FORHANDLINGER i | Videnskabs-Selskabet I CHRISTIANIA Aar 1864. Med 7 lithographerede Plader. Mo. Bot. Garden, 1895. Christiania 1865. Trykt hos Brøgger & Christie. | Commission hos Boghandler J. Dybwad. ^. CLIPS PISIS PPP UPS PS ` HANDLINGER FOR Indhold. Foredrag og Meddelelser af- videnskabeligt Indhold, a. meddeelte fuldstændig eller i Udtog: Om Gadolinitens Krystalforr, af Wa i Fortsatte Bidrag til mee om Norges Annelider, af M. Sars ; m guul og rød Jord i — Resultatet af hans Tate over Skydmk Hie af Mohn garna Oversigt e de af ham ved Aay Kyster Jagttagne Foramini- ferer, af M. Sa Studier- Ovér Affinitet d at Wa i LER s iW ; Om Nummelandsfundet, af H o i Bemærkninger over det di abe. Livs Udbredning i Havets Dybder, af M. Sa Be Kot til “Bestemmelse af Lovene for Affiniteten, af. Waage aakaldte Dandserhauge, af Holmbo Ev i ordi Fund af Gu uldsmykker fa hedensk Tid, af R yeh — Lovene for pe ra af Guld ( Tab d — et isl bien. til at ribs Dj Ee af Holmbo Bevis for rske Kirk diss optaget fire liturgiske Elsker fra == Vor Casp Om den paies kinaa Cumacea og dens nordiske Arten af Cand. phil. G. O. Sars kd — Forholdet af Trækningsbelsen Í i Muskler, af Chr. mus VE : — en Runeskrift fra e Kirke i Vinje, af Bu Es cg acm etori "Forhold ved Behandling ad Bromsethylen g Jodm — af Hvoslef. Oversigt see ed Nor orges Kyster iagttagne Copepoder, af A. Bocek Om E iasi i Kalkste Ar Eje Msiacoroologiske Iagttagelser, T NA et af Crypto idon Sirit (Tal ge uet (x xw? RET r af Slægten Siphonode aiiu (Tab. 6, 7). Om Hjorneskaller, darit nedlagte i hedenske Grave, af Holmboe — Forekomsten af kornig Oira som Bergart i Norge, af K jerulf b. Uden heri meddeelt Udvikling af Indholdet : Om en Expositio Symboli, der eode Coen af ze EU «CUR moi ok gammelt norskt Vægtlod, ^ x VR — Synsindtryks Varighed, af C. B af Monrad . . T Kritiske. og exegetiske PE ret til Procli exotysloc Sene Chrono Pm wem dn til Israels Kongohistorie, af Caspari | . e s IV Om nogle middelalderske Sagn, af Monrad LEN I er wr e a — det Samme, af Monrad ERA a Folgefonden, ag Bys Referat de paa Prof. Ea dlunds Cireulærskrivelse angaaende " Havisens Dan i e fo os indkomne Besvarelser, af Fe Om er parere codem seneste Udvikling og iaae for samme i rt Land, af Fe Om Er E af et Apparat til at maale Havets Strømninger, af A. Boeck Om Benaadningsretten, af Om et i British Museum s opbevaret syrisk "Manuscript, af Caspar Om recae c pgs en ed rr me g om en SE. ferin Cri- , Rhizocrinus pe tensis, af M. Sa : lugo over Muikojeputiuctionta, af e. ko nligning mellem den norske og svenske Biraffilos, af Motzfeldt. Indsendte Afhandlinger. Om nogle paini Formler, af Overlærer Sylow Blandede Meddelelser. Om Selskabets Virksomhed i ze forløbne Aar 1863 . Gaver så Selskabets Bibliothek i uu 1864 . Selskabets Medlemmer ved Udgangen af 1864 ~. - foretog fra Hitero var jeg saa heldig ' Mil østlig fra samme paa 3 Fastlandet paa en Gaard Egeland at finde en særdeles interessant - E Mineralgang. Gangen var ganske af samme Beskaffenhed som "de saa ofte beskrevne Granitgange i Noritformationen. En grov- = kornet Gangmasse af Kvarts, Orthoklas og Oligoklas; de to sidste 7 ofte i Krystaller af eudog over !/ Kubikfods Størrelse. Glimmer fandtes næsten ikke. ane n i ai a a aaan aiee a iah TTE ET aa i aa ae aaia T TT Forhandlinger VIDENSKABSSELSKABDET. 1864. Den 15de Januar. Mode i den philosuphisk-historiske Classe. Hr. Caspari omhandlede en Expositio Symboli, der tillæg: ges Augustin. Hv. Holmboe talte om et- gammelt norskt Apene som d bragtes til Rom i det 14de Aarhundrede. Den 29de Januar. Mode i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. Hr. Waage meddeelte Resultaterne af en Undersøgelse „Om Ga dolinitens Krystalform.* Paa en mineralogisk Exkursion, som jeg i Sommeren 1860- .Blandt de sjeldnere Mineralier, som næsten. emmelig hyppig, meget lidt Polykras og heller ikke sleek Or idensk.-Selsk. Forh. 1 2 jeg Mistanke om, at enkelte af dem ikke var Orthit men Gado- linit. Ved at maale et Par nogenlunde udviklede Krystaller af dem blev denne min Formodning end mere bestyrket, og da jeg ved den kemiske Analyse paaviste baade Beryljord og en stor Mængde Ytterjord deri, saa fik jeg fuldkommen Vished for, at denne Gang maatte være ualmindelig rig paa den saa. yderst sjeldne Gadolinit. Jeg greb derfor den første Anledning til paany at besøge Stedet, og var saa heldig i Sommeren 1862 i samme Gang at finde Godolinit ikke alene i overordentlig store Kvantiteter (8—10 %) men og særdeles smukt udviklede Krystaller af samme. Den største af disse Krystaller paa 1630 Gram. besidder vort Mineralkabinet. : Jeg. har foretaget en sisi krystallografisk Undersøgelse af dette Mineral, et Arbeide, hvortil jeg havde desto store Op- fordring, som de forskjellige Mineralogers Angivelser angaaende Gadoliniten ere aldeles forskjellige. Omend Grunden til disse betydelige Afvigelser for en Del er at søge deri, at dette Mineral kan optræde i Varieteter, der er forskjellige saavel i krystallogra- fisk som i kemisk Henseende, saa tør dog vel Hovedgrunden være den, at man hidindtil ikke har fundet Krystaller saa smukt og tydeligt udviklede, at man har kunnet anvende Reflexionsgoni- meter paa dem. ; Efter Levy og Scherer skal Gadoliniten være klinorombisk, medens Brooke og nylig Nordenshjold' ifølge Maalinger udførte med Anlægsgoniometer paa et stort Antal finske Godoliniter, angive, at den er rombisk. Det fremgaar paa det bestemteste af mine Maalinger, at Ga- doliniten er klinorombisk. Axesystemet afviger rigtignok kun !$ Grad fra at være retvinklet, men mine Maalinger have tilladt en langt større Noiagtighed end '/ Grad. Den maalte Krystal havde | saa blanke Flader, at jeg ofte ved et halvt Snes Afllæsninger til- * Minuter. s à FG af. Kotigl. SNR ARMENE Yórhapdliagar 1859 8. 281, B d S dels med ny Indstillinger ikke fik større Afvigelse end 8 à 10 T QE pe 20 T N EER eee wm I 4 -Axesystemet er herefter - a:p: C S t3 0.4745 : 0.7592 :1 | 0.62490: 1:1:31713| 1 : 1.6003 : 2.1077 Maalt Beregnet Maal Beregnet b —P:ocPoo 141958 14201! o' —P:.-P 136?3' 196910' n' J-P:oocP 157048 15892 n —P:ooP 158"19' 15898' p oP:—P 11297 112021' q (Poo):(Poo)105^40' 105935' o 0P:L-P 11121 111929' 1 (Poo):(1Poo)1609?44' 160934" c:poveroognoP:-P 67938'67939' |q:3 over c do. 93947' 99950' p:p —P:—P 121v*11' 121918' |m:u ooP2:ooP 161% 160940' b'.DpP:oo0P 90099 9099 n 0P:ooP 89933 89931' q 0oP:(Poo) RIIG? 127912 1 oP:(2Poo) 146934' 146938' vi meo 6o 6.6 ÓD,'o's's Foruden de paa Tegningen forekommende Former har jeg paa — andre Krystaller iagttaget folgende Former: + 4 Poo; [oP :--1Poo | maalt 136917. bereg. 13697]; — 1 Poo; + P2 og — P2. : Den almindeligste Kombination er Seilen med -+ og — Okta- : edret samt begge Klinodomer (Poo) og (4 Poo). Ikke saasjendent ; optræder oP. | Flere af de Mineraloger, som have beskjeftiget sig med Ga- — — dolinstens Krystalform, have søgt at paavise en vis Lighec mel- i "lem denne og Epidotens. Saalenge man imidlertid kun havde E approximative Bestemmelser af Gadoliniten, kunde en saadan Sammenligning naturligvis kun blive ufuldstændig. Man kan med . mine Maalinger stille dem sammen med saa stor Overensstem- . melse i Vinklerne, at man, hvis ikke disse Mineralier afveg saa betydelig fra hinanden i sin kemiske Sammensætning, kunde fri- - stes til at anse dem for virkelig isomorfe, um Axesystemet hos Epidot er, naar man efter Millers Betegning . &mtter 1 = ôP; f og s — — og + Poo og q = (Poo). ; : a : b : € (c = Hovedaxen; a — den skraa Biaxe) 1 : 0.3072 : 0.4843 : med Inklination 899 27, 5 Som ovenfor anfort beregnes Axesystemet hos Gadolinit efter mine Maalinger til os b. ue 0.4745 : 0.7592 : 1 Man ser, at, naar Gadolinitens c Axe sættes lig Epidotens a Axe saa er Gad/s a Axe omtrent lig Epid.s c Axe. Stilles der- for Gadolinit i Overensstemmelse med Epidoten med a til Hoved- axe (Fladen a til Basis), saa erholdes omtrent samme Forhold mellem den vertikale og den skraa Axe. Ogsaa mellem Begges b Axer existerer der et simpelt Forhold. Gadolinitens b Axe er nemlig meget nær lig 22Gang Epidotens b Axe. Med denne for- andrede Stilling erholdes af Gadoliniten, naar i denne dens skraa Biaxe sættes lig 1 og b Axen forkortes til 2 af sin Længde, føl- gende Axekonstanter: a b c e 1 : 0.3087 : 0.4745 | Til nærmere at belyse Overensstemmelsen mellem Epidoten s og Gadoliniten med dette forandrede Axesystem kan anføres fol- gende Vinkler Epidot (Miller) Gadolinit Inklination 89927' 98024" E ooP (i a) i 64946' 65916' * | oP: + Poo 154?3' (1: t) 154030 oP: — Poo 154?16' ( : r) 154944 | œP 5 : ooP $ 7402" 74025 (q : q) (2 Poo) : (2 Poo) 115932' (670 Uh -39 i * Hr. Sars meddeelte; Fortsatte Bidrag til Kundskaben. om Norges Annelider. Genus Amphicteis Grube. ; I Aaret 1835 beskrev jeg under Navnet Amphitrite Gunneri en ny Annelide (Sars Beskr. og lagtt, Bergen 1835), som, d 6 dog udtrykkelig fremhævede dens Afvigelser fra denne. Senere har Grube (Die Familien der Anneliden, Archiv für Naturge- schichte 1850 p. 330) med Rette hævet den til en ny Slægt, Amphicleis. Under min Reise i Finmarken i Aaret 1857 opdagede jeg en anden Art, som nedenfor skal blive beskrevet. Endelig har Grube nylig (Archiv fir Naturg. 1860) leveret en Beskrivelse af 4 nye Arter af denne Slægt, af hvilke 2 fra det caspiske Hav og 2 fra Grønland. Begge de sidste vise vel i mange Henseen- . forsaavidt som man kan stole paa Grubes Beskrivelse, der er udkastet efter kun et eneste Spiritusexemplar af hver Art, hos hvilket Gjellerne tilmed fattedes, at være specifisk forskjellige. Tilstand og i talrige Individer. 1. Amphicteis Gunneri Sars. Amphitrite Gunneri Sars l. c. p. 50 Tab. 11 fig. 30. . skrivelse skal jeg her vedfoie efterfølgende Rettelser og Tillæg: ner en convex Bræmme, der udgjor !/,—!/, af Kroppens Brede. Segmenter; den sidste er ubetydeligt kortere end den første. = Hovedlappen er stor, temmelig fladtrykt, af trapezoidis der stor Lighed med de tvende norske Arter; men synes dog, E Til den af mig tidligere meddeelte, mindre fuldstændige Bé- - "Uden at regne Hovedlappen bestaaer Kroppen af 34 eller sjeldnere a (kun hos de største Individer) 35 Segmenter, hvilke ere temmelig 5 - korte og brede (midt paa Kroppen omtrent 5 Gange bredere end a lange, paa Bagkroppen Y, saa lange som brede, de bageste igjen T betydeligt kortere). Langs ad Bugens Midte løber en Fure om- - x trent fra det 11te eller 12te Segment og lige til den bageste Ende. . Forkroppen er sammensat af 19, Bagkroppen af 15 eller 46 — Jeg har derimod kunnet iagttage begge de norske Arteri levende | Kroppen, som kan afdeles i en forreste med Fodknuder, der bære Knipper af Haarbørster, forsynet Deel, og en bageste, der - ångler saadanne, er ormformig, ikke synderlig lang, ganske lidt nedtrykt, i det Ryggen er mindre og Bugen mere convex, fortil E "bredere, bagtil efterhaanden afsmalnende; Ryggen er noget sma- E ere end Bugen, som oventil eller langs ad hver Side af hiin dan- * d Form, bagtil paa hver Side med et skraat løbende tramfsversalt ophøjet Baand, hvis inderste Ende ligger nær ved Midtlinien; Pan- den er ved Længdefurer adskilt fra Sidedelene, langstrakt, fortil afskaaren, bagtil smalere, og har en dyb Fure langs efter Midten. Paa den ventrale Sidé af Hovedlappen ved Indgangen til Mun- den ere Tentaklerne fæstede. Disse, omtrent 20 i Antal, danne 2 uregelmæssige Tværrader; de øverste og midterste ere størst (omtrent 3—4 Gange længere end Hovedlappen), de underste og til begge Sider staaende mindre. Alle ere de traaddannede eller simpelt cylindriske, efterhaanden afsmalnende imod den but til- rundede Ende, og kunne drages fuldstændig ind i Mundhulen. Mundsegmentet er nøgent, ved en Tværfure deelt i 2 Ringe, bredere end Hovedlappen, paa Rygsiden ikke fuldt saa | langt som denne, men paa Bugsiden længere, idet det her fortil : danner Underlæben, som naaer frem til den forreste Rand af Ho- | vedlappen; mellem begge ligeer Mundaabningen. d $ Andet Segment er”ikke ubetydeligt bredere end Mund- 1 segmentet, dets forreste Rand indhulet paa Ryggen, og paa hver- 1 Side udgaaende i en meget tyk og fremragende Fodknude (pha- retra, Grube), hvoraf en Vifte eller et Knippe af anseelige, pig- — dannede, flade, guld- eller messingglindsende, skraat fortil og e : . .. udad rettede Børster kommer frem. Antallet af disse Børster var - hos mindre Individer 11—12, hos større indtil15—17 i hver Fod- knude. De danne ikke „et i Midten huult Knippe“, og den Linie, som deres Baser beskrive, er ingenlunde „en i sig sluttet Oval,“ - som Grube (l. c. p. 105) angiver for Amphicteis grønlandica; men deres Baser danne kun en stærkt krummet Bue, hvis Con- . vexitet vender skraat fortil og udad, eller en halv Oval, da den . E nemlig bagtil indad er aaben. De inderste af disse Børster ere Te de længste (de række dog ikke frem til Panderanden), de yderste = de korteste. Umiddelbart bag Fodknuden er der paa dette Seg- ment en liden conisk-tilrundet Knude, ndn ikke bemærkes hos | den følgende Art. É Tredie og fjerde Segment ere meget korte og hvert af dem bærer paa hver Side af Ryegen 2 vod ved Siden 8 af hinahden, det ene Par stillet umiddelbart lige bag det andet. Gjelletraadene danne saaledes et Knippe af 2 Par paa hver Side, og begge Knipper ere forbundne ved en fremragende qvadratisk Hudfold paa Midten af tredie Segment. Alle 8 ere omtrent lig Store (de inderste dog undertiden noget længere end de ydre) nemlig !/4—'/, af Kroppens Længde, simpelt cylindriske, tykkere ved Basis, med hvilken alle 4 i et Knippe ere forvoxne med hin- anden, og efterhaanden afsmalnende imod Spidsen, som er but lilrundet. Tredie og de folgende 16 Segmenter have paa hver Side en cylindrisk-conisk Fodknude, som paa de 2 forste af disse Segmenter er betydeligt mindre end paa det femte og de folgende; nærmere Ryggen end Bugen, og af dens Ende, som paa den vene ; trale Side er forsynet med en ganske liden kort-cylindrisk elle På kølledannet Cirrus, kommer et Knippe Haarbørster frem. Sjette og de følgende 13 Segmenter ere nedenunder Fodknuden, paa den ventrale Rand af Bræmmen, forsynede med en liden Finne (pinnula), som er skraat bagud rettet og paa dens frie Rand bærer meget smaa Hagebørster; de derefter følgende 14 eller 15 Segmenter, der tilhore Bagkroppen, have alene ` Finner, ikke Fodknuder. Det sidste eller Halesegmentet en- . delig er nøgent, dets bageste Rand heel og paa hver Side, næ KE mere Ryggen end Bugen, besat med en cylindrisk, imod Enden . afsmalnende Analtraad af Længde omtrent som de 4—5 sids . Segmenter tilsammentagne. : Borsteknippet i Fodknuderne, med Undtagelse af det aller ovenfor omtalte paa andet Segment, bestaaer af 12 14 viftefor- mig udbredte, lange, tynde, tilspidsede, i Enden krumt bagud . beiede, lysegule og glindsende Haarborster, af hvilke sædval . lig 6 ere større og de øvrige imod den ventrale Side efterhaa! … den kortere og tyndere. . Finnerne ere trapezoidiske eller næsten trekantede, | TR Basis; de ere paa Bagkroppen smalere end paa For pen, og i pire Afstand lige over hver af dem sidder lees 9 den ovre Rand af Bræmmen (altsaa netop der, hvor paa Forkrop- pen Fodknuderne ere anbragte) en liden kort-cylindrisk Papille eller Traad. Paa deres bredere frie Rand sidde Hagebørsterne, hvilke ere meget talrige og af oval Form med 6 lange, krumme og spidse Tænder langs den ene lange Rand. Kroppens Længde udgjør hos de største Individer 1'5" eller - 32"m, dens største Brede 4v», Farven er paa Ryggen rødbrun, ofte med et Skjær af Lila, og ligesom metallisk glindsende, med talrige, meget smaa, uordentlig fordeelte hvidé Punkter, hvilke staa tættere samlede ved Segmenternes Skillelinie; Bugen guul- brun med rødbrune Punkter paa begge dens Siderande. Gjelle- traadene ere lysegule med mange brunrøde Ringe, Tentaklerne hvide. Dyret beboer et tykt, cylindriskt, af Dynd og Qvisqvilier sammensat Rør, der næsten er dobbelt saa langt som hiint. | Amphicteis Gunneri forekommer langs vor hele Kyst fra og med QChristianiafjorden lige til Vadsø i Finmarken paa 10—80 Favnes Dyb; ved Finmarken synes den dog at være sjeldnere end den folgende Art. : Sammenholder man nu ovenstaaende Beskrivelse med den af - Grube over hans A. gronlandica givne, vil man i de fleste Hen- seender finde den største Overeensstemmelse. De vigtigste For- - skjelligheder bestaae (ikke i' Mangelen af Finner under Haarbor- steknipperne, som Grube mener paa Grund af at jeg i min tidli- gere Beskrivelse ikke har omtalt dem) i Antallet og Stillin- - . gen af de pigdannede Børster paa andet Segment, "hvilke hos A. gronlandica forekomme i et Antal af indtil 24 paa. hver Side og danne et i Midten huult Knippe, idet deres Baser beskrive en i sig sluttet Oval, medens de hos A. Gunneri ikke. overstige 15—17 og deres Baser kun beskrive en stærkt kr ummet Bue eller en halv Oval; dernæst i Finnernes Hageborster, hvilke hos den forste ere firetandede, hos den sidste derimod Sextandede. Grube angiver ogsaa, at alle 8 Gjellétraade - sidde paa det tredio Segment, hvilket han ogsaa optager i Slægtens Characteristik; imidlertid ere. de hos A. Gunneri tydeligt fordeelt re pae. tredie og cerdo PRAE. og jeg formoder dais 10 me ved ngiere Eftersyn maaskee vil befindes at være Tilfældet | ogsaa hos A. gronlandiea, At iøvrigt Gjelletraadenes Plads kan - vexle hos de forskjellige Arter og følgelig den af Grube. givne Characteristik af Slægten Amphicteis derefter maa modificeres, skulle vi faae at see hos den folgende Art. A. ergnlandica synes endelig at mangle den lille. Cirrus, som hos A. Gunneri findes - nedentil paa Enden af de borstebszerende Fodknuder. ` Sluttelig maa endnu anføres, at Gosse under Navnet Crosso- | stoma Midas (Annàls of Natural History 1855 Vol. 16 p.310 Tab. 8. fig. 7—12) har beskrevet en Annelide, som aabenbart er en Amphicteis, men synes at adskille sig fra A. Gunneri ved et rin- - gere Antal af Segmenter (kun 30), ved at den lille Cirrus paa . Enden af de borstebzrende Fodknuder sidder paa den dorsale . istedetfor den ventrale Side, samt ved at Finnerne allerede be- gynde paa det femte Segment (det fjerde efter Gosse, som ikke regner Mundsegmentet med). Forresten synes den mig at have den storste Lighed med min A. Gunneri; hvorvidt den virkelig er specifisk foráijeibg vil beroe paa om Gosses Beskrivelse e correct. 2. Amphicteis finmarchica Sars, nov. spec. Kroppen, hvis Form er som hos A. Gunneri, bestaaer kun af 30 Segmenter, hvilke i Almindelighed ere noget længere e hos hiin Art. De forreste ere 3—4 Gange bredere end lan mere bagtil blive de længere; det 17de—19de ere omtrent ligesa lange og de 3—4 folgende endog lidt længere end brede, de Ø rige aftage igjen i Længde (de bageste ere mere end dobbelt s brede som lange). Ventralfuren begynder ved det 12te—14d Segment og strækker sig ligetil den bageste Ende. Forkrop er sammensat af 16, Bagkroppen af 14 Segmenter; begge ere 0 trent af lige Længde. . Hovedlappen, som ikke er skarpt adskilt fra Mundseg- mentet, udmærker sig ved dens brede trapezoidiske glatte Pan: en Lzengdefure), hvis forreste bredere Rand næsten er. dog kun meget svagt convex, og ved Mangelen af de 11 hoiede Tverbaand, som findes paa dens bageste Deel hos A. Gunneri. LE 1 . Tentafflerne ere fæstede til den dorsale Flade af den her . mere end hos forrige Art udviklede, muskuløse, halvkredsformige, bagtil paa hver Side indadboiede og derved her en liden rundag- tig Lap dannende Overlæbe, som snart skydes frem foran snart trækkes tilbage under Hovedlappen. De ere 40—50 ï Antal, dan- : . nende flere uregelmæssige Tværrader, og have en traaddannet E . eller cylindrisk, ved Basis tykkere og efterhaanden imod Enden ! afsmalnende Form; den indre (ikke fuldt halve) Deel af deres : " Længde er glat, den ydre derimod ringet og finnet eller paa E "hver Side besat med en Rad korte, tynde, glatte Smaatraade med but tilrundet Ende, hvilke sidde i regelmæssig og kort Afstand fra hinanden og alle ere omtrent lige store, nemlig saa lange som selve Tentakelens Tykkelse, med Undtagelse af de inderste, der ere noget kortere. Tentaklerne kunne ogsaa her drages ind i . Mundhulen. Det nøgne M ibepiient forholder sig ganske som hos. . forrige Art. ; Andet Segment er i déts forreste Rand paa Ryggen min- - . dre indhulet og Fodknuden (pharetra), hvori Borstevifterne ere — . indplantede, mindre end hos forrige Art. Der eri hver Vifte | sædvanlig 10—12, sjeldent og kun hos de største Individer indtil — 15 Børster; dog er ikke altid Antallet lige i begge: saaledes e f Ex. fandtes hos et af de største Individer 15 i den ene og kun 5 13 i den anden. Disse Børster ere lidt længere (idet de største — ' dem naae til Panderanden) og mere robuste end hos A. Gun- neri, men have forresten den samme Form og metalisk glind- de gigas Farve, og de inderste ere cime længst, de . i 4 bean: Bue end hos tortige Art. Gjelletraadene have hos nærværende Art paa en mærk- værdig Tae skiftet Plads. Medens ` de hos A. Gunneri € ere for- 12 chica alle 8 paa andet Segment og danne en eneste Tværrad som kun er næsten umærkeligt afbrudt paa Ryggens Midtlinie, — hvor der findes et ganske lidet Mellemrum som AnfyWning til en. Adskillelse i 2 Partier eller Knipper. Istedetfor den begge disse forbindende qvadratiske Hudfold hos forrige Art sidde Gjelletraa- dene her alle paa en tværsover hele den dorsale Deel af Seg- 4 -mentet sig strækkende ophoiet Hudfold. De have iøvrigt samme : Form som hos hiin Art og naae tilbageboiede med deres Spid id omtrent til syvende Segment. Tredie og fjerde Segment have paa hver Side en med ;.et Knippe Haarborster forsynet Fodknude, som paa tredie Seg- ment er liden, efterhaanden større pag fjerde og femte, hvilken | Størrelse den beholder paa de øvrige Segmenter af Forkroppen Den lille Cirrus, som hos forrige Art findes ved Enden af Fod- knuderne, fattes her. Femte og de folgende 11 Segme ter have foruden denne Fodknude ogsaa en Finne med Hageber- ster, de derefter folgende 13 Bagkropsegmenter derimod ale en Finne, ovenfor hvilken der paa samme Sted som hos forrige findes en liden Papille. Halesegmentet endelig er nøgent, dets bageste Rand rundtom besat med en Rad smaa coniske Pa- piller, hvilke ere mest fremragende paa den dorsale Side, hvc de antage Form af korte Traade, omtrent 8 i Tallet, samt p hver Side, nærmere Ryggen end Bugen, med en cylindrisk, imt . Enden tilspidset Analtraad, der neppe er saa lang som de 2 sid = Segmenter tilsammentagne. z S Haarbersterne, 9—10 grovere og næsten ligesaa man . kortere og finere i hver Fodknude, forholde sig som hos fo | Art; ligesaa de ogsaa her sextandede Hageborster. | Kroppens Længde er omtrent 307», dens største Brede * "Kroppen er eensfarvet rødguul, Gjelletraadene gule uden de b røde Ringe, som udmærke samme af A. Gunneri. e . hos denne, kun endnu meget længere. | dn Jeg har fundet denne Art i stor Mængde i Ramfjorden Tromsø paa 60—100 Favnes Dyb, dyndet Bund. ; Man vil af Beskrivelsen have seet, at A. finmarchica 13 ENTE ww S AE Ea NAG, SS XA Henseender ligner den grønlandske A. acutifrons Grube. Denne — synes dog efter Grubes Beskrivelse at afvige fra vor norske ved kun at besidde 28 Segmenter, ved den tilspidsede Pande (hvoraf Navnet), det længere Mundsegment og de kortere Børster paa andet Segment. Om de vigtigste Eiendommeligheder, der udmærke vor norske- Art, nemlig de finnede Tentakler og Gjelletraadenes Stilling, næv- nes Intet hos den grønlandske; kun om de sidste bemærker Grube, at de paa hans eneste Exemplar ikke vare bevarede, og da han paa hver Side kun kunde see Ansatsstederne af to Traade, mener han „at denne Art maaskee besidder færre Gjeller“. Sluttelig vedfoies Diagnoser af de tvende norske Arter: 1. Amphicteis Gunneri. Segmenta corporis 34—35. Lobus sephsdisus postice utrinqve t tenia transversa tumida; fronte postice angusta, antice latiore truncata, suleo medio longitudinali profundo. Tentacula circiter "20, filiformia, levia. Sete flabellorum segmenti secundi spinifor- mes utrinqve 11—17, fronte paulo minus prominentes, bases earum arcum maxime convexum seu sémiovalem describentes. Branchiæ filiformes segmento tertio qvartoqve insidentes, utrinqve qvatuor (in qvoqve segmento duæ) fasciculum componentes. Segmentum tertium, qvartum et qvintum utrinqve tuberculo fasciculum setarum capillari- um includente, ad apicem inferne cirro brevissimo cylindrieo vel cla- vato ornato, sextum et proxima 13 etiam pinnula uncinigerainferiore, . Vicesimum et cetera 13 vel 14 solis pinnulis munita; segmentum : postremum nudum margine posteriore integro, cirros 2 anales — - : gerens longitudine segmentorum 4 - 5 proximorum. Setæ fascicu- | » lorum capillares apice curvato; uncini pinnularum sexdentati, den- - : tibus longis eurvatis acutis. : - . Longitudo 32"", latit. max. (sine setis) 4"», Color corporis - ferrugineus, dorso punetis minimis albidis, ventre pallidiore late- ribus ferrugineo punctatis; tentaeula albida, branchize pallide fore annulis fusco-rubris. 2. Habitat ad oras totius Norvegiæ in intime cic 10-80 oreraa «t 9. Amphicteis finmarchica. Viae corporis 30. Lobus cephalicus. levis (tzeniis vallis 14 fronte lata trapezoidea, margine antico truncato seu paulo convexo, | sulco medio nullo. Tentacula 40—50, utrinqve pinnulata, pinnulis. filiformibus brevibus. Setæ flabellorum segmenti secundi spinifor- | mes, robustiores, utrinqve 10—15, marginem frontalem anticum - Tuer attingentes, bases earum arcum minus convexum describentes. | Branchisz filiformes 'octo, omnes segmento secundo insidentes, se- riem fere continnam transversam formantes. Segmentum tertium et qvartum utrinqve tuberculo fasciculum setarum capillarium in- cludente absqve eirro, qvintum et proxima 11 etiam pinnula unci- | nigera inferiore, cetera 13 solis pinmulis munita; segmentum po- i stremum nudum, margine posteriore serie papillarum, dorsalium | in cirros 8 brevissimos exeuntium, cirros 2 anales gerens vix lon- gitudine segmentorum 2 proximorum. Setæ fasciculorum unciniqve pinnularum velut in A. Gunneri. Longit. 90"», lat. max. 9"", Color corporis aurantiacus, ten- tacula albida, branchie flavæ absqve annulis coloratis. Habitat in sinu Ramfjord ad Tromsø in profunditate 60— 100 orgyarum. Genus Polycirrus Grube. 1. Polycirrus arcticus Sars, nov. spec. Kroppen er næsten cylindrisk, 30 —35"" lang, tykkest (2— — 3am) noget foran Midten af dens Længde eller omtrent fra det 8de til 10de indtil det 18de--20de Segment, og efterhaanden afsmalnende : imod den bageste Ende, Ryggen hvælvet, Bugen noget affladet og med en mere eller mindre tydelig median Længdefure E Forkroppen. Hovedlappen er en halvkredsdannet Læbe, som er dobbelt: saa bred som Mundsegmentet; dens stærkt fortykkede, ofte p forskjellig Maade foldede Rand har en dyb Fure, hvori de meget talrige og ligesom hos P. trilobatus (Sars, Iagttagelser paa í Reise i en Deel af Throndhjems Stift 1862 p. 53) dannede Ti takler ere fæstede. Munden ligger mellem de indad paa Bt den *boiede bageste tilrundede Hjorner af Hovedlappen. = Forkroppen dannes af 18—19 Segmenter, af hvilke - 15 ue første eller Mundsegmentet er nøgent og ved en ikke altid tyde- - lig Tværfure adskilt fra Hovedlappen, de øvrige forsynede med borstebeerende Fodknuder, men uden Tv:zervulster (tori uncinigeri). De forreste af disse Segmenter ere meget korte (3—4 Gange bre- dere end lange), de folgende tiltage efterhaanden noget i Længde, saa at de bageste omtrent ere halvt saa lange som brede. Hos disse sidste, der indtage den tykkeste eller noget opbleste Deel af Kroppen, er Segmenteringen temmelig utydelig, hvorimod de 8—10 forreste Segmenter ere convexe og vel afgrzndsede ved dybe Ringfurer og hvert af dem viser ogsaa ved 2 eller 3 finere saadanne, hvilke dog ofte ere mindre tydelige, Antydning til Af- deling i secundzre Ringe. — Fodknuderne ere vortedannede eller coniske, smaa, paa de bageste Segmenter endog meget smaa, — og indeholde kun faa (7—8) meget fine, lige, i Enden svagt bøjede Haarbeorster. — Bugfladen er glat, uden Papiller; Bugpladerne, der ikke ere synderlig tydelige, ere smale, længere end brede. Bagkroppen, som omtrent er af lige Længde med Forkrop- pen, bestaaer af 28 ved Tværfurer vel adskilte Segmenter, de for- reste lidt bredere end lange, de bageste efterhaanden kortere; de ere yed en Tvzerfure noget foran deres Midte afdeelte hvert i — . 2 Ringe (den forreste følgelig kortere, den bageste længere). Med Undtagelse af Analsegmentet ere alle Bagkroppens Seg- menter forsynede alene med Hagebørster, hvilke danne en .. enkelt Tværrad og sidde paa en ikke fremragende, yderst svag g : og neppe bem:erkelig rundagtig Convexitet paa hver Side nær ved Bugen. Disse Hageborster ere af ganske overordentlig ringe d "Størrelse og kun bemærkelige ved meget stærk Forstorrelse; de 3 i ere fuglehoveddannede med 1 større og over den 1 mindre krog- dannet Tand. Analsegmentet er lidet, skraat afskaaret paa Ryg- -. siden, saa at dets ventrale Deel bliver mere fremtrædende og triangulær-tilrundet, og Gatboret følgelig dorsalt, og uden Hale- : t DM — Dyrets Farve er straaguul eller lys æggeblommeguul, og den brunlige Tarmkanal skinner igjennem den noget transpa- - is ydre Bedækning. De hos P. trilobatus gjennem Huden ) de blodrøde Åebmenteloripner vare ikke eniti iui $ 16 Denne Art, som jeg af og til fandt ved Tromsø paa 40 Fav- nes Dyb og ret hyppig ved Vadsø paa 80—100 F. D., blød Leer- bund, kommer med Hensyn til Hovedlappens Form temmelig vel overeens med Polycirrus aurantiacus Grube (Ausflug nach Triest und dem Quarnero, 1861 p. 149 Tab. 4 fig. 8), men afviger i de fleste andre Henseender betydeligt fra denne middelhavske Art, som udmærker sig ved talrigere Segmenter (82), af hvilke 40 bære Knipper af Haarborster og de 20 første af dem tillige Tvær- vulster (tori uncinigeri) med Hagebørster, ved parrede Bug- skjolde etc. Den her beskrevne Art kan adskilles ved folgende Diagnose: Polycirrus arcticus. Corpus subcylindricum, dorso bre ventre subplano, ante medium paulo inflatum, posteriora versus sensim attenuatum, pallide flavum, segmentis 46—47. Lobus cephalicus labium semi- cireulatum, segmento -buccali duplo latius, margine incrassato, sæpe flexuoso, suleo exarato, in qvo tentacula maxime numerosa, comam magnam componentia, affixa sunt. — Anterior corporis pars e segmentis 18—19 composita, anticis brevissimis, posterio- ribus sensim longioribus (ultimis 1 fere latioribus qvam .longis): primo (segmento buccali) nudo, ceteris 17 —18 tuberculis utrinqve monostichis minutis, mammilliformibus seu conicis, setas capillares . gerentibus; toris uncinigeris nullis. Venter levis, scuta ventralia parum distincta, media, angusta. — Posterior corporis pars e seg- mentis 28 composita, biannulis, anterioribus longioribus (parum latioribus qvam longis), posterioribus brevioribus, omnibus ultimo excepto utrinqve uncinos gerentibus minimos aviculares (breves, hamatos), seriem simplicem componentes; in toris haud promi- nentibus positos. Segmentum postremum dorso obliqve Filen Se ano dorsali, cirris analibus nullis, . Habitat ad Tromsø et Vadsø Finmarchiæ in profunditate 40— 100 orgyarum. Genus Terebella Linné. 1. Terebella ebranchiata Sars, nov. spec. Jd . Kroppen er sammensat af 53—54 Segmenter, Ryggen convex, ^ * 17 bugen affladet eller endog noget fordybet, idet en lav, temmelig bred Fure strækker sig langs efter Midten omtrent fra det 11te Segment af bagud og taber sig efterhaanden imod den bageste Ende. Kroppens Længde er 50"», dens største Brede, som er temmelig ligelig paa hele Forkroppen, 3—4*», hvorimod Bagkrop- . pen efterhaanden afsmalnes imod den bageste Ende. Hovedlappen er meget kort, ikke bredere end Mundseg- mentet, fortil afskaaren, ovenpaa convex og forsynet med en bred og dyb Tværfure, hvori Tentaklerne ere fæstede. Disse, 30— 40 i Antal, ere af den sædvanlige Beskaffenhed. Forkroppen, som ikke er opblæst eller tykkere end den forreste Deel af Bagkroppen, bestaaer af 13 Segmenter, hvilke paa Siderne og Bugen ere vel adskilte ved Ringfurer, der paa Ryggen ere utydelige, Segmenterne ere meget korte, de forreste 9—4 Gange bredere end lange, de bageste efterhaanden noget længere. Det første eller Mundsegmentet, som omtrent er af Ho- vedlappens Brede, har paa Bugsiden en fra det afsat og fremra- gende Underlæbe, hvis Rand er afskaaren og næsten ligesaa bred som selve Segmentet. Andet og tredie Segment, hvilke, især det sidste, ere noget bredere end Mundsegmentet og, ligesom dette, nøgne, have deres forreste Rand nedentil paa hver Side fremra- gende og skarp eller dannende ligesom en kort bred vertical Lap eller Hudkam. Fjerde Segment er, ligesom de 9 følgende, for- Synet paa hver Side med en temmelig tyk, conisk, forfra bagtil lidt sammentrykt og paa Enden afskaaren Fodknude, hvoraf et Knippe Haarbørster, omtrent 20 i Tallet, kommer frem. Disse Fodknuder sidde paa de forreste Segmenter høiere oppe paa Ryg- — gen, men vige længere bag efterhaanden mere ud paa Siderne. Haarbørsterne ere i Enden bøiede og spydformig udvidede, idet im de her have en temmelig bred, buet, klar Rand paa begge Sider, Samt stærkt tilspidsede. Paa det femte og alle de folgende For- : VE [ kropsegmenter findes tæt under hver Fodknude en meget bred, ps m . €onvex Tværvulst, som strækker sig nedad og et Stykke indad : paa Bugen.(omtrent halvt imod dennes Midtlinie). Den inde- : holder talrige ei der danne 2 tæt sammen staaende spetta Forh. ^ alternerende Rader (jeg talte nogle og 50 i hver Rad). Disse Hageborster ere korte, fuglehbveddannede, med 1 stor krogdan- net Tand og umiddelbart ovenfor den paa Toppen 3— 4 lignende meget mindre. — Bugskjoldene ere kun utydeligt begreendsede, mediane, paa de 7—8 forreste Segmenter flere Gange bredere end lange, paa de følgende tiltage de i Længde og blive omsider be- tydeligt længere end brede. Der er intet Spor af de paa begge Sider af Ryggen paa de for- reste Segmenter hos andre Arter af Terebella forekommende grenede Gjeller. Bagkroppen, som er over 4 Gange saa lang som Forkrop- pen, bestaaer af 41- 42 Segmenter (hos det større af de to iagt- tagne Individer fandtes 42, hos det mindre 41), hvilke ere 2—3 Gange bredere end lange, men imod den bageste Ende efterhaan- den blive kortere. De ere alle, med Undtagelse af det nøgne Analsegment, forsynede alene med Tværvulster, hvilke paa de 8 —10 forreste Segmenter have samme Form som paa Forkroppen og ligeledes ere forsynede med 2 Radér ganske lignende Hage- børster, men paa de følgende lidt efter lidt blive smalere, mere : Routnisdande og antage Form af coniske, ganske lidt forfra bagtil sammentrykte og paa Enden but tilrundede eller næsten afskaarne Finner (pinnulæ). Disses Længde ndgjør omtrent 1 af Segmen- ternes Brede, indtil de igjen nær ved Dyrets bageste Ende efter- haanden blive mindre. De indeholde kun 1 enkelt Rad af hen- ved 40 Hagebørster af samme Form som paa de forreste Seg- menter og paa Forkroppen — Analsegmentet er skraat afskaaret paa Rygsiden, saa at Bugsiden bliver noget fremtrædende og Gat- — boret dorsalt, og er uden Analtraade. V Dyrets Farve er paa Kroppen prægtig hoirod eller mørk ro- Senrød, Tentaklerne blegrodlige. Jeg har fundet denne Arti : Varangerfjorden ved Vadsø sjeldent paa 70—100 Favnes Dyb, blød Leerbund. Som man af Beskrivelsen vil have seet har vort Dyr alle, Characterer af Slægten Terebella, kun at de hos dennes Arter |. E" almindelig forekommende grenede Gjeller ganske, fattes. Men, 19 som jeg allerede ved en tidligere Leilighed (Christ. Vid. Selsk. Forh.1861 p. 54) har bemærket, „ere Gjellerne hos Anneliderne ikke af den store Vigtighed, man har tillagt dem, idet Respira- lionen hos de fleste af disse Dyr ligesaa meget udfores af Huden og dens forskjellige Vedhæng som af særegne dertil indrettede Organer. Deres Tilstedeværelse eller Mangel kan derfor ikke be- grunde nogen fundamental Forskjel mellem Dyr, der iøvrigt stem- me overens i deres Organisation. Spinther, som mangler Gjeller, forholder sig saaledes til Euphrosyne, som besidder dem, ganske ligesom Lumbriconereis eller Lysidice til Eunice og Diopatra.“ — Jeg maa nu endnu gaae et Skridt videre ved at erklære, at jeg ikke engang længere kan tillægge Gjellerne Betydningen af en generisk Characteer. Allerede indenfor samme Slægt kunne de vise en meget betydelig Forskjeli deres Udvikling. Jeg har saa- ledes paa det anførte Sted (p. 56) beskrevet en Art Euphrosyne (E. cirrata), hos hvilken de hos de øvrige Arter af Slægten i et Antal af 5—11 forekommende, meget udviklede grenede Gjeller ere reducerede til 2 simple Traade. Men de omhandlede Orga- ner kunne ogsaa være tilstede hos nogle og, som netop nærvæ- rende Terebella viser os, fattes hos andre Arter af een og samme Slægt. Det samme er ogsaa, efter Keferstein (Zeitschr. für wiss. Zoologie 1862 Vol. 12 p. 107) Tilfældet med Arterne af Slægten Glycera. Hos visse Annelideslægter vil saaledes Tilstedeværelsen eller Mangelen af Gjeller kun have. Betydningen af en specifisk Characteer. . Terebella ebranchiata. Corpus dorso convexum, ventre planum, posteriora versus sensim attenuatum, lete purpureum, segmentis 53—54. Lobus cephalicus brevissimus, segmento buccali haud latior, antice trun- catus, margine integro, supra sulco transverso lato profundoqve exaratus, in qvo tentacula, numero 30—40, affixa sunt. Branchiæ i nulle. — Anterior corporis pars haud inflata, e segmentis 13 segmentum buccale) in labium inferiorem latum truncatum pro- t. composita, anticis brevissimis, posterioribus sensim longioribus (triplo latioribus qvam longis). Segmenta antica 3 nuda, primum — — 20 diens, secundum et tertium utringve inferne lobulo verticali lim- bata; cetera 10 utrinqve tuberculis monostichis conicis, setas ca- pillares apice curvato lateqve limbato gerentibus. Tori uncinigeri in segmento qvinto incipientes, convexi, lati, uncinos gerentes numerosos, aviculares (breves hamatos), seriem duplicem compo- nentes. Scuta ventralia media, anteriora latiora, posteriora sen- sim angustiora. — Posterior corporis pars e segmentis 41—42 composita, anterioribus 8—10 longioribus (duplo latioribus qvam longis) torisqve velut anterioris corporis partis uncinis biserialibus munitis; ceteris (posteriora versus sensim brevioribus) pinnulis subconicis apice obtusis ornatis, seriem uncinorum simplicem ge- rentibus; segmento postremo nudo, dorso obliqve truncato, ano dorsali, cirris analibus nullis. Habitat in sinu Varangerfjord Finmarchiz in profunditate 170—100 orgyarum. Den 12te Februar, Almindeligt Mode. Hr. Holmboe holdt folgende Foredrag om: Guul og red Jord i Gravhoie. Ved at læse Beskrivelser over Aabningen af hedenske Grav- høie i Skandinavien, støder man ofte paa Bemærkninger om, at der deels i Urner, deels i Gravkammere uden Urner, og deels som Lagiselve Hoeiene, er forefunden guul eller rod Jord, Sand eller Aske, hvortil undertiden foies den Erklæring, at Tilstede- verelsen af den nævnte Substants ikke kan være tilfældig, men at den maa være bragt derhen i et bestemt Øiemed. Hvilket dette Qiemed derimod har viret, derom har jeg ingensteds truffet nogen Forklaring, ikke engang en Conjectur. Under Lesningen af mangehaande Skrifter vedkommende de asiatiske Folkeslag, som deels nedstamme fra samme Urfolk, som | Skandinaverne, deels ere af anden ZEt, men have modtaget stærk aandelig Paavirkning, navnlig i religiøs Retning, af Skandinaver- - 21 nes Frrnder i Asien, er jeg bleven overtydet om, at den gule og røde Farve allerede i Oldtiden og for en stor Deel endnu i Asien, især blandt Buddhisterne, har spillet og spiller den samme Rolle, som i det europæiske Norden i Hedendommens Dage. Jeg skal først søge at bevise denne Sætning ved talrige Cita- ter af bekjendte Skrifter, og siden dertil knytte de Resultater, som jeg troer man deraf kan uddrage, til Belysning af de nordi- ske Gravfund. Naar jeg i den her følgende Fortegnelse har op- taget Gravhoie, som sædvanligen antages at tilhøre en saa fjern Oldtid, at de ere ældre end Norrønafolkets Indvandring i Norden, saa er det ikke, fordi jeg anseer det for afgjort, at de tilhøre en sildigere Periode, men for det Tilfælde, at de muligens kunne være at henregne til en saadan eller, for i modsat Fald at vise, at den Skik, som her omtales, er indkommen i Norden endog før Norrønernes Indvandring.! Jeg har derhos medtaget et Par Grave i Rusland, som Mellemled mellem Asien og Skandinavien, idet jeg antager det for afgjort, at en betydelig Deel af Strøget mel- lem Østersøen og det kaspiske Hav vedblev at beboes af Norrøna- Folk mange Aarhundreder efter at Skandinavien var bleven ind- taget af sine nuværende Beboeres Forfædre.? De Monumenter, som danne Grundlaget for nærværende Un- . dersøgelser, ere folgende: I. Nordiske Gravhgie. di Den saakaldte Roddinge-Konges Gravhei paa Møen indeholdt 2 Skeletter og Redskaber af Steen, men intet Stykke af Metal. I . Samme fandtes en Urne, hvori „ikke var andet end guul Sand.“ — Antiq. Annaler II S. 238. . . Paa Øen Fuur i Limfjorden fandtes ved Aabningen af en Gravhoi en Steenoxe og 6 Urner, af hvilke de fem vare satte i Kreds om en større i Midten, fyldte med en redagtig Jord. Nord. Tidssk. f. 0. II. S. 969. g 1 Jeg har i Vid. Selsk. Forhandlinger 1860 S. 101—103 anført Grunde foren — — . saadan Mulighed. 8 Dette har jeg udforligen beviist i Forh. i Vid. Selsk. for 1863 S. 93 fig. + 22 I Rørvig Sogn, Ods Herred (Sjelland) fandtes i en Høi i Gravkammeret „nogle aldeles fortærede Been, en rød Aske, der havde Udseende af Jernrust samt en lille Pincet . . . . tæt ved den en aldeles lignende Kiste, hvori laae Fragmenter af en dob- belt Knap og en Kobberkniv, samt, ligesom i den forhen omtalte, opløste Been og rod Aske." Nord. Tidssk. f. Oldskr. III. S. 308. I Nærheden af Fiskerleiet Stillinge i Skaane fandtes i en Gravhei, hvis Gravkammer indeholdt „et omkring 8 tum tjockt lager af sand, ófverst rod, nederst hvit.^ I Sanden laae et Ske- let og en Brynesteen; intet andet. Beskriveren Mag. N. G. Bru- zelius, henfører Graven til Broncealderen. Ant. Tidsskr. f. 18555 — 57 S. 78. Paa Gaarden Glemminges Grund nær ved Byen Hobyes Grendse aabnedes en Gravhoi, som oventil bestod af Sandmuld blandet med Stene, men „längere nede af rödaktig sand.“ Under to Stene traf man paa en Urne, som innehöll en svart fet massa, träkol, samt några mycket små benbitar, „var förfärdigad af finstampad gulaktig lera.“ Ogsaa denne henføres af Beskri- veren til Broncealderen. ib. S. 74. Paa Gaarden Garder i Ullensagers Præstegjæld, Agershuus Amt, var paa en, som det synes, af Naturen dannet Hoi af en blaagraa med Leer blandet Sand, opkastet en Gravhoi 2—3 Alen i lodret Heide „af en ret fiin guul Leersand, af hvilken jeg (siger Prof. Lundh, som undersøgte Høien) dog ikke i nærmeste — Omkreds fandt nogét Spor, og som derfor maa antages fra et fjernere Sted at være bragt derhen i den udtrykkelige Hensigt, af samme at danne Begravelses-Haugen.^ I denne fandtes Vaaben | og andre Sager af Jern. Urda I. S. 289. Paa Gaarden Indre Arne i Haus Præstegjæld, Bergens Stift, forefandtes i en gammel Hois Gravkammer fiin Sand, som »hist og her var okkerblandet.* Nogle ubetydelige Jernstumper laae deri. ib. II. S. 369. Paa Gaarden Kro, beliggende paa Øen Østre Bakkan or vanger Amt, fandtes i en meget stor af svære Stene sammenlagt gs Gravhei, tæt under det øvre Grønsvær tre Steenheller, hvoraf i 23 to runde paa 2 og 21 AI. Diameter og een fiirkantet, 93 Al. lang og 12 Al. bred. Under den sidstnævnte | ,fandtes en saadan Mængde og en saa tor, rødlig og sandig Jord, som ellers intet- steds 1i Heien.^ Ingen Oldsag var at opdage; man fandt kun et Odderbeen. Urda III. S. 96. Paa Hafsloe Præstegaard fandtes for omtrent 30 Aar siden i en Gravhei 3 Urner med Aske i, de to redagtige, den tredie hvid. Bergens Adresseavis for 1836 No. 39. Paa Gaarden Ostreim i Etne Præstegjæld, Sondhordland, Ber- gens Stift, aabnedes en Gravhoi, i hvis Bund Ejeren berettede at have stødt paa 21 flade Steenheller, hver 4 Qvadratalen ,bedæk- kende hver sit Gravkammer, men i hvilke Intet fandtes uden en rødlig Sand. Kun i eet af dem fandtes en Træ-Urne af Eeg, omvunden med Messingbaand og med en Messirghank ...... samt en glat Guldring . . ... det med Urnen og Ringen i laae paa den østlige Side og i det alene fandtes ingen Rødsand.” Urda III. S. 100. | Ved en anden Gravhoi, som laae i Nærheden af den sidst- nævnte, bemærkes, at der i dens Gravkammer fandtes „aldeles intet uden en rødlig Sand, af ganske anden Farve end den . overliggende Muld.* ib. S. 101. E Paa Orkeneerne har Archzologen Hr. Petrie undersøgt en — Mængde Gravheie og bemærker om en Art af dem, hvilke ere bolleformede og uden Gravkiste, at „i enkelte Tilfælde, især i nogle af de større Gravhoie, de brændte Been fandtes ligefrem liggende i et lyseguult Leerlag, og den øvrige Deel af Høien . bestod af en mørkere Leerart uden Stene.” Ant. Tidsskr. 1852— 54. S. 151. I Gammellithauen og lithauisk Rusland findes en Mængde "Gravhøje, som angives at ligne de skandinaviske og i hvilke fin- "des „Skeletter og Leerurner, eet Skelet og een Urne i hver. Disse Urner ere indbyrdes kun lidet afvigende i Form og Stor- else, og af eu guulagtig Leerart.^ ib. S. 168. c ds va, findes inde Gravhoie, der angives at ligne de skandi- "I Nærheden af Landsbyen Werkhogrias i Guvernementet — 24 naviske i Form og Indhold, og derfor holdes for at skrive sig fra en ældre skandinavisk Befolkning i de Egne. Om en af dem heder det: ,Man bemærkede, at den bestod af toLag: det første bestaaende af en graaagtig Jordart, og det andet af guul Sand og Leer.“ I Høien laae to Skeletter, et med mange Prydelser af Bronce og et andet længer nede uden Prydelse. Vaaben fandtes ikke. Mém. de la sec. d'archéol. et de numismat. de St. Petersbourg. Vol. III. p. 198. Om nogle andre Gravhoie sammesteds heder det: „den øvre Deel bestaaer af Sand, den midtre af Sand, blandet med guul- agtigt Leer, og den nederste af morkeguult Leer og graaag- tig Jord.” Et Skelet med adskillige Prydelser, men uden Vaaben laae midt i Hoien. ib. p. 203—4. pj Sognet Longside i Grevskabet Aberdeen (Scotland) sees endnu en Mængde Gravhoeie og Steenrose (cairns), i hvilke findes „firkantede Rum, dannede af raae Stene, atten Tommer til to Fod store, og indeholdende Aske eller red Jord.“ Archeol. Sco- tica II. p. 96— 97. II. Buddhistiske Gravminder i Asien. Englænderen, C. Masson, undersestei Aaret 1834 en Mængde Gravmonumenter i Afghanistan og har derom leveret en udførlig Beretning, som er trykt i Wilson's Ariana antiqua. Heraf indta- ges her Folgende: I en Tope (Monument over en Afdods Reliquier) ved Nandara fandtes Indsiden af Gravkammeret ,bedækket med sindur eller red Blyaske.4 Ariana ant. p. 83. I en Tope ved Hidda fandtes i Gravkammeret i Forening med nogle Klenodier „en Deel Klumper af sindür eller rod Blyaske eller af noget lignende Farvestof (or some such pigment)" ib. p. 106. I en Tope ved Koh Daman fandtes ,den indre Overflade af (Gravkammerets) Steenheller overtrukne med rød Blyaske.^ ib. p: 117. I en Tope ved Kotpur fandtes i Gravkammeret „en Solvdaase, | . indeholdende et fedt ro dt Fluidum.“ jb. p. 64. 25 I en Tope ved Gudára fandtes i Gravkammeret ,en Solv- daase, som indesluttede en mindre af reent Guld. I Gulddaasen var en rødbrun Substants, sandsynligviis Salve o. s. v.^ Grav- kammerets indre Sider og Gulv vare belagte med Bladguld, og Loftet var som et Skakbret prydet med Ruder, vexelviis af Blad- guld og Lazur-Blaat. ib. p. 87. Hr. M. gjør derhos den Bemærkning angaaende Gravmonu- menters Construction, at „under Opførelsen er, med Mellemrum af een, halvanden eller to Fod, anbragt tynde Lag af knuste Leer- skifer (slates), guul Sand, rodagtig okkerblandet Jord eller hvidt Cement, saa at de danne tydelige Skillelinier mellem de forskjellige Lag af Stene og Jord.“ ib. p. 56. Som Exempler paa anden, med religiose Begreber i Forbin- delse staaende Anvendelse af de samme Farver, kan anføres: I Huletemplerne paa Ceylon ere Vægge og Tag i Regelen pry- dede med Malerier, hvori den gule Farve er den meest frem- . ireedende.! Buddhas Billeder ere i Regelen forgyldte og de buddhistiske Geistliges Dragt er guul; og da deres Antal i Forhold til Folke- mængden er meget betydeligt, heder det ofte i Beretningerne om den buddhistiske Læres Udbredelse, at Dale og Hoie straalede af Guult. De høiere buddhistiske Geistlige bære tildeels røde Klæder. I Cunningham's Ladak sees colorerede Afbildninger af de Geistlige i Tibet. At de høiere Geistliges Dragt er rød, skyl- |. des formeentlig Sagnet om, at den fjerde Buddha, hvis Love "endnu gjælde blandt Buddhisterne, bar rød Dragt. Den chine- — siske Pilegrim, Hiouen-thsang (i 7de Aarh.) beretter nemlig, at — . . han i et Kloster blandt andre Reliquier saae Buddhas Sanghati | E (et Kledningsstykke) af glimrende rød Farve (d'un rouge m | éclatant)? Den samme Pilegrim fortæller ogsaa, at Kongen af — > The yellow much predominates.“ Forbes Eleven years in Jic gn: m p 37 z ? Histoire de-la vie de Hiouen-thsang p. 70. 26 Kapica forærede ham en fuldstændig geistlig Dragt af rødt Atlas (un costume complet de religieux en satin nouge).' Missionseren Jorcanus, som i Begyndelsen af det 14de Aarh. opholdt sig i Tartariet, siger om de hoiere Geistlige: „Pontifices majores idolorum portant cappas rubeas et capellos rubeos, ad . modum cardinalium nostrorum.*? Naar Hinduerne skulle nedgrave en Urne med en Afdods brændte Been lægge de i Bunden af Graven Kugagres (Poa cy- nosuroides), der bruges ved adskillige religiose Ceremonier, og ovenpaa dette et Stykke guult Klæde; paa dette sættes Urnen. Prinsep, Ind. Antiqu. I. p. 155. Zeitschr. d. deutschen morgenl. Gesellsch. B. IX. S. XXXIV. Ved Dødsfald bruge de buddhis- hiske Kalmyker og Mongoler i nogle Tilfælde at hensætte et Kar, fyldt med guul Jord, hvori nogle Pile stikkes ned. Pallas, ~ Sammi. II. S. 26S. Paa sit Gudebord, som er farvet rødt (éb. - 8.153) legge de et guult Tæppe. ib. S. 154. Trylleformler skrive . eller trykke de gjerne paa guult Silketoi, Bomuldstoi eller Pa- pir. ib. S. 245; og Amuletter sye de helst ind i guult Silketoi. ib. S. 243. | Naar et Dødsfald indtræffer under Bambæ Garrak (Saturn) foreskrives, at en Piil, omviklet med guul Silke, skal sættes ud imod Nord, og en Person, iført gule Kleder, skal kaste guul Jord imod Nord. ib. S. 267. Med Hensyn til Dødsfald under de 28 Himmeltegn, foreskrives Tegning af forskjellige Dyr-Hoveder paa Træ eller paa Skulderbladet af et Faar. Farven angives kun tre Tilfælde, og i alle disse foreskrives Tegningen af et guult Slange- eller Ormehoved. Da en Lama døde, siger Pallas, afforte man ham hans sædvanlige Kleeder og iførte ham hans gule La- madragt samt satte hans guult lakerede femspidsede Krone paa. ans | Hoved. I den Procession, hvormed Liget fortes til Brand- - tedet, var Overlamaen ifort rod Skjorte med bredt guult Belte | e Livet, og alle de Geistlige, som deeltoge, havde et rødt og irabilia descripta per fratrem Jordanum, — i Recuul de Voyages et de Mémo- — s, par la Soc. de Gégr. T. IV. p. 58 21 guult rudet (ternet) Gevandt om Skuldrene. En Bakschi (Lære- geistlig), iført en ganske rod Dragt, bar et Afgudsbillede lige efter Baaren. ib. S. 300—301.! Blandt de buddhistiske Burjæter i det østlige Siberien skaffe Lama'erne sig en betydelig Indtægt ved at afhænde indviede Bel- ter af rødt Silketoi eller Bomuldstoi? som Sikkerhedsmiddel mod Sygdom og til Befordring af Lykke. Søger man nu ved Sammenligning mellem de her anførte Kjendsgjerninger at opdage den ledende Tanke ved Valget af Farverne i de anførte Tilfælde, kan man næppe undgaae deri at see en Bestrebelse efter at symbolisere det Hellige, det Indviede, |... — den samme Bestrzebelse, som har søgt sit Udtryk i at omgive [ Helgenbilleder med en Glorie. Den røde Ild med sin gule Flamme ' er hos mange Folkeslag bleven holdt for hellig, og har laant Symboliken sine Farver til Anbringelse, hvor den ikke kunde an- : bringes in natura. Jeg har paa et andet Sted? anført Exempler . paa Fund af Lamper i adskillige afgehaniske Gravmonumenter, . tildeels med Spor af at have brændt efter Indsættelsen i Grav- ; kammeret. Jeg maa her tilfoie, at Lamper ikke ere fundne i | TEC Ata nogen af de ovenfor (S. 24 og 25) opregnede Monumenter, hvori rode E Substandser ere opdagede. Man ledes herved paa den Tanke, at der i Tidens Lob er bleven indfort en Rangorden med Hensyn til Anbringelsen af Lamper, rod Bly-Oxyd eller Undladelsen af- begge Dele, at man f. Ex. med Lamper ledsagede de meest frem- … ragende Helgeners Reliqvier, med Bly-Oxyd de ringere Helgeners, - "1 For Mongolernes og Kalmykernes Vedkommende bemærkes, at de ikke blot ansee de rode og gule Farver for hellige, men som saadanne ogsaa ansee den hvide, den blaae og den grønne. Pallas l. c. S. 159. De tre sidstnævnte sees dog ikke paa langt nær at blive saa hyppigt anvendte, som hine to. Er det en Til- af Glasmosaik, som fandtes i den mærkelige Gravhoi paa Gaarden Veien paa — - Ringerige? Annal. f. n. Oldk. 1836 — 1837. S. 147. „Für den Gürtel, sei er von Seide oder Baumwolle (nur muss er immer roth sein) zahlt man 5 bis 10 oder 15 Rubel.“ Archiv für wissenschaftl Kunde von | 2 Russland. 20 B. S. 69. : * Vid. Selsk. Forhandl. 1862 S. 87 flg. LI fældighed, at netop de samme fem Farver sees anvendte i en fiint arbeidet Perle — — 28 samt at andre Personers Levninger nedlagdes uden saadant Ud. meerkelsesteen. Dette synes at passe paa den Mængde af Toper, | som ere undersøgte i Afghanistan, hvor man ikke har fundet Lampe og Bly.Oxyd i eet og samme Gravkammer; og Sandsyn- ligheden vinder nogen Bestyrkelse ved Beskrivelsen over Opferel.- sen af den store Dagoba, Mahathupa, (ordret oversat: Storhaug) | | paa Ceylon, over et Skulderblad af Buddha. Her siges nemlig | d udtrykkelig, at der i Gravkammeret blev anbragt Rader af Lam per. Derimod har man ikke fundet Lamper og ei heller nogen ; rød Substants i de ældste indiske Toper i Central-Indien, uagtet | mange af Urnerne havde Indskrifter, sóm angave, at de indeholdt Reliqvier af navngivne Helgener. Skikken synes dengang endnu ikke der at være kommen i Brug. Ligesom nu i de Gravkam- | mere, hvor Lamper indsattes, Reliqvierne omgaves af et virkeligt Lysskin, der i den uvidende Hobs Tanke vedblev at lyse eft - den atmosphseriske Luft var udelukket, saaledes kunde de gyldte eller rødmalede Vægge i andre Gravkammere betegne Glorie, der var de Afdøde tiltænkt; og paa lignende Maade tø den gule eller røde Sand, Jord eller Aske, der er funden omgi- vende Skeletter eller brændte Been i nordiske Gravheie, havt en lignende Hensigt; endog Urnerne af guult Leer kan h tjent til Opnaaelsen af samme Øiemed. Selv, hvor mani gule eller røde Masse ikke har bemærket nogen Levning af Det er nemlig sandsynligt, at man i Norden, som jævnligen Asien, undertiden lod sig noie med saaledes at opbevare en ubi tydelig Levning af den Døde. I den ovennævnte Gravhøi Hobye laae f. Ex. i Urnen kun nogle smaae Beenstykker. vover nu, i Henhold til hvad forud er anfort, den Hypothese at den gule og røde Jord, Aske eller Sand, som al træffes i nordiske Gravhoie, maa, naar Hoiens Mate forøvrigt er af et derfra forskjelligt Jordsmon, ansee for en symbolisk Betegnelse af, at Hoien gjemmer L = ninger af eller er opført til Minde om en især aand TE gén høit Tancer Personlighed. 29 | Naar man hos Beda, hist. eccles. 2, 19, læser, at det vår de 'angelsachsiske Præster i Hedendommen forbudt at bære Vaaben,! ledes man til den:Mening, at et lignende Forbud kan have været gjeldende i det skandinaviske Norden, og at de Gravhoie, som ei indeholde Vaaben, hvilket er Tilfældet med flere af de ovenfor "opregnede, gjemme Støvet af høit anseede geistlige Mænd. Wc rumor MELLE tdt ditt UV a 1 1 Hr. Mohn meddeelte Resultatet af Iagttagelser, anstillede paa Christianias Observatorium, over Skydækket. Siden Slutningen af 1842 er paa Christianias Observatorium ed de regelmæssige meteorologiske Observationer, der anstilles 4 og 9 Form: og Kl. 2, 4 og 10 Eft. Graden af Himmelens ydække bleven antegnet efter den Howardske Terminologi — overskyet, 0 — klart). Forat undersøge, hvorledes Skydækkets Udbredelse forandrer sig i Dagens Løb, toges for hver af Aarets 12 Maaneder Middel- tallet af de til samme Klokkeslet hørende Observationer. Da "Observationsrækken begynder med 1843 og slutter med 1863, "haves 21 forskjellige Værdier for hvert af de 5 Observationsklok- keslet i hver Maaned. | Middeltallet af disse 21 Værdier, den højeste og laveste Værdi, 0g Forskjellen mellem disse, der kan give en Ideom repe ps Størrelse, ere anførte i folgende Tabel. fi 9h 2 4h 410 Januar 29 308 294 300 3.00 . Max. 3.7 3.9 3.5 3.5 3.6 Wan 14 ads 40. XE E Var. 2.6 1.6 1.5 1.4 1.5 Februar 209 RAR 224 290 213 Max. 3.6 3.1 3.0 34 3.1 Min. 1.8 1.8 1.6 1.6 1.4 Var. 1.8 1.3 1.4 15» 1*7 i Det heder: „non enim lieuerat pontificem sacrorum vel arma fe rre vel | prater "quam in eqva eqvitare.“ „Citat efter J. Grimm, Myth. S. 81. ; August Max. Min. Var. September Max. Min. Var. October 2.51 9.4 1.8 24 2.49 3.4 1.6 1.8 2.15 2.7 1.5 1.2 2.26 3.2 1.1 2.1 2.26 9.2 13 2.0 2.40 3.1 1.3 1.8 2.51 2.9 2.0 0.9 2.90 3.7 1.9 1.8 2.41 2.16 2.22 2.22 2.26 2.39 2.45 2.31 2.40 2.42 2.40 2.82 2.15 NETTEN E REE SEN EUM | i ji F — - > 7 T —— | i | TN ! | i ka I | ER i |. Sd | Bin mmes 0 me rå ET Januar Februar: P April. xo J | ia | | E m | | Juli August October: & O 3/ 33 333123 26 27 36 38 61. TA — — A M : - M EEEE CEZ BE LL 27 ar — 4A [c 31 m o0. uae c A November 3.00 2.94 2.86 2,89 2.84 Max. 39. 98 - 34 34 29 Min. W 12. 19- M1- Ad Var. 13:5 PEA S 15. X6 December 2.64 2.78. 2.81 2.76 2.65 Max. 3.5 3.5 3.4 3.5 3.4 Min. 2.0 24 2.9 2.0 1.7 Var. 1.5 1.4 Ld 1.5 åd Efter disse Middeltal ere Kurverne Fig. 1 konstruerede. Et Blik paa Kurverne viser stor Overensstemmelse mellem Skydæk- kets daglige Variation i de forskjellige Maaneder. Det mest frem- T edende Træk er et Minimum i Nattetimerne. Hvor dette Mini- num nøjagtig er beliggende, lader det store Tidsinterval mellem F l. 10 Aften og Kl. 7 Morgen uafgjort; efter Kurvernes Løb sy- nes det at falde noget før Midnat, undtagen i Januar og Decem- ber, da det synes at falde ud paa Morgenen. . Kurverne vise endnu et mindre Minimum, eller ialfald en Tendents til et saadant (Mai, September), der i de 4 forste Maa- heder falder for Kl. 2 Eft., i de 4 følgende Maaneder omkring Kl. 9 Form. I to af de 4 sidste Maaneder, September, Novem- er, synes dette Minimum atter at vise sig for Kl. 2; i October g December antyde Kurverne ikke dette Minimum. . Alle Kurver (undtagen de for October og December) frem- yde to Maxima (eller Convexiteter, Mai, September). Det ene, le: indtræffer omkring Kl. 7 Form. (maaske tidligere, da dets Bestemmelse er usikker af samme Grund som Natteminimets) er — - d let største i Vintermaanederne, det mindste i Sommermaanederne. Je t andet Maximum, der indtræffer om Eftermiddagen omkring ler for Kl. 4, er det mindste i Vintermaanederne, det storste i B eis Octoberkurven viser kun det ene Maximum l. 9 Form.; i December synes begge Maxima — saavidt Kurvene kunne vise det — at have trukket sig sammen til r falder ved Middag. * 32 3 I Sommermaanedernes Kurver ser man tydelig Virkningen af den opadstigende Luftstrøm til Cumulusskyernes Dannelse. Erfaring saavelsom Betragtningen af selve Observationerne viser, at Skydsekkets gjennemsnitlige Størrelse kun meget sjæld en finder Sted. De i den foregaaende Tabel anførte Tal findes kun sjælden i Observationsbøgerne, men hyppigst findes antegnet Tal- lene fra 0 til 0.5 og fra 3.5 til 4. Med andre Ord, Middeltallent ] dividerede med 4, udtrykke nærmest Forholdet mellem det D i Gange, Himmelen paa det tilsvarende Klokkeslet har været ovel skyet, og det Antal Gange, der har været observeret. Kelda saaledes et m, Antallet af Dage i en Maaned f, saa € r meget nær 7 " t Antallet af overskyede og (1 —— )t — klare Dage i Maaneden. E For hver Maaned i hvert Aar fra 1843 til 1863 er den aid lere Skydekkets Grad beregnet efter folgende Formel, hvo 8; So 8, S4 Sio betegner de til de respective Klokkeslet svarent Middeltal og hvori hvert af disse er givet forskjellig Vægt elt det Tidsrum, ethvert af dem repræsenterer. ux er E M Sou Af disse Middeltal haves for hver Maaned 21, for hvert À des som den følgende Tabel, der tillige indeholder den højeste og laveste Værdi i Løbet af de 21 Aar samt disses Forskjel, vise M Max Min. Var Januar 2.991 3.54 2.00 1.54 Februar 2.917 3.16 1.64 1.52 Marts 2.364 317 1.40 1.71 April 2.418 3.38 1.52 1.86 Mai 2.143 23.41 1.44 1.27 Juni 2.261 3.09 1.64 1.45 Juli 3.288 3.01 1.94 1.67 November 2.900 3.64 2.05 1.59 December 2.710 3.45 1,97 1.48 33 Skydækkets aarlige Forandring fra Maaned til Maaned er fremstillet grafisk i Fig. 2. Den klareste Maaned er Mai, der- - næst kommer Juni, Juli, August og September. Februar følger derpaa tilligemed Marts og April. De øvrige Maaneder ere alle mere overskyede end det aarlige.Gjennemsnit. Januar er den mest overskyede, dernæst kommer November; mindre oversky- ede ere October og December. Idetheletaget er altsaa Skydækket mindst om Sommeren, størst om Vinteren, hvorfra dog Februar | gjør en Undtagelse. 1 Af den sidste Rubrik ser man at September er den stadigste | Maaned. Ustadigst ere October og April. 1 Da samtlige Middeltal ere større end 2, er Antallet af klare 1 Dage i hver Maaned mindre end Antallet af overskyede. Af de 12 Media for hver Maaned er Middeltallet beregnet for | hvert af de 21 Aar fra 1837 til 1863 idet der er taget Hensyn til = Antallet af Dage i hver Maaned, og anført i følgende Tabel til- . ligemed Differentserne fra deres fælles Medium. (Se ogsaa Fig. 3). Diff. 1843 2245 02231 M 259)9 . 4 0058 45 — 2496 o 0020 Ip 200 . 101 A7 2454 | — 0022 48 . 2.569 4- 0.093 w 2401 — 0075 50 . 2435 | — 0041 Bí — 2080. 1.0213 hz 30d = glið 53 — 24416 0.000 pk. 22525.. 20198 55 — 2386 — 0.090 56 A00 — — 0976 57 2492 -- 0.016 i. QU. (0708 59 . 2409 . — 0087 1863 2.476 Middel. 2.4761 it Vidensk-Selsk. Forh. 1864. ; LES 34 Til at afgjore, om Differentserne bære Spor af en periodisk | Forandring i Skydekket ere Uregelm:ssighederne for store og - Observationsrekken forliden. Middeltallet af de 21 Aar, 2.4761, 1 divideret med 4 og multipliceret med 365 giver i Gjennemsnit 226 overskyede og 139 klare Dage. Næsten 7!/, Maaneder kan. man derfor regne for overskyede og 4! for klare. 1 Hr. C. Boeck talte om Synsindtryks Varighed og foreviste et Apparat til Oplysning herom. 1 Den 26de Februar. Møde i den philosophisk-historiske Classe. Hr. Monrad meddeelte kritiste og exegetiske Ben ninger til Procli cxoystoow SsoXoqucr. A Hr. Caspari meddeelte chronologiske Bemærkninger til Israels Kongehistorie. 3 Den fite Marts. Mode i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. — — Hr. Sars gae en forelobig Oversigt af de af ham ved Norges Kyster iagttagne Foraminiferer. 1 Han har fundet samtlige de af Parker og Jones (Descrip: - tion of some Foraminifera from the Coast of Norway, Annals of Na- tural History 1857 Vol. 19 p. 273—303) opførte 32 Arter fra. Kysten mellem Trondhjem og Nordkap, med Undtagelse af 2 (Spi- rillina vivipara og Pullenia bulloides), og desuden 21 for Norges Fauna nye Arter, af hvilke 17 tilforn ere hjendte ved de brittiske Øer og 4, saavidt vides, endnu ubeskrevne. Nogle af dem henhøre i Slægter, som hidtil ikke vare fundne ved Norge, navnlig: Cornuspira, Spiroloculina, Trochammia, Clavulina, a gulina, Bigenerina, Planorbulina, Pulvinulina, Rotalia. 1 Da Undersøgelserne endnu ikke ere afsluttede, forbeholdet udførlige Fremstilling til en senere Leilighed. 35 | Hr. Waage foredrog et af ham og Hr. Guldberg udført Ar- beide: Studier over Affíiniteten. De Theorier, som hidindtil i Kemien ere gjorte gjeldende angaaende de kemiske Kræfters Virkemaade, ere af alle Kemikere - erkjendt at være utilfredsstillende. Dette gjelder saavel de elek- - trokemiske som de thermokemiske Theorier; og det maa vel "overhovedet ansees for tvivlsomt, om man ved Hjælp af de Elek- &ricitets og Varmeudviklinger, der ledsage de kemiske Proces- ser, nogensinde vil kunne finde de Love, hvorefter de kemiske "Kræfter virke. 1 Vi have derfor søgt at finde en mere direkte Methode til Bestemmelse af disse Kræfters Virkemaade og vi tro i en kvan- titativ Undersøgelse af de forskjellige Stoffers gjensidige Indvirk- - ning at have slaaet ind paa en Vej, der sikkrest og naturligst vil fore til Maalet. Vi skylde at fremhæve, at DHr. Berthelot og 6S. Giles i Sommeren 1862 offentliggjorte Arbejder over ZEtherifi- kationen for en væsentlig Del have foranlediget os til at vælge neiop denne Methode. = Vort Arbejde, der paabegyndtes i Høsten 1862 og omfatter omtrent 300 kvantitative Undersøgelser, har ledet os til en be. stemt Opfatning af de kemiske Processer og til at opstille en ny Theori og bestemte Love, hvilke vi her i Korthed skulle fremsætte og derpaa konstatere dels ved vore egne og dels ved andre Kemikeres Forsøg. De kemiske Forbindelser kunne som bekjendt deles i to 1) fuldkomue, der altid foregaa efter bestemte Atomfor- 2) ufuldkomne, der inden visse Grændser kunne have en kaarlig Sammensætning. ; Til den første Slags høre de, der efter den almindelige pfatning kaldes kemiske Forbindelser, hvis Sammensætning - vil kunne udtrykkes enten ved en af de tre Movet dos " 86 | H H ved en Kombinationstype. Til den anden Klasse henregne vi Metallegeringer, Forbindel- sen mellem et opløst Stof og Oplesningsmiddelet, enkelte Kisel- - ? | | ; H (025 » N, eller ved multiple Typer af disse eller endelig - syre- og Borsyreforbindelser o. s. v. De ufuldkomne kemiske Forbindelser foregaa under Indvirk- ning af Kræfter, der uden Tvivl ere smaa i Sammenligning med de Kræfter, der komme i Betragtning ved de fuldkomne kemiske | Forbindelsers Dannelse og Dekomposition. | Vi ville i det Følgende alene betragte de kemiske Processer", - der vedkomme de fuldkomne kemiske Forbindelser. Disse Proces- ser kunne deles i: 1 A enkelte, der altid kunne henføres til en af folgende to Grupper: 1 a) 2 Molekylers direkte Forbindelse til et nyt Molekyl (Ad- ] dition) og omvendt et Molekyls Spaltning i to andre; ] b) en gjensidig Ombytning eller Substitution af to Molekylers | : Bestanddele og omvendt, de oprindelige Molekylers Regeneration - 1 ved en tilbagegaaende Substitution. Man kunde her kalde den 1 ene Aktion og den anden Reaktion. 1 B sammensatte, der altid kunne opfattes som en Rækkefølge af flere enkelte. — Som Exempel paa Additions og Spaltnings Processer behøve | vi kun at nævne Salmiaks Dannelse af HCI og NH;, og omvendt dens Spaltning til HCl og NH,. Den gjensidige Substitution €r uden Sammenligning den hyppigste Proces saavel i den uorgani- | ske som i den organiske Kemi. Den foregaar f. Ex. meget ofte, naar to forskjellige Salte komme sammen, hvad enten baade disse. og de nydannede Salte ere opløselige, eller det ene Salt enten før eller efter Processen er uopløseligt. Et meget hyppigt for 1 Ved en kemisk Proces betegne vi ethvert Fænomen, hvor de kemiske Kræfter frembringe en kemisk Forandring af Stoffet. i 97 . kommende Exempel paa en sammensat kemisk Proces, hvor begge de ovennævnte enkelte Processer foregaa samtidig, har man i Dannelsen af de basiske Salte. Naar Zu | O2 indvir- ker paa en Oplosning af pal O4, saa omsætte disse sig for en Del til 5 O, og e O,. Det dannede Kobberoxyd og det endnu uforandrede Zinkoxyd addere sig derpaa, det første til den uforandrede Kobbervitriol, det andet til den dannede Zinkvitriol, og Resultatet af disse to Processer bliver to basiske Salte. Vi have ovenfor fremhævet, at der ved hver af to enkelte kemiske Processer gjør sig to Kræfter gjældende enten en komponerende og en dekomponerende eller en agerende og en reagerende og vi anse det for uomgjængelig nødvendig af betragte disse Kræfter iSammenhæng, hvis man vil finde noget kvantitativt Udtryk for disse Kræfter. I Virkeligheden se vi meget ofte i Kemien, at disse to hin- anden modsatte Kræfter samtidig gjøre sig gjældende i en og samme kemiske Proces. Vi behøve kun at nævne det bekjendte - — Forhold med H58, Indvirkning paa Opløsninger af Metalsalte og omvendt Syrers Indvirkning paa Svovlmetaller. Fremdeles det bekjendte Forhold ved Alkaliernes Kaustisering med Kalk, hvor saavel Kalilud kan dannes af kulsurt Kali og Kalk som kulsurt Kali kan dannes af Kalilud og kulsur Kalk. Eftersom man an- vender fortyndede eller koncentrerede, varme eller kolde Oplos- ninger kan man faa Processen til at gaa hvilken af de to mod- satte Retninger man vil. Hvis man anvender Oploesninger af en passende Temperatur og Koncentration saa vil ganske under de samme Betingelser saavel Aktionen som Reaktionen fore- gaa, eftersom man gaar ud fra det ene eller fra det andet Stofpar. Naar der ofte i Kemien synes at forekomme Processer, hvor enten kun den ene eller kun den anden Retning kommer tilsyne, saa kommer dette hyppig deraf, at den komponerende eller agerende " Kraft under de forhaandenv:erende Betingelser er meget stor eller - meget liden i Forhold til den modsatte. Modificerer man paa en- . eller anden Maade de Betingelser, under hvilke Kr:efterne virke, - 38 saa vil man kunne bevirke, enten at den modsatte Kraft gjør sig | omtrent ligesaa stærkt gjeldende som den første — og isaafald | vil Processens begge Retninger samtidig komme tilsyne — eller : man vil endog kunne bevirke at den modsatte Kraft gjør sig | overvejende gjeldende, saa at kun den anden Del af Processen | synes at foregaa. Som Exempel herpaa ville vi nævne mange - Metallers Oxydation af Surstoffet i Vand ved en lavere eller højere — Temperatur og omvendt disse Metallers Oxyders Reduktion af Vand- i stof; saaledes Pebals Forsøg! om Salmiakens Dannelse og Spalt- | ning ved en højere Temperatur. Fremdeles Kviksølv oxyderes 1 ved en Temperatur af omtrent 3009, men Oxydet spaltes igjen . ved Gledhede. Der vil altsaa være et Temperaturinterval mellem | 300 og Glødhede, hvor Oxydet delvis spalter sig og Metallet del- vis oxyderes. Ogsaa det bekjendte Fzenomen, at tungt opløselige Salte me- — get ofte ere lettere opløselige i andre S3altoplesninger end i rent | Vand finder sin naturlige Forklaring deri, at der finder en delvis | Substitution Sted. 1 Forat kunne bestemme Størrelsen af de kemiske Kræfter anse | vi det nu nødvendig altid at studere de kemiske Processer under - saadanne Betingelser, at begge dens modsatte Retninger samtidig - komme tilsyne. Har man først under disse Betingelser fundet et : kvantitativt Udtryk for disse Kræfters Størrelse for de forskjellige 1 Stoffe, saa bliver det næste Spørgsmaal at finde de Love, hvor- | efter de ydre Omstændigheder (f. Ex. Temperatur og Oploselig- i hed) modificere disse Kræfter og først da er man istand til under 3 hvilkesomhelst Forholde for hvilkesomhelst Stoffer forud at kunné | bestemme Resultatet af de kemiske Kreefters Virkning. 1 Fastholde vi nu saaledes, at der ved en given, kemisk Proces 3 gjør sig to modsatte Kræfter. gjældende, en der stræber at daune 1 nye Stoffer og en, der stræber at restituere de oprindelige For- d bindelser af de nye, saa er det indlysende, at, naar i den kemiske : Proces disse Kræfter blive ligestore, da er Systemet i Ligevægt. .At under de samme Betingelser den samme Ligevægtstilstand É ¿Ì1 Annalen der Chemie und Ph. 123. Pag. 199, : a TNR Pete NETT T NP He ANDRE RETE E ER EET i niece Pe aati MIU ORT NES NE ER ERE A KA EEE IP MI T ON E E T TE, se aana a 39 fremkommer, hvad enten man gaar den ene eller anden Vej i Processen, ligger i Sagens Natur. Efterat vi nu have antydet, hvorledes de kemiske Processer efter vor, Anskuelse ere at opfatte, ville vi gaa over til at udvikle de Love, efter hvilke de kemiske Kræfter virke i den anden Af- deling af de enkelte kemiske Processer, som vi ovenfor have be- nævnt Substitutionsprocessen. Stettende os dels til tidligere af PETE Kemikere udførte For- søg og dels til vore egne og ledet af den ovenfor udviklede Gang i de kemiske Processer, fremsætte vi folgende to Love, nemlig Loven om Massernes Virkning og Loven om Volumets Virkning, hvoraf da udledes Ligevægtsbetingelsen for de i Systemet virkende Kræfter. 1. Massernes Virkning. Substitutionskraften er under forøvrigt samme For- holde direkte proportional med Produktet af Mas- serne, efterat hver er ophøjet i en bestemt Exponent. Betegnes Mængderne af de to Stoffer, der indvirke paa hin- anden med M og N, saa er Substitutionskraften for disse a (M* N"). : Koefficienterne a, a og b ere Konstanter der under forøvrigt samme Forholde alene afhænge af Stoffernes Natur. Volumets Virkning. Naar de samme Masser af de indvirkende Stoffer befinde sig under forskjellige Volumina, da ere disse Massers Virkning omvendt proportional med Volumet. Betegner som ovenfor M og N M:engden af de to Stoffer og er det samlede Volum af Systemet i to forskjellige Tilfælde V og V' saa er Substitutionskraften i det ene Tilfælde udtrykt ved a b . " (v) (2) og i det andet ved a (v) (v) ; 40 3. Ligevægtsligningen. Gaar man ud fra det generelle System, der indeholder de 4 virksomme Stoffer i et vilkaarligt Forhold og betegner Mængderne af disse Stoffe, reduceret til samme Volum efter iste Lov med p. q, p‘ og q', saa vil, naar Ligeveegtstilstanden er indtraadt en "vis Mængde x af de to første Stoffe være omvandlet.. De Mæng- der, der holde hinanden i Ligevægt, ere følgelig p — x, q — x og p'--x,q'4-x. Ifølge Loven om Massernes Virkning er Aktions- kraften for de to første Stoffer & (p — x)* (q — x)? og Reaktions- kraften for de to sidste a’ (p' - x)* (q' + xy". Da der er Lige- vægt, er: i L «(p—x*(q—x* — Ve HD (+ 2] Heraf findes da x, og man kan saaledes for et hvilketsomhelst System af de givne Stoffe beregne de Mængder der omvandles. Som man af Ligningen ser, er af de 6 Koefficienter blot 4 uaf- hængige; disse blive da at bestemme ved Forsøg, idet man ved forskjellige Mængder af de 4 Stoffer bestemmer den omvandlede Mængde x, naar Ligevægtstilstanden er opnaaet. At en kemisk Proces, hvad der saa ofte i Kemian er Tilfæl- det, synes at foregaa kun i en Retning, idet enten en fuldstændig eller ingen Substitution finder Sted, fremgaar ligetil af vor For- | mel. Da nemlig de virksomme Kræfter voxer ikke proportional 3 med Masserne, men efter en Potents af samme, saa behøver ikke Forholdet mellem Exponenterne at være særdeles stort, for den | uomvandlede eller omvandlede Mængde bliver saa liden, at den - ikke lader sig paavise ved vore almindelige analytiske Methoder. I en af de Forsogsrakker, som nedenfor skal omtales viser det ; sig f. Ex., at allerede naar Forholdet mellem poieni blis ver som 1 : 150, saa er den omvandlede Mængde kun 4455 9s i dette Tilfælde viser naturligvis Epean at ingen Omvand- ling finder Sted. I Regelen vil den omvandlede Mængde x ikke kunne bestem- 1 mes ved et enkelt Forsøg. Mathematisk talt opnaaes nemlig i 1 Regelen ikke Ligevzgtstilstanden, forinden Indvirkningen har - a D PUE BIN OCT PINNI Dn ABE A1 varet en uendelig lang Tid. Imidlertid vil man ved for de samme Masser til forskjellige Tider under Indvirkningen at bestemme den 'omvandlede Mængde kunne se, til hvilken - Grzendsevierdi denne Mængde nærmer sig. Vælger man Forsøgene saaledes, at man nærmer sig denne Grændse fra de to modsatte Sider, f. Ex. baade ved at gaa ud fra p og q og fra p'og q', saa erholder man endnu skarpere Resultater. Denne Omstendighed har nødsaget os til i vor Forsøgsrække at gjøre et meget stort Antal Grændse- bestemmelser for forskjellige Stadier af Processen, uden at vi imidlertid endnu er i Besiddelse af tilstrækkeligt Materiale til at finde de Love, hvorefter Processens Hastighed foregaar. Ogsaa Temperaturens Indflydelse paa Ligevægtstilstanden have vi | studeret med et stort Antal Forsøg. Resultaterne af disse Under- ” søgelser, hvormed vi endnu ere ike ben Ar skulle vi tillade | 0s senere at meddele Selskabet. | De ovenfor udviklede Love kunne vi kvantitativt konstatere . ved følgende tre Forsøgsrækker. | E. | ZEthylalkohol, Edikkesyre, Edikkecther og Vands | gjensidige Indvirkning. | (Forsøg udførte af Berthelot og St. Giles i 1862). I en Række af omtrent 500 Forsøg have disse Kemikere stu- deret Alkoholernes Indvirkning paa endel organiske Syrer og "omvendt ZEtherarters Dekomposition af Vand og for disse Grupper af organiske Forbindelser paavist, at Processen forløber forholds- vis langsomt, saaat Ligevzegtstilstanden først opnaaes efter en uendelig lang Tid. Fremdeles have de paavist, at forskjellige Ligevzegtstilstande indtræder, naar forskjellige Mængder af de 4 Stoffer indvirke paa hverandre. De gjøre imidlertid udtrykkelig "opmærksom paa, at de anse disse Fænomener for særegne for de organiske Forbindelser og se heri en skarp Grændse mellem Ætherarterne paa den ene Side og de uorganiske Salte paa den anden. At vi, som vi ovenfor have gjort, ere berettigede til at gjøre denne Opfatning gjeldende paa alle enkelte kemiske Pro- cesser baade i den organiske og i den uorganiske Kemi, vil for ii E 42 haabentlig fremgaa saavel af det ovenfor Udviklede som af de følgende 2 kvantitative Forsogsreekker fra den uorganiske Kemi. Disse Kemikere have forøvrigt af sine Forsøg ikke udledet | nogen Lov om Massernes Virkning. Vore generelle Formler have vi anvendt paa den fuldstændig- ste af deres Forsogsrekker, ZEthylalkohol-Edikkesyre-Rzekken, og Overensstemmelsen mellem de beregnede og fundne Værdier er, som man af vedlagte Kurver (se Pl. I) vil kunne se, fuld- kommen tilfredsstillende; p — Edikkesyre, q = Alkohol, p =" Edikkezether, q' — Vand (H202). Coefficienterne ere: a—1; b= | 0,786; a^ — 0,846; b' — 0,807; £ — 0,502; Volum — 10000. II. 1 Den anden Forsogsrekke omfatter Forsøg udførte af os med 8.0 lo C50. 8,0 C20 : Bat jO. ig AAN og rki} Oa + Bat] Os: Allerede H. Rose har iPogg's Annaler for 1855 offentliggjort en | Undersøgelse om det kulsure Kalis Indvirkning paa svovlsur Ba- | ryt ved forskjellige Temperaturer, og deri paavist, at disse Stoffer undergaa en delvis Omsætning, som med større Mængde kulsurt Kali nærmer sig til at blive fuldstændig. Uagtet han har fundet, | at ogsaa den omvendte Side af Processen foregaar under de samme 1 Betingelser, saa har han dog hverken undersøgt Tidens Indfly- - delse, heller ikke paavist at en Ligevægtstilstand indtræder, lige- 1 saalidt som han har udledet Love, der kunne forklare disse Fæ- 1 nomener. 1 Vi have nu med et meget stort Antal Forsøg kvantitativt stu- l deret Tidens, Temperaturens, Vandmængdens og Massernes Ind- | flydelse paa disse 4 Stoffers gjensidige Virkning og derved fundet, 1 at Ligeveegtstilstanden først opnaaes efter en uendelig lang Tid; | at det kulsure Kalis Indvirkning paa den svovlsure Baryt voxer - med Temperaturen og aftager med Vandmængden, medens 0M- 1 vendt det svovlsure Kalis Indvirkning paa den kulsure Baryt aftager med Temperaturen og voxer med Vandmængden, Noget | som vil sees af medfølgende Kurver. Med Hensyn paa Masse- 43 og Volumvirkningen da have vi fuldstændigst studeret disse ved . 100? og paa disse Forsøg anvendt vore Formler. Overensstem- . melserne ere tilfredsstillende, naar man tager Hensyn til de prak- tiske Vanskeligheder, der stille sig ivejen for selve Analysen. Sammenlign Kurverne Pl.II. Alle Forsog ere udforte dels i Pla- tin dels i Selvflasker, da Glaskar vilde angribes af det kulsure Kali. p — svovlsur Baryt, q — kulsurt Kali, p' — kulsur Baryt, q = svovlsurt Kali, à — 1; b — 12,480; a'-L- b: — 10,788; log 3 Z — 12,494; Volum = 50000 H0,. III. sil 0, + RO] Oa og Na, Oa + C205] 0s ved Glodhede. | Forat bestemme Kiselsyrens Molekyl har Scherer! undersøgt, . hvormeget Kulsyre, der uddrives af kulsurt Natron, naar man gløder Kiselsyre med forskjellige Mængder kulsurt Natron, og deraf . villet udlede, at Kiselsyren pies sig med Natron i alle mulige . Forhold indenfor Greendserne n I og b l Os, idet alle mel- | lemliggende Salte ere at betragté som intermediære Silikater be- | staaende af disseto. Vi have imidlertid trukket Scherers Forsøg | ind under vor Opfatning af de kemiske Processer, idet vi antage, 1 at Kiselsyren kun danner en eneste fuldkommen kemisk For- | : . bindelse med Natron, nemlig wirt Alle de øvrige betragte : vi som ufuldkomne kemiske Forbindelser i Lighed med Metal- - legeringer og vi se et Analogon til disse Forbindelser i Metaloxy- . dernes Forhold til Borax og Phosphorsalt. : De 4 virkende Stoffer, som her komme i Betragtning er paa . den ene Side Kiselsyre og kulsurt Natron og paa den anden Side . kiselsurt Natron og Kulsyre. Denne Sidste befinder sig her i . Gasform altid omgivende den smeltende Masse, da Digelen befin- . der sig i en Spiritusflamme. At den gasformige Kulsyre virkelig Optræder virkende under saadanne Processer, fremgaar sikkert af Scherers Forsøg, ifølge hvilke den af kulsurt Natron uddrevne — Annalen der Chemie und Pharm. B. 116 P. 129. 44 Kulsyre paany, saasnart Temperaturen synker, atter optages. Overensstemmelsen mellem de fundne og de med vore Formler beregnede Resultater er ved denne Forsøgsrække aldeles slaaende. - p = Kiselsyre, q = kulsurt Natron, p' = Kulsyre, q' ag kisel- surt Natron, a — 1; b= 0,064; a = 2; b' = 0,0632; = py 29 62,66, Volum =- 1, naar p — q = 300. Se PI. II. Til Slutning skulle vi i Korthed sammenholde denne vor The- | ori med de Anskuelser, som tidligere have gjort sig gjeeldende | angaaende de kemiske Kræfter. i Den første Theori om den kemiske Affinitet er opstillet af - Svenskeren Bergman 1780, altsaa paa en Tid, da endnu ikke | Atomlæren var udviklet. Han antager, at ethvert Stof har sin | bestemte Affinitet ligeoverfor ethvert andet Stof, hvis Størrelse er - uafhængig af Stoffets Masse. Denne Betragtningsmaade, deri enkelte Tilfælder synes at være den rette, er imidlertid forlængst - gjendreven ved mangfoldige kemiske Processer og er ogsaa alde- : les stridende mod den af os opstillede Lære. I Modsætning hertil udviklede Berthollet 1801— 1803 i sin Affinitetstheori den Anskuelse, at Stoffenes Affinitet foruden at være afhængig af disses specifike Natur ogsaa — og det væsent- lig — modificeredes saavel af den forhaandenværende Mængde | af Stofferne som af deres fysikalske Beskaffenhed f. Ex. Flygtig- - hed og Uopleselighed. Som man ser have vi i vor Theori optaget Berthollets Lære om, at de virksomme kemiske Kræfter i en kemisk Proces er af- hængig af Masserne. Derimod er den af Berthollet opstillede Lov om Massens Virkning, ifølge hvilken Affiniteten altid er propor- tional med Massen, ved vore Forsøg paa det Bestemteste gjen- dreven. Fremdeles vise vore Forsøg, at Berthollets Anskuelse om de uopløselige og flygtige Stoffers Uvirksomhed i kemiske. Processer er urigtig, en Anskuelse, som for organiske Stoffers Vedkommende allerede er udtalt af Berthelot. Vor ovenfor udviklede Anskuelse om Ligevægtstilstanden ved. 1 enhver kemisk Proces har man allerede tidligere forsegt gjort 45 gjældende, om end ikke kvantitativt paavist, for en enkelt Gruppe kemiske Processer, nemlig for en Blanding af to forskjellige op- " løselige Salte, hvoraf ingen Udfældning finder Sted. Man har nemlig dels ved Hjælp af visse Farvereaktioner, dels ved Hjælp | af Polarirationsplanets Drejning (Gladstone) og dels ved Hjælp . af Diffusionsforseg (Graham og Gladstone) forsøgt at paavise . at en delvis Substitution af de opløselige Salte foregaar. - Med Hensyn til det Forhold, hvori vor Theori staar til Ber- thelot og St. Giles Arbejde over ZEtherifikationen og til Roses = Forsøg med svovlsur Baryt og kulsurt Kali, da henvises til det, | vi have anført under Forsøgsrække I og II. E E T TE RS MER SN Den iste April. Almindeligt Mode. 1 Hr. Monrad omhandlede nogle middelalderske Sagn, hvori | han fandt Sidestykker (hedenske) til Sagnet om den evige Jøde, for- - nemmelig Tannhåuser-Sagnet, og dct (af Phlegon fra Tralles oprinde- . lig laante), der ligger til Grund for Góthes „Braut von Korinth.“ Den 15de April. Møde i den philosophisk-historiske Classe. Hr. Holmboe holdt folgende Foredrag. Nummelandsfundet. 1 Tillæg til Afhandlingerne om det skandinaviske Vægtsy- . stem i Middelalderen (i Forhandl. i Vid..Selsk. 1861 S. 96 flg. | og 1862 S. 168 flg.) E Efterat min Afhandling om Ortug eller Tola var trykt, erfa- rede jeg, at der af den Art Vægtlodder, som i denne Afhandling ere beskrevne, i Arendals Museum opbevares et storre Antal end |. i noget andet nordisk Museum. Jeg stødte nemlig i Hr. Rector - A. Smiths Indbydelsesskrift til Hovedexamen ved Arendals Middel- - og Real-Skole, 1860, indeholdende Fortegnelse over Skolens Bi- bliothek og Museum S. 104 paa folgende Deskriegee: i Nummelandsfundet 1849. a) En Jerngxe, b) 20 Stykker Bronce- eller Kobberkugler, 46 noget fladtrykte i Enderne og enkelte med indslaaede Ringe i 1 den fladtrykte Ende. I Størrelse variere de mellem en stor Rifle- - kugle og et Ulvehagl. En af Kuglerne var gjennemboret som en | Perle; c) en Deel Bronceperler, trukne paa en Seilgarnstraad, d hvoraf Levninger endnu ere tilbage; d) en liden hvid Glas eller | Porcelains Perle; e) en langagtig Bronceplade, omtrent 3 T. 1 l., dannet i Form af en Fisk, med indslaaede Ringe med en Prik . i Midten. Den skal efter Sigende af den Mand, som bragte dette 1 Fund, have været som Overlzeg paa en Beenkam, der ved Ud- 1 gravningen ganske hensmuldrede; f) en Broncesylie med Torn ] og Plade, hvori endnu findes Levninger af Læder; g) tvende | Bronceringe med en kløverbladlignende Plade, i hvis Hjørner 1 3 indslaaede Ringe; h) tvende Broncesylier uden Torn; i) et 1 lidet Broncestykke med et Hul i Enden og med indslaaede : Streger; Fragmenter af flere ligedannede. De have sandsynlig- d viis været syede paa et Belte som Prydelse; k) et Bronce. | stykke, som ender sig i et Dyrehoved. Maaskee Enden af et 1 Belte, da det er aabent i den ene Ende for deri at fæste Læde- ] ret; 1) et Broncestykke, maaske Fragment af en Kniv. Samt- 1 lige Ringe og Sylier have sandsynligviis hort til et Læderbelte. - Det Interessanteste af dette Fund var nogle Mynter, deels af | Kobber! deels af fiint Solv. En af dem, af Knud den Store, er 7 meget godt vedligeholdt, samme Typus som No. 4 af Egersunds- | fundet. Iblandt disse 4 Mynter var En, hvoraf kun Fjerdedelen | uden Preg var tilbage; en Andén er noget krummet og synes at have været i Ild, ogsaa paa den er Præget borte; en Tredie har | Lighed med en Mynt, som i Devegges Myntsamling Tab. II No. | 46 anføres under Hardeknud. Alle disse Gjenstande ere om Hø- - sten 1849 af Osmund Tellefsen fundne paa Gaarden Nummeland | i Valle S. i Sætersdalen i en Gravhoi, af hvilke der paa denne | Gaard skal findes mange. | 3 Dette Fund er yderst mærkeligt, deels ved Loddernes Mængde, | d deels derved,Zåt de gaae længere ned end noget andet hidtil be- ! Heri maa være en Misforstaaelse, da Mynter af Kobber ei vare i Brug i2 | delalderen. A kjendt Fund af denne Art, deels derved, at Mynter fandtes hos og endelig derved, at det giver Anledning til at antage, at man paa Agder brugte en anden Inddeling af Ørtugen end ellers i det norske Vægtsystem. Ved Læsningen af ovenstaaende Beskrivelse erkjendte jeg | nemlig strax, at de under lit. b anførte Bronce- eller Kobber- . kugler vare Vægtlodder. Efter Anmodning havde Hr. Overlærer . Salvesen den Velvillie at lade samtlige Lodder veie paa en noi- É agtig Apothekervægt, og at meddele mig følgende Fortegnelse . over deres Vægt og Tilstand, hvortil jeg har foiet Vægten redu- . ceret til franske Grammer og 1 norske ZEs, for at lette Sammen- 1 ligningen med de forhen bekjendte Lodder af samme Art. 1 Skr. Gr. franske Gr. norske ZEs. d. 1 16 24,64 431,42 ret vel conserveret. 2. i - 24,26 424,79 ret vel conserveret. 3. 1 5 29,955 419,25 dyb i den ene Afplatning. 4. 1 23,63 . 413,72 ujævn. 5. 1 - 232,00 413,72 temmelig beskadigetog ujævn o c" 2 - 13,71 240,15 temmelig vel conserveret. dh 1$ - 13,08 228,99 temmelig vel conserveret. 8. iyo - . 13,08 228,99 temmelig vel conserveret. 9. 1 - 712,45 217,939 stærkt oxyderet. E - 1182 206,85 har Hul igjennem. i- p 9,48 165,94 stærkt oxyderet. xu 10 8,09 142,51 ret vel conserveret. - - 7,46 131,53 beskadiget og oxyderet. 2 5 6,57 115,07 ret vel conserveret. 2 5 6,57 115,07 stærkt oxyderet. E38 6,13 107,30 beskadiget og oxyderet. - 18 4,86 85.26 ujævn. eor 4683 79,27 stærkt oxyderet. 8:65:12 4,36 76,93 beskadiget. £O 59183 3309 36,51 vel conserveret. .. Hertil foier jeg E Knudd.stor. Mynt 1,00 . 17,63. (Middelvægt) a er a a a a a a - 48 Blandt- de 48 Stykker Vægtlodder fra 6 nordiske Museer, som i jeg i min Afhandling om Ørtug eller Tola har opregnet, fandtes - 5 intet lettere Lod end paa !/; Ortug, og deraf kun eet Exemplar. I den arendalske Samling haves 3 Stykker paa ! Ortug, eet . paa !/, Ortug, og, som lavere Vægteenheder, Myntstykker. Da | . nemlig Penningen paa eengang var Mynt og Vægteenhed,-tiltræng- tes ikke mindre Vægtlodder end paa to Penninger. Naar man, som ved Veining af Guld, tiltreengte lavere Vægtéenheder end | Penningen, havde man overklippede halve og qvart Penninger. De Mynter, som fandtes hos Lodderne, underrette os om, at de ei kunne være nedlagte førend ved Midten af det 11te Aar- hundrede, og, at det ei heller kan være skeet stort senere, kun . sluttes deraf, at de fandtes i en Gravhei, en Begravelsesmaade, - som ved Christendommens Indførelse snart gik af Brug. De hen- hore saaledes til samme Tidsrum, som de i min ovennævnte Af- | handling beskrevne, hvilke jeg har søgt at godtgjere have været - i Brug fra 10de til Begyndelsen af 13de Aarhundrede. Loddernes Vægt svarer saa noie, som man af deres Tilstand | kan vente, til dem, der ere fundne andensteds, kun indeholde | de, som sagt, flere lavere Eenheder. Jeg har paaviist, at Fleer- heden af de hidtil bekjendte forudsætte, at Oreni de Dage veiede - omtrent 25,32 franske. Grammer. De to tungeste i ovenanforte | Liste nærme sig saameget dertil, at der ikke vel kan være Tvivl | om, at de jo here til samme System, naar Tab ved Oxydering tages med i Beregningen, No. 3, 4 og 5, som ere læderede, have havt samme Vægt. De folgende tre Lodder No. 6, 7 og 8. paa 1 Ore eller 14 Ortug, ere lidt tungere end de forholdsviis | skulde være, — en Folge af Unoeiagtighed. No. 9 og 10 have, da de vare ubeskadigede, havt samme Vægt. Det samme tør É vel ogsaa have været Tilfælde med No. 11. No. 12 er en Ortug | (oprindelig 8,44 Gr.), hvilket No. 13 ogsaa maa have været. De folgende syv Lodder, No. 14 til 20, ere mærkelige ved | det Vzegtforhold, hvori de staae til de tungere Lodder. Her pas- - ser nemlig (ikke Bestemmelsen i de gamle norske Love, ifølge - 4 s hvilken Ortugen inddeeltes i 10 Penninger; thi allerede ved første | A9 Qiekast viser det sig, at No. 14, 15 og 16 repræsentere $, No. 17, 18 og 19 halve og No. 20 1 Pening. Gaae vi nemlig ud fra Normalvsegten 25,92 Gr. for rep eller 8,44 Gr. for Ortugen, bliver Normalvsgten for $ — 6,33 Gr., for I — 4,22 Gr. og for 1 — 2,11 Gr. Ihvorvel nogle af disse Lodder fjerne sig indtil 4 pCt. fra Normalvegten, maa man tage i Betragtning, at Vægt- redskabernes Uneiagtighed i de Dage maatte foranledige større Feil ved de smaae Lodder end ved de store, samt at den ved - flere af dem klæbende Oxyd kan have forøget Vægten af dem, som ere for tunge. Vil man forsøge, at sammenligne Tiendepar- i ter af Ørtugen med ovennævnte Tal, vil man ingenlunde kunne 1 forklare sig dem, ligesom heller ikke 1 og % af Ortugen harmo- . nerer med dens Decimalinddeling, eller for 4 vilde give 23 og i for 3 74 Penning. Hertil kommer, at den Lodderne ledsagende . Penning af Knud den Store temmelig nøiagtig veier Halvdelen = (1,00 Gr.) af det mindste Vægtlod (2,08), der altsaa maa ansees i for at repræsentere to Penninger, et Resultat, som ogsaa frem- . kommer ved at dividere det tungeste Vægtlod, Øren, med 12 (24,64 : 12 — 2,05). Det kan saaledes ikke betvivles, at man i den 1 Deel af Landet, hvor disse Lodder have været i Brug, har regnet 8 . (eller 16) Penninger paa Ørtugen og 24 (eller 48) paa Øren, en . Beregning, som var den sædvanlige i Sverige, hvor man i Svea- rige regnede 8 og i Getharige 16 Penninger paa Ortugen, medens . man i Danmark, i det Mindste for en Tid, ligesom i Norge, reg- E nede 10 Penninge paa en Ortug. Det er en Kjendsgjerning, at i |. de mange Smaastater, hvori Europa var udstykket i Middelalde- ren, V:egteenheder, som bare samme Navn, vare af forskjellig Tyngde. Det samme fandt Sted i Norge, og det ikke blot i Fyl- kekongernes Tid, men i lange Aarrækker under Enekongerne; thi det heder endnu i Magnus Lagaboters Bylov, Kjobebolken Cap. 29, at der skal være eet Maal og een Vægt i hele Riget,! — en Bestemmelse, som forudsætter, at det ikke saa langt tilbage i Tiden har været anderledes. ; Det er paafaldende, at der i de Fund af Vægtlodder, hvor € et b — ? Norges gamle Love IL. S. 166. - E /— Vidensk.-Selsk. Forh. 1864. E Bot. Garden, A 50 større Antal har været samlet, har været flere Exemplarer af | samme Lod, kun ubetydeligt forskjellige i Tyngde. Saaledes : fandtes ved Palfer i Esthland 12 Lodder tilligemed V:egtskaaler,! | og iblandt disse var der 2 St. paa 1 Ore (vægt. 13,05 og 13,77 | Gr.), 3 paa en Ore (vægt. 23,87 — 24,83 og 25,06 Gr.). -Blandt - de 12 i Lapmarken fundne var der 2 St. paa 2 Ørtuger (vægt. - 16,61 og 17,01 Gr.), 3 paa 4 Ortuger eller 11 Ore (vægt. 32,00— — 32.08 og 33,09 Gr.); og blandt de 20 St: i Arendals Skoles Mu- - seum haves ikke mindre end 5 paa en Ore, 5 paa 1 Ore, 3 paa - 3 Ørtug og 3 paa 1 Ortug. Om Aarsagen hertil vil man næppe kunne danne sig andet end Gisninger. I en Bedragers Hænder | vilde Lodder af samme nominelle Vægt, men forskjellige i Tyngde, ved Kjob og Salg skaffe Fordeel. Men det er ikke nødvendigt at bygge paa en saadan Forudsætning. Man kan tænke sig, at Eieren har været en omreisende Handelsmand, som har bemsr- | ket nogen Forskjel i Loddernes Vægt i forskjellige Egne, og der- | for har forsynet sig med saadanne, som vare gjældende i de for skjellige Egne, hvor han færdedes. Det er endelig tænkeligt, at Eieren kan have fundet det beqvemmere at bruge flere smaae end enkelte store Lodder. At Nummelandsfundet, uagtet Fleerheden af eensbetydende Lodder, dog maa antages at have udgjort et fuld- steendigt Sæt, kan sluttes deraf, at de 11 tungeste Lodder (paa 1 og 1 Ore) tilsammen netop udgjore Hovedvsegteenheden, een Mark, medens de øvrige nysnzvnt ere alle fornødne Underafdelinger. — Der er nemlig 5 Lodder (No. 1—5) paa 1 Øre — 5 Ører | 6 St. (No. 6—11) paa 1 Ore 3 > | 8 Ører ell, 1 Mark. 2 St. (No. 12—13) paa +; Ore Dy : 3 8t. (No. 14—16) paa 3, Ore. Py .8 St. (No. 17—19) paa, Øre 4& , 1 St. (No. 20) paa ly Øre m,» I min forrige Afhandling om denne Art Lodder yttrede jeg | (Forhandl. i Vid.-Selsk. 1862 S. 185 eller S. 20 i det særsk. Af. ! Forhandl i Vid.-Selsk. 1862 S. 169. 172. 51 , tryk) den Mening „at Lodderne skrive sig fra en Egn, hvor Qr- TERRA TT NERA NEAR RECTE TE Parm spa a = tugen var lidt lettere end i Norge i Middelalderen, sandsynligst fra den i Middelalderen meest berømte Handelsstad i Norden, Wisbye.* Denne Mening vinder Styrke ved Ørtugens Inddeling i nærværende Lod-Række, nemlig i 8 eller maaskee 16 Penninge; thi denne Inddeling var i Middelalderen, som ovennævnt, særegen for Sverige, hvor Inddelingen i 8 var i Brug i Svearige og i 16 i Gøtharige, Det tør saaledes ansees afgjort, at de kugleformige, 1 paa to modstaaende Sider afplattede Vsegtlodder repræsentere den . i Wisbye paa Gotland anerkjendte lovlige Vægt, der ogsaa i en- - kelte andre Egne i Norden kan have været i Brug ved Handel . mellem Mand og Mand. | Det er imidlertid vist, at man i den storste Deel af Norge i "Middelalderen brugte noget tungere Vægtlodder;' thi ikke alene - ere de Vægtlodder (af Kageform), som i 1825 fandtes i en Grav- hoi paa Ringerige, en god Deel tungere end dé kugleformige, men Ducumenter fra Middelalderen vidne om det samme. Efter .Lodderne fra Ringerige er den norske Øre beregnet til 26,72 franske Grammer, hvorved ikke den yderste Noiagtighed kan paaregnes, da det, Lodderne havde tabt ved at henligge i Jorden, ved et Skjon er suppleret. Lidt tungere bliver den beregnet efter "Angivelse i et Document fra Middelalderen, nemlig — 3782,8 Or norsk Vægt! — 216 fr. Grammer, hvoraf Ottendeparten eller en Øre — 27 fr. Gr. Det er mærkeligt, at dette just er Vægten af den romerske Untse i det byzantinske eller østromerske Rige, ifølge Hr. Sabatier's Angivelse. Han opgiver det der brugelige romerske Punds Vægt til 324 fr. Grammer,? og da Pundet der, som i i Rom, regnedes til 12 Untser, bliver Untsen altsaa netop = 27 fr. Gr. Sabatier understøtter sin Opgave ved at angive Vægten af 4 byzantinske Vægtlodder fra den ældre Middelalder, hvilke opbevares i Museerne i London og Paris. To af disse : '* Beregningen er af Hr. Toldinspecteur Schive, og vil blive meddeelt i min Ind- ledning til Hr. Schives Værk: Norges Mynter i Middelalderen. . * Revue Numismatique 1863 p. 20. A* 52 svare meget nær til Vægten af to af de norske fra Ringerige, nemlig: norsk byzant. et paa 2 Ører eller Untser 52,97 Gr. 53,86 et paa 1 Øre eller Untse 26,26 Gr. 26,60 hvorhos det maa bemærkes, at de byzantinske, efter de meddeelte Afbildninger at dømme, ere bedre conserverede end de norske. A ea a a o aiT PRI Eros sm Overeensstemmelsen lader sig næppe forklare paa anden : Maade end ved at antage den som Følge af den Forbindelse, som | ved Varægerne fandt Sted mellem Norden og Myklegaard. An- seede Varwger ere maaskee komne tilbage til Norge med noiag- tigt Kjendskab til den østromerske Untses Vægt og kunne have | foranlediget den norske Ores Regulering efter den, uden at ind- - virke paa Myntsystemet, som i de to Lande var og forblev for- - skjelligt. "Tanken henledes her nærmest paa Harald Haarderaade, | der efter flereaarig Tjeneste i den østromerske Armee kom hjem med store Skatte i Guld og Sølv og maa antages at have kjendt | Veegtforholdene i Myklegaard. Men da Lodderne fra Ringerige i fandtes i en Gravhoi, synes de at maatte tilhøre den hedenske | Tid og altsaa være ældre end H. H., hvorfor den byzantinske | Indflydelse maa være ældre. At saadan Indflydelse gjorde sig | gjældende i det med Vægtvæsenet nær forbundne Myntvæsen, viser sig paa Har. Haarderaades Brodersons Magnus den Godes | Mynter; thi blandt disse ere mange, paa hvis Forside sees frem- 1 stillet Christus eller en Helgen med Glorie om Hovedet, aldeles : som paa de samtidige byzantinske Mynter,! — Noget, som ikke 1 for ei heller stort senere fandt Sted paa Norden Mynter. 3 Hr. Caspari omhandlede Tanhåuser-Sagnet. Hr. Monrad om det Samme. ' See Schive, Norges Mynter i Middelalderen, Tab. II No. 14 og 15. Den 3die Mai. Almindeligt Mode. | | Preses gav en Beretning om Selskabets Virksomhed i det for- - lobne Aar 1863, hvori omtaltes den dødelige Afgang af dets berømte Medlem Professor P. A. Munch, og meddeelte, at Hs. Majestæt Kongen | naadigst har ydet en Gave af 150 Spd. som Bidrag til den af Selska- - bet overtagne Udgivelse af Hr. A. Boeckhs priisbelonnede Arbeide over I Norges Amphipoder. Hr. Sars meddeelte, med særligt Hensyn til et af Dr. Wallich - 4 London nylig udkommet Skrift „The North Atlantic Sea-Bed*, Bemærkninger over det dyriske Livs Udbredning i Havets Dybder. E Det har lige indtil de sidste Par Aar været en almindelig "udbredt Antagelse, at det dyriske Liv ikke strakte sig ret meget "langt ned i de store Dybder af Havet, især paa Grund af at man troede med nogenlunde Sikkerhed at vide Dybdegrændsen for Plantelivet, hvoraf det dyriske Liv antoges for at være ganske eller for største Delen afhængigt. | Vor af Zoologien saa hoit fortjente O. F. Müller var den forste Naturforsker, som benyttede det bekjendte Instrument Bundskra- .ben for at komme til Kundskab om de paa Havets Bund levende Dyr, og med hvor stort Held, derom vidne hans i Zoologia da- nica indeholdte talrige Opdagelser. Miller granskede saaledes med stor Flid Christianiafjorden og enkelte Dele af Kysten ned til Christiansand. Undersøgelsen af vore haardere Vest- og Nord- kyster overlod han imidlertid til sine Efterfølgere, „qvibus ses triplex circa pectus erit“, som han udtrykker sig. Flere af vore Landsmænd have ogsaa fortsat hans Værk og leveret værdiefulde Bidrag til Videnskaben. — Hverken Müller eller hans Efterføl- gere have dog trængt synderligt langt ned i Dybet: 50 eller i det højeste 100 Favne var sædvanlig Grændsen for Undersøgel- serne. Grunden hertil var, som vel bekjendt, de store Besvær- ligheder og Omkostninger, hvormed de dybere gaaende Under- Søgelser ere forbundne. Jeg har dog af og til saa ofte Leiligheden — var gunstig, saavel under mit mangeaarige Ophold ved den Ber- 54 genske Kyst som under mine Reiser langs vore øvrige Kyster, udstrakt mine Undersøgelser til 200 og i enkelte Tilfælde endog - .til 300 Favne. Til samme Dyb har ogsaa Conservator Koren 1 gransket de nærmest ved Bergen beliggende Fjorde, Korsfjord og 1 Herlofjord (Nyt Magazin for Naturvidenskaberne 18506, 9 B. p. 89). I det øvrige Europa var der i meget lang Tid faa eller ingen | Forskere, der befattede sig med at bruge Bundskraben og endnu : mindre søgte at trænge ned til de ubekjendte Havets Afgrunde, - indtil den berømte E. Forbes's Optræden, som danner en ny Epoke i den marine Zoologie. Under de gunstigste Forholde og med al muelig Assistance af et Krigsskib og dets Mandskab granskede | han under en Reise af 18 Maaneder det Aegeiske Hav og udgav : i Aaret 1844 sin bekjendte Beretning derom (Report on the Mol- lusca and Radiata of the Aegean Sea). Forbes fandt, ,,at Antallet 1 saavel af Arter som Individer aftager eftersom vi stige ned i Dybet, | og henpeger til et endnu ubestemt Nulpunkt à Fordelingen af det ani- [ malske Liv.“ Han udstrakte imidlertid ikke sine Iagttagelser læn- - gere ned end til et Dyb af 230 Favne, hvor han kun fandt 2 Arter : af Mollusker og et Par Annelider levende, og han antager (l. € 1 p. 170), at alt animalskt. Liv ophører i omtrent 300 Favnes Dyb. i Imod denne Forbes's Antagelse erklærede jeg mig dog allerede 3 i Aaret 1850 (Sars, Reise i Lofoten og Finmarken p. 13), idet | jeg, ved at anføre 13 af mig paa 300 Favnes Dyb fundne levende Dyrearter, blandt hvilke 2 ere de største af deres respective Slæg- d ter, paaviste, at der i Havet ved Norges Kyster endnu paa dette be- 1 tydelige Dyb forefindes et kraftigt udviklet animalskt Liv. Dette blev 3 ogsaa senere (i 1856) bekræftet ved Korens Undersøgelser. Siden den Tid ere endnu flere Arter (de fleste fundne af mig selv) her- fra blevne os bekjendte, og jeg vedføier her nedenstaaende Fortegnelse over de paa 200—300 Favnes Dyb ved Norges Kyster hidtil fundne levende Dyrearter. ; 1. Porifera. Cliona abyssorum, Sars, nov. spec. (i Skallen af Lima excavata) 300 F. 9pinght spit. Haf es aaa nego ios coc E Xu S oa aan a UE VIR Rm EY M TT. RT MERI EAT PRS Mf DOAN 55 2. Rhizopoda: Lituola canariensis (Placopsilina) dOrb, P. & JE. Valculina triangularis d'Orb. P. & J. . Lagena sulcata Walker, P. & J. Uvigerina pygmæa d'Orb., P. & i . — — . var. piod Williamson Textularia trochus d'Orb., P. & J. Terlularia agglutinans d'Or, P. & 3. Do. var. pygutwea d'Orb. & var. difformis d'Orb. Bulimina Presli Reuss, var. marginata d'Orb. , — Virgulina Schreibersii Czjeck, P. & J. . Cassidulina levigata d'Orb., P. & J. . Discorbina turbo d'Orb., P. & J. Truncatulina lobatula d'Orb; P. €. Truncatulina refulgens Montagu, Carpenter . - Anomalina coronata P. & J. = Operculina ammonoides Gronovius, P. & " 1 Nonionina umbilicatula Montagu, P. & J. | Nonionina depressula Walker, P. & J. . 3. Polypi. = Briareum arboreum ( Alcyonium) Linné - Briareum grandiflorum Sars | Primnoa lepadifera (Gorgonia) Linné — Virgularia finmarchica Sars f Virgularia Christii Koren & Duoieiséen - Pennatula. borealis Sars ; 1 Oculina prolifera (Madrepora) TE opka po Edwards & Haime . " Oculina ramea (Madrepora) O. F. Miller ES Amplis o ocu- lata Edw. & H. Ulocyathus arcticus Sars. Capnea sangvinea Forbes: Siphonactinia Boeckii Danielssen & Kuron i2 Actinopsis flava Danielssen & Koren . - Lituola cenomana, (Placopsilina) d'Orbigny, Parker & Jones 300 F. 300 — 300 — 56 Atina digitota O. FE. Maheo aa oos so. 900K Actinia spec. (paa Lima excavata). . . . . . . . . 200— Anthea Tuedie Johnston . . iG ate ri ren MSN A. Chipaa Arn Astrophyton Linckii Müller & Troschel . . . . . . . 250— Astrophyton Lamarckii Müller & Troschel . . . . . . 250— Asteronyz Lovenii Müller & Troschel . . . . . . . . 240— Ctenodiscus crispatus (Asterias) Retzius . . . . . . . 200— Brisinga endecacnemos Asbjørnsen . . 300.8 Archaster Andromeda (Astropecten) Müller & y Patice: u RODER Cidaris papillata Leske . . . »oxcmochs ree . c SE SR Amphidetus ovatus (Spatangus) lu bud db oie duo an A Holothuria tremula Gunnerus 2; s a iha aieia 4. 200— 3 JMolgmdia boreolis Sata |... oeei s Vor» yen sy 20098 ; 5. Mollusca. x Tubulipora serpens (Tubipora) Linné, Johnston . . . . 200— . Tubulipora patina Lamarck, Johnston . . . . . . . > 300 - 3 Tubulipora hispida (Discopora) Fleming . . . . . . . 300— ; Diastopora obelia Johnston. . . . adis eu ad acc NM Alecto abyssicola Sars, nov. spec. < .. . 7... . 300— Defrancia lucernaria Sars . . . 2.0. 20079 Hornera borealis Busk (H. jyoidiaigs diis diii) 2o. 0000 Hormera violacea Bars . . 0. o e oso e 9o 200: ER Crisides micea Johnston di vec nuuc 200708 , Flusira truncato Linné, Johnston... 5... . 200058 Relehora Beaniana Bing. ri 6 iV oV 300 — 1 Lerelia ciliata Jobusion? .. . . 0 cs val c 900 : Lepralia spec. . . uw o Nu d oM err iuo E | Eschara lævis maniat a b eona ros dM Ascidia Lovenii Koren & Diasa aeara a ae AME 3 Terebratulina caput serpentis (Anomia) Linné . . . . . 300—. Waldheimia cranium (Terebratula) O. F. Müller . . . . 200 43 Waldheimia septigera (Terebratula) Lovén . . . . . . 300— — ! Jeg har, ved at undersege levende Individer af denne sjeldne Sostjerne, nylig | fundet, at den har et Gatbor og følgelig maa blive at henføre til Slægten Archaster. | | 57 E Anomia eplippium LinnG, sua e AE ARE 909 K E Anomio aculeata O. E. Miller . . . . ....— 1 . ..300 — . Pecten vitreus Chemnitz . . . dte da: ud ANNE . Lima excavata (Ostrea) J. C. Fabricius Wow sU Tos vo Mm . Yoldia lucida Lovén . . . ER E i — Yoldia abyssicola Sars (non Torell) Es a oM - Nucula tenuis (Area) Montag ours ol IU wee A ] Akoa- raridentata Wood 3 9m:u ca ntu dE oc UD NM B rod nodulosa: O.. P Müller osnan xo 0 ev so M00 Cryptodon flexuosum (Tellina) Montagu . . . . . . . 200— i Cryptodon Sarsii (Axinus) Philippi «a . . . . . . 300— | Neera obesa Lovén . . ub OR E ANIM Saxicava arctica (Mya) Linné s a a n ck] d NN Dentalium Gbyssorum. Sars o oe o sun eno o ana N ETylodina Duebenii Loven vi soo Mes 6. Vermes. Spirorbis nauliloides Lamarck . . dial. es ANE UR Spirorbis contortuplicata (Serpula) 0. Fabricius? PNE CUL. proonma impleza Berkeley o ....... .. .. s... 900 - Protula borealis Sars, nov. spec. . . . 900 — Placostegus politus (Serpula) Sars (Vermilia BERRA Fleming?) 300 — Ee biceps B 50. 5... sooo retos AMOR - Sabellides erata THUS o a 7. 3 Lu s cera. LER Sabellides borealis Sars . . . . MM e Pectinaria Eschrichtii (Amphitrite) H. Rathke re MD BORD Terebellides Stroemii Sars . . . M PE A eee. du Nephthys longosetosa Ørsted . . . e a isa a NR Eunice norvegica (Nereis) O. F. Müller Eu ea aa EM 1 Sigalion stelliferum (Nereis) O. F. Müller . . . .. . 200— 7. Arthropoda. TAMEN Stroemia (Lepas) Q. F. Müler . . . . . . . 200— L "Galathea tridentata Esmark . . 200 — = Det behøves vel neppe at Wer SI teste af PAR i oven- |. staaende Fortegnelse anførte Dyr ogsaa gaae mere eller mindre 58 op i de høiere Dybdebælter, nogle endog op i Laminariabzeltet eller næsten til Stranden. 3 De her nævnte Dyrearter udgjore vel endnu et ikke meget ; betydeligt Antal (92); men naar man betænker, at de fleste af dem bleve tagne leilighedsviis, nemlig især hængende fast ved Fisker- [ nes Dybsliner, og at Bundskraben kun i nogle faa enkelte Tilfælde EL er benyttet paa disse store Dybder, vil man indsee, at der her er et vidt og hoist interessant Felt for den med de tilstrækkelige Midler til disse Undersøgelser udrustede Naturforsker. De alle- - rede erholdte Dyrearter ere saa langt fra at henpege paa, at def i animalske Liv ved 300 Favnes Dyb skulde have sin Grendse - eller engang nærme sig til denne Grendse, at de meget mere 1 netop vise, at der her optræder en i mange Henseender eiendom- . melig Dybvandsfauna, som ganske sikkert strækker sig endnu E betydeligt længere ned i Dybet. Eiendommelige for disse Dybder ere nemlig de store Coraller: Oculina, Ulocyathus, Primnoa, Briareum; de anførte store Pennatuli- der; Astrophyton, Asteronyz;Brisinga, Cidaris, Molpadia; Waldhei- l mia septigera, Lima excavata, Yoldia abyssicola. Og de fleste af | disse ere store, kraftigt udviklede Former: Waldheimia septigera 1 (13," lang) og Lima excavata (6” hoi) ere de største bekjendte - Arter af deres respective Slægter; ligesaa henhører Ulocyathus arcticus (15/5" i Gjennemsnit) til de største bekjendte Arter blandt | de af kun et enkelt Dyr bestaaende Turbinolider. —Pennatuliderne d synes netop i disse Dybder at naae deres hoieste Udvikling: Pen- - -nalula borealis (22" lang) og Virgularia fimmarchica (A0U," lang) 1 henhore til de største bekjendte Arter. Man erindre ogsaa den 1 6' lange Umbellularia gronlandica Lamarck, som blev opfisket fra 1 et Dyb af 236 Favnei Nærheden af Grønland. Briareum arboreum 1 endelig, Kjæmpen blandt de nordiske Haves Coraldyr, opnaaer 1 endog Mandshoide og Armstykkelse. | Der, hvor Organismer af saa forskjellige Slags og tildeels af d saa betydelig Størrelse leve, har man vel tilstrækkelig Grund til 1 at antage, at mange flere andre ogsaa findes og at der paa disse | WU ae s aa ØDE alle mk E NERA EE ALT ERN EET ERE UH ONE SEE VAE PANE En RENS 59 og endnu større Dybder endnu existerer et rigt udviklet ani- malskt Liv. Skjøndt mine ovenfor nævnte Bemærkninger imod den af Forbes udtalte Antagelse citeres af enkelte Forfattere, synes de dog, rimeligviis fordi de fandtes i et i det norske Sprog forfattet Skrift, i Almindelighed at være blevne overseete. Ligesaalidt har man vurderet de (mig først senere bekjendt blevne) allerede i Aaret 1818 anstillede vigtige Iagttagelser af de berømte Søfarere John Ross, som påa 800 Favne i Baffinsbay fandt nogle Orme, en liden Søstjerne og en 2' i Diameter holdende ,Gorgonoce- phalus arcticus“ (formodentlig Astrophyton eucnemis Miller & Troschel) og James Ross, som i Aaret 1841 i Sydiishavet paa 270 F.'fandt „levende Coraller (Retepora, Hornerd), Flustræ, Pycno- . gonum, Idotea, Gammarus, Chiton, 7—8 andre Mollusker og 2 Serpu- ler,“ og igjen paa 400 F. nogle Crustaceer. Man vedblev, uagtet disse Vidnesbyrd (hvis bevisende Kraft man søgte at svække ved at anføre, at der savnedes Sikkerhed for at de fornødne Forholds- regler vare trufne for at forvisse sig om Rigtigheden af de an- givne Dybder), at holde fast ved Forbes's Antagelse og at betragte det animalske Liv som umueligtide store Dybder, væsentlig paa Grund af visse physiske Forholde. Man troede nemlig i lang Tid, at Havvandets Temperatur aftog stadig med den tiltagende Dybde. Véd den senere Tids Underso- gelser veed man nu, at denne Temperatur er eensformig (399 5' Fht.) - over hele Jorden nedenfor en vis Linie, som danner en kun ringe Oscillationer, der have deres Aarsag i Oscillationer af Luft- bæltet, underkastet isothermal Curve, som ved ZEqvator har sin største Dybde, men naaer Havets Overflade ved 56° 6% Brede og dukker ned igjen eftersom den fra dette Punkt nærmer sig Polen. Dernæst var det Vandets enorme Tryk, som skulde umue- liggjøre det dyriske Liv i de store Dybder. Paa 300 Favnes Dyb f. Ex. vil Trykket omtrent være æqvalt 56 Atmosphærer eller . 840 © paa Qvadrattommen. Og dog finde vi de fineste og skro- — . beligste Dyr, Polyper, Polyzoer o. fl, ikke at lide det ringeste af * . dette uhyre Tryk, som synes at skulle virke knusende paa dem. |. 60 Deres hele Structur er nemlig ved dens Porgsitet gjennemtreen- d gelig for Vædsker eller tilgjængelig for en endosmotisk Indvirk- 1 ning, hvorved Trykket let modstaaes. [ Endelig var det Mangelen af Lyset, som altid har været .antaget som characteristisk for Dybet og til Hinder for Dyrelivets Udbredning her. Skjondt det vel ikke directe er bleven paastaaet, [ at Lyset er væsentlig fornødent for den dyriske Tilværelse, såa 1 er dog denne Anskuelse bleven fastholdt indirecte derved, at det 1 dyriske Liv almindelig er bleven antaget for afhængigt af den 1 foregaaende Optræden af det vegetative Liv, hvilket, som bekjendt, i ikke kan existere uden Lys, under hvis Indflydelse Absorbtionen | af Kulsyre og Udviklingen af Surstof foregaaer. Lyset udover 3 ingen Indflydelse af denne Art paa Dyrene. Man antager sæd- : vanlig, at ethvert Spor af Lys ophører i en forholdsviis ringe Dybde (omtrent 120 Favne under Havets Overflade), og dog finde 1 vi en talrig Mængde lavere Dyr og Fiske meget langt nedenfor i denne Dybde. Søplanterne (de egentlige Alger) forsvinde omtrent ved 200 Favnes Dyb, og de eneste planteagtige Væsener, der - gaae dybere ned, nemlig angivelig til 400 Favne, henhore til | Diatomacea. 1 Med Hensyn til Lysets Indvirkning paa Productionen af Farve 1 hos Dyrene bemærkes, at, hvorvel Intensitet af Lys kan frembringe 1 Intensitet af Farve, saa følger dog ikke deraf, at Formindskelse - eller Mangel af Lys nødvendig skulde bevirke Farvens Aftagelse E eller Forsvinden. Man finder Dyr fra store Dyb ikke sjeldent af - livlige Farver. Saaledes er f. Ex. Dyret af Lima excavata fra 300 — Favnes Dyb af en ligesaa livlig høirød Farve som L. Loscombii og L. hians, hvilke leve paa grundt Vand; ligesaa en Mængde af 1 de ovenfor anførte, paa hiint Dyb levende Dyr, hos hvilke-dog - fornemmelig den rode Farve er fremherskende (de rode Straaler 1 af Lyset trænge ogsaa som bekjendt dybest ned i Vandet). : 3 Med Aaret 1861 kan der med Rette siges at begynde en ny : Æra for den marine Zoologie. Kjendsgjerninger ere nemlig i - dette Aar tilveiebragte, hvilke tilfulde bekræfte mine ovenfor an- forte Slutninger og Formodninger om Dyrelivets Udstrækning be- i aras 61 tydeligt længere ned i Havets Dybder end man forhen troede mueligt. I Annales des Sciences naturelles 1861 Vol. 15 beretter Alphonse . M. Edwards, at der paa det for den elektriske Telegraf i Middel- havet mellem Sardinien og Algier paa et Dyb af 2000-2800 Me- tres (omtrent 1110 —1530 Favne) nedlagte Toug, da det, efter at have ligget 2 Aar paa Havbunden, blev optrukket, fandtes fast- siddende felgende levende Mollusker og Coraldyr fra dette enor- me Dyb: Ostrea cochlear, Pecten opercularis var. Audouinii, Peclen Teste, Monodonta limbata, Fusus lamellosus, 2 Árter Caryophyllia og Thalassitrochus electricus, nov. gen. & spec. Dette Fund er vistnok af stor Interesse og viser, at Havet ned til meget betydelige Dybder er beboet af Dyr af forskjellige Classer og tildeels compliceret Organisation (Cephalophorer), hvorvel man, da Edwards selv ikke var nærværende ved Tele- graftougets Optagelse, alene maa stole paa vedkommende Inge- nieurers Opgivelse af de anførte Dybder.! En kort Notits fra samme Aar af O. Torell beretter om en af ham i Nærheden af Spitsbergen fra et Dyb af 1400 Favne opta- gen ,Crustacee af livlig Farve.“ Nærmere Underretning herom meddeler Keferstein (Nachrichten der Kónigl. Gesellsch. der Wis- sensch. zu Góttingen, Mürz 1846): ,Paa den Torellske Spitsbergs Expedition fangede man med Maclean-Maskinen i 1400 Favnes Dybde en heel "Samling af lavere Dyr (Crustaceer, Cylichna, Phasco- losoma, Annelider, Spatangus, Myriotrochus, Spongier, Bryozoer, Rhi- . Sopoder O. s. v.), som jeg selv i Stockholm kunde tage i Oiesyn.* De vigtigste og omhyggeligste Undersøgelser over denne Gjen- . stand skyldes imidlertid Dr. G. C. Wallich, der som Naturforsker ! I denne Opsats af Edwards forekommer den curiase Bemærkning, at Valenciennes har erholdt til Parisermuseet Lima excavata, funden af Mr. Hoeg paa 300 Fav- nes Dyb i Havet ved Grønland(!). Denne Angivelse beroer sikkert paa en For- vexling af Findestedet. Blandt endeel under Prinds Napoleons Ophold i Bergen for endeel Aar siden herfra til Parisermuseet erhvervede Naturalier har vel og- — saa denne Musling befundet sig, af hvilken Hr. Hoeg, som da havde en Natu- " raliehandel i Bergen, besad Exemplarer. Lima excavata er ikke kjendt ved Gron- i land, den er hidtil ikke funden udenfor Skandinavien. a 62 fulgte med Capt. M'Clintock paa dennes Reise i Aaret 1860 for at nedlægge det elektriske "Telegraftoug i Atlanterhavet mellem Storbrittanien og America. Denne dygtige Forskers udførlige Iagttagelser, af hvilke et foreløbigt Uddrag først meddeeltes i Quarterly Journal of the Microscopical Science 1861 p. 56, ere nedlagte i et af ham forfattet Skrift „The North- Atlantic Sea-Bed*, hvoraf forste Deel udkom i London i 1862. Den med Hensyn til det her omhandlede Emne vigtigste, i dette Skrift indeholdte Kjendsgjerning betræffer en Sondering paa - 590 27 N. B. og 269 A1' V. L., omtrent halvveis mellem Cap Farvel og Nordvestkysten af Ireland, paa 1260 Favnes Dyb. Denne Sondering blev anstillet med al muelig Omhu, idet Dybden først | blev bestemt ved een Operation og Prøver af Bunden optagne . ved en anden, nemlig ved Hjælp af en med en conisk Kop for- i synet Bundskrabe, hvortil var fæstet en Line, der var endnu 50 . Favne længere end den antegnede Dybde, for at sikkre Instru- mentets uhindrede Nedsznkning og Fatten ved Bunden. Bund- Skraben, som til yderligere Sikkerhed 2 Gange nedssznkedes, blev — dragen op fyldt med talløse Skaller af Globigerina (en Rhizopode, : som væsentlig tilhører de større Dyb, idet den er funden fra 50 | indtil 3000 Favne), hvilke viste alt Udseende af at være levende, - og til de sidste 50 Favne af Linen, hvilke havde ligget nogen | Tid paa Bunden, hang 13 Exremplarer af en Ophiocoma fast, hvilke — varierede i Størrelse fra et Tværmaal af 2 til 5 Tommer mellem 3 Enderne af de lige overfor staaende Arme. Ingen af dem løs | nede deres Greb om Touget idet de kom op fra deres naturlige 3 Element, men vedbleve, efterat være afløste fra Linen, at bevæge 4 deres med Pigge besatte Arme og viste saaledes, skjondt deres - vedvarende Anklamring maatte i nogen Grad afhænge af den 3 krampagtige Tilstand, som foraarsagedes ved Formindskelsen af. | Trykket elier Forviklingen af deres Pigge i Traadene af Hampe- z linen, at deres Vitalitet i alle Fald var langtfra at være udslukt. | Beviset for at disse Ophiocomæ, hvilke som bekjendt ere Grundbeboere (ikke svømmende Dyr), vare fangne paa selve Havbunden og paa deres normale Bopladse, hvor de synes 63 forekomme talrige, blev endvidere godtgjort derved, at Wallich ved at undersøge deres Mave fandt dennes Indhold bestaaende af et Antal mere eller mindre brukne Globigerinæ af et friskt Ud- seende. I tre Sonderinger (heri indbefattet den, hvorved Ophiocoma blev funden) paa 1260, 1268 og 1913 Favne fandt Wallich smaa cylindriske Rør indtil 1" lange og," brede, hvilke vare dannede næsten ganske af Gishin kiaiii og smaa Kalkpartikler ce- menterede tilsammen. Det lykkedes ham vel ikke at trække Dyret frem af dem i saa fuldkommen Tilstand, at det kunde be- stemmes; men han blev dog overbeviist om at det var en Art Annelide. I en fjerde Sondering paa 871 Favne fandt Wallich 2 Rer af den samme eller en n:erstaaende Annelide, men hvilke i istedetfor Globigerinaskaller vare dannede af Kalkpartikler og - Spongia-Spicula. Vigtigheden af disse Facta er indlysende; thi vi vide, at alle rordannende Annelider ere væsentlig Grundbeboere, og bine Rør ere | derfor dannede af Dyrene paa Havbunden, hvor de bleve fundne. | I en Sondering paa 682 Favne fandtes en Deel af Skallen | af en Serpula i en Tilstand, som ikke lod nogen Tvivl om, at den ved Bundskraben var bleven brudt los fra Klippen eller Stenen, hvortil den sad fast, og at dens Dyr var levende; paa dens ydre Flade var fæstet en mindre Serpula og en Hob aabenbart levende Polyzoa. En liden levende Spirorbis fandtes ogsaa her. Endelig - erholdtes paa 445 Favne et Par levende Amphipoder og en $"lang _traaddannet Annelide. | Disse ere de vigtigste Facta, som indeholdes i Wallichs Skrift. . Man begriber let deres Bærevide uden at det behøves vidtloftigt at demonstreres. For de nordiske Naturforskere vare de dog kke saa ganske uventede eller overraskende. | : Tre af de fra hine store Dyb i levende Tilstand optrukne Dyr bestemmes af Wallich at være 1) Ophiocoma granulata (Ophio- coma granulata Forbes er — O. nigra (Asterias) O. F. Müller, M. & T.; 2) Serpula vitrea (formodentlig Placostegus vitreus For- bes, Report on the Investigation of British marine Zoology 1850 64 p. 245, hvilken Art synes at være identisk med Placostegus poli- I tus (Serpula) Sars og Vermilia serrulata Fleming); og 3) Spiror- - bis nautiloides (Lamarck — Serpula spirorbis O. F. Müller). Det Spørgsmaal frembyder sig nu, siger Wallich: hvorfra have disse Arter deres Oprindelse? Kunne vi betragte de Localiteter, | - paa hvilke de bleve fundne, som deres genetiske Centra, eller | kun som isolerede Colonier beboede af Arter, hvis genetiske Cen- tra maa soges andensteds? i Resultatet af Wallichs Forsøg paa at besvare dette Spørgs- | maal er, at han antager de omhandlede Ophiocomæ, Serpula og Spir- orbis for at stamme fra grundt Vand, og at de ere blevne acclima- - tiserede i de store Dybder; hvilken Acclimatisation, under en lang | Felge af Generationer, har holdt Skridt med de Forandringer, der | fandt Sted i den Deel af Havbunden, som de beboede. Han an- tager nemlig med E. Forbes, deels af samme Grunde som denne - Forsker og deels støttende sig paa sine egne Undersøgelser af Atlanterhavets Bund, at der engang har existeret en „Barriere“, | sandsynlig en Række af Øer tværsover fra Øst-Grønland til Ky- ; sterne af det nordlige Europa, hvilken Barriere eller Ørække vel. Slutningen af Glacialperioden gradeviis sank ned til dens nuvæ- rende Dybde. : Det, som fornemmelig har ledet Wallich til denne Antagelse, | er, for at bruge hans egne Ord (l. e. p. 149) „det overordentlige (extraordinary). Factum, at disse Dyr fra de store Dybder, Ophio- coma granulata, Serpula vitrea og Spirorbis nautiloides, alle henhore til vel bekjendte littorale Arter.” Her maa jeg imidlertid gjøre nogle efter min Formening be- føjede Indvendinger: Å For det første maa jeg nemlig indtil videre, eller indtil nat. mere Oplysning herom gives (som maaskee vil fremkomme j den i forventede anden Deel af Wallichs Skrift) betvivle, at den ophing ride, som Wallich betegner med Navnet Ophiocoma granulata, ji É kelig er denne Art d. e. Ophiocoma nigra (Asterias) O. F. Müller, hvilken Art vistnok forekommer paa grundt Vand, nemlig vé den norske Kyst paa 2—30 Favne, saavidt hidtil bekjendt ald | 65 dybere, og ikke udbredt nordligere end til Udlobet af Trondhjems- fiorden (ved Bejan), skjondt Wallich (p. 151) angiver ,til Grænd- serne af Polarcirkelen.4^ Dernæst fandt Wallich sin Ophiocoma granulata ogsaa ved Godthaab i Grenland (p. 102) paa 100 - 200 Favne; men Ophiocoma nigra kjendes hidtil aldeles ikke fra Grønland, hvor netop Egnen ved Godthaab har været saa vel gransket af den afdøde Holbøll, som i mange Aar meget flittigt benyttede Bundskraben der. Jeg formoder derfor, at der her finder en For- vexling Sted med en anden Art, maaskee Ophiacantha spinulosa Miller & Troschel, en vel bekjendt, ogsaa ved Grønland forekom- mende, men ikke af Wallich i hans Fortegnelse over de af ham der fundne Arter opført, arktisk Form, hvoraf en Varietet ogsaa i sin Tid blev af J. Müller og Troschel urigtigt, som Lütken og jeg have paaviist, beskreven som en Ophiocoma under Navnet O. arctica. Ophiacantha spinulosa er nu som bekjendt ikke en littoral, men heller en Dybvandsart, da den forekommer, efter hvad hidtil er bekjendt, paa 20—190 Favne. Hvad der end, mere bringer mig til at troe, at Wallichs Ophiocoma granulata ikke kan være O. nigra, er, at han (p. 134) siger om den af ham fra 1260 Favnes Dyb optagne Form, at den var ,ligesaa brillant farvet som om . . den havde levet i den tempererede Zone og paa det grundeste Vand; medens, besynderligt nok, de Individer af samme Art, hvilke bleve optagne fra 100 til 200 Favnei Vestgronlands Fjorde, vare af en morkladen Farve.* Farven af Ophiacantha spinulosa er af mig (Reise i Lofoten og Finmarken p. 40) beskreven som temmelig variabel og broget, i Almindelighed mørkebrun eller lysebrun eensfarvet eller plettet paa Skiven, og med lyse- og mørkebrune Farvebszlter paa Armene. Den kan saaledes vistnok ikke kaldes , brillant”, men dog livligere end hos Ophiocoma nigra, "som altid er eensfarvet sort eller meget sjeldent mørkebrun. Hvad dernæst den anden Art, Serpula vitrea, angaaer, da er i den, dersom min Formodning om, at den er identisk med vor norske Placostegus politus, befindes at være rigtig, heller ikke ogen littoral, men snarere en Dybvandsart, da den ved vor Kyn forefindes fra 20 indtil 300 Favne. Vidensk.-Selsk. Forh. 1864. 5 66 Den tredie Art endelig, Spirorbis nautiloides, er vistnok litto- ral, men gaaer ogsaa meget langt ned i Dybet, nemlig til 300 | Favne, den storste hidtil ved vor Kyst granskede Dybde. : Jeg kan saaledes ikke tillægge hiint saakaldte „overordentlige Factum“ den bevisende Kraft, som det efter Wallichs Mening 1 skulde have for de omhandlede Dyrs Oprindelse paa grundt Vand : og senere Acclimatisation i de store Dybder, hvoy de, hvilket - ogsaa Wallich selv (p. 151) finder besynderligt, ikke vise noget - bem:rkeligt Spor af Variation uagtet den Forandring af Vilkaar, 7 som de have været underkastede under en uhyre Række af Ge- 1 nerationer. ] Iøvrigt er jeg langtfra at ville bestride den af Forbes først - opstillede Hypothese om en fordums Forbindelse ved en „Barriere“ | eller Ørække mellem Grønland og det nordlige Europa, hvorpaa : saavel de i vor Glacialformations Deposita indsluttede organiske E Levninger (blandt hvilke netop de 2 omhandlede Serpulider, Spi- 1 rorbis nautiloides og Placostegus politus forekomme) som ogsåå 1 mange andre, ellers neppe forklarlige Træk i de respective Ky- [ sters nuværende marine Fauna saa tydeligt. henpege. | Ifølge Wallichs Undersøgelser, hvilke, som man af denne korte ; Angivelse vil have seet, ere af den høieste Vigtighed for Kund skaben om det dyriske Livs Udbredning i Havets Dybder, ophó rer alt Planteliv omtrent ved 400 Favne, medens Dyrelivet stræk ker sig ned til det enorme Dyb af 3000 Favne eller 18000 Fod Vistnok tiltrænges der endnu yderligere Beviis for, at de pat dette sidste Dyb fundne Organismer, der bestaae af lutter Rhizo- poda (Foraminifera, Radiolaria, Spongida), virkelig forekomme j her i levende Tilstand; men dog er saadant Beviis allerede leve 1 ret for Dyr af en sug hoiere Classe, navnlig for de paa 120 Favne fundne Echinodermer, medens Formodningen om Rhizop& - dernes Vitalitet i hine store Dybder er bleven betydeligt styrket derved, at Wallich fandt tilsyneladende friske Levninger af deng i Fordeielseshulen af de samme Echinodermer fra 1260 Favne. | Med disse vigtige Kjendsgjerninger for Øie kan man slutteli 61 spørge: hvorfra tage de Dyr, der leve paa Dybder langt nedenfor Vegetalionens Grendser, deres Næring? ,Existentsbetingelserne for de ufuldkomneste Planter og Dyr, bemærker Bronn (Untersuchungen über die Entwickelungsgesetze der organischen Welt wåhrend der Bildungszeit unserer Erd. Oberfläche, 1858 p. 134), ere saa nær beslægtede med hinanden som de selv; de have derfor udentvivl kunnet optræde med hin- anden. Man veed, at Planterne ere i Stand til at berede orga- niskt Stof af uorganiskt, og man frakjender Dyrene denne Evne, saa at de overalt kun formaae at komme tilsyne i Følge med Plan- terne. Dette er vel ogsaa rigtigt for Landdyrene; ved det ringe Antal af Soplanter er det dog vanskeligt at begribe, hvorledes de ufuldkomneste Sedyr af dem alene skulde vinde saa megen Næ- ring, at de selv kunde skaffe de større og fuldkomnere tilstrzek- keligt Underhold. Dog kunne de overalt udbredte mikroskopiske Havs-Alger udrette Meget i denne Henseende og være Dyrelivets første Formidlere.* Wallich udtrykker sig herom saaledes: „At besvare hiint Spørgsmaal er visselig vanskeligt uden at tage sin Tilflugt til en Ernæringsproces, hvorpaa der tilforn ikke kjendes noget Exempel. De laveste Dyr (og disse er det alene, der beboe de største hidtil granskede Dybder i Havet), navnlig de marine Protozoer af Classen Rhizopoda (Foraminiferer, Radi- olarier, Spongider), have, som vi vide, Evne til at udskille kul- suur Kalk og Kisel af Vandet, hvori disse Substantser findes i opløst Tilstand. Det er derfor rimeligt, at de tillige have Evne til at forvandle uorganiske Elementer saaledes, at disse kunne tjene til deres Ernæring.. Eller, med andre Ord, naar det kan bevises, at disse Organismer ere i Stand til at bevirke en chemisk Adskillelse af uorganiske Elementer for at construere deres Skal- ler, ere vi berettigede til at antage, at de ogsaa kunne anvende de Elementer, der ikke behøves til denne Hensigt, til Ernæringen af deres bløde Dele, især da de øvrige Elementer ere saadanne, - som forenede danne den Proteincomposition, hvoraf disse bløde - Dele, den saakaldte Sarcode, bestaae. Man har, som bekjendt, 5 68 altid forgjeeves bemoiet sig for at fastsætte en bestemt Greendse- linie mellem Dyre- og Planteriget i deres laveste Grupper. Den existerer udentvivl ikke. En Livsact, som hidtil er bleven anseet som characteristisk for Planteriget, kan derfor ogsaa udøves af Dyr paa dette laveste Trin: den samme Proces afgiver Skalma- terie og Føde, og vi see saaledes, at det sidste Led i Rækken stammer, ikke fra det vegetative, men fra det uorganiske Rige.* Den 13de Mai. Møde i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. Hr. Bjerknes fremlagde en Afhandling af Overlærer Sylow Om nogle elliptiske Formler, I Indledningen til sin sidste ufuldendte Afhandling over de elliptiske Funktioner har Abel fremsat et Par mærkelige Formler, som jeg intetsteds har seet beviste. Jeg maa rigtignok indrømme at Saadant godt kan være skeet, uden at det er kommet til min Kundskab; selv om jeg paa mit Bosted havde Adgang til et stort Bibliothek, vilde det være besværligt nok at komme til nogenlunde Sikkerhed i denne Henseende, men uden dette er det en Umulighed. Abels Formler ere følgende: (se Oeuvres compétes I. p. 331). 2mo + 2 2mà + 2oi se 2k. 2mó + 3oi oT uu oes me (Ee Al iav hse) si 2 fs -- 1) 30 + >) i p= +1 tT E à 2y. rS (s 2u + 1 j 2yk'. 20 + moi ERS o y Tí: for alle Værdier af de hele Tal y. og m, og hvor ò — cos Sa Fu : + isin I ; À betegner den elliptiske Funktion sin am, og 9 - og o er 'hvad ndi kalder 2K og 2K'. Her er imidlertid, som man strax ser, en Skrivfeil tilstede, idet Antallet af Faktorerne 18 a7. a" ikke stemmer med Antalletatde elliptiske Fonk- tioner, hvormed de ere multiplicerede. I Virkeligheden har man 69 3d s p1) t5 (e ues NEDE Er eeu moi 20--moi A4à--moi Ay.à-]- moi | ded nm ue NG a "rs x Mee Jt 43% RE 3 LIU 1). — Man ser let, at hvis den første af disse Formler finder Sted for lige Værdier af m, finder den ogsaa Sted for ulige Værdier. Vil man derimod transformere den sidste Formel saaledes at Ampli- tuderne gaa frem efter Multipla af & istedetfor efter Multipla af 20, findes: o=(; moi je i3 CR T E (aeter) 29.- +1 2u.--1 2." Ea +- på) ero A M LIU Der er saaledes hos Abel foruden den omtalte Skrivfeil endnu skeet en Forvexling af begge Formler, idet der i den første skulde have staaet mo, medens man i de sidste skulde havt de lige Mul- tipla af à. Nedenstaaende lille Afhandling har til Hensigt at bevise de saaledes rettede Formler; man vil desuden finde deres Antal for- øget, samt Tallene k og k' bestemte. Vi ville bruge de sædvanlige Jacobiske Betegnelser for de. elliptiske Funktioner, uden dog at indskrænke os til Værdier af Modulen, der ere reelle og mindre end Enheden. Vi sætte altsaa A ri—x* y 1—k?x? 0 X — sin am må k), y 1—x? — cosam (u, k), proe -Aam(uk) ` k?--k? "i dx sE f: dx aks 7 oy 1—x*p1—kex? - viry 1—k2x? Fortegnet foran de to Rodstorrelser j/1—x? og /1—k?x? — ' bestemt derved, at de for u — o begge skulle være lig +1, og at de under Integrationen skulle variere continuerlig. Herved ere . de ogsaa fuldstændig bestemte, naar x ikke under Integrationen . antager nogen af Værdierne + 1, + 1, eller for at bruge det al- — A 10 mindelige geometriske Billede, naar den Kurve Punktet x under Integrationen beskriver, ikke gaar gjennem noget af de 4 Punkter HD DP Punkter kan man nu stedse undgaa, naar Kur- ven ikke netop skal ende i et af dem, og i dette Tilfælde er jo Fortegnet ligegyldigt, da den Pigvarende elliptiske Funktion bli- ver — 9. Integralet 1 ener Win yik. skal tal tages langs den rette Linie fra Punktet (0) til Punket (1), idet de to Rodstørrelser ogsaa her begynde med Værdien + 1; derpaa vælges Fortegnet af k’ eller vek saaledes at | A am (K) = dx i Integralet f ETT pns —K--Ki tages ogsaa retliniet; Rodtegnene begynde med Værdien 4- 1; overste eller nederste Fortegn bruges eftersom J 1—x? ender med Værdien zr t. Kun under disse Forudsætninger gjælde de be- kjendte Formler sinam u k' cos am (K--u) — k' —— salk w- — — ( ) Aamu’ A ( ) A amu cos am (K'-|- u) = i Aamu Nei rpi ,cos am u ksinamu? ei Tom amu Beviset herfor, der med Lethed udledes af de opstillede Defini- tioner, findes i Briot og Bouquets Bog over de elliptiske Funk- tioner (Théorie des fonctions doublement périodiques etc.). Her- med opnaaes ogsaa den for os væsentlige Fordel at K og Ki ere fuldstændig bestemte. Kun naar k? er reel og >>1 bliver der en Tvetydighed tilbage. Da nemlig x under Integrationen fra o til 1 gaar gjennem Punktet + ly vil den imaginære Del af K have |. vilkaarligt Fortegn. Denne Tvetydighed har imidlertid ingen ska- delig Indflydelse i det Følgende, vi behøve derfor ingen Modifika- tion af Definitionerne for dette Tilfælde. E. | Endnu en Ting maa for det Folgendes Skyld omtales, inden - "vi gaa over til vor egentlige Gjenstand. Trækkes fra Nulpunktet | "1 rette Linier til Punkterne 4K og 2K1 og fra disse til Punktet 4K = --2K'i, fremkommer hvad Briot og Bouquet kalde et ,elemen- tært Parallelogram.* Betegnes dette Parallelogram ved ( ] (4K,2K'1), og vedtages at give dets Fladeindhold positivt eller negativt For- , tegn, eftersom en Radius Vektor maa bevæge sig i positiv eller negativ Retning fra det førstnævnte Punkt til det sidstnævnte for at gjennemlgbe Parallelogrammet, da vil det stedse være positivt. For at bevise dette bemærkes foreløbig, at LIA4K,2K1) — 8 (K K'i) — 8[ K, K J- K4) —— dee KE K1). Sættes nu k =a + bi og 1—k?x? — 1—(a?— b?)x?— 2abx?i = r (cos t -+ i sin t) saa bliver, hvis x er reel 1 — (a?— b?) x? r , —J2abx? cos i — sin i = SEIO Heraf sees at vel cost men aldrig sint kan skifte Fortegn, at saaledes ! stedse ligger i samme Kvadrant, nemlig i 2den naar Pk ligger i 1ste eller 3die, men i 1ste, naar k ligger i 2den eller | . Ade. Lader man J/1-k?x? begynde med Værdien + 1 idet x be- . vieger sig langs den rette Linie fra o til 1, ser man, at hvis k "ligger i 1ste eller 3die Kvadrant, bliver og ligger i 4de Kvadrant, men hvis k — i 2den eller 4de Kva- drant, bliver J/1—k2x? = V/r (cos ! J-isin 5), og ligger i 1ste . Kvadrant. Heraf følger, at k' i første Tilfælde ligger i 4de, men "i sidste Tilfælde i 1ste Kvadrant, medens omvendt K eller ; d xc J- samtidig ligger i 1ste og 4de Kvadrapt. : Vi | I Vig yd 8 188 5 y ; betragte nu det retliniede Integral E J? RRETARA de aseo w ene ge eonan K a r Ki oV 1—x? y 1 — k?x? "eg sætte x — 2, hvorved det gaar over til E Vi- FVT (en ; eller «f, V. AE: V1-z eller y = sin am (au, X). 12, hvilket Integral ogsaa bliver retliniet. Nu skal yk?—z2 begynde med Værdien k, og man ser paa samme Maade som ovenfor at vi—z under den hele Bevægelse kommer til at ligge i samme — Kvadrant som k. Som Følge heraf kommer Integralet til at ligge — | i Ade, 3die, 2den, 1ste Kvadrant, eftersom k ligger i 1ste, 2den, . 3die, 4de Kvadrant. Integralet er nu lig K+ Ki, eftersom En- 1 deverdien af yi--x3 er zp *, d. e. eftersom. Endevzerdien af | yk?—z2 er Fik’. Men ligger k i 1ste eller 2den Kvadrant, kom- mer ik' til at, falde i 1ste eller 2den Kvadrant ligesom yk?—7z*; ligger derimod k i 3die eller 4de Kvadrant, vil — ik' falde i 3die - eller 4de ligesom yk?—z?. I første Tilfælde er Integralet altsaa K— Ki, i sidste K -+ Ki. Sammenstille nu Alt, sees at naar E 1 ligger i M Synder. ligger K i ies K-Ki ie LL C(EK - Ki) -— 3die 1ste » [Edi 4de Ade | K-}Ki if dit [RUE i) positivt. Det elementære Parallelogram (J (4K, 2Kʻi) er altsaa stedse positivt. Er nu m og p to hele Tal uden fælles Faktor og sættes o = mK + uK'i (1) Mies axil, T n P4 — kex? PpO k?x?sin? am. F1 a = (— 1» i. 2n+1 1P 2, Ini oh cos am, b P costam Beo Mida It, 2n +1 Apo 4 Solus s am 3n-i-1 saa har man Qa c mu dE... y1—63y1-»yi-" V 1—x?y1- k?x? | | i | | 73 Da y er en rational Funktion af x af Graden 2n 4- 1, er om- vendt x bestemt ved y ved Hjælp af en Ligning af Graden 2n +1. Bedderne i denne Ligning ere folgende: siu am (u), sin am (u 4- 3) sin am (u tai) e die 5 . .Sinam (ari): de ere alle indbyrdes forskjellige, undtagen for nogle specielle Værdier af u. Det er vel bekjendt at Ligning (1) lader sig op- løse ved Rodtegn, men da de Formler, vi skulle bevise, hænge . noie sammen med denne Opløsning, bliver det nødvendigt i Kort- — hed at gjentage Et og Andet. Man har følgende Sætning: f „Er 9(u) en rational hel Funktion af Størrelserne sinam (u-- a) og har man for enhver Værdi af u 4 ọ(u + ici = q(u), . saa kan Funktionen udtrykkes saaledes u) = FCy) + AQ) fCy) p(2K—u) = F(y) — AQ) f); jd F og f betegne to hele Funktioner af y; hvis r er den hoieste 1 Exponent for sin am (u) i q(u), er F af Graden r i det Heoieste, 3 og f af Graden r—2 i det Hoieste, dog saaledes at mindst en af [ dem er af sin hoiest mulige Grad; /(y) betegner cos am (au,À) 1 A^am(au,À), og er saaledes ikke tvetydig, naar u er bekjendt.* Beviset forbigaaes, da det kan fores i fuldstændig Analogi 1 med et lignende af Abel (Oeuvr. compl. I Pag. 318 og følg.) For at opløse den ovenomtalte Ligning mellem x og y ved 3 Rodtegn, betragter man Funktionen 2n 4 as. Prj Mies defit. e Cu) Šp e£" sin am (u 4 n4. - hvor € = COS 2 4- isin Ca : E 2n--1 2n--1 3 4o ` umi M L inne - LS | an ped let at e (ut 2n; i) € 9 (1), 74 : S d hvoraf e (CK (u 4- 3n-- xxi 258 9 CK u). T | | Funktionen (9 uy er altsaa uforandret, naar man for u | man kan saaledes sætte 2n--1 sætter u -|- 4o RER 2u-L-1? (0, u) == AIF D + AQ) f (7) j 2n+1 (0 RK—u)) = AF () — Ay f». Konstanten A er tilfoiet for senere at gives den hensigtsmæssig- ste Værdi. Man har nu (og BUSECOPANR I EIL ERE, SY 2A F (y) = (6,0) - (9, GR a Fi i 2n+-1 )2n-4-1 = (0,9 t —(6 Cu) 2A AGED i aai mti E o uri — (0 ,PK—- u)) 2n+- 1 TOD Heraf sees at F, (y) skifter Fortegn, naar u, altsaa y, skifter For- 1 tegn, medens derimod f, (y) bliver uforandret. Den første er alt- 4 saa en ulige, den Der en lige Funktion. Da nu (89, uit ler. af Graden 2n J- 1 m. H. t. sin am u, bliver F ,(y) af Graden + fa) af Graden 2n—2 i det Hoieste. rry er 0, (u). [2] aK- u) uforandret, om man for V sætter u +- 2n i p? g 0 QK-—u) kan betragtes som hel Funktion. af Rødderne, saasom sin am (2K — u t5 T : pe) — sin am (u + - ne A pet Da nu endelig 6 MDA; bur = er af 2den Grad m. H. t. sin amu, kan man viet 9 (u) o ØK—u) — By?-- Cy + D + EA(y). Men da Funktionen er uforandret, naar man for u sætter 2K - 4% og naar u skifter Fortegn, bliver E — o, og € — o. : * | 5 Kaldes nu en eller anden Værdi af u, for hvilken 6 ,R) forsvin- | der 7, Sea har man: aie —= 2— ain? í 6 (u) 6 (SK u) B(y?— sin?am (an 43). = Konstanten B kan bestemmes ved at dividere med sin? am u og gjøre u — K'i, hvorved man finder 212 | pe | Sætte vi nu a m É have vi altsaa: | (3) e au © eE u) = ——- "gr — sin?am a" ) (6, (o) HL Bytes AGE) (6, QK — uj) Lis (zy tas o- AGE (9) 2n4-1 FOA ton (y?—sin* am (an, X) is 1 Vi have forudsat at 6 Qu) forsvinder for ER altsaa ogsaa for Apo A , Da 8 QK-- u) — — id vil den ogsaa forsvinde for overhovedet altsaa for 1 es Apo ; T5700 T 2n4-1 1 6 E-W forsvinder altsaa for 4- 2rK. 4 2sK'i. u-—m sf 2rK 4- 2sK'i. 1 T - Ti 3 Nu viser Formlen (2), at © (u) kun kan forsvinde naar y = + Sinam (am, A). Til hver af disse Værdier svarer kun 2n +1 Værdier af x nemlig sin am (1 zh d og sin am (—7 x Un 20 * * altsaa følgende Værdier af u: =+ joy " Xs apg HOK HK. | Der er saaledes igjen at undersøge om SÆLG! i Virkeligheden for- svinder for nogen af de Værdier af u, der gjøre € (^K — u) lig Nul. ; i Udtryket % + a giver 2n + 1 indbyrdes forskjellige Vær- - dier af x, naar p gjennemlober Tallene fra o til 2n. I modsat Fald maatte nemlig enten Apo — Aq i NT 2n--1 — Er 2n-4-1 +- ArK +- 2sK l; eller po — 4qo » LPS -}- 2n44 a rm ar 9 2n--1 +- (Ar 4d 2) K +- 2sKi. Det første er kun muligt naar p—q er divisibel med 2n + 1, 0E det sidste vilde fore til, at Oi (u) maatte forsvinde for u = = (t + 1)K + tKi, d. e. for » sceler y = +z; man maatte da heve 2n--1 ar +4 (E, ()?— (A* £ (9)*— (y* — D, Ligninger hvis A Ud uden Vanskelighed indsees. Af m eller — (y?— Grund giver u — T. + ligeledes 2n + 1 forskjellige Vær | M dier, der ogsaa ere forskjellige fra de forrige. Da der nemlig il ligestore Værdier af x hører ligestore Værdier af y, fulgte i mod- sat Fald: | 1 sin am (an, 9) — — sin am (ax, sm 0, 4n--2 (E sr (E OCA y) y m D altsaa i: i 1 RE y FL (Py OO rt, hvilket er umuligt. Hvis nu 6 (u) og © (2K— u) forsvandt for | «x í x E samme Værdi af u, maatte de begge, altsaa ogsaa deres Sum, forsvinde for samtlige hine 4n 4- 2 Værdier af x. ism 4 apa (0) -pa 9x cosam j^ A am E i 6 9, eo u) = 2x im (s r, zt anti Apo 1— k?x? sin? am mul T [ og kan saaledes kun forsvinde for 2n+1 Værdier af x. Vi slutte - altsaa, at © (u) forsvinder for Vzerdierne | iam. ^ +- ud + 2rK + 2sK'i | og kun for disse. | Funktionerne F 4C og f ,? ere til en vis Grad bestemte ved Ligningen É 1 (F, y? — (Ay? (ty)? — (y?— sin? am (am PT", "Sættes nemlig for Kortheds Skyld E. F P+ AQ f, = p0), F QU) — A0) (7) — 9), sin am (an i kl) =v > 60s am (an 2 à) A am(ay , à) ss "Ay à | maa ọ)y bly) tilligemed dens 2n første Deriverede forsvinde for l 19. E ), "Da Ņ(y) ikke kan forsvinde for de nævnte Værdier, kan man heraf efterhaanden slutte, at c tilligemed dens 2n første Derive- Tede forsvinder for y — v bd AQ) — Atv) Dette giver 2n 4-1 Ligninger, lineære m. H. i Koefficienter ne i Ri og f , hvoraf | disse kunne findes udtrykte ved v 498 Av . AM d 2n forste Lig- "ninger virkelig fuldstændig baiat disse Tobliceatar, kan ind- sees saaledes. Lader os antage at F — P og ind tilfreds- tille disse Betingelser, og undersøge hvorvidt der kan gives to andre Funktioner P + p og Q +q, som ogsaa tilfredsstille dem. Saavel P-L-Q.A som P+p+(Q+q) ^A maatte da forsvinde med deres 2n — 1 første Deriverede for y = Y By Ars alt- aa vilde ogsaa p+ q./^ med dens 2n — 1 forste Deriverede for- vinde. Funktionen p?— q? A? maatte som Følge heraf være 18 ; divisibel med (y?— ra, altsaa være af Graden 4n i det Mind- j ; ste, Var den nu ikke af høiere Grad, da blev : 3 3 p— qA? Oto vy i p Panor 9 SAD GI 7,9. FA T PHP- REPA? Ved her at sætte y = o, findes C — — Av s -1,0-—4d gs Y oe Det er altsaa umuligt, at p?— q?/? er [d Graden 4n, den er saaledes af Graden 4n + 2, følgelig p af Gra- - ^hvoraf G — men ved at sætte arve s den 2n + 4. Men nu vil man ved at sætte u — Ki se, at y iF Pak har Koefficienten + 1. gera P som P 4- p maatte alt- 1 saa Fart + 1 til Koefficient for y^ , hvilket er umuligt, naar p er af Graden 2n--1. ; Heraf kan man slutte, at © au) og O,(u) ikke kunne ne forsvinde | for samme Værdi af u, naar ikke x — 8 (mod 2n +11; da vilde | pone PAD ELAY DE FG -- £0) AG) blive bestemte ved | de samme Ligninger, og altsaa blive identiske, hvoraf fulgte e QR) — = gm 9w, hvilket er umuligt. 4 I den ene Ligning som bliver tilovers kunde man e de fundne Værdier af Koefficienterne, og saaledes faa en Ligning, der bestemmer Je ; denne bliver imidlertid af høiere Grad. Meg kjendte man Ps de A. kunde man altsaa bestemme F P Ld f 4^ og man havde da bem af Ligning (1) i MARII Formel. 2n B. > E. " A 3 eI VE au T AO) fr Vi skulle nu søge nærmere at bestemme Størrelsen "s Lad Ņ(y) og *(y) betegne to hele Funktioner af y, den første lige € ri af Graden 2n-|-1, den anden af Graden 2n — 2 og lige, og I os sætte: i (py)? — (Ay)? by)? = (y? — b3 (y? — e$), "9 idet den hoieste Potens i o(y) gives Koefficienten +- 1, og de øv- rige Koefficienter bestemmes derved, at e(y) + A(y) bly) skal for- svinde tilligemed sine 2n — 1 første Deriverede for y = b, A(y) = /A(b). Man finder da ap wc) bå" Cert Fremdeles antage vi ec) + WO A(€) — 0, Ac) — — 5. Abel bemærker (Oeuvr. eompl. I. Pag. 341), at naar man vælger det øverste Forteen for c, vil m blive — + 1 for b —o, A(b) — 4- 1; vælge vi nu det hodebdd. og sætte 2o) E. b?» ? i saa bliver dicil for b —0, A(b) = + 1, ogsaa Alc) — + 1. Efter — det abelske Theorem er nu: od) ine — Vi integrere nu m. H. t. den absolut Ei. b fra o til v , idet C = — = vi lade A (b) begynde med Værdien -+ 1, og da d s sin am (an » A), . kunne vi tænke os den Kurve, som Punktet b under Integratio- . nen beskriver, saadan at ku Ab bliver =a I Kurvens En- f depunkt bliver altsaa b — P Ab = At ; som Følge heraf bliver i Endepunktet ọ(y) og (y) bestemte jed de samme Ligninger = som F (y) og f) og blive altsaa identiske med disse. Altsaa er 1 y 4n e2 —- (f 0)? — v A2 à a a Q i d.e. e—dv: 3 a P Dg Sine - a nu F SUE ) + AQ) P odes o 1 F (0 t A (c) f, (9 — bliver Ate) -- 2E At. )- E Integrationen m. H. t. e kommer saaledes til at gaa fra oti 3 7i langs en saadan Kurve, at (c) bliver = AGO, eller fra 0 i 80 Me terere til — Ya langs en saadan Kurve at A(c) — — Alv) Sættes nu som i Ponsedrls nova d 1 1 IE - Vi- yay saa bliver i første Tilfælde VI-yy1— ey? F < — an, — (aq A + 2rA1) i andet i SS aen MÅGE 3) dE 3rA1) MAY x i i begge Tilfælde altsaa ) i € m qA -H 2rA'i). Ved Integration af Lign. (4) findes saaledes (2n + 1) an — (qA 4-2rAi) = o, nr 30A ds arA eller ui er am Ad Vi have o = mK + pyK', hvor m og p. ere uden fælles Faktor, sætte vi nu à — m' K 4- w'Ki mp. — m'y. — 1, saa er som bekjendt GÅ + TAI =s SS t. að, Man har altsaa ; 250 [6] E "aT Qn? T det = Naar man paa den af Abel oftere brugte Maade udtrykker alle de i (3) forekommende Rodtegn ved et af dem, ledes man paa samme Tid til at finde en Forbindelse mellem de forskjellige Størrelser LR cA Un 6, nu) (© „K D" er uforandret, nage LE Y dy s MP | man for u sætter u +- jg iq man kan altsaa sætte SET TET RAE TCR PER RR NEN I Ire TIR ARIES NL ALTAE Re X Der OANE MeL RI UNT PS TNR AL E S9 - Dy 81 6, W (6 QK - o) — CC QA) e, (3K—wu (0 D= C(P, — QA), hvor P. og Q; betegne to hele Funktioner af y. Nu findes. 2C.P = (— ny 9 QD (0 (—u)* m 6. (mu) (0 u)" 2C. Q,A— C71) 6, få) (0 (-9)) 4-6, (— u) (9 1), hvoraf folger, at hvis r er ulige bliver P, en lige, Q, en ulige Funktion, omvendt derimod hvis r er lige. Da den høieste Po- tens af sinamu i A (u) (0 (2K-— u) er sin tt am u, bliver P, afeGraden r -- 1 i det Hoieste, Q, af Graden r — 1i det Høie- ste. Er altsaa r ulige bliver P, lige, af Graden r 4-1; Q, ulige, af Graden r — 2; i modsat Fald derimod, P, ulige af Graden r + 1, Q, lige af Grad. r-2. Ved Multiplication findes a) Veri? r C? Pi- QAP — ( d g— Q2) 0-2» sættes derfor C= uU AR r faXVr--1 bio 6, (u) (, QK - u)) — (T) P +Q, (6) PEGE AEREE (a vr For u — 4 d. e. y = er Ay-—AN ,forsvinder hverken 6 ,Q eller 6 (34K —u) (med mindre r — 1, et Tilfælde som undtages), altsaa ikke heller PT QA. folgelig maa Po Q,A forsvinde til- ligemed dens r — 1 første Deriverede. Derimod for u — LN d. is y = s Ay = AY forsvinder pt Q.A; da 6 CK — "d ikke kan være uendelig. Man faar saaledes r Ligninger, der be- - stemme de r Konstanter i P. og Q,- Ere disse fundne har man: to MM Iu (6 E-W k (ghe Y i 9 2 iz mue Vidensk.-Selsk. Forh. 1864. : : 6 82 Gives æ en Værdi, der er indbyrdes Primtal med 2n -+ 1, antager ar alle Værdierne 1. 2 3... .. 2n; ved at indsætte 1(3) findes saaledes et Udtryk for x, der kun har 2n + 1 Værdier. Lader os nu paa samme Maade som ovenfor undersoge Be- tydningen af Ligningen (6). Vi bestemme altsaa de to hele Funk- tioner o og p, den første af Graden r+ 1, den anden af Graden r-— 2, den ene lige, den anden ulige, saaledes at (py)?— (Ay)? QGby)*— (y?— b?) (y?— e), idet vi gjøre (y) - A(y) bly) tilligemed dens r — 1 første Deri- verede lig Nul for y — b, A(y) = Ab, derimod q(y) — Y(y)A (y) — for y =c, Ay = A(c), endvidere sættes e — — n hvis r er ulige derimod é íi hvis r er lige, hvorved A(c) bliver — + 1, for bes o, Alb) = 4+- 1. Efter det abelske Theorem er da s db dc db Vi integrere nu m. H. t. b langs en saadan Kurve at Ab bliver lig 4,. For Kurvens Endepunkt bliver da oy og — Wy) bestemt ved de samme Ligninger som P, og Q, og ere saaledes identiske med disse, hvoraf videre følger c = Æ v p Ac = Agr Som Følge heraf bliver f E = d. e. en vis bestemt af de Naro Værdier for hvilke Oar) forsvinder. Altsaa har man A — tug Er Modulen reel og mindre end Enheden, kan man med Let- hed bestemme y, noiagtigere for de to reelle TTransformationers Vedkommende. Man har nemlig : sin am (an, )) =Æ E 6), C0) 2qA + 2rAá J-a ü- T A == Ei us sin( 377, sin am (ra) sin am (33: og i begge de nævnte Tilfælde er 2 reel. Ernu o = K,ó =K'i, bliver saaledes sin am (an à) rent imaginær, altsaa q = 0, d. & T i MRNA CY PEERAA BEEN RENNES ell see DEP DECR THEE ES 83 ee das 2n--t? 2rK'i hvoraf Sa == 2n--1 Da man nu har y — rq , kan man sætte ar a. 2rK'i 2arK*i "i — 2n4-T deos pIaN Omvendt bliver for den anden reelle Transformations Vedkom- mende sin am (aņ,„,à) reel, hvoraf sluttes 2r K 2ar'K MT mii lason: Hvis altsaa k er reel og — 1, har man 2, eP” sin am ed Ex is qj, 3, sP” sin am b i: E em Den forste af disse Formler kan transformeres til folgende : Sp (—)PeP™ sin am ap SES =0 . den anden til: Sp eP” sin am EEP L o, Jeg har nu fremsat Beviset for de i Indledningen omtalte Formler i Hovedsagen saaledes som jeg har kjendt det allerede i fem Aar; det findes som man har seet med ringe Besvær som Biresultat, naar man behandler den algebraiske Opløsning af Lig- . ning (1), hvilken Undersøgelse netop fra først af har bragt Funk- tionen 6 (u) paa Bane. I de.to nævnte Tilfælde er saaledes i Lign.(5) s — o. Dette i finder nu ogsaa Sted i al Almindelighed. Vi skulle bevise dette . ved at støtte os til de almindelige Egenskaber ved alle dobbelt 3 periodiske Funktioner, en Fremgangsmaade som forevrigt ogsaa . kunde været anvendt paa flere Steder i det Foregaaende. Vi - have sat o-mkK .--ypK'i öö —mK-ywkr: my — m'y. = 1, 6* 84 og vi maa nu skjelne mellem to Tilfælde, eftersom m er ulige eller lige. 1. Hvis m er ulige ville vi for det Første antage at m'er lige, | altsaa p' ulige. Funktionen 6 (9) har da Perioderne 4o og 20, - 20 na og da 9 ( +- ur) tem cT S 6 (uw), bliver, som man yo ser, 9,(u) uendelig af 1ste Orden i Punk terne Qq + 1) 6 4- z x ea j» 98 heller ikke i andre. Gjøres q — 0 . og gives p Vicrdisine fra o til 4n + 1 incl, faar man 4n 4-2 Punkter, der falde i det elementære Parallelogram (4o, 26). En- hver monogen og monodrom dobbelt periodisk Funktion forsvin- der nu og bliver uendelig for netop lige mange Punkter i hvert | elementzrt Parallelogram; naar man tager Hensyn til dens Orden | i hvert af disse Punkter. Det er saaledes klart at © (u) er for- : svindende af 1ste Orden i de 4n 4+ 2 Punkter ak + xa Frem- - deles er Summen af de Værdier, for hvilke yankünubb forsvin- | der, lig Summen af dem, for hvilke den bliver uendelig, paa et. Antal Perioder nær. Altsaa: i "t apo ! 2po ag (n +m X gg dn 36 e 3 ap, F Ago +: 26, .. 2qo + så SE ; vC pA ET] d. e. man kan s:ette T np Dette Resultat Pasünbaholdt med Lign. (5) viser at 7 maa pase 2o mé | "a 2nd I Kraft af Ligning (7) kunne vi altsaa sætte: 2rà Rard (8) "m oui x ^ 9i Havde man derimod for & valgt en anden Værdi, 04, hvor m var ulige, saa var en saadan nødvendig af Formen | 01 = à + qo. Formen Man fik da: 85 Zar) — 2aro + zme) arq narq nri a 8 (or) = e( 2n als 1 — (— 1) € © ks 0, hvorved Alt bliver som ovenfor. idet ll aa Non 2a EEN 2. Hvis m er lige, maa m' være ulige. TER blive da 2o og 48, og © MUD forsvinder i Punkterne Na — 2n 2 og *. + vius x 28 +4- ies y d.e (GPL og 20 + EE. bliver uendelig i Punkterne o -- aa og o + For at faa de | i | | : 1 | Ene: der ligge i samme Parallelogram, maa p kun gives Vær- [ dierne fra o til 2n. Man har BR | (ån + 211, + (ån+-2) 6 + X abi + (4n 4-2) & di 2qo + 4rà, (q + Do +r 2n + 1 y e aar rd id | hvoraf liege i i hvilket sammenholdt med Lign. (5) viser atm kan sættes lig na. : . Lign. (8) kommer altsaa ogsaa til at gjeelde i dette Tilfælde. Man É har altsaa: 1 (9) s eP” sin am ro ae =0 L oP n+í1 II. l I Ligning (9) forekommer endnu kun en Størrelse, som ikke F er fuldstændig bestemt, nemlig Tallet r. Det ligger nu nær ikke - E alene at søge at bestemme r, men ogsaa fuldstændig at verificere - Formelen ved Rækkeudvikling. | 1 For at kunne anvende de bekjendte Rækkeudviklinger af de 1 elliptiske Funktioner, ville vi foreløbig indskrænke Betydningen 1 (af o og ó. Vi sætte som for 3 e mk 4 nk ) — m'K + y K'i, 1 mp. — m'p = 1, : men antage at m er af Formen 4p 4- 1, y. lige, m’ divisibel med 4, w ulige. Herved bliver 4o og 26 hvad Briot og Bouquet I kalde puse Perioder“. Vi kunne derfor med nde til de Ri 86 ker som anvendes, henvise til deres Bog. Man finder uden Van- skelighed (doo | wt, (— zd Pas am (aj in aL 229] hvor 28 = a (mod 2n--1). 20X i Sættes nu e) e o — q, saa har man: 2s-4- 1 2sJ-1 à sin am u = iz s Ya. E ta ) a D 1— da cos 2x--q 2s+1 xi m Ee e ko X( 3s-F1 2xi — ELS fe i 1—q œ 1— 2 Modulen af q er stedse mindre end iae SE nemlig for et Qieblik. K = A + Bi, Ki — € 4- Di, hvor A, B, C, D, ere Scd saa findes denne Modulus lig C e "mA F EE (mB +- pD)? | AD—BO er nu intet andet end Værdien af Parallelogrammet | (K, K'i) med dets Fortegn, og altsaa stedse > o; følgelig bliver Modulen af q stedse < 1. De to Rækker : 9s-F1 xi e Sy J z 2s+1 +2xi 1—q4q e . konvergere derfor hver for sig. 4 Udvikles i Ligning (10) de elliptiske Funktioner efter den 1 nævnte Formel findes p E uei xi Va x. 2s-Fl ?xi 954.11 q å em +1 : Ti v ko rå Ser Sip Fald FER A m 1 E 2t "E s xb -afi E 87 Forudsætter man nu, som man kan, at 8 ligger mellem — n og + n, har man: (28 -- D)pzi +n S 2n--1 Wp — 2B p 2co d CONES inl 2n+1 1-4 - 1—A?e ï (28—1)pzi | +n 2n+1 2n-4-14- 28 S C19 A? ia D. s BEL "LUPA ee enr Udføres ved Hjælp af disse Formler først Summationen m. H. t. p findes (2s-F1)Qn-H1-28) (21+-1-28)xi e (2854-1) (2n--1) (2n + 1) 2xi q e .... (2n-- 1)riee Va VE ue i (2s+1)(2n+1+28) A (2n4-1 4-23) xi T Qs+1)(2n+1) — (2n + 12xi 1—q e Nu er efter foregaaende Afsnit en af de Værdier, for hvilke e (9 forsvinder, af Formen u= zID vi indsætte nu denne Værdi, idet vi forudsætte at r iaa mellem — n og +n, og faa saaledes E rome A TE T "iig" ki In : (2n--1—23)(125--1) 9n--1- 2r) MÀ E oco 2n--1 2ró (2n--1zi 9 /V/ q 9 as 13) c ce ( 25 Den ETE ERE (2n4-1--28)(Qs-4-1)(2n 4-1) —2r) q 2n 1 ss 1 Ke + 1) n + 1) — xU 1 2u4-1) (254-1 T E Da Modulen af q, altsaa ogsaa Modulen af "m ET T i 1 er mindre end Enheden, kunne vi udvikle efter Potenserne af um : og finde derved * 88 ((2t--1)(2n--1)-28)((2s4-1) 2n) -2r) o ( 2ró j=- potin S Va E AmA l Td GS (B+ Rn + de 2s-L- 1) 2n 4-1) - 2r)) ene s 3, Va nes ) Disse dobbelte Rækker konvergere, selv om man for hvert Led sætter dets Modulus; den Orden, hvori begge Summationer udfø- res, er derfor WER og man ser saaledes umiddelbart, at 2rà -— 6, nàar r — p. | a M2n-4-1 Vi skulle nu bortskaffe de Indskrenkninger, der ere gjorte — | med Hensyn til m, p, m', vy. Lad for det Første 3 Q, = m^"K + p"K'i, 3 hvor m" og u^ ere hvilkesomhelst hele Tal, der tilfredsstille Lig- ningen mp" — u mt, saa er m^ — m' -- mz, u^ =y 4 p. z, altsaa Qj = 0 + zo. Følgelig bliver R a A For dernæst at vise, at man ikke behøver at have m—1 — (mod 4) og u lige, bemærkes at E Apo pa e) n) X 2 e sinam(ul4pzó--4p. 2n+1 BE TEE) 2n + 1 2n e (0) =>, cP^sin am (utz zm za sin am (u + 4p ; hvor . . m; — m + (2n + )z m* p = pd Ond zy, og at man fremdeles har my — m'y = mpy — m'p — 1. Der ere nu 3 Tilfælde at undersøge, nemlig : ; 1) m ulige, 4 lige, Er m —1 (mod 4), har man det allerede | "behandlede Tilfælde. Er derimod m = 3 (mod 4), kan man for det Første forudsætte m' ulige, thi var den lige, kunde man fo m og y sætte m +- m' og p+ y’, hvoraf det første Tal er ulige 89 Gjøres nu z — 2 (mod 4) bliver m, —3 + 2— 1, og y, lige, følge- . lig vil efter det Foregaaende 6, (u) eller SM K J- y4 K'i pa s mK + w ) 2, e° sin am (u + 4p n 4-1 forsvinde- for u =- Te Her er vistnok endnu m’ forudsat at ie 2n--1 vire ulige, men man ser paa samme Maade som ovenfor, at Re- sultatet ogsaa gjælder, om m' er lige. 2) m lige, u ulige; m' er da ulige, p‘ kan antages at være ulige; i modsat Fald kunde nemlig disse Tal ombyttes med m + m‘ .. 0g p. d- p/, der begge ere ulige. Gjores nu z ulige bliver m; ulige, pa lige, hvorved man kommer tilbage til Tilfælde 1, 6, (u) for- | svinder altsaa for u Pra 3) m ulige, y ulige. Vi kunne her forudsætte m' lige og w ulige; gjøres da z ulige, bliver m, ulige og p, lige, hvorved man . atter kommer tilbage til 1ste Tilfælde. Funktionen O,(u) vil altsaa i alle Tilfælde forsvinde for u — 286 2n--1 Skriver man 2q istedetfor æ, har man altsaa à 2pq ed 245 — 2, s "sinam — iei = 0, eller om man vil: e tho 1 : ap ApK-FAqKá De samme Forbindelser mellem Sterrelserne sin am ——,———4— TER 2a pi IP d sin am RT ENNIO ERE A T TER NIE T PEEL PEN E S NURSE NEST AE E " kunne ogsaa udtrykkes paa en noget almindeligere Maade. La- . der os nemlig betragte Størrelsen 2n 3 Bie, ,Apqz Apo + 4qà | sin am epo hvor som før o— mK + p. K'i, 6 — m'K + vK'i, 1 men hvor m, p, m', v^ ikke ere underkastede nogen anden Be- " tingelse end den, at m og p ikke maa have samme Divisor fzel- * les med 2n--1, og lader os bestemme z saaledes at S bliver == 0. — — Lad a være den største fælles Faktor for m og a saaledes at | o= alm, K + w K'i) = ao, j lad endvidere mẹ — m'y = 8, my — si A 90 altsaa EI 804, og lad endelig m,s — rp, —1 Q, = IK +- sK'i. Man har da: m' = ðr + tm, u = 8,8 + tpa 6 = 5,0; + tor, altsaa i sin am He T ,Apqz 4pao, + Aqto; + 4q8, ài. mn 2n-F1 Da a er indbyrdes Primtal med 2n +- 1, kan man gjøre aa'— 31 (mod 2n + 1), hvorved man vil finde CS OEDQAR. Ape + qto + 4q910, 8- 2 > sin am m41 = R 2yg't 2n " b: - d eL, gear unam d n Nu har man efter det icc E PR el Came id 2. sin am aTi eus ai hvis -— Aq8, = Aqza', : og, som man let ser, kun da; skal derfor 8 være = 0 for enhver - Værdi af q, maa T | altsaa að =Z ' d. e. z= ð: Man har altsaa: 2n toc ' m (11) zx, AP qune mo sin am Ipaa mq ro Lignende Formler for Funktionerne cos am u og ^A am u findes lettest ved de bekjendte ides | cos am (K — —, k) = sin am (u, 5) z ki 7 (se Briot og Bouquet Pag. 115 og 116). Foruden dette behøver man ogsaa Værdierne af K og K'i for de nye Moduler. Kald A am (K—K'i— — tt lo—sin am (Uj) 91 disse K, og K,'i for Modulen 3 K, og K,'i for Modulen s saa vil man, naar man tager Hensyn til de vedtagne Definitioner, finde K,— k'K, K,'i — k(K J4- K'i)* K, — T EKER, Kyi—ik'K. Overste eller nederste Fortegn skal bruges, eftersom k ligger un- der eller over den reelle Axe. | Ombyttes i Lign. (11) k med bd faar man: | ; Ze 4pq(mp."- så in am( PoE EE i IU De Sættes m -+ p-—m,o0g m' + p = m bliver m,y — m,'y. = mp. — m'y og anvendes tillige Formelen Wr qe UTE a A sin am (u, E == COS am (K— E» k) — — cos am (K ^ie k^ k) findes: * js Pam pem P Dd sam(K4- LES åp(m K-- pK HAqim Kte KD ho 2n--1 i i : ibas derimod k med È bliver : S AEE UT Ahead” acl) 28 2n-F1 ER C : X4 , amp m). sin am(* Sættes -cpm--p-m,-—m-u -pm'-y-— m, — m'- 44 Saa er Mpy- m,'g4, — mp'— m'p.; ved Hjælp af Overgangsformelen . Sin am (u,— i^t A am (K — Ki- E= A am (K+ K'i tg) faar man saaledes: z ,pqim pa-m pa ) AamK4Ki4 4p(m K+ K'i)+4q(m, K+ Ki) k)-o. | 2n+1 d 23 tam Vort Resultat udtrykkes altsaa i følgende Sætning: Er o = mK + y. K'i E E A E R = m'K + w'K' * Fundamenta nova har: K,'i = k (K'i — K), hvilket, ikke tillader Formlerne sin am (K + K'i) = i cos am (KJ-K5) = xS at bestaa for Modulen Y 92 og har m og y. aki samme Faktor fælles med 2n + 1, da er: 2n 2 Apq(mp. — m'y.) . xi] n: 2n — 2 x ipae Ws am(K + E) = 0. sin am ( $e Apq(mp.—m M A i (K +Ki Ti eann t) xe Hr. Sexe holdt et Foredrag om Folgefonden. Er senere ud- | kommen som Universitetsprogram for 2det Halvaar 1864. Hr. Waage meddeelte nogle yderligere Forsøg til Bestem- melse af Lovene for Affiniteten. [ER I vor første Meddelelse fremsatte vi en Række Forsøg over den | svovlsure Baryt og det kulsure Kalis gjensidige Indvirkning; disse 1 Forsøg have vi nu fuldstendiggjort ved at undersøge det svovl- — sure Baryts Indvirkning paa kulsurt Natron. Som man af Figu- - ren ser, (se Pl. III) har denne Række et lignende Forløb som | det kulsure Kali; men det kulsure Natron har en svagere Virk- . ning; især viser dette sig tydeligt ved en Formindskelse af Vand- mængden; tager man lige Atomforhold af Saltene og tilsætter 200 — At. Vand giver det kulsure Kali 21 % omvandlet, det kulsure : Natron 16,8 % omvandlet; med 1000 At. Vand ere de omvandlede | Mængder 15,0 og 14,2. ` Coefficienterne ere: p — svovlsur Baryt, | q — kulsurt Natron, a = 0,015 b — 1, a' + b' — 0,888 log. z — 0,904. Med Hensyn til de i vor første Afhandling fremsatte Rækker skulle vi bemærke, at senere Undersøgelser have vist, at det kulsure Kali ikke var absolut rent, saa at de fundne Tal ere noget for smaa. . Vi ville derfor senere gjentage Rækken med kulsurt Kali for at erholde sikrere Talstørrelser. For at under- " søge Temperaturens Indflydelse have vi udført en Del Forsøg med svovlsur Baryt og kulsurt Kali ved en Temperatur af omkring Ys / 98 +- 19. Det fremgaar deraf, at Virkningen ved en lavere Tempe- ratur foregaar meget langsommere og, at Grændseværdi- erne (de omvandlede Mængder) her ligge lavere end ved en høiere Temperatur. Medens Saltene i lige Atomforhold og med 100 Atomer Vand ved 100? gav 24*9/, omvandlet, give de ved 1? blot 45. Denne Iagttagelse viser, at Temperaturen har her en ganske anden, mere virksom Indflydelse end ved ZEthernes Dan- nelse, hvor Grændseværdierne forblive uforandrede ved de for- skjellige Temperaturer. Vor | Forsøgsrække er imidlertid ikke — tilstrækkelig til at kunne underkaste de: fundne Talstørrelser no- . gen Beregning. Vi haabe senere at kunne fuldstændiggjøre Ræk- . ken og agte at forskaffe os en konstant Temperatur ved at udføre . Forsøgene i en Iskasse, noget som er saameget mere nødvendig, EC EEE TIPP REESE E CAIRO e S SEPT IAS TRIER TIE ANS OTE S TENDS. di STEM SR To NDS Sisi. aar SESTE . da en Tid af flere Maaneder medgaar, inden Re MER . i de enkelte Forsøg tilnærmelsesvis er opnaaet. Af Berthelot og St. Giles Forsøg over Ætherdannelsen " have vi i vor forrige Afhandling meddelt Alkohol og Edikke- Syres Indvirkning. Vi skulle i dette Møde meddele følgende Rækker: — Edikkesyre og Methylalkohol, hvis Coefficienter: a — 1, b = 0,838, a' = 0,589, b' — 0,576 log T — — 2,028. ' Edikkesyre og Amylalkohol: ; a = 1, b — 1,008, a' — 0,963, b' — 0,852 log = — — 1,110. Benzoesyre og Alkohol: : 8 — 1, b = 0,801, a' — 0,111, b' = 0,526 log = = — 8,411. v have paa disse anvendt vore Formler og Overenstemmelserne - sees af Figurerne (se Pl. II). Som man ser er ikke Forsogenes ] . Antal synderlig stort, og man kunde saaledes paa Forhaand vente Sig en taalelig god Overenstemmelse. Imidlertid er der dog i " hver Række flere Forsøg, end de paa Curven anførte, medtagne til Beregningen af Coefficienterne; men disse kunne ikke opstilles (d Curver, da de indeholde andre M:engder af de 4 Stoffer. For d Mening at tillægge disse sidste 3 Rækker nogen stor Vægt, og at [ at undgaa Misforstaaelse skulle vi bemærke, at det ikke er vor - i 94 vi ikke engang vove at benytte de af dem fundne Coefficienter til et videre gaaende Studium af vore Formlers Betydning. Hr. Fearnley gav et Referat af de paa Prof. Edlunds Circu- lerskrivelse angaaende Havisens Dannelse hos os indkomne Be- svarelser. Den Samme meddeelte en Fremstilling af Telegrafmeteo- rologiens seneste Udvikling og Udsigterne for samme i vort Land. Den 27de Mai. Mode i den philosophisk-historiske Classe. Hr. Holmboe talte om de saakaldte: Dandserhauge. I Beskrivelser over antiqvariske Feldt støder man undertiden : paa Udtrykket: Dandserhaug, som Bensvnelse paa en eller | anden Gravhoi, og spørger man Almuen i Egnen om Aarsagen - til saadan Benævnelse, faaer man det Svar, at man i gamle Dage brugte at dandse om Haugen, uden at man i de fleste Tilfælde faaer mere derom at vide. Saadanne Hoie forekomme saavel i Danmark som i Norge, formodentlig ogsaa i Sverige, hvorom jeg dog mangler narmere Kjendskab. Jeg skal exempelviis anføre folgende Beretninger om saadanne Høie: ! I N. Nicolaysens: Norske Fornlevninger S. 172 heder det . om Gaarden Ulfstad i Rollag Præstegjæld (Buskeruds Amt): Ne i denfor gaardens huse tæt ved Logen er der en rund haug med en grøft omkring; denne grøft, som udentvivl er gjort, for at : bortlede fugtighed fra haugen, og hvoraf mange lignende finnes i paa andre steder i landet, har fremkallet den fortælling, at der, E som der siges i ovennævnte indberetning af 1745,! „blev holdt | 1 Her sigtes til en haandskreven Indberetning i de Kallske Samlinger i Kjøbenhavn- ` 95 dans i forrige tider muligt af hedninger, som har haft deres afgud øverst: paa haugen.” Haugen kalles derfor Dansarhaugen; men nu heder det, at spillemanden sad oppe paa dens top, me- dens de andre dansede rundt om.“ Sammesteds S. 217 om Gaarden Holden i Hiterdals Præste- gjeld (Bratsbergs Amt) efter Opregnelsen af nogle andre Hoie heder det: ,lige i sydvest for No. 3 og nordvest for Hogemo paa en høj bakke en udgraven rund haug, 60 fod i tvermaal og 4 — 5 fod høj, omgiven af en grøft, 1—2 fod bred og 1—14 dyb. Grof- ten kalles Dansarring og selve haugen Dansarhaug, et navn, som i Thelemarken kun træffes i dette sogn og i annexet Lille- hered. Fortællingen lyder, at haugen var offerhaug, hvorom man efter endt offring dansede, i det man holdt hverandre i hænderne. Det kan gjerne være, at man har brugt at danse derom, men grøften har udentvil her, som paa mange andre steder, hvor saadanne finnes, været gjort for at lede væden bort fra haugen, som utvilsom har været en gravhaug. Dette styrkes ogsaa der- . ved, at-man i 1852 eller 1853 i haugen fant en af de sædvanlige . bejledannede spenner af messing fra hedendommen.* Sammesteds S. 218 om Lillehereds Annex til Hiterdal: „Paa E enin Hove (Hof) var ifelge Lund 1859 en Dansarhaug, hvori . der skal have været funnet et lidet stenkors, som muligens engang | stod paa haugens top.” I et vort Videnskabsselskab tilhorende af Tegninger ledsaget . Manuscript: Beskrivelse over Oldtidslevninger i Christiansands 1 Stift og de tilgrændsende Egne af Christianias og Bergens Stifter, x TUNES RORIS i akse p Efter paalidelige Folks Sagn, der have seet den forend Grøften har aabenbar engang omgivet hele Haugen, men er ved bred Groft, dybere end jeg har seet den ved nogen Dandserhaug. — i 96 Oppleiningen bleven fyldt. Ingen Fodkjede. I ældre Tid brugte syge og værkbrudne Folk Sancthansaften at valfarte til Hegge- lands Kirke. Efter der at have forrettet sin Andagt, gik de til den lige ved Kirkegaarden liggende Bedehaug, sluttede en Kreds om denne og dandsede rundt om Haugen, idet de holdt hver- andre i Hænderne. Efter Dandsen gik hele Følget ned til Elven og badede sig, og hermed var hele Kuren overstaaet. „Denne Beretning skal være aldeles paalidelig, og saadanne Optog skulle have fundet Sted lige til for 100 å 150 Aar siden,” I en Fortegnelse over Gravhoie i Østrebrøndelev og Hallund Sogne i Jylland nævnes som No.1: ,En rund Høi tæt ved Byen, som kaldes Dandser-Hoi. Den har sikkert været omgivet af Stene, hvoraf endnu (1809) 3 ere tilbage. Den er sjunken og ellers noget beskadiget.“ 1 Da Sagnet om Dandserhaugenes Brug overalt lyder, at der har været dandset, kan man næppe tage i Betænkning at troe, at dette virkelig har været Tilfældet. Men, da man paa den anden Side af de nordiske Folks Charakter maatte vente, at de, saafremt den oprindelige Hensigt med Dandsen blot havde været ; Forlystelse, hellere havde valgt ethvert andet Sted dertil end. Gravhoie, som snarere maatte stemme til Alvor end til Lystighed, 1 saa er jeg af den Mening, at vi her have for os en Udartning ab. en ældgammel hedensk Skik, som har havt en religiøs Charakter, | 1 men efterhaanden er gaaen over til Dands. ; Jeg antager, at den har sin Rod i en fra umindelige Tider | blandt Asiens Buddhister iagttagen Skik, med andægtig Erbo dighed at gaae nogle Gange rundt om Gjenstande eller Personer, - l som man ansaae for hellige eller indviede. : Saadanne Rundgange omtales hyppig i Hiouen-thsangs Histo- rie; der i Begyndelsen af det 7de Aarh. som Pilegrim drog frå China gjennem Hoiasien til Indien, for at gjøre sig nærmere bê- kjendt med Indernes Opfattelse af Buddhismen og at besøge 58? 1 Antiqv. Annal. ITI S. 322. r : ? Histoire de la vie de (M et de ses Aire dans T etc. trad. p% Stan. Julien. Paris 1853. | | 97 mange som muligt af de Monumenter og andre Gjenstande, som Buddhisterne holdt for hellige. Det heder saaledes p. 76 i nysnævnte Værk om en Stupa (d. e. en Steenrøs, som indeholdt Levninger af Buddha) i Afgha- nistan: ,Da Lovens Mester (en Hæderstitel, som i Bogen stadi- gen tillægges Hiouen-thsang) var ankommen til denne Stupa, hil- sede han den med Ærbødighed og gik flere Gange om den.“ Sammesteds p. 217 heder det, efter Beretning om en mira- culøs Begivenhed med nogle hellige Reliqvier: ,Da de sidste Lys- glimt vilde til at forsvinde, gik de (den forsamlede Folkemængde) flere Gange rundt om det Kar, som indesluttede Reliqvierne.^ - Sammesteds p. 19, da han var traadt ind i et Kloster i Mon- goliet, hvor han kastede sig ned for et Gudebillede og gjorde Ben, heder det: ,Pludselig fik han see en Mand fra de barbariske Lande træde ind, hvilken, efterat have tilbedet Buddha, fulgte Lovens Mester og gik tre Gange rundt om hàm.* Sammesteds p. 143 berettes, at medens han opholdt sig i Pa- taliputra (den store Stad, som Grækerne omtale under Navn af Palibothra), kom Sendebud fra Klosteret Nalanda, i ringe Afstand derfra, for at indbyde ham til Besøg. Han fulgte dem, og derpaa heder det: ,Strax ved sin Ankomst saae han to hundrede Munke og et Tusinde af Troende komme sig imode med Standarter, Parasoller, Regelser og Blomster. De gik rundt om ham,-i det de lovpriste ham.“ I nedenanførte Værk, Mémoires o. s. v. II p. 69 læses om en Konge, som gik rundt om Buddha til Tegn paa sin ZErbedig- hed. Ligesaa p. 103. 109. Om de nyere Gravskikke i Indien beretter Colebrooke blandt Andet: „Sønnen eller den nærmeste Slegtning indfinder sig paa . Gravpladsen, bærende otte Urner, fyldte med Blomster, Rødder | og lignende Ting. Han gaaer rundt om det Hegn, som omgiver . Ligbaalet, med sin høire Side vendt imod deite, og udsætter ef- . terhaanden ved hver af de fire Indgange, begyndende ved den i | . Nord, to Urner, hvoraf enhver indeholder otte vids ge ut Vidensk -Selsk. Forh. 1864. 98 o. s. v.! Dette Sted citeres af J. Prinsep i en Beskrivelse over de Gjenstande, som fandtes i et buddhistisk Monument i Pendjab, og han bemærker, at Talen hos Col. vel er om brahmanske Skikke, men at Buddhisternes i dette Stykke formeentlig vare lignende. Denne Troe paa Helligdommenes Kraft til at tiltvinge sig Ærefrygt var Saa indgroet hos de gamle Indere, at de endog for- tælle Eventyr om Drager, som stege op af de nærliggende Brende, forvandlede sig til Mennesker og gik med ZErefrygt omkring en Stupa l. c. p. 128; ja, at endog en Statue om Natten gik rundt om en stor Stupa. En lignende Beretning læses i nedenanforte Værk Mém. II p. 48. I et Værk, hvori den samme Pilegrim beskriver de Lande, han havde gjennemreist,? fortæller han T. I p. 165 om en Stupa med Nischer omkring, at de Syge, som med Ærefrygt gik rundt om den, forstorstedelen fik sin Helbred igjen. Ligesaa T. II p. 48—49 om en Stupa, som indesluttede af Buddhas Haar og ' Negler saa meget, som han skar af i tre Maaneder: ,Folk, som ere behæftede med svære Sygdomme, komme for at gaae rundt. om den, og mange af dem gjenvinde Sundheden.* . Ssanang Sscetsen fortæller om en lignende Skik hos Mongo- lerne.3 | | Statsraad Pallas, som to Gange i længere Tid reiste i Mel- lemasien, beretter* II S. 170 om Buddhisterne i Kalmykiet 08g Mongoliet, at de hver Maaned have en Bede- og Fastedag (Mazak eller Pazak hos Kalmykerne, Jussuni-churral.hos Mongo- lerne), paa hvilken man kommer sammen ved Helligdommen (eP Hytte eller et Telt, hvori Gudebilleder opstilles), for at tilbede. „Denne Tilbedelse, siger han, skeer saaledes, at de med andæg | ! Asiat. Researches, V. VII p. 255. clinois par St. Julien. Paris 1857—58, 2 Vol. 8. 3 Schmidt. St. Petersb. 1829. áto p. 261 4 Samml. hist. Nachrichten von den Mongolischen Vülkerschaften. St. Petersb. 1116 : og 1801, 2 Voll 4to. . Mémoires sur les contrées occidentales, trad. du sanscril par Hiouen-thsang et du. Geschichte der Ost-Mongolen, verfasst von Ssanang Sveetien, übers. von J. 4. — | 99 tigen nedslagne Oine bære en Rosenkrands (ZErkin) i Haanden, gaae tre Gange efter Solens Lob rundt om Templet eller For- samlingshytten o. s. v.^ Paa den store Aarsfest Urryss-Ssara d. e. Solfesten, til Minde om den Dag, deres fornemste Helgen, Schi- gemuni (Forvandskuing af det indiske Cakiamuni d. e. Buddha) kom til Verden, holde de sig om Dagen meget lystige, men om Aftenen indfinde Lægfolk sig til Gudstjeneste og forrette sin An- dagt ved stadigen at gaae rundt om Afgudshytten og lydeligen fremsige: Om mani padme hun,' indtil Midnat. S. l. c. S. 199. Det ansees blandt disse Folkeslag for en fortjenstlig Handling at anlægge smaae Capeller i Stepperne. Naar et saadant under mange Ceremonier indvies, opsættes en Stang med et Flag, hvor- paa er malet Billedet af en af deres Guder eller Helgener. Denne kaldes den personlige Guddom (By-Schyten); der lægges mange- haande geistlige Skrifter indi Capellet, hvilke kaldes Ord-Guddomme (Sarligin-Schytan), og endvidere mange hundrede smaae Kegler af Leer, hvilke kaldes Tanke-Guddomme (Setkilin-Schytan). Ef- ter Indvielsen holdes siden ingen Gudstjeneste ved saadanne Ca- peller; men enhver Kalmyk, som reiser derforbi eller har Leir i Nærheden, holder det for en stor Synd, ved et saadant Capel ikke at forrette sin Andagt, ved tre Gange at kaste sig ned, og ire Gange at gaae rundt om det, samt som Offer at efterlade lidt af hvad han eier, om det end intet andet er end en Lap af hans Kleider. 1l. c. S. 213. I Tibet er ogsaa, som bekjendt, Buddhismen herskende Re- ligion. Blandt Helligdommene der er der en heel Deel Langdys- ser, af Form og Dimensioner omtrent som de, der paa mange Steder i Norge ere levnede fra Hedendommens Dage.? Disse . Langdysser ere gjerne anbragte paa meget befærdede Steder, saa b at Veie gaae dem nær forbi; disse Veie dele sig altid i Nærheden af Helligdommen, saa at der er en Vei paa hver Side. En en- . gelsk Dame fortæller herom:? „Vi droge forbi en af de vel be- t See herom Vid.-Selsk. Forhandl. Aar 1858 S. S. 114. * See min Afhandling yia i Vid.-Selsk. Fi Mig 1855 S. 112 flg. ? The ibit of a Lady in MS Tibet etc. by Mistress Herwey. - DL 1854, 3 Voll. 8vo. See II p " " i 100 kjendte Mani'er eller religiose Steendysser samt nogle høie hvide Gravmonumenter opforte for Levningerne af somme fromme Lla- ma'er. Kulierne (Bærerne) stræbe alle at passere Manierne og Gravene paa deres hoire Haand, selv om der behoves en Omvei paa en slet Vei, for at udføre det.“ Paa Tilbageveien gaae de derfor paa den modsatte Side, og fuldføre saaledes deres Rund- gang. Jeg maa endnu hertil foie, at Rundgangen maa være ældre end den før omtalte Hiouen-thsang; thi ved Reliqviemonumenter i Indien, som i de sidste Decennier ere undersogte, og med Grund antagne for at være over 200 Aar ældre end Christi Fødsel, fin- des Seulpturer, som afbilde Rundgangen. Vel antager man, àí disse Sculpturer ere yngre end Monumenterne, men der er næppe Grund til at tillægge dem en betydelig yngre Alder. At Skikken i uforandret Form ogsaa er kommen til Europa, kan blandt andet erfares af en Artikel om de skotske Hoilende res Overtroe i Archeologie Scotica, hvor deti Vol. IIT. p. 225 heder: „I vore Dage, naar Høilænderne med religiøs ZErefrygt gaaè - rundt om en Ting gaae de i samme Retning, som Solen gaaer om Jorden paa denne Side af ZEqvator, d. e. fra Ost gjennem i Syd til Vest. Dette er den Retning, hvori Bruden stilles af sm | " Brudgom,. naar de reise sig for at vies; den Retning, hvori Brud- gommen gaaer rundt om Bruden, for at give hende det første Kys efter Brudevielsen; den Retning, i hvilken de gaae i dé 3 Mindste halvrundt om en Grav, førend de sætte Kisten ned; den 1 - Retning, hvori de gaae rundt om enhver hellig Kilde, hvis Vand j holdes for at have legende Kraft, som de søge at nyde godí e ved Neddyppelse eller ved Drikning.* : 1 Et lignende Vidnesbyrd meddeles i Higgins, The Celetic | Druids p. 228, saalydende: ,Hr. Martin siger: Paa de skotske | Øer kommer Almuesmanden aldrig i Nærheden af nogen af de | gamle Steenroser for Offringer og hellig Ild (the ancient sac cing and fire-hallowing cairns), udén at han gaaer tre Gang" rundt om den fra Øst til Vest efter Solens Gang. Denne helligede Tour eller Rundgang kaldes af Skotterne Deiseal, af Deas ere Dees, den høire Haand, og Soil eller Sul, Solen, da man har EET E E E S A. 101 høire Haand nærmest Høien eller Rosen. Den modsatte Gang, fra Høire til Venstre gjennem Nord, med Ansigtet mod Øst var (ogsaa i Brug blandt Druiderne og) kaldet Tuaphol d.e. til Ven- stre. Protestanterne ere ligesaavel som Katholikerne hengivne til Deisul. Naar Gangen gaaer i Retning med Solen, er Meningen at vise en Person ZEre eller at nedkalde Velsignelse over ham eller Velsignelser i Almindelighed. Men gaaer den i modsat . Retning, menes dermed en Forbandelse eller at nedkalde Forban- delse i en speciel Hensigt.* Udgiveren bemærker derhos, at saa- dan Skik var almindelig blandt Grækerne og Romerne og at man lagde megen Vægt derpaa. Et mærkeligt Træk af den samme Anskuelse, som har fundet sit Udtryk i Rundgangen, falder i Øinene ved at betragte Grund- | tegningen af en stor Gravhoi, som i Aarene 1827 og 1828 blev J aabnet og undersøgt ved Sinsheim ei langt fra Heidelberg iStor- hertugdømmet Baden. Høien var omtrent 50 Fod i Gjennemsnit og 8 Fod hei. I Midten af Bunden var der en rund Offerplads - (Brand- oder Opferstütte). I 5 Fods Afstand derfra mod Øst og . Vest var der 2 runde kjedelformige Huler i Jorden, fyldte med ealeinerede Been og smaae runde Stene, saadanne, som findes i Mergelgrund. Paa Offerstedet laae der Kul, og Heden der maa "have været meget stærk; thi Mergelbunden var paa flore Steder "ganske rød, ligesom brændt til Teglsteen. Nordenfor denne Plads aae en Dynge af Menneskebeen, vel 3 Fod lang og 2 Fod bred; | og paa Brandstedet stode 4 utilhugne Stene. I 10 Fods Afstand "fra Middelpunctet var en neiagtig kredsrund Groft gravet 1 Fod "bred og 1 Fod dyb; og denne var fyldt med smaae fuldkommen ealcinerede Beenstykker, Aske og Kul. Udenom denne fandtes Skeletter nedlagte i en Halvkreds saaledes, at de alle vendte (ire Side til Centrum, ligesom forestillende en Rundgang i den ør omtalte Retning.! Gravene skreve sig fra Jernalderen; men E —"-o crx AGREE p— - TIN > E: "e rw 2 ' dfeiede Træsnit, efter Beskrivelsens Taf. I, C, viser Stillingen: -U See Wilhelmi, Beschreibung der Deutschen Todtenhügel. ia Sinsheim. Hei 1830 S. 21—22. Taf. I, C. i ger af Bronce og Redskaber af Steen laae hos Jernsagerne. —- 102 fo Hl Bogstaverné a, b, c, d, e betegne de fem Gravsteder. Pilespid- ; sene vise Pladsen for Skeletternes Fodder. ; d f og g Stene med Spor af Brand. | h fire Stene og to Krukker. ] h den hellige Kreds med de brændte Been. k, k to kjedelformige Fordybninger. lj 1, 1, 1 fire Stene. m et stort Brandsted. n en Dynge Levninger af deels brændte deels forstenede Menneskebeen. : Noget sikkert Spor til Rundgang, udøvet saaledes som i det | buddhistiske Asien og i Skotland, er mig ikke fra Skandinavien bekjendt. Men jeg kan dog ikke undlade at omtale en Skik, som har saameget tilfælles med den, at den tør skrive sig fra samme Kilde. Jeg hørte flere Gange i min Ungdom omtale, at det i et Sogn i Smaalenene iblandt den mindst oplyste Deel af Almuen ikke saa sjelden hendte, at, naar Nogen var betænkelig syg, pi | en Slægtnind eller Ven et af den Syges Kledningsstykker 08 gik 3 dermed en Thorsdagsnat (efter Andre tre Thorsdagsn:etter) te Gange rundt om Kirken og trak Klzedningsstykket igjennem Ha 5 ken paa Kirkedoren hvergang hau kom til den. Her have vi pe | samme Rundgang, det samme Antal Gange, og den samme He Dac MM E EESE FEAT dads bg cy edili i) c T CMM e A EELA EN E EEREN, AIE LE Ese Deci di a i e E 103 - sigt, som før omtalt, nemlig at helbrede en Syg, i det Manden - med Klædningsstykket formeentlig teprzsenterede den Syge. Efter saaledes at have viist, at Rundgangen i Europa lignede den buddhistisk-asiatiske og havde samme religiose og hygieniske Charakter, formener jeg, man vil finde det rimeligt, at Christen- dommens Udbredere have gjort sig Umag med at faae Skikken som hedensk Overtroe afskaffet; og, som et dertil tjenligt Middel, kunne de lettelig tænkes, som af en ældre Skribent berettet (S. 95), . at have anbragt en Spillemand paa Toppen af Gravheien, naar Folk vare komne sammen for at foretage Rundgangen. Hr. O. Rygh foreviste og omhandlede et norsk Fund af Guld- | Smykker fra hedensk Tid. i ) Paa Gaarden Sletner i Eidsberg Hovedsogn, Rakkestad Fog- . deri, Smaalenenes Amt fandtes Vaaren 1859 ved Arbeide med . Nedlægning af Poteter et Guldsmykke (det nedenfor under No. 1 anførte). Finderen, en af Gaardens Husmænd, antog det for Mes- sing og solgte det for en Ubetydelighed til en i Nærheden boende = Mand, der heller ikke havde nogen Anelse om dets virkelige Værdi. Forst i det følgende Aar blev de tilfældigvis oplyste 0m, at det var Guld, og nu begyndte man, Vaaren 1860, at un- . dersege Findestedet nøiere. Ved omhyggelig Eftergravning d "længere Tid fremkom da efterhaanden en Mængde Guldsmykker | og Guldringe, af Vegt tilsammen omtrent 291 Lod. Det hele 3 Fund blev kort efter indkjobt af Universitetet, i hvis Samling : af E nordiske Oldsager det nu bevares (No. SE 1 De fundne Sager er folgende: E 1. Et massivt Guldsmykke, som efter sin Form maa mye 3 at have tjent til Prydelse overst om Balgen af et Sverd eller emo Dolk, ganske lignende No. 497 i Worsaaes „Nordiske Oldsager fra det kgl. Museum i Kjøbenhavn“ (sidste Udg.); ogsaa de paa- loddede, tildels med fint Filigransarbeide dækkede. Ornamenter r i samme Stil, som de paa dette forekommende. Meget smukt rbeidet og idethele vel konserveret. Dets Høide er 14 Tomm e 104 Bredden knap 2 T. Har det hort til en Sverdbalg, maa det alt- saa have været et meget lidet Sverd. Stykkets Vegt er 5 Lod 1 Kvintin 22 ZEs, Guldets Lodighed 22—23 Karat. Universitetets Samling eier et Smykke til af dette Slags, fundet c. 1840 i en . Ager paa Gaarden EggeiLomens Sogn, Vestre Slidre Prestegjeld -i Valders. Dette er endnu zirligere arbeidet og lidt videre (27 T. bredt). Det har desuden den Merkelighed, at der til dets Rand midt paa den ene Side er festet en liden fin Spænde, lige- ledes af Guld. Det forekommer mig rimeligt, at denne Spænde har været bestemt til deri at feste de saakaldte Fredbaand (frióbónd), en Rem, hvormed Sverdet blev fastbundet i Skeden, naar man ikke havde Brug for det. Fredbaandene omtales i | Gisle Surssons Saga (S. 55 og 142 i Gislasons Udg.) og i saa- danne Udtryk, som om de var noget almindelig bekjendt og brugt. I Fritzners oldnorske Ordbog anføres desuden af den utrykte Elis Saga det deraf afledede Verbum fri&benda, at binde Sver- det til Skeden ved Hjælp af Fredbaandene. Der er saaledes vist- nok Grund til at tro, at.de hyppigt var anbragte paa vore For- - fædres Sverd. At man ikke oftere har iagttaget Indretninger til | at feste disse Baand paa jordfundne Sverd, forklares let af den | destruerede Tilstand, hvori Balgen saagodtsom altid findes, fordi | den i hedensk Tid almindelig var af let forgjængeligt Materiale. Det paa Sletner fundne Balgsmykke har midt paa den Side, som - man efter Ornamenternes Beskaffenhed maa antage for Bagsiden, tæt under Randen et lidet firkantet Hul, omtrent 1 T. i Kvadrat, H som muligt kan have havt samme Bestemmelse, som den li Spænde paa Exemplaret fra Valders. 2. Syv indbyrdes sammenhængende Spiralringe af Gu (Ringguld) tilsammen veiende 122 Lod. To af disse, hver P omtrent 4 Omgange, er meget store og tykke, veie paa lidet ner lige meget (den ene 5 Lod 2 Kvintin 12 Æs, den anden 5 L. Kv. 7 Æs, 23 Karats Guld) og er næsten identiske i Form. De har sin største Tykkelse paa Midten (omtrent 4 T.); den e Ende er lidt tyndere (4 T.), og tvert afskaaret med en skaalfor- ; met Indhuling i Endefladen. Tæt under denne Ende er ay begg? TO ihe ina THES 105 Ringe rundtom indtrykte tre Perlekrandse i ringe indbyrdes Af- . stand (Fig. 1, der ligesom alle de folgende Afbildninger er taget Pg r. i Originalens Størrelse). Den anden Ende er paa PEAR) begge Ringe trukket ud til en ganske tynd Traad; disse tynde Ender paa begge Ringe er snoede om hinanden, saa at Ringene hænge sammen. 5 mindre Spiralringe, alle af tynd Traad, men af forskjellig Vidde og Længde (11 til 4 Omgange), er dels indskudte paa de store Ringes Omgange, dels indstukne i dem. Den største af disse veier 3 Kvintin 11 ZEs; af de øvrige er der to, som veie 44 Æs, en paa 22 Æs og en paa 12 ZEs. De to store Ringes Form viser tydeligt, at de er uformind- skede, som de udgik fra Arbeiderens Verksted, og det synes, . som om de ved den ene Ende rundtom Ringen indslaaede Orna- = menter har tjent som Mærke paa at Ringene ikke er beklippede; _ altsaa et Slags Fabrikstempel til Garanti for deres.Vegt, maaske ogsaa for Gehalten. Nu veie de ogsaa paa en ren Ubetydeligehed . nær lige meget; man maa altsaa paa Forhaand formode, at de er arbeidede til en bestemt Vegt efter det da gjeldende Vegtsy- - . Stem. Ved Efterregning vil man finde, at deres Vegt udgjer kun lidet over tre gamle norske Ører efter den for disse antagne Værdi, - . 468 Æs. Den ene har et Overskud af 16 Æs, den anden af - 11.' Det tør vel saaledes være utvivlsomt, at begge er Tregres- - . ringe (Drífeyringar, sml. tvíeyringr Eyrb. Saga cap. 4. Det - | . bliver da vel ogsaa rimeligt, at der er anbragt netop tr e Perleringe - ved den ene Ende for at betegne det Antal Orer, Ringen veier. o Jeg ved ikke fra andre Fund at paavise Ringguld, der som - um | disse to Ringe noiagtig svarer til et Antal Vegtenheder efter det — . gamle Vegtsystem, og er forsynet med Mærker, som tilkjendegive 1 Hr. Prof. Holmboe, har først gjort mig opmærksom paa Ringenes Forhold til det — gamle Vegtsystem. Den lille Overvegt, de har efter Oren — 468 Ñs, forekom- mer mig stærkt at tale for den af Hr. Holmboe i et tidligere Foredrag Covfr. | S. 51) fremsatte Formodning, at den hedenske Tids Ore har været noget tungere, end antaget, og har nærmet sig til dens Vegt i Middelaldren. - Middelvegten af de to Ringe giver Orem = 472Y, Æs, hvilket næsten moiagtigt svarer til « " Hr. Schiwe beregnede Vegt af Marken i Middelaldren 3782,8 Es vb anf. Ste 106 disse Enheders Antal og kan tjene som Garanti for, at Ringen har sin oprindelige Vegt. Det maa imidlertid erindres, at vel Flertallet af de hidtil fundne Ringe bærer tydelige Spor af at have været beklippet; — idetmindste er dette Tilfældet med de allerfleste af de større Ringe af denne Art, som vort Universitet eier. De kan da godt fra først af have veiet et bestemt Antal . Ortuger eller Ører, om de end nu ikke svare til det gamle Vegt- system, og maaskee ogsaa paa de bor üHippeda Endestykker have havt lignende Mærker. At man i Almindelighed har arbeidet saadanne Ringe til en Vegt af hele Ører eller, naar de var mindre, Ørtuger, synes paa Forhaand rimeligt og det bekræftes ved de mange Steder i Sa- gaerne, der omtale Ringe af saadan Vegt (1 Mark, 4 Mark, to Orer o. s. v.), hvormed vistnok i Regelen Ringguld er ment. 3. En enkelt mindre S piralring af Guld paa 74 Omgang; Vidden lidt større i de midterste Omgange end i de yderste; Om- | gangene slutte tæt til hinanden. Vegt 3 Kvintin 2 ZEs, 23 Karat, 4. En stor cirkelrund Medaillon af Guld, 2,5, T. i Tver- maal. Vegt 1 Lod 34 Kvintin. Er dannet af en ikke saa ganske tynd glat Guldplade, omgivet af en Perlerand og forsynet med en zirlig arbeidet Hempe til Ophængning, af samme Form som de paa Braeteater almindelige. Smykkets Forside har været pry- det med 11 storre og iindre Stene (uslebne Granater), af hvilke dog nogle nu er borte, alle i omtrent 1 Linie høie Indfatninger af Guld, der er omgivne af en Perlerand. Af disse Stene er den storste anbragt i Smykkets Centrum og har cirkelrund Form 1 T. i Tvermaal); de 10 ovrige siddeien Cirkel udenom denne; 1 T. fra Medaillonens Rand, og er af forskjellig Form (rund, tre kantet, firkantet). Den store Sten i Midten og tre af de øvrige mangle, men ludfatningerne staa igjen. Den Del af Forsiden, som ikke indtages af Stenene, er belagt med meget fine Filigraus: ornamenter (af Form dels som et S, dels som et C med spiral — formet indadbeiede Ender). Fra Enderne af Hempen udgaa W - smale, paaloddede Strimler af Guld, prydede med ophoeiede Stri- i i ber, der mødes i en spids Vinkel noget længere nede, et Orna- 107 ment, hvortil Sidestykker findes paa mange Bracteater (se f. Ex. Atlas for nordisk Oldk. No. 83). 5—7. Tre mindre Medailloner af.Guld, omtrent lige i Størrelse (11—11 T. Tvermaal) og i Vegt (2 Kvintin 2 ZEs — 2 Kv. 14 Æs). De have Perlerand og Hempe som No. 4 og ganske AY YS TURAE HEROS CE RENE SENE WEARS lignende Ornamenter, kun med den Forskjel, at det paa den store Bracteat forekommende trekantede Zirat nedenfor Hempen mangler, at her kun er 5 Stene, hvoraf en i Centrum og fire i en Kreds indenfor Randen, og at der paa disse mindre Medaillo- MEINES TSOADQUNS M ENERET RENESTE E TENOS ETT SR TE tl - ner med et Stempel er indslaaet et Kors, hvis Arme mødes i | Centrum og dannes af 3 parallele ophoeiede Linier. Paa de to af = dem række Armene lige ud til Randen; paa den tredie gaa de ikke længere end til de ydre Stene, som paa denne er forbundne ved en Cirkel af lignende Linier. Paa to af dem mangler den ene af Stenene. Disse fire Medailloner kan med Hensyn til Form og Zirater summenlignes med de i Atlas for nordisk Oldk. under No. 204 og 206 afbildede. Endnu større Lighed have de med flere af de runde Fibulaer af Guld, som hyppig træffes i germaniske Grav- dis gt air UE SERUNICIUNPEOPS ZPSOPPHERGURIN fund udenfor de skandinaviske Lande. i 8—12. Fem Guldbracteater, slaaede med samme Stem- pel (Fig. 2), men noget forskjellige i Vegt (fra 61 til 673 ZEs). PN TN TEE ER PAP MES TUE XEM SS E Rer RT ar MT 3 3 [ ; 1 1 k : -Præget forestiller en Mand tilhest, som lægger den ene Haand | : paa Hestens Ryg bag sig og strækker den anden ud over dens —— ur tid t E 108 Hals. Dyret er tydelig betegnet som Hest (ved Man, Øren, Hale, Bidseltomme). Tungen langt udrakt. Tre Punkter bag Mandens - Hoved, ligesaa mellem hans Ben og Hestens Bagben. EF 13—15. Tre Guldbracteater af samme Præg (Fig. 3) - Preget er af den paa mange Bracteater forekommende Art, der | .ser ud som i hinanden slyngede, sonderhakkede Dragefigurer. To af dem er beskadigede; den ene mangler Hempen. Den fuld- steendigt vedligeholdte veier 1 Kvintin 42 ZEs. 16—17. To Guldbracteater af samme Præg (Fig. 4). I Midten et slangelignende Dyr, gjennemstukket paa Midten af en Stage, som bærer et Slags Kvast paa Toppen. Udenom to Slan- - ger, som synes at bides og slynge Halerne sammen. Vegt 65 ZEs. E 18. En Guldbracteat (Fig. 5). Indenfor en firdobbelt Ornamentindfatning et menneskeligt Hoved over et firføddet hor- 1 net Dyr med busket Hale; foran Hovedets Ansigt en Fugl, der 3 sætter Nebbet i dets Pande. Er temmelig tyk og veier 2 Kvintin. . Fig.. 5. ! : 19. En Guldbracteat (Fig. 6). Indenfor en dobbelt Ind- i fatning en Forestilling, der vel er udgaaet fra den hyppig fore - kommende Typus, et menneskeligt Hoved over et firfoddet D^ - men er saa forvansket, at den knap kan gjenkjendes. Vegt 67 Æs 20. En Guldbracteat (Fig. 7). Forestillingen er også her et menneskeligt Hoved over et firfoddet Dyr, det sidste med Horn, udrakt Tunge og kort busket Hale; Sadeltøiet antydet. | Den er imidlertid meget raat udført. Hornene er saaledes bleva? skilte fra Dyrets Hoved. Om det, som sees nærmest over Hor- 109 1 nene, er noget, som hører til Menneskehovedet, eller en For- 3 vanskning af den saa hyppigt foran Ansigtet forekommende Fug- - lefigur (se No. 18. 21), er ikke let at afgjore efter dets Form. 1 Pladsen, hvor det findes, synes dog at tale for det sidste. Vegt 3 42 /Es. Stykket har lidt noget ved Sted, og Forestillingen er 1 derved blevet lidt utydelig; men Afbildningen kan dog i alle væsentlige Punkter ansees for sikker. 1 21. En Guldbracteat (Fig. 8). Prreget af samme Klasse - som paa No.18, men Dyret har her ikke Horn, hvorimod Ørene - er antydede, og er temmelig raat fremstillet. Stemplet har været meget grundt graveret. Vegt 52 ZEs. E 22. En Guldbracteat (Fig. 9) Et menneskeligt Hoved - over et firfoddet Dyr, hvorpaa Horn, Øren, Hale og Sadeltoiet er - antydet, vendt til høire Side. 4 Punkter under, 2 over Dyrets - Hale, 1 bag Hovedet. Vegt 35 ZEs. med et Belte om Livet, raat fremstillet, som krummer Benene Opad, et fremad og et bagud; griber med den ene Haand om det bagud strakte Bens Ankel og strækker den anden opad foran - "Ansigtet, Vegt 57 ZEs. | i Fig. 11. 24. -En Guldbracteat (Fig. 11). Samme ui. Forestilling i det væsentlige, men endnu raaere : Ls & udført; Benene begge krummede bagover; Hren- Vegt 381 Æs. ' M 25. Et ganske lidet Stykke af en Guldbrac- teat, af Vegt 10 Æs. Det er meget forbukket, derne i samme Stilling som paa foregaaende No. — — 110 men saameget kan siges med Sikkerhed, at Bracteaten ikke kan | være slaaet£ med samme Stempel som nogen af de foregaaende. - Fundets Indhold viser tilstrækkelig, at vi her, ligesom ved | de fleste større Fund af Guld- og Sølvsager, har for os en ned. gravet Skat, som dens Eiermand paa en eller anden Maade er - bleven hindret fra igjen at tage op, og som saaledes er bleven | liggende i sit Skjul gjennem mange Aarhundreder, indtil et Til- || fælde igjen bragte den for Dagens Lys. Derpaa tyder ogsaa - Findestedets Beskaffenhed. l Jeg havde Anledning til at undersøge det i Sommeren 1860, | strax efterat Fundet var gjort, med Bistand af en paalidelig Mand, som boede paa Gaarden og tildels havde været tilstede ved Sa- — gernes Optagelse af Jorden. Det Sted, hvor Fundet blev gjort, — var blevet ryddet og opdyrket endnu i Mands Minde. Det var i et ikke meget høit, men temmelig brat Bakkeheld, som dannede - den ene Side af en liden Dal, i hvis Bund der løber en Bæk. Sagerne laa meget spredt. De fleste fandtes høit oppe i Bakke nær den øverste Kant, men mange længere nede, lige ned til Foden. Man maa vel antage, at den hele Skat oprindelig har været nedlagt samlet øversti Bakken, men at senere efterhaanden en Deel af dens Indhold ved det nedsivende Vand er blevet ad- 1 skilt fra det ovrige og fort nedover i den lange Tid, hvori det har ligget i Jorden. Man havde gravet temmelig dybt og langt til begge Sider, men under saadanne Omstændigheder kan det | meget vel tænkes muligt, at adskillige især mindre Gjenstande - 1 dog kan have undgaaet Graverne og endnu ligge skjulte pes Stedet. De fleste af de fundne Oldsager, Bracteaterne og de fire M dailloner, har rimeligvis hort sammen og, optrukne paa en Sn eller Kjede, dannet et stort og pragtfaldt Halssmykke. Jeg bs tager, at Spiralringen No. 3 har hort til dette Smykke og Mes trukket op paa Snoren mellem to Bracteater for at holde del ud fra hinanden, ligesom de ganske lignende, kun mindre og li mere bugede Spiralringe paa det i Worsaaes Nordiske Oldsag 111 under No. 397 afbildede Smykke.! Man kunde indvende, at der . isaafald maatte have været fundet temmelig mange Ringe af dette Slags, da der jo behøvedes en mellem hvert Par af Bracteater eller Medailloner. Men det kan, som nys bemærket, let være i muligt, at flere Sager af saa ringe Størrelse ikke er blevne op- . dagede ved Gravningen. Med Hensyn til Sagernes Nedlægnings- . tid kan man vel med temmelig Sikkerhed antage, at den er at . sætte mod Slutningen af Hedendommen. Ringguldet og Bractea- " terne er Ting, som ialfald ikke kan have været i Brug ret mange . Aar efter Kristendommens Indforelse i Landet, og paa den anden 1 Side bevise Bracteaterne, at Fundet ikke kan sættes meget langt 1 op i den hedenske Tid: thi man kan dog vel anse det for til- - strækkeligt bevist, at de tilhøre Hedendommens sidste Aarhundre- E der, hvor mange Gaader der end staar tilbage at lose, for deres E Oprindelse og Historie kan siges at være fuldt oplyste. ] Sletnerfundet indeholder et storre Antal Bracteater af for- - skjelligt Præg end noget andet bekjendt Fund: 10 forskjellige 1 Typer eller 11, om man vil regne med Brudstykket No. 25. Disse Typer ere alle nye, om de end ikke i nogen særdeles mærkelig - Grad afvige fra tidligere bekjendte Præg. Fundet giver saaledes en ikke ubetydelig Tilvext i Materialet for Bracteaternes vanske- "lige Studium. Det er fornemmelig Ønsket om at faa disse Brac- "teater publicerede i paalidelige Afbildninger, som har bevæget E. til at forelægge dette Fund for Selskabet. ý Den 10de Juni. Møde i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. [ Hr. Cand. Guldberg holdt et Foredrag om Lovene for Affi- E specielt Tidens Indflydelse paa de kemiske Processer. P ! Et andet Bracteatfund i Universitetets Samling fra Gaarden Tøyen i Holands E. Prestegjeld, Akershus Amt, indeholder foruden Bracteaterne endel cylinderfor- L mede, zirligt arbeidede Perler af Guld, der utvivlsomt har været ine ds samme Brug som disse Spiralringe. "T E. LE E S 112 ERI. Om Tidens Indflydelse. i Vi have allerede tidligere omtalt, at den Kraft, hvormed to Stoffe A og B stræbe at danne de to nye Stoffe A'og B' ved en gjensidig Substitution af deres Bestanddele, udtrykkes ved æ M* N', naar man ved M og N forstaar Mængderne af de to Stoffe A og B. Vi have ogsaa vist, hvorledes denne Massevirkning kommer til Anvendelse i den kemiske Statik. Det ligger nu nær at antage, . at denne Kraft er et Maal for den Mængde af A og B, der i Tids- enheden omvandles i A'og B’. Derved kunne vi lose Problemer, der henhore til den kemiske Dynamik, eller med andre Ord vi kunne studere Tidens Indflydelse paa de kemiske Reaktioner. Enhver kemisk Reaktion behøver en længere eller kortere Tid for at fuldføres; dette er et Fænomen, som er noksom bekjendt - for Kemikerne og tillige er man bekjendt med flere af de Om- - steendigheder, der have Indflydelse paa Hastigheden, hvormed i Reaktionen foregaar. .Saaledes er det almindelig, at en forhøiet i Temperatur paaskynder Reaktionen, medens en Forøgelse af | Volumen formindsker Hastigheden, o. s. v. | Tænke vi os to Stoffer A og B, hvis Mængder oprindelig Fr? p og q; og antage vi, at efter Tiden t er en Mængde x af disse d omvandlet, da er den tilbageværende Mængde p—x og q—*: og 1 den Kraft, hvormed disse indvirke paa hinanden er proportional (p--x? (q—x)*. Forstaaes nu ved Hastigheden Forholdet mel- 1 lem den i en uendelig kort Tid omvandlede Mængde og denne Tid, | saa er v — ar = k (p—x} (q—x). (1) j | Dersom nu de to nye fremkomne Stoffer A' og B' ingen Ind 1 virkning have paa hinanden, saa er Formel (1) gjeldende og le Opgaven om Tidens Indflydelse paa Reaktionen. | "Dersom derimod de to nye Stoffer A' og B' indvirke paa bin anden og danne A og B, som i vore tidligere Afhandlinger d talt, da er, naar disses Mængde oprindelig var p' og d^ ^^. E EE, i Hastighed, hvorved de stræbe at dannne A + B, vV = dt 113 xk Cp' + x)“ (q+ x)" ; og den virkelige Hastighed, hvormed A' -|- B bliver dannet, er Differentsen mellem disse, altsaa: EC - = k (px) (q—5* —2a(p-m*'(atxl.. Q. Naar x antager Greendseveerdien $, hvor Ligevægt finder Sted, ga erto. Ligning (1) kunne vi udvide til det Tilfælde, at to Stoffer simpelthen indvirke paa hinanden og danne to nye Stoffer A' og B' | uden at en gjensidig Substitution finder Sted. | Denne Ligning (1) viser os, hvor vigtig Tidens Indflydelse er for Studiet af Coefficienterne a og b. I de Tilfælder for Exem- pel, hvor en filbagegaaende Substitution ikke finder Sted (Zink + Saltsyre f. Ex.), kan ingen Ligevægt mellem de kemiske Kreef- - ter opstaa, altsaa ingen Ligevægtsligning opstilles; derimod kan Kræfternes Størrelse studeres ved Tiden. Med Hensyn til Tidens Størrelse, naar Reaktionen er fuld- - ført, da viser (1), at den baade kan være endelig og uende- 1 lig, alt eftersom Coefficienternes Størrelse er. 1 Vi anse det imidlertid ikke for Stedet her at diskutere disse l Ligninger videre; vi ville vise deres Anvendelse for enkelte For- - søgsrækker og der nærmere behandle dem. ; å : i E 1 ET. Kulsur Baryt og svovlsurt Kali i lige Atomforhold ved 1009. For det Tilfælde, at man har.1 Atom mod 1 Atom; bliver Formlerne noget simplere. Man har da p — q, p' — q' — 0. Og Hastigheden er: y — k ((p-x)* — ax") (3) Tiden bliver da bestemt af Ligningen: dx i ue ^ (p—x)" — ax" T E Dette Udtryk er, som man ser, ikke integrabelt i sin Al- indelighed og selv for de Tilfælder, at m og n havde saadanne —— ærdier, vilde Udtrykket blive meget compliceret. Er m for- 2" ldsvis stor, saa kan man dele Takes i to Dele; den forste V idensk.-Belsk. Forh. 1864. 8 114 Del, hvor Leddet ax" kan sættes ud af Betragtning, og den anden Del eller den asymptotiske Del, hvor dette Led har en mær- kelig Indflydelse og Udtrykket (p—x)" — ox" nærmer sig 0. a) liste Del af Tidskurven. dx dx du k (p-x)". gown = kdt. 1 IE n aqn—1)(p-x"^ . (m= = pr S (1 — n = 1 + (m—1) pr^ kt G) == 1 + st, hvor e = (m—1) pr"! k. b) Den asymptotiske Del af Tidskurven. Naar x's Grændse- værdi betegnes ved ¢, saa er (p—Ẹ™ = a£", og v =k ((p—x)" — T xn For Værdier af x, der ligge nær ved &, kan nu sættes = k(p—-x — På x) K, hvor bor, i d pt. kan betragtes som konstant. ASE) ialt false pe SS eh SE. TEEETRETERE TREE p- Er n ikke meget forskjellig fra m, bliver tilnærmet K — m TE Altsaa: — er = km (p—$£)»- dt. ; 2x p-x — Ps a =k P m (p-£)- dt, og Ries e pem log (É—x) — S — Rt. (6) hvor R — 0,4343 k E m (p—5"-! | (7) S = Rt, 4j- log (£— x) hvor x, og t, findes af (5). Forat bestemme x, hvor Overgangen mellem disse to Kurver finde Sted, sættes (p—x;)" — 20 ax,", idet Leddet ax" antages at blive mærkeligt, naar det udgjor over „y af det første Led. E XQ = , idet n sættes — m. p 1+ Va PIENE HEP Er ae Eris ner erroe e erp SETUP ED ss a Te rt ere a a sk CROP a S TRUE 1 ning, og vi ville derfor sætte den ud af Betragtning. 115 For de nævnte Stoffe er: & — 76, p == 100, € = 22, m — 6,5, R = 0,006, S = 1,103. 1ste Formel: (1 — P js 1 + 22t. 2den Formel: log (£—x) = 1,12 — 0,006 t, og x, — 66, hvor Overgangen finder Sted. obs. ber. | obs. ber. Tid x X A | Tid x x A 0807 3245: S9 e TH Bs 0s 614. I 06 P 439 - AS s p o1 wis Hl L0 12.440 452. E42] 161 -959..9530..— —902 2 507 $900 ..— 94 | 189 ...G59 s- 802 F-09 28 sio a8 fa | 35 664 — 6720 -- 06 3 pa — 594 -Hlor 680 676 `i 38 — 584. B5B. 4 19 | 46 700- 899^ sd 64 4 sia. nl mi IR M r 0,6 I. Æthernes Dannelse af Berthelot og St. Giles. Ved forskjellige organiske Syrers Virkning paa Alkoholerne fremkommer. en ZEtherart og Vand. Vi have allerede tidligere omtalt Ligevægtsbetingelserne for disse Stoffers Virkning; vi ville nu vise, at Tidens Indflydelse ytrer sig efter de ovenfor fremsatte Love. Imidlertid er ikke her Reaktionerne saa rene og fri for sekundære Virkninger som i vore Forsøg. Syrens Affinitet til Vand bevirker, at Syren har en specifik Indflydelse ved sin Til- stedeværelse og begunstiger Ætherdannelsen. Medens saaledes en Forøgelse af Syremængden og af Alkoholmængden begge be- virke en Forøgelse af Æthermængden, naar Reaktionen er tilen- debragt, saa gaar Dannelsen ulige hurtigere for sig, naar Syren er i Overskud. Dersom man skulde tåge Hensyn til denne se- kundære Virkning, maatte man antage Konstanten k variabel og. afhængige af Syremængden. Imidlertid er ikke tilstrækkelige Forsøg forhaanden til at kunne med Bestemthed finde denne Vise ; $ E bog $ 1 Alkohol 4- 1 Edikkesyre ved 100°. i X^ obs. t x à 258 5 310 e xu 15 47,4 66,6 ber. X 26,5 29,9 39,1 46,9 Dur ossi = 116 di des ( - 2) log (E— x) = 1,4356 — 0,012 t. A 4-07 di Es dd = 05 55,7 59,0 60,6 65,0 55,3 61,4 63,8 66,2 X1 — 50. - 04 LA + 32 + 12 Som man ser viser den sekundære Ina) desse sig især i den asymptotiske Del. R a S t ` Dage obs. ber. t x x A t 1: 0,9 0T * 01 34 2. rd 13.5. m. 05 49 4 3,9 IT 81 12 8 13 al 21 95 20 INS HI 014 T 16,2 21,0 26,0 30,0 ved 6? à 99, 16,5 21,0 26,4 30,6 -- 0,3 0,0 + 04 + 06 Koefficienten k eller e afhænger af Temperaturen og voxer meget stærkt med samme; man kan sætte k = k, (273 + ft). Har man to forskjellige Rækker udførte ved samme Tempe ratur, der gjerne kan være variabel, saa vil for et Tidsinterval At; hvori Temperaturen kan antages at være konstant ITUNES xis ASS i $ ERR WP CPU v eso cet A T APEA Ne ME ve M Sra S SII ET TO or enm Im p EAD HANE ARNROR S ET NO NLIS ORO TR CDD ERE AT DOES IEEE C SNR 3 : x!—m 3i 1—m I a — uum mg = sAt, og for den anden Række i a — i — d m Yu. == "At, altsaa : 1 X !—m X,.i—m ; TEE 4 £1 = — — h, hvor h er en Konstant uar - a — rds rd ae n. af Temperaturen, idet Temperaturens Virkning antages at fremstille sig som en Faktor i s. Men nu vedbliver hin For E 117 mel at gjelde for den hele Tid, altsaa ogsaa naar t — o, og da er a — 2p LL 1 og (1 — n) — 1, altsaa er i Almindelighed 1 1 EC E: = h. Som Anvendelse herpaa anføres følgende ic Ty Rækker. 1 Alkohol og 1 Edikkesyre ved almindelig Temperatur x. 1 Alkohol og 1 Valeriangyre . . . . . DURCAN 1 Amylalkohol og 1 Edikkesyre . . . . . . . . z. Lnd — 1,05; m = 4. obs. obs. ber. obs. ber. t X y y A z Z A 224 14,0 3,2 3,8 -+ 0,6 12,6 13,5 + 0,9 12 38,3 180 16,0 — 20 912 . 3175 + 03 128 A68 H8 240 —L 124 "MU TO E80 154 481. -228 —240 — .-19 | 46 144 ~ DA 271 537 844 3208. — 16 | 555 "5300 — 25 1 Alkohol og 2 Edikkesyre. 1 Alk. og 5 Edikkesyre. E I dette Tilfælde er v = k ((p—x)' (q—x)' — ax". Dersom . man her ligesom tidligere bortkaster Leddet ax" , bliver Udtryk- . ket dog ikke integrabelt. Men tilnærmet kan det udføres : D paa følgende Maade. (p—x)* (q—3x)" = 147 — 1,1x, hvorved man faar v = k (147 — 1,1x)" ; og for 5 Edikkesyre faaes paa lig- a b . nende Maade v — k (246 — 1,4x)^ Coeffieienterne ™ og " ere 1 bekjendte fra forste Afhandling. Derved antager Tidsfunktionen 1 samme Form som ovenfor og den samme mærkelige Relation fin- - der Sted for to Rækker udførte samtidig ved en variabel Tem- | peratur. ' H : 118 Almindelig Temperatur. q—1 p—1 p=2. e obs. obs. ber. | obs. ber. t X y y A | Z Z A GNUCCT Re CC «X 407 *pz9 |Dogrod98 "B 194 0009455324... 1507 052/18 j E ; ke 200 68 250; 05 | dà trao 6 — 641 250 89314 9314 00.| BOR. .512 . 408 kk MAN. dM MB — 12.1.8623... 083. 3 20 IH DA . E Ski. 04 1 BSRI.. 817. 0 SUCHE 618: 613 —04— 05 : iu. MR "BIO 03 +03 | III. Vandstofhyperoxyds Indvirkning paa Chlor- vandstof af Brodie. Pogg. An. 1863. Bd. CXX. Naar Vandstofhyperoxyd og concentreret Chlorvandstofsyre : virke paa hinanden udvikles Chlor, er derimod Syren fortyndet bliver den udviklede Chlormængde mindre og ophører tilsidst ganske. Dersom Vandstofhyperoxyd koges med Vand saa de- componeres det i Vand og Surstof. Brodie har nu udført en Række Forsøg paa den Maade, at til en bestemt Mængde Vand- stofhyperoxyd opløst i Vand sættes Saltsyre i kold Tilstand 08 derpaa. bringes det hele i Kog. Man kan altsaa her adskille 2 Perioder. Først indvirke HCl og HO, paa hinanden og danne 2HO + Cl, uden at HO, dekomponeres. Derpaa kommer den anden Periode, hvorunder HCl og HO, vedblive at indvirke paa hinanden, men samtidig dekomponeres HO,. Betegnes HO, S USE ved p, HCl Mængden ved q, og den dannede d (p- Xf. Cl Mængde ved x, saa er for første Periode: nm y idet q er saa stor, at den under hele Perioden antages som konstant og V er Volumen. Naar nu den anden Periode begynder, være den tilbagevæ- : rende HO, Mængde — p,, og er altsaa x den dannede Cl Mængde : og y den udviktede O Mængde, saa er: NA i AEN EE RI 5 eT ia E P. ace "NET T M X BE tm PIRA mee emet tir eek BEER se SES SEA DIE AEE lee abs o SET CSA SE SEES lo ÅSE SK D. 2 UTI P SR LSSO IRONIA PERDE S QOEM ERES TER ERE ER EE VERE ETE CERE UU wwe 119 dt- Vm d a Vn Dersom man negligerer den anden Periode, hvorunder Chlorudviklingen er forholdsvis liden imod den Mængde, der er udviklet i den første Periode, saa benyttes blot første Formel og man faar tilnærmet idetmindste den dannede Chlormængde i hvert Forsøg, efter Formelen | —62 log (Lone -— 6 V. sidet sm 1. dx. a Pirey deg (pie: Som man af de beregnede Værdier seer, ere Afvigelserne ikke saa ubetydelige, hvilket skriver sig dels fra det negligerede Led og dels fra Temperaturens Forandring. ps1 obs ber. obs. ber. * V X x V x 1,000 1,00 1,000 0,2448 1,80 0,3029 1.000 1,20 0,9884 0,1167 2,00 0,1712 0,9814 1.25 0.9687 0,0844 2.20 0,0987 0,9567 1,90 0.9339 0.0574 2,40 0,0590 0,8263 1,40 0,8201 0,0406 2,60 0, 0,5104 1,60 05275" 0,0246 3,00 0,0151 Forklaring til Curverne. "n 1 At. Alkohol +- n At. Edikkesyre. Her betegner Ordinaten den omvandlede Mængde Alkohol i Procent og Abscissen Antallet af Edikkesyreatomer; n er obser- veret fra 0 til 5 At. 1 At. Alkohol + 1 At. Edikhesyre +- n At. Æther. Her betegner Ordinaten den omvandlede Mængde Alkohol i - Procent og Abscissen angiver i femdobbelt Maalestok Antallet af JEtheratomerne; n er observeret fra O til 1,6 At. (paa Curven fra 0 til 8. Uoverensstemmelsen ved disse Forsøg hidrører fra Edik- - kesyrens Affinitet til Vandet, en perturberende Virkning, der netop 120 fremtræder saa stærkt her, hvor Vandmængden er liden i Forhold til Ætherm ængden. 1 At. Alkohol +- 1 At. Edikkesyre 4- n At. Vand. Ordinaten fremstiller den omvandlede Alkoholmængde i Pro- cent, og Abscissen Antallet af Vandets Atomer, der ere observe- rede fra O til 49. PI. H. 1 At. Svovlsur Baryt + n At. kulsurt Kali + 500 At. Vand. Ordinaten betegner den omvandlede Mængde svovlsur Baryt i Procent; Abscissen Antallet af kulsurt Kalis Atomer, der ere observerede fra O til 6 At. | 1 At. kulsurt Kali + n At. svoelsur Baryt -|- 500 At. Vand. Ordinaten fremstiller den omvandlede Mængde kulsurt Kali i Procent; Abscissen betegner Antallet af svovlsur Baryts Atomer, der ere observerede fra.0 til 5 At. 1 At. scovlsur Baryt + 1 At. kulsurt Kali 4- n At. Vand. Ordinaten betegner den omvandlede Mængde svovlsur Baryt i Procent; Abscissen fremstiller Antallet af Vandets Atomer, der ere observerede fra 66,67 At. til 1000 At. 3 At. Kiselsyre + n At. kulsurt Natron. Ordinaten fremstiller den omvandlede Mængde kulsurt Natron i tyvedobbelt Maalestok; Abscissen betegner den oprindelige til- stedeværende Mængde kulsurt Natron i dobbelt Maalestok. For . Ex. er n lig 10 At. (paa Curven 20) saa er x — 2,71 (paa Cur- "ven 54,2). PL. ul. Ordinàterne fremstille de omvandlede Mængder i Procent; Abscisserne betegne Atomantallet af det Stof, der har Coefficien- ten n, aldeles paa samme Maade som ovenfor i Pl. I og Il. Hr. A. Boeck foreviste og forklarede Indretningen af et Apparat — lil at maale Havets Stromninger. pss 121 Ded 16de September. Almindeligt Mode. Hr. Hjelm holdt et Foredrag over Benaadningsretten. * Hr. Caspari meddeelte Bemærkninger over et i British Museum opbevaret syrisk Manuscript indeholdende Bekjendelser af- nogle af de ældre Kirkefædre. Den 30te September. Møde i den philosophisk-historiske Classe. Hr. Holmboe holdt felgende Foredrag om et overtroisk Mid- del til ai fjerne Sygdom og Synd. Saavel i Asien som i Europa findes mange Spor til den An- skuelse, at meget af det Onde, som Mennesket hjemsøges af, har sin Kilde i en Legemet omgivende usynlig skadelig Materie, hvil- ken man derfor bør stræbe at fjerne. Det er i de Foranstalt- ninger, hvorved man søger at befrie sig fra dette Onde, at Troen | derpaa aabenbarer sig. Man synes nemlig at antage, at den ska- . delige Materie kan stryges af Legemet; men da den ikke viger for hvilkensomhelst Ting, man kunde vælge til at stryge den af med, gjælder det at finde det rette Middel. Dette bestaaer i en mystisk Kraft, som kun findes i det, som enten ved høi ZElde eller af anden Grund ansees for helligt, helst saadant, som paa . een Gang kan virke rundt om Legemet. | Jeg skal anføre Exempler, tildeels med bekjendte Forfatteres 1 egne Ord: E .Tolmen er det celtiske Navn paa et Hul imellem store 1 Stene eller igjennem en storSteen. I England drager man smaae . Bern igjennem saadanne for at befrie dem for Sv:ekkelse.4 Ma- dras Journal N. Ser. B. VI. N. XII p. 207. i Hos Higgins, The Celtic Druids p. 225 Pl. 30 er en Tolmen af- - bildet, hvorom han.siger, at man passerer igjennem Hullet „for religions purposes.“ Han bemærker derhos, at en lignende Tol- PEE AN NE EE S EIERE utallige Mennesker passere derigjennem. men, kaldet Koens Mave, existerer i det nordlige Indien og at — 122 I Frankrig og England findes enkelte Steder Stene med et Hul igjennem (pierres troées). ,Man har formodet, at man drog Born igjennem et saadant Hul, for at bevare dem for alt Ondt.* Monuments Celtiques par M. Cambry, p. 92. „I Indien helbreder man en Syg ved at drage ham tre Gange - gjennem et Vognhjul.4 Manhardt Germaniske Mythologie I. S. 197. „I Sverige har man brugt at fore Lig imellem Delene af en sondertagen Vogn, der gjaldt for et helligt Redskab.* Simrock, Handbuch der deutschen Mythologie S. 545.! I Scotland, nær Craigmadden Castle i Stirling Shire staaer en Cromlech (d. e. en svær Steen, som hviler paa to andre store Stene med et Rum imellem). Her opfordres Enhver, som er der forste Gang, til at passere igjennem Aabningen, saafremt han il undgaae den Ulykke at doe barnløs. Dr. Wilson, the Archeologie : of Scotland p. 66. Dette er nu maaskee en Spas, men maa deri- vere sig fra en gammel Folketroe. I nogle Egne af Norge skulle bekymrede Mødre bruge al : drage syge Born igjennem en halv tilknappet Preestekjole. Det | er nemlig ofte Tilfældet, at Præster have en Kjole hængende påå — en Gaard i Nærheden af Annexkirken, for at undgaae stedse at føre Præstekjole med. Den medlidende Gaardeier giver syg? Børns Mødre Adgang til at benytte Kjolen paa anførte Maade. I Jylland skulle kloge Koner give det Raad, at henbring? 1 Syge paa Kirkegaarden, hvor man skal skjære en stor Tørv løs, e den deri gjøre et stort Hul i Midten og igjennem dette at drag Syge fra Undersiden af. Paa den yderste Pynt af Malabar-Høien paa Øen Bombay | er der en ovenpaa flad Klippe, hvori der er en Kløft, fra hvil- - ken der gaaer en underjordisk Gang ned imod Havet. Hinduern? | L ind s bruge dette Sted til Renselse fra sine Synder, ved at gaae ! Aabningen nedentil, trænge sig frem igjennem Huulveien 08 kon i me nd oventil. Den er saa trang, at en corpulent Mand ei kan. 1 Om den store Betydning, som blandt Asiens Buddhister tillægges Hjulet, jeg anført Adskilligt i min Afhandling om Helleristninger i Vid. Se handl: 1860 S. 25 fig. bar k. For LONDINI EE PORE, REP ANE HIA NR T0 1538 8 AP VERE EP ET IDPORTA e re SIN e EET aai 123 komme derigjennem. Den staaer i saa stort Ry, at en fornem Herre, som ei vilde være sin Tro paa dens Virkning bekjendt, dog om Natten skal have sat over til Øen og have passeret den. Indian Antiqvities or Dissertations &c. (by Maurice) Vol. VI. p. 116-117. Denne Situation har meget tilfælles med Beliggenheden af en . saakaldét Longang paa Søndmøre (Romsdals Amt), hvilken i Aar- flots Blad, Postbudet No. 48, 1846, aftrykt i Urda III S. 13—14, lyder saaledes: En af Ytterhovdes Opsiddere, der for nogle Dage siden var i Arbeide med at nedsænke en stor Steen i sin Ager, stødte til- fældigviis paa Longangen, paa et Sted, hvor den endnu findes ubedærvet og i sin gamle Form. Denne interessante Opdagelse skede derved, at en af Veiens Dækstene løsnedes ved Stødet af en Brækstang og faldt ned paa Veiens Bund, hvorved nu dette "højst mærkelige Minde fra Fortiden af Enhver kan iagttages. Denne uuderlige Vei eller Løngang befindes da at være indsluttet mellem 2 mægtige Sidemure, og ovenpaa bedækket med Steen og Jord. Sidemurene, der ere aldeles lige og jevne som en Væg, ere opførte af Graasteen af usædvanlig Størrelse, indtil 4 à 5 Alens | Længde og 1 à 14 Alens Bredé, og saa vel sammenfoiede, at der meget sjelden sees Kiler, saa at Veien ved første Qiekast mere 1 ligner en Bjergkloft end en opfert Muur. Murens Tykkelse kunde 3 ikke observeres, men maa antages mindst at udgjere 1à 11 Alen. © Veiens eller Sidemurens Hoide befandtes 3 à 34 Alen; dog maa 1 det vel antages, at denne, ved den igjennem Tidernes Lob, for- 1 nemmelig under Vandflomme, indtrængende Jord betydelig er E formindsket. Veiens eller Rummets Bredde mellem Sidemuren i 1 øverste Kant er omtrent 20 Tommer, ved Bunden derimod 11 Alen. - Dækstenen hvormed Vejen ovenpaa er belagt er af en aldeles 1 hvid Steenart, der ikke forekommer i nærmeste Omkreds, men 1 maa være hentet fjærntfra, og synes mest at ligne en Kvarts eller E Feldspathart, der sjelden forefindes i nogen Mængde. Formedelst 3 nedstyrtede Dækstene og Jord var det Rum, som kunde passeres, 3 ikkun af 5 Favnes Længde, hvorefter dog ingen Fordybning spo- —— . redes i det Jordlag, som bed:ekker Veien, hvilket ved dette Punkt — — 124 befandtes at være af 13 Alens Dybde. Den Strekning, som man nu har Vished for at denne Vei i Længde har "indtaget, nemlig fra Stranden ved Orstensfjord op til Hovdevandet, i en aldeles lige Linie, udgjer omtrent 1650 Alen, og er det omtrent 1 Deel heraf, eller den midterste og paa det flade Terrain liggende Deel, der kan formodes at forefindes nogenlundeisin Heelhed, medens de mod Vandet og Sgen hældende Sider for det meeste vise sig at være sammenstyrtede,” At denne Huulvei skulde have været en for Undvigelse be- stemt Lengang, forekommer mig lidet sandsynligt. Thi et saa- dant Anlæg kunde ikke udføres uden ved Hjælp af mange År- beidere og i lang Tid. Det kan derfor ikke have undgaaet Om- . egnens Opmærksomhed, men maa være bleven bekjendt i en vid Kreds, altsaa ingen Hemmelighed, ingen Longang. Rimeligere er det at antage, at den er anlagt i en Hensigt, som kunde være Enhver bekjendt. De talrige Bergringspuneter i Hedenold mel- lem de asiatiske, især de ariske, Folkeslags paa den ene Side 08 Europæerne paa den anden, drage Tanken hen paa en Bestem- molse lig Huulveiens paa Øen Bombay. Paa begge Steder fører Veien fra en Slette i skraa Retning ned imod Havet. Man kan tænke sig Renselsen forenet med Badning i Havet. At Renselse : med Vand har været sat i Forbindelse med Passagen gjennem | rensende Steenblokke, kan sluttes af et Par Tolmens i Yorkshire 1 i England, der i Archeologia Vol. VIII p. 211 (med Afbildninger paa Pl. XVI) beskrives saaledes : ,(No. 3) en Klippeblok med et Hul tvertigjennem saa stort, at et Menneske kan krybe derigjen- nem, og ved hver af Indgangene tydelige Mærker efter Bassiner (rock basons), der næsten ere bortslidie, men Cirklerne om dem med 3 Fods Diametere ere kjendelige*. (No. 8) en Klippeblok | - med et stort Hul tverts igjennem, og med et Bassin inde i Hullet” - 1 Disse Bassins lade sig neppe forklare uden som Vandkar til v I ning i Forbindelse med Passagen gjennem Hullet. Antager man saaledes, at Huulveien paa Sendmor i Hed old har tjent til overtroisk: Brug, bliver det let forklarligt, af begge Ender ere sammenstyrtede, medens den forøvrigt md | en- 125 nogenledes vedligeholdt. Det maatte nemlig være den nye Troes Indførere magtpaaliggende at standse den overtroiske Brug, ved -at lukke Veiens begge Ender; ihvorvel man maa indrømme, at det kan være foranlediget af Forsigtighedshensyn. Af større Be- tydning er det derimod, at Dækstenene ,ere af en aldeles hvid Steenart, der ikke forekommer i nærmeste Omkreds, men maae være hentede fjernt fra.“ Dette lader sig vanskelig forklare uden at antage Gangens Brug i religiøst Oiemed. Thi den hvide Steen ansaaes hellig. Man svor i Norden ved den hellige hvide Steen.! Hvide Stene have ei sjelden været nedlagte i nordiske Hoies Grav- kammere, hugne og slebne i Form af Kugler og ZEg.? Bergens Museum eier et Par saadanne af hvidt Marmor, hvilke baade i Form og Størrelse aldeles ligne Honseswg.* Deels af hvidt Mar- . or, deels af Qvarts ere ogsaa nogle andre Stene forarbeidede, . som man i Oldtiden tillagde en vis religiøs Betydning. De ere i — Form af en Cylinder med et afrundet Hoved eller Knap oventil. 1 Bergens Museum eier et Par saadanne, af hvilke med Vished vides, at den ene har staaet paa Toppen af en Gravhoei* Det synes som om man ved den hvide Farve vilde vække ZErefrygt. Heraf kan man forklare sig Anvendelsen af hvide Stene i den store og prægtige Thingkreds paa Sole (Stavanger Amt), den mægtige Erling Skjalgssens Bolig. Den var omgiven med en Rad af runde hvide Stene; fra Centret udgik der otte Radier, lagte af lignende hvide Stene, og ved Steenbordet i Midten laae ! „Eida vinna at inum hvita helga steini.“ Edda, Gudrunargvida TII str. 3. * Nicolaysen, Norske Fornlevninger S. 269. 370. 408. 486. 490. 2 Aldeles lignende har man fundet i afghaniske Gravmonumenter, bvorom det i i Ariana antiqua p. 85 angaaende Fundet i en Tope ved Nandara heder: I dis- covered no more useful evidence thun a stone of the exact size and shape of a com- mon fowls egg. Other topes and tumulai have ydded stones, generally spherical ones; and as they are always found in the very centre of the struetures, their insertion was intentional and I suppose had e punport. * Bee Urda II S. 352 flg. og Pl. XIV. Liliegren, Nordiska. Farnlemningor 11 B. Linga, dyrkes endnu af den indiske Sect, Civaiter, som Billede paa Frugtbar- hed. Sammenlign Freys Priapus. piena No. XCI. Stene af lignende Form, af Grækerne kaldede Phallos af Inderne — 126 to hvide Stene som Sæder.! Man seer saaledes, at hvide Stene anbragtes paa saadanne Steder, som man vilde have benyttet med JErefrygt.? Men en Løngang, som ikke havde anden Hensigt end den, i Farens Stund derigjennem at undflye, kunde ikke blive Gjenstand for ZErefrygt, medens den derimod som mystisk Middel for religios Renselse, lettelig kunde gjere Fordring derpaa. En Mellemting, mellem Tolmen, naar den blot bestaaer af en enkelt Steenblok eller en saadan hvilende paa to andre, — 08 den underjordiske Gang, synes de enkelte Steder i Frankrig (for- meentlig ogsaa i andre Lande) forekommende saakaldte allées couvertes.eller pierres couvertes, ogsaa dolmens, at være, forsaavidt de dannes af to Rader opreiste Stene, med et Tag over af Steenheller. En saadan er afbildet i Revue Archeologique, XVI Année P. 368. Den er ved begge Ender lukket med Stene, som ere lavere end Sidestenene, og som derfor let kunde flyttes til- side. Den er 4 metres d. e. omtrent 12 Fod lang, og det ind- vendige Rum 1 m. 40 ctm. d. e. omtrent 4 Fod høit under Ta- £ get, Breden ikke angivet. Et større Monument af samme Art har været og er maaske | endnu at see ved Veien mellem Saumure og Montreuil i Frankrig. | Det var 50 Fod langt, 11' bredt og 7' heit. Cambry, Monuments Celtiques, p. 220. - Et Monument af samme Art synes det at være, som ifølge - Biskop Neumanns Beskrivelse i Urda II S. 201 findes paa Karmr 1 Denne Plads, som endnu i Midten af forrige Aarhundrede var at see, èr siden begravet under Flyvesand, og senere Forsøg paa at gjenfinde den have wt forgjeves. Ant. Annaler I. S. 105 fig. Nær beslægtet med denne Skik er den i Indien siden nogle Aarhundreder for Christi Fødsel anvendte Sædvane, at overdrage Monumenter over Helgener 08 Fyrster med hvid poleret Marmorgibs. Herhen hører ogsaa folgende Beretning | i Madrae Journal for April—Sept. 1858 p. 56 note: „En Ven skriver, af i ) Provindsen Kunawur og i Landsbyerne paa Himalayas Hoie opstiller man p Marken en Steen, hvis Midte og Top bliver kalket, og "Toppen erholder derhos et Mærke af fem Fingre i rød Okker. Paa denne ofres Blomster for Planternes Trivsel. Ligesaa kan man i det sydlige Indien overalt see den hvidtede gue. med red Top opstillet under et Træe i Agre og Haver, bckrandset mod Blonste" ile T TERNE R EEEE SSN sd sr Aag ies ENA LSE a T NES XU ay Edo NEN € Cos E E i ni, 1 did E 127 gen ved Bnkne- eller Bukkevandet, hvilket bestaaer af 2 Rader opreiste Stene med et Tag af Steenheller, 43 Skridt langt og ud- vendig 9 Skridt bredt, medens Rummet indvendig er 14 Alen bredt og 1 Alen høit, „men har været høiere.“ Det var, da N. i 1838 undersøgte det, aabent i den nordre Ende og man kunde komme omtrent 9 Skridt ind i det. „Længere sydlig ind i Høien, siger han, synes at have været flere Kammere, i hvilke man — saa fortalte en Bonde — kunde krybe fra det ene ind i det an- det.“ Det antages derfor, at Monumentet oprindelig har været huult efter sin hele Længde, og saaledes i al Fald skikket til Brug for saadan Renselse, som her er omtalt. Hr. Caspari viste (mod Hammerich), at den romerske Kirke har optaget flere liturgiske Elementer fra andre Kirker : 1) Rogationes 9: tre Bededage før Himmelfartsdagen, hvilke oprindelig tilhørte den galliske Kirke, bleve paa Karl den Stores Tid af Leo III indførte i Rom (25 April). 2) „Filioque“ blev i den spanske Kirke tilfoiet, først i det tredie toletanske Concils Acter, senere i den mozarabiske Kirkes Liturgie. Derfra gik det over til den galliske Kirke og herfra endelig til Rom. Leo III vægrede sig endnu ved at optage denne Tilsætning, men den af Hittorp udgivne . Ordo Romanus har den. 3) Afsyngning af Niccno-Constantino- politanum ved Messen optoges fra den fransk-tydske Kirke, i Be- gyndelsen af det 11te Aarhundrede. 4) Ved den græske Kirkes Ind- flydelse afløstes henimod 500 ved traditio og redditio symboli detapo- 1 stoliske Symbol af Niezno-Constantinopolitanum. Det apostoliske 1 Symbol brugtes nu ilang Tid kun i forkortet Skikkelse ved inter- 1 rogatio de fide, altsaa i en underordnet Stilling. (Dette Foredrag bliver in extenso trykt i Theologisk Tidsskrift for den norske Kirke). Den 14de October. Mode i den matheinatisk-naturvidenskahelige Classe. Hr. Sars holdt et Foredrag om Pentacrinoidetilstanden . af Comatula Sarsii og om en ny levende Crinoide, Rhisocrinus We . lofotensis Sars. 128 Hr. C. Boeck meddeelte Iagttagelser over Muskelcontrac- tionen. | Hr. Cand. phil. G. O. Sars foredrog Bemærkninger Om den aberrante Krebsdyrgruppe Cumacea og dens nordiske Arter. De Crustaceformer, der udgjore Gjenstanden for nærværende Meddelelse, ere i mange Henseender af en saa stor Interesse, af de vel fortjene vor særlige Opmærksomhed. Hvor ufuldstændig Kundskaben om disse besynderlige Smaakrebse i Almindelighed — har vist sig og hvormeget der endnu staaer tilbage at oplyse i dette Punct, er tydeligt nok af den Omstændighed, at de for ikke lang Tid siden have været henførte og maaske fremdeles af enkelte Forskere endnu henføres til hine tvivlsomme Former, der lig Zoea og Megalopa vare som selvstændige Væsener at udslette af 4 Systemet. Selv den berømte franske Zoolog Milne Edwards, der var en af de første, der iagttog en herhen hørende Form - (Cuma Audouini), har senere i sit store Krebsdyrværk kun - med nogle faa Ord Omtalt denne i et Appendix som rimeligvis | repræsenterende blot et Udviklingsstadium af en eller anden af de bekjendte Decapoder. Urigtigheden af denne Anskuelse blev rigtignok senere ved Krøyers! og Goodsirs? Undersøgelser bevist; men hin Kjendelse af den store franske Carcinolog var - allerede saa fast indgroet, at disse Forskeres Arbeider ikke bleve viste den Tiltro og Agtpaagivenhed som de i Virkeligheden for- ; tjente. Vi se saaledes i den nyere Tid en anden berømt Zoolof nemlig Agassiz, fremdeles holdende paa Milne Edwards An- skuelse, at Cumaceerne kun ere Larvestadier af langhalede DE - capoder (Hippolyte, Palæmon o. s. v.) og støttende sin Paastané | endmere ved den Erklæring, at han selv har troet at se virkelig? | Cumaceer udkomme af Decapodernes Æg.? Denne naturligvis paa en Misforstaaelse og Ubekjendtskab med Krøyers og Good- sirs Arbeider grundede Udtalelse af en saa berømt Forsker 80 1 Naturhistorisk Tidsskrift for 1841 og 1846. 2 The Edinbourg new philosoph. Journal; 1843. * Procced. Acad. nat. sc. Philadelphia, 1852. Pa 129 Agassiz var kun altfor vel skikket til at gjøre Cumaceernes Stilling mere usikker end den nogensinde havde været, og bringe hine 2 Forskeres Arbeider næsten i Forglemmelse. Vel har se- nere Spence Bate! med Kraft imgdegaaet Agassiz's Paastand ; men at dette heller ikke har. havt den forenskede Virkning til en almindelig Anerkjendelse af Cumaceerne som selvstændige Dyrformer, sees deraf, at Milne Ed wards i sin Anmeldelse af Hesses Memoire om Praniza og Anceus? fremdeles erklærer Cumaceerne for intet andet end Decapodelarver. Senere have flere Forskere (Lilljeborg, Norman, Van Beneden) undersegt en Del herhen hørende Former, og alle ere enige i at erkjende dem som fuldt udviklede Dyr, uden at dog nogen afdem til end yder- ligere Støtte for sin Paastand gaar nærmere ind paa de Organi- sationsforholde, der directe kunne bevise dennes Rigtighed. Dette vil imidlertid, som det synes, være nødvendigt for at udslette det sidste Spor af Tvivl om Cumaceernes Betydning som fuldt udvik- . lede i sig selv afsluttede Dyrformer. Da Cumaceerne, som man saaledes ser endnu neppe kunne siges rigtigt at have faaet fast Fæste i den af Zoologerne opstil- | lede Dyrrekke, er det klart, at deres systematiske Stilling i samme . endnu ikke paa langt nær kan være bestemt. For at kunne. af- 1 gjøre dette Punct bliver det fremfor alt nødvendigt at underkaste : de herhen hørende Dyr en saavidt muligt fuldstændig og gjen- : nemgribende sammenlignende anatomisk Undersogelse, hvilket, . vel paa Grund af at de overalt, hvor man hidtil har anstillet sine : Undersogelser, synes at hore til de største Sjeldenheder, endnu neppe kan siges at være udfort. Den, ialfald hvad Kroppens - ydre Vedhæng angaar, uden Sammenligning bedste og nøiagtig- ste Undersøgelse skylde vi unegtelig Krøyer, der ogsaa er den "eneste Forsker, der noget. nærmere er gaaet ind paa disse Dyrs Generationsforholde, idet han har beskrevet og afbildet den fuldt udviklede Unge, udtagen af Brystposen af Diastylis (Cuma) ' Ann. and Mágaz. of nat. hist. Tome XVII. * Ann. des scienc. naturel. 1858. Vidensk.-Selsk. Forh. 1864. 130 Edwardsii.' Ogsaa nogle af de indre Organer ere i Korthed blevne omtålte, men denne Undersøgelse har som en naturlig — Følge af den Omstzndighed, at nævnte Forsker næsten udeluk- - kende kun synes at have været henvist til Spiritusexemplarer, ikke kunnet andet end blive temmelig ufuldstændig og til- dels feilagtig. Den senere udkomne Monographi af Sp. Bate over disse Dyr! har vel til Fortjeneste en skarpere Begrændsning af Slægterne, men staar i Henseende fil de anatomiske Detailler tilbage i Nøiagtighed for de af Krøyer tidligere anstillede Under- søgelser. Hvad endelig det nyeste Arbeide, hvori disse Dyr om- handles, angaar, nemlig Van Beneden's „Récherches sur la Faune littorale de Belgiqve“, saa beriges vistnok vor Kundskab om disse Dyr ved Opstillelsen af 2 nye Arter; men hvad den anatomiske Undersogelse betræffer, yder det ingen nye Bidrag, hvorimod disse i mange Henseender kunne siges at være mere mangelfulde end saavel de af Sp. Bate som Krøyer anstillede. Navnlig er her begaaet et meget væsentligt Mistag, der, hvad disse Dyrs å systematiske Stilling angaar, vil kunne lede til meget feilagtige | Slutninger, idet nemlig 2 Par af Kroppens Vedhæng (hørende til Munddelene) aldeles ere blevne overseede og Cumaceerne kun beskrevne at have 11 Par Lemmer henhørende til Cephalothorax, istedetfor at de i Virkeligheden, som allerede Krøyer har vist, -— have disse fuldtallige som hos Decapoderne. Hvad den indre Or- ganisation angaar, saa forsikrer rigtignok denne Forsker, gjennemsigtige Leucon cercaria at have seet den med Tyde- | som lighed, men undlader nærmere at omtale den, og 'den Figur, leveres af ovennævnte Art, kan i denne Henseende siges at være alt. andet end correct. 7 Da flere herhen hørende Former forekomme endog i største : Mængde i Fjorden ganske nær ved Christiania, og jeg saaledes med Hensyn til Studiet af disse Dyr synes at have været heldi- gere situeret end nogen anden Forsker, har jeg efter bedste Evne søgt at benytte denne Fordel til en omhyggelig Undersøgelse så ) Naturhistorisk Tidsskrift for 1846. s 2 On the British Diastylidæ (1. c.) hos den | PNEU 131 nærværende aberrante Krebsdyrgrüppe. Navnlig har jeg rettet min specielle Opmærksomhed paa den endnu kun høist ufuld- stændigt kjendte indre Organisation og Udviklingen, noget, der vistnok påa Grund af disse Dyrs ringe Størrelse og mindre Gjen- nemsigtighed har sine store Vanskeligheder, men som dog paa en Maade er betydeligt bleven lettet ved den Omstsendighed, at jeg til enhver Tid har kunnet forskaffe mig friske og levende Exemplarer. Resultaterne af disse Undersøgelser vare oprindelig bestemte for et storre Arbeide over Cumaceerne, men da Univer- sitetet for Tiden ikke har de fornødne Midler til Udgivelsen af de talrige herhen horende Plancher, faar jeg forsoge uden disse at give en Resumé af hvad jeg har bragti Erfaring om Cumaceernes almindelige Organisationsforholde. Ydre Udseende, alm. Habitus. Skjendt den ydre Kropsform hos Cumaceerne allerede ved første Oiekast stærkt minder om samme hos de langhalede Deca- poder, viser den dog ved nærmere Undersøgelse flere meget væ- sentlige Uligheder, der give de herhen horende Former et eget ligesom forkumret Udseende, noget, der i Forbindelse med An- tennernes rudimentzre Tilstand og Mangelen af Qienstilke bragte disse Dyrs første Opdager, Montagu, til at tro at se i dem mu- tilerede Decapoder. Legemet viser altid tydeligt 2 større Afsnit, nemlig en som oftest segformig Forkrop (Cephalothorax) og en særdeles tynd og spinkel Bagkrop (Abdomen). Begge disse Af- snit ere ofte som hos Slægten Diastylis særdeles skarpt afsatte, medens de hos andre Former (f. Ex. Sl. Leucon) mere jevnt overgaa i hinanden, hvorved man dog altid ved de til dem hø- rende ydre Vedhæng med Lethed vil kunne bestemme Greendsen . mellem begge. Ligesom hos Decapoderne ere de herhen horende Dyr forsynede med et Rygskjold (carapax), men dette er her af . en langt ringere Udvikling, idet det alene bedækker de forreste Segmenter, medens de 4 eller 5 bageste Thoracalsegmenter ere " frie, dannende i sig selv afsluttede med tydelige Epimerer forsy- — nede Kropsringe. Meget eiendommeligt er det af Krøyer først . Oplyste Forhold af Rygskjoldets forreste Del. Hos » fleste For- 132 mer viser dette sig fortil gaaende ud iet mere eller mindre stærkt udstaaende rostrumlignende Fremspring. Ved 'nermere Under- sogelse vil man imidlertid finde, at dette Fremspring er meget forskjelligt fra hvad man hos andre Crustaceer kalder Rostrum og kun fremkommet ved en excessiv Udvikling af Rygskjoldets . forreste Sidehjerner, der fra hver Side fuldstændigt omslutte den forreste Ende af Rygskjoldet samt fortsætte sig mere eller mindre langt foran samme, idet deres ovre Rande ligge saa tzet ind mod hinanden, at der mellem begge kun bliver en meget smal Spalte. Sees Rygskjoldet ovenfra, viser det sig derfor fortil ved en bag- til i 2 Sidegrene udgaaende Fissur kleftet i 3 Endeflige. Den midterste af disse, der udgjor den egentlige forreste Ende af Ryg- skjoldet, er stumpt afrundet og viser ved Enden en noget frem- staaende afrundet Knude, hvorpaa det uparrede Øie har sin Plads. Sees Rygskjoldet paa Siden, viser det hos de fleste Former ne-. denfor dette saakaldte Rostrum endnu paa hver Side en især hos 81. Leucon stærkt. fremspringende, trekantet, i den nedre Kant med flere fremadrettede Tænder bevæbnet Fortsats, hvor- ved der mellem denne og Rostrum fremkommer et dybt Indsnit hvoraf 1ste Par Antenner rage frem. Af 2det Par Antenner 0g Munddelene sees ialmindelighed kun lidet i denne Stilling af Dy- ret, da de almindelig ere mere eller mindre fuldstændigt skjulte under Rygskjoldet, hvis Siderande vise sig især i sin forreste Del stærkt indboiede. Derimod: ere de 5 Par til de frie Thoracalseg- menter fæstede Lemmer altid synlige. De ere af en meget sim- pel Byguing, fordetmeste 6leddede og aftagende i Tykkelse mod Enden, der hverken viser nogen cheliførm Udvidning eller nogen egentlig Klo; et større eller mindre Antal af dem er dog udad forsynet med Svømmepalpe. Det første Par, der. svarer til De- capodernes Fangarme og i Virkeligheden ogsaa mere synes al fungere som QGriberedskaber end som Locomotionsorganer, & - altid det længste og af en særdeles tynd. og spinkel Bygning - Det viser sig i Størsteparten af sin Længde lige fortilstrakt, ide | Basaldelen temmelig noie følger Rygskjoldets nedre Rand, medens : de 2 yderste meget bevægelige Led ialmindelighed danne indbyT ; 133 des og med den øvrige Del af Foden knsformige Boininger ned. ad. De øvrige Fødder ere mere eller mindre stærkt udstaaende til Siderne og synes mere at have Characteren af Locomotions- organer, dog det 2det Par i mindre Grad end de 3 sidste. Bagkroppen eller Abdomen, der er af en særdeles smal cy- lindrisk Form, viser hos alle Cumaceer 6 tydelige, meget skarpt fra hinanden afsatte Segmenter, hvoraf altid det næstsidste er det længste. De ere alle saavel oventil som nedentil noget udrandede i den bagre Rand og forbundne med hinanden ved en blod og meget boielig Hud, hvilket betinger. denne Kropsdels særdeles store Bevægelighed. Af Abdominalfødder findes hos Hunnen intet Spor; kun hosDiastylis Rathkii Krøyer findes fæstet til hvert af dem nedad 2 cilierede Børster, der maaske kunne ansees som et Slags Rudiment af disse. Halen dannes af 3 Vedhæng; det midterste (egentlig sidste Abdominalsegment), der er ubevægeligt forbundet med det foregaaende Segment, er snart vel udviklet, snart rudimentært og synes hos nogle Former endog fuldstændigt af mangle. Sidevedhængene ere derimod altid tilstede. De be- staa som hos Decapoderne af en Stamme og 2 Aarer; men den første er her usædvanlig stærkt forlænget, saa at den ialminde- lighed overgaar langt Aarerne i Længde. Disse sidste ere sed. vanligvis særdeles smale, lineære eller dolkformige. De fuldt udviklede Hanner vise ofte særdeles betydelige Af- vigelser fra Hunnerne, ikke alene i enkelte af Kroppens Vedhæng (Antennerne, Fødderne), men selv i den ydre Kropsform, noget, der ikke blot har givet Anledning til Opstillelsen af egne Arter, men endog af hele Slegtserupper. En saadan kun paa Hanner grundet Slægt er den af Sp. Bate opstillede SI. Cyrianassa, hvortil af de forskjellige Autores Hannen af mindst 4 forskjellige Cumaceslegter ere blevne henferte. Jeg skulde ogsaa mene, at det samme gjelder Slægten Bodotria Goodsir, der rimeligvis ikke er andet end Hannen af Sl. Cuma. Van Beneden beskriver rigtignok baade Han og Hun; men efter hvad jeg har havt An- ledning til at iagttage med andre Cumaceer, er jeg tilbøielig til at anse den første som den endnu uudviklede Han, hos hvem de A 134 nedre Antenner og Abdominalfedderne. endnu kun ere lidet ud- viklede, den sidste som den slegtsmodne Han.! Hvad Integumenterne angaar, saa ere de i Forhold til disse Dyrs ringe Størrelse usædvanlig haarde og stærkt kalkholdige. Især gjelder dette Sl. Campylaspis, mindst Sl. Lamprops og Pseudocuma. Under Mikroskopet vise de en meget bestemt udpræget Structur, der enten danner ligesom taglagte Skjæl eller regelmæssige polygonale Celler. Hos enkelte Former findes mel- lem Rygskjoldets Lameller afsat straaleformige Pigmentceller, der især hos Sl. Lamprops ere stærkt udviklede. Kroppens Vedhæng. Som allerede anført have Cumaceerne de til Førkroppen hø- rende Vedhæng fuldtallige. Her findes som hos Decapoderne 2 Par Autenner, 1 Par Maudibler, 2 Par Maxiller, 3 Par Kjæve- fødder og 5 Par Fødder, hvoraf et større eller mindre Antal er forsynet med. Svommepalpe. Antennerne, der ere af et meget forkumret Udseende, ud- gaa som sædvanligt fra den forreste Rand af Hovedet, det ene Par ovenfor det andet. Af disse er det hos Hunnerne alene de øvre Antenner, der rage frem af Rygskjoldet tæt nedenfor Rostrum. De bestaa af en 3leddet Pedunkel og 2 rudimentære Svober, hvoraf altid den indre er længst og altid i Enden forsynet med et Par lange saakaldte Horecilier (cilia auditoria) Hos Han- nerne er desuden et mere eller. mindre tæt Knippe af saadanne fæstet mellem Svoberne til Enden af Pedunkelen, der ialminde- lighed her viser en noget plumpere Bygning end hos Hunnerne. De nedre Antenner ere hos. Hunnerne i hoi Grad rudi- mentære, dannende en som oftest utydeligt leddet kørt cylindrisk Fortsats, der fra sin forreste Rand sædvanligvis udsender 3—4 lange Fjærbørster.. Hos de fuldt: udviklede Hanner have disse ! Den af v. B. omtalte og afbildede „prolongement annelé sous forme de corne,“ som skal udmærke Hunnernes Rygskjold fra samme hos Hannerne, kan jeg ifølge dens Udseende og Beliggenhed ikke andet end anse for Enden af de plumpt byggede nedre Antenner, der paa: hver Side rage frem bag Rygskjoldets Sidedele. — 135 Organer erholdt en langt stærkere Udvikling, saa at de som of- test opnaa hele Dyrets Længde. De ere ialmindelighed strakte lige bagud, saaledes at deres forreste Del ligger fuldstændigt skjult indenfor Rygskjoldets Sidedele. Pedunkelens sidste eller 2 sidste Led ere særdeles kraftige, i den nedre Rand forsynet med et stort Antal korte Børster, ordnede i flere Tverrader, og danne med de smalere Basalled en knæformig Bøining. Svøben er tynd og traadformig samt sammensat af talrige tydelige med korte Børster besatte Led. Saaledes' er deres Bygning hos de fuldt udviklede Hanner. Hos de endnu ikke slægtsmodne Dyr frembyde de der- imod et temmelig forskjelligt Udseende. De ere her neppe halvt . saa lange, saa at de fordetmeste helt og holdent ere skjulte in- . denfor Rygskjoldets Sidedele. Pedunkelen er betydelig svagere 1 og dens 2 ydre Led uden de characteristiske Tverrader af Bør- . ster, hvorimod Svoben er af en særdeles plump Bygning, dan- 1 nende en stumpt endende membrangs, i Kanterne crenuleret, men . ikke ved tydelige Led afdelt sabelformig eller hageformigt krum- I met Fortsats. | Mundaabningen begrzendses af en forholdsvis liden halveir- . kelformig Overlæbe og en betydelig større dybt tvekloftet U n- - derlebe, i Paa hver Side af samme ere Mandiblerne- beliggende. 1 Disse ere temmelig kraftige, helt igjennem ` erusterede og uden Spor til Palpe. De have en skraa Retning, med den ovre spids udlobende Ende fæstet til Indersiden af Rygskjoldet paa det Sted, hvor enhver af de den forreste Del af Hovedet omskrivende Side- furer.ender. I sin ovre Del vise de indad en dyb Concavitet til . Fæste for de stærke "TTyggemuskler; den nedre Ende er stærkt - afsmalnende og deler sig sædvanligvis i 2 tæt ind mod hinanden - liggende tandede Grene, bag hvilke der i den indre Kant følger . en Rad af bformigt krummede grove Børster. Fra Indersiden E af Mandibelen noget nedenfor Midten udgaar en som oftest stærkt . udviklet Molarproces, omtrent af samme Bygning som hos Am- 2 phipoderne, "e . De 2 Par egentlige Maxiller ere iiia smaa. Det 1ste 136 Par bestaar af en temmelig tyk Roddel, hvorfra udgaar fortil 2 tandede Grene, hvoraf den indre og mindste maa betragtes som den egentlige Kjævedel, den ydre som Palpen. Til den ydre Side af Roddelen er fæstet et smalt cylindriskt med 1 eller 2 lange Børster endende lige bagud rettet Vedhæng, der svarer til Flagellum. Det 2det Par er pladeformigt og frembyder, naar undtages hos Sl. Campylaspis, hvor det kun danner en liden med 3—4 Børster forsynet Lap, en noget mere indviklet Bygning. Det er af oval eller trekantet Form: med den indre Rand af Rod- delen forsynet med et stort Antal tæt sammen stillede Fjærbørster. Den egentlige Kjævedel, der viser sig som den umiddelbare Fort- sættelse af Roddelen, har paa sin skraat afskaarne Ende et tem- melig stort Antal grove, uligelange Børster. Palpen viser sig som en dybt kløftet i Enden borstebesat Plade, der er fæstet til Yder- siden eller rettere Underfladen af Maxillen, dækkende en større eller mindre Del af den egentlige Kjevedel. Flagellum danner kun en afrundet berstelos Udvidning af Basaldelens ydre Rand. 1ste Par Kjævefødder ere temmelig korte, men af plump Bygning og noget sammentrykte fra Siderne. De bestaa ialmin- delighed. af 5 tydelige Led, hvoraf det 1ste er størst, de 2 sidste meget smaa og dannende en mere eller mindre tydelig Vinkel med de foregaaende. Hos Sl. Campylaspis er disse sidste al- deles rudimentære kun dannende en liden Knude ved Enden af det stærkt udvidede 3die Led. Ved Roden af dette Kjsevefodpar er det stærkt udviklede Gjelleapparat fæstet, der dannes af den herhen hørende mægtigt udviklede Flagellum. 2det Par Kjævefødder, der ligge tæt sammen ved Roden, er betydeligt større men af mindre plump Bygning. De ere sæd- vanligvis 6leddede, med 1ste Led betydeligt større end de øvrig®, der jevnt afsmalnes mod Enden. Kun hos Sl. Campylaspis viser det sidste Led sig stærkt udvidet, dannende ligesom et Slags ufuldkommen Sax. "Ved Roden af dette Par er hos de fleste Cumaceer fæstet en oval med et mere eller mindre stort Antal særdeles lange ligebagudrettede Børster besat Plade (lamina vibrà- — toria Krøyer), der vel maa betragtes som Flagellum. 197 * 3die Par Kj:evefodder er igjen betydelig større end no- gen af de foregaaende og fæstede, temmelig langt adskilte fra hinanden, nær de bagre Sidehjorner af Rygskjoldet. Da de imid- lertid strax ind ved Roden vise en. stærk Krumning indad, mødes de i Størsteparten af sin Længde i Midtlinien. De bestaa af 6 tydelige Led, hvoraf det 1ste er særdeles stort (ialm. flere Gange længere end alle de øvrige tilsammen), pladeformigt, saa at det forsterstedelen bedækker de øvrige Munddele nedad; dets ydre for- reste Hjørne er besat: med nogle særdeles lange og stærke Fjær- — børster. De følgende Led aftage hurtigt i Tykkelse, og. sidste Led er særdeles smalt, linieformigt, i Enden børstebesat og dan- ner ialm. med det foregaaende en stærk knæformig Bøjning. Ved Roden har disse Kjævefødder udad en temmelig stærkt udviklet Svømmepalpe, bestaaende af en tykkere Basaldel og en med lange Fjærbørster besat flerleddet Svøbe. Af de de 5 frie Thoraxsegmenter tilhørende Lemmer, de egentlige Fødder, er altid et eller flere Par. paa samme Maade som sidste Par Kjævefødder udadtil forsynet med Svømmepalper. Disse Vedhæng ere hos Hannerne ialmindelighed tilstede paa et større Antal Fødder end hos Hunnerne, ligesom ogsaa selve Ba- . saldelen paa de saaledes udrustede Fødder altid er stærkt udvi- . det, for at kunne indeslutte de stærke Muskler, der sætte — . i Bevægelse. Iste Fodpar ligner i sin Bygning meget sidste Par Kjæve- fødder, ofte saa meget (f. Ex. hos Slægten Campylaspis), at det lene er i Analogi med de høiere Krebsdyr, at man maa betragte … det som Fødder og ikke som Maxillipeder. De bestaa ligesom . disse af 6 tydelige Led, hvoraf det første er størst og viser ved ; Roden en lignende stærk Boining. Af de 5 Yderled ere de 2 " første meget korte, hvorimod de 3 øvrige ialmindelighed -blive | særdeles stærkt forlængede og tyndé; de synes at have en meget " bevægelig Articulation med hinanden og kunne, idet de danne | Stærke knæformige Bøininger, slaaes ind mod den øvrige Del af . Foden, hvorved dette Fodpar erholder Betydningen af et Slags | | Griberedskabes Ved Roden har dette Fodpar altid en Svomme- R Palpe af samme Udseende som paa sidste Kjævefodpar. 138 2det Fodpar er ialmindelighed betydelig kortere end 1ste og hos enkelte Former (Lencon-Eudora) kun bestaaende af 5 Led. Da ogsaa dette Fodpar sædvanligvis hos begge Kjøn er forsynet. med Svommepalpe, viser Basaldelen sig ogsaa her temmelig stærkt udvidet, men er altid kortere end de folgende Led tilsammen. Disse sidste vise ialmindelighed en kun svag Boining, der imid- lertid i Regelen ikke skeri samme Retning som paa 1ste Fodpar. Sidste Led er ialmindelighed lineært og forsynet med flere Børster. De folgende 3 Par ere de egentlige Gangfodder (eller maaske rettere, hvad der mere synes at stemme med disse Dyrs Leve- maade, Gr avefgdder) og ere derfor rettede mere ud til Siderne end de foregaaende. De bestaa alle af 6 Led, hvoraf det sidste er særdeles lidet og forsynet med en enkelt kort kloformig Borste; fra de 2 foregaaende udgaa ialmindelighed 1 eller flere grove noget bøjede Børster af en ganske eiendommelig Struetur. De ere ucilierede men bestaa af 2 Afdelinger, hvoraf den ydre viser sig tæt tværstribet eller ligesom bestaaende af talrige Smaaled. De 2 forste Par af disse Fodder ere ialmindelighed hos Hannerne - ligesom de foregaaende forsynede med Svommepalper, der imid- lertid for Dyret er forplautningsdygtigt vise et fra samme paa de. øvrige Fodpar temmelig forskjelligt Udseende, idet Svoben er særdeles plump, utydeligt leddet og kun forsynet med korte ru- dimentære Børster, Sidste Fodpar, der er det korteste af alle og ialmindelighed rettet bagud og opad, ligner de foregaaende fuldkommen i sin Bygning, men er aldrig forsynet med Palpe, hvorfor dets Basaldel aldrig er udvidet, men af en smal Kølleform, smalere ved Basis og ialm. kortere end de øvrige Led tilsammen. Abdominalfgdder mangle som ovenfor anfort fuldstændigt — hos Hunnerne. " Hos de fuldt udviklede Hanner bestaa de af en ; : temmelig tyk, langstrakt firkantet -Basaldel, der ialmindelighed bærer 2 korte aldrig af mere end 3 Led bestaaende Svommepla- : der, hver forsynet med et Antal særdeles lange Fjærbørster. Hos - v de endnu ikke fuldt udviklede Hanner viser enhver af disse SvøM- meplader sig paa samme Maade som Palperne paa de 2 pæstsid: a ste Fodpar uleddede sa med kun ENG RRS cnr af Børster: A 139 Halevedhængene, hvoraf det midterste forestiller sidste Abdominalsegment, de ydre næstsidste Segments Lemmer, ere ovenfor omtalte. ; Fordøielsessystemet. Tarmkanalen begynder med en særdeles kort, næsten rudi- mentær Øsophagus, der munder i en liden stærkt muskuløs Slags Formave, I det Indre af denne sidste, der svarer til Decapodernes egentlige Mave, findes flere fremspringende Lister, besatte med stive Børster og længere bagtil ved dens nedre Del et meget compliceret Knuseapparat, bestaaende fordetmeste af hornagtige, med et særdeles stort Antal kamformigt stillede Bør- . ster besatte Grene. Bagenfor dette springer Maven nedad frem i . en stærkt fremtrædende stump Fortsats, hvori der paa hver Side munder 3 cylindriske, i Enden tilspidsede tarmformige Vedhæng . (Galdekar), der vise sig crenulerede i Randen og belagte med . store gultfarvede Leverceller. Hos Sl. Diastylis ere disse Gal- . dekar indbyrdes af omtrent samme Længde og det yderste af 1 dem krummet stærkt opad i Enden, medens de 2 inderste, der [ kun vise en svag S formig Boining ere strakte parallele med E Kroppen. Hos Sl. Leucon er det midterste mere end dobbelt " saa langt som de 2 ovrige.! Den egentlig fordeiende Cavitet eller 1 Maven, der imidlertid neppe svarer til hvad man kalder saaledes - - hos de høiere Crustaceer, men snarere til den saakaldte Duo- denum, danner en temmelig voluminøs, næsten til Enden af Ryg- skjoldet naaende cylindrisk Sæk, der ved Overgangen i den egent- "lige Tarm danner en stærk Boining nedad. Den viser talrige cirkulære Muskelfibre, der imidlertid bøje sig paa Siderne stærkt fortil, og er belagt med et Lag store skraatliggende ovale Celler, tildels dannende skjævt bagtilgaaende Rader. Tarmen har For- | men af et smalt cylindriskt Rør, der strækker sig igjennem. hele ! Disse eiendommelige Vedhæng, der her repræsentere den hos Decapoderne saa stærkt udviklede Lever, ere ogsaa observerede af Krøyer, men feilagtigen = beskrevne som udgaaende fra den' øvre Flade af mener mee at de -— 2 T munde i dennes allernederste Del. j ; : E 140 den øvrige Del af Dyrets Krop og munder paa Undersiden af det midterste Halevedhseng i en stærkt muskuløs med ophoiede Rande forsynet Længdespalte. Respirationen, Blodomløbet. Som af Krøyer først er vist, ere disse Dyr kun forsynede med et Par Gjeller, der ere fæstede til Indersiden af 1ste Par Maxillarfødders Flagellum, i Form af et større eller mindre An- tal, ofte i Spiralform ordnede Gjelleblade, der altid hos Hannerne ere tilstede i et større Antal end hos Hunnerne, hvor de ialmin- delighed have Formen af cylindriske eller fingerformige Sække. At imidlertid Respirationen ogsaa foregaar i næsten ligesaa stor Grad i selve Flagellum, anser jeg for høist sandsynligt, saavel paa Grund af denne Dels mægtige Udvikling og tandre Structur, som fordi de virkelige Gjelleblade ofte blive meget reducerede i Antal, ja kunne hos enkelte Former, som det synes, endog fuld- stændigt mangle. I ethvert Fald staar Gjellen og Flagellum ogsaa i andre Henseender i saa noie Sammenhæng med hinanden, at - man gjerne kan betragte hele dette Parti som Dyrets Gjelleap- parat. Hvad dette Gjelleapparats Form angaar, saa viser det sig som en stor, aflang, indad noget udrandet Plade, der ender i €n hageformigt indadkrummet Spids og viser en øvre concav 08 en nedre convex Flade; fortil udsender det et stærkt muskuløst "Baand, der i Enden udvider sig til en noget boiet triangulær Plade, der ofte i Midten viser sig incrusteret med Kalk som DJ- rets øvrige Integumenter, men altid er fortil omgiven af en ser. deles tynd og boielig Membran. Betragter man begge Gjelleap- parater i Forening, vise disse sidste Plader sig i Lighed med det saakaldte Rostrum at støde oventil sammen i Midtlinien, hvorved | | de tilsammen danne et Slags kort Tub, der under Respirationen | ; skydes langt fremfor Rostrum. ı Gjellepladerne (flagella) selv : : Dette Parti er ogsaa af andre Forskere bemærket, men er som oftest mn udtydet. Det er saaledes utvivlsomt disse triangulære Plader, Goodsir har seet, naar han beskriver de øvre Antenner som rudimentære og pladeformig? É (scalelike). Krøyer har vistnok afbildet dem rigtigt som staaende Fi : med Gjelleapparatet, men har ikke nærmere kunnet udtyde deres Beie E jakke SAA EADE EGE SENDTE EIUS RESP EY ATI S ES rer WE IHR TERRENT 141 ligge temmelig nær op til hinanden, saa at deres indadkrummede Ender næsten berøre hinanden; da deres indre Rande ere con- cave, bliver dog altid mellem dem et smalt ovalt aabent Rum, i hvilket fra hver Side Gjellebladene rage frem. Nogen særskilt Gjellehule findes ikke, men hele den forreste af Rygskjoldet dæk- kede Kropscavitet tjener som saadan. I denne Cavitet, der ved en tynd Membran, et Slags Diaphragma, synes at være skilt fra den bagenfor liggende, vil man se Gjelleapparatet paa hver Side rage frem, næsten fuldstændigt indtagende dennes Brede og om- fattende mellem sig Maven og dens Vedhæng. Aandedrætsmeka- nismen er ganske eiendommelig. Den til Respirationen nødven- dige Fornyelse af Vandet tilveiebringes ikke her som hos Deca- poderne ved 2det Par Maxillers Svobe, der her er aldeles rudi- menter, men ved selve Gjelleapparatet, der under Respirationen er i en stadig svingénde Bevægelse, meget lignende den man bemærker ved Branchialpladen hos Ostracoderne. Gjelleap- paratet bevæges under dette som et Stempel frem og tilbage, hvorved Vandet vexelvis strømmer ind i og ud af Kropscavite- ten. Den tilforende Aabning, der synes at være beliggende ved . Roden af 1ste Par Maxillarfodder, tilsluttes hver Gang Gjelleap- . paratet bevæger sig fortil, og det forbrugte Vand føres ud gjen- . nem den ovenfor omtalte udenfor Spidsen af Rostrum naaende Tub. Naar Gjelleapparatet atter bevæges tilbage tilsluttes denne - Tub paa Grund af den ydre Membrans Elasticitet og Vandet strømmer igjen ind gjennem den ved Roden af 1ste Par Maxiller beliggende spaltformige Aabning, for igjen derpaa at drives ud " paa samme Maade. Denne eiendommelige Respirationsproces sker ikke uafbrudt som hos de øvrige Crustaceer, men er ofte " afbrudt ved lange Mellemrum, hvori Gjelleapparatet befinder sig "i fuldkommen Ro. Dette synes saaledes altid at være Tilfældet under Dyrets Bevægelser, ligesom der ogsaa ellers ikke sjelden "indtræffer mere eller mindre lange Pauser. Bragt under Mikro- "skopet ser man saaledes, at saalænge Dyret udfører sine eien- " dommelige vridende Bevægelser er Gjelleapparatet fuldkommen " ubevægeligt. Disse efterfølges. imidlertid snart af et Tidspunet, — 142 hvori Dyret forholder sig fuldkommen ubeveegeligt, og nu ser man pludselig den eiendommelige gjennemsigtige Tub skydes frem fra Spidsen af Rostrum, hvorpaa umiddelbart følge nogle hurtige Svingninger af Gjelleapparatet. Dette varer ialmindelighed kun en kort Stund, og den ovenomtalte Tub bliver ligesaa pludseligt igjen trukket indenfor Rostrum, hvilket er Tegnet til, at Dyret igjen vil fortsætte sine vridende Manøvrer, og saaledes fremdeles. Blodomløbet har jeg vel ofte iagttaget da Blodcellerne ere temmelig store, men paa Grund af Integumenternes ringe Gjen- nemsigtighed ikke saa fuldstændigt, at jeg kan give et nogenlunde helt Billede heraf. Det har forekommet mig som om Blodkar- systemet kun er lidet udviklet og at Blodkuglerne forstørstedelen circulere frit i det Indre af Kroppen og dens Vedhæng; I Fød- " derne og Halevedhængene er især Blodcirculationen let at iagttage; Blodkuglerne trænge her med, som det synes, uregelbundne Ba- ner, lige ind i deres yderste Spids. Hjertet er beliggende noget bagenfor Midten af Cephalotho- rax, eller strækker sig igjennem de 2 eller 3 første frie Thorax- segmenter og træder med sin forreste Ende mere eller mindre | langt ind i den af Rygskjoldet omsluttede Cavitet. Det er saa- | ledes temmelig stort, af oval- eller tendannet Form, og desuden - omgiven af en temmelig rummelig, af en tynd Membran omslut- 1 tet Sæk (pericardium), hvorved det er fæstet til Indersiden af — disse Segmenters Dorsaldel. Under stærk Forstorrelse viser det å talrige tildels hinanden krydsende for det meste tvergaaende Mü- - skelfibre og paa hver Side en større spaltformig Aabning, hvor- igjennem rimeligvis det i Gjelleapparatet oxyderede Blod vender 1 tilbage til Hjertet. Dets Contractioner ere meget energiske, 08 det har endog vedblevet en god Stund at pulsere, efter at. det tilligemed det Stykke af Integumenterne, hvortil det ot aaa er bleven skilt fra Dyret. Excretionsorganer. -Under denne Kategori henregner jeg et Par hos alle Cumà- ceer forekommeude eiendommelige, hidtil ikke af nogen For DEDERIS VOERSESREE PRECOR PUE WEIT ENS ORE OO ST " 143 observerede Organer, der er beliggende paa hver Side af Hjer- tet, tildels fastheftet til den det omgivende Membran (pericardium), og derfor under Hjertets Pulsation befinder sig i en stadig zit- trende Bevægelse. De vise sig som nogle boiede langstrakte i flere afrundede Lappe afdelte Sække, der altid ere af en opak meget bleg graaagtig Farve, hvorved de ogsaa udvendigtfra tyde- ligt kunne skimtes igjennem Skallen. Deres Indhold er særdeles finkornet, og ethvert af Kornene har ved de stærkeste Forstør- relser, jeg har kunnet anvende, forekommet mig uregelmæssigt kantet og saaledes lignende smaa Kalkconeretioner. Deres Udfø- ringsgang har det ikke været mig muligt med Sikkerhed at for- følge, skjøndt det har forekommet mig som om den udmunder paa Undersiden ved Grændsen mellem Thorax og Abdomen. Disse Organer findes rimeligvis ogsaa hos flere andre Krebsdyr. Ial- fald har Milne Edwards hos Maja sqeinado seet et Par svamp- agtige Legemer (une: masse spongieuse et blanchåtre), der saavel ifølge sin Beliggenhed som Udseende tydeligt nok vise sig at være de homologe Organer.! Denne Forsker holder dem ogsaa for Kjertler, men er om deres Function ikke kommet til noget sikkert Resultat, skjondt han yttrer den, som det synes mig ikke saa ubegrundede Hypothese, at de vel kunne svare til Nyrerne hos . de høiere Dyr. Nervesystemet. Ligesom hos de fleste lavere Crustaceer danner Nervesy- stemet en Kjæde af, temmelig ensartede ved tydeligt adskilte .. Commissurer forbundne Ganglier. Denne Gangliekjdede er imid- lertid kun tydeligt udviklet i Forkroppen (Cephalothorax). I . Bagkroppen ere derimod de gangliose Opsvulmninger, som de . 2 fra sidste Thoracalganglion udspringende parallelt løbende Ner- . vestammer danne for hvert Segment saa svage, at det neppe er muligt uden ved de her optredende Ganglieceller at skille dem "fra Lengdecommissurerne ; først i sidste Abdominalsegment smelte . disse Nervestammer sammen til et større Ganglion, der udsender [ Nervegrene ind i Halevedhzngene. Det foran Svælget beliggende ! Histoire naturelle des Crustacés Vol E pag. 105. pl 10, fig. 2 j. ^ 144 ig Parti af Nervesystemet, eller Hjernen, danner en temmelig volu- minøs uregelmæssig firkantet Masse, der forsyner Øiet og An- tennerne med Nerver; fra sin bageste Del udsender den 2 tynde Commissurer, der bueformigt vige ud fra hinanden, omfatte Øso- phagus og derpaa forene sig med den egentlige Thoracalganglie- kjæde. Denne er kun i sin forreste Del indleiet mellem Muskler og andre Dele, medens den i Størsteparten af sin Længde er fuldkommen frit udspændt i Kropshulen langs Undersiden af Tarmkanalen. Jeg har fundet den bestaaende af 10 Ganglier, hvoraf de 5 bageste svare til de respective 5 Fødder, alle, med Undta- gelse af de 3 første, der ere noget mindre og nøiere forenede med hinanden, omtrent af samme Størrelse og i samme Afstand fra hinanden. De vise alle saavel fortil som bagtil en dyb Ind- bugtuing, eller bestaa af 2 symmetriske Halvdele, hvoraf enhver udsender 2—3 stærkere tildels indbyrdes anastomoserende Side- nerver; en anden lang og tynd Sidenerve rimeligvis henhørende til Fordøielsessystemet bemærkes at udgaa fra selve Commissu- rerne omtrent paa Midten. Imellem ethvert af de 7 bageste Gang- lier, maaske ogsaa mellem de forreste, findes desuden en fin mê- dian Nerve, der deler det af Commissurerne omsluttede Rum i2 Dele. Med Hensyn til Nervesubstantsens Structur, saa vise Gang- lierne særdeles tydeligt et af runde Celler bestaaende Cortical- - lag, der omslutter den indre fibrøse og i Nerverne sig fortsæt- tende Masse. Sandseorganer. Angaaende disse Dyrs Sy nsorganer ere Meningerne blandt | de forskjellige Autorer meget delte, idet enkelte Forskere erklære | disse Organer at være tydeligt tilstede, andre igjen fuldstændig! benægte deres Tilstedeværelse hos denne Krebsdyrgruppe. Til de første hører Goodsir og Sp. Bate, til de sidste Krøyer 0& | Van Beneden. De øvrige Forskere (Lilljeborg, Norman) udtale sig slet ikke i denne Henseende, saa at man aigenta dette vigtige Punct i Cumaceernes Anatomi endnu ingen rigtig Besked ved. Da imidlertid Krøyer er den Forsker, der synes at e anvendt den største Omhyggelighed ved sine Undersøgelser, 9" - 145 det rimeligt, at man ialmindelighed ogsaa i denne Henseende fæ- ster mest Tillid til denne Forskers Udtalelse, saa meget mere som dens Rigtighed fuldkommen synes at bekræftes, ved de nye- ste af Van Beneden anstillede Undersøgelser. For Tiden tør det vel saaledes være den almindelige Mening blandt Zoologerne, at Cumaceerne mangle Øine, og at de Forskere, der tillægge dem saadanne Organer, have, for at bruge Krøyers eget Ud- tryk, fundet dem, fordi de have troet, at der maatte findes Øine hos Dyret. Saa er imidlertid ikke Tilfældet. Sagen er den, at en Del (maaske de fleste) Cumaceer virkelig have Øine, medens andre igjen mangle ethvert Spor af disse Organer, og Tilfældet har besynderligt. nok været et saadant, at de af Krøyer ogVan Beneden undersøgte Former just synes at have hørt til de øie- løse Cumaceer, medens Goodsirs og Sp. Bates Arter næsten samtlige have været forsynede med Øine.. Angaaende disse Or- ganers Bygning faar man af de Forskere, der paastaa deres Til- stedeværelse, kun ufuldstændig Besked. Goodsirs Udtryk: „the eyes are pedunculated but sessiles“ giver os, da det synes at indeholde en ren Modsigelse, kun et daarligt Begreb om deres Udseende. Heller ikke Sp. Bate giver os nærmere Oplysning herom. Han yttrer kun, at de ere rykkede saa tæt sammen i Midtlinien, at de „ved første Øiekast“ kun synes at danne et en- kelt Organ. Paa hans Figurer ere de altid forestillede som en rund mørk Plet. Jeg har allerede tidligere (se min Reiseberet- _ ning for 1862) havt Anledning til at omtale disse Organers eien- dommelige Bygning hos Sl. Lamprops og har nu til end yder- ligere Sikkerhed fornyet mine Undersøgelser i dette Punct. Som ovenfor anfort er der mange Cumaceer, der mangle ethvert Spor til Qine. Herhen here saaledes samtlige Arter af Slægterne Leu- con og Eudora samt flere Arter af Sl. Diastylis. Hvor Qine ere tilstede (og dette synes at gjelde de fleste Cumaceer), har jeg altid fundet dem sammensmeltede til et enkelt Organ, der har sin Plads oventil i Midtlinien ved Roden af Rostrum, hvor det indtager Enden af den midterste af de Flige, hvori Rygskjol- det fortil viser sig delt. Det danner her en som oftest noget frem- Vidensk -Selsk. Forh. 1864. 10 ne 146 staaende Knude, hvis ydre Beklædning danner en umiddelbar Fortsættelse af Integumenterne, men som paa dette Sted er saa tynd og gjennemsigtig, at det lader det smukt røde Pigment skinne tydeligt igjennem. Hos de fleste Cumaceer er det derfor, naar man først kjender dets Beliggenhed, meget let selv ved en forholdsvis kun ringe Forstørrelse at bestemme, om de have Øie, eller ere øieløse. :Tydeligst og stærkest udviklet har jeg fundet dette Organ hos Sl. Lamprops, hvor det viser en særdeles igi- nefaldende eiendommelig funklende Glands, noget der har givet - Anledning til Sleegtsbeneevnelsen. Ved noiere Undersøgelse viser denne sig at hidrøre fra et vist Antal (hos de 3 undersøgte Arter 7) i den ydre Begrendsningshud indfalsede, stærkt lysbrydende, urglasformigt hvælvede og næsten lindseformige Corne, der ere ordnede saaledes, at altid en noget større central Cornea krands- formigt omgives af de (6) øvrige. Det underliggende smukt pur- purrode Pigment, der med temmelig Lethed lader.sig separere, viser sig afdelt i et tilsvarende Antal ved Indsnoringer eller Fu- rer adskilte Segmenter, hvoraf ethvert indeholder en liden konisk, med sin spidse Ende i Pigmentet nedsænket Lindse. Lignende er vel dette Organs Bygning ogsaa hos de fleste øvrige med Øie forsynede Cumaceer, skjondt det hos ingen synes at have opnaaet en saadan Udvikling som hos hin Slægt. Hos Arterne af Sl Diastylis har det saaledes ikke været mig muligt med Bestemt- . hed at paavise hverken tydelige Corne: eller Lindser. Pigmen- tet, der ovenfra seet som oftest viser en trelappet Form, er her for en stor Del beklædt med et hvidt ugjennemsigtigt Overtræk, der kun påa visse Steder viser sig afbrudt, dannende større rund- agtige ligesom Aabninger i samme, hvorigjennem Pigmentets 0P- rindelige røde Farve først viser sig. Rimeligvis er Organet her snarere at betragte som et blot Lysfornemmelsesredskab end som et virkeligt Øie. Tydeligt udviklede Høreredskaber synes at mangle Qw maceerne fuldstændigt. Ialfald har det ikke været mig muligt at opdage noget saadant Organ der, hvor det hos de fleste Crusta- 1 ceer pleier at forekomme, nemlig i de nedre Antenners Basi. — | 147 Som delvis erstattende et saadant Organ kan maaske ansees et Par eiendommelige tandre Vedhæng, der constant findes udgaa- ende fra Enden af de ovre Antenners indre Svøbe. De vise sig som særdeles gjennemsigtige, cylindriske, i Enden afstumpede og i et stort Antal korte Led eller Afdelinger delte Børster, der noi- agtigt svare til de saakaldte „cilia auditoria^ hos de øvrige Cru- staceer. Hos Hunnerne findes som anført kun 2 saadanne Ved- hæng paa enhver af de ovre Antenner, Hos Hannerne derimod optræder endnu et mere eller mindre tæt Knippe saadanne Hore- cilier ved Enden af disse Antenners Pedunkel, og hos en Art af SL. Diastylis (D. longimana) er hele det næsten kugleformigt opsvulmede sidste Led af Pedunkelen rundt om saa tæt besat med disse Vedhæng, at de næsten ganske skjule mellem sig de 2 Svober. Generationsorganer. Ovarierne danne et Par temmelig volumingse Organer, der strække sig langs Tarmen igjennem Størsteparten af Thorax og med sin stumpt tilrundede, noget opadbeiede Ende naa mere eller mindre langt ind i selve den af Rygskjoldet omsluttede for- reste Del af Kropscaviteten. Med sin øvre Rand ligge de tæt ind mod hinanden, medens de nedad ere adskilte ved et tydeligt Mellemrum. De indeholde hos de fleste Cumaceer et meget ringe Antal Æg, der pàa Grund af det gjensidige Tryk vise sig ure- gelmæssigt kantede og alle i Midten indeholde en tydelig lys Blere (Kimpletten. Hos Leucon nasicus har jeg i ethvert af de meget voluminose Ovarier kun talt 7 Æg. Hos Sl. Diasty- lis er deres Antal ialmindelighed meget større, indtil 30. Naar Æggene have naaet en vis Modenhed, løsnes de fra sin Forbin- delse med Ovarierne og falde ned i Kropscaviteten, som de un- der sin videre Udvikling udspende nedentil saa særdeles stærkt, at det ser ud som om de ligesom hos Mysiderne vare omslut- tede af en egen Brystpose. Da den imidlertid her ikke som hos disse dannes af særegne Vedhæng til Fødderne (Flagellum), men | af selve Kroppens Hud, fortjener den kun heist uegentlig Navn t . af en saadan. Ved nærmere Undersøgelse vil -— "gs at det 148 iser er de oprindelig af 2 Stykker bestaaende Sternaldele af de 3 forste Thoracalsegmenter, der herved udvides, hvortil ogsaa delvis kommer det foranliggende, sidste Par Maxillarfodder bæ- rende Segment, hvoraf blot den ventrale Portion er selvstændigt udviklet. Da imidlertid disse Dele kun til en vis Grad kunne udvides, ser man ofte, at hos de Former, hvor Ovarierne for hver Gang producere en større Mængde Æg, som hos enkelte Arter af Sl. Diastylis og iser hos Sl. Campylapsis, Em- bryonerne ikke blot indtage Rummet nedenfor Tarmen, men og- saa blive skudte opad ovenfor samme, saa at de undertiden næ- sten fuldstændig synes at opfylde den bagre Del af Kropshulen og tildels endog findes mere eller mindre langt ind i den af selve Rygskjoldet begrændsede Cavitet. Hos de ægbærende Hunner bliver den oprindelig temmelig faste Forbindelse mellem de oven- nævnte Segmenters Sternaldele meget svag, ligesom ogsaa enhver af deres Sidedele i Midten mere og mere løsnes fra hinanden, indtil de, naar Embryonerne have naaet sin fulde Udvikling, fuld- kommen løsner fra sin Forbindelse med hinanden. Ved Dissec- tionen af et saadant Individ faar man derfor ialmindelighed med Basis af enhver af de 6 forreste Fødder, eller rettere med det ved disse hængende Stykke af Epimererne, forbunden en uregel- mæssig firkantet Plade, der saaledes virkelig let kunde tages for en 4Eggeplade. En Omstzndighed kunde imidlertid strax vække Tvivl om dens sande Natur, nemlig at denne tilsyneladende ZEg- geplade i Storsteparten af sin Udstrækning viser den samme Strut- tur som Kroppeus øvrige Integumenter og kun langs Kanterne viser sig uddragen til en tynd structurles Membran. Dette For- hold er ikke eiendommeligt for Cumaceerne alene, men synes at gjelde ialfald for mange Former af Isopodernes Orden. Ogsaa her har jeg fundet, at det egentlig er selve Sternaldelene af Tho- — racalsegmenterne der fungere som ZEggeplader; noget man let j overbevises om derved, at man indenfor disse ikke støder pa? - nogen anden nedre Begrendsning af Kropscaviteten, men kon- mer umiddelbart ind i denne. E Hannens Sædstokke har jeg paa de friskt indfangede De 5 149 vel som oftest kunnet skimte igjennem Skallen, men ikke ved Dissectionen. separere: Derimod har det lykkets mig paa et Spi- ritasexemplar af Diastylis tumida at faa udpræpareret dem temmelig fuldstændigt. De danne et Par langstrakte paa Midten noget fortykkede eller ligesom tendannede Sække paa Siderne af Tarmen, hvoraf enhver er fyldt med en stor Mængde som oftest i 2 Knipper ordnede traadformige Spermatozoer. Disse Sække synes imidlertid kun at udgjøre det yderste nærmest Udførings- gangen beliggende Parti. Nærmere ind til Tarmen bemærkedes nemlig endnu en som-det synes i Forbindelse med hine staaende Del, der viste et eiendommeligt rynket Udseende, hvilket bevir- kedes af de store Celler, som dannede dens Indhold. Spermato- zoerne ere af en ganske usædvanlig Størrelse og minder saavel herved som ved sin Form om samme hos Cy priderne. Hvad . deres Udseende angaar, saa vise de sig som traadformige, i hoi Grad elastiske og stærkt glindsende Legemer, hvis forreste Ende er noget fortykket og omgiven af en tynd noget bugtet Hud lige- som af en Skede; medens den bagre Ende gaar ud i en særdeles tynd og fin Spids. Udmundingsstedet synes at være beliggende paa Undersiden ved Greendsen af Thorax og Abdomen; dog er jeg om dets noiagtige Beliggenhed endnu ikke kommet til noget sikkert Resultat. Udvikling. Krøyer har, som ovenfor anført, beskrevet den fuldt udvik- lede Unge, udtagen af Brystposen paa en Diastylis (Cuma) Edwardsii og vist at den i alt væsentligt meget noie stemmer overens med det voxne Dyr. Dette er alt, hvad vi kjende an- gaaende disse Dyrs Udviklingshistorie; ingen senere Forsker har bekræftet Krøyers Iagttagelser i denne Henseende eller obser- veret de tidligere Udviklingsstadier. I det Hele maa vistnok Udviklingen siges at være temmelig simpel, idet man paa det endnu af ZEggehinden omgivne Embryon allerede kan adskille i Form af afrundede Lappe eller Knopper Anlægget til samtlige Kropsvedhzng; men den viser dog i sit videre Forløb adskillige - Eiendommeligheder, hvorved den minder om Udviklingen af er siderne. Saaledes viser Embryonet, selv efterat det er befriet” 150 fra ZEgsehinden, den samme eiendommelige dorsale Fotalkrum- ning, og saavel Maxiliarfodderne som de egentlige Fodder have Formen af indbyrdes meget lignende langstrakte, cylindriske, lige bagud rettede Sække. I et senere Stadium forsvinder denne Fø- talkrumning meget pludselig, idet Abdomen omvendt bliver slaaet nedunder Kroppen, og Fødderne paa samme Tid strakte frem. I begge disse Udviklingsstadier viser Embryonet et fra de voxne Dyr meget forskjelligt Udseende. Den forreste Del af Kroppen er saaledes bredt afrundet eller ligesom afstumpet, uden Spor til det hos de Voxne saa stærkt fremtrædende Rostrum. De dette sammensættende forreste laterale Hjørner af Rygskjoldet ere nem- lig endnu ikke traadte frem foran Hovedet, men vise sig som et Par smalt udgaaende, pladeformige Fortsatser paa Siderne af . Forkroppen. Først i sidste Udviklingsstadium, der umiddelbart- synes at følge paa det foregaaende, har Ungen fuldstændigt an- taget Formen af det voxne Dyr. Mærkeligt er det, at der mel- lem disse 3 indbyrdes meget ulige Udviklingsstadier ikke synes at findes nogen Overgange. Hos de talrige Exemplarer, jeg i denne Henseende har undersøgt, har jeg altid kun fundet enten det ene eller andet af dem og ofte 2 af dem samtidigt hos et og samme Individ. Forekomst, Levevis. Cumaceerne synes alle at være ægte Dybvandsformer. Man finder dem derfor aldrig sammen med andre littorale Krebsdyr nær Stranden, hvorimod enkelte Arter gaa ned til større Dyb end de fleste øvrige Crustaceer. Især ere de at træffe paa saadanne Locali- teter, hvor Bunden er løs, bestaaende af Ler og Dynd eller Sand, hvori de med Behændighed kunne grave sig ned og skjule sig. For denne Evne er ogsaa Føddernes Bygning meget vel afpasset, ligesom ogsaa den særdeles bevægelige Bagkrop herunder synes at spille en vigtig Rolle. Især synes Arterne af Slægten Leuco” at udmærke sig i denne Henseende ved en mærkværdig Hurtig- hed og Færdighed. Jeg har fundet dem herunder at bære sig ad paa følgende Maade. Ved en hurtig Boining og derpaa Stræk- — ning af den ydre Del af Abdomen bevirkes først i det bløde Le — eller Dynd en Fure, hvori derpaa hurtig Forkroppen bliver draget ; e 151 ned. Ved Hjælp af de bagre Thoraxfodder bliver nu i en Fart Dyndet kastet op til hver Side og saaledes Furen bestandig dy- bere, indtil efter kort Tid alene den tandede Kjøl af Rygskjoldet og Rostrum rage op af Dyndet. Dyrets egentlige Locomotions- organer dannes af de til sidste Par Maxillarfodder og et storre eller mindre Antal af selve Fødderne fæstede Svommepalper, ved Hjelp af hvilke det kan løfte sig op fra Bunden og bevæge sig frit om i Vandet. Denne Bevægelse, der ialmindelighed sker ligesom rykvis, er imidlertid hos Hunnerne ikke synderlig hurtig og aldrig længe vedholdende. Efter kort Tid ser man, at Pal- perne standse sine Bevægelser, hvorpaa Dyret synker ved sin forholdsvis betydelige Tyngde hurtigt til Bunden igjen. De ial. mindelighed med et større Antal og langt kraftigere udviklede Svømmepalper samt desuden med et eller flere Par Abdominal- fødder forsynede Hanner ere derimod særdeles livlige i sine Be- vægelser og gjennemfare ofte længere Strækninger af Vandet med særdeles stor Hurtighed. Om Cumaceernes systematiske Stilling. Vi have ovenfor givet en sammentrængt Fremstilling af Cu- maceernes vigtigste Organisationsforholde; det staar nu kun til- bage at anvise dem den Plads i Systemet, som heraf vil kunne udledes. At de herhen hørende Dyr ere virkelige Malacostra- ceer og ikke Entomostraceer ere vel alle enige i at erkjende, uagtet man efter Øinenes Bygning unegtelig snarere maatte hen- føre dem til de sidste end de første. Heller ikke tør der vel være Tvivl om til hvilken af de 2 store Grupper af Malacostra- ceerne, Podophthalma og Edriophthalma de bør henføres. Allerede den ydre Kropsform er saa ulig saavel Amphipoderne som Isopoderne og minder saa bestemt om de langhalede De- capoder, at man nødvendigvis maa lade dem gaa ind under den første af disse Grupper og det uagtet de just i den Character, hvoraf Gruppen har faaet Navn, meget væsentlig adskille sig fra — . de øvrige herhen hørende Former. Det er nemlig saa langt fra, — . at Cumaceerne vise den characteristiske og høie Udvikling af 152 OQinene, der udmærker Podophthalmerne, at de meget mere i denne Henseende endog staa under de fleste Edriophthalmer og endog kunne stilles ved Siden af de laveste Entomostraceer. Ide fleste øvrige Organisationsforholde vil man imidlertid finde, at de staa Podophthalmerne meget nærmere end Edriophthalmerne, skjøndt det vistnok ikke kan negtes, at de i enkelte Henseender synes at formidle en Slags Overgang mellem begge. Denne findes alle- rede i det Ydre udtrykt i Optrædelsen af et større Antal frie oventil af en særskilt Kropshud begrændsede Thoracalsegmenter, samt i Halevedhængenes Form, der ikke som hos hine danne nogen Svømmefinne, men snarere saavel i Udseende som i Func- tion ere at sammenligne med Amphipodernes Springfødder; en- delig derved at Æggene og Embryonerne opbevares i en i umid- bar Forbindelse med Kropscaviteten staaende Brystpose. Hvad den indre Bygning angaar, saa viser Nervesystemet ikke den ved flere Gangliers Sammensmeltning begrundede Centralisation i Ce- phalothorax, som er almindelig hos Podophthalmerne, men ligner ved Gangliernes ensartede Udseende og de tydeligt adskilte Com- missurer meget mere samme hos Edriophthalmerne. Ligesom hos disse er det forreste Parti af Tarmkanalen, den egentlige Mave, kun lidet udviklet, hvorimod dens Function fortrinsvis overtages af et større eller mindre Parti af den bagenfor liggende Tarm, der modificeres. til hvad man kalder Chylusmave. Den hos Po- dophthalmerne saa stærkt udviklede Lever repræsenteres her ligesom hos Edriophthalmerne kun af nogle faa tarmformige Ved- hæng til Maven (de saakaldte Galdekar). Endelig er Embryo- nets Udvikling her meget forskjellig fra hvad Regelen er for . Podophthalmerne, idet det først forlader Moderen i fuldt udviklet Tilstand, uden at gjennemgaa nogetsomhelst Slags Larvestadium. Disse Characterer vilde unegtelig fjerne de herhen hørende Dyr meget bestemt fra Podophthalmerne og uagtet den ydre Ulighed nærme dem mere til Edriophthalmerne, hvis man ikke blandt de første havde en Familie, der formidler en tydelig Overgang. JE — . mener Familien Mysid:e. Hos disse i sit Udseende med de lang- | halede Decapoder saa noie overensstemmende og ved en Række — Zw e ER WA im en EM NT SIN TENURE TS 153 af Overgangsformer (Thysanopoda, Lophogaster) forbundne Krebse vil man finde enhver af disse Characterer allerede saa at sige forberedte. Med denne Familie af Podophthalmerne stemme og- saa Cumaceerne overens derved, at et større eller mindre Antal af Thoraxfedderne ere spaltede eller forsynede med Svommepal. per, medens de egentlige Svommefodder (Abdominalfodderne) ere forkumrede. Uagtet den ydre Ulighed maa saaledes unegtelig Mysiderne ansees for de af alle Crustaceer, hvormed Cumaceerne vise det nærmeste Slegtskab, omend. de synes at staa paa et betydeligt lavere Trin og endnu langt mere at være fjernet fra den virkelige Podophthalmtypus. Ligesom man imidlertid i de langhalede Decapoders Larveliv træffer paa et Stadium, hvori Mysidernes Familie meget tydeligt er repræsenteret, kan man pas- sende sammenligne Cumaceerne med det allertidligste Larvesta- dium, eller Zoeastadiet, i hvilket Abdomen endnu fuldstændigt mang- ler ethvert Spor til Buglemmer og Svømmepalpe endnu kun er ud- viklet paa et«Par Lemmer. De mange Eiendommeligheder, nær- værende Krebsdyrgruppe forøvrigt viser, ere imidlertid jaltid saa væsentlige, at deres Opstillen som en egen Orden af Podophthal- merne, saaledes som allerede tidligere af Krøyer er foreslaaet, synes mig fuldkommen berettiget. Denue Ordens vigtigste Cha- racterer ville maaske kunne sammenstilles paa følgende Maade : Ordo Cumacea Krøyer. Corpus anticum vel cephalothorax plus minusve dilatatum, posticum vel abdomen valde attenuatum. Cephalothoracis pars antica scuto obtecta dorsali vel carapace distincta, cujus anguli latero-anteriores singulari modo producti extremitatem anticam capitis ab utroqve latere circumdant et ante - eandem supine contigui processum formant plerumqve magnum et rostriformem, qvare pars antica scuti fissura postice furcata in lobos tres divisa esse videtur. Segmenta 4 vel 5 thoracica pone seutum dorsale nuda apparent epimeris plerumqve instructa di- stinctis. Abdomen ex segmentis compositum preter appendices caudales 6 distinctis, subcylindricis, penultimo ceteris longiore. Antennarum 2 paria, superiores parvae ex peduneulo constantes Sarticulato et flagellis 2 brevissimis; inferiores in femina rudimen- — — 154 tares, in mare adulto vero bene evolute, postice vergentes, pe- dunculi articulo ultimo vel 2 ultimis sat magnis et infra dense pilosis, flagello valde elongato, corporis longitudinem vulgo æqvan- te, tenuissimo et filiformi. Labrum lobum parvum format; labium majus, profunde bifidum. Mandibule palpo carentes, ad apicem inferiorem angustatæ et dentatæ, dein intus pectine setoso et de- niqve processu molari plerumqve permagno instruct. Maxillarum 2 paria; anteriores ramis 2 dentatis et flagello longo et attenuato postice vergente instructce; posteriores parvæ laminares ex lami- nis plerumqve 2 altera alteri superposita et bifida constantes. Maxillipedum 3 paria; 1mi paris breves et crassi, articulis ple- rumqve laminaribus, ultimo minimo; 2di paris magis elongati et angustiores, articulo Imo ceteris majore et ad basin scepius lamina instructo semiovata setis longissimis marginalibus postice vergen- tibus ornata; 3tii paris anterioribus multo majores, pediformes, 6articulati, articulo basali permagno et laminari partes mastica- tionis fere omnino obtegente, extus palpo natatorio*instrueti. Pe- dum thoracicorum 5 paria postice longitudine decrescentia, omnia plerumqve 6articulata et chelis et ungvibus distinctis destituta, pari anteriori ssepius valde elongato, antice vergente, articulis ultimis genieulatis. Pedes plerumqve omnes in mare prseter ulti- mum par palpo natatorio instructi, in femina vero 1 modo, 2 vel 3 paria anteriora. Pedes abdominales in femina nulli, in mare 2, 3 vel 5 paria plerumqve bene evoluta setisqve longis et plu- mosis praedita adsunt. Appendix caudalis media vel segmentum abdominale ultimum sive sat magna sive evanescens; appendices laterales ex parte constantes basali longo et tenui et ramis 2 an- gustis, styliformibus' sepius distincte artieulatis setis vel aculeis Obsitis. Oculi, quum adsunt, semper in organum unicum conflu- entes, qvod supine ad basin rostri situm est vel extremitatem la- ciniæ mediæ scuti dorsalis occupat, tuberculum formans pigmen- tatum, cui sunt insertæ 4 vel plures oculi simplices. Branchiarum unicum modo adest par basi maxillipedum 1mi paris affixum, m- cavitatem ipsam corporis prominens, ex lamina constans magn? membranacea ad apicem hamata, cui intus sunt affixce pluréb a | | | : e ho dani yer cl E a E E- i t 155 appendices digitiformes (branchia propria); lamina antice funicu- lum longum emittit, qvi ad extremitatem dilatatus simul cum fu- nieulo laminæ alterius tubum format mobilem, qvi longe extra rostrum propelli potest et per qvem aqva semper renovata ex cavitate corporis abducitur. Branchiæ, dum animal intactum est, plerumqve in motu vibrante apparent, (Osophagus brevissimus et fere rudimentaris. Ventriculus vero sat magnus ex partibus com- positus 2 distinctis, antica minore intus cristis pluribus setiferis et propius superficiem inferiorem apparatu manducatorio sat compli- cato instructa inferne deniqve in processum exserta obtusum, a qvo utrinqve 3 appendices coeciformes (vasa biliaria), long:e, cylindrieze, flexuosæ prodeunt; posteriore subcylindrica vel sacci- formi inferne curvata. Intestinum tubum format tenuissimum, rectum, sub basi appendicis medic caudalis terminatum. Systema nervosum in cephalothorace seriem simplicem gangliorum et forma et magnitudine sibi similium commissuris vero binis distinctis con- junetorum; in abdomine vero chordas nerveas modo duas longi- tudinales et parallelas gangliis indistinctis format. Cor sat mag- num, elongatum, fere supra medium cephalothoracis situm, utrin- qve unico modo orificio venoso instructum. Sacci duo ad latera — ejusdem elongati, lobati, albido-flavescentes in omnibus Cumaceis distincti sine dubio organa excretoria sunt. Ova et embryones in ipsa eorporis cavitate, qvze vero inferne inter pedes valde dila- tari potest, conservantur. Pulli nullis metamorphosibus obnoxii. Af nærværende Orden har jeg ialt undersøgt ikke mindre | end 25 Arter, fordelte paa 9 forskjellige Slægter, hvilket er et større Antal end af nogen anden Forsker er iagttaget. Heraf tilhører over Halvparten (nemlig de 16 Arter) Christianiafjordens . Fauna, noget, der ikke saa meget maa tilskrives dennes større d Rigdom paa herhen hørende Former som den Omstændighed, at - det er denne Localitet, som af mig i denne Henseende bedst har . kunnet blive undersøgt. At denne Orden derfor ved en noeiere Undersøgelse især ved Hjelp af det fine Net paa andre Localiteter endnu vil blive beriget med mange andre Slægter og Arter, er * utvivlsomt. Og den Tid er vistnok ikke saa fjern, da Slægternes | 156 Antal vil blive saa foroget, at man vil finde det nodvendigt ogsaa her at etablere en lignende høiere Inddeling af Slægterne i Fa- milier og større Grupper, som allerede er skeet med de fleste øvrige Krebsdyrordener. Endnu er imidlertid vor Kundskab om denne Orden for liden, til at man tor vente med Held at kunne forsøge en saadan, skjondt det ikke lader sig negte, at man alle- rede nu kan spore, hvorledes de forskjellige Slægter ligesom af sig selv gruppere sig ved Siden af hinanden og tilsidst nødven- digvis maa fremtvinge en saadan Inddeling. I det Følgende op- fører jeg derfor kun Slægterne ved Siden af hinanden, men dog i en bestemt Orden, for at antyde deres indbyrdes større eller mindre Affinitet. Særdeles gode og let iøjnefaldende Slægtsmærker har jeg kunnet hente fra de fuldt udviklede Hanner, især i Ab- dominalføddernes Tal og Udseende. Man vil i det Følgende se, at næsten enhver af de her opførte Slægter i denne Henseende viser characteristiske Eiendommeligheder.! Ogsaa flere andre, af de øvrige Forskere mindre skarpt fremhævede Characterer har jeg fundet særdeles anvendelige saavel til Slægts- som Artsad- skillelsen, hvorfor jeg i det Følgende har troet at burde give Di- - agnoser ikke blot af de nye, men ogsaa af de tidligere beskrevne Former. Af den for Ordenen typiske Slægt Cuma Milne Edwards har jeg desværre endnu ikke iagttaget nogen nordiske Reprsesen- - 1 tanter, skjondt en af de her opførte Slægter, Cyclaspis i flere Henseender synes at slutte sig nær til samme. Gen. 1. Diastylis Say. Alauna Goodsir. Cuma Krøyer. Femina, Corpus anticum sat dilatatum, fere ovatum, abdo- mine subito angustiore. Scutum dorsale sat magnum antice pre" ' I den af Sp. Bate opstillede Slægt Cyrianassa, der som ovenfor anført kun be staar af fuldt udviklede Hanner, er Abdominalføddernes Tal ulige hos enhver af dens 4 hidtil opførte Arter og derfor anvendt som Artsmærke, noget, a virkelig viser, at den danner et Mixtum compositum af ligesaa mange Slægten 3 som kun ved de for alle Cumacehanner fælles Charaeterer have kunnet live D nærmere forbundne med hinanden. 157 cessum rostriformem distinctum subacuminatum formans; margi- nes ejus laterales ex parte dentati antice obsolete angulati. Seg- menta thoracica 5 pone seutum dorsale nuda apparent, ultimo antecedenti firmiter conjuneto. Segmenta abdominalia perangusta faciem qvasi nodosam preebentia. Antennarum superiorum fla- gellum exterius distinctum, 3articulatum, articulum 1mum interio- ris vulgo longitudine superans. Mandibularum extremitas inferior in ramos duos dentatos fissa et pone eosdem setis pluribus (8 - 12) rigidis et curvatis pectinatim ornata, processu molari magno et crasso adqve apicem truncato. Flagellum maxillarum 1mi paris 2 setis terminatum. Maxillipedes 1mi paris 5articulati, articulo antepenultimo una et penultimo duabus setis longis et plumosis instructo, ultimo minimo aculeis duobus tribusve brevibus termi- nato; 2di paris angusti 6articulati 2do minimo et indistincto, pe- nultimo seta longa et plumosa prædito; 3tii paris articulo basali ceteris junctis multo majore adqve extremitatem extus setis plu- mosis 4 longis et subzeqvalibus instructo, ultimis duobus antece- dentibus subito multo angustioribus et linearibus. Pedum thora- cicorum paria 2 anteriora valde angusta et palpigera; 2dum di- stincte 6articulatum, articulo ultimo tenuissimo. Paria seqventia 3 in femina palpis destituta. Abdomen perangustum et valde mobile, segmentis supine magis qvam inferne emarginatis, ultimo depresso, hexagonali, postice latiore. Appendix caudalis media distincta, lageniformis, extremitate valde angusta in lateribus dentata aculeisqve apicalibus duobus majoribus armata; appendi- ces laterales tenuissimce, trunco elongato intus dentato, ramo in- teriore 3articulato, articulis intus dentatis, exteriore biarticulato, articulo basali parvo, ultimo elongato et lineari setisqve paueis simplicibus obsito. Oculus sive distinctus, sive omnino abest. Vasa biliaria omnia eadem fere longitudine, exteriore supra curvata. Mas junior feminæ corporis forma exacte similis. Antennæ inferiores cephalothorace breviores, pedunculo nudo, flagello intra Scutum dorsale recondito robusto, indistinete annulato adqve api- cem hamato. Pedes omnes preter ultimum par palpigeri; palpi - vero in Stii et 4ti pari ceteris dissimiles, extremitate indistincte | 158 articulata setisqve modo brevibus rudimentariisqve obsito. Seg- mentum 1mum et 2dum abdominale pedibus abdominalibus rudi- mentariis vixqve setiferis preedita. Mas adultus feminæ valde dissimilis, corporis forma multo graciliore. Cephalothorax antice inflatus, postice vero valde atte- nuatus, epimeris segmenti ultimi acute productis. Appendix cau- dalis media forma singulari, incurvata, vel supine versus medium in angulum plus minusve acuminatum producta, extremitate te- nuissima et lineari. Antennæ superiores qvam in femina paulo robustiores, pedunculo ad extremitatem fasciculo plus minusve denso ciliorum auditoriorum pr:edito, flagellis plerumqve in arti- culos plures divisis; inferiores corporis longitudinem æqvantes, pedunculi articulo ultimo magno et dilatato, infra pilis numerosis brevibus et fascieulatis obsito, flagello tenuissimo et filiformi, ar- - tieulis 20—30 maxime elongatis composito. Pedum Stii et Ati paris articulus basalis valde dilatatus et palpo magno natatorio instructus. Pedum abdominalium 2 paria, setis plerumqve longis et plumosis obsita; pone illa adsunt in segmento 3tio et Ato utrin- qve sete 2 plumosæ ut rudimenta parium duorum aliorum. Characteristisk for Slægten er den hos Hunnerne ialminde- lighed stærkt opsvulmede, ovale og fra Bagkroppen meget skarpt afsatte Forkrop, hvis sidste Segment synes at være fast forbunden med de øvrige. Abdomen er forholdsvis særdeles tynd og mere bevægelig end hos de fleste øvrige Cumaceer, hvilket især beror i paa den Omstændighed, at dens Segmenter ikke alene nedentil men ogsaa, og det selv i høiere Grad, oventil ere stærkt udran- dede og forbundne ved en tynd Hud. Under Dyrets Bevægelser | bliver denne Kropsdel paa en meget eiendommelig Maade slaaet | opad langs Forkroppens Rysgside, noget, man aldrig bemærker | ved de øvrige Cumaceer. Rygskjoldet er ialmindelighed temme- | lig stort og ender fortil med et som oftest stærkt udviklet skarpt | tilspidset Rostrum. Det midterste Halevedhæng er altid tydeligt udviklet og yder saavel i sin Form som Bevæbning et meget 1 characteristisk Kjendemærke ikke alene for Slægten ialmindelig- 3 hed, men ogsaa for dens mange Arter. Endelig er af Fødderne - 159 kun de 2 forreste Par hos Hunnen forsynede med Svemmepalper og det 2det Par tydeligt 6leddet. De fuldt udviklede Hanner af denne Slægt er af et fra Hunnerne saa aldeles afvigende Udse- ende, at jeg, første Gang, jeg stødte paa dem, antog dem for Hanner af en fra Diastylis forskjellig Slægt, som jeg efter det besynderligt formede midterste Halevedhs:ng havde kaldt Goni- acis. Hertil blev jeg især forledet ved den Omstændighed, at jeg af de almindeligst forekommende Diastylisarter virkelig traf Individer, der, uden i sin ydre Kropsform at vise nogen mærke- lig Forskjel fra Hunnerne, dog ved de nedre Antenners stærkere Udvikling, ved Tilstedeværelsen af tydelige skjøndt lidet udviklede Palper paa 3die og 4de Fodpar og af 2 Par plumpe Abdominal- fødder, tydelig nok viste sig at være Hanner. At disse vare endnu uudviklede Individer, der for at blive slægtsmodne endnu maatte undergaa en meget betydelig Forvandling, anede jeg ikke før efter i længere Tid at have egnet disse Dyr min Opmærk- somhed. Først var det mig paafaldende, at der af denne formo- dede nye Slægt kun var Hanner at finde og dernæst blev jeg ved Opdagelsen af flere herhen hørende Arter opmærksom paa, at enkelte for de af mig undersøgte Diastylisarter udmærkede Cha- racterer paa en mærkelig tro Maade gjentog sig hos hine. Da min Mistanke herved var bleven vakt, var det mig let ved den anatomiske Undersøgelse at finde til enhver af de af mig iagt- tagne Former af hin formodede Slægt de tilsvarende Hunner blandt de observerede Diastylisarter. De 2 af Krøyer beskrevne Former Cuma angulata og C. brevirostris ere saadanne fuldt udviklede Hanner og rimeligvis den første Hannen af Dia- stylis Rathkii, den anden af D. Edwardsii. Alle de af de øvrige Forskere iagttagne Diastylishanner har derimod været . endnu ikke fuldt udviklede Dyr. Foruden den af min Fader . beskrevne Diastylis plumosa, som endnu ikke af mig er ble- ven gjenfunden, henhøre til vor Fauna af denne Slægt 9 Arter, . hvoraf nedenfor meddeles udførlige Diagnoser: a. Oculus distinctus. 160 1. Diastylis Rathkii (Kroyer). Cuma Rathkii, Krøyer, Naturhistorisk Tidsskrift Bd. 3, pg. 513, tab. 5 og 6, fig. 17—30 og Bd. 2 (ny Række), pg. 144, tab. 1, fig. 4 og 6. - = Lilljeborg, Öfversigt af Vetensk. Akad. För- handl. f. 1852 pg. 6. Diastylis Rathkii, Spence-Bate, Ann. and Magaz. of Nat. Hist. Vol. 17, pg. 451, Pl. 13. — — Danielssen, Beretning om en zoologisk Reise foretagen i Sommeren 1857 i Nyt Magazin for Naturvidenskaberne Bd. 11, pg. 7. Femina. Corporis forma qvam solito gracilior. Cephalo- thorax elongato-ovatus, margine superiore æqvaliter arcuato, supra visus subcylindricus antice qvam postice paulo latior. Scutum dorsale sat magnum segmentis thoracicis liberis junctis dimidia circiter parte longius, supra parum arcuatum, marginibus latera- libus ad medium dentatis et postice distincte sinuatis. - Rostrum sat magnum qvartam circiter scuti dorsalis longitudinis partem asseqvens, horizontale, subacutum, Lacinia media pone rostrum aliqvantum depressa et sparse aculeata elevationeqve cruciata tamqvam in areolas 4 divisa. Segmentum ultimum thoracicum ad marginem anteriorem dentatum, postice -utrinqve in processum magnum et acuminatum productum. ^ Antennarum superiorum peduneulus apicem rostri parum superans, articulo ultimo antece- dente longiore et ambobus junctis articulum 1mum æqvantibus. | Lamina ad basin maxilipedum 2di paris longe setifera. Pedum - imo paris articulus basalis valde elongatus articulos seqventes - junetos longitudine fere æqvans, setis numerosis longis et plumo- i sis ad marginem et inferiorem et superiorem obsitus dentibusqve preterea armatus 14—16 marginis inferioris; articuli 3 ultimi te- nuissimi subzeqvales, antepenultimo ad. medium circiter rostri por- recto. Pedum 2di paris articulus antepenultimus valde elongatus - ultimis duobus junctis multo longior. Pedes seqventes qvam s0- lito: robustiores setis numerosissimis ex parte plumosis obsifi - ^s 161 Segmenta abdominalia 4 anteriora infra utrinqve setis duabus plumosi$ ut rudimenta pedum abdominalium prædita. Appendix caudalis media duplam segmenti antecedentis longitudinem supe- rans, trunco appendieum lateralium parum modo brevior, postice valde attenuata aculeisqve numerosis marginalibus armata. Styli appendieum lateralium terminales breves, interiore qvam exteriore breviore ne dimidiam qvidem trunci longitudinem asseqvente, ar- tieulo 1mo ceteros 2 junetos longitudine «eqvante, ultimo aculeo . magno apicali terminato; articuli intus dense aculeati, aculeis cireit. 12 (6 articuli 1mi, 3 articuli 2di et 3tii).! Styli exterioris articulus ultimus intus dense et breviter ciliatus, extus et ad api- cem setiferus, setis ex parte plumosis. Longit. circit. 10mm, " Habitat ad insulas Lofotenses profunditate 8—12 orgyarum, fundo limoso. Krøyer anfører om denne Art, at den har et meget kort Rostrum, noget, der i Begyndelsen har vakt Tvivl hos mig, om denne af mig ved Lofoten iagttagne Art, der har et temmelig stort Rostrum, er identisk med den grønlandske. Da den imid- lertid i dlle øvrige Henseender paa det noieste stemmer. overens med Krøyers Beskrivelse, maa jeg anse dette Udtryk af Krøyer som kun grundende sig paa en Sammenligning med en eller anden med et endnu større Rostrum forsynet Form. Om Sp. Bate's Art horer herhen er vanskeligere at afgjore. For ganske sikkert anser jeg det imidlertid, at den af V. Beneden under dette Navn beskrevne Cumace er en fra vor nordiske Form bestemt forskjel- lig Art. 2. Diastylis lucifera (Kroyer). Cuma lucifera, Krøyer, Nat. Tidskr. Bd. 3, pg. 527, tab, 6, 3 fig. 34—35; Bd. 2 (ny Række) pg. 171. .? Tallet af Torner paa Halevedhængene synes imidlertid at være underkastet saa betydelige Variationer at man kun med Forsigtighed kan anvende denne Cha- er som distinction. 11 , 3 Vidensk.-Selsk, Forh. 1864. 162 Cuma lucifera, Lilljeborg, Ofversigt af Vet. Akad. Fórhandl. sa f. 1855, pg. 119. Diastylis lucifera, Danielssen, Beretning om en zoologisk Reise i Sommeren 1858 i Throndhjemske Vidensk. Selsk. Skrifter, Bd. 4, pg. 108. Femina. Antecedenti non dissimilis, sed corporis forma minus elongata. Cephalothorax supine magis convexus, supra visus oviformis, latitudine maxima in medio vel ad marginem * scuti dorsalis posticum sita, antice sat attenuatus. Scutum dor- sale breve, segmentis thoracicis liberis junctis parum longius, an- tice aliqvantum declive, superficie dorsali tota etiam pone laciniam mediam aculeata, aculeis sat fortibus irregulariterqve dispositis; aculeus vero semper adest unus ad basin rosti in medio tuberculi oeularis et 4 alii pone illum seriem transversam formantes; mar- gines scuti laterales postice profundius sinuati. Rostrum sat lon- gum et tenue, horizontale. Epimeræ segmenti thoracici ultimi mutiez, Antennarum superiorum pedunculus apicem rostri parum modo superans, articulo ultimo et basali subzeqvalibus et 2do lon- gioribus. Lamina basalis maxilipedum 2di paris setifera. Pe- dum Imi paris articulus basalis- ceteris junctis multo brevior, ul- timi 3 subzeqvales, antepenultimus vix extra basin rostri porrectus. Pedum di paris articulus antepenultimus ultimo vix longior. Appendix caudalis media duplam segmenti antecedentis longitudi- PIED .- MAISON S ER T NET PEN PAS nem minime asseqvens apicem versus sensim attenuata, utrinqve ' preter aculeos apicales dentibus circiter 4 armata; appendicum lateralium truncus appendice media distincte longior intus denti- bus circiter 10 obsitus; styli terminales trunco multo breviores, TC POE Ner HEIC ERE SR TEE NIE TORRENS interno qvam externo breviore dimidiam tamen longitudinem trunci superante articulis subzeqvalibus, intus dentibus circiter 6 (3 articuli 1mi, duobus 2do et uno 3tii) et aculeo magno apicali armato. ; Mas adultus solito modo a femina corpore multo graciliore discrepat. Scutum dorsale simili fere modo formatum sed multo : majus segmentis thoracicis liberis junctis plus qvam duplo longius aris supine aculeis modo 3 minutis, uno in medio tuberculi ocul & 163 et aliis duobus utrinqve pone eundem sitis armatum. Epimerze segmenti ultimi thoracici in processus magnos et acuminatos po- stice vergentes productæ. Pedum abdominalium paria ambo bene evoluta, biramea, ramis biarticulatis et longe setiferis. Appendices caudales valde elongate; media triplam fere segmenti antecedentis asseqvens longitudinem, parte ultima angustissima aculeis marginalibus irregulariter dispositis et eum parte anteriore tertia angulum fere rectum formante. Appendieum lateralium truncus appendice media parum longior, stylo interiore intus den- tibus numerosis (circit, 20) ciliatis armato. Color feminæ albidus vel leviter olivaceus. Oculus distinctus parum vero prominens. : Longit. feminæ adultze circit. 5"m, maris aliqvanto major. Habitat freqventissime in sinu Christianiensi profunditate 15—30 orgyarum fundo argillaceo. Ogsaa ved denne Art har et Udtryk af Krøyer længe vakt Tvivl hos mig, om den af ham beskrevne Form er identisk med den af mig iagttagne. Krøyer beskriver nemlig det midterste Halevedheng paa folgende Maade: „appendix caudalis media biarticulata; articulus prior qvadratus, posterior linearis,“ og den af ham givne Figur af Halevedhzngene stemmer fuldkommen med Beskrivelsen; ogsaa her ser man en temmelig bred Basaldel, hvis bagre Hjørner ende med en Tap, og en fra hin skarpt afsat smal lineær Endedel. Dette synes i Virkeligheden at være | en saa distinct Character, at jeg vel neppe havde vovet at optage nærværende Form under den Krøyerske Benævnelse, hvis ikke allerede tidligere Lilljeborg, uden at yttre nogen Tvivl, havde identificeret begge Former og altsaa erklæret Krøyers An- — — givelser af det midterste Halevedhængs Form som grundet paa en — e feilagtig Opfatning. | Af alle Cumaceer er denne den indi C bristasia Boden aller- : almindeligste Art. Den forekommer her i ganske mærkværdige Mængder fra 10—12 indtil 30—40 Favnes Lerbund. De fleste af mig undersøgte Hunner havde Kropshulen fyldt af Æg og SMRDI JOR ER, og det er paa denne Art især at jeg poo re 164 tage mine Undersøgelser af Cumaceernes Udvikling. Æggene ere tilstede i et temmelig stort Antal, (jeg har hos enkelte Indi- vider talt indtil 20—30), og have strax efter at være løsnet fra Ovarierne en ensformig lys violet Farve, der ogsaa senere ved- ligeholder sig i den ZEggeblommemasse, som man altid hos Embryonerne finder indtage den ovre Del af Cephalothorax. 3. Diastylis bispinosa (Stimpson). Cuma bispinosa. Stimpson, Marine Invertebrata of Grand ; Manan, pg. 39. En — Danielssen, Reiseberetning i Thr. Vid. Selsk. Skrift. Bd. 4, pg. 108. Cuma cornuta. A. Boeck, Videnskabsselskabets Forhandl. for 1863, pg. 190. Diastylis m Sp. Bate, Ann. and Magaz. of Natural History. Ser. 3, Vol. 15, Pl. 1, fig. 2. Femina. Corpus totum, etiam abdomen, supine aculeis sat multis obsitum. Cephalothorax supra visus antice qvam postice multo latior. Scutum dorsale magnum segmentis thoracicis libe- ris junctis plus qvam duplo majus, margine superiore leviter flex- uoso et antice declivi, rostro sat longo et tenui, horizontali; superficies ejus dorsalis valde aculeata, aculeis inzeqvalibus, ante- rioribus duobus magnitudine insveta insignibus et utrinqve cornu- bus duobus antice vergentibus non dissimilibus productis. Seg- mentum ultimum thoracicum supine ad marginem posteriorem aculeo mediano sat longo et tenui armatum, epimeris utrinqve acute productis. — Antennarum superiorum pedunculus apicem rostri longe superans, articulo ultimo perangusto ceterisqve multo longiore. Lamina basalis maxillipedum 2di paris setis destituta. Pedes 1mi paris graciles, articulo basali ad apicem infra aculeo sat magno armato, antepenultimo qvam penultimo breviore api- cem rostri fere asseqvente, ultimo dimidiam penultimi longitudi- nem vix superante. Pedum 2di paris articulus. antepenultimus seqventibus duobus junctis longior. Appendix . caudalis media * AR segmento antecedente circiter duplo longior, parte dimidia ante- no LI 165 riore subcylindrica, posteriore valde attenuata dentibus utrinqve præter apicales 7 armata. Appendicum lateralium truncus appen- dice media longior; styli terminales breves, interiore qvam exte- riore multo breviore ne dimidiam qvidem trunci longitudinem asseqvente, intus dentibus circiter 11 (6 articuli 1mi, 3 secundi et 2 tertii) et aculeo magno terminali armato. Mas adultus nullos in cephalothorace aculeos veros habet sed antice utrinqve tuberculum parum prominentem ut rudimen- tum spinæ corniformis; abdomen vero ut in femina aculeata etiam in superficie ventrali, aculeis numerosis insqvalibus. Scutum dorsale qvam in femina multo humilius, margine superiore et in- feriore subparallelis, rostro breviore et ad basin utrinqve eleva- tione arcuata instructo, qvare superficies ejus dorsalis in medio profundius excavata videtur. Antennarum superiorum pedunculus qvam in femina paulo robustior, articulo 1mo ceteris duobus junetis longiore, ultimo qvam antecedente breviore, flagella elon- gata, interiore 6-, exteriore 4-articulato; inter ambo adest fascicu- lus densissimus ciliorum auditoriorum. Antenn: inferiores valde elongatæ corporis longitudinem nonnihil superantes, Pedum ab- dominalium ramus exterior biarticulatus, interior ex uno modo arti- culo distincto compositus; 1mum par altero multo robustius, parte basali intus setis 8 longis et plumosis obsita, setis rami interioris fortissimis et aculeiformibus. Appendices caudales valde elon- gate, media segmentis duobus antecedentibus junctis longior, in medio solito modo inflexa et obtuse angulata; appendicum late- ralium truncus appendice media nonnihil longior segmenta abdo- minalia 3 ultima juncta longitudine zeqvans. Color fusco-albidus. Oculus parvus, parum distinctus. Longit. feminæ circit. 11!/5"", maris adulti fere 13mm, | Habitat non infreqvens in sinu Christianiensi prof. 30 orgya- rum nec non in fretu Drobakiensi adqve littora occidentalia Norvegiæ. Nærværende Art er ved sin stærkt piggede Krop, men mier ved de 2 store hornformige Spinæ, som Rygskjoldet danner fortil, saa udmærket, at den ikke lye kan forvexles med nop an- 166 den bekjendt Art. Da denne sidste meget distincte Character og- saa er fremhævet af Stim pson og det lidet, han forovrigt anfo- rer om sin Cuma bispinosa, fuldkommen passer paa vor nordiske Form, finder jeg ingen Grund til at betvivle begge disse Formers Artsidentitet, saa meget mindre som det er en bekjendt Sag, at Nordamericas Fauna har mange andre Dyrformer fzelles med os. Den hører til de største af mig iagttagne Cumaceer, da den fuldt udviklede Han endog naar en Længde af 13mm, Paa Grund af sin stærkt piggede Krop og Levevis mellem det bløde Dynd, er Hunnerne ofte saa bedækkede med Smuts, at det undertiden bliver vanskeligt nok, før man har befriet dem fra samme, at bemærke de for Arten characteristiske Eiendommeligheder. 4. Diastylis rugosa, nov. sp. Femina. Antecedenti sat affinis. Corpus vero, scuto dor- sali excepto, minime aculeatum. Cephalothorax a latere visus semiovatus, superficie dorsali valde arcuata; supra visus latitudine maxima pone medium vel ad partem posticam seuti dorsalis sita, antice sat attenuatus. Scutum dorsale magnum segmentis libe- ris thoracicis junctis circiter duplo majus, antice valde declive, ' rostro parvo et horizontali, marginibus lateralibus infra idem in angulum sat prominentem productis. Superficies ejusdem dor- salis pone laciniam mediam cristis 2 longitudinalibus et antice di- vergentibus adqve extremitatem utranqve in dentem obtusum &n- tice vergentem productis, spatium. subtriangulari aliqvantum de- pressum cireumdantibus, praedita; dentes posteriores sibi approx- - imati pone medium scuti dorsalis, anteriores a se sat remoti ad latera laciniæ media siti. Partes laterales scuti dorsalis infra cri- stas valde rugosæ, rugis utrinqve 5— 6 elevatis, transversis, irre- gulariter flexuosis. Epimeræ segmenti thoracici ultimi obtusc. Antennarum superiorum pedunculus apicem rostri longe Supe FR rans, articulo ultimo angustissimo ceterisqve longiore. Laminà basalis maxillipedum 2di paris setifera. Pedes imi paris tenues - iisdem in D. bispinosa valde similes, articulus vero basalis acu leo apicali destitutus, antepenultimus penultimo multo brevi- 167 or apicem rostri minime attingens, ultimus dimidiam penul. timi longitudine parum superans. Pedum 2di paris articulus antepenultimus ultimis duobus junctis brevior. Appendices cau- dales elongate, media segmento antecedente fere triplo longior postice sensim attenuata, parte ultima dentibus minutis numero- sis (preter aculeos terminales utrinqve 18 numeravi) armata. Appendicum lateralium truncus appendice media longior, styli terminales vero breves, interiore qvam exteriore breviore dimi- diam trunei longitudinem minime asseqvente, intus dentibus cir- citer 12 (6 articuli 1mi, tribus articuli 2di et 3tii) et aculeo magno terminali armato. : Color fusco-albidus. — Longit. fere 8mm, Habitat prope urbem Christiansund in prof. 10—12 or- gyar. fundo arenoso, ubi unicum exemplar femininum oviferum accepi. I sine anatomiske Detailler staar den meget nær foregaaende Art, medens den i sit Ydre strax giver sig tilkjende som en bestemt forskjellig Art. Den ligner derimod i denne Henseende meget mere en anden herhen hørende Art, nemlig Krøyers Cuma Edwardsii; ja denne Lighed er saa stor, at jeg endog i Begyn- delsen antog begge for identiske. Ved nøiere Undersøgelse har jeg imidlertid fundet ogsaa her meget bestemte Forskjelligheder, - hvorved det vil være let selv efter det Ydre at skille begge Arter fra hinanden. Begge have vistnok det tilfælles, at Cepha- lothorax oventil er stærkt hvælvet og Rygskjoldet betegnet med tvergaaende opheiede Ribber, men disse Ribber vise her langtfra den regelmæssige Anordning som hos Diastylis Edwardsii. De ere langtfra saa stærkt fremtrædende, uregelmæssigt bugtede og "tildels indbyrdes anastomoserende. De 2 langsgaaende Rib- ber paa den øvre Side af Rygskjoldet findes ogsaa hos D. Edwardsii, men de ere hos nærværende Art langt skarpere mar- . kerede end de øvrige og gaa fortil og bagtil ud i 2 temm.lig. 1 stærke, stumpe Torne. Jeg har hidtil kun seet et eneste Exem- - P - 1 plar af denne Art, en ægbærende Hun, som fandtes ved koe 1 ansund paa 10—12 Favnes grov Sandbund. 168 5. Diastylis tumida (Lilljeborg). Cuma tumida, Lilljeborg; Ofversigt af Vetensk. Akad. Forhandl. b debo poti ... Diastylis tumida, Danielssen; Reiseberetning i Thr. Vid. Selsk. Skrifter, Bd. 4, p. 108. Femina. Cephalothorax crassus et tumidus, latitudine altitu- dinem «seqvante, supra visus latitudine maxima ante medium sita. Scutum dorsale permagnum et altum, segmentis thoracicis liberis junctis triplo circiter majus, supine leve nullisqve aculeis arma- tum, rostro brevi supine concavo, apice acuminato leviterqve resimo. Margines laterales scuti sat arcuati, parte dimidia ante- riore dentata. Antennarum superiorum pedunculus apicem rostri longe (dimidia fere parte) superans, articulo 1mo et 3tio longitu- dine zqvalibus et 2do longioribus. Lamina basalis maxillipedum - 2di paris setis destituta. Pedes 1mi paris qvam solito robustio- res, articulo antepenultimo qvam penultimo breviore et ante api- cem rostri porrecto, ultimo dimidiam modo penultimi asseqvente longitudinem. Pedum 2di paris articulus antepenultimus seqven- tibus 2 junctis vix longior. Appendix caudalis media duplam seg menti antecedentis longitudinem vix asseqvens, parte dimidia ante- riore fere cylindrica, marginibus parallelis nudisqve, posteriore ` attenuata utrinqve preter aculeos apicales dentibus circiter 6 et ante eosdem pilis nonnullis brevibus instructa. Appendicum late- — ralium truncus appendice media vix longior. Styli terminales trunco multo breviores, interiori qvam exteriori breviore vix i- midiam trunci longitudinem asseqvente, intus dentibus circiter 11 (6 articuli 1mi, tribus 2di et duobus 3tii) et aculeo uno majore. apicali armato. Oculus qvam solito magis prominens, tuberculum | formans semiglobosum ad basin rostri. | Mas adultus eidem Diastylidis bispinosæ sat similis. Scutam — dorsale ut in illo ubiqve fere ejusdem altitudinis, rostro vero bre- 2 viore et forma diversa tubereuloqve ocularis ut in femina valde prominente. Epimeræ segmenti ultimi thoracici solito modo acp productis. Segmenta abdominalia 5 anteriora dentata, dentibus d ERE E E OA A T E 169 in 3 anterioribus 5, 3 dorsalibus et 2 ventralibus seriem transver- sam formantHfus, in segmento 4to uno dorsali et 2 ventralibus,, in 5to uno modo dorsali antice ex parte in cristam denticulatam producto. Antennæ pedesqve abdominales simili fere modo ac in D. bispinosa formata. Appendices caudales valde elongate, media segmenta 2 antecedentia juncta longitudine seqvante, sat angusta, in medio paulum dilatata et supine angulum formante ob- tusum, parte exteriore utrinqve dentibus circiter 9 armata. Ap- pendicum lateralium truncus appendice media nonnihil longior et ut stylus terminalis interior qvam in femina dentibus pluribus armatus. Color feminæ albidus, articulis pedum 1mi paris et antenna- rum superiorum ad apicem dilute fusco-rubris. Longit. feminæ circit. 8"", maris 9—10"", Habitat haud freqvens in sinu Christianiensi in m 30 orgyarum. Det er muligt, at nærværende Art er identisk med den af Goodsir beskrevne Alauna rostrata. Ialfald synes den eien- dommelige Form af Rostrum, hvis øvre Rand er concav, og den stærkt, næsten halvkugleformigt fremstaaende Oienknude at tyde hen herpaa. Da imidlertid dette ogsaa kan være noget, der til- kommer andre nærstaaende Arter, og desuden Benævnelsen rostrata for nærværende Form kun er lidet betegnende, har jeg anseet det for passende at bibeholde det af Lilljeborg givne — "Navn tumida, indtil begge Formers Identitet med større Sikker- - hed kan blive afgjort. * b. Oculus nullus. 6. Diastylis serrata nov. sp. Femina. Cephalothorax sat crassus et altus, a latere visus in feminis oviferis subglobosus margine superiore valde arcuato. : Scutum dorsale magnum segmentis thoracicis liberis junctis plus B qvam duplo majus, superficie dorsali sat convexa et pene laci- - . niam mediam aculeis numerosis minimis irregulariter uc - i Obsita, rostro longo et acuminato, horizontali, margine superi wc Ukacdea rr ua cR FT FE NE e i sf * 170 subrecto vel paulum convexo, inferiore leviter concavo. Margi- nes scuti leterales sat arcuati et per totam longitudinem dentati, dentibus sat fortibus. Epimeræ segmenti ultimi thoracici in acu- lèum parvum extrorsum vergentem productze. Antennarum supe- riorum pedunculus apicein rostri vix superans, articulo basali sat crasso ad apicem dentibus duobus armato, seqventibus tenuibus, ultimo antecedente parum modo longiore. Lamina basalis maxil- lipedum 2di paris setis destituta. ^ Pedes 1mi paris tenues, arti- culo basali infra valde dentata, dentibus sat fortibus inqve serie- bus duabus distributis, antepenultimo apicem rostri minime asse- qvente qvam penultimo breviore, ultimo dimidiam circiter penul- timi longitudinem æqvante. Pedum 2di paris articulus basalis intus ad apicem in aculeum magnum excurrens, antipenultimus seqventibus. duobus junctis longitudine fere æqvalis. X Appendix caudalis media brevis duplam segmenti antecedentis longitudinem minime asseqvens forma qvam in speciebus ceteris minus angu sta utrinqve dentibus circiter 5 armata, aculeis apicalibus ceteris plus qvam qvadruplo majoribus et tamqvam biarticulatis. Appen- dicum lateralium truncus appendice media multo (fere duplo) longior intus dentibus circiter 12 armatus, styli terminales perte- nues, subæqvales, trunco paulo breviores, interiore intus denti- ` bus circiter 11 (8 articuli 1mi, duobus 2di et uno 3tii) et aculeo apicali longo et tenui armato; articulus ejus 1mus ceteris duobus junetis longior. Mas adultus valde elongatus, scuto dorsali lævi et subde- presso, marginibus lateralibus in parte modo anteriore dentatis. Processus segmenti ultimi thoracici longi et acuminati. Abgor minis segmenta 4 anteriora dente minuto dorsali armata ; anteri- ora 2 etiam in superficie ventrali ex parte dentata. Antennarum . - ERE AE LA Lu ol superiorum peduneulus apicem rostri longe superans, articulo ultimo antecedente breviore et ad apicem fasciculo denso cilio- —— rum auditoriorum przedito. Pedes abdominales qvam in speciebus | antecedentibus non tam bene evoluti. 1mum par altero majore: articulo basali sat magno intus setis 4 plumosis instructo; ramis | vero rudimintariis inqve unum antieulum brevem setis 6 tera c7 natum confluentibus; 2dum par multo angustius truncum formans simplicem biarticulatum, articulo ultimo brevissimo setisqve 4 ex parte aculeiformibus instructo. Appendices caudales solito modo qvam in femina magis elongate, media duplam segmenti antecedentis longitudinem superans et ante medium supine in angulum acumi- natum et valde prominentem producta, parte ultima tenui et line- ar. Appendicum lateralium stylus terminalis interior + trunco parum brevior intus dentibus circiter 18 ciliatis armatus. Color feminæ albido-flavescens. Longit. fem. oviferz circiter 5"", maris aliqvanto major. Habitat non infreqvens in sinu Christianiensi prof. 20—30 . Orgyarum, inqve fretu Drobakiensi prof. eadem. | Fra alle øvrige bekjendte Arter er denne let kjendelig ved . Sin korte og høie, næsten kugleformige Cephalothorax og det | lange og skarpe, i Enden svagt nedadbeiede Rostrum. Hertil . kommer endnu flere andre Eiendommeligheder, hvorved den be- stemt adskiller sig fra hine. Artsbenzvnelsen serrata grunder sig saaledes paa en Character, hvorved Hunnerne af denne Art let og sikkert kan kjendes frà alle øvrige Cumaceer, den nemlig, at Siderandene af Rygskjoldet i sin hele Længde ere grovt tan- 1 dede, medens dette ellers altid kun gjælder den forreste Halvdel. . Abdominalfoddernes eiendommelige Bygning hos Hannen og den 1 særdeles stærkt fremspringende Vinkel, det midterste Haleved- 1 hæng hos samme danner oventil paa Midten, ere Characterer, der "Vistnok betydeligt adskille denne Art fra de foregaaende, men " hvorved den derimod paa det nøieste slutter sig til følgende Art. 7. Diastylis biplicata nov. sp. Femina. Antecedenti sat affinis. Cephalothorax vero multo- magis tumefactus, latior qvam altior, supra visus late ova- tus antice qvam postice multo latior. Scutum dorsale magnum, Supine valde arcuatum et antice declive, aculeis destitutum, sed longo paulum resimo, supine leviter concavo ad apicem vero leflexo. T ad basin rostri profundius excavatum ; ad latera Plicis duabus elevatis obliqve transversis præditum, rostro sat - P - . culatis, utroqve setis 2 terminato; 2dum par simplex et angus 172 ejusdem utrinqve adest elevatio brevis aculeis tribus minutis obsita. Margines scuti laterales infra valde arcuati parte dimidia anteriore dentata. Antennarum superiorum pedunculus apicem rostri longe (articulo circiter ultimo) superans, articulo basali ceteris multo majore, ultimis duobus subæqvalibus. Lamina basa- lis maxillipedum 2di paris setis destituta. Pedes 1mi paris sat elongati, articulo basali infra aculeis pluribus irregulariter distri- butis armato, antepenultimo apicem rostri fere asseqvente qvam penultimo mvlto breviore, ultimo tertiam penultimi longitudinis , partem parum superante. Pedum 2di paris articulus basalis præ- ter aculeum apicalem ante medium marginis inferioris dente alio minore armatus, antepenultimus seqventibus 2 junctis longitudine circiter æqvalis. Palporum pedum 2 priorum parium articulus basalis extus fortiter dentatus. Appendices caudales longæ et angustatæ; media duplam segmenti antecedentis longitudinem - superans, prope basin subito coarctata parte exteriore perangusía et lineari 5 dentium lateralium paribus armata, aculeis terminali- - bus ut in specie antecedente ceteris multo longioribus. Appen- dicum lateralium truncus appendice: media aliqvanto longior intus - dentibus circiter 9 armatus, stylus terminalis interior trunco paulo | brevior qvam exteriore vero longior intus dentibus circiter 1». (9 articuli 1mo, duobus 2di et uno 3tii) et aculeo terminali longo i et tenui armatus. Mas adultus ut vulgo a femina corporis forma multo gra- ciliore discrepat. Scutum ejus dorsale multo humilius, depres- - sum, duplo fere latius qvam altius, plicas vero 2 obliqve trans- versas exacte ut in femina ostendit. Processus segmenti thora- | cici ultimi longi et acuminati. Segmenta 4 priora abdominis den- tibus supine 2 parvis munita, 1mum etiam in superficie ventrali. ] Pedes abdominales structura iisdem in D. serratà valde similes; Imum par altero majus, articulo basali sat magno intus setis pl mosis 8 perlongis, ramis terminalibus discretis, minimis, "uniarti tam. setis biarticulatum articulo basali extus 5 aculeis armato, ultimo 5° aculeiformibus 3 terminato. Appendix caudalis media valde elo TU TN TRENT. OWNER 173 gata segmento antecedente fere triplo longior et ante medium supine in angulum valde prominentem et acuminatum producta. Appendieum caudalium stylus terminalis interior trunco parum brevior intus dentibus circiter 24 armatus, articulo basali ceteris duobus junctis plus qvam duplo longiore. Color albidus. Longit. feminze circit. 7mm, Habitat rarissima in sinu Christianiensi profunditate 20—30 orgyarum; adqve insulas Lofotenses, ubi unicum accepi exem- plar femininum oviferum. Skjendt særdeles nærstaaende foregaaende Art, er denne Form dog allerede i det Ydre let kjendelig ved flere meget ioi- nefaldende Characterer, hvoraf fortjener at fremhæves det særde- les stærkt opsvulmede Rygskjold, det eiendommeligt formede Rostrum og især de 2 ophoiede paaskraas over Rygskjoldet gaa- ende Folde eller Ribber, en Character, som vi i det Folgende ville se ogsaa gjentager sig hos enkelte Arter af andre Cumacesliegter, 8. Diastylis longimana nov. sp. Femina. Cephalothorax -brevis et crassus supine sat arcu- 1 atus, supra visus ovatus antice et postice æqvaliter attenuatus, . segmento ultimo mutico. Scutum dorsale magnum segmentis libe- . Tis thoracicis junctis circiter duplo majus, supine live, margini- . bus lateralibus infra valde arcuatis, rostro mediocri, subhorizon-. . fali, acuminato. Abdomen perangustum cephalothorace nonnihil longius. Antennz superiores sat elongate, pedunculo angusto - apicem rostri longe (plus qvam dimidia parte) superante, articulo penultimo qvam ultimo breviore et ambobus junctis 1mo multo longioribus. Lamina basalis maxillipedum 2di paris setis destituta. . Pedes 1mi paris perlongi et tenues, articulis ultimis 3 presertim — vero penultimo insolito modo elongatis et fere filiformibus, ante- -. penultimo apicem rostri longe superante qvam penultimo vero . multo breviore, ultimo qvartam penultimi longitudinis partem : 3 parum superante. Pedum 2di paris articulus ultimus perlongus y et angustatus antecedentibus 2 junctis longitudine circiter zqva- 174 lis setis 12—14 longis obsitus. Appendix caudalis media brevis- sima segmento antecedente vix longior, parte antica crassiuscula, postica subito valde coarctata et uno solummodo præter aculeos apicales pari dentium lateralium prope apicem sito armata. Appendices laterales valde elongatæ, trunco triplo fere appendice media longiore, stylis terminalibus pertenuibus trunco paulo bre- vioribus, interiore qvam exteriore vero multo longiore intus dentibus modo 5 (3 articuli 1mi, uno articuli 2di et 3tii) et aculeo apicali longo et tenui armato. Mas adultus a maribus specierum antecedentium pluribus characteribus differt. Corpus ejus forma eidem in femina parum dissimile, scuto dorsali paulo modo humiliore magis vero inflato rostroqve majore. Segmentum ultimum thoracicum ut in femina muticum. Segmenta abdominalia nullis armata aculeis. Antenne superiores iisdem in femina valde dissimiles, pedunculo porten- tosæ magnitudinis apicem versus valde dilatato et fere claviformi, articulo ultimo insolito modo tumefacto, subgloboso, ciliis audito- ris longis ubiqve numerosissimis dense obsito, flagellis tenuibus et elongatis, interiore pedunculi longitudinem æqvante. Antenne inferiores cephalothoracis longitudinem parum superantes, pedun- cülo qvam solito angustiore, articulo ultimo infra pilis sparsim obsito, flagello attenuato articulis composito 20 distinctis et brevi- ; ter setiferis. Pedum abdominalium 1mum par altero paulo majus - ramis distincte biarticulatis; rami in 2do pari vero uniarticulati | setis utroqve 2 fortibus terminato. Segmenta seqventia 2 setis - plumosis, qve in speciebus ceteris ut rudimenta parium 2 alio- — rum adsunt, destituta. Appendix media caudalis indistincte inflexa angulum formans supine in medio parum prominentem et fere Y obsoletum. Appendices laterales ' qvam in femina aliqvanto magis i elongatæ, stylo terminali interiore intus dentibus 8 armato. Longit. feminæ circit. 41/,mm Habitat haud freqvens in sinu Christianiensi inqve fretu pro bakiensi prof. 20—30 orgyar. ; Jeg har ved nærværende meget distincte Art været i res om den burde have sin Plads her, ikke saameget fordi H p à 175 viser nogen synderlig væsentlige Afvigelser fra Slegtstypen, men især paa Grund af den slwegtsmodne Hans Bygning, der i flere væsentlige Puneter afviger fra hvad jeg har havt Anledning til at iagttage hos de øvrige herhen hørende Arter. Disse Eiendom- meligheder gjælder fornemmelig de enormt udviklede øvre Anten- . ner; de i Modsætning hertil usædvanligt svagt byggede nedre Antenner, samt Mangelen af de hos alle øvrige fuldt udviklede Diastylishanner paa 3die og 4de Abdominalsegment forekom- mende Rudimenter af Buglemmer. At antage disse af mig iagt- tagne Hanner for endnu ikke fuldt udviklede, forbyder flere Omstændigheder, navnlig den tydelige Leddeling paa de nedre Antenners Svobe, og de lange fjærede, Børster paa 3die og 4de ` Fodpars Palper samt paa de 2 Par Abdominalfodder. Muligt kan det derfor være, at den heromhandlede Art, naar vor Kundskab om Ordenen bliver noget mere udvidet vil komme til at adskil- les fra de øvrige Diaslyliser som en egen Slægt, saameget mere som vi have endnu en anden Art, hvortil den paa det ngieste EE wr a RN m | slutter sig. Det er nemlig den af Lilljeborg beskrevne: 9. Diastylis ampullacea (Lilljeborg). . Cuma ampullacea, Lilljeborg, Ofvers. af Vet. Akad. Fórh. f. 1855, pg. 120. robustiore, Cephalothorax valde tumidus, supra visus late ovatus antice qvam postice multo latior. Scutum dorsale sat declive magnum segmentis thoracicis liberis junetis circiter duplo majus, supine leve pilis vero sat longis sparsim obsitum, rostro brevis- - Simo, marginibus lateralibus infra valde arcuatis anticeqve brevi modo spatio dentatis. Segmentum ultimum thoracicum muticum. Antennarum superiorum pedunculus apicem rostri longe (articulo circiter ultimo) superans, articulis 2 prioribus ultimo multo cras- Sioribus, penultimo vix dimidiam ultimi logitudinem superante. - | dmi paris qvam in D. longimana minus elongati, articulo antepe- . nultimo ad aniooni rostri minime porrecto penultimi fore dai Femina. Antecedenti sat affinis, sed corporis forma multo | Lamina basalis maxillipedum 2di paris setis destituta. Pedes > 176 qvente longitudinem, ultimo brevissimo tertiam penultimi longitu- dinis partem vix superante, Pedum 2di paris articulus ultimus antecedentibus duobus junctis brevior et antepenultimo parum longior. Appendices caudales qvam solito breviores, media ne segmenti antecedentis qvidem longitudinem asseqvens, apicem ver- sus æqvaliter attenuata et ut in D. longimana prope apicem uno modo pari dentium lateralium armata. Appendicum lateralium truncus vix duplam appendicis medic asseqvens longitudinem; stylus terminalis interior exteriore multo (fere duplo) longior etiam longitudinem trunci aliqvanto superans, intus dentibus modo 4 (duobus articuli 1mo et uno articuli 2di et 3tii) et aculeo longo apicali armatus. Mas jam junior PORE antennarum superiorum ut in D. longimana valde tumefactum et fere claviformem habet. — . Color fusco-albidus. Longit. exemplarium scrutatorum parum supra mm, Habitat rarissima in fretu Drobakiensi, prof. 20—30 orgyarum. Skjendt i sine anatomiske Detailler særdeles noie overens- stemmende med foregaaeude er denne Art dog strax kjendelig ved sin betydelig plumpere Kropsform og især ved det uscedvan- lig korte Rostrum. Den fuldt udviklede Han har det endnu ikke . lykkets mig at finde, men at den viser lignende Afvigelser frå | de øvrige Diastylishanner som foregaaende Art er ikke desto- mindre sikkert, da jeg allerede hos et ganske ungt Hanexemplar har fundet de ovre Antenners Pednnkel paa fuldkommen lignende Maade kølleformigt opsvulmet med Enden. Den hører til de ved vore Kyster sjeldnere forekommende Cumaceer. ; Gen 2. Leucon Kroyer (ex parte). Cuma Krøyer (olim). Vaunthompsonia, Sp. Bate? 3 Femina. Corpus elongatum et angustum, cephalothorace 3 postice gradatim latitudine decrescente, Scutum dorsale breve; — compressiuseulum, fastigatum, carina dorsali mediana dentata instructum, rostro sat magno. Margines scuti laterales infra | in | 177 medio sat arcuati, antice dentati, angulis latero — anterioribus valde productis et acuminatis. Segmenta thoracica 5 pone scu- tam dorsale nuda apparent, sat magna, supine lævia epimerisqve distinetis instructa, ultimo et forma et magnitudine a segmento 1mo abdominali parum diverso neqve tam firmiter qvam in genere antecedente cephalothoraci cetero conjuncto. Abdominis segmenta sat magna, cylindrica, vix nodosa, inferne qvam supine magis emarginata. Antennarum superiorum flagellum exterius uniarti- culatum, brevissimum, tuberculum modo formans minutum seti- ferum. Mandibularum extremitas inferior integra, obtuse acumi- nata, minimeqve dentata; pone eandem adest processus tenuis bidentatus et setæ modo 2 curvatæ; processus molaris magnus et crassus. Maxillarum 1mi paris flagellum una modo seta longa terminatum. Maxillipedes fere ut in Diastylide. Pedum thora- cicorum paria 3 priora palpo natatorio distincto instructa; 1mum par qvam in genere antecedente brevius et robustius, parte ultima qvam basali parum angustiore; 2dum par modo Sarticulatum, articulo antepenultimo qvam antecedente parum longiore, ultimo lineari setis pluribus sat longis obsito. Appendix caudalis media brevissima, rudimentaris, tuberculiformis, nullis setis vel aculeis armata. Appendices laterales breves et robuste, trunco brevi, -. Sstylis terminalibus complanatis, ambobus biarticulatis, interiore intus dentato; exteriore extus et intus setifero, setis plerumqve C Sti tested dene dn DE då longis et plumosis. Oculus nullus. i Mas adultus feminæ valde dissimilis. Scutum dorsale ma- — jus multoqve magis tumefactum, carina dentata plerumqve omnino destitutum, angulis latero-anterioribus minus productis et obtusa- tis, rostoqve multo breviore et obtuso. Antenn: superiores pa- rum robustiores, pedunculo ad apicem fasciculo tenui ciliorum auditoriorum instructo; inferiores valde elongate, corporis longi- - tudinem asseqventes, pedunculi articulis 2 ultimis dilatatis serie- busqve pluribus transversis pilorum ad marginem inferiorem ob- sitis, flagello tenuissimo articulis. numerosis brevibus composito. - Pedes omnes preeter ultimum par palpo magno nmatatorio przediti, Pedum sbdomipsiinm. Í Die bene evoluta, sane ramo exte- Leticia ea A rt qu eec PORNO VER Vidensk.-Selsk. Forh. 178 riore bi- interiore uniarticulato setis longis et plumosis obsitis. Appendices caudales fere ut in femina. De Afvigelser, de herhen hørende Cumaceer vise fra fore- gaaende Slægt, ere saa væsentlige og let ioinefaldende, at allerede Krøyer (Naturh. Tidsskrift f. 1846) fandt det nødvendigt, at skille dem fra de evrige af ham iagttagne Former under en egen Slægt, som dog af denne Forsker blev givet et noget større Om- fang end i nærværende Arbeide er indrømmet den, idet ogsaa Arterne af følgende Slægt bleve medregnede. Ogsaa her ville vi finde mellem de fuldt udviklede Individer af begge Kjøn en meget betydelig Forskjel, der let kunde give Anledning til Opstillelsen af egne Arter. Sp. Bate vilde have henført de fuldt udviklede Hanner til sin Slægt Cyrianassa. Den væsentligste Forskjel gjælder, naar man ikke tager Hensyn til de for Hannerne ialmin- delighed eiendommelige Characterer, fornemmelig Rygskjoldet, der hos de slægtsmodne Hanner viser et fra samme hos Hunnerne særdeles forskjelligt Udseende. Den eiendommelige stærkt sam- mentrykte Tagform, der udmærker Hunnernes Rygskjold er her ganske forsvundet, og Rygskjoldet har antaget et Udseende, der mere minder om Hannerne af foregaaende Slægt, idet det viser sig temmelig stærkt opsvulmet, næsten cylindriskt samt som oftest ganske og aldeles manglende den for Hunnerne saavelsom de endnu ikke fuldt udviklede Hanner saa characteristiske tandede Længdekjøl. Ogsaa Rostrum viser en meget forandret Form, ligesom ogsaa de forreste Sidevinkler af Rygskjoldet langtfra” ere saa stærkt fremspringende som hos Hunnen. Slægten tæller ved vore Kyster 4 distincte Arter, hvortil endnu kommer. den af Lill- jeborg beskrevne Leucon nasicoides, som endnu ikke af mig er iagttaget. Rimeligvis maa ogsaa Sp. Bates Vaunthomp- sonia cristata henføres til denne Slægt. 1. Leucon nasicus Kroyer. Cuma nasica Krøyer, Nath. Tidsskr. Bd. 3, pg. 524, Tab. 6, E g. 231—393. ^c fig 179 Leucon nasica Krøyer, Nath. Tidsskr. Bd. 2 (Ny Række), pg. 188, Tab. 2, fig. 5a.b. r — Lilljeborg, Øfvers. af Vetensk. Akad. Førh. f. 1855, pg. 121. Femina. Cephalothorax valde compressus; supra visus ne duplam qvidem abdominis latitadinem asseqvens, antice valde attenuatus. Scutum dorsale parvum segmentis thoracicis liberis junctis vix longius, rostro magno paulum resimo adqve apicem obliqve truncato, angulo superiore sat prominente et acuminato, margine antico subtiliter dentato et setifero. Carina dorsalis in parte antica fortiter dentata, dentibus circiter 16, interdum uno, duobus tribusve posterioribus remotis; dens preterea adest unus minutus utrinqve in lateribus lacini; medic scuti dorsalis. Ab- domen valde elongatum cephalothorace multo longius, segmento penultimo in speciminibus majoribus supine carinato et in parte postica dentato. | Antennarum superiorum pedunculus apicem rostri paulo superans. Pedes 1mi paris sat robusti, extus setis sat longis et plumosis obsiti, articulo 1mo et 2do infra ad apicem aculeo forti armatis, antepenultimo angulum latero-anteriorem scuti dorsalis nonnihil superante, qvam penultimo parum longiore, ultimo UR EEEE A E E AEL REE NE. V RE Sr dimidiam penultimi longitudinem circiter æqvante. Pedum 2di = paris articulus ultimus antepenultimo multo brevior setis sat mul- | tis (cireit. 12) plumosis instructus. Palpi maxillipedum 3tii paris | et pedum 1mi paris ad marginem exteriorem articuli basalis den- . tati. Appendicum caudalium lateralium styli termipales robusti, | subzeqvales et trunci longitudinem circiter zeqvantes, interiore intus | dentibus- inzeqvalibus circiter 18 (12 articuli 1mi et 8 ultimi) et — — : aculeo brevi sed forti apicali, extus 9 setis plumosis (6 articuli — — E Imi et 3 ultimi) et aculeo minuto ultimis duabus interposito ar- — — : mato; articulus ejus 1mus triplam fere ultimi longitudinem asse- .. qvens; stylus exterior setis et intus et extus numerosis plumosis obsitus. Mas adultus corporis forna qvam in femina adhuc graci- E. liore, scuto dorsali supine levi, dente modo unico minimo. ad üpicem laciniæ medic sito armato, rostro brevi et p wes 180 tuse truncato. Antennarum superiorum pedunculus apicem rostri longe (dimidia circiter parte) superans, articulis qvam in femina paulo robustioribus. Pedum 3tii paris articulus 2dus intus dilata- tus et appendicibus duabus magnis membranaceis, lanceolatis leviterqve flexuosis instructus. Appendices caudæ laterales ali- qvanto magis elongatz, trunco intus setis pluribus plumosis obsito, stylo interiore qvam exteriore distincte longiore, setis marginis exterioris rudimentariis. Color feminz albido-fulvescens. Longit. fem. maxim. fere 9mm, Habitat freqventissime in sinu Christianiensi prof. 30—60 orgyar. fundo argillaceo. Den er en af de i Christianiafjorden alleralmindeligst fore- kommende Cumaceer, især paa større Dybder, hvor der findes blød Lerbund, hvori den med stor Behzndighed ved at grave sig ned. Hannerne synes at være meget sjeldnere og ligesom over- hovedet alle øvrige Cumacehanner kun til visse Tider af Aaret at forekomme i nogenlunde samlet Antal. 2. Leucon fulvus nov. sp. Femina. Cephalothorax qvam in L. nasico minus compres- sus, supra visus elongato-ovatus, latitudine maxima in medio sita. Scutum dorsale segmentis thoracicis liberis junctis distincte lon- gius, rostro breviore et obtuso, parum ascendente, ad. apicem supine incisura parva semilunata et infra eandem dentibus 5 ar- mato; carina dorsalis antice distincta dentibus circiter 14 armata, postice evanescens, dentibus tamen nonnullis parvis inzeqvalibus instructa. Abdomen qvam in antecedente angustius, cephalotho- race, appendicibus caudalibus exceptis, brevius. Antennarum superiorum pedunculus apicem rostri vix superans. Pedes 1mi paris parvi et debiles, articulo antepenultimo ad angulum latero- anteriorem scuti dorsalis minime porrecto qvam penultimo tamen multo longiore, ultimo penultimi fere asseqvente longitudinem. Pedum 2di paris articulus ultimus linearis articulis antecedentibus duobus junctis longitudine fere æqvalis, setis paucis inzeqvali bus SAC oe a aii a i a i a PTT MEL I PPS NRI a 1n ta n 181 vixqve plumosis obsitus. Appendices caudæ laterales sat elon- gatæ, stylis terminalibus angustatis, subæqvalibus et trunci longi- tudinem circiter æqvantibus, interiore intus dentibus circiter 11 (6 articuli 1mi et 5 ultimi) et seta longa apicali setaqve alia mi- nore marginis exterioris prope apicem armato; articulus ejus 1mus ultimo parum longior. Stylus exterior setis plumosis circiter 8 marginis interioris et apicis instructus. Mas adultus mari speciei antecedentis valde similis. Scu- tum dorsale ut in illo supine læve, dentibus vero 2 ad extremi- tatem laciniæ mediæ armatum, rostro adhuc breviore et rotundato- truncato, angulis latero-anterioribus permuticis. Pedum Stii paris articulus 2dus intus pro appendicibus membranaceis fasciculo se- tarum 5 longarum instructus. Appendices caud: laterales qvam iu femine magis elongate, trunco intus dentibus interpositis setis 6 sat longis et plumosis instructo, stylo interiore intus dentibus pluribus (circit. 16) armato. Color feminæ læte fulvo-rubescens, maris paulo pallidior. Longit. fem. oviferæ circit. 4mm, Habitat ad insulas Lofotenses non infreqvens, prof. 6—12 org. fundo limoso. Fra foregaaende Art er denne, foruden ved sin langt ringere Sterrelse, let kjendelig ved en forholdsvis mindre sammentrykt og mindre langstrakt Kropsform, storre Rygskjold og betydelig kor- tere og anderledes formet Rostrum. Ligeledes frembyder, som af ovenstaaende Diagnose vil sees, Fødderne og Halevedhzengene meget gode og let kjendelige Artsmzerker. Hos det levende Dyr kommer hertil endnu den for nærværende Art særdeles characte- ristiske smukke gulrøde Farve, der især hos de ægbærende Hun- ner er særdeles intensiv og gjør det let selv for det ubevæbnede Øie strax at kjende den. 3. Leucon acutirostris nov. sp. Femina. Cephalothorax a latere visus supine sat arcuatus, supra visus elongato — ovatus, latitudine maxima in medio sita. Scutum dorsale Breve sed altum segmentis thoracicis liberis * 182 junctis vix longius, antice sat declive et in parte modo dimidia anteriore carinata et dentata, dentibus modo. 8— 9, marginibus lateralibus infra valde arcuatis et antice ascendentibus. Rostrum breve, subulatum, horizontale, margine superiore subrecto, infe- riore convexo et prope apicem dentato et setifero, setis sat lon- gis; incisura infra rostrum qvam in speciebus ceteris angustior. Abdomen cephalothorace brevius. Antennarum superiorum pedun- culus apicem rostri minime asseqvens. Pedes 1mi paris setis modo brevibus non plumosis obsiti, articulis ultimis tribus gra- datim longitudine decrescentibus, antepenultimo parum extra angu- lum latero—anteriorem seuti dorsalis porrecto. Pedum 2di paris articulus ultimus antepenultimo paulo brevior setis 9 inæqvalibus non plumosis instructus. | Appendicum caud:e lateralium truncus brevissimus stylis terminalibus brevior; stylus interior exteriore paulo brevior, articulo 1mo qvam ultimo vix duplo longiore, intus dentibus 9 sat longis (5 articuli 1mi et 4 ultimi) et setis apicali- bus duabus inæqvalibus armatus; exterioris articulus ultimus ad apicem et marginem interiorem setas 7 plumosas et 2 alias bre- vissimas marginis exterioris gerit; setæ præterea nonnullæ sat longæ articulo 1mo ad apicem inhærent. Maris adulti scutum dorsale omnino læve nullis dentibus armatum, rostro similiter ac in femina formato, sed breviore. Color albido—olivaceus. Longit. feminæ oviferæ circiter 3mm, Habitat sat freqvens in sinu Christianiensi inqve fretu Drø- bakiensi simul cum L. nasico. Denne lille Art, der meget bestemt skiller sig fra de øvrige ved sit skarpt tilspidsede Rostrum og korte Rygkjel, har jeg fundet meget almindelig her inde i Fjorden sammen med L. násicus, og det er rimeligvis dens ringe Størrelse, der er Grun- den til at man ikke har opdaget den andensteds. | 4. Leucon pallidus nov. sp. Femina. Cephalothorax sat compressus, minus tamen qam | . in L, nasico. Scutum dorsale magnum segmentis thoracicis libe- 183 ris junctis multo longius, rostro magno, subhorizontali, extremi- tatem versus attenuato et obtuse acuminato, incisura apicali parva similunata -et infra eandem dentibus duobus instructo. Carina dorsalis usqve ad marginem postieum scuti dorsalis porrecta et fortiter dentata, dentibus 20— 22, posterioribus 4—5 vulgo spatio .brevi a ceteris remotis. Abdomen longitudine cephalothoracem t*qvans. — Antennarum superiorum pedunculus apicem rostri minime asseqvens. Lamina basalis maxillipedum 2di paris setis in ceteris speciebus distinctis omnino destituta. Pedum 1mi paris articulus antepenultimus vix extra angulum latero—anteriorem scuti dorsalis porrectus penultimo vero lougior, ultimus dimidiam penultimi longitudinem superante. Pedum 2di paris articulus ultimus antepenultimo longitudine circiter æqvalis, setis paucis ex parte plumosis obsitus. Appendices caudæ laterales breves, stylis terminalibus sat robustis et trunco longioribus, interiore qvam exteriore multo breviore, intus dentibus circiter 10 parvis (6 articuli 1mi et 4 ultimi) et aculeo magno et forti terminali setaqve sat longa marginis exterioris prope apicem armato; arti- culus ejus 1mus duplam ultimi longitudinem superans. Stylus exterior setis circiter 9 plumosis marginis interioris et apicis intructus. Mas adultus corporis formam fere ut mares specierum ceterarum habet. Scutum ejus dorsale vero qvamqvam carina dorsali destitutum, seriem tamen longitudinalem dentium minimo- rum ostendit. Rostrum breve subtruncatum, angulo superiore acuto, inferiore obsoleto, dentibus pluribus marginalibus obsitum. Color pallide albidus. Longit. fem. vix 4", Habitat haud ples in fretu Drobakiensi, prof. 50— 60 orgyarum. Denne lille Leuconart, der iszrdeleshed adskiller sig fra "E 5 øvrige Arter ved sit forholdsvis meget store næsten horizontale Rostrum og den lige til Rygskjoldets bagre Rand naaende tan- —— dede Lzengdekam, synes at være meget sjelden, da jeg alene har. truffet den ved Drobak paa 50—60 Favnes mudret Bund, og her 184 kun i ringe Antal. Dens usædvanlig blege, næsten snehvide Farve gjør den ved første Øiekast let kjendelig fra de øvrige Arter, hvorfor ogsaa Artsbetegnelsen er hentet herfra. Gen. 3. Eudora Sp. Bate. Leucon Krøyer, Lilljeborg (ex parte.) Femina. Corpus valde elongatum et angustatum, cephalo- thorace qvam abdomine breviore, antice truncato, postice sensim attenuato. Scutum dorsale segmentis thoracicis liberis junctis muülto brevius, supine leve a latere visum subqvadrangulare, antice qvam. postice áltius, marginibus lateralibus antice dentatis. Rostrum omnino nullum; caput etiam in medio profundius emar- giuatum; laciniæ silicet laterales non ut in ceteris Cumaceis in fronte libere prominent, sed reflexæ sunt, marginibus dorsalibus lacini: mediz firmiter appressis. Segmenta thoracica 5 libera pone scutum dorsale apparent, sat magna supine convexa, ultimo ceteris minus firmiter conjuncto segmentis abdominalibus et forma et magnitudine simillimo. Antennæ superiores qvam solito robu- stiores, in medio geniculatæ, parte ultima supra et ad latera ver- gente, pedunculo sat crasso, setis pluribus plumosis obsito, flagel- lis robustis, interiore 3articulato, exteriore uniarticulato, sed distincto. Mandibulæ maxillæqve fere ut in genere antecedente. Pedum thoracicorum ut in illo paria 3 priora palpo natatorio instructa; 1mum par sat robustum longe extra scutum dorsale porrectum, articulo ultimo compresso setisqve pluribus obsito; 2dum par modo 5articulatum, robustum, articulo ultimo dilatato setisqve numerosis ubiqve radiantibus prædito. Appendix Cau- dalis media rudimentaria, tubereuliformis; appendices laterales iisdem in genere antecedente simillimze, stylis ambobus biarticu- latis et complanatis, interiore intus dentato, exteriore setifero, setis longis et plumosis. Oculus nullus. ~ Mas adultus corporis forma a femina parum discrepat- Antennæ superiores ad apicem pedunculi fasciculo ciliorum audi- torium instructæ, inferiores valde elongatæ corporis longitudinem " ægvantes, pedunculi articulis ultimis duobus dilatatis et infra pilo- 53 longitudinem asseqvente. Pedum 2di paris artieulus ultimus sat 185 sis, flagello tenuissimo ex articulis numerosis brevibus composito. Pedum abdominalium 2 paria bene evoluta, structura fere eadem ac in genere antecedente. Nærværende af den engelske Zoolog Sp. Bate opstillede Slægt staar vistnok i de fleste Henseender meget nær foregaa- ende Slægt, hvortil ogsaa dens Arter af Krøyer ere blevne henført men viser dog enkelte ikke saa uvæsentlige Eiendommeligheder, især i den ydre Habitus, hvorved dens Arter slutte sig nærmere sammen til en naturlig Slægtsgruppe. Rimeligvis vil begge disse Slægter, naar vor Kundskab om disse Dyr bliver tilstrækkeligt udvidet, komme til at danne en egen Familie af Cumaceerne. Foruden de 2 her nedenfor opførte Arter, bliver ogsaa den af Krøyer beskrevne Leucon deformis at regne herhen. 1. Eudora emarginata (Krøyer). Leucon emarginatus, Krøyer, Nat. Tidsskr. Bd. 2 (Ny Række) pg. 181 Tab. 1, fig. 7, Tab. 2, fig. 3a—h. s — Lilljeborg. Otvers. af Vet. Akad. Forh. f. 1851, pg. 6. | Cyrianassa ciliata, Norman Transact. Tyneside Natural. Club. Vol. 5, pg. 273, Tab. 13, fig. 4—9 (mas adultus). Femina. Integumenta presertim | abdominis subhirsuta, pilis brevibus obsita; setze 2 longiores ad marginem posticum seg- menti penultimi abdominali supine adsunt. Frons obtuse rotun- data; margo anterior scuti dorsalis infra eandem pilis brevibus dense obsitus et infra medium processu obtuso parum prominente instructus, dein profunde emaginatus, angulis latero — anterioribus i valde productis et in spinam acuminatam supra curvatam excur- rentibus. Segmenta thoracica 3 ultima infra medium utrinqve in processum brevem et acuminatum postice vergentem producta. Antennarum superiorum flagellum exterius articulo basali interi- oris multo brevius. Pedum Imi paris articulus antepenultimus penultimo longitudine fere æqvalis, ultimo dimidiam penultimi | 186 dilatatus setis circiter 15 subæqvalibus instructus. ^ Appendicum. caudæ lateralium stylus interior et trunco et stylo exteriore lon- gior, articulo basali maximo intus dense dentato (dentibus circit. 18 inæqvalibus) extus setifero, ultimo brevissimo sine fine in acu- leum magnum apicalem excurrente intus dentibus 4 extus prope apicem setis 2 inæqvalibus, ultima aculeo apicali paulo longiore, instructo. Stylus exterior trunco brevior, articulo ultimo setis numerosis plumosis obsito. Mas adultus angulos latero—anteriores scuti dorsalis qvam in femina paulo minus prominentes flagellumqve antennarum superiorum exterius distincte 4articulatum habet. ^ Appendices caudæ laterales magis elongatz, trunco et parte styli interioris preter dentes setis pluribus sat longis in margine altero pectina- tim spiniferis instructa. Color albido— flavescens. Longit. feminæ circiter 8w"n, Habitat haud freqvens in sinu Christianiensi, prof. 15—30 orgyar. fundo argillaceo. Characteristisk for Arten er den dybe Bugt, Rygskjoldets forreste Rand danner nedentil og de stærkt fremspringende 0g skarpt tilspidsede nedre forreste Hjørner, hvorved man let kjen- der den i enhver Alder fra følgende særdeles nærstaaende Art. I sin Levevis ligner den meget Arterne af Sl. Leucon 0g ved ligesom disse med stor Hurtighed at skjule sig mellem det bløde Ler. 2. Eudora truncatula Sp. Bate. Eudora truncatula Sp. Bate, On the British Diastylidæ, i Ann. and Magaz. of Nat. Hist, Vol. 17, p. 5 mb. MM Be. HE — r ms Danielssen, Beretning om en zoologisk Reise i Sommeren 1858 i Throndhj. Vid. Selsk. Skrifter, Bd. 4, p. 108. Femina. Antecedenti simillima sed multo minor. dorsale segmenta seqventia 4 juncta longitudine circiter eeqvale; i. fronte qvam in E. emarginata magis prominente neqve tam gqva- E Scutum | 187 liter rotundata, antice tere ad lineam rectam truncatum. Margo ejus anterior vix pilosus, sinu profundo, qvi in illa inferne adest, destitutus, infra medium vero dentibus 6, superioribus tribus a ceteris incisura parva disjunctis et supra vergentibus, inferioribus inferne spectantibus, armatus, anc ulis latero-anterioribus vix pro- minentibus. Segmenta thoracica 3 ultima processibus lateralibus | muticis instructa. Abdomen gracillimum vixqve hirsutum. An- = tennarum superiorum flagellum exterius articulo basali interioris longitudine fere æqvale. Pedum 1mi paris articulus basalis in medio dente forti armatus, antepenultimus seqvente multo brevior, ultimus dimidiam penultimi longitudinem minime asseqvens. Pe- dum 2di paris articulus ultimus minus qvam in specie antecedente dilatatus, setis modo 9—10 inszeqvalibus obsitus. Appendicum caudae lateralium styli terminales subæqvales trunco paulo bevio-- res, interiore intus dentibus modo 12 (9 articuli basalis et 3 ulti- mi) armato, apice aculeo magno et seta plumosa triplo fere lon- giore obsito. Mas adultus a femina simili fere modo ac in specie ante- cedente differt. x Color albido-griseus. Longit. feminæ oviferæ vix 4mm, | Habitat rara in sinu Christianiensi, prof 12—20 orgyarum. Om Sp. Bates Eudora truncatula i Virkeligheden er identisk med nærværende Art, formaar jeg ikke med fuld Sik- kerhed at afejore, men finder dog adskilligt, der synes at tyde hen paa, at den snarere maatte være at henføre til denne end : til foregaaende Art. Den ligner i sit Ydre særdeles meget Krøyers Eudora emarginata, men er foruden ved sin langt ringere Størrelse, bestemt adskilt fra den ved det afvigende Forhold af Rygskjoldets forreste Rand, der ikke viser nedentil nogen saadan dyb Bugt som hos hin og istedetfor den stumpe Fremstaaenhed, . der hos E. emarginata begrændser Bugten oventil, har 6 ved et | kort Indsnit i 2 Partier adskilte Tænder, der ere beiede i mod- - satte Retninger. Ogsaa i Foddernes og Caudalvedheengenes Byg- ning findes, som vil sees af ovenstaaende Diagnose flere Afvigelser. 188 Gen. 4 Lamprops mihi. Vaunthompsonia Norman (nec. Sp. Bate). Femina. Corpus elongatum, cephalothorace antice subtrun- cato, postice ssepius sensim attenuato. Integumenta tenuia et coriacea structura qvasi sqvamosa. Scutum dorsale parvum, su- pine leve parumqve arcuatum, marginibus lateralibus ceqvaliter arcuatis nullisqve dentibus armatis, angulis latero-anterioribus ob- soletis. Rostrum plerumqve evanescens, angulum modo formans in fronte parum prominentem. Segmenta thoracica 5 sat magna pone scutum dorsale nuda apparent, ultimo qvam 1mo abdominali parum latiore. Antenn: superiores forma solita, flagello interiore Sartieulato, exteriore biartieulato et sat longo. Mandibule ad apicem in ramos duos 3dentatos divisæ pone eosdem setis nume- rosis rigidis et curvatis et dein processu magno molari instructz. Maxillarum 1mi paris flagellum setis 2 terminatum. Maxillipe- des fere ut in generibus antecedentibus. Pedum thoracicorum paria 2 priora palpo magno natatorio, seqventia 2 ad basim ap- pendice parva biarticulata et setifera ut rudimentum palpi præ- dita; Imum par tenue; 2dum par qvam solito longius, articulo ultimo angustato et lineari, setis sparsim obsito. Appendix cau- dalis media permagna, laminaris, lingviformis, appendicibus late- ralibus multo latiore, apice obtuse rotundato aculeisqve pluribus fortibus armato, lateribus aculeis modo singulis setiformibus instruct- tis. Appendices laterales elongatæ, trunco intus dentato, stylis termi- nalibus angustis, interiore triarticulato intus dentato, exteriore biartieulato, articulis subæqvalibus, setis aculeiformibus paucis obsito. Oculus distinctissimus supine prope extremitatem anterio- rem scuti dorsalis situs, corneis pluribus scintillantibus et pig- mento læte rubro. Mas adultus corporis forma a femina parum discrepat. Antennæ superiores ad apicem pedunculi fasciculo ciliorum audi- toriorum instruetze, inferiores valde elongatze, pedunculi a duobus ultimis dilatatis et infra dense pilosis, flagello tenuis "ex articulis numerosis brevibus composito. Pedum abdominalium. i rticulis 4 issimo = | 189 3 paria sat magna et bene evoluta, ramo exteriore bi-, interiore uniarticulato, setis numerosis longis et plumosis obsitis. Appen- dices caudales fere ut in femina. Af denne af mig tidligere opstillede nye Slægt, der især er udmærket fra alle øvrige Cumaceer ved det midterste Haleved- hængs usædvanlig stærke Udvikling og characteristiske Bevzeb- ning, kjender jeg 3 distincte Arter, hvoraf kun den ene tidligere er observeret, nemlig: 1. Lamprops rosea (Norman). Vaunthompsonia rosea, Norman, Transact. of the Tyneside Natural. Club. Vol. 5, p. 271, tab. 13, fig. 1—3. ; Cyrianassa elegans, idem, ibidem, pg. 275, tab. 14, fig. 1—6. (mas adultus). Femina. Cephalothorax supine parum arcuatus, supra visus elongato ovatus, abdomine, appendicibus caudalibus exceptis, paulo longior. Scutum dorsale parvum, segmentis seqventibus 4 junctis longitudine circiter æqvale, omnino læve, margine supe- riore recto, anteriore vix sinuato, fronte angulum fere rectum formante. Antennarum superiorum flagellam exterius articulis 2 prioribus interioris junctis longitudine fere æqvale. Lamina basa- lis maxillipedum 2di paris longe setifera. Pedes 1mi paris valde elongati, longe extra marginem anteriorem capitis porrecti, arti- culo penultimo antecedentibus 3 junctis longiore, ultimo penultimi longitudinem minime asseqvente; 2di paris antecedentibus paulo breviores, articulo antepenultimo seqventibus 2 junctis longitudine ferme æqvali. Palpi rudimentarii pedum 3tii et 4ti paris articulus ultimus setis plumosis 4 subceqvalibus instructus, basalis nudus. Appendix caudalis media segmento antecedente fere duplo longior, uno modo vel duobus paribus aculeorum lateralium longorum et setiformium ad apicem vero aculeis 8 fortibus, qvorum externus utrinqve longissimus ceteri subrzeqvales, armata. Appendieum .. lateralium truncus appendici mediz longitudine circiter æqvalis 190 stylis vero terminalibus brevior intus dentibus circiter 12 armatus; styli terminales inceqvales, interiore qvam exteriore multo longiore, articulo 1mo ceteris 2 junctis multo (fere duplo) longiore et intus dentibus cireit 14 minutis, extus setis duabus tribusve pr:edito, 2do intus dentibus 3, ultimo tenuissimo et lineari intus dentibus 2 apici approximatis setisqve apicalibus 3 brevibus instructo; exteriore articulis 2 prioribus interioris junctis longitudine fere eqvali, articulo ultimo extus et intus 3 adqve apicem 4 setis lon- gioribus obsito. Mas adultus appendicem caudalem mediam paulo longio- rem et uno modo pari aculeorum lateralium instructum stylumqve interiorem pluribus marginis interioris dentibus armatum habet. Pedum ejus 3tii paris articulus 2dus ut in L. nasico intus appen- dicibus duabus lanceolatis instructus. Color albidus maculis imprimis in lateribus scuti dorsalis nu- merosis arborescentibus læte purpureis. Longit. feminæ oviferz circiter 54^». Habitat non infreqvens in sinu Christianiensi inqve fretu Dro- bakieusi, prof. 15—20 orgyarum. En særdeles smuk og slankt bygget Cumace, som uagtet sin ringe Størrelse strax gjør sig bem:erkelig ved de talrige stjerne- formigt forgrenede, livligt purpurrøde Pigmentpletter, der især paa Rygskjoldet ere saa tæt sammentreengte, at de give det hele Dyr med det blotte Øie betragtet en rodagtig Farve. Fra de 2 øvrige Arter af Slægten adskiller den sig foruden ved Pigmentets for- skjellige Farve især ved de særdeles stærkt forlængede 1ste Par P Fødder, der med sin kn:eformige Boining række langt udenfor Hovedets forreste Rand, samt ved det midterste Halevedhængs forskjellige Bevæbning og Sidevedhængenes større Længde 08 Tyndhed. De fuldt udviklede Hanner ere særdeles raske i siné Bevægelser, hvilket ogsaa de stærkt udviklede med lange fj fjærede Børster besatte 3 Par Abdominalfødder og Fodpalper kunde lade 1 : formode, 191 2. Lamprops fasciata mihi. Lamprops fasciata, G. O. Sars, Zoologisk Reise i Sommeren 1862, pg. A4. Femina. Cephalothorax a latere visus supine leviter arcu- atus, supra visus antice subtruncatus. Scutum dorsale qvam in antecedente majus segmentis thoracicis liberis junctis longitudine circiter æqvale, fronte aliqvanto magis producta sed obtusa, mar- gine anteriore infra eandem sinulo parvo prædito; in lateribus scuti utrinqve striæ adsunt 3 obliqve transversz et arcuatze, poste- riore aliqvanto remota. Antennarum superiorum flagellum exte- rius articulo basali interioris parum longius. Lamina basalis max- ilipedum 2di paris setis destituta. Pedes 1mi paris qvam in L. rosea multo breviores, articulis ultimis 2 subæqvalibus et antece- dentibus parum longioribus; 2di paris robustiores, articulo antepe- nultimo seqventibus duobus junctis longitudine circiter æqvali. Palpi rudimentarii pedum 3tii et 4ti paris articulus ultimus setis 4 inæqvalibus, basalis 2 setis plumosis instructus. Appendix caudalis media minus elongata uno solummodo pari aculeorum lateralium tenuium instructa, apice aculeis 5, qvorum intermedius et exteriores subæqvales et ceteris duobus duplo longiores sunt, armato. Appendicum lateralium truncus appendici mediæ longi- tudine circiter æqvalis stylo vero exteriore distincte longior; sty- lus interior longitudinem trunci vix superans, articulo 1mo cete- ris duobus junctis parum longiore et intus dentibus modo 5 setaqve una margine exterioris prope apicem, 2do intus denti- bus 2 et extus seta una, ultimo aculeis modo apicalibus 3 ingqvalibus armato; stylus exterior articulis 2 prioribus in- terioris distincte longior. | Color albidus fasciis transversis colore fusco-rubro vel vio- laceo, anteriore latissima in parte posteriore scuti dorsalis sita, ceteris in segmentis seqventibus omnibus præter ultimum thora- cicum. Longit. feminæ oviferæ circit. 4!/9"". Habitat rara in sinu Nidrosiensi prope urbem Stenkjer in prof. 12-20 orgyarum, adqve insulas ona ubi unicum : inveni epemplar. ` 192 I sin ydre Form ligner den temmelig foregaaende Art, men er allerede ved første Oiekast let kjendelig ved sin meget cha- racteristiske Farvetegning, der selv paa Spiritusexemplarer holder sig længe uforandret. Forøvrigt skiller den sig meget bestemt ved de 3 tvergaaende Striber over Rygskjoldet samt ved {ste Fodpars og Halevedhængenes betydelig mindre Længde og mere underszetsige Bygning. De første Exemplarer af den traf jeg paa min Reise i Sommeren 1862 i den inderste Bund af Trondhjems- fjorden. Senere har det kun lykkets mig at gjenfinde den i et eneste Exemplar ved Lofoten, hvilket synes at vise, at den er meget sjelden. 3. Lamprops fuscata nov. sp. Femina. Corpus qvam in antecedentibus robustius. .Cepha- lothorax supra visus elongato—ovatus, latitudine maxima pone medium sita, a latere visus sat altus, margine superiore recto, postice vero subito valde arcuato et fere perpendiculariter des- cendente. Scutum dorsale sat magnum, segmentis liberis thora- . €ieis junctis nonnihil longius, striis nullis, fronte acute producta et rostriformi, marginibus lateralibus antice dentibus 2 minutis armatis. Abdomen qvam solito robustius, cephalothorace, appen- dicibus caudalibus exceptis, nonnihil brevius. Antennarum supe- riorum flagellum exterius articulo basali interioris longitudine fere wqvale. Lamina basalis maxiliipedum 2di paris setis destituta. Pedes 1mi paris param elongati, articulis ultimis 3 subzeqvalibus, 2di paris robusti et illis parum breviores, articulis ultimis 2 june- tis antecedente longioribus. Palpus rudimentarius 3tii et Ato paris qvam in speciebus antecedentibus major, articulo ultimo 4, basali una seta plumosa obsito. Appendix caudalis media tranco appendicum lateralium aliqvanto longior 5 aculeis apicalibus, qvorum exterior ntrinqve longissimus, medius ceteris 2 parum - longior est, et duobus paribus dentium lateralium perbrevium apici approximatis armata. Appendieum lateralium stylus inte- rior truneo nonnihil longior, articulo 1mo ceteris duobus junctis aliqvanto. longiore, intus dentibus circiter 11 (8 articuli 1mi, duo: | D n a 193 bus 2di et et uno ultimi) et aculeis apicalibus 3 inæqvalibus armato. Stylus exterior trunco brevior articulis 2 prioribus inte- rioris junctis longitudine circiter :eqvalis, articulo ultimo intus et extus duabus adqve apicem etiam duabus setis aculeiformibus instructo. Color fuscatus, maculis in scuto dorsali albidis. Longit. circiter 4"m, Habitat haud freqvens ad insulas Lofotenses in prof. 6--12 orgyarum, fundo arenoso. Ogsaa for denne lille Art er det mellem Skallens Lameller afsatte Pegments Farve meget characteristisk, saa at man allerede herpaa vil kunne kjende den fra de øvrige. Den viser forøvrigt allerede i sit Ydre ved sin korte og undersstsige Kropsform, bagtil steilt affaldende Cephalothorax og tydelige Rostrum saa stor Ulighed med de foregaaende, at den ikke lettelig vil kunne forvexles med nogen af dem. Gen. 5. Pseudocuma nov. gen. Leucon Van Beneden. Corpus elongatum, cephalothorace subtumido, abdomine gra- cillimo et qvam illo nonnihil longiore. Scutum dorsale inerme rostro vero distincto. Segmenta thoracica 5 pone scutum dorsale nuda apparent, ultimo antecedenti firmiter conjuncto et qvam 1mo abdominali latiore. Integumenta tenuia, coriacea, structura sqamosa. Antennarum superiorum flagellum exterius uniarticula- tum minimum, interius 3articulatum, pedunculus in. mare paucis modo ad apicem instructus ciliis auditoriis; inferiores femina ut solito rudimentares indistincte articulatz?e, maris longitudinem cor- poris minime asseqventes, articulis 2 ultimis pedunculi sat mag- nis et infra dense pilosis, flagello attenuato ex articulis sat elon- gatis et ad marginem inferiorem ut pedunculo dense pilosis com- posito. Mandibularum extremitas inferior integra, obtuse acumi- nata margine altero indistincte crenulato; pone eandem adest | processus tenuis bifurcatus et setze nonnulle rigide et curvatæ, — . deniqve processus molaris permagnus et crassus. Maxillarum .— Vidensk-Selsk. Forh. 1864. 13 m 194 Imi paris flagellum breve setis 2 terminatum. Maxillipedum 1mi paris articulus basalis intus in processum magnum laminarem excurrens. Maxillipedes 2di paris robusti ex articulis modo 5 com- positi, ultimo aculei ungviformi terminato; 3tii paris etiam Sarticu- lati, sat elongati, articulo basali extus ad apicem una solummodo seta longa et plumosa instructo. Pedes thoracici sat robusti, paribus anterioribus 2 in femina palpo magno natatorio, seqven- tibus 2 ut in geuere antecedente ad basin appendice minima biar- ticulata ut radimentum palpi præditis. Pedes omnes maris præ- ter ultimum par palpigeri. Pedum abdominalium maris unum solummodo par bene evolutum, notatorium, articulo basali sat magno et intus prope apicem setis pluribus longissimis et plumo- sis instructo, ramis in unum confluentibus articulum brevem ad apicem et marginem interiorem setiferum. Segmentum ejus 2dum abdominale appendices modo duas brevissimas, claviformes ut rudimenta pedum abdominalium gerit; segmenta seqventia 3 infra ut in Diastylide setis 2 plumosis instructa. Appendix caudalis media brevissima sed distincta, laminam formans obtuse rotun- datam et setis et aculeis destitutam; appendicum lateralium styli terminales lanceolati, ambo uniarticulati aculeo magno apicali. Oculus parum distinctus. Denne nye Slægt viser vistnok i enkette Henseender, navn- lig i den ydre Kropsform, Integumenternes Tyndhed og Tilstede- virelsen af rudimentzre Palper hos Hunnen paa 3die og Ade Par Thoraxfedder, en vis Lighed med foregaaende Slægt, men er ved ikke faa andre Eiendommeligheder bestemt skilt saavel fra denne som fra de øvrige Cumaceslægter. Af disse Eiendom- meligheder maa fremhæves Mandiblernes afvigende Bevæbning, de kun af 5 Led bestaaende 2 bageste Par Maxillarfødder, samt Halevedhængenes eiendommelige Form, Endelig er Hannen udmærket derved, at kun 1 Par Abdominalfødder er udviklet til Svømmeredskaber. Jeg har af nærværende Slægt kun iagtta- get 1 eneste Art, men finder meget, der med Bestemthed synt at tyde hen paa, at den af Van Beneden beskrevne Leuco” | cercaria ogsaa bliver at henføre herhen. 195 1. Pseudocuma bistriata nov. sp. Femina. Cephalothorax brevis et crassus, a latere visus margine superiore postice sat arcuato et fere perpendiculariter descendente, supra visus antice subtruncatus, latitudine maxima pone medium sita antice parum attenuatus. Scutum dorsale magnum segmentis thoracicis liberis junctis plus qvam duplo lon- gius, margine superiore recto et horizontali, inferiore in medio sat areuato ct antice cum anteriore augulum obtuse rotundatum formante, rostro brevi, horizontali, obtuse acuminato. In lateri- bus scuti utrinqve adsunt striæ 2 obliqve transversm, sibiqve approximat:e. Antennarum superiorum pedunculus apicem rostri paulo superans, flagelli interioris articulo 1mo ceteris duobus junctis fere triplo longiore. Lamina basalis maxillipedum 2di paris setis destituta. Pedum 1mi paris articulus antepenultimus parum extra angulum latero—anteriorem scuti dorsalis porrectus, penul- timo longitudine fere æqvalis, sed multo crassior, ultimus ante- cedentibus brevior, angustissimus et linearis. . Pedes 2di paris sat robusti, articulo ultimo valde attenuato et qvam antepenultimo longiore. Palpus rudimentarius pedum 3ti et Ati paris minimus, articulo basali nudo, ultimo setis modo 2 plumosis terminato. Appendix caudalis media seqvaliter rotundata, fere semiovata, dimidiam segmenti antecedentis longitudinem parum superans. Appendices laterales sat elongatze, trunco duplam appendieis medize superante longitudinem, stylis vero terminalibus multo breviore, intus inermi. Stylus interior exteriore longior, intus dentibus 10 et aculeo forti apicali armatus, exterior aculeo perlongo et tenui terminatus ceterum seta modo una minima marginis interioris prope apicem præditus. Mas adultus feminæ corporis forma parum dissimilis. Cephalothorax postice minus areuatus rostrumqve paulo brevius. Pedes rudimentarii segmento 2do abdominali inhzrentes ad api- cem denticulis 3 minimis et seta una simplici, adqve marginem exteriorem aculeo unico instructi. Appendices caudales aliqvanto: . magis elongate, trunco intus setis 4 plumosis paie 196 Color imprimis in scuto dorsali fuscatus maculis irregularibus albidis. Longit. femince circiter 377, Habitat sat freqvens ad insulas Lofotenses in profunditate 6--12 orgyarum, fundo arenoso. Denne lille slankt byggede Cumace var meget almindelig i de trange altid med Sandbund forsynede Sund, der adskille de Holmer og Skjær, som man ialmindelighed vil finde grupperede om de forskjellige Fiskevær ved Lofoten. Den er meget livlig i | A i 4 4 å E 2 sine Bevægelser og dens slanke Abdomen er medens Dyret lig- ger under Mikroskopet i stadig Bevægelse, krummende sig til alle Sider. Gen. 6. Petalopus' nov. gen. Corporis forma sat robusta. Cephalothorax crassus et altus margine superiore maxime arcuato et antice valde declive. Scu- tum dorsale magnum, inerme, rostro terminatum brevi sed distincto. Segmenta thoracica 5 pone scutum dorsale nuda apparent, ultimo antecedenti firmiter conjuncto et segmento 1mo ab- dominali latiore. Abdomen cephalothorace multo brevius. Antennc superiores breves etrobuste, pedunculi articulis 2 prioribus valde dilatatis, flagello exteriore ‘obsoleto. ^ Mandibule ad apicem in plures dentes divise et pone illos pectine setoso, dein processu - molari magno et crasso instructze. ^ Maxillarum 1mi paris flagel- lum setis 2 terminatum. Maxillipedum paria 2 posteriora distincte Oartieulata, 3tium par sat elongatum, articulo basali extus ad apicem seta unica longa et plumosa prædito, 4to qvam solito majore. Pedum thoracicorum paria 2 anteriora palpigeri, cetera in femina palpo destituta. 1mum par forma insolita, ex 5 modo articulis. compositum, antepenultimo permagno intus valde dilata- tus, laminam formans magnam subqvadrangularem, cujus angulo inferiori articuli seqventes 2 multo angustiores impingunt. 2dum par breve et robustum, intus setis validis et plumosis obsitum. ! Nomen ex métaħov: lamina et zoľç :; pes compositum, 197 Appendix caudalis media fere ut in genere antecedente rudimen- taria, subovata, inermis. Appendices laterales breves, stylo inte- riore uniarticulato, exteriore indistincte biartiealato. Oculus nullus. Slægten indeholder kun 1 Art, der imidlertid viser enkelte saa væsentlige Eiendommeligheder, at den ikke godt kan gaa ind under nogen af de øvrige Slwegtstyper. I sit Ydre ligner den ved sin stærkt hvælvede Cephalothorax og korte Abdomen mest Ar- terne af Slægten Campylaspis (se nedenfor), men er ved flere vigtige Charaeterer bestemt adskilt fra samme. Mest udmærket er denne Cumaceform ved 1ste Fodpars Bygning, der er saa hoist eiendommelig og afvigende fra samme hos de øvrige Cumaceer, at man alene paa denne Character vilde have været nødt til at grunde en ny Slægt. 1. Petalopus declivis, nov. sp. Femina. Scutum dorsale segmentis thoracicis liberis junctis fere duplo longius, valde declive, margine superiore recto, infe- riore in medio sat arcuato, antice subrecto et leviter ascendente, angulo latero-anteriore evanescente et dente minuto armato, rostro brevi sed acuminato, horizontale; crista recta longitudinalis utrin- qve in lateribus cuti adest sat elevata. Antennarum superiorum pedunculus apicem rostri vix asseqvens, articulo penultimo sub- globoso, ultimo, subito multo angustiore, flagello 3articulato. La- mina basalis maxillipedum 2di paris setifera. Pedum lmi paris articuli ultimi 2 subzqvales, antepenultimus illis junctis longior vix ad basin rostri porrectus. Pedum di paris articulus ultimus antecedentibus 2 junctis longitudine fere æqvalis setis 4 apicalibus et aculeis 2 lateralibus instructus. Apendix caudalis media vix dimidiam segmenti.antecedentis superans longitudinem. Appen- dicum lateralium truncus brevissimus; styli terminales multo lon- giores, interiore qvam exteriore et longior et latior, intus dense piloso aculeis apicalibus 2 inzqvalibus et alio marginis interioris prope apicem; exteriore aculeo longo apicali et setis 2 brovibur pA armato. Mas ignotus. 198 Color fulvo-rubescens. Longit. fem. oviferz circiter 3mm, Habitat rarissima ad insulas Lofotenses in profunditate 50 — 60 orgyarum, Jeg har desværre ikke iagttaget Hannen af nærværende Form, der udentvivl ogsaa vil frembyde characteristiske Eiendommelig- heder. De eneste Exemplarer, jeg hidtil har iagttaget, var en ægbærende Hun og et ganske ungt neppe halvt saa stort Individ, der begge erholdtes ved Lofoten paa 50- 60 Favnes sandblandet Lerbund. Gen. 7. Cumella nov. gen. Corpus sat robustum, cephalothorace crasso et tumido, et qvam abdomine longiore. Scutum dorsale maximum, in femina supine crista longitudinali serrata instructum, in mare multo hu- milius et leve, rostro brevi sed distincto; margo anterior scuti infra rostrum profunde sinuatus, angulis latero-anterioribus valde productis et acuminatis. Segmenta thoracica 5 pone scutum dor- sale nuda adparent, anteriore supine angustissimo. —Integumenía duria structura sqvamosa. Antennarum superiorum flagellum exterius rudimentarium, uniarticulatum, interius 3articulatum; in- feriores maris cephalothorace breviores, pedunculi articulo penul- timo fasciculo densissimo setarum longarum instructo, flagello attenuato, articulis distinctis et breviter setiferis. Mandibulæ maxil- leqve forma solita, Maxillipedum paria 2 posteriora modo 5arti- culata. Pedum thoracicorum paria modo 2 priora in femina pal- pigeri; seqventia 3 perangusta, articulo penultimo et antepenultimo setis annulatis in ceteris Cumaceis distinctis omnino destitutis, ultimo aculeo ungviformi terminato. Pedes abdominales in mare nulli. Appendix caudalis media omnino deest, segmento ultimo | abdominali postice angulum modo obtusum formante. Appendices | laterales sat elongatæ, stylis terminalibus trunco brevioribus, inte- riore uniarticulato, exteriore distincte biarticulato. Oculus magnus | et distinctus structuram fere eandem ac in Lamprope praebens Heller ikke af denne Slægt kjender jeg mere end en Art, 08 | 199 denne kun i 2 Exemplarer, hvoraf imidlertid heldigvis det ene var en fuldt udviklet Han. Ogsaa her yder Hannens Bygning en vigtig Støtte for Slægtens Opstillen. Den adskiller sig saaledes blandt andet meget væsentligt fra alle de foregaaende derved, at dens Abdomen ligesaalidt som hos Hunnen viser noget Spor af Buglemmer. Ved denne saavelsom enkelte andre Characterer slutter nærværende Slægt sig nærmere til den følgende, Campy- laspis, fra hvilken den dog ved Munddelenes Byguing er meget bestemt adskilt. 1. Cumella pygmæa nov. sp. Femina. Scutum dorsale permagnum segmentis thoracisis liberis junctis fere triplo longius, margine superiore zeqvaliter arcuato inqve cristam elevato distinctam et dentatam, dentibus circiter 18; rostro brevissimo et subtruncato, sinu infra idem late emargi- nato; supra visum oviforme, antice valde attenuatum. Antenna- rum superiorum pedunculus apicem rostri nonnihil superans. La- mina basalis maxillipedum 2di paris setis modo 6 obsita. Pedes 1mi paris parvi, articulo basali infra dentibus 5—6 fortibus armato, ante- penultimo elongato seqventibus 2 junctis longitudine circiter æqvali ad apicem vero anguli latero-anterioris minime porrecto, ultimo dimidiam penultimi longitudinem vix asseqvente. Pedum 2di paris articulus ultimus antecedentibus 2 junctis longitudine circiter æqva- lis setis 7 inzeqvalibus obsitus. Appendieum caudæ lateralium truncus segmento autecedente fere duplo longior, intus inerme, styli ter- minales breves, interiore qvam exteriore et longiore et latiore, intus et ad apicem aculeis 8, apicali longissimo, exteriore aculeis apicalibus 2 inæqvalibus et seta brevi marginis interioris prope „apicem instructo. Mas adultus scutum dorsale læve et multo humilius mar- gine superiore in medio etiam leviter concavo, supra visum antice minus attenuatum, rostrumqve brevius habet. Color fusco et albido variegatus. Longit. feminze oviferze parum supra 2"", 200 Habitat rarissima in sinu Christianiensi prof. 12—20 orgy- arum, fundo arenoso. Den er den mindste af alle bekjendte Cumaceer en sand Dvergform blandt Malacostraceerne, der neppe uden Brugen af det fine Net nogensinde vilde have kommet for Lyset. Gen. 8. Campylaspis’ nov. gen. Cuma Lilljeborg. Femina. Corporis forma abbreviata et robusta, cephalotho- race maxime dilatato, supine valde arcuato et antice declivi. Scu- tum dorsale portentosæ magnitudinis, antice qvasi depressum, dein vero valde ascendens et convexum, marginibus lateralibus postice in medio obtuse angulatis, infra sat arcuatis et dein leviter ascen- dentibus, angulis latero —anterioribus evanescentibus. Rostrum brevissimum et obtusum, horizontale. Segmenta thoracica 5 pone scutum dorsale nuda apparent, anterioribus 2 perbrevibus margine posteriore supine in cristam transversam tenuem et antice curva- tam elevato, ultimo qvam 1mo. abdominali latiore. X Abdomen - cephalothorace multo brevius, segmentis in lateribus carinatis, ultimo supra viso pentagonali, postice angulum obtusum formante. Integumenta pr:zesertim scuti dorsalis durissima structura sqamosa. Antennz superiores breves et robuste, flagello interiore 3articu- lato exteriore brevissimo tuberculum modo parvum setiferum formante; inferiores ut solito rudimentarie non vero articulata nullisqve setis plumosis obsitee. Labrum qvam solito majus, sub- : triangulare, antice in processum magnum obtuse acuminatum et dentatum excurrens. Mandibule ad apicem aliqvanto dilatatæ et obliqve truncatze inqve dentes plures divise, pone eosdem setis nonnullis rigidis et aculeatis, deniqve processu molari perangusto et acuminato instructæ. Maxille 1mi paris robustissimæ, lobo majore aculeis fortibus ex parte aculeatis armato, flagello elongato una vel duabus setis terminato; 2di paris minim: et rudimenta- | rie, lobum modo simplicem setis paucis obsitum formantes. 1 r, , , í * Nomen ex XAUTYAOÇ: arcuatus et agmg: scutum compositum. * 201 Maxillipedes 1mi paris ex tribus modo constantes articulis distinc- tis, penultimo maximo laminari, semiovato, margine exteriore convexo et dense ciliato, interiore recto setis paucis brevissimis obsito, ultimo minimo, tubereulum modo formante parvum ad angulum anteriorem et interiorem antecedentis. Maxillipedes 2di paris qvam solito robustiores, 4articulati, articulo basali magno et compresso, ultimo ovato et qvasi inflato, apice bifido vel lobu- los duos minutos formante, exteriore aculeo longo et forti termi- nato, interiore aculeis pluribus minoribus armato. Maxillipedes Jti paris sat magni et robusti Gartieulati, articulo basali ceteris junctis vix longiore. Pedum thoracicorum paria modo 2 priora palpigera; Imum par maxillipedibus Stii paris parum longius, articulis ultimis 4 versus apicem gradatim magnitudine deerescen- tibus, ultimo angusto et fere lineari; 2dum par vix brevius, 6-ar- üculatum, articulo ultimo perlongo et angustato. Pedum seqven- tium articulus antepenultimus elongatus et ut penultimus ad api- cem seta unica annulata instructus, ultimus aculeo spinifero as- matus. Appendix caudalis media omnino deest. Appendices laterales robustz, trunco sat elongato, stylis vero terminalibus brevissimis, exteriore biartieulato, interiore uniartieulato ad api cem et marginem interiorem aculeato. Oculus distinetus, prominens. Mas adultus scuto dorsali multo humiliore et depresso a femina discrepat. Antennæ superiores fere ut in femina, inferio- res vero valde elongate, pedunculi articulis ultimis 2 sat magnis pilisqve numerosis longis obsitis, flagello tenuissimo articulis pau- cis et elongatis. Pedes omnes preter ultimum par palpigeri. Pe- dum abdominalium ut in femina ne rudimentum qvidem minimum adest. Apendices caudæ laterales magis elongate, trunco intus setis plumosis obsito. | Denne Slægt afviger i de fleste Puneter saa særdeles meget fra de øvrige Cumaceer, at den rimeligvis, naar vor Kundskab om disse eiendommelige Crustaceformer bliver noget mere udvi- det, vil komme til at danne Typen for en egen Familie under Ordenen. Besynderligt synes det mig derfor, at Lilljeborg har - kunnet henføre den af ham, rigtignok kun i et eneste Exemplar, - 202 iagttagne Art (C. rubicunda) til sin Slægt Cuma (Diastylis); med hvem den i Virkeligheden kun har meget liden Lighed. Allerede i sit Ydre, ved sin korte og plumpe Form, ved det enormt ud- vikledé og oventil høit hvælvede Rygskjold, der fortil er ligesom indtrykt inden det gaar ud i det korte og stumpe Rostrum, de usædvanlig korte Fødder af 1ste Par og den fuldstændige Mangel af det midterste Halevedhæng, viser den sig saa afvigende ikke alene fra hin Slægt men fra alle øvrige Cumaceer, at man maatte allerede heraf formode at have en egen Slægtstyp for sig. Skri- der man til den anatomiske Undersøgelse, finder man ogsaa dette tilstrækkelig bekræftet, idet næsten alle Korppens Vedhæng vise betydelige Afvigelser fra den for Cumaceerne typiske Bygning. Især vise Munddelene meget characteristiske Eiendommeligheder, som vil sees af ovenstaaende Diagnose. Ogsaa de fuldt udviklede Hanner vise en meget udmærket Character, hvorved de skille sig fra alle øvrige tidligere bekjendte Cumaceslægter, idet Abdomen ligesom hos Hunnerne ikke viser det mindste Spor til Buglemmer. Af denne Slægt kjender jeg 3 bestemt adskilte Arter, hvoraf alene den ene tidligere er observeret, nemlig: 1. Campylaspis rubicunda (Lilljeborg). Cuma rubicunda, Lilljeborg. Øfvers. af Vet. Akad. Forhandl: f. 1855, pg. 121. Femina. QCephalothorax a latere visus in feminis oviferis fere globosus, margine superiore valde arcuato et postice fere | perpendiculariter descendente, supra visus late ovatus, latitudine maxima in medio sita, antice et postice fere æqvaliter attenuatus. Scutum dorsale segmentis thoracicis liberis junctis fere qvadruplo longius, omnino leve, margine superiore arcum æqvum formante, antice parum exsertum, rostro brevissimo; margines ejus laterales infra rostrum vix sinuati. Antennarum superiorum peduneulus apicem rostri longe superans, flagello interiore articulis 2 ultimis pedunculi junctis breviore. Maxillarum 1mi paris flagellum valde elongatum seta unica longa terminatum. Maxille 2di paris 4 | SREE SE samen 203 modo setis brevibus obsitzte. Maxillipedum 1mi paris articulus ultimus seta unica terminatus; 2di paris ad basin lamina magna setis longissimis obsita instructi. Maxillipedes 3tii paris robustis- simi, articulis ex parte dentatis, basali ad apicem extus seta unica longa et plumosa ‘instructo intus in dentem fortem excurrente, 3tio maxime dilatato, margine interiore crenulato, exteriore ad apicem dentibus 2 fortibus et seta una plumosa, antepenultimo extus 4 et penultimo intus 5 dentibus fortibus armato, ultimo minimo et lineari setis 3 terminato. Pedes 1mi paris maxillipe- dibus 3tii paris similes sed minus robusti. Pedum 2di paris ar- ticulus ultimus antecedentibus 2 junctis multo longior, angustissi- mus, setis brevibus sparsim obsitus. Appendieum caudæ latera- lium truncus segmentis antecedentibus 2 abdominis junctis longi- tudine circiter æqvalis intus fortiter serratus; styli terminales subæqvales dimidiam trunci longitudinem parum superantes, in- teriore intus serrato et dentibus 4 partem dimidiam posteriorem occupantibus aculeisqve apicalibus 2 majoribus, exteriore etiam 2 aculeis apicalibus, qvorum interior longissimus et ciliatus, armato. Mas adultus scuto dorsali depresso, margine superiore fere recto et.obliqve ascendente insignis. Antenn: inferiores reflexa apicem trunci appendicum lateralium caude attingunt. Color lzete rubicundus, lacinia scuti dorsalis media et fascia dorsali longitudinali albidis. Longit. fem. oviferæ fere 4m», : Habitat haud freqvens in sinu Christianiensi, profund. 12--20 Oorgyarum. Den eiendommelige smukke rode Farve i Forbindelse med den usædvanlig undersætsige næsten kugleformige Forkrop og forholdsvis korte og tynde Hale gjør denne Form uagtet dens ringe Størrelse let bemserkelig. Dens Bevægelser ere temmelig raske, men ligesom hos de fleste øvrige herhen hørende Former " kun lidet vedholdende. Som oftest ligger den roligt paa Bunden mellem Mudret, hvorfra den kun af og til gjør en Udflugt, for — igjen snart at skjule sig i samme. Fra de 2 øvrige Arter af i Slægten er den let kjendelig ved sit fuldkommen glatte og høit 204 hvælvede Rygskjold. Mærkelig hos et saa lille Krebsdyr er Inte- gumenternes usædvanlige Haardhed, der gjør det meget vanskeligt ved de sædvanlige fine Instrumenter at foretage dens Dissection. Især er Rygskjoldet af en særdeles fast og compact Consistens og dets Siderande stærkt fortykkede. 2. Campylaspis costata nov. sp. Femina. Cephalothorax qvam in antecedente non tam tu- midus, supra visus antice qvam postice magis attenuatus, latitu- dine maxima pone medium vel ad partem posticam scuti dorsalis sita. Scutum dorsale utrinqve costis elevatis 3 flexuosis et obli- qve transversis postica supine in ramos duos divisa instructum, margine superiore minus qvam in antecedente arcuato et antice, valde declivi, parte antica magis exserta rostroqve paulo majore; margines ejus laterales infra rostrum distincte sinuati. Antenna- rum superiorum peduneulus apicem rostri parum superans, fla- gellum interius tenuissimum articulis ultimis 2 pedunculi junctis parum brevius. Maxillarum 1mi paris flagellum brevius setis 2 terminatum; maxillæ 2di paris setis 7 brevibus obsitæ. Maxilli- pedum 2di paris lamina basalis ut in C. rubicunda longe setifera. Maxillpedes 3tii paris minus robusti, articulis ultimis gradatim latitudine decrescentibus vixqve dentatis. Pedes 1mi paris illis simillimi sed paulo graciliores. Pedum 2di paris articulus ultimus articulis antecedentibus 2 junctis longitudine circiter zeqvalis setis longioribus obsitus. Appendices caudales iisdem in C. rubicunda simillimze sed paulo magis elongatz, trunco intus vix serrato, stylis terminalibus sub:zqvalibus, interiore dentibus 7 armato. Mas adultus formam corporis fere exacte eandem ac in specie antecedente præbet. Scutum vero dorsale costas 3 eleva- tas distincte ostendit. Antenn:ze inferiores paulo magis elongati apicem trunci appendieum caudalium distincte superantes. Color pallide rubicundus. Longit. feminæ oviferze circiter 4mm, Habitat rarissima in sinu Christianiensi, prof. 20—30 orgyar. Skjondt særdeles nærstaaende foregaaende Art, viser nærv®- » ii i i 205 rende Form dog, som af ovenstaaende Diagnose vil sees, flere distincte Afvigelser i sin Anatomi, og er ogsaa i det Ydre let kjendelig ved de stærkt markerede 3 ophøjede Ribber over Ryg- skjoldet, samt ved den stærkt uddragne Form af Hovedets forreste Parti, hvorved den øvre Rand bag Rostrum viser sig stærkt con- cav og ligesom indtrykt. Hos det levende Dyr er Farven ens- formigt blegt rodagtig eller næsten kjodfarvet; hos de i nogen Tid i Spiritus opbevarede Exemplarer bliver den derimod temmelig forandret, idet Pigmentet kun paa enkelte Puncter bliver uforan- dret medens det paa andre igjen forsvinder, hvorved især Ryg- skjoldet faar et eiendommeligt spraglet Udseende. Den synes at være særdeles sjelden, da jeg uagtet flittig Søgen ikke har kunnet erholde mere end nogle faa Exemplarer. 3. Campylaspis undata nov. sp. Mas junior. Cephalothorax supine minus qvam in antece- dentibus arcuatus, vix altior qvam latior, supra visus ovatus, parte antica sat dilatata. Scutum dorsale valde declive, antice sat ex- sertum minus tamen qvam in C. costata, rostro brevissimo; in lateribus scuti utrinqve coste 2 valde elevate adsunt, parte dor- sali ante easdem maxime iniqva, hic depressa illic elevata, qvare margo superior antice faciem irregulariter flexuosam vel undatam præbet. Segmenta abdominalia supine sat elevata et carinata. Maxillarum 1mi paris flagellum tenuissimum setis 2 terminatum. Maxille 2di paris setis 7 brevibus obsitee. Maxillipedum 1mi paris articulus ultimus setis 2 subzeqvalibus terminatus. Lamina basalis maxillipedum 2di paris setis destituta. Maxillipedes 3tii paris sat robusti, articulis ex parte dentatis. Pedes 1mi paris fere ut in antecedentibus; 2di paris vero robustiores, articulo ultimo minus attenuato et antecedentibus 2 junctis breviore. Appendicum cau- dalium styli terminales perbreves, ne dimidiam qvidem trunci longitudinem superantes, interiore qvam exteriore dore, elon- gato-ovato intus et ad apicem dentibus 7 armato. Longit. circiter 41", Habitat rarissima ad insulas Lofotenses, ubi unicum solum- modo inveni exemplar. 206 Jeg har hidtil kun seet et eneste Exemplar af nærværende Art, som erholdtes ved Lofoten, og som jeg i Begyndelsen ikke offrede nogen synderlig Opmærksomhed, da jeg antog det for henhørende til foregaaende Art. Forst ved min Hjemkomst fandt jeg ved nærmere Undersøgelse, at det skilte sig meget bestemt fra denne og derfor maatte henhgre til en egen omend meget nærstaaende Art. Ved Dissectionen viste Exemplaret sig ved de plumpt byggede nedre Antenner og Palper paa 3die og 4de Fod- par at være en endnu ikke sliegtsmoden Han. Da dennes Krops- form hos de øvrige Cumaceer temmelig noie svarer til samme hos den fuldt udviklede Hun, vil ovenstaaende Diagnose vistnok i det Hele ogsaa passe paa denne. Artsnavnet er hentet fra det oventil særdeles ujevne med ophoiede og fordybede Partier for- synede Rygskjold. Dette er forøvrigt ligesom hos foregaaende d Art forsynet med skraatgaaende opheiede Ribber, men disse ere her kun 2 i Tallet og langt skarpere fremtrædende. Farven har . vel hos det levende Dyr været omtrent som hos foregaaende Art; paa mit Spiritusexemplur viste den sig imidlertid noget forandret idet Rygskjoldet var ligesom spættet med flere mørkere Pletter. Da det af mig ia:ttagne Exemplar, skjondt endnu ikke fuldt ud- viklet dog er betydeligt større end de 2 foregaaende Arter, er det rimeligt, at nærværende Art opnaar en temmelig anseelig Størrelse. Gen. 9. Cyclapis! nov. gen. — Corpus elongatum, cephalothorace postice valde attenuato. Scutum dorsale magnum et tumidum, inerme, a latere visum fere orbieulare, margine superiore et inferiore valde arcuatis, rostro brevissimo. Segmenta thoracica 4 modo pone scutum dorsale nuda apparent, ultimis 2 subzqvalibus, valde angustis et abdo- mine vix latioribus. Abdomen perlongum, cephalothorace multo longius, segmento ultimo qvam solito majore. Antennarum supe: riorum flagellum exterius omnino deest, interius brevissimum Jarticulatum cilio auditorio unico longo preeditum. Mandibulæ magnæ ad apicem in ramos duos dentatos divisæ et pone eosdem 1 Nomen ex xyxAog: orbis et xezíz: scutum compositum. 207 pectine magno setoso deniqve processu molari magno et crasso instructæ. Maxillarum 1mi paris flagellum seta unica terminatum, Maxillæ 2di paris et maxillipedes 1mi paris forma solita. Maxil- lipedes 2di paris ex 5 modo articulis compositi, basali maximo, margine exterio arcuato et prope apicem breviter setifero. Maxil- lipedes 3tii paris valde elongati, 6articulati, articulo basali per- magno ceteris junctis pluries longiore extus ad apicem in proces- sum laminarem magnum obtuse acuminatum et intus setis pluri- bus brevibus obsitum excurrente. Pedum thoracicorum 1mum solummodo par (etiam in mare) palpigerum, sat elongatum, setis fere nudum, articulo basali maximo et valde dilatato, laminari, ultimis angustissimis; paria seqventia qvam solito minora et valde angusta, forma sibi similia. Pedum abdominalium maris 5 paria bene evoluta, biramea. Appendix caudalis media brevissima laminam semiovatam setis et aculeis destitutam formans. Appen- dices laterales breves et robustæ, trunco brevissimo, stylis termi- nalibus multo longioribus, lanceolatis nullisqve aculeis dentibusve armatis, interiore uniarticulato, exteriore distincte biarticulato. Oculus nullus. Den Art, hvorpaa nærværende Slægt er grundet, viser vistnok i enkelte Henseender, navnlig derved, at kun 4 Thoracalsegmenter ere selvstændigt udviklede samt at saavel hos Hannen som Hun- nen kun 1ste Fodpar er forsynet med Palpe, en tydelig Tilnær- melse til den forøvrigt endnu kun høist ufuldstændig kjendte ty- piske Slægt Cu ma Milne Edwards (eller Bodotria Goodsir), men synes igjen ved andre Characterer at afvige saameget, at jeg har anseet det for nødvendigt indtil videre at skille den generiskt fra samme. 1. Cyclaspis longicaudata nov. sp. Mas junior. Scutum dorsale segmentis liberis thoracicis junctis plus qvam duplo longius, a latere visum supine et inferne fere zqvaliter arcuatum, antice qvam postice magis attenuatum, - rostro brevissimo et fere evanescente; supra visum ovatum, ex. tremitate anteriore obtuse rotundata; margines ejus laterales infra — 208 rostrum incisuram parvam formantes, angulis latero-anterioribus aliqvanto productis aeuminatisqve et infra prope apicem dentatis. Abdomen cephalothoracem longe (segmento circiter ultimo) longi- tudine superans, segmentis sat magnis, subeylindricis, ultimis 2 subzqvalibus. Antennarum superiorum pedunculus apicem rostri longe superans, articulo basali ceteris junctis longitudine circiter æqvali, flagello articulo ultimo pedunculi breviore. Lamina maxil- lipedum 2di paris setis destituta. Maxillipedum tii paris articu- lus 3tius ut basalis extus in processum lanceolatum excurrens. Pedum 1mi paris articulus antepenultimus ad angulum latero-an- teriorem scuti dorsalis minime porrectus penultimo aliqvanto bre- vior, ultimus minimus et linearis ne dimidiam qvidem penultimi asseqvens longitudinem. Pedum 2di paris articulus basalis an- gustissimo ceteris junctis longior, antepenultimus intus ad apicem ` aculeis 3 armatus, ultimus antecedentibus 2 junctis brevior setis 4 inæqvalibus terminatus. Appendicum caudalium lateralium styli terminales trunco plus qvam duplo longiores, interiore qvam ex- teriore paulo breviore, ambobus ad apicem acuminatis pilisqve 2 solummodo marginis interioris perbrevibus obsitis. Color albidus. Longit. circiter 6". Habitat rarissima ad insulas Lofotenses, in profunditate 150 orgyarum, fundo argillaceo. Heller ikke af nærværende interessante Form har jeg hidtil seet mere end et eneste Exemplar, der fandtes ved Lofoten paa det betydelige Dyb af 150 Favne. Som allerede de plumpt BYS- gede endnu børsteløse Abdominalfedder kunde lade formode, viste Exemplaret sig ved Dissectionen at være en endnu ikke fuldt udviklet Han, med hvilken udentvivl ogsaa den slægtsmodne Hun, naar undtages de nedre Antenner og Abdominalfødderne, i det nærmeste vil stemme overens. Den fuldt udviklede Han vil rime ligvis have Rygskjoldet mere nedtrykt og Abdominalfødderne forsynede med lange fjærede Børster. Van Beneden vilderime —— ligvis have betragtet dette Exemplar som Hunnen af en NM st 4 Slægten Bodotria. 2 1 å : : 209 Den 28de October. Almindeligt Møde. Hr. Christ. Boeck omtalte Forholdet af Trakningsbolgen i Muskler. I et tidligere Mode, 28de November 1862, forevistes et Appa- rat, om hvis Brugbarhed dengang ikke kunde gives noeiagtigere Oplysning, da der ikke havde været Anledning til dermed at foretage nogen fuldsteendigere Forsøgsrække. Apparatet var indrettet til at bestemme den Hürtighed, hvor- med en Sammenítrzkningsbelge gaaer frem i Muskler af Dyr, som ere forgivtede med den amerikanske Pilegivt — Curare. Dr. Ch. Aeby' har nemlig paavist, at naar man lader et electrisk Slag gaae- tvers igjennem den ene Ende af en saadan Muskel, vil paa dette Sted foregaa en Sammentrwekning, saa at Muskelen der bliver tykkere, hvorpaa Sammentrekningen og For- tykkelsen gaaer videre til den anden Ende ligesom en Bølge i en Vædske. Til Bestemmelse af Trækningsbølgens For int&telacaliasti gh havde Aeby ladet forferdige hos Saurwald i Berlin et eget Ap- parat. Dette bestaaer ikke allene af de Dele, som udfordres til Leie for og Udspendingen af Muskelen, og til at lede den elec- triske Strøm gjennem samme, i Forbindelse med Vægtstænger, som skulle løftes ved Muskelens Fortykkelse, men der er ogsaa tilføjet en Myograph, hvorved erholdes optegnet de Bevægelser, som ved Muskeltrekningerne meddeles V:egtsttengerne. Ved Veegtstztengernes Bevægelser tegnes nemlig paa Myographvaltsen Curver, hvis Begyndelsesafstande betegne Tiden for Træknings- bølgernes Fremgang gjennem en afmaalt Strækning af Muskelen. Da Universitetets physiologiske Institut var i Besiddelse af en Kymograph og nogle andre Apparater, som kunde anvendes ved Gjentagelsen af de Aebyske Forsøg, behøvedes kun et Tillæg af det foreviste simple Apparat, som i Hovedsagen er forfærdiget af Træe. z Untersuchungen über die Fortpflanzungsgeschwindigkeit der Reizung in der os ES E Muskelfaser. Braunschweig 1862. nsk.-Selsk. Forh. 1864. i 14 210 Indretningen og Sammenstillingen af de anvendte Apparater tillod at der kunde gjores nogle Forandringer i Fremgangsmaaden ved Forsogenes Udførelse. Vægtstængerne, som skulle sættes i Bevægelse ved Muskler- nes Trækninger, ere korte og af ringe Vægt, for at de med Lethed kunne løftes selv ved en ringe Fortykkelse af Musklerne. Vistnok ere de af Messing forfærdigede Vægtstænger i Aebys Apparat forsynede med Modvægte, saa at de kunne bringes til at hvile paa Muskelen med en ringe Tyngde, men den større Masses Træghed vil dog i Sammentrækningsøieblikket gjøre en betydelig Modstand. ; Da det er vanskeligt at bestemme Stedet, hvor en Curve viger ud fra en Abcisselinie, naar den med denne danner en liden Vinkel, maatte det ansees fordeelagtigere ikke at benytte Vægt- stængerne til umiddelbart at afsætte Virkningen af Muskeltræk- ningerne påa Kymographievaltsen, men til som Strømsluttere at bringe i Virksomhed to Electromagneter, hvis Naale komme til at berøre Valtsen i det Øieblik Vægtstængerne ved Muskeltræk- ningerne hæves. E | De anvendte Electromagneter ere saaledes forbundne saa at de bevægelige Naales Spidser staa nært til hverandre i en lodret Linie. Naar Vægtstængerne ved Muskelens Fortykkelse hæves lukkes de om Electromagneterne gaaende Ledninger, hvorved Naalespidserne berøre Hymographvaltsen, saa længe indtil For- tykkelsen igjen aftager. Valtsen er overklædt med tyndt glat Papir, der over en Olielampe er givet et jevnt Sodovertræk, som afskrabes paa de Steder hvor det berores af Naalspidserne. = Løftes begge Vægtstænger paa een Gang, hvilket vilde skee, | naar Muskelens Sammentrækning foregik over hele dens Længde | ; paa een Tid, saa ville de to Streger begynde lige over hverandre, 4 men løftes derimod den ene Vægtstang for den anden, vil den i ene Stregs Begyndelse falde bagen for den andens. Afstanden | mellem begge Stregers Begyndelse giver da Maal for Tiden, d er medgaaet mellem Trekningernes Begyndelse paa de Steder sa Muskelen, hvorpaa Vægtstængerne hvile, d 211 Det er ligegyldigt, hvor stor Sammentrekningen og derved Fortykkelsen af Muskelen bliver, naar Vægtstængerne kun løftes saa meget at den galvaniske Ledning lukkes, og hertil behøves kun en Fortykkelse af mindre end 0,1 Millimeter. For at frembringe den "fornødne Stramning af Muskelen har Aeby fæstet i Muskelens ene Ende en Traad, som efterat være ledet over en Tridse er tynget med en Vægt — almindeligviis 5 Gram.. Naar der foregaaer en Trækning i Muskelen vil Vægten hæves. Herved vil Muskelen ved Sammentrækningens Begyndelse ogsaa have at overvinde en Vægts Træghed, som vil være til Hinder for Sammentrækningens Udvikling. Det er derfor anseet bedre til Muskelens Stramning at anvende en Spiralfjeder, der virker ved den forskjellige Udspending som forskjellige Vægte. Ved Aebys Forsøgsrækker er mellem de enkelte Forsøg med- gaaet en forskjellig Tidslængde. Saaledes ved Forsøgsrække I. Side 36 ere Tidsrummene mellem de enkelte Iagttagelser — 7, 13, 12, 23, 10, 62, 6 Minutter, og i Række III. Side 37 — 3, 8, 5, 71, 8, 32, 4, 6, 45, 35 Minutter. Da Muskelen i det Hele efterhaanden udmattes, om den end ikke sættes i Virksomhed, saa at den efterhaanden taber i Sam- mentrzekniifgskraft, og en hurtigere Synkning af denne følger efter hver Sammentrækning, men som dog for en Deel igjen hæves under Hvile, saa mødes under Hviletiden to modsatte Virkninger, hvis Forhold ikke lader sig beregne. For at faae et Begreb om Regelen for den aftagende Hurtighed, hvormed Trækningsbølgen gaaer frem under Muskelens tiltagende Udmattelse er det nødven- digt at de Sammentrækningerne bevirkende electriske Slag følge hverandre i lige Tidsafstande, og da vel hellere i kortere end i længere, for at den Afdoen, som er en Følge af Tiden, kan blive af ringere Betydning i Forhold til den, som er en Følge af den - vakte Virksomhed. Da det er meget vanskeligt noiagtigt at passe Tiden ved Lukningen af den electriske Strøm, som bevirker Mu- skeltrækningerne, naar Bevægelserne af Strømslutteren skal fore- - ee gaae med Haanden, saa er Strgmslutteren saaledes sat i Forbin- . | 14* i Kr ^ 212 delse med Kymographen at Lukning og Aabning af den galvaniske Kjede bevirkes ved Kymographvaltsens Omlob. Det maatte være af Interesse at see om Hastigheden af Træk- ningsbelgens Fremgang var forskjellig, naar Muskelen erholdt In- ductionsslag ved den inducerende Stroms Aabning og ved dens Lukning. Apparaterne bleve derfor ordnede saaledes, at Muskelen ved hvert Valtseomløb erholdt et Aabnings- og et Lukningslag i lige Tidsafstande. Electromagneterne fæstedes til et Stativ, der er saaledes ind- rettet, at de ved at der trykkes paa en Fjeder flyttes et Stykke lavere ned uden at Kymographiets Gang hindres eller forandres. Da denne Nedflytning kan foretages regelmæssigt ved hvert Om- løb af Kymographvaltsen kan et større Antal enkelte Iagttagelser optegnes paa Valtsen i en nedadgaaende Række. Kymographievaltsen kan, naar Drivloddet er optrukket, have 100 Omleb for end ny Optrækning behøves. Ved de her om- handlede Forsøg kan derfor nedad paa Valtsen afsættes 90 Mær- ker, saa at man, dersom i Muskelen kan foregaae saa mange Trækninger førend fuldkommen Udmattelse indtræder, kan man faae optegnet i en uafbrudt Række Mærker for 180 Trækninger — vexelviis 90 efter Aabningslagene og 90 efter Lukningslagene. Lader man Valtsen have en Omløbshastighed af 5 Secunder medtager 90 Omløb 7i Minut, en Tid, hvori en Muskel af Frosk, naar den ikke vækkes til Sammentrekning, kun i ringe Grad vil tabe Sammentrekningsevne. Svækkelsen i denne vil da hoved- sageligen blive Felge af de gjentagne Sammentrakninger. Man kan give Kymographievaltsen en større Omlobshastighed, saa at man i 245 Minut kan faae optegnet Tidsforlobet for 180 Træk- ningsbølger. Ved saadant hurtigere Omløb vil Tidsudmaalingen desuden blive nøiagtigere. Den anvendte Sammensætning af Apparaterne er meget be- qvem for den, som foretager Forsøget. Naar Muskelen er fæstet paa sin Plads og ved Spiralfjederen givet passende Udspending, og Vægtstængerne ere lagte paa Muskelen og disse ere indstillede, saaledes at de ved den ringeste synlige Hævning kunne slutte 213 de galvaniske Kjeder, der gaae om Electromagneterne, har lagt- tagen ikke videre at gjore, end at slippe los en Fjeder, der luk- ker Kjeden for den inducerende Strom, og derpaa ved Nedtryknin- gen af en anden Fjeder ved hvert Omløb af Kymographvaltsen at nedflytte Electromagneterne. Da Vexlingen af de electriske Slag, som Muskelen skal gives, udføres ved Valtsens Bevægelse ved- bliver man med Electromagneternes Flytning saalenge man seer Naalene bevæges, uden at man behøver at'have sin Opmærksom- hed henvendt paa noget andet. Til Paaviisning af, hvorledes lagttagelserne med de omtalte Apparater stille sig meddeles de to folgende Iagttagelsesrækker. iuctingelsoornik he iE Rana temporaria. Musculus rectus internus magnus — Ecker. Den af Trekningsbolgen gjennemlgbne Strækning af Muske- len — 10 Millimeter. Valtsens Omlobstid = 5,2298 Secund. Tidsforlobet mellem Muskeltrzekningerne — 2,6149 Secund. 1,0 Millimeter af Valtsens Omkreds — 0,020919 Secund. Lukningsslag. Aabningsslag. Mm. Secund. Mm. | Secund. t5 00 «3 O Ux i Go ås ma Nummer o e e e uw sø sø >s S > * © o — E © e Es E. e o» i> © Ci Si © © © © TEE E E e e» maa 0,823 0,01722 [0,758 0,01579 214 - Tagttagelsesrzekke II. Rana temporaria. Musculus rectus internus magnus — Ecker. Den af Trwekningsbolgen gjennemlebne Strækning af Muske- len — 20 Millimeter. Valtsens Omlobstid — 5,4500 Secund. Tidsforlobet mellem Muskeltrzekningerne -= 2,7250 Secund. 1,0 Millimeter af Valtsens Omkreds — 0,02180 Secund. E | Lukningsslag.. Aabningsslag. ga Ie" k | Mm Secund. Mm. | Secund. 1/093 ~” |= 0,00654 10,7 |= 0,01526 2/04 |= 0,00872 [07 |= 0.01526 310,5 |= 0,01090 [09 |= 0,01962 4|10 |=002180 |14 |= 0,02052 5|1,2. |= 0,02616 |1,4 |= 0,03052 6/1. |= 0,03052 |1,4 |= 0,03052 711,5 |= 0,03270 {1,5 |== 0,03270 811,5 |- 0,009270 |15 |— 0,03270 9/15 |= 0.03270 |15 |— 0,03270 101,5 ` |= 0,03270 |15 |= 0,03270 11/1,6 |= 0,009488 |1,5|— 0,03270 12,18 |= 003924 | 1.6 |= 0.03488 13,19 |= 0,04142 |1,7 |= 0,03706 14|2.0 |= 0,04360 (1,7 |= 0,03706 15|2,0 |= 0,04360 |1,7 |— 0,03706 16,2,0 |— 0,04360 |1,7 |= 0,03706 17,2,0 |— 0,04360 |1,8 — 0,03924 18,22 |= 0,04796 11,9 |— 0,04142 19/22 |--004796 |19 |— 0.04142 20/23 |=0.03014 |19 |= 0.04142 21/29 |— 0,06322 |19 |= 0,04142 22/30 |= 0,06540 |20 |— 0,0436 23/30 |= 0,06540 |2.0 |— 0,04360 24/30 |— 0,06540 |20 |— 0,04360 25/30 |= 0,06540 |2.1 |= 0,04578 2632 |— 0,06976 |21 |= 0,04578 27134 |— 0,07412 21 |= 0.04578 283,4 . = 0,07412 |2,2 |= 0,04796 293,6 i= 0,07848 122. |-= 0,04796 30/36 |= 0,07848 |23 |—0,05014 31136 |= 0,07848 |24 |— 0.05232 32/35 |= 0,07630 125 |— 0,05452 33/35 |= 0,07630 |29 .|—0, 34/35 |- 0,07630 |30 | -- 0,06540 353.8 |— 0,07848 |35 |= 0.07630 Middel. |2,303|— 0,05021 11,860 — 0,04055 215 Naar undtages nogle mindre Uregelm:zessigheder — Række I, Lukningsslagsiagttagelsen No. 3 og Aabningsslagsiagttagelsen No. 2, . 21; Række II, Lukningsslagsiagttagelserne No. 29, 30, 31, saa give a Maalingerne en stadig Stigning i Tiden for Trækningsbølgernes Fortgang. Vistnok er denne Stigning langt fra faldkommen jevn, men det var nok mueligt, at der i denne Ujevnhed kan være en vis Regel, som vil findes ved et større Antal Forsøg. At Træk- ningsbølgen er gaaet hurtigere frem efter Aabningsslagene end efter Lukningsslagene synes i det Hele taget at være Regelen. Paa hosføiede Tavle ere Iagttagelserne graphisk sammenstil- lede dog saaledes, at istedet for de oprindelige enkelte Iagttagelser er taget Middelet af tre paa hverandre følgende Maalinger af Mær- kernes Afstand, saaledes af No. 1, 2, 3, No. 2, 3, 4, No. 3, 4, 5 0. s.v. Den vandrette Række af Tal betegner Iagttagelsernes Nummer, og den lodrette angiver de erholdte Maal i Millimeter. Det viser sig, at saa længe Muskelen endnu har større Livs- virksomhed, saa virker det stærkere Aabningsslag og det svagere Lukningsslag lige stærkt, saa at Trækningsbølgen efter begge gaa lige hurtigt frem eller endog hurtigere ved Lukningsslagene; men naar Muskelen begynder at blive svagere giver Luknings- slagene en langsommere Fremgang af Trækningsbølgen end Aab- ningsslagene. Hvorledes det forholder sig med Afvigelserne herfra, som vise sig ved No. 1—7 i Række II og ved No. 9—12 i Række I, vil først blive forstaaelig ved et større Antal Iagttagelsesrækker. Aeby har beregnet sine Iagttagelser saaledes, at han for 3 forskjellige Rækker angiver Måximum, Medium og Minimum af den Muskellængde, hvori en Trækningsbølge vilde kunne gaae frem i 1 Secund, saaledes: A. Max. 1013,7==; Mm. 628,0""; Med. 815,9"» B. — 11520; — 535,24 — 840,1 C. — 148068; — 1036,8; — 1264,3 : Af disse Størrelser er det kun Maximum, som kan have In- - teresse, da Minimum kan blive forskjellig efter den Tid, hvori: Forsøgene fortsættes. Beregnes Maximum paa denne Maade is 216 de anførte Iagttagelser faaes efter Række I — 1194"" og efter Række II — 1817». Da Luknings- og Aabnings-Slagene give en forskjellig Belge- hastighed bør forsøges om Styrken af den inducerende Strom feranlediger Forskjel deri. Ved de anvendte Apparater vil man for hvertandet Omlob af Valtsen kunne vexle med en svagere og steerkere Strom. Den fite November, Møde i den philosophisk-historiske Classe. Hr. Motzfeldt anstillede en Sammenligning mellem den svenske og den norske Straffelov. Hr. Bugge læste og fortolkede en Runeskrift fra den gamle Kirke i Vinje. Ved Nedrivelsen af denne Kirke i 1796 reddede den daværende Sogneprest, Hr. Marcus Monrad, tvende med Runer forsynede Stokke fra Ødelæggelse og sendte dem ned til de offentlige Sam- linger i Kjøbenhavn. Den ene blev væsentlig rigtig læst af Abra- hamson og er merkelig, da den indeholder et bestemt historisk Datum, nemlig Sigurd Jarlssøns Flugt for Kong Sverre. Indskrif- ten paa den anden Stav, som indeholder forviklede Skaldevers af Sigurd, er meget utydelig og er hidtil ei bleven læst i sin Heel- hed; kun har Munch søgt at tyde et Par Brudstykker, men uden- tvivl tildeels urigtigt. (Se Antiqv. Ann. I, 247. Norske Folks Hist. III, 378). Efter Bugges Læsning lyde de to sidste, nogenlunde fuldstændigt bevarede, Vers i almindelig Sprogform saaledes: Sæll er så, er, svíkja, by lå sorg á reikar torgi, grettis sótt at gæti, geldr eiBar þess, aldri. Era fangbrögðum flagda fallnir niðr með öllu haukar Baldrs ok halda hugstríði bryn-[níðings]. 217 D. e. ,Aldrig er den lykkelig, paa hvis Hoved nogensinde Sorg laa, fordi han sveg; han undgjælder for den Ed. Ved Ni- dingens Kneb ere ikke den krigerske Hovdings Helte aldeles faldne ned, men bevare Harm i Hu.“ Grettis sótt, egentl. Ormens Sygdom, er en almindelig Skaldekjending for Vinteren; men vetr betyder ogsaa Noget, hvilket her antages at være Menin- . gen af grettis sått. Første Vers synes at ende med reist rúnar þessar. Hr. Bugge vil imidlertid kun have denne Læsning betragtet som foreløbig, da han antager ved en fornyet Undersøgelse af Staven at kunne berigtige Et og Andet. Den 25de November. Møde i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. Hr. Hvoslef holdt et Foredrag om forskjellige Plantebasers For- hold ved Behandling med Brom«ethylen og Jodmethylen. Naar Ammoniak eller analoge Stoffer paavirkes af toatomiske Alkoholradikalers Haloidforbindelser fremkomme flere Rækker af organiske Baser. Fremstillingen af disse skyldes forskjellige Chemikere, blandt hvilke Cloëz, Natanson og fremfor alle A. W. Hofmann. Ifølge de Undersøgelser, der foreligge, har man imid- lertid hidtil hovedsagelig indskrænket sig til at lade Ammoniak, dens Derivater og analoge Phosphor og Arsenforbindelser, samt enkelte flygtige organiske Stoffer for Ex. Anilin udsættes for Paavirkning af Æthylenets Haloidforbindelser; medens de saa- = kaldte Plantebaser endnu kun undtagelsesvis have været under- . kastet en lignende Behandling. For at komme til Kundskab om, hvorvidt ogsaa disse optage toatomiske Alkoholradikaler og om Optagelsen foregaar paa samme Maade som Hofmann fandt for sine Forbindelsers Vedkommende, har jeg behandlet forskjellige Alkaloider dels med ant s og dels med Jodmethylen. Jeg har ved disse Forsøg ikke sme havt til Hensigt at fremstille ny Forbindelser, som, om mulig, af Plantebasernes — - "Forhold under disse Omstændigheder, at kunne drage en eller | P anden Slutning med Hensyn til deres chemiske Constitution. — 218 Forsaavidt man har nogen Mening om Alkaloidernes Consti- tution ansees de i Regelen for at være tertiære Monaminer eller Diaminer og kun nogle faa, blandt hvilke Coniin, indeholde endnu typisk Vandstof. Ved Fastsættelsen af deres Molecul har man enten taget Hen- syn til deres sp Vægt i Dampform eller, hvor dette ikke lod sig gjøre, til deres Forhold ved Paavirkninger af forskjelligartet Natur. Den Mængde Kvælstof Moleculet indeholdt har da ofte afejort om Basen skal regnes til Monaminer elle Diaminer. At denne sidste Bestemmelse i hoi Grad er vilkaarlig har vel været følt; men saalenge man ikke ved Spaltninger eller paa anden Maade har kunnet bevise, at Kv:elstoffet i Baserne enten ganske eller blot for en Del findes udenfor Radikalet, har man ingen væsentlig Grund havt til at gjøre nogen ny Anskuelse med Hen- syn til deres Constitution gjeeldende. Ser man imidlertid hen til, at kunstig fremstillede organiske Baser af kjendt Constitution ved Behandling med toatomiske Alkoholradikalers Haloidforbindelser optage disse paa forskjellig Maade eftersom de ere Monaminer eller Diaminer og sammen- ligner dermed Plantebasernes Forhold under en lignende Behand- ling, saa vil man finde, at flere af disse, der gjælde for at være Diaminer optage Alkoholradikalerne paa samme' Maade som Mo- naminerne. Jeg hari dette Forhold troet at finde et Bevis for, at disse Baser trods sine to Atomer Kvælstof, alligevel bor betrag- tes som Monaminer, og at det ene Kvælstofatom” befinder sig indenfor Radikalet. Man vil saaledes maaske være istand til at kunne drage bestemte Slutninger om hvorvidt et Alkaloid, hvis Molecul inde- holder flere end et Atom Kvælsof, skal regnes til .Monaminer eller Diaminer ved at tage Hensyn til den Maade, hvorpaa det Optager toatomiske Alkoholradikalers Haloidforbindelser. Bringes Nicotin sammen med Bromæthylen, danner Blandin- M gen i Begyndelsen en klar Opløsning, hvoraf imidlertid efter. nogen Tid brune seige Masser udskliles. Disse fremkomme me- get snart naar Blandingen opvarmes i et Vandbad. Den udskilt ; 219 Masse er let oploselig i Vand og inddampet over Svovlsyre dan- ner den en haard harpixagtig Substants, der let trækker Fugtig- hed til sig af Luften og neppe lader sig bringe i krystallinisk Form. Forbindelsen er utvivlsomt Nicotinzethylenammoniumbro- myr med Formlen Ceo Eun men da den ei krystalliserer og 4 4 2 rimeligvis let forandres i Luften har jeg ikke kunnet fremstille den i fuldkommen ren Tilstand. Ved Analyser deraf har nemlig den fundne Brommængde altid været 2 a 3 Procent mindre end den efter Beregningen skulde være. Alt Brom i Forbindelsen lod sig udfælde af salpetersurt Sølvoxyd. Et lignende Forhold udviser Nicotin naar det behandles med Jodmethylen. Heller ikke denne Forbindelse var krystalliserbar. Nieotin forholder sig altsaa ganske som en kunstig fremstillet ter- tier Diaminbase. Anderledes forholder sig derimod Strychnin og Brucin, der ligeledes ansees for tertiære Diaminer, naar de udsættes for en lignende Paavirkning. At disse Baser forbinde sig med Bromæthylen er paavist af Ménétries! og Schad?. De optage begge Brom:ethylenet paa de tertiære Monaminers Maade som Bromeethylbromür. Ogsaa Jodmethylen optages af de nævnte Baser som om de vare Monaminer. Behandles Strychnin med Jodmethylen og lidt Alkohol i en Retorte med opretstaaende Kjolerer, danner det Hele efter nogen Üphedning en klisteragtig Masse. " Afdestilerer man + derpaa Al- koholen og Overskudet af Jodmethylenet og koger Residuet med Vand opløses det efterhaanden og af den filtrerede vandige Op- løsning udskyder ved Afkjoling en kornet krystallinsk Forbin- delse. Krystallerne opløses ogsaa i kogende Alkohol. En Ana- | lyse af dem viste, at Forbindelsen mellem Strychnin og Jodme- thylen havde fundet Sted. Ved Tilsætning af salpetersurt Sølv- oxyd til en vandig Opløsning af Forbindelsen blev imidlertid kun . ? Bulletin de St. Petersb. T. IV. No. 9. he Annalen der Chemie und Pharmacie Bd. 118 Side 207. 220 Halvparten af den tilstedeværende Jodmængde udfældt, medens den anden Halvpart først udskiltes ved en længere Kogning med Sølvoxyd. Jodmethylenet er altsaa optaget som Jodmethyljodyr. Den tll Analyse benyttede Substants blev tørret ved 1009. 1) 0,2473 grm. gav ved Forbrænding 0,403 grm. Kulsyre — " 44,44 Procent Kulstof og 0,0945 grm. Vand = 4,24 Proc. Vandstof. 2) 0,227 grm. gav ved F:eldning med salpetersurt Selvoyyd 0,0900 Jodselv — 21,42 Procent Jod. 3) 0,908 grm. gav ved Kogning med Solvoxyd 0,242 grm. Jodselv — 42,46 Procent Jod. Forbindelsen indeholder: Beregnet Fundet 1 p. 3 BO OM - £u ul 0 | AÁAH-M == 390 4.24 i 2N 28 | 40 32 < 1 I 127 — 21,09) 21,42 ..1 1237 — 21,09] 42,46 02 l Antager man Strychnin for en tertiær Monaminbase bliver Formelen for Strychninjodmethyl jodyr: rm Bis NO, N c, TL Oploser man Forbindelsen, fælder med salpetersurt Solvoxyd og frafilàirerer det udskilte Toni ance af scs soileformige Krystaller af salpet $ oxyd med Formlen: uo H?’ ru E NO, f. 0, Udfældes af Ammoniumbasens Jodyr den halve Jodmængde med salpetersurt Solvoxyd og Overskudet af det tilsatte Sølv med E Chlorvandstof ‘fremkommer i Filtratet derfra ved Tilsætning p Platinehlorid et gult Bundfald, hvoraf i d 0,1880 grm. ved Glodning efterlod 0,0280 grm. Platin — 14, eo yo Ifølge dette har Forbindelsen Formlen : en jg n ^e Pt. d 221 Beregnet Fundet 44 C -— 204 2AH = 4 EN: = 28 40 — Q3 I = 127 3 Cl — 106,5 Pi — 99 = 1454 14,80 680,5 Behandles Brucin med Jodmethylen forholder det sig paa samme Maade som Strychnin. Blandingen forvandler sig ved Kogning i en gelatinos Masse, der ved længere Kogning med Vand . opløses. Af den vandige Opløsning udskyder ved Afkjeling smaa naaleformige Krystaller. Ved Analyse af de ved 100 Grader tor- rede Krystaller gav: 1) 0,1808 grm. ved Forbrending 0,293 grm. Kulsyre = 44,19 Procent Kulstof og 0,075 grm. Vand — 4,60 Procent Vandstof. 2) 0,2140 grm. behandlet med salpetersurt Selvoxyd 0,0750 grm. Jodselv — 18,93 A Jod. Forbindelsen er B j thyl iumjodyr og Form- | : Cas H26 NO, IN. len bliver altsaa:. C B. I * L i Beregnet Fundet 1 2 A48 C — 228 — 43,50 ^ 4119 248 H — 28 -— 423 4,60 EN - 98 | 21 —254 419,8 18,93 662 119,18 > Ogsaa i denne Forbindelse udfældes blot Halvparten af Jod- -mængden med salpetsurt Selvoxyd og Brucin har saaledes for- E bundet sig med Jodmethylen paa samme Maade som dette opta- ix k ges af Monaminbaserne.: A 222 Et Platindobbeltsalt af Brucinjodmethyl iumchloryr kan fremstilles som den tilsvarende Birrchnifosbamdelae, Ved Glødning af dette Stof gav: 0,1735 grm. 0,0232 orm. Platin — 13,25 Procent. ^ Beregnet Fundet AB U e 258 2 H = 28 2N 28 "SU — M So I4 * $ UI — 106,5 Penn a 15 13,25 740 5 Formlen er: Cas H26 NO dh €, H, I (Cl Pt Cl, Chinin og Cinchonin levere ved Ophedning med Brom:ethy- len stærkt farvede Forbindelser, som jeg endnu ikke har kunnet bringe i krystallinsk Form. For at undersøge, hvorledes Alkaloider, i hvis Molecul kun findes et Atom Kveelstof og som. saaledes ansees for Monaminer, forholde sig under Paavirkninger af ovennævnte Art, har jeg behandlet Morphin og Codein med Bromæthylen og Jodmethylen.. Ophedes Morphin til 100° med Brom:ethylen og lidt Alkohol i et tilsmeltet Glasrer udskilles efter nogen Tid farvelose Kry- staller ved Siden af en sva&t brunfarvet syrupsagtig Oplesning. Ophedes Blandingen meget længe forvandles det Hele til en mørk brunfarvet Masse, der neppe lader sig krystallisere, De udskilte Krystaller vare let opløselige i Vand og kunde saaledes uden E Vanskelighed fjernes fra Overskudet af Brom:ethylen. Efterat 7 Forbindelsen gjentagne Gange var omkrystalliseret af Vand gav S de ved 1009 tørrede Krystaller, hvorved Krystalvand gik bort, ved i] at analyseres folgende Resultater: 1) 0,1280 grm. Substants gav ved Forbrending 0,2710 iA 223 Kulsyre — 57,74 Procent Kulstof og 0,0660 grm. Vand = 5,72 Procent Vandstof : 2) 0,2340 grm. Substants gav ved F:eldning med salpeter- surt Selvoxyd 0,1180 erm. Bromsolv = 21,45 ?/ Brom. 8) 0,2002 grm. Substants gav med salpetersurt Selvoxyd 0,1000 grm. Bromsolv — 21,25 9/, Brom. Heraf kan udregnes Formelen: redi xi ifolge hvilken to Moleculer Morphin ere ET ied hinanden væ det e miake Æthylen og Forbindelsen er altsaa Dimor- "BAN yr. Alt Brom i Forbindelsen lod sig ddteTde vod salpetersurt Selvoxyd. Beregnet Fundet 1 2 3 "mU 49 — m0)! Sa 7o pH 4A o LMo 59 IN c 98 120 = 9 2Br = 160 — 21,12 2145 21,25 758 Efterat Bromet er udfældt af Forbindelsen ved salpetersurt Selvoxyd og Overskudet af det tilsatte Sølv ved Chlorvandstof, fremkommer i Filtratet derfra ved Tilsætning af Platinchlorid et gult Bundfald, hvoraf 0,1980 grm. ved iin gav 0,038 grm. Platin — 19,19 Procent Platin. Deite forer til Formlen: KA Mio wro 2PI Cl, $t uds 720. 432 aH e 4 2N^- 38 120 & 98 60 218 2Pl — 198 — 19,01 19,19 1009 Codein ophedet til 100° med i Biometiylin og noget Alkohol. i . et tilsmeltet Glasrgr forbinder sig med dette og i Roret udskilles 224 efter nogen Tid farvelose Krystaller, der let opløses i Vand og udkrystalliserer igjen ved Inddampniug af Opløsningen. Med Hen- syn til Maaden at optage Brom:ethylenet paa forholder Codein sig ganske som Morphin. ; Ophedes Krystallerne til 100? tabe de Vand. Den ved 100° terrede Forbindelse blev analyseret. 1) 0,2910 grm. Substants gav ved Forbrending 0,6190 grm. Kulsyre — 58,01 grm. Kulstof og 0,1590 grm. Vand == 6,06 9j, Vandstof. 2) 0,1360 grm. Substants gav ved Fældning med salpetersurt Selvoxyd 0,0680 grm. Bromselv = 20,88 9/4 Brom. T3 ^I aO s Ha. 0,)] N Deraf beregnes Formlen: 36 21 76 | 2 UM C, H, B d Forbindelsen er D V Beregnet Fundet 1 2 760 = 456 = 5801 — 5801 46H — 46 — 5,85 6,06 120 -—- 96 2N — 28 vic teal de ag 20,88 786 Udfældes Bromet i denne Forbindelse med salpetersurt Solv- oxyd og Overskudet af Solvsaltet med Chlorvandstof giver Pla- tinchlorid i Filtratet herfra et Bundfald af hvilket 0,1290 grm. ved Gledning efterlod 0,0240 grm. Platin — 18,60 % Platin. Heraf beregnes Formlen: Ass m ied ih 2 Pt Cl, 4 4 2 Beregnet Fundet 76€ = 456 A6H — 46 120 — 96 : aN = 28 6 Cl — 213 2Pt— 198 — 18,09 18,60 1097 225 Ophedes Codein i et tilsmeltet Glasror med Jodmethylen paa samme Maade som med Brom:ethylen forbinde de sig med hinan- den, Der udskilles i Reret Krystaller ved Siden af en syrupagtig. Vædske. Krystallerne ere let opløselige i Vand og udskyde af en saadan Opløsning i farvelose Naale. Ved at analyseres gav: 0,1405 grm. Substants ved Fældning med salpetersurt Sølv- oxyd 0,0590 grm. Jodselv — 22,52 % Jod. Kun Halparten lod sig udfelde med salpetersurt Selvoxyd. Efter den fundne Jodmængde at dømme har Forbindelsen Formlen : Dur i; og er Codeinjodmethyl rarmjoda | Beregnet Fundet 38 C 228 29H 23 60 48 Nd I. 122.— 22,| 22,5 DI 12 eA o» 567 Et Platindobbeltsalt af Ammoniumbasen Jodmethylcodein faaes ved at behandle den ovenfor beskrevne Forbindelse med salpetersurt Selvoxyd, udfælde Overskudet af Sølv med Chlor- vandstof og til Filtratet derfra sætte Platinchlorid, hvorved efter- haanden temmelig merkgulfarvede Krystaller udskilles. Ved Glødning gav 0,0870 grm. Substants 0,0135 grm. Platin — 15,51 Procent. Forbindelsen har saaledes Formlen : e n rl. Pt. Cl, 98€ = 228 Beregnet Fundet 33H = 23 00 = 48 N = 14 Is 4 Pt = 99 = 15,33 1551 30 — 106,5 | 645.5 Vidensk.-Selsk. Forh. 1864. 15 226 Codein optager altsaa toatomiske Alkoholradikalers Haloid- forbindelser paa to for Monaminbaserne eiendommelige Maader. Af de foretagne Undersøgelser fremgaar altsaa: i 1) At Alkaloider, der antages for at være tærtiære Mona- miner, under Behandling med toatomiske Alkoholradikalers Haloid- forbindelser optage disse som de kunstig fremstillede organiske Baser af samme Constitution. 2) At enkelte Alkaloider, hvis Molecul indeholder to Atomer Kvælstof og som holdes for at være tertiære Diaminer ligeledes optage de nævnte Alkoholradikaler paa samme Maade som Monaminerne og derfor vel bør ansees for at have samme Constitution som disse, samt 3) at Nicotin, hvis Identitet som Diaminbase paa mange Maader er bevist og- saa ligeoverfor denne Prøve forholder sig som saadan. Foruden de her beskrevne Plantebaser har jeg ogsaa under- kastet enkelte andre Paavirkning af Bromæthylen og derved frem- stillet flere krystalliserede Forbindelser, som jeg endnu ikke har analyseret. Hr. A. Boeck foredrog en Oversigt over de ved Norges Kyster iagttagne Copepoder henhørende til Calanidernes, Cyclopidernes 0g " Harpactidernes Familier. Omtrent for et Aar siden meddelte jeg i Selskabet Beskrivelse over nogle Dyrformer henhørende til Ordenen Copepoda blandt Crustaceerne, samt anførte mine Iagttagelser af deres anatomiske Bygning og Udvikling, hvilke jeg ønskede at faae indført i Sel- Skabets Beretninger. Imidlertid modtog jeg kort Tid efter fra Professor Claus i Wirtzburg et af ham over den samme Dyr- familie forfattet Arbeide, der skulde tjene til Indledning for et større Værk. Jeg fandt deri fuldstændigere Iagttagelser over Copepodernes Anatomie og tildels over deres Udvikling, end de jeg havde havt Anledning til at gjøre, og omendskjønt jeg saa, at mine Undersøgelser i enkelte Dele supplerede hans, ønskede jeg dog at oppebie hans større Arbeide, som — da allerede skulde være under Pressen, forat see hans fuldstzen- $ digere Beskrivelser, forinden jeg offentliggjorde mine Iagttagelser, — 221 Jeg frygtede nemlig for ved strax at offentliggjore mit Ar- beide, at bringe yderligere Forvirring ind i Synonymien. Thi den systematiske Deel af hans foreløbige Arbeide var meget ufuld- stændig, idet kun Slegtscharactererne vare anførte uden Angi- velse af Arter eller deres Diagnose, og jeg troede af hans korte Beskrivelser at gjenkjende enkelte af de af mig som ny anseede Arter. Jeg fortsatte imidlertid mine Undersogelser, indtil jeg i Host under et Ophold i Bergen fik gjennemgaa Claus's storre Arbeide, som da netop var ankommet til Museets Bibliothek. Deri fandt jeg, at han havde besøgt Italien og at Udbyttet af hans Undersøg- gelser af Middelhavets Copepoder vare optagne i dette Værk, samt at han havde forandret sin Mening om Udviklingen af det tredie Par Larvefodder, og antaget den Anskuelse, at Munddelene ikke opstode af dette, men af et særegent Par, hvilket jeg ogsaa kan bekræfte. Da jeg nu kun kan give et ringe Bidrag til Fuld- stændiggjørelsen af de af ham og Leydig givne Beskrivelser af Copepodernes Anatomie og Udvikling, saa vil jeg i det folgende korte og foreløbige Arbeide over de norske Copepoder aldeles overspringe disse Dele, og kun give korte Beskrivelser over de af mig ved den norske Kyst fundne Former. Disse smaa Dyr er af stor oeconomisk . Betydning for vort Land, da de til visse Tider af Aaret ere den eneste Næring for mange Fiskearter, thi visse af dem, som Calanus finmarchicus, Temora longicornis, Centropages hamatus og typicus, Anomalocera Patter- sonii og Flere forekomme i saa utrolige Masser, at de ved sin Mængde farver Søen i en Alens Bredde fra Kysten paa lange Strækninger, hvilket jeg havde Anledning til at see ved Man- dal og Farsund for fem Aar siden. Den store Fetrigdom hos Høstmakrellen og Sommersilden skyldes alene disse Dyr, som de fortzre i utrolige Masser. Den fangne Sommersild maa derfor staae 3 Dage i Noten, før den tages op af Sóen, for at den derved skal faae Tid til at fordøje den optagne Føde og ikke faae Anledning til at tage ny, thi ellers raadner den efter at være saltet. Søfuglene ligge ogsaa paa Vandet og søbe dem . . isig, saaat man finder de skudte Fugles Mave y e opfyldt - 228 med denne fede Næring. Af andre Zoologers Iagttagelser som Roussel de Vauzéme, Liljeborg, Krøyer, Goodsir og Leydig fremgaar, at de i andre Lande ere af samme store Betydning i Havdyrenes Oconomie som hos os, og i væsentlige Dele berøre Menneskenes Interesser, da de levere Føde til de store Masser af Fisk og Hvale, der aarligen fanges. Former af denne Orden bleve forst ved vore Kyster beskrevne afden bekjendte throndhjemske Biskop Gunnerus, der meget kjen- . delig afbilder. og beskriver Monoculus (Calanus) finmarchicus i Acta Havn. 10 p. 175. 0. F. Müller opregner i sit Arbeide: Entomo- straca sev insecta testacea etc. 1785, sex Arter fra Havet, hvilke han henfører til Slægten Cyclops. Kun fire af dem kan gjenkjendes, da hans Afbildninger og Beskrivelser ere mindre gode. Disse ere Cyclops longicornis — Temora longicornis, hvorfra dog Gunnerus's Monoculus finmarchicus maa skilles. Cyclops chelifer — Harpacticus chelifer, Cyclops minutus — Ameira minuta. Cyclops brevicornis = Tachidius brevicornis. Professor Krøyer beskriver i „Na- turhistorisk Tidsskrift anden Række, andet Bind Pontia Patersonii = Anomalocera Patersonii. Professor Liljeborg har i „De crusta- ceis ex ordinibus tribus: Cladocera, Ostracoda et Copepoda in scania occurentibus, Lund. 1853“ nøiagtigere beskrevet to af disse og en- delig følgende for vor Fauna nye: Temora velox, Dias longiremis, Icthyophorba hamata — Centropages hamatus, Tispe furcata — Idya furcata, Harpacticus chelifer — Harpacticus curticornis, Canthocamp- tus Stromii — Mesocra Liljeborgii og Cyclops magniceps. G. O. Sars har i „Beretning om en i Sommeren 1862 foretagen zoologisk Reise, Nyt Magazin for Naturvidenskaberne 12 Bind S. 123“ tilføiet West- voodia nobilis, Metis ignia, Laophonte cornuta og L. Stromii, Centropages typicus og Peltidium purpureum. Professor Claus i: „Die frei lebenden Copepoden etc. 1863“ beskriver endelig 17 nye fra Helgoland som . vistnok ogsaa forekomme ved vore Kyster. Saaledes er nu 0m- trent 36 Arter kjendte fra Havet om vore Kyster. Ved mine Undersøgelser har jeg af disse gjenfundet 22 Arter, og kan som nye tilfoie 34, saaat vor Fauna udgjer omtrent 70 Arter henhø- rende til disse tre Familier, Nedenfor vil jeg kortelig beskrive | | 229 disse, idet jeg senere i en større Afhandling vil levere udferligere Beskrivelser og detaillerede Afbildninger af enhver Art. Af de af mig fundne 34 Arter, ere 31 Arter nye for Videnskaben og 3 for kun fundne i Middelhavet. Fælleds for Middelhavet og Nordseens Fauna er saaledes nu 9 Arter. De i det Følgende beskrevne Former henhører til Copepoda, saaledes som Thorell har opfattet denne Orden i sit Arbeide , Bi- drag til Künnedomen om Krustaceer, som lefea i arter af Sleg- tet Ascidia L.“ og til den 1ste Section Gnathostomata Thorell, som indbefatter de typiske Copepoder, hvis Munddele ere vel udvik- lede sil at tygge med, idet de besidde et Par stærke tandede Mandibler, et Par stærke Maxiller og to Par Maxillarfodder. Le- gemet besidder den typiske Leddeling, dog saaledes at enkelte Ringe kunne være delte eller ogsaa sammensmeltede. Første Familie. Calanidæ Dana. Saaledes som jeg opfatter denne Familie indeholder den kun de to Underfamilier Calaninæ og Pontellinæ, idet Thorell med Rette har sat Notodelphys Allm. som Typus for en ny Familie og Claus har henført Øithona Baird til Familien Cyclopidæ, hvor den nærmere hører hjemme. At opstille de to Underfamilier som " særskilte Familier, synes mig at være liden Grund til, da de ikke kunne skarpt adskilles, idet Pontilline kun skiller sig ved den stærkere Udvikling af de første Par Kjævefødder, og ved at den høire Antenne hos Hannen er udviklet til Gribeorgan, hvilket dog Centropages Kr. og Temora Baird besidde, samt ved Øinenes Bygning, idet de foruden det mediane Øie besidde parrede. Claus har dog nu vist, at Oiet hos Centropages (Ichthyopborba) kan betrag- tes at danne en Overgang til dets Bygning hos Pontellinm. Der- for stiller jeg dem ligesom Dana, som to Underfamilier og cha- racteriserer Familien saaledes : Legemet, mere eller mindre langstrakt, dannes af 10—12- Ringe. Abdomen er næsten cylindrisk og smalete end Cephalo- . thorax, til det sidste Segment af den er fæstet to cylindriske Ap- - : : 230 pendices. Det første Segment af Thorax er ofte forenet med Hovedet. Det 4de og 5te ere ogsaa undertiden forenede. Sjel- den er Hovedet delt i to Ringe. Første Par Antenner ere meget lange og bestaa i Regelen af 24 til 25 Led. Hos Hannen er ofte den heire omdannet til Griberedskab. Andet Par Antenner ere store, dannes af en leddet Grunddel og en toleddet Hovedgren samt en stor Bigren, der er eet eller flerleddet. Mandibular- palpen er togrenet. Maxillerne ere stærke med en stor fleerlappet Palpe. Maxillarfedderne ere stærkt udviklede. ForstePar ere særdeles brede men. fortynder sig mod Enden og bestaar af en tre- leddet Grunddel, hvoraf de to sidste Led ere i sine forreste Kanter forsynede med vorteformige Fremspring, der ere bevæbnede med lange cilierede Børster. Endedelen bestaar af tre særdeles korte Led ligeledes forsynede med lange cilierede Børster. Andet Par ere længere og smalere. Grunddelen bestaar af to lange ovale Led. Endedelen er 6leddet, men flere Led kan være sammensmeltede. De fire forste Par Fodder ere togrenede, det sidste Par enten lige hos begge Kjon eller ogsaa ulige og da hos Hannen omdannede til Gri- befodder. Et Hjerte findes. Der findes et mediant eller ogsaa par- rede (ine. Det første er da stilket og fremspringende under Snabelen i Form af en Kugle. De parrede ere ofte sammensmel- tede til eet og forsynede med flere lysbrydende Lindser. Kjens- apparatet er hos Hunnen parret, hos Hannen upàrret. En enkelt Eggesæk er fæstet til Hunnens Bagliv. 1ste Underfamilie. Calanin:x Dana. Der findes kun et mediant Øie, hvori flere lysbrydende Legemer. Iste Slægt. Calanus Leach. (Dict. Se. Nat. XIV. Art. Entomost.) Cetochilus - Roussel de Vauzéme. Claus, Denne Slegts Synonymi har lige til den sidste Tid været særdeles forvirret. Slægten blev opstillet af Leach paa den af Biskop Gunnerus beskrevne Art Monoculus finmarchicus. O. F. Miller optog denne i sin Prodromus under Navnet Cyclops fin- marchicus, men slog den senere sammen med den af ham ved Drøbak fundne Cyclops longicornis. Leach kjendte ikke | 231 Gunnerus's Form efter egen Undersegelse og giver derfor en meget falsk Characteristik af den, idet han opstiller Slægten Calanus. Latreille beholder Slægten Calanus, medens Milne-Ed- wards slaaer den sammen med Cyclopsine og optager den af Roussel de Vauzéme opstillede Slægt Cetochilus, som er synonym med Calanus. Baird troede at gjenkjende Gunnerus's Art i en af ham ved Englands Kyster funden Form, men forkaster “Leach's Slægtsnavn og kalder den Temora fimmarchica. Dog er denne en fra Gunneruss Form aldeles forskjellig Slægt og Art. Krøyer og senere Liljeborg have begge oplyst om den rette Sammenhæng, men deres Paastande have ikke været paaagtede. Dana adskil- ler først Calanus fra Cetochilus, men slaar dem senere sammen og giver Navnet Calanus til den af Goodsiir opdagede Fòrm C. seplemtrionalis. Claus synes ikke at have kjendt Gunnerus's Afbildning, thi ellers maatte han have bemærket, hvor characte- ristisk Gunnerus's Tegning er og fundet, at Monoculus finmarchi- cus er identisk med den af ham opstillede Cetochilus helgolandicus. Jeg har kunnet overbevise mig om at begge Arter falde sammen, da jeg har seet en stor Mængde Exemplarer af Gunnerus’s Mo- noculus finmarchicus, der ere tagne paa Kysten af Finmarken. Slægten Calanus characteriseres ved at Cephalothorax er forlæn- get smal, bestaaende af 4—5 Led. Hovedet gaaer fortil ned iet _ kløvet Rostrum. Øinene ere smaa, enkelte med to smaa Lindser, der "sidde hinanden nær i Midtlinien. Halen er kort og bestaaende hos Hannen af fem, hos Hunnen af fire Led. Første Par Antenner ere særdeles forlængede og bestaar af 25 Led. Det 28de er i Spidsen, det 24de paa Midten af den nedre Rand forsynet med en lang, leddet med Bihaar forsynet Børste. Ingen af Antennerne ere ind- rettede til at gribe med. Andet Par Antenners Bisvøbe bestaar af syv Led, hvoraf de fire midtre ere forkortede. Mandibular- palpen er stærk. Dens Roddel synes at bestaa af to Led, hvoraf det første er smalt og lidet. Den indre Greens første Led er for- længet den ydre Green fireleddet. Første Par Maxillarfodder ere . særdeles stærke og brede, forsynede med lange Børster. Andet " Par ere forlængede og Endedelen bestaar af 5 Led. De fire foe. 232 reste Par Fødder ere af den samme Bygning, 2grenede, hver Green treleddet. Det sidste Par er hos Hunnen ligt det foregaaende, men hos Hannen er første og andet Led af den ydre Green paa heire Fod forlænget. Jeg har kun fundet een Art. C. finmarchicus Gunnerus. Cetochilus helgolandicus Claus. Die freilebenden Copepoden Side 171. Hovedet er skilt fra første Ring, som er den længste. Hos Hannen er den anden Ring af Halen længere end de to føl- gende tilsammen, Hos Hunnen er den sidste Ring ubetydelig længer end den foregaaende. Det første Led paa sidste Par Fød- ders Grunddele har en tandet Indenrand. Længden er noget over 3"», Den er klar gjennemsigtig med et rødligt Anstrøg over Udspringet for Munddelene og Fødderne, ligesom andet Par Mundfødder ofte ere stærkt røde. Den findes i særdeles talrig Mængde rundt hele Kysten og udgjør største Delen af den saakaldte „Rødaat.“ 2den Slægt. Paracalanus mihi, Calanus Claus: Die freilebenden Copepoden Side 172. Da de Arter som Claus har henført til Slægten Calanus, ikke have noget Slægtskab med Gunnerus’s Monoculus finmarchicus, — som er Typus for Slægten Calanus maa disse Arter faa et nyt Slægtsnavn og jeg har derfor valgt dette, forat vise deres nære Slægtskab med den foregaaende Slægt. Af denne Slægt har jeg 'fundet een Art ved Norges Kyster, som er den samme som den af Claus opstillede Calanus parvus fra Helgoland. Characteren for Slægten er: Cephalothorax er forlænget. Hovedet er forbundet med første Thoracalring og gaar fortil ud i et tyndt togrenet Rostrum. De to bagre Ringe af Thorax ere sammensmeltede. Halen er meget kort, leddet som hos Calanus. . Første Par Antenner ere særdeles lange, bestaar af 25 Led og ere ikke paa nogen af Si- derne uddannede til Griberedskaber. Andet Par Antenner og 233 Munddelene er af samme Bygning, som hos Slægten Calanus. Første Par Fødder ere kortere end de følgende, togrenede, den ydre Green er treleddet, den indre toleddet. De følgende tre Par have begge sine Grene treleddede. Sidste Par Fødder ere ulige foregaaende, cylindriske eengrenede. Hos Hunnen lige paa de begge Sider, treleddede, hos Hannen den høire forlænget fireled- det. Øinene er som hos Calanus. P. parvus Claus. | Legemet er 11"» langt af guulbruun Farve. Qiet rødt. En svag Tvercontur viser især hos Hannen Adskillel- sen mellem Hovedet og forste Thoracalled, ligesom mellem fjerde og femte Led. Halens sidste Led er længere end det næstsidste, men ikke saa langt som de to foregaaende tilsammen. Det forreste Par Antenner naae næsten til Haleappendices. Det forste Led er saa langt som de to folgende tilsammen. Den indre Green af andet Par Antenner er omtrent saa lang som den ydre og udspringer fra det fortykkede Grundled. Ferste og an- det Led paa den ydre Green af første 4 Par Fødder ere omtrent ligelange. De folgende tre Par Fødder ere fuldkommen af den samme Bygning. Den ydre Greens første Led er meget kort, andet er dobbelt saa langt som dette, tredie er end længere men smalere og med parallelle Rande. Den indre Greens første Led er særdeles kort, det andet er forsynet med tre Torne paa den” indre Flade, tredie Led er forlænget. Sidste Par Fødder hos Hunnen ere meget korte og 3die Led danner en lang stærk Klo. Hos Hannen ere det høire forlænget, fireleddet, de to midtre Led ere korte og det sidste er det længste. 3die Slægt. Clausia mihi. Legemet er forlænget. Hovedet, der er sammensmeltet med første Thoracalring, gaaer fortil ud i et tykt dybt spaltet Pande- horn. Fjerde og femte Thoracalring ere sammensmeltede. Ha- len er leddet som hos Calanus. Første Par Antenner er forlæn- gede, eens dannede hos begge Kjøn, uden hos Hannen at danne | et Gribeorgan; de bestaae af 25 Led, hvoraf dog det syvende eg .. ottende altid og undertiden ogsaa flere ere sammensmeltede. Andet m 234 Par Antenners indre Green er længere end den ydre, men af den samme Bygning som hos Calanus og er fæstet til det fortykkede Grundled. Overlæben er trefliget, dens midtre Deel er smal og for- længet. Munddelene ere forevrigt i det Væsentlige byggede som hos Calanus. Første Par Fodders indre Green er eenleddet, paa det andet Par er den toleddet og paa fjerde og femte treleddet. Sidste Par Fødder synes at mangle hos Hunnen eller at være særdeles smaa og da eengrenede, treleddede, men hos Hannen ere de særdeles lange traadformede, den høire femleddet den venstre treleddet. Denne Slægt synes at staa Paracalanus meget nær, fra hvilken den dog især afviger ved Føddernes Dannelse. Hvis ikke Claus beskrev Føddernes Dannelse saa forskjellig hos hans C. mastigo- phorus fra Mesina vilde jeg tro, at den skulde kunne regnes til denne Slægt. ; C. elongata mihi. Legemets Længde er noget over 1"": klart gjennemsigtigt med et rødligt Skjær, men første Led af Ab- domen er hos Hunnen farvet grønt. Legemet er forlænget . smalt. Hos Hunnen er forste Led af Halen omtrent saa lang som de folgende to Led tilsammen og sidste Led omtrent en halv Deel af det foregaaendes Længde samt bagtil indskaaret. Hos Hannen er andet Led det længste og første særdeles kort. Første Par Antenners første Led er langt, de følgende sex ere kortere end brede, det syvende og ottende Led ere sammensmeltede — hos Hannen endog flere Led. Hunnen til denne Art er særdeles almindelig i Christiania- fjorden, mindre talrig paa Vestkysten. Hannen derimod er særdeles sjelden paa begge Steder. Ade Slægt. Candace Dana (Amer. Jour. Sci. Ser. 2 p. 228 1846). lfionyr Krøyer (Nat. Tidsk. 2 R. 2 B. p. 582. 1849). Af denne Slægt har jeg fundet en Art ved vor Kyst og af denne kun tvende Hunner, som afvige i sin Bygning af andet Par Antenner fra den af Claus givne Slewgtscharakter, ved at de ere forlengede smale og ikke brede, samt ved at Bigrenene bestaae saf flere Led nemlig et kort Grundled, et særdeles forlænget andet 2 235 Led, samt tre smaae Endeled. I alle andre Dele stemmer denne Art fuldkommen overeens med hans Angivelse. C. norvegica mihi er noget over 3"" lang og ligner C. bispinosa Claus i at sidste Brystsegment gaaer bagtil ud i tvende Spidser, men første Par Antenner bestaae af 24 Led med syvleddet Basal- afsnit, og andet Par Antenner ere forlængede. Sidste Par Fødder hos Hannen ligne de hos bispinosa men ender i tre Klør. Abdo- mens første Led er påa hver Side væbnet med en Spina. De fem Halebørster ere meget kortere end Abdomen. dte Slægt. Euchæta Philippi (Archiv für Naturgesch. Jahrg. 9 1843). Denne saa characteristiske Slægt er kun for bemærket i det stille og atlantiske Ocean samt Middelhavet; det var mig derfor særdeles interessant at finde en Art ved Karmoen nord for Sta- vanger. Da imidlertid de to Exemplarer jeg fik endnu ikke vare fuldkommen udviklede, saa kan jeg ikke give nogen fuldstændig Beskrivelse af den, men vil, da jeg antager at denne Form er den samme som. E. Prestrandree fra Middelhavet, angive de vigtigste Slegtcharacterer efter Claus. Hoved og Thorax i Regelen sammensmeltede, ligeledes fjerde og femte Thoracalled. Panden gaar fortil ud i et transverselt totandet Rostrum. Halen er leddet som hos Calanus: Første Par Antenner bestaae af 23 Led, desuden findes der Spor af det 24de. De ere ikke omdannede til Gribeorgan hos Hannen, men deelt i sex Afsnit, der ere betegnede med lange Børster. Andet Par Antenner ere af samme Form, som hos Calanus, men Indregrenen er saa lang som Ydregrenen. Mandibelen er dannet som hos Cala- nus. Maxillarpalpen er forkortet, Hovedgrenen bøiet over Tyg- gedelen, og de to Appendicer under den mangle. Hos Hannen er den hele Maxille meget lidt udviklet. Første Par Maxillarfød- der ere svage hos Hannen, men stærke hos Hunnen og forsynede med stærke Børster. Andet Par Maxillarfodder ere særdeles — lange, dobbelt knebøiede, og noget svagere hos Hannen end hos 2 236 Hunnen, De to første Par Svømmefødders indre Green er een- leddet, den ydre Green paa 1ste Par hos Hunnen toleddede. Det femte Par Fødder ere hos Hannen særdeles store togrenede, dens indre Green paa venstre Side er omdannet til en lille Papille paa høire Side til et forlænget Led. Den ydre Green paa den heire Fod er toleddet, andet Led forlænget, styletformigt, paa venstre treleddet, dens andet og tredie Led danne en Gribehaand. E. Prestandrea Phil. De af mig fundne tvende Exempla- rer våre yngre Former af Hunner, som ved Bygningen af An- tenner og Munddele stemmede saameget overeens med Claus's Tegninger af de samme Dele hos Arten Prestandrea, at jeg troer, at de bør henføres til denne Art. De vare af en svagt lyserød Farve, gjennemsigtige og af omtrent 3"» Længde. 9te Slægt. Dias Liljeborg. De crustaceis ect. pag. 181. Claus antager Danas Slægt Acartia for synonym med denne, idet han dog troer, at Dana under dette Slzegtsnavn optager Arter, der here til forskjellige Slægter. Dette er vistnok ogsaa rigtigt, men dette er netop Grund til, at man ikke bør slaae dem sammen uden efter en nøiere Undersøgelse af Danas Arter. Legemet meget langt og smalt; Hovedet, der fortil er afstum- pet og nedad løber ud i en af to fine Traade bestaaende Snabel, er ved en Fure skildt fra første Thoracalsegment, eller ogsaa sammenvoxen med dette. Fjerde og femte Thoracalsegment ere sammenvoxne. Abdomen bestaaer hos Hannen af fem, hos Hunnen af tre Segmenter. Første Par Antenner bestaae omtrent af 20 Led ; den høire Antenne er hos Hannen uddannet til at gribe med. Begge ere forsynede med lange Børster og enkelte Led ere knudeformig opsvulmede. Andet Par Antenners Hovedgreen er særdeles for- længet, den indre Bigreen er kort, eenledet. Overlæben er sær- deles stor, trefliget, den midtre Flig er meget bred. Mandiblen er dannet som hos Calanus. Maxillens Palpe er forkortet og lig- ner noget den samme hos Eucheta, men Hoveddelen er her næ- sten rudimentzr, Første Par Maxillarfodder ere særdeles stærke, 237 men forøvrigt af den samme Bygning som hos Calanus. Andet Pars Grundled ere særdeles forkortede og det første Leds vorte- formige Fremspring ere store. Endedelen er uleddet. De fire første Par Fødders indre Green er toleddet, den ydre treleddet. Første Par Fødder ere noget svagere end de følgende. Sidste Par Fødder eengrenede, hos Hunnen smaa bestaaende foruden Grund- delen af to Led, hvoraf det sidste danner en krummet Klo. Hos Hannen er det fireleddet, og den høire omdannet til en Fangarm. Øiet sammensat bestaaende af mange ren ydende Lindser. D. longiremis Liljeborg. Calanus Euchæta Lubbock. Denne af Liljeborg saa nøiagtig beskrevne Form forekommer i talrig Mængde langs hele vor Kyst, men er især talrig inde i Christianiafjorden. Den er aldeles gjennemsigtig med et rødt Øie. Yde Slægt. Metridia mihi. Denne Slægt staaer meget nær Pleuromma Claus fra hvilken den adskiller sig, ved at Hovedet fuldstændig er skildt fra første Thoracalring og alle Par Fødders indre Green ere treleddet, samt ved at den mangler den characteristiske Pigmentflek ved de bagre Maxillarfedder, der af ham antages for at være et Øie. To Arter kjender jeg fra Norges Kyst, som udmærke sig ved det stærke blaae Lys, de frembringe ved Berøring. Hovedet, der er skilt fra første Thoracalring, gaaer fortil ud i dybt kløvet Rostrum. Fjerde og femte Brystring ere sammen- smeltede. Abdomen bestaaer hos Hannen af fem hos Hunnen af tre Ringe. Første Par Antenner, der ere forlængede, bestaae af 24 Led, hvoraf det syvende og ottende undertiden ere sam- mensmeltede. Den høire Antenne er hos Hannen 20leddet og- omdannet til et Griberedskab, idet der er en Articulation’ mel- lem det 17de og 18de Led, desuden ere begge forsynede med mange Leydig's Organer. Andet Par Antenner ere forlængede, men af samme Bygning som hos Calanus. Bigrenen er saa lang som Hovedgrenen og dens andet Led er forlænget. Munddelene u €re byggede som hos Calanus, men Maxillarpalpen er forlænget og d 238 andet Par Maxillarfodders Endedeel femleddet, hvoraf det første Led er meget kort. Første Par Fødder ere mindre end de følgende. Alle de fire første Par Fødders Grene ere treleddede. Sidste Par ere ulige de foregaaende og eengrenede. Hos Hunnen ere de smaa og bestaae foruden af Grunddelen af to eller tre Led. Hos Hannen ere de paa begge Sider omdannede til Griberedskaber, og dannes af fire Led, hvoraf det sidste er forlænget og bredt. M. lucens mihi. Længden: er 24"»,. Den er aldeles klar og gjennemsigtig med et lidet rødt Øie. Første Par Anten- ners 1ste Led eri sin forreste Rand forsynet med tre stærke Torne. Andet til femte Led er hvert forsynet med een. Første Led paa den indre Green af andet Par Fødder er ikke forsynede med krumme Hager. Sidste Par Fødder hos Hunnen bestaae foruden af Grundelen af to Led og hos Hannen af 4 Led, hvoraf de to midtre ere særdeles korte, medens det sidste er langt og bredt. Af denne Art fandt jeg kun nogle enkelte Hanner ved Karm- øen, medens Hunner syntes at være almindeligere. Ved Be- rørelse sees et stærkt blaat phosphoriserende Skin at udbrede sig fra Panden til Enden af Thorax. En Deel af Havets Phosphori- sents saae jeg skyldtes disse Dyr, især den som viste sig med enkelte stærke Blink og som ikke var jevnt udbredt over Vand- fladen. M. armata mihi. Længden af denne er 4mm, altsaa meget større end den foregaaende, som den dog ligner meget. Første Led paa de ovre Antenner er kun forsynet med een Torn og syvende og ottende Led ere ikke sammensmeltede. Første Led paa den indre Green af andet Par Svommefodder er forlænget og indskaaret i den nedre Deel af den indre Kant. Ovenfor denne Indskjæring er det forsynet med to stærke Klør. Det første Led af den ydre Green paa det følgende Par Fødder har den nedre ydre Vinkel forlænget. Sidste Par Fødder hos Hunnen bestaae foruden Grund- delen af tre Led, der efterhaanden aftage i Længde. Af denne Art har jeg ved Røgvær kun fundet tvende Exem- plarer, der begge vare Hunner. Den synes saaledes at være tem- melig sjelden, I i 239 8de Slægt. Temora Baird. Non Monoculus Gunnerus -— Cyclops Müller — Calanus Leach. Jeg har allerede fremhævet, at den af Baird opstillede Art T. finmarchica aldeles intet har at bestille med Gunnerus's Mono- culus finmarchicus, men at denne er synonym med Calanus helgo- landicus Claus. Denne og de følgende Slægter danne Overgangen til Pontellidernes Underfamilie, ved den eiendomlige Bygning af første Par Antenner hos Hannen, hvis høire Antenne foruden Articulationen have de foregaaende Led opsvulmede, og ved de stærkere Munddele. Legemet er forlænget. Hovedet er adskildt fra første Thora- calring og er undertiden ved en Tverfure ligesom hos Centropages deelt i to Dele. Fortil gaaer Hovedet ud i et dybt kløvet Ro- strum. Fjerde og femte Thoracalring ere fuldstændig sammen- smeltede eller Adskillelsen er kun antydet ved en Fure. Halen bestaar hos Hannen af fire hos Hunnen af tre Led. Haleappen- dices ere meget lange. Første Par Antenner bestaae af 24 Led, den høire bliver hos Hannen omdannet til et Gribeorgan idet tolvte til syttende Led ere udvidede og en Articulation findes mel- lem det attende og det nittende. De følgende Led ere reducerede til tre. Andet Par Antenners indre Green er fæstet paa første Led af den ydre Green, som er temmelig kort. Mandibler, Maxil- ler og Maxillarfødder ere byggede som hos Calanus. Første Par Fødders indre Green er eenleddet, hos det følgende Par toleddet. Sidste Par Fødder ere eengrenede, hos Hunnen to til treleddede, ofte forsynede med stærke Torne, hos Hannen derimod treleddede. Den høire Fod danner hos denne en mere eller mindre stærk Gribehaand idet første Led forlænger sig indad til en Tommel, der mødes af en toleddet Finger. T. longicornis Müller. T. finmarchica Baird. Diaptomus longicaudatus Lùbbock. Non Monoculus finmarchicus Gunnerus. Dens Legeme er omtrent 1j"" langt med lyse brune Tenin- Lc 240 - t ger. Føddernes Grunddele og Indvoldene lyserøde. Ryggen er stærk convex seet fra Siden, og seet ovenfra meget bred især over den bagre Deel af Hovedet. Den bagre Vinkel af sidste Thora- called tilrundet. Halens fem Led ere hos Hannen næsten lige lange og Haleappendices noget kortere end det sidste Led. Hos Hunnen er Halens andet Led det korteste og Haleappendices omtrent saa lange som Halen; den ydre Børst er indleddet nær Spidsen af Appendices. Høire Antenne hos Hannen har ikke de midtre Led meget udvidede og ere uden stærkere Torner paa det tolvte og trettende Led. Sidste Par Fødder ere hos Hunnen toleddede, første Led er kort, andet længere, forsynet med smaa Torne. Hos Hannen ere de treleddede, hvoraf den venstre Fods første og sidste Led ere korte og dens andet Led forlænget. .Den høire Fods første Led er særdeles bredt, og dets indre nedre Vinkel løber indad ud i en lang krummet Torn; andet Led er længere end tredte, der tilsammen danne den bevægelige Finger. Denne Art er særdeles almindelig i Christianiafjorden, men ikke fuldt saa almindelig paa Vestkysten. : T. inermis mihi. Den er omtrent 1j"" lang, gjennemsigtig, klar med gule Ind- volde og et gult Baand tvers over den bagre Deel af Hovedet og et andet over første Haleled. Legemet er stærkt forlænget smalt. Hovedet sees ved en Tverfure at være deelt i to Dele, ligesaa synes fjerde og femte Ring at være skildte. Femte Ring er fuld- stendig afrundet hos Hannen, hos Hunnen er den ganske lidet til- spidset. Halens fjerde Led hos Hannen og det midtre hos Hun- nen er det korteste. Haleappendices ere forlængede, men dog kortere end Halen hos Hannen. Den ydre Borste er fæstet nær- mere Midten end Spidsen af Haleappendiees. Den høire Antenne hos Hannen er stærkt opsvulmet paa Midten og er forsynet med smaa Torne paa ottende til ellevte Led samt en stærk Torn paa det tolvte Led. Sidste Par Fødder ere hos Hunnen toleddede, det første Led er kort, det andet længere, ovalt, forsynet i den ydre Kant med flere Torne og i den indre med en længere krum- met iornformig Forlængelse. Til Spidsen af Leddet er fæstet en 241 Jang ret Torn. Hos Hannen ere de treleddede. Den venstre Fods andet Led er det korteste, det tredie noget udvidet mod Enden. Den hoire Fods første Led er langt, men er ikke meget bredt; Tornen i den indre Kant er særdeles liden. Tredie Led er noget længere end andet og er i Spidsen forsynet med enkelte Tænder. Foden faaer derved meget lidet Udseende af at være en Gribefod. Denne Art er temmelig sjelden og fandtes denne Sommer i faa Exemplarer ved Karmøen. T. velox Liljeborg. De crustaceis etc. Side 177. Denne Art, som af Liljeborg er beskrevet med Noiag- tighed, ligner den foregaaende ved det slanke Legeme, men femte Thoracalring gaar her ud i to længere bagudrettede Fremspring. Den ydre Borste er fæstet nærmere Spidsen end Midten af Halens Appendices, Det sidste Par Fødder ere hos Hunnen treleddede, andet Led er saa langt som første og er for- synet ved det nedre, indre Hjørne med en tornformig Forlængelse. Tredie Led er lidet, ovalt og forsynet med to rette Torne. Hos Hannen er dette Par Fødder forlængede, treleddede, den venstre Fods andet Led er det korteste, det tredie er i sin ydre Rand forsynet med nogle Fremspring. Den høire Fods første Led er langt og temmelig smalt, med et lille Fremspring i den indre Rand. Andet Led er det længste, men meget smalt. Tredie Led er noget udvidet, men kort og bærer i sin Spids en lang krum- met Torn. Jeg har truffet T. velox temmeligt sjeldent i Christianiafjorden, medens den efter Liljeborg skal være almindelig ved Skaanes Kyster. 9de Slegt. Isias mihi. Denne ny Slægt staar nær den af Claus opstillede Leuckartia, hvorfra den dog skiller sig i flere væsentlige Dele. Den nærmer sig ogsaa meget til Krøyers Slægt Centropages Legemet er temmeligt tykt og opblæst, Hovedet er ad- skilt fra første Thoracalring, medens fjerde og femte ere sam- mensmeltede. Halen bestaaer hos Hannen af fem hos Hunnen af ^ . tre Ringe. Første Par Antenner bestaae af 24 Led. Den paire Vidensk.-Selsk. Forh. 1864. 16 242 er hos Hannen, omdannet til et Gribeorgan, idet den trettende til syttende Ring ere opsvulmede, og mellem det syttende og attende Led findes en Articulation. De folgende Led ere sammensmel- tede til tre, hvoraf det sidste er, særdeles lidet. Andet Par An- tenner ere daunede som hos: Calanus, den indre Green er fæstet til Grundleddet. Mandiblen er stærk, dens Tænder ere ikke for- synede med Bitznder. Maxillarpalpens Hovedgreen er forkortet, andet Par Maxillarfodders Endedeel er sexleddet. Første Par Fod- der ere korte, begge deres Grene treleddede. Paa de følgende tre Par Fødders Grunddele er andet Led fæstet til første i en Vin- kel, begge deres Grene eretreleddede. Sidste Par Fødder ere hos Hunnen togrenede og uddannede til Svømning, den indre Green er eenleddet; den ydre treleddet. Det andet Leds indre Rand løber ud i en stærk tornformig Forlængelse. Hos Hannen ere de ulige paa begge Sider og mangle alle Svømmebørstér. Den venstre Fods indre Green er indsvunden til en lille Vorte, me- dens den ydre er særdeles stor, stærk og toleddet. Det første " Led er smalere end det andet og kølleformig opsvulmet. Begge Grene paa den høire Fod ere toleddede, men den indre er me- get mindre end den ydre. I. clavipes mihi. Legemet er omtrent 1!/"" langt, temmelig tykt, opsvulmet, med en convex Ryg, dog noget mere langstrakt hos Hunnen end hos Hannen. Halens sidste Led er noget længere end det fore- gaaende, men kortere end Haleappendices. Første Par Anten- ners to første Led ere stærke og lange, de følgende syv ere kor- tere end brede, det syttende er det længste. | Den fandtes meget sjeldent paa Vestkysten ved Karmoen. 10de Slægt. Centropages Krøyer. (Nat. Tidskr. Anden Række andet Bind Side 288). Ichthyophorba Liljeborg. De crustaceis etc. p. 185. Denne Slægt blev af Krøyer i Aaret 1849 opstillet med to Arter, som han fandt i Atlanterhavet og ved Chilis Ky- ster, Liljeborg, som ikke havde seet Krøyers Arbeide, beskrev 245 en tredie Art under Slzgtsnavnet Jchtyophorba: Claus sætter desuden med Rette Danas Slægt Calanopia som synonym med denne, mindre sikkert sætter han Danas Catopia som synonym. Legemet er forlænget, Hovedet, der er skildt fra første Tho- racalring, er ved en Tver(ure deelt i to Dele. Panden gaaer for- til ud i et dybt kløvet Rostrum. Fjerde og femte Thoracalring ere fuldkommen skildte. Abdomen bestaaer hos Hannen af fire hos Hunnen af tre Ringe. Første Par Antenner bestaae af 24 Led, den heire Antenne er hos Hannen uddannet til et Gribeor- gan, idet det trettende til attende Led ere opsvulmede, og der findes en Articulation mellem dette sidste og de folgende Led. De sidste Led ere sammensmeltede til fire. Munddelene stemme i det væ- sentligste overeens med dem hos Slægten Calanus, men Maxillar- palpen er forkortet og første Par Maxillarfodder ere forsynede med længere og stærkere Børster end hos de foregaaende Slæg- ter. Begge Grene paa de fire forste Par Been ere treleddede. Det sidste Par Been hos Hunnen, der ere byggede som Svommefod- der, ere togrenede med treleddede Grene. Det nedre indre Hjørne af andet Led paa den ydre Green forlænger sig til et langt, stærkt, tornformigt Fremspring. Hos Hannen er den ydre Green paa høire Fod omdannet til en Gribehaand, idet andet Led udvider sig stærkt, og dets nedre, indre Hjørne danner en stærk, torn- formig Forlængelse, hvorimod tredie Led, der er omdannet til en stærk, krummet Klo, kan boies. Det venstre Been derimod har vedligeholdt Formen af en Svømmefod. | C. typicus Krøyer. Ichthyophorba denticornis Claus. Denne Art, som af Kroyer forst blev fundet i Atlanterhavet paa Hoideu af den spanske Kyst, forekommer meget talrig ved hele vor Kyst, og udgjør endeel af den saakaldte Rødaat, der er — Silden og Makrellens kjæreste Føde. Legemet er forlænget; 13mm langt, hvidt, tegnet med räbu js Pletter, De bagere Sidevinkler af femte Thoracalring lobe ud i to . bagudrettede spidse Forlrengelser. Første Halering hos Hunnen er id . . paa den øvre Side forsynet med en stærk Torn, og paa den nedre 244 med tvende smalere. Sidste Abdominalring er særdeles kort, Hale- appendices ere længere end denne. Istedetfor den ydre Randbørste findes hos Hannen en Torn. Første Par Antenners første, andet og femte Led ere i den øvre Kant væbnede med en Torn. Det sextende Led er i den øvre Kant forsynet med en lignende. C. hamatus. Liljeborg (Ichthyophorba). De erustaceis etc. p. 183. 3 222 pA 4 4 Legemet er forlænget, smalere end hos den foregaaende, 13"" ba angustata Claus. langt. Paa Siden af det femte Thoracalsegment er der fæstet en krum Torn, som dog er meget mindre end hos den foregaaende Art. Før- ste Par Antenner mangle alle Torne; de midtre Led af den heire Antenne ere mindre fortykkede, og de sidste Par Fødder hos Han- nen ere mindre stærke end hos C. typicus. Denne Art forekommer især i Christianiafjorden, i mindre Mængde paa Vestkysten. 2den Underfamilie. Pontelline. Foruden det mediane Øie, der for det Meste springer frem bag Snabelen som en Kugle, findes der ogsaa parrede Qine. Iste Slægt. Anomalocera Tempelton (Transact. Ent. Soc. Vol. 2, 1837). Irenæus Goodsiir. 1843. Claus har ombyttet Tempeltons Navn med Goodsiirs, fordi den Character, det betegner, ikke tilkommer denne Slægt udelukkende, men er fælleds for den hele Pontellidefamilie. Men vil man gjen- nemføre dette Princip, saa maatte man ombytte alt for mange Navne, og gjøre altformegen Forstyrrelse i Synonymien. Jeg tror at man altid bør beholde det ældste Navn, naar det ikke allerede er for- hen benyttet til at betegne en anden Dyrform. Legemet er forlænget. Hovedet, der fortil gaaer ud i et stærkt togrenet Rostrum, er ved en tversgaaende Fure deelt i to Dele, samt fuldkommen skildt fra første Thoracalring. Den for- reste Deel af Hovedet løber til Siderne ud i to skarpe Spidse. De to sidste Thoracalringe ere fuldkommen skildte. Halen be- staaer hos Hannen af fem hos Hunnen af tre skildte Led. Første iS x 245 Par Antenner bestaae af 24 Led. Hos Hannen er den høire om- dannet til et Gribeorgan, idet det trettende til det sextende Led opsvulmer og den faaer en Articulation mellem det syttende og attende Led. Andet Par Antenner ere forlængede; den indre Green, som er fæstet til Grundleddet er kort og tynd, og bestaaer af fem Led, hvoraf det andet er særdeles langt. Mandiblerne ere stærke, men af den samme Form som hos Calanus. | Maxillerne have en forkortet Palpe. Første Par Maxillarfodder ere af den sædvanlige Form, men forsynede med særdeles lange stærke Bør- ster. Andet Par Maxillarfoders tvende Grundled ere særdeles for- kortede, men desuagtet forsynede med meget stærke og lange Bør- ster. Svoben er fireleddet. Første Par Fødder ere mindre end de folgende, begge deres Grene ere treleddede. Tredie og fjerde Fodpar have kun to Led paa den indre Svommegreen. Den feinte Fod hos Hunnen har en rudimentzr Indregreen og en forlænget toleddet Ydregreen. Hos Hannen mangler den indre Green, me- dens den ydre er stærk og paa høire Side uddannet til en Gri- behaand. Den har et nedre stilket Øie og tvende laterale Qine paa hver Side ovenpaa. A. Patersonii Tempelton. Denne Art er af Kroyer med stor Udferlighed beskreven i Nat. Tidsskrifts anden Række andet Bind Side 561. Den fore- komuner i tallose Masser langs hele vor Kyst idetmindste til Nord- land, og udgjer et vigtigt Fedemiddel for forskjellige Arter af Fisk. Farven angiver Krøyer for at være dyb himmelblaa med en stor hvid metal- eller perlemoderglindsende Plet paa' Rygfla- den, de Exemplarer, jeg har fundet i Christianiafjorden vare der- imód saaledes som Teinpelton angiver dem efter Paterson — lyse- grønne med store blaae Pletter og mørkere Tegninger. Anden Familie. Cyclopidæ Dana. Denne Familie blev opstillet af Dana, som deri først kun : . indbefattede Slægten Cyclops, men senere ogsaa tog Harpacti- — 246 derne ind i den. Claus udlukkede disse igjen, men optog med . Rette Bairds Slægt Oithona, som af Dana var stillet som Typus for en egen Underfamilie, samt tilføjede en ny Slægt Cyclopina. . Til disse kommer jeg til at tilføje to nye Slægter: Thorellia, som i alle Dele staae Cyclops meget nær, men hos hvilken det andet Par Maxillar- been ere uddannede til Griberedskaber, hvorved den danner en Overgang til de snyltende Cyelopider og Misophria, der i sin hele Legemsform er en typisk Cyclopide, men som besidder en man- geleddet Bigreen paa andet Par Antenner, og som ved sine Man- dibler og Maxillers Form nærmer sig meget til Harpactidernes Familie, medens begge Par Maxillarfodder ere byggede som hos Calaniderne. Familiecharacteren maa derfor omdannes noget: Legemet er forlænget, Forlivet ovalt og Abdomen er skarpt skilt fra dette og smal. Antennerne ere af middelmaadig Længde. Første Par bliver hos Hannen paa begge Sider omdannede til Gri- beredskaber. De bagre Antenner ere som oftest fireleddede uden Bigreen. Mandibel- og Maxillarpalperne kunne være stærkt udvik- lede eller rudimentære, Maxillarfødderne nærme sig noget ved sin Form til den foregaaende Familie, men ere mindre stærkt udvik- lede; sjelden er andet Par omdannede til Gribefødder. Det første Par Fødder ere aldrig omdannede til Gribefødder som i den følgende Familie, men ere byggede som de følgende tre Par, der ere togrenede Svømmefødder. Femte Fodpar afvige fra de foregaaende, og bliver næsten rudimentært samt ligt hos begge Kjøn. Hjertet mangler. Øiet er enkelt med to lysbrydende Lindser. Det mandlige og kvindelige Kjønsapparat ere parret. Hunnen har to Eggesække. tiste Slægt. Cyclops 0. F. Müller (Zool. dan. prodromus). Af denne Slægt, hvis Arter ere saa talrige i det færske Vand, har jeg endnu ikke fundet nogen i Søen. Derimod angiver Lillje- borg een Art C. magniceps fra Søen ved Kullaberg (De crustaceis etc. p. 204 og J. G. Sars nævner i Nyt Magasin for Naturvidenska- berne B. 12 Side 247, at han har fundet fem Arter. Det vil ikke forundre mig om disse ved noiere Undersøgelse ville blive skildte fra denne Slægt. 241 2den Slægt. Cyclopina Claus (Die frei lebenden Copepoden etc. p. 103). Claus opstiller denne Slægt paa Arten C. gracilis fra Messina. Han har fundet dens Undersøgelse at være forbunden med stor Vanskelighed, og deri kan vist Grunden ligge, til at han beskri- ver og afbilder Munddelene, især Maxillerne anderledes, end som jeg har fundet dem hos en Art fra vor Kyst. Han finder saaledes, at Mandiblerne og Maxillernes Form er meget overens- stemmende med disse Dele hos Harpactiderne, idet han siger om Maxillerne, at „de bære paa den øvre Side af de med flere Hager og Børster forsynede Tyggedele en enkelt toleddet Palpe,“ medens jeg har fundet deres Bygning næsten aldeles at ligne den hos Slægten Calanus og de den nærstaaende Former. Denne Slægt dan- ner saaledes Overgangen fra Cyclopidernes til Calanidernes Familie, fra hvilken sidste den kun skiller sig ved Legemsformen, der alde- les ligner den hos Cyclops ved de korte første Par Antenner, de fireled- dede andet Par, der mangle Bigren, og ved de to Eggessekke hos Hun- nen. — Legemets Form og Ledindeling er overenstemmende med Cyclops. Første Par Antenner, der ere kortere end Hovedet be- staae af ti til tolv Led. Andet Par Antenner bestaae af fire Led, hvoraf det tredie er særdeles kort og mangler aldeles Bigreen. Munddelene ligner dem hos Slægten Calamus. De fire første Par Fødder ere ligedannede, togrenede, Grenene ere treleddede. Sid- ste Par Fødder ere cylindriske eengrenede og lige hos begge Kjen. C. norvegica mihi. Denne Art skiller sig strax fra gracilis Claus vedi sin kortere stærkere Bygning og kortere Hale i Forhold til Cephalothorax, | og ved Munddelenes Form. Det syvende Led paa første Par An- tenner er saa langt som de følgende to tilsammen. Andet Par - Maxillarfodders Svobe ertreleddet. Det første Led paa den bagre - Fod er tykt opblæst, og det andet Led cylindrisk. I dette Leds Ende. — er der fæstet en særdeles tyk stærk knivformig Torn, der er længere end Leddet. Abdomens sidste Led er længere end det foregaaende, . medens Haleappendices ere noget længere end det sidste Led. Den 1x . er klar gjennemsigtig med rødt Øie. Længden er omtrent læ 248 3die Slægt. Misophria mihi. .Legemets Form og Ledinddeling er overenstemmende med den hos Cyclops. Første Par Antenner ere mangeleddede. Andet Par ere steerkefireleddede og i Spidsen forsynede med stærke Børster. Til En- den af første Led er der fæstet en sexleddet Bigren. Mandiblen er særdeles stærk, krummet i Spidsen og forsynet med mange Tænder. Palpen er stærk, Grundleddet bredt, og til dette er fæstet to een- leddede Grene. Maxillerne ligne meget de hos Harpactiderne, men Palpen er særdeles udviklet: Hovedgrenen særdeles lang to- leddet, forsynet med et nedre og to øvre Appendices, og bøier sig over Tyggedelen. Første Par Maxillarfødder ere brede, men korte og forsynede med faae vorteformige Fremspring, der hver bærer tre ikke meget lange, men tykke, cilierede Børster. Andet Par Maxillarfødder ere forlængede og overenstemmende med dem hos Calanus. Grunddelens begge Led er brede og Endedelen femled- det. De fire første Par Fødder ere dannede som hos Cyclops. Femte Par Fødder ere eengrenede, smaae. M. pallida mihi. Første Par Antenner bestaae af fjorten Led og ere meget tyk- kere ved Udspringet, men blive efterhaanden tyndere. Det forste Led er det længste, ligesom det er det tykkeste; de følgende af- tage baade i Længde og Bredde, og det sidste Led er saa langt som de to folgende tilsammen. Det femte Fodpar er treleddet. Første Led kort, men særdeles bredt; andet er omtrent af samme Længde, men noget smalere; det tredie er af samme Bredde, men længere; til dette er der fæstet en stærk bred i begge Kanter saugtakket Torn. Halens sidste Led er kortere end det foregaa- ende og i den bagre Ende indskaaret. Haleappendices ere saa lange som brede. Af denne har jeg kun fundet et eneste Exemplar, hvid af Farve, ved Haugesund. Længden er omtrent ir», ) Ade Slægt. Oithona Baird (Zoologist 1843). Denne Slægt blev af Dana henført til Calaniderne, men af Claus stillet til denne Familie. 249 Legemet leddet som hos Cyclops, men særdeles forlænget. Hovedet er adskildt fra første 'Thoracalled. Første Par Antenner ere meget forlængede og hos Hannen paa begge Sider omdannede til Gribeorganer. Andet Par Antenner ere fireleddede uden Bisvøbe. Mandiblernes Palpe er forlænget smal, i Enden forsynet med to stærke Torne, og en leddet Bigreen paa den ydre Kant samt Spor af en anden i Skikkelse af en Vorte paa den anden Rand. Maxillerne ere stærke, men Palpen forkortet, dens Hovedgreen ender i tvende Torne og Bigrenen, der er tynd og i Enden be- væbnet med en lang grovt saugtakket Børste, er fæstet til dens ydre, øvre Kant. Første Par Maxillarfødder ere lange og meget tynde, men forøvrigt lig Cyclopina eller Calanus. Andet Par ere ogsaa forlængede som hos Calanus, men Endedelen utydelig leddet. De fire første Par Fødder er togrenede Svømmefødder. Grenene ere almindelig treleddede. Sidste Par Fødder ere rudimentære og danne paa hver Side to smaae Vorter forsynede med lange Børster. O. spinifrons mihi. Denne Art, der er meget sjælden i Bunden af Christiania- fjorden ligner O. spinirostris Claus fra Messina ved at Hovedet for- til er forsynet med en spids Snabel, men det første Par Anten- ner, der ere tileddede, ere kortere end hos hiin, idet de kun ere noget længere end Cephalothorax. Tredie Abdominalled er no- get længere end fjerde, som ogsaa er kortere end femte. Den ydre Endebørste er kort, og fæstet nær Basis af Haleappendices. 0. pygmea mihi. Denne er særdeles talrig i Christianiafjorden om Sommeren. Længden er omtrent 3mm og dens Legeme er klart gjennemsigtigt med et guulagtigt Anstrøg. De forreste Antenner ere længere end Thorax, naae omtrent til den mellemste Trediedeel af Abdo- men. Det sidste Abdominalled er saa langt eller noget længere : eud det foregaaende og Grenene af Furca ere omtrent halvt saa j lange som dette sidste Led. | dte Slægt. Thorellia mihi. | ~ Legemsform og Leddeling er som hos Cyclops. Første Par An- 250 tenner ere kortere end Cephalothorax, men dog mangeleddede. An- det Par Antenner ere fireleddede uden nogen Bigreen. Mandiblen, . Maxillen og første Par Maxillarbeen ere dannede som hos Cyclops. Andet Par Maxillarfodder ere omdannede til fireleddede Gribefod- der med to stærke krumme Klor fæstede til det sidste Led. De fire første Par Fødder ere togrenede Svommefodder, hvis Grene ere tre- leddede. Sidste Par Fødder ere cylindriske, eengrenede, toleddede. Lindserne i Qiet syntes ikke hos denne Slægt at være forenede i Midtlinien, men at være rykkede ud til Siderne. T. brunnea mihi. Legemet er henved 1"" langt af lys brunlig Farve med et "stærkt brunt Baand tvers over første Brystring, der er forbunden med Hovedet. Ligeledes er anden og tredie Abdominalring samt femte Ring, paa første Par Antenner farvede mørkebrune. Før- ste Par Antenner af 21 Led, hvoraf de to første ere de tykkeste og længste. Den fjerde Abdominalring er den korteste og femte er længere end den tredie. Haleappendices ere særdeles lange og længere end Abdomens tre sidste Led. Denne Art fandtes i tvende Exemplarer ved Skudesnæs paa Karmøen. Tredie Familie. Harpactidæ. Dana opstillede først denne Familie, idet han fremhævede som characteristisk for den, at Mandiblernes og Maxillernes Pal- per ere smaae eller obsolete, at de bagere Antenner ere i Spidsen forsynede med fingerformede Børster, og at Hunnen kun har een Æggesæk, men senere slog han den sammen med Cyclopider- nes Familie. Claus har igjen skildt dem, og opstillet hver af dem som en egen Familie, hvori man maa give ham Ret, men paa den anden Side kan jeg ikke gaae ind paa at stille Ste- ` ropinæ Dana (Peltidæ Claus) som en egen Familie blot fordi Legemet er bredere og fladere end hos Harpactide, især da jeg har fundet Arter af Slægten Talestris, som næsten have et lige- saa fladt Legeme som Steropiderne, og af en ny Slægt Amenophia — 251 mihi, som ogsaa ere aldeles flade, og derfor maatte regnes til Stero- pinc, men som staae Harpacticus saa nær, at man vanskelig kan skille dem derfra. Desuden ville man adskille disse to som Familier paa Gründ af denne noget forskjellige Legemsform, idet den ene Fe . milies Former ere cylindriske og den andens fladtrykte, saa maatte man med ligesaa god Grund danne en ny Familie af Slægten Amyone Claus, som er stærkt sammentrykt fra Side til anden, især da den desuden skiller sig ved sin Bygning langt mere fra Harpacticus end Slægten Sterope og Alleuca. Jeg har derfor ikke engang beholdt disse fladtrykte Former som en egen Underfamile, men stillet de Slægter deraf, som forekomme ved vor Kyst, sammen med de n:rstaaende Slægter blandt Harpacti- derne, omendskjondt jeg tror at Porcellidium Claus (Tyone Phil.) ber stilles som Typus for en Underfamilie, da den i saa mange og væsentlige Dele afvige fra de andre Slægter. Det samme tror jeg ogsaa vil senere, naar man finder flere nærstaaende Former, blive Tilfældet med Longipedia Claus og den ny Slægt Ectinosoma. Familien kan da characteriseres saaledes: i Legemet er enten cylindrisk, sammentrykt eller nedtrykt. Leddelingen er enten fuldstændig 'eller ere enkelte Ringe sam- mensmeltede. Halen er ikke skarpt afsat fra Cephalothorax, idet Abdomens Bredde ofte er ligesaa stor som Bredden af Thorax. Første Par Antenner ere korte, faaleddede og hos Hannen paa begge Sider omdannede til Fangarme. Andet Par Antenner er to til treleddede, forsynede med een eller fleer- leddet Bigreen og i Spidsen med flere kraftige kneformig bøiede Børster. Mandiblerne ere stærke, forsynede med en Palpe, der deels er simpelt eenleddet eller ogsaa mere sammensat, bestaa- ende af et Grundled og to Grene. Maxillerne vise ogsaa en stor Forskjel i Udviklingen, idet den hos nogle Former som Longipedia nærmer sig Calaniderne i sin Bygning; hos andre ere de vel udvik- lede, men Palpens Hovedgren boier sig fremover Tyggedelen og . fr forsynet med flere lange Torne, medens de ydre Lappe ere "y vel forsynede med cilierede Børster. Hos atter andre blive Pal- — : pen endnu simplere, i det Hovedgrenen er forsynet med en eneste | E. 252 Tand, og de ydre Lappe ere indsvundne til enkelte Borster paa Palpens øvre Rand. Første Par Maxillarfodder ere i Spidsen for- synede med stærke Tænder og under disse med enkelte, oftest tre, vorteformige Fremspring, der ere forsynede med cilierede Børster eller Tænder. Paa den øvre Side findes undertiden en Flig forsynet med stive Børster, mén som oftest mangler den, og erstattes ved enkelte Børster. Hos Longipedia sees den at være tydelig tredeelt og overeensstemmende i sin Bygning med den hos Calaniderne. Andet Par Maxillarfodder ere som oftest omdannede til Gribehænder, sjelden ere de fodformede, som hos Longipedia og Ectinosoma. Første Par Fødder ere som oftest for- skjellige fra de følgende Par og omdannede til Gribefodder, sjeldent lige de følgende, som hos Ectinosoma. Sidste Par Fødder ere toled- dede og omdannede til brede Plader, der ere forskjellig udviklede hos begge Kjøn. De to midtre Børster paa Haleappendices ud- vikle sig stærkest, medens de andre blive kortere. (iet er som hos Cyclops. "Hjertet mangler. Det mandlige Kjønsapparat er uparret, det kvindelige parret. Som oftest findes der een, sjel- dent, som hos Dactylopus, to Eggesække. Iste Afdeling. Longipedina. De to Slægter som henhøre til denne Afdeling afvige fra de andre ved at andet Par Maxillarfødder ere fodformede og ikke omdannede til nogen Gribehaand. Første Par Fødder ere byg- gede ligesom de følgende Par og dannede til Svømmefødder, uden at nogen af deres Grene ere formede som Griberedskaber. Des- uden er andet Par Antenners Palpe stærkt udviklet ,og hos den ene mangeleddet; Mandibularpalpen er togrenet, og Grenene ere fæstede til et stærkt Grundled. Iste Slægt. Longipedia Claus. (Die frei lebenden Copepoden S. 110.) Legemet er forlenget, smalt. Hovedet er sammensmeltet med | forste Brystsegment. Halen bestaaer af fem Led, hvoraf de to første ; ikke ere sammensmeltede. ` Første Par Antenner ere korte, men | 253 tynde og bestaae af fem Led, der ere besatte med lange fjerformede, tykke Børster og i Enden af sidste Led med to Kroge. Andet Par Antenner ere stærke fireleddede, deres tredie Led er kort. Svoben er lang sexleddet. Munddelene ligne meget de tilsvarende hos Calaniderne, men dog med enkelte Modificationer. Mandiblerne ere forsynede med en Række af stærke Tænder paa Tyggedelen. Pal- pen er stor med et bredt Grundled, den indre Green er toleddet, men den ydre er eenleddet. Maxillernes Tyggeflig er stærk, men Børstefligen liden. Palpernes Hovedgreen er forkortet, og den ydre Flig er stor. Første Par'Maxillarfodder ere ikke meget brede, de vorteformige Fremspring ere lange, men Børsterne ere smaa. Endedelen er ikke leddet, men forsynet med flere stærke Torne. Andet Par ere forkortede, og meget brede, treleddede, idet Ende- delen ikke er leddet. Første Par Fødder ere af samme Bygning | som de følgende tre Par, men meget mindre; begge dets Grene ere treleddede. Andet Fodpars indre Green bliver meget forlæn- get. Sidste Par Fødder ere smaae, og bestaa af en eenleddet Grunddeel og to eenleddede Endegrene. L. coronata Claus. Denne Art er ikke ualmindelig i Christianiafjorden og paa Vestkysten. Den er 117" lang, guulbruun af Farve. Pandehor- net er triangulzrt, fremragende. Første Par Antenners fjerde Led er det korteste, femte Led er forlænget. Den ydre Green paa første Par Fødder er forsynet med meget lange Torne paa andet og tredie Led. Den indre, forlængede Green paa andet Par Fødder er omtrent dobbelt saa lang som den ydre. Første Led er forsynet paa sin bagre Flade med en Krands af smaa Torne, andet Led er det korteste, og tredie er tre Gange saa langt som de to første tilsammen. Sidste Led hos Hunnen be- Sidder et kort Grundled forsynet med en stærk Torn i den ydre nedre Vinkel. Den ydre Green er den længste, og den indre | er kun af dennes, halve Længde. Halens to sidste Led er særde- les korte, paa Rygsiden forlænger det sidste Led sig i tre Torne, hvoraf den midterste er den længste. De foregaaende Led Fe aoee med en Tornerække rundt den bagre Rand. 254 2den Slegt. Ectinosoma mihi. Legemet er meget forlænget, smalt. Halen fortsættes fra Krop- pen uden nogen Indsnoring, og krummer sig ikke opad hos det døde Dyr, saaledes som er Tilfælde med de andre Harpae- tider. Hovedet, der er forenet med første Brystsegment er me- get kort. Forste Par Antenner ere meget korte, mod Spidsen meget tynde og bestaa af syv Led, der ere, især de sidste, for- synede med lange Børster. Andet Par Antenner ere meget læn- gere og stærkere, samt bestaa af tre Led. Første Led er def længste og bærer den toleddede, men særdeles lange, stærke og i Spidsen med to stærke Torne forsynede Bigreen. I Spidsen af tredie Led er der fæstet fem særdeles lange, tykke og med Bi- torne forsynede Torne, hvoraf de tre midtre erei Enden leddede. Mandiblerne ere stærke, Palpens Grundled er forlænget, stærkt, Grenene, der sidde langt fra hverandre ere eenleddede, og af dem er den indre den stærkeste. Maxillernes Palper ere flerelappede. Første Par Maxillarfodder ere toleddede, andet Led, der er op- svulmet, er i Spidsen forsynet med een eller to stærke Klor. Andet Par ere forlængede, tynde, treleddede; det andet Led er det lengste og det tredie er i Spidsen forsynet med nogle faa, smaa Borster. De fire forste Fodpar ere af samme Bygning, togrenede og hver Green bestaaende af tre Led. Sidste Par Fod- : der danner kun en enkelt Plade, men med flere dybe Indsnit og er forsynet med lange Berster. E. melaniceps mihi. Dens Farve er bruungul, med en sort Plet, der indtager den største Deel af Hovedet. Første Par Antenners sjette Led er det længste, de fire første ere korte og opbleste. De fire for- ste Par Fodders ydre Grene er de korteste, og deres ydre Rand ere tæt besat med smaa Torne og med omtrent sex længere, der ere forsynede med Bitorne. Halens første og sidste Led ere de kor- teste; det sidste er dybt indskaaret og Haleappendicés er meget korte. Den findes, skjondt ikke almindelig, i Dime on og paa hele Vestkysten. PEE EA EE EE 255 2den Afdeling. Amyo nea. Til denne hører kun een Slægt, den af Claus opstillede Amy- one, der ligner de foregaaende ved at første Par Fødder ere ind- rettede til at svomme med, samt ved at den har den samme Byg- ning af 2det Par Antenner og Mandibler som hine, hvorimod an- det Par Maxillarfodder ikke ere fodformede, men omdannede til Gribehænder. 3die Slægt. Amyone Claus (Beitråge zur Kenntniss der Entomostraken p. 11). Legemet er stærkt sammentrykt fra Side til anden. Ryg- gen er stærkt boiet convex, og den særdeles korte Hale er skjult under den sidste forstørrede Brystring, som ligger nært til Hovedet. Legemet ligner saaledes, naar Dyret ligger paa Siden, en rund Skive. - Hovedet er ved en Fure adskildt fra første Brystring. Femte Brystring er forbunden med den særdeles store og den fortil, især hos Hannen, forlængede første Abdominalring. Af Abdomens fire følgende Ringe er første kort og hos Hunnen sammensmeltet med den foregaaende, de følgende tre ere særde- les korte og smale. Første Par Antenner ere forlængede, andet Par treleddede, til det første Led er der fæstet den lille een- el- ler toleddede Bigreen; dens tredie Led er forsynet med to stærke Klør. Mandiblerne ere stærke, Palpen er togrenet, dens Rodled forlænget, og dens indre Green er særdeles kort, den ydre noget . længere, men begge ere eengrenede. Maxillarpalpen er forlænget. " Første Par Maxillarfedder ere treleddede, i Enden forsynede med en stærk Klo, og under denne, fæstet til det andet Led. findes der en vorteformig Forlængelse med tre korte, tykke Bør- ster. Andet Par ere forlængede, toleddede og omdannede til stærke Gribehænder. Første Par Fødder ere dannede som Svømmmeredskaber og togrenede, begge deres Grene ere eenled- dede. Andet og tredie Par have den ydre Green toleddet, den . Andre er derimod treleddet. Fjerde Par Fødders begge Grene Pt i fre treleddede. Det fjerde Par er hos Hannen cylindrisk, toled- — 256 det, smal, hos Hunnen derimod bestaar det af to særdeles brede Plader, hvoraf den foreste, som er første Led, er bredere end den bagre, der danner andet Led. A, sphaerica Claus. Legemet er kredsformigt 3"" lang. Farven er smutsig bruun, med mørkere Tverstriber over den bagre Deel af Hovedet og de midtre Brystringe samt den foreste Deel af forste Abdominalring. Første Par. Antenner er syvleddede hos begge Kjon. Bigrenen paa andet Par Antenner er eenleddet. Andet Par Maxillarfod- ders Haand er oval forlænget. Andet Led paa femte Par Fed- der har hos Hunnen flere lange Torne fæstet til den bagre Rand, og til den indre Rand af første Abdominalled er der fæstet tre korte, stumpe Torne. Furca er vel udviklet. Denne Art erikke ualmindelig i Stranden paa vor vestlige Kyst og i Christiania- fjorden. : ; 3die Afdeling. Tachidina. Den af Liljeborg opstillede Slags Tachidius og den af Claus opstillede Euterpe ligne de folgende Slægter i andet Par Anten- ners og Munddelenes Form, men første Par Fødder ere byggede som Svommefodder. Desuden er femte Par Fødder hos dem begge dannede som en eenleddet Plade, medens de følgende Slæg- ter have den tvleddet. À 4de Slægt. Tachidius Liljeborg. (De crustaceis ete. p. 195). Cephalothorax er temmelig bredt, Abdomen smalere og Ho- vedet er forbundet med første Brystsegment. Abdomen er hos begge Kjon femleddet. Første Par Antenner ere meget korte og bestaa af syv Led, hvoraf de to sidste undertiden ere sam- menvoxne; de ere vel forsynede med Torne især mod Spidsen. Andet Par Antenner ere toleddede; til Midten af det første Led fæster sig en lille eenleddet Bigreen. Det andet Led er i Enden forsynet med flere knæbøiede Børster. Mandiblerne ere stærke, Palpen har et stort Grundled og to eenleddede Endegrene. Maxil- lerne ere i Spidsen forsynede med lange Torne og Palpens Ho- 251 vedgreen bærer i Spidsen en lang Torn ligesom den indre Flig under den. Første Par Maxillarfodder ere i Spidsen forsynede med en stærk Klo og nogle børstebærende vorteformige Udspring un- der den. Andet Par ere forlængede, treleddede og ere dannede til en Gribehaand, idet andet Led udsvulmer og til tredie Led, der er ganske lidet, fæster sig en stærk Klo. Første Par Fødder ere som de følgende tre Par togrenede og treleddede. Femte Par Fødder danne hos begge Kjon en eenleddet særdeles bred Plade, der dog er smalere hos Hannen end hos Hunnen. T. brevicornis O. F. Müller. (Zool. Danie: Prodromus No. 2414). Panden gaaer frem i et stærkt, men but Rostrum. De tre forste Ringe paa Thorax ere i sine bagre Kanter forsynede med en Krands af smaae Torne. Sidste Led af Abdomen er ubetyde- ligt længere end næstsidste. ^ Haleappendices ere korte, neppe længere end brede. Første Par Antenner ere hos Hunnen paa den ene Side sex- og paa den anden syvleddede. Hos Hannen opsvulmer det femte Led, og Svøben ender i en stærk Klo. Hos begge Kjøn ere Antennerne besatte med stærke med Bitorne for- synede Børster. Det femte Par Fødder danne hos Hunnen to næ- sten runde Plader, der neden under i Midten berøre hverandre, hos Hannen ere de smalere og mere tilspidsede mod Enden. Denne Art har jeg kun fundet i Christianiafjordens Bund, men ikke paa Vestkysten. Farven er hvid eller guulhvid. Ade Afdeling. Westwoodina. De til denne Afdeling hørende norske Slægter Idya Philippi = Tispe Liljeborg og Westwoodia Dana udmærke sig ved Forleen- - gelsen af Mandiblerne og den store Overlebe, medens de dog afvige fra hverandre i de øvrige Munddeles Form. Hos begge begynde første Par Fødder at antage Formen af Griberedskaber, hvorved Overgangen dannes til den næste Afdeling. Ste Slægt. Idya Philippi (Archiv für Naturgesch. B. 9 1845). Tispe Liljeborg (Die crustaceis etc. p. 191). ; Legemet er temmeligt fladtrykt med oval Forte og sma- x Vidensk.-Selsk. Forh. 1864. X bos 258 lere Hale. Hovedet er sammensmeltet med første Brystsegment, og Halen dannes saavel hos Hannen som hos Hunnen af fem Led. Første Par Antenner ere forlængede, syv til otteleddede. Andet Par Antenner ere treleddede, til Enden af første Led er der fæstet en fireleddet Bigreen. Overlæben er forlænget tandet i . Spidsen. ` Mandiblerne ere særdeles forlængede og tandede i den skraa afskaarne Ende, Palpen besidder et stort Grundled og to eenleddede Grene, hvoraf den inderste er den største. Maxil. lerne ere i Spidsen forsynede med mange forlængede Tænder og have en vel udviklet Palpe. Begge Maxillarfødder ere lige og indrettede til forlængede Gribehænder, men første Par er toleddet, det andet treleddet. Første Par Fødders begge Grene er særdeles stærke og forsynede med Gribeklør. Den indre Green er kortere, treleddet, den ydre derimod længere og toleddet. De tre følgende Par Fødder ere uddannede til togrenede Svøm- meredskaber og Grenene ere treleddede. Sidste Par Fødder ere forlængede toleddede, andet Led. er meget langt hos Hunnen, hos Hannen er det meget kortere. . I. furcata Baird (Brit. Entomostraca p. 210. (Cantocamptus). I. barbigera Phil? Legemets Længde er noget over 1»», Farven er hvidguul, med rosafarvede Baand tvers over Hovedet og de to forste Bryst- segmenter, ligeledes er første Par Antenners indre Ring rosafar- vet. Første Par Antenner bestaae af otte Ringe, hvoraf den an-. den og tredie ere forlængede. Andet Led paa den indre Green af første Par Fødder er længere end første Led, og til dens indre Rand ovenfor Midten er der fæstet en lang ucilieret Borste. Grund- leddet paa sidste Par Fødder hos Hunnen er omtrent ligesaa langt . som bredt, og Endeleddet er mere end dobbelt saa langt, men meget smalere, Den bagre Rand af de sidste Haleled er forsynet med en Krands af fine Torne. Det sidste Led er neppe halvt saa langt som det foregaaende. Denne Art er almindelig overalt nær Stranden, | 259 6te Slægt. Westwoodia Dana. Hovedbryststy kket er meget tykt, og Halen meget smalere og kortere end dette. Hovedet er sammensmeltet med første Brystsegment, og gaar fortil ud i et bredt Pandehorn. De to første Abdominalsegmenter ere sammensmelte hos Hunnen. Første Par Antenner ere meget korte og sexleddede, andet Par ere toleddede, med en kort toleddet Bigreen. Mandibler og Maxiller ere for- længede og af samme Form som hos den foregaaende Slægt. Første Par Maxillarfodder ere ikke omdannede til Griberedska- . ber, idet den stærke Klo, som er fæstet i Enden af dem, ikke kan slaaes ind mod Grunddelen, paa hvilken tvende vor- teformige Fremspring forsynede med korte fjerede Børster ere- fæstede. Andet Par Maxillarfoder ere Gribehznder. Første Par Fodders ydre Green er kort, eenleddet, besat med stive Borster og Torne; den indre Green er forlænget, treleddet, de to sidste Led ere særdeles smaae og forsynede med to stærke Gribeborster. De tre følgende Par ere Svommefodder, begge deres Grene ere treleddede. Sidste Par Fødder danne et bredt Grundled, hvorpaa i et Indsnit det brede ovale andet Led er fæstet. W. nobilis Baird (British Entomostraca. p. 214. Arpacticus). Denne er omtrent 117» lang, klar med et guulgraat Anstreg og et stort rødt Øie. Første Par Antenners tredie og fjerde Led synes at være sammensmeltede, og femte Led er kort, medens sjete er omtrent dobbelt saa langt som dette, Den indre Green | paa forste Par Fodder er meget mere end dobbelt saa lang som den ydre. Til Enden af den indre Kants nedre Trediedeel er der fæstet en lang fjerformig Borste. Den indre Green paa de folgende Par Fødder er meget kortere end den ydre, men de to forste Led er meget bredere end de tilsvarende paa den ydre. dte Afdeling. | Harpacticina. Til denne here de typiske Harpactider, nemlig Slægterne —— .. Harpacticus, Thalestris, Dactylopus, Zaus og de nye Amenophia og = Stenhelia. Disse have alle almindeligviis otte til x. gen sex- d i PR, 260 leddede første Par og toleddede andet Par Antenner med en noget forlænget to sjelden treleddet Bigreen. Deres Mandibler ere stærke med en stor Palpe, hvis Grundled er bredt og forsynet med to Grene, hvoraf den inderste er den største. Maxillerne have en stærk Tyggedeel forsynede med forlængede Tænder, deres Palpe er stærk, dens Hovedgreen bøier sig over Tyggedelen og er al- mindelig forsynet med lange Torne. Den forreste Flig er ogsaa ofte forsynet med Torne, sjeldent mangler den. De øvre to Fli- ge ere som oftest reducerede til Børsteknipper. Første Par Maxillarfødder ere store, i Spidsen forsynede. med en eller to stærke Klør og under den i den indre Rand med tre sjeldent to vorteformige Fremspring, der hver ere forsynede med tre korte, men tykke fjerede Børster. Andet Par Maxillarfødder ere dannede til Gribehænder. Første Par Fødder ere stærke Griberedskaber, medens de følgende tre ere Svømmefødder. Det femte Fodpar danner en toleddet, bred Skive, der især er udviklet hos Hunnen. Yde Slægt. Harpacticus (M.-Edward. Hist. nat. des Crust t. III p. 430). Legemet er enten forlænget eller kort, bredt, fladtrykt. Hovedet er forenet med første Brystsegment og Abdomens første og andet Led ere forenede hos Hunnen. Første Par Autenner ere nileddede. Andet Par Antenners Bigreen er toleddet. Andet Par Maxillarfodder ere stærkt udviklede. Første Par Fodders Grundled ere forlængede og stærke, den ydre Green er toleddef med meget forlængede Led; den indre Green er meget kortere men ogsaa toleddet, det andet Led er særdeles kort. Paa de tre følgende Par Been ere begge Grenene treleddede. Hos Han- nen er ofte det andet Led paa den indre Green af andet Par Fødder eiendommelig dannet, idet det ydre nedre Hjørne forlæn- ger sig som en Torn forbi Spidsen af det tredie Led, og den ydre Green paa tredie Par Fødder ere idetmindste hos Arten chelefer omdannet til et Griberedskab, idet den bliver særdeles stærk og tredie Led, der er forsynet med stærke Gribeklør, bøier sig fremover den indre. 261 H. chelifer O. F. Müller (Zool. dan. Prodr. No. 2413 Cyclops). Legemet er forlænget cylindrisk. . Hovedet, der er forenet med første Brystsegment, er stærk udbuget og gaaer fortil ud i et bredt fortil stumpt tilrundet Pandehorn, der rager ud over første Led af første Par Antenner. Første Par Antenner ere nileddede og forlængede. Dets første Led er kort,'de følgende tre ere længere, af Svobens Led er andet det længste. Andet Par Maxillarfodder ere særdeles stærke andet Led meget bredt, indskaaren i den indre Rand og der, hvor den stærke, vinklig beiede Klo moder, besat med to Rader af Torne. Første Par Fodders Grunddele ere forlængede, den ydre Greens første Led er det længste, an- det Led er noget kortere, og er i sin Spidse forsynet med tre brede i Kanterne med Bitorne besatte Klor. Den indre Green er i Spidsen forsynet med een bred Klo. Hos Hannnen forleen- ger den ydre nedre Vinkel af den indre Green paa andet Par Fedder sig til en lang spids Torn, der rager langt nedenfor tre- die Leds Ende. Den ydre Green paa det næste Fodpar bliver til en Gribefod idet det sidste Led, der er særdeles stærkt, bliver i Spidsen forsynet med tre stærke Klor og boier sig over den indre Green. De sidte Par pladeformige Fødder ere smaae, det forste Led er kort og ikke meget bredt og er paa den indre For- lengelse forsynet med tre Børster. Andet Led er forlænget smalt og i Enden forsynet med fem Borster. De tre til fire midtre Led af Abdomen ere paa Siderne forsynede med Skraarader af smaae Torne. Abdomens sidste Led er noget kortere end det foregaa- - | ende og i Enden kløvet. Haleappendices ere længere end brede og forsynede med stærke Børster. * Denne Art er guulbruun af Farve og over 1"" lang; den fin- " des især i Christianiafjorden, og er ikke saa hyppig paa Vestkysten. . i H. elongatus mihi. es H. gracilis Claus? m Denne Art er meget mere langstrakt end den rcgni » hvis Størrelse den heller ikke naaer. Antennerne ere mere - forlængede og tynde, men nileddede som hiin, idet Basalafsnittet er fire og Endeafsnittet femleddet. Andet Par Mazillarinddt 262 have en meget mere forlænget Stilk samt smalere og svagere Haand end hos den foregaaende Art, "Tornerzkkerne paa Abdo- men ere meget svage og mangle tildeels. Sidste Haleled er no- get kortere end det foregaaende og i Enden kløvet. Haleappen- dices ere bredere end lange. Denne Art synes at staa H. graci- lis Claus meget nær, og jeg skulde være tilboielig til at tro, at de begge ere synonyme, hvis han ikke beskrev forste Par Antenner afvigende fra hvad jeg har fundet. Forekommer i Christianiafjorden. H. depressus mihi. Legemet er stærkt nedtrykt, ovalt, saaledes som det findes hos Arter af efterfølgende Slægt. Pandehornet er kort bredt. Første Par Antenners tre første Led ere korte, det fjerde Led er meget længere. Mandiblernes Tyggeflig er meget tynd. Andet Par Maxillarfødder ere stærke, Haanden oval kun noget længere end bred. Første Par Fødder ere ikke særdeles stærke, den ydre Greens begge Led er omtrent lige lange og i Enden forsy- nede med tre ikke meget stærke Klor. Den indre Greens andet Led er bevæbnet med to lignende. Det sidste pladeformige Par Fødder ere korte, men meget brede, første Leds indre forlængede Deel er forsynet med fire korte Torne, Endepladen er hjerteformig og kun lidet længere end bred. Halens sidste Led er kortere end det foregaaende og i Enden dybt indskaaren. Haleappendices ere dobbelt saa brede som lange. Denne lille Art, som er af guul Farve og omtrent 4™ lang, fandtes ved Karmoen mellem Tangen. H. curticornis mihi. H. chelifer — Liljeborg? Legemet er forlænget smalt og Hovedbrystsegmentet ikke meget opdrevet. Pandehornet er kort ovalt og naaer kun til En- den af første Par Antenners første Led. Disse ere korte, men tykke især Grunddelen, hvis andet Led er det længste. Andet Par Maxillarfodder ere meget korte og ikke meget stærke. Haan- deù er næsten firkantet, noget længere end bred. Første Par Fødders Grunddeel er meget kort, den ydre Greens andet Led er kortere end første og bevæbnet med tre til fire svage Klør. ^ Svømmefødderne ere kun svagt forsynede med Torne. Den sid- ^ . 263 ste pladeformige Fod er lig den hos den foregaaende Art, men første Leds indre Deel er mere forlænget og forsynet med læn- gere Borster. Hos Hannen er den indre Deel neppe udvidet og "kun forsynet med een Borste. Halens Sider ere bevæbnede med korte Rækker af smaae Torne. Halens sidste Led er kortere end det foregaaende især hos Hannen og i Enden skraat afskaa- ren til Siderne, såaat Sidedelene af Leddet er meget kortere end Ryg og Bugdelen. Haleappendices vige derfor med sine Ender meget ud fra hinanden og ere længere end brede. Den er rød- . bruun af Farve med er stort rødt Øie, Længden er omtrent 17» hos Hannen og noget kortere hos Hunnen. Den fandtes i stor Mængde i Vandpytter i Fjeldet strax over Søens Overflade paa Karmøen. Sde Slægt. Zaus Goodsiir (On several new species of Crustaceous allied to Saphirina. Ann. of nat. hist. vol. 16). Claus antager at denne Slægt bør indbefatte Goodsiirs Zaus - og Sterope, som ikke generisk kunne skilles fra hverandre, og jeg følger hans Auctoritet i dette Tilfælde. Legemet er bredt, fladt, forlænget, ovalt. Halen er indkne- ben ved sit Udspring, Første Par Antenner ere nileddede. An- det Par ere stærke, dets andet Led ere forsynede med faae og ikke knæbøiede, men stærke Børster. Bigrenen er tynd, forlæn- get og udeelt. Munddelenes Bygning er aldeles som hos Harpac- licus. Første Par Fødder ere dannede til Gribefodder, med en ydre forlænget toleddet, med omtrent lige lange Led forsynet Green og en indre meget kort, men ogsaa toledet Green, hvoraf dog andet Led er rudimentært. De tre følgende Par Fødder ere . fogrenede med treleddede Grene forsynede Svømmefødder. Sidste Par Fødder ere pladeformige og bestaae af et særdeles bredt Ba- salled med en udvidet indre Deel og en svag Endeplade, samt desuden Spor af en anden Green, som en kort smal Appendix, der er fæstet til Grundpladen ovenfor den ovale Plads. Denne Slægt , forskjellige Form af andet Par Antenner og femte Par reader Skiller sig saaledes kun fra Slægten Harpacticus ved den noget —— 264 thi den brede fladirykte Form har, den aldeles tilfzelleds med H. depressus. Z. spinosus Goodsiir. Skjendt denne Art afviger noget fra Tegningerne hos Claus, saa tvivler jeg dog ikke paa Identiteten, især paa Grund af de ribbede brede Klor, som er saa characteristisk for denne Art, og som Claus ogsaa tegner. Legemet er forlænget ovalt, med noget smalere Abdomen. Sidefloiene paa Thorax er ikke stærkt trukne bagud. Abdomens fjerde Led er længere end tredie og Rygpartiet er længere end Sidepartiet. Abdomens sidste Led er spaltet til Roden og kort. Haleappendix er omtrent saa langt som bredt eller noget kor- tere. Den ydre Endeborste er saa lang som Abdomen, den in- dre er dobbelt saa lang. Det andet og tredie Led af Første Par Antenner ere hos Hunnen forlængede. Andet Par Antenners Bi- green er forsynet med tre Sideborster. Andet Par Maxillarfodders Stilk er meget kort. Første Par Fødders -ydre Green eri Enden af andet Led forsynet med tre særdeles brede saugtakkede, rib- : bede Klor. Den indre Green er væbnet med en lignende. Svom- mefedderne ere forsynede med lange fjerformede Børster og en Række af smaae Torne i den foreste Rand. Den ydre Green er noget længere end den indre. I Enden af den ydre Rand paa andet og langs hele den ydre Rand af tredie Led er fæstet Torne, hvis Ender ere særdeles brede, sougtakkede i Randen og ribbede. Denne Art er ikke almindelig paa Vestkysten ved Haugesund. 9de Slægt. Thalestris Claus (Die freilebenden . . Copepoden p. 128). Claus opstillede denne Slægt paa de Former, som danne en Overgang mellem Harpacticus og Dactylopus, idet de ved den stærkere Udvikling af andet Par Maxillarfodder skiller sig fra den sidste Slægt og nærmer sig den første, hvorfra de dog afvi- ger ved første Par Fedders Bygning, men enkelte af hans Arter- som robusta maa paa Grund af sine Mandiblers Form udelukkes af denne Slegts Række. 265 Legemet er forlænget smalt linieformigt, eller ogsaa fladt, ovalt, . nedtrykt. Første Par Antenner ere som oftest nileddede, sjeldent reduceres deres Led til otte eller sex. Andet Par Antenners Bi- - svøbe er toleddet. ^ Mandiblernes Palpe dannes ligesom hos de foregaaende Slægter af et stærk ofte qvadratisk Grundled og to Bigrene, hvoraf den inderste er den storste og forsynet paa sin indre Rand med en lille Udvæxt besat med nogle Børster, der undertiden forlænger sig noget. Maxillernes Tyggedeel er forsynet med lange Tænder, deres Palpe er stor, Hovedgreenen er som oftest forsynet med en Klo og boier sig over Tyggedelen; den forreste Flig er ligeledes, naar den findes, forsynet med en Klo, medens de to bagre ofte ere reducerede til nogle Børster. Før- ste Par Maxillarfedder ende i en stærk Klo, og under denne paa Grunddelen sidde tre med cilierede Børster forsynede vortefor- mige Fremspring. Andet Par Maxillarfodder ere stærke Gribe- hænder. Begge Grene paa første Par Fødder er Gribeorganer, treleddede; første Led paa den indre Green er særdeles forlæn- get, medens andet og tredie ere korte og i Spidsen forsynet med to Kler. -Den indre Greens andet Led er forlænget og tredie Led bærer stærke Klør. De følgende tre Par Been, der ere dannede til Svømmefødder, ere togrenede med treleddede Grene. Sidste Par Fødder ligne de hos Harpacticus. T. harpactoides, Claus. Legemet er forlænget smalt, omtrent im= langt af en guulbruun Farve. Abdomens Sider ere forsynede med skraa Rækker af Torne undtagen paa det sidste Led, som er indskaaren i den bagre Rand. Halleappendices ere omtrent saa lange, som det foregaaende Led og saalange eller noget længere end brede. Første Par Antenner ere hos Hunnen af middelmaadig Længde. Andet - Led er paa den indre Flade forsynet med tre Børster og tredie ! Led er kortere end dette. Andet Par Maxillarfodders Haand er ` stor og oval. Første Par Fedders indre Green er i den indre | Rand forsynet med en fjerformig Borst, der er fæstet i Enden BR af den øvre Trediedeel. Andet Led af den ydre Green er i den . ydre Kant forsynet med en Række af Torne og en længere i 266 Enden af Leddets nedre Fjerdedeel. Sidste Led er kort, bredt, rhomboidalsk og forsynet med fire i Kanten saugtakkede Klor. Den ydre Rand af de følgende Fodpar er forsynet med en Tor- nerække. Den indre Forlængelse paa sidste Par Fødder er hos Hunnen særdeles stor, bred og længere end den ovale Plade, hos Hannen derimod er den kort og forsynet med tre Torne. Denne Art er almindelig ved vor Kyst. T. longipes mihi. Legemet er forlænget, smalt og Haleappendices ere kortere end det sidste Haleled. Første Par Antenners Grunddeel er kort, og Svøben er kun noget kortere end denne. Svøbens andet Led er det længste. Det første Par Fødder ere stærkt forlængede. = Den indre Green er noget kortere end den ydre, i den foreste Rand besat med en Tornerække og i den bagre forsynet med en Børste, der er fæstet noget over Midten af Randen. De to sidste Led ere korte, og de to Klør, der ere fæstede til det sidste, ere ikke meget lange. Andet Led paa den ydre Green har ligeledes sin Rand forsynet med en Række Torne og en større nær ved Midten af Randen. Det tredie Led er særdeles lidet og de fire Kløer, der væbner det, ere smaae. De længste kun lidt længere end Leddet. Fra Christianiafjorden. T. karmensis. . Legemet er forlænget, men dog er Cephalothorax noget op- drevet. Abdomen er kort og bred med Tornrekker rundt den bagre Kant af de to midtre Led. Haleappendices ere bredere end lange. Første Par Antenner ere korte nileddede. Grund- delens andet Led er omtrent saa langt som de to folgende Led tilsammen. Andet Par Maxillarfodders Haand er oval og dens Klo er meget lang. Første Par Fødder ere forlængede, deres indre Green er forsynet ved Enden af den øvre Fjerdedeel af den indre Rand med en kort stærk Borste i et Indsnit. Den ydre Green er kortere end den indre. Andét Led har den ydre Rand besat med Torne, hvoriblandt en længere nær Enden af Leddet. . Kleerne ere flere Gange saa lange som det.sidste Led, samt meget stærke. Sidste Par Fødders ovale Plade er længere end den indre Forlængelse, af første Led. 267 Denne Art er sjelden ved Karmøen. T. curticornis mihi. : Legemet er noget nedtrykt. Første Par Antenner ere korte, stærkt byggede, og der gives ikke nogen stor Forskjel i Læng- den af de fire første Led. Svøben er fireleddet. Den ydre Green paa første Par Fødder er noget mindre end den indre, og dets midtre Led er kun dobbelt saa langt som bredt; det sidste korte Led er forsynet med fem stærke lange tildeels saugtakkede Klør. Den indre Greens første Led er midt paa den bagre Rand forsy- net med en cilieret Børste, og i Enden af tredie Led findes der to lange, stærke Børster. Den indre Green paa de følgende tre Par Fødder er kortere end den ydre, men Leddene er meget ' bredere, Sidste Par Fødder er brede hos Hunnen. Den indre Forlængelse paa første Led saa langt som det ovale Led. Denne Art er sjelden i Christianiafjorden. T. curticauda mihi. Legemet er stærkt nedtrykt, bredt, fladt, ovalt og noget mere tilspidset bag end foran. Halen er kun en Trediedeel af Cepha- lothorax Længde. Dens første Led hos Hunnen er sammensmeltet med det følgende og er længere end den øvrige Deel af Halen, det sidste Led er bagtil dybt indskaaret, og Haleappendices ere bre. dere end lange. Første Par Antenner ere forlængede, Grundde- lens første Led er det længste, det fjerde det ‘korteste. Begge Grene paa første Par Fødder ere omtrent lige lange. Det midtre Led paa den ydre Green er stærkt forlænget og forsynet midt paa den ydre Rand med en stærk Torn, tredie Led er lidet og. bærer fire smaae Klør, hvoraf den længste er omtrent to Gange saa lang som Leddet. Den indre Greens første Led er omtrent midt paa den ydre Rand forsynet med en Børste, og det sidste Led bærer to temmelig lange Klør. Sidste Par Fødder ere hos "Hunnen særdeles store og brede; det første Leds indre Forlæn- . Belse er stor og forsynet med omtrent sex tildeels lange cilierede | Børster. Det ovale andet Led, der naaer omtrent til Haleappen- p dicet, er forlænget og cilieret i sin Rand samt forsynet med om- we Eu Sex forlengede Torne. Dyrets Længde er noget over 1", — 268 og dets største Bredde er omtrent 4™™, Dets Farve er bruun med en rød Stribe paa hver Side af Hovedet bagenfor det store, røde Oiepigment og med et rødt Baand over den bagre Deel af Krop- pens forste, andet og tredie Segment. Ligeledes er Rodleddet samt femte og sjete Segment af første Par Antenner røde. Af denne Art har jeg fundet enkelte Hunner ved Karmgen. T. mysis Claus. Legemet er forlænget, smalt. Første Par Antenner ere ni- leddede med omtrent lige lange Led i Grunddelen og med det andet Led af Svøben forlænget. Pandehornet er kort og naaer til noget over Midten af Roddelens andet Led. Andet Par An- tenners Svobe er smal. Mandiblen er stærk, den indre Forlæn- gelse af Palpens Grundled er stort, Palpens indre Green er stærkt” kløvet. Maxillarpalpen er stærkt udviklet. Første Par Fødder ere forlængede, begge Grene ere omtrent lige lange, den ydre Greens tredie Led er meget kort og væbnet med fire forlængede - Klør. Den indre Greens første Led er i den ydre Kant cilieret i og paa Midten af den indre forsynet med en Børste. De to sidste Led ere tydelig adskilte og væbnet med to lange Børster. Sidste - Par Fødder ere hos Hunnen særdeles store; den indre Forlæn- i -gelse af første Led er noget længere end den ydre Plade og for- - synet med nogle Børster, Andet Led er dobbelt saa langt som : bredt og væbnet med nogle Klør i Enden. Halens to første Led ere forlængede, de følgende tre smaae og aftage efterhaanden i Længde. Haleappendices ere omtrent saa lange som det sidste Led. Af denne ved Messina forekommende Art har jeg fundet et Exemplar en ægbærende Hun i Nærheden af Moss. 10de Slægt. Amenophia mihi. Denne Slægt staar i samme Forhold til Talestris, som Zaus | til Harpacticus, men her er desuden den store Forskjel, at Oine- nes Lindser, som hos de andre Harpactider ligge hverandre meget E nær, synes hos denne at være rykkede ud fra hverandre til Ho- - vedets Sider. d Legemet er nedtrykt, bredt ovalt uden nogen d W, 269 ved Halens Rod, hvis to første Led ere kun ufuldkomment sam- menvoxede hos Hunnen. Forste Par Antenner ere nileddede, Munddele og Fødder ligne de samme hos Talestris, men femte Par Fødder ere mere forlængede og smale. A. peltata mihi. Legemet er bruunt med purpurrøde Baand tvers over anden og tredie Brystring, samt over den forste og den sidste Halering. Første Par Antenners ånden Ring er længere end tredie, Første Par Fødders Grene ere omtrent lige lange; den indre Greens første Led er stærkt forlænget og forsynet paa Midten af den indre Kant med en lang cilieret Borste. De to sidste Led ere meget korte og tredie Led i Spidsen væbnet med to lange, stærke Klor. Den ydre Greens andet Led er stærkt forlænget og bærer paa Midten af den ydre Kant en stærk Torn, der mod Spidsen er væbnet med lange Bitorne. Det korte tredie Led er væbnet med fem lange stærke med fine Bitorne forsynede Klor. De pladeformede femte Par Fodder ere lange; det forste Leds indre Forlængelse er særdeles kort og stump, medens den ovale Plade er stærkt forlænget. Sidekanterne af Halens Led ere væb- dede med smaae Torne og Haleappendices bredere end lange. Denne Art er ikke almindelig ved Karmøen. lite Slægt. Dactylopus Claus. Die freilebenden Copepoden etc. p. 124. v Claus henfører til derme Slægt flere Former, som maa ad- skilles og. henføres til forskjellige Slægter, da andet Par Antenners Bigreen samt Munddelene ere hos Nogle byggede meget anderledes . end hos Andre. Jeg beholder derfor kun af deaf Claus opstillede og ved den norske Kyst forekommende Arter D. longirostris, da den alene stemmmer i alle Dele med de af Claus for Slæg- | ten opstillede Kjendetegzn, medens alle de andre Former i en . eller anden Deel afvige derfra, og dem har jeg derfor henfort til ?ndre Slægter,” | . A Legemet er forlænget mere eller mindre cylindrisk. Første —— : Par Antenner have otte, sjeldent færre Led. Mandibler, Maxil- i ? 20 ler og forste Par Maxillarfodder ere dannede, som hos de fore- gaaende Slegter, men andet Par Maxillarfodder ere svagere og mere forlængede. Første Par Fødder er ogsaa svagere, deres indre Green er forlænget, treleddet, hvoraf det første Led er sær- deles langt og det sidste bærer tvende Gribebørster. Den ydre Green er almindeligvis mindre og det midtre Led overgaar ikke - meget de andre toi Længde. Der kan findes een eller to Eggescekke. D. longirostris Claus. Legemet er forlænget, smalt, cylindrisk æmm langt. Pandehor- net er saa langt eller noget længere end de to første Led af for- ste Par Antenner, hvis andet Led er det længste. Andet Par ' Maxillarfedders Haand, er lang, smal og Endekloen har et tyde- ligt afsat Led ved sin Rod. Første Par Fødder ere forlængede og svage. Den indre Greens første Led er i sin indre Kant nær Enden forsynet med en Borste, og dens tredie Led er omtrent dob- ` belt saa langt som andet. Den indre Green er næsten saa lang eller knapt mindre end forste Led af den indre og er i Enden af tredie Led forsynet med fire lange, men svage Kler. Sidste Par Fedders ovale Led er i den ydre Kant forsynet med tre, i Spid- sen med to, og i den indre Kant med en Borste. Halen er væb- net med Tværrækker af smaae Torne. Haleappendices ere bre- dere end lange. Hos denne Art findes to Eggesække. Den er temmelig almindelig i Christianiafjorden, sjeldnere paa Vestkysten. | D. latipes mihi. Denne Art kunde n:esten ligesaagodt regnes til Talestris, da den ydre Greens Bevæbning er saa stærk, men da dens andet Led ikke er ec Sio saa regner jeg den til denne. Slægt. i Første Par Antenner ere særdeles korte tykke og seileddede | Grunddelens andet og fjerde Led ere de længste, og sjete Led er mere end dobbelt saa langt som det foregaaende. Første Par - Fødder ere særdeles brede og af en stærk Bygning. Den indre Å Greens første Led er næsten halv saa bredt som langt, men de to E sidste Led ere mindre brede, og det tredie bærer ikke meget lange, d , 271 men stærke Klør. Den ydre Greens andet Led er noget længere end bredt, men det tredie er mere bredt end langt og forsynet med fem særdeles stærke Klør, der aftage i Længde indenfra udad. Denne indre Forlængelse paa første Led af de femte Par Fødder er me- get lang, forsynet med fem lange Børster, medens det andet Led er bredt, ovalt og kort. Haleappendices ere kun halvt saa lange, som brede. Denne Art har jeg kun fundet i et eneste Exemplar ved Hau- gesund. 12te Slægt. Stenhelia mihi. Legemet er forlænget, cylindrisk med opsvulmet Hoved. De to første Led af Halen ere ikke sammeusmeltede hos "Hunnen. Første Par Antenner ere otteleddede. Andet Par Antenners Bi- green er særdeles forlænget, treleddet med et kortere Mellemled. Mandiblerne have en særdeles bred Tyggedeel; Palpen besidder en forlænget Grunddeel, en kortere ydre og en indre meget for- længet Green, der bøier sig i en Bue udad. Maxillens Tyggedeel er forsynet med faae, men lange Tænder, dens Palpe har et langt Grundled og to øvre Flige besatte med Børster, men mangle den . nedre Flig. Første Par Maxillarfedder ere i Enden forsynede med en lang Klo under hvilken tvende lange vorteformige Appendices ere fæstede, der ere forsynede med flere Børster. De øvre Flige ere reducerede til nogle Børster. Andet Par Maxillarfodder ere smaae, Haanden er kort og bred. Første Par Fødder ere dan- - -nede som bos Dactylopus. De følgende tre Par Fødders Grene ere treleddede. Den indre Forlængelse paa femte Par Fødder er særdeles kort og afstumpet. S. gibba mihi. Hovedet er opsvulmet og gaaer paa hver Side af det dobbelt Saa brede som lange Rostrum ud i en forlænget Deel, hvis Sider . danne omtrent en ret Vinkel, hvilket giver den en eiendomlig . Form, Første Par Antenner ere særdeles korte og vel forsynede LJ 2 med Børster. Første Led er det længste, de følgende Led ere a Tien end lange. SORE ere længere end brede. 212 Dyrets Længde er i1"». Farven er rødlig med bruungule Indvolde og et sort Oiepigment. ! Af denne Art fandtes kun to Exemplarer, begge Hunner ved Karmgen. 13de Slægt. Alteutha Baird (British Entomostraca p. 218). Carillus Goodsiir. On several new species etc. p. 325. Legemet er nedtrykt ovalt. De første Abdominalringe ere tydelig adskilte hos Hunnen. Første Par Antenner ere syv til otteleddede, og ere hos Hannen i Enden forsynede med en Klo. Andet Par Antenner og Mandibler ere dannede som hos de fore- gaaende Slægter. Maxillernes Tyggedeel og Palpe ere. stærkt forlængede, men af den sedvanlige Form. Begge Par Maxillar- fødder ere dannede som hos Talestris, men Grundleden af andet ' Par er stærkt forlænget. Første Par Fedders Grundled er for- lenget, og dets andet Led er boiet i en Vinkel mod det første. Den indre Green er fæstet nær Udspringet af Leddet og er dan- net aldeles som en treleddet Svommegreen; den ydre Green, der er fæstet nær Enden af Leddet, er derimod omdannet til et Gri- beorgan, idet de to første Led ere forlængede, og det tredie korte Led er forsynet med flere stærke Gribeklor. Femte Par Fedders første Led er lidet uden nogen indre Forlængelse, medens Ende- pladen er smal, men stærkt forlænget. A. norvegica mihi, A. bopyroides Claus? Legemet er omtrent 11—2»"" langt, rodbruunt af Farve, ægfor- migt, noget bredere foran og smalere bag. Første Par Antenners andet Led af Grunddelen er det længste og fjerde det korteste. Andet Par Maxillarfodders første Led er meget længere end Haan- den. Første Par Fødders indre Green er kort, og alle dens Led ere omtrent lige lange. Andet Led paa de følgende tre Par Fod- - : ders Grunddeel er stærkt forlænget. ^ Haleappendices ere meget smaae omtrent saa lange som brede. 218 6te' Afdeling. Ameirina. + Bigrenen påa andet Par Antenner er særdeles kort eenleddet. Mandibularpalpen er liden, enten eenleddet eller toleddet, og da med et forlænget Grundled. Første Par Fødders ydre Green er - kort, og i en mindre Grad, end hos den foregaaende Afdeling, indrettet til en Gribefod. Den indre Green er derimod forlænget og dannet til en stærk Gribefod. 14de Slægt. Ameira mihi. Første Par Antenner ere otteleddede. Det andet Pars indre Green er meget kort eenleddet, Mandibularpalpen er kort, een- leddet. Første Par Fødders ydre Green er treleddet, kort, alle dens Led ere omtrent lige lange og det sidste er bevæbnet med nogle ikke meget stærkt boiede Børster. Begge Grene paa de følgende tre Par Fødder ere treleddede. 1 | A. longipes mihi. Pandehornet er kort, stampt. Abdomens sidste Led er læn- gere end det foregaaende, og Appendices ere omtrent saa lange Som brede. Andet Led paa første Par Antenners Pedunkel er det længstg af alle, og tredie Led paa Svoben er særdeles kort. Andet Par Maxillarfodders Haand er meget svag. Første Led af første Par Fedders indre Green er længere end den ydre Green, og ved Enden af den nedre Trefjerdedeel af den indre Rand fin- | des en slang, stærkt cilieret Borste ; tredie Led er dobbeltsaa langt E som andet, og til dets Ende er der fæstet to forlængede Torne. "Sidste Par Fødder ere smaae; deres indre Forlængelse er forsynet . med fire lange Børster, hvoraf den anden er den længste. Det e: i Ovale Led er lidet, i Enden forsynet med tre Børster, hvoraf den . inderste er den længste og cilieret; desuden findes en i Midten af | : den øvre Kant. Af denne Art fandt jeg kun enkelte € alle Hunner, ved Haugesund: — A. minuta mihi. io - Denne Art afviger fta den piiois at at peli Led T à første Par Antenners Svobe ere Asp end hos. hiin, og : Vidensk -Selsk. Forh, 1864. - 18 214 iredie Led paa den indre Green af forste Par Fodder er omtrent saa langt som tlet foregaaende. Den ovale Plade paa sidste Par Fødder er meget større og forsynet med flere Børster og sid- ste Led paa Abdomen er kortere end det foregaaende Led hos denne. Art. 15de Slegt. Nitokra mihi. Første Par Antenner ere otteleddede. Andet Par Antenners indre Gren er kort eenleddet. . Mandibularpalpen er toleddet med et ikke meget udvidet Grundled. Andet Par Maxillarfodders Hænder ere ikke meget stærkt byggede. Første Par Fødder ere . dannede som hos den foregaaende Slægt. Begge Grene paa de følgende tre Par Fødder ere treleddede. N. typica mihi. Legemet er stærkt forlænget linieformigt. Andet Par Maxillar- fodders Haand er stærkt forlænget. Den ydre Green paa første Par Fødder er omtrent saa lang som det førsteLed paa den indre, andet Led paa den indre Green er meget kort og omtrent halvt saa langt som tredie Led. Første Led paa den indre Green af de tre følgende Par Been er kun lidet kortere end det følgende . Led. Abdomen er forsynet med oventil afbrudte Rækkgr af Torne langs den bagre Kant af Leddene. Sidste Haleled er kortere end det foregaaende. Denne fandtes i faae Exemplarer ved Haugesund. N. spinipes mihi. Legemet er noget kortere og bredere end hos den ande ende Art især gjelder dette Hovedbryststykket. Første Par An- tenners tredie Led er længere end fjerde. Første Par Fodder ere meget kortere og bredere, end hos den foregaaende Art især Grunddelen. Den indre Greens første Led er kun noget længere end de to følgende tilsammen, og andet Led er kun noget kortere end tredie. Den indre Green er næsten saa lang som den ydre, og forsynet med mange og stærke Torne. De følgende tre Par Fødder ere forsynede med mange Torne, og den indie Greens første Led er særdeles kort. Halens Led er i den bagre Kant, | 245 i især paa Siderne og under, forsynede med Tornerækker. Hale- appendices er bredere end lange. * | Faae Exemplarer af denne Art har jeg fundet ved Karmøen. 16de Slægt. Mesochra mihi. Første Par Antenner ere syv eller otteleddede. Den indre Green paa andet Par Antenner er eenleddet. Mandibularpalpen er eengrenet fæstet til et større Grundled. Første Par Fødders indre Green er stærk og dens første Led er meget forlænget, medens andet og tredie ere almindeligvis sammensmeltede; den ydre Green er kortere end hiin og treleddet. Alle de følgende Par Fødders indre Green er toleddet. M. Liljeborgii mihi. Cantocamptus Strømii Liljeborg? Dens Længde er omtrent 1"» lang, og den er guul af Farve. Pandehornet er længere end første Led paa første Par Antenner. Halens fire bagre Led ere forsynede ;med Tverrader af Torne; dens sidste Led er ikke fuldt saa langt som det foregaaende og Haleappendices ere længere end brede, den indre Berste er om- trent saa lang eller noget kortere end Halen, og den ydre er en. Fjerdedeel af dennes Længde. Første Par Antenners Grunddeel er kort og dens andet Led er det korteste. Svoben bestaaer hos , Hunnen paa den ene Side af to og paa den anden Side af tre Led. De første Par Fødder ere forlængede, deres første Led paa den indre Green er omtrent saa lang som den ydre, og dens to "Sidste Led ere sammensmeltede samt forsynede med to særde- les lange, svagt krummede Klor. Det første Led af den indre Green paa de folgende Par Been er ikke meget mindre end det -~ følgende Led. “Den indre Forlængelse paa femte Par Fødder er . Meget stor og forsynet i sin indre Kant med tre i Spidsen med . t0, og i den ydre Kant med et Borst. Den ovale Plade er me- | get liden, og i Kanterne og Spidsen forsynet med fem Børster, E . hworaf de længste ere cilierede. — Denne Art er almindelig i Christianiafjorden. Lijeborgs Art —— "plus Stromii ligner denne meget, men MERE efter hans 216 Beskrivelse, ved at første Par Antenner have otte Led, og ved at sidste Abdominalled er længere end det m M. Kroyeri mihi. Denne Art ligner den foregaaende, men er meget mindre og guul af Farve. Den afviger især ved at den indre Green paa første Par Fødder er kortere, det første Led paa den indre Green af de følgende Par er kun halvt saa langt som andet Led, den indre Forlengelse paa det sidste Par Been er meget mindre end hos hiin Art og bærer kun tre korte, men stærke Børster, samt ved at dens Endeplade er mere rund og ikke meget længere end bred. Haleappendiees ere saa brede som lange eller ogsaa noget bredere. Enkelte Exemplarer bleve fundne forrige Sommer i Christia- niafjorden. M. pygmea Claus. (Doctylopus.) Denne Art er omtrent af samme Størrelse, Form og Farve som den foregaaende, men*forste Par Antenners tredie og fjerde Led ere sammensmeltede og Endedelen er treleddet og med et længere Endeled end det er Tilfældet hos hiin. Første Par "Fødder ere forlængede, den indre Green er tydelig treleddet med ens3lang cilieret Borste fæstet midt paa den indre Rand af første Led, det andet Led er kun halvt saa langt som tredie. Begge Led paa den indre Green af de tre følgende Par Been ere om-. trent lige lange. Halens Led ere forsynede med korte Tværræk- ker af Torne, og dens sidste Led er kortere end det foregaaende, Haleappendices ere omtrent saa lange som brede. Enkelte Exemplarer ere fundne i Christianiafjorden. 17de Slægt. Laophonte (Philippi Archiv für Natur- ^ geschichte. 1840). |o Cleta Claus. Die freilebenden Copepoden ete. Side 123. ` Legemet er forlænget, smalt med skarpt adskildte og ved Ro- den indsnerede Led. Første Par Antenner ere sex fil syvleddede. —— Andet Par Antenners Bigreen er eenleddet. Mandibularpalpen er | eenleddet, men med Spor af et andet Led som en stærk, tyk. E ER LE X TROU ND M - t 211 cilieret Børste. Første Par Maxiller ere stærke, og Palperne ere i Spidsen forsynede med tykke, stærke, cilierede Torne. Andet Par Maxillarfødder ere særdeles tynde. Første Par Fødders ydre Green er liden og tynd, derimod forlænges det første Led af den indre Green sig stærkt, og danner med de to sidste smaa sammenvoxue Led en Gribefod, som i Spidsen er forsynet med en lang stærk „noget krummet Klo. Alle Fødders indre Green er toleddet, men hos nogle Arter er den paa det andet Par treleddet hos Hannen , og af samme Form som det tilsvarende hos Harpacticus. Sidste Par Fødder have en særdeles udvidet Basaldeel, med. en stor indre Forlængelse, og en lignende, men mindre og smalere ydre. Endepladen er forlænget oval. Hos Hannen er dette Fodpar me- get lille, Den afviger saaledes fra den foregaaende Slægt ved Mandibularpalpens og første Par Fødders modificerede Dannelse. L. serrata Claus. Af denne Art har jeg kun fundet et eneste Exemplar ved Haugesund, som jeg sengre mistede, efterat jeg kun havde tegnet Legemsformen og”Antennerne, men disses Form er saa characte- ristisk, at jeg ikke tvivler om dens Identitet. . L. setosa mihi. i l Legemsringene ere saugformig afsatte. Pandehornet er langt og særdeles bredt ved Roden. Hovedets forreste og nedre Rand udbugter sig stærkt paa hver Side af Pandehornet og den nedre ligesaa, men endnu stærkere ved Udspringet af Maxillarfodderne. Legemsringene ere forsynede med Krandse af smaa Torne. Ha- leappendices ere meget længere end det sidste Led og skraa af- Skaarne bagtil, hvor Borsterne fæste sig. Den indre af de to midtre — Børster ere meget længere end Halen, men kortere end Legemet, den. ydre er omtrent en Fjerdedeel af den indres Længde. Første — . Par Antenner, der ere uden Torne, ere ikke fuldt saa lange som i Hovedbryststykket, deres Grunddeles tredie Led er det længste, og det fjerde er meget kort. Endedelen er paa den ene Side treled- … det. Første Par Fødders Grunddele ere forlængede men dog E: 2 brede, den indre Greens første Led er omtrent midtpaa sinindre — and MM med et Knippe Torne. Den våre, Greena; forlæn- pe ^ 238 gede andet og -halvt saa lange tredie Led, der er forsynet med fire svage Børster, ere paa den høire Side sammenvoxne, men skildte paa den venstre. Første Led paa den indre Green af an- det Par Fodder er omtrent saa langt som tredie, Femte Par Fod- der ere temmelig store, dets forste Leds ündre Forlængelse ér i den indre Kant og Spids forsynet med flere stærke Børster, og den ovale Plade er forlænget, i den ydre Kant forsynet med tre og i Spidsen med to stærke Børster, Denne Art er ikke ualmindelig i Chfististilagórdéi: L. thoracica mihi. Hovedet, der er sammensmeltet med første Brystring, er stærk, meget længere end de følgende Ringe af Thorax tilsam- men, og udbugtet i den nedre Rand. Alle Ringe er stærkt for- synede med Tornercekker. Halens sidste Led er meget kortere end det foregaaende og indskaaren i den bagre Rand. Haleap- pendices ere omtrent dobbelt eller noget mere saa lange som det sidste Led. Første Par Antenner ere lange og tynde, andet og tredie Led ere omtrent lige lange, men fjerde Led er meget kort. Svøben bestaaer af to Led, hvoraf det første er meget kort, sjel- den paa den ene Side af tre. Andet Par Maxillarfødders Haand er meget tynd og Kloen er særdeles lang. Første Par Fødders Grunddeel er særdeles forlænget og smal, begge dens Led ere omtrent lige lange. Den indre Green er stærk, dobbelt saa lang som den ydre, og de to sidste Led ere tydelig skilte. Den ydre Green er særdeles tynd, svag og dens tredie Led er omtrent saa langt som andet. Andet Par Fødders indre Green hos Hannen er treleddet og det andet Leds ydre nedre Hjørne fortsætter sig i en lang Stylus, der dog ikke naaer til Enden af tredie Led. Sidste Par Fødder ere hos Hunnen meget lange og naae omtrent til Enden af tredie Haleled. Deres første Led er næsten kvadra- tisk og den indre Forlængelee er lille. Andet Led er særdeles | forlænget og forsynet med flere Torne i den ydre Bones og i Spid- sen. Hos Hannen er dette Fodpar rudiment:ert. Dénune Art er sjelden i d L. curticaudata mihi. - * 219 Legemet er kortere og bredere end det er sedvanligt hos denne Slægt. Halens sidste Led er i deres bagre Kant forsynet med Tornerekker. Sidste Haleled er noget længere end det fo- regaaende, og Haleappendices er omtrent af det sidste Leds Længde. Forste Par Antenner ere korte og tykke, Pedunkelens tre forste Led ere omtrent lige lange og det fjerde er kun lidet kortere, Svoben er ligeledes særdeles kort og tyk og bestaaer af tre Led, hvoraf det første er det korteste. Første Par Fødder ere kortere og stærkere end sedvanligt. Den indre Greens første Led er ikke dobbelt saa langt som den ydre Green. Dens to sidste Led ere sammensmeltede og i Enden forsynede med en stærk og lang Klo. Femte Par Fødder ere særdeles korte og brede, dets første Led er meget bredere end langt, og den indre Forlængelse er lang og stump. Andet Led er skjevt ovalt, kun lidt længere end bredt og forsynet med fem lange Børster. Kun eet Exemplar af denne Art blev fundet ved Karmøen. L. longicaudata mihi. Længden er omtrent 40m, Den er hvid af Farve, og dens Legeme er mere forlænget end hos den foregaaende Art: alle Led ere uden de sædvanlige Børsterækker i den bagre Kant. Haleappendices ere forlængede, dobbelt saa lange som det sidste Led. Første Par Antenner ere ikke meget forlængede, og Grund- delens fjerde Led er neppe halvt saa langt som tredie.. Svøben bestaaer af tre paa den ene eller af tö Led paa den anden Side, hvoraf det første er lidet. Første Par Fødder ere særdeles lange og tynde, dog ikke fuldt saa stærkt forlængede som hos L. thoracica, hos denne er desuden begge de sidste Led fuldkomment sammen- smeltede. Femte Par Fødders Form er temmelig overenstem- mende med dem hos den foregaaende Art, men dog mere forlæn- gede især andet Led, som er særdeles smalt. Enkelte Exemplarer fandtes ved Karmøen. 7de Afdeling. Porcellidina. . Denne indbefatter kun den eneste Slægt, Porcellidium Claus — — e Philippi, hos hvilken Legermsringenes Antal end mere smelte — 280 Li sammen end hos de foregaaende Slægter, saaat de blive hos Han- nen til syv og Hunnen til sex i Antal. Legemets Form er ovalt og fladt. „Første Par Antenner ere korte, andet Par treleddede - siddende paa en kort Grunddeel, det første Led bærer Bisvoben. Mandiblerne have en stor ufuldkommen leddet Palpe. Første Par Maxillarfedder ere særdeles brede, treleddede uden Kler, men med cilerede korte tykke Børster. Andet Par, der ligge indenfor forste Par, tilsyneladende uden nogen Leddeling, ere i Spidsen forsynede med Klor, der ikke kan slaaes ind som en Haand. 18de Slægt. Porcellidium Claus. (Beiträge zur Kenntnis der Entomostrakten 1 Hefte 1860. Thyone Philippi, Beobachtungen über die Copepoden des Mit- telmeeres Wiegmanns Archiv 1840. Legemet er ovalt, nedtrykt og bestaaende hos Hannen af syv hos Hunnen af sex Ringe. Første Par Antenner ere korte mest sexleddede og hos Hannen omdannede til Griberedskaber. An- det Par Antenner ere treleddede, det første Led bærer en udeelt temmelig lang Bigreen. Svommefodderne ere togrenede og hver Green bestaaer af tre Led. Det sidste Par Fødder ere temmelig lange, brede og fæstede til Siderne af det sidste Thoracalled, samt naae næsten til Enden af den korte Hale. Haleapppendi- ces ere fæstede i en. dyb Indskjering i sidste Haleled og naaer kun til Enden af denne Indskjzring. Halebersterne ere overor- dentlig smaae. Paa hver Side af det midtre Øie med to Lindser findes to klare Legemer omgivne af en mørkere Ring, der maaske kunde tydes som QOine. O. fasciatum mihi. Denne Art er af grønlig Farve d. to brede Tverbaand, det | ene tvers over den bagre Deel af første Kropsegment og det andet over første Halesegment. Kloerne paa Enden af andet Par Maxillarfodder ere særdeles brede, svagt saugtakkede og rib- bede. Første Par Fødders Grunddeel er forlænget. Den indre - Greens første Led er det længste, og andet er det korteste. Ha- leappendices ere omtrent saa lange som brede, og.i Enden in : 281 synede med fem Torne, hvoraf de yderste og inderste ere de længste. Denne Art er meget almindelig paa de støre Tangblade, Sde Aldeting. Setellina. Denne indbefatter ogsaa kun den ene Slægt Setella, hvis Legemsform er forlænget linieformig. Andet Par Antenner ere treleddede og mangle aldeles Bigreen, Mandibularpalpen er een- grenet. Andet Par Maxillarfodder ere forlængede. | De fire første Par Fødder ere alle uddannede til Svømmeredskaber, og de sid- ste Par ligne de tilsvarende hos Harpactica. 19de Slægt. Setella Dana (The Crust. of. the Unitid States exped. etc.) Af denne Slægt har jeg observeret een Art i Nærheden af Moss, som syntes at afvige fra S. messinensis Claus ved sin mindre forlengede Form, men af denne fik ieg kun tegne det alminde- lige Omrids, da den ved et Tilfælde mistedes. Jeg har kaldet den: S. norvegica. | Den er klar gjennemsigtig med et guulagtigt Anstrog og owe Antenner. Den fangedes i Overfladen af Vandet, hvor den svom- "mede om ved at bugte Legemet. Lektor Kjerulf meddelte 1) Om Fossiler fundne i Kalksien i Meldalen i 'Throndhjems Stift. I 1857 erholdt jeg af Hr. Civil- Ingeniør Christie, som havde været beskjæftiget med at udstikke en Veilinie gjennem Meldalen først ved nogle Tegninger og senere paa Anmodning ved de fundne Haandstykker Vink om, at Kalk- stenene i Meldalen maatte være fossilførende. —Stykkerne vare tagne af et Stengjerde og saaledes fundne løst liggende, men Hr. Christie troede at have bemærket, at lignende Former ogsaa fore- —— — kom i fast Klippe. Af Stykkerne kunde dog Intet udsiges med .. Vished uden at et af dem var Brudstykket af en Beegerkoral —— Eo Mes 1864 besøgte jeg ledsaget: af Hr. Tellef Dahll Meldalen. 282 Vi tilbragte flere Dage med at undersøge Kalkstenene der- steds. De optræde i det. udbredte Trondhjemske Skifer-Felt, og er i Nærheden af Gaarden Kalstad gjennembrudte af de samme Grønstene, som paa flere Steder i Trondhjems Stift er kisforende. De fleste af de af os fundne Fossiler havde et silu- risk Preg, dog var der imellem dem ogsaa nogle Koraller af et usædvanligt Udseende. Tiden har hidtil ikke tilladt en nærmere Undersøgelse. De vare alle mer eller mindre slet vedligeholdte. De Former, hvorom vi kunde have nogen bestemt Mc til- hore folgende Genera: Stromatopora? — Clisiophyllum. | Cyotophyllum. ^ Pleurotomaria. Murchisonia. Cyrtoceras. Halysites. Heliolites. | Plasmopora. To Brachiopoder, hvoraf den ene en Spiriferide. Leperditia? Spor af Cystideer, saavel Kronerne, som Dele af de korte Stilke. Fremlagde 2) polerede og stribede Skursten fra Glacialbanken ved Økern nær Kristiania. Dette er den nærmest liggende af alle de gamle Bund- og E»de-Morwner ved Kristianià, omtrent i Mil Øst for Byen. Dens Beliggenhed og blottede Indre tillader en bestemt Afgjorelse af Spørgsmaalet, om fra hvilken Retning Materialet fremsleebtes. Banken har i mit første Arbeide om Glacialformationen 1860 været overseet; den findes første Gang angivet paa ,Uebersichtskarte der Glacial-Formation am Chri- - stianja Fjord“ — se Zeitschrift d. deutsch. geol. Geselsch. 1863. | pag. 629. Til Sammenligning med de mindre og større Sten, som man her kan udtage af Bankens: Indre, og som vise sig slidte, afrundede; polerede eller belagte med Striber, snart paa en Kant, snart paa en Flade — fremlagdes en Del slidte og polerede Skursten, tagne fra en af vore actuelle Isbræer nemlig — af Englænderen Mr. Doughty iSommeren 1864 ved anse É ved hans Undersøgelse af Bræerne. i Justedalen. d IE [e 9) 283 Hr. Sars meddeelte folgende Malacozoologiske lagttagelser. I. Om Dyret af Cryptodon Sarsii (Axinus) Philippi. (Tab. 4 & 5. Fig. 1—28). Slægten Cryptodon blev opstillet af Turton og grundet alene paa conehyliologiske Characterer (Skallens Form og foldede ba- geste Side, det indre Ligament, det eentandede eller tandlose Laas etc.) som forskjellig fra Lucina Bruguiere. Ptychina Philippi og Thyasyra Leach ere synonyme med Cryptodon. De herhen hørende Arter ere ogsaa blevne henforte til den af Sowerby paa en fossil, i Londonclay forekommende Form grundede Slægt Asinus, som dog efter Woodward er meget forskjellig og staaer nær ved Trigonia. Da Dyret af Cryptodon hidtil saagodtsom er ubekjendt, have Forbes og Hanley i derés classiske Værk ,History of British Mol- lusca“ ikke villet antage denne Slægt og de henføre derfor dens eneste ved de brittiske Øer forekommende Art, Cryptodon fleruo- - sum (Tellina) Montagu, til Slægten Lucina. Woodward (Manual of the Mollusca p. 293) antager dog Cryptodon som en Under- slægt af Lucina og tilføjer den urigtige Bemærkning, at Dyret har „et langt Analror.^ Dyret af Cryptodon er imidlertid meget afvigende fra Lucina, hvilket jeg allerede har paaviist i en kort Beskrivelse; som jeg i 1850 (Reise i Lofoten og Finmarken p. 48) gav af Cryptodon Sarsii, men som, da den ikke var ledsaget af Afbildninger, ikke synes at være bleven videre bekjendt i Ud- landet (kun Jeffreys omtaler den med nogle faa Ord i hans Bri- tish Conehology). Jeg skal derfor her give en mere udførlig, med Figurer oplyst Fremstilling af nogle mærkelige Punkter af dette Dyrs Organisation. — . ; |... Cryptodon Sarsii forekommer fra 30 ligened til 300 Favnes — Dyb langs vor hele Kyst og sydlig til Bohuslän, men er hidtil" 5 » ikke fundet udenfor Skandinavien. Den blev opstillet af Philippi . efter Exemplarer, jeg havde sendt ham, og henført til Sowerbys | n — Slegt Axinus..- Som allerede af Lovén (Index Mollusc. Scand. ec - 38) fremhævet, adskiller — se fra den før orao C. flex 284 osum ved. Skallens (Fig. 1, 2) langt. betydeligere Størrelse (efter 20 3 C. flexuosum kun naaer E3mm), mere kredsrunde Form (C. flexu- osum er lidt oval i Høideretningen eller endeel høiere end lang), som fortil er tilrundet (hos C. flexuosum lidt vinklet), dens mindre udprægede Folder bagtil, dens utydelige Lunula og tandløse Laas (C. flexuosum har en eneste Laastand i den høire Skal). Hertil kommer endnu det forreste Lukkemuskelindtryks mere forlængede Form (Fig. 2, b') (hos C. flexuosum er det kortere, ovalt og, efter Forbes og Hanley, dobbelt(?), hvilket sidste af Bronn, „Klas- sen u. Ordnungen des Thierreiehs* Vol. 3 p. 480, endog optages i Sleegtscharacteristiken). Forbes og Hanley, der kun have undersggt Spiritusexem- plarer af C. flexuosum, meddele om dens Dyr folgende ufuldstzen- dige Oplysninger (1l. c. Vol. 2 p. 56): ,Dyret er af hvid Farve og har en vidt gabende Kappe, med to Aabninger, men ingen Tegn til forlængede Rør bagtil. Foden er meget lang, næsten traaddannet, cylindrisk, rørformig, og viser en kølledannet Ende.“ De holde det iøvrigt for overeensstemmende med samme af Slæg- ten Lucina, hvis typiske Art, Lucina borealis (Venus) Linné, de beskrive (l. e. p. 48 Tab. M Fig. 6) saaledes: „Kappen er vidt aaben fortil, med belgeformige eller foldede Rande; der er kun een Gjelle paa hver Side af Kroppen, to Aabninger bagtil, af hvilke den øverste er videst, men som ikke synes at være for- længede til Rer eller udstrakte udenfor Skallen. Foden er lang og remformig eller cylindrisk fortil og istand til en stor Udstrzek- ning, bagtil er den stærk og svagt halvmaanedannet (,lunate*).* Hermed sammenligne man nu den ctniolgonia seem af Cryptodon. Sarsii: Paa Indsiden af hver Skal benado 5 Muskelindtryk, nem- Lovén ipm, men jeg har dog fundet den indtil 39mm, medens RT NE ag 17. a lig 2 store af de meget stærke Lukkemuskler (adduetores), af 1 hvilke det forreste (Fig. 2, 6") er forlænget (dobbelt saa heit som bredt) og med lappet bageste Rand, det bageste (Fig. 2, c) kun lidet mere end halvt saa heit som hiint-og ovalt (i Heide- - retningen) med noget n:zr heel Rand; to meget smaa Fodmuskel- --— 285 indtryk (5—6 Gange mindre end Lukkemuskelindtrykkene) af oval Form (Fig. 2, d', e) og beliggende tæt ovenfor den ydre Rand af det forreste og bageste Lukkemuskelindtryk; endelig Kapperandens Muskelindtryk (Fig. 2, f), ner ved Skallens Rand, er en simpel buet Linie uden nogen Bugt (sinus pallialis). Dyret er overalt af hvid Farve med Undtagelse af Gjellerne, der ere lysbrun- eller kjodrede. Kappen (Fig. 9, 4, 5, 7, 12, g) er tynd og temmelig transpa- rent, men dens Rand (Fig. 5, 7, 12, f) stærkt fortykket og mu- skulos, opak hvid, simpel, uden Folder eller Fryndser og uden Tentakler. Begge Kappelappe ere, foruden som sædvanligt paa Rygsiden, forvoxne med hinanden i deres bageste Deel (Fig. 4, g), men adskilte eller gabende i deres forreste og hele den ventrale ` Deel. Der er ingen Siphoner, men kun en eneste simpel kreds- rund Aabning (Forbes og Hanley ville have fundet to Aabninger hos C. flexuosum) midt paa Kappens bageste forvoxne Deel; denne Aabnine (Fig. 4, K), som svarer til den anale Sipho hos andre Conchiferer, er contractil og kan forenges til en longitudi- nal Spalte eller formedelst en dens Rand omgivende Sphincter- muskel ganske tillukkes. ! Gjellerne- (Fig. 5, 7, 10, i, i), to paa hver Side af Kroppen, ere af anseelig Storrelse og langstrakt Form, temmelig brede og tykke, med buet dorsal og ventral Rand, og alle af lige Længde, i den forreste Ende afkuttede (Fig. 7), i den bageste tilspidsede . (Fig. 10); de vise den sædvanlige ziirlige, fra deres Sammensæt- ning af talrige tynde parallele Lameller hidrorende Tværstribning, , .9g ere af lysbrun — eller kjodrod Farve. De strække sig fra den "forreste ovre Ende af Kroppen skraat bagtil, overragende Kroppens s bageste Ende betydeligt, og nedad imod Skallens bageste nedre Piniel Den indre eller nedre Gjelle (ibid. i) paa hver Side er i betydeligt (omtrent 1) bredere end den ydre eller ovre (ibid., i). .. Gjellerne paa den ene Side af Kroppen ere fuldstændigt adskilte fra de tilsvarende paa den anden Side, de indre ved et noget | . Større Mellemrum (Fig. 10) end de ydre; begge Par ere med id res dorsale "Rand formedelst en Hud, en Duplicatur af Kappen, ! 286 fæstede til begge Sider af Kroppens øverste Rand, men bag Krop- pen, i en næsten ligesaa lang Strækning, ere de frie og støde om- sider alle fire sammen med deres bageste Ende, som er fæstet til Kappen. Den ydre og den indre Gjelle paa hver Side ere derimod forvoxne med hinanden (Fig. 11) langs den dorsale Rand af den ene af de tvende longitudinale Lameller, af hvilke hver af dem bestaaer, idet den øvre Rand af den ydre Gjelles indre Lamelle er forvoxen (Fig. 11, *) med samme af den indre Gjelles ydre Lamelle. Oventil vige nemlig her, ligesom hos talrige andre Conchiferer, j begge Lameller ud fra hinanden for at danne de saakaldte Gjelle- canaler. Den nævnte ovre Rand bliver derved fri og fremragende og har paa hver Side en Canal eller, da denne er aaben opadtil, rettere en Halveanal. Den egentlige Krop eller Bugen (Fig. 8, 10, 12, A) er overordentlig stærkt sammentrykt fra Siderne (hos det største iagttagne Individ er den 10"" lang, 6"" hoi og kun 1—11"" bred eller tyk), saa at dens Volumen er ganske paafaldende ringe, og bliver ovenfra nedad efterhaanden kortere. Fra dens nederste afkuttede Ende, somẹ naaer ned omtrent i Skallens halve Hoide, udgaaer den meget smalere og derved fra Kroppen afsatte Fod (Fig. 3—6, 8, 10, 12, D). Denne er cylindrisk, meget lang og tynd, traad- eller ormformig, med lidt kølledannet Ende; den er i udstrakt Tilstand 2—3 Gange saa lang som Skallen, men kan contraheres stærkt og drages indenfor Skallen, hvor den skjuler sig i Rummet mellem Kroppen, Gjellerne og Kappen, idet den | ruller sig ormformig sammen i een eller flere uregelmæssige Bugt- ter. Den hele Fod er en Muskelcylinder, gjennemdragen i dens hele Længde af en ligeledes cylindrisk Hule, som synes at staae — — i Forbindelse med Kroppens indre Hule, og bestaaer af et ydre Lag af tætte Cirkelfibre og et indre Lag af Lengdefibre. Disse 1 Muskellag fortsætte sig ind i Kroppens nedre Deel (den øvre er — mindre” muskuløs), hvor Længdefibrene danne to stærke Knipper, - der løbe langs ved dens nedre eller frie Rand, det ene fortil, det — andet bagtil (musculi pedales anteriores et posteriores); hver af disse di Muskler deler sig henimod dens Ende i to Grene (Fig. 8, 10, dd), : "NUM TI V PC E EE MIETEN SOCOM NE 281 en høire og en venstre, hvilke divergere til hver sin Side og fæste sig med deres Ende til Indsiden af Skallen, hvor de danne de allerede ovenfor omtalte forreste og bageste Par Muskelindtryk (Fig. 2, d', e^. Det mærkværdigste og mest overraskende ved vort Dyr er imidlertid to symmetrisk paa hver sin Side af Kroppen beliggende voluminøse Organer (Fig. 3—6, 8, 12, m., m), hvilke kun paa eet eneste Sted (Fig. 12, ») hænge sammen med denne, men * forresten flottere frit i Rummet mellem Kroppen og Gjellerne og rage endog ud over eller nedenfor disse indtil ikke meget langt fra Kappens nederste Rand, og i Længderetning strække sig for- til lige til Munden og bagtil næsten til Gjellernes bageste Ende. Begge ere af lige Størrelse og fuldkommen Symmetrie, ovale i ; Retningen af Gjellernes Længdeaxe (d. e. forfra og ovenfra skraat bagtil og nedad stigende), og.temmelig stærkt sammentrykte (Fig. 8, m) fra begge Sider, af hvilke den indre eller mod Kroppen vendte er flad eller ganske lidt concav, den ydre mod Gjellerne vendte convex. Hos det største iagttagne Individ (hvis Skal er 2Qmm lang) ere de (Fig. 13) 12"» lange, 9"" høie og 4"" tykke tværsover deres Midte. Hvert af dem er sammensat af meget korte og forholdsviis tykke, cylindriske, mange Gange dichotomisk deelte Grene; de yderste Ender af Grenene ere afkuttede, af rundagtigt eller ved gjensidigt Tryk mere eller mindre uregel- mæssigt Omrids, og ligge alle ganske tæt sammentrzengte paa Organets hele ydre Side (Fig. 3, 5, 6, 8, m), som de, da den ene ikke overrager den anden og da de midterste Grene ere længst 0g de øvrige imod Organeis Rand efterhaanden blive kortere, give en jævnt convex eller noget hvælvet Overflade. Denne var hos det omtalte største Individ bedzkket af omtrent 3—400 saa- " damme Ender eller Smaagrene. Indadtil forene disse sig efter- . haanden til tykkere Grene, og Organets indre eller flade Side 3 Pig 5, 6, 8, 12, m, Fig. 13, 14) bestaaer netop af saadanne E Grene, af hvilke den bageste (Fig. 6, 8, 13, 14, m“) ud- mærker sig ved sin Storrelse, videt den indtager de dapt To- i | keediedele af Organets Længde, og sin mere Vin iind Besæt- 288 DRE EET ERRET ning med 4—5 alternerende Grene påa hver Side. Disse Hoved- grene, hvilke paa den indre flade Side af Organet ere nøgne - d.e.ikke besatte med Smaagrene, forene sig endelig til en eneste endnu tykkere og overmaade kort Stamme (Fig. 13, 14, »), som ligger paa Midtlinien i den forreste Trediedel af Organets Længde og gaaer ind i Siden af Kroppen (Fig. 12, ») lidt foran Midten af dennes Længde og noget nærmere ved dens nedre end ovre Rand. Organet ligner saaledes en meget lav og meget bred Busk, hvis yderst korte Stamme deler sig i et ringe Antal af storre Grene, hvilke udbrede sig rundtom i horizontal Retning, men opadtil ere besatte med talrige, alt mere og mere sig delende mindre Grene, hvis tæt sammentrængte Ender tilsammen danne et krumt Plan, saa at Buskens øvre Deel bliver jævnt hvælvet, — en Forgreningsmaade, som ligner den hos visse Coraller : forekommende. — Hos unge Individer, hvis Skal dide en Længde af 5—6"", vare disse Organer (Fig. 24, m^) allerede ganske af den be- skrevne Form, kun endnu mere sammentrykte eller fladere og : ATEA TnS * langt mindre forgrenede (Fig. 25—27); jeg talte saaledes her kun , henved 30 Grene—Ender. n Den anatomiske Undersøgelse viste til min Forundring, at . jeg her egentlig havde at gjøre med to forskjellige Organer, det ene indsluttet i og indtagende Axen af det andet, nemlig Leveren — og Genitalkjertelen, hvilke saaledes hos vort Dyr ære tydeligt par- E. rede og af én.fuldkommen Symmetrie. —Generationskjsertelen | (Fig. .15, 16, o) omhyller-nemlig overalt Leveren (ibid. p), idet begge have ganske den samme; mangfoldig forgrenede Form. Dette forraader sig allerede ved den ydre Betragtning, idet Leve- ren ved sin brune eller Bister-Farve skinner igjennem Grenenes 7 Ender, hvor Generationsstoffernei den omhyllende Genitalkjærtel ere noget gjennemsigtige, medens de i den øvrige Masse ere af en mere opak hvid Farve, hvorved hiint Organ skjules." — unge Dyr, hvor endnu ingen Generationsstoffer ere udviklede, er dette Forhold især meget tydeligt. Man seer ncn nd lige Levergrene (Fig. 28, p) at være: noiagtigt af den samme 289 cylindriske. Form med but tilrundet eller afskaaren Ende som det omhyllende tomme og derfor farvelose og gjennemsigtive Genė- rationsorgans Grene (ibid. o) og indtagende Axen eller omtrent Halvdelen af disses Lumen. ' Leveren (Fig. 22) er omgiven af en gjennemsigtig structurlos Hud og bestaaer af større og mindre kugledannede Celler (Fig. 23), omgivne af en hyalin Cellemembran og fyldte med runde Korn af en smudsig brun eller tildeels grenligguul Farve. I Ferstnin- gen holdt jeg Levergrenene for Canaler af Genitalkjzertelen; men da jeg altid fandt dem fyldte med de omtalte brunlige Celler og aldrig med Generationsstoffer, maatte jeg opgive denne Tanke. Hvorledes Leverens Stamme, som med den omhyllende Genera- tionskjærtel træder ind i Kroppen paa det ovenfor angivne Sted, her. forholder sig, om den udmunder i Maven, som det forekom mig, eller i Begyndelsen af.Tarmcanalen, derom kunde jeg paa Grund af Kroppens ringe Volumen ikke komme til nogen Vished, medens derimod en Deel af Genitalkjwertelen tydeligt saaes at omgive Tarmen og strække. sig opad i Kroppens dorsale Deel. Genitalkjcertelen er udvendig ormgiven af en tynd, men tem- melig stærk, farveløs Hud, hvori bemærkes fine Muskelfibre lo- bende efter Længden af Grenene; den ydre Flade af denne Hud (Fig. 17, o) er overalt bedækket” af svingende Cilier, der be- virke en rask Stromning i det omgivende Vand. Kjærtelens In- dre var hos de iagttagne voxne Dyr overalt ligetil Grenenes En- der fyldt med Generationsstoffer, hos nogle Individer lutter Æg, hos andre Sæd. Hos de saaledes bestemt adskilte Kjon bemær- kedes iovrigt ingen Forskjel i Organets Form. : 4Eggestokken (Fig. 17) indeholdt større og mindre Æg. De første (Fig. 20) vare ovale, ofte noget kantede ved gjensidigt Tryk, med tynd, gjennemsigtig Æggehud, meget fiinkoruet opak hvid Blomme og en stor kugledannet lys Kiimblwre; de mindre eller umodne (Fig. 18, 19), som forekom mellem hine især ved Enden af Greneue, vare mere kugledannede, med Ejébnemsigtig og indeni Kiimblæren en kugledanuet Kiimplet. ^ Taüslokhé vat fyldt deels med kugledannede added "n an Vidensk.-Selsk. Forh. 1864. eme rer (Fig. 21, q), Spermatozoidernes Udviklingskugler, deels med frie Spermatozoider (ibid., r). De sidste, der bevægede. sig meget livligt, havde en langagtig, cylindrisk eller lidt teendannet . Krop og en lang overmaade fiin Hale. Genitalaabninger kunde ingensteds bemærkes, Munden (Fig. 8, s) er. en. Tværspalte, beliggende. paa den nederste Ende af Kroppens, forreste, skraat nedad heldende. og lidt fremspringende Partie, hvis begge Siderande ere garnerede af to. paralelle opheiede tynde Kanter eller Hudfolder, -hvilke danne en fra Munden udgaaende Rende (Fig. 8, 12, t) paa hver Side. Ved den øverste Ende af hver af disse Render, umiddel- bart foran Enden af den indre Gjelles. ventrale: Rand, sidder -et lidet.(1"" langt) frit fremragende, i en kort Spiral indrullet Ved- hæng (Fig. 8, 12, u, Fig. 9), som paa dets ydre Side viser tem- melig stærke skraa Tværfurer. | Disse Vedhæng synes at maatte betragtes som rudimentzre. Læbevedhæng. eller "saakaldte Læbe- tentakler, skjondt de her ere temmelig langt fjernede fra Munden og kun ere. tilstede i et eneste. Par, medens- de: sædvanlig hos Conchifererne forekomme i 2 Par. Ogsaa Slægten, Lucina synes at have rudimentzere Lzebetentakler. Hos Woodward siges Fa- milien Lucinidze at have sædvanlig «meget smaa Palper*; hvori- mod det hos Deshayes hedder, at ,Mundlappe mangle ganske.“ Fordoielsesorganerne kunde formedelst Kroppens ringe Volu- men kun meget ufuldstændigt: erueres. Det fra- Munden opad stigende Spisergr syntes at være mindre kørt end almindelig hos Conchifererne; Maven er oval, den slyngede Tarmeanal. saaes deelviis at skinne igjennem "Huden, og Endetarmen (Fig. 12, v) som sædvanlig løbende bagtil og endende med Gatboret (ibid. x) tæt over den bageste Lukkemuskel. Tæt bag Maven, heelt oventil eller ganske nær. ved den dor- sale Rand af Kroppen ligger symmetrisk paa hver Side af denne et rundagtigt eller ovalt, af Smaablærer, der rage stærkt frem over Kroppens Overflade, bestaaende Organ (Fig. 12, y) af brunlig Farve, hvilket maaskee turde være det Bojanus'ske Organ, skjondt dets Be- — liggenhed. ger er længere fortil end sjoindsligt: hos fonehifonernó, ; - 291 Det vil af den foregaaende, vistnok langtfra fuldstændige Be- skrivelse vere indlysende, at Cryptodon er en vel begrundet Slægt, som er meget forskjellig fra Lucina, hvilken den kun lig- ner i Skallens Form, det meget lange, forreste Lukkemuskelind- tryk, og maaskee ogsaa i de rudimentzre, kun af et eneste Par bestaaende Læbetentakler. Lucina har nemlig kun een Gjelle paa hver Side, foldede Kapperande, og to Aabninger bagtil; Crypto- don derimod to Gjeller paa hver Side, simple hele Kapperande og kun een eneste Aabning bagtil. Dog den vigtigste Afvigelse ikke alene fra Lucina, men fra alle hidtil bekjendte Conchiferer, er Forholdet af Leveren og Genitalkjertelen. Begge have ganske den samme Form af talrige forgrenede Blindtarme og, mærkeligt nok, Leveren er overalt omhyllet af Generationskjertelen, idet den nøjagtig indtager Axen af dennes samtlige Forgreninger, og, hvad - der er endnu mserkveerdigere, kun en meget ubetydelig Deel af de tvende saaledes forenede Kjærtler indsluttes i Kroppen, som derfor ogsaa har et paafaldende ringe Volumen, men deres hele øvrige voluminose, mangfoldig forgrenede Masse er udkrænget af Kroppen og danner to symmetrisk” paa hver sin Side af denne stillede, frit flotterende Kjærtelbuskė. Begge disse Organers inder- lige Forening, fuldkomne Symmetrie og Udkrængning af Kroppen ere altsaa de mest characteristiske Eiendommeligheder for Slæg- ten Cryptodon, hvilke udeéntvivl berettige den til at danne en my Familie blandt de dimyære integripalliale Conchiferer. Hos alle øvrige bekjendte Conchiferer danner Leveren en eneste, af et stort Añtal underafdeelte Smaassekke bestaaende Masse, som om- hyller Maven og en større eller mindre Deel af den bag samme beliggende Tarm, altsaa ganske indsluttet i Kroppen og aldrig trædende ud af denne. Hos Cephalophorerne danner den for det meste flere større compakte Partier; kun hos Slægten Dentalium, hvor den bestaaer af 2i en Flade udbredte, fingerformig lappede i Kjærtelbuske, har den en symmetrisk Anordning, og hos Phyl- bestaaer den af 4 parvis med hinanden forenede vide Smkke. Ved disse Slægter dannes Overgangen til /Eolidiernes dif- fuse, mangfoldig forgrenede Leversekke, hvilke pris udafKrop- -.- 900 pen og indide eiendommelige, symmetrisk stillede Gjellevedheeng paa Ryggen. Forholdet af Leveren hos Cryptodon kan, saaledes nærmest lignes med samme hos Eolidierne; men der er den For- skjel,at det omhandlede Organ hos disse forbinder sig med Aan- deredskaberne, hos hiin med Generationsredskaberne. Conchiferernes Generationsorganer, hvilke som bekjendt ere indskrænkede til blotte: Kjærtler uden Hjælperedskaber eller Par- ringsorganer, ere vel paa en vis Maade parrede, idet de ligge indeni Kroppen paa begge Sider af dens Midtlinie, dog paa denne ikke sjeldent gribende over i hinanden, under og paa Siderne af Leve- ren, med hvilken de ofte ere noie forbundne og vanskelig at ad- skille, og omhyllende Tarmen, Rectum og ofte ogsaa Hjertepungen. De have iovrigt her ingen bestemt Form, idet de kun udfylde Rummene mellem de nævnte Organer, og danne en drueklasse- lignende, af rundagtige, cylindriske eller kelledannede. Blindsække bestaaende Masse. Kun hos Anomia træde de. deelviis og hos Mytilus næsten ganske (idet kun en liden Rest ligger igjen i Kroppen paa Siderne af Leveren bag Foden) over i Kappen, som de hos den sidste ganske udfylde i hele dens Udstrækning; men hos ingen hidtil bekjendt Conchifer, ja hos ingen Mollusk træde de frem af Kroppen udadtil saaledes som hos Cryptodon og hos ingen Conchifer vise de den bestemte Form og udprægede Sym- metrie som hos denne. Forholdet er her, som. man seer, ganske eiendommeligt, og der er i denne Henseende kun en vis fjern Lighed med Anomia eller endnu mere med Mytilus, hvor disse Organer træde ind i begge Kappelappe, som de hos den. sidste ganske udfylde og derved erholde en tilsyneladende større Sym- metrie end sædvanlig. De tvende omhandlede Organers Udkrzngning af Kroppen hos Cryptodon hænger udentvivi sammen med Fodens ringe Ud- vikling, hvorved ogsaa Kroppen i Størrelse er traadt tilbage, 08 - maa vel betragtes som et lavere. Organisationstrin end hvor de | ere indsluttede i Kroppen og saaledes mere centraliserede. — l Efter foranstaaende Iagttagelser meddeles sitse teiseMo p Diagnose af s 293 Cryptodon Sarsii. Testa orbicularis, antice rotundata, subproducta, alba, sub- opaca, plicis exoletis, lunula vix distincta, cardine edentulo. Im- pressio museuli adductoris anterioris elongata, duplo altior qvam lata, margine posteriore lobulato, adductoris posterioris multo minor, ovalis; impressiones musculorum pedalium supra eas musc. adduetorum site, minimæ, ovales; impressio marginis pallialis integra absqve sinu. Long. 20, latit. 20, crassit. 19". Animalis pallium antice subtusqve apertum, postice concretum foramine unico circulari, siphonibus nullis, margine incrassato in- tegro (non plicato aut fimbriato) tentaculis nullis. Corpus maxime compressum ; pes cylindricus, longissimus, (testa 2— 3plo longior), tenuissimüs seu vermiformis apice subelavato, intus cavus. Bran- chiæ utrinqve duse, inferior superiore fere 1 latior, Duæ solum- modo appendices labiales, rudimentarie, minimæ, spiraliter iñ- flexæ. Hepar et glandula genitalis modo partim in corpore in- clusa, longe maxima eorum pars vero extra corpus libere pendet seu natat, massam formans åd utrumqve latus eorporis eiqve so- lummodo uno loco adnatam, magnam, ovatam, lateraliter coti- pressam, dichotomo-—ramosissimam,; extremitatibus omnium ra- mulorum obtusis in latere exteriore convexo sitis, ramis crüssio- ribus in latere interiore plano, sensim confluentibus et deniqve ad unicum stirpem - brevissimum in corpus intrantem; utraqve massa æqvali magnitudine, symmetrica, e duobus organis compo- sita, intus hepate, extus glandula genitali illud undiqve obvelante, ambobus prorsus ejusdem form:e ramosissims. ^ Sexus discreti. Habitat ad oras totius Norvegiæ, profunditate 30—300 orgyarum. Explicatio tabularum. Tab. 4. bou a Cryptodon Sarsii. Fig. 1. vales testæ ene a latere exteriore visa, —— tudine naturali. m bn 2. Tan —— a latere interiore. Impressiones n müs- 294 Figurze seqventes omnes magis minusve aucte sunt. Fig. 3. Animal valvis apertis, a ventre visum. Fig. 4. Idem, a latere posteriore. T Fig. 5. Animal in valva sua dextra situm, a latere sinistro visum, valva sinistra et lobo pallii. sinistro. remotis, omnibus partibus in situ. Superficies externa sinistri et pars superficiei internæ organi ramosi (e hepate et glandula genitali unitis con- stantis) dextri conspicue. ; Fig. 6. Animal testa remota, a ventre et paulo antice visum. Organa ambo. ramosa aliqvantum extus flexa, ita ut pars superficiei eorum tam exterioris qvam interioris appareat. Fig. 7.. Idem, a latere anteriore. Fig. 8. Animal in situ fere eodem ac Fig. 6, branchiis et organo ramoso sinistro remotis, ita ut corpus sikrer ale animalis appareat. Fig. 9. Tentaculum labiale rudimentarium sinistrum, fortius auctum. .Fig. 10. Corpus et branchiz in situ, & ventre visa, organis ramosis remotis. Fig. 11. Sectio transversalis. branchiarum. unius lateris ani- malis. x Locus, ubi lamella interior branchisz superioris cum la- mella exteriore branchiz inferioris connata est. Fig. 12. Animal in eodem situ ac Fig. 5, sed branchiis et organo ramoso sinistro remotis, ita ut locus, ubi organum ramo- sum remotum in corpus intrat, superficies interior organi ramosi dextri, sulcus ab ore ad tentaculum ‘labiale sinistrum porrectus, et pars posterior branchiarum lateris dextri appareant. Tab. 5 Cryptodon | Sarsii. Fig. 13. Organum ramosum dextrum animalis in Fig. 12 delineati, a latere interiore. visum. Fig. 14. Idem ex alio specimine. Fig. 15. Ramuli,ultimi ejusdem organi, ab eorum extremi- tate visi. Fig. 16. Ramuli nonnulli ejusdem organi, a latere. Axis 295 eorum a hepate occupatus glandula ponis ovis repleta undiqve obvelato. Fig. 17. Pars extremitatis ramuli e Fig. 16 ova continens, fortius aucta. Fig. 18, 19. Ova immatura. Fig. 20. Ovum maturum. Fig. 21. Spermatozoidea et globuli, in qvibus evolvuntur. Fig. 22. Extremitas ramuli hepatis. Fig. 23. Cellule hepa- ticæ, fortius auctae. Fig. 24. Animal junius valvis apertis, a ventre visum. Or- gana ambo ramosa extus flexa, ut superficies eorum interior, ubi ramificatio conspicua est, appareat. Fig. 25. Organum ramosum animalis juvenis, a latere inte- riore visum. Fig. 26. Idem alterius individui jüvenis, a latere interiore. Fig. 27. Idem in Fig. 26 delineatum, a latere exteriore. ^ Fig. 28. Ramuli nonnulli ultimi ex organo ramoso animalis juvenis, a latere visi. Axis eorum a hepate occupatus undiqve glandula. genitali obvelato, in qva elementa generativa nondum evoluta sunt. v In omnibus Minin a. Testa. : i "un b. Musculus: adductor anterior, b' impressio ejus in testa. ' Musc: adductor posterior, c' impressio ejus in testa. iid d.. Par antérius musculorum pedalium, pauci. eorum im testa; «0 "e, e. Par — musculorum pedalium, e' abge: eo- rum in testa. dicis ig. Miselni marginis pallialis, f* impressio ejus in testa. g- Pallium. h: Apértura posterior pallii. i, i. Par branchiarum superius seu exterius. au si i. Par branchiarum inferius seu interius. ` — "^k. "Corpus seu venter. s E MW] | i sa Pes. : he titres) 6 wet eese exterior organorum emborom: ramosoram, e y ws E. S i 296 hepate et glandula. genitali unitis. constantium, m' superficies eo- rum interior, in qva m” ramus posterior longior. n. Locus, ubi stirps organi ramosi in corpus intrat. o. Glandula genitalis, o* membrana ejus externa. ciliata. p. Hepar. r. Spermatozoidea, q globuli, in qvibus evolvuntur. 29 ; t, t. Sulci ab ore ad tentacula labialia extensi. u, u.. "Tentacula labialia rudimentaria. v. Intestinum rectum. æ. Anus. y. Organum Bojani? II. Nye Arter af Slægten Siphonodentalium. Den af mig i Christianias Videnskabsselskabs Forhandlinger for Aaret 1859 opstillede Dentalideslægt Siphonodentalium. kjen- des hidtil kun i en eneste Art, S. vitreum, som jeg har beskrevet udførligt i en som Universitetsprogram for 1861 udkommen. Af- handling med 3 Plancher. Ved senere Undersøgelser; især! ved Anvendelsen af den af min Søn construerede, til Granskninger af Havbunden i større Dybder fortrinlig skikkede mindre Bundskrabe med fiint Næt, er der ved vore Kyster opdaget ikke mindre end 4 nye Arter af denne mærkelige Slægt; hvilke jeg her kortelig skal beskrive. Den tidligere bekjendte Art, S. vitréum, som i Gla- cialtiden var udbredt ligetil Christianiaegnen,: synes nu ikke at leve sendenfor Finmarken, hvor jeg har fundet den paa flere Lo- caliteter i Strækningen fra Vadsø til Tromsø; i de talrige af min Søn hjembragte Grundprever fra Lofoten er den aldrig forekom- men mig ligesaalidt som ved vor hele øvrige Kyst.… Af de neden- for beskrevne nye- Arter. er S. lofotense udbredt fra Lofoten til Lindesnæs, maaskee (efter et af mig «nylig fundet ganske ungt Exemplar, som synes at høre til denne Art, at dømme) endog til — Christianiafjorden. S. affine er hidtil kun fundet ved Lofoten S. bfesiíntme og S. pentagonum ere udbredte fra Lofoten cubo 297 Christianiafjorden. Alle 5 Arter forekomme sandsynlig saavel ved Finmarken som videre mod Nord; O. Torell har nemlig med- deelt mig, at han ved Spitsbergen har fundet en Art af denne Slægt paa et meget betydeligt Dyb. Vore — ere ogsaa samt- lige Dybvandsbeboere. 1. Siphonodentalium lofotense Sars, nov. spec. i (Fig. 29—33). Testa teres, subarcuata, antice latior, postice sensim angustior, albida, parum translucida aut semipellucida, levis, nitidula, striis obducta incrementi obliqve transversis, tenuissimis, densissimis, bene conspicuis, margine aperturæ posterioris integro. Longit. 5—6, latit. basis 2, apicis vix 1". Animal eidem S. vitrei simillimum, 'sed disco terminali pedis dimidiam longitudinem testæ paulo superantis convexo, papillis marginalibus haud multo numerosis (circiter 30 visis), uniseriali- bus, mediocribus cineto, tentaculoqve unico centrali filiformi pa- pillis longiore et tenuiore preedito; hepate lobulis (cæcis) digiti- formibus multo paucioribus (circ. 10 visis) brevissimisqve. Habitat sat freqvens ad insulas Lofoten profunditate 50—120 orgyarum, in sinu Nidarosiensi 30—60 org., nec non ad "— fjord 80—100 org. Skallen har den samme langstrakte, cylindrisk-coniske, svagt bue- eller. segldannet beiede Form (Fig. 29, sjeldent stærkere . beiet Fig. 30) som hos S. vitreum. Den er almindelig 4—5, sjel- dent 6"" lang, den forreste Ende (basis) omtrent 2»" bred, den bageste (apex) knapt j»» bred. De yngste fundne Exemplarer vare 117» lange ogiFormen'ikke forskjellige fra de voxne. Den forreste Ende er skraat afskaaren saaledes, at Rygsiden her træ- der noget længere frem end Bugsiden, den bageste Ende er der- imod lige afskaaren. Skallen er temmelig tynd, overalt jeevntyk, af hvidagtig Farve, halvgjennemsigtig, lidt glindsende, udvendig for det blotte Øie glat, men seet ved Loupen omgiven af meget üelstaaende Væxtstriber, der løbe skraat paatværs eller parallele med Randen af den forreste Aabning; ved stærk Forstorrelse TuS 298 viser dens hele Overflade sig at være overmaade fiint og tæt gra- nuleretí. Gamle: Skaller uden Dyr blive mat kridhvide. Den vi- ser ikke sjeldent en og anden grov uregelmæssig Tværfure som Mærke efter at den her har været afbrudt og igjen repareret. Den bageste Ende brydes under Skallens Væxt aldrig, som. . hos Slægten Dentalium, af eller destrueres og der deponeres saa- ledes ikke her i dens Indre nogen saakaldet ,tilfoiet, i sin Struc- tur fra den øvrige Skal afvigende Skalsubstants, som forlænger sig ud over Toppens Ende dannende et lidet supplementært Rør“; den er altid lige afskaaren, dens Aabning cirkelrund, men Ran- den af denne Aabning afviger fra samme! af S. vitreum derved, at den er heel eller uden de Indsnit, som udmeerke hiin Art og gjøre dens Rand lappet. Det Samme finder ogsaa Sted hos alle de 3 felgende Arter. Det bliver derfor med Hensyn hertil ned- vendigt at modificere. noget den af mig tidligere (l. c. peg: - givne Characteristik af Slægten. Dyret er af en noget transparent hvidagtig Farve og synes, efter mine Undersøgelser af Spiritusexemplarer (Fig. 32, 33) at dømme, i de fleste Henseender overeensstemmende med S. vitre- um. Kappens forreste, ud over Skallen fremstreiekkelige tyndere Deel (Kraven, Fig. 31—33, c) og tæt bag denne den tykke; skraat ovenfra nedad og lidt bagtil løbende ringdannede Sphinctermuskel (Fig. 32, 33, h), der tjener til at tilsnøre Kappens forreste Aab- ning; Mundrøret; Tentaklerne (Fig. 31—33, i); Tungeapparatet (Fig. 32, 33, p); Kroppens tvende Retractormuskler (ibid., 99); den et kort Stykke foran Skallens bageste Aabning beliggende ringdannede Skalmuskel (Fig. 31—33, f): det skeedannede Ved- hæng (Fig. 32, 33, e); den af symmetrisk stillede. mest tvedeelte Lappe bestaaende Genitalkjwrtel (Fig. 31, 393, s); — alle disse Organer forholde sig ganske som hos hiin Art. En svag Indsno- ring (Fig. 33, d^) af Kroppen betegner, ligesom hos S. vitreum, Grændsen mellem det forreste og bageste Kammer af Kappen. Mellem Leveren og Generationskjertelen ligger paa hver Side af Kroppen den af faa rundagtige Blærer af lys- — Hn C Farve bestaaende Bojanus'ske Kjertel (Fig. 31, r). ^ ^ "' 299 Foden. (Fig. 31, k); det for Slægten.. Siphonodentalium saa characteristiske Organ, er, efter en af min Søn efter det levende Dyr forfærdiget Tegning, i fuldt udstrakt Tilstand lidt over Halv- delen af Skallens:Længde; og, overeensstemmende med S. vitreum, smal-cylindrisk (neppe halvt.saa tyk som Skallens storste Brede), uden nogen dorsal Fure som hos Dentalium, og dens cirkelrunde Endeskive (ibid., |), der er af noget mere end dobbelt saa stor Diameter som den øvrige Fod, er convex og dens Rand rundtom besat med conisk-tilspidsede Papiller eller Folespidser (ibid., m), hvilke ere noget længere, men mindre talrige end hos 8. vitreum, og kun dannende en enkelt Rad (hos S. vitreum synes de at danne 2 teetstaaende, med hinanden alternerende Rader), omtrent 90 i Antal. Endelig er der i Centrum af Skiven en enkelt cylin- drisk Traad eller Tentakel (ibid., »), som er en. god -Deel læn- gere og tyndere, end Papillerne. Denne centrale Traad, .som ikke 'er iagttaget hos S. vitreum, ville vi gjenfinde hos S. pentagonum. En betydelig: Forskjel fra S. vitreum viser sig i Lereren (Fig. 31, q), hvis fingerformige Blindtarme, der ogsaa her have en brun Terra di Siena Farve, ere langt mindre talrige (kun omtrent et halvt Snes kunde tælles) og forholdsviis overmaade korte, saa at de alle komme til at ligge paa venstre Side af Bugen (Fig. 31 er ved en. Feil af. Lithografen tegnet fra høire istedetfor fra venstre Side) og.med deres Ender ikke naae frem til dennes Midtlinie. Et ganske lignende Forhold ville vi gjenfinde hos S. pentagonum. Bagtil synes. der fra Leveren at udgaae en lang, smal eller linie- dannet, svagt bugtet, udeelt Forlængelse (ibid., q^), som strækker sig i lige. Retning, nærmere Ryg- end Bugsiden, langs: Dyrets Midtlinie midt imellem Generationskjærtelens..tvende; Siderader af Lappe temmelig. langt bagtil. - Denne Forlzngelse, der er af samme brune -Farve som de. fingerformige. Blindtarme, synes at fore- komme hos flere andre, maaskee alle Arter af Slægten, . Iudeni Mundroret fandtes hyppig Foraminiferer, saasom Gst sium levigata o. fl. Arter. ^ * Denne Art blev: i forrige. Vinter, wii af min Son. ied e å p. Die; hvor den paa mange Steder, saasom ved Odvær og Svol- —— 300 ^ vær, forekommer temmelig hyppigt paa 100—120 Favnes Dyb og i Buksnæsfjorden enkeltviis stiger op til 50 F., altid paa dyndet Bund. Senere har han ogsaa fundet den talrig i Trondhjemsfjor- den ved Levanger og Frosten, 50—60 F., samt nær ved Trond- hjems By enkeltviis op til 30 F., endelig ved Abelsnæs nær ved Flekkefjord, 80—100 F. Fra et af mig ved Drobak paa 60 F. fundet ganske ungt Exemplar at dømme, hvilket synes at tilhøre denne Art, turde den maaskee ogsaa forekomme i Christiania- fjorden. 2. Siphonodentalium affine Sars, nov. spec. (Fig. 34, 35). Testa eidem S» lofotensis simillima, sed brevior et proportio- naliter latior, hyalina, lævissima, striis incrementi microscopicis, nitidissima. Longit. 34, latit. basis 2, apicis vix 1 Animal disco terminali pedis duas fere tertias partes tests longitudine æqvantis papillis marginalibus paucioribus (circiter 16 visis), longiusculis, uniserialibus cincto; hepate lobulis (cæcis) digitiformibus paucioribus (10—12 visis), longioribus (fere ut in S. vitreo). Habitat haud freqvens ad insulas Lofoten, profunditate 200--300, raro 100— 120 orgyarum. Skallen (Fig. 34, 35, a—b) ligner meget samme af S. lofotense, men er mindre, endeel kortere og forholdsviis bredere, hos de største Exemplarer 31"" lang, den forreste Ende (basis) 2»» bred, den bageste (apex) ikke fuldt 1"" bred. Den er glat og ligesom poleret, stærkere og mere ”glasagtig glindsende end hos S. lofo- tense, fra hvilken den ogsaa adskiller sig ved sin fuldkomne Gjen- nemsigtighed og Farveloshed, medens hiin er hvidagtig og kun svagt eller halvgjennemsigtig. Væxtstriberne, hvilke hos S. lofo- tense kunne sees ved en almindelig Loupe, ere hos S. affine saa overordentlig fine, at de først blive synlige under Mikroskopet. - Dyret (Fig. 34, 35) viser nogle ikke — — heder fra S. lofotense. E — Foden (Fig. 34, kl), som i udstrakt Tilstand omtrent er 3 af Skallens Længde, har færre — 16) og tillige, som det synes, - 301 noget længere Papiller eller Felespidser (ibid., m) om Randen af dens Endeskive. Men den vigtigste Afvigelse bestaaeri Forholdet af Leveren. (Fig. 94, 35, q), som her er større, idet dens finger- - formige, fra venstre Side af Bugen udgaaende Blindtarme, hvis Antal. ligeledes er ringe (10—12 vare synlige), ere meget længere (eller forholdsviis omtrent som hos S, vitreum), saa at de strække sig tværsover hele Dyrets Bugside (i Fig. 34 og 35 ere disse Blindtarme ved en Feil af Lithografen tegnede omvendt, idet de strække sig fra høire til venstre Side af Bugen istedetfor fra ven- stre til høire). Ogsaa denne Art er opdaget af min Søn, som fandt den: tem- melig sparsomt ved Skraaven i Lofoten, 200—250 og indtil: 300 F. I Grundprever, hjembragte af ham fra Guldbrandsverne samme- steds, 100—120 F., fandt jeg ogsaa nogle faa Exemplarer; men i Regelen synes den at gaae dybere ned end S. lofotense. .9. Siphonodentalium subfusiforme Sars, nov. spec. (Fig. 36—44). Testa teres, parum curvata, prorsus hyalina, lævissima, striis incrementi inconspieuis, nitidissima, medio latiore, ventre con- vexiore, dorso parum concavo, margine aperturz posterioris an- teriore subangustioris integro, Longit. 23; latit. medii 4, basis 3», 8picis vix 1"m, Animal disco terminali pedis duas fere tertias partes beati longitudine ceqvantis papillis marginalibus. conico-acuminatis, lon- Bioribus, paucioribus (16—20. visis), uniserialibus cincto; hepate lobulis (cæcis) digitiformibus paucis (7—10) crassisqve; glandula genitali racemosa, lobulis indivisis subglobosis. . Habitat haud freqvens in freto Drebachiensi, ad pasia et ^t Flekkefjord, profunditate 50—120. orgyarum, nec non ad Ber- gen, 50—60 org.; ad insulas Lofoten autem copiosissime, profund. 100—200, imo passim usqve ad 300 org. Skallen (Fig. 36) er temmelig afvigende fra de 2 Joregaaepde Arter saavelsom fra S. vitreum forsaavidtsom den nemlig er A "fn, næsten teendannet Form, idet den er bredest i Midten, af dens — — 302 Lengde og afsmalnes efterhaanden imod begge Ender, lidt mere imod den bageste end den forreste, en svag Antydning til den hos den hele Dentalidefamilie herskende cylindrisk-coniske Dan- nelse. Den er i hele dens Længde svagt (meget sjeldent stærkere, Fig. 37) bue- eller seglformig bøjet, Bugsiden temmelig stærk con- vex, Rygsiden kun lidet concav og saaledes mindre end hos de 2 foregaaende Arter svarende til hiin; den forreste Ende (basis) er ganske lidt skraat afskaaren, og derved paa Rygsiden ubety- deligt længere end paa Bugsiden, samt lidt bredere end den ba- geste Ende (apex), som er lige afskaaren og hvis Aabning, lige- som hos de 2 foregaaende og den følgende Art, er heelrandet eller uden Indsnit. Ligesom alle Tv:ergjennemsnit af Skallen ere begge dens Aabninger, af hvilke den bageste er lidt mindre end den forreste, cirkelrunde. I levende Tilstand er Skallen aldeles farveløs og gjennemsigtig eller vandklar, og er overalt baade ud- vendig og indvendig glat poleret og stærkt glas- eller emailagtig glindsende. Dens Vægge ere tynde, jzvntykke overalt. Paa dens Overflade bemærkes ikke de sædvanlige transversale Væxt- striber, men ved stærk Forstørrelse (Fig. 38) viser Skallen heelt igjennem overordentlig fine og tætte bølgeformige Tværstriber, der anastomosere med hinanden og danne ligesom. et Næt af me- get smaa Tværmasker, altsaa noget lignende Structuren af Skal- len hos Dentalium efter Lacaze-Duthiers. Ved Tørring vedbliver Skallen at være gjennemsigtig eller antager en svag hvidlig Farve, medens det indtorrede Dyr, ligesom hos S. vitreum, bliver brun- guult eller orangeredligt. Gamle Skaller uden Dyr ere opak sneehvide og beholde — deres stærke Glands, — ere de matte. Skallens Længde er hos de største iagttagne Exemplarer 22mm, dens største Brede 1""», den forreste Ende lidt. mere end 1"" og den bageste knapt j"" bred eller, med andre Ord, Top- pens Brede forholder sig til Breden af Basis som 5: 6 eller som 4:5. Alle de talrige undersøgte Skaller vare af den beskrevne - 3 Form; kun en eneste, som fandtes tom eller uden Dyr, afveg ved — sin ualmindelige Korthed, idet den ved en Brede af gem var $ - kortere end sædvanlig. ; 303 : Dyret, hvis Farve er hvidagtig-gjennemsigtig, stemmer i de fleste Henseender overeens med de foregaaende Arter. ` Ved Skal- lens temmelig afvigende Form gjaldt det her om at constatere denne Overeensstemmelse for med Sikkerhed at kunne henføre det til Slægten: Siphonodentalium. En Anatomie er ved Dyrets ringe Størrelse saagodtsom "umuelig. Lykkeligviis kunne dets vigtigste Dele ret vel sees gjennem den fuldkommen gjennemsig- tige Skal; men de maa iagttages i levende Tilstand, thi hos Spi- ritusexemplarer (Fig. 42, 43) ere de saa stærkt sammentrukne, at de danne en næsten uformelig, i den bageste Halvdeel af Skal- lens Længde sammentreengt Masse. Naar Dyret, hvad der, naar man bringer det under Mikro- skopet, oftest er Tilfældet, er trukket ind i sin Skal (Fig. 39, 40), bemærker man indeni. det rummelige forreste Kammer af den næsten farvelose Kappe, som i kort Afstand fra dens forreste tyndere Rand (Kraven) viser den stærke ringdannede Sphincter- muskel (Fig. 39, h), den indkrzngede, ved Contractionen meget tykke og kort.cylindriske Fod (Fig. 40, k) og ved dennes Basis paa Rygsiden det frit fremragende Mundror (Fig. 44, o), der har ganske den samme ovale, ovenfra nedad sammentrykte Form med noget bugtede Siderande som hos de foregaaende Arter og lige- ledes manglende de for Slægten Dentalium characteristiske frynd- sede Lappe eller Labialtentakler, og 'endelig paa hver Side af Mundrorets Basis et Knippe af mere eller mindre contraherede Tentakler (Fig. 40, A4, i), hvilke have samme Form som hos hine Arter; men synes at være endeel tykkere og mindre talrige. — Tæt bag Mundrøret, ligeledes paa Rygsiden men iselve Kroppen, ligger indsluttet: i Svelghovedet den ved sin guulbrune Farve &jennemskinnende. chitinagtige Tungemembran eller saakaldte Raspe- plade (Fig. 42, pj. Denne, der ikke lod sig udpreparere, men kun ved Anvendelse af stærk Compression og følgelig i en defor- r meret Skikkelse kunde bringes til Anskuelse, syntes ganske at ligne samme af S. vitreum og paa dens "ner taltes 17 Tvær- rader af Plader: T — Det. ved sin intensiv PAPST. Farve mest snedække T - 304 gan er Leveren (Fig. 39—41, q). Den ligger tæt bag Sveelghove- det paa Bugsiden og er, ligesom hos de øvrige Arter af Slægten, eenlappet eller dannende et eneste, usymmetriskt Partie, som lig- ger paa Indsiden af Kappen og bestaaer af fingerformige, ofte tvedeelte Blindtarme, der udgaae fra venstre Side af Bugen og . streekke sig skraat over til heire Side af denne og tillige noget fortil, idet de udbrede sig vifteformig i en Flade eller et eneste Lag tæt ved Siden af hverandre (i Fig. 39—41 ere de ved en Feil af Lithographen tegnede omvendt, idet de strække sig fra høire til venstre Side af Bugen istedetfor. fra venstre til høire). Disse Blindtarme, der indeholde talrige større og mindre kugle- dannede Celler, hvis farvede Indhold ligner Fedtkørn og bryder Lyset stærkt, ere her, 'ligesom hos de 2 foregaaende Arter, til- stede i et kun ringe Antal (jeg talte nemlig hos forskjellige Indi- vider 6—7 eller 8—10) og forholdsviis langt tykkere end hos 8. vitreum, med hvilken de omtrent stemme overeens i deres Længde. Ogsaa her bemærkedes en fra Leveren udgaaende smal linieformig brunfarvet Forlængelse at strække sig bagtil nærmere ved Ryg- end Bugsiden. Umiddelbart bag Leveren. eller mellem denne og Genitalkjser- telen ligger paa hver Side af Kroppen et rundagtigt af faa Smaa- blærer bestaaende Organ (Fig. 39, 41, r), den Bain ske Kjærtel, af en lys .æggeblommeguul Farve, Den derefter følgende Deel af. Kappen eller dennes bagea Kammer, som indtager ikke meget langtfra hele den bageste Tre- diedeel af Dyrets Længde, udfyldes ganske af Genitalkjærtelen (Fig. 39—41, s), som er af en noget opak hvid Farve og be- staaer, ikke som hos de øvrige Arter af symmetrisk ordnede og i Enden deelte (sædvanlig. tvedeelte), men af kugledannede og, som det syntes, temmelig uordentlig stillede Lappe, saa at Organet derved kommer til at ligne en Drueklase. Disse Lappe vare hos et In- divid, en Hun, fyldte med kugledannede Æg med farveløs Blomme, - E hvori en kugledannet Kiimblere. Bagest sees Dyrets: Top, som er meget kort og bestaaer af den et Stykke foran Aabningen be liggende og ved sin opak hvide Farve iginefaldende ringdannede . 305 Muskel (Fig. 39—41, f), ved hvilken Kappen er fastvoxen med Skallen og til hvilken ogsaa den bageste Ende af de 2 dorsale Muskelbaand, Kroppens Retractorer, fæster sig, og endelig det korte, paa Bugsiden udskaarue Rer eller det saakaldte skeefor- mige Vedhæng (89—43, e), som stundom (Fig. 41, e) strækkes frem udenfor Skallen. Hos de i Junii Maaned ved Drobak gjentagne Gange erholdte Individer var intet Andet at see end hvad ovenfor er refereret; ingen af dem strakte Foden frem udenfor Skallen og saaledes blev Tagttagelsen just med Hensyn til det mest characteristiske Organ ufuldstændig. Aabenbart lede disse Individer meget ved at optages i Søvand fra Overfladen, hvilket ved den netop da herskende Hede havde en betydeligt hoiere Temperatur end det, hvori de leve paa Havbunden, hvor de forekomme i en Dybde af 50—120 Favne. I August, da Lufttemperaturen var lavere, lykkedes det mig endelig at erholde sammesteds et Par livskraf- tige Individer, der afeave den foronskede Oplysning. Førend Dyret strækker sin Fod frem af Skallen sonderer det saa at sige først Omgivelserne ved at strække den tynde Bort eller Krave (Fig. 40, 41, c), der, ligesom hos de øvrige Arter, garnerer Kap- pens forreste Ende, udenfor Skallen, dernæst flere af Tentaklerne frem famlende omkring til alle Sider; derpaa udkreenges en større eller mindre Deel af Foden, men trækkes som oftest strax igjen "Ind i Skallen, hvilket hyppig skeer gjentagne Gange; endelig, naar Dyret, som det synes, har befundet Alt sikkert, krænges meget hurtigt den hele Fod (Fig. 41, k 1) ud af Skallen, boiende og bugtende sig i forskjellige Retninger, ved hvilken Vridning til Siderne Dyret med dets Skal skydes et større eller mindre Stykke fremad, men kun for et Øieblik, idet den derefter igjen | p Indkrengniug trækker sig ligesaa hurtigt tilbage indenfor llen. Denne energiske Bevægelse, denne, Ud- og Indkreng- - ning, gjentages undertiden 3—4 Gange efter hinanden; men ofte ber en temmelig lang Tid, især naar Dyret, hvad der skeer x ved at bergre det eller ved den mindste Rystelse af Karret, won deter sat, bliver — forend en ny Udstrækning findei i Vidensk.-Selsk. Forh. 1864 306 Sted. Da Foden i denne Tilstand aldrig er i Hvile, vil man be- gribe hvor vanskeligt det er at opfatte dens Form eller give en ngiagtig Tegning af den, og at undersøge den paa dede eller Spiritusexemplarer er til ingen Nytte, da den er saa stærkt ind- krenget og contraheret, at det ikke er mueligt at udfolde den. Dette gjælder ligeledes om de øvrige Arter af Slægten med Und- tagelse af S. pentagonum, som vi nedenfor skulle faae at hore. Ved gjentagne Iagttagelser lykkedes det mig dog at constatere Følgende: Foden er i fuldt udstrakt Tilstand (Fig. 41, k I), ligesom hos S. vitreum, smal (ikke fuldt halvt saa tyk som Skallens største Brede) og fuldkommen cylindrisk (uden nogen dorsal Fure som hos Dentalium), omtrent 2 af Skallens Længde, og ender ligele- des i.en paa dens Længdeaxe lodret stillet flad cirkelrund Skive (ibid., ), men som her er større (næsten af 3 Gange saa stor Diameter som. den cylindriske Deel) og hvis Rand rundtom er besat med en enkelt Rad af conisk-tilspidsede Papiller eller Folespidser (ibid. m), hvilke ere forholdsviis betydeligt længere og tilstede i langt ringere Antal (16—20 kunde tælles) end hos 8. vitreum. Med Hensyn til Levemaade stemmer denne Art overeens med alle de ovrige, idet den ligeledes altid kun forekommer paa dyn- . det Bund og nærer sig af Foraminiferer (jeg fandt i dens Mund- ror hyppig Truncatulina lobatula, Cassidulina levigata. o. fl). | Da den er af saa ringe Størrelse og næsten ganske farveløs og vandklar, er den overmaade vanskelig at opdage i Dyndet, hvori den lever; men den viser en Eiendommelighed, som, naar man først er bleven opmærksom derpaa, gjør at man. lettere - bemær- ker den. Den flyder nemlig, naar den er levende, hyppig op i Vandskorpen og er endog temmelig vanskelig at bringe til at synke ned igjen; er.derimod Dyret dødt, synker det med sin Skal tilbunds. Fra de øvrige Arter af Slægten adskiller den her omhandlede sig, foruden. ved de anførte Forskjelligheder i visse - af Dyrets Organer, især ved Skallens næsten teendannede Form, medens den ved Mangelen af Indsnit i Randen af Skallens ba- - geste Aabning stemmer overeens med de 2 foregaaende samt 307 den følgende Art. Den afPhilippi (Enumeratio Molluscorum Reg- ni utriusqve Siciliæ Vol. 2 pag. 208 Tab, 27 fig. 21) under Nav- net Dentalium ovulum beskrevne, føssil i Calabrien fundne Skal har ogsaa en lignende Form, som dog er meget bredere og kor- tere eller mere tøndedannet, og henhører sandsynlig ligeledes til Slægten Siphonodentalium. Allerede for mange Aar siden havde jeg ved Bergen (Man- ger) i Tarmcanalen af Spatangus purpureus fra 50—60 F. D. fundet et Par døde Skaller af denne Form uden at kunne be- stemme hvilket Dyr de tilhørte. Det var imidlertid først i for- rige Aars Sommer at jeg fandt den med det levende Dyr ved Drøbak, hvor 'den forekommer sparsomt paa 50 —120.F., som er Christianiafjordens storste Dybde her. Senere har min Sen fun- det den i Langesundsfjorden, 50—60 F., ved Flekkefjord, 80 —100 F., og ved Levanger i Trondhjemsfjorden, 50—60 F., overalt temmelig sjeldent; endelig paa mange Steder ved Lofoten i stor Mængde paa 100—200 F. D. og mere eukeltviis (ved Skraaven) ned til 300 F. Dens større Hyppighed ved, Lofoten henpeger aabenbart paa, at den er en arktisk Form ligesom de øvrige Arter af Slægten, 4. Siphonodentalium pentagonum Sars, nov. spec. (Fig. 45 —51). Dentalium abyssorum juv. Sars, ,Om de i Norge forekom- mende fossile Dyrelevninger fra Qvartzrperioden*, Universitets- program for 1864 pag. 43 Fig. 107—109. Testa antice subteres, postice qvinqveangulata seu carinis præ- dita 5 longitudinalibus, qvarum una media dorsali, duabus utrin- qve lateralibus, (in juniore tota pentagona), subarcuata, magis curvata (precipue postice) qvam in ceteris speciebus, antice latior Posticeqve sensim angustior, alba, opaca, haud nitida, costellis (circ. 20—24) obducta longitudinalibus, tenuibus, margine aper- turæ posterioris anteriore 4—5 plo angustioris meena bets 38518, latit. basis 14, apicis eire. Jo». ^ ^ gen " 308 Animal disco terminali pedis qvartam fere partem testee longi- tudine æqvantis convexo, papillis marginalibus paucioribus (14— 18), mediocribus, uniserialibus cineto, tentaeuloqve unico centrali fili- formi papillis longiore et tenuiore prædito; hepate lobulis (cæcis) digitiformibus paucioribus brevissimisqve. Habitat haud rarum in sinu Christianiensi ad Drøbak, nec ` non ad Langesund et Flekkefjord, profunditate 50—120 orgyarum, ad insulas Lofoten copiose, profund: 50—250, imo ad 300 org. Ved ganske nylig anstillede Undersøgelser har jeg, som i Ret- telserne til det ovenciterede Skrift pag. 135 anført, overbeviist mig om, at denne Form ikke, som jeg tidligere havde antaget, er Ungen af Dentalium abyssorum. Af denne sidste har jeg nemlig nu fun- det unge Individer af 6—7» Længde, altsaa endnu betydeligt mindre end hiin femkantede Form. Skallen af disse har den samme trinde Form som den voxne og dens Top viser allerede en ganske lignende Indskjæring, idet dens meget korte eller li- det fremragende supplementere Rør, som kun er lidet smalere end Skallen, er kløvet efter Længden paa dets ventrale (til den convexe Side af Skallen svarende) Side, men heelt paa dets dor- sale Side, ganske som hos den voxne Dentalium abyssorum. Hvorimod Toppen af den pentagonale Form er heel, aldrig af- brudt, og altid uden noget supplementert Rør. Det lykkedes mig endelig ved Drøbak at iagttage den pentagonale Form, hvoraf jeg hidtil kun havde fundet døde Skaller, i levende Tilstand. Det viste sig da, at den ikke alene ikke er Ungen af Dentalium abys- sorum, men, som nedenstaaende Iagttagelser ville godtgjøre, en selvstændig Art og endog henhørende til en anden —— nem- lig Siphonodentalium. Skallen (Fig. 46) er tynd, opak hvid, uden mee jævnt bue- eller segldannet boiet, dog noget stærkere bøiet, især i dens bageste Deel, end hos Slægtens øvrige Arter, hos de største - iagttagne Exemplarer 19"" lang; dens forreste Ende (basis), som er lidt skraat afskaaren saaledes, at Rygsideu her er endeel læn- gere end Bugsiden, er 1j^" bred, og den lige afskaarne deseo Ende (apex) omtrent i"» bred eller forholdsviis meget smalere - 4 1 j AA 309 end hos de hidtil bekjendte Arter af Slægten. Den naaer altsaa fuldkommen Størrelsen af den nulevende S. vitreum (som dog i vor Glacialformation er dobbelt saa stor). Skallens Overflade er, afvigende fra de øvrige Arter, der alle ere glatte, forsynet med opheiede, longitudinale Striber eller Ribber, omtrent 20—24 i Tal- let, hvilke ere tynde, oftest smalere end deres Mellemrum. Her- ved kommer Skallen af denne Art til at ligne meget Dentalium abyssorum; men det, som strax adskiller den fra denne; er, at den i sin hele bageste Deel er pentagonal, hvilket især viser sig mest paafaldende i dens yngre Alder. Ved en Længde af 4v" er nemlig Skallen (Fig. 45) i dens hele Længde femkantet, hvilket kommer deraf at den endnu kun har 5 Længderibber, hvilke alle rage stærkt frem som meget smale og skarpe Kjole, medens de- res brede glatte Mellemrum, hvilke kun vise overmaade fine transversale Væxtstriber, ere flade eller endog noget concave. Den ene af disse Ribber (ibid., 1) svarer til Midtlinien af Skal- lens dørsale (concave) Flade, de 4 øvrige staae symmetrisk 2 påa hver af dens Sideflader, idet den ene (ibid., 2) danner den øvre, den anden (ibid., 3) den nedre Kant af hver Side. Under den videre Væxt dannes fra Skallens forreste Ende af efterhaanden nye, i Førstningen meget fine Ribber i de samtidig her mere convex blivende Mellemrum af de 5 primære; men det varer endnu længe inden de første blive saa meget fremtrædende ' som de sidste, ; Hos 9—10"» lange Exemplarer er Skallen endnu i dens hele Længde femkantet; i dens bageste Deel ere de af de primære Ribber dannede Kjole skarpe, i dens forreste Deel der- imod mindre fremtrædende, og den forreste Aabning er endnu noget femkantet. De udvoxne, 12—13"" lange Exemplarer en- delig ere kun i deres bageste Halvdeel pentagonale, hvor begge de laterale Par primære Ribber fremdeles ere temmelig stærkt og kjølformig fremtrædende, men den dorsale svagere, i den forre- ste Deel derimod, hvor de secundære Ribber ere ligesaa meget "udviklede som de primære, næsten ganske- cylindriske; den for- AX mA Aabning (Fig. 47) er nu bleven cirkelrund eller er underti- - ien yderst svagt pentagonal med tilrundede Hjürnerj: den 310 bageste: Ende (Fig. 48) vedbliver at være udvendig femkantet (af de persisterende 5 som Kjøle fremragende primære Ribber), mén indvendig eller Aabningen er cirkelrund. Interessant var Fundet ved Drøbak af flere endnu meget yngre Skaller end de nys anførte. De yngste af dem (Fig. 49) ere 1—11mm lange og ikke pentagonale, men ganske trinde og glatte uden Ribber, den bagese Ende svagt bulbøs, næsten oval, og skraat afskaaren saaledes, at Aabningen bliver noget ventral. Denne Aabning (Fig. 51, b) er ikke rund, men aflang eller næ- sten bjerteformig, idet den er videst og buet bagtil og fortil ef- terhaanden forenget eller noget spalteformig. Denne bageste Deel af Skallen stammer aabenbart fra Embryonallivet og ligner La- caze-Duthiers's Afbildninger af Embryonalskallen af Dentalium tarentinum, eller endnu mere Embryonalskallen af Dentalium abyssorum, som jeg ligeledes ved Drøbak har fundet persiste- rende hos meget unge Skaller af 11"» Længde op til 44mm, Den adskiller sig dog fra disse derved, at den bageste Ende ikke er udtrukken til et kort og smalere Ror, at der ingen ringdannede Tværfurer findes foran den bulbese Endedeel, og endelig ved Skallens, især i dens bageste Deel, meget mere boiede Form (som hos hine meget unge Dentaliumarter er yderst svagt boiet eller ner ved at være lige). Noget ældre Skaller (Fig. 50), af 2—21"" Længde, ere allerede blevne pentagonale i den forreste Trediedeel af deres: Længde, idet de 5 primære Ribber eller Længdekjøle her begynde at optræde. Hos endnu ældre, navn- lig de ovenfor beskrevne, 4v» lange og endnu større Exemplarer, er hiin bageste Deel eller den egentlige Embryonalskal forsvun- den (resorberet eller afstodt?); thi deres bageste Ende (Fig. 48) har allerede den blivende Form, nemlig lige afskaaren med cir- kelruhd Aabning og pentagonalt ydre Omrids. Dyret udmærker sig fra de øvrige Arter ved sin dimit korte Fod (Fig. 52—54, k), som endog i fuldt udstrakt Tilstand kun er omtrent 1 af Skallens Længde. Dens Endeskive (ibid., D er stærkt convex, maadelig stor (omtrent som hos S, lofotense og - : S. affine eller endeel mindre end hos S. subfusiforme), dens Rand 311 omgiven af en enkelt Rad af henved 20 (jeg talte hos forskjellige Individer 14—15—18) conisk-tilspidsede Papiller eller Folespidser (ibid., m), der ere forholdsviis kortere end hos S. subfusiforme (hos et Individ vare nogle af disse Papiller betydeligt mindre end de øvrige, hos et andet var een af dem gaffelformig tvedeelt og en anden paa Vei til at dele sig), og endelig findes, ligesom hos 8. lofotense, i Skivens Centrum en enkelt .cylindrisk Traad eller Tentakel (ibid., n), som er en god Deel længere og tyndere end Papillerne. Leveren (Fig. 55, q) ligner mest samme af S. lofotense. Den er nemlig forholdsviis meget liden, idet dens fingerformige Blind- tarme, der ere lidet talrige, men, som det syntes, mere deelte end almindeligt, og af den sædvanlige brune Farve, ere overmaade korte, saa at'de alle komme til at ligge paa venstre Side af Bugen og med deres Ender ikke naae ganske frem til dennes Midtlinie G Fig.55 ere de ved en Feil af Lithografen tegnede omvendt, idet de strække sig fra høire til venstre Side af Bugen istedetfor fra venstre. til højre). En smal eller liniedannet. udeelt Forlæn- gelse af samme brune Farve som de fingerformige Blindtarme bemærkedes ogsaa her at udgaae fra Leveren og strække sig, nærmere ved Ryg- end Bugsiden, temmelig langt i lige Retning bagtil midt imellem Genitalkjzertelens tvende. laterale Rader, af Lappe. . — Genitalkjertelen (Fig. 55, s) -forholder sig ganske som dcus S. lofotense, dens symmetrisk stillede Lappe ere sædvanlig i En- den tvedeelte, sjeldnere tredeelte, og af en noget transparent hvid Farve. Mellem den forreste, Ende af Genitalkjertelen og Leveren ligger paa hver Side af Kroppen et rundagtigt, af faa Blerer af et finkornet Udseende og livlig lys.straaguul Farve bestaaende Organ (Fig. 55, r), som er den Bojanus'ske Kjertel. | Den enkelte Kjeve og Raspepladen, hvilke jeg kunde irap forholde sig ganske som hos S. vitreum. -Dyret af S. pentagonum er langt mindre acid peu Fa ariig Arter: dets Fod, som krænges ud og ind paa samme . Maade som hos disse, dog med noget mindre Energie, holdes — 312% ofte i lang Tid fremstrakt, beiende og bugtende sig langsomt til alle Sider ligesom famlende (Fig. 52—54), medens den hos alle de øvrige Arter kun et Oieblik er udstrakt, hvorved det bliver saa vanskeligt at opfatte og tegne den hos disse. Jeg har endog, hvad der aldrig lykkedes med de øvrige Arter, kunnet conservere i Spiritus flere Individer af denne med kun lidet contraheret Fod og udbredt Endeskive, hvorved det blev mueligt med Nøiagtighed at bestemme Antallet af dennes Papiller o. s. v. Foruden ved de anførte Forskjelligheder i enkelte af Dyrets Organer adskiller S. pentagonum sig fra alle de øvrige Arter af Slægten ved sin i dens bageste Deel pentagonale og i hele dens Længde med longitudinale opheiede Striber eller Ribber besatte Skal. Den forekommer ikke sjeldent paa større Dyb, 50—120 F., i Christi- aniafjorden ved Drebak, i Langesundsfjorden, ved Flekkefjord, 80—100 F.; ved Lofoten er den almindelig overalt fra 50 til 250 F., ja mere enkeltviis, som det synes, endog ned til 300 F. Ved Opdagelsen af de beskrevne 4 nye Arter er, som man vil have seet, den af mig tidligere givne Characteristik af Slæg- ten Siphonodentalium, hvad Dyret betræffer, i alle væsentlige Henseender fuldkommen bekræftet. Hos 2 af disse Arter er der imidlertid i Centrum af Fodens Endeskive iagttaget en enkelt cy- lindrisk Traad eller Tentakel; fremtidige Undersøgelser ville vise, om denne ogsaa findes hos de 3 øvrige, hvor den ved Fodens hurtige Bevægelser, hvilke i hoi Grad vanskeliggjøre — maaskee kan være bleven overseet. Hvad Skallen angaaer, da vise de nye Arter os, at dens ba- geste Aabning kan være heelrandet, medens den hos den tidligere beskrevne S. vitreum har en indskaaren eller lappet Rand. Den af mig (l. c. pag. 25) givne Obharaeteristik af Slægten Siphono- dentalium ber derfor, som allerede ovenfor bemærket, med Hen- syn hertil modificeres noget, saa at det maa hedde: ,Testa eidem Dentalii. similis, we posteriore margine aut integro aut inciso- lobato.* 1» 3 NS ca 313 Explicatio tabularnm. Tab. 6. Fig. 29-33. Siphonodentalium -lofotense. Fig. 29. Testa, a latere sinistro visa, solita forma. Fig. 30. Eadem, forma magis curvata. Fig. 91. Animal in testa sua, collari pallii tentaculisqve non- - nullis et pede toto porrectis, a latere sinistro (errore vero sculp- toris inverse seu a latere dextro delineatum). Fig. 92. Animal, testa partim remota et pede toto retracto, a dorso visum. Fig. 33. Idem, a latere sinistro. Fig. 34—35. Siphonodentalium. affine. Fig. 34. Animal in testa sua, collari pallii et pede toto por- rectis, a latere dextro (errore sculptoris inverse seu a latere si- nistro delineatum). Fig. 35. Idem, pede retracto, a ventre visum. . Coeca digi- tiformia hepatis errore sculptoris inverse delineata seu a latere dextro ad sinistrum pro sinistro ad dextrum porrecta. Fig. 36—40. Siphonodentalium subfusiforme. ig. 96. "Testa, a latere sinistro visa, solita forma. Fig. 37. Eadem, forma magis curvata. Fig. 38. Pars testz, fortissime (270 ies) aucta. Fi8. 39, Animal in testa sua retractum, a latere sinistro (errore sculptoris inverse seu a latere dextro delineatum). Fig. 40. Idem, minus contractum, collari pallii porrecto, a latere dextro (pari modo errore sculptoris inverse seu a latere sinistro delineatum). : Tab. 3. Fig. 41—44. pc dete subfusiforme. Fig. 41. Animal in testa sua, collari appendiceqve cochlea- riformi pallii et pede toto porrectis, a latere sinistro (errore Kn T foris inverse seu a latere dextro delineatum). . Fig. 42. Idem in statu maxime contracto (specimen in "- ; w vini eonservatum), a dorso visum, 314 Fig. 43. Idem, a ventre. Fig. 44. Pars posterior pedis invaginati cum tubo orali et tentaculis nonnullis, a latere sinistro. Fig. 45—55. Siphonodentalium pentagonum. Fig. 45. Testa junior (4—9""» longa), obliqve a latere sini- stro, dorsali pauloqve antico visa. 1. Carina dorsalis (media); 2, 2. carinæ laterales superiores; 3, 3. carinæ laterales inferiores. Fig. 46. Testa adulta, a latere sinistro. 2. carina lateralis superior; 3. carina lateralis inferior. Fig. 47. Apertura anterior ejusdem testæ. Fig. 48. Apertura posterior illius. Fig. 49. Testa juvenis (1—11^" longa), postice testam em- bryonalem exhibens, a latere sinistro visa. Fig. 50. Testa paulo senior (2—23"" longa), a latere sinistro. Fig. 51. Pars posterior ejusdem teste, a ventre visa. Fig. 52. Pars antica teste adultzte cum pede animalis non prorsus porrecto. Fig. 53. Eadem, pede magis curvato seu torto. Fig. 54. Eadem, pede toto porrecto. Fig. 55. Animal in testa sua retractum, parte media testæ remota, a latere sinistro (errore sculptoris inverse seu a latere dextro delineatum). In omnibus figuris: a. Apertura teste anterior. b. Apertura teste, posterior. c. Pars antica exsertilis (collare) pallii. | d. Pallium. d. Strietura limitem inter cameram pallii ante- - riorem et posteriorem designans. 1 e. Appendix cochleariformis pallii. f. Musculus annularis animal testæ; affigens. g, g. Musculi retractores corporis. h. Sphincter pallii. i, i. Tentacula. k. Pars cylindrica pedis. 2 Ll. Discus terminalis pedis. m, m. Papille ejusdem. n. Ten- - taculum ejusdem centrale. 315 0. Tubus oralis. p. Radula. i q. Hepar. q'. Processus linearis postice, ut videtur, a he- pate exiens, r. Glandula Bojani. s. Glandula genitalis. Den Øde December. Almindeligt Møde. Hr. Holmboe holdt følgende Foredrag: Om Hjerneskaller, særskilt nedlagte i hedenske Grave. I Beskrivelsen over hedenske Gravhoie og Gravmærker støð- der man ofte paa en mærkelig Gravskik, hvis vidtstrakte Udbre- delse ikke hidtil af Nogen er bemærket, — nemlig den, af den Dødes Lig at afsondre Hovedet fra Kroppen og at begrave det særskilt. > Jeg skal her anføre de Exempler, jeg har stødt paa, hvoraf man vil see, at Skikken har været i Brug saavel i det buddhisti- ske Asien som i Europa, især i dé nordiske Lande. Afghanistáàn. 1. I Englænderen Massons Beskrivelse over de mange bud- dhistiske Gravmonumenter, som han havde aabnet og undersogt i Kabulistàn, det nordligste District af Afghanistàn, heder det i Af- snittet om Toperne (Gravminderne) ved Nandara: „Det fortjener at lægges Mærke til, at der ved Foden af den | Hoide, paa hvilken denne mindre Tope (No. 2) staaer, ved Bort- Skaffelsen aflidt Jord, findes menneskelige Hjær neskaller, ned- lagte i Rum, dannede af sammenordnede Stene. Ingen andre Been ere lagte hos dem. Lignende Gjenstande findes ved Sul- tanpur Bala to eller tre Mile i Syd for Darunta, og der hænder s det imellem, at Gravkarlene under sit Arbeide støde paa en Hjer- —— "éskal, da den mohammedanske Gravplads er lagt paa et gam- — — 316 melt Golgatha. Surkh Rud sendenfor Staden har ogsaa underti- den, ved atskylle noget af Bredderne bort, blottet nedlagte Hjer- neskaller. En tumulus ved Passani har ogsaa leveret mig en menneskelig Hjerneskalle, og under den en Urne af Steatit med de sædvanlige Reliqvier, nemlig Aske, JEdelstene, Guldsager, Mynter m. m. Jeg maa ogsaa bemærke, at i mangfoldige Toper og tumuli, i hvilke jeg har stødt paa store Qvantiteter af Men- neskebeen, har jeg aldrig opdaget Hjerneskaller blandt dem. Disse facta fortjene Undersøgelse !.* Rusland. 2. Irussisk LithaueniSV.for Kurland, fandt man i en Grav, ei langt frå den kuriske Grændse sex store menneskelige Skelet- ter og om Halsen af enhver menneskelige Hjerneskaller trukne paa Jernkjæder (Gehånge von Menschensehüdeln auf eine ei- serne (?) Kette gereiht), og paa Godset Geirzdele i den Scehwau- liske Kreds laa i en Grav et Menneskeskelet af overordentlig Størrelse, og rundtom samme stode tredsindstyve Menneske- hjerneskaller symmetrisk ordnede.? 3. IGouvernementet Kjew, hvor der findes flere tusinde Grav- høie, ere mange undersøgte og om disse berettes: „I nogle Høie fandtes kun Hoveder eller Hjerneskaller, i andre kun ho- vedlese Kroppe. . sti De ovennævnte Hjerneskaller ` eller Hoveder udén Kroppe minde os om Scythz Androphagi eller Melanchleni, som ifølge det Strabo meddeelte Sagn; opaade de Afdødes Kroppe, men hegtevele Hovederne med særlige Æres- bevisninger 3.“ ! Ariana antiqva p. 86, 94. 2 Af Båhr, Gråber der Liven. Dresden 1850, 8. 48, hvor han citerer som sin Kilde: Sendungen der kurischen Gesellschaft. 1 B. S. 58. Bührs Spergsmaals- tegn ved Ordet „eiserne“ er formodentlig foranlediget ved, at der kort forud er Tale om Grave i samme Egn, i hvilke' der fandtes: Steenvaaben, men ingen af | Bronce eller Jern. Men om ogsaa Finderne kunne have taget feil af Metal- let, er der næppe Grund til at formode Forvexling af Metal med nogen anden Materie. im * Mémoires de la société archéol. et numismat. de St. Petersbourg. Vol. Hl p. -— "Ogsaa omtalt i Ant. Tidsskr. f. 1852—55 S. 385. 317 Norge. 4. Paa Gaarden Nesje i Romsdalen 4 Miil i NV. for Vedoen fandtes i en Gravhei et. Gravkammer, 11 Al. langt og 4 Al. bredt og „deri kun et Menneskehoved af almindelig Størrelse !.* 5. len liden Gravres paa Gaarden Kvam, i Næs Præste- gjeld paa Hedemarken, fandtes for faa Aar siden to Spydodder, en Skjoldbule med Beslag for Haandtaget, et Kniv- eller Ljaablad, alt af Jern og en Hovedskal.? 6. Paa ovre Roinesdal i Qvinnesdals Præstegjeld (Christian- sands Stift) aabnedesiforrige Aarhundrede en Hoi, som indeholdt to jævnsides liggende Kammere af Steenheller, det ene 5 Alen langt, hvori fandtes et stort Menneskehoved, hvorpaa Benet oven- for Tænderne havde været overhugget, men igjengroet, og ved Siden deraf stod et Jernbillede, en halv Alen langt, og et mindre af Messing hæftet paa dets Bryst. Ved den anden Ende af Gra- ven stod en Leerpotte,? England. T. I Cumberlandshire, der i Middelalderen var Sæde for nor- ske Colonier, aabnedes i forrige Aarhundrede en Gravhoi, i hvis Celle fandtes to Urner; i den ene laa brændte Been, i den anden en overmaade stor Hjerneskal (a scull of enormous size). Belgien. 8. Da den franske Konge Childerichs Grav blev aabnet i Tournay, fandt man ved Siden af Kongens Skelet Hovedet af et ungt Menneske.’ Tydskland. 9. Dr. Lindesehmidt beretter, at der ved Selzen blev esci ig Kliver, Norske Mindesmærker. S. 123: > Nicolaysen, Norske PERSER & 77. 3 Fg ” Topogr. Journal. XIII, S. 64, citeret af. Nicolaysen 1; c. S. 285. Paa Bade- fi lunds Aas i Vestmanland (Sverige) fandtes i en Gravurne en sonderbrudt Hjerne- —… skalle m, m., men ingen andre Been. Antiqv. Tidskrift, utg. af Hildebrand. 1 D. 180. d ergusson, The Northmen in Cumberland and Westmoreland. London 1856, p. 58. * Grimm, Ueber das. Verbrennen der Leichen. S. 227, i Abhandl. d. K. Acad. der ~ Wissensch. Berlin 1849. vande —* Das germanische Todtenlager bei Selzen. S. 8. 318 z get to Lag Grave over hinanden: i det underste laa Gravkammerne i Retning fra Ost til Vest; i det øverste fra Nord til Syd. Det underste bestod af fire Gråve, i hvilke samtlige Hjernes kaller og her og der enkelte Been af Overkroppen manglede, medens de øvrige Been vare vel vedligeholdte; Vaaben og Smykker fandtes hos dem. Beretningen herom havde L. fra en Landsbyskoleholder og yttrer nogen Tvivl om Paalideligheden deraf; men han tilføjer som Kjendsgjerning, at Hjerneskaller have manglet i Grav- høie i Overfranken og i Grave ved Taunus. 10. En særegen Omhu for Hjerneskallen bemærkes ogsaa i den Skik, at give den eller dens Fragmenter en fra de evrige Been afsondret Plads i Gravkammeret. Saaledes heder det om et Gravkammer i Hoibye Sogn, Ods Herred (Sjelland): »Hovedpandene laa adskilte fra de øvrige Been;*! og om et Gravkammer i en Hoi ved Steenstrup i samme Herred: »Her skal Hjerneskaller være fundne lagte i Nord og Syd, særskilt fra de øvrige Been?.* 11. I en Gravhei paa Gaarden Udvig i Augvaldsnæs Præste- gjeld paa Karmøen (Stavanger Amt) var et lidet Gravkammer, 21 Tommer langt, 14 Tommer bredt og 14 Tommer dybt eller heit, sammensat af 4 mød hinanden staaende indvendig aldeles glatte Gneisstene, med en elliptisk Helle i Bunden, ovenpaa hvilken de brændte Beenlevninger, men tildeels sønderbrudte, vare omhyg- gelig nedlagte, Stykke for Stykke, jevnsides og over hverandre, og det med Afsondring af alle Craniestykkerne, der vare særskilt lige omhyggelig nedlagte i Gravkammerets søndre Ende, medens de øvrige Beenstykker laae alle i Gravkammerets nordre Ende?.* 12. Naar et LigiIndien efter brahmanske Regler er brændt e EM WS oq RPM s oa, SÅRE STE SENEST ALS OPI E E nen ie S BR EE ORE NU og Benene skulle opsamles, er det foreskrevet „at hvert Been 5 skal optages særskilt og omhyggelig med Tommelfingeren og den fjerde Finger og alle rystes i et Sold, for at renses fra Aske og | Støv. Saa bringes Benene til en Grav, hvortil Vand ikke har ! Antiq: Annaler. I. S. 188. ? Smsts. 4I. S. 280. | | Urda. Jl. S. 289... xam nt E MM 319 Adgang .. ... Man stroer Støv eller los Jord paa den... og endelig bliver Hjerneskallen lagt ovenpaa dem. Zeitschr. d. deutsch. morgenl. Gesellsch. B. VIII. S. 472. 13. Lidt forskjellig herfra skildrer den berømte H. T. Cole- brooke! den brahmanske Skik, formeentlig hos en anden Seet: „Ved Hjælp af to Grene, den ene af Samitreet og den anden af Palacatreet „brugte som en Tang“ drager Sonnen eller den nær- meste Beslægtede først Benene af Hovedet og dernæst de øvrige Been ud af Asken.“ Li 14. Biskop. Pallegiox beretter,? at Karing'erne, som beboe en Provinds af Siam, brænde sine Døde, hvorefter de tage et Been af Hjerneskallen, hænge det op i et Træe tilligemed den Afdødes. Kleder, Smykker og Vaaben. Derpaa udføre de Dandse og Pantominer, ledsagede af Sergesange. Endelig tage nogle af de Gamle Benet og den Afdodes hele Dragt og gaae hen og be- Brave Alt hemmelig under en fjern Klippe. 15. Jeg har gjemt til Slutningen følgende mærkelige Beret- ning om et Hoveds Adskillelse fra Kroppen, saalydendei vita Ar- nulfi Metenais: Da i Frankerkongen Arnulfs Felge paa et Besøg i Thüringen, en Yngling var bleven dødssyg, hvis Beslægtede og Ven, Odilo, var en af de Fornemme i Kongens Suite, og dennes Aíreise forestod, vidste Odilo intet at foretage sig med den syge Yngling, men befalede, at man skulde afhugge den Døendes Ho- ved og, efter Hedningernes Skik, overgive Kroppen til Ilden (ut languentis. capite amputato cadaver more gentilium ignibus tra- deretur). Jac. Grimm, drager heraf den Slutning, at det ogsaa i Thüringen var: tilladt at tage Livet af opgivne og fortvivlede un uden at oppebie den naturlige Død, — noget som stemte int "dh ou VI. p. 255. d t Description de Siam ou Thai, I. p. 97. .? Vita Arnulfi Metensis cap. 12 i Mabillons Udgave x Acta Benedict. Citar efter ; F Grimm, über das Verbrennen der Leichen, S. 227 —28. Befalingen blev vel "ikke efterkommet, eftersom det kort efter berettes, at Ynglingen blev frisk igjen; ds . Men den Omstmndighed, at den kunde gives, vidner om, at den ogsaa maatte Pibe. alien E TT -— 320 med den heruliske Skik, at skille sig ved udlevede Oldinge, og med den skyttiske og oldnordiske, at styrte de Gamle ud over en Klippe. Ved at støde paa saadan Afsondring af Hovedet fra de øvrige Legemsdele i forskjellige Lande, hvis Skikke i Oldtiden i mange Stykker havde saameget tilfælleds og som vare og ere beboede af Folk af samme Æt, er man tilbeielig til -at antage en fælleds Oprindelse ogsaa af ovennævnte Gravskik, og det Spørgsmaal paatrænger sig: Hvorfor har man skilt Hovedet fra Kroppen? Betragter man ovenanførte Tilfælde isolerede, kan man vel tænke sig sandsynlige Grunde; men vil man anvende dem paa alle, stø- der man paa Vanskeligheder. At man skar Hovedet af for at yde det en særegen Ære, som ifølge Beretningen hos Strabo var Skik hos Skytherne, kan man tænke sig begrundet i Forestillin- gen om Hovedet som Aandsevnernes formeentlige Sæde. En lig- nende Grund kan man tænke sig, hvor Hovedet blev ubrændt, medens Legemet forøvrigt overgaves til Baalet. Men i Afghani- stan, hvor Hovederne ere fundne nedlagte mellem nogle Stene, i ringe Afstand under Jordskorpen, medens store Monumenter ere opførte over de brændte Been, har man aabenbar ikke ladet sig lede af Hovedets Berettigelse til fortrinlig Ære. Her tilbyder sig en anden Forklaringsmaade. Den chinesiske Pilegrim, Hiouen- Thsang (henimod Midten af det Yde Aarh. eft. Chr.) kom paa sin Valfart gjennem Mellemasien til Baleh (Baktra) og tog derfra mod Syd over høie sneebedwekte Fjelde (Hindukusch), paa hvis Sydside han kom til Riget Kapica (nu Kabulistàn), den nordlige - Deel af det nuværende Afghanistàn. Efter en Bemærkning om, | at der her vare omtrent 100 (buddhistiske) Klostere med omtrent 6000 Munke og at Stupa'erne (Toperne, Reliquiemonumenterne) - her vare store, pragtfulde og imponerende, heder det videre: - „Der er et halvt Smees Gudetempler, som besøges af omtrent | 1000 Kjættere (d. e. Brahmanister), af hvilke nogle gaae nøgne (Nigranthas), andre gnide sig med Aske (Pacupatas), Nogle gjøre | sig Snorer, hvorpaa de trække. menneskelige Hjerneskaller (des chapelets d'os de crânes humains) og omgive sine Hoveder der- 321 med (Kapaladhárinas).*' Nu er det just i denne samme Egn at der i Jorden findes isoleret henlagte Hjerneskaller. Disse kunne derfor maaskee paa en eller anden Maade staae i Forbindelse med hiin Sect, hvis Navn betyder Hjerneskalbærere. ? | Det er paafaldende, at lignende Hjerneskalkjeder ere fundne om Halsen paa Skeletter i Lithauen, hvorhen der næppe er An- ledning til at antage det indiske Sectvsesen fremtreengt. Man kan her snarere tænke sig de store Skeletter som Levninger af vældige Kjæmper, der have omgivet sig med Hjerneskaller af dræbte Fiender. I de fleste Tilfælde forbyde Omstændighederne at tænke paa halshuggede Forbrydere; thi, ihvorvel man nok kan tænke sig, at saadannes Hoveder kunne have været stillede til Skue nogen Tid efterat Kroppen var jordet, og derfor senere kunne være henlagte for sig selv, saa er det ikke antageligt, at man over saadanne Personers brændte Been skulde have opført prægtige Monumenter, som i Aføhanistån, hvor Monumenterne indeholde en Mængde brændte Been, men ingen Hjerneskaller, hvorfor der er al Grund til at ansee de isolerede Hoveder for at have hørt de Personer til, hvis Minde Monumenterne skulde forevige. Lige- saalidt er det troligt, at man skulde have opkastet store Gravhøie over Forbryderes Hoveder, endsige, som i det Kjewske, særskilte Høie over Hoved og Krop. Den Skik, at skjære Hovedet af opgivne Syge, som antydes j ved ovenstaaende Beretning af vita Arnulfi, meddeler os vel Op- lysning om en af Grundene til, at Hoveder findes adskilte fra Kroppen; men deraf følger ikke, at hiint skulde erholde en fra denne forskjellig Jordfæstelse. | Hist. de la vie d Hiouen- Thsang, p. 70, 71, 392. Kapala ( — XEQAAN), en Hjerneskal. De til denne Sect henhørende Mænd kaldes andensteds Küpálikas, og bare, ifølge Lassen (Zndische Alterthumskunde, Bd. I V. S. 601) Hovedskal-Snorer ikke blot om Hovedet, men ogsaa om Halsen. Ad Kalmykerne pryde Underverdenens Fyrste, Erlik Chan, en Art Minos, Over- ; eu dommer over de Afdøde, med et Halsbaand, bestaaende i en Mængde Hjerne- Aj Skaller trukne paa en Snor, og give ham en lignende Krands om Hovedet, en 1 i : Prydelse, som ogsaa sees paa hans Hustrues Hoved. See Afbildning hos Pallas, Sammal. II. Pl. VIIL f. 4. e -Selsk. Forh. 1864. 21 322 Men hvordan det end forholder sig hermed, saa fremgaaer dog af de uuder No. 1, 4, 5, 0, 7, 10, 12 og 15 opregnede Til. fælde, at man i Hedendommen i forskjellige Egne har havt for Skik, under visse Omstændigheder at lade: Hovedet være ubrændt, medens Legem^ét forøvrigt blev brændt. Thi hvad No. 4, 5 og 6 angaaer, da fandtes Hovederne i Grave, som hørte Brændalderen til, og uagtet der ikke tales om brændte Been, maa man dog antage, at de ere blevne brændte og maa- skee henlagte andensteds i Hoiene. No. 1 lader sig forklare paa lignende Maade. Betræffende No.15 siges det ikke udtrykkeligt, at Hovedet skulde forblive ubrændt; men det valgte Udtryk synes at indeholde noget Mere end en nøgen Befaling om Drab. Havde Odilo blot villet, at man skulde skille den Syge ved Livet, vilde vel et mere almindeligt Udtryk være bleven brugt. Hvilke de specielle Omstændigheder have været, som have foranlediget, at Hovedet er blevet ubrændt, derom formaaer jeg for Tiden ikke at give nogen Oplysning.! Hr. Kjerulf talte om Forekomsten af kornig Olivinsten som Bergart i Norge. Ved at. gjennemgaa en Del i Mineralkabinettet opbevarede ældre Haandstykker 19 Mai 1864 stødte Hr. Tellef Dahll og jeg paa en Suite af Prover fra Keilhaus ,Afleining af transmuteret Sandsten i Vanelv-Dalen* i Sondmoer (Gea norvegica pag. 460). Da der i disse Stykker ikke viste sig Spor af Kvartskorn, hvor- 1 I det jeg jeg slutter, støder jeg hos Quiteman — Die heidnische Religion der Baiwaren S. 261 paa eu Coujectur, som nærværende Afhanüling kan tjene til Støtte. „Bestätigt sich die Muthmassung dieses Forschers ( Weinhold — die heid- nische Todtenbestattung 41, 115), dass die in der Volkssage auftretenden kopflosen Gespenster auf eine besondere Bestattungsweise zurückzuführen sei, wonach ein- zelne Theile der Leiche, Kopf, Arme, abgelóst und verbrannt worden seien, während man das übrige bestattete, oder auch umgekehrt; dann dürfte das háu- fige Vorkommen von Sagen kopfloser Gespenster in Baiern und Oestreich darauf deuten, dass auch die Baiwaren die doppelte Bestattungsart von Leichenbei- setzung und Leichenbrand besessen haben." ID SUY ` 323 ` imod Hovedmassen syntes at bestaa af et Silikat, foretog vi med et af Stykkerne en hurtig Analyse, og det viste sig da, at de fleste Bestanddelene var Kiselsyre, Magnesia og noget Jernoxydul i saadane relative Forhold, som hos Olivin. Ved noiere Under- søgelse svarede ogsaa de ydre Mærker til Olivin. Visse i Dagen opløste kornigt sønderfaldende Varieteter af Bergarten mindede stærkt om de kornige Olivin-Kugler i Basalt fra Eifel. Foruden Olivin opdagede vi ogsaa bleggrøn Talk indstrøet som Blade og fine Skjæl paa en saadan Maade, at nogle Haandstykker antoge skifrigt Udseende. Vi maatte altsaa formode, at denne usædvan- lige Bergarts kornige Struktur samt tilsyneladende Skifrighed havde ledet Tanken hen mod Sandsten, hvilket den ingenlunde kunde benævnes. Af andre indstroede Mineraler saaes nogle grenne naaleformige Krystaller, som vi antog for Grammatit, samt et sjeldent Spor af et broneitlignende Mineral. Bergartens Farve er forskjellig, fra olivingren til bouteillegron, Strukturen er fra tydelig krystallinsk kornig til skimrende og næsten tæt. " Kornene vise Gjennemgange i en Retning. Haardheden er i friske Styk- ker omtrent som Olivinens sædvanlige. Et Stykke'af en langt mere tvivlsom Olivinsten havde jeg medtaget under min Reise 1860 fra Murudalen i Gudbrandsdal, og henlagt til nærmere Undersøgelse. Ved nu at sammenligne dette Stykke med nogle andre ældre Stykker, ligeledes fra Murudalen, men fra en anden nærliggende Lokalitet, og som vare forsynede med Etiquetterne „Serpentin“ og ,Norit* saa vi, at ogsaa her i Murudalen kornig Olivinsten optræder som Bergart. Vi forundrede os over, at en saa karakteristisk om end som Bergart ny og usædvanlig Masse kunde være overseet, og for at anstille en Prøve, fremlagde jeg ved den mineralogiske Examen (Ode og 11te Juni 1864) det bedste Stykke Olivinsten fra Van- elven for en Examinand, der havde vist sig som en dygtig Mine- “og — med den Bemærkning, at det var en norsk, men ny -. Bergart. Jeg fik imidlertid her et nyt Bevis for, at netop Fore- . komsten hos os er vildledende for en momentan Erkjendelse; awe — 324 thi Examinanden bragtes forst ved et andet udenlandsk Stykke ` til at gjenkjende begge Stykker som Olivin. Paa vor Sommerreise i 1864 gjennemgik Hr. Dahll og jeg paa Reros 12 August flere Haandstykker som en ung Bergmand dersteds havde medbragt fra nordenfjeldske Forekomster af Ser- pentin og Chromjernsten. Heriblandt gjenkjendte vi strax nogle som vor kornige Olivinsten lig Vanelvens og Murudalens. Jeg anstillede ogsaa her for at være sikker en kvalitativ Prove med et Stykke fra Thorsvig i Melo, hvorved Kvantiteterne ligesom forrige Gang bleve samlede paa Filtrum og relativ sammenholdte. Hr. Hauans Notitsbog oplyste om Forekomsten. Ligesomi Vanelv-- Dalen og Muru.Dalen ere ogsaa de nordeníjeldske Forekomster ganske selvstændige, i Kupper eller mindre Fjeld, dels med og dels uden Ledsagelse af ægte Serpentin. Egenvægterne af Oli- vinsten fra de 3 her nævnte Steder har jeg fundet som følger: Vanelvens — 3.24, Murudalens = 3.32, Thorsvigs = 3.31. - Under sit Ophold ved Universitetet som const. Amanuensis ved Mineralkabinettet har Hr. Hauan i November anstillet en fuld- steendig og omhyggelig Analyse af et af de medbragte nordenfjeld- ske Stykker, og denne sjeldne Forekomst er saaledes constateret. Netop som jeg erholder nedenstaaende Resultat af Analysen meddelt fra Hr. Hauan, ser jeg, at fra en anden fjern Verdensdel er ganske den samme Forekomst constateret. I det til os sidst ankomne Hefte 2 af Zeitschrift der ,Deutschen geologischen Ge- sellschaft^ Bd. XVI findes nemlig 2 i Wien udfgrte Analyser af en 1859 i Ny Zeeland af Hr. F. v. Hochstetter fundet eiendom- melig Bergart, som Finderen kaldte Dunit efter Forekomsten i Dun Mountain (det „brune“ Berg) og som han nu benævner kor- nig Olivinfels. | Analyse af kornig Olivinsten fra Kalvholmen. Af K. M. Hauan. : „Under Lektor Kjerulfs Ophold paa Røros i Sommer viste jeg — ham en Samling af Bergarter, medbragte fra Nordland. Iblandt disse var et Par Stykker, som Hr. Kjerulf erklærede for Olivin. I det . chemiske Laboratorium har jeg nu havt Anledning til at undersøge . det ene af disse Haandstykker. Analysen gav følgende Resultat. . 325 Bi — 37,42 pCt., indeholder 19,44 O Mg — 48,22 indeholder 21,40 O; » Fe — 8,88f Forholdet tilsvarer altsaa * Ñi = 0,23) temmelig nær: R?8i. Mn — 0,17Å Af Ti og Ca fandtes intet Spor. Ål — 0,10 Gledningstab — 4,71 99,73. Gledningstabet var egentlig blot 3,82 %, men det farvelgse Pulver var efter Gledningen ganske rustbrunt, og viste konstant Vegt ved gjentagne Veininger, saa at Fe maa betragtes om over- fort i Fe, og saaledes Tabet beregnes til 3,82 + 0,888 = 4,71 °. Et saa betydeligt Gledningstab angives ikke i tidligere Analyser og hidrører sandsynligvis fra, at Mineralet i Bergarten ikke var fuldkommen friskt; dets Haardhed var 6—6,5, medens den friske Olivins angives 6, 5—7. Denne Analyse stemmer meget godt overens med tidligere Olivin- Analyser, og bekræfter saaledes hin Erklæring. Det analyserte Stykke var fra Kalvholmen, tæt i S. V. for Buko ved Hestmando, Rødø Præstegjæld i Helgeland. Smaa Haand- Stykker, som ere ganske identiske ” med det undersøgte, har jeg medbragt fra en Kuppe tæt ved Gaarden ThorsvigiMelo-Annex og fra Fastlandet ligeoverfor Alleren Ø, mellem Gaardene Aas og Hauland i Lure Præstegjæld. Bergarten holder fint ind- Sprængt Chrommalm og smaa hvide Talkblade. Den optræder Som mindre, isolerede Kupper i den langt overveiende Skifer- bergart, og har en rod, rustagtig udseende Overflade. I ydre Form ligner den ved sin Optræden meget Serpentinkupperne og ferer Chrommalm som disse. ' Isolerede Kupper, som bestaa af en Bergart mere eller min- dre lig den undersøgte, optræde paa mange af Øerne i Rødø og A Luro Preestegjceld, og overalt indeholdes Chrommalm, dels ind- Sprængt som smaa Korn, dels samlet til store Klumper, — Ce Kiler og Aarer af drivværdig Udstrækning.” ] - 326 Derefter foretoges i Overeensstemmelse med Statuternes $ 5 Valg paa Selskabets Embedsmænd for det følgende Aar 1865. Til Vicepræses blev valgt Hr. C. Boeck. — Selskabets Secretair Hr. —— — Viceformand i den math k-naturvidenskabelige Classe Hr. Faye. Til Secretair i den tl tisk-naturvidenskabelige Classe Hr. Esmark. , Til Viceformand i den philosophisk - historiske Classe Hr. Holmboe. Til Secretairi den philosophisk-historiske Classe Hr. Monrad. I Mødet bleve DHrr. Stipendiat L. Daae, Cand. mag. Lieblein, Provst J. Fritzner og Provst A. — — som Medlemmer af Selskabet. Gaver til Selskabets Bibliothek i Aaret 1864. Fra Vetenskaps Societeten i Upsala: — Nova acta regiæ societatis scientiarum Upsaliensis, Series III. Vol. 4. fasc. 2. og Vol. 5. fasc. 1. — Upsala Universitets ürskrift. 1862 & 1863. Fra H. K. H. Prinds Oscar: — '[raforo delle Alpi, Torino 1863. Fra Der naturforschende Verein in Brünn: — Sammes Verhandlungen. 1 B. 1862. Fra Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien: -— Verhandlungen, Jahrg. 1863. -- Brauer, Monographie der Oestriden. Fra The Natural History Society of Dublin: — Proceedings of the Society 1862—63. Vol. IV. Fra det Kongl. danske Videnskabers Selskab : — Oversigt af Selskabets Forhandlinger 1862— 1863. — Ørsted, l'Amérique central. — Den danske Ordbog, Bogstavet U. 327 — Regista diplomatica historiæ danicæ Tomus posterior IV. Fra Rector Brinchmann: — Indbydelsesskrift til Examen i 1864 ved Moldes Lærde- og Realskole. Fra the Smithsonian Institution i Washington: — Report for the year 1862. Som udgivne af Christiania Videnskabsselskab : — Hansteen und Due, Resultate magnetischer, astronomischer und meteorologischer Beobachtungen in Siberien 1828— 30. — Lieblein, ægyptische Chronologie. Fra Kongl. svenska Vetenskaps Akademien i Stokholm: — Kongl. svenska Vetenskaps Akademiens Handlingar. Bd. 4. Heft. 2det. — ÜOfversigt af Kongl. Vetenskaps Akademiens Förhandlingar. 20de &igang (1863). — Edlund, meteorologiska Iakttagelser. 4de B. Fra Götheborgs kgl. Vetenskaps och Vitterhets samhålle : — Sammes Handlingar. 9de Heft. Gjennem Universitetssecretairen : — 5 Universitetsprogrammer for 1861—64. Fra Verein für Naturkunde im Herzogthum Nassau: — Sammes Jahrbücher. 16ter Heft. Fra Forfatteren : — E. Pelikan, Beiträge zur gerichtliche Medizin, ionem und Fie skolronmiki Würzburg. 1858. Videnskabsselskahets Meahommer i 186 4. Selskabets ed | i HANS MAJESTÆT KONGEN. Æresmedlem Hs. Kongl. Høihed Prinds Oscar. ^ Selskabets Embedsmænd 1 Aaret 1864. Præses: Professor C. Boeck. Visepræses: Assessor U. caii Secretair: Professor M. + Embedsmænd i den mathematisk- | kuna i den philosophisk- goras Classe. | historiske Classe. Formand: Professor A. Faye. Formand: Statsraad F. Stan Viceformand : APA Rasch. Viceformand: Professor C. Caspari. Secretair: Lector C. Fearnley. | Secretair: Professor M. Monrad Selskabets Medlemmer ved Udgangen af Aaret 1864. Arndtsen, A., Cand. medic. | Caspari, C., Professor. chehoug, T., Professor. : | Christie, H., Lector Aubert, L , Professor. | Conradi, A., Professor. Barth, G., Forstmester. | Daa, L., Lector Bjerknæs, C., Lector. , Daa, L., Stipendiat Boeck, C., Professor. | * Dahl, T , Cand. metall. Boeck, W., Professor | * Danielssen, D., Overlæge. Boeck, A., Cand. medic | Esmark, L., Profi Brandt, F., Lector. | Egeberg, C., spr DES * Broch, J., Lector Faye, A., Professor Broch, O., Professor. Bugge, S., Cand. magist. Fearnley, C., Lector. bh * Forbes, D., Geognost. Friis, J., Docent. $ ovst. Hallager, G., Professor. Heiberg, C. P ro M. Mohn, H., Cand. mineral. De med * betegnede 329 Motzfeldt, U., Assessor. unch, A., Docent * Munthe, G., ues Münster, B., g ofes Nissen, R., Lec + Normann, J., sag DES, Odén, J., Adjunct. * Platou, Sorenskriver. Rasch, H., Professor. Rygh, O., Lector Sandberg, O., Directeur. Sars, M., Professor. * Schive, C., Toldinspecteur, Schübeler, C., Lector. Welhaven, J., Professor. ere udenbyesboende. Rettelser. 46 nue Efter Middelalderen Aften: i det melies me E . lo] $ HHH z "-— Dp - : ~ S E : F-30443 - m E cL LI le Ya s se DTT ; ETET] + s P Lond esL TÀ MEFE zr > i Junas E a HHHH Pe d FØRER Š 9e FE. SR SEE del iS EHNEE y N LRL TS SKETE his zu LL LLL. t etri ire - IF———1—1—4—-34—1 3 eS SHE ~ PERLES E I 3 : WV Ft [ | CS 1 wL A Vi » eN SHEET] -a a E SR S SÅ BE S 1 > sE EET i 2 F-EELEEELETÀ t - X es I-4—3-—-3—3-—— se I-————41— Mi unusswsusm 2 RELI ~ too HHHH f LS i Ser t à id. ktd i Mi Fe LI LH" -— LÀ Y LER Xs 71 sa R - EAE =- : ILL E Liu Manus dup A Tr ARELES ] 5 E T 3 : m wE S HHH ; *SEFLLLEEÉLL — S «HH H4 | 2 eL i PERH » = WELEFLLLEEEELI Fe SELL re SS agn p LJ SET] max " - Burssmam ] , PS un TT] -1 c wLLLLLLE i "^ Nea. ELETE 2 M IH--HH--LÁ x V SL SERRE ond erp mmm" x SHH HEER T E pum LI! "- eL Li > S QE EEES A uA H r9 — - ome S HH LH FER hs «E THs S i BEES TELIS z — —-—-L--] ELETLLELLELELEI LL NMLI—— HH p Baas w 3 Osasu H E Ei d "e. L 3 HH FS «Liu HU E eL HE - x — uu CELA 5 ni " | EB TEE ET i ^ TERTE E " LET Lu v. z mu — EXE EE FS ] é MES w " M e 4 r YT] P LL - Tr ++ 3 H+ x Yi] ELIT kk LLL i ji cg -L-r11€ E RETIS È h aA S i" à 2: [ H L3 j Li LL us I Te «S ll LIT di l -ELELETLI ^ t LEER He LE 2 I F 1 : x -=< bd -n i2 4e. um ÉN = uu e R : t Fr M 4 zm 2 à — P EEEE ERETTI TEN Sas Eee Tr » x ] -EER D fee ` m x NS 408 II. 9 Plan Punkter ere betegnede medo” 5 91:/128322536r8a530.2234945678453987/2955356148. 5 Sa # «E H E «i H+ ] -- I * TI d t Lis Li i É | | T S je T i $ T m i | ER i : s ami i z ALS oo : z TCL hu ; Rc LL SS | A MC | it | : et 53 B: "m : H rT i Ina je : n i 5 LE S € : Hi ; t : = REL LL ` Ee ERN : ME f E | I1 : f 21 ] ^ T v EHE a t t nu | i S à [1 : J-i SHE E p M «E | Bii FH | ds N Li 1 E E E x H | s H : E ix | : EE t t Ni | h > «T d z * Hr Lu i Hu e LA A ; e bh eL- 1 . E | 1 b $^ x F xU E ^ LIN af e DE at : Le] e LH É a: rr : -=s af- E 5 A^ | g E A HI. 1 1 T Ti r1 $ 9 LITE az a. sa m P ms NS F ^T M T^. mm 1 à LE i TET I 35 I-4-- T L.. 5 i 1 Ti E w> nd BENES Li i 1 rr O L--- E LLLI : dE i L rem o i ys - i Lil : arer "Ea i PETT EN eN o NIIT i ^ --T-T il PES td 4 BRE z Hpi ^ LEHE * HHH ite 1 -HHw f z HEHH THa RE wp LE T 4 m MENN EDER + | BEBE. SEEEECEHEEEEEEEE E EG BE ER ILI. "+ LET] USESHEHENREENBHENSSHSHESENHESEEZEEN TEILE SE HHH : EEEE OR EY FEER HEO TT r tH HHHH AETS stni Eeee EEH H HHE FRENDE ENE RIA LLCLEELELELEÉCELECELETEEEG HEEEEEEEEEEEEHHHEEEELHEHGGEEELCEÉELLLLLÉEEST TF T f À TEEEHPA xEH-EEEEL BEHBUERBEEAXZUSISHRUNEURRSRER EEEEEEEEEHLEHETE "HERE SS ++ ded TLLELEEETETTTTTTDTET T T | 1 |À 314545 92HeHHH--—-LHLLLZAGILLLELDILIIITITI EREE : erc CECEEHRTEELHEEEEE HE EF HF F4 8 | RS HÀ 4 G8 BERØRER H d» SEECEEEECHEECEEEHEEE EE E T EEEEEEEEEEEEEHELECHEEECHHETELELELEELEEELT £L EL GÀ Hit - FLEEEEFLLCLT] IIIS * ET fi FEE FE PA GA EET TETT TERE HH RR "E SEHR FEEEEEEEEHEEEEECEEEHREHHELEEEHHLEELGL RTE REE LH E AEH EHHH Ri ETT T DE SE FR RR LKR DER MIU rn ua FRE US E ET-IUILTIITLETIDI ^T FT BER SE ER SDS DERES RE RR SE -H SMS E N sg P e H4344 LCEEEHTEEEELELT EH HT EFFF A S RH T TF B I TODT HB SENS SS J HHA T H4 Li ox ER SE H HHAH- C him " -H--JLILEETLI HHHH Py FFEEETTITI 1 + - » % i A E TTT HAHH TES SHH FEET AH SE T. IH - aa a an ma H--H- I-1-1-TH-t4 tT et BARMEN S EE ELL * „HHHH LEEEEEEEEH FEET ez SE HHRHRRB : zu 7 ] BENET AS EET" c BETT «---H-H-H4 TITTI | HHHH - 4 TH TH E m D. EEHÓLOHDLIL HERRE REED TE 3 R Ti EE EB E åg GS D Rå awa E ins a de m I Wau P5 61| fi E H I na a E [ si IT] HH —— TI LT] ri LE. I i I ji H t t] r EE TIRES I 1 1 LJ 4 — LI mi L4. iU tg + F Í ] I 1 | | | | | PT 44523 -*4 [ ; 1 Ü T 1 i L E: = i i k FA Í I I 4 1 1 | i I ji 1 i i i ji T j o /; 2 | M. Guldber 56Y89257:72342526*22 1 i | I 1 B - (tt tt tt S SE En ER KE Re ak ME 3 MS ER OR MER | : HE Hu IEEE HHEH | | 5 ERNE mu | | L ma aa a a LETLETA pt BE | ^ 1 L teten af € kE Se REE JES LITITETTTE F--—1—3—L--—-—2—3—1——4 SER ; SSEGENBMEE I-—-3-H-— KRÆ TI] JU 1j MOM aa na aa sus I-—--1-4--—L- 1 ] D 42689427224 d LI LI 8 a HI I ji i Ji I | i i ES a as id li T L i 1 ft aas a a I IE] L---—-—---—— BR Sal ER Gå EY r Affin er ove L-ECECEE i i $ 4 i -1-H--9-4--:--—--.- 5 T i Li Li 1 "A ec ----- — IE d T LLL. d | Iu ILL I Ai i DELT Hui * 1 L H H I id 1 i li I] i 1i Li Hi Li PT v. — H- ji Sti 89112%23456789212328456706938/7%3 Hus FETTET] j TETTIE SREE ; EMEN (E D? PR IC Ue 3 ere LUEEREBEET TITI T AHH AES EL 3 4 FH TEE HE ; T j LLH ERE Fr T L4 E tå RE NEBEEB k H H HH - : HHFH EEEH N EH FEN HEHEH EH HHE KENY SERBERE ERR Eu Hm WUSEBREBBSEENSEE Eg N d ! Í "T TI 7 * ji | i I ] Få | i - ji T Ezer T 6738 2A En e e N — pi td ] ESRHERBREHZEHEHESERA SE SmS N Lr BUBTUOMESER N. à À th FEER BR Rene a 2 T ~ RR SER JE HER SE HS ED HR ER a aa aaa S SE RR S O CS OS Te I-1—-—1—--4—-—-4— EN AM KN EN ER sam : à N an LHL LAE BE m i Å i 4 r1 ! 1 t i ji |; | I Í i i d EEEL] - e E LITE d L i ELLILL i 12349567 " m 5 ty nen: pae "t; g $ OS 5 = em us Cool sg, d - Ro rmm vn Pin Edna P at. Un pere = AULA FORHANDLINGER VIDENSKABS-SELSKABET I CHRISTIANIA AAR 1865. MED 4 LITHOGRAPHEREDE PLADER. Mo. Bot. Garden, 1895. Christiania 1866. Trykt i Brøgger & Christie's Bogtrykkeri. ] Commission hos Jae. Dybwad. E. Indhol d. $5 ty ^ Foredrag og Meddelelser af videnskabeligt Indhold, a. meddeelte fuldstændig eller i Udtog: Undersogels b fiios x: Guld . Om Thorjordens Forekom ai Mineralier fra Hite i TAE 949 ge Wa ; 2E Pm Forholdet iiem m ældre skandinaviske i" adiit Vaseyston af ie 221—293. . Om en ægyptisk Tetradrachme, af Aube rt. au A 228—994 ke Oldsa hisl afLisbisiü 294—236 . Yn Vintertorskone. Forplantning og Udvikling, af G. O. É . 937—949 Eeds-Ringe, af H s. . 249—958 - Carcinologiske 1 Bidrag x "der skandinaviske Xauns, af smark «^... 259-950 Bemær mærkning her f M. 260 Om ges daglig o da periodisk Forandring i den magnetiske Krafts Ret- uL UE og ; Styrke, af Ha : 66 "Beskrivelse ved Lofote ahjaa Rorhval, af G. Ò. tiuo 153) 266—295 . "Om 995—312 m Bua, sii Tilregneli hed og Sindssygdom, af Fa e af Fayes Fore ; p rm giske og malacologisko Iagttagelser, MOK Berna o onon Bemærkning h erti, af Es a var til Esmarks Bemær iain n fM.S srkninger prd ende 2 inda pesti at Holmboe b. Uden heri meddeelt Udvikling af Indholdet. n den svenske og norske Straffelov, af Motzfel ; 3 et Apparat til paa Valtsen af en Kymograph Mt sætte "Mærke ved. vingning af en "bride af C. xs i Ihthyologiske Bemærkninger, af E s ns | en ny hodo E Gvantitativt a ir bestemme 'smaa Mengder af f Am- does monia f Waa m tre s Symbole, af jore C. cux lh d. RR dU 1 generelle e Hygiéne, Tue Ur c. NECI i A zomdannede System,” af Mo ues Over Begreberne „Individ oz Tuiicuslin. f c Ic IV Side Om to Katechismer fra Carl den Stores Tid, af Caspa 259 Om 5 ved Norges Kyster forekommende Former a HS am af A. Boeck 266 Om en Bekjendelse af "rici Johannes af Jerus nd af Caspari . 318 Bonaria hertil, af Mo * |; 2, LR Blandede Meddelelser. Om Selskabets Virksomhed i det forløbne Aar 1864. . . . . . . . 220 paa Selskabets Embedsmænd . i 318 Optagelse af nye Medlemmer Me , S RUE RO We ARM Gaver til Selskabets Bibliothek i Au aret ie ee E. Luc X REESE Selskabets Medlemmer ved Udgangen af va 1865 d'ulg d.n IM SEE Forhandlinger VIDENSKABSSELSKABET. 1865. ' Den I3de Januar: Møde i den philosophisk-historiske Classe. Hr. Motzfeldt omhandlede den svenske og norske Straffelov. Den 27de Januar. Mode i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. Hr. Cand. phil. G. O. Sars meddeelte folgende Oversigt af Norges marine Ostracoder. Ostracodernes Orden indbefatter som bekjendt en Del smaa, eiendommeligt organiserede Krebsdyr, der af O. Fr. Müller bleve henforte under hans store Krebsdyrafdeling Entomostraca. Denne Bensvnelse passer ogsaa i Virkeligheden særdeles vel paa de. herhen hørende Dyr; ja det *r den eneste af alle de af Müller under dette Navn indbefattede Krebsdyrgrupper, paa hvilken det | i sin hele Udstrækning kan anvendes. Af enhver af de øvrige .. Ordener findes der nemlig Former, der mangle hvad man egent- lig kan kalde nogen Skal, medens det her synes at være en over- . ^n alt gjennemgribende Charaeter, at det hele Dyr fuldstændigt er i : indesluttet indenfor 2 Valvler, af hvilke kun under Dyrets Bevæ- gelser enkelte Lemmer blive strakte frem. Disse Dyr minde "derfor i det Ydre meget mere om smaa Conchiferer end om Cru- Maceer, og enhver med dem Ubekjendt vilde ufeilbarligt, saalænge Dyrets Lemmer ere skjulte indenfor Valvlerne, tage dem for saa- dame. Paa denne ydre Lighed grunder sig n den første Vidensk -Selsk. Forh. 1865. 9 Benævnelse, under hvilken vi se et herhen hørende Dyr optræde E i Systemet. I Linnes Systema nature finde vi opført en liden AR Ferskvandscrustace under Benævnelsen Monoculus conchaceus, som man let vil finde, maa være en Cypris. Lignende Dyr blev ogsaa af de umiddelbart efter Linné følgende Forskere (Joblot, Leder- - miller, Geoffroy, De Geer) fundne sammen med Daphnier og andre Ferskvandsdyr i Damme og Pytter og tildels temmelig kjendeligt beskrevne og afbildede. Vor første nøiere Kundskab om disse interessante Smaadyr skylde vi imidlertid unegtelig O. Fr. Müller, som i sit for den Tid mesterlige Værk „Entomostraca sive insecta testacea“ har beskrevet og afbildet ikke mindre end 16 herhen hørende Arter. Müller var ogsaa den første, der viste, at denne hidtil alene for det ferske Vand eiendommelig anseede | Krebsdyrgruppe ogsaa var repræsenteret i Havet. Ved sine fit- tige Undersøgelser af den littorale Dyrverden lykkedes det ham nemlig at finde nogle smaa mikroskopiske Væsener, der i sit Ydre fuldstændigt lignede de i det ferske Vand forekommende Former, men som ganske i Modsætning til de muntert. om i Van- det svømmende Cypriser havde tunge Skaller og matte til Svøm- ning uskikkede Lemmer og derfor kun langsomt og med Møie d formaaede at krybe om paa Havbunden eller de her voxende — Alger. 5 Arter af saadanne marine Ostracoder bleve beskrevne af ham i hans ovenciterede Værk og adskilte fra Cypriserne som = en egen Slagt, Cythere. Han lagde saaledes herved den første Grund til den senere Inddeling af Ostracoderne i de 2 Familier, x Cypriderne eller Ferskvandsostracoderne og Cytheriderne eller Salt- : vandsostracoderne, en Inddeling, der endog af enkelte nyere For- skere (Zenker) er bleven bibeholdt. I 3die Del af sin Histoire | naturelle des Crustacées* beskrev imidlertid Milne Edwards under | Benævnelsen Cypridina en Ostracode fra detindiske Hav, der, saa- vidt man kunde dømme efter de her givne Oplysninger, i flere Henseender meget betydeligt maatte adskille sig fra de øvrige be- ; kjendte Former af denne Orden. Baird, som i sin ,Natural history 2? of the British Entomostraca^ har gjort os bekjendt med 2 utvivl- d somt nzrbeslzgtede Former fra de nordiske Have, indsaa ogsaa 3 dette og adskilte derfor Slægten Cypridina som en egen Familie ' Cypridinade fra de øvrige Ostracoder, men har hvad Slægtens nærmere anatomiske Bygning angaar ikke foiet synderligt Nyt til, hvad der af Milne Edwards er oplyst. Ved senere Forskeres (Lilljeborg, Grube, Claus) Arbeider have vi imidlertid lært denne eiendommelige Ostracodeforms Bygning nærmere at kjeude, og det har herved vist sig, at den endog adskiller sig langt mere fra de 2 øvrige Familier end disse indbyrdes gjøre. Dana har endelig i sit store Krebsdyrverk! opført 2 exotiske Slægter, Con- choecia og Halocypris, der skjondt i enkelte Henseender meget afvigende fra de øvrige Ostracoder dog naturligt slutte sig nær- mest til Slægten Cypridina. Vi se saaledes, at de hidtil bekjendte . . Ostracoder lade sig henføre under 2 bestemt udprægede Typer, . der ville kunne gjelde som ligesaamange storre Afdelinger, hvor- under de forskjellige Slægter og Familier gruppere sig, nemlig ~ Typen Cypris og Typen Cypridina. Dette er ogsaa allerede af | Dana antydet i hans Inddeling af Ostracoderne, eller som han kalder dem Cyproiderne, i de 2 Familier Cypride og Halocypride og enhver af disse igjen i 2 Underfamilier, den første i Under- familierne Cyprinæ og Cytherine, den sidste i Underfamilierne Cypridininæ og Halocyprinæ. Danas Familier Cypridæ og Halo- Cypridæ vise imidlertid indbyrdes saa bestemt udprægede Ulighe- der == ses ter mas see s ; at de vel fortjene at betragtes som større Grupper og hans | Underfamilier som Familier. Hertil kommer endnu 2 hidtil, hvad 2 Dyrets Organisation angaar, ubekjendte Ostracodeformer, som Jeg har fundet, saa bestemt adskille sig saavel fra alle øvrige . Üstracoder som fra hinanden indbyrdes, at jeg har fundet det : nødvendigt at betragte enhver af dem som repræsenterende en . egen Afdeling af Ostracoderne af samme Værd som de 2 ovenfor anførte. Den ene af disse er den hidtil kun som fossil kjendte ‘Slægt Cytherella, hvoraf en Art endnu findes levende ved vore Kyster paa meget betydelige Dybder. Den anden er en hidtil ea i fossil Tilstand eller levende iagttaget liden Ostracode- form, der, skjøndt den i enkelte Henseender synes at vise et'vist - United States Exploring Expedition Vol. 13. Part. 2. 4 Slægtskab med den Afdeling, for hvilken Slægten Cypridina er Typen, dog frembyder flere saa høist mærkværdige Afvigelser saavel fra denne som fra alle øvrige Ostracoder, at jeg ikke har kunnet lade den gaa ind under nogen af de øvrige Afdelinger. Foruden disse har det lykkets mig, ved i en Række af Aar flit- tigt at undersøge vore Kyster ved Hjælp af den fine Bundskrabe, at bringe sammen en, naar man tager Hensyn til de hidtil meget sparsomme Bidrag i denne Henseende, ganske mærkværdig Rig- dom af marine Former. Det har derved blevet nødvendigt at foretage en fornyet Inddeling af Ostracoderne, for paa en pas- sende Maade at gruppere de talrige herhen hørende Slægter og Arter. Ostracoderne lade sig naturligt efter de nedre Antenners Byg- ning inddele i 4 store Grupper, der ogsaa i de fleste øvrige Hen- seender betydeligt adskille sig fra hinanden. Hos den 1ste Gruppe, der indbefatter de typiske Ostracoder E. eller de Former, der gruppere sig om de 2 gamle Slægter Cypris og Cythere, ere disse Organer simple, fodformige, knæbøiede og ved Enden forsynede med skarpe Klor. De fungere her dels som ` Locomotionsorganer til at svømme med (Cypris) eller krybe med (Cythere), dels som Gribeorganer. Af de bag Munden folgende Lemmer er det første Par altid en tydelig Maxille og forsynet - med en stor halvmaaneformig, med talrige cilierede Borster besat Branchialplade. Det folgende Par er hos Cypriderne ogsaa maxil- ledannet, medens det hos Cytheriderne ved den egentlige Maxillar- dels Forkumren og Palpens excessive Udvikling bliver fodformigt. Af de følgende 2 Par har det sidste hos Cypriderne tabt sin Be- — tydning som Locomotionsorganer og er boiet opad indenfor Valv- z lerne, medens det hos QOytheriderne ligesom de 2 foregaaende Par ere sande Krybeorganer. Den bagre Del af Abdomen (Post- — abdomen) er hos Cytheriderne rudimentær, medens den hos eg- 3 priderne ialmindelighed er vel udviklet, dannende 2 liniedannede . | tet op mod hinanden liggende, i Enden med et Par stærke Klør — bevæbnede Plader. @Øinene ere simple, ofte saa tæt stillede, af de smelte sammen til et enkelt Organ. Hvad de indre Dele anro 3 5 gaar, maa mærkes, at et Hjerte altid mangler de herhen hørende Former, samt at den egentlig fordøiende Cavitet danner 2 mave- formige Udvidninger, hvoraf den forreste hos Cypriderne er for- synet med 2 laterale Blindsække. Hos denue sidste Familie finde vi endelig den mærkværdige Omstændighed at Generationsorga- nerne ligesom ogsaa de 2 Blindsække af Tarmen strække sig ind i selve Skallen mellem de 2 Lameller hvoraf den bestaar. De herhen hørende Dyr føre enten et dorskt Liv, slæbende sig møi- sommeligt om mellem Dyndet eller Vandplanter, saaledes som Tilfældet er med alle Cytherider, eller kunne ogsaa, som de fleste Cyprider, bevæge sig raskt om i Vandet. Bevægelsen tilveiebrin- Bes da aldrig ved de nedre Antenner alene, men altid ved begge Par Antenner i Forening. Disse Organer, som i dette Tilfælde altid ere forsynede med lange i et tæt Knippe ordnede Svømme- børster, der altid staa i samme Forhold til hinanden paa begge Antenner, bevæges herunder samtidigt, saaledes at de øvre An- tenner blive slaaede; opad og bagtil, de nedre nedad og bagud, hvorved det hele Dyr bliver drevét frem i snorlige Retning. ' De til den 2den store Gruppe af Ostracoderne hørende For- . Mer, for hvilke Slægten Cypridina er Typen, synes i flere Hen- . Seender at staa paa et betydeligt høiere Organisationstrin og frem- ; byde enkelte udmærkede Characterer, hvorved de vise en ube- = Stridelig Tilnærmelse til den høiere Krebsdyrorden Branchiopoda. Ligesom Regelen er for denne sidste ere de nedre Antenner her Dyrets eneste virkelige Locomotionsorganer, medens de øvre Antenner ligesom hos Branchiopoderne ganske tabe sin Betydning Som saadanne og blive Sædet for en speciel Sands (Hørelse eller Lugt), der er udtrykt ved de tandre stavformige Vedhæng, der "enten udgaa fra Antennen selv (Conchoecia) eller fra børstefor- i mige Vedhæng til samme (Cypridina). De bestaa af en særdeles . Volumings ganske med Muskler opfyldt Basaldel og 2 Grene, Voraf'den ene kun er rudimentær og ubevægelig, medens den anden er cylindrisk, bøielig, bestaaende af talrige korte Led, hvoraf ialmindelighed ethvert i den ene Kant bærer en lang cilie- - t Svømmebørste. Maaden, hvorpaa disse Antenner bevæges er 6 ogsaa ganske eiendommelig. Medens de nemlig hos forrige Gruppe bevæges nedad og bagud, sker her Bevægelsen lige udad til Si- - derne. Til Befordrelse af denne Bevægelse finde vi, at Valvlerne altid fortil paa en eiendómmelig Maade ere udrandede, saale- des at der, selv om disse ere tæt sluttede mod hinanden, altid fortil findes en som oftest hjerteformig Aabning i Skallen, hvori | under Dyrets Bevægelser den cylindriske Endegren har sit Leie. I Overensstemmelse med disse Antenners Udvikling til mægtige Locomotionsorganer, finde vi ogsaa, at de øvrige Kropsvedheeng mere og mere tabe sin Betydning af saadanne og træde i Mun- dens Tjeneste som Maxiller. Hos Conchoecia vise de 2 bageste Par endnu et Slags fodformig Bygning, men deres Betydning som Fødder er vistnok meget ringe, da de kun ubetydeligt række udenfor Valvlerne. Hos Cypridina og de med den beslægtede Former ere de 3 første bag Munden følgende Vedhæng fuldstæn- dig maxilledannede og det 4de eller sidste Par, ligesom hos Cy- priderne, altid bøiet indenfor Valvlerne. Dette Vedhængs Bygning er imidlertid saa eiendommeligt, at man hverken kan henregne det under Kategorien Fødder eller Maxiller. iste Par Maxiller mangle altid den halvmaaneformige Branchialplade, som hos fore- gaaende Gruppe constant var tilstede her, hvorimod den hos nær- værende Gruppe er overflyttet til det 2det Par (Cypridina) eller til baade 2det og 3die (Conchoecia). Postabdomen er udviklet til en af 2 symetriske tæt op mod hinanden liggende Sidedele bestaa- ende bred, i den bagre Kant med skarpe Klør bevæbnet Plade, PA BRS ikke ulig i sin Form Postabdomen hos Cladocererne. @inene . vise, hvor de ere: tilstede (som hos Cypridina) atter en fra de øvrige Ostracoder vidt forskjellig Bygning. De ere her sammen- > satte ligesom hos Branchiopoderne og fæstede til tydelige vidt adskildte Pedunkler. Hos Conchoecia tør en Del eiendommelige ag i Roden af de øvre Antenner liggende Smaalegemer erstatte de E manglende Qine. Af de indre Organer optræder her for første na Gang et særskilt Centralorgan for Blodomløbet, et Hjerte, af — samme Bygning som hos Branchiopoderne. Tarmkanalen danner kun en enkelt særdeles voluminøs Udvidning eller Mave, i sm yi hele Udstrækning beklædt med et tykt Lag af Leverceller. De fleste herhen hørende Former synes at være pelagiske Dyr, og træffes ofte i det aabne Hav ganske nær Overfladen af Vandet, hvor de bevæge sig raskt omkring ved Hjælp af de mægtigt ud- viklede nedre "Antenner. Flere af dem phosphorisere stærkt i Mørket. og skulle for en væsentlig Del bidrage til den overordent- lig brillante Morild, som ofte iagttages i de tropiske Have. Typen for den 3die store Gruppe danner en liden høist eien- dommeligt organiseret ny Ostracodeform, Polycope, som jeg har fundet ikke saa ganske sjelden ved vore Kyster paa 10—20 Fav- nes Dyb. De nedre Antenner vise vistnok en vis ydre Lighed med samme hos foregaaende Gruppe, men adskille sig bestemt derved at begge Grene ere vel udviklede, bevægelige og tjenlige til Svømning. Ogsaa i den Maade, hvorpaa disse Organer bevæ- ges, have vi her en væsentlig Forskjel. Medens de nemlig hos foregaaende Gruppe bevæges udad til Siderne, sker Bevægelsen her lige nedad og bagud som hos Cypriderne. I Overensstem- melse hermed finde vi ogsaa, at Valvlerne mangle det for forrige Gruppe characteristiske Indsnit fortil. Ligeledes blev det herved nødvendigt, at ogsaa de øvre Antenner maatte omdannes til Svøm- meorganer for at den fornødne Ligevægt kunde tilveiebringes. - Det besynderligste ved denne Form er imidlertid, at der bag Munden kun findes 2 Par Lemmer, hvoraf det sidste ganske sy- nes at staa i Respirationens Tjeneste, medens det første Par eller egentlig Palpen paa samme er udviklet til et mægtigt tvegrenet . Bvømmeredskab. Vi have altsaa her en Ostracode, der ganske i Modsætning til foregaaende Gruppe er forsynet med ikke mindre end 6 Svømmeorganer. Paa denne rigelige Udrustning grunder sig Slægtsbenævnelsen Polycope. Om denne Forms indre Orga- . hisation har jeg paa Grund af dens ringe Storrelse ikke kunnet + forskaffe mig et fuldstændigt Billede. Med Bestemthed har jeg dog seet at Oine fuldstændigt mangle og heller ikke af noget Hjerte har jeg formaaet at opdage det mindste Spor. Tarmka- Nalen har det forekommet mig kun danner en enkelt voluminos .Udvidning som hos de til foregaaende Gruppe hørende Former. US Ego 8 For den Ade og sidste store Gruppe af Ostracoderne endelig er som ovenfor anført den hidtil kun i fossil Tilstand kjendte Slægt Cytherella Typen. De nedre Antenner frembyde her en saa heist eiendommelig Bygning, at alene denne Character nød- vendigvis skarpt maatte adskille den fra alle øvrige Ostracoder. De ere forholdsvis mægtigt udviklede og, hvad man af deres Bygning maa slutte meget kraftige Locomotionsorganer. De have nemlig den mest skuffende Lighed med Copepodernes Svømme- fødder, skjondt her om muligt endnu mere kraftigt byggede. Ligesom disse bestaa de af en af 2 brede og fladtrykte Led be- staaende Basaldel og 2 ligeledes fladtrykte leddede Grene, der bære talrige lange Børster, fordelte næsten paa samme Maade som hos Copepoderne. De øvre Antenner ere ligeledes af en overordentlig kraftig Bygning og fungere rimeligvis ogsaa som Locomotionsorganer. Mandiblerne ere smaa og svage, hvorimod Palpen er særdeles stærkt udviklet og ligesom Palpen paa iste Par Maxiller indad forsynet med en ophoiet med talrige kamfor- migt stillede og bagudbøiede Børster besat Hudlist, hvorved den faaer en paafaldende Lighed med Fødderne hos visse Cladocerer (Sida, Daphnia). Bag Munden følger foruden iste Maxillepar kun 2 Par Lemmer, hvoraf ingen har den fjerneste Lighed med Fød- der; det sidste er endog (hos Hunnen) i hoi Grad rudimentært, kun dannende en liden børstebesat Lap. Enhver af de 2 fore- gaaende Par bærer ved Basis en stor halvmaaneformig med tal- rige cilierede Børster besat Branchialplade. Abdomen er ved tæt paa hinanden følgende paatvers gaaende Chitinlister ligesom delt i talrige Segmenter, hvoraf de fleste bagtil bærer en Del lange knippeformigt ordnede Børster. Postabdomen danner 2 smaal | sin hele Længde tydeligt adskilte smale Plader, der i Enden bære | en Del lange og tynde Torner eller Børster. Skallen er af meget 4 fast Consistens og stærkt kalkholdig, hvorfor den har kunnet - holde sig uforandret ligefra tidligere Jordperioder. Gruppen inde- — holder kun den ene Familie Cytherellidæ, med Slægten Cytherella. - : Den ovenantydede Inddeling af Ostracoderne i Grupper og . Familier vil nzermere nl af hosfeiede Schema. simplices subpediformes, er pria ad apicem ungviferz, antennis superioribus parum dissimi- Antennæ magen de i les. um inepte. Mandibulæ mediocri appendice iani branchi plus minusve evoluta. dum n longe setiferz et natatorim sive breviter pilose et ad nata æ ad extremitatem lion plerumqve fortiter dentatæ, pálpo dite magna branchiali. Pe Antennz in- feriores Ostracoda, biramosæ, ramo altero pues immobili, altero en a cylindrieo, seen tepore atatoriis uniser eriali ter sod je basali per sculis impleta AA tennæ superiores Palpus mand ver per” magnus b geniculatus, sabpediformis, eds e S brancbiali destitutus. Maxillæ amina branchi rentes. Postabdomen in laminas duas latas postice dot dum s la bia divisum. Pe ramis ambobus bene evolutis, mobilibus et natatoriis. minimeqve pediformi, appendice vero branchiali parva instruct branchiale. complanatz, pedibus Co 1 eriores permagnæ et validæ, multiarti geniculatæ, breviter spinifer ad basi beu maxilliformia. Palpus sar bug et t iile P paris inhzrens intus et setoso magno ornatus. postabdominales parvi et augusti, on infer ad apicem spiniferi lifi in femina rudimentares, in mare vero bene evolutæ et prehensiles. Rami Maxillæ lmi paris lamina præ- V Ye tus n superiores natatorie non geniculatz, fasciculo setarum longarum terminate. Mandibule distinctæ, palpo brevi mbrorum sphaera 2 solummodo paria, anterius naceum et Oculi nulli. Postabdomen in laminas duas iw Bea aculeatas divi opepodum —€— LN € biarticulats et geniculatze, iran ovi Di pauciarticulatis, s "o et ire. po. pe magno. Membrorum thoracicorum 3 modo bad instructæ ad pg. 8. 2 paria, ultimum intra valvulas inflexum. Postabdomen ramos duos plerumqve sat elongatos et C id UR ad apicem ungviferos forma ypridæ. c odocopa. 3 paria, omnia ambulatoria et inter se consimilia tubae e Pe sie Postabdomen rudimen- Cvtherid tare, lobos duos minimos formans. Antennæ minime natat . ytherids, unum solummodo par forma singulari, appendicem pongan in di res flexibilem, an- latam, vermiformem, aper versus spiniferant form Ante superior magna, distincte culatæ. andibularum pars mom pria bic obice Maxill 2di paris la- Cypridinadze MI inter ambos 7 nu articulate, ad basin gem mina magna branchiali aenal culi compositi, ana, longe antice oculus simplex magnus et tentaculum breve fronta posterius minimum et peditum e, anterius ut maxille „= paris lamina branchiali parv: a pes instructum. Antenns superiores femine parvæ debiles, immobiles et in- C h iad Sisdnete artieulatæ. Mc" Sa Oculi nulli. onchoeciade. plerumqve ad apicem dilatatu et Tentaeulum frontale permagnum et Polycopidæ. Cladocopa. pe. ce bifidum, natatorium, posterius membran fa setis numerosis in utroqve margine obsitis. Ante Mandibulæ r t 2di paris lamina magna branchiali, 3tii Cytherellidæ. [rite 9 Ostracoderne have ogsaa i tidligere Jordperioder været re- præsenteret og det endog i stor Mængde. Man træffer enkelte Ostracoder allerede i Kulformationen og senere optræde de i større og større Mængde igjennem samtlige geologiske Formationer, saa at de frembyde lige Interesse saavel for Geologen som Zoologen. Antallet af de fossile Ostracoder som Roemer, Bosqvet og mange : andre Forskere have gjort os bekjendt med, er særdeles betydeligt og overgaar langt Tallet af de hidtil bekjendte levende Former. Den sidstnævnte Forsker (Bosqvet) har efter ydre Characterer af Skallen og navnlig efter den Maade, hvorpaa Valvlerne oventil forenes eller efter Laasens Udseende søgt at foretage en Indde- ling af de hidtil under den fælles Slegtsbencevnelse Cythere ind- befattede talrige fossile Former i forskjellige Slægter, og skjendt en saadan Inddeling alene efter det Ydre altid maa have sine store Vanskeligheder, kan man dog ikke negte, at de Characte- rer, som ere lagte til Grund for denne Inddeling, robe et saa omhyggeligt Studium af disse mikroskopiske Skaller, at de vel - ligesom de ydre Characterer hos Conchifererne fortjene at komme |. i Betragtning ved den generiske Adskillelse, om de end først ved Kundskaben om Dyrets Organisation ville kunne faa sin rette Betydning. Af hoieste Interesse er det derfor ved Hjælp af den anatomiske Undersøgelse af nulevende Repræsentanter at kunne controllere denne Inddeling. Det har ogsaa lykkets mig at finde de fleste fossile Slægter repræsenterede ogsaa i den nuværende Jordperiode af enkelte Arter, saa at jeg ved den anatomiske Un- dersøgelse af disse har kunnet faa fuldstændig Rede paa disse Slægters Værd og Forhold til de øvrige bekjendte Ostracoder, naar alene undtages Slægten eden: hvoraf jeg hidtil kun har seet tomme Skaller. Ll Sectio 1ma. Podocopa’ Denne store Gruppe af Ostracoderne er især characteriseret ved de simple fodformige nedre Antenner; heraf Benævnelsen Podocopa.? Den indeholder de 2 Familier Cypridæ og Cytheridæ. Famila 1. Cy pridsee. Valvulæ testæ plerumqve tenues, structura cornea, superficie æqvali, infra plus minusve sinuatæ et inflexæ. Antennæ supe- riores sæpius "articulate, indistincte geniculatæ, ex parte constan- tes basali biarticulata et flagello attenuato setis plerumqve longis fasciculum densem formantibus obsito; inferiores vulgo 4articulatæ, geniculatæ et postice vergentes, ad apicem ungvibus 4—5 elon- gatis armatæ, articulo antepenultimo sæpius ad apicem postice fasciculo setarum longiorum instructo. Mandibulæ fortes ad api- cem in dentes plures divisæ, palpo magno 4articulato, articulo 1mo appendice branchiali sat magna instructo. Maxillarum 2 paria, anteriores sat magnæ 4digitatæ, digito externo vel palpo ceteris majore et biarticulato, ad basin lamina magna branchiali instructæ; posteriores parvse, parte incisiva simplice, palpo in femina plerumqve subconico et non articulato postice vergente, in mare prehensili. Pedum 2 paria, anteriores robusti, antice ver- gentes, barticulati, ungvi longo et curvato terminati, posteriores plerumqve debiliores et intravalvulas inflexi. Postabdomen ramos plerumqve duos elongatos et lineares valde mobiles ad apicem ungvibus 2 fortibus armatos formans. Oculi quum adsunt ple- * Nomen ex mojc, Todog: pes et Xon: remus compositum. 1 Den sidste Del af Sammensætningen, XOT: Aare, er specielt red paa disse Antenner, da deres Betydning som Bevægelsesorganer er noget, man vil finde mere eller mindre tydeligt udpræget gaar igjennem den hele store Krebsdyrafde- ling, Entomostraca pung "D299011264y 'si4dfioojuoq "Duopun;) 'SDULO.4D0]0N 'si4dfiopang , ‘sudip Diadfi) ÆRE Bd pe | | | | x| | 9| | 'S9iejuourppnai sopeururopqvjsod rump 4 '019]98 39]tAo4q euuojuy == 'oje[nonaer ‘s1783 -UOT9 op[V4 sr[muuou 1308 ogur ur "i9JIjos 199TA TECWE *ru0jrpadq ns -oq gumo ur ‘yemon : oje[noniw — o3ounsip -Ieg ‘INOI jo SIAI NME: SANSERNE *ojepnortug '"&grsqo srduo[ sm -9S VJEN, onvSuo[o ; Å 'sngourjs mopo -ip wnd snorun snpno() -'w[[nu ouruuro pap nico -ur urm1euuojue opg oi -nonie WIIF 'ojv[nou '& noo -'sojyuwrodus e3uop | -1g awur *ootuooqus ummeururio) umnragun wode euissiduo[ / "s1919198 -ap urnivjos ofnorasej snpg sn[norjie wnsortogut 'ætojigas 20JtA91q 'sue1odns suoidqut ulniorigut STA Urnipeurunio] wnagun wde ‘sraorq ^a PAPI : T : : : umeuuojuw rpg o[no -4g wnes sn[n5Io 'suvaodns ouor Å -seg -auopros oguo[ "unipeururioj umnrAguu wde 'snuimsiduo[ od[ed ‘sozuareo ^ qenjouriq oorpuod -de sued ipe ære aniuojuy *0j€ururi9) Ç $1398 ‘OFB -noniw our ‘OJU -0oqus odqed 'ægrpænd *piud4?) 11 rumqve in unum confluentes. Intestinum dilatationes duas for- mans, qvarum anterior appendicibus coeeiformibus 2 instructa est. Ovaria et testes inter lamellas ipsius teste producta. Mas orga- nis copulationis ante ramos postabdominales sitis et glandula mu- cosa genitaliis adjecta structura sat complicata preeditus. Denne Familie har hidtil været anseet for udelukkende at tilhøre det ferske Vand, hvor den ogsaa i Virkeligheden synes at udfolde sin største Formrigdom. Jeg har dog fundet flere her- hen hørende marine Repræsentanter, som imidlertid ikke med Bestemthed lade sig henføre til nogen af de bekjendte Ferskvands- slægter, En af disse marine Slægter er den i tidligere Jordperio- " der såa talrigt repræsenterede Slægt Bairdia, der for har været henført til Cytheriderne. Ved den anatomiske Undersøgelse har jeg imidlertid fundet at den er en ægte Cypride, om det end ikke kan negtes at den i enkelte Henseender viser en vis Tilnærmelse til Cytheriderne. Familien indeholder 8 Slægter, hvoraf de 4 kun ere eiendommelige for det ferske Vand. I hosfoiede Schema, hvori nogle af de vigtigste Slegtscharacterer ere anførte, er til lettere Oversigt anført saavel de det ferske Vand som Havet til- hørende Former, Gen. 1. Paracypris, nov. gen. Valvulæ testæ glabræ, durissimæ, pilis fere omnino destitutæ, a latere visæ antice qvam postice multo altiores. Antennæ supe- riores breviter pilosæ; inferiores robuste, ungvibus terminatz 4 fortibus, qvorum 2 ex articulo penultimo ante ceteros duos pro- deunt; articulo antepenultimo fascicalo setarum longarum desti- tuto. Mandibule magne ad extremitatem inferiorem in dentes 5—6 obtusos divise, palpo elongato, appendice branchiali angusta. Lobus externus vel palpus maxillarum 1mi paris linearis ceteris vix latior. Maxille 2di paris appendice branchiali distincta in- : d structæ, palpo elongato conico minimeqve articulato. Pedes ul- | timi paris anterioribus et forma et magnitudine similes et ex val- . vulis ut illi pro parte porrigi possunt; paria ambo elongata. pe "o 12 stincte articulata, articulo ultimo ungvi longo et curvato et in ultimo pari przeterea seta breviore supra vergente armata. Rami postabdominales sat magni, ad apicem ungvibus 2 setaqve parva, ad marginem posticum prope apicem setis 2 supra curvatis instructi. Oculus unicus distinctus. Af alle marine Cyprider er denne Form den, der viser den "største Tilnzrmelse til Ferskvandscypriderne. 2det Par Maxiller, der hos de øvrige marine Former paa Grund af Palpens stærke Udvikling viser en fra Ferskvandsformerne meget afvigende Byg- ning, er her fuldkommen af samme Udseende som hos disse f. Ex. som hos Slægten Cypris, idet de ere forsynede med et tydeligt Branchialvedhzeng og med en uleddet, konisk, med 3 Børster endende bagudrettet Palpe. Jeg har desuagtet ikke kunnet hen- fore den under nogen af de bekjendte Slægter, da den viser en- kelte distincte Afvigelser. Saaledes er Skallen, der hos Fersk- vandscypriderne i Regelen er meget tynd og næsten hudagtig, her af en ganske overordentlig fast Consistens, især langs Kan- terne, hvor dens Tykkelse endog er større end hos de i denne Henseende mest udmærkede Cytherider. Saavel paa Grund heraf, som af de korte Børster, hvormed Antennerne ere besatie, for- maar Dyret kun at krybe om mellem Mudret ligesom Sl. Candona blandt Ferskvandscypriderne. Fra denne Slægt, med hvem den saaledes i Levemaade mest stemmer overens, skiller den sig imid- lertid bestemt ved Tilstedeværelsen af et tydeligt Branchialved- hæng paa 2det Par Maxiller. Sidste Fodpar, der hos Ferskvands- cypriderne altid er svagere og anderledes bygget end det fore- gaaende Par, er her saavel i Størrelse som Udseende meget ligt dette, og er heller ikke.saa stærkt indbeiet som hos disse, då man under Dyrets Bevægelser ofte ser den lange Endeklo tillige- — med de ydre Led strækkes ud af Valvlerne. Slægten indeholder — kun en Art, nemlig: | Paracypris polita, n. sp. Testa valde compressa, a latere visa angusta et elongata, i antice qvam postice multo altior, altitudine maxima tertiam lon- — 13 gitudinis partem vix superante, extremitate antica seqvaliter ro- tundata postica attenuata et acuminata, margine superiore areuato antice et postice declivi, inferiore per totam fere jongitudinem concavo; supra visa angustissima, latitudine maxima qvartam longitudinis partem parum superante ante medium sita, postice qvam antice magis attenuata, extremitate utraqve obtuse acumi. nata. Valvulæ glabree, nitidissimze, pilis omnino destitutæ, colore flavido, fascia magna longitudinali irregulariter flexuosa colore fusco — rubro propius latus ventrale ornate; ad extremitatem utramqve macula adest sat magna albido — lutea. Oculus mag- nus et distinctus. Antennarum superiorum flagellum parti basali longitudine circiter seqvale, articulo penultimo ceteris longiore. Articuli 2 priores antennarum inferiorum longitudine inter se æqva- les et 3tio maiores. Rami postabdominales leviter flexuosi, un- gvium terminalium exteriore altero majore. Longit. feminæ 1,237», Habitat non infreqvens in sinu Langesundensi in profunditate 4—10 orgyarum fundo arenoso — limoso, nec non sed rarior in sinu Flekkefjordiano ad Abelsnzs prof. eadem. Den er en af de vakreste marine Cyprider, udmærket "ved sin smukt farvede og stærkt glindsende eller ligesom polerede Skal og det store tydeligt gjennem Valvlerne skinnende Øie. Gen. 2. Pontocypris, nov. gen. Valvulæ testæ tenues, ubiqve dense pilosæ, a latere visæ antice qvam postice altiores. Antennæ superiores sat attenuatæ, articulo 2do vel ultimo partis basalis angusto et flagello parum latiore, seqventibus gradatim magnitudine decrescentibus setisqve longissimis supra curvatis obsitis; inferiores mediocres ungvibus terminatze 4 perlongis et tenuibus omnibus ex articulo ultimo prodeuntibus, articulo antepenultimo intus fasciculo setarum lon- garum et ad basin postice vesicula hyalina pedicellata ' instructo. e o T Dinie eiendommelige Blære, hvis Bestemmelse er mig aldeles ubekjendt, er al ES "lerede hos Ferskvandscypriderne antydet ved en paa samme Sted sig ges n ~ 14 ; e Mandibulæ qvam solito debiliores ad extremitatem inferiorem dentibus pluribus tenuibus et ungviformibus setaqve prope apicem longa et ciliata instruetze, palpo robustissimo, geniculato, articulo basali ceteris multo majore appendice branchiali distincta, ultimo .perbrevi spinis pluribus elongatis armato. Lobus maxillarum 1mi paris exterior vel palpus permagnus, ceteris brevissimis et dense pilosis; lamina branchialis angusta setis numerosis obsita. Maxillæ 2di paris appendice branchiali carentes, palpo magno, subpedi- formi, ex articulis 3 distinctis ultimo ungvibus duobus subrectis armato composito. Pedes 1mi paris elongati distincte: 5articulate ungve longo terminali. Pedes ultimi paris illis valde dissimiles, Aarticulati, articulo ultimo ad apicem paulo dilatato et spinis plu- ribus, qvarum una in margine altero dentibus tenuibus peetinatim ornata est, armato. Rami postabdominales sat magni, lineares, ungvibus apicalibus 2 setaqve parva ante eosdem, margine postico setis 3 instructo, una anteriore et 2 posterioribus contiguis; ad basin eorum postice seta magna protuberantize propri: subtrian- gulari affixa adest. Oculus sive unicus, sive nullus. Ovaria inter lamellas valvularum in parte earum postica penetrant laqve- um sigmoideum formantia. Testes in circuitu omni valvularum dispersze. Glandula mucosa maris deesse videtur. Denne nye Slægt adskiller sig meget bestemt fra Ferskvands- cypriderne ligesom ogsaa fra forrige Slægt ved den stærke Ud- vikling af 2det Par Maxillers Palpe, der her istedetfor at danne et simpelt uleddet coniskt Vedhæng er fodformig og bestaaende af 3 tydelige Led. Ved denne eiendommelige Bygning af 2det Par Maxiller er saaledes. antydet en vis Tilnærmelse til den føl- gende Familie Cytheridæ, hos hvem disse Organer ved en endnu stærkere Udvikling af Palpen paa den egentlige Maxillardels Be- kostning optræde som virkelige Fødder. Slægten viser ogsaa, som af ovenstaaende Diagnose vil sees, i andre Henseender vigtige —— Afvigelser, der tilstrækkelig kunne begrunde Slægtens Opstillen. 3 herhen hørende Arter ere hidtil af mig iagttagne ved vore Ky- kort stumpt endende og ligesom af 2 Led bestaaende Børste. Hos ingen af de c øvrige Former er den imidlertid paa langt nær af en saadan Udvikling som her. ; e * : 15 ster. I sine Bevægelser ere de ikke synderlig livlige, skjondt de, som ogsaa de med lange Børster besatte Antenner antyde, ikke som foregaaende Slægt ere bundne til det Mudder hvori de pleie at holde til, men ganske godt kunne paa Cypridernes almindelige Maneer svømme om i Vandet. 1. Pontocypris serrulata mihi. Cypris serrulata, G. O. Sars: Zoologisk Reise i Sommeren 1862, pg. 58. ; Testa valde compressa, a latere visa elongato-clavata, altitu- dine maxima dimidia longitudinis parte minore in parte antica tertia sita, extremitate antica qvam postica multo altiore et rotun- data, postica valde attenuata et obtuse acuminata, margine infe- riore subrecto vel in parte antica indistincte concavo, superiore ante medium valde prominente et fere angulato, postice obliqve descendente; supra visa perangusta, latitudine maxima qvartam longitudinis partem æqvanta ante medium sita, extremitate utra- qve obtuse acuminata. Valvulæ breviter sed dense pilosæ, colore saturate rubicundo, dextra ad extremitatem posticam infra serrata, dentibus marginalibus 8 brevibus. Ungvis terminalis pedum 1mi paris articulis antecedentibus 4 junctis multo brevior et zeqvaliter curvatus. Pedum ultimi paris articulus 2dus seqventibus 2 junetis longitudine circiter æqvalis; spina terminalis pectinata ceteris multo longior et ad apicem sat curvata. Ungvis ramorum post- abdominalium terminalis exterior interiore multo debilior et fere setiformis. Oculus indistinetus. Mas femina major, testa postice paulo minus attenuata. Maxillæ ejus di paris robustissimze, subcheliformes, inzeqvales, ungvi terminali in dextra pererasso et Obtuso, in sinistra elongato et valde attenuato. Organa copula- tionis in medio dilatata, extremitate acuminata et subhamata. Longit. feminze 0,93"», maris 1,007», Habitat rara ad Christiansund adqve — in profun- ditate 3—6 orgyarum inter algas. Denne af mig tidligere ved Christiansund itio og den- X Sang til Slægten Cypris henforte Art er strax kjendelig fra føl- 16 > gende meget nærstaaende Form ved sin for Ostracoderne usæd- vanlige intensivt rødagtige Farve, der endog paa Spiritusexem- plarer har holdt sig uforandret. 2. Pontocypris hispida, n. sp. Antecedenti simillima. Testa a latere visa forma fere exacte eadem, parte postica tantummodo paulo magis exserta, margine superiore antice minus prominente, inferiore distinctius sinuato ; supra visa magis ventricosa latitudine maxima tertiam longitudinis partem parum superante. Valvulæ ubiqve pilis longis dense ob- sitæ, dextra ad extremitatem posticam infra serraturis modo 5 instructa. Color flavescens vel pallide fulvescens. Ungvis termi- nalis pedum 1mi paris perlongus et tenuis artieulis antecedentibus 4 junctis longior et in parte ultima valde curvatus. Ungves ter- minales ramorum postabdominalium subæqvales. Organa copu- lationis maris elongata fere linearia, ad apicem obtuse rotundata. Oculus omnino deest. Longit. 0,80"», Habitat sat freqvens in sinu. Christianiensi in profundis 30—50 orgyarum fundo argillaceo. Den staar særdeles nær foregaaende Art, men er strax kjen- delig ved sin lysere gulagtige Farve, mindre sammentrykte Skal og ved de særdeles lange og tætte Haar, hvormed Valvlerne over- alt ere bedækkede, endelig ved den fuldstændige Mangel af Øie. 3. Potocypris trigonella, n. sp. —— " Testa qvam in antecedentibus minus compressa, a latere visa subtriangularis antice qvam postice paulo altior, altitudine maxima dimidiam longitudinis partem circiter zeqvante fere in medio sita, - extremitate antica rotundata, postica obtuse acuminata, minimeqve E serrulata, margine superiore in medio valde arcuato, inferiore in | parte anteriore indistincte concavo, postice leviter convexo; supra - ; visa elongato-ovata, antice et postice fere æqve lata, latitudine maxima tertiam longitudinis partem parum superante. Valvalæ .— breviter pilosæ colore albido-flavescente, maculis irregularibus ; ad extremitatem utramqve saturate fusco-violaceis fasciaqve lon- p 17 * gitudinali ejusdem coloris marginem inferiorem propius ornate. Ungvis terminalis pedum 1mi paris mediocris. Pedum ultimi pa- ris artieulus 2dus seqventibus 2 junctis longior; spina terminalis pectinata brevis. Rami postabdominales ad apicem obliqvissime truneati ungvibus terminalibus subseqvalibus. Oculus magnus et distinctus lentibus 3, duabus lateralibus et una anteriore instruc- tus. Longit. 0,70m, Habitat haud freqvens usqve ad insulas Lofotenses dispersa in prof. 6—12 orgyarum fundo limoso. Fra de foregaaende er denne smukke Art let kjendelig ved den oventil høit hvælvede, næsten 3kantede Skal og det store og tydelige gjennem Valvlerne skinnende Øie, der afvigende fra hvad Tilfældet er med de øvrige Cyprider ikke blot har 2 laterale, men ogsaa en temmelig stor forreste Lindse eller Cornea, der, naar Dyret sees fra Siden, næsten tager sig ud som et selvstæn- digt foran det andet stillet Øie. Gen. 3. Argilloecia.! nov. gen. : Valvulæ testee sat duræ, sparse pilosze, elongatze, antice qvam postice vix altiores. -Antennæ superiores robustissim:e, ex arti- culis modo 5 composite, 1mo permagno et crasso, ceteris ad marginem inferiorem spinis validis, ad marginem superiorem setis in mare presertim valde elongatis insiructze; inferiores breves et €rassm structura fere eadem ac in genere antecedente; setæ arti- culo antepenultimo intus affixæ in femina breves, in mare vero valde elongatæ ungves terminales longe superantes. Mandibulæ . Structura fere eadem ac in Pontocypride; palpus vero appendice branchiali destitutus, seta modo unica in ejus loco instructus. Maxil- i larum di paris palpus indistincte 3articulatus ungve unico recto . lerminatus, Pedes imi paris sat robusti ungvibus 2 subzeqvalibus m terminati; 2di paris illis dissimiles structura fere eadem ac in ge- : Mére antecedente, articulus vero ultimus perbrevis spinis circiter .. tibus, qvarum una valde elongata et curvata armatus. Rami : vti Apyhiog: argilla et Ctx£o: incolo. ; Vidensk.-Selsk. Forh. 1865. 2 18 postabdominales breves, apicem versus attenuati, ungvibus termi- nalibus minimis. Oculus nullus. Den Form, hvorpaa nærværende Slægt grunder sig, staar vist- nok i flere Henseender meget nær de i det foregaaende beskrevne 3 Cyprider, men viser dog enkelte distincte Characterer, der har gjort det nødvendigt at skille den fra disse. Herhen hører frem- foralt de ovre Antenners eiendommelige Bygning, hvorved denne Form endog er aldeles enestaaende i denne Familie, hvor disse Organer idethele ere af en meget uniform Bygning; fremdeles den betydelige Forskjel der med Hensyn til begge Par Antenners Børstebesætning er udtrykt hos de forskjellige Kjon. Slægten indeholder kun en eneste Art, nemlig: Argilloecia cylindrica, nov. sp. Testa femine subcylindrica, latitudine altitudinem fere æqvante, a latere visa elongata et humilis, antice et postice fere æqve alta et obtuse rotundata, altitudine maxima tertiam longitudinis par- tem parum superante, margine superiore in medio subrecto, postice fere perpendiculariter deflexo, inferiore leviter sinuato; supra visa ubiqve fere eadem latitudine, extremitate utraqve mutica. Testa maris a latere visa postice magis attenuata, extremitate postica qvam antica multo humiliore et obtuse acuminata. Valvule et femine et maris ad extremitatem posticam pilo uno longissimo dimidiam teste longitudinem zeqvante instructæ, margine antico pilis nonullis brevioribus et inter easdem appendicibus numerosis lanceolatis obsito. Color albidus. Longit. feminse 0,63"». Habitat non infreqvens in sinu Christianiensi in profunditate 30—50 orgyarum, fundo argillaceo. ; Den er en af de mindste Repræsentanter af Familien og vilde — vistnok paa Grund heraf samt af dens Levevis mellem det bløde Leer have unddraget sig Opmærksomheden, hvis den ikke havde den Egenhed, der forøvrigt ogsaa tilkommer mange andre Ostra- coder, at den ved at komme i Berørelse med Luften stràx flyder — op paa Overfladen af Vandet, hvor den let gjør sig bemzerkelig d ved sin skinnende hvide Farve. Ved at lade det med den fine - 19 Bundskrabe optagne blode Leer henstaa i et fladt Kar efter forst at have rørt dygtigt om i det, vil mange fine Ting, der ellers vilde have unddraget sig Opmærksomheden paa denne Maade komme tilsyne. Ovenpaa Vandet vil man snart bemærke enkelte flydende Partier ligesom Stevpartikler, der foruden af Copepoder, Tanaider o. fl. ogsaa vil bestaa af forskjellige Ostracodeformer, hvoriblandt man ikke saa ganske sjelden ogsaa vil finde nærvæ- rende pygmæiske Cypride. Gen. Bairdia, M'Coy, Cythere, Baird. Valvule test; inzeqvales, sat dure, superficie glaberrima, ni- ` tidissima, pilis omnino destituta, supine firmiter conjuncte, linea cardinali valde flexuosa. Margo inferior valvularum ante medium inflexus et intus prominens. Antennæ breves et robuste, superi- ores Tarticulatze articulis apicem versus sensim attenuatis et bre- viter setiferis, inferiores ex articulis 5 distinctis composite, ulti- mis 2 brevissimis ungvibus valde elongatis armatis, 2do intus prope basin fasciculo setarum brevium et biarticulatarum instructo. Man- dibulæ magnæ ad extremitatem inferiorem dilatatæ et in dentes 6—7 fortes divisæ, palpo elongato 4articulato appendice branchiali distincta. Maxillæ 1mi paris lamina branchiali qvam solito minore : et subovata instructze, lobo exteriore vel palpo angusto ceteris parum majore. Maxille 2di paris appendice branchiali carentes, palpo in femina magno subpediformi, ex articulis 4 distinctis com- posito, ultimo ungvibus vel aculeis 3 armato, in mare robustissimæ et subcheliformes. Pedes 1mi paris valde elongati, 5articulati, articulo ultimo ungve uno vel duobus longis antice curvatis armato ; ultimi paris illis valde dissimiles et valvulis omnino obtecti, etiam Srticulati, articulo ultimo ungve longissimo recurvato armato. T Rami postabdominales rudimentarii appendices modo 2 parvas et | - Simplices abdomini postice inhzerentes formantes. Oculus nullus. - “as femina minor organis copulationis sat magnis et glandula : mucosa valde elongata ad extremitatem anticam vesiculiformi in- arias, A" 20 Slægten synes kun at eie meget faa levende Repræsentanter, medens den i tidligere Jordperioder har en stor Rigdom af Arter at opvise. Dog maa herved bemærkes, at der under denne Slægt vistnok ogsaa er henført flere andre bestemt forskjellige Former, noget der er naturligt nok, saalænge man kun har de tomme Skaller at holde sig til. Den hidtil ubekjendte Organisation af Dyret har jeg havt Anledning til med Nøiagtighed at faa under- søgt efter 2 levende Arter, der begge i. talrige Exemplarer har staaet til min Disposition. Den ene af disse er den af Baird beskrevne Cythére Minna. Som man ser, har denne Forsker hen- - ført den til en ganske anden Familie, noget han, hvis han til- strækkeligt havde undersøgt dens anatomiske Bygning umulig vilde have kunnet gjort. Da denne Form idethele synes at være j temmelig sjelden, har ingen senere Forsker kunnet rette denne Feil af Baird, men har fremdeles ladet den gaa under den af denne Forsker anvendte Slegtsbensevnelse. Det er mig der- - for en Glæde at kunne anvise den dens rette Plads i Syste- met som en Repræsentant af den hidtil kun i fossil Tilstand kjendte Slægt Bairdia og tillige at kunne afgjore denne Slægts Stilling og Forhold til de øvrige Ostracoder. At Slægten henho- rer til Cypridernes og ikke, som man fer har troet, til Cytheri- dernes Familie er alene afsidste Fodpars eiendommelige Bygning og Retning tydeligt nok, skjøndt det ikke kan negtes, at den ved Postabdomens rudimentære Udseende og ved den stærke Udvik- ling af 2det Par Maxillers Palpe, der forestiller et tydeligt leddet fodformigt Vedhæng, ligesom synes at forberede den hos Oythe- . ridernes Familie typiske Bygning. Ikke mindre end 4 herhen - hørende levende Arter er mig bekjendt, hvoraf imidlertid kun - de 2 har med Neiagtighed kunnet blive undersøgt ogsaa efter den anatomiske Bygning; af de 2 øvrige Arter har jeg hidtil kun seet — tomme Skaller.! I sin Levevis saavelsom i det Ydre vise de en 4 ' Den af Norman (kun efter Skallen) beskrevne Cythere inflata synes ifølge "Valvlernes Structur og eiendommelige Forbindelse oventil at here herhen; hans Cythere mytiloides synes ved den stærkt sammentrykte og fortil høje mere at ligne Arterne af Sl. Pontocypris. iw 21 umiskjendelig Lighed med de til Slægten .Candona hørende Arter, og kunne saaleds betragtes som representerende denne alene for det ferske Vand eiendommelige Slægt i Havet, ligesom Sl. Ponto- ypris synes at repræsentere de ægte Cypriser. 1.. Bairdia Minna (Baird). Cythere Minna, Baird, British Entomostraca, pag. 171, Tab. 20, Fig, 4, 4a —d. Testa sat ventricosa, latitudine altitudinem fere :eqvante, a latere visa elongata, extremitate antica obtuse rotundata, postica, valde attenuata inqve processum acuminatum exserta, altitudine maxima tertiam longitudinis partem parum superante in medio circiter sita, margine superiore sat arcuato et postice valde de- clivi, inferiore ante medium breviter sinuato dein omnino recto; supra visa subfusiformis, latitudine maxima paulo ante medium sita antice qvam postice minus attenuata. Valvularum margo an- terior pilis brevibus dense obsitus. Valvula dextra sinistra major et eam ex parte amplectens. Color splendide albidus, membris ommibus (antennis pedibusqve etc.) saturate badio-fulvescentibus. Antenne breves et robustæ; superiorum articulus 4tus articulo - seqventi longitudine circiter æqvalis, inferiorum articulus ante- penultimus antecedente brevior; ungves earum antennarum ter- minales longissimi et subæqvales. Aculei palpo maxillarum 2di paris inhærentes in margine altero subtiliter dentati. Pedum mi paris artieulus 2dus seqventibus 2 junctis multo brevior, ultimus sat longus ungvibus duobus inzqvalibus, altero duplam alterius longitudinem zeqvante, setaqve breviore instructus. Pedum ultimi Paris ungvis terminalis in margine utroqve breviter et dense pilo- $us. Rami postabdominales appendices duas ex basi communi Prodeuntes in medio marginis posterioris fasciculo parvo pilorum et ad apicem seta longa instructas formantes. Organa copulatio- nis maris laminaria obtuse subtriangularia. Longit. feminze ad- . ultæ circiter 3am, | Habitat non infreqvens in sinu Christianiensi in prof. 20—50 9r£yarum, fundo argillaceo, ceterum per oras nostras omnes dis- 22 persa usqve ad insulas Lofotenses sed rarior et in profunditate majore vitam degens. Denne udmærket smukke og store Cypride blev først opdaget af Baird paa det betydelige Dyb af 80—90 Favne og beskreven af ham i hans interessante Værk ,Natural history of the British Entomostraca* under Benævnelsen Cythere Minna. Den synes ikke af nogen senere Forsker at være bleven gjenfunden, og vor Kund- skab om den har saaledes alene indskrænket sig til de af Baird givne Oplysninger. Jeg har imidlertid fundet den ikke saa gan- ske sjelden ind i det Inderste af Christianiafjorden paa 20—50 Favnes blød Leerbund, ligesom ogsaa ved vor øvrige Kyst, hvor den dog er meget sjelden og som det synes kun indskrænket til meget betydelige Dybder. Ved Lofoten har jeg saaledes fundet den levende paa det betydelige Dyb af 300 Favner. Den sne- hvide Farve, der udmærker saavel denne som de øvrige Arter af Slægten har sin Grund i en eiendommelig fintkornet, fedtagtig, imod Alkalier meget resistent Substans, der omgiver Dyret og tildels strækker sig langt ind mellem Skallens Lameller. Denne Substans er hos visse Individer stærkere udviklet end hos andre. I første Tilfælde viser Skallen sig fuldkommen ugjennemsigtig, hvorimod den i sidste Tilfælde bliver halvgjennemsigtig, saa at enkelte af Dyrets Lemmer saavelsom Tarmens Contenta blive synlige gjennem samme. Hvad dens Bevægelser angaar, såå formaar den, som man allerede af Antennernes korte Børstebe- sætning kan skjønne, kun paa Cytheridernes Vis at krybe om mellem Dyndet. 2. Bairdia angusta, n. sp. Testa a latere visa angusta et elongata, extremitate utraqve attenuata et dente minuto armata, postica imprimis valde exserta et acuminata, altitudine maxima tertia longitudinis parte multo minore ante medium sita, margine superiore æqvaliter arcuato et : prope extremitatem posticam leviter sinuato, inferiore ante me- - dium indistincte concavo, dein subrecto vel leviter convexo; Supra visa latitudine maxima altitudine parum minore in medio circiter — 23 sita antice et postice fere ceqvaliter attenuata, extremitate utraqve acutissima. Valvule ut in antecedente lævissimæ et nitidissimæ ad extremitatem utramqve pilis singulis brevibus obsita, Valvula dextra sinistra major et eam ex parte amplectens. Color albidus membris animalis pallide flavescentibus. Antenn: qvam in ante- cedente magis elongate; superiores longius setiferæ, articulo 3tio valde elongato seqventibus 3 junctis longiore, inferiorum articulus antepenultimus antecedente multo longior; ungves terminales bre- viores et inæqvales. Aculei palpo maxillarum 2di paris inhæren- tes non dentate. Pedum 1mi paris articulus 2dus seqventibus duobus junctis longitudine circiter æqvalis, ultimus brevissimus ungve unico perlongo et curvato instructus. Pedum ultimi paris ungvis terminalis in margine modo altero dentatus. Rami post- abdominales appendices duas sat elongatas, mucroniformes, obso- lete biarticulatas ad apicem acuminatum leviter supra curvatas formantes. Organa copulationis maris forma singulari, aviculariis Polyzoum simillima, processibus rostriformibus duobus mobilibus sibiqve applicantibus instructa. Longit. feminze 1,90". Habitat sat freqvens in sinu Christianiensi simul cum ante- cedente inqve sinu Nidarosiensi copiose. Skjendt i sin hele Organisation et vel udpræget Medlem af Familien viser denne Art dog, som af-ovenstaaende Diagnose vil sees, meget distincte Afvigelser fra foregaaende Art. Ogsaa i det Ydre er den let kjendelig ved Skallens smale og langstrakte Form og derved at den forreste Ende ikke er stumpt tilrundet men stærkt afsmalnende og ligesom den bagre endende med en liden tandformig Proces. Den synes paa visse Pletter af Havbun- den at forekomme i store Mængder. Hvor jeg saaledes i det med den fine Bundskrabe optagne Dynd har fundet et Exemplar, har jeg været temmelig sikker paa ved at røre om i Dyndet at se den ene efter den anden flyde op paa Overfladen af Vandet. Hannens Copulationsorganer ere her af en ganske eiendommelig Form og paafaldende lig de mærkværdige med Benævnelsen Avi- " Cularier betegnende Individer paa Polyzocolonierne. Ligesom . fisse have de Formen af et Fuglehoved med 2 bevægelige næb- Ee Kjæver. 24 3. Bairdia obtusata, n. sp. Testa compressiuscula latitudine qvam altitudine multo mi- nore, a latere visa subovata, extremitate et antica et postiea ob- tusatis, altitudine maxima dimidiam circiter longitudinis partem sqvante in medio sita, margine superiore æqvaliter arcuato et postice valde declivi, inferiore ante medium distincte sinuato dein leviter convexo; supra visa anguste ovata latitudine maxima ter- tiam longitudinis partem parum superante in medio sita, extre- mitate utraqve obtusa. Valvulæ albidæ, superficie lævi vel sub- tiliter punctata pilisqve destituta, sinistra dextra major et eam supine nonnihil superans. Linea cardinalis parum flexuosa. Ani- mal ignotum. Longit. parum supra ir», Habitat rarissima ad. Abelsnæs sinus Flekkefjordiani in prof. .80—90 orgyarum, fundo argillaceo — arenoso. Jeg har af denne Art kun seet en tom Skal med begge Valv- ler i Forening, som af min Fader blev funden i noget af det med den fine Bundskrabe fra ovennævnte Localitet optagne Leer, som jeg bragte hjem med mig til nærmere Undersøgelse. Fra de 2 foregaaende skiller den sig mærkeligt derved, at det her ikke er den heire Valvel der er størst, men omvendt den venstre, noget der ogsaa synes at være Tilfældet med de fleste fossile Former. å. Bairdia obliqvata, n. sp. Testa ventricosa, a latere visa qvam in speciebus anteceden- tibus brevior et altior, subrhomboidea, altitudine maxima dimi- diam longitudinis partem superante in medio sita, extremitate antica qvam postica altiore et obliqve truncata, angulo superiore sat prominente, postica paulo exserta et obtusa; margine superiore valde arcuato, inferiore subrecto vel indistincte concavo; supra visa late ovata latitudine maxima dimidiam longitudinis partem æqvante vel paulo superante in medio sita, extremitate utraqve acuminata. Valvulæ albidæ læves vel subtiliter punctate ingeqV8- —- les; sinistra dextra major. Margo valvularum et superior ek inferior irregulariter flexuosus. Longit. 1,20m, Habitat rarissima ad Øxfjord Finmarkiæ. 25 Denne Art grunder sig kun paa 2 enkelte Valvler, en heire og en venstre (men af forskjellige Individer), som af min Fader bleve fundne sammen med forskjellige Cytherider i Skjeelsand fra Oxfjord i Finmarken. Familie 2. Cytheridsze. Valvule testæ plerumqve durissimæ, structura calcaria sat compacta, superficie sepe maxime iniqva pilis sive omnino de- stituta sive sparsim obsita. Commissura earum dorsalis plerum- qve dentibus distinctis effecta. Antennæ minime natatorize, supe- riores ad basin distincte genieulatz?e 5 — "articulate, setis plerum- qve brevibus ex parte spinzformibus instructze, inferiores robuste 4—Sarticulatee, articulo ultimo minimo ungvibus duobus fortibus armato, 2do brevi setis fasciculatis, qvæ in Cypridis vulgo hic adsunt, omnino destituto, flagello vero biartieulato longo ante articulos seqventes curvato vas deferens glandulæ venenoss im corpore antico sitze continente instructo. Mandibule structura fere eadem ac in familia antecedente. —Maxillarum unum solum- modo par distinctum, ut in Cypridis Adigitatum, lamina bran- chiali magna. Pedum 3 paria, omnia ambulatoria et antice ver- gentia, forma inter se consimilia, postice tantum longitudine cre- scentia, ungvi terminali forti armata, anteriore palpo maxillarum 2di paris in Cypridis correspondente; partibus harum maxillarum incisivis appendices modo duos setiferas parvas et immobiles ex basi cummuni orientes formantibus. Postabdomen rudimentare et fere obsoletum, lobos modo duos minimos formans, Oeuli ple- rumqve discreti, interdum saltem in unum confluentes vel omnino nulli. Intestinum ut in Cypridis dilatationes duas formans, antica vero appendicibus coeciformibus destituta. Ovaria et testes non inter lamellas valvularum producta. Organa copulationis maris "maxima structura valde complicata. Glandula mucosa deest. Denne næsten udelukkende for Havet eiendommelige Ostra- _ Codefamilie synes at have en særdeles stor Mangfoldighed af For- . Mer at opvise saavel i den nuværende som i tidligere Jordperioder. 26 Vor Kundskab om de herhen horende Dyr er imidlertid endnu kun høist ufuldstændig, og af de faa hidtil kjendte levende For- mer er kun et Par Stykker blevne underkastede en ordentlig ana- tomisk Undersogelse. Efter disse har man da sluttet ogsaa til "de øvrige Former og saaledes almindeligvis henfort samtlige un- der en og samme Slægt, nemlig den Müllerske Slægt Cythere, uden at ane de betydelige Modificationer, som i Virkeligheden findes i de forskjellige Kropsdeles Bygning. Allerede i det Ydre, i Skallens Form og Structur fandt jeg her saa mange bestemte Afvigelser hos de forskjellige indsamlede Former, at jeg maatte faa en Mistanke om, at disse ogsaa i Dyrets øvrige Organisations- forholde kunde være udtrykte. For at faa Vished i Sagen blev det imidlertid aldeles nødvendigt at foretage en gjennemgribende Undersøgelse af alle herhen hørende Former, en efter en; noget, der vistnok med saadanne smaa, mikroskopiske Dyr har sine store Vanskeligheder, men som dog i Grunden ser mere uover- kommeligt ud end det i Virkeligheden er. Ved de fleste af dem er det ikke synderligt vanskeligt at aabne Valvlerne, og, hvor dette skulde formedelst den stærkere sammentrykte Form være forbunden med større Besvær, behøver man kun en Stund at bringe Dyret i kogende Vand, hvorved de af sig selv aabnes og med Lethed skilles fra hinanden. Selve Dyret kan man da ved Hjælp af en fin Naal plukke ud af Valvlerne. For at se Anten- nerne og Fødderne, der just frembyde nogle af de mest udmær- kede Characterer, behøver man ikke engang at skride til nogen videre Dissection, men kun at tilsætte en liden Draabe af en Opløsning af Kali, hvorved alle organiske Dele opløses og det faste Chitinskelet tilligemed alle Lemmer blive tilbage og træde særdeles tydeligt frem. For imidlertid at kunne undersøge Mund- delene, der ogsaa her er af stor Vigtighed, maa man beqvemmeé sig til en ordentlig Dissection. Dette synes vel ved første Øie- kast med et saa lidet Object at være næsten ugjorligt, men lader sig dog meget vel praktisere. Ved nogen Øvelse lærer man sig snart med 2 fine Naale at manøvrere under selve Mikroskopet ved en ikke altfor stærk (30—40 Ganges) Forstørrelse. Paa denne ad pg. 27. in femina brevissima, apicem earum antennarum minime asseqvente. Antennæ superiores vulgo 6articulatæ spinis ex parte for- : iios obsitæ. P Cythereis. / i similes. Lobus maš- | distinctus } Cythere. elongatis et junctis Y illarum lmi paris in- antecedente longiori- ernus di ; > ; tres sk rudimentaris FAG opp ! Cytheropsis. - 5articulatæ, articulis / lidis obsitis. Pedes oca ue 3 ultimis in femina et mare dissimiles, dexter maris. e paris prehensilis, dexter 2di paris. Veg pes Aalena meen fjor HE apieem perdebilis e et rudimenta ; P 1 Cyprideis. ores 4articula- anten- ; : R Os labro et la- | tæ, flagello - em nai- : : (Cytheridea.) bio instructum. ante. Aure. brevibus et crassis, junctis antecedente mm spinis Tem supra curvatis instru Partes mastica- superiores - tis. Pedum paria 2 anteriora modo 3artieulata; pes dexter maris ultimi paris omni Ilyobates. tionis bene evo- i lis. Oculi rris lutæ; mandibu- ; | p ad apicem JA 6articulatæ setis sim- brevibus et sensim longitudine decrescentibus. . ES } Xestoleberis. entatæ. ` 3 plicibus obsitæ, arti- culis ultimis 4 plerumqve valde elongatis et tenuibus, inæqvalibusqyve . } Loxoconcha 7articutatæ, articulis 2 prioribus permagnis et crassis, ultimis 5 tenuibus setis ex parte sat longis obsitis } Bythocythere 5articulatm, pilis brevibus sparse obsitæ. Lobi postabdominales breves et lati, pilis.3 obsiti. Oculi nulli. ! Cytheropteron. s A antecedentibus multo angustioribus et pilis brevibus ex parte spiniformibus sparse obsitis. Lobi postabdomi- — € 6 articulate ar- | nales rudimentarii pilis destituti. Oculi duo distincti. Cytherura. ores a- iculis ultimi tæ, superiores ticulis T is 4 antecedentibus parum angustioribus et Mages apicem sey numerosis longis obsitis. Lobi postabdominales qvam hil solito majores, bipartiti setisqve 5 obsiti. Oculus unic Sclerochilus. tis numerosis et longissimis obsitz, articulo ultimo ud et tenui, duobus basalibus magnis et crassis. Lobi postabdominales subconici et infra vergentes pilis 3 obsiti. Oculi nulli. i Pseudocythere. t U (ie simplex tubiforme. Orificium e ejusdem disco | S ircumdatum — ad apicem piger æ magnæ subconicæ sito. Partes masticationis parum evolutæ et debiles, ^ — | Mandibula styliformes, palpo kapean k nae branchiali destituto. Maxillæ aris "lobis angustis et ex parte-imperfectis ins : cillimæ 6articulatz, inferiores breviores nstructz. Antennz superiores ate, flagello magno et robusto. cali unicus. gra- | Paradoxostoma. 21 Maade har det lykkets mig at faa skilt ad og med Noiagtighed undersøgt alle Kropsvedhseng selv hos de allermindste herhen hørende Arter. Ved nu at sammenligne de anatomiske Detailler hos de talrige undersøgte Former, er det bleven mig klart, at den tidligere Slægt Cythere maa opløses i flere distincte Slægter, især characteriserede ved Antennernes Bygning, der er underka- stet meget betydeligere Modificationer end i foregaaende Familie. De 3 allerede tidligere alene efter fossile Skaller opstillede Slæg- ter Cythereis, Cyprideis og Cytheridea har jeg bibeholdt, om end den første af disse synes at have et langt videre Omfang, end den fra først af var indrømmet. Hosføiede Schema vil nærmere anskueliggjøre denne Inddeling. De herhen hørende Dyr ere fordetmeste meget smaa og over- stige sjelden 1 Millimeters Længde. De færdes dels nær Stran- den mellem Alger, paa hvis Blade de krybe om, brugende saa- vel Antennerne som Fødderne til at holde sig fast med, deels paa dybere Vand mellem Leer og Mudder. Jeg har truffet Cytheri- der i alle Dybder, lige ned til 300 Favne. Rimeligvis gaa de endnu meget dybere ned, da visse Arter just i denne Dybde sy- nes at optræde i størst Mængde. At de herhen hørende Dyr og- Saa i tidligere Jordperioder har spillet en vigtig Rolle er allerede Ovenfor berørt. Man vil alene kunne gjøre sig et Begreb herom ved den Mængde Arter, som Bosqvet har gjort os bekjendt med fra den tertiære Formation blot i Frankrig og Belgien. Alle disse Synes at være ægte Dybvandsformer og fordetmeste at henhøre til Slægten Cythereis, der ogsaa i den nuværende Jordperiode Synes at være rigest paa Arter. I de saakaldte Skjælbanker i vor glaciale Formation (Qvatérnærperioden) har min Fader fun- det ialt 26 Arter, som jeg alle har kunnet identificere med endnu ved vore Kyster levende Former. Den ved de her fundne talrige skaldækte Mollusker vundne Erfaring, at disse Skjælbanker ere lutter Littoraldannelser, Levninger af gamle Strande, vinder og- saa yderligere Bekræftelse ved de sammen med dem forekom- mende Oytherider, der alle have vist sig at være identiske med .. littorale eller sublittorale Former. Af de i den tertiære Forma- e 28 tion forekommende særdeles characteristiske Dybvandsformer, Bairdia og Cytherella, findes heller ikke her det mindste Spor. Gen. 1. Cythere, Miller (ex parte). Valvulæ testæ duriusculæ, inæqvales, ad extremitates sparse pilosæ, superficie iniqva, punctata vel foveolis plerumqve parvis et rotundatis tuberculisqve singulis ornata, rarius etiam reticulata. Commissura earum dorsalis dentibus efficitur 3 cardinalibus, inter- dum tamen evanescentibus, duobus valvulæ dextræ ad extremitates lineæ cardinalis in foveolis correspondentibus valvulæ sinistræ insertis et uno valvulæ sinistræ pone foveolam anteriorem sito. Antennz robuste, superiores modo 5articulate setis brevibus et spinis elongatis 3 marginis anterioris, uno articuli 3tii et duobus Ati, instructe; inferiores Aarticulatz flagello longo biarticulato, articulo ultimo breviore et obtuse terminato. Palpus mandibula- ris brevis et crassus, 3articulatus, setis simplicibus curvatis obsitus, appendice branchiali minimo setis duabus confecta. Oculi sive duo sive unicus. Da 2 af Müllers Arter med Sikkerhed lade sig henføre til denne Slægt, har jeg troet her at burde anvende den oprindelige af denne Forsker brugte Slegtsbenszvnelse, Cythere. Slægten kan saaledes betragtes som Typen for Familien. Den indeholder 7 norske Arter, der alle synes at være littorale eller sublittorale Former. 1. Cythere lutea, Müller. Cythere lutea, O. Fr. Müller, Entomostraca, pag. 65, Tab. VII fig. 1 og 2. — reniformis, Baird, Brittish Entomostraca, pag. 169, Tab. 20, fig. 5, 5 a—f. — lutea, Zenker, Monographie der Ostracoden i Wiegmann's Archiv für Naturgeschichte für 1854, 1stes Heft, pag. 89, Tab. V. Qi | ! Den af Fischer (Abhandl. d. Bayerischen Akad. d. Wissenschaften. Bd. 7) under dette Navn beskrevne Cythere fra Madeira synes at være en forskjellig Art. 29 Testa feminz a latere visa reniformis, antice et postice fere æqva alta, altitudine maxima dimidia longitudinis parte multo majore in medio sita, extremitate antica obliqve rotundata, postica obtusa et in medio, paulo prominente, margine superiore leviter arcuato, inferiore distincte sinuato; supra visa elongato-ovata, latitudine maxima altitudine multo minore pone medium sita. Valvule versus margines subpellucide et leves in medio vero colore saturate badio-fulvescente tuberculisqve sat magnis rotun- datis et inter eosdem foveolis numerosis multo minoribus ornate. Valvula dextra sinistree valde dissimilis; altior enim est et ad extremitates obliqvius truncata, margine superiore aliqvanto in- flexo. Dentes cardinales obsoleti. ^ Testa maris magis elongata, duplo circiter longior qvam altior, postice magis dilalata, infra profundius sinuata. Oculi discreti. Membra omnia animalis sa- turate lutea., Antennze superiores sat elongatze, articulo vero ultimo brevissimo ne dimidiam qvidem antecedentis asseqvente longitu- dinem. Pedes breves et robusti, ungvi terminali forti et curvato; Artieulus 2dus in ultimo pari seqventibus duobus junctis longior, ungvis terminalis longo et in margine altero ciliato. Abdomen processu brevi et crasso structura durissima terminatum. Organa copulationis maris magna, parte basali qvadrangulari, ultima an- lice et postice in processum tenuem exserta. Longit. feminze 0,70m, Habitat sat freqvens per totam oram Norvegiæ dispersa, inter algas profundiores. At denne Art i Virkeligheden er identisk med Müllers Cythere lutea kan jeg ikke et Qieblik betvivle, da de Afvigelser, den viser fra Müllers Tegning og Beskrivelse, og som har bragt Baird til at opstille den som en egen Art, ere saa faa og uvæsentlige, at | de godt kunne forklares som grundet paa en mindre neiagtig Undersøgelse fra Müllers Side. Den synes at være en af de aller- almindeligste og videst udbredte Cytherider. Af Baird er den funden almindelig ved Englands Kyster og af Zenker i Kattegattet. Selv har jeg truffet den overalt ved vore Kyster almindelig mel- lem de dybere voxende Alger. I Skjælsand fra Oxfjord var den den hyppigst forekommende Ostracode. Min Fader har endelig og- de 2 Saa fundet den fossil saavel i vor ældre som yngre Glacialformation. —. Li 30 2. Cythere viridis, Muller. Cythere viridis, O. Fr. Müller, l. c. pg. 64, Tab. VII, fig. 1 og 2. Antecedenti non dissimilis sed multo minor. Testa femine sat abbreviata, a latere visa subreniformis, antice qvam postice paulo altior, altitudine maxima dimidia longitudinis parte multo majore, extremitate antica obliqve rotundata, postica mutica, mar- gine superiore supra oculos subangulato dein subrecto et leviter declivi, inferiore ante medium distincte sinuato; supra visa an- guste ovata, latitudine maxima altitudine multo minore in medio circiter sita, extremitate antica acuminata, postica obtusa. Val- vule subsqvales pilis fere omnino destitutze!, colore dilute fusco- viridi, margine circumdatz angusto subpellucido et lævi, in medio foveolis numerosis rotundatis tuberculisqve singulis illis magnitu- dine :qvalibus ornatz. Testa maris ut vulgo magis elongata duplo fere longior qvam altior. Membra omnia pellucida, subhy- alina. Antennarum superiorum articulus ultimus elongatus et linearis artieulo antecedente longitudine fere:eqvalis. Pedes bre- vissimi, ungvi terminali in ultimo pari simplice neqve longitudine insigni. Organa copulationis maris subtriangularia dad ultima obtuse rotundata. Longit. feminæ 0,50. Habitat in sinu Christianiensi inter algas prope littus copio- sissime; ceterum per totam oram Norvegiæ usqve ad Finmarkiam dispersa. Skjendt denne af Müller iagttagne lille Art ialfald ved vore Kyster synes at være en af de alleralmindeligst forekommende Cytherider, er den dog ikke af nogen senere Forsker bleven be- skreven, formodentlig fordi man kun har antaget den for en Unge af foregaaende Art. Hvad man har beskrevet under den Müller- ske Artsbensvnelse viridis er, som af det Folgende vil sees, gan- ske forskjellige Cytherideformer. Den staar vistnok meget nær foregaaende Art, men viser sig dog ved en nøiagtig Undersøgelse snart som en distinct Art. Navnlig yder Formen af Hannens Co- .' De tætte og lange Haar som Müller har seet paa sit Exemplar ved den bagre Ende af Skallen, er bestemt noget Dyret ftemmed, et Slags mikroskopisk Alge, som man ofte finder fæstet til Skallen af visse Arter N 31 pulationsorganer ogsaa her, ligesom overalt i denne Orden, en ypperlig Control til med Sikkerhed at adskille nærstaaende Ar- ter. Man vil se, at de hos de her omhandlede 2 Arter vise me- get bestemte og characteristiske Afvigelser. Lignende ville vi ogsaa finde det hos de øvrige Arter; hos enhver af dem vise disse Organer visse bestemte Modificationer i sin Form. Disse Organers Bygning kan saaledes meget vel anvendes som Arts- characterer, saameget mere som Hannerne i denne Familie synes at være næsten ligesaa hyppige at træffe som Hunnerne. I nær- værende Tilfælde vil det imidlertid være let at bestemme enhver af disse 2 Arter, selv om man kun har de tomme Skaller at holde sig til, da disses Structur, som af Diagnoserne vil sees hos en- hver af dem viser characteristiske -Eiendommeligheder. Inde i Christianiafjorden forekommer denne Art paa visse Steder i gan- ske enorme Mængder mellem de øvre ved Fjæretid delvis blottede Alger. Den er ogsaa, skjøndt ikke i saadan Mængde, udbredt langs vor hele Kyst indtil Finmarken. Af min Fader er den fun- den fossil saavel i vor ældre som yngre glaciale Formation. 3. Cythere pellucida, Baird. Cythere pellucida, Baird, 1. c. pag. 173, Tab. 21, fig. 7. Testa feminæ valde elongata et angustata, a latere visa antice et postice fere æqve alta, altitudine maxima dimidia longitudinis parte multo minore, extremitate antica obliqve rotundata, postica Subtruncata, angulo superiore distincto et fere recto inferiore ob- soleto, margine superiore subrecto, inferiore ante medium distincte Sinuato; supra visa anguste ovata, latitudine maxima altitudine. minore pone medium sita antice qvam postica magis attenuata, Testa maris ut vulgo magis elongata, extremitate postica minus distincte truncata. —Valvule ad extremitates breviter pilosæ su- perficie foveolis irregularibus ex parte in longitudinem sat extensis . Ornato. Dentes cardinales valvulæ dextre distincti. Color dilute badius membris omnibus saturate luteis. Oculus unicus. Anten- næ breves et robustæ, superiorum articulus 4tus qvam solito bre- nor antecedenti longitudine circiter æqvalis, ultimus elongatus et 32 linearis et illo multo longior. Palpi mandibularis articulus 2dus ad apicem dilatatus, ultimus spinis 3 brevibus armatus. Pedes postici anterioribus fere duplo longiores, articulo 2do valde elon- gato, ultimo ad apicem fasciculo spinarum brevium instructo, ungvi terminali in margine altero ciliato. Organa copulationis maris in latitudinem extensa, parte ultima antice et postice exserta, pro- cessu anteriore tenui et acuminato, posteriore obtuso. Longitud. femine 0,70", Habitat in sinu Christianiensi haud freqvens inter algas pro- fundiores; ceterum per totam oram Norvegiæ usqve ad Finmar- kiam dispersa. Skallens for denne Art meget characteristiske Form er saa tydeligt udtrykt paa Bairds Figur, at jeg ikke kan betvivle beg- ges Identitet, om end Benævnelsen pellucida i saa Tilfælde ikke er heldigt valgt. Skallen er nemlig slet ikke udmærket ved nogen synderlig Gjennemsigtighed og overgaaes i denne Henseende langt af mangfoldige andre Arter. Den synes ved vore sydlige Kyster ikke at være synderlig hyppig; derimod fandtes den i Skjælsand fra Øxfjord i Finmarken i meget betydelig Antal, hvorfor den vel egentlig maa betragtes som en mere nordlig Form. Af min Fader er den funden fossil saavel i vor ældre som yngre glaciale Formation. 4. Cythere castanea, n. sp. Antecedenti simillima sed aliqvanto minus elongata. Testa feminæ a latere visa elongato-reniformis, antice et postice fere sqve alta, altitudine maxima dimidia longitudinis parte parum minore, extremitate antica rotundato-truncata, postica mutica, mar- gine superiore indistincte convexo, inferiore paulo ante medium profunde sinuato, dein convexo; supra visa anguste ovata ante medium paulo constrieta antice et postice fere seqve lata, latitu- dine maxima altitudine minore, extremitate utraqve obtuse acu- minata. Valvule structura sat dura parum pellucidz foveolis subeqvalibus rotundatis parvis et densissimis ornate. Color satu- rate badius vel castaneus, membris luteis. Oculus unicus. AMN- tennz pedesqve fere exacte ut in antecedente. Organa copula- 33 tionis maris iisdem in C. pellucida perqvam similia, processibus vero partis ultime? ambobus tenuissimis et acuminatis. Longit. feminæ 0,62. Habitat rara in sinu Christianiensi simul cum antecedente. I sin anatomiske Bygning staar den meget nær foregaaende Art, men er desuagtet let kjendelig ved en noget forskjellig Form af Skallen, dennes særdeles intensive mørkebrune eller castanie- brune Farve og især ved den meget forskjellige Structur af Valv- lerne. Den synes at være meget sjelden, da jeg kun har fundet meget faa Exemplarer af dem og alle disse kun i det Inderste af Chri- stianiafjorden. Muligt kan det dog være, at jeg tidligere paa Grund af dens store Lighed med foregaaende Art kan have overseet den. 5. Cythere cicatricosa, n. sp. Antecedentibus duabus affinis, sed multo minor. Testa fe- minæ a latere visa magis abbreviata, antice qvam postice altior, altitudine maxima dimidiam longitudinis partem paulo superante, extremitate antica late rotundata, postica leviter truncata, margine superiore pone oculum subrecto et sat declivi, inferiore distincte sinuato; supra visa anguste ovata, latitudine maxima tertia longi- tudinis parte parum majore, extremitate antica obtuse acuminata, postica mutica. Valvule structura durissima, superficie maxime iniqva, hie depressa illic elevata, colore fusco-badio sat saturato. Membra omnia ut in antecedentibus luteis. Oculus unicus. An- tennz breves et crassæ, superiorum articulus ultimus antecedenti longitudine circiter æqvalis. Pedum ultimi paris articulus 2dus Seqventibus 2 junctis vix longior, ungvis terminalis simplex. Lon- git. feminæ 0,41», Habitat rara in sinu Christianiensi inter algas profundiores. Denne lille" Art, som man ved et flygtigt Oiekast let kunde 4 fage for en Unge af Foregaaende, er ved nærmere Undersøgelse let kjendelig ved Skallens afvigende Structur og særdeles faste Consistens. Den synes at være meget sjelden, men muligt kan det være, at den ved sin ringe Størrelse tidligere kan ipe und- Saaet min Opmærksomhed. . . Vidensk.-Selsk. Forh. 1865. 3 34 6. Cythere ventricosa, n. sp. Testa feminæ latus ventrale propius valde inflata, parte po- stica etiam depressa, inferne subplana supine subfastigata, a latere visa elongato-clavata, extremitate antica sat alta et late rotundata, postiea valde attenuata et obtuse acuminata, altitudine maxima dimidia longitudinis parte minore in parte antica tertia sita, mar- gine superiore supra oculum valde prominente et fere angulato dein recto et valde declivi inqve parte postica obliqvius versus extremitatem posticam descendente, inferiore subrecto vel indi- stincte bisinuato; supra visa subovata, marginibus lateralibus in medio subparallelis, latitudine maxima altitudine majore, extre- mitate postica in processum tenuem et acuminatum exserta. Val- vule indistincte reticulatze tuberculisqve singulis parvis instruct, ad extremitates sparse pilosæ. Dens cardinalis valvulæ sinistræ obsoletus. Testa maris humilior et magis elongata, margine su- periore leviter concavo, superficie valvularum distinctius reticulata. Color dilute fusco-flavescens maculis singulis colore saturatiore. Oculüs unicus. Antenne breves, superiorum articulus ultimus antecedente brevior. Pedum ultimi paris articulus 2dus seqventibus duobus junctis longitudine circiter zeqvalis, ungvis terminalis longus et tenuis. Organorum copulationis maris pars basalis supine an- gusta, ultima subtriangularis angulis muticis. Longit. femine 0,71. Habitat rarissima in fretu Drobakiensi in profunditate 10—20 orgyarum, freqventior in sinu Langesundensi prof. 6—10 orgy&- - rum fundo limoso-arenoso. Arten er ved Skallens meget characteristiske Form saa ud- mærket, at den vanskeligt kan forvexles med nogen af de øvrige. Den synes at være meget sjelden. Det første Exemplar, jeg fandt, var en tom Skal i Drebaksund; senere har jeg fundet den levende ikke saa ganske sjelden paa en enkelt Localitet i Lange- sundsfjorden. En enkelt Skal er af min Fader funden fossil i vor — yngre glaciale Formation. ; 7. Cythere nodosa, n. sp. Testa feminz sat ventricosa protuberantia magna laterali latus 35 ventrale propius aliisqve 4 subdorsalibus minoribus et rotundatis, duabus anterioribus minus distinctis et duabus posterioribus distinc- tissimis instructa, a latere visa brevis et alta, irregulariter qvad- rangularis, altitudine maxima dimidiam longitudinis partem longe superante in parte antica sita, extremitate antica late rotundata, postica supine obliqve truncata angulo superiore in tuberculum prominentem producto inferne obtuse rotundata, margine supe- riore ante medium valde prominente et angulato, dein subrecto et aliqvanto declivi, inferiore in medio leviter sinuato; supra visa fere hexagonalis antice qvam postice multo angustior, latitudine maxima altitudinem fere æqvante prope extremitatem posticam sita. Valvulz distinctissime reticulatze et subtiliter punctatæ pilis ad extremitates singulis sparsim obsite. Dentes cardinales in utraqve valvula distinctissimi. Color dilute fusco-flavescens, mem- bris subhyalinis. Oculi nulli. Antennæ elongate, superiorum articulus ultimus elongatus et linearis antecedente parum brevior, inferiorum articulus 3tius qvam solito angustior. Pedes tenues et elongati, articulo 2do in ultimo pari seqventibus 2 junctis paulo breviore, ungve terminali longo et fere recto. Organorum copu- lationis maris pars basalis parva et rotundata, ultima subtriangu- : laris, extremitate antica in processum tenuem et obtuse termina- tum exserta. Longit. feminze 0,62", Habitat rarissima ad insulas Lofotenses inqve sinu Nidarosi- ensi in profunditate 6—10 orgyarum fundo limoso. Denne Art er let kjendelig fra de foregaaende ved sin korte og høie paa visse Steder uregelmæssigt udbugtede eller knudrede Skal, der giver den saavel seet fra Siden som ovenfra et ganske eiendommeligt kantet Udseende. Fra de øvrige Arter af Slægten adskiller den sig ogsaa. mærkeligt ved den fuldstændige Mangel af Øine, noget der rimeligvis er betinget i denne Arts Ophold mellem det bløde Dynd. Gen. 2. Cythereis Jones. Valvulæ testæ plerumqve elongato-subqvadrangulares antice qam postice altiores, struetura durissima, areolis magnis poly- "s 3* : 36 gonalibus reticulatee tuberculisqve singulis piliferis ornate, ad extremitatem utramqve densius pilosæ, superficie seepe maxime iniqva hic depressa illie elevata protuberantias plerumqve preebente - tres majores, unam paulo ante medium sitam (p. subcentralem) et duas posteriores elongatas, alteram subdorsalem, alteram sub- ventralem, spinis interdum armate forma diversa. Commissura earum dorsalis ut in genere antecedente; dentes vero cardinales vulgo multo majores et distinctiores. Oculi, quum adsunt, sem- per discreti et in protuberantiis testce rotundatis et pellucidis siti. Membra omnia plerumqve saturate lutea. Antennæ structura fere eadem ac in genere antecedente, superiores vero ssepius distincte Garticulate, inferiores feminæ adultæ flagello brevissimo et obtuso instruete. Palpus mandibularis sat elongatus et curvatus distincte Aarticulatus, articulo ultimo elongato et lineari, 3tio postice unam et 2do duas setas pectinatas longas et curvatas gerente, appendice branchiali distincta setis plerumqve 5, exterioribus 2 rudimenta- riis, instructa. Lamina branchialis maxillarum 1mi paris ad ba- sin seta una majore non articulata intervallo distincto a ceteris disjuncta instructa. Lobi postabdominalis setis duabus tribusve sat magnis et ciliatis obsiti. Slægten, der er opstillet efter fossile Skaller, og oprindelig - kun omfatter de Former, hos hvem Skallen frembyder en usæd- vanlig ujevn og pigget Overflade, staar særdeles nær foregaaende, saa at jeg har været i Tvivl om den ikke rettest burde forenes med denne til en Slegt. Imidlertid frembyde dog de herhen hørende Arter enkelte udmærkede Characterer, der omend hos - enkelte Arter mindre skarpt fremtrædende dog bestemt adskille | dem fra foregaaende Slægt. Mest characteristik synes den eien- dommelige Forkumren af de nedre Antenners Flagellum hos den - voxne Hun at være. Dette er en Character, der gaar igjennem- i alle herhen hørende Arter og hvorved man med Bestemthed kan | bestemme, til hvilken af disse 2 Slægter Arten hører. Derimod er Delingen af de øvre Antenners 3die Led (hos Cythere) i2 Led. hos visse Arter (C. villosa, emarginata, angulata, abyssicola) min- dre tydelig. Det samme synes ogsaa hos et Par Arter at være 37 Tilfældet med Maldibularpalpen. Det er allerede ovenfor anført, at de fleste af de talrige beskrevne fossile Cytherider efter Skal- lens Udseende med temmelig Sikkerhed lade sig henføre til denne Slægt. Ogsaa i den nuværende Jordperiode synes Slægten at være særdeles talrigt repræsenteret. Jeg har saaledes ved vore Kyster iagttaget ikke mindre end 12 forskjellige herhen hørende Arter, der alle ere nye. Ingen af disse ere egentlige littorale For- mer, noget der vel er Aarsag i, at vi hidtil ikke kjender saa godt som en eneste levende Art. Almindeligst synes de at forekomme i det umiddelbart nedenfor Algerne følgende Bælte, hvor Bunden er mudret eller bestaaende af de sig almindeligvis her ansamlende forraadnede Dele af de nærmere ind mod Stranden voxende Al- ger. Enkelte Arter (f. Ex. C. echinata, mucronata, abyssicola) ere særdeles characteristiske Dybvandsformer, der gaa ned indtil de storste Dybder. Cythereis tuberculata, n. sp. Testa femina a latere visa sat elongata, altitudine maxima dimidia longitudinis parte paulo minore in parte antica tertia sita, extremitate antica late rotundata, postica obtusa et multo angustiore, margine superiore supra oculos sat prominente et subangulato, dein subrecto vel leviter flexuosa, inferiore in medio indistincte sinuato ; supra visa elongato — ovata, postice sat dilatata, ante medium leviter pustulata, latitudine maxima altitudine parum minore in parte postica tertia sita, extremitate utraqve mutica. Valvulæ subæqvales areolis magnis et distinctis reticulatæ adqve extremitatem utramqve tuberculis parvis marginalibus crenulatæ. Dens cardinalis valvule sinistre obsoletus. Color dilute fuscatus versus marginem dorsalem obscurior; membra omnia saturate lutea. Testa maris valde elongata plus qvam duplo longior qvam altior, margine superiore pone oculos leviter concavo. Antennæ Superiores distincte 6articulatze, articulo ultimo antecedente parum longiore. Pedum ultimi paris articulus 2dus seqventibus 2 junctis Paulo longior, ungvis terminalis perlongus et tenuis. Organa co- ? pulationis maris forma singulari antice in processum valde elon- 38 gatum et attenuatum producta, parte ultima processibus duobus, anteriore obtuse hamato, posteriore acuminato, instructa, margine inferiore inter ambos convexo. Longit. femine 1,20%, Habitat non infreqvens in profunditate 6—40 orgyarum per totam oram Norvegiæ dispersa. Den hører til de største Arter i Slægten og er desuden let kjendelig ved sin langstrakte Form og de smaa tæt sammen stil- lede Randtuberkler paa den forreste og bageste Rand af Valv- lerne. Paa visse Steder i Christianiafjorden forekommer den i temmelig betydeligt Antal paa nogle faa Favnes Dyb, krybende om mellem Dyndet. Den gaar imidlertid betydeligt dybere ned, indtil 40 Favne (ved Lofoten). I Skjelsand fra Oxfjord i Fin- marken var den en af de almindeligst forekommende Arter. Den er af min Fader funden fossil i vor yngre glaciale Formation. 9. Cythereis emarginata, n. sp. Testa feminz subcompressa multo altior qvam latior, a latere visa subreniformis, altitudine maxima dimidia longitudinis parte majore in medio circiter sita, antice aliqvanto declivis et rotun- data, postice obliqve truncata et emarginata, lobo inferiore magis prominente, margine superiore sat arcuato inferiore ante medium. leviter sinuato; supra visa anguste elliptica antice et postice obtuse acuminata. Valvulæ areolis permagnis et distinctis reticulata ad extremitatem utramqve breviter sed dense pilosæ; dextra sinistre valde dissimilis; altior enim est, margine superiore ante oculos impresso in medio vero multo magis arcuato, postico obliqvius truncato et profundius emarginato, lobo inferiore multo magis prominente. Superficies valvularum iniqva postice elevationes latera- les duas majores alteram ventralem alteram dorsalem postice angulo recto terminatam præbens. Color nigro-fuscatus, membris luteis. Antennarum superiorum articulus 4tus et 5tus in unum confluentes ultimus brevis aculeo armatus forti terminali. Pedes qvam solito robustiores, articulo 2do in ultimo pari seqventibus 2 junctis multo breviore, ungve terminali magno et forti. Longit. feminze 0,82%". Habitat rara ad insulas Lofotenses in profunditate 6—12 : orgyarum, copiose vero ad Øxfjord Finmarki:e. z 39 Den synes at være en mere nordlig Form, da det hidtil ikke er lykkedes mig at finde den sendenfor Lofoten og her kun i nogle faa Exemplarer, alle Hunner. Derimod fandtes den i Skjæl- sand fra Øxfjord i stor Mængde sammen med foregaaende Art. Den er ligesom denne sidste af min Fader funden fossil i vor yngre glaciale Formation. 9. Cythereis crenulata, n. sp. Antecedenti non dissimilis. Testa vero multo magis ventri- cosa, latitudine altitudinem fere æqvante, a latere visa sat abbre- viata, antice qvam postice altior, altitudine maxima dimidiam longitudinis partem longe superante, antice obliqve rotundata, postice subtruncata et leviter emarginata, lobo inferiore magis prominente, margine superiore pone oculos leviter concavo dein convexo, inferiore subrecto vel ante medium indistincte sinuato ; Supra visa in medio sat inflata extremitatibus ambabus paulo m exsertis et subtruncatis. Valvule indistincte areolatte sed dense et subtiliter punctate margine antico et parte inferiore postici labia duo formante, qvorum internum dentibus minutis crenulatum pilisqve sat longis obsitum est; superficies earum iniqva ante medium protuberantiam rotundatam et postice alias duas elongatas, alteram dorsalem alteram ventralem przbet. Oculi permagni a latere visi elongato-elliptici, supra visi semilunares. Color pallide fusco-flavescens, Antennæ fere ut in antecedente. Pedes vero minus robusti, ungve terminali debiliore. Longit. feminæ 0,73» Habitat rarissima prope urbem Langesund in profunditate 6—10 Orgyarum, fundo arenoso — limoso. Den staar meget nær foregaaende Art, men er strax kjendelig ved den langt stærkere bugede Skal, ved de tydelige Crenuleringer paa den forreste og bageste Ende samt ved Skallens forskjellige Structur. Den synes at være særdeles sjelden, da det hidtil kun er lykkets mig at træffe den paa en eneste Localitet nemlig nær Langesund og her kun i et Par Exemplarer. 4. Cythereis clavata, n. sp. Testa feminæ a latere visa elongato-clavata, postice sat at- - 40 tenuata, altitudine maxima dimidiam longitudinis partem parum superante in parte antica tertia sita, antice late rotundata, postice obliqve truncata et emarginata, margine superiore pone oculos parum arcuato et fere recto valde vero declivi, inferiore ante medium indistincte sinuato; supra visa antice et postice obtuse truncata, utrinqve ante medium protuberantiam obtusum przebens. Valvule durissimse parum distincte areolatee adqve extremitatem utramqve breviter et dense pilose. Dentes cardinales distinc- tissimi. Testa maris ut vulgo magis elongata, duplo longior qvam altior, margine superiore pone oculos omnino recto. Color dilute fusco — flavescens. Antenne superiores distincte Garticulatee, arti- culo ultimo elongato et antecedente multo longiore. Pedum ultimi paris articulus 2dus seqventibus 2 junctis longitudine fere ceqvalis, ungvis terminalis tenuissimus et fere setiformis. Organa copula- tionis maris magna, parte ultima vero brevi sublanceolata. Longit. feminæ 1,00". Habitat in sinu Christianiensi copiosissime in profunditate 6—20 orgyarum, fundo limoso; ceterum usqve ad insulas Lofo- tenses dispersa. I Christianiafjorden hører denne Art til en af de alleralmin- deligte Cytherider og forekommer ofteiganske enorme Mængder krybende om mellem Dyndet, men aldrig før paa nogle Favnes Dyb. Den gaar nordlig til Lofoten, som synes at være dens -Nordgrændse; ialfald fandtes ikke en eneste blandt de af min Fader samlede Cytherideskaller fra Finmarken. Den er funden fossil saavel i vor ældre som yngre glaciale Formation. Fra de 2 foregaaende Arter, hvem den staar meget nær, er den let kjendelig ved sin mere langstrakte Form og især derved, at Skallen ovenfra eller nedenfra seet viser sig saavel fortil som bagtil næsten - tvært afskaaret, hvorfor jeg først kaldte Arten C. truncata, €D - Benævnelse, som jeg dog har maattet forkaste, da den allerede tidligere er anvendt paa en fossil Form. 5. Cythereis angulata, n. sp. Testa feminz a latere visa sat elongata, altitudine maxim? 41 dimidiam longitudinis partem circiter æqvante in parte antica tertia sita, extremitate antica late rotundata, postica multo humiliore obliqve truncata et leviter emarginata, margine superiore pone oculos leviter arcuato et postice valde declivi, inferiore indistincte sinuato; supra visa formam maxime irregularem præbens, mar- ginibus lateralibus in medio sinuatis postice vero prominulis an- gulos formantibus utrinqve,duos, anteriorem (protuberantiam sub- ventralem) obtusum et magis prominentem, posteriorem (protu- berantiam subdorsalem) rectum, extremitate antica subtruncata, postica obtuse acuminata. Valvulæ distincte areolatæ adqve ex- tremitatem utramqve dense pilosæ, dextra sinistræ valde dissimili, margine superiore ante oculos impresso, antico infra abrupte terminato, extremitate postica obliqvius truncata. Dens cardinalis valvulæ sinistræ obsoletus. Oculi qvam solito majores et in lon- gitudinem extensi. Color dilute badius. Antennarum superiorum articulus 3tius et 4tus in unum confluentes, ultimus brevis aculeo forti armatus. Pedum ultimi paris articulus 2dus seqventibus 2 junctis multo brevior. Organa copulationis maris parva, parte ultima obtusa, subhamata. Longit. feminæ adultee 0,72». Habitat rara in sinu Christianiensi simul cum antecedente, freqventior ad Oxfjord Finmarkiæ. Denne Art er let kjendelig fra de foregaaende ved sin ovenfra eller nedenfra seet uregelmæssigt udbugtede og kantede Skal, hvorfra ogsaa Artsbenævnelsen angulata er hentet. Ved vore sydlige Kyster synes den at være meget sjelden, hvorimod den i Skjælsand fra Øxfjord i Finmarken forekom i talrige Exemplarer og af meget betydeligere Størrelse end i Christianiafjorden. Den maa vel derfor betragtes som en mere nordlig Form. Af min Fader er den funden fossil i vor yngre glaciale Formation. 6. Cytheris Finmarchica, n. sp. Testa sat ventricosa latitudine altitudinem fere æqvante a latere visa elongato-subqvadrangularis, antice „altior et postice .Sensim attenuata, altitudine maxima dimidiam longitudinis partem vix asseqvente, extremitate antica obliqve rotundata, postica sub- A2 truncata, margine superiore pone oculos subrecto et leviter declivi, inferiore indistincte sinuato; supra visa in medio sat inflata mar- ginibus subparallelis, extremitate utraqve obtuse acuminata. Val. vule ut vulgo areolis polygonalibus reticulate, dextra sinistre parum dissimili. Animal ignotum. Longit. feminze 0,69". Habitat sat freqvens ad Øxfjord Finmarkie simul cum antecedente. * Arten er rimeligvis en ægte arctisk Form, da det ikke er lykkets mig at træffe den paa nogen af de af mig hidtil under- søgte Localiteter, medens den fandtes i temmelig betydeligt Antal . blandt de af min Fader i Skjælsand fra Øxfjord i Finmarken samlede Cytherideskaller. 7. Cythereis villosa, n. sp. Testa feminæ sat abbreviata, a latere visa subreniformis postice parum attenuata, altitudine maxima dimidia longitudinis parte majore in medio circiter sita, extremitate antica obligve rotundata, postica truncata, margine superiore pone oculos æqva- liter arcuato, inferiore distincte sinuato; supra visa elongato-ovat&, latitudine maxima altitudine minore pone medium sita, extremitate utraqve acuminata, Valvulæ distinctissime areolatze, ad extremi- tates dense pilosz, pilis sat longis et curvatis, dextra sinistrce dis- similis antice humilior et postice obliqve truncata et emarginata. Dentes cardinales distinetissimi. "Testa maris multo magis elon- gata duplo longior qvam altior, margine superiore recto et mar- gini inferiori subparalleli. Valvulæ feminæ adultz colore obscure fusco-violaceo margine lato subpellucido insignes, in junioribus maculis modo singulis obscuris instructæ. Antennæ pedesqve iisdem in C. angulata simillima. Organa copulationis maris sat magna, parte ultima antice acute producta. Longit. feminæ adulte 0,70«, Habitat haud freqvens in sinu Christianiensi in prof. 3—6 orgyarum; ceterum usqve ad Oxfjord Finmarkiæ dispersa. ISkallens Form ligner den temmelig Cythere lutea Müller, fra 43 hvem den imidlertid let kjendes ved den eiendommelige mørke blaalig-violette Farve, der udmærker Skallen hos de fuldvoxne: Hunner, samt ved den tætte og stærke Haarbesetning paa begge Ender af samme. Den synes at være temmelig sjelden ved vore sydlige Kyster; hvorimod den i Skjzlsand fra Oxfjord forekom i temmelig betydeligt Antal. Den er af min Fader funden: fossil i vor yngre glaciale Formation. ( 8. Cythereis abyssicola, n. sp. Testa feminz a latere visa elongato-subqvadrangularis, antice qvam postice multo altior, altitudine maxima dimidiam longitu- dinis parte parum majore, extremitate antica obliqve rotundata, postica truncata, margine superiore supra oculos valde prominente et angulato, in medio leviter concavo dein convexo et versus extremitatem posticam declivi, inferiore in medio distincte sinuato; supra visa forma irregulari, utrinqve protuberantias duas sat pro- minulis et fere angulatas sinu profundo disjunctas præbens, ex- tremitate utraqve paulo exserta et truncata. Valvule durissimæ in medio indistincte areolat& margine circumdatæ lato et valde inerassato labia formante duo, qvorum internum ad extremitatem utramqve subtiliter dentatum et pilis imprimis ad posticam sat longis obsitum est, Dens cardinalis valvule sinistre obsoletus. Oculi minutissimi rotundati. Color dilute fusco-flavescens, mem- bris pallide flavidis. Antennnze sat elongatze, superiorum articulus 3tius et 4tus in unum confluentes, ultimus brevis; inferiorum ar- ticulus 3tius qvam solito angustior, ungves terminales elongati. Appendix branchialis palpi mandibularis minima setis modo dua- bus altera rudimentari et hamata instructa. Pedes tenues, arti- culo 2do in ultimo pari seqventibus 2 junctis longitudine circiter &qvali, ungve terminali tenuissimo. Organa copulationis maris parva, parte ultima obtuse triangulari. "Longit. femine 0,72". Habitat rara in fretu Drebakiensi in prof. 60— 120 orgyarum, ad insulas Lofotenses vero sat copiose in prof. usqvead 300 orgyarurm. Nærværende meget distincte Art er en særdeles characteristisk Dybvandsform, da den kun sjelden forekommer høiere op end 44 100 Favne, medens den i de større Dybder bliver mere og mere almindelig. Paa det største af mig hidtil undersøgte Dyb, 300 Favne ved Fiskeværet Skraaven i Lofoten, synes den at forekomme i større Antal end noget andetsteds, da min Fader af en liden Portion Dynd, jeg bragte hjem med mig fra denne Localitet til nærmere Undersøgelse, har opsamlet en stor Mængde ND saagodtsom alle med begge Valvler i Forening. 9. Cythereis echinata, n. sp. Testa feminz sat ventricosa, a latere visa abbreviata forma subovata antice altior, altitudine maxima dimidiam longitudinis partem longe superante, margine superiore antice valde promi- nente et angulato, dein leviter concavo deniqve convexo, infe- riore vix sinuato, extremitate antica late rotundata, postica obtu-, sata et supra medium indistincte emarginata; supra visa ovata, latitudine maxima altitudinem fere zeqvante paulo pone medium sita, marginibus lateralibus :eqvaliter arcuatis, antice qvam postice multo magis attenuata. Valvulæ indistincte reticulatee ubiqve dense pilosæ et aculeatæ, aculeis numerosissimus et subulatis, series plerumqve concentricas formantibus, duobus tribusve ad extremitatem p0- sticam ceteris vulgo majoribus. Dentes cardinales distinctissimi. Testa maris ut vulgo magis elongata, margine superiore in medio distinctius concavo, inferiore leviter convexo. Oculi nulli. Color pallide fusco-flavescens. Membra omnia elongata et tenuia colore luteo. Antennz superiores distincte articulate, articulo ultimo longo et tenui antecedentibus duobus junctis longitudine circiter æqvali setis spinzeformibus 3 terminato; inferiores tenues ungvibus terminalibus valde elongatis, flagello perbrevi. Palpi mandibularis articuli ultimi 2 valde elongati, ultimo perangusto et curvato; ap- pendix branchialis setis 5 exterioribus 2 rudimentariis obsita. Pedes tenuissimi, articulo 2do in ultimo pari seqventibus 2 junctis longitudine circiter zqvali. Organorum copulationis maris pars basalis subtriangularis, pars ultima elongato-ovata et infra ver- gente. Longit. feminæ 1,10m, | Habitat in sinu Christianiensi rara in profunditate 30—100 an 45 orgyarum; ceterum usqve ad insulas Lofotenses dispersa inqve profunditatibus multo majoribus usqve ad 300 orgyarum occurrens. Ogsaa denne særdeles characteriske Art er en ægte Dybvands- form, der gaar ned til de største Dybder (300 Favne), hvor den lever imellem det bløde Dynd eller Leer. Den fuldstændige Man- gel af Øine, der udmærker denne Art er rimeligvis betinget af denne Levevis. Den er en af de største bekjendte Cytherider og let kjendelig ved sin korte og bugede Skal og de talrige skarpe Pigge, hvormed denne overalt er besat. 10. Cythereis horrida, n. sp. Testa feminæ alatere visa elongato-subqvadrangularis, antice altior et postice sensim attenuata, altitudine maxima dimidia lon- gitudinis parte paulo majore, extremitate antica late rotundata, postica fere ad lineam rectam truncata, margine superiore supra oeulos valde prominente et angulato, dein subrecto et leviter de- clivi, inferiore omnino recto; supra visa subovata, antice qvam postice paulo angustior, latitudine maxima altitudine minore in medio circiter sita. Valvul: distincte reticulatze et ubiqve aculeis numerosis inzeqvalibus forma maxime irregulari, plerumqve apice bi-vel trifido, obsita. Aculei marginis anterioris inter se consimi- les et regulariter dispositi, sublingvseformes; alii nonnulli similes sed multo elongatiores extremitati posticze infra inserti sunt; aculei in latere ventrali imprimis postice latiores sublaminares. Dentes cardinales distinetissimi. "Testa maris multo elongatior plus qvam duplo longior qvam altior, margine inferiore in medio distincte Sinuato aculeisqve valvularum majoribus. Oculi maximi et in tu- bereulis testæ valde prominentibus siti. Color teste albidus, membris animalis saturate luteis. Antenne sat elongate, supe- riores distincte 6articulatz, articulo ultimo articulis antecedentibus 2 junctis longitudine fere æqvali setisqve 4 terminato. Pedum ultimi paris articulus 2dus seqventibus 2 junctis longior et in margine antico fasciculis 4 pilorum obsitus, ungvis terminalis perlongus et tenuis. Organorum copulationis maris pars basalis Sübqvadrangularis, ultima subtriangularis, antice producta et ob- . use acuminata. Longit. feminz 0,93»» maris 1,007". 46 Habitat in sinu Christianiensi haud freqvens in profunditate | 6—20 orgyarum; ceterum usqve ad insulas Lofotenses dispersa. Den hører til de ved den næsten fuldkommen firkantede Form af Skallen, dennes eiendommelige Bevæbning og de sær- deles stærkt fremstaaende Oienknuder udmærkede Arter, for hvem oprindelig Slægten Cythereis har været opstillet. Bosqvet har imidlertid allerede vist, at der fra de mest extravagante Former af Skallen og indtil den simplere Cythereform findes alle Over- gange og har derfor ikke anerkjendt Slægten. I Virkeligheden adskiller heller ikke Dyret sig i mindste Maade mærkeligt fra de simplere Former, saa at Slægten, som ogsaa i det foregaaende er berørt, umuligt kan bibeholdes uden at den faar et langt videre Omfang, end den fra først af var indrømmet. Nærværeede meget characteristiske Art, der især er i høj Grad udmærket ved de eiendommelige og uregelmæssigt formede Udvæxter eller Pigge, hvormed Skallen er oversaaet, forekommer langs vor hele Kyst indtil Lofoten, men synes overalt at være temmelig sjelden. 11. Cythereis spectabilis, n. sp. Testa feminz a latere visa elongato-subqvadrangularis, alti- tudine maxima dimidia longitudinis parte circiter æqvali in parte antica sita, antice late rotundata, postice rotundato-truncata, mar- gine superiore supra oculos valde prominente et angulato dein subrecto vel leviter concavo, inferiore in tota longitudine æqva- liter convexo. Valvulæ vix reticulatze pilis vero singulis sat lon- gis obsita, in medio leves, margines versus vero aculeis magnis et forma diversa ornatz. Prope latus ventralis utrinqve adest protuberantia laterali magna elongato-triangularis, celeeformis, serie armata longitudinali aculeorum forma singulari, qvorum po- sterior maximus sublingvrzeformis et ad latera porrectus, ceteri (7—8) lati, complanati, sublanceolati, intervallo æqvali inter $ê — dispositi, et ad extremitatem anteriorem teste dispersi; aculei — similes 4—6 margini anteriori et alii 6 sed multo elongatiores - sublingveeformes et serrati extremitati postico inserti sunt; crisi? preterea magna partem superiorem marginis anterioris occupans A7 supra oculos valde prominens et angulata et pone eandem alia multo brevior postice acutangulaia; prope marginem dorsalem deniqve adsunt aculei utrinqve 5 laminares adqve apicem trun- cati, qvorum posterior angulum posticum vel extremitatem lines cardinalis occupat; aculei similes 4 sed multo minores prope emi- nentiam lateralem testæ affixee sunt. Testa supra visa formam subrhomboideam przbens, latitudine maxima altitudinem circiter æqvante pone medium sita. Mas femine parum dissimilis. In junioribus crista anterior totum marginem anticum occupat et aculei eminentie lateralis omnes preeter posteriorem inter se la- mina tenui conjuncta; in pullis deniqve nuper exclusis aculei omnes hujus eminentice obsoleti et in cristam postice acuminatam confluentes. Oculi maximi et valde prominentes. Color albidus, membris saturate luteis. Antenne elongate forma fere eadem ac in antecedente. Pedes tenues, articulo 2do in ultimo pari levi seqventibus 2 junctis breviore. Organorum copulationis maris pars ultima antice in processum valde elongatum et acuminatum pro- ducta. Longit. femins 1,00". Habitat rara in sinu Christianiensi simul cum antecedente. Nærværende Cytheride frembyder ved Skallens meget cha- racteristiske Bevæbning og ovenfra seet eiendommelige rhomboi- diske Form et saa hoist eventyrligt Udseende, at man vistnok ved at sammenholde den med en af dei det foregaaende beskrevne simplere Former let knnde være fristet til at se en ganske for- skjellig Slægtstyp for sig. Ogsaa iSkallens Structur afviger den meget bestemt fra de foregaaende, idet denne er fuldkommen glat uden at vise det mindste Spor til den hos de fleste øvrige Arter saa skarpt fremtrædende Reticulation. I sine anatomiske Detailler stemmer imidlertid Dyret paa det noieste overens med de øvrige Arter af Slægten uden at vise saagodtsom en eneste udmærket Character, noget, der viser, hvilken Forsigtighed man maa anvende ved Opstillelsen af nye Slægter i denne Orden, naar man alene har ydre Characterer at holde sig til, og hvor nød- vendigt det er for i denne Henseende at kunne afgive nogen sik- . ker Dom først og fremst at kjende Dyrets finere Organisation. 48 Af tidligere beskrevne Former synes den.af Baird efter en tom Skal opstillede Art Cythereis Jonesii at komme den nærmest, skjondt den navnlig hvad de characteristiske og mangeartede Udvæxter paa Skallen angaar betydeligt synes at afvige fra nærværende Form. Ogsaa blandt de fossile Cytherider have vi lignende For- mer. Navnlig synes den af Bosgvet fra den tertiære Formation i Belgien og Frankrig under Benævnelsen Cythere ceratoptera beskrevne Art at komme den meget nær og væsentlig kun at adskille sig derved at delangs den laterale Udstaaenhed staaende Torne ikke ere simpelt lancetformige men tvedelte i Enden. Nær- værende Art synes at være meget sjelden, da jeg kun har fundet den i det Indre af Christianiafjorden paa 6—12 Favnes Dyb og her kun i meget faa Exemplarer. Mærkelig er den store For- skjel i, Skallens Udseende efter Alderen, Noget, der paa det ty- deligste modbeviser den af enkelte Forskere (Zenker) udtalte Anskuelse, at Ostracoderne ikke som de øvrige Crustaceer Tid efter anden afkaste sin Skal, men beholde denne indtil sin Død. 12. Cythereis mucronata, n. sp- Antecedenti affinis. Testa feminæ a latere visa elongato-sub- qvadrangularis, extremitate postica subtruncata; antica altiore et rotundata, margine et superiore et inferiore subrectis ; supra visa ut in antecedente subrhomboidea, latitudine maxima altitudine paulo majore in parte postica tertia sita. Valvulæ ubiqve aculeis api- : cem versus dilatatis et fere sqvamiformibus obsite, utrinqve prope latus ventrale eminentia magna ælæformi aculeis 7—8 obtusatis : et ad extremitatem posticam ejusdem aculeo maximo acuminato 3 mucroniformi armata. Aculeus similis valde elongatus et acum 3 natus extremitati postieze valvularum infra insertus est. Aculei — marginis anterioris obtusati, crista supra eosdem obsoleta; aculeus ad extremitatem line: cardinalis minus qvam in antecedente pro- - minens. Dentes cardinales ut in antecedente distinctissimi. Color cinereo-fuscatus. Antennz pedesqve fere ut in C. spectabili, sed. i adhuc tenuiora. Organorum copulationis maris pars ultima miath elongata, processu antico obtuse terminato. Longit. feminæ 1,13 n. 1 ! c maris 1209», rS VA 49 ` w Habitat rara ad insulas Lofotenses in profunditate usqve ad 300 orgyarum. Skjendt meget nærstaaende ved foregaaende Art, er den dog let kjendelig ved de talrige eiendommeligt formede, næsten skj:el- formige overalt paa Valvlerne fordelte Udvæxter og de 2 lange dolkformige Pigge, hvoraf den ene udgaar fra Valvlernes laterale Udvidning, den anden fra den nedre og bagre Vinkel af Skallen. Den er en characieristisk Dybvandsform, der gaar ned til de største Dybder. Gen. 3. Cyprideis, Jones. Valvule testæ inæqvales sat incrassatæ forma vulgo elongato- ovatæ et antice et postice obtuse, superficie æqvaliter convexa sive uniformiter punetata sive tuberculis rotundatis sparsim ornata. Commissura earum dorsalis eidem in generibus antecedentibus valde dissimilis; dentes enim cardinales omnino desunt, linea car- dinalis vero in utraqve valvula subtiliter crenulata, denticulis nu- merosissimis minimis. Membra omnia qvam solito robustiora co- lore saturate luteo insignia. Antennæ superiores robustissimze, ex 5 modo composite articulis spinis ex parte validis armatis, ultimo subito multo angustiore et lineari; inferiores Aarticulatz, flagello elongato, biarticulato articulo ultimo subulato. Mandibule per- magna, apicem versus sat dilatate dentibusqve pluribus obtu- Sis armatz, palpo brevi 3artieulato appendice branchiali dis- tincta. Maxillee fere ut in genere antecedente. Pedes imprimis imum par, perbreves ungve terminali fere recto; pes dexter maris lmi'et 2di paris ceteris valde dissimilis, ille robustissimus et pre- hensilis, hie perdebilis, parte ultima rudimentari et ungve termi- nali destituta. Oculi discreti. Slægten er opstillet af Jones efter fossile Skaller, Den af " nævnte Forsker beskrevne Form Cyprideis torosa er senere af Brady funden levende ved England og af denne Forsker nærmere beskreven i Annals of Natural History f. 1864. Hans Undersø- gelse af Dyret har imidlertid ikke ledet til nogen nærmere Be- Brundelse af Slægten. Brady erklærer meget mere, "s det stem- idensk.-Selsk. Forh. 1865. Mo. Bot. Garden, 1895. 50 mer særdeles noie overens med Dyret af Cythere, og at den eneste Character, hvorved han kan adskille det fra samme hos denne sidste Slægt er Mangelen af Flagellum paa de nedre Antenner og Tilstedeværelsen af bundtvis ordnede Haarknipper paa sidste Fodpars 2det Led. Den første Character grunder sig paa en ungiagtig Undersøgelse, da Flagellum her endog er meget stærkt udviklet, og den sidste Character have vi seet ogsaa tilkommer enkelte Arter af foregaaende Slzegt (Cythereis horrida). Resultatet vilde herefter saaledes blive, at Dyret af Cyprideis i ingen Hen- seende adskiller sig fra Dyret af Cythere og at Slægten som Følge heraf heller ikke med nogen Grund vilde kunne bibeholdes. Havde imidlertid Brady nærmere undersøgt Lemmerne hos Han- nen, vilde han her strax i den heist eiendommelige Bygning af de 2 første Fødder have stødt paa en meget distinct Character, der alene vilde være tilstrækkelig til at begrunde Slægtens Bibe- holdelse. Slægten er baade repræsenteret i det ferske Vand og i Havet. Den af mig tidligere kortelig beskrevne Cythere lacustris" synes nemlig at høre herhen. Af de øvrige 3 Arter er den ené (C. torosa) kun funden i brakt Vand; hvorimod de 2 øvrige ere - ægte marine Former, der begge gaa ned til temmelig betydelige Dybder. Ved at examinere de talrige af Bosqvet beskrevne 08 afbildede fossile Ostracoder fra Tertiærformationen i Frankrig 08 — Belgien finder jeg blandt hans Arter af Slægten Bairdia enkelte, der ifølge sin hele ydre Habitus og Skallens Structur synes mig at burde henføres til denne Slægt. Dette er f. Ex. Tilfældet med — hans Bairdia faveolata, punctatella og Hebertiana. Jeg maa ogsåå ved denne Leilighed bemærke, at der under samme Slægt (Bair- . dia) vistnok er sammenblandet Ostracodeformer af endnu flere - forskjellige Slægter, uden at det dog efter de givne Beskrivelser og Afbildninger er mig muligt med Bestemthed at afgjøre enhver y E af disse Arters rigtige Plads i Systemet. Dette vil kun være - muligt ved en nøiagtig sammenlignende Undersøgelse af Skallens i Form, Structur og især Laasliniens Udseende. 1 Zoologisk Reise i Sommeren 1862, pg. 30. 51 1. Cyprideis torosa, Jones. Cyprideis torosa Jones, Entomostraca of the Tertiaryformation of | England (fid. Brady).! "ex — Brady, On species of Ostracoda new to Britain, pg. 4, Pl. 4, fig. 11—23. Testa feminz a latere visa antice et postice fere sqve alta vel paulo altior versus extremitatem posticam, altitudine maxima dimidiam longitudinis partem parum superante, antice et postice rotundato-truncata, margine süperiore supra oculos aliqvanto pro- minulo in medio leviter concavo, dein convexo et sat arcuato, in- feriore paulo ante medium leviter sinuato, dein convexo; supra visa in medio paulo constricta, postice sat dilatata, latitudine max- ima altitudinem circiter æqvante in parte postica tertia sita. Testa maris multo magis elongata plus qvam duplo longior qvam altior, antice qvam postice altior, extremitate postica magis attenuata et obliqve rotundata. Linea cardinalis in parte antica elevata, in postica impressa, Valvulæ faveolis rotundatis minimis et den- sissimis ornate antice et postice dense pilosæ, sinistra. dextra ma- jor et in parte postica magis dilatata, dextra ad extremitatem po- Sticam infra sepius dente minuto armata. Oculi longe sejuncti. Color saturate obscure-fuscatus. Antennarum superiorum arti- culus penultimus qvam solito brevior et antecedente vix longior, ultimus vero sat elongatus et illo nonnihil longior, setis 3 termi- Datus; inferiorum ungves terminales valde elongati parumqve cur- Vai. Appendix branchialis palpi mandibularis setis instructa 5, exterioribus 3 brevissimis. Pedum imi paris pars ultima parti basali longitudine circiter wqvalis; articulus 2dus in ultimo pari Séqventibus 2 junctis multo longior et ad apicem antice seta longa . *t aculeo breviore instructus; ungvis terminalis ejusdem paris debilis articulo 2do multo brevior. Pes dexter maris 1mi paris. "t vulgo prehensilis structura multo robustiore qvam sinister sed 7 Jeg har desværre ikke selv havt Anledning til at raadføre mig med dette vistnok vigtige Værk, da det ikke findes i vort Universitetsbibliothek, og kan saaledes ikke selv bekræfte den her omhandlede Forms Identitet med e fossile 52 distincte Aarticulatus; dextri 2di paris pars basalis sat magna se- tis 9 ciliatis instructa, pars ultima vero angustissima, biarticulata, articulo ultimo paulo dilatato et obtuse terminato setaqve longa et ciliata in medio marginis antici instructo; pes sinister ejusdem paris vix ab eodem infemina diversus. Pedum ultimi paris arti- culus 2dus in pede dextro supra medium marginis antici fasciculo unico densissimo pilorum, in sinistro 4 fasciculis minoribus instruc- tus. Abdomen feminz supine impressum processu terminatum sat magno acuminato et supra curvato, lobis postabdominalibus setis duabus brevibus et ciliatis obsitis. Organorum copulationis maris pars basalis permagna latior qvam longior, parte ultima multo minore et bipartita, lobo antico lanceolato, postico obtuse rotundato. Ova et embryones sub testa feminæ portantur. Lon- git. femina 1,007, Habitat copiosissime in sestuario, qvod vulgo Engervand vo- catur ad vieum Sandvigen haud procul a Christiania. Denne Form kan egentlig nzsten ligesaa godt henregnes til det ferske Vand som til Havet, da den alene synes at forekomme paa saadanne Localiteter, hvor Vandet er brakt. Den findes her sammen med saavel virkelige Ferskvandsdyr som marine Former. Det eneste Sted, jeg hidtil har observeret den, er i et Brakvand, Engervand kaldet, ved Sandvigen 1!/, Mils Vei fra Christiania, .hvor den forekommer i største Mængde sammen med Cypris acu- leata og flere ægte Ferskvandsformer. Efter Brady er den endog funden i fuldkommen ferskt Vand, men som uden Tvivl til visse Tider af Aaret tildels bliver blandet med salt Vand. 2. Cyprideis Bairdii mihi. Cythere angustata, Baird, British Entomostraca pg. 172, tab. 21, fig. 6 (nec Roemer). Testa feminz a latere visa antice qvam postice paulo altior, i altitudine maxima dimidiam longitudinis partem æqvante, extre- mitate antica rotundata, postica infra aliqvanto exserta, margine superiore pone oculos subrecto dein sat arcuato, posteriore obliqve descendente, inferiore ante medium indistincte sinuato ; suprà visa EN o oo Ur le 53 ovata antice qvam postice magis attenuata, latitudine maxima altitudinem æqvante pone medium sita. Testa maris ut vulgo magis elongata antice qvam postice vix altior, altitudine maxima dimidia longitudinis parte multo minore, margine inferiore distinc- tius sinuato. Valvule glabre nitideeqve, tuberculis singulis rotun- datis sat magnis órnate adqve extremitates sparse pilosæ. Oculi fere confluentes. Color rubro-fuscatus versus extremitatem utram- qve obscurior, tuberculis albidis. — Antennarum superiorum articulus ultimus brevissimus, ne dimidiam qvidem antecedentis asseqvens longitudinem, aculeo forti et setis duabus terminatus. Appendix branchialis palpi mandibularis setis modo 3 exteriore rudimentari instructa. Pedes 1mi paris brevissimi, parte ultima articulo basali multo breviore, articulis ultimis 2 imperfecte se- junctis. Ungvis terminalis pedum ultimi paris articulo 2do multo longior et in margine altero ciliatus. Pes dexter maris 1mi paris fortissimus, subcheliformis, parte ultima valde incrassata non ar- ticulata, ungve terminali fortissimo et hamato ; pes dexter 2di paris perrudimentaris, parte ultima ex articulo composita unico minimo ovato seta parva marginis anterioris instructo; pes etiam sinister ejusdem paris eidem in femina dissimilis, subprehensilis, parte ultima 3artieulata in medio incrassata, ungve terminali forti et in margine altero pectinato. Organorum copulationis maris pars basalis subovata, multo longior qvam latior, pars ultima bipartita, parte antica brevi obtuse triangulari, postica majore et subhamata. Longit. feminse 0,93"». Habitat copiose in sinu Christianiensi in profunditate 6—20 Orgyarum; ceterum usqve ad insulas Lofotenses dispersa. Baird har paa Grund af en vis ydre Lighed identificeret denne Art med den af Roemer (Jahrbuch der Mineralogie) opstillede fossile Form Cythere angustata, Noget, jeg ikke kan være enig med ham i. For det første synes det mig lidet sandsynligt, at nogen af de lige op i den tertiære Formation forekommende Ar- ter endnu skulde leve ved vore Kyster, en Mening, hvori jeg end- | Yderligere er bleven bestyrket derved, atjeg ikke blandt de mange af Bosqvet som det synes med stor Omhyggelighed og Neiagtig- 54 hed beskrevne og afbildede Arter har kunnet identificere en eneste med nogen af de talrige af mig iagttagne levende Former. Dernæst finder jeg ogsaa i den paa ovenanforte Sted leverede Figur af den fossile Cythere angustata ikke saa faa bestemte Af- vigelser, der synes tilstrækkelig at godtgjore begge Formers Arts- forskjel, om det end ikke kan negtes, at begge Arter synes at staa hinanden meget nær og utvivlsomt tilhører en og samme Slægt. Det af Baird beskrevne Exemplar synes ved sin lang- strakte Form at have været en Han. Hos Hunnen er Skallen meget kortere og høiere. Dener en af vore vakreste Cytherider, udmærket ved sin glatte og glindsende smukt rødbrune mere eller mindre tydeligt violet anstregne Skal, paa hvilken de sne- hvide Tuberkler ere særdeles ieinefaldende. I Christianiafjorden forekommer den paa visse Steder i stor Mængde mellem det bløde Dynd og er let at opdage paa Grund af den Eiendommelighed, at den ved at komme i Berørelse med Luften strax flyder op paa Overfladen af Vandet. Endog ved Lofoten forekom den meget almindelig lige ned til et Dyb af 40—50 Favne. Af min Fader er den funden fossil saavel i vor ældre som yngre glaciale Formation. 3. Cyprideis proxima, n. sp, Antecedenti affinis. Testa vero feminz a latere visa magis abbreviata extremitate postica infra minus exserta et obtusa, an- tice qvam postice multo altior, altitudine maxima dimidiam lon- gitudinis partem superante, margine superiore pone oculos sub- recto et sat declivi dein arcuato, inferiore in medio indistincte sinuato; supra visa antice minus attenuata, latitudine maxima altitudine minore. Testa maris ab eadem in specie antecedente extremitate antica latiore postica magis obtusata discrepat, Val- vule valde incrassatz, structura durissima, non ut in antecedente glabri et nitide? sed subtiliter rugosm, tuberculis minoribus et pluribus ornate adqve extremitates densius pilosæ. Oculi dis- tincte sejuncti. Color dilute fuscatus. Antennæ superiores minus robustæ, articulo ultimo brevi setis 3 terminato. Pedum 1mi paris pars ultima multo angustior et distincte 3articulata articulum ba- - Ye IRVETPT UR, oM ber qo d qid ERE PACHUCA fæ SR > CLA ME 55 salem longitudine circiter æqvans. Ungvis terminalis pedum ul- timi paris longissimus et omnino rectus. Pedis dextri maris 1mi paris pars ultima biarticulata, articulo priore antice aculeo ha- mato armato, ultimo sat inflato ungve terminali brevi et curvato; pes dexter 2di paris eidem in C. Bairdii similis, parte utima mi- nima et uniarticulata; sinister ejusdem paris subprehensilis. Or- ganorum copulationis maris pars basalis maxima subqvadrangu- laris latior qvam longior, ultima brevi processibus 2, anteriore obtuso, posteriore acuminato instructo. Longit. feminæ 0,80"», Habitat copiosissime in sinu Christianiensi simul eum antece- dente; ceterum per totam. oram Norvegiæ usqve ad Finmarkiam dispersa. Era foregaaende Art, hvem den staar særdeles nær, skilles den let ved forholdvis kortere og hoiere Skal samt ved dennes forskjellige Structur. Et praktisk let og sikkert Kjendemærke, hvorved denne Art strax kan skilles fra foregaaende er, at den påa Grund af Skallens fastere og compactere Consistens aldrig flyder op paa Overfladen af Vandet, men strax synker ved Skal- lens Tyngde tilbunds. Den forekommor i større eller mindre Mængde langs vor hele Kyst og gaar ned til meget betydelige Dybder (300 Favne, ved Skraaven). Ligesom foregaaende Art er den funden fossil saavel i vor ældre som yngre glaciale Formation. Gen. 4. Cytheridea, Bosqvet. Valvulæ testæ valde incrassatæ, structura durissima, indis- tincte areolatæ, concentrice sulcatæ tuberculisqve singulis ornatæ. Commissura earum dorsalis efficitur cristis duabus dentatis val- vule dextre ad extremitates linez cardinalis, qvæ in foveolis cor- respondentibus valvulæ sinistree insert: sunt. Testa brevis et alta, Parte postica exserta, antica late rotundata. Animal ignotum. Denne af Bosqvet efter fossile Former opstillede Slægt synes efter Skallen at dømme at staa meget nær foregaaende, men vi- Ser dog enkelte udmærkede Characterer, der synes at tyde hen Paa, at vi i Virkeligheden her have en distinct Slægtstyp for os. Jeg har desværre her ikke ved Undersøgelse af Dyret kunnet 56 nærmere begrunde denne Slægt, da jeg hidtil kun har seet tomme - Skaller. Disse ere alle af min Fader fundne i Sand fra Øxfjord i Finmarken og henhøre til 2 forskjellige Arter, hvoraf den ene synes at komme Cytheridea Mülleri temmelig nær. Begge disse Arter ere ogsaa i enkelte Exemplarer fundne fossile i vor yngre glaciale Formation. 1. Cyther?dea dentata, n. sp. Testa sat ventricosa, latitudine altitudinem fere æqvante, a latere visa subtriangularis, altitudine maxima dimidiam longitu- dinis partem longe superante ante medium sita, postice sat atte- nuata, margine superiore ante medium sat arcuato et postice valde declivi, inferiore in parte antiea subrecto prope extremitatem po- sticam leviter sinuato, supra visa antice et postice fere ceqve lata, marginibus lateralibus in medio subparallelis, extremitate utraqve obtuse acuminata. Valvule dentibus armate 8 marginis anterioris et unico sat magno et infra vergente ad extremitatem posticam. Longit. 0,84mm, Habitat rarissima ad OQxfjord Finmarkise. . Den adskiller sig fra Cytheridea Mülleri, hvem den synes at staa nærmest ved Skallens forholdsvis betydelig kortere og høiere Form, samt derved, at der paa den bagre Ende kun staar en enkelt stærk Tand, medens der hos C. Mülleri findes 3 saadanne. Arten er opstillet efter 2 enkle Skaller (begge høiere Valvel), som begge af min Fader ere fundne i Sand fra Øxfjord i Finmarken. E 2. Cytheridea inermis, n. sp. Antecedenti simillima. Testa a latere visa forma fere eadem, 7 sed marginibus, etiam inferiore, sqvalius arcuatis, extremitate L postica minus exserta. Valvule indistincte areolatæ sulcis vero 4 distinctis concentricis, ad extremitatem et anticam et posticam 3 inermes. Longit. 0,92"», Habitat rarissima ad Qxfjord Finmarkiæ simul cum antecedente. - Jeg har kun seet en enkelt (venstre) Valvel af nærværende Art fra samme Localitet som foregaaende. Den adskiller sig frå 4 S S MAPPA 1 e MISURA 51 denne sidste ved sin mere afrundede Form og ved den fuldstæn- dige Mangel af de for hin characteristiske Randteender. Gen. 5. Cytheropsis, n. gen. Testa antice alta et compressa, postice multo humilior et sat ventricosa, fere depressa, Valvule tenues et pellucide superficie vqvaliter convexa tuberculisqve singulis rotundatis sat magnis ornatze, ad extremitates sparse pilosæ; commissura earum dorsalis crista efficitur unica magna valvule sinistrte partem dimidiam anteriorem occupante, cui respondet foveola longitudinalis vel sul- cus valvule dextre. ^ Antenne superiores 5articulatee structura fere eadem acin Cythere; inferiores multo robustiores 4articulatæ flagello longo. Palpus mandibularis 3articulatus appendice bran- chiali minima. Maxillarum 1mi paris pars incisiva qvam solito debilior, lobo interno rudimentari. Maxille 2di paris permagnae ad apicem insolito modo dilatate, flabelliformes, setis numerosis apiealibus obsitæ. Pedes tenues et debiles subszeqvales, ungve ter- minali longo et fere recto, in mare structura eadem ac in femina. Organa copulationis maris qvam solito minora. Oculus unicus. Denne nye Slægt indeholder 2 Arter, hvis Anatomi jeg vel ikke har kunnet faa undersøgt saa noie som jeg havde kunnet ønsket det, da jeg af enhver af dem kun har havt et eneste Ex- emplar til min Raadighed, men som dog synes i enkelte Hense- ender at adskille sig saa meget fra de øvrige Cytherider, at jeg ikke har kunnet andet end forene dem under en egen Slægt. I sin ydre Habitus og Leveviis vise de mest Lighed med Slægten Cyprideis, fra hvem de dog bestemt adskille sig ved Laasens for- skjellige Bygning og derved, at Fødderne hos Hannen ere fuld- kommen af samme Udseende som hos Hunnen. Charcteristisk for Slægten er den eiendommelige Form af Skallen, der fortil er høj og sammentrykt, hvorimod den bagtil omvendt er lav og stærkt buget, fremdeles den ringe Udvikling af 1ste Par Maxil- lers Endelober, men især den mærkværdig stærke Udvikling af 2det Par Maxiller, en Character, som jeg rigtignok kun hos den 58 ene Art (C. tenuitesta) med fuldkommen Sikkerhed har kunnet paavise, men som jeg ikke kan tvivle paa ogsaa maa tilkomme den anden i alle andre Henseender meget nærstaaende Art. 1. Oytheropsis Argus, n. sp. Testa feminæ a latere visa elongato-subtriangularis, antice qvam postice multo altior, altitudine maxima dimidiam longitudi- nis partem vix asseqvente in medio circiter sita, extremitate an- tica late rotundata postica sat attenuata et obtusata; margine su- periore in medio sat prominente et fere angulato, antice fere ho- rizontali, postice vero valde declivi, inferiore ante medium leviter sinuato dein recto; supra visa subovata antice qvam postice multo angustior, latitudine maxima altitudinem zeqvante in parte postica sita. Testa maris magis elongata, margine superiore in medio parum prominente. Valvule glabræ tuberculis ornatæ permagnis et rotundatis albidis extremitate antica pilis singulis obsita. An- tennarum superiorum articulus 2dus seqventibus 3 junctis longi- tudine circiter zeqvalis, ultimus brevis aculeo forti et setis duabus tribusve terminatus; inferiores breves et crassæ, articulo ultimo qvam solito majore ungvibus armato duobus, qvorum interior mi- nimus exterior vero fortis etin margine anteriore dentibus 6 prope - apicem instructus. Maxillarum 1mi paris lobus internus aculeum simplicem formans. Pedes brevissimi, ungvi terminali articulis ultimis 2 junctis vix longiore. Longit. feminæ 0,61»». Habitat rarissima in sinu Christianiensi in profunditate 10—12 orgyarum, freqventior ad Oxfjord Finmarkiæ. | Af denne ved de særdeles store cirkelrunde snehvide Skal- tuberkler! meget udmærkede Art fandtes ikke saa ganske faa — Exemplarer blandt de af min Fader i Sand fra Oxfjord indsam- — lede Cytherideskaller; derimod har det hidtil kun lykkets mig - | at finde et eneste levende Exemplar (en Hun) i Christianiafjorden | 1 til Undersøgelse af Dyret. P ! Det maa bemærkes, at Benævnelsen Tuberkler ikke er fuldkommen adæqvat 3 her, da disse eiendommelige ved sin snehvide Farve meget ieinefaldende runde Pletter i Grunden kun ere fortrykkede og stærkere kalkholdige Partier af Skal- T : "len, uden egentlig at fremtræde som opheiede Knuder paa Overfladen af samme. 59 2. Cytheropsis tenuitesta, n. sp. Testa maris a latere visa elongato-clavata postice valde atte- nuata, altitudine maxima dimidia longitudinis parte multo minore in parte antica tertia sita, extremitate antica seqvaliter rotundata, postica obtusata, margine superiore postice indistincte convexo et valde declivi, inferiore subrecto; supra visa elongato-ovata an- tice qvam postice multo angustior, latitudine maxima altitudine minore pone medium sita. Valvulæ tenuissimz et pellucidæ pli- cis nonnullis longitudinalibus parum distinctis, tuberculisqve. sin- gulis sed qvam in antecedente multo minoribus et paucioribus. Antennz superiores sat elongate, articulo 2do seqventibus 3 junc- tis multo breviore, ultimo angusto et lineari. Maxillarum 1mi paris lobus internus tuberculum formans minimum bisetosum, ex- ternus vel palpus ceteris 2 parum major, articulo ultimo antece- dente multo longiore. Lamina branchialis subqvadrangularis setis exterioribus 4 ceteris crassioribus et densius ciliatis. Pedes tenu- issimi, ungve terminali perlongo et angustato. Organa copulatio- nis minima, parte ultima obtuse rotundata. Longit. circiter 3/,". Femina ignota. x Habitat rarissima in sinu Christianiensi in profunditate cir- citer 20 orgyarum adqve insulas Lofotenses. Jeg har af nærværende Art kun seet et eneste fuldvoxent Exemplar, en Han, som fandtes i Christianiafjorden paa omtr. 20 Favnes Dyb, samt et Par smaa endnu ikke rigtigt udviklede Un- ger, der fandtes blandt de af mig ved Lofoteu samlede Cytherider. Fra Hannen af foregaaende Art skiller den sig ved sin særdeles tynde og gjennemsigtige fra Siden seet fuldsteendigere kelleformige Skal og ved betydelig mindre og mere spredte Skaltuberkler. I sine anatomiske Detailler viser den som af ovenstaaende Diagnose vil sees ogsaa flere distincte Afvigelser, der sætter Artens Gyl. dighed udenfor -al Tvivl. Gen. 6. Ilyobates,' n. gen. Valvule teste tenues et pellucidæ forma subovata, superficie i Dae: limus et Gaye : incedo. 60 levissima, nitidissima, tuberculis paucissimis et minimis ornata. Commissura earum dorsalis nullis dentibus sed ut in genere an- tecedente crista modo parva valvulw sinistree sulco valvule dex- træ inserta efficitur. Antennæ superiores robustissimze, 5Darticu- late, articulis imprimis prioribus duobus insolito modo incrassatis, ultimis 3 brevibus antice spinis validis supra curvatis obsitis, in- feriores breves 4articulatz, flagello longo, biarticulato, articulo ultimo subulato. Mandibule parvæ dentibus incisivis sat elon- gatis, palpo 3articulato, articulo 2do elongato, appendice bran- chiali setis 2 longissimis et ciliatis et rudimento alie instructa. Maxille forma solita. Pedes brevissimi, paribus anterioribus 2 modo 3articulatis, ultimo ut vulgo 4articulato. Pes maris dexter ultimi paris prehensilis et modo 3articulatus, ungve terminali per- magno et forti. Abdomen feminæ supine valde convexum lobis postabdominalibus pilis 2 brevibus obsitis. Oculi nulli. Den Form, ‚hvorpaa ovennævnte Slægt grunder sig, viser vistnok i enkelte Henseender og navnlig i Foddernes usædvanlig korte og undersætsige Form et vist Slægtskab med ‘Arterne af Sl, Cyprideis, men frembyder igjen, som af ovenstaaende Diagnose vil sees enkelte meget udmærkede Characterer, der gjør det al- - deles nødvendigt at skille den fra disse under en egen Slægt, som jeg har givet ovenstaaende Benævnelse efter Dyrets Levevis. Ilyobates prætexta, n. sp. ; Testa femina a latere visa elongato-subovata, antice qvam : postice paulo humilior, altitudine maxima dimidiam longitudinis - partem circiter æqvante aliqvanto pone medium sita, antice teqY?- 3 liter rotundata, margine superiore leviter arcuato et postice fere : perpendiculariter deflexo, inferiore subrecto et cum posteriore angulum fere rectum formante; supra visa anguste ovata antice qvam postice magis attenuata, latitudine maxima altitudine parum minore pone medium sita, extremitate antica obtuse acuminata, postica mutica in medio etiam leviter emarginata. Testa maris multo angustior et elongatior, margine superiore et inferiore sub- - parallelis, posteriore obliqve descendente. Valvulæ antice limbo y AT OPNS en Rr PENES 61 ciliato membranaceo tenuissimo hyalino cireumdatee pilisqve sin- gulis obsitæ sat longis ad extremitatem utramqve. Color fusco- fulvescens, membris saturatissime luteis. Antennarum superiorum articuli ultimi tres juncti antecedente breviores, ultimus minimus spinis tribus subæqvalibus terminatus; inferiorum articulus basalis sat elongatus et in margine superiore fasciculo pilorum sat lon- Borum instructus, ultimus ungvibus 3 subzqvalibus et valde elon- gatis armatus. Ungvis terminalis pedum 2di paris qvam in cete- ris longior. Organorum copulationis maris pars basalis maxima subqvadrangularis postice infra processu longo spinæformi retro vergente et leviter supra curvato instructa, ultima brevis antice et postice acute producta. Longit. femine 0,82», Habitat sat freqvens in sinu Christianiensi in prof. 6—20 or- gyarum fundo limoso; ceterum usqve ad insulas Lofotenses dispersa. Denne meget characteristiske Cytherideform forekommer tem- melig almindelig ved Christiania paa 6—20 Fa*nes blød, mudret . Bund og gaar langs vor hele Kyst indtil Lofoten, hvor den findes indtil en Dybde af 40—50 Favne. Den forraader let sin Nærvæ- relse derved, at den ligesom Cyprideis Bairdii ved at komme i Bergrelse med Luften strax flyder op paa Overfladen af Vandet. De særdeles kraftige og selv gjennem Skallen ved sin intensiv gule.Farve synlige Antenner bevæger Dyret paa en ganske eien- dommelig og langsom Maade, hvorved de øvre blive. slaaede usædvanligt langt opad, næsten som hos Cypriderne. Rimeligvis bruger Dyret dem til at kare sig frem med gjennem Dyndet. Gen. Y. Loxoconcha, nov. gen. Valvule teste subæqvales, sat tenues, forma subrhomboidea, Superficie wqvaliter convexa, foveolis plerumqve parvis et rotun- datis taberculisqve singulis ornate. Commissura earum dorsalis dentibus efficitur cardinalibus ad extremitates lineze ' cardinalis plus minusve distinctis. Margo ventralis pone medium sat pro- minens et tenuis; Membra omnia subhyalina elongata et tenuia. A ħotòç: obliqvus et XOT: testa. 62 Antenne superiores gracillimz 6articulatz, ultimis perangustis et linearibus setisqve simplicibus obsitis; inferiores 4articulatæ, arti- culo 3tio valde angusto, flagello longo. Palpus mandibularis 3ar- - tieulatus appendice branchiali distincta. —Maxillarum 1mi paris lamina branchialis ad marginem exteriorem infra setas ceteras seta una tenui et inferne vergente instructa. Pedes tenues et elon- gati in femina et mare similes. Abdomen processu conico ad api- cem piloso terminatum, lobis postabdominalibus pilis duabus sub- seqvalibus obsitis. Oculi sive discreti, sive in unum confluentes. Typen for denne Slægt er den af Lilljeborg beskrevne Cythere viridis, der er vidt forskjellig fra den af Müller under samme Navn opstillede Art. Fra de i det foregaaende beskrevne Cytherider adskille de herhen hørende Arter sig mærkeligt ved de særdeles tynde og forlængede Antenner og Fødder samt den eiendomme- lige korte og rhomboidale Form af Valvlerne. Slægten indehol- — der saavel ægte littorale som Dybvands-Former. 4 herhen hø- rende Arter ere af mig iagitagne ved vore Kyster, hvoraf kun 1 tidligere er beskreven. Hertil kommer endnu den af Fischer be- - skrevne Cythere maculata fra Madeira, ligesom jeg ogsaa blandt de af Bosqvet opførte fossile Arter finder nogle, der pod Skal- lens Form og Structur synes at høre herhen. 1. Loxoconcha rhomboidea (Fischer). Cythere viridis, Lilljeborg, De Crustaceis ex ordinibus tribus elc. . pg. 168, tab. 18, fig. 4—6, tab. 19, fig. 3—5. Cythere flavida, Zenker, Monographie der Ostracoden pg. 86, tab. 5 B. Cythere rhomboidea, Fischer, Abhandl. d. Bayerischen es d Wissenschaften. Bd. 7. pg. 656. Testa feminz a latere visa breviter rhomboidea, altitudine E maxima dimidia longitudinis parte multo majore in medio circiter n sita, extremitate utraqve obliqve rotundata, postica supra medium . parum prominente, margine superiore sat arcuato et prope extre- 2 mitatem posticam sinulum parvum formante, inferiore ante medium * distincte sinuato dein zeqvaliter convexo; supra visa in medio a 63 inflata, latitudine maxima altitudine parum minore in medio sita, extremitate utraqve imprimis vero antica sat exserta et acuminata. Testa maris eidem in femina sat dissimilis, antice qvam postice multo humilior, margine superiore recto et angulos duos formante, altero supra oculos, altero prope extremitatem posticam, inferiore pone medium valde arcuato. Valvulæ subtiliter punctatee tuber- culisqve singulis majoribus ornate, ad extremitatem utramqve sparse pilosæ. Linea cardinalis in medio subtiliter dentata. Color pallide flavescens maculis obscure fuscis. Antennæ superiores gracillimze, articulo 2do antice pilis brevibus obsito et seqventibus 2 junctis breviore, ultimo antecedente longitudine circiter æqvali. Antennarum inferiorum articulus 3tius tenuissimus setis duabus margini antico inhzrentibus prope basin insertis. Pedum ultimi pàris articulus 2dus seqventibus 2 junctis brevior, ultimus in mar- gine antico subtiliter dentatus. Organorum copulationis maris pars basalis irregulariter qvadrangularis multo longior qvam latior, ultima postice tuberculo instructa obtusato antice in processum infra vergentem acuminatum producta. Oculi longe sejunceti. Longit. feminæ 0,60«», | Habitat sat freqvens per totam oram Norvegiæ usqve ad Fin- markiam dispersa inter algas prope littus. Den hører til en af de i Christianiafjorden alleralmindeligste. Cytherider, ofte forekommende i stor Mængde mellem de nær Stranden voxende Alger, paa hvilke den ved Hjælp af de lange 98 tynde Antenner og Fødder klattrer om med stor Behændighed. Fra de følgende Arter er den let kjendelig ved de talrige mørke Pletter, hvormed den lyst gulagtigt farvede Skal er besat og som giver den et eget spraglet Udseende. Af min Fader er den fun- den fossil i vor yngre glaciale Formation. 2. Lococoncha longipes, n. sp. Testa feminæ qvah in antecedente humilior, a latere visa elongato.subrhomboidea, altitudine maxima dimidia longitudinis parte parum majore, extremitate antica æqvaliter rotundata, po- stica supra medium aliqvanto prominula, margine superiore sub- 64 - recto angulo obtuso terminato, inferioré ante medium sinuato dein convexo; supra visa elongato-ovata latitudine maxima altitudine minore pone medium sita. Testa maris eidem in femina parum dissimilis, paulo angustior, margine inferiore postice magis arcu- ato. Valvule tenues et pellucidz indistincte punctatee tuberculis paucis et minimis ornate. Color dilute fulvo-badius, maculis nullis. Antennze superiores qvam in antecedente multo robustio- res setis ex parte spiniformibus. obsite, articulo 2do sat magno et seqventibus 3 junctis longitudine circiter æqvali, ultimo tenuissimo et antecedente multo longiore; inferiorum articulus 3tius brevior et crassior, setis 2 margini antico inhzerentibus in medio circiter insertis. Pedes imprimis postici valde elongati, articulo 2do in ultimo pari seqventibus 2 junctis longiore. Organa copulationis maris magis abbreviata, parte ultima a basali indistincte sejuncta antice acute producta postice rotundata. Oculi discreti. Longit. femine 0,52. | Habitat rara in sinu Christianiensi in prof. 20—30 orgyarum; ceterum usqve ad insulas Lofotenses dispersa. Fra foregaaende Art er den let kjendelig ved sin mere lang- strakte Form, der mere ligner samme hos Hannen af hin, samt | ved sin ensfarvede smukt lyst rødbrune Skal. Den forekommer langs vor hele Kyst indtil Lofoten, men synes overalt at være meget sjelden og kun at træffes i større Dybder. Den er i et enkelt Exemplar af min Fader funden fossil i vor yngre glaciale Formation. 3. Loxoconcha granulata, n. sp. Testa feminæ qvam in antecedente bevior et altior, a laterè visa subrhomboidea, altitudine maxima dimidia longitudinis parte majore in medio circiter sita, extremitate antica obliqve rotundata, - postica in medio in processum obtusum exserta, margine superi- - ore in medio subrecto, inferiore ante medium sinuato dein sat arcuato; supra visa subovata, latitudine maxima altitudine paulo x minore in medio sita, extremitate utraqve subito attenuata. Testa i maris ut vulgo humilior forma fere exacte eadem ac in femina - TOP SM SOHO LES BE ded 65 speciei antecedentis, margine inferiore tantum postice magis ar. cuato. Valvule colore fuscato sat saturato areolis rotundatis nu- merosis parvis ornate. Antennarum superiorum articulus 2dus seqventibus 3 junetis brevior, ultimi duo sat elongati et longitu- dine inter se zeqvales; inferiorum articulus 3tius fere ut in ante- cedente; margo ejus anterior supra setas medianas pilis bevissi- mis intervallo æqvali inter se positis instructus. Pedum ultimi paris artieulus 2dus seqventibus 2 junctis longior. Organa copu- lationis maris magna, parte basali subqvadrangulari, ultima antice et postice in processum tenuissimum et subulatum exserta. Oculi discreti. Longit. feminze 0,62mm, Habitat haud freqvens in sinu Christianiensi in prof. 10—12 Orgyarum. Hannen af denne Art har næsten fuldstændig samme Form af Skallen som Hunnen af foregaaende Art, saa at man ved et flygtigt Øiekast let kan forvexle dem med hinanden. Ved nøiere Undersøgelse adskilles imidlertid begge Arter let ved Skallens meget forskjellige Structur. 4. Loxoconcha fragilis, n. sp. Testa feminz a latere visa ut in speciebus ceteris subrhom- boidea, altitudine maxima dimidia longitudinis parte majore ante medium sita, extremitate antica rotundata, postica supine in pro- cessum brevem obliqve truncatum exserta, margine superiore Supra oculos sat arcuato, postice sat declivi, inferiore in medio Sinuato postice leviter convexo; supra visa sat angusta, latitudine maxima altitudine multo minore ante medium sita, extremitate postica exserta et tenui. Testa maris angustior duplo longior qvam altior, margine superiore subrecto et fere horizontali, extre- mitate postica supine obtuse rotundata. Valvulæ tenuissimze et fragiles, fere hyalinæ, tuberculis paucissimis et minimis ornate Vixqve pilos. Antennze gracillimze, superiorum articulus 2dus brevis seqventibus 2 junctis multo minor et in margine antico breviter pilosus, ultimi 3 valde elongati et subzeqvales; inferiorum | articulus 3tius angustissimus, margine antico lævi setis nullis. Vi 5 i idensk.-Selsk. Forh. 1865. 66 Pedes ienuissimi, articulo 2do in ultimo pari seqventibus 2 junctis longitudine circiter sqvali. Organorum copulationis maris pars . ultima antice obtuse producta. Oculi in unum confluentes. Lon- - git. feminæ 0,41». : Habitat rara in sinu Christianiensi adqve insulas Lofotenses inter algas prope littus. Denne ved sin særdeles tynde, glatte og næsten vandklare Skal udmærkede lille Art synes at være meget sjelden, da jeg hidtil kun har fundet meget faa Exemplarer af den. Den synes imidlertid at forekomme langs vor hele Kyst, idetmindste til Lo- foten, hvor jeg dog kun har truffet den i et eneste Exemplar. Gen. 8. Xestoleberis', uov. gen. Valvule teste lævissimæ, nitidissimze, tubereulis modo sin- - gulis minimis ornate, antice qvam postice multo humiliores, parte postica in femina valde inflata. Linea cardinalis maxime flexuosa :. et ex parte subtiliter dentata; margo ventralis utriusqve valvule P. ante medium intus prominens. Antenne superiores Garticulatte, artieulis ultimis 4 versus apicem sensim magnitudine decrescenti- - bus setisqve brevibus simplicibusqve et antice et postice obsitis; inferiores breves 4articulatz, flagello longo. . Palpus mandibularis distincte 4articulatus, appendice branchiali parva setis modo 2 obsita. Maxille fere ut in genere antecedente. Pedes parvi et. breves. Lobi postabdominales pilis 2 instructi. Oculi discreti. — Ova et embryones sub testa feminæ portantur. E Denne Slægt er grundet paa den af Lilljeborg beskrevne | Cythere nitida, med hvem Zenkers Cythere viridis er identisk. Slæg- ten er let kjendelig fra alle øvrige Cytherider ved Skallens eien dommelige Form, der ikke er ulig samme hos Slægten Cypri ‘blandt Cypriderne, idet den afvigende fra, hvad ‚Tilfældet er Du de fleste øvrige Cytherider er fortil betydelig baade lavere og : smalere end bagtil, hvor den især hos Hunnen er særdeles stær : i Xsot3c: politus et del mere: testa. 67 opsvulmet for at kunne optage de ofte talrige af Ovarierne ud- komne Æg. Arterne ere vivipare, idet Æggene bæres saalænge under Hunnens Skal, indtil Uugerne have faaet Valvlerne og de forreste Extremiteter tydeligt udviklede. Kun 2 herhen hørende Arter ere af mig iagttagne ved vore Kystsr, hvoraf den ene er en ægte littoral Form, den anden sublittoral. Den af Dana be- skrevne Cythere americana ligesom ogsaa Bairds Cythere aurantia synes imidlertid ogsaa at høre herhen. 1. Xestoleberis nitida (Lilljeborg). Cythere nitida, Lilljeborg, l. c. pg. 169, tab 19, fig. 6— 7. Cythere viridis, Zenker, i. c. pg. 86, tab. 5. A. Testa femina a latere visa subtriangularis, altitudine maxima dimidiam longitudinis partem superante pone medium sita, antice anguste rotundata postice rotundato-truncata, margine superiore in medio valde arcuato antice et postice sat declivi, inferiore ante medium leviter sinuato; supra visa subovata antice sat attenuata, postice obtuse rotundata, latitudine maxima altitudinem vix æqvante pone medium sita. Testa maris ab eadem in femina statura mi- nore parte postica magis exserta minusqve inflata differt. Val- vult colore fusco- viridi nitidissimæ ad extremitatem anticam sparse pilos, Antennarum superiorum articulus 2dus seqventibus 3 junctis brevior; inferiorum ungves terminales breves duplam ar- tieuli ultimi longitudinem parum superantes. Pedum ultimi paris articulus 2dus seqventibus 2 junctis longior, ungvis terminalis illo - brevior. Ante oculos adest macula nigra sat magna. Organorum copulationis maris pars ultima angusta infra vergens lingvzefor- : mis. Longit. feminze 0,53"», E Habitat non infreqvens in sinu Christianiensi inter wi prope E littus; ceterum usqve ad insulas Lofotenses dispersa. i Det af Lilljeborg afbildede Exemplar synes at have været en d Han. Hos Hunnen er den bagre Ende af Skallen seet fra Siden po langt mindre uddragen og næsten tvert afskaaren, samt ovenfra - Seet meget bredere end paa Lilljeborgs Figur er fremstillet. Zen- . kers Figur er derimod tydelig nok efter en Hun, ien giver, dai. — * consonum o M ERN | men bagtil særdeles stærkt opsvulmede og derfor nedtrykte | 68 Skallen ikke sees lige fra Siden, men noget formeget ovenfra, ikke nogen fuldkommen rigtig Forestilling om dennes Form. At Zenker har kunnet identificere denne Art med Müllers Cythere viridis er mig aldeles ubegribeligt, da det her i Virkeligheden alene er Farven, som begge Arter have tilfælles, hvorimod Skal- Form her er saa ulige som den hos to til samme Familie hørende Former vel kan være. Arten er udbredt langs vor hele Kyst ind- til Lofoten, og forekommer ogsaa enkeltvis fossili vor yngre gla- ciale Formation. 2. Xestoleberis depressa, n. sp. Testa feminæ valde ventricosa, multo latior qvam altior, sub- depressa, latere ventrali subplano vel etiam aliqvanto excavato, | a latere visa semiovata, altitudine maxima dimidiam circiter lon- . gitudinis partem zqvante in medio sita, margine superiore arcum seqvum formante, inferiore æqvaliter sinuato, extremitate antica P. anguste rotundata, postica obtusata; supra visa postice valde di- E latata, extremitate antica obtuse acuminata, postica truncata et in H medio leviter emarginata. Testa maris supra visa postice qvam — antice parum latior, latitudine maxima in medio sita. Valvule pellueidze, lævissimæ, nitidissimæ, margaritacez, ad extremitatem "4 anticam breviter pilosze, colore pallide flavido-fuscato, macula dor- - sali magna arborescenti pone oculos sita saturate badia. Antenne qvam in antecedente breviores, superiorum articulus 2dus séqven- : icm HO EN lee fO eu: tibus 3 junctis brevior, inferiorum ungves terminales longi. Pe- 3 dum ultimi paris articulus 2dus seqventibus 2 junctis longitudine 5 circiter æqvalis, ungvis terminalis longissimus et curvatus. Ma- cula nigra ante oculos deesse videtur. Organorum copulationis | maris pars ultima qvam in antecedente major et late lanceolata. Longit. feminæ 0,607r. " Habitat haud freqvens per totam oram Norvegiæ usqve ad Finmarkiam dispersa in prof. 3—6 orgyarum inter algas pom fundiores. Denne smukke Cytheride er let kjendelig ved den hos Hum 69 som man som oftest finder fuldproppet af Æg og Embryoner. Jeg har her kunnet med Nøiagtighed studere Udviklingen og kan i et og alt bekræfte Zenkers udmærkede Iagttagelser i denne Hen- seende. Man kan adskille 4 forskjellige Udviklingsstadier, som ofté alle findes hos et og samme Hunindivid. Det første Stadium er det modne netop af Ovarierne udkomne Æg, paa hvilket kan adskilles en ydre klar Begrændsningshud og en indre kornet Masse (Blommen), i hvilken man bemærker i den ene Kant en tydelig Kimblære. Idet næste Stadium antager Ægget en stærkt nyredannet Form, idet den ene Side (Bugsiden) bliver stærkt indbugtet; man bemærker allerede nu utydeligt Anlægget til Øi- nene, medens der af Lemmerne endnu ikke findes Spor. Disse blive først i næste Stadium anlagte og som det synes de nedre Antenner først. Valvlerne have allerede i dette Stadium dannet sig og vise en eiendommelig Form, idet de lige bag Oinene ere særdeles stærkt udstaagende oventil. Isidste Stadium har Skallen næsten samme Form som hos de Voxne. Antennerne, hvoraf dog de øvre endnu kun ere 5leddede, Mandiblerne og Maxillerne ere allerede tydelig udviklede, medens de bagre Lemmer (Fod- derne) ere rudimentære, kun forestillende et Par tilspidsede, uled- dede Vedhæng. Arten er udbredt langs vor hele Kyst og fandtes i meget betydeligt Antal blandt de af min Fader i Sand fra Øx- fjord indsamlede Cytherideskaller. Den forekommer ogsaa fossil Saavel i vor ældre som yngre glaciale Formation. Gen. 9. Cytherura', nov. gen. Valvulz testæ inæqvales et forma dissimili, dextra sinistram ad marginem dorsalem plus minusve superante, superficie reticu- lata et punctata interdum maxime iniqva costis vel protuberantiis Obtusis ornata, "Testa forma oblonga extremitate postica in pro- cessum plus minusve prominentem exserta. Dentes cardinales Sæpius obsoleti. Antennæ superiores breviter pilosze, Garticulatze, sensim attenuatz, articulo 2do in medio marginis postici seta sat 1 Cythere et cupa eauda. 10 longa instructo; inferiores distincte barticulatæ, flagello longo, ungvibus terminalibus brevibus. Mandibule fortissime dentibus apicalibus obtusissimis, palpo ex 3 modo composito articulis, ap- pendiee branchiali parva setis modo 2 postice vergentibus instructa. Maxillarum lmi paris lobi terminales longi et angusíati, lamina - | branchiali ad marginem exteriorem infra setis instructa duabus non ciliatis et infra vergentibus lobo discreto insertis. Pedes ple- rumqve parvi ungve terminali brevi et curvato. Lobi postabdo- minales setis destituti. Oculi discreti. Organa copulationis maris - maxime complicata processibus pluribus irregularibus tuboqve lon- gissimo spiraliter convoluto instructa. Denne paa Müllers Art C. gibba grundede Slægt synes at være særdeles rig paa Arter, Jeg har ialt ved vore Kyster kun- net adskille ikke mindre end 10 herhen hørende Arter, hvoraf | de 7 forekomme i Christianiafjorden. De ere alle meget smaa og hore til de mindste bekjendte Octracoder, men frembyde i det Ydre, i Skallens Form og Structur ofte meget characteristiske E Eiendommeligheder, der gjør det forholdsvis temmelig let at ad- skille dem. Hos dem alle løber Skallen bagtil ud i en stump E Proces (heraf Sliegtsbenzvnelsen), hvis Form og Beliggenhed yder E meget gode Artsmærker. I sine anatomiske Detailler adskille de 53 sig meget bestemt fra de foregaaende Slægter derved, at de nedre Antenner ere 5leddede, idet det langstrakte 3die Led hos hine. 1 her er delt i 2 tydeligt adskilte Led. Arterne ere littorale eller — | sublittorale, hvorimod der blandt dem ingen egentlig Dy; d form findes. 1. Cytherura gibba, (Miüller.) Cythere gibba, Müller, l. c. pg. 24, tab. 7, fig. 10— 12. Cythere. gibbera, idem, ibidem, (mas). Cythere gibbera, Lilljeborg 1. c. pg. 167, tab. 19, fig. 1 og 2. Cythere gibba, Zenker, l. c. pg. 84, tab. 5 D. Testa feminæ a latere visa sat elongata, antice et postice fere teqve alta, altitudine maxima dimidia longitudinis parte minore, antice obliqve rotundata, postice in medio processum. formans 09 Jose : BRUAIUEMUCHE SE Sk en T dn ico e V Vest LOC TA NUR MS Io. rr OE Maur ERI M A PER S. ROME RC HN Pr SE ds me vue BT EL, "1 tusum et parum prominentem, margine superiore recto, inferiore parum sinuato; supra visa pone medium utrinqve protuberantiam rotundatam præbens, antice qvam postice magis attenuata, latitu- dine maxima altitudinem superante. Testa maris magis elongata, subreniformis, margine superiore leviter, inferiore profundius si- nuato, supra visa ante medium utrinqve sinuata. Valvulæ dense punctatæ et imprimis in mare distinctissime et sat regu- lariter reticulata, areolis magnis polygonalibus, adqve extremi- tatem utramqve sparse pilos. Color saturate nigro-viresceus ex- tremitate utraqve et fascia mediana obliqve transversa albidis. Antennarum superiorum artieulus ultimus elongatus antecedenti longitudine zeqvalis. Pedum ultimi paris articulus 2dus seqventi- bus 2 junctis multo longior, ungvis terminalis versus apicem sat curvatus. Organa copulationis maris magna, parte basali sub- qvadrangulari tubo convoluto longissimo, ultima infra obtuse ro- tundata postice vero irregulariter incisa processibus pluribus qvo- rum inferior sat magnus et obtuse terminatus instructa. Longit. parum supra mm, Habitat rarissima in sinu Christianiensi inter zosteras prope littus. ` A Ved Kysterne af Østersøen og Kattegat synes nærværende Årt efter Lilljeborg og Zenker at være meget almindelig, medens den ved vore Kyster hører til de sjeldneste Cytherider. Det har hidtil kun lykkets mig at finde den paa en eneste Loealitet, nem- dig i Frognerkilen tæt ved Christiania mellem Zosterz og kun i meget faa Exemplarer. Skjendt den knapt opnaar mere end 3 Millimeters Længde hører den dog til de større Arter af Slægten. 2. Cytherura nigrescens, (Baird.) Cythere nigrescens, Baird, l. c. pg. 171, tab. 21, fig. 4, 4a. Testa feminæ a latere visa subovata, latitudine maxima dimi- diam longitudinis partem circiter æqvante in medio sita, antice *qvaliter rotundata postice in medio in processum sat magnum et obtusum exserta, margine superiore eeqvaliter arcuato, inferiore leviter concavo; supra visa anguste ovata, latitudine maxima al- i ` 172 titudine multo minore pone medium sita, extremitate utraqve acu- | minata, Testa maris eidem in femina similis sed paulo elonga- tior. Valvule distincte punctatz indistincte vero reticulatz ad extremitatem utramqve tenues et pellucidz, in medio vero areola ornatæ magna irregulariter qvadrangulari antice obtuse angulata et postice profunde emarginata structura duriore et colore saturate nigrescente insigni, de qva prodeunt antice et postice striæ ob- scuræ qvasi pili extra marginis teste vero vix producte. Anten- narum superiorum articulus ultimus brevissimus, penultimus et antepenultimus vero sat elongati subæqvales et antecedente lon- giores. Ungvis pedum *érminalis fortissimus et valde curvatus. Articulus 2dus pedum ultimi paris seqventibus 2 junctis vix lon- gior. Organorum copulationis maris pars ultima parva subtrian- gularis angulis acutis. Longit. feminæ 0,40». Habitat ubiqve freqvens inter algas prope littus. Den er en af de allermindste Cytherider og for det blotte Øie kun synlig som et lidet mørkt Punct. Overalt ved vor Kyst har jeg truffet den ofte i stor Mængde mellem de øverste. ved Fjeretid blottede Alger. 9. Cytherura similis, n. sp. Antecedenti simillima. "Testa feminz alatere visa forma fere eadem, extremitate postica vero multo minus exserta et obtuse rotundata, supra visa magis ventricosa, antice et postice fere æqve lata, latitudine maxima altitudine parum minore. Valvulæ indis- tincte punctatæ, versus extremitatem utramqve vero distincte re- ticulatæ, ut in C. nigrescente areola mediana antice obtuse angu- ; lata postice leviter emarginata prebentes. Antennarum superio- rum articulus ultimus brevissimus, antecedentes tres sub:zeqvales. Ungvis pedum terminalis mediocris. | Articulus 2dus pedum ultimi paris seqventibus 2 junctis longitudine circiter wqvalis. Mas ig- 3 notus. Longit. feminse 0,52»v, Habitat rarissima prope urbem Langesund inter algas, fre- qventior ad Oxfjord Finmarkiæ. Denne Art staar særdeles nær foregaaende, saa at man let i 73 kan forvexle begge med hinanden. Holder man imidlertid begge Arter ved Siden af hinanden vil man ved en opmærksom Sam- menligning finde enkelte bestemte Afvigelser. Skallen er såaledes betydelig større og forholdsvis stærkere buget, samt seet fra Si- den mere jevnt afrundet med den bagre Ende langt fra saa stærkt udstaaende. Valvlerne, som hos C. nigrescens vare meget tyde- ligt puncterede, men utydeligt reticulerede, vise her omvendt neppe noget Spor af Punctering medens de især ved begge Ender ere ganske tydeligt reticulerede. Ogsaa det mediane Feldt, skjøndt meget lignende samme hos den anden Art, viser dog en Smule Afvigelse i sin Form ogi Antallet af de fra det udgaaende mørke Striber. Den synes egentlig at være en mere. nordlig Form, da jeg ved vore sydlige Kyster kun har fundet et eneste Exemplar, medens den ikke var saa ganske sjelden blandt de af min Fader i Sand fra Øxfjord i Finmarken samlede Cytherideskaller. Dog er det muligt, at jeg før, paa Grund af dens store Lighed med foregaaende Art har kunnet overse den. Det er denne og ikke som jeg før troede foregaaende Art, der af min Fader er funden fossil i vor ældre og yngre glaciale Formation. 4. Cytherura sella, n. sp. Testa feminæ a latere visa elongato-subqvadrangularis, alti- tudine maxima dimidia longitudinis parte paulo minore, antice late rotundata, postice supra medium in processum tenuem et sat prominentem adqve apicem truncatum exserta, margine superiore recto vel indistincte :concavo, inferiore distincte sinuato; supra visa antice et postice fere zeqve lata, latitudine maxima altitudine minore, extremitate postica in processum tenuem et acuminatum exserta. Testa maris multo magis elongata, supra visa postice valde dilatata. Valvulæ distincte reticulate et longitudinaliter striata areola mediana qvam in antecedentibus angustiore. Color albidus areola mediana saturate nigrescente. Antenparum supe- riorum articulus ultimus antecedente parum brevior. Ungris ter- minalis pedum 1mi et 2di paris fere omnino rectus. Articulus ?dus pedum ultimi paris seqventibus 2 junctis multo longior, un- 74 gvis terminalis longissimus. Organa copulationis maris permagna, parte ultima infra vergente et obtusa. Longit. feminæ 0,44", Habitat rara in sinu Christianiensi in prof. 3—8 orgyarum. Fra de foregaaende er denne Art let kjendelig ved den næ- sten firkantede Form af Valvlerne og ved den tynde ovenfor Midten beliggende Proces, hvori de gaa ud bagtil. Det mediane Feldt er forholdsvis mindre og ved sin intensive og skarpt be — grendsede sorte Farve særdeles ioinefaldende, tagende sig ud som en sadelformig Figur over den forresten lyse og gjennemsig- tige Skal. 9. Cytherura striata, n. sp. Testa feminæ a latere visa sat elongata, altitudine maxima dimidia longitudinis parte minore, antice zeqvakter rotundata, postice infra medium in processum permagnum obtuse acumina- - tum excurrens, margine superiore in medio subrecto, inferiore — leviter sinuato postice angulo fere recto terminato; supra visa sat ventricosa, latitudine maxima altitudine parum minore, marginibus. : lateralibus in medio subparallelis postice vero angulum utrinqve - rectum formantibus, extremitate postica tenuissima et acuminata. Testa maris valde elongata et angusta fere triplo longior qvam P. altior, supra visa postice sat dilatata. Valvulæ distinctissime lon- A gitudinaliter striatæ et reticulatæ, areola mediana indistincta, C0- 7 lore pallide fulvescente vel aureo insignes. Antenne fere utin — antecedente. Ungvis pedum 1mi et 2di paris brevissimus. Arti- : culus 2dus pedum ultimi paris seqventibus 2 junctis longior. Or- gana copulationis maris magna, parte ultima obtuse mee 4 Longit. feminæ 0,44», maris 0,50», Habitat rara in sinu Christianiensi simul cum antecedente. - Den smukke lyse, orangegule Farve adskiller denne Art vel. forste Oiekast fra alle ovrige i Slegten. Ogsaa i Skallens Form. viser den som af ovenstaaende Diagnose vil sees bestemte Afr bagre Proces meget characteristisk, Den synes ligesom forega?- ende at være meget sjelden, da jeg kun har truffet den paa en ky PE T EEN TOS PEORES ME iei ELT 75 eneste Localitet i Christianiafjorden. En enkelt Skal af nærvæ- rende Art er af min Fader funden fossil i vor yngre glaciale Formation. 6. Cytherura atra, n. sp. Testa femina a latere visa obliqve qvadrangularis, vel sub- rhomboidea, altitudine maxima dimidiam circiter longitudinis par- tem æqvante, antice obliqve rotundata, postice obliqve truncata vel supra medium in processum brevissimum et obtusum exserta, margine superiore seqvaliter arcuato, inferiore leviter sinuato et postice angulo terminato obtuso; supra visa ovata, latitudine maxima altitudine parum minore pone medium sita, antice et po- stice sensim attenuata. Valvule distincte et sat regulariter reti- culata areola mediana obsoleta. Testa tota colore saturatissime atro insignis. Antenne qvam in antecedentibus robustiores, su- periorum articulus ultimus brevissimus. Ungvis pedum terminalis sat magnus et fortis; articulus 2dus in ultimo pari seqventibus 2 junctis parum longior. Mas ignotus. Longit. feminse 0,517». Habitat rarissima ad insulas Lofotenses in profunditate 3—8 orgyarum. Den hører til de større Arter og er let kjendelig ved sin ensformige mørke Farve og ved den særdeles korte og stumpe bagre Proces af Skallen. Den er af min Fader funden fossil i vor yngre glaciale Formation. 7. Cytherura undata, n. sp. "Testa feminæ a latere visa obliqve subqvadrangularis, altitu- dine maxima dimidiam longitudinis partem æqvante, extremitate antica obliqve rotundata, postica supra medium in processum brevem et obtusum exserta, margine superiore leviter arcuato, inferiore indistincte sinuato postice angulo terminato distincto; Supra visa antice et postice fere æqve lata, latitudine maxima altitudine minore, prope extremitatem posticam utrinqve rectan- Sulata. Testa maris paulo magis elongata, ceterum parum ab eadem in femina discrepans. Valvule valde incrassatz, structura ——— 16 durissima, indistincte reticulatee areola mediana obsoleta; super- ficies earum maxime iniqva hic elevata illic profundius excavata cristis obtusis singulis irregularibus ornata. Color pallide glauco- cinereus. Antennz superiores sat robuste articulo ultimo brevis- simo, antecedentibus 3 subzqvalibus. Pedum ultimi paris articu- lus 2dus seqventibus 2 junctis bevior. Organorum copulationis maris pars ultima obtusa, subelliptica. Longit, feminæ 0,50". Habitat non infreqvens in sinu Christianiensi in prof. 3—8 orgyarum, ceterum usqve ad Finmarkiam dispersa. Seet fra Siden er den ikke ulig i sin Form foregaaende Art, ` fra hvem den imidlertid let skilles ved den særdeles tykke Skal, hvis Overflade viser sig uregelmæssigt ud- og indbugtet eller lige- som bølgeformig, samt ved sin lyse blygraa Farve. Den fore- kommer langs vor hele Kyst indtil Finmarken og er ogsaa af min Fader funden fossil i vor yngre glaciale Formation. 8. Cytherura acuticostata, n. sp. Testa feminz valde inflata, multo latior qvam altior, a latere 2 "visa subqvadrangularis, altitudine maxima dimidiam longitudinis | partem fere æqvante, antice late rotundata, postice supra medium | in processum tenuem et sat prominentem ad apicem obliqve trun- catum exserta; margine superiore pone oculos leviter concavo dein convexo, inferiore indistinete sinuato; supra visa late ovata antice qvam postice latior, parte antica limbo circumdata tenui ef pone medium utrinqve spina brevi et acuminata postice vergente terminata, extremitate postica in processum: tenuissimum exserta. É Testa maris magis elongata, margine superiore et inferiore distinc- — tius concavis, supra visa in parte postica sat dilatata. Valvule - reticulatz costis longitudinalibus 8—10 elevatis et acutis, qvarum. i duæ utrinqve postice mucrone acuminato et postice vergente ter- ig minantur, ornatæ, areola mediana indistincta. Color dilute nigro- — fuscatus. Antennæ sat graciles, superiorum articulus ultimus . antecedente parum brevior, antepenultimus et antecedente et S€- - qvente longior. Pedum ultimi paris articulus 2dus seqventibus 2o junctis multo longior. Organorum copulationis maris pars ultima " processu acuminato et rostriformi infra vergente terminata. Lon- git. feminae 0,51"", maris 0,53"», Habitat rara in sinu Christianiensi simul cum antecedente. Den stærkt bugede Skal og de skarpe udstaaende Længde- ribber, hvoraf en, naar Dyret sees ovenfra, viser sig som en tynd og gjennemsigtig, bagtil i en skarp bagudrettet Tand endende Bord om den forreste Del af Skallen, giver denne Art et saa eiendommeligt Udseende, at den vanskeligt kan forvexles med nogen anden. Jeg har kun fundet den paa en eneste Localitet, nemlig tæt ved Huk, den yderste Spidse af Ladegaardsgen, paa 6—8 Favnes Dyb mellem hensmuldrende Dele af Alger. Paa samme Localitet findes ogsaa 3 andre herhen hørende Arter, nem- lig de i det foregaaende beskrevne C. undata, striata og sella. 9. Cytherura affinis, n. sp. C. nigrescenti affinis sed fere duplo major. Testa feminæ a latere visa magis elongata, altitudine maxima dimidia longitudinis parte majore, antice. latius: rotundata, postice aliqvanto supra medium in processum sat prominentem et ad apicem obliqve trun- catum exserta, margine superiore minus arcuato, inferiore leviter concavo; supra visa multo magis ventricosa, latitudine maxima altitudinem circiter :qvante ante medium sita, postice attenuata et in processum tenuem exserta. Superficies ventralis subplana strias nonnullas longitudinales preebens. Valvulæ indistincte reti- culatæ areolam medianam ut in C. nigrescente structura duriore ostendunt, qvæ autem angustior est et postice profundius emar- Sinata. Animal ignotum. Longit. feminæ 0,62», Habitat rarissima ad Oxfjord Finmarki:e. Jeg har af denne Art kun seet 2 tomme Skaller, der begge ere fundne af min Fader, den ene i Sand fra Oxfjord i Finmar- > ken, den anden fossil i vor yngre glaciale Formation. 10. Cytherura clathrata, n. sp. Testa femins brevis et alta, a latere visa subtriangularis, al- titudine maxima dimidiam longitudinis partem longe superantein 78 medio sita, antice anguste rotundata, postice infra medium in pro- cessum obtusum sat prominentem exserta, margine superiore in - medio valde arcuato, inferiore convexo ; supra visa subovata lati- tudine maxima altitudine minore paulo pone medium sita. In toto fere circuitu limbo tenuiore sat prominente circumdata adqve extremitatem posticam utrinqve angulata. Testa maris ab eadem in femina,statura minore et margine superiore minus arcuato dis- crepat. Valvule valde inzqvales et dissimiles costis elevatis ir- regulariter arborescentibus reticulatze, margine antico crenulationes vel dentes obtusos 4 præbente. Color nigro-fuscatus. Antennæ superiores gracillimze, articulo ultimo brevi, antecedentibus 2 vero valde elongatis et subzqvalibus. Pedum ultimi paris articulus 2dus seqventibus 2 junctis multo brevior. Organórum copulationis maris pars ultima subhamata vel in processum acuminatum postice vergentem producta. Longit. feminæ 0,62», Habitat rara ad insulas Lofotenses in prof. 6—12 orgyarum. Nærværende ved Skallens Form og gittrede Overflade sær- | deles characteristiske Art synes at være meget sjelden, da jeg — hidtil kun har truffet den paa en eneste Localitet nemlig i Øst- nesfjorden ved Lofoten paa 6—12 Favnes mudret Bund. Den er den største Repræsentant af Slægten. 11. Cytherura nana, n. sp. Antecedenti affinis sed multo minor. Testa feminæ a latere visa fere semicirculata, altitudine maxima dimidiam longitudinis partem parum superante in medio sita, antice obliqve rotundata, postice in medio in processum obtusum exserta, margine superiore eqvaliter arcuato, inferiore subrecto; supra visa sat angusta an- 3 tice et postice fere æqve lata marginibus lateralibus in medio sub- — parallelis, latitudine maxima dimidiam altitudinis partem parum superante. Valvulæ areolis rotundatis paucis et sat magnis i" medio tuberculo minuto instructis ornate, margine antico dentibus Obtusis 4 infra vergentibus armato. Testa versus margines pel- lucida, in medio vero colore saturate fusco-violaceo insignis. An- ca tennæ pedesqve fere ut in antecedente. Inter congeneribus MY mima. Hari feminæ 0,34", 79 Habitat rara in sinu Christianiensi prope Vallø inter algas prope littus. Fra foregaaende Art, hvem den staar særdeles nær, skiller den sig foruden ved sin langt ringere Størrelse meget bestemt ved Skallens forskjellige Structur. Den synes at være meget sjel- den, da jeg hidtil kun har fundet nogle faa Exemplarer af den ved Vallø mellem de øvre Alger. Et eneste Exemplar er af min Fader. funden fossil i vor yngre glaciale Formation. Gen. 10. Cytheropteron’, nov. gen. Valvulæ testæ inæqvales et forma dissimili, dextra sinistram in medio marginis dorsalis plus minusve superante, superficie mi- nime reticulata sed foveolis parvis rotundatis ornata, latus ven- trale propius eminentiam magnam lateralem aleformem præbentes, postice ut in genere antecedente in processum obtusum exsertæ. Commissura dorsalis efficitur dentibus valvulee dextræ duobus ad extremitatem lineæ cardinalis et crista valvule sinistre mediana magna et subtiliter dentata. Antennæ superiores breviter pilosæ €x 5 modo composite articulis, penultimo elongato et in medio marginis anterioris pilis 2 obsito; inferiores distincte 5articulatæ, flagello longo. Mandibulæ mediocres, palpo 3artieulato appendice branchiali minima setis 2 instructa. Maxillæ fere ut in genere - antecedente. Pedes tenues et elongati ungve terminali gracili. Abdomen processu longo et tenui terminatum, lobis postabdomi- nalibus brevibus pilis 3 obsitis. Organa copulationis maris postice i processibus 3 spinæformibus, qvorum unus trifurcatas armata. Oculi nulli, Characteristisk for nærværende Slægt er den stærke vinge- formige Udvidning, som Valvlerne nedentil paa hver Side danne 0g som især hos C. alata naar en aldeles excessiv Udvikling sø (heraf Slægtsbenævnelsen). Seet fra Siden viser Skallen sig li- Sesom hos foregaaende Slægt bagtil uddragen i en stump Preoen ' Cythere et Trepdy: ala. 80 men er bestemt adskilt ved sin forskjellige Structur og ved Laa- sens Bevæbning. De herhen hørende Arter ere ægte Dybvands- former, hvilket ogsaa den fuldstændige Mangel af Oine synes at antyde. 3 herhen hørende. Arter er af mig iagttagne ved vore Kyster, hvoraf den ene maaske er identisk med den af Baird be- skrevne Cythere convexa. 1. Cytheropteron convexum, (Baird). Cythere convexa, Baird, l. c. pg. 174, tab. 21, fig. 3. Protuberantia aleformis parum prominens, postice obtuse angulata. Testa feminze alatere visa subovata, altitudine maxima dimidia longitudinis parte multo majore ante medium sita, antice — obliqve rotundata, postice in medio in processum obtusum ex- serta, margine superiore valde arcuato postice sat detlivi, infe- ‘riore antice leviter sinuato; supra visa subhexagonalis, latitudine maxima altitudine majore pohe medium sita, postice subito c0- . aretata et in processum tenuem et acuminatum exserta. Testa maris magis elongata, processu postico obtusiore. Color albidus. | Valvule foveis rotundatis sat magnis series plerumqve transverSas | et leviter curvatas formantibus ornatze. Antennarum superiorum . articulus 2dus penultimo longitudine circiter æqvalis, ultimus bre- : vissimus. Pedum ultimi paris articulus 2dus seqventibus 2 junc- tis multo longior, ungvis terminalis illo brevior. Organorum.c0- - pulationis maris pars ultima ad apicem obtuse truncata, spina trifurcata angusta et ceteris brevior. Longit. feminæ 0,637". Habitat non infreqvens in sinu Christianiensi inqve sinu Ni- darosiensi in prof. 12—60 orgyarum; ceterum usqve ad Finmar- kiam dispersa. Baird omtaler vistnok i sin korte Beskrivelse af Cythere CON- vexa ikke med et Ord den characteristiske vingeformige Udvid ning, som Valvlerns danne nedentil, men den af ham leverede. Figur (Skallen seet fra Siden) viser dog saa stor Lighed med nar værende Art, at jeg anser det for rimeligt, at begge ere identiske 2 Jeg har truffet denne Art temmelig almindeligt i Christianiafjorden. og Trondhjemsíjorden paa 12—60 Favnes Dyb, ligesom ogsaa 81 og til paa flere andre Puncter af vor Kyst. Et enkelt Exemplar fandtes ogsaa blandt de af min Fader indsamlede Cytherideskal- ler fra Oxfjord. Den er endelig ogsaa funden fossil saavel i vor ældre som yngre glaciale Formation. 2. Cytheropteron subcircinatum, n. sp. Antecedenti perqvam affinis, sed protuberantia laterali fere semicireulariter arcuata minimeqve angulata dignoscenda. Testa feminz a latere visa subovata, altitudine maxima dimidiam lon- gitudinis partem longe superante in medio sita, antice qvam in antecedente angustius rotundata, postice in processum obtusiorem exserta, margine superioré in medio valde arcuato, inferiore levi- ter sinuato, protuberantia tamen laterali in medio aliqvanto pro- minula; Supra visa fere æqvaliter circularis, latitudine maxima altitudine majore in medio sita, extremitate utraqve paulo exserta. Valvule qvam in antecedente adhuc magis inæqvales, margine superiore irregulariter et in ütraqve valvula diverso modo flex- uoso superficie iniqva et ut in ancedente foveolis rotundatis sed minoribus et irregulariter dispersis ornatze. Color albidus. An- tennæ pedesqve iisdem in antecedente parüm dissimiles. Longit. feminæ 0,53mm, Habitat rarissima in sinu Christianiensi simul cum antecedente. Den staar foregaaende Art særdeles nær, saa at jegi Begyn- delsen antog den kun for en yngre Form af hin. Da jeg imid- lertid senere har fundet ganske unge Exemplarer af C. convexum, hos hvem Skallen kun høist ubetydeligt adskiller sig fra samme hos de Voxne, er jeg bleven overtydet om nærværende Forms Gyldighed soft selvstændig Art. Den vil let kunne kjendes fra den anden derved, at Skallen ovenfra eller nedenfra seet er næsten cirkelformig, idet de laterale Udvidninger ikke som hos foregaaende Art danne bagtil en Vinkel, men ere m buefor- migt a 3. Cytheropteron alatum, n. sp. Protuberantia lateralis permagna, vios enin et aliqvanto in- —— Vidensk.-Selsk. Forh. 1865 ,6 : 82 fra vergens inqve mucronem validum ad latera porrectum excur- rens; margo ejusdem posticus dentibus armatus complanatis cir- citer 12, qvorum interiores duo ceteris multo majores laminas : j ` qvadrangulares et ad apicem serratas formantes. Tésta femine a latere visa elongato-ovata, altitudine maxima dimidia longitudi- nis parte multo minore in medio sita, antice eeqvaliter rotundata, postice in processum exserta permagnum ad apicem obliqve trun- catum, margine superiore :eqvaliter arcuato, inferiore leviter si- nuato, protuberantia laterali in medio marginis ventralis infra PAS prominente; supra visa fere cruciformis, latitudine maxima (inter protuberantias laterales) duplam altitudinem superante et etiam longitudine nonnihil majore, postice subito, antice æqvalius atte- nuata. Testa maris nisi statura minore vix ab eadem in femina discrepat. Valvulæ pellucidæ, albidæ, læves, ad marginem anti- cum subtiliter dentatæ. Antennæ iisdem in antecedentibus simil- limæ; superiorum articulus 2dus vero paulo major et penultimo longior, ultimus brevissimus. Pedes tenuissimi et elongati, ungve 4 terminali imprimis in ultimo pari perlongo et tenui. Organorum E. copulationis maris pars ultima angusta et obtuse acuminata, spina : trifurcata ceteris multo major. Longit. femine 0,717, P. Habitat non infreqvens in sinu Christianiensi in prof. 20—30 Denne ved de excessivt udviklede Sideprocesser af Skallen meget eventyrligt udseende og let kjendelige Art forekommer ind i det Indre af Christaniafjorden temmelig almindeligt, paa visse - Steder endog i temmelig betydelig Mængde, paa 20—30 Favnes | Dyb. Ved vor øvrige Kyst synes den derimod at være særde- | les sjelden. B | | | | orgyarum. : Gen. 11. Bythocythere', nov. gen. Valvulæ testæ subæqvales, tenues et pellucidæ vixqve pilos® structura plerumqve nulla distincta. Forma earum in speciebus sat diversa. Commissura dorsalis simplex dentibus nullis. AN- , Budoc: abyssus et Cythere. 83 tennæ superiores elongate distincte "articulate, articulo 2do magno et crasso seta marginis et anterioris et posterioris instructo, ce- teris subito. multo angustioribus, flagellum formantibus attenuatum setis ex parte sat longis marginis et antici et postici obsitum, ar- ticulo penultimo lineari setisqve destituto; inferiores sat robuste, Aarticulatze, articulo 2do qvam solito majore, flagello longissimo, biarticulato, articulo ultimo longiore et setiformi. Mandibulæ ad apicem inferiorem fortiter dentatze, palpo sat magno distincte 4ar- ticülato appendice branchiali bene evoluta setisqve ciliatis pluri- bus obsita. Maxillarum 1mi paris lobi terminales perbreves et crassi, lamina branchialis magna elongato-ovata setis ciliatis nu- merosis marginis et antici et postici et extus ad basin setis sim- plieibus 4 longis et infra vergentibus instructa. Pedes elongati, ungve terminali gracillimo, articulo et 2do et 3tio antice ad api- cem seta brevi instructo; articulus basalis pedum 1mi paris po- - stice ad basin lobum præbens parvum setis duabus permagnis et dense ciliatis aliisqve duabus minoribus et simplicibus obsitum. Abdomen processu perlongo et acuminato terminatum, lobis post- . abdominalibus angustis et infra vergentibus pilis 3 obsitis. Oculi plerumqve nulli. Denne Slægt viser, som af Diagnosen vil sees, i sine anato- miske Detailler flere meget distincte Characterer, hvorved den Skarpt adskiller sig fra alle de foregaaende, men synes desuagtet efter det Ydre, efter Skallen alene, at være temmelig vanskelig at kjende. Dennes Form er nemlig hos de forskjellige Arter sær- deles varierende. Characteristisk for den synes imidlertid at være dens Tyndhed og Gjennemsigtighed samt meget svagt udprægede Structur, endelig Laasens Beskaffenhed, der ikke viser noget Spor af Tænder eller Crenuleringer. De herhen hørende Arter synes alle at være ægte Dybvandsformer og deres Tal vil vistnok ved en noie Undersøgelse af de større Dybder ved Hjælp af den fine Bundskrabe blive betydeligt forøget. Hidtil har jeg ved vore Kyster iagttaget 4 herhen hørende Arter, der alle naa en temme- lig betydelig Størrelse, og hvoraf endøg den ene (B. menmineie er den største Repyæsenlent af hele Familien. Ere 6* 84 1. Bythocythere turgida, n. sp. Testa valde inflata protuberantiam lateralem magnam postice obtuse angulatam præbens, superficie ventrali subplana, dorsali cqvaliter convexa. Testa feminæ a latere visa subrhomboidea antice et postice fere æqve alta, altitudine maxima dimidia longi- tudinis parte multo majore, antice obliqve rotundata, postice su- pra medium paulo exserta, margine superiore parum arcuato, in- feriore leviter sinuato, protuberantia laterali tamen in medio ali- qvanto prominula ; supra visa latissima subhexagonalis, latitudine maxima altitudine nonnihil majore pone medium sita, antice sen- sim, postice vero subito attenuata, extremitate postica processum formante triangularem et acuminatum. Testa maris paulo magis elongata antice qvam postice humilior, margine superiore in mê- dio recto postice vero sat arcuato. Valvule foveolis rotundatis minimis et paucis, in superficie ventrali vero majoribus et den- sioribus ornatz, margine postico infra dentibus 5—7 minimis af- mato. Color albidus maculis nonnullis in superficie dorsali rubris. Oculi distincti. Antennarum superiorum articulus penultimus an- tecedenti longitudine æqvalis. Appendix branchialis palpi mandi- bularis setis 8 antice longitudine decrescentibus obsita, anteriori- bus 2 rudimentariis altera supra altera infra vergente. Pedum ultimi paris articulus 2dus seqventibus 2 junctis brevior. Organorum copulationis maris pars ultima infra vergens elongata subtriangt- laris vel lanceolata. Longit. feminæ 0,84m, maris 0,907", Habitat rara in sinu — prope Drøbak in prof. 10—12 orgyarum. I sin almindelige Kropsform er denne Art ikke saa ulig Cj- theropleron convexum, saa at det maaske kunde hænde, at man ved et flygtigt Blik kunde forvexle begge med hinanden, saameget | mere som man ialmindelighed kun faar se Dyret ovenfra, i hvil- h ken Stilling Skallen viser en meget lignenge 6kantet Form. Den | kjendes dog ved en nøiere Betragtning let ved dens meget bety- | deligere Størrelse, ved Tilstedeværelsen af 2 tydelige Øine, samt ved de smukke røde Pigmentpletter oventil. I sine aoto d ; Detailler skiller den sig lidet fra de øvrige Arter af Slægten. Et E EN ES SE NEN. EET REE albe cc SER oc CC Ee De cH p Ls 85 af de vigtigste Kjendemærker i denne Henseende bliver derfor Hannens Copulatiónsorganer, der altid hos forskjellige omend nok- saa nærstaaende Arter vise bestemt udprægede Modificationer i sin Form. Ved et besynderligt Spil af Naturen forestille disse seede fra Siden i sin Form en mærkværdig Lighed med et men- neskeligt "Hoved og nærmest af en skaldet Olding. Basaldelen forestiller Craniet, Endedelen det lange Skjæg og Forbindelsen mellem begge danner fortil en tydelig Profil med Pande, Næse og Mund. For at gjøre Ligheden endnu mere slaaende er af Chitinlister netop paa rette Sted danmet et tydeligt Øie med Pu- pille og over dette ved en tvergaaende Chitinliste et heit hvælvet Oienbryn. Disse Organer frembyde i nærværende Krebsdyrorden saa mangfoldige mærkværdige Modificationer i sin Bygning, at man med lidt Phantasi næsten for hver Art kan faa ud en vis Lighed med en eller anden bekjendt Gjenstand. Her er imidler- tid Ligheden saa mærkværdig slaaende, at den af sig selv maa paatrenge sig Enhver ved Undersøgelsen af dette Organ. 2. Bythocythere constricta, n. sp. Testa femine a latere visa elongato-ovata, antice qvam po- stice paulo humilior, altitudine maxima dimidiam circiter longitu- dinis partem wqvante, antice obtuse rotundata, postice supra me- dium in processum brevem ad apicem truncatum exserta, margine superiore recto, inferiore postice sat arcuato ; & nm visa sat ven. tricosa, latitudine maxima altitudine majore pone medium sita, in medio constricta, extremitate postica qvam antiea magis exserta et acuminata. Valvulæ pellucidissimze structura mulla distincta paulo ante medium sulco transverso sat profundo notatæ. An- tennarum superiorum articulus penultimus antecedente longior. Pedum ultimi paris articulus 2dus seqventibus 2 junctis longior. ungvis terminalis perlongus et tenuis. Mas ignotus. Oculi nulli. Longit. feminze 0,74". Habitat rarissima in sinu Christianiensi prope insulas Bollé- rene, ubi unicum inveni exemplar femininum in € de Orgyarum. Pagus 86 Jeg har hidtil kun seet et eneste Exemplar af nærværende Art, en Hun, som fandtes ved Bollærene, nogle Øer i det Ydre i af Christianiafjorden. Arten er især udmærket ved den meget skarpt markerede transverselle Fure over Midten af Valvlerne (heraf Artsbenævnelsen). 3. Bythocythere dromedaria, n. sp. Testa feminæ a latere visa irregulariter ovata, altitudine maxima dimidia långitudinis parte majore ante medium sita, an- tice æqvaliter rotundata, postice supra medium in processum ob- tusum exserta, margine superiore maxime flexaoso antice arcum valde prominentem formante dein profundius sinuato et qvasi im- presso, inferiore ante medium leviter sinuato postice sat arcuato; supra visa late ovata, latitudine maxima altitudinem circiter æqvante in medio sita, marginibus lateralibus æqvaliter arcuatis, extremitate utraqve imprimis vero postica exserta et acuminata. Valvule tenues et pellucidæ structura nulla distincta, antice et postice prope marginem striis nonnullis radiantibus ornate. Color albidus. Antennarum superiorum articulus penultimus antecedenti longitudine æqvalis. Pedum ultimi paris articulus 2dus seqventi- bus 2 junctis brevior, ungvis terminalis tenuissimus et fere rectus. Organorum copulationis maris pars ultima brevis, subcordiformis. Oculi nulli. Longit. feminæ 0,80", : Habitat haud freqvens in sinu Christianiensi in prof. 30—40 orgyarum fundo argillaceo. Fra de foregaaende er denne Art let kjendelig ved den eien- dommelige Form af Skallen, der seet fra Siden i sin forreste Del er oventil heit hvælvet, dannende ligesom en stærkt udstaaende Pukkel, medens den længere bagtil er dybt indbugtet eller lige- som indtrykt. Den forekommer af og til saavel i Christianiafjor- den som paa flere andre Puncter af vor Kyst paa 30--40 Favnes blød Leerbund. 4. Bythocythere acuminata, n. sp. Testa feminze a latere visa valde elongata, antice qvam p0- 87 stice paulo humilior, altitudine maxima dimidia longitudinis parte multo minore, antice obtuse rotundata, postice in medio exserta et acuminata, margine superiore leviter arcuato vel in medio sub- recto, inferiore in parte antica leviter sinuato, postice vero sat arcuato; supra visa anguste ovata, latitudine maxima tertia lon- gitudinis parte minore in medio circiter sita, antice obtusa, postice valde attenuata, extremitate postica tenuissima et acuminata. Testa maris ad eadem in femina margine superiore leviter. con- cavo et postice abruptius descendente, inferiore in medio magis | arcuato discrepat. Valvulæ glabrz, levissime et nitidissimze, structura nulla distincta, ad extremitatem utramqve incrassatee et striis numerosis versus marginem radiantibus ornate. Color al- bidus maculis singulis arborescentibus rubris. Antennarum supe- riorum flagellum qvam in antecedentibus brevius, articulo penul- timo antecedente longiore. Pedes ultimi paris in mare subpre- hensiles, articulis ultimis 3 robustissimis, ungve terminali fortis- simo. Organorum copulationis maris pars ultima sat magna irre- gulariter triangularis ad apicem subtruncata, margine antico recto, postico profunde sinuato. Oculi nulli. Longit. feminæ 1,21" maris 1,30", : Habitat haud freqvens usqve ad insulas Lofotenses Tp in prof. 12—30 orgyarum. Denne store og smukke ved sin langstrakte og bagtil skarpt tilspidsede Skal let kjendelige Cytheride forekommer skjondt over- alt temmelig sparsomt langs vor hele Kyst indtil Lofoten. Fra de øvrige Arter adskiller den sig mærkeligt derved at Hannens bageste Fodpar er ulig samme hos Hunnen og omdannet til et Slags Griberedskab,. en Character, der ialmindelighed synes at , maatte tillægges generisk Betydning, men som dog her ikke har forekommet mig tilstrækkelig til at adskille denne i sin Organi- sation forøvrigt med de foreganende Arter særdeles ngie overens- stemmende Form fra disse under en egen Slægt. Gen. 12. Pseudocythere, nov, gen. | Valvule teste tenues et pellucidz, structura nulla distincta, 1 88 antice rotundatz postice exserte. Commissura earum dorsalis simplex. Antenn: superiores longe setiferze, Tarticulatee, articulo 2do crasso seta in medio marginis anterioris instructa, ceteris at- tenuatis, ultimo perlongo et angustato, lineari, setis longissimis terminato; inferiores gracillimze distincte 5articulatæ, flagello longo et tenui. Mandibule parv: ad apicem dentibus tenuibus et cur- vatis ungviformibus, palpo angusto 4articulato appendice bran- chiali distincta et longe setifera. Maxillarum imi paris lobi ter- minali angusti, lamina branchiali magna elongato-ovata, ad basin setis simplicibus 3 curvatis et infra vergentibus instructa. Pedes tenuissimi et elongati. Abdomen processu longo et tenui termi- natur, lobis postabdominalibus forma fere eadem ac in genere antecedente. Oculi nulli. Den Form, hvorpaa nærværende Slægt grunder sig, viser vistnok i enkelte Henseender en vis Overensstemmelse med fore- gaaende Slægt, men adskiller sig igjen i andre saa væsentligt, at jeg ikke har kunnet lade den gaa ind under samme. Navnlig er Mandiblernes Bevæbning meget characteristisk, og da disses, eller de til dem nærmest svarende Organers, Bygning ialmindelighed er erkjendt for at være af hoieste Vigtighed ved den generiske Adskillelse ogsaa i andre Dyregrupper, synes mig alene denne Character at være tilstrækkelig til at begrunde Slægtens Opstillen: . Hertil kommer imidlertid endnu bestemt udprægede Afvigelser ogsaa i Antennernes Bygning. Især adskille de nedre Antenner sig bestemt derved, at de ligesom hos de i det foregaaende om- handlede Slægter Cytherura og Cytheropteron bestaa af 5 tydelige Led. Slægten indeholder kun en eneste Art, nemlig: Pseudocythere caudata, n. sp. Testa feminæ a latere visa élongato-subqvadrangularis, an- lice qvam postice altior, altitudine maxima dimidiam longitudinis - i ` partem fere ægqvante in parte antica qvarta sita, extremitate an- - tica late rotundata, postica supine in processum tenuem ad api cem obliqve truncatum exserta, margine superiore subrecto et sat. P declivi processu postico continuo, inferiore ante medium distincte 1 P E 3 : i f 89 sinuato postice leviter convexo et dente minuto terminato, poste- rioreinfra processum posticum subrecto et cum inferiore angulum distinctum formante; supra visa angusta, latitudine maxima dimi- diam altitudinis partem parum superante ante medium sita, antice et'postice attenuata et acuminata. Valvulæ versus margines striis singulis radiantibus ornate in parte posteriore et inferiore valde compresse. Antennarum superiorum articulus ultimus anteceden- tibus 3 junctis multo longior; inferiorum articulus penultimus gra- cillimus et antecedente duplo longior. Palpi mandibularis appen- dix branchialis setis 8 postice vergentibus obsita. Pedum ultimi paris articulus 2dus seqventibus 2 junctis brevior. Mas ignotus. Longit. femine 0,64", Habitat rara in sinu Christianiensi in prof. 30—40 CET fando argillaceo. Den synes at være meget sjelden og er hidtil kun af mig iagttaget i Christianiafjorden paa 30—40 Favnes blød Leerbund. Uagtet sin ringe Størrelse og store Gjennemsigtighed er den meget let bemærkelig derved, at den i Lighed med flere andre Arter ved at komme i Berørelse med Luften strax flyder op paa Overfladen af Vandet. Gen. 13. Sclerochilus!, nov. gen. Valvule tests elongatze struetura imprimis versus margines durissima superficie levi nitidaqve tuberculis modo singulis minu- tissimis ornate, Commissura earum dorsalis crista efficitur me- diana sat magna valvulæ sinistre. Antennæ sat robuste, supe- riores parum attenuatee, articulo 2do seta marginis et antici et po- stici instructo, ultimis 5 cito magnitudine decrescentibus setisqve numerosis sat longis obsitis; inferiores superioribus majores, 5ar- fieulatz, flagello longo et tenuissimo. Glandulæ venenosæ per- . Magnæ inqve lobos plures divise. Os conico productum, labro . fortiter dentato. Mandibulæ parvi ad apicem inferiorem in den- . tes plures acuminatos divisze palpo angusto, indistincte 3articulato — . 2 8XXno5c : durus et ygtÀog: margo. 90 appendice branchiali distincta. Maxillarum lmi paàris lobi termi- nales ex parte defecti, lamina branchiali angusta fere lanceolata setis numerosis marginis et exterioris et interioris obsita. Pedes breves et robusti, articulo et 2do et 3tio antice seta brevi in- ' Structo; 1mum par ad apicem articuli basalis aculeo singulo forti armatum. Lobi postabdominales -qvam solito majores laminas for- mantes latas bilobatas setisqve 5 obsitas. Oculus unicus. Slægten, der er grundet paa den af Norman beskrevne Cy- there contorta, viser i sine anatomiske Detailler enkelte meget di- stincte Characterer, hvorved den synes at nærme sig til den føl- gende mærkværdigt organiserede Slægt. Imidlertid er Mundaab- ningen her omend temmelig stærkt fremstaaende dog som sæd- vanligt begrændset af en tydelig Over- og Underlæbe, og Man- diblerne forsynede med en tandet Tyggeflade. Slægten indeholder kun en Årt. Sclerochilus contortus (Norman). Cythere contorta, Norman, Contributions to British Carcinology I. E (Annals of. Nat. Hist. 1862) pg. 6, tab. 2, fig. 15. Testa femine a latere visa elongato-fabzformis antice qvam à postice humilior, altitudine maxima dimidia longitudinis parte - multo minore paulo pone medium sita, antice et postice obtuse rotundata, margine superiore sat arcuato et antice declivi, infe- riore ante medium profunde sinuato dein convexo; supra visa 1 perangusta, lalitudine maxima tertia longitudinis parte minore - pone medium sita, antice et postice seqvaliter attenuata. | Testa maris angustior, margine superiore in medio recto. Valvulæ ver- - sus margines striis brevibus radiantibus et obtuse terminatis in- i structæ. Color albidus, fascia dorsali transversa fuscata. Anten- narum süperiorum articulus 3tius antecedente parum brevior d seqventibus 3 junctis longitudine circiter ægqvalis. Appendix branchialis palpi mandibularis setis 4 longis et subæqvalibus o | sita. Maxille 1mi paris lobis modo duobus terminalibus, alter? - angustissimo et aculeo unico hamato terminato, instruct. Pedum ultimi paris articulus 2dus seqventibus 2 junctis brevior. Orga Modo Mer tete T ETIN ED T SAA = * 91 norum copulationis maris pars basalis semiovata, margine ante- riore et superiore arcum æqvum formantibus, ultima parva et in- fra vergente subovata ad basin angustior. Longit. feminæ 0,81", Habitat rara usqve ad Finmarkiam dispersa in prof. 10—20 orgyarum. | Skjøndt forekommende langs vor hele Kyst, synes den dog at høre til de allersjeldneste Cytherider, da jeg altid kun har truffet den enkeltvis. I sin ydre Habitus ligner den meget Ar- terne af følgende Slægt, men synes i sin Levevis egentlig at være en Dybvandsform, da jeg aldrig har truftet den som disse sidste nær Stranden mellem de her voxende Alger. "Det af Norman beskrevne Exemplar er funden i Skjelsand fra Berwick-on- Tweed, rimeligvis hentet op fra dybt Vand. Nogle faa Exempla- rer ere ogsaa af min Fader fundne fossile i vor yngre glaciale Formation. Gen. 14. Paradoxostoma, Fischer. Valvule testæ subæqvales, tenuissimee, lævissimæ, structura nulla distincta antice qvam postice multo angustiores, forma ple- Tumqve elongato-ovata. Commissura earum dorsalis simplex. Margines ventrales antice emarginatee eo modo, ut, etiamsi val- vule arcte appress: sunt, orificium tamen adsit antice infra elon- Satum, per qvod partes orales ex parte prominent. Antennæ su- . Periores gracillimæ fere filiformes, 6articulatze et pilis brevibus Obsite; inferiores breviores et robustiores, 5articulatm, flagello Magno et qvam solito crassiore instructte. Glandule venenosæ magnae plerumqve in lobos plures divise. Os suctorium. La- brum et labium scilicet in processum confluentia subeonicum mag- num et crassum infra vergentem disco terminatum circulari mar- ginibus elevatis, cujus in medio orificium oris adest. Mandibulæ protraetiles, tenuissimre, styliformes apice inferiore subulato, palpo d tenuissimo et elongato indistincte articulato appendice branchiali .. Gestituto. Maxillarum 1mi paris lobi terminales angustissimi et EX parte imperfecti, lamina brancbhialis elongato-ovata ad basin de setis duabus infra vergentibus instructa. Pedes breves etrobusti, — — 92 articulo ultimo elongato, ungve terminali brevi et curvato; articu- lus basalis in 1mo pari antice aculeo unico forti armatus. Lobi postabdominales parvi pilis 2 obsiti, Oculus unicus magnus. Denne hoist interessante Slægt er opstillet af Fischer efter en af ham iagttaget og i Abhandl. d. Kgl. Bayerischen Akademie d. Wissenschaften Bd. 7 beskreven Cytheride fra Madeira. Den nævnte Forsker har vel ikke formaaet at adskille de forskjellige. Munddele, Noget, -der ogsaa her paa Grund af deres særdeles tandre Bygning er forbunden med temmelig betydelig Vanskelig- . "hed, men har dog opfattet den for Slægten meget udmærkede Character, at Mundaabningen danner en Sugeskive, beliggende paa Enden af en meget voluminos conisk Fremstaaenhed. Om- - end saaledes Mundens Bygning hos nærværende Slægt ikke er - saa aldeles „paradox“, som Fischer mener!, er den dog altid hgist | mærkværdig, idet den viser, at der ogsaa indenfor Ostracodernes i Orden findes virkelige parasitiske Former. Munden er nemlig i tydeligt nok ikke indrettet til at tygge med, men kun til at 0p- — suge flydende Vædsker, og Mandiblerne ere i Lighed med de ægte Parasiter blandt Copepoderne forvandlede til styletformige - Organer, kun indrettede til at stikke med. Et andet Spørgsmaal bliver det imidlertid om de herhen hørende Dyr ere Parasiter E den Betydning, man ialmindelighed tager denne Benzevnelse, med 1 andre Ord, om de kun leve af dyriske Vædsker, af Blod, som - de ved Hjælp af sine stikkende Mandibler og sin Sugeskive be- - | røve andre Sgdyr. Jeg vil ikke benegte, at dette jo ofte virkelig d K kan være Tilfældet, men Regelen synes mig dog at være, at de leve af Saften af de Alger, paa hvilke man ialmindelighed træf- 3 fer dem krybende om. Ved Hjælp af de skarpt tilspidsede Man- dibler bore de rimeligvis Hul paa disse og naa saaledes ind ux det fine Cellevzrev, hvoraf de med sin Sugeskive indsuge Saften. - Slægten synes at være temmelig rig paa Arter. Jeg har pasle des ialt ved vore Kyster iagttaget ikke mindre end 7 herhen - rende Arter, hvoraf den ene er den af Baird beskrevne Cythere x dog "7 Fischer anser den store coniske Proces, paa hvis Spids Mundaabningen er he : . liggende, som fremkommen ved en Sammensmeltning af samtlige Munddele- * i - 93 variabilis. De leve alle ganske nær Stranden mellem Alger; kun en Art, nemlig P. vitreum gaar noget dybere ned og tor saaledes i mere Grad end de øvrige være virkelig animalsk-parasitisk. 1. Paradocxostoma variabile (Baird). Cythere variabilis, Baird, 1. c. pg. 170, tab. 21, fig. 10—11. ?Cythere flavida, O. Fr. Müller, pg. Testa feminte a latere visa elongato-ovata, antice valde atte- nuata, altitudine maxima dimidia longitudinis parte paulo minore pone medium sita, extrémitate antica anguste rotundata, postica multo altiore et obtusa, margine superiore et inferiore fere æqva- liter arcuatis ; supra visa anguste ovata, latitudine maxima tertiam circiter longitudinis parte teqvante pone medium sita antice et postice acuminata. Testa maris ab eadem in femina parum dis- crepat. Valvule pellucidze, albidze, fasciis duabus transversalibus nigro-violaceis, altera majore in medio fere teste sita, altera prope - extremitatem posticam; macule præterea adsunt indistincte cir- cumscriptæ duse colore læte rubro-fuscato, altera ad extremitatem posticam, altera ante medium prope latus ventrale. Variat colore uniformi rubrofuscato vel nigro. Antennarum superiorum articu- lus 2dus et 3tius subæqvales, 4tus multo longior et ultimis 2 junc- tis fere duplo major; inferiorum ungves terminales brevissimi et Subreqvales. Maxillæ 1mi paris lobis modo 3 uniarticulatis, exte- rioribus 2 subzqvalibus et interiore plus qvam duplo longioribus instructæ. Pedum articulus ultimus elongatus et perangustus in ultimo pari antice dense ciliatus, ungve terminali perbrevi et cur- | vato. Organorum copulationis maris pars basalis permagna et . Fotundata, ultima vero minima et contorta, bipartita, parte antica angustiore et obtuse terminata, postica laminari et acuminata. Longit. femince 0,63». ! . Habitat per totam oram Norvegiæ dispersa sat freqvens inter algas prope littus. Som allerede er udtrykt i Artsbenzvnelsen varierer denne (ort temmelig i Farve; idet den snart er af en ensformig nu lysere — — . "" mørkere Couleur, snart paa en hvidagtig Bund viser 2 mørke - 94 Tverbaand over Skallen. Den sidste Farve er imidlertid den ; overveiende almindelige og kan betragtes som characteristisk for Arten. I sin almindelige Form ligner den af O. Fr. Müller be- skrevne Cythere flavida, der af Baird og Zenker er identificeret med andre Arter, mest denne af alle mig bekjendte Cytherider, og jeg er derfor tilbeielig til at antage, at Müller har havt for sig en lyst ensfarvet Varietet af nærværende Art. Jeg har dog | anseet det for passende at foretrække Bairds Artsben:evnelse frem- for den Müllerske, uagtet denne unegtelig er den ældste. . Arten forekommer langs vor hele Kyst ligetil Finmarken mellem de nær Stranden voxende Alger. Af min Fader er den funden fossil i vor yngre glaciale Formation. 2. Pardovostoma abbreviatum, n. sp. Testa feminz adultæ qvam in antecedente multo brevior et altior, a latere visa subfabszformis, altitudine maxima dimidia longitudinis parte multo majore pone medium sita, extremitate antica minus exserta, postica late rotundata, margine superiore valde arcuato et ante oculum obsolete angulato, inferiore ante medium profunde sinuato dein sat arcuato; supra visa angustis- sima, latitudine maxima ne dimidiam qvidem altitudinis partem asseqvente. Color pallide flavescens extremitate utraqve dilute rubro-fuscata. Testa maris et femine junioris humilior, margine - inferiore postice minus arcuato. Antennarum superiorum articu- - lus 3tius antecedente multo brevior, 4tus elongatus ultimis 2jun€- - tis duplo circiter longior; inferiorum ungves terminales inzeqvales - anteriore altero fere duplo majore. Maxille 1mi paris fere ut in antecedente. Pedum uitimi paris articulus ultimus minime cilii tus. Organorum copulationis maris pars ultima sat magna sub- - hamata vel postice processu spinæformi supra curvato instructa. j | Longit. feminæ 0,51, Habitat rara in sinu Christianiensi inter algas pr 'ofundiores. Fra foregaaende Art kjendes den let ved sin forholdsvis be- tydelig kortere og høiere Skal, der nedentil i sin forreste Del s" stærkt indbugtet, samt ved dennes forskjellige Farvetegning. Den i i E ANEN 95 synes at være meget sjelden og er kun forekommet mig i Chri- stianiafjorden mellem de dybere voxende Alger, 3. Paradoxosioma pulchellum, n. sp. Testa feminz valde compressa, a latere visa fere semicireu- laris, antice et postice æqvaliter attenuata, altitudine maxima di- midia longitudinis parte paulo minore in medio sita, extremitate antica et postica æqvaliter rotundata, margine superiore arcum æqvum formante, inferiore subrecto; supra visa angustissima, latitudine maxima dimidiam altitudinis partem vix superante. Valvulee ad extremitatem utramqve pellucidze et dilute fulvze vel aurez, in medio vero fascia lata transversali colore saturate ob- scure-violaceo instructzte. Antennarum superiorum articulus 3tius antecedente parum brevior et seqvente longior, ultimi 2 subzeqva- les et juncti antecedente parum breviores. Antennz inferiores gracillimze ungve terminali unico parvo armatæ. Maxille pedes- qve fere ut in antecedentibus. Mas ignotus. Longit. feminze 0,50m, Habitat rara in sinu Christianiensi prope Vallo inter algas prope littus. Denne nydelige lille Art er let kjendelig ved den fra Siden seet meget regelmæssigt halvcirkelformige Skal og dennes særde- les vakre Farvetegning. Den synes at være meget sjelden, da det hidtil kun er lykkets mig at træffe den paa en eneste Loca- litet, nemlig ved Vallø i det Ydre af Christianiafjorden, hvor den fandtes kun i faa Exemplarer mellem de allerøverste ved Fjære- tid for en stor Del blottede Alger. 4. Paradoxostoma vitreum, n. sp. Testa feminæ a latere visa qvam in antecedentibus magis elongata, antice qvam postice humilior, altitudine maxima dimidia longitudinis parte multo minore pone medium sita, extremitate antica anguste rotundata, postica mutica et subtruncata, margine Superiore antice subrecto et leviter ascendente pone medium sat arcuato et postice fere perpendiculariter deflexo, inferiore leviter — .. Sinuato; supra visa anguste ovata, latitudine maxima altitudine pir 96 minore in medio sita. Testa maris multo magis elongata et an- gustata triplo fere longior qvam altior. Valvule pellucidissims, vitreze. Antenne superiores longissime et tenuissimæ, articulo 2do valde elongato, seqventibus 3 subzqvalibus et junctis illi lon- gitudine circiter zeqvalibus; inferiores sat robuste, articulo 2do qvam solito majore, ultimo ungvibus 2 inzeqvalibus armato. Mandi- bul: qvam in antecedentibus robustiores, extremitate inferiore ob- tuse acuminata. Maxille 1mi paris lobis 3 subzeqvalibus instruct. Pedum articuli 2 ultimi subszqvales. ^ Organorum copulationis maris pars ultima subtriangularis antice obtuse angulata postice aliqvanto exserta. Longit. feminze 0, 51"" maris 0,53". Habitat rara in sinu Christianiensi in prof. 6—12 org yate adqve urbem Langesund prof. eadem. Fra de foregaaende kjendes den let ved en endnu mere smal og langstrakt Form af Skallen, samt dennes glasklare Gjennem- Sigtighed og uanselige Farve. 9. Paradocostoma Fischeri, n. sp. Testa feminze a latere visa perangusta, elongato-fabzeformis; d antice et postice fere æqve alta, altitudine maxima dimidia longi- tudinis parte multo minore in medio sita, extremitate et antica et. postica anguste rotundatis et subzeqvalibus, margine superiore 10 medio sat arcuato, inferiore leviter sinuato; supra visa latitudine | : maxima altitudine minore paulo pone medium sita. Testa maris 5s forma fere eadem ac in femina sed magis elongato triplo circiter —— longior qvam altior. Valvule minus qvam in antecedentibus pel 5 lucidze colore olivaceo, extremitate utraqve et fascia magna trans- versa in medio teste nigrescente. Antenne superiores qvam Jh antecedentibus robustiores, articulo 2do permagno seqventibus. ; junctis longitudine fere æqvali et postice dense piloso, 4to et dte — imperfecte sejunctis, ultimo angustissimo' seta unica terminato. Antennarum inferiorum articulus 4tus brevissimus et fere obsole- tus, ultimus ungvibus 2 qvorum posterior brevissimus et rudimen- à : taris armatus. Mandibule fere ut in antecedente. Maxillæ imi 2 . paris lobis 4 uniarticulatis intus sensim longitudine decrescentibus cR ITI E AS EE E 97 instructæ. Pedum ultimi paris articulus 2dus antice dense cilia- tus. Organorum copulationis maris pars ultima subsecuriformis. Longit. feminæ 0,54», Habitat non infreqvens in sinu Christianiensi inter algas prope littus. | I Skallens Form ligner denne Art nærmest foregaaende, men adskilles let derved, at denne fortil og bagtil næsten er af samme Heide og oventil mere jevnt boiet, endelig ved Valvlernes mindre Gjennemsigtighed og meget distinete Farvetegning. I de anato- miske Detailler viser denne Art ogsaa, som af Diagnosen vil sees, ikke saa ubetydelige Afvigelser fra de foregaaende. Den erikke ualmindelig ved Christiania tzet ind ved Stranden. 6. Paradozcxostoma obliqvum, n. sp. Testa a latere visa obliqve-subovata, altitudine maxima dimi- dia longitudinis parte paulo minore pone medium sita, extremi- tate antica peranguste rotundata, postica obliqve truncata angulo superiore exserto et sat prominente, margine superiore valde arcuato, inferiore recto; supra visa elongato-ovata latitudine maxima altitudine minore in medio sita antice et postice zeqvali- ter attenuata, Valvulæ lævissimæ et nitidissimze, albidze. Animal ignotum. Longit. 0,72»». Habitat rarissima ad Oxfjord Finmarkiæ. Af denne ved den skjwevt afskaarne bagre Ende af Skallen let kjendelige Art har jeg kun seet 2 tomme Skaller (med begge Valvler i Forening), som fandtes blandt de af min Fader i Sand fra Øxfjord indsamlede Cytherider. Uagtet jeg saaledes ikke har havt Anledning til at undersøge Dyret, er jeg dog ikke i Tvivl 9m, at den hører til den her omhandlede Slægt, da Skallen paa det noieste stemmer overens med de andre Arter og ligesom disse i sin forreste Del nedentil viser den characteristiske spaltformige Aabning til Leie for Sugeskiven. 7. Paradoxostoma rostratum, n. sp. Testa a latere iem sat elongata, anguste — TE altitu- — Vidensk.-Selsk. Forh. 98 dine maxima dimidia longitudinis parte multo minore in medio circiter sita, extremitate antica perangusta, obtuse acuminata et leviter infra curvata, postica obtuse rotundata, margine superiore æqvaliter arcuato, inferiore per totam longitudinem omnino recto; | supra visa antice et postice fere æqve lata, marginibus lateralibus in medio subrectis et subparallelis, latitudine maxima altitudine paulo minore, extremitate utraqve acuminata. Valvulæ tenues, leves, cornes; margo earum ventralis.sat incrassatus et antice qvam in antecedentibus magis ad latera emarginatus, dorsalis (valvule sinistre?) in medio paulo prominulus. Extremitas val- vularum antica intus lamina rotundata concava obtecta. Ani- mal ignotum. Longit. 0,74". Habitat rarissima ad Øxfjord Finmarkiz. Heller ikke af denne som det synes meget distincte Art har jeg havt Anledning til at observere Dyret. -Den grunder sig kun paa 2 enkle Skaller (begge venstre Valvler), som fandtes blandt de af min Fader i Sand fra Øxfjord indsamlede Cytherider. I sin Bygning vise disse vistnok enkelte Afvigelser fra de foregaa- L ende Arter, men da de i sin forreste Del vise den som det synes alene for nærværende Slægt eiendommelige Udrandning af den - ventrale Rand, anser jeg det for rimeligt, at den bor have sin Plads her. Kew TNR, OPERE a Ee me URS EM ET med : Ner pd á N E TEE AAE ae Le a E Mae She eds s Sectio 2. Myodocopa’ (Fam. Halocypridæ, Dana.) Denne store Afdeling af Ostracoderne, om hvis nærmere Be- grundelse og Forhold til de øvrige Ostracoder i det Foregaaende er talt, indeholder 2 Familier, der begge ere grundede paa tidli- gere observerede Former. Fam. 1. Cypridinadæ, Baird. Subfam. Cypridininæ, Dana. Valvulæ testæ structura sat dura, superficie lævi vel subtiliter punctata pilisqve plerumqve brevibus obsita, antice infra incisæ et emarginatce eo modo, ut, etiamsi valvule arcte appressi sint, orificium tamen adsit in fronte plerumqve cordiforme, per qvod, animali natante, antennæ inferiores ad latera prominent, Antennæ Superiores sat magnse, ad basin geniculatz, ex articulis pluribus Compositæ setis imprimis versus apicem sat longis et annulatis Obsitis; inferiorum pars basalis late triangularis, ramo appendi- culari angusto setis paucis et brevibus obsito, ramo natatorio ex articulis sepius 9 composito setis plerumqve longis et ciliatis in- Síructis. — Mandibularum pars propria perrudimentaris; palpus Vero maximus geniculatus, pediformis, ex articulis compositus 4, 1mo magno et crasso ad apicem appendice minima sparce pilosa ut rudimento appendicis branchialis instructo, ultimo brevissimo et fortiter ungulato. Maxillarum 3 paria minime pediformia. Maxille 1mi paris lobis 4 aculeatis instructz, exteriore vel palpo magno, biarticulato, articulo 1mo magno elongato-subqvadrangu- lari, ultimo brevissimo aculeis vel ungvibus numerosis obsito. Maxille 2di paris breves et crasss lobis pluribus setosis vel ung- Viferis, exteriore vel palpo brevi trilobato setis subtiliter ciliatis ! puvodne: musculosus et XOT: remus. ; A a 100 Obsito; ad basin earum maxillarum adest lamina branchialis per- magna semilunaris setis numerosis marginalibus obsita. Maxillæ 3üi paris minores lobis 3 aculeatis et infra eosdem lamina mem- branacea subovata setis pluribus ex parte subtiliter ciliatis obsita instruetze. Pedum unum solummodo par forma singulari, appen- dicem formans supra curvatam, elongatam, subcylindricam, flexi- bilem, annulatam, vermiformem, apicem versus spinis longis acu- leatis obsitam. Postabdomen magnum laminas duas latas arcte appressas et ad marginem posticum ungvibus fortibus armaías formans. Ocali 2 compositi pedunculati, Inter eosdem antice oculus adest simplex magnus et ad basin ejusdem tentaculum breve cylindrieum antice porrectum. Mas a femina statura mi- nore, oculis magis evolutis organisqve copulationis sat complicatis discrepat. Ova et embryones sub testa femina portantur. ” Familien indeholder rimeligvis et ikke ringe Antal forskjel- lige Slægtstyper, hvilket man maa slutte af de meget betydelige d Variationer i Kropsvedhzengenes Bygning, som de faa hidtil paa — anátomisk Vis undersoste Former synes at frembyde. Vistnok | : have vi kun af et Par Arter en fuldstændig gjennemfort anato- misk Beskrivelse, men af de enkelte af andre Forskere leverede Brudstykker af Anatomien, er det dog muligt, med et noie Kjend- ' skab til de for Familien ialmindelighed gjeeldende Characterer, af kunne tilnærmelsesvis slutte sig til disse Formers Organisation. Af de fra Middelhavet beskrevne Former hører den nylig af Claus — undersøgte Cypridina Messinensis i Virkeligheden til Slægten oy pridina, medens de tidligere undersøgte synes at være bestemt | forskjellige. At Philippis Slægt Asterope ikke bør forkastes, synes mig allerede klart af den Grund, at denne Forsker udtrykkelig | anfører, at han har havt Anledning til at sammenligne den med en Art af den virkelige Slægt Cypridina, men her fundet 589 store Afvigelser, at han ikke har kunnet andet end generisk ád- skille begge. Dette faar end yderligere Bekræftelse ved en ec nere Meddelelse af Grube?. Den Art, som Forfatteren her beskri- - 7 Zeitschrift für wissenschaftliche Zoologie. Bd. 15. Heft 2. . ? Archiv für Naturgeschichte 1859. pg. 322, fig. 12. 101 ver tilhører utvivlsomt samme Slægt, og de store Afvigelser i Lem- mernes Bygning fra de af Lilljeborg og Claus beskrevne Former træde her end tydeligere frem. Ogsaa den af Costa! beskrevne Form synes mig især ved de eiendommelige tangformige Organer, der ere fæstede til Zdet Par Maxiller, og som hverken findes hos Hannerne eller Hunnerne af de af mig undersøgte Former, at af- vige saa bestemt fra disse, at den rimeligvis ogsaa vil komme til at danne en egen Slægt. -Hvad den af Baird? beskrevne Cypri- dina Adamsi fra Sydhavet angaar, saa ser det næsten ud til, at vi her atter have en distinct Slægtstyp, skjøndt den i enkelte Hense- ender synes at vise en vis Tilnærmelse til Grubes Cypridina ob- longa, altsaa til Slægten Asterope. Før man imidlertid med Be- stemthed kan erklære sig i denne Henseende, bliver det nødven- digt at oppebie fornyede Undersøgelse af disse Former. Ved vore Kyster synes Familien kun at være meget sparsomt repræsenteret, hvorimod den i de tropiske Have vistnok maa ud- folde en stor Rigdom saavel med Hensyn til Arts- som Individantal. Efter M. Godeheu de Revilles Meddelelser skal ifølge Baird herhen hørende Dyr endog" forekomme i saa enorme Mængder, at de for en væsentlig Del ved sin stærke Phosphorisens bidrage til den ofte over al Forestilling brillante Moerild i de tropiske Have. Det har hidtil kun lykkets mig at finde 4 nordiske Repræsentan- ter. fordelte paa 3 Slægter, nemlig Cypridina, Philomedes og Bra- dycinetus (n. g.), den sidste grundet paa den af Lilljeborg be- skrevne Cypridina globosa. Alle disse 3 Slegtsformer har jeg med Noiagtighed kunnet faa undersøgt saavel efter den ydre som indre Bygning, saa at det er bleven mig muligt med temmelig Sikherhed blandt de af andre Forskere som oftest meget ufuld- Stendigt beskrevne Former ogsaa at finde tilsvarende Reprzesen- tanter i andre Have. Hvad Familiens almindelige Organisation angaar, faar jeg henvise til ovenstaaende Diagnose, og skal kun her med Hensyn til den nyeste af Claus leverede Beskrivelse af en herhen hørende Form gjøre en som det synes mig nødvendig : i Fauna del regno di Napoli. . * Annals of Natural History. 1848. 102 Bemærkning. Denne Forsker omtaler nemlig som en af de vig- tigste Eiendommeligheder ved Cypridiniderne den Maade, hvorpaa Dyret er befæstet i Skallen. Ffter Claus's Mening skal denne Befæstning kun iværksættes ved Hjælp af de 2 tynde hinanden krydsende Muskelbundter, som hos de ejennemsigtige Former træde meget tydeligt frem ved den øvre Del af Skallen lige ved Hjertet. Dette forholder sig ikke saa. Om disse 2 Muskelbund- ters Function er jeg rigtignok ikke ganske paa det Rene; maa- ske de ogsaa virkelig for en Del kunne tjene til end yderligere at befæste Dyret i Skallen; men vist er det i ethvert Fald, 'at den egentlige Befæstning sker fuldkommen paa samme Maade som hos de øvrige Ostracoder, nemlig ved 2 særdeles stærkt ud- viklede og ved et tendinøst tvers igjennem Dyrets Krop sig-stræk- kende Baand med hinanden forenede, af talrige Fibre bestaaende Lukkemuskler, der inserere sig i Midten eller ialmindelighed no- - get foran Midten afhver Valvel. Herom kan man let overbevise sig ogsaa ved Betragtning af de tomme Skaller. Man vil nemlig — her ved en noie Examination ogsaa gjenfinde de for Ostracode- skallerne characteristiske Muskelindtryk i Form af smaa klare . rundagtige eller afllange Feldt. De ere hos Cypridiniderne sær- deles talrige og ethvert af dem ofte igjen delte i flere Smaafeldt. Endelig er det bageste Par Lemmer paa Claus's Figur baade med Hensyn til dets Insertion og Retning fremstillet saa afvigende fra alle de af mig iagttagne Former, at jeg ikke kan andet end be- . tvivle Figurens Correcthed i denne Henseende. Cypridiniderne - udmærke sig fra de øvrige Ostracoder ved sin forholdsvis meget | P betydelige Størrelse. Den i det Følgende beskrevne Cypridina 3 norvegica opnaar saaledes den anselige Længde af 3j"" og er den : største af alle vore nordiske Ostracoder. Til endnu langt bety- . deligere Sterrelse synes de at naa i de tropiske Have. Den d Baird beskrevne Cypridina albo-maculata, opnaar saaledes den for — en Ostracode kjempemzessige Længde af 4 Linier eller næsten y 10"". De synes alle egentlig at være ægte Dybvandsformer, meh treeffes ogsaa (rimeligvis til visse Tider af Aaret) sammen x andre pelagiske Dyr i det aabne Hav, svommende om ganske * 103 nær Overfladen af Vandet. Ogsaa i tidligere Jordperioder har Familien været repræsenteret og som det synes af flere Slægter. Gen. 1. Cypridina, Milne Edwards. Valvulæ testæ tenues, aliqvanto flexibiles, corneo-calcariæ, superficie lævi et nitida sparse pilosa. Incisura testæ angusta et modo postice pectine brevi setoso marginata. Extremitas antica Supra eandem subacuminata et infra curvata. Extremitas val- vularum postica infra paulo exserta et intus duplicaturam præ- bens in utraqve valvula diversam eo modo, ut sulco valvulæ dex- træ crista respondeat sinistre. Antenne superiores "articulatze, articulo antepenultimo postice seta una magna ciliis auditoriis nu- merosis dense obsita instructo; inferiorum ramus natatorius 9ar- ticulatus, articulo 1mo elongato, ceteris brevibus et subzqvalibus setis longis et plumosis obsitis, ramus appendicularis minimus in- distinete articulatus, subulatus, seta longa recta terminatus. La- brum processibus 2 lateralibus subconicis instructum. Pedum mandibularium articulus basalis (mandibula propria) intus pro- cessu instructus indiviso subconico et dense piloso, penultimus valde elongatus et ad marginem anticum setis annulatis numerosis Obsitus, ultimus perbrevis et fere obsolescens. Maxillarum 1mi paris lobus exterior vel palpus intus appendice membranacea an- Busta et infra vergente instructus. Maxille 2di paris appendice inandibuliformi destitutze sed lobis duobus fortiter ungulatis ar- mate. Oculi longe sejuncti et ad latera porrecti valvulis appressi Pigmento nigro in mare qvam in femina multo majores. Animal agiliter motu continuo natans. : Om den af Milne Edwards beskrevne Form virkelig hører herhen, er det vistnok efter den meget ufuldstændige Beskrivelse og Afbildning meget vanskeligt med fuld Sikkerhed at godtgjøre. Imidlertid synes den mig af de mig bekjendte Cypridinider nær- mest at passe ind her, hvorfor jeg her har troet at burde bibe- holde den oprindelige Slzgtsben:vnelse Cypridina. —Characteri- = Stisk for Slægten er den fra Mandibularfoddernes Basaldel indad ! udgaaende Proces's Bygning, en Character, der utvivlsomt ber — 104 tillægges væsentlig Betydning, da denne Proces egentlig er hver- ken mere eller mindre end den nedre Ende af Mandiblerne (pars incisiva mandibularum), hvis Bygning overalt er af den største Vigtighed ved den generiske Adskillelse. Vi finde ogsaa hos de 2 Arter, der foruden nedenstaaende med Sikkerhed kunne hen- føres under denne Slægt, nemlig Cypridina luteola Dana og Cypri- dina Messenensis Claus, at denne Del er nøiagtig af samme Byg- ning og Udseende. Slægten indeholder kun en eneste nordisk Art, nemlig: Cypridina norvegica Baird. Cypridina norvegica, Baird, „Note upon the genus Cypridina with a description of some new species“ i Procee- dings of the Zoological Society of London f. 1860, pg. 200, Pl. 71, fig. 4, 4a-d. Testa feminz a latere visa subovata vel breviter elliptica, antice et postice fere æqve alta, altitudine maxima in medio sita, - margine superiore et inferiore :eqvaliter arcuatis, extremitate po- stica rotundato-truncata et inferne paulo exserta, antice fere in medio incisa, incisura angusta et obliqve supra vergente, parte supra eandem parum prominente et rostrum breve et acaminatum infra vergens formante, parte infra incisuram qvam solito magis prominente et inferne angulum formante fere rectum; supra visa. elongato-ovata, latitudine maxima altitudine multo minore et di- midiam longitudinis partem vix asseqvente in medio sita, antice qvam postice paulo magis attenuata. Testa.maris statura minore, . postice humilior et infra magis exserta. Valvulæ glabræ nitidæqve — pellucida pilis fere omnino destitutee colore cinereo-albido; sini- 2 stra dextra paulo major et eam ad extremitatem posticam infrà paulo superans. Antennarum superiorum articulus 2dus seqven- - tibus 3 junctis longitudine circiter æqvalis, ultimus brevissimus | setis majoribus 3 subeeqvalibus instructus; inferiorum ramus ap- pendieularis dimidiam circiter articuli Imi rami natatorii æqvans — longitudinem, subulatus, seta longa terminatus ; articulus 1mus rami natatorii seqventibus junctis longitudine circiter æqvalis, seta articulo a ANA E i 105 2do inhærens brevis et in margine antico dentata. Maxillarum 3tii paris lamina terminalis subovata setis circiter 12 obsita, qvarum 3 extremitati postico insertz majores et a ceteris intervallo sat longo disjunctze sunt. Laminæ postabdominales ungvibus circiter 9 subtiliter dentatis armatæ. Organa copulationis maris lamina- res, lobis 2 terminalibus, qvorum exterior hamatus instructa. Oculi feminze parvi et rotundati, maris vero multo majores et sub- elliptici. Tentaculum frontale brevissimum. Longit. feminæ cir- citer 34mm, Habitat sparsim in sinu Nidarosiensi, copiose vero ad insulas Lofotenses in prof. usqve ad 300 orgyarum. Den synes at staa meget nær den af Dana beskrevne Cypri- dina luteola fra Sooloo-Soen; navnlig synes Skallens Form og "Forholdet af den forreste indskaarne Ende af være meget lignende. Mere adskiller den sig i denne Henseende fra den af Claus be- skrevne middelhavske Form, hos hvem den nedre Del nedenfor Skalindsnittet langtfra er saa stærkt fremspringende og den bagre Ende af Skallen betydelig smalere og mere uddragen. Det af Baird alene efier Skallen beskrevne Exemplar er af M'Andrew tagen ved Kysten af Norge (den nærmere Localitet angives ikke). Selv har jeg truffet den enkeltvis i Trondhjemsfjorden; i stor Mængde derimod ved Lofotøerne, hvor den holder til paa de større Dybder fra 100 ligened til 300 Favne, især ,hvor Bunden er los eller mudret. Det er et særdeles livligt Dyr, der næsten altid er i Bevægelse, svømmende om paa en eiendommelig rul- lende Maade og med en temmelig jevn Fart. I sin Levevis synes den at være et sandt Rovdyr i det Smaa, der angriber og for- tærer Dyr af langt betydeligere Størrelse end den selv. Dette havde jeg ogsaa en Gang Anledning til directe at observere, Paa en af mine Excursioner satte jeg nemlig ganske ved et Tilfælde et Par Exemplarer af denne Cypridina i et Glas, hvori jeg havde 2 levende Exemplarer af en Thysanopoda (Thysanopoda inermis Krøyer). Jeg agtede i Begyndelsen ikke videre herpaa, da jeg ikke kunde antage at disse Smaadyr kunde gjøre nogen synder- lig Fortræd. Da jeg imidlertid ved min Hjemkomst skulde un- 106 dersoge mine Thysanopoder, fandtes af den ene kun det tomme . Chitinhylster tilbage,- og den anden var allerede saa stærkt mo- lesteret af de 2 smaa rovgjerrige Gjester, at den var Døden nær. Rimeligvis spiller herunder de med skarpe Klør forsynede Man- dibularfødder den væsentligste Rolle. Ved sin store Gjennemsig- tighed er nærværende. Form fortrinlig skikket til Undersøgelsen af disse Dyrs finere Organisation. Man kan her paa det levende Dyr med temmelig stor Tydelighed se de vigtigste Organer igjen- nem Skallen. Meget iøjnefaldende er saaledes det nær den øvre Rand af Skallen beliggende Hjerte ved sine livlige Pulsationer, samt den særdeles voluminose af et tykt Lag af Leverceller om- givne Tarm. Det har ogsaa lykkets mig paa denne Art at faa se temmelig fuldstændigt Nervesystemet, der viser en høiere Ud- vikling end hos nøgen af de øvrige Ostracoder og temmelig neie stemmer overens med samme hos Branchiopoderne. Mærkeligt er det særdeles intensive Phosphorlys, Dyret naar det irriteres udvikler og hvorved den ovenfor anførte Beretning af M. Gode- hen de Reville om at de tropiske Haves særdeles brillante Moer- ild for en væsentlig Del skyldes lignende Dyr, vinder stor Sand- synlighed for sig. Gen. 2. Philomedes Lilljeborg. Valvulæ testæ elongatæ subæqvales, sat tenues, superficie subtiliter punctata pilisqve singulis imprimis versus extremitatem | posticam sat longis obsita, antice infra ut vulgo incisæ et emar- - ginatæ, incisura tamen minus angusta, extremitate antica supra eandem obtusa. Antennæ superiores Gartieulatze, versus apicem — parum attenuatæ, articulo antepenultimo postice seta crassa cliis | : auditoris numerosissimis et sat longis dense obsita, ultimo brevi v . Sed antecedentibus vix angustiore setis 2 permagnis tota antenna - multo longioribus instructo; inferiores validissimee, parte basali - magno et crasso, ramo natatorio longissimo 9articulato, articulis ^ prioribus 3 elongatis, ceteris 6 brevibus et subæqvalibus setis lon- : gis et plumosis obsitis; ramo appendieulari qvam solito majoró — distincte 3articulato, articulo ultimo ungvis instar supra curvato. — 107 Pedum mandibularium pars basalis intus tuberculo modo minimo pilis 2 brevibus obsito ut rudimento partis incisivæ mandibularum instructa, articulo penultimo qvam in Cypridina breviore setis | marginis anterioris paucioribus etfasciculatis. Maxillæ 1mi paris debiliores palpo pro lamina membranacea lobo modo parvo trise- toso instructo. Maxillæ 2di paris neqve appendice mandibuliformi neqve ut in genere antecedente ungvibus fortibus armata; lobi earum terminales parvi et pilis simplicibus obsiti. Oculi magni subelliptiei longe sejuneti et ad latera porrecti, fere in medio testæ siti. Animal saltibus longis se movens. Denne af Lilljeborg opstillede Slægt viser som af ovenstaa- ende Diagnose vil sees enkelte meget distincte Characterer, hvor- ved den adskiller sig bestemt fra foregaaende Slægt. Den er desuagtet af Claus ikke anerkjendt som saadan, men de af Lill- jeborg opførte Characterer kun tilkjendt Betydningen af specifiske Forskjelligheder. Vistnok er en af de for Slægten mest udmær- kede Characterer, nemlig de nedre Antenners Bygning ikke ble- ven tilstrækkelig oplyst af Lilljeborg, da disse Organer paa det eneste af ham undersøgte Individ vare defecte; men ogsaa uden denne Character synes mig de af Lilljeborg udhævede Uligheder med den anden af ham ungersogte Form at berettige til en gene- risk Adskillelse af begge. Dette vinder end yderligere Bekræf- telse derved, at vi i den af Dana beskrevne Cypridina olivacea have en som det synes fuldkommen tilsvarende Art ogsaa i de tropiske Have. Den eneste nordiske Art er: Philomedes longicornis Lilljeborg. Philomedes longicornis, Lilljeborg, 1. e. pg. 176, tab. 26, fig. 4—6, 14—16. » » Baird, Procedings of the Zoological Society of London 1860, pg. 202, Pl. 71, fig. 5, 5a—c. Anm. Den af Norman (Ann. x Mag. of Nat. Hist. 1861) under samme Navn be- skrevne Form er sikkert nok forskjellig fra denne og hører til folgende Slægt. Testa a latere visa elongato-ovata, antice et postice fere æqve alta, altitudine maxima dimidiam longitudinis partem parum su- - + 108 perante in medio circiter sita, margine superiore subreecto vel in medio leviter sinuato, anteriore declivi, posteriore fere perpendi- culariter deflexo, angulo inferiore paulo exserta; inferiore leviter , arcuato. Incisura testze infra medium sita, lata, angulum fere rec- tum formans et antice et postice pectine denso setoso marginata; extremitas antica supra eandem obtuse rotundata. Testa supra visa anguste ovata, latitudine maxima altitudine minore in medio sita. Valvule pellucidz colore pallide flavescente, membra vero animalis imprimis pars basalis antennarum inferiorum late fulvo- rubida. Oculi nigri. Antennarum superiorum articulus 2dus mag- nus seqventibus junetis longior, setze terminales duplam fere an- tennze longitudinem asseqventes; inferiorum ramus natatorius parte basali multo longior, artieulo 1mo seqventibus 2 junctis paulo breviore, 3tio antecedente fere duplo longiore et etiam seqventibus junctis nonnihil majore; rami appendicularis articulus 1mus brevis, 2dus elongatus et angustus articulum 1mum rami alterius longitu- dine fere æqvans inqve medio marginis anterioris pilis 3 brevibus obsitus, ultimus fere. æqve longus sed multo tenuior, ungviformis ad apicem obtusum pilis 2 brevissimis instructus. Pedum man- dibularium articulus penultimus dimidiam longitudinem 2di parum. superans antice fasciculis duobus densis pilorum instructus. Max- illarum 3tii paris lamina terminalis late-subtriangularis margine inferiore toto setifero setis subseqvalibus. Laminæ postabdomi- nales ungvibus dentatis 9 armatæ, ultimo longissimo, ceteris cito magnitudine decrescentibus. Longit. circiter 23mm, Habitat rara in sinu Christianiensi in prof. 40 orgyarum ad- | qve insulas Lofotenses; ceterum ad Scaniam Sveciæ (Lilljeborg) inqve Whale Sound 779 N. 719 37' V. (Baird). ; Denne særdeles smukke Cypridinide har jeg truffet, men me- get sjelden, i det Indre af Christianiafjorden paa 40 Favnes Dyb; et enkelt Exemplar toges ved Lofoten ganske nær Overfladen af. Vandet. Fra den af Dana beskrevne Art adskiller den sig ved . det forreste Indsnits Udseende, der paa Danas Figur viser sig — temmelig smalt og dybt, medens det her er bredt og næsten ret- ; ~ vinklet, samt ved Skallens Farve. Dens Maade at veva a D es a i CIA A RUM Uo Cu S OE leue TAL AL Er E x HE DN Miss ael comete ab esa a so M OE 109 paa er ganske characteristisk. Ialmindelighed holder den sig paa Bunden af det Kar, hvori man har den, slæbende sig langsomt . frem mellem Mudret ved Hjælp af Mandibularfodderne og Post- abdomen. Kun nu og da gjør den en og anden Udflugt herfra, idet den med en eiendommelig stødvis og særdeles hurtig Bevæ- gelse springer op mod Overfladen af Vandet, hvorpaa den igjen synker tilbunds. De lange Endebørster paa de øvre Antenner, der ialmindeligced ere bøjede indenfor Skallens Valvler, strækkes under denne Bevægelse lige ud og spiller vistnok herunder en ikke uvæsentlig Rolle. Gen. 3. Bradycinetus', nov. gen. (Cypridina, Lilljeborg). Valvüle testz sat ventricossm et qvam in generibus antece- dentibus structura duriore, superficie dense punctata. Incisura teste infra medium sita profunda pectine setoso ubiqve margi- nata. Antennz superiores Garticulatze, setis apicalibus subzeqva- libus neqve longitudine insignibus; inferiores fere ut in Cypri- dina, ramo. natatorio 9articulato, articulis ultimis 8 brevibus et subæqvalibus setis plerumqve brevibus et vix plumosis obsitis, in- terdum saltem exterioribus valde elongatis et ciliatis; ramo appen- dieulari in femina minimo biarticulato, articulo ultimo obtuse ter- minato setaqve apicali supra curvata instructo, in mare majore et JSarticulato articulo ultimo elongato et membranaceo, setis 2 bre- vibus terminato. Pedes mandibulares forma fere ut in genere Antecedente, processu vero instructi mandibulari distineto bifur- Cato et ante eundem spinis 3 dentatis. Maxille 1mi paris fortiter aculeatze; 2di paris appendice mandibuliformi magna et durissima ' in processus duos tresve validos excurrente armatæ. Oculi parvi, Subpyriformes, supra vergentes, pigmento pallido, vix per testam visibiles. Animal plerumqve segniter se inter limum protrahens, Vix modo antecedentium agilter natans. $ Slægten er grundet paa den af Lilljeborg beskrevne Cypri- . on ' Bonduxivntog: qvi se tarde et signiter movet. - 110 dina globosa, der i flere Henseender synes mig at afvige saa be- tydeligt fra de foregaaende, at jeg ikke har kunnet lade den gaa ind under nogen af de øvrige Slægter. Heri er jeg endmere ble- | ven bestyrket ved Opdagelsen af en ny Art, der paa det noeieste slutter sig til den af Lilljeborg beskrevne: Med Sikkerhed kan man ogsaa antage, at Bairds Cypridina Mac' Andrei horer herhen, ligesom ogsaa den af Fischer! beskrevne Asterope Gronlandica. Slægten tæller altsaa ikke mindre end 4 Arter i de nordiske Have, og er rimeligvis ogsaa repræsenteret i de varmere Jordstrøg. Characteristisk for Slægten er her atter Bygningen af den fra Indersiden af Mandibularfødderne udgaaende Proces (pars incisiva mandibularum), der i Modsætning til foregaaende Slægt er tyde- ligt udviklet og ikke som hos Slægten Cypridina enkelt men dybt tvekloftet: foran den tiüdés endnu fæstede til følgende Led 9 : stærke midede Torne, der rimeligvis understøtte hin ved Fødens Sønderdeling. Hertil kommer endnu det eiendommelige stærkt udviklede af Lilljeborg omtalte mandibelformige Vedhæng til 2det Par Maxiller, som man vistnok med Lilljeborg bør tillægge gene- risk Betydning. De herhen hørende Dyr erei Modsætning til de 2 foregaaende Former træge Dyr, der sjelden eller aldrig forlade det Dynd, hvori de leve. 1. Bradycinetus globosus, (Lilljeborg). /Cypridisa globosa, Liljeborg, T e pg. 171, "tab: 17, üg. 2—10, tab. 18, fig. 1, 2, 3 og 7. ? Philomedes longicornis, Norman, Contributions to British Corcino- logy (Ann. of Nat. Hist. 1861) pg.'8, tab. 14, fig. 11. : Testa feminæ a latere visa rotundato-ovata, altitudine maxima — | longitudine minore (dimidia circiter parte) in medio sita, margine es superiore subrecto, anteriore arcuato et sat declivi, posteriore fere | P perpendiculariter deflexo, inferiore æqvaliter arcuato, extremitate — postica in medio in angulum obtusum exserta, antica supra inci- — suram sat prominente et obliqve truncata, angulo inferiore in a 1 Abhandl d. Kgl. Bayerischen Akademie der Wissenschaften. Bd. 7. NOM T EATER 111 dentem brevem producto; supra visa subovata, latitudine maxima altitudine minore sed dimidiam longitudinis partem paulo supe- rante. Valvule ubiqve pilis numerosis brevibus pubescentes, co- lore pallide flavescente. Ova nuper ex ovariis producta læte ro- sea. Antennarum superiorum articulus 2dus seqventibus 4 junctis longior; inferiorum ramus appendicularis minimus articulo ultimo elongato-ovato setis 2 inseqvalibus marginis antici et alia supra curvata ad apicem truncatum instructo. Pedum mandibularium articulus ultimus distinctus ungvibus 3 armatus, qvorum anterior brevis, posteriores plus qvam duplo majores et subæqvales arti- culo penultimo tamen breviores sunt. Pedes joviferi4 versus api- cem spinis numerosis (24—28) obsiti. Laminæ postabdominales ungvibus dentatis 10 armate. Mas feminz simillimus sed paulo minor, oculis magis evolutis pigmento distinetiore et rubido, ramo appendiculari antennarum inferiorum 3articulato articulo ultimo elongato, membranaceo setisqve 2 brevibus terminato. Longit. feminze circiter 21". Habitat sat freqvens in sinu Ohristianieusi in prof. 20—50 orgyarum. | Paa visse Localiteter i Christianiafjorden forekommer denne Art i største Mængde, men er paa Grund af sine træge Bevæ- gelser og uanseelige Farve temmelig vanskelig at opdage mel- lem det Dynd, hvori den stadigt synes at opholde sig, og hvoraf ofte en større eller mindre Del klæber ved det Ydre af Skallen. ' lalmindelighed har jeg fundet Børsterne paa de nedre Antenner, Saaledes som de ogsaa ere fremstillede paa Lilljeborgs Figur, meget korte, aftagende i Længde mod Spidsen samt ucilierede. Kun hos enkelte Individer, der forresten iet og alt stemme med de andre, finder man den mærkelige Afvigelse, at de til de 5 sidste Led fæ- stede Børster ere særdeles stærkt forlængede og altsaa skikkede til Svømning. Herpaa blev jeg først ganske ved et Tilfælde opmærk- Som. Blandt en Del Exemplarer, jeg havde staaende i et Glas Sevand saa jeg nemlig til min Forbauselse, et Individ pludselig . Opgive den træge krybende Bevægelse, som jeg ifølge de nedre ird . Antenners Bygning havde anseetsom den eneste mulige for denne n 112 Slægt og med en eiendommelig rullende Bevægelse gjøre en kort Udflugt op fra Bunden af Glasset. Ved Undersøgelsen af dette — Exemplar befandtes som jeg havde ventet de nedre Antenner for- synede med lange fjærede Svommeborster. Paa Grund af denne Ulighed troede jeg, at Exemplaret muligens kunde være en Han, men fandt ikke dette bekræftet ved den anatomiske Undersegelse. Senere har jeg blandt mine Spiritusexemplarer fundet flere saa- danne for Svømning skikkede Individer og har overbevist mig om, at de ligesaavel som de med korte Borster forsynede ere Hunner. Heller ikke er denne Ulighed afhængig af Alderen, da jeg saavel har fundet unge som ældre Individer paa denne Maade udrustede. Fuldkommen lignende har jeg ogsaa fundet Forhol- det hos følgende Art. Hos enkelte Individer, som jeg, uagtet jeg ikke har kunnet opdage nogen tydelige Copulationsorganer, maa anse for Hanner, vise disse Organer endnu en mærkelig Eien- dommelighed, idet den kortere Gren (Bigrenen) er betydelig større end hos Hunnerne og forsynet med et langagtigt membranøst . med 2 korte Børster forsynet Endeled, der aldeles mangler hos, . Hunnerne". Dette Forhold viser den af Lilljeborg givne Afbild- — .ning, ligesom ogsaa Bairds Figur af disse Organer hos Bra- dycinetus Mac’ Andrei. Hos de Individer, hvor Bigrenen viser denne Bygning er ogsaa Øinenes Pigment tydeligere udviklet og af rød- lig Farve, medens det hos Hünnerne næsten aldeles mangler. 2. Bradycinetus Lilljeborgii, n. sp. Antecedenti simillimus. Testa feminæ vero a latere visa rO- — tundato-subqvadragularis, margine dorsali in medio subrecto, am ^ tice valde declivi et postice fere perpendiculariter deflexo, ven- ? trali qvam in antecedente minus arcuato, extremitate postica iÐ- - fra medium in processum valde compressum et acuminatum €X- serta, antica supra incisuram magis prominente et non obliqve | - sed fere ad lineam rectam truncata et leviter emarginata ; supra - visa forma fere eadem ac in antecedente sed postice processu. + Hos Hannen af Cypridina norvegica er denne Gren fuldkommen af samme Ud pau som hos Hunnen. j 113 brevi et acuminato terminata. Valvule dense punctate vix vero ut in antecedente pilis pubescentes, sed fere omnino glabrz, ex- tremitate postica intus duplicaturam fere ut in Cypridina norve- gica sed minorem: przebente. Color pallide flavescens, corpore animalis postice (ovariis) læte fulvescente. Antennarum superio- rum articulus 2dus seqventibus junctis longitudine circiter. æqva- lis. Inferiorum ramus appendicularis eidem in antecedente simil- limus sed articulus ejus ultimus tribus setis marginis anterioris instructus. -Pedum mandibularium articulus ultimus minimus et fere obsoletus ungve mediano ceteris majore et articulum penul- timum longitudine circiter æqvante. Pedes oviferi spinis modo 9 armati, Laminæ postabdominales fere exacte ut in antecedente. - Longit. circiter 24mm, Habitat rarissima in freto Drebakiensi in prof. 60—100 or- gyarum. Fra foregaaende Art, hvem den staar særdeles nær, kjendes den let ved den næsten firkantede Form af Valvlerne, idet den dorsale Rand saavel fortil som bagtil stiger meget steilt i Veiret, medens den ventrale Rand kun er svagt boiet, samt ved det stærkt fremspringende sammentrykte og skarpe Hjørne, de danne bagtil. Endelig yder den forreste Ende af Skallen ovenfor Ind- snittet et meget godt Kjendemærke. Den er nemlig forholdsvis . Moget smalere og stærkere fremspringende, samt ikke som hos , B. globosus skjwvt men næsten lige afskaaret og svagt udrandet. I sine anatomiske Datailler viser den den største 'Overensstem- melse.med foregaaende Art. Den eneste Character, hvorved den . med Bestemthed adskiller sig, er ved det usædvanlig ringe Antal Torner paa det bagre Par Lemmer, de saakaldte pedes oviferi. . Medens dette hos B. globosus var særdeles betydeligt og altid overstiper 20, synker det her ned til i det Hele kun 9. Arten ér opkaldt efter den af Entomostraceernes Naturhistorie særdeles . D fortjente svenske Naturforsker Lilljeborg, der er den første, der i . Ved en fuldstændig gjennemfort anatomisk Beskrivelse af en her- pv hørende Form har gjort os nærmere bekjendt med denne 2 | kun yderst ufuldstændigt kjeudie interessante Ostracodefa- es Organisation. oie Forh. 1865, ; 8 114 Fam. 2. Concehoeciadszse. Subfam. Halocyprinæ, Dana. Valvulæ testæ tenuissimæ et flexibiles neqve calcariæ neqve corneæ sed fere membranaceæ, antice infra plus minusve distincte incisæ et emarginatæ, orificium ut in familia antecedente forman- tes in fronte testæ, per qvod antennæ inferiores animali natante ad latera prominent. Oculi nulli. Antennæ superiores in femina parvæ indistincte articulatæ ad apicem fasciculo ciliorum auditorio- rum instructæ, in mare multo majores et distincte articulatæ ; inter easdem adest tentaculum longum antice porrectum et versus api- - cem dilatatum. — Anteun: inferiores structura fere eadem at in Oypridinadis, parte basali magna et crassa, ramo natato- rio setis longis et plumosis obsito, ramo appendieulari brevi et crasso in mare prehensili. Mandibulze distinctes, anguste, ad apicem dentatz, palpo magno pediformi et geniculato, Aarticulato, articulo basali permagno adqve basin infra in processum dentatum apicem mandibule superantem excurrente, ultimo ungvibus elon- gatis armato. Maxillarum 2 paria; imum par lobis modo 3, €x- teriore vel palpo magno, biarticulato, incurvato; 2dum par lamina branchiali parva et palpo elongato subpediformi instructum. Pe- - dum 2 paria, anteriores elongati 5articulati ad basin ut maxillæ 2di paris lamina parva branchiali instructi, in femina et mar? - dissimiles; posteriores minimi et rudimentares. Postabdomen l- .. minas 2 breves ungulatas formans. we Denne meget distincte Familie indeholder 2 Slægter, nemlig Conchoecia og Halocypris, der begge hidtil have været anseede for udelukkende at. tilhøre de tropiske Have. Det var mig derfor af heieste Interesse at finde ogsaa denne Familie repræsenteret i vore nordiske Have, saa meget mere som vor Kundskab om de herhen hørende Formers Organisation endnu synes at være me- get ufuldstændig. Ikke mindre end 3 forskjellige Repræsentan- ter ere af mig iagttagne ved vore Kyster. De synes efter den ydre Habitus at dømme alle at henhore til den af Dana først 0p- stillede Slægt Conchoecia, skjondt jeg i de anatomiske I ; 115 har fundet mange Uoverensstemmelser med Danas Meddelelser i denne Henseende. Jeg har imidlertid Grund til at antage, at Danas Undersøgelser af disse Smaadyr ikke ere anstillede med saa streng Noiagtighed, at man ubetinget tør sætte Lid til dem i de enkelte Detailler, saameget mindre som nævnte Forsker kun synes at have havt meget faa Exemplarer af hver Art til sin Raa- dighed. Hvad den 2den af Dana opstillede Slægt, Halocypris, angaar, saa formaar jeg ikke rigtigt at opfatte de givne Charac- terer saaledes, at jeg med Precision kan give dens Diagnose li- geoverfor Sl. Conchoecia. Hos de af mig undersøgte nordiske Former har jeg meget mere fundet combinerede saavel Charac- terer, der passe paa den ene, som saadanne, der godt lade sig forene med den anden Slægt. Som Følge af denne Usikkerhed i begge Slægters Characteristik se vi ogsaa en senere Forsker, Lubbock, henføre en efter min Opfatning utvilsomt til Slægten Conchoecia hørende Art paa Grund af enkelte Characterer, der bedre passer paa, hvad Dana har angivet som eiendommeligt for SI, Halocypris, til denne sidste Slægt. Da jeg af 2 af de her nedenfor opførte Arter har havt Overflødighed af Exemplarer til min Raadighed, har jeg indtil de mindste Detailler kunnet faa Rede paa den anatomiske Bygning hos den ene af disse Slægter, Conchoecia, og det vil saaledes for den Forsker, der har Anled- ning til at undersøge Arter af den anden Slægt, være let ved Sammenligning med den her givne Diagnose at afgjøre, om den bør bibeholdes som saadan eller forenes med den i det Følgende nærmere omtalte Slægt. De herhen hørende Dyr ere ligesom de til foregaaende Familie hørende Former at træffe dels paa de større Dybder, dels i det aabne Hav, svømmende ganske nær Overfladen af Vandet. Gen. Conchoecia, Dana. Valvul elongate antice in processum rostriformem producta, Superficie subtiliter concentrice striata vel decussata minime vero pilosa. Superficies testze dorsalis in parte antica subplana inter- åd) dum etiam leviter excavata et utrinqve carinata. tus supe- 116 riores in femina parve vix extra testam porrectz, immobiles, indistincte articulatæ ad apicem ciliis auditoriis 4 magnis setaqve duplo majore supra curvata et subtiliter denticulata instructz, in mare multo majores, distincte 4articulatæ et mobiles, setis apica- libus ex parte valde elongatis et structura ab iisdem in femina diserepantibus; inferiores validissim:e, parte basali elongato-trian- gulari dimidiam fere testæ longitudinem asseqvente, ramo natato- rio 7—8articulato, artieulo 1mo ceteris junctis longiore, ramo ap- pendieulari biarticulato, articulo 1mo valde dilatato, ultimo minimo setis apicalibus in femina subæqvalibus, in mare ungve brevi ha- muli instar curvato instructo. Labrum magnum antice cuculli instar productum. Mandibulæ ad apicem inferiorem dente uno valido et crista semicirculariter flexuosa et subtiliter dentata in- structæ; palpo robusto vix extra valvulas porrecto, articulo basali versus apicem pro appendice branchiali seta una dense ciliata instructo, ultimo obliqve truncato ungvibus vel spinis 2 elongatis et subtiliter dentatis armato. Maxillarum 1mi paris lobi 2 incisivi fortiter aculeati, palpus magnus, articulo 1mo subovato setis lon- gis marginis et antici et postici obsito, ultimo parvo incurvato ungvibus pluribus curvatis et intus longitudine inerescentibus ar- mato. Maxillarum 2di paris pars incisiva vix lobata setis et ad apicem aculeis validis instructa, lamina branchialis parva 3lobata, palpus elongatus et antice vergens, 3articulatus, articulo ultimo minimo ungvibus 3 inzqvalibus armato. Pedes 1mi paris barticu- lati, ad basin lamina .branchiali ut in maxillis 2di paris 3lobata instructi, in femina angusti et antice vergentes, articulo ultimo ungvibus 3 sat elongatis armato, in mare multo validiores et po- - stice porrecti setis terminati 3 longissimis et ciliatis supra et po- stice curvatis, Pedes ultimi paris minimi obsolete biartieulati; — setis terminati duabus in:qvalibus, qvarum altera perlonga trun- cum pluries longitudine superans. Abdomen magnum et crassum, in femina adulta plerumqve ovis impletum, postice processum obtusum formans. Laminz postabdominales breves et rotundat® — — ungvibus pluribus et seta una longiore et annulata ante eosdem E inserta munitz. Oculi nulli. In basi vero antennarum superio- - JU RIS Ee D MN QNEM m N^ 117 rum corpuscula adsunt pluria lentiformia, irregulariter acervatis sed semper in stratu distincte nervoso collocata pigmento vero nullo circumdata, qvæ organa qvamqvam imperfecta visus esse videntur. Organum copulationis maris unicum structura parum complicata lateri sinistro ante laminas postabdominales insertum. Animal agilissimum, rapidissime natans. Slægten indeholder som ovenfor anført 3 nordiske Arter, der alle paa det ngieste stemme overens i de anatomiske Detailler, men dog forholdsvis ere meget let at adskille fra hinanden ved Skallens Form. Den ene af disse, C. borealis naar en anseligere Størrelse end nogen af de tidligere bekjendte Repræsentanter af Familien. 1. Conchoecia elegans, n. sp. Testa feminæ a latere visa elongata et angusta, subcuneifor- mis, altitudine maxima dimidia longitudinis parte multo minore in parte postica sita, antice sensim attenuata, rostro sat magno et acute producto, incisura infra idem rectangulata, margine su- periore recto, inferiore leviter arcuato, extremitate postica qvam antica fere duplo altiore et ad lineam rectam truncata, angulo superiore distincto et sat prominente; supra visa angusta, latitu- | dine maxima altitudine parum minore pone medium sita, antice Obtusa, postice subacuminata. Valvula dextra postice ad angulum Superiorem in spinam brevem producta et illi approximatis supine dentibus 4 minoribus armata. Testa maris paulo magis elongata, altitudine maxima tertiam longitudinis partem parum superante, rostro aeutiore et magis infra curvato, angulo posteriore minus prominente. "Valvule pellucidze pallide flavescentes striis nume- rosis densissimis et decussatis reticulatæ; corpus animalis impri- mis circa ventriculum et in latere ventrali fulvo-rubido pigmen- fatum; ova in abdomine feminæ acervata colore albido-cinereo. Antennæ superiores feminte perdebiles parte basali inferiorum multo breviores, maris ut vulgo multo robustiores, articulis prio- ribus 2 magnis et musculis validis impletis, ultimis 2 brevissimis, . Setis apicalibus iisdem in feminæ valde dissimilibus; una scilicet — 118 earum perbrevis, alia sat elongata et obtuse terminata postice vergens et intra testam reflexa, ceteræ 3 subæqvales et elongate, exteriore infra medium brevi spatio ciliis densissimis in utroqve margine obsita. "Tentaculum frontale apicem earum antennarum paulo modo superans, adqve apicem parum dilatatum fere teres. Antennarum inferiorum ramus natatorius 7articulatus, articulo 1mo ceteris junctis plus qvam duplo longiore, ramus appendieularis setis 5 terminatus, qvarum in femina una ceteris paulo longior, in mare vero duz valde elongate, altera duplam altera triplam vel qvadruplam ceterarum longitudinem asseqvente. Organum copulationis maris elongatum et angustum ad apicem paulo dila- tatum et leviter arcuatum. Longit. feminæ parum supra 2*». Habitat haud freqvens in freto Drobakiensi inqve sinu Nida- rosiensi in prof. 100—120 orgyarum; copiosissime vero ad insulas Lofotenses usqve ad prof. 300 orgyarum. i Fra alle de øvrige bekjendte Arter af Slægten er denne let kjendelig ved Skallens langstrakte og zirlige Form og ved de skarpe Tænder, som høire Valvel viser ved det øvre og bagre Hjørne. I sine Bevægelser er den, som man ogsaa af Skallens eiendommelige, næsten kiledannede Form kunde formode, hurti- gere end nogen af de øvrige Arter, og overgaar i denne Hense- ende langt alle bekjendte Ostracoder. Den er næsten idelig i Bevægelse og skyder sig med Lynets Fart igjennem Vandet snart i den ene snart i den anden Retning, saa at man neppe formaat at følge den med Øinene. Irriteret giver den fra sig for et Øie- blik et særdeles intensivt Phosphorlys, der under Mikroskopet viser sig udviklet stodvis eller ligesom flammende. Af de talrige — Exemplarer af nærværende Art, som jeg har indsàmlet, var den langt overveiende Del Hunner, Disse havde somoftest Abdomen 21 | fuldproppet af talrige ofte som det synes temmelig vidt udviklede — Æg af hvidagtig Farve; derimod har jeg aldrig truffet Exempla- rer, der ligesom Cypridiniderne umiddelbart indenfor Skallen bar Sek Æg eller Embryoner. 2. Conchoecia obtusata, n. sp. Testa femine a latere visa elongato-ovata, antice et posti hl LN ue XT Mi oru Turon y jim ipe 119 fere æqve alta, altitudine maxima dimidia longitudinis parte pa- rum minore in medio circiter sita, margine superiore subrecto, inferiore sat arcuato, extremitate postica obtuse rotundata et in medio aliqvanto prominula angulo superiore obtusato, antica infra rostrum qvam solito magis prominente, rostro subacuminato et leviter deflexo, incisura infra idem sat angusta; supra visa antice et postice fere zeqve lata, latitudine maxima altitudine multo mi- nore et tertiam circiter longitudinis partem :eqvante, extremitate uiraqve obtuse acuminata. Valvulæ síriis concentricis subtiliter striata non vero reticulatze, colore dilute flavescente. Tentaculum frontale qvam in antecedente ad apicem magis dilatatum, sublan- ceolatum. Antennæ superiores feminæ ut in antecedente; inferio- rum ramus natatorius Sarticulato, articulo ultimo minimo. Laminæ postabdominales parvæ ut in C. elegante prseter setam anticam ungvibus 7 postice longitudine gradatim decrescentibus armate. Mas ignotus. Longit. feminze circiter 2mm, Habitat rarissima in sinu Flekkefjordiano inqve sinu Nidaro- siensi. Jeg har af nærværende Art kun seet 2 Exemplarer, begge fuldvoxne Hunner med Abdomen fyldt af talrige Æg. Det ene fandtes i det Inderste af Flekkefjord paa temmelig grundt Vand, det andet i Trondhjemsfjorden paa 40—50 'Favnes Dyb. Den staar i de anatomiske Detailler overmaade nær foregaaende, men skilles let fra denne ved Skallens forskjellige Form og Structur. 3. Conchoecia borealis, n. sp. Testa feminæ a latere visa elongato-subqvadrangularis, postice sat dilatata et qvam antice altior, altitudine maxima dimidia lon- gitudinis parte paulo minore, margine superiore subrecto, inferi- ore in medio distincte sinuato, extremitate postica rotundato-trun- cata et ad angulum superiorem obtusata, antica infra rostrum pa- rum prominente, incisura testæ fere rectangulata, rostro parvo et fere horizontali; supra visa elongato-ovata, latitudine maxima al- titudine parum minore in medio sita, antice obtuse rotundata po- stice subacuminata. Superficies dorsalis in parte dimidia ante- 120 riore profundius excavata, carinis lateralibus valde prominentibus. Testa maris eidem feminæ similis sed paulo angustior. Valvule pellucide, albidæ, superficie dense reticulata vel qvasi sqvamosa, ad extremitatem posticam supine serie transversa aculeorum a margine paulo remota armatæ, Corpus animalis circa ventriculum et in latere ventrali læte rubro coloratum; ova in abdomine acer- vata fulvo-rubida. Tentaculum frontale ad apicem valde dilatatum, sagittato-capitatum, parte ultima mobiliter pedunculo articulata. Antenne superiores femin:e fere ut in antecedentibus, maris Vero | setis apicalibus diversæ; seta scilicet exterior ceteris multo lon- gior et ad apicem geniculata inqve medio ad marginem posticum spinis tenuibus supra vergentibus pectinata, seta recurvata brevi et crassa valdeqve flexuosa. Antennarum inferiorum ramus na- tatorius ut in C. elegante 7articulatus, ramus vero appendicularis in mare angustior setis apicalibus parum elongatis, ungve vero multo majore armatus. Laminse postabdominales ad marginem postieum ungvibus armate 7 subtiliter denticulatis, qvorum ante- riores 3 valde elongati ceterisqve plus qvam duplo longiores; seta marginis anterioris perlonga, ungviformis et denticulata. Organi copulationis maris pars ultima elongato-ovata ad apicem neqve dilatata neqve arcuata. Longit. feminæ fere 3mm, Habitat sat freqvens ad insulas Lofotenses in prof. 250— 300 orgyarum. 5 Denne store og smukke Art har jeg kun truffet paa en eneste - Localitet, nemlig ved Fiskeværet Skraaven i Lofoten, og kun pa det anselige Dyb af 250—300 Favne. Her fandtes den imidlertid i temmelig betydeligt Antal sammen med C. elegans. Fra de t0 — foregaaende Arter er den foruden ved sin langt betydeligere Stør- relse let kjendelig ved Skallens eiendommelige Form og den ty- 3 delige Indbugtning, som den nedre Rand danner i Midten. Sectio 3. Cladocopa. Denne store i det Foregaaende nærmere omtalte Afdeling af Ostracoderne indeholder kun en Familie, hvis vigtigste Charac- terer kunne udtrykkes paa følgende Maade: Fam. unica Polycopidæ. Valvule teste subseqvales, tenues, antice infra non excisæ. Antennæ et superiores et inferiores natatorig, setis longis termi- natæ, parte basali in ambabus magna et crassa musculis impleta ; ille simplices non geniculatee, hæ biramose, ramis ambobus na- tatoriis. Mandibulæ distinctee ad apicem inferiorem fortiter den- tatæ, palpo brevi neqve pediformi neqve ungvifero instructze. Membrorum seqventium duo solummodo adsunt paria, minime pediformia, anterius natatorium, posterius branchiale. Abdomen laminis duabus brevibus ungviferis terminatum. Oculi nulli, Cor nullum. Intestinum saccum simplicem formans. Familien er grundet paa en liden hoist mærkværdig ny Ostra- codeform, hvis Organisation frembyder saa mange Eiendomme- ligheder, at jeg for den ikke alene har maattet etablere en ny Slegt og Familie, men som jeg end yderligere har maattet ad- Skille fra de øvrige Ostracoder, ved at betragte den som Ty- pus for en egen større Gruppe af Ordenen. Den eneste herhen herhen hørende Slægt kan characteriseres paa folgende Maade: 2 Gen. Polycope, nov. gen. Valvule testæ rotundate, sat ventricose, tenues et fragiles, structura corneo-calcaria. Frons tentaculo nullo sed in ejus loco 1 xAaBoc: ramus et XOT: remus, 3 TOÀUg: multus et KOTY: remus. [4 ` 122 setis duabus ciliatis instructa. Antennæ superiores 3articulatæ, articulo ultimo brevi setis apicalibus longis et tenuibus obsito; inferiorum rami terminales in:eqvales, altero multiartieulato struc- tura fere eadem ac in Cypridinadis, altero breviore et pauciarti- culato. Mandibularum extremitas inferior valde inflexa dentibus paucis acutiusculis armata, palpus biarticulatus, articulo 1mo crasso extus appendice branchiali parva bisetosa instructo, ultimo . angusto setis sat longis et ciliatis obsito. Maxillarum 1mi paris pars incisiva parva lobum simplicem setiferum formans, palpus vero permagnus 4Aarticulatus, biramosus, articulo 2do extus ramo longo et angusto obsolete biarticulato setisqve longis terminato instructo. Maxillæ 2di paris membranaces, 3articulatz, articulo penultimo extus ramulo parvo seta unica terminato instructo, ad basin lamina magna branchiali przeditte. Laminæ postabdomina- les breves, ad marginem posticum breviter digitatze et inter di- gitos ungvibus acuminatis armate. Animal more Lynceidarum agiliter natans. Slægten indeholder rimeligvis flere Arter. Ialfald har jeg troet at bemærke nogen Forskjel i Skallens Form og Farve hos enkelte af de af mig iagitagne Exemplarer. Da det imidlertid af Mangel paa Exemplarer endnu ikke er lykkets mig at faa disses Artsforskjel bekræftet ved den anatomiske Undersøgelse, opfører jeg for det første her kun den Art, som jeg med Noiag- tighed har kunnet faa undersøgt saavel efter den ydre som in- dre Bygning. Polycope orbicularis, n. sp. Testa feminz a latere visa subcireinata, altitudine maxima ! longitudine parum minore in medio sita, extremitate postica sqva- liter rotundata, antica paulo angüstiore vel leviter exserta, Mar- gine $uperiore in medio valde arcuato et fere angulato, postice — brevi spatio subrecto et valde declivi, inferiore arcum seqvum ei sat prominentem formante; süpra visa sat ventricosa latitudine .— maxima dimidiam longitudinis partem longe superante in medio sita, antice et postice zeqvaliter attenuata. Superficies testa dor — 123 salis pone medium ad lineam cardinalem suleum sat profundum prebens. Valvule subtiliter punctatæ et scutulis polygonalibus sat magnis reticulatee, ad marginem ventralem limbo angusto hy- alino aculeis vel pilis brevibus trajecto circumdatæ. Color pallide flavescens maculis irregularibus rubris ex medio valvularum ver- sus margines radiantibus. Antennarum superiorurh articulus ba- salis ceteris 2 junctis longior et ad marginem anticum dense pi- losus setaqve una brevi instructus, ultimus setis 5 longis et tenuibus terminatus; inferiorum ramus alter 8articulatus, articulis ultimis 7 - brevibus et subseqvalibus, alter S3articulatus, articulo 1mo seqventi- bus 2 junctis longiore, setis 8 longis ex parte ciliatis obsitus. Man- dibul ad apicem in dentes 5 divise, qvorum exterior ceteris multo major, palpo mandibula ipsa breviore, articulo ultimo ba- sali longitudine circiter zeqvali setisqve 7 ciliatis obsito. Maxilla- rum anteriorum ramus appendicularis apicem palpi proprii paulo superans setis circiter 8 perlongis et tenuibus terminatus. Max- illarum posteriorum lamina branchialis anguste elliptica setis cili- atis 16 marginata. Laminæ postabdominales ungvibus subtiliter ciliatis 6 postice sensim longitudine decrescentibus et pone illos setis 2 brevibus armatæ. Abdominis margo posticus fasciculis 3 pilorum brevium obsitus. Mas ignotus. Longit. feminæ 0,63"». Habitat in pluribus locis non infreqvens usqve ad insulas Lo- -fotenses dispersa in prof. 10—12 orgyarum. Denne lille eiendommelige Ostracode har jeg truffet paa flere Steder ved vore Kyster ikke saa sjelden, især hvor Bunden ikke er altfor bled, men kun bedækket af et tyndt Lag af Mudder. I sine Bevægelser er den særdeles ulig de øvrige Ostracoder. Den ligner derimod i denne Henseende ganske paafaldende en- kelte Lynceider, navnlig Arterne af Slægten Chydorus, med hvem den ogsaa i Skallens Former stemmer overens. Under dens Be- vægelser, der ere særdeles livlige, rage de lange Børster af begge Antenner og 1ste Par Maxiller Palpe ud fra den forreste Del af ES Valvlerne nedad i Form af tætte i forskjellige Retninger udstaa- | | ende Knipper. I Virkeligheden er denne Form særdeles rigeligt - f Udrustet med Svømmeorganer. Regner man begge Grene af'de - * 124 nedre Antenner og 1ste Par Maxiller for sig, have vi her en Ostracode, der er forsynet med ikke mindre end 10 forskjellige Appendices skikkede til Svømning! Sleiegtsbenzevnelsen Polyeope refererer sig til denne rigelige Udstyring. Sectio 4. ! Platyecopa': Ogsaa denne store Afdeling af Ostracoderne er kun repr&- senteret af en eneste Familie, nemlig: Fam. unica Cytherellideze. Valvule testæ inæqvales sat incrassate, structura calcaria, antice infra non excisse. Antenns permagn:se, superiores multi- articulatt& et ad basin geniculatz, inferiores late et complanatee, biramoss, pedibus Copepodum simillimæ. ^ Mandibule minime sed distinctæ palpo magno pectinatim setoso instructee. Membro- rum seqventium tria modo adsunt paria minime pediformia, an- teriora duo branchialia, posterius rudimentare. Abdomen laminis duabus spiniferis minimis et angustis terminatus. Ova et em- bryones sub testa feminæ portantur. Familien indeholder kun en eneste Slægt, nemlig den hidtil kun i fossil Tilstand kjendte Slægt Cytherella, der før kun har været anseet for en Repræsentant af Cytheridernes Familie, 08 — — endog af de fleste Forskere kun betragtet som et Subgenus af Sl. 3 Cythere. I Virkeligheden frembyder heller ikke Skallen nogen - saa udmærkede Characterer, at man efter denne alene kunde | være berettiget til at tillægge denne Form mere end generisk Be i tydning. Saavel i sin Structur som i sin almindelige Form stem- - " mer den temmelig noie overens med Cytheridernes Skaller, 589 - | RU / cJ mhavüc: latus et yy: remus. 125 at jeg ogsaa selv, første Gang jeg saa en herhen hørende tom Skal, antog den forat tilhore en virkelig Cytheride, om. end dens eiendommelige sammentrykte Form strax maatte lade formode, at den repræsenterede en egen Slægt af Familien. Høist over- raskende var det mig derfor senere at finde denne Skal beboet af et Dyr, der i saagodtsom alle Henseender viste de mærkvær- digste Afvigelser fra alle af mig hidtil bekjendte Ostracoder. Disse | Afvigelser ere saa importante, at det har været nødvendigt ikke alene at opheie Slægten Cytherelle til en egen Familie, men endog til en egen storre Gruppe af Ostracodernes Orden. De nærmere Detailler af denne høist eiendommelige Ostracodeforms Organisation vil sees af nedenstaaende Slægts- og Artsdiagnose.. Gen. Cytherella Bosqvet. Valvule teste elongate, complanats, crassæ et duræ, valde ineqvales, dextra sinistra multo majore et eam fere in toto cir- cuitu superante. Antennæ snperiores permagn:e et breviter se- toss vel spinifere, Tarticulatze, articulis 2 prioribus ceteris majo- ribus et inter se geniculum distinetum formantibus; inferiores ex parte constantes basali magna et lata biarticulata et geniculata, eui sunt inserti rami 2 complanati, inzeqvali, alter bi. alter 3ar- ticulatus, ambo setis numerosissimis longis obsiti. Labrum mag- num subglobosum antice processum emittens brevem subtriangu- larem. Mandibulze perdebiles ad apicem inferiorum valde inflexee, extremitate incisiva obliqve truncata dentibusqve tenuibus pecti- natim obsita, palpo magno et elongato fere recto extus ad basin appendice branchiali parva sed distincta, intus setis numerosissi- mis longis postice vergentibus more pedum Sididarum pectinatim ornato. Maxille 1mi paris ad basin lamina permagna branchiali Setis numerosis ciliatis. marginata instructæ, parte incisiva in lo- bos 3 setiferos divisa, palpo maximo vix articulato sed margine postico leviter lobato, intus utin palpo mandibulari pectine setoso sed paulo minore instructo. Maxillæ 2di paris membranacez ut antecedentes lamina branchiali qvamqvam minore et angustiore - iustruete, parte ultima subovata setis nonnullis ciliatis obsita, in | [t 126 mare appendice præditæ permagna et forti securiformi ad prehen- dendum apta. Maxillæ 3tii paris in femina rudimentares lobum simplicem setiferum formantes, in mare vero fortes, distincte ar- ticulatee et subcheliformes. Abdomen postice fasciculis pluribus setarum longarum ad ova retinenda obsitum. Laminæ postab. dominales angustæ versus apicem paulo dilatatze setis vel spinis pluribus ad marginem et anticum et posticum armate. Mas or- ganis copulationis permagnis et angustis præditus. Som man af ovenstaaende Diagnose vil have seet, frembyder denne Slægt i sine anatomiske Detailler særdeles characteristiske Eiendommeligheder, der adskiller den skarpt fra alle øvrige be- kjendte Ostracoder. Især vise de nedre Antenner her en hoeist mærkværdig Bygning, idet de i en ganske paafaldende Grad minde i sit Udseende om Copepodernes Syommefodder. Ligesom hos disse sidste have vi her en bred og fladtrykt Basaldel, be- staaende af 2 tydelige Led, der indbyrdes, saaledes som man ogsaa ofte finder hos Copepoderne f. Ex. hos Sl. Alteutha, Baird, - É danne en knæformig Boining. Det sidste Led er ligeledes i Overens- stemmelse med Copepoderne mod Enden stærkt udvidet og skraat afskaaret, samt bærer her 2 leddede og fladtrykte Grene besatte med lange Børster, hvoraf især den bagre og større 3leddede ganske skuffende ligner Endegrenene hos Copepoderne. Hvor- ledes Dyret bruger disse mægtigt udviklede Aarer, har jeg ikke faaet se, da det endnu ikke er lykkets mig at faa observeret Dyret i levende Tilstand. En anden ikke mindre mærkværdig Eiendommelighed ved dette Dyr er den meget characteristiske E Borstebesetning paa Mandiblernes og 1ste Par Maxillers Palper. - Viste Dyret ved de nedre Antenners Bygning en vis Lighed med — Copepoderne, saa have vi her igjen Noget, der umiskjendeligt minder om en ganske anden Krebsdyrorden, nemlig Branchiopo, derne og navnlig Familien Sididæ. De særdeles talrige 0g fine noget ovenfor Midten leddede Børster ere fuldkommen af samme | Udseende som paa Sididernes Fødder og paa samme Maade kam- | formigt ordnede langs den indre Side, dannede en særdeles tæt n bagudrettet Bgrstekam. Navnlig er Mandibularpalpen en fuld- NE 127 steendig Sididefod, paa hvilken man alene med Undtagelse af det sekformige Vedhæng gjenfinder alle de Dele, der sammensætte hin; Maxillarprocessen forestiles her af selve Mandibelens stærkt indboiede Ende. Mærkværdigt endelig er det mægtigt udviklede 9xeformige Vedhæng som hos Hannen findes fæstet til Ydersiden af 2det Par Maxiller og som ikke er opstaaet ved en Modification af nogen af selve Maxillens Dele, men forestiller et eget alene for Hannerne eiendommeligt Griberedskab, hvoraf der hos Hun- nerne ikke findes det mindste Rudiment. Slægten indeholder flere fossile Arter, hvorimod den i den nuværende Jordperiode kun er repræsentert af en eneste Art, nemlig: | Cytherella abyssorum, n. sp. Testa feminze a latere visa subelliptica, antice et postice fere ` æqve alta, altitudine maxima dimidia longitudinis parte paulo majore, extremitate et antica et postica late rotundata, margine superiore et inferiore in medio leviter concavis; supra visa sub- conica, extremitatibus subtruncatis, latitudine maxima altitudine minore ad extremitatem posticam sat dilatatam sita, antice sensim attenuata, marginibus lateralibus subrectis et leviter convergenti- bus, latitudine mediana dimidiam altitudinis partem parum supe- rante. Testa maris ab eadem feminz parte postica humiliore et multo magis compressa discrepat. Valvulæ durissimæ circa mar- Bines elevatæ in medio vero leviter excavatæ vel concavæ foveo- lis rotundatis numerosis ornatz ad extremitatem anticam limbo tenui et hyalino subtiliter ciliato cireumdatze, ad posticam pilis singulis sat longis obsitze. Valvula dextra in toto fere circuitu intus suleum præbens sat profundum, cui margines tenues valvulæ Sinistree inserti sunt. Color albidus. Antennz superiores infe- rioribus longiores versus apicem sensim attenuatæ, articulo 2do Sseqventibus 3 junctis longitudine circiter æqvali antice setis 3 bre- vibus et ciliatis instructo, ceteris prseter 3tium et ultimum antice aliqvanto productis spinisqve validis non ciliatis (2 penultimi et 3 ceterorum. duorum) armatis, ultimo angusto antecedente parum — longiore spinis 3 terminalibus et alia minore ad marginem anti- - i 128 eum instructo. Antennæ inferiores robustissimee, articulo trunci ultimo antecedente breviore sed vix angustiore, ad marginem antieum dense piloso, postice in processum obtusum setis 3 longis postice vergentibus obsitum excurrente, ad apicem obliqve trun- cato; ramo anteriore posteriore multo breviore et articulo ultimo trunci longitudine circiter æqvali, biarticulato, articulo 1mo magno ad apicem postice setis 4 magnis obsito, ultimo minimo et obliqve truncato, setis 6 apicem versus longitudine increscentibus armato; ramo altero 3articulato fere duplo longiore, articulis prioribus 2 sat magnis setisqve numerosis et antice et postice instructis, ultimo angusto setis ad apicem et marginem posteriorem 5 armato. Palpi mandibularis extremitas inferior angusta ad apicem obtusum pilis 2 brevibus obsita, appendix branchialis parva rotundata setis ciliatis 6 instructa. Maxillarum 1mi paris palpus ad marginem postieum obsólete 3lobatus et breviter pilosus, extremitate ultima leviter postice curvata pilisqve 3 terminata adqve marginem anti- cum prope apicem seta una magna et ciliata instructa, pectine setoso in latere interiore dimidiam circiter palpi longitudinem oc. cupante; lamina earum maxillarum branchialis permagna semio- vata setis ciliatis 33 marginata. Maxillarum 2di paris pars basa- lis intus pilis nonnullis brevibus obsita, ultima anguste ovata su- pra medium marginis antici seta una et ad marginem posticum setis circiter 8 ciliatis instructa; lamina branchialis anguste ellip- tica setis 23 marginata, qvorum superiores 2 minime ciliatce sunt. Appendix securiformis illis maxilis in mare insertæ permagna maxilla ipsa multo major, ex manubrio constans angusto postice processibus 2 brevibus bisetosis instructo et extremitate mobili subtriangulari ad marginem superiorem dentata ungveqve forti terminali armata. Maxille 3tii paris feminze lobum simplicem ro- — — tundatum setis 6 ciliatis obsitum formans, maris vero validze, sub- cheliformes, 3articulatz, articulo basali postice setis 3 longis et intus serie setarum 12 obsito, 2do paulo dilatato prope apicem antice emarginato, ultimo perangusto et mobili ungve brevi ter- minato. Rami postabdominales plus qvam duplo longiores qvam * 39 latiores spinis 10 inæqvalibus armati. Organa copulationis maris 129 perlonga et angustata antice curvata. Longit. feminæ 0,93"", maris 0,90m, ; Habitat per totam ovam Norvegiæ usqve ad insulas Lofoten- ses dispersa in prof. 100—300 orgyarum. Denne mærkværdige Ostracode forekommer, som det synes, langs vor hele Kyst, men kun paa de største Dybder. Ingensteds synes den imidlertid at forekomme saa almindeligt som ved Lo- foten, især ved Indløbet til Østnæsfjorden paa 100 Favnes meget blød mudderblandet Leerbund. Selv har jeg her kun fundet nogle faa tomme Skaller af den. Derimod har min Fader ved en noie Examination af noget Dynd, som jeg bragte hjem med mig fra nævnte Localitet, plukket ud en hel Del Exemplarer med forenede Skaller. Heldigvis havde alle Dyrets Lemmer endnu holdt sig ubeskadigede indenfor Valvlerne, saa at jeg ved at lade disse ligge en Tid i Spiritus har kunnet foretage en fuldstændig ana- tomisk Undersogelse af Dyret. Ogsaa i Dynd fra flere andre Lo- caliteter har det lykkets min Fader ved en ngie Examination at træffe den ligesom ogsaa i Maven af den altid kun paa større Dybder levende Tripylus fragilis. Hvad dette Dyrs Levevis an- Saar, kan jeg naturligvis, da det endnu ikke er lykkets mig at faa observeret Dyret levende, ikke anføre Noget sikkert. Imid- lertid anser jeg det for rimeligt, at Dyret stadigt holder til mel- lem Dyndet og benytter sig af sine eiendommeligt byggede nedre Antenner snarere til kun at kare sig frem med igjennem Mudret end til at svømme med. Herpaa synes ogsaa at tyde den Om- stændighed, at ingen af de paa disse Antenners Grene fæstede Børster ere cilierede, ligesom ogsaa den overmaade tykke og tunge Skal. Naar hertil kommer Dyrets ringe Størrelse og uanseelige Farve, kan det let forklares, at det ved en flygtig Undersøgelse af det Optagne Dynd vil kunne forbisees. Jeg haaber imidlertid, efter først at være bleven opmærksom paa dets Forekomst her, Snart at kunne faa observeret det i levende Tilstand og faa un- | . dersøgt de finere indre Organer, .der vistnok ogsaa ville frembyde . Ikke saa faa Eiendommeligheder. . Vidensk.Selsk. Forh. 1865. 3 Y 130 Tillæg. Efterat nærværende Afhandling allerede var ind- leveret til Trykken, erholdt jeg velvillig. tilsendt fra Forfatteren: „Report of deap sea dredging on the coasts. of Northumberland and Durham; Crustacea, by the Rev. Alfred Merle Norman, M. A.£, hvori beskrives (efter det Ydre, efter Skallen) 12 forskjellige Cytherider, hvoraf 10 nye. Jeg har af disse kunnet identificere de 9 med i nærværende Afhandling beskrevne Arter, nemlig: Cythere Bradii N. (C. debilis) — Cyprideis Bairdii mihi. Cythere declivis N. — Cytheropsis tenuitesta mihi (fem)? Cythere simplex N. = Bylthocythere acuminata mihi. Cythere levata. N. == Loxcoleberis longipes mihi. Cythere latissima N. = Cytheropteron convexum mihi. Cythereis limicola N. — Cythere nodosa mihi. Cythereis Jonesii Baird — Oythereis spectabilis mihi (fid. Norman). Cythereis Dunelmensis N. —— Cythereis horrida mihi. Cythere cellulosa N. = Cytherura nana mihi. Af de øvrige 3 Arter er den ene den af Forf. tidligere beskrevne Cythere mytiloides, som nu optages under et andet Navn, nemlig Cythere avena, da den anden Artsbetegnelse tidligere har været anvendt for en fossil Form. Jeg har ovenfor pg. 20 yttret det som min Anskuelse, at denne Art maaske snarere er en Cypride end en Cytheride, noget, der imidlertid forst ved den anatomiske Un- dersegelse med Sikkerhed kan afegjores. — Den 2den Art, Cythere multifora ligner ovenfra seet meget min Cythere ventricosa, men viser seet fra Siden en saa bestemt afvigende Form, at jeg maa. anse den for en forskjellig Art, der dog rimeligvis hører til Sl. Oythere, i den Indskrzkning, hvori jeg i nærværende Afhandling opfatter samme. Den 3die Art endelig, Cythere guttata har i sm ydre Habitus stor Lighed med min Lozoleberis granulata, yer skiller sig bestemt ved de store concentrisk ordnede polygoni Feldt eller Indtryk. Hr. C. Boeck. foreviste et Apparat til paa Valtsen af en Kymo- d | graph at sætte Marke ved hver Seingning af en Pendel. En fuldstæn- kj 131 dig Beskrivelse vil blive meddeelt efterat del i nogen Tid er bleven forsøgt. . 2 Den l0de Februar. Almindeligt Møde. Hr. Motzfeldt fortsatte og sluttede et i den philosophisk-histori- ske Classes Møder paabegyndt Foredrag gaaende ud paa en Sammen- ligning mellem svensk og norsk Criminallov. Den 24de Februar. Møde i den philosophisk-historiske Classe. - Hr. Holmboe holdt folgende Foredrag: 0m Hesteoffer. Det er en bekjendt Sag, at hedenske Folkeslag soge at til- Vende sig sine Guders Velvillie ved Offere, især af saadanne Gjen- stande, som de selv sætte Pris paa. Blandt Nomader er det der- for fornemmelig Huusdyr, der bruges som Offere, og i Forhold til Sagens Vigtighed snart Faar, snart Køer, snart Heste. Hesten, det kostbareste Huusdyr, offredes især paa deaarlige store Feste. En saadan holdtes blandt de gamle Indiere ved Aarets Ende, og atden har været betragtet som en yderst vigtig Begivenhed, kan man slutte deraf, at en af deres ældste hellige Bøger meddeler et udførligt Reglement for Acvamedha (Hesteofferet), indeholdende Fortegnelse over de Ceremonier, Bønner og Sange, som derved vare i Brug. Det virkelige Hesteoffer, Acvamedha, var sand- —. Synligvis em Skik, som iagttoges i Hinduernes tidligere Hjem i Mellemasien, hvor Skytherne og Massagetherne som bekjendt of- frede Heste til Solen, og hvor senere, da det udfortes som en symbolsk Ceremoni, Hesten var Solens Symbol og Solen Verdens- sjelens Symbol. Hymnerne i Rig-Veda beskrive Hesten som badet og prydet med rigt Sadeltoi. Tre Gange blev den ledet … Tundt om Offerilden; saa blev den bunden til en Pæl og dræbt | à med en (xe, hvorpaa man af Kjodet lavede — der bleve — : 132 spiste, efterat være kogte eller stegte. Dernæst heder det i en af Hymnerne i Rig-Veda: „Hesten gaaer til den ypperste Forsamling, hen til sin Fader- og sin Moder (Himlen og Jorden). Gaa (Hest) idag glad til Gu- derne, for at det (Offeret) maa drage Velsignelse over Giveren.! Blandt de forskjellige Traditioner om Verdens Oprindelse have Hinduerne den, at Verdenssjelen aabenbarede sig under Skikkelse af en Hest, kaldet Viradj, der beskrives saaledes: Morgenen hans Hoved er, Og Solen er hans Øie; Hans Aande Luften er, og Maanen er hans Øre. Forstand ham Verden er, og Jorden er hans Fødder, Hans Tale den berømte Veda er.? Ved denne Hest ere alle Mennesker og Dyr frembragte. ` Viradj, ogsaa kaldet Pradjapati (Skabningernes Herre) hengav sig nemlig selv til at offres af Halvguderne, og Universet skabtes af dens Substants, Til Minde herom heder det, foretoges senere Hesteofferet. Efterhaanden som de blodige Offere, især ved Bud- dhismens- Indflydelse, i Indien bleve afskaffede, begyndte man at. fortolke Ritualet for Agvamedha symbolisk og mystisk.? Det Er der saaledes : „Naar Aaret er tilende, er Skabelsen fuldendt.^ Man slagter ! Rigveda, by Wilson, II, p. 112. 2 Colebrookes Essays, Vol. I, p. 62 Rommohum Roy, p. 32. Overgangen forklares saaledes i Çatapatha Brâhmanæ I, 2, 3, 6, ifølge et Citat i Zeitschr. d. deutschen morgenl Gesellsch. XVIII S. 262: ,Guderne modtoge i Begyndelsen Mennesket som Offerdyr. Da veg Medha'en (Offeret, den Egen- . skab at kunne offres) og gik over i Hesten. De modtoge Hesten; da bortveg E Medha'en og.aa fra den og gik over i Oxen. Saa gik den fra Oxen til Faas — ret, fra Faaret til Gjeden og fra Gjeden ned i Jorden. Da gravede man i Ligesaa" Jorden for at søge den, og man fandt Medha'en i Riset og Bygget megen Kraft, som der var i alle hine fem Dyr, ligesaamegen er der derfor her i denne (af Riis, Byg bestaaende) Havis (Offerkage), for den nemlig, som veed dette. De malede Korn svare til Haaret, det paagydte Vand til Huden, Sanr 5 menreringen (Deigen) til Kjodet, den bagte Kage til Benene, og det paastrog" Offerfidt til Marven. Saaledes indeholdes Dyrets fem Bestanddele i Oferkagen: ...* Sml. Zeitschr. d. morgenl. Gesellsch. XVIII S. 263, 269. ^ 188 en Hest for at offre den til Hiranja-Garbha, som deraf ernærer sig. Den, som fremstiller Offerdyret og den Præst, som slagter det, fremstille i Tanken sig selv og offre sig selv i dette Symbol paa Hiranja-Garbha?,” I et Citat af Vrihad Aranjaka bédér det: ,Acvamedha er ikke den imposante Ceremonie, som falder Menneskene i Oinene; det er ikke blot Hesten, man offrer. Hesteofferet er Billedet af en dyb Betragtning. Det er nødvendigt, at den, som offrer, er sig vel bevidst, at han selv er denne Hests Billede, (skal formentlig hede: denne Hest er hans Repræsentant). Alle fornuftige Væsener virke i den Hensigt at sanke Frugterne af sine Gjerninger; Frug- ten af Acvamedha er den, at lette for Mennesket Indhestningen afhans ovrige Gjerningers Frugter. Deterden Vei, paa hvilken han kommer lige frem til det Maal, hvortil hans ovrige Foreta- genders Veie fore ham. Hestens Hoved er den klare Morgen;? dens Øie er Solen; Vinden er dens Pust, dens Mund udbreder ved at aabne sig Varme i Universet; dens Legeme er det hele Aar; dens Ryg er . Himlen, dens Bug Atmosphæren, dens Hover Jorden, dens Side Rummet; dens Ribben ere Rummets Hjørner; andre Lemmer ere Maiinit O.IB, v. i Vrihad Aranjaka anbefaler at forrette Offeret mindre i Vir- keligheden end i Aanden. Ogsaa i vort Norden var Hesteofferet et af de —— af de aarlige Offere. Ved Vinternatstid offredes Heste til Frey (Freys- blot); thi da ventede man snart den oplivende Sols Tilbagekomst. Det var ved et saadant Offergilde Midtvinterstid paa More i det Throndhjemske, at Benderne tvang Kong Haakon den Gode til at tage nogle Bid af Hesteleveren.? z Analyse du quatrieme chapitre de VAitareya Upanichad, extrait du Riyveda par M. le baron d' Eckstein, i Nouv. Journ. Asiat. V. XII, p. 75. Hiranja-Garbha forklares p. 71 ved: Døden, Tomheden, Ikketilvsrelsen. Ad Vederne, hvor man taler om Solen som om en Hest, er Hestens Hoved Udtryk for den opgaaende Sol Max Müller, Essai de Mythologie comparée, trad de. i l Anglais. Paris 1859, p. 66. ' ~ > Snorro, Haakon den Godes Saga. 19de Cap. 134 Hesteoffere kunne vistnok tænkes komme i Brug hos forskjel- lige Folkeslag, uden at det ene har laant Skikken af det andet; men den Omstændighed, at det i Indien og i Norden holdtes paa samme Aarstid, synes at tyde paa, at Skikken er af Norrgnerne medbragt fra deres gamle Hjem i Asien. Men, hvad man nu end dommer herom, vil man sikkert er- kjende, at en Skik, som staaer i nær Forbindelse med Hesteoffe- ret og som jeg nedenfor skal omtale, ikke lettelig kan tænkes optagen hos forskjellige Folk uden at det ene har laant den hos det andet. ; Flere af de gamle indiske Sagnsamlinger, som bære Navn af Purana, berette, at adskillige indiske Fyrster i oldgamle Tider foretoge Hesteoffringer, og de Regler, som derved befulgtes, vare - felgende: „Hesten maa være eensfarvet (helst hvid), uden Lyde, med gode Tegn, ung og velskabt. Paa en lykkelig Dag waa den, som bringer Offeret, berøre Hestens Hoved med Leer fra Ganges, Sandeltræ, en liden Steen, Riis, som ikke er skilt fra Skallen, Blade af Durvagræs (Agrestis linearis), Blomster, Frugter, tyk Melk, renset Smør, Mønie, en Muslingskal, Lampesod, Sennep, Guld, Sølv, Metal (formentlig Kobber), en Lampe, et Speil og flere Ting, i det han fremsiger foreskrevne Formularer. Derpaa bades Hesten i Vand, hvori man har lagt en Kugle, sammensat af,forskjellige Træers Bark og Kryderier; derpaa bliver den præg- tigen opsadlet. Saa paakaldes Guden Indra og indbydes til at komme og tage Vare paa Hesten, som skal til at slippes løs. Paa Hestens Pande fæstes en Seddel, indeholdende følgende Ind- skrift paa- Sanskrit: „Jeg frigiver denne Hest, hengivende den til at offres. Hvosomhelst, der er stærk nok til at tage den, lad ham tage den.! Jeg vil komme og befrie den. De, som ikke ere istand til at tage den, ville lade den gaae og maae komme til Offringen medbringende Tribut.“ Derpaa løslades Hesten 0g . | løber først omkring i tolv Maaneder, fulgt af Tjenere, som hore. - Y Purand'erne berette om frygtelige Krige baade méllem Guder og Mennesker, i D at faae fat paa en saadan Hest. 135 den Offrende til. Ved Aarets Udløb bliver den hentet og bun- den; og paa den bestemte Tid bliver en passende Plads valgt og renset, og et Alter af Jord, omgivet af Muurstene, sexten Alen (cubits) i Qvadrat og een Alen høit, bleven opført, med et Tag over, hvilende paa Stolper. Paa Østenden graves et Hul, der be- lægges med Muurstene, til Plads for Ilden, eller en liden Forhøi- ning af Sand anbringes paa Alteret til Ildsted. Under Taget op- hænges en Baldachin med prægtige Gardiner paa alle Sider og et. Reb fæstes rundt om Alterets Sider; og tillige Grene-af Man- gotreet, Haler af den tartariske Koe (Yak), Klokker, og Girlander af Blomster. Den Offrende oplæser nu flere Formularer og hen- vender sig med Gaver til Deltagerne i Offerfesten, hvoriblandt en ^ Offerpræst, (Hota), som, siddende paa Alteret, gjentagende frem- siger Dele af Samaveda. En og tyve Stolper, atten Alen og ti Fin- gersbred høie, blive fæstede i Jorden, sex af Vilva (Ægle marme- los.), sex af Khadira (Mimosa catechu), sex af Palaca (Butea fron- dosa), een af Pijala (Chironja sapida) og to af Devadaru (en Art Naaletræe). Hver Stolpe skal i Toppen have otte Spidser, hvor- paa hænges farvede Tøier med Girlander om. De sex Palaca- Stolper sættes saaledes, at de helde indad mod Alteret. Hesten bindes til en af Khadira-Stolperne, og tredive andre for Offringen bestemte Dyr og Fugle til de øvrige Stolper. Alle disse Dyr og Fugle renses ved Bestænkning med Vand i deres Ansigter, og . ved Fremsigelsen af Trylleformularer. Et Sølvbillede af Garura — (eller Garuda) med gyldne Fjædre, og sexten gyldne Muurstene … bringes frem; hvorpaa den Offrende og hans Hustru vaske Hes- . tens Fødder og sadle den paanyt. En Vifte af Dyreskin, bringes -frem for dermed at vifte til Gloderne; endvidere noget Kucagries (Poa cynosuroides) og Dynger af Qviste af Figen- eller Palacatra ; en stor Morter med Stoder til Knusning af Riis; en Bolle af Fi- gentra for det hellige Vand; en Træslev til dermed at rore i den 2 kogende Riis; en anden stor med to Huller i, til dermed at øse Smeltet Smør i Ilden; en anden Art Slev til at ose den kogte . Riis i Ilden med; en Krukke med Vand, hvorpaa er malet Bil- - "ledet af en Mand og som er oversmurt med tyk Melk, og prydet 136 med Grene, Frugter og Blomster oventil; rundt om Halsen. er bundet et Stykke nyt Klæde; i Krukken lægges fem Gjenstande, nemlig: Guld, Selv, en Perle, et Stykke Coral og en ZEdelsteen; fem mindre Krukker med Vand sættes hos hiin, pyntede udentil ligesom denne: Nu slagtes Hesten af Hota'en, som skjærer Kjo- det i Stykker og kaster det i Ilden, øser smeltet Smør deri og fremsiger Formularerne. Naar serum (Vædsken?) bringes i Ilden, skulle den Offrende og hans Hustru sidde paa Alteret og modtage Dunsten deraf. De øvrige Dyr offres dernæst under Fremsigelse af Trylleformler. Disse Offere ere viede til Brahma, Vishnu, GCiva, og Jordens ti Skytsguder. Efter disse Ceremoniers Slutning øser W Hota'en en liden Smule tyk Melk i Ilden i nordøstlig Retning; stænker lidt Vand i den Offrendes og hans Hustrues Ansigter, bader dem ved at helde Vand over dem af den store Krukke un- der Fremsigelse af Trylleformler, og mærker deres Pande, Skul- dre, Hals og Bryst med Asken af den brændte tykke Melk!.“ Da i Tidernes Løb de blodige Hesteoffere havde faaet den offentlige Mening imod sig, synes den Løsladelse paa et Aar, som var de til Offring udseede Heste indrømmet,? at være bleven be- nyttet til i Stilhed at lade den egentlige Offring falde bort, i det man har undladt, efter Aarets Forløb at føre de løsladte Heste tilbage, og har gjort den Mening gjældende, at selve Løsladelsen var et Offer, i det man opgav sin Ret til at bruge Hesten 08 stillede den til en Guds Raadighed, Acvamedha gik saaledes over til at bestaae i Indvielse af Hesten og dens Befrielse fra for Eftertiden at tjene til Brug for Mennesker. Missionzren Jean du Plan Carpin (henimod Midten af 13de ! Ward, A view of the history, litterature and religion of the ancient Hindoos, jd ed. Vol. I1, p. 52 flg. d ? I et andet indisk Værk, hvoraf Uddrag ere trykte i Asiat, Researches, wee det. at den til Acvamedha bestemte Hest, naar den loslodes, maatte folges af Eieren is eller en af hans Paarorende; og dersom Nogen vilde standse Hesten under dens — frie Omvanken opstod der en n Lo HE p 439. 137 Aarh.) omtaler saaledes, at Tartarerne offrede til sin Afgud Heste, som Ingen derefter vovede at bestige.' ' En Mand, ved Navn Jehrig, som havde været tilstede ved ` en Indvielse af flere Dyr blandt Mongolerne, beskrev den for Statsraad Pallas, som derom afgiver følgende Beretning.? »Heste, som en Fyrste lader vie Krigens Engel (Daaitsching Tænggri), blive aldrig redne, undtagen, naar han selv eller en anden Hærfører drager ud til Krig, hvorfor man stedse dertil udsøger de bedste og hurtigste Heste. Daaitsching Tænggri er ikke blot alle mongoliske Folkeslags Krigsgud, men holdes ogsaa for alt Qvægs Beskytter; og, da han er en mægtig Luftaand, som kan tilføje Menneskene stor Skade, især paa deres Hjorde, saa søger man at formilde hans Vrede og at erhverve hans Velsig- nelse for Hjordene ved denne fra den gamle Hedendom nedstam- mende, men af Lama'erne paa deres Viis forandrede og udpyn- tede Qvægvielse. Tolken Jæhrig var i 1775 tilstede ved en saa- dan Qvægvielse og beskriver den saaledes: Fyrsten (thi kun Fyr- ster og Fornemme ere, formedelst de Geistliges Mængde og Have- syge, istand til at foranstalte en saadan Solennitet) havde til denne Vielse bestemt en Kameel, en Tyr, sex Heste, en Gedebuk og et Faar. Ethvert af dem blev af en særegen Karl ført frem ved et Reb, og i Rad bundne til en lang Snor, som var fæstet til to Pæle. Imidlertid havde man foran den fyrstelige Hytte, hvor dette foregik, opslaaet en Hytte for Gudstjenesten, og foran denne op- reist de to Churulfaner og Fyrstens to Krigsbannere, den ene med trekantet Flag. I denne Hytte blev Daaitshing Tanggris Billede ophængt over Alteret. Ved Alteret opstilledes tre udsøgt store Skydegeværer, og foran det lagde man i Orden to kostbare med Guld og Sølv prydede Ringbrynjer tilligemed Hjelme, Arm- Skinner,-Koggere og Buer, Ridetoi og alt hvad der hørte til en fuldstændig Rustning. Paa de to ædleste Vieheste lagdes det kostbareste Ridetoi, hvormed de forbleve bundne i Rækken med de øvrige Dyr. ' Voyage de Jean du Plan Carpin vers les Tartares (1346—47) Art. III. ~” Pallas Sammi. Il, S. 322 fig. 138 Imidlertid vare to Faar blevne slagtede for Geistligheden, og allehaande Næringsmidler, saasom suur Melk, Heste-, Koe- og Faare-Tichigan (berusende Drikke); tyk suur Melk, sed Melk, Brendevin m. m. sammenbragt til Offring og fremsat i særegne Kar foran Præsterne i Forsamlingsteltet. Efter disse Forberedelser og efterat Bolsterne for Geistlighe- den vare lagte i Orden, blev Over-Lama'en hentet og af Bak- schien og de fornemste Gellongs (Geistlige) ledsaget til Afguds- hytten, hvor han satte sig paa sin H:edersplads ved Alteret og de øvrige Præster toge Sæde i Rader henimod Indgangen. En Præst bragte en Stav, hvortil et Stykke høirødt Toi var fæstet, og leverede den til Lama'en, der stak den i Jorden mellem sig og Alteret. Strax tog nu Gudstjenesten sin Begyndelse under stærke Trompetskrald med hæftige tangutiske (tibetanske) Bønner. Disse Bønner vare saavel ved sin Melodie søm ved de dermed forbundne Fingerbevægelser meget forskjellige fra de sædvanlige paa Festdagene brugelige Bønner, hvorfor de uøvede Geistlige ofte ikke kunde stemme i med. | . Medens Beonnerne holdtes, blev af simple Geistlige en Ild antændt paa det Alter, som stod under aaben Himmel, og i denne | Ild bleve, alt eftersom Bønnerne dertil gave Anledning, lidt efter ; lidt Noget af alle de fremsatte Offerspiser og Drikkevarer henka- stet og udøst. Lama'en tog gjentagne Gange den lille Stav med den røde Klud i Haanden og svingede den med Fingrene paa begge Hænder hid og did, under allehaande Begeistring beteg- nende Miner og Gebærder. Undertiden holdt man inde med Bøn- 3 nerne, og under Pauserne blev Kjodet af de slagtede Faar tillige- med meget Drikke fortzret af de Geistlige; af Alt blev ligeledes sendt til Fyrsten, hvorhos Lama'en lod ham formane til Andagt. Under Offermaaltidet blev af alt det Fede, hvormed den geistlige Forsamling vederqvægede sig, af og til Noget henlagt i en Skaal : og heldet i Alterilden. Efter Slutningen af Offermaaltidet og flere 7 langvarige Bønner blev endelig Offerqvæget bundet løs, nvertaf —— . sin med blottet Hoved fremtrædende Vogter, og fort tre Gange — omkring Offeralteret, og til Beslutning blev fra den geistlige For- 139 samling et Kar med Vievand (Araschan) bragt ud, og noget deraf udgydt paa Issen af ethvert Dyr, hvorpaa disse indviede Dyr, det ene efter det andet, under tredobbelt Affyring af alle ved Haanden værende Geværer, og under Folkets Jubel og Svingen med Huerne slupne frie ud i Steppen.* Hvorvidt Mongolerne tænke sig, at de indviede Dyr gjøre Tjeneste hos deres Guder, omtales ikke, men sandsynligt er det, eftersom de bedste Heste bleve slupne frie med kostbart Sadeltøi paa. Saadan Troe havde Venderne om den prægtige hvide Hest, som de havde helliget sin Afeud Svantevit. Den fandtes nemlig om Morgenen i den vel tillukkede Stald undertiden fuld af Sved og Skarn, hvorfor man meente, at Svantevit om Natten havde brugt den i Kamp mod Fiender.! De saaledes indviede Heste maatte, som for nævnt, ikke bru- ges uden af en Hzerforer i Krig. Men hvad Straf den Mand ud- satte sig for, som vovede at sætte sig op paa en indviet Hest, har jeg ikke fundet angivet, uden i følgende specielle Tilfælde. I det Udtog af de mongolske Folkeslags Lovgivning, som Pallas har meddeelt i sine Samlinger, anføres, at en Stafette, som be- nytter en indviet Hest, skal betale en Hest som Bod. Men, er Hesten ham leveret af Skydsskafferen, skal denne beltale Boden. Kan Stafetten gjøre sin Eed paa, at han ikke vidste, at Hesten var indviet, da bortfalder Boden.? At Boden er ansat saa ringe, kan man forklare sig af den store Vigtighed, som Loven tillægger Stafetter, Naar nemlig en saadan er udsendt af Geistligheden eller Fyrsten, skal man ikke alene levere ham Hest uden Beta- ling, men skal endog i Vægringstilfælde betale en Bod af 9 Gange 9 ell. 81 Stykker Qvæg, — en Bod, som ikke er stort ringere end for Manddrab, for hvilket Straffen ligeledes er 81 Stykker Qvæg samt en fuld Rustning for en Mand. Derhos bli- Ver den Stafette, som efter modtagen Befaling ikke strax tager afsted, ilagt en Bod af et kostbart Stykke og 8 Stykker Qvæg (irgend ein kostbares Stück und 8 Stück Vieh)? Naar altsaa - j i 1 Saxo Bram. c. 14 in vito Waldemari. z abus Samml. I, S. 198. , 4. s 3. 197, 198. 209. 140 endog en Stafet, paa hvis hurtige Fremkomst der lægges saa megen Vægt, straffes for Brugen af en indviet Hest, kan man slutte sig til at der maa vente den, som i egne Anliggender vover at benytte en saadan, en meget stræng Straf. Ogsaa vore hedenske Forfædre brugte at indvie Heste, og havde om Virkningen af Indvielsen den samme Anskuelse, at Ingen maatte ride paa en indviet Hest. Jeg skal herom anføre følgende Steder af Munchs Nordmæn- denes Gudelære i Hedenold. Det heder S. 15: Paa flere Steder i Norge, Island og i Sverige vare Heste ham (Frøy) helligede; saadanne kaldtes Froyfaxer.... Hovedoffringen for Frøy (Frøyblot) foretoges ved Vinternatstid; thi da ventede man. snart den oplivende Sols Tilbagekomst.* Paa samme Side længere nede heder det: „En saadan til Frøy helliget Hest, som ovenfor er nævnt, havde Hovdingen Hrafnkel paa den østlige Kant af Island i det 10de Aarhundrede. Hesten hed Freyfaxe og Ingen maatte ride paa den, da en af hans Huuskarle alligevel havde overtraadt .- Forbudet og redet paa Hesten, maatte han bøde derfor med Livet.' En anden Islænding, ved Navn Brand, blev kaldet Faxa- Brand fordi han gjorde saameget af en Hest, kaldet Freyfaxe, at man holdt for, han troede paa den som paa en Guddom.? Hvorvidt vore Forfædre foretoge Indvielsen med visse Cere- monier, og i saa Fald med hvilke, vides ikke. Usandsynligt er det ikke, at de med Skikken ogsaa have vedtaget nogle af de Ceremonier, som i Asien iagttoges. Hr. Lyng fortsatte et tidligere Foredrag: Kritiske Studier over Schelling med specielt Hensyn til Forholdet mellem Schellingianismen og Hegelianismen. ' Sml. Keyser, Nordmændenes Religionsforfatning i Hedendommen, S. 67—68, hvor som Kilde citeres: Olaf Trygv., Saga Skalholt, II, 49, og Rafnkell Freysg- Saga, S. 4, 6, 11. Vatsd. S. 34. Sagan af Hrafnkeli Freysgoda udg. af Thorsen 09 | : Gislason. Kbhvn. 1839. S. 6, 11. * Vatnsdela-Saga, herausgeg. v. G. Vigfusson Er Th. Möbius. Leipzig 1860. & 55. rr * 141 Schellings nyere Standpunkt. Jeg har i det Foregaaende betragtet det ældre Schellingske System i dets Forhold til Hegelianismen og, som jeg tror, med videnskabelig Stringens gjendrevet Schellings Paastand med Hen- syn til dette Forhold, nemlig, at Hegelianismen ikke er den rette Conseqvens af hans System. Den ældre Schellingianisme, navn- lig Identitetssystemet (jeg tager her ikke Hensyn til dettes For- hold til den transscendentale Idealisme), kan betragtes som den Gjeringsproces, hvoraf Hegelianismen skulde fremgaa, og den har netop den Uklarhed, men ogsaa det brusende Liv, den ide- lige Vexel af Former, den Spillen i forskjellige Farver, som hører til en Gjæringsproces. Schellingianismen har derfor, skjønt den vistnok, som allerede paavist, har Charakteren af et selvstændigt System, dog ikke den selvstændige Holdning, som Fichtianismen; dens „Ansigt er vendt" mod Hegelianismen; den har en naturlig Tendens til at gaa over til denne, d. v. s. til at blive objectiv Logik; men Systemets Ophavsmand, Schelling selv, har, som bekjendt, ikke givet efter for denne Tendens. Vi skulle nu be- tragte den nye Vending, han giver Systemet, for at undgaa denne Overgang. I dette Udtryk har jeg allerede udtalt min Opfatning af Forholdet mellem den ældre og den nyere Schellingianisme, men for at begrunde denne Opfatning og gjøre den fuldstændig klar, maa jeg først kaste et Blik tilbage paa den ældre Schelling- ianisme. j Det Punkt, som vi her især maa fæste os ved, fordi det baade - udgjør det Eiendommelige ved den ældre Schellingianisme i Mod- sætning til den nyere, og Tilknytningspunktet for denne, er den Strid, hvori, som jeg allerede har paavist, den ældre Schellingia- nisme kommer med sig selv, hvilken Strid nærmere beseet er Modsigelsen mellem Identitetssystemet som saadant og den Idea- cd lisme, der udgjer dets Fichtianske Udgangspunkt, som det hel- ler aldrig fornegter. Identitetssystemets Princip er den absolute Identitet af det Ideale og det Reale; det skulde altsaa ikke være nærmere beslægtet med det Ene, end med det Andet, altsaa en = Ubestemmelig Mellemting, Noget, der saa at sige svæver midi — 122 imellem dem. Men det er dette, der paa Grund af Systemets idealistiske Gründcharakter og Udgangspunkt ikke fastholdes og ikke kan fastholdes. Den absolute Identitet er det Samme, som den transscendentale Idealismes Jeg, taget absolut; Jegheden maa fastholdes som den Sfære, indenfor hvilken Schelling stedse be- væger sig, og som giver hans Kategorier deres Basis og bestemte Betydning. Denne Tilknytning udtaler sig deri, at han i „Dar- stellung etc.“ udgaar fra den absolute Fornuft, som Identitet af det Ideale og det Reale, og denne Tilknytning er det, som Ro- senkranz (Schelling Side 161 ff.) miskjender. Dette maa frem- hæves baade for den følgende Udviklings Skyld og mod de fleste nyere Fremstillere, navnlig Rosenkranz og Erdmann, der S. 6 ff. dadler Hegel for at have fichtiseret Schelling, For hin er Iden- titeten en logisk Enhed (naturligvis en formel logisk), for denne én rent substantiel. Men hist bliver Schellingianismen Dualisme, her ren Substantialitetsphilosophi, Spinozisme, paa begge Maader gaar Continuiteten i Schellingianismens Udvikling tabt, idet og netop fordi dens væsentlige Eiendommelighed og Fortjeneste mis- kjendes. Schelling er Idealismens Spinoza, Spinoza i Idealismens, Jeghedens, høiere Sfære; hans Identitet er ikke Spinozas døde Substans, men i Grunden det Samme som det absolute Jeg. Der- for begynder hans første Fremstilling af Identitetssystemet i ,Zeit- schrift etc." med at opstille som Princip den absolute Fornuft, der er den rene Identitet af Realitet og Idealitet. Dette, som Rosenkranz finder umotiveret, er Udtryk for Identitetssystemets Sammenhæng med den transscendentale Idealisme og har derfor sin Begrundelse i denne. "Denne Enhed med den transscenden- tale Idealisme er ogsaa det Livsprincip, der gaar gjennem alle hans Frem&tillinger og Deductioner og hæver hans Philosophie over Substantialitetsphilosophien, idet den netop giver alle disse Systemets Skikkelser eller selve Principet Charakter af Liv. Saa- ledes i „Darstellung ete.*: Alt „der Form nach Selbsterkennen der absoluten Identität“, Potensation af den ideale Factor, og saa- ledes selv i hans sidste, mest phantastiske Skrift, der kan kaldes hans Philosophies negative Pol: „Aphorismen etc." Her realise- - TÉ 143 rer nemlig Gud sig ved Inddannelse af Enheden i Uendeligheden og omvendt, og her som i „System der ges. Phil.“ bestemmes baade Factorerne og Potenserne, som Potenser af Guds Position eller Affirmation (sml. „Darstellung etc.*; Gud er det sig selv Bejaende, den uendelige Position af sig og dermed af alle Ting (Aph. 36 og 37, 12). Identiteten er saaledes en levende, der sætter sig selv og i og med denne Sætten tillige alle andre Ting der netop kun ere „an sich“ forsaavidt de ere medindbegrebne i denne Guds uendelige Position af sig selv; den existerer, er actu, kun forsaavidtsom den sætter sig selv som den absolute Identitet eller Indifferens af Idealitet og Realitet, ligesom sers sætter sig selv som Subjekt og Objekt. At dette er saaledes, at den absolute Identitet er det absolute Jeg eller den absolute Fornuft, det viser sig ogsaa deri, at det dialektiske Fremskridt i alle Fremstillinger bevirkes ved Poten- sutiom af den ideale Factor, saaledes navnlig, som allerede paa- peget, i „Darstellung meines Systems.” Nu er vistnok Jeget selv Subjekt-Objekt, men, vel at mærke, kun sit eget Objekt; i Mod- sætning til Ikke-Jeget er det det Subjektive, absolut ikke objek- tivt, altsaa det Ideale, det Almindelige (i Slutningen af „Kritische - Fragmente^ sættes netop det Almindelige og Subjektet som iden- tiske og sammenstilles med Identiteten). At Identiteten staar paa. det Ideales Side ligger desuden i Sagens Natur. Det Ideale er det Almindelige, Enheden, som ogsaa den ideale Factor almin- delig benævnes i ,Aphorismen etc.” Nu skjelnes vistnok den absolute, guddommelige Identitet fra den endelige, Forstandsiden- titeten, saaledes, at hin er Identitet af det, som kunde være for sig (,Geheimniss der Liebe" (,Aphorismen* 162 f.)); men Identite- ten maa dog staa paa Enhedens Side, og i de samme „Aphor.“ 187, sammenholdt med 185 og 131, defineres Tiden som ,Ein- bildung der Identität in die Differenz“ istedetfor „der Einheit in die Unendlichkeit.“ Dette, at Identiteten staar paa det Almenes, det Ideales Side, det er Noget, som drager sig gjennem det Hele Og træder bestemt frem paa enkelte Punkter: i „Darstellung etc.“ - bestemmes den absolute Identitet strax i Begyndelsen, som den 144 absolute Fornuft, og kort efter hedder det: ,Alt er efter sin Form den absolute Idemtitets Selverkjendelse.4 Efter de ofte citerede „Aphorismen“ 97 ff. er det Guddommelige ved Tingene deres Idea, det eneste Positive i dem (,Aphorismen* 134). Vistnok skjelnes udtrykkelig mellem ,Allgemeinbegriff* eller ,,Gattungs- wesen“ og Idea: Idea er nemlig Begrebet, som den uendelige Bejaen af Væren, med den Tilfoielse, at den er selv det Særegne, forsaavidt dette er i Gud, som en evig Sandhed. Men denne Idea ér altsaa dog Begrebet med den Bestemmelse, at dette tillige er Væren, med andre Ord: det er det Almindelige i sin Sandhed, nemlig som Et med det Særegne. At Schelling her, som og Side 190 og andre Steder, sætter en saa absolut Modsætning mellem Idea og Almenbegrebet, beror paa, hvad der ogsaa i andre Hen- seender bliver at tage i Betragtning, nemlig, at han ikke kjender anden Logik, end den formelle, og at derfor Begrebet' hos ham er det Almene som modsat det Særegne; men vi.se, at hans Idea, det Guddommelige, det Positive, i Tingene, netop .er det Almene som Et med det Særegne, Derfor hedder det ogsaa i »Aphor. etc.“ 214 med Anmærkning, at al Forskjel er „nichtig,“ -da den beror paa Relationer, og disse ere netop det ,Nichtige,^ blot en forvirret Betragtningsmaade. Derimod strider ikke, at det i de samme ,Aphor.^ 103 hedder, at Graden af ethvert Væ- sens Fuldkommenhed er lig Graden af dens Særegenhed; her betragtes nemlig (se den samme Aphorisme) det Særegne som virkelig optaget i den uendelige Affirmation, d. *e. i Gud, altsaa som reflekteret i sig, som det'Almenes Existensform. Som saa- dan er den nemlig efter Aphorisme 106 selv — dog kuni Alaffir- mationen — en uendelig Affirmation, der indeholder i sig en Uen- delighed af Affirmationer eller Positioner, hvis Centrum eller ab- solute Enhed den er, hvortil den altsaa forholder sig som Gud selv til de særegne Positioner, smlg. 84 ff. I „Vorlesungen über die Methode des akademischen Studiums“ XI udtrykkes dette Forhold saaledes, at Gud producerer Ideerne, idet han inddanner . sin Væsenhed i særegne Former, og disse igjen paa samme Maade — - Tingene, og, at Ideerne saaledes ope ere de Midlere, hvorved ides Tingene ere i Gud. * 145 Det Samme, nemlig, at den absolute Identitet dog er nærmere beslægtet med det Ideale end med det Reale, ligger ogsaa, som tidligere bemærket, deri, at det Ideale stedse fremtræder som det Højere, Maalet, hvortil Alt stræber hen, da jo dog dette her netop er Identiteten selv. Men forsaavidtsom det Absolute hos Schelling altsaa er mer idealt end realt, hvad jeg tror i det Foregaaende tilstrækkelig at have godtgjort, er det saa at sige ikke længer upartiskt, ikke længer den rene, absolute Identitet. Der bliver en Strid mellem Systemets idealistiske Tendens og dets Princip som Identitetssy- . stem. Lægger man Accenten påa hin Idealisme i Systemet, fører det, som paavist i Afhandlingens første Del, over i Hegelianismen. Lægger man derimod Vegten paa Identitetssystemet som saadant, indtræder der naturligen en Reaction i Retning af Realiteten. Er det Absolute den rene Identitet, saa skulde det egentlig holde sig frit for denne Modsætning af Idealitet og Realitet, men saa er det ogsaa ligegyldigt derfor; det er ligegyldigt, om man fra Først af opfatter det mer idealistisk eller mer realistisk, og bliver det den ene Gang mer idealistisk opfattet, træder det altsaa den ene Gang mer over paa Idealitetens Side, kræver netop dets Væsen som Identitet, at det den anden Gang nærmer sig mer Realiteten, for saa at sige at gjenoprette Ligevegten. Hvad der her som en Skjebne fuldbyrder sig paa Schellingianismen, er netop, hvad der efter dens egen Lære foregaar i Virkeligheden, 98 hvorpaa dennes Bestemmelser bero: fordi Idealitet og Realitet . Cre uadskillelige, ere Et, væsentlig, d. e. ved Identiteten, som er z dem begge, maa denne, naar den actualiserer sig ved at give Realiteten Overvegten, nødvendigvis samtidig actualisere sig ved at give Idealiteten Overvegten, eller for at benytte Aphorismernes | Formler: naar Gud aabenbarer sig ved at inddanne Uendelighe- den i Enheden, maa han samtidig gjore det ved omvendt at ind- danne Enheden i Uendeligheden; den reale og den ideale Verden — ere saaledes samtidige; kun i alle Potensers Samtidighed existe- . Ter den absolute Identitet, hvad der ogsaa udtrykkelig bemærkes Ex å »Darstellung etc. $ 44. Denne naturlige Reaction, hvor- Vidensk.-Selsk. Forh. 1865. 10 146 til naturligvis Kampen mod Hegelianismen gav det ydre Stgd, er Nyschellingianismen, hvis eiendommelige Grundtanke er, at det Absolute, hvorfra man maa gaa ud, ikke er Væren eller det Værende, men det, der er det Værende, ,der Herr des Seyns;* ikke er det Almene — dette er netop det Værende — men det Individuelleste, der antager hint, som sine Prædicater, og at der- for den sande Philosophi er positiv og Erfaringsvidenskab. Det fremgaar heraf. let, at Forholdet mellem Gammel- og Nyschellingianismen baade er et Modseetnings- og et Identitets- forhold, nemlig en Modsætning paa Basis af en Identitet, netop det samme, som inden Gammelschellingianismen selv mellem den ideale og den reale Verden: Standpunktet er det samme, det er den samme uformidlede Modssetning mellem Factorerne, og den samme ligesaa uformidlede — her fri d. e. vilkaarlige — Enhed, | men Forskjellen er, at her er Realiteten herskende, actualiseret, hist Idealiteten. Dette er altsaa Forholdet mellem Gammel- og Nyschellingia- nismen ganske i Almindelighed, men det gjælder dernæst nær- mere at bestemme Forholdet eller deducere Nyschellingianismen efter dens nærmere Bestemmelser, som tidligere kun foreløbig - ere angivne, og først bliver da Opgaven af Gammelschellingianis- men at deducere de Overgangsstadier, der repræsenteres ved „Philosophische Untersuchungen über das Wesen der menschlichen Freiheit und die damit zusammenhüngenden Gegenstände,“ 1809, Nyschellingianismens yderste Avantgarde, samt ved „Stuttgarter Privatvorlesungen,“ holdne i Vinteren 1809—10. E . Hvad angaar det førstnævnte Skrift, hine Philos. Unters- * da er det Noget, som følger af dets Stilling som Mellemled, 5 at cuta dets Stilling er bleven hoist forskjellig opfattet, idet d Hegel fuldkommen identificerer det med Identitetsphilosophien, i Gammelschellingianismen, medens de fleste andre, saaledes Sen8- T ler, Weisse og Erdmann ligesaa fuldkommen identificere M. med Nyschellingianismen. Den rette Middelvei forekommer mig allerede at være angivet af Schellings Søn i Fortalen til» e : lings Werke“ 1/… Efter denne Synsmaade, hvis mec 147 følgende Udvikling forhaabentlig tilstrækkelig vil godtgjøre, gaar jeg altsaa nu over til Deductionen. i * Det er i det Foregaaende bevist, at Schellings Princip dog helder til det Ideale, saa at sige bestemmer sig i Retning af det ldeale. Det absolute Jeg er i sig Subjekt-Objekt, men relativt betragtet, i Forhold til sin Modsætning er det Subjekt; dette, at det reflekterer sig selv, altsaa er sit eget Subjekt, er det Charak- teristiske for det, det, der netop gjør det til Jeg. Det er saaledes denne subjective Virksomhed i Jeget, der er det Væsentlige for Jeget som saadant, den, hvorved det reflekterer paa sig, bestem- mer, begreendser sig, som altsaa er Formens Princip; men deri ligger ogsaa, at Jeget ligesaavel er det, der reflekteres paa, det, der begrendses, bestemmes, formes, altsaa det Reale; Jeget er subjeetivt eller formelt, kun forsaavidt og i samme Grad, som det tillige er objectivt og reelt. Og nærmere beseet bliver netop Dette det Væsentlige. Dette ligger allerede deri, at for Intelli- sensen som saadan er netop Gjenstanden det Væsentlige, deraf felger, at den rene Intellectualisme, der opfatter Jeget som væ- sentlig Selverkjendelse, som Intelligens, maa slaa om i et modsat System, der opfatter Jeget væsentlig som objectivt, realt. Det indsees ogsaa af Felgende: for Jeget som Jeg er vistnok den re- flekterende formelle Virksomhed det Væsentlige, men i sig er jo denne dog kun det Negative; i sig er, hvad der jo endog er en Tautologi, det Reelle det Reelle, det Positive, altsaa visselig det Væsentlige, det, der gjør, atJeget overhoved er, medens hin kun gjør, at det er, hvad det er, det Særegne, nemlig Jeg, er saaledes 0g ikke anderledes, med disse Bestemmelser og ikke andre (heri Spiren til den senere Adskillelse af Subject og Prædicat). Vi komme saaledes til et Resultat, der netop er det Modsatte af, hvad vi gik ud fra, nemlig at den objective, reelle Virksomhed er det Væsentlige i Jeget, at Jeget altsaa væsentlig er objectivt, reelt, Jeg er her gaaet ud fra det absolute Jeg, som Princip, altsaa — fra den ældre Schellingianisme i dens tidligste Form, men Deduc- ; tionen bliver i alt Væsentligt uforandret, om man b ad derfor 148 gaar ud fra Formlerne i Identitetssystemet f. Ex. fra den absolute Fornuft, som er den absolute Identitet af det Ideale og det Reale, eller det Absolute, Gud, som Identiteten af Enhed og Uendelig- hed, af det Affirmative og det'Affirmerede. Vi have nemlig over- alt den samme Identitet af det Ideale og det Reale med oprinde- lig Helden til det Ideale og den samme Mods:etning, i Grunden en Modsætning mellem det Formelle og det Reelle. Vi faa efter hvilkensomhelst af disse Formler den samme Bevægelse, den samme Proces: Identiteten som det Absolute skulde være absolut hævet over Differensen; men saaledes, som det rent Bestemmel- seslose, lader det sig ikke fastholde, den maa enten som den rene Væren blive Principet i den dialektiske Bevægelse, eller den vil uvilkaarlig, uden at skulle det, bestemme sig i Retning af, helde til den ene, nemlig den ideale Factor. Dermed er imidlertid den Modsztningernes Ligevægt, der ligger i dens Begreb som deres Identitet, forstyrret; der indtræder saaledes med den samme Na- turnødvendighed en Reaction, der gjenopretter den forstyrrede Ligevægt ved ligesaa uvilkaarlig at bestemme Identiteten i Ret- ning af det Reale. Hvad vi her have deduceret, er Grundprincipet i ,Philosophi- sche Untersuchungen über die menschliche Freiheit etc." For at indse Dette, maa vi imidlertid kaste et Blik paa Bestemmel- serne i „System des transscendentalen Idealismus.” Jeget kom- mer til Bevidsthed kun derved, at det begrzendser sig. "Denne Grændse er for den subjective Virksomhed i Jeget ideel, for den - objectiye reel. For nu at Jeget skal anskue sig som begrænset, altsaa Grænsen som sin, d. e. fornemme, maa den subjective Virksomhed baade skjelnes fra og refereres til, identificeres med, den objective Virksomhed, hvilket sker derved, at denne er be grænset, men oprindelig ligesaa ubegrænset som hin; Grænsen bliver altsaa noget Fremmed. Jeget er altsaa overhoved theore- tisk ved at anskue sig selv som ideelt, og det, hvorved det bliver reelt. Grænsen, som noget Fremmed eller, det er som theoretisk | s idealiserende, hvorimod det bliver praktisk, Villie, ved at anskue | sig som selv begrzndsende sig, altsaa tillige som begrændset sæ 149 reel, og, da Grændsen, hvorved det bliver reelt, er dets egen Production, forholder det sig forsaavidt realiserende. Vi se saa- ledes, hvad der maaske ikke engang behøvede nærmere Paavis- ning, at den subjective eller ideelle Factor svarer til Erkjendel- sen, den objective eller reelle til Villien d. v. s. udenfor, forud for, Bevidsheden er den subjective Factor Grundlaget for Erkjen- delsen, den objective for Villien; betragtet under Synspunktet af den subjective Factor er Aanden theoretisk, af den objective prac- trisk. Man maa derfor sige, at Indholdet og Charakteren af, Grundtanken i, Schellingianismens ideale Phase, d. e. Identitets- systemet, udtaler sig i de allerede før citerede Satser: „Gott ist ewiges Selbsterkennen* („Aphorismen etc.) og „Alles ist seiner Form nach das Selbsterkennen der absoluten Identität“ (, Darstel- lung etc.“), og naar vi ovenfor have deduceret som den nye, den reale Phases Princip det, at Identiteten bestemmer sig i Retning af den reelle Factor, saa giver det, anskuet i den Jeghedens Sfere, indenfor hvilken, som allerede bemærket, Schelling stedse bevæger sig, den Sats, der maa siges at udtale Grundtanken i hine ,Philos. Unters.^, den Sats hvormed Schellingianismen i det Hele gjør den føromtalte Dreining, nemlig den meget bekjendte Sats: »Alles Seyn ist Wollen.“ Her betragtes altsaa ikke den ideale Factor som den egentlig virkende, men den reale; den absolute Proces, hvorved Alt bliver til, og som Alt er, betragtedes før under Synspunktet af den ideale Factor og var da „Selbsterkennen des Absoluten,“ nu der- imod under Synspunktet af den reelle, den, der erkjendes, og er saaledes ,Selbstoffenbarung des Absoluten.“ I denne Formel er dog endnu Ligevegten paa en Maade bevaret, forsaavidt det er den samme Samvirken af begge Factorer, af samme theoretiske Charakter, blot betragtet fra den objective Factors Standpunkt, "den Proces, der er hins — Selverkjendelsens — Forudsætning eller Grund. Træder den ideale Factor bestemt i Baggrunden, da'faar Processen en bestemt realistisk Charakter, der bliver en reel Production uden directe Relation til Erkjendelsen eller ,Selbstge- bären des Absoluten“ som han kalder det i „Philos. Untersu- 150 ~chungen etc.” en Formel, der netop udhæver den reale Factor, som den stofligt producerende,, medens den ideale blot giver For- men, Bestemmelsen. Det er allerede tidligere bemærket, at Forholdet mellem denne Systemets reale Phase, hvis Grundprincip er udtalt i hine Satser, og dets ideale Phase, er det samme, som inden selve Identitets- systemet mellem den ideale og den reale Factor eller mellem Identiteten og Differensen, d. e. en umiddelbar Modsætning og en ligesaa umiddelbar Enhed. Paa den ene Side synes jo Dette at være stik modsatte Systemer: efter det ene er Alt Idealitet, efter det andet er Alt Realitet; men paa den anden Side synes de at stemme fuldkommen overens, saaledes, at det senere System kun er et Supplement til det tidligere, som Schelling selv paa- staar, en Paastand, som Michelet tildels godkjender. Naar det nemlig i Identitetssystemet hedder: ,Alles ist der Form nach Selbsterkennen des Absoluten,“ maa man uvilkaarlig spørge: hvad er det dà efter Realiteten? og Besvarelsen nemlig, at det er »Selbstgebüren des Absoluten,“ synes at blive et nødvendigt Sup- plement, den anden Side, til det tidligere System, altsaa en inte- grerende Del deraf. Og endnu tydeligere ligger Identiteten af begge Systemer i den transscendentale Idealismes Princip, hvori Form og Indhold er Et, og Jegets Begreb Et med Jeget selv, eller: Jeget er umiddelbart derved, at det tænkes. Det er saale- des ganske vist det samme Absolute, kun seet fra forskjellige Sider, nemlig den ene Gang fra Formens og den anden fra Ind- holdets eller Realitetens Side; men netop deri ligger ogsaa, man kunde sige, den absolute Modsætning, paa Grund af hvilken de — Fleste have overseet Sammenhængen og betragtet det senere som et rent Affald eller Tilbagefald, saaledes Michelet. Denne Modsætning fremtræder for det Første i eu ganske — forskjellig Fremstillingsform og Terminologi. Det ligger i Iden- titetssystemets mer idealistiske Charakter, at Terminologien EE ; er i hoi Grad abstract formel, og at Systemet derved i sin detail- i lerede Udførelse faar i mere eller mindre Grad Charakteren af i formalistisk Schematisme eller Parallelisme. Naar saaledes am. 151 hele concrete Virkelighed skal erkjendes ved Hjælp af saa ind- holdsfattige Kategorier, som Identitet, Differens, Enhed, Uende- lighed, Affirmation ete. da er dermed overhoved ikke Meget sagt, derved bliver for det Første Valget af dem næsten ligegyldigt, da de alle have den samme almindelige, abstracte Betydning. Dernæst bliver, som sagt, det Hele temmelig formalistisk, dog naturligvis ikke ganske, da. jo,overhoved Formen ikke ganske kan adskilles fra Indholdet og navnlig hos Schelling ikke er ad- skilt derfra. En ganske modsat Charakter har Terminologien i Schellings senere Skrifter. Vistnok forekommer ogsaa der ab- stracte Kategorier, men væsentlig ere de dog her netop altfor concrete, altfor meget laante fra den indre eller ydre Anskuelse og Erfaring. Den -hele Philosopheren nærmer sig saaledes en Realbeskrivelse, og da nu dens oprindelige og egentlige Sfære er Jegheden, og denne her betragtes mer fra den praktiske Side, bliver det navnlig en Beskrivelse over, hvad der foregaar i det menneskelige Gemyt, men en aandfuld Beskrivelse, en, om ikke just fuldt philosophisk, saa dog med Philosophi imbueret eller Svanger Beskrivelse, der giver alle Ting saa at sige en Vending mod det Almindelige, medens vi hist havde en formel Schema- tisme med Vending mod det Concrete. Medens saaledes i den ældre Schellingianisme Terminologien ligesom hos Fichte havde en mer mathematisk, dels geometrisk (,transsc. Id.4), dels mer arithmetisk (Darstellung etc.) tildels ogsaa en mer dynamisk (Polarisations-) Charakter, har den derimod i Nyschellingianismen en mer psychologisk Charakter. Men deri ligger ogsaa, at Forskjellen er mer end en blot formel, terminologisk, at den bliver en Forskjel ogsaa i Livsan- "nl Medens hist det, hvorved Tingene ere i Gud, er deres Idea, og det, hvorved Mennesket er i Gud, er hans Selvbevidst- hed, hans Erkjendelse af det Absolute, hans Fornuft, hvilken vistnok baade er theoretisk og praktisk, dog betragtet fra den theoretiske Side, saa er derimod her det, hvorved jeg er i Gud, Friheden, der vistnok ogsaa kan siges at være begge Dele, men under det praktiske Synspunkt. Det Væsentlige for det Første t z 152 ved Mennesket bliver ikke det Intellectuelle, men det Personlige, — det, at Mennesket er Aand d. e. Enheden som et selvisk, særeget Væsen, er Personlighed, altsaa Aand paa Basis, under Syns- punktet af Grunden, Selvheden, Realiteten, — og tilslut bliver det Tilfælde med den hele Tilvzerelse, baade den materielle og den aandelige, at den bliver betragtet under Synspunktet af det Per- sonlige, men her, det absolut Personlige, altsaa det Religiøse. Det er denne religiøse Betragtningsmaade af Tilværelsen og det, at paa Grund deraf den hele Philosophi er bleven Religions- philosophi, d. e. dens hele Indhold opfattet saaledes, som det gestalter sig, optaget i Religionsphilosophien — thi det høiere Standpunkt optager de lavere (cf. Erdmann „über Schelling“) — det er dette, der har foranlediget Schelling selv og efter ham Miche- let (,Entwickelungsgeschichte der neuesten Deutschen Philosophie mit besonderer Rücksicht auf den gegenwärtigen Kampf Schellings mit der Hegelschen Schule“) til at charakterisere Nyschellingia- nismen, som det ideale Supplement til Identitetssystemet. Jeg tror i det Foregaaende at have godtgjort, at den meget mer med. Hensyn ikke til sit Thema, men til sit indre Væsen er den reale Side eller Phase af Schellingianismen, forsaavidtsom Identiteten, det Absolute, her er anskuet væsentlig sub specie, under Syns- punktet, af den reelle Factor. Mod denne Synsmaade strider al- deles ikke det Factum, hvortil den ovennævnte Betragthingsmaade - støtter sig, at Schelling i sin tidligere Periode fortrinsvis har be- skjeftiget sig med Naturphilosophien, i den senere derimod væ- sentlig med Religionsphilosophi. Twertimod, naar man betænker, at Schellings Standpunkt netop er at se Identiteten umiddelbart i Modsætningen („jedes Wesen kann nur in seinem Gegentheil of- fenbar werden“ „Philos. Unters.4), og at Identiteten forholder sig ^ til Differensen som den ideelle til den reelle Factor, maa man finde det ganske i sin Orden, at Schelling i sin første Periode, da han fremhævede den ideelle Side i det Absolute, og dette der- for fik en mer ideel Charakter for ham, med Forkjærlighed d . maatte dvæle ved dens Aabenbarelse i Tilværelsens reelle Side, v | 9g at han omvendt i den senere Periode, da han opfattede selve — E KS "A AP SR ELE UE TIRES TNA ES RSEN TEETH 153 dette i Grunden ideelle Absolute mer realistisk, fortrinsvis maatte søge det i den absolut ideelle Side af Tilværelsen, den religiose. Medens saaledes Identitetssystemet væsentlig fremstiller os Idea- liteten i Realiteten, bliver Nyschellingianismen omvendt væsentlig Realiteten i Idealiteten. . Efter saaledes at have fremstillet den nye Phases Grundprin- cip og givet dens almindelige Charakteristik, skulle vi nu betragte den lidt nærmere efter dens væsentligste Detailler, d. e. den Pro- ces, hvori det Absolute, d. e. her, ikke som før den absolute Fornuft, men den absolute Villie, føder eller aabenbarer sig selv. Først i denne Selvaabenbarelse eller Selvproduction existerer virkelig det Absolute. At Differensen er Identitetens Virkeliggjø- relse, det er en Tanke, som vistnok ligger i Schellingianismens Princip f. Ex. deri, at Alt er ,Selbsterkennen des Absoluten der Form des Seyns nach,” denne Selverkjendelse er jo nemlig dets Direm- tion i Subjectivitet og Objectivitet, men eo ipso deres Identifica- tion og dermed det Absolutes Virkelighed (,das Ich ist unmittel- bar durch sein Gedachtwerden* og „das Ich ist ein sich selbst zum Objekt werdendes Produciren,* oprindelig absolut ikke ob- Jectivt „System des transse. Ideal.” 1 og 2). Denne Tanke er dog nok, som Michelet bemærker, ikke udtalt for i ,Jahrbücher der Medicin og er forst i Nyschellingianismen bleven af gjen- nemgribende Betydning. Først derved er Processen bleven noget Mer end et vexelvist Omslag, altsaa en Cirkel, nemlig en Udvik- ling, med andre Ord: først derved faar Differensen virkelig Be- tydning for det Absolute, først derved bliver det Absolute selv i sin Totalitet noget Coneret. Der kan derfor være nogen Grund fil med Michelet at søge det egentlige Vendepunkt i hine Jahr- bücher, saa meget mer som det ganske vist dermed hænger sam- men, at Fremstillingen her har en bestemt theosophisk, mystisk Charakter, og det Absolute i Almindelighed her kaldes Gud. Men netop dette Theosophisk-Mystiske beror dog derpaa, at Gud ikke er bleven virkelig personlig opfattet, men netop som det saa . åt sige Personligheden Opslugende, med andre Ord, at, som det | . Netop i hine Aphorismer hedder: „Gott und das Alt sind völlig — — 154 gleiche Ideen.“ Man kan saaledes vistnok sige, at det Nye gjæ- rer her, vistnok ved Paavirkning af Jacob Bóhme, Franz Baader og andre Mystikere; men det er dog endnu ikke fremtraadt, og, som ovenfor paavist, Alt har endnu den samme idealistiske Cha- rakter. 1 Der bliver altsaa en Forskjel i det Absolute selv mellem dette saa at sige forud for Processen og som kommende til vir- .kelig Existens i den. I hvad Forhold staar nu Hint til Dette d. e. til Gud, absolut betragtet. Det er den Grund, han har i sig selv, til sin Existens, hans Natur. Denne Grund, Guds oprin- delige Villie til at existere, er saaledes hans Selvhed, det som gjør ham til et Selv og „die unergreifliche Basis aller Realitüt;* „der nie aufeehende Rest, was sich mit der grössten Anstrengung nieht in Verstand auflösen lässt, sondern ewig im Grunde bleibt ;" det Mørke, ,nothwendiges Erbtheil der Creatur,4 hvoraf Lyset fodes. Det er hans Villie til at existere, der, afsondret fra Exi- stensen, tænkes som afmægtig, som den blotte Længsel, ,Sehn- sucht sich zu gebüren.* Den svarer til den objective Virksomhed i den transscendentale Idealismes Jeg, som dog først bliver ob- jectiv ved at reflekteres og derved begrænses, bestemmes, af den subjective. Saaledes er ogsaa Grunden blot „Basis der Realität,“ men ikke Guds Realitet selv; hvad der mangler, er, ligesom hist, Bestemmelsen ved den ideale Virksomhed. Gud, absolut betrag- tet, realiserer sig altsaa derved, at der, modsvarende Længselen, avler sig hos ham en indre reflexiv Forestilling, hvori han an- skuer sig selv, dette er Forstanden, Længselens Ord, d. e. Ordet overhoved som Et med Forstanden og som det, der inde- holder Løsningen af Længselens Gaade og dermed Opfyldelsen af dens Krav. . Forstanden er Lyset (Aabenbaringen) og Differensen : den skiller Grundens, Naturens, Kræfter, men kun for at udfolde den deri ubevidst indeholdte Enhed. Disse to Momenters Enhed er Aanden, forsaavidt Productet, Resultatet, af deres Samvirken, E PEE PA DES ENE EEA E AE EER DIA IE Y Uem men da den først er virkelig Realitet, er den realiter ligesaavel — — . forud for dem som Modsætninger, d. v. s. det, der indeholder dem i sig, giver dem Realitet og derved ligesom sætter Processen 155 i Bevægelse. Det hedder: „Und der ewige Geist, der das Wort in sich und zugleich die unendliche Sehnsucht empfindet, von der Liebe bewogen, die er selbst ist, spricht das Wort aus, dass nun der Verstand mit der Sehnsucht zusammen freischaffender und almüchtiger Wille wird, und in der anfänglich regellosen Natur, als in seinem Element oder Werkzeuge, bildet.^ Dette er nu overhoved ikke meget klart. Enheden som det tredie Moment er efter Dette ikke nærmest Aanden. Først denne Enhed er det Concrete; den er derfor den over Modsætningerne hævede, altsaa fri, skabende Villie. Den almægtige Villie synes for det Første at maatte være identisk med den evige Aand, der udtaler Skaber- ordet, men kan dog adskilles derfra som Moment i Aanden, der kunde siges at have Villien. Denne Distinetion fastholdes imid- lertid ikke: det hedder 364, at det af Grunden hævede Princip, Menneskets Selvhed, ved sin Enhed med det ideale er Aand, og længer oppe: Gud som actu existerende (altsaa det Concrete, , Enheden) er Aand, (som saadan aabenbaret i Ordet). Der er heri en Uklarhed, som kan siges at bero paa en Vak- len mellem det ældre System med dets umiddelbare Modseetning af Identitet og Differens og Nychellingianismen med dens Udvik. | ling af det Værende gjennem tre Momenter. Den Begyndelse til Nyschellingianismen, som vilde ligge i en Distinction af den ska- bende Villie, som det tredie Moment, nemlig Concrethedens, fra Aanden selv som den, der er, indeholderi sig, alle disse tre Mo- menter, er imidlertid, som allerede paavist, ikke fastholdt og, som vi senere ville faa se, er i Nyschellingianismen Aanden ikke den, . Som er alle Momenterne, men blot det tredie Moment, det Hos- Sigvirende. Som den concrete Enhed er altsaa Gud, den evige Aand, skabende; Skabningen stammer fra Grunden og er netep derved skilt fra Gud, dette er dens Selvhed, og dens Modseetning til Gud, som er nødvendig, for at den kan aabenbare Gud, bestaar deri, at Principernes Enhed hos den er oploselig. Selvheden er ved sin. Enhed. med det ideale Princip Aand, og selve denne Forbindelse, det, at Mennesket, som selvisk særeget Væsen er- E k Aand, det er dets: Personlighed (heri Spire til Nyschellingia- - 156 nismen) „sie dadurch ins Uebercreatürliche erhoben, frei von bei- den Principien.^ Skabelsen bestaar deri, at Forstanden skiller - Kreefterne i Grunden for at udvikle dens ubevidste Enhed, som er Sjælen, og saaledes i en Opløsning af det dunkle Princip, Skabningens Egenvillie, i det lyse, Forstanden, Universalvillien. Heri ligger det Ondes Mulighed. Formedelst Grundens, Længse- lens, Naturens, Modstreben sker denne Oplosning successive i en Række af Skabninger, fuldstændig i Mennesket. de Aanden er saaledes den absolute Identitet af Modszetningerne (S. 408); denne Bestemmelse synes at falde sammen med Iden- titetssystemet med dets absolute Fornuft, som den absolute Iden- titet, men disse „Philos. Unters.“ blive ikke staaende ved denne Bestemmelse. Der distingveres videre, men paa en uklar, usikker Maade, man kan mærke, der foresvzever Schelling Noget i Lighed med Nyschellingianismens „Herr des Seyns*^; men det bliver igjen ved en Vaklen mellem det foregaaende og det efterfølgende Sy- stem (S. 405 ff.). Aanden er den absolute Identitet af det reale og det ideale Princip, den er dem begge, som Modsætninger 08- de saaledes Et. Som Modsætningernes Identitet eller Enhed, er den kun i og med Mods:etningerne, igrunden kun som deres Væ- sen d. e. ideelle, ikke reelle, actuelle Enhed; men der maa være en Enhed, et Væsen, der er absolut ophoiet over, skilt fra o8 forud for al Modsætning eller Dualitet. ,Var der ikke noget Højere, havde vi kun Valget mellem den absolute Dualisme 08 Modssetningernes absolute Udjwvning (f. Ex. af Godt og Ondt)? En mærkelig Selvkritik! Dette Hoiere kalder han „der Ur-“ eller .Ungrund* (saa at sige potenseret Grund ef. „das Allerrealste^). Dette er altsaa den over Modsætningerne absolut ophoiede Villie, hvilket er den alt gjennemtrzengende Kjærlighed, hvis Aande Aanden er (mer poetisk Beskrivelse end philosophisk Definition); thi Kjærligheden forbinder saadanne, af hvilke Hvert kunde vær? for sig, altsaa som absolut, udenfor Modsætningen, men dog ikke er eller kan være uden det andet. Som Urgrunden er den forud for Dualiteten, men da ikke som Kjærlighed, som den absolute ndifferens, Om den kunne Modsetningerne, da de netop som > dn DE d 157 saadanne ere udelukkede fra den, ikke udsiges paa engang; den har saaledes intet andet Prædicat end Prædicatløshed (ligesom »der Herr des Seyns“); derimod kunne de udsiges om den hver for sig, („den er i dem begge paa samme Maade,“ d. e. som Helt) og dermed bryder Dualiteten („wirkliche Zweiheit der Principien,* to Væsener, forskjelligt fra Modsætningen, hvor Toheden er ideel) umiddelbart frem af Indifferensen. Saaledes uden Indiffe- rens ingen Dualitet. Indifferensen er saaledes baade Grundens og det Existerendes (det Ideelles) Væsen, det ene Væsen, der i sine to Virkemaader (Vredens og Kjerlighedens Villie) virkelig skiller sig i to Væsener, saaledes, at den er i dem begge paa samme Maade d. e. som Helt, nemlig den ene Gang som blot Grund, den anden Gang som blot Væsen (ideelt). Der famles her, som vi se, efter en reel Enhed, hvis Prædicater Modseetnin- gerne skulde være; men ogsaa Modseetningerne ere reelle, og Dualiteten er derfor ikke overvunden. Jeg har dvælet saa udførligt ved dette hoist interessante Skrift og navnlig ved Slutningen, fordi vi her se, hvorledes Schel- ling arbeider sig ud af sit tidligere System, og hvorledes der ved dette Vendepunkt i hans Udvikling aabner sig for ham en ny, rig Verden, en Verden, som dog endnu, hvad der dels fremgaar af hans ofte famlende Terminologi, og dels udtrykkelig tilstaaes, staar temmelig uklar for ham. Vi have, som vi se, paa en vis Maade her de samme Mo- menter, som i Identitetssystemet, nemlig den reelle Factor, (Grun- den, Længselen, Mørket, i Skabningen Egenvillien, i Gud Vredens Villie) den ideelle (det Existerende, Vzesenet, Forstanden, der skiller, altsaa bestemmer, Lyset, Universalvillien, i Gud Kjrerlig- hedens Villie) og disse Mods:etningers absolute Identitet Aanden. Men vi se ogsaa, at disse Factorer og med dem den hele Proces har faaet en anden Charakter og Betydning. Idet nemlig det egentlig ideale Absolute er bleven bestemt som i sig realt, bliver det Hele ligesom overflyttet i den praktisk-psychologiske eller ethiske Sphære, nemlig i Villiens, Gemyttets, i Personlighe- | dens, I dens Lys og i Forhold til dens Udvikling sees nu alle ge 158 Ting. I Identitetssystemet er dette Praktiske, selve Villien, egent- lig kun et Moment i Reflexionens, Selvbevidsthedens, Udvikling, skjønt vistnok det hoieste med Undtagelse af Kunstens, som er Identitetens. Deri, at det er det højeste Moment i Selvbevidst- heden ligger vistnok den Conseqvens, at her Jeget reflekteres som det, det egentlig er, at altsaa Jegets egentlige Væsen er praktisk, men denne Conseqvens er her endnu ikke uddragen; den Selv- bestemmelse, som i Villien reflekteres, opfattes her endnu fra den ideale Factors Standpunkt, altsaa som Selvreflexion, Selverkjen- delse, med andre Ord: theoretisk. Her, i „Philos. Unters.,* er derimod Conseqvensen uddragen, og saaledes opfattes her netop omvendt Intelligensen selv som en Gjennemgangsform for Villien, som et Moment, vistnok det høiere (ligesom i Identitetssystemet den ideelle Factor), men dog kun et Moment i Individualiteten, Selvhedens, Villiens Selvaabenbarelse eller Realisation. (Det kan her i Forbigaaende bemærkes som en Conseqvens af denne For- standens Overordning, at denne Villiesphilosophi igjen skulde slaa om i en Intellectualphilosophi; man bliver i det Hele ved at fast- holde dem som Modsætninger tryllet ind i en Cirkel, som man ikke kan komme ud af.) Denne individuelle Realisation eller Actualisering faar her større eller rettere den absolute Betydning, .netop fordi det Absolute selv væsentlig opfattes som reelt; den bliver altsaa det, hvorved det Absolute først virkelig bliver sig - selv, medens den i Identitetssystemet snarere var det, hvorved det Absolute blev det Modsatte af sig selv, og derfor det Væsen- løse, det ,Nichtige,^ en væsenløs Reflexion, Phænomen, og Indi- vidualiteten kun .Verwicklung der Seele mit dem Leibe,^ som Folge af en Negation i Sjelen og en Straf (Religion u. Philos. " 61), beroende paa Jegets anden Indskrenkning („System des transscend. Idealismus*). I Modsætning dertil er her det Absolute oprindelig, ligesom reelt; saaledes individuelt anlagt. I Forhold til denne det Absolutes, Guds, individuelle Reali- sationsproces faar nu hvert Moment sin Betydning. Den reale . Factor har den Betydning, at den ved at bestemmes kan realise- . res, blive det Concrete, og at den som Moment i Villien tænkes - 159 som en Trang dertil; den er den dunkle Grund og Længsel, ikke det Reelle og Individuelle, men Basis for al Realitet og Selvhed, det, hvorved Væsenet er reelt og individuelt; den ideelle frem- bringer sammen med Grunden, ved at bestemme den, det Con- crete; men Bestemmelsen har en dobbelt Natur: den er det Sær- egne, hvorved den ene Ting skiller sig fra andre, men ogsaa det "Almindelige, hvorved den forenes med andre, og derfor hedder det, at den ideelle Factor, Forstanden, i Skabelsen skiller Natu- rens Kræfter for at udfolde den deri skjulte Enhed; hint er Le- gemets Stof, dette Sjælen. Forstanden frembringer altsaa det Conerete, Legemet, ved at skille Kræfterne i Naturen, Sjælen ved eo ipso at udfolde den skjulte Enhed. Det tredie Moment er Resultatet af Processen, det Concrete, men som saadant ogsaa det, der sætter Processen i Gang; det er Aanden, den absolute Identitet, men som det Concrete, Actualiserede, modsat den ab- lute Identitet i Identitetssystemet, der er Modsætningernes „An sich.“ Desuden adskiller den sig fra denne ved sin væsentlig praktiske Charakter, den er den fritskabende, almægtige Villie, og det hedder, at den „udtaler Ordet, bevæget af Kjeerligheden, som den selv er.” Vi have altsaa væsentlig den samme Modsætning som før, en Modsætning, der i Grunden er den æsthetiske Verdensansku- elses Dualisme af Stof og Form, som hos Platon, eller som hos Aristoteles af Mulighed og Virkelighed; vi have dernæst, ligesom før, Modsætningernes absolute Identitet, men her som en concret, individuel. Forsaavidt kan Alt siges at være som før, med Und- tagelse af, at det, som allerede bemærket, har faaet en anden Farve og en anden Betydning. Hvad er det nu, som driver " Schelling ud over dette Standpunkt, til at søge efter noget Høi- ere og Dybere. Dét har han selv udtalt i det allerede anførte mærkelige Sted (S. 406), hvori han i Grunden udtaler sin Kritik - Over Identitetssystemet og bestemtest siger sig løs fra det, og fra Fornuftsystemet overhoved. Han udtaler nemlig her Bevidsthe- den om Systemets Grundmangel, nemlig Mangelen af en Formid- ling, en Forsoning, af Identiteten med Modsætningen. Af denne — x 160 Mangel følger nemlig, at Identitetens egen Identitet med Modsæt- ningen bliver en Fordring, der ikke kan opfyldes: man maa en- ten fastholde Dualiteten, da bliver Resultatet den absolute Dua- lisme, eller Identiteten, da bliver Resultatet det rene Fornuftsy- stem, hvor al Modsætning, ogsaa den mellem Ondt og Godt, og dermed selve Friheden tilslut forsvinder, Med andre Ord: denne uformidlede Identitet oscillerer mellem fuldstændig Modsætning til og fuldstændig Enhed med Dualiteten; ihvert Fald har den ingen Magt over den, ingen Magt til at producere den. Igrunden er den for indviklet i Dualiteten, forudsætter den, existerer kun i den. Det er denne Reflexion, der driver Schelling til at søge en . baade dybere og høiere Identitet; en, der er fuldkommen skilt fra Dualiteten og netop derfor skulde have Magt til at producere den af sig.. Denne høiere, ligeoverfor sine Momenter fri og selv- stændige Identitet har han egentlig allerede i Gud, i Guds Per- sonlighed; thi de tre foromhandlede Momenter ere Momenter i Guds Udvikling, som de Bestemmelser, hvori han udlægger sit Indhold; Gud er selv et individuelt Væsen, forsaavidt han har sin Basis i Grunden, Stoffet, og personlig (S. 395), fri Aand for- . saavidt han er Momenternes levende Enhed. Han skiller sig der- for ogsaa bestemt fra Skabningen, der ogsaa er individuel, af samme Grund, nemlig fordi den har sin Rod i Grunden, Naturen i Gud. Forsaavidt er hans Standpunkt her ikke længer Panthe- isme, men Theisme, og Skabelsen er vistnok tildels ufri, altsaa en Naturproces, nemlig forsaavidt som den udgaar fra Grundens Villie (d. e. Grunden selv, nemlig alle Momenter, som al Væren overhoved er Villen), men væsentlig, som udgaaende fra Kjær- lighedens, fri, kun sædelig nødvendig (8.394 ff). Men Mangelen ved dette Standpunkt er, at denne Guds Frihed ikke er gjennem- ført i Forhold til Momenterne i hans egen Udvikling; denne har - 3 endnu væsentlig Charakteren af en Naturproces, hvorved Gud selv bliver til, skjønt han vistnok ogsaa er „Prius des Grundes* (S. 357) (en Tanke, som først i Nyschellingianismen er gjennem- - | fort). Gud selv skiller sig derfor ikke bestemt fra det tredie, —— H concrete Moment Aanden (se ovfr.), Identiteten ; der soges derfor p 161 noget Andet, som staar over Aanden, forud for og skilt fra al Mod- sætning og derfor ikke et Ansich, som Identiteten, men individu. elt, et eget Væsen (her i concret Betydning) d. e. Indifferensen, som 4Ur-* eller ,Ungrund.* Den er prædicatløs, Modszetningerne kunne ikke om den, som om Identiteten, udsiges sammen —: thi de ere her forsvundne, som Modsætninger — men kun hver for sig, og derved bryder Dualiteten frem. Dette ene Væsen deler sig i to lige evige Begyndelser, i to Væsener, saaledes, at det selv er begge, ikke paa en Gang, men paa lige Maade, som Helt, og for- Saavidt det saaledes, frit af Alt, forener de Modsætninger, hvoraf hver. kunde være for sig, er det Kjærlighed, det Væsen, hvis »Åande er Aanden.* . . Her paa dette ideni qoi hoieste Punkt“ (S. 406) frem- træder ogsaa klart Systemets eller Standpunktets, Undersøgelsens, concrete praktisk-psychologiske Retning, som, om jeg saa maa sige, Idealismens Realisme (ikke egentlig deres Identitet, det Ide- - ale er selv realistisk opfattet): det 'Høieste er Urgrunden (Grun- den, Basis for Realitet og Selvhed), et eget Væsen, der deler sig i to egne Væsner, og sammenholder dem som Kjærligheden, d. €. den i sig selv individuelle, men paa det Almene, Identiteten Saaende Villie. Men netop derfor have vi ogsaa her tydelig de endnu ikke til fuld Klarhed udviklede Spirer til den positive - Philosophie. Hvad er nemlig nærmere beseet dette højeste Princip, Indif- ferensen, og navnlig maa der spørges, i hvad Forhold staar den til Personligheden ? Den er et eget Væsen (egentlig den rene Væren som Gjen- stand for den intellectuelle Anskuelse), uopløseligt ligesom det ab- solute Jeg (se „Vom absoluten Ich“), absolut opheiet over al Be- stemmelse, al Preedicering, altsaa det, hvis eneste Prædicat er Præ- dicatlesheden, det absolut Preedicatlgse, som ved at antage Præ- dicater d. e. Bsstemmelser, umiddelbar frembringer Dualiteten og . dermed den mangfoldige Virkelighed. Det er saaledes (da For- nuften, det Ideale, er det Bestemmende, det Prædicerende), „das — T. . Meenfreie*, det Overfornuftige, det absolute Behjekhs der frit $ x» Vidensk -Selsk. Forh. 1865. c 162 sætter baade sin og al anden (bestemt) Væren, altsaa „der Herr des Seyns.* Hvad er Personligheden? Menneskets Personlighed er efter den rigtige Bestemmelse S. 364, det, at han som selvisk, særeget Væsen, tillige er Aand, d. e. Identiteten af selve det Sær- . egne og det ideelle, det almindelige Princip. I Personligheden indeholdes saaledes Friheden ligeoverfor selve Identiteten og Mod- sætningen; personlig er Mennesket derved, at det har Frihed, Magt til at søge sit Centrum der, hvor Principerne ere hinanden modsatte, nemlig i Selvhedens Sphære, eller der, hvor de ere Et, nemlig i Aandens. Paa samme Maade er hint høieste Princip hævet over selve Identiteten og Modsætningen; den er saaledes ikke Personlighed som Form, mem dens Materie, det, som er per- sonligt, staar i det Forhold, dens ,indissoluble Kern,* „das Aller- individuellste,^ den absolute Person, med andre Ord: „der Herr des Seyns*. Hvad der imidlertid endnu adskiller Standpunktet i disse Un- dersogelser fra den positive Philosophis, og som gjor, at Schel- ling endnu ikke her har fundet den Distinction og de Bestem- melser, der udgjer det strengt philosophiske Indhold af Nyschel- lingianismen, det er det, at denne den absolute Persons Frihed og Selvstændighed ligeoverfor sine Momenter endnu ikke er fuldt gjenneniført, at denne absolute Person ikke er positivt, blot ne- gativt, bestemt, hvilket ogsaa udtaler sig i Benævnelsen Indiffe- rens, men især deri, at den bestemmes som Urgrund, altsaa dog påa en Maade et Moment forud for det første, ligesom det 08- saa hedder, at den deler sig, skjønt den dog bliver hel. Denne Mangel, der fører til Selvmodsigelse, er det, som er supleret i det andet af de to vigtigste Overgangssteder: nemlig i de i Stutt- gart 1809—10 holdte Privatforelæsninger. p Ved at bestemmes som Urgrund faar det hoieste Princip en afgjort realistisk Charakter og inddrages, som allerede bemærket i Processen. Friheden, som skulde være det Guddommelige, nemlig det, hvorved ethvert Væsen er i Gud, bliver saaledes dog blot væsentlig, ikke virkelig, idet vistnok al Væren er Villie, 08 — ? | Kategorierne ere hentede fra Villiens Sfire; men denne villie 163 selv, da den ikke opnaar, hvad den saa at sige arbeider paa, at skille sig fuldstændig fra og indtage en selvstændig Stilling lige- overfor sine Objekter, sine Bestemmelser, faar mer Charakteren af en Naturkraft, der producerer sine Bestemmelser, sine Mo- menter. Den Personlighedsphilosophi, der saaledes gjærer, men endnu ikke er traadt klart frem i „Philosophische Unters.“ gjør derfor et Skridt fremad mod den klare, bestemte Udvikling i „Stuttgarter Privatvorlesungen* (1810), et Skrift som desuden er mærkeligt derved, at Forholdet til og Sammenhængen med det ældre System træder klarere frem her, end maaske i noget andet Skrift af Schelling. I „Philos. Unters.“ bestemmes altsaa, som vi have seet, For- holdet mellem det indifferente Væsen og de differente Factorer eller Principer saaledes, at disse kunne udsiges om hint ikke paa een Gang, men hver for sig, eller, hvad der er det Samme, at hint Væsen er, existerer i begge, men „in jedem gleicherweise.“ Men hvad er det, der saa at sige driver det udover sig selv, for- anlediger det til at antage nogen af hine Bestemmelser? Med andre Ord: vi have kun indseet den abstracte Mulighed af det Absolutes Differentieringsproces, ikke dens Virkelighed; vi have indseet, at, dersom Gud sætter sig i Forhold til en Verden, bliver det af den og den Beskaffenhed; men vi have ikke deduceret dette Forholds Virkelighed d. e. indseet, hvorfor han overhoved sætter sig i et saadant Forhold eller skaber en Verden. Hvad det gjælder om, er altsaa, hvad der overhoved mangler det Schel- lingske Standpunkt, nemlig Differensens Deduction af Indifferen- Sen eller Identiteten; thi igrunden er Indifferensen den existerende Identitet, hvorfor den ogsaa i ,Darstellung etc.” bestemmes som dens Existensform. Hvad angaar det, at Processens Begreb eller Mulighed og dens Virkelighed falder fra hinanden, — at de forbin- des blot ved Frihed, er egentlig en Ophævelse af al Forbin- delse — da er det netop den samme Eiendommelighed eller Man- gel ved Standpunktet; thi som vi se af ,Stuttg. Privatvorl.^ S. 424 forholder Begreb og Virkelighed sig netop som Identitet og Differens. ig 164 Hvorledes deduceres nu her hin Overgang til Differens som virkelig, eller Overgangen til Virkeligheden? ` Udgangspunktet er, som før, den absolute Identitet, men her ligesom i „Philos. Unters.“ opfattet som et eget Væsen, Gud. Han maa aktualisere, aabenbare sig som Identiteten, hvilket han kun . kan i sin Modsætning, Differensen, derved, at de modsatte Prin- ciper, det Subjektive og det Objektive, det Ideale og det Re- ale, virkelig træder i Kamp mod hinanden. Da Urvæsenet er helt i begge Modsætningerne, er hver af dem igjen den samme Totalitet af de samme Factorer og forsaavidt identiske. Men Mu- ligheden for den virkelige Differentiering, Kamp mellem dem, lig- ger i den virkelige, skjønt endnu ikke som virkelig satte Diffe- rens eller det ideale eller logiske Forhold mellem disse Factorer eller Enheder, der betegnes derved, at de bestemmes som Po- tenser. Ved nærmere Betragtning findes nemlig B eller udviklet Gp at forholde sig (426 f. alle ETOR egentlig Forholds- bestemmelser) som Væren, A ellerC ^ ^ )' som Værens Position, altsaa da Væren selv er Position, Position i anden Potens, A*, hvoraf videre følger, at den absolute Identitet bliver A3. A?, den ideale Enhed, er saaledes høiere i Dignitet end den reale (A=B), men den forudsætter denne, denne altsaa naturå prius. Vi se her, hvorledes Schelling stræber udover den absolute Sideordning, hvori hans Principer befandt sig i Identitetssystemet, i den meget rigtige Følelse af, at der først da bliver en virkelig Udvikling, en Proces, hvori de da blive Momenter. Men hermed er ikke den høiere Potens udledet, udviklet af den lavere; denne har ikke vist sig som levende, som den, det: ved at potensere sig selv frembringer den hoiere; den givne Be — stemmelse af Forholdet mellem dem beror kun paa sammenlig- nende Reflexion; Forholdet er saaledes virkelig endnu blot lo- gisk, blot subjectivt. Det hedder derfor videre (S. 428): vil Ur- væsenet virkelig Differentieringen, da maa han frivillig — thi som det absolut Værende, er han uden Passivitet, kan altsaa ikke be-. stemmes ved noget Andet — indskrænke sig til den første Peo tens. Denne Selvindskrienkningens absolute Handling sammen- e 165 lignes med den absolute Handling forud for al Bevidsthed, hvor- ved Mennesket selv bestemmer sin Charakter, og der henvises til, at i Kraften til at indskrænke, indeslutte sig ligger den egentlige Originalitet. Ved denne isolerede Sætten af første Potens, den reale Factor, bliver Potensernes Identitet til en nødvendig Sam- menhæng: den førstes Sætten drager den andens med sig; der bliver en Fremskriden, med andre Ord: hin absolute Handling bliver Begyndelsen til Tiden, skjønt selv absolut hævet derover. Vi faa saaledes den Distinction mellem det Lavere og det Høiere "i Gud, som vi allerede kjende, hint Grunden, Selvheden etc. dette Væsenet, Gud sensu eminenti, Kjærligheden etc., hint Væ- ren eller det Ikkeværende, det Objective, det Reale, dette det Værende, det Subjective, det Ideale. Overhoved hedder det: Skal Gud være et levende, personligt Væsen, maa han have Alt tilfælles med os undtagen Afhængig- heden (med andre Ord — det absolute Jeg). Saaledes maa og- saa han begynde fra Bevidstløsheden, og Skabelsens Proces, den samme, der fremdeles er Tilværelsens Livsproces, er Intet andet end Guds Bevidstvorden eller Personalisering. Denne be- staar nu deri, at han, der ligesom Mennesket har de to Princi- ` per i sig, Mørke og Lys etc. (de altsaa noget Oprindeligt, men ikke som Modsætninger (se ovfr.) og dog skulde selv deres Forhold jo være oprindeligt som Processens Mulighed,) modsætter sig sig selv (= Fichtes Entgegensetzung) og udskiller det Bevidstløse som det Ikkeguddommelige fra sig som Væsen, som Gud sensu em- menti, Subjekt, men kun for i dette Bevidstlose (Materien) at fremkalde det Gudlige, og netop denne Fremkaldelse er Skabel- sen. Derved frembringes Naturen (ikke af Intet, men af det Ik- keviterende), den reale Enhed, der gjennem de samme Potenser, men under den reale Exponent og derfor bestemte som den her- Skende Legemligheds, Ty ngdens, Potens, den dynamiske Proces og Organismen, udvikler sig til det absolut Objek- tive d. v. s, det Objektive i sin Fuldendelse, sin Totalitet, der som saadant er skikket til umiddelbar Manifestation, d. e. Le- . 8eme, for det absolut Subjektive (A?), Aanden som fremkaldt af | ue - 166 det Ikkevzrende, den endelige Aand. Denne er fri som det ab- solut Varende — thi Bestemmelse — Ikkeværen — og som det, der er stillet i Indifferenspunktet mellem Gud og Verden og har Noget af Begge (ligesom Blomsten mellem Jorden og Solen). Nu har Mennesket i Kraft af sin Frihed aktiveret sit naturlige Prin- cip og er derved falden tilbage i Naturen. Naturen selv er der- ved nolens volens bleven en af den aandige uafhængig Verden, og Mennesket er bleven nødt til istedetfor Gud, der som Kjærlighed er fri Væseners eneste sande Enhed, at søge dels en blot ydre, Naturenhed, Staten (mer og mer despotisk indtil Maximum), dels en rent indre, Gemytsenhed, Kirken, egentlig kun Aner- kjendelse af den andeu Aabenbaring, hvorved alene Enheden kan restitueres, Men den Enkelte kan komme til Maalet forud for Slægten. I den enkelte Aand gjenfinde vi da de samme Poten- ser i Form af Gemyt — hvorunder igjen „Sehnsucht,“ Begjær- lighed, Følelse — Aand, (Vesprit), det egentlige Personlige, det Bevidste, Sædet for det Onde som for det Gode — hvorunder Egenvillie, den egentlige Villie og Forstand — og endelig Sjæ- len, det egentlige Guddommelige i os, det Upersonlige, hvis Væ- sen er Kjærlighed. Sjælen, som Menneskets indre Himmel har, ingen Trin, men ytrer sig i sine Relationer til de underordnede Potenser, nemlig til Længselen og Egenvillien, i Kunst og Poesi, til Følelse og Forstand (Fornuft er Forstanden i sin Submission under Sjælen) i Philosophie, til Begjærlighed og Villie i Dyd og . endelig ren for sig i Religion, som Gemyttets indre Salighed. Aanden er efter sin Natur decideret, derimod er Naturen og det Aandelige, der hænger sammen dermed, en Blanding af ufor- enlige Principer, som derfor maa opløses, hvilket sker ved Dø- den. Derved gaar Mennesket over iden rene Aandeve rden, den ideale Verden, der er skabt samtidig med den reale, og, li- gesom denne har sit Indifferenspunkt i Mennesket, saaledes hin i dens højeste Skabning, bestemt til „denne Verdens Herre.* Ved Faldet paa begge Sider er disse Verdner skilte ad, dog saa- ledes, at der er bleven en consensus harmonicus (Indgivelser, Trold- : dom); men Enheden vil blive restitueret i den tredie, den sið- — - ste Periode, i hvilken Gud bliver Alt i Alle. D 167 Vi have altsaa her det Nye, der gjærer i hine „Philos. Un- ters.“ , udviklet til Klarhed og systematisk Fuldstændighed. For- saavidtsom det kan kaldes Nyt? Vi have ogsaa her det samme heieste Princip og de samme Factorer, men Spørgsmaalet bliver da, om disse Systemets Elementer ere benyttede paa en væsent- lig forskjellig Maade. Vi finde her en endnu klarere Bevidsthed om Identitetssystemets Grundmangel end i ,Philos. Unters.” og en endnu mer markeret Streben efter at afhjælpe den. Denne Grundmangel er den uformidlede Modsætning mellem Factorerne, der slaar over i en ligésaa uformidlet Enhed af Ideelt og Reelt, men dermed ogsaa Enhed af Enhed og Modsætning, det, som man kunde kalde den umiddelbare Dialektik, hvorefter enhver. Ting er sin Modsætning, forklædt, og som har sit æsthetiske Ud- tryk i det forunderlige Spøgeri, hvori den romantiske Digterskole (Tieck, Hoffmann etc.) opløser Tilværelsen, hvor en Stokkeknap pludselig viser sig egentlig at være en Hest og dernæst en deilig Prinsesse, men saa igjen en Stokkeknap etc. Det er det samme Væsen i alle disse Former, og det er i Menneskelivet Friheden, der fastholder Væsenet i den ene af disse (i den materielle eller den aandelige). Det er derfor ganske conseqvent, at Schelling Søger at komme ud af den magiske Kreds, hvortil han paa en Maade er fasttryllet, foruden ved det ovenomtalte Potensforhold, ved Guds absolute Handling. Ved Potensforholdet rykkes Factorerne ud af det absolut sideordnede Modszetningsforhold, og blive paa en Maade Momen- ter i en Udvikling. Men den absolute Modsætning fastholdes dog (det Ideale kan aldrig blive realt eller omvendt (445 f.) og Mod- sætningens Grundlov fastholdes (435)); hint Forhold er en blot Relation, ved sammenlignende Reflexion, og saaledes det blot Logiske, der aktualiseres ved den absolute Handling. Men hvad er egentlig hint logiske Forhold, der saaledes som saadant forudsættes. Det er Forholdet mellem det Subjektive og det Objektive, og hvad er det uden Udtrykket for selve den ab- - = Solute Handling, hvorpaa Jeget beror, Selvreflexion, Selvbestem- melse („System des transsc. Ideal.4£, og at denne er den samme | 2 168 som den, hvorved her Gud indskrænker sig selv til første Potens, falder strax i Qiuene. Vi have saaledes ingen anden Formidling end denne absolute Handling selv, men denne, som absolut ad- : skilt fra det Logiske, uden Motiver, — kun saaledes er den en absolut Handling — er det absolut Gehaltlose, den rene Positivi- tet, der slaar om i den rene Negativitet, en Formidling, som er Uformidlethed, Udtalelsen, Realisationen af den uformidlede, ab-, solute Modsætning. Denne Frihed er den negative (S. 458). Dia- lektiken, som Schelling ikke vil anerkjende som Princip, fuldbyr- der sig saaledes paa ham som Skjwbne: Schellingianismen gaar uvilkaarlig over i den Hegelske dialektiske Proces, men forsaa- .vidtsom den dog modstaar denne sin Tenders, falder den tilbage i Identitetssystemet med dets uformidlede Mods:etning og Identitet. Denne Mangel paa Formidling viser sig altsaa for det Første hi- storisk, idet, som vi have vist, Idealismens Idealisme slaar om i en Idealismens Realisme, og i, at denne tilslut dog viser sig iden- tisk med hin. Den viser sig dernæst inden denne nye Phase selv, som inden den gamle, i en uvilkaarlig Forvexling af Bestem- melserne, sammenholdte med hverandre, og maaske ingensteds træder denne Confusion stærkere frem end i disse Stuttgarter Forelæsninger, maaske netop, fordi der i dem er lagt an paa sser- deles Klarhed og navnlig paa Redegjorelse for Forholdet til det . tidligere Standpunkt. à; Paa Grund af den uformidlede Modsætning faar alle Bestem- melser kun deres Betydning i den; enhver af dem forudsætter og indeholder umiddelbart sin Modsætning, har intet andet Indhold end dennes Ophævelse, og de ere derfor vilkaarlige, kunne 0m- byttes. Vi have for paavist dette Vexelforhold, eller Legen Bliu- debuk af Systemets forste Grundbestemmelser, paavist dette For - hold, som det, hvorpaa selve Systemets Udvikling eller rettere : . ` s e s dets cham:eleontiske Farvespil beror; men vi maa endnu dvzel lidt ved det, da det kommer igjen indenfor den Phase, hvormed vi her beskjeftige os, bliver Principet i en gjennemgaaende Con- ; fusion af Bestemmelserne og giver det Hele Charakteren af en .. mer eller mindre vilkaarlig, mer eller mindre haltende Sammen- 2. PERI IOTER, Fo EOS SE h^ 5 d "den modsatte: Charakter, idet her Vegten lægges paa Differensen 169 ligning af de forskjellige Sfærer, hvorfra Bestemmelsérne hentes. Hvorledes forholder sig for det Første Identitet og Differens til dennes Elementer eller Factorer, det Ideale:og det Reale? Fra Først af er det, som allerede paapeget, Identiteten, den ab- solute Fornuft, der aabenbarer, aktualiserer sig i Differensen, de svare altsaa unegtelig til hinanden, som Idealitet og Realitet. Dette er egentlig Identitetssystemets Opfatning, men gaar ogsaa igjen i den nye Phase. Saaledes S. 424: ,for at have, ikke Be- grebet om et Menneske, men et virkeligt — altsaa ikke blot ide- alt, men tillige realt — maa vi betragte det, forsaavidt Principerne (Frihed og Nødvendighed) træde virkelig i Modszetning, i Kamp mod hinanden," og ,Urvæsenet, som den absolute Identitet af Ide- alitet og Realitet, begribes objectivt, aktualiserer, sig i sin Mod- sætning Differensen*; og længer nede hedder det, at A (den ab- solute Identitet) har i A — B (Differensen) et Objekt, et Speil — selv er den altsaa Subjekt, d. e. Idealitet. Dertil svarer ogsaa Forholdet af Væsen og Existens; thi paa samme Side hedder det, at ved denne Differentiering kommer Væsenet til Existens. I Overenstemmelse hermed bestemmes S. 430 det Reale som Guds Existens, det Ideale som det Existerende, Vzesenet, og S. 436 distingveres paa samme Maade mellem Væren og det Værende. Vistnok maa det bemærkes, at der udtrykkelig (f. Ex. 426) distingveres mellem den blot logiske Differens og den virkelige eller som virkelig satte; men hin er jo aabenbar den endnu i Identiteten indesluttede, endnu ikke deraf udtraadte, og forholder sig altsaa netop til den anden som Identitet og Differens. Dette Forhold svarer altsaa overhoved til det af det blot Subjective, Logiske, Begrebet, som den blotte Mulighed til Virkeligheden, den Modsætning, hvorover der ved den absolute Handling skal slaaes en Bro, og som i Nyschellingianismen skærpes til Modsætningen mellem den negative og den positive Philosophi. Forsaavidt er der altsaa indre Overenstemmelse i Brugen af de forskjellige Bestemmelser, og ligeledes Overenstemmelse med ldentitetssystemet, kun at her det Hele har faaet, saa at sige, 170 som Virkelighed — hist paa Identiteten —, hvorfor ogsaa S. 43 det Reale i Tiden som det Sande modsættes det Abstracte, paa Sammenligning (uphilosophisk Betragtningsmaade) Beroende, det Usande (netop omvendt i „Darstellung etc.” og „Aphorismen,“ hvor netop det Reale, Differensen, er det paa Sammenligning Beroende, det blot Relative). Derfor bliver ogsaa senere den ideale Philosophi den negative, Philosophiens blotte Mulighed, derimod den reale (empiriske, aktuelle) den positive, dens Virke- lighed. Men denne saa at sige omflyttede Accent hænger sammen og staar dog tillige i Strid med den forandrede Stilling, som Facto- rerne have faaet, hvortil Spiren dog kan paavises allerede i det ældre System. Medens hin Betragtningsmaade af Bestemmelserne bestaar deri, at det Ideale, Begrebet, er den oprindelige Enhed, der vir- keliggjør sig ved at differentiere sig, gaar der ved Siden deraf lige fra Først af en modsat Betragtningsmaade med lige Ret. Det er jo nemlig klart, at, da Differensen netop er Differens af Idealitet og Realitet, kan man ligesaagodt sige, at det er det Re- ale, der differentieres, bestemmes ved eller i det Ideale, som om- vendt, og da den egentlige Virkelighed er deres Enhed, kan man ligesaagodt sige, at det er det Reale, der virkeliggjøres ved det | Ideale, som omvendt; overhoved kan Overgangen, naar den skal gjøres, ligesaagodt gjøres fra Realitet til Idealitet, som omvendt, da disse Bestemmelser kun ere i Modsætningen. I ,System des transsc. Id.“ ligesom i „Darstellung etc.“ er den objective, reale Factor den, der begrænses, bestemmes af den subjective, ideale, og netop derved bliver real, objectiv, og i „Aphorismen etc.“ er den ideale Factor den reales Position eller Affirmation, og forud- sætter saaledes denne. Netop ligedan bestemmes Forholdet web lem Potenserne i Stuttgarterforelaesningerne 426 ff. Man kunde rigtignok herved bemærke, at forud overhoved for Differentierings- processen gaar det potenslose Absolute selv, men naar det hed- der, at dette, Gud, frit sætter sig som det Reale, Væren, da'er- - det, fordi han i sig selv, forud for Processen netop har Charak- —— 171 teren af det Reale. Det hedder derfor ogsaa udtrykkelig, at den absolute Identitet er det oprindelige Reale, der differentieres ved det Ideale, og 440 f. bestemmes Naturen som Gud i Involution, hvor den deri slumrende Modsætning vækkes ved Kjærligheden (den ideale Factor), og saaledes flere Steder, f. Ex. 441 som den potentielle Gud, modsat det Ideale, som den aktuelle (Gud sensu eminenti 436), hvorved altsaa det Reale bliver Muligheden, som Stoffet, det Ideale derimod Virkeligheden. Det er saaledes netop de modsatte Factorer, som modsatte, der bytte Preedicater, altsaa Betydning, saaledes Mulighed og Virkelighed, men det ligger her nær at bemærke, at begge Dele, hver for sig, er blot Mulighed (cf. S. 93), hvilket ogsaa i Psychologien slaaende er udtrykt der- ved, at begge Potensers Væsen er bestemt som „Sucht.“ Det er jo nemlig klart, at, da de efter deres sande Væsen ere den sande Virkeligheds Potenser, ikke dens abstracte, men concrete Mulig- hed, saa er deres inderste Væsen Trangen til at virkeliggjøres, og da Virkeligheden. først er deres Enhed, bliver deres Væsen Trangen, Hungeren, efter hinanden. Derfor bestemmes baade i »Philos. Unters.“ og i „Stuttgarter Privatvorl.“ Aandens første - Potens efter sit Væsen som „Sehnsucht“, og i „Stuttg. Privatvorl.* sammenlignes dens anden Potens Aanden med en Flamme, hvis Væsen er Begjwrlighed, Hunger efter Stof. Denne ,Sehnsucht^ er Potensernes egentlige Væsen. Vi have Saaledes her paa en Maade Bestemmelsernes Kjerne. Længsel og Begjærlighed er vistnok forskjellige, forsaavidt hin er mer ube- vidst og passiv, denne mer bevidst og activ; men denne Forskjel er en blot graduel, og denne graduelle Forskjel er saa at sige Skyggen af Forskjellen, der forsvinder i deres Identitet. Man kan. vistnok sige, at det, at Forskjellen her blot er graduel be- ror paa, dels at vi her befinde os i en concretere Sfære, det Psy- . *hologiske, dels at der her er brugt for concrete psychologiske . Kategorier, der kun ere „menneskelige Udtryk“ for den egentlige Realitet og Idealitet. Men Sagen er den: derved at, som tidligere | forklaret, den reale Factor i det absolute Jeg er aktiveret og saa- .. ledes det absolute Jeg, den absolute Identitet, er bestemt som 172 væsentlig realt, overflyttes det selv fra den mere ideale, logiske og metaphysiske Sfære, hvori det for holdtes, til den psycholo- giske. Dette udtaler Schelling selv bestemt (S. 432 f.), hvor han kommer til det Resultat, at Universets hele Livsproces egentlig kun er Guds Personaliseringsproces. Vi kunne derfor godt tage ;hine Bestemmelser af de psychologiske Momenter til Indteegt for det hele System. Hvad der ligger i dem er, at Bestemmelserne ere kun relative, have kun Betydning i Modsætningen, og dà Modsætuingen ligesom Identiteten, selv er en af disse blot relative Bestemmelser, opløser hele denne Erkjendelse, der giver sig ud for absolut, sig i blotte Relativiteter. Denne Relativitet er i Sy- stem d. tr. Id.” (begge Factorer oprindelig ideelle, identiske) og i Overgangsskrifterne udtrykt derved, at det Absolute er i begge —— „gleicherweise“, begge „an sich“ identiske. Dette Relative, yil- kaarlige, i Bestemmelserne viser sig ogsaa deri, at saavel Diffe- rentieringen, som Identificeringen, egentlig gaar i det Endeløse. Den peger derved- paa den dialektiske Bevægelse; Sandheden er, at Bestemmelserne have deres Betydning i Sammenhængen. Men af hvad Beskaffenhed er denne Sammenhæng hos Schelling? Idet han fastholder det uformidlede Forhold af Bestemmelserne — „das Ideale kann nimmer real werden oder umgekehrt* — bliver Sam- menhzengen den samme absolute Handling paa sig selv, hvorved Jeget differentierer sig. Saalenge denne absolute Handling ikke id anerkjendes, som hvad den i Sandhed er, nemlig den dialektiske SÅ Bevægelse, Tankens Formidling i sig, bliver den et metaphy sisk, : 1 igrunden et blindt, empirisk, Factum, og overflyttet i den psy cho- E logiske Sfære en absolut vilkaarlig Handling. Begge Dele er det EH. absolut Gehaltløse; Sammenhængen bliver derfor den absolute 2 Sammenh:engsloshed, og Betydningen, som Bestemmelserne skulde — have i den, bliver den absolute Betydningsloshed. Denne Betyd- - ningsloshed reflekteret som Conseqvens fremtræder poetisk i He- o nes Nihilisme. MESSIS EET S M E Schellingianismens nye Phase er imidlertid endnu ikke fald- — . endt i Stuttgarterforelesningerne. Hin Vaklen med Hensy in 2 . Kategorierne er vistnok et Udtryk for den Relativitet, der ligget — 173 i Standpunktet overhoved, men den har dog ogsaa en anden Side. "Den fremtræder i særdeles Grad i disse Forelæsninger, og er her en Følge af, at Skridtet ikke er taget fuldt ud, at den Aktivering af det reale Princip, hvorpaa Systemets Omvending beroer, endnu ikke er fuldstændig og decideret. Deraf følger ogsaa en for Stand- punktet i disse Forelæsninger eiendommelig Uklarhed, ja egentlig Selvmodsigelse. Identiteten, -det Absolute, har her endnu ikke fuldstændig lost sig fra Processen, og Spørgsmaalet om, hvad den er udenfor, forud for den, kan egentlig ikke besvares. Den Selv- indskrænkning, hvormed Gud sætter Processen i Gang, er frivillig, men Frivilligheden forudsætter Bevidsthed og Personlighed. Paa den anden Side er Processen selv ,der Process der vollendeten Bewusstwerdung und Personalisirung Gottes, og forsaavidt maa Gud forud for Processen være ubevidst og upersonlig (S. 433). Denne Selvmodsigelse kan, som alanden, medieres paa den slette Maade, man kan nemlig sige: Gud har forud for Processen kun en dunkel Bevidsthed, d. v. s. en Blanding, en ringe Grad, og det er denne populære Mediation, som Schelling virkelig sy- nes at gribe til (S. 432 „stilles Sinnen“). . Men herimod maa na- turlievis bemærkes, at dersom det virkelig er ved Processnn, at Gud kommer til Bevidsthed, saa forudsætter selv den ringeste Bevidsthedsgrad Processen, og dens Udgangspunkt maa være den totale Bevidstløshed, men da bliver Gud selv en blind Naturkraft og Processen en Naturproces, som hos Materialisterne. Fasthol- der man derimod Friheden, maa Gud ved fuldstændig at bestemme sig i sig, som „ens realissimum, das Ideenfreie* hæve sig over Pro- cessen, der saaledes kun bliver hans Idealisation, Generalisation, hans” Aabenbaring. Dette er den egentlige Nyschellingia- nisme, til hvis kritiske Fremstiling jeg altsaa nu gaar over, dog saaledes, at jeg deri indskrænker mig til det almindelige philosophiske Grundlag, uden at indlade mig paa det mangfoldige, religionshistoriske Stof, som deri er optaget og forarbeidet. Det Spørgsmaal, hvorfra der her gaaes ud, er det: hvad er det Værende? Ganske overensstemmende med Identitetssystemet, I. . hvis Erkjendelsesprineip er den intellectuelle Anskuelse, besvares dun m dette Spørgsmaal her ved „ren Induction“, idet man forsøgsvis, af de i Tænkningen forefundne Bestemmelser, sammensætter det Ve rendes Figur.“ Denne rene Induction er nemlig ikke blot for- saavidt identisk med den „intellectuelle Anskuelse,“ som Gjen- standen er det Enkelte, Individuelle, der' dog kun forefindes i den indre intellectuelle Verden, men ogsaa forsaavidt som Gjen- standen er den samme. Disse Tankebestemmelser, der tilsammen danne det Væren- des Figur, altsaa ere dets Potenser, ere nemlig i det Væsentlige de samme, som tidligere f. Ex. i Stuttgarter Forelæsningerne, 08 vi have der paavist, at deres Differens er identisk med den op- rindelige af Subjekt og Objekt og saaledes med den Jegets abso- lute Differentierings- og tillige Identificationshandling, der er Gjen- stand for den intellectuelle Anskuelse. Potenserne ere væsentlig de samme, men, som ovenfor bemærket, de kunne ombyttes i Forhold til hinanden, og der er her foretaget Ombytninger, der . ere karakteristiske- for det nye Standpunkt. Det Eiendommelige for dette i Modsætning til Stuttgarterfo- relesningernes er nemlig det, at Processen ikke har Betydning af Guds Personalisering, men blot af hans Udtræden af sig, hans Aabenbaring. Han forudsættes som Personlighed, som det ab- solute Subjekt, der i Processen ved Antagelse af Prædicater ge- neraliserer sig og bliver derved intellectuel, bliver for sig 0g Andre, for Erkjendelsen, altsaa Object, realiserer sig eller, hvad der er det Samme, aabenbarer sig. Her er saaledes Omvendingen fald- endt; Retningen er saaledes her den omvendte af Identitetssyste- - 5 mets: man kunde sammenligne dette med Hensyn til, at Udgang? e punktet her er det Almindelige, med en Pyramide, der staar pa? sin Basis, hint derimod med Hensyn til, at Udgangspunktet yel det absolut Enkelte, med en, der staar paa Spidsen. Mens e for Processen i Stuttgarterforelrsningerne betragtedes som det Objectives Subjectiveringsproces, er den her omvendt det Suljec tives Objectiveringsproces. Gud bliver derved fattelig 0g589 ud sig selv, og forsaavidt er Processen ogsaa her en Bevidstvorden og og Personalisering, dog er han her allerede forud Personlighed e 1 f 1 7 REP NEC, SE ENG E £ ; 175 d.e. „Herr eines Seyns^, kun ikke aabenbar som saadan. Poten- serne ere derfor i visse Maader de samme: de to første. ere po- lentia og actus („das Seynkónnende, bloss Siehseyende,^ — A og „das rein Seyende* eller ,Seynmüssende, das Andersseyende,* -|- A), eller det Reale og Ideale; men medens denne Aktualisering eller Idealisering d. e. Differentiering, Bestemmelse, hist er en Bestem- melse:i eller for sig selv, altsaa en Overgang til Subjectivitet, Bevidsthed, er den derimod her en Bestemmelse for Andre — i sig selv maa han nemlig allerede have disse Bestemmelser forud, som Person; dog ,hier liegt der Hund begraben* — og saaledes en Overgang til Objectivitet, fra „An“ eller „In sich seyn“ til »Ausser sich seyn,” Processen er her ligesom mer udadvendt. Der er dernæst endnu en anden Forskjel, som følger deraf, at Gud som fuldfzrdig Personlighed forudsættes. Først derved bliver nemlig Gud selv fuldstændig hævet over Processen, og kan først saaledes som Processens Kilde og Herre bestemt skjelnes fra tredie Potens som Processens Resultat indenfor Processen selv. Denne tredie Potens er Enhed af de foregaaende, men saaledes, at den er dem begge helt, „gleicherweise“ (altsaa pan en Maade det Samme, som Indifferensen, det Hoieste i ,Philos. Unters.*, nedsat til Potens, dog dette et eget Væsen), altsaa -p A, „das Deisichseyende, das Seynsollende, das Subjekt-Objekt.^ Denne Potens er forsaavidt vistnok det Concrete, men som sagt inden- for Processen, altsaa som blot Potens; thi selv alle Potenser til- sammen ere kun ,die Figur des Seyenden, der Stoff der wirk- lichen Idee.* Vi have igjen et besynderligt Exempel paa de Puds, Bestemmelsernes Relativitet og Ombyttelighed spiller Schelling; thi Processen i Totaliteten af 'sine Momenter skulde netop for- holde sig til Gud, det ,Wesen- und Ideenfreie,^ som hans Væsen, hans Ide, og dog bliver den her bestemt som den virkelige Ides Stof, altsaa netop det Modsatte. à Maaske kunde denne Modsigelse dog løses ved at distingvere mellem Ideen eller den blotte Ide og den virkelige Ide, saa- ledes, üt hin kunde kaldes dennes Stof. Disse Potenser tilsammen ere altsaa det Vzerende som Ind- 176 : | begrebet af Mulighederne, som det absolut Almindelige, med an- dre Ord, som Prædicat, de behøve, for at være, et Subjekt (Toot ovocia), hvorom de kunne udsiges, der er dem, og som der- ved bliver dem ,Ursache des Seyns*. Dette bliver det Værende selv og det egentlige Princip A+ egentlig A9. Som adskilt. fra al Mulighed, alt Almindeligt, er det „das rein Wesen- und Ideen- | freie, das Allerindividuellste* (altsaa ens realissimum, da det Reale | i er det Individuelle) &v ti „der indissoluble Kern“ „das Uebersey- ende und Uebervernünftige^ (fordi Fornuften kun fatter det Al- mindelige). Disse Principer have, fordi de ved at ophoies til en Væren, der ikke er deres egen, faa Evnen til at antage en Væren, som er deres egen, til Correlater Virkelighedens Arter, nemlig Potenserne: det — qvantitative, det qvalitative og det organiske Universum. . A? (det 5 Potenslose) har to Correlater, nemlig Sjælen, der er Potenserne i | - deres Opleselighed, ,Auseinandergehen,4 og Gud, der er dem t p deres sande Enhed. Sjælen staar midt imellem Potenserne eller d det Vierende, og Gud, det Overværende, og kan saaledes vende sig | mod Gud eller mod Potenserne. Den er, hvad Gud er, men. ikke som Gud (fordi den ingen egen Væren har imod Poten- serne), altsaa Guds Potens. Men istedetfor at være dette, kañ — den tage Potenserne for sig, derved bliver den for sig, som, men | ikke, hvad Gud er, d. e. Aand. Denne Mulighed, der er-ble , ven til Virkelighed, er Urfaldet. Derved hæmmes Potensernes. ^g Bevægelse mod Gud; de falde tilbage i den tilfældige, physiske — | Materialitet (Legemerne Ideernes Billeder) og med dem Sjælen selv, der deler sig i den ernærende, bevægende, fornemmende sd intellective. Ogsaa den sidste er materiel, passiv, blot mulig (Be greb, Dom, Slutning), og saaledes forskjellig fra den Videnskaben " frembringende Forstand, voðç zouzuoc, der kommer udenfra, som noget Nyt, rent af sig selv, for sig og enkelt, nemlig Aanden: Dennes Væsen er, som alle andre Tings, Villen, først Urvilliem — | der vil sig selv. Ved denne første Villen, Urtilfældet, bliver "i til Villien, der har sig selv, den bevidste Aand, ipee 1d IT (den selv det Individuelle, altsaa Villien svarende til den reale Factor) Som hidrerende fra én Akt, der ligger til Grund for, forud for, Bevidstheden er denne Villen for sig selv, for Aanden, en fremmed Verden, som den maa overvinde, nemlig i Erkjen- . delsen, for at trænge gjennem til sig selv. Saaledes bliver, ikke er, Aanden Forstand. Ved saaledes at trænge igjennem bliver Villien fri, Aanden praktisk; men da Ingen opfylder den hele Mulighed, bliver denne en intelligibel Ordning, der paalægger sig Villien som Lov, og existerer udenfor Mennesket, som Forfatning, med Magt i Staten. Men da her Ingen kan virkeliggjøre Fæl- lesskabet, maa det være faktisk forhaanden som Sindelag, og saaledes gjør Staten Individet til Person d. e. ansvarligt Sub- Jekt, og er forsaavidt Frihedens Urbetingelse som den virksomme Fornufts egen Akt. Men Loven gjor usalig; Individet, Sjælen søger Principet, hvis Potens den er, i sig selv, nemlig i Askesen, Kunsten og den contemplative Videnskab, men finder her kun Gud i Ideen, forsaavidt negativ Philosophi — dog nu i sin Ide, som .. Natura necessaria, det, som er essentiá actus, for actu actus. Prin- pets Udstoden af Fornuften og dermed Overgangen til den po- Sitive Philosophi, maa ske ved en Villie, nemlig Jeget, der kun vil Ham selv, der som selv faktisk kan træde Faldets Factici- tet imøde — Person vil Person. Denne Person, det rene AV bliver nu Principet i den positive Philosophi; thi „uden Noget, hvorpaa det kunde vise sig som existerende, var det saa .80dt, som ikke forhaanden; der var ingen Videnskab derom; thi "den noget Almindeligt ingen Videnskab.“ Principet er saaledes Potenserne, det Værende, men som „das posterius,“ som „die Folge von ihm,“ og er forsaavidt „Herr des Seyns.“ Potenserne ere altsaa dette Overværendes Bestemmelser; de ere kun tænke- | lige som en Aands Bestemmelser; Aanden har saaledes tre Ge-- D stalter eller Existensformer: „der an sich, der für sicM* ov „der " Gm an sich Seyn für sich) bei sich seyende Geist,^ og er selv po "den absolute, forsaavidtsom den ikke er bunden til nogen af did — .. Disse Momenter aa han i Processen, hvorved han saa : Vidensk.-Selsk. Forh. 12 e y ; . Å nu jgjen den samme, som den mellem Gud som Personlighed " 178 ledes kommer til en egentlig Erkjendelse af sig selv, og forvand- ler sin ikke selvsatte (ufri) Væren til en selvsat (fri) (dog det egentlige Motiv det, der uden Processen ikke var, Skabningen). Denne Proces, der i Naturen er Skabelsens, i Bevidstheden den mythologiske (theogoniske) og Aabenbaringens, deduceres. nu paa forskjellige Maader, men det Væsentlige er folgende: I Guds blotte Væsen viser sig 'for ham Muligheden af en anden Væren, udenfor ham selv; ved denne Mulighed er han fri mod sin Væren og omvendt; denne Mulighed virkeliggjeres ved den guddommelige Villie, men ved at overvinde denne fremmede Væren viser han sig selv som et naturá eller nødvendig nødvendig Væ- rende (før det tilfældig nødvendig Værende). Eller lidt udførligere: den aktualiserede første Potens trænger anden Potens (og dermed ogsaa tredie) tilbage i Potentialitet, men dette strider mod dens Natur, som er actus purus; den maa derfor igjen overvinde hin, "gjøre den til sin Potens, og derved sætte den tredie Potens, som er denne deres Enhed. Denne Overvindelse sker successive (netop derved bliver en Skabning existerende) i Naturen, hvor derfor alle Ting, alt Concret, er Produkt af alle Potensers Sam- virken (som Foranledning, causa efficax, og finalis), indtil ved den fuldstændige Overvindelse Bevidstheden fremkommer, som det . naturá Gud sættende. Men istedet derfor har den ophævet Gud — kun for sig, ikke virkelig; thi han er Potensernes uopløselige Enhed | — ved igjen at sætte Potenserne i Spænding. Den kommer derved | i Potensernes Vold (som reale Magter, i£cocímt xat Byvau.ste) og derved opstaar den mytnologiske Proces, hvorved Bevidstheden 4 bliver actu, hvad den var efter sit Væsen, nemlig Guds Potens. "s Ved denne realiserer nu den sande Gud sig i Aabenboringen | Proces, hvor anden Potens (Sonnen) virker efter sin Villie (f Hedenskabet naturà) med andre Ord, hvor Potenserne netop ved, at de have været for sig udenfor Gud, ere Personer. MESE. saaledes, ag Processen i sin Grund. beror paa den Mem Modsætning d. e. Kampen mellem potentia og actus, saaledes, ue É | Maalet og Resultatet er deres Enhed. Men denne Modsætning er der- KS qGacctu A a ENSURE RET ENE a aa a RESET a R 179 Potenserne, der tilsammen, netop ere hans potentia. Denne Mod- Sætning er igjen identisk med den af Identitet og Differens — thi Gud er netop Potensernes. uopløselige Enhed — og dermed ogsaa identisk med Modsætningen mellem Realitet og Idealitet. Og ligesom iIdentitetssystemet er Modsætningen ogsaa Identitet, Gud er Potenserne, og actus purus er -= = potentia pura (II, 5). Vi ere saaledes igjen reducerede til den oprindelige Modsset- ning, der egentlig intet Andet er, end den absolute Handling paa sig selv, den Selvreflexionens, Selvbestemmelsens, Selvproductio- nens Handling, hvorved Jeget, Bevidstheden sætter sig selv. Forsaavidt gjælder det ogsaa med Hensyn til Nyschellingianismen, hvad der er paavist med Hensyn til det ældre System, at dets Sandhed er den Hegelske Dialektik, hvorfra den kun adskiller Sig ved at fastholde den Bevægelse, den Handling, som Aanden er, i Bevidsthedens chemiske Differens- og Integrationsform. .Men der er paa den anden Side ogsaa, som tildels allerede paavist, en absolut Modsætning imellem disse Systemer, og denne Modsætning er ingen anden, end den, hvorpaa Systemerne selv, det nyere saavel, som det ældre, er baseret. Den kan derfor vil- kaarlig udtrykkes. ved alle de Formler, hvorved den er udtrykt indenfor Systemet selv. For at holde os til en af de sidst berørte 08 anskueligste Formler, kunne vi sige, at de forholde sig som Hedenskabet, hvor den anden Potens (den virksomme), virker efter sin Natur, sit Væsen, til Christendommen, hvor den virker efter sin Villie, personlig. Med andre Ord, hvad der hist ligger til Grund, er Personligheden eller rettere sagt Bevidstheden efter dens almindelige Væsen, eller, hvad der efter „System des transse. 4d.*. er identisk dermed, dens Form, som al Værens Grundform 98 Grundvæsen overhoved, her derimod er det en concret, indi- Viduel (Villien er netop det Individuelle se I, 20) Bevidsthed eller : Personlighed. Medens saaledes det ældre System har en mer metaphysisk-logisk Charakter, har det nyere en ethisk-psycholo- Bisk.. De forholde sig derfor som Idealitet og Realitet, — Iden- D titeten er egentlig den absolute Ide, forholder sig til Ideerne, som | my = de til Tingene (se „Vorl. über d. Meth. des akad. Studiums“ XD — — = 180 altsaa som Begrebet til Gjenstanden eller som Muligheden til Vir- keligheden, hvilket Schelling fra sit Standpunkt ganske rigtig har udtrykt ved Forholdet mellem den negative og den positive Phi- losophi, idet hin kun erkjender det Værende, d. e. Guds Ide, , Guds Potenser, denne Gud selv. Men ligesom vi have seet Iden- titeten slaa om i Modsætning, saaledes se vi let, at Modsætningen igjen slaar om i Identitet. Thi Identiteten er det absolute, ikke det abstracte Jeg; den er Identitet af Idealitet og Realitet, og saaledes ikke blot Jegets eller Personlighedens Ide, men den selv realiter, og paa den anden Side, hvad Nyschellingianismen an- gaar, maa det bemærkes, at Gud er sine Potenser, sin Ide; de ere netop, hvad han er, og han, Principet, er netop det, som er Potenserne. Forskjellen kan udtrykkes saaledes, at Identiteten er Personlighedens Ide, som er den selv, dens individuelle Rea- litet, mens Nyschellingianismens 8» 7/ er Peérsonligheden selv, (dens »indissoluble Kern“), som er sin Ide; Forskjellen er saale- des en sig selv ophævende. Det er den umiddelbare, ikke som saadan reflektetede Dialektik, der er Schellings Grundanskuelse, som. ogsaa bliver Principet i Schellingianismens egen Udvikling eller, rettere sagt, Omslag. Det er Schellingianismens Grundprin- cip, deu absolute Identitet af Identitet og Modszetning, der giver ogsaa dens Historie det Proteusagtige, som gjor, at enhver Be- stemmelse, idet man forsøger at fastholde den, uvilkaarlig slaar om i sin Modsztning. Dette Omslag frem og tilbage giver, fast- holdt som Resultat, det neutrale Produkt, det absolut Svzevende, den absolut ubestemmelige Mellemting. Det er nu nærmest Phe 3 cipet selv, det indifferente Væsen, der har denne Charakter, men det er netop „gleicherweise“ i Factorerne, og derfor bliver disse selv lignende indifferente Vrzesener. Gud selv, der paa den ene Side skulde være det absolut Reale og derfor ubevidst, men påå den anden Side den fuldferdige Personlighed, bliver derfor, afson- dret fra Processen, en ubestemmelig Mellemting mellem Bevidst- T loshed og Bevidsthed („kommer først ved Udfoldelse af sibe Momenter til egentlig Erkjendelse af sig selv“ IV, 13) og poc * : e tenserne, der wagonie skulde være det rent Ideelle, „faa,“ "d ig 181 han siger, „ved at ophoies til en Væren, der ikke er deres egen, Magt til at give sig en, der er deres egen,” d. e. de blive ikke selvstændige Personligheder — dette først i Aabenbaringsproces- sen — men reelle Magter, de reelle Muligheder, — é&£evcío xat 8uvatetc. Den samme Charakter af, hvad man kunde kalde che- misk Neutralitet, har selve Schellings Terminologi og Deduction. Ogsaa den giver Indtrykket eller Billedet af en svævende Mellem- ting, nemlig mellem en Naturproces og en dialektisk Tankepro- ces; vi have her ved Siden af rent logiske, tildels ogsaa mathe- matiske Udtryk som „Væren, Mulighed og Virkelighed, første og anden Potens etc.” andre af en ganske realistisk' Charakter, som „Udtræden af og TE i Potentialitet, Spænding og Kamp etc.“ Jeg mener saaledes, for at bruge et Udtryk, hentet fra Na- turhistorien, videnskabelig at have „bestemt“ Nyschellingianismen; førend jeg forlader dette Emne, skal jeg imidlertid til Slutning give en Resumé af det Udvikledes Hovedindhold, navnlig for be- stemtere at formulere de vundne Resultater og, idet jeg kaster et flygtigt Blik paa Hovedpunkterne af Philosophiens Udvikling overhoved, indordne disse Resultater i denne Udviklings Totalitet. Disse Hovedpunkter i strengeste. Forstand ere de sex Philo- sopher af første Rang, i hvem Menneskeaanden har naaet den høieste Klarhed over sit Væsen og sin Betydning, nemlig Philo- Sophiens to store, i mange Henseender analoge Trekløvere, det antike: Sokrates, Platon og Aristoteles, det moderne: Fichte, Schelling og Hegel. Naar man gaar ud fra, at Philosophien i det Hele gaar ud paa at erkjende Aanden for Tilværelsens Sandhed, kan man sige, at det, hvortil den antike Philosophi netop i hint store Kloverblad naaede, var at erkjende Aanden efter sit Væsen, sin Potens, sit »Àn sich“, sin logiske Basis eller, om man vil, sit Indhold, kort ` Tanken selv, Ideen, som denne Sandhed. Hos Sokrates have . Vi denne Erkjendelse blot i dens subjective Form; Sokrates's UM Standpunkt kan udtrykkes saaledes: hvad der har Betydning for Nm |. 98, det er ikke .Gjenstanden, men det Subjective, vore Forestil- - x 182 lingers Stemmen overens med sig selv, altsaa Begrebet. Men er dette det Vigtigste for os, maa det ogsaa være det Væsentlige i Tilværelsen selv; med andre Ord, Begrebet maa være Ide, og | vi have dermed udtalt Principet i Platons Philosophi. Ideen er Begrebet, realiseret i Materien som dens Form; den forudsæt- ter altsaa Materien, er som dens Beherskelse, dens Overvindelse; Resultatet bliver saaledes her en Dualisme, nemlig paa den ene Side det sande Værende d. e. Begrebet som aabenbaret i For- men, altsaa Ideen, og paa den anden Side det Ikkeværende, det, hvis "Bestemmelse, hvis Sandhed, det er ikke at være, d. e. Materien. Paa den Maade faar Materien, dette Negative, dog en positiv Betydning, nemlig som Betingelse for Ideens Virkeliggjø- relse; den faar den Betydning at kunne formes, altsaa Betydning som Stof eller Mulighed for Formen som Virkelighed. Dette er Aristoteles's Standpunkt. ‘Den hele Tilværelse bliver for ham en Bevægelse (xmo) d. e. en Overgang fra Mulighed (duvæpre) til Virkelighed (évseys(m), ved at Virkeligheden, som er Formen, bevæger eller bestemmer Muligheden, som er Stoffet. Heller ikke her er saaledes Dualismen overvunden: den antike, specielt den græske Philosophi bliver dog tilslut staaende ved Harmonien, der tillige involverer Modsætningen, af Stof * og Form, og netop derfor er den græske Livsanskuelse den - esthetiske. ^ Men deri, at Ideen forudsætter sin Modsætning, deri ligger dog tilslut, at dens Sandhed og Virkelighed er at være Et dermed | d. v. s. at være, ikke Ide, men Aand; den moderne Philosophis Princip er derfor ikke længer Ideen, d. e. Aanden efter devs - abstracte Form, som netop derfor ogsaa paa den anden Side er dens abstracte Indhold, men Aanden selv, Aanden som Aand, E. Kanden efter sin Virkelighed, eller Ideen som Et med sin Mod- sætning. Med denne Tanke, at Aaünden er sig selv og sin Mod- - sætning, dermed er den Skjenhedens Ligevegt mellem Aand og Materie, hvori den classiske Oldtid havde sit Liv, forstyrret; | vor Tid er spiritualistisk, forsaavidt, som den ikke er materiali- í Y stisk, og Religion og Videnskab har fortrængt Kunsten fra due : : "CDM m me TE o de 183 Hoisede. Saaledes er ogsaa de Christnes Gud Aanden selv per- sonlig — han er een, men har sin Mods:etning i sig som sin Aa- benbarelse, sit „Ord“, altsaa treenig, og kun i ham, i hans Sam- fuud, er der Aandsliv — hvorimod de antike Guder egentlig kun ere Aandigheden, Aandighedens Typer eller Idealer, og derfor egentlig ligesaa mange, som selve Aandighedens Nuanceringer `d. e. uendelig mange, hvorfor vi ogsaa se, at det enkelte heden- ske Folk troede ikke blot paa sine egne Guder, men ogsaa paa alle andre Folks. ' Men dette nye Princip, Aanden som Enheden af Subjectivitet og Objectivitet, fattes for det Første selv abstract objectivt. Saa- ledes hos Descartes paa den ene Side rent abstract som den sande Væren i hans Princip: cogito, ergo sum, paa den anden Side rent objectivt, som en enkelt Objectivitet, skjønt vistnok med universel Betydning, som en personlig Egenskab hos Gud, nemlig Sanddruhed. Hos Spinoza er Aanden den abstract al- mene Objectivitet, d. e. Substansen, der netop charakteriseres Som Aand, som aandig Subsians eller substantiel Aand, ved, at den “har Udstrækningen, ikke som sin Modsætning, men som sit ene Attribut ved Siden af Tænkningen, det andet. Men det Vir- kelige er det Enkelte; den almene Substans er virkelig som det Enkeltes Substans som Enkelt, hvilket er Leibnitz’s Stand- punkt, paa hvilket nemlig Alt er Monader og Monadernes Sub- stans Perception, om og slumrende; her kan man saaledes sige, Aanden fattes som den virkelige, concrete Substans. Men den Enkeltes Subsians som saadan, hvad der udgjør hans Bestaaen som Enkeltvæsen, er netop det ikke Substantielle, Subjectiviteten; Aanden er Subjectivitet, og er kun virkeligen Enhed af Subjectivitet og Objectivitet derved, at den gjør sig der- til, sætter sig som Objectivitet og igjen ved at reflectere denne "Som sin Objectivitet, identificerer sig med den, altsaa som Be- vidsthed, som Jeg. Dette er, hvad man kunde kalde Kjer- uen af den moderne Philosophi, men derfor ikke det Hele — det er det centrale, classiske Standpunkt deri, ligesom Ideens, es Opfatningen af det Absolute som Ide, er det centrale, classiske à : 4 i - bringes til Bevidsthed, d.e. i denne Identitetens Virkeliggjørelse» 184 , Standpunkt i den antike. Det er dette Standpunkt, der nærmere explicerer sig i det ovennævnte Philosophiens modern-classiske Treklover, Fichte, Schelling og Hegel. Det var nødvendigt klart og skarpt at udhæve dette Tidens universelle Standpunkt; thi man har vist en vis Tilbgielighed til at overse det: ligesom Tiden i religios Henseende har en Tendens til at vende tilbage til He- denskabets Standpunkt, den upersonlige Aandigheds, saaledes i - philosophisk til Ideens. Det er denne Tendens, der har fort til | en total Misforstaaelse, navnlig af Schelling; det har gaaet saa- vidt, at netop de Mænd, der have gjort Schelling til Gjenstand . for den udferligste Behandling, nemlig Erdmann, Rosenkranz 08 Alexis Schmidt have kunnet identificere Schellings Standpunkt ; ikke blot med Spinozas, men endog med Eleaternes og Gnosti- : kernes, idet man ifølge hin panlogistiske 'Tendens har overseet, - at Schellings Identitet hverken er den blotte logiske Enhed, som 1 hos Eleaterne — og ogsaa hos Gnostikerne, nemlig i Aandens | Idee — heller ikke Modszetningernes døde, substantielle Neutra- litet, som hos Spinoza, om den ogsaa, som vi skulle se, kan have 5 en vis Bismag af begge, men Mods:etningernes levende, proces- — suerende Enhed, nemlig Jeget, deres Enhed, ikke som Processens - Ophør, men som dens actuelle Væsen. HE Førend jeg imidlertid gaar over til den nærmere Explication - af denne den møderne Philosophis Classicitet, maa jeg bemærke og nærmere deducere, at dette Standpunkt dog ikke er vor Tids i snevreste Forstand, og Schelling» har, som vi skulle se, netop - den Betydning at forbinde begge Epocher; ham er det i philo- à sophisk Henseende bleven givet, hvad der efter den gamle Dig. ters Ord ikke er forundt de Dodelige, nemlig at leve to Gang? is Hvad er, maa man spørge, hin Identification, hin Subject- : Objeetivitet, paa Bevidsthedens, paa Jegets, Standpunkt? Demè 3 Identitet er for det Første kun ,an sich,^ kun væse ntlig; Ls i | er en blot Vaesensenhed af Subjectet og Objectet d. e. bestaat deri, at de Love, der bestemme Objectiviteten, ligge i Subjectets : Væsen eller Natur, og kunne bringes til Bevidsthed. Idet de 4 * ^ 185 er denne derfor blot ideel. Identiteten d. e. Aandens Selvbe- stemmelse er for det Første blot Væsenet eller Forudsætningen, og derfor for det Andet blot Resultat, og Aanden er her for sig d. v. s. efter sin Bevidsthed om sig, blot passiv, og det er derfor, som vi ovenfor have seet, naturligt, at denne rene Intellectualis- mus slaar om i Materialismus, thi Passivitet og det, at Enheden er blot ideel, det er netop Materiens Charakter, ikke Aandens. Aandens Sandhed og Virkelighed er derfor det, at den Identitet med Objectiviteten, eller, hvad der er det Samme, den Selvbestemmelse, den Frihed, der er dens Væsen, ogsaa er dens Virkelighed; Aan: den er i-Sandhed ikke blot Selvbevidsthed eller Erkjendelse af sit Væsen, den er heller ikke blot den umiddelbare, uvilkaar- lige, Realisation af dette Væsen — den har i det Hele dette Væ- sen ikke, fordi den har det, men fordi den vil have det, fordi den vælger at have det —, den er altsaa den bevidste og fri Realisation af sit Væsen, med andre Ord, Aandens Sandhed og Virkelighed er Personligheden. Forst her, i Aanden som Personlighed, bliver den Identitet, d. e. den Selvbestemmelse, den Frihed, der er Jegets Væsen og Idee, til Virkelighed; thi først her, i Personlighedén, eg dette Væsen ikke som en given Mu- . lighed, der i den theoretiske Proces faar en ideel Virkeliggjorelse, men som det, der frit, for sig, sætter, skaber sig selv. Dette, at erkjende Aanden som Personlighed og gjennemfíere denne Er- kjendelse, det er utvivlsomt vor Tids philosophiske Opgave, og til at løse denne Opgave hat Schelling, som vi have seet, navn- lig i sine posthume Skrifter, leveret et meget væsentligt, skjønt efter min Eormening, som ogsaa allerede paavist, ingenlunde ty destgjorende Bidrag. Det nævnte modern-classiske Standpunkt, hvortil vi altsaa vende tilbage, nemlig Jegets Standpunkt, explicerer sig, som sagt, parallel med. det antike, i den moderne Philosophis tre Heroer, "i Fichte, Schelling og Hegel, og vi skulle nu betragte disse lidt nærmere, hver for sig. T Hos Fichte bliver Jeget indenfor sine egne Grænser: for mig ialfald ere Tingene kun som Momenter i Jegets Selvreflexion, - d | . om i sin Modsætning, men saaledes ogsaa i denne Bevægelse re- t "e 186 , altsaa forsaavidt som Jeget selv producerer dem; om de ere No- - get udenfor min Bevidsthed, vides ikke, Dette, overført paa Til- vierelsen i sin Helhed, er Schellings Standpunkt. Vi finde nemlig i den hele objective Tilvzrelse den samme Modsætning som i Jeget mellem Subject og Object etc., og den er i sin Hel- hed deres Enhed, altsaa det absolute Jeg. Det Eiendommelige for Jeget som Selvbevidsthed er jo, at det er sit eget Object; det er altsaa en Modsætning, der umiddelbart er en Identitet, eller en Identitet, der er en Modsætuing, og dette, denne umid- delbare Identitet af Identitet og Modsætning er netop Schellings Standpunkt. Den hele Tilværelse er for ham de forskjellige Stil- linger til binanden, hvorigjennem Factorerne stræbe hen til den Identitet, Indifferens, der er deres Væsen, Men Sandheden af dette vexelvise Omslag, denne Selvbevidsthedens Selvmodsigelse er, at Jeget objectiverer sig, reflecterer sig som en Fylde af Be- stemmelser, af Forestillinger etc., dog ikke for at blive i denne 7 Spredthed, men for virkelig at tilegne sig denne Fylde og saale- des vinde sig selv som en indholdsfyldig Enhed. Dette er den Hegelske Dialektik. Schellings Standpunkt bliver Formalisme, — . . idet hans Betragtning af Tilværelsen egentlig bestaar i, at hau deri gjenfinder Jegets Form, nemlig to modsatte Factorer med. deres umiddelbare, absolute Identitet — det Absolute er den vir- kelige, absolute Bevidsthed, men da denne Identitet ikke er formidlet, bliver den i Gjennemforelsen til et blot Schema, €^ Parallelisme. — Han bliver egentlig Staaende ved Jeget som Bé vidsthed, som væsentlig er et Forhold mellem Jeget som Sub ject og Jeget som Object, hvor det Herskende er Modsætningen — og Factorernes Enhed dels er deres skjulte indre Væsen, dels en blot Fordring, en Opgave. Denne Fordring realiseres nærmest i ; Tænkningen, og skal derfor Betragtningen blive mer end Forma- k lisme, maa man paavise i Tilværelsen selve den Bevægelse, der * er Tankens eget Liv, hvorved den nemlig ved at reflecteres slaar — AGNI aw A WI SSR SEER ccn duur MM MU Mr bu der RUTAS MC SUELE Th CP YN 3 i | flecterer sig som Enheden af sig selv og sin Modseetning. pete |. er som sagt den Hegelske Dialektik, og det ciet let, at "T ORDENE" verte) d. eei M uua E ME MEI V Jer rallelismen med Platon og Aristoteles er fuldstændig. Hos Platon og Schelling er Udgangspunktet en Dualisme, men vistnok en Dualisme, hvis Væsen og Bestemmelse det er at ophæves, hos Aristoteles og Hegel derimod opfattes Modsztningerne som Mo- menter i en Bevægelse, i Tilværelsens, i Aandens egen Livspro- ces. Mangelen ved Schellings Standpunkt og det, der adskiller det fra Hegels, kan saaledes siges at være den, at det er For- holdets Standpunkt, hvor Enhed og Modsætning blot forhol- de sig til hinanden, hvor Enheden skjuler sig bag Modsætningen, hvor altsaa hele Tilværelsen er denne store Maskerade, hvor Alt igrunden er det Modsatte af, hvad det synes. Saaledes er Schel- ling fortrinsvis den romantiske Philosoph, og hans .Verdensan- skuelse har fundet sit poetiske Udtryk i den romantiske Digter- skole, for hvem den prosaiske, hverdagslige, Virkelighed kun er en mystisk formummet Aandeverden, hvor f. Ex. en Stokkeknap pludselig viser sig egentlig at være en Prinsesse o. a. L. Af denne Standpunktets Charakter som Forholdets Standpunkt folger nu, at alle dets Bestemmelser ere r elativ e, at Factorerne have sine Bestemmelser kun i Forholdet til hinanden. Der Sperges da: hvad ere de udenfor Forholdet? eller, hvad er Aan- den og dermed ogsaa Tilværelsen i sin Helhed, som Identitet, som hævet over Forholdet og den derpaa beroende Proces? Det kunde synes det Conseqventeste at afvise dette Sporgsmaal eller besvare det derhen, at de udenfor Forholdet ingen Bestemmelser have, ere Intet, og paa deu Maade bliver den absolute Identitet, som er Systemets Princip, Tingenes Afgrund, eller som Hegel charakteriserer det, „die Nacht, wo alle Kühe schwarz sind.“ Det er neppe frit for, at Hegel betragter Schelling altforme- get fra dette Standpunkt; men man glemmer da, at Schellings Factorer ikke ere mathematiske, positive og negative, Størrelser, der, naar de ere ligestore, hæve hinanden, men Jegets, Selvbe- vidsthedens, faktiske Momenter og som saadanne Gjenstand for umiddelbar Erkjendelse, en Erkjendelse, som Schelling paa alle Punkter af sit Systems historiske Udvikling fremhæver som den B fundamentale, men paa de forskjellige Stadier af denne Udvikling - B gg P T eM ,bekehrt4). . Vil man ndtrykke begge ved den samme de 188 giver forskjellige Navne, saaledes: intellectuel Anskuelse, ren In- duction, umiddelbar Dialektik etc. Det første Svar, som Schelling virkelig giver paa hint Spørgs- - : maal, er det, som ligger i hans idealistiske Udgangspunkt (i ,By- stem des transscend. Ideal.^), at begge Factorerne udenfor For- s holdet ere ideelle, af derfor ogsaa den absolute Identitet for- holder sig til Modsætningen, som Idealitet til Realitet, og saale- | des er den „absolute Fornuft“ — saaledes i „Darstellung mei - a nes Systems“, — den hele Tilvcrelse er det Absolutes Selver- i kjendelse, altsaa væsentlig Intelligens. Men i Bestemmelsernes - Relativitet ligger, at de stedse kunne og derfor ogsaa maa om- - byttes. Og speciellere ligger Nødvendigheden af,et Omslag i In- A telligensens Væsen. Hvad, der charakteriserer den som saadan, k er nemlig, at for den er netop dens Modsætning, Gjenstanden, 3 Objectet, det Væsentlige. Det ligger saaledes i en ensidig Intel- | lectualphilosophis Væsen at slaa om i sin Modsætning, saaledes : som vi ogsaa indenfor den Hegelske Skole se den venstre Sides . ensidige Intellectualisme gaa over i den crasseste Materialisme, — en Ovérgang, som Feuerbach netop gjør med den betydnings- m fulde og paa dette Standpunkt berettigede Bemærkning, der Jo — ogsaa siden næsten er bleven Tidens Losen, at den idealistiske — (eller spiritualistiske) Philosophi kun har Begrebet om Væren, du ikke Væren selv, som er det Sandselige. Det er derfor kun sof T nødvendig Conseqvens, naar Schelling fra Aaret 1809 af giver 3 netop det modsatte Svar paa hint Spørgsmaal, nemlig, at begge [ Factorer udenfor Processen egentlig ere reelle, at derfor, da den objective eller reelle Factor er Basis for Villien og Selvheden, - Væren er Villie, det Absolute selv udenfor Processen en Pec son, og at den hele Tilvzrelse beror paa denne absolute Persons i vilkaarlige, fri, Handling, hvorved han for Skabningen? Skyld træder udaf sig selv, aabenbarer sig. i Nyschellingianismen er den omvendte Gammelschellingianisme i og det i begge de. Betydninger, som dette Ord har („umgekehrt“ ue sme; den absolute Identitet er i Form af Modsætningen a 189 altsaa denne eller dens Factorer, da bliver dette efter det ældre System en synthetisk, efter det nyere en analytisk Dom, og vil man udtrykke begge Systemer f. Ex. ved en analytisk, maa man vende Dommen om, altsaa for det ældre System: Modseetningerne er Identiteten, og for det nyere: Identiteten, d. e. Gud, er Mod- sætningerne. Systemerne forholde sig som en analytisk og en synthetisk Dom, men hvilket af dem man vil charakterisere som analytisk, og hvilket som s&ynthetisk, bliver egentlig vilkaarligt. Overhoved gjælder naturligvis, hvad jeg har sagt, at Bestem- melserne kunne ombyttes, ikke blot Forholdet mellem Gammel- og Nyschellingianismen, men det gjælder ogsaa hver især af dem, indenfor sine egne Grændser. Da nemlig den sande concrete Virkelighed er Potensernes Enhed, er det vilkaarligt, om man bestemmer f. Ex. den reale Factor som blot Mulighed, der isaa- fald bliver til Virkelighed ved den ideale eller omvendt. Naar man gaar ud fra en af Bestemmelserne som den faste f. Ex. Modsætningen af den reale og den ideale Factor, vil man finde, at hver af disse for sig paa forskjellige Stedér charakteriseres ved netop de modsatte Bestemmelser, saaledes er f. Ex. det Reale eller første Potens i Stuttgarter-Forelsningerne det Objective, det Ideale det Subjective, i „Philosophie der Mythologie und Of- fenbarung* derimod omvendt. Ganske naturligt; thi man kan ligesaa godt sige, at det er det Reale, der bestemmes, differenti- eres, ved det Ideale (i Nysch.) som omvendt (i Glschell.), da Differentieringen jo netop er deres Forhold, og desuden kan man kalde baade det, der bestemmer, og det, der bestemmes, Subject, i Dommen er det jo netop Subjectet, som bestemmes. Den Be- &rebernes umiddelbare Dialektik, der ved det store Omslag i hans Udvikling har fuldbyrdet sig paa ham som en Skjæbne, der for- følger ham overalt, gjentager sig paa alle Punkter. Enhver Be- stemmelse forvandler sig proteusagtigt under hans Hænder, og driver paa egen Haand det samme” mystificerende Spogeri, som Hverdagslivets Gjenstande og Personer i den romantiske Poesi, . et Bpegeri, hvorimod Schelling er magtesløs, idet han, lig den * Gótheske Hexelerling, har manet Aander, han ikke formaar at — besværge. ; i Denne uvilkaarlige Dialektik fremtræder paa en, saa at sige, central Maade i Forholdet mellem Potenserne og det egentlige z Princip, og her viser det sig ogsaa paa en Maade, der grændser - til det Comiske, at Schelling selv føler Selvmodsigelsen og søger 1 at undgaa den. Se vi paa Potenserne, da forholder forste Potens = sig til anden som Subject til Object og tillige som .Seynkóünnen* . til „reines Seyn“, som potentia til actus d. e. som Mulighed til Vir: kelighed. Derimod maa Principet, det Absolute, i Forholdet i Potenserne charakteriseres som det absolute Subject, og er dog . netop det som essentiá, efter sit Væsen, er actus, Virkeligheden, - medens Potenserne, hvad der ogsaa ligger i Navnet, er hans i potentia, hans blotte Mulighed. I Følelsen deraf siger ogsaa Schel- i ling (I. 318), at man kunde kalde Principet det absolute Sub- . ject, men han undlader det for at undgaa Collision med den tid- e. ligere Brug af denne Bestemmelse. Man maa herved uvilkaarlig : tænke paa Hr. Grylle paa Casino, der, for at undgaa Censur, ^ holder sig for Munden, mens Orchestret spiller Melodien til de — ` forbudne Vers; naar efter Schellings hele Fremstilling Principet — maa eharakteriseres som det absolute Subjekt, hjælper det lide, — at han ikke udtrykkelig gjør det, sanmeget mindre, naar wt t selv erkjender, at han kunde ejere det. d Dette umiddelbare Omslag af Modsstningerne i hinanden, i der netop viser dem som uadskilleligt sammenhørende, maa o i turligvis give som det egentlige Resultat en chemisk Neutraliso- - tion af Modsætningerne. Dette fremtræder i Særdeleshed klart ! Schellings Polemik mod Hegel. Hegels Kategorier ere det Ide- elle, der selv sætter sin Realitet, men netop dette er det, Schel- ling polemiserer mod, idet han bebreider Hegel, at hans idet ere blotte logiske Begreber. Hvad er da Schellings Potenser ! Modsætning dertil? Nærmest er første Potens det Reelle, anden det Ideelle, og tredie deres Identitet; men tilseammentagne foer . holde de sig til Principet, det Absolute, ere altsaa i Gamme" gue ; lingianismen det Reelle, men vel at mærke relativt, i Nyse IM i 191 lingianismen det relativt Ideelle. Disse -Bestemmelser ere nemlig, ligesom alle andre, kun relative; thi vare de alle til- sammen absolut ideelle, da kunde ikke den ene af dem være det Reelle, den anden det Ideelle; men er den ene det Reelle, da er Ogsaa den anden det; thi hver for sig er ogsaa Totaliteten, (cf. „Stuttg. Privatvorl.“) den Identitet af Idealitet og Realitet, der netop er Principet. Potenserne ere altsaa i sig selv denne Iden- titet, med andre Ord, de ere ubestemmelige, svævende, Mellemting mellem Realitet og Idealitet; de ere skjønt egentlig i Forhold til det absolute Princip ideelle, blotte Muligheder, dog reelle Mu- ligheder eller Magter (SÉovclar xa. Suvatp.ete), eller som han et andet Sted kalder dem „reelle Universalissima*. Den samme umiddelbare Enhed af Modsætninger, altsaa Selvmodsigelse, den samme svævende Mellemting, er den Erkjendelse, som de ere Gjenstand for, nemlig af Tænkning og Erfaring, og betegnes som saadan af Schelling selv ved Benævnelserne : intellectuel Ansku- else, ren Induction, umiddelbar Dialektik ete. Schellings Standpunkt er altsaa, som sagt, Forholdets Standpunkt, d. v. s. det Forholds, hyorpaa Bevidstheden be- Tor, og som udtrykkes gjennem den logiske Dom. Medens man kan charakterisere Hegelianismen som T:e n kningen s Philosophi, forsaavidt den ikke blot selv er Tenkning over Tilværelsen, men opfatter Tilværelsen som Tænkning, finder Trenkningens Proces i den, som dens Væsen, er derimod Schellingianismen Bevidsthedens. Han overfører Bevidsthedens Form paa den hele Tilværelse; det er for ham ikke tilfældigt, at der foruden en Natur ogsaa er en Aand, en Bevidsthed, men Tilværelsen er netop væsentlig Enhe- den af disse Modsætninger, d. e. den absolute Bevidsthed om sig selv, det absolute Jeg. Dette er, vel at mærke, ikke blot, som Man almindelig antager, hans Udgangspunkt, men hans Stand- Punkt, Noget, som især fremtræder klart i „System der gesamm- ten Phil.“ (I, 6), og som tildels i det Foregaaende er bevist. Det er dette Forhold altsaa, der ligger til Grund for hans hele Sy- - … Slem og gjentager sig paa alle Punkter. Dette Forhold; der er — z den absolute Handling paa sig selv, hvorved Jeget erkjender sig ; - Dør " imod paa de dogmatiske Resultater, kan der ikke tænkes større | : Contraster, idet nemlig det ældre gjør Individualitet og individu . Frihed til et blot Skin og saaledes ogsaa fornegter Guds Pers?! Tnsichseyn-Aussersichseyn* etc.) Men det er dernæst let at indse, Proportioner nemlig den ældre Phase: É 192. selv og derved netop sætter, producerer sig selv som saadant, er for det Første det, hvori alle Bestemmelser af Factorerne eller, som de hedde i Nyschellingianismen, Potenserne, have deres Kilde og Betydning (Subjekt-Objekt, Realitet-Idealitet ,Seynkónnen-Seyn, at det er det samme Forhold, den samme absolute Handling, der. gjentager sig i Forholdet af begge Factorer tilsammen til det Ab- - E solute selv, nemlig deres Identitet, som jo ogsaa Schelling selv — siger, at Identiteten ikke blot er Modsætningernes Identitet, men Identiteten af selve Identiteten og Modsætningen, 08 som jo ogsaa Reflexionen foruden at være Reflexion over Gjen- | standen tillige er Reflexion over Reflexionen. Det er Noget, som | jeg tildels tidligere nærmere har paavist,og med Hensyn til hvil- | ket man kan udtrykke Schellingianismens to Phaser i Formaf to | i Identitet: Differens — Idealitet: Realitet | og den nyere: ` o. E Identitet: Differens — Realitet: Idealitet. : Det samme Forhold gjentager sig i Forholdet mellem den ne- gative og den positive Philosophi, idet hin gjennem de ideelle Po- tenser forer til det Absolutes Begreb, medens i denne det Abso- | lute bestemmer sig realiter i Potensernes virkelige Proces. pe forholde sig saaledes ogsaa som Idealitet og Realitet, og det Samme er, som allerede paavist, Forholdet mellem de to Phaser af Schel- lingianismen. Man kan derfor sige om disse, baade, at de ere absolut identiske og, at de ere absolut modsatte, da jo baade de- res Forhold indbyrdes, og det Forhold, der udgjør begges Ind : hold, hver for sig, beror paa, eller, om man vil, er den absolute Handling, hvorved Jeget paa en Gang modsætter sig sig selv 0g identificerer sig med sig selv. Ser man paa det almindelige Stand- "punkt og, hvad man kunde kalde Systemernes philosophiske Ele- menter, kan der synes slet ingen Forskjel at være, ser man M 193 lighed, medens derimod det nyere netop gjør alt Dette, Guds og Menneskets Individualitet og Frihed, til Princip og selv i Formen paa en Maade blot fremtræder som en christelig Dogmatik med en vis philosophisk Tournure. Man kan udtrykke Forholdet daler: at det er den samme Handling, men forskjellig opfattet, med forskjellig Charakter. I det ældre System er det egentliget metaphysisk Factum og som saadant Gjenstand for en intellectuel Anskuelse, der i Grunden er identisk med denne sin Gjenstand; i det nyere der- imod har det, som overhoved her det Hele har faaet en reel, prak- tisk, Betydning, Charakteren af en fri Handling, der dels som min egen er Gjenstand for en med den selv identisk fri Tænk- ning, dels som foregaaende udenfor mig Gjenstand forErfaring, der forsaavidt er den virkelige Erkjendelse, medens Tænkningen blot er dens Mulighed. Denne Guds fri, absolute, Handling, hvor- paa altsaa Tilværelsen beror, faar nu igjen en noget forskjellig Charakter paa Nyschellingianismens forskjellige Udviklingstrin. I „Phil. Unters. etc.“ er den væsentlig det Absolutes Selvpro- duction, udaf Grunden, det reale Stof, der bestemmes som Læng- selen efter Væren; den har saaledes her endnu væsentlig Cha- rakteren afen Naturproces, idet Villien, som frembringer den, selv væsentlig er opfattet, som en Naturkraft. I „Stuttgarter- Privatvorl.“ er den „der Proces der Bewusstwerdung oder Perso- nalisirung Gottes,“ d. v. s. den vilkaarlige, absolut motivløse, Selvindskrænkning, hvorved Gud bliver sig selv bevidst; den har saaledes her væsentlig en psychologisk Charakter, hvorfor og- saa disse Forelæsninger selv dvæle mer ved det Psychologiske end noget andet Skrift af Schelling. Men herved faar man en frivillig Handling forud for, som Betingelse for, Bevidstheden, en Selv- modsigelse, som Schelling for det Første søger atraade Bod paa ved den før berørte Neutralisation af Modsætningerne, idet han Charakteriserer Guds Tilstand forud for Processen som en dun- kel Bevidsthed d. v. s. en Blanding af Bevidsthed og Bevidst- . hedsløshed. Men tilsidst søger han at løse hin Modsigelse ved 5 . iden egentlige sport eed GPhil. der Myth.* ese JEMEN Vidensk -Selsk. Forh. 1 194 og „Phil. der Off.4) at sætte Gud, som færdig, actuel, Person forud for Processen. Den absolute Handling, hvorved Gud sætter Pro- cessen, bliver da her den absolute Abstraction fra sig selv d. e. det, at han i Kraft af Muligheden suspenderer sin Virkelighed, han sætter sig selv som ikke existerende, for Skabningens Skyld, som han derved saa at sige giver Rum til at existere. Proces- sen, hvori han igjen sætter sig som existerende, eller hvor hans Virkelighed igjen overvinder den actualiserede Mulighed, bliver saaledes nærmest hans Frigjorelsesproces, idet han derved for- 1 vandler sin umiddelbare, forefuündne, Væren til en fri, men der- | ved tillige hans, Aabenbaringsproces, idet han først derved bliver fattelig baade for sig selv og andre, altsaa aabenbar som det, han allerede for efter sit Væsen var, nemlig Gud, d. v. s. Herre over — en fra ham selv forskjellig Væren. — Rigtignok se vi, at Modsi- — gelsen dermed ikke er løst; thi, da Schelling ikke blot selv er- klerer, men det ogsaa med Nodvendighed ligger i Guds Forhold . til Potenserne som det Almene, det eneste egentlige Begribelige, at han først gjennem Processen bliver fattelig ogsaa for sig selv, kan det, mildest talt, kun blive en dunkel, ufuldstændig. Bevidst- — hed om sig selv, han har forud. Men derved, at Gud er sat som - Person forud for Processen, derved har Nyschellingianismen naaet det Maal, som den gjennem hine Overgangsstadier stræbte til, 2 nemlig at udskille Gud af Processen, og derved gjore ham kd kelig fri, gjore ham til en ethisk Personlighed. Den absolute Handling har her faaet Betydning af den absolute Kjeerligheds- 2 handling, altsaa en absolut ethisk Handling, og det hele Syston | har faaet en practisk, ethisk, Charakter, er bleven det mid — endte Modstykke til det ældre. I det ældre var Processen p : | Generelles (Almindeliges) Individualisation, i det nyere derimod | | det Individuelles Generalisation, Det ældre System var, som T | have seet, en fuldstændig Intelleetualismus, hvorimod det nye | er en ligesaa fuldstændig Villies- eller Personlighedsphilosophi At Nyschellingianismen forsaavidt i hoieste Grad er et Ord i ii : i Tid, d. v. s. et Udtryk for Tidens dybeste Tanke og dy best É Higen, det er utvivlsomt. Thi Tiden er praetisk; det er Noget i 195 der gjælder ikke blot i den lavere, det Philistrøses, det Nyttiges, Sfære, men det gjælder ogsaa i de allerhøieste Sfærer; det er det, der klarligen giver vor Tids baade Poesi og Philosophi sin Eiendommelighed. Opgjorelsen: af Striden mellem Hegelianismen og Nyschellingianismen maa derfor ikke alene siges at berøre, men paa en vis Maade at være, Tidens høieste Opgave i philoso- phisk Henseende, men det første Skridt dertil er en nøiagtig Bestemmelse af Forholdet, navnlig af Nyschellingianismens Væsen, 0g det er det, jeg her har søgt at give. Problemets fulde Løs- ning er det ikke her Stedet til at give; men Principet derfor, mener jeg, ligger baade i Hegelianismen og i Nyschellingianismen, og jeg vil her kun hensætte som en Antydning, jeg maaske se- nere vil faa Anledning til bestemtere at udføre, at dette Princip efter min Formening paa den sidstes Side ligger deri, at, som jeg ovenfor har paavist, "Forholdet mellem det Absolute, „dem Herrn des Seyns, og Potenserne i deres Helhed er det samme, som Forholdet mellem disse indbyrdes, med andre Ord, at hans Personlighed, som er det, hvorom der her egentlig handles, i Sandhed er hans Væsen, d. e. Kjærlighed, eller egentlig dets Virkeliggjorelse, medens dette Princip paa den førstes, Hegelia- | nismens, Side, kan siges at ligge i det Omvendte, nemlig i, hvad 3 jeg ogsaa ovenfor har søgt at vise, at hans Væsen, hvorom der her egentlig handles, at Guds, Aandens, sande Væsen eller Væ- sens Sandhed, er Personlighed, og netop forsaavidt Kjærlig- hed; thi Kjærligheden er netop det, at den Almindelighed, der er Guds og Aandens Væsen, ogsaa har sin sande, evige, Virke- lighed i Personligheden. Den 10de Marts. Møde i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. Hr. Esmark fremsatte nogle ichthyologiske Bemærknin- ger, sami fremviste en for den norske Fauna ny Fiske-Art, Triglops — Pihgelii Reinhardt. 196 Hr. M. Sars holdt følgende Foredrag: Om arktiske Dyreformer i Christianiafjorden. Under mine Exeursioner i de to sidste Somre for at under- søge Christianiafjordens Fauna stødte jeg paa et mærkværdigt Forhold, nemlig Forekomsten, fornemmelig i de større Dybder, af et Antal hidtil ikke ved vor Sydkyst bemærkede arktiske Dyreformer af forskjellige Classer. De forekomme især i Nærheden af Drøbak, en Egn, som desuden frembyder et storartet geologiskt Phænomen fra Qvartærperioden, hvorom jeg — paa et andet Sted („Om de i Norge forekommende fossile Dyre- | levninger fra Quvartzrperioden,* Universitetsprogram for 1864, pag. 71—74) har berettet, en Hævning af milelange Strækninger . af Havbunden fra et meget betydeligt Dyb, hvormed Sodyrenes | nuværende Udbredning paa disse Steder udentvivl staaer i noie -— Forbindelse. De synes at være de igjenlevende Levninger af en i arktisk Fauna („arctic outliers,“ som E. Forbes benævner lig- - nende, paa enkelte Pletter af Havbunden ved de brittiske Qer - forekommende), som i en foregaaende Jordperiode, den saakaldie Glacialtid, beviislig var raadende ogsaa ved vore sydlige Kyster. De hidtil af mig ved Drøbak, tildeels ogsaa paa enkelte an- dre Localiteter især i den indre Deel af Fjorden, fundne Arter, der enten ere decideret arktiske eller med Sandsynlighed antages * at være det, skal jeg her kortelig anføre, idet de udforligere Op- E lysninger og Beskrivelsen af de nye Arter forbeholdes et senere || Arbeide over Christianiafjordens Fauna. : I. Arthropoda. i Crustacea. ; c Pandalus borealis Krøyer, en bekjendt arktisk og circumpolar p Art, fandtes ved Drøbak i Individer, der paafaldende udmærke | | sig fra de ved vor Vestkyst forekommende ved deres langt se D tydeligere Størrelse, idet Kroppens Længde uden Pandehornet 2 udgjor 4'/," (110""»), med dette 57/," (152mm); de overgaae 5897 . des endnu noget de storste af mig ved Finmarken fundne Exem- 197 plarer (see min ,Oversigt over de i den norsk-arktiske Region forekommende Krebsdyr,* Christ. Vid. Selsk. Forh. 1858 pag. 127). IL. Mollusca. Cephalophora. Mangelia nivalis (Pleurotoma) Lovén, af og til ved Drobak. Tilforn kun kjendt fra Finmarken til Bergen. Mangelia cancellata (Fusus) Mighels & Adams, en bekjendt ark- tisk ved Finmarken forekommende Art, som min Son senere har fun- det ved Lofoten og jeg ved Christiansund, sjelden ved Laurkullen. Mangelia nana ((Tritonium) Lovén, hidtil kun iagttaget ved Fin- marken og Shetlandsøerne, sjelden ved Drøbak. i Mangelia Mørchii (Trophon) Malm, hidtil kun kjendt fra Bo- huslån, af og til ved Drøbak og Øerne i Bundefjord, men ogsaa udbredt til Lofoten, hvor den er meget hyppigere end i Christiania- fjorden, og sandsynlig videre mod Nord. Den er udentvivl en arktisk Art, da den ogsaa forekommer fossil i vor Glacialformation. Admete viridula (Tritonium) O. Fabricius, en bekjendt arktisk Form, som hidtil ikke er fundet søndenfor Bergen, hvor den er sjelden, temmelig hyppig ved Drøbak og Øerne i Bundefjord. Natica clausa Sowerby, ligeledes en vel bekjendt arktisk Art, hvis hidtil kjendte Sydgrændse var Bergen, hvor den er me- get sjelden. Den forekommer ved Drobak temmelig hyppig, men ligesom ved Bergen af ringe Størrelse. Scalaria grenlandica Chemnitz, sjelden og af ringe Størrelse ved Laurkullen, hidtil ikke funden sendenfor Bergen. Scaphander librarius Lovén er allerede tidligere af Asbjornsen, dog sjeldent, fundet i Christianiafjorden. Den er dog paa mange Steder her, især ved Drøbak, meget almindelig. Sendenfor Finmar- ken og Lofoten bliver den ved vor Vestkyst sjeldnere og af ringere Størrelse, men optræder i Christianiafjorden igjen ligesaa hyppig og stor som ved Finmarken, idet dens Skal bliver indtil 35"" lang eller netop saa stor som mine største Exemplarer fra Vadsø. Bulla vitrea Sars (Philine? lævissima Sars olim, Christ. Vid. ua Selsk. Forh. 1858 pag. 85), en som det synes arktisk Form, me- - $ 198 get sjelden i Christianiafjorden og ved Bergen, men hyppigere ved Lofoten. Den er ingen Philine, som jeg før troede, da dens Dyr var mig ubekjendt; thi Skallen er udvendig og Dyret ligner mest samme af Bulla hydatis, men afviger ved Mangelen af Øine og Tentakelrudimenter. Siphonodentalium.subfusiforme Sars forekommer sparsomt ved Drøbak, men i stor Mængde ved Lofoten og er saaledes utvivl- somt en arktisk Form ligesom den hele Slægt. Siphonodentalium pentagonum Sars, ikke sjelden ved Drøbak og meget almindelig ved Lofoten, Conchifera. Cryptodon ferruginosum (Kellia) Forbes, en bekjendt arktisk 3 Form, som hidtil ikke er FORMLEN søndenfor Bergen, temmelig sjel den ved Drøbak. E. Kelliella abyssicola Sars, nov. gen, & spec. Denne ved dens : ringe Storrelse hidtil overseete eller maaske for en ung Kella antagne Form forekommer i Mængde ved Drøbak og i den indre Deel af Fjorden; min Søn har fundet den ligesaa almindelig ud- bredt ved Lofoten. Den er sandsynlig en arktisk Form og dens Dyr afviger betydeligt fra Slægten Kellia. | Yoldia nana Sars, almindelig ved Drøbak og Øerne i Bunde- — fjorden, ligesaa i Mængde ved Lofoten og saaledes sandsynlig €? arktisk Art. "i Nucula delphinadonta Mighels, en bekjendt arktisk Form, som — ved vor Kyst ikke er fundet søndenfor Bergen, hyppig ved Dro- . bak og Bollærene. ij Tunicata. 2 Ascidia obliqea Alder, hidtil kun kjendt ved Shetlandsøerne, men af min Søn ogsaa fanden ved Lofoten, forekommer i pior Mængde i Dybet ved Drøbak og er sandsynlig en arktisk anto Pelonaia corrugata Forbes, en ved Skotland og Englands Nord- - ostkyst forekommende, ligeledes sandsynlig arktisk Form, som ved vor Kyst er iagttaget fra Vadsø (P. villosa Sars) til era o qoa ved Bollærene. 199. IIl. Vermes. Annulata. Polynoë nodosa Sars, en hidtil kun ved Finmarken iagttagen arktisk Form, sjelden ved Drøbak og her af ligesaa betydelig Størrelse. som ved Finmarken. Onuphis conchylega Sars (O. Eschrichtii Ørsted), en bekjendt arktisk Art, som ved vor Kyst ikke er fundet søndenfor Bergen, sjelden og af ringe Størrelse ved Drøbak. Phyllodoce grønlandica Ørsted, temmelig hyppig ved Drøbak 0g af betydelig Størrelse, indtil 12” làng. Siphonostomum vaginiferum H. Rathke, sandsynlig en arktisk Form, som er fundet fra Vadsø til Bergen, er temmelig hyppig ved Drøbak. ; Notomastus latericeus Sars, hidtil ligeledes kjendt fra Vadso til Bergen, ikke sjelden ved Drobak og Laurkullen. Den er sand- synlig en arktisk Form. j Clymene lumbricalis (Sabella) O. Fabricius, en bekjendt ark- tisk Art, hidtil ikke funden søndenfor Christiansund og Molde, sjelden og af ringe Størrelse ved Drøbak. Sabellides cristata Sars, en ved vor hele Nord- og Vestkyst til Bergen udbredt, sandsynlig arktisk Form, temmelig alminde- lig ved Drøbak og Øerne i Bundefjord. . Sabellides brevicaudata Sars, en af mig paa min sidste Reise 1 1857 ved Finmarken og Lofoten funden Art, forekommer? tallos Mængde ved Drøbak. É Pectinaria Eschrichtii (Amphitrite) H. Rathke, Sars, en arktisk Art, som hidtil ikke er iagttaget sondenfor Bergen, forekommer sparsomt ved Aasgaardstrand, men temmelig hyppigt ved Drøbak. Sabella crassicornis Sars, en fra Finmarken til Molde funden Art, sjelden og af ringe Sterrelse ved Drobak. i Protula borealis Sars, nov. spec., en af mig ved Finmarken E. unden, sandsynlig arktisk Art, af og til ved Drøbak. E IV. Echinodermata. Holothuride. i Oligotrochus vitreus Sars, nov. gen. & spec. En mærkværdig, nærmest ved den grønlandske Myriotrochus Rinkii Steenstrup staaende Form, men som i Modsætning til denne kun har meget faa Kalkhjul, hvilke ikke sidde paa Stilke, men ere indsænkede i Huden. Kalkhjulene have ogsaa et noget ringere Antal af Straaler end hos Myriotrochus, og de sidste svare ikke som hos denne til Ringens Stykker eller disses Tænder. Den forekommer ikke hyppigt ved Drøbak. Asteridæ. : Pteraster multipes Sars, nov. spec., en yderst sjeldent ved Drø- bak forekommende, stor Art (3^ i Tværmaal) af den arktiske Slegt Pteraster, hvis tvende fgr bekjendte Arter ikke ere fundne sondenfor Bergen. Den er særdeles mærkværdig derved, at dens Sugefodder i hver Straale danne 4 Lengderader. Den skulde saaledes, efter Müllers og Troschels System der Asteriden, fjernes ikke alene fra Slægten Pteraster, men endog fra hele den store Familie af Sostjerner, som af disse Forfattere netop characteri- seres ved Besiddelsen af 2 Rader Sugefodder, og henføres til den anden, ved 4 Rader saadanne characteriserede Familie (Slægterne Asteracanthion og Stichaster). Da den imidlertid i sin hele øv .- rige Bygning paa det nøieste stemmer overeens med Pteraster, maa den utvivlsomt blive at henføre til denne Slægt. Sugefod- derne Anordning i Rader og disses Antal viser sig saaledes ugyl- dig ikke alene til at characterisere Familier, men endog Slægter. Ophiøscolex glacialis Müller & Troschel. Af denne med Sik- kerhed kun ved Spitsbergen iagttagne Form havde jeg allerede i 1863 fundet nogle mindre Exemplarer paa 50 Favnes Dyb ved Drøbak; ved mine senere Undersøgelser fandt jeg den samme- steds i stor Mængde i de større Dybder af100—120 F. og af be- tydeligere Storrelse, nemlig indtil et Tvzermaal af 57%,” eller om- trent af samme Størrelse som den spitsbergenske Form, der af oF ' Müller og Troschel' angives til 6". "b Hr. Waage omtalte en ny Methode til qvantitatiet at bestemme smaa Mængder af Ammoniak. Den 24de Marts. Almindeligt Mode. Hr. Holmboe holdt folgende Foredrag: Om Helleristninger, (Andet Afsnit.)' For fem Aar siden søgte jeg i et Foredrag, ved Sammenlig- ninger, hentede fra den indiske Symbolik, at godtgjore,.at de i Norden forekommende Helleristninger, fremstillende Skibe og Hjul, vare Symboler, hvorved Menneskers Hedenfart betegnedes. Jeg bergrte dengang de øvrige Helleristninger kun løselig. De væsentligste blandt dem, Fodspor, Vogne, Ryttere og Heste, skal jeg her behandle, i det jeg søger at bevise, at de ere Symboler "af samme Art, som Skibene.og Hjulene. Fodspor. * E. Hr. A. E. Holmberg har i sit Værk: ,Skandinaviens Håll- = ristuingar* paa 45 lithographerede Plader leveret Afbildninger af alle de Helleristninger, hvorom han har kunnet erholde Under- retning, og af de 45 Plader indeholde de 40 Ristninger i 142 Feldt i Bohuslehn, en i 3 Feldt Ristninger i Dalsland og Verme- land, en et Feldt fra Jæmteland, en et Feldt fra. Norge og fra Amerika (Assonetstenen), medens de øvrige 15 Feldt levere Rist- ninger fra OQstergottland,? Skaane og Blekinge. I 23 af de bo- huslehnske Feldt (No. 3, 17, 28, 31, 37, 43, 51, 66, 71, 72, 73, .. 89, 92, 93, 95, 97, 110, 119, 123, 124, 125, 128 og 141)'ere Fod- .. Spor indristede, oftesti Forening med Skibe, Personer tilfods eller 2 til Hest, Dyr, Hjul m. m., sjelden i isolerede Feldt (No. 28 og ' Første Afsnit er trykt i Selsk. Forh. for 1860 S. 25 Jig. med Tillæg S. 209—10. * Om andre Ristninger i Ostergóthland see Antiqv. veere m De ved Hildebrand, I. S. 64, 67, 76. : 202 97). De forekomme deels parviis deels enkeltviis og ere deels heelt udgravede, deels kun i Contour, deels med udgravet Hel og Fodsaale i Contour. Paa et Par Steder (T. 15 f. 37; T. 4f. 43) have de Tæer, som om de vare Aftryk af nøgne Fødder. Udenfor Bohuslehn forekomme Fodspor alene i det nærliggende i Oldtiden ligeledes til Norge horende Dalsland (No. 141), i For- ening med Skibe m. m., hvorom Holmberg (No. 134) bemærker: „Af alla kända hällristningar äro dessa de djupast inhuggna.^ I de to fra Urda I Pl. IV laante Helleristningsfeldt paa Atlegen i Bergens Stift, forekomme ikke Fodspor. Men saadanne ere at see i Nærheden af Moster Kirke paa Mosterøen, Bergens Stift, hvorom det heder, at de ere Spor af St. Olafs Fødder;? paa Rom- skovfjeldet i Rødenæs Præstegjæld, Smaalehnenes Amt;? paa Kronfjeldet i Øvre Qvinnesdal, Christiansands Stift, i Nærheden af en daværende St. Olafs Kilde*; ved en Fodstie mellem Lade- stederne Soon og Holen, Smaalenenes Amt.5 Som Prøve af de her omtalte Fodspor meddeles folgende: qoftv T. 10 f. 28 DEM re 35 . 20 "ig af Tou Storrelse jas p d Den Lighed, som finder Sted mellem disse Fodspor og de mange, som i Asiens buddhistiske Lande ere indristede paa Klip- per og Stene, ofte som i Norden, i Forening med Hjul* kunde Han angiver S. 5 de dybeste til at være 2 Tommer og derover dybe. Urda I S. 96 Topogr: Journ. No. 17, S. 92. ib. No. 30, S. 138 Af dette har en Ven sendt mig en Afbildning med Bemerkning, at Sporet €. — heelt udhulet, !'/ Tomme dybt. w E w vw - ê Hionen-thsang, Histoire p. 86. Sammes Mémoires etc. p. 101, 259. "I Forening med Hjul Hiouen-thsang, Histoire etc. p. 138. ` Bammes Mémoires etc. I. p. 345, 421. 208 let bringe paa den Formodning, at man her, som der, kan have tilskrevet dem en hellig Person, som der havde efterladt sig Spor.' I Asien antager man nemlig saadanne Spor for at betegne de Steder, hvor Buddha har sat sine Fødder. Men i Norden fin- des i Hedendommens Dage neppe Spor til en lignende Anskuelse; og da Billederne næsten udelukkende befinde sig i samme Feldt, - hvori Mindesmærker over Afdøde ere anbragte, ligger den Tanke nærmere, at ogsaa Fodsporene have havt en lignende Hensigt, især, naar man tager Hensyn til Følgende: I Gisle Suursons Saga (10de Aarh.) berettes om en Mand, ved Navn Vestein, som blev myrdet i sin Seng, hvorefter Beret- ningen lyder saaledes: „Da Liget var gjort tilrette, og det var Skik at binde Helskoe paa den Dødes Fødder, at han paa dem kunde vandre til Valhal, tilbød Thorgrim sig at gjøre det og sagde derefter: Hvis disse løsne, saa forstaaer jeg ikke at binde Helskoe.“? En Overtroe, som har megen Lighed med den anførte, finder ifølge Walter Scotts Vidnesbyrd? endnu Sted i Yorkshire i Eng- land. „De troe, siger han, at det er godt engang i Livet at give en fattig Mand et Par nye Skoe, saasom man efter dette Liv maa vandre barfodet igjennem et stort Land, fuldt af Torner og Lyng? ! De Sagn, som tillægge St. Olaf dem, ere naturligviis opdigtede i,christelig Tid, og kunne ikke veilede med Hensyn til Hedendommens Anskuelser. ” Müllers Sagabibliothek, I, S. 171, og K. Gislasons Udgave af Grundtexten S. uc I en anden Codex, udg. af Samme, læses S. 107 det Samme i noget varie- rede Udtryk * Miünstrelsy 2, 357. ; *^ En lignende Forestilling ligger maaskee til Grund for den Skik, at legge smaae E . Tenger (Pincetter) mellem de brendte Been i Gravurnerne, for at den Afdode 3 paa sin Reise kan have et Redskab, hvormed han kan drage de Torner ud, som fæste sig i hans Fødder under Vandringen gjennem det tornefulde Land. La- ma'erne i Tibet, som i Regelen gaae barfodede, have ssdvanligviis ved sin Ro- Senkrands eller Bedesnor hængende en Oreskee, nogle Naale og en Pincette. I det Schlagintweit — Buddhism in Tibet p. 174 — omtaler denne Skik, bemær- ker han derved: ,Pincetter ere i Brug endog blandt de raaeste Folkestammer, - som gaae næsten nøgne; de behøve dem nemlig til at drage Tornerne ud med. Jeg tilfoier, siger han videre, som et andet Tilfælde af Pincettens Brug, at “o ogsaa have fundet dem i de ældste Grave i de frankiske Høie i Bayern.“ De 204 med mindre man paa nysnævnte Maade har beredet sig Lindring; thi ved Grendsen af Landet skal en gammel Mand mede dem med de samme Skoe, som af Vedkommende yare bortgivne, me- dens de vare ilive; og efterat have sat Skoene paa dem, lader han dem gaae gjennem Tykt og Tyndt uden Rift eller Saar.” Det maa være en Levning af en lignende Troe, som har for- anlediget, at man i Hamborg kalder den sidste Ære, man. beviser en Afded, Todtenschuh.? Hvad enten nu Fodsporet betegner Helskoen eller, hvor Tæer | CNET TNI um ere anbragte, selve Foden, er den sandsynligviis et Symbol paa à Hedenfarten, ligesom de øvrige Ristninger omkring den. Vogne. Jeg har i ovennævnte Afhandling søgt at godtgjere, at Hjulet i Helleristninger symbolisk betegner Hedenfart, Reisen til Valhal Pineetter, som ere fundne i nordiske Grave, ere i Almindelighed fra 1 til 3 Tommer lange, ofte meget ziirligen forarbeidede, og oftest af Bronce samt for- synede med Øsken eller Ring til at trække paa en Snor. See Tidsskrift for nordisk Oldkyndighed I S. 398. III S. 303, 308. Annaler for nord. Oldk. 1840—1841 S. 150. 1848 S. 342. 1858 S. 212. Undertiden ere de af andre Metaller, saasom Messing — Nicolaysen, Norske Fornlevninger S. 148, 272 7 af Jern — Antiq. Annaler III S. 360 — af en zinkagtig Metalcomposition — ib. IV S. 479, Nicolaysen l c. S. 446. De ere oftere fundne i Forening med Oreskee og Naale — Ann. f n. O. 1836—1837 S. 159. 1840—1841 S. 144 Antiqv. Tidsskr. 1843—1845 S. 20. Nicolaysen l. c. Man har meent, at Pin- cetten har været brugt til at trække Naalen igjennem med, naar man har ipe Men, da de undertiden ere fundne i Forening med Vaaben — Ann. f. n. O. 1848 S. 336 fig. Tidsskr. f. n. O. I S. 399. Nicolaysen 1. e. — altsaa hos Levninger af Mænd tor ovenanferte Forklaring findes rimeligere. ' I Hinduernes Mythologie heder det, at Synderne efter Døden have at gane 688,000 Mile for at komme til Yama's (Underverdenens Dommers) Bolig; 08 blandt de mange Plager, de paa denne Vandring have at udstaae, er 0gsaa den, . at passere mellem Grenene af Træer, som ere besatte med Torner. Ward, Å view of the history, litt. and religion of the Hindus, 3d. ed. Vol. II p. 167- 2 Grimm Mythologie S. 795. I Bourgegne betegner man Dødens Ankomst det Udtryk: ,Naar Døden kommer for at smøre vore Støvler (quan là "m A venré graisse no bote),“ ib. S. 803. ^ j ; Mec oL ADAE 205 eller til Helheim. Jeg skal her til yderligere Støtte for denne Anskuelse anføre Folgende: Det er ikke blot enkelte Hjul, der ere ristede i Klippefla- derne, men ogsaa hele Vogne. Saaledes sees i Stångenås Hårad, Brastads Socken en Vogn afbildet saaledes (1. c. Tab. 33 & 34 fig. 110): wa 1 30 Dt. og ei langt derfra (Tab. 35 & 36 fig. 125) nok en saaledes: 35 St. I det bekjendte, ofte afbildede, Kivike-MonumentiSkaane! er en med Heste forspændt Vogn, der kjøres af en Mand (l.c. Tab. 44 fig. 162) saaledes fremstillet: I nysnævnte Brastad Sogn sees folgende Figur (Tab. 37 & 38 fig. 126), hvilken ogsaa synes bestemt til at forestille en Vogn. S & e 3, St. i: Ristningerne fandtes her paa Indsiden af de Steenheller, som dannede Gravkam- meret. See Loperbring, Specimen hist., de Monumento Kivikensi. Lond. Goth 1780. Fr. Müllers Afh. i Skandin. Museum 1803, S. 283—302. — Abrahamsens Afh. i Ant. Annal. 2det B. Sjøborg, Saml. f. Nord. Fornülskare T. III S. 142—145. Om Kiviks-Monumentet, akad. Afhandl. af Wiberg. Landskrona 1839. : 206 Lignende Bestemmelse har formeentlig et enkelt Hjul med, to Stænger. T. 35 & 36 f. 125. 370 St. I Sotenås Hårad (Tab. 32 fig. 102) sees en Figur, som synes at. forestille en firehjulet Vogn og i Stångenås Hårad (Tab. 35 & 36 fig. 119) en Vogn med tre Hjul. A P zo St. aq St. De mellem Hjulene. trukne Streger synes at betegne, at de høre sammen og Hjulenes Antal kan ikke være til Hinder for at antage Figuren for en Vogn, naar sees hen til de trehjulede. Bron- cevogne, som nedenfor blive omtalte. Hjulenes Stilling i en Trekant antyder vel ikke at de tænktes siddende paa een Axe, men skriver sig maaskee fra Graverens Uformuenhed til ty deligen at betegne dette. Maaskee han ellers kan have tænkt sig et Hjul foran de to, ligesom paa vore Dages Beornevogne. En saadan Vogn have formeentlig Hinduerne tænkt sig, naar de lade de himmelske Læger, de to Acviner, Sønner af Solen med det per sonifiserede Stjernebillede, Acvini, kjøre i en trekantet og trehju- let Vogn (Rig-Veda by Wilson, Vol. I, Hymner CXII og CXIX)- Anvendelsen af Tretallet skriver sig vel fra Stjernebilledet, der dannes af tre Stjerner i Stjernebilledet Vzedderens Hoved. Hvor- vidt de trehjulede Vogne, som nævnes her og nedenfor, staae i : nogen Forbindelse med hinduiske Forestillinger, tor jeg for Tiden — "ikke have nogen Mening om. i d At disse Vogne, som overalt findes mellem flere Symboler a rcf tae p RT EM eh ra 207 paa Hedenfart, maae have havt en lignende Betydning, bliver end mere sandsynligt ved Beretninger om, at man virkelig troede, at Afdødes Sjele undertiden foere bort i Vogne. Det heder saa- ledes i Forordet til Helrei& Brynhildar (i den ældre Edda): „Svá er sagt, at Brynhildr ók med reiðinni á helveg^, at altsaa Br. efterat hendes Legeme var brændt, kjørte i Vogn paa Veien til Hel. Hermed kan man sammenligne en blandt Kelterne i Bretagne herskende Forestilling, hvorom Vic. de la Villemarqué (barzas . breiz I, 136) beretter, at det Sted, hvorfra de Afdødes Sjele droge bort, var ved Armoricas (nedre Bretagnes) yderste Spidse, ved Raz, hvor der er en Sjelenes Bugt (boé ann anavo). Ved Floden Treguier i Bretagne, i Kirkesognet Plouguel, skal lige til vore Dage den Skik være i Brug, i en Baad at føre Ligene til Kirke- gaarden over en liden Arm af Havet, kaldet le passage de l'enfer (Helvei), istedetfor at bringe dem derhen paa en kortere Vei til- lands; og i hele Armorica troer Folket desuden, at de Dødes Sjele, i det Øieblik de forlade Legemet, begive sig til Præsten i Bragpar, hvis Hund ledsager dem til Storbritanien; i Luften hører man Hjulene knarke paa Vognen, som er overlæsset med Sjele og bedækket med et hvidt Klæde; den heder cars an ancou, car- rikel an ancou (Sjelevogu) . . . . Det blev de Christne ikke mere tilladt at føre sine Lig over til Øen (Storbritannien); i det Mind- ste bringe de dem endnu tilvands til Kirkegaarden og lade i sin Tradition Overfarten istedetfor i et Skib skee gjennem Luften (ligesom den rasende Hær) i en Vogn.! De samme Forestillinger om de Hedenfarnes Bortreise i Vogn . have udentvivl ogsaa frembragt de smaae Broncevogne, som nogle Steder ere fundne i Jorden, tildeels i Gravhoie. Den mærkeligste blandt disse er den, som i Aaret 1843 fandtes i en Gravhoi ved * J. Grimms Mythol. S. 793. Han henviser til Mém. de l'Academie Cettique 3 P. 141. Kan det ikke paavises, at denne Troe findes andensteds i Frankrig, tør … man maaskee antage, at den skriver sig fra de normanniske Colonier, som i . Middelalderen i lange Tidsrum holdt til i Bretagne. Kun have Bretagnerne i saa Fald sat Storbritannien, hvorfra deres Fædre vare udvandrede, istedetfor De omen eller maaskee Godheim. & 208 Peccatel en Miilsvei sondenfor Schwerin. Høien havde 4 Grav- kammere, og i den sydligste af disse, der tildeelá var sammen- styrtet, fandtes paa den steenlagte Bund Kul og Aske, 4 Bronce- hjul og flere Broncestznger, som kjendeligen havde tjent til For- bindelse mellem Hjulene, samt ovenpaa samme en sammenklemí Broncekjedel, med en i denne indtrykt Broncecylinder, som ved Sammenpasning viste sig at have været fastnittet under Kjedelen og ovenpaa Vognen. Det viiste sig saaledes, at denne havde tjent til at kjore Kjedelen paa. Har nu Kjedelen, som lignende, der ere fundne i andre Gravhoie, tjent som Urne for en Afdods brændte Been og Aske, tør man antage, at Vognen er ham med- given for at tjene ham til Befordringsmiddel under Hedenfarten, ligesom de opsadlede Heste, man andensteds begravede med Af- dødes Levninger.! Vognen, som nu opbevares i det storhertuge- lige Museum i Schwerin, sees afbildet i en Ejerdedeel af Origina- lens Størrelse (see næste Side). De puncterede Linier betegne de manglende Stykker, hvoraf dog flere efter Finderens Erklæring vare tilstede, da den fandtes, men ere senere bortkomne.? En aldeles lignende Broncevogn blev i 1855 fundenien Tør- vemose strax udenfor Ystad i Skaane, og opbevares nu i det kongl. Museum i Stockholm.? Kjedel fandtes ikke her, men at en saa- dan har hort dertil, kan sluttes deraf, at de fire Been af den Cylinder, hvorpaa Kjedelen har hvilet, findes fastnittede til Vog- nen. Denne er imellem 6 og 7 Tommer hoi; Afstanden melon Axlerne er 8 T. og Hjulenes Heide henved 7 T. Levninger af en formeentlig lignende men mindre Vogn ere fundne paa Giskeen i Romsdals Amt i Norge. Herom skriver ! Sml. Vid.-Selsk. Forhandl. Jor 1862, S. 203 flg. 2 Jahrbücher des Vereins für Mecklenb. Geschichte und Alterthumskunde. Iter Jahrg. S. 369 fig. med lithogr. Pl. Hr. Lisch har i en senere Afhandling — ib. Jahrg 25 — henledet Opmærksomheden paa denne Vogns Lighed med de Vogne, pa? 22 hvilke Vandkarene ved Salomos Tempel stode — 1 Kong. 7, 27 fig. — ae ors. ^ " hed, hvoraf næppe nogen historisk. Forbindelse kan udledes. * Den er afbildet og beskreven i Svenska Fornlemningar af N. G. Bruzelius. 1 B Lund 1860, S. 20 fig. Tab. V. Ld en LATET NAR T a n ; e€00c00699000000003 99000900000000000000000000000000090 99990909990000090900000009000000000000900000000000090c A ———— — L SE - GEEES z : j^ooooo po PS 9?v»360009000050095355 0000000909007 z - oo t* b co 90009 o oo 2069 999000000000000000000000000000000000009 E * 9?9006c0o0o0o c06009009 Sooo - S 990000c000000000000000000000090099999. S i = ! St i 8t. Nicolaysen: 1 »Det skulde ogsaa være paa Øens søndre Side, at der 1849 i en Gravrøs og i dennes østre Ende fandtes et Menne- skebeenrad, som om den ene Arm havde en Sølvring 43 Tomme i ydre Diameter af en fiirkantet raat tildannet Stang med Enderne beiede om hinanden; endvidere en Tand og et Kjwvebeen af en 1 Norske Fornlevninger S. 530. Vidensk.-Selsk, Forh. 1865. 14 210 Hest, to skaalformede. forzirede Messingsprender, to bgileformede Messingspender samt Stykker af Jern og af en Leerurne. Senere fandtes i Rosens østre Ende to Hjul eller Trisser af Messing, hver 14 Tomme i Tvermaal og med dybt indhulet ydre Rand, en -% Tomme tyk Jernaxe, tildeels endnu siddende i Hullet og 4 Eker, samt en liden rund gjennemboret Leerskive og Stykker af skaalformede Spænder og af andre ubestemmelige Redskaber. Alle disse Sager opbevares i Bergens Museum under No. 675 og følgende. En anden liden Broncevogn, 9 Tommer lang og halv saa hoi, fandtes under Veiarbeide ved Frankfurt a. d. O. og er mærkelig derved, at den har tre Hjul paa samme Axe. Den kom ind i Grev v. Zietens Samling paa Wustrau ved Neu-Ruppin.! Den seer ud som (see Fig. næste Side). | En Broncevogn blev funden i Egnen åf Warin, men kom bort.? En trehjulet Broncevogn af samme Form fandtes i Aaret 1860 i Schlesien ved Ober-Kehle i Trebnitzer-Kredsen og kom i Land- raad v.Salisch's Besiddelse. Nogle paa samme Sted tilsynekomne Potteskaar gave Anledning til den Formodning, at Vognen havde ligget i en Urne.3 Hvad de paa disse Vogne anbragte Fuglefigurer betrzeffer turde de maaskee være Symboler paa Sjelen, som drager bort fra det jordiske Legeme. Fuglene vende rigtignok Hovederne mod den Kant, som man kunde antage for Vognens Bagende, men man kan tænke sig, at denne Ende var Forende, i det xen skjov Vognen foran sig. Lignende Fuglebilleder findes nogle Steder blandt Helleristningerne (T. 5 & 6 f. 17; T. 33 & 34 f. 110; T. 35 & 36 f. 119. 123). Ligesom man i de ovenomtalte helleristede Feldt jævnlig sett enkelte Hjul anbragte, saaledes har man i nordtydske Gravhøle i oftere fundet enkelte Broncehjul.4 | ! Jahrb. Ver. f. mecklenb. Gesch. 16ter Jahrg. S. 261 fig. * à. Jahrg. XV S. 276. 3 L c. Jahrg. 29 S. 152. Trehjulede Vogne omtales i Rigvida som tre af by gamle indiske Guders Kjoreredskaber. * See Registeret til de nævnte Jahrbücher, Art. „Räder.“ NW " PN 1 Hvad Bru ; i St. den Me i gen af disse Vogne angaar d | vex , da har Bruzeli derved seal de vare symboliske, men uden at mene yttret E at jeg formener a es. Man vil af hvad ovenfor er V ie . tillige kan have "8 nd derved symboliseret, samt E se E. ænkt sig, at den Afdøde , t at man e kan have havt B * 14* mg 212 for Vognen, ligesom af saamange andre Gjenstande, som man brugte at nedlægge i Gravene hos de Dødes Levninger. Det var maaske en lignende Anskuelse, der gjorde sig gjeeldende, da den mægtige móngolske Erobrer Dschingis Chaghans Lig blev lig- gende paa den Vogn, der havde bragt det til Gravpladsen, medens man opkastede Hoi derover.! Foruden den Anvendelse, at nedlægges i Grave med Afdødes Levninger, er det at formode, at i det Mindste de Vogne, som have havt Kjedler over sig, ogsaa forud have været i Brug ved religiøse Ceremonier. Thi om den i Skaane fundne Vogn bemsr- ker Bruzelius, at Axerne befandtes meget slidte. Men hvad Brug der havde foranlediget denne Slidning, kan kun blive Gjenstand for Gisning. Jeg vil vove en saadan. Man kan tænke sig, af Vognen var et af Offerprestens hellige Redskaber og at den var bleven brugt ved Ligbrzendinger, saaledes, at man efter Branden har opsamlet Been og Aske i Kjedelen og derpaa trukket Vog- nen, f. Ex. paa et nærstaaende Alter? eller omkring Brandste- det, for symbolisk at betegne den Afdødes Hedenfart, hvorefter man kan have tomt Asken og Benene i den Urne, som skulde nedgraves, Densamme Vogn kunde saaledes have gjort Tjeneste ved mangfoldige Leiligheder, indtil den til Slutning er bleven hen- sat med sin Eiers Levninger i den over samme anbragte Kjedel.* Det'tor være en Reminescents af den her omtalte Skik, som ifølge Simrook skal have været i Brug i Sverige: „Man brugte, siger han, i Sverige at fore Lig imellem Delene af en sondertagen Vogn, der gjaldt for et helligt Redskab.4 Sledér. Hvorvidt Afbildninger af Sleder findes blandt Hellerristnin- gerne, er omtvistet, idet nogle Archzaologer antage enkelte af de ! Ssanang Ssetsen, Geschichte der Ost-Mongolen S. 109. PR SA I ? I en stor Gravhoi ganske nær ved den, hvori Broncevognen fra Peccatel ber —— funden, opdagedes et stort Alter. .Jahrb. d. Ver. f. wickt. Gesch. Jahrg. xXY. * Naar Lama'erne i Tibet bisættes, lægger man deres hellige Redskaber ved deres Side. Cunningham, Ladak p. 309. % Handbuch der deutschen Mythologie S. 445. 213 Figurer, som i Almindelighed holdes for Skibsfigurer, for at være Slæder, saasom | t 2D 4.6.1. 4 1..9 43.18 3s St. Ja 8t. Ihvorvel Slzder, som Befordringsmidler, kunde passe ganske godt iblandt Symboler paa Hedenfart, er det dog muligt, at Fi- gurer som ovennævnte kun ere ufuldendte Skibsfigurer. "Tegnin- gens Raahed tillader heri ingen Sikkerhed.' Ryttere, Heste. Da man ikke blot kunde seile og kjore til Valhal og Helheim, mén ogsaa kunde komme derhen tilhest, er det en Selvfolge, at man tillige ved Heste og Ryttere kunde symbolisere Hedenfarten. Billeder af saadanne forekomme derfor i flere af de før omtalte helleristede Feldt, tildeels med Spyd og Skjold, som de Vaaben, de i Valhal havde Brug for. Saadanne sees paa Tab. 16 & 17 fig. 46, hvor 8 saadanne Ryttere, en ledig Hest og to Mænd til- fods med Spyd i Haand ere afbildede. 34 St. Lignende Ryttere deels med deels uden Vaaben paa Tab. 11 & 12 f. 31; T. 16 & 17 f. 43; T. 2 f. 3. Heste uden Rytter findes i Mængde i de fleste Feldt. De fra Hedendommens sidste og Christendommens første Ti- der stammende Bautastene ere ligeledes jævnligen udstyrede med en bevæbnet Rytter. Georansons Bautil leverer en Mængde Ex- empler derpaa. * I sydtydske Sagn forekomme Slæder i Form af Skibe. „Nach steirischer Sage fährt im wilden G'jaid (d. e. Jagd) ein Schlitten, der gestaltet ist wie ein Schiff." Quitzmann, Die heidnische Religion der Baiwaren S. 121. „In Steiermark lässt man die bösen Dienstmügde an den Schiffsschlitten. der wilden Jagd gespannt , Werden." ib, S. 178. ' 214 Til Forestillingen om Menneskets Hedenfart tilhest knytter sig Sagnet om Aasgaardsreiden eller Ridtet til Aasgaard.! Rensdyr. Af samme Grund, som Hedenfart symboliseres ved Heste og. Vogne, kunne blandt Lapper og Finner Rensd y, som disses sæd- „vanlige Kjeredyr, betegne Bortreisen fra denne Verden. Paa et Par Feldt i Bohuslehn (T. 4 f. 9, T. 6 & 7 f. 17; 22 & 23 f. 66; T. 35 & 36 f. 119) ere Rensdyr afbildede, og antyde rimeligviis . en Tid, da den finlappiske Urbefolkning endnu ikke var ganske fortrængt fra disse Egne. Vel er Tegningen af Dyrene saa raa, at man ei med Sikkerhed kan see, om dermed betegnes Hjorte eller Reensdyr; f. Ex. af Tab. 22 & 23 f. 66. 35 St. men, er min Udtydning af Ristningerne i Almindelighed antage- lig, kan man ikke betvivle, at Reensdyr ere meente. Vaaben. : I de helleristede Krigeres Hænder, saavel de gaaendes som de ridendes, sees, paa et Par Undtagelser nær, alene Spyd (fig. 1, 36, 37, 43, 45, 46, 62, 69), Oxer og Stridshammere (fig. 17, 36, 43, 48, 63, 69, 70, 72, 78, 110). Kun to Steder (fig. 1i og 88) sees Mænd med Bue og Piil. Det er meget betegnende, at Sverd ikke sees i nogen Mands Haand. Man tør maaske deraf drage den Slutning, at Ristningerne skrive sig fra en saa fjern Oldtid, at Sværd endda ikke vare blevne noget almindeligt An- grebsvaaben. Vel mener Holmberg S. 126, at de Skraastreger, som ved flere Personers Side ere anbragte og som nedentil ende i en Klump ei sjelden i to saadanne, forestille Sværd. Men det fore- "kommer mig rimeligere, at derved betegnes en Stridshammer el- ! Sml. Grimm, Mythol. S. 897—98. Annal. f. nord. Oldk. 1846, S. 312 flg. a RES i : MEL Li o iM uoce ES vn 215 ler, i nogle Tilfælde en Kniv, ligesom det paa den anden Side synes "uforklarligt, at der blandt en saadan Mængde af bevæb- nede Mænd med Vaaben løftede til Angreb ikke skulde findes en eneste med Sværd, dersom dette Vaaben den Tid havde været i almindelig Brug. Paa eet Sted i det Mindste svarer hiin Streg med Klump i Enden til en Streg paa Mandens anden Side med Hammerhoved paa. T. 16 & 17 f. 43. ees Af Forsvarsvaaben sees kun Skjolde, deels i Rytteres, deels i Fodgjængeres Hænder (T. 25 & 26 f. 71 og 72), oftest firkantede, som det S. 213 afbildede, sjelden runde (T. 6 & 7 f. 17. T. 13 f. 36). Dog sees i Tanum Härad og Socken (T. 14 & 15 f. 37) en colossal Person, over syv Fod hoi, med en Hoved- bedekning, der seer ud som en rund Hat med fremstaaende Bremmer, hvilken formeentlig skal betegne en Hjelm. Mindre rimeligt synes det mig at antage for Hjelme de to krumme Spidse, som sees paa nogle faa Personers Hoveder, saasom T. 16 & 17 f. 43 Holmberg (S. 101) seer heri hornprydede Hjelme; men, da der hlandt de mange Hundreder af Personer, som Helleristningerne fremvise, neppe er mere end 6 à 8 Mænd med saadanne Spidser paa Hovedet, er jeg mere tilbgielig til at ansee Hornene for Til- sætninger af Drengekaadhed. Dog maa det bemærkes, at Spid- 216 serne paa etPar Steder ere anbragte umiddelhart paa Skuldrene, uden noget mellemværende Hoved og synes i dette Tilfælde at være ufuldendte Hoveder, f. Ex. T. 24 f. 69. De Obscoeniteter, som nogle Steder ere anbragte, "synes at sigte til Phallolatrie, hvorom jeg agter i et senere Foredrag at meddele Oplysninger. Jeg haaber saaledes at have bragt det til en høi Grad af . Sandsynlighed, at den store Masse af Figurer (henved 2000 Stykker ere afbildede hos Holmberg), som ere indristede påa Klippeffader og Stene her i Norden, ere Mindesmærker over Afdøde, hvis Hedenfart de symbolisk betegne. Men de have neppe alene tjent som Mindesmærker; thi hvor de, som ved Kivike, Herrestrup og i Cumberland, vare anbragte inde i Gravhøiene, maa denne Hensigt være opgiven. Men man har sandsynligviis med dem tillige forbundet den Tanke, at der fra Billederne udgik de tilsvarende virkelige Gjenstånde til Brug for de Hedenfarne. En saadan Anskuelse harmonerer med den Odin tilskrevne Lære, at hvad der brændtes paa Baalet med den Afdøde, kom ham til Nytte i Valhal. En lignende Troe har man truffet hos Mongolerne. Marco Polo beretter, at de (i det 13de Aarh.) brugte, tilligemed den Afdødes Lig at brænde Papirbille- der af Mennesker, Heste, Kameler, Mynter m. m. i den Tanke, at den Afdøde skulde erholde alle saadanne Ting i den anden Verden. * Kors. : Paa nogle Steder ere Kors anbragte, blandt hvilke især €T — at mærke den Form med boiede Arme, som jeg for nogle Aar | siden har omhandlet i dette Selskab,? idet jeg paaviste, at deti Indien og Mellemasien fra Oldtiden af og indtil vore Dage er ble- i ven anseet for at besidde en saare heldbringende Kraft, og af det rimeligviis af en lignende Grund findes anbragt paa mangeiNor — den fundne, i Oldtiden som Amuleter brugte, Guldbracteater. 4 Et saadant Kors er indristet i Klippen i Nærheden af Tossene . Kirke i Sotenås Hårad i Bohuslehn og seer saaledes ud ET 1 Tl Millione di Messer Marco Polo, illustr. dal conte Baldelli Boni, I cap- àT. 5 —-— ? Vid..Selsk. Forhandl. for 1858 SS. 205 fig. ud 217 T. 32 f. 102. 4, $t. Et lignende Kors findes høit oppe paa en Klippevæg i Askums Sogn, yderst paa Sotenäs, af denne Form zd T. 32 £ 105, ry Bt. Lidt forskjellig herfra er et Kors indristet ligeover en Skibsfigur ien Klippe paa et i Gulmare-Fjorden udskydende Næs T.9 840 Ff 4, ,, Sk At dette Kors har, faaet Plads, hvor Mindesmærker efter Afdøde ere anbragte, er ganske i Harmonie med dets Brug i Oldtiden. Det findes nemlig oftere i Bunden af Gravurner, fundne dybt i Jorden i Storgrækenland, paa en Gravurne fra Latiun og paa Gravurner, fundne i Tydskland, og paa en Engels og en Grav- karls Dragt som Ornament påa en Sarkophag (fra christelig Tid) i de romerske Katakomber.! I Bergens Museum opbevares Bun- den af en i en Gravhøi paa Gaarden Voldmoen paa Lister funden Urne, og denne Bund har meeromtalte Kors indridset, som det Synes, med et femoddet Instrument, Isamme Museum opbevares derhos et Fragment af en Sølvplade paa Hove i Sogn, i Forening * See Dr. L. Müllers Afhandling: Religiøse Symboler af Stjerne-, Kors- og Cirkel- Form hos Oldtidens Kulturfolk, i det kongl. danske Vid -Selsk. Skrifter, 5te Række, hist. og philos. Afh. 3 Bind (1864) S. 118 fig. (S. 62 fig. i det sær- skilte Aftryk). Forfatteren giver heri en udførlig Fremstilling af dette Korses vidstrakte Brug, og paaviser, at det allerede flere Aarhundreder for Chr. F. var fra Phonicien kommen til Grækenland. Han antager, at det er et Symbol paa Guddommen. Jeg kan hertil feie, at Vaignavas eller de Hinduer, der dyrke Vican som hoieste Gud, anbringe Korset paa Leerkar, som de bruge ved sine religiose Ceremonier. Vand af et saadant Kar stænkes eller stryges paa den Person, som bekoster Ceremonierne. Moor, Hindu Pantheon p. 401. 218 med Levninger af Beslaget paa et Træspand af den Art, som of- tere brugtes som Gravurner. Paa denne Solvplade er ligeledes samme Slags Kors anbragt.! Jeg har i den ovenciterede ældre Afhandling paavist, at Mongolerne bruge i visse Tilfælde at lægge det samme Kors, tegnet paa Papir, paa Brystet af Lig. Paa Mah- m : : Fuld Størrelse. i * Velvillig Meddelelse af forhenværende Overlærer ved Bergens Skole (nu Rec i Aalesund), Henrichsen. 219 nenberg ved.Bützow, i Nærheden af Straffeanstalten Dreibergen har man paa en gammel vendisk Gravplads fundet en Spænde af Bronce, hvor samme Kors var anbragt paa den krumme Plade, som holder Naalen fast, naar Spsenden er i Brug, altsaa vendte mod Brystet paa den Døde, hvis Kleedning den havde holdt sam- men.! En Deei af nogle paa Gaarden Øvre Berge i Lyngdals Prestegjeld (Christiansands Stift) i en Gravhei fundne Sager er nylig indkomne til vort Universitets Museum. Eoruden Jernsager af sædvanlig Art fandtes her et Stykke af et uldent Klednings- stykke, af fiin, tyk og fast Væv, nu lysbrunt af Farve, med to indvirkede parallele morkebrune Striber, imellem hvilke det samme Kors ligeledes i Morkebruunt er indvirket, og synes at have været gjentaget efter korte Mellemrum. Toistykket seer saaledes ud (see foregaaende Side). 1 Hvorvidt det Klæde, hvoraf dette er en Levning har været et Ligklede alene eller et af den Afdøde baaret Kleedningsstykke kunde maaske have ladet sig bestemme, om nogen Sagkyndig havde været tilstede ved Gravens Aabning,! hvilket ikke var Tilfældet. Det er, saavidt vides, forste Gang man (Ornamenterne paa den nys nævnte Sarkophag frareguede) i Europa har fundet Korset anbragt paa et Klredningsstykke. Hvorimod man i Tibet oftere seer Tegnet paa Helgeners Bryst, og ligeledes paa Qvinders Skjerter. Korsets Anbringelse paa Klippen i Bohuslehn ter derfor an- sees som en Art Indvielse, som en Betegnelse af, at vedkommende Klippeflader vare hellige og stode under en eller anden Guds sær- egne Beskyttelse. Den 7de April. Møde i den philosophisk -historiske Classe. Hr. Lyngh fortsatte og sluitede sit i forrige philosophisk-histo- riske Classemode paabegyndte Foredrag om Schellings dobbelte System. -~ Hr. Caspari talte om tre Symboler (Polemik mod Hammerich). * Jahrb. d. V. f. meckl. G. Jahr. 9 S. 393 og afbildet i Jahrg. 27 S. 179. 220 Den 21de April. Møde i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. Hr. Realcandidat Guldberg meddeelte de af ham og Hr. Waage fortsatte Undersøgelser over den kemiske Affinitet. Forfatterne havde undersøgt Syrers Virkning paa Metaller, navnlig Svovelsyren og Saltsyren ligeoverfor Zink. Den Vand- stofmængde, der udvikledes i Tidsenheden, anvendtes som Maal for den virkende Kraft. Kurver forevistes til Oplysning om de forskjellige Syrers Virkning. Forfatterne haabede ved fortsatte Studier i denne Retning at finde en Methode til at bestemme to opløste Stoffers gjensidige ues Hr. Waage meddeelte, at han ved Hjælp af den af Professor Chydenius for et Par Aar siden offentliggjorte Methode til Paavisning af Thorjord (Feldning med undersvovlsyrligt Natron) havde med Sik- kerhed paavist Thorjord i folgende Mineralier fra Hitero: Gadolinit, Orthit, Monazit, fremdeles i et Mineral, hvoraf han i afvigte Sommer fandt omtrent 500 gram og som ifølge en fore- lobig Analyse omtrent har Euxenitens Sammensætning, men hvis Egenskaber forøvrigt har megen Lighed med Polykras. Han vo- vede ikke med Bestemthed for Øieblikket at afgjore, om dette Mineral var Euzenit eller Polykras, eftersom der endnu ingen kvan- titativ Analyse er foretagen af Polykras. i Endelig havde han paavist Thorjord i et orthitlignende, ki- selsyrefrit og titansyreholdigt Mineral fra Hitero, som efter em kvalitativ Analyse kunde være Æschynit. Den 3die Mai. Almindeligt Møde. Præses meddeelte Beretning om Selskabets Virksomhed ! det forløbne Aar 1864. Han erindrede med nogle Ord et nylig afdød Medlem af Selskabet, Lector Thaasen, og gav en kort Skitse af hans Liv og Virksomhed. t Hr. Faye holdt et Foredrag à om den » generelle Hygiéne. 221 Den 19de Mai. Møde i den philosophisk-historiske Classe. Hr. Holmboe mindede om, at han for fire Aar siden havde godtgjort, at det skandinaviske Vægtsystem i Middelalderen, for. skjelligt fra de øvrige europæiske Staters, var eensartet med det i Sydindien i vore Dage sædvanlige: at ikke alene Vzegteenheder- nes indbyrdes Forhold var det samme, men at ogsaa de corre- sponderende V:egteenheder havde omtrent samme Tyngde: 1 Mark — 1 Cer 1 Ore — 1 Pala og 1 Ortug — 1 Tola (forhen Karsha). (See Vid. Selsk. Forhandl. 1861 S. 96 flg.) len senere Afhandling: Om Ørtug eller Tola (Vid. Selsk. Forh. 1862 S. 168 flg.), paaviste han, at man i Skandinavien i 10de til Begyndelsen af 13de Aarh., ved Veining af ædle Metal- ler benyttede kugleformige Vzegtlodder, som i to modstaaende Poler vare afplattede og paa hver af de to Flader havde smaae Cirkler, som angave Antallet af de Ortuger, hvert Lod veiede. Han sammenstillede dermed den Kjendsgjerning, at den til Ør- tugen svarende Tola (af samme Tyngde som Rupi'en) den Dag idag i Indien bruges som Hovedvzgteenhed ved Veiningen af ædle Metaller, og at den er den eneste, hvorefter Regnskaberne ved Mynten i Calcutta aflægges. Nogen Undersøgelse om det ældste indiske Vægtsystems Forhold til Nutidens havde, da H. udgav sine Afhandiinger, ikke ført til noget Resultat, hvorfor han dengang hovedsagelig havde sammenlignet Øren og Untzen i for- skjellige europæiske Stater med Pala'en i forskjellige indiske og derved fundet, at deres Vægt vel varierede, men dog i begge Verdensdele holdt sig omtrent inden de samme Grændser. Nu derimod har en engelsk Archæolog, E. Thomas, som især har gjort sig bekjendt ved Afhandlinger om den ældre indiske Nu- mismatik, nylig udgivet en Afhandling om Indiens ældre Vægt- forholde,! og er deri kommen til det Resultat, at den ældste Vægt- ' Ancient Indian weights — i Numismat. Chron. 1864 p. 40 fig. 114 fig., ogsaa ind- tagen i The Jour. af the Asiat. Soc. of Bergal 1864 No. 3 p. 251 flg. 222 eenhed var Karsha, men senere blev kaldet Tola, at den æld- ste Mynt var en Kobbermynt, kaldet Karshapana (d. e. en Pana eller Penning, vægtig en Karsha), og at Karsha'en i Tyngde svarede til 140 Troy grains eng. Vægt. Reducerer man de 140 Tr. gr.! til norske ZEs, faar man 158,8 Æs. Og denne Vægt ligger saa nær den oldnordiske Ørtug, at man ikke lettelig kan tvivle em en historisk Forbindelse imellem dem. I sine ældre Afhandlinger har H. beregnet den norske Ørtug til 156 Æs, men udtrykkelig tilføjet, at Beregningen støttede sig til Vægtlodder, fundne i en Gravhøi paa Ringerige, hvilke vare noget beskadi- gede, saa at deres oprindelige Vægt var noget reduceret og sup- pleret efter Skjøn. Fuld Nøiagtighed kunde derved ikke opnaaes. Senere er ved Afskrifter af Documenter i det pavelige Archiv den norske Mark i Middelalderen beregnet til 3782,8 Æs, hvorefter Ørtugen bliver — 157,6. Denne Beregning har nylig fundet en kraftig Støtte i Vægten af to Pengeringe, som for nogen Tid si- den ere indkomne i Universitetets Museum blandt flere Guldsa- ger fra hedensk Tid. Disse Ringe veie nemlig respective 1420 ' I den ældste indiske Lovbog (der i sin nuværende Form antages at være mindst 200 Aar ældre end Christi Fødsel. See Prinsyn-Ind. Antiqv. I p. 222—23) hvilken tillægges en Manu, siges, at den gamle Selv-Dharana ell Purána veiede 32 Rati, og en gammel Commentator tilføjer, at en Karsha veiede 80 Rati. Men Rati, som er Frøet af Planten, Abrus precatorius, har i forskjellige Egne af Indien ikke samme Tyngde. E. Thomas har derfor, for at udfinde, hvilken Vægt man i gamle Dage tillagde Raten, sammenlignet ældre og nyere Mynter. Nu har man gamle stemplede Sølvstykker, der veie indtil 55 grains eng, Tr. W og Kobbermynter af Ramadata (der antages ældre end Christi Fødsel) vægtige 137,5 Tr. gr. og halve Do. vægt. 70 Tr. gr.; og under de sildigere Mohamme danske Herskere vare de tilsvarende Vægter respective 56 og 140 Tr. gr; hvilke altsaa skulde svare til 32 og 80 Rati. Altsaa 56:32 — 1,75: 1 og 140:80 = 1,75: 1 hvorefter altsaa 1 Rati maa antages i ældre Tid at have veiet 1,75 Tr. 8" Ligesom Kobbervegten, Karsha, saaledes angives den gamle indiske Guldvegt, Suvarna, ligeledes til 80 Rati, altsaa 140 gr. Tr. w. Underafdelinger af Karsha vare i, I og ij, ligesom Ørtugen i Sverige og tildeels i Norge deeltes i 8 Pe — ninger. ` m MEL LE a i a a A 223 og 1415 Æs og ere ved tre indslagne Ringei Enderne betegnede som Tregresringe. Ortugens Vægt eller Niendeparten af disse Ringes bliver da 157,5. Denne Vægt ligger den gamle indiske Karsha's (158,8) saa nær, at man tør antage, den med Datidens mindre fuldkomne Vægtredskaber ikke har kunnet bemærkes, Der er saaledes al Grund til at antage, at denne ældgamle Vægt- eenhed er fra et fælleds Hjemsted i Mellemasien naaet op til Skandinavien i Nord og til Indien i Syd — en Conjectur, som H. allerede i sin ovennævnte ældre Afhandling (S. 116) fremsatte. Hr. Monrad talte om Fichtes „omdannede System“ og be- slægtede Phænomener. Prof. Aubert foreviste en ægyptisk Tetradrachme, tilhørende Universitetets Myntsamling, som bestyrker en Hypothese, fremsat af Lenormant i hans prisbelønnede Skrift om de ægyptiske Kon- Semynter. Lenormant antog (cf. C. Stuve „Bemerkungen zu den Münzen der Ptolemæer. Progr. Osnabrück 1862. p. 21) til at for- klare Tallene paa de wgyptisk-cypriske Mynter (fra 2—54) en Cyprisk ZEra regnet fra 296 f. Chr., da Cypern ved Slaget ved ! I vort Universitets Myntsamling haves to Stykker japanesiske Solvmynter (egent- lig smaae fiirkantede Solvplader af bestemt Vægt, der bruges i Betalinger), hvilke have næsten samme Vægt som den norske Ortug, (156 à 157,6 Æs) og i Ort. (39 Æs), nemlig respective 156 og 38 Æs. — Denne Overeensstemmelse lader sig lettest forklare ved Paavirkning fra Indien, hvis Rupier fra de sydlige Stater i Vægt svare meget nær til den norske Ortug (Sml. Vid. Selsk. Forhandl. 1861 S. 100). Det er nemlig paafaldende, at Vægten af de japanesiske Penge- plader af Sølv ikke passer til det i Japan ellers brugelige Vzegtsystem. Thi den jap. Catti — 60,48 fr. grammer, deles i 16 Tael; hver T. altsaa — 3,78 fr. Er, og en T. i 10 Mas; hver Mas altsaa — 0,378 gr. Men Selv-Mynterne (vi ville kalde dem saa) danne, hverken noget afrundet Multiplum eller en i hele Tal udtrykt aliqvot Deel af Vægteenhederne. Den største, Itaganne, veier nemlig 62 Mas og Nandioginen 71 Mas = 28,35 fr. gr.; Kodama = 1,9 Mas = 7,26 fr. gr. o. s. v. Ligesom den ovennævnte største Mynt i vort Univ. Samling Svarer til Ortugen, saaledes svarer Nandioginen til den norske Ore, der i Mid- delalderen veiede 27 fr. gr. 224 Citium atter kom under ZEgypten. Det sidste Aar, som findes noteret: 54 (LNA) falder regnet fra 296 f. Chr. i Ptolemæus III Evergetes's 5te Aar (hos Stuve falsk: ,4de Aar^. Denne bragte igjen den gamle (ægyptiske) Vane, at datere offentlige Acter og Monumenter efter Regentaar, ogsaa ved Mynter til Anvendelse 0g skjod saaledes den eypriske Æra tilside. „Begge Tidsregninger for- enede findes paa en „sjelden“ Tetradrachme med Aarstal LN 0g, adskilt ved en Stjerne, derunder A >: den cypriske ZEras 50de og Euergetes's 1ste Aar (Ptolemæus Euergetes fra 246 f. Chr. — 2924 f. Chr.)^ Denne Mynt, siger Stuve, som tilhørte den k. , k. osterrigske Generalconsul von Hubers Samling, er nu i Paschaen af Ægyptens Besiddelse. Det sidste er ikke Tilfældet, da den i November 1862 blev kjobt i London til vort Universitets Mynt- samling hos Mynthandler Curt, der utvivlsomt har faaet den ved den i samme Aars Juni Maaned i London afholdte Auction over von Hubers Samling. (Cf. Katalogen over denne No. 996. Sam- menlign ogsaa Grote Münzstudien 2 B. ,Studien zur Munzkünde der Lagiden* af Dr. med. Schledehaus p. 878, som ogsaa næv- ner den samme Mynt, som Exempel paa Anvendelse af begge Tidsregninger (den cypriske Æra og Euergetes's Aar) og udtryk- keligt siger, at Mynten tilhører Generalconsul von Hubers Samling). Hr. Cand. J. Lieblein fremviste og forklarede de ægyptiske Old- sager, som findes i Universitetets ethnografiske Museum. Vort ethnografiske Museum besidder nogle ægyptiske Oldsa- ger; de ere følgende: 2 Ligkister af Træ, forsynede med Indskrift. Den mindste af Ligkisterne, hvori Liget endnu findes, er vel vedligeholdt; den største derimod, som af Museets nuværende Bestyrer blev fore- funden liggende i Stumper, er af ham med stor Omhu sat sammen og befinder sig nu i en taalelig Tilstand. 12 Gravfiguriner, de 10 forfærdigede af Ler og udvendig emaille- rede, de 2 af Træ. 1 Gudefigurer og 3 hellige Dyr. 1 Papyrus- og 1 papyriseret Lærredsfragment. EM SEL ol 225 Fragmenter af adskillige Sager, forefundne i Gravene. Den første Ligkiste har folgende Indskrift: ð Oae a a BSK E SEN xoc AN ovctp« NOTCP NHL Ht ader Dictum ab Osiride deo, domina domus Aaeu TS AR 14 aa Å KL fa Q " S 4 4 x a me då a NOTET rac NOTT c n H-4. O sycomore hec (cfe) Nout! Da pee que D o sqoXof*omn S MOT mge geU TWN ANOK cqwun gEC aquam, flatum ad surgendum. Ego appropinqvo ad sedem RR ka E A SES de dis vær PPIE THHT hane in urbe Unnu. I det Følgende af den hullede Indskrift findes den sædvan- . lige Formular angaaende Dedningeofret. Da den forekommer Saa overordentlig hyppig paa de ægyptiske Gravmonumenter, fin- der jeg det ufornodent at opholde mig ved den. Derimod skal - jeg dvæle lidt ved den gjengivne Del af Inskriptionen, der indehol- der det 59de Kapitel af Rituel funeraire, dog med nogle Afvigelser fra den Redaktion af samme, som Turiner-Papyrus'en giver. Jeg har understreget i den koptiske Transkription alle de Ord af den hieroglyfiske Text, som gjenfindes i den koptiske Litteratur, og man vil deraf se, at med Undtagelse af Proprierne næsten Alt . €r almindeligt Koptisk. Oversættelsen isin Helhed er derfor ikke underkastet nogen Tvivl; det er blot det Sted, som afviger fra Turinertexten, hvorom jeg er usikker. Specielt skal jeg nævne » hvilket jeg har opfattet som et ideografisk Tegn for Ordet Vidensk.-Selsk. Forh. 1865. 15 P ». 226 buon N y , der i Papyrus Harris forekommer i den for- kortede Form ] * . Forsaavidt min Fortolkning af dette Tegn skulde være rigtig, vilde vor Ligkistes Text paa en tilfredsstil- lende Maade udfylde "Turinertexten, som paa dette Sted har Fy zx b SN 4, >» hvilket neppe giver nogen god £A 0 ——— Mening. Herved vil jeg dog ikke lade ubemærket, at ] ogsaa kunde tænkes at være malt urigtig paa vor Ligkiste iste- " detfor i , som i saa Fald maatte være et, forresten overflødigt, Initial til det følgende Ord anok. Hvad forøvrigt angaar Betydningen af Ordet A T [3 K = li ko | (tonnu), der forekommer paa saa- mange Steder og i saamange Bemærkelser, f. Ex. croissance, pousse, étendue, longeur, espace etc. samt: quis, ubi, unde; qua- lis, quantus; quisque, quot, maa det efter min Mening antages for givet, at det er radikalt beslægtet med det koptiske TWM: surgere, resurgere, surrectio, resurrectio, med hvilken Betydning De- terminativet, den flyvende Fugl, fortræffelig passer, og at det der- ( næst paa Grund af Lydligheden er bleven anvendt som grafisk Betegnelse for det homofone, men sandsynligvis forskjellige kop- tiske Ord zt///, ubi, unde, etc. O kommer af c. causativum og gwr — appropin- — quare, ditsaa egentlig: facio ut appropinquem; Chabas oversæt- ter det i Pap. Harris: se poser, reposer, s'arréter uden dog. at anfore det koptiske ge": Den mindste Ligkiste har følgende Indskrift : CN A di. RS Dictum ab deo Osiride, aee aniani AA EE ARES TIE RC TUNIS SUE M o E wa PEN filia custodis portæ in domo auri Amonis Ho- TEE GTi NA pa tepamon, (qui est) pe ejusdem Petenef justi viri) dignitatis dicti B a SEO E ca x c1 då Mater domina Nehemsbast. ejus „Tale af Guden Osiris, Herskerinde i Huset, Tismutenhets, Datter af Dørvogteren i Amons Guldhus Hotepamon, (som er) Sen (af Manden med) samme Titel (: Dorvogter etc.) Petenef, den retferdigejorte, Hendes (Tismutenhets) Moder (er) Husfruen Nehemsbast: Herefter skulde Talen følge, saaledes som vi have seet paa den først omtalte Ligkiste, men den er udeladt formo- dentlig af Mangel paa Plads. Ligkisten tilhørte altsaa Husfruen Tismutenhets, hvis Fader, Bedstefader og Moder ere navngivne. Husfruen Aaeu, som har ligget i den største Ligkiste, var vistnok beslægtet med Tismutenhets, da dennes Fader ogsaa er omtalt med sit fulde Navn og Titel paa Aaeu's Ligkiste, uden at man dog paa Grund af Hullene i Indskriften kan se, i hvad Slægtskabs- forhold han stød til den Sidstnævnte. De to Ligkister maa være . komne fra en og samme Familiegrav. Enhver Afdød blev identisk med Osiris, hvilket er Grunden . til, atden Døde her, som ellers altid, kaldes „Guden Osiris“ end- Ogsaa naar Vedkommende var en Kvinde. Titelen „den retfær- diggjorte, ^ der svarer til vort "salig", har Hensyn til, at Menne- sket efter Døden fremstilledes for Gudernes Domstol og maatte af A. Sine Dommere erklæres for retfærdig, førend han kunde indgaa i . Samfund med Gud. š De 12 Gravfiguriner, som i Samlingen ere betegnede med No. Si-w inklusive, ere Billeder af de Afdøde opstillede i Gravene. -De kaldes paa Ægyptisk Uschabti (Varianter Schuabti, Schabti, . Schabt, Schtib) og fremstille de Dede under den "— Skik- : n 228 kelse, som de ikledtes, naar de paa sin underjordiske Vandring kom til en Mark, de skulde opdyrke, førend de kunde komme videre paa sin Vei til Maalet. Denne Marks Navn Aalu har man sammenlignet med Grækernes wjJotv, der ogsaa var en Mark, Slette (zs5(cv). Som disse Figurer vise, fremstilledes de Døde un- der den her angivne Funktion i en omviklet Mumieskikkelse, ud af hvilken kun Hovedet og lidt af de over Brystet korslagte Arme komme tilsyne. I Hænderne holde de saadanne Hakker, som JEgypterne pleiede at bruge ved sit Markarbeide, samt et Toug, der gaar over Skuldren og holder en Pose Sædekorn paa Ryg- gen; dette var Ting, som naturligvis vare uundværlige ved Bear- beidelsen af den underjordiske Mark. Disse Figuriner have alle sædvanligvis en Inskription, som strækker sig nedover paa For- siden fra Brystet til Fødderne. Franskmanden Chabas har i et eget Skrift: Observations sur le chapitre VI du Rituel égyptien, 1863, og Englænderen S. Birch i en udførlig Afhandling, optaget i Zeitschrift für ügyptische Sprache und Alterthumskunde, 1865, omhandlet disse Figuriner og deres Inskriptioner. Indskriften in- deholder i sin fuldsteendigste Form en mere eller mindre afvigende ` Redaktion af det 6te Kapitel af Rituel funeraire. De korteste Ind- skrifter, som f. Ex. alle de herværende med Undtagelse af No. 64 og 65, angive blot den Afdødes Titel og Navn og tildels Her- komsten med Ordet M b x ,straale, skinne“ foran. Idet jeg nedenfor agter at komme tilbage til No. 64 og 65, skal jeg strax i give en Oversættelse af de øvrige Figuriners Indskrift. No. 66 a: ,Straaler Osiris (d. e. den Afdøde) Ra-uah- het (e ^ ` Afdødes Navn) født af (Moderen) Ta-hetor, den retfierdiggjorte-" No. 66 b tilhorer samme Person og har samme Indskrift. No. 67 ligeledes, mén Indskriften staar bag paa Ryggen. No. 68 mangler, saavidt sees, Indskrift. No. 69; Indskriften ulæselig. No. 70. »Straaler Osiris, Præsten og Hierogrammaten i Amons f Hus, Hor-m-chib-ha, den n rolerigpiorte- 229 No. 71. ,Straaler Osiris, Horus, fodt af Ra-uah-het, den retfær- . diggjorte.* No. 72 og 73. Indskriften ulæselig. No. 74. ,Straaler Osiris, Herskerinde i Huset, Amons Præstinde, Mut-m-uau, den retfrerdiggjorte.* No. 75. Indskriften ulæselig. De to sidstnævnte Figuriner ere af Træ; de øvrige ere email- lerede Lerfigurer med blaa, gron eller hvid Farve. No. 64 og 65 have en længere Indskrift, der, blot med Undta- gelse af nogle Varianter, er ligelydende i begge. Begyndelsen in- deholder samme Formel, som de ovenfor omtalte; men derefter følger et Afsnit, der er lig Texten i 6te Kapitel af Dodsbogen. Den hele Indskrift lyder: EX 44d o gos ever, oTcibtG feTzp go EFG, Tag pa pec Lucet Osiris (sacerdos) divinus servus, sem Uah-ra-het, 204 08 XT et 6 7 C32 HEC T NELO ua ^ isi —— Miptah, natus e Neith, ^ justa dicta. En B ieliiuied ÉÍt 4 a Ta tor BPN wr uon Dicit ille: o. Uschabtiu hzc! facite (me) aptum Pi p ker ni (ou pE te ad faciendos labores omnes,(qui) fiunt in EL o 4 "7 ]1wod4$w 8s I MerTpkap ECT QIOTE: JOT. Alere £a. Noutrkar. ^ Ecce, percussi malum . ut vir ; i Ved en Feil staar i Orginalen f istedetfor i 230 2o moi ud c Q s SE KR itp ETI AK Ka TAT. virtutis suce, Curate me, vos! [2 ehem Ace Ra pucr vU p HXT mE Ipi AR —— — — apti vos in tempore omni (ad) faciendum ibi ite. dic P opor ca ue P CHE? MT in conserendo agro, in faciendo plenos aquæ peN o oc id == 2 ai à ) EF TÀ TE TLOT EN gtcut "» EIRE rivulos ducendo cursus aquarum in orientem (ef) i cH posa ELL ENT TEC occidentem vicissim. »Straaler Osiris, Præsten, Psametiks Sem, (Præst), Miptah, født af (Moderen) Neith, den retfærdiggjorte. Han (Miptah) siger: O, disse Uschabti! Gjører mig skikket til at. udføre alle de Ar- beider, som skulle gjøres i Nuter-kar (Underverdenen). Se! jeg har tilbageslaaet Onderne som en Person i sin Kraft. ©, draget Omsorg for mig, I (Uschabti!) I ere til enhver Tid skikkede fl — at arbeide der med at tildyrke Agren, (og) med at fylde Kane lerne med Vand ved at føre Oversvømmelsesvandet afvexlende mod Øst og Vest.“ 3 Disse Gravfiguriner, hvoraf der af Slægtningerne nedsattes I flere i Graven, skulde gjøre den Afdøde skikket til at udføre Mark- — . . arbeidet paa Sletten Aalu. Denne, saavelsom alle religiøse 0E ~ mythologiske Texter, frembyder mange Vanskeligheder for For- * * (05 SEIL fut te s iae o eb LE sam RP 281 tolkeren. Jeg meddeler her nogle filologiske Anmærkninger, dels for at retfærdiggjøre Forklaringen af et Udtryk, hvori jeg af- viger fra mine Forgjængere, dels for at give en Prøve paa ægyp- tologisk Filologi. Alle de understregede Ord gjenfindes i det kop- tiske Lexikon; den største Del af Texten er altsaa rent Koptisk. . At desuagtet Fortolkningen er vanskelig ligger i Indholdets Dun- kelhed, og i den Omstændighed, at et og andet hieroglyfisk Ord undertiden kan henføres til et Par forskjellige koptiske Rødder, samt endeligi den hieroglyfiske Syntaxs Ufuldstændighed, hvilket især i dunkle Texter forvolder Bryderi. Jeg skal nu gjennemgaa den hele Text og blot overspringe de Ord, der ere saa fuldstændigt koptiske, at derom ikke kan siges Andet end at henvise til disse, hvilket er gjort ved den un- derstregede Transkription. K SAN = S-het” af s causativum og het”, hvid, skinnende hvid; svarer til det Koptiske care, (cæ causativum og ETE, cf. e ”L7 , primus, princeps) ignem alere, accendere; S-het' er altsaa: bringe til at skinne, til at lyse. Her er intet Object, altsaa Verbet intransitivt: bringe Omgivelsen til at skinne— udstraale Lys—skinne, straale. T nutr (det koptiske yor te med udfaldt r i Enden, som ofte findes Exempel paa) Gud, guddommelig. i ; hon, Tjener (kopt. £t? , servus, minister). Nutr hon altsaa: guddommelig Tjener =Præst. f So sem, høi Præsteværdighed; i denne Betydning findes Ordet, som rimeligt er, ikke i den koptiske Litteratur, der alene er af kristeligt-religiøst Indhold. Imidlertid synes £££077 , bene- . dicere, benedictio at staa i Forbindelse med det. ig es er det forste Skjoldnavn for Psametik 1ste og Apries; e 232 sandsynligvis er her den første ment. Kongerne bleve efter sin Død dyrkede som Guder; Miptah, hvem vor Figurin tilhørte, var altsaa Psametik den 1stes Sem, eller Ypperpræst ved hans Tempel. Herved er den omtrentlige Alder af nærværende Figurin angivet: den måa være fra omtrent 600 f. Chr. Det var nemlig blot enkelte, me- get fremragende Konger fra Ægyptens Glandsperioder, som gjen- nem en længere Tid bleve dyrkede. Psametik 1ste blev deri- mod visselig ikke dyrket efter det saitiske Dynastis Ophør. -~ Af de følgende Ord gjenfindes alle, med Undtagelse af Pro- prierne, i det koptiske Lexikon indtil & d pe , uschabti. Af dette Ord findes mange Varianter: T y e, chuabti ; n LIU 8e J ^ dab; il T »Chabtiog C77 4 ,schtib. Det angiver det ægyptiske Navn paa saadanne Gravfiguriner, som - de her omhandlede, og paa den Forvandlingsform, som de frem- stille. Hr. Chabas har sammenlignet det med Roden til de koptiske WELT, WELLIE, YILT, WoL e, uu T, , etc., mu- tare, commutare. reae TAA A E E NS PIG SEO O E AT EENAA a SE 1 1 A Q , ap-tu, Particip af Verbet 1 O Kopt. 97^, . numerare, existimare, sestimare. Ina $ maa læses kat, ikke ka, som Chabas mener; Ud- lyden t er sikkerlig radikal, og kat folgelig identisk med det kop- tiske KWT , ædificare, construere. En anden Sag er det, at det hieroglyfiske Ord bruges i den mere almindelige Betydning, at arbeide overhoved, medens det koptiske bruges mere sp | om at bygge. i - , ha, betyder slaa, hvilket Determinativet sætter — udenfor al Tvivl; det er radikalt beslægtet med det koptiske — ; 2 , terere, pee , percutere, og 2E å cadere. ecielt 233 i [2d » hu, Onde; Kopt. 2997", malus esse, malum. ) iS etc.: ,som en Personisin Kraft. O, drager Omsorg for mig!^ Denne Frase er usikker og kan ikke godtgjores med Henvisning til det Koptiske. Jeg har fulgt Chabas i Overseettel- sen og ved ingén bedre Fortolkning at foreslaa. lee i l> S YX , s-rut (af s causativum og rut = Kopt. pev, denedr s. bringe til at spire, frugtbargjore. -ieem As s-meh (af s caus. og meh = Kopt. aec ga implere) gjere fuld, fylde. c $ di c2 , ubu.t, Kanal. Det kopt. 4222 , canalis, rivu- > lus, er sandsynligvis det samme Ord, uagtet det mangler Anly- den u. Saavel det hieroglyfiske, som det koptiske ere idetmind- ste begge Femininer. ~A kemakiler to Arme holdende en Aare og betyder ro, seile, reise, føre; det lyder chen og staar vel i Forbindelse med det kopt. gE , movere se, recedere eller oT , pellere, propellere (navem). rx £z Gh i d t11, Schai, oversætter Hr. Chabas med Sand, idet han sætter det ligt med EG W , arena. Men dette giver ingen god Mening, og Chabas's Forklaring af Stedet er visselig noget tvungen. Mig forekommer det langt simplere og naturligere at henføre det hieroglyfiske Ord til det koptiske glwt , cursus | "quarum, irrigator, gr , aquæductus, canalis, g27€ > rui £e : " fluctus. Muligens er r 44 nui blot en fuldstzendigere Form - 234 DT. der Hs Hr. Brugsch's Bevis betyder: inondation og dernæst saison & l'inondation.. t> og AR ere Tegn for samme Lyd og ombyttes med hinanden, hvorpaa vi ovenfor have seet et Exempel i Pabia S si og nt ii Der kan ikke hentes nogen Indvending herimod fra den Omstæn- dighed, at jeg har sat ma - Lyden lig F- Lyden; thi de forskjellige Strubelyd ombyttes paa mangfoldig Maade med hver- andre: i det Koptiske er gwd C = pex s plectere; o San / UD g——. er lig EEIT >» gratia, men e t - Faa i : 7) LI ; i o 7 tres: ligeledes er —— WS s appro- docte ; ; ag r : gene » app pinquare, accedere, men Wu upaonrg , conjunctio, 08 saaledes ofte. Hvad endelig angaar Determinativet o o o, som sædvanlig angiver Gjenstande henhørende- til Mineralriget, saa have vi det i vor Text ikke; thi her staar, som man ser, Plura- listegnet 441; i Turinerpapyrus'en staar ..., der ligesaa gjerne kan være HH som 000, og i de andre Exempli: af denne Ton er muligens det samme Tilfældet. Paa modstaaende Side findes Afbildning af Gravfigurinen No. 64. Fragmentet af det papyruserede Lærred indeholder Afbild- ning af to af de fire Dedsgenier. Figuren med et Hippopotamus- . Hoved heder Hapis, saaledes som ogsaa den vedføiede hierogly- fiske Legende angiver; den anden med et Hogehoved er Kebsenef, . hvilket Navn dog her ikke er vedfoiet. De to manglende Døds- | genier hede Amset, der fremstilles med Menneskehoved, og Tiu- | mutef, som har Chakalhoved. De fire Dodsgenier ere altid ü s 2 "stede ved Dommerscenen i Underverdenen, som, enhver Fremstil- ; 235 Gravfigurin No. 64 fra Christiania Universitets ethnografiske Samling. [o 236 ling af denne viser. Ellers forekomme ogsaa Figurer af dem i 'Form af Laag paa fire Urner, som indeholde forskjellige balsa- merede Dele af de menneskelige Indvolde, som Hjerte, Lunge etc. Dersom dette Fragment er ægte, har det sandsynligvis tilhørt Af- bildningen af en Dommerscene i Underverden. Om de øvrige ægyptiske Sager er der Intet at sige. Papy- rusfragmentet indeholder knap et eneste helt Ord, og Gude- og: Dyrefigurerne have ingen Inskription. ' Ved denne Leilighed skal jeg omtale et Par ægypfiske Figu- rer i privat Besiddelse. Den ene, der tilhører Hr. Cand. Søgaard, fremstiller den unge Horus, Harpokrates, som Grækerne kaldte ham. Gudens Navne findes paa den ene Side af Foden: | 1 A ks riaa Horus den unge, den store Gud, Søn af Isis. Paa Fodens anden Side staar ,Navnet paa den Person, som har ladet Figuren forfærdige til Gudens Ære. Han heder: à SPEM Anch- P fodt af "Hert ta. Dette er en smuk Figur og bør erhverves for det ethnogra- fiske Museum, især fordi den er forsynet med Indskrift. Den anden Figur er en i Sten smukt udskaaret Skarabzus. — Paa sammes flade Side er indskaaret en mindre Skarabszus, Om- —— slynget af to Urzusslanger. Den er for Tiden i min Besiddelse; Lieutn. Due har havt den Godhed at tilsende mig den. Jeg skal give den til det ethnografiske Musæum. t 237 Den 9de Juni. Møde i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. Hr. Cand. phil. G. O. Sars holdt følgende Foredrag: - Om Vintertorskens (Gadus morrhua) Forplantning og Udvikling. - Af Regjeringen overdraget det Hverv at undersoge vore Tor- Skefiskerier, for om muligt gjennem videnskabelige Forskninger at kunne komme til for Fiskebedriften praktisk nyttige Resulta- ter, har jeg havt Anledning til at iagttage og noie studere oven- nævnte Fisks Forplantning og Udvikling og skal her søge at give en Fremstilling af de herved vundne Erfaringer. Jeg har allerede tidligere i mine Indberetninger til Departementet for ifjor og for iaar kortelig omtalt de vigtigste Iagttagelser i denne Henseende og antydet, hvilke Vink i praktisk Retning, der maaske heri vil kunne gines. Her vil blot den videnskabelige Side af Sagen blive omhandlet. Vistnok er det såa, at et Feldt af den store physio- logiske Betydning og almindelige Interesse som de hoiere Dyrs Forplantning og Udvikling ikke har savnet grundig Behandling af mange tidligere Forskere, saa at det kunde synes overflødigt her endnu en Gang udførligt at behandle dette Emne; men dels ere de Arbeider vi have over Fiskenes Udviklingshistorie ikke mange, dels omfatte de alene nogle faa Arter, alle Ferskvandsfiske, medens de faa Iagttagelser vi i denne Henseende have angaaende Havets talrige Fiske kun indskrænke sig til nogle spredte ofte kun lei- lighedsvis henkastede Bemærkninger. I den Tauke, at det maa- ske ogsaa kunde være af Interesse til Sammenligning at faa en nogenlunde sammenhængende Fremstilling af dette Forhold hos en af Havets Fiske, besluttede jeg mig til under mit Ophold i Lofoten dette Aar (1865) særlig at have min Opmærksomhed hen- vendt herpaa, saameget mere som jeg allerede under mit forrige Ophold her havde gjort enkelte i denne Henseende ganske mær- kelige og uventede Iagttagelser. Af alle vore Torskefiskerier er det, der i de 4 første Maane- der af Aaret forefalder langs Lofotens Øgruppe det vigtigste og Sikkreste. Vintertorsken eller, som den almindeligvis kaldes, — . Skreien, soger paa denne Tid iumaadelige Masser ind mod Land v 238 her for at anstille sin Leg.* Den Sikkerhed, hvormed Skreien lige siden urgamle Tider paa den bestemte Tid har indfundet sig her for at gyde, trods de mange Hindringer, man ved allehaande Fiskeredskaber (navnlig Garn) legger iveien for dens Indsig, skulde lade formode, at den her havde bestemte af Bundens Be- skaffenhed betingede Gydepladse, hvorhen den nødvendigvis maatte begive sig for at afsætte sin Rogn. Det var mig derfor uventet at erfare, at saa ikke var Tilfældet, og endnu mere overraskende var det mig at finde, at Skreien overhovedet aldeles ingen af Bundens Beskaffenhed betingede Gydepladse har, men gyder sin Rogn frit i Søen i en temmelig betydelig Afstand fra Bunden, og hvad der er i høj Grad mærkværdigt, at Rog- nen ikke engang synker tilbunds, men gjennemgaar sin hele Udvikling frit svømmende i Søen ganske nær Overfladen af samme. Noget hertil Tilsvarende er hidtil hverken hos Fiskene eller hos nogen anden Dyrklasse bleven iagt- taget, og selv Fiskerne, der dog daglig, Aar efter Aar, have An- ledning til at iagttage dette Phænomen, havde en uklar Opfat- ning af det sande Forhold. De havde vel alle bemærket, at Søen paa den Tid Skreien gyder var tyk og ugjennemsigtig eller lige- som grumset og vare ogsaa alle enige i, at dette maatte komme af Fiskens „Gaat“; ja nogle mere videbegjærlige Personer havde ogsaa søgt nærmere at undersøge Sagen ved at tage op i Øsfadet noget af Søvandet. De havde da seet at Vandet vrimlede af bitte smaa gjennemsigtige Smaalegemer ligesom Perler, men at dette var Skreiens Rogn vilde man dog nødigt gaa ind paa; „det maatte heller være den tomme Skal, Hamsen af Rognkornene, som efterat Ungen var udkrobet flod op fra Bunden og drev om 1 Heraf for de paa denne Tid her ligesom ogsaa paa forskjellige andre Puncter. af vor Kyst drevne Torskefiskerier Benævnelsen Gaatfiske (af Gaat — gyde, hvad der gydes, altsaa saavel Rogn som Melke) i Modsætning til det senere på2 Aa- ret forefaldende ligeledes meget vigtige, men langt usikkrere Finmarksfiske, Un- der hvilket Torsken, efter at Gydningen er foregaaet, støder under Land for at : fraadse i de umaadelige Skarer af Lodden (Osmerus arcticus), der samles her — for at anstille sin Leg. Dette Fiske benævnes derfor ialmindelighed Loddefiskes "uagtet det ikke er Lodden, men dens Fiender, man efterstreber. — * Ld 239 i Vandskorpen.* Forholdet synes ogsaa at være saa mærkvær- digt, at ligeledes jeg, første Gang jeg stødte paa disse endnu kun lidet udviklede og kun enkeltvis forekommende vandklare Smaa- legemer, var i Uvished om deres sande Natur. Ved den mikro- skopiske Undersøgelse kom jeg dog meget snart til Overbevisning om Sagens rette Sammenhæng, ligesom jeg ogsaa senere, da Gyd- ningen var i fuld Gang, traf de samme Smaalegemer i umaade- lige Mængder og i alle Udviklingsstadier, lige indtil Fiskungen med alle væsentlige Organer tydeligt udviklede laa fuld færdig i Ægget beredt til at slippe ud. At denne i Søen flydende Rogn "tilhørte Skreien og ingen anden Fisk har jeg desuden ved Stu- diet af Æggets Udvikling. ligefra dets Befrugtning indtil Ungens Udklækning mere end tilstrækkeligt overbevist mig om. Men, da det saaledes er godtgjort, at Gydningen ligesaagodt kan fore- gaaidet aabne Hav eller hvor det skal være, som ind ved Land, hvad er det da, der driver Skreien til herunder med saadan Ihær- dighed af søge ind mod Kysten? Dette er et Spørgsmaal, som uvilkaarligt paatrænger sig her. Man kan tænke sig to Grunde hertil. For det første synes ikke Torsken oprindelig at være no- gen selskabelig Fisk og er formodentlig, medens den færdes paa Dybet spredt over en meget stor Udstrækning af Havbunden. For at nu begge Kjønsstoffer kunne kommei en intim Berørelse med hinanden, med andre Ord for at Rognen kan befrugtes, bliver det navnlig for Skreien, som gyder frit i Søen, aldeles nødvendigt, at de oprindelig enkeltvis levende Individer forene sig til større Masser, noget, der vanskeligt vilde kunne ske uden at de alle paa denne Tid havde et fælles Maal for sine Vandringer. For det andet kan det ogsaa tillige være en instinctsmæssig Omsorg for den spæde Yngel, der her er raadende, da denne maaske kun i Nærheden af Land vil finde den i sin tidligste Livsperiode pas- sende Næring. Samtidig skeer nemlig Udviklingen af mange min- dre Sødyr. Navnlig har jeg fundet Søen paa denne Tid vrimle af de smaa eiendommeligt udseende Balanuslarver (i Nauplius- stadiet), der just synes at kunne yde en passende Næring for de endnu spæde Skreiunger. 240 Skreiens Indsig tager meget tidligt, nemlig ofte længe for Nytaar, sin Begyndelse og sker stimevis, saaledes at Stimerne, der . først kun vare smaa, senere blive alt større og større, indtil de. paa den Tid Gydningen nærmer sig blive saa mægtige, at man paa dem ikke upassende kan anvende den som det vil synes overdrevne Betegnelse ,Fiskebjerge.^ I alle disse Stimer; selv de tidligst indsigende, findes Hun- og Hanfiske om hverandre, et Forhold, der hos andre Fiske, f. Ex. Silden er ganske anderle- des, idet her altid først Rognfiskene komme, og først bagefter Hanfiskene, for at overgyde den af.hine allerede afsatte Rogn med sin Melke. Forholdet er let forklarligt af den ovenfor om- talte mærkelige Eiendommelighed ved Skreiens Rogn. For at Befrugtningen her skal kunne foregaa maa nemlig Rogn og Melke eydes samtidigt og blandes sammen i Sgen. Hos de først opsi- gende Fiske er Rogn og Issel, skjondt vistnok altid temmelig stærkt udviklede, dog endnu langt fra sin Modenhed. Rognen er endnu saa fintkornet, at man med det ubévæbnede Øie knapt for- maar at adskille de- fine Smaaæg. Disse ere af en lys gulrød Farve og vise under Mikroskopet en gare lys Zone og en indre opak fintkornet Masse (Blommen); ethvert Spor til Kimblæren er allerede i dette Stadium forsvundet. De ere alle forenede med et fint af Blodkar gjennemvævet Bindevæv i uregelmæssige som oftest koniske Processer, der alle convergere mod Midten af Rogv- sækkene. Disse omslutte saaledes en indre Hule, hvori Æggene efterhvert som de ere fuldmodne optages for derpaa at føres ud igjennem de 2 længere bagtil til en fælles Udførselsgang forenede Canaler, der udgaa fra Rognsækkenes indre Side. Ved den vir dere Udvikling tiltage nu ZEggene mere og mere i Storrelse 08 blive samtidigt mere og mere klare og gjennemsigtige, indtil de næsten ere farvelose. De ere nu lige ved at vere modne, men * dog endnu lost forbundne med Bindevæv og omgivne af eu egen — tynd Kapsel, hvori de ernzrende Blodkar forgrene sig. Snarí . brister imidlertid denne Kapsel, og de modne Æg ere nu løste ES S fra sin Forbindelse med de øvrige og falde ned i Rognscekkenes — de indre Orriek hvorfra de kun ved et sagte Tryk paa Fiskens ec 5 241 lade sig udpresse gjennem den tæt bag Gatboret beliggende Kjøns- aabning (porus genitalis). De ere nu aldeles vandklare, omtrent af 1 Millimeters Gjennemsnit og tage sig for det blotte Oie ud som crystalklare Smaaperler. Bragte i et Glas Sovand synke de i Begyndelsen paa Grund af Vandets Bevægelser ned mod Bun- den, men hæve sig, saasnart Vandet er bleven roligt, alle mod Overfladen, hvor de danne et tæt sammenpakket flydende Lag. Deres specifiske Vægt er saaledes mindre end Søvandets, men derimod større end det ferske Vands, noget, man let overbeviser sig om ved at bringe dem op i et Glas almindeligt Drikkevand. De synke her hurtigt tilbunds, uden senere at flyde op, igjen.! Hos disse saaledes nylig af Ovarierne udkomne Æg viser Blom- men sig under Mikroskopet fuldkommen klar og gjennemsigtig, kun med et yderst svagt gulagtigt Skjær, samt næsten fuldstæn- digt udfyldende Ægget, kun ladende et ganske smalt af et farve- løst alle formede Bestanddele manglende Indhold fyldt Rum til- bage mellem den og den ydre Begrændsningshud. Denne sid- ste er temmelig fast og elastisk, samt bestaar, som jeg ved Dis- section har overtydet mig om, af 4 forskjellige tæt sammenfoiede Lag. Paa Blommen selv bemærkes ved stærk Forstorrelse tal- rige smaa ulige store Oljeblerer uregelmæssigt fordelte over dens hele Overflade. Endnu er der en Ting ved Ægget, som jeg i Begyndelsen oversaa, men som jeg senere, efter først at være bleven opmærksom herpaa, har gjenfundet constant hos hvert eneste Æg. Det er en liden mikroskopisk mørk Plet, som fin- des i den ydre Begrændsningshud og altid i Nærheden af den Pol af Ægget, der vender nedad. Dens Beliggenhed er forøvrigt ikke noiagtig den samme hos hvert Æg, idet den snart findes ganske ? Denne noie afpassede specifiske Vægt er af største Vigtighed for Æggets Ud- vikling. Ved flere Dages vedholdende Uveir og Reguskyl, saaledes som det saa ofte hænder heroppe, vil der nemlig ofte, ialfald for en kort Tid kunne danne sig en tynd Skikt i Overfladen af Søen, hvor Søen ved Opblandning med ferskt Vand kun, har cn meget ringe Saltgehalt, og som, hvis den i Søen flydende . Rogns specifiske Vægt kun var en liden Smule mindre, vilde i hei Grad virke hemmende om ikke aldeles ødelæggende paa dens ek t Vidensk Selsk. Forh. 1865. 16 242 nær den nedre Ende snart er rykket noget længere op paa Siden af Ægget, men af de mange hundrede af mig undersøgte Æg har jeg ikke fundet et eneste, hvor den var rykket ovenfor den ne- derste Fjerdepart af Æggets Diameter, heller ikke et eneste, hvor den noiagtig indtog den nedre Pol af samme. Denne Plet er den saakaldte Mikropyle, der har den dobbelte Bestemmelse at til- stede Spermatozoerne Adgang til det Indre af Ægget og til under- den hele senere Udvikling at indsuge friskt Vand, med andre Ord, den tjener til Befordrelse af Befrugtningen og til Æggets Respiration. Ved de stærkeste Forstørrelser, jeg har kunnet an- vende, viser denne Plet sig som en cirkelrund af noget ophøiede Rande omgiven Skive af gulagtig Farve og et eget ligesom pole- ret Udseende, hvorfra der gaar en fin Kanal, der gjennemborer Æggehuden og aabner sig med en tragtformig Aabning paa In- dersiden af samme. Nogen tydelig Aabning i den omtalte cirkel- runde Skive har jeg ikke formaaet at opdage. Sikkert er det- saaledes i ethvert Fald, at den ikke er et blot og bart Hul i Æg- get; derimod synes den at være af en porøs Natur og at eie en egen indsugende Kraft. Men hvorledes kunne nu Spermatozo- erne trænge igjennem denne Skive ind i Ægget? Dette har jeg moie havt min Opmærksomhed henvendt paa ved under Mikro- skopet at tilsætte en Draabe Melke til Æggene. Jeg har ofte seet, hvorledes Spermatozoerne saa ofte de ere komne i Berørelse med denne Skive ere blevne hængende og har i lang Tid endnu kunnet iagttage Halens Bevægelser udenfor denne; men aldrig har jeg nogensinde faaet se Spermatozoer ind iselve Ægget, uag- tet dette er saa aldeles vandklart, at man nødvendigvis maatte se dem, hvis de fuldt og færdige trængte ind i det klare med Vand fyldte Rum mellem Æggehuden og Blommen. Den rimeligste Forklaring herpaa synes mig at være den, at Spermatozoerne, der jo i Grunden kun ere Celler forsynede med en Elimrecilie, efter i nogen Tid at have været i Berørelse med Mikropylskiven, paa Grund af dennes indsugende Kraft briste, og at kun deres Indhold absorberes af Ægget, en Anskuelse, der saa vidt mig —. . bekjendt ikke tidligere er bleven udtalt. — Hvad Spermatozoer- sg 243 nes Form hos Skreien angaar, saa vise de sig som ovale eller snarere pzereformige Legemer, i hvis tilspidsede Ende den sær- deles fine Hale eller Flimrecilie er fæstet. Ligesom Rognen er ogsaa Melken specifisk lettere end Sovandet og flyder derfor, strax den er gydt, op mod Overfladen af Vandet. Heraf kan man for- klare sig Grunden til, hvorfor Hanfiskene i Regelen under Gyd- ningen staa dybere i Søen end Hunfiskene, endelig hvorfor Mi- kropylen just er beliggende i Nærheden af den Pol af Ægget, der vender nedad, Forholde, der hos de tidligere i denne Hense- ende undersøgte Fiske netop er omvendt. Har Ægget flydt nogen Tid i Vandet, bemærkes, at der er foregaaet en paafaldende Forandring med samme. Ved den ne- dre Pol har nemlig Æggeblommen dannet en Fortykkelse, der i Begyndelsen, naar Ægget sees fra Siden, tager sig ud som en halvmaaneformig Bræm af en tydeligere gulagtig Farve og compac- tere Consistens end den øvrige Blommemasse. Denne Fortyk- kelse bliver derpaa mere og mere fremstaaende, indtil den til- Sidst danner en fra Blommen ampulleformigt fremspringende næ- sten halvkugleformig Udbugtning: Æggeblommen har udskilt de Dele, der skulle anvendes til Dannelsen af det kommende Foster, Som en fra den øvrige, kun til Fosterets Ernæring tjenende, Blommemasse skarpt adskilt Del, som vi uden at misforstaaes kunne benævne Kimskiven, skjøndt den vistnok endnu har bety- . delige Forandringer at gjennemgaa inden den bliver skikket til atfrembringe Fosteranlegget. Samtidigt hermed bemærkes, hvor- E ledes de oprindelig ligelig over den hele Blommemasse fordelte Oljeblærer lidt efter lidt flyde sammen til større Blærer, der . Samle sig i en tæt Kreds omkring Kimskiven og senere ved ind- . byrdes at smelte sammen danne en klar Zone om samme. De . 9venomtalte Forandringer sker saavel med det befrugtede som ubefrugtede Æg. Den første synlige Indvirkning af Befrugtningen . Påafølger først efter et Par Timers Forløb. Man ser da over Mid- . ten af Kimskiven en svag Fure, der efterhaanden bliver dybere . og dybere, indtil den tilsidst afsnører Kimskiven i 2 symmetriske x Halvdele, Efterat denne Deling derpaa igjen pk a Mad svà- E 244 gere markeret seesienhver af Halvdelene endnu en Fure, lodret paa den forste, hvorved Kimskiven tilsidst deles i 4 kugleformige Dele; enhver af disse deler sig igjen, saaledes, at der fremkom- mer 8, disse igjen i 16, 32, 64 o.s. v. Tilsidst bliver Kimskiven delt i saa mange Dele, og Delingerne blive saa fine, at dens Overflade tilslut synes ligesaa glat, som den oprindelig var. Hermed ender den iste Periode i Æggets Udvikling. Den hele Delingsproces har omtrent medtaget 4 Døgn. Endnu er imidler- tid intet Spor af Fosteret at se; Kimskiven er først nu ved den forberedende Delingsproces gjort skikket til at frembringe Fosteret. Den 2den Periode begynder dermed, at Kimskivens øvre mod Blommen vendte Side, der før var ganske flad, hæver sig uhr- glasformigt ind i samme, hvorved Kimskiven antager Formen af en stærkt convex Lindse, hvoraf Halvdelen rager ind i Blomme- massen, Halvdelen udenfor samme. Den gaar paa Midten ud i en tynd circulær Bræm, udenfor hvilken man opdager talrige krandsformigt om samme ordnede smaa kugleformige Legemer, der synes at være enkelte af de ved den sidste Delingsproces fremkomne Smaadele, der ere løsnede fra Skiven og findes ind- leiet i den klare oljeholdige Zone om samme. Efterat den ind i Blommemassen ragende Del af Kimskiven har naaet sit Maximum af Heide, der endog ofte kan være ikke saa ubetydeligt støre - end den udenfor Blommen ragende Del, begynder den igjen 8f svinde ind; dog saaledes, at dette sker hurtigere paa den ene Side end paa den anden. Paa dette sidste Sted danner sig i Randen en liden Fortykkelse, som er det Punet, hvor Fosteran- lægget først viser sig. Kimskiven, der saaledes oprindelig havde en flad, derpaa en convex øvre Side, begynder nu endog at ind- UU don M DAS ii mr hules stærkt i Midten, saa at den tilsidst viser Formen af et tyndt — hue- eller skaalformigt Beleg om den nedre Pol af Blommen. Sees Ægget nedenfra viser den nu af 2 Blade (det vegetative 08 animalske) bestaaende Kimskive, eller som den nu rettere bør kaldes Kimhud (Statoblast), en indre lysere Zone og en mere — fortykket cirkelformig Rand, der snart paa den ene Side, hor DER den ovenomtalte Fortykkelse findes, viser sig bredere og compac- * E ELE 245 tere end. paa de øvrige ‘Sider. Ved den videre Udvikling, under hvilken Statoblasten hurtig tiltager i Omfang omsluttende en større og større Del af Blommen, udsender den ydre Rand paa dette Sted indad en triangulær Fortsats, der med sin nedre spids udlobende Ende mere og mere nærmer sig ZEggets nedre Pol, saa at den indre lyse Zone af Statoblasten antager en stærkere og stærkere halvmaaneformig Skikkelse. I denne Fortsats be- mærkes inden kort Tid og endnu førend Kimhuden har omsluttet Halvparten af Blommen, tydeligt. Embryonalanlægget. Man be- mærker først en svag longitudinel Forhøining, der i den nedre Ende viser en Fortykkelse, paa Siderne af hvilken man utydeligt "Skimter 2 halvkugleformige Udstaaenheder. Længdeforhøiningen er Embryonets Rygmarv, den nedre Fortykkelse Hovedet eller egentlig Hjernen, og de 2 laterale Udbugtninger Anlægget til Oinene. I Løbet af den 8de Dag efter Befrugtningen har Kim- huden omsluttet den hele Blomme, alene med Undtagelse af en liden Del ved den ovre Pol, der tager sig ud som en af en for- tykket Rand omgiven ringformig Aabning. Paa samme Tid har den triangulære Fortsats forlænget sig stærkt og antaget Formen af et temmelig smalt Baand, der allerede næsten strækker sig fra den ene Pol af Ægget til den anden. Ind i dette Baand lig- ger nu tydeligt det hele Embryo, der. kun oventil med sin bagre "Ende endnu staar i umiddelbar Forbindelse med Kimringen. Den 3die Periode i Æggets Udvikling kan passende sættes ved det Tidspunét, da Kimhuden fuldstændigt har omsluttet Blom- men i sig. Dette er ogsaa ledsaget af andre væsentlige Momen- ter i Udviklingen, idet flere af Embryonets Organer, der før ikke kunde skjelnes, nu for første Gang blive anlagte, saaledes Lind- . Sen i Øiet, Rygstrengen (chorda dorsalis), Øreblærerne, Leveren, Brystfinnerne og Hjertet. Anlægget af Hjertet forraader sig der- ved, at Halsregionen bag Oinene danner ligesom en svag Op- Svulmning, hvori man derpaa ser en liden cirkelrund Blære, der imidlertid endnu ikke forraader nogen Slags Bevægelse. Denne . Blære uddrager sig derpaa til en paatvers af Embryonet stillet hul Conus eller Klokke, der snart forraader enkelte uregelmæs- 246 sige Sammentrækninger, indtil den tilsidst begynder sine eien- dommelige rythmiske Bevægelser. Samtidigt hermed bemærker man de første Bevægelser af selve Embryonet inden i Ægget. Det er først en svag, næsten umærkelig Zittren, der senere gjen- tager sig med større eller mindre Mellemrum paa en mere ener- gisk Maade. Pigmentet begynder nu allerede tydeligt at vise sig, paa Øinenes Regnbuehud i Form af fine Smaapuncter, paa den øvrige Krop som uregelmæssigt forgrenede Striber. Ungen har imidlertid voxet saa betydeligt, at dens Krop allerede viser en efter Æggets Conturer afpasset fuldstændig kredsformig Bøining, saaledes at den nu med en tydelig klar Hinde (Embryonalfinnen) omgivne Bagkrop naar til Snuden eller senere endog noget uden- for samme. Ved Enden af den 16de Dag er Ungen færdig til at slippe ud af Ægget. Dens Bevægelser inden i samme ere ogsaa blevne saa voldsomme, at den ikke sjelden indtager en ganske anden Stilling i Ægget end den oprindelig havde havt. Iris er nu fuld- kommen pigmenteret og viser endog Spor til den eiendommelige Selvglands, der hos de videre komne Unger er saa stærkt frem- trædende. I sin nedre Rand har den en dyb Indbugtning, som først senere lidt efter lidt forsvinder. Kroppens Pigment har nu fordelt sig saaledes, at det ved Roden af Brystfinnerne og langs den øvre Side af Tarmen optræder i større Mængde; ligesaa paa Bagkroppen, hvor det danner 2 mørke af talrige stjerneformigt forgrenede Pigmentpletter bestaaende Tverbaand, der ogsaa ved- ligeholder sig uforandret længe efter at Ungen har forladt Ægget. Endelig sprænges Æggehuden og Ungen befrir sig langsomt fra de ved den endnu hængende Levninger af samme. I Begyndel- sen har Kroppen endnu den krumbøiede Form, som den havde medens den var indesluttet i Ægget, men tilsidst rettes den lig? ud, og Ungen begynder nu at bevæge sig med sine eiendomme- lige zittrende Bevægelser. Den har nu det eiendommelige uud- viklede og fra de Voxne meget afvigende Udseende, der er cha- : ; . racteristisk for alle nys af Ægget udslupne Fiskunger, især bes virket ved den store endnu ved den hængende Blommesæk, d. o 247 en Tid lang endnu skal yde den dens eneste Næring, indtil Mun- den har aabnet sig og Tarmkanalen formet sig til et med samme i Forbindelse staaende sluttet Rør. Kroppen er særdeles tynd og spinkel, samt naar undtages de ovenomtalte Pigmentansamlinger næsten fuldkommen farveløs, visende med stor Tydelighed den efter Midten gaaende chorda dorsalis og de paa begge Sider af samme regelmæssigt anordnede Kropsmuskler. Den forreste Del af Kroppen viser endnu en svag Bøining nedad som Reminiscens af Føtalkrumningen, og Hovedet er temmelig skarpt afsat fra den øvrige Krop, ligesom opsvulmet og af rundagtig Form med Snu- den eller rettere Panderegionen noget fremspringende. Ved den øvre Side af Blommesækken bemærkes Tarmkanalen, der endnu er næsten fuldkommen lige og ender blindt noget bag den 1ste Trediedel. af Kroppen eller paa det Sted, hvor Blommesækken bagtil er afsluttet. Ved dens forreste noget tilhøire krummede Ende sees en rundagtig fintkornet Masse, som er Leveren; og lige Ovenfor denne paa hver Side de cirkelrunde, aldeles vandklare Opadrettede Brystfinner. Kroppen er omgiven af en vandklar Hinde, der begynder lige over Snuden og strækker sig rundt den hele Krop indtil Blommesækken, dens forreste Del er udvidet i Breden til et Slags Hætte, medens den bagtil bliver stærk sammen- trykt og erstatter de øvrige endnu manglende Finner under Dyrets . Bevægelser. Blommesækken begynder nu mere og mere at svinde ind, og samtidigt ser man Munder begynde at dannes, idet Un- derkjæven, der før var fast forbunden med Overkjæven, lidt efter lidt løsnes fra samme. Naar Blommesækken er fuldstændigt ab- sorberet, hvilket omtrent sker 14 Dage efter Ungens Udklækning, er Munden allerede tydeligt udviklet men endnu af et fra de Voxne meget afvigende Udseende, idet Underkjæven, i Lighed med de under Benævnelsen Torskekonger bekjendte Vanskabninger blandt den voxne Skrei, rager betydeligt frem foran Overkjæven, der stiger meget steilt i Veiret. Ungen forraader nu allerede de eiendommelige svælgende Bevægelser og snapper ivrigt efter mi- kroskopiske Dyr og Alger. Den er heller ikke nu saa aldeles prisgivet for Strøm og Veir som tidligere, da Blommesækken E 248 holdt den op i Vandskorpen, men foretager ofte smaa Udflugter temmelig dybt under Overfladen for at gjøre Jagt paa de Smaa- dyr, hvoraf Søen paa denne Tid vrimler. De nærmest folgende Forandringer indskrænke sig nærmest til de indre Organer: Saa- ledes udvikles Gjellerne tydeligt; Blodet, der før var aldeles far- veløst, antager en svag gulagtig Farve og sees circulere i be- stemte Baner om i Kroppen; Tarmkanalen har tiltaget i Længde og maa for at faa Plads beskrive en eller flere Vindinger; det saakaldte Uggeben (clavicula) er allerede tydeligt udviklet o. s. v. Hos de ældste af mig observerede Udviklingsstadier, der toges i Begyndelsen af Mai Maaned, var Kroppen mindre gjennemsigtig og viste især paa Hovedet en tydelig gulagtig Farve. Pigmentets Fordeling var ogsaa noget ulig, idet det især optraadte tydeligt paa den ovre Side af Hovedet og langs Ryg- og Bugsiden af | Kroppen. 'Tarmkanalen, paa hvilken man allerede kunde adskille en forreste stærkere udvidet Del (Maven) og en tyndere slynge- formig beiet Endedel (Tarmen), viste et gulagtigt bagtil i det Grønne overgaaende Indhold. Blodet var i Nærheden af Hjertet allerede tydeligt rødligt farvet. Nær den bagre Ende af Kroppen paa den undre Side viste sig i Embryonalhinden nogle fine Straa- ler som det første Tegn til den sig under Enden af Chorda dor- salis dannende Halefinne. Videre strække ikke mine Undersøgelser af Skreiens Udvik- ling sig, men jeg haaber til næste Aar at kunne fortsætte mine | Iagttagelser over de vistnok meget interessante Forandringer, som Ungen endnu har at gjennemgaa inden den naar de Voxnes Ud- seende. | Sluttelig faar jeg bemærke, at det ovenomtalte mærkelige Forhold ved Skreiens Rogn, at den nemlig udvikles frit svøm- mende i Søen, ikke er eiendommeligt for denne Fisk alene. Un- der mit sidste Ophold i Lofoten fik jeg ved Hjælp af det fine Net ogsaa Rogn af 3 andre forskjellige, mig endnu ubekjendte . | Fiskesorter, flydende fuldkommen paa samme Maade i Søen; . ligesom jeg ogsaa directe har overbevist mig om, at Tilfældet er ligedan med Rognen af Hysen (Gadus æglefinus), der gyder vm- E 249 trent paa samme Tid som Skreien. I det Hele ter vel det omhand- lede Forhold være almindeligere udbredt, blandt Havets Fiske end man aner. For hoist sandsynligt anser jeg det saaledes, at det gjælder den hele vidtløftige Torskefamilie, og at det ved nær- mere Undersøgelse maaske kan befindes at strække sig endnu meget videre. Hr. Realcandidat Guldberg meddelte Resultaterne af hans og Hr. Waages fortsatte Studier over Affiniteten. let ` tidligere Mode blev omtalt de Fænomener, der viste sig ved Sy- rers Indvirkning paa Metaller; de i denne Anledning anstillede Forsøg bleve udvidede derhen, at man undersøgte Virkningen af et fremmed Stofs Tilstedeværelse. Saaledes blev til HCl sat NaCl, ZnCl, NH4Cl osv. og man fandt, at enkelte af disse begunstigede Saltsyrens Virkning paa Zinken, andre forlangsommede den. Sær- deles mærkelig er Virkningen af Edikkesyre; naar denne tilsættes i- liden Mængde forlangsommer den Virkningen ; tilsat i noget større Mængde begunstiger den samme og tilsat i endnu større Mængde forlangsommer den i stærk Grad Saltsyrens Virkning paa Zinken. Den 22de September. Almindeligt Mode. "Hr. €. Boeck meddeelte videre Bemærkninger over Begre- berne „Individ og Individualitet*, og belyste samme ved at forevise en Række Monstrositeter af Planter og Dyr. N Den 13de October. Møde i den philosophisk-historiske Classe. |». Hr. Holmboe holdt følgende Foredrag, som Tillæg til hans tidligere Lo. om Eeds-Ringe:/ I det kongl. danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, 5te ' See Vid.-Selsk. Forhandl. for 1863 S. 170 fig. 250 Række, hist. og philis. Afh. 3die B. findes en Afhandling af Prof. Dr. L. Müller, betitlet: „Undersøgelse af et gammelt persisk Sym- bol, bestaaende i en Ring med forskjellige Tilsztninger^. Forf. soger lieri at bevise, at Ringen er Symbol paa Guddommen og dernæst paa Kongemagten eller Kongevserdigheden; og i det han omtaler de sammé Seulpturer ved Nakschi Rustam og ved Tàki Bostan, som jeg har beraabt mig paa i min Afhandling om Eeds- ringe (S. 159, S. 7i det særsk. Aftr.), er han enig med mig i at antage den Person, som fremrækker Ringen til Kongen af Persien, for at være Geistlighedens Overhoved, Stor-Mobeden, Agytpayoc, ligesom ogsaa deri, at enkelte af disse Sculpturer frem- stille Kongens Eedsafleggelse ved Thronbestigelsen (hos mig 8. 180, S. 13 i det særsk. Aftryk); hvorimod han erklærer sig uenig med mig i min Opfattelse af Ringen som Eedsring, i det han med ældre Archzologer antager, at Fremreekkelsen af Ringen symbo- lisk betegner Kongev:erdighedens Overleverelse. Men den ærede Forfatter har ikke imedegaaet min Modgrund, at nemlig Stor- Mobeden holder Ringen fast omsluttet med sin Haand, medens Kongen paa et Par Steder kun lægger Haanden paa Ringen paa — — en saadan Maade, at han kjendeligen ikke agter at modtage den. Hr. M. bemærker herved kun, at „hvor Kongen ikke ligefrem modtager Ringen, aflægger han en Eed med Hensyn til Konge- magten, hvis Symbol den er.“ Hr. M. indrømmer, som sagt, al Haandspaaleggelsen paa Ringen er en gestus, som er samtidig med Eedsaflæggelsen; og paa den anden Side har jeg (5. 179, S. 12 i Aftr.) erklæret: ,En saadan Ring, som udgjorde en Deel "af det kongl. Hovedsmykke, kunde man vel tænke sig brugt som Symbol for Kongemagten*; og længere nede paa, samme Side: »Ringene blive da at betragte som hellige Ringe, hvad enten de ere Efterligninger af en Deel af Kongernes Diadem eller ikke.“ Forskjellen mellem Hr. Ms. og min Opfattelse reducerer sig sað- ledes til Meningen om, hvorvidt Billedhuggeren har havt til Hen- ds sigt at fremstille Eedsaflzeggelse alene eller tillige Kongemagtens .. Overdragelse. 2s For nu yderligere at bevise Rigtigheden af min Opfattelse, : i: 251 skal jeg først paavise, at denne af Hr. M. ikke rigtigen er frem- stillet. " Jeg har i min Afh. S. 178 (S. 11 i det særsk. Aftryk) paa- viist, at de achiemenidiske Kongers Hovedsmykke var en Tiara eller cylindrisk Hue, og da denne ikke passende kunde repræ- senteres ved en Ring, slutter jeg siden med følgende Ord: „Paa Lighed i Form og Størrelse tor man derfor ikke bygge Forestil- lingen om Ringen som Symbol paa Souverainitet.^ Og paa næste Side siger jeg: ,Derimod kan en saadan Opfattelse finde nogen Støtte i den Omstendighed, at flere Sasanidiske Konger bare Diademer, der omgaves af to eller tre Guldringe*.! Hr. M. har i det Foregaaende (S. 157) yttret den Mening, at de gamle per- siske Konger, som Tegn paa Kongevzrdigheden smykkede Hove- det med en simpel flad Guldring, og har henviist til de Sculpturer i Persepolis, hvori en Mand med saadant Hovedsmykke bekjæm- per et bevinget Uhyre (Pl. 52 og 53 hos Ker Porter, Pl. XXV hos Niebuhr), idet han formener, at Personen kan betegne Kon- gen. Men, seer man hen til andre Sculpturer sammesteds, bliver : det klart, at Ringen i dette Tilfælde ikke kan have saadan Be- tydning; thi Ringe af ganske den samme Form sees paa flere underordnede Personers Hoveder, saasom paa Pl. 48 hos K. P. Pl. XXV hos N., hvor to Personer bag Kongen ere saaledes smyk- kede og den ene af disse holder Parasollen og den anden Flue- viften over Kongen; videre to Spyddragere Pl. 46; to Betjente PL 47; flere Personer i den store Offerprocession Pl. 40 og 43. Hr. Ms. Mening, at Ringen eller Diademet (i dette Ords oprinde- lige Betydning som Baand om Hovedet) som en væsentlig Deel af de persiske Kongers Hovedsmykke maa ansees skikket til at repræsentere Kongeværdigheden, vil saaledes ved nøiere Under- søgelse befindes ikke at være correct. Han beraaber sig paa Curtius III, 3: ,Cidarim Persæ regium capitis votabant insigne; ! Dr. Ms. Opfattelse af min Fremstilling, at jeg skulde have benægtet Perserkon- gers Brug af Ring om Hovedet (udenom Huen), beroer derfor paa en Misfor- "staaelse, i det han har taget mit Udtryk: Hovedsmykke, i Betydning af Ring, medens det i sin Sammenhæng paa det citerede Sted bruges om Tiara'en. 252 hoc cærulea fascia albo distincta circumibat;4 og Xenophons Cyro- pædie VIII, 3, 15, hvor der berettes, at Cyrus bar et àuxbmpa zept TÅ wapa, og tilføjer: „Vel skulde Cidaris (xdapre, xıTapıg) efter dette Sted have været Navnet for Hovedbedzekningen eller Tiaraen; men der er Grund til at antage, at det egentligen er det om samme bundne Diadem der har været kaldt saaledes. Jfr. Spanheim de usu et præstantia num. p. 470 flg.” Men ligesom Curtius med tydelige Ord betegner Cidaris eller Tiaraen, i Mod- sætning til fascia eller Diademet, for det egentlige og væsentlige insigne regium, saaledes omtaler paa den anden Side Span- heim det som en Feiltagelse af Brisson, at forvexle Cidaris med Diadema. Hans Ord ere p. 456 følgende: ,Neque tamen Brisso- uio adsentior, qui Diadematis nomine Cidarim putat etiam desig- nari; ideo nempe quod e Persico luxu mutuatum Alexandrum. Persicum Diadema, Diodorus et Justinus tradant, Arrianus autem Cidarim Persicam, quæ nempe idem sonent. Utramque enim - hoc capitis ornamentum a Persis mutuatus est Alexander, ut non opus sit proinde ea inter se confundere.“ Hertil kan foies fol- gende Beretning hos Arrian:! ,Ved samme Tid kom nogle Per- sere til ham (Alexander) og berettede at Bessus bar den høie eller ligeopstaaende Tiara (cwxoc» coðùv) og den persiske Dragt, blev kaldet Artaxerxes istedetfor Bessus, og kaldte sig Asiens Konge.” Dersom Baandet om Tiaraen havde været det viesent- lige Tegn paa Kongevswrdigheden, maatte det her have været nævnt. Tiaraen derimod nævnes her som hos Cortius som det egentlige insigne regium. Der existerer saaledes intet Beviis for, at Achæmeniderne smykkede Hovedet med en Ring alene. Hvor- imod bekjendte Sculpturer i Persepolis (Kr. Pr. Pl. 48, 50. Nie- buhr II. Pl. XXV og XXX) fremstille Perserkongen med den føromtalte cylindriske Hue uden fascia eller Buxbmpa, hvoraf ty- deligt nok fremgaaer, at, naar saadan brugtes, var den at betragte som en Bisag.? 1 Ava. AncÉavdeov lib III p. 221 i Blanehards Udg. af 1668. ? Baand eller Ring, uden Hue, om Kongers Hoveder, som paa græske PT thiske, baktriske og flere Mynter, forekommer ikke paa et eneste hidtil be- - 253 Som Indvending mod min Opfattelse af Ringen som Eedsring, anfører Hr. M.: „I det mindste paa to af Sculpturerne (a St. pl. LII og CXCII bis)! er Kongen aabenbart fremstillet som den, der modtager Ringen, da han med den hoire Haand griber midt om Baandene.^ Jeg maa her gjentage den Bemærkning, jeg tid- ligere har fremsat, at den Person (Stormobeden), som rækker Ringen frem, holder denne saa fast omsluttet, at Fingerspidsene endog berøre hans Haandflade, og at dette ingenlunde kan be- tegne den Hensigt at overlevere Ringen; 'og hvad Kongens Gri- . ben efter Baandene angaaer, da reducerer dette sig til, at disse, ligesom ved et Vindpust ere bragte i en horizontal Stilling heni- mod Kongen, hvis Fingre de berøre, i det han udstrækker Haan- den, for at legge den paa Ringen. Jeg kan derfor ikke fravige den Mening, at der ikke paa noget af de omtalte Monumenter findes Antydning til Overdragelse eller Modtagelse af Ringen, men kun Fremrækkelse til Haandspaalegning. Hr. Ms. Paastand at JHovedbindet eller Diademet i» Virkeligheden var et Tegn paa Kongevzerdigheden for alle Persiens Herskere lige fra Cyrus til den sidste Sasanide,4 hviler saaledes paa en los Grund. Jeg har allerede ovenfor paaviist, at, ifolge Curtius, det egentlige insigne regium var Cidaris eller Tiaraen, at paa de storartede Billed- værker i Persipolis Kongen er fremstillet med Tiara uden Dia- dema eller Bind om, og at paa den anden Side i samtidige Seulpturer flere underordnede Personer bære glatte Ringe om Hovedet, ligesom ogsaa mange Personer i Offerprocessionen vise sig med Baand eller Bind (fascia) om Hovedet. (K. P. Pl. 40. 42. 43). : : Det er heraf klart, at i Achæmenidernes Tid var hverken kjendt achæmenidisk eller sasanidisk Monument, være sig Sculptur eller Mynt, med mindre man vil holde den Person med Bue i Haanden, som modtager 9 bagbundne Fanger, for Kongen, hvilket er mindre rimeligt, da hans to Ledsagere ere iforte samme Dragt (K. P. Pl. 60), med Baand om Hovedet, som han. ! Citatet er af Flandin et Coste, Voyage en Perse, et Værk, som jeg ei har Ad- gang til; men. jeg tvivler ikke om, at det er de samme Sculpturer, som Ker p Porter har paa Pl. 27, af hvilke den ene er Pl 3 i min Afhandling. 254 Ring eller Bind om Hovedet Tegn paa Kongeværdighed. Hvad dernæst Sasariderne angaaer, da kan jeg heller ikke antage, at Ringen eller Baandet, som de bar om sin Hovedbedækning, an- saaes for Tegn paa Kongeværdigheden. Thi for det første findes i den hele Række af Beskrivelser over de Sasanidiske Kongers Costume hos Forfatteren af' Modjmel al Tevarikh (26 Regenter) kun ved nogle faa Guldringe om Hovedbedækningen nævnte, medens Farven paa Hovedbedækningen, der stadigen kaldes. z^ Krone, ingensteds forbigaaes.' Heraf sees, at den egentlige Krone ikke var Ringen, men den Form af Hovedbedækning, som Ingen | uden Kongen turde bære. For det andet seer man ikke blot paa achæmenidiske Monumenter, som førnævnt, men ogsaa paa sasa- nidiske, Mænd i underordnet Stilling med Baand om Huen (Kr. Porter Pl. 19 en Person staaende bag Kongen, Pl. 21, Pl. 24 og 27, ligesaa Pl. 28 flere Personer, deels med Ringe, deels med Baand om Hovedet. Jeg kan derfor ikke ansee det for en afgjort Sag, at Ringen paa de sasanidiske Monumenter symboliserer Kongevardigheden, men, som jeg i min forrige Afhandl. har sagt, jeg holder det for muligt, uden at jeg derfor kan fravige "den Mening, at Ringen i Sculpturerne hovedsagelig er benyttet som Eeds-Ring, hvilket i al Fald meget vel lader sig forene med. dens Betydning som Symbol paa Kongevzrdighed.? Min Opfattelse af Ringens Betydning finder jeg yderligere | bestyrket ved Reversen af nogle sasanidiske Mynter, hvor den ene af de ved Ildalterets Sider staaende Personer holder en Ring i Haanden.3 Jeg seer nemlig heri den samme symbolske Frem- 1 Jour. Asiat. III. S. T. XI p. 258 fig. | 2 At Ringen har tjent som Symbol paa Guddommen, er med plausible Grunde godtgjort af Dr. M., ligesom forhen af Lajard i hans lille Afhandling: Note sur l'emploi et la signification du cercle et de la couvonne ete. i Nouv. Journ. Asiat. T. XVI p. 171 flig., og kan derved som et helligt Symbol være anseet vel skikket til at bruges som Eeds-Ring. See Planchen fig. 1 og 2, ligesom i Numism Chronicle XV Pl. ad pag. 150 fig. 8 og hos Mordtmann, Erklärung der Münzen mit Pehlewi- Legenden. Taf. VI No -— 9 og 7 — i Zeitschr. d. deutschen morgenl. Gesellsch. VIII B. Forf. erklærer sig oftere for den Anskuelse, at de to Personer ved Siderne af Iid-Alteret € ere $5 ^ 255 stilling, som jeg i min ovenmeldte Afhandling har fundet paa et Par celtiske Mynter.! Ligesom der en Mand med Ring i Haand symboliserer Rettergang, og et firefoddet Dyr med en Offerkniv over antyder Offertjeneste, saaledes er paa de sasan. Mynter for- meentlig Ildalteret Symbol paa Offertjenesten og Ringen i Per- Sonens Haand Symbol paa Rettergang. Det kan vel synes paa- faldende, at i en Sculptur ved Nakshi Rustam (Pl. 19 hos Ker Porter, gjengiven her paa Pl. som fig. 3) Eeds-Ringen fremræk- kes til Kongen af en Qvinde, der bærer samme Krone (en Muur- krone), som den, hvórmed ellers Stormobeden pleier fremstilles, ligesom ogsaa, at paa sasanidiske Mynter, f. Ex. nysnævnte No. 1, Reversen viser Kongen staaende med Haanden opløftet ved den ene Side af et Ild-Alter og en Qvinde holdeude en Ring lveiret paa den anden Side, aldeles i samme Stilling, som Stor- mobeden indtager paa andre Mynter. Men disse Omsteendighe- .. der have kun ringe Betydning ved Bedømmelsen af Meningsulig- heden mellem Hr. M. og mig. I al Feld turde man vel fole sig mere tilboielig til at antage, at Dronningen holder Eeds-Ringen end til den Mening, at hun overleverer Monarchen Kongemagten. Naar man seer hen til den underordnede Stilling, Qvinden indtager i Orienten, er der Grund til at troe, at en eller anden overordentlig Begivenhed har givet Anledning til nysnævnte Sculp- tur og til Preget paa de omtalte Myater. Ker Porter anfører følgende Sagn, der fortælles paa Stedet, som en mulig Anledning til Billedværket : : »Bahrams? herskende Lidenskab var Jagten, og stolt af sin d Store Færdighed som Bueskytter, enskede han at give en Preve r derpaa for sin hoiest elskede Hustru. Hun ledsagede ham derfor - Kongen og Stormobeden (der Oberpriester), og saaledes specielt hvad den cite- rede Mynt No. 5 angaaer. Paa nogle sasan. Mynter sees Ringen med to nedhængende Baand afbildet paa Midten af Ildalterets Fodstykke. Mémoires sur diverses antiquités de la Perse, par Silv. de Socy. PL V. 1. Vid.-Selsk. Forhandl, 1862 S. 175 ell. S. 8 i Aftr. Pl. I fig. 6. . ? Bahram den 5te, ogsaa kaldet Bahram Gur (Vildesel), fordi han omkom paa en Vildeseljagt. : 256 til Sletten, og man opdagede i nogen Afstand en Antilope, som' - laae og sov. Kongen skjed med sin Bue saa noiagtigt, at Pilen streifede Dyrets Ore. Antilopen vaagnede og strakte et Bagbeen hen til Stedet, for at bortjage den Flue, som det syntes at antage, plagede den. Kongen skjod atter og fæstede Hoven til Hornet. I sin Glæde vendte han sig til Damen med et Blik, som æskede hendes Mening om hans Færdighed. Men hun bemærkede koldt: »Øvelse gjør fuldkommen.” Et saa ligegyldigt Svar, hvor han ventede varm Lovpriisning, vakte Skuffelse og Skinsyge; og i Øieblikkets rasende Harme befalede han at,bringe hende op imel- lem. Bjergene og udsætte hende der for at omkomme. Den Be- tjent, som skulde udføre denne Befaling, førte hende bort, men af Medlidenhed sparede han hendes Liv og tillod hende under en dyb Forklædning at tye til en ringe Landsbye ved Bjergenes Fod. Her tog hun Bolig i et Overværelse i et Taarn, hvor hun havde at stige op ad en Trappe med tyve Trin. Ved 'sin Ankomst kjøbte hun en ung Kalv, som hun hver Dag regelmæssig bar en Gang ned og op ad denne Trappe. Denne Øvelse forsatte hun i fire Aar; og Tilvæxten i hendes Styrke holdt Skridt med Til- væxten i Dyrets Vægt. Bahram, som tænkte, at hans Yndlings- hustru forlængst var død, kom nu en Aften efter en trættende Jagt til at gjøre Holdt.i denne Landsbye. Her saae han en ung Qvinde bære en stor Koe opad en Trappe paa tyve Trin. Han blev forbauset og sendte Bud for at erfare, hvorledes en Qvinde havde erhvervet en saa usædvanlig Styrke. Den unge Qvinde, som havde hyllet sig i sit Slør, sagde, at hun ikke vilde aaben- bare sin Hemmelighed uden for Kongen, og til ham kun under den Betingelse, at han vilde finde sig i at komme alene hen til Taarnet. Bahram fulgte strax Opfordringen, og idet han gjentos Yttringen af sin Beundring for hvad han havde seet, .bad hun ham ikke odsle Lovpriisninger, som om hun havde gjort et Mira- kel; thi „Øvelse gjør fuldkommen,” sagde Dronningen med sin naturlige Stemme og løftede i det Samme sit Slør op. Konger gjenkjendte og omarmede hende. Truffen af den Lection, hun havde givet ham og henrykt over det Beviis paa Kjærlighed, som : Ze pes RT TENE 257 havde formaaet hende til i fire Aar at forfølge en saa besværlig Plan til at overtyde ham om hans Feiltagelse, da han tvivlede om dens Tilvsrelse, gav han hende igjen Plads i sit Hjerte og Rang som sin Yndlingshustru; og han lod bygge et Palads paa det Sted, hvor Gjenforeningen fandt Sted, til Minde om Begi- venheden.* Ker Porter bemærker om ovennævnte Sculptur, hvoraf han senere saae en Tegning fra den Tid, det var mindre mutileret, at der stod en Dreng ved Dronningens Side, og at det Hele sva- rer til en Mynt, som han Pl. 58 No. 4 (No. 1 paa vedfoiede PI.) har ladet afbilde, og paa hvis Advers sees Kongens og Dronnin- gens forenede Brystbilleder og foran samme Brystbillede af en Dreng, som holder en Ring; paa Reversen som nysn:vnt et Alter med brændende Flamme og ved Siderne Kongen og Dronningen.! Sagn, som det anførte, hvile ofte paa en historisk Grundvold, og lignende romantiske Begivenheder ere ikke sjeldne i asiatiske Despoters Historie. Der er derfor intet usandsynligt i, at Billed- værket minder om en paa en ugrundet Mistanke forskudt Dron- ning, hvis Uskyldighed senere er bleven erkjendt og som ved et Tilfælde af Kongen er bleven gjenfunden; samt at han i Henryk- kelse over Gjensynet og som en Slags Erstatning for den hende tilføjede Uret har beordret hiin Gruppe udhugget som Minde om sin fornyede Trøskabseed, og derhos har grebet til det extraor- dinære Middel, at optage hendes og hendes Søns (?) Billede paa sin Mynt. Hvad Ringen i Drengens Haand paa Adversen angaaer, da tør den betegne en Art Bod, som Kongen har paalagt sig ved at lade den elskede men uretfærdigt behandlede Dronnings Sen holde Eeds-Ringen frem for Kongeparret som Minde om den . brudte men fornyede Troskab. Mindre tilfredsstillende synes mig Hr. Dr. Müllers Conjectur, at Ringene i Dronningens og Drengens Hænder skulde betegne „deres Deeladtighed i den kongelige Vær- ! Mordtmann S. 193 henfører denne Mynt til Bahram II, dog kun efter et Skjen. Longpérier, I. IV f. 5 ligesaa. Det gjør intet til Sagen, naar man ikke insiste- rer paa, at den refererer sig til Sagnet om Bahram V. "Vidensk..Selsk. Forh. 1865. 17 258 dighed.” En saadan Betegnelse er formeentlig uden noget Exem- pel andensteds. Den er derhos her overflødig, da der over Dron- ningens Hoved sees et Symbol, som Hr. M. antager for Tegn paa Kongeværdighed, hvilket synes bestyrket derved, at det blandt "de talrige sasanidiske Mynter hos Lomyporier og Mortmann ellers kun findes over kronede Hoveder paa nogle faa Mynters Rever- ser (Lomyp. Pl. V. 2. 3. Mortm. Pl. VI f. 7.); og Drengens Bil- lede paa Myntens Advers maa ansees tilstrækkelig til at betegne ham som hørende til Kongefamilien, og det saameget mere, som et lignende Brystbillede forekommer hos Kongens og Dronningens paa andre Mynters Advers uden at Drengen holder nogen Ring i Haanden, saa som hos Mordtmann Pl. X No. 9, hos Lonyp. Pl. IV No. 4. Efter saaledes at have paaviist, hvor ringe Grund man har til at antage Ringen paa de omtalte Monumenter for Symbol paa Kongevzerdighed, skal jeg vende mig til en anden Side af Sagen. Ved at indrømme min, fra ældre Fortolkeres afvigende Forklaring, at Sculpturerne betegne Eedsaflæggelse, har Hr. M. følt. at denne Handling maa være betegnet ved en gestus, og troer at see den i den knyttede Næve, som Kongen holder foran Munden. Denne Opfattelse kan dog ikke være rigtig. Thi paa flere Monumenter sees Personer med knyttet Næve foran Munden, i saadan Stilling mod Hovedpersonerne, at der ikke kan være Tale om Eedsaflæg- gelse. Saaledes hos Ker Porter paa Pl. 21 en Mand bag Stor- mobedens Hest, Pl. 24 tre Personer bag Kongens til den anden Side vendende Hoved; Pl. 27 en Person, som vender Ryggen til Stormobeden. Ker Porter forklarer (I. p. 558) denne gestus som | »the attitude commanding attention* og bemærker derhos (smst. p. 550) om Kongens Person paa Pl. 23 (Pl. 2 i min Afh.): »his face has a rather inclined position, with a reverential expression." Denne Opfattelse stemmer med min i Afh. S. 180 Anm. udtalte d Formening, at denne gestus betegner ZEreírygt. Da saaledes denne meeromtalte gestus ingenlunde kan be- tegne Eedens Aflæggelse, faaer man blive staaende ved at antage ; 1 denne betegnet ved Haandspaal:ggelse paa Ringen. RC. PINTAR ie m iiia. DAE 7» * sel 259 Hr. Caspari omtalte to Katechismer fra Carl den Sto- res T id. i Den 27de October. Møde i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. Hr. Esmark meddelte følgende carcinologiske Bidrag til den skandinaviske Fauna. Allerede for længere Tid tilbage indsendte Hr. Kjøbmand E. Mosling i Namsos et torret og i en Traad ophængt Exemplar af en Krustace, som jeg ved nærmere Undersøgelse fandt at hen. høre til en for den skandinaviske Fauna ny Slægt, og som tillige var en for Videnskaben aldeles ny Art. Da det indsendte Individ var i hei Grad mishandlet og jeg tillige nærede Tvivl om dets Forekomst ved Kysten af Norge, saa anmodede jeg Hr. Mosling om at sende mig, forsaavidt muligt, et eller flere fuldstændigere Exemplarer, samt meddele mig nærmere Underretning om dets Forekomst. Ifølge denne Anmodning meddelte han mig, at det indsendte Exemplar var bleven fanget i Høsten 1860, hængende = I et Sildegarn, som var udsat i Bjorumsfjorden omtrent 4 Miil fra . Namsos. Dets sjeldne Størrelse og smukke røde Farve havde vakt hans Opmærksomhed og bevæget ham til at opbevare det. . Han troer tillige, at han allerede 3 Aar tidligere har fundet 5 à 6 . Exemplarer af samme Størrelse og Udseende, som det Indsendte, . iden aabnede Mave af en Skate (Raja batis), samt at ogsaa . andre vil have seet Lignende der i Egnen. Den synes saaledes DM ikke engang at være meget sjelden dersteds. Da jeg dog senere . ikke har erholdt noget fuldstændigere Exemplar, saa vil jeg ikke E længere opsætte med at meddele dets Artsmzrke og derved gjøre . Andre Zoologer opmærksom paa denne Art. i Pasiphæa multidentata n. sp. cephalo-thorace compresso, supra - Carinato, carina antice parum adscendente in fine truncata vel . Sub-emarginata; articulo tertio pedum primiparis dentibus acutis | undecim, secundiparis viginti qvatuor armato; postabdominis arti- culo ultimo, sive lobo medio candz, supra per totam longitudinem profunde eanaliculato, apiceque bifureato. Long. 80"". Se ; 17è I videnskabelige Meddelelser i den naturhistoriske Fon i Kjøbenhavn 1858 og senere 1860 har Hr. Dr. Lütken givet Fortegnelse over de nordiske, saavel grønlandske som n Artet af Slægten ZEga, hvortil han med Gruud ogsaa he de af andre Forfattere under Slægten Rocinella indbefattec Arter. Denne hans Fortegnelse, specielt med Hensyn til de ske Arter, kan jeg nu forøge med tvende følgende. 1. Æga arctica Ltk. Af denne, som tidligere kun har væ funden i Grønland, har Museet erholdt eet eneste Exempla Finmarken. SA 2. Æga monophthalma Johnston, Denne er meget forsk baade fra Æ. psora og Æ. Stroemiii flere Dele, blandt andet til, ere meget langstrakt ovale og strække sig halvt ind til af den følgende Kropsring; Bagkroppens Ringes bagre Kant : paa Midten en langsgaaende tydelig begrzendset Kjol, som frem i Enden af Skjoldet som en Spidse. Af denne Art har Museet 2de Explr., hvoraf det ene fa i i Prof. Sars's siam under sedo af A S des E er staniafjorden med Angivelse at den er lixadi d paa en ^an Hr. Bert bemærkede i Anledning af eg Foredrag, £ | kaldet P. norvegica. Om denne var identisk mu eller í for fra Esmarks P. multidentata, kunde han ikke agere: u | en ngiagtig Sammenligning. FIT | aae LIT | à LICET I ; | icf T iil TA TEJ : 7 LLILP. Fu | ET y A. | | ] Z LT KLØ | I4 114 LIIE EKIIZLIILA ys | | ] A | ird tI | 3 | AD al icd re | | Erz el | Fi K li Tr | ER VIKAR (ETT LELLI 1 LII LIT IDIJILI me CTLLIEETILDITITELITITI lib lllhlldidilki- ELEL HE Æg au mmn 25 TE. D NEL Vest Ü T m hd mt] n Sau + & P 7-4 y, Vesi- O I1 I E EC ERES x HH d nu i ] 1 T Dm 1 | 1 111 E li | ji FU i i i Us pg Z2 Ii 1A | i 104 Hui ER | i ji Lii LEILI | i i Liu i i T ^-^ ~ im i Å ] I A à 1 & y, ^ a - E A LJ i: | L4 | s & | T T rri san | l1 = S a E Es E IE SER e + o^ S ss - R > S s — B ad © I od Rd £z P E - H Ed |I LI TION SEAR: ELIT a | FH LE. LL KE 849. Nord. : v. October 1 s y^ < Rao i så BOE ml v. 2 TTT ik NERE ig j . $ 4 4 [ LUIN lj s i NA lan HERI eo P HET] ; - LIA D i an i I1 TI i v UREN, ILE] RNE PIEBE IRT FEET UT TIE SUSRETA UABE LLLLLI E TTT DET [TET FEEEEEITITILI LLLLIM LFEELELELISNLLLLET GSECHONASEEN ILI ELIITEPTITATIIT | ETET 1 ELEELELLLLINU A [TI NGSRIONBHIS LLIT SE PETE ISK I0 Å S EBRGZUMZEHNUEM magus E FTIT] nem p EERENEENMSEENI TTT EBOCHGHUNEREEEN LLL TELITI TI ERA! ELCHTDDTIITT LLLI NHNCREEEAE DER PLETEDTEITEDDTS PES DAD ØR DE REDE TEDE ELLUEEDELTLELLLIA ER ELETTI TEI ^ s E * ES S » * Š Š VH. December 1642. Nord 0 5 X. Marts 1843 i Nord 71 10 y 5 10 5 i T^v HEH HHH Ft - ^ LIA TI BANLE T kr be i | ET CA e | I | EI DIT —— | LET ET poe ji & SLUT. Fra FETITTO LAG LAL me e L| EILTITI ; OPEL SETE DE F »5 10 5 VÆR E 70 75 VII. Januar 1843. 4 í i Nord å ; ng 34€ 4 H RM EEELEEEET Vest of unius T— Fil- Få Sae EET l 4 SEER? E E i - l.i We 45 o E sa d p ix IX.Februar 1843. je ig " Nor s ik gri a ml Vest 0 HEFE = zu * EP LI F1 ud A i7 [| z e S .- NI a EE A 20 15 7 5 hi E Tt -M--——i KT) E Dra Self Dl NT 7 i PE P4 Za J BS NN paS ski aen É TEH : ål == 4 T RATA sz i 4 LH rH HH Ea O To H 20 E r1 RERENENEESEN LILILII LITITITT, | 2398 2 F SNE HER HER DES maS mens mam š J z i I-——4—4-- Voet A Vest 0 "FER i SE e a S Ed GN SE E SALA SEE nm anne À—Mpob od t [^1 E HGE pai ——— s DTE TOIT A m ] E trà EN 261 Den Kraft, som bestemmer Magnetnaalens Retning, har paa ethvert Sted af Klodens Overflade en daglig og åarlig regelmæs- sig periodisk Forandring, saavel i Retning som i Styrke. I. Den horizontale Kompasnaals nordlige Spids bevæ- ger sig nemlig fra Kl. 9 Formiddag, da den har sin østligste Stil- ling, indtil Kl. 2 Eftermiddag nogle Minuter mod Vest; vender derpaa tilbage i østlig Retning henimod Solens Nedgang, og gjør om Natten atter en mindre Svingning, indtil den næste Formiddag Kl. 9 vender tilbage til den første Stilling. Kompasnaalen viser, som bekjendt, ikke mod det sande Nord, men danner en Vinkel mod den geographiske Meridian, hos os mod Vest, som kaldes . Misviisningen (Declinationen); denne Declination er altsaa størst . Kl. 1—2 Eftermiddag, mindst Kl. 8, 9 Formiddag. Men denne : Variation er størst ved Sommersolverv, og tager regelmæssigt af . henimod Vintersolhverv, da den er særdeles ubetydelig. Med 3 andre Ord altsaa: a) Den horizontale Komponente af Klodens : magnetiske Kraft har en daglig Periode, i hvilken den fra - Formiddag til Eftermiddag gjer en Svingning fra Ost mod Vest . 0g tilbage igjen; og b) en aarlig Periode, i det denne daglige . Osullaüion har et Maximum ved Sommer- og et Minimum ved - . Vintersolhverv. Heraf følger, at der maa være en svag pertur- 3 berende Kraft, som om Formiddagen Kl. 9 driver Magnetnaalens : Nordpol i østlig Retning for den daglige Middelstand, og Kl. 1—2 . Efterm. i vestlig Retning, og at denne Kraft maa være størst — . ved Sommer-, mindst ved Vintersolhverv. ia : IL Til at undersøge om der ogsaa findes en lignende perio- x | disk daglig Variation i den magnetiske Krafts Styrke (Intensitet),. EB "kan man anvende forskjellige Methoder. Man kan f. Ex. iagt- — tage hvor mange Secunder en i et Silkeormespind i sit Tyngde- - E. punct horizontalt ophængt Magnetstav gjør 100 Svingninger paa -forskjellige Dagstider. Da Kraftens Størrelse forholder sig om- . Vendt som Quadratet af Svingningstiderne, saa finder man herved | 3 . Forholdet imellem Intensiteten i de forskjellige Timer af Døgnet. Det viser sig herved, at dens Minimum indtræffer imellem KI. 10 og 11 Sos dens Maximum ved Solnodgang, 48 ; MM 262 denne Variation er betydeligt større ved Sommer- end ved Vinter- solhverv. Heraf følger, at der maa være en svag perturberende Kraft, som virker parallelt med den magnetiske Meridian, og som om Formiddagen imellem Kl. 10 og 11 formindsker den horizon- tale Intensitet, d. e. virker mod Syd, og om Eftermiddagen for- øger den, d. e. virker fra Syd mod Nord. Af I følger, at den perturberende Kraft paa visse Dagstider virker lodret paa den magnetiske Meridian; af II, at den paa andre virker parallelt med samme; og af begge, da denne Virk- ning er betydeligt sterre ved Sommer- end ved Vintersolhverv, er det klart, at den maa have sin Oprindelse af Solstraalernes Ind- virkning paa Jordens Overflade. - Foruden disse regelmæssige periodiske Forandringer i den magnetiske Krafts Storrelse og Retning gives der andre uregel- mæssige og pludselige, som upaatvivleligt have deres Oprindelse fra Jordklodens Indre, og de i glodende Tilstand i samme sig befindende forskjellige Substantser, med hvis Grandskning det her vilde være forgjeves at afgive os. Efterat den beromte Mathematiker og Astronom, Prof. Hof- raad Gauss i Góttingen i 1833 havde udgivet sit Værk: ,Intensi- tas vis magnetieze terrestris, ad mensuram absolutam revocata,“ - hvorved man først blev sat istand til med Sikkerhed at bestemme den magnetiske Intensitets daglige og aarlige Forandringer paa ethvert Punct af vor Klodes Overflade, indbød han mig i 1839 til at komme til Göttingen, for at blive bekjendt med hans Appara- ter og Methode. Jeg bestilte de magnetiske Apparater hos den Samme Kunstner i Göttingen, som havde forfærdiget de Gaussiske. | "Til at bestemme Størrelsen af den lodret paa den magne- tiske Meridian virkende Kraft har G. opfundet følgende In- Be strument. En 4 Fod lang Magnetstav, som veier 27 Pund; med [De verticalt Speil fastskruet paa dens sydlige Pol, er ophængt " horizontalt i et Silkefilament; paa en muret Pille syd for samme | ien Afstand af omtrent 7 Fod fra Speilet staaer et mod Speilet vendt — eec nedenunder samme er e Pillen zc 263 befæstet en horizontal Scala af 1,8 Metres Længde, deelt i Milli- metre. Billedet af disse Delestreger bliver af Speilet reflecteret " til Teleskopet, der i Brændpunctet har et verticalt Filament, som bestandigt er rettet mod en Mire paa den modstaaende Væg i den magnetiske Meridian. Man kan altsaa hvert Qieblik see, hvilken Delestreg af Scalaen der projicerer sig paa det verticale Filament. Dette Instrument kaldes paa Grund àf Ophængnings- methoden Unifilar-Magnetometeret, og angiver Størrelsen " af den Kraft, som paa visse Dagstider driver Stavens Nordpol mod Vest, paa andre mod Øst, altsaa virker lodret paa den magnetiske Meridian. Til at undersøge om der ogsaa gives en parallelt med den magnetiske Meridian virkende foranderlig Kraft, opfandt Gauss et andet Instrument, som i vort Observatorium har folgende Kon- struction og Dimensioner. Over tvende Tridser under Hv:elvin- gen i den runde Forhalle gaaer en Jernítraad, hvis nederste Ender ere befæstede i en horizontalt svævende Magnetstav (af samme Størrelse og Vægt, som i Unifilaret), i tvende Puncter, der have en Afstand af 2 Tomer 2 Linier fra hinanden, ligesaa stor som de Dele af Traaden, der ligge over Tridserne. Traadens halve Længde er 261 Fod. Var Staven ikke magnetisk, vilde den kuns komme i Hvile i en saadan Stilling,” at begge Traade vare paral- lele med hinanden i samme Verticalplan. Men man har givet - det nederste Oph:zengningsapparat en saadan Dreining, at Magnet- Staven tvinges til at komme i Hvile i en paa den magnetiske Me- ridian lodret Retning. Traadenes Torsionskraft er uforanderlig, da den er afhængig af Traadenes Længde, Afstand og Magnet- stavens Vægt. Men er Jordmagnetismens horizontale Intensitet til forskjellige Dagstider foranderlig, saa vil en foroget Intensitet - give Stavens Nordpol en nordligere, en mindre Intensitet en syd- = ligere Retning. For med Noiagtighed at kunne iagttage disse . Bevægelser, er der paa det nederste Opheengningsapparat i Mid- . ten af Staven imellem begge Ender af Jerntraaden befæstet en vertical Messingcylinder, som paa den øverste Ende har et lidet E rundt vertical Speil. Paa en Pille i en betydelig Afstand fra — 264 Speilet staaer et Teleskop; nedentil en horizontal Scala med De- lestreger som ved Unifilaret, hvis Speilbillede reflecteres til Tele- skopet. Dette Apparat kaldte G. Bifilar-Magnetometeret. Ved begge Instrumenter er Magnetstaven, for at afholde Luftens Bevægelser, indsluttet i en Kasse med Glaslaag, forsynet med indvendige Thermometre. Fra Begyndelsen af Juni 1842 til Enden af Juni 1843 bleve begge disse Instrumenters Stand daglig observeret; Unifilaret i det magnetiske Observatorium hvert 10de Minut i Døgnet, Bifila- ret i den runde Sahl ved Begyndelsen af hver Time, ved øvede Underofficierer, der afløstes hver anden Time. Da begge Instru- menter viste tvende Oscillationer i Døgnet, en større naar Solen er over Horizonten, en mindre naar den er under samme, og da begge disse ere betydeligt større ved Sommer- end ved Vinter- solhverv, saa maa man, som ovenfor anmszerket, forestille sig, at disse frembringes af en fra Solen middelbar eller umiddelbar be- virket perturberende Kraft, hvis Retning i Dognets 24 Timer har en roterende Bevægelse om Horizonten fra Syd mod Vest, Nord og Ost, og derved frembringer en liden Forandring saavel i Stor- relsen som i Retningen af den midlere horizontale Intensitet. Betegner man denne foranderlige perturberende Kraft med F, dens Vinkel med den midlere magnetiske Meridian regnet fra Syd mod Vest med a, dens paa den magnetiske Meridian lodrette Komponente mee l, den med samme parallele med p, saa er l -— F. sin a, p — F. cos «, i = tang a; F = /1?-E-p? = rimi Saalenge æ er imellem 0? og 1809 bliver altsaa U nifilarets Nordpol drevet noget mod Vest; er æ imellem 1809 og 3609, mod Ost. I første Tilfælde har l en positiv, i sidste en negativ Vær- die. — Er æ imellem 0° og 909, eller imellem 2709 og 3609 virker p mod Syd, og driver Bifilarets Nordpol noget mod Syd, og formindsker altsaa den horizontale Intensitet; er æ imellem 90^ og 2709, har p modsat Tegn, driver Instrumentets Nordpol noget |. mod Nord og foroger den midlere Intensitet. RC ed. e Iagttagelser af begge Instrumenter ved Begyn- - feles af hver en ere følgelig Værdierne af p og l ve. Ly 265 Scaladele for begge Instrumenter for Døgnets 24 Timer og for hver Maaned, og man kan deraf beregne saavel Størrelsen som Retningen af den perturberende Kraft for hver Time. Dog er herved at bemærke, at de ere givne i Scaladele, der i Følge " Specienes forskjellige Afstand fra begge Instrumenters Scala, have for hvert Instrument en forskjellig Værdie. Jeg har derfor redu- ceret Unifilarets Scaladele til Eenheder af Bifilarets. I Stedet for at beregne Værdierne af F og æ af de givne observerede Værdier p og l, har jeg benyttet følgende lettere Methode, som ogsaa giver et anskueligere Begreb om den per- turberende Krafts Retning og Styrke. Paa Blade, der ere ind- . delte i smaae Quadrater, hvis Sider forestille en Scaladeel af Bi- . filaret, har jeg valgt en Linie NS, som forestiller den midlere . magnetiske Meridian, og en paa samme lodret Linie VO, i hvil- "ken den mod Nord virkende perturberende Kraft forsvinder; ne- E denfor samme virker den mod Syd, ovenfor mod Nord; paa den . venstre Side mod Vest, paa den høire mod Øst. Da nu p o8 l ere givne i Bifilarets Scaladele, behøver man blot at opsøge et Quadrat, hvis Afstand fra NS er = l, og hvis Afstand fra VØ er = p, hvorved Brokdele af Quadratets Sider iagttages, og at af- "sætte paa dette Punct en Prik, saa har man angivet Kraftens Sterrelse og Retning for dette Oieblik. Fortsætter man dette for . alle Døgnets 24 Timer, og forbinder alle Puncter med en krum - Linie, saa har man et overskueligt Begreb om derme Krafts For- andringer i Størrelse og Retning i Døgnet for Maaneden. De medfølgende Blade fremstille disse Kurver for de 13 Maa- = neder fra Juni 1842 til Juni 1843. Man seer, at i Juni og Juli |. — indtræffer den største Virkning mod Nord omtrent Kl. 7, den . mod Syd imellem Timerne 22 og 23 (10 og 11 Formid.); den . Største vestlige imellem Kl. 10g 2. I August indtræffer den stør- . ste nordlige Virkning allerede imellem Kl. 5 og 6; den største — Sydlige imellem Timen 21 og 22; den største vestlige imellem Timen 1 og 2; men alle med m Intensitet. I September - gjælder dette endnu mere. I de felgende. Maaneder October til Ee da Solen har sydlig Doelinakon, indtræder der den mær- ` 266 kelig Forandring at den største nordlige Perturbation indtræffer imellem Timerne 18, 19 og 20, altsaa omtrent 12 Timer senere, end ved Sommerhalvaaret; den største sydlige imellem Timerne 22 og 23; den største vestlige som sædvanligt henved Timen 1. Forandringerne efter Solens Nedgang ere i Vinterhalvaaret sær- deles uregelmæssige. Hr. A. Boeck omtalte to ved Norges Kyster forekommende Former af Rhynchoceti, R. camocetus og R. micropterus. Hr. Cand. phil. G. 0. Sars holdt følgende Foredrag: Beskrivelse af en ved Lofoten indbjerget Rørhval (Balænoptera musculus Companyo). Under mit Ophold i Lofoten i Vaar observeredes en vakker stille Dag fra Fiskeværet Skraaven, hvor jeg netop da havde min Station, langt ude i Vestfjorden en flydende Gjenstand, der med Tilhjælp af Kikkert snart viste sig at være en død Hval. At en saa værdifuld Gjenstand ikke længe kunde blive useet, var at vente, og det varede heller ikke længe for flere Baade bleve seede at nærme sig Hvalen. Da man fandt, at dens Størrelse ikke var saa betydelig som det i Afstand saa ud til, skaffede man strax tilveie det fornødne Toug, for at buxere den ind til nærmeste Land. Om dette skulde blive Skraaven eller Indlandet, den mod- satte Side af Vestfjorden, var imidlertid endnu uafgjort og vilde afhænge af Strøm og Vind. En Stund saa det ogsaa ud til, at man skulde blive nødt til at buxere den over til Indlandet, da en let Brise reiste sig fra Nordvest; men Vinden stilnede snart igjen, og ved 3 Baades forenede Anstrengelser lykkedes det at bevæge det colossale Dyr fremad. Det gik imidlertid, som man . kunde vente, langsomt nok med en slig Masse paa Slæbetoug, jew Ee frem gi. det dog, mE om | Maen, arde jeg den Glæde zi 267 saa fort styre ind igjennem Sundet ved Skraaven. Dyret laa med den skinnende hvide Bugside iveiret og lod allerede paa langt Hold se tydeligt de for Finhvalerne eiendommelige regelmæssige dybe -langsgaaende Brystfurer. Det var en Rørhval af middel- maadig Størrelse, og derfor ogsaa mere skikket for en nøiagtig Undersøgelse end de colossale Individer, som ellers af og til ere indstrandede ved vore Kyster. Man kan forstaa, at jeg med Begjærlighed greb en saa sjelden Anledning til at lære dette Kjæmpedyr nærmere at kjende, saa meget mere som det er en bekjendt Sag, at Hvaldyrene, uagtet den Interesse de altid ved sit usædvanlige Udseende og kjæmpemæssige Størrelse have vakt, "dog endnu af alle høiere Dyr maa siges at være dem, hvis Na- turhistorie er mindst tilfredsstillende udredet. Dette gjælder frem- for alt de større Former og navnlig Bardehvalerne. Af de fleste af disse kjender man egentlig kun Skelettet og af enkelte Arter ikke engang dette fuldstændigt, medens vor Kundskab om disse Dyrs ydre Udseende og Levesæt endnu er i hoieste Grad man- . gelfuld. Man har vistnok i de forskjellige Cetologers Værker "ikke saa faa Afbildninger af disse Dyr, men ved de fleste af dem kan man allerede paa Forhaand skjønne, at den plumpe og ufor- melige Krop, som her fremstilles, umulig kan lade sig forene med disse Dyrs vel bekjendte lynsnare og kraftfulde Bevægelser. Grunden til denne Mangel i vor Kundskab om Hvalerne ligger- deri, at det saa yderst sjelden hænder, at en Naturforsker just "er tilstede ved Indbjergningen af disse Dyr. Selv om det sjeldne — Tilfælde indtræffer, at han fra nogenlunde nært Hold bliver un- P derrettet om en saadan rar Fangst, vil han dog i de 99 Tilfælde . af 100 ved sin Ankomst til Stedet finde Hvalen enten deformeret - 8f den begyndende Forraadnelse og udspændt af Gasser eller endog for en stor Del allerede afspækket og senderhugget. Den desværre fortidligt bortgangne udmærkede danske Naturforsker, — Eschricht, der specielt havde rettet sit Studium paa Hvaldyrene, . og hvis udmærkede Iagitagelser maa ansees som epokegjorende . i denne Gren af Zoologien, havde ogsaa forlængst gjort denne — Erfaring. Han havde derfor slaaet ind paa en anden Methode til FOR 268 Befordrelsen af vor Kundskab om disse Dyr, idet han, som Ana- tom af Faget, væsentlig henvendte sin Opmærksomhed paa de hidtil ikke meget paaagtede anatomiske Forhold hos disse Dyr. Hertil egnede sig især fortrinligt de af indfangede Hvale udskaarne Fostre, hvoraf han har været saa heldig at forskaffe sig Exem- plarer af 2 forskjellige Former, nemlig den bergenske Vaagehval (Balenoptera rostrata) og Grenlendernes Keporkak (Megaptera longimana). Disse Fostre satte ham ogsaa istand til med Skarp- hed ogsaa efter ydre Characterer at fastsætte begge disse Formers Forskjellighed, ligesom ogsaa Vaagehvalens Selvstændighed som Art ligeoverfor de øvrige Balænopterer. Efter Fosterets Ydre kan man dog altid kun tilnærmelsesvis slutte sig til det fuldt udvoxede Dyrs Udseende. Ikke alene enkelte Dele, f. Ex. Finnerne, un- dergaa en temmelig betydelig Formforandring under Væxten, men ogsaa tildels den hele Kropsform. For at kjende en Hvalart til- bunds bliver det derfor ganske nødvendigt ogsaa at være bekjendt med det fuldt udvoxede Dyrs Udseende, et Punct, man imidlertid med Taalmodighed maa vente paa, at nu og da et eller andet heldigt Tilfælde i Tidernes Løb lidt efter lidt vil faa opklaret. Ethvert Bidrag til en nærmere Kundskab om. disse Dyrs Ydre vil derfor være af Interesse for at fuldstændiggjøre de øvrige Iagtta- gelser. Jeg nærede saaledes ingen Betænkeligheder ved at offre al den Tid og Omhu, jeg kunde, ved Undersøgelsen af den Hval, som Tilfældet saa heldigt havde bragt i mine Hænder. Her havde jeg nu liggende foran mig et af disse colossale Dyr, ikke som sædvanligt halvt opløst af Forraadnelse og med mere eller mindre ydre Beskadigelser, men friskt og uskadt som det var kommen af Søen, og jeg kunde ikke andet end beundre hos et saa kjæm- pemæssigt Dyr den slanke og velproportionerede Kropsform, hvorom de fleste tidligere Afbildninger giver os en saa daarlig Forestilling. Det var mig nu først og fremst om at gjøre at faa en naturtro Tegning af Dyret, om muligt fra forskjellige Sider. à Jeg indsaa imidlertid, at dette ikke var saa lige til, som jeg havde Le - ment. Det er ingen let Sag med et saadant Dyr, hvor alle Dele ere af saa colossale > Dimensioner at kunne opfatte alle Forholde 269 rigtigt. Den første Dag gik saaledes hen under forgjæves Forsøg paa at faa et tilfredsstillende Vue af Dyret i en passende Afstand. Herved fik jeg imidlertid ikke se Dyret netop i den Stilling, jeg ønskede, nemlig lige fra Siden, og jeg maatte derfor bestemme mig for en anden Fremgangsmaade. Jeg lod mig da sætte ,om- bord“ paa selve Hvalkroppen, der nu laa netop paa Siden, og ved saaledes at studere den Stykke for Stykke og notere alt, hvad jeg fandt af Betydning, lykkedes det mig endelig, efter mere end en Gang at have vandret Hvalen Ende til Ende, med Tilhjælp af noiagtige Udmaalinger at faa udført de hosfoiede Teg- ninger, som jeg vil haabe i Correcthed ikke skal staa tilbage for nogen af dem vi tidligere have over disse Dyr. Den Tegning, der enstemmig er anseet for den bedste og som ogsaa er rost som i alle Henseender særdeles correct, er den bekjendte af Schle- gel i hans „Abhandlungen aus dem Gebiete der Zoologie und vergleichende Anatomie“ leverede. Schlegels Exemplar er just en ung Balænoptera musculus netop af samme Størrelse som den af mig undérsøgte og ligesom denne af Hankjønnet, saa at man ikke her kan forudsætte- nogen betydelige af Kjøn eller Alder betingede Variationer. Desuagtet vil man ved en Sammenligning af begge Tegninger finde temmelig betydelige Afvigelser ikke alene i Farvernes Førdeling paa Kroppen, men ogsaa i den al- mindelige Kropsform, og man vil se, at den typiske Fiskeform, som efter disse Dyrs Levesæt her synes at være den naturligste, er paa den her leverede Afbildning meget mere iøinefaldende end paa Schlegels Figur. Efter Øinenes og Brystfinnernes Belig- genhed skulde jeg næsten formode, at Grunden til disse Afvigel- ser ialfald for en Del tør ligge deri, at Schlegels Tegning ikke er faget netop lige fra Siden, men noget for meget fra Rygsiden; hvilket strax vil give os en mindre klar Forestilling om Kroppens virkelige Form. Om Schlegel har brugt den Forsigtighed altid at tage de Udmaalinger, hvorefter Tegningen er corrigeret, i rette Linier, ved jeg ikke. I modsat Fald skulde ogsaa dette have en ikke ubetydelig Indflydelse paa den hele Tegnings Correcthed. - — Det var min Hensigt at anskaffe Skelettet til Musæet, men 210 uheldigvis blev det i min Fraværelse saa betydeligt molesteret, at jeg maatte ganske opgive Tanken herpaa og kun se til at faa fat i enkelte af de Ben, hvorved Artens Identitet med Sikkerhed kunde afgjores. Det var mig først og fremst om at gjøre at for- skaffe mig Brystbenet, da jeg vidste, at dette Bens Form er af største Vigtighed i denne Henseende. Jeg var ogsaa saa heldig at lede det op mellem de hulter til bulter liggende Dele af Hva- len. Af øvrige Ben har jeg ført hjem et af 1ste Ribbenpar, der ogsaa for denne Art er meget characteristisk, fremdeles de 3 før- ste Halshvirvler og en af de forreste Extremiteters Ben (Skulder- bladet og Armknoglerne). Disse Ben godtgjøre nu med fuldkom- men Sikkerhed, at Hvalen er en Balenoptera musculus, noget jeg i Virkeligheden alene efter det Ydre skulde have havt Vanske-" lighed nok for at kunne erklære saa bestemt. Jeg lader nu følge en. udførlig Beskrivelse af Dyrets Ydre efter Opteguelser gjorte paa selve Stedet, dernæst nogle Bemærk- ninger om denne Hvalarts Benbygning, og endelig nogle Notizer om de ved Lofoten forekommende Hvaldyr ialmindelighed, dels éfter mine egne Iagttagelser, dels efter” hvad jeg af andre Mænd der påa Stedet har erfaret. Beskrivelse af Hvalens Ydre. Det hele Dyrs Længde er maalt i lige Linie fra Spidsen af Underkjæven til Halefinnens bagre Indsnit noget over 401 Fod. Da fuldvoxne Individer af denne Art ialmindelighed synes at opnaa en Længde af indtil 70 Fod, maa man anse det her omhandlede Individ for et endnu ganske ungt Dyr, noget, der ogsaa strax ved Undersøgelsen af Skelettet fandt sin Bekræftelse, navnlig ved den ufuldstændige Forbening af Halshvirvlernes Tverfortsatser og ved den forholdsvis betyde- lige Størrelse af de bruskagtige Intervertebralskiver. At imidler- tid Dyret ved denne Størrelse allerede forlængst maa have erholdt sit definitive Udseende, kan man dog neppe betvivle. — Som hos alle egentlige Finhvale er Kropsformen (pl. 1) sær- deles slank og langstrakt, men vel proportioneret, uden herved at vise noget svagt i sin Bygning. Sit største Omfang har Lege- 1 æg tæt ER Roden af BE siinijsrne: eller omtrent ved Enden af : 271 den første Trediedel af Totallængden. Kroppens Høide udgjør dog her ikke fuldt en Sjettedel af Længden og Tykkelsen noget mindre. Fortil afsmalnes Legemet herfra kun svagt, hvorimod det bagtil jevnt aftager saavel i.Hoide som Tykkelse indtil noget bag den sidste Trediedel af Totallængden eller det Sted, hvor nedentil Analaabningen, oventil Rygfinnen har sin Plads. Umid- delbart bag dette Sted er Hoiden kun lidet mere end halvt saa stor, men holder sig derpaa uforandret lige til Roden af Halefin- nen, medens Tykkelsen fremdeles hurtigt aftager. Denne bagre Del af Kroppon, som man, skjøndt den umerkeligt overgaar i den øvrige Krop, passende kan kalde Halen, frembyder derfor en ganske ejendommelig Form, idet den, istedetfor som den øvrige Krop at være valzeformig, er særdeles stærkt sammentrykt fra Siderne, saa at dens Tykkelse bag Midten neppe udgjørt stort mere end en Fjerdepart af Heiden. Saavel oventil som nedentil danner den en høi og skarp Kjøl, der løber lige ud paa Halefin- nen og først taber sig nær dennes bagre Indsnit.! Hovedet er forholdsvis af en ganske anselig Størrelse, idet dets Længde om- irent udgjør en Fjerdepart af Totallængden. Seet fra Siden (fig. 1) Synes det ganske umerkeligt at gaa over i den øvrige Krop, uden at nogensomhelst Grzendse mellem begge er at bemærke. Oven- fra eller nedenfra seet (fig. 2 og 3) viser sig dog mellem de stærkt udstaaende Sidedele af Hovedet (processus artieulares ossis temporum) og Roden af Brystfnnerne en tydelig skjondt svag ' Betydningen for Hvalen af denne Kropsdels ovenbeskrevne Form er let at for- staa. Ligesom Fiskene, efter hvis Typus den hele Kropsform er dannet, maa Hvalen bevæge sig fremad ved at bevæge den bagre Del af Kroppen til Siderne ° eller ved at vrikke med Halen, og at denne Bevægelse vil ske med desto større Virkning jo mere Halen har Form af et Aareblad, er indlysende, saameget mere som Halefinnen istedetfor som hos Fiskene at staa verticalt her er stillet. hori- zontalt. Da Hvalens Krop ogsaa er bevægelig i Retningen ovenfra nedad, maa denne for alle Hvaldyr saa constante Stilling af Halefinnen have en i disse Dyrs hele Organisation begrundet Betydning, og staar rimeligvis i noie Sammenhæng med Hvaldyrenes Trang til ofte at løfte sig op mod Overfladen af Søen for at aande. Til Opnaaelsen af begge disse Slags Bevægelser er netop den her pier EE MODUMBESP ad Form af Halen fortrinlig skikket. 212 Indbugtning, hvorved er antydet et Slags kort Hals. Hovedet selv er bagtil meget bredt, nzsten af samme Brede som Kroppen paa: det bredeste; fortil afsmalnes det ubetydeligt indtil Oieregio- nen, der endog er noget mere fremspringende end den umiddel- bart bag den liggende Del. Foran Oinene indknibes det deri- mod pludselig temmelig stærkt og danner den flade fortil i en stump Spids udgaaende Overkjæve, der dog til begge Sider lige- som ogsaa ved Spidsen betydeligt overrages af den stærkt udbei- ede Underkjæve. Denne sidste synes at udgjøre den langt større Del af Hovedet, da de mellem dens Grene udspændte bløde Dele ere nedad stærkt udstaaende, dannende den umiddelbare Fortsæt- telse af den særdeles voluminøse furede eller riflede Brystregion. Sees Dyret lige fra Siden (fig. 1) viser Kroppen en meget svag ventral Beining. Ryglinien har sin største Convexitet lidt bag Roden af Brystfinnerne, hvorfra den bagtil med et næsten fuld- kommen lige Forløb skraaner ned mod Rygfinnen; fortil bøier den sig med en let Krumning nedad indtil lige over Øinene, hvor den danner en liden Indbugtning, fortil begrændset af en svag Fremstaaenhed, der betegner det Sted hvor Blæsehullerne have sin Plads. Buglinien viser i sin forreste Del indtil Navlen en jevn Convexitet. Længere bagtil danner den 2 meget grunde Indbugt- ninger, adskilte i Midten ved et svagt fremspringende Parti, hvor- paa de ydre Kjønsdele have sin Plads. Paa den bagre Del af Kroppen (Halen) løbe Ryg- og Buglinie næsten parallele indtil lige ved Roden af Halefinnen, hvor de med en stærk Bøining convergere. Overkjæven, der. indtager næsten en Sjettedel af Kropslængden og de 2 Tredieparter af Hovedets Længde, er ovenfra seet (fig. 2) kileformig, med Breden ved Basis neppe halvt saa stor som Læng- den. Dens Sidekanter ere kun svagt bgiede og convergere i en stump Spids. Langs Midten hæver sig en især bagtil temmelig stærkt fremspringende Kjøl, der ved Roden spalter sig i 2 korte Sidegrene, der omslutte et noget concaveret Feldt, hvori Blæse- . hullerne ere beliggende, Denne Længdekjøl taber sig lidt efter . lidt mod Spidsen af Snuden. Seet fra Siden viser Overkjæven 273 sig meget smal og tilspidset, samt næsten fuldkommen lige. Dens Siderande ere noget fremspringende og danne en. ubevægelig rundt Overkjæven gaaende Kant eller et Slags Overlæbe. Noget indenfor denne ere Barderne fæstede, i Midten adskilte ved den stærkt kjelformigt fremspringende Gane. Ved Spidsen af Over- kjæven findes nedad 2 parvis stillede fine Aabninger (pl. 2, fig. 6) hvis regelmæssige Anordning og eiendommelige Form synes at tale imod at anse dem for almindelige Hudporer. Man kunde maaske her tænke paa et Slags Lugteorgan. Hvis Hvaldyrene overhovedet ere begavede med denne Sands, vilde det nemlig være urimeligt at henlægge den i Analogi med de øvrige Pattedyr til Blæsehullerne eller den egentlige Næseaabning. Dette Organ maatte nødvendigvis for at kunne være til nogen Nytte være mo- dificeret efter disse Dyrs Levesæt og snarere bygget efter den for Fiskene gjældende Typus. Man vil ogsaa her, naar afsees . fra disse Aabningers ringe Størrelse, finde en paafaldende Lighed — saavel i Udseende som Beliggenhed med Haiernes Næseaabnin- ger. Naturligvis kan her ikke være Tale om andet end en blot og bar Hypothese, saalenge endnu ikke disse Aabningers con- stante Forekomst og Forhold til de indre Dele er nærmere afgjort. Underhjeven er betydelig baade bredere og længere end Over- kjæven. Ovenfra eller nedenfra seet viser den sig stærkt udbuet til Siderne, med den største Convexitet noget bag Midten. Un- derkjævens Brede er her næsten dobbelt saa stor som Overkjæ- vens og omtrent lig Hovedets Brede paa det bredeste. Fortil gaar den ligesom Overkjæven ud i en stump Spids, der naar ikke | saa ubetydeligt frem for hin. Dens ovre Mundaabningen be- erendsende Rand er temmelig skarp og ikke lige, men temmelig — stærkt udbuet, dannende en Slags Underlebe, der især i den ^ bagre Del er temmelig høi. Denne Underlebe er skraat indad- rettet, saa at den, naar Munden lukkes, slutter temmelig tæt ind . mod Overkjeven, dog saaledes at denne sidste i sin hele Omkreds | omsluttes af samme (se pl. 1, fig. 2, pl. 2, fig. 2). Sees Hovedet i dette Tilfælde ovenfra eller nedenfra dannes derfor de ydre Conturer af hele Snuden eller Ansigtsdelen alene af Underkjzeven -. Vidensk -Selsk. Forh. 1865 18 3 214 og vise en lignende Form som Forstævnen af et skarptbygget Fartoi. Langs Siderne af Underleben bemærkes (pl. 2, fig. 1 og 2) paa hver Side en Rad af 9—10 smaa Porer, af hvilke en meget liden krummet Borste rager frem. . En Gruppe af lignende " Børster findes ogsaa ved Spidsen af Underkjæven. Disse Børster (fig. 7), hvoraf der intet Spor fandtes paa Overkjæven, ere kun nogle faa Linier lange, stærkt krummede, lige tykke i Enden som ved Basis og af en hvidagtig gjennemsigtig Farve. De staa gan- ske løst i Huden, saa at de meget let falde af. Fig. 8 fremstiller et Gjennemsnit af Huden just ved en af disse Børster forstørret, for at vise Børstens Insertion. Naar Kjæverne ere tillukkede vi- ser Mundspalten seet fra Siden (fig. 2) bagtil en temmelig stærk Sformig Bøining, idet den noget foran Øiet boier sig stærkt nedad for derpaa næsten halvkredsformig at omgive dette Or- gan nedad. Mundvinkelen tager sig, naar Gabet er opspærret (pl. 1, fig. 1) ud som en bred Vulst, der umærkeligt overgaar i den ydre Hud, uden at vise nogen saadan skarp Farvegrændse som paa Schlegels Figur er antydet. Brystfinnerne have sit Fæste i en ikke meget betydelig Af- stand fra Mundvinkelen og temmelig høit op paa Kroppen, saa at de omtrent komme til at ligge lige nær Ryg- som Bug- siden. Paa det undersøgte Individ vare de lige bagudret- tede og trykkede tæt op mod Kropssiderne. Deres. Længde udgjør ikke fuldt 4 af Totallængden og er saaledes forholdsvis meget liden. Af Form ere de (se pl. 2, fig. 3 og 4) lancetdan- nede, stærkt indknebne ved Basis, med den største Brede, der udgjør noget mere end en Fjerdepart af Længden, beliggende omtrent paa Midten. Deres nedre Rand er meget svagt boiet og i sin forreste Del temmelig stumpt tilrundet, medens den øvre Rand er skarp og tynd samt paa Midten vinkelformigt boiet. Nær den øvre Rand findes ved Basis saavel paa den ydre som indre Side nogle korte langsgaaende Furer. Sammenholder man hermed den smukke Afbildning som af Eschricht er leveret over .. Brystfinnerne hos den fuldvoxne Vaagehval, vil man finde, at de SR i sin Form ikke saa ubetydeligt afvige fra samme hos denne 275 ellers saa nærstaaende Art. Hos Vaagehvolen ere de forholdsvis meget smalere, bredest ved Basis og derpaa lidt efter lidt afsmal- nende mod Enden, med den vinkelformige Boining af den øvre Rand langtfra saa stærkt fremtrædende. Rygfinnen (fig. 5) har omtrent samme Udseende som paa den af Schlegel leverede Figur. Den er temmelig liden, stærkt bag- udrettet og beliggende langt tilbage, lidt foran den sidste Fjerde- part af Totallængden. Begyndelsen af dens Basis ligger omtrent i Linie med Analaabningen og Enden af Basis ligeoverfor Spid- sen. Dens forreste afrundede Rand, der uden skarp Grændse fortsætter sig i Ryglinien er næsten fuldkommen lige, medens den bagre skarpe Rand er dybt indbugtet.. Spidsen er temmelig tynd og stumpt tilrundet samt skraat opad pegende. Hos Vaage- hvalen viser ogsåa denne Finne en temmelig afvigende Form, som man vil se ved at sammenligne den her leverede Tegning med "den af Eschricht givne. Den er betydelig stærkere bøiet, næsten i Form af et Horn, saaledes at den forreste Rand er stærkt con- vex og Spidsen lige bagud pegende. Den bagre Udrandning er dybere og faar et mindre regelmæssigt Udseende derved, at der her findes ligesom et Slags afrundet Basis, hvorfra først den egent- lige Finne tager sin Begyndelse. Halefinnen (se pl. 1. fig. 2 og 3) har den for Bardehvalerne sædvanlige Form. Den danner en temmelig stor horizontalt stil- let næsten halvmaaneformig Plade, der bestaar af 2 symetriske, bagtil ved et dybt Indsnit adskilte Sidedele, Enhver af disse " Bidedele har en smalt triangulær Form, med den forreste Rand convex, den bageste svagt concav og Spidsen stump og noget bagudboiet. Imellem Spidserne holdt Halefinnen omtrent 8 Fod altsaa næsten 4 af Totallængden. E Naelen er beliggende lidt bag Midten af Kroppen i en kort Længdefure. Analaabningen, der er beliggende ved Begyndelsen af den bagre Trediedel af Totallængden og lige under Begyndelsen af . Rygfinnen, viser ogsaa Formen af en kort 74" lang Længdespalte. Imellem Anus og Navlen, dog nærmere den TE findes den 216 2 Fod 3“ lange Genitalspalte, hvis Rande ere temmelig stærkt fremspringende, Lemmet var fuldstændig inddraget i samme, saa at jeg i Begyndelsen ansaa Dyret for en Hun, hvilket dog ved Afsprkningen snart viste sig ikke at være Tilfældet. Ved den bagre Ende af denne Spalte findes paa hver Side 2 mindre Spal- ter, hvori de rudimentære Pattevorter ere beliggende. Oinene ere i Forhold til Dyrets Størrelse meget smaa, af el- liptisk Form og beliggende ligeover Mundvinkelen. Deres Om- givelser ere stærkt udstaaende til Siderne, dannende ligesom et stumpt knudeformigt Fremspring, der er forsynet med flere tildels uregelmæssigt afbrudte circulere Folde. Ovenfor Oinene er Ho- vedet stærkt afplattet indtil henimod Midten, hvor den convexe Nakkeregion skyder sig frem. Omtrent midt imellem Øinene og Roden af Brystfinnerne fin- des Øréaabningerne, der ere saa smaa og trange, at det varede temmelig længe, inden jeg var istand til at finde dem. De ere beliggende ved Enden af en grund bagfragaaende Sulcus og ere saa trange, at man knapt kan føre ind i dem en Pennepose. Blæsehullerne, der ere beliggende paa den øvre Side af Hove- det ved Basis af Snuden i et, af noget ophøiede Rande begrænd- set, svagt fordybet Parti, have Formen af 2 omtrent 4 Fod lange Længdespalter, der bagtil ere temmelig langt (omtr. 4 Fod) skilte fra hinanden, hvorimod de fortil convergere stærkt saa at deres forreste Ender næsten berøre hinanden. Midt imellem begge fin- des en temmelig dyb Længdefure. Brystfurerne, det for Finhvalerne mest characteristiske, ind- tage hele den forreste Halvpart af Dyrets Ventralside, ligefra Spidsen af Underkjæven til Navlen. De ere hos nærværende Art særdeles talrige og strække sig langt op paa Siderne af Kroppen. I en lige Linie rundt Ventralsiden tæller man omtrent 70 Furer. De midterste af disse stække sig længst tilbage, lige til Siderne af Navlen; de øvrige blive opad lidt efter lidt kortere, saaat den bagre Hifindig af Brystfureregionen paa hver Side danner en skraat fra Navlen mod Brystfinroden gaaende Linie. Disse Nue iiis ialmindelighed. nøiagtig parallele i Kroppens Længde- 277 axe og med hinanden indbyrdes, men ere ofte afbrudte, saaledes at en ny tager sin Begyndelse lidt foran det Sted, hvor en anden ender. Paa Siderne af Halsen eller mellem Mundvinkelen og Brystfinroden strække Furerne sig længst op paa Siderne af Krop- pen, og deres Forløb her er mindre regelmæssigt. Fra Mund- vinkelen gaa 4 korte Furer bagtil, der ere noget Sformigt bøiede og hvoraf den ene naar næsten til Brystfinroden. Fra Roden af Underlæben gaa 8 uligelange Furer, der bagtil convergere uden at naa Brystfinroden; de komme saaledes til at ligge mellem den nederste fra Mundvinkelen og den første fortilgaaende fra Bryst- finroden, hvorved de nærmest følgende Furer faa et temmelig stærkt bugtet Forløb. Ved Roden af Brystfinnerne findes saavel oventil som nedentil en Del korte, stærkt boiede Furer. Ved et Gjennemsnit (fig. 9) viser Huden sig i Bunden af Furerne meget tyn- dere end paa de øvrige Steder af Kroppen og ogsaa af en noget for- skjellig Structur (fig. 10). Mellemrummene imellem Furerne, der i Tversnit tage sig ud som regelmæssige afrundet 4kantede Forhøi- ninger, ere omtrent 2 Tommer brede og Furerne selv 1 Tomme dybe. De naa saaledes ikke paa langt nær til det indre Spæklag og kunne derfor heller ikke tilstede nogen synderlig Udvidniag af Brystregionen. Om deres Betydning er det vanskeligt at gjøre sig nogen bestemt Forestilling, skjøndt de utvivlsomt ikke er no- get blot Tilfældigt, men maa have sin Vigtighed for Dyret. Barderne ere i Antal paa hver Side omtrent 370. De ere temmelig korte og stærkt vredne (sml. pl. 2, fig. 1), saaledes, at . deres forreste Flade er convex, den ydre Rand især paa de in- . derste stærkt concav. De ere længst noget bag Midten (1 Fod . 15, men aftage hurtigt i Længde mod Spidsen af Overkjæven. .. De alleryderste Barder, hvis de ellers her kunne benævnes saa- ledes, antage tilsidst Formen af smaa i Enden i flere Trevler sig oplesende Cylindere (pl. 2, fig. 13). De staa her tæt sammen, dannende flere Rader og umiddelbart fortsættende sig rundt Spid- : sen af Overkjeven, uden noget Mellemrum i Midten. De egent- - "lige Barder (fig. 11 og 12) have Formen af langtstrakt triangu- lære Blade, hvis indre skraat afskaarne Rand opløser sig i talrige e 218 grove Trevler eller Borster. Den indre Flade af Overkjeeven vi- ser saaledes paa hver Side en bred Brom af grove Børster, i Midten adskilte ved den nedad stærkt fremspringende, kjødfar- vede Gane. Farven er oventil i Midtlinien mørkt skiferfarvet eller næsten sort, men gaar paa Siderne af Kroppen over i et meget lyst Isa- bellagraat, der næsten umærkeligt taber sig i Bugens hvide Farve. Paa den bagre Del af Legemet (Halen) strækker den mørke Farve sig saa dybt ned paa Kropssiderne, at der kun lades tilbage i Midten en ganske smal hvid Stribe; lige under Rygfinnen er denne Stribe smalest og begrzndses her paa hver Side af en smal tilspidset mørk Fortsats, der strækker sig fortil indtil Analaab- ningen, hvor den næsten berører den tilsvarende paa den anden Side. Den hvide Farve indtager paa den forreste Del af Kroppen hele Ventralsiden og strækker sig opad til Brystfinnerne, bag hvis Rod dog Ryggens mørke Farve udsender nedad en liden oval Fortsats. Mellem Roden af Brystfinnerne og Mundvinkelen skyder sig paa hver Side opad en hvidagtig (ikke rent hvid) Flæk, der oventil udsender en Del smale Striber, hvoraf er mest bemærkelig en fortilgaaende i Retningen mod Øiet, en anden bagtil i Retningen mod Rygfinnen. Brystfinnerne ere paa den indre Flade hvide, kun mod Spidsen og langs den øvre Rand noget mørkt anstrøgne; paa den ydre Flade ere de mørke, dog saaledes, at ogsaa den hvide Farve her viser sig langs den nedre Rand, dannende her en smal, rent hvid Bræm, der fortil ikke saa ganske ubetydeligt udvides, indtil den pludselig afbrydes ved en mørk tversover Brystfinroden gaaende tungeformig Fortsats. Rygfinnen er helt igjennem af Ryggens mørke Farve. Halefinnen er paa den øvre Flade ligeledes mørkt farvet, men paa den undre Flade hvid, omgiven langs Kanterne af en smal mørk Bord. Af Brystfurerne ere de øverste indeni blaasorte, de undre derimod blegt kjødfarvede, Den ovenbeskrevne Farvetegning er fuldkom- men lige paa begge Sider af Kroppen. Derimod er den forreste Del af Hovedet eller Ansigtsdelen mærkeligt nok ulige farvet paa — hver Side. Paa venstre Side (pl. 2, fig. 2) er saavel Overkjæven 279 som hele den øvre Del af Underkjæven mørke, medens paa høire Side (pl. 1, fig. 1, pl. 2, fig. 1) ikke alene Underkjæven, men ogsaa den forreste Del af Overkjæven langs Kanterne er rent hvide; kun ved Roden af Underlæben findes en utydeligt begrænd- set graaagtig Skygge. Denne Ulighed i Farven strækker sig og- saa til Barderne. Paa venstre Side ere de alle mørke (blaasorte), medens paa høire Side, ligesom ogsaa af Schlegel er angivet, de forreste ere af en lys gulhvid Farve. De børsteformige Trevler, hvori Barderne indvendigt opløse sig, ere paa begge Sider ens- farvede gulhvide. Jeg lader nu følge nogle af de vigtigste Udmaalinger, jeg har ladet foretage af Dyret. Maalene ere tagne i rette Linier ved Hjælp af Snore, som udspændtes mellem de Dele, der skulde ud- maales. Dyrets Længde fra Spidsen af Underkjæven til Halefinnens bagre Indsnit . . . 40 Fod 8 Tom. Kropppens Heide over Roden af patheni 8 «Rm Do. over Analaabningeu . . A -— due Kroppens Peripheri ved Midten af frondium 16.— SE Afstand mellem Spidsen af Overkjeven og Øi- nenen URL ud ERN rr BUM Afstand rolada: Do. og imashinam: dis 6 — 2 — Afstand mellem Spidsen af Underkjæven og Analaabningen . . 238 £g Afstand mellem Do. og ndn af Mecca 412 — s: — Afstand mellem Do. og Navlen . . . p. E e -Afstand mellem Rygfinnen og Solbdantes dta gre Indsnit . . . 10 — 1 — Afstand mellem Øinene og pbi af Bevsidesirnd à 4. Hovedets Brede mellem Øinene . . 5 cs RD Overkjævens Brede over Miesbeiiecóm. iet ste Enders won Eis A uus Ean Underkjævens største Bree 3s 5 — =: — | " Underkjævens — fra ias " Moiidrisi- 5 u kelen 8:.—.10 — * LÀ 280 Blessehullernes Længde 1 Fod - Tom Afstand fra Midten af Øiet til CICER E 1 — 10 = Brystfinnernes Længde fra Roden . 4o mt 1. — Do. fra. caput ossis humeris by emn abi Brystfinnernes største Brede , l.c) BRygfinnens Hoide a 1— 1 — Halefinnens Brede mellem ion ne . B aen canm Genitalspaltens Længde. A c nts Dens Afstand fra PU cipe n EE 3 li m3 1 Uagtet sin rimeligvis ikke meget as ida havde dog dette Individ været temmelig plaget af Parasiter. Álleraga strax var jeg bleven opmærksom paa nogle eiendommelige traadformige Legemer, der hang ned især fra Rygsiden. Ved nærmere Under- søgelse viste det sig at være en kjæmpemæssig (næsten en Fod lang) Penella, der med sin forreste Ende var saa dybt indboret i Spækket, at det kostede mig ikke ringe Møie at faa nogle Exem- plarer fuldkommen uskadte ud. Samme Art er allerede tidligere funden paa den bergenske Vaagehval og vil af Hr. Overlæge Danielsen blive ngiere beskreven i det nu snart udkommende Hefte af Fauna litoralis. Paa de fleste af disse Penellaer sad endnu fastheftet en hel Del Exemplarer af den bekjendte- pela- giske Cirripedie, Cineras vitiata. Da Hvalen havde ligget nogen Tid, begyndte den papirtynde Epidermis rimeligvis ved Solens Indvirkning at løse sig paa enkelte Steder, saa at man med Let- hed kunde rive den af i store sammenhængende Partier. Paa de saaledes blottede Steder vedligeholdt Kroppen dog uforandret sin eiendommeiige Farve, skjøndt denne maaske her var noget livli- gere. Ved Afspækningen viste Hvalen sig i Forhold til sin Ster- relse temmelig fed. Størst var Spækkets Tykkelse lige ved Basis af Rygfinnen, hvor det var indtil 3 Tommer tykt: Paa Siderne af Kroppen var det endnu 2 Tommer og paa Siderne af Halen nær Halefinnen 1 Tomme tykt. Ved Spækkets Aftagelse paa den ene Side viste sig langs den bagre Del af Kroppen tydeligt de ad a overordentlig kraftige Halemuskler, Dyrets egentlige . Bevsegelses- m maskite, her fordetmeste dannende tykke og stærke Sener. Paa | U 281 den øvrige Krop vare Musklerne fordetmeste overdragne med et tykt af Fedt gjennemvevet Bindevæv og derfor ikke tydeligt frem- treedende. Da Afspseekningen var tilende, havde Dyret allerede ligget paa Stedet i over en Uge, og de indre Dele vare derfor da Bugen blev aabnet, i en saa stærk Oplesningstilstand, at det ikke var at tænke paa at gjøre nogen lagttagelse paa, endsige conservere nogen af de indre Dele. Jeg har derfor intet videre herom at anføre, men gaar strax over til at omtale nogle Puneter af denne Hvalarts Benby gning. De Ben, jeg bragte med mig hjem, vare som ovenanfert de 3 første Halshvirvler, Brystbenet og en af de forreste Extremite- ter (Skuiderbladet og Armknoglerne). Jeg har imidlertid i Chri- stiania Museum havt Anledning til foruden nogle andre Ben og- saa at undersoge et Cranium af samme Art, men af et betyde- ligt større Individ, og vedfeier her (pl. 3, fig. 1 og 2) en omhyg- gelig efter noiagtige Udmaalinger udført Tegning af samme, da vi saa vidt mig bekjendt ikke have nogen anden Afbildning af denne Hvals Cranium, end den ikke synderlig correcte i Cuviers Ossemens fossiles. Dette Craniums Længde er, maalt i ret Linie fra condylus ossis occipit. til Spidsen af Mellemkjevebenene 13 Fod, og, forudsat at alle Forholde forøvrigt stemmede overens med det her beskrevne Individ, vilde Længden af dette Exemplar kunne beregnes til mellem 50 og 60 Fod. Af de bekjendte Ba- lænopterer ligner det mest samme af Vaagehvalen, men adskiller "sig strax ved sin forholdsvis betydelig mere langstrakte Form. Dets største Brede, der er beliggende ved dets bagre Del, over Midten af processus articulares ossis temporum indeholdes betydelig mere end 2 Gange i Længden, medens hos Vaagehvalen Læng- den ikke paa langt nær er dobbelt saa stor som Breden. Den forreste Del af Ansigtsdelen eller Snuden er ligesom hos Vaage- hvalen betydelig smalere end det øvrige Cranium og Overkjæve- benenes processus zygomatici derfor ogsaa temmelig stærkt ud- "staaende til Siderne; derimod er den forholdsvis betydelig læn- ` gere end hos hin Art, da den udgjør mere end de 2 Trediepar- : -ter af hele Craniets Længde. Dens Siderande vise paa Midten 282 en jevn, men svag Beining og lobe i den forreste Trediedel næ- sten indbyrdes parallele, medens de hos Vaagehvalen: strax fra Basis af næsten under en ret Linie convergere mod Spidsen. Mel- lemkjævebenene ere temmelig smale og næsten fuldkommen lige, kun yderst svagt udboiede til Siderne af Næseaabningen. De naa langt fremfor Spidsen af Overkjævebenene. Næseaabningen selv er meget smalere end hos Vaagehvalen og Næsebenene for- holdsvis betydelig mindre og i Enden ligesom indhulede. Pande- benenes flade og stærkt udbredte processus orbitales have den bagre Rand næsten lige og afvigende fra de øvrige bekjendte Ba- lænopterer noget skraat fortil rettet, Underkjævebenene ere tem- melig brede og stærkt udbuede, saa at Mellemrummet mellem dem og Overkjæven, naar Craniet sees ovenfra, er temmelig be- tydelig. De danne en noget jevnere Krumning end hos Vaage- hvalen, idet deres største Convexitet omtrent er beliggende paa Midten (hos Vaagehvalen betydelig bagenfor Midten). Processus coronoideus er hoi og smal. Seet fra Siden viser Craniet sig me- get lavt, idet dets største Hoide, der falder over Issekammen eller | over den bagre Del af Orbita, ikke fuldt udgjor + af Længden. Halshvirvlerne ere alle frie. Atlas (fig. 4) er af rundagtig Form, med Heiden og Breden næsten lige; noget ovenfor Midten: ud- gaa de temmelig korte og plumpe, stumpt kegleformige Tverfort- satser (b). Foramen spinale (a) er af aflang Form og i Midten noget indknebet eller ligesom delt i 2 Partier, hvoraf det gvre er bredere og afrundet medens det nedre ender skarpt tilspidset. ` Den undre Ende af Hvirvelen viser i Midten en svag Indbugt- ning, den øvre er noget fremspringende og seet fra Siden (fig. 7) skraat afskaaret i Retningen bagfra fortil samt i Midten forsynet med en lav Længdekjøl, den rudimentære Tornfortsats (c). De forreste Ledflader ere halvmaaneformige og indtage næsten hele Hvirvelens forreste Flade; bagtil ere de kun ved et ganske smalt . Mellemrum adskilte fra hinanden; fortil udgaar fra dem en smal . Fortsats, der smelter sammen med den øvre Bue, ladende tilbage v. Ak lidet Fond; skraat indenfra udad gaaende Hul (x). Paa det. Individ var dette Hul kun vis venstre piss fald- 283 steendigt. Epistropheus (fig. 5) er af betydelig kraftigere Bygning. Dens Corpus er næsten dobbelt saa langt (se fig. 7), seet forfra eller bagfra af afrundet firkantet Form, med Breden tydelig større end Heiden. Saavel oventil som nedentil viser det i Midten en svag Indbugtning. De forreste Ledfílader, der indtage hele Høi- den af Corpus og strække sig lige ud til Randen ere indad dybt udrandede og saavel oventil som nedentil kun ved et smalt Mel- lemrum adskilte fra hinanden. I Midten af den forreste Flade bemærkes en liden rundagtig Knude (0), der er Rudimentet af processus odontoideus. Den øvre Bue af Hvirvelen er temmelig smal men stærkt fremstaaende, og Foramen spinale (a) af bredt afrundet Form. Tornfortsatsen udgjeres ogsaa her kun af en utydelig Leengdekjel. "Tverfortsatserne (b) ere doble og ikke som hos de fuldvoxne Individer med Spidserne ringformigt forenede med hinanden. Den ovre af disse (den egentlige Tverfortsats) er smalere end den undre, jevnt bred og nedadbgiet; den undre derimod i Enden temmelig stærkt udvidet og noget opadbeiet. Begge disse Fortsatser ere temmelig stærkt bagudbeiede, saa at de i Situs for en Del dække den folgende Halshvirvel. Denne sidste (fig. 6) har Corpus meget kort af 4kantet Form, med den øvre Side ganske lige, den undre svagt bueformigt bøiet. Arcus er særdeles tynd, oventil afplattet, med en svag Længdekjøl i Midten som Rudiment af Tornfortsats. Foramen spinale er bredt elliptiskt, over dobbelt saa bredt som heit. Tverfortsatserne ere ogsaa her adskilte, idet den ydre Del endnu ikke er forbenet. Den øvre er længst og skraat nedadrettet, den undre neppe mere end halvt saa lang og med Enden noget opadboiet. Brystbenet (fig. 8) er for denne Hvalart af en meget cha- racteristisk Form. Hos de øvrige Balænopterer gaar dette Ben som bekjendt i Regelen ud i 4 mere eller mindre stærkt udviklede Fortsatser, eller viser Formen af et Kors. Her findes kun de 3 af disse Fortsatser, idet Korsets forreste Arm mangler, i hvis Sted der her findes en dyb Indbugtning. Paa det her beskrevne Individ er den forreste Del af dette Ben til Siderne af den om- talte Indbugtning kun yderst svagt fremspringende. De vingefor- | 284 mige Sidefortsatser ere' noget pladeformige samt i Enden jevnt tilrundede. | Breden mellem dem er betydelig større end Bryst- benets Længde. Den bagre uparrede Fortsats er omtrent af samme Længde som Sidefortsatserne, men meget smalere, af cylindrisk Form og i Enden stumpt tilrundet. . Meget lignende er dette Bens Form hos det ovenomtalte betydelig storre Individ, hvis Cranium her er afbildet. Det adskiller sig (fig. 3) derved, at den forreste Del er noget mere fremspringende og Indbugtningen i Midten noget smalere. De vingeformige Sidefortsatser ere noget større og nær Enden i den forreste Rand forsynede med en svag Ind- bugtning eller Afsats. Den bagre tapformige Fortsats er forholds- vis noget mere afsmalnende mod Enden og noget uregelmæssigt bgiet til den ene Side. Seet i Profil (fig. 3, b) er Benet paa Mid- ten stærkt boiet, saa at den bagre Fortsats næsten danner en Vinkel med den øvrige Del. Dette Bens Form synes imidlertid at være temmelig foranderligt, hvilket vil sees af de af Eschricht og van Beneden leverede Figurer. 1ste Ribbenpar (fig. 9) er af en temmelig kraftig Bygning og stærkt boiet. Dets ovre Ende (a) er noget udvidet og uden Spor af Tvedeling; dets undre Ende (b) er ligeledes enkel, men sær- deles stærkt udbredt og skraat afskaaret. En bred Interartieu- larbrusk forbinder denne Ende med Brystbenets bagre tapformige Fortsats (fig. 8). Skulderbladet (fig. 10) adskiller sig i sin Form fra samme hos Vaagehvalen ved forholdsvis noget ringere Brede. Hos denne sidste Art er dets Brede omtrent dobbelt saa stor som Hoiden, medens den her ikke paa langt nær er saa stor. Saavel Acro- mion (b) som Processus coracoideus (c) ere temmelig stærkt udvik- lede og i Enden noget opadboiede. Af Armknoglerne (fig.:11) er Humerus (a) særdeles kort o8 plump med caput noget skraat stillet. Det derpaa følgende af . Radius og Ulna dannede Parti eller Forarmen er betydelig læn- | gere end den egentlige Haand, noget, der ikke synes at være i. 3 Tilfældet med nogen af de øvrige bekjendte Balænopterer. Ra- dius (b) er næsten dobbelt saa bred som Ulna og saavel i sin 285 forreste som bageste Ende temmelig stærkt udvidet. Ulna (c) er i sin bageste Ende kun ubetydeligt udvidet; den forreste Ende gaar derimod opad ud i et kort øxeformigt Fremspring (4) (Ole- kranon), hvis Fortsættelse dannes af en temmelig stor Bruskplade (e), der netop betegner det Sted, hvorfra Brystfinnens ydre Del bagtil tager sin Begyndelse. Haandroden (f) danner en fra de lige afskaarne Ender af Radius og Ulna udgaaende temmelig smal Bruskmasse, hvori er indleiet de 5 Carpalben, ordnede i 2 Rader, 3 1 den første, 2 i den anden. Oventil udgaar fra Haandroden en tungeformig Bruskplade, der just ligger indenfor det vinkel- formigt udstaaende Fremspring, som Brystfinnernes øvre Rand danner paa Midten. Af de 4 Fingre er den 3die ovenfra regnet (j) længst; den 2den kun ubetydeligt kortere. Begge disse Fin- gre ere forsynede med 6 Phalanger foruden det endnu bruskag- tige Endeled, og udgaa jevnsides fra Haandroden noget længere lilbage end de 2 øvrige Fingre, Disse sidste ere næsten indbyr- des af samme Længde eller den øvre en liden Smule kortere og næsten } kortere end den 3die. Den øvre bestaar af 5, den un- dre af 4 Phalanger iberegnet Endeleddet, der her er tydeligt for- benet, temmelig langt og stylformigt. De øvrige Phalanger ere alle som sædvanligt stærkt fladtrykte, timeglasformige og forbundne med temmelig brede Interarticularbruske; de aftage ialmindelighed jevnt saavel i Tykkelse som Længde mod Spidsen; dog er For- skjellen mellem de 2 første mindre end mellem de øvrige. Her folge endnu nogle pere af de oven omtalte Dele af Skelettet. 1. Af det antageligt mellem 50 og 60 Fod lange Individ, hvis Cranium opbevares i Christiania Museum. . Craniets Længde i ret Linie fra condylus ossis . occipitis til Enderne af Mellemkjsevebenene — 13* — - = Dets største Brede over Midten af proc. articu- : lares ossis tempor ...-. 6 2 ; . Længden af Snuden fra Overkjenifbiióněs 'Si- se ^. .deafsatser . 0c RUM ERU u M TER i fheMetene rede 4 paa ulden su cU g re. 286 Underkjævens største Brede. . i 6 Qu rod Craniets Heide over den bagre Del af Orbita . 3 T. Brystbenets Længde . . dn: 1 Aol 4 Brystbenets Brede mellem HR AREA. 1 S ore Dybden af den forreste Indbugtning . . . . - Arha Breden af Do. 2 2. Af det her risen 403 Fod hyre Individ fra Lofoten. Heiden af Atlas . . . bai dew t : Breden af Do. mellem s pide: : 1 Do. mellem de forreste Ledflader . 1 t Heiden af Epistropheus . . . » 1 LM si Breden af Do. mellem de ovre FEAR SE, 1 Breden af corpus 1 = Høiden af arcus . . aonn ui d pae z 6 Høiden af 3die Halshvir vel eiii. eM 2 3 10 Breden af Do. mellem de øvre A eats 1 Høiden af corpus Mua quit vals wb : Brdou. uM BO eo ou occ iu IhE abba - Braden af foramen spinale: arda . o 6- ; Brystbenets Længde . . du on der stand Dets Brede mellem Side kats end st Ant as 1 Dybden af den forreste Indbugtning . . . . = Breden af Do. . : — $n - 1ste Ribbens Længde (i ret Linie). viii en 2 Breden ved den undre: Ende. . ... . . . z Do. ved den øvre Ende . . . > Skulderbladets Heide over Midten . í 1 Deis største Brode , : VL Nr p UM 2 Lunpaes. af Acromion.. 6 on und TAKT ode Do. af processus coracoideus . usui : Jæneden M Humeroaa . . . s; sakii ots 4 .. Breden af Do. ved Enden : qup Længden af Radius efter Midten . . ser , Brodem af Do, qe tidie dE di cM a z lep] þe n (t 0.0 € mo - Oo OO P O c gi? oS a = 287 Længden af Ulna efter Midten. . . ... 1 7 Breden af Do. paa Midíen . . . . . .. E auti Po ved. denibagre-Endé ;; ofii donais : 9:059 Haandrodens Længde . . . . itus 2 3- 8 Længden af 1ste Finger ovenfra itis dti. so 108 Beo ai Adoh Finger ocs uos sen. x 1 SQ v De 1M MBiger.iin ok rover 1 3-96 Do. af 4de Finger «^u voi cce 224 nb obi Den her omhandlede Bardehval synes at være den ved Lo- foten almindeligst forekommende Art og benævnes ialmindelighed Sildehval eller Silderor, fordi den udgjør Hovedmassen af de Hvale, der især om Sommeren ofte i store Mzengder folge Sildestimerne iud i Fjordene. At her ogsaa findes flere andre Arter Balcenop- . lerer er utvivlsomt og er ogsaa almindelig erkjendt af Fiskerne. De adskille dem ved Størrelsen, Formen af ,Bykselet^ (Rygfin- nen) og den Maade, hvorpaa de blæse. 3 af disse Hvalsorter forekomme saa hyppigt og adskille sig strax saa mærkeligt fra hinanden, at de endog blandt Fiskerne have faaet særegne Be- nævnelser. Det er Sildehvalen, Hushvalen og Sletbagen. Den første er den her omhandlede Art, der er let kjendelig ved sin lyse graaagtige Farve og tynde, næsten lige Rygfinne. Hus- hvalen, længere sydpaa kaldet Tuehvalen, skal, som ogsaa Nav- net antyder, udmærke sig ved en stor knudeformig Forhoining (Tue eller Hus) ved Blésehullerne. Dens Rysgfinne skal være meget lav og stærkt bagudrettet. Den skal naa en betydeligere . Bterrelse end nogen af de øvrige her forekommende Hvale og | skal allerede paa langt Hold give sig tilkjende ved den eiendom- melige hule Lyd, som frembringes hver Gang den blæser og som . paa Frastand noget skal ligne en Oxes Brol. Man har troet, at . denne saakaldte Tuehval, der allerede omtales af Strom, skal . være identisk med Megaptera longimana Rudolphi, hvilket dog sy- | nes mig at have liden Sandsynlighed for sig. Fiskerne har be- - Pkrevet: den som af den samme Dum um Form som de se » 288 egentlige Balenopterer og ikke forsynet med usædvanligt lange Brystfinner. Rimeligvis hører den til de endnu ikke undersøgte Hvalarter, hvorafder vistnok ikke findes saa faa ved vore Kyster. Hvad Sletbagen angaar, saa er det vel neppe her at tænke paa nogen virkelig Balæna, som Benævnelsen skulde lade for- mode. Sandsynligvis er Rygfinnen paa denne Art saa liden og saa langt tilbageliggende, at den let undgaar Opmærksomheden. Man kunde derfor her maaske tænke paa Balænoptera gigas Esch- richt, hvis Rygfinne just udmærker sig ved sin paafaldende ringe Størrelse. Foruden disse 3 Arter Bardehvaler, findes endnu efter al Rimelighed følgende her: . Balænoptera rostrata Fabr. (Vaagehvalen). For en Del Aar tilbage lob en liden Hval sig fast mellem 2 Skjær i Sundet ved Fiskeværet Svolvær og blev her dræbt og afspsekkef. Saavel efter den Beskrivelse, man gav mig af Dyret, som efter et af Under- kjævebenene, der endnu var i Behold og som jeg fik Anledning til at undersøge, anser jeg denne lille Hval for utvivlsomt at have tilhørt ovennævnte Art. Balænoptera laticeps Gray. Den 15de Juni observerede jeg paa en af mine Excursioner en liden, efter Øiemaal mellem 20 og 30 Fod lang, Hval, der snart ligesom dreven af Nysgjerrighed kom nærmere og gjentagne Gange gjorde en Runde omkring Baaden i en ganske liden Afstand fra samme, idet den af og til påa Bardehvalernes eiendommelige Maade hævede Ryggen lang- somt over Vandet efterat have pustet. Jeg fik saaledes Anledning til noie at observere hvad jeg kunde se af den. Navnlig havde jeg min Opmærksomhed henvendt paa Rygfinnens Form, der var forholdsvis lavere og stærkere bagudkrummet end paa Balænop- tera musculus, uden dog at vise den eiendommelige Form som paa Vaagehvalen. Derimod lignede den ganske Rygfinnen paa den af Schlegel i sin første Afhandling afbildede Balcenoptera, som utvivlsomt efter de yderst svagt udbuede E maa være en Balenoptera laticeps. © Megaptera longimana (Rudolphi) Skjøndt jeg ikke mié har E. observeret denne Hval og den heller ikke her er de: under - d 289 nogen særskilt Benævnelse, anser jeg det dog for høist sandsyn- ligt, at den ialfald sporadisk viser sig i Vestfjorden. En Mand, hvem jeg viste:en Copi af Rudolphis Tegning af denne Hval, kjendte den strax igjen og anførte, at der for nogle Aar siden i en af de fra Vestfjorden indstikkende smale Fjorde netop var bleven observeret nogle lignende Hvale paa Jagt efter en Silde- stime. Fiskerne havde just mærket sig som en Besynderlighed denne Hvals usædvanlig korte og tykke Kropsform og lange Bryst- finner. Af Tandhvaler har jeg følgende at anføre som ialfald spora- disk forekommende ved Lofoten: Physeter macrocephalus Shaw. Just under mit sidste Ophold i Lofoten traf jeg paa en Mand, der netop nogle Dage iforveien havde observeret i det trange Raftsund fra en Jagt og ganske i Nærhe- den af Fartoiet et Søuhyre, som han aldrig før havde seet, og som havde indjaget Folkene en ikke ringe Forfærdelse. Jeg lod Manden beskrive mig det saa godt han kunde, og, naar afsees fra enkelte eventyrlige Opgivelser, passede Beskrivelsen ganske godt paa det her omhandlede Hvaldyr. Navnlig syntes den an- givne umaadelige Størrelse af Hovedet og characteristiske Form af Snuden ligesom ogsaa den udtrykkelige Opgivelse, at den ikke som Hvalerne ialmindelighed havde blæst fra den øvre Side af Hovedet, men fra Spidsen af Snuden, at sætte denne Antagelse udenfor al Tvivl. Nogle andre rigtignok mindre sammenhien- gende og mere forvirrede Opgivelser af andre Mænd mener jeg ogsaa at kunne henføre til denne Art. Grampus gladiator (Lacepede), Stourvagnen, er vel kjendt af Fiskerne heroppe ligesom overalt ved vor Kyst. Den 18de Juli observerede jeg paa en af mine Excursioner i Sundet ved Bret- tesnæs (Molderen) en Flok af omtrent 6—8 temmelig store (efter Oiemaal over 20 Fod lange) Individer af dette glubende Hvaldyr. De syntes at have stort Hastværk, da de kun et Par Gange duk- kede op saa ner Baaden, at jeg tydeligt kunde observere dem, Og da skede det kun for et Oieblik, idet Ryggen paa dem alle. med den characteristiske høie Rygfinne hævede sig Mti lige- . Vidensk-Selsk. Forh. 1865. 19 290 som i Takt for derpaa hurtigt igjen at forsvinde. Jeg fik dog Tid til at observere, at ikke Rygfinnen paa alle Individer var fuld- . kommen ligedan. Paa de fleste af dem havde den den særdeles smale og høie Form, som allerede af Strom er anført og som har givet denne Art sit norske Navn Stourvagn. Et Par Individer, der forøvrigt var af samme Størrelse som de øvrige, udmærkede sig imidlertid ved en meget forskjellig Form af denne Finne. Den var forholdsvis over dobbelt saa bred, uden dog at vise den Form, som er eiendommelig for den mindre Art Gr. orca Schle- gel. Efter den Conturtegning, som jeg strax efter Hukommelsen optog, var den fuldkommen lige opstaaende, uden at vise nogen mærkelig Bgining af den forreste Rand; Spidsen var stump. Om disse Individer tilhørte en forskjellig Art eller blot vare Hunner af Stourvagnen, er det naturligvis vanskeligt at afgjore. Imidlertid synes den Omstændighed, at de hørte til samme Flok, snarere at tyde hen paa det sidste. Hvis saa er Tilfældet, maa man ogsaa antage, at Hannerne og Hunnerne af den mindre Art, Gr. orca, ville adskille sig paa en lignende Maade fra hinanden. Ved min Opreise til Lofoten observerede jeg ogsaa i Indlobet til Thrond- hjemsfjorden et Par Individer, der dukkede op saa tæt ved Siden af Dampskibet, at jeg ikke alene tydeligt kunde opfatte Rygfin- nens Form, men ogsaa se den eiendommelige Farvetegning pa8 Siderne af Kroppen, der fuldkommen stemmede overens med hvad Schlegel herom har angivet. Disse Individers Størrelse var heller ikke betydelig og syntes ikke at overskride 14—16 Fod. De syn- tes saaledes ganske at stemme overens med Schlegels Beskrivelse af den mindre Art. Kun var Rygfinnen forholdsvis betydelig smalere og høiere, uden dog paa langt nær at vise den characte- ristiske Form som paa den egentlige Stourvagn. Jeg skulde saa- ledes være tilboielig til at antage, at disse Individer har været Hanner af den mindre Art. Som bekjendt har man antaget, at det alene er Stourvagnen og den nær beslægtede Gr. orca, der anstille de af saa mange Reisende omtalte blodige Forfølgelser td paa de større Hvaldyr (Bardehvalerne), og de af Almuen brugte uer Tieman Sepe Marry ki uud o. s. v. ere de 291 blevne henforte enten til den ene eller anden af disse Arter. Imidlertid er det sikkert, at Fiskerne heroppe under Benævnelsen Hugvagn forstaa et som det synes endnu ubekjendt Hvaldyr, der er forskjelligt baade fra den ene og anden af disse Arter. Det er dette Dyr, der uagtet det paa langt nær ikke opnaar no- gen af disse 2 Arters Størrelse, dog skal være Hvalens farligste Fiende, Jeg har talt med mange erfarne Fiskere om denne saa- kaldte Hugvagn. Alle ere enige i, at den er ganske forskjellig baade fra Stourvagnen og den mindre Art, Gr. orca. Den skal kun være af Størrelse som en almindelig Nise, efter enkeltes An- givelser endog ialmindelighed mindre og overalt af mørk Farve, Nogen grei Fremstilling af dens Kropsform eller Finnernes Ud- seende har jeg ikke kunnet forskaffe mig. De, som have obser- veret den, angive, at dens umaadelige Hurtighed tillader blot at se et Glimt af den og gjør det meget vanskeligt noie at opfatte dens Udseende. Disse smaa glubende Dyr have ofte været seede i Vestfjorden paa Jagt efter de her ofte i Mængde forekommende Sildehvale. Den saaledes angrebne Hval gjør de mest fortvivlede Anstrængelser for at blive qvit sine Forfølgere og springer ofte flere Alen ud af Vandet, i hvilket Tilfælde man har seet ofte flere Hugvagner paa engang hænge fast ved den, atter andre med Ly- nets Hurtighed springe over den paa kryds og tvers. En Mand, der i 2 Aar har været Høvedsmand paa den af mig under mit Ophold i Lofoten benyttede Baad og som jeg derfor kjender som en aldeles paalidelig Mand, har været tilstede ved et saadant Skuespil og seet hvorledes store Stykker Spæk, afrevne den end- nu levende Hval af de graadige Hugvagner, flød omkring paa Valpladsen og havde lokket til Skarer af Maager og andre Søfugle. Grampus melas (Trail), Grindehval, er ogsaa kjendt af Fiskerne heroppe. For en Del Aar tilbage rendte en hel Flok af disse . Dyr sig paa Grund i Vesteraalen og gav et ikke ubetydeligt Ud- bytte af Spæk. Ofte har man seet den staaende perpendiculært i Søen med Forkroppen ud af Vandet og rokkende fra den ene - Side til den anden. Dens kugleformige Hoved giver den i denne E "Stilling et ganske eventyrligt Udseende og har m ina mere 292 end en Gang givet Anledning til Fortællinger om Havm:end g andre Sguhyrer. Hyperoodon rostratus (Pontoppidan) Nebhval. Jeg har ikke erholdt nogen bestemte Angivelser om dens Forekomst ved Lo- foten, men da den forekommer længere sydpaa ved Kysterne af Helgeland, er det hgist sandsynligt, at den ogsaa viser sig af og til i Vestfjorden. | Delphinus tursio Fabr, Under mine Excursioner observerede jeg flere Gange, men i en temmelig betydelig Afstand, Flokke af Delphiner, som jeg antager maa have tilhørt denne Art, da deres forholdsvis betydelige Størrelse synes at tale imod, at det har været nogen af de 2 mindre Arter, der ere iagttagne ved vore Kyster, nemlig D. delphis og D. leucopleurus, Rimeligvis fore- kommer dog ialfald den sidste ogsaa her. Phocena communis Lesson, Nise, er almindelig her som over- alt ved vore Kyster. Inden jeg slutter faar jeg endnu her udtale mig over et Punct, hvorom der i lang Tid har været stridt frem og tilbage uden at Sagen endnu er afgjort, nemlig om Beskaffenheden af det Stof, som Bardehvalerne og overhovedet alle større Hvaldyr blæse ud, naar de skulle op til Overfladen af Vandet for at aande. Som bekjendt er den tidligere Antagelse, at dette skulde være Vand, af de nyeste Forskere, saaledes ogsaa Escehricht, ganske forkastet, og fra flere Kanter gjentagende bleven indskjærpet, at det ikke er Vand men ene og alene Dyrets varme Aande, der ved Afkjø- ling viser sig som en hvid Røgsøile over Havet, naar Hvalen sky- der Pusten, At denne Røgsøile viser sig fuldkommen ligesaa stærk og tydelig i de hedeste Sommerdage som i den mest bi- dende Kulde er rigtignok endnu ikke af |nogen anført som en Omstændighed, der nærmere burde forklares; men rimeligvis har man imod de saa afgjorende nyeste Erklæringer over dette Punct : ikke vovet at sætte denne ene Kjendsgjerning. Jeg vilde vel heller: ikke alene herved have erklæret mig imod den nyeste Op- o fatning, hvis jeg ikke ved directe Undersøgelse var kommen til en som det synes mig meget naturlig Forklaring af dette Punct- 293 Sagen eri Virkeligheden saa simpel at forklare, at det synes mig besynderligt, at ingen tidligere har kunnet falde herpaa. Den Røgsøile, der stiger op, naar Hvalen skyder Pusten, er efter min Overbevisning i Virkeligheden ikke alene Dyrets Aande, da denne umulig ialfald i varme Sommerdage vilde tage sig saaledes ud. At den saavel Vinter som Sommer viser sig lige tydeligt for os skyldes, trods de nyere Forskeres Forsikringer i modsat Retning, den Omstændighed, at denne Aande er blandet med en hel Mængde fint fordelt Sovand. Dog antager jeg vel at mærke ikke, at Hvalen gjennem Blæsehullerne udpuster dette Vand fra Gabet af. I saa Fald vilde Pusten, som ogsaa Hølbøl meget rigtigt be- mærker,! snarere tage sig ud som Fontæner end som Regseiler. Derimod lader Sagen sig pàa den simpleste Maade af Verden forklare deraf, at Hvalen ikke skyder Pusten netop i det Oieblik Hovedet har naaet Overfladen af Vandet, men nogle Secunder tidligere. Herved vil det umiddelbart over Blæsehullerne sig be- findende Sovand med stor Heftighed blive pidsket i Veiret og strax oplost i de mindste Brokdele af en Draabe, med andre Ord blive forvandlet til en fin Taage. Om Rigtigheden af denne An- tagelse er jeg endyderligere bleven overbevist derved, at jeg har seet Hvalen blæse aldeles paa naturlig Maade, uden at det mindste Tegn har vist sig af nogen Røgsøile. Dette observerede jeg saa- ledes ganske tydeligt hos den ovenfor omtalte lille Hval, som jeg antager var en Balænoptera laticeps. Ligeledes har jeg seet en stor Balenoptera musculus puste aldeles paa samme Maade uden at der viste sig det mindste Spor af nogen Rogsky. I begge disse Tilfælde kunde dog tydeligt observeres, at Hvalens Hoved var over Vandet, da Pusten blev skudt, medens man, hvor der viser sig en Røgsøile, altid ser denne lidt før Hvalens Krop kommer tilsyne over Overfladen af Vandet. At ikke vor almindelige Nise frembringer nogetsomhelst Tegn til Røg naar den puster, er be- kjendt nok, men det er ogsaa let at se, at den heller ikke puster .. før Hovedet har naaet Overfladeu af Vandet. Det samme synes . i Regelen at være Tilfældet med alle mindre Hvaldyr, saaledes — "E Se wand costos über die nordischen Wallthiere, Beilagen, pg- 194. E i 294 Tandhvalerne ialmindelighed. Derimod observerede jeg ved den ovenomtalte Flok af Stourvagner, at |disse Dyr frembragte en fuldkommen lignende Rogseile som Bardehvalerne, idet de blæste, og her observerede jeg med fuldkommen Sikkerhed, at denne viste sig med et tydeligt Mellemrum før Kroppen viste sig over Vandet. Idetsamme Rogseilen steg i Veiret hørtes’ ogsaa en eien- dommelig Lyd, ligesom et lidet Knald, der kan forklares af den Modstand, Vandet gjorde imod den kraftigt udskudte Pust. Forklaring af Plancherne. PL L Fig. 1. Balænoptera musculus, ung Han seet fra Siden. Fig. 2. Samme ovenfra. — Fig. 3. Samme nedenfra, PA Fig. 1. Hovedet og den forreste Del af Kroppen seet skraat fra Siden, i den Stilling, hvori Hvalkroppen i Begyndelsen. laa. . Fig. 2. Hovedet, seet lige fra venstre Side, med Kjæverne tillukkede. | Fig. 9. Høire Brystfinne fra den ydre Side. Fig. 4. Samme fra den indre Side. a, caput ossis humeri. Fig. 5. Rygfinnen, seet fra høire Side. Fig. 6. Et Siykke af Huden fra den undre Side af es spidsen med de parvis stillede Aabninger. Fig. 7, Et Stykke Hud af Underlæben med paasiddende Borste. Fig. 8. Gjennemsuit af Huden ved Basis af en saadan Borste, a Epidermis, b Corium, c Spæklag. Fig. 9. Gjennemsnit af Brystfurerne. Fig. 10. Bunden af en af disse Furer, for at vise Hoone sflemiintge Struetur paa dette Sted. Figs. 11. En af de midterste Barder, fra den forreste Flade. T Fig..12. En af de forreste lyse Barder paa høire Side, seet 'orreste Flade (a) og fra den ydre Rand (b). poit 43. Nogle af.de alleryderste cylindriske Barder. — 295 PI. 3. Fig. 1. Cranium af en antagelig henimod 60 Fod lang Ba- leenoptera musculus, seet ovenfra, Fig. 2. Samme, seet fra Siden, Fig. 3. Ie af samme Individ, seet nedenfra (a) og fra Siden (b). Fig. 4, Atlas af det her beskrevne Individ, seet fra den for- reste Flade. Fig. 5. Epistropheus, fra den forreste Flade, o. proc. odoi toideus. Fig. 6. 3die Halshvirvel, fra den forreste Flade. (a foramen spinale, b processi transversi, c processus spinosus, d tuberculi articulares.) Fig. 7. Atlas og Epistropheus, i sin Forbindelse med hin-' anden, fra venstre Side. e Intervertebralskive. Fig. 8. Brystbenet nedenfra. a de nedre Ender af1ste Rib- benpar. Fig. 9. Et af 1ste Ribbenpar, a den ovre, b den nedre Ende. Fig. 10. Venstre Skulderblad a cavitas glenoidea, b acromion, .€ proc. coracoideus. Fig. 11. Armknoglerne af heire Brystfinne, a humerus, b ra- dius, c ulna, d olecranon, e Bruskplade, f Haandroden med Car- palbenene, g Bruskplade, e, f, g, ^, Fingrene. Den puncterede Linie angiver Brystfinnens ydre Conturer. Den lOde November. Almindeligt Made. Hr. Faye holdt felgende Foredrag: Om Forholdet mellem Tilregnelighed (Strafskyld) og Sindssygdom. Det Emne, jeg i Aften har anmeldt til Foredrag, hører til et af de vanskeligste og meest omtvistede, og det kan ei være an- ; derledes, da Juristen, Psychologen og Lægen i det praktiske Liv | her støde sammen paa et Felt, der fra gammel Tid terea: er 296 henregnet til den speculative Philosophie's og Psychologie's Om- raade. Det er ikke min Hensigt og skulde ogsaa ligge over mine Evner at indgaae paa en Droftelse af Fornuftens (Villiens) Fri- hed i det Abstrakte; men da Assessor Hjelm for nogen Tid siden "har her i Selskabet holdt et Foredrag om PFrihedsbegrebet og underlagt dette en vis Nødvendighed, ligesom Prof. Monrad ogsaa har yttret sig herom, har jeg troet, at det — i Forbindelse med et Par tidligere Yttringer af mig i samme Anledning — turde være af Interesse tillige at discuttere herhenhørende Anskuelsers og Theoriers Anvendelse i Praxis. Jeg sigter her nærmest til An- vendelsen i det borgerlige og retslige Liv, da denne griber dybt ind i Individernes helligste Forholde. Hvor stærk en Strid der kan opstaae i vanskelige Tilfælde, tænker jeg intet bedre vil vise, "end en nylig i Paris forekommen Sag, der har vakt Opmærksom- hed i flere Lande og er bleven drøftet i videnskabelige Skrifter. Da det er bleven yttret, at det ville være af Interesse for vort Selskab, om man, ved at følge Bevægelsen andensteds, ogsaa gjorde Rede for enkelte vigtigere Begivenheder, haaber jeg, at det vil velvillig optages, naar jeg bringer denne Sag frem her og derefter tager Anledning til at omtale enkelte Punkter og Me- ninger, der ere af lige Vigtighed for os som for alle civiliserede Samfund. Den Opsigt, som den nævnte Sag, vedkommende en fransk Advocat Sandon, har vakt saavel i Frankrige som Belgien og andre Lande, og de senere Beskyldninger, han i sit offentliggjorte Forsvarsskrift har fremført mod de 5 Læger, som have undersøgt ham og erklæret ham for sindssyg, giver denne Affære en mere end almindelig Interesse, og det vil derfor til Belærelse i flere Henseender være rigtigt at fremstille den lidt noiere. Da Sagen . ogsaa er bleven bragt paa Bane i Tyskland, har en af de Læger, . der havde afgivet Skjon over Sandon, i Form af en Sendeskri- | P. velse givet en kort Beretning om Mandens Tilstand, for at den n | tjene til Veiledning ved Bedømmelsen. Efter denne Bøde 297 anseet for at lide, underkastet en Kritik af Docent i Psychiatri Dr. Leidendorf i Wiener Med. Wochenschrift 492, og derfra er folgende Referat uddraget. Den franske L:eges Skrivelse lyder saaledes: „Paris i Slutningen af Juli 1865.“ „Jeg vidste, at San- don var reist til Belgien for der at offentliggjøre sin for Seine- departementets Domstol holdte Forsvarstale. Denne Sandon er en af de meest farlige Afsindige, som jeg endnu har truffet paa. Hans Liv bestaar af en Række af afsindige og slette Handlinger. Paa Grund af uværdig Opforsel afsat som Advokat ved Retten i Limoges, begyndte Sandon at forfølge Hr. Billault, Fransk Mini- -ster, med sit Had og lod ham nu intet Minut længere have Ro. Sandon har skrevet falske Breve, i hvilke han efterlignede Bil- laults Haand- og Underskrift, for at betjene sig af disse til.Forsog paa at udpresse Penge. Han truede bestandig med at ville øde- lægge Billault og nedsætte ham i den almindelige Agtelse. Men til samme Tid overøste Sandon Billaults Datter med Digte, i hvilke han gjorde hende forskjellige Kjærlighedserklæringer. Sandon har skrevet en falsk Vexel med Hr. Montalemberts Navn, paastod at have erholdt store Summer af det orleanske Parti for at per- siflere Keiserdømmet, angav at staa i den noieste Forbindelse med de meest fremragende Medlemmer af Oppositionen og gav sig ud for ,Deputeret^ fra Paris. „Sandon er et forfzengeligt, hovmodigt Menneske, hvem det ` aldrig er lykkets at skaffe sig en god Stilling, og som ikke søger Aarsagen til, at dette er mislykket for ham, i sig selv, ikke i sin svage Charakter, men i indbildte politiske Forfelgelser, som kun existere i hans Phantasi. Begavet med en stor Lethed i at tale, ja endog med et vist oratorisk Talent, er han istand til for nogen Tid at imponere Andre. Af denne Grund ansaa man ham længe - for et slet, vanartet Menneske, forend man kom derhen, at be- tragte og behandle ham som sindssyg. Men den Haardnakket- | hed, som han bar tilskue ved sine extravagante Fordringer og - meningslose Projekter, maatte endelig aabne Oinene paa de mindst | : Klartsynede, og nu tvivler Ingen af alle dem, som - — me : 3 T hans. compete: demos 298 ,Autoriteterne have viist al mulig Taalmodighed og Skaansom- hed, inden de besluttede sig til at bringe ham til Asylet Charen- ton. Efterat han havde truet Billault med at ombringe ham, blev han fængslet af Politiet, men efter nogle Dage atter sat i Frihed under Betingelse af ikke mere at betræde Paris. Men uagtet dette kom han atter og atter til Paris. Uden at ville ar- beide og uden Midler forfulgte han uafladelig den chimæriske Drøm gjennem Trudsler at udpresse en stor Sum Penge eller at erhverve sig en hgi Stilling, — ja endog nu hengiver han sig til deslige Selvbedrag. „Sandon er bleven undersøgt af alle competente Sindssyge- leger i Paris. Jeg behover ikke at tilfoie, med hvilken Noiagtig- hed, med hvilken Omhu og Velvillie disse Undersogelser ere ud- forte. Autoriteterne have indtil det Yderste iagttaget alle Hensyn. Intet havde været lettere end at dømme ham som Forfalsker af ‘Vexler og Underskrifter; han viste sig imidlertid ved de forskjel- lige Forhør saa paafaldende, at Retterne fik Mistanke om hans aandelige Tilstand og fandt det nødvendigt at indhente Laegeskjon. Sandon blev enstemmigt erklæret for sindssyg. Man havde saa- ledes fuld Ret til at indespærre ham, men man tøvede dog med at tage denne Forholdsregel. Sandon blev blot stillet under en Control, som var tilstrækkelig til at forhindre ham fra at begaa " nogen Voldsomhed. Han begyndte imidlertid paa ny sine Angreb paa Billault, til hvem han begav sig og truede ham i eget Hus med Prygl. Først da blev Sandon bragt i et Asyl. Man havde uden videre kunnet sætte ham i retslig Forvaring, men Billault ønskede ikke dette og sendte ham til Charenton, hvor Billault ogsaa betalte hans Forpleining. Her forblev Sandon 15 Maane- der, hvorefter han blev mere rolig. Da Billault imidlertid dede, troede man uden Fare at kunne forsøge paa at sætte Sandon i Frihed. Nu vendte derimod hans Vrede sig mod de Læger, som : i vare. raadspurgte om hans Sindstilstand. Understøttet af Perso- ner, som. enten i deres Enfold vare forte bag Lyset, eller vel og- - : a gjenner iSkuede ham og vilde benytte sig af ham i en slt pmunt e af den pie Mening, som gni a 299 Sindssyg seer et Offer for Vilkaarlighed, lykkedes det Sandon at vinde Penge-Protectioner for derved at reise en Retsanklage med Fordring paa en Skadeserstatning af 500,000 Francs. Det blev ham ogsaa tilladt selv at holde sin Forsvarstale, der er et Væv af Løgne og Sm:edelser. „Jeg behøver vel ikke at forsvare mine losia Colle- ger mod de Smædeord, hvormed Sandon ved enhver Leilighed har overvældet dem. Sandon lider af den Art af Sindsforvirring, som man kalder „folie morale“, moralsk Galskab. Det Sygelige i saadanne Tilfælde bestaar fortrinsviis i en Perversion, hvorun- der Gemyttet og de moralske Egenskaber hos et Individ lide, medens Forstandsevnerne forblive urørte, og de Syge betjene sig af den for med større og mindre Dygtighed at bagtale og smæde og lyve. De udbrede Had og Mistanke og udsaa overalt Forvir- ring og Bestyrtelse. Endnu maa jeg tilføie, at Sandon har gjort tvende Selvmordforsøg. Han hykler Følelser, som han ikke har, troer paa Intet, hverken paa Dyd eller Retfærd, og ligesaa afsin- dig er hans politiske Retning. Han forsvarer og angriber de samme Personer, alt eftersom dette medfører Fordel for ham. I det, som han i sin Tale tillægger Professor Tardieu, er intet Ord sandt. Tardieu har ikke seet ham uden i min Nærværelse. Hvad Sandon fortæller om min Collega Fuville er ligeledes en Løgn. Jeg forestillede Sandon dette, førend hans Forsvar var udkom- men, og han svarede mig kun: „Desto værre, jeg maa hevne mig.“ . „Det undrer mig ikke, at Sandons Forsvarsskrift har vakt en vis Opsigt i de Lande, hvor man ei kjender ham; her i Paris vil hans Tale blive uden Betydning. Forøvrigt vil Enhver, som med Opmærksomhed læser de Beskyldninger, som Sandon øser over de Anklagedes Hoved, let overbevise sig om, at de ere opdigtede, . og at de ikke kunne værè sande. | For Tiden feirer Sandon en . formeentlig Triumph, men han gaar en bitter Skuffelse imode. - Han fremíurer i siu uvirksomme Levevis, troer fremdeles at være . nær ved at opnaa en høi Stilling og at gjøre et rigt Giftermaal, | z . men i Virkeligheden er han i Alles Øine kun en farlig Nar, og — — E n tvivler ikke paa, at man om kortere eller længere Tid vil 300 blive nødt til igjen at indespærre ham, fordi han er uforbederlig og uhelbredelig. „Dette er Sagens sande Indhold, gjør den bekjendt, hvis De anseer det hensigtsmæssigt. Jeg har mere end Nogen været in- teresseret i denne Sag, da jeg har maattet afgive tvende Erklæ- ringer, og Ingen kjender ham bedre end jeg. Just nu erfarer jeg af en af Rettens Embedsmænd, at Sandons Tale heller ikke er holdt saaledes, som han senere lod den trykke; han har til- foiet Meget, og Retten vilde ei tillade ham at fremkomme med alle de Gemeenheder og Sm:edelser, som indeholdes i hans Bro- chure. Jeg skal samle de forskjellige Lægeskjøn, der ere afgivne om Sandon, og sende Dem en Afskrift af dem. Det er af Vigtig- hed, at man lærer at kjende den fulde Sandhed i denne Sag.” I Anledning af dette Brev har Dr. Leidendorf gjort folgende Bemærkninger : Den Opsigt, som Sandons Sag har vakt, og den ophidsede Stemning, der har grebet mange Gemytter ved at gjennemgaa Akterne, i Forbindelse med de svære Beskyldninger, som Sandon i sit Forsvarsskrift har ladet udgaa over 5 af Paris's høit an- seede Læger, gjør det til en Pligt at fremhæve idetmindste et Punkt i det anførte Sendebrev og at forsøge paa nærmere at be- lyse og drøfte dets Betydning. „Sandon,“ heder det i Sendebrevet, „lider af moralsk Sinds- sygdom (folie morale, moral insanity); han hører til den Katego- Ti af Syge, hos hvilke de moralske Egenskaber og Gemyttet ere . perverterede, medens Forstandsevnerne ere sunde, saa at de Syge . benytte dem til at lyve, smæde og bagtale og overalt paa deres Vei at udstrø Had og Ufred.« Erfaringen lærer vistnok, at de psychiske Sygdommie, navnlig i Begyndelsen af deres Udvikling P kunne yitre sig med en a Forandring i Karakteren og en deae E. iet x7 F n2 [d 301 Idet han oversaa den sidstnævnte Omstendighed og fortrins- viis fæstede sin Opmærksomhed paa de mere tydeligt fremtræ- dende Folelses- og, Gemytsforstyrrelser, indbragte Pinel, Psychia- triens store Reformator, i Læren om Sindssygdomme en „Mania sine delirio,“ og gav herved Beviset for, at store Lys ogsaa kaste store Skygger. Esquirol forkastede vistnok Pinels mania sine delirio, men benævner den samme Tilstand ,Monomanie affective og instinctive“ og vil hermed betegne en psychisk Sygdom, der viser sig gjennem et forandret Væsen med Hensyn til Tilboeielig- heder og Karakter, eller i en instinktartet Drift til Voldsomheder. ; Ifølge denne Theori opstod der da i Frankrige en heel Hær af Monomanier, — en Forfzngeligheds-, Forfolgelses-, Mord-, Brand- stiftelses-Monomani o. s. v. Denne vildfarende Anskuelse, der med Opfindelsen af et Navn vilde erstatte en sand psychiatrisk Forskning, naaede sit Hoeidepunkt i den saakaldte Mania tranqvilla (roligt Raseri, eller Guislain's Monomania moralis og Prichard's Moral insanity). Prichard, den berømte Præsident i Englands Sindssygecommission, giver folgende Definition af hvad han for- staar ved „Moral insanity“: „En Forrykthed, bestaaende i en sy- gelig Udartelse af de naturlige Følelser, Tilbeieligheder, Sædva- ner, sedelige Anleg.og naturlige Drifter, uden nogen bemærk- bar Forstyrrelse af Forstanden eller de aandelige Evner og uden Sandsebedrag eller Hallucinationer.^ | Ifølge denne Bestemmelse bleve Greendserne for ns moralske Galskab, som let vil indsees, ualmindelig vidt optrukne, og Pri- chard siger selv: ,I Virkeligheden ere Forskjellighederne i den moralske Sindssygdom saa talrige som det menneskelige Væsens Følelser og Lidenskaber.* Den moralske Forrykthed viser sig saaledes efter disse For- fattere i en fuldstændig Forandring i de sædelige Tilboeieligheder og i Karakteren; — den bestaar i en Henrivelse til det Slette, det Gemene, det Dyriske, uden Forstyrrelse af Intelligentsen. — Vi tilstaa, at vor Erfaring og vor Overbevisning ikke falder sam- "men med Prichards og de franske Psychiateres Opfatning, og at . vi holde den givne Definition for at vere en saavel i videnska- - 302 belig Henseende som for den forensisk-medicinske Praxis farlig Vranglere, ved hvilken enhver forkjert Tilboielighed, enhver Ef- tergiven for usædelige Lyster, enhver lav Lidenskab og gemeen Ondskab bliver stemplet som Sindsforvirring og Utilregnelighed som en Selvfolge; medens paa den anden Side en retfærdig Vrede, en rosværdig Modstreben mod en os tiltænkt Fornedrelse, en energisk Fastholden ved Overbevisning og Meninger, en medfodt Karakterens Heftighed o.s. v., alt efter Omstændighederne kunne blive henviste til Sindssygeasylernes aabne Porte. Om man vil hylde Prichard's Anskuelse, da maatte man vist- nok ogsaa erkjende det saa ofte opstillede men grundigen tilba- geviste Slegtskab mellem Sindssygdom og Forbrydelse, og man vilde igjen aabne Deren for de mange Fordomme, som tidligere - have hvilet over de Sindssyge. Tvende saa forskjellige i Væsen | stillede Tilstande, Laster samt Forbrydelser og Sindsforvirring, maa holdes strengt fra hinanden, og ved en indtrængende sag- kyndig Forskning vil Forskjellen lade sig fastsætte i hvert enkelt Tilfælde, og det vil kunne afgjores, om man har at gjøre med en psychisk Syg eller en moralsk sunken Person. Selv de For- mer af psychisk Sygdom, som vise sig under Masken af sædelig Depravation, ville under deres Udvikling lade sig erkjende ved de dem ledsagende somatiske Phzenomener og ved deres pire logiske Forhold. Til Rettesnor for Lægens Bedømmelse af deslige Tilstande kan med god Grund her anføres nogle Ord af et Superarbitrium, som det medicinske Facultet i Wien i sin Tid har givet angaa- ende en Vanetyvs, Johan P.s, Sindstilstand. „Læren“, siger Fa- cultetet, „om de sygelige Drifter er et Capitel, som i den retslige Psychiatri maa behandles med største Omsigt. Ved Bedommel- — sen af saadanne Tilfælde maa man fremfor alt holde sig til de almindelige Karakterer, hvis Tilstedeværelse overhovedet udeluk- ker Tilregnelighed. Kun hvor den fri Selvbevidsthed og med. ; . den Handlingens Frihed mangler, er der en bunden Tilstand, a 4 |. udelukker Tilregnelighed, tilstede.“ envi af en moralsk Galskab blander Sandhed og vild- x 303 farelse sammen paa en bedragerisk Maade og frembyder i medico- forensisk Henseende en dobbelt Fare, idet man enten i den me- dicinske Videnskabs Navn forleder Dommeren til at fælde en falsk Dom, eller nøder ham til at unddrage sig Hjælpen af en Videnskab, som blandt sine store Skatte dog ogsaa kan byde falsk Mynt. Efter min Overbevisning kunne alle de Tilfælde, hvor mo- ralsk Forstyrrelse er iagttaget hos Sindssyge, føres tilbage til bekjendte Forstyrrelser i det hele sandselige og bevidste Liv. Da det kan være meget vanskeligt at fremstille den til Grund liggende psychiske Forstyrrelse med fuld Klarhed og overbevi- sende Sikkerhed, saaledes at heller ikke Dommeren kan lukke Øinene for beviste Kjendsgjerninger, bliver det selvfølgeligt den strængeste Pligt.for Lægen at give sine Undersøgelser (Sagkyn- dighed forudsat) den største Noiagtighed. Han vil vise Aarsagerne, idet han støtter sig til, hvad Erfaring har lært saavel om de psychiske Sygdomsphænomener som om : de somatiske Symptomer, der ledsage Psychoserne. Han vil ikke forglemme, hvad ogsaa Psychiateren Flemming rigtig fremhæver, at den psychologiske Undersøgelse altid bliver mere betænkelig, eftersom den forlader de physiske Kjendsgjerningers Grundvold og gaar over paa den logiske. Finder Lægen i den psycho-pa- thologiske Undersøgelse ingen tilfredsstillende Støtte, er han af- skaaret fra at give en Forklaring inden det ham tilkommende Omraade, og da bør han aabent udtale dette overfor Dommeren. Anvende vi nu disse almindelige Sætninger paa den omhandlede Skrivelse fra Paris, fremgaa de uundgaaelige Slutninger med Lethed. Vi kunne ikke slutte deraf — at Sandon for omtrent 17 Aar siden blev afsat som Advocat, at han senere har skrevet tru- ende Breve til Ministeren Billault for at udpresse Penge eller vinde en hoi Stilling og et rigt Giftermaal — at Manden bestemt er - sindssyg. For os er det Udsagn, at han lider af moralsk Galskab, "og at han bor betragtes som sindssyg og utilregnelig, ikke overbe- å "visende. I hans Forsvarstale kunne vi ligesaalidt finde et Holde- gd . punkt for en saadan Anskuelse. Vi ville rolig overlade Domsto- — 904 lene at bedømme Sandons moralske UTOR UM og vi antage, at Dom- meren i hans lidenskabelige Temperament og mange os ubekjendte Biomstendigheder vil finde en Formildelsesgrund ved Bedommel- sen af hans lovstridige Handlinger. Hermed ville vi dog ikke benegte Muligheden af, at de 5 Pariserleger kunne have Ret til at antage en virkelig, Sindssygdom, men vi ville kun have ud- talt, at de foreliggende Kjendsgjerninger ikke medgive en bestemt Dom, idet vi forøvrigt holde os til hvad vi ovenfor have anført om det Bedrageriske og Uholdbare i Læren om en „moral insani- - ty“ (folie morale“). Det sidste Ord i denne Sag bliver det først rigtigt at udtale, naar samtlige Erklæringer blive os forelagte. Sagens Vigtighed fortjener visselig en nøiagtig og gjennemgaaende Drøftelse. Efterat have fra de nævnte Kilder gjort Selskabet bekjendt med det specielle Tilfælde, der nærmest har givet mig Anledning til mit Foredrag i Aften, skal jeg tillade mig at fremføre nogle Bemærkninger som Udtryk for min Opfatning af det forliggende Emne: Som det af ovenomhandlede interessante Tilfælde erfares, dreier den væsentlige Uenighed sig om, hvorvidt en saakaldet in- struetiv Sindssygdom bør opstilles som et bestemt Sygdomsbegreb, der udelukker retslig Tilregnelighed, og hvorvidt i det Hele de mere isolerede Afvigelser fra en normal Tankegang, der ere be- nævnte ,Monomanier^ kunne komme i Betragtning med Hensyn til et Individs Strafbarhed. Under Studiet og Bedømmelsen af disse abnorme aandelige Tilstande har Tydsklands Psychiatere stillet sig paa et forskjel- ligt Fundament fra Frankriges og Englands, idet de vanskeligt ville indrømme, at der existerer en sand Monomani, hvorimod de antage, at Vrangforestillinger, selv om de fortrinsvis gjøre sig . gjeldende i en enkelt Retning, altid for en grundig Undersø- zr gelse ville vise sig sammenhængende med en mere alntindelig i Aane ey niti At den Lære, som herom opstilles med For- dring paa Al Al dig hed; maa blive af indgribende Idi debit: | ; 905 paa Samfundets og Individets Ret, eller paa Retslivet i det Hele, er indlysende, og det er ei at undres over, naar vi see, at afvi- gende Meninger meget ofte have reist sig mellem Jurister, Psy- chologer og Læger i de concrete Tilfælde, hvor Spørgsmaalet har været om et Individs Tilregnelighed og Strafbarhed. Naar man stiller den Fordring til Lægen, at han skal be- dømme, om et Individ er saaledes berøvet Fornuftens Brug, at han ei kan ansees tilregnelig for sine Handlinger, da vil dette i mange Tilfælde være let nok, naar den hele aandelige Virksom- hed viser sig abnorm i heiere Grad; men hvor dette ikke er Til- fældet, hvor Nuancerne blive mere mangfoldige, Gradationer og Overgange mere fine og afvexlende, og hvor Vrangforestillingen gaar i en særlig Retning med tilsyneladende Bevarelse af et for- nuftigt Omdømme i andre Henseender, der bliver Bedømmelsen i Relation til den begangne Forseelse ofte i hoi Grad vanskelig. Det vil lidet hjælpe, at man under saadanne Omstændigheder henviser Lægen til en noiagtig Undersøgelse af det somatiske Felt; thi ofte vil det hænde, at Lægen ingen somatisk Lidelse kan op- dage i levende Live, og ganske ofte vil endog en saadan Kund- skab briste, om han faar Anledning til at undersøge Legemet ' efter Døden. Vore Kundskaber om Hjernen, som materielt Organ for de aandelige Bevægelser, ere til denne Tid meget ufuldkomne, . og naar saaledes en grundig physiologisk Kundskab mangler, bliver Lægen i sin Bedømmelse dog til Slutning henvist til Psy- chologien i sin Almindelighed, til en dybere gaaende Menneske- kundskab, hvoraf ikke enhver Læge ifølge sit specielle Studium kan antages at være i fortrinlig Besiddelse. Heraf forklares det let, hvorledes der ikke alene opstaar Dissents mellem Juristen og Lægen, men ogsaa mellem de forskjellige Læger, der ere kal- dede til at afgive Skjøn om en Forbryders mentale Tilstand og . den causale Forbindelse mellem denne og Handlingen. I England, . hvor flere deslige Sager komme for en Jury, og hvor der følgelig | ikke sjelden er Tale om Frifindelse for Straf paa Grund af Sinds- sygdom, see vi ofte Yttringer af Misngie med Hensyn tl deaf — i . Lægerne afgivne Skjøn, og det er endog af — € Tiria 3 - . Vidensk.-Selsk. Forh. 1865. d 306 ja i selve Parliamentet bleven udtalt, at andre simpelt og sundt tænkende Folk ville bedre end Lægerne være istand til at dømme om Sindstilstanden i Relation til Strafbarhed. At der imidlertid heri ligger en Overdrivelse, er neppe tvivlsomt; thi neppe vil nogen Stand bedre formaa at bedømme en Mængde af disse ab- norme Tilstande, end Lægen, hvorvel det kan indrømmes, at hans Opfatning i en Deel Tilfælde maa forblive usikker, I alle deslige tvivlsomme Sager er det da godt og rigtigt, at den ende- lige Bedømmelse —- om Individet var capax mentis i Handlingens Oieblik, og om han er eapax poenæ, naar Straffen skal ramme ham, — ikke er lagt i Lægens, men i den hoieste juridiske Dom- | stols Magt, der altsaa har at domme med Veiledning og efter Over- veielse af Sagens Akter og alle de samme ledsagende Erkleringer. Vistnok maa det for en opstemt human Anskuelse i enkelte vanskelige Sager kunne synes, som at „summum jus,“ fra et statsretsligt Standpunkt betragtet, ifølge den menneskelige Kund- skabs Ufuldkommenhed let kan blive „summa injuria“ for Indi- videts Vedkommende, og der mangler ei heller Exempler paa, at dømte Individer senere ere blevne erkjendte som utvivlsomt Sindssyge; — men paa den anden Side skal det ogsaa indrøm- mes, at Statssamfundets Krav ere bydende med Hensyn til Straf- feretten, og at de forskjellige Instinkter og Tilbøiligheder ikke mindre end alle Slags Ophidselser af Sindet tiltrænge en Toile i en for Alle gyldig og truende Lov. Den ofte udtalte Sætning, — at det er rigtigere, at mange Skyldige gaa fri, end at en Uskyl- dig straffes, bør ganske vist ogsaa komme den sindssyge Forbry- der tilgode; men i de concrete Tilfælde af dette Slags maa det vække Betænkelighed at give Tidens humaniserede Anskuelser a af Straffenes Beskaffenhed og Udstrækning for stort Raaderum. At. Frygten for Straf virker hemmende paa den Tilbøielighed, der ; | y ikke paa moralsk Vei kan tæmmes, nægter nok Ingen, skjønt T (den Straftypus, der alene skal virke ved sin afskrækkende Kraft. ! dope poem Hes den Individet selv, nemlig whos 307 Naar er en forbryderisk Handling Forøveren utilregnelig paa Grund af Sindssygdom ? Afsindige og de, som ere Fornuftens Brug berøvede, kunne ei straffes, heder det, men hvorledes finde Grændselinien mellem en aldeles fornuftstridig (straffri) Handling og en Opførsel, der vistnok er abnorm, men hvor Selvbestemmelsen ikke kan ansees at have været absolut bunden?. Selvbestemmelse -og Evne til at beregne den strafbare Følge af en Handling skal jo betegne Tilregnelighed; men herimod sættes den Indsigelse, at det natur- lige Instinkt og de dyriske Drifter og Tilbeieligheder kunne, naar de ere i høiere Grad udviklede hos enkelte Individer, sættes i en sygelig Tilstand af den Beskaffenhed, at de med uimodstaaelig Kraft drive Individet til at begaa en strafbar Handling. Patien- ten kan i Mellemrum selv være sig sin ulykkelige Tilstand bevidst og bede sig bevaret og bevogtet, men Driften bliver dog Fornuf- tens Mester. Under saadanne Omstændigheder kan der neppe være Tale om Tilregnelighed. Ligeledes kunne flere inciterende " Substantse sætte et Menneske i en rasende Tilstand, der sikkert nok gjor ham utilregnelig for en Tid; men herom kan jo siges, at en saadan Tilstand ikke betinger fuld Straffrihed, forsaavidt den nemlig er bevirket ved Individets egen Lyst eller Uforsigtighed. Gradationerne i saadanne Tilstande ere imidlertid som sagt mange, og Nuancerne blive meget forskjelligartede i psychisk Henseende, naar man begynder med de i hoiere Grad sensitive og imaginative Hjerners Inspirationer og gradvis stiger nedad til de andre Monomaniers og dyriske Tilbeieligheders overvældende Indflydelse paa den regulerende Virksomheds (Fornuftens) Con- trol. Store og gode Aander kunne og ville benytte de dunkle inspirerende Kræfter alene i det Godes Tjeneste, men de ere og- saa ofte farlige Gaver, som en fransk Psycholog har i et større Værk søgt at visé. For det udannede Individ derimod bliver — Forholdet anderledes, og lettere vil det da indtræffe, at den onde SR Magt vinder Overhaand, eller at det bedre Jeg, som man siger, ‘Jigger under for Fristelsen. Bedømmelsen af mange deslige T a tthe kan i Sandhed blive vanskelig. we 308 Den saakaldte Pyromani (uimodstaaelig Lyst til Ildspaascet- telse), der efter Erfaring ikke saa ganske sjelden yttrer sig i Pi- gens Udviklingsalder, afgiver et Exempel herpaa. Nylig have vi hørt om et saadant Tilfælde paa Vallo, hvis nærmere Omstzen- digheder jeg vistnok ikke kjender, men som dog, ifølge hvad herom er oplyst i Bladene, synes at fortjene Opmærksomhed som et Tilfælde, hvor Driften hos et ellers indskrænket ungt Individ - har gjort sig i mærkelig Grad gjældende. Herom tør vi maaske | fra vedkommende Bestyrer af det Sindssygeasyl, hvor Pigen nu er henbragt, vente nærmere Oplysninger. Mange Slags Deviationer i den aandelige Sphære kunne være tilstede i ringere Grad og være nogenlunde forenelige med en iøvrigt ordnet Opførsel. Vi benævne i daglig Tale ofte saa- danne Personer som excentriske og paradoxe, vi betegne en en- kelt fremherskende Idee eller Tankegang som en Kjæphest, der i det Hele lidet har at betyde; men om vi gaa et Skridt videre og lade denne Grublen over eller Forkjærlighed for enkelte Gjen- stande blive mere udtalt, vil Overgangen til virkelig Sindssyg- dom ligge nær. Under den bestemte Sindssygdom, der er be- - nævnt „Folie de grandeur“ (Stormandsgalskab), som almindeligt ender i en virkelig Lamhed af det centrale Nervesystem, kunne | | Individerne undertiden fatte sin Tilstands Betydning overfor Uden- verdenen, de forstaa, at man anseer deres Ideer for Galskab, 0g ere kloge nok til selv at erkjende dette i Mellemrum; men den - indre Sygdom er dog tilstede, og den bryder frem og gaar sin E Gang som oftest ustandselig. En saadan Tilstand vil aldrig kunne | | erkjendes med Sikkerhed uden af den kyndige Læge, og Bedom- 2 melsen maa her i ethvert Fald tilhore ham. Mistænksomhed i | "Forbindelse med den Tanke, at de ere forfulgte og stadigen iagt- | a tagne, optager ofte Personer, der lide af lettere monomaniske — Tilstande; men da de selv endnu have en Dømmekraft, der er - -` stærk nok til at lade dem begribe, hvorledes andre dømme om - ~ deres Ideer, ville de ogsaa vide at toile sig selv. I enkelte op hidsec e Qieblikke. elec: nder gunstige ydre Forholde kan dog range Forestillinger bryde igjennem paa en Maade, som ma^ 309 lade en sundt tænkende Person blive. uvis om, man ikke her har med et aandsforstyrret Individ at gjøre. Den successive og ofte meget langsomme Udvikling af en god Deel saadanne Tilstande gjør det til en i høi Grad vanskelig Opgave at bedømme den psychiske Abnormitets Grad paa et givet Standpunkt, og da man i Sager af denne Beskaffenhed ogsaa maa ty tilbage til langt tilbageliggende Livsperioder, til en muligens nedarvet Tilbøielig- hed til Sindssygdom o. s. v., fremgaar det vel klart, hvor van- skelig Lægens og efter ham Juristens Function kan blive. Efter Alt, hvad der i det Foregaaende er fremstillet, vil det ei være at undres over, at ogsaa hos os Dissents har fundet Sted i Sager, hvorved Tilregnelighéden er sat i Tvivl. Det medicinske Facul- tets Medlemmer have ved Afgivelsen af Overskjøn i flere Til- fælde været af forskjellig Mening, ligesom det samlede Facultet. ogsaa har afveget fra de af vore Sindssygelæger afgivne Erklæ- ringer i enkelt Tilfælde. Jeg skal tillade mig i Korthed at nævne en saadan Sag, da Casuistikken altid er oplysende: En Baadfører fra Frederiksstad begik under en opstaaet reli- giøs Exaltation flere lovløse og stråfbare Handlinger. Han for- styrrede Kirkefreden, forhaanede Præsten o. s. v. Sat under Tiltale og arresteret viste han sig i høi Grad ophidset og urolig, . idet han paaberaabte sig Guds Befaling, den man ifølge Skriften : skulde lyde mere end Menneskenes. Hans Tilstand, der nie blev constateret af en Sindssygelæge ex professo, gav denne in- gen Anledning til at antage Forstillelse, hvorvel enkelte Phæno- mener kunde tyde derpaa. Lægen, der er vant til og øvet i at iagttage slige Tilstande, vil imidlertid ved en noget længere Ob- servation og Omgang med den Syge ikke let mistage sig, hvad ganske let kan hænde andre Personer, som blot kunne dømme "om Tilstanden gjennem Akter og Referater. Da Sagen blev un- ergivet Facultetets Overskjon, kom en Pluralitet (4) af dets Med- lemmer ogsaa til det Resultat, at Manden var sindssyg af en Be- ” skaffenhed, der maatte udelukke Tilregnelighed, og tilraadedeham E "indlagt paa et Sindssygeasyl. En Minoritet (3) af Medlemmerne — 3 "tiltraadte deelvis samme Anskuelse, hvorimod de ikke vare enige tse - 310 i, at Manden var utilregnelig, forsaavidt han var sig bevidst og indrømmede det Lovløse i sine Handlinger. Høiesteret dømte ham herefter som capax poenæ, og han udstod sin Straf i Christianias Tugthus. I Anledning af en i vort medicinske Selskab vakt Dis- cussion, under hvilken et Par af vore Sindssygelæger optraadte temmelig skarpt mod Facultetet paa Grund af dettes Overskjøn i et Par andre Sager, kom ogsaa det her nævnte Tilfælde paa Bane, og af Interesse for Sagen sogte jeg da Oplysning hos Tugt- husets Inspecteur angaaende Mandens Forhold i Anstalten og Straffens Felge. Erklæringen gik ud paa, at Manden i Begyndelsen . - havde været meget urolig og gjenstridig, pukkende paa sin Ind- skydelse fra en høiere Magt; men efterhaanden -blev han under det ham paalagte Arbeide (Vedskjæring) mere rolig og medgjør- lig, og efter endt Straffetid var han, som det syntes, helbre- det for sine Vildfarelser, idet han yttrede, at han nok senere skulde vogte sig for slige Forseelser. Straffen virkede altsaa her som en Cuur, og Udfaldet blev: heldigt; men det maa indrømmes, at en saadan Udgang ikke altid kan paaregnes, da Individets sær- egne Disposition ogsaa kunde medføre Forværrelse istedetfor For- bedring i Tilstanden. En aarvaagen og samvittighedsfuld lagtta- gelse under en saaledes gjennemfort Straf maa følgelig tillige an- Sees som en streng Pligt. Med Hensyn til Detaillerne vedkom- mende denne Sag, forsaavidt angaar de forskjellige lægeviden- E skabelige Bedømmelser, skal jeg tillade mig at henvise til de i — det medicinske Selskab stedfundne Forhandlinger, der i sin Tid — ere trykte i Norsk Magazin for Lzegevidenskaben. : : En særegen Art af Retstilfzelde med Tvivl om Tilregnelighed E . kan ogsaa opstaa derved, at en Person angiver sig selv som — skyldig i en Forbrydelse, fordi han dreven af Samvittighedsnag d Ønsker at straffes for at udsone Broden. — Et saadant Tilfælde | : | e tr: å den seneste Tid kommen ondes det medicinske Facultets Be- : * dommelse, Det angik en ældre Mand, der for lang Tid tilbage — begaaet et Attentat mod Sredeligheden, hvis Beskaffenhed tid var saadan, at en Selvanklage maatte synes lidet mo- 311 skadelige Følger havde havt for Vedkommende. Kort, det var en af alle Parter forglemt Sag. Manden var imidlertid i en fremryk- ket Alder bleven grebet af en religiøs Exaltation, og under Ind- flydelsen af denne Tilstand fandt han sig dreven til at angive 'sig selv. Paa Grund af Personens exalterede Væsen og det svage Motiv til hans Handlemaade, reiste der sig hos Retten Tvivl om hans Sindstilstand, hvorfor en Embedslæge „blev anmodet om at undersøge og afgive sin Erklæring om hans mentale Tilstand. Denne gik ud paa, at Manden var sindssyg og som Følge heraf utilregnelig. Da Sagen første Gang var Gjenstand for Discussion i Facultetet, fandt dette sig ikke tilstrækkelig oplyst ved den afgivne Erklæring, og man tilraadede derfor, at Manden fremde- les i nogen Tid skulde forblive under Lægens Observation. Enny og yderligere begrundet Erklæring blev igjen fremlagt, og nu fandt Facultetets Pluralitet sig befoiet til at afgive et Skjon, der stem- mede med den undersøgende L:eges. Et Medlem af Facultetet dissenterede og formente, at Manden var capax mentis, og at Straf- fen turde for ham være beroligende og virke godt for Fremtiden. Foruden andre Tegn paa en abnorm Opfatning og Bedømmelse af Forholdene, hvorom ogsaa en Præst havde søgt at oplyse ham, var han plaget af vedvarende Hallucinationer! — et Phænomen, hvorpaa Sindssygelægerne i Almindelighed lægge megen Vægt. Det kan gjerne medgives, at der ved saadanne Tilfælde kan reises Tvivl, om man gjør Vedkommende nogen sand Tjeneste ved at ansee dem som utilregnelige paa Grund af aandelig For- .' Med Hensyn paa Hallucinationer bor det ikke lades ubemærket, at deslige Sand- -Sebedrag ogsaa kunne som et forbigaaende Phænomen forekomme hos fuldt for- KE nuftige Personer, naar Sindet er kommen i en exalteret Tilstand. Der fortælles jo saaledes, at Luther i sit ensomme Værelse paa Wartburg saa Fanden og kastede sit Blækhorn efter ham, — Socrates inspireredes af sin „Daimon,“ og Svedenborg, der besad en i hei Grad sensitiv og imaginativ Hjerne, saa og . hørte Ting, der maatte forbause Andre. — Sevngjsngeriet kan ligeledes under + visse Omstændigheder antage Former, der vise sig med Præget af fornuftmies- * "sige Handlinger; at endog forbryderske Handlinger kunne begaaes under en saa- ues dan af den bevidste Fornuft ucontrolleret Tilstand, har — ah. pem UOS ome dar stridt om de bor ansees som utilregnelige. : . 9312 virrelse, og om ikke selve Straffen vilde blive en Velgjerning; men paa den anden Side maa det dog vel indrømmes, at det ikke stemmer med Retfærdighed eller Lov at indgaa paa en Teleologi, hvis Gjennemforelse paa det juridiske Gebeet ligesaa let kan fore til fordærvelige som til heldbringende- Resultater. En Sætning som den: „Fiat justitia, pereat individuum,“ kan ganske vist ingen human Lovgivning ville gaa ind paa. Min Opfatning af Alt, hvad der er skrevet og lært om dette - Emne, falder derhen ud, at det er umuligt at opstille almengyl- dige Principer eller afgive Regler for Bedømmelsen, da Grada- tioner og Overgange i den mentale Sphæres Virksomhed og Yt- tringer ere mangfoldige og forskjelligartede, — og at man saale- des bliver nødt til at medtage og grundigen veie alle Omstzendighe- der i hvert concret Tilfælde. Kun paa'den Maade kan en lægeviden- skabelig Bedømmelse i mange dunkle Tilfælde blive en Veiledning for de juridiske Myndigheder ved Afgjerelsen af den endelige Dom. Den 24de November. Møde i den philosophisk-historiske Classe. Discussion af Hr. Fayes Foredrag om Forholdet mellem Tilreg- nelighed og Sindssygdom. Hr. Hjelm havde allerede umiddelbart efter Foredraget gjort nogle yderligere Bemærkninger ved et Par af de af Faye anførte Tilfælde og fornemmelig udh:vet, at det rettest tilhorer den ju- ridiske Dommer efter Sagens Acter og efter at have hort Lægens Skjon (der ingenlunde maa betragtes som absolut) at afgjore Straf- . barheden. Hr. Monrad havde i Korthed gjort tre Bemærkninger: 1) En Monomani eller Sindsforstyrrelse i en enkelt Retning er uan- p i tagelig uden en vis Forstyrrelse i Totaliteten. 2) Enhver Sinds- sygdom er forbunden med en tilsvarende organisk Forstyrrelse. Ø . 8) Man kan have nogen Mistillid til Tidens priste „Humanitet,“ pe 2 der saa let gaaer ind paa at ophæve Tilregneligheden paa Grund " unt. Sindssygdom. Meget mere er det en human Synsmaade, der iu euin og indtil øiensynlige Grunde for det Modsatte, hol. 913 der fast paa Mennesket, der som saadant staaer til Ansvar for sine Handlinger. à Hertil knyttede sig nu fortsatte Forhandlinger. Hr. Sandberg viste, at Sindssygdomme have idethele en regelmæssig Udviklingsgang, begynde f. Ex. med almindelig Nedstemthed o. s. v. Monomanier efter den franske Theori kunde han ikke antage; de vare ialmindelighed secundære Sygdomsformer, Residua af en foregaaende Sindssygdom, hvor . man blot ikke var bleven opmærksom paa Antecedentia. — For- resten holdt han paa, at det maatte være Lægens Sag at afgjere Spørgsmaalet om den mentale Tilstand, da det i Almindelighed tilhørte ham at skjelne mellem Sundhed og Sygdom. Hjelm og Faye udviklede noiere sine Anskuelser fra forrige Gang. Den Sidste fremhævede i et længere Foredrag fornemme- lig Vanskeligheden i at trække den rette Grændse for Sindssyg- dom. Sandbergs Lære om Monomanier som secundære Pheeno- mener fandt han tvivlsom. - Imod Hjelm bemærkede han, at i criminelle Tilfælde ogsaa Lægen har Adgang til Sagens Acter. Han udviklede som sin Opfatning, at hvert concret Tilfælde maatte bedømmes, då det ikke var muligt at opstille en almengyldig Lære. Monrad havde han forstaaet saa, at det for Samfundets - Ordens Skyld ikke skulde være saa farligt, om man gjorde den Enkelte Uret, hvilket han neppe kunde finde humant. | Monrad oplyste, at dette var en Misforstaaelse; han havde netop meent at betone Rettens Princip og troede, man neppe kunde gjøre Nogen en større Uret end ved, uden særdeles tvin- gende Grunde, at ansee ham som uansvarlig. "Thi at gjælde som et forstandigt Menneske, er Menneskets vigtigste Ret. — Med Hen- syn paa Spørgsmaalet om Monomanier fandt han sin første Sats bestyrket ved den af Sandberg givne Fremstilling af Sindssygdom- mens Løb, ifølge hvilken en almindelig Nedstemning gaaer forud for alle specielle Former. Forresten vilde han medgive,at — "den totale Forstyrrelse gjerne kunde og i Regelen vilde yttre sig - ; i en uforholdsmæssig Forhersken af visse Forestillinger eller Fo- . restillingsrækker eller endog en vis Isolation af enkelte Partier af d 314 den sjælelige Virksomhed, idet den sjælelige Sundhed netop be- stod i Harmoni og levende Vexelvirkning mellem alle Dele. I at det Particulære sætter sig fast og taber sin Flydenhed i det Totale, bestaaer væsentlig den sjælelige — ligesom den legemlige — Sygdom. Fra denne Side kunde han ogsaa faa et Syn for Betydningen af det N. T.'s' Lære om Vanvittige som darp.ovcopevor. Thi de dæmoniske Magter beroede netop paa Løsrivelsen af det Particulære fra den absolute Idee og den totale guddommelige Verdensorden. Den Iste December. Møde i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. | Hr. Sars meddelte: a. Carcinologiske Iagttagelser : Om to af ham i Christianiafjorden fundne Arter af Krebsdyr- slægten Pasiphaë, den ene ny, P. norvegica S., den anden P. sivado Risso, hidtil ikke funden ved vor Kyst. à b. Malacologiske : e Velutinopsis costellata S. n. gen. & sp. 2. Om Dyret af Bulla acuminata Brug. Den er ingen Ovula, som Forbes og Hanley troede, men en Cylichna. 3. Bulla vitrea S. n. sp. 4. Amphisphyrides pusilla 8. n. gen. & sp. 5. Om Pleurophyllidia Lovénii Bergh (Diphyllidia lineata Lovén). 6. Om Embryonalskallen af Dentalium abyssorum S. 1. — de Formforandringer, som Skallen af Waldheimia sep- ligera ('Terebratula) Lovén, undergaar under dens Væxt. 8 . Kelliella abyssicola 8. n. gen. & sp.! — I Anledning af Sars's Meddelelser angaaende Pasiphaë bemær- kede Esmark, at den ene af de af Sars omtalte Arter, nemlig P. (d. d. 27de Octr. 1865) under Navn af P. multidentata beskrevne Art, E n uagtet det Specimen, hvorefter Diagnosen var bleven udka- — r meget mutileret, dog afgav tilstrækkelige diagnostiske Disse Tagttagelser skulle udførligt og ledsagede af Afbildninger meddeles i det r i Christiania udkommende uter for Naturvidenskaberne." : i norvegica, er fuldkommen identisk med den af ham i forrige Møde 315 Characterer til at adskille den fra de forhen bekjendte Arter. Sars ansaa den af Esmark fornemmelig fremhævede Characteer af Benenes Dentatur for at være saare variabel og utjenlig. Es- mark ansaa den derimod for bestemt nok, da Tændernes Antal paa de nævnte Organer hos den af ham omtalte Art var mindst dobbelt saa stort som hos Pasiph. tarda, Kr., der havde det største "Antal blandt de ham bekjendte Arter, og opfordrede Sars til at paa- vise Mellemledene og fordrede, at den skulde beholde det af ham først givne Navn P. multidentata og ikke Sars's senere norvegica. Hr.Sars bemærkede hertil, at Hr. Esmark først efter hos ham at have. seet de fuldstændige Exemplarer af den med Navnet Pasi- phaé norvegica betegnede nye Art var fremkommen med sin No- tits om P. multidentata. Denne sidste kan dog paa ingen Maade ansees for at være begrundet som en fra P. tarda Krøyer adskilt . Art ved den af Esmark givne ufuldstændige. Diagnose, og følgelig Navnet P. multidentata heller ikke antages. ' At opstille en ny Art efter et eneste og tilmed „meget muti- leret, torret og i hei Grad mishandlet Exemplar* (Esmarks egne Ord, see ovenfor pag. 259) er mildest talt meget voveligt. Endnu misligere bliver det, naar som her den givne Diagnose reducerer sig til kun en eneste Characteer, nemlig Antallet af Torne paa tredie Led af første og andet Fodpar. Esmark antager rigtig- nok denne Characteer for uforanderlig, da den i hans Diagnose endog opføres med bestemte Tal (11 paa første og 24 paa andet Fodpar.) Hvorledes det er bevendt med denne Dioeendegighed kan skjennes af Følgende: i Sars fandt hos det storste af sine to voxne Exemplarer af P. norvegica første Fodpars tredie Led (brachium) væbnet paa den —— ene Fod med en Rad af 7, paa den anden 8 stærke Torne, for- uden 20—30 smaa og tynde eller næsten børsteagtige, hvilke x . danne 2 Rader; hos det andet, noget mindre Exemplar taltes paa den ene Fod 4, paa den anden 2 stærke og 3 mindre Torne, for- uden endeel meget smaa borsteagtige. Andet Fodpars tredie Led | er hos det ene af disse Exemplarer væbnet paa den ene Fod med s 25, paa den anden med 27 stærke Torne, foruden 10— 12 smaa 316 borsteagtige; hos det andet Exemplar paa den ene Fod med kun 15, paa den anden med 16 stærke Torne, foruden 6—8 smaa bersteagtige. — Antallet af Torne varierer saaledes, som man seer, betydeligt saavel efter Alderen (det er nemlig endnu langt ringere hos unge Exemplarer) som hos de forskjellige Individer, ja er oftest ikke engang ligt paa begge til et Par henhørende Fødder af eet og samme Individ. Ogsaa Pasiphaé sivado synes i denne Henseende at variere betydeligt, idet Guerins Afbildning (Iconographie du régne animal T. 22 f. 3) viser et større Antal Torne paa de omhandlede Fodpar end ellers almindelig angives. Hvad P. tarda angaar, da angiver Krøyer kun Antallet af de større og stærkere, ikke de mindre Torne. Hr. Esmark er dog fuldkommen overbeviist om, at hans P. mul- tidentata ved den af ham angivne Characteer er stemplet som ,en for Videnskaben aldeles ny Art.“ Sars har, uagtet han har iagt- taget i levende Tilstand 2 voxne og 7 yngre Exemplarer, samt- lige fuldstændige, af sin P. norvegica, aldeles ikke den lykkelige Overbeviisning om, at denne saa ganske sikkert er en ny Årt, og det er kun provisorisk, at hån har opført den som saadan. Den viser nemlig i de fleste Henseender en saa stor Overeens- stemmelse med den grønlandske P. tarda, at det ikke skulde un- dre ham ret meget, om vi en vakker Dag fik af danske Zoologer Underretning om, at den slet ikke er specifisk forskjellig fra den sidste, og at de af ham bemærkede Differentser kun havde sin es Grund i mangelfuld Beskrivelse af denne eller i individuelle Va- : riationer af Arten. Den I5de December. Almindeligt Mode. Hr. C. Holmboe foredrog angaaende to smaa Myntfund folgende: "I Foraaret indkom til Bergens Museum en Deel Mynter og —— Brudstykker, som opgaves at være fundne paa Gaarden Gjerde — Hyllestad Sogn i Søndfjord, og kort efter modtog Museet som — - ve af en Guldsmed nogle Mynter, som da angaves at vær m e cpi i en Elv i Lindaas Præstegjeld, men som 317 den samme Mand, idet han kort efter bragte nogle faa til, da angav, paa nærmere Forespørgsel, at have erfaret at være fundne i en Elv i Hyllestad. Mynternes Beskaffenhed gjør det sandsyn- ligt, at de hidrøre fra eet og det samme Fund. De hele Mynters Antal er 48, hvortil komme 19 større Fragmenter, hvis Præg ere nogenlunde kjendelige, samtlige fra 10de og Begyndelsen af 11te Aarhundrede, altsaa samtidige med det store Egersundsfund, som jeg har beskrevet i to Universitets-Programmer for Reformations- festen 1836 og Festen paa Kongens Fødselsdag 1837!, hvilke ere meddeelte i Oversættelse i Urda 1ste B. S. 329 flg. Hr. Toldeas- serer Christie, en af Directeurerne for Bergens Museum, har ladet ovennævnte Mynter photographere og har havt den Godhed at | sende mig Exemplarer af Afbildningerne, hvoraf sees, at de ere af felgende Arter: ^ 1. af Kong ZEthelred II (979-1016) 7 St. af Typerne hos Hildebrand? A (2 St.) C. D (3 St.) og E. 2. af Kong Knut den Store (1014—1035) 6 St. Hild. Typ. E (à St) G (4 St.). 3. af Keiserne og Kongerne Otho (I, II ell. III, 936—1002) 11 St. af de hyppig forekommende Arter med et Kirkeportàl paa 2 Reversen. Götz N. 133 flg. 4. af Keiser Henrik II (1002—1024) 2'St. 5. Hertug Henrik af Bayern (uvist hvilken afde 5, der fulgte efter hverandre i Aarene 948—1026) 1 St. 6. Hertug Theodorik af Lothringen (1009-1024) 1 St. Egers. 59. 7. Gozel, Hertug af Lothringen (1019—1044) 3 St. Egers. 74. - 8. Grev Balduin af Flandern (989—1036) 1 St. 9. Celn 2 St. (den ene af Erkebiskop Piligrim (4022—1036) 10. Deventer 1 St. Lelevel Pl. XXXI. No. 1. 11. Magdeburg 1 St. Egers. 67. 12. Maintz, af Erkebiskop Bardo (1031—1051) 1 St. 13. Strasburg 1 St. | -— ! De numis MD medii ævi in Norvegia nuper repertis P. I cum III. Tab. P. Hu o- " eum Tab. lap. incis. * Anglosachsiska Mynt i Svenska Kongl. Myntcabinettet. Stockholm 1846, 4". »* y 318 14. Thiele 1 St. Koehne, Zeitschr. 3 B. S. 150. 15. Et større Fragment af en Kufisk-samanidisk Mynt. De øvrige vare saa forslidte, at de ei lode sig bestemme. Af Ethelreds Mynter lære vi tre forhen ukjendte Myntmestere at kjende, nemlig Eadgar i Thehtford, Wulfvi . .'.. i E (ofervic, York), og Wynston i Elr ... Thurgerd i Northvic. .; og af Knuts een forhen ukjendt, Hr. Caspari talte om en Bekjendelse af Erkebiskop Johan- nes af Jerusalem. I Anledning af dette Foredrag gjorde Hr. Monrad nogle Be- m:erkninger, som besvaredes af Hr. Caspari. Derefter foretoges, i Overeensstemmelse med Statuternes $ 5, Valg paa Selskabets Embedsmænd for det folgende Aar 1866. Til Vicepræses valgtes Hr. Aubert. — Selskabets Secretair Hr. Sars. — Viceformand i den matl tisk-naturvidenskabelige Classe Hr. Rasch. — Secretair i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe Hr. Esmark. — Viceformand i den philosophisk-historiske Classe Hr. Ca- spar i. : — Secretair i den philosophisk- historiske Classe Hr. Monrad. — I. Mødet bleve DHrr. Lector L. Aubert, Cand. phil. G. 0. Sars . og Fængselslæge L. Dahl optagne som Medlemmer af Selskabet. Gaver til Selskabets Bibliothek i Aaret 1865. 7 Fra „Naturhistorische Gesellschaft zu Hannover“ : -~ Zwülfter Jahresbericht 1861—62. 319 Gjennem Universitetssecretairen : Fra i mg z G. O. Sars, Norges Ferskvandskrebsdyr; første Afsnit. Vid Festen å rikssalen den 4 Novbr. 1864. Lector F. Schübeler: Sehübeler, die Culturpflanzen Norwegens. Verhandlungen des naturforschenden Vereines in Brünn. Bd.2. Verhandlungen des zoologisch -botanischen Gesellschaft in Wien. 4. Rector Brinchmann: Indbydelsesskrift til den offentlige Examen i Juli 1865 ved . Lerd- og Realskolen i Molde. Forfatterne og Udgiverne: Riant, les Scandinaves en terre Sainte. Paris 1865. Riant, de Haymaro monacho. Parisiis 1865. Dussean, Musée Vrolik. Amsterdom 1865. Schive, Norges Mynter i Middelalderen. Med Indledning af C. A. Holmboe. . Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjobenhavn i 1863. Christiania Universitetsbibliotheks Accessit-Katalog for 1862. Upsala Universitets ürsskrift. 1864. Nova acta regis; societatis scientiarum Upsaliensis. V, fasc. 2. Oversigt over det kgl. danske Videnskabernes Selskabs For- handlinger i Aaret 1864. Bidrag till Sveriges officiela statistik. liter Bericht der oberhessischen Gesellschaft für Natur- und Heilkunde. Annual report of the Smithsonian Institution for 1863. Proceedings of the academy of natural sciences of Philadel- | OR phia 1863. 1864. Het bataviaasch Genootschap van Kunsten end Weetenseha i. i pen, Verhandelingen, Vol. XXX. XXXI. Samme: Tijdschrift. Vol. XIII. XIV, 1—4. Samme: Notulen. Vol. I. ves Forchhammer, Om ZEdelforsit og nogle andre dertil hørende — . Mineralier. is Samme: nogle Bemærkninger. Videnskabsselskabets Medlemmer i 1865. Selskabets Beskytter HANS MAJESTÆT KONGEN. Æresmedlem Hs. Kongl. Høihed Prinds Oscar. Selskabets Embedsmænd i Aaret 1865. Præses: Assessor Motzfeldt. Vicepræses: Professor C. Boeck. Secretair: Professor M. Sars. end i den mathematisk- [s Embedsmænd i den philosophisk- E naturvidenskabelige Classe. historiske Classe. , < Æt ormand: Professor H. Rasch. Formand: Professor Caspari. ^ . Vieeformand: rues or s% Faye. Viceformand: Statsraad F. Stang. i | | Secretair: Professor L. Esmark. Secretair: Professor "M. Monrad. =- Selskabets Medlemmer ved Udgangen af Aaret 1863. . Arndtsen, A. Cand. med. |* Faye, A., Provst. Il U., Assessor. 3 ist. : S, Cand. ph iL 73 ari, C., Professor. Holst, F., Professor. * Schive, C., Meier Christie, H., Lector. Hvoslef, H., Dr. Amanuensis. Schübeler C., Lect Conradi, ]. th A., Professor. * Hørby, J., Cand. theol. |Sexe, S., Lector. ;: Léctor Johnson, G., Professor Stang; F., Statsraad. Daae, Y. Stipendi at. Kjerulf, T., Lector. * Strecker, A., Professor. Dahl, T., Cand. metall. E eri J., Conservator. |Sundt, E. Cand. theol . P Daricha Fengselslage. Las x Partiiacus, Unger, C., Professor. —— T -, Overlæge. Licbleiu, i. Cand. mag. | Vibe, F., Rector. : k, L., Professor. Lyng, G., rener Voss, J., Profant LE ^ CBE 2 conem. Mohn, H., Cand. we: i A, I Pen. Monrad, M., Profess: Welhaven, da Profesor e med * betegnede ere TE RSA rri tenuti aai aiam Holck» Atelier. 60.Sars del. sae Tm Cot RATS COE A al Lect Sa e, Led. RETE finta p rou E e E deter feud p - x j 3 i Apes S er] 7777 T, 777 T 77 er 2A d olm boe, 0