, at sammenligne den Dybde, hvortil den oprindeligen var gravet, med den, hvori nu den nederste Flade af de nedlagde Græstørv befinder dig. Desuden var det Tilfældet i de store Grave, at Randene antoge en heldende Stilling indad imod Grøften, fordi de der vare mindre understøttede, og saaledes nærmede sig de 2 Niveauer mere til hinanden 9: deres Afstand blev mindre, og de syntes at ligge næsten i en Flade. Endelig har jeg oftere gjennemskjaaret en saa- dan, som det syntes, udfyldt Grav og fundet, at øverst ligger ganske rigtigt 1—2 Tørv løs, engskorpagtig Masse, men lige derunder en sort og overmaade god Tørvemasse, som jeg antager for at være skudt ivejret, og saaledes forklares det paa eengang ret godt, at man nu formedelst Vand kan paany komme til Tørv, og at denne Tørv kan være meget bedre end den bortgravede. Et andet Spørgsmaal bliver det stedse, hvorvidt der gjøres ret i at nedlægge den daarlige Engskorpe i Graven, for at befordre Græsvegetationen; thi for det første er det ofte Planter der voxe i Skorpen, som slet ikke finde sig i at voxe under 1 Alen Vand, eller saa omtrent, og for det andet er det til Foder meget daarlige Halvgræs Carex cae- spitosa etc. Kaastrup Nordkjær i Thy i Hillerslev Sogn, en stor Fladestrækning, som uden al Tvivl har hørt Fjordens Bund til for nogle Aartusinder siden. Planen hvorpaa den ligger er vel over 1 Kvadrat Miil, og Tørvemassen mere eller mindre udbredt paa den; først siden Udskiftningen er 1) Søi eller Søj. Dige- eller Soitørv (bruges i Thy) Vid. 8. Ordbog. Udg. 49 Mindeskrift for J. Sreensrrur. TII, den bleven behandlet som Skovtørvmose, da Vandet til den Tid kun tillod at benytte det som et Kjær. Midt i den ligger »den store Vold« hvorpaa Hillerslev Slot laa i Dron- ning Magrethes Tid — et endnu stærkere Bevis for, at denne Strækning i sin Tid har været seilbar, idetmindste gjennem Aaen. Det er en reen Sumptørvmasse, som udgraves i Pytter, der gaar omtrent 15 Tørv dybt, paa enkelte Steder endog 17—18 Tørv; Massen er ret god i den nederste Deel, foroven er den løsere; iøvrigt er det en »Soitørv«. Den bedste Tørvmasse forekommer Nord for Aaen. I den senere Tid spores nogen mindre Skjødesløshed og Ligegyldighed for at bortlede Vandet og for at give større Tørvepytter, dog er her endnu overmaade meget at gjøre. Ved at iagttage Pytterne i deres forskjellige Grader af Tilvoxning, fandt jeg føl- gende Stadier i Vegetationen. a. Chara og en smalbladet Potamogeton (Pot. obtusifolius). Potamogeton natans og Nymphaea alba, begge bedækkende Vandfladen. c. Carex acuta i tuedannende Grupper og Eriophorum angustifolium enkeltstaa- ende, men hyppige og til Slutning Arundo phragmites. d. Carex cæspitosa og Seirpus palustris med en derimellem indtrængende og til- sidst Dannelsen sluttende Menyanthes trifoliata og Pedicularis palustris. Med Hensyn til Fixeringen af disse Grader til et bestemt Tidsrum kan her tilføies, at Chara var endnu i en Grav, som var 20 Aar gammel, men at Arundo fandtes i samme Grav og for Øjet var fremherskende, endskjøndt de ikke stod tæt. Sphagnum var stærkt tilbagetrængt og fandtes kun paa enkelte Steder fornemmelig kun i saadanne Grave, hvori Nymphæa og Potamogeton vare. Jeg har fra Barns Been af kjendt en " dygtig Mand der i Sognet, Laurids Bidsgaard, som allerede var 60 Aar gammel og født det Aar, da Udskiftningen af denne Deel af Mosen fandt Sted; en Karl som tjente i hans Faders Gaard, skar Tørv i Mosen den Dag Manden blev født, blev hentet fra sit Arbejde, for at hente Gjordemoderen; da han kom tilbage var han lidt fortumlet, gjorde en Grøft tvert over et Skjel mellem 2 Lodder, og saaledes characteriserer sig denne Grøft evinde- ligen, som ligegammel med Udskiftningen, altsaa 60 Aar. Forudsat, at der var gravet . lige til Bunden første Gang, hvilket vi rigtignok ikke kunne antage, da vi vide, hvor meget Vandet maa have generet dem dengang frem for nu, saa var der i den Tid kommen en Masse = 4 Tørv høi, foruden Græstæppet, men det var en usammenhængende og blød Masse, og den øverste Tørv var ikke engang en god fast Fildtmasse; det Hele saa forneden ud til at være en sammenæltet Masse af Brokker af de ubrugelige Tørvstumper og af det tilbageblevne; paa Stedet antog jeg, at omtrent 1 Tørvs Tykkelse kunde skyldes den senere Vegetation, men det var en underlig løs Masse i Udseende, netop fordi Rød- derne af Rørerne vare fremherskende i den. Graven var nu næsten tilgroet og laa kun lidet under Omgivelserne. Randen hældede ned mod den, dens Vegetation var Smaarør, Ende KN RENE ESS LANE SEE SS SE AE JAPETUS STEENSTRUP: Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 43 Menyanthes trifoliata, med mange Scirpus palustris, som mest af alle hjælper til at danne Søoien [Soine?]; under Massen %% Fod Færskvandskalk og derunder igjen Strandsand med Card. ed. Skjærtørv betegnes her overalt vedSkudtørv, i Modsætning til Æltetørv, som til- beredes i det sydlige Thy. En Karl graver 2 Læs, naar han graver som Huusmand, eller han graver tilhalvs i de andre Mænds Lodder; men til Stadighed kan regnes 4 Læs af 4 Folk (1 Graver 1 Stikker, og 2 Udkjørere) og 70 Snese regnes paa hvert Læs: %, Deel af Arbejdet regnes paa at vende, reise og skrue Tørven. 14% 8 Ø vilde være Betaling for hver af de nødvendige 4 Folk i 1%, Dag til 4 Læs Tørvs Gravning. Resten bliver altsaa at regne for Tørvjorden og Enggræsset. Hundesøen ligger i det nordligste Sogn paa Mors og har i den østre og søndre Side en Mængde Ege- træer, hvoraf en Deel opfiskes. Vandet staaer saaledes over dem, at man paa de daar- lige Baade, som kunde haves ved Søen, ikke kunde iagttage deres Retning, selv om de vare mindre begravede i Dyndet. Vist er det at de kun laae ved Landingen og i flere Retninger (i Nørre Draaby Mose skulle de derimod alle ligge i N. V.). Nørrekjær paa Mors. "En Blanding af en Kjær- og Ellemose som støder mod Nord imod Hundesøen; den har i sin hele Masse en Mængde Ellelevninger og er saa dyb, at den tager en Karl til Axel- hulheden. Tørvene æltes her som paa de fleste Steder paa Mors, og Gravene ere gjerne lige og lange, saa at de kunne tjene til Vandledningskanaler tillige. Tørven er indvendig mørkebrun naar den er tørret, udvendig overdragen med et hvidt Flug. Man angiver at en Mand ælter 3 Læs om Dagen. KIv MSN NIKE Sane SE sas So ANSET OLES] Saras Meade s SE De Ge SEERNE, Ullerupmosen. Til Herregaarden Ullerup hører en stor Kjærmose, hvor hele Gaardens Forbrug graves i store, brede Bænke, som stedse bortskjæres i samme Side af en og samme store Grav. Mosen var a. Lag 1. b. graabrun 3, 4. c. fast Tørv 1. d. Sivtørv paa Bunden 1. Alle disse, den øverste og den nederste maaskee undtagne, vare ret gode; der fandtes ingen Træer i Mosen, Underlaget er deels Sand, deels Klæg. Da Mosen, idet hele taget, ligger 6" 44 Mindeskrift for J. STEENsTtrRuPr. III. temmeligt lavt, da hele den ikke tørvgravede Deel bærer rigelig Afgrøde og er vigtig til Høslet, er der i Grunden Mangel paa Spredeplads, og Godseieren bruger derfor at opkjøre den vaade Tørv paa Vogne og udsprede dem paa Markskrænten, hvorved und- gaaes en dobbelt Fare: den, i vaade Aaringer, at Tørven ikke bliver tør, og den, at man ikke méd Vogn kan komme til at hjemkjøre den, og desuden beholder Mosen uoptraadt af Hestene og Vognsporene. Bunden af de bortgravede Steder udjevnes omhyggeligen, og efter et Par Aars Forløb begynde at vise sig enkelte Græsplanter, og ret snart kan noget Hø samles derpaa. Fanderupmose i Sydthy. Her havde Eieren vist samme Omhu med Hensyn til Tørvmosens Besparelse og senere Behandling til Eng; da der uafbrudt var gaaet frem i den samme Retning i samme Grav, saa kunde man her efter en Række af 20 Aars Forløb let see de succes- sive Fremskridt i. Tilvoxningen, hvor dog de ældste Græsarter ei gav en tæt Skorpe. Visse- og Dal-Moser danne en stor Udstrækning, som tydeligen erkjendes for at være en Viig af Liimfjorden, som kun har haft et meget smalt Udløb igjennem den saakaldte Teglgaards-Aa, thi paa begge Sider af den, nærmest Byen Aalborg, ligge Blaaleer og Blaamergel med de sæd- vanlige Forsteninger af Saltvandsbløddyr. Da i nogen Distance fra Byen denne Viig er dybest, nærmest Østsidens bratte Kridtbanker, medens den er lavbundet og flad ved "de svagere sig tabende og afrundede Bakker af Kridt mod Vesten, som er kun ”/,, (maa- ske kun endog ”/;5) af denne oprindelig Viig fyldt med en Tørvemasse, som er skikket til at graves, men den største Deel er endog fra Eng gaaet over i Agerland (Raps etc.) Tørvmassen er påa mange Steder ret god, men kun i enkelte Lag; der graves alminde- ligen 12 Tørv dybt, paa enkelte Steder endogsaa 15, men af disse maa bortkastes den øverste (Soien) og desuden de tvende næstøverste, paa hvilke udblomstre det hvide "Støv; ogsaa ere disse hvide indvendigen, saa formodentlig nogle Konchylier dertil have "afgivet deres Kalk. Paa disse følge nu 2 å 3 gode, faste eller sortbrune Tørv, som hede overordentlig stærkt, og hvis Aske let kan blive schlakket. Det øvrige underliggende er Svamp- eller Sivtørv (af Flæg, Rør og Eqvisetum). Fra denne Mose sælges en stor Deel Tørv til Byen og tvende Kalkbrænderier, ved Scheelsminde og ved Visse, forsynes derfra. Hr. Hansen bruger ei meer end 30000 Tørv til at brænde 150 Tdr. Kalk. For et Læs gode Tørv og udsøgte gives 5 $, for et Læs af den almindelige 4%. Da Hr. Hansen kjøbte, maatte han give 1 Rdl. for 1000 Tørv eller 50 Snese. | JAPETUS STEENSTRUP: Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 45 Hvad Tilvæxten angaaer, da bruger man den her som Eng, og befordrer den ved at nedlægge de 4 øverste Tørv, og jevner det med temmelig Omhyggelighed. De gaae i meget lange Strimler eller Grave, hvor da Tilvoxningens Grad lettere sees. Efter Bort- gravningen voxer i dte Aar Typha latifolia, enkelte Sparganium ramosum, ikke faa Equi- ” setum palustre og Mannagræsset, i betydelig Mængde, slutter Rækken i dette Studium. Juncus acutifloris indfandt sig derpaa og blev fremherskende, og derimellem Aira cae- spitosa. Senere fra (10 Aar og over) var det tættere, og til Høslet ret gode, Græstæppe Aira caespitosa, Eriophorum angustifolium, Carex flava og Pedicularis palustris. Originalen til ovenstaaende »Indberetning« er nu afleveret til Rigsarkivet. Udg. IV JAPETUS STEENSTRUPS REJSER OG UNDERSØGELSER PAA ISLAND I AARENE 1839—1840 AF TH. THORODDSEN TT Vinteren 1838—1839 fik den danske Regering nogle Andragendér fra engelske Handelshuse om kongelig Tilladelse til »frit og med Udelukkelse af alle andre Staters Undersaatter at maatte overalt paa Island eftersøge og tilvirke Svovl, Kul, Nafta og Saltpeter«"). Professor FORCHHAMMER hvis Betænkning blev indhentet af Rentekam- meret yttrede, at det var ønskeligt, at de Rigdomme af Svovl, som Island indeholder, maatte blive benyttede paa bedre Maade og i en større Udstrækning end hidtil, men " han tilraadede ikke et sligt exclusivt Privilegium som det ansøgte, der endog udeluk- kede Kongens egne Undersaatter. Saltpeter og Nafta var ikke hidtil fundne paa Island og Kul ikke under gunstige Forhold, hvorfor han ikke kunde give Betænkning paa disse Punkter, iøvrigt var Landet endnu saa lidet undersøgt, saa at man ikke vidste, om der fandtes værdifulde Mineralier deroppe. Rentekammeret fandt derfor, at førend man indlod sig paa denne Sag, maatte man have Forholdene undersøgte af et Par kyndige Mænd, og til at foretage Undersøgelserne foresloges Cand. polyt. J. C. ScHyrxe, der havde været i Grønland 1838 for at undersøge derværende Kullejer, og Cand. JArE- TUS STEENSTRUP, som 1837 havde undersøgt Tørvemoser i det nordøstlige Jylland ?). Ved kongelig Resolution af 14. Mai 1839 blev det derfor paalagt disse to unge Viden- skabsmænd at rejse til Island »for i dette og næste Aar at undersøge, dels Beskaflen- heden af derværende Svovlminer, dels om der sammesteds findes Kul, Saltpeter og Nafta, saavel som for at gjøre sig bekjendt med Islands øvrige physiske Beskaffenhed med fortrinlig Hensyn til Naturprodukternes oekonomiske Anvendelighed«. Professor Forchhammer udarbejdede en udførlig Instruks dat. d. 17. Maj 1839, hvori der fandtes en lang Redegørelse for Undersøgelsernes Maal og Med til Oplysning af Islands Natur- forhold, men da Hensigten med Rejsen hovedsagelig var af teknisk-økonomisk Art, Cell ED SKA Nis Se SEND Ka Re MER Sen EEN RENE SE er MT RTR ENN tr TEE. Sø 1) Ved Udarbejdelsen af denne lille Afhandling har jeg benyttet de Rentekammerbreve, In- strukser og Beretninger, der findes trykte i Lovsamling for Island XI. og XII, Bind, endvidere for- skjellige Optegnelser af Jonas HarLcnimsson og Breve til ham fra Japetus Steenstrup i det islandske literære Selskabs Arkiv i Reykjavik. Desuden har Professor Dr. Jonannes Srgensrnur vist mig den Velvilje at tillade mig at gjennemse og benytte hans Faders Breve og Optegnelser vedrørende Islandsrejsen. ?) Lovsamling for Island, XI, 8. 351, 365—866. 17 4 Mindeskrift for J. SrEgEensrtrur. IV. »skulde de fortrinsvis henvende deres Opmærksomhed paa Svovlminer, Brunkul, Tørv, Puzzolane, Alunsten, Borsyre, Kobbermalme og Jernmalme«!). Undersøgelsesrejser i et saa stort og uvejsomt Land som Island ere endnu vanske- lige og forbundne med betydelige Strabadser og ikke mindre dengang. Forbindelsen mellem Danmark og Island var dengang meget vanskelig, regelmæssig Post var der kun et Par Gange om Aaret, og den nemmeste Vej for en Postpakke mellem to Kyst- byer paa Island laa som oftest over København. Det trak ud med Regeringens Afgø- relse, saa at Ekspeditionen ikke kunde komme hurtig nok afsted og maatte forsømme direkte Skibslejlighed fra København til Island; derved gik omtrent en Tredjedel af " Ekspeditionens Tid tilspilde, og de to Videnskabsmænd vare nødte til at rejse over Norge, hvorfra tilfældigvis et Skib fra Arendal skulde op til Island. Den 7. Juni 1839 rejste Steenstrup og Schythe fra København til Gøteborg, derfra til Frederiksværn og ankom d. 10. til Arendal, hvor de maatte vente 17 Dage; Steen- strup benyttede Tiden til at gøre naturhistoriske Iagttagelser, bese et nærliggende Jernværk o. s. v. Tilsidst kunde de stikke i Søen d. 28. Juni, men paa Grund af Mod- vind og svær Sø maatte de efter 4 Dage atter vende om og løbe ind i Lodshavn ved ., Lindesnæs, hvorfra de saa endelig kunde begynde den egentlige Rejse d. 5. Juli, og det tog dem 3 Uger og 3 Dage at naa over Havet til Reykjavik. Hele Rejsen fra Køben- havn tog næsten to Maaneder. Steenstrup havde glædet sig til at iagttage og under- søge Sødyr undervejs, men derom kunde der ikke være Tale. Dækket paa den lille Skude var aldeles opfyldt af Trælast og Skrammel, og nedenunder havde de rejsende ingen anden Plads end de Køjer de laa i; her maatte de tilbringe Dag og Nat i 4 Uger, ofte søsyge og elendige, uden alle Bekvemmeligheder og med norsk Skibskost! Det var derfor intet Under, at de, som Steenstrup udtrykker sig »med en usigelig Glæde betraadte Islands Kyst d. 27. Juli«. Det havde oprindelig været Meningen, at de den første Sommer skulde rejse til Nordlandet især for at undersøge de bekendte Svovllejer ved Myvatn, som tilhørte Regeringen. Den islandske Naturforsker og Digter Jonas Harrcerimsson (1807— 1845), en god Ven af Steenstrup, rejste dengang med Regerings-Stipendium paa Island og havde faaet Ordre til at afvente deres Ankomst paa Akureyri for senere at "være dem behjelpelig med deres Undersøgelser ved Myvatn. Paa Akureyri ventede han forgæves i 3 Uger, men da de rejsende ikke kom med det Skib, som efter den oprinde- lige Bestemmelse skulde føre dem til Nordlandet, rejste Hallgrimsson selv til Myvatn og Husavik og gjorde indgaaende Undersøgelser af Svovllejerne og Svovlkilderne og indhentede mange vigtige Oplysninger om Svovldriften og Svovlhandelen i ældre og nyere Tider. i Da nu Steenstrup og Schythe først den.27. Juli ankom til Reykjavik, paa den 1) Instruksen findes trykt i Lovsamling for Island XI, S. 366—373. TH. THORODDSEN: JAPETUS STEENSTRUPS Rejser paa Island 1839—1840. 5 modsatte Side af Landet, var det allerede saa sent paa Sommeren, at længere Under- søgelsesrejser ikke kunde foretages, og den paatænkte Rejse til Nordlandet maatte opgives. De gjorde dog i Augustmaaned flere Udflugter paa Sydlandet og ogsaa en temmelig lang Rejse til Skaftafellssyssel. Først undersøgtes Omegnen af Reykjavik, Lavastrømmene ved Havnefjord, den varme Kilde ved Laugarnes og de store Kilde- " grupper i Nærheden af Reykir i Ølfus. Derefter rejste de til Thingvellir, hvor Lava- spalter og Lavahuler undersøgtes, derefter over Lyngdalsheidi til Laugardalur og Geysir " og undersøgte de derværende varme Kilder, samt Kilderne i Biskupstungur. Den 17. August besteg de Hekla, fik Snefog paa Fjældet og kunde derfor lidet undersøge eller udrette"). Herfra rejste de d. 19. August til Breidibålsstadur i Fljétshlid, hvor Steenstrup traf den vidtberejste og begavede Provst Tomas Sæmundsson, hvem Steen- strup kalder »en driftig og lærd Mand, Kjender af Landets nye og gamle, gode og onde Sider og Fjende af gammel Slendrian«. Derfra gik saa Rejsen d. 23. og 24. August over den saakaldte Fjallabaksvej, mellem Torfajékull og Myrdalsjåkull til Ljotastadir i Skaftårtunga og derfra over Holt paa Sida til Fljétshverfi, og i Slutningen af Maaneden naaede de til Nupsstadur og Skeidarårsandur, som Steenstrup kalder sen lang og uinter- essant Sandstrækning«. Her fik de Lejlighed til at undersøge »Isfjældenes Indvirk- ning påa Landets Omdannelse«, som Steenstrup udtrykker sig, men i Skaftafellssyssel »mødte dem med Undtagelse af nogle foregivne Kulminer intet af teknisk Interessef. Dengang kendte man intet til glaciale Dannelser, Istid eller saadan noget, men alligevel opdagede Steenstrup med sit skarpe Blik straks Ligheden mellem Rullestensbakkerne i Jylland og Morænerne ved Skeidarårjåkull. Hvor han omtaler disse Morænerækker siger han saldrig har jeg set et troere Billede af vor Rullestensformations slangede Bakke- kjæder, blinde Dale og mamillaformede Høje«. Fra Nupstadur vendte de om d. 31. August og rejste over Sida til Medalland og Alftaver og Myrdalur, og besaa paa Vejen den nederste Del af Lavastrømmen fra 1783. Den 5. September rejste de fra Håfda- "brekka til Dyrhélar, hvorfra de næste Dag gjorde en Udflugt til Sélheimajåkull; herfra gik Rejsen videre til Holt ved Eyjafjéll, og Holtsmåli besteges d. 7. September ; derefter besøgtes Paradfsarhellir og andre Huler, samt Findestedet for Rosa pimpinellifolia ved Seljaland ; Steenstrup undersøgte en foregiven Kulmine, der viste sig at bestaa af Obsidian, og besaa de store Vandfald Skågafoss og Seljalandsfoss. Den 9. September rejste de fra Seljaland til Kollabær i Fljétshlid, derfra til As og naaede d. 11. Sep- tember til Handelspladsen Eyrarbakki, hvor de opholdt sig en Dag. Den 13. fortsattes Rejsen til Hjalli i Ølfus, d. 14. til Krisuvik, hvor de tilbragte nogle Dage med Under- søgelse af de derværende Svovllejer, Dyndpøle og Fumaroler. Vinteren 1839—40 tilbragte Steenstrup og Schythe i Reykjavik; det var dengang en lille By med omtrent 900 Indbyggere og var væsentlig beboet af Embedsmænd og 1) J.C. Scmyrng: »Hekla« i Fred. Frølunds Dansk Folkekalender for 1846. Kbhvn. 8. 103—107. 6 Mindeskrift for J. Sreensrrur. IV. danske Købmænd. Livet formede sig som i andre afsides liggende Smaabyer; man morede sig med at spille Kort, give Dilettantforestillinger og saa naturligvis med Smaa- intriger, Bysnak og lignende Tidsfordriv. Naar det kunde lade sig gøre, var Steen- strup altid paa Farten paa Videnskabens Vegne, undersøgte de varme Kilder i Nær- heden og var altid tilstede, naar Fiskerne kom i Land, for at se deres Fangst. En Morgen, d. 6. Marts 1840, aabnede han saaledes 94 Torsk for at undersøge deres Maveindhold ; han gjorde en Mængde Maalinger af Fiske og Fugle, iagttog Udviklingen og Omdan- nelsen af Krebsdyr, Meduser og Hydroider, og samlede ved Stranden, hvad han kunde af Sødyr, men Bundskrabning synes han ikke at have beskæftiget sig med ; endvidere " samlede han Lichener og Mosser, dissekerede Sødyr, tegnede og skrev o.s. v. Des- uden tog han Timer i Islandsk hos Assessor Th. Jonassen og gjorde meteorologiske Iagttagelser; i nogen Tid synes han at have aflæst Barometer og Thermometer hver Time. Steenstrup holdt sig dog ikke helt uden for det selskabelige Liv og kom af og til i Huset hos Stiftamtmand Bardenfleth og Apotheker Møller og ligeledes i Embeds- mændenes Klub. Den bekendte Kammerherre C. E. BARDENFLETH, senere Hofchef hos Kronprinds Frederik (d. VII.), var dengang Stiftamtmand paa Island (1837—40)1) og førte et meget selskabeligt Hus; her blev bl. a. spillet Dilettantkomedie om Vin- teren, og baade Steenstrup og Schythe spillede med. Direktionen for disse Forestil- linger bestod af Stiftamtmanden, Schythe og Steenstrup, og Steenstrup skriver til sin Forlovede (d. 4. November 1839): »Skjøndt jeg ikke trængte til at forkorte Tiden med Comoedier, er jeg dog ikke uvillig til at tage Del i dem, da saa mange Familjer have haft en god Tidskort allene ved at tale om dem og forberede sig til dem i de 3—4 Uger, "siden de blev paatænkte ; desuden er enhver Assistance nødvendig, forat det hele ikke skulde forstyrres, da alle, som have Evne til at tale et Par Ord uden Forknyttelse, maa med og ere med. Med min Reisefælle gaar det bravt, han er en ypperlig Skuespiller, som man kunde vente sig af hele hans udvortes«. Steenstrup spillede i Geert West- phaler Mutter Gunhild, og i Misforstaaelse paa Misforstaaelse. en Søofficer og Elsker, »en langt vanskeligere Opgave, som jeg naturligvis kun meget slet løser, hvorfor jeg ligesom begynder at troe, at jeg maa af Naturen være en ret aparte Elsker, thi jeg seer nok, at det ikke er mig muligt at komme ind i de Elskerfaconer, man ser paa Theatret i Kjøbenhavn og maaske ogsaa i det daglige Liv«. Kongens (Frederik d. VI.) Fådselsdag fejredes efter Skik og Brug d. 28. Januar 1840 af Embedsmændene i Reykjavik ved en større Festmiddag med Skaaler og Hur- ra'er som sædvanlig. Man vidste ikke deroppe, at Kongen allerede var afgaaet ved Døden d. 3. December 1839. Efterretningen derom naaede først til Island i April- 1) C. E. BARDENFLETH'S Livserindringer, udg. af Kommandør I. Bardenfleth. København 1890. 8vo. $.30—45, Tx. THORODDSEN: JAPETUS STEENSTRUPS Rejser paa Island 1839—1840. 7 maaned 1840 med et Skib, der kom til Havnefjord!). I samme Anledning var der efter Sædvane ogsaa en Skolefest paa Bessastadir, hvor Latinskolen dengang var; Steenstrup bivaanede denne Fest og undrede sig meget over Elevernes alvorlige Miner og Mangel paa Munterhed. Steenstrup og Schythe kunde ikke enes; de synes ogsaa at have været af en meget forskellig Karaktér. Steenstrup var ilter og kolerisk, stadig i Bevægelse og Aktivitet, opfyldt af en brændende Iver for Videnskaben. Schythe skal derimod have været indolent og magelig?), synes ikke at have følt sig forpligtet til at arbejde mere end højst nødvendig og har vel heller ikke haft den Iver og Interesse for rent videnskabe- lige Spørgsmaal, som Steenstrup havde. Schythe var dog en godt begavet og dygtig Mand og kunde, naar han vilde, frembringe Arbejder af Betydning; det viser hans Bog om Hekla, Rejseberetningen om Odådahraun, samt forskellige andre Arbejder. I sine Breve klager Steenstrup meget over, at han ikke kan faa Schythe til at bestille noget, han gik helt op i Bylivet i Reykjavik og kunde ikke engang formaas til at anstille fysiske og kemiske Forsøg med Luftarter fra Solfatarer og varme Kilder, hvad der dog var hans særlige Pligt, og hvortil han var udrustet. Det endte da ogsaa med, at de i Foraaret 1840 ansøgte Rentekammeret om, at de maatte skilles og næste Sommer " hver tage sin Del til Undersøgelse, og dette bifaldtes?); Schythe skulde rejse til Nord- og Østlandet for at undersøge Svovllejer og Svovlkilder, Steenstrup skulde berejse Vestlandet hovedsagelig for at undersøge Brunkul og Surtarbrand. I Begyndelsen af November 1839 kom Jonas Hallgrimsson til Reykjavik fra Nordlandet og tilbragte Vinteren her, men var næsten heleTiden syg. Henad Foraaret begyndte han dog at komme sig, og det blev bestemt, at han skulde rejse sammen med Steenstrup til Vestfjordene. I Sommeren 1840 rejste J. C. Schythe altsaa som bestemt til Nord- og Østlandet og havde til Følgemand Islænderen SiGurD GuNNArssoN (1812—1878), senere Præst og Althingsmand, der var særlig kendt med det indre Højland, da han i Sommeren 1839 havde været sammen med Bjørn Gunnlaugsson paa hans Rejse over Ørkenerne Nørd for Vatnajékull. Schythe foretog nu en lang og farefuld Rejse tværs over Ørkenen Odådahraun, men var saa uheldig at faa daarligt Vejr og Snestorme, saa at de tiltrods for udmærket Udrustning nær vare omkomne, mistede flere Heste") 0. s. v. Derefter rejste Schythe 1) C. E. Bardenfleth's Livserindringer S. 39. Efterretningen om Frederik d. VII, Død d. 15. November 1863 naaede heller ikke Reykjavik før d. 4. April 1864. ig 2?) Den islandske Forfatter Macnus Grimsson, som en kort Tid var sammen med Schythe …— ved Hekla 1846, skildrer ham som en beleven og omgængelig Mand, men omtaler ogsaa hans Mage- —… lighed. Schythe havde bl. a. ladet slæbe en Sofa ind i sit Telt, paa hvilken han tilbragte en hel Del af sin Tid. Sml. Landfrædissaga Islands IV, S. 89, Ek ”) Lovsamling for Island XII. 8. 24. 4) J. C. Scnyrne: En Fjældreise i Island i Sommeren 1840 (H. Krøyers Tidsskrift III. 1841, 8, 381—894). 8 Mindeskrift for J. SrEeensrrur. IV. fra Bru paa Joékeldal gennem Østlandets Fjordlandskaber fra Berufjord til Vopna- fjord, opholdt sig d. 20.—31. Juli paa Berufjord og d. 11.—13. August paa Vopnafjord ; derefter rejste han til Myvatn for at undersøge de derværende Svovllejer og vendte derpaa ad sædvanlig Vej tilbage til Reykjavik, hvor han ankom d. 13. September 1840. Om sin Rejse har Schythe ikke publiceret andet end sin førnævnte Beretning om »Fjældreisen«, samt en Afhandling om Kvælstof i varme Kilder paa Island"); han fandt, at de opstigende Luftblærer i to Kilder ved Laugarnes, hvis Temperatur af ham og Steenstrup maaltes at være henholdsvis 8815” C og 63%”, bestod af rent Kvælstof. JØRGEN CHRISTIAN SCHYTHE havde en ret æventyrlig Løbebane. Han var født d. 6. Februar 1814 i København, og hans Fader var Eylert Schythe, forhenværende Handelsassistent paa Julianehaab? ; han blev Student 1830 og polyteknisk Kandidat 1834, holdt derefter nogen Tid offentlige Foredrag om Naturvidenskab i forskellige danske Købstæder og var en kort Tid Lærer for Kronprinds Frederik (d. VII.). I Som- meren 1838 blev han sendt til Nord-Grønland for at undersøge Kullejer og gøre geog- nostiske Undersøgelser; paa denne Rejse gjorde han bl. a. Temperaturmaalinger i Atlanterhavet?). I Aarene 1839 og 1840 rejste han med Steenstrup paa Island, og 1842 undersøgte han for Landhusholdningsselskabet Jordbundsforholdene i Skander- borg Amt. I Foraaret 1846 fik Schythe Titel af Kammerassessor og rejste samme Sommer igen til Island for at undersøge Hekla efter dens da lige afsluttede store Udbrud. Om Hekla har Schythe udgivet en velskreven og udførlig Monografi, som endnu er Hovedværket om denne Vulkan). Derefter levede Schythe nogle Aar i København, især beskæftiget med literært og journalistisk Arbejde, indtil han i Maj 1850 forlod Danmark for at bosætte sig i Chili i Sydamerika. Her opholdt han sig i nogen Tid i Val- " paraiso og St. Jago, hvor han bl. a. offentliggjorde en Del Artikler om Undervisnings- væsen og oversatte sin Bog om Hekla paa Spansk. 1852 udnævntes han til Professor i Fysik og Naturvidenskab ved det literære Collegium i Concepcion, og 1853 til Guver- nør og Pladskommandant over Territoriet Magalhaes og boede i Punta Arenas ved Magellansundet; han gik af fra denne Post 1857, men blev genvalgt 1858 og beholdt den til 1865, da han tog sin Afsked. Han levede nu i St. Jago, indtil han 1870 valgtes . til Bestyrer af Filialen for Chiles Nationalbank i Chillan, men denne Stilling opgav han af Helbredshensyn 1874 og levede derefter i Valparaiso til sin Død, som indtraf d. 30. Januar 1877. 1) J. C. ScHYTHE: Udvikling af Quælluft i nogle varme Kilder paa Island (s. St. III. S. 329 —330). 2) Geografisk Tidsskrift I. S. 202. 3) J. C. ScHYTHE: Iagttagelser over Atlanterhavets Temperatur i Overfladen (Nyt Archiv for Søvæsen II. 1843, S. 87—99). 1) J. C. ScHyraE: Hekla og dens sidste Udbrud, den 2. September 1845. En Monografi. Kø- benhavn 1847. 8vo. (156 Sider med 8 Billeder og 2 Kort). Sml. Lovsamling for Island XIII, S. 564 —65, 676. "TH. THORODDSEN : JAPETUS STEENSTRUPS Rejser paa Island 1839—1840, 9 Steenstrup ledsagedes hele Sommeren 1840 af Jonas Hallgrimsson, som var ham til stor Nytte baade som Tolk og paa anden Maade. Hallgrimsson var som indfødt Islænder vel kendt med Rejsemaaden og havde desuden dengang allerede i to Sommere med offentlig Understøttelse gjort Undersøgelsesrejser paa Island. De drog afsted —… fra Reykjavik") med fuld Udrustning og 12 Heste d. 25. Juni til Krisuvik, hvor de " til den 2. Juli vare beskæftigede med Undersøgelse af Svovllejerne, hvorpaa de d. 3. O ---- Japetus Steenstrups Rejseruter paa Island 1839 og 1840. Juli rejste til Brennisteinsfjåll og over Fjældplateauerne ved Selvogur ned til Hjalli i Ølfus. Næste Dag drog de fra Hjalli til det nærliggende Reykir og anvendte den Dag og den næste til Undersøgelsen af de gamle Havstokke i Ølfus og de mange alkaliske — øg svovlsure Kilder i Omegnen, gjorde bl. a. en Udflugt til Ølkelduhåls og Hengill og ” naaede om Aftenen d. 6. til Ølfusvatn. Næste Dag undersøgtes Bredderne af Sog og de derværende Skalbanker, og d. 7. overnattede de rejsende i Hjålmholt i Fl6i. Derfra å) ) Rejseruten er sammensat efter Steenstrups Almanak og forskjellige Optegnelser i J. Hall- —… grimsson's Papirer i det isl. literære Selskabs Arkiv. Nogen udførlig Dagbog synes ingen af dem at … have ført. 10 Mindeskrift for J. STEENSsTRUPr?. IV. rejste de næste Dag til Geysir og saa d. 10. Juli til Thingvellir, hvor de opholdt sig to Dage for at vente paa nogen Bagage og Proviant o.s.v. fra Reykjavik, da Hoved- rejsen til Vestlandet nu skulde begynde. Paa Thingvellir maalte Steenstrup Højden af Almannagjås vestlige Væg med en Snor og fandt den 51 Alen og 8 Tommer og Hæld- ningen 80”, Om Eftermiddagen d. 12. Juli begyndte de Fjældrejsen til Borgarfjorden og opslog deres Telt i Vidirker. - Næste Dag rejste de Fyrir Ok til Reykholtsdalur og undersøgte næste Dag nogle af de talrige derværende hede Kilder. Derfra gik saa Rejsen til Hredavatn, hvor der blev gjort flere Dages Ophold til Undersøgelse af Om- egnens Brunkul og Surtarbrand, samt Liparitfjældet Baula. Her fandt Steenstrup " et Findested for Planteforsteninger i Nærheden af Hredavatn (rimeligvis i Thrimils- dalur) og senere et andet ved Langivatnsdalur; dette var meget vigtigt for Islands Geologi, da man tidligere kun kendte Planteforsteningerne ved Brjåmslækur påa Vestlandet, som opdagedes af E. Olafsson 1753. Den 19. Juli rejste Steenstrup til Hitardalur og derfra næste Dag til Langivatnsdalur, hvor Surtarbrandslagene i Bor- garhraunseggjar bleve undersøgte, og Indsamlinger af Planteforsteninger gjordes. Den 22. Juli rejste de til Raudimelur, hvor den bekjendte Kulsyrekilde undersøgtes, hvor- efter de drog til Breidibålsstadur paa Skågarstrånd og til Stykkishélmur og besaa det ejendommelige Liparitfjæld Dråpuhlidarfjall undervejs. Fra Stykkisholm fortsattes Rejsen søvejs til Stadarfell, medens Hestene sendtes over Land rundt Hvammsfjorden, hvorpaa Rejsen fortsattes ridende d. 30. Juli over Skard og Saurbær rundt Gilsfjord til Bardastrandarsyssel ; undervejs undersøgte de Brunkul og Surtarbrand i Gilsfjardar- muli og Skirdalsbrun. Rejsen gik derefter over Garpsdalur, Berufjord, Reykhélar, Hjallahåls og Vattarnes til Brjåmslækur, hvor de ankom d. 8. August. Paa Brjåms- -lækur opholdt de sig flere Dage for at samle Planteforsteninger i den bekendte Kløft, hvor E. Olafsson havde samlet. Fra Brjåmslækur rejste Steenstrup over Fossdalur og Otrardalur til Bildudalur, hvor de hvilede en Dag (d. 13. August). Herfra gjorde de saa en to Dages Udflugt til den bekendte Præstegaard Saudlauksdalur . ved Patreksfjorden, hvor E. Olafsson opholdt sig i Aarene 1760—1764 hos sin lærde Svoger Provst Bjørn Halldérsson; her havde Olafsson og Halldårsson i Forening gjort mange Forsøg med Træplantning?") og Havedyrkning, og her var det, at B. Halldårsson først indførte Kartoffeldyrkningen i Island i Aaret 1759. Fra Bildudalur drog de atter d. 16. August søvejs over Arnar- fjord til Rafnseyri, medens Hestene blev sendte rundt den lange, forgrenede Fjord, og næste Dag gjorde de en Udflugt til Tjaldnesdal. Fra Rafnseyri gik saa Rejsen atter d. 18. til Botn i Dyrafjord og d. 19. over den høje og vanskelige Fjældvej Glåma ned i 1) Steenstrup interesserede sig ogsaa for Træplantning paa Island, og paa hans Foranledning sendte Rentekammeret 1841 til Island: 100 Stk. Pilestiklinger, 200 Stk. Røn, 25 Stk. hvid Poppel, 25 Stk. Markløn og et Pund Birkefrø. Om disse Forsøg have ført til noget, vides ikke. Baade i det 18. og 19. Aarh. forsøgtes Træplantning mange Gange paa Island, men alle Forsøgene mislykkedes. Tu. THORODDSEN : JAPETUS STEENSTRUPS Rejser paa Island 1839—1840, 11 Bunden af Mjéifjérdur, derfra d. 20. til Arngerdareyri, hvorfra de Dagen efter gjorde en Udflugt til de varme Kilder paa Reykjanes, hvor man i det 18. Aarhundrede (1778 —1796) havde et Saltkogeri over de varme Kilder. Fra Arngerdareyri gik Rejsen herefter d. 22. August langs Isafjords Østkyst til Armili ved Kaldalén, derfra til Stadur paa Snæfjallastrånd og d. 24. over Snæfjallaheidi til Stadur i Grunnavik og derfra søvejs over Jøkulfirdir til Sljetta. Dagene fra d. 25.—29. August benyttedes til Undersøgelse af de mange Findesteder for Surtarbrand omkring Adalvik (Græna- hlid, Straumnes, Låtrar). Det var en meget besværlig Rejse gennem uvejsomme og klippefulde Egne over stejle Bjergrygge, svimlende Kløfter og lodrette Basaltmure til de tynde Kulflåtser, der ligge indeklemte mellem Basaltbænkene ofte meget højt oppe, paa næsten utilgængelige Steder. Men Steenstrup var, efter hvad en gammel Bonde i Adalvik fortalte mig, utrættelig med at klavre i Fjældene, medens Hallgrims- son var tungfør og af et svageligt Helbred og derfor som oftest maatte holde sig til Fladlandet. Den 29. August sejlede de atter over Jøkelfjordene og naaede til Stadur å Snæfjallastrøénd om Aftenen, hvor de hvilede en Dag. Paa den Tur til Adalvik var det ikke blot de legemlige Strabadser de havde at kæmpe med; Forplejningen har vel neppe været første Klasses, thi Beboerne ere meget fattige og leve ofte lige paa Grænsen af Hungersnød. Steenstrup var ogsaa glad ved at være kommen tilbage til Snæfjåll, hvor Præsten og Præstekonen vare rigtig rare og hyggelige Mennesker. Her- fra skriver Steenstrup d. 31. August: »Den herligste Foræring jeg nogensinde har faaet, fik jeg nu af Maddammen, som gav mig et Rugbrød — en Herlighed, som du vil se ikke er ringe, naar man i flere Dage ikke har smagt Brød og forud har været reduceret til en halv Rugtvebak om Morgenen. Forresten er Tørfisk en virkelig fortræffelig Spise«, Samme Dag begyndte Tilbagerejsen over Armåli, Lågidalur og Steingrimsfjardar- heidi til Steingrimsfjorden, hvortil de ankom d. 3. September om Aftenen. Ved denne Fjord findes Surtarbrand paa mange Steder, tillige med mægtige forskellig farvede Leraflejringer, og nogle Steder findes ogsaa smukke Planteaftryk; saadanne fandt Steenstrup ved Hiåsavik og maaske ogsaa ved Gautshamar paa Fjordens nordlige Side, hvor G. Winkler senere samlede. Den 7. September rejste de fra Steingrimsfjord til Méåkollsdalur for at undersøge de Aflejringer af Porcelænsjord, som O. Olavius (1777) og N. Mohr (1780) havde fundet der. Siden rejste de den lige Vej over Dalasyssel, Myrasyssel og Borgarfjordsyssel tilbage til Reykjavik, hvor de ankom den 15. Sep- tember"). Vejret var da blevet daarligt og det sneede i Fjældene. Efter en Uges Op- — høld i Reykjavik rejste Steenstrup og Schythe med betydelige Samlinger af Mineralier, —… Planter og Dyr direkte tilbage til København?). 1) Natteherbergerne undervejs vare: d. 8. September Olafsdalur, d. 9. Hvammur, d. 10, Hvile- dag, d. 11. Skørd, d. 12. Glitstadir, d. 13. Hestur, d, 14, Håfn, d. 15. Saurbær — Reykjavik. ?) Hele Rejsen kostede 5929 Rd. 50 Sk., og hver af de rejsende fik som Dusør eller Honorar 500 Rd. Disse 6929 Rd. betaltes ikke af Statskassen, men af den islandske, saakaldte Jordebogskasse. WÅrd 19 | Mindeskrift for J. Sreensrrur. IV. Altid senere omfattede Steenstrup Island med stor Interesse og Hengivenhed, og til sin høje Alderdom mindedes han ofte Islandsrejsen. I sine Breve til J. Hall- grimsson omtaler han flere Gange »de uforglemmelige Dage paa Island«, og Paaske- morgen 1842 skriver Steenstrup fra Sorø: »Var ikke min stille, huslige Kreds her, jeg fløj bort herfra og kom her aldrig mere, maaske ilede jeg da til Island — ja Island! mærkværdig hvor jeg dog inderlig er knyttet til denne Ø!«. Fra Island havde Steenstrup allerede om Efteraaret 1839 sendt en Del af sine Samlinger til København til J. Chr. Reinhardt, F. M. Liebmann, J. W. Hornemann og S. Drejer; nu kom han selv med Hovedsamlingerne, som det tog ham lang Tid at ud- pakke og ordne. Kort efter blev han udnævnt til Lektor i Mineralogi og Botanik i Sorø og fik derved mange nye Pligter, maatte forberede sine Forelæsningsrækker, ordne sit Hus og sætte sig ind i nye Forhold; han havde desuden Opsyn med den botaniske Have og Naturaliesamlingen, som skulde ordnes. Der blev derfor ikke megen Tid tilovers til Bearbejdelsen af Samlingerne fra Islandsrejsen. Desuden var han i de nær- meste Aar stærkt optagen af andre Arbejder, udgav 1842 sit Program om Generations- vekselen og 1845 Afhandlingen om Hermaphroditismen ; samme Aar udnævntes han til Professor i Zoologi ved Universitetet og fik nu fuldt op af Arbejde baade med Under- visningen og Samlingerne. Det var derfor ganske umuligt, at der kunde blive Tid til- overs til et større Værk om Islandsrejsen. Det viser Steenstrups store Flid, at han dog alligevel fik udrettet en Del af dette Arbejde, skønt det ikke lykkedes ham at samle Brudstykkerne til et hele. Efter at han var bleven Professor og hans Medarbej- dere var døde, synes han ogsaa helt at have opgivet det. I Begyndelsen var det Meningen, at Resultaterne af Rejsen skulde bearbejdes, og Steenstrup havde store Planer om at udgive et Pragtværk om Islandsrejsen i Lighed med den franske Ekspedition under Gaimard. Men hertil krævedes Tid og Medarbej- dere og i Særdeleshed Penge. Hvis den oprindelige Plan skulde have været udført, maatte Steenstrup have haft fuld Raadighed over sin Tid, men han var tværtimod stærkt optaget af sit nye Embede i Sorø, og Pengemidlerne kunde ikke faas; desuden klager Steenstrup i de Aar over Helbredet, over en Døsighed og Upasselighed som " hindrer ham i at arbejde"). I Begyndelsen arbejdede Steenstrup dog sammen med S. Drejer og J. Hallgrimsson ivrig paa det store Rejseværk, og Hallgrimsson boede som hans Gæst i Sorø i Vinteren 1843—44. Men saa fik Steenstrup meget andet at tage vare, og begge hans Medarbejdere døde, Salomon Drejer allerede d. 21. April 1842 og Jonas Hallgrimsson d. 26. Maj 1845. Af Forarbejderne findes endnu adskil- lige Brudstykker tilbage, men kun faa eller ingen ere i den Form, at de kunde udgives. - Værket skulde efter Steenstrups Plan foruden Rejseberetning bl. a. ogsaa indeholde en Indledning »om Islands physiske Forhold« (fysisk Geografi), endvidere en Frem- 1) Brev til Hallgrimsson d. 25. Mai 1841 (Det isl. liter. Selskabs Arkiv, Reykjavik). Tu. THORODDSEN: JAPETUS STEENSTRUPS Rejser paa Island 1839—1840., 13 stilling af Islands Geognosi med et geognostisk Kort, Analyser af Mineralier og Bjerg- arter (ved Forchhammer), Afsnit om Svovllejerne og deres Historie, om Surtarbrand, Brunkul og Planteforsteninger, om varme Kilder, samt de islandske Vulkaners Historie (af Hallgrimsson). Endvidere Afdelinger om Islands Nutids-Flora, om Ferskvands- mollusker, om Fuglelivet, Fiskene og Fiskerierne, de lavere Sødyr 0. s. v., Alt illustre- ret med mange Tavler og Tegninger. Bearbejdelsen af Samlingerne og Udarbejdelsen af et saadant Værk vilde under heldige Forhold have taget mange Aar, men det viste sig hurtig, at Planen var efter Omstændighederne uudførlig, og Steenstrup maatte opgive den, hvad han til sin høje Alderdom ofte meget beklagede. Det meste af Steen- strups Samlinger kom dog lidt efter lidt Videnskaben til Nytte, og en betydelig Del af hans Iagttagelser kom senere frem i forskellige Afhandlinger af ham selv og for- skellige andre Forfattere. Jeg vil dernæst med nogle faa Ord give en Oversigt over Islandsrejsens viden- skabelige Udbytte, med Henvisning til de Kilder, hvor nærmere Oplysninger kunne faas. Geologien var dengang i sin Barndom, og mange geologiske Arbejder bestod næsten kun af fantastiske Theorier og Formodninger byggede paa det løseste Grund- lag; det var kun forholdsvis faa, der beskæftigede sig med virkelige stratigrafiske og tektoniske Undersøgelser. Datidens geologiske Arbejder om Island bære selvfølgelig Tidsaandens Præg; de Forskere, der rejste paa Island, saa kun en lille Brøkdel af det udstrakte Land, og deres geologiske lagttagelser maatte derfor være spredte og usam- menhængende og altfor faa til at give et virkeligt Billede af Landets Tilblivelsesmaade og Bygning. Før Steenstrup var de sidste Arbejder om Islands Geologi af Tydskeren Krus von Ninna, som rejste paa Island i Sommeren 1833, og af den franske Geolog EuGÉnE RoBerT, som deltog i P. GarmarDs Expedition i Aarene 1835 og 1836. K. von Nidda's Afhandling") var i forskellige Retninger et fortjenstfuldt Arbejde, hvis bærende Theori dog ikke viste sig holdbar. Efter K, v. Nidda's Anskuelse skulde Island være opstaaet derved, at Traplag paa Bunden af Atlanterhavet pludselig revnede fra SV. til NØ., og op af den store Kløft vældede Trakyt, som samtidig hævede Trap- lagene over Havet, hvorved Island blev til. K. von Nidda paastod derfor, at Island var opbygget af Trap (Basalt) mod Øst og Vest, og at et bredt Trakytbælte strakte sig tværs over Øen. Ligeledes troede han, at Vestfjordenes Højland var hævet over " Havet ved et særskilt Trakytudbrud og antog derfor, at der i denne Landsdel maatte — være en Trakytkjerne, der havde hævet Basalten. Theorien har rimeligvis været færdig, før K. v. Nidda kom til Island, og stemte fuldstændig med den theoretiske 1) O. Kruc von Ninna: Geognostische Darstellung der Insel Island (Archiv får Mineralogie, Geognosie, Bergbau und Hiittenkunde. Herausgegeben von C, J. B. Karsten. VII, Bd. Berlin 1884, 8. 421—525). . 14 Mindeskrift for J. SrTEEnsTtrur. IV, Opfattelse, man i de Tider havde om Bjærgkædernes Hævning ved plutoniske Bjærg- arters Frembrud. K. v. Nidda gjorde mange fortræffelige Iagttagelser af Enkeltheder vedrørende Islands Geologi, men paa Grund af det Herredømme, som forudfattede, almindelig antagne Meninger ofte have over forskellige Videnskabsmænds Dømme- kraft, saa kunde K. v. Nidda ikke se, at de fleste af hans Iagttagelser stred imod de almindelige Slutninger, han tidligere var kommen til, men prøvede paa at lempe dem efter Theorien. STEENSTRUP paaviser nu, at K. v. Nidda's Theori i sin Almindelighed er uholdbar, han tror, at der har været tre Tidsrum i Islands Tilblivelseshistorie, og antager som alle Geologer dengang, at Landet er dannet ved Udbrud paa Havets Bund " og derefter med et Ryk hævet omtrent til den nuværende Højde over Havet. »De mangfoldige Kløfter, der i alle Retninger sloges under Hævningen, udvidedes under Havets brydende Bølger eller fra oven ved Massen af det atmosphæriske Vand; Bug- terne dannedes, og Elve udskar Dalene og belagde deres Bund med det frugtbare Lava- ler; i Tidens Løb ses den frodigste Vegetation at have beklædt den, men i den samme Tid ses ogsaa de vulkanske Kræfter at have modnet sig, og de brøde nu frem under en anden Form. Lavamasserne strømmede ikke op af smalle Spalter, men af uhyre Kløfter i selve Dalbunden, hvor den ringeste Modstand var at overvinde; Kløftlava'en flød ikke som paa Havbunden over en horizontal Flade, den flød i frugtbare dybe Dale, som den fyldte lige til Højden af de omgivende Fjældrygge eller endog højere. Efterhaanden blev Øen igjen paa denne Maade sammensmeltet til et Hele og dens herlige Vegetation forsvandt. Elementerne have siden den Tid udhulet sig nye Dale og nye Fjorde, tildels af samme Configuration som de ældre, men det nye Paalæg Landet fik i de forhøjede Bjerge, nedtrykkede Temperaturen og den organiske Kraft og for- "størrer kun de Ødelæggelser, Vulkanismen i dens Hendøen anretter nu og da. Saa- længe Øen har haft sin nuværende Form, ere Lavastrømmene kun fremkomne af Kra- "tere; under Opstigningen af disse høje Aabninger har Lava'en afkjølet sig, den for- maar ikke længer at fylde Dalene, men den sniger sig som Aaer eller smaa Elve over Sletterne«1). Dette er Hovedresultatet af Steenstrups og Hallgrimsson's Overvejelser om Islands Dannelse. Fra Nutidens Synspunkt ere disse Anskuelser meget fanta- .stiske, men de betegner dog et Fremskridt i to Retninger. De ere komne bort fra K. v. Nidda's Theori om den trakytiske Hævning og have i det væsentlige faaet et rig- tigt Blik for Doleritens tektoniske Stilling. Den førnævnte franske Geolog Eugéne Robert havde ligesom forskellige andre Naturforskere antåget, at Doleritlava”erne hørte til Islands ældste vulkanske Bjærgarter. Steenstrup og Hallgrimsson gjorde | nu den værdifulde Iagttagelse, at Doleriten mange Steder ligger diskordant paa Basalt og Breccie, at den hører til de yngste Formåtioner, og at dens sidste Frembrud skete kort før Jøklerne dannedes. Steenstrup fandt, at Doleritlavaerne stod i Forbindelse 1) Det islandske literære Selskabs Arkiv Nr. 8. 8vo. TH. THORODDSEN : JAPETUS STEENSTRUPS Rejser paa Island 1839—1840, 15 " med Gange og kaldte dem derfor Kløftlava. De meget almindelige doleritiske Kuppel- vulkaner og Vulkanruiner ere derimod undgaaede hans Opmærksomhed ; disses store Betydning er ogsaa først paavist i den sidste Tid. Nutidens Spaltevulkaner og Kup- pelvulkaner af Kilauea-Typen har de heller ikke, ligesaa lidt som alle de andre ældre Geologer, kunnet opfatte, skønt flere af dem. laa paa deres Vej. Da Steenstrup og Hallgrimsson kun saa en lille Del af Landet, vare deres Iagttagelser spredte og ufuld- stændige, derfor have deres Beretninger om Enkelthederne i Doleritformationen nu kun en historisk Interesse, og da der heller ikke foreligger en samlet Bearbejdelse af lagttagelserne, men der kun findes faa Notitser hist og her i Dagbogsoptegnelser og Breve, saa er det meget vanskeligt med Sikkerhed at sige, hvilke Resultater de vare komne til, hvis de havde faaet Tid til at bearbejde det hele. I Breve til Hallgrimsson omtaler Steenstrup lejlighedsvis sine Anskuelser om Islands Geologi; han vil inddele Døleriten synes det i forskellige Horizonter og omtaler ældre og yngre Kløftlava, Dyndlava, Vandlava o. s. v., mindre heldige subjective Betegnelser, hvis Mening man nu ikke har let ved at forstaa. Jap. Steenstrup foreslaar ogsaa bl. a., at de udgiver et geologisk Kort over Island, et Forehavende, som i de Tider var aldeles uudførligt; herpaa skulde de kendte Vulkaner angives o0.s. v. Paa Vestfjordene antog Steen- strup, at Surtarbranden laa paa Grænsen mellem den gamle Trap og Kløftlava'en eller Doleritformationen, hvad der dog senere har vist sig ikke at være rigtigt. Lipari- ternes geologiske Forhold synes hverken Steenstrup, Hallgrimsson eller Forchhammer at have haft Øje for, og de blander undertiden Lipariten sammen med Basalten og omtaler den som afbleget Basalt. Dog findes blandt Steenstrup's Papirer en Liste over »baulitiske Massers Udbredelse«, hvorved øjensynlig menes Liparit-Findesteder, da Forchhammer opfattede Lipariten i Fjældet Baula som et særskilt Mineral, som han kaldte »Bauli« Steenstrup og Hallgrimsson - samlede forskellige Mineralier, som Forchhammer ansaa for nye, analyserede og beskrev i forskellige Afhandlinger, som dengang vare af betydelig Interesse, men nu kun have historisk Betydning. I en Tuf fra Husafell fandt han et Mineral, som han kaldte Christianit; det viste sig senere at være Anorthit, som er meget almindeligt paa Island. I Kløftlava fra Havnefjord —…… fandt Forchhammer ogsaa et nyt Mineral, efter hans Anskuelse en ny Art Kalkoligo- — klas, som han kaldte Havnefjordit, men G. v. Rath paaviste, at den kun var en alminde- 7 lig Labradorfeldspath. Fra Steenstrups og Hallgrimsson's Rejse analyserede Forch- " hammer bl. a. ogsaa Mineralier som han kaldte Baulit og Krablit, men Zirkel paaviste genere, at det ikke var selvstændige Mineralspecies men en Blanding af Feldspath og "Kvarts. Desuden analyserede Forchhammer flere Bjergartprøver, som Steenstrup og Hallgrimsson havde medbragt, samt Halotrichit og Brochantit fra de islandske Svovllejer. Det sidste Mineral fik hos ham Navnet Krisuvigit efter Findestedet. Skønt Forchhammer kort efter blev overfløjet af Bunsen, Sartorius von Waltershausen, 16 Mindeskrift for J. SrEEensrrur. IV, Zirkel og andre, saa var det dog ham, som først lagde Grundvolden for den kemiske Undersøgelse af de islandske Solfatara'er og de islandske Bjærgarter, hvorved han benyttede Materiale som var indsamlet af Steenstrup og Hallgrimsson!). Af stor Betydning i geologisk Henseende var Steenstrups Fund af nye Findesteder for Planteforsteninger fra den tertiære Tid. Den islandske Naturforsker EGGERT OLarssoN var den første, der opdagede Bladaftryk af Forverdensplanter ved Brjåms- læk ved Breidifjérdur i Aaret 1753; han var allerede dengang af den Anskuelse, at de maatte stamme fra en Skov der havde voxet paa Stedet, medens forskellige senere Naturforskere paastod, at den islandske Surtarbrand med tilhørende Plantelevninger maatte stamme fra Drivtømmer (K.v. Nidda, E. Robert); nogle andre vare dog af den samme Mening som E. Olafsson f. Ex. Uno von Troil (1772) og E. Henderson (1816). Steenstrup var den første som gjorde større Indsamlinger af Planteforsteninger og fandt tre andre Findesteder end den gammelkendte ved Brjåmslækur, et i Nær- heden af Hredavatn, et andet ved Langivatnsdalur og det tredje ved Husavik i Stein- grimsfjord; de to først nævnte Lokaliteter ere ikke med Sikkerhed genfundne, da Steenstrup ikke har efterladt nogen Beskrivelse af dem, derimod ere senere flere nye Lokaliteter fundne. Steenstrup begyndte først selv at beskrive og bearbejde sine Samlinger af Planteforsteninger, lod flere af dem tegne (paa 6 Foliotavler), bestemte Slægter og Arter og gav dem Navne, som senere tildels ere blevne benyttede af O. Heer og G. Winkler (f. Ex. Pinus Thulensis, Picea Ingolfiana, Abies Flokiana). Steenstrup bemærkede ogsaa strax, at Islands tertiære Flora havde et mere amerikansk end evro- pæisk Præg og er selvfølgelig meget forbauset over, hvorfor den amerikanske Flora senere er helt forsvunden og har givet Plads for den evropæiske. Dengang kendte man intet til tertiær Landbro, Istid og andre Faktorer, som i Tidens Løb have haft Indflydelse paa Planternes Udbredelse. Steenstrup fik dog ikke Tid til at beskæftige sig noget videre med sine Planteforsteninger, men de blev senere bestemte og bear- bejdede af den bekendte Plantepalæontolog Oswarn Heer i Zirich?). Steenstrup besøgte paa Nordvestlandet mange Findesteder for Brunkul og Surtarbrand og gør nogle almindelige Bemærkninger derom i sine Beretninger til Rentekammeret, men føjer intet væsentlig Nyt til. Fossile Træstammer fandt han ogsaa nogle Steder og derimellem en, som havde en Diameter af 1/4 Alen og en Længde af 16% Alen. 1) G. ForCHHAMMER: Undersøgelser over islandske og færøiske Mineralier, ledsagede af nogle almindelige Betragtninger over disse Øers chemisk-geognostiske Forhold (Oversigt over Vid. Selsk. Forh. 1842. Kbh. 1843. S.43—55). Paa Tydsk i Erdmanns Journal fir praktische Chemie XXX, 1843, S. 385—400. G. ForcHHAMMER : Over nogle nye Mineralier fra Island og den Maade paa hvilken de have dannet sig ved de paa denne Ø stedse hærskende volcanske Kræfter. Udtog. (Skand. Natur. 3je Møde. Stockholm 1842. S.501—504). Se endvidere Erdmanns Journal fir praktische Chemie Bd. 46, S. 93—94. n 2?) O. HzEr: Flora tertiaria Helvetiæ III, 1859 og Flora fossilis arctica I. 1868. 4to. EEN TEE EN RR MIT Mu MINST - TH. THORODDSEN : JAPETUS STEENSTRUPS Rejser paa Island 1839—1840. 17 Et Hovedformaal med Islandsrejsen var Undersøgelsen af de islandske Svovl- lejer, og Steenstrup har ogsaa gjort, hvad han kunde for at samle Oplysninger om dem; selv besøgte han kun Svovllejerne i Krisuvik, men hans Undersøgelser supple- redes af J. Hallgrimsson, der ogsaa havde besøgt Nordlandets Svovllejer og samlet en hel Del interessante, historiske og statistiske Oplysninger om Svovlminedriften i "ældre og nyere Tid, hvorom endnu findes ret omfangsrige Beretninger i Manuskript. Steenstrup har ogsaa skrevet en Del »om den i Svovllejerne stedfindende Virksomhed«, som i alt væsentligt falder sammen med de af Forchhammer derom udgivne Betragt- ninger. Nogle Aar senere (1847—51) udkom R. W. Bunsen's grundlæggende Arbejder om de kemiske Omsætninger ved de islandske Svovllejer og den kemiske Sammen- sætning af de islandske Bjærgarter. J. Hallgrimsson samlede en hel Del værdifulde historiske Oplysninger om islandske Vulkanudbrud, som skulde danne et Afsnit af det store Rejseværk; dette Arbejde findes endnu i Manuskript baade paa Dansk og Islandsk. Endvidere kan nævnes, at Steenstrup undersøgte mange varme Kilder i det sydvestlige Island og i Vestfjordene, maalte deres Temperatur og undersøgte deres Plante- og Dyreliv. Steenstrup iagttog paa sine Rejser forskellige Steder gamle Havstokke, bl. a. den meget store og udprægede Havstok i Ølfus, og samlede subfossile Skallevninger ved Sog, i Borgarfjord 0. fl. St. Disse Iagttagelser suppleredes ogsaa af J. Hallgrimsson's " Iagttagelser i forskellige Egne paa hans tidligere Rejser; Materialet blev dog ikke bearbejdet eller publiceret, saa Alt dertil hørende er nu for længe siden iagttaget og beskrevet af andre Forskere. Jeg har før nævnt, at Steenstrup ved Skeidarårjåkull blev slaaet af den Lighed, der var imellem Morænerne og Højde- og Bakkedrag i Jyl- land, og en lignende Bemærkning gjør han om Morænerne ved Sélheimajåkull. Blandt hans Bemærkninger om Jøkelgruset kan anføres, hvad han siger om Skeidarårjøkull. »Iblandt de Stene, der fandtes ovenpaa (Jøkelen) i det dækkende Jordlag forekom næsten alle de Bjærgarter, som jeg endnu havde stødt paa, tætte og porøse Lavamasser og allehaande Konglomerater af dem; kun meget faa af disse Stene vare afrundede paa Kanterne, næsten alle vare meget skarpkantede«. Om S6lheimajåkull siger han: »Jeg gik et Stykke langs op med Jøkelen mellem denne og Breccien og alle de Sten, der laa der og under Jøkelen, vare ligesaa skarpkantede som dem i Breccielaget, og de kunde kun siges at skydes frem med Isen, ikke rulles frem af den, men saasnart denne Stenmasse blev et Spil for Jåkelstrømmen, afrullede saa mærkeligen, at i 2—300 Skridt derfra vare Stenene ikke blot afrundede men ægrunde«. Steenstrups Rejse var af en ikke ringe Betydning for Islands Floristik, thi han hjembragte meget betydelige Plantesamlinger og derimellem mange sjeldne Arter, som ikke vare fundne før, og nogle af dem ere først for nylig genfundne. Allerede i 8 18 Mindeskrift for J. SrEeensrrur. IV, Efteraaret 1839 havde Steenstrup hjemsendt 200 Arter af Fanerogamer, derimellem 32 Arter, som ikke før vare fundne paa Island. Men det gik her som med andre af Steenstrup”s Samlinger, de blev først bearbejdede længe efter, og Resultaterne publi- cerede paa spredte Steder i forskellige Forfatteres Plantelister. Steenstrups Samling af Mosser og Lichener blev saaledes først bestemt af Car. GRØNLUND i Aaret 18951). Kort efter sim Hjemkomst begyndte Steenstrup selv sammen med S. DREJER at bear- bejde Plantesamlingerne, og nogle Arter blev tegnede til Flora Danica, men saa døde S. Drejer, og Arbejdet hørte op. Steenstrup havde ogsaa tænkt sig at skrive en Lære= bog i Botanik for Islændere, som J. Hallgrimsson havde lovet at oversætte til Islandsk>?), men denne Plan blev opgivet som saa mange andre. F. M. LIEBMANN skrev en inter- essant Afhandling om Vegetationen ved de varme Kilder paa Island efter Steenstrups Samlinger og Iagttagelser; her omhandles ikke blot de højere Planter men ogsaa Alger og Mosser. Denne Afhandling var den første og i lange Tider den eneste Beretning om de varme Kilders Vegetation?). Liebmann har ogsaa beskrevet en islandsk Art Carex, som han antog for ny og kaldte Carex Steenstrupiana!). Ligeledes benyttede S. DREJER Steenstrups Samlinger ved Affattelsen af sin kritiske Oversigt over de danske Stargræs, hvor han omtaler 27 islandske Arter). Det kan endvidere nævnes, at CARL Hansen beskrev en Del Diatomeer, som Steenstrup havde samlet ved Reykholt paa Island &). Mest arbejdede Steenstrup selvfølgelig med sit Hovedfag Zoologien, men har heller ikke her udgivet nogen samlet Fremstilling af sine Iagttagelser paa Island; de ere spredte rundt omkring i hans forskellige Afhandlinger. Man kan dog se, at Islandsrejsen har givet Steenstrup en Mængde Impulser af forskellig Art, og en ikke "ringe Del af hans senere Arbejder ere paa en eller anden Maade knyttede til Islands- rejsen. Jeg vil her kun lige nævne nogle Afhandlinger, hvori islandske Dyr beskrives eller omtales. Steenstrup indsendte 1840 fra Island Iagttagelser om Udviklingen af Pagurus bernhardus og Hyas araneus, som Reinhardt fremlagde i Videnskabernes 1) CHR. SRENKONS: Tillæg til Islands tilegne (Botanisk Tidsskrift XX. 1895. 8.90 —115). É 2) Brev fra Steenstrup til Hallgrimsson d. 24. Mai 1841 i det isl. literære Selskabs Arkiv i Reykjavik. 3) F. M. LIEBMANN: De islandske varme Kilders Vegetation (Forhandl. v. d. skandin. Naturf. 2. Møde 1840. Kbhavn 1841. S.336—340). 4) F. M. LIEBMANN: En ny islandsk Carex (s. St. S. 320—321). 5) S. DREJER: Revisio critica caricum borealium in terris sub imperio Danico Jaten engen inven- tarum (H. Krøyer's Naturhistorisk Tidsskrift III, 1840—41. S. 423—480). &) CarL Hansen: Et lille Bidrag til Kundskaben om de danske Bilandes Diatomée-Flora. (Vid. Med. Naturh. Foren. 1872. S. 135—146). Jar. STEENSTRUP: Oplysende Bemærkninger til For- anstaaende (s. St. S$. 146—149). ; i i TH. THORODDSEN : JAPETUS STEENSTRUPS Rejser paa Island 1839—1840., 19 Selskab"). Paa det tydske Naturforskermøde i Kiel 1846 gav Steenstrup en Oversigt over Islands Land- og Ferskvandsmollusker, af hvilke han fandt 18 Arter, bl. a. en Art Limnæa, som levede i varme Kilder i 43” Temperatur, samt en Meddelelse om Mytilus discors”). Paa det skandinaviske Naturforskermøde 1847 gav Steenstrup Meddelelse om kæmpemæssige Blæksprutter ved Island, tildels efter islandske Kilder2?). Endvidere skrev han om Brugden"), om islandske Arter af Søulv%), om den islandske Skovmus'), samt den meget værdifulde Afhandling om Geirfuglen”), som endnu hører til det allerbedste, der er skrevet om denne mærkelige, uddøde Fugl. Rundt omkring i andre af Steenstrups Arbejder?) finder man ogsaa islandske Dyr af og til omtalte, og i Steenstrups og Hallgrimsson's Papirer findes nogle Notitser og endnu upublicerede Iagttagelser om islandske Dyr. I teknisk-økonomisk Henseende gav Steenstrup og Schythe's Undersøgelser, som det var at vente, nærmest et negativt Resultat. Det viste sig, at Svovllejerne ved Krisuvik vare af for ringe Udstrækning til, at det kunde betale sig at anlægge et Raffineri, og desuden ligge de en hel Dagsrejse fra nærmeste Havn; tykkere Svovllag fandtes derimod lokalt i Brennisteinsfjåll, men de vare ogsaa af ringe Udstrækning og vanskelig tilgængelige. Svovlindsamlingen og Tilvirkningen paa Nordlandet, som Regeringen havde forpagtet bort, var dengang i Tilbagegang paa Grund af synkende Svovlpriser, og Svovlraffineriet paa Håsavik blev ophævet og Husene nedrevne 1852. Alunsten, Salpeter, Porcellænsjord og Boraks fandtes ikke, og af Malme fandt man kun Myremalm, samt en ringe Mængde Kobber som basisk Kobbersulfat (Brochantit) i Krisuvik; heller ikke fandtes den rigtige Puzzolanjord, som man havde ventet. Skjøndt vi her kun have givet en summarisk Oversigt over Steenstrups Arbejder 1) Vidensk. Selsk. Oversigter 1840. S$.15—20. 2?) Jar. STEENSTRUP: Uebersicht der Land- und Sisswasser-Mollusken von Island (Amtlicher Bericht tiber die 24, Versammlung Deutscher Naturforscher und Aerzte in Kiel im September 1846, Kiel 1847. 4to. S.220—221). Ueber eine eigenthiåmliche Byssushillle des Mytilus discors (s. St. 8. 222-—23). 3) Jar. STEENSTRUP: Meddelelse om tvende kæmpestore Blæksprutter opdrevne paa Island 1689 og 1790 (Forh. skandin. Naturf. Møde 1847. København 1849. S.950—957 og Naturf. Møde 1856. Kria 1857, S$S. 182—185). +) Jar. STEENSTRUP: Om Gællegitteret eller Gællebarderne hos Brugden (Selachus maximus) (Overs. o. Vid. Selsk, Forh. 1873. S. 47—66). 5) Jar. STEENSTRUP: Noget om Slægten Søulv (Anarrhichas) og dens nordiske Arter (Vid. Medd. fra Naturh. Foren. 1876, 8. 1569—202 og 1877—78 S. 109—114). %) Jar. STEENSTRUP: Om den oprindelige islandske Landpattedyrfauna's Karakter (Vid, " Medd. Naturh. Foren, 1867, S. 51—66). 7”) Jar. STEENSTRUP: Et Bidrag til Geirfuglens (Alca impennis) Naturhistorie. (Vid. Medd. fra Naturh. Foren. 1855 S$,38—117). %) Saaledes i Arbejdet om Generationsvekselen Coryne 0. fl.; i Vid. Medd. Nat. Foren. 1849 IV—V, om Physophora og Clio pyramidata 0. s. v. ge 920 Mindeskrift for J. SrEeEenstrur. IV. vedrørende Island, vil man dog deraf kunne se, at han har givet mange forskellig- artede og værdifulde Bidrag til Oplysning om Islands Naturforhold. Meget deraf har jo nu kun historisk Interesse, men naar man tager Hensyn til den korte Tid, Steenstrup havde til sin Raadighed, og hans mangeartede Arbejde, og man betragter ham — som enhver historisk Personlighed har Krav paa — i rigtigt Forhold til sine Forgængere og i Sammenhæng med sin Samtid, saa vil ingen kunne nægte, at Japetus Steenstrup har store Fortjenester af Islands Undersøgelse, og at hans Arbejder betegne et betydningsfuldt Fremskridt i vore Kundskaber om denne store Ø. LE Xi V MINNEN FRÅN SAMARBETE MED JAPETUS STEENSTRUP 1871 OCH FRÅN EN DÅRPÅ FOLJANDE TJUGOFEMÅRIG KORRESPONDENS AF A. G. NATHORST EDEL ME NNE SERRA ERNE NSG 0) EN fårsta gång, jag sammantråflade med JAarErus STEENSTRUP var 1869. På D grund af mina paleontologiska fynd vid Andrarum 1868 samt utredning af dårva- rande kambriska lagers fossilfårande horisonter"), blef jag nåmligen af professor F. Joan- STRUP erbjuden att under sommaren sagda år åtfålja honom till Bornholm får att bitråda vid undersåkning af motsvarande lager dårstådes. Det var en hårlig sommar; vi bodde mest hela tiden i Aakirkeby, hvarifrån vi vandrade till profilerna får de paleo- zoiska lagren, som blottats vid de åar, som från midten af ån taga sin våg mot sådra stranden. Efter afslutade arbeten, som gifvit goda resultat och med hvilka Jonun- STRUP var mycket belåten, återvånde vi till Kåpenhamn. Det var samma år, som formålningen mellan Danmarks dåvarande kronprins, sedermera FRrREDErik VIII och CarL XV's dotter Lovisa ågde rum och som firades med festligheter landet rundt. Nu skulle en fest gå af stapeln i Rosenborgs Have, och Jonnsrrur fåreslog, att jag skulle stanna och åskåda denna, medan han får egen del fåredrog att begifva sig till sin familj, som vistades på landet. Då han sålunda ej hade hushåll i staden, blef jag inbjuden att intaga mmåltiderna hos hans granne och gode vån, JAPETUS STEENSTRUP, som ijfven blifvit mycket belåten med det goda utbytet af våra undersåkningar på Bornholm. Om detta fårsta måte erinrar jag mig nåstan intet annat ån att jag med stor vinlighet mottogs af honom och familjen; fårmodligen återvånde jag hem till Alnarp redan fåljande dag. Det var fårst två år senare, som vi åter måttes, men då grund- lades ett vånskapsfårhållande, som varade under mer ån ett fjårdedels sekel, ånda till Sreensrrurs dåd. Anledningen till vårt nya sammantriåflande var min upp- tåckt af arktiska våxtlåmningar i den senglaciala såtvattensleran vid Alnarp i Skåne, kort efter hemkomsten från mitt fårsta besåk på Spetsbergen 1870. E Att denna upptåckt skulle vara af sårskildt intresse får STEENSTRUP år tydligt, É — fy den stod ju i nårmaste samband med de resultat, till hvilka han kommit i sitt a ”… beråmda arbete om lagerfåljden i de danska skogsmossarna 18372). Han hade ju som 1) A.G. Naruonrst, Om lagerfåljden inom cambriska formationen vid Andrarum i Skåne, Ofvers. K. V. Akad. Fårh. 26 (1869). 7) JapETus STEENSTRUP, Geognostisk-geologisk Undersøgelse af Skovmoserne Vidnesdam og Lillemose. K., D. Vidensk. Selsk. Skrifter, nat. og math, Afd. 9. Kjøbenhavn 1842, 17 4 Mindeskrift for J, STEENSTRUP. V., bekant kunnat påvisa en beståmd ordningsfåljd mellan de olika trådslagens forekomst i torfmossarna och nedifrån uppåt sårskilt aspens, furens, ekens och alens regioner, medan boken skulle fullståndigt saknas. Och då denna ordnings- foljd stod i sådan &fverensståmmelse med de olika trådslagens utbredning mot norden, att de nordligaste forekomma i torfvens understa lager, de med sydligare utbredning ofverst, ansåg STEENSTRUP, att torfmossarnas lagerfåljd sannolikt berodde dårpå, att »jo længere vi gaa tilbage i Tiden, jo raaere og koldere var Klimaet«, och han hånvisade samtidigt på geologernas antagande om en istid. Man må erinra sig, att detta var 1837, då vål ingen i hela Danmark hade nå aning dårom, att den jordart, som bildade underlaget och omgifningarna till de små båcken, i hvilka torfmossar och andra alluvialbildningar i afsedda trakter fåre- komma, i sjålfva verket utgjordes af morånbildningar. Ty forst 30 å 40 år senare blef denna åsikt uttalad och så småningom i Danmark allmånt erkånd. STEENSTRUP var sålunda i sin uppfattning fåre sin tid, och ehuru visserligen FORCHHAMMER i an- slutning till honom beståmdt uttalade sig for en fortgående formildring af klimatet, allt från den tid, då aspen bildade landets fårsta skogar, var dåremot ScHouw!") af motsatt åsikt och sade rent ut, »at det ikke er beviist og ikke sandsynligt, at Dan- mark har haft et strengere Klima i de Perioder, i hvilke vore Tørvemoser dannedes«. "Afven VAUPELL2?) såkte fårklara lagerfåljden i torfmossarna på annat sått ån STEEN- STRUP. I stållet for att vara ett uttryck får klimatets fortgående formildring, skulle densamma enligt hans mening bero på ett slags naturligt kretslopp mellan de olika trådslagen. Ett och samma trådslag kunde nåmligen endast under ett visst antal generationer finna tillråcklig nåring på samma stålle, det måste dårefter gå under " och gifva plats for andra. Det må ju ligga en viss sanning i detta, men denna åsikt kunde dock ej fårklara, att ordningsfåljden mellan de olika trådslagen allestådes var densamma. VAUPELL ansåg emellertid, att STEENsTRUPS antagande om ett fordom kallare klimat icke var tillråckligt bevisadt. »Fandt vi derimod Dværgbirken i vore Moser«, upprepar han efter ScHouw, »da kunde vi med Grund slutte, at Klimaet maatte have været kolderé«. Det ser ut, som skulle STEENsTtRruP på grund af ScHouw's och VAUPELL's in- våndningar till en tid hafva frångått sin fårst uttalade åsikt om orsaken till tråd- slagens ordningsfåljd i torfmossarna. Ty 1869, således året innan upptåckten af de arktiska våxtlåmningarne vid Alnarp ågde rum, uttalade han sig i nåstan alldeles samma riktning som Vaurerz. Dette skedde nåmligen vid ett fåredrag infår »Landmandsforsamlingens« medlemmar den 10. juli 18693). Rått egendomligt år 1) ScHouw, Om de tidligere klimatiske Forhold i Danmark. Dansk Tidskrift, Bd. 1, p. 511. ?) Gar. VAUPELL, De nordsjællandske Skovmoser. Kjøbenhavn 1851. 3) JAPETUS STEENSTRUP, Tørvemosernes Bidrag til Kundskab om Danmarks forhistoriske Natur og Kultur. »Folkelæsning« 1870, N:o 33. 2. Oplag. Kjøbenhavn 1888. 3. Oplag. Kbh. 1913. A. G. NarHorst: Minnen från samarbete med Jarerus STEENSTRUP. 5 också, att han i detta foredrag på olika stållen talar om furen såsom det fårsta skogbildande trådet. Han såger nåmligen, att genom att undersåka de olika lagren i skogsmossarna hade man kommit till erfarenhet dårom, »at den første almindelige Skovvegetation over hele Landet har været en Naaletrævegetation, blandet hist og her med de Træsorter, som endnu stadig indtage de aabne Pletter mellem Naaletræerne, nemlig Bæverasp og Birk; forøvrigt har Vegetationen i sine store Træk været en ren Naalevegetation, og netop en Fyrreskov«. Och på ett annat stålle heter det också, att »Landets oprindelige Naaleskov (Fyrreskov) afløstes af Løvskov«. Man skulle håraf kunna fårmoda, att han ej långre ansåg aspens region såsom sjålfståndig, utan blott som en underordnad del af fururegionen. Annu mårkligare år dock, att han i fråga om orsakerna till det ena trådslagets uttrångande af det andra, furens af eken, ekens af boken, ej med ett ord hånvisar på fåråndringar af klimatet. Huru han i stållet tånkt sig saken, framgår båst af hans egna ord: »Hvad fremkalder saadanne Planters, saadanne hele Skovvegetationers For- " svinden? — en Forsvinden, som jo var saa fuldstændig for vore store Fyrreskoves Vedkommende, at hele Landets Overflade var blottet for dem og havde været det i mange Aarhundreder, da man imod Slutningen af forrige [18.] Aarhundrede begyndte igjen at plante Naaletræer paa vore Øer og i Jylland«. På detta svarar han, att orsakerna dels åro att såka hos naturen sjålf, dels åro framkallade af månniskan. Han menar nåmligen, »at der gjennem den hele Natur spores ligesom en Art af Vexeldrift, som den Landmanden bruger, for at samme Jordbund skal vedblive at give fyldig Væxt, og at vi overalt, hvor vi af Erfaring kjende en Egns Beskaffenhed i længere Tid, see smaa Forandringer ind- træde, der efterhaanden blive til større. Een Plante synes ligesom at have taget det for den mest Brugbare ud af Jordskorpen og giver derefter Plads for den Art, for hvilken Forholdene nu egne sig bedre. Allerede deri kunne vi maaske have en Hovedgrund til, at Vegetationer ere blevne indskrænkede eller gaaede tilgrunde efter en vis Tids Forløb, idet de nemlig have ligesom udhungret sig selv og maaske ogsaa udlevet sig selv«. Han hånvisar i samband hårmed på landets håjning, som bland annat medfårt, att vattendragen båttre kunnat drånera den omgifvande mar- ken, som fåljaktligen på många stållen blifvit mindre fuktig ån fårut. »Men jeg vil fremhæve, at der ingen Tvivl er om, at Mennesket ogsaa har haft " en ganske betydelig Indflydelse paa Forholdene i vort Lands allerførste Skovvege- tation, Fyrreskoven, saa at dens Forsvinden derved er indtraadt ligesom mere plud- selig eller mere paa eengang, end den ellers "vilde have gjort«. Och sedan han anfårt skålen får denna uppfattning, sammanfattar han svaret på den uppstållda frågan sålunda: »Hvad der historisk kan bevises for Bøgens Vedkommende, har da maaske 6 Mindeskrift for J. SreensrtruPr. V. ogsaa for en god Del allerede Gyldighed for Fyrrens, saa at i Virkeligheden Menneske- haand har bidraget ligesaa meget som Naturforholdene og de forskjellige Træarters egen forskjellige Natur og Forkjærlighed for en vis Beskaffenhed af Jordbunden til at fremkalde de store Forandringer, der efterhaanden ere indtraadte i Landets Skovdække«. Att STEENSTRUP vid sagda tidpunkt icke långre satte ordningsfåljden mellan de olika trådslagen i forbindelse med foråndringar i klimatet, år sålunda uppenbart)). Det bekråftas åfven af A. DE QUATREFAGES”' redogårelse for den arkeologiska kongressen i Kåpenhamn 1869, som publicerats i »Revue des deux mondes« i april och maj 1870, och som samma år utkom i dansk åfversåttning”). DE QUATREFAGES hade ju af SrtrEeEnstruP erhållit de upplysningar, som betråffa torfmossarne. Han beråttar nåmligen, att han och STrTEENsTRuP några dagar efter kongressens slut tillsammans fåretagit en utflykt »til Moserne ved Rudersdal«. I redogårelsen hårfår talas icke heller om aspens region, och om detta åfven beror dårpå, att det på anfårdt stålle (1. c., sid. 30) år fråga om låmningar af skogstråden vid mossens sida, dår ju aspen ofta saknas, heter det på ett annat (l. c. sid. 31:) »I Danmark kan man skjelne mellem Fyrrens, Egens og Bøgens Perioder, af hvilke de to første ere helt forbi, medens den tredje endnu er i fuld Udvikling«, således fortfarande intet omnåmnande af aspens period. x : Å k "Af de bref till mig från STEENstrur, som fåreligga, framgår, att jag, efter fyndet - af de arktiska våxterna vid Alnarp, på våren fåljande år foreslagit, att han sjålf skulle taga fyndorterna i betraktande. Han skrifvar sålunda den 13 maj 1871: »Imor- "gen, Søndag, havde jeg først tænkt at kunne komme, men Forhindringer have stillet sig ivejen for mig, men efter Deres venlige Yttring tillader jeg mig, hvis Kulden op- hører ret snart, ogsåa ret snart at anmelde min Ankomst. Jeg længes virkelig efter at see Lokaliteterne«. I ett postskriptum af samma bref heter det: »Prof. JoHNSsTRUP 1) Såsom våsentligen bidragande hårtill må tårhånda åfven båra påpekas, att de danska geolo- gerna vid tiden får fåredragets hållande ånnu icke fullståndigt anslutit sig till inlandsisteorien, utan i enlighet med driftteorien antogo, att »rullestensleret« utgjordes af på hafsbottnen aflastadt material från simmande isberg. STEENSTRUP såger sjålf, att hans framstållning gifvetvis måste taga sin ut- gångspunkt från professor JoHanstrrurs två dagar tidigare hållna foredrag (»Om Jordbundens Dan- nelse i Danmark«. Beretning om den 1lte almindelige Landmandsforsamling i Kjøbenhavn 1869, p. 301 ff.): »De have deraf hørt, hvorledes vort lille Land dukkede frem af Havet paa en ganske mærk- værdig Maade begunstiget af Naturens Haand, overdækket med udbredte Lag af Sten, Ler og Jord, som Vand- og Isbevægelser havde ført ud over det, medens det laa paa Havets Bund«. Det var ju icke alls nådvåndigt att antaga, att klimatet fortfaranda var arktiskt når håjningen ågde rum. ?) Å. DE QUATREFAGES, Den arkæologiske Kongres i Kjøbenhavn. Oversat efter »Revue des deux mondes«. Kjøbenhavn 1870. 8vo. Ane TET? É A. G. NartHorsTt: Minnen från samarbete med Jarerus STEENSTRUP. 7 er nu paa Bornholm og gaar den 28de til Island; min Brodersøn [Dr. K. J. V. STEEN- STRUP] er taget med Kgl. Sv. Expeditionen til Grønland"); saa det er billigt, at ogsaa jeg kommer i denne Sommer lidt ud i Naturen — og jeg kan jo nu begynde med Alnarp.« Besåket blef emellertid icke af forrån två månader senare. I ett bref af den 14 juli tackar han får min uppsats om fyndet vid Alnarp?). »I Sandhed det Hele seer højst interessant ud. Nu haaber jeg engang imorgen, vil Gud, paa Formiddagen at naae til Alnarp og beder da om Veiledning, hvis De er hjemme«. STEENSTRUP anlånde mycket riktigt fål- jande dag, och sedan vi besett lergroparna vid 27. ÆG godt 8& Mode 1919 Jeer dte i Åaesd. Alfred Nadlerr LER v Olkriar du flelrrs og /ak for ser meiget borede Bug 2 14 Pål 1877 Fig. 2. Facsimile af Steenstrups skrifvelse på bak- sidan af fotografien (fig. 1). Alnarp, åkte vi till Nordanå, dår jag under tiden upptåckt en motsvarande lokal. Han var ytterligt intresserad af de goda fynd, som — på båda stållena gjordes, och hela tiden vid ett Jæprelied 7%; nefD strålande humår, både ute i fåltet och hemma Fig.1. Fotografi af JapetusSteenstrup, vid middagen. Redan fåljande dag skickar han erhållen i juli 1871. från Kåpenhamn ett synnerligen vånligt tack- siigelsesbref, åtfåljdt af ett mycket lyckadt portrått (fig. 1), på hvars baksida han skrifvit hvad som synes å fig. 2. Den 27 augusti skrifver han åter till mig; han tackar får den redogårelse, som jag i ett bref af den 14 i samma månad låmnat åfver resultatet af sommarens under- 1) Den som håmtade de Nordenskidldska jårnblocken vid Ovifak. 2?) A.G. Naruonstr, Om några arktiska våxtlemningar i en såtvattenslera vid Alnarp i Skåne, Lunds Univ. Årsskrift, T. 7. (1870), tryckt 1871, 8 Mindeskrift for J. STEENsTRuPr. V. såkningar af de arktiska våxtlåmningarnas forekomst i andra delar af Skåne"), och afslutar brefvet sålunda: »Det skulde meget glæde mig, at kunne gjøre nogle Excur- sioner med Dem i vore Moser og Lergrave her, forat anstille en Sammenligning mellem Dannelserne her og i Skaane. Naar De vil tage tiltakke her i Huset, som vi kunne indrette det, vilde jeg bede Dem om venlig at tage et saadant Forslag i Overvejelse.« Svaret blef naturligtvis jakande, och det var med stor glådje och spånning, som jag begaf mig åfver till Kåpenhamn, dår jag på det ålskvårdaste blef mottagen af STEENSTRUP och dennes familj. Som -jag emellertid tyvårr icke fort några anteck- ningar rårande våra exkursioner, måste jag i det foljande lita på mitt minne, och då man efter 42 år icke kan komma ihåg allt, år det naturligt, att fåljande framstållning i ett och annat afseende måste blifva något bristfållig. Jag kan sålunda icke med såkerhet uppgifva namnet på de lokaler vi besåkte, men antager att det gållde mos- sarna i nårheten af Rudersdal, dit Sreensrtrur 1869 fårt DE QUATREFAGES. Den fårsta dagens utflykt gynnades så till vida, att blad af dvårgbjørken (Be- tula nana) ymnigt antråffades i de understa torflagren af en mosse. Fortjånsten af detta fynd tillkommer helt och hållet STEENSTRUP, som på forhand vidtalat en arbe- tare att ligga upp en serie prof af torfvens understa lager. Dessa prof blefvo nu gran- skade och befunnos innehålla blad af dvårgbjårken i stor mångd. Det af ScHouw och VAUPELL fordrade beviset for att klimatet fordom verkligen varit kallare var sålunda redan nu presteradt. Vi kommo sedan till en nåstan fullståndigt utgråfd och utdikad mosse, hvars botten utgjordes af lera och måjligen åfven något snåck- gyttja, Om jag minnes rått, var det i de på sidorna ånnu befintliga kvarlefvorna af just denna mosse, som jag hade tillfålle att forsta gången se och glådja mig åt de — af STEENsTRur urskiljda fur- och eklagren med otaliga mångder kottar och ekollon. Ehuru jag måste antaga, att vi hår skulle finna arktiska våxtlåmningar i leran, lyck- ades detta till en bårjan icke. STrEENsTrur ville nåmligen såka på sidorna af båck- enet, dår lagren snart utkilade, ty han var angelågen att få reda på betydelsen af hvad han kallade »det lille Riis«, som han dårstådes iakttagit i leran, men hvilket, såsom jag antager, endast var rotter och rottrådar. Och då han var cicerone hår, - tordes den tjugoårige studenten naturligtvis icke gåra invåndningar. Emellertid måste STEENSTRUP for något sammantråde på e. m. återvånda till Kopenhamn, och vi kommo då dfverens om, att jag skulle stanna kvar och om natten herbergeras i dårvarande »Kro«. Når jag blef ensam, gick jag ned i det fullståndigt torrlagda båckenets midt, och dår fann jag snart nog utomordentligt vål bevarade blad af den arktiska florans arter, Betula nana, Salix reticulata, Dryas octopetala m. fl. Jag kan . … naturligtvis ej nu komma ihåg alla de arter, som funnas precis hår, men ånnu minnes 1) A. G. NATHORST, Om arktiska våxtlemningar i Skånes såtvattensbildningar. Ofvers. K. Vet. Akad. Fårh. 29 (1872), : A.G. NartHorst: Minnen från samarbete med JArETus STEENSTRUP. 9 jag, att bladen af Salix reticulata voro synnerligen vål bevarade. Hvad jag vidare också minnes år att jag ej fick sofva mycket på natten, på grund af de otaliga kryp, som befolkade bådden i krogen. Når STEENSTRUP fåljande dag återkom, blef han naturligtvis mycket glad åfver de gjorda fynden, och om jag ej missminner mig, fortsatte vi arbetena så långe dagen rickte, hvarefter vi återvånde till Kåpenhamn. SrEeenstrrur låt redan under fål- jande dagar utfåra teckningar af de funna bladen. Jag har får mig, att vi sedan gjorde flera exkursioner både hit och till andra stållen, men erinrar mig ej nu några vidare detaljer. En gång då jag var ensam — måjligen var det redan under den fårsta ex- kursionen — måtte jag på en skogsvåg en ensam ryttare, och då jag sedermera såg en tafla af KrIsTIAN IX, trodde jag mig med såkerhet kunna påstå, att det var honom jag måtte; antagligen blef han vål i så fall forvånad åfver att jag icke hålsade, ty han kunde ju ej veta, att han hade en fråmling framfår sig. Jag har också en fårestållning om, att den mosse, som vi fårst besåkte, var belågen i nårheten af ett af de kung- liga slotten. Vid ett tillfålle visade mig STEENSTRUP i en mosse låmningarna af en båfver- hydda eller fårdåmning med hopflåtade grenar, och får den unge vetgirige studenten blefvo dessa dagar tilisammans med den skarpsynte genialiska forskaren ofårgitliga. Huru långe jag stannade i Kåpenhamn, kan jag icke såga; minnes jag rått hade jag då tillfålle att fortsåtta umgånget med professor JoHNnsrtrur, som just återkommit från sin resa till Island, på hvilken han åtfåljts af min gode vån BERNHARD LUNDGREN. Hvad jag dåremot med såkerhet minnes år att jag under denna måtelse i Kå- penhamn får fårsta gången sammantråffade med E. Warminc. Han kom upp till STEENSTRUP en dag, då jag var sysselsatt med preparering af samlingarna, och han hade med sig några teckningar af blad eller bladaftryk, funna i ett torf- eller gyttje- artadt lager, som bildade en bådd i en måktig leraflagring i nårheten af Lyngby. Bladen hårrårde dock ej af arktiska arter, det var bl. a. fråga om blad af åtskilliga viden (Salices)"). Med en annan, då ung forskare gjorde jag troligen åfven under samma Kåpenhamnsbesåk bekantskap, nåmligen med den sedermera så beråmde bakterio- logen Emix Cur. HANSEN, som ett par år senare beskref ett fynd af bokblad från torfmossen vid Femsålyng?). Kort tid efter återkomsten från Kåpenhamn ådrog jag mig under en jakt på —…… Løddesborg i Skåne den svåra fårkylning, som får alltid skulle fårståra min hårsel, ” och ej långt efteråt flyttade jag till Upsala, dår jag genast bårjade bedrifva ett mycket 1) Se E. WarminG, Den danske Planteverdens Historie efter Istiden. Kjøbenhavn 1904, En- ligt noten sid. 4 utgjordes våxtlåmningerna dels af vattenvåxter, dels af blad af pil (cfr. Salix cinerea) och bjårk (Betula odorata och intermedia). 7) Emix Cur. Hansen, En foreløbig Beretning om Moseundersøgelser i Eftersommeren 1878. Vidensk. Meddel. fra den Naturhist. Foren. Kjøbenhavn 1878. 2 10 Mindeskrift for J. SrEENsTRur. V. energiskt arbete får den åldre filosofiekandidatexamen, som jag aflade våren 1873, Jag ville nåmligen ha betyg i geologi i »graden«, hvilket ej var måjligt att erhålla i Lund, dår det på. den tiden icke fanns någon lårare i åmnet. På detta sått afbråts det personliga umgånget med STEENSTRUP tillsvidare. Men han hade hvarken glåmt mig eller mina arbeten, ty i ett bref af den 23 juni 1872 meddelar han mig i sin egenskap af sållskapets sekreterare, att Det Kgl. Danske Vi- denskabernes Selskab två dagar forut beslutat tilldela mig sin silfvermedalj"). Han "hade våckt forslaget dårom, skrifver han, sedan han i sållskapet redogjort får våra ge- mensamma undersåkningar foregående år. »De vil deri see et Vidnesbyrd om den Pris, jeg sætter baade paa Deres Undersøgelsers Methode og paa disses Resultat, samt paa den Samvittighedsfuldhed, der gaaer igjennem alle Deres Arbeider.« Redan hår må nåmnas, att det dråjde långe nog, innan medaljen sjålf kom mig tillhanda, ty detta skedde fårst i slutet af februari 1873. Sreenstrrur skrifver dårom den 23 i sagda månad, att de åndtligen fått medaljen slagen »i en anden Mynt-An- stalt, da den Kgl. Mynt har været ude af Virksomhed i næsten to Aar paa Grund af Ombygning«. Dessférinnan hade jag emellertid åter sammantråffat med STEENSTRUP den 26 juli 1872, då jag var på våg till utlandet på den resa, under hvilken jag lyckades påvisa låmningar af dvårgbjårken i torfmossar i Mecklenburg och Bayern samt den fossila glacialfloran såvål i senglaciala såtvattenslager i Schweiz som i preglaciala lager på kusten af Norfolk i England”). StEeenstrur hade gifvit mig introduktionsbref till en person (SEMPER) i Altona, som dock var bortrest. Under resans lopp meddelade jag STEENSTRUP de vunna resultåten, och ett från Zurich den 14 september afsåndt " bref, i hvilket jag omnåmnt fyndet af den fossila glacialfloran vid Schwerzenbach i Schweiz, besvarades af honom redan den 16, ehuru såsom nedan anfåres, brefvet forst fem år senare kom mig tillhanda. Det heter i detsamma bland annat: »Det har været mig meget kjært, at De har villet meddele mig Udbyttet, Skridt for Skridt, som Deres Rejse havde bragt Dem, og ret har det glædet mig, at De tilsidst har fundet saa vakkre Paralleler til vore nordiske Forhold. — Kunde De tilsidst faae vore større … archæologiske Fund, «Pælebygnader« o.s.v. klemte ind imellem bestemte Vegeta- tionsphaser, hvad De sikkert tilsidst vil kunne, vil overordentlig meget være vundet. . Det er i højeste Grad sandsynligt, at kun med disse arktiske Floraforhold kunne Jord- lagenes og Hulernes Lemmus-Årter, Arctomys, Canis lagopus, Cervus tarandus, Capra Ibex, Tetraones lagopodes (albus, subalpinus etc.), Strix nyctea 0. s. v. harmo- monere; og det er i højeste Grad usandsynligt, at Hyaena spelaea, Felis spelaea, 1) Se hårom i Oversigt af Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger for 1872, sid. 48. 2) A.G. NATHorRST, Om den arktiska vegetationens utbredning åfver Europa norr om Alperna under istiden. Ofvers. K. Vet. Akad. Fårh. 30 (1873). i G. NatrHorst: Minnen från samarbete med Jarerus STEENSTRUP. 11 Ursus spelaeus, Rhinoceros tichorhinus og Elephas primigenius kunne have noget- somhelst Tilhold og Velvære under saadanne Vegetations- og Klimaforhold. Jo bedre Linien for denne arktiske Flora bliver bekjendt, jo bedre vil ganske sikkert ogsaa disse to Faunaer, som man nu aldeles vil forene til Eet, gaae udfra hinanden. Jeg glæder mig derfor særdeles over Deres fortsatte Undersøgelser, selv om det kun dennegang bliver væsentligt Recognosceringer«. Han omnåmner vidare, att han sjålf samma sommar undersåkt några mossar och deras underlag uppe på toppen af Arden- nerna. Hvad de hemfårda profven kunde innehålla, visste han ånnu ej, men råtter af Eriophorum, Scirpus 0.8. v. hade allestådes visat sig som hans virsta fiender, ty de genomdrogo den underliggande leran så tått, att hoppet om något beståmbart i densamma var ytterligt reduceradt. Till slut heter det: »Det vil vist interessere Dem at erfare, at jeg tilsidst i Vintappermosen har faaet den arktiske Flora frem i stor Maalestok — uagtet den lod længe vente paa sig! — Nu farvel! Fortsæt som De har begyndt!, men pas lidt paa Deres Helbred !« Ifrågavarande bref erhøll jag som nåmndt fårst 1877, då STEENSTRUP i ett annat bref meddelar fåljande: »Jeg er dog ogsaa paa en anden Maade ifærd med at sende Dem, kjære Dr. NarxHorst, hvad jeg havde tiltænkt Dem og ikke, saa formoder jeg, har sendt Dem. Jeg sigter til indlagte Brev fra 1872, som jeg imellem andre gamle Papirer — dets Udseende viser det — har forefundet for kort [Tid] siden, og som jeg vilde have antaget for Copie eller Udkast til en Skrivelse til Dem, naar det ikke havde været omgivet af Convolut med- Udskrift til »Zirich, poste restante« og i min Brev- fortegnelse just finder anført Brev fra Dem 16. September 1872, men intet Brev fra mig til Dem i hele September Maaned 1872. Ved at fremsende det, sender jeg kun hvad Deres er og søger at vise, at om jeg end har forsømt Dem overmaade meget hvad Brevene angaar, har jeg dog været noget bedre end det saae ud til.« Ehuru icke i direkt samband med mina forbindelser med STEENSTRUP såsom for- skare, vill jag hår inflicka några ord om bekantskapen med hans son JOHANNES, hi- storikern, numera professorn. Vi blefvo bekanta under min vistelse hos familjen i Kå- penhamn, och jag tror att vi gjorde en exkursion till Lyngby på egen hand, vid ett tillfålle då Jarerus STEENSTRUP var hindrad. JOHANNES låg får studier i Stockholm från september 1873 till januari 1874, eller just under den fårsta tiden får min egen vistelse hår. Vi tråffades emellanåt, och då Joxannes blef inbjuden att tillbringa "julaftonen hos Hans HILDEBRAND samt dårvid nåmnt, att vi båda tånkt fira julen " tillsammans, fick åfven jag inbjudan att fålja med, något som dock icke blef af, emedan jag i sista stund blef inbjuden till en slåkting. Jag såg kort dårefter ett bevis på den innerliga tillgifvenhet, med hvilken Sreensrrurs familj var fåst vid Jo- HANNES, Han visade mig nåmligen en fotografi, som han erhållit från hemmet till julen, och på hvilken man ser hela familjen samlad kring fadren, som i sin hand har ge 12 Mindeskrift for J. SrEeensrrur. V. ett bref från sonen skrifvet i Stockholm och som han just år i fård med att låsa upp. I nåstan alla sina bref hålsar mig STEENSTRUP från sonen, når denne år hemma, omtalar hvad han har får sig, huru hans arbete fortskrider, eller beråttar om hans studier i utlandet 0. s. v. — Det forut omnåmnda brefvet af den 23 februari 1873 afslutas på foljande sått: »Deres Breve har jeg alle modtaget, og de have meget interesseret mig; for dem alle min oprigtige Tak! Undskyld mig, saagodt De kan, at jeg ikke endnu har svaret — men jeg er saa overtræt, at jeg hidtil ikke har kunnet det, thi jeg har maattet arbejde fra — Morgen til Natten i mange Maaneder. Vil Gud, skal det ikke vare længe, inden De hører fra mig«. Men om min brefsamling år fullståndig, och jag har ingen anledning att antaga motsatsen, indtrådde nu ett uppehåll af fyra år, under hvilka jag icke erhåll något bref från honom. Jag hade våren 1873 aflagt examen, intrådde omedelbart i tjånst vid Sveriges Geologiska Undersåkning och blef foljaktligen bosatt i Stockholm. Men under min tjånstgåring som docent vid Universitetet i Lund vårterminerna 1875 och 1876 reste jag &fver till Kopenhamn får att studera våxtfossilen i det mineralogiska museets samlingar och har helt såkert då, såsom vanligt, besåkt STEENSTRUP. Så var kanske åfven fallet redan 1874, då jag får filosofie doktors disputationen och dårpå fåljande promotion i maj och bårjan af juni uppehøll mig i Lund. Min tjånstgoring vid geologiska undersåkningen hade emellertid foranledt, att mina studier af de våxtforande kvartåraflagringarna i Skåne afbråtos, i stållet fick jag sysselsåtta mig med geologiska kartlåggningsarbeten i andra delar af Sverige. . Innan jag går vidare, vill jag hår återkomma till det forut vidrøérda forhållandet, att STEENSTRUP icke omnåmner aspregionen i sitt foredrag infor Landmandsforsam- lingens medlemmer den 10 juli 1869 samt att den ej heller anfåres i DE QUATREFAGES” arbete om den arkeologiska kongressen i Kåpenhamn samma år. Om STEENSTRUP då icke långre antog, att de olika regionerna i Danmarks torfmossar stodo i samband med fåråndringar i klimatet, år det likvisst tydligt, att han efter fynden af den fos- . sila glacialfloran måste återgå till sin ursprungliga åsikt. Dårfår finna vi också i den officiella redogårelsen får den arkeologiska kongressens fårhandlingar, som år tryckt 1872, aspregionen åter upptagen och i en not tillfogas, att torfven icke visar oss re- sterna af Danmarks ildsta flora [efter istiden], utan att låmningarna af denna finnas i sandblandade lager under torfven, innehållande Salix polaris, herbacea och reti- culata, Betula nana, Dryas octopetala m. fl.”). 1) J. JAPETUS SM. STEENSTRUP, Sur les kjøkkenmøddings de Påge de la pierre et sur la faune et la flore préhistoriques de Danmark. Extr. du Bull. du Congr. intern. d”Archéologie préhist. å Copen- hague en 1869. Copenhague 1872, A. G. NarHorst: Minnen från samarbete med JAarEerus STEENSTRUP. 13 I SrEEnsrrRuP?Ss sammanfattande arbete åfver kjåkkenmåddingarna 18867) fram- tråder synnerligen skarpt skillnaden mot den af honom 1869 gifna framstållningen i fråga om landets åldsta skogar. Dår heter det, såsom vi ofvan sett, »at den første almindelige Skovvegetation over hele Landet har været en Naaletrævege- tation, blandet hist og her med de Træsorter, som endnu stadig indtage de aabne Pletter mellem Naaletræerne, nemlig Bæverasp og Birk; forøvrigt har Vegetationen i sine store Træk været en ren Naalevegetation, og netop en Fyrreskov.« Hår åter igen skrifver han: »Diese so weit in der Zeit zurickliegende Kiefervegetation war jedoch nicht die ålteste Walddecke des Landes, denn die, die Moorbassins umgeb- enden Anhåhen oder Higelriicken, die in jener Zeit mit den hohen und dunkeln Kiefern bewachsen waren, scheinen in einer noch friiheren Periode und, wie es scheint, wåhrend eines ziemlich langen Zeitraumes mit einem aus weichholzigen Båumen, be- sonders aus der Zitterespe (Populus tremula L.) mit Beimischung von Birken und Erlen bestehenden Laubwalde bedeckt gewesen zu sein; die Vorgångerin wiederum dieses Laubwaldes aber war eine niedrige Heide- oder Reisigdecke, die aus einer hochnordischen oder Alpen-Vegetation: der Zwerghbirke (Betula nana L.), derSilberwur z (Dryas octopetala L.) und denZwergweiden (Salix reticulata L., S. herbacea L. und S. polaris L. [Wbg.]) bestand, und in dieser niedrigen Vegetation erkennen wir jetzt die erste allgemeine Walddecke [Pflanzendecke], die Dånemark nach den langwierigen und håufig wechselnden Nachwehen der Eisperiode besessen hat«. Såsom en sammanfattning af STEENSTRUPS uppfattning af orsaken till lager- fåljden mellan de olika trådslagen i Danmarks torfmossar, kan sålunda sågas, att den af honom redan 1837 uttalade fullt riktiga åsikten, att den stod i forbindelse med " klimatets fortgående fårmildring efter en antagligen fårut rådande istid, 1869 synes varit åfvergifven, i det att han då anslutit sig till Vaurerzs åsikt, enligt hvilken våx- lingen stode i samband med ett slags naturlig ”Vexeldrift«, dock att den på samma gång åfven ansågs varit beroende af månniskans ingripande. Efter upptåckten af den fossila glacialfloran i Skåne och Danmark återgick han i hufvudsak till sitt fårsta antagande, som ju nu stod i fullaste samklang med geologernas under tiden vunna insikt om istiden, dess moråner och dåfriga aflagringar. Afven i ett annat hånseende finnes en olikhet, beroende på under tiden vunnen erfarenhet. Medan STEENSTRUP i sina fårsta arbeten sårskildt framhållit frånvaron af låmningar af boken (Fagus sylvatica L.) i de danska torfmossarne, omnåmnas "1 »Kjøkken-Møddinger« fårekomsten åfven af denna, nåmligen i torfmossarnes yngsta lager. Det heter hårom sid. 17: »Um diese Zeitangabe, sowie auch die andern im Nachstehenden vorkommenden relativen Zeitbestimmungen verstehen zu kånnen, 1) J. Jarerus Sm. SrgEensTRrur, Kjåkken-Måddinger. Eine gedrångte Darstellung dieser Monu- mente sehr alter Kulturstadien. Kopenhagen 1886. 14 Mindeskrift for J. SreEensTtrur. V. miissen wir hier die stattgefundene Sukcession in der Walddecke des Landes ins Ge- dåchtnis zuriickrufen, einen Wechsel, den die Untersuchung der Torfmoore so deutlich an das Tageslicht gebracht hat. Der jetzige Buchen bestand des Landes bildet das jungste Glied dieses Wechsels; vor der Zeit der Buchen bestanden die grossen Wilder hauptsåchlich aus Eichen« o.s. v. Och i forklaringen (s. 42) till de båda torfmosseprofilerna heter det om det dfversta lagret: ”t, t” ist die Abteilung des Torfes, in welcher der jetzige Waldbestand der Umgebung vorherrschend ist: Erle, Birke, zum Teil Sommereiche u. dergl., nur ganz ausnahmsweise, wegen der herr- schenden Feuchtigkeit der allernåchsten Umgebung, Uberreste der Buch e«. I STEENSTRUPS sista hithårande arbete: »Til Istidens Gang i Norden«") låmnar han nedanstående åfversikt af de efter hvarandra fåljande vegetationsserierna, »be- gyndende med . Højfjeldsvegetationen, og gjennem en Vegetation af lave Buske og Vidiekrat, førende til Skovmosernes Aspeperiode; derfra til Fyrrens (og Kratfyrrens, paa Mostørvlagene og Højmoserne nemlig) og senere til | i Egens og Ellens (= Bøgens) Periode, sluttende altsaa med Nutidsskovenes fremherskende Skovdækker.« x x x Min brefvåxling med STEENSTRUP fortgick, ehuru med afbrott, under jåmt ett fjårdedels sekel, nåmligen från 1871 till 1895, sålunda till två år fåre hans dåd. Många ” olika frågor blefvo i densamma vidrørda, men det torde vara låmpligt att i anslut- " ning till det foregående till en bårjan anfora sådant, som stod i samband med torf- mossar och de senglaciala såtvattensaflagringarna. Måjligen finnes håruti en och annan saklig uppgift, som ånnu kan komma forskningen till godo. I fårbigående må åfven anfåras några ord om huru bunden STEENSTRUP kånde sig genom sin lårare- verksamhet. I ett bref från 1877, dåri han tackar får några uppsatser om Skånes "råtiska flora, skrifver han sålunda: »Men ogsaa ret af Hjærtet Tak for Deres andre Arbeider, der alle interessere mig meget, som De nok vil forstaae, da de gribe saa stærkt ind i de Studier over de nyere Dannelser, der saa mange Aar have fængslet mig. Destoværre have vi her jo Hoved, Hænder og Fødder bundne ved Forelæsninger, Øvelser og Examiner i en saadan Grad, at vi kun kunne stjæle os til Forskning ude i den frie Natur — et Tyveri, jeg da forresten ogsaa begaaer saa ofte det er mig mu- ligt. — I den forestaaende Sommer haaber jeg at skulle kunne bevæge mig lidt mere omkring i Landet — forrige Aar var jeg ikke uden for Sjælland — og maaske i For- 1) Oversigt K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1896. Å: G. Naruorst: Minnen från samarbete med Jarerus STEENSTRUP. 15 ening med Prof. Jomnsrrur ligesom i 1875 optage Undersøgelser over Vendsyssels og Nørrejyllands yngste Lag — samt ved Kysterne der«. Når STEENSTRUP hade tagit afsked (1885) hoppades man ju, att han skulle sam- manfatta sina iakttagelser &fver torfmossarna, som han då under ett halft sekel med sårskild forkårlek studerat. Men han låter i detta hånseende sjålf ganska pessimi- stisk i ett bref från april sagda år: »Ja, nu skulde man rede sig ud af de mange Indvik- linger Aarene have ført [med] sig, og nu skulde man anvende de faa Kræfter, man ikke havde sat overstyr, til videnskabelige Arbeiders Afslutning, eller i det mindste paa deres Fremme; men ikke er det under det glædeligste Horo- skop jeg fratræder min officielle Virksomhed. Det har været i flere Henseender to tunge Aar, de sidste! — At jeg fremfor altønskede at kunne fremme mine Tørve- mose-Arbeiders Resultater, er en Selvfølge; men foruden Alderen har jeg en Overan- strængelse af Kræfterne at kæmpe med. De første Maaneder gaae nu med til Flyt- ning og derefter til den nødvendige Hvile! Gud give Dem Kræfter til Deres mange og vigtige Undersøgelser. Dette ønsker — med mange venlige Hilsener — Deres gamle (72 Aar) og vel meget medtagne Ven Dem af ganske Hjerte«. Det var åfven en annan sak, som någon tid håmmande hade inverkat på hans fort- satta torfmosseundersåkningar. Vintern 1878, då han var på våg till bryggaren J.C. Ja- COBSEN på Carlsberg, råkade han i halkan falla på Vesterbrogade och bråt dårvid lårbenshalsen (collum femoris). Han fick ligga till sångs i tre månader, måste sedan hjålpa sig med krycka och kåpp och fårblef allt fortfarande halt. Men han synes det oaktadt tåmligen snart hafva återtagit sina kåra torfmossestudier. ”Jeg er jo frem- deles endnu Invalid«, skrifver han den ”f/,, 1879, »om end min Hofteskade bedres, og om jeg end paa min Krykkestok halter afsted, selv paa Exkursioner til Tørvemoserne!« Våren 1886 angreps han af en hiftig tyfoidfeber, hvars efterverkningar synas varit ganska långvariga. Det år ju också tydligt, att en sådan sjukdom måste vålla ett svårt afbråck i arbetsformågan får en person vid STEENSsTRUPrs ålder. Han berår detta i ett bref af den 24 april 1887 med anledning af några till honom då sånda upp- satser: »Tak for det sendte Korsbaand med Smaaskrifter, og Tak for hvert Skrift især, " for det mindre, og det mindste, som for det største! — Alle Æmnerne interessere mig særdeles meget, flere af dem gribe jo dybt ind i mine daglige Studier, forsaavidt jeg igjen har kunnet tage fat paa disse, hvilket jeg, Gud være lovet! i det sidste Halvaar — mere og mere har kunnet, med smaa og langsomme Skridt fremad. Men Efterveerne ” af mit stærke Sygdoms-Angreb ifjor Vaar vare strenge og kuede i mange Maaneder mine Anstrengelser og gjøre det ogsaa endnu, men efter mindre skjøndt saare følelig Maalestok«. En af de afsedda uppsatserna synes hafva varit den, som behandlar de sub- 16 Mindeskrift for J. STEEnNsTRur. V. fossila Trapa-frukterna"), och SrEeensrruPr framståller bland annat fåljande fråga, som ju i allmånhet måste besvaras nekande, ehuru, såsom jag på annat stålle framhållit, saken førtjånar grundligt undersåkas vid sjonåtens nutida forekomster i Ungern: »Er ikke paa hvert Punkt, hvor endnu 7rapa forekommer imod Sydost, eller i Syden, Variationerne i Nøddernes Uddannelse lige saa stor, som den der sees hos de nu op- fiskede?« Vidare heter det: »Saavel i Skildpaddens (Emys) som i Trapa-Nøddernes Fore- komst her i ældre Tider har Befolkningen dog vist havt en Finger med i Spillet, som man siger«. I samband med detta yttrande bor erinras om STEENSTRUPS uppsats om »Kartoffel«, i hvilken han framhåller såsom sannolikt, att månniskan bidragit till sjonåtens infårande och utbredning>”). En månad senare skrifver han med anledning af mitt foredrag vid Vetenskaps- akademiens hågtidsdag den 31 mars 1887 om den svenska florans invandring, »som jeg har læst og fremdeles skal læse, med megen Interesse, da det samler saa meget af det nyere vundne Udbytte sammen. Naar mit Foredrag fra i Vaar i K. Vid. Selsk. kommer ud?), skal De forhaabenlig deri finde flere brugbare Tillæg til vore ældre Til- stande. Ogsaa Forekomsten af talrige Apus glacialis i Laget med Alpeplanterne i en Mose i Vendsyssel, som jeg undersøgte for mange Aar siden og endnu har under Undersøgelse, vil deri blive omtalt. Det var kun ved Forglemmelse, at dette Fund med flere ikke blev ført ind i den sammentrængte Fremstilling: »Kjøkkenmøddinger«. Men der er saa meget og saa mangeartet, der skulde frem, og Kræfterne ere endnu ikke komne tilbage siden min haarde og lange Sygdom ifjor, men Gudskelov i god Fremgang !« ; : AÅnnu 1888 återkommer han hårtill; han skrifver sålunda den 12 april sagda år: »Tak for de Afhandlinger, De saa jevnligen sender mig og som jeg altid læser med stor Interesse! De bidrage meget til at holde mine Tanker i Live. Det har været svært og pinligt at naae ud fra den ejendommelige Svækkelse, der saa langvarig fort- "satte sig efter Sygdommen 1886, men ved ihærdig Arbeiden med de smaa Kræfter, er det, Gud være lovet! gaaet fremad og det uafbrudt, og dermed maa jeg i min Alder være tilfreds og glad til — og det er jeg i Virkeligheden ogsaa, skjøndt jeg nok kan blive træt af de overordentlige smaa Skridt jeg kan gjøre. — Krummer ere imid- lertid ogsaa Brød, sige vi, og efter dette Ord stræber jeg at handle«. Når jag var sysselsatt med fårberedelserna till mitt arbete »Uber den gegen- z) A.G. NATHORST, Om de fruktformer af 7'rapa natans, som fordom lefvat i Sverige. Bihang till K. Svenska Vet. Akad. Handlingar. Bd. 13. Afd. III, N:o 10. Stockholm 1888. ?) JAPETUS STEENSTRUP, Smaa Udflugter paa Natur- og Kulturhistoriens Fælleder. I. »Kar- toffel«. Dansk Maanedskrift. 1867. Bd. 2,p. 103. (2den Række, 18). 3) Så vidt jag vet har detta aldrig publicerats. A. G.N. A. G. NartHorst: Minnen från samarbete med Jarerus STEENSTRUP. 19% wårtigen Standpunkt unserer Kenntnis von dem Vorkommen fossiler Glazialpflanzen«"), vånde jag mig till SreensrrurP med fårfrågan, från hvilka stållen i Danmark han då erhållit fossila glacialvåxter, enår jag &nskade kunna inlågga fyndorterna på den uppsatsen åtfåljande kartan. På grund af den lilla skalan kunde det emellertid ej bli fråga om utlåggande af hvarje fyndort; Seeland hade t. ex. endast plats får 5 af de råda flåckar, som skulle beteckna glacialvåxternas forna fårekomst o.s. v. Svaret (%/,, 91) torde fårtjåna i sin helhet återgifvas: »Som kort Svar paa Deres Forespørgsel skal jeg gjerne meddele Dem, strax, at jeg foruden paaSjælland (og det paa en Mængde Steder om Holbæk- Fjorden, i Midt-Sjælland og sydligere, ikke at tale om de mange her i Nord Øst-Sjælland) har fundet de arktiske Planter paa Møen (ved Marienborg, iaar), i Jylland i det saakaldte Højevendsyssels Moser (f. ex. ved Topholte "nær Hjørring) og paa Bornholm. — Idet jeg her indskrænker mig til de Oplysninger, De ønskede til øjeblikkeligt Brug, vil jeg alene tilføje, at det Punkt, der i visse Retninger har lovet mig mest Ud- bytte, erTopholte; det er ogsaa derfra jeg har de mange Levninger af Apus gla- cialis eller en Repræsentant for denne, m. fl. Jeg har besøgt denne Mose gjentagne Gange i de 6 Aar jeg med Prof. Jomnstrrur studerede Vendsyssels glaciale Lerlag, og har endnu stadigen meget Arbeide med de indsamlede Materialia. Det var den uheldige Regnperiode iaar, der forhindrede mig at gaae fra Møen og Langeland ned igjennem Slesvig og Holsten til Elben -— forat supplere FiscHer-BEenzons Under- søgelser — men lever jeg ad Aare, kan jeg maaskee endnu naae derned. Nuikke mere for idag, at ikke Brevet forsinkes. Her var ellers meget at skrive om«. Några dagar senare skrifver han ytterligare: »Da jeg om Top holte kun sagde mær Hjørring« supplerer jeg idag Angivelsen ved Indlæggelse af et Stykke Jyllands- kort, hvorpaa Beliggenheden er betegnet med en rød Plet. De vil see, at det ligger omtrent lige midt imellem Hjørring og Frederikshavn. Meget interesserede det mig at see Oplysningen om WEBERS Selerocarpus!?) Tak Hr. GUNNAR ANDERSSON for den, og hils ham mange Gange fra migl!« Fåljande år (1892) hade från brukspatron C. E. Rorx i Ludvika till Riksmuseets afdelning får fossila våxtor insåndts några i en torfmosse tillvaratagna stamstycken, som af hans son E. Roru fårmodats vara gnagda af båfver. Ehuru det var &gonsken- ligt, att denna fårmodan var riktig, ville jag dock får kontrollens skull rådfråga STEEN- sTRUP? om hans mening och skickade honom ett af de smårre styckena till gransk- ning. Han svarade med omgående (%/, 1892): »Ikke den ringeste Tvivl om, at Male- 1) Bihang till K. Sv. Vet. Akad. Handl. Bd. 17, Afd. III, N:o 5. Stockholm 1892, ?) GUNNAR ANDERSSON, Om INajas marinas tidigare utbredning under kvartårtiden. Bot. Notiser 1891. Hår påvisas, att de af Wener såsom Sclerocarpus benåmnda fåremålen från torfmossar i Holstein etc. åro från af Najas marina. 8 18 Mindeskrift for J. Sreensrtrur. V. ficanten og Fabrikanten hedder Castor fiber Liunnt! 'Tandmærkerne ere umiskjende- lige overalt, enten de skjære Træfibrene under den ene eller den anden Vinkel og lige karakteristiske naar hensees tillige til Indtørringsgraden af Veddet. Jeg tilføjer endnu, for at det ikke skal oversees, at Stykket overalt paa Yderfladen bærer Spor af Skjære- tændernes hvælvede Overflade, der under Afbarkningen trykke sig altid ind i Veddet eller med Tandæggen skjærer sig ind i det. I en vis Belysning røbes endnu tydeligere disses kredsende Ringe om »Bæverstokken«. Denne har, efter sine hervæ- rende Kammerater at dømme, været 2—3—4 Fod lang, og vistnok været i større Selskab.« Afven i sistnåmnda formodan hade STEENsTrRuP rått. Fyndet, som var det forsta af sitt slag i Sverige, beskrefs af mig 18921); sedermera hafva båfvergnagda stammar uppmårksammats på flere andra stållen i våra torfmossar. Vid jultiden samma år erhåll jag ånyo ett bref, skrifvit (?/,,) på baksidan af ett - korrektur &fver en for Oversigt over K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. afsedd uppsats: »Til »Istidens« Gang i Norden, navnlig dens Udgang eller Forsvinden«. Korrekturet bår påskriften: »(ad interim) confid.« Anledningen hvarfår det såndes angifves i brefvet på fåljande sått: »Begrændset som jeg er, baade m. H. t. Arbeids- kræfter og m. H. t. Meddelelsesmidler, da baade min Talen og Skriven endnu ere meget hæmmede ved min særegne Helbredstilstand, der ovenikjøbet er meget paa- virket af Tidens altid overtrukne Himmel, har jeg havt Trang til igjennem indlagte, som Mspt. trykte, Linier at conferere med Dem, og Deres fortrinlige Medhjælper, Hr. Gunn. ANDERSSON! Derfor har jeg ogsaa sendt ham et lignende Exemplar. I Juleferien bliver den udførligere Fremstilling, hvoraf disse 7 Punkter ere uddragne, forhaabenlig færdig fra Trykken. Mellemtiden vilde jeg da benytte til at lade et " Par beslægtede Forskere blive bekjendte med nogle af de Punkter, hvori jeg maaske maatte findes at afvige fra dem? Men den overskyede Himmel har forsinket Af- sendelsen«. Betråffande innehållet af ifrågavarande korrektur hånvisas till »Oversigten« får år 1896, dår uppsatsen2) i så godt som ofåråndradt skick (sid. 31—36) finnes intagen, således forst fyra år senare. Den i brefvet omnåmnda »udførligere Fremstilling«, - som ju sågas vara under tryckning, har mig veterligen aldrig utkommit. Det anfårda brefvet innehåller ånnu en punkt, rérande hvilken jag varit något tveksam, huruvida den hår borde återgifvas. Men då den konstaterar STEENSTRUPS uppfattning af de Blyttska perioderna torde den icke båra utelåmnas. Att STEEN- STRUP icke ville håra talas om dessa, visste jag redan forut, och jag minnes ånnu hans ironiska leende, då han en gång, strax efter den Blyttska hypotesens fårsta fram- … 1) A. G. NAatHorst, Om några till riksmuseets våxtpaleontologiska afdelning inkomna torf- mossefynd. Ofvers. K. Vet. Akad. Fårh. 49 (1892). ; ?) JAPETUS STEENSTRUP, Til »Istidens« Gang i Norden, navnlig dens Udgang og Forsvinden. Et Indlæg fra Danmarks Side. A. G. NatrHorsT: Minnen från samarbete med JArertus STEENSTRUP. 19 trådande yttrade: »Ja, det synes jo, at Bryrr er en skikkelig ung Mand, der tænker, skjøndt han rigtignok tænker — lidt hast«, Hår skrifver han: »Tak for Deres senest sendte Afhandling og især Tak for Deres energiske Virken forat opbygge noget solidt — contra Blyttperioderne og Interglacial-Dannelserne«. Dessa senare ville han nåm- ligen ej heller veta af; han skrifver t. ex. i ett bref 1891 (2%/,,); »De tydske Geologer — og Archæologer ligesaa — synes mig rent ud tummelumske med deres intergla-' ciale Dannelser«. Hvad jag hår anfårt får naturligtvis endast uppfattas såsom en re- dogårelse for SrEeEnsrrurs egen ståndpunkt i afsedda frågor. Allt sedan mitt fårsta samarbete med SrTEENsTrur hade jag hyst den såkra &fvertygelsen och fårhoppningen, att han en gång skulle publicera de utfårliga resul- taten af sina lifslånga studier af de danska torfmossarne. Att så icke blef fallet år en stor missråkning och en fårlust får vetenskapen, som icke nog kan beklagas. Det år visserligen sannt, att duktiga yngre forskare fortsatt studierna af såvål torfmossar som viixtfårande leraflagringar och dårvid vunnit vackra och viktiga resultat. Men det år vål troligt, att Sreenstrrur haft tillfållen att iakttaga ofantligt mycket, som icke stått senare forskare till buds, ty får hvar dag, som sedan den tiden gått, ha ju torfmossarne blifvit mer och mer utgråfda, så att hvad som på senare tid erbjudits forskaren icke motsvarat de tillfållen till mångsidiga och viktiga iakttagelser, som voro får handen, når STEENSTRUP utfårde sina epokgårande undersåkningar. bud å kaj Det år ånnu ett område får mina arbeten, som synes hafva sårskildt intresserat STEENSTRUP, nåmligen mina iakttagelser &fver de spår af mångahanda slag, som af olika slags djur, framdrifvande våxter 0. s. v. åstadkommas på bottnen af grunda hafsstrånder. Jag hade i min fårsta hithårande uppsats") från stranden vid Alnarp aftecknat (1. c. taf. XVIII, fig. 10) ett egendomligt, mycket regelbundet spår, hår återgifvet i omstående textfigur (fig. 3), om hvars bildningssått jag icke kunde gifva någon upplysning, ehuru jag antog, att det måjligen kunde hårråra från en under sakta båljrårelse framdrifvande gaflelformig fårgrening af någon Fucus. STEENSTRUP lyckades emellertid iakttaga, huru dessa egendomliga spår på helt annat sått verkligen uppkomma, och då denna iakttagelse aldrig blifvit offentliggjord, torde det vara på sin plats att den hår anfåres. Han skrifver dårom i sitt bref af den ”/, 1877: »Apropos Kysterne! Jeg havde just med mig for nogle Aar siden Deres Afhand- —… ling fra 1873 om de formentlige palæozoiske Planter (TorEe1zs) og om Figurerne paa den jevne Strand af Sand og Leer, og fik da Leilighed til at låse en lille Opgave ad lagt- tagelsens Vei. — Hundrede efter Hundrede af de favne-lange Baner, De havde af- bildet Tavle XVIII, fig. 10, havde vi (Jomnsrrur og jeg) havt for Øie uden at naae 1) A.G. Naruorsr, Om några fårmodade våxtfossilier. Ofvers, K. Vet. Akad. Fårh. 30 (1878). 8" 20 Mindeskrift for J. SrEeEensrrur. V. videre end De var; de vare og bleve en Gaade; da kom jeg en tidlig Morgenstund paa Stranden ved Løkken, hvor vi havde nogle Dage allerede gaaet og betragtet dem og grublet over dem, og see, da vare de ifærd med at danne sig og dannede sig snesevis for mig paa en ligesaa overraskende som simpel Maade. De kunne kun danne sig under en vis Bølgebevægelse og paa en under en vis | jævn Skraaning gaaende Kyst, der bestaaer af finere Materialier hovedsageligen, Sand eller sandblandet Leer, eller Leer. Det er Banerne, hvorpaa de større luftfyldte Bobler af Vind og Bølgeoprulningen føres op paa Stranden, indtil det udbredte tynde, i Reg- len ikke %—1% Tomme [dybe] Vandlag ruller tilbage. Det tilbageløbende tynde Vandlag nedruller hurtigere end Boblen, der desuden har + — Modvind imod sig, snoer sig paa begge Sider af den under dens omdreiende Bevægelser, og derved op- staaer de smukke Linier paa begge Sider af Baandet, der give det Udseende af, at et Dyr med mange tætstaaende Fødder var gaaet i disse lange ugrenede Linier! Denne fine Krus- O— er SSXANKKANSS ” AE NS Ng rr Ng srt &3 Fig. 4 och 5. STtEEnstRruPr's skisser af de af luftblåsor fåor- : Fig. 3. Spår iakttaget på kusten orsakade spårens bildningssått. 4. Spåret och luftblåsan af Oresund vid Alnarp (1873); (angifven på två stållen) sedda ofvanifrån. 5. Luftblåsorna (C:a 7%, nat, st.) i vattnet. Efter skiss i bref den 2%/, 1877. ning af Bunden paa begge Sider af den glidende Luftboble, kan iøvrigt fremkomme ogsaa naar Boblen med Vinden seiler op ad Skraaplanen, hvis dens Fart er større og Vand- laget har den passende Tykkelse. Hvor de gunstigste Betingelser vare tilstede baade " m. H. til Underlagets svage Skraaning og Bølgebevægelsens rolige Gang kunde man see Boblerne i enkelte Secunder udføre deres mange Favne lange Baner! Det var et interessant Syn! Skumboblerne, der jages af Vinden i samme Retninger, efterlade ganske forskjellige og uregelmæssige Spor. Saavidt jeg erindrer har jeg berørt mundtlig for Dem, at jeg havde iagttaget disse Mærkers Oprindelse, men jeg veed det dog ikke sikkert, og derfor har jeg hellere, - med Risico for en Gjentagelse, villet omtale det her.« Då det år både måjligt och sannolikt, att dylika spår kunna forekomma fossila, har jag ansett låmpligt att låmna ofvanstående utfårliga redogårelse får deras i sitt slag A. G. NarHorst: Minnen från samarbete med Jarerus STEENSTRUP. 21 alldeles enastående bildningssått. Ty hvem skullevålutanSTtEeEnsrrurs iakttagelse kunnat formoda, att de hade luftblåsor att tacka får sin tillvaro! Helt visst skulle de, såsom STEENSTRUP sjålf framhåller, snarast antagas vara bildade af något slags djur; en våg- ledning år ju, att de oftast åro raka, men dels år detta icke alltid fallet, dels har man ju sållan tillfålle att studera ett fossilt spår &fver någon blottad skiktyta af større utstråckning. Når jag några år senare sånde STEENSTRUP mitt stårre arbete åfver everte- brerade djurs spår och dessas paleontologiska betydelse"), visade han sig mycket intres- serad och skref (den "/,, 1881): »De veed at jeg sætter overordentlig Pris paa Deres Studiers Resultater, fordi jeg tillige maa skatte Deres Studie-Maade, og dette finder jeg her fuldt bekræftet igjen .... lIagttagelserne over hvirvelløse Dyrs Spor i Sand [og] Leer ere høist interessante og have stor palæontologisk Betydning, thi de ville efterhaanden forhindre mange af disse gaadefulde Figurers Optagelse iblandt Organis- merne og vænne Palæontologerne til Forsigtighed. Lystryktavlerne i Deres Værk tage sig fortrinlig ud og ere lærerige. I senere Aar, da mit uheldige Laarbrud med Hofteforstyrrelse har tvunget mig til flere Ugers Ophold ved Kysten for Strandba- "denes Skyld, har jeg havt Lejlighed til at fortsætte tidligere Studier af saadanne Spor af Dyr og af vind- og vand-drevne døde Legemer, og er bleven saa vel overrasket over disses indbyrdes Mangfoldighed, som over den Lighed Sporene af forskjellige Dyr kunde røbe og ikke mindre over det ulige Mærke samme Dyr kunde efterlade sig under de forskjellige Forhold, hvorunder det gaar eller drives fremad, mere løftes eller mere trykkes imod Bunden, og Deres Tavler og Iagttagelser bekræfte jo ogsaa dette. Maaske er her et Punkt, hvorpaa man, under Tydningerne af Mærkernes Oprindelse, maa bevæge sig med en vis Forsigtighed«, Detta har också af mig framhållits; det år i sjålfva verket ofta omåjligt att af- gora, om ett fossilt spår år fororsakadt af ett kråftdjur, en mollusk, en mask eller något annat djur. Afven får mina arbeten åfver åldre tiders fossila floror visade STEENSTRUP stort intresse, men då detta forskningsfålt var får honom mera fråmmande, ehuru han ju visserligen åfven på detta område inlagt stor fårtjånst genom sina insamlingar af tertiåra våxtfossil på Island, yttrade han sig naturligtvis blott mera i fårbigående dårom, hvarfår det icke år någon anledning att hår uppehålla sig dårvid. Detsamma giller åfven om några andra frågor. Innan jag slutar må det till sist vara mig tillåtet att yttra några ord om STEEN- STRUPS personlighet sådan den tett sig får mig. Vid hans skarpsynta iakttagelse- formåga behåfver jag icke uppehålla mig, ty den år ju allmånt kånd och erkånd. Från 1) A., G. NatHorsT, Om spår af några evertebrerade djur m. m. och deras paleontologiska betydelse. K. Vet. Akad. Handlingar. 18 (1880). Stockholm 1881. 99 Mindeskrift for J. SrEeEensTtrur. V. forsta bårjan af vår bekantskap har han visat mig vånskap och vålvilja, och så har åfven varit fårhållandet med hans familj, från hvilken, sårskildt från sonen JOHANNES, nuvarande professorn, han, såsom ofvan nåmndes, hålsade mig i nåstan hvarje bref. Jag har åfven nu ej utan djup rørelse kunnat låsa dessa, på grund af den trofasta vånskap och tillgifvenhet, hvarom de alla båra vittne. Att de utom de vetenskapliga frågorna åfven -innehålla åtskilligt af får oss båda mera personlig natur år ju gifvet. Då han vål kånde mitt vånskapsfårhållande till professor Jounsrtrur, tillfogar han t. ex. foljande postscriptum i brefvet af den "/,, 1881: »Skjøndt Brevet, som det tydelig nok viser sig, er skrevet i en travl Stund, maa jeg dog tilføje, at jeg lige nu kommer tilbage fra Consistorium, hvor vi have valgt Prof. Joxanstrur til Rector for det kom- mende Aarl« Brevet den 2%/, 1877 afslutas sålunda: »Gud give Dem fremdeles Kraft og Lykke til Deres Studier! Tænk nu og da venlig paa Deres hengivne Japetus Steen- strup«. Den ”3/, 1885, samma år som jag tilltrådt befattningen såsom intendent vid Naturhistoriska Riksmuseum i Stockholm, skrifver han: »Jeg sender Dem skriftligen, hvad jeg saa ofte har gjort i mit stille Sind, mine hjerteligste Lykønskninger til Deres nye Virksomhed«. Vid ett svårare sjukdomsfall i min familj, hvarom han underråt- tats genom vår gemensamma vån, professor B. LUNDGREN i Lund, skref han varma deltagande ord, och han visade alltid stor glådje då jag besåkte honom i Kopenhamn. Detta skedde sista gången 1894, då jag passerade staden på den resa till utlandet, hvarunder jag vid Deuben, sydost om Dresden, lyckades uppdaga en ny lokal for den fossila glacialfloran"). Han fårefåll mig då till kroppen mycket åldrad, men till sjålen fortfarande liflig, ehuru han nu var dfver 81 år. Hans sista bref till mig år dateradt den ?/, 1895. Jag hade skriftligen frågat honom, om Dr. C. WEBER, från Bremen, - som får tillfållet studerade vid Riksmuseet, kunde besåka honom, då han på åter- vågen passerade Kåpenhamn. Sjålf var jag då konvalescent från en tre månaders sjukdom (blindtarmsinflammation med dåraf foranledd operation), och STEENSTRUP skrifver: »Det glæder mig altid at faae nogle Linier fra Dem, selv om disses Indhold ikke maatte være som man ønskede det og saaledes dennegang om Deres Sygdom og Hospitalsleje! Gudskelov at De er i god Bedring! Jeg haaber, at De er forsigtig "i denne Vaar; den er mig ikke af en godartet Natur — nedstemmer Kræfterne ! Dr. C. WEBER skal være meget velkommen, men han maa tage mine Kræfter som de ere, gaaende op og ned og af en capriciøs Varighed.« Två år senare nådde mig underråttelsen om hans dåd, som får mig innebar får- lusten af en trofast tillgifven vån, af hvilken jag från fårsta stunden af vår bekant- skap endast rånt godhet och vålvilja, och om hvilken min erfarenhet under alla dessa år endast och allenast har godt att fårtålja. Om hvad forlusten betydde får veten- skapen behåfver jag hår icke orda. 1) A. G. NatHorst, Die Entdeckung einer fossilen Ka delfora i in Sachsen, am åussersten Rande des nordischen Diluviums. Ofvers. K. Vet. Akad. Fårh. 51 (1894). TT århundrade har fårflutit sedan den store danske naturforskare, hvilkens arbeten hår tecknas, fåddes, sju årtionden sedan hans beråmda hufvudarbete inom torf- mossforskningens område blef tillgångligt får vetenskapen. Den gren af menskligt vetande, som han med detta sitt arbete gaf en så kraftig ståt framåt, har vuxit ut till ett mångsidigt, skilda vetenskaper fårenande forskningsfålt, många åro dår idag arbetarna och hvarje år som går, våxer den litteratur, som behandlar de frågor, åfver hvilka en gång en »Geognostisk-geologisk Undersågelse af Skovmoserne Vidnesdam- og Lillemose« tånde ett nytt, inom vetandets vårld vidt skimrande ljus. I bilden af Japetus Steenstrup som naturforskare bår dårfår ej saknas en teck- ning af honom som torfmossforskare. Åt Danmarks torfmossar vigde han en visentlig del af sin ungdoms framgångsrikaste arbete och långt in på ålderdomen dråmde han om den stora monografi åfver sitt lands torfmossar, till hvilken planen en gång ut- formades medan hans lif stod i hågsommarens tecken. Steenstrups kanske stårsta fårtjånst som torfmossforskare var, att han med sin mångfamnande intelligens och sitt bredt lagda vetande såg torfmossarna som ett af de fårnåmsta medlen får en allsidig utredning af sitt fosterlands fårhistoria. Torflagren hade får honom intresse våsentligen får så vidt de beråttade om hur naturfårhållandena i åldre tider voro gestaltade; de våxt- och djurlåmningar, som voro inbåddade och bevarade i torfvens mårka massor, voro på samma sått fragment af en gången tids historia och till sist tjånade de redskap, verktyg och vapen från fårsvunna kulturer, som mångenstides gråfdes fram ur torfgrafvarna, åfvenledes blott som lånkar i samma historiska urkundskedja. Att torfven tjånade som brånsle hade får Steenstrup i mot- sats till alla hans fåregångare ett fårsvinnande litet intresse. Det vore dårfår det råtta att hår såka gifva en allsidig teckning af Steenstrups "insats å samtliga de områden, till hvilkas belysande han i stårre eller mindre grad åfven ur torfmossarna hiåmtade material. Detta åfvergår emellertid min fårmåga; dessa sidor af hans verksamhet -belysas åfven af andra af hans minnestecknare i detta arbete. Jag låmnar dårfår helt såvål den djurpaleontologiska som den arkeologiska sidan af Steenstrups torfmossestudier och dråjer uteslutande vid hans bidrag till kånnedomen 17 Å Mindeskrift for J. SrEeensrtrur. VI. om torfmossarnas jordarter, deras lagerfåljd och deras våxtfossil åfvensom de våxt- geografiska och florhistoriska uppslag, till hvilka hans studier ledde honom. For viktiga upplysningar vid utarbetandet af denna lilla studie står jag i tack- samhet till prof. Eug. Warming, dr. N. Hartz och prof. Joh. Steenstrup. JOHANNES JAPETUS SMITH STEENSTRUP har i nu berårda afseende utgifvit fåljande arbeten publicerade men ej fårfattade i nedan angifna tidsfåljd. 1. Om Martørven i det nordligste Jylland. — Naturhistorisk Tidsskrift udgivet af Henrik Krøyer, Bd. II (1838—1839), H.5., s. 495—518. Med 3 fig. (Upp- satsen tryckt 1839). | 2, Geognostisk-geologisk Undersågelse af Skovmoserne Vidnesdam- og Lillemose i det nordlige Sjælland, Ledsaget af sammenlignende Bemærk- ninger, hentede fra Danmarks Skov-, Kjær- og Lyngmoser ialmindelighed. (En af det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i Aaret 1837 kronet Priisafhandling.) Ææk Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs naturvidenskabelige og mathematiske Afhand- linger. Niende Deel. Kopenhamn 1842. Med titelblad 100 sidor, 7 figurer. 3. Tørvemosernes Bidrag til Kundskab om Danmarks forhistoriske Natur og Kultur. Et Foredrag af Etatsraad, Professor Japetus Steenstrup, holdt for Landmandsforsamlingens Medlemmer den 10. Juli 1869. — Folkelæsning 1870. No. 33 (Smaastykker Bd. 3 H. 5.). — 2. Oplag, med Tillægsnoter. Kopenhamn 1888. 42 sidor. — 3. Oplag med noter af N. Hartz og V. Nordman, Kopenhamn 1913. 4, Til ,,Istidens'' Gang i Norden, navnlig dens Udgang og For- svinden. Et Indlæg fra Danmarks Side. (Fremlagt i Mødet den 4. Nov. 1892 som Uddrag af Foredraget om dette Emne; cfr. Oversigt f. 1892, S. (60)). — Oversigt over "det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandl. 1896. 6 sidor”). Det år som synes ingen voluminås produktion, fordelad som den år dfver 58 år. Forklaringen till det betydande inflytande, den utéfvade på sin nordiska samtids och eftervårlds naturhistoriska tånkande, måste ligga i ett mer ån vanligt mårkligt mnehåll. Då Steenstrup skref den lilla afhandlingen om ,,Martørven", var han redan i de intresserade kretsarna den erkånde torfmossforskaren, ty redan 1837 hade han fått Videnskabernes Selskabs ,,premie" får sin stora nedan nårmare omtalade afhandling. Så vidt jag kan finna, fick han vål nårmast med anledning af denna samma år ,,det Kongelige Rentekaminers Befalning" att fåretaga en resa till norra Jylland, får att dår studera dessa trakters torfmossar. Ett dår fårekommande egendomligt torfslag ss Til dessa afhandlingar skulle måjligen kunna låggas några korta fåredragsreferat, sår- skildt i olika årgångar af Ofversigten af Vidensk. Selskabs Forh. omtalande fårenåmnda arbeten. Det år emellertid icke såkert, att de hårstamma från Steenstrups hand och de innehålla ej något, som icke återfinnes i hår anfårda afhandlingar. — I sina arkeologiska skrifter återkommer Steenstrup åfven ej sållan till torfmossforskningarnes resultat. Viktiga upplysningar om dem meddelas sårskildt i ,,Kjåkkenmåddinger. Eine gedrångte Darstellung". Kopenhagen 1886. GUNNAR ÅNDERSSON: Japetus Steenstrup och torfmossforskningen. a var den s. k. martorfven, hvilken ågde stort praktiskt vårde får vissa trakter hår uppe. Om dess tillkomstsått hade uttalats rått underliga meningar och det var uppen- barligen en utredning dåraf, som' sårskildt lockade Steenstrup och fåranledde honom att publicera den lilla intressevåckande afhandlingen, hvilken trycktes 1839 i ,,Krøyers Tidsskrift", Huruvida ,,det Kongelige Rentekammer"' haft någon stårre nytta af denna skrift synes kunna ifrågasåttas, ty den visar, liksom Steenstrups åfriga hithårande skrifter rått ringa intresse får praktiskt-ekonomiska iakttagelser. Dåremot kommer Fig, 1. Martorflager i strandbranten mellan Studeli Rende och Kannesteder (D.G. U., I R., no. 8, 1899). Steenstrups starka sidor som forskare vål till synes i densamma. Efter sina iakt- tagelser på ort och stålle ansåg han sig kunna bemåta de ,,Anskuelser om Forstyrrel- sesperioderne", som justierådet och landtmåteriinspektåren N. Juel framstållt med ut- gångspunkt i sina studier i dessa trakter. Klarare, enklare och mera systematiskt kan svårligen en dock fårvisso åfven denna tid ej alltfår invecklad fråga utredas ån Steen- strup hår går. Han bårjar med en god redogårelse får byggnad och bildningssått hos ett par af Vendsyssels normala mossar, visar sedan, att martorfven endast blifvit 6 Mindeskrift for J. Sreensrtrur. VI. sammanprissad af åfverlagrade dyner och erhållit sin fasta konsistens på grund af vattenfårlust och hoppråssning. Vidare låmnar han en fullståndigt bindande bevis- foring får att de ,,stenslåtter", som af Juel tolkats som bevis får ,,en betydelig Vand- flod" icke kunna ha med en sådan att gåra utan åro resultat af vinderosion. Steenstrup framstår hår såsom den sållsynt goda och skarpa iakttagare han sår- skildt i yngre dagar obestridligen var, och som en man, hvilken icke blott forstod konsten att se utan åfven att på råtta såttet stålla sina frågor på naturen. Språket år klart, konsist och framstållningen ej långre ån just år nådigt. På ett par enstaka stållen spårar man dock den lust till ett visst vål. utforligt resonerande om både san- " molika och kanske ånnu mera om osannolika måjligheter, som på åldre dagar i afse- vård grad paralyserade hans vetenskapliga tankekraft. Ett exempel år det sid. 502—503 forda resonemanget, huruvida några i sanden under martorfven funna, vid hemresan forstårda epidermisfragment hårstammade från asp eller från stora tångarter. Dis- kussionen får, såvidt jag kan se, icke frågan framåt, men visar huru fråmmande Steenstrup stod får praktiskt-metodologiska spårsmål. Han insamlade visserligen de språda fossilen, men tånkte aldrig på att konservera dem i någon i trakten låttill- gånglig våtska såsom saltvatten eller brånvin, utan klagar åfver att den mikroskopiska undersåkning, som ensam kunde låsa frågan, ej blef utfård, alldenstund fossilen torkat sonder. Martorfundersokningen kan emellertid, dessa små anmårkningar till trots, anses fullståndigt klassisk. Något båttre bevis hårfor kan knappast gifvas, ån att A. Jes- sen, då han 61 år senare trycker den vidlyftiga beskrifningen till de geologiska kart- blad, som omfatta Vendsyssel och som åro fåljden af ett flertal forskares mångåriga "-undersåkningar, når det gåller martorfven såger: ,,dets Sammensætning er allerede af Japetus Steenstrup blevet udførlig undersøgt og beskrevet, det følgende er væsentlig et Uddrag af hans Arbejde". Steenstrups hufvudarbete inom torfmossforskningen och ovedersågligen ett af hans allra fråmsta arbeten år emellertid monografien &fver de bågge seelåndska skogsmos- sarna Vidnesdam och Lillemose samt de till denna beskrifning knutna studierna ofver Danmarks mossar &fverhudvudtaget. Steenstrups intresse får torfmossarna synes vara att hårleda ur tvånne omståndigheter; å ena sidan en utpråglad fallenhet redan från de forsta ungdomsåren får exakt naturiakttagelse, å andra hemtraktens rikedom på torfmossar, ur hvilka betydande torfmångder årligen utvunnos, hvarigenom en in- blick låmnades i torfmossarnes inre byggnad. Det kan med såkerhet sågas, att han redan 1833, således som tjugoårig, måjligen ånnu tidigare, hade bårjat mera syste- matiska undersåkningar &fver mossarna kring sitt hem i Thy. Såkert år också att han som ung student fortsatte iakttagelserna på Seeland. En kraftig eggelse att ytter- ligare genomarbeta och slutfåra dem tillkom emellertid dåruti, att det K. Videnska- GUNNAR ÅNDERSSON: Japetus Steenstrup och torfmossforskningen. 7 bernes Selskab 1836 utsatt en ,,premie" får en afhandling ,,0ver de Forhold, hvor- under Naaletræstammer forekommer i vore Moser"), Redan dette visar ju, att Steenstrup icke gaf sig in på något nytt och obeaktadt utan på ett område, som våckt allmån uppmårksamhet redan fårut, så stor att de ledande månnen på forskningens område onskade få en utredning till stånd och dårvid anvånde det på den tiden vida mera ån nu inom vetenskapen brukade sittet med utfåstande af ett pris. Vid tåflingstidens utgång hade endast en skrift, Steenstrups, inkommit, hvilken de fyra prisdomarna, under får fårfattaren synnerligen smickrande uttalanden, till- styrkte till ,,;premien", ett fårslag som 1837 af Vetenskapssållskapet bifålls. Långre fram inkom ånnu en skrift åfver åmnet, fårfattad af jågmåstaren J. Bang. Sedan denna åfvenledes åfverlåmnats till samma bedåmare beslåts att belåna den med en extra premie, hålften så stor som den Steenstrup erhållit. Detta på grund af de vårdefulla iakttagelser, den vid sidan af betydande svagheter innehåll. Som vilkor hårfår sattes dock, att manuskriptet skulle stållas till Vetenskapssållskapets fårfogande. Detta uppdrog åt Steenstrup att i sin afhandling upptaga, hvad som kunde vara af vårde, något som också skedde på ett sått, som gjorde Bang fullt tillfredsstålld. Bangs originalmanuskript synes, enligt meddelande af dr. N. Hartz, numera vara fårkommet. Steenstrups tåflings- å skrift åtfåljdes af en stor och får dåtiden synnerligen vacker sam- ling torfprof, vedprof och Ås tort Fig. 2. Steenstrups tvårsektion af Vidnesdammossen. »bla rusleer'', c ,,Rullesteensgrus'", m ,,blaalig leeragtig Masse'", ng ur torimossarna -g blaaligt Grusl Rull blaalig 1 igM utpreparerade våxtlåm- n ,,Ferskvandskalk", o ,,Indlag af en Mængde til een udstrakt Plade ningar, hvilk sammenpressede Plantestængler og Blade", r Lager med kottar, sR me Se: Der barr och smågrenar samt stora råtter af tall, p , Svamp" eller varas å Mineralogisk hvitmosstorf med tallåmningar, g Lager bildadt af Hypnum cordi- museum i Kåpenhamn. folium, s ,,Lag, hvori Egelevninger spille en aldeles overveiende É Rolle", £ ,,Elletræernes Lag". Afhandlingen utarbeta- »t Ellenes Region: Mos og Ellemosens Affald. des under åren efter1837 q Egenes Region: Hypnum cordifolium og Egelevninger. ytterligare, men blef p Fyrrenes Region: Sphagnum, indhyllende Fyrrelevninger. forst 1842 fullt fårdig, Sl. Region: forudgaaende for Fyrrevegetationen. (Potamoget, É mM Myrioph. Skaldyr.)". tryckt och utgifven. Det långa uppskofvet berodde i icke ringa grad på en mellankommande resa till Island. Afhandlingen år tryckt i liten kvart och omfattar med titelbladet 100 sidor. Den år uppdelad i fåljande fyra hufvudkapitel. 1) Detta prisåmne var redan fårut en gång utsatt, man kånner dock enligt meddelande af prof. Warming icke året. kJ 8 Mindeskrift for J. SreEensrtrur. VI. , Beskrivelse af Vidnesdammosen''. Fårst redogåres får mossbåcknets topografi, dårefter beskrifvas de olika lagren får sin tid synnerligen omsorgsfullt och vål, skilnad gåres mellan de perifera och de centrala partiernas lagerfåljd. Ofvanpå det ,,grusleer", på hvilket mossen hvilar, kommer ,,en blaalig leeragtig Masse". Hade Steenstrup haft en båttre och såkrare botanisk utbildning, skulle hans skarpa oga sikert hår redan nu funnit de arktiska våxtlåmningar, som det blef A.G. Nat- HorsT fårunnadt att i motsvarande lager årtionden senare visa honom. Nu såg han blott ,,enkelte Blade af en Græsart" (med all sannolikhet Potomogeton). ,,Frugterne af en Kjænelde (Chara) og paa eet Punkt mange Blade af en Tusindblad (Myrio- phyllum)'. På leran fåljde ,,Ferskvandskalk" med molluskskal och ett inlagradt lager af brunmosstorf. Ofvanpå detta fann han i kanten ett lager, som bildades våsent- ligen af låmningar af tall (Pinus silvestris). For dessa redogåres mycket ingående och resultatet blir: ,,at det er en kun i enkelte Henseender lidt afvigende Form af den almindelige Fyr", Detta år et fullkomligt riktigt ån i dag lika giltigt resultat, ty den form, med hvilken Steenstrup hade att jåmfåra sitt fossila material, nåmligen den i Danmark inplanterade sydbaltiska formen af tallen, ofverensståmmer hvarken med den nordiska formen eller den ståndortsmodifikation, som utvecklas på de nor- diska mossarna, och hvilka bågge former en gång lefvat kring och på mossen. Tal- lens låmningar fanns åfven ute i mossen i det hvitmosslager, som dår antråffades och hvilket upp åt åfvergår i en brunmosstorf. I dennas dfre del och i ett sårskildt lager of- vanpå kantzonens tallager fann han massor af eklåmningar, hvaribland talrika stam- mar, hvilka faststållas vara fallna från alla sidor in mot mossen. I en tid, då ånnu legenden om en stor ,, flod", den må nu kallas syndaflod eller diluvialflod, hade tal- "rika anhångare åfven bland vetenskapsmånnen, var det ett synnerligen viktigt fak- tum att få klarlagdt, att ekarna icke kunde vara fållda af en dylik stor flod. Ofverst i den ganska multnade torfven visade det sig att ,,saaledes gaaer da umerkeligt Ege- træernes Lovlag over i det overliggende Torvlag, hvilket jeg formedelst de mange deri liggende Elletræer har kaldt Elletræernes Lag. Redan med. denna profil var i sjålfva verket Steenstrups egentliga stora insats i torvmosstudiet gjord, med den var skogens historia i nordvåstra Europa eller, hvilket år det samma, de stora hufvuddragen i dessa trakters våxtvårlds utvecklingshistoria fastslagen for alla tider! , Beskrivelse af Lillemosen'' kallas andra hufvuddelen. Den år gjord efter samma plan, på samma noggranna och klara sått. Fynden hår åro i allt vå- sentligt desamma som i foregående, men komplettera och utvidga de vunna resul- taten framfårallt dåruti, att hår klart kan -urskiljas en ,,Bævreaspens region" under furulagret; åfven i denna mosse undgingo dock de små mårka fragmenten af den arktiska floran hans spanande &ga. Han går också vid beskrifning af Lillemoses pro- GUNNAR ÅNDERSSON: Japetus Steenstrup och torfmossforskningen. 9 " filer sannolikt ett fel med hånsyn till beståmningen af den i ekzonen hårskande ekarten r det att han hånfår låmningarna till den sållsynta Quercus sessiliflora, af hvilken se- nare undersåkningar ha visat att mossarna innehålla ytterst sparsamma om ens några låmningar, medan sådana af Quercus pedunculata finnas i ofantliga mångder. Fig. 3. Steenstrups tvårsektion af Lillemose. »e. Rullesteensgruset, det sideliggende. — d. Grusleret, Mosens Underlag, som tillige begræn- ser Tårvemassen noget fra Siderne. —r, s og f ere Randdannelser, fortrinsviis dannede af Skov- levninger, nedfaldne i Mosebækkenet. — r Et Lag af Fyrreaffald. — s Et Lag af Egeaffald. — t Et Lag af Elletræer og deres Affald. — n, p, 4, t, ere Lag, som fortrinsviis ere dannede af Planter, der have voxet i Mosebækkenet, men som tillige indhylle Blade, Frugt etc. af de om- givende Plante- og Skovvegetationer. n. Bævreaspens Region; et tyndbladet, skifret, kiselrigt Lag af Potamogeton etc., med Blade og Grene af Populus tremula. p. Fyrrens Region; et bladet Tårvlag af Hypnum cordifolium, med Aftryk af Populus tre- mula, og Fyrrenaale (Pinus sylvestris). q. Egens Region; et Lag af Sphagnum-Tårv med Egelevninger; i dets åverste Deel med Oxycoccos (Tranebær) og Limnochloa cæspitosa. u. Lag af Hypnum proliferum. Levninger af Birk og Eeg. v. Ellens Region. Lag af Sphagnum og Ellelevninger.« »Vidnesdam- og Lillemoses Dannelseshistorie'' bår tredje afdelningen till titel. Hår sammanfattas och diskuteras de mera allmånna dragen i den fåregående detaljbeskrifningen. Så framhålles med mycken skårpa, att hvad man hittar i torven år icke blott låmningar af vegetationen i vattnet utan tack vare ,,vind och vand" åfven af den, som lefde på fastmarken omkring; det år ,,et heelt organisk Liv, og alt- saa fuldstændige Udtryk for en Livsvirksomhed, som flere Gange fremkom og forsvandt der, hvor Omgivelsen berårte Mosen." Han påvisar åfven olikheterna i de yttre får- hållandena i och kring de bågge mossarna, hvilka på det ena stållet ledde till kalkrika, på det andra till kiselrika bottenlager. AÅfven diskuteras, hvilka olika slag af moss- torf, som antråffats, samt de skilda skogsvegetationerna. ,Sammenlignende Bemærkninger, hentede fra Danmarks Skov-, Kjær- og Lyngmoser i Almindelighed'" kallas det fjårde kapitlet. Det år "deladt i flera underafdelningar, utaf hvilka den fårsta behandlar torfmosstyperna. Hår når han knappast åfver sina fåregångare framfårallt icke åfver Dav, hvars indelning i ångsmossar, virkesmossar (Holz-Moore) och hågmossar han dock icke omnåmner, Fåråndringen af det redan då vedertagna namnet hågmosse till ljungmosse (Lyng- mose), under motivet att allmogen kallar dem så, innebår ingen vinst och har ej 2 10 Mindeskrift for J. SrEEensrtrrur. VI. håller fåljts af eftervårlden, medan dåremot omdåpningen af Holzmoor till Skovmose år synnerligen låmplig och åfven vunnit allmånt burskap. ÅAfven den afdelning, som behandlar ,,de forberedende Vegetationer", ger ej sår- deles mycket, men visar att Steenstrup fåretagit mikroskopiska undersåkningar af torf och &friga mossarnas bildningar. Gyttjorna och dyslagen, hvilka något årtionde senare till sin genesis så genialt bearbetades af Hamrus von Post, hade han intet grepp på, ehuru han ju vål kånde dem. En intressant och viktig sak år emellertid, att han tillfullo visade sig forstå hvarfår ben, skal och andra fårkalkade delar åro så sållsynta i mossarnes torflager. . En annan iakttagelse, vård att erinra om, år att han redan anade, att åfven får molluskernas vidkommande en invandringsfåljd finnes. Så framhåller han, att han aldrig funnit Limnæa stagnalis och Planorbis corneus fossila. Att han ej tråffat Ano- donta beror uppenbarligen dåraf, att han ej lårt sig igenkånna de efter kalkens ut- låsning kvarvarande kitinhinnorna. Iakttagelserna åfver ,,de Tårvmassen dannende Mosvegetationer" kunde ha fåor- djupats med tillhjålp af Daus arbeten. Ett misstag år att Iris pseudacorus och Sparganium-arterna i nåmnvård grad varit torfbildande. Torfgråfvarnes ,,Flægtårv", som anses vara bildad af dessa arter, måste vara en Phragmitestorf. Kårnpunkten i kapitlet liksom i hela afhandlingen, år framstållningen af ,,de Mostorvlagene tilhårende Trævegetationer". Hår har Steenstrups hela intresse, upp- buret af hans lysande och sållsynt kritiska observationsfåormåga, framtrådt i sin kla- raste dager. Några korta citat klargåra låttast hufvudresultaten af undersékningen. De fire Skovvegetationer ---- nemlig Bævreaspens, Fyrrens, Egens og Ellens "Vegetation, ---- har jeg fundet igjen i alle de nordsjællandske Skovmoser”). Som et almindeligt Phænomen antager jeg derfor, at disse 4 Skovvegetationer fore- komme i Skovmoserne over hele Landet — —. Vel kan det forudgaaende Skov- dække paa et for dette maaskee gunstigere Punkt holde sig i længere. Tid, efterat allerede paa en Mængde andre Punkter det samme Skovdække forlængst er forsvundet, og har maattet vige for en ny indtrængende Skovvegetation — — men dette for- . andrer igenlunde den fremsatte Anskuelse. — — Viser der sig altsaa i de nærmeste Omgivelser af Skovmoserne en flere (4) Gange gjentaget Vexlen i Skovvegetationen, saa maa denne Vexlen sikkert ogsaa have fundet Sted over al den Deel af Landet, over hvilken Skovmoserne ere fordeelte, og dette vil omtrent sige: over det hele Land. — — Ethvert Træes ,,Periode" bliver simpelhen det Tidsrum, indenfor hvilket det har været i fuld Kraft og fremherskende dannet Vegetationen — —. At ikke et- hvert Skovdække har indtaget néiagtig den Udstrækning, som dets Forgænger eller Efterfålger indtog, kan man slutte sig til af den særegne Natur, disse forskjellige Skov- 1) Exempel från andra delar af landet anfåras dårefter. — Citaten håmtade från sid. 77—80. Dat ins ak mad nt: ARNE fis er BESS DE BRASS? SKIDER "GUNNAR ÅNDERSSON: Japetus Steenstrup och torfmossforskningen. 11 vegetationer havde, og de særegne Fordringer, hver især gjorde til de ydre Betin- gelser, hvorunder de frodigst vilde forekomme", I de korta satserna ofvan ligger ett koncentrat af hvad Steenstrup tillfårde hår ifrågavarande områden af vetenskapen. Det var en vårkligt ny och stor vetenskaplig "upptåckt, att Danmarks skogar, hvilka fre menniskans indvandring så godt som helt tåckte landet, haft denna historia. Det gåller naturligtvis om Steenstrups stora upptåckt detsamma som exempelvis om den mångdubbelt stårre, viktigare och fåljdrikare, . som Darwins utvecklingslåra tillfårde forskningen, att tankar och uttalanden gående i samma riktning funnos hos fåregångarne, men Steenstrups stora fortjånst liksom Darwins år att han samlat och sammanstillt ett så betydande nytt iakttagelsematerial och framstållt detta på ett så åfverskådligt och intressant sått — en ingalunda oviktig sak — att fackmånnen blefvo &fvertygade om deras åsikters riktighet, hvadan dessa blefvo underlag får nya arbeten och forskningar, som utvid- gade, kompletterade men åfven der så behåfdes inskrånkte de nya teoriernas råckvidd. Steenstrup blef genom den uppdelning af perioden efter istiden, som hans skogstrids- fåljd måjliggjorde, en banbrytare af fårsta rang får forskningen åfver den senare kvartårtidens geologi, han blef genom samma iakttagelser åfver en naturens våxt- fåljd en uppslagsgifvare inom våxtgeografien, hvilkens betydelse vi ånnu långt ifrån tillfullo kunna åfverskåda. Det år nog i allmånhet så, att unga forskare — Steenstrup var vid tiden får hår ifrågavarande arbetes tryckning nårmare 30 år — hiillre kritisera sina fåregån- gares små fel och underlåtenhetssynder ån gifva erkånnande åt de ideer och lårdomar "de af dem erhållit. Steenstrup utgår hårutinnan knappast något undantag. Hans fråmste fåregångare J. H. C. Dau, hvars skrifter helt flyktigt citeras, har mången- stådes framlagt iakttagelser och gjort uttalanden, som med fog kunde anfårts bred- vid Steenstrups egna. Ett enda sådant uttalande af Dau skall jag hår citera såvål dårfår, att det visar att Dau varit inne på en liknande tankegång, som ligger till grund før Steenstrups viktiga upptåckt af de hvarandra fåljande skogsgenerationerna, som och dårfår, att det jåmfårdt med ofvan gifna citat visar, huru helt annorlunda klart och medvetet Steenstrup såg på dessa ting ån fåregångaren, får hvilken lager- fåljden i mossarna uppenbarligen var ritt kaotisk. »Eine interessante physio-historische (Natur-geschichtliche) Thatsache liefern diese Nadelholzstubben und die in den Holzmooren in so erstaunender Menge vorkommende " Birken-Rinde, dass in manchen Gegenden (und wahrscheinlich in manchen ganzen Lån- dern) die Wald-Vegetation noch seit der historischen Zeit ginzlich gewechselt hat und ein neues Baumgeschlecht an die Stelle des friher herrschenden, so zu sagen, eingewandert ist, wie in der Vorwelt ein Volk in die Wohnsitze des andern einriickte. ge 12 Mindeskrift for J. Sreenstrur. VI. Noch stehen diese wenigen Beyspiele zu einzeln da, um allgemeinere Folgerungen daraus ziehen zu durfen" 1), Det var de allmångiltiga resultaten af iakttagelserna, hvilka Dau icke formådde vinna, som Steenstrup vann. Många andra viktiga observationer, som kunde vara vårda att nårmare beråra, finnas i nu ifrågavarande kapitel af Steenstrups hufvudarbete, men utrymmet tillåter endast att framhåfva ett fåtal. Han framhåller betydelsen af undersékningar åfver, i hvilka lager fornsaker i mossarna antråffas, måjligheten till absoluta tidsbeståm-. ningar och felaktigheten i de åldre fårfattarnes uppgifter om granens forekomst som " fossil i mossarna. Tånker man på den hårskande uppfattningen om granens allmånna forekomst och att då får tiden inga som hålst teoretiska skål talade dåremot, måste man medgifva, att Steenstrups naturforskaredga och kritiska låggning firat en verklig triumf, då han till fullo kunde visa, att den rådande uppfattningen var felaktig. Sår- skildt år noten sid. 86 karaktåristisk. Han undersåkte en mosse vid Uggelåse och blef dårvid mycket ofverraskad, att i den från bottnen upptagna torfven finna gran- kottar, som ,,baade udvendig og indvendig vare tårvfarvede". Vid sånderbrytandet voro de dock friska och Steenstrup lyckades till sist klargåra att ,,der engang havde været brugt" grangrenar från en rått långt bort liggande granplantering vid fore- gående arbeten i mossen. : Sådana triumfer forklara delvis den kraft, med hvilken han i andra fall genom årtionden håll på uppfattningar, som ej voro tillråckligt grundade. En sådan var den han uttryckte i orden: ,,Saavidt den (eken) hidtil er blevet mig bekjendt fra Skov- moserne, maa jeg antage den for at have bestaaet fornemlig om ikke udelukkende af Vinteregen (Quercus sessiliflora) da alle de Levninger af. Frugt, Grene og Låv, hvilke jeg hidtil har havt Leilighed til at undersåge, vise fuldkommen Overensstem- melse med dette Træe. Denne Fortidens Egevegetation kan da næsten med samme Ret som Fyrrevegetationen, antages for at være uddåd her i Landet". Det samma gåller om hans uppfattning, om alen såsom skogbildare åldre ån boken, af hvilken senare han ej fann några låmningar i mossarna. Betråffande denna fråga yttrar han sig dock med vida stårre fårsiktighet. Det bliver derfor meest antageligt at sætte Ellevegetationen tidligere end Båge- træet. Kun staaer det uundersågt, hvorvidt Elletræet har indtaget mere end den nærmeste Omgivelse af Skovmoserne, eller har udbredt sig i sammenhængende Skov over Hoistrækningerne mellem disse." Frågan om menniskans samtidighet med de olika skogsvegetationerna, som skulle 1) J. H. G. Dau: Die Torfmoore Seelands. Kåpenhamn 1829, sid. X, noten. Steenstrup kånde afven Daus andra hufvudarbete: Neues Handbuch uber den Torf, dessen Natur, Entstehung und Wiedererzeugung, Nutzen im Allgemeinen und fir den Staat u. s. w. Leipzig 1823, samt ett enligt dr. Hartz nu till synes fårkommet manuskript af honom. Dau dog i Kåpenhamn 1831. GUNNAR ÅNDERSSON: Japetus Steenstrup och torfmossforskningen. 550 SER —… sysselsåtta honom hela hans långa lif, upptages redan hår till behandling. Resul- taten framgår af fåljande ord. ,,Ogsaa synes Oldtidslevningerne, som jo i stort Antal ere bevarede i Moserne, at tale for, at Danmark i den Tid, da Skovvegetationen meest var Eg, om den end ikke udelukkende bestod deraf, næppe har været beboet — —. Imidlertid er der dog Spor tilbage af at enkelte Levninger af hine Vegetationer (tall- och ek-) i den fårste Beboelsestid have staaet tilbage som Minde om de tidligere Tilstande". En annan fråga, hvilken det fårst blef en långt senare tid fårunnadt att låsa, hade dock redan Steenstrup åppet åga får, nåmligen den rent geografiska fårdel- ningen af de olika torfmosszonerna. Han såg nåmligen fullståndigt riktigt att ,,en Egevegetation — — har udbredt sig ikke blot over de samme Strækninger, hvor Fyrren får stod, men ogsaa over en stor Deel af de Lavstrækninger, som omgive disse — — thi i det Tidsrum (då tallen bildade skogen) synes disse lavere Strækninger ikke at have været bedækkede uden med stårre eller mindre Vandmasser". Svårare var det får honom att med denna riktiga utgångspunkt kunna tolka de skåligen obestridliga uppgifter han anfår om tall jåmte ek i de submarina mossarna utmed Jyllands våstkust. Hvad vi nu kalla litorinasånkningen och åfverhufvudtaget de in- vecklade nivåfårskjutningar, som vi nu kånna, var det då omåjligt att ens ana. Når man slutat låsningen af ,,Skovmoserne Vidnesdam- och Lillemose" och lågger samman boken, inståmmer man gerna i att Steenstrup har rått bedåmt sitt arbete i några rader, som han skrifver på en af dess sista sidor. ,,I disse mine Undersågelser over Tårvmoserne er der sikkert flere Punkter, som med Tiden ville modtage flere Forandringer, ' idetmindste Tillempninger, naar Antallet af Undersøgelserne bliver stårre, og Sammenligningsgenstandene flere. De i dem anfårte Kjendsgjerninger ville vel staae fast, og de af dem udledte Resultater haaber jeg at være dem, som Nu- tiden deraf vilde uddrage". Det fårflåt 27 år efter nu behandlade arbetes oflentliggårande innan Steenstrup ånyo tog till orda som torfmossforskare. Han håll då, den 10 juli 1869, får ,,den danske Landmanfårsamlingens" medlemmar ett fåredrag om torfmossarnes bidrag till kånnedomen om landets natur och kultur under gångna tider. I detta ger han en kort sammanfattning af såvål sina ofvan refererade studier som af arbetena till be- lysande af djurvårldens och månniskans historia i Danmark. Efter några inledande ørd erinrar han om istidens tillvaro, om några allmånna drag i torfmossarnes bygg- " nad och kommer så in på de olika skogsvegetationer, som hårskat i Danmark. Nu omtalar han blott tre: tallens, ekens och bokens. Ehuru han ej omnåmner skålen, torde man kunna antaga, att utelåmnande af aspens zon berodde på att han med åren kommit under fund med att den blott representerade en kort åfvergångstid, hvadan i ett populårt fåredrag får praktici den ej borde medtagas. Betråffande 14 Mindeskrift for J. Sreensrtrur. VI. alzonen insåg han vid denna tid sannolikt sjålf, att den i mossarna motsvarade bo- kens tid, ehuru utan sårskilda mera invecklade undersåkningsmetoder i de starkt formultnade ytlagen blott alstubbarna kunde påvisas. Ett annat anmårkningsvårdt framsteg under åren uttryckes i fåljande sats: ,,Vi kunne idetmindste bevise, at den ældste af vore Kulturer, Stenalderkulturen, ligefrem naar tilbage i den store Fyrreskovs Tid, og at Fyrretræerne ikke er forsvundne her fra Landet, inden Stenkulturen allerede havde hersket her i længere Tid". -» Han går också in på den praktiskt viktiga frågan hur fort torfmossarna kunna. anses tillvåxa och kommer till det resultat, att bildningen af duglig brånntorf sker "så sakta, att den som icke har ,,tid til at vente 4—5000 Aar eller længere" ej har att ta hånsyn dårtill. Detta var samma resultat, till hvilket hans fråmste foregån- gare Dau redan kommit, men Steenstrup såger att man i ,,;nabolandene (Sverig)" alltjåmt tror. på motsatsen, något som vid denna tid nog också mångenstådes var fallet i hans eget hemland. Detta bevisas icke minst af ett bref till honom af N. Hofman Bang af den 2 april 1842, hvari denne rent ut såger att han ,,ikke fuld- kommen kan tiltræde Deres Mening (at Genvæxten af Torvmoserne kan anses som ingen), men skal herefter såge at komme til nærmere Kundskab om denne Genstand". En annan fråga, som behandlas, år orsakerna till de olika skogsvegetationernas fåljd. Mårkligt nog framhåller Steenstrup, hvilken i sin fårut behandlade stora af- handling uttalat satsen: ,,jo længere vi gaa tilbage i Tiden, jo raaere og koldere var Klimaet", hår ej alls som orsak klimatets fortgående fårbåttring och att de efter hvarandra foljande vegetationerna representera allt stårre och stårre vårmebehof. I dess stålle anfår han som de egentligen verkande orsakerna dels ,,at der gjennem den hele Natur spores ligesom en Art af Vexeldrift", en tanke, som han uppenbar- ligen upptaget af Car. VAUPELL, dels menniskans inflytande, hvilket rått utforligt men uppenbarligen felaktigt motiveras. Han glåmmer alldeles att i vissa delar af Sverige i årtusenden bott menniskor, utan att tallskogen oaktadt hennes synnerligen kraftiga ingrepp dårfår fårsvunnit. Det vill synas som om frågan om våxternas vårmebehof ej mera ingående sysselsatt Steenstrups tankar. De fåljande delarna rårande de stårre djurens invandring och menniskans får- hållanden ligga vid sidan af hår gifna framstållning, hvadan endast må erinras om deras tillvaro. Når man nu låser detta foredrag omedelbart efter det man lagt ,,Vidnes- dam- og Lillemose" från sig, kan det ej nekas, att man kånner skilnaden mellan den unge forskaren, får hvilkens upptåckaredga så mycket framtida arbete hågrar och den 57-årige redan åldrande vise, får hvilken allt ligger fårdigt och afslutadt. Ånnu starkare framtråder denna kontrast låttbegripligt nog vid andra upplagan, som af honom 19 år senare utgafs. Han var då redan en åldring, som hyste den "ig dt sag Te STS ede sted Use ESS AD EGSSE DENS DRE ns brede AE SS SES Bane Sne na han ENS NR SENGE ads SER ret ET RENSST TA ES SfereE ØS Er gr SIM GUNNAR ÅNDERSSON : Japetus Steenstrup och torfmossforskningen. 15 vordnad får hvad han skrifvit, att han ej ville råra ett ord i den ursprungliga tex- ten, utan blott i några få noter tillade några ord om ett par af de allra viktigaste nya upptåckterna, dåribland sex rader om den stårsta upptåckt, som på detta arbets- område gjorts efter hans egen ungdoms storverk: fyndet af en arktisk flora i mos- sarnes bottenlager. En dag i bårjan af november 1892 erhåll jag från Steenstrup ett konfidentiellt korrektur på några få sidor med titeln ,,Til Istidens Gang i Norden", hvilket åfven tillstållts Johnstrup, Nathorst, Hartz och Warming får yttrandes afgifvande. Det tog 4 år innan han beslåt att trycka dessa sidor, hvilka han i bref meddelade egentligen vore riktade mot dem, som hyllade åsikterna om interglacialtider. Detta Steenstrups sista vid nårmare 80 års ålder gjorda inlågg i de invecklade frågor, som måta be- tråffande istidens senare skeden, innehåller som var att vånta intet nytt af vårde, men de visa dock hans årliga stråfvande, att ånda upp i ålderns sena håst hålla sig i nivå med vetenskapens framsteg. x x x Hårmed år en kort åfversikt låmnad af de hufvudpunkter, i hvilka Japetus Steenstrup under sitt långa lif ingrep i den egentliga torfforskningen. Redan af det ofvan meddelade inses lått nog, att det om honom med fog i detta fall kan siågas detsamma som om så mången annan forskare: sina bårande ideer erhåll han och sitt båsta arbete utfårde han i sin ungdoms tidigare år. Det år också rått naturligt att det med en man af Steenstrups lynneslåggning skall ha varit så. Han var en ut- pråglad idémenniska af kritisk får att ej såga skeptisk låggning, med fåga sinne får sjålfva den vetenskapliga tekniken och stor svårighet att samla sig till det tidsådande, mådosamma, fåga angenåma arbete, som består i redigering af anteckningar, utarbe- tande af manuskript, minutidst genomgående af litteratur, hvilket allt dock år syn- nerligen nådvåndigt får våra dagars vetenskapsmån. Som torfmossforskare led Steenstrup af den svagheten, att han icke i ungdoms- åren varit i tillfålle att fårvårfva en tillråckligt omfattande. och djup botanisk bild- ning. Detta medfårde, att han oaktadt sin sållsynta kombinationsfårmåga och sina omsorgsfulla detaljundersåkningar ej formådde afvinna sina observationer allt hvad som annars varit måjligt och ej lyckades till en full och verklig enhet sammangjuta den fossila flora, han dessutom i allt får ringa artantal fårmådde framleta ur mos- sarna, med sitt hemlands ånnu lefvande våxtvårld. Då detta siigs, må det emellertid icke fårglémmas att ingen af hans egentliga samtida nådde långre ån han, åfvensom att hans hufvudfack var zoologien och att han fårmådde åfverspånna ett ofantligt vidt fålt af det menskliga vetandet. bd LA 16 Mindeskrift for J. Sreensrtrur. VI. Den 28 augusti 1888 vandrade jag får forsta gången upp før trapporna i Kopen- hamns zoologiska museum, frågade om etatsrådet stod att tråffa och skickade in ett kort, hvars namn han sett genom en liten honom en tid fårut tillsånd uppsats om torfmossar i Skåne. Snart nog vankade en gammal man med en bråcklig kropp men med ett hufvud sådant jag aldrig skall glåmma ut och ropade ,,Vålkommen min kåre, lille hr Andersson". Jag fårdes in i ett stort rum, som vål motsvarade hvad jag många år senare hårde om Rudolf Virchow. Denne skaffade till sitt pråktiga arbetsrum flera och flera bord, men de fylldes med båcker, båcker och åter båcker, . så att når min sagesman besåkte honom, hade han blott ett litet horn vid ett af " børden att sitta och skrifva vid, och når min vån sedan åter kom till honom efter något år, var åfven det fylldt och Virchow satt och skref i knået! Så såg det ungefår också ut hos Steenstrup; i det stora rummet var det så mycket båcker på hyllor, bord, stolar och golf, att det nått och jåmt var plats for honom och mig. Vi talade torfmossar, han gladde sig att någon upptagit hans studier; allt hade han sett, och det mesta tviflade han egentligen på, utom på sin ungdoms iakt- tagelser. Han skulle visa mig belysande material till något vi kommit tala om och skickade vaktmåstaren ut att håmta »tredje asken underifrån, som står på fjårde skåpet till håger i andra rummet till vånster«. Mycket riktigt, efter en stund kom denne åter med en stor pappkartong innehållande en del bruna hoptorkade våxtfragment, lindrigt sagdt svagt etiketterade. Men den 75 årige mannens minne forslog tillfullo att ge en stor mångd sannolikt alldeles korrekta uppgifter om dessa foremål. Tekniker på området var han uppenbarligen icke. Jag kom tillbaka rått ofta till Steenstrup under de nio år han lefde efter mitt forsta besåk. Aldrig har jag blifvit ålskvårdare och mera intresseradt mottagen ån hos honom, och det år mig en gåta, att han inom eget land ej formådde uppamma några lårjungar, ty den man, som nu med så stor framgång foretråder torfmossforsk- ningen i Danmark, kan ej betecknas som sådan i personlig mening. Men det var ej nog med, att jag i Steenstrup fann en ålskvård åldre vån och gynnare, hvad mera år, jag bevarar från de många timmar, vi diskuterade samman minnen af en af de mest geniala mån jag någonsin lårt kånna. Triffsåkrare kan svårligen i ett ord bilden af den mannen tecknas ån då han sjålf i en viss naiv, ungdomlig yfverborenhet satte på titelbladet till »Geognostisk-geologisk Undersågelse af Skovmoserne Vidnesdam- og Lillemose« att den fårfattats af »Joh. Japetus Sm. Steenstrup, Naturforsker«. lt Re SR 7 area IONER le ES ss ] 2 SMU Ms VII JAPETUS STEENSTRUP OG KØKKENMØDDINGERNE EN HISTORISK REDEGØRELSE AF K. RØRDAM ER ap Danmark er Undersøgelsen af Stenalderens Køkkenmøddinger et Æmne, der har haft og har mindst lige saa stor Tilknytning til Naturvidenskaben som til Oldtidsforskningen, og Naturforskere har ogsaa paa meget væsentlig Maade del- taget i Spørgsmaalets Behandling til forskellige Tidspunkter her i Landet. Den første Klarlæggelse af de nævnte Oldtidslevninger foregik, som det vil vides, ved den saa- kaldte Lejre-Komité's Undersøgelser, hvorom de første Efterretninger er nedlagt i »Oversigt over det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger« for 1848, og blev fortsat i de følgende Aar. Komitéen bestod som bekendt af J. G. FORCHHAMMER, JAPETUS STEENSTRUP og J. J. A. WORSAAE. Naar, som i dette Tilfælde, flere Videnskabsmænd ved ydre Tilskyndelse eller frivilligt har sluttet sig sammen for at udføre en Række Undersøgelser og i Fællig har bragt Arbejdets Resultater frem, uden at det i Redegørelsen heraf af Parterne selv fremhæves — endsige at der opstaar Kamp mellem dem — om det er den ene eller den anden af Deltagerne, der har indlagt sig størst Ære ved Undersøgelserne eller har udført den vigtigste Del af Arbejdet, vil det i Almindelighed ikke tilkomme Efterverdenen at gaa Deltagerne i Undersøgelserne imellem ved at forsøge paa at udskille de Dele af Arbejdet, der muligvis kan skyldes den ene eller anden af dem. Men bliver der dog udført Forsøg paa ensidigt at hænge Laurbærkransen paa en enkelt af Deltagerne, kan man i hvert Fald i den historiske Retfærdigheds Navn for- lange, at den af Parterne ukaldede Voldgiftsmand strængt holder sig til den historiske Sandhed og lægger Æren for de skete Opdagelser paa det Sted, hvor den virkelig hører hjemme. Som bekendt for alle, der er interesserede i Spørgsmaalet om Opdagelsen af Sten- alderens Køkkenmøddinger, er der i Løbet af de sidste Aartier fra forskellige Sider "gjort Forsøg paa at udskille, hvad Del den omtalte Komité's enkelte Deltagere havde i Opdagelsen. Enhver uhildet Dommer, der kender Sagens historiske Forløb og navn- lig er inde i dens Forhistories geologiske Side, kan ikke undgaa at iagttage, at de Forsøg, der gennem Benyttelsen af Worsaaes Dagbøger er gjort paa at tillægge nævnte Arkæolog Ene-Æren for Opdagelsen, ikke er helt forligelige med, hvad der er 1? 4 Mindeskrift for J. SrEensrtrur. VII. passeret forud i Sagen, ej heller er i Overensstemmelse med den Anskuelse, Deltagerne i Undersøgelserne selv nærede, eller den Maade, hvorpaa Samtiden betragtede Opdagel- sen. Da der altsaa fra forskellige Sider allerede forlængst er rørt ved de enkelte Del- tageres Part i Opdagelsen af Stenalderens Køkkenmøddinger, kan der ikke siges læn- gere at ligge nogen Tabu over denne Side af Sagen, saaledes som der, som anført, under normale Omstændigheder vilde være ved Fællesarbejde af flere Videnskabsmænd. Forf. af efterfølgende Linjer, der i mange Aar har interesseret sig for Spørgsmaalet og dels gennem Studier af Sagens geologisk-historiske Side og Undersøgelsen af sam- - tidige og senere Arkivsager vedrørende Sagen og ikke mindst ved Samtaler med en af de tidligste Øjenvidner til Sagens Forhistorie og senere, Forløb — afdøde Prof. J. F. JoHNSTRUP — mener i det efterfølgende at kunne give nogle Bidrag til Sagens rette historiske Belysning. Prof. JoH. STEENSTRUP har med stor Velvilje givet mig uhin- dret Adgang til at stifte Bekendtskab med et betydeligt Antal interessante Aktstykker idet Steenstrupske Arkiv vedrørende Køkkenmøddingerne, Aktstykker bestaaende af Breve modtagne af Jap. Steenstrup, Kopier af Breve affattede af ham, Avisudklip og andre Notitser. Hvor saadanne Aktstykker i det efterfølgende benyttes, er ved Benyttelsen tilføjet (Stp. Ark.). For flere Aar siden har jeg, førend jeg lærte disse Arkivsager at kende, givet en lille historisk Oversigt over Køkkenmøddingernes Op- dagelseshistorie"), hvoraf der ogsaa er gjort Brug her. De af mig da fremførte Resul- tater har faaet en fuldstændig Bekræftelse ved de gennem Arkivstudierne nu oplyste Forhold. A. Køkkenmøddingernes Forhistorie. Allerede i Trediverne i forrige Aarhundrede var Steenstrup opmærksom paa Fore- komsten af Oldsager navnlig Flintflækker i visse geologisk set moderne Dannelser, der ved deres Indhold af Skaller af Saltvandsbløddyr — naar der ikke blev gaaet nærmere ind paa Sagen — nærmest maatte antages at være marine Alluvialdannelser. I sin Afhandling Om Martørveni det nordligste Jylland?) skriver Stp. saaledes (1838): »At Stenflækker ere fundne i nyere Alluvialdannelser kender man flere Exempler paa. Jeg har 2 saadanne, af hvilke den ene fandtes i en Sandmasse, der laa under en Eng nær Skelum Præstegaard over en Mil fra Kattegatet i Forbindelse med Saltvands- bløddyr: Littorina littorea, Cardium edule, Lutraria etc. etc., den anden fandt jeg selv i en Østersbanke paa Visborg Byes Mark i en ikke ringe Højde over Mariagerfjorden&). Senere tilføjes: »Lignende Banker med Muslinger og Østers findes ved de fleste Kyst- strækninger, navnlig er de hyppige omkring Issefjorden«"). Andre har meddelt herom følgende: »Der var navnlig et Sted Havelse Møllebakke N. f. Frederikssund som Stp. der i Fyrrerne jevnlig tilbragte sine Sommerferier i den nærliggende Græse-Præste- gaard idelig valfartede til. Møllen er opført paa en — nu stærkt afgraven — Banke SES RTE TORV ENGE TERE NTR SR 5 CSKA ENDE Bree FE ne TIE Tese RE han enn heks SE UENS ØEN SR SIGE ANES THAN SMØR KANN NEN NNE RE BENE Se TEE ES NE VOER NERE ren K. Rørdam: JaPrETus STEENSTRUP og Køkkenmøddingerne. b og i denne havde han opdaget Lag af Østers- og Muslingeskaller og iblandt disse fundet ikke blot forskellige af Mennesker forfærdigede Genstande men ogsaa Dyreknoglers), Steenstrup havde dog, optaget af meget andet Arbejde, opsat Behandlingen af disse Spørgs- maal til senere Tider, men Forholdene foranledigede ham i 1848 til at tage kraftig fat. For at blive klar paa Bevæggrundene hertil, maa man vende Opmærksomheden hen paa, hvad der i dette Tidsrum (1837—48) foregik indenfor Studiet af Danmarks Geologi. J. G. FoRrCHHAMMER, hvem Danmarks Geologi er i saa overordentlig stor Gæld til, saa at der endnu næppe eksisterer et eneste Studieæmne af Betydning, hvor man ikke nødes til først at nævne Forchhammers Undersøgelser, havde, samtidig med at han udførte saa meget fortræffeligt Arbejde, tidt meget sære Ideer og lod sig ofte gan- ske ensidigt lede af et eller andet i Virkeligheden ikke betydningsfuldt Kendetegn. Han havde i det anførte Tidsrum med Rette lagt stor Vægt paa Studiet af »den for- andredeVandhøjde ved de danske Kyster«, og han havde vist, at der forekom Havstokke og Strandvolde bestaaende af Sand, Stene og Muslingeskaller betydelig op over »den øverste Tanglinje«. Forchhammer var blevet opmærksom paa, at i nogle af disse hævede Havstokke« var Indholdet af Muslinge- og Østersskaller meget betydeligt, og at der sammen med dem forekom »sorte Striber«, undertiden ogsaa Flintfliser og Flækker tildannede ved Menneskehaand. Han begyndte at sætte disse Fund i Forbindelse med sine Hævningsteorier paa en næppe holdbar Maade. I Spørgsmaalet om »de sorte Lag« i »de hævede Havstokke« begyndte Forchhammer nu ogsaa at tage andre Midler til Hjælp. I 1844 forelagde han saaledes for Vid. Selsk. »en Afhandling om den Indflydelse som Tangen udøver paa Jordens Udvikling«. Blandt andet finder han ved Analyse af Tangaske, sat Tangarterne samle af Hav- vandet dets sjeldne”) Bestanddele nemlig først og fremmest Svovlsyre dernæst Kali og Phosphorsyre«'). Han fremhæver desuden næsten med Beklagelse, at det aldrig er lykkedes ham at finde virkelige sikkre Lag af Tangtørv, skønt »Dau derimod har anført et af Tang dannet Tørvelag paa Øen Als«7). Disse Ideer om »Tangtørv« og »Tangens Svovlsyreindhold« som Ledestjerne ved geologiske Undersøgelser af allu- viale Lag var i et Tidsrum af Fyrrerne, om man saa tør sige, Forchhammers mest be- nyttede Kæphest. Dertil kom det for F.'s livlige Fantasi meget farlige Naboskab mellem »hævede Havstokke« og »hævede Havstokke med sorte Striber og Flintflæk- ker«. Steenstrup havde en ganske vist endnu ikke fuldt gennemarbejdet, men dog langt klarere Opfattelse af de virkelige Forhold. Da Steenstrup altid behandlede Forchhammer med den største Opmærksomhed og Højagtelse, holdt han sig en Tid ”) Med ssjeldne« mener F. ikke, at disse Stoffer kun undtagelsesvis forekommer, men at de kun forekommer i smaa Mængder. F, har netop Fortjenesten af at have vist, at de nævnte Stoffer altid forekommer i Tang. 6 Mindeskrift for J. SrEgensrtrur. VII. lang hensynsfuldt tilbage i denne Sag, sandsynligvis i Haab om, at F. med sin store Idérigdom snart vilde forlade dette Æmne og beskæftige sig med mindre farlige Spørgs- maal. Som en lille historisk Oplysning hertil er Forf. i Stand til at meddele følgende gennem et Øjenvidnes personlige Beretning om en Exkursion, hvori baade F. ogStp. deltog. Da Forf. af disse Linjer i 1888 ved Igangsættelsen af »Danmarks geologiske Un- dersøgelse« i Henhold til den da første Gang givne Statsbevilling skulde drage ud for at undersøge særlig de hævede Havstokke i Nordsjælland, fortalte Prof. J. F. Joan- STRUP, der havde været J. G. FoRrCHHAMMER'S Assistent, og hvis Assistent jeg i en Åar- . række havde den Ære at være, mig følgende som et historisk Exempel paa, hvilke "Faldgruber geologiske Undersøgelser af denne Art over tilsyneladende simple Fæno- mener kan byde. Johnstrup og Steenstrup havde engang i sidste Halvdel af Fyrrerne været sammen paa en af Forchhammer som geologisk Professor ledet Exkursion for at se paa hævede Havstokke og lignende Forhold ved Roskildefjord. De kom til Kat- tingeværk (hvor jeg ganske nøje kendte Forholdene fra min. Barndom, hvad J. vid- ste). Her fandtes en med Køkkenmøddinginaateriale navnlig med Kulsmuld stærkt blandet Havstok, der foroven gik over i en ren Køkkenmødding, men nedad Bakkens Skraaning blev til en ren Havstok bestaaende af Sten og Grus. F, udviklede for Del- tagerne i Exkursionen, hvorledes Østersskallerne var revet løs fra Havbunden ved Bølgeslaget, og hvorledes »de sorte Striber« bestod af forkullet Tang eller »Tangtørv«, hvorpaa han mente at faa Bevis ved Lagets Svovlsyreindhold, Steenstrup og John- strup blev lidt tilbage paa Stedet, og Steenstrup rystede paa Hovedet og sagde til Jstp.: »Det forholder sig ganske anderledes. Kulstriberne er Rester af Baal, Urbeboerne har optændt paa Strandbredden, og Østersskallerne er af Mennesker revne løs fra Havbunden for at tjene til Føde«. I Overensstemmelse hermed er ogsaa nogie Yttringer meddelte i et Brev (dat. Haderslev 2den Jan. 1870) i Stp. Ark. fra den afd. Arkæolog Virx. Boye til Steen- strup. Med Udeladelse af Personernes Titler lyder det: »Saavidt jeg mindes er det Johnstrup, som engang har fortalt mig, at da Forchhammer i Begyndelsen af Fyrrerne begyndte sine Undersøgelser over de formentlige Hævninger, var Hr. Etatsraaden strax meget skeptisk, da De fandt tilhugne Flintredskaber blandt »Østersbankerne«. Men da dette havde gentaget sig flere Gange, foranledigede De, at en Antiqvar i For- ening med Dem og Forchhammer blev udnævnt til Medlemmer af den geologisk-anti- qvariske Comitée«. Forchhammer havde altsaa i sidste Halvdel af Fyrrerne begyndt at røre paa sig og holdt sig ikke blot til de virkelige hævede Havstokke, men var i Færd med at drage de andre omtalte Forhold ind under sin »Interessesfære«. Steenstrup indsaa, at nu var det nødvendigt at handle, men viste ogsaa i denne Sag F. den største Hensyn- tagen. Der var nu ogsaa her særlige Grunde, hvorfor Steenstrup overfor Forchham- ERE ENE EN EET TE NOE ER NETTER SEERE EEN ENT FONDET ETS TES 1 TE SKEDEN SE == SS MERNE cd ter K. RØRDAM: JAPETUS STEENSTRUP og Køkkenmøddingerne. 7 mer baade maatte handle hurtigt og tillige tage saadant Hensyn. Forchhammer havde nemlig faa Aar før det her omhandlede Tidspunkt lidt et højst ubehageligt Ne- derlag i et geologisk-arkæologisk Spørgsmaal, den bekendte Runamo-Sag. Forch- hammer og andre havde antaget, at nogle Ridser paa en Grønstensgang i Halland for- uden mange naturligt opstaaede Sprækker ogsaa iblandt disse indholdt kunstigt ind- huggede Tegn. Paa Basis af Forchhammers Adskillelser mellem kunstige og natur- lige Ridser havde den meget lærde Forsker Finn MAGNUSSEN efter store Anstren- gelser læst de formentlige Runer og tydet dem som en Fortælling om Braavalla-Slaget. Den unge fremadstræbende Arkæolog J. J. A. WorsAAE drog nogen Tid efter stærkt til Felts herimod og viste, at den hele Indskrift kun var en Samling af naturlige Spræk- ker. Skønt man egentlig skulde synes, at Blamen for den falske Tydning maatte falde paa Runologen og ikke paa Geologen, der kun havde begaaet den mindre og omtvistelige Fejltagelse at antage naturlige Sprækker i en Stenflade for tildels kunstig indhuggede, blev det dog Forchhammer, der kom til at bære Ubehagelighederne. Forch- hammer tog til Genmæle og fastholdt vel tildels, at han havde Ret m. H.t, at visse af Stregerne var kunstigt indhuggede, men hans Forsvar forekommer meget mat, og han led utvivlsomt et Nederlag?). Steenstrup, der havde lært at differentiere mellem almindelige hævede Skallag og, som han udtrykker det, »visse hævede Lag« mellem »Østersbanker« og »Østersbunker«, saa, at nu var Forchhammer atter ved at styre fejl ledet af Lygtemændene »Tangtørven« og »Svovlsyremængden«, men det gjaldt om at gaa varligt frem?). Det fremgaar, af hvad der foreligger, at Steenstrup paa enhver Maade gerne vilde have Forchhammer til at se det rigtige selv. Han (Stp.) fremdra- ger et af Forchhammer selv omtalt Fund af en — som det senere viste sig — meget udstrakt og typisk Køkkenmødding ved Krabbesholm ved Skive og gaar endog saa forsigtig frem, at han faar Forchhammer til at undersøge og give sig (Stp.) Attest for, at nogle af Steenstrup iKøkkenmøddingerne ved Roskildefjord fundne Flintflækker er virkelige Oldsager og ikke Naturprodukter. At dette ganske øjensynligt er for at vække Forchhammers Eftertanke, kan ingen nu være blind for. Steenstrup trængte ingenlunde selv til et saadant Overskøn, han havde fra sin tidlig- ste Ungdom interesseret sig for og beskæftiget sig med saadanne Spørgsmaal. Endelig faar Stp. dannet en Komité, hvori foruden Forchhammer og Steenstrup ogsaa J. J. A. WorsaAE (den Gang 26 Aar og ikke Medlem af Vid, Selsk.) faar Sæde. Det taler i en stærk Grad for Forchhammers Højsind, at han — den da ansete Videnskabsmund og Universitetsprofessor — overhovedet gik ind paa at sidde i Komité sammen med Worsaae, der paa en overlegen og haanlig Maade havde kritiseret Forchhammer i Runamosagen, og ikke mindst taler det for Steenstrups store i bedste Forstand diplo- matiske Ævner og den ejendommelige vindende Elskværdighed, som alle, selv den, der kun har kendt ham i Oldingeaarene, kan bære Vidnesbyrd om. 8 Mindeskrift for J. SrEeensrtrur. VIL. Steenstrup vidste eller havde i alt Fald en stærk Formodning om, hvad der skjulte sig under Navnet »visse hævede Havstokke«. Nu gjaldt det altsaa om at fortsætte og fuldføre Undersøgelserne i Forbindelse med Forchhammer. Der haves fra den følgende Tid (Vinteren 1850) et tiltrækkende lille Billede af Undersøgelsernes Gang, som her kan anføres. I de interessante »Familie Erindringer«, som en Omgangsfælle af det Steenstrupske Hus Frk. MATHILDE REINHARDT udgav i Slutningen af forrige Aarhundrede, læses saaledes: »I Stedet for Krigens almene og dybt indgribende Spændinger, var der (saaledes). kommet nogle af mere ephemer Natur, men som dog havde stor Betydning for 08f). "I vort daglige Liv hørte vi alt tidligere tale om Gennembrud og om et nyt Syn paa det bestaaende, men her var det Videnskaben, der gennembrød Aartusinders Lag, klarede Synet og forklarede Kendsgerningerne. Det vil med andre Ord sige, at vi i disse Aar, saa godt det lod sig gøre fulgte med Steenstrup i hans stigende Forstaaelse af de Dyngers Betydning, som han havde været påa Spor efter, allerede da han besøgte sin daværende Forlovede i Græse Præstegaard nærved Havelse Mølle og Banke”+). Vi var langt fra at have Forkundskaber, hvad der, i dette Tilfælde, da Kundskaben først skulde ska- bes, heller ikke var at forlange, men vi øste Oplysninger om Undersøgelserne fra Hoved- kilden, og lyttede opmærksomt til Fortællingerne om Lejrekomiteens Expeditioner, da disse var komne i Gang. Det blev ogsaa i det mindste i en Vinter, et yndet Haand- arbejde for os, naar vi forbleve samlede efter Theen om Aftenen, at skrive Dato og Findested paa alle de Fugle- og andre Knokler, Østers og Muslingeskaller og alle de mislykkede Flintredskaber”%+), som Steenstrup kom ind med ordnede paa store Bak- ker. Mange Hundrede af Gange (for at sige det mindste) skaffedes der, paa de tidt smaa Stykker, Plads for »Havelse« »Sølager« og andre Navne og medens denne Virk- somhed gik stille for sig, læstes der gerne højt i et eller andet Digterværk. Siden da disse Undersøgelser var bleven en anerkendt Gren af Arkæologient), .da Kjøkkenmøddingerne ikke alene havde fundet deres Plads i alle de forhistoriske Skildringer, hvor de hørte hen, men da jeg paa det almindelige Naturforskermøde havde hørt Navnet lyde fra Talerstolen med en fransk Betoning, der helt omskabte det, da mindedes jeg med Glæde de venlige Aftener, da det spredte Materiale til dem samledes og fik en Røst at tale med«"9). +) D. v. s. Frøknerne MATHILDE og JULIE REINHARDT. +%) Udhævet af K. R. £%%) Meget af, hvad der nu er erkendt for at være virkelige Redskaber, gik den Gang under anførte Betegnelse. i t) Udhævet af K. R. K. RØRDAM: JAPETUS STEENSTRUP og Køkkenmøddingerne. 9 B. Undersøgelserne af Køkkenmøddingerne. I d. kgl. d. Videnskabernes Selskabs Møde den 7de Januar 1848 begyndte Steen- strup de første Beretninger om de Undersøgelser, som fik saa stor Betydning ved den endelige Klarlæggelse af Forholdet mellem Køkkenmøddinger og almindelige hævede Havstokke og Skallag. Ordene herom lyder: »Prof. Steenstrup meddelte nogle Iagttagelser, han havde anstillet angaaende Tiden, da visse hævede Lag af Østers- og Muslingskaller vare dannede, og angaaende de Natur- og Culturforhold>”), som da havde fundet Sted her i Landet. Disse Iagttagelser indledede han med en kort Fremstilling af de Sætninger som en berømt Naturforsker hinsides Sundet nylig havde udtalt angaaende lignende Forhold i Nabo- landet, navnligen i Skaane«, Som nogle af de vigtigste Findesteder angiver Steenstrup en Forekomst »tæt ved Frederiksund Færgested og det andet ved Havelse Mølle«. Steenstrups Meddelelse, der som anført blev givet den 7de Jan. 1848, er anført som Bevis paa, at han slet ikke vidste andet, end at det var hævede Havstokke eller hævede Skallag, som det drejede sig om. De under Afsnittet A meddelte historiske Kendsgerninger viser, at denne Anskuelse ikke er rigtig. Rent bortset herfra er det klart, at det umuligt kan forholde sig saaledes. Der var gaaet omtrent en halv Snes Aar forud, gennem hvilke Forch- hammer gennem den ene Beretning efter den anden havde omtalt Forekomsten af Hævningsmærker i Danmark, og det vilde være ganske absurd at paastaa, at Steen- strup nu i 1848 skulde staa frem og give sig til at udtale sig om disse velbekendte For- hold, som om det var ny Opdagelser, han havde gjort, ikke at tale om det højst upas- sende der laa i for to saa nær knyttede Videnskabsmænd, naar den ene (Stp.) vilde vælte sig ind paa den andens (F.s) Omraade om Hævningsforholdene, hvis der ikke laa noget helt andet bag ved. Hvad dette andet er, nemlig Forskellen mellem »visse hævede Havstokke og de Natur- og Kulturforhold, som da havde fundet Sted i Landet«, og almindelige hævede Havstokke, kommer ogsaa frem tydeligere og tyde- ligere i den følgende Tid. 1 Mødet d. 17de Nov. 1848 findes følgende Meddelelse at være givet: »Professorerne Forchhammer og Steenstrup meddelte følgende: Selskabet har ifjor bevilget en aarlig Sum af 300 Rhbdlr. i tre Aar til en geologisk-antikvarisk Under- søgelse af Omegnen af Lejre, der skulde udføres af D'hrr. Prof. ForoH HAMMER, STEEN- STRUP og Inspektør WorsaaE. Commissionen har benyttet afvigte Sommer, saavidt Medlemmernes øvrige Forretninger og det ugunstige Vejr tillod for at bestemme denne Egns geognostiske Forhold og har nu af dets Medlemmer Prof. Forchhammer og Steen- strup modtaget to særskilte, hinanden supplerende Beretninger, hvoraf den første, %) Udhævet af K. R. 10 Mindeskrift for J. Sreensrrur. VII. affattet af Prof. Forchhammer, indbefatter de almindelige geognostiske Forhold, og den anden affattet af Prof. Steenstrup de sig dertil knyttende zoologiske Forhold«. Førend vi gaar nærmere ind paa Undersøgelsernes Resultater, maa det være rigtigst at blive klar paa »Commissionen«s eller som den senere altid kaldtes »Lejre- Comiteens« Dannelse. At det er Steenstrup, der har foranlediget Comiteen til at træde sammen, er ganske utvivlsomt. Det fremgaar vel ikke direkte af de trykte Beret- ninger, men bliver gennem andre Forhold klart. Saaledes skriver Steenstrup under 16de Sept. 1851 (Stp. Ark.) i et Brev til Kam- . merherre GREVENCOP-CASTENSKJOLD til Frederikslund følgende: —— »Ved at gennemløbe Navnene paa en Liste af Venner og Velyndere, til hvem jeg havde sendt de Undersøgelser, jeg havde i de senere Aar taget Deel i og jeg kunde næsten sige foranlediget”) angaaende Urindvaanerne og Landets ældste Cultur- og Naturhistorie, savner jeg Deres Højvelbaarenheds og maa altsaa antage, at jeg har forsømt at sende Dem den<. — — — Efter en Række Høflighedsyttringer slutter Skrivelsen med: »Udbyttet af Undersøgelserne paa over 20 med de beskrevne aldeles overensstemmende Punkter vil (nemlig) formodentlig blive noget af det første som bliver Selskabet forelagt og publiceret. Ved disse er det blevet godtgjort, at det er Urindvaanerne alene, hvem disse uhyre Opdyngninger af Østers og Muslinger osv. ofte paa 10—20.tusinde Læs skyldes, er uden for enhver Tvivl, og disse »Møddinger« give allerede nu mangen Oplysning. — — — I de nævnte Undersøgelser, der blev berettet om d. 17de Nov. 1848, giver ForocH- HAMMER en Oversigt over Saltvandsalluviets Udbredelse i Egnen omkring Ros- kildefjord. Skønt det kun kan være en flygtig Rekognoscering, som er foretaget i Sommerens Løb, er Resultatet i alt væsentlig overensstemmende med det der senere hen, efter at »Danmarks geologiske Undersøgelse« var begyndt, blev paavist ved langt mere i Detailler gaaende Undersøgelser. Det er i Virkeligheden en beundringsværdig Oversigt, Forchhammer i Løbet af den angivne korte Tid har naaet at give, i Særdeles- hed, naar man tager Hensyn til, at han ikke havde det gode med ækvidistante Højde- kurver forsynede Kaartmateriale, som Generalstabens Maalebordsblade byder Nu- tidens Geologer. Imidlertid ser vi, at Forchhammer, skønt han nu synes at ville lade de arkæologiske Forhold hvile, dog endnu holder fast paa, at de sorte Lag er »Tangkul« eller »Tangtørv« og ligeledes paa, at Svovlsyrebestemmelser af disse Stoffer kan have Betydning som Pegepind i geologisk Retning. I Modsætning hertil og sikkert netop som retledende Faktor overfor Forchhammer fremhæver Steenstrup, foruden forskellige vigtige Iagttagelser om Skaldyrene og om forskellige Hvirveldyrlevninger, den store Udbredelse, som Trækul, Kulsmuld og Striber eller Lag af Kulsmuld fra Stenalderfolkenes Virksomhed har. At Steenstrups Bestræbelser +) Udhævet af K. R. mrk BE SERENE NERE es ASIA DE SES EET Skade JES a SE le) ET oe en NEN SS DE DE ES AN ng DE he Te er fe all K. RØRDAM: JAPETUS STEENSTRUP Og Køkkenmøddingerne. 11 gik ud paa at retlede Forchhammer og bringe ham selv til at se, fremgaar ogsaa klart af den følgende Tids Begivenheder. Hvad Virksomhed, der var i 1849, kan ikke op- lyses, men d. 17. Maj 1850 var Steenstrup og Forchhammer ikke til Stede ved Vid. Selskabs Møde, fordi disse to Medlemmer af Komiteen besøgte Forekomsten ved »Bi- lidt« (Frederiksund Færgested), og i Løbet af Sommeren blev Forholdene ved Havelse Møllebakke paany undersøgt (Datoen kan her ikke opgives). Af særegne Grunde fremkom Beretningen om de allerede ved Foraarsbesøget ved Bilidt væsentlig af Steen- strup fastslaaede Forhold dog først ved Vid. Selskabs Møde den 10de Januar 1851. I Steenstrups Manuskript hertil omtales Bilidt som det først undersøgte Sted først (S. 4—6) og derefter Havelse (S. 7—15). Men i Korrekturen blev af Steenstrup gjort en Rettelse, saa at Havelse som det mest interessante Sted blev omtalt først, omend Bilidt var Stedet, hvor Opdagelsen blev gjort (Stp. Ark.). For at give Forchhammer Lejlighed til saa at sige at rehabilitere sig, inden den endelige Opgørelse kom, blev det ordnet saaledes, at Forchhammer i Vid. Selskabs Møde den 29de Nov. 1850 gav »en kort Beretning om ROBERT CHAMSERS: »Ancient sea margins« og Sammenligning med vore Forhold«, og til Mødet d. 13de Dec. havde Steenstrup anmeldt »en Beret- ning om Udbyttet af nogle ved Issefjordens Kyster (og i Jylland) sidste Sommer an- stillede geologiske Undersøgelser angaaende Landets ældste Natur og Cultur-Forhold«. Denne Beretning blev dog udsat til Mødet d. 10de Jan. 1851. Forchhammers Med- delelse gaar i det væsentlige ud paa »at sammenligne de Forhold som Chambers har iagttaget med dem, som i en Række af "Aar have været Genstand for hans egne Un- dersøgelser, og ofte været omtalte i Selskabets Møder.... Hos os har man allerede i længere Tid iagttaget mange Phænomener i Forbindelse med de hævede Havstokke, som antyde, at Landet under disse tidligere Niveauforhold var beboet af Mennesker; Chambers efterviser det samme med Hensyn til de britiske Øer"). Nu havde F, imidlertid lært at gøre Forskel, og vi ser ham derfor ogsaa faa Aar efter i den Hoved- oversigt, som han gav over sine Undersøgelser over Hævnings- og Sænkningsforholdene i Danmark, fremstille Sagen klart og rigtigt. Saaledes anfører han”): »Skaller i vore Ler- og Sandlag kunne muligen hidrøre fra ældre Perioder, men naar de ere de samme Arter, som de, der endnu leve i vort Hav, maa de henhøre til vor Tid. De kunne end- videre hidrøre, som saamange Dynger af Skaller ved vore Kyster og Fjorde fra de ældste Beboere her i Landet”), men naar de ere lukkede og spredte i Lagene, kunne de ikke være samlede af Mennesker og benyttede som Fødemidler; desuden ” pleje slige Levninger fra de ældste Beboeres Maaltider at indeholde Knokler af større Pattedyr og Fugle, glødede Stene og Aske. Hvor disse mangle, vil der altsaa være stor Sandsynlighed for, at Mennesket ingen Deel har i Forekomsten af Havets Beboere paa det Sted, hvor vi finde deres Levninger osv. osv.«. +) Udhævet af K, R. "he 19 Mindeskrift for J. Sreensrtrur. VII. Fra det Tidspunkt, da Opdagelsen af Køkkenmøddingernes sande Natur endelig var fastslaaet gennem »Foraarsudflugten« til Bilidt (17de Maj), Sommerunder- søgelserne ved Havelse og Worsaaes Iagttagelser den 24de September ved Mejl- gaard, træder FORCHHAMMER efterhaanden mere og mere i Baggrunden. Nu havde Steenstrup jo ikke længere nogen Grund til at nære Frygt for, at Forchhammer skulde fare vild, hvad Forbindelsen mellem Arkæologi og Geologi angik, og Steenstrup, der straks i Begyndelsen gjorde Hovedarbejdet, blev senere alene om Arbejdet, hvad den naturvidenskabelige Side angaar. Dog fik han snart en Assistent i Car. LUTKEN, der . havde været Steenstrups Elev i Sorø og deltaget i hans geologiske Exkursioner. Lit- ken blev jo langt senere Steenstrups Efterfølger som Professor"). Litkens Beretning om Opdagelsen lyder saaledes!"): »Et beslægtet og ikke mindre vigtigt Æmne tilbød sig allerede i Begyndelsen af Stp.s Universitetsvirksomhed, da han gjorde den Op- dagelse, at visse Dannelser ved vore Kyster, som man havde opfattet som hævede 'Skalbanker af Muslinger og Snegle, ved deres Indhold af Skaller af disse spiselige Blød- dyr, blandede med Ben og Tænder af spiste Pattedyr, Fugle og Fiske osv., røbede sig at være frembragte af Mennesker, af vore Urindvaanere nemlig som Efterladen- skaber efter deres Maaltider. Hvor ny og mærkelig denne Opdagelse var, fik vi Sam- tidige en Forestilling om ved at være Vidne til den Tvivl, hvormed den til en Tid modtoges baade af Zoologer og Arkæologer«. ... Denne Tvivl, som Luitken omtaler, var tildels for visse ikke uvigtige Punkters Vedkommende endnu i December 1850 til Stede hos de to af Komiteens Medlemmer nemlig Forchhammer og Worsaae, skønt Worsaae i September 1850 ved Mejlgaard havde gjort Iagttagelser, der som det udtrykkes i Beretningen fra Jan. 1851: »baade godtgøre Rigtigheden af de her yttrede Anskuelser (om Køkkenmøddingerne ved Bilidt og Havelse) og endmere vise den Vigtighed disse Dannelser have for vore Kund- " skaber om Landets ældste Forhold«'5). Vi skal straks komme tilbage hertil, men maa først henvende Opmærksomheden paa selve Opdagelsen. Herom lyder det!é&): »I Skrænterne ved Færgestedet »Bilidt« forefandt vi, allerede paa en tidlig For- aarsudflugt”) særdeles heldigen blottede Vægge, der strax lod os erkende flere Forhold, som forhen, vare undgaaede os, og ved et senere Efteraarsbesøg fandt vi disse Forhold væsentligen igen i de nye Vægge, som imidlertid vare fremkomne ved Massens Bort- tagelse til Vejfyld osv. og som i Længde udgjorde en Strækning af 40 Alen«. ... Nu følger en Beskrivelse af Forholdene, hvor man sammen med ildskørnede Sten sam- menstillede til Arnesteder finder Aske, Kullag og Kulstykker, Skaller, Benstykker og Flintredskaber osv. Derefter udtales: »Det var umuligt længere at tilbage- holde den Tanke, at naar Striber af Kul og Aske, Potteskaar og glødede Stene findes +) »Vi«, d. v. s. STEENSTRUP og FORCHHAMMER den 17de Maj 1850, da nævnte Forskere ikke var tilstede ved Vid. Selsk. Møde. K. RØRDAM: JAPETUS STEENSTRUP og Køkkenmøddingerne. 13 " igennem det hele Lag og saaledes tydelig vise, at Mennesker havde havt Baal paa et saadant Sted i længere Tidsfølge, og det — hvad allerede enkelte Pattedyrknogler tyde hen paa") — til deres Fødemidlers Tilberedning, saa kunde de uhyre Masser af Skaller af Østers og andre Muslingarter, der alle er spiselige, maaske netop være Levninger af den Føde, de her fortrinsvis have tilberedt. 1 dette Tilfælde vilde altsaa den hele Opdyngning af Skaller have fælleds Oprindelse med Kullene, Asken, Stenene osv.« Den sidst fremhævede Sætning viser altsaa, at der nu slet ikke mere er Tale om hævede Skallag ikke heller om Skallag, »i hvis Nærhed Mennesker har opholdt sig og holdt Maaltid«, men at hele Dyngen, Skaller, Ben, Kul, Flint er en Ophob- ning foretaget af Mennesker, og bl. a. heri ligger den Steenstrup'ske Hovedtanke. Der foreligger Vidnesbyrd om, hvor vanskeligt det var for Steenstrup at faa Forch- hammer og navnlig Worsaae til at gaa ind herpaa. Men Stp. bevægede F. og W. til Julen 1850 at tage ud til Havelse og paany undersøge Forholdene. Som Steenstrup har meddelt sin Broder MAarHias STEENSTRUP, var Worsaae endnu noget tvivlende, men da Forchhammer underskrev Beretningen, tiltraadte Worsaae ogsaa denne, der altsaa blev forelagt Vid. Selsk. den 10de Jan. 1851 og ikke, som Steenstrup først havde bestemt, den 13de Dec. 1850. Men herved blev der Lejlighed til at tilføje Worsaaes Beretning. Som allerede omtalt, havde Worsaae nemlig i September 1850 undersøgt den typiske Køkkenmødding ved Mejlgaard i Jylland. Han har derefter aabenbart tidligere i Efteraaret 1850 omtalt sine Fund for Steenstrup, men først ved en endnu op- bevaret Skrivelse af 12te Dec. 1850 faar Steenstrup den fuldstændige Udskrift af W.s Dagbog til Brug ved den Beretning, der bliver forelagt i Jan. 1851. Denne Beret- ning er skrevet af Steenstrup, men i den sidste Del har W. foretaget enkelte ubetyde- lige Rettelser, saa at man kan se, at han nu har været enig med Steenstrup om For- men, hvori Meddelelserne blev forelagt Selskabet. Worsaae's Brev til Steenstrup lyder: Bredgade 192, Zden Sal. Torsdagen d. 12te Dec. 1850. Højstærede. Hoslagt den ønskede Udskrift af min Dagbog. Tjen mig i at udhæve Proprie- tær Olsens NavnidentrykteBeretning""). Det vil gøre godt for en anden Gangs Skyld. Desuden har han virkelig vist særdeles Interesse for Sagen. Jeg vil da i sin Tid sende ham et Exemplar af den trykte Beretning. Altid Deres Hr. Professor Steenstrup J. J. A, Worsaae. Rid. af Dbg. +) Ved Bilidt, der har ligget paa en lille Ø, er der nemlig kun faa Knogler i Køkkenmød- dingen, medens der ved Havelse, der har ligget lige ved Skoven, er mange Knogler af Skovens Dyr, ”+) Udhævet i Brevet. 14 Mindeskrift for J. Sreensrrur. VII. Beretningen, der rummes paa fire Sider i alm. Brevformat (Oktav), begynder med: »Uddrag af mine Optegnelser om Østersbanken i Mejlgaard Skov mellem Randers og Grenaa«. »For et Par Aar siden indsendte Hr. Proprietær Olsen til Meilgaard en lille Been- kam til Museet, som var opdaget i en Østersdynge”") langt inde og højt oppe i Mejl- gaards-Skov. Da man meddelte ham, hvor interessant det vilde være at erholde flere Stykker fra samme Sted, gjorde han sig Umage for at skaffe dem tilveje, efterhaanden som de blev kjørt fra Østersdyngen til Vejfyld%"). Ved min Ankomst til Aarhuus. i Sommer traf jeg Hr. Olsen, der fortalte mig, at han nu havde faaet adskillige gennem- "borede Hjortetakker samt nogle Beenprene fra den ommeldte Banke, i hvilken An- ledning han indbød mig til at lægge Hjemvejen til Kjøbenhavn over Meilgaard. "Efterat jeg i Slutningen af sidst afvigte September Maaned var kommet hertil, begav jeg mig d. 24de om Morgenen i Selskab med Hr. Olsen ud til Østersbanken. Jeg fandt denne liggende paa et Terrain, der højner sig noget inde i den saakaldte Aigt eller Agt Skov«. . . . Nu fortsættes næsten ordret som i den trykte Beretning (Vid. Selsk. Overs. 1851 S. 15—16), hvortil der kan henvises. Der sluttes med: »Jeg blev saaledes her fuldstændig overbevist om den højst mærkværdige Kjends- gerning, at der i Østersdyngen fra Øverst til Nederst, dog især i Midten, under de tæt sammenpakkede Østerslag findes en Mængde forarbejdede Sager af Steen og Been liggende enkeltviis med Kul (Aske?) og Dyrebeen samt Skaar af Leerkar. Naar man seer hen til, at Meilgaards Omegn, efter Sigende ikke frembyder andre Spor af Østers end netop den ommeldte Banke, der tydelig er begrænset, og naar man seer hen til de deri adspredte forarbejdede Gjenstande ved Siden af Kul og Dyrebeen,: maa man fristes til at troe, at:der i den fjerneste Oldtid, medens Stranden gik tæt op til Banken, her har været en Slags Spisested for Omegnens Folk. Derfra Kogekarrene, Kullene, Dyrebeenene, Østers og Muslingeskallerne, Flintspaanerne (Østersknive?) Gaflerne (?YF). Lignende men mindre Østersdyngert) skulle forresten findes noget fra Meilgaard ved Kolind Sund ved Byen Fannerup, een tæt ved Byen, en anden noget længere borte«. - Kbhvn. d. 12te December 1850. I. I. A. Worsaae. +) Der har staaet Østersbanke, men det er senere rettet til Østersdynge. +%) I et Brev dat. llte Juni 1893 fra Førsløv pr. Fuglebjerg (Stp. Ark.) oplyser Fru KAREN VorGct (nævnte Proprietær Olsens Datter) følgende: »Om Køkkenmøddingen kan jeg fortælle, hvad jeg ved. Allerførst kom Professor BEckEer og saa de hvide Veje i Skoven, hvor der, før Fader kom til at eje Mejlgaard, var taget Fyld til fra Østersbanken. Fader gjorde opmærksom derpaa og viste ham Banken, og han (d. v. s. Becker) havde omtalt denne Mærkelighed i København. Saa var det vist Aaret efter, at Worsaae kom, og han og Fader undersøgte nu nøjere Banken«. Der- efter følger en kort Beretning overensstemmende med den trykte. Prof. Becker var Tyge Alexander . Becker (1812—69), en bekendt historisk og belletristisk Forfatter. £x%) Dermed hentyder WorsaaE til de mange Benprene, som han formoder blev brugt til Gafler. Saa forfinet var man dog vist ikke i Stenalderen. T) Ogsaa her har oprindelig staaet Østersbanker, men Banker er overstreget og rettet til Dynger. ; K. Rørdam: JAPETUS STEENSTRUP og Køkkenmøddingerne. 15 Worsaaes Iagttagelser fra Mejlgaard fra Sept. 1850 bekræfter altsaa forsaavidt Steenstrups Slutninger fra Maj og August (Bilidt og Havelse), men var ikke saa vidt gaaende, eller rettere sagt, Worsaae havde vel set, at der i Østersbanken eller Østers- dyngen var Vidnesbyrd om Menneskers Færden i Nærheden af Dyngerne, men at hele Dyngen var opdynget af Mennesker, kunde han endnu ikke gaa ind paa. Derfor maatte Steenstrup tilbageholde sin Meddelelse (der var fastsat til den 13de Dec. 1850), efter at han havde modtaget Worsaaes Brev og Uddraget af Dagbogen, hvoraf det fremgik, at Komitéens Medlemmer endnu havde nogle Differencepunkter i Opfattelsen. Først efter det fælles Besøg i Julen 1850 tiltraadte Worsaae som meddelt dog med ” nøgen Nølen Steensttups Opfattelse »at alle disse Dynger af Østers og Muslinge- skaller — saa uhyre de end synes — skylde menneskelig Virksomhed deres Tilblivelse«. Naar man derfor har villet tildele Worsaae Æren som den egentlige Opdager af Køkkenmøddingernes sande Natur, er dette ganske i Strid med de fore- liggende historiske Kendsgerninger. Man kan snarere hævde, at trods den Omstæn- dighed, at Worsaae havde haft saa god Lejlighed til at undersøge Mejlgaarddyngen, og skønt det maa siges, at han meget vel udnyttede denne Lejlighed til at fremskaffe interessante Kendsgerninger, stod han endnu i Dec. 1850 paa det ovenfor beskrevne uklare Standpunkt, hvorfra Steenstrup saa at sige tvang ham bort gennem Under- søgelserne i Julen ved Havelse — Undersøgelser, som slet ikke blev anstillede paa denne ubekvemme Aarstid for Steenstrups Skyld, da han allerede i Efteraaret havde affattet sin Beretning, der skulde forelægges i December, men som udelukkende blev anstillede for at faa Worsaaes Tvivl om Køkkenmøddingteoriens Berettigelse til at svinde"). At Samtiden ogsaa ganske ubestridt af de andre Medlemmer af Lejrekomitéen betragtede Steenstrup som den egentlige Opdager af Køkkenmøddingerne, haves der ogsaa mange Vidnesbyrd om. Det maa dog være tilstrækkeligt at fremdrage følgende Korrespondance mellem Steenstrup og Sven Nixsson i Lund. Under 24de April 1851 tilskriver Steenstrup ham et Brev om forskellige Museumssager, derunder om- tales endvidere følgende: »De veed maaske, at jeg har erholdt af Mammouthen en Kindtand af Overkjæben og et stort Stykke af Hoftebenet. Men disse Fund staar langt tilbage for dem, vi have faaet fra de saakaldte hævede Østerslag eller Strande langs Isefjorden og +) Rent psykologisk set er det egentlig ganske ubegribeligt, hvorledes nogen, der kender det mindste til de paagældende Forskere, kan antage, at Forcuuammer og Sr88nsrnur? — hvis det ikke var Forholdene ved Bilidt og Havelse, der i Sommeren 1850 havde klaret deres Syn, men — man vil antage, at de endnu i Efteraaret 1850 stod paa Standpunktet: »hævede Skaldynger« — blot ved at høre Wonsaag give Beretning om Mejlgaardfundene som villieløse Nikkedukker skulde kaste déres egne Standpunkter overbord og underskrive alt, hvad Worsaae havde ment at slutte fra de Fund, som ingen af dem (Forchhammer eller Steenstrup) havde set, En saa stor og usæd- vanlig Føjelighed og Lettroenhed fandtes ellers ikke hverken hos Forchhammer eller Steenstrup, selv bortset fra ovenanførte Fakta, der viser, at Forholdet netop var det omvendte. 16 Mindeskrift for J. Sreensrtrur. VII. andre danske Fjorde og Bugter, thi disse Dannelser sees nu at være hverken mere eller mindre end Urindvaanernes Kjøkkenmøddinger. Østerserne, Muslingerne, som udgjøre 1000der af Læs, ere spiste af Mennesker, Fiskenes Knokler og endnu mere Pattedyrenes, som findes mellem Muslingerne, ligeledes behandlede af Mennesker og vidne paa mange Maader om Urindvaanernes Liv. Det var herom, jeg havde begyndt at udtale mig i mine begyndte Breve"), men da min paa egne og Kollegers (Forch- hammers og Worsaaes) Vegne ved Nytaarstid afgivne Beretning om denne Gjenstand om faa Dage kan sendes omkring, saa vil jeg nu foretrække at henvise til den, som snarest skal blive Dem sendt — og da risquerer jeg ikke at blive paany afbrudt i min Fremstilling. Kun her saameget, at Urindvaanerne have været saa lystne efter Marv af de vilde Dyr, at de ikke have givet den bedste Lap noget efter i dette Kapitel«. .. . SveEN NILSSON svarer herpaa under dte Juni 1851 med et Brev, som her kan gen- gives in extensof"):; Min hågtårade vån og Collega. Jag har nu så mycket att tacka Dem får, och så många åmnen att besvara, att jag knappt vet hvarmed jag skall bårja. Deras bref af den 24de April erhåll jag sent. Jag havde då redan långe hårt Deras mårkvårdige upptåckt af »kjokkenmåddingerne« från de åldste invånarnes måltider omtalas, jag långtade derfåre att få mottage Deras tryckta beråttelse derom, ock jag beslått att uppskjuta svaret tills jag låst Afhand- lingen. Andtligen kom den ock De kan lått forestålla Dem, att jag genast, ock med det allrastårste interesse låst den. Jag tackar Dem hårtligst ock beder Dem att i mitt namn tacka de andra Hrr: Comitterade for den vånskapliga uppmårksamhet - De visat mig genom att till mig &fversenda detta Arbeta. På det hågsta lyckånskar jag Dem till denna i vår Nord nya ock vigtiga uppdagelse. Jag år fullt åfverbevist derom att De i alle delar riktigt forklarat det mårkvårdiga fyndet, och jag tror lika- som De att hvad hittills deraf kommit i dagen blott år begynnelsen till en ny råcka af uppdagelser ock ått på denna våg kommer alt erhållas långt mera kunskap om de åldsta invånarnes lefnadssått ock kulturgrad, ån på någon annan. Jag tror också att man på många andra kuster af Europa skall finna liknande »Køkkenmøddinger« från de åldsta inbyggares tider"%%), Hvad som hittills år funnet &fverensståmmer på en nåsten forunderlig måde, med hvad som, under andra forhållanden, från samma tidsperiod blifvit funnet hos os. Om De vill jemfåra dte kapittel Side 2 i »Urinvå- narne« ock Øde Håftet Side 296 i »Iduna« med Deras fynd, så vill De finna att knappt +) Brev fra Efteraaret 1850. +%) Originalens Sprog og Stavemaade er fulgt ordret. Sproget er vist temmelig dansk paa- virket. Stavemaaden ikke helt konsekvent. Brevet næsten uden Skilletegn, men som det vil ses af betydelig Interesse i flere Henseender. 2 ' £x%) Det fårste fyndat år altid svårast at gåra — ock Deres år det fårsta i sitt slag. K. Rørdam: JAPETUS STEENSTRUP og Køkkenmøddingerne. 17 en enda Djurart blifvit funnen såsom till fåda anvånd på det ena stållet, som ej åfven tråffats på det andra; till ock med Erinaceus europæus ock en liten gnagare. På fårra stållet har jag omtalet smårre Cetaceer ock De har funnit ben af en Delfin. Jag har sett ock omtalat sot på Urinvånarnes lerkår (Side 2). De har funnit deras arnestå- der. — Jag er fullt fårvissat derom att De i Østersbankerne vill finna båda metkrokar ock harpuner ock metsånken. Åfven skall De utan tvifvel finna ben af Torsk ock andra hafsfiskar. Bland det mårkvårdigaste vid detta mårkvårdiga fynd år den upptåckt De gjort att desse fårste-inbyggare, likasom Lapparne de brukade klyfva benen af de djur de fålet, for att komma åt ock fårtåra mergen. Denna uppdagelse år alldeles ny ock Deras. Eljest har man, som De vål vet, också på annat stille af jorden funnit (Østers- banker) vallar af muslor med indblandede flintredskap från de åldsta vilda inbyg- garnes tider — ock man vet också att hela folket samlats till strånderna vissa tider får att fiska ock fårtåra muslor. Såsom Zoologiens Olding i vår Nord hembår jag Dem kjåre vån ock Collega min vårma tacksågelse åfven derfåre att De genom Deras mårkvårdiga Afhandling bidraget ån ytterligare att visa den zoologiska vetenskapens vigt åfven får Historien, får det antiquariska ock ethnografiska studium. Zoologien, som fårr af många blott betrak- tades som en barnslig Curiositet vinner mer ock mer terrain, så att till sists må hånda till ock med att den gamle Molbeck nådsakas medgifva den något vårde får det anti- quariska studium. Tack og heder kåra vån. Det var får mig i flera ån ett hånseende smickrande att bli vald till Medlem af Videnskapernes Selskab. Jag beder Dem derfår mottage min hjertliga tack- sågelse ock att anmåla den samma hos mina dåfvriga vånner som dertill bi- draget. Jag vet fullkomligt att uppskatta den heder ock den sanna vinskap som. derigennom blifvid mig bevisad; ock detta blir ett nyt ock starkt vånskapsband mellan mig ock Kåpenhamns Naturforskare — en fåreningslånk imellan våra zool. Institutioner. Hvad jag kan aflåta, dertill har Deras Museum riåttighet i fårsta hand”). Cranier af Varg, Bjørn, Lodjur skall jag skaffa Dem, men i denna tid, får ankomsten af Deras bref, hade jag derom requisitioner från flera håll ock jag hade redan lofvat bort hvad jag kunde undvara. Jag har dock många jågarebekantskaper i landet ock skall skaffa. Schonewelde vill jag gerna kåpa åfven utan figuren, kanske jag kunde få på ett par veckor låna ett exemplar med figurer, så kunde jag låta 00- piera dem till det exemplar der de fattas. Sniåckor kan jag tyvårr ingen kåpa i denna tid. Af Cetaceer ånskade jag helst et cranium af Delph. Tursio. Kåre seg mig snart ock beståmt om De resar till måtet i Stockholm i Juli? Ock såg mig åfven hvilka ”) Hentyder til, at Stp. havde foreslaaet en Bytteforbindelse mellem Lunds og Københavns zool. Museer. 3 18 Mindeskrift for J. Sreensrrur. VII. af våra andra vånner fr. Kopenhamn åmna sig dit? De må komme får all det ock hålla et offentligt foredrag om Deras hågst mårkvårdiga fynd. Lund dte Juni 1851. , Deras tillgifne vån S, Nilsson. Endnu kan dog til Slutning anføres et Vidnesbyrd fra en Mand, der som ikke mange andre havde haft Lejlighed til at se Lejre-Komitéens vie intime, nemlig J.G. Forchhammers Søn den nu afdøde Filolog Rektor JoH. FORCHHAMMER. I en længere Beretning om Undersøgelserne, der dog ikke indeholder noget nyt, skriver han til Prof. Joh. Steenstrup (Stp.s Ark.): »Disse Undersøgelser forefaldt i Slutningen af mine Studenterdage”) og Begyn- delsen af mine Kandidataar. Jeg levede i København i min Faders Hus, og det hører til mine kære Erindringer, at jeg har deltaget i en af Lejrerejserne sammen med Komi- teens tre Medlemmer. Det har altid staaet for mig, og gør det endnu den Dag idag, at det er Prof, Steenstrup hvis Skarpsyn har løst Gaaden. ... Den Gaade der havde foresvævet Stp. siden 1837, vistnok førend nogen anden, var nu løst og det var kun naturligt, at det blev Steenstrup der afgav Beretningen«. ... 3lte Marts 1902. Joh. Forchhammer, Dr. phil., forhenv. Rektor: Da Opdagelsen af Køkkenmøddingerne nu var gjort her i Danmark, spredtes Efterretningen om disse mærkelige Fund og deres rette Tydning hurtigt over hele den civiliserede Verden, og rundt om kappedes Forskere om at fremlægge lignende Fund fra deres egne Kyster. Det er dog her ikke Stedet for en nøjere Paavisning heraf, men der kan anføres et enkelt Eksempel, da det angaar en berømt dansk Zoologs Virksomhed i det fjerne Brasilien. P. W. Lund skriver i Marts 1852 til Steen- strup følgende Brev (Stp. Ark.): : Lagoa Santa d. 1lte Marts 1852. »Højstærede Hr. Professor. i Allerede oftere har jeg havt Lejlighed til at bevidne Dem min forbindtligste Tak for den forekommende Velvilie, hvormed De har været saa god at betænke mig med venlige Erindringer, der foruden det Værd de som saadanne havde for mig, tillige ydede en riig aandelig Nydelse ved deres interessante Indhold. En lignende Anled- ning tilbyder sig paany ved Deres venskabelige Meddelelse af Deres i Forening med Etatsraad Forchhammer foretagne antiquarisk-geognostiske Undersøgelser, og til min Tak seer jeg mig ei mindre ved denne end ved de foregaaende Leiligheder foranlediget +) Joh. F. blev Student fra Metropolitanskolen 1848, filolog. Kand. 1849. RED Se Snape SANGE TEEREN Ar ERE EN NERE SNE ERE pres MYSLE SD VANS il 4 BA HUE skr ERR ER ES St Finn TSA ES K. RØRDAM: JAPETUS STEENSTRUP og Køkkenmøddingerne. 19 til at føje- min oprigtige Lykønskning til de vigtige og dog saa afgørende Resultater, hvortil de have ført og som ei blot umiddelbart ville oplyse lignende Forhold paa andre Punkter, men tillige, hvad har været Deres sjeldne Lod ogsaa med Deres foregaaende Arbeider tjene som ledende Stjerne for fremtidige Forskere i samme Retning. Hvad det første Punkt angaaer nemlig det umiddelbare Lys, der ved Deres og Etatsraad Forchhammers Undersøgelser vil kastes over lignende Forhold paa andre Steder, "glæder det mig strax at kunne meddele Dem et Bevis. Store Dynger af Skaller af de i det tilgrændsende Hav nulevende Skaldyr findes … hist og her ophobede langs hele Østkysten af Brasilien i større eller mindre Afstand fra Havbredden. I disse Dynger findes, indblandede imellem Skallerne, Knokler af Fisk og Landdyr, samt Potteskaår, det heele sammenkittet til en fast, steenhaard Masse. Disse Dynger er vel bekjendte af Beboerne, der benytte dem til at brænde Kalk af, af hvilken Grund de i Nærheden af Byerne ere mere eller mindre udryddede. Dette er navnligen Tilfældet i Omegnen af Rio de Janeiro. Om Oprindelsen til disse Skaldynger har Folket den samme Anskuelse som den De er kommet til ved Deres Undersøgelser, hvilke saaledes tjene til Bekræftelse af denne hidtil saa at sige blot instinktmæssige Anskuelse, ligesom paa den anden Side Deres Resultater erholde en end yderligere Stadfæstelse ved Forholdene her, der ere saa tydelige, at de neppe tillader nogen anden Forklaring. Med Højagtelse Deres hengivne og forbundne P. W. Lund.« I det foregaaende er vist, at saavel alle Begivenheder, der gik forud for Køkken- møddingernes Opdagelse, som Opdagelsesberetningens eget Vidnesbyrd og alle Sam- tidige og Efterfølgendes Dom om Spørgsmaalet tilfulde viser, at det var Jarerus STEENSTRUP, der som Naturforsker fik frem i fuldstændig Form trods alle en Tid lang truende Hindringer det Resultat, som allerede fra 1837 havde foresvævet ham. Hvis man ikke vil lade Æren for Opdagelsen bero hos den samlede Komité, som denne selv foretrak”), er det ganske unægtelig Steenstrup, den bør tilkendes. Der er da fra dansk Side realiter kun anført et eneste Bevis herimod 7”) nemlig den omtalte Dagbogsopteg- nelse af Worsaae, der som det er vist i det foregaaende ikke er forstaaet rigtig. Fra Udlandets Side er Steenstrup overalt anerkendt som Opdageren særlig da i England og Frankrig, som var de mest interesserede Parter i Spørgsmaalet. Fra Tyskland derimod foreligger fra den nyere Tid (1906) overfor Stp.s Opdagelse af Køkkenmød- dingerne et af de ogsaa fra andre videnskabelige Felter velkendte Forsøg paa at annek- ”) Smig. Jarerus Srgenstrur: »Kjøkken-Møddinger. Eine gedrångte Darstellung dieser Monumente sehr alter Kulturstadien«. Kbhvn, 1886, S. 4. gt 20 Mindeskrift for J. Sreensrrur. VII. tere dansk Forsknings Resultater. Hos den tyske Forsker LupnwiG REINHARDT lærer man saaledes, at Steenstrup ved at erfare Resultaterne af Undersøgelserne af de svejtsiske Pælebygninger i 1854—55 kom til at tænke over Forholdene i Danmark »og i Slutningen af 50erne i forrige Aarhundrede« derfor foretog sine Undersøgelser af Køkkenmøddingerne?8). Den brave Germaner har dog her altfor aabenlyst været uforsigtig ved Dateringen af de forskellige Opdagelser. - Heller ikke dette velmente Forsøg kan borttage noget af den uvisnelige Ære, som tilkommer JAPETUS STEENSTRUP som Køkkenmøddingernes Opdager, og den Glans han har kastet over dansk Naturforsk- ning ved denne Opdagelse. HENVISNINGER 1) K. RøRDAM: Geologi og Jordbundslære, II Del, Danmarks Geologi, Kbhvn. 1909, 1970. 18, ?) JAP. STEENSTRUP: »Om Martørven i det nordligste Jylland«. Krøver: Naturhist. Tidsskrift, 2. Bd., Kbhvn. 1838—39, S. 495—518. 3) JAP. STEENSTRUP: Anf. Sted, S. 516. fj — Vid. Selsk. Overs. 1848, S. 7. 5) Medd. fra Arkæologen V. Boye, smlg. ogsaa sammes Artikel i »Dannevirke« "|; 1870 (Stp. Ark). 6) J. G. FoRrCHHAMMER: Vid. Selsk. Overs. 1844, S. 94—98. 7) — Anf. Sted, S. 102. — Anf. Sted, S. 120 0. flg. ”) Steenstrup havde allerede som Student modtaget Venskab af ForcHHAMMER og glemte det aldrig. Om Steenstrups Forhold til den ældre REinxHarDt og FORCHHAMMER findes interessante Oplysninger i MATHILDE REINHARDT: aranke Se lgdrtngen, II Del, 1831—1856. Trykt som Manu- skript. Kbhvn. 1889, S. 74—76. m) Anf. Sted, S. 201—203. Hvad Sølager angaar, maa Frk. Reinhardt antagelig huske fejl, da dette Sted vistnok først blev undersøgt nogle Aar senere, ikke i 1850. 11) J. G. FORCHHAMMER: Vid. Selsk. Overs. 1850. S. 130—131. 2) >= »Om den forandrede Vandhøjde ved de danske Kyster«, Nord. Uni- "versitets Tidsskrift, 2, Aarg., Kbhvn. 1856, S. 13—14. 15) I Stp. Ark. findes Koncepten til et Brev, dat. 27de Juni 1851 fra Jap. Steenstrup til »Hr. Premierlieutenant v. Lurken, 3. Reservejæger Compagni«. Heri lover Steenstrup at henvende sig til Kultusministeren, for at denne kan paavirke Krigsministeren, saa at Lutken kan blive »hjemforlovet« for at blive ansat som Assistent hos Steenstrup ved det zoologiske Museum »med en Gage af maaske? 500 Rdl. aarligt!« 14) Car. Litken: Vid. Selsk. Overs. 1897, S. 544, 15) Vid. Selsk. Overs. 1851, S. 14. 30) — — $S. 12—13. 17) W. SØRENSEN: »Hvem er Opdageren af Steenalderens Affaldsdynger« (»Kjøkkenmøddingerne«). Kbhvn. 1899. 18) LuDwIG REINHARDT: »Der Mensch zur Eiszeit.im Europa, Minchen 1906, S. 232. efterfølgende Fortegnelse er medtaget ikke blot egentlige Afhandlinger, men ogsaa Referater af Foredrag, Indskud i andre Forfatteres Arbejder o. lign. Da der for mange af disses Vedkommende ikke findes nogen Titel, har det været nødvendigt at konstruere en saadan efter Indholdet; alle konstruerede Titler er sat i [], og til at danne dem er saa vidt muligt benyttet Ord eller Sætninger af det paagældende Re- ferat eller Indskud. Det samme gælder Betænkninger over Prisafhandlinger, i hvis Bedømmelse Steenstrup har deltaget sammen med andre; af saadanne er dog kun an- ført de, der angives at være affattet af ham. Oversættelser og større Uddrag er med- taget og opført umiddelbart efter Originalen; har Oversættelsen eller Uddraget særlig Titel, er der under dens Trykkeaar givet en Henvisning til Originalen. At samle en blot nogenlunde fuldstændig Fortegnelse over Anmeldelser har ikke været muligt, og de er derfor overhovedet ikke medtaget. Særtryk er kun anført i Tilfælde, hvor de ved Titel eller paa anden Maade afviger fra Originalen. Ordenen er kronologisk efter Trykkeaarene; disse er sat foran Titlerne. Foruden almindelige Forkortelser er an- vendt følgende: OVS — Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger, VM — Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn, VSS — Det kongelige danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidenskabe- lig og matematisk Afdeling. + med efterfølgende Tal betegner Antallet af Tavler eller Kort, ?” betegner Tekst- figurer, altsaa f. Eks. "5? — 5 Tavler og Figurer i Teksten. Fortegnelsen er udarbejdet paa Grundlag af Det kongelige Biblioteks og Univer- sitetsbibliotekets Samlinger. Endvidere er benyttet Th. H. Erslew: Almindeligt For- fatter-Lexikon for Danmark samt det haandskrevne Supplement hertil og Hannovers haandskrevne Fortsættelse deraf (begge i Det kongelige Bibliotek), C. C. A. Gosch: Udsigt over Danmarks zoologiske Litteratur 1597—1875, Bd. 3, p. 373-402, Søend Dahl: Bibliotheca zoologica Danica 1876—1906, p. 3-5. Endelig har jeg haft Adgang til Professor Dr. Johs. C. H. Steenstrups Samling af Særtryk og til fhv. Overbibliote- kar Dr. S. Birket-Smiths Samlinger til et dansk Forfatterleksikon indtil 1880; begge disse Samlinger har været en værdifuld Støtte under Udarbejdelsen, og jeg bringer herved en ærbødig Tak for Tilladelsen til at benytte dem. ar så 1. 1837. [Referat af en Prisafhandling om de Forhold, hvorunder Naaletræstam- mer forekomme i vore Moser.] OVS 1837, p. 17-19, 4%, [Cfr. 9.] 2. 1837. Om Forverdenens Dyrarter af de tvende Familier Anatiferidæ (Gray) og Pollicipedidæ (Gray). Naturhistorisk Tidsskrift Bd. 1, p. 358-366, 8%, — Uddr.: Ueber die urweltlichen Thier- arten aus den Familien Anatiferidae Gray und Pollicipedidae Gray. Isis Jhg. 1841, Sp. 19-23, 49, 3. (1838-39.) V. Audouins anatomiske. og physiologiske Undersøgelser over Mus- cardine, en smittende Sygdom, som anretter store Ødelæggelser blandt Silkeormene. (Meddeelt i Udtog.) Na- turhistorisk Tidsskrift Bd. 2, p. 296- 306, 89, " 4. (1838-39.) N. P. Angelins Museum palæ- ontologicum svecicum. [Anmeldelse.] Naturhistorisk Tidsskrift Bd. 2, p. 307- 308, 89, 5. (1838-39.) Bidrag til Cirripedernes Hi- storie i Fortid og Nutid. Første Bidrag. Anatiferidæ og Pollicipedidæ fra Kridt- perioden. Waturhistorisk Tidsskrift Bd. 2, p. 396-415 +1, 8%, — Uddr.: Beytrag zur Geschichte der Cirripedien der Vor- und Jetztwelt. 1. Beytrag. Anatiferidae und Pollicipedidae aus der Kreideperiode. Isis Jhg. 1841, Sp. 413-416, 49, 6. (1838-39.) Om Martørven i det nordlig- ste Jylland. Naturhistorisk Tidsskrift Bd. 2, p. 495-5182,. 89, 7. 1838-40. Optegnelser om danske Dyrs Forekomst og Levemaade. WNaturhisto- risk Tidsskrift Bd. 2, (1838-39), p. 433- 434, 538-547; Bd. 3, (1839-40), p. 490- 496, 8", — Uddr.: Anzeichnungen iiber das Vorkommen und die Lebensweise då- nischer Thiere, Isis Jhg. 1841, Sp. 417, 422-426, 900-903, 49, 8. 1840. [Referat af nogle vigtige Iagtta- gelser og Undersågelser over Udvik- lingen af Pagurus bernhardus og Hyas araneus, meddelte i Brev til J. H. Reinhardt.] OVS 1840, p. 15-20, 4%, — VSS Deel 9, 1842, p. XXXI-XXXVI, 49, 1841. Geognost.-geolog. Undersøgelse af Skovmoserne Vidnesdam- og Lillemose, se 9. 1841. Ueber die urweltlichen Thierarten aus den Familien Anatiferidae Gray und Pollicipedidae Gray, se 2. 1841. Beytrag zur Geschichte der Cirripedien der Vor- und Jetztwelt. 1. Beytrag, se 5. 1841. Anzeichnungen iiber das Vorkommen dånischer Thiere, se 7. Mindeskrift for J. SreenstRruP. VIII. 1842. Referat af Iagttagelser over Ud- viklingen af Pagurus bernhardus og Hyas araneus, se 8. 9. 1842. Geognostisk-geologisk Undersågelse af Skovmoserne Vidnesdam- og Lille- mose i det nordlige Sjelland, ledsaget af sammenlignende Bemærkninger, hen- tede fra Danmarks Skov-, Kjær-. og Lyngmoser i Almindelighed. (En af Det Kgl. Danske Videnskabernes Sel- skab i Aaret 1837 kronet Prisafhand- ling). VSS Deel 9, p. 17-1202, 49, [Heraf udk. Særtr. 1841 m. Tilegnelse til »Faderen, Præsten, Landmanden« Jo- hannes Wogelius Steenstrup, pp. II —+ 1049, 49] [Cfr. 1.] 10. 1842. Om Forplantning og Udvikling gjennem vexlende Generationsrækker, en særegen Form for Opfostringen i de lavere Dyrklasser. Udgivet som Indbydelsesskrift til Examen Artium og .den offenlige Skole-Examen ved Soråe Academie i Juli 1842, Kbh., pp. IV — 76 %3, 4", — Overs.: Ueber den Generationswechsel, oder die Fortpflan- zung und Entwickelung durch ab- wechselnde Generationen, . eine eigen- thumliche Form der Brutpflege in den niederen Thierclassen. Auf Veranlas- sung des Verfassers nach dem Manu- scripte desselben ubersetzt von C. H. Lorenzen. Cph. 1842, pp. XX — 140 =3, 88, — On the Alternation of ge- nerations;. or, The propagation and development of animals through alter- nate generations: A peculiar form of fostering the young in the lower clas- ses of animals. Translated from the || German version of C. H. Lorenzen, by George Busk. Lond. (Ray Society) 1845, pp. VIII + 132 %3, 8", — Uddr.: Ueber den Generationswechsel. Notizen aus dem Gebiete der Natur- und Heil- kunde, hrsg. von R. Froriep, Reihe 3, Bd. 1, 1847, p. 1-10, 23-242, 8, 1842. Ueber den Generationswechsel, se 10. 11. 1843. Til Publicum! [I Anledning af Striden om den soranske Realskoles Op- rettelse. Undertegnet: En Lærer.] Dagen 1843, Nr. 55. — Et Modstykke og Ulti- matum. [Svar til Prof. P. Hjorts Artikel: Til danske Mænd! Dagen 1843, Nr. 59.] Dagen 1843, Nr. 66. 12. 1844. [Medarbejder ved] Om den danske Stat i almindelig geognostisk Hen- seende. Adolph Frederik Bergsøe: Den danske Stats Statistik Bd. 1, Kbh., p. 116-134, 8", 13. 1845. Undersågelser over Hermaphro- ditismens Tilværelse i Naturen. Et naturhistorisk Forsåg, udgivet i An- ledning af Hans Majestæt Kong Chri- stian den Ottendes Allerhåieste Fød- selsfest, hoitideligholdt paa Sorée Aca- demie den 18. September 1844. Kbh., pp. XVI —+ 88 %2, 49, — Overs.: Un- tersuchungen uber das Vorkommen des Hermaphroditismus in der Natur. Ein naturhistorischer Versuch. Aus dem Dånischen ubersetzt von C. F. Hornschuch. Mit Bemerkungen von Creplin, Fr. Miller, Karsch, Max Schultze und dem Ubersetzer. Greifs- wald 1846, pp. XVI + 130 %2, 49, 1845. On the Alternation of generations, se 10. AG Fo mad MED RE ER ræs tede SSR ERE 14. 1846. —, G. FoRCHHAMMER, V. PINGEL: 15. 16. 16 18. 19. [Udkast til en Instrux for Cand. J. C. Schythe under en Reise til Island for at iagttage et vuleansk Udbrud af Hekla.] OVS 1846, p. 60-68, 8". 1846. [Referat af Iagttagelser over de danske Arter af Slægten Fråe (Rana) og over disses og Tudsernes (Bufo) Vinterliv.|] OVS 1846, p. 92-99, 8". 1846. Untersuchungen iiber das Vorkom- men des Hermaphroditismus in der Na- tur, se 13. 1846. [Om Naturens Opvaagnen ved Foraarstid.] 1. Levin: Album af nu- levende danske Mænds og Qvinders Haandskrifter i lithographerede Facsi- miler. Kbh., p. 75, 8", — Optrykt: Mindeskrift for Japetus Steenstrup Il. Kbh. 1913, p. 50, 4", 1847. Beobachtungen iber einige Am- phibien Dånemarks [Rana oxyrrhinus, R. platyrrhinus. Referat.] Amtlicher Be- richt iiber die 24. Versammlung deutscher Naturforscher und Aerzte in Kiel 1846, p. 131-139, 4?, [Særtr. m. Tit.: Ueber die Lebensweise und iiber die systematische Stellung einiger Amphibien Dånemarks.] 1847. Die Lebensgeschichte einer 64 Jahre alten im Freien lebenden Méwe, Larus marinus. [Referat]. Amtlicher Be- richt iiber die 24. Versammlung deut- scher Naturforscher und Aerzte in Kiel 1846, p. 146-147, 4", ; 1847. [Ueber einen fossilen Schådel eines Bibers. Referat]. Amtlicher Bericht iiber die 24. Versammlung deutscher Na- turforscher und Aerzte in Kiel 1846, p. 148, 4". Svend DAHL: Bibliographia Steenstrupiana.,. 7 20. 1847. [Ueber die Wallfische an der is- 21. 22. 23. 24. 25. 26. låndischen Kiste. Referat.] Amtlicher Bericht iiber die 24. Versammlung deut- scher Naturforscher und Aerzte in Kiel 1846, p. 148, 4". 1847. [Versteinerungen aus der Koral- lenkreide bei Faxée auf Seeland. Re- ferat.] Amtlicher Bericht iiber die 24. Versammlung deutscher Naturforscher und Aerzte in Kiel 1846, p. 148-150, 4?, 1847. Uebersicht der von ihm auf Is- land gefundenen Land- und Sisswas- ser-Mollusken. [Referat.] Amtlicher Be- richt iiber die 24. Versammlung deut- scher Naturforscher und Aerzte in Kiel 1846, p. 220-221, 4", 1847. [Ueber Mytilus discors Linné. Referat.|] Amtlicher Bericht iiber die 24. Versammlung deutscher Naturforscher und Aerzte in Kiel 1846, p. 222-223, 4". 1847. —, D. F. EscaricaT, W. BENDz: [Betænkning over: »Nogle nye Cepha- lopoder, beskrevne og anatomisk un- dersågte af V. Prosch.«] OVS 1847, p. 44-46, 80, 1847. [Referat af Bemærkninger om Slægten Anomias Stilling til andre Muslinger.] OVS 1847, p. 74-75, 8". [Cfr. 35.] 1847. Ueber den Generationswechsel, se 10. 1848. [Referat af Iagttagelser angaa- ende Tiden, da visse hævede Lag af Osters- og Muslingskaller vare dan- nede, og angaaende de Natur- og Culturforhold, som da havde fundet Sted her i Landet.] OVS 1848, p. 1- 12%, 8?, [Særtr, i: Undersågelser i geolo- gisk-antiqvarisk Retning af G. Forch- 27. 28. 29. 30. 31; 32. Mindeskrift for J. hammer, J. Steenstrup og J. Worsaae. Kbh. 1851, p. 1-14, 8%. Cfr, 27.] 1848. [Referat af Bemærkninger til G. Forchhammers Beretninger om en geologisk-antiqvarisk Undersågelse af Omegnen af Leire.] OVS 1848, p. 71- 75, 8”, [Særtr. i: Undersågelser i geolo- gisk-antiqvarisk Retning. Kbh. 1851, p. 24-27. Cfr. 26, 44.] 1848. [Referat af Foredrag om en Række uddåde Dyr af Hippuriternes og Cyathophyllernes Familie og deres Slægtskab med Serpula og Terebra- tula.)] OVS 1848, p. 86-90, 8%, [Særtr. m. Tit.: Om Brachionopodernes og Cya- thophyllernes Plads i Systemet.] — Uddr. Tagesberichte iiber die Fortschritte der Natur- und Heikunde, hrsg. -von R. Froriep, Nr. 130 (Zool. Bd. 1), 1850, p. 193-196, 8%, [Cfr. 36.] 1848. Det kongelige Musæum for Natur- videnskaberne. Universitetets zoologi- "ske og mineralogiske Musæum. Adolph Frederik Bergsøe: Den danske Stats Statistik Bd. 3, Kbh., p. 162-165, 8". 1848. —, G. FORCHHAMMER, L. OLUFSEN: Oplysninger om. høisalig: Kong Chri- stian den Ottendes naturhistoriske Samlinger. Mindeskrift over Hans Maje- stæt Kong Christian den Ottende udg. af det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Kbh., p. 30-50, 4. 1849. [Bemærkning til en Meddelelse af Dr. H. Beck om Cranchia. Referat.] Forhandlinger ved de skandinaviske | — Naturforskeres 5. Møde i Kiøbenhavn " 1847, p. 943, 89, 1849. Om Bos longifrons Owen, funden STEENSTRUP. 33. 34. 36. 37. VIII. i Danmark. [Referat.] Forhandlinger ved de skandinaviske Naturforskeres 5. Møde i Kiøbenhavn 1847, p. 946-947, 8%. — Uddr. Tagesberichte iiber die Fort- schritte der Natur- und Heilkunde, hrsg. von R. Froriep,. Nr. 79 (Zool. Bd. 1), 1850, p. 128, 89. 1849. Om Hr. Reinhardts Opdagelse at Dronten (Didus ineptus L.) er en Due. [Referat.] Forhandlinger ved de skandinaviske Naturforskeres 5. Møde i Kiøbenhavn 1847, p. 948-949, 89, 1849. Meddelelse om tvende kiæmpe- store Blæksprutter, opdrevne 1639 og 1790 ved Islands Kyst, og om nogle andre nordiske Dyr. [Referat.] Forhandlinger ved de skandinaviske Na- turforskeres 5. Møde i Kiøbenhavn 1847, p. 950-957, 8”, — Uddr.: Ueber zwei rie- senhafte Dintenfische, welche in den Jah- ren 1639 und 1790 an die islåndische Kiste getrieben sind. Tagesberichte iiber die Fortschritte der Natur- und Heil- kunde, hrsg. von R. Froriep, Nr. 130 (Zool. Bd. 1), 1850, p. 192, 196-199, 89, . 1849. Om Anomias Stilling til Muslin- gerne og Terebratulerne. [Referat.] For- handlinger ved de skandinaviske N atur- forskeres 5. Møde i Kiøbenhavn 1847, p. 958-961, 8%. [Cfr. 25.] 1849. [Svar paa J.C. Schiødtes Kritik af Afhandlingen om Brachionopoder- nes Stilling.] [Cfr. 28. Fodnote i Referatet af Foredraget om Anomias Stilling [efr. 351]. Forhandlinger ved de skandinaviske Naturforskeres 5. Møde i Kiøbenhavn 1847, p. 959-961, 8". 1849. [Referat af Bemærkninger an- 39. Er IB 42. UDEP ØEE REESE SR nes KFN SvEND DAHL; Bibliographia Steenstrupiana. 9 gaaende tvende Pråver af de mikro- | skopisk smaae Organismer, som paa visse Tider og Steder udbrede sig over betydelige Strækninger af Oceanet.] OVS 1849, p. 54-55, 8. 1849. [Referat af en kritisk Fremstil- ling af den forskjellige Opfatning, som Læren om Forplantningen ved vexlende Generationer har været underkastet siden dens Offentliggjårelse i 1842.) OVS 1849, p. 117-118, 8”, — Uddr. Tagesberichte iiber die Fortschritte der Natur- und Heilkunde, hrsg. von R. Froriep, Nr. 319 (Zool. Bd. 2), 1851, p. 109-110, 8?. (1849-50.) [Referat af Bidrag til Kjend- skab om Udbredningen af nogle nord- lige oceaniske Dyreformer.] VM 1849, p. IV-V, 8. (1849-50., Om Slægten Isis og de un- der Isis hippuris Linn. sammenblan- dede Arter. VM 1849, p. 66-75, 8". (1849-50.) Forelåbig Bemærkning om Forekomsten af en Otion og en Cya- mus paa den færåeske Grindehval (Delphinus globiceps auctt.) VM 1849, p. 95-96, 89, (1849-50.) Tvende Breve fra Linnée til Conchyliesamleren Lorenz Spengler. VM 1849, p. 116-120, 8”, 1850. Ueber zwei riesenhafte Dintenfische, se 34. 1850. [Referat af Meddelelse om nogle mærkelige, tildels nye Dyreformer, som opbevares i Universitetets zoologiske Museum: Rhizochilus antipathum, Ctenops nobilis, Anostomus Gronovii.] OVS 1850, p. 75-77, 8". — Overs.: 45. 46. 47. 48. Einige Merkwiirdigkeiten aus dem Ko- penhagener Museum. Tagesberichte iiber die Fortschritte der Natur- und Heil- kunde, hrsg. von R. Froriep, Nr. 317 (Zool. Bd. 2), 1851, p. 101-103, 8". . 1851. [Beretning om Udbyttet af nogle ved Isefjordens Kyster og i Jylland sidste Sommer anstillede geologisk- antiquariske Undersågelser angaaende Landets ældste Natur- og Cultur-For- hold.] OVS 1851, p. 1-31, 8”. [Særtr. i: Undersågelser i geologisk-antiqvarisk Ret- ning. Kbh. 1851, p. 27-57. Cfr. 27, 46.] 1851. [Bemærkninger over nogle her i Landet fundne Mammuthslevninger.] OVS 1851, p. 32-35, 8". 1851. —, G. FoRCHHAMMER, J. Wonrs- AAE: [Beretning om Udbyttet af de geologisk-antiquariske Undersågelser, som i Sommeren 1851 vare anstillede i Sjælland og Jylland.] OVS 1851, p. 179-222, 8'. [Særtr. i: Undersøgelser i geologisk-antiqvarisk Retning. Fortsæt- telse Nr. 1. Kbh. 1851, p. 58-102. Cfr. 44, 53.] 1851. Einige Merkwiirdigkeiten aus dem Kopenhagener Museum, se 43. 1851-56. —, G. FoRrCHHAMMER, J. Wors- AAE: Undersågelser i geologisk-antiqva- risk Retning, se 26, 27, 44, 46, 53, 61, 65, 67, 69. 1852. Myriotrochus Rinkii Stp., en ny Form af de lungelåse og fodlåse Så- pålsers (Holothuriers) Gruppe. VM 1851, p. 55-60 +1, 8". 1852. Rhizochilus antipathum, en ny Slægt og Art af Purpurafamilien. VM 1851, p. 61-62 "1, 8%. [Cfr. 56.) — 2 10 49. 50. 51. 52. 53. Mindeskrift for J. STEENSTRUP. Uddr. Tagesberichte tiber die Fortschritte der Natur- und Heilkunde, hrsg. von R. | VIIL qvarisk Retning. Fortsættelse Nr. 2. Kbh. 1853, p. 103-120. Cfr, 46, 61.] Froriep, Nr. 317 (Zool. Bd. 2), 1851, p. | 54, 1853. —, D. F. EsoxrkicaT, W. BENDzZ: 102,78? 1852. Kjæmpeoxens (Bos Urus Linn.) og Bæverens (Castor fiber Linn.) Sam- tidighed med Urindvaanerne her i Lan- det. VM 1851, p. 63-71, 8. 1852. Sur un nouveau genre de Cirripédes, se 52. 1852. [Referat af Meddelelser om en ny Slægt af Cirripeder, Xenobalanus globicipitis.] OVS 1852, p. 158-161, 8". [Cfr. 52.] 1852. [Referat af Oplysninger om tvende i Téorvemoser fundne Pandeskaller af Oxer.] OVS 1852, p. 236-237, 8”. — Uddr.: Fossile Ochsenschådel in Skandi- navien. T'agesberichte tiber die Fortschritte der Natur- und Heilkunde, hrsg. von R. Froriep, Nr. 614 (Zool. Bd. 3),1852, p.150, 8”. 1852. Fossile Ochsenschådel in Skandina- vien, se 5l. ; 1852-53. Om Xenobalanus globicipitis, en ny Cirriped-Slægt af Coronulafami- lien. VM 1851, 1852, p. 62 1; 1852, 1853, p. 62-64, 89. [Cfr. 50.] — Uddr.: Sur un nouveau genre de Cirripédes, Xeno- balanus. L'Institut Vol. 20, 1852, p. 425, 80, — Tagesberichte tiiber die Fortschritte der Natur- und Heilkunde, hrsg. von R. Froriep, Nr. 614 (Zool. Bd. 3), 1852, p. 151-152, 89, 1853. —, G. FORCHHAMMER, J.WORSAAE: [Beretning om fortsatte Undersågel- ser af Danmarks ældste Natur- og Culturforhold.] OVS 1853, p. 14-31, 8. [Særtr. i: Undersågelser i geologisk-anti- | 55. 56. 57. 58. 59. Betænkning over: »Bidrag til en Mo- nographie af Marseniaderne, en Fami- lie af de gasteropode Mollusker. En kritisk zootomisk og zoologisk Under- søgelse af (Rudolph Bergh.« OVS 1853, - p. 106-108, 8, 1853. [Indsigelse imod P.-J. Van Be- nedens Meddelelse til Brisseler-Aca- demiet: »la génération alternante et la digénése«.] OVS 1853, p. 189-210, 8”, — Overs.: Réclamation contre »la génération alternante et la digenése«, communication faite å l”académie de Bruxelles par le prof. P.-J. Van Be- neden. Cph. 1854, pp. 28, 8", 1853. Rhizochilus antipathum Stp. en til Purpurafamilien hårende ny Slægt og Art af Snegle, der lever fastklæbet påa Grenene af Antipathesbuske. (Fo- relagt Selskabet den 3lte Mai 1850.) VSS Række 5, Bd. 3, p. 361-374 +1, 49, [Cfr. 48.] 1854. [Referat af Tillæg til tidligere Meddelelse om Knoklerne i Urindvaa- nernes Måddinger [Cfr. 49.1] VM 1853, [p. I, Oversigt over de vidensk. Mø- der], 8”. 1854. [Bemærkninger om en »Sildetust« (Gymnetrus Grillii Lindroth.) Referat.] VM 1853, [p. II, Oversigt over de vidensk. Møder], 8". 1854. [Bemærkninger om Slægterne Pa- chybdella Dies. og Peltogaster Rathk., — tvende paa Baglivet af Krabber og Krebs snyltende Dyreformer.] OVS Svend DAHL: Bibliographia Steenstrupiana. 11 1854, p. 145-158, 214, 8”, — Overs.: | Observations on the genera Pachyb- della Dies. and Peltogaster Rathke, two animal forms parasitic upon the abdomen of Crabs. Annals and Maga- zine of Natural History Ser. 2, Vol. 16, 1855, p. 153-162, 8”, — v. Creplin: Bemerkungen iber die Gattungen Pa- chybdella Dies. und Peltogaster Rathke, zweier[!] auf dem Hinterleibe von Krab- ben .und Krebsen schmarotzenden [!|] Thierformen. Archiv fir Naturge- schichte Jhg. 21, Bd. 1, 1855, p. 15-29, 62, 89. 60. 1854. [Bemærkninger imod den Dimor- 61. phie eller Tveformighed, som man har villet tillægge de kjånnede Individer indenfor een og samme Art. Referat.] OVS 1854, p. 190, 8”, 1854. —, G. FoRCHHAMMER, J. WORSAAE: [Fortsatte Meddelelser om deres geolo- gisk-antiqvariske Undersågelser.] OVS 1854, p. 191-2072, 8”, [Særtr. i: Under- sågelser i geologisk-antiqvarisk Retning. Fortsættelse Nr. 3. Kbh. 1854, p. 135-152. Cfr, 53,65.) 1854. Réclamation contre »la génération alternante et la digenése, se 55. 62. 1855. En ny og tropisk Art af Smaa- goplernes Ammeslægt: Corymorpha Sars. (Corym. Januarii Stp.) VM 1854, p. 46-48, 8”. — Overs. v. Fr. Chr. H. Creplin: Eine neue — tropische — Art der Gattung Corymorpha Sars: Corym. Januarii Steenstr. Zeitschrift fiir die gesammten Naturwissenschaften Jhg. 18565, Bd. 5, p. 108-111, 8". 63. 1855. [Om Diphyidernes Udbredning i 66. 67. 68. 69. 70. de nordiske Have. Referat.] VM 1854, p. 239, 89; 1855. [Om de ved Grånland forekom- mende Asteracanthion-Arter. Referat]. VM 1854, p. 240, 8”. [Cfr. 82.] 1855. [Bidrag til Danmarks forhisto- riske Fauna om Emys lutaria var. borealis Nilss., Castor fiber L. og om Landets forhistoriske Fuglefauna.] OVS 1855, p. 1-19 +1; Tillæg, p. 52, 8”, [Særtr. i: Undersågelser i geologisk-anti- qvarisk Retning. Fortsættelse Nr. 4. Kbh. 1855, p. 153-172. Cfr. 61,67.) 1855. Første Afdeling af Beretning om Udbyttet af de paa flere Steder i Jylland i Sommeren 1854 gjorte geolo- gisk-antiqvariske Undersågelser. OVS 1855, p. 131-132, 89, 1855. [Meddelelse af en af Kjøbmand A. G. Nordvi i Østfinmarken ned- sendt Beretning om Undersågelser af de hedenske Lappers Grave.] OVS 1855, p. 191-199, 8”. [Særtr. i: Undersågelser i geologisk-antiqvarisk Retning. Fortsæt- telse Nr. 5. Kbh. 1856, p. 173-180. Cfr. 65,69.] 1855. [Referat af Beskrivelse af et Par Kjæber af en kolossal Blæksprutte. ] OVS 1855, p. 199-200, 8". 1855. [Fortsatte Bidrag til Kundskab om Bæverens, Kjærskildpaddens og Geirfuglens tidligere Forekomst her i Landet.] OVS 1855, p. 381-388 ?, 8", [(Særtr. i: Undersågelser i geologisk-anti- qvarisk Retning. Fortsættelse Nr. 5. Kbh. 1856, p. 181-188. Cfr. 67.) 1855. —, D. F, EsoxurionaT, W. BENDz: [Betænkning over en Prisafhandling: "Aa 12 ER 72, 73. Mindeskrift for J. STEENSTRUP. VIII. »Einige Bemerkungen uber Hrn. Dr. | Schlegels Sendschreiben an die deut- schen im Julius 1852 in Altenburg versammelten Ornithologen iber den | Federwechsel und das Sichausfårben des Gefieders. Naumannia. Heft. II. S. 64-78. Jahrg. 1852.«] OVS 1855, p. 409-410, 89. 1855. —, D. F. Escaricat, A. HAN- NOVER: [Betænkning over tvende Pris- afhandlinger om Cysticercus tenuicol- lis R.] OVS 1855, p. 412-420, 89, 1855. Om den i Kong Christian IIIs Tid i Øresundet fangne Havmand (Sømunken, kaldet). (Et Foredrag, holdt i den Naturhistoriske Forening i .. Søndagsmødet d. 26de November 1854). Dansk Maanedsskrift Bd. 1, p. 63-96?, 8”, — Almeenfattelige Naturskildringer, udg. af Chr. Fr. Liitken. Bd. 2, 1863, p. 313-3482, 80, 1855. Bemerkungen iber die Gattungen Pachybdella Dies. und Peltogaster Rathke, se 59. 1855. Observations on the genera Pachyb- della Dies. and Peltogaster Rathke, se 59. 1855. Eine neue — tropische — Art der Gattung Corymorpha, se 62. 1856. Hectocotyldannelsen hos Octo- podslægterne Argonauta og Tremoc- topus, oplyst ved Iagttagelse af lig- nende Dannelser hos Blæksprutterne i Almindelighed. VSS Række 5, Bd. 4, p. 185-216 +29, 49, — Overs. v. F. H. Troschel: Die Hectocotylenbil- "dung bei Argonauta und Tremoctopus, erklårt durch Beobachtung åhnlicher "Bildungen bei den Cephalopoden im Allgemeinen. Archiv fiir Naturgeschichte Jhg. 22, Bd. 1, 1856, p. 211-257 +2, 8, — v. W. S. Dallas: Hectocotylus- formation in Argonauta and Tremoc- topus explained by observations on similar formations in the Cephalopoda in general. Annals and Magazine of Natural History Ser. 2, Vol. 20, 1857, - p. 81-114 2, 8", — Uddr. Bibliothéque umiwers. de Genéve, Archives des sciences physiques Vol. 36, 1857, p.74-77,8".[Cfr.77.] 74. 1856. [Notits om Sabella marsupialis Gmelin[=Sphenopusmarsupialis.]]OVS 1856, :p-37-47: 158% 1856. Die Hectocotylenbildung bei Argo- nauta und Tremoctopus, se 73. 75. (1856-57.) Et Bidrag til Geirfuglens, Alca impennis Lin., Naturhistorie, og særligt til Kundskaben om dens tid- ligere Udbredningskreds. VM 1855, p. 33-116 2, 8£, — Overs. Bulletin de la Société ornithologique Suisse Vol. 2, 1868, p. 1-70, 4”, — Uddr.: Ein Beitrag zur Naturgeschichte des Geirfugl, Alca impennis, und besonders zur Kenntniss seines friiheren Verbreitungskreises. [Del af: K. E. v. Baer: Uber das Aussterben der Thierarten, 2. Hålfte, 1. Abth.] Bul- letin de VAcadémie impériale des sciences de St.-Pétersbourg Tome 6, 1863, Sp. 513- 576 %1, 4, — Ueber die geographische Verbreitung der Alca impennis [v. ÅA. Wagner]. Gelehrie Anzeigen der kånsigl. Bayerischen Akademie der Wissenschaften Bd.50, 1860, p. 201-208, 4, — i Syming- ton Grieve: The Great Auk, or Garefowl. Lond. 1885, p. 31-402, 49 [heri ogsaa Uddr. af 65, 69.] [Cfr. 217, 218.] 76. 1% 78. 79. 81. SvEND DAHL: (1856-57.) [Referat af en Karakterisering af et Par nye Cephalopoder, Dosidicus Eschrichtii Stp. og Onychoteuthis (?) longimanus Stp.] VM 1856, p. 120, 8. | [Cfr. 86.] (1856-57.) [Referat af Meddelelser om 6 i hans Afhandling om Hectocotyl- dannelserne omtalte Cephalopoder.] VM 1856, p. 120-121, 8”. [Cfr. 73.] 1857. [Oplysninger om Atlanterhavets colossale Blæksprutter. Referat.] For- handlinger ved de skandinaviske Natur- forskeres 7. Møde i Christiania 1856, p. 182-185, 8. 1857. [Om de paa de skandinaviske Træer og andre Planter forekommende Træmider (Phytoptus Dug.) Referat.] Forhandlinger ved de skandinaviske Naturforskeres 7. Møde i Christiania 1856, p. 189-190, 8?, 1857. [Referat af Meddelelse om det almindelige Udbytte af hans Under- sågelser over Hectocotyldannelserne.] Forhandlinger øed de skandinaviske Naturforskeres 7. Møde i Christiania 1856, p. 202, 8”. [Cfr. 73,77.] 1857. [Om Prioriteten ved zoologiske og botaniske Navne. Referat.] Forhand- linger ved de skandinaviske Naturfor- skeres 7. Møde i Christiania 1856, p. 224-226, 8". 1857. [Om de ved Grånland forekom- mende Asteracanthion Arter. Referat.]| Forhandlinger ved de skandinaviske Na- turforskeres 7. Møde i Christiania 1856, p. 228-232, 8”. [Cfr. 64.] 1857. Hectocotylus-formation in Argo- | nauta and Tremoctopus, se 73. ' | Bibliographia Steenstrupiana. 13 83. 1857. [Referat af Oplysninger om en 84. 85. 86. 87. 88. Kjokkenmådding ved Virksund i Jyi- land.] VM 1857, p. 343, 89. 1857. [Hypothese om den af Fabricius i Fauna grønlandica omtalte Triche- chus Manatus, Auvekæjak. Referat.] VM 1857, p. 344, 8". 1857. [Bemærkninger imod den hidtil an- tagne Maade, paa hvilken Hundesteilens Bændelorm skulde overføres i Vandfug- lene. Referat.] VM 1857, p. 345, 8". 1857. [Oplysning om en ny Art af Blæk- sprutter [Dosidicus Eschrichtii Stp.]). OVS 1857, p. 11-14, 8", — Overs. v. Creplin: Neue Art Dintenfisch. Zeit- schrift fiir die gesammten Naturwissen- "schaften Bd. 14, 1859, p. 195-197, 8". [Cfr. 76, 121.] 1857. [Referat af Bemærkninger ved Fremlæggelsen af et Manuscript af Dr. Gottsche: Hepaticæ mexicanæ Liebmannianæ.] OVS 1857, p. 14-15, 8". 1857. [Iagttagelser og Bemærkninger om Hundesteilens Bændelorm (Fasciola intestinalis Linn. Schistocephalus soli- dus (O.F. M. prod. Z. D.)] OVS 1857, p. 186-196, 8”. — Overs. v. Wagner: Beobachtungen iiber die Auswande- rung desStichlingbandwurmes, Fasciola intestinalis L. oder Schistocephalus solidus (O. F. Mull.) aus den Stich- lingen. Gelehrte Anzeigen d. Kgl. Baye- rischen Akademie der Wissenschaften Bd. 46, 1858, p. 298-299, 305-312, 4". — v. Creplin: Beobachtungen und Be- merkungen iiber den Bandwurm des Stichlings, Fasciola intestinalis L, Schistocephalus solidus (O. Fr. Mall. 14 89. 90. 91. 92. 93. Mindeskrift for J. SrEeEeNnsTtRuPr. VIII. prodr. Zool. dan.). Zeitschrift fir die gesammten Naturwissenschaften Jhg. 1859, Bd. 14, p. 475-485, 8", 1858. Beobachtungen iiber die Åuswan- | derung des Stichlingsbandwurms, se 88. 1859. [Referat af en Oplysning til Dan- marks forhistoriske Fauna (Hjørnetand af Ursus arctos fra Broncealderen).| VM 1858, p. 180, 89. 1859. [Referat af Bemærkninger til Cand. theol. Vaupells Foredrag af sine Iagttagelser om Nizzas Vinterflora.] VM 1858, p. 182, 89. 1859. [Meddelelse om en Ikte's (Disto- ma Coryphænæ Bosc) active Indvan- dring i sin Vært, den saakaldte Dol- phin eller Coryphæna Hippuris.] OVS 1859, p. 167-170, 89, [Cfr.93.]—Overs.: Bemerkung uber einen Saugwurm (Di- stomum), welcher vermuthlich seinen Wirth aufsuchen muss um in ihn ein- zuwandern. Zeitschrift fiir die gesamm- ten Naturwissenschaften Bd. 17, 1861, p. 170-172, 8. 1859. [Nogle Iagttagelser om Urind- vaanernes Steenknive.] OVS 1859, p. 171-191, 8”. [Særtr. 1860 m. Tit.: Om Hr. Prof. Worsaaes Tvedeling af Steen- alderen.] 1859. [Oplysning om Distoma caudatum (Bosc), og om tvende nye Cephalo- podslægter, Bolitaena og Haliphron. Referat.] VM 1858, p. 183, 8% — Uddr. v. Creplin: Zeitschrift fiir die ge- sammten Naturwissenschaften Bd. 13, 1859, p. 454, 80, ; 1859. Beobachtungen und Bemerkungen uber den Bandwurm des Stichlings, se 88. Fa 1859. Neue Art Dintenfisch, se 86. 94. 1859. Skrivelse til Consistorium ang. Botanisk Haves Erhvervelse af afdøde Prof. F. Liebmanns Herbarium. Rigs- dagstidenden 11. Session, Anhang B, p. 106-110, 4", 95. 1860. [Nogle af de vigtigste Resultater, som ere vundne ved de nyeste Iagt- - tagelser og Undersøgelser over Infusi- onsdyrene, navnlig ved Prof. Dr. Fr. Steins sidste Værk over disse: der Or- ganismus der Infusorien 1. Abtheil. 1859. Referat.|] OVS 1860, p. 116, 8". 96. 1860. [Referat af Beskrivelse af en ny Koralslægt af Octactiniernes Orden, Herophile, og Iagttagelser over Gan- gen i Knopskydningen hos denne og flere andre lavere Dyr.] OVS 1860, p. 121-122, 8”, — Overs.: Beschreibung einer neuen Korallengattung Herophile, und Beobachtungen uber Knospentrei- ben. Zeitschrift fiir die gesammten N atur- wissenschaften Bd. 19, 1862, p. 74-76, 8”. 97. 1860. [Uddrag af: Japetus Steenstrup og C. F. Lutken: »Bidrag til Kund- skab om det aabne Havs Snyltekrebs og Lernæer samt om nogle andre nye eller hidtil kun ufuldstændigt kjendte parasitiske Copepoder.«] OVS 1860, p. 185-193, 89, [Cfr. 119.] 98. 1860. [Om Hvalrossens, Odobænens, Forhold til Sælerne. Uddrag af et Brev til Prof. Sundevall.] Ofversikt af Kgl. Vetenskaps- Akademiens Førhandlingar 1859, p. 441, 8”, — Overs. v. Creplin: "- Ueber das Wallross. Zeitschrift fiir die ” gesammten Naturwissenschaften Bd. 15, 1860, p. 270-275, 89. Svenn DanL: Bibliographia Steenstrupiana. 15 99. 1860. Bidrag til Kundskab om de nor- diske Lucernarier. VM 1859, p. 106- 109, 8". 100. 1860. [Referat af en Oversigt over 101. Trematodes geminati eller de Ikter, som altid forekomme to og to sammen. ] VM 1859, p. 112-113, 8". 1860. [Referat af et Foredrag ved de skandinaviske Naturforskeres 8. Møde i København 1860: »Om de saakaldte Knokkelhuler og Knokkelbreccier i det sydlige Europa.«] Berlingske Tidende 1860, Nr. 164. — Dagbladet 1860, Nr. 164. [Cfr. 102.) 1860. Om Hr. Prof. Worsaaes Tvedeling af Steenalderen, se 92. 1860. Ueber die Knochenbreccien, se 102. 1860. Ueber die geographische Verbreitung der Alca impennis, se 75. 102. 1861. Om benbrecciorna vid Adriati- ska och Medelhafvet. Utdrag ur ett bref till Hr. Sundevall (dat. 31. Dec. 18591. Ofversikt af Kgl. Vetenskaps-Akademiens Fårhandlingar 1860, p. 121-124, 8”, — Overs. v. Creplin: Ueber die Kno- chenbreccien am adriatischen und Mit- tel-Meere. Zeitschrift fiir die gesammten Naturwissenschaften Bd. 16, 1860, p. 132-136, 8”, — Notizen aus dem Gebiete der Natur- und Heilkunde, hrsg. von R. Froriep, 1861, Bd. 2, p. 289-292, 4", 103. 1861. [Forskiellen imellem Urindvaa- nernes (Steenalderens) Kultur her i Norden og i Schweitz, forsaavidt denne havde støttet sig til Huusdyrhold. Referat.] Forhandlinger ved de skandi- naviske Naturforskeres 8. Møde i Kiø- benhavn 1860, p. 593-598, 8”. 104. 1861. [Referat af Bemærkninger til Mag. Lindstrøms Foredrag over Cal- ceola gotlandica og nogle beslægtede Former.] Forhandlinger ved de skandi- naviske Naturforskeres 8. Møde i Kiø- benhavn 1860, p. 677, 8". 105. 1861. [Referat af Bemærkninger til Prof. Lilljeborgs Foredrag: Om Liri- ope och Peltogaster H. Rathke.] Forhandlinger ved de skandinaviske Na- turforskeres 8. Møde i Kiøbenhavn 1860, p- 684-685, 89. 106. 1861. [Om den i Yarrell's British Fish- es, first edition, 1836, I. p. 143 givne Figur af en ung Xiphias gladius. Re- ferat.] Forhandlinger ved de skandina- viske Naturforskeres 8. Møde i Kiøben- havn 1860, p. 687-688, 89, 107. 1861. [Om Kiønsforskiellen hos vore Mustela-Arter, forsaavidt den er ud- talt i Tandforholdene. Referat.|] For- handlinger ved de skandinaviske Natur- forskeres 8. Møde i Kiøbenhavn 1860, p. 685-687, 8”, 108. 1861. [Om en væsenlig Forskiel mel- lem Beenfiskenes og Bruskfiskenes Skiældannelse. Referat.] Forhandlinger øed de skandinaviske Naturforskeres 8, Møde i Kiøbenhavn 1860, p. 688-689, 8, — Uddr.: Sur la différence entre les poissons osseux et les poissons cartilagi- neux au point de vue de la formation des écailles. Bibl. univers. de Genéve, Ar- chives des sciences physiques et naturelles Nouv. pér., Tome 11, 1861, p. 368, 8”. — Annales des sciences naturelles. Zoologie, Ser. 4, Tome 15, 1861, p. 368, 8”, " 109. 1861. [Referat af Bemærkninger om 16 110. 111; 112. 113. 114. 1861. [Om Forholdet i Strobilaens 115. 1861. Overblik over de i Kjåbenhavns "dum, qvi in Museis Hafniensibus inveni- . Mindeskrift for J. STEENSTRUP. VIII. nogle Træpæle fra Mariboe Søes Bred- | 116. 1861. [Referat af geologisk-zoologiske der, foreviste af Prof. J. Worsaae.] Forhandlinger ved de skandinaviske Na- turforskeres 8. Møde i Kiøbenhavn 1860, | p. 805, 8'. 1861. [Referat af Bemærkninger om de væsenlige Tienester, Prof. A. Mor- lot havde viist de nordiske Old- og Natur-Forskere og om Pælebygnin- gerne i Schweiz.] Forhandlinger ved de skandinaviske Naturforskeres 8. Møde i Kiøbenhavn 1860, p. 809-810, 8". 1861. Mælketandsættet hos Remme- sælen, Svartsiden og Fjordsælen (Phoca barbata O. Fabr., Ph. gronlandica O. Fabr., og Ph. hispida Schreb.), og i Anledning deraf nogle Bemærkninger om Tandsystemet hos to fossile Slæg- ter (Hyænodon og Pterodon). VM. 1860, p. 251-264 +1, 89, [Cfr. 133.] 1861. [Forevisning af en Afdeling af Museets seneste Forøgelser af Blæk- sprutteklassen med Bemærkninger om de enkelte Arter. Referat.|] VM 1860, p. 332-333, 8", 1861. [Referat af Bemærkninger an- gaaende Prof. Fr. Stein: -»der Orga- nismus der Infusorien.«. VM 1860, p. 333-334, 8%. [Cfr. 95.] Tverdeling og Opfostring af Meduserne. Referat.|] VM 1860, p. 334-335, 8”, Museer opbevarede Blæksprutter fra det aabne Hav (1860-61). Cephalopo- untur, Pelagicorum Synopseos parti- cula prima. OVS 1861, p. 69-86, 8". | 117. 118. IRB 120. Bemærkninger over et usædvanligt stort Bjørnehoved, opgravet i en Tørvemose i Fyen.] OVS 1861, p. 165-166, 8", 1861. [Beskrivelse af en ny Form af Snyltedyr, Philichthys Xiphiæ.] OVS 1861, p. 295-305 +1, 8”. [Særtr. 1862 m. Tit.: Philichthys Xiphiæ, en ny Snylter hos Sværdfisken.] [Cfr. 123.] 1861. Bemærkninger med Hensyn til Professor Worsaaes Foredrag i Viden- skabernes Selskab den 259% Januar 1861 overStenalderens Tvedeling. OVS 1861, p. 305-376 ?, 430, 8?, [Særtr. 1862 m. Tit.: Imod Hr. Professor Worsaaes Tve- deling af Stenalderen. Et Bidrag til For- staaelsen af Stenalderens Kultur her i Norden.] 1861. — og Car. Fr. Lurken: Bidrag til Kundskab om det aabne Havs Snyltekrebs og Lernæer samt om nogle andre nye eller hidtil kun ufuldstæn- digt kjendte parasitiske Copepoder. VSS Række 5, Bd. 5, p. 341-432, 4", [Cfr. 97.] 1861. Bemerkung iber einen Saugwurm, 6:01 1861. Sur la différence entré les poissons osseux et les poissons cartilagineux, se 108. 1862. — og Car. Lirken: Mindre Meddelelser fra Kjoåbenhavns Univer- sitets zoologiske Museum. 1. Om Tha- lassina anomala (Herbst). — 2. Fore… løbig Notits om danske Hav-Krebsdyr. — 3. Om Ungerne af de nordiske Aspidophorus-Arter og om de Foran- dringer, som disse undergaae med Alderen. VM 1861, p. 267-283 %1, 8". Svenn DAHL: Bibliographia Steenstrupiana. 17 121. 1862. [Referat af nogle Berigtigelser med Hensyn til tvende tidligere af ham charakteriserede Blæksprutter Ommatostrephes pteropus og Dosidi- cus Eschrichtii.] VM 1861, p. 284-285, 89, [Cfr. 86.] 122. 1862. [Referat af Oplysninger om de ved de danske Kyster forekommende Blæksprutter.] VM 1861, p. 288-289, 8”. 123. 1862. Nye Oplysninger om Philichthys xiphiæ Stp. OVS 1862, p. 227-232, 8". [Cfr. 117.] 124. 1862. Et Blik paa Natur- og Oldforsk- ningens Forstudier til Besvarelsen af Spørgsmaalet om Menneskeslægtens tidligste Optræden i Europa. (Første Afsnit.) Indbydelsesskrift til Kjøben- havns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation 1862. Khbh., p. 1-42 +12, 49, — Uddr.: Vort Lands Bebyggelse. Lolland-Falsters Stifts-Tidende 1862, Nr. 350. — 2. Oplag. Kbh. 1865, pp. IV + 42 +1, 8". 125. 1862. [Referat af en Udtalelse ved Landhuusholdningsselskabets Møde 12te Marts 1862 angaaende Kartoffel- sygdommen.] Tidsskrift for Landoeko- nomie Række 3, Bd. 10, p. 208, 8”. 126. 1862. Skrivelse til Consistorium an- gaaende det kgl. naturhistoriske Mu- seums Overgang til Kjøbenhavns Uni- versitet. Rigsdagstidenden 14. Session, Anhang B, p. 263-268, 4". 1862. Beschreibung einer neuen Korallen- gattung Herophile, se 96. 1862. Philichthys Xiphiæ, se 117. 1862. Imod Hr. Prof. Worsaaes Tve- deling af Stenalderen, se 118. 127. 1863. — og Car. F. Lirken: [Be- skrivelse og Afbildning af en ved de danske Kyster i Begyndelsen af Novbr. 1862 opdreven kæmpestor Klumpfisk (Mola nasus Rf.) samt af nogle i At- lanterhavet af Dhrr. Skibscaptainer Hygom og Andréa fiskede mærkelige Smaaformer af den samme Slægt.] OVS 1863, p. 36-43, 8”, . 128. 1863. Bidrag til en rigtigere Opfat- telse af Skjævheden hos Flynderne (Pleuronectides) og til Forklaring af begge Øines Fremkomst paa samme Side af Kroppen. OVS 1863, p. 145- 194 +12, 8?. [Særtr. 1864 m. Tit.: Om Skjævheden hos Flynderne og navnlig om Vandringen af det åvre Vie fra Blind- siden til Oiesiden tvers igjennem Hovedet m. m. Bidrag til rigtigere Opfattelse af Flyndernes Bygning. Tilegnet Skibs- capitain Vilh. J. V. Hygom.] [Cfr. 191.) — Uddr.: Observations sur le développe- ment des Pleuronectes, extraites d'une lettre adressée å M. Milne Edwards. Annales des sciences naturelles Zoologie, Ser. 5, Tome 2, 1864, p. 253-258 %1, 8”. — Notes on Professor Steenstrups Views on the Obliquity of Flounders by Wyville Thom- son. Annals and Magazine of Natural History Ser. 3, Vol. 15, 1865, p. 361-371 +1, 88, — Sur Vobliquité des Plies et la migration au travers de la téte de |'æil supérieur du cåté aveugle au cåté voyant. Bibl. univers. de Genéve, Archives des soiences physiques et naturelles Nouv. pér. Tome 25, 1866, p. 175-179, 8", 129, 1863. [lagttagelse af Æg med horn- agtige Æghylstre hos Slimaalen (Myxine 8 18 130. 151. 132. 133. 134. Mindeskrift for J. SrTEeEensTtRur. VIIL glutinosa Linn.) med Hensyn til det om denne Fisk udsatte Prisspørgs- maal.] OVS 1863, p. 233-2392, 8", [Særtr. 1864 m. Tit.: Meddelelse om Slim- aalens (Myxine glutinosa Linn.) Æg.] 1863. Om den i Kong Christian IIIs Tid fangne Havmand, se 72. 1863. Ein Beitrag zur Naturgeschichte des Geirfugl, se 75. 1864. Chironectes arcticus Dub. & Kor. er ingen selvstændig eller nordisk Art. VM 1863, p. 208-2122, 8”. 1864. Iagttagelse om Stillidsens (Frin- gilla carduelis Lin.) Forkjærlighed for Grenmarv og Maaden, hvorpaa den forstaaer at skaffe sig denne. VM 1863, p. 373-377, 8", 1864. [Referat af Bemærkninger om Almuens Benævnelser paa naturhisto- riske Gjenstande og Forhold (Dialect- benævnelser)] VM 1863, p. 379, 8", 1864. Om Skjævheden hos Flynderne, se 128. 1864. Observations sur le développement des Pleuronectes, se 128. 1864. Meddelelse se 129. 1865. Yderligere Bemærkninger om Mælketandsættet hos (Phoca barbata). 274, 89, [Cfr. 111.] 1865. [Iagttagelse over en mærkelig Bygning af Gjællehulen hos vor rue Hvarre, Rhombus punctatus (Bloch) (= Rhombus hirtus (Abildg.)) samt om BSlimaalens Æg, Remmesælen VM 1864, p. 269- "hos dens nærmeste Beslægtede Rhom- bus unimaculatus Risso og Bemærk- ninger om Berettigelsen af Slægten 135. 1356. 157. 138. 139. Zeugopterus Gottsche,] OVS 1865, p. 95-1122,8', [Særtr. m. Tit: Om Flynderslægten Zeugopterus og Bygningen af dens Gjællehule.] — Uddr.: Sur les Plies du genre Zeugopterus et la structure de leur cavité branchiale. Brøbl. umivers. de Genéve, Archives des sciences physiques et naturelles Nouv. pér. Tome 26, 1866, - p. 79-80, 8”, — On the Pleuronectidæ of the Genus Zeugopterus, and the Struc- ture of their Branchial Cavity. Annals and Magazine of Natural History Ser. 3, Vol. 18, 1866, p. 72, 89. 1865. —, W. BEnDz, Å. HANNOVER: [Be- tænkning over Dr. med. Krabbes »Hel- minthologiske Undersøgelser«.] OVS 1865, p. 150-153, 8, 1865. [Referat af en Notits om en Nephrit, der i Schweiz af Urind- vaanerne findes anvendt til skjærende Instrumenter.] OVS 1865, p. 155, 8, 1865. [Oplysninger om Skeletdele af Heste og af en Ko.] Conr. Engelhardt: Nydam Mosefund 1859-1863. Khbh., p. 37-429, 49, 1865. [Observations sur divers pois- Referat.] Actes de la société helvétique des sciences naturelles réunie Sons. a Genéve. Genéve, p. 94-96, 8”. — Bibl. univers. de Genéve, Archives des sciences physiques et naturelles Nouv. pér. Tome 24, 1865, p. 159-161, 8". 1865. [Sur les os trouvés en si grand nombre en Danemark dans des marais tourbeux, aux Kjækkenmæddingen. Referat.|] Actes de la société helvétique des sciences naturelles réunie å Genéve. Genéve, 8”, — Bibl. univers. de Genéve, ESSEN EEN EN ne 167, 8". 1865. Et Blik paa Natur- og Oldforsk- ningens Forstudier, 2. Oplag, se 124. 1865. Notes on Professor Steenstrups Views on the Obliquity of Flounders, ge 128. 140. 1866. [Referat af en Fremstilling af de uparrede Finners Bygning hos de blødfinnede og pigfinnede Fisk.) VM 1865, p. 238-239, 89. 141. 1866. [Referat af en Fremstilling af Prof. Dr. Ernst Håckels Iagttagelser over Udviklingen af de til Familien Geryonidæ hørende Meduser og den formeentlige nye Form af Generations- vexel mellem disse Meduser og Ægi- niderne.] VM 1865, p. 245-246, 8", 142. 1866. Beretning om nogle vigtige ) Resultater, der menes vundne ved de Udgravninger, som i de sidste Aar ere foretagne i de franske Knokkelhuler. OVS 1866, p. 23-40, 8%. [Særtr. m. Tit.: Meddelelse om ...] — Tidsskrift for populære Fremstillinger af Natur- videnskaben Række 3, Bd. 4, 1867, p- 41-62?, 8? [m. Tit.: Om nogle ....] 143. 1866. Den nye Bygning for Univer- sitetets zoologiske Museum (af et Brev til en Ven i Jylland). Nytaarsgave, udg. af Foreningen »Fremtiden«, p. 85- Nr. 17. —… Undersøgelser om Hydatidesygdom- " mens Aarsager og de deraf uddragne Archives des sciences physiques et natu- | relles Nouv. pér. Tome 24, 1865, p. 166- 96 72, 88, — Uddr. Dagbladet 1866, 144. 1866. Skjøn om, hvorvidt de af Hr. " Dr. H. Krabbe paa Island anstillede SVEND DAHL: Bibliographia Steenstrupiana. 19 Resultater fra videnskabeligt Stand- punkt maae ansees for tilfredsstillende, afgivet til Det kongl. Sundhedskolle- gium. Det kgl. Sundhedskollegiums Aarsberetning 1865 (Supplementbind til »Bibliotek for Læger« 1865), p. 212- 216, 8, 1866. Sur Vobliquité des Plies, se 128. 1866. Sur les Plies du genre Zeugopterus, se 134. 1866. On the Pleuronectidæ of the Genus Zeugopterus, se 134. 145. 1867. [Referat af en Meddelelse an- gaaende et i Universitetsmuseet ny- ligen opstillet Skelet af Kjæmpeoxen (Bos primigenius).] OVS 1867, p. 93, 89. 146. 1867. —, N.L. WESTERGAARD, Å. COL- DING, C. Horten: [Betænkning an- gaaende et Andragende fra Dr. Leh- mann, Dr. Meinert og Dr. Heiberg om Understøttelse til Udgivelse af et fransk Tidsskrift, og Forslag om at lade Sel- skabets Oversigter og Skrifter led- sages af en fransk Résumé.] OVS 1867, p. 95-99, 8, 1867. Smaaudflugter paa Natur- og Kulturhistoriens Fælleder. 1. »Kartof- fel«. Dansk Maanedsskrift Bd. 2, p. 108- 112, 8, 1867. Beriktigande. [Brev i Anledning af en Artikel »Veje til Kundskab om Nordens Oldbefolkning«.] Nordisk tidskrift får politik, ekonomi och litteratur Aarg. 2, p- 391-392, 8". 1867. Om nogle vigtige Resultater ... ved Udgravninger . .. i de franske Knok- kelhuler, se 142. 149. (1867-68,) [Referat af Bemærkninger gt 147. 148. 20 150. 151. 152. Mindeskrift for J. STEENSTRUP. i Anledning af Conferentsraad G. Forchhammers Død.] VM 1866, p. I- 11: 89% (1867-68.) [Referat af Bemærkninger om Humlebiens Indvoldsorm, Sphæ- rularia Bombi.] VM 1866, p! III-IV, 8", 1868. [Referat af Oversigt over de i Faxekalken forekommende Arter af Slægten Nautilus.] VM 1867, p. IV, 8", 1868. Den oprindelige islandske Land- pattedyrfaunas Karakter, særligt med Hensyn til Hr. Andrew Murrays Frem- stilling heraf i hans »The Geographical distribution of Mammals«. VM 1867, p. 51-66, 8", — Overs. v. W. S. Dallas: The Character of the Indigenous Ice- landie Terrestrial Mammalian Fauna, with special reference to Mr. Andrew Murray's representation of it in his »Geographical Distribution of Mam- mals«. Annals and Magazine of Natural — History Ser. 4, Vol. 3, 1869, p. 445-457, 80, 153. 1868. [Brev angaaende Spørgsmaalet om Limfjordens Forbindelse med Vesterhavet i det 11te Aarhundrede, i: C.F. Bricka: Om Limfjordens For- bindelse med Vesterhavet i det 11te Aarhundrede.] Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1868, p. 328- 333, 89, [Cfr. 184.] 154. (1868-69.) Ældre Jordskjælv i Dan- mark. [Del af en Afhandling af J.G. Forchhammer: Jordskjælvet den 3die April 1841.] Samlinger til jydsk Historie og Topografi Bd. 2, p. 227-229, 8, 155. (1868-70.) —, W. BENDzZ, J. REINHARDT: [Betænkning over Dr. phil. Litkens 156. 157. 158. 159. VIIL Arbeide: Additamenta ad historiam Ophiuridarum, tredie Bidrag.] OVS 1868, p. 96-100, 8", (1868-70.) [Referat af nogle nye Bi- drag til Landets ældre Natur- og Kulturtilstande.] OVS 1868, p. 168, 8". 1869. [Brev om Naturvidenskabens Overfyldelse, dat. Sorø d. 224% Septbr. + 1842.] Udvalg af Breve fra Mænd og Qvinder skrevne til P. Hjort. Ny Sam- ling. Kbh., p. 451, 8. 1869. The Character of the Indigenous Icelandic Terrestrial Mammalian Fauna, se 152. (1869-70.) [Referat af en Meddelelse angaaende Rana temporaria Linn.] OVS 1869, p. 52-53, 8. (1869-70.) Om Lesteira, Silenium og Pegesimallus, tre af Prof. Dr. H. Krøyer opstillede Slægter af Snylte- krebs. [Res.: Sur la Lesteira, le Silenium et le Pegesimallus, trois genres de crustacés parasites établis par M. Krøyer.] OVS 1869, p. 179-202 %1, Res. p. 37-39, 8, 160. (1869-70.) Sekretærens Meddelelse til 161. Selskabet angaaende Komiteebetænk- ningen over den af afdøde Prof. I. Ibsen i Juni 1846 indleverede Af- handling om det indre Øres Anatomi, og Overlæge Dr. R. Berghs Beskyld- ninger imod Selskabet i denne Anled- ning. OVS 1869, p. 203-215, 8". (1869-70.) [Referat af mindre zoolo- giske Iagttagelser, navnlig over en meget gammel Fauna af Husdyr, ved — Cand. theol. L. Zinks Udgravning af "en Gravhøj ved Kallundborg.] OVS 1869, p. 219-220, 89. "al tv SELV SNE Jr DEDE RE SER KUSEKENREGS > SEKS LESS SREREEEENER SvEND DAHL: Bibliographia Steenstrupiana. SE 162. 1870. Bidrag til Bestemmelsen af de nordiske Arter af Rana og Bufo. I. Hvad er Rana temporaria Linné? — | Il. Hvad er Rana rubeta Linné? — Tillæg til Besvarelsen af I. [Res.: Qu'est-ce que le Rana temporaria de Linné; et qu'est-ce que son Rana rubeta ?] VM 1869, p. 1-27?, 235-238, Res. p. 14-20, 8?. 163. 1870. Om Jord-Fladormens (Planaria terrestris O. F. M.) Forekomst i Dan- mark. VM 1869, p. 189-194, 8". 164. 1870. [Referat af en Fremstilling af de af Prof. Haeckel i Jena anstillede lagttagelser og Undersøgelser over Udviklingen og Forplantningen hos to Goplefamilier, Aeginiderog Geryonider.] OVS 1870, p. (32), 8”. [Cfr. 141.] 165. 1870. Om Samtidigheden mellem Kjæmpe-Oxen (Bos primigenius Boj.) og Landets ældre Fyrreskove og om Flintskjærver indvoxne i Dyreknokler, som Minder om Stenalderens For- følgelser af de vilde Dyr. [Res.: 1%. Sur la contemporanéité du Bos primi- genius Boj. et des anciennes foréts de pins (Pinus silvestris L.) du Danemark. 2%. Sur quelques éclats de silex empåtés dans des os d'animaux, comme témoignage des poursuites dirigées contre les bétes fauves pendant Våge de la pierre.] OVS 1870, p. 105-114 +1, Res. p. 14-20, 8”, — Overs. (= Res.) Journal de zoologie Tome 1, 1872, p. 105-111, 8”. — Ma- tériauz pour Vhistoire primitive et na- | i turelle de Vhomme Année 8, 1872, p- 301-307, ug "166. 1870. Tørvemosernes Bidrag til Kund- skab om Landets forhistoriske Natur og Kultur. Et Foredrag, holdt for Landmandsforsamlingens Medlemmer i Folkethingssalen paa Christiansborg Slot den 10% Juli 1869. Beretning om Landmandsforsamlingen i Kjøbenhavn 1869. Kbh., p. 336-357, 8, — Uddr. Ugeskrift for Landmænd Række 3, Bd. 8, 1869, p. 117-121, 8” — Berlingske Tidende 1869, Nr. 158. — Die Torfmoore in ihrer Beziehung zum Studium der Natur und Cultur des Landes in vorhistorischer Zeit. Itzehoer Nachrichten Neue Folge Jhg. 54, 1871, Nr. 45-46. — Optrykt: Folke- læsning. Ved Udvalget for Folkeoplys- nings Fremme. Smaastykker Bd. 3, 1870, p. 267-303?, 8”, — 2. Oplag, med Til- lægsnoter. Kbh. 1888, pp. 422, 8%, — 3. Oplag (m. Indledning og Noter af V. Nordmann og N. Hartz). Kbh. 1913, pp. II + 52 +12, 8", 167. 1870. Til Udgiverne af »Illustreret Tidende, de Herrer Boghandlere Delbanco, Gad, Cancelliraad Hegel og Lose [angaaende V. Bergsøes Biografi af Henrik Krøyer]. Berlingske Tidende Nr. 60. [Cfr. 168.] 168. 1870. Aabent Brev til Hr. Dr. V. Bergsøe. Berlingske Tidende Nr. 91, 92, 93. [Særtr. Kbh. 1870, pp. 18, 8.1] (Cfr. 167.] 169. 1871. [Redegjørelse for Udbyttet af Dyrelevninger, fremkomne af »Sam- singerbanken«s Askelag.|] L. Zinck: Broncefolkets Gravhøje og deres For- bindelse med Stenalderens Grave. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1871, p. 56-73, 8", 22 170. 171, 172. Mindeskrift for J. STEENSTRUP. 1871. Hvad er Kongespeilets »Hav- gjerdinger«? (Et Foredrag holdt i det Kongelige Nordiske Oldskrift-Selskabs Maanedsmøde den 19% Januar 1869). Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1871, p. 119-170, 8”, [Særtr. m. Tit.: Hvad er Kongespeilets »Hav- gjerdinger«? Et Bidrag til Forstaaelse af Kongespeilet og til Bestemmelse af dets Affattelsestid. Heri Tilegnelse til »mine Medlærere ved Lunds Universitet«.] 1871. Die Torfmoore in ihrer Beziehung zum Studium der Natur und Cultur, se 166. 1872. Sur la contemporanéité du Bos primigenius et des anciennes foréts de pins, se 165. 1872. Sur les kjøkkenmøddings, se 182. (1872-73.) Oplysende Bemærkninger til »Et lille Bidrag til Kundskaben om de danske Bilandes Diatomée-Flora« af Carl Hansen, Cand. pharm. [VM 1872, p.135]. VM 1872, p. 146-149, 8. (1872-73.) Bemærkninger til en Af- handling af E. Rostrup: Bemærkninger angaaende Forekomsten af Birkemusen (Sminthus betulinus Pall.) og Hassel- musen (Myoxus avellanarius L.) i Danmark.] VM 1872, p. 209-210?, 89, 173. (1872-73.) Om de Mærker, som Knok- lerne i Fuglenes ophulkede Foder- boller bære af Opholdet i Fuglenes Maver, samt om disse Mærkers Be- tydning for Geologien og Archæologien. [Res.: Sur les marques que portent les os contenus dans les pelotes rejetées par les oiseaux de proie et sur Pimportance de ces marques pour la géologie et Var- chéologie.] VM 1872, p. 213-236 +1. VIII. Res., p. 28-36, 8". — Uddr. (= Res.) Journal de zoologie Tome 2, 1873, p. 488- 498 %1, 80, 174. 1873. Comparaisons entre les osse- 175. ments des cavernes 'de la Belgique et les ossements des kjoekkenmoedding du Danemark, du Groenland et de la Laponie. Rapport du congrés des scien- - ces d'anthropologie et d'archéologie pré- historiques & Bruxelles en 1872, p. 199- 214 %1, 8", 1873. Sur P”emploi du fer météorique par les esquimaux du Groenland. Compte rendu du congrés international d”anthropologie et d”archéologie pré- historiques, 6” session, Bruxelles, 1872, p. 242-250 %3, 89, 176. 1873. [Om Cirripeder, der Søe bundne ING Å 178. til Hvaldyrene.] Chr. Fr. Liitken: Bidrag til Kundskab om Arterne af Slægten Cyamus Latr. eller Hvallusene. VSS Række 5, Bd. 10, 1875, p. 244-245, 4". 1873. Sur les marques que portent les og contenus dans les pelotes, se 173. (1873-74.) [Referat af Bemærkninger i Anledning af Meddelelsen af Cand. phil. Emil Hansens foreløbige Beret- ning om Moseundersøgelser i Efter- sommeren 1873.] VM 1873, p. IV-V, 8". (1873-74) Om Gjællegitteret eller Gjællebarderne hos Brugden (Selachus maximus (Gunn.)). [Res.: Sur les appa- reils tamiseurs ou fanons branchiaux du Pélerin (Selachus maximus Gunn.).] OVS 1873, p. 47-66 =1, Res. p. 8-10, 8. — Uddr.: On the straining appendages "or branchial fringes of the Basking Shark (Selachus maximus, Gunn.). T. R. Jones: Manual of the Natural History, Geology | and Physics of Greenland. Lond. 1875, p. 123-124, 89. 179. 1874. [Velkomsthilsen til Deltagerne ved Mødets høitidelige Aabning den 3. Juli 1873.] Forhandlingerne øed de skandinaviske Naturforskeres 11. Møde i Kjøbenhavn 1873, p. 42-52, 8". 180. 1874. [Referat af en Meddelelse om en ny Art af Slægten Scalpellum, funden af O. G. Sars.] Forhandlingerne øed de skandinaviske Naturforskeres 11. Møde i Kjøbenhavn 1873, p. 427, 8". 1874. [Referat af Bemærkninger om den Interesse, som Iagttagelser over Rovdyrenes Levemaade have for Stu- diet af de i Knoglehulerne fundne talrige Dyrelevninger.] Forhandlingerne ved de skandinaviske Naturforskeres 11. Møde i Kjøbenhavn 1873, p. 427, 8?. 182. 1875. [Étude des kjåkkenmåddings. Referat.] Congrés international d'anthro- pologie et d'archéologie préhistoriques. Compte-rendu de la 4? session, Copen- hague 1869. Cph., p. 134-160 +28 [heri Diskussion], 8”. [Særtr. 1872 m. Tit.: Sur les kjøkkenmøddings de Våge de la pierre et sur la faune et la flore pré- historiques de Danmark.] 183. 1875. Hemisepius, en ny Slægt af Sepia-Blæksprutternes Familie, med Bemærkninger om Sepia-Formerne i Almindelighed. [(Res.: Sur ”Hémisepius un genre nouveau de la famille des 181. Sépiens avec quelques remarques sur les espåces du genre Sépia en général.) | VSS Række 5, Bd. 10, p. 463-482, Res. p. I-IV (= Nr. 7, pp. 20 + IV) | SvEND DAHL: Bibliographia Steenstrupiana. 23 +2, 4. — Uddr. (= Res.) Comptes rendus des séances de V Académie des sciences Tome 81, 1875, p. 567-570, 4", — Journal de zoologie Tome 4, 1875, p. 433-434, 8?, — On Hemisepius, a new Genus of the Family Sepiidæ, with some Remarks on the Species of the Genus Sepia in general. Annals and Magazine of Natural History Ser. 4, Vol. 17, 1876, p. 91-94, 8, 184. 1875. Harald Haardraades Tog til Limfjorden og Limfjordens Tilstand i XIte Aarhundrede. En Undersøgelse. Kbh., pp. II + 81 %1, 8, — Fra Videnskabens Verden Række 3, Kbh. 1876, p. 1-81, 8". 1875. On the straining appendages of the Basking Shark, se 178. 185. 1876. Hat man in den interglaciåren Ablagerungen in der Schweiz wirkliche Spuren von Menschen gefunden oder nur Spuren von Bibern? Briefliche Mittheilung an A. Ecker. Archiv får Anthropologie Bd. 9, p. 77-80, 4". 186. 1876. Professor Steenstrup og det Thottske Legat. [Svar paa en Artikel: »Hvorledes Højre vaager over Fundatser«.] Morgenbladet 1876, Nr. 12. 187. 1876. [Referat af et Foredrag i Natur- historisk Forenings offentlige Møde 31. Jan. 1876 angaaende Forekomsten af flere Muslinge-Arter (Saxicava, Yoldia osv.) i Leret i et Højslette- Parti i Vendsyssel.] Dags-Telegrafen 1876, Nr. 31. 1876. On Hemisepius, a new Genus, se 183. 188. (1876-77.)[Referat af Bemærkninger om den overtallige Taa, der optræder hos visse Hønseracer.] VM 1876, p. II, 8”. 24 Mindeskrift for J, STEENSTRUP 189. (1876-77.) Noget om Slægten Søulv | (Anarrhichas) og dens nordiske Årter. VM 1876, p. 159-202 +1, 8, 190. | | 1876-77. [Referat af Bemærkninger | om de af Prof. Ruitimeyer gengivne | Afbildninger af Dyr fundne i Thåy- | inger-Hulen i Schweitz.] VM 1876, EVER TE HEE TRE DER 8 (1876-78.) Fortsatte Bidrag til en rigtig Opfattelse af Øiestillingen hos Flyndrene. OVS 1876, p. 174-247 +49, 89%, [Cfr. 128.] 1877. [Forskellige Indlæg, trykte i:] Aktstykker i Sagen om Cand. philos. Taubers Doktordisputats offentliggjorte af Konsistorium. Kbh., pp. II + 101, 8". (1877-78.) Oplysning om Anarrhichas Leopardus Agass. (= den islandske Hlire, An. minor Eg. Olafs.) VM 1877-78, p. 109-114, 8, 1877-87. Beretninger om dét zoolo- 191. 192. 193. 194. giske Museums 2. Afdeling og om de Moltkeske Afdelinger 1875-85. Aarbog for Kjøbenhavns Universitet 1875-76, p. 163-167, 169-176; 1876-81, p. 179- 182, 184-190, 437-440, 441-443, 739-742, 743-750, 992-994, 996-999, 1001-1005, 1248-1251, 1253-1257; 1881-82, p. 269- 271, 273-278; 1882-83, p. 211-214, 216- 220; 1883-84, p. 148, 151-156; 1884-85, p. 206-207, 212-217, 4%. [Cfr. 216.] 195. 1879. Berichtigung rucksichtlich der von Hrn. S. Clessin aufgestellten Limnaea, Steenstrupii aus Island. Malakozoologische Blåtter Neue Folge, BAS 1: 167082 196. 1879. Statuter for Iapetus Steen- strups Legat. (Stadfæstede ved aller- VIIL højeste Konfirmation af 19% April 1879.) Kbh., pp. 4, 4". 1879. Skjønsforretning fremlagt i den Kgl. Landsover- samt Hof- og Stads- rets 2det Vidnekammer i Sagen Nr. 40- 1874. Østersfiskerne imod Finants- ministeriet. Aktstykker vedrørende det af de tidligere Forpagtere af Østers- - fiskeriet i Limfjorden til Rigsdagens Folketing indgiøne Andragende. Kbh., p. 43-49, 8”. [Cfr. 198.] 198. 1879. — og J. C. ScaiøptEe: [Fælles- udtalelse angaaende de af dem af- givne Skøn i Sagen om Østersfiskeriet i Limfjorden.] Aktstykker vedrørende det af de tidligere Forpagtere af Østers- fiskeriet 1 Limfjorden til Rigsdagens . Folketing indgiøne Andragende. Kbh., p. 52, 8%. [Cfr. 197.] 1879. [Brev om et Tordenvejr. Dateret Hjerting, den 5te€ August 1879.] Berlingske Tidende 1879, Nr. 180. (1879-80.) [Referat af en Fremstilling af Blækspruttefamilien Sepiolini.] VM 1879 og 1880, p, III, 8%. [Cfr. 207.] (1879-80.) Om Ovo-vivipariteten hos Helix Studeriana Fér. En historisk Bemærkning. VM 1879 og 1880, p. 302- 306, 8". (1879-80.) Sepiella Gray. Stp. VM 1879 og 1880, p. 347-3562, 8", 1880. — og J. REINHARDT: [Skrivelser til Rigsdagen vedrørende Forhold ved Museum.] 197, 199. 200. 201. 202. 203. Universitetets zoologiske Kbh., pp. IT + 16, 8%. 204. (1880-81) —, J. Reinaarnt, C. F. 'LUTKEN: [Betænkning over cand. mag. Boas's Afhandling »Studier over Deka- Svend DanL: Bibliographia Steenstrupiana. 25 podernes Slægtskabsforhold«.]) OVS 1880, p. (36)-(51), 8% 205. (1880-81.) Orientering i de Omma- tostrephagtige Blæksprutters indbyrdes Forhold. OVS 1880, p. 73-110 +12, 8", [Særtr. m. Tit.: De Ommatostrephagtige Blæksprutters indbyrdes Forhold. En Orientering.] 206. (1880-81.) Nogle i Aaret 1879 til Univer- sitetsmuseet indkomne Bidrag til Lan- dets forhistoriske Fauna [Ursus arctos, Sus scrofa, Cervus alces]. OVS 1880, p. 132-146 +19, 88, — Uddr. Dagbladet 1880, Nr.217. 207. 1881. Sepiadarium og Idiosepius to nye Slægter af Sepiernes Familie. Med Bemærkninger om de to beslægtede Former Sepioloidea D'Orb. og Spirula Lmk. [Res.: Mémoire sur le Sepiadarium Kochii et 1'Idiosepius pygmæus.]) VSS Række 6, Bd. 1, (1880-85), p. 211-242 (= Nr. 3, pp. 32) +1, 49, [Cfr. 200.] 208. (1881-82.) —, H. KRABBE: [Betænkning over cand. mag. G. M. R. Levinsens Afhandling »Bidrag til Kundskab om " Grønlands Trematodfauna«.] OVS 1881, p- (14)-(16), 8? — 209. (1881-82.) Professor A. E. Verrills to nye Cephalopodslægter: Sthenoteuthis og Lestoteuthis. Bemærkninger og Be- rigtigelser. OVS 1881, p. 1-27 +12, 8", " 210. 1882. Til Klaring af vore Kund- skaber om de forskjellige Blæksprutte- Typers Udviklingshistorie. VM 1881, p.165-182, 8", — Overs.: Zur Orienti- rung iiber die embryonale Entwicklung verschiedner Cephalopoden-Typen. Bi- | ologisches Centralblatt Bd. 2, (1882-83), p-. 354-365, 8%, [Ikke afsluttet.) 211. 1882. En ny Blæksprutteslægt: Tra- cheloteuthis. VM 1881, p. 293-294, 89, 212. 1882. [Fortegnelse over de vigtigere af ham hidtil fundne Dyreformer i Yoldia-Leret i Vendsyssel, med Be- mærkninger dertil.] F. Johnstrup: Om de geologiske Forhold i den nordlige Del af Vendsyssel. /ndbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation 1882, p- 8-11, 4, [Desuden andre Bidrag til denne Afhandling.] (1882-83.) Notæ Teuthologicæ [1-4], se 213. (1882-83.) Zur Orientirung iber die em- bryonale Entwicklung verschiedner Cepha- lopoden-Typen, se 210. 213. 1882-99. Notæ Teuthologicæ. [1. Cheloteuthis rapax Verr. = Gonatus Fabricii Licht. — 2. Moroteuthis Verr. — Lestoteuthis Verr. p. p. = Anci- stroteuthis Gray. — 3. Enoploteuthis Cookii Owen p. p. = E. unguiculata Molina = Cucioteuthis gen. nov. =— ? Architeuthus sp. Stp. pp. — 4. Plecto- teuthis grandis Owen = Architeuthus sp. Stp.] OVS 1882, (1882-83), p. 143- 168. — 5. [Ommatostrephes.] 1885, (1885-86), p. 109-127. — 6. [Species generis Sepiolæ Maris Mediterranei.] 1887, (1887-88), p. 1-20. — 7. [Sepioloidea D'Orb. ..]ib., p. 21-80. — 8. [Omma- tostrephes Caroli Furtado]. ib., p. 128- 146 722, — 9. [Verrilliola Pfeffer. Udg. posth. af C. F. Litken.] 1898, (1898-99), p. 111-118: 71, 8", 1883. Zeni'ernes Reiser i Norden. Kritisk Fremstilling af det sidste Tiaars vigtige Bidrag til Forstaaelsen af 4 214. 26 215. 216. 217. "218. 219. Mindeskrift for J, STEENSTRUP. Venetianerne Zeni's Ophold i Norden og Reiser i dette mellem Aarene 1390 og 1405. (Tvende Foredrag, holdte i det Kgl. nord. Oldskrift-Selskab d. 13. Decémber 1881 og 16. Mai 1882). Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1883, p. 55-214 xb?, 8", — Uddr:: le Nord. Congrés international des Améri- camistes.. Compte-rendu de la 5. session 1883. Cph. 1884, p. 150-180 %3, 89, 1884. Kjøkken-Møddinger, se 219. 1884. [Kommenterende Bemærkning til et Sted hos Rabelais vedrørende »Engrovelant«.] Mester Frants Rabelais 1483-1553. Paa Dansk i Udtog af S. Broberg. Kbh., p. 92, 8?. 1884. Beretninger om det grevelige Moltkeske, Universitetet tilhørende zoologiske Museum 1864-71. Aarbog Les voyages des fréres Zeni dans for Kjøbenhavns Universitet: 1864-71, Bd. 2, p. 541-593, 49, [Cfr. 194.] 1884. Les voyages des fréres Zeni dans le Nord, se 214. 1885. Recapitulation of the various investigations concerning the distri- bution of the Garefowl. Symington Grieve: The Great Auk, or Garefowl (Alca impennis, Linn.). Lond., Appen- dix, p. 1-3, 4%, [Cfr. 75,218.] 1885. Remarks on East Greenland as an ancient station for the Great Auk. Symingion Grieve: The Great Auk, or Garefowl (Alca impennis, Linn.). Lond., Appendix, p. 37, 4”, [Cfr. 75,217.] (1885-86.) Notæ Teuthologicæ 5, se 213. 1886. Kjøkken-Møddinger. Eine ge- drångte Darstellung dieser Monumente 220. 221. 222. 223. VIIT. sehr alter Kulturstadien. Kph. pp. 45 +79 89, [Cfr. 224.) [Lidt udvidet Gen- givelse af en Artikel i Ersch und Gruber: Allgemeine Encyclopædie der Wissen- schaften und Kiinste, 2. Section: H-N, Theil 36, Lpz. 1884, p. 336-344, 89.1] (1887-88.)—, Car. LUTKEN, H. KRABBE: Betænkning over Cand. med. et chir. . S. Hansen: »Lagoa-Santa-Racen, en anthropologisk Undersøgelse af Men- neskeknokler fra Brasiliens Huler«. OVS 1887, p. (49)-(54), 89. (1887-88.) Notæ Teuthologicæ 6-8, se 213. 1888. Til mine Colleger i det Kgl. D. Videnskabernes Selskab [ang. Forslag til Selskabets Vedtægter i den ved 2den Behandling ”/3 88 vedtagne Skik- kelse]. (Privatim, som Manuskript for Medlemmerne i det K. D. Vid. Selsk.) Kbh., pp. 8, 8”. 1888. Tørvemosernes Bidrag til Kundskab om Landets forhistoriske Natur og Kultur, se 166. FEE (1888-89.) [Skrivelse til Videnskaber- nes Selskabs Sekretær, Prof. Dr. phil. H. Zeuthen angaaende Nægtelse af at modtage Valget som Selskabets Præ- sident.] OVS 1888, p. (53)-(55), 8%. (1888-89.) … Mammuthjæger-Stationen ved Predmost, i det Østerrigske Kron- land Måhren, efter et Besøg der i Juni-Juli 1888. [Res.: La station des chasseurs de Mammouths de Predmost en Moravie.] OVS 1888, p. 145-212 =+1, Res. p. IX-XII, 8, [Særtr. m. Tileg- nelse til Sven -Lovén.] — Overs.: Die ” - Mammuthjåger-Station bei Prredmost in åsterr, Kronlande Måhren nach 1888. Aus dem Dånischen ibersetzt von Rudolf Much. Mittheilungen der Anthropologischen Gesellschaft in Wien Bd. 20 (Neue Folge Bd. 10), 1890, p: 1-319, 4?. (1888-89.) Ved Fremlæggelsen af Skriftet: »Kjøkkenmøddinger . ..« [I-II], se 224. 224. 1888-99. Ved Fremlæggelsen af Skrif- tet:»Kjøkkenmøddinger, eine gedrångte Darstellung dieser Monumente sehr alter Kulturstadien« [I-III]. OVS 1888, (1888-89), p. 213-252. — [IV. Udg. posth. af Johannes Steenstrup.] 1898, (1898-99), p. 209-225, 8”. [Cfr. 219.] 225. 1889. Nogle Bemærkninger om Ottar's Beretning til "Kong Alfred om Hval- ros- og Hvalfangst i Nordhavet paa hans Tid. Historisk Tidsskrift Række 6, Bd. 2, p. 95-110, 8", — 226. 1889. [Referat af en Meddelelse. om Grydekakler i Thy.] H. F. Feilberg: Dansk Bondeliv, saaledes som det i Mands Minde førtes, navnlig i Vest- | jylland. Kbh., p. 3672, 8", 227. 1890. —, Fr. Joansrrur, C. GRØNLUND: Kort Oversigt over Foreningens Hi- storie fra 1833-1883. Festskrift i An- ledning af den naturhistoriske Forenings Bestaaen fra 1833-1883, p. I-XX, 8". 1890. Die Mammuthjåger-Station bei Pfedmost, se 223. 228. 1893. Yak-Lungta-Bracteaterne, Ar- chæologernes »nordiske Gruppe af Guldbracteater« fra den ældre Jern- alder, betragtede som særegne Minder om en Kultur-Forbindelse imellem Høj-Asiens og det Skandinaviske SvEND DAXHL: Bibliographia Steenstrupiana. 27 einem Besuche daselbst im Juni-Juli | Nordens Folkefærd i tidlige Aarhun- dreder af vor Tidsregning, nærmest i Folkevandringstiden. Videnskabernes Selskabs Skrifter Række 6, hist.-philos. Afd. Bd. 1, p. 307-448 (= Nr. 2, pp. 140) 779, 40; 229. (1893-94.) [Uddrag af: »Det store Sølvfund ved Gundestrup (i Aars- herred) 1891. Orienterende Betragt- ninger over de tretten Sølvpladers talrigeRelief-Fremstillinger.] OVS 1893, p. 134-150, 8%. [Cfr, 230.) 230. 1895. Det store Sølvfund ved Gunde- strup i Jylland 1891. Orienterende Betragtninger. over de tretten Sølv- pladers talrige Relief-Fremstillinger. Videnskabernes Selskabs Skrifter Række 6, hist.-filos. Afd. Bd. 3, p. 315- 434 (== Nr. 4, pp. 116) 789, 4 [Cfr. 229.] 231. (1896-97.) Til »Istiden«s Gang i Nor- den, navnlig dens Udgang og For- svinden. Et Indlæg fra Danmarks Side. (Fremlagt i Mødet den 4. Nov. 1892 som Uddrag af Foredraget om dette Emne; cfr. Oversigt f. 1892 S. (60).) OVS 1896, p. 31-36, 8%. 232. (1897-98.) Til Forstaaelsen af Nordens »Guldbrakteat-Fænomen« og dets Be- tydning for Nord-Europas Kultur- historie. OVS 1897, p. 3-78 +49, 8", 233. 1898. Spolia atlantica. Kolossale Blæksprutter fra det nordlige Atlanter- hav. [Udg. posth. af Chr. Litken.] VSS Række 5, Bd. 4, (1856-98), p. 409-456 6; 234. 1898. — og Cur. Lirken: Spolia At- lantica. Bidrag til Kundskab om E hd 28 235. 236. 237. Mindeskrift for J. Srgensrrur. VIII. Klump- eller Maanefiskene (Molidæ). [Udg. posth. af Chr. Litken.) VSS Række 6, Bd. 9, (1898-1901), p. 1-104 (== NYE T; pp 104) 748 40, (1898-99.) Notæ Teuthologice 9, se 213. (1898-99.) Ved Fremlæggelsen af Skriftet: Kjøkkenmøddinger ...« [IV], se 224. 1899-1905. [Forskellige Betænkninger o. lign. i:] C. C. A. Gosch: Jørgen Chri- stian Schiødte. Et Bidrag til Natur- videnskabens det nittende Aarhundrede. (passim), Kbh., 8”, 1900. Heteroteuthis Gray; med Be- mærkninger om Rossia-Sepiola-Fami- lien i Almindelighed. VSS Række 6, Bd. 9, (1898-1901), p. 283-300 (= Nr. 6, pp; 18) TO 40 1904. [Korte Uddrag af Breve fra Islandsrejsen 1839-40.] porvald Tho- roddsen: Landfrædissaga Islands Bd. 4. Kbh., p. 24-27 passim, 8”, Historie i Danmark i Deel 1-3 . 1913. Tørvemosernes Bidrag til Kundskab om Danmarks forhistoriske Natur og Kultur, 3. Oplag, se 166. 238. 1913. [Uddrag af Breve.] Mindeskrift for Japetus Steenstrup I, p. 5; II, passim; III, p. 5-6; IV, passim; V, " passim; VII, p. 10, 15-16, 49, 1913. [Om Naturens Opvaagnen ved For- aarstid], se 16. 239, 1913. Et hidtil utrykt Arbejde ved- rørende Tørvemoser [Underdanigst Indberetning til det høie kongelige Rentekammer om en efter kongelig Befaling foretaget Reise til Under- søgelse af Tørvemoserne i den nord- østlige Deel af Jylland. 1839]. Ud- givelsen besørget af K. Rørdam. Mindeskrift for Japetus Steenstrup III. Kbh., pp. 452, 49, Desuden var Japetus Steenstrup Redak- tør af Videnskabelige Meddelelser fra den na- turhistoriske Forening fra 1849 til 1867, af Oversigt over Det kgl. danske Videnskaber- mes Selskabs Forhandlinger fra 1865 til 1878; han udgav 1858 sammen med Joh. Lange det af F. M. Liebmann efter- ladte 44. Hefte af Flora Danica (Bd. 15); han gennemsaa den botaniske Del af P. Bramsen og S. Drejer: Kortfattet Lære- bog i Zoologie og Botanik 2. Udg, Kbh. 1846, og Chr. Fr. Liitken: Dyreriget (Lære- bog i Zoologien Nr. 1). 3. Udg. Kbh. 1866 og 4. Udg. Kbh. 1881-82. Endelig har han leveret Oplysninger om Planter til Flora Danica Hefte 40, 42-43. Kbh. 1843-52, til Joh. Lange: Haandbog i den danske Flora. 2. Udg. Kbh. 1856-59, 3. Udg. Kbh. 1864, og til Chr. Grønlund: Islands Flora. Kbh. 1881, samt Oplysnin- ger om Kridtets Forekomst i Thy m. m. til G. Forchhammer: Danmarks senere Forhold. Kbh. 1835. IDEN det blev mig klart, at Havbundens Dyreliv i vore Vande faar sin Hoved- næring fra Kysternes Plantevækst (Report. Dan. Biol. Station XX 1911), har det været mig magtpaaliggende at faa en Forestilling om, hvor stor en Vægt-Mængde denne Plantevækst aarlig producerer hos os; og da sikkert ingen anden Plante spiller en blot tilnærmelsesvis saa stor Rolle her som Bændeltangen (Zostera marina), har jeg særlig rettet min Opmærksomhed paa at studere dens Aarsproduktion. Allerede i Report XVI 1908 har C. H. Ostenrern skrevet om denne Plantes — Vækstforhold og Udbredelse i Danmark, men han kom kun en passant ind … paa Bestemmelsen af Aars-Produktionen. Vel havde han forsøgt at bestemme Antallet … af Blade, der produceres paa hvert Skud om Aaret; men det ham til Raadighed staa- … ende Materiale viste kun med Sikkerhed, at det længste Blad skifter Plads 4—6 "Gange i Løbet af Sommerhalvaaret. Han udtaler derfor med stor Reservation, at det aarlig frembragte Bladantal muligvis er fra 4—6. Jeg tror, at man vanskelig … ved at studere de hurtig affaldende Blade kommer længere med denne Sag; thi Bæn- … deltangen bærer kun 3—6 og oftest kun 4—5 fuldt udvoksede Blade ad Gangen. — Jeg har derfor søgt paa en anden Maade at komme dette Spørgsmaal om det aar- — lig producerede Bladantal nærmere, nemlig ved Studiet af Rodstokkenes Led- " antal; thi man ved, at der til hvert Led påa Rodstokken svarer et Blad. Det var "den saa meget i de senere Aar benyttede Bundhenter, der bragte mig ind paa denne Tanke; med Bundhentere optages der nemlig altid store Mængder af Rodstokke, naar de benyttes i Bændeltangs-Regionen, og naar disse omhyggelig skylles med rislende — Vand fra en Pumpe, kan man ofte forskaffe sig temmelig lange og vel holdte Rod- stokke, paa hvilke et større eller mindre Antal Led, ofte over 20, kan undersøges. En af de første Gange, jeg saa saadanne lange Rodstokke, var 17. Oktober 1911 i Thi- = sted Bredning, senere har jeg fundet dem mange Gange. En saadan lang Rodstok " er afbildet her, taget i Ebeltoft Vig 18. Maj 1912 (se Figur 1, pag. 4); den har 26 Led; "de 4 ældste er lange, derefter følger 5 kortere Led, derefter 9 længere, derpaa 5 kortere "og endelig 3 længere med to Sideskud foruden Hovedskuddet; et ældre Sideskud ses i at have været anlagt tidligere. Det er forholdsvis sjældent at faa fat paa saa lange | 1" 4 Mindeskrift for J. Srzgensrrur. IX. Rodstokke, eller rettere Rodstokke med saa mange Led; de ældre Led falder i Regelen tidligere hen. Paa de nævnte Tidspunkter fandt jeg flere andre Rodstokke, der ogsaa var temmelig lange, og straks faldt den Tanke mig ind, at Grupperne med lange Led, paa Fig. 1 henholdsvis en paa 4 Led og en paa 9 samt den sidste paa 3, maa være dan- nede i den lyse Sommertid, de andre med kortere Led henholdsvis paa 5 og 5 Led til mindre gunstige Tider. Jeg skal nu bevise, at det virkelig ogsaa forholder sig saa- ledes; tilfældige Aarsager, saasom Overlejring af Planterester 0.1. kunde jo tænkes at have frembragt en daarlig Vækst til forskellige Tidspunkter. Er de lange Led et Sommerfænomen, sluttede jeg, skal alle Rodstokke om Som- meren have lange Led nær Skudspidsen, og er de korte Led et Fænomen fra mindre 1912 1911 7910 Figur 1. Rodstok af Zostera fra Ebeltoft Vig 18. Mai 1912. (Omtrent halv naturlig Længde). gunstige Aarstider, skal alle Rodstokke have korte Led om Vinteren, samt maaske om Efteraaret sent og om Foraaret tidligt. For at prøve denne Teoris Holdbarhed lod jeg den 21. December 1911 ved Hvidegrunden i Nyborg Fjord en Del Rodstokke optage; de længste af dem er maalt paa Tabel 1 pg. 5. De yngste Led staar længst til venstre paa Tabellen, og de hvide, alleryngste Led, hvoraf der var 2 eller 1, er ikke maalt med, fordi de maaske ikke var fuldt udvoksede. Som man ser, er som Regel paa alle Rodstokkene de yngste Led korte, ofte er de ikke halvt saa lange som de længste Led. I Februar (den 29de) 1912 optoges paa Hvidegrunden igen en Del Rodstokke (se Tabel 2 pg. 5); her er de yngste Led alle kortere end de foregaaende; endnu i April (10.—13.) 1912 (Tabel 3 pg. 5) gælder denne Regel; de hvide, yngste Led er heller ikke her maalt med, men jeg har noteret, at de nu i April ofte er kendelig længere end de foregaaende brune. Den 15. Juli 1912 (se Tabel 4 pg. 6) er Forholdet derimod ganske anderledes; her er de hvide Led maalt med, betegnede ved ” paa Tabellen; thi selv om de ikke er fuldvoksne, er de dog i Regelen længere end de foregaaende. Sideskud- denes Plads er ångivet ved 0 og deres Led maalt særskilt. Som Regel er paa denne Tabel de 6—7 yngste Led længere end de nærmest foregaaende. I September (19.) 1912 (Tabel 5 pg. 6) var derimod de yngste Led, saavel de hvide som nogle af de brune, bx: N SN SR SEE EET EET ENE 1 2 14 12 1 8 8 12 13 12 SENSE kom km kan ke kan Kun brune Led er maalt. 12 13 12 14 18 19 2 rr vej vi mi rr 8 13 12 12 12 13 17 ve. ve vet ved s- Hvidegrunden, den 29. Februar 1912. ri mi an am DES SSS0 SESå &M SPS RSS SSE S8"SRASE Maalinger af Bændeltangens Rodstokled i mm. Tallene angiver Leddenes Længde i mm. C. G. Jox. PETERSEN : Om Bændeltangen. De yngste Led staar længst til venstre paa Tabellerne. 14108889 81517 Tabel 1—3. 14 16 15 16 14 12 brune Led maalt. 1—2 hvide foran de maalte. Hvidegrunden, den 21. December 1911. iver rente ve RHSrTODDEr DOME ri rod DGS DSSS ri rl SPARSMSODODIG OG 10 10 10 DT 00 00 0 9 ri ri SF Sr 000 EDR SKER 0 ME NA vel SKRESSELKLKALKE | AYALLSLAKLASLYKEESSEÆENRS ANSAT ER AE RASP AFSTED AKSre FÆSSYNSSAKYSBANSISTÆARSSRPARAS BENS TAPARSAASTERES. HAAS HF SASASSSSKÆAT SAFE HO YASASASS ES AT PARIS SSEREE å SomAYT ROSA ARS SAGS Er HE ASEAN HS SBS TERA SER dl ka I [+] ke i — E = a SS s 5” SS i sSs8ss3 & & ED - — kan am! Komi — = veæsasesæe re $ DOQ0DdJ&dDÆrrN SE = ég aA ba put co & SR => s= asP?ans a= RB 228?” FS SS Res = SSaSæ &SPSARP 8 SMePve sSeF83 ARS? ASARSATY PRAPPSRASPSRAPRS 8 SARTE YSISSAPHTSPYNSHSPARPAAAPAS ARRSRRPT Kun brune Led er maalt. De eller det sidste hvide Led er nu ofte kendeli længere end de foregaaende, TE re ok Fris 5 3 5 16 16 13 12 YGESUNER - gore ORD — ir ged md mr nr —- Corrs rs Er SE RK rs Er rr] lan KCAL Sek KOL) vmiri wird vr rri rr rm r r HS5DTIIUIRODODMMOPSRHTINISNODSTRTSSSS mirmirmirmimirriri SPSSTS =+NOrr DOORS Len) Lan) vi ri - —= Con] mirirmi mir rr »00DSSDUSSDDSRDDE Lænl kan! Lam! DOSER ODDS DRED GO rr rå ri Lam Len] Lan am kom! PESSTSYASBSRET HESS PSSSTSTSSSES RSS RT PE SSRESP PAR kortere end de foregaaende. Paa Hvidegrunden var det altsaa rigtigt, at Vinter- leddene med faa Undtagelser var kortere end Sommerleddene; ofte er Vin- terleddene ej engang halvt saa lange som Sommerleddene; jeg kan tilføje, at overalt +16: 20:18 1127106 +20 20 +28 %32 32 15 14 13 +20 21 25 f11 414 15 +20 718 19 +9 %13 14 19719 283 +18 18 22 +11 %12 14 +15 +15 13 +12 %18 17 +7 49 10 +5 46 7 +7 -%9 8 +13 %15 13 +4 46 8 +9 410 11 +11 %15 +13 414 15 +16 +18 19 +19 +99 .93 +6 %11 15 +10 %12 15 +7 %1]1 12 +14 421 20 +14 %16 17 +12 415 18 x9 415 %20 Mindeskrift for J. SrEeenstrrur. IX. Tabel 4—5. Maalinger af Bændeltangens Rodstokled i mm. + betyder hvide Led o Sideskud De yngste Led staar længst til venstre paa Tabellerne. i RQJISODRANNASSCOGG «I CO CO GRO CC 03 00 o meen ar RJODERER GI Ott CIO ID CO I Hvidegrunden, den 16 22 22 14 13 13 067268 9 10 12 1815 16 i 10 8 ER RSJIODARAR OG IO DO 00 =J1 > CO — HUND BR 0O0C0 0 6 14 9 10 9 13 10 9 12 12 15 10 10 15. Juli 1912. 292 15 15 20 2 1066 12 17 1035 0 588 4 Hvidegrunden, den 19. September 1912. 15 12 2%: 15? 19 13 29? 35 1 20 REDE Sø) men He HR 185584 23 92" 14 0 is Re 14 13 8 22 28 15 14 12 BÆR 109 12 11 0 3 11731 TI: 19: "19-18 16-34 12 KOR 5 68 899 2308 710 18 18 i2 1410 11 sg 12 13: 1316 73 2587 260 BEL ERE ER 1)48 5 5 12,2?) Knækket. Re 310 8. 8 9 13 15 Knækket. ==) 8 11 15 21. = Knækket = Knækket ig, an +8 9 513.51138 kket. REE TESS ES RE VU PE PENGE VE 20 NESAS 1 ele en æ sv AK se C. G. Joxm. PETERSEN : Om Bændeltangen. Fi hvor jeg har set Rodstokke i de sidste Aar, og det er mange Steder, har jeg iagttaget det samme Forhold. Jeg har ikke anset det fornødent at give Tabeller netop herover; men iøvrigt vil et Blik paa de af andre Grunde medfølgende Tabeller 6 og 7 let vise, at Leddenes større eller mindre Længde som Regel ikke er et tilfældigt Fænomen, men er afhængig af Aarstiden; de lange Led er Sommerled, de korte Vinterled. Den lange Rodstok (Fig. 1) maa altsaa tydes saaledes: De 4 ældste og lange Led hidrører fra Sommeren 1910, de 5 følgende fra Vinteren 1910—11, derefter 9 fra Sommeren 1911, 5 fra Vinteren 1911—12 og 3 fra Foraaret 1912. Naar man med denne Oplysning om Leddenes efter Aarstiden forskellige Længde vil undersøge, hvor mange Led, og altsaa ogsaa hvor mange Blade, der gennemsnitlig dannes paa hvert Skud hvert Aar, kan man indsamle et større Antal Rodstokke og tælle, hvor mange lange og korte Led der falder paa hvert Aar og ved Division altsaa —… faa det ønskede Gennemsnitstal. Det har imidlertid vist sig, at man ikke til enhver "Tid har let ved at skaffe et passende Antal, tilstrækkelig gamle (lange) Rodstokke til- … veje til dette Brug, fordi de ældre Partier ofte bliver for skøre og ganske falder hen. Den 5. Maj 1912 forsøgte jeg dog at gøre dette i Vejle Fjord (se Tabel 6a pg. 8), hvor Bundforholdene syntes gode til et saadant Forsøg, fordi lange Rodstokke kom op med Bundhenteren. Man ser af Tabellen, at næsten alle de korte Led har Nr. 3—7 (8) regnede fra venstre Side, fra Skudspidsen, at kun de 2 hvide Led og det næst "foregaaende er begyndt at blive lange, samt at der foran eller imellem disse lange Led ofte er anlagt et Sideskud, altsaa et Foraarssideskud. Dette Sideskud til- ligemed de begyndende længere Led danner et godt Orienteringspunkt til at be- stemme, hvor Foraarsvækstperioden begynder; men ikke paa alle Lokaliteter er der saa mange Sideskud som her. Man ser endvidere, at der findes en Mængde ældre, lange Led fra Sommeren 1911, og at der hen imod Efteraaret ofte er dannet et eller to Efteraarssideskud; men de sidder ikke saa regelmæssigt paa den samme Plads som Foraarsskuddet; desværre var dog kun faa af Rodstokkene saa lange, at man — kunde tælle alle de lange Led fra Sommeren 1911. 8—12 lange Led kan man dog tælle paa adskillige foruden de yngre Vinterled (4—5) fra Vinteren 1911—12. Jeg tæller ikke alle de 6—7 Led, der sidder mellem Efteraarssideskuddet fra 1911 og For- " marssideskuddet fra 1912 til Vinterled; thi som Regel kommer Foraarssideskuddet først frem paa de længere Led, 1 eller 2 Led fra de kortere Vinterled, og Efteraars- skuddet kommer ikke paa de længste Led, men først naar Leddene er blevet noget kortere uden dog at have naaet Vinterleddene i Korthed. Noget senere (21. Juni 1912) undersøgtes samme Bestand (se Tabel 6b), men da var endnu mere opløst af Rodstok- kene, 1 å 2 nye lange Led var kommet til. For at undersøge bl. a. om Rodstokleddene holdt sig bedre til andre Aarstider Tabel så 1 ker BER RED 7 22191145 3 SA 10 8 116017 2190 Fig TS 10,6 gt Sae) MEN NEGE %189%187-10 10 ge Er PAR, +10 70 4: b Se 2 48 +189%14 14 10 SE RE RRRR NER 0 "309898" 12.11 gå ER SÅR > NSA 8 +309+20? 20 13 bg! KØRE SR NER; og FE daler V-lls MIS 1-5 SISPRTAS ØE 8 HERRE 1030 So æg 5550 og Pelikure SREKY BENE sål kt hed PSA FRhelÉr 614: 675 Foraar 1912 +18 +16 13% 9 +15 415 10 8 +18%189 16 12 «90 +90 19? 13 90) +17? 189 12 +12 +18 10 9? +97] %16? 149 15 +90) +98 19? 16 +97 4969 299 14 +93 +119 12 5 - +18 %189 299 17 - DOSOMNNRDRSITIKA NDS CO I — Fk ki je ; JOMMO JONES O Mindeskrift for J. STEENSTRUP. IX. 6a—6b. Maalinger af Bændeltangens Rodstokled i mm. + betyder hvide Led o Sideskud Tallene angiver Leddenes Længde i mm. De yngste Led staar længst til venstre paa Tabellerne. Få FN me DO DOJONNODOG GI <1 CD Qt ==] j— 00 Fl en QROINMOCSG <= Ox Qt =J 00 Fr Få cOwOmHODO-JIN GOG 9 =JDO ==] 41 00 0 QX 00 OM 13 35" CO COR RA == IO 22" Efteraar 1911 26? 24 40 29 12? 11 8:78 15 19 20 20? 15 12 6 9 11 22 11 be VED ly 24 25 20 8 13 BÆ7 10 10 12 21 15 19 7 10 Vejle Fjord, den 5. Mai 1912. Blød Mudderbund. 9:10 7579845 5 BER 12 9 6 Nogenlunde sammesteds den 31. Juni 1912. O—K9 4 o—1)%7, 2) +13 +15 9—]5 %13 15 —1)%5 %10, 2?) x5 %10 10 o—x5 xH +3 =1)%5. 2)78 +11 11. 2) dødt —499 413 o=l i) +11. 2)%11 +11 is ”) x9, 2) %6 %14 16 og paa andre Steder, toges Prøver af dem paa Hvidegrunden (se foran Tabellerne 4 og 5) i Juli og September, hvor man kan antage, at Zosteramængden omtrent er paa sit højeste. Ved Sammenligning med Tabel 3 samme Sted i April, hvor de yngste brune, altsaa fuldvoksne, Led gennemsnitlig kun var omkring 10 mm lange, ses det, at i Juli er de yngste saavel hvide som brune Led meget længere, man skal c. 6 Rubrik- ker tilbage for at finde ligesaa korte Led som i den første Rubrik i April; ved denne 6te Rubrik findes da ogsaa de fleste Sideskud fra Foraaret. I September skal man C. G. JoH. PETERSEN: Om Bændeltangen. 9 for at finde Sideskuddene og korte Led mindst 10 Rubrikker tilbage, d. v. s. at mindst 10 Blade er frembragt her siden Foraaret, og dog er de yngste Led gennemgaaende større end Vinterleddene, maa altsaa endnu regnes for Sommerled, saaledes som Aars- tiden jo ogsaa tyder paa, at de bør; desuden maa man huske, at de hvide endnu ej kan betragtes som helt udvoksede. Det kan yderligere ses af Tabellerne, at Foraarssideskuddene har frembragt til Juli som Regel 4 Led, og de faa, der findes levende i September, op til 7 å 9 Skud efter deres Alder; Sideskuddene plejer altid at danne et eller flere Led færre end det tilhø- rende Hovedskud. Ved Hvidegrunden maa jeg derfor antage, at der til September 1912 gennem- sniltig er frembragt c. 10 Blade paa hvert Hovedskud siden April 1912. En anden Række Undersøgelser ved Sølyst ved Nyborg har givet et ganske lig- nende Resultat, kun med lidt Forandring i Vækstforholdene, fordi Bunden her var — blødere, mere mudret. Eftersommeren i Juli, August, September eller deromkring synes saaledes at yde de bedste Rodstokke, og jeg har derfor, ganske vist først i Oktobers Begyndelse, "1912 (paa Tabel 7 pg. 10) givet Resultatet af en Undersøgelse fra Limfjorden paa Mud- derbund i Nykøbing Bugt med det Resultat, at her er der frembragt 12 nye Led siden de korte Foraarsleds Fremkomst. Som en almindelig Regel mener jeg derfor, at man kan regne, at Bændeltangen i Sommerhalvaaret frembringer c. 10 Blade paa hvert Hovedskud. Vi kommer nu til det for mig vigtigste Spørgsmaal, nemlig hvor meget orga- nisk Stof frembringer Bændeltangen i danske Farvande aarlig? Dette Spørgsmaal falder i 3 Dele: 1. Hvor megen Bændeltang findes der til en given Tid paa et givet Areal? (1 m?). Den øjeblikkelige Bestand. 2. Hvor meget produceres Her aarlig paa et givet Areal? (1 m?). Aarsproduk- tionen. 3. Hvor meget produceres der aarligt i alle danske Vande tilsammen? Den samlede danske Aarsproduktion. Det første af disse Spørgsmaal kan løses paa forskellige Maader og forholdsvis let, naar der ikke forlanges nogen meget stor Nøjagtighed; om en saadan er der her ikke Tale, da der i det følgende, før Hovedresultatet naas, dog alligevel kun kan regnes med tilnærmede Størrelser. Paa lavt Vand kan man med 4 Pæle afmærke et Areal paa 1 m?, og med en Rive eller et lignende Instrument optage al den der voksende Bændeltang og veje den; et saadant Forsøg er udført 6. September 1911 i Nykøbing Bugt i Limfjorden og et andet 14. September 1911 i Svendborg Sund (se Tabel 8 pg. 11). ) 2 +10 +14 +6.%10 +28 ed) egg +10 +10 10 Mindeskrift for J. SrEgenstrur. IX. Tabel 7. Maalinger af Bændeltangens Rodstokled i mm. + betyder hvide Led + — meget lyse Led o… — KSideskud De yngste Led staar længst til venstre paa Tabellerne. Limfjorden, Nykøbing Bugt, den 2. Oktober 1912. 100 38 14 18 15 15 14 14 18 189710 58 8 0 7 8 2 975 Krekkee 12. 1238: 1638, 14. 14 16:18 1791412 75 8898 7 9 Se jå 19 18 36 16.17 38 14 12 4 70 9 790 19 70 18 DIE 16 1 8 . Og. ra 14 14 17.20.34 15 15 19 17 9 11 15 14 14 15 14 16 14? 16 Vs ak sg 8 TR BG 18 76 1990 17 185 7 0 8.6 2 —1)%5 46667 109 7%555789 96 7 10 18 14 18. 14 18. 16. 15. 14 8% 41 34 18 10538 00 28 14" 11 87 7 8 —1)4%5 45689111 109. 2)%7 +6 10 13 13 115 4 S RU Hd 0 0 9 UR 7 5 4 4 Bk 88 580 77 4 9 8 9 8:10 —1)%5%45677 14 669910108 HL 4 40 ae SR 18 0 8 DS 4 8 830 958 13 18 16 14012 5 5 o— Knækket 14-48 17 90 81 47 1939 15 Ba HK Me OR MT DD OR 2 39 78 ege 1012 15 18116 18 22 20'16917 8 8 6 PT REE 0 18 14 1436 748 1018 FOO 1616 74 14 183 4 17 169980 41 57 17 1455 567555 6.2 . i +3+4333567 6 AU 38 3416 1618 4 . BRS ER 78 4 382 749 10 =—1)45 5689107. 2)75 5 6888994 10-11 183 1410 12121430 933; 14. 14,718. 1919-9497 9=1) Raadden. 7?) Knækket SR JE DE DK Meder MV ARRE 1) lse FS Eee En KE REE ”— Knækket . Er SS SE SDS SE 6 SDR 4 SR HS SE SEE HRG SE ÅRER 1 SKE URE UGER SEG; MARSK) SEE; Pe. RS 8 - 10. 9738 45:12: 15 i 1 12 12 15: 14 12910 = ss Saavel paa lavt som paa dybt Vand kan Bundhentere af forskellig Konstruk- tion benyttes; de spænder som Regel over 0,1 m? Bundflade eller sjældnere — de tunge Bundhentere — over 0,2 m?; i første Tilfælde skal man bruge Bundhenteren 10' Gange for at overfiske 1 m?, i sidste kun 5 Gange; hvor mange saadanne Prøver, der er taget paa hvert Sted, fremgaar af Tabellerne; disse er altid beregnede til 1m2, selv om et større Antal Prøver er taget. Hvad enten man bruger Rive eller Bundhenter, faar man saavel Blade som Rodstokke med paasiddende Bundmateriale med op, desuden andre levende Planter og døde Planterester mellem Rodstokkene og deres Rødder; det viste sig derfor nødvendigt at dele dette Materiale i flere Bunker, nemlig i 1) de grønne, levende Zosterablade, 2) Rodstokke med usorterligt, delvis døde Planterester fra ES RS NR SERBERE EN OR TEE REE Eee —1)%9 1112 BYE SME +13 14 10 9 14. 3) Knækket Tabel 8. Plantemængden i Gram paa 1 m? Havbund. C. G. Jon. PerersEen: Om Bændeltangen. Alle Steder beregnet til eller optaget paa 1 m?. Optaget med Bundhenter 0,1 m? eller Rive. 11 Nyborg Fjord Øresund 1911 Heldkeranded Ø. f. Vresen Svendborg Sund | | udfor Dato: 814 8åg 12/g 814 12/g 14/1, 14/g 19/g Bundart: Sand | Sand | Sand | Sand | Sand | Fort, frisk | Sort, frisk | gang Dybde i Meter: 4—7 4—5 5—7 5—7 5—7 2 2 4—5 Grøn Zostera .... .… 380 1856 1940 500 709 3700 3475 590 Rødder ogusorterligt 1480 3494 1800 1700 1880 4800 3525 1700 Se ERE 150 148 100 320 392 10 Fucus vesiculosus ... 190 24 5 SÅ 65 9% 104 Beder 5. 75 116 160 50 256 272 Ascophyllum ?.…...… 33 1,2 SER ag Laminariestykker ... 16 mi KO 450 Egå Chorda filum…....….. og får ide SE aa KK ENS 50 Antal Prøver å 0,1 m?. 50 25 25 50 25 in LEE I mig Limfjorden Nykøbing Bugt FR ormesstf Ø. for Faartoft Dato: 2%), 28ig $l/g lig lg lg Slg ane 1 28, 283, Bundart: Fag Band" Muller | Mudder | sludder | Soee | mendder | mede, | Sand | Sand | Sandog Dybde i Meter: 1/34 | 3 3 —2 | 2—3 | "1 1 (2—21|2 |2—21]9 | 21/2—3 500 6979 | 5481 | 4600 | 3725 | 5225 | 3275 425 | 250 300 800 5720 | 2808- | 3720 |! 2750 | 3400 | 4175 | 1700 | 800 | 1500 10 417 46 182 500 50 35 50 5 2 sig ME 60 — Chorda filum......…. bs ea ag ne nya 45 så i gi Så Antal Prøverå 0,1m?. | 50 mi BB 01 0 ÆRE ol > 50 fo me mm ss eee seet sees mmm mm ———— > —— — mme == mm sm vorter orm se nere meen ren] omen see ser me emsee my Nyborg Fjord É Limfjorden | Hvidegrunden Udfor Sølyst Nykøbing Bugt Dato: 101, 16/7 19, 18|y 191, 28|, 301, 31/g Bundart: Sand Sand Sand |" Mudder | Mudder | Mudder | Mudder | Mudder Dybde i Meter: c.6—8 | c.6—8 | c,6—8 | 3—4 3—4 38 3 3 Grøn Zostera: | Hovedskud …...… 700 1280 1450 1230 "| 1500 950 8100 Sideskud...….…...... 293 150 220 225 200 270 170 550 Blomstrende Skud. SE 50 100 bis 280 120 380 Løse, grønne Blade | 127 825 960 | 1175 | 1060 | 4% | 410 | 280 Tilsammen… 420 1175 2500 2950 2490 | 2500 1650 6780 Rødder ogusorterligt. | 1563 | 1880 | 4320 | 4600 | 1300 | 6300 | 4000 | 2400 Antal Prøverå 0,1 m”. | — 30 10 10 10 10 | 10 10 10 12 Mindeskrift for J. STEENsTRur. IX. Bunden, Tabellernes Rødder og usorterligt, 3) de levende Alger, hver Art for sig Skønt Rødder og usorterligt i Vægt spiller en meget stor Rolle i dette Ma- teriale, vil jeg ikke forsøge at tage noget af dette med i Beregningen af den øjeblikke- lige Bestand, fordi denne Masse indeholder dels meget uorganisk, dels meget afdødt Plantestof, og endelig fordi kun de allersidste Led af Rodstokkene selv virkelig kan regnes med til det levende, altsaa til den øjeblikkelige Bestand af levende Zostera; man gaar ved denne Udeladelse ganske vist tabt af noget produceret Stof i Bereg-” ningen, men da denne kun tilstræber at naa en Minimumsværdi, kan denne Udeladelse ikke have nogen større Betydning paa disse Undersøgelsers nuværende Stadium. Man ser af Tabel 8, hvor ringe Mængde de andre levende Planter, Algerne, sædvanligvis har sammenlignet med Zosterabladene; det vedrører imidlertid ikke denne hele Undersøgelse over Zosteraens Masse, og jeg skal derfor ikke komme nærmere ind paa Algemængden ved denne Lejlighed. De to Gange, der benyttedes Rive til Optagning af Zosteraen (se Tabel 8 i Sep- tember 1911), fandtes der ved Svendborg 3475 gram grøn Zostera pr. 1 m? og ved Ny- købing i Limfjorden 3275 gram; ved Svendborg gav Bundhenteren paa samme Tids- punkt 3700 gram og ved Nykøbing 5225 gram, altsaa paa dette Sted betydelig mere end Riven. Man kan ikke vente nogen nøje Overensstemmelse mellem disse Tal, da Bestandens Tæthed selv indenfor korte Afstande kan veksle meget. Bundhenterens Prøver tages jo ikke umiddelbart ved Siden af hverandre, og jeg tror derfor, at Bund- henterens Tal bedre giver Middelværdien end Rivens, og da alene Bundhenteren kan anvendes paa større Dybder, maa jeg holde mig til dens Resultater; overmaade megen Forskel synes der ikke at være mellem begge Methoder. Bundhenteren gav de største Tal i de to sammenlignelige Tilfælde, og jeg maa tro, at netop de største Tal er de rigtigste. Man kunde maaske nok tænke sig, at Bundhenteren ved at gribe ned i Be- voksningen ikke alene tog de Planter, hvis Skud den omfatter, med op, men tillige rev en Del andre med op, af dem hvis Blade ligger horizontalt eller skraat hen over det omfattede Areal; men dels har Bundhenteren ved det Vandtryk, der gaar foran den, naar den hurtig sænkes ned, en Tendens til at puste disse Blade bort, dels faar man ved at se paa dens Virksomhed ikke det Indtryk, at den tager meget mere op, end hvad der tilkommer den. Methoden er selvfølgelig kun en raa Maade at under- søge paa, men jeg kender ingen anden, og anser Overensstemmelsen i store Træk mellem dens og Rivens Resultater som et Bevis paa dens Anvendelighed til at naa det tilsigtede Maal. En nøjere Analyse af den med Bundhenteren optagne grønne Zostera viser, at den kan sorteres i Skud med paasiddende Blade og i løse Blade; Vægten af disse sidste er betydelig, ofte Halvdelen til c. 34 af de paasiddende Blades. Disse løse Blade kan hidrøre dels fra de af Bundhenteren omfattede Skud, hvorfra C. G. Jon. PerersEen: Om Bændeltangen. 13 de ved Sorteringen er blevet løsrevet, dels fra Blade, der har ligget hen over det omfattede Areal fra Skud udenfor dette, dels fra virkelig løse nylig fældede Blade; hvor meget der er kommen med af noget, der ikke skulde med, om overhovedet noget, er det vanskeligt at sige; det kan vel antages, at der tabes ligesaa meget af Bladene paa de af Bundhenteren omfattede Skud, som der kommer med af dem paa de ikke omfattede Skud. Et meget skarpt skærende Instrument, der ikke pustede Bladene bort ved Nedsænkning til Bunden, og som overskar alle Blade og Rødder indenfor det omfattede Areal, kunde tænkes at give endnu paalideligere Resultater; men om de blev meget anderledes, hvad Vægten angaar, end de med Bundhenteren vundne, tvivler jeg stærkt om; man vilde derimod, hvor Zosteraen er lang, paa den Maade kun faa meget faa hele Blade med op. Jeg gaar altsaa ud fra, at Bundhenteren giver et nogenlunde rigtigt Billede af Mængden af den paa det overfiskede Areal voksende Zostera og henviser angaaende denne Mængde paa forskellige Steder og til forskellige Tider til Tabel 8. Hvidegrunden i Nyborg Fjord, med Sandbund og udsat for temmelig meget Bølge- slag, mellem 6—8 meter, er undersøgt adskillige Gange til forskellige Aarstider, og Nykøbing Bugt i Limfjorden, med Mudderbund og stærkt beskyttet mod Bølgeslag, er ligeledes oftere undersøgt. Mængden af grøn Zostera pr. 1 m? var disse to Steder i 1911 April August September 6te 8de 12te rn ra NERE RØRER KNEE gram 380 1856 1940 24de 26de 3lte sIlste 2den den 6te NYKØBINS BUGD ss er e0, gram 500 6979 5481 4600 3725 5225 3275 (Rive). i 1912 April Juli September rn TT ENE AES SENSE gram 420 1175 2500 10de 15de 19de Mai 28de 30te Ilte SNØDE BURE ss ros s00, gram 2500 1650 6980 Man ser straks, at Foraarsbestanden begge Steder er meget mindre end Bestanden i Juli—September; begge Steder er Bestanden i April kun c. 4—500 gram pr. 1 m?; men medens Bestandens Maksimum ved Hvidegrunden kun synes at komme op om- kring 2000 gram i August og September, naar den i Nykøbing op mod 7000 gram i 14 Mindeskrift for J. SreensrtruPr. IX. Juli og August; Maksimumsbestanden synes at naas tidligere paa Aaret paa dette sidste Sted; dog at fastslaa, at dette virkelig er saa, vover jeg ikke. Tabellerne viser tillige den øjeblikkelige Bestand paa flere andre Steder i Dan- mark, saaledes ved Vresen i Store Bælt paa en for østlige Vinde meget udsat Plads med Sandbund. Bestanden er her i April 1700 gram, altsaa større end paa de to først nævnte Steder paa denne Aarstid, men den er kun 1880 i August, altsaa næsten lig Foraarsbestanden. I Øresund ved Espergerde findes en lignende lav Augustbestand, 1700 gram; Lokaliteten er i Henseende til Bundforhold' . og Beliggenhed meget lignende Vresens Østside. Svendborgsund, paa en strømrig, beskyttet Lokalitet med Mudderbund, har Septemberbestande op til c. 4800 gram; det mest beskyttede af Nyborg Fjord ved Sølyst med Mudderbund naar derimod kun op mod 3000 gram i Juli. Hvad OstENFELD har skrevet l. c. pg. 9, at Zosterabevoksningen paa lavt Vand med fast Bund synes ret uforandret i Aarets Løb, hvad Bladlængde an- gaar, kan jeg nu udvide til ogsaa at gælde Bladmængden, og hans Udtalelse pg. 11, at Zosterabladene paa dybere Vand og blød Bund er meget længere om Sommeren end om Vinteren, kan jeg ligeledes fuldt ud bekræfte paa Basis af særlige Undersø- gelser derover; og jeg kan tilføje, at hele Bladmassen om Vinteren er meget ringere her end om Sommeren. Dette skyldes imidlertid næppe Forskellen paa Bladlængden alene, men der er vistnok færre Skud om Vinteren end om Sommeren; jeg har set mange Planter om Efteraaret under Storme med løsrevne Rodstokke, drivende om i Vandets Overflade; og fra den bløde Bund løsnes Rodstokkene aabenbart langt lettere end fra den faste, hvor de ligefrem danner en fast »Grønsvær«, gennem hvilken det selv tørtliggende ved Lavvande er vanskeligt at grave med en Spade; den er næppe lettere at grave i end en gammel Græsplæne; Rodstokkene i denne Grønsvær kan kun med Pincet og Saks udpræpareres, endda kun med megen Møje Den øjeblikkelige Bestand af Zostera er altsaa bestemt paa et Antal Steder og til forskellige Aarstider; vi kommer derpaa til det andet Spørgsmaal, hvor meget der da produceres paa disse Steder om Aaret pr. 1 m, Den øjeblikkelige Maksimumsbestand om Eftersommeren kan jo ikke her, som i en Rugmark, sættes = den hele Aarsproduktion; thi det store Antal Blade, som Zosteraen aarlig producerer, sidder ikke paa Planten paa en Gang; paa den sidder der nemlig ifølge OSTENFELDS og mine egne Iagttagelser kun c. 4—5 fuld- voksne Blade ad Gangen; vel sidder der lidt flere Blade ad Gangen paa Skuddet i den stærke Voksetid, men da er de for en stor Del langt fra udvoksede. Jeg gaar ud fra, at der sædvanligvis er c. 4—5 udvoksede Blade ad Gangen paa Skuddene, altsaa ogsaa i den Tid, hvor Maksimumsbestanden er til Stede; men da repræsenterer denne kun c. det halve Antal af de Blade, Zosteraen frembringer den Sommer; thi dette Antal har jeg ERE RE SEER PRINSER RENT | SECS al: RESEN TET der C. G. Jom. PETERSEN: Om Bændeltangen. 15 før fastsat til c. 10. Maksimumsbestanden maa altsaa fordobles for at give et Udtryk for Sommerproduktionen; endvidere maa den om Vinteren producerede Bladmængde lægges hertil forat naahele Aarsproduktionen. Da Bladlængden er en Del variabel i Aarets Løb, mere paa nogle end paa andre Steder, er det muligt, at man kan komme til at regne for meget, naar man fordobler Maksimumsbestandens Bladmasse; men paa den anden Side er det ikke let at finde netop det Tidspunkt, hvor Maksimumsbestanden med de aller længste Blade er til Stede; at indføre nogen Korrektion her er ikke let; men for at bøde paa en mu- lig for høj Regning vil jeg ganske lade Vinterbladenes Masse være udenfor; denne er desuden ikke bestemt tilstrækkelig nøje. Af Tabel 8 ses Maksimumsbestanden at være omkring 6000 gram i Nykø- bing Bugt, der maa betragtes som et for Zosteraens Udvikling gunstigt Sted. Af samme Tabeller ses det, at man for middelgode Steder som Svendborgsund og Sølyst ved Nyborg kan regne med en Maksimumsbestand af omkring 3500 gram, samt for daarlige Steder saasom Hvidegrunden af omkring 1700 gram; selvfølgelig findes der dog endnu daarligere Steder; men holder vi os til disse 3 Tal og fordobler dem, faar vi en tilnærmet Aarsproduktion af Zostera pr. 1 m? af henholdsvis 12000, 7000 og 3400 gram. Zosteraens Tørstofprocent er omtrent 16; vi faar da henholdsvis 1920, 1120 og 544 gram Tørstof pr. 1 w? pr. Aar. lfølge velvillig Meddelelse fra Hr. K. Hansen, Statskonsulent i Plantekultur, er de tilsvarende Tal for Runkelroer ...... 1400 920 350 gram Tørstof pr. 1m? Sukkerroer ...... 1200 800 300 — — … — KARIOSE 005 1400 920 3580 — — - — Kleve 16.256: 950 600 250 — — 2 mm men disse Tal gælder kun for det fra Marken hjemførte; for Blade, Stubbe, Rødder ete. skal der maaske lægges fra 100 til 300 å 400 gram til. Tilbage staar det tredie Spørgsmaal, hvad der ialt produceres af Zostera ide danske Vande indenfor Skagen. Dette Spørgsmaal var nu let at besvare, hvis man nøje kendte de Arealers Stør- relse, hvor Produktionen var god, middel eller daarlig; man kender nemlig nogen- lunde Grænserne for Zosteraens Voksesteder i danske Farvande. Et saadant Kaart har OSTENFELD givet over den største Del af Limfjorden Il. c. pg. 27, og et andet over en Del af Kattegat 1. c. pg. 29, og i Report X fra den danske Biol. Station har jeg selv givet et 3die over alle de danske Farvande. Disse Kaart er imidlertid for smaa til at give nøjagtige Oplysninger; thi man kan ikke indtegne paa dem alle de Steder, hvor Zostera vides at vokse; jeg har derfor valgt at anlægge med Farve paa to andre 16 Mindeskrift for J. STEENsTRuPr. IX. Kaart, et Søkaart over Bælthavet og et andet mindre Kaart over Kattegat, hvor Zos- tera findes. I Farvande, hvor allerede saa meget er bekendt om Zosteraens Udbred- ning, og hvor jeg med mit mangeaarige Kendskab ofte ved god Besked, kan saadant udføres temmelig nøjagtigt, særlig fordi Zosteraen kun findesindenfor vissesnævre Dybdegrænser, 0 til c. 14 meter, noget forskellige i de forskellige Vande, til hvilket jeg ogsaa har et nøje Kendskab. De saaledes med Farver anlagte Arealer er senere blevet klippet ud og vejet paa en fin Vægt, efterat et Areal af en forud kendt Størrelse af Kaartet ogsaa er bleven vejet. Ved Sammenligning mellem Vægten af dette bekendte Areal og Vægten af de udklippede Arealers, kan disses Størrelse da let bestemines. I Kattegat til Helsingør og til Linjen Gniben—Hjælm fandtes c. 473 Kv. Sømil bevokset med Zostera. I Sundet fra Helsingør til Linjen Falsterbo—Stevns c. 205 Kv. Sømil. I Isse- fjorden 73 Kv. Sømil. Il Bælthavet til Linjen Gedser-Darsserort 1110 Kv. Sømil. I Limfjorden") c. 100 Kv. Sømil. — Ialt er c. 1961 Kv. Sømil bevokset med Zostera indenfor Skagen. I Bælthavet falder der 342 Kv. Sømil nord for Linjen Strib—Nyborg—Korsør (Samsø-Vandene), fra Strib til Assens Lille Bælt 34 Kv. Sømil, og i den vestlige Østersø 195 Kv. Sømil. I denne sidste og i Kattegat udgør Zostera-Arealet kun c. ?/,, af Farvandets hele Areal, i alle andre Afdelinger udgør det en større Del; i Issefjorden og i Farvandene syd for Sprogø til hen syd for Sjælland og Fyn endog omkring % af hele Vandets Areal. I det hele taget dækker den voksende Zostera c. ”/, af alle Farvandene indenfor Skagen til Østersøen. Zostera-ÅArealerne langs den svenske Kyst nord for Helsingør til Kattegats Nordgrænse lidt nord for Gøteborg er mig ikke nøje bekendte, de er derfor ikke medregnede her, men de er ikke betydelige; ejheller er Zostera-Arealerne fra Stevns langs de aabne Kyster til Gedser medtagne, fordi de kun er af meget ringe Betyd- ning; Årealerne er smaa og Bevoksningen meget spredt. Med et rundt Tal kan man altsaa sætte de med Bændeltang bevoksede Arealer indenfor Skagen i danske Farvande til 2000 Kv. Sømil. Foran pg. 15 saa vi, at der paa henholdsvis gode, middelgode og daarlige Zostera- Bevoksninger produceredes 1920, 1120, 544 gram Tørstof om Aaret pr. 1m, og vi har nu to Veje at gaa for at bestemme den hele danske Aarsproduktion; enten maa vi skønne over de enkelte Arealers Bonitet, god, middel, daarlig, og saa beregne Pro- 1) Limfjordens Zostera-Areal er beregnet til at være Halvdelen af dens Areal indenfor 6 Meter- Kurven. C. G. Jon. PErErsEN: Om Bændeltangen. 17 duktionen derefter, eller vi maa tage et Gennemsnit af de 3 nævnte Tal og lægge det til Grund for Beregningen paa hele Arealet af 2000 Kv. Sømil. Den første Vej er prak- tisk talt umulig at følge, da Zostera-Bevoksningens Tæthed ofte forandres indenfor meget korte Afstande; vi maa da følge den anden Vej. Gennemsnittet af Produk- tion pr. 1 m? paa alle Slags Arealer bliver da meget nær 1200 gram Tørstof. Hver Kv. Sømil er meget nær 3,430,000 m?, altsaa er hele Aarsproduktionen …— 2000. 1200. 3,430,000 gram eller 8,232 Millioner Kg. Tørstof d. v. s. c. 8 Millioner Læs Tørtang å 1000 Kg. Jeg har tidligere i »Internationale Revue etec.« 1912 pg. 47—52 i en lille Afhand- ling: »Uber Menge und Jahresproduktion der Benthospflanzen an den westeuropåi- schen Kisten«, vist, at der paa en Strækning af Frankrigs Vestkyst fra Noirmautier til Blainville aarlig ilandbringes c. 1604 Mill. Kg. vaade Alger, hvis Tørstofmængde kan sættes til c. 267 Mill. Kg., altsaa kun c. ”/,, af Zosteraproduktionen i Danmark. Den nævnte Strækning i Frankrig er, naar den raat opmaales paa et Søkaart, 330 Sø- mil lang, noget nær dobbelt saa lang som Limfjordens Kyststrækning, maalt paa lignende Maade. Det er imidlertid saa vanskeligt at opmaale den sande Længde af en Kyst- strækning, og maaske er det slet ikke gjort i Frankrig; det skete i Danmark først 1906. (Se Statistiske Meddelelser IV R. 20. Bd. 3. Hefte. Danmarks Areal. 1906 pg. 109). Danmarks samlede Grænselinie er der angivet til 950 geogr. Mil; den er saa lang, at indenfor en saa lang Omkreds kunde omtrent hele det europiske Rusland finde Plads, om det havde Cirkelform; man ser, at nogen blot nøjere Overensstemmelse i Resultatet ved Sammenligning af forskelligartede Kystlinjer kan ikke opnaas paa denne Maade; at sammenligne de danske Sandkyster med Frankrigs ørige Klippe- kyster, giver ikke meget; men jeg kender ikke nogen Statistik fra bedre sammenligne- lige Steder for Havplanternes Vedkommende. Vil man forsøge at sammenligne Danmarks Zostera-Produktion med noget mere nærliggende, kan man i »Statistisk Aarbog« for 1911 finde, at Danmarks Produktion af Ager- og Enghø, der, kun lufttørret, indeholder en Del Vand, sædvanligvis er c. 2000 Mill. Kg. pr. Aar, altsaa kun % af Zostera-Produktionen. Zosteraen er altsaa …— en meget producerende Plante; hvilket sikkert hænger sammen med, at den —… aldrig savner Vand, at Nattefrost og Døgnsvingninger i Temperaturen afdæmpes for dens Vedkommende, ja at end ikke Vinteren standser dens Produktion; den kan vokse og holde sig grøn hele Aaret. Der er imidlertid en stor og væsentlig Forskel paa Høets Anvendelse i Landbruget og Zosteraens i Fiskeriet, nemlig den at Høet ædes direkte af de nyttige Husdyr, men 8 18 Mindeskrift for J. STEENSTRUP, 1X. Zosteraen skal først som Regel falde hen, før den ædes af de lavere Dyr, og disse skal da ædes af Fiskene, før de kommer Mennesket til Gavn; paa denne Maade giver Zos- teraen dog Næring til de c. 20—30 Millioner Kg. Bundfisk i raa Tilstand, der aarlig fanges i Danmark; men langt større vilde dens økonomiske Betydning blive, om man mere direkte forstod at bruge dens store Aarsproduktion; hvad der hidtil er gjort i denne Retning, er kun Smaating, saasom Stopning af Madratser, Gødning ete. Om man mere end hidtil lagde sig efter Dyrkning af de nyttige, lavere Dyr, saasom Østers, Pælemuslinger, Rejer etc., der ikke først behøver at ædes af Fiskene for at komme . til Nytte, kunde sikkert meget opnaas; der er desuden sikkert i mange af vore Smaa- vande en Overproduktion af Zostera tilstede, saaledes at meget af denne Plante uden Skade for Fiskeriet godt kunde benyttes paa ganske anden Maade. ENGLISH SUMMARY i" "Report XX from the Danish Biol. Stat.: The valuation of the Sea I 1911” it has been shown how great is the importance of the sessile vegetation along the coasts of the Danish waters for the nourishment of the animals living on the sea- bottom. The most important species of this vegetation is undoubtedly Zostera marina both on account of its rich occurrence and large annual production, It is the object of the present article to give an approximate estimate in numbers of this production. By studying the nodes of the root-stock, the number of which corresponds exactly to that of the leaves, Petersen proves that each Zostera-shoot generally produces ca. 10 leaves and root-stock nodes during the summer and ca. 5 during the winter. The nodes are generally short in winter and long in the good time of the year; on long, carefully separated root-stocks taken with the bottom-sampler the number of nodes may be counted from one year to another on the same root- stock; this shows alternate series of long nodes and short nodes according to whether the nodes have been formed in summer or winter (see fig. 1, p. 4). As a rule each shoot has only ca. 5 leaves at one time, the older ones having fallen of. Therefore the Zostera-mass with its 5 leaves growing in summer on 1m? of bottom only re- presents about one half of the leaf production during the summer. By means of the bottom-sampler Petersen has been able to determine the maximum quantity of Zostera leaves per 1 m? during the summer at different places and found this at favourable, moderately good and bad places to be 6000, 3500 and 1700 gms. per 1 m? respectively; by doubling these numbers we get 12000, 7000 and 3400 gms. as the total yearly production, thus paying no attention to the pro- duction in winter nor to the occurrence of roots. The dry-stuff percentage of Zostera is ca. 16, its yearly production of dry-stuff per 1 m? therefore 1920, 1120 and 544 gms. The Zostera areas in the Danish waters inside the Skaw represent altogether ca. 2000 square sca-miles each = 3,430000 m2, Taking the average yearly production as 1200 gms. dry-stuff, the total production will be about 8232 million kg or almost 4 times as large as Denmark's total pro- " duetion of meadow and field hay in the air-dried state, that is to say, quite a con- siderable production. g" 20 Mindeskrift for J. Sreensrrur. IX. While the hay is consumed directly by the domestic animals and is thus of economical use, the Zostera in the sea must generally first rot, then be consumed . by the lower animals which are again eaten by the fishes, before it can be of any use to man. It would therefore be advisable to lay more stress than has hitherto been done on the cultivation of the few lower animals which in themselves are useful animals, such as prawns and edible mussels, or directly make use of some of the over-production of Zostera e.g. for industrial purposes; what has been done in this respect up to the present time is but little, as for example stuffing of mattresses, manure etc. ; X ON THE ALLEGED PRIMITIVE OPHIUROID OPHIOTERESIS ELEGANS BELL; WITH DESCRIPTION OF A NEW SPECIES OF OPHIOTHELA BY TH. MORTENSEN N 1892 F. Jerrr. BELL in his paper on the classification of the Ophiuroids!) described under the name of Ophioteresis elegans a very remarkable Ophiuroid, differing from all other recent Ophiuroids in the complete absence of ventral plates ; further the dorsal plates are stated to be "definitely double”, and the side-plates, instead of lying flat against the side of the vertebræ, are wider than long and stand out from the sides of the arm. The vertebræ present an "extremely generalized condition”, without knobs and pits, the recesses on the adoral side being excessively shallow and, in correspondance, the articulating elevations on the aboral side very " slight and inconspicuous. "From this simple form differentiation would seem to have preceded along two lines; there has been an increase in complexity of articulation, associated with the fixation of certain ossicles and spines, or there has been vegetative repetition and branching with a more primitive inconstancy and irregularity of anatomical char- acters” (Op. cit. p. 179). Ophioteresis is thus regarded as representing the most primitive type of Ophiuroids, from which have developed along one line the Astro- phytids, along another line the rest of the Ophiuroids. These latter are divided into two groups, according to the structure of the vertebræ, viz. the Streptophiuræ, with the vertebræ articulating "by means of a more or less simple ball-and-socket joint”, and the Zygophiuræ, in which "the movement of the ossicles on one another is limited by the development of lateral processes and pits”. These results of BELL's researches have met with great approval. The division of the Ophiuroids into Zygophiuræ and Streptophiuræ has been adopted by J. W. GrecgorY in RaY LANKESTER's "Treatise on Zoology” III. Echinoderma, 1900, as also in the same authors paper "On the classification of the Palæozoic Echinoderms of the group Ophiuroidea”?); by MEIssnEr in HAMANN: Schlangensterne, 1901, in Bronn's "Klassen und Ordnungen” ; by DELAGEe & Hérouarn in "Traité de Zoologie 1) F. JerrrgYy Bert. A Contribution to the Classification of Ophiuroids, with Descriptions of some new and little known Forms. Proc. Zool. Soc. 1892, p. 175— 188. Pl. XI—XII. 1) Proc. Zool. Soc. 1896. p. 1028. 1" 4 Mindeskrift for J. STEENnsTrRur. X. Concråte”. III. Les Échinodermes, 1903 (p. 146); by MacBrIDE in "The Cambridge Natural History” I. p. 494, 1906. Likewise B. SrirTtz") expresses the opinion that BELL's observations , uber die Art der Ausbildung derjenigen Wirbelflåchen, die von Wirbel zu Wirbel mit einander artikulieren, bezeichnen einen erheblichen Fortschritt in der Erkenntnis der Ophiuren; selbst gegentiiber dem was schon Lyman dariber bekannt machte” (p. 178). Further KoEHLER in his Monograph of the "Siboga”- Ophiuroidea adopts the classification of BELL, and I have also myself, in my first paper?), been of the opinion that BELL here "in der Hauptsache das Richtige getroffen hat” (p. 517). H. Lym. CLARK in his work on "the North Pacific Ophiurans in the Collection of the U.S. National Museum”Z) (p. 2) protests against the classi- fication of Ophiuroids as it stands at present; but it does not appear, this protest is meant to apply to more than the family-arrangement; at least he does not mention the orders Zygophiuræ and Streptophiuræ. The primitive character of Ophioteresis is especially emphasized by GREGORY (Treatise on Zoology. III. p. 274—276). He states that in this genus, like Protaster "there is a ventral groove”, and åt has no ventral plates, but a small ambulacral furrow, and thus agrees with the Palæozoic genera, for which Sturtz in 1885 proposed the family Ophioencrinasteriæ”. Nevertheless he does not unite Ophioteresis with those fossil forms, but suggests that "when the classification (of the living Strept- ophiuræ) is attempted, probably Ophioteresis will form one family”. MacBRIDE (Op. cit. p. 494) says that Ophioteresis "appears to possess an open ambulacral groove, though this point has not been tested in sections”. Against the assertion of GREGORY that Ophioteresis has an open ambulacral furrow, objection has been raised by W. P. Pycrart?) and E. A. MINcHIn>) in reviewing the volume on the Echinoderms in the "Treatise on Zoology”. I may quote MINCHIN's remarks on this matter: ,,The genus Ophioteresis is used as an argument for uniting the Asteroids and Ophiuroids on the ground that "the radial ambulacral vessels and nerve trunks lie in shallow grooves on the ventral surface of the arms” (p. 262: also pp. 270 and 274). The author gives no definite authority "for this statement, but leaves us to infer that he obtains the fact from Bell's description of the genus. Bell, however, did not describe any such condition as that which Gregory dwells upon so often and makes the basis for such important 1) B. SrurTz. Ein weiterer Beitrag zur Kenntniss palæozoischer Asteroiden. Verh. d. natur- hist. Vereins d. preuss. Rheinl. u. Westphalen. 56. 1899. 2) Tx. MoRTENSEN. Uber Ophiopus arcticus (Ljungman), eine Ophiure mit rudimentåren Bursae. Zeitschr. f. wiss. Zool. Bd. 56. 1893. 3) Bulletin U.S. Nat. Museum, 75. 1911. 4) Ann. Mag. Nat. Hist. 7. Ser. VI. 1900. p. 342. 5) Nature, Vol. 62, 1900, p. 546. REED CC Nre TH. MorTENSEN: On the alleged primitive Ophiuroid, Ophioteresis elegans Bell. 5 deductions, and it is highly improbable that it occurs at all. It is much more probable the ambulacral vessels and nerve trunks pass in Ophioteresis through the aperture in the centre of the vertebral ossicle which Gregory figures plainly enough (Fig. XIV), while maintaining a discreet silence about it”, It is true that BErL does not say anything about the existence of an open ambulacral furrow in Ophio- teresis; but the fact that BELL states that "on the middle line of their (the arms) lower surface there is a distinct groove” (Op. cit, p. 178) combined with his emphasis of the primitive character of Ophioteresis and his mentioning Tæniaster and Protaster in connection with it would seem thus far to justify GREGORY's conclusion") and, moreover, BELL does not say a word either of the aperture in the vertebræ. Ever since the beginning of my studies on Echinoderms I have been looking for an opportunity of studying more closely this remarkable Ophiurid. I have never felt convinced of the correctness of BE11's observations on its structural — features ; indeed, I think, it will be agreed that a figure like Pl. XI, 4, reproduced — im text figure 1 (p. 8), is anything but convincing; and if there is really no ventral plate, what does then the aperture in the middle of the vertebra mean? For if it re- presents the ambulacral furrow, closed by thick skin, this must evidently be an important argument against its primitive character; it would simply mean that the E absence of the ventral plates was a secondarily acquired feature. On the other —… hand, if the observations of BELL prove to be correct, it would evidently be of quite unusual interest to study the anatomy of such a remarkable form, since — BELL has left us in total ignorance of this side of the question. On going over recently a collection of zoological material made by Captain — E. SUENSON in the San Bernardino Strait, Philippines, I found some specimens of — & small Ophiuran, which at once aroused my interest; the fact that no ventral plates could be seen, and that the side arm plates were almost at a right angle to — fhe arm, recalled Ophioteresis, so that 1 thought at first I had another species of "Ahat genus before me. On dissolving a piece of an arm in Eau de Javelle, I found "however, that it really had ventral plates, but these are completely obscured by the thick skin. As this is also the case in Ophiothela, with which genus this species also agrees in the covering of the disk and the dorsal side of the arm, and as also the side plates in Ophiothela stand out from the arm, it is plain enough that it belongs " to this genus, representing a new species. It is a five-armed form, without the faculty of self-division, all the other species having 6 arms and being self-dividing, except — one species, Ophiothela tigris Lyman, which differs, however, so much from the new form, that the idea of their identity must at once be abandoned. 1) On p. 288 in the ""Treatise on Zoology” III. GneconY says: "in the living Ophioteresis there are no ventral plates, and a shallow ambulacral furrow is accordingly present”, 6 Mindeskrift for J. Sreensrrur. X. On studying Lyman's description and figures of Ophiothela tigris") I was very much struck by the resemblance of this species with Ophioteresis elegans; in fact I was unable to see how they could be distinguished. This would mean that the famous Qphioteresis elegans is simply identical with Ophiothela tigris, and that its alleged primitive structure rests only on insufficient examination. I then determined to make all efforts to get material for settling the whole matter. Seeing that Ophioteresis has been mentioned by BE1L from several localities”) and that accordingly a not inconsiderable amount of material must be in the Collection of the British Museum, I asked Professor BE11, if he could spare me a specimen, or only a piece of an arm of a specimen, for study. To my great disappointment this could not be granted. Fortunately, I learned afterwards from Professor DØDERLEIN, that he had two specimens of Ophioteresis elegans (one of them four-rayed), and these he most liberally placed at my disposal. Further Professor H. Lym. C1ark did me the very great service to send me the cotype af Lyman's Ophiothela tigris and an isolated arm of the type specimen, leaving both to my free use. I beg my two colleagues to receive my most sincere thanks for their great liberality, whereby they have enabled me to study the structure of. this rather mysterious form, which has played so important a role in the attemptis to trace the natural relations of the Ophiuroids. The comparison of Ophioteresis elegans with Ophiothela tigris showed at once that they are at least very closely related. I do not venture to maintain their specific identity, because I have found on closer examination one feature (the ventral plates), which would seem to afford a specific difference. But the small amount of material at my disposal renders it uncertain, whether the difference is not due to individual or local variation. The question of the identity of the two forms must be left undecided, and for the present Ophioteresis elegans and Ophiothela tigris must be regarded as two separate, but so nearly related species2), that it is beyond question that they belong to the same genus. The discussion of the question whether they should both be regarded as belonging to the genus Ophiothela, or that Ophioteresis should be kept 7) Tx. LYMAN. Supplement to the Ophiuridæ and Astrophytidæ. Illustr. Catalogue Mus. Comp. Zool. No. VI. 1871. p. 10. Pl. I. figs. 10—12. ”) F. JErFrr. BELL. Report on a collection of Echinoderms from the Neighbourhood of Zan- zibar. Ann. Mag. Nat. Hist. 7 Ser. XII. 1903. p. 246. (''Found nestling in the arms of a many- armed Actinometra from Zanzibar”). F. Jerrr. BELL. Report on the Echinoderma (other than Holothurians) collected by Mr. I. Stanley Gardiner in the Western Parts of the Indian Ocean. Trans. Linn. Soc. Ser. 2. Zool. - Vol. XIII. p. 19. (No remarks, but it appears to have been found in three or four different local- ities, in 20—40 fms.). In the paper quoted, where the species is described, BELL says that there were 'fsome ex- amples” of it (Op. cit. p. 178). 3) See Additional Note; p. 16. Tu. MORTENSEN : On the alleged primitive Ophiuroid, Ophioteresis elegans Bell. 7 as a distinet genus, comprising both the species elegans and tigris, must be post- poned till after the results of my study of the anatomical stucture of the two forms has been set forth. The first important point to settle is, of course, the presence or absence of the ventral plates. LYMAN says in his description af O. tigris: "under arm- plates covered with thick skin and seen indistinctly, except when dry. They have an irregular triangular form, with a peak within and a lumpy surface. They cover only a part of the arm, and differ in figure one from another”. The figure given by Lyman (Pl. I. 11) shows only the two inner ventral plates and accordingly gives no clear representation of their form. BEL repeatedly emphasises the total absence of the ventral plates in Ophioteresis, but his fig. 3 shows a series of plates along the ventral side of the arms. As BELL does not say anything of these plates, he has probably taken them to be the vertebræ. In reality the matter lies thus: the alcoholic specimen of Ophioteresis has the ventral surface of the arms covered by a thick, somewhat leathery skin, which completely obscures the plates or the vertebræ. When the specimen is dried, a series of plates are seen (Pl. I, Fig. 10), rather like those seen in the figure quoted in BExL's paper. In order to find out whether these plates are real ventral plates or only the ventral side of the vertebræ, they had to be treated with Eau de Javelle. The result is shown in figs. 6—7, Pl. II; it is seen from them that there is a large, nearly heartshaped ventral plate, — which covers most of the ventral side of the vertebra; it is only at the sides that " the vertebra itself appears. It must be agreed, however, that the limits of the ventral plate are by no means easy to observe, the plate lying very close to the vertebra and having its very thin edges at a level with the vertebra, as is well seen in the endview, Pl. II, Fig. 6. But the fact that the plate is loosened from the vertebra by the dissolving fluid, leaves no doubt that it is the real ventral plate. It has a slight depression along the middle line — the ventral furrow of Berr — which has given rise to the belief that there is an open ambulacral furrow. The examination of the point of the arm gives a no less definite proof that we have here the real ventral plates; a mere glance at Fig. 2, Pl. I, which represents the underside of the point of an arm of Ophioteresis, will leave no doubt that the plates lying there in the middle line are really the ventral plates. On passing farther down (orally) along the arm the ventral plates are seen gradually to assume the same shape as in the fullgrown joints. With regard to Ophiothela tigris I find that the ventral plates are arranged in the "same way, only their shape is more elongate, and they cover a somewhat smaller part of the vertebra; further the depression along the median line is hardly so distinct as in O. elegans (Pl. I Fig. 9). This difference in the shape of the ventral plates 8 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. X. would seem to show that O. tigris is not identical with O. elegans ; but, as LYMAN justly points out, the ventral plates (— which he has evidently seen quite correctly —) vary considerably in shape in the same specimen, so that it is doubtful whether this difference is so constant as to warrant the separation of; the two forms into two species. The alleged absence of the ventral plates in Ophioteresis has here- with been proved to rest on insufficient examination. The plates occur in this species as in other Ophiuroids, but are obscured by a thick skin. Hence the open ambulacral furrow is reduced to a myth. As a matter of fact the ambulacral furrow lies rather deeper than usual in the arm, as can be seen in BELr's figure represented in textfigure 1. As to the dorsal plates they are stated by Lyman to be ,,represented by a double row of irregular elongated warts, which just at the base of the arm are increased in number so as to form a clump of different-sized pieces," and BELL also says that they are ,,definitely double', It is a curious fact that while the ventral plates, which are said to be wanting, are really present, the dorsalplates, which are said to be double, are really wanting. In fact, the two elongated lateral warts seen on the dorsal side of each joint (Pl. I Fig. 8) are really parts of the vertebra. (Comp. the figure of the dorsal side of the isolated vertebra, Pl. II Fig 4). On treat- ing the arm with Eau de Javelle no plates can be detached from the dorsal side. The lines represented in BELL's figure (textfigure 1) as separating the ,,dorsal plates" from the vertebra do not exist. However, traces of dorsal plates may be observed at the point of the arms (Pl. I Fig. 1); in REN this figure is shown near the middle line at f pm | &NV the base of the third joint a small, three-ar- RR ARDEN ; med plate, which may perhaps represent a 2 ne DID N dorsal plate. On the following joints there i meg is a small plate on each side (also on the Fig. 1. Armjoint of Ophioteresis, seen from third joint the rudiment of such a plate is the aboral side. (After Be, from GrREcorY). found on each side). These lateral plates are å ret, pine førne ig mye evidently absorbed in the course of growth ; ; ; I have been unable to ascertain from about which joint they have disappeared. It can only be said that they are not found on the fullgrown joints. In the four-armed specimen I find on one arm a small median dorsal plate on the two outer joints, but no lateral plates, while on the following joints neither median nor lateral dorsal plates are to be observed. As LYMAN correctly describes, there are at the basis of the arm in O. tigris several dorsal plates of different sizes and the same appears to be the case in O. elegans, judging from the SEENDE FØRE ARV KEE Tu. MoRTENSEN: On the alleged primitive Ophiuroid, Ophioteresis elegans Bell. 9 4-armed specimen, which has been dried; in the other specimen the skin obscures —… these plates. This means, accordingly, that in the very young specimens dorsal — plates are formed, more or less regularly, as in Ophiothela. The side arm-plates, as pointed out by BELL, stand out from the sides of — the arm, which feature is apparently considered a primitive one, like the alleged ab- sence of the ventral plates. (Cf. also GrEcory, Op. cit. p. 271). It appears to me —… wery doubtful, whether this position of the side-plates is really a primitive feature ; — indeed, I think we shall have to regard their form and position in Ophioteresis — 88 a very specialized feature. This can, however, scarcely be settled at the present —… state of our knowledge. In any case it is not peculiar to Ophioteresis, as it is also a — prominent feature in Ophiothela (comp. textfig. 3); but in Ophioteresis elegans it is especially developed (Pl. I. Fig. 10). It appears that in Ophiothela tigris the side-plates stand less out from the arm (Pl. I. Fig. 9), and at the same time are apparently somewhat different in form "from those of Ophioteresis elegans, which feature, combined with "the difference in the shape of the ventral plates described above, "would seem to show that O. elegans and tigris may perhaps really — be different species. —… LYMAN in his description of Ophiothela tigris (p. 11) concludes " from the fact that while in one of his specimens the side-plates stand "out "independently, as pad-like ridges”, they are in the other spe- "eimen "folded close on the arm”, that "the animal doubtless has "the power of moving the side arm-plates”. I have paid special Fig. 2. | Pedicel- "attention to this point but have failed to find any such special — jlaria'" from " muscles as would be necessary to move these plates actively. The Trichaster elegans. bs É s (After LudwiG; " position of the plates close to the arm in the one specimen I would 411 Greg nr, - suppose to be due to the preservation, or perhaps, to individual vari- h. hook. s. stalk. ation. Observations on living specimens would easily settle the questidn. The arm-spines are, in the outer part of the arm, elegantly formed hooks. (PI. I. Fig. 4). Farther in on the arm they become gradually more complicated, but " their original hook-like character is still recognizable (Pl. I. Figs 5—7). The lower- " most spine remains the most hook-like; towards the dorsal side of the arm they become gradually more simple spines, the upper one — the last developing — being the simplest. The figure of a side arm-plate with two spines represented in Pl. I. Fig. 4 "recalls very strikingly the so-called pedicellariæ of Trichaster, described by Ludwia!). 1, H. Lunwic: Trichaster elegans. Morphologische Studien an Echinodermen. I. p. 218 — Zeitschr. f. wiss. Zool. XXXI. 1878). LU - 10 Mindeskrift for J. STEENsTRuP, X. (textfig. 2). I have examined a specimen of a Trichaster in regard to these struc- tures and must state definitely that they have nothing at all to do with pedicellariæ. The part which LunwiG regards as the stalk of the "pedicellaria” is nothing but the side arm-plate. But that an adambulacra!l plate can never become the homo- logue of a pedicellaria-stalk, be it ever so elongated and emancipated from the corresponding ambulacral plate, needs no further discussion. On regarding the outer arm joints it is seen that there is a small rudiment of a tentacular papilla (Pl. I Figs 3—4); this papilla consists of a single rod, rising from a nearly circular, fenestrated base. On the following joints it may be a little more complicated, but it always remains very small. On the fullgrown arm-joints there is no trace of a tentacular papilla to be observed, hence they must be absorbed in the course of growth. I have found the tentacular papilla to begin on the second joint from the terminal plate in the four-armed specimen, while in the regenerating arm from the other specimen they do not appear until the 6—7th joint. — The tubefeet, which are closely set with sensory papillæ, as in Ophiothrix, issue from the sides of the arm-joints. The quoted figure 3, Pl. XI, of Berr wrongly shows small tentacular pores at the outer edges of the ventral plates. In that place no pores occur at all, and the real pores are of usual size, not so minute as shown there. The same peculiar position of the tube-feet obtains also in Ophiothela (comp. Pl. I Fig. 11), as well as in Ophiomaza and Ophiopsammium. As a main argument for the primitive character of Ophioteresis BELL emphasizes the very simple structure of the vertebræ, which are stated to be "merely a gene- ralized Ophiurid ossicle, without knobs or pits” (Op. cit. p. 179). The figure BE11 gives thereof, reproduced in textfigure 1, certainly gives this impression. In reality, however, the primitive character holds good only for the figure. I have tried to give some more accurate figures of the vertebræ of Ophioteresis, represented in Pl. II. figs. 1—7. I suppose that these figures will show convincingly that the typical knobs and pits are really present and well developed. As usual there is on the aboral surface a median knob with a pit at each side of it, and on the adoral side correspondingly a median pit with a knob at each side. (Pl. II. figs. 1—2.). A comparison with e. g. the figures 8—9, Pl. II, representing the oral and aboral surfaces of the vertebra of Ophiothrix fragilis shows that there is a complete accordance with regard to the articulation between these two forms. The conspicuous difference otherwise existing between them is due to the different development of the processes for the attachment of the intervertebral muscles; but the processes are the same in both, and the depressions in them are the same; only the grade of their development is somewhat different. — Accordingly Ophioleresis cannot on account of its vertebral structure be regarded as in any way more primitive Tx. MortENSEN: On the alleged primitive Ophiuroid, Ophioteresis elegans Bell. 11 than a typical Zygophiuran like Ophiothrix. This result led me to examine some other of the so-called Streptophiurids, whose vertebræ, according to BELL are of a primitive type, articulating with one another by means of a more or less simple ball-and-socket joint, devoid of the lateral processes and pits, which limit the movement of the vertebræ on one another. 1 have chosen two of the main genera referred by BEz1L to the Streptophiuræ, viz. Ophioscolex and Ophiomyxa. Pl. II. figs. 13—17 represent different views of the vertebræ of Ophioscolex glacialis Pl. II. Figs. 18—22 corresponding views of those of Ophiomyxa australis. A compa- rison of these figures with the corresponding views of the vertebræ of typical Zygophiurans like Ophiothrix fragilis (Pl. II. Figs. $—12) and Ophiomusium Lymani (Pl. II. Figs. 23—24) makes it quite evident that the alleged difference between them with regard to the development of the articulation does not exist at all. In all of them the articulation is performed by a median knob with a pit at each side of it on the aboral surface of the vertebra, a median pit and a knob at each side of it on the adoral surface; this is the main articulating structure, above which may occur more or less developed knobs and pits; these latter appear to be very diversified and will perhaps be of value for classification. The lateral processes have nothing to do with the articulation ; they only serve for the attachment of the intervertebral muscles. The "articular cavities” in the figure of BELL, reproduced in textfigure 1, accordingly have nothing to do with the articulation; they are the grooves for the attachment of the muscles, while the articulating pits and knobs are not at all represented in that figure. The figures given on Pl. II give convincing proof that the subdivisions " Streptophiure” and "Zygophiuræ” lack real foundation, the differences upon which they are established do not exist at all but are due to misunderstanding and superficial examination. The same pits, knobs and processes are found in Ophioscolex and Ophiomyxa as well as in Ophiothrix, Ophiomusium and Ophioteresis, the former being in no way more primitive than the latter — on the contrary, the articulating pits and knobs may perhaps be said to be more developed than in Ophiothrix, — The other genera referred by BE11 to the "Streptophiuræ” I have not had the opportunity to examine, but as there has not been given the slightest proof that their vertebral articulations are really more simple than those of the - other Ophiurids, I think we can safely depend on their agreement with the other Ophiurids in this respect. The figures of vertebræ of different forms of Ophiurids given by Lyman in his "Challenger”-Monograph are upon the whole not very good, but it appears that in all of them the structure is essentially the same. Another type of articulation is only found in the Astrophytids — but I shall not enter here into more detail on this matter, contenting myself with having given the 2" 12 Mindeskrift for J. SrTEENnsTrRur. X. proof that the division of the Ophiurids into Zygophiuræ and Streptophiuræ cannot be maintained. With regard to the vertebræ of Ophioteresis it should still be pointed out that they show the peculiar feature of having on the dorsal side a number of glassy knobs (Pl. I. Fig. 8, Pl. II. Fig. 4), arranged in two longitudinal series. They have been observed by LYMAN, as appears from his statement that "at the tapering end of the arm there are still the two warts at the base of each joint (wrongly taken to represent the dorsal plates), and between these a double row of fine grains”. To- wards the end of the arm they are, indeed, very conspicuous (in dried specimens), but are also found in the grown part of the arm, only they are obscured by the thick skin, which must be removed in order to make them distinct. This transformation of part of the vertebræ into a glassy substance is a feature not known in other " Ophiurids (but occurring also in other species of Ophiothela), and would seem to indicate a very specialized condition, contrary to BELL's supposition that the vertebræ in this form are very primitive; this supposition obtains no support from their real structure. Regarding the anatomical structure of the arms I can give no information beyond the conclusions to be deduced from the study of the skeletal parts; but these are sufficient to show that there is full accordånce with the typical arm- structure of Ophiurids. Of the anatomy of the disk I can give no information at all. It would, of course, have been very interesting to study the anatomy of this form. But the high importance, which would have attached to the anatomy of . Ophioteresis, if it had proved to be really so primitive, as it was supposed to be, has gone. It may now be expected that its anatomy will prove to be very like that of its nearest allies. Which are they? The mouth structure of Ophioteresis quite agrees with that of the Ophiotrichidæ, and there is no character, which excludes it from that family.» The thick skin covering the ventral plates is found similarly in Ophiothela and Ophiopsammium, the side arm-plates are as prominent in Ophiothela as in Ophioteresis ; the tentacles " issue from the side of the arm, not from the underside, in Ophiothela and Ophiopsammium as well as in Ophioteresis; the naked skin covering the disk is found alike in Ophiomaza and Ophiæthiops, as also in Ophiolophus, Gymnolophus and Ophiohelix, where, however, the radial shields have a prominent crest. The hook-shaped spines likewise are of general occurrence in the Ophiothrichidæ — in short, no single feature can be pointed out by which Ophioteresis might be separated from the Ophiothrichidæ. The genus of the Ophiothrichidæ to which Ophioteresis is nearest related, is beyond doubt Ophiothela. Lyman was by no means very wrong in referring his TH. Mortensen: On the alleged primitive Ophiuroid, Ophioteresis elegans Bell. 13 species tigris to Ophiothela. Two characters alone distinguish it from this genus, viz. the naked skin covering the disk and the dorsal side of the arm, and the absence of the dorsal arm plates. It may be doubted, whether these two characters are sufficient for a generic distinction; for the present, however, I am inclined to think that they are so, and accordingly the name Ophioteresis may be retained. I shall give here an emendated diagnosis of the genus, the diagnosis given by BELL being quite inappropriate, as has ben established by these researches. Ophioteresis Bell. Disk and arms covered by a thick, naked skin, which obscures the large radial shields and the ventral arm-plates. Dorsal arm-plates wanting, except at the base of the arm and on the growing joints at the point of the arm. Side arm-plates very prominent, carrying the more or less hook-shaped spines. Tube feet issuing from the sides of the arm, without tentacle scales, except on the grow- ing joints near the -point of the arm. Mouth structure as usual in the Ophiothri- chidæ; the tooth-papillæ arranged in 3 or 4 vertical rows. To this genus belong the two species elegans Bell and tigris Lym., which will perhaps prove to be identical?). Upon the classification of the Ophiuroids the results of these researches have mainly a negative bearing. The generally accepted division of the simple-armed Ophiurids into Zygophiuræ and Streptophiuræ has been done away with; we have again only a number of families, which can merely be arranged side by side, without " any definite order. In the present state of our knowledge it is impossible to see what —… their real affinities are. Nobody can say which family represents the more primi- —… tive type — not to speak of the fact that the families themselves are partly …… in a rather chaotic condition (except the Ophiothrichidæ, which on account of their characteristic mouth structure appear to be a very natural group). That Ophioteresis is in no way more primitive than the other Ophiothrichids is evident. The same is, in my opinion, the case with another Ophiurid, which has been claimed to be a very primitive form, viz. Ophiotypa simplex Koehler. I shall not, however, enter on a detailed discussion of the perplexing Ophiuroid-classification, but only state that it will scarcely be possible to arrive at reliable results until the anatomy and development of a good number of representative types has been É thoroughly studied. I may shortly thus summarize the results of these researches : Ophioteresis does not lack the ventral plates; they are present as in other Ophiurids, only obscured by the thick skin. Accordingly there is no open ambulacral furrow. — Dorsal plates and tentacle scales 1) See Additional Note, pag. 16. 14 j Mindeskrift for J. SrEEnstruPr. X. are present on the young, growing arm joints, but gradually become absorbed, and are completely lacking on the grown arm-joints. The vertebræ of Ophioteresis are not more primitive than those of other Ophiurids. The division of the simple-armed Ophiurids into Zygophiuræ and Streptophiuræ cannot be maintained, the difference said to exist between them with regard to the articulating surfaces of the vertebræ not existing in reality. : Ophioteresis belongs to the Ophiothrichidæ, being very nearly rel- ated to Ophiothela. Thespecies Ophiothela tigris Lym. must also be referred to the genus Ophioteresis, the two species tigris Lym. and elegans Bell being probably identical!). The so-called "pedicellariæ” of Trichaster and other Astrophytids are only the elongated side arm-plates carrying the hook-shaped arm- spines; they have nothing to do with pedicellariæ, these organs being entirely unknown in Ophiuroids. I shall here add the description of the new species af Ophiothela mentioned above (p. 5), naming it Ophiothela vincula n. sp. (Pl. I. Figs. 11—13). Diameter of disk in the largest specimens 5 mm., length of arms ca. 20 mm. Arms five. The disk is covered by more or less rounded grains of different sizes, only the large, triangular radial shields being distinct, though some scattered grains are found on them also. In the middle of the disk the grains are generally larger and somewhat pointed; also those in the narrow interradial line separating each two adjoining pairs of radial shields are larger, and the outer ones are even some- times developed into rather large, coarse, pointed spines. Interbrachial spaces below covered by naked skin with a few scattered grains; the naked part begins at the outer end of the radial shields and may be observed from the dorsal side, when the interbrachial spaces are somewhat swollen on account of the genital organs. At the sides of the arms there is, just below the outer end of the radial shields a small group of grains. The oral shields are small, rounded, somewhat irregular in shape; the side mouth shields are short, but broad. The exact shape of these plates as well as of the arm-plates cannot be made out by simply drying the specimens, as the thick skin which covers the whole underside obscures their limits. On dissolving the skin (with Eau de Javelle) the shape of the plates is made clear (textfigure 3). 1) See Additional Note, p. 16. EG EEN SERBERE GEDE Ta BESS, "fars TH. MorRTENSEN: On the alleged primitive Ophiuroid, Ophioteresis elegans Bell. 15 In the simply dried specimens a series of somewhat heart-shaped plates, with a slight median furrow, is seen on the ventral side of the arms (Pl. I. Fig. 11). On dissolving the skin one finds them to be polygonal plates, which, however, do not represent the ventral plates alone. The ventral plates are so closely attached to the vertebræ that their limits cannot be distinguished, and it is only when they are loosened by the prolonged action of the dissolving fluid that their real shape can be observed. They are then found to have a rather peculiar shape, (Pl. I. Fig. 13) being elongated, with a pair of wing-like expansions near the distal edge; in the middle line is a slight furrow, bordered by a slight elevation on each side, forming a distinct keel on the inner side. The ventral plate does not cover more than the median part of the ventral side of the vertebra. The first ventral plate has a somewhat different shape (textfig. 3); its inner half is bent inwards, being at an angle with the outer part (the line across the middle of the plate in textfig. 3 is the limit between the outer and inner part of the plate, but the plate is not divided). The dorsal side of the arm is covered by a number of small, irregular plates, among which no primary dorsal plate can be distinguished ; they may, how- ever, be much more grain-like than in the specimen figured. " On the young joints near the point of the arm there is only one, median, dorsal plate. The side arm-plates are very prominent, as seen especially when the skin has been re- … moved (textfig. 3). They do not widen at their base, so that Textfigure 3. a Conspicuous naked space is left between them. The arm arve onitbelleg erb spines are 5—6 on the inner joints. They are rather slender, with Eau de Javelle, — but on a microscopical examination are easily seen to be wWhereby the limits of i the plates have been —… fransformed hooks. The tube feet, which are closely covered 1144e distinct. The arm- —… with sensory papillæ, as in Ophiothrix a. 0., issue from the spines have been omit- sides of the arm, but on the inner joint they occupy the position fed. ”h. usual in Ophiurids. No tentacle papillæ are found, except on the young joints near " the point of the arm, where a rudimentary papilla is observed as in Ophioteresis. The colour is, in the preserved specimens, white or light reddish; on the dorsal side of the arms there is on every 3—4 joints a pair of conspicuous black bands across the arm; also on the radial shields there may be dark spots. Sometimes the dark bands on the arms are represented only by small black spots. The vertebræ are very nearly of the same shape as those of Ophioteresis. Also the glassy grains on their dorsal side are well developed. 16 Mindeskrift for J. STEENsTtrRuPr. X. Locality. San Bernardino Strait, Philippine Islands (12? 27" N. 124” 3" E., 50—100 fathoms ; bottom temperature 61" F.). Found among sponges. Z/, 1911. Captain E. Suenson. This species differs conspicuously from the other species of Ophiothela hitherto described (whether they should all be united into one species, as suggested by DODERLEIN and KOEHLER, or not) in having only 5 arms and showing no trace of selfdivision, the other species having 6 arms and being selfdividing. ADDITIONAL NOTE After this paper had been sent to print, I had the opportunity, during a short visit to London, of seeing in the British Museum some specimens (8) of Ophioteresis "elegans from the Seychelles (,,Alert"). I found them to vary very considerably in the appearance of the ventral side of the vertebræ, so that it is impossible to distinguish between O. elegans and tigris by means of this character. Also the side . arm-plates may be as broad as in the type of O. tigris. There is then not a single character by which O. elegans may be distinguished from O. tigris, and accordingly " BELL's Ophioteresis elegans is synonymous with Lyman's Ophiothela iigris. Some time afterwards I called on Dr. D. C. MoIntosH in Edinburgh, and by a most fortunate coincidence I found him examining some Ophiurids from the Coast of Portuguese East Africa, among which were several specimens af Ophioteresis. Dr. McInNTosH very kindly allowed me to dissect one of these specimens, so that I can now also give some information of the anatomy of the disk of this Ophiurid. Un- fortunately the specimen evidently had been nearly dry, so that it was impossible to " trace the shape of such delicate organs as the bursæ and the Polian vesicles. But the structure of the genital organs could be made out. There is a large, compound gonad at each side of the bursa and one at the outer end of the bursal slit. The latter gonad is distinctly fanshaped, overlapping in the median line the correspond- ing gonad of the other bursa in the same interradial space. This structure and arrangement of the gonads is essentially. the same as occurs in Ophiothrix, the main difference being that in the latter there are generally two, sometimes three gonads on the adradial side of the bursa. Tx. MORTENSEN: On the alleged primitive Ophiurid, Ophioteresis elegans Bell. 17 During the visit to London I was informed by Prof. Mac BRIDE that Miss J. Sorzas had quite recently published a paper on Onychaster"), in which she had made some observations on the structure of Ophioteresis. On my application Miss Soxrras kindly sent me a copy of the paper, so that I am able to mention it in this additional note. Miss SorLas, who has had material of Ophioteresis from the British Museum, besides a specimen from Cargados Carajas, an island N, E. of Mauritius, for study, has made sections of the arms and found that the radial nerve and water vessel have the position typical in Ophiurids. It is stated that dorsal plates are completely absent, and that the vertebræ, of which photographs are given (Pl. 9, fig. 2) ,,reveal at once a general similarity to those of typical Zygophiurids and a close examination shows that this resemblance is more than superficial" (p. 57). A detailed and careful description of the articulating surfaces is given, from which the following conclusion is drawn: ,,It seems then that justification for separating Ophioteresis from the Zyg- ophiuræ is not to be found in the nature of the articulation, and the genus must be removed from the Streptophiuræ as defined by Berr", A suture has been traced »which marks off the median ventral region of the vertebra, suggesting that a separate "piece, hexagonal in outline and apposed to the ventral surface of the ossicle, has become fused with it and has formed a floor to the radial canal ... It can hardly be doubted that this hexagonal piece represents a ventral plate which has sunk in- wards and merged its individuality in that of the vertebra". Also the glassy knobs on the dorsal side of the vertebræ have been observed. After having found that ,,the vertebral articulation of Ophioteresis does not differ in any marked way from the Zygophiurid type", Miss SorLas examined some other more typical members of the Streptophiuræ, viz. Ophiomyxa vivipara and O. australis, — and found that they likewise ,,possess the essential characters of the Zygophiurid — øssicle", The conclusion is drawn that ,,if the group Streptophiuræ is to stand it —… cannot be defined by the character of its vertebral ossicles" (p. 58). It is seen that the results of Miss Sor1as's examination of Ophioteresis are fully borne out by my researches, some points being only more definitely settled by me, — e.g. that there is really a separate ventral plate, and that the division of the simple- —… armed Ophiurids into Zygophiuræ and Stroptophiuræ must be definitely dropped, - being supported by no facts whatever. = It is rather curious that this form, which was thought to be of so great import- — ance in the study of the morphology and classification of Ophiurids, has now almost —… at the same time been shown, as a result of two entirely independent researches, to ') Igerna B. J. Soztas. On Onychaster, a Carboniferous Brittle-Star. Philos., Transact. Ser, B, Vol. 204. (Publ. separately, May 15, 1918). — My paper was sent to print June 2. 18 Mindeskrift for J. Srgenstrur. X. be only quite an ordinary, typical Ophiurid. Unfortunately is has been allowed to remain in its false glory much too long. The inaccurate observations on Ophioteresis have resulted in the classification of the Ophiurids given in the four main general zoological text books of recent time, the ,,Treatise on Zoology", the ,,Traité de Zoologie concråte", the ,,Cambridge Zoology" and ,,Bronn's Klassen u. Ordnungen”, being already out of date. . Fig. Plate I. Point of an arm of Ophioteresis elegans, seen from the dorsal side. Showing the rudimentary dorsal plates. 7”5|,, Point of an arm of Ophioteresis elegans, seen from the ventral side. In the middle line are seen the ventral plates. The vertebræ have been omitted on the two proximal joints. 7?5/,, Tentacle scale from one of the distal arm joints of Ophioteresis elegans. 799%/;, Side arm-plate of Ophzoteresis elegans (no. 5 from the point), with two hook-shaped spines ; the rudimentary tentacle scale (t. s.) is seen on the left (aboral) side. The tube-foot has been omitted. 2?9%9/,, 5—7. Arm spines of Ophioteresis elegans, from the grown joints; showing distinct traces of 8. the primary hook-shape. %9/,, Piece of an arm of Ophioteresis tigris (Lym.) (the type specimen), .freated with Eau de Javelle, in order to make the plates (the vertebræ) more distinct.; seen from the dorsal side. The arm spines have been removed. ?2/1. Piece of arm of Ophioteresis tigris (the type specimen), from the ventral side; treated with Eau de Javelle. Showing the ventral plates on the middle of the vertebræ. >%/;, Piece of an arm of Ophioteresis elegans, from the ventral side; treated with Eau de Javelle. The arm spines have been omitted. The ventral plates cannot be distinguished from the vertebra. ?8/;. Ophaothela vincula, ventral side. 78/;,. — — dorsal side. 78/,. Ventral plate of Ophiothela. vincula. 2|,. PL I ———————— Pacht & Crone phototgp. 8—9, Ophioteresis tigris (Lyman). 11—13. Ophiothela vincula Mrtsn. Å Se FRANKE 1. 2. 3. 4. 5 6 Vertebra of Ophioteresis elegans. Ophiothriax fragilis. Ophiomusium Lymani. Plate II. Proximal articulating surface. 28/4. Distal — — 88/4, Ventral side. 38/4. Dorsal — 38/;, Side view. 28/4, Distal articulating surface. The ventral place is left in place. 38/3. Ventral side, with the ventral plate in place. 28/;, Proximal articulating surface. ?%/;, Distal —— — 2013, Ventral side. 2?9/;, Dorsal — 29%, Side view. 2%/,. Proximal articulating surface. >”. Distal — — 22/1, Ventral side. ?%;, Dorsal — lat PR Side view. ?%/,, "Proximal articulating surface. 7%. Distal — — 1614, Ventral side. ”%/;. Dorsal . — ng FE Side view. 7%/;, Distal articulating surface. "%/;, Proximal - — — lg ideskrift f. J. STEENSTRUP. X. Tx. MorTEnNsEN. Ophioteresis. P1. II Hi Pacht & Crone phototyp 1—7. Ophioteresis elegans Bell. 8—12, Ophiothriæ fragilis (O.F, Mall.) 13—17. Ophioscolex glacialis M. Tr. 18—22. Ophiomyza australis Ltk. 23—24. Ophiomusium Lymani W. Th. ig Så MOS r MARSUPELELA-HEDE. EDEN kræver Snedækning om Vinteren, megen Fugtighed og Læ, skriver N., HARTZ i ,,Meddelelser om Grønland" (XVIII, S. 306, 1895). Dette gælder — ikke alene om Grønlands Heder, men lige saa godt om de danske, og selv om vi —… her hjemme ikke har Føhnvind at regne med, gives der dog paa de jydske Heder — Steder nok, hvor Sneen ikke kan ligge ret længe ad Gangen, fordi den fejes bort af Vinden. Saadanne Steder er f. Eks. Overfladen af Bakkernes fremspringende "Aase, her kan danne sig bare, gruset-sandede, større eller mindre Pletter i Lyng- "heden. Er Jordbunden tillige noget leret, bliver Sne og Regnvand staaende her i et tyndt Lag en Tid lang om Vinteren og Foraaret. Om Sommeren er disse Pletter —… tørre og tage sig ud som vegetationsfattige Pletter af Fjældmark. Ser man nøje til, — kan det dog hænde, at man der finder: de indtørrede lave, næsten sorte, ganske —… flade Puder af Marsupella Funckii (W. M.) Lindb. eller de i Regelen mere brune "og grove Puder af Marsupella emarginata (Phrh.) Dum. Det er smaa Marsupelleta, "svarende til de arktiske Cesieta i de Cesia-Heder”), der meget hyppigt findes i "arktiske og alpine Egne, netop paa saadanne Steder, som næsten hele Vinteren er "snebare. Medens man i de arktiske Cesieta i Regelen finder flere Busklaver og "spredte Individer af f. Eks. Diapensia lapponica, Azalea procumbens, Salix herbacea og Empetrum nigrum, som krybe eller brede sig fladt ud over Jorden, har vi i de jydske Marsupelleta kun lidt Empetrum og Calluna, Cornicularia aculeata og en eller anden Cladonia. E Jeg har set saadanne diminutive Marsupella-Heder i Lyngheden paa Lerup- "Bakke i Vendsyssel, dels paa de imod Syd fremspringende Aase V. for Lundegaard, A vor de var bedst udviklede og dannede af Marsupella-Funckii og lidt M. emarginata, els nær ved den østlige Rand af Fosdalen, ikke langt fra dennes Munding, her udelukkende repræsenteret af M. emarginata i en lav, noget mørk Form. Det første ted er eller vil Heden blive beplantet, og saa er denne interessante Lokalitet øde- lagt. Men der er jo altid en Mulighed for at kunne finde saadanne Marsupelleta i C Sranes: »Die Moosvereine des Sare wd da an spdnnpssnesender Untersuch. des Re KENN Farolend DÅ lil LES. 3. 4 Mindeskrift for J. SrgensTtrur. XI. andet Steds i Jylland, f. Eks. paa Øen Fur, hvor M. Funckii iflg. TH. JENSEN!) er fundet paa Hedebund, hvis Stedet da ikke ogsaa der er beplantet. Disse to Marsupella-Arter høre ganske vist ikke til den egentlige Cesia-Typus, saaledes som den beskrives af ARNELL?), men staar dog denne meget nær, især M. Funckii, som er traadfin, med opret-aabne Blade og som danner temmelig tætte, meget lave Puder. 2. GRIMMIA-HEDE. Denne sammensættes af Grimmia-Arter, som vokse paa en tør og næringsfattig Bund, d. v. s. en sandet, gruset, stenet, slet ikke eller kun i meget ringe Grad ler- eller muldblandet, kalkfri eller næsten kalkfri Bund. De kan paa saadanne Steder danne særegne Samlag eller Associationer, naar de optræde i saa stor Mængde, at de give det paagældende Sted eller Egnen et særegent Præg. Grimmia-Heden er i sin mest udprægede og udbredte Facies, Gr. hypnoides-Facies, en oceanisk-alpin Asso- ciation, som er meget udbredt i de nordatlantisk-arktiske og subarktiske Egne, fra den alpine Region og omtrent ned til Havets Niveau, dog mest udpræget og af størst Udstrækning vaa Fjældene. Saa vidt mig bekendt er det HerGi Jonsson, der først har udskilt og givet Grimmia-Heden Navn som en særegen Åssociation, nemlig i sin interessante Afhandling ,,Studier over Øst-Islands Vegetation"3). Han skildrer her Grimmia-Heden i Øst-Island, og da denne Skildring er særdeles træffende for en Gr. hypnoides-Facies, skal jeg tillade mig at anføre følgende, idet jeg for- øvrigt henviser til hans Afhandling: ,,Grimmia-Arterne, i størst Mængde Grimmia- hypnoides, danne flere Steder et tæt Dække paa Strækninger af forskellig Størrelse, undertiden meget store Strækninger — —. Paa disse Steder er det Mosvegetationen, med sin graa eller graaliggrønne Farve, der karakteriserer Landskabet. Fra Fjeldets øverste Spids strækker Mosdækket sig undertiden næsten lige til Havet — —. Ind- blandede i Grimmia-Heden forekommer vistnok de fleste Steder forskellige Planter spredte hist og her uden at spille nogen særlig Rolle, undtagen paa de Steder, hvor man har Overgangsformer. Grimmia-Heden kan saaledes sammenlignes med Fjeld- marken, idet Mosdækket svarer til Fjeldmarkens stenede eller grusede Bund; i begge " forekomme forskellige Planter spredte hist og her. Mosdækkets Betydning for Jord- bundsdannelsen er overordentlig stor, idet Mosserne baade udfylde Hulningerne mellem ' Stenene og ogsaa begrave de mindre Stene; ved Mossernes Forraadnelse dannes saa en Jordbund, hvor andre Planter snart indfinde sig og faa Overtaget. I Grimmia-Heden gaar Jordbundsdannelsen meget raskere for sig end i Fjeldmarken"| 1) ,,Conspectus Hepaticarum Daniae”" i Bot. Tidsskr., 1. Bind, S. 157. ?) Svensk Botan. Tidskr., Bd. 1, S. 123. 3) Botan. Tidskr., 20. Bd., 1. Hæfte, S. 70. ban SAGE Sø kela Kb er sr de gede få C. JENSEN. To jydske Mos-Associationer. 5 — — Grimmia-Heden ,,er hovedsagelig dannet af Grimmia hypnoides med Gr. — ericoides indblandet." I Sarekfjældenes alpine Region, men især paa Færøernes flade Fjældtoppe, har jeg haft Lejlighed til at se denne Facies af Grimmia-Hede. Paa førstnævnte Sted var den især blandet med nogle Andreæa-Arter"), paa Færøerne mest med enkelte — Dicrana og Jungermanier. Andre Steder kan de indblandede Mosser være andre Grimmia-Arter, saasom Gr. canescens med dens Varietet ericoides, Gr. microcarpa (= Rhacomitrium sudeticum) og Gr. fascicularis, Hylocomier, Antitrichia curtipendula, Polytricha, flere Busk-Laver, f. Eks. Cetraria islandica, Cladonia rangiferina 'og Stereo- caulon. De faa Karplanter, som kan forekomme i Associationen, er især knyttede til — større eller mindre Huller i Tæppet eller til Udkanterne, som grænse til andre — Associationer. 7 I F. BørGEsEns og min lille floristiske Afhandling ,,Utoft Hedeplantage" ?) findes — paa Side 211 følgende Lokalitets-Optegnelse: ,,Calluna-Empetrum-Hede med Grimmia-Tuer paa Syd- og Vest-Skraaningen af Utoft-Sande. Overfladen gruset — og sandet, med spredte Smaastene. Plantevæksten var fattig og aaben. De eneste — Fanerogamer, som forekom nogenlunde rigeligt, var Empetrum nigrum og Calluna øulgaris, som oftest ledsagede af Cladonia rangiferina. Paa Gruset voksede Tuer af Grimmia-Arter: Grimmia hypnoides, rigelig, i større eller mindre, runde eller uregel- mæssig formede, oftest stærkt hvælvede. Puder, Grimmia fascicularis og Gr. micro- " carpa, sjældne i smaa, halvkugleformede Tuer. Paa større Tuer af Grimmia hypnoides voksede ofte Cornicularia aculeata, Cladonia gracilis f. elongata, Cl. gracilis var. pyx- idata, Cl. coccifera f. Floerkeana, paa Stene Buellia petræa f. excentrica og Lecidea lithophila, paa en større Sten Grimmia heterosticha. 1 Gruset og Sandet fandtes hist og her en Del Polytrichum pilosum." Dette for vore hjemlige Forhold fremmed- artede Samlag er ellers i Afhandlingen kun omtalt med nogle faa Ord under Af- … Bnittet om Lyngplanternes Samfund, Side 183; en karakteristisk Del af det er afbildet " paa Side 187 efter Fotografi af Dr. F. Børgesen. Vi fandt det i 1900 paa den = sydlige Del af Utoft-Sande, som var en for vestlige og østlige Vinde meget udsat — Lokalitet, hvor Sneen ikke kunde blive liggende ret længe ad Gangsn. Nu er For- ” holdene helt forandrede, idet hele dette ret store Omraade, hvor denne sikkert æld- gamle Association fandtes, er beplantet med Naaletræer og Associationen derved saa t som ødelagt. Denne vistnok meget sjældne Forekomst i det egentlige Dan- k af Grimmia hypnoides-Hede er af Interesse. Saa udpræget som i nordligere Egne var den ikke, idet Grimmiaen ikke her dannede et sammenhængende Tæppe, men optraadte i større og mindre hvælvede Puder, paa hvis gruset-sandede, til 1) C. JENSEN I. c., 8. 262. 7, Botan. Tidskr., 26. Bd., 2. Hæfte. 6 Mindeskrift for J. SrEeEensrrur. XI. Dels stenede Mellemrum fandtes ovennævnte sparsomme Plantevækst. Meget inter- essant var her Forekomsten af de lithophile Arter Grimmia microcarpa og G. fasci- cularis paa Jord (sandet Grus); dette Forhold minder stærkt om arktiske eller alpine Regioner, hvor man ofte kan finde visse Lithophyter voksende paa den løse Detri- tus imellem Klipper og Sten, paa Færøerne f. Eks. Gr. microcarpa, som ellers alle- vegne plejer at optræde som en udpræget Lithophyt. Men ogsaa Gr. hypnoides bliver jo Lithophyt efterhaanden som den fjerner sig fra de atlantiske Egne. Som et atlantisk Fænomen maa denne Arts massevise Forekomst i talrige jydske Hede- kær tydes. - En i Landets magre Egne ret udbredt Grimmia er G. canescens. Man finder den som oftest indblandet i andre Planteformationer, især psammophile, hvor den kan optræde i Mængde, sjældent danner den såa rene Samlag af større Udstræk- ning, at de fortjene Navn af Grimmia-Hede. (BENGEN I SYDVEST-ISLAND AA en lav Kyst er der som oftest et Bælte, som af og til eller i alt Fald ved Springtids Højvande overskylles af Havet. Bæltets Vegetation varierer efter Bundens Beskaffen- … hed. Er Bunden Sand, bærer den Strandsandvegetationen, som her ikke skal omtales. Er — Bunden derimod Lerbund, findes der tæppedannende Vegetation af Gramineer, navnlig Gly- — eeria maritima, hvor Bunden er forholdsvis tør, og af Cyperaceer, navnlig Carex Lyngbyei, hvor Bunden er vaad, d. e. hvor Grundvandet naar helt op i Vegetationsdækket. En saadan Graminé- og Cyperacé-Vegetation, der af og til regelmæssigt overskylles af Havet, faar derved et ejendommeligt Præg og kan godt betegnes som Strandeng. Strandengens Hovedarter er faa, men de optræde i store Mængder, og Vegetationens Sammensætning af Arter varierer med Bundens Vandindhold, som allerede berørt. Der er hidtil meget lidt skrevet om Strandengens Udbredelse i Island og dens Ve- getation. Den omtales dog kort paa Snæfellsnes (H. Jénsson, 1900 pag. 52), hvor den fandtes pletvis udbredt hist og her, og kun paa et enkelt Sted, Stakkhamar, fandtes en veludviklet Glyceria maritima-Association. Da jeg i Aaret 1905 rejste gennem Egnen Myrar ved Faxafléi i Sydvest-Island, traf jeg denne Vegetation meget udbredt langs Kysterne, hvad der ogsaa var at vente, da Stranden mange Steder er saa lav, at den regelmæssigt overskylles af Havet. Paa disse flade Kyster er der en stadig Kamp mellem Havet og Landet, og mange Steder ser man, at Landvegetationen maa vige tilbage, og Havet danner Bugter og Vige, hvor der før har været Sænkninger bevoksede med Cy- peraceer. Adskillige Steder kan man se, hvorledes den oprindelige Vegetation gaar til Grunde, idet den forsvinder pletvis, først paa fremragende Steder som Tuer og andre Forhøjninger paa den Side, som vender mod Havet, og ofte viser det sig, at disse døde eller døende Partier er dækkede med et hvidt Saltlag. I Sænkninger og paa jævn Bund mærkes ikke døde Partier, saa længe det kun drejer sig om Stænk eller Oversprøjtning af Saltvand ved Højvande, men mange Steder kan man dog tydelig se, at de halofile Samfund er i Tiltagen, medens den oprindelige Landvegetation gaar tilbage. Herved bliver Vegetationen mere blandet, og man kan saaledes mellem Glyceria maritima træffe Arter, som ikke der er paa sin rette Plads. —… Som Eksempel paa Ødelæggelse af Land i større Stil kan Bugten ved Præstegaarden i 1? 4 Mindeskrift for J. SrEeenstrrur. XII. Borg anføres. Ved Springtids Højvande viser sig her en lille Fjord helt op til Gaarden. Ved Lavvande er den helt tørlagt til henimod Borgarnes. Ud i denne Bugt gaar der en Bæk, som har gravet et dybt Leje i den bløde Bund. I Bunden af dette Leje var der et.Tørvlag af 1—2 Meters Mægtighed. Udenfor Bæklejet fandt jeg det samme Tørv- lag flere Steder i Bugten under det dyndede Ler, der havde en Mægtighed af over 2 Meter. Dette Tørv var dannet af Landplanter og lignede i alle Retninger Tørven i Moserne. Denne Bugt har øjensynlig før været Cyperaceeng, og antagelig har Carex Lyngbyei været dominerende. Hvor lang Tid der er gaaet siden, ved man ikke noget om, men jeg tror dog, at man kan antage det for nogenlunde sandsynligt, at denne Bugt eller dog i alt Fald store Dele af den har været Carex-Eng i Landnamstiden, eller for godt 1000 Aar tilbage. Et andet Eksempel paa Kystens Nedbrydning er Gaarden Knararnes. Den var i Landnamstiden en Halvø, et Næs, som jo selve Navnet angiver. Nu er den en Ø, som afgrænses fra Landet ved et Sund, som man under Ebbetiden kan komme over til Hest. Man maa være godt kendt for at komme herover. Hesten vader gen- nem Vandet paa Stenbund, hvor der vokser Laminarier, medens der til begge Sider strækker sig en dyndet Zostera-Eng, hvor Hesten ikke kan klare sig. Denne »Vej« bugter sig uregelmæssigt mellem Holme og Skær, og her har sikkert nok den sidste Landfor- bindelse med Knararnes været. Her har det Ejde været, som omtales i Sagaen. Syd for Øen, hvor Gaarden staar, er der et højt Skær, som for godt 40 Aar var en Del af Øen, nu er der ved Nedbrydning af Kysten dannet et Sund mellem Hovedøen og Skæret. Dette Land tørlægges under Ebben, og i Bunden er der endnu den nederste Del af Tørve- laget. Før i Tiden har Øen desuden været meget større, og den har strakt sig helt hen til de nærmeste Skær, som nu adskilles fra den af Zostera-Enge. Med Tiden vil hele Øen forsvinde, og der vil blive tilbage nogle Skær adskilte af Zostera-Sunde. Saadanne Eks- empler paa Nedbrydning er der naturligvis mange flere af i denne Egn, men der findes desuden andre Steder Tegn paa Landvinding, navnlig i Borgarfjorden, hvor Hvitå efter- haanden ved Dyndaflejringer vil forandre store Strækninger til tørt Land. Andre Steder i denne Egn, som f. Eks. ved Ålftanes, har Sandflugten hjulpet til at udfylde mindre Bugter. I det lange Løb er Forholdene paa denne Kyst efter det foranførte temmelig urolige, men fra det ene Aar til det andet er Forandringerne ikke ret store. Strandvegetationen trives godt og gaar ind paa Landet, efter som Kysten brydes ned, derimod søger Land- vegetationen udad mod Kysten, hvor Landvinding finder Sted. Af Strandengens Vegetation vil jeg lægge Hovedvægten paa Glyceria maritima- Associationen og de dertil hørende »Eta« og spredtvoksende Arter, da Carex Lyngbyei- : Associationen langs Kysten egentlig kun delvis kan regnes til Strandengen og ofte er at opfatte som Bagtroppen af den flygtende Vegetation. (3 ] HerG1 Jonsson: Strandengen i Sydvest-Island. A. Glyceria maritima-Associationen. Jeg anvender dette Navn (se WarmInG 1909, pag. 230) for at fremhæve, at det navnlig er Glyceria maritima, som spiller Hovedrollen. Osrtenrern (1906 pag. 53 og 1908 pag. 927) kalder denne Vegetation for Atropis-Association. Paa Grund af sin Kort- hed er Ostenfelds Navn heldigt, og jeg har ikke andet imod det, end at jeg synes, at Genus- navnet Atropis ikke er almindelig kendt. Hovedarten i denne Association er som allerede sagt in maritima. Den vokser kun i Strandbæltet og er uden Tvivl den mest halofile af de Arter, der findes i dette Bælte. Den vokser i størst Mængde og det er den, som giver Vegetationen Præget. En anden Art, Plantago maritima, er mange Steder i store Mængder blandet mellem Glyceria maritima og kunde da godt betegnes som subdominerende. Det er sædvanligvis en ejendommelig Form af denne Art, som findes i Strandengen, Strandengformen, med — korte, tykke og forholdsvis brede Blade og korte Aks. Den minder meget om den Form, — som OSTENFELD (1906 pag. 56 og 1908 pag. 930) omtaler fra Færøernes Plantago-mari- —… tima-Association, men afviger navnlig ved længere og mere langstilkede Aks. Strand- — engformen synes navnlig bunden til Stranden. RK En tredje Art, som jeg kun har bemærket i Strandbæltet, er Vaucheria sphærospora. — Den spiller ingen stor Rolle og er kun funden faa Steder. Den danner smaa Puder ind- —… blandet mellem de andre, og ved Borg dannede den lange Bælter, hvor Graminétæppet — stødte til det nøgne eller med spredte Triglochin maritimum bevoksede Ler. E Et lavt Vegetationsdække dannet af Glyceria maritima med indblandet Plantago … maritima er meget hyppigt paa disse Kyster, snart pletvis udbredt, snart dannende — en smal Bræmme langs Kysten, hvor den i Afstand viser sig som et graalig farvet Baand. — Denne Vegetation har sit eget Navn paa Islandsk: fit (fitjar i Flertal). gø Foruden de anførte Arter træffes der andre som Medlemmer af denne Association. —… De vokser dog ikke udelukkende i Strandbæltet, men har tvært imod sin Hovedudbre- OM delse uden for dette. Af disse Arter er Agrostis alba den almindeligste; den danner flere AB Steder en betydelig Del af Vegetationen, og ofte træffer man Glycerieta og Agrosteta —… voksende Side om Side over store Arealer. Som Eksempel paa denne Vegetation vil —… jeg anføre følgende fra Præstegaarden Borg. Her voksede paa den store »Fit« øst for "Gaarden, hvorover Telefontraaden til Borgarnes ligger, næsten udelukkende Glyceria maritima og Agrostis alba, der dannede en tæt og lav Vegetation. Begge Arter dannede rene Bestande, der voksede Side om Side. Glyceriaen dækkede ?/, af Arealet og Agro- stis"7/,. Begge Arter var overalt blomstrende (den 9. August), og efter Blomsterstandenes arve kunde man i Afstand skelne de blaagraaagtige Glycerieta fra de rødlige Agrosteta. Hvad Fordelingen af de to Arter angaar, er at bemærke, at Glyceriaen forekom i størst i Mængde nærmest Bugten og Grøfterne (som ved Springtids Højvande fyldes med salt Vand). "Efter som man fjærner sig fra selve Bugten og Grøfterne, er Forholdet saadant, at Agro- 6 Mindeskrift for J. Srgensrrur. XII. stis optager de smaa Ujævnheder i Terrænet, medens Glyceriaen vokser derimellem, hvad der bliver let forstaaeligt, naar der tages Hensyn til, at der ved Springtids Høj- vande gaar Saltvand ind over Vegetationen. Mellem Agrostis alba forekom følgende Arter spredtvoksende: Potentilla anserina Leontodon auctumnalis Plantago maritima Carex Lyngbyei Oven for denne Glyceria-Agrostis-Vegetation fandtes en Carex-Lyngbyei-Association, der sendte Udløbere ned mellem Gramineerne, hvor der var Sænkninger og Jordbunden følgelig fugtigere. Indblandet mellem Carex Lyngbyei voksede: Calamagrostis neglecta Potentilla anserina Parnassia palustiris Gentiana serrata Leontodon auctumnalis Festuca rubra " Alectorolephus . Heleocharis palustris (enkelte Steder). I dette Carex Lyngbyei-Dække var der lerede Partier tætbevoksede med Glyceria maritima. Det ser ud til, at Carex Lyngbyei er paa Tilbagetog og Glyceriaen i Frem- gang som Følge af Kystens Nedbrydning (sl. hvad der er anført om Bugten ved Borg her foroven). En Vegetation som den her skildrede fra »Fitin« paa Borg er ret hyppig og udbredt over forholdsvis store Arealer langs Borgarfjorden, f. Eks. paa Hamar og Einarsnes. Af indblandede Arter i Glyceriabæltet kan ogsaa nævnes. Armeria maritima, som flere Steder forekommer ret rigeligt. Glyceria-Associationen er for det meste ren, bestaaende af Glyceria maritima og mange Steder ogsaa Plantago maritima. Men af og til træffer man dog en mere blandet Vegetation, hvorpaa der allerede er anført Eksempel fra Borg. Ved Knararnes, hvor Kysten var nedbrudt og Havet ved Højvande gik ind over en Myr bevokset med Carex Lyngbyei, var der en ejendommelig blandet Vegetation bestaaende af Atriplex patula, " Glyceria maritima og lav Carex Lyngbyei. Glyceriavegetationen eller Dele af den maa oversprøjtes af Havet ved Højvande, i alt Fald ved Springtids Højvande, og undertiden finder man Alger som Pelvetia cana- liculata og Fucus spiralis i Klipper, der ligger højere end Glyceriaengen, men de er da smaa og forkrøblede. Jeg har ingensteder i Island fundet Glyceriaengen saa udbredt som i denne Egn, hvad der maa tilskrives Kystens Beskaffenhed. Paa Islands Sydkyst har jeg ved Eyrar- bakki set et smalt Glyceriabælte langs Kysten, og jeg formoder, at man ved nærmere Undersøgelser vil finde vel udviklede Glycerieta i Syd-Island. I Egnen omkring Horna- fjord, hvor jeg rejste igennem 1901, saa jeg mindre Glycerieta, men jeg havde ikke den KG. JESS SEES ad) Tyge SNS DNS HeLGi1 Jonsson: Strandengen i Sydvest-Island. 7 — Gang Lejlighed til at undersøge den Egn nærmere. Efter Kystens Beskaffenhed at — dømme kan jeg vente, at man der vil kunne finde mægtige Glycerieta. B. Carex Lyngbyei-Associationen. Den Carex Lyngbyei Vegetation, som egentlig hører til Strandengen, forekommer — lige oven for Glyceriabæltet og er hyppigt af lignende Udseende som foroven berørt — paa »Fitin« paa Borg. Denne Vegetation synes være afhængig af Havets Saltholdighed saaledes, at hvor denne,.er stor, træffes smaa Cariceta dannede af lav Vegetation, og paa Kyster som nedbrydes synes den at være i Tilbagegang. Hvor derimod Saltholdig- heden er ringe som f. Eks. i Borgarfjorden, hvor Vandet fra den store Jåkelelv Hvitå blandes med Havvandet, findes frodige Carex Lyngbyei-Enge, gennemfurede af dybe Grøfter, som ved Højvande fyldes med Saltvand eller det med Jåkelvandet opspædede — Havvand. Disse Strækninger overskylles ved Springtids Højvande. Jåkelvandets Gød- i … ningsstoffer afsættes, og Bunden udvaskes. Paa en større Strækning, jeg gik over (16. — August), var Carex Lyngbyei Enehersker. Blomstrende Eksemplarer var sjældne, men — Bladstørrelsen var betydelig. Bladenes Længde var 60 cm. Naar man tog Planterne E. til Side, viste den lerede Bund sig over alt mellem Skuddene. Indblandet i Carex Lyng- — byei-Engen fandtes hist og her paa lidt højere Steder betydelige Agrosteta af 4. alba. — Hist og her saa jeg ogsaa gulgrønne Partier af mindre Udstrækning, der dannedes af —… Carex norvegica, og i Smaasøer med lavt Vand fandtes gulgrønne Kraver rundt langs "Bredderne dannede af samme Art. Hist og her pletvis udbredt Triglochin palustre. —…… Naar man nærmer sig Fjorden, finder man Carex Lyngbyei lavere og mange Steder med indblandet Calamagrostis neglecta, og nærmest Fjorden kommer Glyceria maritima "og Agrostis alba voksende som før omtalt ved Præstegaarden Borg. CITEREDE VÆRKER 1900 Jonsson, He1c1, Vegetationen paa Snæfellsnes. Meddel. fra den Naturh. Foren,, Københ. 906 Ostenrern, C. H., Plantevæxten paa Færøerne. Københ. og Kristiania. 1908 Osrtenrern. C. H., The Landvegetation of tlre Færåes. Botany of the Færdes, III. Københ, 1909 Warming, Euc., Oecology of Plants. Oxford 1909. Dø Før SENE FEE de senere Aar har jeg foretaget Undersøgelser af forskellige Vegetationsforma- tioner med Benyttelse af Raunkiærs statistiske Methode. Mine Undersøgelser er navnlig foretagne i Sverige, hvor Vegetationen paa Grund af Landets tyndere —… Bebyggelse er langt mindre berørt af Menneskets Indgreb end i Danmark. Først tog —… jeg Skovformationer") op til Undersøgelse, senere en Del laplandske Formationer?). " Det lykkedes derved at vise, at det er muligt at karakterisere Formationerne ved — Livsformernes Talforhold. Med Hensyn til det benyttede System af Livsformer " saavel som til Formationernes Benævnelse henvises til disse Skrifter. —… Lejlighedsvis var jeg under disse Arbejder kommen i Berøring med Moser! 983), "I Sommeren 1912 begyndte jeg at tage disse op til særlig Undersøgelse. Medens næsten alle danske Moser har lidt Indgreb ved Tørveskær og Tørlægning, vrimler det i Sverige af større og mindre Moser, som endnu henligger i Naturtilstand, saa at de frembyder særdeles gunstige Betingelser for Studiet. Selvom jeg endnu kun "er ved Begyndelsen af mine Undersøgelser af Mosernes Vegetation, kan jeg dog alle- " rede meddele nogle Resultater. å Det er vel kendt, at Grundvandet i de fleste Egne af Sverige er fattigt paa — Kalk, og at Tørvemosser derfor spiller en langt større Rolle der end i Danmark ved " Tilgroningen af fladvandede Søer og Vandhuller. —…… Det yderste Vegetationsbælte i Søerne dannes som bekendt af submerse Vand- " planter. Dette Bælte har af praktiske Grunde unddraget sig statistisk Undersågelse. " Derimod har jeg fra Baad optaget statistisk Materiale fra en Rørsump ved Mun- " dingen af en tilgroet Vig af Fårsjåen i det nordlige Småland. Bunden er Dynd. "Der findes kun faa submerse Planter. Tabel I giver Hyppighedstal fra forskellige af denne. De yderste Eksemplarer af Scirpus lacustris findes i en Vanddybde 170 cm. Mellem disse vokser faa Eksemplarer af Nymphæa alba og Nuphar luteum. Kolonnen A viser det yderste Bæltes Vegetation. Vanddybden er her fra 1) Les types biologiques dans quelques formations véægétales de la Scandinavie. Vidensk. Selsk. Overs, 1911. . ?) The Growth-Forms of some Plant Formations of swedish Lapland. Dansk bot. Arkiv Nr. 2, 1918, 7”) The Vegetation of the Notø. Botanisk Tidsskrift XXXI. 1? Å Mindeskrift for J. STEEnsrtRrur. XIII. 170 til 90 cm, Vegetationen er meget spredt, og de fleste Felter er uden Planter. I det næste Bælte (B) med en Vanddybde paa 35—90 cm er Equisetum limosum Tabel I. 2:00 mn aL Ar ERE SES ES RE RR BE 19 18 56 91 Carex Goodenoughii. 23... — — 42. 50 OMKST TORRES 33 SKR TEEN NER — —— 84 Carex Cen DICORS 0 5 SN So er — — — 38 Eriophorum polystachyum.…....... — — — å Soroud lacus SE SNE NES 16 — — — Menyanthes trifoliata............ — — 6 — Equisetum limosum.............. 2 18 8 — NDA UNS ANSER 1 — — — Nanophanerophyter.............. — — — 3 MYFICS SAR NEDE IS RENDER — — — 38 Felter uden Karplanter.......... 88 32 — næsten den eneste Art. Vegetationen er lige saa spredt som i forrige Bælte. Der- paa følger i en Dybde af 25—35 cm et Bælte (C) af Carex Goodenoughii var. jun- cella. Vegetationen er endnu meget aaben, men paa de fleste, 0,1 m? store, Felter kommer dog et eller faa Eksemplarer. Først hvor Vanddybden gaar under 25 cm, bliver Vegetationen tæt (D). Den dominerende Art er Carex Goodenoughii var. jun- cella, hvorimellem vokser talrige Eksemplarer af Carex rostrata og hist og her paa Steder med meget lavt Vand en Busk af Myrica gale. Enkelte Steder findes Tuer med smaa Birketræer. Sphagnum findes ikke nærmest ved Søen. I den indre Del af Vigen optræder den derimod i Mængde. Om Vinteren er Sumpen dækket af Is, og alle Urternes overjordiske Organer fryser bort. I den bløde Dyndbund er næsten alle Arter diageiske. Formationen maa altsaa betegnes som et løvfældende, xeromorft, diageisk Cryptophy- tium. Den xeromorfe Bygning hos næsten alle Arter skyldes den iltfattige Bund, som hæmmer Røddernes Aandedræt og derved deres Vandoptagning. Tabel II, A og B viser Vegetationen ved Bredden af en lille Sø i Hult Sogn i Småland. Yderst vokser spredte Eksemplarer af Phragmites. Indenfor disse følger et Bælte af Carex rostrata (løvfældende, diageisk Cryptophytium), hvorimellem Am- blystegium danner et grønt Mostæppe. Paa lidt mere tør Grund bliver Vegetationen mere artsrig, og navnlig kommer en Del Arter til, hvis overjordiske Organer ikke fuldstændig dør bort om Vinteren. Kolonnen A paa Tabel II viser Arternes Hyp- pighedstal i dette Bælte. Længere inde vokser Artsrigdommen endnu mere og med | den tillige Individrigdommen, og navnlig tiltager de epigeiske Arter i Antal (II B). Dette skyldes den tætte Vegetation, hvor Rødderne danner en fast Græstørv, som er ugunstig for de diageiske Rhizomer. Der findes i det epigeiske Cryptophytium M. Vanr: Livsformerne i nogle svenske Moser, 5 Tabel Il. g 2 AA RB OC DER ek ERE SR SP SL GER NR —— 00 BB 38 Comarum palustrée............... — 2 — — 5 5 Oxycoccus palustris..........…. some. BO 88 18 50. 50 KAD FE SE ile ves ere == 0 — 1 — Vaccinium vitis idæa..........…. — — — — — 21 Hemicryptophyter ,….. ..…...….. i.1: 186 197 112 202- 148 858 FRnknOR FUDER 0 ses se te Rs — — — — — 26 ARFOREE VONRENE 0 esli re snes — 60 5 50 — 8 ARON SANNES FEER Sass — — — — 0 50 rn RE] ERE RS NR RRS SRØRESRES — — — — — åb Sieglingia decumbens ............ mm — — 1 Rhynchospora alba.............. 31 — —— — kk Dk rn re BEEN HER RARE BESS SEN 24 S 38 45 lå 34 Gare SONNE SEAT RENS res — — — 0 — 560 Juncus lamprocarpus............. — —— — — I — EDR ns FØRER PE U SEEEER ER — — 2 — kå — Drosera rotundifolia...........… 560 — — — 12 9 SD nr” TEE SANS UNDERERRER — — 8 — 8 — Potentilla tormentilla — 50 — — 85 42 ET SENSE RE SER ARS RØR — 2 — 9 — 87 er FRR STRØ HESS EEEER — — — 12 — 3 Galium uliginosum ..…...........….. — 1 — — — 28 Parnassia palustris............... — — — 1 6 38 Ranunculus flammula............ — — — 83 — — SE ey" RENEE BE ELSE ENS ELSE — orm —— 2 NEED BENENE SS User een … — 27 — 15 18. 40 Menyanthes trifoliata.........… 81 50 40.2 — — Vicia angustifolia................ — lb — — — — Trientalis europæa...........…. — — — Ø — — er Rn ERNE FPDEREE RE SEER 0 10 Geophyter...... SE RR ERE SER HESS ENS 152 156 118 78 102 83 Carex rostrata............. 00 60 CORR REE SEN slaa raras b0 50 50 8 850. 60 Carex Goodenoughii.............. — 50 45 29 21 18 User BAR UIRR. sst — 49 — — — 6 Carex dioeca ......... Kys bL vase — — — 8 — 1 Eriopliorum gracile. .........:…. 80 — — — 6 — Eriophorum polystachyum..…...... 8 8 — 8 — — Juncus filiformis..….............…. 19 mm 0 Equisetum limosum. ....….....…... Aner IEL RE ME Orehis Mastlste 253.240, — lil mom Majanthemum bifolium..….......…. — mm mm mm 8 RE ERE SEERE REE 288 480 268 283 306 517 DR RE NE SEER SE RR SEEREN 188 221 158 99 102 130 RER Ey rrevireg, 106 209 110 184 204 387 en Del Mosser, hvoriblandt enkelte Sphagna. Paa de højeste Steder findes enkelte Eksemplarer af Fyr, Gran og Birk. Under disse vandrer Calluna ind. Indenfor Engen kommer en høj Skrænt med Væld. Den rige Tilgang af friskt, relativt næ- 6 Mindeskrift for J. SrEgensrtrur. XIII. ringsrigt Vand forhindrer Sphagna i at tage Overhaand og skaber Betingelser for en arts- og individrig Vegetation af Urter. Tabel II, C og D, er fra en anden lille Sø i Hult Sogn, i hvilken der udmunder en lille Bæk. Yderst ved Søen staar nogle Tuer af Carex stricta, derpaa følger et Bælte af Carex Goodenoughii var. juncella og Carex rostrata uden Mosser. Længere inde kommer Carex panicea til, og de første Sphagna visér sig. Allerede i dette Bælte findes de første smaa Træer. I det Tørvedannelsen højner Terrænet og gør Tabel III. AB URAL ESSEGEE SRLE NE 6 8 Oxyedecus palusiris. sols Bb: 58 Comaårum palustre........:...... 1 — Hemicryptophyter................ 50 104 Rhynchospora alba.............. — 16 Drosera rotundifolia............. — 21 Scheuchzeria palustris............ — 50 Menyanthes trifoliata............ rank | Er ss 41 1 SERENE ERE RE NERE JOSE ER 169 51 Carex Goodenoughii.............. 50 — Carex Panieeå 3. GEDE (ER, 10 50 Rhynchospora fusca............… 50" — Eriophorum polystachyum........ 9 E Equisetum limosum.............. 50. — PORER SE SS NGES SEERE SER 1: 225. 163 Darebe 5 os SE ESS I; 219 118 KER oe GR RE SAS NAV SEE 6. 45 Jordbunden mindre vaad, tiltager Arternes Antal. Paa lidt lavere Terræn er de diageiske Arter endnu i Flertal (II C), men paa højere Steder er de epigeiske Arter dominerende (II D). Ogsaa i dette Bælte findes Sphagna, men uden at kunne blive yppige. I begge Bælter findes spredte Træer, og faldne Træer bidrager betydelig til at fæstne Bunden. Efterhaanden bliver Træerne talrigere, og Engen afløses af Skov. Kolonnerne E og F paa Tabel II viser Vegetationen langs det Vandløb, som udmunder i Søen. E er fra et fugtigere Sted, F fra en mere tør Plet. De epigeiske Arter er i Flertal, og navnlig paa de mere tørre og derfor mindre sure Steder er Xeromorfien lidet udpræget. Mosser findes i rigelig Mængde, deriblandt enkelte Sphagna. Under de spredte Eksemplarer af Birk og Fyr findes Calluna og Comarum. Det er værd at bemærke, at disse Lokaliteter er fra afsides Steder, og navnlig gælder dette C—F. Vedkommende lille Sø er omgiven af vidtstrakte Skovstræk- ninger uden dyrket Land i Nærheden. Det er saa langt fra Gaarden, hvortil den Ø hører, at Kvæget kun sjældent kommer derud, og der er ikke Tale om nogen stær- kere Trampning af Jorden saaledes som paa de Steder, der ligger nær ved Gaardene. Hvor der er rigelig Tilgang af næringsrigt Vand, er Udviklingen altsaa denne: Een Corel M. VAHL: Livsformerne i nogle svenske Moser. 7 I. Xeromorft, løvfældende, diageisk Cryptophytium. H. Xeromorft, stedsegrønt, diageisk Cryptophytium. Ek III. Svagt xeromorft, stedsegrønt, epigeisk Cryptophytium. Ek IV. Skov. il De tre første Formationer svarer til, hvad der hidtil er kaldt Lavmose, Tørve- " eng eller lignende. Tabel IV, AA BB ØD Microphanerophyter............. — 12 — 58 nr 173" BYRNE ASER ER SED — 8 — Zi GE SKER SER RE — — — 8 Betula pubescens... ...5...00000: — å — 16 BR REE SEN le eee red — — — 8 Nanophanerophyter.....…....... meen MER RE ES DEG S Klage sa Vaccinium uliginosum............ — — — 8 FDR" ASKEN ERR SKAN ERE eg 9 898% — ra DEEPER REE SR REE eN 28 99 65 78 Oxycoccus palustris.............. 28 50 50 22 Andromeda polifolia............ — 49 1d5 6 Vaccinium vitis idæa.........… — — — 389 Vaccinium myrtillus............. — — — 1 Hemicryptophyter……...…......... 98 78 58 8380 Eriophorum vaginatum........…. 48 40 50 30 Drosera rotundifolia............. 1 1 — — Menyanthes trifoliata..... SSD 49 3282 3 .— re EU SE ERE OR ENES SS 00.8 UW Eriophorum polystachyum......... Re FRE SE nr ORE PANIORR 25 3, dene e rene —.… 6 — 2 Carex Goodenoughii.…............. 0 2 BEER PORER 5500400 ES 8 — — — Br nr BREST SE BEES RE SEJER — 50 — — ar ED NR SES RENS ERE SNS 217 286 144 233 ne dy FR DNE ØSR ER RERRRERE 140 188 44 81 er RE eN MER SAGE 772 91 100 99 Hvor Vandet er næringsfattigt, tager Sphagna Overhaand, og der dannes Høj- — mose. Jeg skal her ikke komme nærmere ind paa Theorierne for Højmosernes "Vækst, da mine Undersøgelser over Livsformerne i de forskellige af Højmosernes "Vegetationsbælter endnu er saa lidet fremskredne, at jeg ikke kan give nye Bidrag dertil. Jeg skal kun paapege det kendte Faktum, at unge Moser, dannede i nylig tilgroede Vandhuller, endnu er vaadest paa Midten, medens de ældre Moser har en get vaad Randzone. Indenfor Randzonen kommer den egentlige Højmose som en uhyre Mospude. Dennes yderste Parti har forholdsvis gunstige Afløbsforhold og er ofte rig paa Træer, medens Centralfladen atter er mere vaad og træfattig. — "Tabel III er Eksempel paa Tilgroningen ved en Sø, hvor der ikke er Tilgang "… 1) Gælder her og i det følgende kun Underlaget under Træerne. 8 Mindeskrift for J. Sreensrrur. XIII. af næringsrigt Vand. Yderst findes en Hængesæk af Amblystegium. De Karplanter, som vokser her, danner et diageisk Cryptophytium (A). Indenfor dette Bælte følger Hængesæk af Sphagna (B). Blandt Karplanterne er ogsaa her de diageiske Urter i stort. Overtal. I det næste Bælte ind mod Land tager de tuedannende Sphagna Overhaand. I disse vokser Æriophorum vøaginatum, Carex pauciflora, Oxycoccus og Rubus Chamæmorus. Indenfor højner Terrænet sig noget, og der findes spredte Tabel V. ABU: BYS Mesophanerophyter.............. — — — — 0 FANS VESETI SEG RE TADE — — — — 50 Microphanerophyter.,........... — … — 88 48 5 Pan NES SE SE — — — 28 — Botula': pubescens; 2.0. ydre — — 13 10 5 Ans AUBO HS SEAN NA —.….— 20. 8 — Nanophanerophyter.............. morr 27 49 99 ERIE BE 201 GT rs HEGER ERR ESBERN — — 27 49 50 Vaccinium uliginosum............ — — — — 49 EN | ER Re ERNE 41 68. 42 79 106 Comarum pålustre 020710. 21 13 —. 5 Oxycoccus pålustris...........:.. 20.00 "0 8 SS MR Vaccinium vitis idæa............ — — 27 42 43 Vaccinium myrtillus........:….: — — — en Hemicryptophyter................ 76 44 48 50. 74 EROS BIDE EO ARD ISSN 1? — — — — Eriophorum vaginatum.......... — — 46 50 24 UANSK BENNAES ae r SER R > 9 19 — — — Rubus chamæmorus............. — — — — 50 Menyanthes trifoliata .........…. 50. 25 2 — — KODES GER 55 SEER ERNE 112 115 35 9 — Eriophorum polystachyum........ 50 45. 25. 3. — Carex Goodenoughii.............. 42 50 0 6 LEDES GR 1] VEL ET. EDSSRRENERER BE KRONE SORA 20 20 — — — En ol LER RRER EEN SS ERE: 229 222 185 250 334 s DRAGEN ISEN ASERNE EE LE 162 140 64 56 155 DEN | 9 SNE SR ENE REESE S SSR 67 82 88 131 124 Smaaeksemplarer af Fyr og Gran. Jorden er forsumpet og bevokset med Hypna og Sphagna, hvori der findes Ledum palusire og Vaccinium uliginosum. Tabel IV er Eksempel paa et fuldstændig tilgroet Vandhul. Midten er vaad, bevokset med Sphagna. Blandt Karplanterne er de diageiske Urter i Flertal (A). Heri begynder de tuedannende Sphagna, især Sphagnum fuscum, at indfinde sig. Paa de lavere Tuer (B) kan de diageiske Carices endnu vokse igennem. Bedstkan Carex pauciflora klare sig, men efterhaanden som alt overvokses af Sphagna dør de E diageiske Arter ud, kun EÆriophorum vøaginatum og Oxycoccus palustris kan klare E sig (C). Karplanterne paa de højere Tuer nærmer sig mer og mer til at danne et E M. VanL: Livsformerne i nogle svenske Moser. 9 epigeisk Chamæphytium. Baade paa de lavere og højere Tuer findes spredte, i | Reglen smaa og forkrøblede Træer. D viser Vegetationen i den forsumpede Skov- —…… rand omkring Mosen. Paa Tabel V viser Kolonnerne A og B Vegetationen i en med hygrophile É Sphagna bevokset Sump. ÅA er fra Randen, B fra Midten. Arterne er væsentlig de samme, og Livsformernes Forhold er heller ikke meget forskelligt. Heri findes træbevoksede Tuer med rigelig Sphagna. C og D viser deres Vegetation. De diageiske Carices forsvinder, medens epigeiske Arter bliver talrigere. Samtidig stiger Hyppig- hedstallet for Chamæphyter og Nanophanerophyter. Paa de temmelig smaa Tuer Tabel VI. Eriophorum vaginatum........... Rubus chamæmorus............. SSESESLESEGESBESSEY flyder de forskellige Bælter sammen og bliver lidet tydelige, men det er øjensynligt, —…… at Udviklingen gaar henimod Dannelsen af et epigeisk Steganochamæphytium. —…… Efterhaanden vokser Tuerne sammen. Terrænets fortsatte Højning gør Bunden —… mere tør, og Træerne trives bedre. Man faar nu sammenhængende Skov, hvor Sphagna er døende, i det de overvokses af Hypna og Polytricha, som danner en løs Mor, hvori diageiske Chamæphyter og Nanophanerophyter danner-en tæt Bevoks- ning. I Reglen er Chamæphyter og Nanophanerophyter omtrent lige talrige, kun paa de yppigste Steder bliver Nanophanerophyterne saa kraftige, at de kvæler Chamæ- phyterne. Slutstadiet er da Skov med Undervegetation af diageiske Nanophanerophyter. VE er Eksempel paa en Skov paa Tørvebund fra Hult Sogn, som nærmer sig Slutstadiet. E Tabel VI (A og B) er fra en fuldstændig skovbevokset Mose ved Gårdsjå i Dalarne. " De diageiske Chamæphyter er her i stort Flertal. Under Karplanterne fandtes Sphagna, " Hypna og Jordlichener. Tabel VII viser Skov fra to Moser i Hult Sogn. 2 Rss 10 Mindeskrift for J. SrEenstrur. XIII. I det foregaaende har vi fulgt Tilgroningen af smaa Vandhuller. Hvor Højmose Mg breder sig over større Flader, bliver Bælterne langt bredere og tydeligere og i visse : Henseender noget forskellige fra de smaa Mosers. Tabel VIII og IX viser Vegeta- Å tionen.i forskellige Bælter af Horvemoen, en stor Mose syd for Søen Hulingen i det å Tabel VII. i j AA BF BW 2 Microphanerophyter.........….. 68 58 54 50 2 Pinus Silvestri, 455 vs ses EEeaR, 18 15. 44. 50 z Pilen: OROO]BSR: 5500 Ked EEN KERES 20 — 38. — ; Betula pubescens. 0.2... 30 48 7 — Nanophanerophyter.............. 49 71 23 92 Ledum palustre 3. FSA ens 35. 32 23. 42 Vaccinium uliginosum............ 14 39 .— 50 Chamæphyter ss ss sys rr lee 108 118 93 97 Calluns valPares ss ENS 8:96 4 — Oxycoteus Palustris ss ss se SEG — — 11 — Vaccinium vitis ideæa........4..; 50: 46. 43. 50 Vaccinium myrtillus............. 50:41 35 47 Andromeda polifolia...........… — 10 — — GEDVED SEE ENES EN 12 9 32 3 Eriophorum polystachyum....…... 12:79 4. — Carex Goodenoughii.............. — — — 38 Equisetum silvaticum.....…....... mm ourkt 98 nr FRE RE SU ERE RRS ASE FREE SSR 237 251. 202 242 i BE SSN Es UENS SEES SE HE KEE 126 145 110 150 FSR FITS SERENE RENTER 48. 48 38. 42 Tabel VIII. LASER ae tos SE SÅ Chamaephyter...... LESS ASE — — 1 50 85 Oxycoccus palustris...... Fe SSR me 40 540 Andromeda polifolia............. — — — — 35 Hemicryptophyter …….............. 136 130 i 50: 50 Ranunculus flammula.....…....….. 44 47 — — — JURENS SERENE] VARMER ER 42 50 — — — Glycerin Huitans? ASSER EOS LES 34 32 — — — Åbrøstis Volgas. ss dd ledes ll — — — — Ciba BR SERENE ves — i mm — "Eriophorum vaginatum........... ea RO 50 Sparganium minimum......…...... ld — — — — Menyanthes trifoliata............ — — 7 — — ISO DAVEET SE SE SK KN SVENN SE 51 8 116 — — Heleocharis pålustris......…......: 50 — — — — Eriophorum polystachyum....... 1 0. Carter roste SSI SAS ASE « —. 8 483 — — Rhynchospora fusca....... EEK Scheuchzeria palustris............ ere ØST ES PORER, 3 EST EGNE ARR ,... 187 1838 124 100 135 Diaediske BSK SES RES en 66. 8 123 — 35 Epigeiske, 008, CE SENER SEE SEERE 121 130 1 100 100 M. VaAnL: Livsformerne i nogle svenske Moser. 11 nordøstlige Småland. Randzonen er her som sædvanlig, hvor Sphagnummoser trans- gredierer over fladt Terræn, delt i to Formationer. Den ydre Randzones Jordbund er et tyndt Lag Dynd, hvorigennem Undergrundens .større og mindre Sten overalt stikker op. Vandet har her en Dybde af ca. 25 cm. Af svømmende Planter findes a —……… nogle Ceratophylla, men ingen Mosser. Vegetationen er et løvfældende epigeisk å Cryptophytium (VIII A og B). De epigeiske Arters Overtal er en naturlig Følge J af den haarde Jordbund. Noget fjernere fra Kysten findes den indre Randzone, der E er bevokset med hygrophile Sphagna. Heri findes et diageisk Cryptophytium ; (VIII C), dannet af Carex rostrata, Rhyncospora fusca og Scheuchzeria palustris. Derpaa E= Tabel IX. É kk 0 DB ; Mesophanerophyter .......…....…. — — — 0 — rs. BERNER RS RE SR El — — — 50 — Microphanerophyter.........….. — 19 2 — — SE NL. HE SNS SE ES RERS ØER — 19 26 — — Nanophanerophyter......…...…... 8: 18 87; 88. 15 BR NE Rs MM ME Vaccinium uliginosum............ 00 48 89 15 er ne nn ERE RR EET JER 101 187 80 50 112 Oxycoccus palustris.............. 50 46 158 — 50 Calluna vulgaris…. ..….......…...…. ms mo 8 0 Andromeda polifolia.…..…. ..…....… fk AR 9 Vaccinium vitis idæa............ — 25 41 50 3 Vaccinium myrtillus.............. — — åØ — — Hemicryptophyter .…............. 51 50 1 — 68 Eriophorum vaginatum........... 50 50 11 — 50 Drosera rotundifolia.........…... 1 — — — 18 me ED ET FREE BREDE SR SEER 155 224 204 188 190 KEN EN TSA ESS SEES ONE SE 1:47 1006 80 2? En HEE HE SEE SEE SAR 154 168 78 44 163 følger den egentlige Højmose med sine tuedannende Sphagna. Efter en smal Over- gangszone (VIII D) med Eriophorum øaginatum og Oxycoccus palustris som eneste Arter, følger det epigeiske Chamæphytium, som nærmest Randen (VIII E) dannes af Eriophorum, Ozycoccus og Andromeda polifolia. længere inde afløses Andromeda af Calluna vulgaris (IX A). Paa de højeste Tuer begynder allerede at indfinde sig smaa Eksemplarer af Pinus silvestris, og Sphagna bliver paa saadanne Steder over- "voksede af Hypna, som danner en Mor, hvori der indfinder sig Vaccinier. Der dannes nu en aaben Skov med Undervegetation af epigeiske Chamæphyter (epigeisk Ste- ganochamæphytium, IX B). Hvor Afløbsforholdene er bedst, kommer de di- ageiske Arter i Flertal, og samtidig tager Nanophanerophyterne stærkt til i Antal (IX C). Paa de mest gunstige Steder kan findes kraftig Skov med Undervege- tation af de diageiske Nanophanerophyter. IX D viser Eksempel paa et blad ES 12 Mindeskrift for J. SrEeenstrur. XIII. saadant Sted. Ved en Grøft var Grunden her gjort noget mere tør. Indenfor Ste- gemochamæphytiet følger den træløse Centralflade, der, som IX E viser, er et epi- geisk Chamæphytium. Centralfladens Afløbsforhold er de slettest mulige. En stor Del af Aaret er den meget vaad, men kan om Sommeren tørre stærkt ud. Den er rig paa Sphagna, og der findes mange Jordlichener, især Cladonier. Tabel X. AB Mesophanerophyter...........… BØ 50 ed ke re BESES SEE SKA SEES 50. — — — Microphanerophyter............. 5 — — 22 PINE IVOR IS 3 SIKRES — — — 22 Juniperus communis............ 5 — — — Nanophanerophyter.............. 2 8 3 Ledom palsmre s SELE VES 35 — — 11 MYRIOS BAD SS SES ORDENENS 20 8 6 — Vaccinium uliginosum............ 39 — — — Chambers SES ENAT Si seeked 140 — 2 134 Å Empetrum nigrum...….......... 50 — — 35 i Calls vaks i SS ene 28 — — 49 i Qxycoccus palustris.............. 6 — — 31 S Andromeda polifolia............. — mm 2558 g Vaccinium vitis idæa............ 50 — — 11 E Vaccinium myrtillus............ 9 0— — — sf Hemicryptophyter .…....[....….......… 4 80 88 å Eriophorum vaginatum........... — — — 86 i: Rhynchospora alba.............. — — 29 — 2 Drosera rotundifolia............. ke I Baser JE ER É: Menyanthes trifoliata........….. 3 — — — E Trientalis europæa..............: 1 — 0 3 one RE ERNE SES SEERE SEER 7 96 110 — Eriophorum polystachyum........ — 37 2F — Rhynchospora fusca.............. — 5 50 — Garex Porn sine i SONNE Re ES 7 50 23 — URPER BRS SE SNEEN — — 7 — Phragmites communis........…... — 4 9 — en SKØN TERRE SANDERS EE PRS EN EEESSS 300 99 148 205 TRT NES ERE RNSRERES SAS AE ES 129. 9911819 Hur Er TS SEENDE DNSENDE ANSER R 116 — 30 164 I denne Mose fandtes altsaa følgende Formationer: I. Epigeisk Cryptophytium. II. Diageisk Cryptophytium. III. Epigeisk Chamæphytium. IV. Epigeisk Steganochamæphytium. V. Mesophanerophytium. VI. Epigeisk Chamæphytium. Uden om Mosen var Skoven forsumpet. Jorden var bevokset med Polytricha M. VaAnL: Livsformerne i nogle svenske Moser. 13 og Sphagna. Foruden Skovens sædvanlige Vaccinier fandtes Vaccinium uliginosum og Ledum palustre. Paa andre Moser findes de samme Bælter igen med forskellige Modifikationer. Tabel X er fra en mindre Mose vest for Hagelsrum. Kolonnen A viser Vegetationen Tabel XI. ÅA SSD Br Microphanerophyter.,........... — — 28 10 44 — RER — — 122 — 40 — Betales pubsneies: sis resssesges — — 17? 10 4 — Nanophanerophyter.............. 8 88 51 100 22 sr BØ ARENSE DERE — — 7 23 50 22 Vaccinium uliginosum............ — mm — — 0 — nr ENE Se REE ARSEN RR 8 23 31 28 — — rr EN ER El el 18 87 86 109 102 115 Comarum palustre............... 13 27 — — — — Oxycoccus palustris.............. so 0: 0 0 BE 80 re EN SEE SE REN — — 1 18 36 50 Empetrum nigra, 2... — — — 5 10. 8 Andromeda polifolia............. — — 85 3 — 7? Vaccinium vitis idæa........... — — — — 1 — Vaccinium myrtillus.........…... — — — 2 b — Homer oinpleer si idnes BB BSN Eriophorum vaginatum........... — 4 50 50 50 50 DN re” UGERS ERR SENE USER SR 4 3 — — — — Drosera rotundifolia.........….. — — 10 — — 8 Menyanthes trifoliata............ 14 11 16 — 1 — ss "I BESES SE SE RES SSR 8 5 — — — — Geophyter,....... Ea EN SERK 107 109 672 50 — 24 Carex rostrata.......... SD LSE 50 80 8 — — — Carex Goodenoughii,............. 1810 2 — — — GARE BERNER fl 44703 6 2 — — — — Br, PER SENERE RENEE — — 50 50 — 24 Eriophorum polystachyum........ 50 28 — — — — Equisetum limosum. ............. — å 7 — — — PRES 101770 gr TE RE SÆR 154 192 296 270 297 219 Der REE SEEST PDS Ka 129 143 149 114 57 81 EN ET ed 25 49 118 146 196 188 —… i den forsumpede Skov udenfor Mosens Rand. Nærmest ved Mosen fandtes Sphagna —… i Skovbunden, længere inde i Skoven manglede disse. Overalt var Polytricha og E Hypna yppige. Undervegetationen var, som ses af Tabellen, et diageisk Chamæ- — phytium, hvori dog indgaar mange Nanophanerophyter. I Randzonens yderste Del "… (B) findes ingen Sphagna, men derimod en Del Ceratophylla. Den dominerende EK Art er Carex rostrata. 1 denne Zone findes en Del høje Tuer, grundlagte paa Sten — eller væltede Træer. De er bevoksede Imed Calluna, Oxycoccus og enkelte Eksem- "plarer af Pinus, Eriophorum polystachyum, Myrica. Den indre Del af Randzonen er 14 Mindeskrift for J. Sreensrtrur. XIII. rig påa Sphagna. Den dominerende Art i det diageiske Cryptophytium er Rkyncho- 3 spora fusca. Indenfor følger et epigeisk Steganochamæphytium, som optager hele . Midten af denne, temmelig lille Mose (D). Tabel XII. AB: 0 Microphanerophyter............. — — 81 — Pinus dilves iris 50 Ea — — 81 — Nanophanerophyter.............. — —. 71. 10 Lede plass 5 SA SR SSR — — 22 — Vaccinium uliginosum............ — — 49 10 ORDNER, SIS SISSE 76 .,44 115 146 Oxycoccus palustris.............. 49 30. 13. 50 Calliek VOlØATiR, 000 Re DEL er — — lå 560 Empetrum nigrum …............:.. — — — 33 Comarum palustre.............. 25 14 — — Andromeda polifolia............. 2: orm” 18 SR Vaccinium vitis idæa. 2.122,82. — — 50 7 Vaccinium myrtilus............. — — 2 — Henter ENE 99 118. 76 89 Årrostis CARINA LE SYRE 48 10 — — Rhynchosporå alba. 82.23.82. —… 25 —: — Garex sobmatar sis isme terne BbO 0 0 Carex HAVRE GIGI NORNER NI e — 9 — — Parnassia påltstris.…..… 2. — 14. — — Drosera longifolia................ — 2. — — Eriophorum vaginatum..…......... — — 34 50 GAB DNRPANIREOSN SASIER RNKE 1 — — — Menyanthes trifoliata..........…. — 50 — — Naumburgia thyrsiflora.......... — 8 — — Rubus chamæmorus......…...... — — 42 39 HOOD SEE SE TEEN RO Gå 47 118 — — Eriophorum polystachyum........ 5 711. — —— BEN aar Lyra ESS SSG AEEE SSR SDR — 1 — — BREST: BARBER SISSE EESTI SSG 7 50 — — Carex Goodenoughii.............. 25. 158 — — Equisetum limosum. .…....….. mene: 9 417 — Equisetum arvense.........:.... 1 ES bin DENS SENSE ERE SES ES 222 280 293 245 BRRESARe 3 SE I SSR 49 176 2178 62 BIRKELSE RET 173 104 84 183 Tabel XI er fra en tilgroet Vig af den østlige Side af Fårsj&. Randzonen er næsten uden Sphagna, derimod findes Ceratophylla i rigelig Mængde. Bunden er i blød Dynd, hvorigennem enkelte Sten stikker frem. Vegetationen er et diageisk DR Cryptophytium. A viser de vaadeste Steder, B de lidt mindre vaade. I den indre Del af Randzonen findes Tuer, hvorpaa der vokser Sphagna, Myrica, Birk og Fyr. Mellem Træerne findes diageiske Carices. Paa Tuerne (C og D)er de diageiske Carices i Færd M. VanL: Låivsformerne i nogle svenske Moser. 15 med at blive kvalt af Sphagnumvegetationen, kun Carex pauciflora holder endnu ud. Eriophorum øaginatum og Ozycoccus trives vel. Hvor Tuerne endelig vokser helt sammen, kommer Fyrreskov (E), hvor de epigeiske Arter er i stærkt Overtal. Nano- phanerophyter og Chamæphyter er lige talrige. Indenfor Randskoven følger Central- — fladens epigeiske Chamæphytium (F). É Tabel XIII. Ø kB 0 DD BET Microphanerophyter ...........…. — — 8 — 8 — FRR BENDER 3 ENE sne ds — — 8 — 8388 — Nanophanerophyter......…....... — — — — 8é — SE NT SR ASKER ER — mm — — 47 — Vaccinium uliginosum..........… — — — — 48 — å ER ge RENEE 38 118 162 187 119 152 Oxycoccus palustris.............. 8-50 50 750 12 84 Calls volt s5 i reen eres — 830 48 50 23 47 Empetrum nigrum. .............. == 828 40 21 81 50 Andromeda polifolia...........… me FRED FRE ER 7. MESSER; BØRRR 2 Vaccinium uliginosum............ rr ME Eee | Vaccinium vitis idæa........….. — — — — 580 — ET re Er SEERNE EN RER SSR 80 51 68 109 78 9% ARLOSGS ORNE RK de For eres bom mom Eriophorum vaginatum........… —— 50 50 50. 82 50 Drosera rotundifolia.........….. 16 — 2 18 — 18 Droiees Jonke rer 8 mm mm mm Menyanthes trifoliata............ 1 — — — — 28 Rubus chamæmorus............. — 1 10 41 46 — nn EN EET ARENSE PEGER 048 — mr mm — Eriophorum polystachyum......…. 21 0 Scheuchzeria palustris........….. 49 0 ENES ED DSE ØGEDE 2 rr DENE PENDEL EKS ra Er 499 0 Carex Goodenoughii.............. 898 — 4 er ET. ES SENERE SES ENDE 8 mm Equisetum limosum.............. 40 0 nen Fe SES ES Be SÅN RUSSERE 241 170 227 246 330 2838 REE ESP La EEN KRRRER 209 37: 34 57 147 39 ERR EA ØRENE HEER 82 132 190 189 145 199 Tabel XII er et andet Eksempel paa en Mose, beliggende i Hult Sogn. Mosens sydlige Rand støder op til et afskovet Jordstykke, der benyttes som Græsning. løsen omgives af en smal Bræmme af temmelig tørt epigeisk Cryptophytium (A), hvis dominerende Arter er Carex echinata og Agrostis canina. Derpaa følger en Rand- zone af diageisk Cryptophytium (B), hvori Sphagna og Ceratophylla. Paa nogle — Tuer voksér smaa Eksemplarer af Fyr og Birk. Indenfor Randzonen følger ufor- «midlet et diageisk Steganochamæphytium (C). Der fandtes en Del Sphagna og Hypna. Herpaa følger Centralfladens epigeiske Chamæphytium, hvori findes enkelte smaa Fyrretræer. Paa Nordsiden mangler Steganochamæphytiet, og Centralfladen 16 Mindeskrift for J. SrEEnstRrur. XIII. afløses af et Bælte med Eriophorum vøaginatum, Oxycoccus palustris og lidt Drosera rotundifolia, derpaa følger Randzonen med hygrophile Sphagna og Carex panicea. Tabel XIII er fra en lille Mose i Hult Sogn. Randzonen (A) er rig paa Sphagna. De dominerende Karplanter er Carex rostrata og Scheuchzeria palustris. I det næste Bælte dominerer Eriophorum øaginatum og Oxycoccus, medens de diageiske Carices er døende (epigeisk Cryptophytium). Herefter følger epigeisk Chamæphytium (B); Ste- Tabel XIV. '. Ha : SÆBE LEGER 3 SON GER de ve, Microphanerophyter ............. — — 4 14 50 — — BT RE TR ar KR SE ESSEN SEES — — 4 14 50 — — Nanophanerophyter............…. — — 6 72 732 — 3 Ladim pAliste sr i drer — — 6 47 0 — — Vaccinium uliginosum............ — — — 28 2 — — Myren 8103505 SUGE ks ke sg mr me DE ak gr REE SNERRE NE SERENE 38 103 149 1466 67 3. 1 Oxycoccus palustris.............. 20:50 48-58 1800 SR SER Cann: Vulgskiss 253: SPAS søge — 5& 50 41 2 — — Enpotenm hem ss. — — 4 48 10 — — Andromeda polifolia............. 18 48 8 6 2 — — Vaccinium vitis idæa............ — — — 46 50 — — Hemicryptophyter................ 14 57 50 50. 50 2 54 Rhynchospora alba.............. 11 — — — — 1 — Eriophorum vaginatum........... —. 50 50 50 560 — — Drosera rotundifolia. 2... — 7 mm — Menyanthes trifoliata............ 3 — — — — : 36 ADT rv I EL ET RØRE SEER ERE ED ES NE — — — — — — 388 Geophyter.......…. Kr RES EKERS SS 100 — — — — 59 96 SR re DSE RER SE SE NEDE SNE NER 50 :— — — — 7 49 BUSSE BRNIEEN NI ESS USS Gik Ree a 3 — — —— — — — Scheuchzeria palustris............ 47 — — —"— 50 9 Eriophorum polystachyum.....…... — — — — — 2 35 Equisetum limosum.............. — — — — — — 3å lig, rr BRET FOSSER vs SER RA RER ERE BRRGSS 152 160 209 282 240 64 154 ide, FE Tale STRESS DE SES ESS ESS SESSE i Bed SES "> BARER s BNber ef TER Is DERE I ERE 5 RE ÅU sy aL | PRES SE ISS RES SSR SES ÅDERESS, Be 2 297 191 58 89 ganochamæphytiet er meget svagt udviklet. Der findes paa dette Sted kun faa og smaa Fyrretræer (C). Centralfladen (D) er normal. Et andet Sted, hvor Mosen støder op til en granbevokset Klippe dannes den yderste Rand af et epigeisk Crypto- phytium, hvor Carex echinata er herskende. Derpaa følger et Bælte med Eriophorum Å og Orxycoccus og derpaa Steganochamæphytium (E). Inden for dette findes en lille Centralflade (F). : Tabel XIV er fra en Mose ved Hagelsrum. Randzonen (A) er rig paa Sphagna. Å Dens dominerende Arter er Carex rostrata og Scheuchzeria palustris. Herpaa følger epi= E geisk Chamæphytium, først dannet af Eriophorum vaginatum, Oxycoccus og Andro= FDD SN ENN ER SOE, VRE” M. VAHL: Livsformerne i nogle svenske Moser. 17 meda (B), medens længere inde (C) Calluna og Empetrum kommer til, og Andromeda bliver lidet hyppig. I dette Bælte findes enkelte smaa Fyrretræer. Længere inde følger epigeisk Steganochamæphytium (D), som et enkelt Sted gaar over til kraftig Skov (E). I denne er Nanophanerophyterne overvejende over Chamæphyterne. Cen- tralflade mangler. Paa den anden Side af Mosen afløses Steganochamæphytiet af et Bælte med Eriophorum, Oxycoccus og Andromeda, derpaa følger Randzonens inderste Del (F), rig paa Sphagna. I Randzonens yderste Del findes kun faa Sphagna, men mange Ceratophylla. Bunden bestaar af Dynd med Stengrund under. Dyndlaget er dybt nok til at tillade de diageiske Arter at være dominerende, men Forekomsten af Juncus supinus minder dog om den Type af Randzone, hvor Jordbunden er haard. I de forskellige Vegetationsbælter har jeg samlet en Del Sphagna, som velvilligst er blevet bestemt af Hr. Apotheker Jensen. Jeg vil dog opsætte Offentliggørelsen — af disse, indtil jeg raader over et større Materiale. 2 å Skal jeg sammenfatte Resultaterne af denne foreløbige Undersøgelse, vil det É være følgende: ; Hvor Jorden faar rigelig Tilgang af næringsrigt Vand, kan Eng (epigeisk Crypto- phytium) være et naturligt Udviklingstrin mellem Sumpformationerne og Skoven. I Højmosens Udviklingsgang afløser en Række Formationer hinanden, saaledes at ikke blot Jordbundens stigende Tørhed bevirker, at forskellige Plantearter følger efter hverandre, men saaledes at ogsaa Jordbundens øvrige Egenskaber forandres, —…… hvilket har til Følge, at Livsformerne bliver forskellige. I Sumpe, ved Bredden af —…… Aaer og ved Søer, som gennemstrømmes af Aaer, mangler Mosser omtrent ganske. I noget mere stillestaaende Vand, hvor altsaa Tilførselen af Næringssalte er ringere, optræder Amblystegia og i endnu mere næringsfattigt Vand de submerse Sphagna. I alle tre Tilfælde danner Karplanterne et diageisk Cryptophytium. De fleste Arter er ogsaa de samme i alle tre Tilfælde, men en Del af Arterne optræder kun, hvor der er Sphagna. Først naar Tørven er naaet op til Grundvandets Niveau, begynder de tuedannende Sphagna, og nu begynder Karplanternes Kamp for ikke at over- vokses. De fleste diageiske Arter er underlegne i denne Kamp for at naa til Vejrs. Bedst klarer Carex pauciflora sig, men de mest overlegne er dog EÉriophorum vagi- —…… natum og Oxycoccus. Først naar Sphagna begynder at standse Væksten bliver Cal- —… luna dominerende. Hvor der er rigeligt med Træer, dannes i deres Skygge af de- —… komponerede Sphagna og Hypna en løsere Mor, hvori diageiske Chamæphyter og —… Nanophanerophyter kan trives saa vel, at de kommer i Overvægt i Vegetationen. " Jeg har mange Gange opgravet Vaccinium uliginosum, hvor den findes i stærkt "… voksende Sphagnum, og jeg har fundet, at den paa saadanne Steder kun sætter korte EH Udløbere. De underjordiske Skud bøjer her hurtig op, og Voksemaaden kommer til at faa stor Lighed med Ledums. Den stærke Vækst opad maa da anses for Aarsag 8 18 Mindeskrift for J. SrEEensrRrur. XIII. til, at de epigeiske Arter afløser de diageiske, hvor de tuedannende Sphagna vokser frodigt. E Ser man paa Forekomsten af underjordiske Rhizomer i Højmosens forskellige Udviklingsfaser, bliver Resultatet altsaa dette: Paa Dynd og paa Tørv af submerse Sphagna er Planter med underjordiske Rhizomer overvejende. 1 Tørv af tuedan- nende Sphagna er epigeiske Planter overvejende, medens diageiske Arter atter bliver dominerende i Slutstadiet, hvor Skovens Skygge begunstiger de Mosser, som danner løs Mor. £ ==. z WESER Rg RG SE RER FA Fa ng ig ER fe Ta N the year 1850 GuicoHEnor described a small Gadoid, of which he possessed 3 speci- mens from Algiers. He placed them in the neighbourhood of the genus Gadus (""morue” and "merlan”), but formed for them a special genus, Gadiculus, characterised by the unusual size of the eyes and by the lack of vomerine teeth. On Pl. 6, fig. 2 he gave a figure, which is not specially good but yet permits us to recognise the species. Other- wise GUICHENOT's description is far from complete, perhaps due to the fact that the 3 specimens, he had at his disposal, were badly preserved ("trois individus altérés”, is re- marked by GuicHEenor himself). Gadiculus has later been rediscovered by a number of naturalists, first by GUNTHER (1874), who describes a specimen of 5% in. in length taken on 18/6 1869 in 183 fathoms "west of the British Isles (55910" N., 10959" W.) by the Porcupine Expedition. Gunruer saw already, and all later authors after him, that the genus Gadiculus could not be main- tained on the basis of the absence of vomerine teeth, since these may be absent or present by individual variation. Our acquaintance with Gadiculus and its distribution has been greatly extended by various later publications, especially by the work of Berrorri (1879), VAILLANT (1888), Horr (1892), Horr and CArDErwoon (1895) and Correrr (1901). As COLLETT (1901) gives a very careful summary of the literature on Gadiculus, it is superfluous to —… enter into all details here. For these, reference may be made to CoLLetr and I shall —… confine myself to some few remarks. E Whilst all authors, as mentioned, are agreed, that the genus Gadiculus cannot be … maintained on the basis given it by GulcHEnorT, namely, lack of vomerine teeth, there 18 still lack of agreement as to its systematic position. Various authors, for example, refer it directly to the Gadus genus (Correrr 1901), others owing to the absence of a E barbel to Merlangus (after Varzranr 1888), others again maintain the name either as … genus or as subgenus (Hot). It seems to me (1905, p. 64), that there is very good reason for separating it from the true Gadus species merely from the characters, which have Æ 4 Mindeskrift for J. SrTEENsTRUP?. XIV. already been emphasized by Hort and COLLETT as characteristic of the species, namely, the large, readily deciduous scales and the highly remarkable mucous cavities on the upper side of the head, which are already present in the young, though still covered by the skin. We may add to these the distribution of the primary pigment in the larval and postlarval stages, which I have found to be divergent from the types of pigmenta- tion occurring in the Gadus species and which approaches more to that known in the genus Merluccius. Within the Mediterranean, the waters from which the species was first known, it has been found at various places, hitherto however only in the western basin (west of Italy), namely, at Algiers, Messina, Palermo, Naples, Genoa and Nizza. Outside the Mediterranean it has been recorded from the coast of Sudan, Morocco, Gibraltar Bay (Hort and ByrNE 1909), Bay of Biscay, west of the British Isles, the northern North Sea and coast of Norway from the Skagerak up to Trondhjems Fjord (63730' N. L.). Fig. 1. Gadiculus Thori. " Fig. 2. Gadiculus argenteus. CoLLert (1901) also states regarding its distribution (p. 9), that "G. argenteus belongs to the most widely distributed of all the Gadoids”, and that "its region of distribution extends from the African coasts a little north of the equator — — — up to 63730' N. L. (Trondhjems Fjord)”. It deserves to be mentioned, that the species is not found in the western part of the Atlantic. | The depth, at which Gadiculus occurs, is distinctly greater than for the true Gadus species, the species, according to COLLETT (1901, p. 10), seldom being found at less depth than ca. 180 meters, whilst it has been taken in quantities at depths of 400—600 meters. Lastly, it may be remarked, that I have described (1905), (1906), (1909) the post- larval, pelagic stages from the waters west of the Faeroes and the British Isles, when I was carrying out investigations during the years 1903—1908 with the Danish research- g steamer ”Thor” on the stretch from Iceland to the Bay of Biscay. On these cruises far more specimens of the species were obtained than had hitherto been known, at stages from 5 mm. and upwards, and it proved, that the pelagic stages of this species occur deeper down in the water than the corresponding developmental stages of the Gadus species. ; É Jons. ScHMIDT: Gadiculus argenteus and Gadiculus Thori. 5 On the basis of the material collected by the "Thor” Expeditions in the North At- lantic I had described, in the papers just cited, the pelagic, postlarval stages of all the 11 species of Gadus occurring in the region and showed, among other things, that they could be readily distinguished especially by means of the distribution of the primary pigment. I was surprised, therefore, on my first expedition to the Mediterranean in 1908—1909, to find in many hauls in the western basin and round Gibraltar the post- larval stages of a Gadus species (3 dorsals, 2 anals), which differed greatly from all the known species. Of these it seemed only possible to refer them to the Mediterranean form of Gadus minutus ("capelan”), which LIxzLJEeBorG (1891) considered different from the northern form, and which was the only species, whose postlarval stages I had not seen. Yet the pigmentation was so totally different from that of the northern Gadus minutus, that I could scarcely believe, that the specimens belonged to a form nearly related to Gadus minutus. Further, the next station yielded specimens which were so far advanced in development, that it could be said with certainty, from the position of the fins and number of rays etc., that they did not belong to "le capelan”. And on the second expedition to the Mediterranean in 1910 the pelagic stages of the same Gadoid were also found in such considerable quantities, that I was able to conclude, that the species must be common in the Mediterranean. What distinguished the species at the first glance was the presence of posterolateral, transverse pigment bars, which resembled not a little those I had found in Merluccius (1907). From this and from the absence of a mediolateral streak it could be concluded, that the specimens belonged neither to the first nor to the second of the 3 principal groups, into which I had subdivided the Gadus species according to the primary pigment (1906, pp. 17—19). On the other hand, they could be placed in the group (containing Gadiculus), which is characterized by: "Mediolateral streak wanting. A posterolateral transverse bar present”, with the modi- fication, that not one only but 3 transverse bars occurred here. Reasoning in this way I came to the conclusion, that this must be a Gadiculus species and that the Gadiculus genus must therefore contain several species. Further investiga- tion showed the correctness of these conclusions and a new proof was thus added to that already obtained of the systematic importance of the primary pigment's distribution in the Gadoids. All postlarval stages are present in my material, from a length of ca. 4 to ca. 30 mm. At this place, however, I shall not enter upon a description of the postlarval development with figures, but restrict myself to a brief account of the differences between our species and the northern Gadiculus. Figs. 1 and 2 represent the two species, the northern and the southern, at almost the same stage of development. Whilst the first has a length of 10 mm., the second is only 7 mm. long. This shows us already, that our species is a smaller form than the northern. We see, further, that it is stouter and shorter in form 6 Mindeskrift for J. SrEENsrRuP?. XIV. than the northern. Both these features can be recognised in all the stages, from the youngest to the oldest. The most striking difference between the. two species, however, is the postanal pigmentation. Whilst the northern only has one ”transverse bar” (be- tween D? and A2), the southern has 3: one at the end of the tail, one between D? and A? and a third intermediate, corresponding to that found in the northern species. We find quite the same features in all stages of development, even in the smallest examined, 4—5 mm. long, that is, 3 postanal bars in the southern and only 1 in the northern spe- cies. As is usual in the Gadus species, the characteristic distribution of the primary pigment is effaced in the oldest, postlarval stages, new pigment gradually covering most of the lateral aspects. Yet even in the oldest postlarval stages the northern species is far less pigmented than the southern. The proof, that our postlarval stages belong to the Mediterranean Gadiculus ar- genteus Guichenot, lies in the complete agreement between them and older specimens in the characters which are already permanently developed in the young, postlarval stages, especially the number of vertebrae. In 3 adult specimens of Gadiculus argenteus from Naples the following number of vertebrae was found: 13 —+- 27, 13 +27 and 13— 26, and in 3 postlarval specimens taken by the "Thor” in the Western Mediterranean: 13 —+ 27, 13 + 27 and 13 —+- 26. The number of fin-rays also showed agreement. That the 3 specimens from Naples really belonged to GuicHenort's Gadiculus ar- genteus, I was able to prove from a direct comparison with one of GUICHENOT's type specimens, which Prof. Louis RouLe, Muséum d'Histoire Naturelle im Paris, kindly placed at my disposal. I found complete agreement. The specimen possessed 27 caudal vertebrae i. e. the number of most frequent occurrence in specimens belonging to the southern species. It was thus evident, that the pelagic stages taken by the "Thor” Expeditions in the Mediterranean and near Gibraltar belonged to GUIcHENOT's species. At the same time it was clear, that the postlarval Gadiculus from the Atlantic previously described by me (1906) could not belong to GUICHENOT's species, as I then believed without knowing " specimens from the Mediterranean. Such a complete and typical difference in the pri- mary pigment, as that found between specimens from the Mediterranean and the At- lantic, must necessarily indicate a difference in species, to judge from the conditions known in all the other allied, European species of the genus Gadus and in other northern Gadoids. My material of the bottom-stages of Gadiculus from the Mediterranean is still sparse and only contains specimens considerably smaller than the Gadiculus bottom-stages I have from the waters west of the British Isles and the Skagerak. On the other hand, I possess well over 3000 postlarval specimens from the cruises of the ”Thor” in 1905— KOEN FE AR nv MES Keren MIS Tr ra KØN best rer SE ne sne HARER EN RR TTT VSEN ' Jons. ScaMinTt: Gadiculus argenteus and Gadiculus Thori. 7 1910. For this reason I have restricted the comparison to those characters, which are comparable in both the older and younger stages, especially the number of vertebrae, and this all the more, because such a character is more précise and exact than the mea- surement of the outer characteristics. In 6 specimens of Gadiculus (adult) from Irish waters, taken by Mr. E. W. L. Horr and kindly lent me by the Dublin Museum, the following number of vertebrae was found: 18 20, 15 29, 185 + 29, 18 —+ 29, 13 +- 20, 13 + 30. In aåa specimen from the Skagerak, kindly given me by Dr. A.C. JoHANSEN, the number was 13 +- 29, and in 5 postlarval stages (15—20 mm. long) taken by the "Thor” in 1905 west of Scotland: — 18 + 29, 18—+- 29, 13 + 29, 13 + 29, 13 —+- 29, A comparison of the number of vertebrae in the northern and southern Gadiculus (20 chance specimens of each) gave the following result: i northern species (G. Thori) southern species (G. argenteus) | (west of Scotland) (Mediterranean) i No. of vert. No. of spec. No. of vert. No. of spec. i 43 3 | 41 3 42 16 . 40 14 41 1 39 3 We see, therefore, that there is on an average over 2 vertebrae more in the northern than in the southern species, a very considerable difference on such a low number of vertebrae as is here in question. The number of fin-rays in D? and A? was also on an average several rays higher in the northern than in the southern species, but in this spe- cies the rays are difficult to count with absolute accuracy, for which reason I shall not " give the detailed numbers at present. The conclusion from the above is, that such great differences exist between speci- mens of Gadiculus from the Mediterranean and the Atlantic west of the British Isles (and the Skagerak), that they must be regarded as belonging to 2 different species, dis- tinguishable by exact and reliable characters. The species living in the Mediterranean, which was described first by GuroHEnoT under the name Gadiculus argenteus, must retain that name. For the North Atlantic species I propose the name Gadiculus Thori nov. nom. in memory of the Danish research- vessel ”Thor”, on the cruises of which the postlarval developmental history of both "species has been cleared up. ENE Ehe JOR0 8 i Mindeskrift for J. SrTEENsTRur. XIV. It should be stated, that this is not the first time, that a postlarval stage of Gadi- culus argenteus Guichenot, non auctorum, has been mentioned and figured. In his meri- torious work on the young stages of the Mediterranean fishes L. FAGE (1910, pp. 29—31) gives a description and figure of a Gadus postlarva, taken by the Oceanographical In- stitute of Monaco, which with some doubt he refers to the Mediterranean Gadus minu- tus!). The reasons, which induced him to do so, were the same as those which led me in the beginning to believe, that the postlarval stages in question belonged to "le ca- pelan”. From FaGE's description and figure, however, it is quite evident, that his post- larva belonged to Gadiculus argenteus Guichenot. Enumeration of the vertebrae would have shown at once here, that there could be no question of "le capelan”, and I am also glad to be able to report, that Dr. FAGE has later independently arrived at the conjec- ture, that his postlarva belongs to Gadiculus argenteus; this is seen in a copy of his paper, which he has sent me, where, under the figures on p. 30, he has written "Gadiculus argenteus?” As already. mentioned, CoLLerrt (1901) lays stress on the unusually great distri- bution for a Gadoid, right from the coasts of Sudan to the Trondhjems Fjord. As we have now proved, that "Gadiculus argenteus auctorum” is not a systematic unit, but consists of 2 different species, the next question is, to endeavour to. fix their relative distribution. For this purpose the postlarval, pelagic material of the "Thor” Expeditions is obviously better qualified than the comparatively few available data regarding the bottom-stages. To judge from the "Thor” material, Gadic. argenteus Guichenot within the region investigated seems to be commonest in the Alboran Sea between the Spanish south coast and North Africa, thus in the neighbourhood of the Straits of Gibraltar. On the other hand, Gadic. Thori has undoubtedly a centre of distribution in the Atlantic off the north- ern part of the British Isles. It will be seen from my earlier work (1909, Chart I), that very considerable numbers occur in these waters, for example, 532, 334, 314 specimens in hauls of half an hour's duration. And I can remember noting with surprise, when working along the west coast of Europe both in 1905 and 1906, that Gadiculus distinctly decreased in numbers from north to south, so that already S. W. of Ireland only com- paratively few specimens were taken per haul. This would be very remarkable, if the species, as generally believed, is of more southern origin, As we now know, that we approach here the southern boundary for the northern Gadiculus Thori, this condition is very easily understood. 1) I may remark here, that in the spring of 1913 some collections, I had arranged to be made in the Mediterranean, yielded postlarval specimens of "le capelan”. These prove to be nearly related to Gadus minutus and Esmarki from northern waters and are totally different from Gadiculus argenteus. In his excellent paper of 1911 Face has proved that the northern and the Mediterranean '"Gadus minutus” are different species and that the last-named should bear the name Gadus capelanus. Jons. ScHMIDT: Gadiculus argenteus and Gadiculus Thori. y In addition to the pelagic Gadiculus material collected by myself, I have also been able to,investigate the following point of interest in connection with the distribution of the 2 species. In 3 specimens (adult) from Cadiz Bay (Hort and Byrne 1909), kindly sent me by Mr. E. W. L. Horrt, Dublin, the following number of vertebrae was found: 13 —- 27, 13 + 27, 13 + 28, which proves, that they belonged to the Mediterranean Gadiculus "argenteus Guich. I have also received from the Museum of Paris a few of the specimens mentioned by VaILLant (1888). One specimen from the Atlantic coast of Morocco had 13 —- 27 vertebrae and another from the Bay of Biscay (Golfe de Gascogne) 13 + 27. Thus, both specimens proved to belong to Gadic. argenteus Guich. I have unfortunately not had the opportunity of examining any of the specimens taken on the coast of Sudan. From the foregoing the regions of distribution of the two species seem to meet off the west coast of France, where, however, the ”Thor” has only taken specimens of Gadic. Thori, whereas specimens of the southern species have also been taken by the French expeditions"). North of this region Gadic. argenteus Guich. has not been found2?), whilst on the other hand Gadic. Thori has not been taken further south. Just as the two species proved to be well separated in their structure, we thus see, that they also are well characterised by their regions of distribution. The counting of the vertebrae in the postlarval stages has been carried out by myself, in the adult specimens by Stud. mag. ViLH. EGE. Prof. E. EaRENBAuM, Hamburg, has kindly aided me to obtain literature which was not obtainable here. 1) In this connection I subjected my specimens taken in 1905 and 06 in the southern part of Gadic, Thori's region of occurrence to a new examination, but found nothing to indicate any con- fusion with Gadic. argenteus. In 7 specimens from St. 70, %/, 1906 at 47?20' N. 12723' W., the ver- tebrae numbered 13 -i- 29, 13129, 134 29, 131 29, 131 28, 13 1-28, 13 —+ 29, and in 6 others —… from St. 61, %/, 06 at 51704' N, 11739' W. 4 had 13——-29, 1 had 13—-30 and 1 had 13 —- 28, z) I have not been able to examine specimens from the north-eastern part of the Gadiculus region, i. e€. from the Norwegian coast and fjords, but Damas (1909, 209), who has examined pelagic stages from there, states, that they agree well in pigment with my description of post- £ larvae from west of the British Isles, i. e. of Gadic. Thori. From the Skagerak I have myself — examined specimens of Gadie, Thori. LITERATURE BELLoTtTI (1879), Atti Soc. Ital. Scient. Natur. vol. 22, Milano 1879. CoLLett (1901), Archiv for Mathematik og Naturvidenskab, 23. Bind, No. 7, Christiania 1901. Damas (1909), Rapports et Procés-Verbaux du Conseil International power ”Exploration de la Mer, vol. X, No. 3, Copenhague 1909. FAGE (1910), Annal. Institut Océanographique, Monaco, Tome 1, Fasc. 7, Monaco 1910, FAGE (1911), Archives de Zoologie Expérimentale, vol. XLVI, No 8, Paris 1911. GuIcHENOT (1850), Exploration Scientifique de 1”Algérie pendant les Années 1840, 1841, 1842, Sciences Physiques, Zoologie V, Paris 1850. GunTHER (1874), Annals Mag. Nat. History, Ser. IV, vol. 13, London 1874. Horr (1892), Scient. Proc. Royal Dublin Soé., vol. VII. Dublin 1892. Hort & CALDERWOOD (1895), Scient. Transact. Royal Dublin Soc., vol. V (Ser. II), IX, Dublin 18965. Hort & Byrne (1909), Fishes, in R. N. Wolfenden: Scientific and Biological Researches in the North Atlantic, Memoirs of the Challenger Society No. 1, London 1909. LILLJEBORG (1891), Sveriges och Norges Fiskar, vol. II, Upsala 1891. ScamiInt (1905), Medd. fra Komm. for Havundersøgelser, Serie: Fiskeri, Bind I, No. 4, København 1905. Scamint (1906), ibid. Bind II, No. 2, København 1906. ScamiInbt (1907), ibid. Bind II, No. 7, København 1907. ScamiIDnt (1909), Rapports et Procés-Verbaux du Conseil International pour 1”Exploration de la Mer, vol. X, No. 4, Copenhague 1909. VAILLANT (1888), Expéditions Scientifiques du Travailleur et du Talisman, 1880—1883, Poissons Paris 1888. vis de planteædende Insekter uhindret kunde formere sig, vilde de som Følge af deres store Frugtbarhed i Løbet af ikke lang Tid tilintetgøre al Plantevækst paa Landjorden. At dette ikke sker, skyldes i første Række de Insekter, der som Rovdyr eller Snyltere ernærer sig af de planteædende. Ligesom de sidstnævnte virker regulerende paa Plantevækstens Udbredelse, saaledes reguleres deres egen Formering —— af deres naturlige Fjender. I samme Grad, hvori Menneskets Kulturbestræbelser fører til Undertrykkelse af visse Planter og Dyrkelse af andre, tilvejebringes der gunstigere Livsvilkaar for de sidstnævntes, Nytteplanternes, Fjender blandt Insekterne. Og det frembyder sig følgelig som en af Skov-, Land- og Havebrugets vigtigste Opgaver at udfinde stedse mere virkningsfulde Midler til Bekæmpelse af disse. I saa Henseende har der i Ti- dens Løb fundet en betydningsfuld Udvikling Sted fra simple Fremgangsmaader som Indsamling af Insekterne til baade mere praktikable og effektive Foranstalt- Den Tanke, til Bekæmpelse af skadelige Insekter at anvende deres naturlige Fjender, Rov- og Snylteinsekter, har i de sidste Tider været Genstand for en stedse — stigende Interesse. Den ses vel at have været fremme allerede i Begyndelsen af " forrige Aarhundrede, ligesom der siden vides nu og da at være foretaget Forsøg i —… den angivne Retning. Men det er først i det sidste Tiaar, at der — fra amerikansk … Side — er indledet et egentligt metodisk Studium af denne ,,biologiske Bekæm- — pelsesmaade", der endnu befinder sig i sit første Udviklingstrin. Den har hidtil …… fortrinsvis fundet Anvendelse i saadanne Tilfælde, hvor et planteædende Insekt ud- i: breder sig udenfor sit oprindelige Omraade uden at ledsages af sine Fjender. En — Bekæmpelse af det paagældende Insekt ved Indførelsen af disse sidste er da nær- — liggende og har i de seneste Aar med Udbytte fundet Sted paa adskillige Steder. E. Men ogsaa i mange Tilfælde, hvor det drejer sig om ,,indfødte" Arter, vil den — biologiske Bekæmpelsesmaade kunne benyttes, nemlig saaledes, at man saavidt mu- — ligt afholder sig fra Foranstaltninger, der er egnede til at skade de naturlige Fjender, 17 4 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. XV. men tværtimod bestræber sig for at tilrettelægge de gunstigst mulige Vilkaar for disse. Muligheden for at anvende snyltende Insekter i praktiske Formaals Tjeneste har i de senere Aar i en paafaldende Grad henledet Interessen paa dem og givet Stødet til omfattende Studier, sigtende til at opnaa Kendskab til deres Levevis og Udvik- ling. Saadant Kendskab fattedes hidtil næsten ganske. Det nittende Aarhundredes Entomologi var, bortset fra de første Aartier, i hvilke endnu fandtes Rester af tid- ligere Tiders Sans for entomologiske Studier, der gik ud over blotte Beskrivelser, saa godt som udelukkende helliget Systematiken i dens lavere og højere Former. Det indgaaende Kendskab til Snylternes Biologi, som er den principale Forudsæt- ning for en virksom Anvendelse af den her omhandlede Bekæmpelsesmaade, har det da været forbeholdt den seneste Tid at lægge Begyndelsesgrunden til. Danmark har hidtil næsten været forskaanet for Insektangreb, der har forvoldt Øde- læggelser af større Omfang; i vore Skove, Marker og Haver lever dog et betydeligt Antal Skadedyr, hvis Virksomhed afstedkommer et ikke uvæsentlig aarligt Tab. Der er følgelig fra: dansk Side god Grund til at tage Del i Bestræbelserne for at udvikle Midlerne til skadelige Insekters Bekæmpelse. Forholdene her i Landet frembyder ved deres Overskuelighed gode Betingelser for parasitologiske Undersøgelser, idet Materialets kvantitative Begrænsning letter dets Behandling uden dog at udelukke de indvundne Resultaters almene Betydning; der kan nemlig ingen Tvivl herske om, at et Skadedyrs Angreb paa en enkelt Busk, et enkelt Træ eller en Trægruppe giver et nøjagtigt Billede af et Angreb af samme Dyr paa en Skov eller en Plantage. Den Opgave, der frembryder sig for Studier over skadelige Insekters Snyltere, er dels at udrede deres Livshistorie, at klargøre, hvorledes Værten inficeres, og at fast- slaa Snylterens Udviklingscyklus — om den er værtskiftende eller ikke, osv. —, dels at paavise Resultatet af Snylterens Virksomhed i Forhold til Værten, i hvilken Grad den er i Stand til at modvirke sidstnævntes numeriske Forøgelse, om den alene for- maar at bringe et Angreb af Værten til Ophør, eller om dertil kræves Medvirken af andre Snyltere. Undersøgelser af den sidstnævnte Art kræver nødvendigvis lang Tid; Aar for Aar maa Insektlivet paa det til Undersøgelsen udvalgte Sted observeres i det Øje- med at konstatere de successive Forskydninger i det paagældende Insektsamfund, hvilke Arter, der vandrer ind, og hvilke der fortrænges, samt at udrede Grundene til disse Forskydninger. 2 En Række saadanne Undersøgelser har jeg anstillet paa forskellige Steder i Nord- sjælland, hvor Forholdene har forekommet mig særlig egnede dertil. Disse Iagt- tagelser, af hvilke nogle paabegyndtes for omtrent 10 Aar siden, er endnu ikke ført til en saadan Afslutning, at almindelige Resultater .kan udledes deraf. Her skal kun J. C. NIELSEN: Et Angreb af Sommerfuglelarver paa et Pilehegn. 5 fremhæves et Forhold, som jeg ret hurtigt blev opmærksom paa, og som vistnok er af ikke ringe Betydning med Hensyn til planteædende Insekters Udbredelse, nemlig en hos flere af disse Insektarter forekommende Utilbøjelighed til at forlade de Steder — Træer, Buske el. a. —, hvor de har levet som Larver, selv om de i og for sig er vel udrustede til at foretage Vandringer. Undertiden kan man saaledes se Genera- tion efter Generation af en eller anden Art leve paa samme Træ eller Trægruppe, Aar for Aar tiltagende i Antal, medens andre Planter i de nærmeste Omgivelser er ganske forskaanede for Angreb. En Følge af en saadan Ophobning af en Insektart paa et begrænset Sted er, at Bestanden i særlig Grad udsættes for at ødelægges af parasitære Sygdomme, Rovdyr eller Snyltere. Ødelæggelsen er i Reglen total, intet Individ af det planteædende Insekt undslipper. Derefter forsvinder Rovdyrene og Snylterne efter ved Udryddelsen af Værten at have tilintetgjort deres egne Livs- betingelser, Flere Iagttagelser har lært mig, at en Plante eller Plantegruppe, der har været Genstand for et af Snyltere standset Insektangreb, i nogen Tid derefter forskaanes for Angreb af den paagældende Planteæder, indtil efter længere eller kortere Tids Forløb Individer af denne, der af Vinden eller paa anden Maade er førte bort fra det Sted, hvor de har levet som Larver, finder Stedet og tager det i Besiddelse. Da fuldt udviklede Insekter kun yderst sjældent angribes af Snyltere, kan de ny- ankomne Dyr uforstyrret forplante sig, men efter nogen Tids Forløb indfinder Snyl- terne sig, og Kredsløbet begynder paany!). Jeg skal her forelægge Resultaterne af en af de ovennævnte Undersøgelsesrækker. Undersøgelsesstedet er et nord for Tisvilde Hegn isoleret beliggende Pilehegn, der blev Genstand for Angreb af en Sommerfugl. Forskellige Omstændigheder bevir- kede, at Begivenhedernes Udvikling var let at følge; Angrebet forløb hurtigt, kun faa Arter optraadte, og den Snylter, der angreb Sommerfuglen, var selv fri for Snyltere. Sommerfuglen var Stilpnotia salicis L., en temmelig stor, ensfarvet hvid Art med atlaskglinsende Vinger. Den er meget almindelig og udbredt her i Landet, hvor den nu og da anretter nogen Skade ved at afløve Pile og Popler, saaledes at større og mindre Grene eller ved gentagne Afløvninger endog hele Træer gaar ud. Æglæg- ningen foregaar i Juni. Æggene lægges i Klumper, dækkede af et hvidt skumagtigt 1) Undertiden indtræder Komplikationer paa Grund af, at Snylterne selv angribes af Snyltere, eller af andre Grunde. 6 Mindeskrift for J. STEENsTRur. XV. Lag, paa de angrebne Træer eller i Nærheden deraf paa Mure, Sten o. 1. Larverne kommer frem om Efteraaret, begynder at æde Pilebladene, overvintrer som smaa ind- til den følgende Maj, æder paany Blade og forpupper sig i Juni mellem løst sammen- spundne Blade. Pilehegnet (Fig. 1,1) findes langs en omtrent 200 M. lang Sti, der fra Landevejen fra Tisvilde By til Tisvilde Fiskerleje fører mod Nord til Helene Grav. Det er an-… lagt omtrent ved Aarhundredskiftet. Oprindelig var der plantet Pil langs begge — Stiens Sider, men Plan- terne paa den vestlige Side har ikke kunnet trives; der er her, bortset fra en Stræk- ning nærmest ved Lande- vejen, hvor et Hus og et Havegærde giver Læ, kun nogle faa,forkrøblede Buske tilbage. Ogsaa den østlige Række trivedes i flere Aar kun slet, men kom efter- haanden i ret god Vækst. Hegnet er paa alle Sider omgivet af flad Mark; i : Nærheden findes flere Grup- æn men j per af Pil (paa Skitsen mrkt. (2 500 7000 Meter Fig. 1. Skitse af Pilehegnet og dets nærmeste Omgivelser 2—7), en. Gruppe. FORE i "… ris (mrkt, 8) og en Gruppe større Popler (mrkt. 9). I Aarene 1903—1905 udfoldede der sig et usædvanlig rigt og forskelligartet In- sektliv paa Hegnet, hvor der levede Larver af mange Sommerfuglearter, foruden oven- nævnte Stilpnotia salicis L. bl. a. Malacosoma neustria L., Cerura vinula L., Noto- donta ziczac L., Phalera bucephala L., Smerinthus ocellata L. og S. populi L., samt forskellige Maalere og Viklere. Dog var Individantallet endnu ikke saa betydeligt, at der var indtraadt nogen Konkurrence mellem de enkelte Arter; Hegnet afgav til- strækkelig Føde til dem alle. : i For nogle af Arternes Vedkommende var det kendeligt, hvor de først ankomne Eksemplarer havde slaaet sig ned; Cerura-Larverne optraadte saaledes kun paa en Strækning af et Par Meter i den nordlige Ende af Hegnet!). 1) I 1905 angrebes Cerura-Bestanden af en Snyltehyeps, der ryddede stærkt op blandt Lar- verne, af hvilke 40 pCt. blev angrebne, jfr. J. C. Nielsen: Om Paniscus cephalotes Holmgr., en paa Gaffelhalen snyltende Hveps (Entomologiske Meddelelser, 2. R., 3. Bd., 1906, p. 5). J. C. NIELsEnN: Et Angreb af Sommerfuglelarver paa et Pilehegn. 7 I Aarene 1903—07 formerede Stilpnotiaerne sig stærkt, indtil ved Midsommertid 1907 deres Larver afløvede Pilehegnet fuldstændigt efter ganske at have fortrængt de andre Insekter, hvoraf da ikke en eneste fandtes paa Hegnet. Grunden til, at Stilpnotiaen kunde fortrænge de andre Arter, maa formentlig søges i Tiden for dens Fremkomst. Som foran berørt overvintrer Stilpnotiaen som unge Larver, der be- gynder at æde Bladene straks efter Løvspringet; herved fik de i det foreliggende Tilfælde paa den ene Side et Forspring for saadanne Sommerfuglearter, hvis Æg overvintrer, og for saadanne, hvis Æg lægges om Foraaret, medens paa den anden Side den fuldstændige Afløvning af Pilene i Juni—Juli umuliggjorde, at de Sommer- " fuglearter, hvis Larver er Eftersommer- eller Efteraarsdyr, og hvis Æg skulde være lagt paa Pilebladene ved Midsommertid, kunde leve paa Hegnet. Allerede i Begyndelsen af Juli havde en stor Del af Stilpnotia-Larverne forpup- pet sig"). Omkring paa Stammerne og de bladløse Grene krøb talrige større eller mindre Larver uden at kunne finde Føde, og paa Jorden under Pilene fandtes Mængder af Larver, døde eller døende af Sult. Nogen Udvandring fra Hegnet syntes ikke at finde Sted”). Stilpnotiaen optraadte vel sporadisk i de foran omtalte Pileplant- ninger i Hegnets Omegn, men havde alt i flere Aar levet i disse. Af Klækningsforsøg, foretaget med et ikke ringe Antal Larver og Pupper, frem- gik, at de endnu var saa godt som fri for Snyltere. En Snylteflue (Carcelia gnava Meig.) var dog kommet til Stede; kun et eneste Eksemplar blev klækket deraf; men det skulde ikke vare længe, før dens Tilstedeværelse satte sig tydeligere Spor. I 1908 havde jeg ikke Leilighed til selv at anstille Undersøgelser paa Stedet ; men efter andres Sigende var Stilpnotia-Angrebets Styrke formindsket, dog var og- saa da Dele af Hækken helt afløvede. I det følgende Aar, 1909, var Billedet ganske forandret. I Begyndelsen af Juli fandt jeg Hækken helt grøn, dog med talrige Stilpnotia-Larver. Den ovennævnte Snylteflueart var nu tiltaget overordentligt i Antal. Ved paa forskellige Steder af ” Hegnet at udtage Prøver til Bestemmelse af Antallet af de angrebne Stilpnotiaer (Larver og Pupper) fandt jeg, at noget over Halvdelen af disse var inficerede; i den sydlige Del af Hegnet var Procenten 47, i Midten 66 og i den nordlige Del 5932). Af andre paa Stilpnotiaen snyltende Insekter optraadte en Ichneumonideart, men kun saa faatalligt, at dens Tilstedeværelse ikke var af nogensomhelst Betydning. 1; Da de ikke, saaledes som det sædvanlig sker, havde kunnet indspinde sig enkeltvis mellem ke. ” Blade, havde de forpuppet sig i Grenvinkler, hvor Pupperne fandtes sammenklumpede, fastspundne til Grenene, ”) Betegnende for Stilpnotiaens Mangel paa Vandreevne er, at Pilene paa den vestlige Side af Stien medtoges langt mindre end paa den østlige; helt afløvede blev de aldrig. %y Angaaende Carcelia gnava's Udviklingshistorie henvises til J. C, Nielsen: Undersøgelser over entoparasitiske Muscidelarver hos Arthropoder (Vidensk. Medd. fra den naturhistoriske Forening i København, Bd. 68, 1911, p. 1). 8 Mindeskrift for J. Sreensrrur. XV. I nogle døde Stilpnotia-Pupper fandtes derhos Larver af en anden Flueart, Sarcophaga affinis Fll., saa vel som af en anden, større Art af samme Slægt; om disse optraadte som Snyltere eller blot som Aadselædere, kunde jeg imidlertid ikke sikkert afgøre; mest sandsynligt forekommer det sidste mig"). Fig.2. Pilehegnet. Juni 1913. R. H. Stamm. phot, I Juli 1910 fandt jeg Angrebet paa Hegnet ophørt; paa Pilene saas kun et ganske ubetydeligt Antal Stilpnotia-Larver, alle inficerede med Carcelier, samt en Del tomme Huder af unge og halvvoksne Stilpnotia-Larver. Carcelia-Larverne, som 1);Det er overhovedet særdeles omtvistet, hvorvidt Sarcophaga-Larverne kan optræde entopa- rasitisk hos Sommerfuglelarver (jfr. Investigations into the habits of certain Sarcophagidæ by T. L. Patterson — U.S. Department of Agriculture, Bureau of Entomology. Technical Series Nr. 19, Part III, 1911). Noget utvivlsomt Eksempel herpaa har jeg aldrig truffet. Derimod er det sik- kert, at ikke alle Sarcophaga-Arters Larver lever i syge eller forraadnede Organismer; Larven af $. mamallata Pand. optræder saaledes hyppigt i Spind af Hyponomeutaerne, hvor de opæder helt sunde Pupper. Sarcophaga-Larven trænger ind gennem Puppens ene Ende og ud gennem den anden, efterladende det tomme Hylster for derpaa at søge sig et nyt Bytte. En enkelt eller faa af disse Sarcophaga-Larver kan undertiden rydde kendeligt op i en Hyponomeuta-Koloni. Om $. mamillata Pand. kan iøvrigt her bemærkes, at naar den i Katalog der palåarktischen Dipteren III (1907) p. 469 findes opført som synonym med $. affinis Fll., er dette uden Tvivl urig- - tigt. De to Arter er vel nærbeslægtede, men kan dog uden Vanskelighed skelnes fra hinanden. At ogsaa S. affinis Fill. skulde leve i Hyponomeuta-Kolonier, foreligger der næppe Holdepunkter for; de i Literaturen omtalte Iagttagelser i saa Henseende turde bero paa Forveksling med $. mamil- lata Pand. Su ry kør] Fee kender DD Aaen ne fan Hee RES KEE Sker ste eee TR J. C. NIELsEn: Et Angreb af Sommerfuglelarver paa et Pilehegn. 9 havde dræbt dem, havde allerede tidligere boret sig ud og forpuppet sig. Saa tid- ligt havde i 1910 Snylterne taget fat, og saa grundigt havde de arbejdet, at den sidste Generation af Værterne var omtrent tilintetgjort, inden Larverne havde naaet den fulde Størrelse. Saaledes endte dette Stilpnotia-Angreb. Ved Midten af August 1911 besøgte jeg atter Hegnet for at se, om der var be- gyndt en ny Indvandring af planteædende Insekter, og om Carceliaen efter Stilpnotia- Bestandens Udryddelse endnu opholdt sig ved Hegnet. Trods omhyggelige Under- søgelser fandt jeg hverken Sommerfuglelarver eller Snyltefluer paa Pilene eller i Omegnen deraf. Om de i 1910 udviklede Carcelier var døde uden at forplante sig, eller om de havde spredt sig, lod sig ikke afgøre"). Paa de foran omtalte smaa Pilebuske paa den vestlige Side af Stien levede i 1911 8 Larver af Sphinw ocellata L. I August 1912 fandt jeg Pilehegnet vedblivende meget insektfattigt; hist og her saas et Par Viklerlarver og omtrent ved Midten af Hegnet enkelte sammenspundne Blade med tomme, tidligere paa Aaret forladte Stilpnotia-Pupper. I Sommeren 1911 maa altsaa en Stilpnotia-Hun have fundet Vej til Hegnet og lagt Æg derpaa, og i 1911—12 har Larverne kunnet udvikle sig uhindret af Carcelierne, der da ikke mere fandtes paa Hegnet. I 1913 fandtes faa Stilpnotia-Larver og et temmelig betyde- ligt Antal Viklerlarver. Hverken paa de nys omtalte Buske eller paa selve Hegnet saas i 1912 Sphinx- Larver. I 1911 fangede jeg ved Hegnet en stor Snyltehveps, en 7rogus-Art, som jeg lod flyve uden først at undersøge, hvilken Art den tilhørte. Da begge Trogus- Arterne imidlertid snylter hos Sphinx-Larver, har det muligvis været den, der har gjort det af med den nævnte Sphinz-Bestand. Vi har nu fulgt Pilehegnets Historie i over et Tiaar; set en af de mange Plante- ædere, for hvilke Hegnet gav Plads, vinde Overhaand paa de andres Bekostning; fremdeles set dens fuldstændige Tilintetgørelse ved Snyltere, og en kortvarig Hvile- periode indtræde, og endelig set Planteæderne begynde at tage Hegnet i Besiddelse paany. De kommende Aar vil vise Tingenes videre Gang, om det skildrede Tiaars Historie vil gentage sig, eller om andre Arter vil forme Begivenhederne anderledes. 1) Det er muligt, at Carcelierne i 1910 kan have søgt hen til Pileplantningen 8, i hvilken der — tidligere havde levet Stilpnotiaer og en navnlig i Aarene 1905—09 talrig Ringspinderbestand. Her- for kunde tale, at Plantningen i 1911 var ganske fri for de nævnte Arter, Det bør dog bemærkes, at allerede i 1909 var en Del af de nævnte Arters Larver inficerede med Carcelien. ti 'OBESUM, A NEW PARASITIC COPEPOD HE new Parasitic Copepod I am going to describe") was originally found by Dr. Tx. MoRTENSEN who kindly called my attention to the parasite he had observed when working on the structure of the Ophiuroid Asteronyx loveni M. Tr. In his treatise on the latter, published 1912 (14 p. 283), he mentions this parasite as follows: «Beim Offnen einiger Exemplare von Asteronyx wurde eine andere interessante Beob- achtung gemacht. Es zeigte sich, dass in den Geschlechtsorganen eine sehr eigentim- liche schmarotzende Copepode lebt. Auf dem ziemlich grossen, 3 mm langen Weibchen wurde das viel kleinere, nur 1,5 mm lange und viel weniger umgebildete Månnchen gefunden. Die Geschlechtsorgane werden vom Schmarotzer gånzlich zerstårt, aber nur diejenigen, die bewohnt sind. In einem Exemplare habe ich zwar såmtliche Ge- schlechtsorgane von Schmarotzern erfillt gefunden, in einem andern Exemplar waren aber nur wenige der Ovarien von Schmarotzern bewohnt, die andern waren normal ausgebildet. Vollståndige Kastration wird somit jedenfalls nicht immer vom Schmarotzer veranlasst. Nur ein åhnlicher Fall von Parasitismus wurde bisher unter den Ophiuren gefunden, — und zwar bei der allbekannten Amphiura squamata. Zuerst von FEwKEs beobachtet, . — wurde der Schmarotzer spåter von HÉrouarD genauer beschrieben und Philichthys amphiurae genannt. Der Schmarotzer von Asteronyx ist von Philichthys amphiurae sehr verschieden und wird kaum zu derselben Gattung hingefihrt werden kånnen. — Auf eine Beschreibung davon werde ich doch nicht eingehen kånnen; sie wird gelegent- lich von einem hiesigen Kollegen gegeben werden”. That Dr. MoRTENSEN was somewhat mistaken as to the exact seat of the parasite inside the host, I discovered, when I took up the closer investigation of the animal by means of the large material of Asteronyx which Dr. Mortensen had put into my hands. This material belongs to the collections of that division of our Museum which is under the charge of my colleague G. M. R. Levinsen. To both gentlemen I am greatly indebted for the opportunity of examining the rich material of Asteronyx collected in the Skagerak partly in 1897, partly 1904, 1906 and 1911. All the specimens of Asteronyx were found clinging to Funiculina quadrangularis; as Dr. MORTENSEN has pointed out 1) An abstract of this paper (18) was read at the Meeting of the British Association at Dundee, Septbr. 1912, 1? 4 Mindeskrift for J. STEENsTRuPr. XVI. (1. c. p. 265) this Ophiuroid never occurs on Kophobelemnon stelliferum; but outside the Skagerrak it has been found on Halipteris christii; im fact our Museum possesses two specimens of the latter sea-pen, resp. from Finmarken and from the Faeroes, each carrying an Asteronyz. The Parasitic Copepod in question is apparently a very common parasite in the interior of Asteronyx loveni, at any rate in the Skagerrak; with very few exceptions I found it present in every specimen of Asteronyx examined. Some hosts only contained a few or about a dozen of the parasite, but some were so immensely infested that their whole interior looked very much like a mass of parasites, and in such cases the gonads of the host seem not to develop"). In most cases ripe and unripe specimens of both sexes occur in the same host, and in the strongly infested hosts every gradation as to size and age may be found. It is a true endoparasite, every specimen being enclosed in the tissues of the host inside the body wall of the latter; only quite exceptionally — in two cases — I found the parasite visible externally. It is enclosed im a thin membranous capsule, a kind of "fgall” formed by the tissues of the host, and these galls may be found in every part of the tissues lining the bursal pouches: on the outer (bursal) walls of the intestinal tract, among the genital sacs, upon the latter, im the dorsal body-wall; practically in every part of the interior, except inside the gonads and inside the digestive cavity. In the two cases alluded to åbove, the gall was seated so superficially in the dorsal body-wall that its greater part protruded externally. The membranous capsule fits tightly round the parasite which generally is distinctly | "seen through the transparent membrane. Each gall contains a single parasite in all cases, where immature specimens are concerned. Very often also the mature male is found in a gall of its own, whereas galls with a mature female generally also contain its egg-mass, strongly distending the one end of the sac, and in most cases the largest galls, containing a ripe female with its brood, also enclose a ripe male (seldom two males), completely imhedded in the egg-mass, and sometimes empty spermatophores as well. The eggs do not form ”fovisacs”” but are only loosely cemented together into one "large mass distending that part of the gall which lodges the posterior end of the mother. Not only the embryonic development but almost the whole post-embryonic metamorphosis is performed inside the gall, as will be more fully described below sub II. I. Deséription of the developed (imaginal) stages of Chordeuma obesum n.g., n. sp. The adult female (Pl. I, Fig. 2, 3;.-10, 13) is 4—5,3 mm in length, sausage- shaped and clumsy — hence the name I propose for the new genus and species: 1) In some hosts a parasitic Nematode — resembling a small Ascaris — was found together i with the Crustacean. Hector F. E. Juncersen: Chordeuma obesum, a new Parasitic Copepod. 5 Chordeuma obesum. The body is composed of a head (ce, cephalon), four thoracic segments (th,;—th,) and an unsegmented abdomen (g, ap) (postabdomen). The head- region carries three pairs of appendages: antennules (a,), antennæ (a,) and maxillæ (mx); every trace of mandibles and maxillulæ as well of eyes is wanting. That my explanation of the appendages present is the correct one will be proved by the developmental stages described below sub II. , The antennules (a,) are situated in front and somewhat ventrally on the rounded head; they are short, clnmsy and unsegmented, ovoid with two blunt terminal pro- cesses and a smaller ventro-lateral spine nearer the base. On the ventral side of the head, far behind the antennules, immediately in front of the upper lip of the mouth (ul), and close together, are a pair of slender papilliform appendages (a,), also un- segmented; the development shows that they are the antennæ; and besides there seem to be rudiments of an antennal gland present at the base (if functional appears doubtful, as I have not been .able to find an excretory pore). The distal slender, finger-like part of the antenna is clad with delicate adpressed hairs (at all events in unripe specimens). The mouth-opening is protected in front by a small rounded upper lip (ul), and close behind the mouth are the maxillæ (mx), proportionally strong and with their bases almost meeting in the ventral middle line. These are the largest and the only segmented appendages of the whole body, consisting of three segments, the terminal one forming a curved claw. The inner side of the large basal and middle segments, and the front side of the latter and of the claw are provided with similar spines and bristles as in the male (comp. the description of the latter and Fig. 12); the concave ventral side of the claw also carries a single large bristle. Each of the four thoracic segments (th,—th,) has a pair of short, conical, unseg- mented feet, (p,—p,) looking almost like parapodia and set rather far apart; distally they often are curved like a (weak) claw, and in unripe individuals this terminal part is sparsely beset with short hairs (Pl. II, Fig. 25). The anteriorv pair are somewhat smaller and weaker than the rest, the posterior generally largest and strongest. Each foot represents the stem and outer branch of the typical Copepod-swimming-foot, as shown by the larva, and by the fact that often — and quite regularly in young immature specimens — a papilliform rudiment of an inner branch (i) may be seen on the second, third or fourth pair (Pl. I, Figs. 3, 6i and PI, II, Fig. 251). The two posterior thoracic segments (th,, th,) are shorter and narrower than the anterior, from which they are divided by a deep constriction, the latter as it were more joining the head, the former the abdomen. In this constriction fits tightly the membranous wall of the gall; thus two compartments of the capsule are formed, the posterior containing the hinder part of the female and its egg-mass, and in most cases a male. 6 Mindeskrift for J. SrgenstRruPr. XVI, The anterior part of the abdomen is broad and swollen, intimately joined to the hindmost thoracic segment. The whole abdomen represents three segments, but these are not distinctly marked out. By far the greater part is the genital segment (g); laterally this sends out a large, rounded, terminally somewhat deepened process (1), ventrally it carries the two genital openings (go); the latter are close together, semilunar, almost in contact with their convex sides; in front of them is often, but by no means always found an unpaired rounded prominence or hunch!). The posterior part of the genital segment is somewhat tapering; from a deepening in this- part the rest of the abdomen (representing two segments) protrudes as a short and narrow appendix (ap), dorsally at its base sending out a blunt process and terminating with two bifurcated claws. There is no anus, and no trace of an intestine is contained in the abdomen. Young females (Pl. I, Figs. 5, 6, 7) differ m general shape and several details a good deal from the ripe. The smallest females found after metameorphosis are 0,832—0,912 mm in length; probably their form is essentially the same as that pos- sessed immediately after emerging from the larval cuticle; but while I have found a great many young males together with the cast larval skin, I never succeeded in finding with certainty the same case for the young females. The outer shape of the smallest females is very nearly that of the somewhat larger, ca. 1 mm in length, represented on Pl. I Figs. 5—7. " The body is less clumsy than in the mature female, more cylindrical, without constriction between the second and third thoracic segments; the genital segment (g) is less prominent, its lateral processes (1) conical and directed backwards; all append- ages are proportionally larger, the thoracic feet on second, third and often also the fourth pair provided with very distinet rudiments of an inner branch (i). The modifications leading to the final shape and maturity are performed simply during growth, without any moultings. I have particularly directed my attention to the question of moulting, hut I never saw anything indicating the formation of a new cuticle below the older one, and I am quite sure that after the casting of the larval envelope no further moulting takes place”). 1) In one case the left side of the genital segment had behind the lateral process 1 a short, sausage-shaped outgrowth. . ?) The same, as far as I can see, holds good for Lernaea, Pennella, Lernæenicus, Sarcotretes — in short all members of the family Lernaeidae —; having reached the copulatory stage (CLaus, 9, Tab. III, Figs. 3, 4) neither male nor female undergo any further moultings; but after copulation the body of the fertilized female — especially the genital segment — grows enormously and alters considerably in shape; outgrowths (f. ex. the three ''"horns” in Lernaea) are developed etc., while . the appendages — antennæ, swimming feet etc. — generally preserve the form and size of the young copulatory stage. Against the general rule, therefore, part of the chitinous cuticle in these cases must be subjected not only to simple expansion but also in some way or other to 'fgrowth”. bs So en Sr tie se DE] av 3 ske, Hector F. E. JUuNGERSEN: Chordeuma obesum, a new Parasitic Copepod. 7 In the living or fresh animals probably a great deal of the inner structure may be observed directly through the transparent cuticle. In adult females preserved in spirit only part of the genital organs is distinctly seen as a broad stripe of densely packed eggs on each side, reaching almost from the front end of the head to the posterior limit of the third thoracic segment; generally more than the middle third part of the whole breadth of this region of the body is taken up by the egg-stripe. The foremost rounded end of the latter contains the ovary, the rest is part of the oviduct, distended by eggs, still unfertilized and without membrane. Specimens stained and cleared in glycerine, or better in xylol, reveal considerably more of inner structures. Especially if young, unripe females are used, a fairly complete view of the inner organisation may be obtained. For sake of control and for further examination microtome-sections, after imbedding with parafin, have been made. The cuticle, thick and leathery as it seems to be, is no real obstacle; the tissues are easily stained, imbibition with parafin and the cutting into sections are performed without difficulty; in many cases complete series of very thin sections have been obtained. In the same way males and larval stages have been studied. Genital organs. (Pl. I, Figs. 8, 9). There are two ovaries (ov), situated in the head. Each is a lenticular body sending out from its medial margin a short and narrow transverse branch to connect with the corresponding branch from the opposite side, thus forming a bridge dorsally across the stomach (if the branches really are completely fused at their meeting point or a dividing membrane is left here, I have not made out with certainty). The anterior and medial margins with the bridge contain small genital cells; the remaining part of the ovary is taken up by consider- ably larger egg-cells. From the lateral and posterior part passes out the oviduct (od), the greater part of which runs straight to the third thoracic segment and is laterally somewhat compressed; distended with eggs, as in ripe females, its transverse section is ovoid; when empty, as in unripe females, the shape is more rounded. The epithelium of this part is almost cubic. In the ripe females the eggs contained in the oviduct increase in size from before backwards; near the ovary they are only somewhat larger than those of the ovary; from here and through the head they may be arranged in two strata, in the thorax according to their size they are arranged in a single stratum, but in several rows and so densely crammed that their shape is more or OM … less angular. In the third thoracic segment the oviduct suddenly narrows for im- —…… mediately again to expand into a sausage-shaped terminal part, the epithelium of which is high and secreting. In the interior of this part I never found any eggs but more or less of a secretion, staining deeply with hæmatoxyline, carmine (hæmalum) ete.; the piling up of eggs always ceases at the constriction. Probably the eggs on being laid pass rapidly through the terminal part, the epithelium of the latter yielding 8 Mindeskrift for J. SrEeensrruP?. XVI, the matter by which the eggs after extrusion loosely cohere, and corresponding to the substance secreted in other Copepoda by the same part of the oviduct and generally forming the 'fovisacs”. The distal end of the oviduct suddenly narrows into a very small pore opening in the short vagina (Fig. 8, vg); the latter has a chitinous lining continuous with the outer genital slit. Like this the vagina in transverse section is crescent-shaped, the lateral wall or outer lip being strongly thickened, completely filling out the concavity of the half-moon (Fig. 10); a strong muscle, serving as dilatator (dil, Fig. 10), is inserted . in the outer. lip. Just at the same spot where the oviduct opens in the vagina, debouches also a narrow and short duct from a large, unpaired receptaculum seminis (Fig. 8, rs). The latter is rounded or pear-shaped, with one pole imbedded between the distal ends of the oviducts, the other projecting backwards into the genital segment; its front end and the distal ends of the oviducts are surrounded by a mass of large unicellular glands. In females with eggs in the oviduct the receptacle and its ducts always have been found filled with sperma; in young, unripe, females with empty oviducts no sperma have been found, only a secretion, which seems not capable of staining (produced by the unicellular glands ?). Thus in the Parasitic Copepod before us the following features may be pointed out as unusual: 1) an unpaired receptaculum seminis with paired outlets, one to each opening of the oviduct in the vagina; 2) absence of separate copulatory pores. Separate copulatory pores (or a single pore) are generally supposed to be typical in Parasitic Copepoda, although their existence in many cases has not been proved "(GIESBRECHT 10, p. 190—191 throws some doubt upon their occurrence in certain Asterocheridae). : In Chordeuma the same slits, through which the eggs are laid, undoubtedly also serve for copulation. I have examined the region in question very carefully, and besides I have seen in some specimens spermatophores fastened into the genital (or vaginal) slits (comp. Pl. I fig. 13 spf). Alimentary canal. (Pl. I Fig. 8). Behind the rounded upper lip (ul) the " narrow mouth-opening leads into a short, slit-like pharynx, lined with a continuation of the outer cuticle. Muscles pass obliquely behind the root of the upper lip and are inserted into the roof of the pharynx; a little further back other muscles are inserted in its floor, taking their origin laterally and from behind; both sets act as dilatators, antagonistically counteracted by the elasticity of the chitinous lining of the pharynx; thus a sucking process may be brought about. The pharynx is continued into a short and slender, cylindrical oesophagus (oe), passing through the central nervous system (nv) and opening in the ventral side of the stomach (in). The epithelial wall of the oesophagus consists of comparatively high cells, arranged in a single layer round Hector F. E. JuNGERSEN: Chordeuma obesum, a new Parasitic Copepod. 9 an extremely narrow space. The stomach (in) is a capacious, pear-shaped sac, tapering backward and ending blindly in the last thoracic segment; it has a single layer of rather flat epithelial cells. Ilt always contains an ovoid body, concentrically composed of layers, probably indigestible matters deposited as a kind of ”"stone”, as there is no practicable way to get rid of any faeces. In some cases this ''stone” may be large enough to be seen with the naked eye. Nervous System. (Fig. 8). The brain (cb) is sitiiated dorsally to the antennæ, close in front of the oesophagus; it is rounded and provided with a coating of ganglionic cells; a short, rather broad commissure on each side of the oesophagus connects with the ventral nerve-mass (nv.); the structure of the latter is the same as that of the brain; it lies dorsally to the maxillæ and tapers into a thread coated with nerve- cells and reaching at least through the first and second thoracic segments. From each side of the brain a long nerve is seen going to the antennules; from the broad anterior part of the ventral mass other nerves are going to the maxillæ, but the greater part of the peripheral nerves I have not been able to make out. Musceles. (Fig. 8). The muscles of the body form quite narrow ribbons, isolated from each other by considerable interspaces. The longitudinal muscles are made up of four dorsal and two ventral ribbons. The former — one pair of dorsal (md), and Ek one of latero-dorsal (mdl) muscles — take their origin from the inner concave surface 2 of the head in the region of the ovary and stop at the last thoracic segment, being 2 divided for each segment by an insertion in its front margin. The latero-dorsal pair are a little stronger than the dorsal. The ventral pair (mv) take their origin inside the head near the middle of the base of the maxillæ; from here they diverge feebly in the head and first thoracic segment, are almost parallel in the second and converge evenly through the third and fourth, almost meeting at the same point of insertion in the front margin of the genital segment. Thus the abdomen has no longitudinal muscles of its own but is acted upon by means of those of the trunk, the flexors acting directly, the extensors indirectly. There are several pairs of transverse and oblique muscles originating dorsally or dorso-laterally in the head and thorax and inserted at the base of the appendages; some of them seem to be fastened rather to the body-wall near the limbs than directly into the latter, and it is not quite clear to me, how they may act on the ………… appendages. Most of these muscles belong to the head and first thoracic segment, y: " and here they run obliquely in different directions (cf. Fig. 8), some of them more —— superficially than others and therefore more easily seen. In each of the three last thoracic segments only one pair of strictly transverse muscles is found, running deeply on each side, between the stomach and the oviduct. In the abdomen a set of deep strong muscles is observed, the paired nature of 2 10 ; Mindeskrift for J. SrEgEenstrur?. XVI. which is obscured by the close opposition of its members; this apparently unpaired muscle runs in the middle line obliquely from the ventral base of the caudal appendix, over the receptaculum seminis, between the distal ends of the oviducts to the front margin of the genital segment, where it is inserted at the posterior ends of the longitudinal ventral muscles. Very feeble muscular strands, traversing the posterior part of the genital segment, and inserted at the dorsal base of the appendix, seem to act antagonistically to the great oblique muscle. On the ventral side of the genital segment the fanshaped dilatator for the vulva, mentioned above, originates laterally im . the body-wall and is inserted in the thickened outer lip of the vaginal slit. All the appendages are provided with intrinsic muscles; those of the antennæ and thoracic limbs are feeble, those of the antennules stronger, and those of the maxillæ very strong. The whole muscular equipment apparently allows a certain amount of mobility which hardly would be expected in an animal like this, confined inside a tightly fitting capsule. The adult male (Pl, I, Fig. 1, 4, 11, 12) is considerably smaller than the ripe- female, reaching at most a length of 2 mm. At first sight it seems very unlike the female, slender, almost cylindrical, curved, and resembling an insect-maggot, but closer inspection reveals fundamentally the same structure. The head takes up between the third and fourth part of the total length; a carapace is distinctly marked off, and trace of a rostrum may be seen between the antennules; the four thoracic segments are very evident, the posterior one somewhat shorter than the three anterior; "taken together they make up the greater part, more than half the total length. The body tapers evenly towards the abdomen. The latter is short, unsegmented (but also here representing three segments, as shown by the larva). The part representing the genital segment also in the male is by far the greatest and sends out on each side a large outgrowth (1), conical, firmly chitinized and directed backwards, reaching (almost) as far as the end of the tail; it corresponds to the clumsy lateral outgrowth in the ripe females, and resembles — to a certain degree — that of the youngest unripe females, "as upon the whole the general likeness with the latter is more conspicuous. Ventrally the genital segment carries genital openings (Fig. 11, go); they form large crescent- shaped slits, arched over by the lateral opercular lips into which a special levator muscle (Fig. 4 dil) is inserted. Towards the medial margin of the opercle short rows of small hairs are found, at the posterior corner generally a larger spine or bristle (largest in young individuals). The posterior end of the tail (ap), corresponding to the "”"appendix” of the female, and representing two segments, forms a short narrow part, terminating in two bifurcated claws; the outer one of each of these is generally somewhat larger, the inner one provided ventrally with small hairs or bristles. In EEN VE SE TEENS SOLER FUAS TERE? FORGÅ "Heøctor F. E. JuNGERSEN: Chordeuma obesum, a new Parasitic Copepod. 11 "some cases I have found only one simple claw on each side, probably the inner one not having been developed. The same appendages as in the female are present, and likewise the mandibles, maxillulæ and eyes absent. The antennules (a,) are proportionally larger, somewhat less clumsy than in the female, their terminal processes a little longer, generally curved upwards and basally provided with a small spine; the lower and outer is a little larger than the upper and inner one; a similar spine to that found in the female is present on the middle of the ventral aspect of the antennule. The antennæ (a,) are like those of the female; the maxillæ (mx) are both proportionally and absolutely larger than in the female. The basal joint (Fig. 12, 1) carries on the inner side two patches of small spines and a group of similar spines arranged more sparsely around a central larger one; the second joint (2) has short, oblique, arched groups of spinelets on the inner side, on the outer side scattered bristles, pointing towards the terminal claw; the latter (3) is on the concave side provided with a large bristle and on the convex side with a few smaller ones. The thoracic feet (Fig. 1, p,—p,) åre unsegmented, slender, almost threadlike, and pointed; they may all be simple, but often a rudiment of the inner branch (i) is present on the members of second, third or fourth pair in the shape of a slender papilla; it is always found in young specimens, largest shortly after their emerging from the larval cuticle (Pl. II, Fig. 26, i); at that age it is present also on the first pair of limbs. Hairs seem never to develop on the terminal part of the feet in the male. The smallest males found (Pl. II, Fig. 26) measure 0,36—0,48 mm, that is about half the length of that of the smallest females observed. In the case of these small … males I am able to state with certainty that they quite recently have undergone metamorphosis: all of them have been found together with the cast larval skin, in many cases with the tip of the tail still enclosed inside the latter. As they, however, are much larger than the ruptured cuticle — generally more than twice its size — they must have grown considerably after emerging from it. In no case has any other cuticle than that of the larva been found together with these males, and no more … than in the female have later stages shown any signs of further moultings. The " newly hatched males differ in several respects from their final shape: the body is = hardly curved, the head proportionally larger, the tail with two simple claws; the appendages are proportionally larger, and all the thoracic limbs with distinctly developed inner branch; furthermore in the antennules the lower and outer terminal process is almost as long as the remaining part; as far as I have seen, it represents the greater part of the long antennule in the larva, while only the first or the two first basal … joints of the latter are transformed into the clumsy antennule of the adult. 9% 12 Mindeskrift for J. STEENsTRur, XVI. The inner organisåtion of the male (Fig. 4) is much the same as that of the female. Regarding the genital organs we find two ovoid testes (te) in the head, connected, as is the case with the ovary, by means of a narrow transverse bridge. The spermaduct (vd) corresponds in shape and course to the oviduct; near the testis it is a little narrowed but widens soon, keeping the same width to the third thoracic segment; here it suddenly narrows for again to expand into a sausage-shaped terminal part, opening with a pore into a space corresponding to the female vagina, lined with cuticle and covered by the genital opercle. : The peripheral part of the testis contains genital cells, the central part spermatozoa. The epithelium of the spermaduct is made up of columnar cells with large nuclei, leaving a narrow lumen; in the terminal part the cavity is wider. In each duct a spermatophore is formed, consisting of a long thread-like neck, reaching from the testis till past the constriction, and a sausage-shaped expansion or 'freceiver”, almost filing the terminal part. Thus, during copulation, two spermatophores are discharged at the same time; as already mentioned they may be found adhering to the genital slits of the female. The stomach (in) seems more elliptical, the front end as well as the posterior being narrower than in the female; otherwise the alimentary canal agrees in both sexes, also as regards the presence of a stone”, The nervous and the muscular systems are also alike; only the muscles are stronger and therefore more easily seen. In the abdomen, however, the median transverse muscles differ considerably: they are fanshaped, originating widely spread dorsally but inserted as in the female at the junction of the ventral longitudinal muscles. The paired nature is clearly shown only by the proximal bundle, and only at their origin. The stronger development of the muscular system in the male and the more strongly marked segmentation of its body suggest a greater agility than in the case of the female; probably it has to leave its own capsule and work its way into that of the female, with which it wants to copulate and afterwards to stay. How far the living Chordeuma obesum possesses any colour, I am unable to tell, as I have only seen specimens preserved for years in spirit. At all events no dark pigment is found, and the preserved specimens are colourless. As the eggs some- times show traces of pink colour, I think they may be more intensely red in the fresh state and may give a certain amount of colour to the transparent body of the female. II. The development. …… The eggs of the egg-mass contained in the gall are spherical and provided with a thin shell. Before cleavage their diameter is 0,160—0,184 mm, when containing an E É Å ng vel — ge É Hector F. E. JunGEersEen: Chordeuma obesum, a new Parasitic Copepod. 13 embryo somewhat larger, 0,192—0,208 mm. In the same gall may be found newly laid eggs, eggs in cleavage (the cleavage is total and — at any rate at commencement — equal) and eggs with embryos in different stages of metamorphosis up to the Cyclopid, described below. The egg-mass, therefore, probably must be formed. of eggs fertilized and extruded at intervals. Quite generally eggs and free Nauplii will be found together, whereas I only in single cases have besides found the later stages; that these cases, however, are quite normal, I do not doubt, and I take it for granted, that the regular methamorphosis is intracapsular and always will show the series a—e described below. a. The Nauplius (Pl. II, Fig. 14) is ovoid, 0,20—0,21 mm in length, 0,13—0,14 mm in breadth, with the typical three pairs of appendages and two furcal setæ (c), but without eyes. The absence of eyes characterizes as well all the following stages. The antennules (a,) are three-jointed, the basal joint short, the terminal one long (the segmentation is, however, very feebly pronounced, and the number of joints rather difficult to settle). Terminally the antennulæ have three setæ, one short, two longer and stronger; the middle joint has, ventrally, one long seta, the basal joint øne, somewhat shorter and feebler. The antennæ (a,) possess two indistinctly jointed branches; the shaft is probably composed of two joints (without '"masticatory process”); the outer branch is the longer and stronger and seems to be many-jointed; distally it carries five strong setæ (each probably marking a joint); the inner branch seems two- or three-jointed, has terminally three setæ, one short and two long and strong ones. The mandibles (md) have almost the same structure, only the outer branch has (generally) but four setæ. There are no plumules on the setæ nor on the caudal setæ. Through the arched dorsal body-wall the large brain is distinctly seen, as are the strong muscles going to the appendages. On the ventral side — or better in profile — is seen a prominent hunch on which — later — the mouth-opening is found. Inside the nauplial cuticle the differentiation of several organs takes place. From the ectoderm the ventral nervous system originates together with the rudiments of four postoral pairs of limbs. The cuticle is cast, and b) the first Metanauplius-stage (Fig. 15) ensues. It resembles the Nauplius, only the body is a little more lengthened; the size is about the same, ca. 0,208—0,224 mm in length, 0,136 mm in breadth; but in addition to the three pairs of appendages one pair of free limbs has heen added: the maxillulæ (mx); the remaining limb-rudiments are still only cell-groups, condensed … along the ventral side, below the new cuticle and behind the prominent mouth. The — nauplial appendages are as before, only the antennules are directed more forwards, the antennæ and mandibles somewhat ventrally curved. The dorsal part of the body is more transparent, only one or a few large drops of oil being present in the embryonic entoderm, while the Nauplius-stage had many small and dispersed drops. The maxillulæ consist each of a large seta terminating a 14 Mindeskrift for J. SrEeensrruP. XVI. very small cylindrical prominence. In all the specimens seen the body inside the cuticle had contracted and left a space in which always some characteristic small, drop-like, deeply stained bodies were found; in moulting they are left in the cast cuticle. The next stage c) is a second Metanauplius, ca. 0,23—0,24 mm in length (Fig. 16—17); the appendages of the former stage are preserved, and in addition maxillæ (mx), two anterior pairs of swimming feet (p,,p2) and a rudiment of the posterior (p,) have appeared. The maxillulæ are as in the first Metanauplius, only the ”fshaft” a little larger - .and — as seen in sections — provided with extremely feeble muscles. The maxillæ are large, directed backwards, as are the swimming feet. The first and second pair of the latter show distinctly a basal part and two clumsy branches, the outer consider- ably larger than the inner and provided with a few short bristles. The third and fourth pairs are simple conical rudiments. The swimming feet are set wider apart from each other than the maxillæ, and the thoracic segments, especially the anterior are distinguishable. The central nervous system forms a dark mass easily seen in profile against the transparent back; in sections the composing ganglionic elements are quite distinct. 'Muscles to the fully developed appendages as well as rudiments of the longitudinal body-muscles and of those of the developing limbs are observable. The body is somewhat pear-shaped, the back arched, the ventral side more flat but with a prominent mouthpart, now carrying an opening. In sections the rudiment of an oesophagus is seen, passing between the brain and the foremost ventral ganglia and abutting on the embryonic entoderm, not yet forming a hollow stomach. An antennal gland is distinct, also a shell-gland (maxillary-gland). Thus, both these glands here are found together, while generally in Copepoda the antennal gland is said to occur in the larva, and the shell-gland to appear later. The next moulting produces d)a third Metanauplius (Fig. 18—19). The size has not altered much, the length "being ca. 0,248—0,280 mm, and the shape of the body is almost the same, only the mouth is less: prominent, and the segmentation more distinctly marked, corresponding to the greater development of the thoracic limbs. Most interesting are the appendages. The outer ramus of the antennæ (a,) at first sight seems lost; closer examination shows, that on its place is ån empty cuticular case, without any setæ, while the inner ramus has the same shape as in former stages. The mandibles (md) are still more reduced: both rami and almost the whole shaft form empty and naked sheaths, only at the very base of the shaft enclosing a minute papilla of tissue. The maxillulæ — from the first appearance rather rudimentary — are now completely lost. The maxillæ (mx), on the other hand, are further developed, large and removed from the swimming feet, and directed forwards; they have now distinetly three segments, the terminal one rounded and. carrying a hooked spine. Hector F. E. JuNGErRsEN: Chordeuma obesum, a new Parasitic Copepod. 15 The three anterior pairs of swimming feet are bifurcate, the outer ramus with short bristles; the fourth pair is still undivided and small. The ventral crest joining the members of each pair of swimming feet in the Copepoda is already distinctly seen. Antennal-and shell-glands are present as before, the latter now the greater. e). The following, fifth, stage (Figs. 20, 21), is 0,288—0,312 mm in length; it is to be called a Cyclopid (or Copepodid), as the shape now resembles that of a Cyclops in so far, as the abdomen is fully developed, consisting of three distinct seg- ments, and all the swimming feet are biramous, although those of the last pair still are smaller. The antennules (a,) often are held laterally outstretched, the antennæ (a,) pointing forwards. The latter now are slender, unbranched, the last trace of the outer branch having fully disappeared; they are indistinctly three-jointed, the last joint with two terminal setæ. The mandibles are completely lost. The maxillæ are strong, three-segmented, with claw-shaped terminal joint. The anterior three pairs of swimming feet have the outer ramus longer and narrower than in the preceding stage, and the setæ better developed; also the inner branch has grown but is much smaller than the outer, and its setæ are quite small. Fourth pair is short and clumsy, directed backwards and upwards, the rami broad and rounded, the setæ very small. The segmentation of the body and the short tail is distinct; the telson of the latter is flat, and carries in most specimens the two caudal setæ found in all the preceding stages; in some of the oldest specimens two additional small setæ may be seen. The intestine is filled with a large oil-drop, and ends blindly in the thorax without reaching the abdomen. The ventral nervous system now does not show any distinct ganglia; it is condensed into a mass, broad behind the mouth, pointed backwards between the first pair of thoracic feet. ÆAntennal-and shell-gland are as in the preceding stage. The cyclopid stage is the last stage of metamorphosis which I have found enclosed in the maternal gall; in some specimens, however, I have seen inside the cuticle of its antennules a new antennule resembling very much that of the larval stage, found outside the gall; it seems therefore pretty certain, that the Cyclopid will change into the sixth stage, f) the Cyclops-larva (Figs. 22—24). This stage has been found either attached to the walls of the bursal pouches in Asteronyx or loosely imbedded in the connective tissue of these walls. Probably the moulting, which produces this larva, takes place inside the maternal gall; soon after emerging the larvæ then leave the gall — in which way I am not able to state; there is no regular previously formed ” opening on the capsule, fit for escaping, and no structure in the larva seems specially adapted for boring through any tissues. Once escaped from the gall the larvæ prob- ably either settle again in the same host, in which they were raised, or they make their way out, seeking to infest other individuals of Asteronyx. In the first case they add to the stock of parasites already present; thus we easily might explain, why some Virak 14% Bien | asessee 3 Voksen, Bleed Rn. , on SE 16 Mindeskrift for J. SrEgENsrrur. XVI. hosts are provided with an enormous number of this parasite, and why these are to be found of very different age and size. In the latter case the larvæ might most easily make their way out through the hursal slits, and in spite of their lack of eyes they may find without great difficulty new Asteronyx, as these animals cling to the often densely congregated sea-pens. The way leading to the interior of the new hosts, I think again would be the bursal slits. In both cases the larva is supposed to attach itself by means of its hooked maxillæ, either among the genital sacs of the host, or on that face of its intestinal wall, which looks towards the bursal pouch, or on the" .imner dorsal body-wall, and the stimulation due to this fixation may cause the tissues to produce a gall. Quite exceptionally the larva may fix itself on the outer surface of an Asteronyx; this is shown by the few cases of external galls mentioned before. That the larvæ should be able to make their way to the interior of the host by active working through its body wall (f. ex. through the dorsal wall, the inside of which is often studded with parasites), seems to me most improbable. How far the course of things here set forth. will prove to be the right one, I hope will be tested some day by others, who may have the luck of investigating the living animals in their mutual relations. The Cyclops-larva (Fig. 22—23) has a length of 0,304—0,320 mm from the front to the end of the telson (of this the tail takes up only ca. 0,072 mm; the furcal setæ have about the length of the tail). The general shape is that of a Cyclops; the trunk is ovoid, somewhat compressed laterally; the short and slender abdomen is often directed obliquely upwards. The head has a carapace distinctly marked off, with a short, rounded rostrum, curved down between the antennules; the thoracic segments, especially the three last ones, are sharply defined; the belly is arched; hence the body, seen in profile, is rather high. The antennules are strong and — as far as I have made out — composed of seven joints, the outermost one long and transversely cut at the end; each joint is provided on its front side with a seta, some of the basal joints with two setæ; the terminal joints have hesides setæ on their back; the ultimate, penultimate and the fourth (from the tip) carry each a large 'faesthetasc” (ae) "). The antennæ (a,) are short, slender, three-jointed (the outer branch of course is absent); the last joint with two terminal setæ. Mandibles, maxillulæ and eyes are absent. The maxillæ (mx) are very strong, composed of three segments, the terminal a hooked claw. Each of the four thoracic swimming feet (Fig. 24) has a well devel- oped basal stem (b) and two rami (y and i) of unequal length; as usual in Copepoda 1) It may be possible that all the larvæ, I have found, are male individuals, although I have found and examined a good many specimens. When I have not been: able to make a full state- ment regarding the number of joints in the antennules, their number of setæ and the arrangement and length of the latter, the reason is that the segmentation is very feebly pronounced, and that particles of the tissues of the host, obscuring the structures, could not be cleared completely away. EEN ENE SND ADT SET es SS NE SEE Ge RTE SENE ME Er TYREN MR T. Hector F, E. JuncEersen: Chordeuma obesum, a new Parasitic Copepod. 17 the stems of the members of the same pair are connected by a transverse crest, projecting from the ventral side of the segment in question. The rami are flat, oblong, each made up of one segment; the outer ramus (y) is considerably larger than the inner (i) and on the distal part of its inner arched margin beset with four long and stiff bristles (in a single case I found five on the third pair); at the end of the straight or feebly concave outer margin a fifth short bristle is present. The short and narrow inner ramus (i) is terminally provided with three bristles, of which two belong to the inner, one to the outer margin. The bristles have no plumules, while plumules are present on the two pairs of furcal setæ, of which the inner ones are the longest. There are no furcal appendages, the setæ originating directly from the posterior margin of the telson. As the tissues of these larvæ were rather badly preserved, I have not been able to make out inner structural details of any amount, in spite of my transverse and longitudinal sections being quite successful. Distinctly discernible are: the narrow oesophagus leading into the wide intestine (mid-gut), closed behind in the thorax, about at the level of the third pair of swimming feet; and the central nervous system, consisting of the large brain and the ventral ganglionic mass, narrowing towards the first pair of thoracic feet; further back I have not been able to trace it. The presence of antennal or shell-glands as well as of rudiments of genital organs I cannot state with certainty. The Cyclops-larva moults and changes into the seventh stage, the parasitic form described sub I. This is sufficiently proved in the case of the male by the fact, already stated, that quite a number of extremely small males — like that represented Pl. II, Fig. 26 — have been found together with the ruptured cuticle of the Cyclops- larva, in some cases with the tail still lodged inside the latter; and in a single case a very small female was found near an empty larval cuticle. In all cases observed the formation of a gall was indicated as a condensing of the connective tissue sur- rounding the young parasite and the cast larval cuticle. After the moulting through which the parasitic form" ensues, no further moultings take place, but the Copepod and its gall continue for a while to grow considerably; during the growth the parasite undergoes some slighter modifications in shape of body and appendages, as shown above sub I, and develops its inner structures; finally it attains full size and sexual maturity. Coneluding remarks. In spite of the fact that I have had at my disposal only specimens of Asteronyx collected for other purposes and preserved for years in spirit, I have been successful enough to find out every step — so I venture to think at least — of the meta- 8 18 Mindeskrift for J. Srgensrrur. XVI. morphosis and the later development of its parasite. Very few indeed — if any at all — of the Parasitic Copepods have been followed up more completely. I therefore feel somewhat abashed in being unable to settle the systematic position of the new genus. I have tried in vain, by going through the vast and dispersed literature con- cerning Parasitic Copepods, to find any close allies to the Chordeuma. None of the established families seem to me fit for its reception; evidently therefore it represents a new family. The obvious idea, that some of the Parasitic Copepods known to infest Echinoderms might be related to the genus in question, I soon abandoned. The … ectoparasitic Asterocheridae (10) seem widely different ; the Pionodesmotes phormosomae Bonnier (1, 15), producing galls inside the shell of Phormosoma uranus W.Th., and by its author regarded as the type of a family of its own, does not show any near affinity, and the same is the case with the ""Philichthys amphiurae” Hérouard (12), hitherto the only Parasitic Copepod found endoparasitic in any Ophiuroid. Neither seems the structure of Chordeuma to allow an admission into the extremely varied family Ascidicolidae (2, 3, 4, 5—8), of which at least one member infests an Echinoderm, the Enterognathus comatulae Giesbr., living im the intestine of Antedon rosaceus (11). Although some of the most degraded members of this family (f. ex. Enterocola, Ente- ropsis, Aplostoma, Ophioseides, Mychophilus) may — the one or the other — show certain features analogous to those found in Chordeuma f. ex. reduction of antennules, reduction or loss of the outer branch of the antenna, of the mandibles or maxillulæ, reduction of the thoracic feet, which may become uniramous, of the abdomen etc., most of these features only occur in the more or less sessile female, while the male is adapted to lead a more or less free life; and all the resemblances are certainly superficial, only due to convergence, while the fundamental structure as well as the development are very different. The fundamental conformity of both sexes in Chordeuma, of the body as well as the appendages — the latter all being uniramous and, except the maxillæ, unsegmented —, the absence in both sexes of every trace of buccal appendages (mandibles, maxillulæ), the blindly closed intestinal tract, without any abdominal part, the absence of eyes "in every stage of development, the absence of furcal appendages, and of segmentation of the rami of the swimming feet in the Cyclops-larva etc. are features which, as far as I know, do not occur combined in any other Parasitic Copepod. LITERATURE CITED Bonnier J. Note sur le Pionodesmotes phormosomae, Copépode parasite du Phormosoma uranus Résult. Camp. scientif. de S. A.S. le Prince de Monaco. Fasc. XII. Appendice. 1898. (Reprinted in: Brian, A.: Copépodes parasites des Poissons et des Échinides. Ibid. Fasc. XXXVIII. 1912). BrRÉMENT, E. Contribution å P”étude des Copépodes Ascidicoles du Golfe du Lion, Arch. Zool. exp. géner. (5) T. I, Notes et Revue. 1909. Canu, Eug. Les Copépodes du Boulonnais. Thése. Lille 1892. Cuartrton, E. Sur le genre Ophioseides Hesse. Bull. de la Soc. Zool. de France. Vol. 34. neg sæ pp 1909. p. 11 CHATTON, E et BrRÉMENT, E. Enteropsis roscoffensis n. sp. ibid. p. 196. — — Mychophilus curvatus ibid. p. 234. — — Sur un nouveau Copépode ascidicole. Enterocola pterophora n. sp. et sur le genre Enterocola J. P. v. B. ibid. p. 223. — — Sur trois Ascidicoles du genre Aplostoma Canu. ibid. Vol. 35 1910. p. 80. CLaus, Cc. Beobachtungen ii. Lernaeocera, Peniculus und Lernaea. 1868, "GIESBRECHT, W. Die Asterocheriden des Golfes v. Neapel. Fauna u. Flora des Golfes von Neapel. 25 Monographie. 1899. — — Mitteilungen iiber Copepoden. 12—14. Mitt. a. d. Zool. St. zu Neapel Bd. 14. 1901. Hérouarn, E. Sur un nouveau copépode parasite d'Amphiura squamata. Cptes. rendus des séances de ”'Academie d. sc. de Paris. Tome 142. 1906. JuNGERSEN, H. F. E. Chordeuma obesum, a New Parasitic Copepod endoparasitic in Aster- onyt loveni. Report. Brit. Assoc. 82d Meeting 1912. MortEnsEnN, Th. Uber Asteronyx loveni M. Tr. Zeitschr. f. w. Zool. Bd. 101. 1912. RicuarpD, J. Les campagnes scientif. de S. A. 8$. le Pr. Albert I de Monaco. Bull. de PInst. Océanogr. No. 162, 1910. sp øm g+ a, —= antennule. ag, — antenna, ae (Pl. II) = aesthetasc. ap — posterior part of abdomen. b (Pl. II) = basal segment of thoracic feet. e (Pl. II) = furcal setæ. ee — head (cephalon). opening. i — inner ramus of thoracic feet. in = intestine (mid-gut). I = lateral outgrowth from genital segment. md (Pl. II) = mandible md (Pl. I) = longitudinal dorsal muscle. mdl — longit. dorso-lateral muscle. — mø == longit. ventral muscle. EXPLANATION OF THE PLATES mx —= maxilla. , — maxillula. mi — ventral ganglionic mass. o = month-opening. od —= oviduct. oe = oesophagus. op = ovary. P1—P4 == thoracic feet. rs = receptaculum seminis. spf = spermatophore. te = testis. th,— th, = thoracic segments. ul = upper lip. ød = vas deferens. øg = vagina. y = outer ramus of thoracic feet. Plate I. Fig. 1. Chordeuma obesum n. g., n. sp., adult male. Zeiss Comp. Oc. 4, Apochr. 16. 2. Adult female, dorsal view. Zeiss Oc. 1, Obj. AA. — 3. The same, from left side. Zeiss Oc. 1, Obj. AA. 4. Adult male, from left side. X as Fig. 1. ; — 5—7. Young,unripe female, from right, ventral and dorsal side. Z. Oc. 1, Obj. AA. — 8. Female, not fully ripe, from left side. X as Figs. 2—3, 5—7. : — 9. Female, not ripe, front part of head; dorsal view. X as Fig. 8. — 10. Female, region of genital openings (the figure is somewhat misleading, in so far as == muscles, dil, and the deeper parts naturally ought to be represented as seen through onde cuticle). X Zeiss Comp. Oc. 6, Apochr. 8. — 11. Adult male, posterior part from ventral side. X Zeiss Comp. Oc. 6, kneis: 16. — 12. Adult male, maxillæ, ventral aspect. 1: basal, 2: middle, 3 : terminal joint. Zeiss ele pi — Oc. 6, Apochr. 8. ER — 13. Adult female, posterior part, ventral view. A. spermatophore, æt is fastened, into the vulvar slit, but its neck is broken. Zeiss Comp. Oc. 1, Apochr. 16. E sed NG Plate II. . 14. Nauplius, dorsal view. Zeiss Comp. Oc. 6, Apochr. 8. 15. First Metanauplius, ventral view. X as Fig. 14. 16—17. Second Metanauplius, left side and ventral view. X as Figs. 14—15. 18—19. Third Metanauplius, ventral and left side view. X as Figs. 14—17. 20—21. Gyclopid (Copepodid) stage, fifth step, ventral and dorsal view (two different spec- imens). X as Figs. 14—19. 22—23. Cyclops-larva (sixth stage), dorsal and left side view. X as Figs. 14—21. 24, Cyclops larva, swimming feet of third and fourth pairs, ventral aspect. Zeiss. Comp. Oc. 12, Apochr. 8. 25. Unripe female, right thoracic feet of third and fourth pairs. Z. Comp. Oc. 6, Apochr. 8. 26. Young male, newly escaped from the cast cuticle of the Cyclops-larva. Zeiss Comp. Oc. 6. Apochr. 8. AS Silo: 35. E SYS TEMATIC POSITION OF SS er 5. Ses ig BASA VER: $ Øg tr N the year 1869 A. MILNE EDwarDs received a letter") from the traveller Påre A. Davin, dealing with several new mammals collected by him in the Eastern "Thibet, and among these was a kind of bear found in the province Moupin which he named Ursus melanoleucus and of the exterior of which he gave a short de- "seription. He added: … "Je mai point observé dans les cabinets d'Europe cette espåce qui est bien la plus jolie du genre que je connaisse; puisse-t-elle constituer une nouveauté pour la "science |” … This wish was sufficiently fulfilled; the zoologists have played at battle-door and shuttle-cock with the animal, from the Ursidæ to the Procyonidæ and back In March of the following year MinnE Enwarns shortly wrote about it?):; ".,….… Par sa forme extérieure, il ressemble en effet beaucoup å un Ours, mais les caractéres ostéologiques et le syståme dentaire I'en distinguent nettement et le rap- cprochent des Pandas et des Ratons. Il doit constituer un genre nouveau que j'ai appelé Ailuropoda.” ; But this name being preoccupied in another sense, P. Gervais?) after exami- ng a plaster cast of its cranial cavity named it Pandarctos, considering it as an aberrant Ursid with some Panda-like features. : "At the same time A. MILNE Enwarns altered the name to Ailuropus which is used by A. Davin in his "Rapport”") 1871 (15, December) where he writes: "M. "/,. Fig. 27. Gorgonella tenuis. Stammestykke set fra Siden. 27a. Brudflade. 1/,. Kagstrup Fig. 28—31. Gorgonella torta. 28—29. Stammestykke, set fra 2 Sider. >/,. Bryozokalk. Faxe "30. 31. Stammestykke, set fra 2 Sider. >/,. Bryozokalk. Faxe Fig. 32—33. Gorgonella radicifera. Rodstykke, set fra 2 Sider. >7/,…. Bryozokalk. Faxe Fig. 34—43. Isis Steenstrupi. 34. Kalkledbrudstykke, set fra Siden. 35. Brudflade. 5/,. ; Kagstrup 36. Kalkledbrudstykke med Grenafgang, 'set fra Siden. 37. Brudflade. :/,. Kagstrup 38. Kalkledbrudstykke, set fra Siden. 5/,. Kagstrup 39. Kalkledbrudstykke, set fra Siden. 40. Concentr. stribet Endeflade. 5/,. Kagstrup 41. 42. Kalkledbrudstykke med Grenafgang, set fra 2 Sider. 5/,. Kagstrup 43. Flere sammenhørende Kalkled, liggende i Kalken. ”/,. Ældre Bryozokalk. Stevns ; ; ; Originalerne tilhøre Mineralogisk Museum. ". XVIII PE Hil Mindeskrift f. J. STEENSTRUP. XVIII. BroxxicH NIELSEN. Moltkia. Pao mane fg —mm— . Fr SFI re ner —— a wer IT ng PEP er ED IE Sag re LJ ” rear 7 sa vrper ankeret em sæ gg Pacht & Crone phototyp, Forklaring til Tab. IV. Fig. 1—12. Isis vertebralis HENNIG. Originalerne tilhøre Mineralogisk Museum. XVIII Kalkled, set fra Siden. 2. En Endeflade. >”/,. Bryozokalk. Faxe Kalkled, set fra Siden. 4. En Endeflade. 3Z/,. Bryozokalk. Faxe Kalkled, set fra Siden. 6. En Endeflade. ?/,. Bryozokalk. Faxe Kalkled, set fra Siden. 8. En Endeflade. ?/,. Bryozokalk. Faxe Kalkled, tilsyneladende grenet. 10. Samme gennemskaaret. >/,. Aggersborggaard Kalkled med Rodudbredning. 12. Udbredningens Underflade. >/,. Aggersborggaard Fig. 13—30. Moltkia Isis STEENSTRUP. . Ældre Kalkled, med een concentr. stribet Flade i hver Ende. 13. og 14. Endefladerne. >/,. Bryozokalk. Faxe . Et ældre Kalkled, Endefladen. 17. Set fra Siden. 18. Distal Endeflade. -”/,. Bryozokalk. Faxe .. Et yngre Kalkled, tilsyneladende grenet. >/,. Bryozokalk. Faxe . 21. Et yngre Kalkled med sammensmeltede Individindtryk, set fra 2 Sider. ? .… Brudflade.. 2/,. Bryozokalk. Faxe . 24. Et ældre Kalkled med uregelmæssig Forgrening, set fra 2 Sider. 2/,. Bryozokalk. Faxe . Ganske ungt Kalkled, set fra Siden. 26. Endefladen. 5/,. Koralkalk. Faxe . 28. Ungt tosidet Kalkled, set fra 2 Sider. 2Z/,. Bryozokalk. Faxe . Ganske ungt Kalkled, set fra Siden. 5/, . Koralkalk. Faxe . Ganske ungt Kalkled, set fra Siden. :5/,. Koralkalk. Faxe "Fig. 31—44. Moltkia Lyelli var. scanica. . Yngre grenet Kalkled. Distal Endeflade. 32. Set fra Siden. 33. Brudflade. 2/,. Annetorp . Yngre grenet Kalkled. Distale Endeflader. 35. Set fra Siden. 36. Brudflade. 2/,. Annetorp . Yngre Kalkled, set fra Siden. 38. Brudflade. 3/,. Annetorp . Yngre Kalkled. Brudflade. 40. Set fra Siden. 3/,. Annetorp . Yngre Kalkled. Gennemsnit. 42. Set fra Siden. :/,. . Annetorp . Yngre Kalkled, set fra Siden. 44. Brudflade. 32/,. Annetorp Fig. 45—47. Molikia Lyelli var. faxensis. | . 46. 47. Yngre Kalkled, sete fra Siden. 2/,. Bryozokalk. Faxe ER TERRE NR Re JR SDR ARE SE EEN REE SE NER ET me Mindeskrift f. J. SrEeNsTRUP. XVIII. BroOxNicH Nie1sen. Moltkia. PLN 29 skæmme BE nr Ene aar — - =— ag "St. Hentze det. Pacht & Crone phototyp i ÅL i; rt a 28) Bald så EVGS EET AS MEE DEER En; SES i; SELE: EEN De i i XIX | DAS RENTIER IN EUROPA — ZU DEN ZEITEN ALEXANDERS UND CÆSARS VON GEORG F.L.SARAUW | NE: Tee INDE RES TJ APETUS STEENSTRUP hat sich um die Erforschung der vorgeschichtlichen Tierwelt Dånemarks håchst verdient gemacht. Besonders seine Studien iber die in den stein- zeitlichen Kåkkenmåddingern enthaltenen Tierreste und ihre Deutung haben der Wis- : senschaft seines Vaterlandes hohen Ruhm verschafft. Weit iber die Grenzen Dåne- marks hinaus sind die von ihm getauften »Kåkkenmåddinger« bekannt geworden. Von "ihm begonnen und geplant haben die Untersuchungen dieser Denkmåler einer entlegenen "Vorzeit hauptsåchlich durch seine Studien einen Weltruf erlangt. Trotz mancher be- "gangenen Fehler hat seine Forschung auf archåologischem Gebiete der Vorgeschichte vielfach Anregung gegeben und Hilfe geleistet. Auch naturwissenschaftliche Vorkomm- nisse historischer Zeiten hat STEENSTRUP zum Gegenstand interessanter und wertvoller "Studien gemacht. — Wie kam er denn dazu? Welches war das Vorbild einer solchen Studienrichtung? Sein Vorgånger im Amte, Jox. H. REINHARDT, hatte den Grund zu einer Samm- "lung subfossiler Såugetierknochen gelegt, war aber damit nicht weit gekommen. Auch "hatte Reinuarbr kleinere Aufsåtze uber Funde von Elch, Ur und Ren aus Dånemark om den Jahren 1821—36 veråffentlicht”). Dass aber Sven Nizsson in Lund, REINHARDT und STEENSTRUP in Kopenhagen "den fossilen Knochen des Landes eine besondere Aufmerksamkeit widmeten, dirfte einen gemeinsamen, von auswårts stammenden Grund haben. — Ich zågere nicht auf Cuvier hinzuweisen. G. Cuvier (1769—1832) trat seit 1808 mit seinen Studien iiber fossile Knochen hervor, durch die er im Laufe der folgenden Jahrzehnte das gråsste Aufsehen erregte?). In seinen Schriften liegt, glaube ich, der 1) Siehe H. Winczg: Om jordfundne Pattedyr fra Danmark. Vidensk. Meddelelser fra den na- "turhist. Forening i Kjøbenhavn 1904. S. 194 fr. 7) G., Cuvier: Sur les os fossiles de ruminans, trouvés dans les terrains meubles, Ann. du Mus, "Hist. Nat. Tome 12. Paris 1808, 4”, 8S. 857, 862. Vom Rentier. G. Cuvier: Recherches sur les ossemens fossiles de quadrupédes. Paris 1812. 4”. Tome 4. Ruminans. S. 25—27, 64—66. Espåce inconnue: »le cerf de Scanie« (Rengeweih, schon 1802 beschrieben von A. J. Rerzius: Om några i Skåne fundne fossila horn och skallar). Cuvier: Recherches, 26 édit, Paris 1821—24, 4”; 4e édit. Paris 1885—87, 8%, T. 6. S, 194, Rentier. — Diese letztere Ausgabe fand sich in der Bibliothek Jar. SrEENSTRUPS "vor (Bibliotheca Steenstrupiana I. Max Weg: Antiquar. Katalog. Nr. 60. Leipzig 1898. Nr. 199), "Gerade in die Jahre 1885 bis 1887 fallt die Ausbildung des jungen Srgensrrur zum Naturforscher. 1? 4 Mindeskrift for J. SrTEENsTRur. XIX. Keim zur Untersuchung der dånischen Kåkkenmåddinger und zu verschiedenen anderen Arbeiten. SrEENsTrrRuPs. Auch die Fåhigkeit Cuviers, wissenschaftliche Fragen allge- mein verståndlich zu behandeln, hatte STEENSTRUP sich zu eigen gemacht. Der vorliegende kleine Aufsatz ist zur Aufnahme in die Denkschrift bestimmt, die zu Ehren meines alten Lehrers herausgegeben wird. Mit dieser Arbeit måchte ich den Pfad betreten, den JAPETUS STEENSTRUP in seinen historischen Untersuchungen so oft gewandelt ist. Die åltesten historischen Nachrichten vom Rentier und von einigen gleichzeitigen Verhåltnissen Europas måchte ich genauer analysieren und mit dem vergleichen, was Natur- und Urgeschichtsforschung uns uber damalige Zustånde lehren kånnen. Was zunåchst das Rentier betrifft, war STEENSTRUP urspriunglich?) der Ansicht, dass das Ren ebenso wie Elch und Ur in Dånemark erst mit der Eichenperiode einge- wandert, und vielleicht sogar zu Anfang der Eisenzeit noch nicht verschwunden war. Die »gothischen Einwanderer« der Eisenzeit (etwa um Christi Geburt) håtten wahrschein- lich die Tiere åusgerottet, oder, wie er es anderswo?) ausdrickt, »hinweggegessen«. Einen direkten Beweis fur die Gleichzeitigkeit des Rentieres mit dem Menschen in Dånemark glaubte STEENSTRUP 1848 darin gefunden zu haben, dass eine im Museum fur nordische Altertumer aufbewahrte Hacke oder Axt der Ureinwohner aus Renhorn gefertigt sein sollte?). Diese Angabe durfte aber unzweifelhaft auf Irrtum beruhen. Zu jener Zeit besass das Museum sicher ein solches Stuck nicht. Selbst im neuester Zeit trifft man hie und da in Museen derartige falsche Angaben, daher rihrend, dass der Zoologe nicht darauf aufmerksam geworden ist, dass Aexte aus gewåhnlichem Hirsch- horn gar oft eine kunstlich geglåttete Oberflåche haben, die dann derjenigen des Ren- hornes tåuschend åhnlich wird. " STEENSTRUP hat spåter dieses Stuck nie mehr erwåhnt, und zuletzt, — seit 1880 —, war er zu der heute massgebenden Erkenntnis gelangt, dass das Rentier in Dånemark der spitglacialen Zeit mit ihrer arktischen Dryasvegetation angehårt, »und dass sein Auf- treten, soweit; unsere Kenntnisse bis jetzt reichen, somit auch der eigentlichen Bewoh- nung des Landes durch dessen ålteste Bevolkerung voraufgeht«). "Im Jahre 1890 erhielt SrEeensrrur aber aus Jutland und Finen zwei dort gefun- dene, merkwurdige Geråte zugeschickt, die in der Tat aus Renhorn gefertigt und offenbar von der steinzeitlichen Bevålkerung des Landes als Aexte oder Axtstiele benutzt worden 1) Jar. STEENSTRUP: Geognostisk-geologisk Undersågelse af Skovmoserne Vidnesdam- og Lille- mose. Det kgl. danske Videnskab. Selsk. Skrifter. Deel 9. Kjåbenhavn 1842. 4P. S. 119. 2?) JAP. STEENSTRUP: Et Bidrag til Geirfuglens Naturhistorie. Videnskabelige Meddelelser fra den naturhist. Forening i Kjåbenhavn. 1855. S. 98, Anm. 3) Undersågelser i geologisk-antiqvarisk Retning. Oversigt over det Kgl. danske Vid. Selskabs Forhand]l. i Aaret 1848. Kjåbenhavn S. 12. Sonderabdruck. S. 13. +) Jar. STEENSTRUP in Oversigt over d. Kgl. danske Vidensk. Selskabs Forhandlinger 1880. S. 143. big Jar. STEENSTRUP: Kjøkken-Møddinger. Kopenhagen 1886. S. 20, 46. GzorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 5 sind"). Diese beiden Renhornaexte, iiber die STEENSTRUP nichts veråffentlicht hat, wurden spåter von S. MiLLEer beschrieben?) und von ihm als Importsticke einer spå- teren Steinzeit aus arktischen Gegenden des nårdlichen Europas angesprochen. Dem gegeniiber habe ich?) die Auffassung geltend gemacht, dass diese beiden Renhornaexte, und eine dritte åhnliche, in Dånemark einheimische Geråte sind, die der åltesten, noch in palaeolithischer Kultur mit dem Rentier zusammen lebenden Bevålkerung angehårt haben und somit die åltesten Zeugen von menschlicher Tåtigkeit im Norden Europas sind. Ueber die Zeitstellung und Herkunft eines vierten Geråtes aus Renhorn, das im dånischen Nationalmuseum ebenfalls aufbewahrt wird, und das von jeher und von allen Seiten einer Metallzeit zugesprochen wurde"), blieb man aber lange im Unklaren?), bis es mir neuerdings gelungen ist, ein Parallelstick nachzuweisen, das eine sichere Datierung beider Stiicke bietet. Das eine Geråt wurde, noch vor 1874, in einem kleinen Moore beim Dorfe Kragevig sidåstlich von Præsté& auf Seeland, das andere 1894 bei Jåttened, etwa 4 km. nårdlich von Falkåping in Westergåtland, gefunden. Die das letztere Stiick im gleichen Funde begleitenden Altertiumer, besonders mehrere Bronce- fibeln, datieren die beiden Geråte mit grosser Schårfe, sie zum ersten Jahrhundert vor Christi, oder ungefåhr in die Zeit Cæsars fiihrende). Dieser Nachweis bildet den Ausgangspunkt fir die vorliegende Abhandlung, in " der ich die Frage zu beantworten suchen werde, woher denn zu Cæsars Zeiten diese "Renhorngeråte nach Dånemark und Gåtaland gekommen sein mågen. Denn, dass das "Rentier in unseren Gegenden zu Anfang unserer Zeitrechnung nicht gelebt hat, dirfte nach dem Ergebnis der oben erwåhnten geologischen Untersuchungen?) als vållig fest- stehend angesehen werden. Welche sind nun die åltesten historischen Nachrichten vom Rentier, und welchen Wert darf man diesen Berichten beimessen? bud kul k Der Name, der in der zoologischen Nomenklatur dem Rentier beigelegt wird, ist bekanntlich Cerøus tarandus L. Dieser Name wurde dem Ren im Jahre 1758 von Linné gegeben und zwar in der zehnten Auflage seines Systema naturæ, die nach internatio- 1) 8. MiLLer in Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1896. S. 304 mit Anm. 1. 7) S. MULLER a. a. O., 8. 304 fr., Fig. 1 u. 2. 7) G. Sarauw in Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1908, S. 808, +) S. MULLER a. a. O., 8. 309 mit Fig. 3. Mémoires des Antiquaires du Nord. Nouv. Série, 1896 —1901. Copenhague, p. 88. Fig. 3. 5) MoLLer wollte auch dieses Stick einer arktisch-lappischen Kultur im nårdlichen Skandi- navien zuschreiben und nahm zeitliche Beråhrung mit obigen Geråten an; a. a. O., S. 811—817, ") G. Sarauw: Zwei Renhorngeråte aus Cæsars Zeiten in Danemark und Gåtaland gefunden. Opuscula archæologica Oscari Montelio septuagenario dicata. Holmiæ 1918. 4”, S, 249—268. 7) Aus Danemark sind z. Z. etwa 80 Funde von Rentiertiberresten, die soweit datierbar, alle viel ålter sind, bekannt. Vgl. H, Wince a. a. O., 8. 279—286. 6 Mindeskrift for J. SrEEnsrtrur. XIX. nalem Uebereinkommen als Ausgangspunkt fir die Namengebung gilt!). Friiher nannte Linné das Tier Rheno oder Rangifer”), welch letzterer Name von ALBERTUS MAGNUS (1193—1280) herruhrt?). Den Namen Tarandus hat LIinnek dem ALDROVaAnDi') ent- lehnt, und dieser hat ihn wieder von CoNRAD GESNER?) her. Letzterer verweist auf GEORG ÅGRICOLA, der auch den schwedischen Namen des Tieres gekannt hat: »Taran- dum interpretatur GEORGIUS ÅGRICOLA rangiferum, ein reen« ... und: »tarandum reen interpretatur<). i Wer dieser GEORG ÅGRICOLA war, habe ich nicht ermitteln kénnen?); er hatte in dem Englånder Eriot einen Vorgånger, der zuerst den Tarandus mit dem Ren identi- ficiert haben soll. Es war dies wahrscheinlich Taomas ELyort (1490 (?)—1546), dessen lateinisch-engliches Worterbuch 1538 erschien2). Damit sind wir denn in die frihe Zeit der Renaissance und der Buchdruckerkunst gelangt. GESNER und nach ihm ÅLDROVANDI trennten urspringlich den Tarandus vom Ran- 1) C. LINNÆus: Systema naturæ. Ed. 10. Tom. I. Holmiæ 1758. S. 67. ?) So in der ersten Auflage des Systema von 1735: Rheno. BRangifer, und in Amoenitates academicæ. Vol. 4. Holmiæ 1759. S. 144-——168 (Diss. 1754). Rheno diirfte durch Missverståndnis als Tiername aufgefasst worden sein. ,,Rheno'' bei Cæsar bell. gall. VI, 21 soll nach Varro ein keltisches Wort sein, das ein gewisses Kleidungsstuck, kein Tier bezeichnet. 3) ALBERTUS MaGnus: De animalibus. Mantuæ 1479. fol. Liber 22, Cap. 268: ,,Dicitur Ran- gyfer quasi ramifer", Der Name Rangifer mag wohl aus finnisch-lappisch raingo, ebenso wie auch Ren, herstammen. 4) ULYSSES ÅLDROVANDUS: Quadrupedum omnium bisulcorum historia. Bononiæ 1621. fol. S, 859—863, Cap. 30: De Tarando; S. 863—866, Cap. 31: De Rangifero. S. 861: Abbildung vom Ren. fl. Ausg. aus d. Jahre 1613]. Schon in Fauna svecica (1746), S. 14 verweist Linné auf Taran- dus bei ALDROVANDI als Synonym. 5) CONRAD GESNER: Historia animalium. Liber 1. De quadrupedibus viviparis. Tiguri 1551. fol. S. 156: De Tarando. S. 950: De Rangifero. — Idem liber. Francofurti 1617. fol. $. 140—141: De Tarando. S. 839—842: De Rangifero. S. 841: Tarandi seu Rangiferi effigies vera. 6) Von GESNER schon 1551 citiert; der schwedische Name konnte also nicht von OLzaus MAGNI Historia, die erst 1555 erschien, herrihren. ArBerrtus MAGNus nennt das schwedische Wort nicht, und dasselbe dirfte in Deutschland kaum im Mittelalter bekannt gewesen sein. Dagegen hat OLaus MAaGnI in der deutschen Ausgabe des Kommentars zu seiner Carta marina die Verwendung des Rens in schwed. Norrland erwåhnt und dabei das Wort »Rein« fir Rangifer genannt: »Auslegung und Ver- klerung der newen Mappen von den alten Goettenreich«, Venedig 1539. Siehe Oscar BRENNER in Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1886. No. 15. S. 8, Anm. 2, 8.9. Die spåtere Bear- beitung, Basel 1567, schreibt: Ren. So sollte das deutsche Wort lauten, denn »unde est facta Ger- manis vocabula reen, rein, reyner, rainger oder reinssthier« (GEsNnEer 1617. S. 839); das im Deutschen gewohnliche»Renntier« ist ganz einfach falsch. Wenn in einer Abhandlung von mir aus dem Jahre 1912 »Renntierzeit« geschrieben steht, beruht dies auf hartnåckigem Eingreifen von Seiten des Redakteurs. Englisch reindeer ist richtig, franzåsisch renne dagegen falsch. Ein altdeutsches Wort hat nie existiert. 7) Die Schrift måchte aus der Zeit 1538 bis 1551 stammen. Sollte es des berihmten Mineralogen G. ÅGRICOLAS Appellationes quadrupedum, insectorum etc., Vitebergo 1563, sein? — Veranlassung war wohl der Umstand, dass, nach OL. Macni, der Kånig Gusrar Wasa im Jahre 1533 zehn Rentiere nåch Preussen sandte. 8) The Dictionary of Syr T. Eliot, knyght. London, fol. 1538 und 1545. Das Buch habe ich nicht einsehen kånnen. — ALDROVANDI schreibt unrichtig: Elicta Anglus statt Eliota (a. a. O., S. 861), ein Fehler der nach seinem Vorgang auch in neuerer Zeit vorkommt. - GezorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. R gifer, was auf der missverstandenen Darstellung bei ALBErrtus MAGNus und den falschen Abbildungen vom Ren (Rangifer) bei OLaus MaGni beruhte. GEsNER hat spåter den Fehler verbessert. Wir werden noch weiter unten darauf zuriickkommen. —… Tarandos nun als Name eines Tieres stammt von den Griechen her, und alles was von griechischen und råmischen Schriftstellern iiber dieses Tier geschrieben worden ist, låsst sich auf bloss zwei Angaben zuriickfihren, die wahrscheinlich aus einer und der- selben Quelle geschåpft waren!). Die Geschichte vom Tarandos fihrt uns in die Zeit ALEXANDERS DES GROSSEN zu- … Trick. Es sind sein Lehrer ARISTOTELES (384—322) und dessen zweiter Schiller Txzo- — PHRAST (um 372—287 v. Chr.), die uns die ganze Kunde gegeben haben, die wir von diesem Tier besitzen. Alles andere ist bloss diesen beiden nachgeschrieben. Zudem sind es nicht die betreffenden Originalarbeiten, sondern nur Ausziige aus ihren Schriften durch Andere, die uns erhalten sind. Unter dem Namen des ARISTOTELES ging friher ein Buch: De mirabilibus auscul- tationibus, das zwar nicht von ihm, sondern erst spåter geschrieben ist, dessen dreissig ersten Kapitel aber aus Schriften des ARISTOTELES und THEOPHRAST ausgezogen sind2?). Das uns hier interessierende 30. Kapitel stammt håchst wahrscheinlich aus einer verloren gegangenen Aufzeichnung des ARISTOTELES, denn von den Angaben THEO0O- PHRASTS trennt es sich bei aller Aehnlichkeit in wesentlichen Punkten. Wir wollen hier die lateinische Uebersetzung des ganzen, kurzen Berichtes wiedergeben?): »Apud Scythas eos, quos Gelonos vocant, feram quamdam reperiri aiunt admo- dum sane infrequentem, cui tarando nomen est. Hanc autem pilorum colorem mutare ferunt pro locorum, in quibus degerit, varietate, eamque hanc ob causam difficulter capi [tum propter istam vicissitudinem]: nam et arboribus et locis, et in universum om- nibus in quibus degerit, similis evadit colore. Quod vero admiratione cum primis dig- num est, pilos mutat: reliqua enim pellem variant, ut chamæleon et polypus. Magni- tudo ei quæ bovi; facie vero cervi speciem refert. (7d då uéredoc æoavet Podc. Tod åå æxpoownov tov tåmnov dmowov Eyer &kdpiyp)«. —…… Tarandos lebte also im Lande derjenigen Skythen, die man Geloner nannte, wurde aber iiberaus selten angetroflen. Er war gross wie ein Rind") und hatte eine Gesichts- å 1) Vgl. Jonann Frienr. BranDpt: Zoogeographische und palæontologische Beitråge, Verhand- lungen der Russisch-Kaiserlichen Mineralogischen Gesellschaft zu St. Petersburg. Serie 2. Bd. 2. Bonderabdruck. St. Petersburg 1867. S. 42—58. Diese Arbeit zeugt von grosser Gelehrsamkeit; in seinen Schlussfolgerungen ist der Verfasser aber wenig glåcklich. 7”) Studien iber die Quellen machte u. A. auch Kar1 Mirrenuorr. Siehe seine Deutsche Alter- tumskunde. Bd. 1. Berlin 1870. S. 426 ff. Das Buch duirfte schon im dritten Jahrhundert vor Chr. angelegt worden sein. %) ÅRISTOTELIS opera omnia. Vol. 4, Parisiis. Edit. Didot. 1857, 8. 79. [lent Javnadtuv dzovøndtev. De mirabilibus auscultationibus. Cap. XXX (29). 1) ANTIGONOS aus KarYsros (um 270 v, Chr.), cap. 31, der AnisroreLes als seine Quelle angibt, vergleicht den Tarandos mit einem Esel. Branpr, a. a. O., S, 48, 52, 8 Mindeskrift for J. SrEensrrur. XIX. form åhnlich wie der Hirsch. Was im ibrigen vom Tiere berichtet worden war, bezog sich auf seine Fåhigkeit, die Farbe des Felles nach der Umgebung zu åndern und sich auf die Weise gegen Verfolgung zu schitzen. Man wunderte sich uber diese Eigenschaft, die wir heute »Mimikry« nennen, und die erst nach mehr wie zwei Jahrtausenden durch die Arbeiten CHARLES DARWINS eine erneute Beriihmtheit erlangen sollte. Am merk- wirdigsten schien es dem ARISTOTELES, dass es die Haare waren, die ihre Farbe ånderten, wåhrend ja beim Chamæleon und andern Tieren der Farbenwechsel in der Haut seinen Sitz hatte. Die Beschreibung THEOPHRASTS ist uns von PHotios (um 850 n. Chr.) in einem Auszuge aus seiner Tiergeschichte uberliefert)). Seine Schilderung, die naturlich auf dem Berichte eines Laien, der fir ihn und wohl auch fur ARISTOTELES Gewåhrsmann gewesen war, fusst, ist etwas ausfuhrlicher als die seines Lehrers. Dagegen hat THEOPHRAsT bloss eine ungenaue Ortsangabe. Es heisst: »Das Tier Tarandos, von dem man sagt, dass es im Lande der Skythen oder Sarmaten leben soll, ist gross wie ein Rind und sieht, was das Gesicht betrifft, dem Rothirsch (Ela- phus) åhnlich, nur dass das Gesicht etwa doppelt so breit ist« (wortlich: »breiter, als wenn er aus zwei Hirschgesichtern zusammengesetzt?) wåre«). »Tarandos ist ein zweihufiges Tier, das Hårner trågt; das Geweih hat Sprosse wie dasjenige des Edelhirsches und ist uberall behaart; denn um die Stange herum, aus der die Aeste hervorsprossen, ist eine Haut ausgespannt«, Der Text lautet hier: er då td xépac dxopuddag Øørep To &Adpov, xat Tpeyærtdv éart dr bov" mzpt råp tå botodv dépuarøg éotiv énitacis ådev nm Expvarc. Es wird hier also gesagt, dass das Horn (Subjekt im Satze) von einer behaarten Haut umgeben ist?), und nicht, wie BRANDT?) ubersetzt, dass das Tier »ein sehr zottiges Haar besitzt«. Es heisst weiter: »Das Fell (die Haut) ist fingerdick und sehr stark, wes- halb man es auch trocknet und zu Brustpanzern verwendet. Das Tier kommt nur spår- lich vor und zeigt sich selten. Wunderbar und fast unglaublich ist sein Farbenwechsel U. 8. W.« : r Das Wunderbare beruhte jedoch meist darauf, dass ÅRISTOTELES und THEOPHRAST ihren Gewåhrsmann missverstanden, oder dieser die Sache falsch aufgefasst haben dirfte. Sie glauben nåmlich, dass es dieselben Haare sind, die urplåtzlich — chamæleonenartig — die Farbe nach der Umgebung åndern, wåhrend es ja in der Tat neue Haare sind, 1) PHortius: Bibliotheca. ed. D. Hoeschelius. Augustæ Vindelicorum 1601. fol. S. 857. Vgl. THEOPHRASTI Eresii opera omnia, rec. Fr. Wimmer. Tom. 3. Fragmenta. Lipsiae 1862. S. 218. Opera omnia. Parisiis, ed. Didot, 1866. S. 458. Fragmentum CLXXII. 2) Ahnlich bei Namengebung auf Island: »Tvibreid« (d. h. »Zweibreit«) von einem dicken Schaf.- Finnur Jonsson: Dyrenavne. Arkiv får nordisk filologi. Bd. 28. Lund 1912. S$S. 330. 3) Beim Edelhirsch beschreibt ARISTOTELES 9, 5 diese Erscheinung. 4) a. a. O., S. 42. BrAnDr folgt hier offenbar dem Prinius (Nat. hist. VIII, 34), der selbst vom tarandrus hinzufugt: villus magnitudine ursorum, sed cum libuit sui coloris esse, asini similis. GeorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 9 " die zu verschiedenen Jahreszeiten hervorwachsen. Ein Vergleich mit dem Farben- wechsel der Haare z. B. bei greisen Menschen håtte an und fir sich nåher gelegen. Wichtig ist aber, dass der Farbenwechsel der Haare beim Tarandos so auffallend … gewesen ist, dass er als Merkwiirdigkeit betrachtet wurde, und dass man die Ursache der Erscheinung verstanden hat. Aus einem andern Fragment aus THEOPHRAST, — uns bei ATHENAIOS (um 190 n. Chr.) erhalten!) geht hervor, dass THEOPHRAST einen — Aufsatz oder ein Kapitel geschrieben hat uber die Tiere, die der Umgebung nachahmend (gvvefonrowdodar), nach dem betreffenden Standorte ihr Aussehen åndern, " was sie aus Furcht und des Schutzes wegen tun. | In diesem Kapitel dirfte der Tarandos besprochen worden sein. i: Es soll nun der Versuch gemacht werden, nach dem eben mitgeteilten die Tierart zu bestimmen, zu der der Tarandos gehårt. Es war ein gråsseres, hirschåhnliches Tier, das irgendwo in Skythien, also im heu- — tigen Russland nårdlich vom Schwarzen Meere lebte; es sah dem Edelhirsche åhnlich, = war aber von diesem verschieden. Bei diesen Voraussetzungen kann nur von Elch oder Ren die Rede sein. Dariber, ob das eine oder das andere Tier gemeint, waren aber auch die Ansichten geteilt, oder man hat, wie BRANDT, angenommen, dass die Beschrei- — bung beide Arten zusammenwirft2?). Meines Erachtens ist die Sache ganz klar: es ist das Ren, und nur das Ren gemeint. Das Geweih, das Sprosse hat wie dasjenige des Edelhirsches, passt nur zum Ren; nie " wiirde wohl ein Laie auf den Gedanken kommen, die breiten Schaufeln des Elches mit "dem åstigen, schlanken Geweihe des Edelhirsches zu vergleichen, ohne auf den Unter- schied aufmerksam zu machen. Und die Untersuchung des Geweihes war ja keine ober- flåchliche, denn man hat ja sogar die behaarte Haut, den »Bast«, am Gehårn beobachtet. Es geht zugleich daraus hervor, dass der Beobachter die Reise zur Sommerzeit ge- macht, wie dies ja auch fir Reisen, besonders im nårdlichen Russland, das natir- liche ist, dabei aber auch vom Winterkleid des Rens Bescheid wusste. ; In Lappland sind die Hårner des Rentieres gewåhnlich von April oder Mai bis — September mit dem behaarten Baste bekleidet, je nach dem Alter des Tieres jedoch "etwas verschieden”). Aehnlich mågen wohl die Verhåltnisse in Russland liegen. Das Rentier hat ferner einen verhåltnismåsig breiten, plumpen Kopf und ist die einzige Hirschart, die einen auffallenden Farbenwechsel nach der Jahreszeit zeigt"); die — Abånderung ist um so stårker, je kålter, je nårdlicher der Standort ist; auf Spitzbergen 1) THBOPHRAST, a. a. O. Fragmentum CLXXIII. Aruenarios 7. p. 317, ?) J. Fr. BRANDT, a. a. O., S. 48 mit Anm. ”) Nach giitiger Mitteilung vom Herrn Konservator G. Krurkn, der mit lapplåndischen Verhalt- nissen sehr vertraut ist. Die ålteren Stiere ,,fegen" Ende August und Anfang September. '") W. LizLsEBOrRG: Sveriges och Norges ryggradsdjur. I. Daggdjuren. Uppsala 1874, S. 888, 10 Mindeskrift for J. SrEEensrtrrur. XIX, ist der Unterschied zwischen der dunkelgraubraunen Sommer- und der weissgrauen Wintertracht am gråssten?). Die weissgraue Wintertracht verleihet dem Tiere »eine tåuschende Aehnlichkeit mit der Farbe von schmelzendem, etwas schmutzigem Schnee?%. Wir haben also hier eben den Fall von Mimikry, der ARISTOTELES und THEOPHRAST veranlasste, den Taran- dos zu besprechen ! | Das einzige unter den fir Tarandos aufgezåhlten Merkmalen, das scheinbar besser zum Elen als zum Ren passen wurde, wåre die zu Panzern verwendbare fingerdicke Haut. Wenn aber hier unter dgoua die Haut mit den Haaren, das Fell, zu verstehen ist, liegt die Sache wieder anders, denn der Pelz, die Decke des Rentieres ist dicker und dich- ter als derjenige irgend einer anderen Hirschart?). Auch spricht Hesycx1os (im 5. Jahrh. n. Chr.), der vielleicht aus ARISTOTELES die Angabe geschåpft haben dirfte, davon, dass die Skythen die Felle vom Tarandos zu Kleidungsstuicken benutzen: td pavdoc" Coov éAdpw mapanikhørov, ob tTåg dopåg elg yrævas ypævrar Zxidat). Welche hervorragende Bedeutung gerade die Renfelle fir die Bekleidung der Men- schen in dem Gebiete des Rentieres beanspruchen, braucht nicht nåher auseinander- gesetzt zu werden. Somit durfen wir es als festgestellte Tatsache betrachten, dass zu den Zeiten Alex- anders des Grossen das Rentier, der Tarandos, irgendwo in Gross-Skythien lebte und den Griechen bekannt geworden war. Zur nåheren Bestimmung der Gegend innerhalb des ausgedehnten »skythischen« Gebietes, wo das Ren seine Heimat hatte, finden wir nur in den oben angefihrten Worten des ÅRISTOTELES eine Anleitung; es war das Land derjenigen Skythen, die Geloner genannt wurden. Eigentlich waren die Geloner keine Skythen sondern urspruinglich griechische Kolo- nisten, die sich im Lande der Budiner niedergelassen und hier eine Stadt Gelonos ange- legt hatten. Aus den griechischen Stapelorten am Schwarzen Meere ausgewandert oder - vertrieben, grindeten die Geloner den am weitesten gegen Norden vorgeschobenen Vor- posten. der hellenischen Welt, assimilierten sich aber allmåhlich mit der »skythischen« Umgebung. In Gelonos waren Håuser und Tempel alle aus Holz, ja selbst die Stadt- mauer war ganz aus Holz gebaut?), eine Tatsache die schon die geographische Lage der Stadt gut charakterisiert. 1) Gåteborgs Museum besitzt zwei Rentiere aus Spitzbergen mit bezw. Sommer (Juni)- und Herbst- tracht. Die letztere, von Ende August, ist schon grauweiss. Beide Tiere haben behaarte Hårner;" das letztere hat den Bast zu fegen angefangen. 2) BREHMS Tierleben. 3. Aufl. Såugetiere. Bd. 3. Leipzig 1891. S. 449. 3) BREHMS Tierleben, a. a. O., $. 449. 4) HESYCHII ÅLEXANDRINI lexicon, rec. M. Schmidt. Vol. 4. Pars 1. lenae 1862. 4?. S$. 130, 5) HEroDnor IV, 108. GezorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 11 Die Kunde von den Gelonern, wie von der Geographie Skythiens iberhaupt, ver- danken wir Herodot (um 450 v. Chr.), der in seinem vierten Buche Land und Volk beschreibt. Selbst hatte er zwar' die nårdlichen Kistenlånder des Schwarzen Meeres besucht; der Hauptsache nach beruht aber seine Schilderung auf eingezogenen Nach- richten wohl meist aus dem Munde reisender Kaufleute. Nicht bei den Gelonern selbst, die Acker- und Gartenbau trieben!) und wohl auch Handel mit dem Pelzwerk des Landes getrieben haben dirften, sondern im Gebiete der sie umgebenden Budiner?) lebte das Rentier, wie auch SrePrHAaNOSs BYZANTINOS (gegen Ende des 5. Jahrh. n. Chr.) die Angabe bei ARISTOTELES aufgefasst hat?). Die Budiner") waren ein grosses Volk, blond und hellåugig; sie lebten in den dichten Waldungen als Nomaden; ihre Sprache war von der der Geloner verschieden. Die Wålder waren allerlei Art, und m dem dicksten Walde war ein See, in dem Fischottern und Biber gefangen wurden. Es lebten hier auch noch »andere Tiere mit viereckigem Gesicht« (Inpia terparævo-xpbowna), deren Felle Pelzwerk liefertens). Diese merkwirdigen Tiere waren gewiss die Rentiere. Wir haben oben gesehen, dass THEorHRasT den Rentierkopf als »aus zwei Hirschgesichtern zusammengesetzt«, d. h. bei gleicher Långe doppelt so breit als das Hirschgesicht, beschrieb. Bedenken wir ferner, dass HERODOT auf naturwissenschaftlichem Gebiete sich wie ein Laie aus- drickt?), und dass das Schimpfwort des Franzosen auf die Deutschen eben: »Téte carrée« lautet, womit ja bloss auf die breitern Gesichter der Deutschen angespielt wird, klingt der Ausdruck schon verståndlicher. Aber den Namen Tarandos fir das unbekannte, merkwirdige Tier erwåhnt HeRrRoDorT nicht. Was er mit tetragonoprosopen, »viereckigen Gesichtern« bezeichnet, nennt der Anthropologe bei Menschengesichtern »chamaiprosop«. Dieses Merkmal passt zum Rentier gut. Wir miissen jetzt an die Beantwortung der Frage gehen, in welcher Gegend denn die Budiner, bei denen das Rentier lebte, wohnten. Wie schwierig diese Auf- gabe ist, diirfte schon daraus hervorleuchten, dass H. H. von SoHWERIN, in seiner von grosser Gelehrsamkeit zeugenden Arbeit iiber Herodots Darstellung von der Geographie Europas, sich ausser Stande erklårte, diese interessante Aufgabe zu låsen und sie des- halb liegen liess7). 1) Hgronor IV, 109. 2?) Schon Hz2onor (IV, 109) macht darauf aufmerksam, dass die Budiner von den Hellenen oft unrichtig Geloner genannt wurden. Man warf eben Skythen, Budiner und Geloner durcheinander. ”) SrerHANus: De urbibus. ed. Thomas de Pinedo. Amstelodami 1678. fol. S. 208, beim Worte FN ensE dl IV, 21, 108, 109. ;) Herodot IV, 109. %) HgR2o0DOTs Tier- und Pflanzenbeschreibungen sind gewåhnlich schlecht und haben u. A. Anr- STOTELES zu manchen Fehlern veranlasst. Vgl. C.J. Sundevar: Die Thierarten des Aristoteles, Stockholm 1868. 8. 7 und 34. ”) H.H. v.Scnwgrin: Herodots framstaållning af Europas geografi. Inaug.-Diss. Lund 1884, S, 206, pe a mt, E: sø EN 12 Mindeskrift for J. SrEEnsrtrur. XIX. Es durfte sich vielleicht doch lohnen, jetzt den Versuch zu machen, eine annåhe- rende Ortsbestimmung zu erlangen, indem wir die Angaben HERODOTS genauer priifen. Nachdem Heronort das Land der eigentlichen Skythen zwischen Donau (Istros) und Don (Tanais) beschrieben hat, geht er zu den Vålkern åstlich vom Don, zwischen diesem Flusse und dem Uralgebirge, einem Gebiete, »wo das Land nicht mehr skythiseh war«, tuber"). . Hier wohnten zunåchst die Sauromaten>). Ihr Land erstreckte sich von der inner- sten Bucht des Asowschen Meeres (Maietis) 15 Tagereisen weit gegen Nordosten2?). Dieses Land war »von wilden und zahmen Båumen ganz entblåsst«, d. h. so viel wie: Steppe. Nårdlich von den Sauromaten wieder wohnten die Budiner auf einem mit allerlei Holzarten dicht bewaldeten Boden"), also im Waldguirtel nårdlich der Steppe &stlich vom Don. An der mutmasslichen Sidgrenze der einstigen Verbreitung der Kiefer und weit nårdlich der heutigen Grenze zwischen Birkenwald und Steppe liegt hier Saråtow an der Wolga. Die Entfernung von Asow betrågt in gerader Linie ungefåhr 700 km. Bei einer Breite von 15 Tagereisen zu 50 km.5), wiirde das Sauromatenland ungefåhr bis nach Saratow sich erstreckt haben kånnen. Nordlich von dieser Grenze fing also das Land der Budiner an und dirfte die Ge- genden um die mittlere Wolga und ihren Nebenfluss Kama umfasst haben, Gegenden, die heute — wie wohl auch damals — z. T. von finnischen Vålkern bewohnt sind. Die Angabe vom Sitze des grossen und zahlreichen, blonden Budinervolkes »in den jetzigen Guvernements von Pensa, Simbirsk, Kasan bis nach Perm und in die Nåhe des sudlichen Ural«) durfte ungefåhr das Richtige treffen. HERODOT macht nun weiter von den Budinern eine Mitteilung, die zunåchst ganz fabelhaft klingt, die aber genauer betrachtet eine wichtige Aufklårung gibt. Wåhrend die Geloner »Kornspeiser« (Brotesser) ørvødror waren, seien die Budiner allein unter den Vålkern in dieser Gegend »Låusefresser«?). Bei dieser Uebersetzung des von HERODOT angewendeten Wortes pdsrootparéovor hat man das pdeio in der gewåhn- 1-HE8RODOT IV, 21, ?) Heronot IV, 21, 57, 116. 3) Entsprechend der Orientierung von Maietis, die HEeronor zu S—N annahm, ist sein »Nordwind« nach NO zu verlegen. 1) HEeronort IV, 21. 5) HERODOT rechnet jedoch den Tagereiseweg in Skythien zu bloss 200 Stadien (IV, 101); 1 altes attisches Stadion mass etwa 164 m, was eine Tagereise von 33 km gibt. 30 Tagereisen brauchte ein leichtgeristeter Fussgånger um von Asow (vom Asowschen Meere) nach dem kolchischen Flusse - Phasis zu gelangen (Heronor I, 104); aber dieser schwierige Weg ging uber den Kaukasus und låsst sich mit dem Steppenwege nicht direkt vergleichen. SV WEPaAPE: Handwårterbuch der griechischen Sprache. 3. Aufl. Bd. 3. 1884. S. 222. PAareE citiert eine Quelle fir diese Angabe nicht. 7) Herodot IV, 109. — Vgl. wegen des Wortes STrRABON 11, 2, 1; C. 492, 497, 499. GEORG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 135 "lichen Bedeutung des Wortes: »Laus« genommen. Mit diesen Låusen hångt es aber anders zusammen; sie gehåren nicht zu dem, »was da kriecht und fliegt«. Vielmehr miis- sen wir uns im Pflanzenreiche nach ihnen umsehen. THEOPHRAST erwåhnt!) eine Holzart zirve fm øderponowe oder pderpop6poc, eine pdetp-erzeugende Kiefer (oder jedenfalls Nadelholz), die er zu den »zahmen« Båu- men d. h. zu den Nutz- oder Nahrungspflanzen rechnet. Er stellt sie mit der Dattel- palme und der Pinie zusammen, indem er bemerkt, dass diese Arten mit grossen Samen?) durch Anbau mittelst Saat sich konstant erhalten, dass sie unter den Kulturgewåchsen am wenigsten zu variiren scheinen. Also wurde die zirvs pøderooxoe, — obgleich om Griechenland nicht einheimisch —, ebenso wie die Pinie, und zwar aus demselben Grunde, dort angebaut. Es war nåmlich die »Frucht« dieser Kiefer, die man mit pdeip bezeichnete (wie es u. a. HesyoxH1os bezeugt), und diese Frucht war ebenso wie die Pinienniissse und die Datteln essbar. CARL RITTER ist der erste gewesen, der schon 1820 eine Scholiasten-Stelle gefunden "hatte, wo von ødeipec die richtige Erklårung gegeben wird: pdsipeg d& Aérovrar ot xapxot tøv Xtrdwæv, Tror TÅ Åsyåneva otpofBtka, dui éoixaø, påetpoiv i. e. quae nimirum mnuces pineæ appellantur, quod øderoæv, seu pediculorum similitudinem prae se ferant?). "RITTER verstand aber die Sache so, dass es die jungen »Zåpfchen dieser Pinusbåume "waren, die Phtiren. genannt wurden«, und die die Budiner entweder »zur Speise ver- brauchten« oder zum Resinieren des Weines, indem man die Zapfen in die Weinfåsser hineinwarf!), verwendeten?). Darnach hat man denn die Budiner als »Fichtenzapfenesser« hingestellt. Eine so trockene, harzige Kost wie Fichtenzapfen') wåre aber fir Menschennah- 1) THEOPHRAST: Hist. plant. II, 2, 6. De causis plantarum I, 9, 2. Opera omnia rec. Fr. Wimmer. Parisiis, ed. Didot. 1866. S, 23, 1783. ?) De causis pl. I, 9, 2: &oa då løyupå tøv oxeppårwv tadra dtapnévet udåd Åov. 3) CarL Rirrer: Die Vorhalle europåischer Vålkergeschichten vor Herodotus, um den Kauka- sus und an den Gestaden des Pontus. Berlin 1820. S, 460; S.154 Anm. 18: Tzerzes (um 1150): Scholien zu Lykoruron (250 v. Chr.): Kassandra, Vers 1383; ed. Sebastiani, Roma 1808, S. 848; vom Ød'eipes- Gebirge Latmos bei Milet in Karien (Srrason 14, C. 685). Milet war Mutterstadt von Olbia. 4) Gebrauch alter und auch neuerer Zeiten. Siehe Sieruorr: Plants of Greece in Ros. War- "POLE: Memoirs relating to European and Asiatic Turkey. London 1817, S. 285, %) RITTER, a. a. O., S. 460—461, ") Auf dem Baltischen Archåologen-Kongresse zu Stockholm im August 1912 (siehe G. Kos- SINNAS Referat in Mannus. Bd. 4. 1912, S. 427) habe ich den Gedanken ausgesprochen, es kånne sich hier um die eigenttimlichen, weichen, zapfenåhnlichen Umbildungen von den jungen Zweigen der Fichte (Picea eæcelsa Link) handeln, die von dem Rostpilze Aecidium (Peridermium) coruscans Fries hervorgerufen werden, und die, Dank dem Pilze, essbar sind. Unter der Bezeichnung »Mjålkomlor« (d. h. Mehl-Zapfen) werden diese Gebilde im schwedischen Norrland heute vielfach gegessen. Ausser in Schweden und Finland sind sie in der Gegend von St. Petersburg angetroflen. Vgl. K. v. Tunzur: Pilanzenkrankheiten. Berlin 1895, S. 480. Fig. 229, — Ich glaube aber jetzt nach weiteren Studien nicht mehr, dass Tugzormnast hier die Fichte (resxy —= picea), sondern eine Art Kiefer (zævs) verstanden haben will, weshalb obiger Erklårungsversuch aufzugeben ist. "KS ans "SCO 14 Mindeskrift for J. SrEEnsTtRur. XIX. rung wenig geeignet, und das bekannte Worterbuch von W. Pare?") meint denn auch mit Recht, dass eder90-tparéw dann doch »vielleicht richtiger«: »Låuse essen« zu er- klåren sei. Man hat jedoch hierbei tuibersehen, dass HEsYcHIos eine weit genauere und sicher richtige Erklårung des Wortes pdeio gegeben hat, indem er sagt?): »pdeip" & TC miTvuc xapTåg ......… [pdepæv Opog + mirvædeg bpog, drå td mAndbverwv åv abrø aitvo[:]]. tøv råp orpofikæv tå åvråe påeipag xadeiodar.” Es ist also nicht der Zapfen, sondern der im Innern desselben befindliche Same, den man als »Laus« pdero bezeichnete. Die »låusetragende« Kiefer stellte THEOPARAST, wie wir eben såhen, mit der Pimie zusammen; beide hatten grosse Samen; ferner waren ja die »Låuse« der ersteren essbar, wie die Pinienniisse es sind ; bejde Baumarten wurden als Obstbåume angebaut. Wenn jedoch diese Bedingungen alle gegeben sind, und zudem noeh die låusetra- gende Kiefer in Russland einheimisch sein soll, ist die Wahl so eng begrenzt, dass wir mit vollkommener Sicherheit sagen kånnen: das »låusetragende« Nadelholz kann nur die Zirbelkiefer, die Arve (Pinus Cembra L.) gewesen sein. Wie kam man denn aber auf den Gedanken, die Samen dieser Kiefernart »Låuse« zu nennen? Mit solchem kleinen Ungeziefer håtten sie doch håchstens die Aehnlich- keit, dass sie, im Gegensatz zu andern Nadelholzsamen, vållig fluigellos sind; ein derar- tiges botanisches Merkmal wurde der Laie aber sicher nicht beachten. Ich glaube inzwischen auch die Erklårung dafir geben zu kånnen. Das Wort ødeip soll hier nicht in der gewåhnlichen Bedeutung von »Laus« genommen werden, sondern von »Hundelaus«, wie der Laie eine ganz andere aber ebenfalls blutsaugende Tierart, nåmlich eine Milbe, die gemeine Hundszecke oder den gemeinen Holzbock (Ixodes ricinus) weniger richtig bezeichnet2). " Dieses Tier, das ARISTOTELES unter dem Namen »Kroton« (xpårwv) erwåhnt?"), hat tatsåchlich .den Griechen als Vergleichsobjekt gedient. Den Wunderbaum (Rici- nus communis L. oder vielleicht eher Ricinus africanus Willd.), der eigentlich Kiki (xx) hiess und immer noch so heisst, nannte man gewohnlich Kroton?). Von den Råmern wurde dies durch Ricinus, womit sie ihrerseits die Hundszecke bezeichneten, wieder- geben, und PLINIUS erzåhlté), dass man, wegen der Aehnlichkeit der Samen mit dem Tiere, den Namen des letzteren auf die Pflanze ibertragen hatte: nostri eam [ar- borem] ricinum vocant a similitudine seminis. 1) W. PAPrE's griechisch-deutsches Handworterbuch. 3. Aufl. 1880. Bd. 2. S. 1270. So auch ForBIGER: Handbuch der alten Geographie. Bd. 2. 1844. S. 457. Anm. 88, 91. ?) HesycHi Alexandrini lexicon, rec. Schmidt. Vol. 4. Pars 1. Ienae 1862, 4?. S. 240. 3) Dånisch: Skovflaat; schwedisch: fåsting. +) ÅRISTOTELES: Hist. animal., lib. 5, 19; lib. 5, 31. Die Deutung jedoch unsicher. 5) HIPPOKRATES. THEOPHRAST: Hist. pl. 1, 10, 1; 3, 18,7. De caus. pl. 2, 16,4. DIoskoRrIDES 4, 161. Vgl. K. SPRENGEL: Theophrast's Naturgeschichte der Gewåchse. Th. 2. Altona. 1822. S. 45. 6) Prinius: Naturalis historia. 15,7. Ricinus, ein Baum in Aegypten håufig wachsend. GeorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars, 15 In der Tat sieht der Ricinus-Same einer von Blut vollgesogenen, weiblichen Hunds- … gecke in Form, Gråsse und Farbe recht åhnlich. Das etwa 10 bis 12 mm lange, fliigellose " Niisschen der Zirbelkiefer ist im der Form zwar etwas mehr verschieden und zugleich tiefer braun von Farbe; ich bin doch aber iberzeugt, dass auch dieser Same mit der Hunde- " laus (Ixodes ricinus) verglichen worden ist, und dass wir hier den Schliissel zu dem mehr wie zweitausendjåhrigen Råtsel von den »Låuseessern« haben. Das Wort ødep sollte also in der Bedeutung von xødrwv verwendet, und dann vom Tiere auf die Samen iber- " tragen worden sein. War ja doch schon der Name xpørwv an eine andere Pflanzen- gattung vergeben!). , Aehnliche Namenbildungen kommen bekanntlich auch in modernen Sprachen vor z.B. Zeckenbaum (Ricinus), Låusebaum, Flohkirsche (Lonicera Xylosteum). Floh- = kraut (Pulicaria), weil der Same den Flåhen åhnlich ist. Flohblume oder Låuse — (Briza media). Schwedisch Låss (Låuse) vom Samen des Cynoglossum officinale, Lusårt. Dån. Præstelus fir die Samen dieser und anderer Arten; Loppefrå Samen von Plan- tago arenaria, P. Psyllium ($6å2etov) und P. Cynops (xuvdnrvea)?); Loppeurt (Poly- — gonum Persicaria). Ferner Igelsame (Lappula), Igelskolbe (Sparganium) u.s.w. u.s.w. | Es ist der Kern des nussartigen, hartschaligen Samens von Pinus Cembra, der ess- — bar ist. Die Samen, »Zirbelniisse« oder »Cederniisse« genannt, werden in allen Gegenden, wo der Baum wichst, als Speise oder Leckerei gesucht. Die Nisse werden massenhaft … auf den Markt gebracht, sowohl in Tirol als bei jedem Volksfeste in St. Petersburg. Aus … dem dåstlichen Russland werden sie bis nach den Ostseeprovinzen hin im Herbst ver- — sandt. - Hier nennt man sie »Cederniisse«, weil der Baum selbst den Namen »Sibirische — Ceder« fihrt?). Uber Archangelsk gehen sie in Mengen nach den nårdlichen Hafen- stådten Norwegens, wo man sie auf den Mårkten als »Russernådder« (Russerniisse) verkauft"). Eine Probe davon, die Euc. WARMING 1885 aus jener Gegend mitgebracht, und die im botanischen Museum zu Kopenhagen aufbewahrt wird, ist auch mit diesem " Vermerk versehen. Also leben die »Låusefresser« heute noch in unserer nåchsten Nåhe, sowohl an den Gestaden der Ostsee, als am Nordmeere. Wo fand man sie aber zu den Zeiten HERroDorTs? Mit der Frage nach der Kost der Budiner hat sich auch KarrL Ernst v. BAER be- 1) Umgekehrt bezeichnet man in der Entomologie nach dem Vorgang von Karr pg GEgr eine Lausgattung mit dem Namen Ricinus. In der Botanik sind Croton und Ricinus als Namen får zwei Euphorbiaceengattungen verwendet. — Wanzen heissen dånisch: Væggelus (Wandlåuse). ”) Printus: Naturalis hist. 25, 11, 90: semine pulici non dissimili, unde et nomen. ”) M. WILLKOMM: Forstliche Flora von Deutschland und Oesterreich. 2. Aufl. Leipzig 1887, 8, 171, 172 mit Anm. 1. 1) Fr. Tu. Kårren: Geographische Verbreitung der Holzgewåchse des europåischen Russlands. Th. 2. St. Petersburg 1889. S. 445. 16 Mindeskrift for J. Srgensrtrrur. XIX. schåftigt und ist dabei zu demselben Resultate gelangt, das ich oben auseinandergesetzt habe: »Nur von der Pinus Cembra kånnen die Budiner die Frichte genossen haben). Mit Ausgangspunkt in der Bestimmung RITTERS von den »Låusen« als jungen Fich- tenzapfen und besonders auf Grund seiner eingehenden Kenntnisse der in Frage kom- menden russischen Verhåltnisse hat v. BAER, ohne Mihe, das richtige Ergebnis erlangt. Kritische Studien der alten Literatur tuber dieses Problem hat er gar nicht gemacht, auch ist seine Erklårung vom Entstehen der Bezeichnung »Låuse« fir die Cederniisse vållig wertlos. Er sagt nåmlich: »Diese Frichte sitzen zwischen den Schuppen der Zap- fen; eben deshalb fiel man auf den ekelhaften Vergleich, da man diese Nisse zwischen den Schuppen hervorsuchen muss«?). Einen solchen Vergleich zu machen, wurde ja einem Laien nie einfallen. Merkwiurdigerweise wollte v. BaER das Budinerland in die Gegend westlich von Nischnij Nowgorod, wo die Zirbelkiefer nicht wåchst, verlegen. Er tat dies eines ge- suchten, hypothetischen Sees wegen. Die Budiner miissten dann durch »lebhaften Ver- kehr« mit Sibirien oder NO.-Russland die Cedernisse zugeschickt erhalten haben, was aber sehr schlecht zu der Angabe HEroDorTs passt, dass die Budiner die einzigen »Låuse- esser« unter den dortigen Vålkern waren. Aus dieser folgt doch unbedingt, dass jedenfalls ein Teil des grossen Budinervolkes innerhalb des Verbreitungsgebietes der Zirbelkiefer in Russland gewohnt haben muss. Und diese Tatsache ist es gerade, die zur Bestimmung des Vorkom- mens vom Tarandos dienen kånn. Die Zirbelkiefer oder die Arve wåchst in der ganzen Ålpenkette und in den Kar- pathen aber nicht in dem angrenzenden Teile von Russland. Nach einer weiten Strecke, wo sie fehlt, tritt sie erst in der Uralgegend wieder auf, indem ihr ungeheuer grosses sibirisches Verbreitungsgebiet in den nordåstlichen Teil vom europåischen Russ- land hiniberreicht. Mit diesem Faktum haben wir hier zu rechnen. Die Westgrenze des ostrus- sischen Verbreitungsbezirkes durchschneidet den Ural etwa bei Jekaterinburg (57 n. Br.) und geht von dort halbkreisformig in nordwestlicher Richtung uber Perm bis in die Nåhe von Wjatka (58” n, Br.), dann nordwårts bis ins Timan Gebirge. Unter dem 65" n. Br. wird die Petschora von der Grenze durchquert. Eine genaue Bestimmung der Grenze ist jedoch recht schwierig, teils wegen mangelhafter Kenntnisse, teils weil der Baum ausserhalb ihres naturlichen Gebietes vielfach angebaut wird. Inselfårmiges 7) KarL Ernst v. BAER: Historische Fragen mit Hilfe der Naturwissenschaften beantwortet. Reden und kleinere Aufsåtze. Teil 3. St. Petersburg 1873 und 2. Ausgabe, Braunschweig 1886. S. 84—89, Diese interessante, aber in manchen Punkten weniger gliickliche Arbeit hat nur geringe Beachtung gefunden. Erst neulich habe ich von ihr Kenntnis nehmen kénnen. 2?) v. BAER, a. a. O., S. 87, Anm. 2. " GeorG F.L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 17 Auftreten vor jener Grenze deutet frihere weitere Verbreitung gegen Westen und — Siden an”). Im Guvernement Perm sind ausgedehnte Waldungen von Pinus Cembra; die hohen Ståmme werden mittelst Steigeisen erstiegen, damit man die Zapfen mit Stangen her- unterschlagen kann. Das Holz wird dort wenig benutzt. In Sibirien fållt man die Båume bloss um die Nisse zu erlangen, und låsst das Holz verfaulen?). Die Wogulen, die mit ihren Rentierheerden auf den Håhen des Uralgebirges nomadisieren, bereiten aus den Cederniissen einen Teil ihres Speisevorrats?). Es erinnert dies doch stark an die Lebensweise der Budiner! Auch sollen an einigen Stellen die Cederniisse einen Teil des Wintervorrats der sibirischen Landwirte bilden!). Dass die Budiner wirklich, teilweise, innerhalb des Verbreitungsgebietes der ost- russischen Zirbelkiefer gewohnt haben, scheint keinem Zweifel unterliegen zu kånnen, und dass sie in diesem Falle das Rentier gejagt haben, dirfte ebenso gewiss sein. Die " Gebiete fallen zum grossen Teil zusammen. Das wilde Rentier dringt noch etwas weiter nach Siiden vor wie die Arve und findet sich oft im den ausgedehnten Wiåldern der Gu- vernements Wjatka, Perm und dem nårdlichen, angrenzenden Teile von Kasan; aus den Wildern des Uralgebirges wanderten friher oft ganze Rudel in das Waldgebiet zwi- schen der Kama und Ufa (56" n. Br.), ja sogar bis zur siidlichen Waldgrenze, fast bis zum 52” n. Br., wie PALLas, EvERSMANN (1850) und Nazarow berichtet haben”). An der Ufa wird das Rentier noch unter 55” n. Br. von den Baschkiren gejagte). Das zahme sibirische Rentier wird im nårdlichen permschen Guvernement gehegt; die Domesticierung wirkt hier wie anderswo verkiimmernd ein?). Wenn HeroDor die Budiner als Nomaden bezeichnet?), braucht dies wohl nur zu bedeuten, dass sie umherstreifende Jåger und Fischer waren; andererseits dirfte jedoch 1) Fr. Tx. Kårren: Geographische Verbreitung der Holzgewåchse des europåischen Russlands und des Kaukasus. Theil 2. St. Petersburg 1889. S.430—448 und Karte No. V. : Vergil. Fr. v. Arnorn: Russlands Wald. Berlin 1893. Karte iiber den Waldbestand mit Ver- breitungsgrenzen der Holzarten. ?) M. WiLLKommM: Forstliche Flora von Deutschland und Oesterreich. 2. Aufl. Leipzig 1887, 8. 175. W. giebt zwar an, dass das Verbreitungsgebiet der Arve bis nach den Quellen der Waga, unweit der Ostgrenze vom Guvernement Olonez, reicht; nach Dr. R, Poure soll sie aber hier nicht in wildem Zustande vorkommen. Siehe J. Aizio: Zwei Tierskulpturen. Zeitschr. d, Finnischen Altertums-Ge- sellschaft. B. 26, 1912. S. 268. Vgl. Kårren, a. a. O., 8. 481. Das Holz der Arve eignet sich ganz reen ne Sene, wird z. B. in Tirol und der Schweiz dazu viel benutzt. Ørsten, a.a.0., 8. 82, 7) Korren, a. a. O,, 8. 445. +) A.S. ØRSTED: Frilands-Trøvæxten i Danmark. H.1. Kjøbenhavn 1864. S. 82, %) J. Fr. BranprTr: Zoogeographische und palæontol. Beitråge. St. Petersburg 1867, S. 65. %) CARL ZERRENNER: Erdkunde des Guvernements Perm. Leipzig 1858. S. 305, 7) Eversmann: Mittheilungen ueber einige neue und einige weniger gekannte Saugethiere Russ- lands. Bull. de la Soc. Impériale des Naturalistes de Moscou. 1840. 8. 58. Vgl. A. NEmninc: Ueber Tundren und Steppen. Berlin 1890, S. 108, f) Heronor IV, 109. 18 Mindeskrift for J. SrEEnsrtrrur. XIX. die Måglichkeit auch nicht ausgeschlossen sein, dass sie in den grossen Waldungen als Rentiernomaden umherzogen; sonst passen Urwald und »Nomaden« schlecht zu einander. Doch spricht THEOPHRAST ja nur von wilden Rentieren, die sich selten zeigten. Sowohl Rentier als Zirbelkiefer sind in ihrem Auftreten arktisch-alpine, kålteer- tragende Lebewesen. Das Budinerland muss sich recht hoch nach dem Norden hin erstreckt haben. Andererseits waren Tier und Baum sicher zu HERODOTS Zeiten weiter nach Siden verbreitet wie heute. Beim Zurickweichen derselben durften klimatische Faktoren nur wenig mitgewirkt haben, dagegen haben beide durch die schonungslose Verfolgung von Seiten des Menschen stark zu leiden gehabt"); das Rentier und die Arve — die letztere wegen ihrer »Låuse« — dirften aus ausgedehnten Gebieten von Menschen eben »hinweggegessen« worden sein2). In den Guvernements Saratow, Simbirsk, Kasan, Wjatka und Perm haben wir wahrscheinlich das Land der blonden Budiner und — im nårdlichen Teile davon — das Gebiet des Tarandos zu suchen. Am ehesten wohnten hier wohl finnische Volker. Måglicherweise wåre der Name Tarandos fir das Rentier mit dem finnisch-lap pischen "Wort sarwes fir den Ren-Stier als verwandt in Verbindung zu bringen. Der grosse, wasserreiche »Bibersee« im Budinerlande?) kånnte sehr wohl eine Er- weiterung der Wolga sein, die HERODOT sonst nicht erwåhnt. Die hellenische Pflanzstadt Gelonos lag wohl am ehesten an der Wolga und zwar unterhalb der Einmindung der Kama, wie es auch v. BAER vermutet-). In dieser Gegend lag im Mittelalter die bli- hende Handelsstadt Bolgår, bis sie im 14. Jahrh. durch Tamerlan zerstért und nachher von Kasan iberholt wurde. Jedenfalls durfte Gelonos an dem Handelswege gelegen haben, der zur Zeit HeroODoTs durch das åstliche Russland fihrte. Schon seit der Bronce- zeit bestanden Handelsverbindungen zwischen Ural und dem Schwarzen Meere, was an der Hand der Verbreitung von uralischen »Zapfenåxten« aus Kupfer oder Bronce und den ihnen verwandten Typen sich nachweisen låsst. Das Kupfer hat man schon damals aus dem Ural geholt%). Ebenfalls das Gold von dem mittleren Ural, aus den sogen. Gruben der Tschuden d. h. Finnen. Hiervon sagt HEroDnor: »Im Norden von Europa findet sich bei Weitem das meiste Gold«t). Aber erst aus der Beschreibung HERODOTS in der Mitte des funften Jahrhunderts v. Chr. erhalten wir so viel Andeutungen, dass der Verlauf des uralischen Handelsweges sich erraten låsst. 1) Vgl. KårPEN, a. a. O., S. 438. ?) Såcke aus Rentierfell sind bei Skeletten von Arbeitern in den alten Kupfergruben Urals ge- funden worden. AÅASPELIN in Congrés internat. d”arch. préhist. Stockholm 1874. Tome 1. S. 561. 7) HEeronort IV, 109. Ueber Seen in Russland erzåhlt Herodot uiberhaupt manches, was falsch ist. Selbst hatte er sie nicht gésehen. t) v. BAER, a. a. 0.) S. 107. 5) A.M. TALLGREN: Die kupfernen Flachåxte mit seitlichen Zapfen. Zeitschr. der finnischen Altertums-Ges. Bd. 26. Nr. 2. (Festschrift fir J. R. Aspelin). Helsingfors 1912. &) Heronort III, 116. v. ScHweERriINn, a. a. O., S. 202—203. Vgl. WorsAaE in Aarbøger f. nord. Oldk. 1872. S. 349, 359. ' GzorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 19 Aus Skythien fihrte der Weg nach der Mindung des Dons, dann an diesem Flusse aufwårts bis zur Wolga, ferner an der Wolga weit nordwårts hinauf bis zu Gelonos im Kasanschen Gebiet. Von hier biegte der Weg ostwårts ab nach dem Ural, einmal an … der Kama aufwårts iiber Perm, dann auch mehr sidlich iber Ufa. Der letztere Weg ging bis zu den Argippaiern, die »am Fusse hoher Berge wohnten« und »Kahlkåpfe« waren d. h. nach mongolischer Art sich das Haupthaar rasierten"). »Bis zu diesen Kahlkåpfen nun weiss man viel Bescheid vom Lande und von den Vølkern, die vor ihnen wohnen. Es reisen nåmlich manche Skythen zu ihnen, von denen man leicht Nachricht erhalten kann, aber auch Griechen aus Olbia und den ibrigen Han- delsstådten am Schwarzen Meere. Die Skythen, die in jene Gegenden reisen, brauchen zu ihren Geschåften sieben Dolmetscher und sieben Sprachené). "… Man versteht hieraus, dass es sich um eine lange Reise handelte, und dass gute Ge- — schåfte zu machen waren, und man erfåhrt, auf welche Weise Heronor seine Nach- richten erhalten hat. Einige Worte bloss måchte ich noch von jenen Vålkern hinzufigen. Die Argippaier lebten, sagt HEroDoT, von der Frucht eines Baumes, der (bei den Griechen) Pontikon hiess. Aus der reifen Frucht pressten sie den Saft, »Aschy« (&g7v) genannt, den sie so fir sich, oder auch mit Milch vermischt, tranken, und daraus sie Ku- chen bereiteten, Dieser Baum war unzweifelhaft die Traubenkirsche (Prunus Padus L.), die bis in den hohen Norden wichst. Die Baschkiren, die stidlich von Jekaterin- "burg in der Gegend von Ufa, am siidlichen Ural wohnen und »Kahlkåpfe« sind, verwenden heute noch die Traubenkirsche in genau derselben Weise und nennen den Saft »Atschui«, wie ÅDOLPH ERMAN auf seiner Reise (1828) beobachtet und bezeugt hat?). HERrRoDor sagt"), dass die Frucht einen Kern oder Stein enthielt und einer Bohne glich (xvdew Tøov). Das letztere hat v. BAER zu anderer Deutung Veranlassung gegeben, die wieder weit- gehende Schlussfolgerungen nach sich zog%). Man darf aber nicht ibersehen, dass HERO- DOT und seine Gewihrsmånner nicht wie Botaniker urteilten, sondern als Laien die Dinge beschrieben. Es wird nicht auf die Gestalt der Bohne, sondern vielleicht auf die Gråsse einer Erbse oder auf die Farbe von dort gebauten Bohnen einerseits und von der bitter- stissen schwarzen, erbsengrossen Frucht von der Traubenkirsche andererseits angespielt. Diese Mitteilung von den Argippaiern dient vorziglich zur Lokalisierung des Volkes am Ural. 1) HgzroDport IV, 28. . ) HgroDort IV, 24, ”) ErMAn: Reise um die Erde. Abth. 1. Bd 1. 1888. 8. 307, 427—484. F. C. Scnånerer: Virida- rium Norvegicum. Norges Væxtrige. Bd. 2. Christiania 1888. 4%, S. 528, In Norwegen und Schweden hat man denSaft zu Liqueur verwendet. Vgl.C.Linnæus: Amoenitates acad. Vol. 5,8, 191; Vol. 6, S, 858. +) HgrRoDorT IV, 28. 5) v. BAER, a. a. O,, 8. 94 fr. ge Ey TER 20 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. XIX. Die Argippaier erzåhlten nun weiter”), dass auf den Gebirgen des Urals wohnten ziegenfissige Menschen, und jenseits dieser wiederum, gegen Norden zu, Menschen, die das halbe Jahr schliefen. Das wollte HERODOT nun gar nicht glauben. Dennoch liegt eine Wahrheit darin; nur darf man die Mitteilung nicht ganz buchståblich nehmen. PALLAS erzåhlt in der Tat von den finnisch-ugrischen Ostjaken an der Ob dstlich vom Ural, die in Rentierfellen gekleidet sind, dass sie »an die Fisse kurze Strimpfe von jungen, kurzhaarigen Renntierfellen ziehen und driber Stiefeln aus riemenweiss zu- sammengesetzten Rennthierpfoten, an welchen die borstigen Haarfleckgen zwi- schen den Klauen des Rennthiers anstatt der Sohle zusammengestickelt werden, weil sie dauerhaft sind und das Gleiten auf dem Schnee durch ihre straubigte Richtung ver- hindern« 2). Dies wåren die Menschen »mit Ziegenfissen«. - Die Menschen, die das halbe Jahr schliefen, sind offenbar Volker, die im dem hohen Norden der Samojeden wohnten, wo die »Winternacht« sechs Monate dauerte?). Die Skythen im sidlichen Russland berichteten, dass nårdlich von Skythien liege ein Land, wo Erde und Luft so voll von Federn sei, dass man vor ausgestreuten Federn (dxd mtepøv xeyvuévwv) mnichts sehen und das Land nicht durchwandern konnte. In diesem Falle giebt HEroDor die Sache nicht vor der Hand auf sondern sucht eine Erklårung zu geben, indem er die Federn mit einem Schneegeståber vergleicht, und glaubt, dass man hier, svor dem ÅAussersten was man hårt«, in den hohen, unbewohn- ten Norden hinauf gekommen sei"). Dies durfte aber, wie Fr. ScHIERN iiberzeugend nachgewiesen hat%), ganz falsch sein. Eine Naturerscheinung wie Schneegestéber, die den Skythen wie den Griechen so wohl bekannt war), wirden die ersteren nicht poetisch durch Vergleich mit ausgestreuten Federn beschrieben haben. Es ist eben nicht von einer Naturerscheinung, sondern gewiss von einem rituellen Brauche, bei dem wirkliche Vogelfedern eine grosse Rolle spiel- ten, die Rede gewesen. Das Federnland lag nicht im der Gegend vom Ural. Heronor nennt es nicht in Verbindung mit dem oben erwåhnten Handelswege, sondern in Verbindung mit Sky- 1) HEeronort IV, 25. 2) ParLas: Reise durch verschiedene Provinzen des Russischen Reichs. St. Petersburg 1771—76. 49, Theil 3. 1776. S. 40. — Fr. ScHIErRN: Fjerenes Land. $. 116. (Sonderabdr. 'S. 21). Siehe unten. 3) Vgl. v. BAER, a. a. O., S. 92 und H. v. ScHWERIN, a. a. O., $. 201—202. Zum Ausdruck »sechs Monate« vgl. auch die Beschreibung von Thule bei Prinius, IV, 104: senis mensibus continuis. +) HEerRo0DOT IV, 7; IV, 31. Vgi. Prinius IV, 88 (26): Pterophoros appellata regio, pars mundi | damnata. ; 5) Fr. ScHIERN: Fjerenes Land. Oversigt over det kgl. Danske Videnskabernes Selskabs For- handlinger i Aaret 1874. Kjøbenhavn 1874—75. S.96—126. Fr. Scarern: Le pays des plumes. Ibid. Résumé .... pour Pannée 1874. S.25—40. 6) Odessa, in der Nåhe des alten Olbia, hat 20 bis 30 Schneetage im Jahre. SOREN ERE SEE NORDEN] ED SERENE ED BEL ET TENSO EEN LEN GeorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 21 thien und zwar bei Besprechung der goldhitenden Kånigsskythen am Schwarzen Meere!). … MELA und nach ihm Priinius verlegen ihrerseits unrichtiger Weise das Federnland nach den mystischen, ganz erdichteten Ripæischen Bergen im hohen Norden. " Nach der Darstellung HEroDorts reichte Skythien ungefåhr bis zum 50sten Grad nårdl. Breite hinauf. Die nårdlichen Nachbarvålker, von Westen nach Osten gerechnet, wa- ren Agathyrsen (in Transsilvanien und Moldau), Neurer, Androphagen und Melanchlainen2). Nårdlich von den Neurern am Bug, den Androphagen am Dnjepr und den Melan- chlainen in der Nåhe vom Don war »smenschenleere Wiiste, so viel wir wissené). i Die Melanchlainen wohnten nårdlich von den kåniglichen Skythen und westlich " won den (siidlichsten) Budinern; es war ein nicht skythisches Volk, das aber skythische — Bråuche hatte"). Am ehesten in nordåstlicher Richtung von diesem Volke haben wir das Federnland, und zwar im Gebiete der heutigen Wolgafinnen zu suchen. Durch die Melanchlainen dirfte die Nachricht von den Federn zunåchst zu den Skythen und dann zu den Griechen gekommen sein. Zwischen Kasan und Nischnij-Nowgorod wohnen, nachgewiesenermassen seit, Jahr- hunderten?), die finnischen Tscheremissen nårdlich, die Tschuwaschen sidlich von der — Wolga in den dortigen grossen Eichenwildern. Bei ihnen hat sich noch bis auf unsere Tage der merkwirdige Brauch erhalten, den die Skythen geschildert haben, und den. ich fir einen Rest eines uralten Sonnenkultus ansehen måchte. Der Vorgang ist nach KRONHEIM bei den Tschuwaschen') folgender. Am Waldrande werden bei jåhrlichen Festen zunåchst zahlreiche Tiere, darunter besonders eine Masse Vågel, geopfert, getåtet und verbrannt. Die Asche und Ueber- reste von den gebrannten Tieren sowie die im Voraus massenhaft ausgerupften Federn der Vøgel werden von Opferpriestern in die Luft geworfen und so auf die Felder ausgestreut. Es wird dies vor der Saat auf den frisch umgepfliigten Åckern gemacht, und die Federn sollen auf der Erde so lange liegen bleiben, bis die Saat gekeimt hat, und dirfen auf keine Weise beriihrt werden. Wåhrend der Ceremonie beten die Tschuwaschen, 1) Selbst Scaiern hat merkwiirdigerweise dies missverstanden, indem er die »abgetrennten« Skythen mit den Kånigsskythen zusammenwirft und auf Hzronor IV 28 vgl. IV 22, statt auf IV 7 verweist; a. a. O., S. 108. ") Vgl. H. v. ScHweRrIN, a. a. O., 8. 102. Vom Meere bis zu den Melanchlainen war ein Weg von 20 Tagen zu 200 Stadien (zu 164 m) = 656 km. Heronor IV, 101. ”) Hgxonor IV, 17, 18, 20. Diese Gegenden gehåren zu den fruchtbarsten und heute am dich- testen bevålkerten, haben aber keine Gråber aus der Broncezeit. Siehe Wonsaaz in Aarbøger for nord. Oldkyndighed. 1872. 8. 355. Mémoires des Ant. du Nord. 1872—77. S, 120. " Hgronor IV, 20, 107. — Dass sie westlich von den Budinern wohnten, geht aus der Stellung vom Kapitel 107 zwischen 106 und 108 hervor. 5) HERBERSTAIN: Rerum Moscoviticarum Commentarii. Basileæ. 1556. fol.”S. 86. SY W. KronHElMm: Die Tschuwaschen. Ermans Archiv får wissenschaftliche Kunde von Russ- land. Bd. 8. 1848. Berlin. 8, 108; vgl. 8. 105. Siehe auch Scuiern, a. a. O. 22 Mindeskrift for J. SrEENnsTRuP. XIX. in Reihen versammelt, das Gesicht gegen Osten gekehret, kniend zu ihrem Obergotte vom Gelingen der Saat. SCHIERN hat sich berichten lassen, dass noch im Jahre 1873 Tscheremissen an der Wetluga im Guvernement Nischnij-Nowgorod diesen alten religiåsen Brauch ausibten und zwar in dem Glauben, dass dadurch das Gelingen der Saat gefårdert werde!). Ich vermute nun, dass man das Geopferte in die Luft wirft, damit besonders die Asche und die leichten Federn gegen die Sonne fliegen um mit dem Segen der Sonne nach der Erde zurickzukehren. z Die Tschuwaschen sind åusserst misstrauisch gegen Fremde und vermeiden jede Beriihrung mit andern Menschen. Wahrscheinlich wohnten sie schon zu HeroDors Zeiten in jenen Gegenden und durften den aus dem Siden kommenden Melanchlainen und Skythen ihr Land gesperrt haben. Zur Verschonerung der Sache mågen dann die letzteren die Geschichte von den Federn etwas stark ibertrieben haben, um zu erklåren, weshalb sie in das Land nicht »hineinsehen« konnten. Mit Schneehindernissen hat aber dieses Fest im Frihjahr und Herbst mitten in Russland darin nichts zu tun. Aus dem Vorstehenden dirfen wir den Schluss ziehen, dass wegen der »Einéden« und der ethnischen Sperre nach dem Norden hin aus Skythien keine Handelswege gin- gen. Der westliche Wolgaweg, von Kasan (oder Gelonos) aus, existirte entweder nicht oder blieb jedenfalls Skythen und Griechen gesperrt. Alles, was an Metallen und andern Naturprodukten aus den Uralgegenden etwa nach Mitteleuropa durch Handelsverkehr gebracht werden sollte, musste zunåchst den langen Weg nach der Mindung des Dons ins Asowsche Meer machen. Aus dem Stapel- platze Kremnoi?) bei Taganrog?) wurden die Waaren nach Olbia am Bug befårdert. Von dort gingen sie wohl am Bug (Bog) hinauf?) um schliesslich nach der Weichsel, der Haupt- ader des damaligen Handelsverkehrs, und bis in den Norden zu gelangen. % ok x Eine allgemein bekannte, von den griechischen unabhångige Nachricht iber das Rentier giebt uns Julius CÆSAR in seinen Kommentarien zum Gallerkriege. Im her- kynischen Walde, sagt er, sollen leben (nasci constat) viele Arten wilder Tiere, die an- derswo nicht gesehen wåren und aus deren Zahl er drei besonders merkwiirdige und von andern abweichende beschreibt. (De bello gallico, lib. 6, cap. 25—28. Das betreffende sechste Buch behandelt sonst die Ereignisse des Jahres 53 v. Chr.). i 1) SCHIERN, a. a. O., S. 126. - ?”) HEronort IV, 20, 110. VI BRER; D. 505 5. 67—69. i j :) HEronort IV, 17,(18). Ueber den »Hypanis-Karawanenweg« vgl. v. SCHWERIN, a. a. O., S. 142, — Der eingehaltene Weg durfte wohl ungefåhr parallel. zur heutigen Bahn Odessa—Lemberg gefuhrt haben. : ; GeorG F, L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 23 Zwei von diesen Tieren bezeichnet er mit ihren germanischen Namen: Alk (alces), den Elch, und Ur (urus). Von diesen wieder war er am besten iiber den Ur, den Urstier, — unterrichtet; beide Tiere lebten aber in dem ihm bekannten Teile Germaniens!). Fir das dritte Tier (cap. 26) nennt er uns — aus guten Griinden — keinen germa- nischen Namen, gibt ihm keinen Namen iberhaupt, sondern bezeichnet es bloss als bos cerøi figura: Ochsen von der Gestalt eines Hirsches. Die Beschreibung, die er von der Form der Hårner gibt, und namentlich vom Vorkommen derselben beim Weibchen in gleicher Ausbildung wie beim Månnchen, charakterisirt aber unter allen hirschåhnlichen — Tieren so deutlich dasRen, dass kein Zweifel tibrig bleiben kann, es ist das Ren gemeint. "Sein Gewåhrsmann muss das Tier gekannt haben. Mit der Beschreibung CÆsars vom Horn des Rentieres: ab ejus summo, sicut palmæ, rami late diffunduntur vergleiche man die Diagnose LInnÉs: Cerwus cornibus ramosis ... summitatibus palmatis?); ferner hebt CÆSAR als Eigentimlichkeit hervor, dass das Horn besonders lang und gerade ist: cornu extcelsius magisque directum his, quæ nobis nota sunt, cornibus. Dieser Eigenschaft, die von Zoologen wenig beachtet wurde, ist es zu verdanken, dass das Renhorn zur Anfer- tigung von langen Stielen sehr geeignet ist, und wenn der Zoologe ein derartiges Geråt als Renhorn bestimmen kann, muss er sein Urteil auf dem von CÆsar angegebenen Cha- rakter des Hornes stiitzen, wåhrend andere Merkmale hier oft versagen. Schwer verståndlich bleibt nur die Angabe Cæsars, dass das Ren bloss ein Horn und zwar mitten auf der Stirn tragen solle: a media fronte inter aures unum cornu ex- — Dies zu erklåren, haben die Gelehrten sich die gråsste Miihe gegeben: CÆsar habe, meinen sie, das Tier von der Seite, im Profil, oder aus der Ferne, oder gar ein Tier mit bloss einer Stange gesehen u.s. w. Es liegt eben hier nur ungenaue Beobachtung oder missverstandene Nachricht aus ferner Gegend vor?). Ein Gegenstick haben wir bei OLaus Maani!), der dem Ren drei Hårner zuerteilt, den Rangifer geradezu bestia tricornis nennt. Von diesen Hårnern sollten zwei gråssere 1) Die im besten Jågerlatein ihm berichtete Geschichte von den steifen Beinen des Elches und die darauf beruhende Fangmethode mittelst Anhauen der Båume, an die das Tier im Schlaf sich an- zulehnen pflegt, verweist Prinius (Hist. nat. VIII, 39 (16)) aus Deutschland nach Siåidschweden (Scadinavia insula), wobei er den dortigen Elch achlis (falsch geschr. machlis — daraus Alces Machlis Ogilby) nennt. Zu unserer Zeit, noch nach 1850, hat dieselbe Sage im schwedischen Norrland, in Ångermanland und im stidlichen Westerbotten, im Volke allgemeinen Boden und Glauben ge- funden. In diesem Falle muss man doch wohl gelehrte Vermittelung voraussetzen; es liegt nahe an Sv. Nirssån: Skand. Fauna I. 1847, S. 492, 494, wo Cæsar und Prinius citiert werden, zu denken. — BSiehe Sven Exman: Norrlands jakt och fiske. Upsala 1910. S. 30, ”) Fauna svecica. Stockholmiæ 1746. 8. 14. Nr. 39. 7) Man vergisst, dass Cæsar mindestens zwei Rentiere erwåhnt: Stier und Kuh, die beide be- hornt waren. +) Orzaus Macnri: Historia de gentium septentrionalium variis conditionibus, (1. Ausgabe., Romæ 1555). Neue Ausgabe. Basileæ 1567. fol. S. 671. 24 Mindeskrift for J. STrEENsTRur. XIX. an der Stelle sitzen, wo der Hirsch die seinigen hat, wåhrend das dritte Horn mitten im Kopfe (in medio capitis) stehen, mit kurzen Zweigen versehen sein und zur Abwehr gegen die Wolfe und andere Feinde dienen sollte. Wie erklårt sich dies? Obgleich Oxaus MaGNI von seiner Reise in Norrland in den Jahren 1518—1519 her das Rentier sehr wohl kannte, beschreibt er das Tier jedoch nicht zunåchst nach eigenen Beobachtungen, sondern folgt in der Hauptsache der Darstellung von ALrBertus MagG- NUS aus dem dreizehnten Jahrhundert). Dabei hat er aber den Text seines Vorbildes in einer Weise verkurzt und geåndert, dass das dort gut verståndliche hier ganz unklar geworden ist. ÅLBERTUS mag wohl ein Ren nie gesehen, muss aber eine ganz gute Beschreibung oder Abbildung zur Verfigung gehabt haben. Am ehesten nach einer Abbildung, die das Rentier von der Seite gesehen gezeigt haben dirfte, gibt er”) dem Ren drei Reihen von Hørnern und zwar in jeder Reihe zwei Horner (tres ordines cornuum gerens in capite et in quolibet habens duo cornua). KE Auf diese Weise bekommt das Ren also alles in Allem sechs Horner, nåmlich, wie ÅLBERTUS weiter ausfuhrt, hinten zwei grosse, die wie beim Edelhirsch sitzen und bis zu 25 Zinken haben kønnen — also die Hauptstangen —, dann mitten im Kopfe (in medio capitis) zwei breite, die Damhirschschaufeln åhnlich sind — also die Eissprossen —, und schliesslich auf der Stirn (in fronte) zwei nach vorne gerichtete, knochenåhn- liche?) Hårner — die Augensprossen. Diese Håornerfille war unserm OLaus zu viel; er beschrånkte die Zahl auf drei, im- dem er die beiden Hauptstangen so behielt, aber såmmtliche Eis-- und Augensprossen - zu einem einzigen Horn zusammenschlug, das er mitten im Kopfe anbrachte. In guter Uebereinstimmung hiermit sind alle Abbildungen vom-Ren auf seiner Carta marina vom Jahre 1539, die das dritte Horn zwischen den beiden andern zeigen. Es dient dieses Horn hier sogar sehr praktisch zur Befestigung des Zigels im .Gespanne! Dieselbe falsche Zeichnung findet man in OLa1 Historia auf zwei Bildern?) wieder, die der Carta marina entlehnt sind, wåhrend zwei neu hinzugefuigte Bilder (S. 671 und 673) die Hårner ziemlich naturgetreu wiedergeben. Wer die Abbildungen in OLAI MAGNI Werken gezeichnet hat, weiss man nicht); sie durften wohl mit seiner Beihiulfe in Venedig, bezw. in Rom gemacht worden sein. 1) Dieses Buch hat er oft benutzt. Siehe K. AmLenius: Olaus Magnus och hans framstållning af Nordens geografi. Inaug.-Diss. Upsala 1895. SS. 121. 2?) ALBERTUS MaGNus: De animalibus. Mantuæ 1479. fol. Lib. 22, cap. 268. GesneEr hat die Stelle (1617. S. 839) in wenig geånderter Fassung wiedergeben. 3) BELLUNENSIS vergleicht sie mit ossa scapularum, Schulterblåttern (GEsNER, a. a. O., S. 840). 4) a. a. O., S. 672 (Melken der Renkuh) und S. 677(Schlittenfahrt). 5) Ein genaueres Studium gerade von den Tierbildern kånnte vielleicht auf die -Spur fihren. — Wegen der Abbildungen vergleiche man H. HiLnDEeBRrRAND in Historisk Tidskrift. Årg. 4. 1884. Stock- holm. $. 341 und besonders K. AHLEN1us: Olaus Magnus. Upsala 1895. S.113—115, 129—130. GezorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 25 GESNER hatte die falsche Abbildung von der gemelkten Renkuh aus der Carta ma- rina in seine Tiergeschichte aufgenommen und war dadurch ganz irregefihrt worden. Spåter sah er aber den Fehler ein und erklårte ihn richtig"). Die Reihe von drei Hår- nern bei ÅLBERTUS hat OLaus quer zum Kopfe anstatt der Långe nach angebracht. Durch diese Digression habe ich zeigen wollen, dass selbst Naturforscher des Mittel- alters urid der frihen Renaissance dem Ren nicht zwei Hårner zuerteilten. Die iber den Kopf hervorragenden Augen- und Eissprossen wurden von OLaus MAGNI als »drittes "Horn« aufgefasst. Håchst wahrscheinlich sind es dieselben, die dem Gewåhrsmann des Cæsar das ganze »Geweih« als ein Horn erscheinen liessen. Wo lebte denn das Rentier, das CÆSAR uns in seinen Kommentarien beschreibt? Hat das Ren zu Cæsars Zeiten in Germanien — etwa im Sinne des heutigen deutschen Reiches — irgendwo gelebt? Das sind Fragen, die man gar oft aufgeworfen und verschieden beantwortet hat. Nach eingehenden Studien kam J. Fr. BRANDT zu dem Ergebnis, dass »Cæsar aus- — driicklich das Renthier Germanien vindizirt«, und dass dasselbe noch zu seiner Zeit nicht — bloss im »eigentlichen Germanien« lebte, sondern auch »måglicherweise von dort aus in Gallien noch einwandern konnte«?). Diese Auffassung wollte er auch auf Funden fossiler — Rentierreste »in Torfmooren«, die der historischen Zeit angehåren sollten, stiitzen?), — ein Schluss aber, den zu ziehen, die schlechten Fundangaben keinewegs erlauben. Wir wissen heute, dass kein einziger Fund aus Mittel- und Westeuropa das Vorkommen des Rens zu CÆsars Zeiten bezeugen kann. Schon zur åltesten neolithischen Zeit war das Rentier aus diesen Gegenden verschwunden, und die spåtneolithischen, etwa 2000 Jahre vor CÆsar bewohnten Pfahlbauten enthalten von Rentierresten keine Spur"). Ein zweiter Zoologe, NEHRING, erårtete die Frage vom Vorkommen des Rens im herkynischen Walde mit dem Resultate, dass CÆsar zwar das Rentier gemeint haben " måchte, dass aber »die Angabe des CÆsar wenig Vertrauen verdiene«, und dass »das ein- zige Kørnlein von Wahrheit, welches in der CÆsar'schen Angabe enthalten sein mag, etwa darin liege, dass Renthiere aus den Ostseeprovinzen zur Winterszeit ziemlich weit nach Siiden und Siidwesten gingen und somit nach Ostpreussen kamen, dessen Inneres 1) C. Gesner: Historia animalium. Lib. 1. Tiguri 1551. fol, $. 950. Id. liber. Francofurti. 1617. fol. $. 889—842. Ueberschrift zum Bilde vom Rangifer und Verbesserungen: ex male intel- lectis Alberti øerbis cornua ficta esse apparet. ?) Jon. Fx. BRANDT: Zoogeographische und palæontologische Beitråge. Verhandlungen der Rus- — sisch-Kaiserlichen Mineralogischen Gesellschaft zu St. Petersburg. Serie 2. Bd. 2. Sonderabdruck. St. Petersburg 1867. 8. 55—61, 99. 3) a. a. O., 8. 89, 92. +) Das Gegenteilige wird in den Schulen gelehrt. Siehe Cæsans De bello gallico, herausgegeben von H. Rugzinuarn. Stuttgart 1886. S. 141, wo es heisst: das Vorkommen des Rens in Helvetien »beweisen die in den (schweizerischen) Pfahlbauten gefundenen vielen Knochen und Geweihe dieser Tiere«. 4 96 Mindeskrift for J. STEENsTRur. XIX. von den nordåstlichen Auslåufern des hercynischen Waldes in Gestalt von Birken-, Ellern- und Kiefernwåldern durchzogen wurde«!). NEHRING hat also, als letzter Erklårungsversuch, das Gebiet des Rentieres so weit weg vom Aufenthalte Cæsars geriickt, als es innerhalb der Grenzen des heutigen deut- schen Reiches nur irgend måglich war. Und damit scheint die Diskussion der Frage in den Sand ausgelaufen und NEHrRInGs Resultat fir den Schulunterricht massgebend worden zu sein. ; É Was weiss man aber von den »nordåstlichen Auslåufern des hercynischen Waldes« in Ostpreussen, deren Waldnatur zu CÆsars Zeiten NEHRING uns so phantasievoll schil- dert? Man weiss nur so viel, dass der herkynische Wald gar nicht da sein konnte! Es ist weniger richtig, wenn NEHRING sagt, CÆsAaR-habe das Ren als zu den Cha- raktertieren des germanischen Urwaldes gehårig hingestellt. Fir solche Tiere inter- essierte man sich damals weniger. Cæsar zåhlt die Wundertiere des Waldes auf. Wir gehen jetzt zu der meist ganz vernachlåssigten Untersuchung von der Lage und Ausdehnung des herkynischen Waldes iber. Ich hoffe nachweisen zu kånnen, dass gerade dieses Problem ein besonderes archåo- logisches Interesse bietet. Man muss aber bei der Prifung von Cæsars Angaben måg- lichst genau vorgehen, wenn man die in seiner Mitteilung verborgene Wahrheit auf die Spur kommen will. Der Name des herkynischen Waldes ist keltischen Ursprungs. Schon AR1- STOTELES kannte das Gebirge, das er Arkynia nannte”?); spåtere Griechen, unter denen Cæsar?) den ERATOSTHENES (um 230 v. Chr.) citiert, nannten den Gebirgswald Orkynia. Das keltische Wort er-kunia (erchyniad) oder ursprunglich %per-kunia (aus cyn, erchynn = hoch) bedeutet: »Hohenzug«. Ærkunia heisst also etwa so viel wie: »Keltengebirge«. " Man hat behauptet, dass darunter ursprunglich die Alpen gemeint wåren, dass aber mit dem Vordringen der Rémer der Name Hercynia von diesen auf immer weiter nach N. und O. liegende Gebirgszige ubertragen wurde. Die Grinde hierfir sind mir unbe- kannt. Um 1000 vor Chr. (und auch spåter) standen die Germanen noch nårdlich des Keltengebirges in der Nåhe des Harzes"); im folgenden Jahrtausend aber durchdrangen sie allmåhlich das ganze Keltengebirge bis an die Donau, wo sie mit den aus dem Siden kommenden Rémern zusammenstiessen. 1) ALFRED NEHRING: Lebten zu Cåsar's Zeiten Renthiere im hercynischen Walde? Globus. Bd. 34. Braunschweig 1878. S.91—93, 108—109. Vgl. NEHRING: Ueber Tundren und Steppen. Berlin 1890. S. 166. 2?) ÅRISTOTELES: Meteorologica. Lib. 1, 13: ”Aoxdva 091. 3) De bello gallico, lib. 6, cap. 24. ; ) G. KossINNA in Beitråge zur geschichte der deutschen sprache und literatur. Bd. 26. 1900. S. 282. Vgl. Indogermanische Forschungen. Bd. 7. Strassburg 1897. S. 284, und »Deutsche Erde«. Jg. 11. 1912. Tafel 14 (Karte). Kossinna: Die Grenzen der Kelten und Germanen in der La-Téne- zeit. Korrespondenzblatt d. d. Gés. fir Anthropologie. 1907. .S. 57 ff. GeorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 27 Die beste Schilderung von der Lage und Ausdehnung des herkynischen Waldes gibt Cæsar selbst (De bello gallico, lib. 6, cap. 25); damit sind dann auch die Angaben des Tacirus und STRABON ergånzend zu vergleichen. Die Worte Cæsars wollen wir hier wiedergeben: »Hujus Hercyniae silvae, quae supra demonstrata est, latitudo novem dierum iter expe- dito patet: non enim aliter finiri potest, neque mensuras itinerum noverunt. Oritur ab Helvetiorum et Nemetum et Rauricorum finibus rectaque fluminis Danuvii regione pertinet ad fines Dacorum et Anartium; hinc se flectit sinistrorsus, diversis ab flumine regionibus, multarumque gentium fines propter magnitudinem attingit; neque quisquam est hujus Ger- maniae, qui se aut adisse ad initium ejus silvae dicat, cum dierum iter LX processerit, aut, quo ex loco oriatur, acceperit; multaque in ea genera ferarum nasci constat etc. etc.«. Genauer unterrichtet war CÆsAR nur iber den siidwestlichen Teil des herkynischen Waldes, dessen Grenze am Mittelrhein vom Bodensee (Helvetii) iber Basel (Raurici) nach Speyer (Nemetes) verlief. Vom Schwarzwald erstreckte sich der Wald in åstlicher Richtung parallel zur Donau bis zum Lande der Anartes und Daci!). Die Anarten wohn- ten siidlich der Karpathen an der Theiss (Tisia), zunåchst westlich der Theiss, dann vom 1. Jahrh. vor Chr. an auch åstlich derselben. Das Land der Daker erstreckte sich åstlich und stidlich von den Anarten bis in Galizien, die Moldau und Walachei. Bis zum Anartenlande also verlief derWald parallel zur Donau, von dort ab aber biegte er links vom Flusse in andere Richtung ab (hinc se flectit sinistrorsus, diversis ab flumine regionibus). HE. Noch zu Cæsars Zeiten kannten die Griechen und Råmer den Lauf der Donau durch Ungarn wenig?”); man dachte sich denselben mehr gerade, wåhrend ja die Donau bei Waitzen nårdlich von Buda-Pest in scharfem Knie siidwårts abbiegt und auf langer Strecke siidlich fliesst. Gerade hinter dem Donauknie wohnten nun aber die Anarten; das tatsåchliche Verhåltnis ist eigentlich nicht, dass der Wald links vom Flusse ab sich wendet, sondern dass gerade hier der Fluss nach rechts, vom Walde fort nach Siiden weiter fliesst. Mit andern Worten: der herkynische Wald behålt auch hinter dem Donauknie seine åstliche Richtung; sein Sidrand verlåuft durch das nordåstliche Ungarn und siidliche Galizien (Dacia), wonach der Wald — auf heutigem russischem Gebiet(!) — wegen seiner Gråsse, die Lånder vieler Vål- ker beriihrt. So hat uns denn Cæsar die West- und Sidgrenze des herkynischen Waldes angegeben; durch Russland dirfte die Siidgrenze etwa mit der Grenze zwischen Wald und Steppe zusammenfallen. 1) Vgl. A. Forsicer: Handbuch der alten Geographie. Bd. 3. Leipzig 1848, S. 318, 7) Selbst den Lauf der Flåsse im sådlichen Ungarn beschreibt Srrason (um Chr, Geb,) ganz unrichtig (lib. 7, C. 814), und fiber die Vålker Ungarns und Russlands weiss er fast nichts (lib, 7, C. 294—2965). 4" 98 Mindeskrift for J. Sreensrrur. XIX. Die Nord- und Ostgrenzen sucht Cæsar nach Angaben iber die Ausdehnung fest- zustellen, worauf wir gleich zurickkommen werden, Hier sei zunåchst nur erwåhnt, dass Tacitus unter Hercynia silva bald die rauhe Alb, bald den Taunus und den Westerwald verstanden hat, d. h. diese Gebirgsziige gehårten alle zum herkynischen Walde. Wichtig ist die Nachricht, dass der herkynische Wald nach Norden zu mit dem Lande der Chatti, der heutigen Hessen, endigte"). STRABON setzt die Nordgrenze beim Flachlande nårdlich der Karpathen, wo Bastarnen und Tyre- geten wohnten?). Hercynia silva streckte sich also nordwårts ungefåhr bis zum Rande der norddeutschen Tiefebene und bis in Wolhynien, aber auch weiter nicht. Was die Ausdehnung betrifft, gibt CÆsar weiter an, dass die Breite des Waldes in nord—siidlicher Richtung neun Tagereisen fir einen nicht belasteten Fussgånger (expeditus) gleich komme. Genauere Aufschlisse hatte er von seinen Gewåhrsmånnern nicht erhalten kånnen, und ein Långenmass fir die Tagereise wussten dieselben nicht anzugeben. Hier missen wir dann die Angabe des Tacitus vergleichend pruifen, um das Mass der Tagereise festzustellen. Wåhlen wir zu diesem Zweck im westlichen Teile des her- kynischen Waldes zwei Stådte, die unter gleichem Meridian, bezw. am Sud- und Nord- rande des Waldes liegen: Schaffhausen und Paderborn. Ihre gegenseitige Entfernung in der Luftlinie betrågt etwa 450 km. Auf 9 Tage verteilt, wurde die Durchwanderung dieser Strecke Tagesreisen von einer durchlaufenen. Strecke ergeben, die 50 km. Luft- linie entspricht, somit vielleicht Tagesreisen von 60 km. zurickgelegten Weges. Man hat bisher bei Schåtzungen mit nur 30 km. Luftlinie pro Tag gerechnet; dieses Mass ist aber viel zu klein, es mag vielleicht auf Grund von Heeresmårschen berechnet sein. "Ueber die fur das romische Heer ibliche Marschslånge hat VEGETIÉuUs (etwa 390 n. Chr., aber nach ålteren Quellen!) uns eine genaue Nachricht uberliefert?): Die romi- schen Soldaten marschierten in 5 Sommerstunden 20 000 bis 24000 passus, d. h. 30 bis 35 km., je nach langsamerem oder schnellerem Schritt. Hiermit kånnen wir Angaben aus unserer Zeit vergleichen. Im letzten Balkankriege machte ein mobilisiertes bul- garisches Infanterieregiment in 10 auf einander folgenden Tagen Mårsche von je 30 km. Im Norden rechnet man mit einer Marschlånge von 35—43 km. pro Tag bei 20 kg. Ge- wicht von Gewehr und Gepåck. " Der unbelastete Fussgånger, der hier in Frage kommt, geht ja aber viel leichter und weit mehr als finf Stunden im Tage; eher etwa 12Stunden zu je 5 km. durchschnittlich. 1) Tacitus: Annales) 2, 45. Germania 28; 30. , 2) STRABON, lib. 7 C. 295, vgl. 289, 292, 306. Unter Tyregeten sind die Volker am Tyras d. h. dem Dnjestr zu verstehen. 3) Fravu VEGETI RENATI Epitoma rei militaris. Rec. Lang. Lipsiae 1869. S. 13. Lib.-1, cap. 9. GzorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 29 — Man rechnet, dass ein Mann 1 km. in 11 Minuten geht. Um's Jahr 1150 herum dauerte die Pilgerreise Paderborn—Mainz—Speyer—Strassburg—Basel, bei etwa 490 km. Luftlinie, 10 Tage"). Der exrpeditus des Cæsar ist nicht mit Soldaten im Gliede, son- dern eher mit den Brieftrågern auf dem Lande zu unserer Zeit zu vergleichen. Ein paar Beispiele seien hier angefihrt: im westlichen Schweden kommt die långste tågliche Wanderung eines Brieftrågers auf 43 km., im Norrland auf 48 km., dabei haben sie ja — aber ihre Geschåfte zu besorgen. Was nun die Långe des herkynischen Waldes in west—ådstlicher Richtung betrifft, "gibt CÆsarR an, dass man mit 60 Tagereisen noch lange nicht durchkam. Die Långe wiirde darnach mindestens sieben mal so gross wie die Breite sein — (7 x 9 = 63). Legen wir auch hier eine Tagereise zu Grunde, deren Långe einer Luft- "linie von 50 km. entspricht, erhalten wir eine Gesammtlånge von 60 x 50 = 3000 km. Von Speyer oder Mainz aus gerechnet, wirde ein Weg von 3000 km. Långe in gerader Linie, — ungefåhr unter 50” n. Br. iber Krakow—Lemberg—Kijew—Woronesch—Sara- tow—, uns bis an die Ostgrenze des europåischen Russlands fihren. Dies ist natiurlich nur ein Gedankenexperiment; aber man versteht vielleicht hiernach besser, dass CÆSAR den herkynischen Wald jedenfalls tief in Russland hinein sich fortsetzen låsst. Die Strecke vom Rhein bis nach Lemberg wåre kaum noch die Hålfte der ganzen Ausdeh- … mung des Waldes, und man begreift, dass der Wald jenseits der Karpathen auf diese — Weise noch »mit den Låndern vieler Vålker in Berihrung kam«. CÆSAR hatte triftige Griinde, iber die Verhåltnisse in jenen Gegenden des Ostens måglichst genaue Erkundigungen einzuziehen, denn er trug sich mit dem Plan, einen Feldzug gegen die Parther zu unternehmen und nach deren Besiegung von dort am Kas- " pischen See, dem Kaukasus und Schwarzen Meere voriiber durch ganz Skythien, die Nachbarlånder Germaniens, Germanien selbst und Gallien nach Italien zuriick- — zukehren?). Wahrhaftig ein grossartiger Plan, der den Triumph des Pomreius?) ver- " dunkeln konnte! Beachtet man ferner, dass CÆsar das Ren (bos cervi figura) unmittelbar nachdem er vom Ostende des herkynischen Waldes gesprochen, erwiåhnt, kann man nicht um- hin, an das Volk der blonden Budiner zu denken, bei denen nach ARISTOTELES und THEO- PHRAST der Tarandos zu Hause war. Bos cervi figura ist nicht nur dasselbe Tier wie Tarandos, sondern die Nachrichten von dessen Vorkommen gingen auch aus der gleichen Gegend dem ÅRISTOTELES und dem Cæsar zu. Im ganzen Altertum war das Rentier nur aus dieser Gegend des åstlichen Russlands bekannt. 1) Kr. KÅrunnd in Aarbøger for nord. Oldkyndighed 1918. 8. 96—97. 2?) PLUTARCNOS: Caius Julius Cæsar. Cap. 58. Plutarchi Vitæ. Rec. Døoehner. Vol. 2. Parisiis 1877. 8. 877. 3) Pomrgius triumphierte nach mehrjåhrigem Kriege in Kleinasien im Jahre 61 v. Chr. åber den Mithridates, Kånig vom pontisch-bosporanischen Reiche. Prinius: Nat. hist. VII, 98, SÅ Ma: 30 Mindeskrift for J. SrEEensTtRrur, XIX. Archåologisch wichtig ist die Angabe, dass man zu CÆsars Zeiten aus West-Deutsch- land wirklich Reisen von 60 Tagen bis ins Innere von Russland unternahm. Sicher wurden diese Reisen fir Handelszwecke gemacht"); aus dem Westen duirfte man Schmuck- sachen und leichte Gebrauchsgegenstånde mitgebracht, und aus dem Osten Produkte aus dem Tierreiche, vielleicht auch Gold und Kupfer, mit zuriickgenommen haben. Nun hat aber neuerdings Max EBERT durch seine wichtigen Untersuchungen von Higeln, »Kurganen«, am Dnjeprliman in der Nåhe vom alten Olbia in den Gråbern Fibeln gefunden, die der Mittel-la-Téne und der fruh-réomischen Zeit angehåren, und die mit den entsprechenden aus Westeuropa in Form so vollkommen iibereinstimmen, dass diese fremden »leicht beweglichen Handelsartikel« hier als Importwaare zu betrachten sind?). Das Gråberfeld reicht eben bis in die Zeit Cæsars hinein (vom 4. bis zum 1. Jahrhundert v. Chr. Geb.). So konnen wir denn mit Fug annehmen, dass die Gewåhrsmånner Cæsars zu jenen Kaufleuten gehårten, die mit Kleinwaaren aus den Rheinlåndern nach dem Dnjepr, — ja wir glauben sogar nach der Wolga und dem Ural — auf die monatelangen Reisen gingen, von denen er uns erzåhlt. Gleichzeitig durfte der Norden, långs der Flisse des westlichen Russlands, mit jenen weit entlegenen Gegenden in Verbindung gestanden haben, und bis auf Weiteres måchte ich annehmen, dass die beiden Renhorngerite von Kragevig und Jåttened, die ich im Eingang erwåhnt habe, aus dem dstlichen Russ- land — sagen wir aus dem Budinerlande — stammen. Schon mehrere Jahrhunderte vor Christi Geburt waren Volker nordischer Herkunft die Weichsel hinauf vorgedrungen; Ankniupfung fand sich also genug und Gelegenheit zum Zusammentreffen mit den auf russischem Gebiete reisenden Kaufleuten. Auf Verbindungen mit dem sidåstlichen Russland schon zu Ende der Broncezeit gegen 500 v. Chr., deutet eine auf Gotland gefundene broncene Nadel aus dem Kau- kasus; andere Formen treten in Ostpreussen als kaukasische Importwaare auf2). Im nårdlichsten Jutland, in einem Torfmoore nahe dem Gestade des Kattegatt, hat man einen grossen Halsring aus Gold gehoben, dessen eigentimliche Form mit »skythi- schen« Goldringen ubereinstimmt, die in einem Kurgan bei Olbia, und, ebenfalls unweit des Dnjeprs, bei Sméla sutdlich von Kijew, gefunden wurden. Diese Ringe stammen aus den letzten Jahrhunderten vor Chr. Geb."). Vielleicht gerade zu CÆsar's Zeiten ist jener 1) Vgl. Dionors Angabe vom Zinnhandel zu Cæsars Zeiten quer durch Frankreich in ungef. 30 Tagen. Dionoros, lib. 5, cap. 22. MontEeLius in Praehist. Zeitschrift. Bd. 2. 1910. S. 287. ?) Max EBERT: Zur Geschichte der Fibel »mit ”umgeschlagenem Fuss«. Praehistorische Zeit- schrift. Bd. 3. 1911. S. 235—236. Abb.2 u.3a. Vgl. Bd. 5. 1913. S. 66, Abb. 74; S. 78, Abb. 87; S. 96, Abb. 108. Im ersten Jahrhundert n. Chr. sassen Ostgermanen am Pontus (Scxaziz ibid. S. 157); im 3. Jahrhundert v. Chr. wanderten Kelten ein '(ibid. S. 143). ”) BURE SERENE Beziehungen Ostpreussens zum Kaukasus. Vortrag am 165. archåolog. Kongress in Nowgorod 1911. Ref. in der Praehist. Zeitschrift. Bd.3. 1911. S. 360. 4) S. MurLer in Aarbøger for nordisk Oldkyndighed. 1900. S.140—143. Mémoires des Anti- quaires du Nord. Nouvelle Série. 1896—1901. S.347—351. GeorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 31 Goldring aus Siidrussland nach Dånemark und zwar fast bis zur Nordspitze Jit- lands gelangt. Aehnliche Ringe aus Bronce, den goldenen nachgebildet, trifft man in Ostpreussen und den Ostseeprovinzen; ihre Verbreitung durch Russland deutet auf Verkehrswege zwischen dem Schwarzen Meere und der Ostsee in der Zeit um und nach Chr. Geburt. kol x x Es eriibrigt uns noch die Frage zu beantworten, warum wir denn die Herkunft der beiden erwåhnten Renhorngeråte gerade aus Russland und ihren Transport nach Schwe- … den und Dånemark auf den oben genannten åstlichen Wegen herleiten wollen und sie nicht etwa einfach aus dem nårdlichen Schweden herbeigeschafft denken, da ja doch die Gegend des Norrlands, wo das Ren heute vorkommt, von der Kiiste Seelands, nur halb so weit entfernt ist, als die Wolgagegenden es sind. Vorerst wollen wir jedoch wieder- holt betonen, dass es an archåologischem Vergleichsmaterial fehlt, weshalb der gewohn- liche Weg der Herkunftsermittelung gesperrt bleibt, und nur Auswege fir die Bestim- mung der Provenienz uns offen stehen. Um der Frage nåher treten zu kånnen, wollen wir kurz andeuten, was man bis jetzt iiber die Verbreitung des Rens und des Menschen im hohen Norden zu jener Zeit in Erfahrung gebracht hat. Die nordlåndischen Felsenbilder belehren uns davon, dass das dort mitabgebildete Ren vor der Broncezeit im Norden einheimisch war. Aus der Bronce- und ålteren Eisen- zeit kennt man dagegen keine Abbildungen vom Ren. Auf Hardangervidden im west- lichen Norwegen bei etwa 6072” n. Br., åstlich von Bergen, wo das Wildren heute im Hochgebirg sein Heim hat und in grossen Rudeln umherstreift, hat man Wohnplåtze "gefunden, die teils der spåteren Steinzeit, teils der Wikingerzeit zugerechnet werden. In den Abfallhaufen sowohl der steinzeitlichen, wie der mittelalterlichen Ansiedelungen hat man zahlreiche gespaltene Knochen vom Ren gefunden!). Geråte aus Renhorn "kennt man von spåtråmischer Zeit an in Norwegen”); und zur Wikingerzeit kommen sie in Norwegen?) und Schweden") håufiger vor. Ob aber das Rentier in der Broncezeit und in der vorråmischen Eisenzeit (500—1 v. Chr.) in Skandinavien lebte, ist uns vollkommen unbekannt. Selbst bei der 1) Hs. NEcaarDp und J.A. Gnigc in Bergens Museums Aarbok. 1911. Heft 1. Bergen 1911, Nr. 4. S. 4, 61—62, 64. Nr. 6. 8.6, 12. 7) H. ScagreLic: Vestlandske graver fra jernalderen. Bergens Museums Skrifter. Ny Række. Bd. 2. No. 1. Bergen 1912. 4?, S. 95, 98. Fig. 228. Das Geråt ist nicht aus Knochen, sondern, wie mir der Verf. jetzt mitteilt, aus dem Eissprosse eines Renhorns hergestellt, ”) O. SorserG: Eisenzeitfunde aus Ostfinmarken. Christiania 1909, 8. 124 Zeitbestimmung, Lage am Warangerfjord bei etwa 70? n. Br. +) H, Storrg: Bjårk& i Målaren II. S. 68. Angeschnittene Sticke von Renhorn, ut neg 7) eler RH VARDE Ge ANNES NE NOSEEAØSS FESTE S1= "sesn g” 32 Mindeskrift for J. SrEEenstrur. XIX. Voraussetzung aber, dass dies der Fall war, duirfen wir den Ursprung der Renhorn- geråte dennoch nicht in Norrland suchen, denn damit aus den Renhårnern Geråte hergestellt und exportiert werden konnten, missten auch Menschen dort gelebt haben, und — an Spuren des Menschen aus jener Zeit fehlt es ganz. Der Astronom HirrarcHos (um 150 v. Chr.) setzte die Nordgrenze der Oiku- mene, der bewohnten Erde, in jene Breite, wo der långste Tag 19 Stunden hat, und die kurzeste Nacht 5 Stunden dauert?). Dies trifft bei 61" n. Br. zu”). HirPARCHOS stutzte sich dabei auf die Angaben des PyTHEAsS, eines Zeitgenossen Alexanders des Grossen, welcher um 345 v. Chr. seine beriihmte Nordlandfahrt unternahm, auf der er bis nach Thule, der Westkuste Norwegens, kam. å Wollen wir nun den nårdlichen Teil von Europa durchmustern und die Bevolkerungs- zustånde jener Zeit, wie sie uns die Archåologie bis auf das Jahr 1913 erlåutert hat, ins Auge fassen. Wir betrachten dabei die Lånder in der Reihe von Westen nach Osten. Island war durch die ganze Vorzeit und das fruhe Mittelalter bis zum Jahre 795 n. Chr., da es von Irern entdeckt, und bis es spåter aus Norwegen besiedelt wurde?), unbewohnt. Aehnliches gilt von den Fåréern, die um 750 von irischen Priestern zuerst erreicht wurden. Die Shetland- und Orkney-Inseln wurden im Altertume mit dem gemeinschaft- lichen Namen Orcades benannt. Davon waren einige, die siidlicheren, bewohnt, die nård- licheren unbewohnt?). Sorinus?) (um 250 n. Chr.) sagt von den.drei gråsseren Shetland- inseln, dass sie menschenleer waren: øacant homine. Durch Timaios diirfte er diese Nachricht aus dem Reiseberichte des Pyrxeas: »Uber den Ocean« geschåpft haben). Die Shetlandinseln haben eine kirzeste Nacht von 5 Stunden 23 Minuten und liegen zwi- schen 60" und 61” n. Br. Beziuglich der Archåologie jener Orcaden und des nårdlichsten Teiles von Schott- land hat der Direktor des Nationalmuseums in Edinburgh Dr. CurLE mir freundlichst mitgeteilt”), dass auf den Shetlandinseln keine Spuren von einer Broncezeit hinterlassen ” sind, wåhrend solche in Orkney, Sutherland und Caithness reichlich vorkommen. Aus vorromischer Eisenzeit (pre-Roman celtic period) sind die Altertumer gering an Zahl und schwer datierbar. Die turmåhnlichen Gebåude »Brochs«, die vielleicht in jene Zeit 1) STRABON, lib. 2,.C. 75. ?) G. HerGTt: Die Nordlandfahrt des Pytheas. Halle 1893. S. 50—51 mit Anm. 2. 3) K. MAURER: Island von seiner ersten Entdeckung. Minchen 1874.— »Landnamstiden« 874—943. +) A. ForBIGER: Handbuch der alten Geographie. Bd. 3. Leipzig 1848. S. 311. Orosius 1,2 nennt 20 bewohnte und 13 åde, menschenléere Inseln. 5) Sozinus: Polyhistor. cap. 22,12. Collectanea. Rec. Tx. Mommsen. Berolini 1864. S. 114, 235. 5) "Vel. HERGT, a. a..0.,8.:47, 7”) Briéfa:vom. 19. 5. 1913 und 21: 8. 1913... : Ukssi dis kik en ner ode GeorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 33 gehåren, von Andern jedoch als bald ålter”) bald jiunger?) betrachtet werden, kommen in allen vier genannten Landesteilen vor, und auf dem Festlande, nicht aber auf den Inseln, kennt man sogen. »hut circles«, die vielleicht teilweise in die ålteste Eisenzeit hinabreichen. Sicher datierte Gråber aus jener Zeit sind dagegen im Gebiete unbekannt. Aus dem gegeniiber liegenden Kreise Stavanger im sidwestlichen Norwegen hat A. W. BRØGGER die Funde. aus vorråmischer Eisenzeit zusammengestellt?). Darunter sind auch Grabfunde vertreten; das Gebiet reicht aber hier nicht iber 59" n. Br. hinaus. Dr. H. ScHEtEL1IG, Vorstand der archåologischen Abteilung am Museum in Bergen, behandelt die Fundstatistik fir Norwegen in Betreff der vorråmischen Eisenzeit, Aus seinen liebenswirdigen Mitteilungen") geht hervor, dass die bisher bekannten Grab- funde in ganz Norwegen den 60” n. Br. nur wenig iberschreiten, und dass nur zwei Streu- funde aus Florå an der Westkiste und aus Nordre Fron%), nordwestlich von Kristiania, eine nårdliche Breite von ungef. 6172" erreichen. Aus ganz schwedisch Norrland und Dalarnef) kennt man keinen einzigen Fund aus vorromischer Eisenzeit. Die Nordgrenze bildet ungefåhr der Fluss Dalålven bei 6072” n. Br.?7). Aus dem siidlichsten Finland, bei gleicher Breite, und aus den russischen Ostsee- provinzen sind nur wenige, und zwar meist unsichere Funde bekannté). Wenn wir weiter nach dem åstlichen Russland kommen, treffen wir grosse Gråber- "felder aus jener Zeit, etwa dem 7.—3. Jahrhundert v. Chr.?), z. T. aus den Zeiten HEr0- DOTS und in jener Gegend, wo der von ihm angedeutete Handelsweg nach dem Ural durchging. Diese Gråberfelder liegen im Guvernement Wjatka, dasjenige von Ana- njino) am linken Ufer der Kama, unweit des Zusammenflusses mit derWjatka, auf etwa 5572" n. Br., also auf gleicher Breite mit Kopenhagen. 1) O. MonteLius: Orienten och Europa. Antiqvarisk Tidskrift får Sverige. Del. 18. 1905, (1896). 8. 248—250. 2?) Catalogue of the National Museum of Antiquities of Scotland. Edinburgh 1892. S. 227: sthey are post-Roman in date«. In mehreren fand man Scherben råmischer Gefåsse. 2») A, W. BrøGGer: Førromerske fund fra Stavanger amt. Oldtiden. Bd. 1. 1910. Stavanger 1911. $. 100—116. 4) In Briefen vom 7. und 26. Juni 1913. 5) Foreningen til norske fortidsmindesmærkers bevaring. Aarsberetning for 1899. Kristiania 1900. 8. 177, Nr. 75. Ring aus Bronce (Inv. 19499). — Vgl. G. Mørck ebenda. 1901. S. 188, ”) G. Hartstråm: Fjållbygdernas jårnålder. 1. Jåmtlands låns fornminnesfårenings tidskrift. 1912. Bd. 5. H.8. Ostersund 1913, S. 139. 7) A, HACKMAN: Die åltere Eisenzeit in Finnland. I. Diss. Helsingfors 1905. 4?, 8, 15 mit Anm. 2, ') HACKMAN, &. 32. 0., S$. 7—19., Hackman in Mannus. Bd. 56. 1918. S. 279—298; 281. Vgl. Oscar AÅLMGREN in Antikvarisk tidskrift får Sverige. Del. 20. Nr. 1. Stockholm 1912, 8, 72, ”) HACKMAN, a. a. O., 8. 11—12. 10) J. R. AsPeLin: Antiquités du Nord finno-ougrien. II. Helsingfors 1877, 4%. 8. 105. AsPELin in Congrés international d'archéologie å Stockholm 1874. 8$S. 561, 659; Congrås å Budapest 1876. Vol. 1. 8. 688. Congrås intern. des Orientalistes. 3e sess. Leide 1878. Vol. 2, Sonderdruck. 8. 8. 5 34 Mindeskrift for J. SrTEenstrur. XIX. Wie wir aber oben nach Heronors Angaben nachgewiesen haben, war das Land in den Uralgegenden wahrscheinlich noch viel nårdlicher hinauf von Menschen bewohnt, sogar bis zum Samojedenlande hin, wo die Nacht »sechs Monate« dauerte. Hier mag die Oikumene bis in die Nåhe des Eismeeres sich erstreckt haben. Ganz anders im Westen. Dort haben ausgedehnte Gebiete durch ein halbes Jahr- tausend keine Ueberreste menschlicher Tåtigkeit hinterlassen. Der Norden von der skan- dinavischen Halbinsel, Finland und das nordwestliche Russland lagen menschenleer und åde hin wie das Innere von Island jetzt. Von dort haben damals keine Geråte zu uns kommen kånnen. Nur mit dem aus dem Siidosten leitenden Verkehrswege darf hier gerechnet werden. Ueber die klimatischen Ursachen jener Erscheinung gedenke ich anderswo meine Ansichten auseinanderzusetzen. Gåteborg, den 12. November 1913. MT RNER sk JE Sr Ka ge SDS NE nå > i : "nal på "amt | iD; ; | Ba a 2 Rn == RR (em om