0 S7GLE800 19241 | Sr; TRE w OSV RD Sl arr MINDESKRIFT I ANLEDNING AF HUNDREDAARET FOR JAPETUS STEENSTRUPS. FØDSEL UDGIVET AF EN KREDS AF NATURFORSKERE VED HECTOR F.E. JUNGERSEN oG EUG. WARMING UDGIVELSEN BEKOSTET AF CARLSBERGFONDET ANDET HALVBIND KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1914 Æg "A.C. JOHANSEN AR, = ir ge o - z . i I. Indledning. RAMBUSCH's fortjenstfulde Bog: ,Studier over Ringkøbing Fjord'' (Kø- benhavn 1900) er der givet en udførlig Skildring af Fjordens Topografi, dens Fauna og Flora og dens Historie indtil Slutningen af det 19de Aarhundrede. Til denne Beskrivelse skal her henvises. Hensigten med efterfølgende Skildring er at bringe nye Oplysninger om Forandringerne i Fjordens Fauna fra gammel Tid til de aller seneste Aar, og at vise hvorledes disse Forandringer har fulgt efter Forandringer i Udløbsforholdene og dermed følgende For- andringer i Fjordvandets Saltholdighed. Ringkøbing Fjord er beliggende ved Jyllands Vestkyst, mellem 55” 49' — 569 07" N. B. og 8?08' — 8724' Ø. L. Dens Areal er 5.3 geografiske Kvadratmil (85 nautiske Kvadratmil eller 294 Km”). Det er en meget lavvandet Fjord. Dens Middeldybde er kun 1.6 og dens største Dybde ca. 5 Meter. Fig. 1 viser Dybdekurverne i Fjorden i Fod (1 dansk Fod — 0.314 Meter). Middelvandstanden var i Perioden 1898 til 1909, da Udløbet holdtes aabent ca. 1100 Meter Syd for Nymindegab Kro, 0.36 Meter over Havets Middelstand (der ligger 0.073 Meter under Generalstabens Nulpunkt). I Aarene 1911 og 1912 — efter Hvide Sande Kanalens Aabning — var Middelvandstanden i Fjorden kun ca. 0.12 Meter over Havets Niveau. Fjorden har Karakter af en grundvandet Indsø, hvis Bund efterhaanden er bleven sænket en Del under Havets Niveau, og hvis Bassin derefter er bleven fyldt med Saltvand. Som anført i Kap. II viser Tørvedannelser i Fjordens Bund ogsaa hen til, at den i gammel Tid har været en Indsø. Fjorden falder naturligt i to forskellige Afsnit, den egentlige Fjord og Ny- mindestrømmen. Som Nordgrænse for Nymindestrømmen regnes Linien fra Nymandsbjerg til Nordenden af Tipperne. I Fjorden skelner man naturligt mellem Grundene med Fjordbredden, Skraaningerne eller Liden og Dybet. Paa Fjordbredden findes der forholdsvis faa Sten. En Del, mest smaa Sten, findes dog ved den nordlige- og nordøstlige Bred, ved den sydøstlige Bred og paa 1” SE + Stadil ie RINGKJOBING-FJORD Stadil 6% - ” he £ i i i i NI i £: — Kilom. 0 6 12 18 24000Fod Hl SELRES WE Hee Å vunsumrsese tørt-ved Lannande . Er Fjord X, ne HUE RDS ERE 3 Fods Kurve : ENES ES ENNS dg ” , Snderig ag +Ny Sogn DEDE R x% Holmsland 2; RENSE HEDE SER BEG g ; | gN a Er REE] ES ” au && Q. Sogn N x 60. » « | BE Ste dy EEN É | lrtegød menn AN RINGKJOBING |: É A JØlodkrog NER » Stagehuse Å k ”b- Velling Hollastand & Venergaarde | | | DS jet ifedeldy” — Dejbjerg Bad Se AN v:: SE | Rendårne o 2) BRELEHAGE/ o Østerby SKRU t a; ES SE X : X. GRUND SN o Jønderby i N-Hadroig kk | | | ; Å lø o Strandby Z der É Sk: É: i "erm-d MR S andre!) ze RÅ 1 HØJE-SANDEI sug Ad Å i RESENS mr dk a + inder, Lonbor | Ba un %%Xe u | Styggaarde Bj o Skull Lo: o Faadsdål + Hemmed y +N:Bork. Opmaalt 1884-85. Fig. 1. Oversigtskort over Ringkøbing Fjord med Stadil Fjord. : A, C. JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 5 Værnsande. Bredden dannes for det meste af Sand (se Fig. 2—5), der dog paa mange Steder er mere eller mindre blandet med Dynd. Paa adskillige Steder gaar græsklædte Enge lige ned til det Sted, hvor Fjordvandet naar op ved høj Vand- stand. "Her findes da ofte et. lille men brat Fald fra Engens Overflade til Fjord- bunden udenfor. mmm RR g rap 51 GYB Fot. af A. C. Johansen. Fig.2. Fjordbredden tæt ved Ringkøbing, med Phragmites : Bevoksning. August 1912. Grundene i Fjorden bestaar aldeles overvejende af Sand. Dette Sand er paa de fleste Steder dækket med et tyndt Lag af Dynd eller sandblandet Dynd. Forholdsvis tykt er Dyndlaget i det nordvestlige Hjørne af Fjorden, den saakaldte Blødkrog, samt ved Klægbanken. Af Grundene, der kan regnes at strække sig ud til ca. 1 Meters Dybde, har Tipperne og Værnsande ved Fjordens Sydende, Havrvig Grunden ved Fjordens Vestside og Stavning Grunden ved Fjordens Østside den største Udstrækning (se Fig. 1). (mr Mindeskrift for J. STrEENsTtRuP. XXII. Liden — eller Skraaningerne — danner Overgangen mellem Grundene og Dybet. Bundarten er her overvejende Sand. Sydvest for Klægbanken er der et brat Fald fra Stauning Grund til det dybeste Parti i Fjorden (ca. 5 Meter). Dybet findes i de centrale Dele af Fjorden, og alle Partier, hvor Dybden er over 21/, Meter (7 å 8 Fod) kan regnes med hertil. Bundarten er her Dynd, i Fot. af A. C. Johansen. Fig. 3. Parti af Fjordbredden paa Vestsiden af Bjaalund. Maj 1913. hvilket der findes talrige fossile Molluskskaller, men meget faa Sten. I Følge RAm- BUSCH (1900 p. 17) findes der dog i Søndre Dyb en Stenrevle, der strækker sig fra Skernaaens Munding til ned imod Falen Kro og er .ca. 30 til 125 Meter bred. Man skelner mellem Nordre Dyb og Søndre Dyb, hvilket sidste mod Syd fortsætter sig i Falen Dyb. A. C. JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 7 Af Øerne i Ringkøbing Fjord maa fremhæves Klægbanken, Smaaøerne i Skernaa-Deltaet, Smaaøerne ved Tipperhalvøen, hvoriblandt Anholt, og "SmaaøerneiNymindestrømmen, hvoriblandt Hans Lønnes Pold. Klægban- ken er en langstrakt Ø, der ligger paa Stauning Grunden udfor Halby og Østerby. Fot. af A. C. Johansen. Fig. 4. Parti. af Fjordbredden Vest for Tipperhalvøen med Baskehuller af Svaner eller Vildgæs. Maj 1913. Dens Størrelse er ifølge RAamBuscH (1900 p. 15) ca. 3.3 Km.” eller ca. 600 Tdr. Land. Paa Klægbanken findes en rig Vegetation af Phragmites, Scirpus maritima, He- —… leocharis etc. — Ifølge RAMBUSCH optraadte der først spontane Bevoksninger paa —… Øen i Firserne i det 19de Aarhundrede, og nogle Aar senere — i 1897 — tog Staten "Øen i Besiddelse. Den er Hjemsted for et overordentlig rigt Fugleliv. 8 Mindeskrift for J. SrEEensrrur. XXII. Flod og Ebbe har altid været meget mærkbar ved Fjordens Udløb. Men det afhænger af Udløbets Dybde og Bredde, hvor stærkt Floden og Ebben mærkes inde i selve Fjorden. Ifølge RE1mEer”) var Niveauforskellen mellem Flod og Ebbe midt mellem Spring- og Niptid : ae Fot. af A. C. Johansen, Fig. 5. Parti af Fjordbredden ved Nymindegab. En finmasket Skovltravl er opstillet paa Bredden. Maj 1913. I Havet udenfor Nymindestrømmen 0.9 Meter (2.9 Fod) I Nymindestrømmen tæt ved Udløbet 0.7 — (2.3 —) Ved Redningsstationen 0.3 — (11 —) OB SE HØRE] Ved Nyminde Kro 1) Om et nyt Udløb fra Ringkøbing Fjord. Kbh. 1882. AÅ. C. JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 9 Ved Nordenden af Hans Lønnes Pold 0.1 Meter (0.4 Fod) Ved Gammel Bjerregaard 0.08 — . (0.25 — ) Ved Nymandsbjerg |. BOE ES) I den Periode, hvorfra disse Maalinger stammer (70erne i det 19de Aarhun- drede), mærkedes Flod og Ebbe saaledes kun i Nymindestrømmen, ikke i selve Fjorden, men i ældre Tid, f. Eks. i det 17de og 18de Aarhundrede, da Udløbet var bredere og laa langt nordligere mærkedes Ebbe og Flod ogsaa meget tydeligt i selve Fjorden. Ogsaa Vandets Saltholdighed var i højeste Grad afhængig af Udløbsforholdene, hvad der nærmere skal omtales i et senere Kapitel. Ringkøbing Fjord modtager et betydeligt Tilløb af Ferskvand. I Stadil Fjord udmunder Hover Aa, Tim Aa og Gammelaa, samt Afløbene fra Nørre Sø, Hug Sø, Staby Sø og Vester Stadil Fjord. Fra Stadil Fjord føres Vandet ned til Ringkøbing Fjord gennem Vond-Aaen. Paa den østlige Side optager Fjorden Venneraa, Skernaa og Hemmetaa. Paa den sydlige Side optager den Aner-Aaen gennem to forskellige Strømme: Falen Aa eller Falen Strøm og Gjødel-Kanalen. Skern-Aaen er langt det vigtigste Tilløb til Fjorden. Den er 93 km lang og "afvander et Areal paa 2400 km?, Ifølge Rambusch anslaas dens Vandføring til 600—1000 Kubikfod (ca. 20—30 m2Z) i Sekundet. IL Den fossile Fauna i de fra Ringkøbing Fjord afsatte Lag. A. Faunaen i Klæglag over Fjordens Vandspejl. Som det fremgaar af Hartz's Undersøgelser i og ved Ringkøbing Fjord"), findes der ved den østlige og nordlige Del åf Fjorden udstråkte Klæglag, der er afsatte i Saltvand og Brakvand, og som naar op til ca. 1.5 Meter over Havets og 1.25 Meter over Fjordens Niveau. Disse Klæglag kan have en Mægtighed af indtil 1.3 Meter, og Lag af Strandsand med Saltvandssnegle og Saltvandsmuslinger er ofte indlejrede i dem. Under Klæglagene forekommer der Tørvelag, i hvilke der paa adskillige Steder er fundet Egestammer. HarTz anfører, at Tørvelagene kan have en Mægtighed af indtil 2.3 Meter og gaar ned indtil 2.3 Meter under Havets Overflade. HARTZ anser det for sandsynligt, at disse Tørvelags Dannelse i og ved Ringkø- bing Fjord falder sammen med den almindelige Landhævning før Stenaldersænkningens Tid (den baltiske Indsøtid), og heri har han rimeligvis Ret. De paagældende Klæglag skulde da være dannede enten under Stenalder-Sænkningen eller i en senere Tid. 1) N. HarTtz: ,,Træk af Fjordens geologiske Udvikling" i Rambusch: Studier over Ringkøbing Fjord 1900. 2 10 Mindeskrift for J. SrTEenstRruP. XXII. I saadanne Klæglag har HArRTz fundet Blade og Frugter af Bændeltang (Zostera marina), Littorina, Mytilus edulis og Cardium edule, og Hartz fremhæver, at denne Flora og Fauna viser, at da disse Klæglag dannedes, var Fjordens Vand betydeligt saltere end paa det Tidspunkt, da hans Undersøgelser foregik (omkring 1898). Ifølge HARTZ er ØstruPr ved Undersøgelsen af Diatomeerne i Klæglagene kommen til samme Resultat, hvad der fremgaar af hans Karakteristik af Faunaen (l. c. Side 44): ,,Det overvejende Antal Arter er Saltvandsformer, der dog mere tilhører Kysterne end det aabne Hav. Af typiske Ferskvandsformer er i Grunden kun Pinnularia major særlig at bemærke. Den findes hyppigst som Brudstykker; dog har jeg ogsaa fundet hele Eksemplarer". B. Faunaen i submarine Klæglag i Fjordbunden. Paa flere Steder i Bunden af Ringkøbing Fjord findes der faststaaende Klæg- lag, saaledes f. Eks. ved Havnen tæt Nord for Hvide Sande Kanalen og i Nymindestrømmen udfor Lodsbjerget!). Flager af saadanne Klæglag er paa de nævnte Steder optagne i Massevis af Sandsugedampere, og det har vist sig, at disse Klæglag har indeholdt Masser af Saltvandsmollusker. Ved Havnen Nord for Hvide Sande Kanalen undersøgte Forf. i Som- meren 1912 Faunaen i saadanne af en Sandsugedamper optagne Klægflager, uden at det blev fastslaaet, i hvilken Dybde Lagene var faststaaende. Jeg indsamlede heri følgende Mollusker : Littorina littorea 25 Eks. indtil 23 mm. — rudis (med kraftige Spirallinier) 8 Eks. indtil 10 mm. Akera bullata 1 Eks. ikke komplet. Utriculus truncatulus 1 Eks. 3 mm. Mytilus edulis 23 Skaller med Hængsler, indtil Littorina rudis var. tenebrosa 27 Eks. indtil 9 mm. — obtusata 50 Eks. indtil 11 mm. Lacuna pallidula 1 Eks. 4 mm. Rissoa membranacea 76 Eks. indtil 9 mm. — inconspicua 3 Eks. indtil 3 mm. Paludestrina stagnalis 12 Eks. indtil 10 mm. var. ventrosa 24 Eks. indtil 5 mm. Onoba striata 48 Eks. indtil 4 mm. Odostomia eulimoides 1 Eks. 3 mm. Cerithium. reticulatum 6 Eks. indtil 11 mm. Buccinum undatum 6 Eks. indtil 32 mm. Nassa reticulata 1 Eks. 14 mm. 55 mm —. Tellina baltica 5 hele Eks. og 26 Skaller, indtil 19 mm. Scrobicularia piperata 1 Skal 42 mm og 1 Hængsel. Abra alba 2 Skaller 13 mm. Mactra subtruncata 1 Skal 18 mm. Cardium edule 3 hele Eks. og 23 Skaller, indtil 42 mm. — exiguum 3 hele Eks. og 56 Skaller, ind- til 10 mm. : Corbula gibba 1 Skal 8 mm. Mya truncata 2 Skaller indtil 53 mm. Som det vil ses af omstaaende Oversigt, stemmer denne Fauna meget nøje med den recente Fauna af skalbærende Mollusker i Odensefjord og Holbækfjord, hvor Bund-- vandet har en Middelsaltholdighed af ca. 20 9/4. 1) Se ogsaa V. WESTERGAARD i Skrivelse til Ministeriet for offentlige Arbejder af 29de April 1912. Bilag til Betænkning over Forslag til Lov om Sikring af det fra Ringkøbing Fjord aabnede Udløb ved Hvide Sande m m. (Afgivet af Folketingets Udvalg den-14de Maj 1912). A. C. JoHANSEN : Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 11 Faunaen Den recente Fauna Den recente Fauna i Klæglagene i Odensefjord i Holbækfjorden ved (efter (efter; Hvide Sande C.G. Joh.Petersen) C.G. Joh.Petersen) re TT ER EUS SED DEERE I RENEE — rudis med kraftige Spiralstriber . == rudis var. tenebrosa 222... SEER SEERE REN NE Nya ++ > ++ SF FORE es BEDE ESKE Re FE: BE ENE ER GE TE eee VAR PØNIFOSE SEDs CErsEkim Fetteklaiem ELERS EDEN EP ATT EF 4777) 7) 77 SEEREN URE PORRER ERR REE TESTE RØDE STEDE ERE RER FENERRE PEER AE ED DKS +: E e +++: +++: +: t+t+tt +: re ET TE ES SEER NE RENSES SÆER BESES BURE EN Ten ERE BEEN FEEDS ss DE ERE NREN + +++: RER HERE ESS REE Errr SEFOb se ULAF Ed Piper aa ss i EL se BEER EE SUEDE KREERET een TD DE ler ERE eee NSSS SEER SEERNE RED mA Te TRESSERNE SNE ENOLA GS ENES | 2 g s ++ ++ BR BEER ETERN Bel TT TE Der TT REESE SNE EENENRE DE SASEREE NERE ES PE rr DE LATTE TT) SUSE IEEE SE REESE REE DENS Saxicava arcdtica.. ..…. FAN EOS ER SES Er ed ERE RRS RSS SR ERR SENSE ERE SØ BE REESE ER SUR SE SS BR NNE + [++ +: +44: BEES +tttt tt Æt Ht +: +: +: De af Arterne i forannævnte Liste, der fordrer den højeste Saltholdighed, er Mo- diolaria marmorata, Mactra subtruncata, Abra nitida og Thracia papyracea. -Disse 4 Arter synes at fordre en Middelsaltholdighed af mindst 17 å 18 %/,. De træffes endnu påa visse Steder i Farvandet Syd for Fyn eller i den vestlige Østersøs vestlige Del, men ingen af dem naar ned til Kadetrenden, og de synes end ikke at naa ned i Neu- stådterbugten, hvor Bundvandets Middelsaltholdighed dog naar op til 18 4%, men hvor det i Foraarsmaanederne synker ned til 15—17 Promille!). 1) I. P. JAcoBsEN: »Mittelwerte von Temperatur und Salzgehalt in dånischen Gewåssern 1880 —1907. Medd. Komm. f. Havundersøgelser, Serie Hydrografi Bd. I No. 10. 1908. 9% 12 Mindeskrift for J. Steenstrup. XXII. Den fossile Fauna fra de paagældende Klæglag ved Ringkøbing Fjord peger da hen til en Middelsaltholdighed af mindst 18/4. I Nymindestrømmen udfor Lodsbjerget opsugede et Par Sandsugedam- pere i April og Maj 1913 store Jordmasser til Brug ved den nye Dæmning fra Ny- mindegab Kro til Holmsland Klit. Sandpumperen trængte 7 å 8 Meter ned under Vandoverfladen, og bragte meget forskelligartet Materiale op: 1. Hvidt Strandsand. 2. Klægflager med marine Mollusker. 3. Sand blandet med lidt Grus og mange smaa, stærkt rullede, sorte Flintesten og med talrige Molluskskaller. 4. Blokke af Ferskvandsdynd med talrige Frø af Potninselgn, Lagfølgen af disse forskellige Jordarter kunde ikke nærmere bestemmes, da Bo- ringer ikke blev foretagne. Der synes at være skalførende Sandlag saavel over som under Klæglaget. Det er vel sandsynligt, at Ferskvandsdyndet stammer fra den al- mindelige Landhævning før Stenaldersænkningen. At en Del af Sandlagene stammer fra Stenaldersænkningens Tid eller fra Broncealderen, kunde skønnes af den ret hyp- pige Forekomst af Tapes decussatus og Tapes aureus (se nærmere herom i Afsnit C.). I Klæglagene, der var faste og mørke og saa tykke, at det undertiden var vanske- ligt for Sandsugeren at trænge ned i dem, var der talrige Mollusker af saadanne almindelige alluviale Arter, der lever i udpræget Brakvand. Følgende Arter fandtes her: Littorina rudis var. tenebrosa alm. Paludestrina stagnalis var. ventrosa alm. — obtusata adskillige Eks. Akera bullata et lille Brudstykke. Rissoa membranacea enkelte Eks. Utriculus obtusus enkelte Eks. — inconspicua enkelte Eks. Mytilus edulis alm. Paludestrina stagnalis enkelte Eks. Cardium edule alm. Denne Fauna peger hen paa Vand af noget ringere Saltholdighed end Faunaen fra Klæglagene ved Hvide Sande. Ret paafaldende er Mangelen af Mya arenaria fra begge disse Lokaliteter. Der er en Del Sandsynlighed for, at den ikke har været indvandret til vore Farvande, da disse Lag dannedes. C. Faunaen i de dybereliggende Sandlag i Fjordbunden. Ved de af Forf. foretagne Undersøgelser er der fra Fjordbunden fremdraget en Række fossile Dyreformer — hovedsagelig Mollusker — der peger hen paa saltere Vand end det, der har været i Fjorden i største Delen af det 19%de og det første Tiaar af det tyvende Aarhundrede. A.C. JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 13 Da denne fossile Fauna aabenbart har et noget forskelligartet Præg eftersom den stammer fra de øvre Lag eller fra noget dybereliggende Lag, vil vi betragte de Mollusker for sig, der er optaget med Redskaber, som kun er trængt faa Tommer ned i Fjordbunden (Travl, Skraber og Hov) (se Afsnit D) og de for sig, der er op- taget med en Sandsuger, der er gaaet adskillige Fod ned i Fjordbunden. 1. Sandlag i Nymindestrømmen udfor Lodsbjerget. Som foran anført (S. 12) blev der ved et Par Sandsuger-Damperes Virksomhed i Nymindestrømmen udfor Lodsbjerget i April og Maj 1913 bragt en Mængde Sand op, tildels fra saa store Dybder som 7—8 Meter under Vandoverfladen. I denne Sand fandtes talrige Molluskskaller, delvis af andre Arter end dem, der hidtil er fundne i Klæglagene og i de øvre Sand- og Dyndlag i Fjorden. Iøvrigt ligger det i Sagens Natur, at der ved Sandpumperens Virksomhed finder en Blanding Sted af øvre og nedre Lag, og enkelte af de fundne Individer kan endogsaa under Stormperioder være indskyllede fra Havet. De fundne Molluskarter var følgende (For de Arter, hvoraf jeg opsamlede alle fundne Eksemplarer, noteres Antallet): Littorina littorea alm. indtil 35 mm. Mytilus edulis adskillige. — rudis med Spirallinier, enkelte. Ostrea edulis adskillige, indtil 11 cm. — — var. tenebrosa adskillige. Cyprina islandica 1 Skal. — obtusata enkelte. i Montacuta ferruginosa 1 Eks. Rissoa membranacea adskillige. Tellina baltica alm. — inconspicua.2 Eks. — fabula 1 Eks. Paludestrina stagnalis alm. Serobicularia piperata alm. — — var. ventrosa alm. Mactra subtruncata alm. Onoba striata adskillige. — stultorum vistnok recent. Cerithium reticulatum adskillige. Tapes pullastra 6 Eks. indtil 44 mm. Turritella terebra 1 Eks. — decussatus ca. 30 Eks. indtil 57 mm Buccinum undatum adskillige, indtil 55 mm. — Kaureus 4 Eks. indtil 40, 38 mm.7) Nassa reticulata alm. Cardium edule meget alm., indtil 50, 49,48, mm. Purpura lapillus 2 Eks. — exiguum alm. Aporrhais pes pelicani 2 Eks. Mya arenaria. Utriculus obtusus — enkelte Eks. — truncata. Medens Faunaen fra de foran omtalte Klæglag tydeligt peger hen paa Fjordfor- hold, er dette kun Tilfældet med en Del af de ovenfor omtalte Former. De store . Former af Littorina littorea og Cardium edule stammer utvivlsomt fra et aabent Hav eller en Havbugt, og naturligt vil det være at antage, at Tapes aureus og Tapes decussatus hører med til det samme Faunaelement som disse store Former, saa- ledes at Ringkøbing Fjord i en Del af Tapes decussatus Tidenikke har haft Karakter af en Fjord, men af en Havbugt. At afgøre i det enkelte, hvilke af de foran nævnte Molluskarter, der hører med til. Tapesfaunaen, og hvilke til den yngre Mya arenaria-Fauna vil ikke være muligt, før et virkeligt Profil er tilvejebragt, f. Eks. ved Boringer. 1) Det største Individ 40 mm, det næststørste 38. 14 Mindeskrift for J. SrTEEnsrruPr. XXII. 2. Sandlag i Havnen Nord for Hvide Sande. I August 1912 havde Forf. Lejlighed til at iagttage det Materiale, der optoges eller kort forinden var optaget af en Sandpumper ved Havnen Nord for Hvide Sande. Materialet, der var opsuget paa Dybder indtil 4 å 5 Meter, bestod af Sand og Klægflager, og baade Sanden og Klægen indeholdt talrige Arter af Saltvands- mollusker. I den opsugede Sand ved Hvide Sande Havnen udpillede jeg følgende Prøve af Mollusker: Littorina littorea 84 Eks. indtil 24 og 26 mm samt Brudstykker af større Eks. Ad- skillige stærkt rullede. — rudis 3 Eks. med kraftige Spirallinier ind- til 13 mm. var. tenebrosa 33 Eks. indtil 16 mm. — obtusata 76 Eks. indtil 10 mm. Tildels stærkt rullede. Lacuna divaricata 2 Eks. 6 mm. Rissoa membranacea 22 Eks. indtil 8mm. Den tykskallede korte Form. Paludestrina stagnalis 3 Eks. Natica catena 1 Eks. rullet og eroderet 14 mm. — intermedia 1 Eks, 7 mm. Cerithium reticulatum 51 Eks. indtil 15 mm. Buccinum undatum 37 Eks. indtil 55, 49, 48, 47 mm, tildels noget deforme. Nassa reticulata 28 Eks. indtil 28, 23, 23 mm. Purpura lapillus 6 Eks. indtil 33 mm. De større Eks. stærkt rullede. De mindre ikke rullede. Utriculus truncatulus 1 Eks. 2.5 mm. Nucula nitida 1 lille Eks. Mytilus edulis 4 Skaller og 6 Brudstykker med Hængsler. Ostrea edulis 46 Eks. indtil 120, 108, 105 mm. Cyprina islandica 1 Brudstykke af en kraftig Skal. Tellina baltica 35 Skaller indtil 21, 21, 20 mm. — fabula 5 Skaller indtil 18, 16 mm. Serobicularia piperata ca. 20 Skaller indtil 48, 43, 42, 42, 41, 41, 41 mm. Abra alba 1 Eks. 12 mm. Mactra subtruncata 26 Skaller indtil 23, 22, 22 mm. — stultorum Brudstykker af 2 unge Eks. Venus gallina 2 Skaller. Tapes pullastra 7 Skaller indtil 47, 46 mm og Brudstykker af 4 Eks. Cardium edule 33 Skaller indtil 48, 48, 46, 45, 44, 44, 44mm. — eæxiguum 3 Skaller indtil 7 mm. Corbula gibba 4 Skaller indtil 8 mm. Arcinella plicata 1 Skal 3 mm. Mya arenaria 1 Skal 57 mm og et Brudstykke af et langt større Eks. — truncata 25 Skaller indtil 57, 48, 46 mm. Kun for en af de her anførte Former er der en Mulighed for, at den tilhører den recente Fjordfauna, nemlig Mactra stultorum, af hvilken der kun fandtes Brudstykker af to unge Individer. Det ene af disse Brudstykker havde dog et ganske fossilt Udseende, og da Arten først indvandrede i Fjorden efter Hvide Sande Kanalens Aabning, synes det ikke rimeligt at antage, at disse Brudstykker er recente. Det anførte -Individantal giver ikke nogen rigtig Forestilling om Arternes relative Hyppighed. Af almindelige Former som Littorina littorea, Mytilus edulis, Ostrea edulis og Cardium edule indsamlede jeg forholdsvis faa Eks., medens jeg af Arter som Lacuna divaricata, Natica catena, Natica intermedia, Purpura lapillus, Utriculus trun- catulus, Nucula nitida, Cyprina islandica, Tellina fabula, Abra alba,, Mactra stultorum, Venus gallina, Tapes pullastra, Corbula gibba og Arcinella plicata indsamlede alt hvad jeg fandt. A. C. JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 15 Ogsaa af de her omtalte Arter er der adskillige, der rimeligvis har levet i en Havbugt, i hvert Fald i Vand af en betydelig Saltholdighed, ikke i en Fjord med et snævert Udløb, saaledes de store Former af Cardium edule, samt Mactra stultorum, Natica catena, Purpura lapillus etc. — Andre Former er udprægede Brakvandsformer, som Littorina rudis var. tenebrosa. 3. Sandlag i Havnen udfor Nørre Lyngvig. I August 1912 indsamlede Forf. følgende fossile Mollusker fra Sand, opsuget af en Sandsuger-Damper ved Nørre Lyngvig: Littorina littorea 26 Eks. indtil 26 mm, tildels stærkt rullede. — rudis 5 Eks. indtil 12 mm, med ret kraf- tige Spiralstriber. var. tenebrosa 14 Eks. indtil 13 mm. obtusata 75 Eks. indtil 10 mm, tildels stærkt rullede. Rissoa membranacea 2 Eks. indtil 8 mm. Paludestrina stagnalis 1 Eks. 3 mm. Cerithium reticulatum 27 Eks. indtil 12 mm. Secalaria turtonis 1 Eks. 17 mm, rullet. Buccinum undatum 10 Eks. indtil 42 mm., mere eller mindre eroderede. Nassa reticulata 11 Eks. indtil 25 mm. Mytilus edulis 3 Brudstykker med Hængsel og nogle mindre Brudstykker. Ogsaa i denne Fauna er der et Par Ostrea edulis 1 Skal af et ungt Eks. og 1 Skal af et halvvoksent Eks. Cyprina islandica 1 Brudstykke af et kraftigt Eks. Tellina baltica 20 Skaller indtil 23 mm. fabula 1 Brudstykke. tenuis 2 Skaller indtil 18 mm og 1 Brud- stykke. Scrobicularia piperata nogle Brudstykker. Mactra subtruncata 13 Skaller indtil 23 mm. Cardium edule 25 Skaller indtil 36 mm og Brud- stykker, tildels af større Eks. Corbula gibba 1 Eks. 5 mm. Mya truncata 1 Brudstykke med Hængsel. Solen ensis (eller S. siliqua) et Par Brud- stykker. Arter, der snarere peger hen paa en for- dums Havbugt end paa en Fjord raed et snævert Udløb, saaledes Scalaria turtonis og Solen ensis. forannævnte under Stormperioder kunde land Klit. Men set i Forbindelse med Nu maa det her ikke overses, at enkelte Individer af Arter som de være skyllede ind i Fjorden over Holms- Faunaen paa de forannævnte Lokaliteter giver Faunaen fra Nørre Lyngvig kun yderligere Støtte for den Opfattelse, at Fjord- bassinet engang har været en Havbugt. "4. Sandlag i Kanalen Nord for Tipperne. … I Sandlag opsuget af en Sandsuge-Damper Nord for Tipperhuse, fandt jeg i Maj 1913 følgende Fossilier: Littorina littorea ret almindelig. rudis med Spirallinier, sjelden. var. tenebrosa ikke hyppig. obtusata ret almindelig. Lacuna pallidula 1 Eks. Rissoa membranacea alm. Paludestrina stagnalis ret alm. var. ventrosa ret alm. Cerithium reticulatum alm. Buccinum undatum ret alm. indtil 69 mm. Nassa reticulata ret alm. Utriculus obtusus 2 Eks. Nucula nitida ikke sjelden. Mytilus edulis alm. Ostrea edulis ret alm. indtil 140 mm. Montacuta bidentata 2 Eks. Tellina baltica alm. fabula 4 Eks. 16 Mindeskrift for J. SreensrruPr. XXII. Scrobicularia piperata ret alm. Corbula gibba ikke sjelden. Abra alba 1 Eks. Mya arenaria ret alm. indtil 93, 87 mm. Mactra subtruncata alm. — truncata ret alm. indtil 58 mm. — stultorum ret alm. Pholas candida 2 Eks. Cardium edule meget alm. indtil 50, 49, 48 mm. Æchinocyamus pusillus 2 Eks. — exiguum alm. At Faunaen heller ikke her er homogen, er ganske naturligt. Man lægger her især Mærke til den mægtige Størrelse af Ostrea edulis og Cardium edule og til den ret almindelige Forekomst af Mactra stultorum. Dette peger hen paa Saltvand af høj Saltholdighed. Udelukket er det iøvrigt næppe, at saadanne Former som Mactra stultorum, Montacuta bidentata, Pholas candida og enkelte andre kunde være indskyllede fra Nordsøen paa den Tid, da Nymindegab laa udfor Nordenden af Tip- perhalvøen. D. Faunaen i de øvre Sand- og Dyndlag fra Fjordbunden. Saavel ved de af RAMBUSCH og TH. MORTENSEN som ved de af Forf. anstillede Undersøgelser er der fra de øvre Lag i Ringkøbing Fjord opsamlet en Række fossile Molluskarter med Skraåber og forskellige andre Redskaber. Ved RAMBUSCH's og MORTENSEN's Undersøgelser fremdroges ialt 21 fossile Molluskarter. Disse er alle genfundne ved Forf. Undersøgelser undtagen Nucula nitida, og desuden er 9 andre Arter fundne. De vigtigste Fund skal her nærmere omtales. forskellige Stationer se Fig. 6. St. 1431. D. åte Juli 1910. Udfor Ringkøbing By. Angaaende Beliggenheden af de 3m Dynd. 1 Træk med lille Yngeltravl i 5 Minutter. Fossile Mollusker: Littorina littorea alm. 44 Eks. hengemte. Stør-- Limnæa pereger 2 Eks. ste Eks. 20 mm, de fleste rullede. Mytilus edulis enkelte Eks. — rudis 1 Eks. med tydelige Spirallinier. Tellina baltica hyppig. var. tenebrosa 1 Eks. Scrobicularia piperata 1 Eks. — obtusata 6 smaa Eks. indtil 8 mm, rullede. Mactra subtruncata enkelte Eks. Cerithium reticulatum 2 Eks. Cardium edule enkelte Eks. Buccinum undatum 1 Eks. 20 mm. Mya arenaria — hyppig. Nassa reticulata 6 Eks. Største Eks. 21 og 20 mm. Den 16de August 1912. Ved Strandkanten ca. 1 Kilometer Sydost for Ringkøbing By indsamledes følgende fos- sile Molluskskaller: Lacuna pallidula 1 Eks. Rissoa membranacea enkelte. Buccinum undatum enkelte. St. 1927. D. 15de August 1912. Mytilus edulis enkelte. Cardium edule enkelte. Ostrea edulis enkelte: Udfor Nørre Lyngvig 1.5—2.5 Meter. Sand og Dynd. 1 Træk med Bundskraber i 4 Minutter. Fossile Mollusker: Littorina littorea 8 Eks. ret kraftige. Eks. 26 mm. Største Littorina obtusata 2 Eks. Buccinum undatum 2 Eks. od BE ENE SS NE TR SN KYED FAE LEE REGL — HANNS! SS ERE SERKESKENEERESE, gr å kj ssp Na å (4 » L=7 im R " (4.7 S S & ss rener ære ERE 11744 id 5 322 ||ss" cd w —= SER SME Sløret E een HAVRVIG- ES MAVRVIG - HUK xx51198 | JS ER Sys $5" — å Å FEER DD abe re Dyd SØEN Nyminde - €å ”- RINGKJOBING-FJORD Maalestok 1:80.000 sluk i L 55 CJ r 2 £ ga Fig. 6. De vigtigste Pladser i Ringkøbing Fjord, hvor fossile Mollusker er fundne. x Materiale fra Overfladen optaget med Travl, Skraber etc. o Materiale optaget af Sandsuge-Dampere. 18 Mindeskrift for J. STEENsTRuUP?. XXII. Nassa reticulata 1 Eks. og 1 Brudstykke. Tellina baltica 1 Skal. Mactra subtruncata 2 Skaller. St. 1744, D. 20de August 1911. Cardium edule 3 Skaller af ret kraftige Eks. Mya arenaria 1 Brudstykke med Hængsel. Udfor Sønder Lyngvig. 3 m. Bundskraber i 5 Minutter. Bundart: Dynd. I. den hen- gemte Prøve findes følgende fossile Mollusker: Littorina littorea 10 Eks. og nogle Brudstykker. Største Eks. 21 mm. — rudis var. tenebrosa 16 Eks. indtil 9 mm. — obtusata 8 smaa Eks. Rissoa membranacea 220 Eks. Den tykskallede korte Form. Paludestrina stagnalis 6 Eks. indtil 5 mm. Cerithium reticulatum 105 Eks. og nogle Brud- stykker. Buccinum undatum 2 Eks. og 1 Columella. Stør- ste Eks. 33 mm. Nassa reticulata 10 Eks. og nogle Brudstykker. Største Eks. 20 mm. St. 1930. D. 16de August 1912. Utriculus truncatulus 12 Eks. Mytilus edulis 1 ungt Eks., 1 Skal og nogle Brud- stykker. Ostrea edulis 1 Skal af en Unge. Tellina baltica 29 Skaller og nogle Brudstyk- ker. Abra alba 7 Skaller. Cardium edule 11 Skaller og nogle Brudstykker. Største Eks. 19 mm. — exiguum 4 Skaller indtil 4 mm. Corbula gibba 2 Skaller. Mya truncata 1 Skal af et ungt Individ, et Hæng- sel og 1 Brudstykke. UdforSønder Lyngvig til Hvide Sande. 1.3—1.5 Meter. Bundart: Sand. — 1Træk med finmasket Skovltravl i 1 Time. Littorina littorea — Kobtusata. Rissoa membranacea. Buccinum undatum. St. 1746. D. 2lde August 1911. Fossile Mollusker: Nassa reticulata. Mactra subtruncata. Cardium edule. Ved Ballehage 1—2 Meter. Bundart: Sand. — 1 Trækimed finmasket Skovltravl i 1 Time. Fossile Mollusker: Littorina littorea 3 Eks. Buccinum undatum 3 Eks. Største Eks. 53 mm. uden Spids. Ostrea edulis 3 Eks. 82, 72, 50 mm. St. 2058. D. 4de Maj 1913. Macoma baltica 1 Eks. Mya arenaria 9 Eks. Største Eks. 102, 95 mm. Mya truncata 4 Eks. indtil 54 mm. Øst for Ballehage. 1.5—2 Meter. Bundart: Sand. 2 Træk med finmasket Skovltravl i 1 Time. 1 Træk med Bundskraber i 10 Minutter. Fossile Mollusker: Travl Bund- skraber Littorina littorea....… 22 Eks.indt. 25mm == —+ RE 07,1 7. BED se RV Neal BE eger EN BEER. + — — var.tenebrosa ...... a= REE egn Es; BØRSEN ASER SO SOL TE REDE. + Lacund palliduidas 5 VS SIEGR 1Eks. Rissoa membranacea 5 Eks. alm. Onobdba: strid sid. TERE 8 Eks. Paludestrina stagnalis ...... + — — var.ventrosa ...... + Odostomia eulimoides 5 Travl Bund- skraber Cerithium reticulatum 5 Eks. alm. Buccinum undatum . 9 Eks.indt. 50omm == —- NaEStE PER EURA FB) 05 av BOSE + Utriculus truncatuus ...... 9Eks. Re AOR BES BER SEN en 1 — Mytilus edulis ..... c. 30 Eks.indt. 5åomm —+ AÅROMIE SHURE. ERE RSAG 1Eks. Ostrea dus ss ss, 2 Eks.indt. 82 mm Macoma baltica .:..c20 — .— 17 + Re R)T FYRET 17) HEV SKERRN EEN ER 2 — — 15— + DDR A.C JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 19 Travl Bund- Travl Bund- skraber skraber Scrobicularia piperata 1 Eksindt. 40 mm Corbula gibba..... 1 — ER Tapes pullastra ..... 4 — — 27 — + Mya arenaria..... 38 — — 83 mm + Mactra subtruncata .. ...... + — truncata.... 3 Eks.indt. 40 — ER Cardium edule ...... 35 Eks.indt. 22 mm —+ Pholas candida.... 3 — 5Eks. — exiguum...... 1 — — 7— + St. 1931. D. 17de August 1912. S. O. for Ballehage. Linie: Sydspidsen af Klægbanken til N. Havrvig Kapel. 1.3—2 Meter. — Bundskraber i 10 Minutter og finmasket Skovltravl i 20 Minutter. Fossile Skaller: Littorina littorea. Nassa reticulata. …… — rudis var. tenebrosa. Mytilus edulis. — obtusata. Ostrea edulis. Rissoa membranacea. Mactra subtruncata. Paludestrina stagnalis. Cardium edule. Buccinum undatum. Mya arenaria. St. 1749, D. 22de August 1911. Udfor Kirkehøj i Fjordens sydøstlige Hjørne. — Kyststation. Hov i 40 Minutter. 0—0.6 Meter. Fossile Mollusker: Littorina rudis var. tenebrosa 1 Eks. Rissoa membranacea 3 Eks.ikke meget tykskallede. Lacuna pallidula 1 Eks. Paludestrina stagnalis var. ventrosa 1 Eks. Af de fundne Arter stammer Limnæa pereger utvivlsomt fra Brakvandsperioden (fra c. 1845 til 1910). De øvrige Arter tilhører aabenbart det yngste Saltvands- Alluvium eller Mya arenaria Perioden. Det er et karakteristisk Træk, at i den Fauna, som stammer fra de øvre Lag i Fjorden, mangler en Mængde af de Former, der er indsamlede i den af Sandsuger-Damperne optagne Sand, og at disse Former saa at sige alle peger hen paa Vand af en betydelig Saltholdighed. Disse Arter, hvoraf de allerfleste aabenbart stammer fra noget ældre og dybere liggende Lag i Fjorden er følgende: Lacuna aivaricata. Montacuta bidentata. Rissoa inconspicua. — ferruginosa. Natica catena. Tellina fabula. -… intermedia. - tenuis. Turritella terebra. Macira stultorum. Aporrhais pes pelicani. Venus gallina. Purpura lapillus. Tapes aureus. Scalaria turtonis. -… decussatus. Akera bullata. Arcinella plicata. Cyprina islandica. Solen ensis. Da Østersen først uddøde i Ringkøbing Fjord ved Slutningen af det 18de Aar- hundrede, maa en væsentlig Del af Fjordvandet endnu ved denne Tid have haft en 3+ 20 Mindeskrift for J. Sreensrtrur. XXII. Saltholdighed af godt 20 Promille. Efter Østersens nuværende Udbredelse i de danske Farvånde maa det antages, at den fordrer en Saltholdighed af mindst 21/, for at kunne eksistere og formere sig, og hvor Saltholdigheden nærmer sig denne Minimums- grænse, forekommer den kun spredt. selv paa lune Lokaliteter. Først ved en Salt- holdighed af omkring 25 9%, begynder den at blive hyppig. Middelsaltholdigheden Fot. af A. C. Johansen. Fig. 7. Strandvolde paa Nordenden af Tipperhalvøen. Maj 1913. paa de Steder i Limfjorden, hvor de rigeste Østersbanker findes i Nutiden, ligger, saa vidt man efter de sparsomme Undersøgelser kan skønne, mellem ca. 27 og ca. 32 Promille. Men paa saadanne Steder er Molluskfaunaen langt rigere end den an- førte Fauna fra de øvre Lag i Ringkøbing Fjord, og Individerne af flere af Mollusk- arterne, f. Eks. af Buccinum undatum, er langt større. A. C. JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 21 E. Faunaen i Strandvoldene ved Nordenden af Tipperhalvøen. I RamMBuscH's Bog om Ringkøbing Fjord omtales det (af HarTz paa S. 46), at Dr. K. I. V. SrEexstruP i de lave Strandvolde paa Nordenden af Tipperne fandt Skaller af Cardium echinatum og Cyprina islandica. Dette lille Fauna-Brudstykke peger hen paa en ganske betydelig Saltholdighed og minder iøvrigt langt mere om Nordsøens Kystbælte-Fauna end om en Lavvands-Fjordfauna. Den Mulighed er vistnok ogsaa til Stede, at disse Arter kunde være indskyllede fra Havet paa et Tidspunkt, da Holmslands Klit ikke strakte sig saa langt mod Syd som til Tipper- halvøen, eller da Nymindegab netop var beliggende udfor Nordenden af Tipperne. Under et Besøg ved disse Strandvolde i Maj 1913 fandt. Forf. trods ret betydelige Udgravninger kun ganske enkelte Brudstykker af Cardium edule i dem. Et Billede af disse Strandvolde er anført paa Side 20 (Fig. 7). IL Om Forandringer i Udløbsforholdene og i Fjordens Fauna fra Midten af det 17de til Midten af det 19de Aarhundrede. A. Gabets Vandring mod Syd fra ca. 1650 til 1845. Som det fremgaar af en Række historiske Efterretninger og ældre Kort, var Forbindelsesvejen mellem Fjorden og Havet i det 17de og 18de Aarhundrede langt kortere end i det 19de Aarhundrede, idet Nymindegab stadig viste en Tilbøjelighed til at vandre mod Syd og efterhaanden kom langt Syd for Nordenden af Tipper- halvøen. Gabets Vandring imod Syd i Løbet af ca. 200 Aar fra Midten af det 17de Aarhundrede til Aaret 1845, da det naaede sin sydligste Beliggenhed, er skitseret paa Fig. 8. Det er af denne Skitse let forstaaeligt, at Vesterhavets salte Vand har faaet en mere og mere vanskelig Adgang til Fjorden, og at Fjoravandet maa være bleven mindre og mindre saltholdigt. Ved Aaret 1650 laa Nymindegab Nord for Tipperhalvøen, omtrent ved Gl. Vinter- leiebanke. Ved Aaret 1700 laa det i Følge RamBuscxH (1900 p. 156—157) ved Klit- haen, eller omtrent ved Bjerregaard By; ca. 1750 laa det lige ud for Bjaalund, om- trent ved Gl. Bjerregaard ; ca. 1800 laa det lige ud for Sønder Gødel, og 1845 naaede det saa langt mod Syd som udfor Hovstrup i Lønne Sogn. Som RAMBUSCH fremhæver, foregik Gabets Vandring ikke som en jævnt og rolig fremadskridende Forskydning mod Syd. Vandringen paavirkedes i særlig Grad af Storm og skete saa at sige i Spring. Stundom kunde Gabet helt tillukkes for en Dag eller et Par Dage, og det kunde da hænde, at Fjordvandet brød sig Vej nord for det sidst tilstedeværende Udløb. 1650. 1403. 1730: 1796: 1845. 1898-1910. 79 6; gab aa kr FA Ng IS Fyn ; : Eger mn n R Anholt 5 2 =; perne Q : & EEN (SI vw erne AN! JT ne NJ R 5 = Sør g ” SR U = 3 i? SB 7 fe mag S fy] R SDN va Ry ”- ir MA z SA re ze odele Nymindegab k H Lånne £ Fig. 8. Nymindegabs Vandring mod Syd fra ca. 1650 til 1845 (efter Rambusch) og dets Beliggenhed fra 1898 til 1910. A.C. JoHANSEN : Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 23 B. Om Forandringer i Fjordens Fauna fra ca. 1650 til Aaret 1845. Vi vil nu gaa over til at undersøge, hvilke Forandringer i Fjordens Fauna vi kan paavise under Gabets foran omtalte Vandring mod Syd, fra Midten af det 17de Aarhundrede til Aaret 1845, da det naaede sin sydligste Beliggenhed. De Kilder, der herved er benyttede, er følgende: Ribe Stifts Beskrivelse 1638. Indberetninger fra Stiftets Præster til Dr. O. Worm, meddelte af O. Niersen. Danske Samlinger R. II. Bd. IV., Kjøbenhavn 1874—1876. Markbogen (Matrikulsarkivet). 1683. Modelbogen (Matrikulsarkivet). 1683. PontorrIDaN: Danske Atlas. Tome V. Kiøbenhavn 1769. Frost: Beskrivelse over Kjøbstaden Ringkjøbing. - Borris ved Ringkiøbing. 1817. C. DarGas: Ribe Amt. Kjøbenhavn 1830. J. C. Hard: Ringkjøbing Amt. Kjøbenhavn 1833. KrøvEer: (Optegnelser angaaende Fiskerierne ved Nymindegab 1843) — offentliggjort af A. J. Sminrx i: Beretning om Fiskeriernes Tilstand ved Øerne i Kattegat, ved det nordlige Fyen, i det nordlige Lillebelt, i Koldingfjord og ved Vestkysten af Jylland fra Høyer til Vixøbugten. Kjøbenhavn 1860. Ewarn TANG KRISTENSEN: Øen Holmsland og dens Klit. Viborg 1891. RAMBUSCH: Østersfangsten (Studier over Ringkøbing Fjord. 1900). De Dyreformer, der her skal være Genstand for nærmere Omtale, er Fiskene, særlig Silden og Skrubben; Molluskerne, særlig Østersen (hvis Forekomst og Ud- døen i Fjorden tidligere er gjort til Genstand for nærmere Omtale af RAMBUSCH), og Sandormen (Arenicola marina). Fiskene. Om den gamle Ø Holmsland (der som bekendt nu ikke længere er nogen Ø) skriver Præsten JOHANNES PALUDANUS bl. a. følgende i 16391): »Denne land holm ligger vesten Ringkiøbing. Denne land er omfløt met salt vand, paa den synder side" er en stor fior oc nørsiden ligesaa .... En deylige fiskeri er omkring den gandske land.« 1) Ribe Stifts Beskrivelse 1638. 24 Mindeskrift for J. STEENsTtrRuP?. XXII. Bemærkningen om, at Holmsland er omflydt af Saltvand, og at der har været godt Fiskeri omkring hele Øen, er her af Interesse. Hvad Slags Fiskeri, der har været drevet i Ringkjøbing og Stadil Fjorde i det 17de Aarhundrede, oplyses nærmere i Markbogen og Modelbogen fra 1683. Det viser sig her, at det fortrinsvis har været Aalen, Skrubben, Silden og Hælten, der har været Genstand for Fangst og for Skernaa-Deltaets Vedkommende Laks og Ørred og Hælt. Disse sidste blev fanget med Vaad og Toggergarn. Aalen blev slaaet med Braad og Lyster. Skrubben blev slaaet med Braad og Lyster eller taget i Nedgarn eller i Ruser, og om Silden bemærkes det et enkelt Sted, at den fangedes i Ruser. Nogle Uddrag af Markbogen og Modelbogen om det datidige Fiskeri i Ring- købing og Stadil Fjorde og i Vesterhavet udfor disse Fjorde skal her hidsættes (med moderniseret Skrivemaade). Fiskeriet i Ringkøbing Fjord med Skernaa-Deltaet. Lønborg Hovedgaard (Lønborg Sogn). Fiskeriet i Stranden [5: Ringkøbing Fjord] og i Skernaa, som strækker sig fra Havet til Skern- Bro, som er ungefær % Mils Vej, hvori med Vaad fiskes Lax, Ørred og Hælt, paa de Tider om Aaret slig Fisk gaar til, om Foraaret og efter Høsten, hvilket ikke for en ringe Herlighed kan anses, dog i Henseende til den Bekostning, derpaa skal anvendes, som ofte overgaar dens Indkomst, eragtes de ikkun for 4 Tdr. Hartkorn. (Modelbogen 1683). Lønborg Hovedgaard. Fiskeriet begynder Vesten Gaarden af Vesterhavfjord, som løber i Skern Aa norden Gaarden imellem Gaardens Enge og ned imod Skern-Bro, begynder og endes saa vidt Gaardens og Godsets Grund og Fortov sig strækker. Deri fanges om Foraaret undertiden nogle Ørred og Lax og i Høst nogen Hælt, som bliver draget med Vaad, dog deraf saa ringe Kvantitet, at det ingen Aar Omkost- ningen kan stoppe. Der findes ingen Laxe- eller Aalegaarde. (Markbogen 1683). Lønborg By. Fiskeri ingen egentlig til Byen, uden hvad en Del af Bymændene har af Hovedgaarden til Leje for en vis Afgift om Aaret i Skern Aa, hvori de med Toggergarn kan fiske Ørred og Lax. (Markbogen 1683). Østerby — Stavning Sogn. Har ingen Fiskeri uden alene undertiden naar lavt Vande er, kan de med en Braad slaa nogle smaa Flynder og Aal. (Markbogen 1683). Ganske lignende Meddelelser gives for Mejlby, Halby, Bjerregaard og Bovsø. For de to sidste Pladsers Vedkommende omtales dog kun Fangst af Flynder med Braad. Anderup — Stavning Sogn. Har ingen .... Fiskeri, undtagen undertiden, naar det er lavt Vande i Fjorden kan de med en Pregel stikke nogen smaa Flynder, eftersom de bruger ingen Garn. (Markbogen 1683). Sønderby og Hedeby Stavning Sogn. Har ingen Fiskeri uden alene i Stavning Fjord kan de undertiden med en Lyster slaa nogen Flynder og smaa Aal, eftersom de bruger ingen Garn. (Markbogen 1683). » Knit see Aon Ta oe Kote] Snes NE SEERE, ii BSK A.C. JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 25 Ved Byerne i Velling og Rindum Sogn angives det i Markbogen, at der intet Fiskeri finder Sted. Ringkøbing By. Fiskeri bruger nogle fattige Folk med Nedgarn. (Markbogen 1683). å Fiskeriet i Stadil Fjord. Markbogen 1683. Fuglbjerg: " Stadil Sogn. Har en ringe Del Fiskeri af Flynder og Sild i Stadil Fjord, som fanges i Ruser. Stadilø og Næsø. Stadil Sogn. Fiskeri belangende da foregiver Bønderne, at de ej bruger med Fiskeri videre end de under- tiden med en Lyster kan slaa nogen Aal og Flynder. Stadil, Kolby og Skelmose Huse. Stadil Sogn. ] : Bruger ingen Fiskeri hverken i Stranden [o: Stadil Fjord] eller Aaen [o: Gammelaa etc.] undtagen naar om Vinteren er, da kan de paa Isen med en Lyster slaa nogen Aal. Voldbjerg Hovedgaard med Hindø (Hingøe). Hee Sogn. De paa Hingøe saavelsom paa Voldbjerggaard har og derforuden Fiskeri i Hee Fjord af Aal, Flynder og Hælt, rigelig til Husfornødenhed. Nørkjær og Sønderkjær. Hee Sogn. Fiskeri har de intet videre end som de undertiden i Hee Fjord, som ligger der straks ved, hvori de kan faa en Ret Aal til Husbehov, saavelsom Flynder og Hælt. Ejstrup. Hee Sogn. Fiskeri har de intet videre end som i Hee Fjord, som ligger der straks derved, kan de faa en Ret Aal. Sønderby, Haleby. Hee Sogn. Fiskeri har de intet videre end som en Del kan formaa at holde et Garn eller Lyster, hvormed de undertiden kan faa en Ret Flynder eller Aal i den Fjord, som løber op af Vesterhav, kaldet Heede Fjord. Agersbæk. Hee Sogn. Fiskeri har de og om Vaaren og efter Høst i Hee Fjord af Aal og Flynder, nogle faa Hælt til egen Fornødenhed. Fiskeriet i Vesterhavet udfor Ringkøbing og Stadil Fjorde (Markbogen 1683). Lønne By. Lønne Sogn. Bruger Fiskeri i Stranden med Flynder, Rokker og Torsk, saa og Hvilling og Aal. Til samme deres Fiskeri som berettes bruger hele Lønne Sogn kun 2de Baade af hvilke 2de Baade de giver aarlig til Amtmanden paa Riberhus 7 Slettedaler. Her er ikke skelnet skarpt mellem Fjordfiskeriet og Havfiskeriet. Ved Havfiske- riet er her fanget Rokker, Torsk og Hvilling [5: Kuller]. Ved Fjordfiskeriet er der fanget Aal og Flynder. Holmsland Sønder Klit. (Havrvig, Aargab, Sønder Lyngvig, Klegod, Søndervig, Hovvig). De beboende er Fiskere, som undertiden naar smukt Vejrlig er, bruger Fiskeri med Kroge paa Stranden [d: i Vesterhavet]. Deres Baade bestaar af 4 Aarer og ingen Sejl. Til samme Baades Ud- redning participerer af Borch, Lønborg og Holm Lands Sogne. Maa med stor Besværlighed, hver Gang de ud- og indgaar, bjerge Baadene af Havfaldet, saasom ingen Havn for dem er. Ek: 26 Mindeskrift for J. SrEeenstrrur. XXII. Nørre Rødklit, Sønder Rødklit og Tambjerge (Holmsland, Gammel Sogn og By). Fiskeriet angaaende saa bruger en Del af disse Beboere undertiden nogen Fiskeri med Kroge paa Havet, naar godt Vejrlig er. Deres Baade bestaar af 4 Aarer og ingen Sejl. Bjerger samme Baade med stor Besværlighed af Havfaldet, hver Gang de og udgaar. Fuglbjerg. Stadil Sogn. SEAN beretter at have ingen Generalfiskeri i det store Hav uden undertiden kan de med Kroge fange nogle faa Torsk og Hvilling. Det fremgaar af de her gengivne Oplysninger, at Beboerne omkring Ringkøbing og Stadil Fjorde ikke har udnyttet Fiskebestanden i disse Fjorde eller i Vesterhavet i nogen høj Grad i Slutningen af det 17de Aarhundrede"). Dog maa det her be- mærkes, at Beboerne utvivlsomt ved deres Beretninger (til Landmaaleren) over Fiske- riet har reduceret dette en hel Del, da de kunde risikere, det blev skyldsat. Af de citerede Beretninger faar man Indtryk af, at Fiskeriet i Stadil Fjord har været af vel saa stor Betydning som Fiskeriet i Ringkøbing Fjord, naar man ser bort fra Laxe- og Ørred-Fiskerierne i Skernaa-Deltaet 7). Overraskende ved disse Beretninger om Fiskeriet i Stadil Fjord er Meddelelsen om Sildefangsten og Skrubbefangsten. Disse Fiske, navnlig Skrubben, har dengang hørt til de i økonomisk Hen- seende vigtigste Arter iStadil Fjord, men dette Forhold var ganske forrykket allerede førend Midten af det 19de Aarhundrede. I ”Brakvandsperioden« fra 1845 til 1910 viste der sig kun sjældent Sild i Stadil Fjord, og omend der til Stadighed fandtes Skrubber, var disse dog saa smaa og faatallige, at de ingen betydningsfuld Rolle spillede ved Fiskeriet. De vigtige Fiskearter i Stadil Fjord i Brakvands- perioden var Aal, Hælt, Ørred, Aborre og Gedde. En Bekræftelse af, at Silden i tidligere Tid har spillet en Rolle ved Fiskeriet i Stadil Fjord, findes i en Tradition, der gengives af KrøvEer i hans Beskrivelse af Fiskerierne ved Nymindegab fra 1843. 1) De fleste har aabenbart drevet Fiskeriet rent lejlighedsvis. Har der overhovedet været nogen, der har haft Fiskeriet til Hovednæringsvej, kan det næppe have været flere end Besætningen til de 4 Havbaade paa Holmsland Klit og de to i Lønne Sogn. Da det udtrykkelig bemærkes, at Havfiskeriet kun dreves, naar Vejret var godt, er det sandsynligt, at selv disse Folk ikke har haft Fiskeriet som eneste Erhverv. (Jævnfør Jox. STEENsTRuP: Nogle Træk af Fiskerbefolk- ningens Historie. Historisk Tidsskrift VII. R. 6. Bd. Kjøbenhavn 1905—1906). I det 18de Aar- hundrede og Begyndelsen af det 19%de Aarhundrede udvikledes Havfiskeriet fra Holmslands Klit og Nymindegab stærkt. Harn angiver (1833), at der paa Holmsland Klit fandtes 15 Havbaade med 118 Mands Besætning, og at der desuden fra Nymindegab dreves Havfiskeri med nogle og tyvé store Havbaade. I sidste Halvdel af det 19de Aarhundrede, da Besejlingsforholdene ved Nymindegab blev vanskelige, og da Kutterfiskeriet begyndte at opblomstre fra Esbjerg, gik Fiskeriet fra Ny- mindegab atter tilbage. ”) I Skernaa-Deltaet har der rimeligvis fra meget gammel Tid været drevet et indbringende Laxe- og Ørred-Fiskeri. I et Gavebrev fra ca. 1107 skænkede Kong Niels St. Knuds Kirke i Odense den sjette Del af Fiskeriet af hans Fædrenearv i Løneburg. Mourier, der meddeler dette (efter Dipl. Arn. Magn. I p. 243), antager, at »Løneburg« er Lønborg ved Skernaaens Udløb i Ringkøbing Fjord. (Forsøg til en Oversigt over de Fiskeriet i Danmark vedrørende ældre og nyere Lovregler. Tidsskrift for Fiskeri, 2den Aarg. Kjøbenhavn 1868 p. 150). EET EET CE TV STN ing se ads A. C. JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 27 Han skriver saaledes (p. 71): »Paa Huusby Klit. berettedes mig, at Silden tidligere gik høit op i Stadil-Fjord, saa at Klitboerne der i deres Ruser kunde erholde endeel Sild til Madding, hvorimod det nu høist sjeldent skal være, at en enkelt Sild fanges«. Sammesteds (1843 p. 70) omtaler KRrRøYER, at allerede i 1830 nærede OLIVARIUS (og andre) den Opfattelse, at Sild, Hornfisk og Flynder var aftagende i den nordlige Del af Fjorden ved Ringkøbing og Holmsland, medens Gedder, Aborrer og Skaller derimod var tiltagende i Hyppighed. PontoPrPIDaAN skriver om Fiskeriet i Ringkøbing Fjord 1769: »I Fjorden og Aaen [»: Vond-Aaen] falder noget Fiskeri, mest af Sild, Aal og Flyndre, hvortil i Fjorden bruges store Ruser paa visse Tider, og i Aaen Vaad-Garn .... Fiskeriet i Alminde- lighed aftager, og er her nu meget slettere end i forrige Tider«. Hvorvidt denne sidste Bemærkning er rigtig, maa staa hen. Det har i Aarhun- dreder været almindeligt blandt Fiskere at klage over Udbyttet af Fiskeriet og henvise til »zamle Dage« da det var langt bedre. Om Berettigelsen af saadanne Klager er det i Reglen svært at skønne, men det er i hvert Fald meget sandsynligt, at Silden og Skrubben i Stadil Fjord og Vond-Aaen allerede i 1769 havde aftaget i Hyppighed. Som det senere skal omtales, var det ikke ret mange Aar herefter, at Østersen uddøde i Ringkøbing Fjord, utvivlsomt paa Grund af Vandets aftagende Saltholdighed. Il sn Beskrivelse over Kjøbstaden Ringkjøbing fra 1817 skriver Frost (p. 58): ”De sædvanlige Fisk, som her jævnlig kunne haves fra de Vande, der be- grænser Byen, ere fornemmelig: Kabliau, Hvillinger [5: Kuller], Skulder [5: Rød- spætter], Flynder [5: Skrubber], Aal, Hælt og Sild. Giedder og Brasen kunne til sine Tider ogsaa haves«. Her foreligger en Sammenblanding af de Fisk, der stammer fra Vesterhavsfiskeriet, og de der stammer fra Fjordfiskeriet. Til de første hørte Torsk, Kuller og Rødspætte, til de sidste hørte Skrubbe, Aal, Hælt, Sild, Gedde og Brasen. Mollusker. Det fremgaar af de talrige Fund af fossile Østersskaller fra Bunden af Ringkøbing Fjord, at der i tidligere Tid har levet Østers i Fjorden, og af en Række historiske Efterretninger kan det ses, at Østersen endnu i det 17de og 18. Aarhundrede fandtes i Fjorden. De jydske Østersbanker i Riberhus Len blev i Følge RamBuscx Regale i 1587. Ved kongeligt Brev af 3dje April 1671 blev der skænket Generalmajor Henrik Ruse til Ryssensteen (Bøvling Slot) Retten til det inddrevne Vrag i Bøvling Amt tilligemed Østersfangsten ved Ringkøbing. Denne Ret til Østersfangst blev imidlertid hurtigt forpagtet ud, og allerede i Markbogen og Modelbogen fra 1683 findes der Oplysninger om Forpagtningsafgiftens Størrelse. 4% 28 Mindeskrift for J. SrEENnsrtRur. XXII. I Markbogen staar der saaledes under Ringkøbing By: .... Ellers har Thomas Jespersen Klidt .... Østersfangst i Forpagtning af Baron Christian Juul Rysensteengaard og skal give aarlig til Forpagtning deraf 60 Rdlr. og 6 Tønder Østers, som regnes for 6 Rdlr. I Modelbogen meddeles følgende om Forpagtningsafgiften m. m.: I Ringkøbing Fjord er Østersfangst, som hører til Rysensten, hvoraf gives aarlig af Thomas Klidt, som det har i Forpagtning, efter hans egen Beretning 100 Slettedaler, og som samme Fiskerie berettes at være forskrabet, saa det ikke skal være aldeles saa godt som af Begyndelsen, eragtet af samme Aarsag kun for Hartkorn 6 Tdr. De to Beretninger om Forpagtningsafgiften stemmer overens, da 66 Ødlr. var lig 100 Sletdaler. I Betragtning af, at en Tønde Østers kun ansættes til en Værdi af 1 ØRdlr., er Forpagtningsafgiften ikke saa ganske ringe, og det maa derfor antages, at Østersfangsten i Fjorden ikke har været helt ubetydelig. I samme Retning taler den Omstændighed, at en Østers-Skaldynge fra moderne Tid, som RAMBUSCH og TEILMAN-FRiIIs afdækkede i Ringkøbing By, havde en meget betydelig Udstrækning. RamBuscH skriver om denne Skaldynge følgende (1900 S. 210—211): »I Enkefrue Stockholms Have i Ringkøbing findes c. 1 Alen under Over- fladen en Skaldynge. Omliggende Huse forhindrede Afdækningen af hele Dyngen, men det lykkedes dog at konstatere, at den strakte sig c. 50 Alen i N.—S. og c. 25 Alen i Ø.—V. samt at den var c. 1 Alen høj og hvilede paa Strandsand. Den be- staar kun af Østersskaller, alle af anselig Størrelse — 12 Centimeter i Diameter og 21, i Tykkelse. Skallerne viser Tegn paa at være aabnede med et haardt Instru- ment (Brud paa den flade Skals Inderside) og har ikke Mærker af at have været i Berøring med Ild, altsaa ikke aabnede ved Varme; Skallerne var rigeligt blandede med vel konserverede Knogler af Svin (Grisetæer), Kridtpiber og Tagstensbrokker. Dyngen skal tidligere have været meget større, men for ca. 50 Aar siden blev en Del af den kørt bort for at pulveriseres til Gødning«. PONTOPPIDAN nævner under sin Omtale af Fiskeriet i Ringkøbing Fjord i 1769 endnu Østersfangsten (Danske Atlas, Tome V, S. 811). Frost skriver om Østersen 1817 (p. 58): »Forhen var i Fiorden Østersfangst, som tilhørte Baroniet Ryssensteen, men har nu i de sidste 40 til 50 Aar ikke fundet Sted«. J. C. Harn skriver om Østersen i Ringkøbing Fjord (1833 p. 262—263): »Østers- fangst er tilforn drevet i Ringkøbing Fjord, men den var aldrig af nogen Vigtighed og er for længe siden ophørt, da den ej skal have svaret Regning, og Østers-Bankerne desuden tildels ere tilføgne«. £ RAMBUSCH meddeler følgende Oplysninger om Østersen i Slutningen af det 18de Aarhundrede (1900 S. 208): Aar 1778 var Østersbankerne bortlejede til Jens Tang paa Udstrup i Staby; sidste Gang bortlejedes de til Oberstløjtenant de Hoffmann paa Aaberg i Vedersø, sammen med Forstanderrettigheden paa Nørreklit ...... »Denne Leje udløb iste Januar 1798 og senere nævnes Østers i Ringkøbing Fjord ikke i noget Dokument«. NS FA VADIEP. = £: | å å $ & R. E- i Ø z KORT R "OVER DEN SYDLIGE DEL AF i i 3 in RINGKJØBING FJORD 2 oOo” KOSR REDUCERET EFTER EN KOPI AF VIDENSKABERNES | A er SELSKABS KOKT AF 176 i io É. s ske fu i. t ne z s «+ i . | Udlåteb 1650 Kr" i KER Ø E: É . 2 . . 2 å ål . == se 3 . i > > . 55 gg z FA % Pelevs Bjerg BillePakt ø Budskjær å Ødde RES É = Abild høbn Beht BUE ENA LK | i; » 16. …Grergryben . 1 sSløgern. z lid] Sr mr a — Workrargrd. … å 2 Bydtdyers sa Fråriåetm Ø y iz d Udløbeb for bøder. ne og fa É Airhehér — Aarensiminde ; K ag s aWorre Borka- v k7727774 GER Ya Karerne for søndre "Maagaard ds Pærregests fe v — == NS bc] g SÅ ra z Å er /- Ringkje ing eller” ore LingeXarr / i . i fe FR Agmindes, Nyernandr Gad " lunge a/ smæmeiig [| OX edJønderBorkHimi… Ex LER ka Hf j S É É ; ng4; Es ; HR g s É i i i løs > RES, £ "Wyeland Ø de É 3 - : Je ag s- > = Bl re i: EGE SSRI d kru res: i: K Vara eres N seayirs Hadsballe ål Få al Gkristiansager adtrensgnærå - . KAN Rr edit, ke Mfuunds hale tet urlegaart o - (2 Bebel "elg Sæer ) FOSSER i i ni in i j RR Dee == 62 Frys eee eve ove Ak Fig. 9. Videnskabernes Selskabs Kort over den sydlige Del af Ringkøbing Fjord, fra 1796. Efter Rambusch. 30 Mindeskrift for J. Sreensrtrur. XXII. Fra det 19de Aarhundrede kendes der intet Eksempel paa, at der er taget levende Østers i Fjorden. Efter de her fremdragne Oplysninger maa det anses for sandsynligt, at Østersen er uddød i Fjorden i Perioden mellem 1770—1800. Af Videnskabernes Selskabs Kort fra 1796 fremgaar det, at Gabet i Løbet af de forudgaaende 40 Aar har bevæget sig megét langt mod Syd, og samtidig er det aabenbart blevet smallere (se Fig. 8 og Fig. 9). Vandets Saltholdighed i Fjorden maa da utvivlsomt i den anførte Periode være aftaget betydeligt, og der er ingen Grund til at tvivle om, at man i dette For- hold har Aarsagen til Østersens Uddøen i Fjorden. Som anført i Kap. I taaler Østersen ikke til Stadighed en lavere Saltholdighed end ca. 21 Promille, og Fjordvandet er da rimeligvis i den anførte Periode naaet ned under denne Middelværdi. Som det er gaaet med Østersen er det aabenbart gaaet med en Mængde andre Dyreformer: De er uddøde i Fjorden under Gabets hurtige Vandring mod Syd, paa Grund af Vandets aftagende Saltholdighed. Som det fremgaar af Kap. I er der fra de øverste Lag af Fjordbunden foruden Østersen indsamlet følgende andre subfossile Saltvandsmollusker : Nucula nitida. Anomia squamula. Littorina littorea. — rudis f. typica. — — var. tenebrosa. — obtusata. Lacuna pallidula. Rissoa membranacea. Onoba striata. Mytilus edulis. Macoma baltica. Mactra subtruncata. Secrobicularia piperata. Tapes pullastra. Paludestrina stagnalis f. typica. Abra alba. — — gar. ventrosa. Cardium edule. Odostomia eulimoides. — eæiguum. Cerithium reticulatum. Buccinum undatum. Nassa reticulata. Utriculus truncatulus. — obtusus. Corbula gibba. Mya arenaria. — truncata. Pholas candida. Alle disse Arter kan eksistere og formere sig ved en ringere Saltholdighed end Østersen, og da det vides, at alle Arterne med Undtagelse af Paludestrina stagnalis var. ventrosa var forsvundne fra den egentlige Fjord i Perioden 1898 til Foraaret 1910, er det sandsynligt, at de ogsaa har været forsvundne derfra allerede i 1845, da Ny- mindegab naaede sin sydligste Beliggenhed. De er efter al Sandsynlighed uddøde i Fjorden i Tiden mellem 1770 og 1845. Sandormen (Arenicola marina L.). Sandormen hørte i ældre Tid med til Ringkøbing Fjords Fauna og spillede en betydelig Rolle som Mading til Fiskekrogene. Af forskellige historiske Efterretninger er det muligt at slutte sig til det omtrentlige Tidspunkt for dens Uddøen i Fjorden FØR SENE FESD BRET ER EET DE RE ER ES TEE EN sål ln de RÅ A. C. JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 31 J. C. Hard skriver følgende om Sandormen i Ringkøbing Fjord i 1834 (Side 254): »Til Mading brugtes tilforn meest et Slags smaa Orme, som i Ebbetiden opgravedes ved Fjordbredderne ; men efter de haarde Vintre 1812 og 1813 ere disse Orme blevne meget sjeldne og kunne ej faaes i nogen Mængde . . . .« HENRIK KRØYER skriver 1843 i sine Optegnelser om Fiskeriet ved Nymindegab: »Hver Fisker lejer for Fiskeritiden en Æsepige. ... Disse Piger benævnes ogsaa ofte Gravere, hvilket hidrører fra den Tid, da Orme gravedes til Madding«. Evarn TanG KRISTENSEN anfører følgende Udtalelse om Sandormen fra Lærer SanD fra 1840: »For 80 Aar siden opgrov man Orm i Ringkjøbing Fjord til Fiske- krog Madding, men disse uddøde i en stræng Vinter, og Sildefiskeriet maa nu erstatte dette Savn«. Selv skriver Evarn TANG KRISTENSEN følgende om denne Sag (i 1891): »Nu bruges helst Marsvinstarme til Es. De faaes fra Marsvinsfiskeriet ved Mid- delfart, men er temmelig dyre. Man bruger ogsaa Brislinger fra Norge, saa Sild nu er næsten betydningsløs som Madding. Man beklager meget, at man ikke længere har Orm, da det var en udmærket Madding, især til visse Fisk. Store Piger og Drenge sejlede forhen i Pramme over til Sandene for at grave Orm op. De kaldtes Gravere. A skal hen og have mig en Graver fæstet, hed det. Den Gang var Sandene ikke groede til, og da var der Sejlads op ad Gabet. Men da der i Ebbetiden efterhaanden lagde sig en Slik paa Sandet, og der saa blev et Lag Klæg, groede det til, for hvor der afvegslende er tørt og vaadt, kommer der snarere Grøde i det, og det salte Vand, der saadan jævnlig kommer over det, gjør Græsset kraftigere. Saa døde efterhaanden Ormene ud. Da disse forsvandt, begyndte Fiskerne med Ruser i Fjorden og nu senere med Drejevaad nede ved Havet. Men Sildene har man faaet jaget hen«. Hverken ved WESENBERG-LuNDs Undersøgelser i 1895 eller ved TH. MORTENSENS Undersøgelser i 1898 fandtes Sandormen i Fjorden, og jeg har ved mine Undersøgelser i 1910 og 1911 heller ikke set noget Spor af den i Fjorden. Først i 1912 viste den sig atter i Fjorden. Det maa da efter de foreliggende Beretninger og Undersøgelser betragtes som overvejende sandsynligt, at Sandormen er uddød i Ringkøbing Fjord i første Halvdel af det 19de Aarhundrede. Den er da uddød i en Periode, hvor Vandets Saltholdighed i Fjorden paa Grund af Nymindestrømmens stadige Forlængelse er bleven ringere og ringere. Dette er den sandsynlige Aarsag til dens Uddøen. »Strenge Vintre« og »rigelig Slikdannelse« taaler den meget vel paa andre Steder i vore Farvande, f. Eks. paa Vaderne ved Graadyb. At den er uddød i Fjorden senere end Østersen, er ganske naturligt, da den kan nøjes med en langt ringere Saltholdighed. Den trænger i Østersøen ind til Rigen 32 | Mindeskrift for J. Srgensrrur. XXII. og lever her i Vand af en Middelsaltholdighed af ca. 8—9 Promille. Da den uddøde i Ringkøbing Fjord, er Fjordvandets Saltholdighed sandsynligvis i længere Perioder af Aaret eller i Middelværdi for hele Aaret gaaet ned under denne Grænse. IV. Udløbsforholdene, Fjordvandets Saltholdighed og Faunaens " Karakter i Perioden fra 1845 til 1910. A. Udløbsforholdene fra 1845 til 1910. Som foran anført naaede Nymindegab sin sydligste Beliggenhed i Aaret 1845. De stigende Ulemper, der opstod ved, at Fjordvandet opstuvedes i Fjorden, bevir- kede, at Befolkningen omkring Fjorden nærede stærke Ønsker om et nordligere Ud- løb, og et saadant gravedes da i 1845 ca. 1100 Meter Syd for Nymindegab Kro. Det nye Udløb begyndte dog straks en Vandring sydpaa, og i Aaret 1892 naaede det atter ifølge RAamBuscH den samme sydlige Beliggenhed som i 1845. I 1892 blev der gravet et Udløb paa samme Sted som i 1845, og dette viste atter en Tendens til at forskyde sig mod Syd. I 1898 gravedes for tredje Gang et Udløb påa samme Sted — ca. 1100 Meter Syd for Kroen — og dette Udløb holdtes aåabent til Aaret 1910 ved Hjælp af »Sandpumpere« (Fig. 8 Side 22). — Ifølge RAMBUSCH var Nymindegab ved Udløbet i Aaret 1898 ca. 20 Meter bredt og ca. 3 Meter (5 Alen) dybt, men særlig Gabets Bredde var store Variationer underkastet. Efter stærke Storme kunde Gabet undertiden sande helt til og forblive lukket i flere Dage, undertiden i Maaneder. Den længste Tid i hvilken Gabet har været til- sandet, var i 1896, da det var lukket flere Maaneder i Træk. I denne Periode er Saltholdigheden rimeligvis naaet længere ned end paa noget andet Tidspunkt i den historiske Tid. -1 Perioden 1898 til 1911 var Gabet lukket til følgende Tider og aab- nedes ved Sandpumperes Virksomhed"): 6, — 4" 1901; Tålt: 5: Dage mi Mi HOOK RR, RER ARE GYS MS Hog Eg Ca rt SA ØGES REE ns sy ER. 1006004 009 arr LOT Fey TR 78 l (Hvide Sande Kanalen aabnedes SR NO sr] åd. 8—3.—19910): Endelig lukkedes Udløbet d. 12. Novbr. 1911 og er ikke senere blevet aabnet. 1) Folketingets Betænkning over Forslag til Lov om Sikring af Udløbet ved Hvide Sande (14de Maj 1912). A.C. JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 83 B. Observationer angaaende Fjordvandets Saltholdighed i Perioden fra 1845—1910. De fleste foreliggende Observationer over Saltholdigheden i Fjorden i Brak- vandsperioden stammer fra 1898 og er offentliggjort i RAmBuscn's Bog om Ring- købing Fjord. Af stor Interesse er dog ogsaa et Par Observationer fra 1860, der er offentliggjort af A. J. SminrtH i hans »Beretning om Fiskeriernes Tilstand etc.« fra 1860. — Der anføres her følgende 2 Observationer : Juli 2. Ved Nymindegab med lavest Ebbe 13 Grad Celcius 9 Grad. Juli 3. Ved Nymindegab med højest Flod men intet indgaaende Vande 15 Grad Celcius 4%, Gr. Det fremgaar af den Tabel, hvorfra disse Angivelser er uddragne, at de anførte -9 Gr. og 4!/, Gr. er Vægtfyldeaflæsninger. Der menes hermed en Vægtfylde af 1.009 og 1.0045, hvad der med de ovenfor angivne Temperaturer svarer til en Saltholdighed af henholdsvis 10.8 og 5.4 Promille. Da nu Saltholdigheden ved Nymindegab maa være mindst ligesaa høj som Over- fladevandets Saltholdighed i Fjordens sydlige Del og betydelig højere end Saltholdig- heden i de nordlige og østlige Dele af Fjorden, faar man ved Meddelelsen om, at der er maalt 5.4 Promille i Nymindestrømmen, et stærkt Indtryk af Fjordvandets ringe Saltholdighed, og dette bekræftes ved de senere af RAamBuscH og MORTENSEN fore- tagne Observationer. Tabel over Fjordvandets Saltholdighed i Overfladen i 1898 (efter RAamBuscH): Station I Station II Station III Hans Lønnes Stavning Pynt. Ringkøbing Datum Pold. Red. Anmærkninger Salt /% Salt %/% Salt 9/% 15-2 98 8.15 6.28 3.95 De forudgaaende Dage megen Sne og Regn. Stærk Tilstrømning fra Op- landet. 15-5 98 19.99 18.90 3.97 De foregaaende Dage stærk v. Kuling. Stor Indstrømning fra Havet. 15-8 98 4.24 8.96 3.65 De foregaaende Dage ingen Nedbør. Vejret blankt og roligt. 15-11 98 19.22 8.87 5.08 De foregaaende Dage stille Vejr uden Nedbør. Stærk Udstrømning. Den 31. Maj 1898 tog RamBuscH tre Prøver af Vandet i Skernaadybet. Disse Prøver viste følgende Saltmængder : Vand fra den østlige Ende af Skernaadyb 4.64"/, - - Midten af — va BES - - den vestlige Ende af — i Æg PR —… I Stormperioder kunde Fjordvandets Saltholdighed stige overordentlig stærkt. Ringkøbing Fjords Middeldybde er kun ca. 1.6 Meter og under Stormperioder er der maalt en Vandstand af indtil 1.6 Meter over dagligt Vande. Da det fra Vesterhavet 5 34 Mindeskrift for J. SrEEensrtrur. XXII. indstrømmende Vand har en Saltholdighed af ca. 33 Promille, kunde Fjordvandet i saadanne Perioder over største Delen af Fjorden opnaa en Saltholdighed mellem 20 og 30 Promille. Under en heftig N. V. Storm d. 2dde Juli 1898 indeholdt Vandet i Gjødelen i Følge RAMBUSCH følgende Saltmængder: Gjødelens vestlige Ende 31.05 ?/, — Midte 24.05 9/69 — østlige Ende 21.81 ?/, I Nymindestrømmen og de tilgrænsende Dele af Fjorden var Vandets Salt- holdighed ogsaa under rolige Vejrforhold store Vekslinger underkastet. Det fra Havet indstrømmende Saltvand havde en Saltholdighed af ca. 31—34 Promille, og det fra Fjorden udstrømmende Brakvand havde undertiden en Saltholdighed af kun 4 Pro- mille eller derunder. Mellem disse Ydergrænser vekslede da Saltholdigheden i Ny- mindestrømmen. Dr. Tx. MoRTENSEN tog i Følge RAMBUSCH d. 22de Juli 1898 Vandprøver fra 8 Stationer i Nymindestrømmen, idet han gik op ad Strømmen med Ebbe og ned med Flod. Saltindholdet af Prøverne var følgende: Stedet, hvor Prøven toges: Dybde i Fod Salt /Yy ved Salt /, ved udg. Strøm == indg. Strøm Ret Nord for Sandvadon ss RER SAS RNE 0 4.30 4.90 — — EEN AE SS SE de 6 4,72 21.02 Ufo jøden SEERNE NES Se RR Se AN 0 4.18 4.18 BR I HET nl lg ke Rige HET EN EN EN AN 38 4.17 4.21 Vestre Løb ved Hans Lønnes Pold............... 0 4.17 4.15 — FR DE SE ES EA ASE READ 3 4.14 4.14 atol RANE 0 4.14 4.14 SEE ET ST ERIE SEER SEES SE Sa SES E MENE SIE RESTER 3 4,14 4.14 Den i 1898 maalte Saltholdighed af Overfladevandet er afsat paa Kortet Fig. 10 i hele Promille, dog med Undtagelse af den under en Stormperiode maalte Salthol- dighed i Gjødelen. C. Fjordens Fauna i Brakvandsperioden fra ca. 1845 til 1910. 1. Kilder til Oplysning om Faunaen i Fjorden i Brakvandsperioden. De i det følgende givne Oplysninger om Fjordens Fauna i Brakvandsperioden stammer i det væsentlige fra følgende Kilder: I. Literaturen. 1) Krøvers Optegnelser angaaende Fiskerierne ved Nymindegab fra 1843. (Se Side 23). Heri gives adskillige Oplysninger om Fiskene i Fjorden, repræsente- rende Forholdene ved Periodens Begyndelse. = at Dat. HERE r SREN Nordre - Dyb GEDE MAVRVIG-HUK / , besen STAVNING PYNT STAVNING 3 NS | ost 44-79, Nyminde - Cab anger jaalund 22, BUEN & 1 sg" NMN RD mn eg BK fsskare-Dys KE AE då ”Ø s A ' Sangen N X | å CUM rs DR. ER G EEG / VG g Falen Er SØ 5, Gjød gens orenisr re, S. Bork K. RINGKJOBING-FJORD ES Maalestol 1:80.000 —8fz07 Fig. 10. Observationer angaaende Overfladevandets Saltholdighed i Promille i Ringkøbing Fjord i 1898. Efter Rambusch. 5% 36 Mindeskrift for J. STrEEnsrruPr. XXII. 2) A.J. SmintrxH: »Beretning om Fiskeriernes Tilstand o. s. v.« fra 1860. 3) Lov af 30. Jan. 1861 om Fiskeriet i Ringkøbing og Stadil Fjorde. 4) 5) 6) 7) Fr. MEINERT: Crustacea Isopoda, Amphipoda et Decapoda Daniæ. Naturhistorisk Tidsskrift. III R. Bd. 11. København 1877—78. Heri omtales fra Skernaa-Deltaet: Asellus aquaticus og fra den nordlige Del af Ringkøbing Fjord: Gammarus pulex og Mysis vulgaris. ÅRTHUR FEDDERSEN: Fortegnelse over de danske Ferskvandsfiske. — Naturh. Tidsskr. III R. 12. Bd. 1879—1880. Fiskeritidende, Dansk Fiskeriforenings Medlemsblad og Dansk Fiskeritidende 1882—1910. Heri findes forskellige spredte Meddelelser om sjældnere Fiske og om Udbyttet af Fiskeriet i Fjorden. Fiskeri-Beretningen for Aarene 1895—1912. Heri findes en Oversigt over det aarlige Udbytte af Fiskeriet i Fjorden. 8) C. WESENBERG-LuNdD: Om Forekomsten af Cordylophora lacustris i danske 9) 10) 11) 12) Farvande. Vid. Medd. Naturh. Foren. for Aaret 1895. Heri gives adskillige Oplysninger om Faunaen i Ringkøbing og Stadil Fjorde. S. H. A. RAMBUSCH: Studier over Ringkøbing Fjord. København 1900. Heri findes en Afhandling af: Tx. MorRtENSEN: Fjordens nuværende og tidligere Fauna, hvori der gives en samlet Skildring af Fjordens Fauna i Aaret 1898. For Planktonet og for Dyrelivet paa de flade Strækninger ved Tipperne samt for Sandstrækningerne ved Bredden af Nymindestrømmen afgiver denne Skildring de vigtigste Oplysninger, der haves fra Brakvandsperioden. (Fuglelivet i Fjorden behandles af RAMBUSCH). An. S. JEnNsEn: Fiske i Zoologia Danica. — Heri findes bl. a. Oplysning om Havlamprettens Opgang i Ringkøbing Fjord. EuG. WarminG: Bidrag til Vadernes, Sandenes og Marskens Natur- historie. D. Kgl. Danske Vid. Selsk. Skr. 7. R. Naturv. og Matem. Afd. Kø- benhavn 1904. I denne Afhandling fremhæver Warming og Wesenberg-Lund, at Dyreekskre- menter spiller en betydelig Rolle ved Marskdannelsen, og sidstnævnte Forf. frem- sætter den Opfattelse, at specielt Corophium har haft en gennemgribende Betyd- ning for »Forvandlingen af Tippernes oprindelige golde Sandørkner til Danmarks frodigste Græsgange«. A. C. JomansEen: Nogle Bemærkninger om Muslingerne paa Vaderne ved Graadyb. Vid. Medd. Naturh. Foren. Bd. 63. 1912. (Oversigt over Møderne). re ran TYV BO MISES SANDE ma et: SA TEL KE SS ele. E LE BESES 138 5 £ TI. A. C. JoHANsEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 37 Heri omtales, hvilke Mollusker der forekom i Nymindestrømmen førend Hvide Sande Kanalens Aabning. Oplysninger fra Fiskere eller fiskerikyndige Mænd bosiddende omkring Ringkøbing og Stadil Fjorde: Jeg skylder følgende Mænd Tak for velvillige Oplysninger om Fiske og Fiskeri- forhold i Ringkøbing og Stadil Fjorde: 1) 2) 3) Rentier BLocH, Nymindegab. Hr. CHRISTIANSEN jun., Søgaarde, Holmsland. Fisker JEns Farck, Nysogn Kloster, Holmsland. Fisker EnvarDn Høj, Nymindegab. - Joan Høj, — Fiskerifoged JEs IvErsEN, Strandgaarde. Fisker NikoraJ NIELSEN, Ringkøbing. Fisker PEDER JENSEN PEDERSEN, Holmsland Klit. Fisker TARBEN TARBENSEN, Lønne Klint pr. Nørre' Nebel. ul. Nyt Materiale, bearbejdet af Forf. I Sommeren 1895 indsamlede Prof. ArrHur FEDDERSEN en Del Mollusker i Øst Stadil Fjord, som han overlod Forf. til Bearbejdelse. I Aarene 1905, 1907 og 1908 lod Kommissionen for Havundersøgelser paa Forf.s Initiativ udføre nogle Fiskeforsøg med Rejehov i Nymindestrømmen. Forsøgene udførtes af Fisker TARBEN TARBENSEN, der har været knyttet til Kom- missionen for Havundersøgelser siden 1903. De indsamlede Dyr med Und- tagelse af de ganske almindelige Fiskearter bestemtes af Forf. — Hensigten med disse Forsøg var a) at skaffe Oplysning om, hvorvidt der forekom særlig store Mængder af Glasaal i Nymindestrømmen i Foraarstiden, b) at skaffe Oplysning om Hyppigheden og Udbredelsen af de unge Bundstadier af Flynderarterne, særlig af Rødspætten. I 1910 fra iste til 14de Juli og den 30te September udførte Forf. for Kommis- sionen for Havundersøgelser en Række Undersøgelser vedrørende Fjordens Fauna og Vandets Saltholdighed paa en Mængde forskellige Steder i Fjorden og Nymindestrømmen. Hensigten med disse Undersøgelser var dels at komme til Klarhed over, om der i Fjorden under de nye Forhold efter Hvide Sande Kana- lens Aabning vilde opvokse en Bestand af Fiskeyngel, der vilde faa Betydning for Fiskeriet i Nordsøen, dels at følge de Forandringer i Fjordens Fauna, der gik 38 Mindeskrift for J. SrEensrtrur. XXII. Haand i Haand med Forandringerne i Fjordvandets Saltholdighed. Ved disse Undersøgelser indvandtes der ogsaa Kendskab til Faunaen i Fjorden før Hvide Sande Kanalens Aabning (d. 3. Marts 1910), idet nogle af de stillesiddende og langsomt vandrende Dyr havde en saadan Størrelse, at det kunde skønnes, at de havde været til Stede i Fjorden før Kanalens Aabning. Af Redskaber anvendtes ved denne Lejlighed : Finmasket Skovltravl, Yngeltravl af Stramin, Bundskraber, Reje- hov og Planktonpose; tillige iagttoges, hvad der fangedes i de almindelige Fiskeredskaber i Fjorden. For disse Undersøgelser skal der nærmere gøres Rede i et senere Kapitel ligesom for tilsvarende Undersøgelser i Aarene 1911—1913. Kun Fangsten af de Bund-In- vertebrater, der kan skønnes at være Levninger fra Brakvandsperiodens Tid, skal nær- mere omtales her. 2. Faunaens almindelige Karakter i Fjorden i Brakvandsperioden. Faunaen i Ringkøbing Fjord var i Brakvandsperioden meget fattig paa stille- siddende og krybende Bunddyr og paa fastsiddende Dyrearter, noget mindre fattig paa svømmende Bunddyr og forholdsvis rig påa hurtigt svøm- mende Dyr og paa Planktonformer. Forklaringen hertil maa søges i flere forskellige Forhold, men dog fortrinsvis i de stærke Vekslinger i Fjord- vandets Saltholdighed. For de hurtigt svømmende Dyr var disse Vekslinger ikke saa ødelæggende som for de fastsiddende Dyr og Bunddyr med langsomme Be- vægelser. Hine kunde ved Vandringer for en Del unddrage sig disse Vekslinger, hvad disse ikke formaaede. Og selv om der af Planktonorganismerne gik en Mængde til Grunde ved Vekslingerne i Vandets Saltholdighed, kom der jævnlig en frisk For- syning til Fjorden, dels fra de tilstødende Aaer, dels fra Havet. I nogen Grad kan Fjordens Fattigdom paa visse Dyregrupper ogsaa føres tilbage til dens ringe Dybde. I en lavvandet Fjord er Livsbetingelserne mindre forskellig- artede end i en dyb Fjord, og Faunaen bliver i Overensstemmelse dermed fattigere paa Arter. At en Mængde Dyr i Fjorden dræbtes dels ved det udstrømmende Ferskvand dels ved det indstrømmende Saltvand, kan ikke betvivles. Dr. Ta. Mortensen (1900) nævner Eksempler, der peger hen paa, at det ferske Vand har virket dræbende paa Saltvandsdyr. Han fandt i 1908 i Nymindestrømmen efter indgaaende Strøm talrige Snegle- og Muslingelarver i Planktonet, men af to Muslinge-Arter, han dengang iagttog i Nymindestrømmen: Mytilus edulis og Mya arenaria, fandtes voksne Individer slet ikke. Han sluttede deraf, at Individerne dræbtes af det ferske Vand fra Fjorden, inden de naaede Kønsmodenheden. Fremdeles fandt. Dr. Mortensen efter stærk ENDER ET É E b= å k; DB & Hg: == Bi A.C. JoHANsEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 39 Indstrømning af Havvand en Række udprægede Saltvands-Planktonformer, (f. Eks. Noctiluca miliaris), der ikke under almindelige Forhold forekom i Fjorden. Paa den anden Side kan der ogsaa nævnes Eksempler paa, at det salte Vand kunde virke dræbende paa Ferskvandsdyrene i Fjorden: Ved norden Vind og Strøm drev der ofte Ferskvandsfisk, navnlig Graaskaller og Gedder, fra Fjorden ned i Nymindestrømmen. Naar Strømmen skiftede, og det salte Vand trængte ind fra Havet, dræbtes Fisken og drev til Dels i Land ved Bredden. I Følge Meddelelse fra BrocH gentog dette Fænomen sig flere Gange hver eneste Som- mer, og undertiden kunde der opsamles flere Tønder af døde Graa- skaller ved Bredden tilligemed adskillige Gedder. For de ovennævnte Årters Eksistens i Fjorden var dette Forhold ikke afgø- rende. En stor Mængde Graaskaller og Gedder opholdt sig paa Steder i Fjorden, hvor Saltvandets Indflydelse ikke gjorde sig stærkt gældende. Eksemplet anføres for at vise, i hvilken Grad Saltvandet virkede ødelæggende for mange af de Organismer, det kom i Berøring med. Ved en Betragtning af Arternes Udbredelse i Fjorden maa to Forhold drages frem i Forgrunden: Paa den ene Side den gradvise Aftagen af Saltvandsformer og den gradvise Tiltagen af Ferskvandsformer fra Nymindestrømmens Udløb til Fjordens nordlige og østlige Dele; paa den anden Side Modsætningen mellem Grundenes og Breddens Fauna og Dybets Fauna. I Nymindestrømmen levede der ikke til Stadighed et eneste Ferskvandsdyr. Karakterfaunaen var her: 1. Af stillesiddende og langsomt vandrende Dyr: Paludestrina stag- nalis forma typica og var. ventrosa, Corophium grossipes, Nereis diversicolor. 2. Af hurtigt vandrende eller svømmende Bunddyr: Skrubbe, Rød- spætte, Aal, Aalekvabbe, Gobius minutus, Carcinus mænas og Crangon vulgaris. 3. Af svømmende Dyr, der ofte opholder sig i de øvre Vandlag: Sild, Hundestejle — og til Tider Hornfisk, Stamsild og visse andre Fiske- " arter — samt Mysis vulgaris. Ved Fjordens nordlige og østlige Grunde og Bredder forekom der næsten kun Ferskvandsdyr. Her levede de tre Molluskarter WNeritina fluviatilis, Lim- næa palustris og Limnæa pereger samt en hel Del Vandinsekter: Haliplus lineatus, et Par Hydroporus Arter, en Limnebius Art, Phryganidæ Larver, et Par Tæger: Corixa sahlbergi, Nepa cinerea og nogle Mygge- og Fluelarver; endvidere et Par Fersk- vandskrebsdyr: Asellus aquaticus og Gammarus pulex. Af anadrome Fiske forekom her Aalen og til Tider Lax, Ørred, Hælt og 40 Mindeskrift for J. STEENsrRur?. XXII. Smelt. Af Saltvands- eller Brakvandsdyr forekom kun Skrubben, Mysis vulgaris og til Tider Silden og maaske Carcinus mænas og Gammarus locusta. Modsætningen mellem de lave Fjordgrundes og Fjorddybets Fauna karakteriseres ved en Mængde forskellige Træk. De forannævnte Ferskvandsmollusker og Vand- insekter holdt sig udelukkende til Grundene, undtagen de røde Chironomidæ-Larver, der var meget almindelige i Fjorddybet. Paa Grundene omkring Tipperhalvøen var Corophium grossipes, Nereis diversicolor og Paludestrina stagnalis var. ventrosa de vig- tigste Karakterdyr. De to førstnævnte af disse Arter gik kun i ringe Grad ud paa Dybet og sidstnævnte Art holdt sig udelukkende til Grundene. — Aalen og Skrub- ben var meget almindelige i Fjorddybet, men ellers var Faunaen meget fattig dér. MORTENSEN nævner kun fra Fjorddybet: Chironomys-Larver, Crangon vulgaris, Corophium grossipes, nogle Orme: Spio sp., Clitellio arenarius, Uncinais littoralis, Nais elinguis og den smukke Brakvandspolyp Cordylophora lacustris. I Nymindestrømmens Dyb levede en Saltvandsmusling, der næppe trængte op i den egentlige Fjord: Scrobicularia piperata. | Paa Liden eller Fjordskraaningerne dannede Faunaen en Overgang mellem Grundenes og Dybets Fauna. Paa Ruppia og Potamogeton Arter dannede Cordy- lophora lacustris tætte Overtræk og var meget almindelig. Mange Fiskearter bevægede sig op og ned ad disse Skraaninger, og Hovedfangsten af Sild, Aal, Skrubbe og Hælt foregik dér, i hvert Fald efter at Bundgarn var indført i Fjorden (omkring Aaret 1900). Af fastsiddende Dyrearter forekom kun i Fjorden Mosdyret Membranipora monostachys var. fossaria og Polypen Cordylophora lacustris. Balaner synes ikke at have levet i Fjorden. Dr. WEsENBERG-LuND omtaler ingen fra 1895, Dr. MORTENSEN fandt ingen i 1898, og Forf. fandt endnu ingen i 1910. Fjordens Plankton i Brakvandsperioden er kun kendt fra Dr. MORTENSENS " Undersøgelser i 1898. Han skriver herom følgende (1900 p. 52—54): »..….…. Fjordens Plankton er et temmelig rent Ferskvandsplankton — d.v.s. i selve Fjorden; 1 Nymindestrømmen bliver det hyppigt blandet med Saltvandsformer, der føres ind med Vandet fra Vesterhavet. Planktonet bestaar af en Del Kopepoder (ikke nærmere bestemte), til Tider en temmelig stor Mængde af en lille Dafnie, Bos- mina maritima P. E. Miller. Men den langt overvejende Del af Planktonet dannes af forskellige Hjuldyr-Arter: Asplanchna priodonta, Brachionus pala, Triarthra longi- seta, Anuræa aculeata og ÅA. tecta. Endvidere forekommer et lille Infusionsdyr med bægerformet Skal, Codonella lacustris, til Tider i stor Mængde. Sammen med disse Dyr findes ogsaa nogle smaa Planter: enkelte Diatomeer, en smuk lille, stjerneformet Grønalge, Pediastrum Boryanum, og en anden lille Grønalge, der har Form af smaa, uregelmæssige Klumper, en Botryococcus-Art. Ogsaa enkelte andre Organismer træffes A.C. JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 41 af og til i Planktonet; men i større Antal har jeg kun set de ovennævnte Former optræde. De forskellige her nævnte pelagiske Organismer forekommer i meget forskelligt Antal til de forskellige Tider; de har hver en kortere eller længere Blomstrings- periode, udenfor den træffes de kun i ringere Antal eller er maaske helt forsvundne. I Slutningen af Maj til lidt ind i Juni udgjorde Asplanchna priodonta den langt overvejende Del af Planktonet og fandtes i uhyre Masser, i Sommerens Løb var den kun lidet talrig, men hen i Slutningen af September fandtes den igen i ret be- tydeligt Antal. Brachionus pala var i Begyndelsen af Juni talrig i den sydlige Del af Fjorden (sammen med Asplanchna priodonta), iøvrigt fandtes den ikke i større Mængde. Triarthra longiseta var talrig midt i Juni og senere hen i Oktober, ÅAnuræa aculeata i Slutningen af Juni. I størst Mængde optraadte Anuræa tecta, og dens Blomstringstid strakte sig fra Slutningen af Juni til ind i September. I Slutningen af Juni fandtes Codonella lacustris i stor Mængde, og hen i August og September var Botryococcus talrig. — Planktonets Sammensætning er saaledes temmelig for- skellig efter Aarstiden. De foretagne Indsamlinger strækker sig imidlertid over et for kort Tidsrum, til at der kan udledes rigtigere Resultater deraf. Skønt jeg ikke har undersøgt Tarmindholdet af Mysis, kan der vist ingen Tvivl være om, at den lever af disse forskellige smaa pelagiske Organismer. Det er saa- ledes disse tilsyneladende ubetydelige Væsener, der danner Grundvolden for største Delen af Fjordens Dyreliv.« 3. De enkelte Dyregruppers Forekomst og Udbredelse i Fjorden i Brakvandsperioden "). Pattedyr. Marsvinet. Phocæna communis. . Marsvinet er af og til iagttaget lige ved Nymindestrømmens Udmundingssted og har været Genstand for Fangst tæt udenfor Gabet. De fangedes dér i Garn, hvis Masker var saa store, at Marsvinene netop kunde faa Hovedet ind i dem. Ifølge Krøver (1843) fangedes der tæt udenfor Gabet i gode Aar over 30 Marsvin, i mindre gunstige Aar 14—16 Stk. Denne Fangst ophørte ved Nymindegab i Halv- femserne af det nittende Aarhundrede. Den spættede Sæl. Phoca vitulina. Navnet Sælhundebanke paa den lille Halvø ved Renderne peger hen paa, at Sæler ikke har været sjældne i Ringkøbing Fjord i ældre Tid. TARBENSEN med- deler (i 1910), at for en Del Aar tilbage saas der mange Sæler ved Nymindegab, medens det nu er en Sjældenhed at se en Sæl der. Kun forholdsvis sjældent gik "1) Fuglelivet i Ringkøbing Fjord, der er udførligt behandlet af RamBuscx (1900), skal her ikke gøres til Genstand for Omtale. 6 42 Mindeskrift for J. SrEEnsrrur. XXII. Sælerne højt op i den egentlige Fjord. Et enkelt Eksempel herpaa omtales af TAR- BENSEN, der meddeler, at omkring Aaret 1870 blev der taget et Individ i en Ruse i Fjorden udfor Klegod. Sælerne er ikke i Nutiden særlig almindelige ved Jyllands Vestkyst, og der dræbes kun faa af dem. Ogsaa i ældre Tid synes der kun at være fanget faa af dem. Harn skriver i 1833 om Sælfangsten ved Jyllands Vestkyst følgende (p. 258): »Sælhunde fanges meget sjældent, og kun naar de kommer paa Land og tilfældigvis findes sovende; man slaar dem da paa Snuden med det første det bedste, der haves ved Haanden«. Fiske. Fiskefaunaen i Ringkøbing Fjord i Brakvandsperioden var fattig paa Arter, der ynglede i Fjorden og tilbragte hele Livet der, men ret rig paa Arter, der tilbragte en kortere eller længere Tid i Fjorden. Individantallet af Fisk var for adskillige Arters Vedkommende meget betydeligt, og Udbyttet af Fiskeriet i Fjorden var anseligt. Det er da klart nok, at der og- saa har været en Mængde hvirvelløse Dyr til Næring for Fisken, men det var kun Individantallet af de hvirvelløse Dyr, der var stort. Artsantallet var forholdsvis ringe. De almindeligste Fiskearter i Fjorden i Brakvandsperioden var Aalen, Smel- ten, Hælten, Graaskallen (Leuciscus rutilis), Skrubben, Silden, Gedden, Aborren, Horken, trepigget Hundestejl, tipigget Hundestejl, den hvide Kutling (Gobius minutus var. microps), Aalekvabben og Flodlampret (Petromyzon fluviatilis). Med Undtagelse af Graaskallen, Gedden, Aborren og Horken kunde disse Arter træffes i alle Dele af Fjorden, båade i ferskere og saltere Vand. De fire sidstnævnte Arter kunde derimod kun leve i Vand af ret ringe Saltholdighed. Af de ovenfor anførte Arter ynglede de to Hundestejle Arter, den hvide Kutling, Silden og Aalekvabben i Fjorden. De fire førstnævnte af disse Arter har demersale Æg, og Aalekvabben føder Unger. Fuldmodne gydefærdige Sild er ofte iagttaget i Fjorden, og ifølge de foreliggende Oplysninger om Yngelens Optræden i Fjorden er det sandsynligt, at den har gydet der, hvad ogsaa KRØYER antog. Skrubben har rimeligvis ikke gydet i Fjorden i Brakvandsperioden. KRØYER an- tog det, men dens Æg og spæde pelagiske Yngel synes kun rent undtagelsesvis at forekomme i Fjordvandet selv i Nutiden efter Hvide Sande Kanalens Aabning. Om Smelten og Aborren har ynglet i Fjorden eller kun i de tilstødende ferske Vande, er ubekendt. De øvrige af de ovenfor omtalte Arter yngler i Ferskvand, og de har rimeligvis alle søgt op i de til Fjorden stødende Aaer for at gyde. Det samme gælder følgende andre Arter, der i større eller mindre Antal kunde træffes i Fjorden : Snæbelen: Coregonus lavaretus var. oxyrhynchus. A. C. JOHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 43 Stallingen: 7Thymallus vulgaris). Grundling: Gobio fluviatilis. Hvidskalle: Leuciscus grislagine. Rudskalle: — … erythrophthalmus. Brasen: Abramis brama. Flire: Abramis blicca. Ogsaa af Laks, Ørred og Havlampret er der fanget adskillige paa deres Vandringer gennem Fjorden til og fra Havet. Om denne sidste Art skriver An. S. JENSEN i Zoologia Danica, at den ved Nymindegab stiger op fra Havet gennem hele Maj Maaned. Af andre anadrome Fiskearter er der i Nymindestrømmen eller Fjorden taget Stamsilden, Støren og Multen. Stamsilden (Clupea finta) er kendt fra Fjorden fra gammel Tid, og Eksem- plarer af denne Art er taget i Fjorden saa at sige hvert Aar. Støren (Åcipenser sturio) er trængt ind i Fjorden nu og da. I »Dansk Fiskeri- tidende« N. R. for 1903 omtales et Eks. fra Ringkøbing Fjord, og Boca omtaler " (i Brev til Forf.) et andet Eks., der for faa Aar siden blev taget ca. 1 Sømil oppe i Løbet, og som vejede ca. 100 kg. Ifølge Meddelelse fra Bloch fanges der ikke saa ganske sjældent unge Stør af ca. 2—5 kg Vægt i Havet udfor Nymindegab. De tages med Snurrevaad. Den alm. Multe (Mugil chelo) er taget af og til baade i Nymindestrømmen og i Fjorden. Af Saltvandsfiske, der af og til søgte op i Fjorden, kan endnu fremhæves Horn - fisken og Torsken, og som sjældne Gæster Rødspætten og Pighvarren. Ifølge Krøyer søgte Hornfisken endnu i 1843 regelmæssigt hvert Foraar op i Fjorden, efter Krøyers Opfattelse for at gyde, men senere hen blev den langt sjældnere. TARBEN TARBENSEN, der boede i Klegod fra 1857—1880, og som i Aarene 1871 til 1880 og 1891—1897 fiskede i Fjorden, erindrer -kun ganske enkelte Gange at have set Torsk i Fjorden saa højt oppe som ved Klegod. De enkelte, der fandtes, var . mindre Individer af Størrelse som I-Gr. eller II-Gr. Rødspætter og Pighvarrer mindes han ikke i Brakvandsperioden nogensinde at have set saa langt mod Nord. Ved nogle Fiskeforsøg med Rejehov, der udførtes af Kommissionen for Hav- " undersøgelser i Nymindestrømmen i Aarene 1905, 1907 og 1908 fangedes følgende Fiske: 1) TARBEN TARBENSEN mener at have fanget Stallingen i Ringkøbing Fjord, og da den vides at forekomme i Skern Aa (Feddersen 1879—80), er det meget sandsynligt, at den ogsaa har søgt ud i Fjorden. 6+ 44 Mindeskrift for J. SrEensrrur?. XXII. St. 441. D. 3lte Maj 1905. E Tæt ved Udløbet. 3 Timer: ) É: 7 Gobius minutus 3—4 cm. 19 Pleuronectes platessa 0-Gr. 12—30 cm. É 2 Rhombus maximus I-Gr. 7—8 cm. 37 — flesus 0-Gr. 8—14 mm. i É St. 440. D. 3lte Maj 1905. å Ved Redningsstationen. 2 Timer. i 3 Zoarces viviparus 0-Gr. 5—6 cm. É 2 Pleuronectes flesus I-Gr. 7—9 cm. å 21 Pleuronectes platessa 0-Gr. 13—33 mm. 3 Anguilla vulgaris (Glasaal) 66—73 mm. R 63 — flesus 0-Gr. 6—13 mm. 2 St. 442. D. 3lte Maj 1905. Nær Dæmningen i det gamle Løb. 2% Time. 1 Gasterosteus aculeatus 6 mm. 5 Anguilla vulgaris (Glasaal) 62—70 mm. E 1 Pleuronectes platessa 0-Gr. 21 mm. 1 Salmo sp. 35 mm. j å 214 — flesus 0-Gr. 8—22 mm. 1 Cyprinidæ 11 mm. X St. 443, 444, 445. D. 2den—3dje Juni 1905. i Mellem Nymindegab Kro og Gjødelen. 9% Time. i 13 Gasterosteus aculeatus 3—7 cm. 1 Pleuronectes platessa 0-Gr. 34 mm. 7) — pungitius 5—6 cm. 92 — flesus 0-Gr. 9—22 mm. 2 Zoarces viviparus 5—6 cm. 309 Anguilla vulgaris (Glasaal) 62—76 mm. ; 16 Gobius minutus 3—6 cm. 7 — — (ældre Stadier) 7—23 cm. å St. 1118. D. 15de Juni 1907. g Nymindegab ca. 600 Meter indenfor Udløbet. 2 Timer. É 33 Pleuronectes platessa 0-Gr. 16—29 mm. 1 Anguilla wulgaris 66 mm. : 5 — flesus 0-Gr. 10—18 mm. St. 1194, 1195, 1196. D. 5te—26de April 1908. : Mellem Nymindegab Kro og Udløbet. 3 Timer. 2 Pleuronectes platessa 0-Gr. 13—13 mm. 88 Anguilla vulgaris (Glasaal) 62—76 mm. St. 1226—1227. D. 11te—28de Maj 1908. Nymindegab. Tæt ved Udløbet. 1 Cottus scorpius 0-Gr. 20 mm. 1 Pleuronectes flesus 0-Gr. 10 mm. 49 Pleuronectes platessa 0-Gr. 13—24 mm. 5 Anguilla vulgaris (Glasaal) 67—72 mm. St. 1228. D. dte Juli 1908. 1 Sømil Nord for Nymindegab Kro. 68 Pleuronectes flesus 21—60 mm. 16 Anguilla vulgaris 62—72 mm. 1 Clupea harengus 32 mm. De her anførte Fangster viser flere Forhold af væsentlig Interesse. Det er saa- ledes karakteristisk at iagttage, at Pighvarren og Ulken kun er taget lige ved Udløbet, men ikke længere oppe i Strømmen. Fremdeles er det interessant at se, hvor hurtigt Rødspætteyngelen aftager i Hyppighed opad mod Fjorden og nedad i det gamle Løb. Tæt ved Udløbet var den meget almindelig, men alle- rede ved Kroen var den næsten forsvunden. Ogsaa Hvillingen fandtes jævnligt i Nymindestrømmen og var om Efteraaret ret almindelig dér ligesom. Torsken. Brislingen fulgte af og til med Silde- stimerne ind i Strømmen og er utvivlsomt ogsaa til Tider gaaet op i Fjorden. & E E y RTE ET PPT A. C. JOHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 45 Følgende Arter er nu og da tagne i Nymindestrømmen, men vides ingensinde i Brakvandsperioden at være iagttagne i den egentlige Fjord : Panserulken: Agonus cataphractus. Ifølge Zoologisk Museums Tilvækstprotokoller fangedes et Individ af denne Art i Nymindestrømmen udfor Bjerregaard i April 1868. Stenbideren: Cyclopterus lumpus. Ifølge Meddelelse fra TARBENSEN viste denne Art sig en sjælden Gang i Ny- mindestrømmen i Brakvandsperioden. Tangspræl: Centronotus gunellus. Denne Art har TARBENSEN iagttaget i Nymindestrømmen i Brakvandsperioden. Graahajen: Galeus vulgaris. TARBENSEN meddeler, at denne Art gaar nærmere ind imod Kysten end Pig- hajen (Acanthias vulgaris), og at den undertiden kunde sætte indenfor i Nyminde- strømmen. BLocH meddeler, at Arten en sjælden Gang er taget i Nymindestrømmen i Landdragningsvaad. Sømrokken: Raja clavata. Ifølge TARBENSEN og BLocH er denne Art taget i. Nymindestrømmen i Brak- vandsperioden. Fisker Joan Høj meddeler, at der en Gang er taget et Eks. af denne Art ved Gjødelen. Det er ret sandsynligt, at der til Tider i Brakvandsperioden har optraadt enkelte andre mindre Fiskeformer i Nymindestrømmen som Ammodytes lanceolatus, Ammo- dytes tobianus, Syngnathus rostellatus, Nerophis ophidion og Spinachia vulgaris, uden at disse er blevne fangede eller bemærkede. Mollusker. Modsætningen mellem Nymindestrømmens Fauna og Fjordfaunaen gjorde sig gældende i al sin Skarphed for Molluskernes Vedkommende. I Nymindestrømmen levede der kun Saltvandsformer og i den nordlige og østlige Del af Fjorden kun Ferskvandsformer. Artsantallet af begge Grupper var meget ringe. Fra Nyminde- strømmen kendes følgende Arter fra Brakvandsperioden : Paludestrina stagnalis f. typica. — — var. ventrosa. Mytilus edulis. 46 Mindeskrift for J. Sreensrrur. XXII. Macoma baltica. Scrobicularia piperata. Cardium edule. Mya arenaria. Det er tvivlsomt om de ovennævnte Muslingearter har levet i Nymindestrømmen under Fjordvandets ferskeste Periode. Dr. Mortensen fandt ikke Cardium edule levende der i 1898. Af Scrobicularia piperata, der er vanskelig at faa fat paa, fordi den graver sig dybt ned i Bunden, tog Forf. et Eksemplar ved Nedgangen til det gamle Udløb paa ca. 3 Meters Dybde d. iste Juli 1910. Det havde en Længde af 41 mm, saa det er givet, at Arten har levet i Nymindestrømmen ogsaa inden Hvide Sande Kanalens Aabning. Ingen af de omtalte Muslinger vides at have gaaet norden for Nymindestrømmen i Brakvandsperioden. Dr. MoRTENSEN fandt endogsaa kun Unger af Mytilus edulis og Mya arenaria i Nymindestrømmen i 1898, og han mente, at de dræbtes inden de naaede Kønsmodenheden, saaledes at Bestandens Fornyelse foregik ved de Larver, der førtes ind i Strømmen ude fra Havet. Den lille Snegl Paludestrina stagnalis var. ventrosa var paa Grundene omkring å Tipperhalvøen særdeles hyppig. Denne Form kan leve i fuldstændig fersk Vand, og ' det er muligt, at den er optraadt enkeltvis ogsaa i den nordlige og østlige Del af å Fjorden, men den er ikke iagttaget dér. Den store typiske Form holdt sig til de sal- tere Dele af Nymindestrømmen. Af Ferskvandsmollusker levede tre Arter i den egentlige Fjord i Brakvands- perioden: Weritina fluviatilis, Limnæa pereger og Limnæa palustris. Af disse Arter havde NWeritina fluviatilis den største Udbredelse. Den forekom baade ved de vestlige, nordlige og østlige Kyster og desuden ved Fjordens sydøstlige Kyster. Men den be- fandt sig øjensynlig ikke vel i Fjorden. Den opnaaede kun en ringe Størrelse og var | ret individfattig. SK sed at este lcd Limnæa pereger og Limnæa palustris er fundne ved Fjordens nordlige og nord- østlige Kyster og de har rimeligvis ogsaa levet paa Grundene langs hele Østkysten. Ifølge WESENBERG-LunD (1895) skulde Bithynia [tentuculata] og Cyclas [Sphærium corneum] have levet i den nordlige Del af Fjorden i 1895. Efter mundtlig Medde- É lelse har Dr. W.-L. taget disse Arter i den nordvestlige Forlængelse af Fjorden i É Nærheden af Søndervig. De er her rimeligvis taget Nord for den sydligste Dæm- ning i næsten helt fersk Vand og kan saaledes ikke henregnes til Fjordfaunaen, hvad ogsaa TH. MORTENSEN fremhæver (1900). ars ons ae mate RR AOR nes SE 0 MY ” rs dets KA EVE EM SOREL ÅR ad ARNESEN es NSA ES År ros lenr SES "an GeS A. C. JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 47 Insekter. Af Insekter var kun de røde Chironomidæ-Larver udbredte over hele Fjorden. De forekom baade paa Grundene og i Dybet, dog fortrinsvis paa Steder, hvor der var Dyndbund eller blandet Bund. De øvrige Insekter synes at have været indskrænkede til Fjordbredden og Grundene tæt ved Kysten. Ved Kysterne af Fjorden, i alt Fald i dennes nordiige Del, levede et Par smaa Vandkalve: Haliplus lineatus og Hydroporus 12-pustulatus, Hydroporus gyllenhali, en lille Vandkær af Slægten Limnebius, Phryganidæ-Larver, Chironomidæ-Larver, Agrion- Larver og et Par Tæger: Corixa sahlbergi og Nepa cinerea. Ved Vestsiden af Tipperne har Forf. i Sommeren 1910 fundet den lille Hydrophil Ockhthebius marinus. Paa Bredderne ved Nymindestrømmen fandt Dr. MorTtENSEN i 1898 talrige Fluelarver, overvejende af Scatella stagnalis, og en lille Rovbille, Bledius arenarius. Storkrebs: Malacostraca. Af Storkrebs fandtes kun en fattig Fauna i Ringkøbing Fjord i Brakvands- perioden. Ogsaa for denne Dyregruppe var det meget tydeligt, at Artsantallet af Saltvandsformer aftog stærkt fra den sydlige til den nordlige Del af Fjorden. Kend- skabet til Storkrebsenes Udbredelse i Brakvandsperioden hidrører overvejende fra Dr. MoRTENSEN's Undersøgelser. Ved Fjordens Bredder forekom den almindelige Tangloppe: Gammarus locusta. Den fandtes baade i Sand og under Stene ovenfor Vandspejlet og paa Grundene i Fjorden. En anden lille Amphipod Bathyporeia pilosa synes at have været indskrænket til Nymindestrømmen. Paa Grundene omkring Tipperhalvøen var den gravende Amphipod Corophium grossipes yderst almindelig. Den trængte et Stykke op i Fjorden og forekom ogsaa i Fjorddybet. Den almindelige Strand- krabbe: Carcinus mænas forekom i Nymindestrømmen og i Fjordens sydlige Del, men vår ikke meget almindelig. I 1895 har Dr. WEsEeNnBErRG-LUND ogsaa observeret den i den nordlige Del af Fjorden, men antagelig har det kun været Unger, der ikke i Længden har kunnet friste Livet deroppe. Den almindelige Hestereje Crangon vulgaris havde en lignende Udbredelse som Carcinus mænas. Den fandtes i Nymindestrømmen og den sydlige Del af Fjor- den, men vår ikke synderlig individrig. I Nymindestrømmen forekom de to Isopoder Idothea marina og læra marina. Den sidstnævnte fandtes ogsaa af Dr. MorTENSEN paa Østsiden af Tipperhalvøen. Paa Sandbredderne ved Nymindestrømmen forekom Amphipoden Falitrus locusta. Ferskvandsrejen Palæmonetes varians var i Følge MortEnseEn's Undersøgelser meget almindelig i dybere Huller paa Østsiden af Tipperne, og de to Ferskvands- 48 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. XXII. krebsdyr: Asellus aquaticus og Gammarus pulex fandtes ved de nordlige og østlige Ejordbredder. : Mysis vulgaris var udbredt over hele Fjorden og var som tidligere anført et af de Dyr, der i stærkest Grad satte et Præg paa Fjordens Fauna. Ledorme: Annulata. Af polychæte Annelider levede der kun meget faa Arter i Fjorden. Dr. Mor- TENSEN (1900) nævner kun tre Arter: /Vereis diversicolor, Amphicora fabricii og Spio sp. Af oligochæte Annelider anfører Dr. Mortensen (1900) nogle flere Arter. Nais elinguis, Uncinais littoralis, Pachydrilus fossarum, Psammobius hyalinus og Monopylephorus rubro-niveus anføres fra Grunden Øst Tor Tipperhalvøen og de to førstnævnte tillige fra Dybet i den sydlige Del af Fjorden. Fra Fjorddybet nævnes endvidere Clitellio arenarius. Mosdyr: Bryozoa. Af Mosdyr fandtes kun en enkelt Art i Fjorden i Brakvandsperioden : Membrani- pora monostachys var. fossaria. Denne Form angiver Dr. MortENSEN fra Nyminde- strømmen og fra Grundene paa Østsiden af Tipperne. Ifølge Levinsen kan denne Form træffes, hvor Vandet er næsten helt fersk. Echinodermer. Af Echinodermer fandtes ingen i Fjorden i Brakvandsperioden. Dr. MORTENSEN (1900) omtaler ingen af de senere indkomne Arter: Asterias rubens, Solaster papposus eller Ophioglypha albida hverken fra selve Fjorden eller fra Nymindestrømmen. Coelenterater. Af Coelenterater var kun én Art hjemmehørende i Fjorden i Brakvandsperioden, nemlig Polypen Cordylophora lacustris. Denne Art fandtes i Ringkøbing Fjord og Stadilfjord i 1895 af Dr. WESENBERG-LUND. Som tidligere anført var den over- ordentlig almindelig paa Plantevækster i Fjorden. Fra Havet drev der ofte Meduser ind i Nymindestrømmen, f. Eks. Aurelia aurita, Cyanea capillata og Cyanea lamarcki, men disse Arter blev dræbt af det fra Fjorden udstrømmende Brakvand. 4. Om Forandringer i Fjordens Fauna i Brakvandsperioden (fra ca. 1845 til 1910). Endskøndt Tiden fra. 1845 til Foraaret 1910 hører til de forholdsvis rolige Pe- rioder i Ringkøbing Fjords Historie, i hvilken meget gennemgribende og langvarige Forandringer i Udløbsforholdene ikke finder Sted, har dog Livsbetingelserne for Plante- og Dyrelivet i Fjorden aabenbart vekslet ganske betydeligt. Dette er let forstaaeligt SST SEEST ET REE Se TE A.C. JoHANSEN : Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 49 allerede af den Grund, at Udløbet fra Fjorden til visse Tider har været helt lukket. I Perioder, hvor der ikke finder Tilførsel Sted af Saltvand, men en betydelig Til- førsel af Ferskvand, maa Vandets Saltholdighed hurtigt aftage, og da saadanne Pe- rioder undertiden kunde vare over 1 Maaned, og en enkelt Gang har varet flere Maaneder (se Side 32), har Ferskvandsorganismerne aabenbart adskillige Gange ud- bredt sig stærkt, samtidig med at Saltvandsorganismerne uddøde eller trivedes mindre godt. De Forandringer, der er foregaaede af denne Art, er i Reglen ikke fulgte og kan ikke nu udredes, men visse Forandringer i Faunaen er man dog i Stand til at påavise indenfor den anførte Periode. Om Hornfisken (Belone vulgaris) skriver Krøyer i 1843, at den regelmæssigt om Foraaret gaar ind i Ringkøbing Fjord for at gyde, ganske vist i forholdsvis ringe Tal. I Tiden fra 1890 til 1910 saas kun meget sjældent Hornfisk i Fjorden, såa den har aabenbart været hyppigere i Fjorden omkring Aarene 1843 end i den sidstnævnte Periode. Dette er et Forhold, der peger hen paa, at Vandets Saltholdighed i Fjorden ikke har været ringest netop i de Aar, da Nymindegab havde den sydligste Beliggen- hed. Passagen mellem Fjorden og Havet var endnu vanskeligere i visse Perioder senere hen. WESENBERG-LuND meddeler i 1895, at han har truffet Krabber (Carcinus mæ- nas) ved de nordlige Bredder åf Ringkøbing Fjord. Dr. MoRrTtENsSEN genfandt ikke Carcinus mænas dér i 1898, og Forf. fandt den heller ikke dér endnu i Juli 1910. Dette tyder paa, at Faunaen i Fjorden i 1895 har haft et lidt »saltere« Præg end i visse Perioder senere hen. I samme Retning peger en anden Angivelse af Dr. WESENBERG-LUND, nemlig Angivelsen om Forekomsten af Cardium edule i den sydlige Del af Ringkøbing Fjord (1895 p.-171). Dr. MorRTENSEN fandt i 1898 ikke denne Art levende hverken i den sydlige Del af Fjorden eller i Nymindestrømmen og antog derfor, at Dr. WESENBERG- Lunn's Angivelse kun refererede sig til fossile Skaller. Dette er dog næppe sandsyn- ligt. Ved Forf.s Undersøgelser i Nymindestrømmen i Sommeren 1910 genfandtes Arten og i saa store Eks., at de ikke alle kunde være indkomne efter Hvide Sande Kanalens Aabning (i Marts samme Aar). 5. Faunaen i Øst-Stadil Fjord i ,,Brakvandsperioden” fra 1845 til 1910. De forhaandenværende Oplysninger om Faunaen i Øst-Stadil Fjord i Brakvands- perioden peger hen paa, at Vandet i Fjorden under almindelige Forhold har været næsten helt fersk. Følgende Fiske vides at have levet i Stadil Fjord med Vond-Aa i Brakvandsperioden. Aborre, Perca fluøiatilis, meget almindelig. Hork, Acerina cernua, meget almindelig. — 50 Mindeskrift for J. STrEEnsrtrrur. XXII. Hvid Kutling, Gobius minutus var. microps. Denne lille Fisk blev først fundet i Fjorden af Forf. i 1911, men det er sandsynligt, at den fra gammel Tid har hørt med til Fjordens Fauna. Aalekvabbe, Zoarces viviparus. Trepigget Hundestejl, Gasterosteus aculeatus, almindelig. Tipigget — — pungitlus. Ferskvandskvabbe, Lota vulgaris, ikke sjælden. Skrubbe, Pleuronectes flesus, ikke sjælden. Grundling, Gobio fluviatilis. Graaskalle, Leuciscus rutilis, meget almindelig. Brasen, Abramis brama, almindelig. Flire, Abramis blicca, ikke sjælden. Gedde, Esox lucius, almindelig. Lax, Salmo salar (ifølge Meddelelse fra flere Fiskere). Ørred, Salmo trutta, ikke sjælden. Smelt, Osmerus eperlanus, meget almindelig. Snæbel, Coregonus oxyrhynchus. Hælt, Coregonus lavaretus, meget almindelig. Sild, Clupea harengus, meget sjælden. Aal, Anguilla vulgaris, meget almindelig. Fl odlampret, Petromyzon fluviatilis, ikke sjælden. Det er overvejende sandsynligt, at Arter som Leuciscus erythrophthalmus, Leu- ciscus grislagine, Petromyzon marinus, der levede i Ringkøbing Fjord i Brakvands- perioden, ogsaa har levet i Øst-Stadil Fjord, men bestemte Beviser herfor haves ikke. Af de her anførte Arter gaar Aalekvabben og Silden ikke ind i helt fersk Vand, medens Arter som Gobio fluviatilis, Lota vulgaris, Abramis brama og Abramis blicca ikke kan leve uden i Ferskvand og ganske svagt Brakvand. Den 19%de Oktober 1895 indsamlede Prof. ARTHUR FEDDERSEN følounde Mol- lusker i Øst-Stadil Fjord: Bithynia tentaculata. Planorbis coniortus. Limnæa palustris. — albus. — pereger. — vortex. Planorbis umbilicatus. Physa fontinalis. Denne Gruppe af Bløddyr viser hen til, at Vandet i Øst-Stadil Fjord har været næsten helt fersk. "Arter som Physa fontinalis, Planorbis albus og Planorbis MG! sets ÅSE are RE så A. C. JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 51 vortex træffes næppe noget Sted, hvor Vandets Saltholdighed i Middelværdi er 49%, eller derover. Ifølge WEsENBERG-LunD forekom der i 1895 store Flokke af Mysider (Mysis vulgaris) i Fjorden. Denne Art kan leve i Ferskvand, men opnaar en langt større Individrigdom i svagt Brakvand. Ifølge WEsENBERG-LunND var Brakvandspolypen Cordylophora lacustris meget almindelig paa visse Lokaliteter i Øst-Stadil Fjord i 1895. Ogsaa denne Art kan leve i Ferskvand. V. Om Forandringer i Udløbsforholdene, Fjordvandets Saltholdighed og Faunaens Karakter fra Foraaret 1910 til Sommeren 1913. A. Udløbsforholdene fra 3dje Marts 1910 til Foraaret 1913. Den 3dje Marts 1910 aabnedes et helt nyt Løb mellem Vesterhavet og Ring- købing Fjord, nemlig Hvide Sande Kanalen (se Fig. 11 og Fig. 24—25). Kanalens Længde var oprindelig ca. 1100 Meter, dens Bredde i Vandlinien 26 Meter, og Dybden ca. 2.5 Meter, men under senere Stormperioder er Kanalens Bredde og paa visse Steder ogsaa dens Dybde bleven forøget stærkt, navnlig under Vandets Indstrøm- ning"). Kanalens Tilvækst vil ses af nedenstaaende Oversigt : : Kanalens mindste Bredde Størrelsen af det Datum Meter vandførende Profil 3. Marts 1910 26 c. 50 m? 1 1910 59 20. April 1910 70 Septbr. 1910 80 Marts 1911 160 August 1911 180 6. Novbr. 1911 230 Febr. 1912 300 c. 1000 mZ Febr. 1913 c. 300 c. 1270 mZ? I Sommeren 1912 paabegyndtes endelig en Sikring af Hvide Sande Kanalen, og i Løbet af Aaret 1913 fandt en stærk Indsnævring Sted ved Bygningen af to Moler, der paa et enkelt Sted formindskede Kanalens Bredde til ca. 35 Meter. B. Vandets Saltholdighed i Ringkøbing Fjord efter Hvide Sande Kanalens Aabning d. 3dje Marts 1910. De foretagne Bestemmelser af Saltholdigheden af Vandet i Ringkøbing Fjord støtter sig dels paa Titreringer, der er udførte af Kommissionen for Hav- 1) Detaljer angaaende Hvide Sande Kanalens Bredde og Størrelsen af det vandførende Profil til forskellige Tider er velvilligst meddelt af Vandbygningsdirektør WESTERGAARD. 7% Fig. 11. + Rindum. K. ng JNG | ÆRE 2 oils re de ts SODE ss bar .F! ' / NMN "SØ STAVNING PYNT SEEREN EEN VETTS SNE NEN SEGS GRUNDEN å n Så FORB + Hemmed K YE SE Bjerget dg K0-17 NØ ike E S Bork K Nyminde Cab 8 297 SKER , å i i, ele RINGKJOBING-FJORD É & Maalestolk 1: 80.000 ; 40-%, SR saneret ; n EJ Ej 118/0-% BOSE ne ii: 40-% feer lay esber E ÅL SER | mer) sin Observationer angaaende Overfladevandets Saltholdighed i Promille i Ringkøbing Fjord En Streg under Tallet betyder, at Saltholdigheden er bestemt ved Titrering, i Juli og September 1910. Se Tabel I. Serie I. SEEREN SE, FE BO NVE anse ol ES lene RE AGENTER Skien de Sa see + Rindum K RINGKJØBING i i gf HAVRVIG- N eg: Fanrvii 4 hk MAVRVIG = nuK SR , Pold jaalun 7>- ; on [5 hed 3-72 SER ar V$ ss i 22% En TEN i E S.Bork K. Nyminde - Cd i = is SASD RINGKJOBING-FJORD < Maalestok 1: 80.009 Eee BENS RR TE tårt ved. Lanvernde NEL DEER gorlgæt re arr ep BER å TKS NE Fig. 12. Observationer angaaende Overfladevandets Saltholdighed i Promille i Ringkøbing Fjord mellem 12. November 1910 og 15. Februar 1911. Se Tabel I. Serie II. + Rindum K. RINGKJØBING RET og 20-45 VE SA HAVRVIG»= GRUND . - ” Rk ren 162 ” Pæd ” Nyminde - Ca >” RE ES SEERE! LIS ss x22-7% h U DR -Dyé S. Bork K. + RINGKJOBING-FJORD | Maalestok 1: 80.000 Fig. 13. Observationer angaaende Overfladevandets Saltholdighed i Promille i Ringiøbing Fjord mellem 21. Februar og 24. Maj 1911. Se Tabel I. Serie III. Nordre Dyb 4 x27-% == SU - x 27% l; rad, sg HAVRVIG- ÆDY 5 FORD: 3 5, X ; PEP RSS BEN FS VEN ED i y RK GRUNDEN N NOS SEN mmm sag E R Jymindegab E S.Bork K. Nyminde - Cab så ibn > SST GE de, lene RINGKJOBING-FJORD ; Maalestolc 1 spå HM gene geeeersrrrrr ee Meter mmm tåre ved lavvande smiger sm. see VRD. Fre SEE ONES: HYDE mn gør ik i: Fig. 14. Observationer angaaende Overfladevandets Saltholdighed i Promille i Ringkøbing Fjord mellem 27. Maj og 16. Juni 1911. Se Tabel I. Serie IV A. En Streg under Tallet betyder, at Saltholdigheden er bestemt ved Titrering. 7) ls + Rindum K. RINGKJOBING ordre …Øys x26-%, i t ' (! dg (AV ” . 7 STAVRING- PYNT STAVNING!- J A Fe HAVRVIG- BE ME HAVRVIG - OR 2 DEG | FEER SP > SE SØS ENE S.BorkF 2. kd Nyminde - Cab < 3 - Ka RINGKJOBING-FJORD Sø Maalestolc 1: 80.000 PR REED BEER SID REFERER I ne SEERE RE SEE ført ved. Lavvande i FE SEERE GEDE 3 Fods Kurve. æres 8 RES rer i Fig. 15. Observationer angaaende Overfladevandets Saltholdighed i Promille i Ringkøbing Fjord mellem 16. og 22. August 1911. Se Tabel I. Serie IV B. En Streg under Tallet | betyder, at Saltholdigheden er bestemt ved Titrering. KE NØ N li AS ø k: ANY HAVRVIG- NV Lr SER X y Rss RES V NAVRVIG- HUK 7 li SP SØE Dyd Frees. s skjere=" ik FESTEDE TS 7 — + Big = ØDE ER rd SR 327-"% Ba SENSE RES mg f Å å ÆDBR R- KOR RSEGR Tie PEN JSøndre - Dyd E SD ASE Sa ES SEE EN i::3 CR 1 MEST, dd . så nj k: N W i RUDEN AN Æ å SEN k- N ErM k - lygte) 3: S.Bork K. i (3 id - É manier Så 4 Jærnning k- Maalestok 1:80.000 Ek. Rå SENERE HJBEE UEBEE BERBE BEEN ne — S oe Er RU SEE SØE DOES SR ed tåre ved Larverde x E Dres sn. Fods Farve E 3 om me em. Er Sacnnik Dr Je | Se] i. Fig. 16. Observationer angaaende Overfladevandets Saltholdighed i Promille i den sydlige Del af Ringkøbing Fjord mellem 23. September og 3. November 1911. Tabel I. Serie V. 48.3 -” É -RR- SE SSD Tir PE -N ” UDE SETS, å ie væ CR! STÅ: ' GRUNDEN. Hi N J La SÅEN ” KTIPPEÆNE ix Tage de Ses Ka 1 | Elk MR 7 5 <£ il add 37 VÆRN- H/ w 1 -? %3 SANDE ør Pol Bjaalund br) BLEE. ØR Gj Ta 29-07" Xx2 srenise z x 29- ' Ta 2 6 0 S. Bork K. , > RL Ayminde - Cab É 3 Ø FSOhbserralsoner, Lømne Maalestok 1:80.000 id EOS ENBERE SURE BENDER ES Søe sesesem tåre ved lanverde S im ms le SEES fake Finer gel Era —-— (2 Says se Fig. 17. Observationer angaaende Overfladevandets Saltholdighed i Promille i den sydlige Del af Ringkøbing Fjord mellem 6. November 1911 og 26. Marts 1912. Tabel I. Serie VI, 8 58 Mindeskrift for J. SrEenstrur. XXII. undersøgelser, Afdeling Hydrografi (Prof. Martin Knudsen), dels — og over- vejende — paa Vægtfyldebestemmelser, der hyppigst er foretagne med et »Universalaræometer«, hvor Afstanden mellem to paa hinanden følgende Inddelings- streger svarer til en Differens i Vægtfylden af 0.00127). — Den førstnævnte Bestemmelse er meget fin, den sidstnævnte temmelig grov, men dog i det hele tilstrækkelig god for biologiske Formaal paa Steder, hvor Salt- holdigheden er saa store og hyppige Vekslinger underkastet som i Ringkøbing Fjord. For en Del Prøver er der foretaget en Sammenligning af Saltholdighedsbestemmel- EVER: SR, ak ler, g ar —7 GS VA Falen dys, Re CE Fun Øl Mi En HÅR + Hemmed K. Nyminde - €å Maalestok 1: 80.000 renere L F 0 1 2 3 4000 Meter HED Del EN DEG tåre ved Lavvande ————-— 3 bås Farve — Br eee ir sl Fig. 18. Observationer angaaende Overfladevandets Saltholdighed i Promille i den sydlige Del af Ringkøbing Fjord mellem 8. April og 18. Juni 1912. Tabel I. Serie VII. serne efter de to Metoder (se Tabel 1), og det kan heraf skønnes, at Saltholdigheds- bestemmelserne efter Aræometeraflæsninger gennemsnitlig er henimod 1 Promille for- kerte, og i Reglen for lave. Afvigelser paa mere end 2 Promille er ikke iagttagne. Paa Kortet Fig. 11 er der anført en Del Saltholdighedsbestemmelser fra Iste til Ilte Juli og fra 23de September til 1ste Oktober 1910. Paa denne Tid havde Hvide Sande Kanalen en Bredde af ca. 80 Meter. Ved Sammenligning med Kortet Fig. 10 1) I 1912 og 1913 anvendtes et Aræometer, hvor Afstanden mellem to paa hinanden følgende Inddelinger svarede til en Vægtfyldedifferens af 0.0002, naar Vægtfylden var mere end 1.022. HAVRVIG- FOoORD- Xyminde - €2b Fre PEN CR GRunDen” s . TIPPERNE Bjaalund 17, sd 6jéd BT ng SASAKN i S-Børk X ør Sy RINGKJØBING - FJORD ker mad 19. Observationer angaaende Overfladevandets Saltholdighed i Promille i Ringkøbing Fjord mellem 13. og 19. August 1912. Tabel I. Serie VIII. 8+ 60 Mindeskrift for J. STEENsTRur?. XXII. (Side 35), vil det ses, at Saltholdigheden nu var bleven langt højere end i 1898. I den nordlige og mellemste Del af Fjorden var Saltholdigheden af Overfladevandet nu i 1910 ca. 10—149%, mod 4—5%/,, tidligere, i den sydøstlige Del af Fjorden ca. 10—11%%, i Skernaa-Dybet ca. 14—179/,,, og i Nymindestrømmen mellem 15 og 309/,, (gennemsnitlig ca. 20%/,). Ogsaa VandetiVond-Aaen var nu ret saltholdigt. Der fandtes her Værdier fra 5.5—8.5%,. Kortet Fig. 12 fra Vinteren 1910—1911 viser lignende Værdier af Saltholdigheden som Fig. 11. SE SEERE FEE G-HUK / T | 's Br w mo) REESE ÆT sne Zavrvig BaakeA| En dl SR ske SER NED. eg me. re: Å [kr sep, DÅ. f: Øe Æ S) BE REN EN Å ORE DE SEES rer SEEREN JSøndre Dys fd ber De RS «sy 7 Å (i st ev SEA [ | | ø « RA) I w; CR i V N LN i Gnunben non SKREG 2 fedsdj. W Å z NÅ Il SCR DB mM 0 OKTIPPEÆNE SA TE É Ni, ER pen age re fegaard: AN Ng FUN Sd År MR 2 MM 5) ASUS d % 24, (5-4 Bjaalund FYM fods 14" FED serende mæ, 2 48- E S. Bork K. Ft, + Nyminde "€2b Dæmning sa g fånne Maalestok 1: 80.000 åg 1000 mk r z 3 4000 Meter RESET tért ved. Lavvande RR NE Es ET RE SNE ES BENET HERRE BE ESC Kar brale 3 Fods Kurve LSE KDE SES SE SO BARS &. hdegadb Tin” 5Xal Fig. 20. Observationer angaaende Overfladevandets Saltholdighed i Promille i den sydlige Del af Ringkøbing Fjord mellem 12. Oktober og 16. December 1912. Tabel I. Serie IX. Paa Fig. 13, der angiver Saltholdigheden af Overfladeprøver taget mellem 21de Februar og 24de Maj 1911, viser der sig atter betydelig højere Værdier for Salthol- digheden end paa Fig. 11 og 12. I Nordre og Søndre Dyb samt i Skernaa-Dybet varierede Saltholdigheden nu mellem 15 og 289%, og var i Middelværdi ca. 21/4. I Nymindestrømmen viste Observationerne en Saltholdighed mellem 26 og 319/%, i Middelværdi ca. 28 9/,. I Vond-Aaen iagttoges omtrent samme Saltholdighed som tidligere, nemlig 7.5 "log: Under Oversvømmelser ved stærke vestlige Storme i Februar og Marts 1911 SS Ag am SE ARS NS NÅ BENE E tg Er å Tir Far JSøndre -Dys X son - Nyminde - Cab 2 É £ US RINGKJOBING-FJORD i Maalestok 1:80.000 pg 4400 eter ==" = Ser 21. Observationer angaaende Overfladevandets Saltholdighed i Promille i Ringkøbing Fjord mellem 11. Januar og 25. Februar 1913. Tabel I. Serie X. TS F/ ZZ 7 55 rd em SU sr mær San æn sæ S &: HAVRVIG- AN N 2 NS VI ÅR å oe ÅR Na, MAVAVIG- HUK 7 MENAGS ØGES 5 VE 7 Å i me SEE SEER : i S23— rip bes ko dre -Dyé mr I - -—”— SLA af od -% å s SS? s « GRUNDEN + N S. Bork K. - Nyminde - Cab m RINGKJOBING-FJORD Maalestok 1:80.000 NÅ SEE RENSE FEE FEBER DS Fig. 22, Observationer angaaende Overfladevandets Saltholdighed i Promille i Ringkøbing Fjord mellem 4. Maj og 5. Juni 1913. Tabel I. Serie XI. (Nymindegab lukket). ERE EET EEN ET TE RENEE A. C. JoHANsEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 63 iagttoges paa Engene ved Gjødelkanalen en Saltholdighed mellem 15 og 30%/,. Hvide Sande Kanalens Bredde var nu ca. 160 Meter. Fig. 14 og Fig. 15, der angiver Saltholdighedsbestemmelser fra Juli og August 1911, viser atter en stærk Stigning af Fjordvandets Saltholdighed. Overfladevandet har nu i største Delen af Fjorden nåaet en Saltholdighed af 26—30 Promille, og selv ved de nordøstlige Bredder er Saltholdigheden naaet op til 23—26 Promille. I Stadil Fjord iagttoges i August ved Bredden udfor Søgaarde en Saltholdighed af 14.42 %/,,, og i Vond-Aaen ved Broen ved Ringkøbing en Saltholdighed af 249/,,. Skønt Hvide Sande Kanalens Bredde stadig var voksende, viser Fig. 17—18, der illustrerer Saltholdighedsmaalinger fra Efteraaret 1911 til Foraaret 1912, en ringere Saltholdighed i den sydlige Del af Fjorden og Nymindestrømmen end Fig. 14—16. Dette skyldes dels, at Nymindegab nu var lukket (siden 12. November 1911), og dels, at der i Vintertiden strømmer langt mere Ferskvand ud i Fjorden fra Skernaa og Aner Aa end i Sommermaanederne. Fig. 19 illustrerer en Række Saltholdigheds- maalinger fra August 1912. Saltholdigheden er nu i Nordre og Søndre Dyb og —…… Skernaa-Dybet omtrent den samme som i August 1911: ca. 26—30 %/,, i Middel- værdi ca. 28 9/%. Fig. 20 og Fig. 21 viser sammenholdt med Fig. 19 lignende Forhold som Fig. 17—18 viste sammenholdt med Fig. 14—16: at Vandet i Nymindestrømmen og den sydligste Del af Fjorden er mindre saltholdigt i Vintertiden end i Sommertiden. Ejendommelig er den lave Saltholdighed ved Bredderne af den nordlige Del af Fjorden den I1lte og 12te Januar 1913 (Fig. 21). Den skyldes aabenbart vedhol- dende østlige Vinde i Forbindelse med Tilførsel af lidet saltholdigt Vand gennem Vond-Aaen. Til Trods for Fjordens ringe Dybde kunde der i Brakvandsperioden være en overordentlig stor Forskel paa Saltholdigheden i Overfladevandet og i Bundvandet, særlig i Nymindestrømmen (se Side 34). I de senere Aar, hvor Vandets Saltholdig- hed i Overfladen er naaet op til 25 å 30, eller derover, har Forskellen i Salthol- digheden i de øvre og de nedre Vandlag i Reglen ikke kunnet være videre betyde- lig, og paa et Par Stationer, ude i Fjorden, hvor vi har maalt Saltholdigheden baade af Overfladevandet og Bundvandet, har vi fundet de samme Værdier for begge Vandlag (se Serie VIII, Side 82—83). I Ringkøbing Havn har vi derimod d. 17. August 1912 iagttaget en Forskel af 8 Promille paa Overfladevandet og Bundvandet, og det er sandsynligt, at saadanne store Differencer endnu kan fremkomme i største Delen af Fjorden paa Tider, hvor der hersker langvarige østlige Vinde. At Over- fladevandet under saadanne Forhold endnu kan antage en ret ringe Saltholdighed, fremgaar af de paa Fig. 21 og i Serie X (Side 84—85) anførte Observationer. EEN SE EET SE Te Tor INN 64 (Hvor intet andet bemærkes, er Vandprøverne taget fra Overfladen. Kun de Temperaturang Å "Mindeskrift for J. SrEeenstruPr. XXII. Tabel I. Observationer angaaende Var tagne i Maaleglasset sa Serie I. Observationer angaaende Vandets Salth É: Hvide Sande Kanalens Bredde ca. 70 Station Nr. Datum Klokkeslet Sted 1 (1423) |" 1. Juli 1910 10.20 F Nymindestrømmen ved Hans Lønnes Pold ......... GRENEN Sa j | 2 (1424) » 3 » 11.30 » » udfor Kromandens Opgrøde ................… KE "i 3 (1425) , od » 2.40 E » udfor: Nymindegab... 2.5. SEE SEE SE oe ER Ø | 4.59 DR » 4.00 » » i Nærheden af Udløbet 5545. DE Må 5 Al DÆRBEN » Det gamle Løb — sydlige Del ..........22.. 280 r2 52 cv 2 ae FEER 6 H2 ”» » » mellemste Dels. eN EN (048 KER » » ved den gamle Dæmning...................: BH 4 BR » » ved den nye Dæmning..................... 5 RE 9 (1426) då. » » 10.25 F Nymindestrømmen V. ff. Rødsand Hage.........:.0m00ere este E | 10 H5 , » 11.80 v uSkermas Dybe 5500. rr rs een ERE ER el 11 58 BÆRE) » 12,25 E Østranden af Harris Orunden. RES ER NREN EEN RE … 12 Hd ”» » 1.00 » » 9 ARE NES RESTERNE ANE (ERE i: B-H8 ”» » » 1.30 » N.0. for: Ballehage EDEL en RET RE RE rs ERE Re 14 (1427) 3 » BOR HS RON 8 BE "SÆR EET RR RE 430» | Udfor Hvide Sande Kanalen... :….: 25-52 ERR 16 Bb. » 11.30 F Vond-An ved Bro ss Se ESS ERR EN VORE CVR STI KCENNEEN Ål 17 (1430) 53 » 4.30 E Udfor Strandgaarde til Gammelsogns Mølle.............. 5 RR 18 (1432) væo » 7.00 » Fra udfor Ringkøbing til udfor Stagehuse....................- A | | fb Het ss, » 810. | Ringkøbiig Havn, ,../.0.2401..20 vers t rs ren DR 20 HI10 6,5 » 8.00 F » DS FASE AN TRES DEN ASSR ER ERE SR SEE AE 2 Hi Kw. » 8.30 » 130m Øst for Rinskøbing Havn 0.00. LONG De DERE id 22 HH 12 3 » 8.45 » Vest for Ringkøbing Havn ved Badebroen ..................…… | 23 (1433) sd » 10.40 » Fra udfor Stagehuse til udfor Velling Kirke.................... i 24 (1434) BE » 11.15 » Vest: for Klægbanken 2. GG VER SRNRE fyren aner EO SES ERR É 25 (1435) » » » 12.00 M Si EN ERR SENSE MASON ER an RE AR É 26 (1436) » » 12.40 E FN REE SHE RAVE A NDS SEE FESD La Sommeren og Efteraaret 1910. .… Se Side 32. Br Vandets Salt- RE é å Vandets Salt- "| Dybde | Vandets Vægt- | holdighed i Yo hpojdighed i %% | re død ølge É Strøm Undersøger .i Fod fylde Vægtfylde- Ti ølge : bestemmelser trering €.7 | 1.023 v. 15.6 C. 30 Indgaaende | A.C. Johansen SB 1.023 » 16.0? » 30 SE ERE » » 8 £028 3 176% + 30 HÆR Udgaaende » |» 6 1.023 » 16.6? » 30 SE » FOR 1.008 » 16.6? » 10 » 1 1.008 » 16.6? » 10 » Ex i 1.008 » 17.2" » 10 » : el 2008 5 178 +» 10 Så » &: —» 5 1.017 » 16.4 » 292 HØ, Indgaaende » 5: 5 | 1.013 » 16.4 » 17 y bb 5 1.0115 » 16.8? » 15 SK » li 9 1.011 » 16.4 » 14 13.84 » de 5 1.011 » 16.8? » 14 » 5 6 1.011 » 16.6 » 14 » É 4101 1.011» 17.8 » 14 eg Re » 5 8 5.73 SEN » 5 4 1.011 » 16.7 » 14 » rr 5. 11011 » 16.6 » 14 , bl 2 | 1.006 » 16.6 » 8 ” SE 1.0065 » 15.0 » 8 » 05 | 1.008 » 16.4 » 10 ”» 3 1.008 » 16.0 » 10 » 05. 110105» 16.6 » 13.5 ” 8 1.010 » 16.5" » 13 » 5 111.0095» 16.6" » 12 » AE (100785 20.1" » 10 g 66 Serie I fortsat. Mindeskrift for J. SrEEenstrruPr. XXII. Station Nr. Datum Klokkeslet 27 1437 6. Juli 1910 4.10 E 28 1438 ER » 4.40 » 29 1439 3 » 12.00 M 30. H18 ”» ”» 4.05 E 31 H14 » » » 4.10 » HVA + BA FE kd » 415 » 33. H16 » » 4.20 » 34" H17 Bk: D » 4,25 » 35. H18 ”» » 4.35 » 36. H 19 ERE 7 » 4,45 » 37. H20 53 » 5,10 » 38: H:21 2.3 » 5.50 » 39: H22 3 » 615:4 ; 40 H23 Ko » 6.50 » Nymindestrømmen V. f. Rødsand Hage..….…...............…… ONE SÅ 41 H24 ARE » 7.00 » » Ø. I. Bjerregaard SKole..,.032 480500 00 7 ka ns MERE 42. H25 ”» » 7,12 5% » Ø. f. Bjerregaard Redningsstation .............. i 438. H26 Roy » 7.22 » » Udfor Hans. Lønnes Pold 1... Ø 44. H27 Bo » 7.50 » » Udfor Kromandens Opgrøde..........000002… g 45. 1441 8.5 » 4.50 » » ved Tipperne 2.280 0Rv0s ter ale ER SEER Å 46 1442 93 » Gjødel Kanalen 2.2. 17.7 0 dyre vree vadis er ERE NER TERRE 47 1443 10. » » Fe » ESPEN NE HESS TES SER NØRRE VS SER NE og 48 1444 113 » 9.00 F Nymindestrømmen ved Kroen. .8208.3 00 eee vs KERN RAS ERIE DN d 49 H28 kg » 9.30 » » ved Lodsbjerget ss sli LE Rs RT RD ØR al 50 1445 » » 10.30 » Vestlige Munding af Gjødelen ...,...7.0. 00020 yes lyver ken DER SØ 51 H29 ki 2 » 11.50 » Nymindestrømmen ved Lodsbjerget...........00cr0rmreresesrnee å 52 1446 ”» » » 3.15 E. » ved Hans Lønnes Pold 3,475; AR 53 23. Septbr. » 5—6 » Nymindestrømmen udfor Kromandens Opgrøde ............ "Dre REE 54 ”» » » 5—6 » Vestsiden af Nymindestrømmen 300 m. N. f. Kroen.............. ss 55 ”» » 20] 56 » » » » SED SA FEER 56 1465 | 30. » » 11.10 F. 14 Sømil S.0, for Ringkøbing By. 2, ....20,.00 5 SNS TE AE RER 57 1466 BER » 2.45 E. Vond-Aaen ved Broen ved Ringkøbing. ........::....17808 44707 Ed 58 1467 Oy » 3.52 » Udfor Gammelsogns Mølle ...… RUD NNE NE i SSR 3 59 H1 » » » 4.85 » » » Kirke, LER NE ERE Å 6052 3.3 » ABb » 5 Hlrandeaarde ss ISIS OSTE Rennes N ER RENE SION KE 2 WS SEE a 61. H3 1. Oktbr. » 6.20 F. Ringkøbing Red ss REE AN SE ES ve ER RER 62 H4 ”» » 7.15 » » i 52 ØBERG BESES LES SENSE SE SER SEE å 638. H5 jro3 » 7.40 » Ved Badebroen V.£ Ringkøbing Havn. 288.4521 ASE SKE ER g 64 H6 » » 8.00 » c.130:m Ø.f. Ringkøbing Havn 40727. 040 00 acer DE DEERE A.C, JoHxansENn: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 67 Vanesværn NEGER Vandets su Dybde É % | holdighed i %% i —… fylde ølge ag Strøm Undersøger FR 0 Fm) | Vægifylde- |: mee & bestemmelser FRR. c:8 200957; 16.9 6, 12 SME ie A.C. Johansen » 4 1.011 » 18.0? » 14.5 FRR Sag » » 4 1030 5 19,582 14 , » » 5 1.000 » 18.3? 0 » » 4 1.004 » 20.3" » 6 » » 5 1.008 » 18.6? » 11 » 59 008 182" 11 » » 11 1.008 » 18.0? » 10.5 » » 10 1.008 » 18.0 » 10.5 » » 6 1.009 » 18.4 » 12 » 5 1.010 » 19.4 » 14 » LOL Fx 19:59 5 15 » + 1.012 » 20.0? » 16 NR 2 » 1.0155 » 19.3? » 21 Udgaaende » 3 u il VR SE SØ) 24 » » næs 1.0195 » 19.0 » 26 » » 5 1.020 » 189?» 27 » » Br F0OR0 + 19193 27 » » 1 1.0165 » 24.8? » 23 Indgaaende » 2 0.999 » 22.9? » (1 SEG » 2 0999: 5 22.29 0 RS » dg, 1.015 » 18.3? » 20 Udgaaende » 3 1.015 » 18.4? » 20 » » 2 1.013: 18.5? 15 » — i! FO 2 3 18 å » » 1 1.011 » 21.5? » 15 » » 5 1.024 » 12.69 » 30 » SAG 1.0225 » 14.3? » 29 » 6 vB LN RER maar 28 Ager » mk (14.3? ») 10.68 » 2 (147 »)| 8.60 » 0.5 (14.1? ») 13.17 » 0.5 (13.5? ») 10.99 » 0.5 (142? ») 13.28 » 5 EL Sy] 9.98 » (12.09 ») 9.70 » 0.5 (11.2? ») 7.65 » 0.5 (10,8 ») 10.08 » 9+ 68 Mindeskrift for J. SrTEENnsrRrur. XXII. Serie II. Observationer angaaende Saltholdigheden i Ringkt Hvide Sande Kanalens Bredde ca. 801 Station Nr. Datum Klokkeslet | £ 12. Novbr. 1910 Res Nymindestrømmen udfor Kroen | g 45 » ise Gjødel Kanalen, Lønne Klint, Tarbensens Mark .............….. TØR 3 VER » ng Engene ved Vejen til Falen 50 SS RENEE KE AK SE 4 DEN 0 » SAGE Værn Sande, O.N.0O. for Værndiget 2.000 NERE 17 BCS FEER i 5 LN » Fee Vadestedet ved Østenden af Gjødelen.............2rr0 essere Sa 6 165» » 4 E. Nymindestrømmen. Nordenden af Hans Lønnes Pold g g 125 » 3.50 » » Ved Sydenden af SE 5 ANSE DES REE Ål 8 18:53 » 3.45 » » Udfor Kromandens Opgrøde ................ SØ 9 19. » » Bror » Midt for Hans Lønnes Pold ....…... oe 10 " RER » SR » " Mellem Hans Lønnes Pold og Kromandens Opgi åd 25. 5 » SER » Nordenden af Hans Lønnes Pold.........…. i j 12 27% » KE: Falen Dyb. Lidt Nord for Falen Aas Munding ................. FE. 13 Ey » SES » Udfor: N: Bork SALES ASSER LES DRE Så 14 1. Decbr. » CRER Nymindestrømmen. Nordenden af Hans Lønnes Pold............… g 15 VER » SLS » Midt for » » By SØGT » NERE É 16 ES" » SS » Mellem Hans Lønnes Pold og Gl. Bjerregaard .. ly Bb: » Me » Udfor Gl Bjerregaard. 72.255274 080 05 OR EEEE å 18 lb. » » SEE » N. for » 553 SEG ØR SKÆR > 19 rr REDER | » KE he Gjødel Kanalen, Lønne Klint, Tarbensens Mark .................…. É 19 a oa » Vedr Engene: ved. Vejen Bl Fals. SENT SEG DERE UN RES SVAR £ 20 EB" » Msn Værn Sande, N:O; for Væmndiget 130 ea SEERE sj 21 Ager 9 » Ka: Falen Dyb, udfor N, Bork 53 SENER E. 22 9 » SR » udfor Kirkehøj sa FOR SGARE RS KA RER SEE Å 28 23. Januar 1911 IEEE Værn Sande, N.O, for Værndiget 1.023, 01 arry er anne FEER Å 24 28. 3 » Ls Falen Dyb, c. 1000 Alen Nord for Kirkehøj, N. Bork............: Fr 25 wd » es Værn Sande, Øst for Værndiget. 000. rise arr BENS GEER Ø 26 10. Febr. » SNE Nymindestrømmen, udfor Gjødelen .............. US RG ma ER a 27 så » Ma » ro SLIEN les SNE Ar SAS RER 28 14% ” ER Udfor' Bjerregaard Strandkontrol 0. 5 ELSA SER REESE ål 29 EOS RR » VER ER Bjerregaard HAVD. 2. 253 SIS ES ERE RAGE SEERE BE RER ig 30 Kr » Kææe Udfor Pladen mellem Bjerregaard og HaAYTVIE 5230. ORE ERER å 31 ED » DAG Fjordbredden udfor Sønder Havryig 5.08: sr TSG ER 2 RE ENG E 32 HE » KE » i: usydlige Aargab i Lige Serene, oe SE Ø 38 15.5 » SER BEDS » Klegod NE SER REESE SER å 34 KALD » Bees Nørre Lyngvig Havns SEE RE RR NE NE FNS j 35 KUSK » SER Udfor Sønder Lyngvig. Strandkontrol LSE ERE ER E 36 AR » Make Hvide Sande Kanalen, Fjordsiden 1.222 SE SEERE NER å A.C. JoHANsEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. em 12. November 1910 og 15. Februar 1911. aabent. Se Side 32. Vandets Salt- holdighed i ?/% Vandets Vægtfylde S HØlgA: Anmærkning Undersøger ; "RTE = reten maler 1.018 ved 2.2?C. 21 Strøm udg. Tarbensen 1000 5.473 0 SS » ål 1.001 » 6.09» 0 » 1.011 5 59? 13 » 1.011 » 6.49» 13 SAG » 1.0125 » 3.7» 14 Strøm udg. » 1.016 » 3.89» 19 Strøm indg » 1.016 » 1.5» 39 rele. » 1.0155 » 2.39» 18 » 1.015 » 2.19» 17.5 » 1.013 » 1.29» 15 » 1.0005 » 0.5? » 0 » 1.0025 » 0.79 va HEE » 1.018 » 2.89» 21 Strøm indg » 1.016 » 2.09» 19 Ba: » 1.012 » 1.09» 14 » LOF + 2.095 Hr ARR GR » 1.011 » 3.4» 12.5 Da » 1.000 » 2.7?» 0 Vinden: N.V. » 1.0045 » 22 » 45 Højv., Vind: N.V. » 1.007 » 2.29 % 7.5 » » 1.002 » 0.52» 1.5 Højv., Vind: S.S.V. » 1.0035 » 0.59?» 3 » » 1.011. »—0.5? » 13 » 1.007 » 5.09» 7.5 » 1.008 » 5.29» 9 » 1.024 » 2.5?» 29 » 1.025 » 2.5?» 30 sg ”» Ualmindeligt Lav- 2017-95 199% 20 vande i Fjorden » 1.017 » 0.69» 20 » » 1.0145 » 2.79» 17 » » 1.0125 » 2.09» 14 » » 1.014 » 1.4» 16 » » 1.0125 ». 3.09» 14 » > 1033 1223 15 ”» » 1.016 » 3.4» 19 » » LO24 3 2.395 29 » » 70 Mindeskrift for J. SrEensrrur. XXII. Serie III. Observationer angaaende Vandets Sal Hvide Sande Kanalens Bredde ca. 170 1 en åg: Station Nr. Datum Sted I 21. Febr. 1911 Gjødel Kanalen, Lønne Klint, Tarbensens Mark ................. 725 c3 71» KURERE 2 sod » Engene: N.V. for Værndiget ses reed NEN EDER Er 15 1 DER så 3 3. » Værn. Sande, N.O: for Værndiget 20.000000 reen des anke E sen NE nere se SE EEN Ha 4 3 » » 5 UND for Vændinet oe Ree ERR SØ 5 Så, 3 » Falen Dyb, 500'm Vest for Falen Aas Udløb, 2.253.000 3s0 er 00 OL BER AR 6 kioR » » Fallen Aas Udløb ss ere rer rr EAN ET ENE 7 20. 3 » Tarbensens Mark midt imellem Huset og Gjødel Kanalen .................1.… SØ 8 3 » Gjødel Kanalen, Lønne Kim 20 sie inn Ra SE FEE ES SNE ENE RÅ 9 5 » Engene Øst for Gjødel Kanalen, Lønne Klint...............r0rrrrrure eres VE 10 3. Marts » Tarbensens Mark mellem Huset og Gjødel Kanalen ..........000rsrereeere 2 34 eee » Gjødel: Kanalen, Løme KImt 155.25300 seere SØER EDEN SR N ORE DE ER : 12 Ga » Engene Øst for Gjødel Kanalen, udfor Tarbensens Mark Er 13 5 R FEER S » BR:N for: Havre GADS SER ER ne RER ER ke RR ISEN Ea NERE NER SE MER SE i 14 4 » Søndre Dyb, V. for Stavning Grund. .....2..4..2..02 2001 vs arne Order «1 1) 7 REE 15 ERE 7 » Nordre Dyb, i Linien Hvide Sande—Halby .......00n0evrsnev ennen near d 16 kon » » sg ng Hvide Sande— Velling Kirké. 2.220.100 oe É: 17 sd » » 35 ved Ringkøbing Red ss sv RAE NNE DES DE RON Er 18 ge » Ringkøbing Havn SEES NNA ENDE ger er Es ere RAN DRE EN EEN SØ 19 32% » Vond-Aåaen ved Broen, Ringkøbing ........ss00ssesrrseterse ennen nunne Br. 20 ,d » Fjordbredden. udfor Gammelsogus Mølle... sreder ennen se ser å 21 9 » » » » KRO, GERE RRE RE ERE SE 22 gr —K » » Vest, for Strandgaar des eN eee ren SET SE VO SE RE REP RRER k 23 BE SLOR ”» Syd: for Dæmningen ved Søndervig... 2.0 ideerne de ven ennen slet nr Se KE ERE ; 24 od » Nord for » » » NSSS TNS EEE Eer 25 33.8 » Fjordbredden NO: Jar: Klegod DS See EK ERR RR ANN RR es ES KURERE A 26 RER » Nørre LISTE HER EN DEERE NDR UNR ERE NERE 125 750) ENGER ; 27 24 » Fjordbredden: ved Sønder Lyngvig usa AL Sane es radere gr ERR Ø 28 » » Hvide Sånde Kanalen ved: Fjordsiden 2 2. os es S ns SAR EE DRE d 29 En » Fjordbredden ved Aateab za SISSE SR Re SAG I ET KE ERNE i 30 39 » Udtor Hayvrvio Baake, Fjordbrodden.. sg see one NR SE SE TE sa 31 18. April » Nordenden af Fipperhalvøsk ss SES KE Sne ge EU RTE 2 Ea KE ORE i 32 KR » Skernaa Dybet, Linie Anholt—Havrvig Baake........0resererereree renee 33 kD » Søndre Dyb, udior Skornhaa Dybet, 2. diese isneles dere ner ene e ARE É 34 EAN, » Sejlløbet Syd for Stavning Pynt .........00..souen seven nunne nens sene ES 2 35 en ”» N:0. For: Balles IE es en SEE Me eee sens (RET rn ERR a 36 LA) » Udløbet ved Nyminde ca. 130 m indenfor Havstokken..... in ne Nee se AED Er EN å 37 20. » » » » NERE VÅR 7 » Pir ale Es ale seg OLES RIE RENEE i 37 Ren » Nymindestrømmen udfor det gamle Løb ...:.......00sererese gerne sen eee 39 Kzs » » ERE) EEN ER re ENE SEE EET EE a 40 FE. » » 5 Lodsbjeteet 22 ASE ØDE FORENER SR 155 AIG AVLE RER 41 pr BER » Ringkøbine Ha SENSE SEERE SS RENEE le EN ORE RK RER SO ERR AN 42 3. Maj » Tippergrundene: N.O. for Anholt 55 ss AL SN DL RE er i it. Se Side 32. SÅ Vandets Salt- Vandets Vægtfylde ifølge heetiyle re Anmærkning Undersøger bestemmelser Megen Nedbør. 1.013 ved 1.2?C. 15 Storm og ualmindeligt Højvande Tarbensen 1.021 » 3.29» 25 » » 12023"s Es 27.5 » » -1.0215 » 2.89» 26 » » 1012 » 5.45 14 » » 1.0005 » 5.19» 0 » » 0188185 22.5 » » ; 1.021 » 2.29» 25 » » 5 1.021 » 2.2?% 25 » » 3 1018 5 7.05 | 22 » 5 "1.005 » 4.09» SØ » ; 105 5 7273 23 » 5 1:013 » 419» 15 » ; 1.013 » 4.19» 15 » ( 1.015 » 3.89» 18 » (: 1.015 » 3.99» 18 » ( 1.008 » 4.1» 9 » ( 1.008 » 4.59» 9 » 6 1.007 » 3.59» 7.5 » 6 1.008 » 3.7» g » 76 033 » 415 | 15 » 6 1.015 » 4.599 18 » 6 1.0045 » 5.89» 4 » 6 1.003 » 5.4 % 2.5 » 6 BOR 4 379 14 » 6 1.014 » 3.59» 16 » s 1.014 » 3.59» 16 » gt 1.016 » 3.59» 19 » »d 1.016 » 5.19» 19 » d rå 1015 5525 15 » KR LORD 5 13.7?» 28 » 1.021 » 10.6? » 26 » 1.018 » 10.5?» 22 » 37017 5 10:12, 21 » FLOR 3 10.493 26 i » 1.025 » 10.0? » 31 » 1.025 » 10.09» 31 » 1.024 » 8.3?» ' 29.5 » k022 5.819» 27 » 1.021» 10.1?» 26 » 1.008 » 8.6?» 9 » 1.019 » 9.69» 23 » 72 Serie III fortsat. Mindeskrift for J. SrEEnsrtrrur. XXII. Station Nr. | Datum Sted 43 6. Maj 1911 Nymindestrømmen udfor det gamle Udløb ..........00srss rese ene se EN Ø 44 MEN » » Syd for Hans Lønnés Pold. 2,22. SAR SE SE ER å 45 FEER » » Nord for Hans Lønnes Pold .......... Sr SE RGS KON GENRER E 46 aen » » udfor Lille Gjødesen ae REE å 47 sr dy » » % - Rødsand Hage ...520554 00 703 RE LNS FIONA ORE É 48 KDE » » ». Nymandsbjorget. ........0 BEG KEE RER É 49 » » » Skernaadybet N,V: for: -Tipperhusone; 0.55. ks on SENER KA ENE ERR IDE EN É - " 50 FG » Søndre Dyb mellem Anholt og Skulbøl …..…...................4…… Gar ant ENE Øg 51 ES » » » » 5.8 LØønDORg Gaard 505 SETE RENEE SAL STRA NER RE 52 BE » Sejldybet udfor Strandby 2... 00.00 skr syes VRE RS ES SN RARE EN ERE å 53 8.5 » KE TS "so Ta r hr) SDR KEDE RONS SEES SEES SR ED SEEREN SR ES RE å 54 BRED » Dybet mellem Stavning Pynt og Ballehage....….....52. 20000 egne AEG TE NE EEN 2 55 12:59 » Hvide Sande Kanalen; Fjordsiden 253 I re REE å 56 Kr Sy » Nordre: Dyb mellem. Velling og N, Lyngvig 5060; KE SEAGATE RE ; 57 LED » Ringkøbing Havn SEES SEE SEE bare eee RR PER ERE RE É 58 24 3 » » LEDE FA RENEE E SØDE SDN SE SEE NE SEE SEE SEER SEE ERE Serie IV A. Observationer angaaende Vandets Salthold Hvide Sande Kanalens Bredde ca. 170 | Station Nr. Datum Klokkeslet Sted 1 27. Maj . 1911 Rinekobne HAD SOS SSSE DES OLIN 2 USE REE ÅR DE SER 2 1. Juni » Havnen ved Hvide Sande 2222 ss EST Ren ARNE OR 3 Boi 3 » Hvide Sande Kanalen, Fjordsiden 183.2212, SE SEEGER LOGG i 5,3 » » » » ES SEE UNE RR Eee een TE 5 6555 » » » » Vs ENA LD RARE SE KN ERR al 6 JER » ca. 500 m Nord for Hvide Sande Kanalen, Fjordsiden .........…... EH 7 855 » SES » » » » » i REED SS SKO ESS AN 8 pr » Dybet tæt ved Kanten, Stavning Pynt 2... AVS ERR 9 ER | » Båvrvie Huk SEES BE eN ae een ae RE 10 DER » Hvide Sande. Kanalen; Fjordsiden SS ES IR ERE RER 11 10:35 » » » » ! SE ERA KS SE SES SERRR ENS SD NEN STE ne 12 i BRS" » » » » MS EN ERE Ea ae RR RR ER 13 TES. 3 » br » » » BE SEES Seer HDR RR RER E 14 18: 3 » 8.15 F. Ringkøbing: Havn 2. LINSE NENS REESE RER å 15 15 55 » DES Udfor Klegod ca. 1000:m fra Land, 52.5. 7.5) 157 AR TAGE SEN 16 Er » Blødkrogen? son SALE TA SE SENE SE SEN RES OR RE DR RE i A.C. JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 73 Vandets Salt- og Bredde |Vandets Vægtfylde lies vegttyiso Anmærkning Undersøger ; bestemmelser Ø. Lgd. | | 82 117.3 1.024 ved 9.89C 30 | SER Tarbensen SAR oe åg 1.024 » 9.59» 30 EN » FRB AV 1.023 » 9.99» 28 i 1." 1.022 5953 27 5 801,2 1.021 » 9.8». 26 , JE zen RB] 1.021 » 10?» 26 i 5580 32' 1.020 » 9.4% 24,5 $ 782 18' 1018 5.923 22 5 Hs 80 70.8 1. 1.017 2.10?» 21 g i 82195 1.019 » 9.495 23 å 2 8915'.8 1.015 » 12.49 18.5 | 5 RL, sød VR 1:018532" 3y 22 | s BOR: 1.024 » 15? » 31 | , 8219" 1.018 » 15.4» 23 g 82 147,6 1.017 » 15.2? % 22 3 82 14.6 1.016 » 14? 20 | » Fjord mellem 27%. Maj og 16. Juni 1911. b lukket. Se Side 32. || [| i : . Saltholdighed i ?/% | ” ifølge Saltholdighed i ?/% ked Vandets .Vægtfylde Vægtfylde- ifølge Fleng Undersøger bestemmelser 1.017 ved 11.4 C. Val ra ys : Tarbensen ORD: TE? 28 SE » 1.024 » 15.39 » 31 » 1.024 » 15.8? » 31 » rart MS alen TRE" 31 VDS | » £021 vv 148" 3 27 BED | ”» 1,021 vv. 133% 3 26.5 AGES | » i BLD EB SEK LSÆSNGE 24,5 ir, ' » 1.019 » 16.2? » 24,5 » LO 45148 3 30.5 | » 1:023 » 12.69 » 29 | » 1.025 » 11.5? » 31 | » 5025 5 1159 3 33 | » 1.0215 » 12.82 » 27 | A.C. Johansen 1.0205 » 14.3? » 26 | Tarbensen 1.020 » 14.49 » 25 » 10 74 Serie IV A fortsat. Mindeskrift for J. SrEenstrur. XXII. Station Nr. Datum Klokkeslet Sted 17 15. Juni 1911 Ki Udfor Gammelsogna: Kirke... 002 RESET. LTO LE CT ERE Å 18 MER | » BÆR: » » 19 RE » 10 » FRED "0 HT 11; ØRN RENSE KEE SE MERETE BÆRERE 20 BR » 2.30 E. Ringkøbing Havn a 21 ERE) » 2.5b » Linie Klegod—Stagehuse, 1600 m fra Ringkøbing ad 92 SD » 3.18 » »…… Lyngvig Fyr—Venergaarde, 5200 m fra Ringkøbing. ........… Å 23 8 » 3.35 » »… Hvide Sande—Sønder Lem Kirke, 7000 m fra Ringkøbing ...… 24 KE SR » 3.55 » » Hvide Sande til Midten af Klægbanken, 2300 m fra Klægbanker 25 ko » 4.17 » »…… Ballehage—Stavning Pynt, 2000 m fra Klægbanken ......... kr 26 KELSK » 4.27 » »…… Aargab Mølle—Sønderby, 2300 » » br SEER ERR j 27 Ra » 4.40 » »…… Havrvig Kapel—Sønderby, 3500 » » BEA SES ST SAR sj 28 KOR » 4,52 » » » »… —Lønborg Kirke ved Havrvig Huk..…....…. å 29 kr » 5.02 » %Skornå Dyb udfor Anholt... SERENE ER Ø 30 kr oå » 5.20 » Nord for ”Tippethune 5. SES SER ORE EDEN EN (REE å 31 SE » 5.25 » Linie Havrvig Baake—Tipperhuse, Sejlløbet .................2224 Å 32 SNE. » 5.46 » Nymindestrømmen, udfor nordligste Gaard i Bjerregaarde ........….. 33 EEK" » 5.58 » » vr Rødsand Ha2O SS ORDRE REN SEERNE SÅ 34 ze AN » 6.05 » » » Bjerregaard Strandkontrol .......... 20 E 35 » » » 6.25 » » ved Nordenden af Hans Lønnes Pold ........….…... 36 DSE | » 6.37 » » udfor jøden Sl LE IEEE MODE EN É 37 KN » 6.50 » » 5 Nymindegab K10 021.05 SNE EA GER å 38 164 » 10.50 » » i Krogen Syd for »Port Arthur ..….............598 39 $55 9 » 11.15 » Tæt Nord for Dæmningen, : Nymindegab... 3. 5 d3el 2 NER 40 TREN » 11.25 » » Syd » » BET SSR AE KE EOS S REN CE CORR 3 Serie IV B. Observationer angaaende Vandets Saltholdi Hvide Sande Kanalens Bredde ca. 170 M Station Nr. Datum Klokkeslet Sted | 1 HR 16. Aug. 1911 Skernaa Dybet, Linie Havrvig Kapel—Anholt .................... , 2 (HP) FN » Ved Havrvig Hk ss ae 3. (H3) fg » Dybet udfor Stavning Pynt... SENE SOE EEN SE MARE EA 4 (H4) sg » bs Linie Haurvig Huk—Ringkøbing og Deigbjerg Kirke—Hvide Sande. . 5 (HB 16 3 » 7.50 F. Fjordbredden tæt Øst for Vond-Aaens Udløb ..................... . 6 (H6) Kg —y » 8.35 » Vond-Aaen, tæt Nord for Broen, Ringkøbing..................... É td ER » ED FEE 1" Udfor: Gammelsogns. Mølle. …… ELL SEES PER SERRA g | 8 (H8) BSD » 11 » » » Kirke. SS] SA SS AD SER FLADER 3 (9) kB » 12.10 E. Sbrandgaarde ss ss re A.C. JoHANsEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 75 [ig Saltholdighed i %, 2 i: Vandets Vægtfylde ifølge Saltholdighed i ?/,, len elg (og Temperatur) Vægtfylde- ifølge Titrering Sale 3 bestemmelser Æ. 6 1.020 ved 14.3” C 25 Tarbensen Ål 12 109 5: 148'a 27 A. C. Johansen mæ 4—6 1.021 » 14.3? » 27 SES » Ek ….. 1.021 » 17.0? » 27 27.81 » k (14.7 ») 27.52 | » DA SART. 8] 27,20 » ak: (14.5? ») 27.21 | » så (14.3? ») 27.25 | » æ (14.5 ») 27,25 | » Hø (14.69 ») , SE (14.59 ») BARS | » (15.1? ») 26.42 » SØE: (15.59 ») 27.77 » 4 (15.1? ») 28.86 » (16.5? ») 29:27 » (15.89 ») 29.05 » (17,5? ») 29.34 » (15.0? ») 28.46 » (16.0? ») 27.20 » (17.0 ») 27.47 ”» (16.09 ») eg 25.82 » I 1.0195 » 13.7? » 25 25.59 » 1% TS EA 23.66 , 1% 1.008 513.89?» 8 9.18 » ngkøbing Fjord fra 16. til 22. August 1911. indegab lukket. Se Side 32. De serne Saltholdig- Bundart Vandets Vægtfylde følge Vært hed 1 "[oo Vind Undersøger Hvor (og Temperatur) |fyldebestem- ifølge Ce ad melser Titrering 1.023 ved 16.890. 30 Tarbensen 1.022 » 18.09» 29 » 1.022 » 18.09» 29 » 53, F3%: | 1.0235 » 18.39 » 31 » 44 " Sand 1.0205 » 14.4 » 26 A. C. Johansen 3 Dynd 1.019 » 15.4» 24 » VA Sand, Grus | 1.020 » 16.6» > 26 | ” 1% » » 1.0198 » 17.0?» (16.89) 26 | » 1% » ks LONG 5 32802 25 | » 102 76 Mindeskrift for J. SrEensrtrur. XXII. Serie IV B fortsat. Station Nr. Datum Klokkeslet Sted 10 (HH 10) 12, Aug. 1911 2.45 » % Sømil Øst for Ringkøbing Havn... SNS SEE AN SE VENN É THA » 853 Ringkøbing Havn Se isse nen LER NNA ABEN 0 SE NREN FHV AS 3 » 9 ER DRS DSE mer ØRE EGEDE ABEN SEES EN SEERE ES SEE SENERE & 13. (1734) ”» » 11.30 » Udfør: Klogod Banke suse sdesen see sdu ERA ER SØE RE MERE ERE ENE i 11 (1735) 9 » 1.15 E. sn Nørre LYNEVIE Fyr. LSD Tee NREN BERN I TEEN E 15 (1736) FE IOR » Br55% Sønder BREVE, 12 SS LA aen SAS SAR EE KERN SI EF RER å 16. (1737) 5:53 » 5 » Tæt 5.0; for 'Hyide Sande Kanalen... 2.0. SSR ET EILER Er (SKR: 4203 » 2,30 » Stadil Fjord; udfor Søgaarde, suse ad ES BENE RE eee "sf ERR 17 (1738) ER » 7.10 » Udfor: Vond-Aaens Munding 22.222 0 FOLDEDE SER MES SOLER i 18 (1789) 1:20:5 » BREDER gå RER SON SETE TES DEEN So ASE ES RES ER KE KNEE i 19 (1740) sd » 1.54 i SKARE RUBE Sis onen ne BEER RES HE SE AE ERE 20 (1741) kd » 11.30 » sår Velime Kirke: mod Syd. 3 orne ER j 21 (1742) k 5023 » 1 STENE ve ke VOROF BRATTE 25 ss er ere sener SER De KO ERE ASS NER Æ 22 (1743) KR » 2,80 3: 4 Midt imellem Halby og N, Lyngvig 1.100 0 SEE LSE SOE ERR Al 23 (1744) kk …% » 45 | Udfor. nordligste Gaard i Sønder Lyngvig ..,.....:2.700. 00 re VE Al 24 (1745) | 21. » » 11.15 F. Linie Halby—Hvide Sande, 5000 m fra Hvide Sande 2... 25 (1746) 3 » 12.30 E. N.O ar: Ballbhage SST SEES Ra an re OND NG SS ES SE RE | 26 (1747) oo » 2.10 » Fra Stavning Pynt mod SO: 3 LL LEGE er ERE RR RR Al) 27 (1748) KR » 3.30 » Havrvig Huk i Nærheden af Bøjen 10029000, VA Er GE Ed AN 28 5 9 » SÆBn Nymindestrømmen, 200 m Nord for Hans Lønnes Pold........... k 29 3 » 6.50 E. » udfor Kroen, Nymindegab … ...5.55.71 57 0 Al 30 22, 3 » 9.45 F. Tæt S. for Dæmningen ved det gamle Udløb ..................... 31 D. rå » 10.15 » ONS. » BENE | » KE GÅ IEEE GS ELSE 32 SEE » 10.40 » Kanalen ved det tilsandede Udløb, Nymindegab.................. | 33 BE | » 35 Gjødel-Kanalen ved Tarbensens Mark. ..............00rrernreree 3 34 (1749) | 3 » 5.15 » Udfor: Kirkehøj ved Posefløjen 2.3 ist ele bene ren DE RD El Serie V. Observationer angaaende Vandets Saltholdigk Hvide Sande Kanalens Bredde ca. 180—200 Meter. — Nymindt Station Nr. Datum Sted 1 23. Septbr. 1911 Falen Dyb; udfør Skala SSL SE aead ENESTE ss SEERE S END GE EAR å 2 PÅ, » » » EAR RAE (4) åd Sin az] 11, 7 BESES SERBERE ES ØST SE SON AES SEES REE RENSES ER RE 3 25: 9 » Øst for "Tin pereronden 5 SE ANE REREN EN es RER RE EDER ER ; 4 3. Oktbr. » Fallen: Dyb; udfor Bandsbøl SS SES Ada DSE NE Or ANER ER BR ERRER al 7 5 4. » » » » » ENE SEEST 6 555 » Ved den østre Grund udfor Skjern Aas AE SIDEN Ms Rene EN SELER | 7 552 » Øst. dor: Tippergrunden "LEES ES ERR an eee SE ES NR SE ST TEE MER El A. C. JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 54 Fre øer ng Saltholdig- Vandets Vægtfylde |. 54 rhed 9/5 å Bundart (6 Frtoneratnr) Seere Taske Vind Undersøger melser Titrering Sand, Grus 1.018 ved 17.4? C 24! A. C. Johansen BAS 1.018 » 16.8?» 23 » Dynd 1.0225 » 15.89» 29 » SE, 1.0225 » 16.0? » 29 » SLED 1.0225 » 16.2? » 29 » GG 1.023 » 16.09» 30 » Sand 1.0225 » 16.59» 29 SRRS sen ”» Dynd 1.0105 » 16.0? » ; 13 14.42 NY: » » 1.022 » 15.82» (15.79) 28 AAN N.V.5 » » 1.021: » 15.093 27 27.52 NV. 2 » Sand 1.020 » 15.59» 26 26.97 N.V. 7 » Sand og Dynd | 1.020 » 15.39 » 26 26.92 N.V. 7 » Dynd 1.020 » 15.6?» 26 N.V.7 ”» ” 1.020 » 15.6?» 26 SARE N.V. 7 » » 1,022 » 15.82» (15.89) 28 28.31 N.V.5 » » 1:021 » 15.6?» (15.6?) 28 27,99 Stille » Sand 1.022 » 16.89» 29 SENE: » » Dynd 1.0205 » 16.5?» (16.59) 27 27.41 » » Sand 1021 314 (FED) 27 SER N.N.0.1 » 1.023 » 16.5?» (16.59) 30 . 30.46 » 1.0215 » 16.59» 28 28.96 » SS 1.005 » 16.2?» (16.1)” 6 7.04 » Sand 1.0136 » 16.0?» (16.0?) 34 » » 1.020 » 16.09» (16.09) 26 » TRENSER 0.998: +». 20.1?» 0 DAS. SER » Sand og Dynd | 1.0165 » 19.0? » 22 23.24 N.N.0.1 » , Vandets Salt- Dybde holdighed i %, g Bredde i Vandets Vægtfylde HON Vægt- Undersøger dr Fod : lde- bestemmelser — Ø. ILgd. 294 - 9 1.0215 ved 14.2? » 27 Tarbensen — 89 16',8 5 å R 4 år RØR MAGDN . SERER SÅ 27 » "8.17.9 7 1.0215 » 14.29 y 27 » 158185 Øg FORE 5" BB 26 » 58% 18',3 7 LOSE Rk BÆR 26 » lg ea 8 010 10D" 5 | 21 » mgtyg 7 1.0225 » 9.9 » | 28 » 78 Serie V fortsat. Mindeskrift for J. STEEnstrur. XXII. Station Nr. Datum Sted 8 10. Oktbr. 1911 N-0. for Tippergrunden, Søndre Dyb 2.378 re Ren RON EEN NDS EN SE RER å 9 ARR I » Udfor: Skjern Anssi arsen een NER NEN RRS SEEREN å 10 12 :% » Falen Dyb, udfor: Skubøl SS SSR ORE ge RER HE ENS ERNE Bi 18. » » Søndre Dyb, udfor Strandby 2272 eee ne ere RER ERE 12 19. » » Falen Dyb, N. for Kirkebøj ss saa ER É: 13 PS 5 » » ”yddfor Birkehøj 25 sa rar DAR EMNE ER BESES Ø 14 28 3 » c. 200:m: N.V. for. Falen Aas: Munding ;....751,5. 455. SSO ENES 52 HER SE KERER 15 2535 » Falen Dyb, N.V. for Kirkehøj.s ASSENS RER RR NS ES SAREEN E 16 1. Novbr. » Gjødelkanalen, : Lønne Klint ss 5 ASER SNERRE ea ERR 2 17 EN" » Nymindestrømmen, udfor Nymindegab Kr0 8.000 SAGE PETO NE 18 > BEER ; » Gjødelkanalen, Lønne KRAG 5500 ride er er KER ERE RE ES ROER É 19 0% » Nymindegab, ved' Udløbet i Havst. 2. LEG NERE AE RER SEVEN Serie VI. Observationer angaaende Vandets Saltholdighed i Hvide Sande Kanalens Bredde ca. 230—300 Meter. — Nymi Station Nr. Datum Sted 1 6. Novbr. 1911 Ved Gjødel Kanalen, ca. 80m O. for Tarbensens Hus ......................2:5 2 LEA » » » » ca. bOmM » » » BESES SERENE j 3 55 » Gjødel Kanalen, Lønne Klin 3 SANE SEEEE e R E i 4 DERE" » Engéne O. for Gjødel Kanalen, Lønne Klint. .......20. dl ASSENS ERE Se SER É 5 ER » Vejen:N, for Kroen, Lønne Klint 105 SE REE as SE FARE SES SE OG EEN 6 Br » Engene. N. for Anérbjåe ss ESSEN er AE Ej 7 » » » Falen Aas Munding EN ER SSR å | 8 KadR » Nor Fallen Kro SEE er Bl 9 BEES SER » N. Bork, c.60m 'V. for Kresten Sørensens Hus; 2:52. SER VASER ER HQ 10 25.3 » Nymindestrømmen, udfor Kroen 22 LEE SE RAR er SIE SER El 11 ALDEREN » Falen Dyb, V;N.V. for Kirkebøj ss ER SB 12 DB … 3 » Nymindestrømmen, N. for- Hans Lønnes' Pold ;. 2... LL SR OGRE BEES ER ) 13 30. » » » udfor. Kromandens: ER2 SS SKR SKEER IA RER ER FE aL 14 1. Decbr. » » S: for Hans Lønnes: Pold. 1,3. 0NV EAR GE NES EN i 15 RER » » udfor Krømandens Eng. 5300 3 SEN ERE ERE i 16 SERIST » » » kk BG Don ARS R NEN ERR ARE I AES ASER É 17 4 0 » » » » SE ERE 18 6553 » » : » Lodsbjorget 2. (57 [SAS ERE ERE SDR EN ERR É 19 BUR » » ”y Kromandens Eng... 0 NE EET 20 8. » » ”» si: Gjødelen 550 SE ARS AN HS GERE EDER ERE SEN É 21 ER AN » » … odsbjerget 3 SE DARREN ER vØ A. C. JoHANsEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. Van 2 Dybde holdighed I%rr gde og Bredde i Vandets Vægtfylde gg Vægt- Undersøger . Fod lde- Bletesidelcer Ø. Lgd. | 82 17.8 7 1.022 ved 10? C 27 | Tarbensen 8291' 7 1.017 » 10.39 » 21 i 89 19”.4 9 1.020 » 6.4 » 24 | 5 8? 197,8 9 1.0175 » 6.69 » 21 | » 89 17'.5 & 7 1.0195 » 6.7 » 23.5 » 8216; 9 10095. 68055 923 | » 89 16.2 4 1.0055 » 4.19» 6 | å 82 16'. 9 1:0095 5». 4.69 » 11 » 82 13'.5 rn 1.0225 ». 8.49 y 28 » 8 18.6 BAS Ef 1554 RER SEERE Så SaED 29 » 89 137,6 BE, LO 45 18% 1 | 3 89 10'.6 i: 1.0245 » 8.79 » "30 | 3 "i Tiden fra 6. November 1911—26. Marts 1912. fra 6. Novbr. og helt lukket fra 12. Novbr. 1911. $ re eN : oldighed i > og Bredde Vandets Vægtfylde ifølge eet Anmær k- Undersøger DRs lde- ning haldrrmcler Ø. Lgd. 89 137,2 1.0165 ved 7.2? 0 20 Stærk Tarbe . . so us Oversvømmelse arbensen 8713'.1 1.0215 » 6.49 » 26 » » 82 13'.6 10298 5 605 28 » » rv." .2 1.0235 » 6.5? » 29 » » mer 13.2 1.0235 » 6.52 » 29 » » 82 157,2 LOS 3432 3 28 » » 8 16,4 LOE 5480. 5 13 » » 82 16'.3 3.013 3 244 15 » » 82 177,8 HOP 5825 24 » » 82 117.6 LOS 556823 28 » re tg 1.0155 » 4.02 » 18 » By 1.0106 » 3.49 » 12 » SH' 1.0135 » 4.09 » 16 » 82 10'.7 1.0125 » 4.49 » 14,5 » 82 11' 1.090.536 9 -5 24 » ST 1.0195 » 2.09 » 23 » SSLE LOD 2.29 "4 23 » 8? 11'.5 1.0205 » 3.49 » 24,5 » 89 11' ze 5 307 28 » 8911' 1015 5 365 18 » 8? 11'.5 11 SER SR ede" 24 » 80 Mindeskrift for J. SrEensrtrrur. XXII. Serie VI fortsat. Station Nr. Datum Sted 22 11. Decbr. 1911 Nymindestrømmen, udfor Lodsbjerget LSE SO UNGE ERE DR 23 143 » » pro mandens ERE SIR EGNE SIGES FRØ SE ER ER sa 24 16: 3 » » »…… Gjødelen E, 25 18% » » ”Lodsbjefget 5.0 rr re EN KR a 26 al od » Falen Dyb, Falen Aas Munding i 27 sg » » Rirkebøl ss SSL OSSE NS Fa na ENE ER SALE E- 28 2. Januar 1912 Nymindestrømmen, udfor Lodsbjerget. 50,0. ORK INASR SEE NNE RR REN Da 29 5 » » 1" jøden SS IEEE RE ERE ER å 30 24, Febr. » » $ "Kromandens Bog; 1105 0 SE VIEDE SEEREN ST CAEN : 31 1. Marts » » LER Dal TA 0) NERE RBR SN Bea SONS RSS TERE ENE MESSE E 32 SEE » » » ET sa 33 39 » » V, for: Hans Lørinés Poll 225 NISSER ES KORS ER ER så 34 BER » » » » » » VE SEES sr EO SES HE 0 2207 SOON 35 Bk » » udfor Kromandens Eng......….... SE EN ENE E 36 26.5 » » »…… Lodsbjerget ; Serie VII. Observationer angaaende Vandets Saltholdi: Hvide Sande Kanalens | Station Nr. Datum Sted 1 8. April 1912 Gjødel Kanalen, Lørne KER LS LSE ESS TELE eN ETE 2 DENE É 2 HR » Nymindestrømmen, udfor Lodsbjerget. 5.22. SER re ES re ER 3 DB 4 ” Gjødel: Kanalen, Lønne KHa... 70 0 REE re DE RE SEG ET NER É 4 10. Maj » Nymindestrømmen, udfor Kroen ............. PS EED PERS TS SEERE RE SST, 3-5 slS0N å 5 sa » Udfor Bjerregsard Havn 30 SA SEES ES RE RER ERE REE BE 6 Kg » Udfor' Bjerregaard Faresignal 2.2.5 KEN sr NEN RR SOK UNE NE RENEE E 7 DEDE » » » BEES s SNRes FREE ER DE HENNE AE SEE SEER EN å 8 i » GE Bjerregaard 5 SEE EET 9 BLD » Nymindestrømmen, N. for Hans Lønnes Pold..........:.....000usernee ne tese | 10 ER » » udfor Gjødelen. 83. El EA ERE AA, SENE Ek | 11 28 4 » » »… Kroen ved Nymindegab... LL LENE E BARNE 12 bå » » Bi EFØ delen sg I SES Er eN ER ER E 13 4. Juni » » » Lodsbjerget 25 SAA RR SONDEN RENSE Æ 14 DEER » » sk Gjødelek i: 3, 7 SYS DS SER SNS DSE SU ES 05 RER å 15 03 » » »: V, for Hans: Lønnes POold. ; 5; 4355. 5 AE RE El 16 KN » Udior Gl Bjerreraard se er E | 17 ARR » ps "Bjerregaard Havn 3.0... even eee PE ENE ENIS RER A A.C. JoHANsEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. | Be | R oldighed i —… Længde og Bredde Vandets Vægtfylde iføl & Vægt” SE | Undersøger g åg hretenirkelser N. Br. Ø. Igd. 55? 49".2 STE 5 1.0205 ved 2.5? C. 24,5 Tarbensen 55949'.5 — 8911' tusse 285 21 ”» 55? 49".9 83 1.0145 » 3.5? » 17.0 » 55? 49'.2 lee ts) 1.0225 »… 3.0? » 27 » 552 50',5 8? 16'.4 1.0015 » 6.02 » 1 » 55? 517,2 8? 16'.7 1.009:-—3 55% 5 10 » 55? 497,2 8? 11'.5 ; El ly DASE SÅRE (c. 14) » 55? 497,9" ER LOD: 3. 48? + 14 » 55? 49'.5 E e 1.000 » 0.2? » [0] » 55? 497,9 agt X ig 1018 533% 5 21 55? 497,9 B%33' 1.019 4 343 23 » 552 50'.7 89077 1.0195 »… 3.59 » 23 » 552 50'.7 82 10'.7 101955: 8.625 23 » 55? 49",5 BH 1.0115 » 6.6? » 13 » 55? 49'.2 STE 5 10185: 3:60 30 5 22 » ng Fjord i Tiden fra 8. April—18. Juni 1912. eter. Nymindegab lukket. ) Vandets Salthol- | Længde og Bredde Vandets Vægtfylde || dighed i ”/o Anmærkning Undersøger : ifølge Vægtfylde- bestemmelser N. Br. Ø. Lgd. MA9TÆ 89 18',6 1.0165 ved 4.590. 19.5 Stærkt Højvande Tarbensen mager 8711'.5 1.0175 » 4.89» 21 » » 559 497,4 89 13'.6 1.018 » 4.59» 21 » » . 49" 82 11.6' 1.012 » 14.09» 15 » >?" 53'.3 SGD FDA 1.0175 » 12.3? » 22 ”» 559 54',1 — 89 10',8 1.0175 » 14.09 » 22 » 805 528 8211'.3 1.016. » 14.09» 20 » >> 52',5 —. 82 11'.4 1.016 » 13.59» 20 » 50.8 8911 1.015 13,595 19 » 5949',9 — 8911' 1.014 » 13 » 17 » BADE. 8%11',6 1.014 » 12.8» 17 » > 49'.9 eyes AK 1.0175 » 12.59» 22 » 82 811,5 1.0155 » 14 » 19.5 » 2499 — 8911' 1.0165 » 15? » 21 » 5? 50".7 82 10'.7 1.0165 » 14.8» 21 » 3 82:11'.3 1.0175 » 14.89» 22 » É 8741'.2 1.018 » 15.29 23 . » TE klar” aen HR ns Es 82 Mindeskrift for J. SreenstruPr. XXII. Serie VII fortsat. Station Nr. Datum Sted 18 4. Juni 1912 Udfor Bjerregaard Faresignals 500.00 legene sende NS OR NONE RE IN REN SM 19 BE: 3 » Tipper Rende, N. for Tipperhuse ; 20 9 » Udfor N.O.-Pynten af Tipperne 21 INS » Gjødel Kanalen, Lønne Klint 22 18: Y JERES » » » » Serie VIII. Observationer angaaende Vandets Salthold Hvide Sande Kanalens Bred! Station Nr. Datum Klokkeslet Sted 08 13. August 1912 1:80 'E,. … Udfor Havnen ved Hvide Sande, SVED IE ENE G vi 52 BR 1a 1919 SEER » GK » i 2 : 1920 14. » » Rs SØE EB var LAD) |. JESSE SER SERENE STE BENS SS HEN SSEEES ER E vi 3 … 1921 8 » ALS 2 Nellie Kirkes Aus SERENE re ER RE RR . 4 1922 k Y » SD »…… Vestsiden af. Klægbanken 2.3 SL Ka se DE ERR Eg 5 " 1923 ED" » SR N. for Ballehage, i Linien Halby—Hvide Sande................1..… É 6 1924 18: » , Udfor Ringkøbing —Gammelsogns Kirke................0rrrere: å 7 1925 REE » Ses »……Gammelsogns Kirke. til Strandgaarde 52.941752 7 å 8 1926 A pk » HADE Blødkrog til udfor Klegod Baake 2.12: 2 ANSEENER EEEEE …— 9 1927 A 373 » Udfor Nørre Lynevig. 26 se so Sva e SE LEES ER E 10 1928 3659 » SAR Ballehage til: Renderne 2, 150 so SEE re ER 3 11: 1929 ERE » srks Midt i Nordre Dyb, i Linien Velling Kirke—S. LOK. 227840 v FT ARR É 123980 Fog » BAN Udfor Sønder Lyngvig til Hvide Sande .......:.0. 01505. 741 É 13 mus 10,45 F. + Ringkøbing Havn SENE ERR 14 BER: » 11.30 » Linie Ringkøbing—Ballehage og Velling Kirke—Hvide Blade ARK SN å 15 1931B KB » EK S.0. f. Ballehage, Linie Sydspidsen af Klægbanken—N, Havrvig Kapel 16 .1932 55 » SKS Nor: Anholt; Tippee sura ene eee 14: 1933 FR » SS RÅ Nymindestrømmen, udfor Bys 0 5 7 ERR 18 DER ER MEE. 5. SEN RØRER 2 Kroen, :../217 2, 7 000 Fer SE ER 19 vo » 10.15 » » tæt Syd for Hans Lønnes Pold................. 20 1934 . ”» sen NE HAvrViE Hak ss SE een Sene RR å 21 1935 3 » SAS Dybet mellem Ballehage og Sydenden af Klægbanken........... sg A.C. JoHANsEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. Vandets Salthol- | Længde og Bredde Vandets Vægtfylde |. dighed 1" Anmærkning | Undersøger ifølge Vægtfylde- bestemmelser Ø. Igå. i 87108 1.0195ved15” C. 25 Tarbensen 13 1.021 » 14.5?» 27 » fva 8 15'. 1023 RR 38 EF SÆR) 27 » 559 49',4 8? 13'.6 1.015. » 12.59» 18.5 » 559494 89 13'. 1.007 » 12.39» 8 | » ngkøbing Fjord i Tiden 13.—19. August 1912. ter. Nymindegab lukket. Vandets Dybde SR AISEGEN. ; i "/09 ifølge og Bredde SE Bundart | Vandets Vægtfylde Vægtfyl & Undersøger bestem- | melser Ø. gå | | 8? 09'.7 45 Dynd og Sand 1.0222 ved 15.7?C. | 28.5 A. C. Johansen 82 08.7 1.5 Sand | 1.0238 »… 15.89» | 30.5 » 82 16' 1—2 » "1.020 EST SNE MR 25 » 8917 1—2 » | 1.0221 18601 98 » 816.38. | 1—1.5 » | 1.0221 BR RET Hs » 89 12-13" | 2.5—3.5 Dynd | 1.023 2458 |" 29 » 8218-14" | 3—4 » "1.023 såa me så » 89 12' 1.3—2 » 1.020 SEN 25 » 8? 09 1.5—2 » |. 1,022 5: 383 28 » 8908'.9 | 1.5—2.5 Sand og Dynd | 1.022 » 13.59» | 28 » 82 10-11' 1.3 Sand |. 1.023 » 14.59» | 29 » 186 79" 2.5—3 Dynd "1.022 » 14.5?» | 28 » 82 08'.7 1.3—1,5 Sand | 1.022 ge! RE 28 FRED | 1.015 Overfl. » 12.7?» | 18.5 » ang æn ! 1.0205 Bund 5» 15.0» | — 26 , 'f 1.0222 Overfl. » 15.12» | — 28 » mes | 35 141.0222 Bund » 15.19» | — 28 , SÆ . 13—2 Sand | 1.0224 sen (29 » 89 14'.7 1.3—1.5 » 1.022 » 15.49» | 28 ; & f Sand og Smaasten, | SD É 8? 10 9 1.5—2 l megen Strengetang | 1.021 » 15.59» 27 AN 8 11'.6 BES | 1.016 » 15.59» 20.5 » E f 1.0212 Overfl. » 15.79» | 27 » 810'9 ER 1555 11.0212 Bund » 15.7» | — 27 ,» 8915'.2 | 1.3—2 Sand 1.0218 » 16.6%| — 28.5 ” 8? 14',3 3.5—4 Dynd 1.022 » 16.5?» | 29 » 31? 84 Mindeskrift for J. SreensrruPr. XXII. Serie IX. Observationer angaaende Vandets Saltholdighed i i Hvide Sande Kanalens Bi Station Nr. Datum Sted 1 12. Oktbr. 1912 Falen Dyb, udfor Kirkehøj, N. Bork........20s00srs russ nes u reen ER å 2 14. » » » » » "BESES EGE ME DRESS ASER SENSE ED d 3 16:54 » » » » SEE eN Re SNE REE å 4 24. » » Nymindestrømmen, S. for Hans Lønnes Pold ...........000000 reserven nenee Å 5 pE " » » S. for Gjødden 5. ss Eos SEE SER LAN RENE KOR HERE å 6 28. » » ”» N..& er EAR SEER SDN SEE SEE REESE : 7 SE » » V, for Hans Lønnes Pold 230.03308 Me EN ERNE ES OD ERE ; 8 209: » » mellem Bjerregaard og Hans Lønnes Pold.................… 9 15. Decbr. » Ved Gjødel Kanalen, Tarbensens Mark ......00..000rs skr sneen ede 40 3 EEN 10 BE EESK » Gjødel Kanalen, Lønne Klint ....… SEE SEES RE ASER ER TSA E 11 553 » Ved Gjødel Kanalen, R. Bloks Mark. 23. 00 ERNE ER SNE SA RER ! 12 16. » » » » » Tarbensens. Mark, .. 5.25 25350 Ska ek FRE NV CR 1 2 AE EN å Serie X. Observationer angaaende Vandets Salthold Hvide Sande Kanalens F Station Nr. Datum Klokkeslet Sted ii 11. Januar 1913 9.50 F. Midt imellem Stagehuse og Hedbøltoft............s000rrrerene EF 2 RER | » 9.50 » Tæt: S.O; for; Ringkøbing sa KON ELO ERR SAR åN 3 VK » 11.15 » Ringkøbing Havn, in kyser sek ENE ENN SANNE SR REDER ANSER Å 4 boy » 1.10 E. Vond-Asens Munding 5 SIGES ÅN eG VRE SE SR DAR TEE Å 5 ER. » 2,20 » Midt imellem Gammelsogns Kirke og Mølle............2020000224 Øl 6 KR » 2.50 » Udfor: Strandgaarde 243 nl er ERNE REN OT SE 7 HARER » 3.10 » N.V. 4. V. for Strandgaarde.. ss. ss DER LIR Ra er Fer EET KS ANER 8 EDER » 4,15 » Tæt N. for N; Lyngvig ss ss SES SE Sa OS ERE Al g 13; 9 » 11.45 F, Hvide Sande Kanalen, Nordsøsiden............0r000euessesee ål 10 og » 12.05 E. » » ss Fjordsiden sa RER RER Hf 11 5358 » 1.30 » Udfor Ronderne 530 AE es en PRAN RER SA SR AE RER zl 12 9. Febr. … » 11.50 F. Nymindestrømmen, mellem Hans Lønnes Pold og Gjødelen .…….... 13 Es » 9.40 » » V..for Hans Lønnes Pold 55, 505 00 LE 14 125573 » 4,30 E. x udfor Kromandens Opgrøde ................. AM 15 af Kran » 3.45 » » udfor Gjødelen … ss: SES RR JE 16 15.5 » 3.15 » » Nymindegab Kro. 115007 eN ER JE. i? 658 » 3.80 » Falen Dyb, udfor Falen-Aaens Munding.…......................… i 18 MES | » 3.44 » » » ve Rirkohøj LIS SES AR SS SARA REESE DRE 19 g555 AR » 415 » Nor EN: Bork KRO SEE 20 24, » » 3.45 » Nymindestrømmen, udfor Gjødelen ……. ... 2... nere 0 21 NE » 8.50 F. » mellem Hans Lønnes Pold og Gjødelen...... Å f id « KEDE Så A. C. JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. Fjo rd i Tiden mellem 12. Oktober og 16. December 1912. eter. Nymindegab lukket. S Vandets Salt- SØ holdighed i %/, » og Bredde |VandetsVægtfylde| ifølge Vægt- Anmærkning Vind Undersøger FHER iyldebestem- sr - melser Ek læ. (=. 8 16'.7 1.016 v. 10" C. 19 OK 829 Tarbensen H 816'.7 1.016 » 10? » 19 S.0.—2 » 8 8? 16'.6 1.020 » 10? » 25 S.0.—4 » kk 8108 | 1.012 + 7.295 14 0.—3 » Re 811 1.0125» 5.5? » (?) 14.5 S.0.—3 » 8117] 1012 3 7295 14 SS.Vv.—8 » ke 810,7 1.013 » 8.49» 15 S.V.—5 » k:8711.5 1.015 » 8.49» 18 RR S.S.V.—5 » kk. 8713'8 1019 » 549% 14 Stærk Oversvømm. VÆ N—40 » 5 18013.6 1.017 » 5.72» 20 » V. t. N.—10 » 3. 58" 19.3] LOS Os 18 » » » [8133 KOB SK 4 4 18 » VIN V—12 » 2 Fjord 11.—13. Januar og 9.—25. Februar 1913. r. Nymindegab lukket. Vandets Salthol- dighed i '/% ifølge ; Vandets Vægtfylde Vægtfylde- Vind Undersøger bestemmelser 1.0085 ved —0.5? C. 9 O. t. S:—4 Tarbensen 1.008 » (USSR 7 9 » » 1.0105 » ER > 12 » » 1.0045 » i RER" 4,5 » » 1.0105 » G53 12 » » ÆDOGR: 0 "y 11 0.—4 » L0085 50% 3 9.5 0.—4 » BOFOF I]P y 11 0.S.0.—4 » 1.024 » IR ] 29 » » 1.0215 » 2.0 5 25.5 » » 1 TE 11 SØER FARE RES 1 20 S.0. t. (.—4 » LO SEERE" 16.5 S.S. V.—2 » 1.014 » SEER 16.5 S. V.—2 » 1.0105 » 4.29 y 12 S.V.—1 » 1.006. » 4,19 » 5 S.S.V.—1 » 1.012 » 3.5? » 14 S.V.—1 » 1.0045 » 4.29 y 4,5 N.0.—1 » åd 1 97 gs ENN 20 » » 1.018: 5 3.9" 3 21.5 » » 1.009: 5 3.59 y 10 S.V.—2 » 012 3 1 RER 14 S.S.V.—1 » 86 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. XXII. Serie XI. Observationer angaaende Vandets Salthol' Hvide Sande Kanalens I Station Nr. Datum Klokkeslet Sted H 1 4. Maj 1913 7.45 F, Skernaa Dyb, Linie Tipperne—Havrvig Baake............20000+ å » 2 ca » 8.15 » » 5 Nor Anholt. ss IS SEEK HNG SS NAR 1 KERNEN Ø » 3 ka » 8.35 » » ed Heervig Huk; DS SU SES ESS ASER å » 4 kd » 9.15 » Dybet tæt-ved Stavning Pynt 00,220.) BOGSERIEN Bee. e » 5(2058B)| ». » » 9.45 » Øst for Ballehagee ss se Rg ENE RAM BENE rr REE GÅ » 6 [RTE | » 10.05 » Udfor Aargab-Baake og Hvide Sande..........0. 002000 SER É VER BR » 11.50 » I Linien Østerby—N. Havrvig 180.80 FIS SE ENTER I SENER Ø » 8 EAG . » 1.45 E. Nymindestrømmen, udfor Nymandsbjerget....................… AG » 9 VOL ø » UUERE » » i; Bjerregaard By. 800, vs SK En ESS ER Ø » 10 BSD » 2.25 » » »…… Nordenden af Hans Lønnes Pold....….. ZA » 11 kog » 2,50 » » ».…- Lodsbjerget 2: .20102,7503 73 LREN Å » 12 (2061) BA » 9.15 F » »…… Sydenden af Hans Lønnes Pold.....…... å » 13 (2064) ER » 1.10 E Sejlløbet V. for Tipperhuse.… 26514 ea PELS SEE SERENE JA » 14 (2065) 5% » 1.30 » Nymindestrømmen, udfor Bjerregaard Strandkontrol..........…. SØ » 15 kB » 2 » » sæ Gjødesen, SS SES KA ERE ØR SEER VER SA » 16 4. Juni » 8.20 F. » tæt S. for Kroen 2. SL SES EEN Er ENE så » 17 kro » 6.05 E. Hvide Sande Kanalen, Fjordsiden 2 25225483 0 be oe RENEE sÅ » 18 Fry » 6.40 » Nordre Dyb, N.O. for Ballehage.....…. BEREDTE » 19 53 » 7.10 » NV 4OV. or Stavning Pybt 2.02 GF colEs LORS SR BER j » 20 BER » 9 » Stavning Grund udfor Strandby 2. 32. an SEE MR Syngnathus rostellatus............. 1 (8) å 1 (8) Invertebrater: Bel Freds SE SEER ERROG 1 (frisk Skal) Muhl duke FSR SELE: SKA Rn, 1 Macoma bålftee 3 KEE SELEN c. 100 Adskillige + Flere Hundrede Mattra subipuhedd osse. 10 Adskillige |Mange Hundr.! Adskillige SSU Ls SEES SS STEN 2 BERK Mange Hundr. | Adskillige Petricola pholadiformis ............ SAG 1 (frisk Skal) CARNE AE SR ERNE BEyg rs + + ALS OFPRAPKE 7 SEEK SA ESRSES c. 100 Adskillige Adskillige Adskillige VOER ENDE SEN SEN RRS 1 FAE Eb SES Cultellus' pelucidus SS SIGNS RE: Se + 1 Chironomide LSTYOL SSL SS — 1 BR, Carcinus mMÆængs i SS SER ROS c. 10 BRA + g.5 CringoR: PURE SS SES RR GG 2 1 Liter + c. 20 Corophium grossipes .............. Enkelte OS Enkelte Ad ejbeis PLA DARIS SKEER 14 AG + SR NePeis drøersieoler RGS DDS ten + INERRERSS CODE RE SSO ISLE +- SEN Polydore ide SEIN SALG + $ ÅRE AP MEGET ES SSR RR ZRAG or + Péttinaria korene sg SOE 2 — + Aisterresrubens 0 5, SAN, c. 1 Liter Mange 1 Liter Ophioglypha albida 252 GS SLET 1 (Unge) BED Pleurobraohkia: pileus STE, AR SE; 2 1) Fiskenes Længde i cm er anført i Parentes. nd 2 Feel EK Rn SEERE TS ME NRER == oe ? SS 3 A.C. JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. Nordre Dyb. 1911, August. Finmasket Skovltravl. St. 1738 A d. 19. Aug. 1911. Udfor Vond-Aaens Munding. 2.3—3,5 m. Bundart: Dynd. Overfi.-Vandets Salth.: 28 9/,. — Temp.: 15.7 (70 E,). Fisketid: 40 Minutter. Fiske: 6 Gasterosteus aculeatus 4—6 cm. 11 Osmerus eperlanus 6—13 cm. 58 Zoarces øiviparus 10—26 cm. 1 Clupea spraitus 15 cm. c. 10 Gobius minutus 3—5 cm. = Anguilla vulgaris 18—31 cm (gule). 1 Pleuronectes platessa II-Gr. 20 cm. — — 33 cm (blank). Invertebrater: 5 Mactra subtruncata. c. 20 Crangon vulgaris. 1/, Liter Mya arenaria. Pectinaria koreni. c. 10 Carcinus mænas. 3 Liter Asterias rubens. Nordre Dyb. 1911, August. Redskab: Bundskraber.?) Station 1744 d. 20. August 1911. Udfor den nordligste Gaard i S. Lyngvig. 3. m. Bundart: Dynd. Overfl.-Vandets Salth.: 28.319/,. — Temp.: 15.8 (49 E,). Fisketid: 5 Minutter. Fiske: 1 Anguilla vulgaris 15 cm. Invertebrater: 1 Bela turricula (frisk Skal). Adsk. Mya arenaria. Enkelte Mytilus edulis. Enkelte Solen ensis. Adsk. Macoma baltica. — Crangon vulgaris. — KMactra subtruncata. 1 Carcinus mænas. — stultorum. Adsk. Corophium grossipes. 1 øves pullastra (Unge). — Pectinaria koreni. Enkelte Cardium edule. » — Asterias rubens. 103 1) 1, Efteraaret 1913 toges med Dr. Petersens 0.1 m? Bundhenter følgende Dyr i Nordre Dyb: St. 2210 d. 2. Nov. 1913 St. 2211 d. 2. Nov. 1913 2 Sømil S. V. for Midt imellem Ringkøbing Ringkøbing 3 m og Klegod 3m Bundart: Dynd. 1 Prøve Bundart: Dynd. 1 Prøve Macoma baltica.…..….....…. 15 Eks. Vægt 6.5 g 6 Eks. Vægt 2.5 g Nephthys coecå .........… 5 — …— 03g 4 — —.03g Arieta årmiger ........... 9 — 0.åg 5 — — 03g Ialt Bharat. 7.3:g Ialt »Alkoholvægt«... 31 g 104 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. Nordre Dyb. 1912, August. Redskab: Finmasket Skovltravl. XXII. Stations Numer og Datum........ 1923 — 14/, 1924 — 15/, 1929 — 18/, 1935 — 19/, Sled KS RES SER FE DERUDE REG SAVES Udfor Balle- Fra udfor | Midti N. Dyb,| Dybet mellem hage, Linien | Ringkøbing | Linie Velling | Ballehage og Halby—Hvide' til udfor Kirke—Søn- | Sydranden af Sande Gammelsogns | der Lyngvig | Klægbanken Kirke Dybde MEDER DE es en OR 2.5—3.5 3—4 2.5—3 3.5—4 STS, 4 a Fa rr im ASENGDE FRR SEE RER RENSE KER ENDS Dynd | Dynd Dynd Dynd Overfl.-Vandets Salth. %,......... 29.5 29 28 28.5 i RET NR As BASEREDE fee ER SUS SS EEN RE AES 45 Min. 30 Min. 1 Time 20 Min. Fiske?) Cottys: SODS SON EDGE care Så ERE 10 (5—20) 5 (5—17) FOA CES: OVID OPUS RT ESS DERS 12 (10—24) 5 (11—22) 9 (9—18) ? (9—18) Centronotus guns isse BenE, SEEST SEK 1 (12) Hobie PAMIR SS 1 SUK NESAS 3 (4, 6, 7) 4 (4—6) 10 (4—6) Gadus callarias 0-Gr. .......... RG 1:09 BANGE 2 (6—11) RENDE: — merlangus 0-Gr. ............ 38 (7—14) 309,10; ET) 7 (56—11) 1 (9) Motel Ude DEO RAR Es BYS SØDE a 1 (11) Er Pleuronectes platessa 0-Gr.......... 153 (5—9) 17 (6—9) 565 (4—9) 221 (5—9) — me GÆS SARA Se 1 (13) BEL) 12 (11—17) 1 (13) — STIGE SNS SNEG ålen 11 (15—23) 6 (17—24) — rer HEGER SSG SNG 1 (20) — ERET ERE 2 SP SNS DEER SOK SE LA — HEL TET THERE MEN RISE DEN 1 (10) 1 (8) REDER Chips: KAPERS US SEER 5 (9—14) LØ KG ARS HO AURA SE RE] SK SNORE 5 (29—32) 13 (18—30) 3 (19—27) Invertebrater: Macon blid SAS se ERE c. 50 MA APR 5 RE DENN Sø NE slede ser SEN Cc. 5 AGE BAPNS HRRUR SS NESA SKOEN c. 20 610 c. 1.40 c. 200 Eupagurus bernhardus............. ERE ass 2 SER OPER BOR UDARA SEAN c. % Liter c. 20 c. 1%, Liter c. 1 Liter Pandalis MonLagti ss Eli skere Sr ide 1 BE SARIØRTAD PUDSE, 34 Gr ga RER ne IS DER c. 500 (10 Lit.) c. 100 c. 400 c. 3 Liter Orhroglyphe lide SSL ASS ne 54: GERE c. 100 1) Fiskenes Længde i cm er anført i Parentes. Søndre Dyb. 1911, August. ; Yngeltravl. St. 1747 d. 21. August. Fra Stavning Pynt mod SO. 2—3 m. Bundart: Dynd. Overfl.-Vandets Salth.: 27.41 9%. — Temp.: 16.59 (2170 E,). Fisketid: 10 Minutter. Invertebrater: Enkelte Crangon vulgaris. Mysis flexuosa. Capitella capitata. Adsk. Asterias rubens. Flere Hundrede Macoma baltica. Mya arenaria. 1 Chironomidæ Larve. Enkelte Carcinus mænas. A. C. JOHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 105 Skraaningerne ved Havyrvig-Grunden og, Skernaa-Dybet. Redskab: Finmasket Skovltravl. 1910, Juli. Stations Numer og Datum........ 1438 — f/, 1439 — 7/, RATES sele Sydøstkanten af Havrvig- Nordøstranden af Tipper- Grunden Grunden 15 ID FEBER F) 77) SED ØRE BESKR SERERESEERES 1=2 fB Overfl.-Vandets Salth. 7, ......... 14.5 14 DE EL HT) Faa ra ENE SEERE SER 40 Min. 40 Min. Fiske") KEE BEDE RER NS AES ES Es eee 1 (6) KO AFEEr PIP AFUE SS ES sas ends 40 (9—19) 21 (8—20) Gasterosteus pungitius ............. sig 1 (4) — Te TAN SEES ERE SAR 8 (3—5) 142 (2—6) TEE STENE 71 ORE ARE RE ASER NG 1 (5) — — … var. microps....... 5 (3—4) 32 (3—4) Pleuronectes platessa 0-Gr.......... 32 (6—8) 12 (6—8) E — EL ES JSEERDED REESE 15 (3—6) 17 (3—6) j — LEDER LE) FUREGSG ØE BESES 2 (13, 13) 8 (11—18) g => Fed & EL» GERE SEERE SEES | 3 (17—22) 5 (17—21) ; Osmerus eperlanus — spæd Yngel.…. ged c. 30 (2—3) i — — — ældre — .. 6 (7—9) 10 (6—9) ; TERJE ST STE RER HEER SEE EREREERER | 25 (3—6) c. 220 (3—7) po SER PU BARS ss. | 4 (15—21) 2 (13—30) E Syngnathus typhle ..............:. | RD 4 (19—21) k — REE A NE SE NS D | 2 (13; 13) 9 (10—15) 1) Fiskenes Længde i cm er anført i Parentes. Skraaningerne omkring Havrvig-Grunden og Skernaa-Dybet. 1911, August. Redskab: Finmasket Skovltravl: St. 1748 d. 21. August 1911. g Havrvig Huk i Nærheden af Bøjen. 1—2 m. i Bundart: Sand. E Overfl.-Vandets Salth.: 27 9/,,. i — Temp.: 17.1 (3% E.) Fisketid: 1 Time. Fiske: 1 Cottus scorpius 5 cm. 2 Pleuronecies platessa I-Gr. 14—23 cm. c. 50 Gobius minutus 3—5 cm. 19 flesus 5—8 cm. 1 Centronotus gunellus 10 cm. 5 FSK RU 16—21 cm. 3 Zoarces øiøiparus 9—10—11 cm. 3 Gasterosteus aculeatus 4—5 cm. 1 Pleuronectes platessa 0-Gr. 11 cm. 2 Solea vulgaris 5—6 cm. 4 Anguulla vulgaris 22—28 cm. 1 Syngnathus rostellatus 9 cm. Invertebrater: Flere Hundrede Mya arenaria. c. 50 Carcinus mænas. 2 Liter Crangon vulgaris. Flere Hundrede Mytilus edulis. Adskillige Mactra subtruncata. Enkelte Mactra stultorum. 3 Liter Cardium edule. 14 106 Mindeskrift for J. Sreensrrur. XXII. Skraaningerne ved Havrvig-Grunden og Skernaa-Dybet. 1912, August. Redskab: Finmasket Skovltravl. Stations Niimer og Datum ............. 1931 — -7/, 1932 — 17/, 1934 — 19/, SÅ) DE KSÅRD SE] pan Mine Aa SKR DERE ESSEN SENERE SBAS) [9 S. O. for Balle- Nord for An- Ved Havrvig hage holt (Tipperne) Huk Dybde ERNE RR GE 1.8—2 18-78 1.3—2 LKT rå Pr FØDE PLESS SUSER ESS EEELE MESDEDE SEERE SE ANSE RE Sand Sand Sand Overs VaNGOLS SEK: 27 LSE ROLD ELERS 29 28 28.5 RT SER lor TR MR EKS SAV EDER 20 Min. 30 Min. 30 Min. Fiske?) TERE la IT SSRTER ERE ER ER ERE RENE SKE ER 2 (5—6) ere, SA ra) Lors: OURE IE OSSE NER 29 (9—20) 15 (11—22) 3 (11—12) Gaaterostelle Holllodks, SONNE REE TAN Eger 1 (5) Gobtus MAE Sl BEL EDEN EIN E« 6 (5—7) 4 (4—6) 1 (4) (rode. MENER IE ERE SNG DE een 2 (9—9) SR 1 (9) Pleuronectés platessa 0-Gr. .............. 312 (3—9) 44 (4—10) 22 (8—11) Aa SEERE, SE RDSESR HESS AR 7 (16—20) 2 (19, 19) DEDE — ss SOE SSR SEERNE 7 (17—21) FRel — mr AE NSARES SE EEN 1 (25) SOK —— "i JT HERRENS DENN ABER SEE FRA 1 (18) Sold ISAR HE SLS er KG AS RAN ERR SE Y 1 (15) Anguilla OARRERES ss see EON SN SE 4 (19—30) Ar Invertebrater: IMR OUR KN SE I le Go MONE RAP NERE 14AG c.5 ME BCPA SUD INNER so: ss GG ae Re S ERR ER c.5 Br arr i hin SE SEERNES ES SENE FOR NESEE ES SR + | SEREORTAG BROR STER ERE VE TEEN VRE SENE 3 AYle CARENS MERE KN SES EN RON ere c. 80 c. 30 c. 15 i Eupagurus bernhårdus.................. +- 3 HAR i Cranson UAH USE SISSE NE c. 2 Liter 1%, Liter c. 100 ' FEAR PRKOLNDE AMOR KØRER ar ERR le sen SERRA g RG i Å BEPIØS: PUDER ANA EN NE AE SER — | c. 200 i c. 30 É: Uphiogly pha Ab SS SST BEER ER Flere Hundrede | | 1) Fiskenes Længdé i cm er anført i Parentes. . Skrååningerne ved Havrvig Grunden og Skernaa-Dybet. 1918, Maj. Redskab: Finmasket Skovltravl. Station 2058 B. d. 4. Maj 1913. Øst for Ballehagée. 1.5—2 m. Bundart: Sand. Overfladevandets Saltholdighed: 27 9/4. Fisketid: 1 Time. Fiske: 10 Gobius minutus 4—7 6m. ; 2 Pleuronectes platessa III Gr. 17—18 cm. 1 Ammodytes tobianus 141 em. 2 — limanda I Gr. 4—5 - 36 Pleuronectes platessa I Gr. 5—10 cm. 1 — — ? Gr. 19 cm. 6 2g Sol GN1 47 - 18 Clupea harengus 3—4 cm. . A. C. JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. Invertebrater: i s 1 Portunus holsatus. Hydractinia echinata. Meget alm. c. 25 Carcinus mænas. Eudendrium sp. 2 Hyas araneus. Campanularig johnstoni. c. 40 Eupagurus bernhardus. Laomedea genieculata. c. 100 Crangon vulgaris. — longissima. Mange Kolonier. 1 Hyperia galba. Sertularia gupressina, Mysis vulgaris. — argentea. Balanus crenatus. Hydrallmania falcata. Pectinaria koreni. Diphasia abietina. Flustra foliacea. Halecium halecinum. Membranipora pilosa. Aurelia aurita. Acyonidium mytili. ' Saprsia tubulosa. Bowerbankia imbricata. Tiara pileata. Skraaningerne ved Havrvig-Grunden øg Skernaa-Dybet. 1913, Maj. : Redskab: Bundskraber: Station 2058 €. d. 4de Maj 1913 (se Side 196). Fisketid: 10 Minutter. Invertebrater: 1 Paludestrina stagnalis. Carcinus mænas. 2 Montacuta bidentata. Crangon vulgaris. 1 Macoma baltica. : Idothea marina. c. 20 Tellina fabula. Lamprops fasciata. c. 30 Mactra subtruncata. Asterias rubens. 1 Donar vittatus (en lille frisk Dobbeltskal). Ophioglypha albida. 1 Cardium edule (Unge). Hydractinia echinata. 5 Abra alba… SER Sertularia argentea. c. 10 Mya arenaria, Sarsia tubulosa. Skraaningerne ved Havrvig-Grunden og Skernaa-Dybet. 1913, Maj. 107 Ved kvantitative Undersøgelser med Dr. Petersens 0.1 mz2 Bundhenter d. 8de Maj 1913 fandtes følgende Antal og Masse af de forskellige Dyrearter: Stations Numer: 2064. Beliggenhed: Sejlløbet Vest for Tipperhuse. Dybde i Meter: 1.2. Overfl.-Vandets Saltholdighed: 17 /,. Undersøgt Areal: 0.1 mZ, Bundart: Sand og Dynd. Individantal Vægtig Paludestrina stagnalis var. ventrosa .. 1 0.0 Her DERE HEER TERE en dkr 2 11 Corophium-grossipesr ss. ss: 18 0.15 ANENEER PERS ICE lasede + 0.3 DT DT SEERE SS ERE FREE SEER 1 0.4 DD ES TNT ERR SENER EESE ERE SEERE c. 32 1.4 Notomastus latericius.............-.. ce. 25 0.3 kr 5) XT 2 RER ERNE SEE RE NERE SIS SRRREER 2 i BE samlet sAlkoholvægte sussie suene sens .… 8.65 g 108 Mindeskrift for J. SrEensrruPr. XXII. Skraaningerne omkring Falen Dyb”og Stavning-Grund. 1910, Juli. Redskab: Finmasket Skovltravl. Stations Numer og Datum: 1437 d. 6. Juli 1910. Sted: Ved Stavning Pynt. Dybde: 1—3 Meter. Overfladevandets Saltholdighed: 127/,. Fisketid: 30 Minutter. Fiske: 1 Ammodytes tobianus 14 cm. c. 20 Osmerus eperlanus 2—3 cm. 2 Pleuronectes platessa 0-Gr. 6, 6 cm. c. 100 Clupea harengus 3—7 cm. 10 — flesus 0-Gr. 3—6 cm. Invertebrater: Crangon øulgaris. Skraaningerne omkring Falen Dyb og Stavning Grund. 1911, Septbr. —Oktbr. Paa Skraaningerne i den sydøstlige Del af Fjorden fangede Fisker Tarben Tarbensen fra 23de September til 28de Oktober 1911 følgende Fiske i Tungegarn: (Gennemsnitlig 16 Garn røgtet 13 Gange). 21 Gadus callarias. 5740 Pleuronectes flesus indtil 5.5 kg Snesen. 22 Rhombus maximus. 1 — limanda. 3 — lævis. 1 Clupea finta. 201 Pleuronectes platessa. ; 1 Raja clavata. 3 RØRE DERE pseudoflesus. Skraaningerne omkring Falen Dyb og Stavning Grund. 1912. Ved Nordost-Pynten af Tipperne fangede Tarben Tarbensen følgende Fiske i 14 Tungegarn d. dte Juni 1912: 15 Pleuronectes platessa 22—29 cm. 250 — flesus 18—36 cm. k Sydøstlige Fjordbred. 1911, August. i Redskab: Rejehov. É St. 1749 — d. 22. Aug. 1911. . Udfor Posefløjen ved Kirkehøj. 0—0.6 m. Bundart: Sand og Dynd. Overfl.-Vandets Salth.: 23.24 9/,,. Fisketid; 40 Minutter. Fiske. : 1 Gobius minutus 2 cm. ; 2 Syngnathus rostellatus 6,10 cm. 1 Anguilla vulgaris 9 cm. Invertebrater: 1 Paludestrina stagnalis. 1 Podura aquatica. 1 — -— var. øentrosa. : Adskillige Gammarus locusta. 1 Macoma baltica. — Corophium grossipes. 6 Cardium edule. Flere Hundrede Mysis vulgaris. 3 Mya arenaria — indtil 10 mm. Membranipora monostachys var. fossaria. A. C. JoHANsEn: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. Opskyllet paa Fjordbredden. a) Recente Invertebrater: Paludestrina stagnalis ret alm. Cardium edule alm. Mytilus edulis alm. Mya arenaria meget alm. Macoma baltica ret alm. Carcinus mænas alm. Fot. af A. C. Johansen. « Fig. 26. Udsigt over Vaderne paa Nordsiden af Tipperhalvøen. De mørke Partier er Hobe af Blaamuslingen (Mytilus edulis L.). Maj 1913. b) Molluskskaller fra Brakvandsperioden. Neritina fluviatilis ret alm. (130 hengemte). Limnæa pereger enkelte. Bithynia tentaculata enkelte. ") Vaderne paa Nordsiden af Tipperhalvøen. 1913, Maj. Den 6te og 8de Maj 1913 havde Forf. Lejlighed til at iagttage Vaderne paa Nordsiden 1) Stammer maaske fra Falen Aa. 109 af Tipperhalvøen ved stærkt Lavvande, foraarsaget ved østlig Vind. Vaderne var da tørlagte i en 110 Mindeskrift for J. SrEenstrur. XXII. Afstand af flere Hundrede Meter fra Land. Bunden bestaar af Sand, der opad mod Overfladen er blandet med Dynd. Paa mange Steder er det allerøverste Lag næsten ublandet Dynd, men dette Dyndlag, der har en graa, graabrun eller rødbrun Farve, er kun ganske tyndt, ofte næppe 1 cm. Det Dyr, der faldt mest i Øjnene paa Vaderne, var den almindelige Blaamusling (Mytilus edulis). Dyrene sidder sammen i smaa Hobe, der i Reglen dækker et Areal fra ca. 0.01 til 1 m2 (Fig. 26 S$.109). Paa disse Hobe sidder adskillige andre Mollusker: Cardium edule, Paludestrina stagnalis var. øentrosa, enkelte Littorina littorea, Tellina baltica og Mya arenaria Unger. Paa adskillige af Blaamuslingerne har Balaner og Mosdyr (Membranipora) taget Plads. Ogsaa enkelte Gammarus locusta og Idothea marina ses ved disse Mytilushobe. Paa Vaderne findes ikke ganske faa Skrubber, der i Reglen er nedgravede i Dyndet, saaledes at kun lidt af Hovedet rager frem. I smaa Vand- pytter ses enkelte unge Aal og trepiggede Hundestejle. Den lille Snegl, Paludestrina stagnalis var. ventrosa fandtes i Massevis baade ved Mytilushobene og rundt omkring paa Vaderne, men den optraadte her ikke i et indre Bælte i Nærheden af Land. Spredt omkring paa Vaderne ses den al- mindelige Strandsnegl (Littorina littorea), enkelte smaa Strandkrabber (Carcinus mænas) og enkelte Søstjerner (AÅsterias rubens). Blandt Dyresporene lægger man foruden de talrige Fodspor af Svømme- og Vadefugle især Mærke til Sandormens Skud, Mya arenarias Huller, og Littorina littoreas langstrakte og temmelig retlinede Krybespor. Ser man nøjere til, bemærker man talrige Ekskrementhobe, der ligner Sand- ormens, men er mange Gange mindre. De stammer fra Nerers diversicolor. Endvidere ser man Masser af stærkt bugtede og kun et Par Millimeter brede Gange, der krydser hinanden. De stammer fra Amphipoden, Corophium grossipes, der kun færdes paa Vaderne, naar de er overflydte af Vandet, men sidder nedgravet i sit Hul, naar Vaderne er tørlagte. Graver man nogle faa Centimeter ned i Dynd- og Sandlaget, finder man her i Reglen talrige Corophium grossipes, Nereis diversicolor og adskillige Cardium edule, Macoma baltica og Unger af Mya arenaria. Noget længere nede i Sandet sidder de større Individer af Mya og Sandormen. Kvantitative Undersøgelser. Den 8de Maj undersøgtes paa to Steder, der valgtes lige for Haanden, Antallet og Vægten af de Dyr, der fandtes paa eller i Vaderne pr. 0.1 m2 Overflade. Maskevidden paa den fineste Sigte, der benyttedes, var her som ved de øvrige kvantitative Undersøgelser 1.5 mm, saa meget smaa Dyreformer kommer ikke i Betragtning ved disse Undersøgelser. Bundmaterialet optoges med Spade tæt ved Vandfladen i en Dybde fra Vadens Overflade til ca. 35 cm under denne. De fundne Dyreformer og deres Vægt i Gram, naar de var gemmentrukne med Alkohol, var følgende: St. 2063 A 8/, 1913 St. 2063 B $/, 1913 N.V. for Tipperhuse N.V. for Tipperhuse Individantal — Vægt ig Individantal — Vægt i g BiHorind: hier, SR KSINK Er Ka. DE SEER RE SEE 1 1.0 Paludestrina stagnalis ............. 21 0.2 3 0.0 — — … var. ventrosa . 1095 5.0 1512 7.0 Mytius edulis ss erik sk AN NEED 1 0.4 så 0.3 Macoma: baliea si SALEOSEE 3 0.3 3 0.5 Gardiun ede RELSE 34 22.3 36 8.5 IUFijå aPeharld sie ANSER SN PEN 13 0.8 27 9.5 Corophium Erossipes SSB 13 0.1 RE Ned Nerers diversicolor EAR ae 5 0.25 6 0.4 Notomastus tåterieius sis Es Eee 1 0.02 Se Sane Eleond [ORSA 25 3 AROS MENN vi 0.03 3 0.15 AÅricid ArMiker Fe Edie ske eN NENS 1 0.0 Ialt Vægt.... 29.,4g 27.35 g A. C. JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 111 Grundene paa Vestsiden af Tipperhalvøen. Den 8de og 1lte Juli 1910 og den ?de Maj 1913 havde Forf. Lejlighed til at undersøge Faunaen paa Grundene Vest for Tipperhalvøen. Paa de nævnte Datoer i 1910 var Vandstanden nogenlunde middel, og ved Undersøgelser med Rejehov fandtes de nedenfor anførte Arter: Stations Numer og Datum........ 1441 — 8/, 1910 1445 — 11/, 1910 LL REAR For se SEE RUSSER Vestsiden af Tipperne ved | Ved Gjødelens vestlige Ud- ; Værnet løb i Nymindestrømmen he + Meer GER 0—0.3 0—0.6 5 TVs AG SE ERE RAR REESE KERES ERERRE Sand og Dynd . Sand og Dynd Overfl.-Vandets Salth. 7%, ......... 23 15 LITT, DE SØEN RER ERE BRS SR RRS 30 Min. 1 Time Fiske") Gasterosteus pungitius ............. c. 3 2 (2—3) — GERAIS 0 740 c. 10 c. 10 (2—4) Gobius minutus var. microps....... SER 1 (4) Pleuronectes flesus 0-Gr............ sg 3 (3—5) — — ældre Stadier... DEN 3 (9—13) ENE ETT EDT ET AS REES FEER DERE REE SEN 1 (17) Invertebrater: Paludestrina stagnalis ............. +- alm. BER — … var. ventrosa . — meget alm. TEE aen 19 1 Hebe SUSER SEE SEER ERE LER + or RE." TY) ENSRREREEER REE SIE SSR ARR Age alm. on TEE ETT ag F) RRS ESERE SEES ORE ER HERRER BSD — KERES: MAPINUS ss len 3 ANSER TET FEST SSR ERE BESS REE BERNER RES meget alm. (Unger) ER ØUIEAPIS Esser ER alm. RENEE FAD PLOEE 1. re rsenede SKØRE 5 (med Æg) BER S FoEUSA ss see + Hg Corophrum gPo8sipes .............. meget alm. alm. REE ERE SE ya er alm. alm. (med Æg) FEREEE AIPEPSICOIOP ES ss SEE g F 1) Fiskenes Længde i cm er angivet i Parentes. Den 7de Maj 1913 besøgte Forf. Grundene Vest for Tipperne lidt Syd for Hans Lønnes Pold. Paa Grund af østlige Vinde var Vandstanden meget lav, omtrent 50 cm under Havets Sommer- Middelvandstand, og store Strækninger var tørlagte. Bundmaterialet bestod af Sand, i de øvre Lag blandet med Dynd. Skud af Arenicola marina var her paa store Strækninger overordentlig talrige (se Fig. 27 S. 113), men endnu hyppigere var Mya arenarias Huller, af hvilke der under- tidenfandtes over 100 paa 1 m? (Fig. 28 og 29 S. 120). Hist og her fandtes smaa Hobe af Mytilus edulis, hvortil enkelte Cardium edule og Macoma baltica ogsaa var fæstede. BONES SR 112 Mindeskrift for J. SrEEenstrrur. XXII. Ved kvantitative Undersøgelser med Spade d. 7de Maj 1913 indvandtes følgende Resultat: Sa SbS Nuner M eN RR 2060 A 2060 B 2060 C Bold EN ESSEN EG UR OASE S. f. Hans Løn- | $. f. Hans Løn- | $S. f. Hans Løn- nes Pold nes Pold nes Pold ie ber BREDE AS EN le SAS SKER RES URET Eb SSR SRÅRGS g: Tæt ved Vand- | Tæt ved Vand- c. 20 cm over fladen fladen Vandfladen Undersøg ARRENE EAR GEN KE "0.25 m? 0.25 m? 0.25 m? Hensyn ved Valget af Stationen ........ Vælges vilkaarligt | Vælges med Hen-| Vælges med Hen- blik paa at faa | blik paa at faa mange Arenicola | mange Mya aren. Individ- Individ- Individ- Antal Vægt g | Antal Vægt g |. Antal Vægt g Macorha: badton RS IIS NE ES LED SAR 2 1.5 Wi 4.5 sg: Hø Serobretlerrepiperabi li iev ER NT: 5 16.2 53 iv COFARER due SE ER EEN EEN INR VG 4 2.0 1 0.02 yd Jr Mya arenaria (under 30 mm) ........... 3 0.3 4 0.4 4 0.2 — 5 OVRE 0 MM) SELEN ONE ig Be 53 ÉN 47. 15001) Caro phHirn | BPOSSI DES SER ENDE SANGERE: 1 0.02 8 0.14 4 0.05 PER TOOLE MOI SE ER UREN ir ES + 11,7 EN SR INerets dileeReieoloR ESS RS ORSE DSN 9 107 882 2.5 7 0.8 Notomastis. VaterTeL ke ss EVEN RE 4 0.1 4 0.2 Så 3% Samlet »Alkoholvægt«. .. sg 21.12g i 19.46 g i 0 00 1) Vægt i frisk Tilstand. Den Øde Maj 1913 besøgte Forf. Gjødelen. Vandstanden var meget lav, ca. 64 cm under Havets Sommer-Middelvandstand. Ved kvan- titative Undersøgelser med Spade toges her paa to vilkaarligt valgte Stationer følgende Antal og Masse af de forskellige Dyrearter: Batons: Nummer sa se AR SN 2066 2067 Beligeenhed. OS RENE EN ENE Gjødelens Udmundingssted | Gjødelen, ca. 200 m fra Ny- ved Nymindestrømmen. mindestrømmen. NEDRE NR ERNIE Tæt ved Vandfladen Tæt ved Vandfladen Undersøg Areal vs SPSK DG 0.1 m? ane Bunden SEE SES ER KE HNG Sand ' Ler og Dynd Antal Vægtig Antal Vægtig Macoma baltica 2... BØGE | LAVRS BE RA Cargrimn ediles ED SERENE i 1 0.05 MY AreRAP VUE SES ED SES KN SKR 5 0.6 en Al Corophium grossipes .............. 6 0.1 288 3.9 Nereis diwersicolor ss LENE 15 EM 54 16.9 Notomastiis baterrcluss ss SENG 44 1.5 gs ER Tubifieidse LE: GRENENE SELER z$ ER Å 0.0 Chironomidæ Larver .............. ; SE 4 0.01 Samlet »Alkoholvægt«.... G 11.65 g va 20.81 g A. C. JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 113 Nymindestrømmen. 1910, April. Redskab: Rejehov. I Nymindestrømmen nær Udløbet fangede Tarben Tarbensen d. 19%de, 20de og 26de April 1910 følgende Fiske (Fisketid 3 Timer): 1 Ammodytes lanceolatus 45 mm. 1 Pleuronectes platessa 14 cm. 2 Pleuronectes platessa 0-Gr. 13—15 mm. 172 Anguilla vulgaris (Glasaal) 58—76 mm. Fot. af A. C. Johansen. Fig. 27. Udsigt over Vaderne paa Vestsiden af Tipperhalvøen. De smaa Forhøjninger er Skud af Sandormen (Arenicola marina L.). Maj 1913. Nymindestrømmen. 1910, Juni. Redskab: Rejeruse. I en Rejeruse, der var placeret i Nymindestrømmen nær Gabet, og som røgtede 6 Gange mellem låde og 2lde Juni 1910 sangedee følgende Fiske og Inveértebrater: Fiske: Å i 1 Rk ly øiviparus 7 cm. 2 Gobius minutus. 76 Gasterosteus aculeatus. 20 Pleuronectes platessa 0-Gr. 4—5 cm. 15 114 Mindeskrift for J. SrEEnsrtrur. XXII. 3 Pleuronectes platessa I-Gr. etc. 10—17 cm. 21 — flesus 7—22 cm. 1 Clupea harengus 5 cm. 5 Anguilla vulgaris 15—21 cm. 1 Osmerus eperlanus 14 cm. Invertebrater: Carcinus mænas alm. Crangon wøulgaris — smaa Fangster: 6 å 30 Stk. pr. Ruse. Nymindestrømmen. 1910, Juli. Redskab: Finmasket Skovltravl. Stations Numer og Datum........ 1423 — 1/, 1424 — "/, 1425 — "/, 1426 — 1/, NÅR TS ARE REE RS EA AFA SER RE BESES Fra Hans Løn-| Udfor Kro- Nyminde- Nyminde- nes Pold til mandens strømmen strømmen udf. Gjødelen Opgrøde mellem Kroen | Vest for Rød- og Udløbet sand Hage Dybde i Meter SSR SEGA RANE 2—2.5 1.5—2 1.3—3 1.3—1.6 DET rn te Fa SSG BEER ET SEE SEERE SIDE Sand og Dynd Sand Sand og Dynd Sand Overfl.-Vandets Salth. %%,.......:: 30 30 30 22 FRR DS AES HEN ROER USING 30 Min. 20 Min. 1%, Time 10 Min. Fiske") Teachints: giperd si ELSE ENA 12 (10) Set Agonus calaphpoctuis ss SEES TS ETS SU SRSG BERG] 4 (2, 3, 11,13) COHUS FOF BLUR SEE SE EN ER EN 11 (3—4) 2 (4—4) 19 (3—13) Dø OGPØES VOLD AFUS SE TES SEINEN ED 8 (6—28) 3. (7—8) 53 (7—23) 6 (8—10) Centronotus gun sis ELO MGVEG Se 1 (12) BES Gobilus' Minus. SST LN ST gene 2 (3—4) 1 (3) 15 (3—7) — —… var, Microps..…..... ea FØR 1 (4) SALE Gasterosteus aculeatus ............… MEE 2 (4—5) Gadus cåallarias OGRE SK sad GS 4 (4—5) FESN Motella cimbria 0-53 SS LTG ; SAR ER 1 (3) Ammodjtes tobianus ....:.,,.42885 1 (od 1 (6) 1 (14) Rhorbus: MATIMUS IS HAAS RR ste PS 4 (12—21) SAG Pleuronectes platessa 0-Gr.......... "36 (3—7) DD: (36) AG (D-SR 10 (6—7 ) — —…… I-Gr...4.:.%. 1-10 (8—12) 25 (8—16) 143 (7—18) og — HEGER SEE 1 (17) 5 (16—18) 2 (17—20 — — III-Gr......,: SYN olgn Er 1 (25) SØS: — Flest OURE SS AG 3 BER FAG RE 9 (3—5) — — ældre Stadier 19 (8—19) 5 (9—14) 70 (8—24) 9 (9—21) Dole PUlPAFI SEE REE EON 1 (13) DAG 1 (21) SÆR Clupeå :harengus. sg. ERR 5 (4—5) SR SER Anguilla vulgaris ...... Er AR renin ge 1 (13) 4 (11—45) 2 (22, 22) Nérophis: ophidion AE Sne SAV 5 (10—12) R Syngnathus rostellatus .........:... 2 (11—17) ;B3 Invertebrater: My US eliksir. ANEDE NENS EGE + + + Card: due si SEE AS Rg + + Se Serobicularidpiperatds 3, boss RAR RS 1 MEE Ma APERAPIA LL SSR ØE REN + (Unger) SER + (Unger) POrbiRus Rolls SES KA ONE BER SARA enkelte KS RE Cirbmus MÆREE GESTEN SSO GEERT +- h + Crangon: PLANS LESS ”... | 1 Liter (smaa) | 1 Liter (smaa) | 3 Liter (smaa) + Pålæmon-fabriCit 5 ke SENSE SESGLN 2 VIGE Gammarus: loeustd 2 5.. 107 EO NGG + 1) Fiskenes Længde i cm er anført i Parentes. A. C. JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 115 St. 1446 d. 11. Juli 1910. Vestlige Bred af Nymindestrømmen udfor Hans Lønnes Pold. Dybde: 0—0.3 m. Sandbund. Overfladevandets Saltholdighed: 15/,. Redskab: Rejehov i 15 Minutter. Fiske: c. 30 Gasterosteus sp. Invertebrater: Paludestrina stagnalis. Crangon vulgaris. Macoma baltica. Gammarus locusta. Cardium edule. Corophium grossipes. Mya arenaria. Mysis vulgaris. Carcinus mænas — Unger. Nymindestrømmen. 1910, Juli. Redskab: Laxeruser. Datum: 13. Juli 1910. I to Laxeruser, der havde staaet udfor Lodsbjerget ved Nymindegab i flere Dage uden at være røgtede, fandtes følgende Fiske: 1 Mugil chelo. c. 300 Pleuronectes flesus 12 —38 cm. 5 Pleuronectes platessa. 1 Leuciscus rutilus. Nymindestrømmen. 1910, September. Redskab: Aalebundgarn. 1 Aalebundgarn i Nymindestrømmen optalte Tarben Tarbensen fra 12te til 27de September 1910 følgende Fiske (1 Bundgarn røgtet 5 Gange): 2 Agonus cataphractus. 2 Gadus virens 0-Gr. 9,9 cm. 1 Cottus scorpius. 49 Pleuronectes platessa -——- mest 0-Gr. og 1-Gr. 27 Zoarces viviparus. 1360 — flesus — de fleste fra 8—25 cm. 1 Spinachia vulgaris 14 cm. 1 Solea vulgaris 15 cm. 26 Gadus callarias 0-Gr. 6—15 cm. ca. 150 Osmerus eperlanus 4—10 cm. 16 — merlangus. 85 Clupea harengus 4—12 cm. 2 — pollachius. 13 Anguilla vulgaris — mest Blankaal. Nymindestrømmen. 1910, September. Redskab: Aalehaandvaad. Datum: 23de September 1910. Sted: Udfor Kromandens Opgrøde. Overfl.-Vandets Saltholdighed: 30.2 9/,,. 1 Træk med Aalehaandvaad. Fiske: c. 10 Gadus callarias 0-Gr. og I-Gr. 5 Pleuronectes platessa 8—26 cm. 2 Rhombus maximus c. 12 cm. ec. 50 — flesus 8—20 cm. 1 — lævis c. 12 cm. 2 Anguilla. vulgaris (smaa Blankaal). 15 116 Mindeskrift for J. STEENsTRuP. XXII. Nymindestrømmen. 1910, November—December. Redskab: Tungegarn. I Nymindestrømmen i Nærheden af Hans Lønnes Pold fangede Tarben Tarbensen følgende Fiske i Tungegarn mellem 16de Nov. og liste Decbr. 1910 (gennemsnitlig 9 Garn røgtet 7 Gange): 2 Gadus callarids. 74 Pleuronectes platessa. 1 — merlangus. 1210 — flesus. 6 Rhombus maximus. 7 — limanda. Nymindestrømmen. 1911, April. Redskab: Rejehov. I Nymindestrømmen mellem Lodsbjerget og Gabet fangede Tarbensen d. 27de, 28de og 29de April følgende Fiske med Rejehov (4 Timer): 7 Cottus scorpius 18—22 mm. 59 Anguilla vulgaris (Glasaal) 61—75 mm. 1 Gasterosteus aculeatus 4 cm. 6 — — ældre Stadier 7—10 cm. 14 Goblus minutus 3—-4 cm. 1 Syngnathus rostellatus 65 mm. Nymindestrømmen. Nov. 1911—Febr. 1913. Redskab: Tungegarn. Dal LS KASSEN VASE | 1911 | 1911 | 1912 | 1912 | 1912 | 1912 | 1912 | 1913 | 1913 Nov. | Dec. | Jan. | Febr.| Marts| Okt. | Dec. | Jan. | Febr. | 15-30! 1-20 | 1-29 | 2-24 | 2-26 | 24-29! 18-28! 6-30 | 1-14 Gennemsnitligt Antal Garn .. | 9 ib AB 0 15 75 4 13 5.8 7 Antal Gange røgtede........ 3 11 13 10 4 + 2 6 5 Agonus: cataphractus......... ES 9 1 SMÅ Sr: is 1 Cottus: Scorpius... SEE SER oe 4 Si SE i Ea Gadus: callarias 2.5 3%; asier ig 58 6 1 Sa 2 An ør & == 2: MREFIARSUS KE EAD (anes 35, Fe in ii 21 2 6 3 Rhombus maximus .......... 10 32 5 1 Es 11 — (e0i8 ASKE KEE Fed 10 1 SÅ re 3 vs ls zl Pleuronectes platessa......... | 427 | 3649 | 1443 | 1127 | 115 | 55 8 22 42 — Kesue ie | 525 | 1581 | 954 | 277 | 112 | 410 | 341 | 435 | 631 — limande 4.52 (240 15330" BOR oe BE 9 6 91 og Soled':pulgåris ss. KS eee 30 3 É 5 ey sg Osmerus: eperlanus 0.5. 1 2 ie ZR 2 E i 3 Cliupea: harengus 2.20 LE, ir VR Sø ga kå FS i Cyclopterus lumpus.......... e TE ig dg $z Så i ig 55 Anguilla vulgaris ........... | mn ag Sa 5 og ås DE ib Nymindestrømmen. 1912, Maj. Redskab: Aaleruse. . Udfor Lodsbjerget ved Nymindegab fangede Tarbensen fra d. 23de til 28de Maj 1912 følgende Fiske i Aaleruse: Eg 1 Gadus callarias 17 cm. 230 Pleuronectes flesus 12 cm. 48 Pleuronectes platessa 13—27 cm. 1 Raja clavata 45 cm. A. C. JoHAaNsEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. Nymindestrømmen. 1912, August. Redskab: Finmasket Skovltravl. St. 1933 d. 17. Aug. 1912, Nymindestrømmen udfor Bjaalund. 1.5—2 Meter. Vandets Saltholdighed: 27 9/,,. 1 Træk i 15 Minutter: Fiske: 13 Cottus scorpius 7—14 cm. 20 Zoarces viviparus 9—19 cm. 2 4 Gasterosteus aculeatus 4—6 cm. 16 1 Gobius minutus 5 cm. c. 300 Clupea harengus 5—7 cm. 110 Pleuronectes platessa 0-Gr. 8—11 cm. 14 — — I-Gr. 14—18 - 1 Syngnathus typhle 14 cm. 13 — — II-Gr. 16—21 - Invertebrater: Adsk. Mytilus edulis. c. 30 Carcinus mænas. Enkelte Crangon vulgaris. Nymindestrømmen. 1913, Maj. fandtes følgende Antal og Masse af de forskellige Dyrearter: 117 6 Pleuronectes platessa IlIl-Gr. 18—24 cm. flesus 18, 18 cm. limanda 10—18 cm. 18 Anguilla vulgaris 11—25 cm. Enkelte /dothea marina. Asterias rubens. Ved kvantitative Undersøgelser med Dr. Petersens 0.1 m? Bundhenter d. 8de Maj 1913 Stations Numer og Datum........ 2061 — 8/, 2062 — 8/. 2065 — 8/, Beli RE des Tæt S. for Hans Tæt S. for Hans Udfor Strandkontr. Ø Lønnes Pold Lønnes Pold Bjerregaard TELT TT FT aen ER ERE 3 1.2 1.2 3 RE RE ESSEN SEERNES ERR Dynd og Sand Sand Sand 155 I I TT RE ERE EERRR 11 41 12 Andersøet Areal 0.1 m2 0.1 m? 0.1 m? Individ- Individ- Individ- Antal Vægt g Antal Vægt g Antal Vægt g HERE btlG vulgaris... in RK 1 ; 5.3 Sø eee li 5 1.5 4 2,5 E Si 2 0.7 20 61.6 5 TT ES ERE RR RER 7 0.1 17 0.1 1 0.1 Corophium grossipes ..….........… SD Se 14 0.1 29 0.2 HR: dipersicolor 2... 2 0.1 1 0.0 2 0.04 er sis 39 1.0 13 0.3 Notomastus latericius …............… 3 0.0 TTT SAL SERRA ER REEEREREN SPRE gen ere Een SE ir] ster 30. Antal af Rødspætter af de forskellige Aldersgrupper fanget pr. Time med finmasket Skovl- sk Sommeren 1912. Første Tal angiver Individantallet af 0-Gr., andet Tal Individantallet af I-Gr. 0. s. fr. 126 Mindeskrift for J. SrEenstrur. XXII. tion i Statistiken i Fiskeri-Beretningen: Rødspætten med 3925 kg til Værdi 942 Kr., Pighvarren med 926 kg til Værdi 1296 Kr. og Torsken med 995 kg til Værdi 160 Kr. Nedgangen i Udbyttet af Aborrer og Gedder fortsattes i 1911. Af Fiskearter nye for Faunaen i selve Fjorden kunde følgende noteres i 1911: Trachinus draco. Motella mustela.") Cyclopterus lumpus. Pleuronectes pseudoflesus. Spinachia vulgaris. — limanda. Caranx trachurus. Nerophis æquoreus. Centronotus gunellus Raja clavaia. Merluccius vulgaris.” I Nymindestrømmen vides der ikke at være fanget nogen Fiskeart, der ikke ogsaa tidligere er taget der. I 1912 optraadte 0-Gruppen af Rødspætten i uhyre Mængde i Fjorden, langt talrigere end i de to foregaaende Aar (se Fig. 30). Interessant er det at følge Rødspættens Fremtrængen i Fjorden. I Brakvands- perioden var den yngste Aargang af Rødspætten (0-Gruppen) indskrænket alene til Nymindestrømmen (se Side 42—44). I Sommeren 1910 kunde man allerede finde 0-Gruppen udbredt over hele Fjorden, men som det vil ses af Fiskeforsøgene i Juli 1910 (Side 95) var Skrubbens 0-Gr. paa de nordøstlige Skraaninger endnu langt hyppigere end Rødspættens 0-Gruppe. Dette Forhold var ganske ændret i August 1912 (se Side 97). Nu var 0-Gruppen af Rødspætten langt tal- rigere end 0-Gruppen af Skrubben. At man heri ser en Virkning af Fjordvandets stigende Saltholdighed, kan ikke være tvivlsomt. Det er et velkendt Fænomen, at Skrubben taaler langt svagere Saltvand end Rødspætten. Medens Rødspættens 0-Gruppe vistnok ikke trænger længere ind i Østersøen end til Grundene og Skraaningerne omkring Bornholm- Dybet, findes Skrubbens 0-Gruppe helt oppe ved Finlands Kyster, ligesom den ogsaa i Modsætning til baade de ældre og yngre Rødspætter hyppigt trænger op i Floder, Aaer og Bække. For 1912 opføres tre nye Arter af Saltvandsfisk for første Gang i Fiskeri- statistiken, nemlig Tunge, Hornfisk og Makrel, med henholdsvis 355 kg, 67 Snese og 5660 Snese. Samtidig udgaar tre Arter af Ferskvandskfisk af Stati- stiken, nemlig Brasen, Skalle og Aborre. Fiskeriet efter de ny-indvandrede Fiske- arter: Rødspætte, Pig- og Slethvarre og Torsk giver i 1912 et mange Gange saa stort Udbytte som i 1911 (se Oversigten Side 118). : 1) I Fjorden i Nærheden af Hvide Sande toges i Aalebundgarn i Juni 1911 1 Eks. af Mer- luccius vulgaris paa 12 cm og 4 Eks. af Motella mustela paa 10—15 cm. A. C. JoHANsEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. Jan Af Fiskearter nye for selve Fjordfaunaen kunde følgende noteres for 1912: Gadus luscus. Galeus vulgaris. 7”) Solea lutea. Acanthias vulgaris. 7”) Af disse Arter var Galeus vulgaris tidligere kendt fra Nymindestrømmen. I 1913 fandtes kun 1 Fiskeart, der var ny for Fjordens Fauna, nemlig Rød- tungen (Pleuronectes microcephalus). Af denne Art fandt TARBENSEN d. 10. Oktober et Eks. påa 23 cm i Bundgarn udfor Kromandens Opgrøde i Nymindestrømmen. I Sommeren og Efteraaret 1913 var Rødspætten bleven saa almindelig i Fjorden, at Fiskere helt oppe fra Limfjorden søgte derned for at deltage i Fiskeriet. Der fangedes her en Mængde Individer af ca. 30 til 40 cm Længde, og disse havde i Reglen en Alder af 3% eller 41% Aar, hvad der viser hen til en meget hurtig Vækst. Disse Fisk afveg ogsaa fra jævnaldrende Fisk i Kystbæltet udfor Jyllands Vestkyst derved, at en Mængde af dem (ca. 50 Procent) var kønsmodne, saaledes at de skulde gyde i den forestaaende Vinter (December—Marts). At de saa godt som alle søger ud paa dybere Vand i Nordsøen for at gyde, er udenfor enhver Tvivl. I Aaernes nederste Løb, hvor Vandet i Reglen var helt fersk, men hvor det under Storm og Højvande kunde antage en betydelig Saltholdighed, holdt Faunaen sig i Almindelighed som en næsten ublandet Ferskvandsfauna. Som Eksempel her- påa skal anføres nedenstaaende Fiskeforsøg fra Gjødel Kanalen i 1911. Vandet var her i Reglen fersk, men under Storm og Højvande kunde Saltvand trænge derind, og der er flere Gange maalt en Saltholdighed af 20—29 Promille (se Fig. 11—20 og S. 64—87). Gjødel Kanalen 1911, Marts—April. I Gjødel Kanalen ved Lønne Klint fangede TARBEN TARBENSEN mellem 24de Marts og 27de April 1911 følgende Fiske i Aaleruse (1 Ruse røgtet 5 Gange): 90 Perca fluviatilis 3—10 cm. 5 Gobio fluviatilis 7—10 cm. 109 Åcerina cernua 3—9 cm. 6 Leuciscus rutilus. 4—11 cm. 49 Gasterosteus aculeatus 3—7 cm. Bb — grislagine 6—15 cm. 22 Coregonus lavaretus 13—17 cm. 38 Anguilla vulgaris 22—44 cm. 71 Osmerus eperlanus 7—16 cm. Af Fiskene i Ringkøbing Fjord er det ikke særlig mange, der yngler i selve Fjorden. De fleste yngler i Havet, og nogle yngler i det ferske Vand. De fleste i Fjorden ynglende Arter føder enten Unger (som Aalekvabben) eller har særlig Yngel- 1) Galeus vulgaris og Acanthias vulgaris er taget i Fjorden tæt ved Hvide Sande Kanalen. 128 Mindeskrift for J. SrEEnsrtrur. XXII. pleje (som Naalefiskene), eller har demersale Æg (som den hvide Kutling, Silden og den alm. Hundestejl). Om Cottus scorpius, Agonus cataphractus, Centronotus gunellus, Cyplopterus lumpus, Spinachia vulgaris, Ammodytes lanceolatus og Ammodytes tobianus, der alle har demersale Æg, yngler i Fjorden, er ikke oplyst. Af Arter med pelagiske Æg yngler Brislingen og rent undtagelsesvis Rød - spætten og Skrubben og maaske ogsaa Tunge, Slethvarre og Pighvarre i Fjorden. — Pelagiske Æg af Brislingen, dels i Kimskivestadiet og dels med pig- menteret Embryo, er fundet i Fjorden Øst for Ballehage d. 4de Maj 1913. En lige udklækket Larve af Skrubben paa 3.5 mm Længde er funden midt i Fjorden paa St. 1434 d. 6te Juli 1910, og en lige udklækket Larve af Rødspætten paa 5.0 mm er taget i Nymindestrømmen udfor Gjødelen d. 8de Marts 1913. e. Oversigt over de enkelte Bund-Invertebraters”) og fastsiddende Dyrearters Fremtrængen eller Tilbagegang i Fjorden. 1910. Det salte Vands Indflydelse paa Bund-Invertebraterne sporedes naturligvis hur- tigere i Nærheden af Hvide Sande Kanalen og i Nymindestrømmen end i de østlige Dele af Fjorden. Allerede i Juli 1910 fandtes et Par Krebsdyr i Nymindestrømmen, der ikke tidligere var iagttaget dér, nemlig Portunus holsatus og Palæmon fabricir. Af begge Arter fandtes voksne Individer. Ogsaa af Asterias rubens, som Dr. MORTENSEN ikke omtaler fra Nymindestrømmen, fandtes der nu adskillige Individer, hvoraf de større dog rimeligvis var indbragte med Fiskeredskaber fra Vesterhavet. Strandkrabben og Hesterejen bredte sig i 1910 stærkt i Fjorden og trængte i Løbet af Sommeren helt op til de nordøstlige Dele af Fjorden. Den tid- ligere Vegetation i Fjorden af Potamogeton, Chara etc., blev i Løbet af Sommeren og Efteraaret helt eller næsten helt ødelagt, og herved led ogsaa Brakvandspolypen Cordylophora lacustris et Knæk. Den eksisterer nu næppe mere i den egent- lige Fjord. Ved Fiskeforsøgene i Juli 1910 ved den nordøstlige Fjordbred havde Faunaen endnu omtrent samme Karakter som i Brakvandsperioden: Ferskvandssnegle, Ferskvandsinsekter og Ferskvandsisopoder levede ved Bredden sammen med et Par meget euryhaline Krebsdyr. Kun i et enkelt Forhold sporer man en Paavirkning af mere salt Vand end tidligere, nemlig deri, at der af Limnæerne saa godt som ikke fandtes levende Individer, men kun tomme Skaller. 1) Til Bund-Invertebraterne regnes her de Invertebrater, der i Almindelighed hviler paa Hav- bunden eller er nedgravede i den. A. C. JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 129 Ved Fiskeforsøgene ved den nordøstlige Fjordbred i September 1910 sporedes Paavirkningen af det salte Vand betydelig stærkere: Af Insekter fandtes langt færre; af Fersvandsmollusker fandtes nu kun tomme Skaller, og nu viste der sig ved Bred- den to marine Krebsdyr, nemlig Carcinus mænas og Crangon vulgaris. Det er muligt, at disse til Tider i Brakvandsperioden kan have vist sig i den nordlige Del af Fjorden, men de har sikkert været sjeldne dér. Dr. WEsSENBERG-LuND omtaler (1895), at han har set Krabber i den nordlige Del af Fjorden. Dr. MoRrTENSEN nævner hverken Krabber eller Hesterejer fra den nordlige Del af Fjorden, og Fiskerne i Ringkøbing, som opdagede disse Dyr i denne Del af Fjorden i Efteraaret 1910, … ansaa dem for at være nylig indvandrede. Af Arter nye for Faunaen fandtes i 1910 følgende i Nymindestrømmen: Scrobicularia piperata. Palæmon fabricii. Portunus holsatus. Asterias -rubens. Som tidligere anført maa førstnævnte Art dog ogsaa have levet i Nyminde- strømmen førend Hvide Sande Kanalens Aabning. FORT I Sommeren 1911 sporedes en Række nye Forandringer i Faunaen af Bund- Invertebrater. Uhyre Masser af unge Saltvands-Muslinger, Annelider og unge Søstjerner havde udbredt sig over Fjordbunden og fandtes næsten overalt. Ferskvandssnegle, Vandkalve, Hydrophiler og Phryganéer var forsvundne fra de nordøstlige Bredder af Fjorden, og unge Saltvandssnegle, Salt- vandsmuslinger og Søstjerner havde udbredt sig her. Af Saltvandsmuslingerne fandtes følgende Arter almindelig udbredte i Fjorden: Mytilus edulis, Macoma baltica, Mactra subtruncata, Mactra stultorum, Cardium edule og Mya arenaria, og de var alle meget individrige, særlig Mya arenaria og Macitra subtruncata. I de centrale og vestlige Dele af Fjorden toges endvidere unge Indi- vider af Tapes pullastra, Solen ensis, Cultellus pellucidus, samt en lille frisk Dobbelt- skal af Petricola pholadiformis. Af Saltvandssneglene havde Paludestrina stagnalis bredt sig helt op til den — mordøstlige Fjordbred, hvor unge Individer af Littorina littorea ogsaa fandtes. I de centrale Dele af Fjorden toges et Par friske Skaller af Bela turricula, saa det er sandsynligt, at ogsaa denne Art var indvandret til Fjorden. Af Krebsdyrene var Carcinus mænas og Crangon vulgaris tagne stærkt til i Hyppighed i Fjorden, og enkelte Eksemplarer af Pandalus montagui, Palæmon fabricii og Idothea viridis toges paa forskellige Steder i Fjorden. 17 130 Mindeskrift for J. SrEeenstrur. XXII. For første Gang fandtes der nu Balaner i Fjorden. Blandt de polychæte Annelider var Pectinaria koreni meget almindelig, og Nephthys coeca, Aricia armiger, Polydora ciliata og Capitella capitata toges for første Gang paa forskellige Steder i Fjorden. | Af Echinodermerne havde unge Individer af Asterias rubens udbredt sig over hele Fjorden. Paa adskillige Stationer toges der flere Liter af dem. I Ny- mindestrømmen fandt TARBENSEN et Par Eksemplarer af Solaster papposus, og i de centrale Dele af Fjorden blev der fundet et enkelt lille Individ af Ophioglypha albida. Af Hydroidpolyper toges Laomedea longissima for første Gang i Fjorden. Af større Bund-Invertebrater eller fastsiddende Former fandtes i 1911' følgende Årter nye for Faunaen: a) i selve Fjorden: Littorina littorea. Cultellus pellucidus. [Bela turricula — kun friske Pandalus montagui. Skaller]. Palæmon fabricii. Mytilus edulis. : Idothea viridis. Macoma baltica. Balanus crenatus. Tapes pullastra. Nephihys coeca. [Petricola pholadiformis — kun Aricia armiger. en frisk Dobbeltskal). Polydora ciliata. Mactra subtruncata. Capitella capiiata. — stultorum. Pectinaria koreni. Cardium edule. Asterias rubens. Mya arenaria. Ophioglypha albida. Solen ensis. Laomedea longissima. b) i Nymindestrømmen: Solaster papposus. 1912. I Sommeren 1912 fandtes der i Ringkøbing Fjord uhyre Mængder ”af tomme Skaller af de nyindvandrede Muslinger, særlig Mya arenaria, Mactra subtruncata og Mactra stultorum. Det var øjensynligt, at disse Muslinger i Massevis var blevne udsugede af smaa Søstjerner. I mange Tilfælde fandt Forf. smaa Søstjerner siddende inde i Skallerne, men ganske vist var Dyrene i disse Tilfælde allerede borte. De mest iøjnefaldende Foran- dringer i Faunaen af Bund-Invertebrater var iøvrigt, at Mytilus edulis og den lille A.C. JoHAaNnsEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 131 Slangestjerne Ophioglypha albida havde udbredt sig stærkt i Fjorden og optraadte med en uhyre Individrigdom. Den førstnævnte dannede store sammenhængende Tæpper påa mange Steder af Fjordbunden, og den sidstnævnte kunde tages i Hundredvis eller Tusindvis paa flere Stationer. — Eremitkrebs og Skælrygge iagttoges nu for første Gang i Fjorden, og i December fandtes Sandormen (Arenicola marina), der i henimod Hundrede Aar havde været borte fra Fjorden. løvrigt blev der i 1912 ikke foretaget saa omfattende Undersøgelser efter Bund-Invertebrater som i 1911, saa det er rimeligvis af denne Grund, at der i 1912 fandtes langt færrre nye Arter af Invertebrater i Fjorden end i 1911. : De for Fjordfaunaen nye Arter af Bund-Invertebrater, fundne i 1912, var følgende: Corbula gibba. Nereis øirens. - Eupagurus bernhardus. Harmothoé imbricata. Arenicola marina. Echiurus pallasti.") STS: I Maj 1913 undersøgtes især Grundene omkring Tipperhalvøen, og her fandtes de to Annelider Notomastus latericius og Eteone longa for første Gang i Fjorden, den førstnævnte Art i stort Antal. I Nymindestrømmen toges nogle enkelte Stationer med Bundhenter, og her fandtes de samme to Arter. Ude midt i Fjorden, Øst for Ballehage, toges endelig en stor Station, hvor baade Hensens Net, finmasket Skovl- travl og Bundskraber anvendtes, og her fandtes ogsaa en hel Række for Fjorden . nye Årter, nemlig følgende: Molluskerne: Tellina fabula, Montacuta bidentata, Abra alba samt en lille frisk Dobbeltskal af Donax vittatus; Sandkrabben: Hyas araneus, Amphipoden: Hyperia galba, Cumaceen: Lamprops fasciata; af Bryozoer: Flustra foliacea, Membranipora pilosa, Alcyonidium mytili, Bowerbankia imbricata og af Hydroider: Hydractinia echinata, Eudendrium sp., Campanularia johnstoni, Laomedea geniculata, Sertularia cupressina, Sertularia argentea, Hydrallmania falcata, Diphasia abietina, Halecium halecinum. '"… Ved en Række Undersøgelser i Slutningen af Oktober og Begyndelsen af No- vember 1913, der iøvrigt ikke skal omtales nærmere i denne Afhandling, fandtes af Arter nye for Fjordens Fauna Mosdyret Pedicellina cernua og en Actinie (Sagartia sp.). Indsnevringen af Hvide Sande Kanalen havde nu foranlediget, at Saltholdigheden i Fjorden var ringere end i de to foregaaende Aar, og det er meget sandsynligt, at enkelte af de Saltvandsdyr, der da var indvandrede, allerede var uddøde i 1913. Arter som Tapes pullastra, Solen ensis og Cultellus pellucidus, af hvilke der fandtes en Del unge Individer i Fjorden i 1911, er ikke senere genfundne. 1) Optaget af en Sandsuger-Damper i Nymindestrømmen udfor Gjødelen i November 1912. 17” 132 Mindeskrift for J. STEENnsTtRur. XXII. Molluskfaunaen i Aaernes nedre Løb bevarede Karakteren af en ublandet Ferskvandsfauna tiltrods for, at Saltvandet ved vestlige Vinde og Højvande hyppigt trængte derind, og ikke saa ganske faa Arter var i Stand til at eksistere under disse Vilkaar. I Gjødel Kanalen i Nærheden af Kroen samt ved Falen-Aaens Munding fandtes følgende Arter: Tæt ved Gjødel Kanalen Falen-Aaens Munding 9. Juli 1910 (22. August 1911! 18. Juni 1912 22, August 1911 Buhynia tentacuidte sussie ide + REE AR — RE ESPN SER ER REE elve (ek: SER Es Fatal preoniAss SE SAR N + + te Æ ILES DAB SES ONES LEE FE + + Ak tar DØPØRBE IA USSR SEE krgle + ÆE HE Se Planorbis umbilicatus.…..…........… SER + — LE 4 453 KRERSRRE RENE DER i SAR Ee: + Pis Hi ANERLEUNE 0 SEES NES + + - — BASER UN GE ran rar alm. alm. alm. —- henslowanuim 5 a == — BUER SS EREE GREN ES SE, 5 — subtruncatum .......... Øe + Af Invertebrater stammende fra Fjorden saas i Gjødel Kanalen kun Mysis vulgaris og Gammarus locusta. f. Forandringer i Fjordens Plankton. Det i Fjorden siden Hvide Sande Kanalens Aabning indsamlede Plankton viser "tydeligt nok, at ikke mindst Planktonet er undergaaet en gennemgribende Forandring i Ringkøbing Fjord i de sidste tre Aar. Medens Planktonet i selve Fjorden — som Dr. MortENsEN bemærker — i Brakvandsperioden var et temmelig rent Fersk- vandsplankton, er det nu i det væsentligste at betragte som en direkte Udløber af Nordsøens Plankton. Af Nordsø-Organismer, der spiller en Rolle i Fjordens Plankton, maa anføres følgende: Af Copepoder: Acarthia longiremis og Temora longicornis; af Chætognather: Sagitia setosa; A. C. JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 133 af Ribbegopler: Pleurobrachia pileus; af Storgopler: Aurelia aurita, Cyanea capillata og Cyanea lamarckii; af Smaagopler: Rathkea octopungtata (af hvilken Art der i Foraarstiden med Hensens Ægnet i Træk paa 5 Minutter flere Gange er taget mellem 2000—4000 Individer), Obelia sp., Sarsia-Arter (tubulosa og eximia), Bougainpvillea superciliaris ; af Protozoer: Noctiluca miliaris, der kan optræde med stor Hyppighed, samt Cyttarocylis denticulata; af Peridiniales: Ceratium furca, — lineatum, — … macroceras, Peridinium subinerme. Af Diatoméer er der bestemt følgende Arter fra Fjorden: Bacillaria paradoxa. Coscinodiscus centralis. Biddulphia aurita. Hyalodiscus stelliger. — granulaia. Paralia sulcata. — Sinensis. Rhizosolenia shrubsolei. Chætoceras boreale. — styliformis. Cosrinodiscus concinnus. Thalasiothrix nitzschioides. Pelagiske Larver af Snegle, Muslinger, Cirripedier og polychæte Anne- lider, der alle er Saltvandsformer, er hyppigt observerede i Fjorden, men ikke identificerede. Mysis flexuosa, der ikke tidligere fandtes i Fjorden, er nu truffet derinde. Mysis vulgaris er nu som tidligere meget almindelig i Fjorden, men den er dog rimeligvis aftaget i Hyppighed i de senere Aar. Den lille Brakvands-Dafnie, Bosmina maritima, der tidligere forekom i Fjorden i temmelig stor Mængde, synes at være helt forsvunden, og Hjuldyrene er trængte meget stærkt tilbage. 134 Mindeskrift for J. Sreensrrur. XXII. g. Om Maaden paa hvilken de forskellige Dyreformer er trængte ind i Fjorden. Betragter man de Dyreformer, der nu i 1912 og 1913 har taget Ringkøbing Fjord i Besiddelse, vil man finde, at de næsten alle i et vist Stadium af deres Liv er pelagiske eller hurtigt svømmende Dyr. Den overordentlige Hurtig- hed, hvormed mange af de i foregaaende Afsnit nævnte Invertebrater trængte ind og udbredte sig over Fjorden, viste tydeligt nok, at Udbredelsen er gaaet for sig paa den Maade, at de pelagiske Larver er førte med Strømmen fra Havet ind i Fjorden. De Snegle- og Muslingearter, der nu er trængte ind i Fjorden, har — saavidt Forf. bekendt — alle pelagiske Larver. Det er her et meget karakteristisk Træk, at der ikke endnu i Fjorden er iagttaget nogen af de Snegle, der ikke har pelagiske Larver, og som lever paa grundt Vand ved Jyllands Vestkyst, som Buccinum undatum, Nassa reticulata, Purpura lapillus, Natica catena, Natica inter- media, Littorina rudis etc. Asterias rubens, Ophioglypha albida og de fleste polychæte Annelider, Bryozoer og Hydroider er utvivlsomt ogsaa trængte ind i Fjorden i det pelagiske Stadium. Flere af Krustaceerne er derimod aabenbart trængte ind i Fjorden som voksne Individer, enten ved aktive Vandringer eller ved at lade sig drive med Strømmen, saaledes Portunus holsatus, Palæmon fabricii og Pandalus montagui. Dette kan sluttes fra den relativt betydelige Størrelse, Individerne af disse Arter havde, da de første Gang fandtes i Fjorden. Nogle Arter er rimeligvis indslæbte i Fjorden med Fiskegarn, saaledes Solaster papposus. Af denne Art er der kun iagttaget et Par enkelte store Eksemplarer i Nymindestrømmen, og om den sætter sig fast i Fjorden, vides endnu ikke. At Indvandringen af Saltvandsdyr fra Nordsøen vil vedblive i mange Aar, hvis Saltholdigheden holder sig omtrent som i Aarene 1911—12, er udenfor enhver Tvivl, men Tempoet bliver efterhaanden langsommere. For de Arter, der kan skønnes at være inddrevne i Fjorden som pelagiske Larver, kan der sluttes adskilligt med Hensyn til Væksten. I August 1912 var de største fundne Individer af Mytilus edulis i den nordlige Del af Fjorden 59 mm (blandt mange Tusinde Eksemplarer). Disse Individer kan ikke være ældre end fra Foraaret 1910. De største fundne Eksemplarer af Mya arenaria i den nordlige Del af Fjorden var i Juli 1911 10 mm og i August 1912 43 mm. De første var aabenbart ca. 1 Aar, de sidste aabenbart ca. 2 Aar gamle. i 2. Øst-Stadil Fjord. Som nærmere omtalt paa Side 49—51 var Faunaen i Øst-Stadil Fjord førend Hvide Sande Kanalens Aabning næsten en ren Ferskvandsfauna. Det varede imidlertid ikke længe, før det salte Vands Indflydelse ogsaa gjorde sig gældende i Stadil Fjord. Da NEN A. C. JoHANsEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 135 Forf. d. 19. August 1911 foretog en Ekskursion til den sydlige Del af Stadil Fjord, udfor Søgaarde, sammen med Fisker TARBEN TARBENSEN, havde Vandet en Salt- holdighed af 14.429%/,, og Faunaen i Fjorden havde i udpræget Grad Karakter af en Brakvandsfauna. Vi indsamlede her med Rejehov i 40 Minutter følgende Arter: Fiske: 1 Gobius minutus var. microps. 1 Gasterosteus aculeatus. 2 Gasterosteus pungitius. Mollusker: 1 Cardium edule. 3 Bithynia tentaculata, kun tomme Skaller. 12 Mya arenaria. 5 Limnæa pereger, kun tomme Skaller. Insekter: 1 Agrion puella. 1 Chironomidæ-Larve. 2 Orthetrum cancellatum. Krebsdyr: Carcinus mænas. Corophium grossipes. Crangon vulgaris. Mysis vulgaris, flere Hundrede Eks. Gammarus locusta, flere Hundrede Eks. Bryozoer: Membranipora monostachys var. fossaria. | Af disse Arter var Saltvandsformerne Cardium edule, Mya arenaria, Carcinus — mænas, Crangon vulgaris og maaske Corophium grossipes og Membranipora mono- stachys var. fossaria indvandrede siden Hvide Sande Kanalens Aabning. At et Par — af de største af disse Former, Strandkrabben og Hesterejen, var indvandrede — til Fjorden, havde de omboende Fiskere allerede bemærket. x Forandringen i Fiskebestanden i Fjorden fra Perioden før 3dje Marts " 1910 til August 1911 karakteriseredes paa følgende Maade af Christiansen jun., " Søgaarde, der fiskede i Fjorden med Garn, og Fisker Jens Falck, Nysogn Kloster, der fiskede i Fjorden med Aalebundgarn: " 1) Silden viste sig nu af og til i Fjorden medens de aldrig havde set den i tid- te: … ligere Tid. SL 2) Enkelte Rødspætter, Tunger og Pighvarrer fangedes nu i Ejorden, medens de ; ingensinde tidligere havde set disse Arter i Fjorden. — 8) Skrubben var bleven hyppigere og federe. Ge Disse Oplysninger, som Forf. ogsaa fra anden Side har faaet bekræftet, er uden … Tvivl korrekte. 136 VI. Tabellarisk Oversigt over Ringkøbing Fjords Fauna i forskellige Perioder. (Pattedyr, Fiske, Bløddyr, Insekter, Storkrebs, Bryozoer, Annelider, Echinodermer, Hydroider etc. Mindeskrift for J. STEENSTRUP. XXII. Om Planktonformerne se Side 40—41 og Side 132—133. Saltvandsperioden i det 17de, 18de og Begyndel- Brakvandsperioden fra Den nye Saltvands syn af AA TØS (AC c. 1845—1910 periode 1910748 Pattedyr: Spættet Sæl, Phoca vitulina L. ............... +) + + Fiske: Abofre,: Pérca: flugigtike BES SEERE ore t Meget alm Forsvinder i Løbe Perioden Hork, Arerind cernue BO SSO SARA LARSEN z Meget alm do. Hestemakrel, Caranx trachurus L. ............ v; SÅN +- Makrel, Scomber:scomber 1.30 ss SERENE ? + Alm. Fjæsing, Trachinus draco L. ............ ? H+ Lille » » vipera Cuv. et Val. . £. RER + a Alm. Ulk, Cottus Scorpius Bi SEES SEE ? Kun i Nyminde- Tiltagende Hyppig strømmen i Fjorden Panserulk, Agonus cataphractus L............. ? do., sjelden do. Stenbider, Cyclopterus lumpus L..............- ? do., do. do. Hvide Kutling, Gobius minutus f. typica Gm... é ER gs + » » » » var. microps Kr. 2 Alm. Aftagende Hyppigl Tangspræl, Centronotus gunellus L. ........... ? Kun i Nyminde- Tiltagende Hyppigl strømmen, sjelden i Fjorden Aalekvabbe, Zoarces viviparus L.............. 2 + + Tyklæbet Multe, Mugil chelo Cuv............. ? + — Alm. (trepigget) Hundestejl, Gasterosteus acu- IT STAN BRSESR ESTER ASSR SAGDE RER RELSE SEDs SANS ESS ØR Alm Alm: Lille (tipigget) Hundestejl, Gasterosteus pun- E gibile Has Ol SS ERE RER NES ? +- Aftag. Hyppighe Tangsnarre, Spinachia vulgaris Flem. ......... ? ? + b: Torsk, Gadus: callartas: 14300 FN ENE ? Sjelden Gæst i selve Fj. Alm. Kortsnudet Torsk, Gadus luscus L............ Lg BOL + Hvilling, sr mera RS EEK SENDE ? Kun i Nymindestr. Alm. Blaasej eller Lubbe, » pollachius L. ....... 2 + Graasej, 3 ene NE GER SR ? + Kulmule, Merluccius vulgaris Flem. .......... KR SENE Sjelden Ferskvandskvabbe, Lota vulgaris Cuv. ........ ? + Forsvinder i Løbe Perioden Femtraadet Havkvabbe, Motella mustela L..... ? Sjelden Firetraadet » 7 una Be gf MEG Sjelden Store Tobis, Ammodytes lanceolatus Lesauv. ...: ? 2 Alm. Lille » eg tobianus L. (A.lancea Cuv.) ? 2 Alm. Pighvarre, Rkombus maximus L. ............- £ Sjelden Gæst i selve Fj. Ret alm. Slethvarre, » lævis: Rodi KS EGER ig SEN 1) + angiver kun Forekomsten uden at betegne noget om Hyppigheden. Ikke sjelden. A. C. JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 137 Ringkøbing Fjords Fauna i forskellige Perioder (fortsat). Saltvandsperioden i det 17de, 18de og Begyndel- sen af det 19%de Aarh. Brakvandsperioden fra | Den nye Saltvands- periode 1910—1913 » Pleuronectes platessa L............ g » pseudoflesus Gottsche.. » LTR SS ØDE ELSE BE Ze "el. Mareflynder, Pleuronectes micro- Slette, Pleuronectes limanda L........ "ag vulgaris Quensel unge, Solea lutea Risso iD furistlr Rohd DER ER IE GS RE VE ARE ST JE JE MORE 2 ONS ER SE SEE Se ÆT SES TIT SEE SES JE mer" k. Leuciseus rutilus Br 0 rss: el. …— Leuciscus grislagine L. .. REE eee RAT de RER I Se RE NR NE REN (RK Se SE ET SE RYES SET SET SE 73 Te SR SET FREE] DE OVN ANS ES SE ae SAR ST MERE SARA FR AN NER I SÆRT ER ME RE RE DE Bk ME NE SR SEK SS RR rr OR SE ES EN SS RE ME DE RE ET Rn Clupea SENERE FE SE NENT SES SSR LADEN Eee Ale GUN: SELE, rostellatus Nilss. (EET BT OR sturio L. ARTE RD RES ae TE OM R-arsne e $ —— branchialis Cuv....... Ikke alm. ved Slut- ningen af Perioden ? Meget alm. Se. DET RD ER Alm. i Foraarstiden ? + + ? Meget alm. ; 2 Aft. Hyppighed i alt Fald i Stadil Fjord ? Ikke sjelden Meget alm. ”o | 1845—1910 | | | | | | Sjelden Gæst i selve Fj. Alm. ? KE | Meget alm. Meget alm | | | er Sjelden | SER | Ikke sjelden | | Ikke sjelden | Alm. | | Hofevindåe i Løbet a | | Perioden Meget alm. | do. | Alm. | do. | ” + | do. | Alm. | do. Ikke sjelden | do. Aftag. Hyppighed Tiltag. Hyppighed | | Alm. | Forsvinder i Løbet a | Perioden ag K T | KE Meget alm | Meget alm | Meget alm. | Meget alm re [Ang. at være taget] | Aft. Hyppighed i alt | Tilt. Hyppighed (ogsa Fald i Stadil Fjord | i Stadil Fjord) Æ g Ikke sjelden Ikke sjelden | Meget alm. Meget alm. 2 + ? sk ? - ? AM TE FE | Kun i Nyminde- | Sjelden i Fjorden | strømmen, sjelden | Kuni Nyminde- + | strømmen og sjelden | Ikke sjelden Ret alm. 2 Ikke sjelden ' Ret alm. | (+) | ; anføres af H. KRØYER fra Aaer og Bække i Ringkøbing-Egnen (Danmarks Fiske III2 1852— 58). 18 138 Mindeskrift for J. SrEeensrrur. XXII. Ringkøbing Fjords Fauna i forskellige Perioder (fortsat). Mya arenaria- eg Tapes decussatus- renen Brakvandsperio- | Den nye 8: Begyndelsen af SER Perioden og ube- | 3 st ode Aarh een fra ca. 1845 | vandspel io ialti ; til 1910 1910—19: stemt Alluvialtid (Øvre løse Lag i iv Fjordbunden) Bløddyr, Mollusca: i Loligo SSD: og) ERNEST SE ere ar ARE HER SES GES LER ? vg …… : 4 ig 'Ø ti SSR ER SENSE SEERE DES + Forsvinder Neritina fluviatilis L......... 1910—191 Alm. Strandsnegl, Littorina littorea L.........…. + + ER Lille » » rudis f. typica Mat... + + » » » » var. tenebrosa Mtg. + + Buttet » » ou da i 2233 +- Eg Hogetunet dear Faber ss SALTE, — BF BENE DE SEES Din + + Rissoa membranacea Ad............. BAGI LASER me == bo: ANCORED EUO Ad GE SE AE NUL KN ISS + ; SET) SM ET SAD GERE ED En SE ESRB SAS ENSREEER + + å Paludestrina stagnalis f. typica Baster!).....….. + — Kun i Nyminde- BF oa strømmen » » var. ventrosa Mig........ + + + sm >. ER BARRE DS ES ED IDE OV SEN + ; £. kr shtermedre PR LE ED, + Odostomia eulimoides Han... + + Cerdhiun retieutatum DC... SPEED + + Konk, Bueccinum undatum L......…............ +- + Dværgkonk, Nassa reticulata L. ......….......… + + Purpursneglen, Purpura lapillus L.…………….…..….. + Taarnsnegl, Turritella terebra ..…..…...….…...….....…. + Pelikanfod, Aporrhais pes pelicani L. ….…..…. + $ Be ele Mi SN fire + (?) SOLE turne Fort ED + SAR DRE ENDE ERENNE + Utriculus truncatulus Brig... + + » Øbtusts MiB ES IS ARE + ER re E Alm. Mosesnegl, Limnæa Pereger MUN 371125, GER HNG — Forsvinder i 191 Den brune Mosesnegl, Limnæa palustris Mill.. Si RE DRE =- do, CSR Nuculd: hitida Bowb ss SE + + SØ ROM sgu + + | i Alm. Blaamusling, Mytilus edulis L. + + Kun i Nyminde- Meget alm. strømmen Å BRLBRS 0 stben edule EEG + + LupPuid iotdndieas ks ss SEE Rs TER HA + Montacuta bidentata Me ES SAL SENE + Se » ferruginose MEE le ea : E: | Tellina (Macoma) baltica L….................. Sy Eg Kun i Nyminde- | Meget alm. strømmen E 1) Synonym: Hydrobia ulvæ Penn. SS A. C. JoHANsEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 139 Ringkøbing Fjords Fauna i forskellige Perioder (fortsat). Mya arenaria- Tapes decussatus- Mallissen mk Brakvandsperio-| Den nye Salt- Perioden og ube- det 19de Aarh. | fer fra ca. 1845 | vandsperiode stemt Alluvialtid (Øvre løse Lag i til 1910 1910—1913 Fjordbunden) LP SAR GERE FRE SAGS AES SEER EDER — på DE SE SEENDE I EEN) Æ + Kun i Nyminde- — strømmen SA ES Mr SES SEES + F Meget alm. DSE NERE SDS AE BRS DENE: SE SØE Alm. i 1911 DE RG FAE SEES SE NDS STRESS + FEE SE RGS HR (+) ER SE SR KR KNN SR Æ- SR: fe Fr + AR (+) + FOER RED + + Kun i Nyminde- Meget alm strømmen AT SE SE BE > PI Es 2 — SÅS — Kun iNymindestr.: Meget alm. F Æ — keg S SE + BR Brakvands- perioden fra ca. 1845 til 1910 Den nye Saltvandsperiode 1910—1913 Insekter: ie ses 5. ere 2.08 SEN VE HR SET Sa Se ER KE GE GENRE SEE DET BEN MET ST SE SE ET ES RENEE TE SR Ea ERE SAN SÅS AS SE DRE Ga ET Sk ET Sat SET Sr NE DR BOT ERE SE JR DSE 7 DE EET Er SEE SR SEE SR AR TE NE DER | Mdr Dad ke ne RR. se 6 ER RE Se ER RER TE RR RK DE SE SØ SEE Se SE NEC ] SKR NE SK RE AAR SY NE NE Sa RR RE ME RT TØ Ka RR DÅ NR TEK ER 7] AAL HE SE MR SA er kat AD SE an SE ST SR ER AN sa Se ST ST ar oe ET RØN ST RR SEE GRL 2 +44+4++4 +>++++ — md Forsvinder i 1910—1911 do. do. do. Kun funden d. 8. Juli 1910 v. Tipperne Forsvinder i Ringkøbing Fjord, men holder sig i Stadil Fjord Stadil Fjord Forsvinder i 1910—1911 F (FF) Forsvinder i 1910—1911 do. in 18= BÅDE Song mane 1) Levede i Fjorden indtil Begyndelsen af det 19de Aarhundrede (se Side 30—32). 140 Mindeskrift for J. Srgensrrur.. XXII. Ringkøbing Fjords Fauna i forskellige Perioder (fortsat). Brakvandsperioden Den nye Saltvands- fra ca. 1845—1910 periode 1910—1913 Storkrebs, Malacostraca: i Svømmekrabbe, Portunus holsatus Fabr. ...... LESS ak Alm. Strandkrabbe, Carcinus mænas Leach. ... Ikke alm. Meget alm. » Sandkrabbe, Hyas araneus L............ + »… Eremitkrebs, Eupagurus bernhardus L..... SES DE +- Hestereje, Crangon øulgaris Fabr. ............ Ikke alm. Meget alm. Rejekongen, Pandalus montagui Leach. ....... KERNE + Alm. Reje, Palæmon fabricii Rathke .......... MSSD + Ferskvandsreje, Palæmonetes warians Leach. ... + ? Gammarus. locusta H. SSNS i i Een Alm. Alm. ”» Pilen PEDER EEG — Forsvinder vistnok Talitrnus: locusta Pal se SN SUS IGN ARSEN +- 2 Hypérsa-gulbe MOR SNS Sr Re ED RESEN LAS + Bathyporeia pilosa Lindst, 55.3 era ins + vé Corophium: BKrossipes 1 38 ENG SE AGE SSR RET Meget alm. Meget alm. Færd: marina FADE es SR -— Tdothed maria 2305 SS ORSA RON SOE Kun i Nymindestrømm. + oki BID BOR 27 MURENE BRUN Asellus aquaticus L................ BIEL SNE + Forsvinder i Perioden Lamprops fasciata: G. O.Sars ss DE SEE Re + : Mysis vulgaris THOMPSON SEE BE Meget alm. Meget alm. 3 fleruosa OF MEE: 4. 754 SES RR FRE + Cirripedia: : Balanus crendtus- BUS: SS SONG DSE DAG Alm. fra 1911—12 Polychæta: : Harmothoe imbricdtå BSK So SARA GEA + Eteona longa Fabr 2537 SAS FSR RE Ar K ; H+ Nephthys: coeca Faber: SLED ENN NNE: Alm. Nereis øirens Sars........ FAREN ESS ISS Rese rs NELS + »—digersicolor: MU 5542 FREE EERARES Meget alm. Meget alm. Polydora:ciltata' JORNS ss SE ONE ARN REE SR FRR + BLY 11 PO 1) HEE EESDEEE KE SEEDEDE ED ME ESS SEE PER + Aricia armiger MORS SES SEE SERENE ANSE ER Meget alm. Arenicola;marind 134) AS SØENS EG Alm. fra 1912—13. Capitella -capitåta FAD 0: SS SES DES SEGA ERR + Notomnastus: lateftetus Ba. SE DEERE Alm. Pectinaria koreni Mern... NERE ENIS NE RD (GER Alm. Amphicora fabric MU SS SAS SNE: + 2 Oligochæta: AR Clitellio arenarius: MOE: KS GESTA SSR + ? Monopylephorus rubro-niveus Lev.............. + -? Pachydrius fossarusm: Lauder si SE ES ER ? Uncinais. littoralis OGS ESS PSR SENERE + n Nats: elinguis: MO SS SS SUSE SER ESSENSEN SES REB fr, Psammobius hyjalinus Lov: ss. Svar NER, sk 5 dn £ A. C. JoHANSEN: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 141 3 & Ringkøbing Fjords Fauna i forskellige Perioder (fortsat). ISK ren ikperigdde fra ca. 1845. til 1910 Den nye Saltvands- periode 1910—1913 i Hindi net: KYSSER EE ESS EEEEEEEEEE Gephyrea: RESET 6 SEES END ØE SEAN SEE SØS DYNE BE ME ED ERE AS TER reg mdrs : var. fossaria Hincks Johnstoni Alder … …......…...…. 5 5 ER SA SEERE k. NE BET RE NE SN HE OR DENE MC SR RR Anthozoa: TR TE TR SR VTS Me SK BEDER SR Gar DE SL SEK SONAR JER ST TOT RT MEDER ER SED Kun funden d. 10. Aug. 1910 + +++++—+ Meget alm. lagt. i Nymindest. Meget alm. fra 1911—12 Vistnok forsvunden siden 1910—11 +4 +++ + ++ ++ + 142 Mindeskrift for J. SrEENsTRuP?. XXII. I Ringkøbing Fjord foregaar Forandringen af Faunaen i et hurtigt Tempo. I visse Perioder — navnlig i de aller seneste Aar siden Hvide Sande Kanalens Aabning — har man tydeligt kunnet følge den fra Aar til andet, undertiden fra Maaned til Maaned. I de større grunde Farvande omkring Danmark foregaar der ogsaa stadig Forandringer i Havbundens Fauna, og her er man ogsaa begyndt at kunne paavise Forandringer fra Aar til andet, men disse Forandringer er forholdsvis smaa. Foran- i dringer saa store som de, der er foregaaede i Ringkøbing Fjord i Aarene 1910—1913 — omend delvis af en hel anden Natur — har vel ogsaa fundet Sted i disse Far- vande, men det har da varet Aartusinder, inden disse er fuldbyrdede. % Af de i nærværende Afhandling behandlede Dyregrupper er følgende bestemte : a af Forf.: : Fiske, Mollusker, Dekapoder, Echinodermer og Storgopler. Af de fossile Mollusker er Odostomia eulimoides bestemt af Apoteker TEILMAN- Fris, der tillige har bistaaet mig ved Sorteringen af det fossile Materiale fra Fjorden. Insekterne er bestemte af Museumsinspektor W. LUNDBECK; Mysider, Cumaceer, Isopoder, Amphipoder og Cirripedier af cand. mag. K. STEPHENSEN; Annelider af mag. scient. HJ. DITLEVSEN; Bryozoer, Hydroider og Hydromeduser af mag. scient P. KrRAmP; Copepoder, Protozoer, Peridineer og Diatomeer af Dr. phil. Ove PAULSEN. Jeg bringer disse Herrer min bedste Tak for deres velvillige Assistance. Lige- ledes takker jeg Kontorchef i Det statistiske Departement HenrRIK PEDERSEN for elskværdig Bistand ved Benyttelsen af Markbogen og Modelbogen og Dr. phil. J. P. JACOBSEN for Udførelse af Saltholdighedsbestemmelser ved Titrering. " INDHOLDSFORTEGNELSE Side i DE TEE En Fe FE SS KEESSERE NES ESRB SEERE NEEDS SKS SASEESS SBESEES ESS ES ES FEDE SUSE SEE ESESEBER 3 auna i de fra Binikobing Byt SSR BR I NESA REESE 9 hus Hlsglag-cyver Fjordens Vandspejl. 003 see ene de rede vendes 9 "submarine Klæglag i Fjordbunden SÅN Age RSD Er SERGE PN RS Gøl Sen ERNE SÅ KIRS 10 dybere liggende Sandlag i Fjordbunden....... Kon BEES A DE EDR OS ENES SEER 12 i Nymindestrømmen udfor Lodsbjerget...................0sserree.. 13 Hk Haven Nord for Hvide Sande si are res 14 ex Havien udfor Nørre Lyngvig. 2. sis EL SSL, ERE SEERE. 15 2 TE TT SYET UNE Ree ERE SEERE SE IS RENEE ER BA EDER 15 ei te vre Sånd- og Dyndlag fra Fjordbunden 22232 SSL add erne 16 & å Strandvoldene ved Nordenden af Tipperhalvøen ....................... 21 inger i Udløbsforholdene og i Fjordens Fauna fra Midten af det 17de til Midten EN ELI SEN CARLS 21 abets Vandring mod Syd fra ca. 1650 til ca. 1845 .............. RELSE SNEEN PE 21 n Forandringer i Fjordens Fauna fra ca. 1650 til ca. 1845 ...................... 23 dene, Fjordvandets Saltholdighed og .Faunaens Karakter i Perioden fra 1845 NT ES INTET ae ET DLR REAR RRERER AE SEES RENEE SERRA SEE RER ESS SESERERTES SER SEE SEES NE SEE 32 De NE 3 Te ST TES få åg M) KEE ERR RRS SE SÅN BE REERS SRESREE Ble SE ERR SSR SAR SD 32 tioner angaaende Fjordvandets Saltholdighed i Perioden 1845—1910........ 33 ordens Fauna i Brakvandsperioden fra ca. 1845 til 1910......................…. 34 Kilder til Oplysning om Faunaen i Fjorden i Brakvandsperioden .....…......... 34 Faunaens almindelige. Karakter i Fjorden i Brakvandsperioden................. 38 .. De enkelte Dyregruppers Forekomst og Udbredelse i Fjorden i Brakvandsperioden 41 i: Eg 2 48 åg AFannaen i Øst-Stadil Fjord i »Brakvandsperioden« 49 Forandringer i Udløbsforholdene, Fjordvandets Saltholdighed og Faunaens Karakter fra NE TET TEEN TE, Se DR ER REE SSR ERE Me IEEE SE SEE EØREERR MS 51 Udløbsforholdene fra 3dje Marts 1910 til Foraaret 1913 ........................- 51 andets ren ele i Ringkøbing Fjord efter Hvide Sande Kanalens Aabning d. 3dje ls ET Er PE SST SS SENE ERE ESS SEREEERES ES ANE SEES AE SE SERENE BES ERE SEE SEE 51 en om Vandets Temperatur Rin ekøbing Fjord Elis SENSE RR ES 88 Om virke i Faunaen i Ringkøbing Fjord og Øst-Stadil Fjord siden Aabningen KOR KR Kanalen d 3dje Marts 1910 ...2..,-.ssssi eee serverede sense 88 EOS LESS 88 - wn wn n Re w so |982 SR HEE ED » |&dg 2 ;0 204 ; 322 3%8 28 SEE S8E5E SsEnEn SPRE I; Långe v. d. Schnauze bis (5 SÆLG SES= ar SELEg Evo, 8 sogne zur Schwanzwurzel. 820 RE seg Eg Soi SS 8 na 8595 2858 II; Schwanzlånge. Em y| HAS RES ELE E2£O8 BESET n SB En SEA SAR SgE ESS Oase gE | ME RET nr ig == sn no nv ANS mon étude, publiée en 1872, sur La Ramification des Phanérogames!), j'ai décrit le premier les phases primordiales du développement des étamines et des ovu- les, en parcourant pas å pas, avec figures å V'appui (voir les pl. IX, X et XI), le déve- loppement des étamines et des ovules de I'Euphorbia et en y rattachant les phases de développement de quelques autres ovules (Chrysosplenium, Myogalum, Scrophularia, Ranunculus et Zanichellia). Je notai qu'il existait un parallélisme complet dans le pre- mier développement des deux organes, mais sans approfondir alors ce sujet; je vis qw'il y avait lå une question importante qui demandait å étre étudiée avec un soin parti- culier. En 1873 parut mon mémoire Ueber Pollen bildende Phyllome und Kau- lome, et au cours des années suivantes j”examinai le développement de Povule d'en- viron 125 espæéces d”Angiospermes: les résultats de mes observations furent consignés dans le mémoire intitulé De I”ovule (1878). Je démontrais ici, — comme dans une petite étude publiée en 1874, — que le nucelle est homologue d'un sac pollinique, et je m'exprimais ainsi (p. 211): »L”anthére des Angiospermes est au nucelle comme le micro- sporange est au macrosporange. Dans les deux cas, il se forme de la méme maniére un certain nombre de cellules-filles sous-épidermiques du premier ordre, qu'on peut con- sidérer comme homologues et qui deviennent toutes »potentialiter« les cellules-méres primordiales de cellules sexuées. Dans l”anthére comme dans le microsporange, toutes se développent; dans le nucelle comme dans le macrosporange, une seule se différencie des autres«. En déclarant que »le nucelle est un organe homologue du sporange des Cryp- togames vasculaires« (p. 215), je pouvais parler avec d”autant plus de certitude qu'on était déjå parvenu å des conclusions såres relativement å l'homologie entre le sac em- bryonnaire et la mégaspore. J”étais aussi tout naturellement conduit å chercher dans le nucelle les tétrades que Von connaissait dans les sacs polliniques (cf. p. 220); mais précisément pour avoir pris les anthéres comme point de départ je fus induit en erreur ; dans les divisions en plusieurs cellules de la cellule-mére primitive du sac pollinique, que j'avais souvent ob- servées et figurées et dont j'avais vu une cellule supplanter les autres pour devenir le sac 1) Voir la bibliographie placée å la fin du présent mémoire. 1+ 4 Mindeskrift for J. SrEEnsrtrruPr. XXIV. pollinique (cf. p. 221—222), je crus reconnaitre les cellules-méres des tétrades, alors que, d”aprés les travaux ultérieurs de M. STRASBURGER et d”autres, ces cellules mémes étaient justement les tétrades cherchées. Sous Vinfluence de mes théories, M. VESQUE (1878, 1879) se trouva lui aussi engagé dans une voie fausse. Me fondant sur mes recherches personnelles et sur celles de mes prédécesseurs, je disais dans le mémoire précité qu'on peut poser trois types principaux d”ovules chez les Phanérogames, savoir: 1. Le type gymnosperme, avec un épais tégument et un gros nucelle, qui est uni au tégument å sa partie inférieure; et deux types parmi les Angiospermes: 2%, Le type dichlamydé, avec deux téguments qui n'ont en général que 2—5 couches de cellules chacun, et un gros nucelle formé de nombreuses séries de cellules et dont le sac embryonnaire, par suite des nombreuses divisions cellulaires de la paroi exté- rieure (formation de »calotte«), s”abaisse le plus souvent plus ou moins profondément dans le nucelle. 3. Le type monochlamydé, avec un seul tégument, lequel est træs épais' par rapport au nucelle træs insignifiant, et dont la couche cellulaire limitrophe de ce dernier devient souvent une espæce de »couche de revétement«. Cette couche a regu divers noms, tels que: »Tapete«, »andoderme«, »endothéle«. Je préfére le terme d'»épithæle« proposé par M. G0EBEL (Goebel, 1898—1901 p. 806). Souvent le nucelle ne se compose ici que d'une série centrale de cellules entourée d”un épiderme et dans les monochlamydés træs réduits, la cellule sous-épidermique peut devenir directement la cellule-mére primordiale du sac embryonnaire, ou peut-étre le sac embryonnaire lui-méme. Le nucelle est de træs bonne heure repoussé par le sac embryonnaire, de sorte que ce dernier vient å étre contigu au tégument. J”arrivai en outre å conclure que ces types d”ovules ont une certaine valeur systé- matique, C'est-å-dire que non seulement le type gymnosperme est caractéristique d'une série, mais que le type dichlamydé est prédominant dans la classe des Monocotylédones et chez les Choripétales, sous-classe des Dicotylédones, tandis que le type monochlamydé est spécialement représenté dans la deuxigme sous-classe des Dicotylédones, celle des Sympétales (cf. p. 244—245; voir aussi 1874 p. 469). Je me proposais d”examiner de plus prås »la distribution des deux types ovulaires parmi les Angiospermes«, et j'ajoutais: »J”espére pouvoir publier un jour un apergu plus exact, plus sår et plus détaillé«. Mais les années ont passé, d'autres travaux ont accaparé mon attention et mes forces, et, — comme i! était naturel, — d'autres chercheurs ont repris le probléme. Je citerai en particulier M. van TIEGHEM, qui dans une longue série d”études systématiques a attribué une im- portance spéciale å la forme de Vovule et fondé en grande partie sur cette considération son systéme botanique. EuG. WARMING: Observations sur la-valeur systématique de V'ovule. 5 Cependant il reste encore beaucoup å faire. La systématique des Phanérogames est encore trés incompléte, et I'on remarque de grandes divergences si I”on compare entre eux les grands manuels récents les plus employés, tels que ceux d'ENGLER (1912), de VAN TIEGHEM (1898; cf. aussi 1901), de WEertTsteEein (1911), ou encore mon »Handbuch« de 1911 ou la nouvelle édition danoise de ce livre entiérement remaniée par WARMING (1912) et ROSENVINGE (1913). On constatera des divergences encore plus grandes en com- parant entre eux les systémes de LotsY et de HALLIER. Avec la connaissance remar- guable que possæde M. HALLIER des types tropicaux, on doit espérer que ce savant arri- vera un jour å couronner son systéme par une conclusion durable et excellente. Les auteurs de systémes ont jusqu'å présent pris de préférence pour base la mor- phologie externe comparée de la fleur, du fruit et de la graine. E1cHLeR fit faire å la science un grand progréæs par son excellent ouvrage intitulé »Bliithendiagramme«. SOLE- REDER rassembla et passa au crible de la critique la littérature anatomique, qw'il enri- chit de contributions nouvelles destinées å éclaircir la valeur systématique de P”'anatomie. Mais Pimportance de Povule ne parait pas appréciée å sa valeur et est encore trop peu étudiée. ÅGARDH a le grand mérite d'avoir fait observer (1858) chez les ovules une circon- stance jusqu'alors négligée. Nous avons déjå signalé ies services rendus par M., van TIEGHEM (1898, 1901, et une longue série de mémoires); mais aureste je ne saurais approuver ni le grand nombre de termes nouveaux qu'il substitue aux anciens termes bien connus (par ex. »diodange, isodiodées, hétérodiodées, dermodiodées, homoudiodées«, etc.) et qui embarrassent le lecteur, ni le systéme fort original mais aussi fort artificiel quwu'il fait reposer sur la structure de Povule, sans considérer 1”évolution phylogénique qui seule donne å une classification son attrait particulier, — attrait dangereux il est vrai. Au liéu de mes termes de »monochlamydé« et de »dichlamydé«, M. van TIEGHEM emploie ceux d'»unitegminé« et de »bitegminé«, en y joignant les termes de »tenuinucellé« et de »crassi- nucellé« suivant que le nucelle est insignifiant ou épais; au reste il a modifié plus tard ces dénominations!). 1) Dans son étude publiée en 1901, il écrit, p. 289: »L”ovule ou la paroi du macrodiodange persiste peut étre dit perpariété, celui out elle est transitoire, transpariété, ....») (Note) Dans plusieurs Notes préliminaires, notamment dans celle intitulée: Structure de quelques ovules et parti qu'on en peut tirer pour améliorer la Classification (Jour- nal de Botanique, XII, p. 197, 1898), ou j'ai signalé pour la premiére fois cette différence fondamen- tale, en Pappliquant å la Classification, je ”ai exprimée en disant que Povule est crassinucellé dans le premier cas, tenuinucellé dans le second, visant ainsi seulement I'épaisseur ou la minceur du nucelle. Depuis, j'ai pensé quw'il était préférable de mettre en évidence dans les termes le phénoméne le plus important, c'est-å-dire la permanence ou la fugacité du nucelle, et, dans des Notes ultérieures, j'ai qualifié Povule de pernucellé dans le premier cas, transnucellé dans le second. Aujourd'hui, remar- quant que ce n'est pas tout le nucelle qui est transitoire, mais seulement sa couche externe, c'est-å- dire la paroi du macrodiodange, je crois plus exact de dire ”ovule perpariété dans le premier cas, trans- pariété dans le second.« Au reste, que le nucelle puisse étre plus ou moins écarté et supplanté par le sac embryon- naire, c'est un fait qui n”était pas inconnu de moi (voir mon mémoire de 1878). 6 Mindeskrift for J. SrTEENnstRur. XXIV, - Dans ces derniéres années on a vu paraitre cå et lå des recherches cytologiques par- fois approfondies sur l”ovule, entreprises par de nombreux savants qui se proposaient également de découvrir le véritable råle phylogénique de cet organe; citons en parti- culier les travaux de CouLTER, de CHAMBERLAIN et de plusieurs autres botanistes de PAmérique du Nord, et en Europe ceux de LANG, de JuEL, de LAGERBERG, de MAGNUS, d'ErRNsT, de SAMUELSSON, de WEnT etc. .... Mais pour apprécier comme il faut la valeur systématique de Povule, on a encore besoin d'une longue suite d”études comparatives dans toute la série des Angiospermes. L”ovule est encore trop peu connu et utilisé; et dans P'ouvrage d'ENGLER et PRANTL, »Naturliche Pflanzenfamilien«, on cherche souvent en vain des éclaircissements sur cet organe en dehors des faits les plus banals depuis longtemps connus et employés pour la classification. Et pourtant je suis d'avis que la valeur systématique de Povule est træs grande, car on ne saurait prétendre que sa structure ait une grande importance écologique ou biologique; on doit certainement considérer en général sa forme comme un ensemble de caractéres d”organisation, et on ne constate qu'exceptionnellement une adaptation aux conditions de vie extérieures (par exemple chez les Podostémacées d'aprés W. MaGnus, 1913). Les recherches de M. W. MAGNUS, jointes å mes recherches antérieu- res et å celles de M. Wenrt (1909, 1910) prouvent combien la structure de Povule peut se maintenir constante jusque dans les petits détails chez les représentants d'une famille dispersés sur toute 1'étendue du monde tropical. I M. vaN TIEGHEM citait en 1898 cette phrase que j'avais écrite en 1878: »Dans les ouvrages systématiques les ovules sont, ou bien træs superficiellement décrits, ou méme inexactement figurés«; et il ajoutait: »et aujourd'hui, aprés vingt ans écoulés, les choses en sont encore å peu prés au méme état«. A présent, quinze ans aprés, ce jugement con- serve presque toute sa valeur. M. van TIEGHEM continuait ainsi: »Répétons en termi- nant qu'il reste encore beaucoup de progrés å faire dans cette voie. Le présent travail y a seulement planté quelques jalons, assez peut-étre pour en avoir montré la fécondité au double point de vue de la connaissance de ”ovule lui-méme et du parti qu”on en peut tirer pour améliorer la classification«. Invité å fournir une contribution au »Mindeskrift for Japetus Steenstrup«, j”ai décidé de présenter les observations dispersées qui vont suivre sur la valeur de Povule au point de vue systématique chez les Angiospermes. Sans parler d'autres divergences, les ovules différent en ce qui concerne: 1) la for- mation et le développement ultérieur du sac embryonnaire; 2) les formes principales des ovules; 3) la position des ovules dans Povaire; 4) le nombre, l'épaisseur et les faisceaux vasculaires des téguments, ainsi que la grandeur relative et la structure du nucelle. EuG. WARMING: Observations sur la valeur systématique de Vovule. 7 1. Formation du sac embryonnaire. L”archéspore, comme je I'ai montré en 1878, se forme toujours hypodermalement; mais au reste il y a des variations notables. Dans beau- coup de cas (chez la plupart des ovules dichlamydés) il se forme de nombreuses cellules (une »calotte«) å Pextérieur de la cellule-mére du sac embryonnaire; dans d”autres cas (par- ticuliérement chez les ovules monochlamydés) une seule cellule sous-épidermique peut méme devenir directement le sac embryonnaire. Dans la plupart des cas la cellule-mére, comme Pa montré le premier M. STRASBURGER, et comme Pont confirmé ensuite M. GUIGNARD et plusieurs autres, se segmente par des cloisons transversales en 4 cellules, — une tétrade, dont la cellule inférieure devient sac embryonnaire; en d”autres cas il se forme seule- ment 3 ou 2 cellules, ou encore la cellule-mére demeure indivise. On connait aussi un certain nombre de variations du développement typique du sac embryonnaire. Des renseignements sur ces variations, petites et grandes, ont été réunis par MM. GUÉRIN (1904, p. 253—34), COULTER et CHAMBERLAIN (1903, p. 71—120). L'espoir qui a guidé de nombreuses recherches sur ce sujet, et qui était de découvrir des indications systé- matiques phylogénétiques, n'a été réalisé que dans une træs. faible mesure. On ne peut guére apprécier encore la valeur des cas atypiques. Formation de plusieurs sacs embryonnaires. Lorsque, dans mes études citées (1872, 1873, 1874, 1878) j”arrivai å cette conclusion que les divisions des cellules dans Phypoderme de Panthére et du nucelle étaient homologues et que je découvris dans beau- coup de cas å cåté une de Pautre plusieurs cellules-méres potentielles de sacs embryon- naires (voir par ex. mes pl. VII, fig. 11, 13; pl. X, fig. 14—15, 26), je dus naturellement admettre la possibilité de la formation de plusieurs sacs embryonnaires, et en fait leur existence avait été déjå démontrée antérieurement (1878, p. 211, 222). II y a un certain intérét systématique å noter les familles ot une majorité de cellules sporogénes se forment dans le nucelle, méme s”il ne se développe que rarement plus d'un sac embryonnaire, car ces familles doivent probablement se trouver å un stade plus primitif dans les diverses lignes systématiques. C'est ainsi que M. ENGLER plagait les Casuarinacées comme la famille la plus primitive des Angiospermes; mais il existe, d”aprés la littéra- ture, beaucoup d”autres familles situées au méme stade, par exemple les Bétulacées, les Cistacées, les Corylacées, les Cruciféres, les Fagacées, les Juglandacées, les Lauracées, les Renonculacées, les Ribésiacées, les Rosales, les Saxifragacées, les Salicacées, les Tiliacées, les Violacées. Cf. CouLTErR et CHAMBERLAIN, p. 59 et suiv.; GUÉRIN, p. 32; VERMOESEN, p. 133: ce dernier admet méme qu'un plus grand nombre de cellules que celles qui pro- viennent de la couche hypodermale peuvent étre comptées comme faisant partie du tissu sporogéne et comme ayant une »fertilité virtuelle«"). Les familles que nous venons 1) »On peut admettre résolument dés å présent, semble-t-il, que Povule des Angiospermes est Phomologue d”un sporange, avec cette signification que le tissu interne (sous-épidermique) de cet ovule correspond pour une trés large part, — part qu'il est jusqu'ici impossible de définir exactement, — å un tissu sporogéne«. (Vermoesen, loc. cit. p. 133). 8 Mindeskrift for J. SrEeEensrrur.. XXIV. de citer sont toutes apétåles ou dialypétales et I'on admet aussi généralement qu'elles appartiennent å des types anciens, ce qui fortifie opinion rapportée ci-dessus. Mais il ne faudrait pas lui attribuer une trop grande valeur, car on nous apprend que plusieurs cellules sporogænes se présentent également chez les Asclépiadacées, chez les Composées et chez les Rubiacées (GUERIN, COULTER and: CHAMBERLAIN, p. 61) — familles certaine- ment træs jeunes. Évincement du nucelle par le sac embryonnaire. Le sac embryonnaire s”accroit probablement toujours aux dépens du nucelle, dont le tissu est résorbé dans des proportions plus ou moins grandes. Nous avons mentionné p. 5 1'importance que M. vaN TIEGHEM accorde å ces faits et les dénominations quw'il leur donne. Le phéno- måne en question parait avoir lieu tout particuliérement dans les familles sympétales!). 2. 'Types principaux d”ovules. On distingue depuis longtemps trois types . mor- phologiques principaux d”ovules: atrope (orthotrope), anatrope et campylotrope, avec les intermédiaires: hémianatrope et hémicampylotrope. Ces types ont une valeur systématique considérable, car la plupart des familles, comme on le sait, présen- tent une forme d'ovule déterminée. L”ovule anatrope est le plus fréquent: on le trouve chez les Monototylédones comme chez les Dicotylédones, chez les Choripétales comme chez les Sympétales, et, chose remarquable, c'est le seul type qui existe chez les Sym- pétales, quand on ne tient pas compte de faibles incurvations des ovules (cf. par ex. les Primulales; voir nos fig. 5, 6, 10 et 11)... L”ovule orthotrope est rare. ÅGARDH fait: observer qu'il existe deux catégories différentes de caractéres: ceux qui dépendent de la différence de plan (gråce å la métamorphose collatérale), et ceux qui proviennent de I'achévement de l”évolution (gråce å une métamorphose parfaitement accomplie)”). D”aprés le méme savant, l”ovule atrope se trouve å un échelon plus bas; car tout ovule se forme comme »gemmula atropa« et peut rester å ce stade ou se déve- lopper en d”autres types plus élevés et coordonnés. Le fait que V'ovule atrope est le type le plus primitif est confirmé par un coup d”æil jeté sur les Gymnospermes; mais quand des ovules atropes se présentent cå et lå parmi des Monocotylédones et parmi des Dico- tylédones dialypétales, ce fait ne me parait pas indiquer absolument que les familles 1) A Pordre des transpariétées unitegminées ou Solaninées de M. van TIEGHEM appartien- nent par ex. les alliances suivantes: Rubiales, Solanales, Ombellales, et plusieurs autres, chacune en particulier comprenant un grand nombre de familles de préférence sympétales. Aux transpa- riétées bitegminées appartiennent entre autres les Primulales avec un certain nombre de familles sympétales, et les Ozalidales avec une foule de familles dialypétales. Parmi des Monocotylédones les alliances se répartissent de la méme maniére suivant que les ovules sont transpariétés ou perpa- riétés (van TIEGHEM 1901). ?) »Jam supra demonstravimus, duo esse characterum genera, quorum unum ex instituti norma (propter collateralem metamorphosin), alterum ex evolutionis perfectione penderet (propter majo- rem successivæ metamorphosis absolutionem)«. (1858, p. LXXI11). EET RT AT NØ) Euc. WARMING: Observations sur la valeur systématique de Vovule. 9 ou genres en question sont plus primitifs que des types qui leur sont apparentés de træs præs; par exemple il est difficile d”'admettre que les Cistacées soient plus primitives que leurs plus proches voisines parmi les Pariétales. 3. La position de Povule dans Povaire est un élément træs important pour la classi- fication. C'est å ma connaissance ROBERT BROWN qui le premier a mis en lumiére Vim- portance des divergences å ce point de vue, mais Payer I'a également démontrée avec force (1857). Cependant AGARDH a le mérite d”avoir créé des termes pour ces formes. II distingue (1858) 3 types d'ovules: apotrope, épitrope et hétérotrope. L'ovule apotrope, au cours de son développement, se recourbe en s”écartant du plafond de la loge ovarienne (orifice du canal du style), de telle sorte que dans Povule dressé verticalement le micropyle est tourné vers le bas et s”écarte du placenta (figg. 1 C,5, 6), et que dans Povule pendant il est dirigé vers le haut et caché dans le repli compris entre le placenta et le funicule (fig. 1 A, B, D, E; fig. 23). L'ovule épitrope se re- courbe au contraire vers le plafond de la loge ovarienne, de telle sorte quele micropyle dans Vovule verti- cal se tourne vers le bas et vers le placenta(Fig.3A), tandis que dans Fig. 1. Ranunculaceæ. Sections verticales d”ovaires. A, Ane- mone nemorosa; ov, ovules stériles. B, Anemone apennina. C, Ranunculus acer. D, E, Anemone Hepatica; t, tissu conducteur. Povule pendant il est tourné vers le haut et s'écarte du placenta (fig. 15). Il appela hétérotropes les ovules d'un ovaire quand ils sont nombreux et que quelques-uns (les ovules supérieurs) sont épitropes, d'autres (les ovules inférieurs) apo- tropes, et que les ovules placés sur les cåtés du placenta se recourbent latéralement en s”écartant les uns des autres (fig. 4). ÅGARDH écrit par exemple (p. LXXIV): »On sait que dans la méme famille (Renon- culacées, etc.) et méme dans le méme genre (Evonymus) on trouve parfois des ovules pen- dants et parfois des ovules ascendants; mais cependant le développement s'accomplit de la méme maniére: les espåces d'Evonymus ont un ovule apotrope, que cet ovule soit ascendant ou descendant«. Et le méme savant dit encore, p. LXXVI: »Si dans des familles vraiment naturelles (Umbelliferæ, Polygaleæ, Oxalideæ, Geraniaceæ, Borragineæ, — Cor- neæ, Fumariaceæ, Balsamineæ, Malvaceæ, Labiatæ) nous trouvons les ovules développés d'apræs un type ou d'apræs VPautre, nous avons lieu de penser que des plantes proches parentes s'accordent quant å ce caractére. Mais si nous trouvons dans une famille des types qui, différents å d”autres points de vue, différent aussi quant au mode d”évolution 2 10 Mindeskrift for J. STEENstrRrur. XXIV. de ”æuf, ne devons-nous pas craindre que les ressemblances qui ont fait réunir dans une méme famille ces types divergents indiquent de simples analogies et non pas une parenté« (»affinitates«)? Cf. WARMING 1878, p. 198, note. A la terminologie d'AGARDH, M. K. Murer (1884: 93 et 1890: 29) a ajouté le terme de pleurotrope pour désigner Povule qui, comme chez le Sambucus et autres genres, commence par étre apotrope et pendant, mais se tourne ensuite de telle sorte que le raphé, par la torsion du funicule, en vient å se diriger d'un cdté et le micropyle de Pautre. Ce fait ne parait s'observer que dans des ovaires contenant dans chaque loge un ovule suspendu dans un espace plus ou moins vide, le plus souvent grand, et il me semble que le fait en question a une importance systématique (voir par ex. les Caprifoliaceæ, les Valerianaceæ, les Adoxaceæ, les Cornaceæ; fig. 18). M. van TIEGHEM introduit aussi ici des termes nouveaux: celui d'épinaste pour ”ovule apotrope, celui d”hyponaste pour ”ovule épitrope, et celui d'exonaste pour P'ovule hétérotrope, qui est latéralement réfléchi (»la face interne s'accroit davantage«). En revanche les termes d'AGARDH sont employés avec justesse par MM. EICHLER, ENGLER, BaiLLoN, HARMS, etc. ... mais il me parait qw'il régne en Allemagne au sujet de ces termes une confusion dont je ne vois pas bien Porigine. M. KARL MULLER, il est vrai, en fait un emploi juste; mais M. WANGERIN par exemple se sert du terme apo- trope pour désigner I'ovule épitrope et vice versa, et il critique méme (1906, p. 4) M. E1oxH- LER parce que ce dernier appelle les ovules des Cornacées »épitropes«, ce qu'ils sont pour- tant en réalité!). M. ScHINDLER (1905, p. 10) déclare qu'il y a chez les Halorrhagidaceæ »ein epitropes Ovulum mit innerer Mikropyle«, bien que les ovules soient apotropes. M. PRANTL (1888, p. 237) fait également erreur, et écrit que »nach der herkommlichen Ter- minologie die hångende Samenanlage von Anemone epitrop, die aufrechte von Ranunculus apotrop ist«, — bien que les deux genres aient des ovules apotropes (voir ma fig. 1), — et il-trouve bon de désigner »diese im Wesen und dem Verhåltniss: zur Ursprungsstelle gleiche Art der Krummung mit einem gemeinsamen Namen«, savoir »involut«. La confusion s”est encore accrue dans la derniére édition (1912) du »Syllabus« d'ENG- LER, publiée par M. GirG: å la p. 241 sont reproduits deux ovules apotropes de Sapin- dacées, mais dans I”ovule pendant le micropyle est appelé »épitrope« et dans F'ovule dressé »apotrope«. Les ovules épitropes des Géraniales sont représentés pour contraste å la p. 223, sans qu'ici auteur se serve des termes cités. Beaucoup de botanistes depuis ÅGARDH voient I”importance biologique des diverses positions de Povule dans ce fait que le micropyle doit étre amené å une position favo- rable par rapport au tube pollinique. Et en effet il est évident dans beaucoup de cas que le tissu cellulaire conducteur est justement disposé tout contre le micropyle, de telle sorte que le tube pollinique doit étre dirigé vers ce micropyle: tel est le cas par exemple 1) M. HALLIER, du reste, a déjå relevé cette inexactitude (1908, p. 42). EuG. WARMING: Observations sur la valeur systématique de Vovule 11 chez les Renonculacées (fig. 1 E; fig. 7 A; voir aussi fig. 12; fig. 15 F; fig. 20 G); mais la plupart des auteurs en sont visiblement restés å cette hypothæse sans en donner une démonstration. ÅGARDH attribuait donc une grande importance systématique å la position de Vovule. C'est ce que font aussi E1cHLErR, BAILLON, VAN TIEGHEM (ce dernier, par exemple, dit expressément en 1898 qu'il n'est pas essentiel qu”un ovule soit pendant ou dressé, mais que ce qui importe, c'est la position du micropyle et du raphé par rapport au placenta), ENGLER, HALLIER, WETTSTEIN, et d'autres; mais pour beaucoup d”auteurs des »Natiir- liche Pflanzenfamilien« la chose parait assez indifférente. ÅGARDH avait raison de dire qu'il existe de grandes familles, tout å fait naturelles, ou la position de Povule est constante d'un bout å lautre. Mais d'autre part il existe Fig. 2. Calyceraceæ. AÅcicarpha tribuloides. Å, jeune fleur avec sa bractée; on voit qu'il est inexact de dire que le calice se forme aprés la corolle; la feuil!e postérieure du calice (c) se voit déjå trés + clairement, tandis qwil n'”y a aucune trace de corolle. B, fleur plus ågée, coupe longitudinale; br, bractée; c, calice. C, fleur encore plus ågée; Povule est apparu sur la paroi d”arriére. D, ovule fortement agrandi. E, fleur jeune, coupe longitudinale; ov, ovule. F, un ovule dans lequel on apercoit le faisceau vasculaire ramifié. G, ovule d'une fleur épanouie; la fléche indique le cåté anférieur de la fleur. H, sac embryonnaire avec Vépithélium; m, micropyle. 1, extrémité du style. aussi des familles naturelles chez lesquelles certains genres présentent une position et d'autres une autre. Les genres uniovulés par exemple des Rosacées ainsi que des Amyg- dalacées ont des ovules épitropes (exception faite pour Geum); mais par contre les Poma- eées ont des ovules apotropes. Les Renonculacées uniovulées ont des ovules apotropes (fig. 1); mais d”aprés BaILLon ceux du Callianthemum sont épitropes, — ce qui n'est cependant qu'une »anomalie apparente« (Adansonia II: 24). BucHEnau mettait å part PAlisma natans, dont il faisait un genre Elisma, parce que cette plante a des ovules épi- tropes, tandis que ceux de I”Alisma sont apotropes. On peut citer en outre, en consul- tant la littérature (ENGLER, RADLKOFER), les Rutaceæ, les Sapindaceæ, les Melianthaceæ, les Meliaceæ, les Staphyleaceæ, etc. .... (voir HarLL1er, 1908). Il y a méme des cas ou des ovules apotropes et des ovules épitropes se rencontrent dans le méme ovaire, — en dehors des ovaires munis de nombreux ovules hétérotropes, p. ex. chez Halesia (van Pig: 12 Mindeskrift for J. STEENsTrRuP. XXIV. Tieghem 1908 p. 201), chez les Rutaceæ (cf. Enc1er, E. P., III, 4:234), et chez les Sapindaceæ (RADLKOFER). Il en est de ce caractére comme de tous les autres caractéres systématiques: on doit les peser et les examiner dans leurs rapports avec d'autres; un méme caractére qui est général dans une famille joue peut étre un råle secondaire dans une autre. Une famille dont la position de Povule doit lui assigner une place autre que celle qu'on lui attribue d”ordinaire, est celle des Calyeeraeeæ. Quelques auteurs (par ex. ENGLER, et WETTSTEIN) la placent prés des Compositæ, et d”autres, par exemple van TIEGHEM, præs des Dipsacaceæ. Je considére cette derniére classification comme la plus juste, car Vovule n”est pas seulement pendant comme chez les Dipsacaceæ, mais il est aussi apo- trope comme chez celles-ci, — fait que j”ai déjå mentionné (1878, p. 188) pour 1Aci- carpha spathulata et que de nouvelles recherches ul h/ UL i NAS, (sur TA. tribuloides) ont confirmé (fig. 2). 0) br Oy pE V É L”ovule est apotrope, placé sur la paroi d'arritre avec le raphé tourné en dehors comme chez les Dipsa- A n i caceæ (fig.3B,C); par contre, je considére la position Fig. 3. Reéprésentation schématique de de Povule chez les Composées comme épitrope la position de Povule chez les Prone (fig. 3 A). Méme si Von se représente I'ovule des nd mg: ng n ONE Composées (fig. 3 A) déplacé, et pendant sur ' la paroi postérieure, il aura une position træs dif- férente de celle des deux autres familles (cf. De Povule, p. 186, pl. XII). Bien que chez les Calyceraceæ le style soit indivis comme chez les Dipsacaceæ, ses deux faisceaux vas- culaires (fig. 2 I) témoignent cependant qu'il est formé de deux carpelles, dont celui d'ar- riére a avorté dans sa partie ovarienne. Les différences indiquées, outre une série d'au- tres faits (voir par ex. BucHENau, Bot. Zeitung 1872, p. 329), m”aménent å éloigner les Calyceraceæ des Compositæ (ordre des Synandræ) et å les rapprocher des Dipsacales. Si M. BAILLON avait raison d”affirmer (Histoire, VII, 525) que leur inflorescence est formée de »cymes contractées«, ce fait viendrait appuyer fortement mon interprétation; mais je n'ai pas encore pu me convaincre de sa réalité. i On peut encore signaler que Povule est, d”une facon typique, leptosporangiate mono- chlamydé (fig. 2G, H). Un faisceau vasculaire, qui parfois se divise (fig. 2 F), passe å travers le cåté dorsal pour pénétrer quelque peu dans la face ventrale de l”épais tégu- ment (fig. 2 G). Il se forme un épithélium (fig. 2 G, H). 4. Recouvrement de Povule (téguments, nucelle). J”ai signalé plus haut les 3 types d”ovules que j'ai distingués en 1878. M. van TIEGHEM, dont je ne puis, faute de place, exposer en détail le systéme, attribue, comme nous le savons, une grande im- portance systématique au nombre et å la structure des téguments et å lépaisseur du EuG. WARMING: Observations sur la valeur systématique de Povule. 13 nucelle, etc. Il divise avec raison les types d”ovules en plus de groupes que je ne le faisais: outre mon type dichlamydé avec nucelle épais (correspondant å peu prés å ses ovules perpariétés bitegminés) et mon type monochlamydé avec nucelle insignifiant (corres- |, pondant å peu prés å ses ovules transpariétés unitegminés), il distingue encore un type avec tégument unique et nucelle épais, qui comprend notamment les Choripétales situées au bas de l'échelle (son ordre des Corylinées, des Perpariétées unitegminées) et un type å deux téguments et å nucelle insignifiant (ordre des Primulinées; voir mes fig. 5, 6, 10, 11). A la question de la valeur systématique de Povule sont étroitement liées la question de I'homologie des téguments et du nucelle et celle de savoir quels types de ces organes sont les plus anciens. Les téguments correspondent probablement aux indusies des Fougéres, mais au reste leur phylogénése est dans le détail fort incertaine. Par contre 1”homologie du nucelle est træs claire: c'est un mégasporange. Ses peux types principaux pourraient donc peut-étre se désigner, par analogie avec les spo- ranges des Ptéridophytes, par les termes d'eusporangiates et de leptosporangiates. Nous pouvons dés lors distinguer les cinq types suivantes: 1. L”ovule gymnosperme est eusporangiate monochlamydé, c'est-å-dire qw'il a un tégument épais avec de nombreux faisceaux vasculaires et un gros nucelle. Il est tout å fait isolé, comme un type træs différent des Angiospermes et træs primitif. 2. L'ovule eusporangiate monochlamydé a un tégument le plus souvent épais avec -faisceaux vasculaires et un gros nucelle (il correspond aux ovules crassinu- cellés unitegminés de M. van TIEGHEM). Ces ovules se rencontrent dans un certain nombre de familles qui presque toutes sont généralement considérées comme des types assez vieux et qui appartiennent essentiellement å l”ancien groupe des Apétales. Citons par exemple les Juglandaceæ et les Myricaceæ, avec des ovules atropes, les Betulaceæ, les Corylaceæ, les Ceratophyllaceæ, les Lauraceæ, quelques Ranunculaceæ (voir fig. 1, fig. 7), quelques Rosaceæ, les Salix avec des ovules anatropes. La chalazogamie est assez com- mune ici (cfr. Wettstein, 1911). 3. L'ovule eusporangiate dichlamydé présente deux téguments le plus sou- vent minces (formés souvent de 2—3 couches de cellules, notamment le tégument interne). Dans quelques-uns le tégument interne ne comprend au début que træs peu de couches de cellules, deux "par exemple, mais devient plus tard plus épais par suite des divisions cellulaires. Le nucelle est épais et formé d'un grand nombre de cellules, avec nom- breuses cellules pariétales formant une »calotte«, et le sac embryonnaire se trouve par suite profondément enfoncé dans le nucelle (fig. 1, 8, 12, 16, 24). Il se forme souvent un grand nombre des cellules sporogénes. Le micropyle n'est ni long ni trås étroit. Des faisceaux vasculaires dans les téguments sont rares (ils se présentent par ex. chez les Fagaceæ, les Euphorbiaceæ, les Cucurbitaceæ, les Magnoliaceæ). Un épithélium comme dans le type suivant peut se rencontrer (par ex. chez les Geraniaceæ, les Linaceæ). 14 Mindeskrift for J. SrEEnsrRrur. XXIV. Cet ovule se rencontre dans un nombre particuliérement grand de Monocotylédones et de Dicotylédones choripétales. Des ovules atropes de ce type se trouvent par exemple chez les Polygonaceæ, les Cistaceæ, les Piperaceæ, les Urticaceæ, autrement dit en général chez des types »apétales« fort simples et sans doute anciens. La grande majorité des familles, — Monocotylédones comme Dicotylédones, — ont des ovules anatropes ou campylotropes de ce type. (Cf. WARMING 1878, p. 201—207). Je considére également ce type comme assez primitif. 4. Ovules leptosporangiates monochlamydés (correspondent å peu præs aux ovules unitegminés tenuinucellés de M. van TIEGHEM): un seul tégument, qui est épais, surtout par rapport au nucelle træs mince, et souvent formé de nombreuses couches de cellules (fig. 13, 15, 17, 18, 19, 20, 21). On peut y trouver plusieurs faisceaux vas- culaires (par ex. chez les Sapotaceæ, fig. 13 B). Cependant rarement le tégument peut étre trås mince, comme chez les Rafflésitacées (ErRNsT et ScxamiD, 1913). Le micropyle est un canal long et extrémement étroit, souvent fermé et difficile å découvrir, ce qui fait qu”un certain nombre d'ovules sont décrits comme étant dépourvus de tégument. Le nucelle est insignifiant, et souvent formé simplement d'une seule cel- lule centrale ou d'une seule série centrale de cellules entourée d'épiderme. La forma- tion d'une calotte au-dessus des cellules sporogénes est extrémement rare. Le sac em- bryonnaire confine å ”épiderme et souvent ne tarde pas å repoussser plus ou moins ce dernier (fig. 2, 5, 15, 17, 18, 21). Parfois, — ou peut-étre le plus souvent, — une cellule sous-épidermique se transforme directement en sac embryonnaire. La couche cellulaire la plus mterne du tégument finit træs souvent par former un épithélium de cellules disposées radiairement autour du sac embryonnaire (fig. 2, 5, 11, 17, 18); voir aussi p. ex. BizrinGs. M. MAGnus a démontré |”existence d'une »Cuticula« qu'il appelle »Embryoderme«. Ce type d'ovule réægne dans la sous-classe des Sympétales d”aprés les syståmes moder- nes et se trouve cå et lå chez un certain nombre de plantes dialypétales (WARMING 1878, p. 208—210, 235). Les formations d”haustoire partant du sac embryonnaire paraissent se rattacher tout particuliérement å ce type (Voir: WETTSTEIN 1911; cf. aussi BALICKA- IwWANOWSKA 1899; GOEBEL, loc. cit., p. 807). 5. Ovule leptosporangiate dichlamydé. Il y a ici 2 téguments, qui tous deux (ou tout au moins un deux) sont minces; le nucelle est å peu præs semblable å celui du 4 type. Le micropyle est variable. Ces ovules doivent sans doute étre regardés comme des exceptions se rattachant aux types 3 et 4. Nous parlerons plus loin des Pri- mulacées et des Ebénacées (fig. 5, 6, 10, 11, 14). D”autres familles å citer sont les Orchi- daceæ, les Droseraceæ (fig. 4), le Begonia (WARMING 1878, pl. 9), les Parnassiaceæ (LULA PAcE). Chez ces derniéres la structure des téguments et du nucelle est vraisemblablement en relation biologique avec les dimensions particulitrement insignifiantes de la graine EucG. WARMING: Observations sur la valeur systématique de Vovule. 15 et avec le mode de dispersion de celle-ci. De méme les Rafflésiacées ont des ovules leptosporangiates, avec réduction plus ou moins forte du tégument (voir Ernst et SCHMID 1913); ici la structure doit étre en relation å la fois avec le mode de dispersion des graines et avec la réduction extréme de cette famille sg: d”holoparasites. Mais d”autres familles dialypé- tales qui d”aprés van TIEGHEM (1898) sont bi- tegminées ténuinucellées ont des graines plus so- (S… lides. On trouve un épithélium par exemple chez LÅR le Begonia (Hofmeister). iz De ces types d”ovules quels sont les ie y plus anciens? La chose est claire en ce qui É concerne les Gymnospermes. Les Angiospermes ec eg ne peuvent guére étre en relation génétique avec les types actuellement vivants de Gymnospermes, Fi8- 4. Drosera. A, portion d'un placenta y ; ; i jeune, ou Pon voit déjå que les ovules cerne il n'y a rien d”assuré. Vraisemblablement il inférieurs apotropes. B et C, deux ovules jeunes; le nucelle appartient au type lep- tosporangiate. D, portion d”un ovule d'un tégument (voir au type n? 2), et il y en a complétement développé; ep est Vépi- d”autres qui dés le début en ont eu deux (voir au derme du nucelle, qui parait ici se trans- former en épithélium; ie, tégument extéri- type n?3). Le type leptosporangiate qui est presque eur; ii, tégument intérieur. (Dessins de1875). toujours combiné avec un tégument épais (type existe des Angiospermes qui n”ont jamais eu plus n? 4) a été regardé par moi en 1878 comme dérivé du type eusporangiate'). J'admets en outre qu'il est une forme fortement réduite et modifiée de ce dernier type, de méme que les Filicinées leptosporangiates sont plus récentes que les Filicimées eusporangiates et en sont issues. Cela vient å Pappui de la théorie qui concoit la fleur sympétale comme un type biologiquement træs avancé. M. van TIEGHEM semble comprendre å peu pris comme moi la marche de Iévo- lution, quand il classe ainsi les Dicotylédones »dans la marche ascendante du perfec- tionnement organique«: Crassinucellées unitegminées; Cr. bitegminées; Ténuinucellées unitegminées; T. bitegminées (1898, p. 219). Mais quelle relation y a-t-il entre la sym- pétalie et Povule leptosporangiate? c'est ce qui n'est pas encore éclairci (cf. aussi WETT- STEIN 1911, p. 695). La question se pose ici de savoir comment s'est effectuée l'évo- lution et quelle en est la cause. Or on ne peut guére y répondre encore. En ce qui concerne la marche de 1l'évolution, je vois les possibilités suivantes pour le développement de l'ovule leptosporangiate monochlamydé en partant de l'eusporan- 1) »Les Gamopétales représentent un troisiéme type .... De méme que ce groupe, que je crois dérivé en dernier lieu des Dialypétales, est træs naturel et bien délimité, sous d”autres rapports, le nucelle trahit dans son développement une dégénération de la structure de la måjorité des autres Angiospermes«. (De Vovule, p. 207—208). 16 Mindeskrift for J. SrEeEenstruPr. XXIV. giate dichlamydé: un avortement du tégument interne ou externe, ou bien une fusion des téguments. L”avortement d”un tégument a certainement eu lieu chez la Peperomia, qui, comme je I'ai montré (1878, p. 243), n'a qu'un seul tégument mince (l. c. pl. 8, fig. 1—9), tandis que le Piper en a deux; or le Piper est certainement le plus ancien de ces deux types, car la Peperomia est un type biologiquement plus récent, avant tout épiphytique et xérophile. Les particularités de son sac embryonnaire, que MM. CAMPBELL et Joanson ont fait connaitre, doivent peut-étre s”interpréter aussi comme Pindice d'un progræs. (Voir D.S. Joxnson 1900, 1902 dans la Botan. Gazette, p. 30, 34; VAN TIEG- Fig. 5. Primula obconica (A—J). A, coupe longitudinale de Povaire. B, deux des ovules de cet ovaire; les deux téguments sont formés. C, coupe longitudinale d'un ovule jeune. D, coupe transversale d”un ovule semblable; le tégument interne a 2 å 3 couches et le tégument externe ze 2; nu, nucelle, dans lequel on voit encore Pépiderme entourant la série centrale de cellules. E, ovule semblable en coupe longitudinale. F, coupe transversale d'un ovule un peu plus ågé; le sac embryonnaire se a repoussé Pépiderme. ze, tégument externe; nu, nucelle. G, méme stade en coupe longitudinale; se, sac embryonnaire. H, coupe transversale correspondante; le tégument interne devient plus épais par divi- sions cellulaires. J, ovule d'une fleur épanouie. — K, ovule de Primula officinalis. HEM 1898, p. 214). En ce qui concerne les Salicacées, M. van TIEGHEM (1900 b, p. 197) est arrivé å conclure que, des deux téguments du Populus, le tégument interne a disparu par avortement chez le Salix. M. WETTSTEIN semble admettre chez les Sympétales un avortement du tégument interne, quand il s”exprime ainsi (1911, p. 695): »In der Regel scheint das einfache Inte- gument der Sympetalen auf das åussere der Dialypetaleen zuruickfihrbar zu sein«. Il est possible que les choses se soient passées ainsi; cependant les Primulales paraissent | plutét nous amener sur une autre voie. Les Primulaeées ont, comme on le sait'), un placenta central libre, en forme de téte ou de coupole, complétement libre å la partie supérieure, le plus souvent avec une pointe nue qui émerge vers la base du style et doit servir de guide au tube pollinique, bien que 1) Cf. DucHArRTRE 1844, Ann. Sc. Nat. 3€ série, t. II, pl. 7, 8, WARMING 1878; VesQuEe; Pax (1889) "dans E. P. IV, 1; Bircincs (1901, p. 276), etc. FS srt LASER ER BERG Er ci Euc. WARMING: Observations sur la valeur systématique de Vovule. 17 je n'aie trouvé sur elle aucun tissu conducteur. La base de ce placenta est souvent rétrécie en forme de pédoncule (Fig. 5 4, 64, F). Sur le placenta apparaissent les ovules en ordre descendant (voir Payer, PAx, etc. ...). Ces ovules sont tous anatropes ou hémicam- pylotropes (Fig. 5 J, K) ou hémianatropes, et toujours apotropes (Fig. 5 A). Je ne sais si P”apotropie s'observe toujours chez les plantes å placenta central libre; mais en tous cas on 1'observe aussi chez P”Utricularia. Chez quelques Primulacées les ovules sont posés superficiellement sur le placenta (par exemple chez Primula, fig. 5 A; An- drosace; Lysimachia vulgaris (Billings)). Chez d”autres ils sont enfoncés dans le pla- centa au moyen d'un tissu cellulaire spongieux qui se développe sur le dit placenta Fig. 6. Primulaceæ. — A—E, Glaux maritima. A,/coupe longitudinale de Povaire; B, coupe trans- versale du méme, montrant que les ovules sont enfoncés dans un tissu spongieux (s). C, coupe des téguments; ii, tégument interne; ze, tégument externe. D, coupe transversale d”un ovule, montrant également 2 couches dans le tégument externe et 4 dans le tégument interne. E, coupe longitudinale d'un ovule. — F, Coris monspeliensis. Coupe longitudinale de Povaire. Les deux couches du tégu- ment externe sont indiquées par une ligne ponctuée. — G—J, Cyclamen vernale. G, portion d'une coupe longitudinale de Povaire; s, tissu spongieux dans lequel sont enfoncés les ovules. H, portion d'une coupe tangentielle du placenta, montrant la coupe transversale des ovules et du tissu spongieux. J, coupe des téguments: ie, tég. externe; it, tég. interne. (Glaux, fig. 6 AÅ, B; Cyclamen, fig. 6 G, H; Coris, fig. 6 F. Voir aussi: AGARDH, tabl. XXIV, 5—6). Lovule a 2 téguments, ce qui a été déjå signalé par MIRBEL (1828, Anagallis), et plus tard par DUcHARTRE (1844), WARMING (1878), Ba1LLoN, Pax, VAN TIEGHEM (1900), BiLLInGs etc. ... Le tégument externe est træs mince et formé seulement de 2 couches de cellules (Fig. 5 D—K; Fig. 6 C—F, J), excepté parfois autour du micropyle; le tégu- ment interne est également mince au commencement (2—3 couches de cellules; fig. 5 C—K), mais devient ensuite, du moins chez plusieurs genres, træs épais par suite de par- titions des cellules dans la couche interne (par ex. Cyclamen, fig. 6 H, J). Le nucelle appartient au type leptosporangiate, avec une seule série centrale sous Pépiderme (fig. 5 C, D, E), et de bonne heure il est entitrement résorbé par le sac em- bryonnaire (fig. 5G, H). Un épithélium se développe chez les Primula (fig. 5 K), Glaux, Lysimachia, Hottonia, et plusieurs autres. 18 Mindeskrift for J. SrEensrru?r., XXIV, Nous retrouvons le méme état de choses chez les T'heophrastaceæ et les Myrsinaceæ. J”ai pu étudier quelques stades de développement de certaines espåces de ces familles, et je vais mentionner plus loin avec quelque détail mes observations'). Les Primulales sont bien des Sympétales en ce qui concerne la fleur; mais elles se trouvent å un stade plus primitif que la plupart des autres (pentacycliques avec diplo- stémonie, méme si un des verticilles est avorté ou ne se trouve chez quelques genres que sous forme de staminodes). L”ovule est donc leptosporangiate, mais au reste il n'est pas non plus parvenu å la structure typique des Sympétales, il est en réalité dichlamydé. Je pense que Vépais tégument des Sympétales est homologue du tégument interne des Primulales (De Vowule, p. 243) et que le tégument externe, mince, a disparu. Cependant je n'ose pas écarter I'hypothése d'une fusion, car mes renseignements, — malheureusement incomplets, — sur T'heophrasta pourraient témoigner en sa faveur (voir p. 25). i Les Rafflesiaceæ fournissent un exemple plus clair de la disparition possible d”un tégument; ici le tégument externe disparait plus ou moins; sur ce point MM. A. Ernst et E. ScHMID viennent de faire des observations (1913) qui précisent les observations antérieurement faites par MM. RoBerTt BrRowWN, SOLMS-LAUBACH, HEINRICHER, BER- NARD et ENDRISS. — Åu sujet de Gunnera, voir SCHNEGG. Fusion des téguments. La seconde hypothése possible est que le tégument unique et épais soit formé de la fusion des deux téguments des Dichlamydés, ou en d'au- tres termes provienne de ce que les deux téguments se constituent presque immédiate- ment comme un tout, de la méme maniére que par exemple les pétales d'une corolle sym- pétale (Cf. WARMING 1878, p. 242; GOEBEL 1898—1901, p. 787; COULTER et CHAMBER- LAIN, p. 55). Il y a des cas qui paraissent exiger une explication de ce genre. Dans certaines familles eusporangiates choripétales on trouve å la fois des ovules å deux tégu- ments, des ovules å un tégument, et des ovules å deux téguments réunis å leurs bases sur une étendue plus ou moins grande. Tel est le cas pour les Renoneulacées. (PRANTL 1888: 238). Deux téguments relativement minces et entitrement libres se trouvent chez Aconitum, Adonis, Caltha, Isopyrum, Aquilegia, Actæa, Delphinium Ajacis, D. Con- solida, D. elatum, Garidella, Nigella, Pæonia arborescens et officinalis, Trollius, Thalic- trum flavum (Bairron 1861, 1863; Mortier; LoNnay; recherches personnelles). On trouve un tégument unique chez Anemone, Clematis, Hepatica (fig. 1 D, E), Myosurus, Ficaria, Ranunculus (fig. 1C et De VOvpule, pl. 10), en outre, d”aprés Ba1iLzLon (1861, p. 336), Lonay et PRANTL (1888, p. 238) chez Helleborus, Thalictrum, Leptopyrum, Oxygraphis et Trautvetteria; d'aprés ScHLEIDEN chez Delphinium tricorne et chilense. J”ai constaté le méme cas chez Delphinium elatum ainsi que chez Helleborus viridis et 1) Je dois å MM. HJALMAR JENSEN et THEOD. HoLm des matériaux relatifs å plusieurs espéces mentionnées dans la présente étude. EuG. WARMING: Observations sur la valeur systématique de Povule. 19 corsicus (fig. 7 C). Les deux cas peuvent donc se rencontrer dans le mémé genre (Del- phinium). Le 3? cas, deux téguments en partie fondus ensemble, se trouve p. ex. chez Eran- this hiemalis (fig. 7 A), Helleborus foetidus (Lonay) et Delphinium elatum (STRASBURGER). II résulte de ce qui précéde que ce sont principalement les gen- res å ovaire pluriøovulé qui ont deux téguments libres ou partiellement réunis, et que ce sont les ovaires uniovulés qui ont un tégument unique. Les premiers types sont incontestablement plus anciens que les seconds, chez lesquels cå et lå des ovules avortés indiquent des B ancétres å plusieurs ovules (Ane- mone, Clematis, Adonis). A ce point Fig. 7. Ranunculaceæ. Å, coupe transversale å travers de vue l”Anemonene morosa et I Ane- Vovaire de VEranthis hiemalis; t, tissu conducteur, plus fortement agrandi en B. C, coupe transversale d'un i ovaire jeune d”Helleborus corsicus, provenant d'une fleur que 1”Anemone Hepatica, qui m'a non épanouie. pas d”ovules avortés (fig. 1 A, D, E). Je considére les Renonculacées comme une famille jeune, essentiellement herbacée, mone apennina sont plus primitives liée particuliérement å des régions tempérées et froides, et descendant de plantes lig- neuses tropicales telles que les Magnoliacées et les Anonacées; or celles-ci ont, d”aprés les renseignements que nous possédons, 2 téguments minces (Cf. Ba1zron, Histoire, t. I; PRANTL, 1888: 239; HALLIER 1908: 20, 1912, p. 151, 154; STRASBURGER dans »Flora«, 95). F'ordre des Rosales se trouve dans le méme cas. D”aprés van TIEGHEM (1898, p. 213) on observe deux téguments entiétrement distincts chez des espéces de Spiræa, tandis que dans d'autres espéces les téguments sont en partie conjoints et que d”autres ont un tégument unique. Deux téguments plus ou moins réunis se trouvent également dans le genre Prunus (van TIEGHEM); par contre on constate deux téguments entiérement libres dans les genres Pirus, Raphiolepis, Gillenia, Quillaja, Cotoneaster. On trouve un tégument unique dans Alchemilla, ou, d'aprés MURBECK, le tégu- ment s'unit complétement au nucelle; citons encore: Agrimonia, Brayera, Fragaria, Kerria, Rosa, Sanguisorba, Geum (WARMING 1878, p. 245), Potentilla. (En 1878, p. 245, je signalais aussi Lupinus (SCHLEIDEN), Tropæolum (HOFMEISTER; WARMING 1878, p. 243, pl. 10, fig. $—9) comme présentant une fusion incompltéte, et van TIEGHEM (1898, p. 214) cite Myriophyllum, ce que confirme notre fig. 23. Cependant il me semble que dans ce dernier la fusion ne parait pas avoir lieu toujours). 3% 20 Mindeskrift for J. SrEensrtrrur.. XXIV. Les Cucurbitacées nous offrent un cas fort intéressant. D”aprés les figures publiées dans les livres et d'aprés mes propres recherches, les Cucurbitacées ont en régle générale un gros nucelle et deux téguments minces entiérement libres (voir fig. 16). Le micropyle est insignifiant ou fait défaut. Le genre Sicyos n'a qu'un seul ovule pendant, et Von voit autour de la partie supérieure du nucelle en forme de col, deux téguments: un tégu- ment externe, dont les grandes cellules épidermiques se divisent ici par des parois tan- gentielles de telle sorte que plusieurs couches se forment, notamment å la partie supé- rieure (fig. 8 Å, en face de y, et fig. E; on voit le tégument externe fig. 8 B, C et fig. 9 M et N, marqué ie). Le tégument interne ne présente qu'une épaisseur de 3 couches de cellules environ: voir iz fig. 8 B et C, et fig. 90. Mais å peu prés å Pendroit ou le nucelle devient plus épais (en face de y Fig. 8 4) le tégument interne disparait: il devient Fig. 8. Sicyos angulata. A, coupe longitudinale d'un ovule. B, coupe longitudinale de sa partie supérieure, å peu prés en æx (dans A). C, coupe longitudinale de Povule, å peu prés en y. D, coupe transversale de la partie inférieure d'un ovule; a, épiderme du tégument; se, sac embryonal. Il ny a ici qwun tégument. Il s”est formé un espace libre entre le tégument i et le nucelle. E, coupe longi- tudinale, fortement agrandie, de Pépiderme du tégument externe å sa partie supérieure, en face de y (fig. A). — nu, nucelle; ze, tégument externe; ii, tégument interne. de plus en plus mince vers le bas et finit par se fondre dans le tégument externe. Dans la plupart des cas j”ai vu sur une coupe longitudinale Pétat de choses représenté å la fig. 8 C: le fait demanderait å étre étudié de plus prés au point de vue de ””organogénie. Mais dans les coupes transversales successives qui ont été faites å travers un seul et méme ovule, la transition s”est constatée comme en O et P de la fig. 9; on voit encore en O le tégument interne avec ses 3 couches de cellules; un peu plus bas il a disparu comme couche indépendante, et le tégument est alors unique (fig. 9 P). D”aprés ce qui précéde, il parait incontestable qu'une fusion des deux téguments peut se produire. Il faut également reconnaitre que 1”ovule doit avoir une évolution phylogénique; il suffit de considérer les ovules nus, autrement dit dépourvus de tégument (chez les »Integminées« de M. van TIEGHEM), et en particulier des types parasitiques et sapro- Euc. WARMING: Observations sur la valeur systématique de Vovule. 21 phytiques, qui sont aussi réduits å d”autre points de vue. J”ai déjå démontré en 1878 (p- 236, pl. 11) qw'il reste encore des traces de tégument chez les Santalacées (T'hesium). Sur Voyria et les Santalacées, voir GOEBEL 1898—1901, p. 788. Je ne puis pour le moment éclaircir davantage cette question de la phylogénie de I”ovule. L'épais tégument unique des ovules leptosporangiates est incontestablement jeune au point de vue phylogénique; mais quel avantage spécial peut-il fournir aux ovules plus que les téguments doubles probablement plus ågés? Sert-il de tissu nourricier local au A Fig. 9. Sicyos angulata. Série successive de coupes transversales å travers un ovaire. Å, partie supé- rieure; on voit au milieu une chambre réguliérement étoilée å 3 rayons, ce qui indique que Povaire est formé de 3 carpelles. B, la chambre s”étire dans une seule direction, autrement dit: un carpelle Pemporte sur les deux autres. C est le canal du style de B, un peu agrandi. D, E, F: Continuation; la coupe transversale du canal du style prend de plus en plus la forme d”un demi-cercle; le canal est entouré d'une série de cellules qui se colorent plus fortement que les autres. G, H forment groupe; le faisceau vasculaire qui descend jusqu'au raphé est visible, entouré de V'arc semi-circulaire. J, on voit la cavité de Povaire apparaitre en 0; le funiculus est tout prés d”étre complétement libre: 1”arc qui indique le canal du style formera bientåt un cercle complet. K, Povule apparait dans la cavité de Povaire; op, partie supérieure du tégument interne. L, on voit maintenant le nucelle (nu) entouré du tégument interne (ii). M, on voit maintenant le tégument iz tout autour. Le tégument externe com- mence å paraitre (ie), partant du funicule; r, faisceau vasculaire du raphé. N, le tégument externe entoure complétement le tégument interne (ii) et le nucelle. O, section transversale du nucelle, du tégument interne (ii) et des parties les plus intérieures du tégument externe. Dans les cellules de ce-lui-ci les noyaux des cellules sont indiqués. P, section plus basse du méme ovule; å droite du nucelle on voit une partie du tégument, qui maintenant est simple å cause de la fusion des deux téguments. Q, section transversale d'un ovaire et de Povule å peu prés å la hauteur de la section fig. P; t, Pépiderme qui est ici partagé en 2 å 3 couches par des parois tangentielles (voir Fig. 8 E). sac embryonnaire (Cf. BiLLinGs 1901, p. 314)? ou a-t-il quelque autre destination? C'est ce que je ne puis décider actuellement. La structure de Povule parait étre fort peu en relation avec les types biologiques des plantes ou avec les conditions vitales extérieures; on trouve le méme type d”ovule chez les types biologiques les plus divers, chez des fleurs hypogynes aussi bien que chez des fleurs épigynes. Aucune adaptation ne parait avoir lieu, sauf qu'une forte réduction des parties de V'ovule au point de vue quantitatif semble se produire lå ol les graines sont particulitrement petites, fines comme de la poussiére, 29 Mindeskrift for J. SrTEENsrRur. XXIV. et adaptées å la dispersion par le vent, ainsi que nous l'avons indiqué plus haut. On peut conclure de lå que dans d'autres cas aussi il existe une relation entre la struc- ture de P”ovule, — notamment celle des téguments, — et le mode de dispersion des graines. Dans la production de I'ovule leptosporangiate monochlamydé chez les Dicotylédones, je verrais donc de préférence une conséquence d'une évolution interne progressive (orthogénique): Les deux sous-classes de Dicotylédones actuellement distinguées dans la plupart des manuels systématiques, savoir les Choripétales (Archichlamydées) et les Sympétales (Métachlamydées) comprennent d'aprés la plupart des auteurs å peu præs les mémes ordres, quoique dans une succession différente. On peut considérer comme assuré que ces sous-classes sont polyphylétiques. Mais il est également certain que la répartition des Dicotylédones en ces deux groupes principaux est artificielle. Plusieurs botanistes sont d”avis de I'abandonner et de disposer les ordres en »alliances« ou »séries« (cf. p. ex. WETT- STEIN 1911, COULTER et CHAMBERLAIN, BESSEY 1897, p. 31); on peut citer aussi ENGLER, BaiLroN et Hook (1898); van TIEGHEM et HALLIER ont déjå franchi le pas; van TIEGHEM écrit en 1898: »Cette division en Gamopétales et Dialypétales doit étre aujourd'hui rejetée en seconde place, et c'est autrement, croyons nous, quw'il faut aborder le probléme«. Et M. HALLIER a fait en ce sens une tentative intéressante en divisant les Dicotylédones (1908) en 27 alliances ou séries, classification qui fut suivie en 1912 d'un apercu d”en- semble de tous les Angiospermes. Le but å atteindre doit étre précisément d”ordonner les familles en lignes ou alliances phylogéniques; mais ”heure ne parait pas encore venue; et nous avons besoin d'un grand travail préalable avant d”arriver å une classification quelque peu såre; entre autre choses, T”ovule doit étre étudié comparativement dans toutes les familles d'Angiospermes et utilisé systématiquement beaucoup plus qw'il ne Pa été jusqu'ici; mais il faut naturellement VPutiliser comme toutes les autres organes, autrement dit peser sa valeur dans les cas déterminés en tenant compte de ses relations avec tous les autres caractéres, suivant les principes depuis longtemps posés par A. L. DE JUSSIEU; ici comme partout en matiére de classification, la ressemblance de struc- ture n”est pas toujours une preuve de parenté. Dans la revue »The new Phytologist« (1912, t. XI, p. 210), M.C. E. Moss, rendant compte de mon manuel (1912) sur les Spermatophytes (»Froplanterne«), exprime son opinion sur la place que j'ai donnée aux Caryophyllacées dans ordre des Centrospermes. Je les ai placées comme la premiére fa- mille de Vordre!), et j'ai dit å ce sujet, d”apræs la traduction de M. Moss: »Here for the sake of conve- nience (»af praktiske Grunde«) the Caryophyllaceæ are placed first. After them are taken the simpler etc....«. Et M. Moss ajoute: »Danish botanists who have become accustomed to the arrangement of the Centrospermæ in Warmings former work will doubtless appreciate these »praktiske Grunde«; and 1) Cf. aussi: Handbuch d. system. Botanik von Euc. WARMING. Zweite Auflage von M. MåBius, 1902, p. 270 et: Dritte Auflage von M. MoBius 1911, p. 297. EuG. WARMING: Observations sur la valeur systématique de Vovule. 23 doubtless the more conservative among them will even enter a more or less mild protest against the change of name from the (to them) familiar Curvembryæ to the (to them) unfamiliar Centros- permæ; but those of us who are constitutionally inclined to regard systematic botany as belonging to the realm of philosophical science, and not as a complex of pigeon-holes for the docketing of plants, will be disposed to resent the too frequent intrusion of mere »praktiske Grunde« into a de- partment of science«. Je ne puis que déplorer une critique aussi peu compréhensive. En premier lieu, la disposition des familles dans Vordre des Centrospermes (1912) ne différe pas d'une facon essentielle de ce qu'elle était dans Pédition danoise de 1891 et dans Védition- anglaise de 1895, en ce sens que j ai suivi le méme principe de classement, commengant par les Caryophyllacées, énumérant ensuite les divers types qui ont un seul périgone (Chenopodiacées, que je considére comme des Caryo- phyllacées réduites, Amarantacées et autres) et finissant enfin avec les types vraisemblablement les plus évolués qui présentent de Pépigynie et de nombreuses étamines produites par scission (Åizoa- cées). Dans la longue »Introduction phylogénique« de mon livre (p. 1—67), j'ai exprimé le désir que le systéme naturel vers lequel nous tåchons de parvenir tienne compte des parentés vraies fondées sur la descendance; je suis ainsi, tout å fait comme M. Moss, »constitutionally inclined to regard systematic botany as belonging to the realm of philosophical science«. Quant aux »praktiske Grunde« (»raisons pratiques«) qui mont fait commencer par les Caryophyllacées l'ordre des Centrospermes, ce sont des raisons pédagogiques, et M. Moss s'en apercevra s'il veut bien lire mon livre avec un peu plus. d”attention et se reporter par exemple å la p. 63. Ce manuel est avant tout destiné aux étudiants de notre Université. Ne faut-il pas tenir compte de nécessités pédagogiques dans tout manuel destiné å Penseignement supérieur ou élémentaire? Et ne serait-il pas absurde que nous n'en tenions pas compte, nous qui sommes »constitutionally inclined« å étre de bons mai- tres? Pour des »raisons pratiques« je m'attache particulitrement aux familles ou groupes que les étudiants de PEurope du Nord peuvent s'”attendre å rencontrer, et mon texte imprimé les met en vedette ou je les cite en premier lieu, méme dans des cas on je n'agirais pas de la sorte si je pu- bliais un ouvrage purement scientifique. Pour des »raisons pratiques« je commence par les Caryo- phyllacées, que tout étudiant de nos pays trouve facilement, plutåt que par une des familles tropi- cales, bien que celles-ci soient vraisemblablement au point de départ de Pordre. C'est encore pour des »raisons pratiques« que je procéde de méme å d'autres endroits; c'est toujours pour des »raisons pratiques« (voir p. 216) que je ne commence pas V'ordre des Polycarpicées par les Ånonacées, mais par les Renonculacées, bien que celles-ci soient træs probablement plus récentes. Et ainsi de suite: les mémes »raisons pratiques« me feraient toujours agir de la méme facon si j”étais encore dans Penseignement. M. ENGLER par exemple se laisse guider par des considérations pratiques du méme genre (voir son »Syllabus«). — M. Moss témoigne d'une sollicitude inquitte pour les étudiants danois; qwil laisse donc ce souci å leurs professeurs; au reste ces étudiants ne sont pas assez dépour- vus d”intelligence pour ne pas comprendre que quand j'imprime en caractéres gras, au-dessus de Pordre: »Centrospermæ (ou Curvembryæ)«, c'est que ces deux termes sont synonymes. — Qant å ce que M. Moss dit au sujet des »colombiers« il me parait, que Vhistoire de la classification et les efforts des classificateurs pour disposer å leurs justes places les genres, les familles, etc.…..., montre qu'on a souvent fait usage de »pigeon-holes», en botanique comme en zoologie. 94 Mindeskrift for J. SreensrruPr. XXIV. Dans ce qui suit j'ajouterai quelques observations sur la structure de Povule et quelques remarques sur certaines familles actuellement rangées parmi les Sympétales, puis sur certaines familles classées parmi les Choripétales. On compte ordinairement les Primulales parmi les premiéres Sympétales, je veux dire les plus primitives, et on est également d'accord sur Pétroite liaison des trois familles Theophrastaceæ, Myrsinaceæ et Primulaceæ. On doit les ranger suivant cet ordre dans un ouvrage purement scientifique, et c'est ce que font aussi MM. ENGLER et HALLIER (1912, p. 76); en effet les Primulacées (que pour des »raisons pratiques« je cite en premier lieu dans mon manuel) sont considérées par moi comme la famille la plus récente des trois, — famille de types herbacés, particulitrement liée å des régions extratropicales, et dérivée fortement réduite de types ligneux tropicaux. D Fig. 10. Theophrastaceæ. — A—D, Jacquinia. ÅA, coupe longitudinale de Povaire. B, surface du pla- centa, montrant la position des ovules en parastiques. C, coupe transversale de Povule. Le nucelle a encore son épiderme; chaque tégument a 2 couches. D, ovule complétement développé d'une fleur épanouie. — E, Theophrasta longifolia. Coupe longitudinale å travers Povaire, etc.... La corolle avec les étamines est tombée. L”épaisseur des téguments n”est pas apparue nettement. Nous parlons å la p. 16—18 de la structure de Povule des Primulacées. Il existe au point de vue des placentas et des ovules la plus grande concordance entre les Primulacées et les deux autres familles, ce que montreront les fig. 5, 6, 10 et 11. Chez ces derniéres aussi cer- tains genres ont des qvules libres å la surface du placenta et d”autres des ovules enfoncés. Le placenta a le méme pédoncule, souvent encore plus fortement séparé de la partie supérieure (Fig. 10 4, E; Fig. 11 A, B, D). Quelques Primulales ont de nombreux ovules, d”autres n'en ont qu'un petit nombre. Les ovules sont partout apotropes, dichlamydés, leptosporangiates. | Parmi les Theophrastacées j'ai examiné le genre Jacquinia. On trouve ici de nom- breux ovules, qui sont disposés en parastiques assez nets sur le placenta (fig. 10 4, B). Ils ne sont pas enfoncés. Apotropie et anatropie ou hémianatropie ou hemicampylo- tropie (Fig. 10 D) comme chez les Primulacées. Comme chez celles-ci aussi, le tégu- EEN ES FEE EET VE REG EN EN EuG. WARMING: Observations sur la valeur systématique de Vovule. 25 ment externe n'a qu'une épaisseur de deux couches de cellules (fig. 10 C, D), excepté autour du micropyle. Le tégument interne est d”abord mince (fig. 10 C) mais devient ensuite plus épais (D); et comme le nucelle est d'une facon caractéristique leptosporan- giate, Povule ne différe essentiellement dans 1”ensemble de celui des vraies Sympétales qu'en ce quw'il a un tégument externe formé de deux couches. Les matériaux dont j'ai disposé pour 1”'étude de Theophrasta longifolia n”ont pas été satisfaisants: et le fait est particuliérement regrettable, car P”'ovule de cette plante semble se distinguer en ce que le tégument externe a une épaisseur de plus de deux couches (3—4) et que les deux téguments paraissent se fondre ensemble å la partie inférieure. Pour le reste, le placenta et la position de I'ovule ne sont pas essentiellement différents de ce qw'ils sont chez les Primulacées. Le placenta ne porte qu'un petit nombre d ”ovules (fig. 10 Æ). Fig. 11. Myrsinaceæ. — A—C, Maesa rubiginosa. A, coupe verticale å travers un bouton de fleur; st, étamine. B, placenta; s, masse spongieuse qui environne les ovules. C, un ovule; ze, tégument externe; ii, tégument interne; se, sac embryonnaire; s, tissu spongieux entourant les ovules. — D—G, AÅrdisia crispa. D, coupe verticale de Povaire. E, Povule qu'on voit en D; ie, tégument externe; ii, tégument interne; nu, nucelle. F, G, nucelles jeunes. Parmi les Myrsinacées, j'ai examiné le type épigyne Maesa (fig. 11). Ici le placenta ressemble å celui des types précédents; mais les ovules sont enfoncés (fig. 11 A, B). D”aprés M. MEz (Nat. Pflanzenfam. 1902, p. 9) ils sont fixés superficiellement chez les Mæsoideæ: les deux cas semblent done se trouver ici. La forme, la structure et la position des ovules concordent tout å fait avec celles des plantes citées précédemment; cependant le tégu- ment interne n'est pas træs épais. Il se forme un épithélium (fig. 11 C). Un enfoncement encore plus fort et plus complétement des ovules parait avoir lieu chez d'autres Myrsinacées, ou les ovules semblent aussi diverger quelque peu å d'autres points de vue, par exemple dans |” Ardisia crispa (fig. 11 E). Cf. la figure d”Ar- disia excelsa dans le »Lehrbuch« de ScHacat. DUCHARTRE 1844, pl. VIII, fig. 56. AGARDH 1858, tabl. X. JAENscH 1905. 926 Mindeskrift for J. SrEEenstrrur. XXIV. Ainsi donc les Primulales paraissent constituer un ordre træs naturel quant å la structure et å la position de P'ovule comme å d'autres points de vue; et on comprend que M. Ba1zron les considére comme formant une seule famille. Une autre question est de savoir si I”ovule nous éclaire sur la place systématique de cet ordre et indique une liaison généalogique descendante avec quelque ordre choripétale. Je n”ose pas le pré- tendre. Il existe cependant des familles å pétales libres qui présentent dans la structure de Povule quelques points remarquables de ressemblance avec les Primulales, par exemple les Linacées (voir HoFrMEIstErR 1849, p. 56, tabl. 14; BizzinGs 1901). Ici aussi le tégu- ment externe a deux couches, le tégument interne finit par devenir træs épais et le sac embryonnaire touche le tégument interne, dont la couche cellulaire la plus intérieure devient épithélium. Mais ce fait peut signifier seulement une évolution analogue. En tout cas la ressemblance entre les Primulales et les Caryophyllacées en ce qui concerne le placenta libre est plutét une ressemblance d”analogie qu'une affinité. M. WETTSTEIN (1911, p. 699) découvre »recht klare verwandtschaftliche Beziehun- gen« entre les Primulales et les Bicornes; mais je ne puis pas discerner ces rapports de parenté; et les hésitations qu'on éprouve å placer ces deux familles cåte å cåte sont encore accrues par .les recherches de M. SAMUELSSON (1913) sur les Bicornes. Plusieurs auteurs (par ex. ENGLER, WETTSTEIN) placent la famille des Plom- baginacées au commencement des Sym- pétales et la rattachent plus ou moins aux Primulales, comme je Vai fait moi-méme Fig. 12. Plumbago capensis. Å, coupe longitudi- nale d'un ovaire. A la partie inférieure du style est indiquée la position d”un tissu cellulaire con- ducteur å petites cellules, t, qui absorbe avec intensité des substances colorantes et qui des- cend jusqu'au micropyle (voir B). L”ovule est coupé de telle facon que le funicule F—f est également coupé sur toute sa longueur; sa base F est plus large que le reste. Les couches des téguments sont indiquées. B, un ovule semblable coupé å peu prés å angle droit par rapport au précédent, de telle sorte que la coupe a rencontré la base F et la partie supérieure f du funicule, dont le reste se trouve en arriére de la coupe. (1912). Mais ENGLER, WETTSTEIN et HAL- LIER doutent beaucoup qw'il y ait parenté étroite; c'est vaN TIEGHEM qui a marqué le premier (1900 a) et le plus nettement les différences entre les deux familles; HALLIER ensuite (1907; 1908; 1912, p. 171) a rat- taché avec force les Plombaginacées aux Centrospermées ou Caryophyllinées; il fait valoir avec raison qu'on s”est égaré par une considération trop exclusive du diagramme. II est incontestablement juste que les - Plombaginacées n'ont rien å faire avec les Primulales. La structure de Vovule est toute différente, ce que van TIEGHEM a fortement indiqué (1900 a). Nous avons un assez grand nombre de dessins reproduisant lovule, par ex. dans MIRBEL 1828, SCHLEIDEN 1837; Euc. WARMING: Observations sur la. valeur systématique de 1”ovule. 27 BaizroNn (Hist. XI, p. 356); REuTHER 1876; WETTSTEIN 1911; Pax dans E. P. IV, I, p. 120; BixxinGs 1901, p. 279, et dans plusieurs autres ouvrages: nous pouvons y ren- voyer le lecteur. J"”ai moi-méme éprouvé le besoin de confirmer par Pautopsie les divergences con- statées en étudiant le Plumbago capensis. Il n'y a ici qu'un seul ovule qui est fixé sur un funicule posé au fond, træs long, mince et recourbé (fig. 12). L'ovule est, d'une facon typique, dichlamydé eusporangiate; le sac embryonnaire est entouré d'une paroi assez épaisse du nucelle. Un vrai épithélium fait défaut. Le nucelle n'est méme pas faible- ment courbé comme chez les Primulales. Les téguments sont tous deux træs minces (2—3 couches de cellules; voir les figures). D”aprés quelques figures (voir par ex. REu- THER) le tégument externe est libre de tous les cåtés dans sa portion supérieure, de sorte que Povule devient å demi anatrope. L”ovule touche le plafond de la chambre ovarienne, de laquelle, d”apræs quelques figures, pointe vers le bas un »obturateur« (BaILLon) dirigé vers le micropyle; en tout cas Jj'ai vu un tissu cellulaire caractéristique, fort épais, mais nettement délimité (ét sur la figure) descendre å travers le style jusqu'au micropyle (fig. 12 B). Je ne vois pas encore clairement avec quel ordre de plantes å pétales libres il convient de mettre en relation les Plombaginacées. Beaucoup de raisons militent en faveur des Centrospermées. L”ordre des Diospyrales (ou Ebénales) comprend dans la plupart des systémes actuels au moins les quatre familles suivantes: Sapotaceæ, Ebenaceæ, Symplocaceæ, Styraceæ. Je ne crois pas que cet ordre soit naturel, et je 1”ai déjå dit en 1912. D”abord il faut cer- tainement éloigner des autres les Sapotaceæ et les joindre peut-Étre aux Convolvulaceæ dans un méme ordre; en se- cond lieu, il est douteux que les Symplocaceæ soient apparen- tées aux Ebenaceæ et aux Sty- Fig. 13. Sapotaceæ. — A, B, C: Palaquium Beauvisagei. ÅA, coupe longitudinale de Povaire. Quelques-uns des vaisseaux lactiféres sont indiqués. B, coupe transversale d”un ovule; fø, faisceaux bonnes figures reproduisant = vasculaires; sc, sac embryonnaire. C, un ovule; il existe encore un épiderme sur le nucelle. — D, Sideroxzylon argenteum; partie de la coupe transversale d'un ovaire. On ne voit que 3 des 8 chambres. raceæ. Nous manquons de la structure de leurs ovules, et on rencontre encore dans les livres des indications erronées sur le nombre de leurs téguments. J”'ai pu examiner quelques espæces, en petit nombre, et voici ce que j”ai constaté: Les Sapotaceæ sont une famille trås naturelle et incontestablement træs ancienne. 4% 28 Mindeskrift for J. Sreensrrur. XXIV. Leur concordance avec les Primulales est essentiellement de nature diagrammatique, ce qui peut dépendre d”une convergence. L”ovaire et Povule sont træs différents de ceux des Primulales, et il faut y joindre une divergence importante concernant le suc laiteux qui se trouve dans des vaisseaux irrégulitrement anastomosés (fig. 13 A). L'ovaire a 4, 5, 6 chambres et davantage, avec un ovule dans chaque chambre, fixé dans ”angle inté- rieur, å la base ou un peu plus haut (fig. 13 A, D). L”ovule est anatrope ou hémiana- trope, le plus souvent un peu courbé (fig. A, C), et apotrope. Il s”applique exactement contre la chambre ovarienne (fig. D). On indique encore dans certains ouvrages qu'il existe deux téguments, mais BAILLON a déjå dit qw'il n'y en a qu'un seul, épais. Les ovules sont typiquement monochlamydés leptosporangiates, avec un micropyle long et træs étroit (fig. 13 A, C). Dans le raphé se trouve un faisceau vasculaire mince, qui se Fig. 14. Ebenaceæ. — A—C, Diospyros melanoxylon. Å, coupe verticale de Povaire. B, un des ovules. C, partie supérieure du méme ovule plus fortement agrandi. — D—I, Maba Teysmanni. D—F, coupes transversales d'un ovaire jeune. G, coupe transversale d'un ovaire ågé; tous les ovules sont déve- loppés; il y a un faisceau' vasculaire å la face dorsale et å la face ventrale de chaque ovule. H, portion d'une coupe transversale d”un ovule. I, portion de la méme coupe fortement agrandie; on voit que le tégument interne croit par des cloisons de division tangentielles. — K, diagramme de Diospyros melanoxylon. Fleur femelle. Les carpelles sont épipétales. std, staminodes; mn, glandes nectariféres; br, bractée. partage en plusieurs .branches minces, lesquelles se répartissent dans 1”épais tégument (fig. 13 B). La structure et la position de V”ovule ainsi que le suc laiteux me paraissent écarter les Sapotaceæ des autres familles de ordre. A ces points de vue c'est avec les Convol- vulacées qu'elles présentent le plus de ressemblance, et le plus naturel serait de les joindre å elles dans un méme ordre. Au reste M. HALLIER a signalé (1901) les nombreuses concordances qui existent entre les Sapotacées et les plus anciens genres des Convol- vulacées, bien qw'il les ait rangées plus tard (1908, 1912) dans deux ordres différents. Je n'ai aucune opinion sur les rapports des Sapotacées avec les plantes å pétales libres. Euc. WARMING: Observations sur la valeur systématique de Vovule. 29 J”ai examiné des espéces de Palaquium, de Mimusops et de Sideroxylon. Ebenaceæ. J'ai pu étudier des matériaux du Maba (Rhipidostigma) Teysmanni, du Diospyros Melanoxylon et du D. lanceifolia. Nous pouvons en outre renvoyer å une belle étude sur le Diospyros virginiana par Mlle SterLa HaGue (1911). Les Ebénacées. différent d'une facon essentielle des autres familles de VPordre. Il peut y avoir dans 1”ovaire de nombreuses loges contenant chacune un ovule; maåis en réalité 2 ovules appartiennent å chaque carpelle: car les bords des carpelles se recourbent en arriére (Fig. 14 D, E, F, K) å peu pris comme chez les Cucurbitacées, de sorte que les deux ovules se trouvent disposés chacun dans sa chambre au milieu de l”ovaire charnu (fig. 14 G). Les ovules sont apotropes comme chez les Sapotacées, mais ils sont pendants et munis de deux téguments dont l'externe est mince et dont linterne regoit avec le temps de nombreuses couches de cellules (fig. 14 A, B, H, J). On a désigné autrefois ces ovules comme monochlamydés (cf. par ex. BAILLON), mais cette désignation a été rectifiée å une époque plus récente (van TIEGHEM 1898; HAGUE 1911). Le nucelle est typiquement leptosporangiate, et il est délogé de bonne heure par le sac embryonnaire (Fig. B, C). L”archéspore est une cellule sous-épidermique unique, qui produit une tétrade dont la cellule la plus inférieure devient le sac embryonnaire (S. HAGUE). On ne constate de formation ni de calotte, ni de divisions tangentielles de Pépiderme. Un épithélium a été reproduit dans l”ouvrage de Mlle Sterza HAGUE. Les Ébenacées me paraissent s”écarter d”une facon sérieuse des Symplocos (et des Styraceæ?) qui ont un seul tégument épais. Lorsque M. BaiLron les trouve »extréme- ment voisines des Ilicacées dont on arrivera peut-étre å ne pas les séparer«, il faut faire observer que les ovules des Ilicacées sont, il est vrai, également pendants et apotropes, mais qw'ils n'ont qu'un seul tégument épais. II y a une analogie habituelle remarquable entre Vovule et l'ovaire des Ébénacées et ceux des Cucurbitacées, notammént du genre Sicyos (voir fig. 8 A et 14 B); mais les ovules de ces derniétres sont nettement eusporangiates. Dans les autres familles, je n”ai pu examiner que Symplocos odoratissima Choisy. Les fleurs sont entitrement épigynes (fig. 15); le calice est peu nettement imbriqué. Les parties libres des pétales sont imbriquées (quinconciales) et elles portent å leur base gamo- phylle de nombreuses étamines (fig. 15 G, K). Ces derniéres ne semblent pas disposées suivant un ordre déterminé; il est clair seulement qw'il s'”en trouve beaucoup plus réunies en cinq groupes en face des sépales que dans les intervalles (fig. 15 K). Le fait que les étamines apparaissent ici par groupes en si grand nombre en face des sépales doit étre évidemment rapproché de cette circonstance qu'il existe å la base du style un disque fortement irradié dont les cinq rayons s”avancent entre les sépales dans la direction des pétales (fig. K). Je n”ai pas trouvé de preuve que ces nombreuses étamines se soient pro- duites par division d'étamines moins nombreuses, peut-étre dix (Cf. E1cHLER 1875, p. 334). 30 Mindeskrift for J. SrEEnsrRruPr. XXIV. Sur la coupe transversale de I”ovaire on voit un cercle formé d'un nombre déjå træs grand de faisceaux vasculaires qui se ramifient et pourvoient la corolle et ”androcée de faisceaux vasculaires (fig. 15 B, G, L). Il y a dans Povaire trois (ou quatre) carpelles. A la partie supé- rieure de l”ovaire, les trois placentas sont pariétaux d”aprés les coupes transversales, mais se touchent presque au milieu (fig. D). Un peu plus bas, ces placentas portent chacun un petit nombre d”ovules dont les plus haut placés sont horizontaux (amphitropes; fig. 15 4, D); mais les ovules inférieurs sont pendants et épitropes. Quelques ovules sont évidemment avortés (fig. A). Les ovules sont typiquement monochlamydés leptospo- Fig. 15. Symplocos odoratissima Choisy. A, coupe longitudinale de Povaire; Povule supérieur å droite est horizontal, et se voit par conséquent en coupe transversale; les deux ovules inférieurs å droite sont sans doute avortés; /, tissu cellulaire conducteur. B, coupe transversale d'un ovaire; fø, anneau de faisceaux vasculaires qui fournit de vaisseaux les étamines, etc.... C, coupe longitudinale d'un bou- ton de fleur. D, coupe transversale de la partie supérieure d”un ovaire; on voit au milieu le tissu cellu- laire conducteur. E, un ovule dont le faisceau vasculaire se partage. Il faut se représenter le sac embryonnaire et le micropyle comme vus å travers le tégument. F, coupe longitudinale d”un ovule; au-dessus du micropyle on voit le tissu cellulaire conducteur. G, coupe transversale å travers le disque å 5 rayons et la base de la corolle avec les nombreux faisceaux vasculaires qui pénétrent jusqu'aux étamines et au tube de la corolle. H, coupe transversale de VP'ovaire au-dessus des ovules; on voit le tissu cellulaire conducteur, lequel est représenté en coupe longitudinale å la fig. A,1. J, portion du tissu cellulaire conducteur dans le style en section verticale. K, diagramme de lå fleur; ca, calice; co, couronne; d, disque nectarifére. L, partie d'une section transversale de Vovaire, lequel est quadri- loculaire. Dans les ovules on voit le sac embryonnaire et le faisceau vasculaire du raphé tourné en dedans. A droite, le contour de Povaire; fø, anneau de faisceaux vasculaires qui fournit de faisceaux la corolle et ”androcée. rangiates, avec micropyle long et træs mince (fig. D, E, F). L'épithélium n'existe pas, ou en tous cas n”était pas encore développé dans mes matériaux. Le faisceau vasculaire du raphé se partage souvent en deux (fig. E). Des familles que jai examinées ici, les Symplocacées doivent étre considérées comme les plus évoluées, parce qu'elles ont Pépigynie de la fleur et un grand nombre.d”étamines. Quant å savoir si on doit vraiment regarder cette famille comme des Ébénacées plus évo- GENSTARTE | Euc. WARMING: Observations sur la valeur systématique de VPovule. 31 luées, c'est une question que je ne me risque pas å trancher en 1”absence de connaissances détaillées sur les plantes tropicales en question; mais la structure et la position de ””ovule me paraissent témoigner contre cette hypothése. Les Styracées ont d”aprés van TIEGHEM (1898) »un nucelle trés mince, résorbé par 1”endosperme å 1”épanouissement, entouré d”un seul tégument træs épais«; mais d”aprés AGARDH (1858) elles présentent un ovule apotrope. HALLIER nie toute parenté entre les Symplocacées et les Ébénales et rattache les pre- miéres aux Linacées sous son ordre XVIII: Guttales (1912, p. 167, 215). Tandis que Pordre des Primulales nous a montré une grande uniformité dans la structure de I”ovaire, dans la structure et la position des ovules, l”ordre des Diospyrales présente une si grande diversité, du moins dans le peu d”échantillons étudiés par nous, qu'on est amené å douter que les familles rassemblées sous ce nom soient vraiment pro- ches parentes... Les Sapotaceæ en particulier paraissent devoir étre écartées (cf. aussi HALLIER 1912, p. 222, ou elles forment å elles seules un ordre spécial voisin de celui des Tubifloræ, et 1912b, p. 7 et tabl. V). En dehors des Primulales et des Diospyrales, il semble qw'il n”y ait plus dans la »sous- classe« des »Sympétales« qu'une seule famille dont les ovules s”écartent des types mono- chlamydés leptosporangiates: c'est celle des Cucurbitacées. Cette famille træs naturelle est rattachée par quelques auteurs aux ordres ou familles å pétales libres, — malgré la corolle sympétale, — et particulitrement aux Passiflora- cées et familles apparentées; mais d”autres, comme M. WETTSTEIN, rattachent les Cucur- bitacées aux Campanulées, bien qw'ils fassent ressortir leur grande parenté avec les Passifloracées et pensent qu'elles doivent dériver de ces derniéres ou, comme M. WETT- STEIN, estiment que c'est »zum Teil Geschmacksache« de les classer parmi les Dialypé- tales ou parmi les Sympétales. M. HALLI1ER (1908, p. 187) en forme une alliance spé- ciale, celle des Péponiféres, qu'il joint aux Passifloracées, etc....; mais en 1912 (p. 217) il ne les rattache qu”aux Bégoniacées et aux Datiscacées. Quant å M. van TIEGHEM, voici ce qu'il dit: »Dans la récente édition de mes Éléments, me fondant sur le double tégument de Povule, j”ai retiré ces plantés du voisinage des Campanulacées ... pour en constituer un sous-ordre å part«. M. ENGLER (1912) leur attribue également un ordre indépendant, celui des Cucurbitales, qu'il range cependant sous les »Sympetalæ«, et immé- diatement avant les Campanulatæ. Quant å moi, précisément å cause de la structure de Povule et pour beaucoup d'autres caractéres indiqués dans mon Manuel systématique, Jjai toujours écarté les Cucurbitacées des Campanulacées et des autres plantes appa- rentées å celles-ci; en effet je considére ces deux familles comme des types convergents au point de vue de la structure de la fleur. L”ovule des Cucurbitacées appartient å un type qui est træs différent de celui que nous offrent toutes les autres »Sympétales«. Dans les genres multiovulés les ovules sont hétérotropes (fig. 16 A), mais la Sicyos et autres 32 Mindeskrift for J. SrEeEensrruPr. XXIV. ont des ovules uniques et pendants (fig. 8); je ne puis dire si ÅGARDH avait raison d'ap- peler ces ovules apotropes. Dans Vovaire multiovulé les placentas se courbent de cåté, de sorte que les ovules sont disposés par groupes et enfoncés dans le tissu charnu de Povaire (fig. 16). Je con- state que la surface du placenta est recouverte de tissu conducteur jusqu'aux ovules (fig. B, C; ef. Lonco). Ceux-ci ont été reproduits å plusieurs reprises (BRONGNIART, MIRBEL, ScHACHT, HoFMEISTER, PAYER, Lotar, LonGo, MoBIus, REUTHER). Ils ont un nucelle volumineux, souvent recourbé d'une facon particuliére å son extrémité (fig. 8, 16 B) et deux téguments dont le plus interne est aussi le plus mince (2—3 couches), tandis que le tégument externe est plus épais. Le micropyle est trés ouvert, et méme dans certains cas il fait défaut å proprement parler (fig. 8 A, 16 B). Sur les ovules, voir au reste p. 20. L”ovule de Passiflora a une structure træs semblable (WARMING 1878, pl. 7, fig. 21). Si Fig. 16. Cucurbitaceæ.. A—C, Cucumis flexuosus. —T g iz i: XXV M THE ANATOMICAL-PATHOLOGICAL INSTITUTE AND THE ZOOLOGICAL MUSEUM BME OF THE UNIVERSITY OF COPENHAGEN CONTRIBUTIONS TO THE BIOLOGY AND &…...… MORPHOLOGYOF PTERA (GONGYLONEMA) NEOPLASTICA N. SP. BY HE nematode described in the present paper was first discovered by J. FiBIGer in the cardiac portion of the stomach of the rat. By å series of experiments he succeeded in proving that this nematode during its evolution uses cockroaches as a host and in the stomach of the rat is able to produce papillomatous — and in certain cases carcinomatous growths. : Further investigation on the morphology of the nematode was made by Hs. DITLEVSEN, who defined it as a hitherto not described species of the genus Spiroptera. Before proceeding to a description of the morphological and biological features of the nematode a summary of the main points of the papers!) previously published by J. FIBIGER will be given here: The nematode was originally found in 3 wild rats (m. decumanus) belonging to the stock of rats of the anatomical-pathological Institute of the University of Copenhagen and probably -imported to Denmark from Dorpat. In these 3 rats, isolated in the same cage for a long time, the cardiac portion of the stomach presented enormous papillomes, which in some respects were found similar to malignant epithelial tumours. In these stomachs the nematode was originally found by microscopical examination of sections from the papillomatous ventral wall. Among the upper coats of the squamous-celled epithelium sharply outlined bodies of a complicated structure were observed, containing in several instances eggs with embryos. In order to define these bodies as veritable sections of a nematode, a great erseries of sections was reconstructed and the length of the nematode thus determined as nearly 1,6 cm. the diameter being nearly 0,25 mm. Later on a few nematodes were prepared perfectly out of the stomachs after fixation in formaline. Now, however, the papillomes of the cardiac portion of the stomach can with great probability be referred to the nematode. Both zoological and medical literature 1) Recherches sur un nématode et sur sa faculté de provoquer des néoformations papilloma- teuses et carcinomateuses dans l'estomac du rat. Acad. royale de sciences et de lettres de Dane- -mark. Extrait du bulletin de Pannée 1913 No. 1, — Untersuchungen iber eine Nematode (Spir- optera sp. n.) und deren Fåhigkeit, papillomatåse und carcinomatåse Geschwulstbildungen im Magen der Ratte hervorzurufen. Zeitschrift fir Krebsforschung, Bd. XIII, 1913. 1% 4 Mindeskrift for J. SrEeensrrur. XXV. contains cases in which the occurrence of tumour-like growth or true tumours in the organs of animal or man, has been found coincident with the presence of helminthes (especially tre- matodes or nematodes) and a sort of causal relationship might probably exist here, in analogy with the now elucidated power of the Bilharzia worm to produce cancer in the urinary blad- der of man. BORREL, moreover, has put forward the hypothesis that the development of cancer in mice and rats is due to an unknown virus, transmitted by various parasites, among which nematodes; and according to HAALAND there is evidence that the presence of nematodes in the subcutaneous tissue of the mammary gland in mice might be made responsible — at least to a large extent — for the frequency of inflammatory processes, associated with patho- logical changes of adenomatous and cystical character, from which a true cancer can develop. In order now to make out, whether a causal relationship might exist between the nematode found in the 3 rats from Dorpat and the pathological changes of their stomachs, a series of examinations were carried out. The results of these investigations having been published in full extent in "Zeitschrift fir Krebsforschung”1), only a shorter summary will be given here. Subcutaneous and intraperitoneal transplantation of tumour-cells from 2 of the 3- Dorpat rats into normal rats of various species gave negative results. In experiments with rats fed on tumour-cells no papillomatous growth was noted, and in rats, isolated for a longer time (until one year) in the same (uncleaned) cage, in which had been kept the 3 rats from Dorpat neither pathological changes of the cardiac portion of the stomach nor nematodes were observed. In fact, no tumour-like growth of the stomach was found in the rats of the Institute except in the 3 rats already mentioned, which harboured the nematode and most likely were imported to Denmark from Dorpat, Numerous examinations were made of wild rats from various localities in Copenhagen or from the neighbourhood and of white and black and white rats from different laboratories, but neither papillomatous growth nor nematodes similar to those which had initiated the investi- gation were observed. Thus, pathological changes as the described no more than the nematode seemed to be known here in Denmark and the fact that the feeding experiments on tumour material, con- taining nematodes, had not been successful, might perhaps be due to an insusceptibility of Danish rats. Another possibility — however — appeared to be still more obvious: Instead of being directly infective the nematode might be wanting a host, in which the embryos of the eggs could attain a higher stage of development, which would make them infectious to the rat. Ås according to a report made by GALEB in ""Comptes rendus des séances de 1'Académie des Sciences”, Tome 87, 1878, it was possible, that cockroaches (Periplaneta orientalis) were able to serve as a host, investigations were made on several wild rats from a locality in Copen- hagen where great numbers of P. orientalis were at hand. Neither nematodes nor tumour growth, however, was found in any rat, and feeding ex- periments on normal rats with cockroaches from this locality also turned out negative. A better result was given by some examinations made in another locality, a sugar refinery, which harboured lots of rats and cockroaches, although these were not P. orientalis but P. americana. . i 1) l.fc. RR EN TV ne Br JoHANNES FIBIGER and HJALMAR DITLEVSEN: Spiroptera neoplastica n. sp. 5 Out of 61 rats (M. decumanus) caught in this locality and kept isolated in the institute — most of them until death, 40 rats presented the nematode in the epithelium of the cardiac portion of the stomach. Pathological changes were found in 18 among these 40 rats, in 9 cases as marked papillomatous tumours of the same type as described above, while in the rest of the cases the process must be considered a preliminary stage of true new growth. It was further determined that the nematode could not only be found in the cardiac portion of the stomach but also in the epithelium of the oesophagus, occasionally also in the epithelium of" the tongue and in the mucous membrane of the mouth. Observations made on rats fed on cockroaches (P. americana) caught in the refinery, gave the following result: For these experiments 4 wild brown rats from the neighbourhood of Copenhagen and 53 black and white rats born and bred at the new anatomical-pathological Institute of the University were used. The modern, and hitherto unused stables here did not at all harbour cock- roaches. The rats were fed on cockroaches for one or 2 periods, every period being of 3—70 days duration. The number of cockroaches used as feeding-material varied, 2 rats were given ce. 100, the rest less. The rats with a few exceptions were not killed unless getting into agony. On the whole, the experiments gave the following results: In 3 rats the stomach presented no pathological changes and especially no nematodes. On the other hand parasites were found in different numbers in the remaining 54 rats, 37 of which presented pathological changes simul- taneously. In 11 cases the process appeared to be but slightly marked, in 27 cases a .higher stage of development was reached, which in 7 cases consisted in enormous tumour-growths of the described type. The nematode and eggs found in these rats corresponded to those observed in the rats from Dorpat and in the rats caught in the sugar refinery. Most unfortunately — however — the sugar refinery was destroyed by fire in February 1912, and experiments consequently could not be carried on, as at this point of time no other locality im Copenhagen or elsewhere seemed to harbour the P. americana. The results of all series of experiments are seen from the table: Number of The worm found | True Sort of rats rats ne sal Mm | coincident with | newgrowth ' examined Mona in | path. changes in | found in Wild rats: | ET IDE NNE SEEST SEERNES Re ERE REEEESRER | 844 0 0 0 LDR 77 Sker BO TESS PORT ES Ka BERNER NERE ERE 21 0 0 0 TEENS CT Sr KERES LEES 0 0 0 Black and white laboratory rats......... VA GENER 0 | 0 0 Total 14 | 2, 0 0 m. decumanus from sugar refinery ....... 61 40 | 18 | 9 Black and white laboratory rats fed on P. | americana from sugar refinery ......... 5-4 54 | 37 7 Total.… 118 BE 55 ak | | 6 Mindeskrift for J. SrEeEensrruPr. XXV. The results thus obtained admitted no doubt whatever as to the responsibility of the nematodes for the development of growths, nor to the fact that transmission of the nematode into the rat must take place by the P. americana. Further conclusions as to the part played by the cockroach during the trausmission could not be drawn from these experiments. It might be possible that the cockroach transmitted the nematode into the rat, without serving as. a host, in which the nematode went through a further development. Numerous examina- tions of rats, the stomach of which contained nematodes, now showed that eggs containing embryos were embedded in the squamous-celled epithelium of the cardiac portion of the stomach. The eggs are liberated by desquamation of the epithelium and pass with the excre- ments of the infected rats without further development. The excrements nearly always contain eggs, but never free embryos. It further appeared from the experiments that the eggs, when left in the laboratory for half a year in moist excrements of the rat did not change at all, neither did the excrements then contain free embryos. Ås already mentioned the first experiments in which the rats were fed on tumour material from two of the Dorpat rats had given negative results. In later experiments eggs with em- bryos were used for feeding, but no transmission of the nematode into normal rats was reached. On the whole investigations had now shown 1) that in excrements evacuated from in- fected rats no free embryos were found but only eggs containing embryos, 2) that the eggs directly transmitted into the stomach of rats did not develop into nematodes, 3) that the eggs when left in the excrements did not go through any further development — at any rate not during half a year. The nematode, however, actually being transmitted by the cockroach, these observations had left it beyond all discussion that the cockroach really served as a host in the proper sense of the word, and the parasite thus was sure to be found in their body. Examination of the fatty bodies of the P. americana from the sugar refinery, however, gave negative results, as well as examination of the digestive tube, which in numerous cases contained neither eggs nor free embryos. On examination of protorax and the limbs, however, nematodes, which after their size and shape most likely must be considered further stages of the embryos, were found in the muscles, coiled up like trichines. As a matter of fact it might be quite another nematode as well. In order to disprove this, a series of experiments was made to transmit the nematode into cockroaches, in the muscles of which the absence of nematodes before the transmission could be absolutely taken for granted. In these experiments P. orientalis were used, fed partly on eggs extracted from nematodes, partly with rats' excrements containing eggs. The cockroaches were examined 42—60 days after discontinuance of the feeding. The experiments are seen from the following table: Number of Nematodes cockroaches | found in the examined muscles of Cockroaches fed on fæces.... 18 17 ge: 5 OBS 9 9 Non-fed control cockroaches. . 101 0 JoHANNES FIBIGER and HJALMAR DITLEVSEN: Spiroptera neoplastica n. sp. i As will be seen from the table it did not cause any difficulty to produce deposits of ne- matodes in the muscles of the cockroaches. In no respects did these worms differ from the nematode found in P. americana and also here they were coiled up trichina-like in spirals, often surrounded by a fine capsule. On feeding rats on cockroaches (P. orientalis) infected in this way the nematode was further transmitted to rats, as seen from the following table which gives a view of the first experiments of this sort. Nematodes | Each rat Nematodes | and patholo- Number fed on cock- | found in | gical changes | New-growth of rats roaches (P. | the stomach | found in the | found in rats orientalis) of rats | stomach | of rats | Number of P.or. | Number of rats: | Number of rats: | Number of rats: SNEDE AL ER 6 1|g 2 2 0 TEE RE LERNE 6 21/,—5 1 0 0 SER nes 2 12 0 0 0 SERENE 8 1—3 3 1 0 SE EASTERN 16 35103 | 16 13 i: Fotal:: 38 22 15 ii Control experiments: Rats fed on non-infected cockroaches (P. orientalis) 43 | 11—50 | 0 | 0 | 0 Thus by feeding rats on cockroaches (P. orientalis) infected with fæces, (/) or eggs of the nematode, (e) the worm was transmitted into 22 out of 38 rats, while in 43 rats used as control animals and fed on non-infected cockroaches from the same locality, the nematode was not found at all. After this the transmission of the nematode by P. orientalis does not cause any difficulty and for more than a year in a long series of experiments, has now") been carried out quite regularly at the Institute. When for the feeding experiments is used a not too small amount of cockroaches, infected during a longer period by rat's excrements containing eggs, the infection of the rats will as a rule turn out successful. Out of the 16 rats noted above, fed each of them on 15—103 cockroaches, the nematode was observed in all of them without exception; in 13 rats anatomical changes were found simultaneously, and im 7 cases the changes were tumour growths of the same type as those originally observed. The life-cycle of the nematode now, according to the observations already published and here only sketched, must be as follows: The nematode lives in the pavement epithelium of the stomach and of the oesophagus of the rat — occasionally also in the epithelium of the tongue and mouth. It here reaches sexual maturity and evacuates ripe eggs, containing embryos, which are liberated by desquamation of the epithelium and passed with the excre- ments. 1) December 1913. 8 Mindeskrift for J. SrEENsrRur. XXV. On being consumed by the cockroaches (either P. americana or P. orientalis) the embryos are liberated and wander into the striped muscles of the protorax and the limbs. In these localities they are found after six weeks or more as larvæ coiled up trichina-like in spirals and surrounded by a capsule. When at this point of time the rats eat the cockroaches the larvæ are freed from their capsules and wander into the squamous-celled epithelium of the fundus of the rat's stomach (sometimes also into the epithelium of the oesophagus, tongue and mouth) where after c. 2 months the females begin to evacuate eggs containing embryos. Ås mentioned above, morphological investigations on the nematode were made by Hy. Dit- LEVSEN, who has examined worms from the Dorpat-rats, from rats from the sugar refinery, and from black and white rats from various experiments; and finally has defined them as belonging to the very same, hitherto undetermined species of the genus Spiroptera as will be described in the following pages. Thus, examination had shown that a causal relationship must exist between the nematode and the tumour-growths as in all cases the tumours were found coincident with the parasite, and growths of the same type had been developed by transmitting the worm into normal rats. Out of all in all 118 rats (61 wild and 57 laboratory rats fed on P. americana) 94 har- boured the spiroptera in their stomach. In 39 cases the nematode was the only abnormality observed; in 53 rats anatomical changes were found simultaneously. On the whole, these changes, with only a few exceptions, represented the very same type as those which had ini- tiated the investigations and to a macroscopical view they only showed quantitatively mutual differences. Out of 34 laboratory rats fed on P. americana 22 harboured the nematode not only in their stomach but also in. their gullet; in 16 of these rats the mucous membrane of the gullet presented anatomical changes although of a less definite character than in the fundus of the stomach. In a few cases (4—5) the nematode was found also in the epithelium of the tongue, and in 1 case in the epithelial covering of the mouth. In no rat was the gullet found affected without the stomach being affected too. The nematode was never observed in the pyloric portion of the stomach, in the rest of the alimentary canal, nor in other organs. The nematode in question thus only lives in the upper portion of the rat's alimentary canal, paved with a squamous-celled epithelium. Only once was a Spiroptera found in a vein of the ventral wall; in all other cases the worm and free eggs were only found in the epithelial covering, where it is placed between stratum cor- neum and granulosum, producing irregular canals among the cells. Most frequently it is quite covered by the epithelium, but sometimes it may be seen protruding into the cavity of the fundus of the stomach. Very seldom it reaches further down touching the lower coats of the epithelium. The anatomical changes of the stomach (figs. 10—16) were found only in the fundus, the pylorie portion being always quite normal. In order to obtain a general view, the pathological changes in the rats fed on P. ame- ricana may be divided into: 1) slight changes, (16 rats) 2) definite changes (23 rats) 3) violent changes and tumour growths (16 rats). These groups, however, very smoothly pass into each other without sharp lines of demarcation. Out of the 16 rats fed on great quantities of arti- JoHANNES FIBIGER and HJALMAR DITLEVSEN: Spiroptera neoplastica n. sp. 9 ficially infected cockroaches (P. orientalis) 7 råts presented tumour growths, 6 definite hyper- trophy of the epithelium, while 3 rats did not show any pathological changes — besides ne- matodes. In the slightly definite cases (16 rats) the cardiac portion of the stomach was only changed very moderately, the hypertrophy of the mucous membrane being either circumscribed or diffuse. Corresponding to this, the microscopical examination showed a proliferation of the squamous- celled epithelium of the mucous membrane, combined with a definite hypertrophy and desqua- mation of the stratum corneum. As a rule, the mucous membrane and submucosa contained slight imflammatory processes consisting mainly in colonies of leucocytes, lymphocytes and plasma-cells. In cases where the pathological changes must be characterized as definite (29 rats) the condition of the mucous membrane was diffusely hypertrophic, irregularly folded and wrinkled, often beset with small papillomatous prominences. In microscopical examination the mucous membrane, and the connective tissue of submucosa appeared to be proliferated, the latter forming the stock of small papillomes which protruded on the surface of the mucous membrane and were covered with hyperplastic epithelium; in some cases the inflammation had even reached the muscularis and the serosa. The proliferation of the epithelium was very definite, not only was the stratum corneum hypertrophically changed but the lower coats as well; and often long tongues of epithelium were seen going deep down, displacing, and even perforating the muscularis mucosæ, so that submucosa contained spurs of epithelial islets. In cases where the pathological changes showed themselves as violent or as tumour growths (23 rats in all) the stomach was very much enlarged, the wall of the cardiac portion very thick, and the mucous membrane set with petiolate irregularly branched papillomes or wall- like prominences, which in all cases made the ventral wall measure nearly 1—1!/2 mm. in sections; in several cases the cavity of the fundus was absolutely diminished by the papil- lomes, which in other cases not only caused an obliteration of the cavity but even pro- truded into the pyloric portion. The outside of the stomach was irregularly rugged, with globular or flat prominences; in some cases even petiolate protuberances were observed. Microscopical examination showed that these changes were due to a further development of the tumours already described. The connective tissue of the submucosa appeared to be a seat of violent inflammatory processes and new growth, so that branched coral- or crater-shaped prominences of connective tissue covered with coats of hyperplastic epithelium, projected into the stomach as enormous papillomes, 1—1!/2 cm. high. By cooperation of these various processes: Proliferation of the heterotopic epithelium, and inflammation and new growth of the connective tissue of submucosa, enormous pathological changes were produced. In fact, the proliferation of the heterotopic epithelium in several cases destroyed the papillomatous wall of the fundus to such an extent that it consisted of nothing but great masses of epithelium covered with a thin serosa. In such cases the bundles of muscularis were atrophic, dismembered or quite destroyed. In all cases a definite eosinophily was observed in mucosa and submucosa of the ventral wall. : Moreover, it must be pointed out that in 5 laboratory rats fed on cockroaches (in 4 cases 2 10 Mindeskrift for J. STEENsTRur. XXV. P. americana, in 1 case P. orientalis) microscopical examination of the cardiac portion of the stomach showed processes which differed from those found in the other rats. The changes, in fact, here appeared to be true cancerous growths, the mucous membrane and submucosa having changed into a tumour tissue of quite the same type as is generally found in true squamous-celled carcinoma in man. In 2 of these rats carcinomatous metastases were observed in a lymph gland and in a lung respectively; in a third case the urinary bladder contained papillomatous growth which was probably a metastase too. Notwithstanding a very careful examination of serial sections neither nematodes nor eggs were found in any of these metastases, being thus metastases in the most strict sense of the term. By these investigations carcinomatous tumours giving rise to meta- stases were produced experimentally for the first time, and the hypo- thesis put forward by BORREL and HAALAND was thus verified, as it has now been proved, that nematodes play a causal part in the development of cancer in rats!). Further particulars as to description and pictures of the growths and pathological changes described above will be found in the papers previously published by J. FiBiGer. Ås only in very few cases bacteria were found outside the most superficial coats of the epithelium of the ventral wall, it seems in advance to be unreasonable to make such microbes responsible for the development of tumour growth. It rather must be referred — as well as the local eosinophily — to some poisonous secretion of the worm, and the more so, as in the most rats, a rather constant and plain proportion could be stated between the degree of the pathological changes, the number of the parasites and the length of time in which the spiroptera had lived in the fundus of the stomach. ; Owing to the ability of the nematode to produce new growths the name Spirop- tera neoplastica is proposed. As a supplement to this summary of the papers previously published, some later investigations concerning the biology of the worm, carried out by J. FIBIGER in the anatomical-pathological Institute of the University of Copenhagen will be recorded here. As already mentioned it had not been possible — notwithstanding thorough exa- mination — to find the Spiroptera in any other wild Danish rat, than in those caught in the sugar-refinery, where P. americana were found in great numbers. On continued examination this result was further confirmed, as the nematode was observed only in one of 3 rats (Mus decumanus) caught in a sugar-refinery connected with the one mentioned above. 1) Later on, moreover, carcinoma has been produced in the same way in several rats. In one of these rats metastases also were observed. (December 1913), JoHANNES FIBIGER and HJALMAR DITLEVSEN: Spiroptera neoplastica n. sp. 11 This locality too harboured P. americana in great numbers and it was not diffi- cult to prove, that the museles of these cockroaches also contained the nema- tode coiled up and placed in the same way as in those originally examined. Con- trolling examination of rats from other localities has constantly turned out negative, so that until now the nematode has not been found in 1025 rats belonging to the species M. decumanus, in 21 rats of the species M. rattus, and in 2 rats of the species M. alexandrinus caught in various localities in Copenhagen and the neighhbourhood, nor in 277 black and white or white rats from different laboratories. Add to this several rats examined in the Institute the exact number of which can not be accounted for, the nematode was not observed in altogether nearly 1100 wild rats and nearly 300 laboratory rats. Neither has the nematode been found in other wild cockroaches than in those (P. americana) living in the two refineries (see further below). After all there is great evidence that in this country the nema- tode is bound to such localities (sugar-refineries) as contain the P. americana. These localities having in former days received raw sugar from West India where P. americana is very common, it seemed an obvious conclusion that the nematode must be found in the Danish West Indies. AÅ series of investigations has been established and owing to kind assistance by the veterinary surgeon of the govern- ment SELMER, 6 dead rats (M. rattus) and c. 90 live cockroaches (P. americana) were sent to Denmark from St. Croix. Examinations in the anatomical-pathological Institute now showed that the cardiac portion of 2 of these rats contained specimens of the nematode; and m the muscles of 2 out of 6 cockroaches examined, the nematode was also observed. The rest of the cockroaches (84) were used — the 77/7 1913 — as feeding material on black and white normal laboratory rats, 6 out of which died resp. 18, 30, 44, 79, 85 and 141 days after the feeding. In the epithelium of the cardiac portion of the stomach typical Spiropteræ were found in all the rats, in one, moreover, typical papillomatous growth of the same type as described above. One rat is still alive and infected, typical eggs having been found in his fæces. Thus, it must be considered very probable, that the Spir- optera in question originally was imported to Denmark with P. americana in the raw sugar from the Danish West Indies. A series of investigations has further been carried out in order to transmit the nematode to other, rodents. As already mentioned in a former paper it did not cause any difficulty to transmit the nematode to mice. Up till now") the experi- ments completed comprise 61 mice, all of which were infected on feeding with cock- . Toaches containing the Spiroptera. In 31 mice out of the same stock which had not been ?) December 1913. 9% 19 Mindeskrift for J. SreensrRrur. XXV. fed on cockroaches, the nematode was not observed. The worm lives in the mouse quite in the same way as in the rat; it produces inflammation, proliferation and growth, occasionally associated with papillomes in the pavement epithelium of the fundus of the stomach and in the gullet. As far as can be seen from the experiments till now, the anatomical changes in mice are perhaps in some respects slightly different to the changes found in the rat, e. g. the nematode in mice seems more often to invade the deeper coats of the epithelium, sometimes also the deepest layers of the ventral wall. Development of real cancer has not yet been observed. Also in mice the nematode reaches sexual maturity and typical ripe eggs have been found in all the cases without exception — in the excrements of the mice, c. 2 months after the first feeding on cockroaches. Also transmission of the nematode to rabbits has given positive results. From the 29/4 till the /5 1913 8 rabbits were fed on 25 P. americana each, infected with rat's fæces containing eggs. Spiroptera (åd d, 2 2) Rabbit 1died ”/6 1913 in the gullet 7 — 2 — 8 - — — 2 — (2 g) ? — 3— ly - — — 5 — (5 9, no eggs) - 4 - 1 — (Q) — 5d5— - - — — b — (1 g, 4 9 containing eggs) — 6— - - — — 2 — (20) mn ES RK ÅR REG] — 8— - - — — 1 — (1 Q) No pathological changes were found in the gullet or mouth or tongue. The stomach was normal and contained no Spiropterå; eggs were not observed in the fæces.!) Experiments on guinea-pigs gave a similar result. From the %%/4 till the f/5 1913, 8 guinea-pigs were fed on 20 specimens of the P. orientalis each, infected with Spiroptera on eating rat's fæces containing eggs. In 6 guinea-pigs, which died spon- taneously or were killed the "%/5, 7/7 and "/1o 1913 respectively, no nematodes were found. In 2 guinea-pigs killed the "/10 1913 one male worm was found in the gullet of one of the animals, one female in the gullet of the other; apart from that the gullet, tongue, mouth and stomach were normal. Nematodes were not found elsewhere, in the fæces no eggs could be found. The Spiroptera in question, thus, is not only able to live in wild rats (M. decuma- nus, M. rattus) and in white and black and white laboratory rats, but is very easily transmitted to white laboratory mice, rabbits and guinea-pigs. 1) In later experiments eggs have been observed (addition during the proof reading). BRS: SS RENNER JoHANNES FIBIGER and HJALMAR DITLEVSEN: Spiroptera neoplastica n. sp. 13 In all these rodents the nematode was only observed in the upper portion of the alimentary canal covered with squamous-celled epi- thelium, in rabbits and guinea-pigs only in the gullet, in rats and mice moreover, in the fundus of the stomach, which in these animals repre- sents the continuation of the gullet, and occasionally in the epithelium of the tongue and mouth; whereas no other part of the digestive tube contained nematodes. In order to ascertain whether any other species of cockroaches than P. americana and P. orientalis might be able to serve as a host, experiments were made on Blatta germanica. For about 2 months (some of them from "5/1—!/3, some from ?7/1—5/4, and others from "/4—"9/6 1913) a great number of Blatta germanica were fed on rat's excre- ments containing eggs of the Spiroptera. These cockroaches, in the muscles of which im a few cases after the feeding typical coiled-up nematodes were found, were con- sumed by black and white laboratory rats and white mice. Black and | Each rat fed on infected | Number of Spiroptera white rats Blatta germanica The rat died or was killed | found in the fundus Number Number of Bl. germ. | of the stomach 1 25 47 days after the feeding 4 (3292 1) 1 25 58 — — 4 (20 23) 1 15 16.5 E Ku 1 15 ir Ek | 8 (Q) Control experiments: Rats fed on non-infected cockroaches (Blatta germanica) 6 | 125 ak Båg | 0 Miee | 2 10 41 — — 0 2 ' 18 52— 57 — — In both of them Spir- optera and epithelial hyperplasia were found Control experiments: Mice fed on non-infected cockroaches (Blatta germanica) 4 | 13 VER SEE Ea [0 14 Mindeskrift for J. SrEenstrrur, XXV. Experiments have thus shown that Blatta germanica as well is able to serve as a host to the nematode. In order to ascertain whether the nematode might be able to use the Tenebrio molitor (weal-worm) as a host in the same way as the Spiroptera obtusa, the following experiments were made: A great number of larvæ and fully developed specimens of Tenebrio molitor from the ”1/6—1/7 1911 were fed daily on fæces containing eggs, originating from wild brown infected rats (from the sugar-refinery). Likewise another number of Tenebrio molitor were fed daily from the ?%/6—!/s 1912, On examination of some Tenebrio molitor about 2!/2 months after the beginning of the feeding no Spiroptera could be found in the muscles. Black and white rats Each rat fed on Spiroptera found in number 12 c. 112 fully developed beetles, pupæ and larvæ 3rats (in 2 one 9, in 1 one g) 3 c. 107 fully developed beetles, pupæ and larvæ 1 — (one Q) Total 15 | 4 rats The rats were killed 19—136 days after the feeding Control-experiments: Rats fed on non-infected weal-worms from the same locality 5 numerous beetles, pupæ and larvæ 0 6 300 beetles, pupæ and larvæ 0 6" Bø — — 0 Total 17 | 0 The rats were killed 13—42 days after the feeding Experiments, thus, have shown that not only the cockroaches (P. americana, P. orientalis and Blatta germanica) but also the Tenebrio molitor is able to serve as a host to the Spiroptera in question. As the nematode here dealt with has not been described before we propose to give it the name Spiroptera neoplastica. The morphological examination of this species made in the zoological museum of the University of Copenhagen by H. Dirt- LEVSEN has given the following results. JOHANNES FIBIGER and HJALMAR DITLEVSEN: Spiroptera neoplastica n. sp. 15 The shape of the Nematode, in question, is very divergent from that of the Spiroptera obtusa (SCHNEIDER) found frequently in the stomach of Mus decumanus and Mus musculus. The latter — especially the female — is short and clumsy, almost spindle-formed, whereas the Spiroptera neoplastica is thread-formed as a filaria. When seen by reflected light, the colour is milky white, in a way that less trans- parent organs as intestine, ovaries become whiter, whereas the rest of the animal appears less distinctly, the chance support on which it is placed shining through it. When seen under the microscope in transmitted light it presents itself very pellucid. As to dimensions of the two sexes a great difference is found, the femafe reaches a length of 6—8 ctm. sometimes even more, whereas the length of the male will very seldom be more than 1//2—2 ctm. The body has almost the same width throughout its whole length, being as far as the male is concerned between 110—130 2. Young females at the beginning of their maturity have a width of 170—2004. In a a female the length of which measured c. 6 ctm., the width was found to be 326 v. Almost opposite the porus excretorius the body tapers very evenly and quickly towards the front part, which terminates bluntly in a cone. The hind part of the body keeps its width until the anus, narrowing then very suddently; the tail has the shape of a short cone the basal diameter of which is about one third of the height. This, however, is only the case with the females, whereas in the male the hind part and the tail have developed into a prominent hbursa, the structure of which will be recorded later on. The cuticula presents very distinct and fine transverse striæ which makes the body look almost annulated on its concave sides, according to the movements of the worm. The thickness of the cuticula almost at the middle of the animal measured 12,6 » in a female of average size (c. 6 ctm.) 9,4 4 in a female of the length of 3 ctm. and 6,3 £ in male of average size. In the front part of the body the cuticula presents most peculiar changes: to- wards the proximal half of the oesophagus the annulation loses its regular build, and disappears successively until it is finally replaced by some large vesicular prominences more or less globular, egg-shaped or sausage-shaped, like those found in Gongylonema Mon (Pl. III fig. 17). These prominences are of unequal size not only according to the different individuals but within a single worm too. Relatively and absolutely they are most conspicuous in the bigger females. On contraction of the front part, performed even by this species to an extraordinary degree, the vesiculæ become more prominent, whereas on extension they present themselves less distinctly, and almost disappear 16 Mindeskrift for J. SrEENsrtrRur. XXV. when the worm has reached its most extended state. They are not found in the larval stages. The significance of these vesiculæ probably is to facilitate the movements. and invasion of the worm into the mucuous membrane of the stomach of the rat. Its way of moving the front part by extending it as much ås possible and after- wards contracting it violently, might support this theory, at any rate there is a great resemblance between this way of moving and the one known from the earth worm. The front part of the nematode is devoid of real lips. The mouth has the shape of an equilateral triangle the edges of which are very easily moved forwards and backwards, and used incessantly during the moving of the worm. This fact may he observed most distinctly in the larva, escaped from its capsule in the muscles of the cockroach. At this stage of development the front part in all essentials has the same aspect as that of the fully developed nematode. When freed from its capsule the larva appears exceedingly agile, moving constantly onwards in search of spots suitable for intrusion. The worm being placed into a solution of physiological common salt the move- ments of its front end may very easily be studied under the microscope: it bends it- self into all directions protruding and retracting incessantly the lip-shaped edges of its mouth. It has not been possible to decide with certainty whether papille may be found in this species or not; some have been met with, but they were rather inconspicuous, and even under high magnifying power (Zeiss Apochr. 2 m. m.) they were not con- stantly observed in the different individuals. Just under the ridge due to the edges of the mouth a laterally placed very small warty papilla was observed; it is also to be seen in fig. 18; but as before said it has not been found in all individuals. The cervical papillæ, characteristic of Gongylonema are entirely absent. In the same fig. a little lower down and sublaterally placed, some jagged lines are found, passing obliquely upward and inward. They are very unequal as far as their distinctness is concerned. They seem to be very low, list-shaped ridges, most promi- nent in such spots as in the fig. present the triangular point. It may be that the latter presents a sublateral papilla, the shape of which then differs from that of the laterally placed papilla, mentioned above. The lateral bands are easily perceptible passing throughout the length of the animal. In the male they reach the width of. c. 60 4; in the female, however, a width of about twice as much. They are sharply marked against the muscu- lature and divided into 2 side halves, through the middle of which is seen a single row of very small but distinct nuclei (see fig. 22). These are placed very regu- JoHANNES FIBIGER and HJALMAR DITLEVSEN: Spiroptera neoplastica n. sp. 17 larly in a straight line, the distance between them being quite alike. The protoplasm of the sideband throughout its whole length is finely granulated, but each nucleus is surrounded by a group of bigger granules and a double row of dark spots is thus seen throughout the lateral band. An observation similar to this was made by Looss with regard to the Filaria loa. The lateral band can be traced right up to the front part of the worm, decreasing here somewhat in width. Towards the tail it disappears in the anal part, keeping, however, its width throughout nearly its whole length. In the hindmost part the nuclei do not seem so regularly placed as described above (see fig. 19), it is possible how- ever, that shrinking during conservation might have caused this irregularity. Throughout the middle of the lateral band the excretory canal can be observed as a somewhat sinuous or at times nearly straight line (fig. 19 a, 22). The irregular course of this canal may correspond to a more or less pro- nounced state of contraction in the animal. However it deserves to be noticed that in the specimen, represented in the fig. 19, the sinuosity of the intestine seems to imply a high degree of contraction, whereas the canal of excretion does not present any con- dition to match. According to the figures of Looss the excretory canal of the Anchylostomum has a much more sinuous course than is the case with the spiroptera in question. In Anchylostomum it is seen rather frequently that the bendings of the canal form pa- rallel lines (Looss, 1. c. Pl. I, fig. 4, Pl. IV, fig. 38, and im other places): the canal of this species can never be straight even when the worm is extended to its utmost ability, and most of the nematodes will present conditions similar to this. The porus excretorius is situated on the middle of the ventral side half way from the nerve-ring to the limit between the two halves of the oesophagus, Pl. III, fig. 17 ex. p. Just in front of the porus excretorius the canal penetrates a bigger cell (Looss: 'fcar- rying cell”) which most likely contains a cavity (vesicula of excretion). The course of the canal, however, can not be traced here on account of the lack of chitin-intima. On the whole, conditions here seem to be somewhat similar to those known from Ankylostoma and Filaria loa, as described by Looss. The front part of the digestive canal consists of a short pharynx clothed with a rather thin chitin-intima. The length of the pharyngeal cavity measures c. 534 in a ” female of 6 ctm., the diameter being 204% in optical section. In fact, the pharynx — especially in the larvæ from the muscles of the cockroach — has some resemblance to that of the Rhabditidæ, the shape being probably likewise triangular prismatic. In the pharynx of the larvæ the chitin-intima is relatively thicker and more promi- nent than is the case in a fully-developed nematode, a fact which makes their pharynx still more like that of the Rhabditidæ. 18 Mindeskrift for J. SrEeensrrur. XXV. The oesophagus is divided into two distinct parts. The cephalic part is rather short and slender and suddently passes into the other half which is conspicuously thicker and longer with fairly uniform width throughout the length, and only increasing in- conspicuously in the hindmost part. The proportion of the length in the two halves is about 1 to 6. In an oesophagus, the whole length of which measured 2,7 mm. the diameter was found to be 26,44 in the slender part whereas in the thicker half a little anterior to its passing into the chylus-intestine the diameter was found to be 52,8» or exactly twice the size of the front part. The length of the oesophagus differs conspicuously as far as the two sexes are concerned. In a female specimen the length of which was 6 ctm. the oesophagus measured 7 mm, coming thus to "/s of the whole length of the worm. In a male of 1!/> ctm. the oesophagus measured 2,8 mm. or about "4 of the length. Round the middle of the front part of the oesophagus the nerve-ring is very di- stinct both in the fully developed worm and in the larva (see Pl. III fig. 17, and Pl. IV fig. 28). In the male specimen of 1/2 ctm. mentioned above, the diameter of the nerve-ring measured 45 u. In optical sections the central part of the nerve-ring is seen to consist of a granulated substance surrounded by an apparently homogenous coat, which presents itself exceedingly thin on the side facing the oesophagus. Similar spurs of sarcoplasma as described by Looss in the Filaria loa are found reaching from the muscular layer towards the nerve-ring (fig. 18). The oesophagus is as usual marked off from the chylus-intestine by a constriction, the chitin-intima, however, being traceable somewhat further down. As far down as this chitin-intima reaches the intestine presents a peculiar differ- entiation with faint transversal striæ, probably consisting of muscular tissue. Caudal to this part some conspicuous intestinal valves are observed, sometimes arranged in two rows as may be seen in the fig. 23. ' On the whole, the chylus-intestine is but slightly developed, its width being almost corresponding to that of the thin front part of the oesophagus. Most frequently it appears as a fine: line throughout the worm; only its hind part is sometimes rather sinuous and the lumen here somewhat more dilated than is the case in the rest of the intestinal canal. Rectum decreases in width (fig. 19). The anal musculature is well developed. The intestine in the female opens at a distance of 210 £ from the tip of the tail, the shape of which is regularly conical with rounded point. The ” tail, as well as the front part of the worm, shows a great power of contraction. On the specimen, pictured on the fig. 19, the tail has fairly its natural shape and length; when contracted it will only present half the length and become thick and folded, often ventrally bent. In the male, which has a large bursa and only one aperture for the intestinal and genital duct, the anus is situated at a distance JoHANNES FIBIGER and HJALMAR DITLEVSEN: Spiroptera neoplastica n. sp. 19 of 165 £ from the tip of the tail, — which — considering the small size of the male — will be relatively a great deal more than in the female. The tail of the male has the shape of a cork-screw as is generally the case in all the species belonging to the genus in question. The windings are distinct although not so marked as may sometimes be observed. The bursa has a rather considerable size. In a male of average size (e. 1/2 ctm.) the bursa has a length of 462 » and a maximal width of 170 4, measured from one edge to the other. Its shape is asymet- rical which is no uncommon fact in these nematodes; this, however, not only ap- plies to the exterior shape of the bursa, it also may affect the placing and relative size of the papillæ on both sides, as well as the mutual size and shape of the spicules. Even SCHNEIDER describes this. ") ,… "Bursa und Papillen sind bei einer grossen Zahl von Species asymmetrisch gebildet und gestellt. Die eine Seite der Bursa ist långer und breiter, zugleich ricken die auf derselben stehenden Papillen weiter nach vorne und aus einander. Die Spicula sind immer ungleich und bei den verschiedenen Species von sehr verschiedener Ge- stalt.” — In the species concerned one side of the bursa very distinctly appears to be nearly [3 shorter than the other side, the measure mentioned (462 x) thus applies to the longer one. The bursa, on the whole, has a longish oval shape with a distinct con- striction on the middle, somewhat more pronounced on the longer side and placed more caudally on the shorter side. The lower convexity is somewhat more distinet on the longer side. Towards the tip of the tail the bursa narrows very consider- ably, the side edges approaching each other. Almost in front of the hindmost set of papillæ a small dilatation is observed after which the lips converge to a small rounded lingulate tip, reaching c. 14 4 outside the tip of the tail. Besides the 4 preanal papillæ constantly present in the genus of Spiroptera 4 post- anal papillæ are found on each side. They are all equally shaped, most slender on their point of fixation to the bursa, and evenly increasing in width; the outermost part form- ing a headshaped or rather discoidal dilatation. The 4 preanal papillæ almost have the same size; they are bigger than the postanal papillæ and measure c. 20 £ in length. Among the postanal papillæ the set next to the anogenital duct is the largest, after which they gradually decrease in size, rendering those proximate to the tip of the tail only c. 10 £ in length. As already mentioned a distinct asymmetry is to be noted in regard to their placing; all the row of papillæ on the longer side of the bursa has been drawn some- what more cephalic than those of the shorter side. It is, however, the question only ") ANTON SCHNEIDER: Monographie der Nematoden p. 84. 3% 20 Mindeskrift for J. SrEeenstrrur. XXV. of an insignificant deviation in distance on both sides, not even 10%, I suppose. The exact proportion can not easily be given in fixed numbers, the torsion of the tail pre- venting its being placed in one plane. The two spicules are exceedingly different in shape and size, one being only 93 m in length, whereas the other measures 528 x, or nearly 6 times the length of the first one. The shorter spicule is sword-shaped with rounded point. In the proximal end it reaches its maximal width, the diameter being about 94%; after which it is tapering evenly towards the tip, being at the same time slightly curved. It seems to be hollow throughout the length, presenting along each edge a double contour with distinct transverse striæ. Thus, in optical section it has the aspect of two converging rods, meeting in the end and transversally striated (P. IV fig. 31). The above description applies to the spicula when seen in profile. In a preparation dorso-ventrally compressed, it is squeezed together and presents quite another appear- ance. It then apparently will have its maximal width at the middle, showing a longitudinal thickening which in fact will be nothing but a fold due to the pres- sure (Pl. IV fig. 24). The ring-shaped profile of the proximal end of the spicule as seen on the fig. distinctly shows the interior cavity, mentioned above. The longer spi- cule nearly has a uniform width throughout its length, but for a small dilatation in its proximal end. It contains a cavity similar to that of the thicker spicula. In op- tical sections, however, the slender spicula appears as two parallel lines, turning off each other at some distance before the tip and meeting together in the very end of the spicula, — whereas the thicker spicula were seen as two converging rods meeting in the distal end. In other words: The point of the longer spicule most of all resembles a strongly twisted piece of wire (Pl. IV fig. 30). When seen under high magnifying power the point of the long spicule looks as if surrounded by a fine membrane, in optical sections resembling a ferrule of a sword (PI. IV fig. 30), or it might be considered somewhat similar to the so-called 'f"cutter” in certain Poly- chæte setæ. When the spicules are at rest and in their natural position in the worm, the tips are almost converging or at any rate placed quite near to one another, whereas for the rest the spicules are diverging and form a distinct angle. In the fig. 24 the shorter spicule is retracted unnaturally far. . Most frequently the longer spicule will be seen protruded, stretching out of the anogenital duct with almost half its length. It will then be strongly bent, the protruded distal part at a right angle to the proximal part. The curving takes place somewhat within the anus. The shorter spicule was never found protruded in any case. Under high magnifying power both spicules appear to be surrounded by a most peculiar apparatus which shall now be explained, without laying claim to any com- plete correctness. Especially it is possible that the thing found extends further back or Eee JoHANNES FiBiGer and HJarmar DITLEVSEN: Spiroptera neoplastica n. sp. 21 more caudal in the animal than shown in the figure. However, it has proved impossible to state exactly the most posterior limit. Each of the spicules is surrounded by a sheath, thesurface of which seems to consist of a chitin-membrane; on examination with immersion (apochr. 2 mm.) it presents a most peculiar spotted surface, each spot being due to a dimi- nutive circle and most likely representing holes or grooves. Somewhat more caudally situated, not far from the distal end of the thicker spicula, another piece of sheath is found, the object of which possibly might be to make the two spicules keep their distance and to support the whole sheath-apparatus. The latter piece seems bigger and more thick-walled than the sheaths which compass each spicule. A fact which renders it difficult to accomplish an examination of this part of the worm, is the highly developed muscular system which is found here. From the neighbourhood of the anus, broad muscular bands arise, running partly ventrodorsally on each side of Rectum and Ductus ejaculatorius, partly obliquely forwards, partly obliquely backwards or flabelliform towards both sides. The interior genital organs are found corresponding to the usual type. The testis being single presents quite a straight line with no curvings, and almost reaches as far as to the proximal end of the oesophagus, where it turns, running back in caudal direction, parallel to itself, and terminating in a small retort-shaped dilatation. The returning branch is always quite short (Pl. IV fig. 29). In exceptional cases the course may be somewhat different, f. instance when after returning the testis turns once more, and for a little while takes a cephalic direction, after which it terminates im the usual way, bent caudal. In no specimen was the testis found surpassing the limit between the oesophagus and the intestine. Usually the point of turning will be at a distance of c. 2 mm. from the said limit. The testis does not vary in width, the minimal diameter being near to the turning where it measures 244. In the middle of its length it is about 604% and its maximal width is found to be 724. The hind part of the genital duct presents a differentiation; posterior to testis it narrows to a "narrow duct, which evidently serves as nothing but a conduct-pipe, and there- fore may be pointed out as Vas deferens. It is c.704 in length, although no exact measure can be given as seen from flg. 27 Pl. IV; the distal end of the testis is tapering evenly into a conical part, which passes into the vas deferens without any distinct line of demarcation., The vas deferens then again increases evenly in width and passes into a dilated part reaching towards the anus, nearly in front of which it narrows into a short Ductus ejaculatorius. The dilated part which is to be marked out as vesicula seminalis has a length of a little more than one mm. and often is brimful of spermatozoa. When placing the worm alive under the cover-slip the spermatozoa often by the pressure may be forced out through the anogenital opening. They then appear as small regular globular-cells. 29 Mindeskrift for J. SrEEnsrRruP?. XXV. In the female the vulva is situated rather near the tail. In a female of 2/2 etm. having reached its maturity, the vulva is placed 2,5 mm. from the tip of the. tail; in a female of about 6 ctm. the distance from the vulva to the end of the tail is 7 mm. In a female of 3,6 ctm. the vulva is situated almost 4 mm. from the tip of the tail. It is very difficult to obtain absolutely exact measurements; in the first place preparations of females tolerably extended are found but very seldom; as a rule they will be considerably curved, bending from one side to the other and -— which is still worse — in several cases twisted. Secondly, even exact measurements may not be in keeping with the facts on account of the great power of contraction met with in this species, as the measurements will vary according to the momentary state of con- traction. Generally, however, the distance from the vulva to the tail may vary between 1/s and "10 of the whole length of the animal. It is no easy task to fix the place of the vulva; the two uteri are extending far forwards and backwards in the body and often — especially in bigger specimens — are filled with eggs to such a degree that the whole cavity of the worm may be taken up by these organs, the intestinal canal and the ovaries being forced aside; as the vulva is but little prominent itself it often may take a long time to find it. ER SE Fig. 1. The interior female organs as already hinted, are double. The vagina extends from the vulva a little way in the direction of the head, after which the two uteri are branching off, one of them in the cephalic the other in the caudal direction. Near the limit between oesophagus and the Chylus-intestine, and somewhat post- erior to the vulva the two uteri pass into resp. the anterior and posterior Recepta- culum seminis which by a short curved oviduct communicate with the corresponding ovary. It seems to be the rule that the end of the front ovary is pointing towards the tail, the end of the hindmost ovary towards the head. The ovaries are strongly bent and apparently rather gratuitously; on further examination the windings appear to be rather typical; deviations may be found as was the case with the testes in the male — but they are not the rule. The windings always correspond to the longitudinal axis of the animal, nearly constantly ventro-dorsally bent or vice versa. The course of the ovary is either cephalic or caudalic. After a little while it suddenly turns, running now parallel to its first course but taking a converse direction. After some time it turns agam and now keeps this course at a distance twice the length of the first one; it then turns again and runs towards the first point of curving where once more it turns. The course of the ovary thus describes a line corresponding to the longitudinal axis of the animal and presents itself as follows: (Text fig. 1). ERNE PNT ØE JoHANNES FIBIGER and HJALMAR DITLEVSEN: Spiroptera neoplastica n. sp. 23 A part of the mucous membrane from the ventricle of a rat enclosing the Spiroptera, when seen under the microscope first of all presents the winding passage im which the worm is placed. Seattered round the worm eggs will be found in the epithelium. It probably may be beyond doubt that the pairing takes place in this passage in the mucous membrane, as the worm does not leave its place here in order to seek refuge in the lumen of the stomach. To be sure, it may sometimes be ob- served projecting into the lumen with a shorter or longer part of its body, but no specimen has been found free im the stomach. Sometimes two specimens are found in the same passage, a male and a female. They are then placed quite near to each other, the front part being turned in the same direction. However, a pairing never is observed although a case as the one just described may probably be explained as the introduction; or possibly the pairing itself may have taken place. In the mature female eggs are constantly evacuated through the vulva; the vagina as a rule contains eggs in the act of leaving the worm. Round the female the epithelium of the stomach of the host is seen to contain eggs. When by desquamation of the epithelium, afterwards passed into the lumen of the stomach, the eggs are mixed with the contents of the latter and finally evacuated with the excrements, in which on microscopical examination they are easily found. ; The egg is very regularly egg-shaped, thickest in the middle and evenly tapering towards the poles; its maximal diameter is about 604, the minimal being about 40 ,. In optical sections the shell is found somewhat thickened at the poles, in this respect the egg is quite similar to that of Spiroptera obtusa as figured by Leuckart. The shape too resembles that of the latter. See Leuckart: Die menschlichen Parasiten II fig. 85 p. 113, and present paper Pl. I fig. 8. Under high magnifying power the egg presents a distinct line of demarcation be- tween the thinner middle part of the shell and the thicker field at the poles; which seems to be of great consequence when the young ones are about to leave the egg. In the uterus, however, all stages of PO development are present; in ripe eggs the larva is found coiled id / up; at this stage it is thickest in its front end, decreasing [ ig evenly in width towards the tail. Sy The very day after the feeding of the cockroach on ripe eggs the intestinal canal of the latter contains free larvæ and empty eggs simultaneously. An extraordinary number of eggs apparently, however, is uninfluenced by the new conditions. This especially is the case when the cockroaches are fed on eggs originating directly from mature females, instead of being fed on rat's excrements; and the reason is, prob- ably, that in fact several of the eggs are not ripe for hatching, although by way of microscopical examinations it is not possible to prove this. Most likely some changes Fig. 2. 24 Mindeskrift for J. SrEeensrrur. XXV. are taking place within the egg during its stay in the mucous membrane of the rat's stomach and its passing through the intestine canal; in this way, to be sure, it has reached a stage of development, which eggs extracted from the uterus have not yet obtained. The not fully developed eggs thus are not hatched in the intestine of the cockroach but passed with the excrements without change. The opening of the ripe egg takes place in the following way: The thicker part of the shell at the poles actually consists of two layers. When passed into the intestine of the cockroach these two layers probably influenced by the secretion (Text fig. 2) begin to diverge, forming a cavity between them. The con- nection with the rest of the shell is then loosened, the outer lamelle falls off first, after which the inner one is broken, perhaps influenced by some pressure from the foetus. In the fig. the two lamellæ at one of the poles are observed to diverge from each other, at the other pole the outer lamella is gone, the inner one is broken, the hind part of the young one forcing its way through the hole thus made. At the same time the inner lamella has loosened itself from the rest of the egg, remaining only as a sort of collar which will soon fall off. The emptied egg now appears as a ring, consisting of the middle part of the shell, devoid of the thickened polar fields. To a cursory view these empty eggs will now be found somewhat similar to the eggs of Trichocephalus, flattened at the poles, on a more thorough examination, however, no mistake is possible. The larva when freed from the egg has the shape of a long comma; presenting the greatest width in the front part and tapering evenly towards the hind part; the tip of the tail is rounded. On fresh preparations the larva shows no interior differentiation; it is covered with a rather thin cuticula, somewhat thicker in front. Its length is about 250 4, its maximal width 13 . Apparently the period in which the larva may be found in the chylus-intestine of the cockroach is but of very short duration; even two days after the feeding they are gone, as well as the eggs and the empty shells. It has not yet been discovered where the larva goes to, on leaving the chylus-intestine; most probably it will make its way into the intestinal wall, although it has not been found there on fresh prepår- ations. A rather long time is passed after the feeding until it can be found in the mus- culature (about 20 days), for the present it must he unexplained where it resides till then. After having entered the muscles of the cockroach the larva encysts itself, being then coiled-up trichina-like. The capsule, however, in the Spiroptera-larva generally is but little prominent, — as distinct from those known from the trichina. Most frequently no capsule at all will be observed at first sight; only the larva will be seen among the muscular fibres, coiled-up in a most graceful and regular spiral. As a rule the tail is placed in the centre, the head at the outside. JoHANNES FIBIGER and HJALMAR DITLEVSEN: Spiroptera neoplastica n. sp. 2D The shape of the capsule is somewhat differing according to the various individuals; most probably this is proportionate partly with the space which is left to the disposal of the worm during the act of encysting, partly with the state of contraction of the surrounding muscles. The circumference generally is nearly circular and somewhat flat- tened, the capsule being thus lenticular and thickest in the middle. Often, however, it has a more or less longish shape almost as a somewhat flattened egg. Ås a rule the worm if not disturbed will keep rather quiet withii its capsule, small sliding movements being observed as the spiral is contracted or relaxed; greater movements no more than changing of place will occur. When isolated from the surrounding muscular tissue and placed under a cover- slip m a solution of . physiological common salt the larva within its capsule will show itself most extraordinarily animated, owing to the unusual conditions. It moves about inside the capsule in a most energetic way, describing with its body now a spiral, now a figure of eight, the head sometimes in the centre of the capsule, some- times in the periphery. Under the microscope the isolated capsule presents itself very thick-walled, com- posed of a thick granular mass the consistence of which is similar to that of a thick protoplasm. AA membrane of connective tissue will generally not be found. The capsule probably consists of degenerated muscular tissue from the surrounding muscles. After a while the movements of the larva grow more animated; it begins trying to break through its capsule, now and then putting its head into the wall of the capsule which very easily yields to the pressure. As the worm draws back into the cavity a canal is left which will contract but very slowly. By and by several bored passages may be found in the wall, reaching more or less deep into it and often wound according to the direction of the worm.. Finally it may happen that the worm gets quite through the wall and escapes. This fact has been dwelt on at some length as it seems to throw light upon the pe- culiar consistency of the capsule. Most likely the un- usual toughness, which is evidently characteristic of it, will be of great consequence to the larva, sheltering it from the pressure of the surrounding muscles during their contraction. The text-figure 3 shows such a capsule and its cavity which has harboured the larva, as well as the bored canal through which it has escaped; also some other canals half contracted appear distinctly. The encysted larva measures about 1 mm. in length, most frequently somewhat less, varying conspicuously in size; the smallest one found had a length of 792 4, å Fig. 3. 26 Mindeskrift for J. SrEeensrruPr. XXV, the biggest one a length of 1215 p, whereas a larva from a stomach of a rat taken one day after the feeding measured 1248 £, having thus evidently been still longer, as in one day it will hardly be able to grow as long as that in the mucous membrane of the stomach of the rat. On the whole, it is growing but very slowly during the first days after the transmission to the alimentary canal of the rat, as will be referred to later on. . , The shape is slender (fig. 32) tapering but slightly towards the front end and keep- ing its width until the anal region where rather quickly it narrows into a conical tail. The front end is similar to that of the fully developed worm as far as shape and appearance is concerned (fig. 26). The tail often terminates in two pointed papillæ- shaped projections the shape of which is varying much according to the different in- dividuals. Sometimes three projections will be found of unequal size, while in other cases it proves very difficult to make out whether two or three are present. A most peculiar wing-shaped prominence may also be found in some cases, the edge of which is serrated or fringed. The pharynx is relatively longer than that of the fully developed worm and the Chitin-intima is comparatively thicker, a fact which will sometimes recall the Rhab- ditidæ. As to the shape of the diameter I have not yet been able to make out whether it is prismatic or not. Oesophagus at this stage of development has about the same length as the intestine; frequently, however, it is somewhat shorter; during the following period of development the oesophagus, however, grows more quickly than the intestine, as the front half of the animal increases considerably in length, being at a certain point of time longer than the intestine. When later on the hind part of the worm shows the greatest rate of growth the length of oesophagus comparatively will decrease by and by. Even in the encysted larva the oesophagus has the shape of the fully developed worm, the front part being slender, passing with a rather sudden dilatation into the thicker proximal half. The nerve-ring shows itself very distinctly and half way from the latter to the limit beetwen the thinner and thicker part of the oesophagus the porus excretorius is situated (figs. 28 and 32). The genital rudi- ment appears as a small egg-shaped body far back in the animal, nearly on the spot where the vulva will be found later on. Even at this stage of development it seems to consist of a number of cells, or at any rate of a syncytium with several nuclei. When feeding the rat on cockroaches containing encysted larvæ these will be found to have entered into the mucous membrane of the stomach already the next day. As above mentioned they may not only be observed here; not seldom they are found im the mucous membrane of the oesophagus or of the tongue, so that it may be supposed that the larvæ already are freed from the capsules while in the mouth of the rat, owing perhaps to a purely mechanical influence during the chewing. ; i Du KG stra Eee SSG TERRE ET JOHANNES FiBiGErR and HJALMAR DITLEVSEN: Spiroptera neoplastica n. sp. 27 When liberated, the larva- will immediately seek a spot on the mucous membrane fit for invasion. There is nothing to show that after this it changes its place; fully developéd worms may thus be found in the mucous membrane of the oesøphagus as well as in the root of the tongue; most of the larvæ, however, are swallowed and passed with the food into the stomach where they are to be found in the sqamous- celled epithelium of the cardiac portion. During the first period the larvæ seem to grow but very slowly, having reached after 10 days only double the length of that which they had on the transmission. Then, however, the growth is quickened very considerably; a few weeks after the feeding they measure about ten times the length of the encysted larva. Experiments as to the growth and” development of the larvæ were carried out in the following way: On some fixed day a number of rats were fed on infected cock- roaches; the next day one of the rats was killed and its stomach and oesophagus was examined, and so on. The larvæ from the various rats were examined and measured, and thus an inventory was procured. which gave a view of the case concerned. Besides the fact already described, these experiments, however, permit no further conclusions as to the growth of the larva, the comparative length of oeso- phagus and the development of the genital-apparatus, — the material being too limited. In order to get hold of the larvæ the mucous membrane was scraped with a scalpel but this method only gave very few larvæ sometimes but one or two. Greater series of measurements were thus precluded. If measurements were undertaken on a larger scale an inordinate number of rats would be required. The following table gives a view of measurements of the length of the larvæ, carried out on live specimens from the stomach or from oesophagus of the rat. FARVE 1.0: 1 day after the feeding 12474 sstomach BE SEE Er 2 days — — 10564, oesophagus BE NET 3 — — — 1220 4 stomach eet EL ARE 4 — — — 891 — BR REDEN EG 6 — — — 1255 £ — NE HARER 8 — — — 1750 £ — SS ES sner 10 — — — 2268 x — — (female) 16 — — — 11,7,mm. — After having been in the stomach of the rat for about 8 days the tail of the larva presents itself as that of the fully developed worm. AÅ larva in this stage of development has been observed in the moult; the tip of the tail was still trifid, but after the ensuing moult the tail would turn out single; the hind part of the worm had drawn somewhat back from the old cuticula, which was here already loosened, and the new shape of the tail appeared within. In another larva the tail 10 days after the transmission to the stomach of the rat still presented the bifid stage. AX 28 Mindeskrift for J. SrEeensrrur?. XXV. As may be seen from the above mentioned the spiroptera in question most likely has its home in America. The larvæ are found encysted in the muscles of the Peri- planeta americana. In his descriptions of the Filaria rhytipleuritis SEurat') refers to an observation made by the Brasilian helminthologist MAcALHAES who in the Periplaneta americana has found a larva which he defines as that of the Filaria rhytipleuritis. SEURAT now shows that owing to various incongruities in their characteristic features this larva can not be that of the Filaria rhytipleuritis. Most unfortunately I have not been able to get hold of the paper by MAGALHÅES, in my opinion, however, it appears from SEURAT's report that the larva observed by MAGALHAES probably must be identified with that of the spiroptera which has been dealt with in the present paper. Finally a few words shall be added about the systematic position of the Spirop- tera in question. It is beyond doubt that it is closely related to the group established by MoLin under the name of Gongylonema; Myzomimus, Stiles, 18927). Like the Spir- optera s. str. the species in question has four pairs of preanal papillæ and lacks the cervical papillæ characteristic to the group of Gongylonema”) to which it approaches on account of the above mentioned prominences on the front part of the body. 1) SEURAT: Sur Phabitat et les migrations du Spirura talpæ Gmel. (= Spiroptera strumosa Rud.) Comptes rendus de la Soc. de Biol. Année 1911. T. II p. 606. ?) CH. W. Stizes: Notes on parasites: Journ. of Comp. Med. and Vet. Arch. Wash. D. C. 1892. 3) MICHELE SrtossicH: Filarie e Spiroptere, lavoro monografico. Trieste 1897, p. 130. NR RE NETTE FARERNE SYES He RE. 4 SÅ KLØ Kr SEER BADE STANG ra LÆ og gg DO mm | eee | . z | en Så —: 16. | HSospsænsme | i So PO Plates I—II. Female Spiroptera. Natural size. Male Spiroptera. Natural size. Part of the in nersurface of a stomach. The epithelium of the fundus containing two spiroptera, no pathological changes. Spiroptera imbedded in the epithelium of the fundus of the stomach. Transverse section of a gullet containing spiroptera. Spiroptera in the epithelium of the fundus of the stomach. Ripe eggs of the Spiroptera. x 789/,. Larva of a Spiroptera in its capsule, imbedded in the muscles of a cockroach. Tuberous tumour in the stomach of a rat, infected with Spiroptera. Enormous papillomatous tumour in the stomach of a wild rat from sugar-refinery. Na- tural size. i Transverse section of the same stomach. X Z/,. Carcinomatous tumour in the fundus of the stomach. Black and white rat fed on cock- roaches (P. americana). Natural size. Carcinomatous tumour in the ventral wall of the fundus of a black and white rat, fed on cockroaches (P. orientalis). High power. Carcinomatous tumour in the ventral wall of the fundns of a black and white rat, fed on cockroaches (P. americana). High power. Metastases in a retroperitoneal lymphatic gland of a black and white rat, fed on cock- roaches (P.ame-ricana) X %"/. (The figures 2—16 have been published before in ,,Zeitschrift fir Krebeforsihandd, 1913, the figures 11, 13, 15 og 16 in ,,Berliner klinische Wochenschrift" 1913.) er Ra RTE PL I da. f. J. STEENSTRUP. XXV. FIBIGER & DITLEVSEN. Spiropte? Mindeskri e & =D == S = S "== =n w S S in (S sg su & = = [== Mindeskrift f. J. STEENSTRUP. XXV. FiBiGEer & DITLEVSEN. Spiroptera. PEN 14 15 Pacht & Crone phototyp. tus for the spicules æ- lat. Lateral band «med. Median band "gg. Genital-rudiment pr. p. Preanal papillæ po. p. Postanal papillæe oo. Egg i 2 iz rs. Receptaculum seminis ovd. Oviduct et old am. Annal musculature vu. Vulva øg. Vagina ] ut. Uterus Plate III. Male. Front end. Apochr., 8 mm. Comp. 8. Male. Head. Apochr. 2 mm. Comp. 4. É Female. Caudal end. Obj. C. Oc. 2. ; Female. Uterus and Vagina. Apochr. 8 mm. Comp. 4. Female. Vagina in profil. Apochr. 8 mm. Comp. 8... Male. Apochr. 8 mm. Comp. 8. After a preparation mounted in Canada-balsam, ERE Sy with Saffronine. Male. Limit between Oden phe and Intestine, Apsis, 3n mm. Comp. ES PLIII. LithAnstv.E.A.Funke, Leipzig: Plate IV. Male. Caudal end. Apochr. 8 mm. Comp. 4. Larva from the Prothorax of Periplaneta americana Apochr. 2 mm. Comp. 4. After a living specimen. Larva from the Prothorax of Periplaneta americana. Front end. Apochr. 2 mm. Comp. 4. Male. Testes. Ves. sem. Apochr. 8 mm. Comp. 4. Larva from the ventricle of a rat, four days after the feeding with 50 cockroaches. Apochr. 8 mm. Comp. 4. After a living specimen. Male. The bent cephalic end of the Testis. Apochr. 8 mm. Comp. 8. The tip of the long spicule. Apochr. 2 mm. Comp. 4. The short spicule, a part of the long spicule and the chitinous sheath-apparatus. Apochr. 2 mm. Comp. 4. Larva from the Prothorax of Periplaneta americana. Apochr. 8 mm. Comp. 4. After a living specimen. PLIV. i ! ' ' ' EEN IARSE ED U ve: tera. :Spirop SENE SEN for i; Steenstrup. XXV Fi iger & Ditlevsen. on ane STED) ESS SA Leipzig. ' Funke Lith.-Anst.v. FA i; TORY ORGAN (PETASMA) OF SERGESTES | VIGILAX (STIMPSON) H.H | KL STEPHENSEN HILE working up the enormous material of Crustacea collected by the Danish V Ny research-steamer "Thor” during recent years in the Mediterranean and the adjacent parts of the Atlantic"), I observed in the autumn of 1912, that 2 specimens of the Mastigopus-stage of Sergestes vigilax had copulatory organs. This is, as far as I am aware, the only known occurrence of such organs in non-adult Decapoda, though it is evident that large organs with so complex a structure cannot suddenly appear in the adult stage, but that several moultings are necessary to give them their shape. When I found these organs, I was not aware that they were known already, and searching in the Zoological Record I could not find information about them. Later on, for quite other reasons, I asked Dr. ANGELO SENNA in Florence to send me some papers on the Mediterranean Crustacea, and in one of these papers (Le esplorazioni abissali nel Mediterraneo del R. Piroscafo Washington nel 1881, II, Nota sui Crostacei Decapodi; Bolletino della Societa entomologica Italiana, Anno XXXIV, Trimestre IV, 1902 (1903), Pl. 11, fig. 8) I found a figure of the copulatory organ of the Mastigopus of the species in question. In the same paper (p. 292—93) SENNA has given figures of the organ of the adult, and now recently also Dr. Orto PEsta in Vienna has given another figure (Zool. Anzeiger, vol. 42, No. 9, 29. Aug. 1913, p. 406). My own investigations however have not therewith been rendered useless, my material being much larger than what has been at the disposal of the two authors mentioned ; for I am able to give a complete series of the development. 1. Petasma of the Mastigopus-stage (fig. 1—2). Fig. 1 shows the petasma of a Mastigopus, 14 mm, "Thor” St. 206 (39932' N, 9915' E), 1000 m wire out; fig. 2: Mastigopus 17 mm, St. 22 (38750' N, 15? 18' E), 200 m wire out. 1) How immense this material is, may be seen from the circumstance, that e.g. of Hyperiidea alone about 3000 samples were brought home before 1913, several of which contain 6-8-10 species. The scientific results are under publication with the title: Report on the Danish Oceanographical Expeditions 1908—1910 to the Mediterranean and adjacent seas, published at the cost of the Carls- = berg Fund under the superintendence of Johs. Schmidt, Ph. D. — Till now (Sept. 1913) 2 volumes have appeared. 1% 4 Mindeskrift for J. SrEenstrrur. XXVI. SENNA's figure (1. c. Pl. 11 fig. 8) shows a lobate appendage, but gives no details; in the text he writes only (p. 295), "Nei maschi di 15 mm (in the explanation of the plates is by a misprint written Mastigopus ?), il petasma é una breve lamina lobata (fig. 8)”. In both my specimens it is very easy to see, that already in the Mastigopus-stage the petasma consists of the same elements as in the adult. It is articulated to a little process in the pleopode. On the edge towards the pleopode it bears a small appendage, which becomes much larger in the adult; a little more distally, but turned towards the middle-line of the animal, another appendage is fixed, joined to the corresponding one in the petasma of the other side of the animal. Apic- ally the petasma bears 4 buds. Distinct articula- Fig. 1. Fig. 2. tions I have not been able to see; but it is pos- sible that the narrow stalk in the specimen from st. 206 (fig. 1) is articulated to the rest. 2. Petasma of the adult (fig. 3—6). Fig. 3 shows the petasma of a young &, 16 mm, from st. 160 (35759' N, 28914' E), Å Fig. 3. Fig. 4. FEB Fig. 6. 1000 m wire out; fig. 4: 31 mm, st. 66 (36716' N, 67 52' W), 1200 m wire out; figs. 5—6: respectively 35 and 26 mm, both from st. 66 (see above), 600 m wire out. K. STEPHENSEN: The Copulatory Organ (Petasma) of Sergestes vigilax (Stimpson) H.J.H. 5 My fig. 3 corresponds with the stage figured by Pesta (Zool. Anzeiger, vol. 42, No. 9, 29. Aug. 1913, p. 406, fig. 5). The appendage turned towards the pleopode is in the distal part of its edge of fixation provided with a little bud, later on (figs. 5—6) becoming a large process with a hook in the end. The proximal end of the petasma has a pair of lappets (figs. 5—6), and the appendage next to the middle- line has been folded (figs, 4—6), at the same time as the edge joining the corres- ponding part of the petasma in the other pleopode has been provided with small hooks, joining with those in the petasma of the other side, quite as in the maxilli- pedes of the Isopoda. The 4 buds in the apex of the petasma have grown longer; a pair of them or at least one (fig. 6) is provided with cleft spines. In one of the " specimens (fig. 4) the petasma ends with 5 appendages, with a little one besides the 4 already mentioned. SENNA's figs. (1. ec. p. 292—93, figs. 4—5) correspond with my fig. 4, but he gives no description, only referring to his figures. As may be seen the petasma varies very much with the age, and thus may not be used as a specific-character. The petasma does not seem to have roused the interest of carcinologists very much. The best description and figure, as far as I am aware, are given by S. J. SMITH in the "Blake”-Decapoda (Bull. Mus. Comp. Zool., Harvard College, vol. 10, No. 1, 1882, p. 99 (Sergestes robustus), Pl. 16 fig. 8); although he has described the organ in another species, the whole corresponds very well with my fig. 6. THE EGGS AND EGG-DEPOSITION APETUS STEENSTRUP's interest, as is well known, extended to almost all groups within Zoology. Among the Arthropods he has given us works on Crustacea, partly alone, partly together with Lirken; further he published in 1857 a note about the species of Phytopius living on the Scandinavian trees and other plants. On the other hand there exists no work by STEENSTRUP on Insects; it is known however, that also that class had caught his interest. Most frequently it was forms with specially interesting biology or in other ways peculiar, which attracted STEENSTRUP's attention, and roused his desire to make a closer study. So also concerning the Insects; he had here fixed his attention on the pelagic Hemipteres, a group which on account of its marine occurrence stands out so cha- racteristic and isolated. For a time he thought of writing a monograph of these animals together with MEINERrRT, but this plan was never realized. No wonder that STEENsTtrRuP had thought of such a monograph, for he was in possession of an exceedingly large material of those animals, belonging to the study collection of the University of Copenhagen. As is well known STEENSTRUP had a whole staff of collectors, especially sea-captains, whom he had managed to interest in a very high degree in collecting work, and from whom he therefore received abundant material from many different parts of the world. In reality STEENSTRUP in this manner succeeded in procuring a material, especially of Plankton-forms, far sur- passing that of any other museum at that time. STEENsTRUP also in his works names several of the collectors with acknowledgments. It is again the same names we mieet associated with the material of Halobatids, especially A. F. ANDRÉA and V. Hycom. After the death of SrEeEenstrur his material of Halobates came to the Depart- ment of Arthropods of the Museum. Besides imagines and larvæ it contained also a large collection of eggs of those animals; this collection is of great interest, as only very little is known of the eggs of Halobates. It is also to be seen that STEEN- STRUP had strongly fixed his attention upon the eggs; for together with his material 4 Å Mindeskrift for J. SrEENsrRuP. XXVII. there also were some coloured drawings of egg-masses and eggs, which had been executed by the late Car. THORNAM; besides there were some Pro Memoria notes. written by STEENSTRUP, which for a great part dealt with the eggs, and with such questions concerning them as STEENSTRUP thought had especially to be answered. It therefore seems to me that when a memorial volume of STEENSTRUP is published, no more fitting opportunity of bringing forward the drawings left by him may be found, and on account of the interest attached to the figures it also gives me great satisfaction to see them published. For completeness I have added some figures on the plate (figs. 5—7). I shall then in connection therewith give an account of the whole material of Halobates-eggs, which, besides the original Steen- strup material, consists of a few collections added afterwards. As mentioned not much has hitherto been known of the eggs of Halobates. Léon FAIRMAIRE communicates (Bull. de la Soc. Ent. de Fr. 1848, II, XXVI) that he had got a number of specimens of Halobates flaviventris Esch. and sericeus Esch., among which there were some females with strongly swollen abdomen, and by dissection 15—20 eggs were found, which are described as oblong, rather large and of pale yellow colour. Bucanan WHITE (Voy. of Chall. XIX, 1883, 71, Pl. III, fig. 30) de- scribes and figures the egg of H. Wiillerstorffi Frauenf., also an ovarial egg; it is stated to be of a length of 1,2 mm and a diameter of 0,8 mm, and the shell is without any special structure; the number of eggs in a female was about 25. In 1879 Mosery (Notes by a Naturalist on the Chall. London 1879, 572) had com- municated that Halobates carries the eggs fixed to the abdomen, but without any further particulars, and BucHNAN WHITE states in his work that MosEeLEev had com- municated to him, that the mentioned statement was an error. It seems, however, to be as originally stated by MosEeLey, for WALKER communicates (Entom. Month. Mag. 2, IV, 1893, 231) that among specimens of H. Wiillerstorffi from the Marquesas Islands he found two females, one of which had three, the other one egg fixed to the end of abdomen, and SHarr figures a female (of H. sobrinus) procured by WALKER, and carrying three eggs (Cambridge Nat. Hist. VI, 1899, 511, fig. 265). WALKER describes the eggs as cylindric, with rounded ends, deep ochreous-yellow, and of a length of fully 1 mm. Finally Heinemann (Proc. Wash. Academ. of Sc. III, 1901) mentions' a female of H. Wiillerstorffi, taken west of Mexico, with eggs attached to the end of the abdomen. The eggs mentioned here were thus either ovarial eggs, or eggs found fastened to the end of the abdomen of the female, and in the latter case it probably only will apply to the females bearing the eggs for a short time, till a suitable place for deposition is found; but where to seek this place, thereof the records mentioned did not give any information. UHLER supposed (Standard Nat. Hist. Il, Boston, 1884, RD arge de re DE ES) WILLIAM LUNDBECK: Some remarks on the eggs and egg-deposition of Halobates. 5 269) that the eggs are laid on Sargassum or other floating sea-weed, a supposition which was rather natural. å As far as I have been able to find, only two cases of deposited Halobates-eggs have been publishéd. The first publication is from 1886. WirzacziL, who treated the collections of Halobates from "Vettor Pisani's” circumnavigation 1882—85, com- municates (Wien. ent. Zeitg. V, 1886, 233 and Zool. Anz. X, 1887, 338) that the expedition south west of the Galapagos Islands found a bird's feather, the vane of which, being of a length of 6 centim, was covered on both sides "mit einer Un- masse von ziegelrothen Eiern”. The eggs had a length of I mm; they were sup- posed to belong to H. splendens Witl., which was found in the vicinity. The next publication is a short note by STamm (Vidensk. Meddel. fra Dansk Nat. For. Køben- havn, 64, 1913 p. VIII); it mentions quite briefly that in the Zoological Museum of Copenhagen there is a collection of Halobates-eggs, deposited on different objects floating in the sea; it is just the material before me, which will be treated more particularly below; further on it gives the highly interesting information, that Halo- bates-eggs were found deposited on a living Noddy (tern-like bird), which was cap- tured in the Red Sea; this also will be mentioned below. The material now before me is the following. From the Atlantic. No. 1. A Spirula-shell, almost entirely covered with several hundreds of eggs, among which there is a good deal of Lepas-brood, partly in the Cypris-stage, partly older. 20” Lat. N., 81” Long W. Hygom. - 2. Three pieces of sea-weed with eggs; these contain more or less developed embryos, and there are also a number of empty shells. 20” Lat. N., 81” Long. MS (PL. 1, fig. 3): : - 3. A Spirula-shell with eggs. 23" 2' Lat. N., 31” 48' Long W. 78/,, 1848. Mathiesen. - 4. A fragment of a Spirula-shell with about a hundred eggs. 24730' Lat. S., 28” 30' Long W. 1869. Andréa. (Pl. I, fig. 2). - 5. A large, roundish egg-mass, consisting of thousands of eggs, laid on a cork; this latter is entirely hidden by the eggs, which are laid above each other in many layers. The largest diameter of the egg-mass is about 45, and the smallest 35 centim. All the eggs are alike and without embryos. 14” Lat. N., 27? Long W. 7%, 1858. Hygom. (PI. I, fig. 4). - 6. A longish, somewhat band-shaped egg-mass, consisting of several hundred eggs: no object is to be seen whereupon the eggs are laid. 6” Lat. N., 26" Long. W. 5/14 1857. Hygom.…” - 7. Two bird's feathers with a very great number of eggs placed on both sides of the vane, and along the rhachis. 2” Lat. N., 21" Long. W. Hygom. 6 Mindeskrift for J. STEENsTRuPr. XXVILI. No. 8. Five Spirula-shells with eggs. 29” Lat. N., 20” Long. W. Hygom. - 9. A small coal slag with about 30 eggs. 287 20' Lat. N., 18” Long W. 29/,, 1842. Andréa. From the Pacific and the Indian Sea. No.10. A Noddy (Anous stolidus) with many hundreds of eggs placed on the tail feathers. The bird was captured with the eggs on it, and had thus been liv- ing, when they were laid. The collector stated, how- ever, that it was some- what feeble. The Red Sea 11. 1911. Chief-officer O. Christiani. (Fig. 1). - 11. A small prece of sea-weed with about half a hundred eggs, some with embryos. The Mozambique Channel, 18/, 1863. Hansen and Thalbitzer. - 12. A. Spirula-shell, almost wholly covered with eggs, in many of the eggs are embryos. 3710' Lat. S., 89” 51' Long. E. ?%/, 1863. Hansen and Thalbitzer. - 13. A Lepas and a small piece of sea-weed with eggs. å 2 R. H. Stamm phot:- Siam Bay, BTs 1900. Th. Fig. I. Tail of a Noddy (Anous stolidus) with a multi- tude of Halobates-eggs on the feathers. 1/1. Mortensen. WILLIAM LUNDBECK: Some remarks on the eggs and egg-deposition of Halobates. I No.14. A Sepia-shell with a little more than a hundred eggs. 4756' Lat. N., 106" 6' Long. E. ?2/, 1881. Hartmann. (Pl. I, fig. 5). - 15. A small piece of sea-weed with eggs. 1” Lat. N., 106740' Long E. 1869. Andréa. - 16. A Sepia-shell with half a hundred eggs. 3?20' Lat.S., 106750' Long. E. 1869. Andréa. - 17. A Sepia-shell with several hundreds of eggs, most of them either containing embryos or open and empty. Chinese Sea between 4” and 8” Lat. N. 1866. Caspersen. - 18. A small piece of floating timber with eggs and larval skins. 4730' Lat. N., 137? Long. E. 8/, 1875. Caspersen. - 19. A small piece of vegetable substance with about half a hundred eggs, some with embryos. ca. 10” Lat. S., 142” Long. E. 1881. Corneliussen. - 20. A piece of a feather with eggs, all with embryos. The Galapagos Islands. Received from Dohrn. Of the 20 specimens named here, four are missing, namely No. 3, 8, 15 and 18; these are noted in the above list according to a card-catalogue, written by STEEN- STRUP ; a8 STEENSTRUP was thoroughly acquainted with Halobates-eggs,there is no doubt about the mentioned specimens being correctly referred by him. In the existing material we can distinguish between five different sorts of eggs, which thus must belong to at least five different species of Halobates; (perhaps to more, as several species may have quite similar eggs). In all the specimens, whether they show few or many eggs, all the eggs are similar, and there is nothing which indicates that the females of different species have laid their eggs together. All the egøs from the Atlantic localities as well as No. 10, Red Sea, No. 12, 37 10' Lat. S., 899 51' Long. E., and No. 20, Galapagos Islands agree, and may thus belong to one species (Pl. I, fig. 6). They have a length of about 1mm and a diameter of about 0,4mm, are of an elongated oval shape and as usual with the ventral side more arched than the dorsal one, and with the front end a little broader than the posterior. The egg-shell is not thick, and shows no special structure. In the Atlantic five species of Halobates occur, but only one of them is common, viz. H. Wiillerstorffi Frauenf., which according to WirLacziL (1. c.) and DAHL (Ergebnisse d. Plankton-Exp. II, 9a, «, 6) is identical with H. micans Esch., and this species also appears in the Indian Sea and the northern Pacific; there is thus some reason for believing, that the eggs in question belong to this common species. Its eggs are, as mentioned, de- seribed and figured by BucHaNnaNn WHITE, who describes the shell without structure, and states the length to be 1,2 mm and the breadth 0,8 mm; this breadth is, as 8 Mindeskrift for J. SrEEensrrur. XXVII. seen, considerably larger, and the egg therefore of a relatively shorter and broader shape than those before me; it is, however, to be remembered that the egg figured by BucHNAN WHITE was an ovarial egg, and besides the text proves, that it was treated as a microscopical preparation, and the comparatively large breadth is cer- tainly due to pressure. The eggs from the Mozambique Channel (No. 11) are very characteristic; they have a thick shell, which is beautifully sculptured (Fig. 2). The sculpture consists of thickened, isolated parts, which are elongated in the longi- tudinal direction of the egg, and the edges of which rise in thorn-like, but blunt and often a little branched processes; the thickened parts are lying close together, and separated by interjacent, more narrow, deeper lying parts or furrows. The sculp- ture is not the same all over the surface; it is strongest on the arched, upwards turned side, towards the downwards turned side it gradually decreases, and passes into a more simple and somewhat spined sculpture, which almost wholly dis- appears on the. side turned downwards. The egg has a length of fully 1 mm, and a breadth of about 0,4 mm. Of Halobates-species taken in the neighbourhood of that locality I find only sericeus Esch. and flaviventris Esch., both taken at Madagascar, the former, however, uncertain, while /. Alluaudi Bergr. RE ; is taken at the Seychelles. — From No. 13, ig SÅ in De Ree gg ES Siam Bay, No. 16 320' Lat. N., 106" 50' Long. showing the sculpture. x 200. E., and No. 17, Chinese Sea between 4" and 8” Lat. N. there are eggs with another sculp- ture (Pl. I, fig. 7). They have a thick shell, which is thickest on the ventral side; the shell is very densely covered with short spines or finger-like emergences, often more or less fused into somewhat sinuous and ramified crests. Also this sculpture is strongest on the upwards turned ventral side and at the front end, and it de- creases gradually towards the downwards turned, attached surface. The size and shape of the eggs is for the rest as with the foregoing ones. From the parts where the named localities are situated several Halobates-species are known, besides Wiil- lerstorffi, sericeus Esch., frauenfeldanus B. White, proavus B. White, princeps B. White, germanus B.Wite and sexualis Dist. — From No. 14,4” 56' Lat. N., 10676' Long. E. there is a Sepia-shell with eggs; these have a very thick shell, likewise thickest on the upwards turned ventral side. The shell shows a sculpture consisting of a slight crenulation, which is strongest on the ventral side; the faint emergences are also here somewhat fused together to low, sinuous walls. The length is 1,2 mm, the "AR WILLIAM LUNDBECK: Some remarks on the eggs and egg-deposition of Halobates. 9 breadth 0,4 mm. The locality for these eggs is in the same parts as for the last mentioned. — Finally we have from No. 19, Torres Street a small piece of sea-weed with eggs, which show a sculpture almost as in the eggs from No. 13, 16 and 17, and which perhaps is not specifically different from them; the shell is thick, but the spines or emergences are fine and more distant; the length is 1,1 mm and the breadth 0,4 mm; Halobaies sericeus Esch. and regalis Carp. are taken near to that locality. The eggs of Halobates are comparatively large; the length is from a little below 1mm to 1,2 mm, which is a considerable size, as the imagines do not reach a greater length than 5,5 mm. The eggs are of a longish oval shape, sometimes a little more elongated, and then almost cylindric with rounded ends. The dorsal side of" the egg is flat or only slightly arched, the ventral side somewhat more arched. Also the two ends are different, the head end being somewhat broader than the posterior. It is thus in general not difficult to orientate the egg only after its shape. The shell, the so-called chorion, is solid, but varies - somewhat in thickness in the different species; when it is thicker it always 4 seems to be thickest on the ventral side and at the anterior end ; when the shell É is thin this difference is less strongly E i i Fig. 3. Front end of an egg-shell (from No. 5) É marked or disappearing. The shell may, 1 showing the micropyle X 200. as mentioned above, be somewhat dif- ferent in the different species as to sculpture. It is sometimes simple and plain, and it can have a stronger or slighter sculpture; in the simplest cases the surface then is SORT EEN MU RENER very finely spined with short, close standing, spine-like, more or less fused projections, . … which at some places pass into a fine crenulation; or the shell is all over more or i less slightly crenulated, likewise with the low emergences somewhat fused together ; further it can also be more strongly spined with relatively short, close standing, - generally blunt spines or emergences, which are more or less fused into sinuous crests. Finally it can show a more strongly marked sculpture, with isolated thickenings, the margins of which run into prominent elongations, as described above. In all the cases where a sculpture is present, the same is strongest on the ventral side and at the anterior end, and it decreases evenly towards the dorsal side, where it tends to disappear, or the shell is here quite smooth. The eggs sculptured have always a comparatively thick shell, and it is, as mentioned, thickest on the ventral side. There is only one micropyle, which has its place in the front pole of the egg, or at any rate very near to it. The shape of the micropyle is rather characteristic (Fig. 3); it begins on the surface of the shell as a very low, funnel-shaped deepening ; (2J 10 ; Mindeskrift for J. SrEENsrrur. XXVII. from the bottom of this issues a canal,-which becomes narrower towards the inner opening, and which during the course inwards is about rectangularly bent. The canal is comparatively long, not going the shortest way through the chorion, but running somewhat tangentially in the same. That form of the micropyle quite agrees with the one in Gerris lacustris, described and figured by Leuckart (Muller: Arch. f. Anat. Physiol. und Wissenschaftl. Med. 1855, 158, Taf VIII, fig. 26) as well as the Halobates-egg upon the whole shows great accordance with the Gerris-egg. … In colour the eggs vary from yellowish white to red or reddish brown; it is, however, not the eggs of the different species that have a different colour, but the eggs of the single species run through the scale. The fact is that the colour is chiefly dependent on the contents, as the chorion is transparent, and only slightly yellowish; the eggs in which the development has not begun are yellowish white, and gradually as the embryo is developed, the egg grows darker and becomes at last red or reddish brown. The eggs mentioned by WiITLacziL (1. c.) are also called brick coloured, and they had fully developed embryos. In the eggs with a very thick chorion this can be a little more yellow than in the thin shelled ones. From the above list of the material it is evident that the Halobates-species de- posit their eggs on floating objects of the most different sorts. It is, however, worth remarking that they almost always are of animal or vegetable origin, of course, be- cause such objects most frequently åre present. The material contains only two ex- ceptions herefrom, No. 5 and 9, in the former case the eggs are laid on a cork stopper, and in the latter on a small coal-slag. The number of the eggs varies from about 30 to many thousands. It seems as if the females also can lay their eggs without their being fixed to any object. The specimen No. 6 is a longish, nearly band-shaped mass of eggs glued together; only some quite thin threads are to be seen in it, which probably form the original substratum for the eggs, but that ob- ject is so extremely small, that it cannot have been of any importance for the floating power of the eggs; it must only have been the floating power of the eggs themselves that in this case has supported them. As it seems to be rare for the eggs to be laid in that manner, it probably only håppens when the females have found no floating objects. As mentioned before females in some cases have been found bearing 1—3 eggs at the end of the abdomen; it may be supposed, I think, that the females bear them only for a short time, till they find a suitable place for depo- sition; if such a one is not found, they may thus possibly also lay them without it. The deposited eggs are attached with a glue-like substance which in my spec- imens is more or less abundant, but it is always distinctly present, and the eggs - are solidly fastened. Most frequently the glue-like mass is abundant and surrounds the eggs entirely, and when an egg is isolated, it is seen to be more or less com- dc aske luder Dr tg rese en R SNEDE Se ON ENE DEL SEKS det Als NT dø WILLIAM LUNDBECK: Some remarks on theteggs and egg-deposition of Halobates. 11 pletely surrounded by the mass (Pl. I, fig. 6). In one specimen (No. 20) the glue-like mass is especially. abundant, and the eggs are wholly imbedded in it. For the rest the eggs are laid without any apparent order, or at most a few are found beside each other more or less parallel as shown in Pl. I, fig. 1—3. The single eggs are, on the other hand, always fastened in a certain manner, always sitting with the flat dorsal side downwards, towards the substratum, and the more arched ventral side turning upwards. When several eggs are found side by side they all point with their head-ends in the same direction ; the apparent want of order of the eggs is, probably, also for a great part due to several females having laid their eggs together, and most likely after each other. In several of the specimens also groups of about twenty odd eggs are to be seen, all with their front ends in the same direction; such a group is no doubt laid by one female, and some order may then be traced of rows fol- lowing each other, each consisting of a few eggs ranged parallel side by side. The shape of the substratum, for the rest, certainly to some degree influences the deposition, and in the few specimens which show so small å number of eggs, that "these may possibly originate from one single female, and where therefore the eggs might be expected to show some order, the underlayer is just of so small an extent that it has not been possible to place the eggs on one surface, but they are placed over the whole object, whereby the order is effaced. When the underlayer gets strongly covered with eggs so that they lie in layers above each other, every order disappears. As mentioned above FAIRMAIRE found 15—20 eggs in one female, and BUCHANAN WHITE about 25. The number one female lays must therefore be supposed to be near those numbers. Most of the specimens before me show a great or very great number of eggs, and must therefore originate from several or many females; only one specimen, No. 9, shows comparatively few, about 30 eggs, which thus may pos- sibly proceed from one female, and of three other specimens, each with about 50 eggs, the same may perhaps be the case. That as a rule several or many females deposit their eggs together evidently is in accordance with the fact that the Halobates- species are gregarious, and it ought to be remarked, that when the objects on which the eggs are laid have some extent, the eggs always are found more or less numer- Oous. Eggs which according to their number might possibly be laid by one female are only found on very small objects. No. 5 is the specimen which contains the greatest number of eggs, many thousands lying im many layers above each other (PI. I, fig. 4); here a great swarm of females must have laid their eggs together, and it looks as if they were laid in a comparatively short time, as there are no embryos in any of the eggs. In other cases the degree of development of the eggs shows 92 12 Mindeskrift for J. SreensrRrur. XXVII. that they must have been laid at different times, as not developed eggs, eggs with embryos and empty shells are to be found among each other. The opening of the egg occurs in the manner that the shell splits in the front part in a fissure which runs down the middle of the dorsal and ventral side to a little beyond the middle (Pl. I, fig. 7); two lateral valves are thus formed. I have not been able to observe that the fissure is preformed in the egg-shell. It is mentioned above that the eggs are attached with, or generally more or less imbedded in a glue-like substance. In the specimens, which are all preserved in spirit, that mass is hard. The question then arises how the larvæ come out; the hard mass must prevent the opening of the egg, and even if the egg was opened, it would be difficult or impossible for the larvæ to get out, and especially in the cases where the eggs are lying in many layers above each other, and those at the bottom thus are quite enveloped; here the eggs lying farther down in the egg-mass certainly must be destroyed. I suppose therefore, that the glue-like substance mentioned, in its natural state, when the egg-maåss is floating m the sea, is gelatinous, so that it permits the egg to open itself and the larvæ to get out. There also exists a communication which confirms this. WITLAGZIL says (1. c. 233) of the eggs taken on the expedition of "Vettor Pisani” ". , , die von einer wahrscheinlich urspringlich gallertigen Masse umgeben waren. Diese Masse qnoll im Wasser wieder auf —” It is not said how the eggs had been treated before they were put into water, probably they had been dried. One of my specimens also shows open egg-shells sitting quite surrounded by the glue-like mass, which thus certainly must have been soft. When the larvæ have escaped they probably very soon undergo the first moult; the specimen No. 18, which unfortunately has been destroyed, was a piece of drift timber, on which eggs and cast larval skins were sitting. The first moult has then occurred at the place where the larvæ had been bred, and certainly shortly after the creeping out. WITLACZIL states (1.c.) the same, founding his opinion on the fact found in other Hemipteres. As to the mature embryos I can only confirm WITLAcZzZIL's communication, that they do not quite fill the whole shell, and that the long middle and hind legs bend down round the end of abdomen, and then along the dorsal side up towards the head. According to what has been stated above the following may in general be said: The eggs of the Halobates are comparatively large, about.1mm long, elongated oval or cylindric with rounded ends. The ventral side is arched, the dorsal side flat or slightly arched ; the front end somewhat broader than the posterior end. The colour varies gradually from yellowish white to red, as the development advances. Chorion is solid, thicker or thinner; it is simple, without sculpture, or with a more se TYR TØ UT EEN EET EN SE TEE EN TLS WILLIAM LUNDBECK : Some remarks on the eggs and egg-deposition of Halobates. 13 or less strongly marked sculpture after the species. The sculpture is most strongly marked on the ventral side and at the anterior end, and decreases towards the dorsal side, where it almost or wholly disappears. Only one micropyle, situated in or very near to the front pole; it forms a canal, issuing from a funnel-shaped deepening in the surface; the canal runs somewhat tangentially in the chorion, and is rectangularly bent. The females can bear a few eggs at the end of abdomen, but probaly only for a rather short time. The egg-laying takes place on all objects possible floating on the surface of the sea. One female produces about 25 eggs. In general several or many females lay their eggs on the same object. It seems as if the eggs can also —. be laid without being attached to any underlayer, so that they form a floating heap. The eggs are apparently laid without any definite order, or this is at any rate only very insignificant ; this seems, however, partly caused by the circumstance that many —… females lay their eggs together; when groups of eggs that måy be supposed to pro- ceed from one female are examined, there often appears some arrangement in a few transverse rows, following each other, and consisting of parallel eggs, all with their front ends in the same direction. The eggs are always deposited with the dorsal side against the substratum, the ventral side upwards; they are fastened with a mass which in general entirely envelops them, and which no doubt is gelatinous. The opening of the egg-shell occurs through its splitting in the front end, down the middle of the dorsal and ventral side, to a little beyond the middle, so that two lateral valves are formed. The larvæ probably moult very soon after their escape from the shell. Plate I. A bird's feather with a great number of Halobates-eggs (Specimen No. 7). "1. A piece of a Spirula-shell with Halobates-eggs (Specimen No. 4). "1. A piece of sea-weed with Halobates-eggs (Specimen No. 2). "1. A cork stopper quite covered with thousands of Halobates-eggs (Specimen No. 5). "|. Below each of the figures some few eggs, a little enlarged, to show arrangement. A Sepia-shell with Halobates-eggs (Specimen No. 14). "I. Two Halobates-eggs, one viewed from above, the other from the side, both surrounded by the glue-like substance. (From specimen No.5). X 45. Two empty shells of Halobates-eggs, viewed from above, showing the way of opening. (From specimen No. 17). X 45. z : 2 Iith Anst vE AFunle Teiprzig (14%), HWestergaord(5) W. Lundbeck (6-7) del SE sg ER DEN BAU UND DIE ENTWICKLUNG DER :ITENDRUSE DER WALDSPITZMAUS 5: SOREN VULGARIS 1 ET SER I ur BH. STAMM = . gg ta É … i - ? x ms ss; EJ år X ER eigentumliche, durchdringende Geruch, welcher den Spitzmåusen anhaften kann, D ist schon von alters her den Naturforschern bekannt gewesen"); die Auffindung der Drise, welche das ubelriechende Sekret absondert, geschah aber erst recht spåt durch PALLAS 20, Dieser entdeckte wåhrend seiner anatomischen Studien an einem Weibchen der javanischen Spitzmaus »Sorex myosurus« [Crocidura murina L.] im subkutanen Gewebe der Kårperseite des Tieres eine recht ansehnliche Druse, welche unter einem sich stråu- benden Haarwirbel ihren Platz hatte und ubrigens keinen Ausfihrungsgang zeigte. sed gaden aj RR RS” VE, E RE en gage er Hr? Eine wirklich erschépfende und fir ihre Zeit geradezu meisterhafte Darstellung der Druse gibt indessen erst der åltere GEoFfFrrRoOY SAINT-HILAIRE "2, dem wir auch die einzigen wirklich guten Abbildungen der Drise verdanken. ETIENNE GEOFFROY SAINT- BRL rss HILAIRE, welcher schon in seiner Monographie der Spitzmåuse!! einen an der Seite 3 gewisser Tiere vorkommenden elliptischen, weissen und haarlosen Fleck erwåhnte, dessen —…… wahre Natur ihm doch unbekannt geblieben war, unterwarf spåterhin die Tiere einer ig erneuten Untersuchung und entdeckte dabei, dass diese Abånderung des. Haarkleides Å ihre Ursache in einer unter der Haut liegenden Driise hatte. Diese ist mit der von PALLAS —…… beschriebenen zusammengestellt und, wie es mehrmals hervorgehoben wird, bei allen Æ. Spitzmåusen zu finden, wenn auch nicht immer in demselben Grade der Ausbildung; —…… am gråssten ist sie bei den Månnchen und besonders bei denjenigen, welche wåhrend E i : 2 der Paarungszeit gefangen sind. £ Sehr eingehend sind die Verhåltnisse bei einem eben getåteten, briinstigen Månnchen —… von »Sorex constrictus« [Sorex vulgaris L.]?) beschrieben. Ihren Platz hat hier die ovale ig 1) »Totus graviter olet, et vel odore venenum suum prodit« heisst es z. B. bei GESNER'% von der ,,Spitsmuss, Mus araneus", deren Biss damals als sehr giftig gefirchtet wurde. ?) »Soret constrictus« (d. h. mit dem an der Wurzel eingeschnirten Schwanze) ist eine der vielen ålteren, schwer zu erklårenden Arten der europåischen Spitzmåuse.. Urspringlich wurde nåmlich diese Bezeichnung von HERMANN einigen jungen Tieren beigelegt, welche, wie die Nach- untersuchung DuvEerNoY's? zeigte, mit der Wasserspitzmaus (Crossopus fodiens PALL.) identisch waren. Von GEo0FFROY SAINT-HILAIRE wurde aber der Name auf ein Tier uberftihrt, dessen Ver- schiedenheit von der Wasserspitzmaus eben betont wurde, und in welchem spåtere Forscher, wie NaATHusius'? und FITZINGER”, die Waldspitzmaus erkannten, 03 Syg 43 USEDÅ 1+ 4 Mindeskrift for J. SrEEensrtru?. XXVIII. Driise an der Seite des Tieres, den Vorderbeinen ein wenig nåher als den Hinterbeinen; sie gibt sich an der Aussenseite kund durch eine Erhéhung mit schrågen Seiten (»bour- relet å biseau«), welche durch zwei Reihen kurzer und steifer Haare gebildet ist. Diese Haare, welche immer mit dem von den inneren Teilen ausgeschiedenen, klebrigen Sekret uberzogen sind, haben ein fettig-bliges Aussehen und fallen wegen einer sie umgebenden … nackten Hautpartie noch ganz besonders auf. Die Driise selbst erstreckt sich uber einen grossen Teil der Innenseite der Haut, indem sie fast den ganzen Raum zwischen Vorderbeinen und Hinterbeinen einnimmt. Sie wird von zwei ganz verschiedenen Massen gebildet, d. h. von einem linsenfårmigen Kern, welcher sich durch sein dichtes Gewebe, seine »homogenen Molecile« und seine Schokoladenfarbe auszeichnet, und von einer sehr grossen Menge um den Kern herum gelagerter, einzelner »drusiger Punkte« von lebhaft roter Farbe. Der linsenfårmige Kern liegt unter dem eigenttimlichen Haarbischel, welchen man an der Aussenseite sieht, oder besser gesagt, es ist seine Substanz, in welche die genannten Haare ihre Wurzeln hin- einsenken. Poren oder Drusenådffnungen sind nicht zu sehen; es muss deshalb angenommen werden, dass die ausgeschiedene, moschusartige Flissigkeit in die Wurzelscheiden der E Haare gelangt und von dort, an den Haaren entlang, die Haut durchdringt. Die Bedeutung dieser Drise scheint nur allein darin zu liegen, dass sie veranlasst, dass wåhrend der Paarungszeit die Tiere in ihren langen unterirdischen Gången sich zusammenfinden kånnen. Durch diese Untersuchung war die Aufmerksamkeit auf die Driise gelenkt worden, und in den folgenden Zeiten findet man sie deshalb an vielen Stellen sowohl in der syste- matischen als auch in der anatomischen Literatur erwåhnt; auf eine Zusammenstellung - dieser durchgehends sehr kurzgefassten Angaben habe ich hier doch verzichtet, weil sich dieselben fast immer nur als eine mehr oder weniger!) genaue. Wiederholung der Worte å des Vorgångers zeigen. Beachtenswert ist nur, dass NartHusius"?, dem ein sehr grosses Material zur Verfugung stand, »die Vermuthung GEeorrroY's vollkommen beståtigt, jener Drisen- apparat stehe mit den Geschlechtsfunktionen in Verbindung; die Drisen sind nur an nirend, bei den Weibchen und jungen Thieren nur in kaum zu erkennenden Rudimenten kr. vorhanden, oder gar nicht aufzufinden«. Eine wirkliche Bereicherung unserer Kenntnis dieser Drise ist dagegen in einer um 1) In seiner berihmten Drisenarbeit'? erwåhnt Joxannes MiLLer, der selbst bei einem i kleinen Tiere die Drise nicht aufzufinden vermochte, unter Hinweis auf GrorrroY SAINT-HILAIRE die »glandula lateralis Soricum« als »longiori fissura in cute exeuntem«. Von einer solchen Spalte sagt indessen G.SrT.-H. kein einziges Wort; dagegen findet man bei ihm eine Abbildung einer kinst- lich gespalteten Drise, welche zweifelsohne die Grundlage fir die irrige MirLLer'sche Angabe bildet. "i erwachsenen Månnchen vollkommen entwickelt und zur Zeit der Brunst eigentlich secer- i dg > R. H. Sramm: Uber die Seitendrise der Waldspitzmaus Sorex vulgaris L. 5 —— die Mitte des vorigen Jahrhunderts erschienenen Untersuchung Tx. von HESSLING's 75 zu —… finden, im welcher auch zum erstenmal der mikroskopische Bau des Organs erlåutert X wird. Gleichzeitig ist es aber doch nicht zu bestreiten, dass der Wert dieser, aus den ersten Tagen der Histologie stammenden Arbeit vor allem durch den vollståndigen Mangel an Abbildungen in nicht unbetråchtlichem Grade verringert wird; ein Leser, dem eigene Pråparate nicht zur Verfuigung stehen, wird manches nur schwer verstehen kånnen. Als Untersuchungsmaterial dienten junge, wie ausgewachsene Tiere von der Wasser-= spitzmaus, der Waldspitzmaus und der Feldspitzmaus (Crocidura leucodon HERm.); bei — der Beschreibung sind aber hauptsåchlich die Verhåltnisse bei der letzteren erwåhnt. In seiner Darstellung des åusseren Baues schliesst sich von HESsSLING seinen Vor- ; " gångern nahe an; er findet an den Seiten des Tieres nach leisem Zurickstreifen der Haare -… einen ziemlich dicken, hervorragenden Hautwulst, dessen Långe 1—1,5 cm und dessen — Breite 2—2,5 mm betrågt. Dieser Wulst ist hesetzt mit von vorn nach hinten schråge liegenden und sehr steifen, fast borstigen Haaren, welche doch an seiner Kante etwas diinn gesåt sind. »Bei verschiedenen Arten und zu verschiedenen Zeitabschnitten Lg steht diese Hautleiste allerdings nicht immer auf gleicher Hohe ihrer Ausbildung, sie ist a oft gånzlich mit der ubrigen Hautdecke verstrichen. Es gehårte aber zu den Selten- å heiten, wenn die genannten Haare durch ihre von den ibrigen abweichende Stellung und — auffallende Stårke den betreffenden Ort nicht theilweise andeuteten«. ES Pråpariert man an dieser Stelle die Haut von dem unterliegenden Fette und den E Muskellagen frei, findet man einen dem Wulst entsprechenden, aber ein wenig gråsseren 4 Driisenkårper von recht intensiver Fårbung. & : »Die Driisenelemente sind fast ausschliesslich Kanålchen. Sie erscheinen vielfach — gewunden, ineinander verschlungen, von gelber Farbe und veråsteln sich nicht selten, — ohne gerade in ihrem Durchmesser dabei abzunehmen«. Sie haben eine strukturlose Hille und einen aus dicht gedrångten Zellen bestehenden Inhalt. Die Zellen sind von " werschiedener Gestalt und kånnen, wenn sie långlich sind, »wie Cylinderepitelien palis- sadenartig aneinander gereiht« sein; ihr runder Kern wird nur schwer sichtbar. »Der Zelleninhalt ist ein halbweiches Fett mit einer geringen Beimischung eiweissartiger Stoffe. An ersteres scheint der penetrante Riechstoff gebunden zu sein«. Die Lage dieser Drisenkanåle, »welche in mancher Beziehung an die Schweissdrisen "der tibrigen Såugethiere erinnern«, befindet sich iber der dinnen Hautmuskellage und — dicht unter dem Corium. Es Mit dem Eintritt der Kanåle in die Lederhaut — um nach aussen zu miinden — " werwandelt sich deren gewundener Verlauf in einen gerade gestreckten. Der Durch- " messer nimmt gleichzeitig ab, bis endlich die Kanålchen in der Gegend des Grundes der ig Haarbålge sich zu einem eigentlichen Ausfiihrungsgange abschniren. Dieser durchzieht — Zwischen den Haarsåcken und Talgdrisen fast senkrecht das Corium und miindet, an 6 Mindeskrift for J. SrEeEenstrrur. XXVIII. Breite wiéder zunehmend, trichterfårmig zwischen den Epidermialbildungen aus. Die Offnungen befinden sich zwischen den Haaren an der dem åusseren Hautwulste ent- sprechenden Stelle. Endlich darf nicht vergessen werden, dass man spåterhin in der Abhandlung, nåm- lich bei der Besprechung der an den Haarbålgen geknipften Talgdrisen, die Angabe findet, dass diese Gebilde in der Nåhe der Moschusdrusen und besonders in dem seitlichen Hautwulste »zur Zeit der Turgescenz« eine bedeutende Gråsse erreichen. Eine tibereinstimmende, aber sehr kurzgefasste Beschreibung gibt dann einige Jahre spåter LEYDIG?”, welcher den Drisenapparat als eine massige Anhåufung stark ent- wickelter Schweissdriisen ansieht. Die Drusen bestehen aus geschlångelten und geknåuel- ten Kanålen und liegen zwischen der Haut und dem quergestreiften Hautmuskel. Hiermit ist meines Wissens alles erwåhnt, was in der ålteren Literatur von gråsserer Bedeutung uber die Drise zu finden ist; aus den spåteren Zeiten findet man uberhaupt nur ganz vereinzelte Angaben, welche auf erneuten Untersuchungen gegrindet zu sein scheinen. Eine kurze Besprechung erhålt somit ganz nebenbei das Drusenorgan durch AUGUSTA ÅRNBÅCK-CHRISTIE-LINDE in ihrer Monographie der Soriciden?”, Es wird als eine ovale Hautstelle beschrieben, welche von einem ringfårmigen dinnbehaarten Wulst gebildet ist. Dieser Wulst umschliesst eine mit kurzen steifen Haaren versehene Partie. Schnitte, durch diese Partie gelegt, zeigen, dass tubulåse Drisen hier gelegen sind und hier ausminden. Hinsichtlich des Vorkommens der Driise berichtet die Verfasserin, dass sie mehrere Exemplare von Sorex vulgaris untersucht habe, ohne bei den Weibchen Seitendrisen zu finden; bei den Månnchen aber wåren dieselben immer vorhanden. Das- selbe wird fur Crossopus angegeben, wåhrend bei Crocidura beide Geschlechter die Drisen besitzen!). Dass diese letzte Angabe, jedenfalls was die Waldspitzmaus anbetrifft, unrichtig ist, werden wir spåterhin sehen. Wollen wir nun schliesslich versuchen, uns aus den oben genannten Angaben uber den Bau der Seitendrise der europåischen Spitzmåuse ein einheitliches Bild zu machen, so merken wir doch bald, dass dieses in vielen Beziehungen recht mangelvoll aussehen 1) Zu hiermit ganz ibereinstimmenden — und deshalb ebenfalls unrichtigen — Resultaten scheint in neuester Zeit auch Pocock in einer mir nicht zugånglichen Zeitschrift (The Field, 1913, Au- gust 23) gelangt zu sein. Auch er findet, wie es aus einer kurzen Besprechung seiner Arbeit in »Nature&« (Vol. 91, No. 2287, London 1913) hervorgeht, dass bei den britischen Arten [Sorex vul- garis, Sorex pygmæus und Crossopus fodiens] die Seitendrise nur bei den Månnchen zu finden ist, wåhrend sie dagegen in beiden Geschlechtern der indischen Moschus-Spitzmaus Crocidura, wie aa der kontinentalen Vertreterin derselben Gattung auftritt.… R. H. Sramm: Uber die Seitendrise der Waldspitzmaus Sorer vulgaris L. ii — wurde. Wir wissen z. B., dass die Driise beim erwachsenen Månnchen sehr augenfållig — ist, und kånnen auch, in Anbetracht der ålteren, bekråftigenden Angaben, mit recht i " grosser Sicherheit erwarten, sie beim Weibchen und den jungen Tieren zu finden. Uber — ihre, von Geschlecht und Alter abhångige, verschiedenartige Ausbildung, sowie tiber ihre i erste Anlage scheint dagegen nichts bekannt zu sein. Der innere Bau des Drisenorgans i ist in nicht geringerem Grade einer erneuten Untersuchung bedirftig; die friheren, jetzt g onaturlich recht veralteten Beschreibungen zeigen eigentlich nur, dass es als eine um- S " gebildete Hautpartie zu betrachten ist, in welcher die Schweissdrisen und mitunter E auch die Talgdrisen in reicher Ausbildung vorhanden sind; genaue Angaben iber die Z Verteilung der verschiedenen Bauelemente, sowie eine erneute histologische Untersuchung "der einzelnen Drisen sind aber noch sehr wiinschenswert. | i Und deshalb hoffe ich, dass es mir gelingen måge, wenigstens einen Teil der hier — genannten Licken durch die Ergebnisse der folgenden Untersuchung auszutfillen. Material und Technik. . Die Waldspitzmaus ist unter den dånischen Såugetieren eines der håufigsten, indem Ø sie an Zahl vielleicht nur den Måusen nachsteht; sie ist fast uberall, im bewaldeten wie E auch in offenen, mit Graswuchs bedeckten Gegenden, verbreitet. Trotzdem ist jedoch br die Beschaffung von Material fur eine Untersuchung, wie die vorliegende mit nicht ge- E "ringer Schwierigkeit verbunden. Die Tiere halten sich nåmlich fast den ganzen Tag E: hindurch in ihren unterirdischen Gången verborgen, und sieht man auch mitunter ein É einzelnes Tier aus seinem Versteck hervorspringen, so verschwindet es doch fast augen- BE blicklich wieder in eine andere Offnung. Nur in der Paarungszeit, im Frihling und im SE Frihsommer, darf man mit grosserer Sicherheit darauf rechnen, sie långere Zeit zu Ge- — sicht zu bekommen. Die brinstigen Månnchen verlassen dann, oft mehrere Stunden — Vor Sonnenuntergang, ihre Wohnungen und laufen im Grase eifrig umher, indem sie mit — eigenttimlichem und leicht-hårbarem Geschrei den Weibchen nachstellen und diese aus " ihren Gången herausjagen. Gleichzeitig sind sie so wenig vorsichtig, dass es mitunter EA måglich wird, die Tiere zu ergreifen. Auf diese Weise ist es mir gelungen im Laufe meh- £ rerer Jahre ein, wenn auch nicht reichhaltiges, so doch auf jeden Fall sehr wertvolles — Material zu sammeln. : E Mitunter bietet sich indessen doch die Gelegenheit dar, auf andere Weise ein grås- i seres und, wenigstens fir allgemeine Zwecke sehr brauchbares Material zu erhalten. In — einigen Wåldern, in denen die Spitzmåuse zahlreich vorkommen und gleichzeitig der — Fuchs sein Jagdrevier hat, findet man den ganzen Sommer hindurch an gråsseren Fahr- 8 Mindeskrift for J. SreensrruPr., XXVIII. wegen wie an kleinen Waldpfaden eine oft tiberraschend grosse Menge toter Spitzmåuse!), E welche nachts vom Fuchs gefangen, aber dann von ihm verschmåht sind. Diese eignen ” sich sehr gut zur Untersuchung, wenn sie frihmorgens eingesammelt und sofort konser- E viert werden; in den Geweben ist oft nicht die geringste Spur einer nach dem Tode ein- 3 getretenen Verånderung zu entdecken. Leider erhålt man auf diese Weise durchgehends å nur Tiere, welche die Geschlechtsreife noch nicht erreicht haben; unter bedeutend mehr å als hundert Exemplaren traf ich im letzten Sommer z. B. nur zwei erwachsene Tiere, É ein Månnchen und ein tråchtiges Weibchen. k Embryonen oder Nestjunge erhålt man nur ganz zufållig; fir die Uberlassung einer i kleinen Reihe der letztgenannten bin ich deshalb dem hiesigen Zoologischen. Museum | | wie auch Herrn Magister R. HorRRING zu grossem Dank verpflichtet. 7 E Bei der Fixierung des Materials kam gewéohnlich eine Formol-Sublimat- "Mischune und auch die ZENKER'sche Flissigkeit zur Verwendung; dagegen zeigte sich FLEMMING's- Chrom-Osmium-Essigsåure wegen ihrer geringen Durchdringungsfåhigkeit nur fir ganz j spezielle Zwecke brauchbar. Das Material wurde dann in Paraffin eingebettet und mit- É telst Mikrotom in Serien von verschiedener Schnittdicke zerlegt. Zur Fårbung diente mir mit gutem Erfolg das Hansen'sche Håmatoxylin in Verbindung mit einer Nach- fårbung mittelst Orange oder Eosin; auch Hansen's Eisentrioxyhåmatein ohne oder mit nachfolgender Plasmafårbung ist sehr zu empfehlen. Das Material aus FLEMMING'S Løsung wurde dagegen mittelst Safranin gefårbt. Øl Die mikroskopische Untersuchung konnte ich mit den besten optischen Hulfsmitteln ; vornehmen, da mir vor -einigen Jahren vom Carlsbergfond ein grosses Zæiss-Mikro- skop mit apochromatischen Objektiven zur Verfigung gestellt war, Es ist mir deshalb eine angenehme Pflicht, an dieser Stelle auch der Direktion des Fonds meinen besten Dank auszusprechen. | A Im folgenden findet sich nun eine Darstellung der Resultate meiner Untersuchungen, die ich mit der Beschreibung der Drise bei fast ausgewachsenen, aber noch nicht ge schlechtsreifen Tieren einleite. Daran reiht sich eine Darstellung der Verhåltnisse bei dem brunstigen Månnchen und dem tråchtigen Weibchen, wåhrend zum Schluss ein Versuch gemacht werden soll, von der Entwicklungsgeschichte der Driise wenigstens die É Hauptzuge festzustellen. ] Ø 7) In England sind nach Anams' und BARRETT-HAMILTON? fir die grosse Sterblichkeit unte den Spitzmåusen sehr verschiedene Ursachen angegeben worden. Hier zu Lande liegt indessen nach meinen Erfahrungen die Sache ganz klar; immer ist es mir, auch an Tieren, die bei oberflåchliche Beobachtung unbeschådigt erschienen, durch genauere Untersuchung gelungen, den tåtenden Biss zu entdecken. Dass es ausserdem gerade der Fuchs ist, welcher den gråssten Teil der Tiere tåtet, betrachte ich auch als ganz sicher; oft habe ich an denselben Waldwegen, wo fruhmorgens die toten Tiere lagen, nach Sonnenuntergang durch den Feldstecher den Fuchs auf seinen Jagdausfilgg beobachten kånnen. R. H. STAmm: Uber die Seitendrise der Waldspitzmaus Sorex vulgaris L. 9 Die unerwachsenen Tiere. An den jungen") Tieren, welche, wie oben erwåhnt, in den Sommermonaten nicht selten im gråsserer Zahl zu erhalten sind, ist die Lage der Driise schon bei åusserlicher Betrachtung nicht schwer zu entdecken. Sie verråt sich nåmlich, in ganz ibereinstim- BD mender Weise bei beiden Geschlechtern, durch einen kleinen, inmitten des helleren Haar- — kleides der Kårperseite liegenden, dunkleren Haarbischel, welcher sich ibrigens von "seiner Umgebung weder durch Långe oder Dicke, noch durch abweichende Ordnung "der einzelnen Haare unterscheidet?). Am deutlichsten ist dieser Fleck an frischen Tieren zu sehen; doch tritt er, wie aus der beistehenden Abbildung (Fig. 1) hervorgeht, auch — an sauber behandelten ausgestopften Bålgen sehr deutlich hervor; an Tieren, welche lange "Zeit hindurch in Alkohol aufbewahrt gewesen sind, ist er dagegen kaum zu entdecken. Fig. 1. Junges Weibchen, ein wenig vergråssert. E. Streicht man an einem frischen Tiere mittelst einer Pinzette die Haare des Fleckes ” ein wenig zur Seite, findet man hier, an der Oberflåche der Haut, eine Ansammlung von kleinen, gelben, krimelartigen Kårperchen, welche den basalen Teilen der Haare angeklebt sind; sie bestehen aus eingetrocknetem Sekret und damit verklebten, abge- "stossenen Epithelzellen. dg 1) Da, soweit mir bekannt ist, genaue Angaben iber Alters- und Gråssenzunahme dieser Tiere "nicht vorliegen, und meine eigene Beobachtungen sich hauptsåchlich auf die Sommermonate be- "Sschrånken, darf ich nur ganz vermutungsweise das Alter solcher Tiere auf einige Monate anschlagen, "indem ich sie also als die erstgeborenen Jungen desselben Jahres betrachte. Das wenig entwickelte aarkleid und das schon von ålteren Verfassern angegebene schnelle Wachstum der Jungen scheint "mir mit dieser Annahme gut vereinbar. Gleichzeitig gebe ich doch gern zu, dass die unreifen Tiere, welche mitunter im Frihling oder im Fruhsommer gefunden werden kånnen, håchst wahrscheinlich der letzten Generation des vorigen Jahres angehåren mågen; die Fortpflanzung dieser Tiere erstreckt sich ja bekanntlich bis tief in den Herbst hinein. ?”) Unter dem Mikroskop scheinen mir diese Haare von denen der Umgebung auch hinsichtlich der Farbe kaum verschieden; sicher ist deshalb der dunklere Farbenton des Drisenfeldes auf eine Jurchtrånkung der Haare mit dem Drisensekrete zurickzufihren. 10 Mindeskrift for J. SrEEensrRruPr. XXVIII. Den Driisenkårper selbst sieht man dagegen erst an der Innenseite der abgezogenen und von der Hautmuskulatur teilweise befreiten Haut als eine nur wenig hervortretende, kreisrunde und im Durchmesser 2—3 mm grosse Verdickung. Genau orientierte Långsschnitte durch diese Hautpartie zeigen beim "Weibchen (Pl. I, Fig. 3) wie beim Månnchen (Pl. I, Fig. 4) der Hauptsache nach ganz dieselben Bauverhåltnisse.. Im subkutanen Bindegewebe, zwischen der Hautmuskulatur und der Lederhaut mit den Haarbålgen und den daran geknipften, kleinen Talgdrisen, findet man eine Sammlung von ansehnlichen, mehr oder weniger stark gewundenen, schlauch- formigen Driusen, deren Zugehårigkeit zu den Schweissdrusen?) nicht zu verkennen ist. Die einzelnen Driisenkanåle, die ohne Veråstelungen verlaufen, bestehen aus einem ein- schichtigen Epithel, welches auswendig mit einer dinnen Lage von Epithelmuskelzellen bekleidet ist. Der Gegensatz zwischen absonderndem und ausfihrendem Teil der Drisen- rohrchen ist sehr scharf ausgeprågt; ungefåhr an der unteren Grenze der Lederhaut ver- åndert sich plåtzlich das Aussehen des Epithels, indem die grossen protoplasmareichen Zellen von kleinen protoplasmaarmen ersetzt werden. Die Ausfuhrungsgånge, welche wegen der dicht zusammengestellten und recht dunklen Kerne sehr augenfållig sind, stehen zu den Haarbålgen in ganz bestimmter Beziehung, indem sie, wie die Abbildungen zeigen, in den oberen Teil einer Wurzelscheide und hinter dem Haare ausminden. Zwischen den beiden Geschlechtern ist schon in dieser Zeit ein geringer Unterschied ausgeprågt; die Drisenkanåle des Månnchens zeigen eine viel gråssere Zahl von Win- dungen und sind ubrigens oft stellenweise zu grossen, ampullenartigen Bildungen er- weitert?). Ein Querschnitt durch das Drisenfeld und seine nåhere Umgebung bei einem jungen Weibchen ist ferner in einer folgenden Abbildung (Pl. I, Fig. 5) dargestellt. Die Lage der Schweissdruisen zwischen der Muskulatur und der einfachen Reihe von kleinen Talg- drusen, die meistens paarweise in die Wurzelscheiden einminden, sowie die durch die starke Entwicklung der Schweissdrisen bedingte Wolbung der Hautoberflåche (welche doch vielleicht durch Kontraktion der Muskulatur wåhrend der Fixierung ein wenig ubertrieben erscheint) tritt hier sehr deutlich hervor; dagegen sind die Schweissdrisen selbst wegen ihrer schrågen Stellung in der Haut nur als eine Sammlung isolierter Quer- schnitte zu sehen. Endlich bemerkt man hier, an der Oberflåche der Haut, die kleinen, aus eingetrocknetem Sekret bestehenden Korperchen; wie man leicht versteht, sind die schwarzen Punkte in deren Substanz Querschnitte der Haare, welchen sie angeklebt sind. 1) Gegen LEYDIG, welcher eine ganz åhnliche Beschreibung gegeben hat, muss hier hervor- gehoben werden, dass die Schweissdrisen keineswegs auf das Drisenfeld der Kårperseite beschrånkt sind; im Gegenteil fehlen in Schnitten durch die Haut des Kopfes oder anderer Kårperteile kleine, oft mit recht grossem Lumen versehene Schweissdrusen fast niemals. i ?) Bei der Betrachtung der zwei Figuren muss daran erinnert werden, dass sie bei ungleichér Tubuslånge gezeichnet sind; die månnliche Drise ist am meisten vergråssert. R. H. STamm: Uber die Seitendriise der Waldspitzmaus Sorex vulgaris L. 11 Fir eine Untersuchung uber den feineren Bau der Drise und vor allem tiber ihre Sekretionsverhåltnisse ist das tot gefundene Material selbstverståndlich nicht ganz be- — friedigend; die folgende Beschreibung bezieht sich daher auch auf ein junges Weibchen), welches im letzten Frihsommer gefangen wurde, wåhrend es von einem briinstigen Månn- i chen eifrig gejagt wurde. Schon im Ubersichtsbild (Pl. I, Fig. 5) sieht man, dass die Drisenlumina oft von — Sekretmassen erfillt sind, und bei starker Vergråsserung zeigen sich denn auch, ausser — ruhenden Zellen, typische Sekretionsbilder (Pl. I, Fig. 6, 7, 8). In der erstgenannten — dieser Abbildungen findet man somit links drei ruhende Zellen; der rundliche Kern?) liegt hier an der Basis der Zelle in einer Protoplasmalage, welche sich mittelst basischer — Farbstoffe recht stark anfårbt; der ubrige Teil der Zellsubstanz ist dagegen mit einer — sehr grossen Menge kleiner, acidophiler Sekretgranula beladen und enthålt daneben auch — oft eine eigentumliche, gråssere, ebenfalls acidophile Masse, welche meiner Meinung nach : durch Zusammenfliessen einzelner Sekretgranula gebildet ist. In den drei Zellen rechts å ist der Anfang des Sekretionsvorganges zu sehen; die an das Lumen grenzende Seite — der Zelle hebt sich in die Håhe und bildet dadurch eine Halbkugel, welche sich durch — ihre grossere Helligkeit gegen den nicht umgebildeten Protoplasmateil der Zelle deutlich — abhebt. Dasselbe tritt in der folgenden Abbildung (PI. I, Fig. 7) noch deutlicher hervor; AA hier sind die »Zellkuppen« an ihrer Ansatzstelle sogar ein wenig eingeschnirt und haben — deshalb beinahe Kugelform erhalten. Den weiteren Verlauf der Sekretion zeigt die Ø letzte Abbildung (Pl. I, Fig. 8), welche von einem recht weiten, mit Sekretmassen erfiill- . ten Drisenkanale herruhrt. Die Drisenzellen links sind im Ruhestadium oder zeigen & jedenfalls nur die erste Andeutung einer Kuppenbildung; die rechts angrenzenden sind — wohl ihrem allgemeinen Baue nach damit iibereinstimmend, stehen aber, durch ihre — Innere, gleichsam ausfliessende Begrenzung, zu den erstgenannten in deutlichem Gegen- — satz. In der Zellsubstanz vermisst man durchgehends die gråssere Sekretansammlung; ES dagegen sind, wie vorher, die kleinen, in der Figur wegen ihrer geringen Gråsse nicht E sichtbaren Sekretgranula zahlreich vorhanden. Die im Lumen liegende »Sekretmasse« ” hat ein sehr eigenttimliches Aussehen, indem sie von recht grossen, kugelfårmigen Kår- ig perchen gebildet ist. Diese sind von einer deutlichen åusseren Grenzlage, einer Crusta, — umgeben und eénthalten eine durchsichtige Substanz, welche von gekårnten, proto- plasmatischen Strången durchsetzt ist. Sie erinnern in dieser Beziehung, wie auch hin- sichtlich ihrer Gråsse ganz ausserordentlich an die grossen Zellkuppen, welche in der 1) Das Tier war, wie sowohl aus seiner Gråsse als auch aus der mikroskopischen Untersuchung H hervorging, sicher nicht geschlechtsreif; der Eierstock enthielt ausser vielen kleinen nur einzelne — grossere Follikel, welche doch bei weitem nicht als sprungreif zu bezeichnen waren. ?) Mitunter findet man, was besonders an Tangentialschnitten der Drisenwand deutlich her- — Vortritt, in einzelnen Zellen zwei dicht aneinander gelagerte Kerne; dass solche durch Amitose ent- — stehen, ist mir auch mehrmals zu sehen gelungen. 9% 12 Mindeskrift for J. SrEeensrruPr. XXVIII. vorigen Abbildung zu sehen waren. Meiner Meinung nach kann es nun auch keimem i Zweifel unterliegen, dass diese Kårperchen als abgelåste Zellkuppen zu betrachten sind; das stellenweise Fehlen einer scharfen inneren Begrenzung in gewissen Zellen ist hiermit ” in guter Ubereinstimmung; endlich gelingt es auch mitunter, eine beginnende Abspal- Å tung einer Zellkuppe zu beobachten (Pl. I, Fig. 7 rechts). Im Driseninneren sind diese ” Korperchen bis in den Ausfihrungsgang zu verfolgen; hier werden sie zusammengedriickt und scheinen dadurch teilweise geplatzt zu sein. ro SØ Schliesslich bemerke ich noch, dass es mir niemals gelang, weder an lebenden, noch an toten Tieren auch nur eine Spur eines eigenttumlichen Geruches zu entdecken, trotz- å dem doch die Drise schon auf dieser Altersstufe im Funktion getreten ist; dass indessen eine Andeutung eines solchen vorhanden sein muss, scheint mir wegen des Ekels des E Fuchses und anderer Raubtiere vor den Spitzmåusen recht wahrscheinlich. Ø Mit den eben beschriebenen scheinen mir die Sekretionsbilder in der Seitendrise A des jungen Månnchens eine grosse Ahnlichkeit zu zeigen; doch bemerke ich ausdricklich, dass mir von solchen Tieren leider kein Material aus eben getåteten Exemplaren vorlag. Das briinstige Månnchen. Die åussere Gestaltung der hier sehr leicht auffindbaren Driise ist schon durch die Arbeiten GEO0FFROY SAINT-HILAIRE's und TH. von HESSLING's recht gut bekannt. A "An der Kårperseite des Tieres sieht man eine ovale, ungefåhr 7 mm lange und 3,5—4 å mm breite Hautpartie, welche wie versenkt zwischen den sie umgebenden, gewohnlichen, Å losen Haaren liegt und beim lebenden Tiere von diesen zum Teil iberdeckt ist. Streicht Å man indessen die Haare ein wenig zur Seite (Fig. 2), so findet man in der Haut einen å långlichen Wulst, dessen Gipfel mit eigenttmlichen steifen Haaren besetzt ist; diese liegen der Oberflåche etwas angedruckt und sind der Haut derartig eingepflanzt, dass alle Haarspitzen in der Mittellinie des Drisenfeldes sich begegnen und daselbst einen E dachformigen Kamm bilden. Der åussere, im Verhåltnis zur Mittelpartie oft ein wenig erhåhte Umkreis des Wulstes, wie auch die angrenzende Haut tragen dagegen nur einen "sehr spårlichen Haarwuchs und zeigen sich deshalb ganz hell gefårbt!). Ø An lebenden Tieren ist die Sekretionståtigkeit leicht zu beobachten; die ganze Ober- a flåche des Wulstes samt ihren Haaren ist von einer &lartigen Feuchtigkeit ganz glånzend, und gleichzeitig macht sich ein bisamartiger Geruch recht stark geltend?). 1) Nach LEecxe'% findet man bei den Soriciden »an den Lateralflåchen .des Rumpfes zwei Långsreihen von Drisen. Es sind gewundene Drisenschlåuche ....« Wie aus meiner Abbildung hervorgeht, ist es bei oberflåchlicher Beobachtung vielleicht måglich, auswendig eine Zweiteilung des Drisenfeldes zu sehen; im inneren Bau existiert eine solche jedenfalls nicht. Er: ”) Ein sorgfåltiger Beobachter, BEcHSTEIN",berichtet sogar, dass der »håchstwidrige Knoblauchs- oder vielmehr Bisamgeruch« so stark ist, dass ein einziges eingesperrtes Tier in etlichen Stunden ein grosses Zimmer ubelriechend machen kann. å R. H. Sramm: Uber die Seitendrise der Waldspitzmaus Sorex wulgaris L. 13 Ein Querschnitt durch das Drisenorgan (Pl. I, Fig. 9) zeigt, in Ubereinstimmung v it der Beschreibung GEOFFROY SAINT-HILAIRE's, seinen Aufbau aus zwei verschieden- «artigen Elementen. Ein innerer 2,;—3 mm breiter (und, wie es aus Långsschnitten ”hervorgeht, 4 mm langer) Kern ist aus sehr dicht zusammengelagerten und stark ge- wundenen Kanålchen gebildet; diese sind als Schweissdrisen leicht zu erkennen und " geichnen sich, schon bei sehwacher Vergråsserung gesehen, durch ihre stellenweise vor- ” kommenden, grossen Erweiterungen aus. Dieser Kern ist nun von einer Lage sehr gros- ser Talgdrisen umgeben und teilweise tiiberdeckt; diese sind aus den Haarhalgdrisen ” hervorgegangen und gehen auch an den Seiten ohne Unterbrechung in dieselben iber. Die åussere Grenze des Driisen- "Teldes, welches also auf die aus- wendig sichtbare Erhéhung nicht "beschrånkt ist, låsst sich deshalb nur mit Schwierigkeit feststellen; " gewdhnlich scheinen mir indessen "die vergråsserten Talgdrisen einen 1,5 mm breiten Ring um die — Sechweissdrusen zu bilden. Dieser "Ring entspricht recht genau der "spårlich behaarten Hautpartie, welche sowohl an dem Wulst wie "auch im seiner nåchsten Um- gebung zu sehen ist. Die Seitendrise des ge- "schlechtsreifen Månnchens ist "also, wie es aus einem Vergleich mit der fast bei der zweifachen Vergråsserung ge- Fig. 2, Drisenfeld der linken Kårperseite eines erwachsenen Månnchens. 5,5:1. Zzeichneten Drise eines jungen Weibchens hervorgeht, aus denselben Hauptbestandteilen wie diese zusammengesetzt; nur haben hier sowohl die beim Weibchen nicht besonders "entwickelten Talgdrisen, wie auch die Schweissdrisen eine måchtige Gråsse erreicht. Weitere Einzelheiten zeigt der caudale Teil eines Långsschnittes, welcher bei håherer Vergråsserung gezeichnet ist (Fig. 3). Von der Epidermis, welche an der oberen Flåche "des Wulstes etwas verdickt ist, senken sich viele Wurzelscheiden ins Corium hinein, wo sie mit den Talgdrisen in Verbindung treten. Der Raum zwischen den letzteren und "der Hautmuskulatur ist fast ganz von den Durchschnitten der stark gewundenen Schweiss- driisen erfillt; im Gegensatz zu den jungen Tieren ist nåmlich hier das subkutane Binde- "gewebe zwischen den Driisenråhrchen nur sehr spårlich vorhanden. Aus diesem Grunde, Wie auch wegen der vielen Schlångelungen der Kanåle ist das Bild recht uniibersichtlich; "mur selten gelingt es, Stellen aufzufinden, wo der Verlauf der Windungen uber långere 14 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. XXVIII. Strecken leicht zu verfolgen ist. Nach Durchsicht gråsserer Schnittserien ist es doch j meine Auffassung, dass die Kanåle ohne Verzweigungen verlaufen; niemals ist es mir i gelungen, eine Teilung aufzufinden. . | Die grosseren Erweiterungen, welche friher erwåhnt sind, finden sich im vorliegen- den Schnitte zufållig nur angedeutet ; ihren Platz haben sie ibrigens unmittelbar vor dem Anfang des Ausfihrungsganges, und sie kånnen deshalb sicher als Sekretbehålter dienen. Der sehr verengte, dinnwandige Ausfihrungsgang ist auch hier gegen den abson dernden Abschnitt scharf abgesetzt und miindet in den oberen Teil eines Haarbalges hinter dem Haare. Auf diese Weise steht die innere Driisenmasse mit den eigentiimlichen Haaren an der Ober flåche des Wulstes in Verbindung; daneben findet man indessen an der åusseren Grenze der Drisen- masse nicht selten Schnitte kleinerer Schlåuche, welche in Haarbålge an der spårlich behaarten Aussenseit des Wulstes ausminden (Fig. 3) diese bilden. sozusagen einen Uber- gang zu den gewohnlichen, kleinen Schweissdrisen der Haut). Die Talgdrusen sind oberhalb de zentralen Schweissdrisenmasse nur wenig vergråssert und erscheinen hier in kleinen Gruppen den Wurzel- scheiden angeknipft (Fig. 3); ihre håchste Entwicklung erreichen STR dagegen im Umkreise des erhåhten Drisenfeldes und in seiner Umgebung; hier durch ziehen sie, in Gestalt långlicher, flaschen- oder kolbenfårmiger Såckchen, die Haut von den oberen Teilen der Wurzelscheiden bis auf die Muskulatur. Gleichzeitig kånnen sie sehr dicht aneinander gelagert sein, eine Anordnung, welche besonders an Långsschnitten durch das Vordérende des Wulstes sehr augenfållig ist. An Querschnitten erkennt man | dagegen viel schwieriger die Form und Anordnung der Talgdrisen; sie erscheinen hier Fig. 3. Teil eines Långsschnittes durch das Driisenfeld feines erwachsenen Månnchens. 55: 1. 1) Den Zusammenhang zwischen Ausfihrungsgången und Haarbålgen hat von HessLING | nicht erkannt; auch ist es unrichtig, wenn er von Drisenkanålen spricht, die »in getrenntem Ver- laufe weit iber die Grenzen des åussern Hautwulstes mit ihren Veråstelungen unter der Haut hin-… ziehen« und sehr oft bei Untersuchungen der Haut von der Kopf- oder Riickengegend zu sehen sind diese Angabe beruht sicher auf fehlerhafter Vereinigung der inneren Drisenmasse mit den Sohns drisen der nåheren und ferneren Umgebung. R. H. Sramm: Uber die Seitendrise der Waldspitzmaus Sorex vulgaris L. 15 wegen der schrågen Stellung der Drusen in der Haut, als mehrere Reihen von iber- — einander gestellten, ovalen Querschnitten (Pl. I, Fig. 9). —……… Der feinere Bau der Schweissdriisen verdient, vornehmlich wegen dér in grosser /lenge vorhandenen Sekretionsbilder (Pl. II, Fig. 1—8), eine genauere Untersuchung. — Die Druisenwand wird von einem einschichtigen Epithel gebildet, welchem aus- ndig eine dunne Lage von Epithelmuskelzellen und fibrillårem Bindegewebe ange- rt ist. Die Epithelzellen zeigen mehr oder weniger ausgeprågte zylindrische Form enthalten gewohnlich einen runden Kern, dessen feines Gerist ein gråsseres Kern- ” kårperchen einschliesst. Die Zellsubstanz zeigt sich im basalen Teil der Zelle bis auf die Håhe des Kerns deutlich basophil; oberhalb desselben fårbt sie sich dagegen wie gewdhnlich, enthålt aber hier ein ansehnliches, eifårmiges, lichtbrechendes Kårperchen von acidophiler Reaktion (Pl. II, Fig. 1). Dieses Kårperchen, welches in fast allen Zellen vorhanden ist und deshalb im håchsten Grade dem ganzen mikroskopischen Bild der Drise n eigenttimliches Gepråge gibt, entspricht zweifelsohne der friher erwåhnten, bei item nicht so augenfålligen, acidophilen Masse bei den unerwachsenen Tieren (Pl. I, . 6); wie aus seinem spåteren Schicksal hervorgeht, ist es sicher als ein mit Rick- icht auf die Sekretionståtigkeit der Zelle in derselben aufgespeicherter, eigentimlicher 3toff zu betrachten. Wenn das Epithel im Ruhezustande ist (Pl. II, Fig. 1), zeigt die freie Oberflåche er Zellen nur eine geringe Wålbung; neben solchen Zellen findet man aber nicht selten lere, welche im ersten Stadium der Sekretionståtigkeit sind, und deren freie Ober- låche eine kleine Erhåhung trågt (Pl. II, Fig. 2). Dieselbe vergråssert sich dann, indem gleichzeitig fast kugelfårmig wird (Pl. II, Fig. 3, 5, 12) und sich oft durch ihren Far- benton von der ubrigen Zellsubstanz abhebt (Pl. II, Fig. 3). Wenn diese Zellkuppen e gewisse Gråsse erreicht haben, scheinen ihre oberen, freien Enden zu platzen, wo- durch der Inhalt, eine Mischung von festeren und fliissigeren Teilen, entleert wird; die basale, schalenfårmige Partie der Zellkuppe scheint sich dagegen långere Zeit hindurch "erhalten (Pl. II, Fig. 5). 5 Merkwirdigerweise beschrånken sich mitunter die Zellen bei ihrer Sekretionståtig- keit nicht auf die Bildung einer -einzelnen Zellkuppe; nicht ganz selten sieht man an F: hnitten (Pl. II, Fig.4, 5) zwei oder drei dergleichen, von welchen eine doch immer e gråsste ist. Am-deutlichsten tritt ubrigens dieses Verhåltnis an Tangentialschnitten rch eine Driisenwand hervor; man erblickt dann die Grenzen der einzelnen Zellen und ude jedem Zellbezirke eine grosse und drei bis vier kleinere Erhéhungen. É — Im Lumen der Drisenkanåle sind an vielen Stellen (Pl. II, Fig. 3, 6) Sekretmassen "zu sehen; diese bestehen aus einer feinkårnigen, protoplasmatischen Substanz, in welcher hireiche, recht grosse und regelmåssig kugelfårmige Kårperchen gesammelt liegen. lit den friiher erwåhnten ovalen Kårperchen im Zellprotoplasma stimmen diese Kugeln 16 Mindeskrift for J. Sreensrrur. XXVIII. hinsichtlich ihrer Lichtbrechung und Fårbbarkeit gut uberein; dass sie aber auch a denselben hervorgehen, scheinen mir folgende Bilder (Pl. II, Fig. 6, 7, 8) zu zeigen. Im erstgenannten sieht man eine Reihe von Zellen, welche mit grossen und recht langge- streckten Kuppenbildungen versehen sind und im Protoplasma oberhalb des Kerns das lichtbrechende Kårperchen enthalten. Ausserdem findet man aber auch im erweiterten oberen Teil der Zellkuppen ein deutlich abgegrenztes, kugelfårmiges Kårperchen, welches mit den freiliegenden die gråsste Ahnlichkeit zeigt. Endlich bemerkt man, was auch den Gedanken auf eine Zusammengehårigkeit der Kugeln mit den ovalen Kørperchen hinleiten mag, wie sich die letzteren mitunter in den Stiel der Zellkuppe bis in die Nåhe der Sekretkugeln erstrecken kånnen (Pl. II, Fig. 6 rechts). Einen Zusammenhang zwi- schen dem ovalen und dem kugelfårmigen Kårperchen zeigt indessen erst die folgende Abbildung (Pl. II, Fig. 7). Jede Zelle trågt hier eine deutliche Zellkuppe, in welche hinein das ovale Korperchen sich erstreckt; wåhrend dieses aber in der linken Zelle seine Form nur wenig geåndert hat, zeigt es sich in der rechten Zelle an der Mitte deutlich eingeengt. Bei vollståndiger Durchschnirung der lichtbrechenden Masse entstehen dann selbstverståndlich Bilder wie die friher erwåhnten (Pl. II, Fig. 6). Auf welche Weise die abgeschnirten Kugeln frei werden, geht aus einer weiteren Abbildung (Pl. II, Fig. 8) hervor; hier sind die Zellkuppen an ihrem Gipfel geborsten, und die Kugeln liegen des- halb wie in einer offenen Schale, aus welcher sie leicht herausfallen kånnen. In der letzten Figur bemerkt man ausserdem, dass die im urspringlichen Zellbezirke liegenden Kårperchen jetzt recht klein sind, ja mitunter sogar fehlen kånnen. Eine solche Gråssenabnahme ist durch den eben beschriebenen Sekretionsprozess sehr verståndlich; sie ist dagegen nicht, was ich ausdricklich hervorheben måchte, durch eine falsche Deutung von Schnitten, die durch den åusseren Teil eines Kårperchens gefallen sind, veranlasst.… Die Zellen, welche kein lichtbrechendes Kårperchen enthalten, zeigen an dessen "Platz in der Zellsubstanz oft eine Andeutung von unregelmåssigen Vakuolen oder Sekre Æ kapillaren (Pl. II, Fig. 3). Å Wie oben erwåhnt, trifft man ganz gewbhulisk an der åusseren Grenze der zentralen Drisenmasse vereinzelte Drisenkanåle, welche in Wurzelscheiden an der Aussenseite des Hautwulstes oder in dessen nåherer Umgebung ausminden. Auch diese sind g i entwickelt und zeigen oft schéne Sekretionsbilder. An einigen Stellen (Pl. II, Fig. 13) sieht man sowohl ruhende Zellen als auch solche, die mit langgestreckten, schmall Zellkuppen versehen sind; an anderen Stellen (Pl. II, Fig. 14) sind dagegen die Zell- kuppen geborsten und haben ihr Sekret teilweise entleert. In der Zellsubstanz ober- halb des Kerns ist ein gut entwickeltes System von veråstelten Sekretkapillaren vor- handen; diese scheinen von einer Flissigkeit ausgefillt zu sein, in welcher nur selte i kleinere Kårperchen vorhanden sind (Pl. II, Fig. 13 rechts); das Sekret im Lumen dieser Kanåle (Pl. II, Fig. 14) enthålt deshalb auch nur wenige kugelfårmige Kårperchen. å R. H. Stamm: Uber die Seitendrise der Waldspitzmaus Sorex vulgaris L. 17 Hinsichtlich der Schweissdriisenzelle ist noch zu bemerken, dass sie statt eines ein- nen Kerns recht håufig zwei, und zwar dicht aneinander gelagerte, enthålt. Diese cheinung ist schon an gewohnlichen Schnitten (Pl. II, Fig. 3, 5, 6, 13, 14) recht augen- ig; am besten zeigt sie sich jedoch an Tangentialschnitten durch eine Driisenwand I, Fig. 9). Die zwei Kerne werden durch Amitose gebildet. Diese wird dadurch leitet, dass ein einzelner Kern sich etwas vergråssert und dann eine langgestreckte ad in der Mitte ein wenig eingeschnirte Form annimmt. Dann vollzieht sich im Kern- en, in dem jetzt zwei grosse Nukleolen vorhanden sind, eine eigentiimliche Sonderung feinen Chromatingeristes, und in der Mitte des Kerns zeigt sich etwas wie eine dinne von Chromatinkårnchen. Endlich teilt sich der Kern, indem er von einer engen te, welche der erwåhnten Chromatinplatte folgt, durchquert wird. Die Amitose sich also als eine typische »Spaltungsamitose«, eine »division par clivage« der fran- hen Histologen. " Als Einleitung zu einer Zellteilung ist diese Amitose zweifelsohne nicht zu betrach- dagegen steht sie, wie auch die vorausgehende Vergråsserung des Kerns, sicher mit erhåhten Arbeitsleistung der Zelle wåhrend der Sekretionståtigkeit in Verbindung, Auffassung, die bekanntlich schon seit langem durch ZIEGrer?! fir eine ganze e åhnlicher Fålle ausgesprochen worden ist. Im Gegensatz zu den Amitosen sind Mitosen (Pl. II, Fig. 10) in den Driisenzellen årlich vorhanden, dass mir im ganzen nur drei oder vier zu Gesicht gekommen sind ; end der Sekretionsperiode scheint deshalb keine bedeutendere Neubildung von Zellen ufinden. Das stimmt auch damit iberein, dass die Zellen trotz ihrer Sekretions- geit stets fortleben; nur als eine mehr. zufållige Erscheinung betrachte ich nåmlich urchgreifende Degeneration, welche mitunter ein einzelner Drisenkanal aufweisen "Die Zellen erscheinen dann (Pl. II, Fig. 11) ganz niedrig und sowohl im Proto- 1a, in dem das eigentiumliche Kårperchen noch vorhanden ist, wie auch im Kern ingsgange sind sie nåmlich von viel geringerer Gråsse und zeichnen sich durch sehr dunkel gefårbten Kerne aus. Ausserhalb des Driisenepithels findet man eine einfache Lage von Epithelmuskel- , deren Kern sehr deutlich als ein Vorsprung an der Innenseite der kontraktilen nitunter zu sehen gelingt, durch eine typische Spaltungsamitose entstehen. Wie É 3 18 Mindeskrift for J. SrEEnsrrur. XXVIII. in den Drisenzellen ist die Zweikernigkeit sicher auf die erhåhte Arbeitsleistung zuritck- zuftuhren und nicht als Vorlåufer einer Zellteilung zu betrachten ; niemals ist es mir, trotz Untersuchung zahlreicher Zellen, gelungen, den Einschnitt in das Protoplasma zu ent- decken, welcher z. B. bei der indirekten Teilung der Muskelzellen immer so deutlich hervortritt; auch scheint mir die grosse Zahl zweikerniger Zellen entschieden gegen eine folgende Zellteilung zu sprechen!). Uber den feineren Bau der Talgdrisen ist eigentlich nur zu bemerken, dass der ganze Lebenszyklus der Zellen infolge ihrer intensiven Sekretionståtigkeit sehr deutlich ist (Pl. II, Fig. 15). Die einzelnen Drisensåckchen sind an ihrer åusseren Grenze von kleineren Zellen gebildet, deren feinkårnige Zellsubstanz mittelst Kernfarben sich recht dunkel anfårbt. Diese Zellenlage ist sozusagen eine Keimlage fir die Drise, indem durch die hier håufig vorhandenen mitotischen”) Zellteilungen ein Ersatz fir die im Drisen- inneren zu Grunde gehenden Zellen geschaffen wird. Unter Vergråsserung ihrer Kerne rucken ferner die Zellen der åusseren Lage nach der Mitte der Druse zu vor, indem gleich- zeitig ihr Protoplasma mit Fetttropfen gefutllt wird. Um die oft vorhandene, kleine innere Håhle der Driise sind endlich die Zellen einer vollståndigen Degeneration anheim- gefallen; die Kerne fårben sich dann anfånglich diffus, sind aber zuletzt als solehe kaum noch zu erkennen. Uber das ganze Driisenfeld hin ist die Epidermis nicht unbetråchtlich verdickt; hier wie auch in der Mindung der grossen Wurzelscheiden (Pl. I, Fig. 10) findet man mitunter zwischen den gewåhnlichen einkernigen Epithelzellen auch einzelne, die zwei, durch Amitose entstandene Kerne einschliessen. Gråssere Aufmerksamkeit verdient dieses jedoch kaum, da das Vorkommen zweikerniger Zellen im Oberflåchenepithel der Såuge- tiere uberhaupt keine Seltenheit ist. Nach der Untersuchung des brinstigen Månnchens erhebt sich ganz natirlich die Frage: Wie verhålt sich die Drise in dem auf die Brunstzeit folgenden Zeitraum? Nehmen dann vielleicht mehr oder weniger durchgreifende Degenerations- und Regenerations- erscheinungen ihren Verlauf? 1) In seiner grossen Monographie der Hautdrusenorgane bei den Wiederkåuern erwåhnt BRINK- MANN, dass im Interdigitalorgan des Schafes eine amitotische Teilung der epithelialen Muskelzellen gar nicht selten zu beobachten sei; die Abbildung (l. c. Tfl. VIII, Fig. 18), welche als Beweis fur eine solche Annahme gegeben ist, zeigt indéssen nur eine zweikernige Muskelzelle. 2?) Ohne iubrigens auf diese Sache hier nåher einzugehen, betone ich nur, dass ich diese ur- sprunglich von BizzozEero und VASSALE? angegebenen Mitosen als eine fir die Talgdrusen typische Erscheinung auffasse. In neuester Zeit hat. freilich BriNKkMANN angegeben?, dass bei den Wieder- kåuern uberhaupt keine einzige Mitose (oder Amitose) im Alveolenepithel zu finden ist, und etwas spåter? mit BaB eine Lokalisation der Mitosen auf die Ausfihrungsgånge angenommen. Diesen Angaben vermag ich indessen kein gråsseres Zutrauen zu schenken, nicht nur, weil das ganze Ver- ståndnis der Zellenregeneration in den Drisenalveolen durch sie im håchsten Grade erschwert wird, sondern vor allem, weil ich fast niemals bei erwachsenen Tieren verschiedener Art (Katze, Meer- schweinchen, Kaninchen, Ratte) in den Talgdrusen die Mitosen vergebens gesucht habe. z i Fm. É i kan it” omk ns ede Knee as Es: Sltsen= "AL SEER EET EET RTE E mi Se hast ENS EESEE R. H. Sramm: Uber die Seitendrise der Waldspitzmaus Sorex vulgaris L. 19 Fur die Untersuchung dieser Fragen besitze ich leider nur ein einziges Tier, welches in den ersten Tagen des Monats August tot gefunden, und dessen Konservierung des- halb nicht tadellos ist. In seiner åusseren Gestaltung verhielt sich hier das Drisenfeld ganz wie beim briin- stigen Tiere; die reichliche Sekretbildung hatte dagegen aufgehårt, und der eigentim- liche Geruch war nicht zu spiren. An Schnitten bemerkt man sogleich, dass die Schweissdriisen gleichsam verkleinert erscheinen, wåhrend das interstitielle Bindegewebe einen gråsseren Raum ausfillt; das Lumen der Drisenkanåle ist jetzt auch recht eng, und gleichzeitig scheinen die einzelnen Drusenzellen durchgehends von geringerer Gråsse zu sein. Die Drisenwand zeigt nun oft ein sehr ausgeprågtes Zylinderepithel, in dem die einzelnen schmalen Zellen an ihrer Basis den Kern und uber demselben das eigentumliche, acidophile Kårperchen enthalten. Im Lumen vieler Druisenkanåle entdeckt man in den Sekretmassen recht håufig zellige Bildungen ; diese sind in einigen Fållen als Leucocyten, in anderen dagegen zweifelsohne als zu Grunde gehende Driissenzellen aufzufassen. Eine besondere Aufmerksamkeit verdient die tiberraschend grosse Zahl von Leuco- cyten, welche im Bindegewebe zwischen den Drisenkanålen umherwandern und auch mitunter in die Drusen eindringen; ganz sicher spielen sie als Fagocyten eine wichtige Rolle, da ihr Protoplasma oft mit acidophilen Massen ganz beladen ist. Das Aussehen der ein wenig eingeschwundenen Talgdrusen ist auch recht eigentiim- lich; wåhrend die Alveolenwand von mehreren Lagen dunklerer, protoplasmareicher Zellen bekleidet ist, zeigt sich dagegen das Innere durch eine Menge absterbender Zellen erfullt, die hier gegen die åusseren Lagen sich ungewådhnlich scharf abheben. Aus den hier beschriebenen Erscheinungen, die sicher nicht alle als postmortale Verånderungen aufzufassen sind, scheint mir mit aller winschenswerten Klarheit her- vorzugehen, dass in der Zeit nach der Brunst die Seitendrise der Sitz bedeutungsvoller Umbildungen ist"). Das tråchtige Weibchen. Bei der Untersuchung dieser Altersstufe stand mir hauptsåchlich nur ein einziges Tier, dessen Uterus ganz kleine Embryonen enthielt, zur Verfigung; es war vor vielen Jahren im Hochsommer tot gefunden und in starkem Alkohol aufbewahrt worden. Sowohl auswendig”) wie auch an der Innenseite der abgezogenen Haut war die Lage 1) In neuester Zeit hat in England Anams! das Lebensalter der Waldspitzmaus auf nur 13—14 Monate geschåtzt, und fast gleichzeitig hat in Norwegen CoLLertr? ausgesprochen, dass nur Wwenige åltere Individuen den Sommer iberleben. Falls diese Angaben auch durch eine genauere Prifung beståtigt werden, erlebt also die Drise nur eine einzige grosse Funktionsperiode. ”) Ob måglicherweise beim lebenden oder eben getåteten Tiere die Haare des Driisenfeldes, wie bei den jungen Tieren, eine abweichende Fårbung zeigen, ist mir nicht bekannt; das im letzten Sommer tot gefundene Weibchen, von welchem die spåterhin erwåhnten Embryonen herrihren, he ; 20 Mindeskrift for J. SrEensrrur. XXVIII. der Driise sehr schwer zu entdecken; an Schnitten durch die betreffende, etwas verdickte Hautstelle findet man dagegen sehr leicht das fast kreisrunde und im Durchmesser unge- fåhr 2,5 mm grosse Driisenfeld, welches in den Hauptzuigen ganz denselben Bau wie beim unreifen Tiere zeigt. Im Ubersichtsbild (Fig. 4) treten besonders deutlich hervor die grossen, aber recht einfach gebauten Schweissdrusen, deren Sekret dureh den kleinen Ausfuhrungsgang in den oberen Teil einer Wurzelscheide eingefthrt wird; ganz deutlich sind auch die Talgdrusen zu sehen, welche, wie es scheint, in håchster Entwicklung an die Wurzelscheiden kleinerer Haare geknupft sind. Im Vergleich zu den Jungen kann man einen Unterschied allein darin finden, dass die einzelnen Drisen jetzt eine ansehn- lichere Gråsse besitzen, und dass gleichzeitig zwischen den Schweissdrisen eine Anzahl von Haaren mit ihren Wurzeln bis auf die Hautmuskulatur sich erstreckt)); friuher endeten dagegen die Haar- wurzeln, deren Spitzen sehr oft mit Epithelknospen fir Ersatzhaare ver- sehen waren, in geringer Entfernung von der Epidermis und in der Ober- flåche der Schweissdrisenmasse. Diese langen Haare verursachen ohne Zweifel, dass beim tråchtigen Weibchen das Drisenfeld an der Innenseite der Haut rer von seiner Umgebung kaum zu unter- Fig. 4. Teil eines Långsschnittes durch das Drisenfeld scheiden ist. eines erwachsenen Weibchens. 110: 1. Wie aus der Abbildung hervor- geht, enthalten die Schweissdrusen deutliche Sekretmassen; diese zeigen sich bei starker Vergråsserung aus blasenfårmigen Kårperchen zusammengesetzt und erinnern deshalb ganz ausserordentlich an diejenigen Sekretmassen, welche friiher beim jungen Weibchen erwåhnt sind. Auch habe ich Sekretionsbilder gefunden, welche mir fir eine åhnliche Bildungsweise zu sprechen scheinen; doch muss daran erinnert werden, dass mein Material fir feinere Studien nur wenig geeignet war. Entwicklung der Driise. Die erste Anlage der Drise zeigt sich schon sehr frih; an funf, demselben Tiere frisch entnommenen Embryonen, deren Nacken-Steisslånge 18 mm betrug?), entdeckte war leider an den Kårperseiten etwas zerrissen und ausserdem durch Blut, Regen und Erde so beschmutzt, dass meine Untersuchung resultatlos blieb. 1) Die Beugung der unteren Spitze der Haarwurzel ist sicher kinstlich entstanden und auf eine Schrumpfung der Haut zurutickzuftihren. i ?) Irrig ist also die Angabe bei Corrertr (8, pag. 14), dass die Jungen der Waldspitzmaus bei der Geburt »kaum gråsser als eine Erbse sind«; es liegt hier sicher eine Verwechselung mit Uterinjungen vor. R. H. Sramm: Uber die Seitendrise der Waldspitzmaus Sorex vulgaris L. 21 ich an der Kårperseite bereits einen kleinen, rundlichen Fleck, wo die gewéhnlichen, feinen Furchen der Oberflåche beinahe fehlten. Nach Fixierung mittelst ZENKER'scher Fliissigkeit, welche in Verbindung mit einer fir das Durchdringen des Fixierungsmittels notwendigen Durchschneidung der Tiere eine geringe Schrumpfung der Oberflåche herbeigefihrt hat, zeigen sich die Verhåltnisse mit erhåhter Deutlichkeit (Fig. 5); die rundartige, fast ebene Hautpartie ist nun inmitten der umgebenden, chagrinartigen Oberflåche sehr leicht zu erkennen"). Schnitte durch den 1 mm grossen Fleck nebst seiner Umgebung zeigen, dass die uberall nur spårliéh vorhandenen Haaranlagen im spåteren Drisenfelde ihre håchste Entwicklung erreicht haben. Daneben tragen hier die gråssten Haaranlagen (Pl. I, Fig. 1), an ihrer Hinterseite und in geringer Entfernung von der Unterseite der Epidermis eine kleine, aber sehr deutlich ausgeprågte Aus- buchtung; diese ist, wie sowohl aus ihrer Lage, als aus einem Vergleich mit spåteren Ent- wicklungsstadien hervorgeht, als die erste An- deutung der Schweissdruise aufzufassen. Im nåchsten mir zur Verfugung stehenden Stadium, bei einigen nur an der Schnauze be- haarten Nestjungen von ungefåhr 30 mm Nacken- Steisslånge, hat sich auswendig das kreisrunde, eim wenig erhobene, 1,s mm grosse Driisenfeld Fig. 5. Vordere Hålfte eines Embryo, an dessen Kårperseite die Anlage des Drisen- nur ganz unbedeutend veråndert; im Inneren foldes 20 Bald Bl BRL sind dagegen, wie ein. Långsschnitt (Pl. I, Fig. 2) zeigt, durchgreifende Verånderungen vorgegangen. Die jetzt zahlreich vorhandenen Haaranlagen haben sich zu wahren Haarbålgen entwickelt, deren Haare jedoch das Epitrichium mnoch nicht durchbrochen haben. In Verbindung mit den Haaren sieht man fast uberall die Schweissdrisen, welche eine ansehnliche Gråsse erreicht haben, und in deren Verlauf schon die ersten Schlångelungen deutlich erkennbar sind. Ausserdem bemerkt man aber an den Haarbålgen, ein wenig unterhalb der Einmiin- dungsstelle der Schweissdrise, einen kleinen knospenartigen Vorsprung; aus dessen Zellen wird spåterhin eine Talgdrise entstehen. Unter dem ganzen Driisenbezirke zieht sich endlich hier, wie auch in der vorigen Figur, die Anlage der quergestreiften Hautmuskulatur hin. Wie es aus Schnitten durch die Korperseite haarloser Tiere hervorgeht, zeichnet sich das Drisenfeld, im Gegensatz zur umgebenden Haut, durch die frihzeitige Entwicklung 1) Hinsichtlich des fruhen Auftretens der Drisenanlage verhålt sich die Wasserspitzmaus (Crossopus fodiens PA1LL.) ganz ibereinstimmend; an zwålf, fast ausgetragenen und von demselben Weibchen herrihrenden Embryonen war sie sehr leicht aufzufinden, zeigte sich aber hier nicht von kreisrunder, sondern von långlicher Gestalt. sø Mindeskrift for J. SreensrruPr. XXVIII. seiner Haaranlagen aus. Nach dem allgemeinen Durchbruch des Haarkleides, welcher an einigen, von der Schnauzenspitze bis zur Schwanzwurzel 47 mm langen Nestjungen stattgefunden hat, findet man deshalb auch diese Stelle mit långeren Haaren bekleidet (Fig. 6). Diese stehen so, dass ihre Spitzen schråg gegen die Mittellinie des Feldes ge- richtet sind und hinten wie zu einem kleinen Haarbiischel zusammenlaufen. Von der gleichzeitigen inneren Ent- wicklung des Driisenfeldes bin ich wegen der wenig befriedigenden Konservierung des Materials leider nur imstande fol- gendes mitzuteilen: Die Schweissdrisen sind måchtig angewachsen und zeigen nun in ihrem Verlaufe viele Schlångelungen ; die Talgdrisen an den Haarbålgen sind als solche leicht zu erkennen; endlich ist die Zahl von Haaren nicht unbedeutend vergråssert. Ein Långsschnitt durch die KR. 00 SEE åd Fig. 6. Drisenfeld eines spårlich behaarten Nest- jungen. 5:1 Seitendrise eines behaarten Nestjungen erinnert deshalb hinsichtlich der Drisen ganz ausserordentlich an die anfangs beschriebenen Schnitte von jungen, freilebenden Tieren; dagegen sind, wie ich an mehreren Tieren gefunden habe, zu diesem fruihen Zeitpunkt merkwirdigerweise die Haarbålge des Drisenfeldes besser ausgebildet. als bei den letztgenannten Tieren, indem sie, wie beim erwachsenen Weibchen"), zwischen den Schweissdrisen bis auf die Hautmuskulatur sich erstrecken. Zusammenfassung. Bei der Waldspitzmaus (Sorex vulgaris 'L.) findet sich in beiden Geschlechtern an der Kårperseite ein besonderes Driisenorgan, eine Seitendruise (Glandula lateralis), welche hauptsåchlich durch Vergråsserung der Drisen des betreffenden Hautbezirkes gebildet ist. In ihrer einfachsten Form, in welcher sie auswendig nur wenig hervortritt, ist die Seitendruse bei unreifen Tieren beider Geschlechter, wie auch beim erwachsenen Weibchen vorhanden ; sie besteht hier åus einer Sammlung stark entwickelter, unveråstelter Schweiss- drisen, von welchen jede in den oberen Teil eines Haarbalges hinter dem Haare mindet. 1) Dass die wechselnde Långe der Haarbålge mit einer den Jahreszeiten folgenden verschieden- artigen Behaarung nicht ohne Verbindung ist, betrachte ich als ganz sicher; Nåheres daruber zu sagen, erlaubt mir jedoch mein Material nicht. E3 ma eg bøg 4 æ FK Ha RE” - Ka re ad & VÆ | i R. H. Sramm: Uber die Seitendrise der Waldspitzmaus Sorer vulgaris L. 23 Beim erwachsenen Månnchen zeigt sich das sehr augenfållige Drisenorgan als ein långlicher Wulst, dessen Gipfel mit eigenttumlichen Haaren besetzt ist, wåhrend seine Seite und die nåchste Umgebung nur spårlich behaart sind; an die, in reicher Entwick- lung vorhandenen Schweissdrisen, welche eine kompakte innere Driisenmasse bilden, schliesst sich hier ein åusserer Ring stark vergråsserter Talgdrisen. Die stark gewun- denen, unveråstelten Schweissdrisen munden, wie bei den unreifen Tieren, durch einen deutlich ausgeprågten Ausfihrungsgang in den oberen Teil der Haarbålge; auch die Talgdruisen stehen, wie gewåhnlich, mit Haarbålgen in Verbindung. Waåhrend der Sekretionståtigkeit bilden die Zellen der Schweissdrisen eine Zell- - kuppe verschiedener Form, welche entweder, wie bei den jungen Tieren, von dem ubrigen Zellkorper sich ablåst oder auch, wie es beim brinstigen Månnchen der Fall ist, aus ihrem geplatzten oberen Ende das Sekret entleert. Beim erwachsenen Månnchen sind die Zellen durch ein eigentumliches, lichtbrechendes Inhaltskårperchen gekennzeichnet; das- selbe findet sich ubrigens schon bei jungen Tieren und beim erwachsenen Weibchen an- gedeutet und ist sicher als eine Anhåufung eines Sekretionsstoffes aufzufassen; bei der Sekretion scheint es in Gestalt kugelfårmiger Kårperchen teilweise in das Drisenlumen entleert zu werden. In den Schweissdrusen des brinstigen Månnchens sind Amitosen, welche zur Bildung zweikerniger Zellen fuhren und zweifelsohne mit der erhåhten Arbeitsleistung der Zellen in Verbindung stehen, sowohl in den Driisenzellen wie auch in den epithelialen Muskel- zellen sehr gewåhnlich; Mitosen habe ich dagegen nur sehr selten angetroffen. Die grossen Talgdrisen des Månnchens verdienen keine besondere Aufmerksamkeit ; die Regeneration des durch die intensive Sekretion reichlich zu Grunde gehenden Zellen- materials geschieht, wie gewohnlich, durch zahlreiche in der Alveolenwand liegende Mitosen. Die erste Anlage der Seitendruse ist schon bei Uterinjungen als ein runder Fleck an der Kårperseite zu sehen; in diesem eilen die Anlagen der Haare mit den zugehårigen Drisen, von welchen die Schweissdrisen besonders fruh auftreten, denjenigen der Um- gebung nicht unbedeutend voraus; nach dem Durchbruch der Haare ist deshalb die Lage der Seitendrise durch eine Sammlung långerer Haare gekennzeichnet. Die Seitendrise, welche beim bruinstigen Månnchen ein reichliches, stark riechendes Sekret absondert, ist zweifelsohne fir die Tiere bei ihrem geschlechtlichen Verkehr von grosser Bedeutung. LITERATURVERZEICHNIS Adams, L. E.: A Hypothesis as to the cause of the Autumnal Epidemic of the Common and the Lesser Shrew. Mem. and Proceed. Manchester Lit. and Phil. Soc. Vol. 54. 1911. ÅRNBÅCK-CHRISTIE-LINDE, A.: Der Bau der Soriciden und ihre Beziehungen zu andern Såuge- tieren. Morphol. Jahrb. Bd. 36. 1907. BARRETT-HAMILTON, G. E. H.: A history of British Mammals. Part 3, London 1911. Becusrtein, J. M.: Gemeinnitzige Naturgeschichte Deutschlands I. Leipzig 1801. BizzozEro, G. und VAssaLE, G.: Ueber die Erzeugung und die physiologische Regeneration der Drisenzellen bei den Såugethieren. Arch. fiir pathol. Anat. und Phys. Bd. 110. 1887. BRINKMANN, AuG.: Bidrag til Kundskaben om Drøvtyggernes Hudkirtelorganer. Køben- havn 1911. : Derselbe: Die Hautdrisen der. Såugetiere. Ergebn. Anat. und Entwick. Bd. 20. 1912. CoLLEett, R.: Norges Pattedyr. Kristiania 1911—12. Duvernoy, G. L.: Fragmens d”hist. natur. syst. et phys. sur les musaraignes. Mém. de la soc. du mus. d'hist. natur. de Strasbourg. II. 1835. ; FirzinGeRr, L. J.: Kritische Untersuchungen uber die der naturlichen Familie der Spitzmåuse (Sorices) angehårigen Arten. Sitzb. Kais. Akad. Wiss., Math.-Naturw. Cl. Bd. 57, I. Wien 1868. . GEOFFROY SAINT-HILAIRE, É.: Mém. sur les espéces des genres Musaraigne et Mygale. Ann. du mus. d'hist. natur. Bd. XVII. Paris 1811. Derselbe: Mém. sur les glandes odoriférantes des musaraignes. Mém. du mus. d'hist. natur. Bd. I. Paris 1815. . GESNER, C.: Historia animalium. Lib. I. Tiguri 1551. HERMANN, J.: Observationes zoologicæ. Argentorati-Parisiis 1804. HessLinG, TH. von: Ueber die Seitendrisen der Spitzmåuse. Zeit. f. wiss. Zool. Bd. 5. 1853. . LEcHE, W.: Såugethiere. Bronn: Kl. und Ordn. des Thier-Reichs. Bd. 6, V. 1897. . LeyniG, F.: Ueber die åusseren Bedeckungen der Såugethiere. Arch. f. Anat., Phys. und wiss. Medicin. Jahrg. 1859. MULLER, J,: De glandularum secernentium structura penitiori.. Lipsiæ 1830. Nartxusius, H.: Beitråge zur Kenntniss der europåischen Spitzmåuse. Arch. fir Naturg. Jahrg. 4, Bd. 1. 1838. Parzas, P. S.: Sorices aliqvot illustrati. Acta acad. scient. imp. Petrop. pro anno 1781. Petropoli 1785. . ZIEGLER, H. E.: Die biologische Bedeutung der amitotischen (direkten) Kernteilung im Tierreich. Biol. Centralbl. Bd. 11. 1891. Fig. 1. Tafel I. Anlage eines Haares und der zugehårigen Schweissdrise aus dem Driisenfelde eines in ! langen Embryo. X 220. Å Långsschnitt durch die Seitendrise eines 30 mm langen Nelfensnd. sowohl Schweissdriisi als auch Talgdruisen sind leicht zu erkennen. X 50. Unreifes Weibchen; Teil eines Långsschnittes durch das Drisenfeld. X 116. Unreifes Månnchen; Teil eines Långsschnittes durch das Druisenfeld. X 145. Unreifes Weibchen; Querschnitt durch die Seitendrise; eingetrocknete Sekretmassen oberhalb der Epidermis zu sehen. X 34. AR Zellen aus den Schweissdrisen des unreifen Weibchens; links drei ruhende Zellen, rech drei Zellen mit beginnender Kuppenbildung. X 625. Desgleichen. Zellen mit grossen, kugelfårmigen Zellkuppen; rechts eine Zelle, wo dig spaltung der Zellkuppe zu sehen ist. X 625. Desgleichen. Im Lumen liegen viele abgelåste Zellkuppen; rechts zeigen die Zellen kei scharfe innere Abgrenzung. X 625. i Querschnitt durch die Seitendruise des brinstigen Månnchens. Xx 20. Brunstiges Månnchen. Querschnitt eines Haarbalges aus dem Drisenwulst; unter den in Verhornung begriffenen Zellen liegt eine mit zwei Kernen. X 615. Desgleichen. Tangentialschnitt durch die epitheliale Muskulatur einer Schweissdrae Ein- und zweikernige Zellen; rechts unten das Anfangsstadium einer Amitose. Xx 750. is: PLE Waldspitzmaw RHStamm RG) DENN Å wi (UNR Tafel II. Seitendruise des brinstigen Månnchens. Fig. 1—12. Die Schweissdrisen der zentralen Driisenmasse. — 1. Ruhende Epithelzellen; im Protoplasma liegt, wie auch in den folgenden Figuren, das grosse, lichtbrechende Kårperchen. X 645. Epithelzellen, zum Teil mit anfangender Kuppenbildung. X 645. Epithelzellen mit gut entwickelten Zellkuppen; in einigen Zellen eine Andeutung von Sekretkapillaren; das Sekret im Lumen mit kugelfårmigen Sekretkårperchen. X 645. Bildung mehrerer Zellkuppen an derselben Zelle. X 645. Die Zellkuppen haben hier ihren Inhalt teilweise entleert. X 645. Zellen mit langgestreckten Zellkuppen, die ein kugelfårmiges Kårperchen einschliessen; einige Zellen zweikernig. Die Sekretmasse im Lumen zeichnet sich durch zahlreiche, kugelfårmige Sekretkårperchen aus. X 645. j Das lichtbrechende Kårperchen im Protoplasma streckt sich in die Kuppe hinein und ist in der Mitte eingeschnurt. 860. Die an der Spitze geborstene Zellkuppe enthålt ein kugelfårmiges Sekretkårperchen; gleich- zeitig ist im Protoplasma die lichtbrechende Masse nur von geringer Gråsse oder ganz verschwunden. X 860. : Tangentialschnitt durch eine Drisenwand; von den finf Zellen enthålt die untere zwei Kerne, die obere einen Kern in amitotischer Teilung, endlich ist in der rechten der Kern nicht unbedeutend vergråssert. X 860. ; Eine der nur selten vorkommenden Mitosen. X 780. Degenerationserscheinungen des Drisenepithels. X 660. Die Grenze zwischen Drisenepithel und Ausfihrungsgang. X 645. Eine der zentralen Drisenmasse angrenzende Schweissdrise. Die Zellen, welche nicht selten zwei Kerne enthalten, zeichnen sich durch deutliche Sekretkapillaren und langge- streckte Kuppen aus. X 645. i Desgleichen. Die Zellkuppen sind hier im Begriff, ihren Inhalt zu entleeren. X 645. Teil einer grossen Talgdrise. In der åusseren Zellenlage sind zwei Mitosen zu sehen. X 570. pr R.H.Stamm: Waldspitzmaus. PLN. ”Mindesknift £ JSteenstrup, XXVI. — Autor del. ANDIS que les grandes formes des mollusques terrestres européens telles que les Hélices, les Bulimines, les Limaces et les Arions sont relativement bien étudiées en ce qui concerne leur anatomie, plusieurs genres qui, pour une cause ou une autre, montrent quel- ques difficultés, ont été négligés. C'est par ex. le cas å l'égard des Maillots et des Clausilies. Pour ces premiers c'est leur petite taille, pour ces derniéres c'est le sac viscéral træs enroulé qui rend la dissection difficile. Ces deux familles ont des coquilles qui, par la structure, la denticulation et le systéme des plis leur donnent un grand nombre de caractéres systé- matiques ayant servi å les diviser en quantité de groupes. Doit-on, cependant, consi- dérer ceux-ci comme genres, sous-genres ou comme sections, et quelles sont leurs rela- tions mutuelles? L'anatomie peut seule nous donner une réponse décisive. Une étude anatomique de ces deux familles est, par conséquent, de grande importance. Quant aux Clausilies, WIEGMANN?? a déjå essayé å l'aide de Panatomie de donner une idée de la connexité des groupes établis d'apréæs la caractéristique de la coquille, et il s'est presque exclusivement servi de la radula et des organes génitaux. Par Pétude des Clausilies pour «Les gastéropodes terrestres du Danemark» ”, je vis combien était important ”ouvrage de WIEGMANN, mais je remarquai de méme que les résultats de WIEGMANN et les miens ne s”accordaient pas sur certains points et surtout en ce qui concerne les organes génitaux. Je me décidai.donc å soumettre les Clausilies å une analyse, non seulement quant aux phénoménes spécialement topographiques, mais en examinant de méme les minutieux phénoménes de structure, par ex. Mhistologie des voies génitales auxquelles ni WiEGMANN ni d'autres naturalistes précédents n'ont pris égard. AÅ cause de la grande difficulté que j'ai eue å me procurer des matériaux j'ai då me borner å examiner les formes recueillies dans le pays"). Le présent ouvrage ne traite que de I'anatomie des organes génitaux. J'espére avoir plus tard 1”occasion d”examiner les autres organes qui sans doute sont moins variables, et, par conséquent, ne jouent pas un råle aussi important dans la systématique de la famille, mais peuvent cependant stirement étre d'importance pour juger de la situation de la famille dans le systéme. . 1) Cl. parvula, dont Papparition ici dans le pays n'est pas certaine — elle n'a pas été trouvée vivante ici ces derniéres années — je n”ai pu me procurer d'exemplaires vivants. ix 4 Mindeskrift for J. SrEENsTtRruP. XXIX. Dans ce qui suit je vais donner un court apergu historique, puis une description des organes génitaux en général et enfin une description des espåces et quelques remar- ques sur leur corrélation. I. Historique. PAASOH (1845)"$ est le premier, que je sache, qui ait décrit et figuré les organes gé- nitaux chez les Clausilies.. L”espéce qw'il a examinée est la Cl. ventricosa. Dix ans aprés parurent deux ouvrages qui ont eu une importance notoire pour 1'anatomie des Pul- monés, savoir: «Histoire Naturelle des Mollusques de France» de MoQuin-TANDON"? et «Der Geschlechtsapparat der Stylommatophoren» de A. Scaminr!”, Tous deux s'occu- pent des Clausilies. ScHaminr décrit les organes génitaux de 17 espæces dont 4 font partie de la faune danoise (C/Z. laminata, biplicata plicata et ventricosa). Elles sont divisées en deux groupes: ler groupe, ayant un diverticule sur le col de la poche copulatrice; et souvent muni d'un rétracteur pénien. 2&me groupe, sans diverticule sur le col de la poche copulatrice et sans rétracteur pénien. Les espéces sont essentiellement séparées, en raison de la longueur relative entre le pénis et le canal déférent et entre le col de la poche copulatrice et le diverticule, ainsi qu'å P'apparence du pénis et de la présence ou du manque de I'appendice pénien. Moguin-TANDON ne désigne et ne figure les organes génitaux que de 4 espéces (Cl. itala v. punctata, solida, parvula et Balea perversa). La méme année parut encore une dissertation de BuscxH" on il est fait un court compte rendu de Panatomie de Cl. ventricosa. Ce n'est qu”environ 20 ans aprés, en 1873, qu'un ouvrage fut publié dans lequel VPana- tomie des Clausilies fut mentionnée de nouveau, savoir: R. Leamann «Die lebenden Schnecken und Muscheln der Umgebung Stettins»"%, Il ne fut cependant publié qu”aprés la mort de Pauteur, par le Prof. MARTENS, et avait déjå été écrit en 1865. On y trouve décrit les organes génitaux de 7 espåces de Clausilies dont 6 sont danoises (C/. laminata, ventricosa, plicatula, bidentata, plicata et biplicata). En 1878 WiEGcmann fit, dans un petit ouvrage?3, la description des ramifications du muscle columellaire et de leurs rela- tions avec les organes génitaux, et il démontra également que le rétracteur pénien peut, tantåt exister, tantåt faire défaut. La méme année il fit aussi une description fort dé- taillée d”une forme japonaise: CZ. Reiniana Kob.?, Les années suivantes, WIEGMANN s”occupa souvent des Clausilies. Le résultat de ses recherches parut en 189325, Il analyse dans cet ouvrage un grand nombre d'espåces et entreprend au point de vue anatomique leur classification en groupes. Il démontre de méme comment ces groupes anatomiques, dans une large mesure, s'accordent avec ceux qui sont établis d”aprés la coquille seulement. Cet ouvrage semble malheureuse- C. M. STEENBERG: Anatomie des Clausilies danoises. 5 ment étre peu connu, ce qui sans doute est då å ce qu'il se trouve égaré dans un traité sur les mollusques des tropiques ou l'on ne songe pas å chercher 1'anatomie des formes paléarctiques. Cet ouvrage étant le plus important qui ait été fait sur ”anatomie des Clausilies il mérite d”étre particuliérement mentionné. Comme caractéres d”importance WIEGMANN désigne le diverticule de la poche copu- latrice, le rétracteur pénien, la situation du pénis et du vagin relativement au rétracteur du tentacule supérieur gauche. En outre il emploie la radula. D”apréæs quoi les espæces sont divisées en deux grands groupes. Attendu qw'il est essentiellement tenu compte des groupes des Clausilies du nord, le dessin schématique établi par WIEGMANN aura Papparence suivante: «Iste Reihe. — In den Eine der Samentasche, welcher kein Divertikel be- sitzt, mindet ein dem Uterus anliegendes, drisiges Anhangsorgan ”). A. «Der den Genitalien benachbarte Augentråger liegt frei neben denselben. Penis ohne eigentlichen, am Diaphragma befestigten Retractor. a. «Penis ohne Schleife im vorderen Theile. Sect. Balea (Prid.) Gray (et autres). b. «Penis vorn schleifenartig zusammengelegt. Sect. Alinda (ex rec. Bttg.), Sect. Pirostoma v. Mildff. (y compris Kuzmicia Brus.). B. «Der den Genitalien benachbarte Augentråger schlingt sich zwischen Penis und Vagina hindurch. Der Retractor des Penis am Diaphragma angeheftet. (A ce groupe n'appartiennent que des formes étrangéres). «IIte Reihe. — Der Retractor des Penis inserirt mit seinem anderen Ende am Diaphrag- ma. Der Ausfuhrgang der Samentasche, in welchen kein drisiges Anhangsorgan ein- mindet, ist mit einem Divertikel versehen. Der den Genitalien benachbarte Augen- tråger schlingt sich zwischen Penis und Vagina hindurch"). A. «Penis ohne Anhangsorgan. Der Ausfihrgang der Samentasche hångt mit dem Retractorensystem zusammen. — Sect. Clausiliastra v. Mildf. (Plusieurs autres sections font aussi partie de ceci). B. «Penis mehr oder weniger hinter seiner Mitte mit einem ålndskckartigen Anhang versehen. Der Ausfihrgang der Samentasche steht meist nicht mit dem Re- tractorensystem im Zusammenhang». (Formes étrangéres seulement). Cet ouvrage n'offre pas une étude approfondie å l'égard d”aucune des espéces euro- péennes, mais donne une description détaillée de quelques formes tropicales du groupe des Phædusa. — Quelques autres espåces non-européennes (3 Stercophædusa du Japon) 1) Nous n'avons pas rendu compte des formules dentaires. 6 ”Mindeskrift for J. Sreenstrur. XXIX. ont été décrites en 1898 par A. JacoBi!”, A l”exception d”un court résumé que WIEGMANN a fait sur 'anatomie de C1. bidens et leucostigma 190128 et des quelques observations que PELSENEER fait sur le diverticule de la poche copulatrice chez Cl. biplicata en 19017”, ”anatomie des Clausilies européennes n”a pas, que je sache, été mentionnée dans la lit- térature ces derniéres années. Les recherches les plus approfondies n”ont done pas été faites, comme on devait s”y attendre, sur des formes européennes, måis bien sur des formes asiatiques. II. Description générale des organes génitaux"). La glande hermaphrodite (”'organe en grappe) est logée dans le grand lobe supérieur du foie, qui comble les tours supérieurs. Elle commence å l”endroit ou finit 1”estomac (fig. 1 es) et fait environ un tour; les tours supérieurs du foie ne comprennent donc rien de la glande hermaphrodite. Comme le montre la fig. 1 (gh) elle est située au cdté columellaire et au cdté supérieur du tour et:s”étend de lå vers le cåté externe, de sorte que certaines parties, lorsqu'on éloigne la coquille, appa- raissent comme des taches noires ou comme des stries transversales (gh”) sur le tour; celles-ci se détachent nettement sur la masse du foie qui est d'un brun rougeå- tre. Elle se compose d'un grand nombre d”acini en Fig. 1. Glande hermaphrodite de cul-de-sac, rangés en sections en forme de cénes; ceux-ci Cl. plicata dans sa position natu- sont reliés par un seul canal excréteur, le conduit collec- relle, enchåssée dans le foie, ; : É X env. 12, es estomac, fo foie, gh teur qui a son parcours å Vintérieur le long de la colu- glande hermaphrodite, g4” som- melle, ce qui fait que les acini n'ont leur point de départ mets pigmentés des acini, å la Ng So SK å buabs du fOkE que du cåté externe de celui-ci. Les acini se bifurquent. 1 ou 2 fois, rarement 3 fois. Le nombre des groupes d”acini est généralement 5 å 6, mais par division ce chiffre peut augmenter (Cl. laminata, bidentata et autres) ou par fusion devenir moindre. Voilå pourquoi le nombre v'est pas træs constant chez une méme espåce. Chez Balea je n'ai pourtant jamais vu plus de 3 groupes. Comme exemple de la distribution des acini dans les différents groupes de la glande herma- phrodite, je vais mettre en évidence ce fait chez un individu de Cl. pumila. La glande herma- phrodite montrait ici 7 groupes qui avaient respectivement 13, 7, 10, 15, 12, 10 et 19 acini, en comptant de la pointe vers le bas. Tandis que la majeure partie de Vacinus est claire, blanchåtre ou grisåtre, la partie externe est toujours pigmentée, souvent méme fortement, et ce sont ces sommets noirs que Ion voit de l'extérieur. Chez Cl. laminata tout Vacinus ") Par la deseription, les organes sont supposés étre placés comme sur les figures, le haut dé- signant la direction vers la glande albuminipare ou vers la glande hermaphrodite, le bas la direct- ion vers Vorifice7génital. ; C. M. STEENBERG: Anatomie des Clausilies danoises. 7 est pigmenté. Quant å la structure fine de la glande hermaphrodite elle est dans 1”ensemble la méme que chez J'Helix (voir la fig. 223 de KorscHert & HEe1DEerR)!", Les æufs se forment dans Pacinus partout le long des parois; å leurs premiers stades de développe- ment, ils ont, en coupe transversale, å peu præs la forme d'une lentille; ils sont appuyés contre la paroi et entourés d'une enveloppe de cellules folliculaires. Il semble aussi y avoir le long du bord quelques rares cellules nourriciéres. De méme que chez les Helix, on trouve aussi de grandes cellules basales (répondant å celles figurées par PROWAZEK) 2, qui font fonction de cellules nourriciéres pour les spermatozoides et qui ont de volumineux noyaux remplis de chromatine. Le conduit colleeteur, dans lequel les cour- tes voies d'excrétion des acini débouchent, est trés mince et fragile, ce qui rend la prépara- tion de la glande hermaphrodite dans l”ensemble, træs difficile. Sa continuation directe est le eanal hermaphrodite (ductus hermaphroditicus; fig. 2 dk). La premiére section de celui-ci est droite ou seulement faiblement sinueuse et de petit calbre, mais elle s”épaissit subitement considé- rablement et constitue une quantité de spirales en zig-zag, træs resserrées, réunies par du tissu conjonctif qui, le plus souvent, est pigmenté. Elle diminue ensuite træs vite de calibre se continuant comme un conduit étroit peu sinueux qui vient å la fin déboucher dans la poche de fécon- dation («die Befruehtungstasche» de MEISEN- Fig. 2. Partie supérieure des voiés génitales ERR). Celle.ci est un corps eylindrigne SPY CM pll 5. oe camel Sene placé sur le cåté concave de la glande albumini- 4% canal hermaphrodite, ga glande albumi- pare. Ce corps est arrondi et un peu gonflé au nipare, mu canal muqueux, ov oviducte, sommet libre, tandis que vers le bas ilestunpeu PP. RE eee ae OMA bete,. pf poche 95 fécondation, pr prostate, sé canal séreux, rétréci. Le lieu d”accés du canal hermaphrodite ps vésicule séminale, 1 premiére section est souvent å une certaine distance du sommet de Poviducte. libre, de sorte que celui-ci constitue un petit cul-de-sac, la vésicule séminale (fig. 2 68), qui, pourtant, chez quelques espåæces, est træs faiblement accusée parce que le canal herma- phrodite n'est parfois qu'un peu plus étroit que la poche de fécondation et débouche å proximité de sa pointe; le tout prend ainsi 1'apparence d'un tube unique qui, seule- ment å cet endroit, est brusquement recourbé. Une coupe transversale du conduit collecteur chez Cl. laminata (fig. 3) montre que ses parois se composent de cellules épithéliales cubiques ou plates; ce n”est que du cåté 8 ' Mindeskrift for J. SrEensrtrruPr. XXIX. interne, vers 1'axe, que les cellules sont plus élevées et ciliées formant ici un coussinet élevé et saillant"). Dans la partie antérieure du canal hermaphrodite il y a également une séparation entre les cellules plates de la partie externe et celles de forme cylindrique élevée de la partie tournée vers 1”axe; ces premiéres sont aussi munies de cils vibratiles qui cependant sont træs courts. Dans les grandes et grosses spirales de la partie médiane du canal hermaphrodite on retrouve une structure ana- logue, mais les cils vibratiles semblent faire défaut sur les cellules plates, et sont træs courts sur les cellules éle- vées tournées vers la spirale adjacente. L”observation devient cependant ici træs difficile, cette partie de la pp voile d”excrétion étant comblée de spermatozoides. Dans Fig. 3. Coupe transversale du con- la derniére partie du canal hermaphrodite les cellules duit collecteur (commencement du qeviennent encore plus élevées; tout le canal est cilié canal hermaphrodite) chez ) CL lamineta. x 800. et garni å 1extérieur de tissu musculaire. Les voies d”'excrétion chez Cl. øentricosa possédent une structure analogue. — La paroi de la poche de fécondation se compose de cellules cylindriques élevées, munies de long cils, entourées de 1 å 2 couches de fibres musculaires circulaires. Chez Cl. laminata (fig. 4) Pépithélium est plissé et toute la poche de fécondation enve- loppée d'une tunique de cellules glandulaires, en forme d”ampoule ou claviformes dont le contenu se colore fortement d'orange; celles-ci débouchent dans la lumitre de la poche de fécondation, introduisant la partie excrétrice longue en forme de goulot, entre les cellules épi- théliales. Dans la partie inférieure de la poche de fécon- dation sur les confins du spermoviducte aboutit la glande albuminipare (!”organe de la glaire, fig. 2 ga); celle-ci est un corps linguiforme triangulaire, convexe du cåté externe, concave sur la partie tournée vers 1”estomac. Un sillon se creuse sur le coté externe, indiquant 1”emplacement de Vintestin, qui, aprés avoir formé une boucle autour de Vaorte, passe par derriére, le long de la base des tours, pour se recourber vers. le haut au-dessus de la glande albuminipare et de nouveau en avant, se continuant .ensuite le long du bord supérieur des tours juste au-dessous de la suture Fig. 4. Coupe transversale de la poche de fécondation chez Cl. laminata, X 190. ") Chez Buliminus le canal hermaphrodite a une structure tout å fait analogue (fig. 30a)?. On rencontre aussi chez Chilina (fig. 31a)7, dans la premiére partie du canal hermaphrodite, un: revéte- ment ciliaire unilatéral. Il est certain que, par des recherches minutieuses, on pourra démontrer que ceci s”applique å plusieurs autres Pulmonés. Simroru (p. 615)” voit dans la partie ciliée chez Chilina un ancien reste du canal excréteur måle, dans la partie non ciliée un reste du canal femelle. C. M. STEENBERG: Anatomie des Clausilies danoises. 9 du test. — La glande est formée de nombreuses pochettes, relativement petites et ciliées å Pintérieur, qui aboutissent å un canal excréteur (ce), également cilié, se dilatant en sa partie inférieure. Les tubes glandulaires (fig. 5) sont extérieurement revétus d'une mem- brane ou Von apergoit des noyaux træs oblongs et étroits; elle est en outre, chez CI. lami- nata, fortement pigmentée. A Pintérieur apparait une série de cellules glandulaires volumineuses dont les grands noyaux, comblés de chromatine, se trouvent placés dans la partie basale des cellules, adjacente å la membrane. Dans Vintérieur, vers la] lumiére, se trouve une couche de plus pe- , tites cellules ciliées se colo- rant d”orange; celles-ci s'avancent comme une sorte de cellules de soutien entre les cellules glandu- laires. Elles sont, cependant, par endroits, superficielles, et acqui- érent ainsi une certaine ressem- blance avec les cellules centro- acineuses des extrémités sécré- tantes des tubes glandulaires du | pancréas chez les mammiféres, > comparaison qui avait pour la pre- miére fois été faite par MM. Cava- Læk et BEyLort pag.2975. Les cel- lules glandulaires aboutissent entre ces cellules. La structure du canal excréteur est analogue å celle des tubes glandulaires; seulement, les cellules sont plus régulitrement ” situées et å peine aussi élevées; les cellules de soutien sont munies de long cils vibratiles. — Le plus souvent la poche de fécondation toute entitre ou, en tout cas, sa partie inférieure est cachée entre les tubes de la glande albuminipare. Le spermoviduete et Poviduete libre. La poche de fécondation se continue dans le spermoviducte, le canal' séminal et l'oviducte réunis. (Comme la conformation de celui-ci se comprend mieux par une comparaison avec les phénomines de structure de Poviducte libre («Uterushals» de Wiegmann) — il faut entendre par lå, la partie du conduit génital femelle, située entre le lieu de naissance de la poche copulatrice et du canal déférent — il est donc nécessaire de l'examiner en premier lieu. Chez toutes les Clausilies analysées, il se montrait déjå, å Pextérieur, une dissem- blance entre la partie inférieure et la partie supérieure de Poviduete libre. La premiére section est étroite et cylindrique, la derniére large et aplatie avec une différence distincte dans la composition des parois des cåtés. Si l'on ouvre V”oviducte libre dans toute sa longueur (fig. 6), on verra que la partie inférieure est d'une structure uniforme, mais, vers 2 Fig. 5. Tube de la glande albuminipare chez CZ. laminata. x 700. ce canal excréteur. 10 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. XXIX. le haut, saillit d'une des parois une lamelle (la) qui s”élåve promptement; elle atteint sa plus grande hauteur dans la partie supérieure, dilatée. (Comme le bord libre de la lamelle gagne la paroi opposée, elle partage la lumiére en deux parties, deux canaux. Les parois qui limitent ceux-ci sont de nature et d”épaisseur différentes. Si Pon ouvre Poviducte de facon å avoir le bord libre de la lamelle vers soi, le canal gauche (sé) appa- Fig. 6. L"oviducte libre et la par- tie inférieure du spermoviducte de Cl. plicatula, X env. 28. cs canal séminal, la lamelle qui divise Po vi- ducte libre en deux parties, mu canal muqueux, ol oviducte libre, ou point ou débouche le canal dé- férent au fond du canal séminal, pr prostate, sé canal séreux, ød canal déférent. — Les lettres ma- juscules indiquent les points de Poviducte libre par lesquels sont menées les coupes figurées sur la planche. La coupe A—B répond å la fig. 1, C—D å la fig. 2, E—F å la fig. 3 et G—H å la fig. 4 de la planche. raitra muni de parois blanchåtres, épaisses, avec de forts plis saillants en regard de la lumitre; ceux-ci prennent diverses directions, mais sont essentiellement transver- saux. Le canal droit (mu) est assez étroit, et ses parois sont plus minces, grisåtres, unies ou légérement plissées transversalement; elles ont le don de devenir gélati- neuses, vu qu'elles absorbent de Peau, ce qui les dilate. A la partie supérieure, juste avant que le canal déférent ne débouche dans le spermoviducte, 1”aspect change un peu. La dimension du canal gauche diminue, tan- dis que celle de celui de droite augmente, et un sillon se forme dans le bord libre de la lamelle pour ensuite s”y enfoncer fortement, å la fin, si profondément, qw'il divise celle-ci en deux lames. Le canal déférent débouche au fond de ce sillon, et le sillon devient par conséquent canalséminal. Ces phénoménes se constatent træs bien sur les préparations, mais apparaissent plus nettement encore sur les coupes. Les figures 1—3 de la planche montrent des coupes transversales sur plusieurs points de ”oviducte libre chez Cl. ventricosa. Sur la fig. 1 (coupe transversale par A—B, fig. 6 du texte) on voit le point de départ de la lamelle. L”épithélium simple et cilié, a fait un pli (p) sur un des cotés dont la partie intérieure est comblée de tissu conjonc- tif. Le tout est entouré d”une forte couche de musculature circulaire (m). Sur la fig. 2 (coupe transversale par C—D, fig. 6 du texte) le pli est devenu plus élevé; il atteint la paroi opposée. Les deux canaux sont bien délimités et accusent de méme une dissemblance évidente de leurs parois.. Au cåté gauche (sé) Vépithélium est træs plissé et les plis ne sont que légérement reliés au tissu con- jonctif. La fig. 6 de la planche nous montre aspect de Pépithélium. Il y a deux genres de cellules: de grandes C. M. STEENBERG: Anatomie des Clausilies danoises. 11 cellules glandulaires (cg) et, alternant avec celles-ci, de petites cellules de soutien ciliées (ca). Ces premiéres ont une région basale plus étroite et foncée out est placé le noyau, tandis que la partie supérieure se dilate considérablement pour s”amincir de nouveau vers la surface de V'épithélium. Cette partie de la cellule contient des sécrétions se composant de nombreux et volumineux granules qui sont assemblés en une masse piriforme ou ovale; celle-ci est bien délimitée vers les autres parties de la cellule. Les sécrétions, qui se colorent fortement d'orange, se vident en petits grumeaux par des ouvertures entre les cellules de soutien. Ces derniétres sont, vers lintérieur, excessivement étroites et s'intercalent entre les cellules glandulaires, mais vers la lumiére elles s”élargissent rapidement de sorte qu'elles se joignent souvent de facon å ne laisser qu'un espace par ou les glandes peuvent rejeter leurs produits. Dans la partie tournée vers la lumiére se trouvent généralement des noyaux en forme de cånes renversés ou ovales; on peut cependant aussi en trouver plus å Vintérieur entre les cellules glandulaires, mais en ce cas ils sont træs étroits. Partout, les cellules de soutien sont ciliées. Chez Cl. laminata lå structure de cette partie de 1”oviducte libre différe un peu. Elle est, pour commencer, nettement détachée de Pautre partie de Poviducte, ensuite 1'épi- thélium est d”une autre nature (fig. 7 de la pl.). Entre les cellules épithéliales ciliées (e) qui, vers Vintérieur, sont bien délimitées, on voit la partie étroite, en forme de col, de certaines- cellules étranges, allongées, s'intercalant entre celles-ci. I faut sårement les mettre en paralléle avec les cellules glandulaires (cg, fig. 6) chez Cl. ventricosa; mais tandis qu'elles sont ici situées cåte å cdte avec les cellules épithéliales ciliées (ca), elles se sont si fortement développées chez Cl. laminata que leur corps cellulaire dépasse de beaucoup Pépithélium, de sorte que la paroi de cette partie de Poviducte s”épaissit con- sidérablement. Elles sont, partie courtes et fusiformes, partie allongées et en forme de massue. Les noyaux (7), qui sont træs grands, globulaires ou ovales, sont situés dans la région basale dilatée; ils sont entourés de protoplasme foncé parsemé de grains. Dans Pautre partie des cellules le protoplasme est plus clair; on y trouve des produits de sécrétion. La sécrétion a lieu de la,maniére suivante: Dans les confins du noyau il se forme une masse bien délimitée (sc) qui, pour commencer, semble tant soit peu homogéne; plus tard la masse de sécrétion prend une structure granuleuse s”éloignant en méme temps du noyau vers Pintérieur. Les granules deviennent træs nets et grands, et dans plusieurs masses de sécrétion les granules internes prennent une teinte plus foncée (sc). Dans sa marche vers Pintérieur, vers la lumiéære de Voviducte libre, la masse sécrétrice change de forme, elle devient piriforme (sc”) et enfin prend une forme de boudin quand elle passe Pétroit goulot de la cellule. Méme apråæs que les sécrétions sont rejetées les granules sont encore cohérents un certain temps; ils se colorent fortement d”orange, comme chez Cl. ventri- cosa. Entre la partie étroite des cellules glandulaires, on apercoit par ci par lå quelques rares cellules ovales tris transparentes avec des noyaux ovales ou circulaires (cellules DO 12 Mindeskrift for J. Sreensrrur. XXXIX. mucipares cm) en outre quelques-unes avec des noyaux allongés et étroits (cellules de tissu conjonctif ec) et parfois des cellules pigmentaires. ; Le canal droit (fig. 1—3, mu) est limité par des parois presque unies. Les cellules glan- dulaires (fig. 8 de la pl., cg) sont ici volumineuses et transparentes. Les noyaux sont ba- sals, entourés seulement d'une petite quantité de protoplasme qui envoie des filaments dans la partie, généralement claire, des cellules. Celles-ci ont souvent une structure réticulaire ou spumeuse. Vers le haut les cellules s'atténuent brusquement en formant une cheminée. Ceci est då aux cellules de soutien (ca) situées vers VPintérieur, contre la lumiére du canal, qui n'envoient que des lames træs étroites entre les cellules glandulaires ; elles sont réticulées, reliés entre elles, de sorte qu'entre les mailles il ne se trouve que de petites ouvertures par ou les cellules glandulaires peuvent rejeter leurs produits. A l”em- bouchure on apergoit deux cercles (fig. 9 de la pl). L”un d”eux, le plus grand (R) désigne Pouverture inférieure de la cheminée, Pautre plus petit (r) désigne P'extérieur; la partie médiane est par conséquent claire, 1”anneau entre R et r est foncé parce qu'å cet endroit on voit au travers de la surface extérieure des cellules de soutien. Je ne suis pas parvenu å voir, méme par immersion dans ”huile, la limite des cellules de soutien sur les dessins super- ficiels. Par faible grossissement (fig. 1—5 de la pl.) ces cellules dominent toute la zone de la paroi située vers la lumiére, de sorte qu'il semble y avoir deux couches dans la paroi, un épithélium interne cilié qui apparait nettement lorsqu'il est coloré d”orange, et å 1'extérieur de celui-ci une couche de cellules beaucoup plus épaisses et claires, peu délimitées les unes des autres. Tandis que les produits de sécrétion qui se forment dans le canal gauche sont gra- nuleux, se colorant fortement d”orange, ayant une ressemblance avec les produits sécrétés par la prostate, ceux qui se forment dans la partie droite de P”oviducté sont plus homo- génes et se colorent faiblement å l'hématoxyline. Il faut supposer que ces premiers sont albumineux, les autres muqueux et peut-étre calcaires. On peut donc désigner le canal gauche comme canal séreux (sé) et V'autre comme canal muqueux (mu). Le spermoviduete prend naissance å lendroit on le canal déférent débouche dans le canal séminal. Le canal déférent longe le sillon creux qui est le résultat de la forma- tion du pli rentrant entre les deux sections de Voviducte libre, puis il se recourbe brus- quement par un rectangle vers Pintérieur dans le pli, cherchant å gagner le sillon (fig. 3 de la pl., cs) creusé dans le bord libre de la lamelle pour enfin y déboucher (fig. 6 du texte, ou). La fig. 4 de la planche représente une coupe transversale de ce point (par G-H fig. 6 du texte). Le canal séreux (sé) a beaucoup diminué tandis que le canal muqueux (mu) a considérablement augmenté. Le canal déférent cilié (ød) se continue dans le canal séminal (cs) qui est également cilié. | A T'exception de la partie supérieure, dont nous mentionnerons plus loin la structure, le spermoviducte a, sur tout son parcours, le méme aspect. On peut discerner entre trois parties: C. M. STEENBERG: Anatomie des Clausilies danoises. 13 1. Le canal large de Poviducte (fig. 2 et 6 du texte, mu) qui est une conti- nuation directe du canal muqueux de Foviducte libre. Les parois ont aussi une struc- ture tout å fait analogue (voir la fig. 5 de la pl., mu), elles sont seulement un peu plus épaisses. La couleur en est grisåtre et la paroi forme dans toute sa longueur des plis transversaux réguliers, infléchis. 2. Le canal étroit de Poviducte (fig. 2, 6 du texte, fig.5 de la pl., sé), une con- tinuation du canal séreux de Poviducte libre. Les parois ne conservent que partielle- ment leur caractére, attendu que le nombre des glandes diminue, et parfois seulement la paroi contigué au canal séminal ne posséæde que quelques rares glandes. Le canal .se rétrécit de plus en plus vers le haut. Chez les différentes espéces il n'arrive pas å hau- teur égale. Chez Cy. laminata on peut le suivre jusqu'au point å Pextérieur duquel le diverticule de la poche copulatrice finit. Chez C7. ventricosa il longe, comme un canal træs étroit, le canal séminal dans tout le spermoviducte; il est sur tout son parcours muni de cellules glandulaires. 3. Le canal séminal (la gouttiére déférente; fig. 2, 6 du texte, fig. 5 de la pl., cs) est situé entre les deux sections de Poviducte, antérieurement désignées. Celui-ci est limité par un épithélium cylindrique avec des cils træs longs. Au fond. du sillon viennent aboutir quantité de tubes glandulaires (pr) qui, réunis, forment la prostate, masse blanche en forme de ruban située sur un des cåtés du spermoviducte. Ile nombre et la forme des tubes varient suivant les espæces. La lumiére des tubes est bien visible. — Les parois se composent de deux genres de cellules (fig. 10 de la pl.): des cellules cylin- driques ou prismatiques sécrétantes (cg), avec des noyaux placés vers la base et å sécré- tion granulée, contenant souvent aussi de grands granules, et, entre celles-ci, des cellules de soutien træs étroites (ca) dont on n'apercoit guére que les noyaux. Les cellules de soutien sont revétues de træs long cils!). En examinant Pintérieur des tubes chez les exemplaires vivants de Cl. ventricosa on voit des régions ciliées presque linéaires, rangées de facon å former des polygones; entre celles-ci débouchent les cellules glandulaires. Quant aux noyaux des cellules de soutien, il y a quelques variations chez les différentes espéces. Chez Cl. dubia ils sont tout å fait droits, linéaires et situés au centre des cellules ou, le plus souvent, dans la région basale de celles-ci, rarement plus haut. Chez Cl. ventricosa ils sont en général deltoides, pour ainsi dire interposés entre les cellules glandulaires et placés vers la lumiére des tubes. Enfin, chez Cl. laminata, la partie des cellules de soutien regardant la lumiére s”élargit considérablement et, dans cette partie, les noyaux ovales et aplatis sont étendus dans le sens de la longueur du tube. Chez Pespéce désignée en 1) Sur la coupe des tubes de la prostate chez Cl. dubia, je n”ai pas vu de cils sur les cellules de soutien. Je les ai au contraire vus distinctement chez Cl. øentricosa et laminata. La raison pour laquelle je n'”en ai pas trouvé chez l”espéce premiérement designée, s'explique par le fait que lorsque ceux-ci sont faiblement colorés ils deviennent indistincts dans le baume. Les cils sont par conséquent, sur la fig. 10 de la pl., pris d'aprés CZ. ventricosa. 14 Mindeskrift for. J. SrrEensrtruPr. XXIX. dernier lieu, les tubes de la prostate semblent ainsi étre recouverts å Vintérieur d'une couche de noyaux et ils acquiétrent, quant å la situation des cellules, une certaine ressem- blance avec les tubes de la glande albuminipare. La partie supérieure du spermoviducte (fig. 7 du texte) a une structure træs compliquée. Le canal de jonetion entre le canal excréteur de la glande albuminipare (ce) et Poviducte (I) est assez large. Chez Cl. øentricosa, la glande albuminipare (ga) envoie, pour ainsi dire, une ampoule devant la poche de fécondation (p/) de maniére å la cacher presque complétement. Cette ampoule forme une petite chambre (ch) qui passe directement dans la premiére partie de Poviducte (I). Cette section, vue du dehors, apparait nettement, tant parce qu'elle est saillante que par la nature spéciale de sa paroi, différente de celle de Pautre partie de Poviducte. Vers Pintérieur elle est bien dé- limitée de la partie consécutive de Poviducte par un pli træs élevé, montant, qui, å gauche, sur le passage entre la poche de fécondation et le canal séminal, forme un gros coussin sail- lant. Vu la forte élévation du pli, le passage (pa) dans la prochaine section devient træs étroit; il y a seulement å droite un peu plus d'espace. L”entrée de la chambre I/ est située loin en arriére, car ”oviducte forme å cet endroit une boucle se repliant forte- ment en arriére, inférieurement. Cette ; å 2 É chambre (//1) et la suivante (1/1), consti- Fig. 7. Partie supérieure du spermoviducte et la poche de fécondation de Cl. ventricosa, X 50. — tuent deux grandes ampoules en forme de ce canal excréteur de la glande albuminipare, ch poche, séparées par un pli creux partant chambre de ”albumine, cs canal séminal, dh canal Ng ig hermaphrodite, ga glande albuminipare, ov ovi- itedte dr0is f SER FEAR NES SraRDE ducte, ou ouverture par od passent les æufs qui Sséparée de la chambre J/I par un pli mon- vont de la poche de fécondation å Poviducte, Pa tant, venant du devant vers Vintérieur. Dans passage de la chambre I åla chambre II, pf poche ] fler inf de 1 he de féc de fécondation, pr prostate. — I, II, III et IV les "2 Pårne imiérieure de la poche de GER ed premiéres chambres de ”oviducte. — Les dation, sur le passage entre le canal excré- En as En Free PE SEG ANG tour (ce) de Ia glande albuminipare. et. Ia chambre de /”albumine (ch), il se forme une fente qui se continue vers le bas dans le sens de la longueur du canal séminal (indi- quée sur la figure par deux lignes ponctuées). Le haut de cette fente (ou) est large et les bords en sont épais. La fente devient trås étroite vers le bas (cs) et les parois qui limitent le C. M. STEENBERG: Anatomie des Clausilies danoises. 15 canal séminal deviennent relativement minces. On doit supposer que les æufs s”échappent par la fente de la partie supérieure plus dilatée (04). Tandis que le sperme glisse directement de la poche de fécondation dans le canal séminal, les æufs, qui sont relativement grands, apréæs avoir été fécondés dans la poche de fécondation, exercent une pression sur les pa- rois qui limitent le haut de la fente, par quoi celle-ci s”élargit et les æufs tombent dans Poviducte, å peu prås å Pendroit indiqué par la fléche"). Il y a aussi la possibilité d'un passage direct des æufs, de la partie supérieure de la fente (0u) å Poviducte derriére la cham- bre I, mais pour cet effet le passage semble trop étroit, puisque le coussin déjå désigné en barre le chemin. Selon toute probabilité c'est dans la chambre / que les æufs s”enveloppent d”albumine qui, de la chambre de 'albumine, se déverse dans cette premiére”). Aprés quoi les æufs passent par les autres ampoules de Poviducte ZZ, III et IV, suivant un chemin qui sur la fig. 7 est indiqué par des fléches. — Tandis que les poches Z/I et IV de Poviduete et une grande partie de Povi- ducte I] ont å peu præs la méme struc- ture histologique que Vautre partie du canal muqueux dont il a été question page 12, la partie I se montre å cet égard quelque peu divergente. Elle ressemble å celle de la glande coquillitre et å celle de la glande albuminipare de Gadinia : garnoti Payr., figurées par W. SCHUMANN Fig. 8. Coupe å travers la premiére chambre de (fig. 50 et 44)29, La fig. 8 du texte montre Poviducte (1) chez Cl. dubia, x 320. — A gauche z i le passage allant å la chambre de P”albumine. une coupe å travers la partie gauche de cette poche. Tout å fait å gauche, sur les confins de la chambre de ”albumine, la paroi est blanche et composée uniquement de cellules cylindriques hautes et étroites, ciliées. L'autre partie est grisåtre et glanduleuse. Les cellules glandulaires sont longues, étroites et claviformes; elles n”avancent que leur partie intérieure étroite entre les cellules épi- théliales qui, par le fait, se désunissent et forment alors d”étroites cellules de soutien ciliées entre lesquelles viennent déboucher les cellules glandulaires. La partie externe se con- tinue bien au dehors des cellules de soutien. Dans cette partie dilatée, contre la péri- phérie cellulaire, est placé le noyau, relativement petit, ovale ou en forme de haricot. Les cellules glandulaires sont, dans la partie externe, réunies en petits groupes et reliées pår une membrane; on trouve aussi par ci par lå des cellules de tissu conjonctif, de méme 1) MM. M. DuBreuir et H. de LacazEe-DurTaiers””) ont comparé ce passage des æufs du tube fendu d'un cåté jusqu”å Voviducte, å la partie de I”'acte de rumination par lequel le bol alimentaire est pressé hors de la gouttiére æsophagienne dans la panse. 2) I est å supposer, que la coquille des æufs, ou du moins VPenveloppe interne, se forme également dans la chambre I. 16 Mindeskrift for J. Sreensrrur. XXIX. que, dans la limite basale des cellules de soutien, on apergoit des noyaux isolés de tissu con- jonetif. A cet endroit la base des cellules de soutien s'élargit un peu, de sorte que les parois de la poche, å premiére vue semblent composées de deux couches de cellules bien déli- mitées; une partie aussi de la paroi de la chambre II et la paroi de Poviducte, sur les confins de la glande albuminipare, possédent une structure déviant de celle des autres parties de ”oviducte. L”épaisseur en est souvent variable: et les cellules glandulaires (les cellules muqueuses) se colorent fortement å ”hématoxyline, ce qui rend la limite vers les autres parties de Voviducte trås nette. La faculté å P”'égard de Pabsorption de eau semble différer chez les deux parties. Yg Dans les ouvrages anatomiques sur les Hélicidés et autres familles voisines que je connais, on ne mentionne que deux sections dans le spermoviducte et Poviducte libre, savoir: Putérus et le canal séminal!). Je fus par conséquent étonné d'en trouver trois chez les Clausilies qui, pour cette raison, viennent occuper une situation distincte parmi les Stylommatophores. Aprés avoir terminé mes analyses, je mis la main sur 1”'ex- cellent ouvrage de KarL BECK, sur |”amatomie des Buliminus de I'Allemagne?, et j'y trouvai qu'un troisiåme canal (le canal séreux) avait été observé. Ce canal s”étendait ici également du spermoviducte bien avant dans VPoviducte libre, pour s”y terminer. II w”est pas indiqué si le dit canal était fortement développé comme celui des. Clausilies, ayant d”épaisses parois et un revétement glandulaire abondant. Il est træs intéressant de constater cette méme structure divergente chez ces deux familles, mais on pourra sfrement prouver que ces mémes phénomånes de structure se trouvent chez d'autres Stylommatophores par ex. chez la famille de Pupidæ (Vertiginidæ). Cette trisection du spermoviducte laisse å supposer qu'elle est due aux faits sui- vants: Tout le long de Voviducte, å 1”exception de la partie inférieure au-dessus de 1”'en- fourchement de la poche copulatrice, il s”est formé, sur Pun des cåtés, un pli creux, vers Pintérieur, qui atteint presque la paroi opposée. Le pli n”a pas suivi exactement la di- rection longitudinale de Poviducte, mais s”est porté un peu en biais; de lå vient la grande différence de la dimension des deux canaux de VPoviducte libre et du spermoviducte. Le canal qui, par le fait, se forme sur le cdté externe de Voviducte, ne renferme qu'une petite quantité de tissu conjonctif. Si nous jetons un regard sur les figures 2—5 de la pl., nous voyons aussi que la jonction entre les deux moitiés de Poviducte est trés faible å cet endroit, de méme que Voviducte, sous la préparation, est sujet å se diviser au méme point. Par le repli des parois de ”oviducte il s”est formé å Vintérieur de celui-ci, sur Pun des cåtés, une lame (voir la fig. 6 du texte, la) qui, dans la moitié inférieure, est le plus élevé. Tandis que le bas de la lamelle est massif, un sillon apparait plus haut sur le bord libre de la lamelle. Celui-ci se creuse bientåt tellement qu'il atteint le fond de la lamelle 1) Sur la fig. 113 de PELSENEER” on peut voir une triple répartition, mais il n”a pas men- tionné ce fait. C. M. STEENBERG: Anatomie des Clausilies danoises. Ej et devient canal séminal. Les deux bords qui limitent le sillon se ferment vers le haut et constituent de la sorte un tube, et, en se prolongeant en méme temps, cette partie forme la poche de fécondation. Du fond du canal séminal se développent les tubes de la prostate comme des boursouflures qui s'élargissent en une bande longitudinale sur un des cåtés du spermoviducte. — Si 1'exposé de J. Brock? sur la formation du canal déférent, comme étant une extension en cul-de-sac sur le pénis, est exact, on doit supposer que le canal déférent s'avance et se place dans le pli antérieurement désigné, sur un des cåtés du sperm- oviducte, pour déboucher ensuite au fond du sillon séminal å 1'endroit on il est suffisam- ment profond. L”interprétation de Brock est cependant mise en doute. L”autre ex- plication exposée est que le canal déférent — en tout cas sa partie proximale, c.-å-d. la partie située contre Poviducte libre et le vagin — est formé par la division du conduit génital commun. En ce cas il est å supposer que la division a eu lieu avant que le pli du spermoviducte et de Poviducte libre, précédemment désigné, n”ait été formé. Tandis que le canal muqueux du spermoviducte et de VPoviducte libre sert de voie conductrice aux æufs (ils sont également ici entourés des enveloppes) et de rési- dence aux embryons chez les espéæces ovovivipares, le but du canal séreux est énigmati- que. Beck suppose qu'il joue un råle dans la formation de la coque de 'æuf. Ceci est cependant peu probable, puisque les sécrétions qui s”y forment ne semblent pas contenir de matiére calcaire, en outre, å 1”égard des Clausilies, il est difficile å cette matiére de péné- trer dans le canal muqueux étant donné le pli qui barre le passage entre les deux canaux. L”explication suivante me semble plus naturelle: Tout le canal séreux est rempli de produits de sécrétion ressemblant tout å fait å ceux de la prostate tant å l”égard de la structure granuleuse, qu'å 'égard de la réaction des couleurs. Il est donc å supposer que les spermatozoides étrangers qui sont recus pendant 1”accouplement, aprés la disso- lution de P”'enveloppe du spermatophore dans la poche copulatrice, passent dans loviducte libre et par le canal séreux dans la partie supérieure du spermoviducte jusdu'å la poche de fécondation. Les trois genres de produits génitaux auront de la sorte chacun leur voie conductrice. Le sperme de l”animal lui-méme, descend par le canal séminal, les æufs par le canal muqueux, et le sperme recu monte par le canal séreux. Les produits qui sont sécrétés de ce dernier, en grande quantité, doivent donc servir de matiére nutritive et de milieu de locomotion aux spermatozoides étrangers, mais cela ne nous explique pourtant pas la cause du fort développement du canal séreux de Poviducte libre. "Les voies génitales chez les formes ovovivipares (fig. 22, 25). méritent d'étre men- tionnées tout spécialement. La poche ou sont placés les embryons entourés de leur enve- loppe légére") est exclusivement formée par le canal muqueux, mais ainsi que la partie 1) F. Hen (1834) est le premier qui ait mentionné l”ovoviviparité d”une Clausilie (CZ. pøentri- cosa). Les æufs, leurs enveloppes et les embryons de Balea perversa et de Cl. similis ont été men- tionnés par C. GEGENBAURY), 3 18 Mindeskrift for J. SreensrruPr. XXIX. inférieure du spermoviducte et, en particulier la majeure partie de I”oviducte libre, pren- nent part å cette formation. Le canal séreux chez Povovivipare Cl. biplicata n'est pas aussi développé, il n”a certainement pas autant de plis, que chez Povipare CZ. plicata. Chez Balea perversa il est taiblement développé, et il en est de méme du pli qui sépare les deux canaux. Lorsqu'on ouvre Voviducte libre il semble, å premiére vue, ne posséder qu'une seule chambre; le canal séreux et la cloison ne sont indiqués que par une étroite bande blanche longeant !”un des cåtés du sac embryonnaire. Fig. 9 et 10 montrent les relations proportionnelles entre les deux sections de P”oviducte libre. Si l'on veut employer le nom «utérugs», il ne doit étre em- ployé que pour désigner la section mu- queuse du conduit génital femelle. Le vagin. Par ce nom on désigne généralement la partie du conduit génital femelle qui est située entre le cloaque génital et 1”embouchure de la poche copulatrice. Tandis que Poviducte libre chez quelques espæces se continue d'une maniére assez uni- forme dans le vagin, chez d'autres il en est nettement séparé, ce qui est då å la dilatation fréquente du vagin, surtout dans sa partie supérieure, et dans ce cas Fig. 9. Fig. 10. la partie inférieure de Poviducte libre Fig. 9. Coupe transversale de Poviducte libre chez est étrøite,” tandis que i Sel ge Balea perversa; un des cåtés seulement de la pré- poche copulatrice est assez large, cette paration est figuré, X 120. — Fig. 10. Coupe trans- jJerniåre a done l'air de former la con- … versale de la partie supérieure de ”oviducte libre å ; : i 72 Pentrée du canal déférent, X 120. — be poche copu- tinuation du vagin dont VPoviducte latrice, cs canal séminal, di diverticule, en enve- serait une ramification (voir la fig. 23). loppe entourant I'embryon, /a lamelle qui sépare les deux canaux de Poviducte libre, mu canal muqueux, sé canal séreux, ød canal déférent. les coupes. Quant å la structure histo- logique elle a été examinée chez Cl. ven- tricosa et chez CI. laminata. L”épithélium se compose de cellules cylindriques ayant une cuticule bien prononcée; ces cellules, contrairement å celles de Poviducte libre, ne'sont pas ciliées. A P”extérieur de 1”épithélium se trouve une épaisse tunique musculaire on les filaments sont annulaires mais on y voit également des éléments radiés et longitu- dinaux. Le vagin et le cloaque génital se caractérisent par de grandes et nombreuses glandes muqueuses. Quelques-unes de celles-ci atteignent chez Cl. ventricosa la partie inférieure de Poviducte libre, on elles se placent individuellement entre les cellules Ceci se voit aussi træs nettement sur C. M. STEENBERG: Anatomie des Clausilies danoises. 19 épithéliales. Dans le vagin elles augmentent bientåt tellement en nombre, qu'elles y deviennent dominantes, et les cellules épithéliales ne forment que d”étroites régions entre les cellules glandulaires. Ce sont des cellules sacculiformes dont le protoplasme est d'une structure spumeuse, se colorant fortement å l'hématoxyline. Toute la lumiére du vagin et du cloaque génital est remplie des produits sécrétés de ces glandes qui for- ment, aprés le fixage, un voile maillé vésiculeux, de sorte qu'å premiére vue il est difficile de voir la limite entre ”épithélium et la lumiére. Dans le vagin la couche musculaire diminue d”épaisseur. Le cloaque génital, ou aboutissent le pénis et le vagin, est souvent assez court. Sa structure histologique ressemble beaucoup å celle du vagin, mais les cellules épithé- liales sont plus dominantes, par ce fait que les cellules glandulaires se sont abaissées jus- qu”au dessous de ””épithélium. Ce sont des cellules ovales ou fusiformes, dont les sécrétions ont une structure spumeuse analogue å celle des cellules glandulaires du vagin. La partie de la cellule regardant la lumiére, se prolonge en un col træs étroit qui se fait jour å travers Pépithélium. Les cellules peuvent aussi, vers 1'extérieur, s”allonger, et constituent de la sorte un prolongement qui finit souvent par un gonflement. Cette partie externe est done placée jusque dans la musculature. Ce genre de cellules rappelle beaucoup les cel- lules glandulaires qui se trouvent en plusieurs endroits å la surface de 1”animal, par ex. dans les bords du manteau et le pied. Le cloaque génital n'est pas cilié. La poche copulatrice (bursa copulatrix, receptaculum seminis) est toujours forte- ment développée. C'est un organe cylindrique se dilatant faiblement vers le haut de sorte qu'il devient claviforme. En quelques cas seulement, savoir: chez certains indi- vidus de Cl. dubia, la partie supérieure un peu coniforme est bien accusée (fig. 19 B). Elle est située le long de Poviducte libre et du spermoviducte, fixée par de minces liga- ments ou par une membrane å la paroi qui enveloppe le canal muqueux. Parfois le cul- de-sac arrive jusqu'å la glande albuminipare (fig. 17, 22); il s'arréte cependant le plus souvent å une distance plus ou moins grande de lå. Un diverticule situé sur le col de la poche copulatrice («la branche copulatrice») est commun å toutes les espæces. Ni celui-ci ni la poche copulatrice ne sont ciliés. Chez Cl. laminata (fig. 14) le diverticule saillit træs haut sur le col de la poche copu- latrice; sa structure est analogue å celle de la poche copulatrice méme. Il forme un angle arrondi dont les deux cåtés sont reliés par du tissu conjonctif et des fibres muscu- laires. Le sommet est pressé contre la prostate. Le col commun est constitué de la maniére suivante: A Vintérieur un épithélium élevé composé d'étroites cellules cylin- driques; autour de ceci, un tissu conjonctif træs peu serré, et, å Pextérieur, une muscu- lature; la musculature circulaire est prédominante, vers l'extérieur munie d'une étroite région de fibres musculaires longitudinales. Le diverticule et la partie étroite de la poche copulatrice gardent essentiellement cette structure. La partie supérieure dilatée de 3% 20 Mindeskrift for J. SrEEensrrur. XXIX. la poche copulatrice a un épithélium moins élevé et, Pentourant directement, une couche mince de musculature circulaire. A 1'extérieur on trouve, comme sur les autres parties des voies génitales, du tissu conjonctif et du pigment en grande quantité. La lumiére est comblée de sécrétions qui doivent provenir des cellules épithéliales de la poche copula- trice méme et du col. Le diverticule semble éliminer des sécrétions mais d'une autre com- position. Chez toutes les autres Clausilies il existe une grande dissemblance entre la poche copulatrice méme et le diverticule. Cette premiére (fig. d de la pl., be) est munie d'un épithélium élevé et plissé ayant des cellules sécrétantes qui rejettent des particules glo- buleuses ou ovales. Intérieurement vers les cellules épithéliales se trouve une couche simple de musculature circulaire; å l'extérieur de ceci, du tissu conjonctif avec des fibres muscu- laires légérement entre-mélées. Le diverticule saillit vers la base du col de la poche copu- latrice, seulement å quelques mm au-dessus; il se compose d'un tube å parois minces … dont le bout aveugle est un peu dilaté. Lorsque l”animal, et, par conséquent, les organes génitaux sont étendus il apparait comme un cordon droit ou peu sinueux le long de Povi- ducte libre et de la partie inférieure de la prostate; lorsque Pindividu est contracté le bas en est fraisé. Chez quelques espæces (C/. ventricosa, fig. 15 et Cl. lineolata, fig. 18) il s”arréte å 'embouchure du canal déférent dans le canal séminal ou juste au dessus, chez d”autres il monte beaucoup plus haut, par ex. chez CZ. plicatula fig. 17, Cl. dubia fig. 19 et Cl. biplicata fig. 22, Sur le dernier parcours il occupe une cavité de la prostate et se termine en cul-de-sac (fig. 5 delapl., di). La paroi est uniquement composée d'une couche de cellules épithéliales cubiques ou plates (fig. 5 de la pl., di) qui sécrétent des produits gélatino-cartilagineux qui donnent au diverticule une apparence hyaline. Ce diverticule étroit fut, pour la premiére fois, constaté par A. PAAscH?é, qui cepen- dant, Pavait arraché de son attache, et, par conséquent, ne croyait pas qu'il faissait partie des organes génitaux. AÅ.ScHminT!? ne l”a pas vu, MoQuin-TANDON!5 non plus pour Balea perversa (il Pa sårement figuré défectueusement chez Cl. parvula). Par contre LEHMANN" découvrit chez Cl. plicatula, plicata, biplicata et cana un canal finement crispé qui va jusqu'å «utérus» (”oviducte) od il aboutit. Ensuite WIEGMANN?3, ayant soumis å une analyse un assez grand nombre d'espéces, le trouva, non seulement chez les formes désignées par LEHMANN, mais encore chez Cl. bidentata, pumila, ventricosa, lineolata et Balea perversa; ilne vit cependant pas que le canal se terminait en cul-de-sac mais croyait qw'il débouchait dans «”utérus». Il pensait que son but était de mener les spermato- zoides étrangers de la poche copulatrice directement au spermoviducte. H. von IHERING (pag. 390)? mit ceci en doute, et WIEGMANN?5, en 1893, rectifia lui-méme son erreur. Dans cet excellent ouvrage il fait la description du diverticule hyalin, å minces parois, chez une grande série de formes. Il prétendait que c'était une glande, træs différente de celle que Pon trouve chez Cl. laminata et autres espåces ayant un diverticule å parois épaisses. ESTERE EET RE EET SE NE LEN Es EEN —.p SNS ES EY ES ER TE GES C. M. STEENBERG: Anatomie des Clausilies danoises. 21 La présence ou le manque de ces deux différents appendices, comme déjå mentionné dans introduction, furent la base de la classification de toutes les Clausilies en deux grands groupes. Je n'ai done aucune raison de croire que ce soit deux différents organes. Pour commencer, leur situation sur la prostate est la méme, et le diverticule hyalin peut, par ex. chez Cl. plicata, déboucher assez haut sur le col de la poche copulatrice, quoiqu'il n'atteigne jamais sur celui-ci un point aussi élevé que chez Cl. laminata. La raison pour laquelle la structure du diverticule est si différente chez les deux groupes, est certaine- ment due å un changement de fonction. Chez Cl. laminata le diverticule recoit le sper- matophore et, pour cette raison, il doit avoir d”épaisses parois; chez les autres espæces examinées qui sont indiquées dans cet ouvrage, le diverticule est trop étroit et sert uni- quement d'organe sécréteur. Chez aucune espåæce les deux appendices n”apparaissent ensemble. — PELSENEER” ne semble pas avoir eu connaissance de ”ouvrage de WIEG- MANN derniérement mentionné. Afin de démontrer positivement que l”appendice hyalin se termine en cul-de-sac et ne débouche pas dans le spermoviducte, il examine Cl. bi- plicata sur des coupes en séries. Il voit par lå également que le diverticule contient des spermes. Je n”ai jamais remarqué ce fait; je n”ai, sur mes coupes, vu que des sécrétions qui comblent toute la cavité. SimrorTH% non plus ne semble pas avoir connaissance des résultats de WIEGMANN, ni de Pouvrage de PELSENEER, car il désigne le diverticule comme un «canalis receptaculo-uterinus» qui débouche dans «d'utérus»"). Le canal déférent (vas deferens) et le pénis. — A Pégard de ces organes, Cl. laminatia (fig. l4 du texte) occupe aussi une situation particuliére. Le canal séminal se continue dans un canal déférent long et mince qui suit Poviducte libre et le vagin. Vers le cloaque génital il décrit une courbe et court le long du pénis. II s'élargit ensuite de facon å former une section dont Vintérieur est træs plissé, qui sert stirement å l'excrétion et å la formation des enveloppes du spermatophore. Cette section doit, par conséquent, porter le nom d”épiphallus. Sur la limite entre celui-ci et le canal déférent, un flagellum træs court prend naissance; il est pressé contre le canal déférent et fixé å lui par du tissu conjoncetif. Au milieu environ de Pépi- phallus, les plis changent de forme et de nombre; un peu au-dessous de cet endroit se rattache un rétracteur træs vigoureux qui passe par derriére jusqu'au diaphragme. La limite entre 1épiphallus et la section suivante — le pénis — est bien accusée, vu qu'il se trouve entre les deux une région étroite un peu arquée. Chez P”animal vivant le pénis est blanchåtre et opaque, tandis que 1l'épiphallus posséde des parois au travers desquelles on peut facilement voir le systéme des plis. La partie la 1) Dans Bronn: Klassen und Ordnungen des Tierreichs p. 5637, comme explication å la figure quil m”avait empruntée (fig. 186 D, Cl. plicatula), SimrorTH dit: «u' Divertikel als Verbindungsgang zum Spermovidukt». Dans Pouvrage d'on la figure est prise (pag. 131, 132)” je ne dis rien å ce sujet. Je ””avais au contraire désigné, comme le fait Wiecmann”, comme étant un organe glandu- laire qui prend naissance sur la partie inférieure du col de la poche copulatrice. 22 Mindeskrift for J. SrEEnsrRruP. XXIX. plus proche du canal déférent est blanchåtre, Pautre partie, la plus proche du pénis, est grisåtre. ! La structure histologique en est la suivante: Le pénis est, å Pintérieur, garni de 10 å 16 plis longitudinaux revétus d”un épithélium cylindrique non vibratile; les cellules épithéliales ont au contraire une suture cuticulaire trés nette; entre celles-ci on rencontre dans la partie inférieure du pénis aussi quelques rares cellules muqueuses. A T'extérieur il y a une tunique musculaire dont les cellules sont placées essentiellement en long, et, entre cette tunique et ”épithélium, du tissu conjonctif peu serré ainsi que quelques fibres musculaires. Plus haut dans le pénis apparait la musculature circulaire, å Pintérieur de la musculature longitudinale, et en certains endroits aussi quelques fibres radiaires. La région grise de I”'épiphallus a 4 å 6 grands plis et 2 å 3 petits qui, tantåt se désunissent, tantét se réunissent. L”épithélium et la musculature sont å peu prås comme dans le pénis; Pépithélium est cependant å peine aussi élevée et la musculature circulaire est dominante. Cette partie n'a pas de cils vibratiles. La région blanche de 1'épiphallus différe un peu de celle qui est grise ayant dans sa majeure partie une entaille transversale en forme de T. La tunique musculaire externe dont la majeure partie est formée de filaments circulaires, est, å Pendroit of finit la ligne perpendiculaire du T, extråémement mince. A Pintérieur de celle-ci suit une région de grandes et claires cellules (de tissu conjonctif?) et quelques fibres musculaires. L”épithélium est, dans la partie qui forme la barre transversale du T, træs plissé et sécrétant et, dans les intervalles entre les plis on les cellules sont élevées et cylindriques, garni de cils vibratiles. Le reste de 1”épithélium est tout å fait bas et formé de légéres saillies papillaires. Cette dernitre partie qui constitue la barre perpen- diculaire du T est å la fin munie de quelques papilles plus élevées, ciliées, et passe ensuite … dans le flagellum qui possæde un épithélium élevé composé de cellules cylindriques sécré- tantes non ciliées, tandis que Pautre partie se continue directement dans le canal déférent. Si Pon ouvre dans le sens de la longueur la partie blanche de Iépiphallus on verra å Pin- térieur, chez les exemplaires vivants, trois larges plis garnis de petites papilles rangées transversalement. — A Pintérieur du canal déférent se trouve un épithélium avec 4—7 plis, formé d”étroites cellules cylindriques, élevées, munies de long cils, et entouré d'une tunique de fibres musculaires circulaires. Chez Balea perversa (fig. 25) le pénis a une structure simple et passe assez uniformé- ment dans le canal déférent. Celui-ci est assez épais et Ion doit supposer qw'il prend part å la formation du spermatophore. Un rétracteur pénien fait défaut. Par contre de légéres fibres musculaires relient la partie médiane du canal déférent avec la partie in- férieure de Poviducte libre, Quelques fibres semblent aller jusqu'au rétracteur, qui va du rétracteur tentaculaire commun å la partie inférieure du pédoncule de la poche copu- latrice. En outre une mince fibre musculaire part du milieu du pénis allant jusqu'å la partie inférieure du canal déférent. Ces faits sont les mémes chez Cl. biplicata et pli- G. M. STEENBERG: Anatomie des Clausilies danoises. 23 eata; la limite est seulement plus déterminée entre le pénis et le canal déférent vu que le pénis se termine chez Cl. biplicata par un gonflement annulaire. Chez Cl. plicata on apercoit, en outre, un gonflement sur la partie inférieure du canal déférent. Les autres espéces examinées, å l”exception de Cl. bidentiata (fig. 21), posstdent un pénis træs peu développé. Sur le passage de celui-ci au canal déférent, le canal excréteur måle forme une fronde. Sur la partie de celle-ci qui passe dans le canal déférent, vient se fixer un rétracteur pénien træs long et extrémement mince, allant jusqu”au diaphragme. Le canal déférent est trés développé ayant une épaisse tunique musculaire, essentielle- ment formée de musculature circulaire qui lui donne un beau reflet soyeux. Etant géné- ralement træs gros et beaucoup plus fort que le pénis il doit avoir un but spécial, autre que celui de mener le sperme du canal séminal au pénis; peut-étre prend-il part å la for- mation du spermatophore. Les fibres musculaires du rétracteur tentaculaire commun vont environ jusqu'au milieu de celui-ci, comme chez Balea, Cl. biplicata et plicata. — Chez Cl. vøentricosa la structure histologique du canal excréteur libre, måle, est la sui- vante: Le pénis est sur un des cåtés garni de parois minces avec un épithélium peu élevé et une musculature légére; sur Pautre il a d”assez épaisses parois avec un épithélium élevé. Sur ce cåté se trouvent aussi des cellules glandulaires, tantåt des cellules mu- queuses entre les cellules épithéliales, comme dans le cloaque génital, tantét de grandes glandes claviformes profondément enfoncées sous P”épithélium. Tandis que les produits sécrétés des cellules muqueuses se colorent å I'hématoxyline, celles-ci se colorent d”orange. Dans la fronde pénienne Pépithélium est partout cylindrique. La premiére partie de la fronde est munie de glandes muqueuses et de glandes claviformes; ”autre moitié, qui passe dans l”épiphallus, a des parois moins épaisses ayant de rares cellules muqueuses et quelques glandes en forme de massue ou point de glandes. La musculature de la fronde pénienne est légére, en majorité longitudinale. Ni le pénis ni la fronde ne sont ciliés. L”épiphallus a, par contre, un épithélium cylindrique garni de cils vibratiles træs longs; cet épithélium est finement plissé. Touchant celui-ci se trouve une couche mince de fibres musculaires longitudinales, ensuite une couche de tissu conjonctif transparent avec quelques rares fibres musculaires et, autour de cela, une épaisse couche de muscles circulaires et une mince couche de muscles longitudinaux. Une coupe en biais de lå partie supérieure du canal déférent se voit sur la fig. 4 ød de la planche. Chez toutes les espæces examinées"), part du ganglion cérébroide gauche un nerf qui va généralement å la base du pénis ou å la la partie médiane; il court souvent dans une bande reliant le rétracteur tentaculaire inférieur å la région supérieur du cloaque génital. La musculature des organes génitaux (Syståme rétracteur). Elle varie considérable- ment chez les différentes espæces. Comme muscles rétracteurs de nature constante je vais nommer les suivants: 1. Le rétracteur pénien, qui se trouve chez toutes les espéces de Clausilies da- 1) Je n'ai pas avec certitude pu constater la présence du nerf pénien chez Cl. laminatia. 24: Mindeskrift for J. SrEEnsrrur. XXIX. noises, å I”exception des Cl. plicata, biplicata et Balea perversa. Chez les espåces å fronde pénienne, le rétracteur part de la région qui se continue dans |épiphallus, se rattachant prås de la courbe; il s”avance ensuite å peu de distance du ganglion cérébroide gauche, passant de lå par derritre pour se réunir au diaphragme. Etant extrémement mince il est passé inapereu chez toutes les espåces, å 1'exception de Cl. ventricosa. Chez Cl. lami- nata le vigoureux rétracteur dont il a déjå été question ne se fixe pas non plus au pénis méme, mais å |”épiphallus. 2%. Une branche allant du rétracteur tentaculaire commun gauche jusqu”'au col delapochecopulatrice. C'est une bande courte et forte qui envoie le plus souvent de petites sections å la partie inférieure de Poviducte libre et au canal défé- rent (épiphallus). Ce dernier fait ne s”applique pas å C/. laminata. Le rétracteur du canal déférent (ou le rétracteur de l”épiphallus) doit jouer un certain råle chez les formes ol le rétracteur pénien est peu développé et doit étre de plus grande importance chez les formes ou il fait complétement défaut. 3. Le grand rétracteur latéral gauche disposé en éventail tout le long de la partie inférieure du corps. Il envoie toujours sur le devant une branche allant au cloaque génital et au tégument qui limite VPorifice génital. On doit enfin faire ressortir le fait, que le tentacule supérieur et son rétracteur chez Cl. laminata, courent entre le pénis et le vagin, tandis qu'ils sont libres å cdté de ceux-ci, chez les autres espéces. L'accouplement des Clausilies. Il est å supposer que ces animaux s”accouplent de préférence le soir ou la nuit car on les voit rarement accouplés. L'auteur vit en aoåt 1913 deux exemplaires de Cl. la- mindta in copula. C'était un jour de pluie au crépuscule. Les animaux étaient cåte å cote sur un trone de hétre, les coquilles tournées du méme sens, formant un angle aigu entre elles. Leurs tétes et les tentacules étaient å moitié sortis (comparez la descrip- tion de HEe1n sur P”accoupplement de Cl. ventricosaf. Malheureusement, mon temps ne me permit pas de suivre le procédé en entier. — ÅA la dissection, ces deux individus, conservés dans |”alcool, se présentaient de la maniére suivante: Chez un des spécimens, seulement, (fig. 11 4), le pénis avait pénétré dans le vagin de Pautre. L”accouplement doit certainement étre réciproque, les deux individus faisant fonction de femelle comme de måle, mais I”un deux (B) a sans doute abandonné son sper- matophore (sp) plus vite que Vautre et a retiré son pénis. Le fait que ces deux animaux ont été asphyxiés dans Ialcool a peut-étre eu pour cause la plus prompte contraction du pénis que dans des circonstances normales. Chez un des individus (4) le pénis était renversé presque jusqu” å la pointe. Dans la gaine renversée du pénis se trouve done I”épi- phallus, de sorte que le passage entre celui-ci et le canal déférent est placé præs de Vori- SSG sure and] ene således DET cijyke kclkuer akt nln er ns ln ork phore(sp') restait libre dans le vagin de B, seule la partie étroite était encore insérée dans V'épiphallus. Le sper- matophore (sp), provenant de B, était situé dans le di- verticule de la poche copula- trice, mais de telle sorte que la partie filiforme s”avan- cait dans le col de la poche copulatrice qui est å cet en- droit dilaté et globuleux. Toute la partie renversée du pénis mesurait 7 mm, 5. Le spermatophore (ca- preolus, fig. 12, 13). Chez les Clausilies le sperme est sårement toujours trans- féré comme spermatopho- res. Jen ai trouvé dans la poche copulatrice des CI. lineolata, pumila, ventri- coså et Balea perversa, en versale du corps. Fig. 12. Spermatophore de Cl. : ; ne kg . ng x 12. Fed coupe trans- 1e sillon était en outre limité å droite, par une lamelle C. M. STEENBERG: Anatomie des Clausilies danoises. 25 fice génital. On y apercoit le vigoureux rétracteur s”avancer profondément dans le canal pénien pour se fixer å la région médiane de ””épiphallus. La majeure partie du spermato- Fig. 11. Partie inférieure des conduits génitaux chez deux individus accouplés (A et B) de Cl. laminata, X 5,5. be poche copulatrice, be” partie inférieure dilatée de celle-ci, el cloaque génital, di diverti- cule, ep épiphallus, ol oviducte libre, ov la partie femelle du sperm- oviducte, pé pénis, pr prostate, rp rétracteur pénien, sp sperma- tophore provenant de Pindividu B, sp? spermatophore de T'indi- vidu Å, va.vagin, øa? son embouchure dans le cloaque génital, ød canal déférent. état de dissolution plus ou moins avancée. Chez les deux individus copulant, dont nous avons parlé plus haut, j'ai trouvé deux spermatophores brunåtres, bien conservés. Ils se composaient d”un corps épais compressé et d'une queue étroite. Sur une coupe transversale la premiére partie se montrait ovale (fig. 12 ct); sur le dessus il y avait un sillon dans lequel se trouvait .une lamelle crénelée ayant une certaine res- semblance avec la nageoire dorsale des poissons; elle était composée de lames élevées, étroites et éfilées dont les pointes s”inclinaient en arriére (fig. 13a). Vers le devant les lames étaient moins accusées et partiellement fusionnées. Sur la partie antérieure du spermatophore étroite. La queue avait une créte dorsale (fig. 136) analogue ae i 26 Mindeskrift for J. SrEensrruP?. XXIX. å celle du corps, mais les éléments y étaient moins élevés et relativement plus larges; de fins liteaux longent en outre les bords de la queue. Les deux sperma- tophores avaient une lon- gueur de 7 mm et 8 mm, 37. La partie la plus large de corps» mesurait å sa région la plus élevée 0 mm, 7 et 0 mm, 74 et avait a 7 1 Fig. 13. Créte dorsale du spermatophore de CZ. laminata, x 65. une longueur d”environ a du corps, b de la queue. 2 mm. IIL Description des espéces individuellement"). 1. Cl. laminata Mont. (Fig. 14). La glande hermaphrodite, d'une longueur d”environ 4 mm, 5, se compose de 7—8 faisceaux d”acini qui sont fortement pigmentés, spécialement au sommet. Les grands acini ont une longueur de 1 mm, 16, les petits de 0 mm, 58. Le canal hermaphrodite est également pigmenté; il a une longueur d”environ 5 mm, 4, dont la partie enroulée comprend å peu prås la moitié (2 mm, 3). La poche de fécondation (0 mm, 93—1 mm) se termine par un petit cul-de-sac dilaté, le canal hermaphrodite débouchant un peu au-dessous du sommet. La glande albuminipare varie de taille, elle est de 2 mm å 3 mm, 7, d”une coloration gris-foncé, d'une constitution légére et incohérente. Le spermoviducte (7 mm, 235—8 mm) est étroit et court en comparaison de ”autre partie des voies géni- tales. Tandis que la prostate est d”une coloration grise tirant sur le jaune, Poviducte est gris-foncé, souvent presque noir. Les tubes de la prostate sont nombreux. L”ovi- ducte libre est long: 4 mm, 5, le vagin aussi: 4 mm, 7; ce dernier a souvent sur sa partie supérieure, située au-dessous de la naissance de la poche copulatrice, un léger renflement . annulaire. Au-dessous de cet endroit la paroi a une autre nature; chez les exemplaires vivants elle est semi-transparente et l'on peut, sur ceux-ci, voir, å travers la paroi, des - stries fines longitudinales (des plis). La poche copulatrice est træs développée; sa longueur totale est d”environ 7 mm. 1) Les mesures indiquées dans la description suivante, ont surtout une valeur comme mesures relatives, la dimension des organes dépendant beaucoup de leur état de conservation et de leur contraction. Il ne faut pas oublier que certains organes, tels que la glande hermaphrodite, le canal hermaphrodite, la glande albuminipare et Vutérus, peuvent étre soumis å certaines variations, suivant 1”åge, Pépoque de VPannée et VPétat d”alimentation. Les figures ci-jointes ne rendent pas superflue la désignation des dimensions, puisqu'on est seulement en partie å méme de mesurer sur les figures, vu que, chez des espéces aussi enroulées que le sont les Clausilies, il est trés difficile — je dirais méme tout å fait impossible — å 1'exécution du dessin d”avoir toutes les parties au méme niveau. C. M. STEENBERG: Anatomie des Clausilies danoises. 27 Le diverticule, qui débouche å 2 mm, 23—2 mm, 5 au-dessus, forme un coude et a 2 mm, 5; les deux parties sont réunies par des fibres musculaires et des fibres de tissu conjontif. Le canal déférent est træs long (13 mm, 3), il accompagne Voviducte libre et le vagin; å cer- tains endroits il se fixe å ceux-ci; vers le cloaque génital il se recourbe et suit le pénis. Au point on il s”élargit en épiphallus, s”ouvre le flagellum, un appendice træs court de 0 mm, 65—0 mm, 9. Sur la limite entre ”épiphallus (4 mm, 4—5 mm, 4) et le pénis (4 mm, 3) se trouve un resserrement sur un des cåtés, de facon å former une espæce de coude. L'échancrure est comblée de tissu conjonctif et d'une petite quantité de muscu- lature. Le cloaque génital est træs court (0 mm, 75). La musculature. Une branche antérieure du rétracteur latéral gauche se divise en nom- breuses ramifications se fixant au cloaque génital du milieu jusqu'å la base. La souche du rétracteur tentaculaire commun envoie une branche courte jusqu” au col de la poche copu- latrice, elle s'insére souvent assez haut sur le col; de lå partent également quelques filaments allant jusqu'å la partie supérieure du vagin. La partie extérieure du rétracteur du petit ten- tacule envoie une bandelette mince jusqu”au milieu du cloaque génital. Le rétracteur pénien est træs large å 1”endroit ou il se rattache å Pépi- phallus et s”y trouve placé å califourchon; Pautre bout se fixe au diaphragme, un peu au-dessus du milieu de celui-ci, juste å un tour au-dessous du bord postérieur du rein. Sa longueur varie naturellement beaucoup suivant son état de contraction. Chez un individu, assez distendu, le rétracteur mesurait 4 mm, 5. Le rétracteur tentaculaire supérieur passe entre le pénis et le vagin. A Pégard du spermatophore voir ce qui a été dit antérieurement. Fig.14. Organesgénitaux de Cl. laminata, XT. be poche copulatrice, ci 'endroit de la glande albumini- pare od est logé VFintestin; ci cloaque génital, då canal hermaphrodite, di diverticule, dø diaphragme, ep épi- phallus gris, ep” épiphallus blane, 77 flagellum, ga glande albuminipare, gå glande hermaphrodite, m faisceau de fibres nerveuses allant å la base des tentacules et å la base du cloaque génital, ol oviducte libre, ov oviducte, pd pédoncule de la poche copulatrice, pé pénis, pf poche de fécondation, pr prostate, rbe rétracteur de la poche copulatrice, rig rétracteur latéral gauche, rp rétracteur pénien, rt rétracteur tentaculaire commun, rt” le méme aprés avoir fourni une branche å la poche copulatrice, rti rétracteur du tentacule inférieur, ris rétracteur du tentacule supérieur, va vagin, vd canal déférent, vs vésicule séminale. 4% 28 Mindeskrift for J. Sreensrtrur. XXIX. 2. Cl. ventriecosa Drap. (fig. 15—16.) La glande hermaphrodite (env. 4 mm, 25) se compose de 6 å 9 faisceaux d'acini; le nombre 6 semble étre le plus commun; mais plusieurs ont une forte tendance å se sub-. diviser. Les acini les plus longs sont de 1 mm, 12, les plus courts, de 0 mm, 56. Le canal hermaphrodite n'est pas træés pigmenté, sa longueur est de 4 mm, 6, dont la partie enroulée comprend environ 2 mm. La poche de fécondation de 0 mm, 74 est munie comme chez Cl. laminata d'un petit cul-de-sac vers le haut (0 mm, 19). La glande albuminipare semble relativement longue (3 mm, 25), ayant un profond sillon sur la partie extérieure (emplacement de Pintestin). Le point de départ de Poviducte (chambre I), d”une coloration blanchåtre, est irés visible. Le spermoviducte est allongé (env. 7.mm). La glande prostatique est constituée par des tubes en | séries transversales: 3 ou 4 dans chaque série; les tubes mesurent de 0 mm, 65—0 mm, 93. L'oviducte libre est dans la majeure partie supérieure large, ce qui est då au grand développement de la région séreuse. Cette bisection supérieure comprend, sur un individu complétement étendu, 3mm, sur les 4mm, 9 qui constituent la longueur de Vovi- ducte libre. La poche copulatrice (9 mm) a une extrémité en forme de massue træs grande, qui monte træs haut le long du spermoviducte. Le diverticule prend naissance assez haut (1 mm, 2 å 1 mm, 6) sur le col de la poche, il n'est pas trås profondément logé entre les tubes de la prostate et s'en laisse facilement détacher. Ce qui caractérise cette ' ; espæéce, c'est que le diverticule, relativement court (4 mm, boer beger arr ss 9 dans sa complåte extention), ne dépasse que juste ont la méme signification que 1”'entrée du canal déférent. Le bas du col de la poche copula- celles de la fig. 14, en outre: fr trice apparait souvent gonflé, bi-conique; le rétracteur se rat- fronde pénienne, np nerf pénien. ; ; . tache å cette partie. Dans la poche copulatrice se trouvait un spermatophore en dissolution, ayant une longueur de 3 mm, 16 et une largeur de 0 mm, 93. Le vagin (1 mm, 76) est trås renflé. Tout le canal excréteur måle (voir la fig. 16) de la prostate å la fronde pénienne a une longueur de 7 mm å 8mm. Les trois quarts de la partie supérieure (vd), sont épais, jaunåtres et d'un aspect soyeux, le quart inférieur (1 mm, ?) (ep), d'une autre nature est plus blanc et mat; ce dernier se continue dans la fronde pénienne (fr) (0 mm, 7d de long) et doit étre considéré comme épiphallus. Le —… ral gauche se divise en trois rameaux dont le premier se bifurque, C. M. STEENBERG: Anatomie des Clausilies danoises. 29 pénis (0 mm, 74) est recourbé dans le haut mais ne constitue qu'une petite partie de la fronde pénienne. Etant donné que la majeure partie de la fronde est formée par lépiphallus elle devrait plutåt étre désignée comme épiphallienne. Avant de se recourber sur la fronde Pépiphallus envoie deux larges bandes musculaires (mf, mf”) qui sur une certaine distance courent le long du pénis et se fixent å celui-ci, une de chaque cåté. Ce sont ces deux muscles qui occasionnent la fronde; si on les tranche, la fronde se détend facile- ment. Le cloaque génital (cl) a 0 mm, 93—1 mm, 3 de long. La musculature. La branche antérieur du rétracteur laté- et se fixe sur le mileu du cloaque génital, tandis que les deux autres, également bifurqués, vont dans le voisinage du cloaque génital. Le rétracteur tentaculaire commun, du cåté gauche fait parvenir un vigoureux rameau jusqu'aux organes génitaux; il se divise bientét de sorte qu'une ramification parvient å la partie supérieure de Pépiphallus (ré); Pautre partie va jusqu'å Poviducte libre et au col de la poche; quelques fibres se rat- tachent å 1”endroit d”ou part le diverticule, mais les parties les plus vigoureuses descendent le long de Poviducte libre et du col Fig. 16. Partie libre des conduits excréteurs må- de la poche en bandes étroites qui vont se fixer å la base de ceux-ci. Le rétracteur pénien se rattache sur le milieu du dia- phragme, sur |”animal étendu, environ å l”endroit ou finissent les glandes salivaires. De lå, il passe entre celles-ci d”un cåté et Povi- ducte libre et le vagin de Pautre cdté, jusqu'au ganglion céré- broide gauche décrivant une courbe autour du nerf de 1'om- matophore. Ce parcours est de 4 mm; de lå il se recourbe sous les chez" Cl. øentricosa, X 9. el cloaque génital, ep épiphallus, fr fronde pénienne, mf' et mf” les deux ligaments muscu- laires å la base de celle-ci, ré rétracteur de Pépiphal- lus, rp rétracteur pénien, va vagin, ød canal dé- férent. Ed er SK REE ENIG: I DST se] gel urene SED ede le" The IDA ogs MED DS Te er FOR RE Rs egn ill eksl yNG er g- ESTER Usa lynede Og Eg Ej e NE FORET ; "XV aL É ? « tj i VSSE REN un angle aigu et revient au pénis; cette partie a 1 mm, 4. Il se fixe ici au centre et au cåté interne (la partie regardant la cavité du corps) de la région supérieure de la fronde. Un nerf pénien bien développé se fixe au centre du cåté interne du pénis. 3. Cl. plicatula Drap. (Fig. 17). La longueur de la glande hermaphrodite est d'environ 2 mm, 3. Les acini foncés dont les plus longs mesurent 0 mm, 5 s”assemblent en faisceaux de 4—6. Le canal herma- phrodite est d'un blanc jaunåtre ayant un reflet soyeux, faiblement pigmenté, d”une longueur de 2 mm, 8, dont 1 mm, 2 comprennent la partie plissée. La glande albuminipare est relativement grande(1 mm, 86), ayant une profonde incision servant å Pintestin. La poche de fécondation a une longueur de 0 mm, 47 avec un cul-de-sac bien marqué. Le sperm-" 30 Mindeskrift for J. SrEEnstruPr. XXIX. oviducte mesure 3 mm, 7; 1'oviducte est gris-mélé. La région de la prostate forme une raie blanche étroite qui s'élargit vers le haut seulement; elle est constituée par de grands tubes glandulaires bien apparents, généralement 3 dans chaque série transversale. L”ovi- ducte libre est long (2 mm, 5); sa partie supérieure munie de deux canaux est nettement séparée de la partie inférieure. Le vagin est d'une grosseur dépassant de beaucoup celle de Poviducte libre vu qw'il s”élargit un peu en biais å Pun des cåtés; la longueur en est 1 mm, 2. La poche copu- latrice s'avance træs haut, presque jusqu'å la glande albu- minipare, elle est uniformément dilatée; sa longueur est de 7 mm, 25. Le diverticule a son point de départ træs bas sur le col, seulement å 0 mm, 46 de la base, å peu prés au méme endroit ol vient se fixer le muscle rétracteur. Contraire- ment å l'espéce précédente le diverticule est relativement long (4mm, 7) et monte træs haut le long de la pro- state, dépassant de plus de 2 mm 1”embouchure du canal déférent. Ce dernier a une longueur de 5 mm, 3. La partie supérieure et la partie inférieure différent de méme fagon que chez Cl. ventricosa. La fronde pénienne mesure 0 mm, 56, le pénis méme a 0 mm, 93, et le cloaque génital 0 mm, 65. La musculature. Le rétracteur latéral gauche envoie plusieurs fibres musculaires træs fines au cloaque génital et å la base du pénis sur la limite de celui-ci et du cloaque génital. Le vigoureux rameau qui part du rétracteur ten- taculaire commun de gauche, se divise et se fixe, dans toute la th--———r8 largeur du col, å la naissance du diverticule ou un peu au delå. SKY VP II envoie aussi des fibres å Poviducte libre et une portion Ø EA rubanée courte, au canal déférent. Comme toutes ces ramifica- Fig. 17. Organes génitaux de — tions sont courtes le tout semble å cet endroit réuni par un an- Cl. plicatula, X 10. np nerf å : SÅ ; pénien, rIg rétracteur latéral — Peéau musculaire, Le rétracteur pénien saillit de la partie gauche, rp rétracteur pé- supérieure de la fronde pénienne prés du bout. Il est extré- i RE be are Wamask . mement mince; ce n'est qu'å Pattache du diaphragme qui du canal déférent. s”épaissit un peu; sa longueur est de 4 mm, 25. — Dans la. partie supérieure du pénis, sur les confins de la fronde, vient s”insérer un nerf pénien qui est environ de la longueur du pénis. Ce nerf parcourt une assez grande étendue dans une membrane qui part du rétracteur du tentacule inférieur gauche, allant jusqwå la pårtie supérieure du cloaque génital et å la partie inférieure du vagin; quelques fibres træs fines semblent également aller du rétracteur du tentacule inférieur au cloaque génital. C. M. STEENBERG: Anatomie des Clausiliés danoises. 31 4. Cl. lineolata Held. (Fig. 18). La glande hermaphrodite (env. 3 mm, 25) se compose de 5 faisceaux d”acini assez courts (0 mm, 56 de long.) Le canal hermaphrodite d'une longueur de 3 mm, 7 est, sur le milieu (sur une longueur de 1 mm, 8), forte- ment replié. La poche de fécondation mesure 0 mm, 65; le sommet est un petit cul-de-sac pig- menté de noir. La glande albuminipare est de 2 mm, 1. Le spermoviducte relativement court, mesure entre 3 mm, 9 et 4 mm, 2. La prostate est étroite dans le bas, plus large vers le haut, se composant de 2 å 3 (souvent 4 vers le haut) séries de tubes glandulaires bien dégagés de Poviducte. L'oviducte libre est distinctement divisé en deux parties: la partie supérieure, qui est bifurquée, mesure 1 mm, 9 — 2mm,5. Les parois du canal séreux sont blanches, épaisses et plissées, ce dont on peut déjå se rendre compte de Pextérieur. La partie inférieure non différenciée a entre 2 mm, 5 et 2 mm, 88. Tout Poviducte libre devient donc plus long que le spermoviducte. Le vagin a une longueur de 2 mm — 2 mm, 14; il est, vers le haut, unilatéralement dilaté et piri- forme. De lå part le gros col de la poche copula- trice qui, dans le bas, dépasse de beaucoup en épais- seur Poviducte libre. La poche copulatrice (7mm, 6—8 mm, 46) se dilate uniformément vers le haut; dans plusieurs cas on y trouve des restes de sper- matophores (fig. B). Le diverticule (4 mm, 2) prend naissance assez haut sur le col de la poche copula- NA trice å Omm, 84 de la base; il suit Poviducte libre et Fig. 18. A Organes génitaux de C/. line- se dilate en forme de massue vers le cul-de-sac. olata, X 10. np nerf pénien, rig rétracteur Le sommet est légtrement appuyé contre les tu Er see rp mmeee Pen 7 bes de la prostate et s'en laisse facilement déta- de spermatophore, C coupe transversale cher; il dépasse de trés peu I”embouchure du canal du canal déférent. déférent. Celui-ci est træs long (7 mm, 9 — 8 mm, 65) et vigoureux ayant des parois épaisses, d'un reflet soyeux (fig. C). Le pénis et la fronde sont au contraire faibles; leur longueur est respectivement de 0 mm, 56 et de 0 mm, 47—0 mm, 55. > > KYRE & ny & småbakker, FS É; 32 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. XXIX. La musculature. Le rétracteur latéral gauche envoie une branche antérieure jusqu” au cloaque génital; il se divise en deux ramifications dont une træs fine se rattache au milieu ou un peu au-dessus, une autre beaucoup plus vigoureuse allant jusqwå la Fig. 19. A Organes génitaux de Cl. dubia, X 10. dp diaphragme, np nerf pénien, rbe rétracteur de la poche copulatrice, rig rétracteur latéral gauche, rp rétracteur pénien, rti ré- tracteur du tentacule inférieur, ris ré- tracteur du tentacule supérieur, ru bandelette dans laquelle court le nerf pénien, rød rétracteur du canal défé- rent. — B téte de la poche copula- trice d'un autre individu. partie basale du cloaque génital. Du rétracteur ten- ; taculaire commun gauche part une forte branche qui se divise bientåt en deux ramifications; Pune d'elles va au col de la poche copulatrice tout præs de I”en- droit d'on part le vagin, Pautre, moins vigoureuse, va de Vautre cåté se fixer un peu plus haut; de ce point partent également de minces filaments qui von å la partie inférieure de I”'oviducte libre, et deux fila- ments plus vigoureux et plusieurs minces qui vont au A canal déférent. Une bandelette de tissu conjonctif relie la partie inférieure du cloaque génital å Pendroit on le rétracteur se rattache au tentacule inférieur, mais ne semble pas contenir de fibres musculaires. Le rétracteur pénien, qui se fixe au diaphragme, prend le méme cours que chez les deux espåces précédentes; sa longueur est de 4—4 mm, 5; il s”insére sur le milieu . du haut de la fronde pénienne. Le nerf pénien va jusqwå la partie supérieure du pénis, å la base de la fronde. 5. CL dubia Drap. (Fig. 19). La glande hermaphrodite a une longueur de 3 mm, å 2—3 mm, 6; elle se compose d'acini ayant 0 mm, 5—0 mm, 84 de long qui sont assemblés en 6—7 groupes. Le canal hermaphrodite (3 mm, 35) est træs sinueux sur la partie médiane, et, comme les sommets des acini, træs pigmenté. La poche de fécondation a 0 mm, 46; la partie supérieure. est un peu dilatée et pigmentée. La glande albuminipare est acutangulaire, se com- posant de tubes glandulaires assez grands, ayant 1 mm, 7—2 mm, 3 de longueur. Le spermoviducte mesure KE 4 mm, 93; il a 0 mm, 84 å Vendroit le plus large. La région prostatique est large, formée de plusieurs (5—9) séries de tubes glandulaires. L'oviducte libre est assez court, 1mm,86 de long. Contrairement aux FÅ SØS AESS Nils 4 three C. M. STEENBERG: Anatomie des Clausilies danoises. 33 trois espåces précédentes, la partie supérieure différenciée est peu développée. La partie séreuse se montre de |”extérieur comme une région peu plissée ayant å peine une longueur de 0 mm, 7, å parois plus épaisses que sur les autres parties de I'oviducte. La lamelle qui, vers le haut, sépare le canal séreux du canal muqueux, se continue presque jusqu”'au bas de Poviducte libre. Le vagin a 1 mm, 12 de long; de lå émane la træs grosse partie du col de la poche copulatrice. Celle-ci est sur toute sa longueur (5 mm, 12) reliée å Vovi- ducte par une fine membrane; la poche méme, monte bien haut, å 0 mm, 5 seulement de la glande albuminipare; elle est chez quelques individus peu développée, chez d”autres individus (fig. B) træs saillante formant une téte piriforme renversée. Le diverticule prend naissance træs bas sur le col, å peu prés dans "angle du col de la poche copu- latrice et de Poviducte libre; sa longueur est de 3 mm, 63 dont la moitié environ dé- passe I'embouchure du canal déférent et monte le long de la prostate. Le cloaque génital mesure 0 mm, 56. Le canal déférent, de 5 mm, 67, est vigoureux et plus gros que Vovi- ducte libre. La longueur de la fronde est de 0 mm, 56. Le pénis. mesure 0 mm, 74 de la pointe de la fronde au cloaque génital. La musculature. Le rétracteur latéral gauche envoie deux branches sur le devant, un long filament mince å la partie inférieure du vagin, un autre plus vigoureux au cloaque génital. Une portion va å la base de celui-ci. Le rétracteur tentaculaire commun de gauche remet une branche å la partie inférieure du col de la poche copulatrice et å PFovi- ducte libre. Une bandelette partant å peu prés du méme point vient se fixer en long en dessous du centre du canal déférent. Cette espæce se caractérise par les phénomånes suivants: Un nerf pénien assez vigoureux qui prend naissance sur le ganglion cérébroide gauche a son parcours dans une large bande træs pigmentée; en passant le rétracteur du tentacule inférieur, elle recueille quelques minces fibres musculaires qui avec le nerf forment une bandelette blanche; en s”élargissant elle va se fixer å la base de la fronde pénienne. Tandis que le nerf s”insére sur le pénis, le muscle au contraire, se bifurque, et embrassant la base de la fronde, vient se rattacher sur la partie inférieure et supérieure de celle-ci. Une membrane relie en outre le rétracteur du tentacule inférieur au rétrac- teur du tentacule supérieur. — Le rétracteur pénien prend, en se bifurquant, naissance sur le diaphragme et se fixe sur la partie interne de la moitié supérieure de la fronde, se divisant et embrassant celle-ci. Sur un individu contracté sa longueur est de 2 mm, 8. 6. Cl. pumila Ziegl. (Fig. 20). La glande hermaphrodite a déjå été mentionnée (pag. 6). Sa longueur est de 3 mm, 7å — 4mm. Les acini ont environ 0 mm, 85, les ramifications ont 0 mm, 29 —0 mm, 37; les acini sont assemblés en faisceaux de 5—7. Le canal hermaphrodite mesure de 3 mm, 2 — 3 mm, 35 dont la partie enroulée comprend de 1 mm, 2 å 1mm, 4; elle est enveloppée de tissu conjonetif pigmenté. La poche de fécondation a une longueur 5 34 Mindeskrift for J. STEENsTRuUP. XXIX. de 0 mm, 5—0 mm, 56. La glande albuminipare est relativement bien développée, elle a de 1 mm, 7—1 mm, 8 de longueur. Le spermoviducte mesure de 6 mm — 6 mm, 9. " L”oviducte en sa partie supérieure apparait gris-clair; inférieurement il est gris-foncé, VM plissé transversalement. La prostate est formée de séries transversales de tubes glandu- laires placées en biais ayant 8 å 9, rarement 10 tubes dans chaque série. La partie bisectionnée de Poviducte libre est, comme chez I”espéce précédente, peu accusée de l”exté- deux cåtés. Tout ”oviducte libre mesure 2 mm, 1—2 mm, 4, dont la partie différenciée ne mesure que 0 mm, 75. On apergoit donc que la lamelle qui sépare le canal mu- queux du canal séreux se poursuit le long de tout Povi- ducte libre comme une ligne blanche. Le vagin a de 2mm, 2—2 mm, 4 de long; il est souvent angulaire dans le bas Øg et se rattache å la paroi du corps. La poche copulatrice mesure de 7 mm, 5—8 mm, 4. Tout å fait dans le bas, E seulement å 0 mm, 75 sur le col, part le diverticule de 3 mm, 95 de long dont la partie inférieure est fortement fraisée. Il monte træs haut sur la prostate ou il est å moitié inclus. Le cloaque génital est cylindrique et d”une longueur de 0, mm 47. Le canal déférent est trés gros, plutåt court, de 5 mm —5 mm, 4, rattaché au vagin et å Poviducte libre par du tissu conjonctif et des fibres musculaires. Le pénis proprement dit et la fronde ont environ la méme longueur (0 mm, 75—0 mm, 84); ce pre mier s”épaissit parfois. i: 158 La musculature. Le rétracteur latéral gauche en- Fig. 20, Organes génitaux de voie au cloaque génital une branche træs vigoureuse qui = Bennet hhenrngy; s'élargit tout le long d'un des cétés de celui-ci; il fait aussi parvenir de minces fibres musculaires å la partie inférieure du vagin et quelques-unes å la base de la fronde pénienne; les deux fibres rieur; on peut cependant, par une recherche minutieuse, voir qu'il existe une dissemblance entre les parois des musculaires qui vont å la partie inférieure du cloaque sont les plus vigoureuses. Une branche part aussi du rétracteur tentaculaire commun gauche, allant å Poviducte libre et åla partie la plus inférieure du col de la poche copulatrice; quelques fibres se fixent plus haut å la naissance du diverticule. Des filaments træs fins vont en outre jusqu'å la partie médiane du canal déférent. Sans compter ces fibres, le canal déférent est aussi relié au vagin et å Poviducte libre par de nombreuses et étroites ligatures musculaires 52 NnRSE SES MD ESSEN NE SÅEDE FRE SEES SE »… C. M. STEENBERG: Anatomie des Clausilies danoises. 35 dont celles qui vont au vagin sont les plus fortes. Le rétracteur pénien est excessive- ment fin, mais long (4 mm, 8); il a le méme parcours que chez les espæces précédentes; ilse divise dans le bas en deux ramifications dont une va jusqu' au milieu de la moitié supérieure de la fronde, P”autre plus fine va jusqu' å la moitié inférieure. Le nerf pénien vient environ au milieu du pénis; il semble étre, au lieu d”insertion, faiblement bifurqué. 7. Cl. bidentata Strøm. (Fig. 21) La glande hermaphrodite (3 mm, 25—3 mm, 7 de long) est formée de 6 å 9 grands groupes qui vus de |”extérieur sont bien délimités, presque quadrangulaires, occupant toute la largeur du tour. Les acini sont relativement grands, 0 mm, 75 de long; les petites ramifications ont de 0 mm, 28—0 mm, 47. Le canal hermaphrodite mesure & 2 mm, 35; la partie médiane (1 mm, 5) est træs sinueuse == et fort épaisse. Il aboutit å la poche de fécondation de & facon å former un cul-de-sac bien accusé qui est træs pig- menté. La poche de fécondation mesure 0 mm, 55. La glande albuminipare a 1 mm, 7; elle est formée d”assez ka grands tubes. Le spermoviducte a 4 mm, 2. L'oviducte ED est d'un blanc-terreux et plissé; la prostate est constituée ( i par plusieurs séries de tubes glandulaires d'inégales gran- | deurs. L”oviducte libre mesure 1 mm, 1. La partie différen- P | ciée est trés peu développée, comme chez les deux espéæces | précédentes. Le vagin a 1mm,7; sa partie supérieure est cylindrique, la partie inférieure est sacculiforme et rattachée å la paroi du corps par des ligaments træs fins. La poche copulatrice a 3 mm, 5. Chez quelques individus W/m rig elle monte plus haut que chez celui indiqué sur la fig. 21, Fig. 21. Organes génitaux de Le diverticule prend naissance å 0 mm, 28 environ de AD ssresenng Fe tee ka 3 es lettres comme sur la fig. 17. la base du col, et est logé dans la prostate, dépassant å une certaine distance I'embouchure du canal déférent. Sa longueur est de 1 mm, 58 (les tours n'étaient cependant pas redressés sur I'individu mesuré). Le cloaque génital a 0 mm, 65. Le canal déférent est assez gros; il mesure 2 mm, 5; dans la partie inféri- eure, il est cependant plus étroit et d'une autre nature que dans la partie supérieure; il m'a pas un aspect aussi soyeux. Cette partie inférieure se rattache par des filaments træs fins au vagin qui se trouve en face. La fronde pénienne est assez grande, 0 mm, 55. Le pénis est long (1 mm, 2) et vigoureux, gros et renflé d'un cåté; il n'est cependant pas toujours (mais souvent) aussi grand que chez Vindividu figuré. La musculature. Le rétracteur latéral gauche envoie une branche mince å la partie 5% 36 Mindeskrift for J. SrEensrrur. XXIX. s inférieure du cloaque et dans le voisinage de Vorifice génital. Un filament trés mince va du rétracteur du tentacule inférieur å la naissance du pénis. Une branche trés vi-… is ti Fig. 22. Organes génitaux de Cl. biplicata, x 7. np nerf pénien, rbe rétracteur de la poche co- pulatrice, rig rétracteur latéral gauche, rm bande musculaire étroite allant du pénis au canal déférent, ti tentacule inférieur et son rétracteur, its tentacule supérieur. goureuse et large part du rétracteur tentaculaire commun gauche; une partie de celle-ci va au canal déférent, une autre au col de la poche copulatrice et å la partie la plus inférieure de Poviducte libre. Le rétracteur pénien est træs long (5 mm, 4); il suit environ le méme cours que chez les 5 espåces précédentes; juste avant de se fixer å la fronde FE il se divise en deux ramifications, dont ”une, plus vigou- reuse, va å la partie supérieure de la fronde, Pautre, plus faible, va jusqu'å la partie inférieure. Le nerf pénien s'insére sur le tiers inférieur du pénis. 8. Cl. biplieata Mont. (Fig. 22). La glande hermaphrodite est relativement courte (2 mm, 6—3 mm), formée seulement de quelques rares fais- ceaux d'acini; on peut en trouver 5, mais 3 est le nombre le plus fréquent; dans ce dernier cas le faisceau extéri- eur a une tendance å se diviser en 2 ou 3 sections. Le canal hermaphrodite (3 mm, 7—4 mm, 4) est presque dé- pourvu de pigment; il est de coloration jaunåtre å reflet soyeux, træs enroulé et gros dans sa partie médiane; cette partie comprend 1 mm, 8—2 mm, 4. La poche de fécondation (0 mm, 75) se termine vers le haut en cul-de-sac. La taille de la glande albuminipare est assez variable (2 mm, 3—3 mm, 4). Le spermoviducte ne mesure que 4 mm, 4—5 mm, 4; il est donc trés court en comparaison de la partie inférieure des conduits génitaux. La prostate est constituée par de nombreux tubes glandulaires rapprochés et courts qui lui donne un aspect com- pact; elle s”élargit beaucoup vers le haut sous la glande albuminipare. L”oviducte est gris-clair, muni de grands plis transversaux régulitrement placés; dans la partie in- férieure il est plus froncé et d'une coloration foncée; ce fait est le méme pour la partie muqueuse de Poviducte libre. Tout Poviducte libre est træs long (5 mm, 2—5 mm, 7); la région inférieure qui a de 1mm å 1 mm, 3 de long, est cylindrique, Pautre partie, bisectionnée, est trås développée; sa partie séreuse possæde des parois trås épaisses, d”une coloration blanchåtre, ayant de rares plis = SVEDER SEE ENE ENS SERENE EPE ME SEE FT N UESEr bandsne Sdr UNR EEN GE SUE ESS ENS NESEEEES HE SONNE Pr ENES DE] FEET Ås Hlelr S es kd emner SÅN us be anne Er | jr £ | C. M. STEENBERG: Anatomie des Clausilies danoises. 37 longitudinaux (elle est sur la fig. 22 recouverte par Putérus). La partie muqueuse de Vovi- duete libre et la partie inférieure du spermoviducte paraissent, chez presque tous les individus, trés renflées et servent de résidence aux embryons. Dans cet utérus qui mesure environ 6 mm, 5 se trouvaient 7 å 8 embryons å différents stades d'évolution, 4 de ceux- ci, les plus développés, étaient situés tout au fond de Poviducte et mesuraient 1 mm, 75—2 mm; ils avaient 3 å 3 tours et un quart. Chaque embryon était entouré d”une enveloppe membraneuse, ål”un des bouts se voyaient de nombreux cristaux, probable- ment du spath calcaire. Le vagin d'une longueur de 2 mm, 5 å 3 mm était étroit en la partie supérieure, se dilatant subitement et se resserrait graduellement vers le cloaque; il a d'assez épaisses parois et est muni å Pintérieur de larges plis longitudinaux reliés par des lignes transversales, ondulées. La poche copulatrice est d'une longueur con- sidérable, 9 mm, 5—10 mm, 3; elle va jusqu”au haut de la glande albuminipare; sur la partie supérieure, elle se dilate en ampoule. A Pintérieur, on apergoit de nombreux plis longitudmaux irréguliérement placés. A une petite distance sur le col, å 0 mm, 6—0 mm, 95 de son issue, part un træs grand diverticule (long de 6—6 mm, 3), s'élargissant gradu- ellement vers le haut, dépassant de beaucoup (2mm — 2 mm, 3) le lieu de naissance du canal déférent; il est assez gros, d”aspect hyalin, et rempli d”une masse claire granu- leuse. Le cloaque génital est court, 0 mm, 5 environ. Le canal déférent (8 mm, 1—8 mm, 4) s'épaissit å partir de Poviducte. Le pénis est bien marqué, vu qw'il existe un renflement entre les deux, on ne rencontre cependant pas de fronde pénienne. Le pénis est vigoureux (3 mm, 25—3 mm, 35), souvent un peu recourbé, ayant å Pintérieur . 3 larges plis et plusieurs autres étroits; vers le haut sur la limite du canal déférent se trouve un renflement annulaire suivi d”une dépression circulaire. Le canal déférent est aussi plissé å intérieur, dans le sens de la longueur. La musculature. Le rétracteur latéral gauche envoie des branches du devant jus- qu'au cloaque génital et å la naissance du pénis. Du tentatule supérieure gauche et de son rétracteur, part une forte bande pigmentée allant jusqu'au rétracteur du tenta- cule inférieur se réunissant partiellement å celui-ci; il se continue jusqu'å la partie su- périeure du cloaque å la limite de celui-ci, du pénis et du vagin. Le nerf pénien parcourt cette bande, puis il pénétre dans la région inférieure du pénis. Une plus petite bande venant du tentacule inférieur, va vers le haut jusqu'å la partie supérieure du cloaque. De minces fibres musculaires semblent parcourir ces deux bandes. Un rétracteur pénien proprement dit fait défaut, mais un muscle træs fin rattache le bas du canal déférent å la partie inférieure du pénis. Le rétracteur allant au col de la poche copulatrice est træs vigoureux; il envoie des filaments å Voviducte libre et au canal déférent; ceux qui vont å ce dernier sont cependant peu vigoureux. Le canal déférent est en outre rattaché å Poviducte libre par de rares fibres musculaires. 38 Mindeskrift for J. SrEensrtrrur. XXIX. 9. Cl. plicata Drap. (Fig. 23—24). La glande hermaphrodite est d'une longueur de 2 mm, 4—3 mm; les grands acini ont 0 mm, 93, les sections 0 mm, 6; ils ont une pigmentation réticulaire noire et sont assemblés en faisceaux de 4 å 5. Le canal hermaphrodite mesure 3 mm, 5 dont 1 mm, 6 Fig. 23. Organes génitaux de Cl. plicata, X 7,5. rt rétracteur tentaculaire commun; d'”ailleurs la désignation des lettres est comme sur la fig. 22. comprennent la région épaisse et sinueuse; il aboutit dans la poche copulatrice å une petite distance du sommet for- mant ainsi un petit cul-de-sac trås apparent. La glande albuminipare de 2 mm, 2 se compose de tubes glandu- laires relativement grands. Le spermoviducte a 6 mm de longueur. La prostate est large, surtout dans le haut; elle est constituée par de nombreux tubes, de sorte que toute la surface devient granuleuse. L”oviducte libre est SM bien développé, il a 4 mm, 35—5 mm de longueur dont la partie supérieure bisectionnée et dilatée a de 1 mm, 85 å 2 mm de long. Le canal séreux a d”épaisses parois, intérieurement munies de plusieurs (4—5) grands plis élevés. Le vagin (2 mm, 1—2 mm, 4) est renflé, parfois considé- rablement, et le col de la poche copulatrice est gros. La région inférieure, étroite de Poviducte libre a Vapparence d”une ramification tandis que le col de la poche copulatrice semble étre la continuation directe du vagin. La partie in- férieure du col de la poche copulatrice est souvent, au début, un peu resserrée, mais se dilate ensuite; de cet endroit, å 1mm, 12 du point de départ de la poche copulatrice, c'est-å-dire assez haut, le diverticule prend naissance. La portion supérieure de la poche copulatrice est un peu renflée. Tout Porgane a 8 mm de long, le diverticule 4mm,5. Le cloaque génital est court, il a de O mm, 5—0 mm, 8. Le canal déférent (5 mm, 5—6 mm), å peu præs de grosseur égale, se termine par un renflement. Le pénis a dans le haut un renflement du méme genre, mais i plus volumineux. La longueur du pénis est de 2 mm — 2 mm, 5. Celui-ci ainsi que le vagin sont å Vintérieur munis de plis longitudinaux. La musculature. Le rétracteur latéral gauche envoie une branche træs vigoureuse au cloaque génital on elle se fixe un peu au delå du milieu; une branche fine va å la partie la plus inférieure du vagin, et deux branches parviennent å la base du cloaque. Une A bande analogue å celle de V'espéce précédente part du rétracteur tentaculaire supérieur C. M. STEENBERG: Anatomie des Clausilies danoises. 39 et du rétracteur tentaculaire inférieur allant jusqu'au haut du cloaque génital; une bande plus mince va de la pointe du rétracteur tentaculaire inférieur å la région intermédiaire du pénis et du cloaque génital; le nerf pénien parcourt cette bande jusqu'å la partie in- Fig. 24. Partie inférieure des organes génitaux de Cl. plicata, X 10. be poche copulatrice, cl cloaque génital, di diver- ticule, mp nerf pénien, ol oviducte libre, ov oviducte, pé pénis, pr prostate, rbec rétracteur de la poche copulatrice, rig rétracteur latéral gauche, rm bande mus- — Culaire allant du pénis au canal déférent, rti rétracteur du tentacule inférieur, sé la partie séreuse de Poviducte libre, va vagin, ød canal déférent. férieure du pénis. La méme bande musculaire étroite qui, chez Cl. biplicata, reliait la partie in- férieure du canal déférent å la partie basale du pénis se trouve également ici. Un rétracteur pro- prement dit fait défaut. Une branche courte, mais vigoureuse, part du rétracteur tentaculaire commun gauche allant au col de la poche copulatrice; quel- ques minces filaments vont de méme au canal dé- férent et å Poviducte libre. De. fortes fibres relient en outre le canal déférent et la partie inférieure du col de la poche copulatrice å Poviducte libre. 10. Balea perversa L. (Fig. 25). » Chez cette espæéce je n”ai jamais vu plus de trois faisceaux dans la glande hermaphrodite; ceux-ci sont généralement étroits ayant chacun 5—7 acini peu pigmentés. La longueur de la glande herma- phrodite est de 1 mm, 3. Les acini mesurent in- dividuellement de 0 mm, 56 å 0 mm, 79. Le canal hermaphrodite est de 1 mm, 75. La glande albu- minipare est claire, formée de grands tubes bien visibles; elle est assez vigoureuse et d”une longueur de 1 mm, 77. La poche de fécondation y est si pro- fondément logée que le plus souvent on ne la voit pas du dehors. Elle est assez longue (0 mm, 46) ayant vers le haut un cul-de-sac globuleux ou ovale, bien marqué, un peu pigmenté. Le spermoviducte est extrémement court, il n'a que 0 mm, 8. La pro- state ne commence qu'au delå de Putérus (voir la fig. 25B); elle est blanche, courte et large, formée "de plusieurs séries de tubes glandulaires. L”oviducte libre, au contraire, est long, ayant 2 mm, 8, et sa partie muqueuse, træs dilatée, forme utérus; celui-ci a des parois træs minces de 2 mm, 75—3 mm, 5 de long. On y trouve, pour ainsi dire, toujours") 3—4 em- 1) Je ne me souviens jamais d”avoir anatomisé B. perversa sans aussi y avoir trouvé des em- Bk bryons dans VPutérus. 40 Mindeskrift for J. SrEeensrrur. XXIX. bryons å différents stades de développement ; les plus avancés qui mesurent 1 mm, ont un tour ”/. Le vagin a de 1 mm, 86 å 2 mm. La poche copulatrice (de 3 mm, 4—3 mm, 7) monte trås haut, elle atteint presque la glande albuminipare; la partie supérieure est Fig. 25. A Organes génitaux de Balea per- versa; B partie supérieure du spermoviducte vue du cåté opposé, X 15. — di diverticule, ga glande albuminipare, np nerf pénien, ov oviducte, pr prostate, rig rétracteur latéral gauche, rm bande musculaire étroite allant du pénis au canal déférent, rt rétracteur ten- taculaire commun, rti rétracteur du tentacule inférieur, risrétracteur du tentacule supérieur, ut utérus. souvent renflée contenant des restes de sper- matophore. Le diverticule saillit å 0 mm, 28 en haut du pédoncule de la poche copulatrice; il a son parcours sur 2 mm, 6 le long de Putérus, É et ne monte que træs peu sur la prostate. Le cloaque génital a 0 mm, 93. Le canal déférent est long (3 mm, 25—4 mm, 2); il s”élargit gra- duellement å partir du spermoviducte et passe assez directement dans le pénis qui a une lon- gueur de 1 mm — 1 mm, 1. La musculature. Le rétracteur latéral gauche envoie 2—3 bandes musculaires, assez vigoureuses, å la partie médiane et å la partie inférieure du cloaque génital. On trouve égale- ment ici une bandelette membraneuse analogue å celle des deux Clausilies précédentes, qui part du rétracteur tentaculaire supérieur et du ré- | tracteur tentaculaire inférieur allant å la région supérieure du cloaque génital; le nerf pénien parcourant cette bandelette sur une certaine étendue vient se fixer å la partie inférieure du pénis. A cela viennent s'ajouter, en outre, 1—2 autres bandelettes partant de la partie extérieure du rétracteur tentaculaire inférieur allant å la partie médiane et å la partie supé- rieure du cloaque génital. Des fibres musculaires træs fins semblent parcourir ces bandes mem- braneuses de tissu conjonctif. En outre le muscle fin qui va de la partie inférieure du pénis å la partie inférieure du canal déférent, est analogue E aux deux précédents; un rétracteur proprement dit, fait défaut. De nombreux filaments træs minces vont du vagin å la paroi du corps contre laquelle celui-ci repose. Le rétracteur tentaculaire commun gauche envoie, suivant son habitude, une branche courte au col de la poche copulatrice å peu de distance de la naissance de celle ci; des filaments trés minces montent d« lå jusqu”å V'endroit d'on part le diverticule et jusqu”å Poviducte libre; quelques filaments vont aussi au canal déférent. FREE SUSE RES ES ELM PEER SEE SENE SEERE SEN EET I ES EEEFRØEBK Eger bs Ten eN Ryg FEE SERES: i: TIE ALS EE C. M. STEENBERG: Anatomie des Clausilies danoises. 41 Résultats. NA … 1. L”oviducte libre («der Uterushals») et la majeure partie du spermoviducte se composent de 3 canaux: 2 canaux de Pdviducte, dont les parois ont une sculpture et une structure histologique différentes, et un canal de séparation, le canal séminal. Lun des canaux de Voviducte, le canal muqueux, sert de conduit aux æufs chez les ovipares et comme lieu d”évolution aux embryons chez les ovovivipares, tandis que les fonctions de Vautre, du canal séreux, sont inconnues. 2%. Un rétracteur pénien fixé au diaphragme se trouve chez toutes les Clau- silies danoises, å ['exception des Cl. plicata, biplicata et Balea perversa. Chez celles-ci au contraire, la partie inférieure du pénis est jointe å la partie inférieure du canal déférent par une étroite bandelette musculaire. | 3. Un épiphallus bien développé; å la partie médiane duquel le rétracteur pénien vient se fixer, se trouve chez Cl. laminata. La région distale du canal déférent proprement dit, est rattachée å la partie inférieure du pénis par des filaments trés fins. Chez les espæåces å fronde pénienne cette relation est træs intime, occasionnée. par un muscle court et vigoureux ou souvent par deux larges bandes musculaires retenant en- — semble les deux parties du canal excréteur måle, de facon å former une boucle (fig. 16). La fronde pénienne et, chez quelques espæces (par ex. Cl. ventricosa), la partie inférieure du canal déférent, doivent donc répondre å l”épiphallus chez Cl. laminata. L”appa- rence de la fronde pénienne, et le fait que le rétracteur se fixe å celle-ci, militent en faveur de cette interprétation. Il se peut que le muscle de jonction, dont il est question, å la base de la fronde pénienne, réponde au filament fin qui va du canal déférent au pénis chez Cl. plicata, biplicata et Balea perversa; mais un épiphallus (fronde pénienne) qui, en apparence et en structure, se sépare des autres parties du canal déférent, fait défaut chez ces derniéres. 4. Suivant I”anatomie, les Clausilies danoises peuvent se diviser en 3 groupes: Jer Groupe. Le rétracteur de I”ommatophore passe entre le pénis et le vagin. Le diverticule de la poche copulatrice prend naissance træs haut; il a une structure histologique qui répond å peu prés å celle de la poche copulatrice méme. Le conduit génital libre, måle, se compose de 3 parties: le canal déférent, l'épiphallus et le pénis. On y trouve un fla- gellum. Le rétracteur pénien est træs développé. 42 Mindeskrift for J. SrEEenstrrur. XXIX. 1. Genus Clausiliastra v. Moellendorf. Å ce genre n”appartient que Cl. laminata Montagu qui, å I'égard de la coquille, occupe aussi une situation particulitre: La coquille est unie et le clausilium est échaneré. IIéme Groupe. Le rétracteur de I'ommatophore est indépendant du pénis et du vagin. Le diver- ticule saillit træs bas sur le col de la poche copulatrice; il a une toute autre structure que celle de la poche copulatrice méme. Le flagellum fait défaut. On y trouve une fronde pénienne. Le rétracteur pénien est peu développé. 2. Genus Pirostoma v. Vest. Ce genre qui embrasse la majeure partie des espåces danoises peut se diviser en 2 sous-genres: A. Voviducte libre est long; la partie supérieure différenciée est trés développée. Subgen. Pirostoma s. str. a. Le diverticule monte træs haut, dépassant de beaucoup I'entrée du canal défé- rent dans le spermoviducte. P. plicatula Draparnaud. E b. Le diverticule va å Pentrée du canal déférent ou le dépasse de træs peu. + Loviducte libre est plus long que le spermoviducte; le canal déférent ex- å traordinairement long, ayant deux fois la longueur du spermoviducte. P. lineolata Held. :=. P'oviducte libre est beaucoup plus court que le spermoviducte. Le canal å déférent est de la longueur du spermoviducte. p ventricosa Draparnaud. B. Voviducte libre est court; la partie supérieure différenciée est peu développée. Subgen. Kuzmicia Brusina. a. Le pénis est vigoureux et bien développé. P. bidentata Strøm. i b. Le pénis est peu développé. £… Une bandelette part du rétracteur tentaculaire inférieur et va se fixer å d i la base de la fronde pénienne par son bout bifurqué; le nerf pénien va égale- ment se fixer å cet endroit. Le vagin est court. La partie supérieure de E la poche copulatrice est souvent terminée en téte, un peu allongée. DØ P. dubia Draparnaud. C. M. STEENBERG: Anatomie des Clausilies danoises. 43 xx. Dépourvue de bandelette bifurquée. Le nerf pénien allant å la partie mé- diane du pénis. Le -vagin est long. La partie supérieure de la poche copulatrice n'est jamais terminée en téte. P. pumila Ziegler TERP? Groupe. ig —… Le rétracteur de 'ommatophore est indépendant du pénis et du vagin. Le diverti- 3 cule prend naissance assez bas sur le col de la poche copulatrice; il est d'une autre na- ture que celle de la poche copulatrice méme. Le canal déférent n”a pas d”épiphallus bien séparé et, par conséquent, point de fronde pénienne. Le flagellum fait défaut. Un rétracteur pénien allant au diaphragme manque également; mais une bande musculaire relie cependant la partie inférieure du pénis å la partie inférieure du canal déférent. A. V'oviducte libre est plus petit, de la méme grandeur, ou seulement un peu plus grand que le spermoviducte. Le canal séreux est bien développé, ayant des plis saillants. 3. Genus Alinda (Adams) Boettger. a. Loviducte libre un peu plus long que le spermoviducte. Le canal muqueux x est dans sa plus grande partie inférieure transformé en utérus å parois légéres. Ovovivipare. A. biplicata Montagu. b. L”oviducte libre est plus court que le spermoviducte . Le canal muqueux presque uniforme dans toute sa longueur. Ovipare. ; A. plicata Draparnaud. "4 "B. V'oviducte libre a environ 3 fois la longueur du spermoviducte. Le canal séreux est peu développé, dépouvu de plis. 4. Genus Balea Prideaux. Balea perversa Linné a, au point de vue anatomique, une si grande ressem- blance avec le genre Alinda, qu'il n'y aurait aucune raison de I'établir comme genre spécifique si la coquille, par son manque de clausilium, de pli spiral, de lunelle et de plis palataux, ne Ven éloignait. On voit par ce qui précéide que la classification en sections, établies autrefois d”aprés la caractéristique de la coquille est toute naturelle et que I'on est aussi å méme par la voie des recherches anatomiques de classifier les espåces dans les groupes déjå établis. L'anatomie sert ainsi å vérifier la justesse de cette classification; elle donne en outre 6% 44 Mindeskrift for J. SrEEensrtrrur. XXIX. une image de la valeur de ces groupes comme genres, sous-genres ou sections et de leur corrélation. Il serait également possible, dans la majeure partie des cas, par la voie des recherches anatomiques, de discerner les différentes espéces les unes des autres. Aprés avoir terminé le manuscrit de cet ouvrage, je regus la 1%" et la 2%? Jjyraison d'Iconographie de Rossmåssler (Neue Folge, 21. Bd.). Le Dr. A.J. WAGNER y com- mence une étude systématique des Clausilies européennes, fondée sur des recherches anatomiques. Comme "ces recherches embrassent de nombreuses espæces des Alpes, des Carpathes et des Balkans qui appartiennent å des groupes dont 1l”anatomie jusqu'å pré- sent n'était point ou peu connue, il faut saluer cet ouvrage avec plaisir. La systématique des Clausilies que WAGNER établit, basée en partie sur les recherches de WIEGMANN, en partie sur ses propres recherches, s”accorde, en ce qui concerne les groupes danois, en partie avec la mienne; il me semble cependant qw'il existe une plus grande différence entre le genre Alinda (et formes voisines) et le genre Pirostoma que ne le dit le Dr. Wagner. Qu'il me soit finalement permis de présenter tous mes remerciements å la Direc- tion du CARLSBERGFOND qui a bien voulu m'accorder un excellent microscope moderne gråce auquel j”ai pu, en relation avec les recherches anatomiques des Clausilies danoises, entreprendre également ”étude histologique de celles-ci. | INDEX BIBLIOGRAPHIQUE Bauneror, M.E., Recherches sur Pappareil générateur des Mollusques Gastéropodes. Paris 1863. Beck, KarL, Anatomie deutscher Buliminus-Arten. — Jenaische Zeitschrift fir Naturwissen- schaft. XLVIII Bd. Jena 1912. Brock, J., Die Entwicklung des Geschlechtsapparates der stylommatophoren Pulmonaten nebst Bemerkungen iber die Anatomie und Entwicklung einiger anderer Organsysteme. — Zeitschr. f. wiss. Zool. XLIV Bd. Leipzig 1886. — Buscx, Fr. G. I., Ad anatomiam nonnullorum heliceorum agri bonnensis symbolae. Dissertatio zoologica. Bonnae MDCCCLV. CAVALIÉ et BEeyLot, Nature de la glande albuminipare de l'escargot. — Sur la glande albuminipare de Pescargot. — Comptes rendus de la Société de Biologie. Bd. 54. Paris 1902. GEGENBAUR, CARL, Beitråge zur Entwicklungsgeschichte der Land-Pulmonaten. Inaugural- abhandlung. Wuiurzburg. 1852. HAECKEL, WERNER, Beitråge zur Anatomie der Gattung Chilina. — Zoologische Jahrhbiicher. Supplement XIII. Erstes Heft. Jena 1911. Hen, FRIEDRICH, Ein Beytrag zur Geschichte der Weichthiere. Isis von Oken. Leipzig 1834. (Pag. 998). IHERING, H. v., Morphologie und Systematik des Genitalapparates von Helix. — Zeitschr. f. wiss. Zool. Bd. LIV. Leipzig 1892. JAcoBI, Å., Japanische beschalte Pulmonaten. — Journal of the College of Science. Tokyo. Vo XH. Pt: 1, 1898. KorscHeLTt, E. und Heiner, K., Lehrbuch der vergleichenden Entwicklungsgeschichte der Wirbellosen Thiere. Jena 1902. LAcAZE-DutHiers, H. de, Historie de la Testacelle. -— Arch. de Zool. exp. et gén. 2? série. Vol. V. Paris 1887. LEamMann, R.,” Die lebenden Schnecken und Muscheln der Umgegend Stettins und in Pommern mit besonderer Bericksichtigung ihres anatomischen Baues. Cassel 1873. MEISENHEIMER, JOHANNES, Biologie, Morphologie und Physiologie des Begattungsvorgangs und der Eiablage von Helix pomatia. — Zoolog. Jahrb. Abtl. f. System. XXV Bd. Jena 1907. MoQuin-Tanndon, A., Histoire Naturelle des Mollusques terrestres et fluviatiles de France. 2 Vol. et Atlas. Paris 1855. PaascH, A., Betråge zur genaueren Kenntniss der Mollusken. — Archiv fir Naturgeschichte. 11. Jahrg. Erster Band. Berlin 1845. PELSENEER, PauL, Études sur des Gastropodes Pulmonés. — Extrait du tome LIV des Mémoires de Académie foyele des sciences, des lettres et des beaux-arts de Belgique. Bruxelles 1901. …… PROWAZEK, $., Spermatologische Studien. I. Spermatogenese der Weinbergschnecke (Helix pomatia LJ. — Arbeiten aus d. zoolog. Institut. der Universitåt Wien. 1902. ScHMIDT, ÅndoLr, Der Geschlechtsapparat der Stylommathophoren in taxonomischer Hinsicht. — Abhandl. des naturw. Vereines f. Sachsen und Thiringen in Halle. 1 Band. Berlin 1855. ScHumann, W., Uber die Anatomie und die systematische Stellung von Gadinia peruviana Sowerby und Gadinia garnoti Payraudeau. — Zool. Jahrb. Supplement XIII. Jena 1911. 21. 22. 23. 24, 25. 26. LJ SimrotH, H., Pulmonata — H. G. Bronn's Klassen und Ordnungen des Tier-Reichs IL. Mollusca III. Leipzig 1908 fø. STEENBERG, C. M., Bløddyr I. Landsnegle. Danmarks Fauna 10. København 1911. WIEGcMAnNn, Fritz, Bemerkungen zur Anatomie der Clausilien. — Jahrb, der Deutsch. M: Gesellsch. 5. Jahrg. Frankfurt a. M. 1878. ; —, Anatomische Untersuchung der Claus. Reiniana Kob. — Ibidem. —, Beitråge zur Anatomie der Landschnecken des Indischen Archipels (in Max Wiusual Zoolog. Ergebn. einer Reise in Niederl. Ost-Indien Bd. III, Leiden 1893). —, Beitråge zur Anatomie. 1. Anatomische Untersuchung einiger mittel-italienischer — Nachrichtsblatt der Deutsch. Malakoz. Gesellsch. 33. Jahrg. Frankfurt a. M. 1901. FEE ROSA Ng LM ag TION Fig. 1—6. Cl. ventricosa. — Sur les figures 1—5 les coupes transversales sont vues de dessous, c. å. d. de la partie distale des organes génitaux. Coupe transversale de Poviducte libre, x 100. La coupe est menée par la partie qui, sur la fig. 6 du texte (Cl. plicatula) est indiquée par A—B, p pll répondant å la partie inférieure de la sur la méme fig., m tunique musculaire. Coupe portée plus haut, menée par C—D fig. 6 du texte, x 100. m tunique rev mu canal muqueux, p pli qui le sépare de sé, canal séreux. Coupe passant par E—F (fig. 6 du texte), X 100. es canal séminal. Coupe passant par G—H (fig. 6 du texte) sur la limite entre le spermoviducte et Povi- ducte libre, x 100. be poche copulatrice, cs canal séminal, di diverticule, m tunique mus- culaire entourant la poche copulatrice, mu canal muqueux, sé canal séreux, ed Canal déférent. Coupe å travers le spermoviducte en face de lendroit out finit le diverticule, x 100. pr prostate; pour le reste la désignation des lettres est comme sur la fig. 4. Cellules provenant du canal séreux de Voviducte libre; x 475. ca cellule de sone eg cellule glandulaire. Partie de la paroi du canal séreux de Poviducte libre chez- Cl. laminata, X 520. cc noyat d”une cellule de tissu conjonctif, cm cellule muqueuse, e épithelium, n» noyau d'une cellule glandulaire, sc, sc', sc” les produits des cellules glandulaires å différents stades, sc”” masses de sécrétion récemment rejetées. : Cellules de la paroi du canal muqueux chez Cl. ventricosa, X 270. ca cellules de souti eg cellules glandulaires, R limite inférieure de la partie excrétante formant hente r limite supérieure de celle-ci. Partie analogue, vue superficielle, du dedans, X 520. n noyau dans les cellules de soutien R et r comme sur la fig. 8. Une partie de la paroi d'un tube glandulaire prostatique de Cl. dubia, x 475. Les vibratiles sont dessinés d”aprés une préparation de Cl. ventricosa (voir la note au bas d la page 13). ca cellule de soutien, cg cellule glandulaire. ; tidae MW. Steenberg. Causil: Ca od , ES STEDE TE , MUSEUM OF THE UNIVERSITY, COPENHAGEN SANSER lutreductory remake Centroscylhum. Fabricii REINHARDT; 2.00 OG KIER Squalus acanthigs BENN Se re NR ON Somniosus microcephalus BLocH & SCHNEIDER . rn Raja radiata DONOVAN .… Raja hyperbored COLLETT SL IEEE DSA ISEN en Reja Pyllae GOTERNE RA Raja lintea rr : Rajs spiutenude. v n. sp. SER nl - ” - . . - . . . . . . Er Se SNE SE SS URNE SETE SEE SE SEENDE Introductory remarks. URING my leadership of the practical-scientific fishery investigations along the colo- D nized part of West Greenland, carried out on board the brig "Tjalfe” for the Danish Ministry of the Interior, in the years 1908 and 1909, I had rich opportunities of studying at first hand the Greenland fish fauna, which previously I had only known from Museum material and the literature. I am thus able to give a fairly acceptable account of the fish-life of this our northern colony.: In the following I shall deal with the Selachians, certainly a small yet in several respects an interesting group"). n In the latest review of the fish fauna of (Greenland, that of Dr. E. VANHOFFEN in ” the "Gronland - Expedition der Gesellschaft fir Erdkunde zu Berlin”, 2. Bd., 1897, p. 129, 4 species of Selachii are mentioned: Centroscyllium Fabricii (REINHARDT), Som- niosus microcephalus BLocH & SCHNEIDER, Raja radiata Donovan and Raja Fyllae Lirxen. In "The Danish Ingolf-Expedition”, II, 1, 1898, p. 3 Car. F. Lutken further describes a new species of ray from the Davis Strait, which he called Raja ingolfiana. According to the present revision, however, the last-mentioned supposed new spe- cies must be deleted and replaced by Raja lintea FRiEs, with which it is identical. Fur- ther, I have to add to the list Squalus acanthias LINNÉ and Raja hyperborea COLLETT, as also a new ray discovered on my expedition, which in the following I call Raja spi- nicauda. According to our present knowledge, therefore, altogether 8 species of Selachians live in the waters of West Greenland, namely 1) The following publications on the scientific results of the '"Tjalfe” Expedition have till now appeared : ; Tjalfiella tristoma. By Tu. Mortensen. With 10 plates. The Danish ”"Ingolf”” Expedition. Var VV; 21912. Report on the Malacostraca collected by the ""Tjalfe” Expedition, under the direetion of ÅD. 8. JENSEN, especially at W. Greenland. By K. STEPHENSEN. Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening. Bd. 64. 1912. i Medusæ collected by the ""Tjalfe” Expedition. By Paur L. Kramr. Vidensk. Meddel. fra Dansk naturhist. Foren. Bd. 65. 1913. Hydroids collected by the ""Tjalfe”” Expedition to the west coast of Greenland in 1908 and 1909. By Paur L. Kramr. Vidensk. Meddel. fra Dansk naturhist. Foren. Bd. 66: 1914. The Echinoderms are published by Tx. Mortensen in Vidensk. Meddel. fra Dansk Naturhist. Foren. Bd. 66, 1914, and in Meddelelser om Grønland, XXIII. 1913. 1 Å Mindeskrift for J. SrEEensrruPr. XXX. of Sharks or Dog-fishes: Centroscyllium Fabriciiv REINHARDT Squalus acanthias LINNÉ Somniosus microcephalus BLocH & SCHNEIDER and of Rays: Raja radiata DONOVAN Raja hyperborea COLLETT Raja Fyllae LUTKEN Raja lintea FRIES Raja spinicauda n. sp. After these preliminary remarks I may proceed to a more detailed account of the separate species. Centroscyllium Fabricii REINHARDT. (Squalus acanthias FaBrRicilus (non LINNÉ), Fauna Groenl., 1780, p. 126). Local name in Greenland: Kukilik. West Greenland: The Copenhagen Zoological Museum contains from an earlier period in addition to 3 embryos 5 large specimens (2 in spirit, 2 as skeletons and 1 stuffed), all females. The largest measures 675 mm"). None of these bears a notice of the local- ity, but from old manuscript records it appears certain, that some of them have come from the district of Julianehaab>?). | During the ”Tjalfe” Expedition Centroscyllium Fabricii was obtained partly in the southern part of the Davis Strait outside Fyllas Bank, partly in Bredefjord and Kan- gerdluarsuk in the northern part of the Julianehaab district. The separate localities were as follows: | St. 429, 63754" N., 53715" W., 520—737 fm. 3.7? C. 8. 6. 1909. Trawl. 3 spec. St. 431. 63224" N., 53210' W., 470 fm. ca. 3.8? C. 9, 6. 1909. Trawl. 1 spee. St. 549. Brede Fjord, from the north-eastern corner of the island Tugtutok over town the island Kekertarsuak, 100—300 fm. ca. 2.8—3.7” C. 22. 7. 1909. Lines. 4 spec. St. 550. Bredefjord, Kangerdluarsuk, across the mouth. 100—250 fm. ca. 2,8—3.7? C. 22. 7. 1909. Lines. Several spec. | St, 553. Bredefjord, Kangerdluarsuk. 120—200 fm. ca. 3.2—3.6 C. 25. 7. 1909. Lines. ) 5 spec. 1) GUNTHER gives the length of a dried skin from Greenland preserved in the British Museum E as 29 English inches (ca. 735 mm). i ?) J. REINHARDT writes (K. D. Vidensk. Selsk. naturvidensk. og mathem. Afh., VII, 1838, p. 132), that he had several times received this fish from Julianehaab and Frederikshasb; regarding. the capture of C. Fabricii at the last-mentioned locality, however, there is no information, n has the species been taken there later; the sender has perhaps obtained the fish from the Julianehaab district. ” i . lengths: kJ An. S. JENSEN: The Selachians of Greenland. 5 The specimens from the Davis Strait were measured in the fresh condition and showed the following total length: St. 429. 800 mm 2; 750 mm ?2;.470 mm 2. St. 431. 660 mm g. Of the specimens taken in Brede Fjord and Kangerdluarsuk 6 were preserved; in the preserved condition (thus considerably contracted) they show the following total 22: 705, 675, 650, 625, 610, 565 mm. According to these data the males reach a length of 660 mm, the females 800 mm. The liver which is extremely rich in oil is unusually large comparatively speaking; in one specimen with a total weight of 17"s kg the liver weighed "/16 kg, thus about a fourth of the whole fish. In the stomach of specimens from the Davis Strait I have found the lenses of cuttle-fishes, also a large deep-sea jelly-fish (Atolla Bairdi FEWKESs) and remains of Crustacea (Rhoda inermis Kr. and Boreomysis tridens G. O.SAaRrs(?)). Centroscyllium Fabricii is viviparous; it has been taken gravid in February, with embryos of 124 mm in length (cf. p. 6). This shark must be considered luminous like other species of Spinacidae; under nx E "a lens the skin between the spines shows minute, dark points, which according to the investigations of JOHANN and BURCKHARDT?) are luminous organs. Remarks. In 1825 J. REINHARDT?) set up a new species of shark, which had been sent .to him from Julianehaab, referring it to the genus Spinax Cuv. and giving it the specific name of Fabricii "mm memory of our Orto Fabricius so highly esteemed for his services to the Greenland fauna”. Spinax Fabricii is characterized briefly im the following manner: ) " and the body skeleton of a smaller specimen sent from Greenland by the physician " PFraFF; but these witnesses to the occurrence of the Picked Dogfish at Greenland — have not been recognized for the reason, that both were erroneously referred to "Centroscyllium. Fabriczi. — From more recent times, moreover, we have quite certain records of three Picked "Dogfish from Greenland. In the year 1885 the then colonial governor, LYTzEN, for- warded a female specimen 870 mm long from Sukkertoppen. Later, im the winter É: — øf 1903—04 a specimen ca. 780 mm long was stranded at Sarfanguak south of Holsteins- —… borg; it was not preserved, but the dorsal spines were sent to the Museum by R. Murer. Finally, the Museum has received from the colonial governor L. BisrruP a female speci- men 940 mm long, taken on August 28th 1905 at Sukkertoppen; immediately after cap- ture it gave birth to 3 embryos 290, 290 and 285 mm long. From this it is evident, that the common Picked Dogfish may occur at Greenland. Yet it probably belongs to the rare guests and it seems to occur mainly in the districts 1) Expéd. scient. du Travailleur et du Talisman, Poissons, 1888, p. 72. g ?) C. T. REGAN is inclined (Ann. Mag. Nat. Hist., (8), 2, 1908, p. 41) to regard Centroscyllium granulosum GUNTHER and C. ritteri JorDnan & FowLEeR as identical with C. fabricii REINHARDT; om this case its distribution would be extended to Falklands and Japan. me 3) This embryo was sent down in the year 1823 already by Inspector Horgørr of Godthaab É HE rd thus probably came from this district of Greenland. 8 Mindeskrift for J. STEENsTRuP. XXX. of Sukkertoppen and Holsteinsborg, where other southern species roam about in the summer time (halibut, cod). General Distribution. The Picked Dogfish has a very wide distribution. On the western side of the Atlantic it is of common occurrence on the northern and middle coasts of the United States and is met with as far south as Cuba. On the : European side it reaches from the Murman Coast to the Mediterranean, westward over the Færoes to Iceland. In the southern hemisphere it is known from South Africa, Mauritius, Australia, Tasmania, New Zealand,. Patagonia and Chili, In the Pacific, further, it is known from Hawaii, China, Japan and the west-coast of North- America, southward to California !). Somniosus microcephalus BLOCH-SCHNEIDER. (Squalus carcharias Fabricius (non LinNnÉ) Fauna Groenl., 1780, p. 127). English: The Greenland Shark. Danish: Hapvkal. Greenlandic: Ækalugssuak. West Greenland. The Greenland Shark — or Shark, as it is simply called by the Danish in Greenland — was taken on lines (sometimes in the trawl and with hand- lines) at the following places during the "Tjalfe”” Expedition of 1908—09: Nuk inside Ilua, 120—180 fm.; the fjord north of [lua, 80—310 fm.; Tasermiut, outer part, 180— 250 fm.; Agdluitsok, at the mouth, off Lichtenau and in at Nuluk, 150—260 fm.; off Julianehaab harbour, 120—170 fm.; Tunugdliarfik from the mouth inwards to off Nug- arsuk, 60—200 fm.; Bredefjord with Kangerdluarsuk, 100—300 fm.; Kvanefjord S. of Frederikshaab, 100—200 fm.; Godthaabsfjord (near Siorarsiorfik, 30—40 fm.; between | Hundeø and Ny Hernhut, 80—90 fm.); between Godthaabsfjord and Fyllas Bank, 70 fm.; 2 miles W. of Store Vardeø at Holsteinsborg, 40—30 fm.; 66?41' N., 56924" W., 178—164 fm.; 66745" N., 56723" W., ca. 175 fm.; 66249" N., 56?40"—56?38' W., 144—154 fm.; off the south-east coast of Disko, 95—193 fm.; north-west end of Jakobshavn Ice- berg Bank, 141 fm.; off Nordø at Ritenbenk, 110 fm.; Torsukatak Isfjord at Kekertak, 160 fm.; Umanakfjord, a little S. of the colony, 100—380 fm. and off the north-west point of Talerok Island, 140 fm. These captures alone show, that the Greenland Shark is common from the south point up to Umanakfjord, in the fjords, on the sea coast and a good way out in the Davis Strait. According to information from local authorities, the shark also occurs further 1) The species is here taken as it has been given by GinrTtxer (Catal. of Fishes, VIII, 1870, p. 418). C. T. REGAN has again (Ann. Mag. Nat. Hist., (8), 2, 1908, p. 46—48) separated the forms from the southern hemisphere and from the Pacific as (5) distinct species, so that only the following distribution is indicated for Squalus acanthias: "Atlantic coasts of Europe and. North America, southward to the Mediterranean and to Cuba”. An. S. JENSEN: The Selachians of Greenland. 9 "morth, over the whole district of Upernivik. Even right up in the Wolstenholme Sound "(at 76? 30' N.) there are many sharks, writes PETER FREUCHEN to me. On most of the long-lines set out by the "Tjalfe” Expedition from the Frederiks- haab district and northwards only one specimen at a time was taken, but in the Juliane- haab district there were frequently 2, 3, 4, 6, 7 and up to 9 sharks on the line. These "figures however do not give a true picture of the frequency of the sharks, for the lines used by the Expedition (for the capture of fish such as the halibut, Greenland halibut ” and cod) were not suited to the shark fishing. A better estimate of the quantity of sharks "is obtained from the number of lost hooks; the shark namely is attracted by the fish caught on the line and bites off the fish, hook and a bit of the hook-line with it. Once, "for example, a line with 600 hooks set out in Tunugdliarfik came up with a piece of 100 ” hooks removed and also 100 other scattered hooks wanting on the part of the line saved, on which were 7 large sharks which had not been able to break away and 19 whole and a number of bitten Greenland halibut. In the fjords of Julianehaab north district we ”seldom escaped with less than 20 % loss of hooks. An impression of the abundance of this shark along the colonized part of Greenland s best obtained from the many taken by the natives. As late as 1780 FaBrIcIus com- "plained that the sharks were not made useful as they deserved; although they were found in great numbers neither the Greenlanders nor the Danes did capture them o— in his time they were only taken occasionally. In 1805 the first experiments were made in extracting oil from the liver; as the experiment gave good oil in large quan- tities, the burning of the liver was continued, but even in the middle of last century "RINK estimated the yearly catch at only about 2000—3000 sharks. The fishery gradually "spread, until in the beginning of the nineties it increased to ca. 11,500—15,000 and at "the present time it amounts to ca. 32,000 sharks annually!). It is remarkable, on the whole, that the Greenlanders are able to catch so many "sharks. If the shark fishery were carried on under the same conditions as elsewhere, "for example at Northern Norway and Iceland, where it can only be carried on in open water with expensive vessels and gear and by hardy sea-folk, no shark fishery of im- portance would ever have been developed. But in Greenland the conditions are such, that the fishing can be carried on just out from the houses, on the fast ice or from the "available primitive boats. Of the shark oil production the greater part takes place in the North Greenland "golonies, where the solid ice in winter greatly favours the fishery; the sharks are caught im an extremely simple manner through holes in the ice. No boats are required, and 1) Calculated from the production of shark liver, which during the 5 years 1907/08—1911/12 «amounted to ca. 6400 barrels yearly and assuming that a shark yields on an average one fifth of "), from Jakobshavn. The i gg AR der longitudinal striation indicates the layer of golden, silk-like hairs in which single specimen has the capsule is enveloped. been taken right down in the sounds at the south of Greenland, at Nuk in Ilua Fjord (60912' N.). At the northern Danish West Greenland a number of egg-capsules of Raja hyper- borea have also been taken?) (cf. fig. 6). The data of the localities are given here, with information regarding the length of the capsules (in the middle, thus without the threads): 1) V. PIETSCHMANN: Ichthyologische Ergebnisse einer Reise ins Barentsmeer; Annalen des K. K. Naturhist. Hofmuseums, Bd. 22, Nr. 4, 1907—08 (p. 296). ?) It has been shown under Raja radiata, that this so common species at South Greenland "has not been found farther north than in Disko Bay at 69917 N. As the southernmost locality for Raja hyperborea, Jakobshavn, lies in Disko Bay at 69?213' N., it seems as if these two common Greenland species of rays each inhabits its own part of the west coast and only touch each other”s region of distribution in Disko Bay (as also right down at Ilua Fjord at the turning point to East Greenland, where R. hyperborea again reappears). 3) Some have been taken from the stomachs of other fishes (Greenland Shark), which had swallowed them, others were taken up from the sea-bottom by the trawl of the ""Tjalfe”. i 26 Mindeskrift for J.-SreEenstrrur. XXX. Locality: Depth Number of capsules Length of capsules Disko BAN sr SS FO AI ERE RER Sy i; 110 & 110 mm Jakobshavn. ss EINES PROS RARE AR 5 81, 103, 110, 110, 115 mm Umanakfjord (709477.5.N., 52921' W.). 311 fm. 2 87, 95 mm — (70949' N., 53916" W.) .. 260 — 1 1091) — (70952' N., 5376" W.) ... 260 — 2 85, 90 Prøven AE ES ERE SEE SO 1 (dried) ? It may be added here, that the egg-capsules of Raja hyperborea and R. radiata have a great resemblance to each other. So far as my experience goes however, the capsule is i sl VU SM BY SUALLDIDER Nat DÅ SLY LÆR 39 y1758: TEN 1537 Sy E =l z . = "s i FUE IU HH: Lng hyuiun w 3337 HV ALE, KV u.klkb Fig. 7. Pieces of dried egg-cases of Raja radiata (a, b and c) and R. hyperborea (d) magnified 6 diameters to show the different structure of the capsule-wall. considerably larger in the former than in the latter species ; in 14 specimens of R. hyperborea it varies from 81—125 mm2), in 29 specimens of R. radiata from 44—68 mm (cf. p. 19)2). 1) This egg, which was taken in the trawl on 30. 7. 1908, contains an embryo with fairly large yolk-sac. The total length of the embryo is 140 mm; behind the 2nd dorsal fin is a tail-end 35 mm long, thus quite as long as in the embryo of R. radiata (cf. p. 17, note 2). 2) In addition to the above-mentioned I have been able to examine another, 125 mm long, egg-capsule, which was taken by VANHOFrEN from a specimen of R. hyperborea from Jakobshavn (erroneously described by this author 1. c. p. 128 as belonging to R. radiata). With the aid of this egg, which had been kindly lent to me by the Berlin Museum, I was able to identify the other eggs of R. hyperborea with absolute certainty. 3) As a supplement some further measurements of egg-capsules of both species may be added here. nlthont Shrends Ege ef ln rug Breadth of capsule 125 mm 260 mm 771 mm 115 — 225 — 75 — Raja hyperborea .... 109. — 210 — 69 — 103 — 240 — 71 — 81 — 174 — 54 . — 68 — 172 — 51 — 66 — 171 — 50 — Raja radiata ....... 62 — 127 — 42 — 57 — 135 — 45 — 56 — 139 — 44 — The relatively great total length of the two R. radiata egg-capsules first-mentioned is due to their having been taken from the uterus and the outermost, hair-fine parts of the threads were thus preserved. i An. S. JENsEN: The Selachians of Greenland. 97 Further, the structure of the covering is different somewhat, being smoother in R. hyperborea (fig. 7d) than in R. radiata (fig. 7a, b, c), where the capsule is rather rough and uneven, frequently wrinkled transversely !). Remains of small fishes and Crustacea (prawns) were found in the stomach of Raja hyperborea. General Distribution. Raja hyperborea is distributed in addition over the cold area” north of Russia and from Norway over towards East Greenland and from Spitzbergen down towards the Shetlands, Færoes and Iceland. It was here, in the depths of the Norwegian Sea, taken at depths of down to 1309 fm., and upwards the boundary for its distribution falls at the boundary layer between the cold polar water and the overlying warm Gulf Stream water, thus at ca. 300 fm. It is also taken in the "cold area” North of Russia. (cf. besides pp. 37—38 and the chart, fig. 12). Raja fyllae Lurtken. Raja fyllae Lurken, Vidensk. Medd. Naturhist. Foren., 1887, p.1, tab.1; Lirxen, ibid., 1891, p. 32; The Danish Ingolf-Expedition, II, 1, 1898, p. 11, tab. 2; JEnsen, Vidensk. Medd. Natur- hist. Foren. 1905, p. 227. — Raja circularis CoLLert (non Coucx), Nyt Mag. for Naturvidensk., 29, 1885, p. 119. — Raja falsavela Smirr (non BonaPrartE), Skandinaviens Fiskar, II, p. 1112, fig. 319. West Greenland. Four specimens of this small ray were caught in the Davis Strait The type-specimen of the species was taken on the cruise of the cruiser "Fylla” in 1884; according to the record it was taken at 65735' N., 54750" W. and a depth of 75 fm., but the comparatively slight depth would indicate, that an error has taken place and that the specimen comes from another, neighbouring trawl-station in considerably deeper water (256 fm.). Later the species has been taken at the following, certain stations: 63730' N., 54925" W. 582 fm. 3.3? C. "Ingolf” 1895. Adult male, length 555 mm 65730" N., 55926" W. 289 fm. 4.5? C. Fylla” 1889. Young male, length 115 mm 66749' N., 56728" W. 235 fm. 4.49 C. Fylla” 1889. Young male, length 201 mm . At the above-cited places LUirKkEn has discussed in detail the structure of this ray and the changes its form undergoes with age. General Distribution. In addition to the Davis Strait Raja fyllae has been taken in the southern part of Denmark Strait, S.W. of the Færoes, in the Skagerak, 1) The egg of Raja hyperborea, of which I also have 2 specimens, 108 and 123 mm long, 66 and 71 mm broad, from the Norwegian Basin (64? 58' N., 11? 12" W., 300 fm., bottom-temp. — 0.382 C.), was hitherto unknown. H.C. WirLiamson has recently given an instructive, illustrated account of a number of the egg-cases of other European skates, in "Fisheries, Scotland, Sci. In- vest., 1912, I” (July 1913). 4% 98 Mindeskrift for J. SrEenstrur. XXX. in the western part of the Barents Sea, on the Bear Island-Spitzbergen plateau and the banks off West Spitzbergen (ef. JENSEN Il. c. and the chart in the present paper, p. 38). Raja lintea FRIES. Danish: Hpvidrokke. Raja lintea Fries, K. Sv. Vetensk. Acad. Handl. 1838, p. 154 (1839); Murrer & HENLE, System. Beschreib. der Plagiostomen, 1841, p. 147; GunTtHeEr, Catal. of Fishes, VIII, 1870, p. 466; Smirr, Skandinaviens Fiskar, II, 1895, p. 1117, Fig. 321. — Raja ingolfiana Lirtken, The Danish Ingolf- Expedition, II, 1, 1898, p. 3, tab. I. . West Greenland. In the Davis Strait, west of the "Store Hellefiskebanke” 3 specimens in all have been taken of this large ray, namely at: - 66935" N.,56938" W.318fm. 3,99: 117; 1895; IngolP” SEES2 FraWwE 66945' N., 56739" W. 241—202 fm. 3.4—3.3? C. 6. 7. 1908. Tjalfe” St. 103. Line. 66753' N., 567177 W. 225—210 fm. 3.4. C. 21. 8. 1908. Tjalfe” St. 206. Line. The first of these specimens was described by LUuTKEN, who thought it was a new species, Raja ingolfiana. It is a male 662 mm long, still young, the appendices genitales being only 35 mm long and quite undeveloped. It has the typical form of Raja lintea (cf. figure im Lurtxen). This ray belongs to the long-snouted species; in the present Green- landic specimen the length of the snout, measured from the point to'a cross-line drawn through the centre of the eyes amounts to 123 mm or more than half the breadth of the disc across the eyes (224 mm)... The length of the tail, from the posterior margin of the anus, amounts to 327 mm or almost half the length of the whole body. The prin- cipal measurements otherwise are the following: greatest breadth of the disc 427 mm, Ek least distance between the eyes 33 mm, longitudinal diameter of the eye 15 mm, longest diameter of the spiracle 14 mm, distance of the nostrils from each other anteriorly 57 mm, distance of the mouth from the tip of the snout 125 mm, breadth of the mouth 60 mm. The largest spines, 47 in number, are situated along the mid line of the back and ØE tail; on each side of the tail there is a row of smaller spines, and the upper side of the tail is rough from numerous, very fine spines, which form a longitudinal band on each side, between the rows of large spines. In front of the eye there are 2 spines, at its inner 2 border 1 spine, behind the eye 4 spines and 3 over the shoulder forming a triangle. Other-. R wise the upper surface of the body is sparsely provided with small spines, excluding the anterior lateral margins of the disc, where there are coarse small spines with stellate A base, as also the cartilaginous snout, over the anterior part of which is an elongated area with ca. 15 similar, but somewhat larger spines. The belly is completely naked. An. S$. JENsEn: The Selachians of Greenland. 29 The upper side is slaty gray, the under side white but with a dark spot on each side of the anus and a dark band, dissolving posteriorly into spots, along the middle of the tail. Of the two specimens from the ""Tjalfe”” Expedition the first-mentioned was a male 1080 mm long with 48 dorsal spines, the second a female 810 mm long with 45 dorsal Fig. 8. Dentition ot Raja lintea &, natural size; the separate teeth magnified 4 diameters. From a specimen from Davis Strait (66945' N. 56239 W.), 241—202 fm. spines. Regarding the colour of the last specimen I have noted the following: The upper side uniformly clay-gray; the under side milk-white, with a gray longitudinal band under the tail, from the end almost to the anus and with a white edge on each side; a dark, reniform spot on each side of the anus. Of these specimens only the jaws were preserved; in the male (fig. 8) there are 49 rows of teeth in the upper jaw, 50 in the lower, in the female (fig. 9) 47 in the upper jaw and the same number im the lower. The teeth of the female have shorter points and Fig. 9. Dentition of Raja lintea 9, natural size; the sepa- : rate teeth magnified 3 diameters. From a specimen from broader bases than the teeth of Davis Strait (66953'N. 56917 W.), 225—210 fm. — the male. General Distribution. From the foregoing details it will be seen, that Raja lintea certainly occurs in the central part of the Davis Strait, which is to some extent — 8 surprising extension of its region of distribution. Hitherto Raja lintea has only been ” known from the eastern side of the Atlantic. It has long been known, that the species 30 : Mindeskrift for J. SrEeensrrur. XXX. lives on the banks off Jæderen in Norway; here it is taken in the months of May, June and July in depths of 80 to 120 fm. In 1902 the present author had the opportunity on board the Norwegian research-steamer "Michael Sars” to determine its occurrence N.E. of the Shetlands and east of the Færoes, in depths of 185—250 fm. Further, it has several times been taken in recent years by the Danish research-steamer "Thor” in the Skagerrak at depths of 275—350 fm. Probably it occurs still further south along the European coasts, but it is not easy to see, whether any of the rays described by English and French authors under other names åre identical with the present. — Raja spinicauda n. sp. Pl., figs. 1—5. Diagnosis. The snout forms a painted angle; its length to a cross-line drawn through the centre of the eyes amounts to more than half of the breadth of the disc along the same cross- line and is almost or quite 4 times as great as the least interorbital breadth. The lateral corners of the dise form almost a right angle and are rounded at the tip. The under surface is quite smooth. The dorsal surface is richly provided with quite small spines, situated in particular densely along the mid line of the body and tail, of larger spines there is only one row (21—26) along the mid line of the tail, and they are erect or but slightly bent backwards. The colour in the fresh condition is blue-gray on the upper surface, the free border of skin along the sides of the tail white; the under surface is milk- white with dark-gray spots along the lateral margins of the pectorals behind the angles and along the margin of the pelvic fins as also on the tail, especially the anterior part. Of this ray, which is new to science, 6 specimens were taken by the "Tjalfe” Expedi- tion at southern West Greenland, partly out in the Davis Strait, partly in Tunugd- liarfik Fjord and Skovfjord in the northern part of the Julianehaab district. The fol- lowing are the separate localities: a. St. 408. Davis Strait. 64714' N., 55955" W. 440 fm. ca. 3.8? C. 2. 6. 1909. Trawl. b & c. St. 565. Mouth of Tunugdliarfik Fjord. 125—200 fm. ca. 1.7—3" C. 30. 7. 1909. Line. ; d. St. 566. Mouth of Tunugdliarfik Fjord. 125—200 fm. ca. 1.7—3" C. 31. 7. 1909. Line. e & f. St. 598. Skovfjord, from Kingitok right across the narrowest place towards the island Igdlokasik. 120—160 fm. 1.7—2.3" C. 13. 8. 1909. Line. The specimen a is a female 740 mm long with 26 dorsal spines!); it is the specimen which has been figured in the plate, figs. 1 & 2. The specimen b was a female 1390 1) In addition a spine in the distinct interspace separating the comparatively well-developed dorsal fins. x SENERE SEE EET TROR ie: je an og Ailses mr ÅL es ile lies dr tan to An. S. JENsEn: The Selachians of Greenland. 31 mm long weighing 18% kg; the greatest breadth of the disc was 970 mm; it had 21 dorsal spines. The specimen c is a female 1120 mm long with 22 dorsal spines!); its stomach contained prawns (Pandalus). The size of specimen d lay between those of the two foregoing. Specimen e was a female 980 mm long with 22 dorsal spines and specimen f a female 900 mm long with 25 dorsal spines. Of these specimens only a and c were preserved; their principal measurements in mm are the following: n nm — w & |23 |SgB, 5385 S8ØS 8323 53/.5,'388>''5 |SE3 nn cm 0 o0 o DD S|e>Ø, (5) sd 8 |SS2/g98S2|g9855 S525|S8S5'E% 8838938! SE |3Eg vær Tao. Set g For $ 5 > od ro O — w&$ m | og Sa oC | > = ss | me (5) (=) g3% 3 (ES? |Sæg74|S305/39278 08 | &S |S8=|SESE| $8 |33'S s 2 ESS NUDE ISTS SS JS BRS 25 o an Knee! S,= = bre. (=d = Om (sø) AM læn o g -= aa s => iz + 2= gs SSEg Jo HE z Age mM ASz Br 740 485 360 149 283 ? 36,5 14,5 56,5 72 143 ERR 1047?) 725 493 212 400 18 57 26 76 95 194 Of specimen b the jaws were preserved (see the plate fig. 3); they bear 32 rows of teeth above and 31 below; the single teeth greatly resemble those in Raja lintea (cf. fig. 9 in the text) of the same sex, but here the basal disc of the tooth is rela- tively a little broader. Remarks. In Bull. Essex Institute, XI, 1879, p. 28 Goode & Bean describe a new ray to which was given the M.S.-name Raja granulata by Gu as follows: ”"A remarkable species with back and ventral surface covered with minute sharp granular ossifications..... A species of the same type as R. lævis, and having 30—31 teeth on " each side; the back granulated and slate colored; the ventrals distinguished by reticu- late markings, and the claspers slender and scarcely expanded”. This species is re- ferred to later by other American authors in the same brief manner. There seemed to be the possibility, that the above-described ray from southern West Greenland was identical with Raja granulata from Newfoundland ; this is also sug- gested by the figure given of R. granulata by GooDE & BEAN in "Oceanic Ichthyology” (Plates, fig. 30). It was thus of considerable importance for me to see this ray and on Prof. JUNGER- SEN's reference to the U.S. National Museum it became possible, an authentic speci- men of Raja granulata (Giz1) GoonE & BEAN being sent from there for comparison ; it was taken at 42737' N., 62955' W., 200 fm. It then proved, that this species is different from that brought home by the ""Tjalfe” Expedition. R.granulata posses- 1) In this specimen there has also been a spine — now broken off — between the dorsal fins. ?”) In the fresh condition the total length was 1120 mm. 32 Mindeskrift for J. SrEEensrrur. XXX. ses large orbital and scapular spines (on each side 1 pre- and 2 postorbital spines and 2 scapular spines), whilst these are wanting in R. spinicauda; further, R. granulata has a row of large spines not only on the upper side of the tail, but also along the mid line of the back (7 in the present specimen) which are wanting in R. spinicauda"). Apart from this the two species have no small resemblance to each other; thus it is charaec- teristic for them both, that the upper surface is covered with fine, small spines, which gives the skin to the naked eye a grained (granulated) appearance?). Raja spinicauda also recalls Raja lintea, both in form and colour. But R. lintea has more numerous large spines in the mid line of the back, and these are present not only on the tail but also on the body; further, this species possesses both orbital and i scapular spines, whereas its skin is comparatively little provided with small spines, thus not "granulated”. On the ''Kollivsiuternak” of the Greenlanders and «Zeus Gallus” of O. FABRICIUS. In his Fauna Groenlandica, 1780, p. 160 FaBRIcIus includes Zeus Gallus L. among | the fishes of Greenland, stating: "To this, I believe, may be referred the fish which the Greenlanders call Kolliøsiuternak to which they ascribe 4 very long threads, 2 in front and 2 behind, and which I have never succeeded in finding, as it is very rare in the waters of Greenland”. In his review of "FaBricu Fortegnelse over de grønlandske Fiskearter” (K. D. Vi- ; densk. Selsk. naturvidensk. og mathem. Afh., VII, 1838) J. REINHARDT writes: "That Zeus Gallus should occur in the Greenland seas is extremely improbable” (p. 110) and in noting the species without serial number and placing it in brackets (p. 107) he indi- cates that this tropical fish?) should be excluded from the list of Greenland fishes, without however another being known to put in its place (cf. the remark uppermost p. 106). In. REINHARDT's collection of letters preserved in the Zoological Museum, however, there is one written to him by the missionary J. F. JørGENsEN and dated Julianehaab July 6th 1840, in which among other things the following information is given regarding the Kollivsiuternak of the Greenlanders: "In the same bottle there are two eggs of a ray. The Greenlanders have taken them from the stomach of a couple of sharks and curiously 1) The cited figure in "Oceanic Ichthyology” gives in so far an erroneous picture of R. granu- lata, as it only shows the large spines on the tail, but not those on the mid line of the back, at the eyes or on the shoulder. ”) Raja granulata is described as also having small spines on the belly, but this is incorrect ; the specimen I have had the opportunity to examine was,perfectly smooth on the under side, as was indeed to be expected. ”) Zeus gallus L. =— Caranxz gallus (Red Sea and Indian Ocean). CE - msg -— — — —. S = — mio ate Søen ae me. De É å ” An. S. JENSEN: The Selachians of Greenland. 33 enough they give this animal, as they call it, the name Kolliøsiuternak, and it has un- doubtedly been this form, which the Greenlanders had in mind, when they led FaBrIc1us to set up Zeus Gallus (Fauna Groenl. Nr. 116). Some Greenlanders give this ray egg the name Kanalik”. Fig. 10. Sketch of the egg-case of a large species of. Raja (spinicauda?) from Julianehaab dis- trict, reduced ('/,). It was undoubtedly the "ffish”” which the Greenlanders called "" Kollipsiuternak” and which Fabricius recorded, from their descriptions, as "Zeus Gallus”. This equally surprising and striking interpretation was undoubtedly known to KRØYER, when he wrote in his work "Danmarks Fiske” (III, 1852—53, p. 958, note ++), that it was the egg-capsule of a large species of ray, which the Greenlanders referred to by the name Kolliøsiuternak and which Fabricius records in - his fauna with the systematic name Zeus Gallus. G Fig. 11. In the middle a piece of a dried egg-case of Raja spinicauda?, magnified (1) to show the spinous structure of the capsule-wall. To the side are represented some of the denticulated spines with which the case is densely covered, magnified ”/;. KRØYER was aware, that the egg-capsules in question could not belong to the only ” species of ray known from Greenland at that time (Raja radiata), and he imagined that they were of Raja batis. The two egg-capsules referred to are still preserved in the Zoological Museum; one — of them is represented in fig. 10. In the dried condition they are ca. 115 mm long without the threads and ca. 80 mm broad and have a remarkable structure; the longitudinal ; 5 34 Mindeskrift for J. SrEEensrrur. XXX. ribs are densely beset with small stiff rods serrated at the tip and ca. 2 mm in length, so that the capsule has a velvety appearance (fig. 11). Lutken put forward the sug- gestion, that they perhaps belonged to Raja fyllae (Vidensk. Meddel. Naturhist. Foren. 1887, p. 4), but this has later proved to be a small species. For my part I am inelined to believe, that these large egg-capsules belong to Raja spinicauda discovered by the «Pjalfe” Expedition, which is indeed a species of considerable dimensions and which occurs just in the district (Julianehaab), from which the missionary JØRGENSEN for- warded the capsules. : On the other hand, it is not only the egg-capsules of the present species, but also the comparatively common capsules of Raja radiata, which have given rise to the Green- landers? "Kolliøsiuternak” and the Zeus Gallus of Fabricius. In a letter of 30th Sep- tember 1841 the above-mentioned missionary JØRGENSEN writes to J. REINHARDT: 'T have convinced myself, that the Greenlanders at Frederikshaab also call a ray egg "Kol- livsiuternak”” and have no doubt therefore, that Fabricius has been misled by their description to record Zeus Gallus as a fish of Greenland”, But at Frederikshaab, so far as I know, no other ray occurs but Raja radiata. The distribution of some Greenlandic Selachians elucidated by the hydrographical conditions. It is well-known, that the broad arms of the sea which extend up between Greenland—Iceland—the Faeroes—Shetlands and which connect the Norwegian Sea with the Northern Atlantic, are cut across at a certain depth by submarine ridges. Thus, almost in the middle of the Denmark Strait between Greenland and Iceland (at 667 N. L.) there is a submarine ridge, which at its shallowest part lies quite 300 fm. under the surface. Between East Iceland and the Faeroes there rises a broad ridge in a depth of about 250 fm.; ; its shallowest part, N. W. of the Faeroes, lies not more than ca. 275 fm. below the surface. From the Faeroes this ridge is continued as the narrow, so-called Wyville-Thomson ridge, with a maximum depth of 330 fm., towards the Hebrides and is connected with the large plateau which forms the bottom of the North Sea. The depths of the ocean north of these ridges are thus sonpletely separated. from the depths of the Atlantic and it is only in the uppermost 300 fm. that there can be an exchange of water-masses between them. The ridges thus constitute the divid- ing line between two kinds of bottom-water: north of the ridges below ca. 300 fm. there is always cold water characterised by low temperatures, below 0? C. (down to An. S$. JENSEN: The Selachians of Greenland. 313) | 7,3" C.), whereas the southern slope of the ridge is washed by Atlantic water with positive temperatures. It will thus be natural to extend the "Deep Norwegian Basin” as far to the "south as the ice-cold bottom-water reaches, thus almost to the place where the 300 fm. line touches the northern slope of these ridges and the banks which they connect. If we mow draw a line on the chart (cf. fig. 12) along this level, its course will be as follows: " from East Greenland over towards North-west Iceland, north round this island to- — wards the northern slope of the Faeroes, whereafter it bends to the south and forms — a curve down into the channel between the Faeroes and Shetland, then north round "Shetland over towards Norway, where it joins the slope from the coastal hbanks al- —… most opposite Stat. 1 We find similar conditions along the west of Norway; here there is a bank which 3 B taken as a whole slopes gradually outwards from the land until at a varying dis- " tance from the coast of from 40 to 200 kilom. it dips down into the dépths with a more abrupt slope called "Eggen”. Ice-cold water lies against this Edge” at a depth greater than 300 fm., whereas the over-lying, warmer Gulf Stream water spreads — out over the coastal banks. Thus on this side also the cold bottom-water (Deep — Norwegian Basin) follows nearly the curve for 300 fms. depth, from the level of Stat — up along the coast of Norway first in a northerly direction, then towards the north- — east until the Norwegian Basin almost at 70? N. L. bends away from Norway, the banks here widening out and forming the bottom of the Barents Sea, whilst the — SEdge” and the adjoining, ice-cold Norwegian Basin continue westward round Bear É. Island in an almost straight line northwards to the west side of Spitsbergen") — (ef. fig. 12). É The "Deep Norwegian Basin” is thus taken to mean the ocean depths which lie E below the 300 fm. line, abutting in the east the Spitsberzgen—Norway ""Edge”, in the uth the Shetlanad—Faeroes—Iceland—Greenland ridge, in the west the coast of Green- land; this deep basin has everywhere water with negative temperatures down to the bottom (in the north-eastern part from Lofoten. to Spitsbergen however the warm water extends somewhat deeper down, to about 400 fm.)?). | On an earlier occasion the present author”) has discussed the quantitative and al 1) A detailed description of the physical and hydrographical conditions outlined here will be found in the fundamental work of H. Moan: The North Ocean. Its Depths, Temperature and Circulation (The Norwegian North-Atlantic Expedition). 1887. See also the more recent work of "BORN HELLAND-HANSEN and FrintJoFr NANSEN: The Norwegian Sea. Rep. on Norwegian Fishery | and Marine Invest., II, No. 2, 1909. E— 2) Born HELLAND-HanSsSEN and FrintJoFr NANSEN: The Sea West of Spitsbergen. Viden- —… skapsselsk. Skrifter. I. Mat.-naturv. Klasse, No. 12, 1912. 8) An. S. JENSEN: On the fish-otoliths in the bottom-deposits of the sea. I. Meddel. fra "Kommiss. for Havundersøgelser. Serie: Fiskeri. Bd. I, Nr. 7, 1905. 5% 36 Mindeskrift for J. SrEEenstrur. XXX. qualitative composition of the fish fauna of this deep basin. It is very poor as re- gards the number of species. From the Shetland—Faeroe channel up to the height of Spitsbergen the trawl constantly brings up the same forms in tedious monotony; if we include all the species, both the common and the rare, the number is only 23. They are distributed among the following groups: Sea-scorpions: Lycodes: Cottunculus microps COLLETT £Lycodes platyrhinus JENSEN x — subspinosus JENSEN <£ — Liitkeni COLLETT Artediellus uncinatus REINHARDT — … seminudus REINHARDT Agonus decagonus BLOCH-SCHNEIDER £Lycenchelys muræna COLLETT £Lycodonus flagellicauda JENSEN Liparids: Gadoids: Liparis Fabricii KRØYER Onus Reinhardti KRØYER Careproctus Reinhardti KRØYER kk oo micropus GUNTHER +Paraliparis bathybii COLLETT £Rhodichthys regina COLLETT Flat-fish: Platysomatichthys hippoglossoides WarpAri Sharks: Lycodes: Somniosus microcephalus BLocH-SCHNEIDER %Lycodes frigidus COLLETT — Esmarkii Corzerr Rays: — eudipleurostictus JENSEN Raja radiata DONOVAN — pallidus COLLETT — hyperborea COLLETT The 9 species marked with an asterisk must be regarded as characteristic of the Deep Norwegian Basin"), being a part of the special fauna of this deep basin and no å known from any other region of the sea. In my '"Ichthyologiske Studier””) I hav shown, namely, that the statement of the presence of some of these species (Ly frigidus, Lycenchelys muræna) in the warm Deep Atlantic Basin (i. e. south of the above mentioned ridge between Europe and Greenland) arose from erroneous determinati as also the reverse statement that a species described from the. Deep Atlantic Basi (Cottunculus inermis NAILLANT) may occur in the cold Deep Norwegian Basin. remaining 14 species do not have their proper home in the Deep Norwegian Basin they are for the most part arctic fish which in the high north live in shallower depths, 1) It should be expressly remarked, that by the "Deep Norwegian Basin” is understood only the region of the Norwegian Sea which lies 300 fathoms and more below the surface of the sea. ”) Vidensk. Meddel. fra Naturhist. Foren. i København, 1901, pp. 191—215. j ÅD. S. JENSEN: The Selachians of Greenland. 37- in part even in shallow water; they penetrate with decreasing frequency into the upper part of the Deep Norwegian Basin. Of the Greenland rays mentioned in the list Raja hyperborea occurs everywhere — im the Deep Norwegian Basin; here it goes down into some of the greatest depths where trawling has ever been carried on (1309 fm.) and upwards the boundary of its distri- — bution coincides with the boundary layer between the cold polar water and the over- — lying warm Gulf Stream water (cf. Chart fig. 12)”). . When I wrote my paper cited above I included Raja hyperborea among the i "special forms of the Deep Norwegian Basin, as at that time it was only known from —… the depths of the Norwegian Sea. In the interval howewer it has been found by the — Russian investigations in the eastern Barents Sea”), which is in itself not surprising, as this region has ice-cold water at the bottom (cf. Chart fig. 12). É Returning now to West Greenland it will be recalled, that Raja hyperborea proved E to be common in the northern part of colonized Greenland, namely from the northern — part of Disko Bay up to Upernivik (cf. Chart fig. 12). This occurrence was also É unknown, when I wrote the paper mentioned, but if we consider the hydrographical — conditions this discovery is not surprising either. The arm of the sea, which separates E Greenland from northern America, like the arms between Greenland and Europe, is — divided into two basins distinct in hydrographical regards by a ridge, which lies ca. — 250—300 fathoms under the surface and extends right across the Davis Strait almost — at 67? N.L., namely: (1) the southern part of Davis Strait up to the ridge between 3 Greenland and Baffins Land, which is filled from the bottom and upwards to a depth É: of ca. 100 fm. below the surface with Atlantic water with high temperatures (ca. — 2,5%—5? C.); (2) the northern part of Davis Strait, north of the ridge mentioned, É "and Baffins Bay, where the bottom-water at the greatest depths has temperatures — below 0? C.?) (nearest the Greenland coast however, in depths of ca. 150—350 fm., we find a mixed product, with temperatures of about 19 C., of polar water and warm i 1) The occurrences marked on this chart are based on the results of the expeditions with —Vøringen”, the "Triton”, Ingolf”, "Michael Sars” and Thor”. On the cruise of the "Michael Sars” in 1902 I had the opportunity, thanks to the kindness of Dr. Joxman Hsort, of making personal observations and can thus guarantee, that on this expedition R. hyperborea was ex- lusively taken on the sea-bottom with negative temperatures, though R. CorLertr in his elabora- "tion of a part of the fish material from this expedition states that R. hyperborea was also taken where the bottom temperature was positive. Unfortunately several errors of a similar, regret- " table kind have slipped into CoLLertrt's report (Rep. Norw. Fishery and Marine Invest., II, 1905, "No. 3). ; 2) Exped. f. wissenschaftlich-praktische Untersuchungen an der Murman-Kiite, I, 1902, von N. KNIPOWITSCH, pp. 426, 448, 466; Faune de la Russie, Poissons par L. S. BerG, vol. I, 1911, . 103. 3) AXEL HAMBERG: Hydrografisk-kemiska Iakttagelser under den svenska Expeditionen til Grønland 1883. Bihang til Kgl. Svenska Vet. Akad. Handlingar, Bd. 9, No. 16, 1884 (p. 53). 38 Mindeskrift for J. SrEENsrRruPr. XXX. Atlantic water flowing over the ridge). And just here in the northern basin Raja hyperboréa has its home, the species that is only found north of the corresponding submarine ridge between Greenland and Europe. 80 80 80 70 60 50. 40 30 20 0 RR RO SR RR OR 70—5 65 60 50 50 45 4Q 30 20 10 0 10 e Raja hyperborea. A Raja fyllæ. T Raja lintea. o” Raja spinicauda. X Centroscyllium Fabricii. Fig. 12. Chart illustrating the distribution of the above-named Selachians in the seas between Europe—Greenland — America. The dotted line indicates the limit between bottom-water with : degrees above and below zero. But in addition to this northern occurrence at West Greenland Raja hyperborea has still another, namely in a fjord at the southernmost point of Greenland (at Nuk inside Ilua). This however is easily explained, since at the bottom of several deep fjords of West Greenland there is a water-layer with constant temperatures about 0? C., almost as in Baffins Bay. The fjord referred to is undoubtedly of this nature; An. S$. JENsEnNn: The Selachians of Greenland. 39 no temperature observations were made in it, but in two adjacent fjords (Sermilik east of Sermersok and Lichtenau Fjord) bottom-temperatures of respectively — 0.4? and 0.6? C. were found; thus, an arctic-abyssal species like R. hyperborea would easily be able to live in such a fjord. Turning now from such a distinctly cold-water form like Raja hyperborea to the other Selachians occurring at West Greenland, we find among them some which in the sea between Greenland and Europe only occur inside the line forming the boun- dary between the two kinds of bottom-water. These species are Raja fyllae, Raja lintea and Centroseyllium Fabricii. As is seen clearly and distinctly from the Chart (fig. 12), these occur with respect to the hydrographic boundary line mentioned only on the opposite side to R. hyperborea. They may, as is the case with Raja fyllae, go almost as far north as R. hyperborea, right up to the west side of Spitsbergen, but they keep constantly to that part of the sea-bottom where the temperature is positive (ca. 3” C. and above), the so-called "warm area” of the Northern Ocean. In good agreement with this these warm-water forms occur at West Greenland only in that part of the deep Davis Strait which lies south of the submarine ridge between Baffins Land and Greenland (cf. Chart fig. 12). They go right to the top of the ridge, but not beyond it. But along with this occurrence in the warm water of the Davis Strait some of these species have still another, as they have been taken by the "f"Tjalfe”” Expedi- tion in the fjord region of the northern part of the Julianehaab district, namely in Brede Fjord and Skov Fjord. This is the case with Centroscyllium Fabricii and Raja spinicauda, the latter having been taken on the Atlantic side of the ridge im the Davis Strait (and undoubtedly will also be found in future at other places in the Atlantic). The reason for the occurrence of these Selachians in the West Greenland fjords mentioned is, that their hydrographical conditions, so far as the deeper water-layers are concerned, agree precisely with those obtaining in the southern Davis Strait, as will be seen from a comparison of the following tempera- ture observations: Brede Fjord Davis Strait (63? 48' N., 53212" W.) Depth in fathoms —< STemperature Depth in fathoms << Temperature 0 3.9? C. 0 0.3? C. 50 — 0.2 - 50 0.1 - 100 3.2 - 100 1.4 - 200 3. 200 3.5 - 350 3.6 - 350 4.1 - 700 31; - 40 Mindeskrift for J. SrEEensrtrruPr. XXX. Brede Fjord thus forms in hydrographical regards a contrast to the above-… mentioned ""cold” fjords; the reason for this must certainly be, that the mouth of Brede Fjord is so deep, that it allows a direct inflow of the warm water-layers from the Davis Strait, whilst the cold” fjords in West Greenland are separated by barriers from the warm water in the Davis Strait!). | Ås main result of the above considerations we can thus state, that the distribu- tion of the Selachians mentioned is not at all determined by the geographical latitude, but is in the closest connection with the bottom-temperature. 1) For the hydrography of West Greenland cf. the preliminary report of the hydrographer of the ""Tjalfe” Expedition, Dr. J. N. NIELSEN, published in: Beretninger og Kundgørelser ved- rørende Kolonierne i Grønland, 1909, No. 2, pp. 24—27 and No. 5, pp. 34—38. SE Raja spinicauda n. sp. A female specimen, 740 mm long, from Davis Strait (619 14' N. 55? 55' W.), 440 fm. The anterior part of the disc of the same specimen, from below. Dentition of a female specimen, from the inner side of jaws and reduced (ca. "/2); the sepa- rate teeth magnified 2 diameters. From a specimen, 1390 mm long, from the northern part of Julianehaab district (mouth of Tunugdliarfik Fjord), 125—200 fm. A tooth from the side, X 37/2. One of the large spines from the upper side of the tail, seen from the side and from above, X 1/3. SE: Mindeskrift f. J. STEENSTRUP. XXX. An. S. Jensen: Selachians. då ed "H.V. Westergaard del. ERA Ra ja spinicauda Pacht & Crone phototyp. XXXI EN RELIKTFAUNA KNYTTET TIL MIDTJYLLANDS BÆKKE OG. AAER TRICHOPTERA, EPHEMERIDA OG PLECOPTERA AF ESBEN. PETERSEN SILKEBORG ; EN midtjydske Natur afviger i mangt og meget fra Naturen i det øvrige Dan- mark. Den Række af Randmoræner, der betegner Grænsen for den baltiske — Isstrøms Fremtrængen mod Vest og Nord, forlener paa Grund af sine Bakkekæders Højde, sine Floddales Bredde og Dybde og formedelst de store Linier, der karakteri- … serer hele Landskabet, Naturen med noget ejendommeligt vildt og ophøjet, som der. — ellers her i Landet kun sjældent findes Sidestykke til. Ikke mange andre Dele af = Landet viser os saa tydeligt, i hvilken Grad Isen og dens Smeltevandsfloder har " dannet og formet de nuværende Reliefforhold. Det skulde være denne lille Afhandlings Hovedformaal at vise, at ligesom Istiden og de med den følgende Fænomener netop i denne Del af vort Land har sat sine — usædvanlig dybe Spor, saaledes er ogsaa Sammensætningen af disse Egnes Fauna — endnu den Dag i Dag i visse Retninger præget af hine fjerne Tider, da Smeltevands- " floderne fra den tilbagevigende Is udhulede de dybe Floddale og aflejrede det bort- — eroderede Materiale i Form af de store vestjydske Hedestrækninger. = Paa begge Sider af Randmoræneterrænet udspringer en Række Bække og Aaer, ; der afvander mod Øst fortrinsvis til Gudenaa, Hanstedaa, Grejsdalsaa og Aarhus Aa, … mod Vest hovedsagelig til Skernaa. For Allerup Bakkeparti bliver der væsentlig kun — Tale om Rye Aa og Voers Aa. Disse rindende Vande har særlig i deres øvre Løb et = stærkt Fald; de fryser ikke til om Vinteren, og om Sommeren er deres Temperatur i meget lav, saa Forskellen mellem Sommer- og Vintertemperatur er kun ringe. E Da jeg for flere Aar siden begyndte en planmæssig Indsamling af Neuropterer i, (sens. lat.) og af deres Larver i Danmark, slog det mig snart, hvor ofte jeg i dette — Terræn traf paa Arter, som jeg slet ikke havde ventet at finde i vort Land, og som Æ. ellers kun var kendt fra Skandinaviens og Mellemeuropas Bjærgegne. a Da jeg senere, fortrinsvis ved Hjælp fra det Steenstrupske Legat, fik Lejlighed " til at lære Faunaen paa Øerne, særlig paa Sjælland, Møen og Bornholm, nærmere at — kende, blev vel, og navnlig paa sidstnævnte Ø, en Del af disse Former genfundet ; I men i det hele og store viste det sig, at Midtjyllands Fauna var meget afvigende … fra det øvrige Lands. Å Mindeskrift for J. STrEENsTRuPr. XXXI. Jeg skal i det følgende give en Fortegnelse over de specielt midtjydske Trio terer, Ephemerider og Plecopterer. i: Trichoptera. Ved de enkelte Arter har jeg anført Findestederne i Jylland, og ved Hjælp af Å WALLENGRENS, THIENEMANNS og ULMERS Arbejder har jeg været i Stand til at angive Forekomst og Udbredelse i Sverige og Tyskland. Agrypnia picta Curt. 1 &, Højen Bæk ved Vejle; 1 Ekspl. fra Allerup Bakker i Vend- syssel. Sverige: Fra Smaaland og nordpaa, men sjælden. Tyskland: Øst- preussen, Schlesien, Bayern, Lausitz og Leipzig. Limnophilus germanus Mac Lachl. 2 &3 ved Mølbæk, Silkeborg. Tysklåni Bayern, Neu Ulm. Schweiz. Ikke fundet i Sverige. ; Limnophilus fuscinervis Zett. Gedved, et Sted paa Fyen og to Steder paa Sjæl land. Arten er iøvrigt funden i Lapland og Finland, Nordvest-Sibirie og enkelte Steder i Tyskland saa langt mod Syd som til Regensburg. Limnophilus hirsutus Pict. Horsens, Randers, Nonmølle og et Sted paa Sjællan Sverige: Gotland og Halland. Tyskland: Hamburg, Frankfurt a. M., Erz- gebirge, Bayern. : Limnophilus luridus Curt. Randers, Silkeborg, Funder, Nørholm. Sverige: Skar: Stockholm. Tyskland: Hamburg. Limnophilus dispar Mac Lacl. Randers, Allerup Bakker. Tyskland: Hamburg Schlesien, Posen: Desuden er den funden i Nordrusland og Nordfinland Parachiona picicornis Pict. Silkeborg, Randers, Allerup, Jexen Bæk, Tarskov Mølle Sverige: Fra Vestergåtland til Lapland. Tyskland: Hamburg, Rigen, Stettin, Harzen, Thiringen, Altvatergebirge, Sachsen, Hessen, Odenwald, Schw wald, Vogeserne. Stenophylax alpestris Kol. Silkeborg. Sverige: Smaa&land—Lapland. Tyskland Hamburg, Bremen, Harzen, Thiringen, Altvatergebirge. Stenophylax luctuosus Piller. Randers, Horsens, Vejle. Tyskland: Hamburg. Lineburg, Harzen, Westfalen, Sachsen, Thiringen, Schlesien. Sverige: i fundet. Stenophylax infumatus Mac Lachl. Lemming Bæk ved Silkeborg $Y. Sveri Smaaland og Jæmteland. Tyskland: Lausitz, Hessen, Thuringen. Halesus digitatus Schranck. Funder Bæk, Borum, Jexen Bæk, Pinds Mølle. S rige: Stockholm, Lapmarken. Tyskland: Hamburg, Hessen, Thiring Lausitz, Ulm. EsBEN PETERSEN: En Reliktfauna knyttet til Midtjyllands Bække og Aaer. 5 Ecclisopteryx guttulata Pict. Horsens, Alsted, Jexen Bæk, Mølbæk, Funder, Mausing, Skellerup, Grejsdal, Højen Bæk, Vejle. Sverige: »Under Maj, Juni och Juli forekommer arten ehuru temligen sparsomt hår och dår såvål i Sverige som i Norge, men tyckes mera tillhåra de bergigare landskaperna ån låglandet och i vara allmånnare i de nordliga åndå inn i Lappmarkerna« (Wallengren). Tysk- É E land: Harzen, Thuringen, Westfalen, Sachsen, Schwarzwald, Vogeserne. Chaetopteryx obscurata Mac Lachl. Laurberg, Aarslev, Jexen Bæk, Frijsenborg, Tar- skov Mølle. Sverige: Ikke fundet. Tyskland: Neu-Ulm, Thiringen. Sehweiz og Kroatien. Sericostoma personatum Spence. Silkeborg, Aastedbro, Haarup, Højen Bæk, Aakær, Funder, Sminge, Løjenkær, Silkeborg. Sverige: Arten er funden gennem ;hele Landet ved Bække. Tyskland: Thuringen, Hessen, -Schwarzwald, Oden- i wald, Bonn. —— Sericostoma pedemontanum Mac Lachl. Allerup, Horsens, Silkeborg, Mausing, Fun- ; der, Haslund, Jelling, Pinds Mølle, Tarskov Mølle. Sverige: Ikke funden. Tyskland: Holsten, Hamburg, Bremen, Westfalen (?), Lausitz, Ulm a. d. E. Donau, Thuringen, Harz, Hessen, Maingebetet, Schwarzwald, Lothringen. — Crunoecia irrorata Curt. Silkeborg, Mølbæk, Funder Bæk og udenfor Jylland ved ; Maglevandsfaldet paa Møens Klint. Sverige: Lund. Tyskland: Harzen, Westfalen, Thuringen, Lausitz, Sachsen, Schwarzwald, Odenwald, Pfålzerwald, : Vogeserne. — Molannodes zelleri Mac Lachl. Funder Bæk. Sverige: Blekinge, Ostergåtland. f Tyskland: Lineburg (?), Thuringen, Lausitz, Sachsen, Posen, Schlesien, ; Schwarzwald. É — Molanna palpata Mac Lachl. Madum Sø. Sverige: Forekommer spredt gennem hele Landet. Tyskland: Ikke fundet. Finland, Sibirien og Skotland. Triaenodes reuteri Mac Lachl. Mellerup ved Randers. Sverige: Nordøst-Skaane og Ostergåtland. Tyskland: Vestpreussen. Finland. Adicella reducta Mac Lachl. Allerup, Horsens, Vejle, Randers, Silkeborg, Nonmøllle. — Sverige: Ikke fundet. Tyskland: Hamburg, Thiringen, Schwarzwald, — Altvatergebirge, Lausitz, Odenwald. "Adicella filicornis Pict. Grejsdalen. Sverige: Ikke fundet. Tyskland: Harzen, …—… Westfalen, Altvatergebirge, Sachsen, Lausitz, Schwarzwald, Odenwald. — Wormaldia subnigra Mac Lachl. Hansted, Aastedbro og udenfor Jylland paa Born- holm. Sverige: Funden nogle faa Steder i Skaane og Blekinge. Tyskland: Rheinprovinz, Schwarzwald, Schlesien, Sachsen, Hessen. "Tinodes pallidula Mac Lachl. Aakær. Udenfor Jylland er Arten funden paa Born- 6 Mindeskrift for J. SrTEEnNsrRruPr. XXXI. holm og ved Lellinge Bæk paa Sjælland. Sverige: Ikke fundet. Tysk- land: Sachsen, Lausitz, Westfalen. Frankrig, Bosnien, Båhmen. E Hydropsyche lepida Pict. Kongensbro, Tvilum, Allinggaard. Sverige: Syd- og a : Mellemsverige.. Tyskland: Hamburg, Hessen, Sachsen, Odenwald, Ulm, Neckar. | Hydropsyche guitata Pict. Gudenaa fra Silkeborg til Randers. Sverige: Oster gotland. Tyskland: Hessen, Sachsen, Heidelberg. ig Rhyacophila nubila Zett. Arten er almindelig ved næsten alle Midtjyllands Vand- løb. Udenfor Jylland er den taget påa Bornholm og flere Steder paa Sjælland. MA Sverige: Almindelig til op i Lapmarken. Tyskland: Østpreussen, West- falen, Sachsen, Schlesien, Luneburger Heide, Thuringen, Hessen. VA Rhyacophila septentrionis Mac Lachl. Allerup, Jexen Bæk, Mølbæk, Vorvadsbro, Ø Moesgaard, Jelling, Grejsdal. Udenfor Jylland er den fundet paa Bornholm. Sverige: Ostergåtland og Lapland. Tyskland: Holsten, Hamburg, West- falen, Harzen, Thiringen. E Glossosoma vernale Pict. Horsens, Grejsdal. Sveri Be: Ikke fundet. Tyskland: Å Westfalen, Bayern, Ulm. Finland. 3 Agapetus comatus Pict. Horsens, Grejsdal, Aarhus, Moesgaard. Sverige: Ikke E fundet. Tyskland: Sachsen, Schwarzwald, Thuringen. Finland. å Agapetus laniger Pict. Aakær. Sverige: Ikke fundet. Tyskland: Thuringen, Å Taunus, Schwarzwald, Neu-Ulm, Sachsen, Hessen, Rheinprovinz. A Ephemerida. En stor Del af Ephemeridernes Larver er bundne til koldt, rindende Vand, og derfor er Artsantallet af Ephemerider meget større i Jylland end i de øvrige Lands- Ek dele. Uheldigvis er Kendskabet til Arternes Udbredelse i Sverige og Tyskland meget å mangelfuldt, og jeg anfører derfor alene nogle faa Arter. | Rhithrogena haarupi Peters. 1 $ Aastedbro. Rhithrogena ussingi Peters. Højen Bæk, Grejsdal, Aarhus. Disse to Arter er endnu ikke kendt udenfor Danmark. Rhithrogena-Slægtens É Larver er ved deres fladtrykte Legeme og Lemmer udmærket tilpasset til Ophold i meget stærkt rindende Vand. Slægten er kun kendt frå Bjærglande. å Epeorus sp. 292% Aastedbro. Som Rhithrogena knyttet til Bjærgegne. Å Siphlurus lacustris Etn. Funder Aa. Tyskland: Westfalen and eg d Thienemann), Wales (Eaton). EsBEenN PETERSEN: En Reliktfauna knyttet til Midtjyllands Bække og Aaer. Gi Plecoptera. Hvad der er sagt om Ephemeridlarvernes Forhold til det rindende Vand, gælder — 1 endnu højere Grad om Plecopterernes. Kun ganske faa af de hidtil kendte Arter — her fra Landet er fundne udenfor Jylland. Desværre foreligger ingen Fortegnelse € fra nyere Tid over Sveriges Plecopterfauna, og hvad der findes af Fortegnelse fra —… Tyskland, gælder væsentlig kun enkelte Egne (Rheinprovinz, Westfalen). Perla cephalotes Curt. Grejsdalen, Orten Bæk. Tyskland: Westfalen (Thiene- mann), Øheinprovinz (le Roi). »An Gebirgsbåchen« (Klapålek). Schweiz (Steinmann). Chloroperla difformis Klap. Allerup, Laurberg, Lyngby Aa (Aarhus). Udenfor Danmark er Arten kun kendt fra Bøhmen og Sachsen. Capnia nigra Pict. Randers, Varna, Laurberg. Tyskland: Sachsen, Westfalen (Rostock), Rheinprovinz (le Roi). Norge, Skotland (Morton). Taeniopteryx braueri Klap. Randers, Grejsdalen. Tyskland: RØRheinprovinz, Sach- sen (le Roi). Bøhmen (Klapålek). Schweiz. Taeniopteryx risi Mort. Svejbæk, Funder, Grejsdalen; udenfor Jylland er den endvidere funden paa Bornholm. Norge: Domaas, Fokstuen (Morton), Lø- … dingen (Strand leg.). Tyskland: RØheinprovinz (le Roi), Schwarzwald (Stein- mann). Schweiz: Zurichberg (Morton). Nephelopteryx nebulosa Linn. Silkeborg, Lemvig, Allerup, Funder, Laurberg, Ran- ders, Katrinedals Mølle, Gern Aa, Frijsenborg. Norge: Hatfjelddalen (Kerapny), Bergen (Lie-Pettersen leg.). Tyskland: Sachsen, Westfalen (Rostock), Ham- burg, RØRheinprovinz (le Roi). Nemura -meyeri Pict. Allerup, Katrinedals Mølle, Funder, Lemming, Gern Aa. Norge: Laxelven (Esb. Petersen), Langø (Strand leg.). Tyskland: Lau- sitz (Rostock), Rheinprovinz, Harzen (le Roi). Nemura standfussi Ris. Allerup, Silkeborg, Mausing. Norge: Tromsø (Esb. Peter- sen). Tyskland: Westfalen, Rugen (Thienemann), RØRheinprovinz, Øst- og Vestpreussen (le Roi). Schweiz: Silvaplana (Ris). Nemura cinerea (Oliv.) Mort. Mange Steder i Jylland og ved en Bæk i Frederiks- gave Skov paa Fyen. Norge: Flere Steder, helt op til Porsanger (Kempny, Morton, Esb. Petersen). Tyskland: Westfalen (Thienemann), Rheinprovinz, Rugen (le Roi). Schweiz (Ris og Steinmann). Nemura marginata (Pict.) Klap. Ret udbredt i Jylland. Norge: Bjerkeng, Lax- "elv (Esb.. Petersen). Tyskland: Westfalen, Riugen (Thienemann), Rhein- provinz (le Roi), Vogeserne, Schwarzwald (Morton). Schweiz (Ris og Steinmann). Nemura dubitans Mort. Randers. løvrigt kun fra Schweiz (Morton, Ris). 8 Mindeskrift for J. SrEEnsTtruP. XXXI. Nemura avicularis Mort. Allerup, Nørholm, Silkeborg, Højen Bæk; udenfor Jylland ved Furesø paa Sjælland. Norge: Flere Steder (Morton, Kempny, Esb. Peter- sen). Tyskland: Ikke funden. Skotland (Morton). É Leuctra klapaleki Kny. Flere Steder i Jylland; paa Sjælland ved Lellinge Aa. Norge: Hatfjelddalen og Lødingen (Kempny). Tyskland: Westfalen (Thiene- j mann), RØRheinprovinz, Hessen-Nassau, Vestpreussen, Bayern (le Roi). DØ Leuctra nigra (Pict.) Klap. Allerup, Funder, Grejsdalen, Tvilum, Mausing. Norge: Flere Steder (Kempny). Tyskland: Westfalen (Thienemann), RØRheinprovinz E | (le Roi). sg E Leuctra digitata Kny. Mølbæk, Funder, Bøstrup, Frijsenborg. Norge: I de ark- A tiske Egne (Kempny). Tyskland: Westfalen (Thienemann). : É Leuctra hippopus Kny. Allerup, Lemvig, Lysbro, Mølbæk. Norge: Flere Steder (Morton, Kempny, Esb. Petersen). Tyskland: Westfalen (Thienemann), Rheinprovinz, Bayern (le Roi). E I hvor ringe Grad denne Fauna er repræsenteret paa Øerne, fremgaar bedst af 7 følgende Tabel. Dog maa bemærkes, at Bornholm er regnet med til de øvrige Øer, Å og derved stiger naturligvis Antallet af Øernes Arter betydeligt, da Faunaen paa Bornholm er nærmere beslægtet med Midtjyllands end med det øvrige Danmarks. Ligeledes maa der gøres opmærksom paa, at de to Trichopterarter, Philopotamus ludificatus og Wormaldia occipitalis, kun er kendte fra Bornholm. ; Fælles for Jylland Jylland alene Øerne alene I alt og Øerne Frichoptora, 355.3345. 40 8 89 137 Ephemerida ........ 14 i i 15 30 Plecoplera: 33 17 0 6 23 i) FREE E i 9 110 190 Det er at vente, at fortsatte Undersøgelser vil resultere i, at flere af de : midtjydske Arter vil blive fundet hist og her paa Øerne. Det ejendommelige Forhold, at man ved Hamborg, hvor netop Nutidens bedste Trichopterkender har Bopæl, ligeledes har paavist mange af disse Arter, som saa først atter dukker op i de mellemtyske Bjærgegne, maner til Forsigtighed med Hensyn til de Slutninger, man tør drage af denne for vort Land ejendommelige Fauna. Dog synes det, som om der i de talrige kolde Kilder, der udspringer paa Siderne af det østbaltiske Randmoræneterræn, den Dag i Dag er indelukket en særegen Fauna af Trichopterer, Ephemerider og Plecopterer. Paa et eller andet Tidspunkt af Afsmeltningsperioden har denne Fauna formentlig haft en langt større Udbredelse. Til nærmere Angivelse af dette Tidspunkts Beliggenhed ejer vi i Øjeblikket ingen Midler; men det har været en Gang, da Vandmasserne var større, og da deres Temperatur over større Dele af EsBeN PETERSEN: En Reliktfauna knyttet til Midtjyllands Bække og Aaer. 9 deres Løb var koldere end nu. Da Temperaturen steg, og da Vandmasserne tog af, " trak Faunaen sig længere og længere op imod Kildeudspringene, hvor den holder ud — den Dag i Dag. At der selvfølgelig ogsaa paa Øerne kan findes Lokaliteter, hvor — frasprængte Rester af Faunaen kan holde sig, forrykker ikke dette Forhold. Ek. Hvad der yderligere karakteriserer denne Fauna er, at Kønsstofferne hos mange — Arter modnes ved meget lave Temperaturer. Disse Arters Flyvetid og Æglægning indtræffer meget tidligt. Man kan se een eller to Arter fremme i de sidste Dage af Februar, flere kommer til i Marts og April for saa atter at forsvinde i Maj og Juni, … naar Insektlivet ellers træder frem i sin Fylde. Som Eksempel paa saadanne Arter — skal nævnes af Trichopterer: Parachiona picicornis Pict.; af Plecopterer: Cap- — nia nigra Pict., Taeniopteryx braueri Klap., Nephelopteryx nebulosa L., Leuctra hippo- — pus Kny., Nemura meyeri Pict., Nemura avicularis Mort., Nemura marginata Pict., Chloroperla difformis Klap. — Vil man ikke opfatte denne Fauna paa den af mig angivne Maade, maa man gaa ud fra, at den for Øjeblikket er paa Vandring vel fortrinsvis Syd fra, at den i … wor Tid spreder sig ud over vort Land, gaar til Grunde paa de allerfleste Lokaliteter — og, oprindelig tilpasset til lave Temperaturer, kun holder sig der, hvor saadanne findes. j Selvfølgelig kan denne Anskuelse ikke afvises som ganske uantagelig, men påa vor Videns nuværende Standpunkt maa den, der er fremsat i denne Afhandling, vist- nok siges at være den naturligste. Ser man den foranstaaende Liste over Trichopterer og Plecopterer igennem, kan " man ikke undgaa at lægge Mærke til, at en Del af de deri nævnte Arter enten har Fa deres Nordgrænse eller Sydgrænse i Danmark. Nedenstaaende Tabel viser Forholdet : NR Forekommer i Danmark Forekommer i Danmark Forekommer i Danmark og i Lande I alt og i Lande mod Syd og i Lande mod Nord mod Nord og Syd for Danmark " Trichopterer........ 10 1 19 30 Plecopterer .......… 3 1 12 16 I alt 13 2 31 46 —… At dette Forhold vil forrykkes en Del, eftersom Kendskabet til de nævnte Orde- ners Udbredelse i vore Nabolande forøges, er ganske utvivlsomt. ; Til Slutning skal nævnes Forekomsten af Somatochlora arctica Zett. ved Silke- —… borg. Denne Guldsmeds Larve lever antagelig her i stillestaaende Vand i Grøfter É " fyldte med Sphagnum, raadne Blade etc. I »Entomologiske Meddelelser «, København, Il. R., 4. Bd., p. 221, er de nøjagtigt kendte Findesteder for denne Art omtalt, og naar undtages Lokaliteterne Silkeborg, Lineburger Heide og Kinnekullen, er Arten kun kendt fra. boreale og alpine Regioner. LITERATURFORTEGNELSE H. DRENKELFORT: Neue Beitråge zur Kenntniss der Biologie und Anatomie von Siphlurus lacustelen E Eaton (Z0ool. Jahrb. XXIX, 1910). av F. Ris: Die schweizerischen Arten der Perliden-Gattung Nemura (Mitt. schw. entom. Ges., Bd. 10, g Heft 9). E. — Odonaten (Die Sisswasserfauna Deutschlands, Heft 9). P. KemrnYy: Ueber die Perliden-Fauna Norwegens (Verhdl. Zool.-bot. Ges. Wien, 1900). — Nachtrag zur Perliden-Fauna Norwegens (ibid. 1901). F. KLAPALEK: Ephemerida, Plecoptera (Die Susswasserfauna Deutschlands, Heft 8). Er K. J. Morton: Perlidae taken in Norway in June and July, 1900, with remarks on certain Aretie forms (Ent. Monthl. Mag., 1901). Æ. EsBEN PETERSEN; Ephemerida, Plecoptera (Danmarks Fauna Nr. 8, 1910). — Trichoptera Daniae (Ent. Medd. II. R. III. B., 1907). — Bidrag til en Fortegnelse over arktisk Norges Neuropterfauna I & II (Tromsø Mus. Aarsh. 1908, 1909—10). O. LE Ro: Zur Kenntniss der Plecopteren von Rheinland-Westfalen (Ber. Vers. Bot. Zool. Ver, Rh.-W., 1912). : M. Rostock: Neuroptera germanica, 1888. ; E. ScHoENEmuND: Zur Biologie und Morphologie einiger Perla-Arten (Zo0ol. Jahrb., Bd. 34, 1912). i P. Sreinmann: Die Tierwelt der Gebirgsbåche, 1907. Få A. THIENEMANN: Beitråge zur Kenntniss der westfålischen Sisswasserfauna (West. Pr.-V. f. Wiss. SØ u. Kunst, 1911—12). — Der Bergbach des Sauerlandes (Intern. Revue d. ges. XAR0b, u. Hydrogr., 1912). G. ULMER: Genera Insectorum, Trichoptera. — Trichoptera (Die Susswasserfauna Deutschlands, Heft 5—6). H. D. J. WALLENGREN: Skandinaviens Neuroptera, Trichoptera (Kgl. Svensk Vet.-Akad. Handl. Bd. 24, 1891). C. WESENBERG-LunD: Die littoralen Tiergesellschaften unserer grosseren Seen (Intern. Rev. Hydro- biol. u. Hydrograph. p. 574, 1908). — Biologische Studien iber netzspinnende Trichopterenlarven (ibid. Biolog. Suppl. III Ser. p. 1—64, 1911). SEE ÅL ne ate . rr Sia ENE y er y tv i É 3 CIES OF SARGASSUM, FOUND ALONG THE TS OF THE DANISH WEST INDIES, i BY KESER F. BØRGESEN & present discussion is based upon material collected during three travels to the Danish West Indies, partly along the coasts of the islands, and partly in the so Sea. I. The species of Sargassum found at the shores of the Danish Islands. : 1. Sargassum vulgare C. Ag. ÅGARDH Species Algarum, vol. I, 8 ; ARDH, Species Sargassorum Austral., p. 108. is, A., Phycologia Barbadensis, Part HEH: natans Turner, Fuci, p. 99 (101), pl. 46, fig. a. var. typica. (Fig. 1). The specimens which I have referred to the typical form are very much like the given by TURNER (l. c.). The linear-lanceolate leaves possess a dentate-sinuate , a distinet midrib, and quite numerous, but small and irregularly placed tri- mata; the latter are sometimes very indistinct or quite absent in some of the The vesicles are sometimes few, sometimes numerous; they are globular, of the a small pea, and most often they are without prolongations at the top; such occur, however, now and then. The receptacles are cylindric, filiform and irregularly ramified. "var. foliosissima (Lamour.) J. Ag. H, Spec. Sargassorum Austral. p. 108. imus Lamouroux, Essai Thalassiophytes (Ann. du Muséum d'Hist. nat., vol. 20, 1813, foliosissii P. 86, pl. 7, fig. 1). This form is different from the typical one by having numerous, closely packed which are smaller, proportionally shorter, and more or less undulate, frequently what twisted. ] (i rTeceptacles are shorter and similar to the vesicles hidden between the leaves. 1+ 4 Mindeskrift for J. SrEensrrur. XXXII. This species is very common along the shores of the islands and oecurs in. exposed or sheltered places. In exposed localities, where the sea constantly splashes the rocks Sargassum vulgare is able to thrive above the surface; in the more sheltered places it occurs close to the surface, or a little below. Sargassum vulgare is the dominant species in the Sargassum-vegetation forming with Turbinaria trialata a vegetation of large, brown algæ corresponding with the Fucaceæ-Åssociation in northern seas. Geogr. Distrib. This species is said to occur at nearly all subtropical and tropical shores of the At- lantic Ocean: America and the West Indies, Africa, Spain etc. 2. Sargassum lendigerum (L.) Kitz. KirzinG, Species Algarum, p. 612. — , Tabulæ Phycologicæ, vol. XI, tab. 19, fig. II. J. AGARDH, Species Sargassorum Austral., p. 110. Fucus lendigerus L., Species plant., p. 1628. TURNER, Fuci, p. 107, tab. 48. The specimens which I have referred to this species possess leaves with a distinct midrib and small, most often scattered cryptostomata; these are, sometimes, arranged more or less regularly in a single series on both sides of the midrib. The. basal leaves åre more or less dentate; the superior have a somewhat sinuate to entire margin. The leaves are linear-elliptic 4—5 mm. broad, and until 3. cm. long, with a short stalk or ses- sile. The vesicles are scarce, often quite absent; Fig. 1. Sargassum vulgare C. Ag. Partofa when present, according to my observations, they BE sku iD AKAEEESE er frem ees occur only at the upper end of the branch; they reach the size of a small pea, and are often somewhat oval, now and then provided with a small, leaf-like prolongation at their apex. The receptacles are mostly aggregated at the upper end of the branches; they are cylindric and irregularly branched. This species appears to be closely related to Sargassum vulgare, representing prob- ably a mere variety of it. St. Thomas: Store Nordside Bugt, growing in a rather exposed pine: Geogr. Distrib: West Indies, Bermuda, Teneriffa etc. 2 a É f É i F. BørGEsEN: The Species of Sargassum. 5 3. Sargassum platyearpum Mont. MoNTAGNE, Cent. III, p. 18, n. 51. — , Sylloge generum specierumque Cryptogamarum, 1856, p. 385. J. ÅGARDH, Species Sargassorum Austral., p. 89, tab. VI. VICKERS. Å., Phycol. Barbad., Part II, pl. II. — .Characteristic of this species (Fig. 2) are the rather large, often oval cryptostomata, ar- ranged in a single series on both sides of the midrib. The leaves are lanceolate, den- tate along the margin. The vesicles are not very numerous; in -the diagnosis in «Sylloge” MONTAGNE writes l. c.: "f"vesiculis nullis”. Im my specimens the vesicles were only noticed in the fertile part of the thallus; they are globular, sometimes ellipsoid, now and then with a short prolongation at the top. The receptacular branches are flat, bearing long pro- jections at their margin. The species was found on rocks close to, or a little above the surface of the sea, im rather exposed or somewhat sheltered places. St. Croix: Green Cay, Coakley Bay, Long Reef. Geogr. Distrib: West Indies and warmer shores of America. 4. Sargassum Hystrix J. Ag. J. AGARDH, Nya Alger från Mexico (Ofversigt K. Vet.-Akad. Forhandl. 1847). . "— , Spec. Alg., p. 322. — » Species Sargassorum Australiæ, p. 91, tab. VII, figs. 1—5. Carpacanthus spinulosus Kitz., Tab. phycol., vol. XI, p. 15, tab. 46, fig. 2. The few specimens found resembled the figure in KirzinG, Tab. phycol. "quoted above. The leaves had an irregularly Fig. 2. Sargassum platycar- serrate margin, a distinct midrib, but small and indistinct Pwm Mont. Part of a branch withreceptacles and vesicles. cryptostomata. (About 7/, magnified.) The vesicles are large, but scant. The receptacles are ramified, and provided with long projections along the margin. The specimens were collected floating in the sea to the north of St. Jan: off Hermitage and Annaberg. Geogr. Distrib: West Indies, shores of America, etc. 6 Mindeskrift for J. SrEeEensrrur. XXXII. II. The floating Sargassum found in the Sargasso Sea. SAUVAGEAU in his interesting paper: "Le Sargassum bacciferum, la mer des Sar- gasses et 1”Océanographie””) protests against the frequently incorrect or contradictory statements given in Oceanographies and similar works, dealing with the life and origin of the Gulfweed. He writes: Il serait regrettable que cette notion absolument erronée, propagée par des océanographes, puis adoptée sans contråle par de notables naturalistes, devint classique. En réalité, on ignore complétement d”ou viennent les 5. bacciferum de la mer des Sar- gasses. Rien ne prouve non plus qw'ils soient arrachés aux cåtes, puis modifiés dans leur con- stitution, car, bien que la détermination spécifique de la plupart des Sargassum présente de grandes difficultés, les botanistes n”admettent aucune forme de passage réel de S. baccijerum å dautres espæéces. .... Ainsi, ou bien le $. bacciferum vit å Pétat fixé, dans une contrée insoupgonnée d”ou des courants inconnus transportent au loin presque uniquement des individus stériles, ou Aa bien il végéte å Vétat flottant depuis un temps immémorial, et se maintient par bouturage naturel,” In the subsequent pages I shall try to show that this last mentioned supposition of SAUVAGEAU holds good, and that it is especially due to the idea of a single author”) that this incorrect view has been introduced. Having visited the Danish West Indies three times I have had the occasion to cross the Sargasso Sea several times, and in different places, coming from various ports. in Europe; or from St. Thomas to the Bermudas. During these voyages I have had a good opportunity to become acquainted with the floating Gulfweed and to make col- lections. I shall now begin with a systematic treatment of the forms collected, and after- wards I shall try to throw some light upon the biology of the Gulfweed, its affinities and origin. A. The species found by the writer in the Sargasso Sea. The floating, pelagic forms collected by the writer in the Sargasso Sea may be referred to only two species namely the well-known Sargassum bacciferum —= Fucus natans LINNE and a more coarse form which I. consider a variety of Sargassum Hystrix. 1) Comptes rendus des séances de la Société de Biologie, T. LXII, 1907, p. 1082. ?) KuNTZE, O., Revision von Sargassum und das sogenannte Sargasso-Meer (Englers Bot. Jahrb., 1. Bd; 1881 pp TAN ag ÅGARDH, Species Algarum, vol. I, 1848, p. 344. F. BørGEsEn: The Species of Sargassum . v/ 1. Sargassum natans (L.).”) Fucus natans Linné, Species Plantarum 1753, T. II, p. 1160 (''Fucus 11 natans”). EsPreRr, Icones Fucorum, I Theil, 1800, p. 49, tab. 23 (= var. ciliata). VAanL, M., Endeel kryptogamiske Planter fra St. Croix (Skrivter af Naturhistorie-Selskabet, dte Bd., 2det Hefte, 1802, p. 36). Sargassum pelagium Rumphius, Herb. Amboinense, Vol. VI, 1750, p. 188, tab. 76 (here called Sarg. litoreum) = var. ciliata. Fucus Sargasso Gmelin, Historia Fucorum, 1768, p. 92. Fucus bacciferus Turner, Fuci, vol. I, 1808, pp. 103 —108, pl. 47. Sargassum bacciferum C. Agardh, Species Algarum, vol. I, 1821, p. 6. — » Species Sargassorum Australiæ, 1889, p. 106. GRUNOW in ASKENAsY, Algen (Forschungsreise S. M. S. Gazelle, IV. Theil, 1888, p. 29). - As is generally the case in respect to Lin- nean diagnoses these are very brief, and Fucus natans is only described as follows (1. c.): 1) In Revisio generum plantarum, pars II, 1891, p. 915, O. KuntzEe writes: '"Anstatt Sargas- sum bacciferum Ag. (Turn. 1802) bez. S. vulgare Ag. em. O. K. ist ibrigens Sargassum natans R. Br. (L. 1753) zu schreiben; auch MiQueLr wendete diesen Namen an.” When I have not added the name of RoBgert Brown after the combination Sargassum natans it is because the Sargassum natans of ROBERT Brown (in Proceedings of the Linnean Society of London, vol. II, 1855, p. 77) is Fucus natans of TURNER — Sargassum vulgare C. Ag., and not this species. RoBeEerT Brown says himself, and very clearly so, f. i. p. 78: '"Sargassum natans, or vulgare,”” and, opposite to it: "the Gulfweed (Sar- gassum bacciferum of TURNER and ÅAGARDH)”. And "on the next page 79 is also mentioned that the Fig. 3. Sargassum natans (L.). leaves of the Gulfweed are destitute of the tricho- — Type-specimen from the Linnean Herbarium. stomata, while such are constantly present in S. The plant is partly covered with Membrani- natans. Where MiQuEeL used the combination S. pora tuberculata. natans I have not succeeded in finding. Besides KERNER, in "Pflanzenleben”, 2ter Bd., 1891, p. 622, has written Sargassum natans beneath a good illustration of the var. ciliata of this epecies. ?) How far the Sargassum Chamissonis Kitz. from the Pacific Ocean belongs to this species or not I do not know; it resembles (comp. Kitz., Tab. phycol., vol. XI, tab. 11) S. natans var. typica in having vesicles without a filiform appendage at their top but differs by its flat stem (comp. also KirzinG,. Spec. Alg., p. 610). According to Reingorn (in WEBER-vaN Bosse, Liste des Algues du Siboga, I, 1913, p. 164) there does not seem to be any difference between the forms of Sargassum natans from the Pacific and the Atlantic Ocean. 8 Mindeskrift for J. STEENsTRuPrP. XXXII. ; «Fucus caule tereti ramosissimo, foliis lanceolato-serratis, fructificationibus globo- sis") pedunculatis subaristatis. Habitat in Pelago libera natans, nec radicatus. Vege- tabile ni fallor, inter omnia in orbe, numerosissimum”. "Flora Zeylanica” is the first quotation of LINNÉ. Here (p. 184) we find the following diagnosis: Fucus caule tereti ramosissimo, frondibus lanceolato-lineari- bus serratis, fructificationibus globosis pedunculatis folioque umbilicatis,” hence about the same as in "Species Plantarum”. He quotes, also, "Hortus Clif- fortianus”, where on page 478 the same diagnosis as in "Flora Zeylanica” recurs. Besides LINNÉ does ) make some remarks upon its occurrence: ''Crescit in omnibus fere rupibus aqua marina opertis circa Jamaicam, aliisque Americæ pluribus, unde a fluetibus abripitur, magnamque partem maris Americani bore- alis implet, ut pratum viride diceret spectator remotus. From this it is clear that LINNÉ refers to the floating Sargassum in the Sargasso Sea, but whether LINNÉ wrote his diagnosis from specimen of S. natans or from $. Hy- strit remains Fig. 4. Sargassum natans (L.) var. Conjectural; it typica. Branch with gas-bladders in must be ad- various state of development. (About 1/, magnified). mitted, how- ever, that the description of the leaves '"lanceolato-linearibus” agrees best with S. natans of which the leaves are very narrow. But here the Linnean Herbarium does render some assistance, since the finest specimen in his herbarium represents a form most closely ap- proaching the figure given by TURNER (l. c.). The writer takes the opportunity to thank most cordially Mr. Daynon JACKSON, General Secretary of the Linnean Society, from whom Fig. 5. Sargassum natans (L.) var. typica. GR A somewhat broad-leafed form and with were received excellent photos of the three spe- ratiier ahart-ctalked Selle cimens of Sargassum natans found in LINNNE's (About 1/, magnified.) 1) LINNÉ was of the opinion that the vesicles were fruits! F. BørGEsEnN: The Species of Sargassum. 9 Herbarium, and upon which LINNÉ himself has written his determination. Of these I shall first mention the one (Fig. 3) which is much like TurNERr's figure, and quite agreeing with the material collected by myself. Regarding this specimen Mr. Davnon Jackson has given me the following information: «This specimen most resembles D, TURNE£'s figure of Fucus bacciferus, Hist. Fucor., t. 47; at the base of the specimen we can read ""Indica”, and at the bottom of the sheet "'natans 11” both in LiINNE's åg handwriting; at the right hand bottom corner oc- å curs "bacciferus D. T.” the initials of course of DAw- son TURNER; above this some unknown man has written ""Sargassum”. As regards the next specimen, found in the Linnean Herbarium Mr. Daynon JAcKSON writes the following: "LIinnÉ has written "11 R % na- tans” evidently doubting what to call it. Dawson TURNER has inscribed it as ""bacciferus 2 D. T.”; on the base of the sheet LINNE has written: ""Fanns i Inds...siben, men rar” [I am not sure of Inds KE — it is so badly written].” This specimen which i TURNER refers to his variety 2 about which he says Sdiffers from a only in having its leaves oblong instead of li- near, and two Fig. 6. Sargassum natans (L.). Inter- lines wide” ap- mediate form. Some of the vesicles with a short prolongation at their apex. (About "/, magnified). pears to me to approach the pelagic form of $. Hystrix which will be de- scribed later on. In respect to the third specimen finally Mr. Davnon Jackson informs me that we find "11 natans” in LINNÉ's handwriting and further "right D.T.” This specimen is not so well prepared, more clotted, and it is therefore more difficult to recognize from a photo but most probably it be- longs to Sargassum natans as also determined by Fig. 7. Sargassum natans (L.) var. ciliata nov. var. Part of Thallus with vesicles. SEE RR 2 å (About /, magnified). From this it is clear that Linne's Herbarium 2 DawsoN TURNER. 10 Mindeskrift for J. STEENsTRuUP. XXXII. contains one well prepared and quite typical specimen; another poorly prepared spe- cimen which most likely belongs to Sargassum natans; finally a third specimen which does not belong to this species and about which LinnÉ himself was in doubt. There- fore I think we are compelled to use LINNÉ's old name natans instead of bacciferum of TURNER. In respect to the reason why TURNER did not accept the Linnean name, the fol- lowing quotation is of interest (""Fuci”, p. 107): «It has been observed, and, I must own, not without an appearance of justice, that, in- stead of giving the name of F. natans to the preceding species"), it would have been better to have applied it to the one here figured, which has never yet been found except swimming about, in which state it appears certain that it con- tinues to live and increase, thus affording the strongest argument in favour of the opinion of those who maintain that the roots of Fuci are not organs of nourishment. This observation unfortunately did not reach me till, for reasons already mentioned under the preceding species, I had done other-wise; and I know too well how much botany has suffered from the multiplication and constant confusion of its sy- nonymy, ever to change without the most decisive cause a name already known and established. It is certainly extraordinary that F. bacerferus should never have been seen with either root or fructification, especially as its congeners seem by no means un- willing to produce their fruit. The species may possibly be regarded as in some degree unsettled till this is discovered, but I at the same time feel no doubt in giving it as my opinion, that it is essen- Fig. 8. Sargassum Hystrix var. fluitans nov. tially distinct from all others, differing in its mode var. Part of thallus with vesicles. of growth and general habit, and still more in its (About "/, magnified). texture, and cylindrical stem and petioli.” And in respect to this question I, also, wish to point out what C. AGARDH has to say in "Species Algarum”, p. 4. Having given his reason, why he appends to TURNER's Fucus natans the name vulgare, he adds: '"Verus F. natans Linnæi est se- quens species”), cujus tamen nomen mutare superfluum fuit, cum nihil contineat er- ronei & jam omnibus notum.” Moreover HARVEY in '"Phycologia Britannica”, 1846—51, pl. 109, writes: fit is there- fore unfortunate that the ancient name natans, has not been preserved for this species, to which it is most applicable.” 1) The preceding species is Sargassum vøulgare which TURNER calls Fucus natans. ?) Sargassum bacciferum. md, sn 3 dede Bern KE eN ENES seeren ør F. BørGEsEn: The Species of Saåargassum. 11 Two forms may be referred to this species: var. typica. Figs. 3—5. Fucus bacciferus Turner, |. c., pl. 47. To this variety belongs the forms with globular vesicles with no appendages as shown in the typical specimen from the Linnean Herbarium. This variety is nicely pictured in TURNER, Fuci, |. c. var. ciliata n. var. Fig. 7. HarvEeY, Phycologia Britannica, Pl. 109. Kirzinc, Tabulæ Phycologicæ, vol. XI, pl. 11, fig. II. While the typical form as described above has globular vesicles without any pro- longations at their apex, another form is often found im which the vesicles have shorter or longer filiform appendages at their top (Figs. 6 and 7). Otherwise it seems to agree with the typical form. I do not think that this form can be kept separate from the above mentioned, typical form, with good justice; specimens occur in which some of the vesicles have prolongations, while others have not (comp. Fig. 6 and Harvey, 1. ce. pl. 109) and in some of these the length of the prolongations is much variable. In this connection I also want to point out that, as stated above, the vesicles of S. vul- gare may occur with a leaf-like prolongation. I therefore consider it to represent a variety to which I propose the name given above. 2. 8. Hystrix J. Ag. (compare p. 5). var. fluitans nov. var. Fig. 8. Bam" This is the second species which I have collected in the Sargasso-Sea. It is larger and coarser than S. natans; the leaves are broader, linear-lanceolate with serrate margins, the single tooth being proportionally broader and shorter than in $. natans. The midrib is distinet, and cryptostomata are commonly found scattered on both sides of the midrib; in some of the leaves they are almost absent. The vesicles are very numerous; they are about as large as a common pea; they are spherical with no prolongations and borne on very short stalks. They are placed im the axils of the leaves, solitary as a rule, but sometimes two vesicles are deve- loped. The stem is provided with short spinules. I have considered this form as a variety of Sargassum Hystrix as it seems to me to be very much like the figure of J. AGARDH in "Species Sargassorum Australiæ”, tab. VII, fig. 1. J. AGARDH mentions also, that this species is found floating in the Atlantic Sea; he writes (1. c., p. 91): "nunc in Atlantico circumvaga et sæpissime sterilis.” These are the forms which I have found in the Sargasso-Sea; that other forms may occur there, is very likely, but those described above are nevertheless the most common. Pig 12 Mindeskrift for J. STEEnNsrru?r. XXXII. B. Remarks upon the biology, affinities and origin of the Guliweed. The Sargasso floats frequently so near the surface that tips of the leaves become emergéd when moved by the sea. The colour of the floating form is light, lighter than that of the attached, varying from brown to olive-green, or often nearly ochreous; this applies especially to the young parts of the plants while the older are darker coloured. The Gulfweed is nearly always found in long narrow rows arranged in the direct- ion of the wind, and at a right angle to the moving of the sea. Only more seldom larger areas are found, sometimes reaching extensions of considerable width.!) Common to the different forms of Gulfweed may be pointed out that they are always sterile and, furthermore, that they usually appear of continuous growth. As to the first point, the lack of receptacles this is in accordance with the well- known fact that floating and not attached algæ on the whole nearly always are sterile; that it also is so is actually pointed out by numerous investigators, for instance TURNER”), G. AGARDH?), MEYEN!), RoBEerTt Brown”), G. von MARTENSÉ), GRUNOW”), Bouvier”), SAUVAGEAU?), GRAN!) and several others. However some few authors have expressed opposite views. In "Species Sargas- sorum Australiæ”, p. 106, J. AGARDH writes: '"radice instructam et fructiferam ad oras Americæ foederatæ lectam habui, in rupibus extra New Foundland”") and on the same page "In paucissimis speciminibus natantibus receptacula obvenire, certum videtur”. O. KuNTZE, in his very unfortunate '"Revision von Sargassum und das sogenannte Sargasso-Meer”, says, p. 197, that he has found '"verschiedene Exemplare auch mit Receptakel vom hohen Ocean”. To this I wish to point out, that it may happen that specimens with receptacles are found floating out at sea, but these are not S. natans, but other forms, newly detached from the shores and carried out at sea. Some few examples will be mentioned in the subsequent pages. 1) Compare different works of O. KrRuUMMEL quoted below, and also HoLGEer LASSEN in ""Geo- grafisk Tidsskrift””, Bd. 12, Hefte 3/4. ?) TurRNER, D., Fuci, 1808, p. 103. 3) AGARDH, C., Species Algarum, 1823, p. 7. t) MEYEN, I. J. F., Reise um die Erde, 1. Theil, 1834, p. 38. 5) In Proceedings of the Linnean Soc. of London, vol. II, 1848—1855. p. 77. %) G. von MARTENS, Die Tange (in "”Die Preussische Expedition nach Ost-Asien”, 1876 p. 7). 7) In AskEnNasy, Algen (Forschungsreise S. M. S. ''Gazelle”, IV Theil, Botanik, p. 29). 8) In Bulletin de PInstitut Océanograph., Monaco, 1907, No. 93, p. 35. 9) In Comptes rendus des séances de la Société de Biologie, t. 62, p. 1082. 10) In "The Depths of the Ocean”, 1912; -p. 386. 1) That the plant should have been found ''radice instructam” i. e. attached near New Found- land seems so unlikely that I deem it unworthy of consideration. Så ASSENS sne se for SS seerne "sa ou nen F. BørGESEN: The Species of Sargassum,. 13 In regard to the other fact that the floating Sargassum always seems to be in continuous growth (at least from Nov.—April, according to the writers observation), this problem depends on it being a perennial. I feel confident that the Sargassum lives and is capable of vegetative reproduction out at sea. If we examine a specimen of the floating Sargassum we will always observe that all the uppermost ends of the branches have quite young leaves and bladders, these being smaller, more delicate and of a brighter colour towards the top (compare the figs. 4—8). Here also the Bryozoa etc. are wanting; it will be remembered that Bryozoa, Zoophytes etc. frequently cover the older parts of the plants") On the other hand the alga dies away from behind, and in this way the branches gradually become se- parated and independent individuals. As we know from the litterature the floating Sargasso has usually, at least re- cently, been supposed to have its origin from specimens, torn loose from the shores and carried out at sea by means of currents and the wind; here it should float for some time, gradually die off and sink to the bottom, but by steady new supply be- come renewed ”). I cannot agree with this supposition. 1) The most common forms occurring upon my collection are Membranipora tuberculata Busk. and Campanularia (Clytra) simplex Crougdon on Sargassum natans and Aglaophenia late-carinata Allm. together with M. tuberculata on S. Hystrix, var. fluitans. For the determination of the Bryozoa I am indebted to Inspector Levinsen of the Zoological Museum, Copenhagen, while Mr. KrAmr has determined the Zoophytes. In G. v. MarRTEns, ""Die Preussische Expedition nach Ost-Asien”, Bot. Theil, 1866, a list of the animals living upon and among the Gulfweed is found. ?) The citations as follow, though taken at random, may illustrate this point. So writes MANGIN in "Bulletin" du Musée Océanographique de Monaco”, No. 82, 1906, p. 21: '"Toutes les fois que la mer est grosse dans le golfe du Mexique, les vagues arrachent des sar- gasses qui couvrent les cåtes et les débris sont entrainés par les courants qui en dispersent une grande partie dans Atlantique, mais qui raménent beaucoup de fragments dans la zone des calmes. La mer des Sargasses n'est donc pas d”autre chose qu”un amas de détritus véægétaux formés par les Fucacées ou dominent les sargasses; celles-ci continuent a végéter faiblement sans pouvoir se multiplier et, lorsque la vie les abandonne, elles plongent lentement; de nouvaux débris viennent les remplacer qui maintiennent å peu prés en état la mer des Sargasses.” And in KRUMMEL, «Handhuch der Ozeanographie”, 2te Aufl., Bd. II, 1911, p. 588 we notice: '"Diese Fucoideen (die An- samlungen treibender Tange, die der; Sargassosee ihren Namen gegeben haben!)), insbesondere Sargassum bacciferum oder Beerentange, mit zahlreichen nahe verwandten Arten (S. vulgare, ilici- folium, latifolium, obtusatum u. a. m.) sind Strandpflanzen, die im warmen Wasser entlang den amerikanischen Kisten bis zum Kap Cod hinauf, insbesondere aber an den westindischen Fels- gestaden wachsen und von der hier måchtig brandenden Dinung oder von den Wogen der Tropen- orkane abgerissen ein Spiel der Meeresstromung werden. Besonders reichlich sind diese treibenden olivgrinen Bischel im Floridastrom zu finden, der sie aus seinem westindischen Ursprungsgebiete her stetig neu ergånzt und uber den ganzen Nordatlantischen Ozean verstreut, daher die deutschen Seeleute sehr bezeichnend vom ,,Golfkraut'' sprechen. So hatte schon KoLumBus diese Tange bei seinen friheren Seereisen kennen gelernt und....” Compare also the quotation from Bouvier, p. 17. 1) Vergl. meine (KRÉMMEL) Ausfiihrungen in Pet. Mitt. 1891, S. 129 f, (mit Karte) und in der Reisebeschreibung der Plank- tonexpedition, Kiel 1892, S. 117 f., auch im oben $S. 581 Anm. 1 erwåhnten Vortrag. 14 Mindeskrift for J. SrEensrtrrur. XXXII. The following objections may be raised to this supposition. Let us consider at once the enormous quantity in which the Sargasso occurs. It would seem strange if these masses of floating Sargasso were originally torn and washed away from the shore, when we remember how proportionally few algæ are met with floating in the northern seas, where the fucaceous alga-vegetation is so much more luxuriant. If really the littoral, fixed types were the ones that were re- presented at sea, the matter would not be difficult to explain, but it is not so. Once in a while, and mostly near the coast, forms approaching the attached ones may be met with; and moreover Ascophyllum from the coasts of the North Atlantic is said to have been observed together with these"). However the occurrence of these forms does not seem to be of much importance since specimens of these algæ are scarcely more com- mon in the Sargasso Sea than detached specimens of Fucus, Ascophyllum etc. in the northern seas. If. we accept the explanation that the Sargassum in the Sargasso Sea had been torn loose from the shores, it must also be admitted that the constant absence of the attachment-discs seems most remarkable, since Fucus-specimens found floating in northern seas are not unfrequently disc-bearing. Åsa support of this viewpoint I wish, furthermore, to emphasize the fact that specimens torn loose from the shores are not in the same active state as the floating ones. These specimens are for the most part old, and ready to die away?). 1) Compare E. L. Bouvier in "Bull. de PInstitut Océanographique”, No. 93, 1907, p. 36 and. H. H. Gran, in "The Depths of the Ocean”, 1912, p. 335. Professor GRAN has most kindly com- municated me that Ascophyllum was found in the northern part of the Sargasso Sea, and rather abundantly. ?) Having made no observations myself as to the life history of the attached Sargassum, I have consulted Professor YENnno who has followed the development of Sargassum in Japan in many details, for many years. And Professor YENnno has most kindly communicated me the following interesting remarks with the permission of communicating these as follow. He writes: "From December till March the Sargassums are discharging the spores. Little difference of time may be found according to the species. The spores become anchoraged. Young fronds with large hasal leaves are found in Aug.—Oct. They have no axillary, lateral branches. From the beginning of winter they grow up quickly giving rise to lateral branches, minor branchlets etc., etc. untill the vegetation is at the highest vigorosity in April—May. They are yet sterile. The basal leaves and the fulcrant leaves are all in a healthy condition. In summer time, in many species, the fulcrant leaves and the basal leaves which come out in the first year drop away. In autumn the lateral branches develop further, forming receptacles. The receptacles mature in winter between Dec.—April. Then the whole plant is uprooted and is - washed away. This takes place usually in the spring. There are certain fluctuations according to species but in general this statement holds good for all species of Japan”. I take for good that this observation holds good also with the development of the Sar- gassum in the West Indies and elsewhere. Consequently the majority of the detached Sar- gassum represents old individuals soon to die. That part of the detached Sargassum, never- theless, may be able to reach the Sargasso Sea is not impossible; nor is it absolutely excluded that some of the algæ may have the strength to remain active, and continue their growth. We ib rdr SES Lee F. BørGEsEN: The Species of Sargassum. 15 Be it considered, at last, that the floating Sargassum as mentioned above is as it seems always in active growth, I take it for granted that the Gulfweed is peren- nial, that it lives and dies out at the Sea. That this explanation is not entirely new, may be seen from Harvey's '"Nereis Boreali-Americana”, part I, 1851, p. 54, where the illustrious English algologist has expressed the same opinion; the observation of this author containing so much of interest in this respect and being seemingly not much known, I take the opportunity to give the quotation as follows: «Naturalists have been puzzled to account for the origin of the Gulfweed, and formerly it was supposed to be altogether derived from the Gulf of Mexico; being torn off the shores of the Florida reefs and keys, and carried to sea with the great current. It is possible (and indeed probable) that the origin of the present floating banks may have been partly of this nature, but it is most certain that the great masses of the, weed that are at present found floating have had no such immediate parentage, but are produced on the surface of the ocean on which they float. Whoever has picked up the plant at sea, on any genuine portion of the bank, must have seen that it was in a perfectly fresh and growing state, and if he have looked at his specimen carefully, he will probably have observed, that different parts of the same specimen were of very different ages; that though there was no apparent root, yet that toward the centre of the mass a small portion of stem was of a much darker colour than the rest, and possibly covered by parasitic incrustations; and that all the branches springing from this central piece were successively more and more delicate and of paler colour, and evidently im a young and sprouting state. Such a Specimen is clearly in vigorous life, yet it has no root. But the absence of root is a matter of very trivial moment in a seaweed; for we must bear in mind that the roots of Algæ are merely holdfasts, intended to keep them from being washed off the rocks on which they grow. And in a plant capable of enduring extensive change of place, like this Sargassum, the root is the part which may be most readily expensed with. No doubt the specimen under examination originated in a little branch accidentally broken from a neighbouring mass, and which being thus cast adrift, continued to push out new branches and leaves. In this manner, by the continual breaking up of old fronds and the continued growth of their broken parts, the floating masses spread over the surface of the sea. In this floating state the species never forms proper fructification. There is, therefore, no growth from spores. The supply of plants is consequently kept up and extended by the con- stant development of buds or gemmæ, originating in broken fragments of branches. I have taken some pains to examine numerous specimens, picked up on various parts of the bank, while fresh from sea, and have in general been able to convince myself that the tuft under examination had originated in a fragment of an older tuft. This process of growth by breakage must have gone on for ages; from that early time when the first individuals were brought from some unknown rocks by the currents of the ocean. Humboldt indeed conjectures that between the parallels of 20” and 45” there is an know, at least, that other algæ in a more or less fragmentary condition, and occurring as loose masses are able to persist by means of vegetative reproduction. A fuller account concerning this matter will be given in the subsequent pages. 16 Mindeskrift for J. SrrEnsrrur. XXXII. immense bank from which the supply of Sargassum is constantly derived; but such a bank, if covered by only as much water as the greatest depth at which any Fucaceous plant is known to grow, could scarcely have escaped the notice of voyagers. And the aspect of this Sargassum, with its innumerable floating-bladders, shews that it was not intended to vegetate at any great depth; for we invariably find the air-vessels most numerous in species which rise to the surface, and altogether absent in those which are deeply submerged.” As may be seen from this quotation, Harvey gives a very clear representation of the mode of living and of the origin of the Sargassum, at the same time as he protests against the supposition of Arex. von HumBornt!") that the Gulfweed should originate from immense submersed banks. Earlier than HARVEY various authors have expressed the same opinion. MEYEN in Reise um die Erde, IsterTheil, p. 39 says: ”Nach unserer Meinung schwimmen sie (the Gulf- weed) an dem Orte ihres Vorkommens vielleicht schon seit Tausenden von Jahren.” Moreover RoBerT Brown?) referring especially to MEyen's observations expresses his view in the same way: «That the Gulfweed of the great band is propagated solely by lateral or axillary rami- fication, and that in this way it may have extended over the immense space it now occupies, is highly probable, and perhaps may be affirmed absolutely without involving the question of origin, which I consider as still doubtful.” But, as already mentioned, the bulk of recent litterature”) treats the floating Sar- gassum as an alga torn loose from the coasts of the West Indies and America, a con- clusion that has probably been reached through the discussion of Orro Kuntze!). 1") ALEX. von HumBornt und A. BoNPLANDT, Reise in die Aequinoctial-Gegenden des neuen. Continents, l1ster Theil, 1815,-p. 305. ; ?”) RoBERT Brown, On the Origin and Mode of Propagation of the Gulf-weed in "Proceedings of the Linnean Society of London”, Vol. II, 1855, p. 77. 3) Besides the works already quoted compare also: THOULET, I., POcéan, ses lois et ses préblémes, Paris 1904, p. 367. Ortmanns, F., Morphologie und Biologie der Algen, 2ter Bd., 1905, p. 171. ScHotrT, G., Geographie des Atlantischen Ozeans, 1912, p. 268 (concerning the Sargassum in the Sargasso Sea is said here: "”"Hjer mågen sie mehrere Jahre sich halten, ehe sie allmåhlich absterbend zur Tiefe sinken”). Å NEGER, Fr. W., Biologie der Pflanzen, 1913, p. 277. ScHENCK, H., in the newest editions of "Lehrbuch der Botanik” on the other hand supports the view of SAUVAGEAU (l. c.). ") The paper of Kuntze (in Engler's Bot. Jahrbucher, vol. 1, 1881) intends to show that Sargassum natans is no valid species and that the Sargasso Sea is a mere myth. In reference to this I can not abstain from reprinting some of his assertions viz.: "Der name natans schliesst nun bereits einen Irrthum in sich; leider glaubte Linné den herrschenden Ansichten und un- wissenschaftlichen Berichten friiherer Seefahrer mehr, als den exacten Beobachtungen des ehr- wurdigen Botanikers RumrHius”. TURNER is claimed to be: "Der eigentliche Begrinder dieser vermeintlicher Art”. And about the floating Gulfweed is said: "Aber sowie man einen ins Wasserglas gestellten, kurze Zeit weiter vegetirenden Blumenzweig nicht eine Wasserpflanze nennt, PrrNT. FEB ØrT JU eN 517, F. BørGEsEN: The Species of Sargassum. 17 Nevertheless, there are some few statements to the effect, that growth of the floating Sargasso does take place. So for instance KRUMMEL writes (Peterm. Mitt., 37. Bd., 1891, p. 135): "Unser Botaniker (of the German Plankton-Expedition), Hr. Dr. F. ScHtrr, stellte fest, das die Pflanze lebten und uberdies ein gewisses, wenn auch ge- ringes Wachstum zeigten.” And Bouvier (Bulletin de PInstitut Océanographique, Monaco, 1907, No. 93, p. 35) says: On sait que les Sargasses å flotteurs (Sargassum bacciferum) végétent au voisinage des cotes américaines tropicales å la maniére de nos Fucus, et que les portions detachées de leurs thalles, entrainées par les courants, viennent se réunir dans un vaste espace de 200,000 kilo- métres carrés, compris entre le Gulf-Stream et le courant équatorial. A lui seul, cet apport serait insuffisant pour peupler d'Algues une étendue aussi vaste; mais, si les Sargasses flottantes ne forment aucun élément reproducteur, elles végétent parfaitement å la surface des flots, y pous- sent des rameaux, des expansions foliacées et des flotteurs, sans doute également s”y divisent sous Pinfluence des vagues, chacune de leurs branches détachées donnant naissance å une touffe nouvelle.” GRAN in "The Depths of the Ocean”, 1912, p. 336, writes: "The Sargasso weed continues to grow as it drifts, but the gas-bladders are not formed in the same pro- 97 portion as on the ordinary branches ...” To this last remark I may point out, that im my material, I have found quite as many gas-bladders in development in the young parts of the branches as in the older parts; moreover, in this connection, may be stated that the gas-bladders ”fin-toto” are proportionally much more numerous in the pelagic floating forms than in the attached forms at the shores. A second question, and of no small importance is: where did the floating Sargasso originate? Although the present writer agrees in all respecsts with Harvey (comp. p. 15), that the Sargasso has lived for ages in the Sargasso Sea, yet it seems possible that the floating Sargasso was originally derived from detached forms; furthermore I venture, to express the opinion that renewed increase in this way may take place the day to day.”) But the question about the origin is however difficult to settle, and before I make any attempt to solve the problem, I wish to give some introductory remarks upon . Sargassum natans and detached algæ on the whole. ebenso darf man die auf hoher See schwimmenden Sargassum-Fragmente nicht pelagische Pflanzen bezeichnen”. By means of seven '"'reasons” this author, at last, reduces the floating Sargassum in the Sargasso Sea to ''schwimmenden Sargassum-Fragmente”. Compare also KuntzE in his Revisio generum plantarum, Part II, 1891, p. 915. However Orro KuntzEe does deserve credit for having compiled a good deal of the very comprehensive litterature upon this subject. 1) The supposition offered by PicconE, according to ForBes, that the Sargasso constitutes a proof of the sunk Atlantis (fide Sauvaceau, l. c.) appears to me much too hazardous. 3 18 Mindeskrift for J. SrEEnsrRrur. XXXII. At first I wish to repeat here again the statement that a form exactly agreeing with S$. natans and its varieties has never been found at any shore, nor do I believe that such form will be found. It is namely a well known fact that loose and floating algæ gradually change their appearance; they grow as if without regulation, getting a quite differing shape, often with numerous proliferations, and being sometimes quite deformed. I need only to refer to the highly different and peculiar appearance of the loose-lying forma scorpiotdes of Ascophyllum nodosum"), in comparison with the typical form, as already pointed out by REINKE”). Unless the development was known, it would be impossible to imagine the fact that these two forms actually belong to the same species. ROoSENVINGE?”) mentions the difference in habit of several algæ occurring in his '"loose-lying Algæ-formation” as compared with the attached forms; in my treatise on the algal vegetation of the Færåese coasts") I have pointed out that many algæ, in sheltered places, and most often loose-lying, have quite a different appearance from the specimens attached and growing in more open localities. And in regard to loose-lying algæ men the Adriatic Sea, SCHILLER”) in an interesting paper writes p. 64: «Durch oftmalige und durch mehrere Jahre fortgesetze Beobachtungen konnte ich mich uberzeugen, das diese Ålgen wachsen, niemals fruktifizieren, sich lediglich vegetativ vermehren und starken morphologischen und physiologischen Verånderungen unterliegen.” and in a special part: ”Morphologische und habituelle Verånderungen der Migrations- algen” very detailed descriptions are given of the great change in habit of the loose- lying algæ as compared with the fixed forms. Owing to these facts I feel convinced that the floating Gulfweed has an appearance very distinct from the original, attached form. 1) This form is destitute of vesicles and lies on the bottom; detached Ascophyllum carried out at sea sinks therefore most probably soon. ?) REINKE, J., Algenflora der westlichen Ostsee deutschen Antheils. Kiel 1889, p. 33—34. 3) ROSENVINGE, L. KorDEeruPr, Om Algevegetationen ved Grønlands Kyster. MatelelksE om Grønland, XX, 1898, p. 218—220. Aj BØRGESEN, F., The Algæ-vegetation of the Færåese coasts (Botany of the Færåes, Part TIT, 1905, .-p. 697). 5) SCHILLER, I., Uber Algentransport und Migrationsformationen im Meere (Internationale Revue der gesammten Hydrobiologie und Hydrographie, Bd. II, 1909). When ScxiLLer calls the loose-lying algæ-formation '"Wanderformation” or '"Migrationsformation” and the loose-lying algæ "Migrationsalgen” I do not think that these names are very successfully chosen. Certainly the algæ do become dispersed by currents or by wind, carried to sheltered places, far away from, their original stations, but this way of transportation is of course purely mechanical, thus by no means intimating '"migration”. When arrived to such sheltered places the Algæ remain there, and gradually acquire the different aspect. Finally when Saicrer at the same time considers the Gulfweed in the Sargasso Sea to represent a Migrationsformation, I can not agree with him since the Gulfweed, as I have pointed out above, propagates by vegetative division in the Sargasso Sea itself, where it rests for the balance of its life. F. BørGEsEnN: The Species of Sargassum. 19 Naturally this circumstance is a serious obstacle in respect to settling the que- stion of origin, or better the original home of the floating Sargassum, inasmuch as there is some possibility of the Sargassum descending from forms that are in- habitants of other coasts of the Atlantic ocean than just the West Indian. However, in favour of the West Indies with adjoining shores being the original home of the floating Sargassum, is the fact, that the importation seems more possible from there, besides that certain species of Sargassum occur there, which do resemble the floating forms. The species which, according to my opinion, are the most obvious as to the origin of S. natans are: Sargassum øulgare and Sargassum Filipendula; both show much likeness with Sargassum natans and both are common along the shores of the West Indies, and warmer parts of the American coast. In the following I shall try to explain my reasons for entertaining this view. In the collection of the Botanical Museum at Copenhagen a large specimen of a Sargassum is found taken by Capt. AÅ. ÅNDREA in the Atlantic upon 28? lat. N. and 81? lat. W., consequently quite near the shore of Florida. J. AGarDH has deter- mined this specimen as $. affine, a form belonging to S. Filipendula. This specimen was interesting in several respects. Judging from its appearance it has evidently been floating already for some length of time, but nevertheless it is fertile. The respectacles are very thin, cylindric and much ramified; the leaves are narrow, nearly linear, with serrate margin, and have a distinct midrib, but no cryptostomata; the vesicles are large, spherical. It can not be denied that this specimen resembles much Sargassum natans; the shape of the leaves is proportionally a little broader than in Sargassum natans, but the cryptostomata are wanting as is the case with S. natans. Furthermore the vesicles are perhaps a little larger in this specimen than in S$. natans, but taken altogether, the differences are not great. As mentioned above (p. 12) some few specimens of fruiting floating Sargassum have been recorded; upon such specimens recently detached, and yet fertile are based, I presume, these statements. But even if this form of Capt. ANDREA approaches S. natans it appears to me that S. natans may also have descended from $. vulgare. Narrow leaved forms of this species occur (comp. f. i. Ktrzinc's figure im "Tab. Phycol.”, vol. XI, pl. 23, fig. II) and these forms agree very much with $. natans. In some of my attached specimens from the Danish West Indies, I have, now and then, found leaves without cryptostomata. And in regard to the flagellate prolongation known from var. ciliata of S. natans I may point out that I have often found a shorter or longer, frequently leaflike prolongation upon the top of the vesicles. And taking into consideration the above mentioned tendency to proliferations in loose-lying algæ the frequency of these ciliate prolongations in the floating seems very natural. 3+ 20 Mindeskrift for J. SrEeeNnsrrur. XXXII. In respect to the second, coarser form which I have found in the Sargasso Sea this reminds very much of Sargassum Hystrix which is said to be widely dispersed along the shores of the West Indies and America. As I have pointed out above, the figure of the sterile plant in J. AGARDH's "Species Sargassorum Austr.”, pl. 1, fig. 1 agrees very well with the floating form; only the leaves in the floating form are commonly somewhat smaller, and proportionally more serrate, and so along their whole length, moreover the vesicles are very numerous. In the collections of the Botanical Museum, Copenhagen, some specimens were found, collected floating by Capt. ANDREA in the Old Bahama Channel, ”/ymy 1870 and by J. AGARDH referred to this species. These specimens agree also very much with my specimens from the Sargasso Sea. Therefore I feel quite convinced that this form has its origin from Sargassum Hystrix being a floating form to which I have proposed the name var. fluitans. The results of the present investigation are in brief: 1) The floating Sargassum in the Sargasso Sea consists of two species: Sargassum natans (L.) (the most common) and $. Hystrix J. Ag. var. fluitans. 2) The Gulfweed is a true pelagic alga; it is a perennial, lives and dies out at the sea. 3) As to the origin of the Gulfweed, I presume, it most probably has descended from forms living at the shores of the West Indies and surrounding coast of America. It is, thus, of great interest that we have before us an instance of floating, pelagic species of such a high alga-type as Sargassum. Because, as is well-known, the higher types of algæ are as a rule attached, at least normally, and if detached they perish sooner or later. Finally I wish to point out that the amount of organic detritus which the floating pelagic Sargassum produces surely may be of high importance to the economy of the sea, and so much the more to the tropical sea, where the Plankton is more scant"). Since the printing of this paper was nearly ended Mr. WinGE has published a small note on the Gulfweed in the last number of the "Botanisk Tidsskrift”, vol. 33, Heft. 4, pp: 269; Having not seen the Sargasso Sea himself, Mr. WINGE's observation is not based upon material collected by himself. His results are: 1) The Gulfweed essentially consists of two species: Sargassum bacciferum and S. vulgare, 2) The Sargassum can surely float for some time and reproduce vegetatively. Finally some information is given about the location of the Sangasso Sea. 1) Compare H, H. Gran, |. c. p. 366. 'RRANÉENNES FRANCAISES u cours d'un voyage que j'entrepris en 1909—1910 dans les pays qui bordent la Méditerranée occidentale, j'ai fait, au commencement de juin 1910, un court séjour dans le midi de la France et lå, comme ailleurs, j'ai pris 1'occasion d”étudier la végétation des alluvions marines. Mes recherches ont porté sur trois points différents de la céte: les environs de Cette, de Palavas et de Saintes-Maries. Au point de vue de la géographie biologique des plantes, la région qui comprend les trois localités considérées reléve du climat des thérophytes, le type biologique thérophyte prédominant de beaucoup sur tous les autres types qui se trouvent représentés dans le »spectre biologique« de sa flore. Qw'il en soit ainsi, on le verra en comparant un å un les spectres biologiques des flores locales avec le »spectre normal«, celui qui représente la flore de toute la Terre. Faute de mieux, je me servirai dans ce qui suit du spectre normal que j'ai déjå donné dans mon livre intitulé: Livsformernes Statistik som Grundlag for biologisk Plante- geografi (Géographie biologique des plantes, basée sur la statistique des types biologiques), tout en regrettant de n'avoir pas eu le loisir d”établir, avec des données plus amples, une nouvelle base des comparaisons. L'impression immédiate qu'on regoit en parcourant le midi de la France aprés avoir visité des régions plus méridionales telles que les basses terres de 1'Espagne orientale et méridionale, est souvent celle d'un appauvrissement de 1”élément thérophyte et surtout celle d'une augmentation de la proportion hémicryptophyte: nous nous rapprochons -.des contrées ou le climat des thérophytes, qui est celui des pays méditerranéens, va étre remplacé par le climat des hémicryptophytes de 1”Europe moyenne, et notre comparaison des spectres biologiques des flores locales avec le spectre normal devra porter surtout sur leur teneur relative en hémicryptophytes et en thérophytes. Mon point de départ a été la flore du département de 1Heérault, qui occupe une place centrale entre les départements méditerranéens de France et å Pintérieur duquel la plupart de mes excursions d”'exploration ont eu lieu. Comme base floristique je me suis servi de l/ouvrage bien connu de H. Loret et i bg 4 " Mindeskrift for J. STEENsTRUP?. XXXIII. A. BARRANDON : La Flore de Montpellier ou analyse descriptive des plantes vasculaires de VHérault (2% édition, 1886). D”apræs la délimitation adoptée par moi, les 2044 espåces de phanérogames citées dans cet ouvrage nous fournissent au moins 651 espæces thérophytes, ce qui nous fait une proportion de 32 9/, au moins. En comparant ce chiffre avec les 13 /, du spectre normal, on verra que la proportion normale est dépassée de plus de 1009%,. Pour qu'on piit dire rigoureusement que le département de !'Heérault soit situé, dans son ensemble, sur la frontiére qui sépare le climat des thérophytes de celui des hémicryptophytes, il faudrait que le chiffre proportionnel des hémicryptophytes représentåt, sur celui qui désigne la proportion de ce type biologique dans le spectre normal, une augmentation relative égale å celle des thérophytes rapportées å leur pourcentage normal; et le chiffre normal des hémi- cryptophytes étant de 279%, elles doivent donc occuper sous le climat qui porte leur nom plus de 60 /,, — or le chiffre des hémicryptophytes est træs inférieur, ne dépassant guére 40?/,. En raison des grandes difficultés qu'offre 1'établissement des formes vitales de toutes les espåces appartenant å une flore aussi.variée, je n'ai pas entrepris de déterminer la proportion des hémicryptophytes dans le spectre biologique de la flore de ”Hérault; mais une comparaison avec des flores apparentées de domaines moins étendus et, partant, moins riches en espéces, semble confirmer 1”hypothése d”aprés laquelle la proportion des hémicryptophytes dans la flore de 1'Hérault ne dépasserait pas 40%/,; d”ou il s”ensuivrait que ce département, ou du moins sa plus grande partie, tombe dans le climat des thérophytes. Les localites qui m'ont fourni des flores de comparaison sont: 1” les iles Ligurien- nes situées le long des cåtes du golfe de Génes et 2” les monts Euganéens aux environs de Padoue, ces deux domaines étant tous deux, aussi bien que le midi de la France, voisins de la frontitre nord du climat des thérophytes. Les listes des deux flores comprennent respectivement 436 et 966 espæces de phanérogames. Sur le tableau 1, on trouvera enregistrés les spectres biologiques des deux domaines (et, au-dessous, en Tableau 1. Spectres biologiques des iles Liguriennes et des monts Euganéens. Nombre M des S E M M N Ch tt BH GERE GSR espéces Iles Liguriennes.....…. 436 DN EN i 3) 9 6 36 11 å 33 Monts Euganéens ..... 966 Son sg 1 3 3 3 43 8 6 33 Spectre normal ....... 400 i 3 6 17 20 9 27 3 1 13 vue des comparaisons, notre spectre normal provisoire); il en ressort que dans les deux flores la proportion thérophyte est de 339/,; elle est done sensiblement la méme que dans la flore de I”Hérault ou les thérophytes constituent 329/, de la flore totale, C. RAUNKIÆR: Sur la végétation des alluvions méditerranéennes francaises. 5 peut-étre méme un peu plus, puisque nous devrions probablement classer parmi les thérophytes quelques-unes des espæces rangées dans la catégorie des plantes bis- annuelles ; les plantes annuelles font å elles seules 32 %/, de la flore entitre. Aux 339, de thérophytes qu”offre les flores des files Liguriennes et des monts Euganéens, corres- pondent, respectivement, 36 et 43 "/, d”hémicryptophytes dans les spectres biologiques de ces localités. Ces chiffres indiquent bien, je crois, les limites approximatives entre lesquelles pourra varier la proportion hémicryptophyte d'une flore ou la proportion thérophyte est de 33%/,; dans les flores å proportion thérophyte plus élevée, celle des hémicryptophytes diminuera, et réciproquement; citons å titre d'exemples les environs de Vile d”Argentario sur la céte ouest de PItalie avec 429/, de thérophytes et 29 9/, seulement d'hémicryptophytes et d'autre part la flore de Stuttgart qui ne présente que 17?/, de thérophytes en regard de 54 ?/, d'”hémicryptophytes. Mais tout en offrant ainsi le spectre caractéristique du climat des thérophytes, la flore de P”Hérault en marque sans doute une zone limitrophe; il est méme tout å fait probable que la frontiére nord du dit climat passe par la partie septentrionale du département. Le parcours de la frontiére demanderait pour étre précisé un examen des spectres biologiques d'une série des flores locales qui caractérisent les contrées considérées, et ces spectres devraient se baser å leur tour, d'un cåte, sur une suite de listes floristiques de domaines convenables et, d'autre part, sur la détermination de la forme vitale de toutes les diverses espéces y représentées ; de ces deux conditions la premiétre pourrait å la rigueur étre réalisée å 1”aide de la littéra- ture déjå existante, complétée, au besoin, par des recherches nouvelles, tandis que la derniére exigerait, pour un pays aussi riche en espåæces que |'est la France méridio- nale, un travail considérable que je n'ai pas encore eu le temps d”entreprendre; je devrai donc me contenter d”'indiquer certains traits significatifs, bien faits pour mettre en évidence la forte diminution en nombre des thérophytes å mesure qu'on avance vers le nord en allant des terres basses qui longent la Méditerranée aux massifs montagneux qui constituent la région septentrionale du département de 1”Hérault. Dans la Flore de Montpellier ci-dessus citée Loret donne (p. XIV—XXIII) une liste des espåces caractéristiques de chacune des trois régions qu'on distingue ordinairement et qui sont: 1” le littoral, 2” la région de Volivier, 3” la région monta- gneuse. Comme il s'agit pour nous de faire la distinction entre la région basse du sud et la montagne du nord, nous devons comprendre, dans un seul groupe d”espéces, les deux premiers groupes de Loret et réunir ainsi d'un cåté les espåces qui sont propres aux terres et collines de moins de 350m d'altitude et, de V'autre, celles qui caractérisent les hauteurs au-dessus de 350 m. Il va sans dire que les deux flores ainsi obtenues ne sauraient étre considérées comme deux flores locales: d'abord quelques-unes des espåces portées comme propres å I”un des deux domaines se trouvent 6 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. SX IEL, représentées dans Iautre, quoique en faible proportion, et d'autre part toutes les espæces træs répandues dans Tun et Vautre domaine ont été laissées de cåté, de sorte que les spectres biologiques qu'on pourra construire avec les espåces relevées comme particulirement caractéristiques des deux domaines ne coincideront aucunement avec Tableau 2. La proportion thérophyte que présentent, dans le département de VHeérault, certaines familles de plantes. Nombre Espéces des thérophytes espéces Total 0/9 GPAMIRGGE 5250 185 86 46 Papilionaceae ......... 186 104 56 Composite sv: 238 65 27 kasombe 5. SE 609 255 42 La flore entiére ...…... 2044 6511)! 32 1) Minimum (exclusivement annuel). les veritables spectres biologiques des basses et des hautes terres de I”Hérault. Cela n”empéche pas qu'on puisse trouver, dans de tels spectres partiels, des renseigne- ments utiles sur les divergences des deux flores, notamment en ce qui concerne la proportion des thérophytes. Tableau 3. La proportion thérophyte qw'offrent, en Danemark, les mémes familles de plantes. Nombre | Espéces des thérophytes espéces | Total 0/9 Graninede EN 90 16 18 Papilionaceae.......... 55 15 27 COM POSHAE si AS N ET 112 19 37 UDE syes d 3) DP SØER AE ØE ERE REE SEN 257 50 19 La flore entiére....... 1084 196 18 Pour le but que nous nous sommes proposé, et qui est justement la constatation du sens de ces divergences, il ne sera pas méme nécessaire de considérer la totalité des espéces enregistrées comme caractéristiques ; il nous suffira de relever la propor- tion thérophyte dans quelques-unes des familles les plus riches en espéces telles que, par exemple, les Gramineae, les Papilionaceae, les Compositae. Sur le tableau 2, je donne la proportion thérophyte de chacune de ces trois familles dans la flore de ”Hérault et, en outre, la proportion thérophyte des trois familles prises en bloc et C. RAUNKIÆR: Sur la végétation des alluvions méditerranéennes francaises. 7 la proportion thérophyte totale de la flore entitre du département; d'apræs cet apercu schématique, les trois familles réunies offriraient une plus forte proportion thérophyte que la flore tout entiére. Pour faciliter la comparaison avec une flore appartenant au climat des hémicryptophytes, je donne, au tableau 3, les chiffres correspondants de la flore danoise. Les deux tableaux mettent træs bien en évidence la différence qui existe entre les deux climats de végétation. Tableau 4. La proportion thérophyte des espéces de Gramineae, Papilionaceae et Compositae qui caractérisent la flore de PHérault au-dessous de 350 m. Nombre Espéces des thérophytes espéces | Totar | % BEEN SS SE rå RSARG 53 58 Papilionacedae ... ..... 71 52 73 GREKelE SUS VER 62 2 35 Bundle 0. 294 | 127 | 56 Que si nous considérons la proportion thérophyte globale des trois familles, d”abord en ce qui concerne les espæces que Loret donne comme caractéristiques de la région basse, de moins de 350 m (voir le tableau 4), et ensuite å Pégard des espæces énumérées dans le méme ouvrage comme caractéristiques de la région montagneuse, de plus de 350 m (voir le tableau 5), la différence est frappante, la premiére catégorie Tableau 5. La proportion thérophyte des espéces de Gramineae, Papilionaceae et Compositae qui caractérisent la flore de 1” Hérault au-dessus de 350 m. Nombre Espéces des thérophytes espéces | mTotar | % FR IREAE SES 10 1 10 Papilionaceae ......... 49 4 21 CORR POS AD Da 42 5 12 Ensemble... 71 10 | 14 d'espåces fournissant 56%, de thérophytes, la dernitre 149/, seulement. Il est vrai que ces chiffres ne représentent pas la proportion thérophyte des deux flores prises dans leur ensemble, mais ils indiquent le sens du mouvement et nous permettent de eroire que déjå la flore de la région haute, septentrionale, du département de 1"Hérault donnerait le spectre caractéristique du climat des hémicryptophytes; — car c'est lå un fait constant: 1”appauvrissement en thérophytes de la frontitre nord du climat des thérophytes est toujours accompagné d'une augmentation de la proportion hémicryptophyte. 8 Mindeskrift for J. Sreensrrur. XXXIII. Mais tout en admettant que la région nord du département de 1”Hérault appartient au climat des hémicryptophytes, nous devons reconnaitre que la région méridionale, méditerranéenne, se range décidément, par son spectre, dans le climat des thérophytes : la flore entiére de 1'Hérault a un total thérophyte de 3210, et ce chiffre, trop élevé pour figurer dans le spectre biologique d'une flore ressortissant au climat des hémi- cryptophytes, n'a rien que de træås plausible dans le spectre biologique d'une flore habitant, en dehors d'un domaine å climat hémicryptophyte, d'autres domaines jouis- sant d'un climat. de thérophytes. Citons parmi les chiffres qui placent les régions méditerranéennes de la France sous le climat des thérophytes: la proportion de 39 9/0 de thérophytes qui caractérise, selon la liste donnée par MM. Flahault et Combres!), la flore de la Camargue, å 1”embouchure du Rhåne, et celle de 45/0 au moins de théro- phytes que présente le spectre biologique des 508 espéces de phanérogames de l'ile de Porquerolles, préæs de Toulon”). Que des flores présentant une proportion thérophyte aussi forte relévent du climat des thérophytes, personne ne le contestera, car, méme si toutes les espéces non thérophytes étaient hémicryptophytes, Paugmentation relative de la proportion hémicryptophyte, rapportée au spectre normal, serait moins considé- Tableau 6. Spectre biologique de la Camargue. Nombre des F Ch H K Th espéces Camargue see 233 10 | 8 32 11 | 39 rable que celle de la proportion thérophyte. Considérons par exemple la flore de la Camargue: elle ne saurait contenir plus de 610 d'hémicryptophytes ; or, pour qu'on påt dire que Paugmentation relative de la proportion hémicryptophyte y égale celle de la proportion thérophyte, elle devrait étre de 810. L”état de choses actuel ressort du tableau 6, qui donne le spectre biologique de la flore de la Camargue en assignant 32/0 aux hémicryptophytes, et ce spectre concorde du tout au tout avec ceux d”autres régions comprises sous le climat, méditerranéen, des thérophytes. Mais tout en relevant décidément du climat des thérophytes, les cåtes méditerra- néennes de la France n'ont pas du tout une physionomie caractérisée en premitre ligne par 1'existence des sociétés de plantes thérophytes; on pourrait méme aller jusqu'å dire que les sociétés thérophytes ne jouent qu'un råle peu considérable dans la végétation de ces contrées; il n'y a que quelques régions de nature toute parti- culiére, telles que les alluvions marines sableuses, etc., ot 1”impression que vous laisse 7) FLAHAULT, CH. et COMBRES, P., Sur la flore de la Camargue et des alluvions du Rhéne. Bull. Soc. Bot. Fr., t. XLI. ?) Pour la liste des espéces, voir JAHANDIEZ, E., Les iles d”Hyéres, 1905. Mar C. RAUNKIÆR: Sur la véægétation des alluvions méditerranéennes francaises. 9 la végétation soit vraiment celle d'une société thérophyte prédominante. Cela tient å ce que, pour considérer les sociétés végétales, nous nous plagons ordinairement å un point de vue purement physionomiste, et, dans une certaine mesure, cette maniére de voir s'”impose, aussi est-elle généralement adoptée par les géographes quand ils entreprennent de caractériser les diverses régions å Vaide de leur végétation: å VPencontre de cette détermination des climats de végétation qui se base sur les formes vitales des plantes et qui recherche d”abord, dans la flore d”un pays, la forme vitale qui s'y trouve représentée par le plus grand nombre d”espæces, pour relever cette forme vitale comme étant particuliérement caractéristique des conditions de milieu, c'est-å-dire du climat, au sens large du mot, la considération physionomiste de son cåté s'intéresse surtout aux grandes masses dominantes, aux traits qui sautent immé- diatement aux yeux; elle regarde moins le nombre des espæéces que le nombre et la taille des individus. Supposons une formation ot les phanérophytes, les chaméphytes, les hémicryptophytes et les thérophytes soient représentées avec le méme degré de fréquence: on sera naturellement amené å la caractériser- comme étant essentiellement une formation phanérophyte, pour cette raison que la forme vitale des phanérophytes est celle qui s'y fera le plus remarquer ; supprimons les phanérophytes: ensemble des plantes qui restent donnera l'impression d'une formation chaméphyte, car tout en s'effacant un peu sous les hémicryptophytes et les thérophytes de taille plus élevée, pendant la saison favorable, les chaméphytes prédomineront dans la physionomie de la saison inclémente; supprimons les chaméphytes: la formation prendra un caractétre hémicryptophyte; et enfin, en supprimant également les hémi- cryptophytes, nous aurons une formation dont le caractére thérophyte ne sera contesté par personne. En d”autres termes : å des degrés de fréquence égaux, et considérables, les formes vitales prédomineront dans l'ordre de succession ou je les ai énumérées dans le spectre biologique, et c'est ainsi qu'il faut s”expliquer ce fait d'expérience pratique que, méme sous le climat des thérophytes, les cas sont rares ou les théro- phytes dominent assez une formation pour qu'on ait jugé naturel de la dénommer d'aprés ce type biologique. En ne considérant que 1état de choses actuel et les sociétés de plantes plus ou moins naturelles, on peut dire, je crois, que c'est le maquis, c'est-å-dire une société composée, en majeure partie, de nano-phanérophytes et de chaméphytes, qui est surtout répandu et prédominant sous le climat des thérophytes tel qu'il se manifeste dans la région méditerranéenne. Mais il ne faut pas oublir que Pétat actuel est éminemment un produit de culture et que la couverture végétale de la terre différe beaucoup, comme aspect, de ce qu'elle était avant que 1'homme eåt exercé son in- fluence modifiante. A cette époque reculée, l'extension des sociétés phanérophytes était bien plus considérable que maintenant. AÅ en juger par ce qui reste de sociétés méso- 2 10 Mindeskrift for J. Sreensrtrrur. XXXIII. et microphanérophytes, et aussi par les espåces de phanérophytes qu'on cultive ou tolére encore de nos jours dans les terrains attribués depuis longtemps å la culture des plantes utiles, je ne doute pas qu'anciennement la presque totalité des basses terres fertiles ne fussent couvertes de forét, c'est-å-dire de sociétés mésophanérophytes, ou bien —, dans les parties plus såches, moins favorables å la végétation, — de sociétés microphanérophytes. La forét a succombé la premiére pour céder sa place, — c”était la meilleure, — aux végétaux utiles; ensuite ce fut au tour des sociétés phanérophytes moins élevées des terrains plus maigres, d”étre remplacées par les plantes cultivées. Mais il s'”en faut de beaucoup que cette suppression de la végétation primitive dans les terrains actuellement cultivés soit le seul changement accompli au cours des åges: les terrains qui sont restés vagues et dont la plupart sont peu faits pour la culture, ont également subi de grandes modifications en ce qui concerne 1'aspect de leur végétation. Ces modifications sont dues en premiére ligne å Vutilisation des phanérophytes du maquis comme matiéres combustibles; le maquis en a beaucoup souffert, car la fréquence des coupes et la qualité ingrate du sol, qui ne permettait qu'une croissance lente, Pont empéché de revenir å 1”état primitif. On 1”exploitation était brutale et, sans aucun doute, elle Pa été le plus souvent, dans le passé comme de nos jours, les phanérophytes de haute taille ont été les plus éprouvées, fournissant la plus grande quantité de combustible et de bois å ouvrer; ensuite les arbrisseaux nanophanérophytes du maquis sont attaqués, å moins que des épines ne les rendent désagreables au toucher, et lorsqu'il arrive, notamment dans le voisinage des régions habitées, que les buissons de plus grande taille et non épineux aient disparu å force d”étre recherchés, on se contente aujourd'hui d”arbrisseaux épineux et de chaméphytes. Celui qui aura une fois remarqué cet état de choses ne pourra plus voyager dans les pays méditerranéens sans étre frappé, un peu partout, de cette disparition des sociétés phanérophytes. Tantét ce sont de grandes étendues de pays boisé on s”étale 1”abo- mination de la désolation: lors de.mon voyage j”ai vu, sur la cåte ouest de VItalie, au sud-ouest de I'embouchure de 1”Albegno, de grandes parties de bois et de maquis de la Maremme abattues et transformées en charbon dont les monceaux, grands comme des maisons, .attendaient, le long de l'embarcadére, larrivée des navires qui devaient les emporter. Tantét on voit les arbustes et arbrisseaux coupés dans le maquis s'en aller par .grandes charretées vers les entrepåts des marchands de bois de la ville voisine. Mais la forme sous laquelle se présente le plus souvent la dévastation des maquis est encore celle d'ånes ou de mulets tellement chargés du menu bois du maquis que c'est å peine si on distingue 1”animal sous son fardeau. Dans tous les chemins et sentiers menant des maquis aux villes, on rencontre ces fagots ambulants; dans un sentier qui traver- salt un vallon étroit au sud de Beniajan (å 1'est de Murcia) j”ai rencontré, en moins de deux heures, 15 ånes et mulets chargés de Spartium, de Cistus et d”autres arbrisseaux C. RAUNKIÆR: Sur la végétation des alluvions méditerranéennes francaises. 11 et sous-arbrisseaux du maquis qu'apparemment on était allé chercher dans des lieux assez éloignés, car tout ce qu'on voyait alentour de versants montagneux était presque complétement dénudé de phanérophytes. Dans les steppes et déserts de ””Afrique du Nord, ot souvent il n'y a plus d”arbrisseaux, on a recours aux chaméphytes et particulitrement aux Salicornes qu'on transporte de loin å dos de chameau, comme cela se voit å Kairouan par exemple et å Biskra; et dans les påturages de 1'Estrémadure espagnole j'ai remarqué, å Vest de la ville de Caceres, une localité ou non seulement toutes les phanérophytes avaient été enlevées, mais aussi la plupart des chaméphytes å 1'exception d'un genét épineux qui formait encore une végétation å peu præés continue; il m”a semblé d”ailleurs que méme cette broussaille épineuse portait les traces d'une coupe récente. Comme c'est également le cas pour nos prairies, le maquis de la région méditerra- néenne est probablement le plus souvent une formation de demi-culture, quoiqw'il ne soit pas facile de reconstituer 'état de la formation primitive. Si nous faisons abstrac- tion des aires cultivées et de influence exercée par I'homme, dans la suite des siécles, sur le développement des phanérophytes, il faut bien reconnaitre que de nos jours c'est le maquis avec ses sociétés de nano- et microphanérophytes xéromorphes, toujours vertes, qui caractérise physionomiquement les pays méditerranéens. Mais de lå il ne s'ensuit pas que le maquis puisse servir de caractéristique principale au climat de végétation méditerranéen et nous aider å établir une démarcation entre ce climat et les autres. On comprend que beaucoup, et notamment les géographes, puissent étre tentés d'adopter le point de vue physionomiste et classer les régions d”aprés la formation dominante, et dans une certaine mesure cette maniére de voir a du bon, seulement, il ne faut pas en faire la base d'un classement scientifique ; ce n'est que lorsqu'on aura établi, par d'autres moyens, les limites principales, qu'on pourra se placer utilement au point de vue physionomiste pour différencier les divers états de choses å Vintérieur d'un climat déjå circonscrit. AÅ vrai dire: le principe physionomiste n'a pas une træs grande valeur scientifique ; les caractéres qui sautent le plus aux yeux ne sont pas nécessairement les mieux faits pour donner la mesure de Vimportance scientifique des espåces, ni des types biologiques, dans une recherche sur la végétation comme réactif du climat ; une telle recherche ne devra pas se borner å considérer un nombre relativement petit d'espåces se distinguant par leur taille ou autres qualités voyantes: dans la mesure du possible elle devra tenir compte de toutes les espåces représentées dans la végétation, qui ne laisseront pas de se montrer adaptées, chacune å sa maniére individuelle, au climat en question. Nous aurons ainsi un syståme de types biologiques hiérarchisés d'apræs la proportion relative des espéces qu'ils comprennent. Un essai de fixer, å Paide de la formation du maquis, la frontitre qui sépare le 9% 12 Mindeskrift for J. SrEEensrrur. XXXIII. climat de végétation méditerranéen de celui de 1”Europe moyenne s'aheurte å cette difficulté qu'il n'y a pas de frontitre visible; le maquis se continue dans les sociétés végétales de I'Europe moyenne, dont la définition biologique coincide avec celle de certaines formes du maquis et qui se composent en partie d”espæéces qui peuvent constituer un élément essentiel du maquis. En allant de PItalie septentrionale vers le nord, on retrouve jusque dans les vallées des Alpes toute une série de phanéro- phytes et de chaméphytes du maquis, ce qui n'empéche pas le spectre biologique de ces contrées de se ranger nettement parmi ceux de l'Europe centrale. La méme observation peut se faire en France en remontant la vallée du Rhåne dans la direc- tion sud-nord ; et les végétations des landes de P”Europe moyenne et septentrionale offrent également de fortes ressemblances avec les formations du maquis méditerra- néen ; comme ces derniéres, elles se composent de nanophanérophytes et chaméphytes xéromorphes, toujours vertes, avec cette différence qu'ordinairement le nombre des espæces phanérophytes et chaméphytes y contenues est moins considérable. D”ailleurs cette distinction n'a rien d”absolu: il existe des formes de maquis qui sont pauvres en espæces et, d”autre part, des formations landaises composées d”autant d”espæces phanérophytes et chaméphytes que beaucoup de maquis, — telles les landes irlan- daises ; les transitions se font par degrés imperceptibles et les limites qu”on a Vhabi- tude d'établir ne sont ni nettement distinctes au point de vue physionomiste, ni scientifiquement fondées. II est clair qu'il ne faut pas faire grief å la méthode physionomiste de ne pas établir des limites træs tranchées pour la végétation lå ou le climat n'offre que des transitions lentes; ce qu”on peut lui reprocher å juste titre c'est d'étre radicalement incapable de tracer aucune démarcation dans les régions de ce genre; elle n'est pas en mesure de justifier le choix d'une ligne ni de vérifier si la ligne adoptée a la méme valeur biologique. dans tout son parcours. Il en est autrement de la méthode qui délimite les climats de végétation å l'aide des statistiques des formes vitales, car ici le parcours de la limite est déterminé par le rapport entre le spectre biologique des flores locales et le spectre biologique de toute la terre (le spectre normal), c”est-å-dire par la relation de deux grandeurs susceptibles d”étre exprimées en chiffres. D”aprés cette méthode, la ligne de démarcation entre le climat thérophyte de la région méditerranéenne et le climat hémicryptophyte de 1'Europe moyenne devra étre menée par les points ou les thérophytes sont remplacées par les hémicryptophytes en leur qualité de type biologique prédominant dans les spectres des flores locales com- parés avec le spectre normal; une telle ligne partirait. d'un point sur la cåte de PAtlantique pour aller aussi loin vers 1'est que s'étend le climat des thérophytes; elle représenterait partout la méme valeur, le méme rapport des formes vitales dans les. spectres biologiques. C. RAUNKIÆR: Sur la végétation des alluvions méditerranéennes francaises. 13 Lors méme que la transition se fait petit å petit dans le climat et, partant, dans la végétation, — quw'il n'y a rien qui nous frappe au point de vue physionomiste, — cette ligne peut étre tracée de la méme maniére absolument que s”établissent les lignes analogues de la climatologie: d'une région å VPautre la transition de température et de régime pluvial se fait imperceptiblement, suivant des gradations variées, å travers une suite continue d'intermédiaires ; cela n'empéæéche pas lisotherme de 15? du mois de juin d”étre une ligne déterminée qu'on peut suivre de point en point malgré toutes les variations qu'elle puisse offrir sous d”autres rapports. Il en est de méme des lignes qu'on construit å 1'aide des spectres biologiques. Le climat méditerranéen des théro- phytes qui s'étend de la limite sud du Sahara jusqu'au pied des Alpes, et de PAt- lantique jusqu'aux massifs et plateaux de 1”Asie centrale, a pour caractéristique la prædominance des thérophytes dans les spectres biologiques des diverses flores locales ; vers le nord il est remplacé par le climat des hémicryptophytes aux points précis ou les hémicryptophytes deviennent la forme vitale prédominante dans le spectre biologi- que comparé avec le spectre normal; et dans la France méridionale cette limite, qui nous intéresse particuliérement ici, passe probablement par la région nord du département de P'Hérault. La véægétation des alluvions marines. Le long du littoral méditerranéen de France et notamment derriére la ligne cåtiére du département de ”'Hérault, s'étend une série d”étangs maritimes, ou lagunes, séparés de la mer par une langue, ordinairement assez étroite, d”alluvions sableuses, et bordés des autres cåtés d”alluvions de provenance et d”étendue variables. Les étangs mari- times constituent un phénomåne assez répandu dans la région méditerranéenne et qui se retrouve dans plusieurs autres régions de la terre; les cåtes des pays du Nord offrent beaucoup d”exemples de formations analogues et une étude comparée des sociétés de plantes habitant le voisinage immédiat des lagunes du midi et de celles du nord pourra nous aider å déterminer comment se manifeste, dans les terrains de ce genre, la réaction de la végétation contre les différents climats. Le fiord de Ringkjåbing derritre le lido du Holmsland; le fiord de Nissum derriétre le cordon de dunes de Husby, aussi bien d'ailleurs que les iles de Man&é et de Fanå, la presqu'ile du Skalling et les terres de dunes qui s'étendent du Blaavand jusqu'au Blaabjerg devant 1'étang de Fil et d'autres étangs de moindres dimensions ; la flåche sablonneuse d'Agger; la pointe nord du Jutland, etc., ce sont autant de localités offrant des analogies géologiques parfaites avec les étangs de la France méridionale et les alluvions qui les entourent. Les cåtes de la mer Baltique présen- tent des formations- similaires, telles que Kurisches Haff et Frisches Haff avec les 14 Mindeskrift for J. SrEEensrtrrur. XXXIII. alluvions sableuses dites Nehrung qui les séparent de la mer; elles se retrouvent dans certaines parties des cåtes de Hollande et de France et ailleurs encore. Dans la région méditerranéenne j'ai pu étudier la végétation de cette sorte de formations non seulement sur le littoral francais, mais aussi le long des cdtes italiennes ; en Tunisie; et sur les cåtes sud et est de 1'Espagne. Sur la cåte est de PItalie j'ai visité la lagune de Venise avec le Lido qui fait rempart du cåte de 1”Adriatique, comme les dunes du Holmsland abritent le fiord de Ringkjåbing contre la mer du Nord ; et sur la cåte ouest j”ai exploré, entre Pise et Livourne, les dunes maritimes et la Maremme qu'elles limitent ; les alluvions sableuses dites Tombolo della Gianella et Tombolo di Feniglia qui bordent, vers le nord-ouest et vers le sud, le Stagno di Orbitello ; les rangées de dunes qui s”étendent de Capalbio å Ansedonia; les formations sablon- neuses å l”emhbouchure du Tibre; le cordon de dunes qui forme, entre Terracino et le promontoire de Circé, la limite sud des marais Pontins ; et, enfin, les dunes comprises entre le lac de Fusaro et la mer. Les formations analogues que j'ai pu étudier en Tunisie sont: les environs du lac de Tunis, El Bahira; les alluvions sableuses entre le Sebkret Er Riana et le cap Kamart; et le terrain couvert de dunes qui se trouve au nord de Sousse. En Espagne j'ai exploré les alluvions voisines de Huelva, et celles des embouchures du Rio Tinto et de 1'Odiel; les Arenas Gordas, ce grand systéme de dunes qui borde vers le sud, du cåté de la mer, Las Marismas, marécages s'étendant le long du cours inférieur du Guadalquivir; les dunes des environs de Sanlucar; et. celles qui encadrent la baie de Cadix; enfin les alluvions de la Mar Menor et du delta de V'Ébre. Dans les régions voisines des lagunes méditerranéennes comme dans les formations analogues que nous rencontrons sur les cåtes des mers du Nord, on peut distinguer les dunes et les alluvions plus basses et subdiviser encore ces derniéres en alluvions argileuses et alluvions sableuses. 1? Le terrain de dunes est constitué par des formations sablonneuses, éoliennes, å surface irréguliére d'élévation variable. 2” Les alluvions plus basses sont des dépåts marins å surface peu mouvementée, presque horizontale; elles se composent essentiellement a) d'argile (vases salées) ou b) de sable, ordinairement plus ou moins mélé d'argile; ces alluvions sableuses font souvent la transition entre les dunes et les terrains argileux: dans beaucoup de cas elles se composent de couches alternantes, plus ou moins épaisses, de sable et d”argile pure, et leur surface prend par endroits un aspect ondulé, les périodes séches donnant lieu å des amoncellements de sables mouvants qui forment des reliefs de dunes embryonnaires. Dans le midi de la France j'ai pu étudier la végétation de deux de ces formations: celle des dunes (Palavas, Cette, Saintes-Maries, embouchure du Petit- Rhåne) et celle des alluvions basses de nature sableuse (Saintes-Maries). C. RAUNKIÆR: Sur la végétation des alluvions méditerranéennes francaises. 15 1. Végétation des dunes. Paravas. — Dans la langue étroite, de formation alluvionnaire, qui sépare Pétang du Prévost de la mer å Pouest de Palavas on distinguait, en allant de la mer vers Pintérieur des terres, les zones suivantes du sol et de la végétation: 1. Mer. 2. Gréve (terrain compris entre les limites ordinaires du flux et du reflux). 3. 17—20 métres de rivage en pente douce, composé de sables et de graviers mélés de beaucoup de coquilles; sans végétation aucune. 1 Cliché 1. Dunes å Pouest de Palavas: Formation d”Anthemis maritima ou de fortes proportions de Crucianella maritima et de Malcolmia littorea se trouvent associées aux Anthemis. Voir le tableau 7, noe 3. 4. 20 métres environ de terrain de dunes assez bas mais présentant cå et lå des par- ties plus élevées et habité par une formation d”Agropyrum. Cependant la différence était assez grande entre les régions extérieure et intérieure de cette zone: a. La région extérieure, un peu plus large que Pautre, était caractérisée par une formation d”Agropyrum assez pure (Å. junceum?) parsemée de Psamma arenaria, Malcolmia littorea, Medicago marina, Cakile maritima, Euphorbia paralias, Eryn- gium maritimum, Echinophora spinosa, Crucianella maritima. b. La région intérieure faisait le passage å la formation suivante; "'Agropyrum y prédominait toujours tout en se trouvant fort mélangé des espåces citées sous 5. 16 Mindeskrift for J. Sreenstrur. XXXIII. 5. Terrain plus haut, caractérisé par une formation d”Anthemis maritima (cliché 1). Les dunes y étaient peu élevées ne dépassant guére la hauteur d'un homme et la végétation avait essentiellement le méme caractére que dans les régions plus basses; elle se composait notamment des espæéces suivantes: Anthemis maritima, Crucianella maritima, Malcolmia littorea; en outre on y relevait le Medicago marina, le Vulpia uniglumis V'Agropyrum (junceum ?) et le Psamma arenaria. Voir d”ailleurs le tableau 7. En dehors des espéces y inscrites le Convolvulus Soldanella et le Medicago littoralis étaient également représentés. 6. Terrain plus bas consacré en partie å la culture de la vigne. 7. Végétation marécageuse le long de P'étang du Prévost. Le tableau 7, n? 1—3 donne les résultats d'une analyse plus approfondie de la composition des formations végétales contenues dans le terrain de dunes que représen- Tableau 7. Degrés de fréquence des espæces qui constituent les formations végétales des dunes .voisines de Palavas. 50X 0,1m.q. Type bidlagl- 1 2 3 4 que Agropyrum (junceum?)............ G 98 98 18 ANnIkeMnis MARINA LS ss dr Ch ar 40 96 8 Heliochrysum stoechas ............. Ch BYEN Er 80 Mdleolmiie tkorea sEDSR ETLE Ch SR 36 48 42 Crucianela MARA ss ae DO Ch e- 24 46 34 Medicayo MARKO: ESS KEE ye Ch 2 16 24 18 Artemisia glutinosa........... are Ch SES DER 10 4 Euphorbia paralias...…... REE at eler Ch 6 2 Coris MORS PENERStE ES SEER Ch SES "EN 2 Pen banker ASPERN EN H? SR BER 2 Echinophora spinosa.............….. H 2 4 Sporobolus pungens................ H? Se RG 16 PRAMME PEN ARTE SLS SEGS G VARE En 16 44 Galildea mutrohate uw Aslans G Kg 2 8 ER ITS VASE BESES Ea RENEE Th SK SE EGER 2 2 VARDE UNS SEE NSA Th ESTER GE 20 2 TER ag 77 aA FE DEDE EKSP URE LENE Th 2 BHene PORER USERS URAN EIN Th FR Ez 2 2 Cakile MAR ma SL Th 2 a SA Points... ma 120 | 256 | 302 | 244 Nombre des espéces... DE 9 10 13 11 tent les zones 4a, 4b et 5 ci-dessus. Les chiffres mis en regard des noms d”espåces sont proportionnels; ils indiquent le pourcentage des unités de terrain. prélevées on figurait Pespéce en question. Pour déterminer cette proportion, qui mesure le degré de fréquence des espåéces, j'ai fait application d”une méthode qu'on trouvera exposée en C. RAUNKIÆR: Sur la végétation des alluvions méditerranéennes francaises. $7 détail dans mon étude publiée sous le titre de Formationsundersøgelse og Formationsstatistik!). De chaque formation j'ai examiné 50 échantillons occu- pant des superficies de 0,1 m.q.; la forme de ces échantillons n”était pas carrée comme dans mes recherches antérieures ; elle était circulaire et pour la tracer je me suis servi d'un rayon que je vissais sur ma canne et dont la pointe décrivait, en tournant, un cercle de 0,1 m.q. d”aire”). Les formations considérées sont d'une texture peu serrée : partout le sable apparaissait entre les plantes; elles sont en outre pauvres en espåces et, comme le montrent les tableaux, -chaque espåce prise å part est d'une apparition fort espacée: une comparaison entre le nombre des échantillons et la somme des nombres de fréquence fera voir qu'en moyenne les échantillons ne comprenait chacun que 1—3 espéces. Dans la zone extérieure de la formation d”Agropyrum, la discon- … tinuité des espéces était surtout frappante, la plupart des échantillons ne renfermant chacun qu'une seule espéce; dans la région intérieure, la distribution des espæces était moins espacée; on en trouvait 2—3 dans chaque échantillon, et cela malgré que le nombre total des espéces représentées fit å peu prés le méme dans les deux régions, å savoir: 10 contre 9. Le nombre des espéces et leur continuité de croissance attei- gnaient leur maximum dans la formation d”Anthemis maritima ou chaque échantillon renfermait en moyenne 3 espéces. ; A Test de Palavas, entre ”étang de Pérols et la mer, 1'état de choses n'était plus tout å fait le méme; ici, le terrain de dunes, plus accidenté, plus exposé au vent, avait une végétation plus variée et plus irrégulitrement distribuée ; en méme temps les plantes prenaient un aspect plus prospére comme c'est ordinairement le cas dans les dunes pas trop abritées. Dans la formation extérieure, la plus voisine de la mer, c'est le Psamma arenaria qui prédominait par sa fréquence et par son développement; il était également assez commun dans la zone intérieure des dunes peu élevées, ou l”éspæce la plus abondante était d'ailleurs 1'Helichrysum stoechas dont la présence a été constatée dans 40 échantillons sur 50 d”examinés, ce qui revient å dire que son dégre de fré- quence était de 80. Cependant le Psamma arenaria dont le degré de fréquence n'était ici que de 44 se faisait beaucoup remarquer par le développement extraordinaire qu'y atteignaient ses individus, si bien qu”au point de vue physionomiste, on n'hésiterait pas .å caractériser cette formation par les noms d'Helichrysum stoechas- Psamma arenaria (cliché 2). La composition de cette formation ressort du tableau 7 n24 qui est le résultat obtenu avec 50 échantillons. Les vals d”ondulation qui séparaient les sommets des dunes étaient surtout peuplés par le Juncus acutus et le Scirpus holoschoenus. Du cåté intérieur des dunes se trouvait, ici comme dans la 1) RAUNKIÆR, C.: Formationsundersøgelse og Formationsstatistik. Bot. Tidsskrift, t. XXX, 1909. ; ?) RAUNKIÆR, C.: Measuring-Apparatus for Statistical Investigations of Plant- Formations. Bot. Tidsskrift, t. XXXIII, 1912. 3 18 Mindeskrift for J. SrEensrrur. XXXIII. localité dont nous venons de parler, une dépression du terrain consacrée en partie å la viticulture et habitée en bas, le long de la lagune, de formations de Salicornia. Le relevé des espåces du tableau 7, complété par leurs chiffres de fréquence dans les diverses formations, nous renseigne sur la composition floristique de ces formations et, aussi, dans une certaine mesure, sur les rapports quantitatifs des espæéces y repré- sentées; mais la comparaison que nous nous sommes proposé de faire, au point de vue de la biologie et de la géographie botaniques, entre ces formations et celles de localités analogues, situées sous d'autres climats et d'une composition floristique træs Cliché 2. Dunes å l”est de Palavas: Formation de Helichrysum stoechas-Psamma arenaria. Voir le tableau 7, no 4. différente, a nécessité la conversion des unités floristiques, que sont les espåces, en unités biologiques ou formes vitales; j'ai donc ajouté, sous la rubrique 1 du tableau 7, les types biologiques représentés par les diverses espåces et, pour opérer Vattribu- tion de chaque espåce å un type biologique déterminé, je me suis servi du systéme proposé et utilisé dans des ouvrages antérieurs") auxquels je me permets de renvoyer le lecteur en me bornant å expliquer ici les abréviations employées : 1) RAUNKIÆR, C.: Types biologiques pour lagéographiebotanique. Bull. de ”Acadé- mie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark. 1905. RAUNKIÆR, C.: Planterigets Livsformer og deres Betydning for Geografien. Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag. Copenhague et Christiania, 1907. C. RAUNKIÆR: Sur la végétation des alluvions méditerranéennes francaises. 19 S. = Végétaux å tiges succulentes. E. = Epiphytes & Parasites phanérophytes. MM. —= Méga-Mésophanérophytes. M. = Microphanérophytes. N. = Nanophanérophytes. Ch. = Chaméphytes. H. = Hémicryptophytes. G. = Géophytes. HH. = Hélo- & Hydrophytes. Th. = Thérophytes. Si nous prenons par exemple la plus extérieure des formations de dunes en question (celle que représente le n? 1 du tableau 7) et que nous ajoutions ensemble les chiffres de fréquence des espæces appartenant å chacun des types biologiques, nous obtenons, pour les divers types biologiques, les sommes (points) que voici: Ch = 10, H = 2, G = 100, Th — 8, qui constituent, exprimées en chiffres proportionnels, le "spectre biologigque inscrit sur le tableau 8, n?1. Considéré isolément, et surtout rapporté au spectre normal, ce spectre nous montre que la formation représentée a pour caractéristique la prédominance des géophytes: qu'elle est essentiellement géo- phyte. En faisant de méme pour les autres formations, on verra prédominer d”autres Tableau 8. Spectre biologique des formations inscrites sur le tableau 7. Points Proportion pour 100 RL M atm aa am || må KODE Here I] 8] 8 | ste | 7 ” SES GER 118 08 ÆG 15 545 1] bo 0 BB MM MA | s |] 8 — ERE 186 ” 52 | 6 | 76 | ” | ak 8 types, d'autres »raies« du spectre biologique; c'est ainsi que, d”aprés son spectre, la formation d'Anihemis maritima est caractérisée par la prédominance des chaméphytes (tableau 7, n93; et tableau 8, n93), et tel est aussi le cas pour la formation d'Heli- chrysum stoechas å Vest de Palavas (tableau 7, n? 4 et tableau 8, n?4): tout en offrant RAUNKIÆR, C.: Livsformernes Statistik som Grundlag for biologisk Plante- geografi. Bot. Tidsskrift, t. XXIX, 1908. Traduit en allemand par Mme GerTRUDE TOBLER sous le titre de Statistik der Lebensformen als Grundlage fir die biologische Pflanzengeographie. Beihefte zum Bot. Centralblatt. Bd. 27 (1910) Abt. II. ” RAUNKIÆR, C.: Livsformen hos Planter paa ny Jord. Mémoires de ””'Académie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark, 7e série, section des Sciences, t. VIII. Copenhague, 1909. 3% 20 Mindeskrift for J. STEENnsrRruPr. XXXIII. des compositions floristiques assez différentes, et ou l”espéce prédominante n'est pas la méme, les deux formations présentent des spectres biologiques essentiellement identiques. D”aprés les spectres, les dunes de. Palavas seraient donc constituées par une formation géophyte extérieure et une formation chaméphyte intérieure, habitant un sol plus ancien, et nous constatons que ces deux formations sont reliées par une zone intermédiaire qui fait la transition non seulement au point de vue floristique (voir le tableau 7 ne 2) mais aussi suivant la considération biologique, les chaméphytes et les géophytes étant å peu prés de valeur égale dans son spectre biologique (tableau 8, n? 2). Cliché 3. Environs de Cette: Au fond, le long de la mer, de basses dunes recouvertes de Psamma arenaria, Agropyrum, Scleropoa maritima, etc. cf., å la page 21, le no 4; Au premier rang, une dépression å formation d'Inula crithmoides dont la constitution est indiquée å la page 21, no 5. CETTE. — Å un point de la cdte situé immédiatement å l'est de Cette, on voyait en allant de la mer vers |”intérieur du pays: 1. La mer. 2, La gråve, large de 15 m environ, avec beaucoup de petites coquilles. 3. Environ 25 métres de rivage en pente douce, composé de sable, de gravier et de coquilles: sans végétation aucune; limité intérieurement par une ligne des plus hautes marées marguée par du goémon et toutes sortes de matériaux rejetés sur la plage. C. RAUNKIÆR: Sur la végétation des alluvions méditerranéennes francaises. 21 4. Une zone sableuse un peu plus élevée, assez basse toutefois et recouverte d'une - végétation træs espacée. Voici les noms des espæåces: Agropyrum (junceum ?), Psamma arenaria, Scleropoa maritima, Cakile maritima, Eryngium maritimum, Lepturus incurvatus, Polygonum maritimum, Medicago (littoralis ?), M. marina. 5. Un terrain plus déprimé, humide, peuplé d'une formation d'/nula crithmoides (cliché 3) oi les espéces associées å 1'espéce dominante étaient: Glyceria distans, Salicornia herbacea, Juncus acutus, Obione portulacoides, Spergularia marginata, Suaeda (maritima?), Atriplex rosea. 6. Des flaques d'eau et un petit étang avec végétation de Scirpus maritimus. Le n? 4 de Iapergu ci-dessus correspond å la formation d'Agropyrum des environs de Palavas ; quant å la formation d”Anthemis, la localité voisine de Cette n'en offre pas d'équivalent, le terrain approprié y faisant défaut: la zone d'Agropyrum était suivie immédiatement par une dépression humide peuplée par la formation d'/nula crithmoides. LA CAMARGUE. — A Saintes-Maries, sur la cåte sud de la Camargue, cette grande ile du delta du Rhéne, le terrain de dunes est encore plus réduit; ici le sol est cons- titué par une plage sableuse (en partie argileuse) on la formation de Salicornia prend naissance å la limite intérieure du rivage proprement dit; de-ci de-lå et surtout entre Saintes-Maries et I'embouchure du Petit-Rhéne, on rencontre, le long de la mer, de petits monticules formés par les sables entassés dans les touffes de Salicornes et tout autour; sur les élévations du terrain ainsi produites viennent se fixer des représen- tants d'une formation d”Agropyrum-Psamma, citons: Agropyrum, Psamma arenaria, — Euphorbia paralias, Sporobolus pungens, Eryngium maritimum, Echinophora spinosa, etc. Si le niveau s”éléve, les Salicornes s'éteignent. En un point isolé, une dune atteignait environ 2 métres de hauteur; mais sa formation était sans doute en partie artificielle, provoquée par la présence d'une levée de terre, contre 1”extrémité de laquelle elle s'appuyait. Le long de la rive gauche du Petit-Rhéne, non loin de 'embouchure, s'éten- dait également un cordon de dunes peu élevé, de 1,5 å 2m de hauteur et recouvert d'une véægétation semblable å celle que nous venons de spécifier (cliché 4). Sur la droite de I'embouchure du Petit-Rhåne, se voyait å distance une dune beaucoup plus élevée qui paraissait dépourvue de végétation mais bordée, du cåté de la terre, de phanérophytes fouettées par le vent. Å en juger par la carte, car, personnellement, je n”ai pas pu le vérifier, on trouve, sur d'autres points du littoral, des dunes plus hautes et plus étendues, tels les lidos qui contournent le bord extérieur de 1'étang du Pouent et lV'extrémité est de F'étang de Mauguio; mais d'une facon générale on peut dire que le terrain de dunes du litto- ral méditerranéen de France est de faibles dimensions en comparaison par exemple des dunes qui longent les cåtes de la mer du Nord. 22 Mindeskrift for J. Sreenstrrur.. XXXIII, MM. Flahault et Combre") nous apprennent que dans Vintérieur de la Camargue se trouve un ancien terrain de dunes actuellement couvert de bois et de maquis c'est- å-dire de formations phanérophytes; je n'en ai pas rencontré dans les dunes maritimes, car pour ce qui est des collines, — couvertes en partie de phanérophytes, — qui sont situées entre Saintes-Maries et la mer, je les regarde comme un produit de cul- ture, Quoi quw'il en soit, 1'état des dunes du midi de la France, du moins dans les localités od j”ai pu Pétudier, diffåre beaucoup de ce qu'il est sur la cåte oceidentale de PItalie et dans certaines régions de ”Espagne ou la végétation géophyte et chamé- Cliché 4. Dunes basses le long de la rive gauche de ”embouchure du Petit-Rhéne ; la végétation se compose essentiellement, dans les dépressions, de Salicornia glauca, sur les élévations, de Psamma arenaria. phyte des dunes maritimes céde relativement vite la place å une végétation phanéro- phyte, une formation xéromorphe toujours verte de nano-microphanérophytes, bref un maquis, dont la portion extérieure est constituée, le plus souvent, par une formation de Juniperus. Deéjå entre Pise et Livourne cette formation de Juniperus s”avangait assez loin vers la mer; elle n”était séparée du rivage que par 50—60 måétres de dunes occupées surtout de végétations géophytes, chaméphytes et thérophytes. Plus loin vers le sud, la formation de Juniperus se rappoche encore plus de la mer; tel est le cas entre Ansedonia et Capalbio, å Pouest du lac de Fusaro, on elle envahit 1) Voir le Bull. Soc. Bot. Fr. Tome XLI, 1894, p. 37—58. C. RAUNKIÆR: Sur la véægétation des alluvions méditerranéennes francaises. 23 méme le petit rideau de dunes maritimes dont le pied tout å fait voisin de la mer est seul occupé par les sociétés géophytes et chaméphytés qui constituent, sur le littoral méditerranéen frangais, I'ensemble de la végétation des dunes. Dans 1”Espagne méridionale, les Arenas Gordas présentent un état de choses fort semblable å celui que nous venons de signaler en Italie. Une comparaison entre les dunes du midi de la France et celles de la céte ouest de VPItalie donnera donc pour résultat que les sociétés géophytes et chaméphytes, dont se compose en majeure partie la végétation des dunes assez basses du littoral francais, sont de plus en plus refoulées dans la direction de. la mer å mesure qu'on avance vers le sud; les sociétés phanérophytes envahissantes peuvent méme couvrir les dunes jusqu'au rivage. C'est le contraire que nous verrons se produire si nous comparons les dunes de la France méditerranéenne avec celles de contrées plus septen- trionales, et, plus particuliérement, avec celles des cdtes de la mer du Nord, qui relåvent du climat des hémicryptophytes. . Comme point de comparaison je choisirai le terrain de dunes qui s”étend le long de la cdte ouest du Jutland, ce terrain ayant seul été 1”objet de recherches méthodi- ques susceptibles de fournir une série de données assez compléte pour étre mise en regard de mes résultats rapportés de la région méditerranéenne. Le tableau 9, n% 1—4, contient les résultats d'une recherche statistique portant sur une série de formations, Tableau 9. Relevé du degré de fréquence des espéces représentées dans une série de formations de dunes rencontrées sur divers points de la cåte ouest du Jutland. 1. Formation d'Agropyrum junceum. Fan. 2. Formation de Psamma arenaria. Fan&. 3. Formation de Weingårtneria canescens. Skagen. 4. Formation de Calluna-Empetrum. Bjergegaard, sur le lido du Holmsland. 5. Formation de Calluna-Empetrum. Fané. 6. Formation de Calluna-Saliz. Skagen. 7. Formation de Hippophaé. Skagen. 8. Formation de Rosa pimpinellifolia. Skagen. Type | | | | | Be ES 3 45687] 8 que ingen sker SNE Faa Fur Re KLØ Hippophaé rhamnoides ... ...... .. N ig fr SUR 2 RE BESS 100 | Husa pun pine... in DS ERE RL RE pa ER SER HØRER) HERR E un 100 kr DT 1 BE LE LE ERR 28 |. 40 | 100 | HEDEN HISP UMs 2. BR i SR 100 4:64 | Es Ch re Bane … 1100 | 96 | 100 Thymus serpyllum .....…..........…. Ch SER uge Sa US el SØ MERE va NT 5) FRR RER REESE H 34416 44 sø 52 |. 12 16 | % Weingårtneria canescens ............ H BE ER 9% | | | HE HEE I lave H BE. 1 100 ne i FR BEDE 8 | | | | 24 Mindeskrift for J. SrEeensrruPr. XXXIII. Type biologi- å 2 8 4 5 6 7 8 que ÅBkostis uld KT I GADS, H SM ig 76 4 16 Hieracium umbellatum...........….. H 8 8 80) Career aPeRaNds RENSE SE UGE G Så 20 48 4 36 72 Psamma urene 0 SE RE G É 96 16 44 8 24 Agropyrum junceum.....…........... G 9%6 12 NOonEhUus UFØRE RE SE SD NEN G > 72 28 Sedum acre........ er ERNA BES Ch ig 4 Genista "GARE AES OT sl SØS Ch ma: vre KR ae 4 ERA tr ESTER ag Ch ik 3 5 4 Veroniee ofheRnadle sr NSG ES Ch S ig in ig Én Si ag 4 Fjisula bar pesrie i i TO SSSENED H 12 4 16 Anthoxanthum odoratum ......…... .. H ig 12 Nara Bier GERI EN SKA ENE H 8 VAD BENENE ER SEE SEES KANSEES H ns 36 40 24 Anthyllis vidnefårig si Sass H 2 Vicia cracca .…........ 1055 KR SE ESS 3 H 10 Lotus corniculatus ...... ...: AE KER H sg ER 4 12 4 44 4 Cahiin sendk AAR i re SER 9 Eg 2 8 8 24 Campanula rotundifolia…...….......… H z$ Sd 24 Fasione Monnet ED SLIGT RR H 12 4 4 Hypochaeris radicata ............…. H 2 4 G 28 ” Hieracium: pulosella. .……..............…. H 4 PO DiNHER RR SR NR G Så 44 Eljmus: AFeRAr hes ss AE SR G 14 ERROR SUGAR SS SKR G iX, 8 Salsold: Kal MINE SN Bog SO GESTA Th 2 Cerastium semidecandrum.........….. Th sg 4 Arabts FRU ARG RE ERROR Th aR Sg VR 5 Rk 5 SE Æ Caktle MaRBEME SSA SEDEEN RNS ikeB 4 Viola irkboler ES SEES RENS Th 20 SEReCO VUlBERIS TES UKEN SE OD Th Sy 8 seg & Kg ng 4 Points... ZA 116 | 270 | 348 | 260 | 668 | 296 | 192 | 456 Nombre d'espéces... 5 i 14 11 7 17 9 6 15 examinées dans Pordre on elles se suivent quand on va du rivage vers Vintérieur des terres, passant de zones plus récentes å des zones relativement anciennes. Les quatre peuplements y relevés représentent les quatre stades qu'on s'accorde pour distinguer dans le terrain sec des dunes telle qwil a été décrit, dans un exposé classique, par M. Warming"); ce sont: 1” Les élévations aplaties, récemment formées, du rivage (tableau 9, ne 1); 2? la dune maritime ou dune du Psamma arenaria (tableau 9, ne 2); 3? la dune grise (tableau 9, n? 3); 4" les bruyéres des dunes (tableau 9, n% 4—6). La composition floristique étant ici træs différente de ce qu'elle est dans les dunes de la France méditerranéenne, il nous faut, pour rendre les deux flores commensurables, ])) Warming, Eug.: Dansk Plantevækst. 2. Klitterne. 1909. ES TE EET EET RER] RE ER od ske C. RAUNKIÆR: Sur la véægétation des alluvions méditerranéennes francaises. 25 convertir les fréquences d”espéces du tableau 9 en des fréquences de formes vitales qui nous permettront d'établir les spectres biologiques des diverses formations. Ces spectres, je les donne, au tableau 10, pour toutes les formations analysées dans le tableau 9. Et .si nous comparons les spectres de formation enregistrés sous les n% 1—6 du tableau 10 avec les spectres: de formation des localités correspondantes de la France méditerranéenne, nous verrons que la ou les formations les plus extérieures des dunes sont dans lun et Pautre cas des formations géophytes (tableau 8, ne? 4; tableau 10, n& 1—2) auxquelles se trouvent mélées: en Jutland, un petit nombre d'hémicryptophytes; et dans les dunes méditerranéennes de France, surtout des chamé- phytes, dont la proportion augmente vite å mesure qu'on avance vers Pintérieur (tableau 8 ne? 4b), la formation chaméphyte se substituant assez brusquement å la formation géophyte (tableau 8, n% 5—6). Cette formation chaméphyte des dunes frangaises Tableau 10. Spectre biologique des formations représentées sur le tableau 9. Nombre des |Points! N |Ch|H/|G!|Th espéces 1 as 4 HE 0. BÆR 5 BASER 14 LK RE SAS RE æt Ko br, 11 HEER SEERE ER RAT NE BSN [I 0 RS SR kB 55, 17 668 1 .. | 41 | 45 | 14 Bi ER 9 ED DEG EN ME KE MR HE ER TREE 6 LT DE FE” SR RRS 84 48.2 Be. 15 456 | 22 So 4 RT correspond å la formation hémicryptophyte des »dunes grises« du Jutland; c'est ce qui ressort non seulement de la place qu'elle occupe, mais aussi de sa composition; une et Pautre militent contre I'hypothése qui en ferait une formation correspondant å cette formation chaméphyte, xéromorphe et toujours verte, qui, chez nous, envahit peu å peu la dune grise et qui est originaire des bruyéres des dunes: les chaméphytes de la forma- tion chaméphyte des dunes méditerranéennes de France m'ont tout å fait Pair d'étre des hémicryptophytes et des thérophytes transformées, tandis que les chaméphytes de nos bruyéres des dunes correspondent å cette formation de nano-microphanérophytes qui dans la région méditerranéenne envahit souvent assez vite le terrain des dunes, s'étendant jusque sur la dune maritime, de sorte que les sociétés préparatoires, å structure låche, des géophytes et des chaméphytes sont réduites å ne former qu'une étroite bordure sur le cdté extérieur de la dune. En arritre du maquis nano-microphanérophyte des dunes, on recontre par endroits, et notamment dans les dunes anciennes de la maremme toscane entre Pise et Livourne, 4 26 Mindeskrift for J. SrEEnNstrRur. XXXIII. des sociétés mésophanérophytes composées d”espéces xéromorphes toujours vertes et aussi d”espéces å feuilles caduques, å structure foliaire mésomorphe. Les dunes du Jut- land présentent également des formations phanérophytes qui n'ont d”ailleurs qu'une faible extension et se composent soit de formations nanophanérophytes: formation de Salix repens et formation d”Hippophaé rhamnoides (tableau 9 n? 7 et tableau 10 ne 7), formation de Rosa pimpinellifolia (tableau 9 n? 8et tableau 10 n? 8); soit de broussailles de chénes nano-microphanérophytes. Comme on pouvait s”y attendre, toutes ces formations sont constituées par des phanérophytes å feuilles caduques et å structure foliaire méso- morphe ou du moins træs légérement xéromorphe. 2. Végétation des alluvions marines basses et humides. Les alluvious marines salées, de nature argileuse ou sableuse, ont été étudiées par moi sur divers points du littoral méditerranéen; parmi les localités visitées je citerai: en Tunisie, les environs de El Bahira et le delta du Medjerda; en Espagne, les embou- chures de 1”Odiel et du Rio Tinto; celle du Guadalquivir; la cdte de la baie de Cadix; le voisinage de la Mar Menor; la région qui s”étend au sud d”Alicante; le delta de 'Ébre. Dans la France méridionale, qui nous intéresse particuliérement ici, je n'ai vu, malheu- reusement, que les alluvious voisines de Saintes-Maries, sur la cåte sud de la Camargue. La Camargue. — Le delta du Rhéne, le terrain d”alluvions le plus étendu du midi de la France, est constitué en majeure partie par la Camargue, ile de 750 km q. que bornent la Méditerranée et les deux bras du Rhåne, le Grand-Rhéne å Vest, et le Petit-Rhåne å Pouest. A Pest de la Camargue s”étendent les alluvions du Grand-Plan-du-Bourg et, vers Pouest, la rive droite du Petit-Rhéne est formée également par un terrain alluvion- naire dont la partie méridionale s”appelle la Petite-Camargue; en tout, le delta comprend environ 1400 km q. de terres conquises sur la mer. Abstraction faite de la rive gauche de P”embouchure du Petit-Rhåne, je n'ai vu de la Camargue que ce que peut voir un voyageur faisant en chemin de fer le trajet, d'environ 40 kilométres, depuis Arles, å la pointe nord de Pile, jusqu'å Saintes-Maries sur la Méditerranée. La surface du sol, qui manque presque absolument de relief, ne s”éléve que de quel- ques centimétres å un métre au-dessus des nombreux marécages et étangs qui coupent le pays, notamment le long de la cåte sud. Le terrain est de nature sablo-argileuse; par endroits il est formé de sables purs comme dans les petites dunes maritimes et les régions de dunes plus anciennes qui se trouvent disséminées dans Vintérieur des terres. Sur d”autres points, le sol se compose, du moins dans ses couches supérieures, d”argile ou de vase argileuse; c'est le cas pour les bas-fonds å végétation de Salicornia qui longent le rivage å ”ouest de Saintes-Maries. Mais en général le sol est fait de sables mélés d”ar- gile, ou d”argiles sablonneuses, ou bien de couches alternantes d”argile et de sable, comme on en voit dans les formations récentes de la céte: pendant les inondations survenues BE SE st Es re SER OT SURT E NNED C. RAUNKIÆR: Sur la végétation des alluvions méditerranéennes francaises. 27 par les temps de calme s”opére le dépåt des limons que couvrent ensuite des couches sableuses amenées sous forme de sables mouvants ou déposées apréæs les incursions brus- ques de la mer. La Camargue est un pays sileneieux: les bruits qui y dominent, ce sont le chant des oiseaux et les autres voix de la nature. Ce n'est pas å dire pourtant que ce soit un pays désert: les parties les plus élevées sont en grande partie cultivées, celles surtout qui occupent la région nord de Pile. Aux environs d”Arles, les terres consacrées å la culture des céréales (froment, orge, avoine) sont coupées par des påturages et des vignes en assez grand nombre, et on y voit pas mal de terrains utilisés pour Phorticulture (vergers, po- tagers); une grande abondance d”arbres (å feuilles caduques) plantés autour des maisons et le long des routes et des haies, donnent au pays un aspect riant, rappelant beaucoup celui des iles danoises. Cependant, celui-lå méme qui, venant d”Arles, observera le pays en en traversant, par les deux lignes du chemin de fer, les parties les plus hautes et les mieux faites pour la culture (qui s”étendent des deux cåtés des étangs de Vaccarés), ne tardera pas å relever des terrains incultes, qui se feront de plus en plus nombreux å mesure qu'on approchera de la Méditerranée. Par la ligne qui va d”Arles å Saintes-Maries, on arrive, aprés 8 km de chemin de fer, au sud de Benchouet, å des espaces couverts d'une formation nanophanérophyte de Salicornia, fort mélangée de végétaux herbacés (théro- phytes et hémicryptophytes); de ces derniers, le Juncus acutus constitue par places un élément essentiel de la végétation. Plus on avance dans la direction sud, plus ces espaces infertiles augmentent en nombre et en étendue; d'ailleurs les terrains plus élevés sont souvent séparés par des dépressions considérables couvertes de flaques d”eau ou de marais communiquant avec les étangs et peuplés de formations hydro- phytes et, surtout, hélophytes. Les maisons s'espacent de plus en plus et finissent par devenir tout å fait rares comme aussi les arbres de culture; å la fin, les terrains cultivés se voient comme des taches, plus ou moins grandes, dans un paysage générale- ment inculte. Toutefois la transition ne se fait pas régulitrement: aprés avoir passé par de longues étendues de terre basse avec de-ci de-lå quelques ilåts peu élevés de terre fertile, on arrive å des régions assez vastes de champs cultivés; comme celle qui se trouve au nord de Balarin-Dufoure. Au sud de Pioch-Badet se voyait å quelque distance une petite pinéde. Dans les terrains les plus anciens, la formation de Salicornia est ordinairement assez mélangée; en dehors de quelques dépressions isolées habitées par une formation træs caractérisée de Salicornia glauca qui rappelle beaucoup, comme aspect, celle qui peuple le voisinage immédiat du rivage, la formation de Salicornia des terrains plus anciens est souvent assez modifiée par introduction d'un élément thérophyte et hémicrypto- phyte assez considérable qui envahit les intervalles entre les touffes de Salicornia et les touffes elles-mémes au point de les couvrir complétement pendant P”été. Aprés quelque 4% 98 SR RD Miideskritt for JT) Srennsrkde. XX STU temps de ce régime, les Salicornia s'éteignent et la formation devient exclusivement théro- [s phyte-hémicryptophyte; elle sert alors de påturages å de grands troupeaux de moutons. Le Tamarix Gallica est assez fréquent dans la formation de Salicornia quoique d”ap- parition trop espacée pour la dominer, malgré sa grande taille; dans les endroits on il devient plus commun, il faudrait pourtant désigner la formation sous les noms de beitcedeni Salicornia. Selon MM. Flahault et Combre, les terrains les plus bas, qui se trouvent particu- Cliché 5. Rivage å Pest de Saintes-Maries, vu dans la direction ouest-est; au fond, "å droite, la mer; å gauche, la lisiére d”une formation clairsemée de Salicornia glauca ; pe: d”individus éteints ( ou fort détériorés. liérement exposés aux inondations, sont recouverts de préférence du Salicornia sarmen- tosa, tandis que le Salicornia fruticosa caractérise les niveaux plus élevés qui ne sont pas continuellement immergés en hiver, et que le Salicornia glauca est propre aux dépressions qui longent la mer. Je mai pas eu I”occasion d”étudier sur place les deux premiéres formations qui se rencontrent probablement dans le voisinage des .étangs, mais j'ai trouvé å Saintes-Maries la formation de Salicornia glauca dont je vais dire : ici quelques mots. Le sol, d”origine récente, se compose ici d'alluvions sableuses basses, manquånt de pente et, partant, humides. Lés sables qui le constituent sont plus ou moins mélés d”argile; le plus souvent des couches de sable presque pur y alternent avec ane å træs argileuses ou méme composées d'une ml nr presque pure. rorreeg - C. RAUNKIÆR: Sur la végétation des alluvions méditerranéennes francaises. 29 A A un kilomåtre environ å l'est de Saintes-Maries, on trouvait en allant de la mer "vers Pintérieur des terres; 1. La mer. 2. La græve. 3. Un bane de sable largé de 40 m environ, træs peu élevé, å surface peu accidentée, dépassant de 0 m, 25 au plus le niveau des hautes marées; sables superficiels secs, absolument dépourvus de végétation. ax kk Cliché 6. Zone immédiatement intérieure å celle représentée sur le cliché 5 (rivage å —…… Pest de Saintes-Maries). Ici la formation de Salicornia glauca est moins espacée et plus vigoureuse ; Få cependant on y voit beaucoup d”individus plus ou moins éteints et couverts de sables amenés par le vent. AM 4. 75 måtres environ d'un terrain légtrement déprimé; å surface presque horizontale; de nuance grise, å cause de 1”humidité; de consistance ferme; dépourvu de végéta- "tion ou présentant de loin en loin quelques individus du Salicornia glauca. d”assez "haute taille, parfois træs détériorés ou méme éteints par ”'effet des sables mouvants -" (eliché 5); — rudiments épars de »dunes«, hauts de quelques centimétres et composés de sables meubles de nuance claire. Terrain couvert d'une formation de Salicornia glauca composée presque exclusive- SØ ment de cette seule espéæce (cliché 6). E Dans sa partie extérieure, la formation de Salicornia glauca est træs irréguliérement dis- … tribuée: en trois groupes d'echantillons, de 50 x 0,1 m. q. chacun, le degré: de fréquence 30 Mindeskrift for J. Sreensrrur. XXXIII. du Salicornia glauca était de 28, 26, 30. pour 100, respectivement. A Pintérieur, et no- tamment dans les parties plus basses, å couche superficielle argileuse, et abritées du cdté de la mer par de longs bancs de sable peu élevés et aplatis, la formation devient plus dense et le degré de fréquence du Salicornia glauca y est de 80 å 100 pour cent. Un petit nombre d'autres espåces viennent s”y associer, citons: Statice bellidifolia, Statice Limonium, Obione portulacoides, Glyceria convoluta, Inula crithmoides, Spergularia sp. On a souvent l'occasion d”observer comment le Szatice bellidifolia, lorsqu'il se trouve couvert d'une couche de sable, échappe å la mort par étouffement en poussant dans la direction de la lumiére des entre-næuds træs allongés. Par ci par lå, des dépressions peu profondes out le Salicornia perennis se substitue au S. glauca. Tableau 11. Analyse statistique de la véægétation des alluvions qui constituent la cåte sud de la Camargue, å ”ouest de Saintes-Maries. 1—2, peuplements relevés sur un sol argileux bas et humide; 3, sur un sol sableux mélé de vases argileuses:; 4, sur un sol argileux crevassé par la sécheresse. Type Degré de fréquence biologi- que mn! Bu tog 4 Salicornia glauca ss SSR N 100 | 100 98-58 Obione portulacoides ............ Ch 74 74 70 Statiee belidi oh ASGER H 32 åg 72 Åeliropus litopahs sis G-H-Ch 8 40 å ETTEREN RET sa RESEN REE SER H n 38 Glyceria conøoluta ..........:.…. H 10 Sk 34 Statice Limousin H 10 6 2 Lepturus: cylimdricus 5.2. Th KR ae 4 DD Points Bo 234 | 258 | 280 | 78 Nombre des espéces... SØ 6 5 6 1 Nombre d'espéces par 0,1 m. q.. Så 2,3 2,6 2,8 0,8 | Comme nous avons dit plus haut, et comme cela se voit d'ailleurs sur le cliché 6, le phénoméne des sables mouvants se produit ici, quoique dans une megure trås restreinte, comme nous le voyons s'effectuer chez nous dans les localités de situation analogue, citons å titre d”exemple les Tippersande du fiord de Ringkjåbing et la plage d”alluvions sableuses qui constitue la céte nord de l'ile de Fand: le sable entassé dans les touffes de Salicornia peut donner naissance å des monticules sableux; dés que ces monticules ont atteint 0 m 5 de hauteur, on y voit pousser diverses plantes des dunes telles que: Psamma arenaria, Euphorbia paralias, Sporobolus pungens, Eryngium maritimum, Echi- nophora spinosa: un terrain de dunes est en voie de formation, et le Salicornia s”éteint. A Pouest de Saintes-Maries, on avait: 1. La mer. 2, La gréæve. Sånis ma hes he da, e kst ir ne EN RE LE Ses ren rets —er eD dsegoner, FR (dr SE ars ga DRE er ENE angdang 5, kt 5 å 6; C. RAUNKIÆR: Sur la végétation des alluvions méditerranéennes francaises. 31 3. Un rivage plat sans végétation. 4. Une zone sableuse peuplee d'une formation de Salicornia glauca et présentant, å quelques métres de la limite extérieure des Salicornia, de petits monticules recouverts d”une formation de Psamma-Agropyrum ou se voyaient, associés aux Psamma arenaria et aux Agropyrum junceum, des Euphorbia paralias, des Eryngium maritimum et quel- ques autres végétaux des dunes. Intérieurement å cette bordure sableuse å formation de Salicornia glauca s”étendait : Cliché 7. Formation de Salicornia glauca sur un sol argileux mélé de sables, å Pouest de Saintes-Maries; cå et lå, des parties entiérement dépourvues de végétation et crevassées par la sécheresse. 5. Un terrain légårement déprimé dont la surface tantåt argileuse, tantåt sableuse était recouverte d'une formation de Salicornia peu élevée, de caractére nanophanérophyte- chaméphyte. Le tableau 11 contient les résultats d'une étude statistique de la végétation de ce terrain, représenté par des échantillons pris en quatre endroits différents; les n& 1 et 2 ont été relevés sur un sol argileux assez humide, le n? 3 sur un sol sableux mélé d'un peu d”argile et dont la couche superficielle était souvent argileuse; dans les trois cas, les espéces prédominantes étaient les mémes, å savoir: Salicornia glauca et Obione portu- lacoides. Le n? 4 représente une végétation assez espacée habitant un sol argileux cre- vassé (cliché 7); d”ailleurs cette formation, composée uniquement de Salicornia glauca 32 Mindeskrift for J. SrEEnstrruP. XXXIII. recouvrait aussi de grands espaces ou le sol argileux était décidément humide. - Il résulte donc de notre examen que sur tous les points étudiés des alluvions argileuses et sableuses - Tableau 12. Analyse statistique de la végétation d'une série de formations des alluvions argileuses de Pile de Fan&, et d'une formation isolée des alluvions sableuses de cette ile. Type Degré de fréquence biologi- que 1 2 3 4 5 6 kg Salreornia: herbåaced 7.70 Th 100 | 100 98 44 54 Få Glyjceria MARE. 72 33 SE H 100 | 100 | 100 | 100 | 100 100 SUudede MIMAS SES NO LAS TE RER Th 18 74 86 60 | 100 i Triglochin maritimum............ H d 24 74 48 10 10 Aster tipos. KS LENS SAGER H 8 40 18 | 100 ea ER ERR Så Plantago: Marina ss Sd Sr H 46 | 100 | 100 32 Glauz MaPH uha: SE SE SERNESE H 2 100 6 Finneid Bera SS le Re G 100 ig Festtied Pude. sc: SENSE SSO RDL] H Så 100 6 Artemisia maritima ......…...... Ch 2 Så Agropyrum junceum ............…. G >» iæ 4 Agroslis Gb ASE RRS H 2 10 8 Erythraca; pulchellg sc: SEER Th A 28 En Lepturus fliformis. 5. ES Th Kås sg 45 4 Spergutaria Med. AERO H 26 38 in TrIfORUM PEDERS LE KE, SE DERE H 2 Årmerie vulgaris ss NR H re SE SS gg DÅ 54 SE Points... 230 t. 338 | 376. | 428 |: 500 |! 508 | 160 Nombre des espéces... 5 5 5 9 8 10 i Nombre d”espéces par 0,1 m. q…. 2,3 34 | 3,8 | 438 5 5,1 1,6 de la Camargue, la végétation est constituée par une formation nanophanérophyte de trés petite taille et qui prend, sous des conditions particulitrement défavorables, un Tableau 18. Spectres biologiques des formations qui peuplent, respectivement, les alluvions basses et salées de la Camargue et celles de Vile de Fané. Nombre Nombre | 37 des (d SR N Ca BT 8 | få espéces 0,1 m. q. ; Alluvions de la Camargue .... 8 2,1 44 26 24 6 52 Alluvions de Fan .….......… 17 351 78 5 17 caractére chaméphyte. Il en est de méme de toutes les localités méditerranéennes on J'ai eu Poccasion d”étudier la végétation des basses alluvions marines. Les espæces prédo- C. RAUNKIÆR: Sur la végétation des alluvions méditerranéennes francaises. 33 minantes de ces végétations sont presque partout des Salicornia. Tout autre est l'état de choses sous le climat des hémicryptophytes. En Danemark, par exemple, les basses alluvions marines, argileuses aussi bien que sableuses, sont peuplées de formations hémi- eryptophytes (voir le tableau 12); la seule gråve, ou zone des marées, fait exception; elle est caractérisée, ici comme en France, par une formation thérophyte de Salicornia herbacea. Dans le tableau 13 je donne, en me basant sur les résultats statistiques des tableaux 11 et 12, les spectres biologiques des formations qui caractérisent, respectivement, les alluvions basses de la Camargue et de Pile de Fand. Des deux spectres juxtaposés ressort la différence entre ces deux végétations d”alluvions des climats [chaméphyte et hémi- cryptophyte, telle qu'elle se manifeste dans leurs formes vitales. SAN i ENN FE Ed z 2 « ta "j NNE ig g g ! i: Sj ADPN DT: ESS NE i ng SNEVEJR PA BR: É Ø AI DE PEE == e i 5 ATL SEE ER SS WE SELE $ a g 2 É 3 5: É g % ing, é aks NE 2 = ; se 1 NOGLE MYGGESLÆGTERS, SÆRLIG NYX OG CORETHRA'S BIOLOGI | Rk mime KU TA talrige Exkursioner har jeg i de forløbne Aar samlet mange Iagttagelser over "Å Myggenes og særlig Myggelarvernes Biologi. MEe1NEeRrTs (1886 p. 373) fortræffelige og meget kendte Undersøgelser har været mig til stor Nytte. Mine Studier er vel langt fra afsluttede; paa dette Tidspunkt var de egentlig endnu ikke bestemt til at publiceres. Skønt jeg personlig vel hellere havde set, at de Iagttagelser, der herved overgives Offent- ligheden, var indgaaede som Del af et større Hele, indeholder de dog formentlig saa meget nyt, at en Publikation paa dette Tidspunkt nok tør siges at være forsvarlig. Iagttagelserne drejer sig væsentlig om Culicideslægterne Mochlonyx og Corethras i Biologi; hertil føjes nogle Bemærkninger om ejendommelige Æglægningsforhold hos Slægterne Ceratopogon og Dixa. Mochlonyx velutinus. MEINERT (1883 p. 1. 1886 p. 422) henførte den af ham fundne Larve til De Geers Tipula culiciformis, der efter nyere Undersøgelser skal være en Corethra. I senere År- bejder er den overalt som Corethra velkendte Slægt nu omdøbt til Chaoborus, og det er nu Slægten Mochlonyx, der skal kaldes Corethra. Med Hensyn til Nomenklaturen har jeg fulgt de ældre Forfattere. Mærkelig nok er MEINERT i Følge THEOBALD den eneste, der indtil 1903 har iagttaget Mochlonyx-Larven. Først samme Aar genfindes den af GALLI-VALERIO og ROCHAZ DE JonNGH (1903 p. 453) i Nærheden af Lausanne (i en Højde af 570 M. 0. H.). Herudfra skulde man tro, at Larven var et meget sjældent Dyr. Denne Anskuelse er fuldstændig fejlagtig. Her i Landet er den næppe synderlig sjældnere end Corethra- og Culex-Larverne; man har kun aldrig vidst, naar og hvor man skulde søge den. — Dens Hjemstavn er de lave i Forsommeren udtørrende Damme med Bøgeløv i Bunden — og med gulligt, humussyreholdigt Vand. I disse findes et ejendommeligt Dyreliv væ- — sentlig bestaaende af Culex-Larver, Branchipus Grubii (langt almindeligere end man er tilbøjelig til at tro), forskellige Leptocerus-Arter, Rhantus Grapii; Colymbetes fuscus; Pla- norbis nitidus; Lestes dryas; Diaptomus castor; Daphnia pulex; Simocephalus vetulus og Cypris-Arter. I Midten af Mai tørrer disse Damme ud; inden den Tid skal alle disse Arter enten som Imagines have forladt Dammene eller som Hvileæg være aflejrede i 1+ 4 Mindeskrift for J. STrEENnsrruPr. XXXIV. det udtørrende Dynd. Mochlonyx-Larven danner ingen Undtagelse fra den almindelige Regel. Arten forekommer som Larve kun i 3—4 Uger, og disse ligger paa et Tidspunkt, hvor man knapt nok rigtig er begyndt at gøre Exkursioner; intet Under derfor, at man ikke har fundet den. Resten af sin Levetid tilbringer Arten enten som Imago eller som Æg; Puppestadiet varer kun nogle faa Dage. Det er mere end usandsynligt, at Imago- stadiet varer ret længe; Arten oversomrer og overvintrer vistnok som Æg, men da dette endnu ikke er nærmere undersøgt, kan intet sikkert siges (se GALLI-VALERIO og Ro- CHAZ DE JoNGH (1910 p. 25)). Inden Isen er tøet op, findes de ganske spæde, kun faa mm. lange Larver; før Maj er de forvandlede til Pupper. Dette foregaar i Modsæt- ning til Corethra og i Overensstemmelse med Meinerts Angivelse i Vandets Overflade. Her i Landet udklækkes næppe mer end en Generation. | Ligesom Corethra-Larven staar Mochlonyx-Larven vandret svævende i Vandlagene; men medens Corethra, hvis Tracheesystem som bekendt er fuldkommen lukket, aldrig kommer til Overfladen, søger Mochlonyx-Larven, der har et aabent Tracheesystem nu og da op til denne. En hermed modstridende Angivelse (W.-L. 1908 p. 516) er urigtig. Afspærrer man den fra Luften, bliver den efter nogle Timers Forløb urolig. Giver man atter Passagen fri, bliver den længe hængende i Overfladen. Vore tre Culicideslægter: Culex, Anopheles og Mochlonyx skal alle til Overfladen for at aande; de har alle tre aabent Tracheesystem. Den Maade, hvorpaa de tre Slægter under Respirarionen forstøtter sig til Overfladehinden (The surface film. Mi1arr 1895 p. 12) er imidlertid ganske forskellig, men dette er hidtil ikke fuldt forstaaet. De to førstnævnte Slægter forholder sig for saa vidt ens, som de begge er udstyrede med Ophængningsapparater, hvilke de udfolder paa Overfladehindens Overside; derved trykkes denne skaalformet nedad, og i det de tager denne Hindes Sammenhængskraft i Brug, hænger de ned fra samme og bæres af den. I det Øjeblik de slipper Overflade- hinden, synker de, hvis Svømmebevægelsen indstilles, nedad; de er begge tungere end Vandet, underkompenserede og vedbliver med at synke, til de naar Bunden. Forskellen mellem de to Slægter er den ofte fremhævede, at Culex hænger i lodret Stilling ned fra Overfladen, Anopheles derimod i udstrakt, horizontal Stilling. Culex hele Ophængningsapparat er den flade Skaal omgivet af 5 Hudfolder, hvori Spiraklerne udmunder; de 5 Hudfolder slaas ud paa Vandhinden; med Lupen iagttages tydeligt, at denne er skaalformet nedsænket. Naar Culex-Larven søger bort fra Overfladen, luk- ker den de 5 Spidser sammen; disse indeslutter gærne en Luftblære, der kommunicerer med Tracheeluften. Er denne Blære meget stor, foregaar den passive Nedsynkning over- maade langsomt, og kortvarige Svævestillinger kan under Faldbevægelsen forekomme. Naar Larven atter som oftest aktivt søger op til Overfladen, smækker den Hudfolderne op; den Luftblære disse har omsluttet, faar, idet den springer, Overfladehinden til at briste. Ø i i mg då" = sa E SÅ ESTERE TA Sdr else rer SEE (5 ler sa sn VET RSS RE er ES C. WESENBERC-LuND: Bidrag til nogle Myggeslægters Biologi. 5 Vandet selv trænger ikke ind over Respirationsskaalen, der altid er fuldkommen tør. Som mange af mine Forgængere maa jeg formode, at denne Skaal tillige er fedtet, over- " strøget med et tyndt Lag af Olje. Man ser nemlig ofte Larverne foretage ejendommelige vridende Bevægelser, som SWAMMERDAM sammenligner med dem Fuglene foretager, naar de indgnider Fjerene med Olje.. REaumur har en noget lignende Opfattelse, men senere Tiders Undersøgere har mig bekendt ikke hos Myggelarverne paavist Oljekirtler; derimod er der maaske Grund til at fremhæve, at man hos andre Larver, der ganske paa samme Maade fører Aande- rørets Spids op til Overfladen og tager Overfladehindens Bæreevne i Brug, har paavist Fedtkirtler (Eristalis WAar 1899 p. 47). Anopheles-Larven ligger som alt nævnet strakt horizontalt henunder Vandfladen ; denne Stilling muliggøres kun derved, at den langs Rygsiden har en hel Række For- støtningspunkter, som MEI1NERrRT mærkelig nok ikke har set, men som er fortræffeligt fremstillede og rigtigt opfattede af Nurrarr og SHIirrEeY (1901 p. 61). Forstøtnings- punkterne bestaar af 5 Par stilkede, skjærmformede Haar, anbragte paa Rygsiden af 3die til 7de Bagkropsring. Desuden har Larven ligesom Dixa-Larven, Tipulide- og de fleste Hydrophil-Larver en Respirationsskaal med frynsede Rande og vandskyende Haarpartier, der ligeledes virker som Ophængningsapparat; i den udmunder Tracheerne med de to Spirakler. Iagttager man Anopheles fra oven, naar den ligger i Overfladen, ses Rækken af de dorsale Forstøtningspunkter og bagtil Respirationsskaalen. Det kan her tilføjes, at man hos andre Insekter, der ogsaa skal indtage en horizontal Stilling i Overfladen (Phry- ganeepupper, Puppen til Tipuliden Phalacrocera replicata) finder ganske lignende seriale Forstøtningspunkter af ganske den samme Betydning. For Culex og Anopheles-Larverne er Overfladen i Sommerhalvaaret") Larvernes egent- lige Hjem; navnlig sidstnævnte forlader den næppe godvilligt; her fanger de deres Føde med Hjulorganerne, og her skifter de Hud. Med Mochlonyx-Larven er Forholdet derimod et ganske andet. Dens Hjem er de mellemste Vandlag, hvor degn hydrostatisk udnyt- tende sine Luftblærers Luftmasser staar fritsvævende, og hvor den med sine hageformede Antenner griber forbisvømmende Smaadyr. Dens Hjem er ingenlunde Overfladen, som den kun opsøger, naar den skal forny sin Luftmasse; en Proces som den godt kan opsætte i flere Timer, og som i Reglen kun tager kort Tid, hvorpaa den atter stiller sig horizontalt ind i de mellemste Vandlag. Den har i Modsætning til Anopheles, men i Overensstemmelse med Culex et langt Aanderør; dette er ikke som hos sidstnævnte stillet skraat i-Forhold til Legemets Længdeaxe, men næsten vertikalt og staar fra næstsidste Segment lige 1) I Vinterhalvaaret er Forholdet et andet; mange Culex-Larver overvintrer under Isen mellem Mudder og Blade; de ligger her i halv lethargisk Tilstand. Tages de ind i Akvarierne, søger de ikke Overfladen, men holder sig dagevis borte fra denne. 6 Mindeskrift for J. SrEeensrrur. XXXIV, lodret til Vejrs; naar Dyret ligger i Overfladen i Respirationsstilling, rager det lige op over det.store, stærkt hvælvede Brystparti med de store Tracheeblærer. Aanderøret afviger fra Culex-Larvens deri, at det mangler de 5 Hudfolder; ser man fra oven ned paa en i Overfladen aandende Mochlonyx-Larve, finder man, at Vandspejlet ikke sænker sig skaalformet nedad, men tværtimod er hævet en Smule op, og at Aanderøret er stukket Fig. 2... Mochlonyx- Larvens Respirations- skaal, set en face. Se Texten. Fig. 1. Culexz-Larvens Respirationsskaal, udslaaet, set en face; de sorte Partier Fig. 4... Mochlonyx- Fig. 3. Culex- mørk Chitin. Under Skjoldet i Midten Larvens Aanderør, Larvens Aanderør, skimtes Spiraklerne. set fra Siden. set fra Siden. op over Vandspejlet. Mochlonyx-Larven er altsaa ikke ophængt til Vandhinden. Den kan hydrostatisk indstille sig saaledes, at Aanderørets Spids akkurat naar over Vand- spejlet; den har derfor ingen Brug for Udnyttelsen af Vandhindens Sammenhængskraft, og i Overensstemmelse hermed ser vi Ophængningsapparatet: Aanderørspidsens Hud- folder falde bort. Kun er der en Mulighed for, at det brede Thorax er støttet op- imod Vandhinden. De to Larvers (Culex og Mochlonyx) Respirationsskaale (Fig. 1—2, 3 og 4), Ende- fladerne-af Aanderørene, er mærkelig nok aldrig nærmere undersøgte. PaaCulex-Larver, der simpelthen kastes i Sprit, klapper de 5 Hudfolder sammen, og man ser ikke andet end, at Røret ender med en dfliget Spids. Dræbes Larverne derimod i kogende Vand, dør de med udslaaet Respirationsskaal. Denne er hos Culex meget kompliceret bygget; oventil findes to sorte, stærkt kitiniserede Hudflige, hver endende i et: Haar, der hos C. WESENBERG-LunND: Bidrag til nogle Myggeslægters Biologi. 7 nogle Arter kan være lige saa langt som hele Skaalen; forneden løber Skaalen ud i tre Hudflige, en midterste stærkt kitiniseret og to koniske, hyaline Sideflige, hver endende i et Haar. Haaret paa de to sidstnævnte er forstøttet af ejendommelige Chitinbøjer, der taber sig ned i underliggende Chitinflader. Mellem de tre nedre Flige udgaar tre stærke Haar. Midt paa Respirationskaalen findes to skjoldformede Klapper, der vist- nok maa kunne aabnes og lukkes. Paa dræbte Larver er de altid lukkede, under dem skimtes to runde Legemer, Spiraklerne. Undersøger man dernæst Mochlonyx-Larven, ser man til sin Forbavselse, at hele dette Apparat mangler. I Spidsen af Aanderøret ses ikke det ringeste til de 5 Hudfolder. Aanderørets Spids er nærmest en Cirkel, og paa dens Flade findes kun smaa lysbrydende Punkter, der hver bærer et ganske kort Haar. Forneden ligger de to Spirakler. Som man ser, er Forskellen mellem Bygningen af de to Respirationsskaale meget betydelig og nøje i Overensstemmelse med de forskellige fysiske Principper, de to Larver under deres Respirationsstilling tager i Brug. Mochlonyx-Larven fører heller ikke nogen Luftblære med sig paa Respirationsskaalen, naar den gaar ned; men man maa formode, at den, naar den søger op til Vandspejlet, faar Overfladehinden til at briste ved at sende Luft ud gennem Spiraklerne. Dette har jeg dog ikke kunnet direkte iagttage. De 6 smaa Haar paa Aanderørets Endeflade er rimeligvis Sansehaar, der melder Dyret, naar Overfladen er naaet; som Ophængningshaar kan de næppe anvendes. Corethra-Larven er den, der i Udviklingsrækken Anopheles, Culex, Mochlonyx, Corethra er naaet videst (se senere), den har helt emanciperet sig fra Overfladen. De her fremhæ- vede Forhold er for disse Larvers Vedkommende næppe tidligere udredede; mærkeligt er det at se, at to hinanden saa nærstaaende Slægter som Culex og Mochlonyx for at ind- tage deres Respirationsstilling i Overfladen anvender helt forskellige fysiske Principper; den ene Overfladehindens Sammenhængskraft (,,vhenomenes capillaires" BROCHER, the surface film MiIAzL), den anden hydrostatiske Principper. Overalt indenfor Vandinsekterne, hvor man har med Former at gøre, der skal til Overfladen for at aande, og som ikke er støttede til noget Underlag (Bund, Vand- planter), vil man finde, at de under Gennemluftningen af Tracheesystemet enten hænger ned fra Overfladen eller er hydrostatisk støttede op imod denne. De førstnævnte, der er underkompenserede, er udstyrede med Haardannelser, som er vandskyende, som slaar sig ned paa Vandoverfladen og buer denne skaalformet ned ad. (De fleste Culicidelarver, Stratiomys-Larver). De sidstnævnte, der er overkom- penserede, er ligeledes udstyrede med Haardannelser, men disse er ikke vandskyende, de bryder ikke Vandhinden, men øger de Understøttelsesflader, hvormed Legemet under Gennemluftningen af Tracheesystemet hydrostatisk forstøttes op imod Vand- hinden. Er de kun svagt overkompenserede, er Haardannelserne svage (de haarklædte Cerci hos Vandkalvelarverne); er de stærkt overkompenserede, er Haarbræmmerne 8 Mindeskrift for J. SrEeensrrur. XXXIV. meget store (Rygsvømmerne); de er Stoppeapparater, der under Vertikalbevægelsen opefter, træder i Virksomhed, naar Overfladen naas; Hvilestillingen under Gennem- luftningsprocessen er betinget af, at Opdriften kompenseres ved Hjælp af Kapillar- fænomenerne. Mochlonyx-Larven er mig bekendt den eneste Larve, der under Gen- nemluftningen ikke behøver at gøre nævneværdig Brug af Kapillarfænomenerne. Naar stærkt overkompenserede Organismer mangler de Haardannelser, der kan ud- nytte Overfladehindens Sammenhængskraft (f. Ex. Hvirvlerne), ser man at de, nåar de berører Overfladen fra neden, ikke bliver hængende under denne, men derimod med Lynets Fart bryder den og derpaa hviler oven paa den; ganske det samme Resultat opnaas, naar man forskrækker Rygsvømmere under Vandet; faar disse ikke Tid til at folde Stoppe- haarene ud, farer de flere Tommer op over Vandspejlet (Iagttagelser saavel i Akvarier som i Naturen). Andetsteds vil der blive gjort nærmere Rede for disse Forhold. Vejen til Forstaa- elsen blev banet af den fortræffelige Genfer-Insektbiolog FRANK BROOHER, særlig gennem dennes Hovedarbejde: Les phénomenes capillaires (1910 p. 1), hvis Studier jeg paa for- skellige Omraader har forsøgt at føre videre. | Mochlonyx-Puppen ligger, saa vidt min Erfaring gaar, ganske fortrinsvis i Over- fladen. Naar ME1NnERrT (1886 p. 427) angiver, at den stadig holder sig %>—4%,” nede i Vandet, stemmer det ikke godt med mine Iagttagelser. Corethra plumiecornis. Det er en velbekendt Sag, at Larven til Corethra plumicornis er overmaade alminde- lig i vore Smaasøer og Moser; navnlig i Foraaret vil man paa saadanne Steder næsten aldrig søge den forgæves. I Laboratoriets 3 Forsøgsdamme ved Frederiksdal er Larverne regelmæssigt to Aar i Træk studeret gennem Indsamlinger hver 14 Dag. I alle tre Damme forholdt de sig omtrent ens. I Slutningen af Maj, naar Forpupningen finder Sted, forsvinder Larverne af Dam- mene; Puppestadiet varer kun kort, nogle faa Dage; i Løbet af ca. 8 Dage har næsten alle Dammenes Larver forvandlet sig til Pupper. Fra ca. 20. Maj til ca. 15. Juni husede Dammene hverken Pupper eller Larver. Paa stille Sommeraftener staar Myggesværmene over Vandet; Æglægningen finder Sted, og de sorte, cirkelrunde, skiveformede Mygge- baade ligger paa det Tidspunkt massevis langs Breddens Vegetation og delvis fasthæn- gende ved denne. I første Halvdel af Juni viser de spæde Larver sig; de har i Slutningen af Juni naaet ca. %% Størrelse og er allerede i Slutningen af August fuldvoksne. Om Hudskifternes Antal tør jeg ikke udtale mig. Fra August og indtil Maj, da Forpupningen foregaar, indeholder Dammene kun fuldvoksne Larver; hverken Pupper eller spæde Larver blev i den Tid nogensinde iagttagne; endvidere maa det fremhæves, at Dammens å j I É E me FE É Å É A E: | i | É, ir Å i | É: É a É: É i ; Ø C. WESENBERG-LunD: Bidrag til nogle Myggeslægters Biologi. 9 Larver til enhver Tid alle var ligestore, samt at Pupperne aldrig saas udenfor Tidspunktet 15. Maj til 1. Juni. Der er for disse Dammes Vedkommende derfor ingen Tvivl om, at Corethra plumicornis her hovedsagelig kun har en Generation om Aaret; Imagines viser sig i Slutningen af Maj og Begyndelsen af Juni; Imagostadiet lever næppe over ca. 3 Uger; Ægstadiet varer efter Iagttagelser i Akvariet næppe mere end 8—10 Dage, hvorpaa de spæde Larver kommer frem; Larvestadiet fra Begyndelsen af Juni til ca. 15. Maj næste Aar; Arten overvintrer altsaa som Larve. Puppestadiet strækker sig ikke over 8—14 Dage, for det enkelte Individ næppe over 5—6. Spredte Iagttagelser i talrige nordsjællandske Moser har ladet mig formode, at den her skitserede Udviklingsgang for saadanne Lokaliteter og paa vor Breddegrad, i alt Fald i visse Aar, er det normale. MEINERT (1886 p. 406) er kommet til et noget andet Resultat, men han raader ikke over regelmæssige Iagttagelser. Han angiver følgende: »Corethra overvintrer som halv- voksen eller fuldvoksen Larve, og Imago kommer hovedsagelig frem fra Slutningen af April til Begyndelsen af Juni; men allerede i de første Foraarsdage, efter milde Vintre, endnu inden Udgangen af Marts, fremkommer i Fangenskab Imagines af Pupper, der som Larver er tagne i det Fri samme Aar, inden Foraarets Komme. Fra det egentlige Foraars Komme vedvarer Fremkomsten af Imagines til langt hen paa. Efteraaret, ja i Fangenskab til de sidste Dage i November, og enkelte overvintrer i Fangenskab som Pupper. I Slutningen af September og i Begyndelsen af Oktober synes der at komme Imagines frem i større Antal, og maaske kan man sætte to Generationer om Aaret: en første eller Hovedgeneration fra Slutningen af April til Begyndelsen af Juni, og en anden eller svagere Generation 4 Maaneder herefter, dog uden at disse to Generationer ere af- grænsede synderligt skarpt fra hinanden eller til nogen af Siderne«. MEINERT (1886 p. 407) angiver endvidere, at han 8. Sept. har fundet én Puppe i det Fri, og at den i Akvarium forvandlede sig til Imago d. 12. Sept. Han har fremdeles fundet spæde Larver i det Fri 10. Juli og 8. August samt set, at Imagines kom frem i Tiden fra 21. Aug. til 30. Sept. af Larver, der var taget i Tiden 10. Juli—8. Aug. Ud fra disse ganske bestemte Angivelser hos MEINERT synes det, naar de sammen- holdes med mine, at Udviklingen kan være forskellig. Efteraarsgenerationen (MEINERTS svagere Generation) kommer næppe til Udvikling paa alle Lokaliteter og heller næppe i hvert Aar. Erfaringen har belært mig om, at et stort Antal Ferskvandsinsekter, ganske særlig Phryganeer, her i Landet normalt kun har en Generation, men at de i varme Somre kan bringe endnu en senere Efteraarsgeneration til Udvikling; noget lignende gælder, saavidt vides, ogsaa for mange Landinsekters Vedkommende (Sommerfugle). Saadanne Dyr, der hos os svinger mellem 1—2 Generationer om Aaret, har længere mod Syd, f. Eks. i Sehweitz normalt 2 eller flere Generationer. Uoverensstemmelsen mellem MEINErTSs og mine Iagttagelser er derfor ikke af større 2 10 Mindeskrift for J. Sreensrrur. "XXXIV, Betydning. Meinert (1886 p. 411—414) har en Række smukke Akvarie-Iagttagelser over Forvandlingen til Puppe og Puppens Levevis; jeg kan bekræfte dem alle og sup- plere dem med andre anstillede i Naturen, og iøvrigt allerede tidligere kort omtalt (W.-L. 1898 p. 513). Om Foraaret, endnu inden Isen ganske er tøet op, samler Corethra-Larverne sig paa Dammenes sydexponerede Sider, hvor Vandet i Middagstimerne i Solskinnet kan stige til Tp. nær 20? C. De findes her i saa uhyre Mængder, at Nettene kan fyldes med en ejendommelig, gelatineagtig, guldglinsende Masse, kun bestaaende af disse Larver. Ca. en Maaned senere findes Pupperne. Langs de solbeskinnede Bredder kan man da i Maj finde et meterbredt Bælte, hvori Pupperne fortrinsvis opholder sig. I det klare, solbe- skinnede Vand kan man se Tusinder og atter Tusinder af Pupper. Alle staar fuld- komment stille, kun nu og da er der snart hist snart her een, der foretager en underlig vrikkende Bevægelse, uden at' derfor Pladsen i Vandlagene forandres. I Modsætning til alle andre Myggepupper med trompetformede Aanderør kommer de aldrig til Over- fladen, før de skal forvandle sig. Som stive Pinde staar de fritsvævende i Vandlagene. Abdomen er ikke som hos Culex og Mochlonyx slaaet vinkelformet ind under Brystet; dette er ikke i Forhold til Abdomen uforholdsmæssigt stort og opsvulmet. Ligesom hos mange Chironomider er Thorax ikke synderlig bredere end dette. Aanderørene er ikke som hos de fleste Pupper stillede skraat udad, men er indbyrdes parallele og rager lige til Vejrs, højt op over Brystets øverste Rand; dette er mest iøjnefaldende, naar Puppen ses forfra. De er stillede parallelt med Bagkroppens Længdeakse. Som MEINERT (1886 p. 411) angiver, ses Puppens Nakkerør indenfor Larvehuden, og Forvandlingen foregaar (ME1NERT 1886 p. 411) ikke, medens Puppen ligger støttet til Vandoverfladen, men derimod nede i Vandlagene. Larvelegemets særlig i Trachee- blærerne opsamlede Luft fanges som rigtig meddelt af MEINnErT under Vingeskederne og spiller nu en Rolle som »Flydekugle«, der holder Puppen i lodret Stilling. Ogsaa Nakke- rørene er luftfyldte; Luften stammer som angivet af PArMmÉenN og MEINERT utvivl- somt fra Tracheesystemet og er ikke atmosphærisk Luft inddraget gennem Spidserne. Ude i den distale Ende findes en overmaade fin Spalte, som kun ME1nerT (1886 p. 413) har set; den er svær at iagttage og meget mindre end den store Aabning, der findes i Spidsen af Culex-Larvernes Aanderør; det er et Spørgsmaal, om den kommunicerer med Rørenes indre Hulrum. Sikkert er det i hvert Fald, at Rørene ikke som hos andre Larver med trompetformede Aanderør har respiratorisk Betydning. Me1nerT (1886 p. 419) angiver, at Nakkerørene, hvis de overfyldes med Luft, kan afgive en Del af denne gennem den meget fine Spalte i deres Spids; selv har jeg aldrig haft Lejlighed til at iagttage dette. Medens jeg ganske maa give MEINERT og PALMÉN (1877 p. 63) Ret i, at Nakke- rørene hos Corethra-Larven ingen respiratorisk Betydning har, kan jeg ikke følge først- le Er toen en el ere los R SE ESTERE TEE ERE TE EET SS ERAT EET NE PET] FLY SN C. WESENBERG-LuND: Bidrag til nogle Myggeslægters Biologi. 11 … mævnte, naar han (p. 419) ogsaa vil frakende dem Betydning som Svæveapparater!). Am- puteres Nakkerørene, gaar Puppen først uvægerlig til Bunds; her ligger den og sunder sig en Tid, derpaa kan den, men kun under stærke, øjensynlig anstrængende Bevægelser, naa Overfladen igen; den kan derimod ikke staa svævende i Vandlagene, som de Pupper kan, der har Nakkerørene i Behold; Stillingen i Vandlagene mellem to Slag med Svømmeviften er endvidere ikke som hos disse nærmest vertikal, men derimod horizontal. En Puppe med Aanderør synker i vertikal Stilling, en Puppe uden derimod i hori- zontal. Pupper uden Nakkerør søger i Modsætning til de andre altid at naa Vandover- fladen, fra hvilken de vel er i Stand til at hænge ned. De søger den vist nok ikke af Res- pirationshensyn, men kun fordi den giver dem en Støtte. Ret længe ad Gangen kan de ikke hænge der, og lettere ved at hænge der synes de ikke at blive. Nakkerørene hos Corethra-Larven er efter min Opfattelse undergåaet en Funktions- veksel; de er fra Respirationsor- ganer gaaet over til at blive Luft- beholdere, der dels bidrager til at Pupperne staar lodret i Vandlag- ene, dels til at de kan holde sig svævende. Desforuden har Nakkerørene hos Corethra-Puppen ogsaa en an- den hidtil næppe direkte paavist Betydning. I det Øjeblik Puppen Fig. 5. Corethra'en i Færd med at krybe ud af sin "skalforvandlesig,ogCephalothor ; Re res É er irer Puppehud; de mørke Aanderør udslaaede til Siden, brister i Midtlinien, slaas de toluft- fungerende som Flydeblærer. —… fyldte Nakkerør ud til Siden og lig- —… ger som to Luftbeholdere paa Vandets Overflade; derved stabiliseres hele den gamle Puppe- hud, gennem hvilken Imago kryber ud, og paa hvilken den som oftest bliver staaende "mogle Secunder. Hvor hurtigt end Forvandlingen til Imago foregaar, er det dog et " meget kritisk Tidspunkt i Dyrets Liv; i de faa Secunder spiller Nakkerørene som " Flydeblærer og Stabiliseringsfactorer sikkert en vis Rolle. — I Akvarierne sker det ikke ” saa sjældent, at Myggene ikke bliver ganske klar af Puppehuden; de dør da i oprejst " Stilling med Puppehuden hvilende paa Vandlaget og mer eller mindre trukket ud af Huden. Et saadant konserveret Exemplar ligger til Grund for vedlagte. Tegning. Nakkerørenes Betydning som Flydeblærer ses ogsaa bedst deraf, at Corethra-Puppe- hudene ikke saaledes som de andre Puppehude af Culicider gaar til Bunds, men bliver 1) MEINERT er paa dette Punkt ingenlunde klar, p. 419 siger han: at Nakkerørene »heller "ikke i hydrostatisk Henseende er meget værd". I sin Thesis No. 17 p. 471 at de ,er væsentligst hydrostatiske Redskaber". D% 132 Mindeskrift for J. SrEENnsTtRur. XXXIV. liggende paa Overfladen. Nakkerørene selv gaar ret let af, og før eller senere maa de synke til Bunds. I hvert Fald findes de i Mængde paa Bunden af vore Søer og Moser. Netop fordi Corethra”erne forvandler sig ude under mere urolige Forhold midt ude paa Damme og Søer, har denne stærke Stabilisering af Puppehuden vistnok mere Betydning end hos andre Arter. Nakkerørene er særdeles tykvæggede og paa deres Yderside for- synede med et ejendommeligt pentagonalt Netværk. En lignende Struktur findes hos Mochlonyx; det turde vistnok opfattes som en Slags Afstivningsvæv svarende til det grovere Netværk, hvormed vi omgiver vore fine Planktonposer. Nakkerørenes Bygning hos de forskellige Myggepupper frembyder iøvrigt en meget stor Variation; de trænger sikkert til en mere indgaaende Undersøgelse. Gennem de nyere Planktonundersøgelser udvidedes i høj Grad Kendskabet til de Dyre- og Plantesamfund, der bebor den pelagiske Region. Da Insekterne i alt væsentlig ikke er knyttede til denne, fik disse Studier ingen Betydning for Entomologien. Fra denne almindelige Regel var der dog en eneste Undtagelse. Det viste sig, at der selv paa de største Sødybder 40 M. i flere af. vore Søer fandtes talrige Corethra-Larver. Da jeg i 1898 for første Gang fik en stor Mængde af dem op fra 30 M. i Esromgsø, for- bausede Fundet mig i høj Grad; senere viste det sig, at ogsaa SEL1Go (1907 p. 21) havde fundet dem. Under mine Planktonundersøgelser blev de (W.-L. 1904 p. 157) paåa- vist i de fleste af vore større Søer, de er særlig hyppige i Esromsø og Haldsø; de faas kun i større Mængder, naar Nettene trækkes horizontalt under en Dybde af 20 M. — Senere har talrige Planktonundersøgelsér udenfor Danmark ogsaa paavist dem paa større Dybder i store Søer. Vi maa altsaa regne med den Kendsgerning, at ogsaa Insekterne har leveret deres om end beskedne Kontingent til Befolkningen af den pelagiske Region. Paa Grund af sin Størrelse — den er en af de største Planktonorganismer i den tempererede Zones Ferskvand og overgaas i Størrelse i hvert Fald kun af Leptodora — samt formedelst sin Talrighed og store Graadighed maa Corethra-Larven være af ikke ringe Betydning i den pelagiske Region. At det netop blev denne Larve, der som eneste hidtil kendte Insektlarve ganske " ”emanciperede sig fra Bund og Bred og fandt sig et Hjem i den pelagiske Region, er let nok at forstaa. Paa Grund af sit lukkede Tracheesystem og Hudaandedræt er Larven ganske uafhængig af den atmosphæriske Luft, og i sine store luftfyldte Tracheeblærer har den et ypperligt hydrostatisk Apparat, der tillader den at staa frit svævende i for- skellige Vandlag. Paa den anden Side er Forekomsten af denne Larve, der hidtil kun var kendt fra lave Moser og Smaasøer med faa Meter og som oftest humussyreholdigt, gulligt ER ES REE TEE Fr C. WESENBERG-LuND: Bidrag til nogle Myggeslægters Biologi. 13 Vand, i store Søer med Dybder paa 30—40 M., overmaade klart, kalkholdigt Vand ikke uden Interesse. Der rejste sig her en Del Spørgsmaal, som jeg har søgt at besvare: 1. Hvorledes er Dyrets Levevis paa disse store Dybder? 2. Er det den samme Art, som findes i Smaavandene? 3. Hvis saa er, har da den yderst forskellige Lokalitet ikke i kendelig Grad modificeret Larven ? 1. Ved Studiet af det gamle Materiale, hvorover Plankton investigations 1904—1908 blev skrevet, ved talrige regelmæssige Excursioner i 1913 og ved Undersøgelse af levende Materiale i Akvarier i hele Vinteren og Foraaret 1912—1913, har jeg søgt at besvare disse Spørgsmaal. Det Antal Larver, jeg har fanget i Efteraarsmaanederne Oktober og November, har altid være meget begrænset, og de har kun været halvvoksne. Efter at Isen var brudt op, toges i 1912 paa 25 Meters Dybde store Mængder af Larver, hvis Gennemsnitsstør- relse var 11 mm. I Resten af Foraaret og indtil 15. Maj var Larverne stadig talrige, men Gennemsnitsstørrelsen voksede ikke synderligt. Da jeg i Tiden fra 15. Maj til 1. Juli var paa Udenlandsrejse, kunde jeg i Aar i denne Tid ikke nærmere undersøge For- holdene, men 10. Juli fandtes Larverne endnu. 29. Juli havde vi haft en meget stærk Storm. Da jeg d. 30. Juli kom ned til Skipperhuset ved Fredensborg, meddelte man mig der, at der om Aftenen pludselig havde vist sig uhyre Mængder af Myg, der som Røg- skyer havde samlet sig i og over Skipperalleen. Søens Overflade frembød paa den Dag et mærkeligt Syn. Overalt, hvor man saa, fandtes lange, gule, uregelmæssige Striber og hist og her store, sammenflydte Klatter. Visse Steder var Overfladen i mange Meters Udstrækning ganske gul; mellem dem fandtes Vand af normal Farve. Striber og Pletter fandtes over hele Søen, ogsaa over dennes centrale og dybeste Partier. Bragt i Glas viste det sig, at de gule Masser var Myggepupper; de to luftfyldte Nakkerør lod ingen Tvivl om, at vi her havde med Corethra-Pupper at gøre. I Tiden fra 10. Juli og til 29. Juli er altsaa Forpupningen foregaaet; fra de store Sødybder er Pupperne førte til Vejrs, å A — og Forvandlingen har fundet Sted. Til Myggene selv saas intet; Vejret var stormfuldt og slet. Den næste Dags Eftermiddag og Aften (31. Juli) sejledes over Søen. Puppehudene —… fandtes endnu, men kun faa Myg dansede i den stille Sommeraften over denne, endnu " Kl. 7 Aften var Antallet ved Bredden ikke stort. Derimod genlød hele Fredensborg " Slotshave og Skipperalleen af en eneste, meget høj Tone, hidrørende fra uhyre Sværme som stod saa højt, at de knapt kunde ses. Kl. 8 % hørte al Sang op; da stod ganske enorme Sværme langs Søbredden; Luften var saa at sige opfyldt af Myg, men disse Sværme var fuldkommen tavse. Bredden var dækket med et mægtigt Opskyl af Hude og af talløse døde Dyr, der næsten alle var Hanner. I de Algetæpper, der beklædte Bropiller og Sten, sad Hannerne saa tæt ved Siden af hverandre, at Tæppernes grønne Farve ganske 14 Mindeskrift for J. SrEEenstrrur. XXXIV. maskeredes; de var nu gulbrune af Farve; døende og døde, nogle dækkede af Svampe, sad de Side om Side, alle med Hovederne i samme Retning og med disse mer eller mindre nedborede i Algetæpperne. I Sværmene var endnu mange Hanner indblandede, men en Del Hunner fandtes ogsaa. Det saa stadig ud, som om Sværmene kom ude fra Søen, jog ind imod Land og her ligesom stødte mod noget, de gled derpaa atter tilbage og tabte sig ud imod Mørket, der sænkede sig over Søen. Sværmene var i en stadig Rotation, de indadflyvende Dyr nederst, de udadflyvende Dyr øverst. Jeg havde ventet at.finde Sværmene udbredt over hele Søen, men da jeg roede ud, viste det sig, at Dyrene i alt væsentlig stod som en tyk Mur i et ca. 25 M. bredt Bælte langs Land. Paa Grund af Mørket kunde hverken Parring, der vistnok var fuldendt, eller Æglægning iagttages. Den 2. Au- gust var Fænomenet omtrent ophørt. Skønt Som- meraftenen var stille og smuk, saas ingen Sværme, og ingen Sang hørtes. I uhyre Mængder var Pup- pehudene skyllet ind mod Bredden; de dannede delvis blandet med Alger decimeterhøje Opskyls- liner langs Kysten og dækkede Vandet med et meterbredt, tykt Bælte. Træstammer og fugtig Jord nær Bredden var skjulte af et graat Over- træk, kun bestaaende af døde og døende Myg. De skvulpende Algemasser havde samme Ud- seende;. Laget var nu begyndt at gaa i Forraad- nelse; nogle Steder flød Kagerne sammen til en stinkende, brunlig, af Skimmelsvampe dækket Masse, op af hvilken kun Ben og Vinger stak frem. Endnu var dog Træer og Buske oversaaede med Myriader af levende Dyr, men de rørte ikke Vingerne til Flugt. Noget udenfor den stinkende Masse af døde Dyr, c. 5—6 Meter fra Land, fandtes, delvis fasthængende til Vegetationen, Æggemasserne. Disse, der ofte er beskrevet, er cirkelformede, skivedannede og med Æggene ordnede nogenlunde regelmæssigt i Spiral. De var til Stede i stort Antal, men dog ikke i de enorme Mængder, som jeg havde tænkt mig; de er iøvrigt under alle Belysninger vanskelige at se og iagttages bedst, naar man holder en hvid Skive under Vandspejlet. Æggenes Antal i Baadene var 2—300. Det synes, som om Æglægningen enten foregaar i Littoralregionen, eller at Ægge- baadene af Bølger og Vind transporteres ind til Bredden. Det første er formentlig det rigtige. Skønt jeg, i den Tid Corethra'erne fløj, har tilbragt flere sildige Sommeraftener ude paa Søen, saa jeg derude aldrig flyvende end sige æglæggende Hunner... Forholdet synes at være et ganske andet hos Chironomiderne. I Maj—Juni Maaned staar Hun- Fig. 6. Corethra plumicornis. Æggemasse indeholdende 270 Æg. C. WESENBERG-LunD: Bidrag til nogle Myggeslægters Biologi. 15 nerne af disses Dybvandsformer svævende over Furesøens og Esromsøens centrale Par- " tier. I Bagenden hænger en sort Kugle, der bevirker, at Dyrene svæver i lodret Stilling - og Vandspejlet saa nær som mulig. I samme Secund Kuglen berører Vandet, falder den af og vikler sig ud til en lang, tyk Gelesnor. Noget saadant foregaar næppe for Core- - thrernes Vedkommende; før eller senere maa der finde en Transport af Æg eller Larver " Sted ud imod Sødybderne; naar og hvorledes den foregaar, vides ikke. Da jeg 19. August atter besøgte Bredderne af Esromsø fandtes nu kun et eneste — Exemplar af Myggen levende. De døde Masser fra 31. Juli var raadnede bort; paa " Jord og Træstammer saas intet mere til dem; men i Opskylslinien langs Bredden laa " talløse, sorte Thoraxdele, og i Spindelvævene langs Bredden hang Tusinder af udsugede "og indtørrede Dyr. I Planktonprøver, som toges 31. Juli, 10. og 19. August, fandtes ikke en eneste Larve; hele Søens Kontingent af Myggelarver havde i Tiden 15.—31. Juli forvandlet sig til — Pupper. Sammenligner vi nu Corethra plumicornis Levevis i vore Smaavande med dens Leve- vis i Esromsø, viser der sig den store Forskel, at medens Forvandlingen hos førstnævnte indtræffer c. 15. Maj—1. Juni, finder den hos Søformen Sted i Slutningen af Juli, altsaa to Maaneder senere. Da Temperaturen som bekendt har en meget stor Indflydelse paa den Hurtighed, hvormed Forvandlingen foregaar, tør vi vistnok ogsaa i den forskellige Tp. påa de to Lokaliteter se Aarsagen til, at Esromsøformerne kommer to Maaneder senere. De høje Temperaturer, der i Maj Maaned naas paa de solexponerede Sider af Forsøgsdammene (20—25? C.), naas overhovedet aldrig i dybe Vandlag af Esromsø; Maximaltp. er her (se BrøNsTED og WESENBERG-LUND p. 260) næppe over 7—10” C. Endvidere måa man erindre, at Foraaret paa disse større Sødybder først indtræffer i Juli, men at saa til Gengæld Lokalitetens højeste Sommertp. holder sig, noget efter at Tp. i Overfladen er ved at tage af. At Søformerne her i Landet kun har een Generation, tør vistnok betragtes som givet. z Om Larvernes Levevis kan følgende meddeles: I sit banebrydende Arbejde har KroGx (1911 p. 183) vist, at Tracheeblærernes Funktion hos Corethra-Larverne ikke er analog med Svømmeblærens hos Fiskene. Der foregaar ingen Luftsekretion, men hvis Dyret bliver for tungt, pumper det Vand ud af dem; bliver det for let, pumper det Vand ind; de er at sammenligne med Ballasttankene i en submarin Baad. KRoGE har kun arbejdet med Larver fra lave Smaa- damme, men har i Laboratoriet udsat dem for Tryk af ca. 1 Atmosphære, svarende til en Vandsøjle af 10 M. Steg Trykket til ca. 70 til 80 cm, reagerede Larverne ikke mere rmalt; de forblev ved Bunden, og naar Trykket tog af, var de stadig for tunge. En mikroskopisk Undersøgelse godtgjorde, at Tracheeblærerne var fyldte med en Vædske, (og at de ikke indeholdt Luft. I Alm. døde disse Larver, men KRoGH har dog set en Larve, 16 Mindeskrift for J. SrEeenstrrur, XXXIV. hvor Vædsken delvis absorberedes og, hvor der atter viste sig Luft i Sækken. MEINERrRT (1886 p. 416) angiver, at denne Proces er normal hos ganske unge Larver. Dybvandscorethrerne staar i hvert Fald i Furesø, Esromsø og Haldsø paa Sødybder af 30 til ca. 40 M. 9: paa mindst 3 Atmosphærers Tryk. Desværre findes ingen fysio- logisk Undersøgelse over disse Larvers Tracheeblærer; indtil en saadan foreligger, kan man ingen Mening have om, hvorledes disse Larvers hydrostatiske Forhold er. Jeg kan kun gøre opmærksom paa den Kendsgærning, at naar jeg med Nettene hævede Larverne op fra 30 M. i Esromsø, tog dem ind i Glas og satte dem i Akvarier, viste de ingen Tegn paa ikke at kunne trives under de meget mindre Trykforhold. De toges ind i Akvarierne i Oktober—November Maaned, tilbragte Vinteren over i disse, for- "2 Ta = i i 8a 8b Fig. 7a 7b. Hoved af Corethra Fig. 8a 86. Hoved af Corethra plumicornis plumicornis set fra Siden. set fra oven. a Damform. b Søform. a Damform. b Søform. vandlede sig til Pupper i Marts—April og gav i Slutningen af April Imagines. Jeg har undersøgt mange Larver under Mikroskop; uden at have Kendskab til den Art af Under- "søgelser, tror jeg dog, at jeg med Sikkerhed tør konstatere, at Blærerne i alle de Tilfælde, jeg har set, har været luftfyldte. Deres Form er jo i det hele ret forskellig, snart kun halvmaanedannede, snart mere posthornformede. Det har forekommet mig, at den sidstnævnte Form særlig er fremtrædende hos Dybsølarverne. Som bekendt foretager Planktonet i klare Søer i Døgnets Løb Vertikalvandringer; om Natten stiger det op til Overfladen. Endnu er aldrig Dybsø-Corethra-Larven truffet her, men det maa ogsaa pointeres, at der heller aldrig er søgt efter dem. Desværre forsømte jeg i Sommer at se, om Corethrerne om Natten fandtes i Esromsøs Overflade- lag. — Ofte iagttog jeg, hvorledes Corethra-Larverne i Akvarierne ganske frivilligt efter C. WESENBERG-LunD: Bidrag til nogle Myggeslægters Biologi. 17 først at have stillet sig skraat med Hovedet nedad, med Lynets Fart borede sig ned i Mudderet og forsvandt. Saasnart jeg satte Akvariets Vand i Bevægelse, forsvandt Larverne næsten øjeblikkeligt ned i dette. Ofte kunde Vandet i flere Dage ikke inde- holde en eneste Corethra-Larve; saa kunde pludselig en Dag ca. 20, der før havde ligget nede i Mudderet, staa fritsvævende i Vandlagene. 2. Jeg havde unægtelig ventet, at de af Esromsølarverne klækkede Individer skulde vise sig at tilhøre en egen Art; men dette var dog ikke Tilfældet. Efter først selv at have forsøgt at bestemme Myggen efter THEOBALD, bad jeg Hr. Inspektor LuND- BECK om godhedsfuldt at bestemme den. Ogsaa han kom til det Resultat, at Sølarverne gav den typiske Corethra plumicornis; han mente dog at kunne konstatere, at Arten var noget mindre end Dam-Corethrerne. Saa meget desmere formodede jeg, at Søformen havde givet en anden Art, som Larverne afveg betydeligt fra Damformen. Gennemsnitsstørrelsen er mindre; medens sidstnævnte bliver 15 mm lang, bliver Søformen vistnok sjældent over 11. Damformen er dernæst altid mer eller mindre gullig, Søformen fuldkommen vandklar, overmaade hyalin ; den er endvidere langt spinklere bygget, navnlig er Hovedet (Fig. 7aogb, 8aogb) smallere, og den Snudelignende Forlængelse, der bærer Antennerne, mindre buet og læn- gere. Øjnene er meget mindre hos Søformen end hos Damformen. Tracheeblærernes Form er som bekendt meget varierende, men de er hos Damformerne i det hele mere plumpt byggede, i Alm. ikke saa lange og posthornformede som hos Søformerne. Endvidere er Larvens fornemste Lokomotionsorgan Haleviften (Fig. 9a og b) be- tydelig mere veludviklet hos Damformen end hos Søformen; Halebørsternes Antal hos Damformen maalt paa 100 Individer fra Materiale, der stammer fra Marts 1908 og Marts 1911 20—26, hos Søformerne derimod kun 19—22. Børsterne er kortere. (Fig. 9a og b). "I Munddelenes Bygning kunde jeg ikke paavise nævneværdige For- skelligheder; det kan kun fremhæves, at de to smaa, ejendommelige, saa- kaldte »Knivblade« (MEINErRT 1886 St mr eD He per ct disen langt Fig. 9a 9b. Corethra plumicornis. Haleviften. ) slankere byggede hos Søformen end a af Damformen. b af Søformen. hos Damformen. (Fig. 10a og 5). Hvad Pupperne angaar, er der ikke blevet paavist nævneværdige Forskelligheder; kun er Aanderørene hos Søpupperne vistnok plumpere end Dampuppernes og kan inde- "holde større Luftmængder (Fig. 11 a og 5). KROGH (1911 p. 203) angiver, at Puppen, saavidt han har kunnet se, ikke kan bruge 3 18 - Mindeskrift for J. STEENnsrrur. XXXIV. sin Luftmasse hydrostatisk; øves der et Tryk, der svarer kun til en Kvægsølvsøjle af faa ctm, vil Puppen synke til Bunds og aldrig mere blive i Stand til at komme i Lige- vægt. Sættes en Puppe i et højt Cylinderglas med Vand, vil den synke ned til det Vand- lag, hvor den er i Ligevægt, og der vil den blive staaende RE ubevægelig, undertiden i lang Tid. Ved at ændre Trykket kan den bevæges op og ned i Glasset og indenfor visse Grænser bringes i Hvilestilling paa enhver Dybde. Puppen er efter KROGH en »levende Cartesiansk Djævel«. 10a 105 lla 116 Ved at læse denne Frem- Fig. 10 a og be Corethå Fig. 11 a og b. Coretha stilling stiller man sig uvil- plumicornis, Knivbladene. plumicornis. Aanderørene. ; a af Damformen, b af Søformen. kaarlig det Spørgsmaal: Hvor- ledes kommer da Pupperne op til Overfladen, naar Forvandlingen til Imago skal foregaa? Skal Opstigningen ske pas- sivt, maa Dyret enten — imod KroGus Anskuelse — kunne udnytte Luften hydro- statisk eller paa en eller anden Maade blive lettere. I deres store Halevifte har Pup- perne et udmærket Svømmeapparat ved Hjælp af hvilket de i korte, hurtige Sæt snart slaar sig op snart ned i Vandlagene; Dampupperne tilbagelægger derfor sikkert ved aktive Svømmebevægelser den korte Vej fra det Vandlag, hvori de staar, og op til Overfladen. For Søformernes Vedkommende er det noget andet. Det forekommer mig ret usand- synligt, at en underkompenseret Organisme aktivt skulde kunne hæve sig fra 30—40 M. op til Vandspejlet. Som Udgangspunkt for kommende fysiologiske Undersøgelser vilde jeg gærne gøre opmærksom paa følgende: Puppens Liv i Akvarier varer i Alm. ikke over 5—6 Dage. Paa 4de Dag begynder den at blive mørkere, og paa de to sidstnævnte er Hovedbryststykket helt sort og Bag- kroppen mørkere. Denne Sortfarvning skyldes sikkert delvis en stærkere Pigmentering; aabner man Thorax paa en af disse sortfarvede Pupper, vil man blive forbauset over den store Mængde Oljedraaber, man finder i Hovedbryststykket; disse Oljemasser bi- drager vistnok yderligere til, at Puppen tegner sig mørkere. Finder der i Puppelivets sidste Dage Stofskifteprocesser Sted, som fremkaldér Stoffer af mindre Vægtfylde, i. c. Olier, vil disse alene bidrage til at gøre Puppen lettere og derved til at føre den til Overfladen. Anatomisk set er der næppe noget til Hinder for, at Puppen hydrostatisk kan ud- C. WESENBERG-LunD: Bidrag til nogle Myggeslægters Biologi. 19 nytte den store Luftkugle, som den bærer under Legemets forreste Del mellem Hoved- bryststykkets Underside, Vingeskederne og Munddelene. Hurst (1890 p. 7) har for Culexz-Puppens Vedkommende vist, at det første Par Abdominalstigmata er aabne og sætter Luftrummet i direkte Forbindelse med Tracheesystemet. Hurst betragter Luft- rummet og disse Stigmata »as being mainly if not exclusively hydrostatic in function«. — 8. De Karakterer hvori Sølarverne afviger fra Damformerne er altsaa følgende: En mindre Gennemsnitsstørrelse. En større Slankhed i Bygning. En langt større Gennemsigtighed (fuldkommen hyalin, aldrig gul). Et betydeligt mindre Øje. En mindre udviklet Svømmevifte. En anden og slankere Form af Halebørsterne. Evnen til at kunne leve under et Tryk af 3—4 Atmosphærer og det at være upaa- virkelig for alle Tryk fra ca. 0 til mindst ca. 4 Atmosphærer. Hvorledes denne Evne skal bringes i Overensstemmelse med de af KrRoGH for Dam- formernes Vedkommende angivne Forhold, vides i Øjeblikket ikke. Som Sølarve tilhører Arten de større Søers pelagiske Dyre- og Plantesamfund, et ikke synderligt rigt Samfund, der lever under yderst ejendommelige, men ogsaa yderst ensartede Kaar. Disse har, hvad der er alle Planktologer velbekendt, paatrykt dets Kom- ponenter et vist Fællespræg, idet de alle i visse Retninger er blevet paavirkede paa samme Maade. De ferske Vandes Planktonsamfund bestaar fortrinsvis af elegante, slanktbyg- gede, smaa Former med stor Gennemsigtighed og ringe egen Lokomotionsevne. Kaarene i den pelagiske Region i de store Søer har ogsaa paatrykt Corethra-Larven en Del af disse "Fælleskarakterer: den mindre Gennemsnitsstørrelse, den mere slanke Bygning, den store Gennemsigtighed og mindre udviklede Svømmevifte. Det høje Tryk, hvorunder disse Larver staar, har endvidere paavirket Tracheeblærernes Funktioner, maaske ogsaa deres Bygning. Herover mangler i Øjeblikket exakte Undersøgelser, men jeg har grundet Haab om, at disse ikke vil lade vente for længe paa sig. Af særlig Interesse er det, at Øjet utvivlsomt er mindre hos Søformen. Dette er ingen direkte Tilpasning til pelagisk Levevis, men utvivlsomt i Overensstemmelse med den Degeneration af Øjet, som saa ofte foregaar med Dybvandsdyr. Det maa erindres, at Larven i 30—40 Meters Dybde færdes i Vandlag, hvor Lysstyrken til Tider er ringe og sikkert meget mindre end i For- søgsdammene, hvor Bunden i klart Sollys kan ses ned til 2—3 M. Det maa blive en "fremtidig Undersøgelse forbeholdt at paavise, om de af Søformernes Æg fremgaaede "Larver, naar de klækkes i Mosevand og holdes under ringe Tryk og i Lys, her mister Planktonkaraktererne. Forudsat altsaa, at Esromsøs og Forsøgsdammenes Corethra-Individer virkelig til- "hører samme Art: C. plumicornis, giver altsaa Undersøgelsen følgende Resultat: Vi har 3+ SSO SE SE då 20 Mindeskrift for J. SrEgensrrur. XXXIV. her i Landet indenfor samme Art to Grupper af Individer for os: en Søform og en Damform. Som Æg, og som Imagines lever de vistnok i det store og hele nogenlunde under samme Kaar; kun maa det bemærkes, at da Damformerne fortrinsvis klækkes c. 2 Mdr. før Søformen, lever sidstnævntes Imagines under Temperaturer, der vist- nok gennemsnitlig er noget højere end Damformens. Næring og Fjender kan vel være noget forskellige, men i det store og hele er dog Livskaarene for Imagostadiet for begge Grupper nogenlunde de samme. Flyvetiden, der for Søformens Vedkommende ikke strækker sig over 2—3 Uger, og for det enkelte Individ sikkert kun varer nogle faa Dage, er næppe længere for Damformens Vedkommende. I Larvestadiet er Arten paa de to Lokaliteter derimod udsat for yderst forskellige Livskaar. Først og fremmest er Trykket, hvorunder Larven staar, i Dammene ret ringe; i mine Forsøgsdamme med Dybder paa ca. 4 M. under % Atmosphæres Tryk, i Esromsø med Tryk paa indtil 3; i Dammene lever Larven under store Temperatursving- ninger fra ca. 0 til 25—26? C.,, i Esromsø i Reglen kun under Svingninger fra ca. 5—16"; i Dammene er Vandet brungult, humussyreholdigt og af gennemgaaende højere Con- centrationsgrad end selv ved Bunden af Esromsø og andre af vore større Søer. Ogsaa Lyset er i Forsøgsdammene ved Bunden (4 M.) langt stærkere end paa Bunden af Es- romsø (30 M.). Medens Æg, Puppe og Imagostadiet kun strækker sig over kort Tid, faa Dage eller faa Uger, varer Larvelivet paa begge Lokaliteter ca. 11 Maaneder, i Dam- mene fra Juni til Slutn. af April; i Esromsø fra Beg. af August til en Gang i Juli. En Sammenligning med de to Formers Liv paa de to Lokaliteter belærer os om følgende: 1. I det Stadium af Artens Liv, hvor Kaarene er ens, og hvis Varighed kun er yderst ringe, forholder de to Former, den ene med Dam- den anden med Sølarver, sig i alt væsentligt ens; nævneværdige og maaske i Farve, har i Imagostadiet ikke kun- net paavises. 2, I det Stadium derimod (Larvestadiet), hvor Livs- 12a 12 b kaarene er yderst forskellige, og hvis Varighed er Fig. 12a og b. Ceratopogon. Æggemassen. meget betydelig (ca. 11 Maaneder) optræder der saa å paa Algetraade, b et enkelt Æg. store Ændringer i Organisationen, at man uden større Kendskab til Forholdene vilde have beskrevet Larverne som hørende til hver sin Art. 3. De ejendommelige Karakterer, som Larverne ude i den pelagiske Region erhværver sig, øver, saa vidt man kan se, ingen nævneværdig Indflydelse paa Imagostadiet. Den i et bestemt Stadium af Dyrets Liv (Larvestadiet) af ændrede Kaar fremkaldte Varia- tion frembringer ingen tilsvarende Variation i Endestadiet (det kønsmodne Dyr). Forskelligheder, ud over lidt Forskel i Størrelse brik eirsk Selde ske Nas aber nar ERE EET ESS EET ERE ERE EET ER ge C. WESENBERG-LunD : Bidrag til nogle Myggeslægters Biologi. 21 —… Denne lille Undersøgelse giver os et nyt Exempel paa den ejendommelige Dob- elthed, der præger enhver levende Organisme. Paa den ene Side Tilpasningselementet, Kilder Organismen at bøje sig ind under nye Kaar, og paa den anden Side det kon- servative Element, der fører Arten tilbage til den vedtagne Norm. "En af de vigtigste Betingelser for individuel Variation er vistnok altid en vis udefra "kommende »Aufforderung zum Tanz«; den som i dette Tilfælde Corethra-Larverne men ikke Imagines har. At der i denne Paavirkning under visse Kaar og til visse Tider i Arter- Fig. 13. Ceratopogon concinnus flyvende over Vandspejlet med Halvdelen af Æggesnoren hvilende paa denne. nes Liv ligger en Mulighed for en Frasprængning af en Individgruppe, en Artsdan- nelse, er i høj Grad sandsynligt, men netop paa dette Punkt at føre det exakte, viden- skabelige Bevis, støder altid paa de allerstørste Vanskeligheder. Paa Grund af Man- gel paa saadanne Beviser at bestride Nedarvning af erhvervede Egenskaber er påa den anden Side efter min Anskuelse afgjort urigtigt. i Chironomidæ. " (t Aarenes Løb har jeg samlet et ret stort Antal Iagttagelser om Æglægning og Æg- masser hos Chironomider. Umuligheden af at bestemme Chironomidelarver afholder g stadig fra Publication af det ret store Materiale. Særlig paa Grund af THINEMANNS hans Elevers Arbejder synes nu endelig den Tid ikke at være fjærn, hvor det bliver muligt at bestemme disse Dyr. Da vil ogsaa Tidspunktet være kommet, da mine ) ser og Tegninger kan publiceres. " Her vil jeg nøjes med at omtale Æglægningen hos den mærkelige Slægt Ceratopogon. 22 Mindeskrift for J. SrEEensrrur. XXXIV. Ceratopogon. I Juni—August finder man ofte paa Algetæpper, drivende Nymphæacee-Rødder, trøsket Træ etc. talrige sorte, uregelmæssige, smaa Kager, der er omgivet af et meget tykt, fast Gelelag; de er flade og ca. % ctm. store (Fig. 12a og b). I Lyngbymose kan de ofte dække Algetæpper etc. i den Grad, at disse viser sig ganske sorte. Kagerne bestaar af mærkelig langstrakte, meget tynde Æg, der inde i Gelemassen er ordnede saaledes, at de rager vertikalt op fra Underlaget. Hver Æggemasse indeholder 3—400 Æg. Klækkede i Akvarierne giver de Ceratopogon- Larver. Medens disse, der som bekendt baade lever i Ferskvand, i trøsket Træ, Svampe og fugtig Jord, er velkendte, er Æg- gene det kun i ringe Grad. De her nævnte er vistnok hidtil kun beskrevne og meget uigenkendelig afbildede af GERrRCKE (1878 p. 1). Arten er rimeligvis Ceratopogon. cir- cumdatum. Larven overvintrer i Vandet. Af Slægten Ceratopogon haves her i Lan- det et betydeligt Antal Arter, hvis Biologi er meget lidt undersøgt; hvor mange af disse Arter der har Larver, som lever i Ferskvand Fig. 14. Ceråtopogon concinnus flyvende over Vandspejlet med Æggesnore af. for- skellig Længde. vides heller ikke. At Æglægningen ikke hos alle disse Arter foregaar paa ovennævnte Maade, vil fremgaa af følgende. En stille Sommeraften i Slutn. af Juli iagttog jeg ved Esromsø de over Vandspejlet flyvende Insekter. Staaende ude paa en Baadebro saa jeg, at der paa begge Sider af denne fløj talrige smaa, plumpe Myg, fra hvis Bagende der udgik lange, hvide Traade. Hver Myg fløj kun med en Traad, men denne kunde være indtil 7 ctm. lang (Fig. 13). Hos mange var Traaden kun 1—2 ctm.; iagt- toges disse, saas endvidere, hvor- ledes Traaden, alt medens Myg- Fig. 15. Ceratopogon concinnus. i En Del af Æggetraaden, stærkt forstørret. gen svævede over Vandspejlet, sta- dig langsomt forlængedes (Fig. 14). Naar Traaden var bleven 6—7 ctm. lang, dalede Myg- gen, der hidtil havde staaet ca. 2—3 M, over Vandspejlet, ned imod dette, indtil Traaden C. WESENBERG-LunD: Bidrag til nogle Myggeslægters Biologi. 23 kom i Berøring dermed. Endnu et Secund var den i Forbindelse med Bagkroppen, saa løsnede den sig helt og ragede med den ene Ende en kort Tid op over Vandoverfladen. Derpaa sank den helt ned påa denne, alt medens Myggen fløj bort. I Tiden fra 7%,— 81% stod Hundreder af saadanne smaa Myg' med deres hvide Traade over Vandspejlet. Adskillige fangedes i Nettet; i det Øjeblik de stødte mod dette, klæbede Traadene mod Indersiden og blev derpaa opsamlede. Som ventet var, viste Traaden sig natur- ligvis at være en Æggesnor, indeholdende ca. 400 Æg. Disse, der først var hvide og senere blev sorte, var ordnede i yderst regelmæssige Skraarækker. Da Æggene klækkedes, forlod Larverne dem gennem uregelmæssige Længdespalter; Spalterne vendte alle til den samme Side. Den lange Æggesnor var i sine forskellige Dele i det hele bygget paa 16a ' 165 Fig, 16a og b. Dixa-Æg. ål Æggemassen. b de enkelte Æg med deres Kapper og Traade i Gelemassen. samme Vis, men viste dog nogle mindre Forskelligheder. I de fleste Traade (Fig. 15) vendte alle Æggene til samme Side, men i én, bøjede Æggene paa Midten, hver til sin Side, og Vinkelen der fremkom mellem de divergerende Æg udfyldtes med Æg, der laa horizontalt. Hr. Inspektor LUNDBECK har atter her velvilligst bestemt Myggen for mig og angivet, at Årten var Ceratopogon concinnus Meig.") Dixidæ. Til Slægten Dixa hører i hvert Fald ca. 10 mellemeuropæiske Arter, hvoraf MEINERT har beskrevet Larven til de to. Som Supplement til dennes Angivelser skal jeg kun bemærke, at Dixa-Larver i ikke ringe Antal overvintrer. De er ofte om Vinteren fundet i det Opskyl, der ligger ved Bredderne, og findes i deres karakteristiske, buedannede Stil- 1) En noget lignende Æglægningsproces er beskrevet af JoHAannsen (1905 p. 107) hos den nordamerikanske Form Sphæromyas argentatus hørende under Gruppen Ceratopogon. 24 Mindeskrift for J. SrEenstrrur. XXXIV. ling i den Vandbræmme, der i Januar—Februar Maaned hyppig danner sig paa sydex- ponerede Kyster; de synes meget vel at kunne taale Indefrysning. Dixa-Æggene har hidtil omtrent været ukendte"). I Fønstrupbæk fandt jeg i August 1912 smaa, snehvide, noget affladede Puder, omtrent saa store som Ærter; (Fig. 16a og b); det viste sig at være Æg; Antallet i hver Pude var ca. 1—200. Som oftest sad der paa de Sten, hvor Puderne fandtes, flere saadanne (to—tre); de var ret sjældne. Indbragt i Akvarier blev de snart gule og klækkedes derpaa efter 7 Dages For- løb; Larverne, der fremkom, var Dixa-Larver, der straks krøb op paa Glassets Sider, an- tog den almindelige Form og sad med Hoved og Bagenden lige berørende Vandskorpen. Æggene var karakteriserede derved, at der uden om hvert Æg laa en mørkere Kappe, der naaede ned over %/4 af Ægget; dette sad fuldstændig frit i denne Kappe eller Cylinder og lod sig let trykke ud af den. Fra Kappens frie Bagrande udgik snoede Traade, der sænkede sig bagtil nedad i den fælles hyaline Gelemasse, som omgav hele Æggemassen. Larverne døde desværre, inden de var blevet fuldvoksne; til hvilken Art de hører, vides ikke. 1) Kun hos BLANcHARD (1905 p. 25 Fig. 17) findes en Figur af en vistnok udflydende eller trykket Æggemasse. Hillerød, Februar 1914. : LITTERATURFORTEGNELSE — 1905. BLAancHarD, R., Les Moustiques. Paris. —… 1910. BrocHer, F., Les Phénoménes capillaires. Annales de Biologie lacustre 4 p. 1. "1912. BRØNSTED, J., WESENBERG-LUND, C., Chemisch-physikalische Untersuchungen der dånischen Gewåsser. Intern. Revue. 5 p. 251. 1903. GALLI-VALERIO, B. et RocHaz DE JonGH, J., Sur la présence de Mochlonyx øelutinus, Ruthe dans le Canton de Vaud. Bull. Soc. Vaudoise. 39 p. 453. 1910. GarLi-VALERIO et RocHAZ DE JoNGH, J., Beobachtungen iiber culiciden. Centralbl. f. Bak- i teriologie. 54 p. 21. 1878. GEerRCKE, G., Ueber die Metamorphose nacktfligeliger Ceratopogon-Arten. Verhand. d. Vereins f. naturw. Unterhaltung Hamburgs. 4 p. 1. — 1890. Hurst, C. H., The pupal stage of Culex. Dissert. Leipzig. — 1905. JoHANNSEN, O. A., Aquatic Nematocerous Diptera II. New York State Museum Bulletin 86. p. 76. 1911. KrocxH, A., On the hydrostatic Mechanisme of the Corethra Larva with an account of Me- É thods of microscopical Gas Analysis. Skandinavisches Archiv f. Physiologie. 25 p. 183. — 1883. Meinert, F., Mochlonyx culiciformis De G. Overs. K. D. Vidensk. Selsk. København. p. 1. 1886. — F., De eucephale Myggelarver. Vidensk. Selsk. Skrifter. København. 3 p. 373. 1895. Miar, L. C., The natural history of aquatic insects. London. 1877. PALMÉN, J. A., Zur Morphologie des Tracheensystems. Helsingfors. 1907. SErzico, Hydrobiologische Untersuchungen. Danzig. p. 21. 1901. Sairrey, A., Dixon NUTTALL, G., Studies in Relation to Malaria. II. The Journ. of Hy- giene. 1 p. 45. —1901—1903. TxEoBsarn, F. V., A Monograph of the Culicidæ or Mosquitoes. London. 1—4. 1899. WAanxL, B., Ueber das Tracheensystem und die Imaginalscheiben der Larve von Kristalis tenåx. Arb. Zool. Instit. Wien. 12 p. 47. —… 1904. WESENBERG-LunD, C., Plankton investigations of the Danish lakes. 1. 1908. — — SEE Masklonye-Corethra; eine Anpassungsreihe. Intern. Revue. 1 p. 513. Sl KAI L. HENRIKSEN % ILYNG MOSE I NORD SJÆLLAND S ;E OG ALLUVIALE INSEKTFAUNA Indledning. LANDT de organiske Rester, de nordevropæiske Moser gemmer, er det især Plante- B væxten, der har tiltrukket sig Opmærksomheden, og som af de forskellige For- — fattere er blevet fyldigst behandlet. Men ogsaa af Dyreverdenen i og om Moserne giver disse et V— om end fragmentarisk — Indtryk, deriblandt ogsaa af Insekterne, der undertiden kan findes ret hyppigt, men som til andre Tider og i andre Moser kan træde«helt tilbage. Lige fra CHamisso (1829) og ned til de sidste Aars Undersøgere (PoPPIUS 0. a.) er der noteret et stort Antal Insektfund fra Moserne, men fra de enkelte — Moser er Artsantallet ikke stort. Den efterfølgende Fortegnelse over Insektlevningerne i Femsølyng Mose i Rude Hegn søger sin Berettigelse i det exceptionelt store Antal Ar- ter, denne Mose indeholder, og dels ogsaa i, at der er undersøgt Prøver Spadestik for Spadestik igennem hele Mosens Dybde ned til Morænen, saaledes at man kan stedfæste de enkelte Fund med Sikkerhed indenfor Lagserien. Med Hensyn til Mosens Stratigrafi skal jeg blot som Indledning til den efterfølgende Fortegnelse med Dr. N. HARrRTtZz's Tilladelse gengive hans Habitus-Profil fra Mosens syd- ligste Hjørne og dertil knytte de nødvendigste Bemærkninger, idet jeg iøvrigt henviser " til hans senere fremkommende Arbejde. Dr. Hartz begyndte allerede i 1909 at grave i Femsølyng, og fra 2 af Lokaliteterne her, af Hartz benævnte Warmings Mose og Emil — Chr. Hansens Mose foreligger der fra Hartz's Undersøgelser en Del Insektrester, som … jeg ved Dr. Hartz's Velvilje fik til Bearbejdelse sammen med det Materiale, jeg selv i Løbet af de sidste Par Aar har udpillet. Mine Insektrester stammer fra det store Hovedprofil i Warmings Mose, hvor der ogsaa begyndte Gravning i 1909. Hartz's Materiale er holdt adskilt fra mit eget, saaledes at i Listen og i Omtalen af de enkelte Arter, hvor jeg har opregnet alle de enkelte Fund, Hovedprofilet betegner min Lokalitet i Warmings Mose, Profil I, II og IV Hartz's tidligere Lokaliteter samme- ; steds, og Profil V Hartz's Lokalitet i Emil Chr. Hansens Mose. I Hovedprofilet, hvorfra mine Prøver er taget, var Lagmægtigheden følgende: 240 cm Tørv 15 cm Allerød-Gytje 80 cm alluvial Gytje 6 cm Allerød-Muld 20 cm Dryasler i derunder Moræneler, 1" 4 Mindeskrift for J. STEENstRuP. XXXV. idet jeg dog maa bemærke, at de øverste ca. 300 cm Materiale stammer fra Profilets Nord- østhjørne, de nederste ca. 60 cm fra dets Vestside. Mosens nuværende Overflade ligger de fleste Steder mellem 100 og 150 cm over Gytjens Overflade, idet den øverste Del af Tørven i tidligere Tid er skrællet af, og kun en smal Brink staar tilbage som Vidne om, hvor høj Mosen oprindelig har været (jfr. Profiltegningen ")). Tørven her i Brinken er meget løs og er dels Opholdssted for Elater balteatus-Larver, dels Redested for Lasius mixtus og Formica fusca; ogsaa en — aaben- bart recent — tom Pompilus-Kokon er fundet heri. Mest paavirket af det recente — Sphagnumtørv Birkemuld Sphagnumtørv Gytje (Øvre) Dryasler &, SR O —m Allerød-Gytje FÆ KO Pan O nt æn FA e) (0 (€?) RØN CC FRE) vores ABCD E F Profil i det sydligste Hjørne af Femsølyng (Warmings Mose). Højden "150. Å —: Bæver. B = Bovreasp. C= For DS nd BBS ER Birk efter Tørvens Dannelse tilkomne — Dyre- og Planteliv er de øverste 20 cm af Brinken: disse skrælledes derfor ved min Materialegravning af og bortkastedes. "Skønt der ikke er fundet Bøgerester i Warmings Mose, maa den øverste Del af Tørven sikkert være dannet efter Bøgens Indvandring, men hvor meget Tørv er ikke endnu fastslaaet. Den nederste Halvdel af Tørven og den øverste Deél af Gytjen indeholder Eg; et Stykke over Gytjen findes et Lag med talrige Birkerester. Fyrrerester er fundet gen- nem hele Gytjen, dog mest foroven, Bævreasp kun ikke i de allerøverste Lag, men i størst Mængde forneden i Gytjen. Det nedre Dryasler mangler i Femsølyng som i flere 1) I Virkeligheden har alle Mosens Lag været mægtigere end de er nu. Hele Mosen er efter dens Aftapning i 1880erne sunket. stærkt sammen. Kari L. HENRIKSEN: Den senglaciale og alluviale Insektfauna.…. SR 5 ndre Skovmoser i Holte-Egnen og er i Lagserien erstattet af et tyndt Muldlag: Allerød- Muld (se angaaende dette Spørgsmaal N. Hartz: Allerød-Muld, Allerød-Gytjens Land- facies. Medd. dansk geol. Foren. 1912). — Hvad Materialets Behandling angaar, kunde de opgravede Tørveblokke ligefrem å pilles i Smaaflager efter Lagdannelsen; derved blev de horizontalt liggende Kitindele Å (Dækvinger 0.'s. v.) let synlige paa Grund af deres Glans, og kunde tages op med Pincet "eller Pensel. Gytjen, der ikke saaledes flækker parallelt med Overfladen, er behandlet —… med svag Salpetersyre i et Døgns Tid; derved bliver Gytjen meget løs og Kitinresterne — kan let slemmes fra i en fin Metaltraadssigte. Dryasleret behandledes ligeledes med Sal- p >tersyre, hvorved Kalkindholdet opløstes, og slemmedes derpaa. Syrebehandling viste sig erimod ikke at være til megen Nytte overfor Allerød Gytjen, denne er altfor kompakt at Syren let kan trænge ind i den; det viste sig derfor mere praktisk ved manuel Be- handling at opslemme Gytjen i Vand, evtl. efter Kogning, og derefter sigte Kitindelene fra. Allerød-Mulden er saa løs Muld, at en simpel Sigtning under Vand er tilstrække- lig til at skille de organiske Rester fra det fine Humusmateriale. i Efterfølgende Liste skulde da give Artsudbyttet af denne Behandling. I forreste Rubrik har jeg bemærket, hvorvidt Arten den Dag i Dag findes i Rude Hegn. Oplys- ningerne herom skylder jeg for Billernes Vedkommende Hr. Expeditionssekretær A. | WEST's Elskværdighed, hvorfor jeg her benytter Lejligheden til at takke ham for dem. 3 Paa samme Maade skylder jeg ogsaa d'Hrr. Direktør O. JAcoBsEen og Lærer C. LARSEN Tak for supplerende Oplysninger over Biller og Tæger. —… Bestemmelserne er foretaget ved Sammenligning med Zoologisk Museums Samlinger, og Materialet tilhører Danmarks Geologiske Undersøgelse. Fortegnelse over de fundne Arter. I Rubrikken for den recente Forekomst betegner: + findes stadig i Rude Hegn, + vides med Sikkerhed nu ikke at forekomme i Rude Hegn, s forekommer sandsynligvis i Rude Hegn, men Fund fra selve Rude Hegn foreligger ikke, » intet Fund fra Rude Hegn, forekommer der næppe. Hvor intet er angivet, foreligger vel intet Fund, men Muligheden for Forekomst tør ikke benægtes. Et Spørgsmaalstegn efter Forekomst-Krydset betegner, at Bestemmelsen af Resterne fra vedk. Jybde ikke er ganske sikker. Er alle de foreliggende Rester af en Art ikke bestemt med Sikker- hed, er det dog betegnet ved et cfr. foran Artsnavnet. 6 Mindeskrift for J. SrEeenstrrur. XXXV. Hovedprofilet s En, 2 Tørv Alluvial G 38/8|8|8|8|8|8e|s|e|s|s|elE|E "18/88/8918 /8|8|8 S|81/4|4 ”Iå12/8/$1418/8]8l dal Std la vel ri lan La Fr «| 1. Cicindela: campestris 11.5 SE, ig AL CYCDNUS: POSER SSR SUNGET saae F 5 3, -Carabus: glabfalus 317 SIS —. … + 4. -— Benn us Sr | SEERE SLA KROER + + |. — ne Be mer ENE ENE Saa TER z- 5 ” t 6. — NOTERER SEE RE +- + ig as: 7. Bembidium 4-maeculatum .......... + BA i 8. Patrobus septentrionis ........ SYS SÅ 9; AMPA Boe SEER RS el ARE 33 ig 10 ABA SOE SN ANKER GR + | + 11. Pterostichus anthracinus........... s FE 12. — SETE TED g FASE EDR E STEDE + |. + … + | + + 13. — Moland 5.40 + Så seg BEEN Hr Ng 14. — ROR SIG SO BER + SE 15. — er REN ED NEN en Stege + F Se He he =H 16. — oblongopunctata ...... ne hs BSU ENE + 1%. — SroD Es ESKE SEE FEE REESE 18. — vemans i gs 0 z S bør 19. — IL] BEER SES NES TØ ES ARE i F PU: ÅRONBRO: eFiGerr 13 SEES NSA ES = S Så: — puelhim 1 SA SC SER — ed 22, Bidessus. unistriatus 7.2; S ig + 23; Hydroporuk dorsalig NR + 22 re RER R 24, — obseured RS ra] + F se Kara Br Så 25. — TR, ET FREE HEE SEJE SKER + ENE EB HA UNEER … + 26... — INSSE ST SR S F + FR es 27. — UD rO ae ERR — Så Å SEN BE RÅ He 28, Noternus crassicornis ss ss En + 29. Laccophilus variegatus............. =- + + 30; Agabus lablabass: SS SEDAN, — re y5 31. DE URI UENS SSS. SA 32. ars: SAR RENS ERE ER EAN rer Se NE SRSE LESS ås 39. Gopelatis ai ES EN des + ; 34. Tlybius åfmustior DE + + (+ STRESSE, Y) SAGER ESSEN FESD SSO ERE er + - 63 27 er HS SE ERR + ; SA + BT ODER SD SN RSS E s ER 38, Rhantus' bi tmabis REE — + BY SS GRADE SS SERRA LASTES + — Kar L. HENRIKSEN: Den senglaciale og alluviale Insektfauna. M Profil Profil Profil Profil Allerød-Muld sr: i i Tørv 85—105 cm Tørv 10—25 cm over Gytjen over Gytjen Tørv 10—25cm o. G. Tørv 70—95 cm Tørv 130—170 cm 0. G. over Gytjen Tørv 0—30 cm o.G. Tørv 0—25 cm 0. G. Tørv 0—30 cm o. G. Tørv 0—25cm o. G. Tørv in SK = a | Tørv 0—25cm 0. G. BE Tørv 0—25 cm o. G. Tørv 25—50 cm 0. G. ' Fe Ele Tørv 25—50cm 0. G. Tørv 25—50 cm o. G. Tørv 25—50 cm 0. G. Be; "| Tørv 85—130cm o.G. Tørv 0—30 cm o.G. Tørv ca. 10cm 0o.G. gå Gytje ca. + 10cm. jTørv 0—25cm o. G. "Tørv 0—25 cm o.G. Tørv 0—30 cm o. G. Gytje ca. -: 10 cm. Tørv 0—30cm 0. G. Tørv 25—50cm 0.G. (7 rare" Fry MH Tørv 0—30 cm 0. G. Tørv 0—25 cm 0. G. 8 Mindeskrift for J. SreenstRruP.. XXXV. Hovedprofilet ed Sy sæ Tørv Alluvial G 8 FLEET SSB EBBE 8 EB BEES SE "æI8I8 88/88/88 88/82/41 1 =UlT I IIITIT IE 1 44 EAR ERE - par - — — "|: i sæ 40. Colymbetes cfr. fuscus .....…......... em … se 41. BR Pokal ENE s vr 2? me mg 42. — BESS MESSE DT per … A: F 43. Acilius canaliculatus .….….….....…...… + + vi se RE RE RES |] ] ERE ED EENEEER SODNARE LS REE RLASEER HE … & T 45. Dytiscus cfr. circumcinctus......…. AR ra 46. — INK dES TUR SISSE ME SEN … SEN 85 47. — ANNES TUES SE ISS ar GÅ 8 anes tus AS + TE ?, SKRUE SE VSSE re NE BASA ER LE + AR BRS are SME . ks 5 Gyrmus mars 510 OR RBR Fe 52," 0lophrim piceum ss GE Son Bam 53. Lathrobium cfr. brunnipes......... sulld re + 54: Philonthus Sp SE REN Hg z Sp se So Staphylinus mono EDP SSGE + Si + BB Opus Sp AS AES EG ES … Æ 57. Thanatophilus dispar ..….........…... as Så Are ES Bi pha CRM NAT 5 KELLER GER SUR F 59; Phosphuga afraid 0 SER He RK ro F 60. Agathidium atrum..…….. NESS NREN SE HT N Bu Hydfons pieol es 3 RE SA NESS SE 62. ? Hydrophilus caraboides Larva.... | — … ; 63. Hydrobius: fustipes USE + Fr … 64. Anacæna limbata......…. BR REE SK s es v Øæ 65. Philhydrus: frontalis SE => SE t ; 66. — ILL ESS SE KORN ERS SRERERE + sg SR bEs 6z — EA 14 HERR MEE Ma REE Eee SE HR ge 68. Helochares cfr. lividus s TR KE d 69.:Limnebius truncatulus .…. .....….. + XT 70. Coelostoma orbiculare.....….......…. + Så + BE HR Sl åen 1 Ceorcyon Markus SE SR + + 12. ER ITe4 8 4 EFA få) TYSKERNE BARNES SKE SEERE E + i + 73. Coccinella 4-puhetata ss: LMS: — + 74; -Låcon BuMneS SS ERE ER + sg e SE 75. Corymbites sjælandicus ........….... + + + + | + DN 76. Athots subhiscus SR SEER SE + Cig — 11: Llater: ethiops —… ARENSE . 1 — Så se sg 8 sr eee se SEE NE + + TØ Es HERDER SE SEE OASE HD + Hr RR SEER Es er er Fog ad dt: Kal L. HENRIKSEN: Den senglaciale og alluviale Insektfauna. " Allerød-Gytje Allerød-Muld Profil II Profil IV Profil Er se re rn RR, Tørv 100—140 cm 0. G. Tørv 45—70 cm 0. G. Tørv 0—30cm o. G. Tørv 0—30 cm 0. G. Tørv 0—30 cm o.G. 10—25 cm 0. G. Tørv 0—30 cm o. G. STørv ca. 10cm o.G. Ut Gytje ca. + 10 cm. Tørv 0—30cm o. G. Tørv 10—25 cm o. G. — 45cm 0. G. 0—30 cm o. G. (?) Tørv 25—50 cm 0. G. ) Gytje -- 25— + 50 cm Tørv 25—50cm o. G. Tørv 25—50 cm 0. G. Tørv 25—30 cm 0. G. j Tørv 0—25 cm 0. G. Tørv 0—25cm o. G. Gytje 0— 25 cm Tørv 0—25 cm 0. G. Tørv 25—45 cm 0. G. Tørv 45—65 cm 0. G. Tørv 130—170 cm 0. G. 105—130 cm o. G. 10 Mindeskrift for J. SrEEnsrruPr. XXXV. Hovedprofilet = å vå Tørv Alluviai G DD =R se lgslelslelelelslelelelelEt Era Elg |2|3|8/sIs 8|s/es a/s | IE "Id ad ldld 8/34 /å la JtE tt vej mi (mn) == ES k |. 80: Donatia elavipe 0. + dd BE, 3 SRABSRER SS s Sa 82. eN 0. i; + 83. mr gr ERR ANE SEN n spe i 84; Plateumaris micans............ RE RE Se RE ER ek ER En Hel re ale 85; Donaciin-Kokoner 0. SE BE gi 86. Agelastica alni........ ERA DER + FEE on 81; Lochmæa rafægt. + =p 88. Otiorrhynchus ligustici..........… + … 89. — (obs == … DD Brus RR DE 91; Trachodes Bispidus 0.0, gb + 92 Hynork Adsbers Es ER + us 93. Dorytomus cfr. hirtipennis.....…. n F 94 BagOUuSs DFOVIB ss DE LUS VD gir Æ … OD. Slrophosomus coryh LE SE d; 96. PHYHODINIS SR. DELE EEN iv i == 97, Scolytus Ratzeburei = Ha 98. Dorcus parallelepipedus.........…. + ; + 99, Geotrupes sylvaticus 1. Fu 100. — Vera En af lis 101. Aphoødius sp. .,..; RENTE REE AR SE 102. Melolontha hippocastani .......…. n | + E 103. Gnorimus varisbiis. 5. == 5 Så e 104. Tenthredinide Kokon ....…........ EG De + i 105. Tetramorium cæspitum .......….. + …|+!|—+ É 106. Myrmica rubra v. scabrinodis.….. s d- y ig i 107. Tchneumonini sp 0 i: FULL E 108. Pimplinæ sp. (Lampronotus aff.) …. is SE Å 109. Syrphidæ sp 3 ES LE SÅ 110. Mustidæ Piparig si FE 111. Phryganea cfr. obsoleta Larvehuse. ss fr AM 112. Limnophilus Larvehuse ........…. fg + |... ØR 113. Palomena prasina..... 5 + i vg 114. Dolycoris båatcarnm + | | E Kai L. HENRIKSEN: Den senglaciale og alluviale Insektfauna. 11 " Tørv 100—140 cm o. G. Tørv 25—50 cm o. G. HE ae. ng Et E Profil Profil Profil Profil in se) 3 Ku I II IV V Tørv. 0—30cm o.G. Gytje ca. + 10 cm Tørv 85—130 cm o. G. Tørv 100—110 cm o. G. Tørv ry me BE Tørv 25—50 cm o. G. 65— 85cm 0. G. 100—140 cm o. G. igen o 0 0—25cm o.G. | se SE 0. S ; Re — 25cm o.G. Tørv 130—170 cm 0. G. Tørv 25—50cm o. G. — vær, ER og ig | 45— 65cm 0. G. GA: 0— 25cm o. G. Tørv 0—25 cm o. G. S2 Tørv 25—45 cm 0. G. —+ SE Tørv 0—30cm o. G. Tørv 0—30cm o. G. FE Tørv 65—85 cm o. G. Tørv 130—170cm 0. G. Tørv 25—50 cm o. G. | Tørv 0—25cm o.G. ymer brag > da: Gytje 0— +25 cm Tørv 0—30 cm 0. G. Gytje ca. + 10 cm ) Tørv 0—25cm o.G. " Gytje 0— +25 cm Tørv 130—170cm o.G.(?) ev 9% fa "CART SN ØR Sas sen: 12 Mindeskrift for J. SrEEnsrRrur. XXXV, NSG VEST ER Hovedprofilet S » 2 Tørv Alluvial Gy 38 /8|E|elsls|Els|8|Ee|el sl ET) E VER Felalslsislsis|s/818 (8 215 7 RE Våd 2 32/2 31412] 8 SIT 115. 'Elasmucha: griseus ................ — SD SN : i 116) Tropicons nes. ST SKE EN s i + ig SR 137,-Gorxa Babies AS S SS na 5 — É 118. Naucoris cimicoides............…. ES HESHNN BERT BES BES NE DET å 119. — såre; ged VET BEES BÅRSE SNE SNE DAAE RAS . > SERRA meg 11 7) aq TB 2] PISDAR ERE 7 BARRE TRENSER GER Re (EA Øg 121, Blakta sp. Ootheka ss ISSN: s l+ 1 + Bemærkninger om de enkelte Arter. 1. Cicindela campestris L. Femsølyng. Profil V. Tørv: 85—105 cm over Gytjen") (begge Dækvinger, Pro- sternum, Metanotum og diverse Ben- og Abdomenalled af 1 Dyr). Nuværende geografiske Udbredelse. Mod Nord til Storbrittaniens Nordspids, i Norge til Tromsø (69940'), i Sverige til Lapland og i Finland til Kuusamo i Osterbottn (65755'). Sydpaa gennem hele Evropa, Nordafrika og det nordl. Syrien, samt i Sibirien. Biologiske Forhold. Især, skønt ikke udelukkende, i sandede Skovegne. Larven graver lod- rette Gange i Skovstier, afblæst Morbund o. l. Ikke tidligere fundet fossil. 2. Cychrus rostratus L. Femsølyng. Profil II. Tørv: 10—25 cm over Gytjen (begge Dækvinger). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Lowlands-Egnene i Skotland, i Norge til Gråté (70225), i Sverige til Lapland, i Finland til Lapland (67710'). Sydpaa gennem Mellensevropa til Fyrendetne, det nordligste Italien og Rumænien. Biologiske Forhold. Udpræget Skovdyr, især paa skygget og fugtig Bund, træffes oftest under Mos og Stene. Tidligere kvartære Fund. Danmark: I en af Lillemosens »2 nederste Afdelinger af Mosud- viklingen« 9: Fyrrezonen eller den nederste Del af Egezonen (Steenstrup 1842). Bayern: Den arktiske og alpine Dværgform (var. pygmæa Chd.) er fundet i SEN uns E Aflejringer (Skiferkul og Ler) ved Håsbach nær Aschaffenburg (Flach 1884). 1) Ved ,,Gytjen" forstaas i det flg. altid den alluviale Gytje. ?) Mellem-pleistocæne iflg. Lomnicki (1894). Kai L. HENRIKSEN: Den senglaciale og alluviale Insektfauna. 13 Allerød-Gytje Allerød-Muld Profil Profil Profil Profil I II IV V Tørv 25—50cm o. G. 3. Carabus glabratus Payk. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 160—180 cm over Gytjen (et Stk. af en Dæk- vinge). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til det nordl. Skotland, i Norge til Varanger (70?), i Sverige til Torneå Lapl., i Finland til Hetta (68740'). Sydpaa gennem Mellem-Evropa til Syd-Frankrig, Nord-Italien og Rumænien. Biologiske Forhold. Skovdyr, især paa høj Bund. Ikke tidligere fundet fossil. 4. Carabus hortensis L. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 180—200 cm over Gytjen (Prosternum), 100— 120 cm over Gytjen (Stykker af begge Dækvinger), do. (Stykker af begge Dækvinger, Ben- og Abdominalled). — Profil II. Tørv: 10—25 cm 0. G. (Stk. af en Dækvinge). Nwv. geogr. Udbredelse. I Norge til Foldenfjord (67740"), i Sverige til Gestrikland, i Finland til Wasa (637). Findes ikke i Storbrittanien, Holland-Frankrig-Spanien eller i Vest Tyskland. Mod Syd til Nord Italien og Ungarn. Biologiske Forhold. 1 Skove og Lunde. Ikke tidligere fundet fossil. 5. Carabus nitens L. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 20—40 cm over Gytjen (begge Dækvinger og et Benled). Nu. geogr. Udbredelse. 1 Skotland til Arran og Ayrshire, i Norge til Varanger (709), i Sverige til Helsingland, i Finland til Muonioniska (687). Mod Syd til Tirol, Nedre Østrig og Øvre Ungarn. I Danmark er den lokal men udbredt, den Lokalitet, der er nærmest ved Rude Hegn, er Tisvilde. 14 Mindeskrift for J. SrEeensrrur. XXXV. Biologiske Forhold. Paa fugtig Bund af meget forskellig Art, Enge, Strandfælleder, fugtige Steder i Klitter o.a. St., kun sjældent i Skovegne. Tidligere kvartære Fund. Skotland: Carvel Park, Clyde (Bell 1888). Belgien: I Tørvelag tilhørende Campinien 9: sidste Del af Mindel-Riss-Interglacialtid + Riss-Istidens første Del, ved Soignjes (Lapouge 1902 & 1903). 6. Carabus violaceus L. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 180—200 cm over Gytjen (Pronotum og begge Dækvinger). — Profil IV. Tørv: 70—95 cm 0. G. (Begge Dækvinger, Ben- og Abdomi- nalled). — Profil V. Tørv: 130—170 cm 0. G. (Begge Dækvinger, Prothorax, Benled), do. (Hoved, Pronotum). Nww. geogr. Udbredelse... Mod Nord til Storbrittaniens Nordspids, i Norge til Hammerfest (70940'), i Sverige til Lapland, i Finland til Kola (69”). Kun taget en enkelt Gang i Holland og mangler i Frankrig og Spanien. Mod Syd til Nord-Italien og Rumænien. Biologiske Forhold. 1 Skove. Tidligere kvartære Fund. Belgien: I samme Campinien-Tørvelag som foregaaende (Lapouge 1902 & 1903). 7. Bembidium quadrimaculatum L. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 120—140 cm over Gytjen (en Dækvinge). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Lancashire og Yorkshire i England, til Trondhjem i Norge, i Sverige til Lapland og i Finland til de Russiske Lapmarker (677). Mod Syd til Spanien, Nord Italien og Rumænien. Desuden i Nord Afrika, i Sibirien i hvert Fald til Lena (nordligst ved Shigansk, ca. 67”), i Mongoliet og i Nord Amerika (B. oppositum Say). Biologiske Forhold. Paa fugtige Steder, ved Bredderne baade af stillestaaende og rindende Vand. Ikke tidligere fundet fossil. 8. Patrobus septentrionis Dej. Femsølyng. Hovedprofil. Allerødmuld (en Dækvinge). Nwv. geogr. Udbredelse. En nordlig Form. Vestgrønland mod Nord til 63? (Godthaab). Island. Færøerne. Skotland i Højlandsdistriktet, mod Syd til Solway. I Norge fra Nordkap til Telemarken, i Sverige fra Lapland til Dalarne, i Finland fra Lapland (68750') til Russ. Karelen (63750'). I Danmark paa Sjælland (Utterslev Mose, Dyrehaven, Hulemosesø v. Vordingborg), Falster (Gaabense), Lolland. Desuden i de schweiziske og tirolske Alper. Biologiske Forhold. Ved Vand. Tidligere kvartære Fund. Skåne: I den »leriga gyttjan« (Allerødgytje) ved Toppeladugård (Holst 1908). . 9. Amara sp. Femsølyng. Profil II. Tørv: 0—30 cm over Gytjen (en Dækvinge). ESSEN ES RR error MR AA» ørne sn D: rese VE EET EEN NEDE SEERE TEE EEN RE TEE ENE Tee EEN ØST EET EET rene Sus Kari L. HENRIKSEN: Den senglaciale og alluviale Insektfauna. 15 10. Abax striola F. (ater Vill.). Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 200—220 cm over Gytjen (begge Dækvinger). — Profil V. Tørv: 0—25 cm 0. G. (begge Dækvinger), do. (begge Dækvinger). Nww. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Lowlands-Egnene i Skotland, i Syd Norge ved Brevik og V. Aker, hele Danmark, i Sverige kun i Skåne. Øst om Østersøen højst naaet til Riga og Liv- land (?). Sydpaa gennem Mellem Evropa til Pyrenæerne, Apenninerne og Rumænien. Biologiske Forhold. Udpræget Skovdyr, under Stene og Mos. Ikke tidligere fundet fossil. 11. Pterostiehus anthracinus Ill. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 200—220 cm over Gytjen (en Dækvinge). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Grampians i Skotland, Christiania, Stockholm og de russ. Østersøprovinser. Mod Syd gennem Mellem Evropa til Pyrenæerne, Nord Italien og ned i Grækenland. Desuden i Sibirien. Biologiske Forhold. Paa fugtig Bund, især i Skove. Tidligere kvartære Fund. Østprøjsen: I et Moslag indesluttet i Moræne og aflejret foran Isranden under en Oscillation af denne i det baltiske Stadium, i en Jernbanegrav N. f. Mosdzehnen og Borken (Speiser 1910). Galizien: I Ozokerit-Ler aflejret foran Isranden og samtidig med den ældste Loss, nedre pleistocæn, ved Boryslaw (Lomnicki 1894). Belgien: I samme Cam- pinien-Tørvelag som Carabus nitens (Lapouge 1903). 12. Pterostichus diligens St. (strenuus Er.). Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 180—200 cm over Gytjen (en Dækvinge), 120— 140 cm 0. G. (begge Dækvinger), do. (en Dækvinge), 100—120 cm 0. G. (Hoved, Prono- tum, begge Dækvinger, Abdominalled), do. (7 enkelte Dækvinger), 40—60 cm (Pro- thorax, Stk. af begge Dækvinger, Abdominalled), do. (en Dækvinge), do. (Pronotum). — Profil II. Tørv: 0—30 cm 0. G. (en Dækvinge). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Færøerne og op igennem hele Nord Evropa baade paa den skandinaviske og finske Side af Østersøen. Sydpaa til Toscana og Siebenbirgen. Desuden i Sibirien. Biologiske Forhold. Paa skygget, vaad Skovbund. Tidligere kvartære Fund. Skåne: Præglacial!) Flodaflejring, »Alnarps-Floden« (Holst 1911). Senglacial Tørv, ved Toppeladugård (Holst 1906). Finland: Granzonen i Moserne Isosuo i Sak- kola & Osmina i Rautus Sogn (Poppius 1911). Bayern: I de samme nedre (?)-pleistocæne Lag ved Håsbach som Cychrus rostratus (Flach 1884). 13. Pterostichus melanarius Ill. (vulgaris L.). Femsølyng. Profil IV. Tørv: 0—25 cm over Gytjen (en Dækvinge). — Hoved- profil. Tørv: 140—160 cm 0. G. (et Baglaar, af Udseende og Størrelse ganske svarende til P. melanarius, men sikkert dog for lidt til med Sikkerhed at fastslaa Arten). 1) Der er dog fra anden Side ytret Tvivl om disse Dannelsers præglaciale Karakter (jfr. Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 4. 1912, p. 101). 16 Mindeskrift for J. Sreenstrur. XXXV. Nww. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Orkney-Øerne, i Norge til Hillesø v. Malangenjord (69740'), i Sverige til Lapland og i Finland til Kola-Halvøen. Mod Syd gennem Mellem Evropa til Pyrenæerne, Nord Italien og Rumænien. Desuden i V. Sibirien. Biologiske Forhold. En af de almindeligste Løbebiller i hele Nord- og Mellem-Evropa, træffes under de mest forskelligartede Forhold (Skov, Mark, Eng o. s. v.). Tidligere kvartære Fund. Belgien: I samme Campinien-Tørvelag som Carabus nitens (Lapouge 1902 & 1903). 14. Pterostichus niger Schall. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 180—200 cm over Gytjen (begge Dækvinger). Nww. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Storbrittaniens Nordspids, i Skandinavien og Finland som foregaaende. Mod Syd gennem Mellem- og Syd-Evropa til Pyrenæerne, Korsika, Nord Italien, Grækenland og Kaukasus. Mod Øst i hvert Fald til Lena i Øst Sibirien. Biologiske Forhold. Almindelig i Nordlige Evropa i Eng og Skov. Ikke tidligere fundet fossil. 15. Pterostichus nigrita F. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 180—200 cm over Gytjen (en Dækvinge), do. (Pronotum), 140—160 cm 0..G. (en Dækvinge), 120—140 cm o. G. (Stk. af en Dækvinge), 100—120 cm o. G. (Hoved, Prothorax, Meso- + Metasternum, Benled), do. (Hoved, Pro- thorax, begge Dækvinger), do. (begge Dækvinger, Ben- og Abdominalled), do. (en Dæk- vinge), do. (?, Hoved af en Pt.-art, paa Størrelse med nigrita), 80—100 cm 0. G. (begge Dækvinger, Mesosternum, Ben- og Abdominalled). Gytje: 0— —- 20 cm (Pronotum). — Profil IV. Tørv: 170—190cm o.G. (begge Dækvinger), 25—50 cm o. G. (Pronotum, begge Dækvinger), do. (venstre Dækvinge). — Profil V. Tørv: 0—25 cm 0. G. (begge Dæk- vinger). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Island (Reykjavik), Norge, svensk Lapland og i Fin- land til Muonioniska (687). Mod Syd til Spanien, Mellem Italien og Rumænien. Mod Øst gennem hele Sibirien til Øen Askoøld ved Vladivostok. Biologiske Forhold. Paa fugtige Marker og Enge, under Mos og Stene. Tidligere kvartære Fund. Finland: Nedre Granzone i Jårvikylå Mose i Jorois Sogn, og Granzonen i Westerkulla Mose i Kyrkslått Sogn (Poppius 1911). Schweiz: Fra Ler i en inter- glacial Mose") i Dirnten, Kanton Zurich (Heer 1879). I Glacialler 2: Smeltevandsaflejringer fra Slutningen af sidste Istid, ved Schwerzenbach i Kanton Zurich (Heer 1879; Brockmann-Jerosch 1910 & Range 1903 ref.). 16. Pterostichus oblongopunetatus F. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (en Dækvinge). Nwv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Shetlands Øerne, i Norge til Tromsø (69740'), i Sverige til Lapland, i Finland til Muonioniska (687). Mod Syd til Pyrenæerne, Nord Italien og Rumænien. Desuden i Vest Sibirien. 1) Fra Mindel-Riss-Interglacialtid. i2 EN Sd sure i ell rr de udk setke eee ker cer ANG gx ice Latedlkel ha ser Så sn ener oe Kar L. HENRIKSEN: Den senglaciale og alluviale Insektfauna. 17 — Biologiske Forhold. I Skove, under Mos og Sten. Tidligere kvartære Fund. Bayern: I de samme nedre (?)-pleistocæne Lag ved Håsbach som Cychrus rostratus (Flach 1884). 17. Pterostichus strenuus Pz. ening St.). Mneline. Hovedprofil. Tørv: 200—220 cm over Gytjen (en Dækvinge), 160— Å 180cm 0. G. (en Dækvinge), 140—160 cm 0. G. (3 enkelte Dækvinger). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Shetlands Øerne, et enkelt Exemplar fra Island, i Norge til Trondenæs (68750'), i Sverige til Lapland og i Finland til Russ. Lapland. Sydpaa til —… Spanien, Mellem Italien og Nord Grækenland. Desuden i Sydvest Sibirien. Biologiske Forhold. Paa fugtig Bund i Skove. Ikke tidligere fundet fossil. 18. Pterostichus (Lagarus) vernalis Pz. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 180—200 cm over Gytjen (en Dækvinge). Nuw. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Mellem Skotland (Clyde), i Norge til Bergen, i Sverige " til Lapland, i Finland til Jacobstad (63740'). Mod Syd ned gennem hele Spanien, til Nord Italien og Mellem Grækenland. Desuden i Sibirien i hvert Fald til Lena. Biologiske Forhold. Paa fugtig Bund baade i og uden for Skove. Tidligere kvartære Fund. Schweiz: I interglacialt Ler fra St. Jakob ved Birs, Kanton Basel (Heer 1879). 19. Pterostichus sp. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 120—140 cm over Gytjen (Hoved, af Størrelse nærmest som P. gracilis”). 20. Agonum ericeti Pz. (bifoveolatum Sahlb.). Femsølyng. Profil. V. Tørv: 0—25 cm over Gytjen (en Dækvinge). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord i Skotland, i Norge til Syd Varanger (69740), i Sverige til Lapland, i Finland til 68”. Mangler i Syd England, Holland, Vest Tyskland, Frankrig og Spanien. Mod Syd til Nordligste Italien, Tyrol og Østrig. I Danmark kun fundet i Silkeborg- og Aalborg- Egnen i Jylland. Biologiske Forhold. I Hede- og Moseegne. Fra N.O. Rusland anføres den af Poppius netop som forekommende »auf Sphagnum-Mooren«. Ikke tidligere fundet fossil. 21. Agonum puellum Dej. (pelidnum Payk.). Femsølyng. Profil IV. Tørv: 25—50 cm over Gytjen (en Dækvinge). Nuw. geogr. Udbredelse. Mod Nord i Skotland til Edinburgh og Forth district, i Norge ved Lysaker (59755') og Saltdalen (67?), Sverige (?), og i Finland til Muonioniska (68). Sydpaa til Pyrenæerne, Nord Italien og Ungarn. Desuden i Sibirien og Mongoliet. 3 18 Mindeskrift for J. Sreensrrur. XXXV. Biologiske Forhold. Paa Enge og vaade Steder i Skove. Ifig. Fowler bl. a. win stems of Typha latifolia«. Ikke tidligere fundet fossil. 22. Bidessus unistriatus Ill. Femsølyng.…. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (en Dækvinge), do. (Thorax, Abdomen og Dækvinger). Nwv. geogr. Udbredelse. I England mod Nord til Norfolk, i Danmark i Syd Jylland og paa Øerne, i Sverige til Stockholm, i Syd Norge kun ved Tjémå, i Finland til Lapland. Sydpaa til Spanien, Mellem Italien og Siebenbuirgen. Desuden i Nord Afrika. Biologiske Forhold. Især i Tørvegrave og tilgroende Søer i Skovegne. Ikke tidligere fundet fossil. 23. Hydroporus dorsalis F. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (en Dækvinge). Nwv. geogr. Udbredelse. Mod Nord i England til Northumberland, i Norge kun ved Chri- stiania, i Sverige til Lapland, i Finland til Muonio (68710'). Mod Syd til Pyrenæerne, Nord Italien og Siebenburgen. Desuden i Sibirien til Lena og i Nord Amerika. Biologiske Forhold. I Skovsøer og Vandpytter i Skove. Ikke tidligere fundet fossil. 24, Hydroporus obscurus St. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 180—200 cm over Gytjen (Meso- + Metaster- num m. Baghofter, begge Dækvinger), 140—160 cm o. G. (en Dækvinge), 120—140 cm o. G. (begge Dækvinger), do. (begge Dækvinger), 100—120 cm o. G. (Thorax, Abdomen og Dækvinger af 5 Dyr). — Profil IV. Tørv: 25—50 cm 0. G. (Pronotum, begge Dæk- vinger), do. (begge Dækvinger). Nwv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Moray i Skotland, i Norge til Porsanger (70?2'), i Sverige til Lapland, i Finland til Torneå Lappm. (68?”). Mod Syd til Portugal, Nord Italien og Ungarn. Desuden i Vest Sibirien og Nord Amerika. Biologiske Forhold. I Skovdamme. Tidligere kvartære Fund. Finland: I Fyrrezonen, Wermatsujårvi Mose i Walkjårvi Sogn (Poppius 1911). 25. Hydroporus piceus St. (Gyllenhali. Schi&b.). Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 20—40 cm over Gytjen (omtrent hele Dyret). Nw. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Moray i Skotland (samt Orkney Øerne), i Norge ved "Krager&, i Sverige til Helsingland, i Finland til Russ. Karelen. Mod Syd til Spanien, Mellem Italien og Østrig. Biologiske Forhold. Især i Skovvande. Ikke tidligere fundet fossil. Kar L. HENRIKSEN: Den senglaciale og alluviale Insektfauna. 19 26. Hydroporus tristis Payk. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 160—180 cm over Gytjen (Meso- + Metaster- num med Baghofter,.en Dækvinge), do. (en Dækvinge), 100—120 cm 0. G. (begge Dæk- — vinger), 40—60 cm 0. G. (en Dækvinge), 20—40 cm 0. G. (Metasternum med Baghofter, en Dækvinge), do. (Metasternum med Baghofter, begge Dækvinger, Abdominalled), do. (en Dækvinge). — Profil IV. Tørv: 25—50 cm 0. G. (en Dækvinge). Nuw. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Mellem Skotland, i Norge til Smålen (63720') samt ved Hammerfest (70940'), i Sverige til Lapland og i Finland til Kilpisjårvi (69?). Sydpaa til Pyre- » næerne, Nord Italien og Ungarn. Desuden i Sibirien og Nord Amerika. Biologiske Forhold. Især i Skovsøer. Ikke tidligere fundet fossil. 27. Hydroporus umbrosus Gyll. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 20—40 cm over Gytjen (begge Dækvinger), 0—20 cm 0. G. (en Dækvinge). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Moray i Skotland, i Norge til Porsanger (709), i Sverige til Lapland, i Finland til Muonioniska (68?). Mod Syd i Frankrig, Syd Tyskland, Østrig. I Sibi- rien i hvert Fald til Lena. Biologiske Forhold. I Smaadamme, bl. a. i Tørvegrave. Ikke tidligere fundet fossil. 28. Noterus erassicornis Mill. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (Pronotum, Metaster- num med Baghofterne, begge Dækvinger, Abdominalled), do. (Pronotum, begge Dæk- vinger), do. (begge Dækvinger), do. (Metasternum med Baghofterne, begge Dækvinger), do. (6 enkelte Dækvinger). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord i England til Yorkshire, til Syd Norge, Upland i Sverige og i Finland til Wasa (63”). Mod Syd til Portugal, Nord Italien og Siebenbiirgen. Biologiske Forhold. Almindelig i tilgroende Søer. Ikke tidligere fundet fossil. 29. Laccophilus variegatus St. . Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (4 enkelte Dækvinger), — 20—40 cm 0. G. (en Dækvinge). Nuv. geogr. Udbredelse. Nordgrænsen forløber i det Sydøstligste England, Holland, Tysk- lands Østersøkyst og et enkelt Fund i Sverige (Carlskrona i Blekinge). Mod Syd ned gennem Spanien, hele Italien og Rumænien. Findes nu slet ikke i Danmark. Biologiske Forhold. I stillestaaende Vand. Ikke tidligere fundet fossil. 3% 20 Mindeskrift for J. STEENsTRuP. . XXXV. 30. Agabus labiatus Brahm (femoralis Payk.). Femsølyng. Profil IV. Tørv: 25—50 cm over Gytjen (en Dækvinge). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord i Skotland til Moray, i Norge til Rorås, i Sverige til Lap- land og i Finland til Palojoki i Lapland (68730'). Mod Syd til Pyrenæerne, det nordligste Italien og Siebenbuirgen. En Varietet i Sibirien. Biologiske Forhold. I stillestaaende Vand, baade i og udenfor Skov. Ikke tidligere fundet fossil. 31. Agabus cfr. unguicularis Th. Femsølyng. Profil V. Tørv: 85—130 cm over Gytjen (en Dækvinge, lovlig stor til at tilhøre denne Art, som den ellers synes at stemme bedst overens med). Nuv. geogr. Udbredelse. Storbrittanien til Mellem Skotland, Danmark, Skåne, Sydlige Fin- land, Nordlige og Østlige Tyskland til Konigsberg. Biologiske Forhold. I Skovvande. Ikke tidligere fundet fossil. ; 32. Agabus sp. Femsølyng. Hovedprofil. Gytje: -- 60— — 80 cm (Spidsen af en Dækvinge). 33. Copelatus agilis F. (ruficollis Schall.). Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (Meso- og Metasternum med Baghofterne, begge Dækvinger). — Profil II. Tørv: 0—30cm o. G. (en Dæk- vinge). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord i England til York, i Sverige til Upland og Øst for Øster- søen til Curland. Mod Syd til Pyrenæerne, Napoli-Egnen og Siebenbirgen. Desuden i Nord Afrika. I Danmark synes den ved Femsølyng nærmeste recente Lokalitet at være Charlottenlund. Biologiske Forhold. I Vandsamlinger baade i og uden for Skov. Ogsaa i salt Vand. Ikke tidligere fundet fossil. 34. Ilybius angustior Gyll. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 0—20 cm over Gytjen (begge Dækvinger). Gytje: 0—— 20cm (en Dækvinge). — Profil II. Tørv: 10cm over Gytjen (en Dækvinge). Gytje: —10cm (en Dækvinge). — Profil IV. Tørv: 0—25cm 0.G. (en Dækvinge). — Profil V. Tørv: 0—25 cm 0. G. (en Dækvinge). Nuv. geogr. Udbredelse. En nordlig Art, i Norge udbredt fra Kistrand i Porsanger (70?25') —Telemarken, i Sverige i Lapland, Dalarne og Vestmanland, i Finland fra Lapland—Åbo og Ålands-Øerne, Danmark og Øst Prøjsen. Desuden i Sibirien og nordlige Nord Amerika (Hudson Bay, Labrador). Biologiske Forhold. I Skovdamme. Ikke tidligere fundet fossil. EEN LATE RER LUR) ku 2 z8 Ey, 2 å wd É REESE SFS SSI i" ET AE IE HESS EN må HE GENER Kar L. HENRIKSEN :. Den senglaciale og alluviale Insektfauna. 21 35. Ilybius ater Deg. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (Meso- og Metasternum med Baghofterne, begge Dækvinger, Abdominalled). — Profil II. Tørv: 0—30 cm 0. G. (begge Dækvinger). Gytje: ca. - 10 cm (Metasternum med Baghofterne). Nuv. geogr. Udbredelse. I Skotland til Clyde-Tay-Egnen, i Syd Norge, i Sverige til Lapland, i Finland til Jakobstad (63740'). Mod Syd til Spanien, Mellem Italien og Siebenbiirgen, Des- uden i Nord Amerika. Biologiske Forhold. I Vandpytter og Damme. Tidligere kvartære Fund. Danmark: I Gytjen i Stevningen Mose i Syd Fyn (Madsen 1902). Bayern: Et ikke sikkert bestemt Fund i de nedre (?)-pleistocæne Aflejringer ved Håsbach nær Aschaffenburg (Flach 1884). 36. Ilybius guttiger Gyll. Femsølyng. Hovedprofil. Gytje: 0— -— 20 cm (en Dækvinge), do. (en Dækvinge). — Profil II. Tørv: 0—30 cm over Gytjen (begge Dækvinger, Abdominalled), do. (en Dæk- vinge), do. (en Dækvinge). — Profil IV. Tørv: 25—50 cm 0. G. (en Dækvinge). — Profil V. Tørv: 45—65 cm 0. G. (4 enkelte Dækvinger), 0—25 cm 0. G. (en Dækvinge). Nwv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Lowlands-Egnene i Skotland, Norge til Kistrand ved Porsangerfjord (70?25'), Sverige til Lapland, Finland til 63710'. Mod Syd til Pyrenæerne, Mellem Italien og Siebenbiirgen. Biologiske Forhold. I Skovdamme. Tidligere kvartære Fund. Finland: Granzonen i Moserne Jårvikylå i Jorois Sogn, Wester- kulla i Kyrkslått Sogn og Granzonen (?) i Wiisjoki i Metsåpirtti Sogn (Poppius 1911). 37. Ilybius obseurus Marsh. (4-guttatus Lac.). Femsølyng. Profil II. Tørv: 0—30 cm over Gytjen (en Dækvinge). Nuv. geogr. Udbredelse. I Skotland mod Nord til Clyde—Forth, i Norge ved Dråbak, i Sverige til Helsingland og i Finland til Kuopio. Mod Syd i Spanien, Mellem Italien og Siebenbiirgen. Biologiske Forhold. I Vandpytter og Damme. Tidligere kvartære Fund. Finland: Granzonen i Westerkulla Mose i Kyrkslått Sogn og Granzonen (?) i Wiisjoki i Metsåpirtti (Poppius 1911). 38. Rhantus bistriatus Bergstr. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm o. G. (Hoved, ”Mebanotinn. Meta- sternum med Baghofterne, begge Dækvinger, Abdominalled). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Storbrittaniens Nordspids, i Norge til Porsangerfjord (70925' ), i Sverige til Lapland, i Finland til Hetta i Lapland (68730'). Mod Syd til Pyrenæerne, Mellem Italien og Siebenbiirgen. Desuden i Nord Afrika, Vest Sibirien og Nord Amerika. Biologiske Forhold. 1 tilgroende Søer og Damme. Ikke tidligere fundet fosswl. 99 Mindeskrift for J. SrEENsTrRur. XXXV. 39. Rhantus Grapii Gyll. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (en Dækvinge). — Pro- fil V. Tørv: 0—25 cm 0. G. (en Dækvinge). Nwv. geogr. Udbredelse. England mod Nord til York, i Norge paa Hoflandsfjeld, Sverige, og Finland mod Nord til Lapland. Mod Syd til Pyrenæerne, Mellem Italien og Ungarn, samt i Nord Afrika. Biologiske Forhold. Især i Skovdamme. Tidliger kvartære Fund. Finland: Nederste Granzone i Jårvikylå Mose i Jorois Sogn (Pop- pius 1911). 40. Colymbetes cfr. fuscus L. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 0—20 cm over Gytjen (et Stk. af en Dækvinge, antagelig tilhørende denne Art). Nww. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Orkney Øerne, i Norge til Gudbrandsdalen, i Sverige til Upland og i Finland til Kuopio (637). Mod Syd gennem hele Mellem og Syd Evropa til Nord Afrika og Orienten. Biologiske Forhold. I Vandpytter med leret Bund. Ikke tidligere fundet fossil. 41. Colymbetes Paykulli Er. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (et Stk. af en Dæk- vinge, antagelig tilhørende denne Art), 0—20 cm 0. G. (Hoved). Gytje: 0— — 20 cm (1.—3. Abdominalled). — Profil II. Tørv: 45—70 cm 0. G. (en Dækvinge, Abdominal- led). — Profil V. Tørv: 0—25 cm 0. G. (Hoved). Nwv. geogr. Udbredelse. En nordlig Art, der fra Lapland er udbredt ned i Tyskland og Østrig. Mangler i hele Vest Evropa. Biologiske Forhold. Især i Skovvande. Ikke tidligere fundet fossil. 42. Colymbetes sp. Femsølyng. Hovedprofil. Gytje: 0— — 20cm (2 Laar). — Profil II. Tørv: 0—30cm over Gytjen (et Stk. af en Dækvinge). 43. Acilius canaliculatus Nic. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 20—40 cm over Gytjen (Hoved, Pronotum, et Stk. af en Dækvinge). Allerødgytje (en -Dækvinge). Nwv. geogr. Udbredelse. Mod Nord i Skotland til Moray, til Syd Norge, svensk Lapland og i Finland til Torneå Lappmark (68730'). Mod Syd til Pyrenæerne, Syd Bone: og Østrig. Des- uden paa Sardinien. I Danmark kun paa de østlige Øer. Biologiske Forhold. Mest i Skovvande. Tidligere kvartære Fund. Finland: Granzonen i Westerkulla Mose i Kyrkslått Sogn (Pop- pius 1911). SE. Hr "re æg Rn - kr FR Es SØ SC E… Bl: Ed, - É i å Kai L. HENRIKSEN: Den senglaciale og alluviale Insektfauna. 23 44. Acilius sp. Femsølyng. Hovedprofil. Gytje: 0— — 20 cm (et Stk. af en Dækvinge). 45. Dytiseus cfr, cireumcinetus Ahr. Femsølyng. Hovedprofil. Gytje: 0— — 20 cm (et Stk. af en riflet 9-Dækvinge, an- tagelig af denne Art (eller maaske marginalis) iflg. Punkturen), 20— — 40 cm (Stykker af en glat Dækvinge, sikkert af en 2 (nogle Rifter midt paa Dækvingen er antagelig Mærker efter Hannens Kløer) af denne Art, iflg. Punkturen og Udstrækningen af den lyse Skraa- tegning paa Spidsen). Nuwv. geogr. Udbredelse. Mod Nord i England til York, i Norge ved Christiania, i Sverige til Vårmland, i Finland til Karelen. Mod Syd til Pyrenæerne, Mellem Italien og Siebenbiirgen. Desuden i Nord-Amerika. Biologiske Forhold. Især i Tørvegrave og andre Vandpytter. Ikke tidligere fundet fossil. 46. Dytiseus dimidiatus Bergstr. Femsølyng. Profil II. Tørv: 0—30 cm over Gytjen (Pronotum, begge Vingedækker, Metasternum med Baghofterne, Ben- og Abdominalled). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord i England i Cambridgeshire, i Sverige i Skåne, paa Oland og Gotland og i Finland paa Karelska nåset (60750'). Mod Syd til Pyrenæerne, Mellem Italien og Siebenbiirgen, samt i Lille Asien. Biologiske Forhold. Især i Smaapytter og Damme. Ikke tidligere fundet fossil. 47. Dytiseus marginalis L. Femsølyng. Profil V. Gytje: 0—-—- 25 cm (en Dækvinge). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Storbrittaniens Nordspids, i Norge til Målselven (69”?2'), i Sverige til Lapland, i Finland til Muonioniska (687). Mod Syd til Pyrenæerne, igennem hele Italien og Rumænien. Mod Øst gennem hele Asien til Japan (Sapporo, Chiuzenji), samt i Nord Amerika. Biologiske Forhold. Især i Smaapytter og lerne Tidligere kvartære Fund. Finland: I Granzonen i Westerkulla Mose i Kyrkslått Sogn. ! " 48. Dytiseus punetulatus F. " Femsølyng. Hovedprofil. Gytje: 0— —- 20 cm (Abdominalled). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord i Skotland, i Norge til Trondhjem, i Sverige til Vester- gåtland, Oland, Gotland, Øst om Østersøen kun til Vestprøjsen. Mod Syd til Pyrenæerne, Nord Italien og Grækenland (Attika). Biologiske Forhold. Baade i stilletjaside og rindende Vand. Ikke tidligere fundet fossil. 24 Mindeskrift for J. SrEEenstrur.. XXXV. 49, Dytiscus .spp. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 120—140 cm over Gytjen (Stk. af en Dækvinge) 80—100 cm o. G. (Bagskinneben + 1. og 2. Fodled). Gytje: 0— — 20 cm (2 Laar), + 60— — 80 cm (sidste Bugled). — Profil ii Tørv: 0—30 cm 0. G. (Hoved), 10—25 cm o. G. (Stykker af en Dækvinge). 50. Dytiscus sp. Larvæ. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (forskellige Rygled bl. a. Pronotum) do. (forsk. Rygled bl. a. Pronotum), Gytje: —60— ——80 cm (2 Rygled). — Profil IV. Tørv: 25—50 cm 0. G. (Hoved, forsk. Rygled bl. a. Pronotum). bl. Gyrinus marinus Gyll. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (en Dækvinge), Alle- rødgytje (en Dækvinge). — Profil V. Tørv: 0—25 cm 0. G. (en Dækvinge). Nuwv. geogr. Udbredelse. I Vest Grønland mod Nord til 61730'. I Storbrittanien lige til dets Nordspids, i Norge til Porsanger (70?25'), baade i Sverige og Finland til Lapland. Mod Syd til Spanien, Sardinien, Mellem Italien og Ungarn. Desuden i Nord Afrika, Sibirien og Nord Amerika. Biologiske Forhold. Paa Overfladen af saavel stillestaaende som rindende Vand. Tidligere kvartære Fund. Danmark: Gytje i Stevningen Mose i Syd Fyn (Madsen 1902). Skåne: Senglacial Dryasførende Gytje i Fru Alstad (Holst 1908). Finland: Fyrrezonen i Jårvikylå Mose i Jorois, Granzonen i Kalkulla Mose i Ingå, Isusuo Mose i Sakkola og Jårvikylå i Jorois. Schweiz: I interglacialt Ler fra St. Jakob ved Birs, Kanton Basel (Heer 1879). 52. Olophrum piceum Gyll. Femsølyng. Hovedprofil.. Tørv: 200—220 cm over Gytjen (en Dækvinge, forsk. Abdominalled). Nwv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Shetlands Øerne, Syd Norge, Jemtland og Finland. Mod Syd til Pyrenæerne, Sardinien, Nord Italien og Ungarn. Biologiske Forhold. Under Mos og nedfaldne RG, paa fugtige Steder især i Skove. Ikke tidligere fundet fossil. 53. Lathrobium cfr, brunnipes F. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 160—180 cm over Gytjen (et Hoved, der ganske ligner denne Arts; det er dog sikkert for lidt til med Sikkerhed at fastslaa Arten). Nwv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Shetlands Øerne, i Norge til 7092", i Sverige til Lap- land, og i Finland. Mod Syd til Pyrenæerne, Nord Italien og Siebenbirgen. Desuden i Sibirien. Biologiske Forhold. Under Mos og nedfaldne Blade påa fugtige Steder i Akove, ogi My dr Ikke tidligere fundet fossil. 3 å i KM ; ST RIR Rent eet enn Je SER EET HE EET REE Ey AS) EET ER EEN TEE EET RED EN USE TRIER EEN TS RENE EST Kar L. HENRIKSEN: Den senglaciale og alluviale Insektfauna. 25 54. Philonthus sp. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 20—40 cm over Gytjen (begge Dækvinger, forsk. Abdominalled). i 55. Staphylinus morio Grav. (globulifer Geoff.). Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (Prothorax). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Storbrittaniens Nordspids, Norge, i Sverige til Upland og paa Gotland, og i Finland. Mod Syd til Pyrenæerne, gennem hele Italien og Grækenland. Biologiske Forhold. Under Stene, Mos, nedfaldne Blade i Skove, og i Opskyl. Ikke tidligere fundet fossil. 56. Oecypus sp. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 140—160 cm over Gytjen (Hoved, af Størrelse omtrent som fuscatus F.). 57. Thanatophilus dispar Hbst. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (en Dækvinge). Nuwv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Moray i Skotland, i Sverige til Stockholm, samt i Lap- "land, i Finland til 68750'. Mod Syd til Pyrenæerne, Nord Italien og Ungarn. En Varietet helt over i Japan. Biologiske Forhold. Nær Vand, især Saltvand (Syltenge og Strandfælleder). Tidligere kvartære Fund. England: I de præglaciale Cromer Forest-beds (Reid 1890), Plei- stocæn, Norfolk (Bell 1888). Schweiz: I Glacialler 5: Smeltevandsaflejringer fra Slutningen af sidste Istid, ved Schwerzenbach i Kanton Zurich (Heer 1879; Brockmann-Jerosch 1910 & Range 1903 ref.). 58. Silpha earinata Hhbst. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (Pronotum, en Dæk- vinge). Nuv. geogr. Udbredelse. Mangler paa de britiske Øer. Mod Nord til Vestmanland i Sverige, samt i Svensk Lapland, i Finland til 63”. Mod Syd til Pyrenæerne, Nord Italien og Siebenbiirgen. Biologiske Forhold. Paa Marker, Overdrev, Veje og Stier. Ikke tidligere fundet fossil. 59. Phosphuga atrata L., Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 60—80 cm over Gytjen (Pronotum, begge Dæk- vinger). — Profil II. Tørv: 0—30 cm o. G. (en Dækvinge, forsk. Abdominalled). — Profil V. Tørv: 25—45 cm 0. G. (en Dækvinge). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Storbrittaniens Nordspids, i Norge til Finmarken (707), i Sverige til Helsingland, samt i Lapland, i Finland til 66720". Mod Syd til Pyrenæerne, Mellem Italien og Siebenbirgen. Mod Øst gennem hele Sibirien til Japan (Mohezi ved Tokio). i 96 Mindeskrift for J. STEENSTRUP: XXXV, Biologiske Forhold. I Skov og Krat. Tidligere kvartære Fund. Finland: Granzonen i Hirvisaari Mose i Ilmola, og Wiki Mose i Metsåpirtti Sogn (Poppius 1911). Bayern: I de nedre (?)-pleistocæne Aflejringer ved Håsbach nær Aschaffenburg (Flach 1884). 60. Agathidium atrum Payk. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 160—180 cm over Gytjen (en Dækvinge). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Tay i Skotland, i Norge kun ved Christiania og Kra- gerå, i Sverige til Upland og Gotland, i Finland til 62”. Mod Syd til Pyrenæerne, Calabrien og Siebenbirgen. Biologiske Forhold. Under Løv og Mos, Bark og Svampe, i Skove. Ikke tidligere fundet fossil. 61. Hydrous piceus L. Femsølyng. Hovedprofil. Gytje: <= 40— —- 60 cm (Stk. af Metasternum). — Profil IT. Tørv: ca. 10 cm o. G. (Baglaar, sidste Bugled af $), Gytje: ca. —10 cm (en Dækvinge). — Profil IV. Gytje: — 25— — 50 cm (en Dækvinge). Nwv. geogr. Udbredelse. Mod Nord i England til London-Egnen, i Sverige til Upland og Got- land. Øst om Østersøen kun til Øst Prøjsen. Mod Syd gennem hele Syd Evropa til Kreta. Biologiske Forhold. I tilgroende Damme og Skovsøer. Tidligere kvartære Fund. Brandenburg: I interglacial Tørv af omstridt Alder ved Klinge nær Cottbus (Schåff 1892, Nehring 1895). Italien: I Gytjen under Tørven ved Lagozza i Lom- bardiet (Sordelli 1882). 62. ? Hydrophilus caraboides L. Larva. Femsølyng. Hovedprofil. Allerødgytje (Hoved af en Hydrophil-Larve, vistnok Hydrophilus caraboides, men da Clypeus er i Stykker, kan Dyret ikke bestemmes med Sikkerhed). . Nwv. geogr. Udbredelse. Mod Nord i England til York, i Norge ved Nordrehaug og Viker- sund, i Sverige til Lapland, i Finland i Savolaks, Karelen og Wasa (63”). Sydpaa til Pyrenæerne, Sardinien, Mellem Italien og Grækenland. Desuden i Sibirien. Biologiske Forhold. Baade Larven og Imago træffes i Vand paå enhver Slags Buud. Tidligere kvartære Fund. Schweiz: Imago er fundet i interglacialt Ler fra St. Jakob ved Birs, Kanton Basel (Heer 1879). 63. Hydrobius fuscipes L. (picicrus Th.). Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (begge Dækvinger), : do. (en Dækvinge). — Profil V. Tørv: 45—65 cm 0. G. (en Dækvinge). Nwv. geogr. Udbredelse... Mod Nord til Storbrittaniens Nordspids, i Norge til Alten (709), i Sverige til Lapland, i Finland til Muonioniska (687). Mod Syd gennem hele Syd Evropa over til Nord Afrika. I Vest- og Nord-Asien lige over til Japan (Horubetsu), samt Nord Amerika. Kar L. HENRIKSEN: Den senglaciale og alluviale Insektfauna. 27 Biologiske Forhold. I Vande paa enhver Slags Bund. Tidligere kvartære Fund. Skåne: I vleriga gyttjan« (Allerødgytje) ved Toppeladugård (Holst 1908). Finland: Granzonen i Hirvisaari Mose i Ilmola Sogn (Arten ikke helt sikkert bestemt) (Poppius 1911). Bayern: I de nedre (?)-pleistocæne Aflejrimger — især i Leret — ved Håsbach nær Aschaffenburg (Flach 1884). Galizien: I Ozokerit-Ler, aflejret foran Isranden og samtidig med den ældste Låss, nedre pleistocæn, ved Boryslaw (Lomnicki 1894). 64. Anacæna limbata F. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 0—20 cm over Gytjen (en Dækvinge). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord i Skotland til Tay, paa Færøerne, i Syd Norge, i Sverige til Svensk Lapland, i Finland til Muonioniska (687). Mod Syd til Pyrenæerne, Sardinien, Nord Italien og Grækenland. Desuden i Nord Afrika og Sibirien. Biologiske Forhold. I Damme og Vandpytter, ogsaa i Brakvand. Ikke tidligere fundet fossil. 65. Philhydrus frontalis Er. (nigricans Zett.). Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (Pronotum, Meso- og Metasternum, en Dækvinge, Abdominalled), do. (10 enkelte Dækvinger), 40—60 cm 0. G. (en Dækvinge). — Profil IV. Tørv: 25—50 cm 0. G. (åd enkelte Dækvinger). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Moray i Skotland, i Syd Norge, i Sverige til Lapland og i Finland til 62735'. Mod Syd til Pyrenæerne, Sardinien, Mellem Italien og Siebenbirgen.. Des- uden i Sibirien. Biologiske Forhold. I Damme og Vandpytter, især i Skove. Ikke tidligere fundet fosstl. 66. Philhydrus minutus F. (marginellus Th.). Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (7 enkelte Dækvinger), 40—60 cm 0. G. (en Dækvinge), 20—40 cm 0. G. (2 enkelte Dækvinger). — Profil IV. Tørv: 25—50 cm 0. G. (4 enkelte Dækvinger). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord i Skotland til Tay, i Syd Norge, i Sverige til Vestmanland, i hele Finland. Mod Syd til Pyrenæerne, Sardinien, Nord Italien og Ungarn. Desuden i Sibirien. Biologiske Forhold. I Vande paa enhver Slags Bund. Ikke tidligere fundet fossil. 67. Philhydrus spp. - Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (14 enkelte Dækvinger). 68. Heloechares cfr. lividus Forst. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (20 enkelte Dækvinger), 40—60 cm 0. G. (en Dækvinge). — Profil IV. Tørv: 25—50 cm 0. G. (2 enkelte Dæk- vinger). Bestemt som lividus efter Punkturen; flere af Exemplarerne fra Prof. VI har dog en Form, der nærmer sig den sydevropæiske H.dilutus Ér. (melanophthalmus Muls.). 4% 28 Mindeskrift for J. Sreenstrrur. XXXV. Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord i England til Lancashire, til Syd Norge, Svensk Lapland, i Finland til Russ. Karelen. Mod Syd gennem hele Spanien, til Sardinien, Mellem Italien, hele Grækenland med Kreta. Desuden i Vest Asien og Nord Afrika. Biologiske Forhold. Baade i fersk og brak Vand. Ikke tidligere fundet fossil. 69. Limnebius truneatulus Th. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (en. Dækvinge). Nwv. geogr. Udbredelse. Mangler i Storbrittanien. Mod Nord i Norge ved Bygdå, i Sverige til Upland og i Syd Finland (Åbo, Helsingfors, Karelska nåset). Mod Syd paa Pyrenæerne, i Italien og Rumænien. Biologiske Forhold. I Grøfter og Vandpytter med Planter. Ikke tidligere fundet fossil. 70. Coelostoma orbiculare F. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (begge Dækvinger), do. (10 enkelte Dækvinger), 40—60 cm 0. G. (en Dækvinge), 20—40 cm 0. G. (begge Dækvinger), 0—20 cm 0. G. (en Dækvinge), do. (en Dækvinge). — Profil II. Tørv: 0—30 cm 0. G. (en Dækvinge). Nuwv. geogr. Udbredelse. Mod Nord i Skotland, Syd Norge, i Sverige til Lapland og i Finland til Russ. Lapland (66730'). Mod Syd gennem hele Syd Evropa til Kreta. Gennem Åsien lige til Japan (Tokio, Hakodate, Sapporo, Otaru). Biologiske Forhold. Træffes dels krybende paa Vandplanter over og under Vandfladen, dels paa Mudderet, tæt inde ved Bredden. Tidligere kvartære Fund. Finland: Fyrrezonen i Wermatsujårvi og Jårvikylå Moser, i hen- holdsvis Walkjårvi og Jorois Sogne. Granzonen i Moserne Stor-Tåtar i Lojo, Osmina i Rautus, Mutasuo i Walkjårvi, Isosuo i Sakkola, Jårvikylå i Jorois og Hirvisaari i Ilmola Sogn (Poppius 1911). Bayern: I de nedre (?)-pleistocæne Moskul ved Håsbach nær Aschaffenburg (Flach 1884). 71. Cercyon marinus Th. (aquaticus Lap.). Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 160—180 cm over Gytjen (en Dækvinge). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Færøerne, Syd Norge (Bygdå og Hank&), Sverige til Stockholm, samt i Lapland, i Finland til Hvide Havet (66740'). Mod Syd til Pyrenæerne, Nord Italien og Korfu. Mod Øst til Japan (Otaru). Desuden i Nord Amerika. Biologiske Forhold. Ved Bredderne af tilgroende Skovvande. Ikke tidligere fundet fossil. 72. Cercyon ustulatus Preyssl. (hæmorrhous Gyll.). Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 20—40 cm. over Gytjen (en Dækvinge). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Forth i Skotland, i Norge ved Christiania, Gudbrands- dalen og Tromsé (69740), i Sverige til Upland, i Finland til Russ. Karelen. Sydpaa til Pyrenæerne, Sardinien, Nord Italien og gennem Grækenland til Kreta. Kar L. HENRIKSEN: Den senglaciale og alluviale Insektfauna. 29 Biologiske Forhold. Som foregaaende. Ikke tidligere fundet fossil. 73. Coccinella 7-punetata L. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 160—180 cm over Gytjen (begge Dækvinger). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Storbrittaniens Nordspids, i Norge til Alten (709), i . Sverige til Nordl. Lapland, i Finland til Utsjoki i Lapland og Kola-Halvøen. . Sydpaa gennem — hele Syd Evropa til Kreta. Mod Øst gennem Sibirien til Japan (Kiushiu, Mino, Hiogo). Biologiske Forhold. Uhyre alm. i hele Nord- og Mellem Evropa, paa lave Planter baade i og udenfor Skov. Ikke tidligere fundet fossil. 74. Lacon murinus L. Femsølyng. Hovedprofil. Gytje: 0— - 20 cm (Meso- og Metasternum). — Profil II. Tørv: 10—25 cm over Gytjen (Prothorax). — Nww. geogr. Udbredelse. Mod Nord i Skotland til Tay, i Syd Norge, i Sverige til Jemtland samt i Lapland, i Finland til Russ. Karelen. Mod Syd til Pyrenæerne, gennem hele Italien og i Rumænien. Desuden i Nord Amerika. Biologiske Forhold. Imago især paa Buske i Udkanten af Skov. Larven i Jorden paa Marker og Enge. Tidligere kvartære Fund. England: Pleistocæn ved Mundesley (Bell 1888). 75. Corymbites sjælandieus Mill. (tesselatus F.). Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 180—200 cm over Gytjen (Pronotum), 100—120 cm 0. G. (en Dækvinge, Meso- og Metasternum), 60—80 cm 0. G. (Prothorax, en Dæk- vinge), 40—60 cm 0. G. (Pronotum). — Profil I. Tørv: 100—140 cm o. G. (Prothorax). — Profil II. Tørv: ca. 45 cm 0. G. (Pronotum, en Dækvinge), 0—30 cm 0. G. (?, Stykker af en Dækvinge, sikkert af denne Art). — Profil V. Tørv: 130—170 cm 0. G. (begge Dækvinger, Abdominalled), 105—130 cm 0. G. (begge Dækvinger, Metanotum, Abdomi- nalled). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord i Skotland til Moray, i Norge til Trondhjem, i Sverige til Lapland, og i Finland til Russ. Lapland. Mod Syd til Pyrenæerne (?), Mellem Italien og Græ- kenland. . Biologiske Forhold. Imago især paa Buske paa Skovenge. Larven paa fugtige Enge, især Skovenge og paa fugtige ubeskyggede Steder i Skove under Mos. Ikke tidligere fundet fossil. 76. Athous subfuseus Gyll. Femsølyng. Hovedprofil. Gytje: 0— —- 20 cm (en Dækvinge). 30 Mindeskrift for J. SrEEnsrrur. XXXV. Nww. geogr. Udbredelse. England, Orkney- og Shetlands-Øerne. I Norge mod Nord til Tromsé (69951), i Sverige til Vestmanland samt i Ångermanland og Ume Lappmark, i Finland til 67?, Mod Syd til Pyrenæerne, Calabrien og Siebenbirgen. Biologiske Forhold. I Skove, Larven under Bundens Løv- og Naaledække, under Mos og Bark. Tidligere kvartære Fund. Danmark: Interglacial Gytje ved Ejstrup i Jylland (Hartz 1909). 77. Elater æthiops L. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (en Dækvinge). — Profil IV. Tørv: 0—25 cm 0. G. (en Dækvinge). Nwv. geogr. Udbredelse. Mod Nord i England kun i Windsor Forest, paa de danske østl. Øer (Sjælland, Lolland, Falster) og Tysklands Østersøkyst indtil Østprøjsen. Mod Syd til Pyrenæerne, Mellem Italien og Rumænien. Nærmeste danske Lokaliteter er Jægerspris og Bognæs. Biologiske Forhold. Imago i Skove paa Eg og El, hvori Larven antagelig lever. Er i Mellem Evropa hovedsagelig et Bjærgdyr. Ikke tidligere fundet fossil. 78. Elater balteatus L. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 160—180 cm over Gytjen (Hoved og Prothorax). Nu. geogr. Udbredelse. Mod Nord i Skotland til Moray, i Norge til Tromsé (68747”), i Sverige til S. Lapland, i Finland til Uleåborg (657). Mod Syd til Pyrenæerne, Nord Italien og Rumænien. Biologiske Forhold. I Skove. Larven oftest truffet i Eg, Birk, Pil, sjældnere i Fyr og i Puder af Hvidmos (Leucobryum) og tør Sphagnum-Tørv. Ikke tidligere fundet fossil. 79. Elater sp. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 0—20 cm over Gytjen (Pronotum). 80. Donacia clavipes F. (menyanthidis F.). Femsølyng. Hovedprofil. Gytje: + 60— — 80 cm (en Dækvinge). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord i Skotland i hvert Fald til Forth, i Norge til Østerdalen, i Sverige til M. Lapland, i Finland til Russ. Karelen (62730'). Mod Syd til Pyrenæerne, Sardinien, Nord Italien og Ungarn. Desuden i Sibirien, Turkestan og Lille Asien. Biologiske Forhold. Lever paa Phragmites communis. Tidligere kvartære Fund. Finland: Fyrrezonen i Jårvikylå Mose i Jorois, Granzonen i Hof- lager i Sakkola (Poppius 1911). Pommern: I Mostørv i en Mose ved Greifswald (v. Chamisso 1829). Brandenburg: I Tørv af ikke nærmere bestemt Alder liggende over Brunkullene ved Gr. Råschen i Nieder Lausitz (Kolbe 1894). I interglacial Tørv af omstridt Alder ved Klinge nær Cottbus (Schåff 1892). Savoien: I interglacialt Ler fra Chambery og Sonnarz (Heer 1879). : 81. Donacia crassipes F. (spinosa Deg.). & Femsølyng. Profil II. Tørv: 0—30 cm over Gytjen (en Dækvinge). ESSEN ERE EN SE Kar L. HENRIKSEN: Den senglaciale og alluviale Insektfauna. 31 Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Nord Skotland, i Norge til Østerdalen, i Sverige til Lapland, i Finland til Nurmis (63740'). Mod Syd til Pyrenæerne, Mellem Italien og Siebenbiirgen. Desuden i Vest Sibirien, Biologiske Forhold. Lever paa Nymphæa alba. Tidligere kvartære Fund. Danmark: I Gytjen i Stevningen Mose i Syd Fyn (Madsen 1902). Finland: Granzonen i Panelia Mose i Kiukais, Jårvikylå i Jorois og Westerkulla i Kyrklått Sogn (Poppius 1911). Trapa-Gytje i Anta Mose i Karis (Andersson 1898; Poppius 1911 ref.). Brandenburg: I interglacial Tørv af omstridt Alder ved Klinge nær Cottbus (Schåff 1892). Champagne: I Tørv fra Omegnen af la Vanne (Fliche 1876). England: Pleistocæn ved Mundesley (Bell 1888). 82. Donacia dentata Hoppe. Femsølyng. Hovedprofil.. Gytje: — 40— — 60 cm (en Dækvinge). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord i England til Cumberland, i Norge ved Christiania og Bygdø, i Sverige til Upland, i Finland til N. Østerbottn (66”). Mod Syd til Pyrenæerne, Nord Italien og Siebenbuirgen. Desuden i Sibirien. Biologiske Forhold. Angives knyttet til forskellige Planter (Sagittaria, Nymphæa, Phrag- mites). Ikke tidligere fundet fossil. 83, Donacia sparganii Ahr. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv; 60—80 cm over Gytjen (Stk. af en Dækvinge). — Profil II. Gytje: ca. — 10 cm (en Dækvinge). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Manchester i England, i Norge ved Frederikshald og Nordrehaug, i Sverige til Oster- og Vestergåtland samt ved Upsala. I Finland til Savolaks og Karelen. Mod Syd til Pyrenæerne. I Schweiz og Italien kun en enkelt Forekomst hvert Sted. Østrig. I Asien kendt fra Amur-Egnene. Biologiske Forhold. Angives knyttet til forskellige Planter (Sparganium, Carex, Butomus, Nuphar). Ikke tidligere kendt fossil. 84. Plateumaris micans Åhr. (sericea L.). Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 200—220 cm over Gytjen (begge Dækvinger), do. (begge Dækvinger), do. (3 enkelte Dækvinger og et Metasternum), 180—200 cm 0. G. (Hoved, sikkert af denne Art), 160—180 cm 0. G. (3 Dækvinger), 140—160 cm 0. G; (en Dækvinge), 120—140 cm 0. G. (Prothorax, 3 Dækvinger), 100—120 cm 0. G. (Meso- + Metasternum, Metanotum, begge Dækvinger), do. (Meso- + Metasternum, en Dæk- vinge, Abdominalled), do. (Prothorax, Meso- og Metasternum, begge Dækvinger, Ab- dominalled), do. (Hoved, Prothorax, Metasternum, begge Dækvinger, Abdominal- og Benled), do. (Prothorax, Meso- + Metasternum, Metanotum, begge Dækvinger, Abdo- minalled), do. (Prothorax, en Dækvinge), do. (Prothorax, Metasternum, Metanotum, 32 ' Mindeskrift for J. SrEEnsrrur. XXXV. begge Dækvinger Abdominalled), do. (Prothorax, Metasternum, begge Dækvinger, Ab- dominal- og Benled), do. (Hoved, Prothorax, Metasternum, begge Dækvinger, Abdomi- nal- og Benled), do. (Metasternum, begge Dækvinger, Abdominalled), do. (Metasternum, Metanotum, begge Dækvinger, Abdominal- og Benled), do. (Hoved, Prothorax, begge E Dækvinger, Abdominal- og Benled), do. (begge Dækvinger, Abdominal- og Benled), do. E (Metasternum, Metanotum, begge Dækvinger, Abdominal- og Benled), do. (Hoved, begge Dækvinger, Abdominalled), do. (Prothorax, en Dækvinge, Abdominal- og Benled), do. (ca. 40 Dækvinger og 10 Prothorax samt enkelte Hoveder, Metasterna og Benled fundet enkeltvis), 80—100 cm 0. G. (en Dækvinge), do. (en Dækvinge), 40—60 cm 0. G. (3 Pro- thorax, 6 Dækvinger og 3 Metasterna fundet enkeltvis), 20—40 cm 0. G. (Prothorax, 2 A begge Dækvinger, Abdominal- og Benled), do. (3 Prothorax, 4 Dækvinger og 3 Metasterna SØ fundet enkeltvis), 0—20 cm 0. G. (Hoved, Prothorax, Meso- og Metathorax, begge Dæk- Ek vinger, Abdominal- og Benled). Gytje: - 60— -: 80cm (?, Pronotum maaske af denne Art, men da Sideknuderne er knækket af, er en sikker Bestemmelse ikke mulig). — Profil I. Tørv: 100—110 cm o. G. (Prothorax, en Dækvinge), 100—140 cm 0. G. (10 enkelte Dæk- vinger). — Profil II. Tørv: 23—50cm o. G. (begge Dækvinger), ca. 45 cm o. G. (6 Dækvinger og 2 Metasterna fundet enkeltvis), 10—25 cm 0. G. (en Dækvinge). — Profil IV. Tørv: 25—50 cm 0. G. (6 enkelte Dækvinger), 0—25 cm o. G. (en Dækvinge). — Profil V. Tørv: 85—130 cm 0. G. (3 Dækvinger, Metanotum, Metasternum og Abdominalled), 656—85 cm 0. G. (begge Dækvinger), 45—65 cm 0. G. (begge Dækvinger) 0—25 cm 0. G. (2 enkelte Dækvinger). Adskillige af Dækvingerne fundne i 40—80 cm Højde 0. G. viste ved Tør- ringen efter Udtagelsen af den fugtige Tørv den samme Omfarvning til staalblaat, som ogsaa Kolbe gør opmærksom paa. I de nederste ca. 50—60 cm i Tørven er Dækvin- gernes Skulderbuler svagere og Punkturen noget mere skinnende (som hos sparganii). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord i Skotland til Moray, i Norge, i Sverige til M. Lapland, i Finland til Kola-Halvøen. Synes at mangle i Frankrig-Spanien. Mod Syd til Calabrien og Sieben- burgen. En Varietet helt mod Øst til Japan (Nikko). Biologiske Forhold. Medens Donacia-Slægtens Larver lever paa Planter i løs og mudret Bund, findes Plateumaris-Larver paa Planter i fugtige Enge og synes at undgaa Mudder. Plateumaris- Larven angives knyttet til Kalmus og Carex. Tidligere kvartære Fund. Danmark: I Tørv fra de interglaciale Moser ved Brørup, Tuesbøl, Skovlyst og Bramminge i Jylland (Hartz 1909). Skåne: Senglacial Tørv ved Toppeladugård (Holst 1906). I de nederste Tørvlag indlejret i senglacialt Ler, ved Bokskogen nedre (Holst 1908). Holsten: I Tørv fra en interglacial Mose i Elb-Bredden mellem Hamburg og Schulau (Beyle 1901). Bayern: I de nedre (?)-pleistocæne Aflejringer ved Håsbach nær Aschaffenburg (Flach 1884). Schweiz: I de interglaciale Skiferkul, Mindel-Riss-Interglacial, fra Dirnten, og »Nach- Wirm«-Skiferkul fra Utznach i Kanton Zurich (Heer 1879). I Glacialler c: Smeltevandsaflejringer fra Slutningen af sidste Istid ved Schwerzenbach i Kanton Zurich (Heer 1879; Range 1903 & Brock- mann-Jerosch 1910 ref.). England: Cromer Forest-beds (Reid 1890), Pleistocæn ved Mundesley (Bell 1888). Belgien: I de samme Campinien-Tørvlag som Carabus nitens (Lapouge 1902). > rd srsaste nt sas delse 45 SON AN he RE oser se SOREN Kar L. HenRrRIKSEN: Den senglaciale og alluviale Insektfauna. 33 85. Donaciin-Kokoner. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 200—220 cm over Gytjen (2 Kokoner), 160—180 cm 0. G. (en Kokon), 100—120 cm 0. G. (14 Kokoner). — Profil II. Tørv: 25—50 cm o. G. (2 Kokoner). — Profil IV. Tørv: 23—50 cm 0. G. (2 Kokoner), 0—25 cm 0. G. (en Kokon). — Profil V. Tørv: 130—170 cm 0. G. (2 Kokoner), 45—65 cm 0. G. (2 Kokoner), 0—25 cm 0. G. (2 Kokoner). — Disse Kokoner tilhører sikkert — i hvert Fald for Størstedelens Vedkommende — Pl. micans; de Kokoner, der er nogenlunde velbe- varede, i hvert Fald for Fæstesidens Vedkommende, viser nemlig, at der kun er 1 Luft- hul, og dette er stort, men cirkelrundt og ligger lidt forbi Midten hen imod Kokonens ene Ende, og dette viser, at Kokonerne maa tilhøre en anden Art end de af A. Bøving beskrevne Formers (derimellem D. crassipes), og Pl. micans er jo langt den alminde- ligste Donacie, ja Insektart overhovedet, i Tørven. 86. Agelastica alni L. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120cm over Gytjen (en Dækvinge). — Profil V. Tørv: 0—25 cm 0. G. (en Dækvinge). Nuv. geogr. Udbredelse. Syd England til London, i Norge til Romsdalen, i Sverige til Lap- land, i Finland til Russ. Karelen. Mod Syd til Pyrenæerne, igennem hele Italien og Grækenland. Desuden i Kaukasus, Sibirien og Mongoliet. Biologiske Forhold. Knyttet til El (Alnus glutinosa). Ikke tidligere fundet fossil. 87. Lochmæa eratægi. Forst. (sanguinea F.,). Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 120—140 cm over Gytjen (en Dækvinge). Nuw. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Tweed i Syd Skotland, Skåne, Oland og Gotland i Sverige, Øst om Østersøen kun til Østprøjsen. Mod Syd til Pyrenæerne, Sardinien, Mellem Italien og Grækenland. Desuden i Nord Afrika, Lille Asien og Sibirien. Biologiske Forhold. Bundet til Hvidtjørn (Cratægus oxyacantha). Ikke tidligere fundet fossil. 88. Otiorrhynchus ligustieci L. — Femsølyng. Profil V. Tørv: 25—45 cm 0. G. (begge Dækvinger, Metasternum, Ab- dominalled). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Edinburgh i Skotland, til Bergen i Norge, til Vestman- land og Gotland i Sverige, i Finland kun Åland-Nyland. Mod Syd til Pyrenæerne, i hele Italien og Grækenland. Desuden i Kaukasus og Sibirien. Biologiske Forhold. I Haver, Lunde og Skove, især paa Ærteblomstrede (Anthyllis, Tri- folium, Luzerne). Ikke tidligere fundet fossil. 34 Mindeskrift for J. STEEnsrrur. XXXV. 89. Otiorrhynehus dubius Strøm (maurus Gyll.). Femsølyng. Hovedprofil. Allerødgytje (begge, Dækvinger, Abdominalled), Alle- rødmuld (Prothorax). Nwv. geogr. Udbredelse. En nordlig Art. I Vest Grønland mod Nord til 67”, i Øst Grønland til 60935”, Island, Færøerne. I Storbrittanien mod Syd til Newcastle og i Irland. I Norge fra Nordkap (71910')—Christiania (60”). I Danmark kun ved Thisted og i Thy (57”). I Sverige fra Lapland— Upland samt i Småland. Øst for Østersøen fra Kola og Kanin gennem Finland og Curland til Østprøjsen. I Mellem Evropa et Bjærgdyr, der i Alperne træffes 4000—7000 m over Havet. Biologiske Forhold. Under Sten, især paa Hedebund. Tidligere kvartære Fund. Danmark: I Ravpindelaget fra Ordrup ved København (Hartz 1909). Skåne: I præglaciale, Dryas-førende Sandindeslutninger i Moræne i Bjåresj&holms Tegl- værk nær Ystad (Holst 1907), Alnarp-Floden, jfr. pag. 15 Anm. (Holst 1911), I senglacialt Ler, i den underliggende »leriga gyttja« (Allerødgytje) og mellem denne og den underliggende senglaciale Tørv ved Toppeladugård (Holst 1906 og 1908). Finland: Granzonen i Hirvisaari Mose i Ilmola Sogn (Poppius 1911). 90. Lixus iridis Oliv. (turbatus Gyll.). Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (begge Dækvinger, Ben- og Abdominalled), do. (Prothorax), do. (?, Laar + Skinneben af en Lixus, antagelig denne Art). — Profil II. Tørv: 0—30 cm o. G. (Prothorax). Nuvw. geogr. Udbredelse. Synes at mangle i Storbrittanien. Mod Nord til Vestmanland i Sve- rige, og i Finland til Tavastland. Mod Syd til Pyrenæerne, gennem hele Italien og Grækenland samt i Lille Asien. — Den fandtes i Rude Hegn endnu paa Schiødtes Tid (1870erne), men synes nu at være forsvundet derfra. Biologiske Forhold... Larven lever i Skærmplanter ved Søbredder (Chærophyllum bulbosum, Cicuta virosa, Sium latifolium, Oenanthe phellandrium), men ogsaa paa tørrere Lokaliteter (i Ange- lica silvestris, Cnidium lineare, Anthriscus silvestris). Tidligere kvartære Fund. Danmark: Den Lixus paraplecticus, Steenstrup omtaler fra Ege- zonen i Vidnesdam Mose ved Holte By, tilhører denne Art (Steenstrup 1841). 91. Trachodes hispidus L. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (Hoved, Prothorax, - begge Dækvinger + Meso- og Metathorax + Abdomen). Nwv. geogr. Udbredelse. Lokalt i England, nordligst i Cumberland (Carlisle). I Sverige til Vestmanland, i Finland til S. Karelen. Mod Syd til Pyrenæerne, Sardinien, Nord Italien og Sieben- burgen. Mangler i Holland. I Danmark især udbredt paa de sydlige Øer. Biologiske Forhold. 1 Skove, paa Stubbe og halvdøde Stammer af Løvtræer (især Eg og Bøg). Ikke tidligere fundet fossil. 92. Hypera adspersus F. (pollux F,). Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (en Dækvinge). SEES REST REE EET SE SENSE ERE ESS NERE "SEERE SEND, SR Kal L. HENRIKSEN: Den senglaciale og alluviale Insektfauna. 35 Nuw. geogr. Udbredelse. Mod Nord i England til Lancaster, i Syd Norge, i Sverige til Dalarne, i Finland Helsingfors og Karelen. Mod Syd til Pyrenæerne, Nord Italien og Grækenland. Des- uden i Transkaspien. Biologiske Forhold. Paa Enge og Skovsletter. Larven paa Bladene af Silene inflata, Helo- sciadium nodiflorum, Crithmum maritimum m. m. Ikke tidligere fundet fossil. 93. Dorytomus cfr. hirtipennis Bedel (tæniatus Th.). - Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 120—140 cm over Gytjen (en Dækvinge). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord i England til Northumberland, i Norge ved Christiania og i Dovre, i Sverige til Dalarne samt i Lapland, i Finland kun i Russ. Karelen. Mod Syd til Pyre- næerne, Schweiz og Siebenbirgen. Biologiske Forhold. Paa Salix nær Vand. Ikke tidligere fundet fossil. 94. Bagous brevis Gyll. Femsølyng. Profil II. Tørv: 0—30 cm 0. G. (begge Dækvinger + Meso- og Meta- thorax + Abdomen). Nuv. geogr. Udbredelse. 1 England kun i Surrey ved Horsell. I Norge ved Lillestrømmen (609), Sverige Skåne og i Halland ved Rossary, i Danmark kun i Nord Sjælland (Rude Hegn og Donse), i Nord Tyskland ved Hamburg, Nord Frankrig og Schweiz. Biologiske Forhold. Paa Vandplanter i Skovdamme. Ikke tidligere fundet fossil. 95. Strophosomus coryli F. (melanogrammus Forst.). Femsølyng. Profil V. Tørv: 65—85 cm over Gytjen (begge Dækvinger + Meso- og Metathorax + Abdomen). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til Storbrittaniens Nordspids, i Norge til Trondhjem, i Sverige til Ångermanland og Gotland samt i Lapland, i Finland til Kola Halvøen. Mod Syd gennem Spanien og Italien og til Rumænien (?). Biologiske Forhold. I Kratskove, især paa Hassel, men ogsaa paa Birk, Eg, Bøg m.m. Ikke tidligere fundet fossil. 96. Phyllobius sp. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Tørven (en Dækvinge). 97. Eccoptogaster Ratzeburgi Jans. (destructur Rtz. og Th.). Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 160—180 cm over Gytjen (en Dækvinge). Nww. geogr. Udbredelse. Mod Nord i Skotland i Perthshire, i Norge til Saltdalen (677), i Sve- rige til Vestmanland, i Finland til Idensalmi (63740'). Mod Syd til Pyrenæerne, Nord Italien ER å 50 36 Mindeskrift for J. SrEeensrrur. XXXV. og Siebenbirgen. Desuden i Kaukasus, de kirgisiske Stepper og Transbaikalien. I Danmark nu kun i Jylland (Frijsenborg, Silkeborg-Egnen, Hald Nørreskov, Lindum). Biologiske Forhold. Larven i gamle Birke-Stammer. Ikke tidligere fundet fossil. 98. Dorcus parallelepipedus L. Femsølyng. Hovedprofil. Gytje: 0— —20 cm (Laar og Skinneben af v. Mellemben). Nuw. geogr. Udbredelse. Mod Nord i England til Cheshire, i Sverige til Vestergåtland, Oland og Gotland. Øst om Østersøen til Livland. Mod Syd gennem hele Evropa til Kreta. I Nord Afrika, Lille Asien, Kaukasus og Russ. Armenien. Biologiske Forhold. I Løvskove. Larven især i Bøge-Stubbe, men ogsaa i Eg, Ask, Elm m. fl. Ikke tidligere fundet fossil. 99. Geotrupes sylvaticus Pz. (stercorosus Scriba). Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 180—200 cm over Gytjen (Pronotum, begge Dæk- vinger, Benled), 160—180 cm 0. G. (begge Dækvinger, Ben- og Abdominalled), do. (Ho- ved, Forben), 140—160 cm o. G. (Hoved). — Profil II. Tørv: 25—50 cm o. G. (Prono- tum, begge Dækvinger, Metasternum, Benled). — Profil IV. Tørv: 0—25 cm 0. G. (3 Dækvinger, et Pronotum og nogle Benled m. m. fundet i en Klump (Fuglegylp ?) sammen med lignende Rester af G. vernalis). — Profil V. Tørv: 130—170 cm 0. G. (Hoved, en Dækvinge, Abdominalled,) do. (Stk. af en Dækvinge), 105—130 cm o. G. (Hoved, en Dækvinge, Stk. af Pronotum, Benled m. m. fundet i en Klump (Fuglegylp?), 0—25 cm o. G. (en Dækvinge), Gytje 0— 25 cm (et Bagben). Nuw. geogr. Udbredelse. Alm. i England, i Norge til 68740", i Sverige til Lapland, i Finland til N. Østerbottn. Mod Syd til Mellem Spanien, Sardinien, Calabrien og Rumænien. Biologiske Forhold. Alm.i alle Mellem Evropas Skove. Tidligere kvartære Fund. Finland: Granzonen i Linnamåki Mose i Kivinebb og Jårvikylå Mose i Jorois Sogn (Poppius 1911). 100. Geotrupes vernalis L. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 80—100 cm over Gytjen (en Dækvinge, Benled), do. (Pronotum, Benled), do. (?, Stk. af Pronotum). Gytje: 0— -—- 20 cm (en Dækvinge). — Profil II. Tørv: 0—30 cm 0. G. (en Dækvinge), Gytje: ca. + 10 cm (en Dækvinge). — Profil IV. Tørv: 0—25 cm 0. G. (Pronotum og en Dækvinge m. m. fundet i en Klump "(Fuglegylp?) sammen med lignende Rester af G. sylvaticus). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord i Skotland til Sutherland, i Norge til Bergen samt i Salt- dalen (672), i Sverige til Lapland, i Finland til 63". Mod Syd til Pyrenæerne, Mellem Italien og Grækenland. Desuden i Lille Asien. Kai L. HENRIKSEN: Den senglaciale og alluviale Insektfauna. 37 Biologiske Forhold. Ynder mere tørre og solaabne Steder end foregaaende. Tidligere kvartære Fund. Brandenburg: I interglacial Tørv af omstridt Alder ved Klinge nær Cottbus (Nehring 1895). Champagne: I Tørv fra Omegnen af Troyes og la Vanne (Fliche 1876). 101. Aphodius sp. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 120—140 cm over Gytjen (Hoved). 102. Melolontha hippocastani F, Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (Forskinneben). Nuv. geogr. Udbredelse. Lokalt i Skotland (Clyde, Forth, Tay, Moray) og Nord England. I Norge til Hardanger, i Sverige til Helsingland og paa Gotland, i Finland til Nurmis (63740'). Mod Syd til Pyrenæerne, gennem hele Italien og i Siebenbirgen. Desuden i Sibirien. Biologiske Forhold. Især paa høj, sandet Bund. Taget især paa Birk og Pil. Tidligere kvartære Fund. Schweiz: I Glacialler c: Smeltevandsaflejringer fra Slutningen af sidste Istid ved Schwerzenbach i Kanton Zurich (Heer 1879; Range 1903 og Brockmann-Jerosch 1910 ref.). : 103. Gnorimus variabilis L. Femsølyng. Profil V. Gytje: 0— — 25 cm (en Dækvinge). Nuv. geogr. Udbredelse. Syd England til London-Egnen. I Sverige mod Nord til Oster- og Vestergåtland og Oland, Øst om Østersøen til Livland. Mod Syd til Portugal, Mellem Italien — og Grækenland, samt i Lille Asien. I Danmark fandtes den paa Schiødtes Tid endnu i Rude Hegn, nu er den forsvundet derfra. Biologiske Forhold. Paa Stubbe, Træstammer og i hule Træer, mest af Ege. Ikke tidligere fundet fossil. 104. Tenthredinide-Kokon. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 20—40 cm over Gytjen (en Kokon). 105. Tetramorium ecæspitum Latr. Femsølyng.. Hovedprofil. Tørv: 80—100 cm over Gytjen (Thorax af 2), 60—80 em o. G. (Thorax af 2). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord til i Norge ca. 63”, i Sverige til Lapland, og i Finland. Mod Syd gennem Evropa til Tunis og Vest Asien. Desuden i Nord Amerika. Laveste Sommer- temp. ca. 8”. Biologiske Forhold. Især paa tørre sandede Steder, Skovsletter 0. I. Steder. Ikke tidligere fundet fossil. 106. Myrmica rubrå f. seabrinodis Nyl. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (Rester af ca. et Halv- hundrede Dyr liggende i en Klump (Spætteexkrementer?), do. (do.). — Profil V. Tørv: 130—170 cm 0. G. (?, Rester af 3 Dyr, vistnok af denne Race). 38 Mindeskrift for J. SrEensrrur. XXXV. Nuwv. geogr. Udbredelse... Mod Nord i Norge til ca. 62”. I Sverige i hvert Fald til Stockholm, Oland og Gotland, i Finland. Mod Syd gennem Syd Evropa i hvert Fald til Bulgarien og Ka: kasus. Laveste Sommertemp. 11. Biologiske Forhold. Baade i Skov og paa fri Mark, baade paa tør og fugtig Bund. Ikke tidligere fundet fossil. 107. Ichneumonini spp. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 20—40 cm over Gytjen (Thoraxrester og Bag- kropsstilk af 2 Dyr), 0—20 cm 0. G. (Thoraxrester af 1 Dyr). 108. Pimplinæ sp. (Lampronotus aff.). Femsølyng. Hovedprofil. Gytje: --60— — 80 cm (Meso- og Metanotum). 109. Syrphidæ sp. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 200—220 cm over Gytjen (Mesonotum med lyst Scutellum). 110. Muscidæ spp. Puparia. Femsølyng. Hovedprofil. Allerødmuld (ca. 15 halve og hele Tøndepupper, der ikke kan bestemmes nærmere). 111. Phryganea cfr. obsoleta Hag. Larvehus. Femsølyng. Hovedprofil. Gytje: + 20— — 40 cm (Brudstykke af et Larvehus, til- hørende en Phryganea, efter Størrelsen aabenbart obsoleta), -40— ——60cm (do.), do. (do.). Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Nord i Norge til Tromsø-Egnen (69730'), i Sverige til Torne- tråsk i Lapland og i Finland til Lapland. Iøvrigt udbredt over Mellem Evropa. Biologiske Forhold. Larven i planterige Søer og Damme. Ikke tidligere fundet fossil. 112. Limnophilus sp. Larvehus. Femsølyng. Hovedprofil. Gytje: 0— — 20 mm (et Larvehus af paa tvers lagte Mosstængelfragmenter, saaledes som L. flavicornis eller stigma danner dem), — 60— — 80 mm (do.), do. (do.). 113. Palomena prasina L. Femsølyng. Profil IV. Tørv: 23—50 cm over Gytjen (Abdomens Overside). Nuv. geogr. Udbredelse. I Syd Norge ved Bækkelaget, Sandviken og Sandefjord, i Sverige til Stockholm og Vestmanland. Øst for Østersøen til St. Petersborg. Mod Syd gennem hele gier Evropa til Nord Afrika, Syrien, Kaukasus, Turkestan, Sibirien og Amur-Landet. , Kar L. HENRIKSEN: Den senglaciale og alluviale Insektfauna. 39 m Biologiske Forhold. I Skove og Lunde paa alle Slags Planter, baade Træer, Buske og lave — Planter. mr sllkke tidligere fundet: .fossil. ) 114. Dolycoris bacearum L. Femsølyng. Profil I. Tørv;: 100—140 cm over Gytjen (Phothorax). — Nuw. geogr. Udbredelse. Mod Nord i Norge til Østerdalen, i Sverige til Lapland, i Finland til — Wasa (637). Udbredt gennem hele den palæarktiske Region lige til Japan, samt i de tilstødende — Egne af den orientalske (Bombay, Bengalen, Kashmir). Desuden i Nord Amerika. …—… Biologiske Forhold. Paa Marker og Skovsletter påa mange forskellige Planter (Carduus, —… Fragaria, Geum, Rubus, Hyoscyamus niger, Lamium album, Verbascum thapsus, Crataegus oxya- " canthus). —… Ikke tidligere fundet fossil. 115. Elasmucha griseus L. — ins. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (Pronotum, Meso- og — Metanotum, Dele af Halvdækvingerne, Abdominalled). — Nuv. geogr. Udbredelse. Mod Norge til Gudbrandsdalen (Lillehammer) og Østerdalen (Elve- — rum), i Sverige til Lapland, i Finland til Osterbottn og Nurmes i Nord Karelien. Udbredt gen- nem Evropa, Kaukasus og Sibirien. »Wahrscheinlich bis zur suidlichen Grenze der Birke ver- breitet« (Oshanin). —— Biologiske Forhold. Paa Birk. Kan dog ogsaa forekomme paa ÅAlnus og Pinus. —… Ikke tidligere fundet fossil. : 116. Pentatoma (Tropicoris) rufipes L. SENERE Brslnr Hovedprofil. Tørv: 20—40 cm over Gytjen (Pronotum, Mesonotum, — Dele af Halvdækvinge, Abdominalled, Connexivumdele). — Profil IV. Tørv: 25—50 — em 0. G. (Mesonotum, Dele af Halvdækvinge). ; 5 Re Na: geogr. Udbredelse. I Norge i Christiania- og Frederikshald-Egnen, i Sverige til Lapland, — og i Sydvest Finland indtil Osterbottn. Udbredt gennem hele Evropa, Kaukasus, Sibirien, Amur- — Landet og Japan. —… Biologiske Forhold. Paa Træer og Buske, især Birk og El, men ogsaa paa Fagus, Fraxinus, Es "Sorbus aucuparia, Rosa og Ribes. Ikke tidligere fundet fossil. 117. Corixa Sahlbergi Fieb. a i Femsølyng. Hovedprofil. Gytje: 0——20cm (Meso- og Metanotum, Dele af — Halvdækvinge). ; Nuv. geogr. Udbredelse. I Norge ved Christiania, i Sverige, i Finland mod Nord til Jakobs- "stadt og Pyhåjårvi (ca. 63740'). Mod Syd gennem Spanien, Italien og Serbien. I Kaukasus. —… Biologiske Forhold. I ferske og brakke Vande. — Ikke tidligere fundet fossil. 40 Mindeskrift for J. STEENsTRuPrP. XXXV. 118. Naucoris cimicoides L. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 100—120 cm over Gytjen (Abdomens Overside af en 2). Nw. geogr. Udbredelse. Mod Nord i Sverige, Øst om Østersøen til St. Petersborg. Sydpaa gennem Spanien, Italien og Serbien. Desuden i Kaukasus og Turkestan. Biologiske Forhold. I Søer og Damme med megen Vegetation. Ogsaa i Brakvand. Ikke tidligere fundet fossil. 119. Naucoris-Larva. ØR Femsølyng. Hovedprofil. Gytje: + 40— — 60 cm (Abdomens Overside). å 120. Zygoptera sp. | Femsølyng. Hovedprofil. Gytje: — 60— — 80 cm (Pandepartiet med Biøjnene). 121. Blatta-Ootheka. Femsølyng. Hovedprofil. Tørv: 200—220 cm over Gytjen (en tom Ægkokon), 180—200 cm 0. G. (do.). Almindelige Bemærkninger. Hvis man i Mosens Lagserie fandt opbevaret alle de Arter, der efterhaanden har levet i og om den tilgroende Sø, vilde man i Insektresterne se 2 Forhold illustrerede: dels Forandringen i Mosens Fysiognomi, dens første Stadie som tørt Land (i Begyndelsen af Allerød-Tiden); dens derpaa følgende Periode som aaben Sø, der afsluttes af den grad- vise Tilgroning, saa at den til sidst ender som tør lyngbevoxet Mose — dels de skiftende klimatiske Forhold, spec. Temperaturen, og i Forbindelse dermed vor Insektverdens Indvandring. Hvad der gør Konstateringen af disse Forhold vanskelig og Resultatet unøjagtigt, er først og fremmest, at man dels ikke tør vente at finde alle Arterne opbevarede i Mosen, dels at hele Mosen jo ikke er skaaret op til Undersøgelsesmateriale, hvorved Fundenes Antal yderligere forringes. Et andet Forhold, man ogsaa maa tage i Betragtning, er, at hvad. angaar de fundne Exempler paa Dyreverdenen i Mosens mere tørre Omgivelser, kan man ikke konstatere, paa hvilket Sted ved Mosen og i hvilken Afstand derfra ved- kommende Dyr har holdt til. Imellem de Landdyr, der har levet i Mosens fugtige Om- givelser — de fleste her fundne Former lever »paa fugtige Steder i Skove« —, kan der ogsaa komme Former, der hører hjemme paa mere tør og sandet Bund, og som derfor Kar L. HENRIKSEN: Den senglaciale og alluviale Insektfauna. 41 sikkert maa betragtes som mere tilfældige Gæster, der er kommet længere borte fra (Sand- bjerg-Egnen vel); det er saadanne Former som Cicindela campestris, Carabus glabratus, Silpha carinata, Geotrupes vernalis, Melolontha hippocastani. Hvad nu Overensstemmelsen med Mosens Fysiognomi angaar, da karakteriseres det —… nederste Lag i Serien (Allerød-Mulden) ved de mange Fluepupper tydeligt som en Land- Så dannelse; Muscidepupper finder man i humusrig Jord. De 2 Billeformer, der er taget E: i samme Lag, er ogsaa begge Landformer (en Løbebille og en Snudebille). Det næste Stadium i Mosens Udvikling, den aabne Sø, paa hvis Bund først Allerød- Gytjen, derpaa det Øvre Dryasler, og sidst den alluviale Gytje er aflejret, har som karak- teristiske Vanddyr, der ikke findes udenfor Vand: Dytiscus-Larver!), Hydrophil- Larven, Phrygané-Larverne og Corixa Sahlbergi”). Karakteristisk er det ogsaa, at Naucoris-Larven er fundet her i Gytjen, medens Naucoris Imago, der kan færdes uden- for Vandet, og som f. Ex. overvintrer i Mos 0. Il. udenfor Vandet, er fundet midt i Tørven. Blandt Vandkalve- og Vandkær-Imagines er Forholdet det, at de store og mellemstore Former findes i mere plantefattige, aabne Bassiner end Smaaformerne, der holder til paa - vegetationsrige Steder. Naturligvis bevirker især Vandkalvenes megen Færden udenfor Vand — deres natlige Flyven om mellem Vandhullerne —, at Forholdet ikke altid fremtræder lige klart; men ser man efter i Listen pag. 6—9 over deres Optræden i Femsølyng, vil man tydeligt erkende, at Forholdet er det samme ogsaa her: Smaafor- merne, Hydroporerne, findes højst oppe i Tørven, de større Former dybere nede i Tørven og i Gytjen- Man kan ligeledes henlede Opmærksomheden paa Arterne af Slægten Do- … nacia, der er fundet i Gytjen samt i det nederste af Tørven, i Overensstemmelse med Larvens Forekomst paa mudret Bund (paa Nymphæa, Phragmites m. m.), medens den nærstaaende Plateumaris — bortset fra et enkelt tvivlsomt Fund i Gytjen — først op- træder i Tørven, i Overensstemmelse med Larvens Forekomst paa noget tørrere Steder, Enge 0. 1., hvor Græs, Mos osv. danner et Tæppe hen over den vaade Jord, hvori Næ- ringsplanten voxer. I de nederste ca. 100 cm af Tørven viser de mange Vandkalve og Hydrophiler, at Mosen endnu er meget vaad, Hængesækken er efterhaanden voxet hen over mere og mere af Søen, og Lag paa Lag af Sphagnum-Scheuchzeriatæppets Underside synker til Bunds og - dækker de Insektrester, der fra det endnu aabne Parti i Mosens Midte er kommet ind under Hængesækken; det er derfor Vanddyrene, der yder det største Kontingent til den neder- ste Del af Tørven. I den sidste Del af Tørvens Dannelsestid er Sphagnumtæppet over Søen blevet fuldstændigt, der er ikke mere Livsbetingelser for Vandkalve og Vandkær, de er derfor omtrent alle forsvundne. De Rester, Tørven nu indeholder, er især Land- 1) Der er dog ogsaa fundet Dytisk-Larve Rester i Tørven; alle Skleriterne her er imidlertid " halve, hvilket sikkert betyder, at de stammer fra en Forpupning, der jo finder Sted udenfor Van- —… det, om end i Nærheden af dette. i 2?) Nederst i Gytjen (- 60— + 80 cm) er ligeledes fundet en Mængde Oligochæt-Kokoner. 6 42 Mindeskrift for J. SrEensrruPr. XXXV. former, Pterostichus m. m., der fra Land er kommet ud ovenpaa Sphagnumtæppet, og. som kun synker ned ved at Tørvemosset voxer op udenom det, medens hele det Lag, hvori Dyreresterne er indesluttede ganske passivt kommer nedentil i Hængesækken og derefter synker gennem det aabne Vand under denne ned paa Bunden. Til sidst er naturligvis alt det aabne Vand under Hængesækken fyldt op af gammel Sphag- num. Den senere dannede Sphagnumtørv bliver da meget løs, Kokoner o.l. trykkes ikke stærkt sammen, og alle Dyreresterne ligger paa »primært Leje«, de er ikke omlejrede ved at skulle transporteres ned paa Bunden af Søen. Fra dette allerøverste Parti stam- mer foruden mange Løbebiller ogsaa de 2 Fund af Blatta-Ægkokoner; Mosen har været saa tør, at Blatta'erne har turdet vove sig ud paa Sphagnumdækket for at anbringe deres Kokoner der. De phytophage Insekter, der levede paa Træer og Buske i Mosens Nærhed, og som er opbevarede i Tørven (Smeldere, Bladbiller, Snudebiller, Barkbiller, Torbister), hører for Størstedelen hjemme paa Eg eller Birk, eller kan i hvert Fald leve derpaa. At dømme efter Insektfundene synes disse 2 Træer at have præget Mosens Omgivelser. Et Par Dyr, der er bundet til andre bestemte Træer, kunde maaske ogsaa nævnes her: Agela- stica alni, der kun lever paa El, er fundet helt ned i Tørvens dybeste Lag, hvad der stem- mer med Ellens tidlige Optræden i Femsølyng, og Lochmæa cratægi, knyttet til Hvid- tjørn, fundet højt oppe i Tørven (120—140 cm o. G.). Hvad angaar Fundenes Overensstemmelse med de klimatiske Forhold, da er denne naturligvis vanskeligere at vise. Den maa afgøres ved en Sammenligning med Årternes nuværende geografiske Udbredelse. De allerfleste af vore Arter har deres Udbredelses- centrum i Mellem-Evropa og har derfra udbredt sig ret vidt baade mod Nord og Syd, mellem en Nordgrænse, hvis Middeltemperatur for Juli Maaned er ca. 10” og en Sydgrænse, der mindst falder ved 20? Juli-Isoterm. I Følge A.C. JoHansEen?) har Temperaturen i den varmeste Sommermaaned fra Bævreaspetiden til nu ligget mellem 12 og 17”, under Allerødoscillationen har den været 12—15", og kun i den barskeste Del af Dryastiden er Sommertemperaturen sunket ned under 8”. Fra Bævreaspetiden til nu, indenfor hvilket Tidsrum praktisk talt hele vor nulevende Insektverden maa være indvandret, har Temperaturen da svinget indenfor de Tal, der er Insekternes Grænsetemperaturer. For en Mængde Arters Vedkommende, de allerfleste, er det derfor sikkert ikke de kli- matiske Forandringer, der har bestemt Tiden for Artens Indvandring i Danmark, men kun den Omstændighed, hvor hurtigt Arten har udbredt sig fra sit Centrum, hvornaar den paa sin Vej er naaet hertil. Insekternes store Hovedmasse af Arter vil derfor ikke | kunne benyttes som Beviser for eller Exempler paa alluviale Klimaforandringer. — Ingen af de Arter, der her er Tale om, kan dog have været her i Dryastiden. Da fandtes en Fauna, til hvis Udfoldelse en Sommertemperatur under 8” var tilstrækkelig. Des- 1) A. C. JoHAaNsEN: Den fossile kvartære Molluskfauna i Danmark. Kbhvn. 1904. Kai L. HENRIKSEN: Den senglaciale og alluviale Insektfauna. 43 værre foreligger ikke i det behandlede Materiale Insektfund fra Dryasleret; Insektlivet i Dryastiden har sikkert, naar man ser hen til arktiske Forhold nu til Dags, været meget fattigt, i hvert Fald paa Arter. Fra Allerød-Perioden foreligger Fund af Otiorrhynchus dubius (maurus), en af de Former vi maa tro har været her i Dryastiden; den findes saa hyppigt i danske og sydsvenske senglaciale Aflejringer, at den ligefrem maa betragtes som et Ledefossil for disse. Den har ogsaa nutildags en nordlig Udbredelse (foruden alpine Forekomster i Mellem-Evropa))). Den har trukket sig Nordpaa, bort fra Rude Hegn, fordi det senere blev den for varmt. Andre Former har været til Stede i Rude Hegn, da Temperaturen (i Egetidens varmeste Afsnit) var højere end vor, og har nu trukket sig Syd paa, fordi det blev dem for koldt. Da Forskellen mellem Egetidens varmeste Juli-Tem- peratur (der angives til ca. 17”) og vor nuværende Juli-Temperatur (ca. 16,1”) ikke har andraget 1”, har de imidlertid ikke trukket sig langt bort; Laccophilus variegatus har saaledes nu sin Nordgrænse ved Østersøens Sydkyst (samt en svensk Reliktforekomst i Blekinge); den var i Femsølyng i Egetiden. Paa samme Maade var Elater æthiops aaben- bart i Egetiden ikke sjælden i Femsølyng (2 Fund i forskellig Dybde), nu er de nærmeste Lokaliteter Bognæs og Jægerspris i Hornsherred, der overhovedet er Artens nordligste Forekomster, hvor den derfor nu er sjælden. Der er imidlertid andre Arter, der er fundet i Femsølyngs Tørv, og som nu har truk- ket sig tilbage fra Rude Hegn, men ikke af klimatiske Grunde (deres Nordgrænse ligger nu ret højt mod Nord i Skandinavien). Det er jo muligt, at Scolytus Ratzeburgi er for- svundet derfra af Mangel paa gamle Birke til at yngle i, og Gnorimus variabilis har maa- ske gjort det, fordi Ege, passende til Ynglepladser (hule Træer, Stubbe) bliver sjældnere. Grunden til at Carabus nitens og Agonum ericeti er forsvundet, skal jeg ikke forsøge at gætte paa. Til at skrive vor Insektverdens Indvandringshistorie er Tiden endnu ikke inde, dertil foreligger der endnu alt for faa Fakta angaaende Arternes fossile Forekomster. Kan dette lille Arbejde til sin Tid anvendes som Materiale dertil, vil dets Maal være naaet. 1) Ogsaa det andet Dyr fra Allerød-Mulden, Patrobus septentrionis, er en nordlig Form. København, Januar 1914. 6% LITTERATUR A. Nuværende geografisk Udbredelse og Biologiske Forhold. BeneL, Louis: Faune des Coléoptéres du Bassin de la Seine. Vol. I. Carnivora et Palpicornia. Ann. Soc. Ent. Fr. 1880—81. - II. Staphylinoidea (ikke fuldendt) - - Re Er ev - IV. Scarabæidæ - - ar PD, -… V. Phytophaga - - -… -… 1890—1901. - VI. Rhynchophora - -… - 1888. BERTOLINI, STEFANO: Catalogo dei Coleotteri & Italia. Siena 1904. Bierz, E. ALB; Siebenburgens Kåferfauna. Hermannstadt 1887. EverTts, En.: Nieuwe Naamlijst van Nederlandsche Schildvleugelige Insecten (Insecta Coleoptera) Haarlem 1887, med 3 supplementa: s”Gravenhage 1889—93. FowLer: The Coleoptera of the British Isles I—V. 1887—91, GRILL, CLAES: Catalogus Coleopterorum Scandinaviæ, Daniæ et Fenniæ. Stockholm 1896. HeYDen, REITTER & WEISE: Catalogus Coleopterorum Europæ, Caucasi et Armeniae Rossicae. 2. Ed. 1906. v. KLINCKOWSTROM, AXEL: Ueber die Insekten- und Spinnenfauna Island und der Færåer. Arkiv f. Zool. 1913. NIELSEN, J. C.: The Insect Fauna of the Færåes. Botany of the Færåes III. 1908. — The Insects of East-Greenland. Medd. om Grånl. 1907, É v. OERTZEN, E.: Verzeichniss der Coleopteren Griechenlands. Berl. Ent. Zeitschr. XXX. 1886. Porrius, B.: Beitråge zur Kenntniss der Coleopteren-Fauna des Lena-Thales in Ost- rene I—TII: Ofvers. Finska Vet. Soc. Fårh. XLVII—XLIX. 1904—06. — Contributions to the knowledge of the Coleopterous Fauna of the Shetland- and Orkran Islands. Ofvers. Finska Vet. Soc. Fårh. XLVII. 1904—05. — Beitråge zur Kenntnis der Coleopteren-Fauna des Nordåstlichen Europåischen Russlands I. Ann. Mus. Zool. Acad. Imper. Sci. St. Petersbourg X. 1905. — Beitråge zur Kenntnis der Carabiden-Fauna von West-Sibirien und der N. W. Mongolei. Ofvers. Finska Vet. Soc. Fårh. XLIX. 1906-—07. — Weitere Beitråge zur Kenntnis der Coleopteren-Fauna des Nordåstlichen Europåisehen Russ- lands. Acta Soc. Faun. Flor. Fenn. 31. 1908. ROSENHAUER, W. G.: Die Thiere Andalusiens. Erlangen 1856. Rye, B. G.: Fortegnelse over Danmarks Biller. København 1906. ScHILskyY, J.: Systematisches Verzeichnis der Kåfer Deutschlands. Berlin 1888. ScHIØDTE, I. C.'s Fortegnelser i Naturhistorisk Tidsskrift III. Række. v. ScHONFELDT, H.: Catalog der Coleopteren von Japan. Jahrb. nass. Ver. f. Nat. 40. 1887, SEIDLITZ, G.: Fauna Baltica. Die Kaefer (Coleoptera) der deutschen Ostseeprovinzen Russlands. . Kånigsberg 1891. STEFANESCu, Gr.: Entomologia Romånå. Coleopterele de pe Domeniulu Brosteni din Judetulu d Sucéva. Bucuresci 1885. i STIERLIN, G.: Die Kåfer-Fauna der Schweiz. II. Theil. Schaffhausen 1898. ; Samt forsk. mindre Faunalister og Rejseberetninger i Deutsche Ent. Zeitschr. og Berl. nt. Zeitschr., især i 80erne. " ÅDLERZ, G.: Myrmecologiska Studier II. Svenska Myror och deras Lefnadsfå hålland k. Sv. Vet. Akad. Fårh. XI. 1886. ARruEniaG: Emery, C. & A. ForEeL: Catalogue des Formicides d'Europe. Mitt. schweiz. ent. Ges. 1879. MEINERT, FrR.: Bidrag til de danske Myrers Naturhistorie. K. d. Vid. Selsk. Skr. (5 j Afd. V. 1860. elsk. Skr. (5) nat. math. Bihang —… STRAND, EMBR.: Enumeratio Hymenopterorum Norvegicorum. Ent. Tidskr. 1898. Svensk Insektfauna. C. AurivitLius: Steklar, Hymenoptera. I. Gaddstekler, Aculeat Tidskr. 1903— 08. p r, Aculeata. Ent. " PETERSEN, ESBEN: Trichoptera Daniae. Bidrag til en Fortegnelse over Danmarks Vaarfluer. Ent. Medd. (2) III. 1907. — SILTALA, A. J.: Zur Trichopterenfauna der nårdlichen Fenno-Scandia. Acta Soc. Faun. Fl. Fenn. 1908. — STRAND, E.: Trichoptera og Neuroptera-Planipennia. Ent. Tidskr. 1901. ULMER, G.: Trichoptera. Die Sisswasserfauna Deutschlands Heft 5/6. 1909. JENSEN HaaARuPr, A.C.: Tæger. Danmarks Fauna No. 12. 1912. " O.M. Reuter: Finlands och den skandinaviska Halfåns Hemiptera Heteroptera. Ent. Tidskr. I. 1880. OsHAnIn: Verzeichnis der palåarktischen Hemipteren. Bd. I. Beilage til Ann. Mus. Zool. Acad. Imp. Sci. XI. St. Petersbourg 1906. —.… Katalog der palåarktischen Hemipteren Berlin 1912. en SIEBKE, H.: Enumeratio Insectorum Norvegicorum. Fasc. I. Catalogum Hemipterorum et Orthop- terorum continens. Christiania 1874. B. Forekomst i kvartære Aflejringer. ANDERSSON, G.: Finlands torfmossar och fossila kvartårflora. Fennia 15. 1898. Berz!, A.: Postglacial Insects. Entomologist XXI. 1888. BevyLE, M.: Ubcr ein altes Torfmoor-im hohen Elbufer vor Schulau. Verh. Ver. naturw. Unterhalt. Hamburg XI. 1901. BROCKMANN-JEROSCH, H.: Die Anderungen des Klimas seit der gråssten Ausdehnung der letzten Eiszeit in der Schweiz. Postglaziale Klimaverånderungen. Stockholm 1910. v. CHAMISSO, A.: Untersuchung eines Torfmoores bei Greifswald und ein Blick auf die Insel Rigen. —…… Archiv f. Bergbau u. Hittenwesen VIII. 1829. FracxH, K.: Die Kåfer der unterpleistocånen Ablagerungen bei Håsbach unweit Aschaffenburg. -… Verh. phys. med. Ges. Wirzburg. N. F. XVIII. 1884. FricHE, P.: Faune et flore des tourbiéres de la Champagne. Comptes rendus Acad. Sci. Paris SB KÆX TE. 1876. HANDLIRSCH, Å.: Die fossilen Insekten. Leipzig 1908. HarBorT, E.: Uber fossilfthrende jungglaziale Ablagerungen von interstadialem Charakter im … Diluvium des Baltischen Håhenrickens in Ostpreussen. Mit palåontologischen Beitrågen von RE H. Menzel, P. Speiser und J. Stoller — se P. SPEISER | " Hartz, N.: Bidrag til Danmarks tertiære og diluviale Flora. Danmarks geologiske. Undersøgelse, ESTER: NO: 20. 1909, HEgERr, O.: Die Urwelt der Schweiz. 2. Aufl. Zurich 1879. " Horst, N. O.: De senglaciala Lagren vid Toppeladugård. Sveriges geologiska Undersåkning. Ser. G. No. 200. 1906. — Preglaciala Dryasfårande inneslutningar i den undre morånen vid Bjåresjåholms tegelbruk nåra Ystad. Geol. Får. Stockholm Fårh. Bd. 29. 1907. 1) Refereret efter Handlirsch. Horst, N. O.: Efterskård från de senglaciala Lagren vid Toppeladugård. Sveriges geologiska Under- såkning. Ser. C. No. 210. 1908. ; — Alnarps-Floden, en Svensk ,,Cromer-Flod'. Sveriges geologiske Undersåkning. Ser. C. No. 237. 1911. : KorBge, H. J.: Uber fossile Reste von Coleopteren aus einem alten Torflager (Schmierkohle) bei Gr. Råschen in der Nieder Lausitz. Sitzber. Ges. Naturf. Fr. Berlin 1894. : DE LAPOUGE, G.: Degré d”evolution du genre Carabus å Pépoque du pleistocéne moyen. Bull. Soc. Sci. & Med. Ouest. 1902. — Carabes de la Tourbe des Alluvions anciennes å Elephas Primigenius (Campinien) de Soignies (Belgique). Ann. Soc. Ent. Belge XLVII. 1903. LINDBERG"), H.: se Poppius. Lomnicki, A. M.: Pleistocénskie owady z Boryslawia (Fauna pleistocenica insectorum Boryslavi- ensium). Mus. Dzieduszyck. IV. 1894. MaDsen, Victor: Danmarks geologiske Undersøgelse. I. R. No. 9. Beskrivelse til Geologisk Kort over Danmark (i Maalestok 1: 100,000). Kortbladet Nyborg. 1902. (Stevningen Mose ved Dr. N. Hartz). : NEHRING, Å.: Ueber neue Funde von Klinge bei Cottbus. Naturwiss. Wochenschr. X. No. 14. 1895. Porrius, B.: Beitråge zur postglazialen Einwanderung der Kåfer-Fauna Finlands. Acta Soc. Faun. Flor. Fenn. 34. 1911. RANGE, P.: Das Diluvialgebiet von Lubeck und seine Dryastone. Zeitschr. f. Naturwiss. 76. 1903. Rein, C1.: The pliocene deposits of Britain. Mem. Geol. Survey. London 1890. ScHArr, E.: Uber Insektenreste aus dem Torflager von Klinge. Sitzber. Ges. naturf. Fr. Berlin 1892. SORDELLI, F,: Note sopra alcuni insetti fossili di Lombardia. Bull. Soc. Ent. Ital. XIV. 1892, SPEISER, P.: Kåferreste aus ostpreussischen Diluvium. Jahrb. k. Preuss. Geol. Landesanst. f. 1910. Bd. XXX, Teil II, Heft 1, 1910, STEENSTRUP, J. J. S.: Geognostisk-geologisk Undersøgelse af Skovmoserne Vidnesdam- og Lillemose. Kgl. d. Vid. Selsk. Skr. Naturv. og math. Afd. IX. 1841, 1) Da de entomologiske Resultater af Lindbergs Afhandlinger er samlet (og forøget) i Poppius' Afhandling, er kun denne citeret, og ogsaa fordi jeg ikke har haft Adgang til at se alle Lindbergs Afhandlinger igennem. ASP aS: QH Jungersen, Hector Frederik 9 Estrup | Øg J8&8 —… Mindeskrift i anledning af …bd.& hundredaaret for Japetus nr Steenstrups Fødsel Biologrical & Medical PLEASE DO NOT REMOVE | CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY « ore = H i NH i i =< 2 - se 5 i | nen an EN RER ET NL AJEn FØRE SER pærer —HapøsnrE: [here est MM Ves nern Li aøedd rs tey Å Sven et mn a båskdilehemhln 555 ; ; | vr: SE - 2 ged ? - å i EK I; a Sas rogn: 1 ”å glenss gr p i … al rev vor RE SR PRES ADDEN TAARR MENE ELERS En ENE E ne Sera ERR a gs Ane SEE engen r ER eler AE EVEN SEE SENERE SS É | | == E= Er RØRET URE VAD SPEER Rø , bå, FEDE HRDDE NFA Ø då sØNtadter x "mrs ne L4 sredl 2 ERE SERENE SSEEPER VEGNE ” &s øf: ri, Buket 2 É jdgkgte ER Eens er RER some FEESE SEE Sae edoee sense send ske Tae dgrsgst É: ” sne RS srne ørn ng, 7 SRLNE? vp, Fr, SEE sne: