WI Jp "FORHANDLINGER. Videnskabs-Selskabet I CHRISTIANIA Aar 1868. Med 17 lithographerede Plader. T) ~ Hnt fn "Tarn KUL VALUE, Christiania 1869. Trykt hos Brøgger & Christie. I Commission hos Boghandler J. Dybwad. ; 5 2 — FORHANDLINGER VIDENSKABS-SELSKABET I CHRISTIANIA MED 17 LITHOGRAPHEREDE PLADER. Ma Rat Carden MO v Ot. TE de n, 1000 1895. Er SS Christiania 1869. Trykt i Brøgger € Christie's Bogtrykkeri. I Commission hos Jac. Dybwad. Indhold. | S Foredrag og Afhandlinger: Bidrag til Norges Rovdyr- og Rovfugle-Statistik for Femaaret 1861—65, Bidrag til Eerie " Moleculat- Theoré af c. M. Guldb. PT. 15- ix Om ceder Variationer hos Rerhvalerne og de deraf betingede Ulig- E i den ydre og indre Bygning, af G. O. Sars Deux peine de Turin, publiés en fac-simile par J. Lieblein p la analyse de l'un des deux par M. F. Cha Norges Fugle og deres geographiske Udbredelse i Landet, af WEN t Brøholtfundet, Mynter fra 10de og 11te Aarhundrede, beskrevne af C. A. Om Vildsviintypen paa galliske og indiske Mynter, af C. A. Holmboe. 237 Fortsatte Bemerkninger over det dyriske Livs Udbredning i Havets ids DE r, af Sa i 2 Om nogle norske Papii af " Få fe. ke d 76 — Tilleg til Holmboes Foredrag om Tallene 108 og * ; a ET 9283 Meteorologiske Meddelelser af C. H. Mo . 2 den kyrenaiske Skole, Gë Annikeris og Ce af Dr. EE W. i ig Profil gjennem ëng Dalføre See Ule « og Kaagen til Genen, " Karl Pettersen . >- i SE 316 Nogle Bemerkninger om EE ante, af D EE EE 321 Uaar og Hungersned i Norge 1740—1743, af L. L. Daae. . . . +. + 330 Oversigt over Møderne (hvori kortere Notitser og blandede Meddelelser) . Discussion angaaende Rørhvalerne vu. E C. Boecks Apparat til at faae gue aturen ESN Depust indi . . 842 Aubert senior om en antik Guldmedaillon (med Træsnit) . . . . 3 Monrad om en græsk Indskrivt . åg OA VEI ar C. Boeck om Lemma trisulea og EE " Fearnley om Fordelingen af den Lys- og Varme-Mænsde, som Jorden mod- e tager fra Solen i: Lieblein om Mine: Hte « og iste Did. = cw GE Bjerknes om Omsætning af oscillatoriske Das i progresivo T .C. Boeck om Lysets og Varmens Indflydelse paa open. e E. Schiøtz: : Analyse af en Kaliglimmer . .- IV Caspari o om Louis patristiske Haandskrivte orholdet ag det Endelige og M Uendelige an irs om pesos Waage om qv gti ar Tang til Fremstilling af Alkohol og lod. Telegrammer og Fest T - Esmark vælges til ever! i din d: ”naturvidenskabelige cie , Indvotering af n edlem alg paa Beide fx be følgende das Gaver til Bibliotheket Se!skabets Medlemmer Foredrag og Afhandlinger. Bidrag til Norges Rovdyr- og Rovfuglestatistik for Femaaret 1861—65. Af H. Rasch. (Foredraget den 7 Februar 1868.) - Som en Fortsættelse af mit i Videnskabsselskabets Forhand- E å - linger for Aaret 1861 meddelte Arbeide „Bidrag til Norges Rov- — ; E dyr- og Rovfuglestatistik,* omfattende Tidsrummet fra 1845—60, Skal jeg herved meddele et lignende over det derpaa følgende T femaarige Tidsrum. Jeg har herved øst af de samme Kilder som ` : ; forhen, nemlig de fra Amterne aarlig til Departementet for det — Indre indkomne Beretninger om de ifølge Loven af 4de August . 1845 for visse Rovdyrs og Rovfugles Ødelæggelse udbetalte Præ ` - mier, og skal ogsaa nu ledsage disse Beretninger med de Be- SC . Mærkninger, som nødvendigvis paatrænge sig enhver med vort SE å Lands Rovdyrs og Rovfugles Forekomst og Hyppighed bekjendt Sa "Jæger og Zoolog. P Nogle Forandringer i Preemieloven havei deite Tidsrum fundet SE ; "Bled, idet der nemlig ved Lov af 22 Juni 1863 er bestemt Dat ` _ der fra 1864 af ikke betales Premier for Ødelæggelse af Bjerg- - ugler, hvorimod Fiskeørnen er optagen som præmiegil; 2) at der betales Præmier for enhver Honsehog, uanseet Maaden, hvorpaa den er bleven dræbt, samt 3) at Præmien for denne, den skad RR af vore Rovfugle, er bleven den samme som for. Orne, - Vidensk.-Selsk. Forh. 1868. JE ER at 4) Loven, i den Hensigt at modvirke en feilagtig Uddeling af Præmier for Ungerne af de præmiegille Rovfugle, har bestemt, at de, for at kunne ansees som saadanne, maa være saavidt fjærklædte, at deres Art med Sikkerhed kan bestemmes. Til den Ende har jeg paa Departementets Anmodning forfattet en Vei- ledning for Attestudstederne, der er bleven omsendt til alle disse. At Resultatet af de foretagne Forandringer og Forføininger ikke paa langt nær har svaret til mine Forventninger, nødsages jeg til at indrømme, naar jeg sammenligner Præmiefortegnelserne for Aarene 1864 og 65 med dem for de foregaaende Aar. I de Bemærkninger, som jeg knyttede til det foregaaende Femtenaars Fortegnelser over de for dræbte Ørne og Ørneunger udbetalte Præmier, udtalte jeg, støttet ikke alene til min egen Erfaring som Ornitholog og Jæger, men ogsaa til andre ligesaa erfarne Ornithologers og Jægeres, den Formening, at af de 48,453 Præmier vare mindst 40,000 feilagtig udbetalte. Uagtet den At- . testudstederne meddelte Veiledning skarpt udhæver de for enhver af de præmiegille Rovfugle karakteristiske Kjendemærker, er det mig dog indlysende, at den ikke er bleven paaagtet eller benyt- tet ved Attesternes Udstedelse; thi ingen, der kjender saavidt til vort Lands Rovfugle, at han kan, naar han ser dem i den frie Natur, skjelne Hønsehøgen og de 3 Ørnearter fra vore øvrige Rovfugle, vil kunne anse det muligt, at man paa et Aar (1865) har kunnet dræbe 4254 Hønsehøge og 2127 Orne. I over 40 Aar har jeg ved at bereise en stor Del af mit Fædreland baade som Naturforsker og Jæger, ved at færdes paa dets Fjelde, i dets Skove og ved dets Kyster, kunnet samle en større Skat af Erfaringer med Hensyn til den større eller mindre Mængde af de hos os fore- kommende Rovfuglearter end de fleste andre Ornithologer, og, støttet til disse, erklærer jeg herved, at det er min inderligste Overbevisning, at der i Aaret 1865 ikke er dræbt over 200 Ørne og 800 Hønsehøge, og at Landets Amtscommuner ere i dette eng Aar blevne bebyrdede med en ufornøden Udgift af 2640 Spdl. Dette er dog altfor galt, vil man vel sige, og man bliver uden- tvivl tilboielig til at betvivle Hensigtsmæssigheden af, at der er —— vern PA ; 3 "bleven udsat Præmier for Udryddelsen af de i Loven nævnte Rov- fuglearter, naar disse paa Grund af Attestudstedernes Ukyndighed udbetales for andre og det ofte nyttige Rovfugle. Antages det - imidlertid, at Præmieloven har bevirket Ødelæggelsen af det af mig anslaaede Antal Ørne og Høge, hvortil ganske vist endnu kommer en ikke ganske ubetydelig Mængde af virkelig for Landets - Vildtstand skadelige Rovfugle, og man da opkaster det Spørgs- maal: ,Opveier Udryddelsen af disse ved den derved be- SR virkede Tiltagenafdemadnyttige Fugles Antal den Sum, us som aarlig udbetales for Rovfugles Ødelæggelse (i 1865 9190 Spd.)?*, da betænker jeg mig ikke paa at besvare Spørgs- maalet bekræftende; thi 800 Hønsehøge og 200 Orne beskatte ikke alene Landets Vildtbestand, men tillige Husfugleholdet med Mindst det tredobbelte Beløb. At baade Mus. og Fjeldvaaken, . TT som nu, da Præmien for Honsehoge er ligesaa stor som den ES for Ørne, af Præmieæskerne angives som henhørende til hin Art, . medens de forhen udgaves for Orne — hos os gjøre mere Skade .. end Gavn, i det de førstnævnte fortære Skovfugleunger og de sidst- nævnte Rypekyllinger til en større Værdi end den indirekte Nytte, : de afstedkomme som Skov- og Fjeldmusædere, forekommer mig . mere end sandsynligt. Kommer nu hertil, at de dræbte og som SE Hensehoge premiebelennede to storre Falkearter hovedsagelig leve af madnyttige Fugle — fornemmelig Ryper —, da bliver . Attesindstedernes paaankede Fremgangsmaade ikke saa skadelig, som det ved første Øiekast kan synes, og det vilde visselig være et Misgreb, om man ophævede Præmieloven for Rovfuglenes Ved- - kommende. Man faar derimod soge efterhaanden at lære Attest- Arter, og for at opnaa dette Øiemed vil jeg anmode Departemen- tet om at -træffe en Foranstaltning, hvoraf jeg haaber et bedre Udtald end af den trykte Veiledning. som i mit foregaaende Arbeide, give, som mig synes, følgende Op- : SS lysninger vedkommende Norges Rovdyrstatistik. pu i Rovdyrmengden aftager. Dette gjælder See beer i E å udstederne at skjelne mellem de præmie- og ikke premiedygtige ` i . Nedenstaaende Tabeller, der ere indrettede paa samme Maade, - A ringe Grad Bjørnene, Gauperne og Jærverne, men i en paafaldende høi vort skadeligste Rovdyr Ulven. At dette er Tilfældet i et endnu større Mon, end Tabellerne angive, tør jeg med Sikkerhed paastaa, da jeg med Bestemthed ved, at Størsteparten af de for Aaret 1863 i Hedemarkens, Christians og Lister-Mandals Amt udbetalte Ulve- præmier ere feilagtig givne for Unger af Fjeldræven, der i denne Alder have saamegen Lighed med Ulveunger, at en Forvexling er høist tilgivelig. Aaret 1863 var et af de store Lemænsaar, og i saadanne følge Fjeldrævene med de fra Fjeldene dragende Lemæn- skarer og kaste sine Unger i de lavere liggende Dele af Landet. å Paa en Reise i Gudbrandsdalen i 1864 bragte man mig levende. - "Exemplarer af denne Ræveart, da man ønskede at vide, om de vare . Ulveunger eller ikke, og fra Lister-Mandals Amt samt fra flere Steder har jeg faaet tilsendt Skind i samme Øiemed. Præmie- æskerne vare naturligvis misfornøiede med min Afgjørelse, og det saameget mere som de paastode, at mange andre havde erholdt Præmier for fuldkommen lignende Dyr hos en anden Attestud- steder. Jeg er derfor fuldt overbevist om, at Ba af de i oven- nævnte Amter i 1863 udbetalte Præmier ere givne for unge Fjeld- reve. Reducerer man det for Aaret opgivne Antal af dræbte Ulve med 108, saa kommer man det rigtige Forhold temmelig nær; thi da viser sig en jævn Aftagen, nemlig 109—106—100— —— 98—60. At der imidlertid i Hedemarkens i 1864 og 65 og i Kri- stians Amt i 1864 har været udbetalt Ulvepræmier for Fjeldræve A - kan neppe betvivles; thi at der i førstnævnte Amt skulde i 1865 — være dræbt 20 Ulve, medens der ikke er dræbt en eneste i de å tilgrændsende Amter, er høist usandsynligt. I min forrige Afhandling gjorde jeg opmærksom paa den Ind- flydelse, som de saakaldte Lemænsaar havde paa Antallet af Rov- — fuglepræmierne, men tænkte da ikke paa at undersøge, hvilken — Indflydelse de kunde have paa Ulvenes Forekomst. Ved nu at undersøge dette Forhold finder jeg, at de i forrige Femtenaar indtrufne fire Lemænsaar, der udmærke sig ved en paafaldende A stærk Forøgelse i Antallet af Rovfuglepræmier, falde sammen — med en stærk Forøgelse i Ulvepræmierne. Der blev nemlig å 5 1847 i disse Amter udbetalt Præmier for 74 Ulve, i 1851 — 89, i - 1856 — 48 og i 1860 — 101. Medtages nu 1863 med 140 saa- danne, finder man, at disse 5 Aar levere et Antal af 452 Ulve- preemier, medens de øvrige 15 kun opvise et Antal af 593, og at . det aarlige Middeltal for hine er 90%, medens det for disse kun er 398/15. Ved at sammenligne Tabellen over de for Bjergugler udbetalte Præmier (der viser en stor Ujævnhed paa Grund af de periodisk indtrædende Lemænsvandringer) med Ulvetabellen, sprin- ger deres Overensstemmelse stærkt frem. Saaledes har i Lister- Mandals Amt Aaret 1855 været det ugle- og ulverigeste i Tids- rummet fra 1846— 60, nemlig 83 og 20, men overgaaes dog i begge Henseender af 1863, der fremviser et Antal af 25 Ulve- og 268 Uglepreemier. Stavanger Amt havde sine Ugleaar i 1854 med 161 Premier, men fik det følgende Aar betale 37 Ulvepræmier. : . Romsdals Amt havde sit Ugleaar i 1852 med 105, men sit Ulve- . aar i 1851 med 26 Premier. Søndre Throndhjem havde sit største Ørneaar 1851 med 1206 og Ulveaar med 39 Præmier. At Fjeld- . Tævunger i disse Aar have spilt Hovedrollen ved Præmieudde- ? - lingen for dræbte Ulve er høist sandsynligt, og at man saaledes har fuld Foie til at antage, at den stærke Aftagen i Ulvemæng- - : den allerede var indtraadt fra Begyndelsen af det tyveaarige Tids- . rum, som mine Undersøgelser omfatte, og stadig og med forøget EI er vedbleven indtil nærværende Tid. Ulvespor sees nu hoist ` sjeldent, selv i kolde snerige Vintre. Aarsagen til denne glædelige . Kjendsgjerning er det mig umuligt at angive. Jeg skulde aller- | Snarest gjette paa en ødelæggende Epidemi. Da Elgens Tiltagen ` . 98 voxende Udbredelse til Egne, hvori den for faa Aar siden var SM Sagndyr, men hvor den nu er talrig, indtraf samtidigt med z den for Landbefolkningen paafaldende Bortebliven af Ulvene, har . nogle faldt paa den Mening, at Elgen har drevet Ulven væk, uag- fet det er vist, at Elgen er kommen og har taget Ophold, fordi Ulven er forsvunden. At den temmelig høie Præmie har bevirket en stærkere Forfølgelse af dette Skadedyr er vistnok antageligt, men den har dog, saavidt man af de udbetalte Premier kan — er, ikke bragt et saadant Antal afdage, at den store Ulve- - 6 mængde, som ved det tilbagelagte Tyveaars Begyndelse endnu fandtes her i Riget, skulde derved i nogen paafaldende Grad være … bleven formindsket. Ulve forekom utvivlsomt dengang her i langt A større Mængde end Bjørne, uagtet der af hine aarlig dræbtes et noget mindre Antal, (Middeltallet i Femtenaaret (1846--60) var nemlig af Bjørne 230 og af Ulve 221), men dette kommer deraf, — at Ulven er meget vanskelig at fælde. At Antallet af de i dette — Tidsrum dræbte Ulve i Virkeligheden har været noget mindre, end Fortegnelsen udviser, lader sig vel ikke benægte, men selv — antaget, at der af det aarlige Middeltal maa fradrages 21 for Si Fjeldrævunger, der ere opførte som Ulveunger, — et Fradrag, der | efter min Anskuelse er passende — saa er dog den pludselige ^ Synken af Ulvepræmierne i 1861 paafaldende (1860 viser 273 og 3 1861 kun 109). Aaret 1860 var rigtignok et Lemænsaar, hvorfor jeg for dette vil reducere de dræbte Ulves Antal til Femten- aarets corrigerede Middeltal 200, men, selv opført med dette, er i Forskjellen overordentlig. Aarsagen til Ulvemængdens tilsynela- y dende stærke Forøgelse i 1863 har jeg ovenfor angivet, og har — . deri foretaget en langt stærkere Reduction, men hvortil jeg, efter mit Bekjendtskab til Forholdene, anser mig fuldt befoiet. I den — sidste Femaarsperiodes fire øvrige Aar bør ogsaa gjøres Afdrag, — hvorved den for disse angiyne Mængde af dræbte Ulve (373) re- — duceres til 340, hvoraf kun 50 antages at være fældte i 1865; j 31 af disse falde paa Finmarken. Da jeg nu har erholdt Ind, |. beretningerne for 1866, ser jeg, at Forholdet stiller sig endnu gun- | stigere for dette Aar end for det foregaaende; thi naar ved den Es fornødne Reduction de i Sogns Fogderi angivelig dræbte Ulve — (12) indskrænkes til 2, bliver Antallet af de i 1866 dræbte Ulve kun 42, hvoraf 32 falde paa Finmarken. Man vil heraf se, at . Ulvene ere næsten ganske forsvundne fra hele Riget med Und- — tagelse af Finmarken. At en ødelæggende Epidemi har formind- sket deres Antal er rimeligere, end at de skulle have udvandret til Naborigerne Sverige og Rusland; thi ved at undersøge de i det 3 svenske Jægerforbunds nye Tidsskrift meddelte Bidrag til Sveriges Rovdyrstatistik kan man ikke erfare, at Ulvene bleve talrigere E. ME: 1 _ der, da de begyndte saa stærkt at aftage hos os. Tvertimod synes ogsaa der at være foregaaet en temmelig stadig Formindskelse i - det sidste Femaar af de tredive, som meddeles i Tidsskriftets 2det Bind for Aaret 1864 Side 82 og 83. I 1832 angives de dræbte Ulves Antal til 671 og i det følgende Aar til 681; i 1844, 45 og 46 er det gaact ned til 305, 334 og 257, i 1851 og 52 til 168 og 139; for 1858, 59 og 60 angives det til 156, 160 og 158. Var Udvan- dringen skeet til Rusland, maatte denne være foregaaet gjennem de svenske Lapmarker og Østfinmarken, men hverken de svenske eller norske Indberetninger tyde paa en saadan Gjennemvandring. |. Rigtignok optræde i Finmarken Aarene 60 og 64 som de ulve- : "rigeste, nemlig med 39 og 55 Præmier, men da begge disse Aar i Finmarken vare Lemænsaar, tor det nok være muligt, at ikke saa faa Fjeldrævunger ere optagne i Fortegnelsen som Ulveunger. «Forresten var det aarlige Middeltal af Ulvepræmier for Finmar- kens Amt i Tyveaarets første Femaar 25, i det andet 20, i det . die 27 og i det 4de 28. : I hvad Grad Bjørnemængden er formindsket i Tyveaaret fremgaar deraf, at der i 1ste Femaar udbetaltes 1324, i 2det 1030, i 3die 1102 og i 4de 987. Med Hensyn til dens Fordeling i Landet, da optræder i sidste Femaar Nordre Throndhjems Amt som det bjermerigeste med 169 Præmier, medens det i den foregaaende Femtenaarsperiode var det 3die i Rangen med 457. Nordlands Amt, som i dette Tidsrum indtog første Plads med 514 Præmier, er i sidste Femaar No. 2 med 154; Romsdals Amt, som var No. 6 med 259, er nu No. 3 med 110; Bratsbergs Amt, i forrige Tids- . rum No. 2 med 506, er nu No. 4 med 102; Finmarkens Amt, før No. 4 med 338, er nu sunket ned til No. 10, som det deler med . Søndre Throndhjems (i forrige Femtenaar No. 10 med 161), begge- med et Antal af 45 Præmier i Femaaret; Nedenæs og Robygdela- ` gets Amt har beholdt sin Plads som No. 5 med 308 og 85; Bu- . Skeruds er fra No. 7 med 208 rykket op til No. 6 med 82; Nordre Bergenhus, for No. 8 med 217, er blevet No. 7 med 75; Hedemar- - kene, før No. 9 med 183, er nu No. 8 med 49; Christians, før No. s Ce 11 med 129, har beholdt sin Plads med 41. I de øvrige Amter, ES 8 hvori Bjørne i forrige Femtenaar kun bleve dræbte i et Antal af to eller derunder om Aaret, synes de nu næsten ganske udryd- E ` dede i Smaalenenes og Akershus og tildels Jarlsberg-Laurviks Amter, medens de i samme ringe Antal findes i Lister-Mandals, Stavangers og Søndre Bergenhus. Gaupemængden, som i sidste Femaar af første Tidsrum syntes at være temmelig stærkt tiltagen (i 1ste Femaar betaltes 592, i 2det 563 og i 3die 648 Premier), synes atter i dette at være E å Tilbagegang, da der kun er bleven udbetalt 544 Præmier. Li- gesom i forrige Tidsrum er Hedemarkens Amt ogsaa i det sidste i det gauperigeste, ja Middeltallet, som i hint var 2013/,,, er i dette 2245; Bratsberg, som før var No. 2 med 253, er nu No. 4 med ` | 68; Nordre Throndhjem har indtaget dets Plads med 82 (for No. 3 med 197); Nedenæs og Robygdelaget, nu No. 3 med 72, var før ` E No. 5 med 161; Søndre Throndhjem, nu No. 5 med 57, var før No. 4 med 193; Romsdalen, nu No. 6 med 39, var for No. 8 med 99; Buskerud, for No. 8 med 138, har beholdt sin Plads med 33; Lister og Mandal, for No. 6 med 140, er nu No. 11 med 9 og overgaaes af Christians Amt med 25, Stavangers med 19 og Nordre Ce Bergenhus med 15 Gaupepræmier i sidste Femaar, medens disse Amter i foregaaende Femtenaar vise 94, 11 og 37 saadanne. Gauper har saaledes vist sig i paafaldende større Mængde i Sta- ` vanger Amt. I Nordlands Amt har ingen Gaupe været dræbt i ` de sidste 14 Aar og i Finmarken ingen i hele Tyveaaret. Jærvepræmiernes Antal, som i foregaaende Femaar var gaaet | ned til 215, er i dette atter steget til 241. Finmarken har nu som - forhen leveret næsten Halvdelen. Nordre Throndhjems Amt, somi - forrige Femtenaar var No. 4 med 55, er nu No. 2 med 38; Søndre ` Bergenhus, før No. 5 med 43, er nu No.3 med 21; Christians Amt, før No. 2 med 100, er nu tilligemed Nordland, som før tilligemed - Søndre Throndhjem var No. 8 med 19, blevet No. 4 med 16; Hedemarkens, før No. 3 med 73, er nu No. 5 med 10. Formind- skelsen altsaa stærk i Hedemarkens og Christians, Forøgelsen Nordlands Amter. temmelig betydelig i Nordre Throndhjems, Sondre poke e Tabellerne over de i Femaaret for Rovfugles Ødelæggelse — udbétalte Præmier give mig Anledning til at fremsætte nogle Be- mærkninger foruden de, som jeg allerede i Begyndelsen af denne . Afhandling har meddelt. Det, som først falder i Øinene, er den pludselige Aftagen i — Antallet af Ørnepræmierne for Aaret 1864; thi medens disse i . 1863 beløb sig til 3423, der kun lidet overskrider Middeltallet _ for det foregaaende Femaar (3371), synker Antallet i det føl- ` gende Aar ned til 1424. Paa modsat Maade forholder det sig med - Præmierne for dræbte Hønsehøge; thi medens det aarlige Mid- = delial af disse i foregaaende Femaar var 734, stiger Antallet i — 1864 til 2886. Formindskelsen af Ørnepræmierne maa forekomme ` den Uindviede saameget ubegribeligere, naar han erindrer, at fra . 1864 af er blandt Ørneklassen opført en ny Art — Fiskeørnen .. (Pandion haliaétos), som forhen ikke regnedes til de præmiegille . Rovfugle, og dog er dette en meget almindeligere Rovfugl end Land- eller Kongeørnen. — Aarsagen er imidlertid let at forklare — ut Og er simpelthen denne. Ifølge Loven af 22 Juni 1863 forhøiedes .. Præmien for Hønsehøgen, som unægtelig er vor skadeligste Rov- — E - fugl, fra 24 til 60 (5, saa at den blev ligesaa stor som den for ` : e Ørnearterne bestemte. Præmieæskerne, som tilforn, for at erholde | at udgive dem for Hønsehøge. At Præmieantallet for dræbte A Loven af 4de August 1845, at denne Rovfugl, for at ansees ht — | | premiegil, ikke maatte være fældet ved Skud, var jo at vente, igesom ogsaa at den forhøiede Præmie maatte opmuntre til en Y S pee virket til en Formindskelse i Antallet af Ørnepræmierne. — "Jeg havde, som ovenfor anført, haabet, at Attestudstederne . skulde, ved at benytte den af mig givne Veiledning, været istand til at skjelne de præmiegille Rovfugle fra de øvrige, men, som i: Lands madnyttige Vildtstand Formindskelsen af Rovfuglemengden d 5 - den høiere Præmie, havde foregivet, at de af dem dræbte Rov- ig - fugle vare Ørne eller Ørneunger, fandt det nu ligesaa fordelagtigt — A : Hønsehøge maatte stige- ved Ophævelsen af den Bestemmelse i ` vrigere Efterstræbelse, men disse Omstændigheder skulde dog —— sagt, er dette Haab blevet aldeles skuffet. Saa gavnlig for vort - ES de. end er, kunde den dog erholdes for en mindre Udgift, end nu er > Tilfældet, naar Præmier kun udbetaltes for de skadeligste Arter. Dette har ogsaa været Lovens Hensigt, idet den blandt de lidt over tyve Arter, som forekomme her i Riget, kun har bestemt E Præmier for fire. At den stærke Efterstreebelse af Rovfuglenes Unger har bidraget særdeles meget til at vedligeholde, ja vel endog. til at forøge Mængden af madnyttigt Vildt, derom er jeg overbevist. En Opsats i,Times*, som i forrige Aar fandtes optagen — i „Morgenbladet“, søgte vel at godtejore, at Udryddelsen af Rov- fuglene var skadelig selv for Bestanden af madnyttigt Fuglevildt, men Forfatterens Paastand, at den i forrige Aar i England og Skotland udbrudte Rypepest var foraarsaget derved, at der ingen. Rovfugle var til at dræbe og fortære de svage Individer af Ry- pebestanden, er mildest talt latterlig, og er ogsaa næsten enstem- mig forkastet af praktiske og erfarne Ornithologer og Jægere. Med ligesaa god Grund kunde man paastaa, at Aarsagen til Kvæg- pesten var den, at man har formindsket Mængden af Ulve, Bjørne og Gauper. Aarsagen til, at Storbritanniens Rype- og Fasanmængde har i Løbet af indeværende Aarhundrede tiltaget i den Grad, at der nu i et langt Tidsrum (ligefra 1840 af) aarlig skydes et tidobbelt større Antal af disse Vildtarter end ved Aarhundredets Begyndelse, - ligger ene og alene i den Omstændighed, at disse Fugles Fiender ere saagodtsom udryddede. Visse Epidemier blandt visse Vildt- arter kan opstaa selv der, hvor en stor Rovdyrmængde er tilstede. Saadanne Pestaar har man hos os ikke sjelden blandt Harerne, 5 au DER, Te S EE $ " ST GEN ee eet EE E EE SUA E e A MA EE E OT ET E, A Ee VEST EE aC A og af en paalidelig Kilde har jeg erfaret, at en lignende Sygdom, ` — som den, der i afvigte Aar har anrettet saa uhyre Ødelæggelser blandt Storbritanniens Ryper (Grouses), ogsaa for omkring 25 Aar siden hjemsøgte Rypetrakterne i Finmarken, Da en stor Del af vore Rovfugle — hvoriblandt alle Uglearterne SÅ — hovedsagelig nære sig af de smaa Gnavere, saa lader det sig ikke E nægte, at en saadan almindelig Forfølgelse og Formindskelse af disse Å Arter, som den, der hos os unægtelig har fundet Sted, har i nogen ds . Grad begunstiget disse Smaadyrs og fornemmelig Lemænnenes For- — øgelse, men i det Hele taget er dog den Skade, som disse Dyr E 11 foraarsage, ubetydelig, og deres Vandringer fandt Sted omtrent ligesaa hyppig og i ligesaa stor Mængde, forinden Preemieloven udkom. I 1863 om Høsten indtraadte en stor Lemænsvandring fra de sønden- og vestenfor Romsdalen og Gudbrandsdalen liggende Fjeldtrakter, og om Vaaren 1864 vare de i Mængde trængt frem . til Christiania. Laagen, Mjøsen, Vormen og Glommen synes at have været Vandringsbeltets østlige og Stavanger samt Søndre og Nordre ' Bergenhus Amter dets vestlige Grændse. Det voxende Antal af samtlige Rovfuglepræmier i 1863 og af Hønsehøgpræ- Ei KÉ . denæs Amter falder i 1863 Stigningen paa Ørnekontoen nemlig fra ` mier i 1864 falder især paa de indenfor disse Grændser liggende . Amter Den i Lister-Mandals og Bratsberg Amter stedfundne stærke Forøgelse af Bjerguglepræmierne i 1863 (nemlig i hint fra 40 til 183 og i dette fra 26 til 112) viser, at en saadan Lemænsvan- dring har gaaet gjennem disse Amter. I Christians Amt er Stig- ningen fra 1862—63 fra 11 til 33, i Buskeruds fra 5 til 35, i Jarls- bergs fra 14 til 36, i Nedenæs fra 14 til 38, medens disse i Stavanger 5 Amt ere sunkne fra 44 til 11 og i Søndre og Nordre Bergenhus Samt Romsdalen ikke overskride Attenaarets aarlige Middeltal. I 1864, da Lemænskarerne især paa Vaarparten befandt sig i det . aengivne Belies lavere Egne, blev der ikke betalt Præmier for ` Bjergugler, men at et Par Uglearter, som da fandtes i stor Mængde . (nemlig Hoguglen Strix funerea og den kortørede Ugle St. bra- -— Chyotus), ere blevne opførte blandt Hønsehøgene, er mere end sand- 2: synligt; thi i dette Aar stiger Præmietallet for Hønsehøge meget ` stærkt i samme Belte. I Christians, Buskeruds, Bratsberg og Ne- . 129 til 518, fra 102 til 344, fra 161 til 374 og fra 397 til 490. Imid- - lertid synes dog Nordre Bergenhus at være bleven hjemsøgt af Lemæn baade i 1862 og 63, idet Præmieantallet for Ørne i disse ag Aar er usædvanlig høit (202 og 209, medens det aarlige Mid- — ` .. deltal for foreganende Femaar er 141). Lige indtil Oktober Maa- — . "ned 1864 fandt jeg Lemæn heri Nærheden af Christiania. ILøbet SH Vinteren forsvandt de aldeles. | i min I9 PPI Ut ttres]tT, NAAN u tu ri u ei 0060 w EE S a hn | SCH Le] - — + Te3I9PPUA uourures[t T, 12 ~ —— Q gr 40 10 mÓ "ao $ ew bM. et ga E ei OO ew 34q W qsper jury Spent *USWIWBSTL Y, 30 Aa1stt JUV sjoSepop. -oyY 30 S&UIPIN quy — Suoxieuropopg “uy SIUYUIBEUISG *jury sny -uoS1eq oipueg jury SUSHIUUUL ST for) jury SPUEIPION jury spepsuroy JUV J105UBABIG JUV J10qsje1g JUV SYNET 30 $919 jury SNUSION y uy suvysuy), "jury spepuv D 'c9— 198. 9urefq algærp 40) agin Jorwælg PET X COLLAR UDS EL, | 2a AT A 4 | on Quy sue, ""*"**|** H E RE e d E iae e Ne —^ uy Spuv[p1O0N av: 9 zw ww nu ON zb oi Gi Lol LI s e" > Zog A v stol RORRG | AS . | evoøns| or e |-puou[T o1pioN e T EAN i i zt "e 3 D cehs I C OR Ser: SE "ono. ra e ens Z PNL o1puos _ [73] Dg mr A win | = n j No lue spreng | Se Sr D inem pm Lu E tI PN o Ge Lu a uy snu Ma 10 cO E e aG oa C w ov = | -uoS1oqp SIPION gå = S EE X 8 o KALDE sny nt an à Qe mn WS xw A = + 2 |- ABE o:pueg 2 ks in = aere d3wawg a |» Bess Ei = - EE ere SENS PE LE e "a e | UY qepusy | o, vas | av u | . mm. | Sam E 2 50 10351 ] £ o |jur ES = H V s$epps{q r- 00 C4 «f ra en 2 co ow pn w "to E -oy 30 sæuape He LETE T et EN s sr > EE ea o gue % e uy Snqgug | STT 22 | JF | 999 ub. CET AAA s Ee = ur rå JUV SHIAINUT pg c ca pens t a +. nn A ww | 30 Swqsup = e - —_ _—_ 5 ~ 8 | Se t E (UV spnioxsug | FE * m 105 ten eee E e E wu ht r eg my suensugo | ? 9 969 | 46 | II | © EE EE - e quy eu ERES ] : ; au © + a © - ox man 2 : 2 | SUN) | TN oe ær — o D 3 yuy SISI y | 07 ^9 * | ec E . e lx 2n pp. 2 V ru C4 — "ow ND sououo[veurg E E E e e un D m Na +10 ud EH |ooovovo | 8 S A | Ea + ——— 2 Pa ra ear > E E 33 232 T= Ce BS EK Cv IAS A VE ES ET ig EE u^8 4 ad RA ar fee er an [ve far [est ae ett se e fee | t | tours [LL ` stos, a | egil se | eit! 9e | ae ; 2 M ; ho sg | * |9 | et 91 | eL | er | 9c € | 66 Fate €981 | sE? br | 07 | vt | 96 | VI | pe ` voz |e |8 191 | 91 | ve | 9t | 9 Te |or|st|* lot] søt 2 S T | 86 4-8. v a M OA og E 199 — 1981 :op3n3refg oiqaup 10 eypejeqpn JIM *2 "ON PERL 121425727; i 6696 | EZE :8| e , TEN ee | S4I| 368) 098] ops 69% Ire 981| gag) 899| Lon ml 848| rg 886| GIG 184| emm TT F roEr mz | ‘988| ecl| 28 rum LU Sir MEE SC E 988% | 88 E e iy 961/2001 * 681| EFE] 138 PEP 08»! 088| LEG ¿006 Sr 2981 EY es E 2 I9ILU | € e Ml på 99 €91| Les 061/043 (Er LLI| SvG| LGG 696 +981 å kB å à S g À E pe SC get ir Se, ep 1$ 86 | 99 | 19 [833 | 98 | seu 96 | 88 | 26 $981 «GE B3, ee I og | 81 .6 | ee | gr | os eer 198 | 09 | ve | åt | € 33 Tage II |. TE 186 VIG | 17 | SL | ec : H 7981 goo ww Sof | or Li | 63 (SiL | 96 | 69 | 90 | 2. | ev 1981 Ze teg E, 2 o g . Sp ot éi En a ; €9— 9 r E & ma 8 AU 9—1981 Fume opgærp 107 eipejoqpn 91214 ‘9 "ON 198L åå m d E s J suce Ever å 45 Bo B SAR Romi pe n Kä un s : 9 Ze Zen å 4208 $621 ien Ler free 59% fol ue | TOPPIN LESANE | | cg Er erg 8661) 468) 996 Ar IST] 66 | Let uoururesqtT, 8.» 3 EE 9% a Lars | re1l:88€ 61 | vane | “sc. in ord goshi ad ka e us os | va | eer 901! yo | sai) 208 EE GE 5457 | € | 66 | 981| 16 | 97 2 - x € | | m 1$|89|9 | 6 e Å E de A e) We 303 £6 GE OG | 4? | 88 | OGP| Le) GL vee BIG ve | 6G 381 8981 $83 EE å EE dan E de 303 94 | OF | 14 | 268| 191| Z81| GOL 681! $E | 96 | 16 Z981 "252.59 å | OL 66 | 26 | 19 | 96 | 918) mu cal 4? | 268) lI Les | 64 1981 Lia ef I | D Zl| om e r 5554 y = © Ei rA u Ko Z H e © å £ =Z © d g |El efet E] S E Ler EE) OR mE p Ec uS E IES SS SEEGEHEBPHEHESEER SH A O A 8 # I B ys S ja = E. mn ål o = biet ce 133 o 2 > 5 E ES ERR SERIES Sieg 2 5/68 Elge ¡ss ¿107 | : le EEEE MR) EES e es rs äs ? ITERA $ 5 a o * B o A a S AA SLI MS på, | SÉLKEEEKE ke o E E m wo TE: '69— 1981 eui o19æ1p JOY ej[|ejeqpn Joruærg ‘Q "ON PERL Bidrag til Legemernes Molekylartheori. Af €. M. Guldberg. TE; Forandring af A gregattilstand. (Foredraget den 21 Februar 1868.) "Som bekjendt synes de fleste Legemer at kunne forekomme i de tre Agregattilstande, nemlig i fast, flydende og dampfor-- mig Tilstand. Der kan følgelig ogsaa forekomme 3 Overgangs- _ tilstande; Legemet kan gaa over fra fast til flydende (Smelt- ning), det kan gaa over fra flydende til dampformig (For- . dampning), eller det kan endelig gaa direkte over fra fast til - dampformig (Sublimation). Saalænge Legemet befinder sig ; ien bestemt Agregaiform, er dets Tilstandsligning udtrykt ved en "eneste Ligning mellem Trykket p, Volumen v og Temperaturen T; denne Ligning indeholder altsaa to uafhængig Variable; for ei Overgangen fra en Agregattilstand til en anden finder en ny Lig- s ning Sted mellem disse tre Størrelser, og der bliver saaledes blot » en uafhængig Variabel. Jeg vil nu vise den almindelige Frem- . Sangsmaade til at bestemme denne nye Ligning. Legemerne . kunne med Hensyn paa Forandring af Agregattilstand inddeles i. .. % Grupper. Ge 1) Legemer af første Slags (Fig. 1). Disse Legemer udmærke sig derved, at deres Volum i fly- . dende Tilstand er større end deres Volum i fast Tilstand ved E . samme Temperatur; de udvide sig altsaa under Smeltningen. I Ri AR 1 fremstiller den horizontale Axe OT de absolute Temperatu- ` Da fremstiller Volumen af den mættede Damp, og Linien Cb Vo- lumen af Vædsken ved Kogepunktet; det tilsvarende Tryk er emstillet ved OM, saa kan man af dets Volumen let se, i hvil- Se ' Forhandlingerne for 1867, S. 140 og 159. ter, OV fremstiller Volumen, og OP fremstiller Trykket. Linien- > | i * stillet ved Linien Eab. Har Legemet f. Ex. en Temperatur. dE 16 - ken Tilstand det befinder sig; er Volumen mindre end MN, er 2 Legemet. flydende; er Volumen netop lig MN, befinder det sig — ved Kogepunktet; er Volumen lig MP, er Legemet i mættet Damp- — tilstand; er Volumen større end MP, er det i overhedet Damp- tilstand, og har endelig dets Volumen en Værdi, der ligger mel- SCH lem MN og MP, saa har man en Blanding af mættet Damp og — Vædske. Saalenge Volumen er mindre end MN, er det ydre 3 Tryk større end MQ, er Volumen lig MN eller lig MP eller har — en hvilken som helst mellemliggende Værdi, saa er Trykket ` altid lig MQ; bliver Volumen større end MP, saa aftager Trykket ` og er altid mindre end MQ. Linien Da fremstiller altsaa det mindste Volum, som Dampen kan besidde, Linien Cb det største — Volum, som Vædsken kan besidde. Det ligger i Sagens Natur, - at Linien Da aldrig kan skjære Linien Cb; hvorvidt begge Linier har en fælles Asymptote, eller om de standser ved en bestemt Temperatur, er ubekjendt. Er Legemets Temperatur lavere end - OA, kan det ikke forekomme i fly dende Tilstand; det kan da ` enten være fast eller dampformig. Linien De fremstiller Volumen | af mættet Damp, altsaa det mindste Volum, som Dampen kan - besidde, og Linien Bf fremstiller Volumen af det faste Legeme ` ved Sublimationspunktet, og følgelig det største Volum, som det faste Legeme kan have; det dertil svarende Tryk er fremstillet ved Linien Eef. Har ER et Volum, der ligger under Linien ` Bf, saa ligger Trykket over Linien Eet. og ligger dets Volum over ` De, saa er dets Tryk lavere end Eef; er derimod Legemets Volum a beliggende mellem Linierne De og Bf, saa er Trykket fremstillet ved Eef, og man har en Blanding af fast Legeme og Damp. Har : Legemet Temperaturen OA, saa kan det under et og samme Tryk AE forekomme baade i fast, fly dende og dampformig ` Tilstand. Er Temperaturen høiere end OA, saa kan Legemet - ogsaa forekomme i alle tre Agregattilstande, men med forskjellige Tryk. Medens Linien Cb fremstiller Volumen af Vædsken, naar den staar i Begreb med at gaa over i Damp, og det dertil sva- rende Tryk er fremstillet ved Eab, saa fremstiller Cc Vædskens Volum, naar den staar i Begreb med at gaa over i fast Tilstand 1% og S ko er da fremstillet ved Ecd. Linien Bd fremstiller Le- - gemels Volum i fast Tilstand, naar det staar i Begreb med at a og Trykket er ligeledes da fremstillet ved Linien Ecd. Er Legemets Volum beliggende melem Cc og Bd, har man en ` Blanding af fast og flydende Legeme. Er Volumen beliggende lavere end Linien Bd, er Legemet fast, og Trykket er da belig- gende over Linien Eed, Hvor langt disse to Grændselinier Cc og Bd strækker sig, er endnu ubekjendt. Man ser saaledes, at et Legemes Kogepunkt forandrer sig med Trykket og har sin mindste Verdi i A; Legemets Smeltepunkt forandrer sig ogsaa med Tryk- ket og har sin mindste Værdi i A, og endelig Legemets Sublima- fionspunkt forandrer sig med Trykket og har sin største Værdi i Å. Punktet A er saaledes et mærkeligt Punkt, og jeg vil betegne det med Legemets F :ellespunkt. OUT PROMUS TUR mo C de "s å FAN 2 2) Legemer af anden Slags. (Fig. 2.) Disse Legemer udmærke sig derved, at Vædsken har et min- "dre Volum end det faste Legeme ved samme Temperatur, de Sammentrække sig altsaa ved Smeltningen. Deres Forhold er frem- stillet paa lignende Maade som i Fig. 1; Forskjellen er kun den, ; at Smeltningen her finder Sted ved Regie lavere end Fæl- lespunktet. Legemet kan ikke forekomme i fast Tilstand, naar Temperaturen er storre end OA, der altsaa er den største Værdi E Smeltepunktet. * | E . 8om Exempel paa Legemer af anden Slags kan nævnes Vand ; | EE Fællespunkt er 0% Celsius. Ifølge Fig. 2 kan Vandet forekomme flydende ved Temperatur under 0%, men maa da være ` "Udsat for et Tryk, som i det mindste er lig det Tryk, der frem- "stilles ved Linien Ecd, hvilket ogsaa er paavist af Thomson; ma viser imidlertid Erfaring, at Vand kan afkjøles under 0" ved n tlmindeligt Tryk uden at fryse; det befinder sig imidlertid da i um en særegen ustadig Ligevægtstilstand; ved den mindste For- - Styrrelse g gaar det op i 0? igjen og gaar over i Is. Det er nu ` "meligt, at en lignende anomal Tilstand igjen finder Sted ved — ` “egemer af første Slags, og jeg tror, at denne. finder Sted saale- ` Vidensk.-Selsk. Forh. 1868. 2 or EE 18 EI d RK: des, at det faste Legeme kan forekomme ved en Temperatur wi ere end Fellespunktet (se Fig. 1) selv ved sædvanligt Tryk. Det. er nemlig meget sandsynligt, at Aarsagen til, at man ofte finder Smeltepunktet og Stivningspunktet ved flere Metaller forskjel- y lige, netop forklares herved. Forøvrigt kan alene Forsøg afgjøre Å dette, og det er muligt, at endogsaa begge Linier Ch og Bf kunne fortsættes et lidet Stykke paa hver sin Side af Punktet A under særegne Forholde. Betragter man et Legeme i en bestemt Agregattilstand, sag kan dets to Hovedligninger skrives: po = RT + X dQ = cdT + dL + Apdo . C hvor X kan betragtes som en Funktion af p og v eller af v og T og L eller den indre latente Varme betragtes som en Funk- | tion af v og T. R er en konstant Størrelse, c er den sande K mekapacitet, A er det mekaniske Varmeækvivalent og Q den ve y memeengde, der maa tilfores 1* af Legemet, hvis Volum ert Tryk p og absolute Temperatur er T. For en anden Agregattil- stand har Legemet to andre Hovedligninger, der kunne smiles | under Formen: A A 988 o RS lada i E hvor u betegner Volumen af 1* af Legemet, I get inde latente. Varme og S er en konstant Størrelse. Betegnes nu ved 9 den indre latente Varme ved Ov ergangen fra den ene Agregattilstand | til den anden, saa er som bekjendt : Me p= A(T — p ou) . : : » b For nu at bestemme ere for Overgangstilstanden bemær- kes, at for denne er p, T og FA fælles for de to Tilstande; føl- ; gelig bliver Ligningerne (1) og (3) gjældende, idet p og T blive. de samme i begge. Dernæst kan man finde en tredie Ligning : paa følgende Maade. For at bringe Legemet f. Ex. fra Punkte | C (se Fig. 1) over i Punktet P, kan man enten føre det Veien . CNP eller Veien CDP; nu bliver den indre latente Varme i i begge 19 "Tilfælde den samme. Er nu Værdierne af L, I og p i Punktet CL I, og ĝo, saa er den nødvendige indre latente Varme for at - føre Legemet ved Temperaturen T, OC over i den anden Agre- - gattilstand og derpaa opvarme det til Temperaturen T (i P) lig RE Ly; og for at opvarme det til T (i N) og derpaa over- føre det i den anden Agregattilstand behøves en latent Varme- mængde lig I—l, + 9; vi faa altsaa: 1 Po + L—Lo = l—lo +, Sa dọ = dL—4dl . TA (6) Bidsatio y vi nu Værdien for o, saa faa vi i Forbindelse med Lig- ningerne (1) og (3) følgende System af Ligninger, der fuldkom- | men bestemmer Overgangstilstanden : d (A (o—u) (T E, —p)} — dL— dl) ela po» — RT 4- X Ud pu = ST + Y i Hermed er da Opgaven løst i sin Almindelighed; ved ees - 08 Elimination af disse Ligninger faaes: p — f (T), e = F(T), 4 — 9 (T), der for Overgangen [ra Vædske til Damp fremstilles | ved de tre Linier Eab, Da og Cb. E Naar Legemet befinder sig i Overgangstilstanden, vil man + Almindelighed have en Blanding af to Dele, der have hver sin 3 Agregattilstand ; er det samlede Volumen af 1* fremstillet ved MK ` Ge Fig. 1) lig Y og er der z* af Legemet i den ene Agregattil- stand og altsaa (1—æ)* af Legemet i den anden de saa er: ytt. se (8) ; Man RA heraf x — I => Den Varmemengde, som Blandingen optager, er følgelig: ` © JQ — CedT + d) (1 — 0) + (cdT + dL) æ + edo + ApdV. ———- eller dQ = cdT + dl + d(xe) + ApdV . > > ØK: Denne Ligning i Forbindelse med Ligning (8) samt Ligningerne - T p,vog ws Afhængighed af Temperaturen T løser alle pg 2 i Ear Den herved fundne Ligning (6) er den samme som Ligning (8) i Afhandling E Da man imidlertid kun kjender dL og dl, saa er det bekvemmere for den se- Å nere Anvendelse at benytte Formen givet i (6) og (7). : d (a t 20 om Blandingens Forhold. Man kan naturligvis udtrykke alle Stør- - : relser ved to uafhængig variable f. Ex. æ og T. Betragter man Legemet i overhedet Damptilstand og vedlige- holder et konstant Volum lig MP, saa vil Linien Pa' fremstille dette. Medens Temperaturen synker ned til OM, vil Trykket | følge Linien a^Q; ankommen i P er Dampen mættet, og synker — Temperaturen videre, følger Trykket Linien QE; der er følgelig Dis- kontinuitet i Q. Paa samme Maade vil Legemet i flydende Til- stand under et konstant Volumen MN have Trykket, fremstillet ved b"Q, der standser i Q. Afkjøles Legemet videre under samme Volum, vil Trykket følge Linien QE. Tangenterne til Linierne, der mødes i Punktet Q, ere gjensidig forbundne ved følgende Ligninger. Betegnes de partielle Differentialer af Ligning (1) med 1] - og de af Ligning (3) med { |", saa er (5%) lig Tangens til Tan- | gentens Heldningsvinkel for Linien Qa" og ER det samme for Linien Qb“, og 77, for Qab; man har: ED EN om Da man har: DU VI føj 7 — tell fa la e: kan Ligning (10) gpa asi : E E $ (de) fu dh sj- c O dp id dv dv d du u DN on aT F4 lar Ba ad eg? 8 : De tre Linier, der støde sammen i Punktet E, have i Almin: j delighed alle forskjellige Tangenter; Relationen mellem disse fin- 2 des paa felgende Maade: : Lad Tilstandsligningerne for Damptilstanden, den flydende ` Tilstand og den faste Tilstand være: pe — RT + X, pu — R'T + Y, pw = R"T + Z, og de partielle Differentialer af disse Ligninger være d betegnet med respective ( } { y og { |". Differentialforholdene for Overgangstilstanden mellem Vædske og Damp, mellem 2 21 - eg flydende Tilstand og mellem fast og dampformig Tilstand være — betegnet med respektive (9 ()'^ ()“, saa er, naar Værdierne af 6s dun 98 e i Fællespunktet betegnes ved To, po, to, Uo OG Wo: =A SE (To (2) — po) g'—A (uo — 100) (To (2) e Po) e a A (eow) ro ( 2 A» — po) Pose Punkt er: ppt pt". DS . da den indre latente Varme maa blive TES hvad enten Legemet direkte gaar over fra fast til dampformig eller først gaar over i flydende og derpaa i dampformig Tilstand. Ved Hjælp af | Ligningerne (13) og (14) faaes da: : d då d i d dii A (to — Wo) (2) Le (vo— u)(2) + Qi — vw (2) E (15) For Vand er saaledes 7, — 273%, og da wo og uo kunne neglige- . res i Sammenligning med vo, vo — wo = 210,7, vo — uo = 210,7, mm = — 0,0001, DÉI — az (TP) — — 123000; indsættes à disse Værdier, findes Säi — 5,07, eller med andre Ord de mættede . Vanddampes Tension aftager hurtigere under 0% end over 0%. . Endvidere har man e System af Ligninger: kalla) ln G Can) - Moe lae) RICE CMN RE E Qe) — (5) - d Wéi: EN Å (az) Sr "TI GE Gr) — (dr) = (E — (az) à m RES ke Een QU ERU MAT tr AS T^r däs b. zou HUC. K 22 Man ser af disse Ligninger, at dersom de 3 Linier, der støde sammen i E, have forskjellige Tangenter, saa vil ogsaa Linierne De og Da, Linierne Cb og Ce, samt Linierne Bf og Bd ogsaa have Å forskjellige Tangenter i sine respektive Sammenstodningspunkter. — Af Ligning (15) sees, at dersom 2 af de 3 Linier, der støde sam- — men i E, have fælles Tangent, saa maa alle 3 have det, og af ` Ligningerne (17) følger da, at de øvrige Linier ogsaa have fælles "Tangenter i sine Sammenstodningspunkter D, C og B. Som Exempel paa Anvendelsen af det foregaaende vil jeg : - betragte folgende Tilfælde. De to Hovedligninger for Damptil- standen kan skrives: | po = RT + pr å (18) dQ = c'àT + À ;d(pe)+Apde | hvor c' indtil videre antages konstant. For den flydende og for den faste Tilstand vil jeg vote at man tilnærmet kan sætte: dQ = hdT'+ Apdu . . . . + (A9) "hvor Å kan betragtes som en konstant Størrelse indenfor et til- strækkelig lidet Mellemrum. For Overgangen til Damp erholdes . da ifølge Formel (6): de =(—MdT + Å dpn: og ved Integration: o = (c'—h) T + ES (OB. ++ OD ` hvor B betegner en konstant Størrelse. Dersom vi nu negligere F u i Sammenligning med Dampens Volum v, saa faa vi ved at an- e vende den forste af Formlerne (7): ; dp Av (TR np) = GATE 4 (po) + B. Denne Ligning kan p rct til Formen: Hehe vdp = — fre Las "+ ^ aT LET ERO Qm Q2). Differentieres nu Ligning (18), i | vdp + pde — RAT d ane ai ee Ligning (22) med " ! og subtraheres fra den sidste E - Ligning, faaes: f 23 Ex pe Ape) st CD pp 21 BÅT F a E = (RT— po) $ zd E r| sna GER dT vi! Nu er RT — po == — vn. ) 08 RTP?) SE po” ruri epe"). Si d(pv*) SCH o(po° ) est Le: A et T Ee EE à 2? EL $ —o(pr* ) "m | + AR T e ART + BC ES sd oe NE xg h) lognat T + e T E SL > po-o(po*) P To~! Kjender man 9 (pof), er saaledes Opgaven løst. Ex. 1. (pe) =0, eller Dampen antages at forholde s E som en permanent Gas. GE - Isaafald er: ld = lognat (pe^), og da pe = RT, € + po € — o(pv* ) RT $ bliver: lognat (pe*) — lognat p + e lognat m é lacini (RT) + (1) lognat p. Indsættes dette i Ligning (23), faaes: c'—h 1 _ lógnat Bp H' BP LZ: SS lognat T — D T e I E vor H = — H+4< lognat R. E Formel (21) vil da antage Formen: o=(0 —h+ THE : 5 105 NE å - Anvendes disse Formler til B cin af mættet n i amps Tension i Nærheden af 0%, saa kan man sætte h = 1 og E. da ifolge Regnaults Forsøg ved 09, p= 4 rr, og man ved at beregne o ved 0? faar 9 — 575,43 og ved + 209 ọ = 559,83, saa faaes: S o — 788,37 —0,18 T - I da R — SE findes AR = 0,11385, hvoraf: l 3007,33 vr og brig p — 25,93015 — 5,85 log brig T— -—5— qo. r p udtrykkes i Millimeter. ` Overensstemmelsen med denne Formel og Tem Forsøg sees af hosstaaende Tabel. Tab. I. | Temperatur. | Ære T Differents. | Lio e 4,600 | 4,600 | | 5o 6,528 6,534 0,006 | [s 200 9,132 9,165 | 0,083 | | 159 12,607 | 12,699 | 0,092 | | 20° 17,180 | 17,391 0 1 | For at bestemme Vanddampenes Tension for Temperaturer un- | der 0% sættes for Is: h= 0,51. Nuer ved 09, o — 575,45 + 79,04. Herved faaes: log p — 14, 7987 — 1,6 log T— Pan Tab. II. | erioa beregnet NECI | Differents. | | 4600 | 4,600 | ps ji 199 | 2093 | 0,101 | — 200 0,806 0,927 | 0,121 | | — 300 0,302 0,386 | 0,084 Som man ser, edi Feilen altid til samme Side, hvilket har sin Grund i, at R er bestemt ved 0% og ikke som Middel af Vær- dierne ved 0° og 4- 209 eller ved 0% og — 30°. E SC Ex. 2 e(po) — Bp * 087! — B (po) * Denne Form for ọ er den af Zeuner først anvendte. Man faar da: SE 1 ` er TE lognat (po? ) e — $). o po —B (po?) * e Ved Hjælp af Ligningen pe = RT-- 8p * 3 25 1 så . E e l p d findes: lognat ((pe^)* —8) = — lognat RTU Indføres dette i Ligning (23), faaes: ; à & & i T CH BP 4 tte gj GLEN ben V 7 : H' 4- AG lognat T CART Ex. 3. (po) = y = konst. Denne Form af q er anvendt af Schmidt. Man faar da: = lognat (pr°—7). d(po°) e. -Indsættes dette i Ligning (23), og tages Hensyn til Værdien ` af eng"), erholdes: lognat bv) 1 xi Lio...) fena P S R Tp*- DS AR ART Interpolationsformel for mættede Dampe. — . Ingen af de to sidste Formler er imidlertid bekvem at . Sa med, og jeg anseer det derfor for fordelagtigst at benytte ` E" (24), der kan sættes under Formen: z ¡Edo pa ER og Td 00 E som Interpolationsformel, idet man bestemmer Konstanterne x, B... vog Y direkte af Forsogene. Jo mindre Temperaturinterval man —— lager, desto noiagtigere bliver Overensstemmelsen. Da det imid- i -lertid er interessant atse, i hvor stor Udstrekning Formelen kan anvendes, har jeg beregnet den for Ydergrændserne af Reg- . aults Forsøg. Overensstemmelsen mellem de beregnede og ob- Gët Værdier sees af hosstaaende Tabeller. 26 Tab. III. Mettet Vanddamp. Tension i i Millimeter beregnet. 'observeret.! Differ ents | 4,598 | 4,600 | + 0,007 209 | 17,416 | 17,391 | — 0,025 Temperat. 09 30" | 31,562 | 31,548 — 0,014 50" | 91,732 | 91,982 | +- 0,250 60" | 148,27 148,79 |. 0,52 | Ke 70° | 232,29 33, 09 | + 0,80 | i | 1009 | 760,00 760,00 0,00 | 1209 11495,6 |1491,3 | — 4,3 | 1309 2038,5 |2030,3 | — 8,2 | 150" 3601, 4 13581,2 | — 20,2 | 1609 4679,1 4651,6 | — 27,5 | 200 | 11727 11690 | — 37. 2200 | 17386 HEN Jord 2300 | 20876 20926 | + 50. bep = — 19,8224 - 7 3,7108 T Tab. IV. Mættet Ætherdamp. | Tension i Millimeter Temperat. beregnet. —— Differents. | om | 184,37 | 184,29| + 0,02. | 20^ , 433,99 432,18 — 1,21 300 | 636,29 | 634,80| — 1,49 | 409 908,20 | 907,04. — 1,16 | | | 60° 1725,5 1725,01 — 0,49 80" (3027,7 3022,79 — 4,91 1009 4971,4 4953,30 — 18,1 1200 '7718.8 Em 20! +0.4 log p = 13,486- ims See? T | 21 Tab. V. Mettet Svovlkulstofdamp. Tension i Millimeter | Temperat. Fieles. felter Rog Differents. 4 00 127,90 127,91) +0,01 309 | 434,53 | 434,62 + 0,09 60° (1165,5 1164,51, — 0,99 80° — 2033,8 2082, Hn 190 : 100° 3325,4 3325,15| —0,25 E 1200 5146, A '5148,79 | + 2,69 1309 16287,7 6291, 60 — 3,90 1500 we 4 9095,94, + 0,54 log p = 12,67986 - a 9 48 log T. | å S De Værdier, der ere anførte efter Regnault, ere imidlertid ikke | direkte D tou af ham, men Værdier beregnede efter Bios ` terpolationsformel, der som bekjendt har Formen Å log p = a — ba” — cg*, vor a, b, a, c og B ere konstante Størrelser og x = {— to, idet ` er Temperaturen i Grader Celsius og to en vilkaarlig valgt Tem- peratur. Denne Interpolationsformel med 5 Konstanter giver en Alvigelse af høist A. Procent for Tryk over 100"" for Vanddam- 3m Vedkommende. Afvigelserne i Tab. III er noget større og E. a op i 5 Procent, men det er ikke usandsynligt, at man ved t bestemme Konstanterne af de direkte observerede Forsøg vilde ` ` rholde samme Overensstemmelse som med Biot's Formel For - ther. og Svovelkulstofdampe er Overensstemmelsen sær- ` 'es god. For enkelte andre Dampe, som Kviksølvdamp 08 (ulsy redamp, derimod maa Formelen blot anvendes paa et | "mindre Temperaturinterval. I ethvert Fald indsees dens store ` ite som Interpolationsformel for et hvilketsomhelst Legeme. Fn Slutning skal jeg bemærke, at jeg her har betragtet de LE à rmige Tilstand; der er imidlertid flere Agregattilstande end — se, hvori et lanis kan forekomme. I Molekylartheorien — 28 maa nemlig enhver Tilstand, som har sin særegne Lignin mellem p, v og T, betragtes som en egen Agregattilstand, og der- for blive alle saakaldte allotropiske Tilstande, eller isomere Modifikationer at betragte som nye Agregattilstande. Et nøi- agtigt Studium af disse vil udentvivl give interessante Oplysnin- ger om Legemernes Tilstandsligninger. IV. Metallernes Smeltevarme. I en foregaaende Afhandling har jeg vist, at Tilstandsligningen for den saakaldte faste ideale Tilstand kan skrives: po = RT - K lognat (7) qoe e 0 eller, hvis man udvikler det sidste Led i Række og blot beholder første Potents, faaes: b= RTK (°° Fe. Ox al I denne Ligning, som jeg indtil videre blot har anvendt paa Metallerne, betegner R, K og vo konstante Størrelser, særegne for hvert Legeme, og betegnes ved y Vægten af 1 Kubikmeter af Le- gemet, saa var tilnærmet: Elasticitetskoefficienten E = Ky : og Udvidelseskoefficienten a = — Senere Undersøgelser har vist mig, at Smeltevarmen, som jeg vil betegne med o, er dic siio med K, eller y; = konstant ET EE 3 Indføres Værdien for K, faaes følgelig den nye Lov Ge konstant . . . . (3) Da endvidere Rm = konstant, saa kan Hovedresultatet af denne Undersøgelse udtales paa følgende Maade: Ethvert Legeme har en særegen Konstant K, ved Hjælp af hvil- | ken man kan beregne Legemets Udvidelseskoefficient x, dets Elastici- tetskoefficient E og dets Smeltevarme 2: - Indsættes foreløbige Talværdier, og betegnes Molekylarva ten med m, saa haves: y Tab. I. Navn. | m imvo10=>, Yo10-3 wi K. 10 | Jern 56 7,0 | 8,0 | 120 | 2143 . | Platin 1955 | 9,8 [212 | 160 | 810 | | Guld 197 10,3 | 19,1 95 | 482 | Palladium | 106,5 | 9,3 | 11,45 | 130 | 1220 | Sølv 108 10,2 | 10,6 86,4 | 831 - | Kobber 63,5 7,0 | 9,07 85 | 1339 Vismuth | 210 21,2 |- 9,91 | 106 | 505 Antimon | 122 18,0 | 6,78 | 133 | 1090 Tin 118 16,0 | 7,375, 68 576 Zink 65,2 90" 7T2[ | 30 | D Bly 207 18,0 | 11,5 44 213 | Cadmium | 112 12,5 | 8.96 60 536 | Aluminium! 27 9,7-|. 2,75 65 | 2410 er 12 200 13,5 | 148 28 | 115 sa ig vise sig i Værdierne af Udvidelseskoefficientérne : man | å slutte, at Volumen e optræder i den nøiagtige Tilstandslig- — Som en mere kompliceret Funktion end i Ligning (1); nøi- : Rees « over Volumens Forandring med Temperaturen og De af mig her fundne Love ere derfor kun Re a sket vil alene kunne hjælpe os til at finde den sande ` 30 og ; ined ne til Nøiagtighed af samme Orden som den Dulong Petitske Lov om Varmekapaciteten. Tab. II. > TTA "n.i 1 fe L4 171 Po Navn res i 1000 Dele + por Kr pe er bereg. | observ. bereg. observeret. bereg.| observeret. ` + | Jem 53,6 | — -10,0358 0,0366 —0,0336 17100 |10000—30000 Platin 20,25 | — |0,0265 0,0266 17200 |16000 —17000 | Guld 12,05 | — |0,0444 |0,0440—0,0454 | 9220 | 8100— 8600 Palladium 30,5 | — [0,0326 0,0330. 0,0300 13980 |12000— 9800. Solv 20,8 | 21,07.10,0491 |0,0572—0,0662 | 8470 | 7100— 7800 Kobber 33,5 | — 40,0500 [0,0500—0,0543 12100 |10500— 12900 Vismuth 12,63 12,64 0,0400 |0,0395—0,0417 | 5000 | — Antimon 27,25 | — 0,0319 |0,0817—0,0324 | 7390 | — | Tin 14,4 | 14,25 [0,0624 |0,0689 —0,0651 | 4250 | 3700— 5000 | Zink ed 28,13 (0,0606 (0,0893—0,0882 | 7780 | 6800— 9600 | Bly 5,33 | 5,37 0,0964 |0,0870—0,0840 | 2440 | 1700— 2300 | Cadmium 13,40 | 13,58 0,0707 [0,0950—0,970 | 4800 | 4000— 6000 | Aluminium | 60,3 — 10,0652 [0,0666 6700 | 6750— 7170 | | Kviksølv | 2,88 | 2,83 0,1843 |0,1812(flydende) 1703 — i D individuelle Variationer hos Rorhvalerne og de deraf betingede Uligheder i den ydre og indre Bygning. Af 6. 9. Sars. (Foredraget den 21 Februar 1868.) … Vi skille som bekjendt i Zoologien saavelsom i Botanikken "strengt mellem Begreberne Art og Varietet. Om det end ofte kan se ud, som om der her ingen virkelig skarp Grændse er, maa vi ; dog antage, at dette alene kan være tilsyneladende, og at det, - hvor vi ikke formaa at holde disse Begreber skarpt ud fra hinan- den, kun er et sikkert Tegn paa, at vor Kundskab om vedkom- Å mende Dyrs eller Plantes Natur og Væsen kun er ufuldstændig. - Artsbegrebet, som fuldkommen selvstændigt og urokkeligt, maa |. Vi fremfor alt holde fast paa, da den hele systematiske Bygning saavel af Plante- som Dyreriget er baseret herpaa. Det maa der- for være en af saavel Zoologens som Botanikerens vigtigste Op- gaver under sine Undersøgelser af Naturens mangfoldige Frem- bringelser, med saa vidt mulig Skarphed at kunne afgjøre, hvad der er Art og hvad der er Varietet. Hos Planterne kan der her kun blive Tale om tilfældige, af ydre Omstændigheder foranledi- de Variationer. Hos Dyrene kommer hertil de individuelle Va- tioner, som man ialmindelighed maa antage ere saa meget ty- ligere fremtrædende, jo mere fuldkommen den hele Organisme t derfor ogsaa af den største Vigtighed at kjende Omfanget af disse Variationer. Med andre Ord, for at man kan betragte en Art som ganske sikkert etableret, maa man ikke blot ikke lade - sig noie med Undersøgelsen af et enkelt Individ, men maa ogsaa kjende til, hvorvidt andre Individer af ulige Alder og Kjøn stemme ` overens med dette. Vanskeligheden heraf ved de ofte kjæmpe- nessige Hvaldyr er en af de væsentlige Grunde til, at Artsad- en Zoolog har Anledning til at anstille en tilfredsstillende Å 1 rsøgelse af disse Dyr, ere saa yderst sjeldne, og eda ^ "TH en Arts fuldstændige Kjendskab og Begrændsning bliver ` ` lllelsen her erien beklagelig Grad usikker. De Tilfælde, hvor- - S 32 Undersøgelser forbundne med saa store Vanskeligheder, at "m ikke kan undre os, at Hvalerne, skjont allerede omtalte af Old. | i tidens Naturforskere (f. Ex. Aristoteles, Plinius), dog endnu af. alle, ikke blot høiere, men tildels ogsaa lavere Dyr, ere de, hvis. Naturhistorie lader mest tilbage at ønske. Navnlig gjelder dette | om de egentlige Bardehvaler, disse Havets Colosser, hvoraf der vistnok tør findes mange Arter, men hvoraf dog kun faa saavel efter den ydre som indre Bygning kunne siges at være fuldstæn- - digt bekjendte og sikkert skilte fra de nærstaaende Arter. I Man- gel af ydre Kjendemærker har man i Benbygningen troet at finde sikre Holdepuncter ved Artsadskillelsen, og herefter ere ogsaa de. | opstillede Arter næsten udelukkende characteriserede. At det imidlertid er nødvendigt, ogsaa her at gaa frem med stor Var- Å somhed og anvende den strengeste Kritik, inden man tildeler e E herfra hentet Character en specifisk Betydning, herom vil man allerede ved at sammenligne de forskjellige Beskrivelser, vi ha e E over disse Dyrs Skelet, kunne faa mere end et betydningsfuldt Vink. De hos de forskjellige Autores forekommende Uoverens- ` stemmelser i Beskrivelsen og Afbildningen af visse Dele af ges lettet hos Individer af utvivlsomt samme Art, har man vistnok for en stor Del troet at kunne skrive paa vedkommende Autors Regning, som grundende sig paa Unøiagtighed i Beskrivelsen o mindre Correcthed i Tegningen; men det tør dog hænde, at: herved ofte har gjort ham mere Uret, end han i Virkelighede - fortjener. At der virkelig kan findes Variationer i Benbygning: hos forskjellige Individer af samme Hvalart, er noget, som Enhver, der har offret disse Dyr en noget noiere Undersogelse, af E | ring maa erkjende; og flere Omstendigheder lade os desude allerede paa Forhaand formode, at disse individuelle Variation netop hos Hvaldyrene maa ventes at naa et større Omfang en hos nogen af de øvrige varmblodige Dyr. i Ved Undersøgelsen af en ifjor Vinter her lige ved Byen get ung Balænoptera musculus af noget over 42 Fods Længd! hvoraf jeg maaske engang senere vil komme til at levere en førlig Beskrivelse, er min Opmærksomhed særlig bleven henv 33 | à dette Pines Skjondt dette Exemplar saaledes kun var gan- a ubetydeligt større end det af mig tidligere ved Lofoten un- : dersogte Individ, hvoraf Beskrivelse og Afbildninger ere leverede Videnskabsselskabets Forhandlinger for 1865, har jeg dog ved min i disse Dage anstillede Undersøgelse af Skelettet fundet i en- kelte Bens Form en saa betydelig Afvigelse, at man i Virkelig- heden heri næsten kunde være fristet til at se Artsforskjel, hvis jeg ikke tidligere ved Undersøgelsen af det Ydre tilstrækkeligt havde overbevist mig om begge Individers utvivlsomme Artsiden- - 24 Diet, Desværre har jeg af det tidligere af mig undersogte Individ .. ikke noget fuldstændigt Skelet at holde mig til, men kun nogle - enkelte Ben, nemlig de 3 første Halshvirvler, Brystbenet, et af ` Åste Par Ribben, Skulderbladet og Armknoglerne; men selv ved en Sammenligning af disse faa Dele med de tilsvarende hos Chri- + -Stiania-Hvalen er jeg tilstreekkeligt bleven overbevist om, at de . individuelle Variationer hos Hvaldyrene ikke blot, som man jo maatte vente, ere udtrykte i det Ydre, men ogsaa strække sig til "selve Benbygningen, og det i en højere Grad, end man nes - delighed synes at have forestillet sig. Det er paa dette Factum, at jeg ved den følgende Meddelelse har troet at burde henlede * .. Cetologernes særlige Opmærksomhed, saa meget mere som jeg — P kunne godtgjøre, at enkelte af de ialmindelighed ikke blot som ` 228 men ogsaa som Slægtsmærker anvendte Characterer neppe E Grund kunne tillægges en saadan Betydning. - Et Punt, hvorpaa man særlig maa have sin Opmærksomhed me. er, hvorvidt den ulige Alder kan have Indílydelse paa Be nbygningen idethele og paa de enkelt Bens Form. Jeg mener, At dette i en meget væsentlig Grad er Tilfældet, og at i Virkelig- ` heden de fleste af de individuelle Uligheder, man ved en nøiere Undersøgelse vil finde hos forskjellige Skeletter henhørende til Samme Art, lade sig meget naturligt forklare heraf. Sagen er SCH den, at hos Hvalerne Forbeningsprocessen gaar meget mt for sig og synes at vedvare uafbrudt det hele Liv igjen- n. Selv hos de største undersøgte Hvaler findes enkelte Dele ` ` Vidensk. "Selsk. Forh. 1868. 3 å d ma pe Undersogelsen af de 2 her omhandlede Hvalindivider tror at — E A x lige individuelle Variationer hos Hvaldyrene. Især bliver det 2 Lignende ser man, at ogsaa Tilfældet er med mange andre Ben. . Forbeningsprocessen uafhængigt af Alderen kan hos forskjellig dybt indgaaende smal Bugt, hvilket ogsaa er Tilfældet med alt andet end skikkede til at anvendes i et strengt videnska System som Artsmærker, ligesom ogsaa de fra samme Kilde * i , af Skeleitet, der endnu ere bruskagtige. Saaledes findes, for tage et Exempel, altid heftet til Skulderbladets øvre frie Rand anselig Bruskplade, der er saameget større, jo yngre Dyret e Efterhvert som nu Forbeningsprocessen skrider frem, er det der: for klart, at ogsaa disse Beni mere eller mindre Grad maa komme til at forandre Form. Ved visse Ben synes det endog, som or Individer foregaa paa en meget afvigende Maade, hvorved det betrzeffende-Bens Form ofte kan blive ganske og aldeles forskjel- - ligt hos 2 forøvrigt lige Individer. Et saadant Exempel har je netop her at anføre i Brystbenets Form hos de 2 her omhandled Hvalindivider. Hos Lofot-Hvalen har dette Ben, som vil sees den af mig paa ovenanferte Sted leverede Afbildning, fortil e Christiania Museum opbevaret Brystben af et betydeligt stø Individ. Hos Christiania-Hvalen er dette Ben derimod af en tote forskjellig Form, idet det fortil springer frem i en stump Fortsat hvorved det hele Ben bliver korsformigt og af en meget igen Form som hos Ostende-Hvalen (Balænoptera gigas). | Det er min Overbevisning, at man tidligere ialmindelig! altfor lidet har paaagtet disse, som man ser, ofte meget betyde største Vigtighed vel at kjende Omfanget af disse Variationer ` de egentlig korthaandede Rørhvaler (Balænoptera), hvis Aris paa Grund af deres store indbyrdes Lighed. Vistnok adskil allerede de tidligste Cetologer (Martens, Bonaterre, Lacepède o. fl. flere Arter af korthaandede Rørhvaler, men støttede sig her næsten udelukkende til Hvalfangeres og andre Søfarendes of meget eventyrlige Beretninger om disse Dyr. Som man ma: vente det, var de Characterer, som kunde indhentes paa de Maade af uvidenskabeligt dannede Mænd, i de allerfleste Til 35 Så holdte Tegninger, som kun udførte med liden Omhu og underti- . den endog blot efter Hukommelsen, vare saa lidet overensstem- mende med Naturen, at de sammen med de ufuldstændige ofte . hinanden modsigende Beskrivelser gav Anledning til den største Forvirring med Hensyn til Arternes Bestemmelse. Man kan der- for ikke undres over, at G. Cuvier, der altid havde været vant til ved præcise Characterer at skille mellem sine Arter, ikké kunde - finde sig tilfreds med Cetologiens daværende Standpunct, og at han fandt sig foranlediget til at sammendrage under en og samme Årt alle de tidligere beskrevne korthaandede Rørhvaler, som for en stor Del kun grundede paa aldeles utilstrækkelige og ofte paa- tageligt falske Characterer.! Cuviers Exempel har ogsaa mange Aar senere (1843) den hollandske Naturforsker Schlegel fulgt, idet han, hvad der vistnok ikke da kunde billiges, henfører alle tidligere beskrevne korthaandede Rørhvaler under sin Art, Balæna — sulcata arctica, som han stiller ligeoverfor de langhaandede Rør- . hvaler, der repræsentere hans Art Balæna sulcata antarctica. I den nyeste Tid har Studiet af disse Dyr taget en aldeles modsat . Retning, og medens man tidligere, som anført, var altfor lidet m tilbøjelig til at erkjende skilte Arter blandt Bardehvalerne, har man i Virkeligheden nu snarere Grund til at frygte for, at man . maaske er altfor rap til at antage distincte Arter, hvor man ikke finder den fuldkomneste Overensstemmelse. Det er især den en- gelske Naturforsker Gra y, der i den nyeste Tid fortrinsvis har ` - offret dette vanskelige og derfor ogsaa lidet taknemmelige Stu- ; diam sin særlige Opmærksomhed, hvortil de i de forskjellige en- gelske Museer i lange Aarrækker fra de forskjelligste Egne op- | hobede Samlinger gav ham et særdeles rigt Materiale. Vi maa . “gsaa erkjende, at vor Kundskab om disse Dyr ved denne For- ` å vd utrættelige Flid i en meget væsentlig Grad er bleven udvi- e ; : " * Martens's Vinn-viseh var saaledes bleven opstillet som en egen Art alene efter , = indbildt Character, nemlig Mangelen af Brystfurer, fordi Martens havde und- 3 - Gray er saaledes den første, der har givet os en fuldstæn- — at omtale disse og paa sin kun raat udførte Tegning havde oe apa. 0 36 digt gjennemført systematisk Inddeling af Cetaceerne, som i si Hoveddrag er saa vel begrundet og naturlig, at den eischt være den, hvortil alle senere Cetologer fortrinsvis ville holde Af de talrige nye Arter, som af denne Forsker ere blevne op lede, tør vistnok mange have sin fulde Berettigelse, men en st Del af dem synes mig dog at være grundede paa altfor faa € utilstrækkelige Characterer til ubetinget at turde antages so sikre Arter. Af Rørhvaler anfører Gray ikke mindre end 16 fo skjellige Arter, hvoraf de 12 tilhøre de korthaandede Rørhvale Gruppe (Balænoptera); de øvrige 4 de langhaandede Rorhval (Megaptera). Flere af disse Arter ere imidlertid, som man vil s kun grundede paa ufuldstændige Fragmenter af Skelettet, pe enkelte Barder, eller endog paa ufuldstændige Beskrivelser € 1 Afbildninger. I sit sidst udkomne Skrift: „On the Cetacea which - have been observed in the seas surrounding the British island: har Gray endog paa Grund af det store Antal Arter troet at bur: fordele de i vore nordlige Have forekommende korthaandede I hvaler, der tidligere have været indbefattede under Slægten Bale noptera, paa ikke mindre end 4 forskjellige Slægter, nemlig Be- nedenia, Physalus, Sibbaldus og Balænoptera, noget, om hvis Bere tigelse der vel kan være delte Meninger. Undersøge vi nem! hvad der især er lagt til Grund for disse Slægier, finde vi, at Å "især er Halshvirvlernes Form, som her synes at være det afgj rende Moment, nemlig om disses Tverfortsatser paa en eller fle af dem ere ringformigt forenede eller ikke. Efter min Overb E visning er det saa langt fra, at denne Character kan anvendes en Slegtscharacter, at den ikke engang er brugbar som Å mærke, uden idethøieste med det Forbehold, at man har In der nøiagtig af samme Alder for sig. Halshvirvlerne ere nen som jeg ligeledes ved Undersøgelsen af de 2 her omhanc oies tror at kunne godigjøre, undergivne den sam! sammen og forene sig med hinanden, dannende en sluttet AR Ce 37 eller med andre Ord, at der, istedetfor 2 skilte Tverfortsatser, til- sidst kun findes en enkelt af en cirkelformig Aabning gjeunem- boret lateral Plade. Denne ringformige Forening af Tverfortsat- — serne tager først sin Begyndelse paa 2den Halshvirvel eller Epi- stropheus og her, som det synes, allerede meget tidligt. Hos Chri- stiania-Hvalen er denne Hvirvels Udseende særdeles instructiv i denne Henseende. Medens denne Hvirvels Tverfortsatser hos Lofot-Hvalen kun ere lidet udviklede og deres ikke synderligt stærkt udvidede Ender ved et temmelig betydeligt Mellemrum skilte fra hinanden, have de hos den kun et Par Fod længere Christiania-Hval allerede naaet en langt betydeligere Udvikling. Er - Deres Ender ere her meget stærkere udvidede, og der findes mel- . lem dem endnu kun en smal (omtrent 2 Linier bred), af rette Linier begrændset Spalte. At de her meget snart vilde have voxet . sammen med hinanden, er tydeligt nok, og ligeledes at den hele . Hvirvel i saa Fald inden kort Tid vilde have opnaaet en Form, der meget noie vilde svare til den, som af Gray! er afbildet som eiendommelig for den af ham opstillede Art Physalus Duguidii. CU. ARTERS Y Den ringformige Forening af Tverfortsatserne paa de følgende 4 Es i .. Halshvirvler synes først at foregaa betydeligt senere og kun hos "fuldt udvoxede Dyr. Den første Antydning hertil vil vise sig i, _ at Tverfortsatserne blive noget forlængede og stærkere converge- . len, sammenlignet med den noget yngre Lofot-Hval. Derimod : paa sin nær forestaaende Sammenvoxning. - Jeg skulde være me- . Bet tilbøielig til at anse denne ringformige*Forening af Halshvirv- i lernes Tverfortsatser som en for ældre Individer af alle korthaan- dede Rørhvaler fælles Character. Vistnok var paa den colossale i * ,0n the “Cetacea which have been observed in the seas surrotinding the British i e "Islands" pag. 27. T rende med sine Ender. I Virkeligheden er ogsaa dette, skjønt i ` Se ; = n ikke synderligt betydelig Grad Tilfældet hos Christiania-Hva- | : vise de hos Gray's Physalus Duguidii allerede meget tydelige Tegn | | de: Fod lange Ostende-Hval (Balænoptera gigas) kun paa Epistro- = neus Tverfortsatserne ringformigt forenede; men intet siger 08 ` S mei Bestemthed, at dette Individ havde naaet sin fulde Størrelse, i SCH 38 og om ikke maaske denne Arti en høiere Alder har Tverf satserne ringformigt forenede ogsaa paa de nærmest efter stropheus følgende Halshvirvler. Hos Vaagehvalen (Balænopt rostrata) er ialmindelighed ogsaa anført som Artsmærke, at ku Epistropheus har ringformige Tverfortsatser, men vi have her pt Museet Rygraden af et meget gammelt Individ, paa hvilket T fortsatserne ogsaa paa de 4 følgende Halshvirvler ere ringforn ligesom hos ældre Individer af Balænoptera musculus. Hos V gehvalen viser sig endnu et Skridt videre i Forbeningsprocesse idet ofte hos ældre Individer 2 eller flere af Halshvirvlerne vo sammen med sine Apophyser, hvorved viser sig et Slags Tilnær- melse til det hos Delphinerne og Rethvalerne almindelige Forhol d. For tydeligere at kunne udvikle mine Anskuelser om Omfa get af de individuelle Variationer hos Rorhvalerne, skal jeg i d folgende gjennemgaa de forskjellige Puncter, hvorom der ved Ar adskillelsen kan blive Tale, og udtale min Mening om disses stør eller mindre Brugbarhed som Artsmærker. Hvad den almindelige Kropsform angaar, saa er deme hi de egentlige Balænopterer idethele temmelig ens, dog med no; Forskjel i Længden sammenlignet med Breden eller Heiden. 5: ledes synes Balenoptera musculus at udmærke sig fremfor no af de øvrige Arter ved sin særdeles smale og langstrakte Krop form og ved den, som det synes, ualmindeligt høie Kjøl, som bagre Del af Kroppen bag Rygfinnen danner saavel oventil < nedentil. Allerede herved vil man med Lethed kunne skille de Art f. Ex. fra Balænoptera rostrata, der er af en forholdsvi tydeligt mere undersætsig Kropsform. Forskjellen i denne H seende mellem andre” Arter, f. Ex. B. gigas og B. laticeps sy"! imidlertid at være betydeligt mindre, og da der ogsaa her tænkes nogen Forskjel mellem de forskjellige Individer af s: Art, eftersom de ere i godt Hold eller magre!, vil det ikke saa let herved overalt at kunne danne sig nogen bestemt Fc ! Christiania-Hvalen viste saaledes en forholdsvis betydelig E Kro i end Lofot-Hvalen, rimeligvis fordi den ved længe at gaa ber inde i Fjorden af Mangel paa tilstrækkelig Næring betydeligt afmagret. S 39 stilling om, hvilken Art man har for sig. En væsentlig Hjælp til Bedømmelsen heraf vil man imidlertid faa ved en nøiagtig Ud- maaling af Dyret og dets forskjellige Dele, hvorved især kommer i Betragtning, foruden Brystfinnernes og Rygfinnens Størrelse, Aà 5 i ret Linie tagne Længdemaal, nemlig Afstanden mellem Snudespidsen og Øinene eller mellem Spidsen af Underkjæven og _ Mundvinkelen, Afstanden mellem et af disse Puncter og Roden af Brystfinnerne, Afstanden mellem Spidsen af Underkjæven og Navlen, endelig Afstanden mellem Halefinnens midtre Indsnit og «Rygfinnen eller Anus. Ved at sammenligne disse Afstandes For- hold til Totallængden vil man ogsaa ialmindelighed finde væsent- lige Uligheder mellem de forskjellige Arter. Dog maa man ikke tillegge lignende Udmaalinger større Vægt, end de virkelig for- tjene. Paa den ene Side kan man nemlig paa Grund af den store Vanskelighed, der er forbunden med at tage disse Maal i ret Linie, . især naar Kroppen er udspendt af Gas, ikke altid være sikker paa, at de ere fuldstændigt correcte; paa den anden Side synes - . her ogsaa at forekomme ikke saa ubetydelige Variationer hos forskjellige Individer af samme Art, hvilket vil sees af de denne "Afhandling ledsagende Udmaalinger og Oversigtstabeller. Man . mea derfor se bort fra mindre betydelige Uligheder i denne Hen- . Seende; kun hvor Forholdet viser sig i en væsentlig Grad ulige, ~ er man berettiget til heri at se virkelig Artsforskjel. Hvad de forskjellige Kropsdeles Form og nærmere Forhold ` — angaar, saa er det ved Hovedet især at lægge Mærke til Bre- — deforholdet mellem Over- og Underkjæve. Herved skiller saale- des B. laticeps sig i en mærkelig Grad fra de øvrige Balænopte- lér, idet Forskjellen mellem begge her kun er høist ubetydelig. SÅ Hos B. musculus synes derimod Overkjæven at være smalere og ` — ^ ` Underkjæven stærkere udbuet end hos de fleste øvrige Arter, saa — 3 34 der til Mundens fuldstændige Tilslutning udkræves en især ved ` ` .. Basis af Underkjæven temmelig hoi, skraat indadrettet Underlæbe*. —— " Forskjellen i denne Henseende synes imidlertid at være mindre | A ; * Af en saadan Underlæbe findes der vistnok ogsaa hos andre Arter Spor, men ` den synes hos ingen af dem at naa en saa stærk Udvikling som hos B. musculus. í 40 skarpt fremtrædende hos yngre Individer, hos hvem Overkje ialmindelighed er i Forhold til Længden bredere end hos gamle Dyr. At Overkjæven oventil er mere eller mindre tydeligt kjø og noget fremstaaende ved Blæsehullerne, synes at være en for | alle Balænopterer fælles Character, der dog maaske hos de fo skjellige Arter tør vise mindre Modificationer. Brystfinnernes Form synes heller ikke at yde noget synderligt characteristisk Mærke for de forskjellige Arter. Den er hos dem alle, med ku ubetydelige Modificationer, lancetformig. Af mere Betydning sy- | nes deres Længde i Forhold til Totallængden at være, skjøndt der, som man af de vedføiede Tabeller vil se, ogsaa her kan findes ikke saa ubetydelige individuelle Variationer!. — Et af de mest anvendelige og lettest opfattelige Kjendemærker synes derimod Rygfinnen at yde os. Vistnok maa man her ogsaa kunne an- tage individuelle Variationer i Størrelsen*; men ialmindelighed | synes dog dens Form og Stilling i Forhold til Analaabningen ab være meget constant og characteristisk for de forskjellige Ar- | ter. I Halefinnens Form synes der ikke hos de egentlige Balænopterer at findes nogen synderlig Forskjel mellem de for- skjellige Arter; ligesaalidt i Forholdet af de, for disse Dyr ial- mindelighed, saa characteristiske Brystfurer. -> E Hvad Kroppens Farve angaar, saa kan den vistnok un tiden sammen med andre Characterer benyttes som Artsmærke: _Saaledes er Balenoptera musculus let kjendelig ved den især nedac Siderne usædvanlig lyse, isabellegraa Farve, der uden nogen sk Grændse lidt efter lidt taber sig i Bugens hvide Farve. I dis: Farvers Fordeling paa Kroppen synes der derimod at findes me betydelige individuelle Variationer. Jeg har allerede ved min 1 Det maa dog bemærkes, at Lengdemaalet af disse Lemmer paa det usk Dyr altid vil blive temmelig ubestemt, da den forreste Rand af Brystfinn gaar saa umærkeligt over i Kroppen, at det ikke er godt at bestemme, fra | ket Punct man skal regne dens Begyndelse. Sikrest vilde det derfor ` man blev enig i først at skille Brystfinnerne fra Kroppen og maale dens. ” fra Caput ossis humeri. * Hos Lofot-Hvalen var den saaledes forholdsvis ikke saa keg hore hos Christiania-Hvalen. - skrivelse af Lofot-Hvalen paavist, at Farven endog hos samme Indi- vid kan være ulige fordelt paa høire og venstre Side. Ogsaa har | jeg mellem Christiania-Hvalen og Lofot-Hvalen i denne Henseende — fundet temmelig betydelige Uligheder. Hos Lofot-Hvalen var hele | - Brystregionen af en rent hvid Farve, og herfra strakte sig mel- — lem Brystfinnerne og Mundvinkelen en temmelig stor lys Plet op A mod Rygsiden. Paa Christiania-Hvalen fandtes intet Spor af dette å lyse Parti, og den mørke Farve strakte sig her endnu betydeligt d længere ned paa Siderne end hos Lofot-Hvalen. Heller ikke viste A Brystregionen den rene hvide Farve som hos hint Individ, men var paa Siderne overløbet med uregelmæssige mørke Skygger. . Paa Rygfinnens Kam fandtes endelig hos Christiania-Hvalen en . meget iøjnefaldende og temmelig stor uregelmæssig lys Plet, hvoraf Å intet Spor var at se hos Lofot-Hvalen. Undersøge vi, hvad der E io andre Forskere er angivet om denne Arts Farve, finde vi og- E saa her betydelige Afvigelser. Saaledes er paa Schlegels Af- 3 ; bildning ikke alene Brystregionen, men ogsaa hele Undersiden af .. Bagkroppen fremstillet som rent hvid, hvorimod Eschricht an: giver Farven paa det af ham undersøgte Individ som overall, Saavel paa Bug- som Rygside, ensformig graaagtig. Mere constant sr Brystfinnernes Farve at være, og deres meget ciendomme- lige og constante Farvetegning hos Vaagehvalen (B. rostrata) viser, at man herved undertiden kan erholde gode og let opfattelige - Kjendemærker. Ogsaa ved den lyse gulhvide Farve af samtlige e Barder adskilles Vaagehvalen med Lethed fra de øvrige bekjendte Aner, hos hvem disse ere af en mere eller mindre mørk Farve. ; Hos B. musculus synes vel ialmindelighed nogle af de yderste Bar- der at vise en lignende lys Farve som hos Vaagehvalen, men at ^ n Som Christiania-Hvalen kun var paa den ene Side, hvor Barderne ` ` viste denne Ulighed, medens de paa den anden Side alle vare aos ar ER at lægge Mærke til, skal jeg dernæst es: over til màn ikke kan lægge nogen synderlig Vægt herpaa som et virke- — bet Artsmærke, bevises allerede deraf, at det saavel hos Lofot- ` 42 Benbygningen og ligeledes her forsøge at vise, hvad jeg anse! væsentligt eller uvæsentligt ved Artsadskillelsen. De paa Skelettet tagne Længdemaal af de forskjellige Kro regioner anser jeg for mindre instructive ved Arisadskillelsen € lignende Maal tagne paa det uskadte Dyr. Sagen er nemlig at der paa Grund af den langsomme Forbening altid findes lem Hvirvlerne en meget voluminøs bruskagtig Masse, der unde | Skeletteringen gaar tabt. Da denne Intervertebralbrusk er saa- meget større, jo yngre Dyret er, vil Lengdedimensionerne af forskjellige Partier af Skelettet herved, uden at man tager $ egne Forholdsregler ved dets Sammensætning, tilsyneladende v større Forskjelligheder hos Individer af forskjellig Alder, end : i Virkeligheden findes. Hvad Craniet angaar, saa synes de: sammensættende enkelte Ben ialmindelighed at vise hos de . Skjellige Arter stor Overensstemmelse i sin Form og sit Forh til de tilgrændsende Ben, saa at man her næsten alene har holde sin til den almindelige ydre Configuration af Craniet, som Forholdet af Breden greus: Overkjæven og SEW Mee | "liggende Del, samt Underkj større eller mindre Kru e ning!, Herved maa dog vel fpes i Betragtning de n som Craniet efter al Rimelighed med Alderen undergaar i Form. Ifølge Eschrichts udmærkede lagttagelser? viser Orani hos Fosteret af Vaagehvalen et fra samme hos de voxne sæ de Jes afvigende Udseende, idet Ansigtsdelen kun er meget lide! udviklet, medens den egentlige Hjernedel er af et forholdsvis sær- deles betydeligt Volum. Selv hos den 64 Fod lange og efter d Rimelighed fuldbaarne Unge har Craniet, som vil sees af í 10de Plade i Eschrichts Værk, en fra samme hos det fuldvo Dyr (9de Plade) meget afvigende Form. Da nu som ove! anført Forbeningsprocessen hos Hvalerne synes at vedvare ' Denne bestemmes lettest paa den Maade, at man forbinder begge Ender af derkjævebenet med en Snor og maaler Afstanden fra denne Snor og den | Flade af dette Ben paa det stærkest udbugtede Sted. * Zoologisch-anatomisch-physiologische Untersuchungen über die pee thiere. 43 hele Liv igjennem, har man Grund til ogsaa at antage, at Craniet i mere eller mindre Grad vil forandre Form efter Alderen; og man vil af Eschrichts Afbildninger kunne slutte sig til, at denne Forandring væsentlig vil bestaa deri, at Ansigtsdelen (Overkjæ- ven) lidt efter lidt vil forlænge sig, medens den bagenfor liggende egentlige Hjernedel ved den større Udvikling af de laterale Fort- satser fortrinsvis vil tiltage i Brede. Hos meget gamle Individer vil derfor Overkjæven vise sig forholdsviis længere og smalere end hos yngre Dyr. Ved i de denne Afhandling ledsagende Ud- maalinger at sammenligne Overkjævens Længde hos det af Flo- wer undersøgte ældre Individ med de øvrige yngre Individer, vil man ogsaa finde Bekræftelse herpaa; ligesom jeg ogsaa husker, at Craniets Ansigtsdel paa det i Bergen opbevarede Skelet af en . fuldvoxen B. musculus er forholdsvis betydeligt længere, end jeg "finder den hos Christiania-Hvalen. Dog synes det ogsaa, som om man uafhængigt af Alderen kan træffe ikke saa ubetydelige indi- viduelle Variationer i denne Henseende, hvilket fremgaar af en Sammenligning mellem det af Schlegel undersøgte Individ og … den næsten nøiagtig lige store Lofot-Hval. Om Tungebenenes ` Brugbarhed som Artsmærker kan jeg ikke yttre nogen bestemt . Mening, da jeg ikke har havt Anledning til at undersøge dem hos mere end 1 Individ, nemlig Christiania-Hvalen. At imidlertid Ogsaa disse Ben kunne være underkastede nogen Variation, saale- . des at f Ex, de laterale Horn (cornua posteriora) hos et Individ S kunne være længere end hos et andet eller danne tilsammen en . noget forskjellig Vinkel, maa man paa Forhaand kunne gei 5 for idetmindste høist sandsynligt. Om Hvirvlerne kan ialmindelighed siges, at de hos ældre dm Peder ere forholdsvis kraftigere byggede end hos yngre, med re Corpora og mere udviklede Apophyser. Hvad specielt ` ` ` "më ‘ne angaar, saa har jeg allerede i det foregaaende ud- fortsatserne ikke blot paa Epistropheus, men ogsaa paa de nær- m mest folgende Halshvirvler er en for alle egentlige Balænopterer | fælles Character hos meget gamle Individer. Formen afodio d talt det som min Mening, at den ringformige Forening. af Tver- — 44 ringformigt forenede Tverfortsatser synes navnlig paa Epistrop: at være underkastet meget betydelige individuelle Variatio eftersom Individet er mere eller mindre gammelt, hvilket man ved en Sammenligning af de forskjellige Beskrivelser af denne Hvirvel hos B. musculus vil kunne overbevise sig om. — Tallet af se lige Hvirvler er ialmindelighed auseet som temmelig mo Eschrieht har endog paavist, at der selv hos de mindste af ham undersøgte Fostre af Vaagehvalen var nøiagtigt det samme An E her endnu for en stor Del fuldkommen bruskagtige Hvirvler s hos det fuldvoxne Dyr. Dette kan vel være saa hos Vaageh len, der af alle vore Balænopterer er den Art, der udmærker ved det ringeste Antal Hvirvler; men paa den anden Side er ligesaa vist, at deres Antal hos andre Arter, f. Ex. B. musculus. virkelig er underkastet mindre Variationer. Hos Christiania-Hva- len findes der saaledes kun idethele 60 Hvirvler, medens Skele! | i Bergen har 62; ja et Skelet af samme Art fra Grønland, op varet i Kjøbenhavns Museum, skal endog have 63 Hvirvler'. De Variation gjælder imidlertid kun Halehvirvlerne, hvoraf de al yderste, som bekjendt, ere aldeles rudimentære og uden Spor Apophyser. Derimod synes Bryst- og Lumbosacralhvirvler Tal altid at være constant hos samme Art, saa at Hvirvelanta dog alligevel altid vil blive et vigtigt Moment ved Artsadskillels Ogsaa Ribbenenes Tal synes, saavidt vi for Tiden kunne dømn ] herom, at være meget constant og characteristisk for de forsk; lige Arter; den forskjellige Alder synes her kun at udtrykke derved, at de ere tykkere og stærkere hos ældere end ` yngre Individer?. {iste Ri bbens Form synes ligeledes at : en vigtig Character til Arternes Adskillelse, idet dets øvre. hos nogle, f. Ex. B. musculus og B. rostrata, er enkelt, hos a kløftet eller biceps, som hos B. gigas og B. laticeps. Man dog ikke tillægge denne Character en større Vægt, end den ' Se Eschricht og Reinhart, Om Nordhvalen; Danske vid -Selskabs Afh ger f. 1861. 2 De ere. saaledes hos Skelettet i Bergen langt kraftigere og uge Christiania-Hvalen. * 45 tjener, ved at tillægge den ogsaa eee Betydning, da man godt kan tænke sig Overgange mellem begge disse Former, ligesom man ogsaa, hvis jeg ikke husker meget feil, har Exempler paa en saadan Kløftning af 1ste Ribbens Hvirvelende som en indi- viduel Monstrøsitet hos andre Hvirveldyr og selv hos Menneskei. ~ Hvad Brystbenet angaar, saa har jeg allerede ovenfor paavist, . at dette Bens Form er saa foranderligt selv hos nøiagtigt ligestore Individer, at det umuligt kan benyttes som noget sikkert Arts- mærke. — De rudimentere Bekkenben ere endnu for lidet kjendte hos de forskjellige Arter, til at man kan bedømme, hvor- SEN de kunne komme i Betragtning ved Artsadskillelsen. — Til- 2 bage staar af Skelettet saaledes kun de forreste Extremiteters Ben. 1 E synes hos alle korthaandede Rørhvaler at være Brel meget lignende Form. Hos dem alle er saavel Acromion E ~ Processus coracoideus tydeligt udviklede og selve Skulder- F cod større eller mindre Høide og Brede er for en stor Del E. alene afhængigt af Alderen, saa at man vanskeligt herfra kan + ee paalidelige Artsmærker. Hvad de egentlige Armknogler angaar, saa retter disses almindelige Form sig for en stor Del efter selve Brystfinnens Form, og da denne, som anført, indenfor den egentlige Slægt Balænoptera kun er lidet varierende, vil man : e ikke ialmindelighed i denne Henseende finde synderligt D istike Eiendommeligheder hos de forskjellige Arter. Mær- es kan dog disse Bens usædvanlig spinkle Form hos B. laticeps É i og t ubetydelige Forskjel i Breden af Radius og Ulna hos denne Hos de øvrige Arter kan jeg derimod i denne Henseende : | E. o E Længden af Fingrene i Forhold til Underarmbenene og det ind- E rie Længdeforhold af disse sidste frembyde anvendelige Cha- K iw; men det er vistnok kun meget faa Skeletter, hvorpaa "Fingrene ere fuldstændige, da de yderste for en stor Del aldeles S og] hvis man ikke anvender særlige Forsigtighedsregler ved SS gernes Tal heller ikke kunne e os sikre Arten oe 2 r ikke finde nogen synderligt characteristisk Forskjel. Maaske kunde ` ruskagtige Phalanger under Skeletteringen næsten ufeilbart komme ationen af disse Dele. Det er heraf ogsaa klart, at Phalan- — i 46 mindre som der er al Sandsynlighed for, at det ogsaa kan varie nr noget hos de forskjellige Individer. Heller ikke maa man læ: for stor Vægt paa Formen af de enkelte Phalanger, da de rå rimeligvis efter den forskjellige Alder vil undergaa visse Modifi- - cationer. Man kan saaledes ialmindelighed antage, at de hos ældre Dyr ville være forholdsvis bredere og af mere fladtrykt ` Form end hos yngre. E ` Til de fra det Ydre og fra Benbygningen hentede Charac d terer har Eschricht endnu føiet en anden fra de indre blød! 3 Dele, nemlig Beskaffenheden af TyndtarmensSlimhinde. Hos E B. musculus skal denne udmærke sig ved 6—7 særdeles stærke ` Længdefolder, medens man hos de øvrige Balænopterer kun har fundet Tverfolder. Foruden at en saadan Character, hentet fr de indre Dele, kun lidet synes mig at passe ind under hvad ma ialmindelighed har været vant til at benytte som Artsmærker, k jeg ikke fri mig for en Mistanke om, at man herved let vil kunn blive ledet paa Vildspor. De hidtil gjorte Iagttagelser over dett Punct ere nemlig for faa, til at man for Tiden trygt kan stole på Brugbarheden af denne Character som et sikkert Artsmærke, Se | da der blandt de faa Opgivelser i denne Henseende virkelig synes at finde Modsigelse Sted. Eschricht har saaledes selv (Dans Vid.-Selskabs Afhandl. 12te Del pag. 365) anført, at den hollands Naturforsker Vrolik angiver Tyndtarmens Slimhinde hos B. culus som besat med Tverfolder, altsaa stik imod Eschrichts eg Iagttagelser. Vistnok antager Eschricht, at dette maa bero paa. en Feiltagelse og en Forvexling med et andet Parti af Tarmi ns ` Men kan en saadan Forvexling tænkes mulig for en Anatom af. Faget, viser dette kun end yderligere, at denne Character som el practisk Kjendemærke ikke fortjener den Betydning, som Eschricht har tillagt den. Man kan desuden ikke vide, om ikke maaske ` Slimhindens Udseende for en Del kan være afhængigt af, om Ind- voldene er i en frisk eller bedærvet Tilstand, eller om Tarm er fyldt med Excrementer eller tom og indskrumpet. I ethv Fald synes det mig at ville være i høi Grad besynderligt, D der mellem Bardehvalerne, hvis Levevis er saa ens, skulde | AT en saa capital Forskjel i Tarmens Bygning, som her af Eschricht er angivet. Paa Christiania-Hvalen og ligeledes Lofot-Hvalen var desværre det Indre ved Dyrets Aabning i en saa decomponeret Tilstand, at det ikke var at tænke paa at faa istandbragt et i denne Henseende oplysende Præparat. — I Henhold til hvad der i det foregaaende er sagt om de hos Hvaldyrene ialmindelighed og specielt hos de egentlige korthaan- dede Rørhvaler forekommende betydelige individuelle Variationer saavel i det Ydre som i Benbygningen, maa jeg udtale det som ` min Anskuelse, at mange af de tidligere opstillede Arter endnu ere altfor ufuldstændigt characteriserede til ubetinget at turde ind- - Tommes Plads i Systemet som saadanne, og at rimeligvis ved en 3 nøiere Undersøgelse og en strengere Kritik Antallet af de som E distinete Arter opstillede Bardehvaler vil blive meget betydeligt E reduceret. Som kun repræsenterende forskjellige Aldersstadier af samme Art, nemlig Balenoptera musculus, kan jeg saaledes ikke andet end betragte følgende 3 af Gray endog med 2 forskjellige Slegtsbenævnelser opstillede Rørhvaler: - 1) Benedenia Knoxii, der er et ganske ungt Individ, der meget noie Synes at stemme overens med Lofot.Hvalen, og hos hvem ligeledes Tverfortsatserne saavel paa Epistropheus som pen de j ; cg e Halshvirvler endnu ere adskilte. ^s ied Physalus Duguidii, som er et noget ældre (50 Fod langt) Avid, hos hvem Tverfortsatserne paa Epistropheus allerede ere ingformigt forenede, dannende én bred lateral Udvidning, medens de paa de folgende Halshvirvler endnu ere adskilte, skjønt de ved sin Længde og stærkt convergerende Retning tydeligt nok vise, at ingformig Forening ogsaa her var meget nær forestaaende !. Gray anfører som characteristisk for denne formentlige Art, foruden den Cha- Jacter, hvorpaa Arten fortrinsvis er baseret, nemlig Tilstedeværelsen af 2 adskilte CR Tyerfortsatser paa 3die til 6te Halshvirvel, noget, der, efter hvad der i det Fore- * at Halshvirvlerne er forholdsvis noget høiere i Forhold til Breden end hos Ph. ; Antiqyoram, og at de bagre Halshvirvlers Tverfortsatser ere tyndere og spinklere. i vad det første Punct angaar, saa kan jeg ikke finde nogen mærkelig Forskjel KC Selen. Ph. Duguidii og de 2 af mig undersøgte Individer. Derimod kan det 2 | Saaende er udviklet, kun viser, at Individet endnu ikke var fuldvoxent, at Corpus ` ; 48 ` 3) Physalus antiqvorum, som repræsenterer det fuldt udvox ` Dyr, hos hvem Forbeningsprocessen er endnu videre fremskrede saa at Tverfortsatserne ikke alene paa Epistropheus, men 0 paa de 4 følgende Halshvirvler ere ringformigt forenede. Af det mig netop i disse Dage velvilligt fra Forfatteren sendte Skrift: ,On two subfossil Whales discovered in Swe by W. Lilljeborg,* ser jeg, at ogsaa denne af Hvaldyrenes Na historie saa fortjente Forsker anser Benedenia Knoxii Gray som et ungt Individ af Balænoptera musculus, ligesom ogsaa Flower i en i Procedings of the Zoological Society of London 1864 indfort Afhandling, som jeg desværre endnu ikke har Anledning til at se, yttrer den samme Anskuelse. I den k Oversigt over de nulevende Bardehvaler, som er givet i det o haandede Rørhvaler, hvortil han endnu føier en ny, nemlig werius, grundet paa den bekjendte Ostende-Hval (Balænoptera g Eschricht), der af Gray tidligere har været henført til sin S Sibbaldus. — Vistnok er ikke Slægtsbegrebet noget saadant ng urokkeligt Begreb som Artsbegrebet, saa at det her ofte ikke negtes, at Tverfortsatserne paa den af Gray leverede Figur af 5te hvirvel ere noget spinklere, end de ialmindelighed pleie at være hos B. musen! men alene herpaa at grunde en egen Art, synes mig at være aldeles urim da man ved, hvormeget Halshvirvlerne kunne variere i sin Form. Enhver Lv hos mig om begge disse Formers Artsidentitet har imidlertid maattet vige" at gjennemse den af Heddle (Proc. Zool. Soc. of London 1856) givne u Beskrivelse og omhyggeligt udførte Afbildning af det friskt indfangede Dyr: er en utvivlsom Balænoptera musculus, der her er beskrevet og afbildet. giver ogsaa paa samme Sted nogle Notitser og en Del Udmaalinger af 1 samme Tid og omtrent paa samme Sted indbjerget omtrent ligestor mandlig F hval, der efter al Rimelighed har været den anden Rørhvals Mage. | tvivler heller ikke et Øieblik om begge disse Hvalers Artsidentitet, ligesom Gray har henfort dem begge til sin Art Ph. Dugnidii. Ved at kaste” i paa de vedføiede Udmaalinger af disse to Individer vil man se, at skjellige Deles Størrelsesforhold vise indbyrdes ligesaa megen, ja i visse endog mere Forskjel, end der er imellem enhver af dem og de øvrige ` førte Individer af B. musculus. 49 komme an paa en subjectiv Opfatning, hvorvidt de foreliggende - Forskjelligheder i et Dyrs Bygning skulle tillægges generisk eller + blot specifisk Betydning. Undersøger man imidlertid noget nøiere 3 de Characterer, der ere lagte til Grund for disse Slægter, og sam- menholder dem med hvad der i det foregaaende er sagt om de - individuelle Variationer, tror jeg, at de fleste maa erkjende, at man ved at tillegge saadanne Characterer generisk Betydning ial- — fald opfatter Begrebet Slægt paa en væsentlig forskjellig Maade fra hvad man tidligere har været vant til. Enkelte af de her. opførte Characterer, saaledes alt hvad der siges om Halshvirvlerne, kan endog efter min Mening ikke uden med den største Forsig- ` tighed anvendes som Artscharacterer. Begreberne Art og Slægt "synes mig paa denne Maade i en meget betænkelig Grad at komme til at nærme sig til hinanden, saa at man kun har faa Skridt at videre for at bringe begge Begreber til at falde sammen. De egentlige korthaandede Rørhvaler synes mig saavel i den ydre som indre Bygning at vise indbyrdes en saadan stor Overens- stemmelse, at de efter min Mening ville sammen danne en meget - Naturligt begrændset Slægtsgruppe; især da vi indenfor Balænop- ` feridernes Familie virkelig have 2 andre, som det synes, meget - distincte Slægtstyper, nemlig Slægterne Megaptera og Eschrichtius | Gray, Den+forste af disse grunder sig paa Rudolphi's Balæna — longimana, hvortil endnu kommer ialfald en sikkert skilt Art : AR Sydhavet. Den anden Slægt er opstillet af Gray for den af | Lilljeborg beskrevne subfossile Hval, Balænoptera robusta Lillje- Rigtignok kjende vi ikke det hele Skelet af denne Hval; pen allerede den i høi Grad eiendommelige Bygning af Under- kjævebenene synes mig dog at retfærdiggjøre dens Opstillen som og fra de hidtil bekjendte Balænopterer forskjellig Slægtstype. SEN Slægten Balænoptera, saaledes som jeg opfatter den, an- Telantallet, fübbencoen Antal og 1ste Par Ribbens Form: al Ribben og 1ste Par Ribben med den øvre Ende enkelt. Vidensk.-Selsk. Forh, 1868. 4 Mo. Bot. Garden, 1895. SC ^. 8 Ar, saa eier vore nordlige Have følgende, som man maa antage ps Sikkert skilte Arter, der i Korthed kunne characteriseres ved Hvir- + Balænoptera musculus Companyo med 60—63 Hvirvler, 15 Ce E SR 2. Balænoptera gigas Eschricht med rimeligvis henimod Hvirvler, 14 Par Ribben og 1ste Par Ribben med den ovre En biceps. : 3. Bülenoptera Sibbaldii Gray med 64 Hvirvler, 16 Par R ben og 1ste Par Ribben med den øvre Ende enkelt. : 4. Balænoptera laticeps Gray med 55 Hvirvler, 13 Par Ribbe à og 1ste Par Ribben med den øvre Ende biceps. US | Balænoptera rostrata Fabr. med 48 Hvirvler, 11 Par R ben og 1ste Par Ribben med den øvre Ende enkelt. Hvad den nylig af Malm opstillede nye Art, Bale Carpe: angaar, saa syntes den mig, ved en foreløbig Gjennem- ganen af det af Malm over samme udgivne Pragtværk, at vise saa stor Overensstemmelse med et ungt Individ af den alminde lige Balænoptera musculus, at jeg i Begyndelsen virkelig var den Mening, at den kun repræsenterede en Varietet af denne især da de 14 af Malm i Indledningen fremhævede Puncter, hv ved den skulde adskille sig fra denne Art, langt fra syntes at gjøre Indtryk af ganske utvivlsomme Artsmærker. Saav Hvirvelantallet som Ribbenenes Tal og 1ste Ribbens Form, jo synes at være de Puncter, om hvilke der ved Artsadskillel hovedsageligt synes at kunne blive Spørgsmaal, stemmer den fi kommen overens med Balænoptera musculus, og heller ikke i - øvrige Benbygning synes der mig at være nogen synderligt ske udpræget Forskjel. Ved imidlertid nøiere at gjennemstud 2 Malms udførlige Beskrivelse finder jeg dog enkelte ikke af] fatteren videre fremhævede Puncter, der forekomme mig af 2 stor Vægt, at jeg desuagtet ikke tør ubetinget forkaste den Malm- ske Art. Heraf maa især fremhæves den Omstændighed, at omhandlede Hval, skjøndt over 52 Fod lang, dog ifølge hele $ lettets Bygning tydeligt nok viser sig at være et meget ung . divid, hos hvem Forbeningsprocessen ikke engang synes at saa langt fremskreden som hos den kun 42 Fod lange Chris Hval; medens Skelettet i Bergen af en omtrent 60 Fod lang. leenoptera musculus allerede har alle Mærker af at have | et fuldvoxent, gammelt Individ. Man maa heraf slutte, a 51 à Be, og maaske tør man netop i dit Omstændighed for ; bi. Del sege Grunden til, at de for Arten characteristiske til at T skite Artens Gyldighed ligeoverfor de øvrige Dsg lerer. Som det vil fremgaa af hvad der i det foregaaende er sagt, bliver det for Hvaldyrenes mere end for de fleste øvrige Dyrs Vedkommende nødvendigt til en Arts fuldkommen sikre Etable- ring og Begrændsning ikke blot at kjende Omfanget af de af Al- deren betingede Modificationer navnlig i Benbygningen, men ogsaa de SEN individuelle Variationer, der, som i det foregaaende er ofte kunne være ganske betydelige. Jeg anser det derfor ri ethvert Fald at være forbunden med stor Vanskelighed at ere en nogenlunde correct Characteristik af en Hvalart efter E eneste Exemplar og navnlig, naar dette, som Tilfældet er med den Malmske Hval, viser sig endnu ikke paa langt nær at ` ve naaet sin fulde Udvikling. Malm har desuagtet, som man e, givet os en saadan, og det er en meget udførlig Diagnose ` f sin Art. Man vil imidlertid allerede paa Forhaand kunne sige, E enne Diagnose umulig vil kunne passe paa alle Individer af e 1, Og ved noiere at gjennemgan den vil man ogsaa, som jeg z z - e og évite Individ) vil over År in Balænoptera Caro- — Vil man betragte som Artsmærker saadanne Characterer, | ange af de her af Malm anførte, vil den Er P ved tens af sin Art neppe dai anvendt den de xs Kritik, er det dog ikke min Mening. herved at SÉ ned- ; 52 Undersøgelse af disse Kjæmpedyr, maa vide at paaskjønne, h ` Malm her har udrettet. Som en med stor Flid og Omhyggelighe udarbeidet Monographi over disse Dyrs almindelige Organisati fortjener derfor dette Værk al mulig Anerkjendelse og vil s saadan betragtet altid blive anseet som en meget værdifuld Acqx sition for Videnskaben. Det er i Virkeligheden den udførlig og mest detaillerede Beskrivelse, der NEEN er bleven lev over disse Kjæmpedyr. For tydeligere at klare, hvad der kan siges for eller imo Opstillelsen af den Malmske Hval som en distinct Art, skal jeg det Følgende i Korthed anføre de Forskjelligheder, som jeg fundet mellem den og de 2 af mig undersogte Exemplarer : Balænoptera musculus, og fremhæve de Puncter, der mag kunne tillægges specifisk Betydning. Hvad det Ydre angaar, saa synes Kropsformen idethele være noget undersætsigere end hos B. musculus og bagtil mel jevnt afsmalnende, med en mindre skarpt fremtrædende dorsal o; ventral Kjøl paa den bagre Del bag Rygfinnen. Hovedet « Forhold til den øvrige Krop mindre, end Tilfældet ialmindelig pleier at være hos B. musculus, og Overkjæven forholdsvis ) dere, hvilket dog maaske for en Del maa tilskrives Individe unge Alder. Den øvre Flade af Overkjæven er som hos B. "staaende, hvilket ikke var i nogen mærkelig Grad Tilfældet me noget af de 2 af mig undersøgte Individer. Da imidlertid det Companyo beskrevne Exemplar af B. musculus ifølge Bes velsen synes at have vist et noget lignende Forhold,! tør ikke lægge saa megen Vægt herpaa, som man i Virkeligh kunde være fristet til. Brystfinnerne vise vel en meget ligne! Form, som hos B. musculus, men de ere forholdsvis bety længere, end Tilfældet synes at være hos denne Art. ! Det heder nemlig her, at Blæsehullerne vare beliggende paa en ureg pyramideformig Forhøining lière). > (sur une éminence pyramidale, charnue, trè ` Længde indeholdes nemlig omtrent 7 Gange i Totallængden, me- dens de hos B. musculus ialmindelighed kun udgjore ¿ af samme. å Rygfinnen stemmer ligeledes, hvad Formen angaar, meget nær . overens med samme hos B. musculus, men adskiller sig meget . paafaldende ved sin forholdsvis særdeles ringe Størrelse og især - ved sin Stilling i Forhold til Analaabningen. Hos B. musculus er . den nemlig med Begyndelsen af sin Basis næsten beliggende lige- à overfor Anus, medens den hos den Malmske Hval er beliggende - betydeligt længere tilbage, omtrent ved Begyndelsen, af den sidste _ Ade Del af Totallængden. Kropsfarven er den samme eiendom- E melige skifergraa (ardoise foncée) som hos B. musculus; men E denne Farve strækker sig hos den Malmske Hval ogsaa over .. Brystregionen, der hos B. musculus er mere eller mindre rent | i hvid. Om de talrige smaa melkehvide Pletter, som paa dette Sted . Omtales af Malm, er noget for Arten eiendommeligt eller blot en i individuel Eiendommelighed ved det af Malm undersøgte Individ, er det ikke godt at yttre nogen bestemt Mening. Heller ikke tør man, efter hvad der ovenfor er sagt, lægge synderlig Vægt paa, åt Barderne ere alle mørke, medens hos B. musculus gjerne de A leryderste ere lyse. ix Hvad Skelettet angaar, saa synes de Distinctionscharacterer, UR kan hente herfra, idethele at være af betydelig mindre Vægt, ` od dem hentede fra det Ydre. Om Craniets Form kan bemær- - : kes, at Overkjæven, i Overensstemmelse med hvad der allerede ` ` ? Sagt om det Ydre, er, efter de givne Udmaalinger, forholdsvis bredere og mindre indknebet ved Basis, Forskjellen i Brede mel- "Jem Ansigtsdelen og den egentlige Hjernedel altsaa mindre end < hos B. musculus. Hvad de det sammensættende enkelte Bens ` ` Form angaar, saa er af Malm fremhævet, at Næsebenene danne fortil tilsammen en tuberkelformig Opsvulmning, medens de hos B. musculus danne en fortil stærkt fremspringende skarp Kjøl. En sidste finder jeg ogsaa at være Tilfeeldet saavel hos Chri- ` Stiania-Hvalen, som hos det betydeligt større Cranium, der frå | T veret E Opbevares i vort Museum, og hvoraf Afbildning er le-, d SS Å min Afhandling om Lofot-Hvalen. Men det maa dog her- v oet EA D TED TM Pu ET 54 ved bemærkes, at denne Kjøl er betydeligt stærkere udviklet dette sidste Cranium end hos Christiania-Hvalen, saa at man I antage, at Dyrets Alder vil have en betydelig Indflydelse Forholdet af disse Ben. Hvad Malm anfører om Tungebenene navnlig om den Vinkel, de laterale Horn danne med hinanden, anser jeg for ganske og aldeles uholdbart som noget Artsmærke. Hos Christiania-Hvalen er saaledes den Vinkel, Tungebenets I T rale Horn danne, 1459, altsaa næsten nøiagtigt midt imellem h' der af Malm er anført som eiendommeligt for B. Carolinæ og musculus. Det af Malm som characteristisk for sin Art anf afvigende Forhold af Hvirvlernes Længde og Apophysernes vikling kan jeg heller ikke tillægge synderlig Vægt, da, som ovel for anført, den større eller mindre Alder maa antages at 7 med sig betydelige Modificationer i denne Henseende. At af H hvirvlerne alene Epistropheus har ringformigt forenede Tverf satser, viser, efter hvad der i det foregaaende er sagt, kun, at I dividet endnu var ganske ungt. Derimod synes denne Hvirvel ` Virkeligheden i sin Form at vise enkelte, som det synes, m væsentlige Afvigelser fra samme hos B. musculus. Skjøndt : ledes Tverfortsatserne ialfald paa den ene Side ere tydeligt rim formigt forenede med hinanden, ere de dog forholdsvis betyde "kortere end hos Christiania-Hvalen, hvor de endnu ikke gan ere sammenvoxne med sine Ender, og den øvre, foramen spi begrændsende Bue er ikke som hos B. museulus i Enden tve afskaaret og forsynet med 3 mere eller mindre tydelige Leg kjøle, men løber temmelig koniskt til uden nogensomhelst keligt Spor af Længdekjoler. Om man skal tillægge den stændighed, at sidste Halshvirvel hávde paa den ene Side en deligt udviklet Parapophyse, Betydningen af en specifisk Fors fra B. musculus, hos hvem disse Parapopbyser ere rudiment: . eller kun betragte den som en individuel Eiendommelighed | det af Malm undersøgte Exemplar, derom kan vel Menin være delte. Hvad Ribbenene angaar, saa synes saavel det som 2det Par at have den øvre Ende langtfra saa stærkt udvi som hos Cbristiania-Hvalen, navnlig synes Forskjellen i de seende ved det 2det Par at være meget paafaldende, saa at > n maaske her har en Character af € se Om ide Del af samme, der efter Malm kun holder 150 Milli- ome. meter i Længden og 140 Millimeter i Breden. Dets Form for- ES stemmer meget ngie overens med samme hos Christiania- E Af hvad der af Malm er anført om de forreste Extre- leters Ben, tror jeg kun, at Fingrenes Længde fortjener en - : ; r ig Omtale, som maaske antydende Artsforskjel. Hos B. mus- 5 er selv den længste Finger betydeligt kortere end Under- -medens hos den Malmsks Hval den 3die Finger er i Si t Dette er hvad jeg tror at have fundet værd at bemærke ved 5 Sammenligning mellem den Malmske Hval og vor almindelige — — Epp I Man vil se, at de geckegt? den viser ` E ei EE Game noget de imidlertid, idi å , maaske for en Del kan have sin Grund deri, at det af alm undersøgte Individ var ganske ungt og som Følge heraf orbeningsprocessen hos samme forholdsvis kun lidet fremskreden. elte af disse Afvigelser, navnlig i det Ydre, saaledes fremfor Rygfinnens usædvanlig ringe Størrelse og afvigende eec une antages som blotte individuelle Variationer, hvorfor jeg | e tør Ee "€ af, at den M es E raphi af Peer med den SC sådde vel pie Conturtegning, som er leveret af Gray ! af samme Hvirvel Physalus Sibbaldii , finde en "— se Lighed sa Ces: i de forholdsvis korte Sideprocesser, som især i den eiendomn lige, koniskt tilløbende Form af den øvre Bue. Brystfinner Længde hos B. Sibbaldii synes ogsaa at stemme temmelig n overens med samme hos B. Caroline. Ogsaa i det store An Hvirvler (B. Sibbaldii har ialt 64) synes her at finde en Ov ensstemmelse Sted, saa at man virkelig kunde herefter være fri til at henføre den Malmske Hval til denne Art snarere end ti musculus. Der er imidlertid en Omstendighed, som med Be- stemthed synes at tale imod begge disse Formers Artsidentite "T nemlig den, at B. Sibbaldii har 16 Par Ribben, altsaa 1 Par m end B. Caroline. Skjondt man efter min Mening aldeles i tør saa ganske sikkert benegte Muligheden af tilfældige ind duelle Variationer ogsaa i Ribbenenes Tal, maa man dog for den, saalænge som man ikke har sikkre Data at støtte sig til denne Henseende!, tillægge Ribbenenes Tal en virkelig speci Betydning. Vi faar saaledes indtil videre betragte Balænopter ~ Carolin: Malm, som en fra de tidligere undersøgte Hvaler forskjell Art og haabe, at fremtidige Undersøgelser vil yde os det fornø Materiale til med mere Sikkerhed at fastsætte Artens Gyldig ` og rette Begrændsning ligeoverfor de nærstaaende Arter. At den her omhandlede Hvalform ikke tør være saa gar ubekjendt for vore Fiskere, har jeg Grund til at antage. Aller Strøm omtaler en saakaldt ,Tuehval,“ der efter Fiskernes D sagn af og til skal forekomme ved Søndmøres Kyster, og | har faaet sit Navn deraf, at den har en Forhøining ,ligesom Tue* paa Hovedet ved Blæsehullerne. Ved de nordlige Ky: af vort Land ved man ogsaa at fortælle om en lignende H kaldet ,Hushval,* der skal være større end nogen af de øvrig udmærke sig ved en stor Forhgining ,ligesom et Hus* paa vedet, og om hvem man endvidere fortæller, at den allerede langt Hold forraader sin Nærværelse ved den eiendommelig ' Det maa dog bemærkes, at Eschricht og Reinhart hos Nordhvalen (B mysticetus), der rigtignok tilhører en forskjellig Familie af Bardehvaler, virk har fundet Variationer i Ribbenenes Tal, idet der hos et af de af dem 1 sogte Individer fandtes et overtalligt, rudimentert Ribbenpar bag de øvrige. EB ER 57 . dumpe Lyd, næsten som en Oxes Brøl, der frembringes hver Gang ` den bleser!. Nu udmærker netop den af Malm beskrevne Hval sig ved en meget iøinefaldende Forhøining ved Blæsehullerne, og i Beskrivelsen af dens Stranding anføres netop, at den, hver Gang To blæste, frembragte en meget stærk, dumpt brummende Lyd. Naar hertil kommer, at B. Carolinæ, som man af det af Malm - beskrevne Individs unge Alder maa slutte, efter al Rimelighed | | e kr en særdeles betydelig Størrelse, har man i Virkeligheden — Grund til at antage, som ogsaa Lilljeborg i sit sidst udgivne — Skrift gjør, at den af Malm beskrevne Hval er et ganske ungt Individ af denne som det synes langs vor hele Kyst forekommende | . saakaldte Tuehval eller Hushval. av HÆ AE E TT PT LT NN Ea Pile En ST AT e CR ^ e * E LV RECO. Iu TA Am Ta cd . Til nærmere Oplysning om hvad der i det Foregaaende er "Sagt om Omfanget af de hos Rørhvalerne i det Ydre fremtrædende | iniividaelle Variationer, navnlig i Størrelsesforholdet af de for- E m Kropsdele, lader jeg her følge en Række af ensartede . Udmaalinger af 18 forskjellige Hvalindivider, henhørende til 6 for- x skjellige Arter. De to første Udmaalingsrækker ere tagne af mig 2 Ex Selv; de øvrige ere efter de Forskere, som ved hvert Individ nær- id mere er angivet. Da Udmaalingerne hos de forskjellige Autores ` som oftest ikke ere tagne efter nøiagtig det samme Princip, har dm. a ME. a T. nid ps NECEM ERUIT AA CURL UTE QE IL . disse Maal, men har ofte, for at kunne bringe alle Udmaalinger i der ens Benævnelse, været nødt til at beregne dem efter de - Øvrige givne Udmaalinger, ligesom jeg ogsaa i enkelte Tilfælde or benyttet de givne Afbildninger til Bestemmelsen af et eller alt, hvor jeg ikke strengt har holdt mig til vedkommende Autors Rækker" af dem, tagne paa forskjellige Individer af ulige Alder | | og Kjen, og sammenligne disse med hinanden. Der vil € 36 videre herom i min Beskrivelse af Lofot-Hvalen. : GC ` jeg ikke altid kunnet lade mig nøie med simpeltvæk at afskrive ; E andet af Forfatteren ikke opgivet Maal. Man vil imidlertid over- 3s a Opgivende, finde dette anmærket paa sit Sted i en Note. Et- S egentligt videnskabeligt Værd vil efter min Mening saadanne Ud- — maalinger forst da faa, naar man kan sammenstille flere ensartede ` ` 58 fanget af de indenfor en bestemt Art forekommende individ Variationer, som hvilke Uligheder der i denne Henseende k ansees for characteristiske for hver Art. Da det imidlertid > Individer af ulige Størrelse ikke ved første Øiekast vil være let at anskueliggjøre sig disse Forskjelligheder, har jeg udarbei de 2 her vedføiede Oversigtstabeller, hvor enhver af disse Ud maalingers relative Værd er angivet. | ere alle Maal beregnede i Procenter. beregnede i Forhold til Totallængden, saaledes at de givne ' størrelser angive, hvor mange- Gange den betræffende Del e Afstand indeholdes i Totallængden. At en saadan tabella Sammenstilling af Udmaalinger af forskjellige Individer altid Y være af Interesse til den rette Begrændsning og Fastsættelse : en Dyrart, anser jeg for utvivlsomt; men desværre kan man i i altid ved de colossale Hvaler fæste saa ubetinget Lid til d — Maal som ved andre Dyr, da det næsten er uundgaaeligt, at de tage disse Maal i ret Linie, vil indløbe mindre Feil i de fore Udmaalinger. Man maa derfor ogsaa bedømme de i de ved Tabeller fundne Afvigelser herefter og ialmindelighed lade í mindre Uoverensstemmelser ganske ud af Betragtning. : 1. Lofot-Hvalen. (G. O. Sars. Vidsk.-Selskabets Forhandlinger for 1865.) Balænoptera musculus mas jun. Totallengde: 40 Fod 8 T. (Norsk — og Blæsehullerne — og Brystfinnerne Underkjæven og Mundvinkelen - — og Nevlen SÉ Navlen og Anus . . . ce Halefinnens Indsnit og Rygünnen. Ac dai — og Anus . nernes Længde fra Boden . , . . : fra C ossis humeri . Se E Balænoptera musculus : - fem. Jun. A Totallengde: 13 Mètre 30 ge Høide mellem Ryg- og Halefinne . . . . ec I mellem deb af Serres og Oinene | e M. _ Afstand mellem Navlen og Anus. . . . . eebe — — Halefinnens Indsnit og rion Fee es: ee BUUS . . . Brystfinnernes re DU EE A FEER — Ni RR Te uel EE A à ZEN Dredé . V 1... x ua i 3. "—— ue Soepel Balænoptera musculus mas jun. . Totallængde 40 Fod 6 T. (Rheinl. Maas.) Kroppens største Høide bag Brystfinnerne GE 6 Kroppens Høide mellem Ryg- og Halefinne . . . . . 38 "Afstand mellem Spidsen af Overkjæven og Øinene 6 4 - — og Blæsehullerne . - — og Brystfinnernet 11 - SE og Mundvinkelen? 6 5 TT E — zu og Navlen* . . 21 4 |^ — w- Baelen Anast o- ee — — Halefinnens Indsnit og ee ENS TR CR 6 SS — — og Ann . , . 2 EE ege, E Schlegel har beregnet Afstanden til Brystfinnernes bagre Insertion = 12 E 1 T Det ovenfor opgivne Maal er beregnet efter Schlegels Afbildning af Dyret Hjælp af den vedføiede Maalestok, hvorefter hele Tegningen er udført. Beregnet efter Afbildningen. S. har beregnet Afstanden fra Spidsen af Overkjæven = 21 F. 3 T. Efter Schlegel er Afstanden fra Spidsen af Overkjeven til Navlen — 21 F. 3 T og fra samme Punct til Anus — 28 E 3 T., altsaa er den ovenfor angivne At stand = BERIT A sd Man faar dette Maal ved at trække fra Totallængden: Afstanden mellem T derkjæven og Anus. Schlegel anfører kun Længden fra det bagre Tilheftningspunct =3 F. 1 Det ovenfor angivne Maal er beregnet efter Afbildningen. w TW finnernes Brede . . > ME ou - Sem 4. Physalus antiqvorum, Gray. n Observations upon a Fin-Whale recently stranded in Pevensey Bay; Proceedings, of the Zool. Soc. of London 1865.) Balenoptera musculus mas adultus. Totallengde 67 Fod (Engelsk Maal). ppens Heide mellem Ryg- og Halefinne . . . . . 4 6 id mellem Spidsen af Overkjæven og Øinene! . . . 14 9 pe EV A — og Brystfinnerne . 21 » d. | 4 8 sem — - Underkjæven og Navlen! . . 39 2e Naven og Anus! o > e RE — Halefinnens Indsnit og aret RE A Kr zen —. og Anus. c - s 17 nnernes Længde fra Roden . . . . s - +. - 6 fra caput ossis humeri . E e . D . D . . . D D H is Sen Duguidii, des of the Zool. Soc. of London 1856.) Balænoptera musculus fem. media «tate. Totallængde: 50 Fod (Engelsk Maal). pens "Højde mellem Ryg- og Halefinne . . . + + m nd mellem Spidsen af Overkjæven og Øinene . . - y RW Dees qat ogBlæsehullene F Suv icem E ae EU Afstand mellem Halefinnens bdsut: og Ge — — DÉI Anust: 5 X Brrstnennes FUROR å Brode wow v. Een Høide . Halefinnens Brede Ge D ho Duguidii, Gray. (Heddle, ibidem.) Balænoptera musculus mas media ætate. ba Totallængde: 45 Fod 6 T. (Engelsk Maal). Afstand mellem Spidsen af Overkjæven og Øinene . US ee = pe pe og Brystfinnerne == — Halefinnens Indsnit og Anus Brystfinnernes Længde fra Roden — «fra esput ossis humeri . . 3 — Brede 3 os Pa EE ; Halefinnens Bede a i å. Baliena pete qvæ rostrum aculum habet, et Di EE ventre. Sibbald. GE (Sibbald, Phalainologia nova pg. 68.) Balænoptera musculus mas media ætate. Totallængde : 46 Fod. d. ST E datts Spidsen af Overkjæven og Øinene* . . . — de — - — og Blæsehullerne . — — — - — og Brystfinnerne 13 — — — . - Underkjæven og Mundvinkelen* E E 2 Efter Afbildningen. = 3 Mellem Øict og Brystfinnen er ifi Sibbald 5 Fod; altsaa fra | 5 Fod + 8 F. 6 T : "4 Sibbald angiver Mundaabningens Længde til 10 Fod. Efter Äfbil Ue eee med den vedføiede Maalestok er den ovenfor anførte EE a Doka efter de øvrige Udmaalinger. I mellem Spidsen af Underkjæven og Navlen . 24 —. — Navlen og Anus. . . . SE, ` — Halefinnens Indsnit og Boegen E, pu — — og Anne IG finnérnes Længde — . 5 = > 1 Mr SNE LE J mens Brede . 9 Lt coss wdgo5 S. Baleinoptére à bec, Ravin. (Annales des sciences naturelles 2 série Tome V og XV.) qe Balenoptera musculus SE mas jun. | Totallængde: 42 Fod (Fransk Maal). i største Høide bag Brystfinnerne . . . . . Mellem Spidsen af Overkjæven og Øinene . . . | = — — og Blæsehullerne Sg SCH dejalo og Mundvinkelen — Halefinnen og Rygfinven . . . . . + > 6p AU I EE * ns Brede 9. Balænoptera Caroline Malm. phie illustrée du Baleinoptere, trouvé le 29 Oet. 1865 sur la côte occidentale de Suède.) ig mas jun. | qur: 16,415 Mm. største Høide strax foran ii Afstand mellem Spidsen af Overkjæven og Øinene? . -Brystfinnernes Længde . . . å x J Halefinnens Brede ` . Kroppens Heide mellem Ryg- og Halefinne! . . . . + ec — — - — og Blæsehullerne . à = — Mm s — og Brystfinnerne?. . E — — - Underkjæven og Mundvinkelen . sr — mec — og Reien: . . . 3 -— — Navlen og Anus? — — Halefinnens Indsnit og i pier. Sc Sos — acc DE Amst. es — Brödor 52:4 Rygfinnens Høide . . . . . LI D D 10. Baleine d'Ostende, (Efter Van Breda hos Fr. Cuvier, Histoire Nat. des Cétacés.) Balænoptera gigas. D femina. Totallængde: 25 Mètre, Afstand mellem Spidsen af Overkjæven og Øinene* , m å "pn og Brystfinnerne . 6 nes — - Underkjæven og Mundvinkelen 48 TER Se - — og Navlen? . . 13 .' Malm anfører kun Høiden umiddelbart foran Halefinnen — 600 Mm. og fra Siden) vil Høiden midt imellem Ryg- og Halefinnen omtrent kunne ber til 900 Mm. 2608 Mm. Da Øinene ere beliggende lige over Mundvinkelen, faar man de den ovenfor anførte Afstand ved at trække fra denne sidste det, som Underkjæv! E er længere end Overkjeven, nemlig 298 Mm. * Beregnet efter de øvrige Udmaalinger. VUA * Van Breda angiver Mundaabningens Længde, maalt fra Spidsen af Underk; — 4800 Mm. Da Underkjæven efter Møllers Beskrivelse hos et 68 Fod Individ af denne Art var henimod 2 Fod længere end Overkjeven, vil e - for anførte Afstand herefter kunne beregnes til omtrent 4200 Mm. ` * V. B. har beregnet Afstanden fra Overkjævens Spids. d mellem Navlen og Anus’. . .-. DHT — Halefinnens Indsnit og Ati å ES Mes Længde . . >>> E S Hede. T 11. Grønlændernes ,Kepokarnak.* ingerne efter H. P. C. Møller hos Eschricht, Kgl. Danske Vid.-Selskabs Afhandlinger 12te Del.) Balænoptera gigas - T fem. Se Totallængde: 68 Fod (Dansk Maal.) FA od Tom. d mellem Spidsen af Overkjæven og Brystfinnerne ? 18 e e — — - Underkjæven og Navlen . . 36 , i: — Halefinnens Indsnit og Rygfnnen . . 14 , — — Tj ifinnernes Længde fra Boden . . . EEN S — fra Caput ossis eg e à ee e x Brede: ui Teen ide. A 12. Balænoptera tenuirostris, Sweeling. (Yarell, Proceedings of the Zool. Soc. of London 1840.) Balænoptera gigas (efter Gray) fem. jun. Totallengde: 44 Fod (Engelsk Maal.) te d mellem Spidsen af Overkjæven og Brystfinnerne* 19 aet Ss Beregnet efter de øvrige Udmaalinger. "ONE SE Efter Møller er Afstanden mellem Halefinnens Indsnit og ds = dë + Jeg antager det for rimeligst, at herved er forstaaet Afstanden til Spidsen ` den tilbagestrakte Brystfinne og ikke, som Lilljeborg (Øfversigt af Skandi- - A naviens Hvaldjur) mener, til Roden af samme. Det paa den første Maade be- Maal stemmer ogsaa bedre med samme Maal e end: E Liljeborg har faaet ud. | Eschricht anser dette Maal for at være for kort. ; 2o Underkjævens Spids til Brystfinnerne er 10 F. 9 T. Man (dac iln d ; E E Maddie en in densa in GE F ` Afstand mellem Halefinnens Indsnit og Rygfinnen . . 1 Brystfinnernes Lengde EL — Broderie en Hgidé. ET - Halefinnens Brede . . superiore multo latiorem habet. Sibbald. (Sibbald, Phalainologia nova pag. 78.) Balænoptera gigas? ` mas. Totallængde: 78 Fod. E "Afstand fra Spidsen af Overkjæven til Vinene . . . 122 — — — — til Brystfinnerne! , 19 = — des - - Underkjáven til Mundvinkelen? 14 — — Halefinnens Indsnit til Rygfinnen3. . . . 14 — — — — Gl-Anus* shot. . MEM "Brystfinnernes Længde. EE TR 10 — Brede H4 s. COR Rygfinnens Hoide. . se Am NO a Halefinnens Brede . . Bore c PAR Le D E ee x 6. 14. Balæna rostrata, Rudolphi (nec Fabr.) (Abhandl. der Königl. Akademie der Wissenschaften zu Berlin 1820—21.) ; E Balænoptera laticeps Gray. fem. jun. Totallængde 31 Fod 1 T. (Reinl. Maas.) Afstand mellem Spidsen af Overkjæven og Øinene . . 5 ' Mellem Brystfinnerne og Mundvinkelen er Afstanden 6 F. 5 T. Legges Afstanden mellem Spidsen af Overkjeven og Øiet faar man det ovenfor givne Maal. : 2 Sibbald angiver, at Underkjævens Længde er 13 Fod 2'/, T. Efter Afbil er den ovenfor anførte Afstand omtrent 14 Fod, hvilket ogsaa synes at te bedre overens med Naturen. ere derfor mindre end her er ne. À mellem Spidsen af Overkjæven og Blæsehullerne ` ES — og Brystfinnerne — -Underkjeeven og Mundvinkelen Halefinnens Indsnit og Rygfinnen . . — —= og Anus AK wx . D D D . . D DH D D . . D 15. Balæna rostrata, Fabr. Se? (X. Hunter, Observations on the Structur and Oeconomy of Whales; Philos. L er " Transactions of the Royal Society of London Vol. LXXVIL) - Balænoptera rostrata — fem. jun. Totallengde: 17 Fod (Engelsk Maal) 1 mellem Spidsen af Overkjæven og Qinene . . MAL mm v e — og tenker! ra — og Brystfinnerne . e - Underkjæren 0g Mundvinkelen ` E — og Navlen pi Warten og Anus! . . . RE Helelmaces Indsnit og Ryglinüen mim aes +. Og ÀnuS... . 0 S x oa fb RR OD CO NG . H LI H B D . D D D D D qe * . . D D LI . e . H . . . $ 16. mme EEN kopier zg ` (Fr. Cuvier, Histoire Naturelle des Cétacés.) ` Po Balænoptera rostrata ` ` ; EE fem. jun. Å SE Totallængde: 14 Fod (Fransk Maal.) mel den Spidsem af Üverkitoven og > 2 68 | ` Fod Afstand mellem Spidsen af Overkjæven og Brystfinnerne* 4 - — - Underkjæven og Mundvinkelen? 3 Brystfinnernes Længde . . i DERS .-.- jo — BEES OP E pullum Ide. EE 7 c5 o9 17. Balenoptera acuto—rostrata. (Scoresby, An Account of the Arctic Regions Vol. 1 pl. 13, fig. 2.) Balenoptera rostrata fem. jun. Totallengde: 17 Fod 6 T. (Engelsk Maal.) Afstand mellem e af Overkjæven og Øinene . . . ER - — og Blæsehullerne ' — — Halefinnens Indsnit og Rygfinnen? . . Brystfinnernes Længde . . . . S + EE — Gate » eegene EE s oc oro B 3 3 ZE m — og Brystfinnerne . 5. BOS 2 18. Balæna longimana, Rudolphi. (Abhandl. der Königl. Akademie der Wissenschaften zu Berlin 1829.) Ce : Megaptera longimana | mas. Totallængde: 43 Fod (Rheinl. Maas.) Kroppens største Højde bag Brystünnerne^ . . 1 M : Kroppens Hoide midt imellem Ryg- og Halefinne+ eres Afstand mellem ttu afOverkjeven og Oinene. . . . 10 bs ex — og Brystfinnerne . 13 de * Fr. Cuvier angiver, at Brystfinnerne vare beliggende 18 Tommer bag M kelen. pte ' Lacepède var Overkjævens Længde hos dette Individ henimod 1 Mètre og Underkjevens Længde omtrent 1% Mètre. ? Efter Scoresby var nemlig Afstanden mellem Spidsen af Overkjæven og nn — 125 6 T. * Beregnet efter Afbildningen ved Hjælp af den vedfoiede Maalestok. ` 69 Fod nei ullen ås af Underkjæven og Mundvinkelen 12 e Wei — og Roden . . 25 6 — Navlen og Anus! . . ice g — Halefinnens Indsnit og Ryn. pES ul E — — — og Ànga! . v uod 4 rystfinnernes Længde . RS = BAGE ee EN dE ETT s Om de ovenfor opførte Hvalindividers Artsbestemmelse tør nogle Bemærkninger her være paa sin Plads. < Jeg har, som man vil se, henført de 8 første af disse, alle til en og samme Art, nemlig Balenoptera musculus, og skylder der- t at gjøre nærmere Rede herfor. Om Christiania-Hvalens og Lofot-Hvalens Artsiden- Tiet har jeg ved egne Undersøgelser af saavel det Ydre som bygningen tilstrækkeligt overbevist mig og ligeledes i det Fo- 'egaaende tildels allerede fremhævet de Forskjelligheder, som e vise indbyrdes, saa at jeg ikke behøver videre at opholde ved disse 2 Individer. Derimod vil jeg benytte dem som ` angspunet ved Bestemmelsen af de øvrige Individer. ` Hvad den af Schlegel under Benævnelsen Balænoptera arc D Rorhval angaar, saa er den allerede af Eschricht, tuncter stemmer den ogsaa temmelig noie overens med de ug undersogte Individer, men synes dog at have vist en- 3 Afvigelser, Saaledes synes Kroppens Farve at have været nmelig forskjellig, og hvad man ved at kaste et Blik paa de givne Oversigtstabeller strax vil blive opmærksom paa, er, at tverne ere forholdsvis betydelig kortere end paa nogen af de ` ge Individer. Schlegels Hval er imidlertid, som man vil se, ` ind Se mere og mere forlænge sig, maa denne sidste Ulighed i ne efter ee ved Hjælp af den vedføiede Mem Se " y ogsaa af Lilljeborg, bleven henfort til B. musculus. Ide ` z SN. ansees for at være af langt mindre Betydning, end om Kjæver havde været i samme Forhold længere end hos disse Individer. Ved det følgende af Flower beskrevne Individ finde vi F - holdet i denne Henseende ganske omvendt. Her er nemlig verne forholdsvis betydelig længere end hos nogen af de øv her opførte Individer. Men Flowers Hval er ogsaa, som man se, det største og derfor ældste af de her opførte Individer, at man herved kun faar en end yderligere Bekræftelse paa i det Foregaaende udtalte Anskuelse, at Kjæverne i Regelen længe sig med Alderen. Ogsaa paa det i Bergens Museum bevarede Skelet af en omtrent lige stor B. musculus erindrer. at den forholdsvis betydelige Længde af Kjæverne var mig pi faldende. Ved at sammenligne de øvrige Udmaalinger af det he omhandlede som det synes fuldvoxne Individ med de tilsvarent Maal hos de 2 første af mig selv udinaalte Individer, vil man saa støde paa andre Uligheder i de forskjellige Kropsdeles in byrdes Forhold. Saaledes synes det midtre Parti af Kroppen at have været forholdsvis længere og det bagre Parti bag R; finnen og Anus eller Halen derimod kortere end hos hine, hvilke maaske ogsaa er at betragte som en Aldersforskjel. Ved at føre dette Individ til D musculus støtter jeg mig forøvrigt til s lagttagerens Autoritet, da Physalus antiquorum Gray er ensbe dende med Balænoptera musculus Companyo. Naar afsees fi de i det Foregaaende paapegede Afvigelser i de forskjellige & d deles Længdeforhold passet ogsaa Flowers Beskrivelse i et og f paa denne Art. | Angaaende de 2 folgende af Gray til en egen Art, Phys Duguidii, henførte Individer, saa har jeg allerede i det Fore ende søgt at vise, at de Characterer, hentede fra Benbygnin hvorpaa denne formentlige Art udelukkende er grundet, ere ? les uholdbare som saadanne. Ogsaa vil man ved at efterse af Heddle givne Beskrivelse og Afbildning af det friskt indfe Dyr finde, at det Ydre i alt væsentligt fuldkommen passer B. museulus, og at de Uoverensstemmelser i de forskjellige deles Størrelsesforhold, man træffer paa her, langtfra ere saa 71 lige, at man med Grund kan betragte dem som andet end individuelle Variationer. Ved det af Heddle mere udførligt krevne 50 Fod lange Hun-Individ (No. 1) er den første mere inefaldende Uoverensstemmelse, vi støde paa, Længden af Bag- kroppen (bag Rygfinnen og Anus), der forholdsvis ikke er saa ske ubetydeligt større, end Tilfældet ialmindelighed synes at ic nogen Artsforskjel, fremgaar tydeligt nok ved en Sammen- mellem dette Individ og det andet af Heddle omtalte Han- Mage. Man vil nemlig se, at Afstanden mellem Halefinnens Ind- og Anus her er i Forhold til Totallængden betydelig kortere hos det andet Individ og meget nøie overensstemmende med samme Afstand hos Lofot-Hvalen. Derimod er jeg meget tilbøie- til heri at se en Kjønsforskjel snarere end en blot tilfældig T ividuel Variation. Man vil nemlig lægge Mærke til, at denne ild til Totallængden end hos de øvrige her opførte Individer af es Hval No. 1 at være forholdsvis noget større end sædvan- mellem de 2 af Heddle Dose: Individer maa anto 3 ogsaa have t mindre end her er o givet: vid, der efter al Rimelighed har været det andet Individs re hos B. musculus. At imidlertid dette ikke kan betragtes topsdels Længde hos det her omhandlede Hun-Individ stemmer : Overens med samme hos Christiania-Hvalen, der ligeledes ir en Hun, og at den hos begge disse er betydelig større i For- One Art, hvilke alle ere af Hankjønnet. Hvad Brystfinnernes ` ` Ygfinnens Størrelse angaar, saa synes den vistnok paa | B. musculus; men jeg har ialfald for Brystfinnens Ved- - ade Grund til at antage, at deres Længde er noget for ` insat, Heddle anfører nemlig, at Brystfinnernes Længde, — fra caput ossis humeri, hos begge de af ham undersøgte E : r udgjorde nøiagtigt A. af Totallængden. Dette Maal er — det ene Individ (No. 2) angivet og her sat til 5 Fod 6 | at beregne dette Maal i Forhold til Totallængden finder ogsaa, at Heddles Opgivende for dette Individ er rigtigt, og — ês, at dette Maal svarer temmelig noie til samme Maal hos alen. Forskjellen i den udvendigt synlige Brystfinnes 2. 72 Jeg har, som man vil se, iblandt de her sammenstillede Hval- ` d individer ogsaa optaget de 2 af Sibbald i det 17de Aarhundrede beskrevne Rorhvaler, hvoraf jeg ialfald har kunnet bestemme den ` ene med nogenlunde Sikkerhed. Hans ,Balæna tripennis que ros- ` trum acutum habet“ stemmer idethele saa vel overens med nær» værende Art, at jeg ikke kan tvivle paa, at den bør have sin Plads her. Den eneste større Uoverensstemmelse, jeg har kunnet finde, er, at Rygfinnen paa Sibbalds Hval synes at have været beliggende noget længere tilbage, end Forholdet i Regelen pleier at være hos B. musculus. Forøvrigt vil man ved at betragte de | af Sibbald givne Udmaalinger finde, at de forskjellige Kropsdeles Størrelsesforhold meget godt passe ind under denne Art. Ogsaa — er den af Sibbald leverede Afbildning af Dyret for den Tid sær» : deles god, saa at jeg endog strax alene ved at betragte den kunde ` | gjenkjende nærværende Art. Den samme Afbildning fremtræder | senere i Lacepéde's vidtløftige Værk over Cetaceerne, men under ` en meget forvandsket Skikkelse, under Benævnelsen Baleinoptére 4 jubarte. Den unegtelige Mangel ved Sibbalds Afbildning, nemlig | 4 at Ryggen over Brystfinnerne er for stærkt hvælvet, har Lacepède, ` istedetfor at rette paa, kun gjort endnu meget værre i sin Copi, idet han har ladet Ryggen umiddelbart bag Hovedet hvælve sig | til en ganske enorm Høide, noget, han ogsaa anfører som- Ans- mærke for sin B. jubarte. I den Tro, at Sibbalds Art var iden- tisk med Grønlændernes „Keporkak“ (Megaptera longimana) har Lacepède endog, i Henhold til en Opgivelse af Fabricius for denne | sidste Art, end yderligere gjort Sibbalds Tegning ukjendelig ved paa egen Haand at tilføje paa sin Copi en Samling af knudefor- - mige Forhøininger foran Blæsehullerne, hvoraf der intet Spor e à at se paa Sibbalds Tegning, og som heller ikke i Naturen har S været tilstede paa den af Sibbald undersøgte Hval. Jeg anfører. dette her kun som et Exempel paa, hvorledes de tidligere Ceto- loger under sine Bestræbelser for at udvide Kundskaben om disse Dyr, ofte netop herved gav Anledning til aldeles falske Forestillin- ger og til den storste Forvirring med Hensyn til Artsadskillelsen- Den af Ravin beskrevne 42 Fod lange Rørhval tror jeg lige 3 E: ENSCH SS, A : Sa ^ S x 73 s at kunne henføre under nærværende Art. Beskrivelsen iver udtrykkelig, at de yderste Barder vare af en lys Farve, medens de øvrige vare mørke, noget, der netop synes at være eiendommeligt for nærværende Art. I Rygfinnens usædvanlig e Høide synes her rigtignok ved en Sammenligning med de Øvrige her opførte Individer at være en ganske mærkelig Forskjel; j denne Afvigelse er tilsyneladende større, end den i Virke- den er. Man vil nemlig ved at efterse Ravins Beskrivelse Figur finde, at Rygfinnens ringe Høide hovedsageligt grunder g derpaa, at den paa Ravins Exemplar var stærkere bagudret- tet, eller hævede sig mindre pludseligt fra Ryggen end sædvanligt. Dens Størrelse forøvrigt og Beliggenhed i Forhold til Analaab- var omtrent som hos de øvrige beskrevne Individer af e Art. dat Af de 4 her til Arten Balænoptera gigas henførte Individer er ste (Ostende. Hvalen) det typiske Individ, hvorpaa Arten af Eschricht er grundet. Gronlændernes ,Kepokarnak“ er ligeledes af Eschricht henført samme Art og viser ogsaa i de forskjellige Kropsdeles Stør- relsesforhold nogenlunde Overensstemmelse med Ostende-Hvalen. Grad paafaldende er imidlertid ved de af Moller opgivne af det af ham ved Godhavn undersøgte 68 Fod lange In- den usædvanlig ringe Størrelse af Rygfinnen, der kun var - ommer hoi. Det maa imidlertid bemærkes, at Møller anfører, J8linnen sidder paa Spidsen af en tyk Pukkel, der vel egentlig ` | betragte som den nederste Del af Rygfinnen. Regnes denne e | kel med, vil Rygfinnens Høide blive betydelig større. Ved at henføre den af Sweeting observerede kun 44 Fod Rørhval til B. gigas, støtter jeg mig kun til Gray”s Au- a . Denne Forsker har nemlig i sin sidst udkomne Afhaud- T he Cetacea which have been observed in the seas sur- — 18 so British Islands pag. 31) optaget den som Synonym se. CM som er identisk. med ane aen ser idethele meget godt paa en ung B. musculus, og Ravin ` ` Hvad endelig det 4de her opførte Individ betræffer, ner den 2den af de af Sibbald beskrevne Rorhvaler: Balæna tripen que maxillam inferiorem rotundam habet etc., saa er det kun med Tvivl, at jeg har henført den under B. gigas. Nærværende Art er ogsaa, ialfald efter det Ydre, endnu saa lidet bekjendt, at d ikke vil være saa let her som med B. musculus at afgjøre, om et foreliggende Hvalindivid hører herhen. Imidlertid synes mi at Sibbalds Hval ikke med nogensomhelst Grund vil kunne hen- føres til nogen anden af de hidtil bekjendte Rørhvaler, mede der er adskilligt, der tyder hen paa en nærmere Overensstem- melse med B. gigas. Det maa ogsaa bemærkes, at Sibbald's Hval var en Han, medens de 3 øvrige Individer af B. gigas alle ere Hunner, saa at man maaske for en Del kan betragte de Afvi- gelser, den viser fra disse, som begrundede i det ulige Kjøn. ` Af de 3 her til Balænoptera rostrata henførte Individer vel alle enige i at betragte det af Hunter undersøgte 17 Fod lange Individ som hørende ind under denne Art. Lacepéde's Baleinoptére museau-pointu er saavel af Eschricht som Lilljeborg ligeledes og det med Grund henført til B. rost Det 3die her opførte Individ, nemlig Scoresby's B. acut - rostrata er derimod af Gray i hans sidste Afhandling optaget : ) Synonym til hans Physalus antiqvorum, hvilket jeg ikke kan være enigi. Saavel de af Scoresby opgivne Maal, især Rygfinnens Høid som den givne Afbildning og endelig det udtrykkelige Opgivende, at Barderne vare alle lyse, viser tydeligt nok, at det ikke | have været en ung Balænoptera riuscilus, men en virkelig B. rostrata. Hermed stemmer ogsaa Individets ringe Hiere som af Scoresby er angivet til 17 Fod 6 T. Til de her opførte 17 Individer af korthaandede Rørhva r har jeg endnu til Sammenligning føiet de tilsvarende Udmaaling | af den i mange Henseender forskjellige Rørhval, som af Rudolphi er beskrevet under Benævnelsen Balæna I ongimana (Grønlænde og som danner Typen for en egen Slægt (Mega , der paa en Maade kan siges at danne — me de egentlige Rørhvaler og Rethvalerne. 3 ) ~ ~ ~ “~ AN 3 3 E AP di os p. ^ å SECH e? 3 Td Du ^ 318 3 (3-3 (3 3 Id | ANG Hi i] så | 3 å PE : : E : E S JL a a AS |o Se din Rd e [2 154 EL |a? [38 (El e Eu |53 2$ La ó3 ^3 $ | 3 |54 à ag lez (63 | Å (SE (53 Hi $8 $2 = Lët = S let Leg. is S |8 = 8 3 se [s E re å ER e WB Q5 eR ed 32 DE BL AS he 3 B. EA «à SPT fer se OS Du eeng Pai”. 118.188 80 198 HS Bu $c s oo ro do > Sr E o. = D A > "s E Am. » m ER T kr E E ee Pid Me EPS ee oa NES Seng meo Ego Soe Sor vor EMO ` ae == 8 Er 189 (EM (Be |52 [Ea Sm bS [Sy [ie [io (ër |35 BM | PÅ — o KE SS E à Sa EU | e 2t Sal TØR DE S^ vi sies ET 8 S M E Br È © a Q + å + eo m Res re S o 8. SR. 3. [2 .. E aub Es 185 188 sb iss CS [88 188 i» ES 132 10 163 |&S 25.18. Lie å På ls [59 SP hs len dif HAN? I LE (32 (32 RE IR 34 > | à Se NE [88 [239 (88 3 m$ 2 2 (58 (238 98 (QE [528 |S% | Så 212 [n8 |'3 Ps (28 (33 | $ | à Rs | å (33 $2 | 2 | = 189 188 | 4 d Ge E 5 AS NÅ ms 5 5 = 5 (33 53 3 2 92 [35 E > = > = E S o ES E E E © IQ o o o SE SE — Giele S | P E å Nå | & | à AA Gå | e Mn GSE B. 0] NR, re Heide T 5 Balænoptera musculus. ET B. gigas. ceps B. rostrata. des Eie ae eee NT + | — — em i arr ke Hyg- og Haleünne . . >, 8,61 7,52 e 6721 7,671 — | — se e | us GE | mellem Spidsen af Overkj i 2 : å Jes lia lee E om Spids Overkjæven og Øipene d 118,85 18.65 15,43 | 22,01 | 18,83 | 17,95 | 18,48 | 16,67 | 14,07 — |16,8| 17.16 8 E = ER erpa es 166 regm — 115,50| — [14,49 11,11 | 13,25 — | — | — |1247 nå — . af Underkjæven e Mas dvi [iae Pre Tap St 31,34 | 28,67 132,97 | 29,835] — |22,85 122,73 | 25,11 | 26,54 = sg T Ett one eeng 584 | — |2250| — |20,65 | 17,86 | 15,89 — | — 117951908] EC aris og Anus og GEI mer Lo 2 67 Hin 49,00| — |53.6| — |5118 ues pomum ces He elifimiens Induit Pol E ie um x 1443/17.00| — |18,48| — 117,73 -|-|-—- og eie fées een poo ,93 122,39 | 28,00! — 20,11 | 22,22 | 23,15 || 25,00 | 18,59 | 32,44 | | nus. . . . .130,94 (33,53 [30,04 | 26,49 | 34,00 | 30,95 | 30,43 | 28,57 | 31,08 | 27 —, 120,51 128,95 | 25.49] — | — |- 19 50 | 12,82 | 11,39 | 13,73 | 14,29 11,43 | € innernes Længde fra Roden . diim a l 2. 0. . s a O ES (10,07 |10,07 |11,50| 9,89 | 10,87 | 1 13,65 Så å M ra caput ossis humeri . . . .|12,30|-— es 144 x a 1594 fe Ga an e er — Bu Dre Bios 431.8 cour NN 58 3M) T 905 3,91! 2141 Aal 3,57| 3,33 E Lr NE AENA — T EMI Te Lue 2,56! 429 | B,5| 71 WLoniX 24a 4662 GE EE EE 21,05 — 19,40 20,50 20,88 20,65 ! 19,84 | 19,73 23,72 | 19,30 ve Iste Oversigts-Tabel. ) cupro am 313 | = 3 E ME nt 4 1| 4 — ETTE TVETEN m 1|3/i KER SER SER SER KER EREECHEN a | a (Sa len (Så lou 15% |a] jau EM | å [84 [$^ (Es | 9 82 Ja | EP E 5 | E |5 [Ex ^as ^£ 3 Eu 55 ab gu (62 Ma |32 i3 did 45 | | $ 3a 48 188 139 [88 MS ds Ro | Å [88 [88 NME 98 [532 [22 | dF 3 (5 "ài és EB RS | å | å ØE | EE EEE ni i] 3 [316 e FM je ls) Fée Ré RI à Bé; ^ - e E x "meng? es B. Ca- EG B. lati- EA BIS Megap! See, Balænoptera musculus. . |rolinæ. rigas ceps. B. rostrata longimana. Kroppens største Høide . o... 4,75 — [las] — | — | — | — 116,67 18,62 | — Kroppens Høide mellem Ryg- og Halefinn å . Sel Ds! Teil 6721 Bei — | —| — | 545| 5] —| | fr | — Mr And r en Spidsen af Överkjæven = T .118,85 (18,65 (15,43 | 22,01 | 18,85 | 17,95 | 18,48 | 16,67 | 14,07 16,80 — | — 116,88 17.16 | 19.12 | 21,43 | 20,00 | 23,26 Blmschuilerneldb de 14,66 11,32 | — |15,0| — |14,49 11,11 | 13,25 — | — | — 112,47 |1422| — |16141 — - vide 2 E Brystfinnerne 28,89 28,80 (27,16 | 31,34 | 28,67 | 32,97 |29,35| — 122,85 27.60 26,47 | 22,73 | 25,11 | 26,54 | 28,92 32,14 | 28,57 | 31,59 Ges — af Underkjæven og Mundvinkelen 21,72 20,30 15,84 | — 22,50 0,65 | 17,86 | 15,89 19.901 — | — 117,95 |19,03 (20,10 25,00] — | og Navlen. .152,25 49,62 (52,67 | 59,08 | 49,00! — |53.26| — 191,18 5480 52,94! — | — | — |5000] — |-— — Na én og Anu ; Hot 16,92 [17,28 | 14,45 | 17.00] — |184s| — |1773|1760| — | — | — | — [2481] — | — — Halefinnens bu og Ryefinnen . . . [24,80 27,07 |25,93 | 22,39 | 28,00 20,11 |22,22123,15| — |20,59| 25,00 18, 59 132,44 27,94 — |28,57| 32, "i — og Anus. . . . .|30,94 33,53 (30,04 |26,49 | 34,00 | 30,95 | 30,43 | 28,57 [31,08 27,601 — | —: |20,51 |28,95 25.49! — | — | 4976 finnernes s Længde fra Boden . . . . 210,04 10,53 (10,07 | 10,07 | 11,50 | 9,89 | 10,87 | 10,82 | 13,65 | 12,40 | 11,02 ! *? 50 1230 11,39 | 13,73 | 14.29 | 11,43 | 90, | fra pota ossis humeri . . . J12;50|-— | — 11119] — |1209| — | — | — | — [1691] — NE NE de i o... | %e7| 286 | 2,67 | — | Bus) 348| 3,261 — | 3.10! 260! 490| 3,41 cem 2141 4411 3,57| 3,33! 0, | Te eV dadas E — | duel — | ssl 1301 Lol I Ou | M Aa — | XN (Er ene Brede doit leti e o Ee diss .— 49,40 20,50 20,88 20,05 19,34|19,73] — ' — 20,45 23,72 | Ian! an — — | 2den Oversigts-Tabel. | 4 à ei ^ ^ "d e Ei e = "e E) i 2 | |.2 å |-å oi Å — De forskjellige Talstørrelser angive, hvormange | E * (Se e. ES så d ; 5 ö ETT == GE ES "Gange den betræffende Del eller Afstand indeholdes ela SE 108 Leg "i i Totall $. X care Ita 15 ængden. sE Ea 3 = S zi $ zd o E Ei ren å Por E co Biel gora ec? Su e um [E Es [be SÅ rs 3 Ce Se |>Hm Se a |ES lg. 187 [Sa sc dE Suo bw em ZS $.. o o 8 o $ Ep S Ep Je o "3 => Y E E S e 8 T 2D En a Ep a 2 a W = S QE LE |SS |»8 ¿12/13 | s Na E s g B 9 E S e o 5 Ei E 5 & lé LE =- Balænoptera musculus. | Happens HE Held o. os ; d Gal — 4m ; aa Heide mellem Ryg- og Halefinne . .. . . . 11,62 13,30 | 13,14 | 14,89 | 18,04 | — Alstand mellem Spidsen af Overkjeven og Øinene . .| 5,30| 5,36| 6,48| 4,54| Bal 5,57 Su au — > — og Blæsehullerne| 6,59| 6,77| Bal — 45 | — GC Ces - — og Brystfinnerne 3,46| 9,47| 3,68 | 3,19 3,49 | 3,03 VE Ges — - Underkjæven og Mundvinkelen| 4,60 4.03! Bal — : = x — $ — og Navlen. . . 1,91 |- 2,02 1,90 169! 204 — Me ne Marlen öp Anas: «a e #10 5.88 | Bal 5,79| 6,93| 5,88| — mee — Halefinnens Indsnit og Rygfinnen . Lo3! 3,69! 3,86| 4,47| 3, -— Brystfi SEn SH — c å | 3,231 298| Baal 3,77 | 2,94| 3,23 'ystlinnernes Længde fra Boden . . . - . +. + : 9,96 | 9,50! 9,35 9,93! 8,70 | 10,11 uec — ra caput ossis humeri uer A 8is| — | — | Baal — | 8,27 j Bas. Brede m RE + VE QE à ++ 84,86 | 35,00 | 37,38 31,58 | 28,74 tdi Me 37,54 | 45,86 40,50! — 128,57| — "*unnens Brede. . . . . d be £N SER års 475! — ` Dus 488 4.79 i (Engelsk Maal.) * Balæna tripennis Sibbald. No. 1. F. Totallengde: 46 nr. = — "o E pR SC A E a = E å E BS Set E å J^ [244] Å 13% (23 åå |." Eu 185 (45 [ge [5% Y [32 [23% 3 å Z 2s E = Jeer JS 8g 188 |48 198 (Le [36 187 3b ME S te e E m e se [s Po EG 188 [28 € Lef LA . x e E > D 27 D 3 ER SE e Ne Ee e Seel wo E mot E por a - rn oo 2 D a ¿9 [588 |j" PES (33 e [ES e e `r Rs re So B - ES B - SZ [Se |SS Lë |RP lex Ss [Sm JE |38 [2| 3 gE [88 ME ME. E d (8 $ [32 33 E E © = o o o o REE De Pelé LÉ B. Ca- EA B. lati-| —— - | rolinæ B. gigas. ? ceps B 6,00 | 7,34 — + Pa EE c ou 6,00! 7,11! 5.951 — | — | 5,2| ban 5,28 9,00! 755] — — | — | — | 7,85! 703 — | 4,38! 3,621 9,78| 423| 3,98| 3,77| 3,46 5,60! Baal 5,211 — | — | 5,57| 5,25| 4,98 — | fos] Lodi Lø) — — | 200 A | 1.) | be 4,50! 4,321 — 4,86| 4,00| 5,38 | 3,08| 3,58 3,50| 3,221 3,621 — | — | 488| Aan 3,92 9,69 | 7,33) 8,06| 9o7| 8,00| Ven 8,78 7,29 tt Sack SE 5,91 ae, éme st ger - 182,95 138,46| 20,40! 29,33 | 31,20 | 46,63 22,67 .00 | 94 — |204.00 | 44,00 | 39,00 | 23,311 — Bail Bal — * — ' 489 422| 5,18| 3,40 SCH e? e m FF- d eus eG -i ta e 23 laa 3 a ES å e GË? ^ e Oo 2 = Su [29 Lå H* [5 13% ss |88 | 84 SN. IB DEM 3 e SO Hals $5 PE E 3$ 18 | Bu et. [e [S $ 2 B p sø E ee 3 5D € xs SS 358 |S& | 32 ES = A qs : 28 ¡53 5 so sr QE å e E ^ — — me. | Megaptera . rostrata. longimana. == 948 4,67| 5,00! 4,30 ge 5,83 ee Deux Papyrus de Turin. E Publiés en fac-simile par J. Lieblein. Avec la traduction et . l'analyse de l'un des deux par M. F. Chabas, Chevalier de la Lé- | gion d'Honneur, etc., Membre de l'Académie des sciences d'Am- Slerduan, gte., etc. En 1864 je visitai Turin poury étudier l'excellente collection . des monuments égyptiens. J'avais pour but principal de recueil- E tous les noms propres et les tables généalogiques avec les . noms, les titres et la filiation qui se trouvent surtout sur les mo- nunents funéraires et commémoratifs. Je pensais qu'une collec- - tion assez complète de cette nature fournirait de nouveaux élé- "enis et rendrait par conséquent un grand service à la chronolo- 35 gie égyptienne, ce que j'espère pouvoir démontrer un jour. Mais pe Wiments et je dirigeai particulièrement mon attention sur-la col- de Turin m'autorisa sans aucune difficulté à calquer et à publier les Papyrus inédits. Le papyrus judiciaire, un des plus beaux et les plus importants de ceux du Musée de Turin, ayant d'abord quitté Turin je passai par Paris, et ayant montré mon calque de. ‘€ papyrus à M. Devéria, il me demanda la permission de le Publier, demande à laquelle je m'empressai de consentir. Réduit de moitié ila été publié par ce savant dans le Journal Asiatique, tome VIII de la sixième série, et il se trouve aujourd’hui avec E parmi les calques qui me restaient Pai ehoisi | ur la S qui s’y trouvent annexés. L'un est un pre de; comp lection des papyrus. Sur ma demande, l'administration du Musée * publication les deux papyrus ou plutôt fragment de pa- je me livrai en même temps à l'étude sommaire des autres mo- ` attiré mon attention, je le calquai avec grand soin. Après avoir 1 y xcellente étude de M. Devéria-entre les mains de tons les égyp- : a | Cependant je ne négligeai pas les autres papytus inédits de gë : €n partie je les calquai, en partie je les transerivis à la. xt 76 Å tabilité dans lequel se trouvent mentionnés tous les jours dep i le 24 Méchir jusqu'au 10 Epiphi; le présent ago Ex. par conséquent une époque de quatre mois et dix-sept 198 1 L'autre papyrus contient une carte des mines d'or semblable å celle publiée par MM. Lepsius et Chabas. Je parlerai d'abord du papyrus de comptabilité. Le papyrus de comptabilité. | Quant å la disposition matérielle en général, je dois averti le lecteur que j'ai changé un peu la position mutuelle de ments de la planche I. Sur Poriginal de Turin ils sont mal lés, le fragment que j'ai désigné par a étant collé devant le ^ ment b, et le fragment c étant placé trop haut; ainsi la disposi sur l'original est de droite à gauche: a, b, e; le fragment c trouve rangé deux lignes plus haut que les autres fragments | - de plus l'espace entre les fragments est trop étroit. Il est b clair que celui qui, au Musée de Turin, a collé les fragments : le carton, n'en a pas compris le contenu; car les lignes se trouv entiérement dérangées par cette disposition. Mais la faute facile à corriger: à la premidre vue je restituai aux fragmen! leur place primitive, et il n'y a pas de doute possible sur cell . nouvelle disposition. Dans la collection des papyrus la plan 3 Bi était entièrement séparée des trois autres; mais à l'instant $ | contenu me prouva qu'elle appartena: dication des dates, Mon ami M. collationné sur P : ^ DH H i JU qu'elle devait être rangée après la planche 44 le Professeur Rossi, à Turin, a obligeamm original, conservé au Musée de Turin, les ches lithographiées dont je lui ai envo sår de | D en er yé les épreuves pour exactitude de mon calque fac-simile. Eh L'éminent égyptologue, M. Chabas, à Chálon-sur-Saóne, å qui je montrai mes calques, lorsque j'eus l'avantage de je vol chez lui, me promit d'écrire un préambule pour ma publics jeté T J'acceptai avec empressement cette précieuse pr se, et aussitót lithographiées, je lui adressai un exemplai mes planches. Peu de temps après je reçus de sa main Ui . traduction et une analyse si compléte qu'il ne me reste presque rien à ajouter. L'excellent travail du savant égyptologue Fran- TT Met EE A ege E gg e cais donnera à ma publication une importance que je n'aurais . jamais osé lui attribuer. + Voici la lettre qu'il a bien voulu m'adresser. Lettre à M. J. Lieblein à propos de sa publication d'un papyrus ode comptabilité, conservé au Musée de Turin. Monsieur et cher confrere, EE DOLEO M LM AM LIEN fiut uil". E ESME SS REI j 3453 f Il n'est plus guère permis d'élever des plaintes contre l'insuf. E fisance des textes égyptiens livrés à l'étude, les publications uti- — les se sont tellement multipliées depuis peu que les égyptologues sont débordés: la tåche qui leur échoit exige de longs travaux, Å | E ne sera pas accomplie avant plusieurs années. Cette surabon- : dance de richesses portera certainement des fruits abondants, mais E elle ne permettra peut.étre pas que prompte et compléte justice E Suit rendue aux savants pleins de zèle qui ont entrepris et mené | a å bonne fin ces publications å la fois difficiles et dispendieuses. A trouveront leur plus grande récompense dans la certitude qu "ils | ont de contribuer puissamment aux progrès de notre belle science, | _ (ui marche actuellement å pas rapides, et s'implante avec autorité A dans tous les pays de culture intellectuelle. | E La péninsule scandinave ne pouvait demeurer en arriére; par création d'une chaire spéciale à l'Université de Christiania," elle a donné satisfaction à une nécessité reconnue de notre épo- que, et cette création a été saluée avec acclamations par PEcole de Champollion, qui n'a point oublié qu'elle vous est redevable d'estimables recherches historiques et du premier fac- simile du Papyrus Judiciaire de Turin. Vous voulez bien me consulter sur le contenu d'un autre | P )yrus que vous vous proposez de publier, et dont vous m'avez | Je crois devoir faire observer qu'il n’a pas été positivement créé de chaire . dégyptologie à Université de Christiania, mais que je suis chargé is faire $ cours sur cette science. J. Lieblein. 78 adressé un calque fait avec soin. Je m'empresse de sati vos désirs. Ainsi que vous l'avez fort bien vu, ce papyrus est pièce de comptabilité, une espèce de Journal dont le commen ment et la fin ne noûs sont pas parvenus, à moins qu'ils ne cachent encore dans d'autres Musées ou d'autres collections culières. Les quatre pages, que possède le Musée de Turin et d vous avez pris copie, commencent avec la date du 24 de Mé d'un règne que nous pouvons croire être celui de Ramsès Nei ka-Ra-Sotep-en-Ra (le Ramsès IX de M. Lepsius), ou de d prédécesseur immédiat; elles finissent å la date du 10 Epip comprennent ainsi un intervalle de quatre mois et seize. mais les grandes lacunes qui existent dans la première et la deuxiéme page nous privent des notes d'un certain non: : journées. i L'écriture de ce manuscrit appartient manifestement au _ Sont connus. Ceux du Musée de Leide, qu'a publiés M. le Do _ Leemans,! présentent des diffeultés beaucoup plus grand: papyrus Rollin, récemment édités par M. W. Pleyte,? på! au contraire, étre d'une écriture bien pius distincte et plus s . mais leur savant éditeur nous avertit, dans sa pré que planches ne sont pas des fac-simile. | - L'attribution que je fais du type graphique å l'époque Ramessides est d'ailleurs corroborée par trois mentions conte dans le manuscrit. La premiére (pl. IL, lig. 8) donne à personnages qui interviennent dans les distributions de vi _mérées, le titre de Scribe de Ousor-meri-Ra-Sotep-en-Ammon: ' Monuments égyptiens du Musée d' Antiquités de Leide; Fap. on I. 351, pl. 164 à 168,7 2 Les Papyrus Rollin de la Bib. Imp. de Paris, publiés et sind le Ramsès VII des listes de Mr. Lepsius.' Cette désignation pue. trés-probablement que le scribe était.alors au service de ce pharaon; cependant il pourrait se faire aussi que le nom rap- ` E simplement le monarque qui avait conféré le brevet de scribe. Cette deuxième hypothèse, beaucoup moins vraisemblable d Ee, e ke e, EEN CN que. la premiére, n'apporte du reste qu'une modification sans im- puo quant à la date approximative que nous recherchons. Elle serait au surplus contredite par la deuxième mention bo: II, lig. 26), si toutefois j'ai réussi à la déchiffrer correcte- ment: j'y lis, à la date du 26 de Pachons: Chômage; jours de Ousor-mai-Ra-Sotep-en- Ammon; trois jours royanx, et je comprends que, pendant trois jours après le 26 de Pachons, les ouvriers furent dispensés de travail à l'occasion des jours ` ‘oyaux. La note du 27 a été emportée dans une lacune; mais au 28, il n'y avait eu qu'une distribution de grains; aucune note Bone VE Uu SEN LE. IR at. S, ” "de travail, ni de chômage n’est prise, ce qui est exceptionnel; " conséquent la note du 26 a bien servi pour les (rois jours €ousécutifs, comme l'indique le texte. Au 30 revient Vindication chômage; mais ici cette indication redevenait nécessaire, par- cequ'il ne s'agissait plus de chômer l'un des jours royaux. syo Deux hypothèses se présentent: ou bien il s'agit des fétes éponymes du roi, célébrées seulement pendant son règne, ou bien " m ges, jours de deuil å Fopespion de sa mort, dont la nou- d Ea Er O ecu M ou e > ei > å Sel la première supposition serait plus naturelle, mais la seconde ne manque pas de vraisemblance, si l'on s'en rap- porte à la troisième des mentions auxquelles j'ai fait appel (pl. 8, HM 19. Celle-ci nous apprend que, le 23 du mois de Paoni, un ` : Ordre fut donné de transporter les étoffes du roi å la demeure de Ka-nefer- Ra-Sotep. en-Ra, c'est-à-dire de Ramsés IX, dans l'arran- s eme ement adopté par M. Lepsius.? L'usage du Cartouche-prénom "applique exclusivement à un Pharaon en exercice, ou ayant régné ane Époque antérieure. Nous devons en us que pus Koenigsbuch, Taf. 40, No. 510. Ze land. No. 512. | i Beg 80 mai-Ra-Sotep en-Ammon était mort au 26 de mate b: au moins entre cette date et le 23 de Paoni, et qu'i ~ : remplacé par Ka-nefer-Ra. Cependant entre ces geogr M. Lepsius place le régne de ors Lo tree - : : sès VIID,* et M. Brugsch en intercale un deuxième, celui de At mai-Tummai.? Je crois que notre papyrus réclame un x arrangement de ces règnes éphémères de Pharaons dont j , se commenca å autoriser les empiétements des grands-pr Ammon. Nous n'avons point å approfondir ici cette question épi e il nous suffira de constater, en comptes ronds mais trés-approxi- iatifs;- que notre papyrus date de douze siécles gege Si les inseriptions monumentales de l'Egypte fatiguen pour les documents du genre de celui que nous allons étudiers iei nous trouvons toute la sécheresse du style commercial en be de nos jours, toute la simplicité de la tenue des livres å par simple; i i iè ire, $ les notes sont inscrites d'une manière sommaire, la nature 9n pourrait même leur contester tout 8! genre d'intérêt, s'il ne nous importait pas d'étudier le peuple i tien ailleurs que dans les pompeux récits des triomphes -" gloires pharaoniques. T. On sait combien le dépouillement des comptes des T financiers a fourni de précieux renseignements pour l'histoire moyen-åge et pour bhistoire moderne; les papyrus de comp! lité n'auront pas une moindre im portance par rapport à la naissance de | P A ` : "ont état social des Egyptiens; ils nous montreron dre parfait auquel étaient soumises les diverses branches de ministration ; ils nous parleront du mode de rétribution des em: ' Loc. laud. No. 511. * Histoire d'Egypte, pl. XIII, No. 290 81 et des manouvriers, des denrées qui leur étaient distribu- t du travail qui était exigé d'eux. Nous apprendrons peu. en quoi ÓN les fonctions des — et ee autres nisme de la Bette judiciaire. En un mot nous pourrons , de ces vieilles notes cursives une foule de faits d’un véri- > intérêt. Malheureusement le nombre des documents de cette . ce publiés jusqu'à présent est extrêmement limité. Je ne con- ` que les papyrus de Leide, dont j'ai rendu un compte som- ` - maire,! et les papyrus Rollin, édités par M. Pleyte, dont j'ai- ope Mt: Mais il en iita dans e Musées un SS premiers explorateurs sont exposés à commettre des erreurs. aisen en écriture démotique pourront peut-être recevoir des ireissements spéciaux au moyen des renseignements fournis des documents en langue grecque. Cette comptabilité ne pa- ` pas être tombée en désuétude, même aux plus basses épo- BS On en retrouve, en effet, un échantillon dans le papyrus ` t Musée Borgia, publié par Schow,? quoique ce document ne nne que des listes de noms d'ouvriers employés å la EE Me EIU, et des canaux. Explication du papyrus. Manuscrit présente quelques particularités qui ne se ren- ` pas dans ceux qu'il m'a été possible'd'examiner jusquà ` 3 On y remarque tout d'abord que les notes relatives à E nombre de journées se bornent aux seules mentions: | € : d'une part; et E ve i 5&4 vei i 1 d'autre part; le premier mmm | cs Egyptologiques I, p. 17. ur Papyracea graece seripta Musei Borgiani Zeie etc., inim a Nicolao Schow, Rome 1788. FEN A Selsk. Forh. 1868. 82 Baku, est bien connu; il signifie travail, travailler; il se ( : du travail manufacturier, comme du travail de la terre et méme Å de celui des lettres; c'est le mot propre pour l'expression faire - $ travailler des gens, des ouvriers. Evidemment ce mot, servant seul d'indication de ce qui a été fait pendant un grand - nombre de journées, signifie que la, brigade d'ouvriers sur las quelle le scribe du papyrus exerçait un certain contrôle, avait ces ` i jours-lå vaqué à ses travaux accoutumés. Mais ni le détail, ni le compte de ces travaux ne sont donnés; à peine trouverons- nous de temps en temps quelques notes sur un petit nombr d'objets livrés aux ouvriers pour être mis en oeuvre, et Vin M 1 tion du lieu oà le travail fut opéré. Å Il résulte a priori de cette observation que notre papyrus n'est. À qu'un carnet de notes auxiliaires, destinées au contrôle de la comp- ` tabilité tenue par d'autres agents. Des livres plus complets sont en effet mentionnés å plusieurs reprises dans notre manuscrit sous ` le nom de — po Il en était tenu de ce genre dans E bureaux APER rale de qui les envoyait de temps à autre. sur. le lieu des travaux pour les vérifications nécessaires. Puisqueles journées de travail sont notées de cette manière, nous devons ` nous attendre à rencontrer aussi la mention des journées pendant lesquelles les ouvriers mont pas travaillé; nous sommes ainsi conduits à trouver cette indication de chômage dans les signes $32 qui se répétent plus de cinquante fois dans notre do- cument. Nous savons que le mot indiquant l'abstention du travail" T $ f bech E en copte 07 (QC q vacare, otiosus esse, deficere, Or ce mot est le plus ordinairement déterminé par le signe de l'oiseau qui se pose, suivi de celui de l'oiseau du mal ou de celui du papyrus roulé; la premiére de ces combinai- sons est celle dont notre papyrus nous fournit de si nombreux ' La composition de ee mot rappelle celle de notre expression agenda, mais » régistre était destiné à l'inscription des choses faites et non des choses à foire. — Quelquefois la partie phonétique du mot est seule exprimée; tel est le cas de l'inscription tracée sur l'ostracon Caillaud que jai. expliqué dans le Zeitschrift für aeg. Spr.,? et qui contient Quelques notes d'un surveillant de travaux rappelant assez bien celles du papyrus que nous étudions en ce moment. Dans ce papyrus, c'est la partie phonétique du mot qui est supprimée ; il n'y est exprimé que par ses deux determinatifs les plus énergiques. Ce fait n'a rien d' anormal; il est au contraire pleinement conforme aux habitudes bien constatées des scribes Wien . Ainsi done, l'idée que nous suggère invinciblement la dispo- siti on du texte est justifiée par l'analyse du groupe qui nous em- issait. Je crois que la solution à laquelle nous arrivons” E i est bien correcte; pour que la critique hésite à l'admettre, | faut rencontrer dias les documents inédits une orthographe Dons montrant que nos déterminatifs s'appliquent à un mot diférent; je ne pense pas que cette éventualité se réalise. . Yn remarquera que souvent les jours de chômage se suc- ent en assez grand nombre; ce cas devait se présenter toutes les Kä E le chantier manquait de travail; pour les jours isolés de ES E a , | Voyez notamment Pap. Anastasi III, p. 3, lig. 9; Pap. Anastasi V, pl. 23, lig. 2; dia, lig. 5, ete, Année 1867, p. 37. “compter les ouvriers presque autant de jours que ceux pendant lesquels on les tion, Mais il y a déjà long-temps que j'ai songé au groupe avec une véritable satisfaction que M. jm a émis la méme opinion. J. Lieblein. ` int at i-i ompter les ouvriers. Mais il n'est pas du tout probable qu'on ait employé ^ fit travailler, C'est. pour cette raison que je n'ai jamais pu admettre cette ` Y. C a eg [^N ee q ER chömage des ouvriers, JR Sch ki nature du travail auquel ces travailleurs étaient assujettis, et H 4 Fw r D D , e SZ di _ils sont désignés par l'expression composée st f iem de travail; ils avaient un chef dd le vaux les plus grossiers: par exception, notre papyrus, dent nant sa marche habituelle, nous explique que le 7 Epiphi, Kati furent employés à amasser des pierres àla porte du quart B4 chömage, on pourrait songer à l'observation du repos pr pour certaines fétes. Cependant à l'oceasion de la féte de à. , tombant le Je de Phamenot, le scribe ne note ni travan, | chômage; le chômage était certainement de règle pour une s0 nité de cet ordre. Nous avons déjà acquis la certitude que notre poppet il les jours de travail et de chômage de certains travailleurs nom , SCH e 1 EN 1, Kati. Si nous possédions le commencement | H manuscrit, nous y lirions probablement l'indication précise de lieu oü ils étaient spor Ce nom de K a ti s'applique å ton» teurs et à ceux qui manient laviron de la Ss: vc j er AA it $t le granddesKati,lechef-ouvrie Il est trés-vraisemblable que nous avons affaire ici à des nouvriers employés à toute espèce de travaux et méme aux ` funéraire royal. Cest probablement parcequ'il était particuliè ment pénible que ce travail a été jugé digne d’être pris en n° D'autres mentions du papyrus nous apprennent clairement qué " brigade d'ouv d riers que concernent les notes quotidiennes, affectée au service du Q c3; elles suppléent ainsi au år ambule explicatif qui nous manque. M. 8. Birch, dans son étude sur le papyrus Abbott, de nous: expliqué que le A C723, Kher, étaitle quartier funérai l'ensemble des re ture, ou d'un g et hypogées dépendant d'une méme $ : roupe de sépultures. Le Kher royal for 5 ! Revue Archéologique, 1859. icement spécial que le papyrus Abbott nomme le Kher très. * uste des millions d'années du roi à l'oecident de jbes. Ce méme document cite aussi le Kher de la reine - deis | Cependant les rois, les reines, les mères royales, les fils aux sont dits reposer dans le Kher très-auguste. ll y t dans tous les cas des Kher de plusieurs espèces; linspec- que relate le papyrus Abbott s'étendit à plusieurs d'entr'eux. - Notre manuscrit cite le Kher royal (pl. 4, lig. 21) une seule - dois; dans quatre autres passages la mention du Kher n'est | accompagnée d’aucune expression explicative. ie Ss Nos Kati étaient des travailleurs du Kher. (C’est ce qui ré- e du fait rapporté à la date du 29 et du 30 de Paoni: les ouvriers, trouvant insuffisamment nourris, avaient fait des réclamations et l'affaire avait été portée devant les magistrats compétents, qui donnèrent une solution favorable; il fut ordonné au seribe ab de faire donner du blé aux hommes du Kher ed LÆSE e "x E ; le Pipis Abbott les mentionne aussi. 2 3 Des ag K —: Sa: 1, semtot; ce mot pot i désig- ance des enceintes funéraires. On trouve aussi Texpression Pamio, —— à rajan KUR ce q. nous ges å + Abbot " 4, 6. ? Ibid. pl 5, 14. , Dans quelques documents, et notamment die: le M étudié le nom de Semtot est déterminé par "een p actions de la bouche. Mais je ne crois pas que ce soit un | : à la dignité de Chantres dans pour élever ces personnages i a SER cérémonies religieuses; ils formaient la domesticité ke à temples, et se succédaient dans ce röle de pére en fils, 9 E ainsi une corporation de rang inférieur. Une des lettres con E dans le papyrus Anastasi V reproche å un officier d'étre g 1 race des Semtot, et de n'étre pas un oer (un grand). P parait cependant que cette population servile mr : certaine importance à sa participation aux préparatifs ks E à ses rapports continuels avec les prétres et avec les nét. m autre papyrus nous montre qu'il pouvait y avoir un interé Se tique à réchauffer le zèle de ces mercenaires dans les gra p occasions; c'est un ordre qui prescrit de leur distribuer 50 ou å pieces de euivre (en poids 4 Kilog. 4 å 9 Kilogrammes), le jour de Parrivée de Menephta-Baenra å Héliopolis. Cette distribu constituait une gratification exceptionnelle, car les Sembok méme que les autres employés et ouvriers du quartier fune étaient périodiquement payés en nature ainsi qu'on le voit a le papyrus de Leide I. 350,? et par plusieurs autres documé g Ainsi organisés, et probablement beaucoup plus instrulls q les ouvriers ordinaires, les Semtot formaient une population muante et parfois dangereuse. Aussi elle était soumise ge veillance continuelle; on les passait en revue; on notait avec leurs noms et Pon prenait des mesures pour que les listes ez correctes; la bonne organisation des Semtot est conseillée I ES son fils, d’après ce que rapporte le Papyrus Sallier i TI (pl. 1, lig. 2). On se faisait d'ailleurs un mérite de les tral s m | avec douceur: Parchitecte Bakenchons se vante d'avoir été v Père pour les Semtot.3 mi On ne les rencontre nulle part assimile aux Ouvriers, ni å un Corps de troupes quelconque, ni aux est | Pap. Anastasi V, pl. 26, lig. 5. 2 Voir Mélanges égyptol. 1 Séri rie, p. 25. * Lig. 4 del Inscription, Voyez les publications de M. Devéria et de e? | NF — ves, ni aux serviteurs ordinaires; dans une inspection générale, ils figurent après l'infanterie, la cavalerie et les temples; certains chefs sont ensuite nommés (les menhi) et enfin les oerou.* Dans l'orthographe habituelle de leur nom, la derniére syl- RE , c'est-à-dire la main, tot; les deux autres lettres E sont le S qui peut étre impulsif et M, qui dans ce cas serait la - préposition par, avec, au moyen de; il se pourrait donc que le mot S-m-tot fût un composé signifiant agir avec la main, préter la main, aider.? À l'administration du Kher étaient affectés des fonctionnaires e de tout genre et notamment des seribes, qui, pour ce motif, por- SE taient le titre de Scribes du Kher. Le Kher royal avait un chef particulier nommé l'oer aa (le très-grand) du Kher très- auguste; les autres Kher devaient avoir de même leur com- mandant spécial; mais il parait que l'autorité de ces officiers était primée, même pour les affaires du quartier funéraire, par celle - des fonctionnaires de la ville et du nome. Nous voyons, en effet, | pår notre papyrus que les réclamations des gens du Kher etaient portées devant les magistrats dont les attributions comprenaient | iu Sus HH, H la déeision des litiges civils et eriminels, les /h $ E =>; grands oerous, les dën då magistrats. Å côté de ces rands magistrats, nous voyons apparaitre ici le premier SE phete d'Ammon; mais je n'hésite: pas å reconnaître dans ce ` it i important un indice des empiétements successifs qui mirent le aux mains de ces puissants pontifes. M. Birch a déjà fait — ressortir cette circonstance qu'ils avaient les Semtot s sous cunt x dance. 3 E D'autres fonctionnaires tels que le $ : EP 4 sube n- > a int-contróleur de la ville), intervenaient dans les affai- n composé Gë Aere rend un peu Ddée du mot Gg tel us de cce teg p. 278. Enn Jo à _ diverse nature: tombeaux, chapelles, temples, logements des font cités dans notre texte. nage n'est cité que par 88 res des Kher. Cet intendant était chargé de recueillir les t: affectées å la rétribution des gens du quartier funéraire et de faire tenir aux distributeurs, qui étaient les aa-kati (Che ouvriers) et les scribes.! | La garde des Kher était confiée aux Madjaiou, espèce gendarmerie du quartier funéraire, dont le papyrus Abbott 20 a fait connaître l'emploi. Cette milice porte le nom d'une pe plade étrangére qui avait été en hostilité avec l'Egypte, dés. premiers temps de la XIIe dynastie. Il est probable qu après défaite les Madjaiou avaient fait leur soumission et s'étaient n à la solde de leurs nouveaux maîtres. Le nom copte des soldat te & TOL, paraît dériver de celui des Madjaiou. Nous sommes maintenant suffisamment renseignes sur la lité des personnages que concernent nos comptes, et sur le heu ` dans lequel ils étaient casernés et occupés. Ce lieu, c'était le ` quartier funéraire de la ville de Thèbes; il était fermé d tiounaires, ete., etc. Lorsque les gens de ce quartier se rendaient ` à la ville, ils avaient à traverser le Nil en barque (1 $ ul | Examinons maintenant le rôle des différents ar 1. Le premier prophéte debo. Cet important son titre et nullement par son nom, aurait pu nous guider utilement; il intervient, à la page II lig. avec le Préfet de la ville, A la méme page, lig. 17, il est apparait pour la troisième fois, à la he isant partie du tribunal qui donna satisfac- tion aux gens du Kher, dans leur réclamation à propos de l'insuf- fisance des vivres, "un E Notes prises sur un * Vid. pl. IV, lig. 21. ? på I, lig. 93. Papyrus de Turin copié par M. Lieblein. Si Von rapportait ce mot å S EX Ku s Bär tenir, on T croire oen fort variées. Dans un tableau publié par M. Dü- n, et représentant Ramsés III sur son trône, recevant l'hom- de trois officiers, deux dja suivent le Repa; ils portent le mouche, et prennent part au colloque avec le roi. Dans ĉas ils accompagnaient le pharaon; c'est un Dja que uses II dépêcha pour activer la marche de son armée, lorsqu'il un, préposé; on connaît par exemple: Pintendant la ville dja, l'intendant de la maison dia, Pinten- ` des pylones dia Souvent aussi le titre est employé Au papyrus Prisse le mot d ja semble étre une désignation. ? de famille appelant ses enfants autour de lui pour leur "Ses instructions; c'est peut-étre pour ce motif d'autorité ble que le mot est écrit au Rituel avec le déterminatif des å i t 14%." Ce groupe représente une fonction - ; TE avait remplie auprés d'Horus, et à laquelle était assi- E Rn Best ée lorsqu'il se fit dja di Horus (Ch. 145, ER Ee IL, pl 149, en e. D Phi de -certains officiers auprès du roi.2 Nous serions "ag ainsi amenés å comparer le mot avec le latin comes, de sa généralité, me paraît pouvoir être adopté au moins prov meure du nouveau roi Kaneferra-Sotepenra (pl. III, 17). eoe tm nm — rA dérivé comte a recu des acceptions bien éloignées de så cation radicale. Nous ne pouvons guére quitter ici le d des hypothèses; ce que je vois de plus probable, c'est que ! était un fonctionnaire ambulant, chargé de missions diverses ses chefs: un aide-de-camp dans la hiérarchie militaire, un in teur dans l'administration civile, un contrôleur dans celle comptabilité publique; ce dernier titre de contróleur, à rement. Le contröleur avait un scribe attaché à son sen désigné par les textes comme scribe du din: il en est faiti tion au papyrus Abbott (pl. 4 lig. 6). Notre texte (pl. TII, lig: nous montre le contrôleur Shauab envoyant au Kher son de comptabilité; le texte explique que ce contróleur ét ordres du grand chef de Poccident de la ville; il exerçait du I une autorité sur les scribes du Kher, car c’est à lui qu ‘ils s'a sent pour demander l'autorisation d'expédier des hommes à poursuite de deux ouvriers fugitifs (pl. III, 16). Enfin, voyons le contróleur chargé de porter les étoffes royales $ à L'idée contróle convient bien aux opérations de compti al de direction et d'organisation du matériel, que notre papy tribue å cet officier; il était aussi charge du magasinage des " à distribuer pour la nourriture des ouvriers à la solde de ministration, car il est ordonné de prendre dans ce dépót a par le texte Bes bie À e y. grains aes tróle, ce qui est nécessaire pour la nourriture des gens du (pl. IIT, lig. 28). 5. Les aa-kati ou chefs- ouvriers sont cités pl. IV, 6 et 10; les mentions qui les regardent ne présentent rien | téressant á noter. 6. Les x figurent comme surveillants de ce T Ici le mot dja est waat de Tarticle féminin; il ne désigne plus le e leur, mais le contrôle. 91 | brigades d'ouvriers qui firent chômage les 6, 9, 11, 12 etc. du mois - dePhamenot. On connaît le titre de SU ir $ commandant de travaux. Ce titre doit se lire KS E i: T. Les scribes En $). Il y en avait d'aitachés au E service du Kher. Le scribe Nasamen était chargé du comman- dement d'une partie des ouvriers; les scribes du Kher déman- dent les ordres du contróleur pour les mesures à prendre contre . des ouvriers fugitifs (pl. III, lig. 16). C’est à un scribe que les grands magistrats confient le soin de présider à la délivrance des _ rations supplémentaires de grains accordés aux ouvriers sur leur :éclemation (pl. III, lig. 26). Un autre scribe les approvisionne de bétail (pl. IV, lig. 12). Il y a lieu de noter encore que la demeure d'un scribe nommé Pentahat était comprise au nombre - des établissements où les ouvriers du Kher pouvaient étre appe- E ils y furent occupés le 1* jour de Epiphi (pl. IV. lig. 8. Le groupe qui désigne cette localite, ll © c3 , Ha, répond ASS ) AA e sii à Rene ere M, Keen) Been, à l'idée demeure, mais il se disait surtout de la de- à meure funéraire, du tombeau. . .& Le scribe Shauab ou Shaemuab,' qui fut chargé de la ` distribution des grains aux ouvriers du Kher, est désigné (pl. MI, 27) de Fe "tomme = “24, sen du pays. Ce titre, dont l'orthographe e T Meine est AA NER + v$ appartenait P. ^ ou == m.: ; l'ordre ue à certains officiers de chars; il se disait ce- pendant aussi des officiers d'infanterie; il y avait le premier em de l'armée; les exploits du personnage dont le papyrus | ; Anastasi I raconte les voyages, l'avaient fait surnommer: Mohar, a f des Sen de PEgypte; mais il y avait aussi des Sen attachés ` x administrations civiles, tels que le Fan Q à et le sen x Pays, dont parle notre papyrus. Il RR Em. de distinguer Mature des fonctions qui leur étaient attribuées. E ` Ce nom qui se rencontre pl. III, lig. 7, 26 et 27 et pl. IV. lig. 13, est assez > Seng 6 écrit; en III, 26 et 27, il est précédé d'un groupe iei 92 9. Le préfet ou préposé de la ville, A a mé par notre papyrus (pl. II, lig. 1). Bien po le 3 eng mutilé, nous y apprenons que ce fonctionnaire était l'un des magistrats chargés de rendre la justice; notre texte le mo dans cette fonction concurremment avec le premier prophète mon. Å ce titre de préfet de la ville était souvent celui us Dj Ch comme nous Agge fait — VE hos dédaigne. 10. Après la solution favorable donnée à la Pe par les ouvriers à propos de Pinsuffisance des grains q etaient distribués, ceux-ci se montrèrent reconnaissants env deux espèces de coffrets nommés — > >, ATL” O y) fére, que son emploi rapprochait å roi, avait probablement | commandé leurs intérêts. Ce fait nous apprend qu'il y avl menuisiers au nombre des ouvriers du Kher; le do e des bois d’ébénisterie parmi les objets mis en oeuvre ` établissement. | 11. Les intendants de finance KS er ==) | caient une surveillance personnelle dans le Kher. La visi de ces fonctionnaires est notée à la date du 5 Epiphi. E 12. La porte du Kher est mentionnée (pl. IV, lig. 21). € là qu'on amassait les matériaux pour la construction ou parations des bâtiments compris dans l'enceinte. Des port ag SP : étaient préposés à la garde de cette deux de ces portiers furent envoyés à la ville pour chere serviteur. ! 115; 26, 156, ete. 98 m d'eux. nommé Irirès! reçut de Por et de l'argent, à la date (3 Epiphi (pl. IV, lig. 8). Tels sont les fonctionnaires et les ouvriers que notre papyrus Is montre soit employés dans le Kher, soit en rapports quel- ques avec l'administration de cette localité; beaucoup dau- individus sont nommés, mais sans désignation de fonctions. $ ne pouvons nous former aucune idée du róle de ceux-ci que l'explication des mentions que le texte leur consacre. Je vais sayer de déterminer le sens de ces mentions, que leur briéveté de manque de documents analogues entourent d'une certaine difficulté. | | e Nous avons vu que le scribe du papyrus s'est presque tou- Jours borné à indiquer sommairement que les ouvriers avaient. NS travaillé ou avaient chômé; très-rarement il spécialise le lieu et la Mature du travail opéré; cependant notre document contient beau- coup d'autres mentions dans lesquelles entrent des énumérations E diverses. Les trois plus fréquentes pivotent sur les groupes ES T ; å ml mm HELENE i X premiers. . E: Comme ces mots précèdent toujours des listes d'objets, il est ` tout d'abord vraisemblable qu'ils indiquent la réception ou la dis- tributio tion de ces objets, et comme, aux mêmes dates, EI e M : tå qu sm hele di $$ =, sont employés l'un après l'autre, et tous les feux Suivis de Vindication d'objets semblables, sauf les quantités pom le plus souvent, on est a priori amené à penser que n des Sroupes marque la réception et l'autre la distribution. - Le comptes des papyrus de Leide ne font pas usage do . "Préssions; on y trouve pour la réception Å , en, apport; — $ : i wt y Tu a de 3 m n: oeil éveillé est assez remarquable; un artiste dont le monument ng au Musée du Louvre portait celui de Irisen, qui peut signifier en double, Un personnage mentionné dan s notre papyrus était appelé K 3. "Ongue-main, SE ATE En BE - | quant å la distribution elle est notée par les dfférentes fo du verbe T. donner, et le plus souvent par le parti bt 44 å il en est de méme dans les papyrus E conçoit toutefois qu'ils pouvaient être remplacés par des sy mes, et quelquefois aussi par des expressions plus ou voisines de signification, mais appropriées à certains Cas particuli Tel est le cas, å mon avis, de l'emploi du mot 2—^ Nr s pour l'enlevage des bois de service déjà déposés dans des loca provisoires,! et de celui du mot Ri xu fa pour Penley des grains pris dans le grand grenier de Memphis? Ces | groupes sont synonymes dans cette acception, qui dérive de de délivrer, sauver, eripere., Mais il faut bien se garder donner au dernier le sens couper, et de proposer des Ca chronologiques fondés sur le fait de la moisson des grains in à! de cette manière à une date donnée. Les erreurs de trad jalonnent la voie du progrès; il faut se résigner à en commé jusqu'à ce que tous les secrets de la langue nous soient familiers; notre génération ne jouira pas de cet avantage; ! nous n'én sommes pas moins tenus à une grande rigueur d lyse en ce qui concerne les textes dont nous voulons faire ré tir des faits importants pour l'histoire et pour la chronologi Le formulaire de la comptabilité est généralement très- en français, par exemple, on emploie pour les réceptions | pressions suivantes: recette, entrée, prise en charge P magasiné, etc., etc.; pour les distributions: sortie, déliv payé, livré, fourni, etc., ete, Nous n'avons conséquemmé * Papyrus Rollin, No. 1884. 3 2 Papyrus Rollin, No. 1889, pl. XIX, lig. 1. 95 droit de nous étonner de la variété des expressions égypti- ennes correspondantes. Or le premier de nos groupes n'est autre que le C (0 0 7^ 2: ongregare,acervare, recueillir,rassembler,aecumuler. ll se dit des rassemblements d'hommes comme des accumulations de choses. Cette dernière acception est mise en relief par l’un des textes publiés par M. Dümichen,! dans lequel Ammon-Ra dit à . Ramsés III: J'ai recueilli pour toi toutes les choses de l'Arabie. : . Nous pouvons conséquemment tenir pour assuré que le groupe sehou-t si fréquemment répété dans notre manuscrit indique lemmagasinage des objets recus pour la consommation ` du Kher; et nous conclurons naturellement que l'autre groupe, qui accompagne presque toujours le premier, indique la mise en | vail ou en consommation des mémes objets. Notre papyrus prend ainsi la physionomie d'un carnet de magasinier. * Cet autre groupe a pour signe initial l'hiéroglyphe de Pocci- ent E on peut s'en assurer en examinant la forme donnée å signe dans le titre de Grand chef de Poccident de la ville (pl. III, lig. 7). Il est probable qu'il remplace ici le signe , dont les formes hiéroglyphiques sont trés-variées; toutefois je e connais encore aucune variante hiératique qui autorise cette Assimilation, - Si nous avons affaire à un mot spécial, 7 SS a COM- mençant par le signe de l'occident, je n'en pourrais pas citer d'autre exemple, et nous aurions à décider de sa valeur uniquement d'a- Près Notre texte. Si, au contraire, nous reconnaissons ici le groupe re T $ sr , en copte go i oeuvre, GE Ze Serions un peu guidés par cette signification. Dans lun et ^* Cas, je ne vois nulle autre chose à proposer que | le sen: å e d mploi, mise en oeuvre. à bech, Histor., pl. 16, lig. 15. x d sous des formes assez négligées; mais en comparant correctes avec celles que fournissent d'autres manuscrits, On bien vite à la conviction qu'il s'agit du mot dont la forme Kher et distribués ensuite aux ouvriers. L'ostracon pub Le troisième groupe dont nous avons à parler se pr glyphique est Kc? $ Cem Ce mot posséde (re tions, entr'autres celle de pêche, pêcheur; ordinaireme pas toujours, il a dans ce sens l'oiseau-pécheur pour déter eu Dans notre texte il est trop souvent suivi d'un compte de | sons, pourque nous puissions hésiter à lui attribuer cette péche! Un compte était ténu des poissons emmagas M. Devéria contient aussi un compte de poissons. L'explication des cinq groupes auxquels je viens de rec ! tre les valeurs: travail, chómage, emmagasinage où provisionnement, mise en oeuvre et péche nous clef de tout le papyrus; les objets viennent se classer da | chapitres respectifs; nous n'avons done plus qu'à exami Å nature de ces objets, leur comptage, leur mesurage ou leur sage. Voici le tableau de ceux que mentionne le texte. ` ad :D, les grains; ce groupe se dit de toute espee* grains destinés à la fabrication du pain; lorsqu'il est question cialement de froment, d'orge, etc., une indication partieuli ajoutée å celle du boisseau qui se verse. : Les rations de grains distribués aux travailleurs sont nées par le groupe complexe A, :D. C'est en ra cette espåce que le blé était distribué mensuellement aux. 4 travaillant à la construction d'un édifice de Ramsès IL? texte fait bien ressortir cet emploi du groupe, dans lå phrase il est preserit de: voir les grains, :CID, du contrôle et d'en ner des rations, À, :CID, aux hommes du Kher (pl. I, s Comparez les deux variantes d’un même texte, pap. Anast. IH, på $, we pap. Anast. IV, Pl. 9, lig. 10. de: * Pap. hiérat. Leide I. 348, pl. 6 — Voir Mélanges égypt. I, p- 49. Ee fait se passait å la date du 30 de Paoni; notre papyrus ne 5 note aucune distribution de grains depuis le 28 de Pachons; les mentions relatives au 28 et au 29 de Pharmuti sont très-mutilées ; mais en les rapprochant de celles de la fin de Paoni, on voit que déjà les ouvriers s'étaient plaints d'étre affaiblis et malades faute 3 de rations suffisantes. Des lacunes encore plus grandes entre- 2 €oupent les notes relatives aux derniers jours de Phamenot;! il en reste suffisamment toutefois pour montrer que quelque chose fut : dit au nom des ouvriers, et que les Semtot du Kher intervin- E de quelque maniére. Cette population permanente des éta- _ blissements dépendant du quartier funéraire était remuante et se | faisait volontiers l'organe des mécontentements. Le 22 de Paoni, "il avait été nécessaire d' envoyer un fonctionnaire au Kher à cause d'un fait causé par les discours des Semtot. — A Nous reconnaissons conséquemment que les distributions de grains aux ouvriers du Kher avaient lieu tous les mois, confor- | möment à un usage ancien; mais des réclamations et des plaintes Ayant été faites, ce ag fut change, et à partir de la fin de Paoni les distributions eurent lieu tous les jours.? 2 Le 4 Epiphi il fut amené du bétail par le scribe Sha- - emuab, C'est la seule mention que fasse le papyrus de la viande de boucherie; mais on peut supposer que le Kher avait des écu- - ries Me visiohnsse à l'avance; d'autres mentions du même genre Ge | Peuvent d'ailleurs avoir disparu dans les lacunes du texte. "8. La nourriture principale des ouvriers paraît avoir consisté IM Poisson; nos comptes en mentionnent fréquemment des quan- Assez considérables. Le groupe indistinct qui le désigne ` | Pourrait être transcrit = $5 4 NEL, où mé & à. c'est lå oun Point de difüculté que l'inspection d'un autre document peut å pe au premier coup d'oeil. Il est peu vraisemblable qu'il s'a- E d'une espèce particulière de poisson; le groupe doit consé- | DE Ne fa Pete qr Lë " n de notes des derniers jours de Méchir manquent Steet, BEER ER lig: $. Le premier groupe de l'expression que je lis tennou DN Dis chaque jour, est une abréviation singulière. à Re "Selsk. Forh, 1868. | C , 98 quemment désigner d'une manière générale le poisson commun - qu'on péchait dans le Nil. Les quantités sont exprimées en poids ` uten ou ten valant91 grammes; certaines fournitures ont dü sé lever jusqu'à près de 1000 ten en un seul jour (91 Kilogr.). Les personnages qui s'occupent habituellement de la réception et la distribution du poisson portent les noms de Setmés, Pentao! Pioukhet, Hesoonkh, Junoni et Katot. - NEN Teb étaient ego obligé des Keb. A] ZE: quant à =>) TF, cest le vase qui est indiqué pt p d’autres documents comme contenant habituellement le vin ele, haq destinés à la boisson. Cependant ce groupe désigne aussi les vases de pharmacie dans lesquels s'opéraient les décantatio s Beaucoup de préparations eulinaires, du poisson séché, des viande salées, etc., étaient conservées dans des vases. S'agit-il d'alimen s'agit il de vin, de bière ou d’autres breuvages? Je n'ai aut moyen de trancher la difficulté. Je conserverai dans må trad tion les noms originaux: vases Keb et vases Teb. | 5. Une autre espèce de denrée nommée A | & å | a | $ mı est citée plus rarement. D’après le déterminall j'inclinerais à penser qu'il s'agit de la fève ou du pois. À n'y å pas lieu de rien proposer de définitif avant d'avoir re tré des indications plus explicites. On trouve dans les MO ments de Champollion (pl. 265) le groupe SÅ SCH må représente une substance offerte par la reine Taousor au Seb. C'est probablement le möme objet. 6. Une seule fois se trouve intercalée entre les Keb Teb l'indication d'une denrée nommée ON CH TE, Ka; å | fat emmagasiné 12 vases. J'ignore encore ce que cela peut ê ! Voir Pap. Médical Berlin, pl. 4, lig. 6 f p - 7. A l'occasion de la venue d'un scribe royal, il fut partagé bel : Ca 0 Å Sandt, SE T ) es ouvriers 23 Si q cue c'est-à- dire 28 me- sures de préparations culinaires, qui constituaient sans doute n régal exceptionnel. Le 2 in était un mets apprêté, une espèce de ragoút; d IK s» se dit souvent de la nourri- - ture en général; dans notre kl à raison de Vindication du ` nombre, je crois qu'il désigne un plat d'une certaine contenance. Le compte des mets Shaï est souvent fait en baa, comme dans notre papyrus; il se fait aussi en mesures d'une autre espèce, qui se nommaient tekhen (obélisques).1 D'après les témoignages de l'Ecriture-Sainte, les Egyptiens distribuaient aux Hébreux une nourriture très-suffisante: de la viande, des poissons à diserétion, du pain à saturation, des con- combres, des poireaux, des ognons et de Pail;? quinze jours après leur sortie d'Egypte, les privations de la vie du désert rappelaient » Souvenir des Israélites fugitifs ces profusions dont ils avaient joui pendant leur servitude. Or les Hébreux ne devaient pas for- ; mer, dans les circonstances relatées par le texte sacré, une classe S D | ilégiée de travailleurs; ils étaient traités comme tous les autres a 3 rier employés å à des travaux publics. E | Hérodote, qui raconte de si étranges histoires à propos de je ` construction des pyramides, affirme que Pon trouvait, dans les S 5 på Ptions hiéroglyphiques gravées sur celle de Chéops, lindica- ` Sion de la somme énorme dépensée en raiforts, en ognons eb en ` " ; l'historien grec s'étonne du chiffre que lui cite son inter- GG (1600 talents d'argent, plus de huit millions de francs), et ES remarquer qu'il faut encore y ajouter le reste de la eg titure, les vétements et les outils. Le rapport d'Hérodote ne contredit done pas les détails Stanciés donnés par la Bible. Notre papyrus nous mon er oir Notices de Champollion, p. 373, et les Inscriptions de Thotmès ma Mak, Denkm. IIT, 30 T D e, €h. 16; Nombres, « ES 11. Pr 15b 124 et et sqq. ES 100. d'ailleurs que les ouvriers des chantiers du quartier funeralii cevaient, comme les Hébreux, du pain, de la viande et du p son; les légumes étaient peut-être délivrés dans les "SE E nés par nos comptes, car il est bien certain que ce gonted tation, plus économique que les autres, n'était pas tombé en | tude. Pour ne rien oublier, notons que des substances nomi 44 dë sont mentionnées dans les comptes de la journée å Pierot. Ce groupe désigne les végétaux odoriférants cup pour la préparation du Kufi, du Kefni, et dans la Deeg Ex Nous avons maintenant passé en revue tout ce qui m. T à la nourriture; il nous reste à parler d'un petit nombre d'ol destinés aux travaux des ouvriers en métaux et des ou en bois. E Le3 d'Epiphi, il avait été livré à l'ouvrier en métaux D 40 Kati d'or et un = EG jf. Ce dernier groupe, qui rev une seconde fois dans le méme passage, ne m'est connu pu autre texte; comme il n'augmente pas la quantité puisque | å explique que cela fait 4 ten? (364 grammes), ilya gi supposer que c'est un sachet, une bourse destinée à cop matières précieuses délivrées à l'ouvrier; le méme jour il pet distribué 1 Kati (9 grammes) d'argent au même kira TE) ouvrier Amen reçut deux vases Uatmès et deux Kati d enfin Ken, deux sachets. P : Les menuisiers du Kher travaillaient. les bois de € eurent à en transporter une certaine quantité pour ie z palais du roi, le 23 de Paoni, en même temps que les stotter royales; ce fait porte à croire dans le Kher, quil y avait aussi des Une autre espèce de bois mise en oeuvre par les me du quartier funéraire est désignée par le groupe ' Voir Dümichen, Recueil IV, pl. 8, 23, $3, etc. * Le Ten ou Uten vaat 10 Kati. Revue Archéologique, ten, 91 grammes. (Voir mon Mémoire sur un pun Eig 1861.) Le Kati pese un peu plus de 9 101 PP. C'est exactement le méme mot que caroubier; mais le copte mène souvent à l'erreur. Notre texte permet pas de voir ici un fruit quelconque; il est d'ailleurs ! que les djanur, ou djaoul sont des veid de Parbre nmn Le. QE aoun. J'avais proposé d'y reconnaître le cy- prés, mais nais d'une maniére dubitative, et seulement parceque j'ai trouvé cet arbre mentionné parmi les plus précieuses espéces du Liban, Mais le caroubier, dont le bois dur et inaltérable s'emploie pour l'explication de nos textes; ses branches irrégulières, lortueuses et souvent pendantes répondent bien à la description donnée par le papyrus Anastasi IV: des aoun avec des bran- hes se tordant d'elles-mömes.? Sil en était ainsi le groupe égyptien pod au copte AA, ramus. Cette dérivation n'a pas besoin d'étre justi- fée au Bach de vue philologique, mais on peut faire remarquer ante SITE. fo pouvaient correspondre å l'observation des fêtes ee. er des de pe. sur les canaux des seg et i sur S "pour les ouvrages de marqueterie, pourrait tout aussi bien con- Venir x même en copte, la consonne n s’est oblitérée dans | la en ` seule indication de cette nature est notée dans notre - 5, celle de la fête de Ptah au premier jour de Phamenot. xt le scribe s'est-il dispensé d'inscrire la circonstance du E - ze, qui était sans doute obligatoire. Mais, dans deux autres — . 15, savoir le 19 de Phamenot et le 14 de Paoni, il y eut SS 5” pour des cérémonies religieuses qui consistaient à pro- - 102 Paoni concernait la reine Noferariti. Le culte rendu à Pé | Xe dy- d'Ahmés I était donc encore en vigueur vers la fin de la XX: dy- nastie. Une stèle de Thèbes, publiée par Sharpe,! nous “ Ramsès II en adoration devant cette même reine et devan M. fils Aménophis I. d j Àu point de vue philologique un seul groupe me paraît | i À i d jer, mot qi mander un instant d'attention; c'est f Y Tb sdjer, SÅ signifie s'étendre, se coucher. Mais cette signes me porte deux ordres d'idées fort distinets, d'abord l'idée de dd tranquillité, comme dans cette phrase: nous nous MA FR ; dans la joie chaque jour.? La seconde idée est celle E Vaffaiblissement, de la maladie qui ne permet pas à Phommg o se tenir debout; les expressions françaises être alité, gece ; rendent assez correctement compte de cette nuance de significan du mot égyptien. La maladie qui alite était désignée hi E quefois par ce seul mot, qu'on trouve, dans ce cas, dé p en le signe Kf :* Dans la ‘triste énumération des infirmités gå accablent la vieillesse, le papyrus Prisse, le document le plus ancien : alite + Les in- qui existe, cite la décrépitude qui couche, qui alite.* Les m- fluences morbides, les SC rtaines for maladies, sont conjurées dans cer i å Ce . - 1 ce e Se mules magiques sous la désignation de ce qui gn fait coucher. uble Il est très-essentiel de ne pas perdre de vue cette double ^ d CS ai ificati révèle nification du verbe (1 $ , Coucher; elle nous | nous en est donné, nous nous couchons sur place ü II, lig. 25).5 Nous ee ie le texte pouvons aussi rétablir en partie le ' Egypt. Inscr. IE, pl. 31. 2 Dümichen, Hist. Inschr. p. 6, 76. |: Il est 3 Voyez papyrus Anastasi IV, pl. 9, 11; Anastasi HI, pl 6, 1: Ile l'alitement le saisit: ; il est rapporté sur âne. * PL IV, lig. 3. > 2 étant P * Cette phrase est Curieuse a étudier; il y a littéralement: Ne nous eris 103 ibution de grains; la distribution n'avait pas été faite et les | nous nous sommes couchés (à) notre place. Dessin ouvriers couchés correspond ainsi à celle ouvriers malades; le 28 Paoni les ouvriers malades traversèrent le Nil et se rendirent à la ville pour comparaître le lendemain devant les magistrats. Si Pon ne se rendait pas bien tompte de la valeur spéciale du mot couché dans cette phrase, E: [E se sentirait arrêté par l’espèce de contradiction que présente le sens littéral: les ouvriers couchés traversèrent, etc. = Rédigées d'une manière très-succincte, écrites avec précipita- tion, les notes de comptabilité que nous venons de passer en revue présentent peu de garantie pour la correction grammaticale ; on y remarque des erreurs dues å la précipitation et à Pinatten- du scribe; l'une des plus singulières consiste en ce que les mentions MR au 27 de Paoni sont répétées trois fois dans les mes termes. Quelques uns des termes habituels avant les énu- ions de denrées ou devant les indications de quantités parais- | ‘avoir été omis par mégarde à diverses reprises. Mais ces rrections ont peu d'importance pour nous. aa ou du moins des parties qui en sont restées assez entiéres premières pages sont malheureusement très-incomplètes. Voici ma version: à notre leur tâche. avaient chômé. Le scribe, qui s'identifie avec sa brigade, Cet exposé fait, je vais donner la traduction suivie du papy- que le texte puisse y étre lu ou restitué avec sécurité; les d sa place SEN à sa place, au lieu où il se trouve). Pl. II, lig. 12, " y S place. Trop faibles pour travailler les ouvriers se couchent sur E 104 Traduction du Papyrus. | (lig. 2). Méchir, jour 26. Fait brûler hors de . ....... (lig. 3). Approvisionnement: légumes secs, mesures 24. (lig. 4). Méchir, jour 27. Approvisionnement . . . uten - 2 (lig. 5). Phamenot, jour 1. Fête de Ptah. s. Phamenot, jour 2... .. » ` Phamenot, jour 3: travail. Phamenot, jour 4: travail. (lig. 6). Phamenot, jour 5: chómage des ouvriers. y TiwBenot, ege 30 aux ordres des pré > (Phamenot, jour 7: chômage) des ouvriers . . > + si iD C Ouvrage de l'un; mise en oeuvre ..+ ++ E eT HP à l'autre. Végétaux pharmaceutiques 2 . Se: (lig. 8). Ken 2: total 30. hs » ` Phamenot, jour 8: chômage (des ouvriers). e ` (Phamenot, jour) 9: chômage des ouvriers aux des préposés, » ` Phamenot, jour 10: chómage des ouvriers. (lig. 9). Phamenot, jour 11: chómage des ouvriers aux » des préposés, p. " (Phamenot, jour 12: chômage des) ouvriers aux des préposés. Phamenot, jour 13: chômage des ouvriers. (lig. 10). Phamenot, jour 14: chömage des ouvriers. » ` Phamenot, jour (15) » . Phamenot, jour 16 . Phamenot, jour 17: Ee CS ouvriers. (lig. 11). Phamenot, jour 18: chömage des ouvriers aux ordres Vases de Keb, 30; vases Teb, TRE wu. Ws NS ' Le groupe retu, hommes, n'est pas complet. * Les Passages pointés correspondent aux laeunes. * D manque les notes des 28, 29 et 30 Méchir. lig. 12) Beet jour 19:'chómage des ouvriers. Conduit par ean. hå pañal), : jour 20: chömage des ouvriers. Mise en oeuvre; Bekaendja . . . . . e 13). Uten 200. Amenapu . . .. Polen: uten 200; Setmès, TT RR 14). Phamenot, jour 21: chómage des ouvriers, aux ordres de. (Phamenot, jour 22) se. 44: Ce (Phamenot) jour 23: chômage des ouvriers. Mise en —— oeuvre: légumes secs . . . . . : CS - 15) Phamenot, jour 24: chômage ES ouvriers aux ordres de.:. CU (Phamenot, jour 25) . i sæ ; À (Phamenot, jour) 26: HER des ouvriers. EC ig. 16) (Phamenot, jour 27) : chômage des ouvriers. Venue de Ps is ; Penamon, avec le scribe Amenoua .... - 17) sur les barques, pêche; les deux scribes . « . . . ... » Phamenot, jour 28: chômage des ouvriers pour .... g 18). . Phamenot, jour 29: chômage des ouvriers; venue des - «+++ porter les grains! au temple . . . . 19) . . . . des Semtu du quartier funéraire. oe Phamenot, (dernier jour)... ....... un se E ee (Pharmuti jour 1): chômage des ouvriers sur le . . . E T 20) Pharmuti jour 2: chômage des ouvriers. Venue de .... - poisson, uten 470; Setmès . . . .. kv 2) Pioukhet, poisson, uten 400 ..... amené de la nue Phatmuti, REE 22) Pharmuti, jour 5: chömage des ouvriers; opprovisionne- ment”. .... Mise en oeuvre, Bekaendja . . . . + 23) ien GH » Ashuakot p 4 nement: ee GJ vod 2 uten, 450; Pioukhet, uten . . .. 190? , Penne, jour 9: n om site : 106 Planche I. (lig. 25) (Pharmuti, jour 10): chómage des ouvriers. s (Pharmuti, jour 11): ..... pe (Pharmuti), jour 12: chómage des ouvriers. Planche II. (lig. 1) (devant) le grand magistrat, préfet de la ville et deve le premier prophéte d'Ammon. (lig. 2) (Pharmuti . . . .): pêche; Pentaour; poisson, uten ? Setmès, poisson, uten 300. (lig. 3) Haseonkh, 340; Pioukhet, uten 300. . . Kenouti, uten (lig. 4) Pharmuti, jour 16: chómage des ouvriers. Pharmuti, jour 17: chómage des ouvriers. Pharmuti, jour 18: chómage des ouvriers. (lig. 5) Pharmuti, jour 19: Chômage des ouvriers. » Pharmuti, jour 20: chômage des ouvriers; e nement: bois de feu, 380; de la main de Kisen. (lig. 6) Pharmuti, jour 21: chómage des ouvriers. » Pharmuti, jour 22: chómage des ouvriers. » Pharmuti, jour 23: chómage des ouvriers. (lig. 7) Pharmuti, jour 24: chómage des ouvriers. » Pharmuti, jour 25: chómage des ouvriers aux ordres scribe Nasamen (lig. 8) du Roi Osor-ma-Ra-Sotep-en-Ammon (Ramsés VID); pré rations culinaires, Baa 23, partagés entre les ouvriers. Mise en oeuvre . . . O (lig. 9) . + à la disposition de Huinefer . . . . Pêche; "ona poisson, uten 380; Setmès, uten 300; (lig. 10) Pioukhet, uten 300; approvisionnement: bois 100; 4 second lieu, de la main de Kisen, bois 220; mise en oeut pêche ; Kenuti, uten 200 ; | (lig. 11) Pharmuti, jour 26: "e des ouvriers. i Pharmuti » jour 27: chómage des ouvriers; les deux tiers partent pour la ville pour chercher un serviteur: (lig. 12) Pharmuti, jour 28: chômage des ouvriers . - - >>" nit nous couchons sur place. » Pharmuti, jour 29: chómage des ouvriers. 107 Planche II. 13) Mis les hommes du quartier funéraire å . . . du scribe Ouserha, du temple, du seribe Penamen. (lig. 14) Pharmuti, dernier jour: chômage des ouvriers; mise en oeuvre . . . . approvisionnement: vases de Keb 9; vases de Tebi 27; bois 150. - (lig. 15) Setmàs du temple de . . . . Nasamen, d'aprés la teneur | du carnet de Pineterua. (lig. 16) (Pachons) jour 3. Est montée la .... eau. Ne fais pas _ travailler nos enfants dans le temple, devant (lig. 17) le premier prophète d'Ammon; qu'on fasse . ...... » (Pachons, jour) 4: chômage des ouvriers. Mise en oeuvre; pêches; Bekaendja, uten 300. (ig. 18) nent: uten 150. ~ Pachons, jour 5 . . . . à l’orfèvre par le gardien. Pachons, jour 6: ; Pioukhet, uten 300; Haseonkh, uten 200; mise en oeuvre: Kenouti 300. BE 20) : . . . de la main de Kranefer; bois 200 . . . - - (Pachons, jour 7: . . . . . : Pachons) jour 8: chómage des ouvriers. Pachons jour 9: chómage des ouvriers. . Pachons, jour 10: chômage des ouvriers . . .. D 21) . . bois 100; conduit Pimadja . . . . scribe Schamés du d Å quartier fanériire, selon les paroles du carnet de Pi(neter). — — (lig. 22) Pachons, jour 11: chómage des ouvriers; opptar S ment. v ^g à bus. jour12: travail; approvisionnement: bois. 100. i Pachons, jour 13: travail . . . . ME ED, Facbuns; jour 14: travail. E Pachons, jour 15 . . 960; Setmés, uten te we _ €n oeuvre; Bikscwpe : os d 24). D (Ken)onti, uten 150. Pachons, jour 16: . . ... . bois 100. Scribe a répété le mot Keb; c'est évidemment Teb, ud s von le " Planche II. e (lig. 24) Pachons, jour 17: irevoil; base D Pachons, jour 18: travail. SC (lig. 25) (Pachons, jour) 19: chómage des ouvriers. ». Pachons, jour 20: (chômage des GUTEN å (Pachons, jour 21: chómage) des ouvriers. » Pachons, jour 22: chômage des ouvriers. Pachons, jour 23: chômage des ouvriers. E 26) (Pachons), jour 24: travail.: S Pachons, (jour 25) . . . . . . | » Pachons, jour 26: chômage des jours de Ouserme en-Ammon (Ramsés VII); trois jours royaux: sionnement: légumes secs . + $4) +2: Uten 212. » Paehons (jour 27): ..... på » Pachons, jour 28: donné des grains. ` " » . Pachons 29 et Pachons dernier jour: chomog * (lig. 1) Paoni, jour 1: travail , Penifuamen. ig. 2) Paoni, jour 2: po t Paoni, jour 3: travail. Paoni, jour 4: travail. de 3) Paoni, jour 5: travail. Š Paoni, jour 6: travail, Paoni, jour 7: travail, dig. 4) Paoni, jour 8: travail. +59 dans Ta me eol » Paoni, jour 9: chómage des ouvriers. i Paoni, jour 10: chómage des ouvriers. (lig. 5) Paoni, jour 11: travail. Š Paoni, jour 12: travail. » — Paoni, jour 13: travail, ' lei se trouve un renvoi en interligne difficile à déchiffrer. * Le passage ponctué représente un groupe incertain; la Tw = i est insolite. 109 e III. Ze 6) Paoni, jour 14: chômage des ouvriers pour mener par eau Neferariti. H i 7) Paoni, jour 16: arrivée des carnets du contrôleur Shauab, — — aux ordres du grand magistrat de Poccident de la ville; — - i | 8) approvisionnement: bois 300. Paoni 17: chömage des ouvriers. i Paoni 18: travail; pêche ; å e 9) Haseonkh: poisson, uten 200. Paoni, jour 19: chómage des ouvriers. Mise en oeuvre: vases Keb 28; , 10) Vases Teb 300; approvisionnement ` vases Keb 28; vases Ka 14; SEN 300. - Paoni, jour 20: 11) chômage des ouvriers; mise en oeuvre: bois en approvisionnement: bois 200; Pentaour, poisson, uten 250. BE tvisten. 250. Paoni, jour 21: chömage des ouvriers; mise en oeuvre: THA poisson 250; 13) approvisionnement: Pioukhet, uten 300; Katot, uten 2093 mise en oeuvre: Pimadja: vases Keb 30; 14) Vases Teb 200? Paoni, jour 22: travail; venue de Piouan! "en haut pour Se les hommes pla : aux discours des Semtot. . Paoni, jour 23: chómage. ; i Les scribes dirent au contrôleur: ne mettrons nous L des hommes à la poursuite des travailleurs Hai 7) et Pikenou; on a dit: que le contróleur conduise les dot. ` fes du roi au palais de Neferkara- e cR (Ramsé ainsi que de Vie de cédre. RS. approvisionnement : bois de car 110 Planche III. (lig. 19); bois de feu, 100; Pimevra, fils de Montha. | | Paoni, jour 25: mise en oeuvre: bois de caroubier (lig. 20) approvisionnement: bois de feu 50; bois de caroubier » Paoni, jour 26: travail. i » Paoni, jour 27: chômage des (lig. 21) ouvriers. å » Paoni, jour 27: chômage des ouvriers. » Paoni, jour 27: chômage; Pentaour, uten 100; — : aou. 23) > Setmés, uten 100; Katot, poisson, uten 200; à o en oeuvre: Kenouti, uten p (lig. 24) Paoni, jour 29: chómage des ouvriers; comparution vant les grands magistrats et le premier prophète d Am (lig. 25) nous avons dit: ne nous sera-t-il pas donné des grå sus de ce qui nous est distribué? nous nous alitons sur p 2 (lig. 26) et le dernier jour de Paoni, il arriva que Pon comp: devant les grands magistrats; etils dirent: que soit å le seribe . . . Shauab; | (lig. 27) et il fut amené devant les grands magistrats de lå et ils dirent (au) scribe ... Shauab, l'inspecteur du på (lig. 28) savoir: Vois les grains de la recette; tu en donneras rations aux hommes du quartier funéraire. ; Planche IV, : (lig. 1) On emmena Pimontnebuab ; d (lig. 2) on nous donna des rations de blé chaque jour; 3 (lig. 3) nous donnàmes deux meubles au porte-flabellum — (lig. 4) et un carnet, SS (lig. 5) Epiphi, jour 1: chômage des ouvriers; jour du chef-ou* (lig. 6) était chef-ouvrier Amen avec Amentu; travail monument (lig. 7) du seribe Pentahat. » Epiphi, jour 2: travail. "a (lig. 8) Epiphi, jour 3: travail: (mis) à la main de I (lig. 9) rès or Kati 40, un sac | | het; cela fait uten 4; 111 he IV. 10) argent 1 Kati; le chef-ouvrier Amentu, vases utmés 2; 11) argent 2 Kati; Ken, sachets 2 . ... 12) Epiphi, jour 4: travail; amené le bétail .13) par le scribe Shaemuab du quartier funéraire: Pentnoåt . 14) pêche: Setmés . . .; pêche, Pioukhet; . 15) mise en oeuvre: kenouti. Epiphi, jour 5: ig. 16) travail; amené les ouvriers en haut, tous 2,17) en chômage, hommes 4, Venue de lintendant du trésor Pinefer ; (ig.18) et a Amenhotep . .. .; mise en oeuvre: vases Keb 29; = vases Teb 250; Pemerineteru ; ! ED approvisionnement: vases Keb 29; vases Teb 150. - (lig. 20) ) Epiphi, jour 6: travail. Epiphi, jour 7: rassemblé des pierres par "m tous les ouvriers à là porte du quartier funéraire royal. ) Epiphi, jour 8: travail. Epiphi, jour 9: chómage. Epiphi, jour 10: chómage . E ) Approvisionnement: bois da feu 500. Pêche, poisson, ` ` uten 300; 24) Setmès, uten 300; Pioukhet, uten 300. 9) Mise en oeuvre: Bonnai uten 200. ls sont, mon cher confrère, les résultats de Pétude que jai p de votre papyrus; quoique les notions qu'il m'a été possible SC extraire ne touchent que par le petit côté à quelques unes | "Brandes questions qui nous oceupent, je crois cependant quel- - E Sont Zenter pour donner un veritable intérêt à votre od EC vez S de mes sentiments les plus dévoués. ` alon-sur-Saöne 10 Avril 1868. mk west - absolument såre. 112 choses å ajouter. E? Le roi Ra-user-Ma-Sotep-en-Ammon (pl. IT, lig. 8, 26. rois qui portent le même prénom royal, Ra-user-Ma-Sot p Ammon, savoir: Osorkon II et Scheschonk III de la 22: dyna mais il n'y a pas lieu de penser å ceux-ci. Car quoique je ne pas que l'intervalle qui existe entre les rois de la 20° dynastie et stion ne portent pas les mêmes noms que ceux des rois Bubas Le nom Shamuab (Shauab), ou d'aprés une autre prono 1. Shamuas, fils d'Amenhotep et petit-fils du fils ro, était premier de Souben, Totmès. Sa femme s'appelait Us leur fils Amenhotep surnommé Hapu. Sous Totmés III (Leps. D III, 43). Se Shamuas, sans titre, fils du flabellifère et du fo ve naire du roi Totmés III.. .. hiku, petit-fils de Smin et A dame de la maison Riri. Sous. Totmés, HI. Sur une $ Musée de Turin, no. 18 des Monumenti del Vestibolo. ` 8. ¿Le Chef dé la maison“ (royale) Shamuas et sale Kam; leur fils était chef militaire de la maison de Séti I, Nia dont la femme se nommait Hun-nofer. Sous Séti I. St Louvre (C. 93.) 4. Le prince Shamuas, fils de Ramsés II. 5. Le prétre Shamuas, représentant de la 2 des a. rations designées sur la stéle d'Apis (no. 2254 au Louvre, prétre doit probablement avoir vécu sous Ramses Il. 6. Shamuas, sans titre, mentionné sur la stèle du aux taureaux d'Ammon, Ti-sou-het. (Musée de Leide v Le nom Pentaoer de notre papyrus ne se trouve p plus sur les monuments des Bubastites. Excepté ce à ne connais A os trois personnes de ce nom: B (Une stéle du Musée de Turin, no. 28 des Monumenti Vestibolo.) 3. Le pseudonyme Pentaoer du papyrus judiciaire de Tu- égyptienne de mines d'or. M. Chabas dans son ouvrage: les Inscriptions des mines d'or, ' publié une carte des terrains aurifères d’après l'original sur pa- yrus conservé au Musée de Turin, mais tout en reproduisant les ER qui se trouvent sur Poriginal. M. Lepsius avait aupara- reduits de moitié je viens de les joindre á ma publication actu- E flle. Ces fragments ne sont pas au complet; il en manque trop ` ` ar qu'il soit possible de reconstruire la carte tout entière. Mais ` ` nme C'est tout de méme possible de se former une idée de la Mature de ces cartes sans connaître au juste les limites des loca- ` ` -lités qu'elles représentent, j'ose penser que la publication de ces — - ents sera de quelque utilité, au moins elle complètera la ` "Publication mentionnée ci-devant. La carte dont M. Chabas a parlé im St Probablement du temps de Séti I, tandis que celle-ci date d'un — re postérieur. Comme le temple de Ramsés II y est mou: a Cette carte doit être du temps de ce roi ou, ce qui du reste * Moins probable, de celui de Pun de ses successeurs immédiats. t à la localité des terrains auriféres qui sont représentés elle est appelée dans notre texte to en Bukhen = la Mensk.-Selsk. Forh. 1868. S GEN + tagne de Bukhen. Il est probable que cette localité appartier même groupe de terrains aurifères que les mines auxquelles rapporte la carte de Séti I ainsi que les inscriptions de Radesi et celles de Kouban dont M. Chabas a parlé.! L'inscription d’une stèle trouvée dans la vallée de Han am (Leps. Denkm. III, 223) dit que le roi Ra-user-Ma-Sotep-en-A mon Mi-Ammon-hik-Ma-Ramsés (Ramsés IV de M. Lepsius) fait ce monument d'un tróne éternel dans cette montagne Bukh . . ^ $i ce nom Bukh .. dont la lettre finale manque était le méme que celui de Bukhen, cette inscription devrait indi- quer que la montagne de Bukhen se trouvát dans la vallée de Ha- Planche V, A. de Bukhen Pru : ++ Ville. H fut en &"asseyant sur le trône de la. + stice dans le lieu du temple de Ra-user-Ma-Sotep-en-Ra - ++. transférer au chateau fort du Kher (quartier funéraires " fut en repos. Il fut dans le lieu Travail aprés 6. + e * ¿3 "Travailler Por dans la vallée? dela montagne de Bukhen +++ Travailler l'or dans la vallée de la montagne de Bukhen ++» Travailler l'or dans la vallée de la montagne de Bukhen -— a. La largeur 2 pieds.5 * Les Inscriptions des mines d'or, p. 4, 11 etc. .* Voyez ci-devant p. 12. * Voyez Zeitschrift für ägyptische Sprache und Alterthumskunde ete. p P ou j'ai comparé le mot 2 — ? la vallée, avec la copte x O H * Probablement ces trois lignes indiquaient å la fin des quantités de E e Zeen Grundplan des Grabes König Ramses IV, p. 5- Ce, USES, 115 Je dois beaucoup å la société des sciences de Christiania qui a fait publier mes fac-simile; aussi la société royale des scienses de Throndhjem a fait des dépenses pour faciliter mon travail; Cest pourquoi je profite de cet occassion pour les en remercier publiquement de leur générosité. ge PE EP NN TN tan et CS oe MI REN TRI , ^ Nes S sae d VERON EY QN e d T x SC E TOR ^ à j & : Norges Fugle, og deres geographiske Udbredelse i. Landet, af Robert Collett. De vigtigste Kilder. Lillienskiold, ,Speculum boreale,* i Manuscript ber paa det kgl. Bibliothek i Kbhavn. (Beskrivelse over Finmar! i 2 store Foliobind, 1698). Ramus, Norrigis Beskrivelse (Kbh 1795). Pontoppidan, Norges naturlige Beskrivelse (HOME, 1753). Strøm, Beskrivelse over Søndmøer (Sorø 1762), " - Supplement (Nye Saml. af kgl. n. Vidensk. Selsk. Skr. B. I, Brünnich, Ornithologia borealis (Hafniae 1764). T.hjer Selskabs Skrifter (1 Række B. II, 1763, III, 1765 og V, 17 Hammer, Fauna Norvegica (Kbhvn. 1775). Wille, sino : Beskrivelse (Kbhvn. 1786). Fabricius, Reise nach Nory Wilse, Spydebergs Beskrivelse (Chria. 1779). Strom, velse over Egers Præstegjæld (Kbhvn. 1784), med Supper (Nyeste Saml. af kgl. n. Vidensk. Selsk. Skr. B. I. 1798) - . Stian Sommerfelt, Efterretninger ang. Christians Amt " Journ. f. Norge, 14 Hefte, Chria. 1795). Hammer, Sognebe velse over Hadeland (Top. Journ. f. Norge, 21 Hefte, Chria. : OleHannibalSommerfelt (Broder af ovennzevnte Chr.S.) Beskrivelse over Finmarken (Top. Journ. f. Norge, 24 Hefte, 1799). Wiel, Beskrivelse over Ringerike og Hallingdal Journ. f. Norge, 31 Hefte, Chria. 1804). Boie, Tagebuch a" Reise dureh Norw. 1817 (Schleswig 1822). Hewitson, N the ornithology of Norway (Jardine Mag. of Zoology and Botany: ' B. Edinb. 1808). Krogh, Nordfjords Beskrivelse (Top Samlinger, 2 Del, 1B. Chra. 1813). Brun, Beskrivelse over * Ta "8 EEN EE 117 . n. Vidensk. Selsk. Skr. i 19 Aarh. 1 B. Thjem. 1817). Chr. E ommerfelt (Søn af ovennævnte Chr. S.), Saltdalens Beskrivelse (Kgl. N. Vidensk. Selsk. Skr. i 19 Aarh. 2 B. Thjem. 1827) til- ligemed Manuscriptet, beroende paa Univ. Bibliotheket i Chria. aseh, Naturhistoriske Meddelelser fra en Reise i 1833 (Magazin f. Naturvidenskaberne, 2 Række, 2 B. Chria. 1836). Esmark, Optegnelser og Bemærkninger til den norske Fauna (Nyt Mag. f. aturvid. 1 B. Chria. 1838). Rasch, Fortegnelse og Bemærk- ninger til de i Norge forekommende Fugle (Nyt Mag. f. Naturv. B. Chria. 1838). v. Wright, Reise til Lapland og de tilstød. Dele af Norge i 1832. Rasch, Supplement til Norges Ornitho- logie (Nyt Mag. f. Naturv. 4 B. Chria. 1845). Rasch, Fortsat Supplement til Norges Ornithologie (Nyt Mag. f. Naturv. 5 B. ria. 1848). Lilljeborg, Observationer från det nordlige Rus- Ka och Finmarken (Vetensk. Akad. Handl. f. 1850). Pássler, ‘iraders Beobachtungen über die Vögel Lapplands (Cabanis' Joum, f. Ornithologie f. 1853). Wallengren, Die Brützonen ogel Scandinaviens (Naumannia, 4 og 5 B. Dessau 1854 Og 1855). Barth, Beretning om en zoologisk Reise i Lofo- og Ton (Nyt Mag. for Naturv. 7 og 8 B. Chria. à > (8 Siebke, Trækfuglenes Ankomst til Omegnen af Christia- Nyt Mag. f. Naturv. 8 B. Chria. 1855). Rasch, Zoologiske a ærkn. fra en Reise i 1844 (Naturforskernes 4de Møde. Chria. + Nilsson, Scandinavisk Fauna, Foglarne (Ed. 3, Lund ` ` + doté an, Strüdda bidrag till Scandinaviens fogelfauna E se 1859). Lill jeborg, Ornithologiska Bidrag (Upsala Univ. . f. 1860). Chr. Sommerfelt (Sønnesøn af ovennævnte 9.) Fortegnelse og Bemerkn. ang. dei Østfinmarken forekom- ` ` mnde Fugle (Öfr. af Vetensk, Akad. Forh. f. 1861). Godman, - On the birds, observed at Bodø during the spring and — 11857 (Ibis, London. Jan. 1861). Nordvi, Supplementer til ` tfelis Am. om Østfinmarkens Fugle (Öfvers. af Kgl. Ve- "ug Fórh. f. 1862). Sundevall, Svenska Foglarne, t, tecknade af P. Åkerlund (Stockh. 1856—1868). Col ersigt af Christiania Omegns so Fauna ket 3 118 Mag. f. Naturv., 13 B. Chria. 1864). Newton, Notes on the birds of Spitsbergen (Ibis, London. April 1865). Collett, Zoologisk- botaniske Observationer fra Gudbrandsdalen og Dovre (Nyt Mag. f. Naturv. 14 B. Chria. 1865). Bahr, Stavanger Omegns F (Indbydelsesskr. til den off. Examen i Stav. lærde og Realskol 1866). Collett, Zoologisk-botaniske Observationer fra Hvaløerué (Nyt Mag. f. Naturv. 15 B. Chria. 1866). Desuden spredte. titser i forskjellige ældre og nyere Tidsskrifter. | Blandt de skriftlige Meddelelser haves mere eller mind stændige Localfaunaer fra følgende Egne. Christiania Stift: Eger Prgd.: Stud. Hofgaard. Porsgrund egnen: Sognepræst Schübeler. Omegnen af Frederikshal: : Grosserer Anker. Hamar Stift: Gudbrandsdalen: Forstme- ster Barth. Land og Valders: Districtslæge Printz. 9: dalen: Forstmester Hørby. (Christiansand Stift: Tvedest egnen og Næs: Jernværkseier Aall. Holt Prgd.: Præp Feragen. Aaseral Prgd.: Sognepræst Schübeler. Om: af Christiansand: Realcandidat Clausen. Stavanger Jæderen: Cand. Landmark og Adjunkt Bahr. Bergen 5 . Etne Prgd. i Hardanger: Provst Chr. Sommerfelt. Om af Bergen: Conservator Koren. Søndfjord: Cand. Land Trondhjem Stift: Surendalen: Proprietær Brandt. Ch ansunds Omegn: Realcandidat Larsen. Ørkedalen 0g nen om Trondhjem: Stud. Lundgreen og Proprietair Niss Tromsø Stift: Østfinmarken: Landhandler Nordvi. 119 A. Incessores, Vigors, Bonaparte. Ord. I. Passeres, Linné, Sundevall. Turdus Lin. trt T. viscivorus, Lin. Har sin fornemste Udbredelse i Landets lavere, sydøstlige Dele, hvor den i Smaalehnene ruger alm. og jevnlig overvintrer. I Chr.sand Stift er den allerede sjel- den i Nedenæs ved Næs (Aall) og i Aaseral (Schiib.), og vides kke med Sikkerhed observeret i Bergen St. Ovenfor Mjøsen bliver den sparsommere, men ruger endnu jevnlig i Gudbr.dalen jene ndev. Svenska fogl.) samt i Værdalen (Nilss.), og blev i Juli 357 fundet endog rugende nær Bodø af Mr. Godman, (Ibis f. 1861 > . 80). Et enkelt Indiv. er observ, i Alten under 70? i Aug. 1838 E Prof. Sundev. 2 T. musicus, Lin. Tilhører fornemmelig de indre østlige % 08 ruger alm. i alle Naaleskove op til Polarcirkelen; nor- . "Dor denne er den truffen ved Kjerringø i Salten, (Boie, Tageb. 137. Langt sparsommere forek. den langs Vestkysten, hvor E el ruger spredt paa de fleste Steder, men viser sig hist og 5 | saasom i 1 Etne i Hardanger (Smf.), alene under Træktiderne. > b Fjeldsiderne er den hyppig endnu i den subalp. Region, og T fra denne undertiden op i Birkebeltet. : X 3 T. iliacus, Lin. I de indre Dele foretrækker den Fs Gebet for Lavlandet, og ruger alm. paa Ejeldene fra Gran- > 55 øvre Dele op i Birkebeltet, men ogsaa i mindre Ah. | MI lavere Egne, lige ned i Smaalehnene. Langs Vestky- — orek, den alm. lige ned til Sgen, samt overalt nordenfjelds — tl den russiske Grændse. Høst og Vaar besøger den Lav i store Flokke, og er enkeltvis bem. overvintrende hist og * de sydlige og vestlige Kyster. € eller mindre fuldstændige Albinosformer ere oftere » 08 flere Indiv, opbevares paa Univ. Mus. — — . “østlige Dele helst i de noget højereliggende Trakter og i Bir indre Dele. Særdeles talrigt forek. den i Kystegnene af Chr 1864, og afgivet til Univ. Mus. Merula vulgaris, Leach . stridtløbend: FUE og om Vinteren besøger den i store Skarer de lavere Dele. | derne er den allerede forsvunden i de subalp. Dele. Indiv. bemærkes aarlig rundt Kysten op til T.hjemsfjorden 120 4. T.pilaris, Lin. Ruger over hele Landet, i de beltet paa Fjeldene, I overordentlig stort Antal forek. den alt langs Vestkysten op til den russiske Grændse. Under Tre Talrige Varieteter, fornemmelig Albinosformer i forskj Overgange, samt et Individ med begyndende Melanismus, vares paa Univ. Mus. (Nyt Mag. f. Naturv. 13 B. p. 288). 5. T. Merula, Lin. Udbredt over hele Landet op til Pola cirkelen, og er ovenfor 67% fundet rugende ved Bodø af Mr. God: man (Ibis f. 1861 p. 81). Endnu i T.hjems St. ruger den teme lig hyppigt saavel paa de større Øer, saasom Hitteren, som I € og Bergen Stifter, men temmelig sparsomt i de indre, østlig fører, saasom Gudbr.dalen, Valders og Østerdalen. Paa Fjelds En Varietet med hvid Isse blev fanget i Sondfjord 6. T.torquatus, Lin. Om Sommeren er den i alle des det subalp. Gebet, saasom paa Ringerike i Krogkleven £ Langs Vestkysten samt nordenfjelds ruger den i enhver over Havet og forek. fornemmelig paa Øerne indenfor Pol: len; i Østfinm. viser den sig fra og til, men er usikker rug (Nordvi). Høst og Vaar besøger den sparsomt de lavere 22 og er hist og her bemærket overvintrende, saasom ved € Thoracocincla, Reich. Merula, Briss. ; Cinclus, Bechst. C. aquaticus, Briss. Ruger i alle Landets Dele, € Elve findes, derfor kun sparsomt i de > lavere Egne, især i Smaalehnene og Grevskaberne, hvor de 121 d ie sees om Vinteren. Særdeles hyppigt forekommer den i estlige Trakter lige ned i Chr.sand St. Nordenfjelds findes den ` | saavel paa de større Øer, som i de indre Dele, og er en alm. Standfugl lige op til den russiske Grændse. Paa Fjeldsiderne ru- den talrigt lige op under den evige Sne. Sturnus Cin- | Regulus, Koch. i 8 R. cristatus, Willoughby. Alm. Rugefugl i alle Landets eskove fra Hvaløerne og Lindesnæs op til Alten; endnu nord- e er den bemærket ved Nordeap (Nyt Mag. f. Naturv. 1 B. — ) og i April 1853 viste en hel Flok sig ved Vadsø (Nordvi). - s Vestkysten forek. den ikke sjelden i Fyrreskovene, og er ved "avanger af Adjunkt Bahr fundet rugende endog i Birkeskov, | sees her oftest blot Vaar og Host. Paa Fjeldets Sider for- ` svinde de med Naaletræerne. Motacilla Regulus, Lin. Ruticilla, Gesn. stlige Dele op til Lofoten, sparsommere nordenfor, men dog til S | med i Østfinmarken (Smf.), fornemmelig i Tanaelvens Dalfore tordvi), I de vestlige Stifter forekommer den temmelig spar- — ` b, især i de ydre Dele. Paa Fjeldsiderne stiger den hyppigt SE via, Lath.* Lusciola, Keys. € Blas. Erithacus, Cuv. R. Tithys, Scop. Et enkelt Ind., en Hun, er skudt af : xs OM ved Chria. i April 1864, og opbevares paa Univ. Mus, (Nyt — E. Naturv. 13 B. p. 299). Sylvia, Lath. Lusciola, Keyserl. Cyanecula, Brehm. or Polarcirkelen o op til den russiske Grændse, hist og her sydover h 2 Ske T.hjem St. (Hewitson, Jard. Mag. II B.), og atter hy] pig! d ^! udelukkende i Vidiebeltet paa de sydlige Fjelde, i især yx 9. R. Phoenicurus, Lin. Ruger alm. overalt i Landets GE ver Fyrreskoven og ruger i Birkebeltet. Motacilla, Lin. ` D c. suecica, Lin., caerulecula, Pall. Alm. WM Lin. Sylvia, Lath. Lusciola, Keyserl. € Blas. Erithoone dets Sider overskrider den sjelden Fyrrebeltet. Motacill Landet. Den er hyppig overalt fra Lindesnæs til Nordcap Na, Dn. Vitiflora; Bra. e — Motacilla, Lin. Saxicola, Bechst. 122 Dovre langt ned i Gudbr.dalen (Nyt Mag. f. Naturv. 14 B.] i Jotunfjeldene, samt paa Filefjeld langt ned i Valders (I Dens sydligste Grændse om Sommeren er Thelemarksfjelc Aaseral i Chr.sand St. under 584? (Sch.). Yderst sjelden kes den i de sydlige lavere Dele; under Vaartrækket, d mere øsiligt, er den enkelte Gange bemærket ved Drammen | Eker og ved Christiania, hvor sidste Gang 3 Hanner bleve skud i Maj 1867. Høsttrækket synes at gaa over Langfjeldene gjennem Chr.sand St., og den er herunder fra og til truffen Næs Jernværk (Aall), samt ved Porsgrund (Sch.). Motac Erithacus, Cuv. i 12. E. Rubecula, Lin. Tilherer fornemmelig de indre, lige Skovtrakter, og ruger alm. indtil ovenfor Polarcirkelen, den er bemærket under 67% i Salten (Smf. sen.) og i Ranen \ I de vestlige Dele er den fra og til funden overvintrende, Så i Etne i Hardanger i Jan. 1860, og i Febr. 1865 (Smf). Paa Sylvia, Lath. Lusciola, Keys. & Blas. Dandalus, Bote. becula vulgaris, Brehm. ; Saxicola, Bechst. v SCH 13. S. Oenanthe, Lin. Har af alle indenlandske j jevneste Udbredelse, og synes ikke at mangle i noget Dis Kystens nøgne Skjær og paa Fjeldene ved Snegrændsen. Pratincola, Koch. 14. P. rubetra, Lin. Tilhører fornemmelig de sydlige østlige Stifter, hvor den er alm. Rugefugl indtil ovenfor. cirkelen ved 670; i Bergen Stift forek. den sparsommere, å Kysttrakterne. Paa Fjeldsiderne stiger den ofte op i 08 © Birkebeltet, saasom paa Dovre (Nyt Mag. f. Naturv. 14 B. p 123 Accentor, Bechst. 15. A. modularis, Lin. Ruger spredt i de fleste af Lan- "dets Egne fra Hvaløerne op til Polarcirkelen, og er endog nor- ` denfor denne fundet rugende ved Bodo af Mr. Godman (Ibis for 1861 p. 81.! I de sydlige Dele ruger den temmelig alm. saavel i "de indre Trakters Naaleskove, som fornemmelig i Kysttrakterne i Bergen Stift. Paa Fjeldsiderne forek. den endnu i Naaletræernes | yderste Grændse. Motacilla, Lin. Tharraleus, Kaup. Sylvia, Lath. 146. S.hortensis, Penn. Ruger alm. op til 68°, eller til . Salten, og omtrent lige hyppigt i Landets vestlige og østlige Dele. Paa Fjeldet overskrider den ofte Fyrregreendsen, og besøger Bir- kebeltet.? Motacilla, Lin. Curruca, Bonap. 17. S: atricapilla, Briss. Er udbredt, men temmelig spar- somt, i alle de sydlige og vestlige Stifter idetmindste op til Egnene fundet rugende (Lundgr.) Hyppigst synes den at forekomme i Kysitrakterne, saasom i Smaalehnene, Egnene om Cbria.fjorden yt Mag. f. Naturv. 13 B. p. 302), i Nedenæs (Aall), om Stavan- ger (Bahr), Etne (Smf.), Bergen (Koren), og i Søndfjord (Landm.). de indre Dele er den fundet saavel paa Lavlandet, saasom i nd og Valders (Printz), som muligens oftere i de subalpinske eskoye, saasom i Gudbr.dalen og paa Dovre (Nyt Mag: f. Marv. 14 B. p. 151). Motacilla, Lin. Curruca, Bonap. — : EG S. cinerea, Briss. Alm. udbredt i alle Landets sydlige ` Dele, er endnu hyppig overalti Trakterne om T.bjemsfjorden, og — pn Op omtrent til Nordland under 65%. Synes at forekomme i- skudt Individ. 2 a Sylvia nisoria, Bechet, anføres af Temminck (Naumannia f. 1854) som T Å Jen forekommende i Norge. Den er aldrig senere funden, og det ege tør GEN SE paa en Misforstaaelse. 3 ee Wallengren (Naumannia f. 1854) er den skudt i Østfinm.; dette antages dog : a af Nordvi (Brev af 1868) at være et paa russisk Side ved Utjoki i Oct. - 1841 s 124 de vestlige Dele i noget ringere Antal, end i de østlige. Fjeldsiderne følger den Naaleskoven saa højt, som denne og findes endog fra og til rugende i Birkebeltet (Nyt Mag turv. 14 B. p. 134). Curruca, Bonap. Motacilla Sylvi 19. S. curruca, Lin. Tilhører fornemmelig de lavere E af de østlige Stifter, og er især hyppig i alle yngre Naalesko i Smaalehnene og Trakterne om Chria. fjorden. I Chr. sani den allerede sjelden i de ostlige Dele, saasom i Nedenæs, | endnu ikke bemærket i Landets vestlige Kystegne. m ruger den endnu temmelig hyppigt om T.hjem og i Ørke | (Lundgr.), er truffen i Værdalen af Nilss., men synes x overskride den 65?. Motacilla, Lin. Curruca garrula, Phyllopneuste, Mey. 20. P. Trochilus, Lin. Talrigt udbredt i alle Landets og ruger overalt fra Hvalgerne op til den russiske Grændse, Kystens Øer, og paa Fjeldene op i Vidiebeltet. y Motacilla, Sylvia, Lath. Ficedula, Koch. 21. P.abietina, Nilss., rufa, Bechet, Ruger alm. i leskove fra Hvaløerne omtrent til Polarcirkelen; ifølge N f. 1854, p. 134, er den fundet rugende endog i Østfinn Langs Vestkysten er den ikke sjelden endog i Lovskovene; ved Stavanger (Landm.), ved Bergen (Lilljeb. Upsala Ve Årsskr. f. 1860), og i Søndfjord (Landm.), men sees her under Trækket. Paa Fjeldsiderne forsvinder den i Rege?! subalpiske Gebet, men er dog trutfen paa Dovre (Sundev. e fogl. p. 67). Blev i 1816 truffen i Størdalen af Nilsson, ham første Gang beskreven som scandinavisk Art; Aa bemærkedes den omtrent sammesteds, ved Beitstadfjorden, (Tageb. p. 69). Sylvia, Lath. Ficedula, Koch. ! P. Sibilatriz, Bechst., sylvicola, Lath., antages at være ope skoven ved Laurvig, men intet Indiv. er endnu skudt. Schrader ani forekommende i Østfinm. (Cabanis Journ. f. 1853 p, 252), men dette P af Smf. i Ófy. af Kgl. Vetensk. Akad. Förh. f. 1861, p- 79- 195 Ficedula, Koch. |n 22. F. Hypolais, Lin. Er udbredt i de lavere Dele op ti "Helgeland, hvor den er truffen af Nilsson; ved Bodø under 6719 "blev et enkelt Ind. skudt af Mr. Godman i 1857 (Ibis f. 1861 p. 8). Hyppigst forekommer den i Kysttrakterne, hvor den ruger alm. i Egnene om Chr.fjorden, i Nedenæs, langs hele Vestkysten, _ Grad tiltaget i Antal i de senere Aartier, I de indre Dele synes ` lehammer (Nyt Mag. f. Naturv. 14 B.), samt i Land (Printz). Mo- ei: | | tacilla, Lin. Sylvia, Lath. Hypolais icterina, Degl. Calamodyta, Mey. 23. C. shoenobaenus, Lin, Phragmitis, Bechst. Forek. SEN og her i de østlige Stifter lige op i Finmarken, men dens "Udbredelse er endnu lidet kjendt. I Smaalehnene er den oftere bem., og ruger uden Tvivl aarlig, saasom paa Hvaløerne (Nyt : Mag. f. Natur. 15 B. p. 6); ved Chra. er et enkelt Ind. fældet H Cons. Siebke Vaaren 1847. I de nordlige Dele af T.hjems Å Stifter den bemærket i 1808 af Mr. Hewitson (Jard. Mag IL p. 309); - Hyppig Høsten 1849 ved Tromsø (Lilljeb.), er fanden af v. Wright ic Sy Kautokeino, og angives af Sommerf. som muligens forekom- "ni CO 7 00 077 ar Ee e a a E i e SE A Ea LOC ENERO SE RUND ELM. EE E EEN E e E ICI ax pr È SE KS SE Ote, Caricicola, Brehm. pe Lanius, Lin. SE PW L, Excubitor, Lin. Ruger hist og her over hele Lan- det, muli Fl "samt i Trakterne om T.hjemsfjorden, og har i en paafaldende - E den at forek. sparsommere, men er dog fundet rugende ved Lil- - E À Nordland opgives den som bem. paa flere Steder af Boie ¡11817 . Mage». p.257, 273), og ved Bodø Sommeren 1857 af Mr. Godman — Misr 1861 p. 82). Fra Finmarken omtales den som temmelig ponds i Østfinm. Motacilla, Lin. Sylvia, Lalh. Calamoherpe, | « gens med Undtagelse af de laveste sydøstlige Egne. I Er Sydlige Stifter er den bem. om Sommeren paa Hadeland (Rasch, i : Nyt Mag. f. Naturv. 1 B.) og i Valders, men sees overalt helst ` S Pus Trækket og om Vinteren, da den ikke er sjelden pas de * te Steder saavel i de vestlige, som østlige Dele. - Hyppigst har ` ` eg 126 den vist sig nordenfjelds, hvor den er truffen rugende paa fl Steder i T.hjems Stift, saasom ved Christiansund (Rasch), if dalen (Brandt) og i Ørkedalen (Lundgr.). Mod Nord forek. endog i Østfinm., hvor den ruger i Tanaelvens Dalføre (No 2. L. Collurio, Lin. Er hovedsagelig indskrænket til lavere Dele af Chria. Stift, hvor den paa visse Steder fore stort Antal, fornemmelig i Trakterue omkring Chria. fjorden lerede ved Mjøsen bliver den sjelden; den er truffen paa marken, er usikker rugende i Land (Printz) og overskrider Fjeldryggen. I Chr.sand St. ruger den sparsomt i de Dele, saasom ved Næs Jernværk (Aall), men sees noget hyp) under Træktiderne. Langs Vestkysten vides den blot obse 7 i Etne i Hardanger, sidste Gang i Juli 1867 (Smf.) Enmeotl nus, Boie. Muscicapa, Lin. a 26. M. atricapilla, Lin., luctuosa, Temm. Ruger à Antal overalt i de lavere Dele op til Salten, sparsommere denfor Polarcirkelen, men dog til og med i Ostfinm. (Smf. ^. 78). Paa Fjeldsiderne stiger den hyppig fra de øverste skove op i Birkebeltet, saasom paa Dovre. Ficedula, P Butalis, Boie. 21. B. grisola, Lin. Udbredt alm. over hele Land ruger, ligesom foreg., fra og til i Østfinm. (Smf. I. c. p. 78). 5 terne omkring T.bjemsfjorden og paa flere Steder ved de D og vestlige Kyster er den endog hyppigere, end denne; Se i Regelen det omvendte Forhold finder Sted. Paa Dovre à bemærket ovenfor Naaletræernes Grændse (Nyt Mag. f. 2% 14 B. 152). Muscicapa, Lin. | Troglodytes, Vieill. HE parvulus, Koch, europaeus, Leach. Har nemste Udbredelse i Landets vestlige Kysttrakter, hvor d særdeles talrigt fra Stavanger af indtil Egnene om T.hjemé 1 127 de indre østlige Dele forek. den i noget mindre Antal, og sees i de sydligste og laveste Egne fornemmelig om Vinteren. Paa Fjeldet forsvinde de ved Naaletræernes øverste Grændse. Mota- cilla Troglodytes, Lin. Yon Parus, Lin. : EC 29. P. major, Lin. Overalt alm. op til T.hjemsfjorden, Sparsommere nordenfor indtil ovenfor Polarcirkelen, hvor den er - truffen i Salten af Smf. senior (Beskr. over Saltdalen, 1827). Paa Fi TNT PRE Aer ` eldsiderne forsvinder den allerede i de subalpinske Dele. E P. caeruleus, Lin. Ruger temmelig almindelig i alle - Landets lavere Dele, omtrent op til Nordland. Af Smf. den ældre * den truffen i Finmarken (Top. Journ., 24 Hefte). Hyppigst Irch, den muligens i Kysttrakterne, og er om Vinteren paa en- kelte Steder, saasom omkring Chria., næsten ligesaa hyppig som _ P. palustris. Forsvinder allerede i det subalpinske Gebet. Cya- 3 nistes, Kaup. ks A EN pre Pk some dEr -= 31. P. ater, Lin. I ale Naaleskove alm. Rugefugl fra Hval- pone op til Polarcirkelen, sjeldnere nordenfor, hvor den dog er _ bemærket af Nordvi i Aarene 1856 og 1859 ved Vadsø. I Chr.sand Mer den hyppig i de østlige Dele, men forek. paa Vestlandet Dot i de indre, mod Langfjeldene grændsende Dalfører. Over- skrider neppe nogensinde Naaletræernes Grændse paa Fjeldene. LA gel, Se KS E TRP. borealis, De Selys Longch., Baldensteinii, Salisbury." Ruger alm, i alle større Naaleskove, helst i de noget høiereliggende, fta Hvaløerne til og med i Østfinm., hvor den er Standfugl (Smf., ` Nordvi), I Chr.sand St. er den hyppigst i de østlige Dele, men fee Ogsaa langs Vestkysten paa flere Steder i Fyrreskovene, saa- Allerede 1897, altsaa 16 Aar inden De Selys Longchamps beskrev denne Art n ner Navnet P. boreali s, var den opdaget i Schweizer-Alperne af Conr. m s denstein og af ham beskrevet under Navn af P. cinereus montanus; --— ; Tschudi. Thie, d. Alpenw. 8te Aufl. 1867, p- 255). "denne Opdager er den af Salisbury benævnt P. Baldensteinii. (Tsch ™ Å 128 som ved Bergen og i Søndfjord (Landm.). Paa Fjeldsiderne skrider den hyppig Naaletræernes Grændse, og rage SØ (Nyt Mag. f. Naturv. 14 B. p. 152). Dens Udbredelse i F P. palustris er endnu ikke tilstrækkelig bekjendt. råe 33. P. palustris, Lin. Er hovedsagelig indsk Landets sydlige og vestlige Dele, hvor den forek. alm. ste op til T.hjem; nordenfor er den angivet fra flere Ste Smf. sen., Boie, Godman, Schrader o. a.), hvilket alt turde | været forgaaende Art; den opgives at mangle i Østfinm. (Smf. p.80). Langs Vestkysten er den alm.; paa Fjeldsiderne fi ge mer den sjelden ovenfor AUN Greendse. Poecila, Ka i 34. P. cinctus, Bodd., sibericus, Gmel. Alm. Stan de fleste af Finmarkens Fyrre- og Birkeskove, især inn elven, Altenelv og i de øvrige større Dalfører, forek. saa hist og her paa Fjeldskraaningerne ned gjennem og T.hjem Stifter, og bliver atter hyppig paa de sydlige især paa Dovres og Langfjeldenes Forgreninger lige ned | lingdalsfjeldene, hvor den i 1827 blev første Gang bem. af Prof. Lovén. I størst Antal forek. den i Fyrrebeltet Grændse paa Fjeldene mellem Gudbrandsdalen og Val nemmelig i Vaage; i 1863 blev den af Dr. Printz funden endog saa langt ned, som ved Odnæs i Land under 603": T 800 o. H. Poecila, Kaup. Lophophanes, Kaup. E 95. L. cristatus, Lin. Udbredt som Rugefugl or .. 64^, hvor den endnu er alm. om T.hjem og de omkrin| Trakter Børsen, Ørkedalen og Surendalen (Lundgr.). den talrig i de sydøstlige Naaleskove, og er saaledes paa E gerne blandt de hyppigst forekommende Arter (Nyt MM 15 B. p. 7.) I Chr.sand Stift er den endnu hyppig i Dele, men langs Vestkysten er den blot hist og her FA i Fyrreskovene, især om Vinteren, saasom i Ry fylke | ved Bergen (Koren), og ved Chr.sund. Paa Fjeldsi den neppe nogensinde over det subalp. Gebet. Paru 129 + Orites, Moehr. +36. 0. caudatus, Lin. Ruger alm. paa de fleste Steder i — e østlige Stifter fra Smaalehnene indtil ovenfor Polarcirkelen, hvor den, ifølge Smf. sen., er Standfugl i Saltdalen under 670, 1 na Vestlandet ruger den sparsomt i de indre Dele, og sees i Kysttrakterne i Regelen blot familievis Høst og Vaar. Paa Fjeld- "Siderne stiger den undertiden op i de øverste Naaleskove, hvor À er truffen i Aaseral (Sch.), og paa Dovre (Sundev. Sven- ska fogl, p. 92). Parus, Lin. Mecistura, Leach. Acredula, — Certhia, Lin. | + 31. C. familiaris, Loi. Forek. alm. i alle lavereliggende ` ` Naaleskove, idetmindste indtil Eguene omkring T.hjemsfjorden, — E endnu er hyppig i Ørkedalen og Børsen (Lundgr). I ` sand Stift er den endnu alm. i Nedenæs, men sjelden langs ` hele Vestkysten, hvor den blot er bem. paa enkelte Steder under | “tektiderne, saasom i Etne i Hardanger (Smf.). I 1770 blev et — 5 fanget paa Søndmør af Strøm, og af ham beskreven i T.hjem- e Selskabs Skrifter under Navnet Motacilla scolopacina. re g Sitta, Lin. å 2 EM A europaea, Lin. Temmelig hyppigt rugende i de M. E m sydlige og vestlige Dele, men bliver allerede sparsom i de - Å et Fre Dele af Gudbr.dalen, og synes neppe at overskride Dovre. 3 4 Vestky sten er den i Regelen alm. i alle Birkeskove, og er ` p 9p til Søndmør (Fabricius, Reise n. Norw.) under ee Chelidon, Boie. Ze Å ES C. urbica, Lin. Ruger alm. colonivis overalt i de øst- 24 | E- Dele af Landet, sparsommere nordenfjelds, men dog til og — E Ostfinmarken (Smf. 1. c. p. 78). Langs Vestkysten forek. — a i ringere Antal, men dog ingenlunde, sjelden, og ruger paa - o * Steder alm., saasom ved Bergen. Særdeles, talrigt ruge de ` vane Belerhuse i Birkebeltet, og endog colonivis heit over — > "Selsk. Forh. 1868. 9 Te E (Sundev. ), samt i Østfinmarken, hvor den i 1866 udruged . 130 dette i Fjeldvægge, saasom paa Blaahøerne paa Dovre(N f. Nat. 14 B. p. 153). Hirundo, Lin. Hirundo, Lin. 40. ad år det Lin. Alm. rugende SE østlige E r € i Vadso (Nordvi), og paa Svanevig ved Pasvig-Elven (Esm. D: de vestlige Dele af Landet forek. den sparsommere, fornem i Kysttrakterne, hvor den dog spredt findes rugende paa d Steder. I langt ringere Antal, end foreg., ruger den oven letrægrændsen paa Sæterhusene. ST Albinos ere skudte og bem. flere Gange ved Chria.. øvrige sydlige Dele af Landet. Cecropis, Boie. Cotyle, Boie. Al. C. riparia, Lin. Udbredt som Rugefugl fra de ste Egne op til den russiske Grændse: nordenfor Polar samí paa de fleste Steder langs Valise er denne den h forekommende Art. Paa Ejeldet findes den rugende paa T langt op i Birkebeltet, saasom paa Dovre og i Ronderne Te f. Nat. 14 B. p. 138). Hirundo, Lin. Motacilla, Lin. 42. M. alba, Lin. Udbredt i alle Landets Dele op russiske Grændse, paa Fjeldsiderne saa høit op, som disse boede. Overvintrende Indiv. ere bem. i Hardanger 1828 og: ved Porsgrund 1846 (Schüb.), og ved Chria. 1863 (Nyt B. p. 340). Individer med sort Ryg ere bem. ved Chria. 1859 (Esm Å Aaseral i Chr.sand St. 1866 (Schib.); muligens har de | Localvarieteten M. Yarrellii, Gould, lugubris, Temm. mannia f. 1854 anføres som bem. »i det vestlige Norgé Ze gulhvid Albino har opholdt sig ved Chria. paa det sam Aarene 1862, 1863 og 1865. ST 131 Budytes, Cuv. 43. B. flavus, Lin. Søndenfor Fjeldryggen ruger den næ- ` sten alene i Birkebeltet paa Fjeldene ned til Thelemarken, og sees kun undtagelsesvis om Sommeren nedenfor det subalp. Gebet; _ paa Lavlandet er den alm. alene under Træktiderne. I de nord- "lige Stifter ruger den alm. ogsaa i de lavere Dele, lige op til den y russiske Grændse, paa Øerne dog stedse i ringere Antal. Langs Vestkysten er den til enhver Aarstid sjelden, og vides endnu ikke med Sikkerhed bem. i Kystegnene i Bergens Stift. ns Saavel Varieteten ni gricapilla, Bonap. (borealis, Sundev.) — Som Hovedformen forek. i Landet og ruge om hinanden, saavel E i de sydlige Dele, saasom paa Valdersfjeldene (Printz), som i Øst- - finm, (Smf. 1. e p. 78). Overalt synes dog Varieteten at være T den hyppigste af Formerne, men forek. ingenlunde, som paastaaet, ; udelukkende. En Albino, gulhvid overalt, bemærkedes i Gudbr.- 3 dalen Aug. 1866. Motacilla, Lin. Anthus, Bechst. em A. rupestris, Nilss., obscurus, Penn. Ruger alm. paa — Holmer og Skjær fra Hvaløerne op til den russiske Grændse, men Sjelden langt indenfor Fjordmundingerne; aldrig er den truffen i Landets indre Dele, og kun et enkelt Individ er skudt af Forf. Ovenfor Chria, April 1862 (Nyt Mag. f. Naturv. 13 B. p. 345). à Overvintrer regelmæssig i Flokke langs Vestkysten, og er gjen- ` bës Gange skudt af Cand. Landmark saavel i Søndfjord i Decbr. i: 1865 08 1866, som ved Stavanger i Januar 1867. Bcc 7 RS ario A A AE > ear E A MO NE an tf iE m AE EE E or PANAS EE 4. A pratensis, Lin. I Landets sydøstlige Stifter ruger den yderst talrigt, men næsten udelukkende, i Vidiebeltet paa | . Fieldene lige ned i Chr.sand Stift, men i de lavere Dele blot hist 98 her paa de flade Kystøer saasom Hvaløerne (Nyt Mag. f. Na- turv, 15 B, otl SCH 98 Vaar besøge de i stort Antal alle de sydlige Lavlande. Tm eich tuda, : P 9* E p.22). Langs Vestkysten fra Jæderen af og nordover i S : i ZS Z Sen russiske Grændse ruger den alm. lige i Havets Niveau. ` ` 182 46. A. cervinus, Pall, rufogularis, Täis : E Finmarken, fornemmelig i Trakterne om —M den endog er hyppigere, end foreg. Art (Smf., Nordvi). des er den bemærket af Lilljeb. ved Tromsø (Vetensk. Ak. | 1849), samt mod Syd saalangt som ved T.hjem (Meves) 47. A. arboreus, Bechst. Som Rugefugl udbredt å og er alm. endnu ved Tromsø (Lilljeb. Vetensk. Akad, He 1849). Den tilhører fornemmelig Landets indre Dele, og f derfor temmelig sparsomt i hele Bergen St, Paa Fjeldsiderne: den sjelden op over Naaletræernes Grændse, men er dog fr | truffen i Birkebeltets lavere Dele, saasom paa Dovre. Alau Corydalla, Vig. : 48. C. Richardi, Vieill. Et enkelt Individ er sl Frederikshald i August 1843, og opbevares i Univ. Mus ` Nyt Mag. f. Naturv. 5 B, p. 38). Anthus, Bechst. ` Cynchramus, Boie. * 49. C. miliaria, Lin. Blev i Juni 1867 funden "paa Jæderen af Cand. Landmark; af 3 skudte Individer et i Univ. Mus., et i Bergens ie Emberiza, Lin. i Mech, Ee Cab. Miliaria valida, Brehm. ` Emberiza, Lin. E 50. E. citrinella, Lin. Alm. op til Bodo under! ; SS “nere nordenfor, men ruger dog sparsomt paa Fastland Ge i Østfinm. (Smf. 1. e. p. 80). Paa Fjeldsiderne 0 . den undertiden Naaletræernes Grændse, og træffes opiB En bleggraa Albino er skudt i Nedenzs,. og opber. À Samling paa Nes Jernværk,? cox E hortulana, Lin. Tilhører som mee deis sydlige og østlige Dele, hvor den i enkelte Loes s e r - rustica, Pall, angives i Cabanis Journ. f. Ornith. f. 1853 | : funden rugende af Schrader i Østfinmarken; men Rigtigheden af "betvivles saavel af Smf. (1. c. p. 80.) som af Nordvi. 135 amar St. er kun lidet sjeldnere, end foreg. Nordenfor Fjeld- - yggen er den endnu temmelig alm. om T.bjem og i Ørkedalen ` indgr.). I Chr.sand St. ruger den endnu ved Chr.sand (Clausen), synes langs hele Vestkysten næsten ganske at mangle; i Etne ardanger vides den blot enkelte Gange bem. om Vaaren (Smf.). Paa Fjeldsiderne stiger den undertiden op i de øverste Naale- ve, hvor den er (rufen paa Hemsedalsfjeldet og paa Dovre. 1ycyspina, Cab. Euspiza, Bonap. SE så ^ -92. E. shoeniclus, Lin. Sondenfor Fjeldryggen ruger den ` ort Antal i Vidieregionen paa Fjeldene, men stiger sjelden om ` — ommeren nedenfor det subalpinske Gebet; sparsomt er den truf- ` fen rugende paa enkelte flade Kystøer, saasom Hvaløerne (Nyt Mag. f. Naturv. 15 B. p. 8). I de nordlige Stifter ruger den alm. "i Havets Niveau lige op til den russiske Grændse. I de vestlige ` E e synes den kun at forekomme i ringe Antal, og træffes blot ` — tagelsesvis selv under Trækket; den ruger dog i Etne i Har- ger (Smf.). Høst og Vaar er den alm. overalt i de østlige avlande. Cynchramus, Boie. Ar D Plectrophanes, Mey. 2 53. P. lapponica, Lin., calcarata, Pall. es i ; "den (Smf. 1. c, p. 81), sjeldnere paa Verne, saasom Vesteraa- ` (Barth, nyt Mag. 8 B.), og blev i 1857 funden rugende ` ved - : odo (Godm. Ibis f. 1861, p.83). Sommeren 1861 blev den skudt ` EC iebeltet paa Dovre under 62% af Conserv. Siebke, 08 i Juli ue fundet rugende sammesteds af Forstm. Barth. Paa Lavlan- : 2. ré blot enkelte Ind. trufne om Vaaren, saaledes ved Chria. SS : 834 og 1839 (Nyt Mag. f. Nat. 13 B. p. 349), i Nedenæs 1846 Ul), paa Hedemarken 1861 (Stud. Bull), i Aaseral i Chr.sand St. We (Schüb.), samt i Østerdalen 1856 og 1857 Ve deriza, Lin. Centrophanes, Kaup. "M. p nivalis, Lin. Ruger alm. paa alle Snefjelde, | for- T "ess ovenfor Polarcirkelen, og her saavel e emne som 134 i det indre af Landet op til den russiske Grændse. I ringere. forek. den paa Fjeldene i de sydlige Dele, saasom paa D Ronderne, Jotunfjeldene og Langfjeldene med deres Forgr lige ned paa Thelemarksfjeldene og Norefjeld i Krydsherred 60%. Høst og Vaar, samt om Vinteren besøger den flokk landene, ofte, især i de nordlige og vestlige Dele, i talløse à rer. Emberiza, Lin. Pyrgita, Boie. he å 55. P. domestica, Lin. Alm. op til Lofoten, og er H" fra og til endog i Østfinmarken, dog uden her at have vage Ophold (Smf. |. e. p. 81). Fornemmelig tilhører den en østlige Dele, og mangler ganske i enkelte dybe og højtlig Dalførér i Chr.sand og Bergen Stifter. Paa Fjeldsiderne fø sparsomt de beboede Huse lige op i Birkeregionen, S Dovre. S Albinos omtales allerede af Pontoppidan 1753, og ere! bem. paa flere Steder i Landet. Et sort Ind. er bem. y e . 1860 (Lundgr.). Passer, Boie. Fringilla, Lin. Un 96. P. montana, Lin. Ruger temmelig hyppigt ! ES Districter af Landet, fornemmelig i Kysttrakterne, 08 sån . at udbrede sig videre. Den er alm. i Smaalehnene og . 9m Chr.fjorden, i Nedenæs (Aall), og ved Stavanger ` Langs Vestkysten er den blot bemærket sjelden ved Berge ren), og ovenfor Polarcirkelen i Ranen (Boie Tageb. p. 289) endog rugende i Varanger i Ostfinmarken Sommeren i l c. p. 81). I de indre Dele af Landet er den periodisk * mi Land og Valders (Printz); ovenfor Naaletrægrændssn er - E fen flokkevis paa Dovre Sommeren 1854 (Hartman, bidr. til F dinav. fogelfauna). Pa sser, Briss. Fringilla, Lin. Fringilla, Lin. 97, FR Coelebs, Lin. Alm. op til Polarcirkelen, E - endnu ruger i Saltdalen (Smf. 1827); enkeltvis er den b z - Å Lofoten af Boie. paa Fjeldsiderne stiger den ofte tra de 135 ste Granskove op i Birkebeltet. Overvintrer aarlig sparsomt saa- "di Kysttrakterne lige op til T.hjemsfjorden, som i de indre "Dele (saasom ved Lillehammer 1856). | 58. F. montifringilla, Lin. Sondenfor Fjeldryggen er den nemmelig hyppig i alle subalpinske Naaleskove samt i Birke- be tet paa Fjeldene, men forek. ogsaa i mindre Colonier rugende ` de fleste højereliggende Skovtrakter. Langs Vestkysten samt rdenfjelds op til den russiske Grændse ruger den i Birkesko- ne lige ned til Havets Niveau. Paa Lavlandet forek. den i rt Antal under Træktiderne, og overvintrer jevnlig enkeltvis, undertiden, saasom ved Chria. 1863—64, i store Flokke. : Chlorospiza, Bonap. RB. cC chloris, Lin. Ruger alm. i alle de sy dlige Stifter til Egnene om T.hjemsfjorden, hvor den ved T.hjem og i Or- ` Di len endnu er hyppig og ofte overvintrer (Lundgr.). I Lan- s indre Dele synes den at forek, i noget ringere Antal, end i Aysttrakterne. Ovenfor Granbeltet paa Fjeldene vides den ikke ` ^ være observeret. Fringilla, Lin. Linota, Bonap. js 60. d cannabina, Lin. I de lavere Dele af de østlige stif- ^ ruger den alm. op til Fjeldryggen, sjeldnere i Bergen og ` S Jem Stifter, hvor den idetmindste er bemærket saa langt mod j som i Surendalen under 63% (Brandt), og muligens gaar Å u højere; fra Finm. opgives den af Smf. sen. (Top. Journ. ei x orge 21 H.), men dette turde have været følgende Art. Paa- e siderne forsvinder den allerede i det subalpinske Gebet. S ingilla, Lin. en 61. L. flavirostris, Lin., montium, Gmel. Ruger hist og Å langs hele Landets Vestkyst op til Finmarken, dog spredt og — blot periodisk, Saaledes ruger den ved Chr.sand (Clausen), ved E "Së (Lilljeb. Ornith. bidrag p. 30), i Søndfjord (Landm.), Nord- e: "d (Stud. Jensen), ved Bodø (Godm., Ibis f. 1861, p. 84, i Lo- e veg. Tageb. p. 156), samt ved Tromsø (Use Vet. Ak Cl 136 Handl. f. 1849). I de indre Dele er den funden ruger vis paa enkelte Punkter i de subalpinske Dele, saasom i Vi rusten i Gudbrandsdalen (Rasch), paa Dovre (Nyt Mag. f. 14B. p. 254), samt paa Filefjeld (Stud. Hvoslef). Paa Lavlan de alene Vaar og Høst, samt om Vinteren, enkelte Aar i stor Ved Chr.sand ere 2 Albinos bem. og den ene fældet sen). Fringilla, Lin. de Acanthis, Keys. & Blas. 62. A. Linaria, Lin. I de sydlige og vestlige stifter rer den som Rugefugl Birkeregionen paa Fjeldene, og er | paa Dovres og Langfjeldenes Forgreninger lige ned i Chr.sa Stift, Nordenfor Fjeldryggen ruger den yderst talrigt i Bir vene gjennem T.hjem og Tromsø Stifter, saavel paa Øerne, i det indre af Landet op til den russiske Grændse. Om ren og under Træktiderne besøger den de lavere Dele, TR enkelte Aar i overordentlig store Skarer. Fring illa, Lm. thus, Cab.. Angaaende Varietelen alnorüm, Brehm, mag nirosiris, . dev., mangle endnu Observationer fra de fleste af Landets .. Ved Christiania er den fra Høsten til Vaaren omtrent ligesa Pig, som Hovedarten. (Nyt Mag. t Naturv, 13 B. p. 351). : 63. À spinus, Lin. Har sin fornemste Udbredelse i de ka lige og østlige Stifters Naaleskove, hvor den ruger wen ; ` Egnene omkring T.hjemsfjorden, og er endnu truffen i SW" (Nilss.). Langs Vestkysten forek. den sparsomt i pytt de saasom i Etne (Smf.), og i Søndfjord (Landm.). Paa Fjeldets | Stiger den undertiden op i Birkebeltet, hvor den er 9% . paa Hemsedalsfjeldet og paa Dovre. Fringilla, Lin. ch mitris, Boie. Carduelis, Briss. Spinus alnorum, Carduelis, Briss, ; ¿Ae C. elegans, Briss. Ruger hist og her i de ~ Sende Dele af de sydlige Stifter, men bemærkes sjelden Å Tunkhdeme og om Vinteren, Langs Vestkysten ruger Nord er den truffen ved Throndhjem (Conserv. Storm), samt Å E. aasen under 641? (Brun, Sneaasens Beskr.). Af Lehm anfg- Adis Egi deo ow le sig. Ifølge Wallengren, Die Britz. d. Vögel Scand., er den erket „sjelden paa Dovre" (Naumannia f. 1854). Fringilla D 18, Lin. Carpodacus, Kaup. 65, C. erythrinus, Pall. Ikke sjelden i Østfinmarken E elven, hvor den ofte er fundet rugende ved Polmak og Skugge ordvi i Breve af 1867 og 1868). Fringilla, Lin. Lozia, Lin. — rrhula, Temm. Erythrospiza, Bonap. Corythus, Cuv. ; 66. C. Enucleator, Lin. Ruger sandsynligvis hist og her noue Pater E SR svenske og e rende, EM bemærket om Sommeren af Smf, sen, (i Mae. staar: Juli Host og Vinter besoger den flokkevis, enkelte Aar i store ` , de østlige Lavlande sendenfor T.hjemsfjorden, fornemme- Ce É indre Trakter af Hamar og Chria, Stifter lige ned til Hval- 256, samt de østlige Dele af Chr.sand St. Langs hele Vest- er den sjelden, men dog enkelte Aar bemærket ved Ber- i oren); Strøm anfører den 1784 som observeret i Søndmør. Lin. mb us Moehr. | > Pyrrhula, Moehr. 67, P. vulgaris, Temm.,rubicilla, Bonap. Ruger alm, om ` end sjelden viser sig under Sommeren, i Skovegnene, saa- ide østlige Dele lige ned fra Smaalehnene og Trakterne om “den, som muligens især langs hele Vestkysten; mod Nord ider den Polarcirkelen, og er endog ifølge Smf. bemærket Ommeren i lemen. Høst og Vinter besøger den flo T de mere aabne og beboede Steder. Paa. jødene den " ee ovenfor Naaletræernes Grændse. Univ. Mus. Loxia Pyrrhula, Lin. Loxia, Lin. a 68. L. pityopsittacus, Bechst. Udbredt i de sydlige D op til T.hjemsfjorden, i Regelen temmelig sparsomt, men optræ- . der periodisk i stort Antal overalt eller i visse Districter, saas ved Chria. 1837 (Rasch), i Omegnen af Porsgrund 1840 (Sch ) og i Land 1862 (Printz). Langs Vestkysten er den bemærket hist og her, saasom ved Bergen (Koren), Molde (Rasch), samt endog ude paa det nøgne Fiskevær Grip Sommeren 1843 (Rasch). £ Fjeldsiderne er den bemærket ovenfor Naaletrægrændsen p Dovre Sommeren 1861 af Conserv, Siebke. 69. L, curvirostra, Lin. Ruger temmelig hyppigt i Nà _ leskovene omtrent op til Polarcirkelen, mindre talrigt, omend i genlunde sjeldent, i Bergen St.; i Ostfinmarken ere et Par bemærkede i Juni 1859 (Smf. l c. p. 81). Periodisk opt? . den i visse Trakter overordentlig talrigt og ruger i Mængd Y som ved Chria. 1863, cfr. Nyt Mag. f. Naturv. 13 B. p. 368), men f svinder atter og Optræder i samme Antal Aaret efter paa e? det Sted, (var i 1866 naaet op til Ørkedalen, Lundgr.). Vis neppe nogensinde ovenfor Naaletrægrændsen. | 70. L. leucoptera, Gmel., bifasciata, Brehm. Sparsom mærket, hidtil blot af Conserv, Siebke i Chria. Omegn Det Indiv. blev skudt i Aug. 1840, og opbevares paa Univ. Mus.; $ bemærkedes d Indiv, i Oct. 1852, og atter 3 Høsten 1858, i den botaniske Have paa Tøjen (Nyt Mag. f. Naturv. 13 B. P- Coccothraustes, Briss. Y, C. vulgaris, Briss. Viser sig fra og til, men neppe e iden sydlige Del af Landet. Ved Fr hald ere 2 Indiv. skudte, sidste Vaaren 1860; ved Chria. er den oftere bemærket om Vin . Og Vaaren, sidste Gang fra Jan. til Mai 1868; et Ex. er Jan. 1633. Hyppigst har den vist sig i Nedenæs i Chr: 139 hvor den i 1846—48 var endog temmelig hyppig om Høsten i ed Næs Jernværk; i de senere” Aar har den vist sig her blot "enkeltvis, sidste Gang Sommeren 1861 (Aall). Fringilla Cocco- thraustes, Ill. | Sturnus, Lin. RS. vulgaris, Lin. Alm. rugende op til Lofoten, og er "enkeltvis skudt i Ostfinm., sidste Gang endog i December Maa- ned 1856, (Smf. 1. c. p. 77). I overvejende størst Antal findes den | overalt langs Vestkysten fra Chr.sand afog op til T.hjemsfjorden, | Wei den fornemmelig om Høsten forek. i talløse Skarer; mod Øst i aftager deres Antal. Overskrider som Rugefugl neppe Granre- _gionen, men har dog vist sig lige op paa det nøgne Højfjeld, ` saasom paa Nystuen paa Filefjeld (Stud. Hvoslef). ‘Overvintrer fra og til enkeltvis eller i smaa Selskaber langs hele Kysten. . Mere eller mindre fuldstændige Albinos ere skudte paa Jæ- deren, ved Stavanger (Bahr), ved Bergen (Koren), paa Hadeland 2^ (Hammer Top. Journ, f. Norge, 21 H.), og i Ørkedalen (Lundgr.). ` E. SC Corvus, Lin. coo M . 8. C. Monedula, Lin. Ruger i Landets indre, østlige Dele E. ; e lr mindre Colonier. Især forekommer den talrigt paa Romerike, : Hadeland, i Egnene om Mjøsen (især paa Hedemarken), samt oven- Sydligste Dele, saasom omkring Chr.fjorden og i Chr.sand St., sees - ^ næsten alene under Trækket, langs Vestkysten sjeldent selv Under disse Tider, men er dog bemærket fra og til ved Stavanger Bahr), Bergen (Koren) og i Nordfjord (Krogh). Lycos, Boie. "E 6 ER Lin. Har sin fornemste Udbredelse i Kystdi- Skicterne, hvor den ruger fra Hvaløerne op til den russiske - Grændse, men forek. især i stort Antal paa Øerne ovenfor Polar- 2) "Sen, hvor den overalt er stationær. I de indre sy dlige pee "ger den helst i Fjeldtrakterne, i Regelen temmelig sparsomt; paa- for Fjeldryggen i Trakterne omkring T.hjemsfjorden. I Lew > 140 ' Lavlandet sees de alene under Træktiderne, samt om V Synes at aftage ikke ubetydeligt i Antal Aar for Aar. — 75. C. frugilegus, Lin. Ruger aarlig sparsomt, disk i store Skarer, i de sydlige Stifter. Mellem Aarene 1 1843 forekom den colonivis i større eller mindre Antal i Sr nene, omkring Skiensfjorden, ved Chria., i Hallingdal, ved Ko berg, i Land, paa Vestlandet ved Bergen og i Nordmør, — ovenfor Fjeldryggen i Opdal, og lige op til Namdalen (Nyt M £ Naturv. 4 B. p. 169, 13 B. p. 380). Senere have de oftest sig flokkevis om Vinteren eller under Trækket i de sydlige D fornemmelig i Kysttrakterne op til T.hjem, men ruge dog somt hist og her. I vertical Retning har den undertiden 0 det de lavereliggende Egne, og er endog fundet rugende o | paa Dovres nordlige Afhældning (Rasch). Trypanocoraz, 76. €. Cornix, Lin. Alm. rugende overalt til den Es Grendse, paa Fjeldene op i Birkeregionen, i de nordlige L . fornemmelig paa Øerne. " - p + Albinos ere skudte hist og her; 2 Ex. fra Chria. Omegn - bevares paa Univ. Mus. ; | S id Localvarieteten C. Corone, Lin., er skudt paa Hedem — (Nyt Mag. f. Naturv. 1 B. p. 384), samt i Aamot (Rasch), . tages bemærket ved Porsgrund (Sch.), samt ved Næs Jer . fAslD. Ved Chria. fandt Cons. Siebke Vaaren 1853 grå "parret med Hovedarten (Nyt Mag. f. Naturv. 12 B. p. 380). andre Angivelser ere usikre, Pica, Briss. o P caudata, Ray. Ruger alm. op til Alten, spår . hordenfor, men dog til og med paa flere Steder i Ostfinm. ( Paa Fjeldsiderne er den alm. endnu i det øverste af ha . grændsen, og besøger ofte, tildels i Flokke (Boie, Tageb: . 9g 325) Fjeldstuerne paa det egentlige Hoifjeld. . Albinos omtales allerede i Brünnichs Ornithologia ` Senere ere de — de E af Landets Distric- ER E i Hallingdal 1802 (Wiel, on Journ. H. 31—32) og Østerrisøer 1865 (Præp. Feragen). Corvus Pica, Lin. Nucifraga, Briss. A N. Caryocatactes, Lin. Ruger hist og her i de syd- | covtrakter, men neppe stadigt paa det samme Sted; gege Å sten (Nyt Mag. f. Naturv. 13 B. p. 374). Periodisk pee i store Skarer overalt, og forekom saaledes i 1833, 1844, - emmelig i 1847, tildels ogsaa de mellemliggende Aar, saa- ide sydlige, som vestlige Dele af Landet op til T.hjemsfjor- AE i oftere blev den funden rugende, saasom gjentagne Gange - 'sgrund og Skiensfjorden i Aarene 1840—48 (Sch.). Senere ` gen større Udvandring fundet Sted, men ofte bar den op- $ "hyppigt enkelte Aar i visse Egne, saasom i Smaalehnene, se SE eleg en SE ser og i "Corvus, Lin. Caryocatactes guttatus, Nilss. ` Garrulus, Briss. 6. glandarius, Lin. Alm. , ofte periodisk rugende i 1 a Y Dele af de sydlige og ostlige Stifter op til Snaasen i T.hjem ` | ) Langs Vestkysten forek. den sparsomt, men er deg : rket paa flere Steder, saasom i Ryfylke (Bahr), par hes (Smt.), ved Bergen (Koren), og i Nordfjord (Krogh). "forsvinder den allerede i Granregionens øverste pos E ^s bycivora, Temm. Perisoreus, Bonap. 80. P. infaustus, Lin. Ruger alm. i Finmarkens in især østlige Dele, sparsommere sydover gjennem T.hjem Skovtrakter, men mere alm. i Trakterne søndenfor T.hjemsfjord I stort Antal forekommer den i alle høiereliggende Gransko Hamar Stift, saasom i Gudbr.dalen, Østerdalen og Valders til Land (Printz), i de høiereliggende Trakter omkring Mj saasom paa Skreifjeldene paa Thoten, og endelig sparsomt ned til Nordmarken ved Chria., i Numedal, paa Modum ogi Endnu sydligere ruge de i Thelemarken i Chr.sand Stift | 594", og have sparsomt vist sig om Høsten ved Næs Jern endnu en Grad sydligere. Den ruger neppe under eller o! : Naaletrægrændsen, men stedse helst i Granregionens overste Dele. Langs Vestkysten vides den aldrig bemærket. Corvus, Lin. 6 rulus, Briss. Ampelis, Lin. à; 81. A. garrulus, Lin. Besøger Host og Vinter alma .- kelte Aar i store Skarer, de sydlige Lavlande, fornemmelig indre Trakter af Chria. og Hamar Stifter, sparsommere Ve kysten og de nordlige Dele; i Østfinm. er den blot enkelte 6 bemærket, men ruger dog ved Anarjok i Sydvaranger (Nor Brev af 1868). Sandsynligvis forek. den ogsaa rugende hist her i de nordlige Stifter langs den russiske og svenske que 2 og er saaledes af Lilljeborg bemærket familievis ved Sulil om Sommeren. I de seneste Aar have de ligeledes vist gende i de dybe Skovtrakter søndenfor Dovre, men neppe Sinde aarligt paa samme Punkt. Sommen 1860 bleve saaledes Individer, hvoriblandt netop flyvedygtige Unger, skudte i Vou Lomsalmindingerne i Gudbr.dalen af Forstmester Barth; * ren 1858 bemærkedes den jevnlig i flere subalpinske Skove! ders af Districtslæge Printz, der ligeledes i Slutningen af BE fangede et Individ i Land under 619. Bombycilla, Briss. 143 Alauda, Lin. |. À. arvensis, Lin. Alm. udbredt i alle lavere og aabne af de sydlige og østlige Stifter op til Bodø, men findes aldrig t op i trange og skovrige Dalforer, og mangler derfor ganske hele Hallingdal, Valders, de øvre Dele af Gudbr.dalen og Øster- alen, samt i den største Del af Thelemarken og hele Mandals- i Chrsand St. I Bergen St. findes den næsten alene paa e flade Øer og de nærmest liggende Dele af Fastlandet, n paa Stordøen (Smf), Herlø ved Bergen (Koren), Gidskø, , samt Statlandet (Rasch), men er ukjendt i de indre Di- ' . Nordenfor 67? bliver den sjeldnere, men forek. dog ru- + gende hist og her til og med i Ostfinm. (Smf. 1. c. p. 80). VE É Et sort Individ opbevares paa Univ. Mus. 8. 4. arborea, Lin. Fornemmelig indskrænket til de lié sydøstlige Dele af Chria. St., hvor den især i Smaalehnene nkelte Steder ruger alm. Ventiler Chr.fjorden er den ikke SS ü paa Eker og Modum, i Grevskaberne, samt i Egnene om — e fjorden ; mod Vest ruger den sparsomt endnu ved Næs | dede i Nedenæs (Aall), men synes langs Vestkysten ganske E Corys, Reich. Galerita,. Bøje. i Otocorys, Bonap. | H 0. alpestris, Lin. Ruger i ikke ringe mene | østenfor Nordeap, fornemmelig talrigt i Trakten om Varan- Jorden, og er ikke ubetydeligt tiltaget i Antal i de sidste 30 Å Nordvi), efter at den her i 1837 første Gang blev antegnet - | %andinavisk Art af Prof. Lovén. Saavel Vaar- som Høst —— " gaar østligere end Norge, og den træffes derfor næsten ` S i Landets sydlige Dele; et enkelt Individ er skudt ved Chria. 1856. Allerede 1740—60 har Klein erholdt et Individ fra rimeligvis fra Finmarken (Sundev. svenska fogl. p. 128); Synes at vise, at den ingenlunde, som paastaaet, i de senere ` T indvandret i Landet Alauda, Lin. Phileremos, Brehm. | — saasom Hitter 'en (Lundgr.). Paa Fjeldsiderne forsvinder de S : ikke sjelden, men sees helst om Høsten. Paa nådde , 144 ; Upupa, Lin. 85. U. Epops, Lin. Viser sig fra og til, undertiden pe disk, i Landet, og er bem. i næsten alle dets Dele. I 1811 den temmelig hyppig i flere Egue af Chria. og Hamar $ saasom paa Thoten, i Elverum, og i Trakterne om e (Rasch) Her har den atter i de seneste Aar vist sig ved Ch om Vaaren i 1862 og 1864. I Chr.sand St. var den ikke $ | i Nedenæs i Aarene 1851—57 samt 1861—62, og fandtes et endog rugende i Moland (Præp. Feragen); 3 Individer fra e Jernværk opbevares i Aalls Museum. Omtrent samtidigt el Ex. skudt ved Stavanger (Esmark). Paa Vestlandet er den . rede beskreven fra Søndmør af Strøm (Suppl. til Søndm. Beskr. | 1784); i T.hjem St. er den bemærket ved Stenkjær (Boie Tageb p. 66), og ved T.hjem blev det ene af 2 Individer skudt : 1863 (Lundgr.). Nordenfor Polarcirkelen er den skudt i Helg (Rasch), i Alten 1836 (Naturf. Forh. 1840 p. 278), samti Vai Sept. 1849 (Nordvi). Ord. I. Zygodactyli, Vieillot. Gecinus, Boie. 86. G. viridis, Lin. Kager alm. i alle de : rede i de subalpinske Dele, Picus, Lin. Chloropicus 87. G. canus, Gmel., norvegicus, Lath. Temmelig pigt udbredt i de sydlige Stifter op til Eguene om T.hjems . Sparsommere nordenfor op til Polarcirkelen, hvor den er I "I Saltdalen (Smf. sen.). Alm. ruger den i enkelte Skovtr saasom paa Modum, hele Thelemarken ned til Skiensfjorden, * i de østlige Dele af Christiansand Stift; langs Vestkyste us fra de subalpinske Naaleskove undertiden op i Birkebeltet, —— paa Dovre (Nyt Mag. f. Naturv. 14 B. R 155). Picus, Lis. ged opicus, Malh. i Be Dryocopus, Boie. E. . D. Martius, Lin. Udbredt i alle Landets større Naw e sondenfor T.hjemsfjorden, sparsommere nordenfor, hvor ` er bemærket i Nordland af Hewitson (Jard. Mag. II. B.), samt I ten af Boie under 679. (Tageb. p. 140). Langs Vestkysten : ikke hyppig, men bemærket paa de fleste Steder under S tiderne. Overskrider neppe nogensinde Fyrregrændsen paå m ene. Picus, Lin. ub $ + Picus, Lin. 89. P. leuconotus, Bechst. Ruger spredt i de lavere Dele. ES Chria, 0g Hamar Stifter, paa enkelte Steder alm., saasom i —— alehnene, Egnene om Skiensfjorden (Sch), samt paa. Hede- arken, I størst Antal synes den at forek. i T.hjem Stifts syd- 2 Dele, hvor deni Orkedalen og Surendalen endog er den hyp- A vr. Nissen, Brandt) Mod Vest ` v endnu i i Nedenms KE St, men vides ikke med ` F TATA Lin. Ruger alm. og til Egnene om dE , Østlige Dele. Paa -Fjeldsiderne forsvinder Sr dian i det subalpinske Gebet.! da a Og forek. i HERA alm. i de fleste af Landets Egne Sydligste Dele op til den russiske Grændse, ogr ruger saave 3 sas. Forh. 1868. : E P e Ta 146 paa Lavlandet, som paa Fjeldsiderne op i Birkebeltet. Is Antal synes den at forek. i de indre østlige Stifters lavt-subalpi Egne. Langs Vestkysten er den sjelden, men dog bemærket og her, saasom i Nordfjord (Krogh, Topogr. Stat. Saml.). P lus, Brehm. SE : Apternus, Swains. ' : 92. A. tridactylus, Lin. Ruger temmelig hyppigt i $ trakterne og de subalpinske Dele af Landets østlige Egne, : Smaalehnene af og op til den russiske Grændse, fornemmelig | . Østerdalen, Gudbrandsdalen og Valders, samt nordenfjelds indenfor Polareirkelen. Vestenfor Laugfjeldene er den sjelden; den endnu ved Næs Jernværk i Nedenæs (Aall), men er langs v kysten blot skudt ved Bergen (Koren). Paa Fjeldsiderne er den | hyppig lige op i Birkebeltet. Picus, Lin. Picoides € paeus, Less. NE Iynx, Lin. ters lavere Dele, samt nordenfor Fjeldryggen op til T.hjem . den. I Chrsand St. bliver den allerede sparsom i de 95 : Egne, men forek. endnu ved Chr.sand (Clausen); langs hele | dets Vestkyst vides den aldrig observeret, og synes her gansk mangle. Paa Fjeldsiderne forek. den endnu i de øverste A skove, saasom paa Hemsedalsfjeldet og paa Dovre (Sundev | fogl. p. 146). | , Cuculus, Lin. 94. C.canorus, Lin. Jevnt og talrigt udbredt overalt . Savnes neppe i nogen af Landets Dele; i Østfinm. forek. den . ikke aarlig paa de samme Steder (Smf. 1. e. p. 77). Den i enhver Højde over Havet, og paa Vestkystens or a E Lofoten. Ord. I. Syndactyli, Illiger, Cuvier. s | Alcedo, Lin. 95. A. Ispida, Lin. Bemeerket sjelden piste og ora i: TUUM ydlige Del af Landet. I Omegnen af Christiania har den flere — vist sig mellem Aarene 1820—40, men ikke i de senere ` ' (Nyt Mag. f. Nat. 13 B. p. 389). Ved Frederiksstad er den — mærket af Sognepr. Schübeler i Febr. 1835; i Chr.sand St. har | p tidligere vist sig fra og til i Nedenæs, ved Næs Jern- t og ved Arendal (Aall).! Coracias, ati. w. C. garrula, Lin. Viser sig enkelt eller parvis om Vaa- llér Sommeren i Landets sydlige Dele, men neppe aarligt. gst er den un paa Eidsvold under 603”, fremdeles Be 2n Indiv. Za Mag. f. zeg? ABIH JL må Chria. | I Nedenæs er den ligeledes ofte fældet, det Cypselus, lll. | + C apus, Lin. Ruger alm. i de østlige Stifter søndenfor fjorden, hvor den endnu er alm. i Størdalen og T hje da Vesikysten forek. den paa de fleste Steder sparsomt im under Træktiderne, saasom ved Stavanger nasi i Gen i ien saasom i me ien: sees de Udflugter hen over det aabne Hojfjeld. Hirundo, Lin. ` Caprimulgus, Lin. | C. europaeus, Lin. Alm. Rare i i de s sydlige ia Mag. f. Naturv. 14 B. p. 156). -— Brandt). Striz, Lin. Nyctea erminea, Steph. de lavere Dele af Chria. og Hamar Stifter, sjeldnere 1 nord i Fjeldryggen, hvor den dog endnu er fundet om Somme _rendalen under 63? (Brandt). I Chr.sand St. er den ikke Ss Nedenæs (Aall), og forek. endnu ved Stavanger (Bahr — vides hidtil ikke bemærket i Bergen St. Strix, Lin. - den videste Udbredelse i Landet, og savnes ikke i noget af ( ar À hele Landet til den russiske Grændse. Langs Vestkys finmarken periodisk er endog meget talrig (Smf. 1. c. p- 76). skydes næsten aarlig i Egnene om Chr.fjorden (Nyt Mag. e. i 148 op til T.hjemsfjorden, hvor den oftere er bemærket om T. og i Ørkedalen (Lundgr.). Langs Vestkysten forekommer overalt i ringere Antal, end i de østlige Egne. Paa Fjeldsid overskrider den Naaletræernes Grændse, og er endog fun Lector Hartman oppe paa det nøgne Højfjeld paa Dovre Ord. IV. Accipitres, Linné. Surnia, Dum. 99. S. nyctea, Lin., nivea, Thunb. Ruger i ikke ringe Å tal paa Fjeldene ovenfor Trægrændsen, saavel i det Søndenfjeld: paa Dovres og Langfjeldenes Fjeldsletter lige nedi Chr.sand | som fornemmelig i Landets nordligste Dele, hvor den især i Vinteren besøger den fornemmelig i de Aar, da Lemmus nor foretager sine Udvandringer, de sydlige og vestlige Lavlande, ; turv. 13 B. p. 414), og langs hele Kysten op til T.hjeinsfj saaledes bleve Vinteren 1866—67 mindst 4 Individer sku omtrent 10 St. bemærkede alene i Ørkedalen og Surendal. dese | 100. S. passerina, Lin, pygmaea, Bechst. Alm. rug dium, Boie. | "ONES S, funerea, Lath., nisoria, Bechst. Har af all Dele. Den foretrækker det subalpinske Gebet for Lavlan ruger mer eller mindre hyppigt, periodisk talrigt, i de fleste religgende Naaleskove i de sydlige Stifter og nordover É 149 sparsommere, men er dog bemærket ved Bergen (Koren), i fjord (Krogh, Topogr. Stat. Saml.), og er beskreven fra Bond, ør af Strom (Supplem. 1784). Paa Fjeldene stiger den hyppigt E op Birkebeltet. Strix, Lin. SW E Brehm. 1 102. N.Tengmalmi, Gmel. Temmelig hyppigt, epkelié Aar Im. rugende i de sydlige og sydøstlige Skovtrakter, idetmindste ` å op til T.hjemsfjorden, hvor den er stationær endnu i Ørkedalen Surendal (Lundgr.). I Chr.sand St. er den hyppig lige op I SS Fjelddalene, saasom Aaseral (ëch. 3, og bemærket ved Stavanger ` ` ihr), men sees her, som overalt, helst om Vinteren. Paa Fjeld- ` siderne forek. den rugende endnu i Naaletræernes yderste Gr ændse, m i Valders (Printz) og i Løiten (Esmark). Strix, Lin. ` E We AE DAS ENE Ulula, Cuv. 10. U. lapponica, Thunb. barbata, Pall. Viser sig fra dil Host og Vinter, især i Aar, hvori Lemm., nor vegicus de | er fornemmelig i de seneste Aar skudt i de fleste af Landets dé. i Undtagelse af Bergen St. I Østfinm. ere de flere Gange ` ærkede (Smf. 1. c. p. 76), sidste Gang ved Pasvigelven Som- n 1866 af Prof. Esmark; paa det sidste Sied opgaves de at hyppige, og ruge uden Tvivl. I T.hjem St. er et Individ t i Snaasen, og opbevares i T.hjem (Lundgr.). Søndenfor "Myggen ere 8—10 Individer fra Tid til anden fældede alen Chria. og i Smaalehnene, hvoraf flere i Aarene 1862—64; vir.sand St. ere ligeledes flere Individer skudte i Nedenes i ene 1856—57 (Aall). Strix, Lin. Syrnium, Sav. ris 104. U. uralensis, Pall., liturata, Tengm. Er da e Senere Aar gjentagne Gange bemærket i Landet, hidindtil | dets sydlige Dele, men synes oftere at være overseet eller exlet, 08 forek. muligens i de fleste større Naaleskove. +3 r ere fældede ved Chria. og i de omkringliggende idste Gang i den botaniske Have i Nov. 1865 af Stu sand St. ved Arendal og Mandal (Rasch). Strix, Lin. Pi Blight, ` Strix, Lin. D . 105. S. Aluco, Lin. Alm. rugende i de sydlige og vest = Stifter op til T.hjemsfjorden, sjeldnere nordenfor, men bemæ enkelte Aar i Salten under 67" (Smf. sen. Saltdalens Beskr. I vertical Retning overskrider den ikke Naaletræernes Græ Syrnium, Sav. Ulula, Cuv. Bubo, Cuv. 106. B. maximus, Rants. Udbredt som Rugefugl fra H = øerne indtil ovenfor Polarcirkelen, saavel i de indre Dele, $ + muligens i størst Antal paa de bjergfulde Kystoer. I Finmé - er den ligeledes skudt fra og til, men forek. blot tilfældigt ( Paa Fjeldsiderne findes den især talrigt i de subalpinske DE c: og ruger hyppigt i og ovenfor Birkebeltet. Strix Bubo, Lim Otus, Cuv. — 107. 0. vulgaris, Flemm. Ruger spredt i Landets s lavere Dele, i Regelen ikke alm. Temmelig hyppigt forek. ' dog i Trakterne omkring Chria.fjorden, i Kr i sand Stift saasom i Nedenæs og paa Listerland (Aall), samt Chr sand (Clausen), men vides ikke bemærket langs Vestky ` I Landets indre Dele ruger den ikke sjelden i Land og Va o (Printz), og gaar mod Nord op til Egnene om T.bjemsfjo hvor den endnu i Ørkedalen er stationær (Lundgr.). 5 Ker. Otus, Lin. > Us 45.408... 0 brachyotus, Lin. Har sin fornemste Udbre 3 Vidieregionen paa Fjeldene, hvor den ruger alm. fra Thele: fjeldene op til Polarcirkelen; nordenfor denne forek. den 8 mere, men er oftere bemærket om Høsten til og med i hvor den antages at ruge i Sydvaranger (Smf.). Paa Lav | sees den helst under Træktiderne, ofte periodisk, de rugende saa langt ned som ved Chria., i Smaalehnene ` , samt i Nedenæs (Aall). Strix, Lin. Aegolius, Kop € Brachyotus palustris, Bp. Circus, Lacep. 109. C. cyaneus, Lin, strigiceps, Nilss. Bo edi NS ket. hist og her i Landet, og er opgivet at forek. endog i Fin- å Omkring Chria. har den oftest vist sig om Vaaren | (Siebke), men er ogsaa af Forstmester Barth skudt om Somme- fen; endvidere er den skudt ved Cbr.sand (Clausen). Ifølge Prof. me k EM en å skudt i Birkebeltet paa Dovre i 1832. Falco, Falco, Lin. F. Gyrfalco, Lin, candicans, ami: Ruger alm terne og Øerne ovenfor Polarcirkelen, især i Trak "i korte: (Sch.), Chr.sand (Cla sen), m Jæderen og ved Stavanger (Bahr), samt Y - Forhen fangedes de fleste Jagtfalke i Finmarke 152- Dele foretrekker den om Sommeren det alpinske Gebet, og forek. i ikke ringe Antal over hele Dovre og Jotunfjeldene med deres Forgreninger, men ruger ogsaa hist og her paa Lavlandet lige n i Chra.dalen og Smaalehnene (Nyt Mag. f. Naturv. 13 B. p. 40 I Kysttrakterne er den fornemmelig alm. under Træktiderne og . Vinteren, fra Hvaløerne op til den russiske Grændse. 113. F. Subbuteo, Lin. Er alene udbredt i de sydlige, vere Egne, hvor den ruger alm. i Trakterne om Chr.fjorden o . Smaalehnene op til Egnene om Mjøsen, sparsommere op gjenne d . Gudbr.dalen (Nyt Mag. f. Naturv. 14 B. p. 105) til Fjeldryggen, som den ikke synes at overskride. I Chr.sand St. er den endnu temmelig hyppig i Nedenæs (Aall), og ved Chr.sand (Clausen . langs Vestkysten er den skudt paa Jæderen (Bahr), og ved Be gen (Koren). : Et Individ med begyndende Melanismus, skudt ved Chria. — 1866, opbevares paa Univ. Mus. Dendrofalco, Bonap. ` | 114. F. Aesalon, Lin., Lithofalco, Gmel. Ruger alm. - Landets nordlige Dele fra den russiske Grændse ned til D hvor efterfølgende Art kan siges at indtage dens Plads; sonde - Fjeldryggen forek. den sparsommere, og næsten alene i Birke = gionen paa Fjeldene, men ruger dog hist og her paa Lach , lige ned paa Ringerike, Modum og Høiderne ved Chria. (59% hvor den overalt er alm. Høst og Vaar. Langs Vestkyst à den blot bemærket under Træktiderne hist og her, saasom : Stavanger (Landm.), ved Bergen (Koren), og i Søndfjord ( ( E Hvoslef). Aesalon Lithofalco, Kaup. Cerchneis, Boie. 115. C. Tinnunculus, Lin. Alm. rugende saavel ide à lige som østlige Dele op til Egnene om T.hjemsfjorden, spå mere nordenfor, dog ikke sjelden op til Polarcirkelen, ruger . Bode (Godman, Ibis f. 1861. p. 79), samt ved Tromsø aa E: Le p. 317), og er bemærket endnu ved Nordcap (Wallengr- ; _ annie f. 1854)... Paa Fjeldsiderné overskrider den fle I SH træernes Grændse, og træffes op i Birkebeltet. Falco, "n 153 Astur, Briss. . E À Palumbarius, Lin. Ruger alm. i næsten pe voxede Dele, og viser sig Kë undertiden ovenfor Nunletis lsen paa Fjeldsiderne. Falco, Lin. 7. A. Nisus, Lin. Alm. udbredt indtil ovenfor Eu v VE som Fastlandet, og overvintrer edel de E stegne. Paa Fjeldsiderne stiger den hyppigt op i Birke-. Accipiter, Briss. Falco, Lin. Nisus communis, Cub. Pernis, Cuv. 18. P. apivorus, Lin. Periodisk alm. i de lavere ydet Dele Omtrent til Dovre, som den endnu ikke har vist sig at le og ruger fornemmelig enkelte Aar hyppigt i de syd- ystegne, saasom i Smaalehnene og Trakterne om Chris — | Chr.sand St. er den alm. endnu i Nedenæs, men forek. Gen Vestkysten, hvor den b er bemærkes ved Ba d det er den fundet rugende i Valders (Printe), samt LL | og Østerdalen. Falco, Lin. 5 Bu teo, Bechst. B. vulgaris, Bechst. Ruger alm. i de lavere mats "e, fornemmelig i Christianiafjordens Omgivelser, er hyp ` og Valders (Printz), og forek. i Gudbrandsdalen op je ggen. Dens nordlige Grændse kjendes endnu ikke mec 8. ed; Sommeren 1866 troer Prof. Esmark at have observ inm. I Chr.sand Stift er den temmelig alm. i Kysttrak- ikke sjelden langs Vestkysten, saasom ved Stava * i Hardanger (Smf.) og i Sondfjord (Landm.). r . gende langs Vestkysten, samt nordenfor Dovre op til den E SOmt Lavlandene, og er stationær selv i Østfinm. Ve z Fal de sydlige Lavlande, især i Kysttrakterne østenfor Lindesn: somt de lavere sydlige Dele; ved Chria. er den oftere bema især om Vaaren (Nyt Mag. f. Naturv. 13 B. p. 408); mod 1849. I de vestlige Dele er den flere Gange bemærket i N E "re talrigt rundt hele Kysten fra den russiske D 154 Fjeldsiderne forsvinder den allerede i de subalpinske "ET r Buteo, Lin. | 120. B.lagopus, Lin. Aus rugende paa Fjeldene ove | - greendsen, fornemmelig indenfor Polarcirkelen, saavel paa € som paa de indre Hoisletter; noget sparsommere forek. den sy til Egnene om T.hjemsfjorden, men atter hyppigt paa Dovres Langfjeldenes Forgreninger ned paa Valders- og Thelemarksfjeld under 593%. Host og Vaar sees den jevnligt, tildels i Flokke, | Overvintrer fra og til, selv i Landets nordligste Egne (Sn Nordvi). Falco, Lin Triorches, Kaup. Archibuteo, D Milvus, Briss. 121. M. regalis, Briss. Ruger sparsomt og blot i sydøstligste Udkant, Smaalehnene, fornemmelig i Trakterne Frederiksstad og Frederikshald. Høst og Vaar besøger den har den vist sig op i Gudbr.dalen, hvor et Individ blev sk 1834 (Esmark); senere er den observeret i Land af Dr. Gal, samt i Omegnen af Stav anger (Bahr). Falco Milou Aqu la, Briss. 122 A. Chrysaétos, Lin., fulva, Lin. Tilhører som fugl de mere eller mindre alpinske Dele af Landet, fornem de indre Dele af Hamar og Chr.sand Siift, men forek. ogsaa Grændse, saavel paa Øerne, som par Fastlandet. Overalt - den spredt, aldrig i Mængde. Høst og Vinter besøger d Haliaétos, Sav. Å ET H. albicilla, Lin., ossifraga, Briss. Ruger jerne, dog i størst Antal paa Verne indenfor Polarcirke- som i Lofoten og Vesteraalen (Barth, Nyt Mag. 8B. p.3), ommer i det Hele i et flere Gange større Antal Individer , end foregaaende Art. De dybere Fjordbunde besøger Mig, især om Vinteren, men viser sig aldrig i Landets Dele; dog er den fundet rugende i Sætersdalen i 8—9 Mi- stand fra Seen (Rasch, Nyt Mag. 1 B. p. 359).! Aquila, feles Lin. Pandion, Sav. im P. Haliaétos, Lin. Forekommer rugende ved de fleste ` e Indsøer fra de sydligste Egne op til Østfinmarken (Smf. E paa Lavlandet, som paa Fjeldene i og ovenfor Naaletræer- - rændse. I ringere Antal forekommer den ved salt Vand, og — | derfor fornemmelig Landets indre, østlige Dele. Falco, Lin. | 2 Ord. V. Pullastrae, Sundev. Columba, Lin. C. Palumbus, Lin. Alm. Rugefugl i de sydlige I d op til Egnene om T.hjemsfjorden, hvor den endnu iSi ruger aarligt (Lundgr.). Særdeles talrigt forek. den Dele af Chria. og hele Hamar St.; mod Vest er den en [ "Nedenæs i Chr.sand St., men sjelden langs hele ve | hvor den dog er skudt i Træktiderne ved Stavange 98 i Nordfjord (Krogh, Stat. Saml.). Paa EE P allerede i de SE Dele. EV bvor dei er Blandfog. Alle bera funi pidan den 1753 som forekommende ,paa Øerne i Havkanten | ved Begyndelsen af dette Aarhundrede forek. den paa flere af de omkringliggende Øer, saasom Omø +. tos leucocephalus, Lin. opgives af Boie som observeret S angs de nordlige Kyster i 1817 (Tageb. p. 189 og 195). Denne Rigtighed har ikke senere bekræftet sig. 156 Klosterø og Mosterø (efr. Raschs Reise i Mag. f. Naturv. 2 2 B. 1836), og besøgte endnu omkring 1830 i store Flo tilstødende Fastland (Bahr). Senere ere de stærkt aftagne tal; Univ. Mus. erholdt dog Høsten 1866 3 Individer fra Re: | SENER de fra de øvrige Øer synes forsvundne. M 127. C. Oenas Lim. Alm. rugende i de sydøstlige Lav især i Smaalehnene, paa Modum, Romerike og Hedemark den paa enkelte Steder er hyppigere, end C. Palumbus. vestlige Dele er den sjelden, og blot enkeltvis bemærket ved vanger (Bahr), og ved Bergen (Koreu). Nordenfor Fjel er dens Forekomst usikker; i Saltdalen er et enkelt Individ ( cies blot opgivet i Mansabripten) observeret i Oct. 1821 Sg Sen. men dette tor have været følgende Art. Peristera, Bore. 128. P. Turtur, Lin. Har vist sig i de fleste af | Dele, og synes endog fra og til at ruge, ikke alene i de = Lavlande, hya de ere trufne parvis om Sommeren + Smaa : (Nyt EH f. Nue. 4 B. p. 170). I Chr.sand Stift BS i Robygdelaget, samt ved Næs Jernværk Høsten 1864 . langs Vestkysten ved Stavanger - Sommeren 1861 (Bahr) Sondfjord (Landm.). Endvidere er den i Nordland b Gilleskaal Vaaren 1866 (Lundgr.); endelig er den i LIM . endog flere Gange bemærket og skudt i Trakterne om Vara fjorden lige til de sidste Aar (Smf. 1. e. p. 82, Nordvi ës € Lin. Turtur auritus, Ray. E P. Tunisia, Pall., Gelastes, Temm. 2 Individer; der AM. + ene af disse omtales i Påsslers Afhandl.: : pSchraders Beobacht. ` Lapplands“ og dette under Navn af P. Turtur (Cabanis Journ. e P 242). EY 157 JOB. Cursore s, Miger, Sundevall. Ord. VI. ——— Linné. Syrrhaptes, 111. 429. S. paradozus, Pall. Viste sig Sommeren og Høsten ` 863! flokkevis i Landets sydlige og vestlige Dele, og flere Indi- bleve fældede. Første Gang blev en Flok paa 14—15 BK erket ved Mandal i Midten af Aug.; 2 Individer bleve skudte, — af Dr. Roscher indsendte til Univ. Mus. (Nyt Mag. f. Naturv. — : P. 492) Senere bleve Indiv. skudte ved Øieren og i Laur- . langs Vestkysten bleve 5 Individer skudte i Lindaas i Nord- — Mland, og 2 i Nordfjord under 62? (Koren). Af disse sidste E vares flere paa Musæet i Bergen. x p Tetrao, Lin. 3 HD > år 10 T. Urogallus, Lin. Har sin fornemste Udbredelse ES stlige "ners Skorieskter, hvor den ruger Mise fra Smaa- "e overskrider den fra Se til Nualeskoven, veve se kebeltet. sterile ene opbevares i Museros i Chria., Bergen no de Næs Jernværk. pode SR, T. Tetrix, Lin. Alm. rugende fra Landets SEH 3 olarcirkelen, sjeldnere nordenfor denne, hvor den blot er Ke 1 Lofoten (Barth), men enduu ikke bemærket i Fi nmar > en beklagelig Trykfeil i det anførte Citat af Nyt ee E Nau E is Angivet til 1861, istedetfor til 1863. 158 I stort Antal forekommer den i Vestlandets Løvskove, o paa Fjeldsiderne alm. op i Birkebeltet. Talrige afvigende Former, saasom mere eller mindre fu stændige Albinos, tilfældigt varierende Individer, samt sterile ner opbevares i de forskjellige Musæer (Nyt Mag. f. Nator B. p. 426). Af Hybriden T. Urogalloides omtales Hanformen alleré af flere Forff. i forrige Aarhundrede, saasom fra Gudbrandsd: (Smf. sen. 1795) og Hadeland (Hammer 1797). Senere har vist sig at være temmelig alm, i Landets sydøstlige Dele, isa i Smaalehnene, paa Romerike, i Valders og Østerdalen, og Individer bringes aarlig tiltorvs i Chria. Ligeledes er den ikke sjelden i Nedenæs i Chr.sand St. (Aall); nordenfor Fjeldrygg er den oftere skudt om T.hjem, i Ørkedalen og i Surenda (Lundgr.). Hunformen træffes sjeldnere, eller er oftere overs Af Hybriden T. Lagopoides er ligeledes Hanformen all i forrige Aarhundrede beskreven fra Gudbr.dalen og Valders Smf. sen. 1795 (Top. Jour. 14 H.). Senere er den skudt Røraas 1837, i Thelemarken 1840, ved Østerrisøer 1843, ' dalen 1851, samt ved Kongsvinger 1863. Hunformen vides ikke med Sikkerhed bemærket; i Aalls Museum opbeva Individ, skudt i Nedenæs Vinteren 1864, der i flere Retnin afviger fra alle andre Beskrivelser af denue Form: Tetrao . poides magnitudine Lagopi subalpinae, albus, rectricibus | et velut inTetraone Tetrice 9 ferrugineis, nigrofasciatis, loris g structura et forma rostri toto velut in Lagopo rupestre ò. Tetrastes, Keys & Blas. ` 12 T Rowwéia, Lin. Udbredt alm. i alle Landets skove fra Smaalehnene op til Nordland, hvor den af Boie er fen ved Foldereid under 65°. I de vestlige Dele er den. sjelden ved Chr.sand (Clausen), og mangler ganske i hele I Stift, muligens med Undtagelse af de Langfjeldene næ * gende Egne (Budstikken for 1820). I meget trange 08 , ide Dalfører forekommer den sparsomt, og forsvinder paå siderne allerede i de subalpinske Dele. Tetrao, Lin. Bo- A a lagopus, Brehm. Lud us, Briss. 188. L. albus, Lin., subalpina, Nilss. Alm. Rugefugl i Birke- | i alle Landets Fjeldegne, samt i Kysttrakterne fra Stavan- f op til den russiske Grændse, men mangler ganske i de - > Trakter østenfor Chr.fjorden. I overordentlig stort Antal ommer den paa Øerne nordenfjelds, især i Lofoten og Ve- ien; mod Syd ruger den paa alle Fjeldene i Chr.sand Stift, endog sparsomt paa Ringerike og Højderne om Chria. Om en besøger den ofte de allersydligste Dele, og enkelte In- r ere saaledes skudte ved de fleste af Byerne rundt Chr.- ), samt langs Chr.sand Stift ned til Lindesnæs. Tetrao, Lin. DA L rupestris, Gmel., alpina, Nilss. Ruger alm. paa x "dene ovenfor Trægrændsen, i størst Antal i de nordlige, Stil: — Hekfjeld i Chrsand St. (5819). Om Vinteren besøger den D. t de vestlige, men neppe nogensinde de sydlige Lavlande. E lagopus, Lin. l Perdix, Briss. GE E P. cinerea, Briss. Indvandrede første Gang 1783 tra Så slehn gjennem Smaalehnene, fredlystes i 3 Aar (Pontopp. he : meite sig over hele Chria. St., forekom endnu 1780 paa Ha- ` d (Hammer), men forsvandt efterhaanden mod Aarhundre- Chr.sand Stift. Langs Vestkysten har den endnu ikke > 08 er forsøgt forgjæves at indføres omkring Stavang: ge Lk Dette er lykkedes bedre i de sydlige Dele af T.hjems den i de seneste Aar er trængt op til Indhemed: under 9p til den russiske Grændse, men talrigt ogsaa paa alle Dov- ce og Langfjeldenes For greninger ned til Norefjeld i Krydsherred us : Slutning, I 1811 indvandrede den paany, og er perio- E bleven talrig i Chria. og Hamar Stifter, samt i de østlige ` xt E Teirao Perdix, Lin. Ortygion, Keys. & Blas. UN er den funden rugende i de Lo subalpinske D Eoldalen paa Dovre (Siebke). Perdix, Lin. Tetrao, Lin turnis communis, Bonnat. Ord. VII. Grallae, Linné. , Charadrius, Lin. 187, C apricarius, Lin, pluvialis, Lin. I Landets : sy destlige Dele forek, den rugende udelukkende i Vidie Fjeldene, men sees aldrig uden under Trækket i de la ere — Særdeles talrig er den derimod overalt langs Kysten, a Á - Fjeldene, som paa lyngbevoxede Steder i enhver Højde vet, lige fra den russiske Grændse sydover til Jæderen 0 . sand, samt hist og her paa de flade sydøstlige Kystøen, i psa Hvaløerne (Nyt Mag. f. Naturv. 14 B. p. 23)!. Pluviali KG Eudromias, Boie. 138. E. morinellus, Lin. Vaartrækket slaar i store ind paa de sydlige Krater i det smale Belte fra Lindesnæs ES Hammers Fauna D Norvegiea, Kbhvn. 1775, læses følgende ii B. p Otis Tetraz ere tvende for nogle Aar siden fangede paa Smelen, Bisp Gunnerus mener, at de ere did fordrevne ved en Storm å U: nævnte Værk i usædvanlig høj Grad vidner om Mangel pan. dighed fra Forfatterens Side i enhver Retning, ` turde ovenstaaende sentlig paa Grund af den- Forbindelse, hvori den er sat- m - muligens ikke savne al Grund. 161 det nederste af Jæderen, hist og her ogsaa paa de vestlige og lige Kyster. Herfra udbreder den sig paa alle de høiere Fjelde, stort Antal i de nordlige Stifter op til den russiske Grændse, men ogsaa alm. ovenfor Birkegrændsen i de sydligere Dele, især paa ` Dovres og Langfjeldenes Forgreninger lige ned paa Norefjeld i ` Krydsherred, og Hekfjeld i Thelemarken (599). Tilbagetoget gaar A sjeldnere samme Vei, som om Vaaren, men i Regelen østligere - end Landet. Kun ganske undtagelsesvis berøres under Trækket sydøstlige Lavlande, hvor de først i de seneste Aar, ved Moss Tadrius, Lin. Pluvialis, Brehm. Aegialites, Boie. 0120. 4 Hiaticula, Lin. Alm. rugende langs hele Kysten : endvidere hist og her paa grusede Strand- Bu; i Landets indre Dele, endog paa Fjeldene i og ovenfor Birkegrændsen, saasom ved Syndinvand i Valders (Printz), ved nderne (Rasch), paa Dovre (Nyt Mag. f. Naturv. 14 B. p. 157), t ved Røraas (Lundgr.). Charadrius, Lin. : 140. A. cantianus, Lath. Et enkelt Individ blev Høsten skudt paa Jæderen, hvor den muligens oftere forekommer, Li indsendt til Bergens Musæum (Bahr, Stavang. Omegns gaer haradrius, Lin. Mb Am minor, M. & W., HELGE Bechst. Ruger alm. ^. to ade Kystoer og sandige Fjordbredder i Chria. 08 Chr.sand ue Sparsommere langs Vestkysten op til T. hjemsfjorden, hvor : | OBS er fundet rugende 1 Surendalen (Brandt). I Landets feer den ikke sjelden ved de lavereliggende større Ind- 98 Elvebredder, saasom Øieren, Fiskumvand, Valders, Rans- den og VG Charadrius, Lin. - Squatarola, Cuv. : € S. helvetica, Briss. Ruger hist og her paa Fjeldene, i: : lig i Landets seri Dele, hvor den er truffen om Som- xe Videns, “Selsk. Forh. em 11 | S j østen 1865, og ved Øieren Vaaren 1867, ere bemærkede. Cha- SE 162 meren ved Sulitjelma (Løvenhjelm), ved Nordkyn (Wallengr., Na f. 1854), samt flere Gange i Østfinm. (Nordvi). I de sy | Dele viser den sig oftest om Høsten, da den aarlig træffes, le i Flokke, i Omegnen af Chria.; ligeledes er den skudt ved Fredé rikstad, ved Chr.sand, ved Farsund, samt i det Indre af Land ved Mjøsen og Tyrifjorden, og turde muligens ruge ogsaa paa sydlige Fjelde. Charadrius, Lin. Vanellus melanogaster, Vanellus, Briss. 143. V. cristatus, M € W. I overordentlig stort å ruger den paa Jæderen og Listerland i Chr.sand Stift, temmet hyppigt langs Vestkysten saavel paa Fastlandet, som især Pi Øerne op til Smølen, sparsomt mod Nord til Nordland, og ON skrider regelmæssigt ikke Polarcirkelen; i Mai 1868 blev et skudt ved Varangerfjorden. Østenfor Lindesnæs ruger den i . dre Antal paa de flade Kystøer, saasom paa Hvaløerne (Nyt f. Naturv. 15 B. p. 12). De sydlige Fjordbunde besoger den je . Host og Vaar, men*sparsommere Landets indre Dele, hvord bem. paa Hadeland (Hammer), Eker (Hofgaard), Aaseral (Sch samt flere Gange endog høit op i Gudbr.dalen, saasom i Juli 18 (Esm.) og i Juni 1867 (Barth). Omtales allerede 1715 af Ramus (€! ham Pontopp.) som forekommende pi Tonsberg Lehn og BOF sel.“ Tringa Vanellus, Lin. v Strepsilas, Ill. ` 144. S. Interpres, Lin., Set Zë Temm. Ruger "E: rundt hele Skjærgaarden, i størst Antal fra T.hjemsfjorden op til ovenfor Polarcirkelen ; i hele Nordland forek. den endog ` - pigt, saasom ved Bodø (Godman, Ibis f. 1861, p. 86 ), lig den ruger ingenlunde sjeldent i Lofoten og hele Ostfinm. ( Nordvi). Ved de sydlige og vestlige Kyster sees den oftest Træktiderne, da den især om Vaaren træffes temmelig hyppig går Hvaløerne, Listerland og Jæderen, samt paa Kysterne af 9 Stift op til Nordfjord. Sjelden besøges de dybere Fjordbu aldrig Landets indre Dele. Tringa Interpres et mori Haematopus, Lin. : å H. ostrilegus, Lin. Alm. rugende rundt hele Kid ra Hvaløerne op til den russiske Grændse. Fra og til har den Es n i Landets indre Dele, saasom i Thelemarken ved Nord- 3 i Valders (Printz). Telmatias, Boie. : d T. Jis Lin. Udbredt mer eller mindre E 7 paa alle Fj jeldskraaninger op i bëscht: des den hyppigst under Træktiderne, men ruger dog paa de te Steder i mindre Antal, paa enkelte flade Kystøer, eine, Ec i Mængde (Nyt Mag. f. Naturv. 15 B. de E 5 i e rä 2 e o DG ge — =. Qs O bel O un poc de [e] tz] go 3 Bad un e p n © B —— ei B5 OD ir. r (Smf., Brev af 1868). eg Lin. 147, E Gallinula, Lin. Ruger bist og her fra , Landet dligste Egne indtil søndenfor Dovre. Oftest er den om n funden ovenfor Polarcirkelen, saasom i Lofoten (Bois) : 79 (Godman, Ibis f. 1861 p. ie Tromsø (Lilljeb. Vet. Ak ), samt i Østfinm. (Smf. 1. c. p. 83). I de sydlige Trakte PN fundet rugende i ees SC i Valders af Dr. Printz (61° 5e Dele, saavel i Kysttrakterne, som i det indre x - ol Paz, Lin. bagen Brehm. 164 (Landm.), Bérgen (Barth, Jágaref. tidskr. 1 B.), samt i Nordfjord | (Krogh). Nordenfor T.hjemsfjorden ruger den alm. i enhver Heide — over Havet op til Tromsø, men vides endnu ikke bem. i Østfinm. v Scolopaz, Lin. B Scolopax, Lin. | 149. S. Rusticola, Lin. Alm. rugende i alle Landets Skov- — egne op til Bodø, men er nordenfor Polarcirkelen blot truffen en- 3 keltvis, saasom i Lofoten (Barth). Særdeles talrigt forek. deni — alle Vestlandets Løvskove, samt overalti Granskovene i de indre, — østlige Dele, men kun yderst sparsomt paa skovløse Strækningen saasom paa hele Listerland og Jæderen. Paa Fjeldsiderne ruger den - neppe nogensinde ovenfor Naaletræernes Grendse, men Wes jevnlig om Høsten Vidieregionen (Barth). Overvintrende Indivi- : der ere bemærkede hist og her ved de sydlige og vestlige Kyster — op til Nordfjord (Krogh, Top. Stat. Saml.), især aarlig i Trakterné — om Chr.sand og de nærmestliggende Byer. Limicola, Koch. d 150. t, Pygmaea, Lath, platyrhincha, Temm. Ruger ; Spredt saavel i Landets nordligste Dele, saasom i Finm. (Rasch), A og ved Bodø (Nilss.), som paa de sydlige Fjelde, hvor den forek. a temmelig hyppigt paa Dovres og Langfjeldenes Forgreninger. D ledes er den funden rugende paa Gudbr.dalsfjeldene lige ned so Neverfjeld ved Lillehammer (Nyt Mag. f. Naturv. 14 B. p. 126), * 2 Jotunfjeldene ved Vinstervandene, samt oftere paa Valdersfjeldent: lige ned til Land under 603? (Printz). Under Trækket viser den SIg sparsomt paa Lavlandet, og er herunder skudt i Ørkedalen (Lundgr.), samt flere Gange omkring Chria. Tringa, Lin. Calidris, Cuv. NM o Si O arenaria, Lin. Viser sig sparsomt, oftest blot un- der Trækt iderne, rundt Kysten, men ruger dog hist 08 vc? SE" | ; gene "Mer i Landets nordligste Dele. Ved Tromsø v id . Ungfugle i August af Lilljeb. (Vet. Ak. Handl. f. 1850 p- 3295 ' æg 165 d Østfinm. opgives den som rugende af Schrader, hvilket betvivles af Smf. og Nordvi. I de sydlige Dele vides blot et enkelt Individ . Skudt 1830 ved Farsund, et andet Høsten 1840 ved Chria. af Cons. . Siebke. Tringa, Lin. Tringa Calidris, Lin. 4 ped Tringa, Lin. Å 152. T.Canutus, Lin., islandica, Lin. Ruger sparsomt paa . Fjeldsletterne ovenfor Polarcirkelen, saasom i Østfinmarken (Smf., - Nordvi). Under Trækket viser den sig om Høsten, men næsten | - aldrig om Vaaren, saavel ved de nordlige Kyster, saasom ved Tromsø (Lilljeb. 1. c. p. 321), og i Nordland (Esmark), som i de — Sydlige Fjordbunde, hvor den i Aug. og Sept. er temmelig alm. 1 Ohria.fjorden (Nyt Mag. f. Naturv. 13 B. p. 444), og er skudt — ag Farsund (Rasch), og paa Jeederen (Bahr.). Canutus islan- je " dicus, Brehm. | : Pelidna, Cuv. ue : 153. P. maritima, Brünn. Hyppigt rugende paa Østfinmar- ` 5 . kens Myrer i kortere eller længere Afstand fra Sgen (Smf. l. c. D 8, Nordvi). Høst og Vaar, samt om Vinteren besøger den i d Store Skarer fornemmelig de nordlige og vestlige Kyster, noget .. SParsommere, og uden at trænge ind i de dybere Fjordbunde, E Strækningen fra Lindesnæs til Hvaløerne. Ogsaa om Sommeren Mer den sig temmelig alm., tildels flokkevis, rundt hele Kysten, y dog neppe nogensinde rugende. Tringa, Lin. E ; k 154, P. subarcuata, Lin. Er skudt om Sommeren i Finmar- Ze Xen, E Træktiderne er den oftere bemærket om Høsten, men pus E N aldrig om Vaaren, saavel ved de nordlige Kyster, sansom a "Ted Tromsg i Aug. 1849 (Lilljeb. l.c. p. 322), som ved de sydlige; — _ Maledes er den flere Gange skudt ved Stavanger (Bahr), ved 2 Farsund (Rasch), samt i Chria.dalen saavel ved Fjorden, eum me. Å den nærliggende Indsø Øieren. De bemærkede Indiv. have oies m æret Ungfugle, | i Tringa, Lin. — 185. E alpina, Lin., variabilis, Temm men endnu ikke med Sikkerhed funden rugende i Landet. — 166 - nordlige Stifter, saavel paa Verne, som paa Fastlandet op di russiske Grændse; søndenfor T.hjemsfjorden findes den colonivi paa gunstige Localiteter langs de vestlige og sydlige Kyster, | Og ruger saaledes i overordentlig stort Antal paa Listerland og Jæ deren, men ia ment Lindesnæs, hvor den er bemær- alm. paa Dovre, i Jotunfjeldene og paa Langfjeldene med alle d Forgreninger; under Trækket er den særdeles talrig rundt sydlige Kyster og paa de lavereliggende Indsøer.! Tringa, Lin Actodromas, Kaup. 456. A. minuta, Leisl. Ruger hist og heri Finmarken, $ vel ved Seen, saasom ved Vadso (Esmark, Juli 1866), som de indre Dele langs Tanaelven (Nordvi), men som en østlig Form - sees den her, som overalt i Landet, hyppigst under Treektiderne. i Saaledes er den Vaar og Høst alm. i Selskab med foregaaen . Art paa de fleste Steder rundt Kysten, samt paa de lavereliggende Indsøer, saasom Øieren. Tringa, Lin. Pelidna, Cw. = DL À. Temminckii, Leisl. Ruger alm. i Østfinm. ( en og besøger de sydlige og vestlige Kyster alene | " Træktiderne, da den er alm. paa de fleste Steder, saasom | Tromsø (Lilljeb.), ved Bodø (Godman Ibis f. 1861, p. 90) | T.hjem og i Ørkedalen (Lundgr.), samt ved Chria. (Nyt Mag. … Naturv. 13 B. p. 443). Tringa, Lin. Pelidna, Cw. Machetes, Cuv. 158. M. pugnaz, Lin. Har som Rugefugl sin fornemste ` bredelse i Finmarkens indre Dele, hvor den forekommer alm., 0 omtales allerede 1698 af Lillienskiold i hans „Speculum be a I Landets sydlige Dele ruger den hist og her, helst i Je | - høiereliggende Dalfører, saasom i Valders (Printz), Gud å . dalen (Nyt Mag. f. Notare. 14 B, p. 107), samt i i : E Schinzii, Brehm, opgives af Schrader at ruge alm. i Ostfinm. í 5 x an. 1853 p. 307), men dette benegtes af Smf. (L €. P- sen Ro 167 paa Lavlandet, saasom paa Romerike og Hedemarken. Un. : der Trækket er den især om Høsten særdeles talrig paa enkelte gunstige Localiteter, saasom i Chria.dalen, Smaalehnene, ved Sta- nger (Bahr), ved T.hjem (Lundgr.), samt paa flere Steder ved — nordlige Kyster. Tringa, Lin. Philomachus, Moehr. Phalaropus, Briss. Hag 159. P. rufus, Bechst., platyrhi nchus, Temm. Besøger spar- — nt og uden at ruge de scandinaviske Kyster. Vaartrækket ` ; nes ikke at berøre Norge, men allerede i August ere de oftere —. bemærkede i Sommerdragt i Ostfinm., og træffes indtil i October — (Smf. 1. c. p. 83). Ved de sydlige Kyster har den blot vist sig ` ; om Vinteren, oftest i October og November, da den flere Gange skudt i Chria.fjorden (Nyt Mag. f. Naturv. 13 B. p. 445), sidste SC ng 2 Indiv. i Jan. 1866. Tringa lobata, Lin. Lobipes, Cur. me ESI. p. hyperboreus, Lath., angustirostris, Schinls. Ru- "alm. ved Indsger og Ferskvande indenfor Polarcirkelen, saa- - vel paa alle Verne, iseer i Lofoten og Vesteraalen, som paa Fast- SC landet op til den russiske Grændse. I de senere Aar er den . geledes funden rugende paa de sydlige Høifjelde i Vidiebeltet, — “asom af Lilljeborg ved Troldtinderne i Romsdalen, af Forst- — Br Barth o. fl. ved Fokstuen paa Dovre (Nyt Mag. f. d "en. 14 B. p. 159); ligeledes omtales den i T.hjemske Selsk. EE Skrifter (II B. 1765) som rugende i Stordalen. Om Høsten w Vinteren besøger den jevnlig de sydlige Kyster, og er ofte skudt SS Pa Strækningen østenfor Lindesnæs, fornemmelig i Chria.fjorden. zi Tringa hyperborea et fusca, Lin. Lobipes, Cut. MT E e Totanus, Bechst. TRE ke 161. T. Gjorti s, Lin. Alm. rugende ved Fjeldmyserme — ; E de Sydlige Høifjelde, især paa Dovre, i Ronderne, Jotunfjel- x = 5 Samt Fjeldene i Gudbrandsdalen, Valders og Østerdalen; enfor Fjeldryggen forekommer den i de indre Dele af T.bjem Stift o | Op til Polarcirkelen, og findes endnu ovenfor denne rugende .. Antal paa Lavlandet, hvor den overalt er hyppig under Ti .. derne ruger den ovenfor Trægrændsen, saasom paa Dov" . Mag. f. Nature 14 B. p. 158). her paa Høiderne i de sydlige lavere Dele, saasom paa Hed: rugende endog ovenfor Polarcirkelen ved Bodø (Godman, CH 168 til og med i Østfinm. (Smf). I mindre Antal ruger den ken, samt paa flere Steder i Trakterne om Chria. fjorden. Unde Trækket besøger den aarlig, tildels i store Flokke, de syd! Kyster og Lavlande; langs Vestkysten er den overalt sjelden vides ikke med Sikkerhed bemærket i Bergen Stift. Scolop Lin. Glottis chloropus, Nilss. 162. T. fuscus, Briss. Ruger i ikke ringe Antal i Landels nordlige Dele, saavel paa Øerne, saasom i Lofoten (Barth), paa Fastlandet, hvor den endog i Østfinm. er temmelig alm. ` (Smf, Esmark). Ligeledes er den funden rugende hist og her de sydligere Dele, saasom i Ørkedalen i T.hjem St., hvor den oftere er skudt (Lundgr.), samt paa Fjeldene i Land og Valders (Printz), men viser sig paa Lavlandet kun yderst sparsomt e | Trækket, da den er skudt ved Chria. 1837 (Esmark), ved Næs Jernværk (Aall), samt ved Farsund 1830 (Rasch). Scolopaz Totanus, Lin. 8 163. T. Calidris, Lin. Alm. rugende paa de fleste 9 rundt hele Kysten fra Hvaløerne op til den russiske Gre fornemmelig i overordentlig stort Antal paa Listerland 08 J ren. I Landets indre Dele forekommer den især paa Fjeld hvor den ruger alm. i de sydlige Stifter, men dog ogsaa i | derne, Scolopax, Lin. WB T ochropus, Lin. Forekommer om Sommeren M eller mindre talrigt op til Egnene om Trondhjemsfjorden, . sees overalt oftest under Træktiderne. Mod Nord er den 1861, p. 87). Temmelig byppigt ruger den paa Listerland LU men forek. kun yderst sparsomt langs Vestkysten. Paa Fj | Tringa, L. S eeh ai a, Lin. Ruger alm. i Landets inf es 169 mmelig fra Polarcirkelen af, og op til den russiske Grændse; ligeledes er den hyppig sydover gjennem T.hjem Stift, og ruger ide sydligere Dele colonivis, især i Birkebeltet paa Fjeldene, m paa Dovre og Langfjeldene med deres Forgreninger. I mindre Antal ruger den paa Lavlandet lige ned til Egnene om Bunden af Chria.fjorden, hvor den overalt er hyppig under Træk- lerne. Langs Vestkysten nordenfor Jæderen forek. den ligesaa sparsomt, som foregaaende Art. Tringa, Lin. | Actitis, Illig. m 166. A. hypoleucos, Lin. Jevnt og talrigt udbredt ved Elve erskvande i alle Landets Dele, men stedse i mindre Antal : umiddelbart ved det salte Vand. Paa Fjeldene er den byppig lige e I Snegrændsen. Totanus, Lin. Sa Limosa, Briss. - 467. L. aegocephala, Lin, melanura, Leisl. Ruger spar- Smt i Finmarken, hvor den sidste Gang blev skudt af Prof. Es- Ge i Juli 1866, men sees her oftest blot Høst og Vest — - Le. p. 83). I Landets sydlige Dele er hidtil blot et enkelt ` ` id skudt ved Fr.hald Vaaren 1860 (Nyt Mag. f. Naturv. 15 ål). Scolopax, Lin. 168. Z. rufa, Briss. Forekommer flokkevis i Østfinm., især ` Træktiderne, og antages her at ruge (Smf.); ved de sy dee | retlige Kyster viser den sig sparsomt om Vaaren, men noget | igere under Høsttrækket. Saaledes er den oftere skudt ved | (Nyt Mag. f. Naturv. 13 B. p. 450), ved Porsgrund 1846 Ub.), paa Lister 1830 (Rasch), paa Jæderen 1864 (Bahr), paa andet 1813 (Krogh, Top. stat. Saml.), samt flere Gange i Eg- "om T.hjemsfjorden, første Gang 1817 (Boie, Tageb. p. 322), Mere ved Levanger 1850, i Orkedalen 2 Indiv. 1865, samt ved hjem 1867 (Lundgr.). I Landets indre Dele er den skudt pes "M (Rasch). Scolopax lapponica, Lin. "MO LUE 170 Numenius, Cuv. | - 169. N. arcuata, Lin. Langs Vestkysten alm. ruge Lindesnæs til nordenfor Lofoten, saavel paa Fastlandet, s: stort Antal paa Jæderen, som fornemmelig paa Verne; i . Antal ruger den endnu i Østfinm. (Smf., Nordvi). 1d østlige Dele er den sjelden om Sommeren, men dog endog heit oppe i Birkebeltet paa Fjeldene, saasom i Vaag Gudbr.dalen (Barth o. fl.). Høst og Vaar er den alm. ved sydlige Kyster. Scolopax, Lin. | 170. N: Phoeopus, Lin. Ruger fornemmelig nordenfor ryggen, hvor den især er talrig i Egnene om T.hjems ligeledes er den alm. indenfor Polarcirkelen i Lofoten og - . aalen, og forek. sparsomt i Østfinm. lige op til den | Grændse (Smf., Nordvi). Søndenfor Dovre er den truffen i fjeldene (Barth), samt i Valders (Printz), og er temmelig hy ppi: bredt paa Fjeldsiderne i Chr.sand St., saasom i Aaseral( De vestlige og sydlige Kyster besøger den blot under Trek En overvintrende Flok Ungfugle, hvoraf flere bleve skudte, kedes paa Romerike 1839—40 (Skill.-Mag. f. 1847). Scolopt% Recurvirostra, Lin. s DI. R. Avocetta, Lin. Sparsomt bemærket ved de syd : Kyster. Omkring Chr.sand og Mandal har den oftere. og idetmindste 1 Individ er skudt (Clausen); ved Frederikstad I et Individ skudt 1840, et andet bem. af Bureauchef Wedel- . Ved Chria. 1843 (Nyt Mag. f. Nat. 13 B. p. 451). Ogsaa dets indre Dele har den forekommet, og er saaledes skudt paa Hedemarken (Hørby). : 1 Grus, Pall . i 17.: G. cinerea, Bechst. Har sin fornemste Udbrede «Sommeren paa de store, øde Fjeldmyrer i Hamar Stifts . Dele, hvor den ruger temmelig talrigt især i Elverum, ` a Aamodt og Finskogen under 6040, sparsommere ' nordove - Gudbrandsdals. og Østerdalsfjeldenes Forgreninger, Sa! . fjeldene lige ned i Land (Printz). Mod Nord ere de ede paa Hero i Nordland Juni 1833 (Esmark), samt flere Østfinm. (Smf.), sidste Gang 2 Indiv. i Juni 1863 (Nordvi). ydlige Lavlande sees den aarlig under Trækket, ofte, især ia. len og i Smaalehnene, i smaa Flokke; i de vestlige ere enkelte Indiv. bemærkede i Nedenæs (Aall), og anføres m truffen i Søndmør (Strøm, Supplem. til Søndmøers Be- Ardea Grus, Lin. Ibis, Moehr. Es 18. I. falcinellus, Lin. Har flere Gange vist sig i Landet. ` dø under 67° blev et Individ skudt i 1835; senere er et id skudt ved Imsjøen i Ringebo (Rasch). Ved Chria. er. kelte Gange bemærket, og en Ungfugl skudt Høsten 1988 findes opstillet paa Univ. Mus. I Juli 1862 observeredes af — Indiv. ved Drammen. Ved Bergen bleve 2 Indiv. skudte SE (Koren). Tantalus, Lin. Plegadis, Kaup. ; EH pe 3 Ciconia, Briss. EE "À. C. alba, Briss. Viser sig aarlig enkelt eller parvis, | om Vaaren, men ogsaa undertiden om Sommeren, - Landets lige Dele, dog uden nogensinde at ruge, især omkr! E Fr.hald og Fr.stad, samt i Chria.dalen (Nyt Mag. f. Na- ES B. p. 453); paa det sidstnævnte Sted viste sig Vaaren en Flok paa 26 Indiv. (Esmark). Vestenfor Chria.fjor den bemærket paa Eker (Strøm), ved Horten (Esmark), : g til ved Skiensfjorden (Sebiib.), flere Gange i Nedenæs (Aall), — Gange om Chr.sand (Clausen), samt fra 08 til ved Sta- — (Bahr). Pontoppidan omtaler den 1753 som »seet m | det uden at bygge* (Norges naturl. Beskr.); i Etne i nger bemærkedes den i April 1867 (Smf.). Ardea Cico- - C nigra, Lin. I Aug. 1839 blev et Individ skudt ve "stad, og opbevares paa Univ. Mus. Senere er bly gr "dti Vang paa Hedemarken (Rasch). Ardea, L i - - mindste op til T.hjemsfjorden, men bemærkes sjeldent 172 Ardea, Lin. 176. A. cinerea, Lin. Ruger colonivis alm. langs V sten fra Stavanger af og op til ovenfor T.hjemsfjorden; ved lands Kyster er den sjelden, men endnu bemærket af Helgeland under 669 (Tageb. p. 910). Ostenfor Lindesnæs s Å Landets indre Dele sees den sporadisk, og hovedsagelig under Træktiderne; den er jevnlig bemærket i Smaalehne ved Ferskvandene om Chria., paa Ringerike, Eker, Hadel og oftere i Valdersdalen lige op ved Vangsmjøsen, og er € fundet rugende ved Randsfjorden (Hammer), samt flere hinanden i Ski Sogn, 2 Mile fra Chria. (Rasch). Ove hyppigt langs Vestkysten. | Platalea, Lin. : Kr oe Leucorhodia,* Lin. I 1832 blev et Individ paa Jæderen, i 1836 et andet i Grevskaberne i Nærheden al berg. Det sidste opbevares paa Univ. Mus. r^ Rallus, Lin. I R, aquaticus, Lin. Ruger aarlig i Kysttrakterne ligesaa ofte om Vinteren, som om Sommeren, Flere Indi skudte i Chria.dalen, fremdeles i Smaalehnene (Nyt M turv. 13 B, p. 454), Nedenæs (Aall), temmelig hyppigt ! nen af Mandal (Rasch), ved Stavanger (Bahr), Bergen (Å! i Sogn (Landm.), Søndmør (Strøm), Nordfjord (Krogh), på len (T.hjemske Selsk. Skr. II B.), samt i Ørkedalen og 0 (Lundgr.). Omtales allerede 1764 som rugende i Norg Dichii ornith. borealis). Crex, Bechst. | Ge de C. pratensis, Bechet. Alm. rugende overalt I lavere Dele op til Polarcirkelen, hvor den endnu er hy 3 hevxog, hvid, og 'gó8soc, rosen(farvet); enkelte Forf. (Blasius, skri ) i Kä SKTIVe neppe med Rette leucerodius, af Aeuxog hvid, op. pn 173 erne udenfor Helgeland (Nilss.), samt ved Bodø (Godman, Ibis 1861, p. 90). I stort Antal forekommer den overalt langs Vest- fra Jæderen af op til T.hjemsfjorden. Paa Fjeldsiderne : den op saa høit, som Agerlandet gaar. Rallus Crex, Lin. nula Crex, Lin. Gallinula, Briss. 180. G. chloropus, Lin. Ruger hist og heri Landets Kyst- er, men bemærkes sjeldent. Ved Stavanger er Redet gjen- ; Gange fundet (Bahr, Landm.), ligesaa i Etne i Hardanger inf); i Egnene om T.hjemsfjorden er den i de senere Aar oftere emærket i Rugetiden i Ørkedalen og ved T.hjem (Lundgr.). En- kelivis ere Individer skudte ved Bodø 1828 (Rasch), ved Chr.sand Esm) ved Skien i Dec. 1862, samt ved Chria. i Nov. 1866. * Ortygometra, Steph. ij | — 181 0. porzana, Lin. Sparsomt rugende i Landets syd- ge Dele, saasom paa Romerike (Rasch), 08 paa Hvaløerne ` Nyt Mag, f. Naturv. 15 B. p. 12); muligens ogsaa paa flere an- Steder rundt de sydlige Kyster, hvor Individer ere enkeltvis kede ved Porsgrund (Schüb.), Laurvig (Esmark), Frederik- ad (Rasch), i Nedenæs (Aall), ved Chr.sand (Clausen), 08 paa tren (Schüb) Rallus, Lin. Gallinula, Briss. Fulica, Lin. ES F. utra, Lin. Ruger hist og her, muligens i de fleste | Landets Dele, dog helst i de sydlige Lavlande. I Chria. Om- - mati Smaalehnene skydes den aarlig, især om Vaaren; | Endvidere ere Individer skudte ved Chr.sand, Mandal, Farsund, | Jederen og Lister, samt flere Gange ved Stavanger 08 Ber- Tljen, | Guldalen, samt endelig i Ostfinm., hvor d I "givet, at den var fundet rugende (l. c. p. 84). I Landets indre — "tle er den oftere bemærket paa Romerike (Rasch), i Land (Printz), ` et blev Små. ` Samt fundet rugende paa Hedemarken (Stud. Grønstad). E ulica, Lin. Stagnicola, Brehm. Hydrogallinula, Lacep. ` ` Ben, fremdeles i Søndmør, Nordfjord, paa Hitteren, oftere om — i Bu : | 174 JA GK Natatores, Diger, Sundev. . E | Ord. VIII. Lamellirostres, Cuv. C ygnus, Lin. : 183. C musicus, Bechet. Ruger sparsomt i Finmarke Dele, saasom ved Tanaelven i Karasjok og Polmak P . ved Pasvigelven (ëmt. Nordvi), men neppe nogensinde for Polarcirkelen, I Landets sydlige og vestlige Egne : blot under Trektiderne, og overvintrer jevnlig saavel i d Ss . Dele paa aabne Steder i de større Vande og Elve, som I de melig blandt Skjærene rundt Kysten, hvor den forekomn finm, enkeltvis, men alm., tildels i store Flokke' (Ny Naturv. 15 B. p. 42) fra hole af og sydover igos ske Grændse.! Anas Cygnus, Lin. ss Anser, Briss. IM cinereus, Mey. & W., ferus, baik - paa Øer og Holmer langs Landets vestlige og nor dli, . størst Antal fra T.hjemsfjorden af og nordover gjem a Op til Alten, eller 709; i Østfinm. sees den helst om Vaa due Sondenfor Stadt ruger den endnu hist og her iS La udenfor Bergen Stift, saasom i Søndfjord (Landm.), og til Øerne udenfor Stavanger under 59% (Bahr). Und i - følger den stedse helst Kysterne, og træffes i Landets : < sjeldnere, end følgende Art, Anas Anser, Lin. ja e 185. A.s segetum, Gmel. Ruger neppe sydligere en SE frites Bredde, (649), men talrigt fra Helgeland af og nor ES x den russiske Grændse, helst i de indre Dele, hvor i e Bewickii, Yarr., minor, Pall. Det af Rasch (Nyt Ke ru og Nilsson (Ed. 3. p. 386) omtalte, ved Mjøsen gik ifølge Prof. Esmark tilgrunde, inden det blev saa falds oe pne med fuld Mikai kan optages som tilhørende La 1% denne paa enkelte af Verne indenfor Polarcirkelen. Vaar- et synes næsten udelukkende at gaa gjennem Landets indre ” le, men berører om Høsten oftere de vestlige Trakter. Anas bemærket paa flere Steder i Ostfinm., hvor den antages at men neppe i Mengde! (Nordvi, i Breve af 1867 og 68). 187. A. albifrons, Gmel. Ruger jevnligti Finmarkens indre le, hvor den allerede 1698 omtales og afbildes i Lillienskiolds ` "ulum boreale; senere anføres den 1764 som skudt i Landet - un. Ornith. bor.). Sendenfor Polarcirkelen er den oftere bem. S | der Træktiderne eller om Vinteren; saaledes flokkevis ved Bodø ` S ES (Godman, Ibis f. 1861 p. 90); ved Chria. er den truf- ` S E tu fra og til, og et enkelt Individ skudt Høsten 1828; i Nedenæs ` me den oftere vist sig flokkevis, og 2 Individer ere skudte i Decbr. ` > ed (Aall). Paa Jæderen ere ligeledes flere Individer skudte RS I Vinteren (Bahr), fremdeles ved Bergen (Koren), 08 i Nord- ; : "rd (Krogh, Stat. Saml.). I Landets indre Dele blev et Individ ` dt af en Flok paa 16 St. i October 1847 i Valders, hvor den ` re ligeledes har vist sig om Vaaren (Printz). Anas ery- —— PME 05 Lin. | : 188. 4 minutus, Naum., Temminckii, Boie. Forek. aarlig ` — uger i ikke ringe Antal i Finmarkens indre Dele, især nage aelven (Smf., Nordvi), samt i Polmakjaure (Esmark 1866). landets sydlige Dele har den hidtil blot vist sig tilfældigt under iderne; Vaaren 1852 blev et Individ fanget levende paa “ren Ovenfor Chria., og af Prof. Esmark holdt levende i 2 Aar; t m 1865 blev et andet skudt af en Flok, der muligens alle > af samme Art, ligeledes ved Chria. | due bis f. 1865, Noten. i Me er ikke overensstemmende med Newtons Antagelse i I RNET chus, ikke sege- "314, hvor den Formodning findes udtalt, at Å. brachyrhyn Ee a den Art, der hyppigst forekommer rugende paa Øerne indenfor: Pol a TM ui qr 176 Bernicla, Steph. DEG 189. B. torquata, Frisch, brenta, -Pall. Ruger ikke v ^ de scandinaviske Kyster.! Vaartrekket slaar i talløse Skare paa Kysten ved Lindesnæs, men fortsættes nordover et lig langs de ydre Skjær, og uden synderlig at standse, li forbi Nordcap. Om Høsten slaar der atter i Mængde ind i Østf marken, men synes-nu at følge nærmere Kysten, end om Vaare og trætfes jevnlig ved de nordlige og vestlige Kyster lige ned for Jæderen. Østenfor Lindesnæs eller i Landets indre Dele Trækket næsten aldrig, og kun undtagelsesvis ere Flokke end bemærkede over Tvedestrandegnen (Aall), og i Egnene paa siden af Chria.fjorden (Rasch). Endnu østligere viser den skudte ved Chria. og i Smaalehnene. Anser, Briss. Ana 190. B.leucopsis, Bechet. Sjelden berører den paa sit Norge, og blot enkelte Individer ere fældede i forskjellige af dets Dele. Allerede 1764 omtales et indenlandsk Individ i Br Ornith. borealis; senere er den enkelte Gange skudti Finm: hvor den muligens vil vise sig at ruge, fremdeles ved I (Rasch), Høsten 1865 paa Jæderen (Bahr), samt sidste Vaaren 1867 ved Chr.sand (Clausen). Anser, Briss. Anas thropus 5, Lin. Vulpanser, Antiq. 191. V. Tadorna, Lin. Ruger i større eller mindre 4 hele Skjærgaarden fra Bohuslehn op til Polarcirkelen; i. er den ikke alm. (Barth), og i Østfinmarken blot enkeltvis (Sm. 1. c. p. 86). I stort Antal forek: den paa Hvaløerne Mag. f. Naturv. 15 B. p. 42), samt udenfor Jæderen 08 no forbi T.hjemsfjorden. Sparsomt og blot under Træktiderne ger den ind i de dybere Fjordbunde; i Laudets indre den truffen enkelt- eller flokkevis Høst eller Vaar i Mjø E Thelemarksvandene (Rasch), i Tyrifjorden paa Ringerike (Es * Boie opgiver (Tageb. p. 65), at han traf parrede Individer "-- The i Mai 1817; denne Observations Rigtighed har ikke senere bekri 177 Fiskumvand paa po (Hofg.). Anas, Lin. Tadorna gib- Rhynchaspis, Leach. 192. R. clypeata, Lin. Viser sig fra og til ved de sydlige og turde muligens hist og her forek. rugende. I Bunden Chria. fjorden ere 3 Individer skudte, det sidste Vaaren 1860; eles er den skudt ved Mandal 1830 (Rasch), ved Grimstad Aa , og har vist sig endog parvis ved Chr.sand (Clausen) og ved nger (Bahr); paa det sidstnævnte Sted ere Individer skudte + og 1865. Allerede 1764 omtales et Ex. fra Norge ,in museo i Dni. Volquartz* i Kbhvn. (Brünn. Ornith. bor.). Anas, Lin. Anas, Lin. Se, 193. A. Querquedula, Lin. I Mai 1862 bleve 2 Individer — — ærkede, og det ene, en Hun, skudt i et Ferskvand ved Chria. — | Cand. Landmark. Opbevares paa Univ. Mus. (Nyt Mag. f. S wv. 13 B. p. 465). Cyanopterus, Eyt. Pterocyanea, E 194. 4. Boschas, Lin. Alm. rugende overalt i Landet op romsø, sparsomt endnu i Østfinm. (Smf.). Søndenfor T.hjems- — n ruger den helst i ferskt Vand i enhver Høide over Havet, | sia ved Søen lige ned til Hvaløerne. Overvintrer jevnlig ved de sydlige Kyster fra T. hjemsfjorden af og ned til Bohuslehn. + A m A. Penelope, Lin. Alm. rugende i Skjærgaarden langs Thé og om vinteren. da den dr om Høsten viser sig ` Mellem Skjærene og i Fjordbundene i overordentlig store Skarer. landets indre Dele ruger den hist og her, heist i de subalpinske E Saasom i Østerdalen (Hørby), Land og Valders (Printz), ` ch fleste højereliggende Dalforeri Chr.sand Stift. Mareca, p. S å MR nas *trepera, Lin. Opgives af Boie (Tageb. p. 97) som af ham observeret SET, "wa y d i 1817. pier Forekomst i Landet har hidtil ikke bekræftet sig. 178 Querquedula, Steph. E 196. Q. Crecca, Lin. Jevnt og talrigt udbredt i a dets Dele, og ruger ved Elve og.Indsøer, i ringere Antal delbart ved det salte Vand, fra Hvaløerne af og op til den ske Grændse. Søndenfor Dovre er den især hyppig ved Fjeldvande lige op i Vidiebeltet. Overvintrer rundt Kysten fra Ur dalen af (Lundgr.) og ned til den svenske Grændse. Ana ^ Dafila, Leach. 197. D. acuta, Lin. Ruger alm. indenfor pole til den russiske Grændse, sparsommere sydover langs Kyste til Søsterøerne udenfor Chria.fjorden (Nyt Mag. f. Naturv. H p. 42). I Pale indre Dele viser den sig oftest under Træk Wjeldvandehe, saasom paa Dovre og Gud brandsdalsfjeldene vintrer regelmæssigt flokkevis ved de sydlige Kyster. Anas, Fuligula, Steph. 198. F. cristata, Ray. Ruger hist og her, så Polarcirkelen, som i Landets sydlige Dele, dog altid. sparsomt. I Østfinm. sees den oftest i Varangerfjord ECH paa russisk Triesen is knr og i E Nordvi); ved Bodø fandtes flere Par rugende Sommeren 1 Mr. Godman (Ibis f. 1861 p. 91). I Trakterne omkring fjorden er den bemærket saavel ved ferskt som salt We denfor Dovre er den funden rugende i Land (Printz) | lige og vestlige Kyster og Ferskvande besøger den a Træktiderne, dog aldrig i Mængde. Amas Fuligula, 199. F. ferina, Lin. Har vist sig enkelte Gange lige Norge. 2 Individer bleve skudte paa Indsøen K — Krydsherred 1829, et ved Frederikshald 1858 (Nyt Mag- 45 B. p. 43), og et paa Fjorden udenfor Chria. 19000 AG Auge, Boie. 179 200. F. Marila, Lin. Ruger fornemmelig i Fjeldvandene i. sydlige Dele, hvor den forek. alm. paa Dovre, Gudbrands- og. Valdersfjeldene med alle deres Forgreninger, samt paa gi eldene lige ned i Aaseral i Chr.sand Stift (Schüb.). Nor- nfor Fjeldryggen findes den i ringere Antal, men ruger dog til — g medi Østfinm. (ëmt 1. De sydlige og vestlige Fjorde og Fersk- ` nde besøger den talrigt under Træktiderne, og overvintrer alm. und de sydlige Kyster. Anas, Lin. Platypus, Brehm. Glaucion, Keys. & Blas. ILLUM 201. G. Clangula, Lin. 1 Landets sydlige Dele foretrækker FE de indre østlige Trakter for de vestlige, og ruger alm. ved E > fleste subalpinske og alpinske Elve og Indsøer sondenfor Fjeld- — 8gen; i de nordlige Stifter er den udbredt overalt op til den | ‘ iske Grændse. I stort Antal forek. den ved Ejeldvandene | Dovre og de øvrige Fjelde i Hamar og de østlige Dele af — hrsand St.; mod Syd ruger den endnu ved Chr.sand (Clausen). ir nder Træktiderne og om Vinteren er den yderst talrig ved de 2. lige, mindre ved de vestlige Kyster. Anas, Lin. Fuligula, E ; Clangula Glaucion, Boie. SCH 200. G. islandicum, Gmel, Barrowii, Richards. Blot 2 E Vider ere hidtil skudte i Landet, begge af Schrader i Østfinm. den af Nordvi antages at forek. oftere, Det ene, en gamme! i blev skudt ved Nyborg i 1848, og var i Selskab med foreg : 3 det andet, en ung Han, ved Vardø i Sept. 1851, og forek. €n, som det syntes, med flere andre af samme Art (Journ. — ith. 1 Jahrg, p. 919. Anas, Lin. Fuligula, Steph. Clan- Harelda, Leach. 203, H. glacialis, Lin., hiemalis, Lin. Ruger alm. p. indes Polareirkelen, fornemmelig i Landets indre Dele op til den ke Greendse. I mindre Antal forek. den ved Fjeldvandene Sydlige Stifter, hvor den er funden rugende paa Dovre (N, y Y a Ce, 14 B.p. Und Halliegdilageline onder za Wie 180 Top. Journ. f. Norge 31—32 Hefte), i Jotunfjeldene, samt paa Fjel- ung i Valders, hvor Redet sidste Gang blev fundet i Mai 1860 f. . Printz. Under Træktiderne samt om Vinteren forek. deni CO uel store Skarer i alle Fjorde rundt Kysten, og overvin- trer undertiden paa aabne Steder i de indre Dele. å En ufuldstændig Albinosform, skudt paa Fjorden udenfor Chria. | Høsten 1864, opbevares paa Univ. Mus.! Fuligula, — Séi typus, Brehm. Clangula, Leach. ; Polysticta, Eyt. E 204. P. dispar, Lin., Stelleri, Pall. Besøger m fok- kevis, især om Vinteren, Østfinmarkens Fjorde, fornemmelig Varan- gerfjorden (Smf. 1. c. p. 87), men viser sig ogsaa om Sommeren udenfor de ydre Elvemundinger lige hen til Porsangerfjorden i Vestfinm. (Nordvi), uden endnu at være funden rugende ved de finmarkske Kyster.? Fuligula, Steph. Heniconetta, Grey, "> i Oidemia, Flemm. | 205. 0. fusca, Lin. Talrigt rugende helst ved de noget høiereliggende Indsøer i Landets nordlige Dele, samt senden". Fjeldrygg en ved de fleste Fjeldvande lige ned i Chr. sand sut. Paa Lavlandet ruger den sparsommere, og altid sjeldent vel. re Vand; fra Høsten til Vaaren er den alm. i alle de sydlige 0g vestlige Fjorde, hvor Hannerne allerede have opholdt sig fra 900 meren af. Anas, Lin. Fuligula, Steph. Melanitta, Bole. i SE 206. O. nigra, Lin. Ruger ved høitliggende Elve 08 we søer i de sydlige Stifter, især paa Dovre, Valders- og Halli ME fjeldene med deres Forgreninger, lige ned i Chr. sand Stift, e i Landets nordlige Dele saavel ved ferskt Vand som ved Set! SÅ til den russiske Grændse, overalt, især nordenfjelds i ger: tal, end foregaaende Art. Om Eftersommeren indfinde Hann ; c H histrionica, Lin. Et Par Indiv. af denne Art opgives í obøerverde di » | i T.hjemsfjorden Vaaren 1817 (Tageb. p. 69). I Etne i Hardanger. SE Individ at være skudt Vinteren 1838 (Smf.). å * Ifølge Nordvi blev den i Juni 1856 fundet rugende paa Henø østenfor å elven, paa russisk Territorium, ikke langt fra den norske Grændse. 181. paa de sydlige og vestlige Indsøer og i Fjordene, hvor begge Don ere hyppige under Træktiderne og om Vinteren. Amas, Lin. Fuligula, Steph: Melanitta, Boie. Somateria, Leach. = W. S. mollissima, Lin. Talrigt og jevnt udbredt rundt hele Kysten, fra Bohuslehn op til den russiske Grændse, i størst — Antal i de nordlige Stifter, hvor Fredningen er total. Uagtet ` Colonierne blive mindre og mere spredte søndenfor Stadt, er den dog overalt lige ned til Hvaløerne den hyppigst rugende af alle — Lamellirostres, Sjelden trænger den dybt ind i de sydlige Fjord- . bunde, og vides aldrig truffen i Landets indre Dele; i Østfinmar- Ken er den dog truffen hækkende ved ferskt Vand (Smf.) Anas, | : Lin. Fuligula, Steph. p 28 s. spectabilis, Lin. Besøger fornemmelig om Vinte- "Ten i smaa Flokke eller i Selskab med foreg. Art (Smf. 1. e. p. 88) Skjærgaardene udenfor Nordlands og Finmarkens Kyster. Om S 50 eren sees i Regelen blot yngre, endnu ikke forplantnings- slige Individer (Barth, Nyt Mag. 8 B. p. 63), men det er sand- Synligt, at. den ogsaa ruger ved de yderste Skjær. Sondenfor Po- Jarcirkelen ere blot enkelte Hanindivider skudte, saasom i Hel- Seland 1816 (Nilsson og Boie), ved Trondhjem (Rasch), 2 Ex. ved Grimstad (Aall), samt ved Hvaløerne (Schüb.). Anas, Lin. Fuli- — gula, Steph. E : Mergus, Lin. jo ue 209. y, albellus, Lin. Fra og til bemærket enkelt eller — Parvis, hidindtil alene om Vinteren, i Landets sydlige Dele. Ved à E o Vand ere Individer skudte ved Chria. 1830 (Rasch), ved Fr.- “ad 1881, og ved Porsgrund 1841 (Schub.), ved Grimstad 1862, | 4 sidste Gang 2 Ex. ved Tvedestrand 1864 (Aall); ved Ferskvand ` Lee €n Han ved Sarpsborg 1858 (Schiib.). Mergellus, Kaup. - t LI M. Serrator, Lin. Jevnt og talrigt udbredt tale La Së å | Dele, Og ruger i størst Antal ved Elve og Ferskvande SCT E * Han og Hun skudte paa Krøderen i Krydsherred 1830 (Rasch), — ` ved de vestlige Kyster, og besøger næsten hver Høst og V -— Grændse, men ruger alm. først udenfor Stavanger; 182 åg die Stifter, i de nordlige Dele helst ved Søen. Paa derne er den hyppig i alle Fjeldvande i og ovenfor Birkegr sen. Overvintrer alm. ved Iskanten, selv i Østfinmarken ( 211. M. Merganser, Lin., Castor, Lin. Har sin forn Udbredelse i de noget høitliggende Elve og Indsøer i Landets syd lige og sydøstlige Dele, hvor den især i Chr.sand Stifts Fjeldd er hyppigere end foreg. Art; sparsommere ruger den her paa L landet, og næsten aldrig ved Seen. Mod Nord forek. den a saavel ved ferskt som salt Vand op til Lofoten, sparsommere Finmarken op til den russiske Grændse (Smf.). Under T È derne og om Vinteren er den alm. ved de sydlige 08 vestli Fjorde, samt paa aabne Steder i de indre Dele. Ord. IX. Steganopodes, Illiger. Sula, Briss. 212. S. bassana, Lin. Viser sig fornemmelig under i fisket om Vinteren og Vaaren ved de yderste Holmer f | sand af og op til Nordland, paa enkelte Steder, især i Fis stricterne fra Jæderen og op til Stat, i større Antal.' opholder den sig Sommeren over, dog uden nogetsteds : at Strækningen fra Lindesnæs og østover til den svenske G Nordenfor Polarcirkelen viser den sig sparsommeré, men er skudt ved Lofoten (Barth), og paa begge Sider af Nordcap ( jeborg, Malm, Nilsson). Dode eller fordrevne Indiv. findes lig dybt inde i de sydlige Fjorde, og ere skudte selv i Fe | saasom i Store Leesjø i Smaalehnene (Nyt Mag. f, Na — B. p. M). Pelecanus, Lin. Dysporus, lll. | Phalaer ocorax, Gesn. 213, P. Carbo, Lin. Udbredt fra Hvaløerne til de "tiltage Colonierne i Størrelse og Hyppighed, og naa ex T F Fugletjergene i Lofotens og Østfinmarkens Skjærgaa 183 aer den ofte de sydligste Fjordbunde, og ikke sjelden ere de trufne ved de ferske Vande; saaledes ere Individer skudte paa geriket og i Smaalehnene, flere Gange paa Hadeland (Ham- ; Top. Journ. 21 H.), og i Valders (Printz), fremdeles i Mjøsen, nt i Gudbrandsdalen (Smf, sen., Top. Journ. f. Norge 1795). En Albino, hvid overalt, er skudt i Tanen i Østfinm. Aug. Pelecanus, Lin., Halieus, Ill. Carbo, Cormora- i 214. P. graculus, Lin. cristatus, Temm. Forek. sparsomt udenfor Nedenæs’s Kyster i Chr.sand Stift, bliver hyppigere ve- Stenfor Lindesnæs, er allerede talrig udenfor Stavanger, og ruger : Senere i Klippevægge langs hele Vestkysten, og nordover til den T ; hvor den danner et Trin (det næst nederste) af Fuglebjergene. dn. Halieus, Il. Carbo, Temm. Id. Ord. X. Longipennes, Duméril. Sterna, Lin. e Om Sommeren besoger den de fiskrige Elve og Vande i Nærheden af Fjordene, og ruger her paa enkelte Steder, saasom -iJohnsvand ved T.hjem (Lundgr.). Ikke sjelden viser den sigi — d dels indre Dele, og er oftere truffen i Ransfjorden (Printz), - 98 i Mjøsen. : A AG. s ar ctica, Temm., macrura, Naum. Ruger alm. langs ` ` `" langt inde i Landet (Nordvi). Sendenfor Fiskeværet Grip ligesom følgende Art overalt er stationær, Høst og Vaar _ fussiske Grændse. I størst Antal forek. den indenfor Polareirke- — 2 Besøger langt sjeldnere Fjordbundene, end foreg. Art, og vides — "M8, som denne, truffen i Landets indre Dele. Pelecanus, E å 215. $ Hirundo, Gmel., fluviatilis, Naum. Alm. rugende e DE Kysten fra Hvaløerne indtil ovenfor Lofoten, men vides ikke ; nå . fen nordligere, saasom ved Tromsø (Lilljeb.), eller i Finmarken `` >? ef, pg fra Stat og nordover til den russiske Grændse, 08 synes F T. Lofoten af fuldkommen at have indtaget foreg. Arts Piada; i SS "mer den saaledes den eneste forek. Art (Smf.), og ruger. — 184 udenfor Chr.sund (63"), hvor den første Gang i 1843 bler den særdeles talrigt rugende (Rasch, Nyt Mag. f. Naturv. 4 | 172), vides den endnu ikke med Sikkerhed bemærket, men uden Tvivl ogsaa ved de sydlige Kyster.! SCH Hydrochelidon, Boie. 217. H. fissipes, Lin, nigra, Briss. Viser sig fra og og turde muligens ruge i det sydlige Norge. I August 1846 mærkedes 2 Individer paa Øieren ovenfor Chria. af Prof. Ra (Nyt Mag. f. Naturv. 5 B. p. 42); i August 1853 blev et Indi skudt af Stud. Hofgaard paa Fiskumvand paa Eker, og ind til Univ. Mus. I de senere Aar er den enkelte Gange bem. | Saltvand omkring Stavanger (Bahr). Sterna, Lin. Chroicocephalus, Eyt. 218. C. ridibundus, Lin. BleviJuni 1867 -—— | den rugende paa flere Steder i det indre af Jæderen af. es Landmark. Tidligere vare blot enkelte Individer skudtei ande ved Skudesnæs udenfor Stavanger i 1832; paa Lungegaards ved Bergen 1835, samt endelig paa Fjorden udenfor Chria. 1 (Nyt Mag. f. Naturv. 13 B. p. 474). Larus, Lin.? Rissa, Leach. denfor Seiten zie wa i overordentlig stort t Antal Í ! S. Dougalli, Mont. ;paradisaea, Brünn. Opgives hos Nilsson (Ed: 3P: uden Angivelse af Kilden, som forekommende om Sommeren i Norge S. Caspia, Pall. Et enkelt Individ antages observeret ved H August 1839 af Sognepr. Schübeler (Nyt Mag. f. Naturv. 15 BP bs chelidon, Brehm. Hydroprogne, Kaup. | S. cantiana, Gmel. Opgives af Wallengren (Naumantis $ 1858 på som bemærket ved Namsos. Thalasseus, Boie. S. minuta, Lin. 2 Individer antages observerede ude 1864 af Conserv. Siebke. Sternula, Boie. ? C. minutus, Pall. Et enkelt Indiv. antages observeret ved Hvalgerne . nepræst Schübeler Aug. 1839. Larus, Lin. : Së alor en? i af S 185 lebjergene, helst ud mod Havet, sjeldnere inde i Fjordene. ingere Antal forek. den udenfor Kysterne af Nordland og T.hjem ruger sparsomt endnu paa enkelte ‘af Verne udenfor Stat ch, Naturforsk. Forh. 4de Mode p. 261), samt til og med ved vande i Etne i Hardanger under 591? (Smf., Brev af 1868). i stort Antal Sildestimerne ind i alle de sydlige og vestlige dbunde. I Landets indre Trakter ere 2 Individer Vinteren g et Vinteren 1861 i Land (Printz). Larus, Lin. Gavia, Briss. Larus, Lin. b 200. I, canus, Lin. Alm. Standfugl overalt rundt Kysten Mger især i stort Antal paa Strækningen mellem Stavanger 18 Nordcap; østenfor Lindesnæs ere Colonierne mindre, men en- . Par ruge endnu langt inde i de sydlige Fjorde. Vaar og "mer følge saavel de gamle, som især Ungfuglene Elvene opad il de ferske Vande, hvor de ligeledes ruge hist og ber, tildels i te Antal. Selv de høiestliggende Fjeldsøer paa Dovre, Valders fg Thelemarksfjeldene besøger den aarlig, tildels i Flokke, og er- | her endog fundet rugende paa Filefjeld og ved Bygdin (Printz); "8 Wille forekom den Vaaren 1787 „i utrolig Mængde" paa Sil- ltjordsvandet i Thelemarken, Gavia, Briss. Laroides, Brehm. RE ki L. argentatus, Brünn. Ruger talrigt paa Holmer og t fra Hvaløerne op til den russiske Grændse, i størst Antal ` d Thjemsfjorden af og nordover indenfor Polarcirkelen. I de ` RS Dele har den vist sig paa Mjøsen og paa Fiskumvand paa ` 75 1 Østfinm. ruger den ogsaa ved de ferske Vande (Smf. Le. 94). Laroides, Brehm. E, L. fuscus, Lin. Alm. Rugefugl langs hele bandets — 4 FRYSE op til den russiske Grændse, ofte udelukkende i ar lang, med følgende Art, saasom paa Rot udenfor Stavanger Me Ostenfor Lindesnæs sees den hovedsagelig blot A 186 Træktiderne, da den trænger op i Fjordbundene og de Elvemundinger. Laroides, Brehm. . 293. L. marinus, Lin. Ruger i Gett eller mindre | helst paa de ydre Holmer og Skjær rundt hele Kysten, spå ogsaa hist og her i de nærliggende ferske Vande, saasor Norevand ved Stavanger (Bahr), samt i Østfinm. (Smf. Le | I størst Antal forek. den i Skjærgaarden udenfor Nordla Finmarken, hvor den udgjør en Del af Fuglebjergene. Bong Stavanger viser den sig oftest under Treektiderne og om Vin men ruger dog endnu paa Søsterøerne udenfor Chria.ljo Munding i Selskab med Uria Troile og Alca Torda (Nyt Mag. Naturv. 15 B. p. 20). Laroides, Brehm. ? 224. L. leucopterus, Faber. Viser sig fornemmelig Vinteren ikke sjelden udenfor de finmarkske Kyster, og å af Sommerfelt at ruge paa Renøen ved Vardø. I de sydlige” er blot et enkelt Individ skudt paa en IndsøiSmaalehnen (Rasch, Nyt Mag. f, Nature 5 B. p. 42). gier roides, Brehm. 2235. L.glaucus, Brünn. Ruger i mindre ES her langs Landets Vest- og Nordkyst; ovenfor Polarcirkelen den alm. om Vinteren, og funden rugende ved Tromsø (L M €. p. 33) og i Ostfinm. (Smf.). Ved Nordlands Kys den ligeledes ‘stationær (Smf. sen., Saltdalens Beskr. Søndenfor T.hjemsfjorden ruger den endnu paa Ristø under | (Rasch, Naturforsk. Forh. 4 Møde p. 259), og sparsomt muli endnu sydligere, da den om Sommeren sees hyppigt fra næs af og nordover, enkelte Aar om Høsten endog i I ' Sjelden gaar den indenfor Fjordmundingerne, 08 blot e Individ er fældet i Chria. fjorden 1828 (Esmark); i det Landet blev et Individ skudt paa Isen paa Fæmunsøen "Vinteren 1864, 2150 F. o. H., og indsendt til Univ. Musæet Norsk Jagt- og Skyttertid. 3 Aarg. p. 183). Léucos ES Pagophila, Kaup. 226. P. eburnea, Lin. Ruger ikke ved de $ 187 ter, men viser sig ikke sjelden mellem Skjærene udenfor Finm. Høsten og Vinteren (Lilljeb., Smf., Nordvi). Enkeltvis er den truffen ved de sydligere Kyster, og saaledes skudt om Vin- ved T.hjem (Lundgr.), i Sterdalen, ved Bergen, samt syd- - ved Karmeen udenfor Stavanger (Rasch). Larus, Lin. p ; Lestris, lllig. |. L. Catarrhactes, Lin. Viser sig fra og til, muligens e eldent, ved Landets nordlige Kyster. I 1816 saa Nilsson - dgeland et netop skudt Individ, som Aaret efter blev skjæn- ie (Tageb. p. 304); i de sidste Aar blev et andet skudt ved — "holt i Østfinm. (Smf.). Omtales allerede 1753 af Pontopp. som v kommende i Norge. Larus, Lin. Catarrhactes Skua, Brünn. — L. pomarina, Temm. Alm. under Træktiderne udenfor 7 narkske Kyster, og ruger ved de ferske Vande i Ostfinmar- ` Sindre Dele (Smf. 1. c. p. 85); af Boie blev den truffen hyp- : Lofoten i August 1817 (Tageb. p. 231, fgg.). Sandenfor ` Icirkelen har den hidtil blot vist sig enkelt eller flokkevisom ` ; Saaledes bleve i 1837 flere Indiv. skudte omkring Chria.,, — 10*paa Fjorden, og 1 nogle Mile ovenfor Byen; i de senere — des blot et enkelt Individ fældet i Chria.fjorden omtrent ` I Landets indre Dele blev i Oct. 1858 et Ex. skudti Rans- `` S hvorhen den havde fulgt en Flok Sterna Hirundo (Printz). 7 $, Lin. Stercorarius, Briss. Coprotheres, Reich. Ca- i Ae, Brünn. "^ L. parasitica, Brünn., Richardsonii, Temm. Ruger Sé paa de ydre Holmer og Skjær langs hele Kystlinien, hyp- Eont. hjemsfjorden af og nordover til den russiske Grændse; Lindesnæs ruger den sparsomt, men forek. alm. om Bom, ` ` X alle Fjordmundinger. Sjelden trænger den dybt indide ® Fjordbunde, og vides aldrig truffen i Landets indre Dele. se 18, Lin. Stercorarius, Briss. Catarrhactes, Brünn — - 20 L. Buffonii, Boie, longicauda, Briss., erepidata, S iy Har sin fornemste Udbredelse i Fi Mani indre De e 188 hvor den især i Østfinm. ruger alm. paa Holmer i Fjordbundene, | samt paa Fjeldmyrerne, (Smf., Nordvi, Esm.). Søndenfor Polar- cirkelen forekommer den muligens hist og her i de indre . lige ned til Fjeldryggen, og ruger atter aarligt paa Fjeldmyrerne i Opdal paa Dovre under 624 ° (Nyt Mag. f. Naturv. 5 B. p. 43), hvor u den første Gang blev skudt i 1832 af Wahlberg. Ved de sydlige vestlige Kyster viser den sig sparsomt, og blot under Træktide og om Vinteren; ved Chria. bleve 2 Indiv. skudte Høsten 1862, og et ved Tvedestrand Vinteren 1863 (Aall); i Egnene om T.hj fjorden er den skudt i Surendalen Høsten 1864, og ved T.hjem ` 1865 (Lundgr.). Sommeren 1847 observeredes den af Prof. Rasch ` paa Fiskeværet Grip udenfor Søndmør (Nyt Mag. f. Nat. 5 B.) Stercorarius, Briss. Catarrhactes, Brünn. Procellaria, Lin. de z 231. P. glacialis, Lin. Forek. mere eller mindre talrigt ved ` de ydre Skjær og Holmer fra Høsten til Vaaren lige fra Østfinm. ` af, hvor den allerede 1698 omtales af Lillienskjold i Speculum | boreale, og ned til Heiden af Stavanger. Ogsaa om Sommeren viser den sig i de AL Dele VOS mop., Smf.), og gris 1864 observeredes den talrigt udenfor Hammerfest af Prof. Neri (Ibis f. 1865 p. 476). Ved de sydligste Kyster sees den blo Å Se? fældigt; et enkelt Individ er skudt paa Fjorden udenfor Chris. Decbr. 1857.1 ' Diomedea culminata, Gould. Et Indiv. af denne Art blev i April e fanget paa Isen paa Fiskumvand i Ekers Prgd. under 59° 50! (Nyt Mag: 2 E Naturv. 1 B. p. 256), og af Prof. W. Boeck indsendt til Univ. Mus. se tidligere bestemt til D.chlororhy ridd; Temm., under hvilket Navn den P har været omtalt. Diomedea exulans, Lin. I Brünnichii Gisela borealis, Kbhvn. 1964 læses. følgende i Noten p. 31: ,Diomedeae exulantis ad Norvegiam, å so i occisi, caput et pedes monstrantur Hafniae in mus. R. Dni. Volquartz. * DAS t gives af Wallengren i „die Brützonen d. Vögel gesten em À E a 1854 p. 265) paa folgende Maade: å exulans ist, nach Brünnic phe E der norweg. Küste gefunden worden. 189 Thalassidromas, Vig. T. Leachii, Temm. 2 Indiv. ere skudte paa Fjorden for Chria., Høsten 1847 og i Jan. 1851, og findes opstillede a Univ. Mus. Endvidere opbevares paa Musæet i Lund idet- ste 1 norskt Indiv. (Nilsson, ed. 3, p. 377), og det er sand- at den forek. ikke sjeldent rundt Kysten. Procellaria ockii, Selby. | T. pelagica, Lin. Besoger Høst og Vinter i smaa Kysten fra Hvaløerne op til Lofoten (Barth); i det egent- nmarken vides den ikke bemærket. Fra og til forslaaes i de dybere Fjordbunde, og er saaledes flere Gange fan- Chria., sidste Gang Høsten 1862 (Nyt Mag. f. Naturv. 13 P: 479), Vinteren 1860 ved T. hjem (Lundgr.), samt Høsten 1864 Titedalselven ved Fr.hald (Stud. Lorange). Procellaria, Lin. Å Puffinus, Briss. P. arcticus, Faber, anglorum, Temm. Hidindtil kun “ som scandinavisk Art fra Havet udenfor Landets Vestkyst, ' den paa Fiskepladsen Storeggen udenfor Aalesund er enkelte observeret (Nyt Mag. f. Naturv. 5 B. p. 46), og omtales ` è som forekommende af Pontoppidan 1753, og af Strøm HE Senere opgives 1764 i Briinnichii orienth. borealis, at et nex Norvegia“ opbevares paa Musæet i Kbhvn.' Nectris, id - Procellaria Puffinus, Brünn. Ord. XI. Pygopodes. llliger. Podiceps, Lath. Ge P. cristatus, Lin. Ruger hist og her ved Fortran € sydlige indre Dele; Sommeren 1823 blev den bem. > SS af Smf. senior (Mag. f. Naturv. 9 B. 1 H). Ved de a e * “elige Kyster viser den sig sparsomt og helst under Træk- ; 98 om Vinteren; foruden ved Chria. ere Indiv. skudte ved P major, Faber. Opgives at være observeret af Lilljeb. paa Havet mellem ` ` * og Nordeap i Aug. 1849 (fv. af Vet. Ak. Fórh. f. 1849 p 31). — 190 Chr.sand (Clausen), ved Stavanger (Bahr), samt ved Bergen ren). Colymbus, Lin. l o 236. P. rubricollis, Lath., suberistatus, Gmel. I sydlige Dele har den vist sig hyppigere, end nogen af de 9 Arter, og ruger sandsynligvis paa flere Steder, saasom i € den i Land, hvor den er bem. om Sommeren af Dr. Printz. Chria. er den gjentagne Gange skudt, og til alle Aarstider ( Mag. f. Naturv. 13 B. p. 480), sidste Gang i Jan. 1866; lige er den skudt ved Mandal (Esmark), samt fra og til ved ger nen Colymbus, Lin. 291. P. cornutus, Temm., arcticus, Boie. Ruger regelm: s sigt i Landets nordlige Dele, og synes at være den hyppigst kommende af de indenlandske Arter. I 1817 blev den rugende i Helgeland af Boie (Tageb. p. 308), og aarligt hækkende i Saltdalen (Smf. sen.); i Østfinm. er den je ligt skudt i Trakterne om Varangerfjorden, og antages ogsaa at ruge (Smf., Nordvi). Omkring T.hjemsfjorden har d vist sig, saavel under Træktiderne, som om Vinteren Se Lundgr.). I de vestlige Dele er den beskreven fra Sør Strøm 1784, samt fra Nordfjord af Krogh 1813; ligeledes € er skudt ved Bergen (Koren). Endelig er den i Sept. 1835 $ Mai 1856 skudt ved Chria. (Nyt Mag. f. Naturv. 13 B. P Colymbus, Lin. : 238. P. auritus, Temm., nigricollis, e dg sd divid er skudt paa Fjorden udenfor Tvedestrand Vinteren 186 og opbevares i Aalls Musæum paa Næs. Colymbus, Lin. 239. P. minor, Lath Ruger sparsomt hist og her i Lan indre Dele, hvor den er bem, om Sommeren i Sigdal (Rasch) Redet fundet ved Mjøsen (Nyt Mag. 13 B. p. 48D. » Vinter viser den sig fra og til ved de sydlige og vestlige | hvor flere Indiv, ere skudte ved Chra., sidste Gang i Nos fremdeles ved Stavanger (Bahr), samt ved Bergen (Ko ) lymbus, Lin. s 191 Colymbus, Lin. . C. glacialis, Lin. Ruger ved de ensomme, helst høie- ende Ferskvande i Nærheden af Søen fra Søndmør af (62") op til indenfor Polarcirkelen, dog neppe i Østfinm., hvor den Små. blot viser sig om Høsten; ved Tromsø blev den fan- rugende ved Ømmervatn i 1849 af Lilljeb. (Ofv. af Vet. Ak. f 1849. p. 33). Om Høsten og Vinteren er den alm, langs z nordlige og vestlige Kyster, hvor Hannerne vise sig allerede d i medens Hunnerne ruge; østenfor Lindesnæs viser den sig - ommere, men forek. dog fra og til selv i de sydligste Fjord- . I ferskt Vand er den skudt i Femsjøen ovenfor Fr.hald ` 1 1865 (Nyt Mag. f. Nature 15 B. p. 44). Eudytes, Il. BH. c arcticus, Lin. Alm. rugende, fornemmelig i Lan- 5 indre Dele, fra Lindesnæs og Hvaløerne op til den russiske «d Endse, [sær ruger den hyppigt ved alle Fjeldvande i Birke- ` el, især paa Dovre og Langfjeldene med alle deres Forgre- GE Rundt Kysten er den alm. fra Høsten til Vaaren, og er år è fleste Aar stationær selv i Østfinm. (Smf.). Eudytes, Ill. “2. c. septemtrionalis, Lin. I de indre, sydlige Dele kker den det subalpinske Gebet for Lavlaudet, og ruger dog stedse i ringere Antal end foregaaende Art, i Aaslierne — ned i Smaalehnene. Særdeles hyppigt forek. den ved Fersk le i de vestlige og nordlige Dele, især paa alle Øerne in. — Polarcirkelen, og lige op til den russiske Grændse. Under 3: ktiderne og om Vinteren findes den alm., tildels i store Flokke — Mag. 15 B. p. 16) i de sydlige og vestlige Ferskvande og — y Mares Ill. 4x Cepphus, Pall. A. 248, C. Grylle, Lin. Ruger alm. påa Holmer og ; Skjær på ; rne Op til den russiske Grændse, talrigst i de nordlige Stil — hvor den danner Fuglebjergenes nederste Trin. De sy H B unde besøger den oftere om Sommeren, end om Vinteren; z krænger langt op i de ferske Elvemundinger, saasom i ( gien — "1 (Nyt Mag. 15 B. p. 45). Colymbus, Lin. Uria, Moeh 192 Uria, Moehr. 244. U. Troile, Lin., Lomvia, Brünn. Ruger i overorden lig stort Antal i Fuglebjergene i Landets nordlige Dele; sondento Polarcirkelen ere Colonierne mindre, men findes endnu paa og flere andre Øer udenfor Stat (Rasch), samt sparsomt lige ne paa Søsterøerne nær den svenske Grændse (Nyt Mag. 15 B. p. 20) Høst og Vinter forek. den i stort Antal rundt hele Kysten, og trænger i store Skarer op i de sydligste Fjordbunde. I Lande indre Dele er et Individ skudt i Gudbr.dalen omtrent 1790 (Sm, Top. Journ. 14 H). Colymbus, Lin. Cepphus, Pall. . En Albino, gulhvid overalt, indsendt fra Tromsø, opbe- vares paa Bergens Museum. En anden, hvid med svage sorte ` Striber, skudt paa Fjorden udenfor Chria. i Dec. 1867, opbev. paa Univ. Mus. Ligeledes er en Albino skudt ved Chr.sand (Clausen). Varieteten ringvia, Brünn., forek. ikke sjelden blandt Hoved- formen, og overvintrer hyppigere, end denne, i Landets nordligs Dele (Smf., Nordvi). Høst og Vinter besøger den Kystlinien ned- over, og er truffen idetmindste ned til Bergen (Koren). Varieteten Brünnichii, Sab., arra, Pall. ruger temmelig alm. | -~ blandt Hovedarten i de nordlige Dele, og besøger Høst og Vin! . Kysten nedover til Stavanger (Rasch, Nyt Mag. 5 B. p. 49). teren 1857—58 viste den sig i uoverskuelige Flokke i 0 alle udelukkende bestaaende af denne Art (Nordvi, Brev af 2e Alca Pica, Fabr. Fratercula, Briss. ES 245. F. arctica, Lin. Udgjor den overveiende Del af Fu bjergene indenfor Polarcirkelen (efr. Barth, Nyt Mag. 8 B. p- d Søndenfor T.hjemsfjorden findes den endnu temmelig talrigt Øerne udenfor Stat (Rasch), samt sydligst paa Utsire og fler andre Øer udenfor Stavanger under 59% (Bahr, Basch), m" Vinter besoge især Ungfuglene de sydlige Fjordbunde, dog T -~ holdsvis ringe Mængde østenfor Lindesnæs. Alca, Lin. M Mig. Lunda, Keys. & Blas. Mormon fratercula, Temm. | Mergulus, Ray. i Se 246. M. Alle, Lin. Besoger alm. Host og Vinter de scandi- Kyster, dog ikke aarligt i lige stort Antal, og trænger ` mmelig søndenfor Polarcirkelen i Mængde ind i alle Fjord. | ge ned til den svenske Grændse. 1 Landets indre Dele ` ` ; st VA i limi). See Lin. Uria, Moehr. Alca, Lin. besøger den i stort Antal K ystlinien Bb Luis. od eng À | karer ånd i selv de sydligste Fjordbunde. 1 Landets ini rt B. den skudt CB GER: EE Typ. Journ. 21 b paa Dac Mus. Fei MAN E impennis, Lin. Alle Angivelser af de e gamle vin. chii ornith. bor.); ligeledes opgives den som uder rd i Slutningen af forrige Aarhundrede (Krogh, Top. lfolge Lilljeb. er et Individ skudt ved Tromsø (Vet. Ak 1850 p. 331). I de senere Aar ere 2 Individer fundne ved ts Kyster, uden dog at blive opbevarede; det ene ved I 1837 (Rasch, Nyt Mag. 1 B. p- 386); det audet i 1848, (Nilsson, ed. 3, 2 B. p. SOL. Sot Lep 88). islandsk Exemplar, det eneste i Landet, aptior ; Paa Næs Jernværk (Journ. f. Keesen D d | nguinus, Bonn. in Plantet Bränn. E L-Selsk. Forh. 1868. Broholtfundet. Mynter fra 10de og iite Aarhundrede, beskrevne af €. A. Holmboe. Med 5 lithographerede Plader. (Foredraget i Mødet den 24 Jei) I Røken Præstegjeld, Buskeruds Amt, Christiania Stift, blev ` i October Maaned 1867 paa Gaarden Brøholt i Nærheden af - Dramsfjorden fundet en Samling af Mynter fra 10de og 11te Aar- ` a hundrede. Omtrent 200 Stykker kom i een Mands Verge, me- i dens henved 200 andre faldt i mange forskjellige Personers Hen. * der, men bleve senere indsamlede, saa at henved 400 Stykker 3 hele Mynter samt adskillige overklippede og en Deel Brudstykker bleve erhvervede af Universitetets Myntcabinet. Hos Mynterne fandtes intet andet af Værdi uden et Par Stumper Solvtraad Paa samme Gaard blev i Aaret 1827 gjort et lignende Fund : Mynter fra samme Tidsalder, men paa et Sted, som var i omtrent 200 Alens Afstand fra det, hvor det sidste Fund gjordes. De fleste Stykker af det første Fund bleve adspredte, og kun 70 Stykker kom til Universitetet. Begge de bortgjemte Summer kunne $82 ledes have tilhørt een og samme Maud, som, for det Tilfælde, . han ved Voldsmænd skulde blive tvungen til at angive, hvor PÅ _ havde gjemt sine Penge, ved Delingen kan have sørget for å A have den ene Deel i Behold. | Hvad Mynternes Conservaticó betræffer, da er der en På faldende Forskjel mellem de danske og engelske Dan den fer Side og de tydske paa den anden. Edvard Confessor og SY på Estridssøns Mynter ere saa smukke, at de allerfleste see ve, m gjemte; og Selv Knut den Stores, Harald Harefods 08 195 næsten ikke Spor af Slid, men ere, ligesom de fleste tydske, stet ethvert Spor af Legende. Heraf tør man vel ikke strax tte, at der er stor Tidsafstand mellem disse og hine; thi Præ- : paa hine er hoiere og taaler mere end kr Tre der hæver ; "SCC Vigtighed for Nomisinatillch bestaaer ikke blot ` E de Me forhen ukjendte Mynter, som ere komne for deb. higen. som det har leveret. S deg har derhos benyttet Leiligheden til at paavise, at nie : Keisere i i tite Aarh. benyttede Dyke E for nogle et af mine Forgjængere, eftersom den af Numismatiken 3 af de nordiske Oldsager saa høist fortjente, erfarne og kyn- | Conferentsraad Thomsen endnu i Sender 1864 ua sig dishen Münzwesen stat. Nachdem man lange englische Mu- i nachgeahmt, und selbst englische Münzmeister nach dem *n übergesiedelt waren, kamen nun mit einem Male byzan- : che Typen in Gang. Die angelsáchsische Schrift wurde durch å en verdrängt, und während das ganze übrige Europa ` “Sonderen Mustern folgte, prägte man zu Lund in Scho- zu Venedig und in einigen andern italiánischen Múnzstátten : h Binsntinischen Vorbildern.“ ! At byzantinske Forbilleder ogsaa i Tydskland ere Werne. l6 har jeg paaviist i Bemær — til Mynten pi dieu m ved sammenlignede Afbildninger. | d Jeg har ladet mange af de meget se — afbilde i den E - Blått. far Münzk., 1864 S. 51—52. 13* 196 Hensigt derved at bidrage til at faae dem bestemte ved 8 | ligning med bedre Exemplarer eller med Exemplarer, som T conserveret en den Deel af Præg eller Legende end de forekommende. Der findes nemlig i alle større Samlinger et ca binet d'ignorance, hvori ved Anledninger som nærværende í ryddes op, idet en og anden forhen ukjendt Mynt finder sin klaring ved at sammenholdes med dem, som senest ere a for Dagen. Hd Under Udarbeidelsen af Pladerne ere enkelte Bou st lede foran Adverserne, hvilket vel strider mod Sædvane, men | saa uveesentligt, at jeg ikke har villet forøge Arbeidet for I graphen for at faae det forandret. Det Væsentlige, Tegnin nøiagtige Overeensstemmelse med Originalen, tør jeg indestaae for. Myntfund, som have mange Mynter tilfælles med Brøholtfu det, og hvortil i nærværende Beskrivelse flere Gang: er h ere folgende: : Egersundsfundet, nedlagt for Aar 1035, af mig be: i to Univ. Programmer for 1836 og 1837, oversatte i Ur -329 flg. og i Grote's Bl. f. Münzkunde HI S. 137 flg. og ^ Østre Larskjerfundet fra Bornholm, nedlagt 0 Aar 1040, beskrevet af Thomsen og v. Kóhne i Berl. Bl. f. ) — 4864 S. 51 fig. | Frankfurterfundet, nedlagt omtrent Aar 1040, besk af Friedländer i Köhnes Zeitschr. III S. 145 flg. al To Fund fra ukjendte Steder i Pommern, best Dannenberg i Berl, Mitth. III.S. 147 flg. og S. 221 flg., det I nedlagt kort efter 1055, det andet kort før Slutningen af 118 Zen Simoitzelfundet, ogsaa fra Pommern, nedlagt he Aar 1070, beskrevet af Dannenberg i Berl. Bl. f. c HM 8. 150 flg. FRE i det skandinaviske ou > Skrifter, à E ; 151 flg. Farvefundet fra Holsteen, nedlagt kort efter di beskrevet af Friedlånder i en egen Afhandling: Der 8 ` Numismatiske Værker, hvortil oftere er “henmies ere i Kort- betegnede saaledes: STE — Berl. Bl. = Berliner Blätter für Münz., Siegel- und Wappen- ^. Berlin 1862 flg. 8vo. | s Berl, Mitth. — Mittheilungen der Numismatischen Gesellschaft | å Berlin. Berlin 1846 fig. 3 Hefter. 8vo. — Beskr. = Beskrivelse over Danske Mynter og Medailler i den gelige Samling. Kjøbenhavn 1791. 2 Voll. fol. med et SÉ | — Cappe, die Münzen der Deutschen Kaiser des e 1848 fig. 3 Voll. 8vo. E C: C. M. = Sammes Beschreibung der Cötnischen Münzen n des Mittelalters. Dresden 1853. 8vo. w C. M. M. — Sammes Beschreibung der Mainzer- Münzen en es i ittelalters, Dresden 1856. 8vo. i | Grote — Blátter für Múnzkunde. Leipzig 1835 flg. 4 Voll. 4to. | : å Götz — Deutschlands Kaiser-Múnzen des Mittel-Alters. Dres- - den 1827. Ae. Hild. — Hildebrand, Anglosachsiska Mynt i Svenska Kongl. Mynteabinettet, Stockholm 1846. 4to. : w Köhne — Zeitschrift für Münz-, EE und Vespa så lin 1841 fle. 6 Voll. 8vo. s . Mader — Hine Beytråge zur Múnzkunde des Mittelalters. Å 1803 flg. 6 Voll. 8vo. Norge. Harald Haarderaade (1042—1047). "e Adv. + NARAL.....N (d.e. Haraldr Rex Norvegiæ). Entre. SE å Y : E oddet Figur, "m diliges at betegne tre paa hverandre po Skjolde; ved Siden et Kors. Rev. Omskriften er forvirret, men synes at betegne Nidar- nes eller Nidarös. Stort Dobbeltkors med tre Puncter E hver af to modstaaende Vinkler. Typ. som Schive, T. I. No. 20. Afbild. Pl. I. No. 1. E Vægtig 15 Æs = 0,85 fr. gr.! Danmark. Hardeknut (1035—1042).? ert . 2. Adv. HARDECNUT REX LUND. Brystbillede med Hjelm mei høire Side til Beskueren. Rev. + ODINCAR ON LUD. Et stort Dobbeltkors, i enhver : af hvis Vinkler et Triangel med tre Puncter over. or, Beskr. N. ; FT BILL 3. Adv. HAD NUT RER. Typ. som foreg. Rev. + IIVNE ON LUD. Et stort Dobbeltkors, uden For- ziringer i Vinklerne. Typ. som Beskr. N. T. T. 1I No. H Adv. HARDECNUT REX. Typ. som foreg. es: Rev. +SUMERLED ON. Typ. som foreg. En halv Adv....DCNUT. Typ. som foreg. 2 Expl. (m Rev. +T0.... VPI Typ. som foreg. | Svend Estridssøn (+ 107). 6. Adv. -- SVE N REX S (sic). To Personer staaende modvendt, De fleste Mynter har jeg veiet og angiver Vægten saavel i norske a - 64 udgjere et Qvintin, som i franske Grammer. Til de befundne Vægt maae lægges nogle Procent for Slid, naar man vil danne sig GC om Mr ternes oprindelige Tyngde. j Hardeknuts Mynter, prægede i Lund, der baade kan betegne London | v og Lund i Skaane, lade sig vanskelig skjelne. Saameget er sandsynligt, ao ker, som have Navnet Hardecnut (med e), ere danske, hvorimod de med gut Veiledning (med a) ere engelske. Hvor der staaer Hartenut, har man in " 199 holdende mellem sig en Fane af byzantinsk Form (labarum). Rev. +...ELVPI. Et stort Dobbeltkors med en Halvmaane i to modstaaende Vinkler. Afbildet Pl. I No. 2. Vegtig 181 Æs — 1,03 gr Denne Mynt har en saa paafaldende Lighed med en Mynt . af den østromerske Keiser Michael VI Stratonikos, at man maa antage, at Stempelskjæreren har havt denne for sig som Menster, hvorom man vil overbevise sig ved Sammenligning; : jeg har HA ladet den afbilde ved Siden af Svends paa Pl. I No. 2b.! Paa denne er det Engelen Michael, som overle- verer Fanen, Magtens Symbol, til Keiser Michael. Den dan- ske Stempelskjærer har ikke ganske rigtig opfattet sit For- billede; thi deels har han istedetfor hvad der sees af Enge- lens venstre Vmge anbragt en Figur, der tydelig viser, at han: har troet at see noget Andet; deels har han fra Randen ved Navnets Begyndelse trukket en Skraalinie hen over Kon- gens Hoved og ned paa dettes høire Side, som en Efterligning af den paa Forbilledet fremragende Forsynets Haand, der hviler paa Keiserens Hoved, og som en Fortsættelse deraf har han betragtet det nedhængende Baand fra Keiserens Krone paa dennes høire Side. Det rudede eller ternede Toi i Kon- gekaaben er aldeles det samme, som Keiserne sees iførte paa en stor Mængde byzantinske Mynter fra Middelalderen. En- ` _ gelens og Fyrstens Hovedbedækning synes af den danske Graveur at være ombyttede, Michael VI regjerede blot et . Åar, 1056—1057. Haus Mynter ere meget sjeldne. I Selsøe-. fundet fremkom mange Varieteter af denne danske Mynt, hvilke ere afbildede i Beskr. N. T. T. XV. E 7. Adv. En halv Mynt af lignende Præg; dog nærmer Kongens Hovedbedækning sig her mere til Forbilledet. Ved Siden af ; Engelens Hoved sees Bogstavet V, som paa Grund af den horizontale Streg foran samme vanskelig kan antages at have å ein en Deel af Navnet Sven. T acm Y. FP:VL... Typ. som foreg. Pl. 1 No. 3. i ` Efter D Sabatier, Description génerale der Monnaies Byzantines. Paris dins et PL. XLIX f. 16. SS oo Ss > 5 — — R is . Adv. ulæselig. . Adv. Halv ER Rev. mrali 5. T. M 200 Danske Mynter med uredige Indskrifter: | Fra Hardeknuts Tid. x . Adv. + NVIZNEO:D.OV..C. En Spirallinie eller en sammen- ` | rullet Slange. Rev. + EVNICHAHVNNO. Et Kors dannet af 4 Buer. Om- trent som Beskr. N. T. T. Tab. VI. No. XXXIX. | Adv. + HGCIOFV FONIFRINIP+1. Rev. + NIVI— PIOCNFNE..10:M. Samme Typer. Adv. OII+IHIYIOL.N+. Brystb. med h. S. til Besk. Rev. OHIO It A. Et Kors med en Halvcirkel i hver Vinkel. Beskr. N. T. T. III. No. 240. v. OICNDVHVIO. Brystb. med v. S. til Besk. ev. +LNDINCILON..... S. T. — N. T. T. HII. No. 208. Zu ENS... F. Rev. skulde være: ARERINONORBES. S. T. halv. Beste NT TU No 24t. | Adv. OU. Wiltz, MII Kronet Brystb. med Scepter, met v. 8. til Besk. 3 Rev. H-O:HDHOIHH. Stort Dobbeltkors med 3 Punkter P hver af to modstaaende Vinkler og en Halvmaane i i de andre. Pl. I. No. 5. va E EE De EE EE A Am 7 à a CR på ENS å Rev. ulæselig; v. 14 Æs. Reversen som N. T. T. No. e : Adv. OJO....NN. Brystb. med h, 8. til B.; foran et Kors. ` E Rev. +..HgINNGI. Stort Dobbeltkors; i hver Vinkel E Halvmaane omgiven af 3 Puncter. Si 2de halve, som ikke passe til hinanden; den y OHOI- INE paa Adversen og Brystb. paa begge. dkomme Si Adv. HNEVIUIO...HI: Et lidet Kors. Dec Rev. +IOHLHONSOPIDH: Et Kors over to far D Cas concentriske Cirkler. N. T. T. VI No. 41. a Y tydelige Om skrifter. wer Adv. +1OllIoo....... Rev. € AI d5-1HHOL.+8.T. ERE i Sa ILION- LVO.. Rev. k apak: 8 E Île ere det do, do. do. do. ST 201 Do "Fra Magnus den Godes Tid. Adv. CJOVNIHIONCIN. Et lidet Kors med en Cirkel i den ene Vinkel. Rev. C[DCD-IDIYINELDE. En Fiirkant med tre Puncter ved hvert Hjørne. Denne Revers er eens med andre af dem, som tilhøre Magnus. Cfr. Schives Myntværk, Tab. I No. 32, Tab. II No. 1—7 og No. 17. Adv. Ulæselig. Rev. Ulæselig. Samme Typ. — i Me- dium 12 Æs — 0,685 Gramme. Adv, Ulæselig. Rev, Ulæsel. Halv af samme Typ. re Halvdele tilhøre hinanden og bleve kun i et kort Tidsrum de under Magnus den Godes, Svend Estridssøns og Harald ` s Regjering. De, der bare Magnus's og Haralds Navne, ere forskjellige fra de her fremkomme, der ville sees at være - Etterligninger af ovennævnte byzantinske Mynts Revers (uo SS 20), hvis Adv. Kong Svend benyttede til Mynten No. 6 "^ sammenligne vor Mynt No. 26, afb. Pl. I No. 4, med No. 2b. -. er kun Legenden IhSXIS (Jesus Christus) REX REGNANTIVA I dog med Forandring af et eneste Bogstav (h til E) kund: Passet ligesaa godt paa en dansk som paa en byzantinsk | der er udeladt, fordi man formeentlig ikke har forstaaet ` hvorfor man i dens Sted har anbragt nogle Streger, blandt ` man undertiden støder paa et X. Ogsaa af denne Myntart ` å ze Varieteter i Selsøefundet, EE s Beskr: N. XI. | Se ON+-HIR. Christus siddende paa en wer E ; prakt høire Haand og holdende den n bp gines Se d Venstre gets ie rie e “202 Rev. 4CETELNLVDD]. Stort Kors, ved hver af hvis Ender 3 Cirkelstykker (Æthelreds) Pl. I No. 4. Som Beskr.N.T. 4 T. V. No. LXXXIII a. i 27. Adv. Intet. S.T. Rev. +E:ANAONLVD do. do. 28. Adv. +00]].S.T. ^ Rev.--V|CON||V|R(][2 do. do. 29. Adv. O, S.T. Rev. +N(JA]..JOF.O. do. do. 30. Adv. HILL S. T. Rev. +BANA:N[INOJ do. do. 31. Adv. [TO:0. S. T. Rev. +OJJEf:LY] NO do. do. 32. Adv. +0[[D.S.T. ` Rev.-- TSNOME]|D:NLY do. do. og med et Ansigt i 2 af Korsvinklerne. 33. Adv. [XO][. S. T., men uden Glorie. OM | Rev. |--50Cq|Caq|O. En Halvmaane i en og et Korsi mod- ` staaende Topvinkel. PI. I No. 6. | y e 34. Adv. IL Christus siddende paa en lang Bænk med Hær- derne foldede over Brystet. B Rev. J-CqH-JOH-|CO||--. Reversen som foreg. (Klippet 3 Stykker). 35. Adv. IHJEL Rev. HEO3|5NHHqH]--. S. T. Brudt. ` sé 36. Adv. HIE. S. T. Rev. HIIHaOllla|H]--. En Halvmaane i 2de Topvinkler. . Adv. OOJII+. Christus med begge Arme oprakte. Rev. -OJ.[5]O]:Ja]. T. s. foreg. Beskr. N. T. T. V 155 a. Grovt Arbeide; maaskee falsk. 38. Adv. --|] Rev. csv [o]: S. T. Halv. 39a. Adv. Intet. S. T. Rev. FSJONL: (Lefsi). 8. T. 39b. Adv. AL S. T. Rev. MJOa>-| S- T. 40. Adv. HL Rev. —LICL S. T. Halv. 41. Adv. HUT. Rev. HOI. S. T. Halv. 42. Adv. Intet. Rev. Hola+. Halv. 43. Adv. OMO.[OJ[O. Rev. 0[0——0[0. Revers og dr som Schives Myntværks Tab. II No.12. Beskr. N. T. T. IV No Der er den Mærkelighed ved ovenanførte Mynter agnt 26—43, som ere henførte til omtrentlig den Tid, da » Los regjerede, (i Devegges Catalog), at, afvigende frs dc : e - & à 203 — ges mange aldeles sikkre Penninge, har Christus Sæde paa en » hengere Bænk, istedetfor at være staaende, eller, som det mu- - lig skal forestille, siddende paa en Stol eller Krak; ligeledes ` har Reversen det store Æthelredske Kors, istedet for det mindre, à udsirede Kors paa de sikkre yngre Mynter fra Magnus med - byzantinsk Præg. Disse gjennemgaaende Afvigelser, ligesom - dei Regelen uredige Legender ved hine Penninge (No. 26-43) lede Tanken hen til, at de mulig ere Magnus uvedkommende -Og tilhøre Efterfølgerens første Regjeringsaar. Svend regje- … Tede 29 Aar, og man har, i Forhold til den korte Tid af 5 Åar, hvori Magnus var Konge i Danmark, flere Mynter fra . denne end fra hiin, ligesom det ogsaa er almindeligere ved | Svends Mynter, at de ere uredige. Han har desuden benyt- fet andre ældre Typer, hvorfor da ikke ogsaa de her anførte. å Typforskjellen kunde imidlertid ogsaa forklares deraf, at Svend, under sine flere Indfald i Danmark og Ophold sam- mesteds, medens Magnus var Konge, har ladet slaae Mynt, Som afveg fra dennes. Adv, +3. Rev. H. SAIaO2CIHSa. Reversens Typ som 3 Devegge No. 153, Adversens næsten som ved Magnus den A Godes almindelige Mynter. Brudt og mancus. > Adv. XIHOJIXIOJEO|X © em rende Linier dannet Kors med smaae Buer Wi . En lignende. Rev. +ELFVINE ON LUND. 11.3 . En lignendé. Rev. +THURGRIM ON LINC. (erba : Adv, -FEDVARD REX. Brystbillede med Hjelm og 5 . En lignende, men paa Adv. EDVA REX. Rev. + 5 - ON LINC «Tre bito. af samme Pr æg, bxorpag læses: LEDVO . Adv. som eden tà . Adv. EDVE REX. Typ. som foreg. En lignende. Rev. +ÆLFVINE ON VING. En lignende, men paa Adv. REXA. Rev. +ULEVI En lignende. Rev. +EDPINE ON LÆPEE. En lignende. Rev. GOPRIC ON LINCO. En lignende. Rev. +ÆLFEN ON STAN. EOFRICO..., og ... UNOLFO Ade +EDVRD REX. Brystbillede med Hj, ned D til Besk. | Rev. +VYLVINE ON LUN: Dobbeltkors. Hild. Bs des Adv. -FEDVRD REX. Brystbillede med Hjelm og See E med v. Side til Besk. idtm is Rev. +GODRIC ON Mën, I én Cirkel et Dobbel hvert Hjørne. Hild. C. En lignende. Rev. ERNVI ON HEREFE. | Fire halve af samme Præg, hvorpaa læses : ... NEOFER .N TA ON NI VE pet ELVI ON LU; vendende v. Side til Besk. ler PACX. Hild. D. oN LUNDNI; og +VULFRI... Rev. +.FVINE ON CENT. Et af tre fra Centret di rst i lerne. Næsten som Hild. E. Rev. +GODVINE ON LUND. Ganske S som om Hd. E. 209 . Rev. +VLFCETEL ON EOF: Et lidet Kors med en Cirkel ved den ene Arm. Se Pl. I No. 9. Vægt: 19 Æs. ` 12, En halv Mynt, som Hild. I. Rev. ... PI ON LVN. Uvisse, engelske eller danske. 193. Adv. +NI—IOANS(T?) REX. Brystbillede med Hjelm og med v. Side til Besk. Foran Ansigtet et Kors. Rev. ALFNOD ON ODSVN. Et Ankerkors; i to modstaa- ende Vinkler et Punct. Se Pl. I No. 10. Vægt: 19 Æs— 1,08 Gr. Nogle Mynter, som have Lighed med denne, vare i Selsøe- . Fundet; de vare tildeels meget slidte og havde noget varie- _ rende Legender. Een af dem er afbildet hos Ramus. Den har paa Adv. Omskr. SVEN ONOD med Brystbillede som ` her, men uden Kors foran Ansigtet, hvorimod Rev. er alde- - les som her, kun med ODSVI istedetfor ODSVN, samt i tre af Korsets Vinkler tre Puncter i hver, og eet Punct i den fjerde. Ramus bemærker, at Odense i Fyen i et gammelt ` Document kaldes Othensvig, og at man derved kunde fristes ` CR til at antage den af ham beskrevne Mynt slagen for Svend i — Estridssøn i Odense; men han gjør selv den Indvending der. - imod, at Myntstedets Navn ikke ellers findes forbundet med E | "Kongens Navn paa nogen dansk Myut, hvorimod det ikke e . tr sjeldent paa irske Mynter, og da derhos Reversens ON t lettest henføres til de britiske Øer, til Irland eller Northhum- — berland, hvor en eller anden Smaakonge ved Navn Svend ^ kan have ladet den præge. Navnet paa vor Mynt skal o —Meentlig være Johannes, der ved Tillegget Rex tydelig i betegnes som Konge, uvist hvor. Kan Stedsnavnet Odsvn - Bjenfindes, vil Gaaden maaskee kunne løses. Lignende Kors ` GEN Rev. sees paa formeentlige danske Mynter, Beskr. N. T. T. V No. CXXXVII b og c, samt paa irske Mynter, Lind- ni À view of the ovinage of Ireland 1839. T I No. 23 | B "Selsk. Forh. 1868. | 124. Ha 129. 130. iM: D 132. do 133. 134. . Adv. +DNV+NDP. Brystb. med Hjelm og v. Side til Besk. . Adv. +NNPAIIO — NDA. Typ. som foreg. I Rev. +INIFONNDIPO. Et Dobbeltkors i en Cirkel; 210 og 24, hvilke tillegges en Konge Ifars III, der skal hii E levet ved Aar 1050. Adv. Af Omskr. kan læses: .. E. TICPLAZEDRE (rette Et grovt tegnet Brystbillede med v. Side til Beskueren. Rev. +EN.VFT....EA. Et lidet Kors. Se Pl. I No. 11. - Vægt: 17 Æs = 0,97 Gr. 2 Adv. Ulæselig Omskr. Brystbillede med Hjelm og med h. Side til Besk. * Rev. Ulæselig Omskr. Et lidet Kors. Pl. I No. 12. Vægt 13 Æs — 0,74Gr. (fract.). Adv. J-CI.. OH —XETOVE. Bryn: med Spidshue og Scepter. Rev. +VOEOLM EXIOVTRIE. Typ.som Knuts hos Hild. G. Rev. +COLSVEIN ON LV. Stort Dobbeltkors med genes E i hver af to modstanende Vinkler. Prag som Beskr. N. ' å T. V f. 7. 2 Expl. Rev. J-A:DOLNOLVDI. Stort Dobbeltkors. Adv. +NNDVIIO—DA. Rev. --.VNC()NDIITH. Typ. som foreg. - | To halve Mynter af samme Preg med ...NL NI, og ALI Adv. --.AIIIL—NNIICV I. Typ. som foreg. Rev. -HICLIIZO-IHILIHIL Stort Dobbeltkors, i hvis Vink- ler: P-A-CX. Som Hild. Eadvard Typ. D. Adv. --I.P—INPCIIN. Brystb. med Hjelm og Liliescepter, med v. Side til Besk. he Rev. --IIMNITAFNIOINV: Et Dobbeltkors i en cud E en liden Cirkel i Centret. Pl. II No.-13. Adv. --IIVIDD—IDDI.' Brystb. med Hjelm med v. a. til Besk: n Centret en liden Cirkel, og i hver Vinkel en ae P No. 14. Adv. EIHLOIRVIIOVNVI. Brystb. s. f., men ast Rev. +ADFINL.ONVV. Dobbeltkors i en Ring. 211 å * Tydskland. Kongelige og Keiserlige. Ludvig Barnet (899—911). . Adv, DOVICI... Et Kors. Rev. ST COL (onia) tvers over Mynten. PI. II No. 15. — Adv. ligner Cappes K. M. I No. 274; men Rev. er her uden Randskrift og ligner derved mere Le Blanc p. 142 No. 5 Otto I. II & III (936—1002). tonernes Mynter ere saa talrige i Fund fra 11te Aarh., at larieteter i senere Tider sjelden fremkomme. Ogsaa i dette er der henved 100 Stykker af dem, deels fra Cøln, deels vbekjendt Sted, næsten alle stærkt forslidte. Jeg anseer det keligt at anføre følgende: Andernak. e Ba, Spor af Omskr. OTTO... Typen udslidt. l Rey, +AN (dern) AKA. ES udslidt. Cappe K. M. No. Se . 213 viser paa Adv. et Kors og paa Rev. en Borg. -— 22 på s = 1,25 Gr. | Uvist Sted. o Ee å "m Af denne sees ..£ATHX.. Et Kors, i hvis Vinkler — e D—-0—A, samt et Punct i hver Vinkel indenfor Bogstavet. - Mer. Af Omskr. sees ..HT. Et Kirkeportal med et Punct ` — Een, fire Puncter ved den ene Side og en Ring ved den e. nden, Se Se Typen ligner Getz, Pl. III No. 11 og 12 paa det per ‘> Pàà vor Mynt er et A, hvor Gøtz har O, saaledes at gstaverne formeentlig betegne Otto og Adelheid. is En lignende, men paa Ady. ...€X... og paa Rev. i Por- bos omes Tverstreger og et Punct, samt ved. den ene Side : m "en men paa Adv. Omskr. udslidt og To iPor- 212 talet to Puncter, og ved den ene Side €, ved den anden o bagvendt C.. 2 Expl. Der er endnu fem Expl. af samme 2 Sort, men saa slidte, at Varieteterne ikke kunne udsondres- [ Vægt: tilsammen 98 Æs. Henrik II. (Konge 1002, Keiser 1014—1024). Ligesom Ottonernes saaledes ere ogsaa Henrikernes (Il, : & IV) Mynter yderst vanskelige at skjelne, og det er hidtil i lykkets Nogen at bestemme, hvilke der tilkomme Henr. IE Henr. IV, medens enkelte Myntfund godtgjøre Rigtigheden af el stor Deels Henviisning til Henr. II. “4 DHrr. Cappe og Gøtz have forsøgt at opstille Ee og have ordnet Mynterne efter disse, men paa en meg Maade. Hr. Cappe har i det af mig for noget over 30 Aar pe S kjendtgjorte Egersundsfund stedt paa en Hindring mod sine for- - A udfattede Meninger og begynder derfor sin Motivering med Forsøg ` paa at bevise, at min Beregning af Fundets Nedlæggelse før 1085 skal være urigtig, og at den maa sættes efter 1040. | ^n Det eneste Argument, som han i sin Bog om de ee sermynter finder det fornødent at anføre, lyder saaledes: . E bin überzeugt, dass kein Münzkenner die in Grote's Blättern ^ n S. 141 No. 3 aufgeführte Münze mit der Krone in dem Felde un die nach Strassburg gehort ohne Vorgefühl der Unrichtig Heinrich II beilegen wird.#1 Imod dette hans Hovedargum skal jeg kun anfore hans egne Ord paa samme Side, bror me taler om min Bestemmelse, at Peugene maatte være nedlagte Knut den Stores Død, 1035, „welche Angabe,“ siger han jas »YOn mehreren Münzforschern und zwar in der Numismatise Zeitung, zehnter Jahrgang S. 195 und dreizehnter Jahrgang 124, in v. Bersttett's Münzgeschichte des Elsasses 8. 54 Taf. No. 30, und mehrfach in Köhne's Zeitschrift für Münz- ‘und Wappenkunde als unfehlbar aufgestellt worden ist“? x un * C. sigter her til Grote's Créations af min Beskrivelse over I hvori ovenanførte Mynt forekom. GL M ES I. 213 lan seer saaledes, at C. selv anfører anerkjendte Numisma- - , der holde min Angivelse for ,unfehlbar.* 's Sondring af Henriksmynterne er ligesaa vilkaarlig som s; men han er beskeden nok til at sige: ,Hat jemand eine D uen, «ler ordne dieselben nach seiner gefassten ie: overtydet om, at man hovedsagelig ved Hjælp af Mynt- ind kan finde Veiledning ved Ordningen af saadanne Mynter, man med Sikkerhed kan tilskrive Henrik IE alle Henriks- eriblandt saadanne, der ere nedlagte før 1040, og med stør- ndsynlighed tillige dem, der i en meget slidt Tilstand fore- e i Fund fra en noget sildigere Tid. Jeg har derfor troet M ourüe henføre de meest slidte Henriksmynter i Brøholtfundet ål Henrik F, og kun saadanne, som af særlige Grunde kunne - for at være yngre, til Henrik III. Som en saadan Grund Jeg anføre Costumet, især Kronens Form. Naar nemlig Co- paa en Keisermynt med Henriks Navn er identisk med * paa en Biskopsmynt af sildigere Dato end 1024, da hen- jeg saadanne Mynter af dette Fund til Henrik III. Man vil ` Følgende see, at der ikke her kan være Spørgsmaal om - sildigere Keiser af dette Navn. Corvei. ddr, +.ENRICV. Et kronet Hoved med h. Side til Besk. z KE Vi) TVS. En Haand. Egersundsf. No. 48 De a Dec Kaiser- M. S. 50. Den udmærkede Numismatiker, Conferentsraná | udtaler sig i Grote's Múnz-Studien I B. S. 355—56 saaledes: „Hr. Pappe. beruft sich zuweilen ein ,numismatisches Gefühl.“ Ich gebe wil- ad dass ein solehes existire, aber leider spire ich nur zu oft, dass — ischen Bestimmungen des Götz in ihm spuken und dass die yipee dri von ihm. entweder übersehen werden, oder, dass er selbige, wenn mit den Bestimmungen, an die er sich bereits gewöhnt hat, nicht stimmen Vollen, verwirft und für ungültig erklärt ...... und bleibt hartnäckig bei Irr- ve Wenn er einmal hineingerathen vr eger følger en eene PM mange af Hr. Cappes Vildfarelser. 141. 14 143. Wu 144. Va 145. 146. Ge 214 Da denne Mynt var i Egersundsfundet (nedlagt før 1035), kan den ikke være af Henrik III. St. Vitus var Corveis — Skytspatron. Lm Cøln. y Adv. (Henricus Rex). Et modvendt kronet Hoved. I Rev. ST COLONIA. C. K. M. I No. 86 (Henrik ID), men. samme Adv. i Egersundsf. No. 41. 4 Expl. v. tilsammen 43 Æs — 2,45 Gr. e En lignende, men med forvirret Legende paa Adv. 2 Expl. v. 43 Æs. zi En lignende, men med anden Legende paa Adv., hvoraf læses: ...10... 2 Expl. v. 421 Æs. ; Adv. HENRICVS REX. Et modvendt kronet Brystb. E Rev. ..AIICOL.... Et Kirkeportal med fem Seiler; et Kors E paa den midterste. Vægt: 191 Æs = 1,10 Gr. 2. Deventer. : Adv. HENRICVS MRTO (Imperator). Hoved vendende Y: Side til Besk. SES Rev. +HAVAPART. Et Kors; ved Enderne af dettes Grene ` B 2> X O Vægt: 19 Æs — 1,08 Gr. Omtrent som C. K. M. I T. IV No. 55 og Gotz 229, hvor læser DAMANTRA, og i Forbindelse med Omskr. i Feldtet BONA. Andre have antaget den præget i Bonn. Getz No: 229—232. Mader IV No. 37. Lelevel T. 21 No. 1. 1% Timmske Catalog og hos Köhne III S. 152 antages Indskrif- ten i Rev. Feldt at burde læses Bruno, saaledes at ER tegner baade B og R, og Mynten henføres der til Markgrer? Bruno II af Sachsen (1006 —1014). pe Adv. Omskr. udslidt. En Haand udstrakt fra en med Perler besat Bue; ved Haandens Sider: RE—X. | ~ Rev. Omskr. udslidt. Et Kors med en Kugle i hver vol C. K. M. I No. 305. Egersf. No. 47. 6 Expl. vægtige tilsa” 215 men 106 Æs = 6,05 Gr. Af Legenderne: Henricus Imper. og Daventria, sees paa et Par Expl. eet eller to Bogstaver. 7. En lignende, men paa Adv. HE.....TON (Imperator). Speyer. - Adv. Omskr. udslidt. To kronede modvendte Brystbilleder ved Siden af hinanden under hver sin zirlige Bue. Oventil ei Kors. - Rev. Omskr, udslidt. Maria med Glorie om Hovedet, sid- - dende modvendt med Jesusbarnet i Skjodet. Vægt: 15 Æs = 0,85 Gr. En lignende Mynt er afbildet hos C. K. M. I T. VII No. 117 og III Pl. VI No. 83, Der læses paa Adv. Henric ip+ Chon- radvs og paa Rev. Sc Maria. C. mener, at Adv. frem- - Stiller Keiser Henrik IV og hans Søn og Medregent Conrad. Men man vil af Slutningsbemærkningerne i denne Beskri- — velse see, at vort Myntfund ikke kan være nedlagt i Jorden m senere end 1070, og at altsaa ingen Mynt af Henrik IV, der først blev Keiser Aar 1084 og antog sin Søn til Medregent . med lignende Preg ere flere Gange afbildede, første Gang hos Mader I No. 47, saa hos Lelevel T. 18 No. 36, Gøtz No. 290 og 291; i Pet. Mém. IV T. V No. 81. Mader henviste ” . Ogsaa sin Mynt først til Henrik III, men berigtigede i II B. p — . 8.9 sin Anskuelse og henviste den til Conrad II, og denne | > Mening er bleven fastholdt af folgende Numismatikere, uden |. åt de have bemærket, at Talen har været om to Varieteter. 2 S Maders Mynt har nemlig IP, d. e. Imperator, efter Con- ` ` ads Navn, hvorimod Cappes har IP efter Henriks Navn; ` Min maa derfor tilskrives Conrad; men denne er af Henri- kerne. Der kan ifølge det Foregaaende kun blive Spørgs- maal om Henrik II eller Henrik III. Men det har med Hen- Syn til enhver af disse sin Vanskelighed; thi Henrik II havde, Saavidt vides, ingen Medregent, og Henrik III havde sin Son Henrik, ikke Conrad, til Medregent. Henrik III harde dog : Aar 1087, kan have Plads mellem de her omtalte. Mynter - KES Fes 216 ogsaa en Søn ved Navn Conrad, der, skjønt et Barn (født * 1052, ded 1056), var Hertug af Bayern. Nu kunde man ; E maaskee tænke sig, at Mynten skulde være en bayersk Mynt, — og at derfor Conrad og ikke den ældre Henrik derpaa er — nævnt. Dog i dette Tilfælde maatte Mynten være samtidig med Svend Esiridssons og Edvard Confessors Mynter, og - det vilde da være ufórklarligt, at den er saa stærkt forslidt, ` medens de to Kongers Mynter i vort Fund ere saa vel con- - serverede, som om de vare komne lige fra Myntværkstedet. Jeg maa derfor fremsætte en anden Conjectur. Henrik H ` efterlod ingen Søn, men under sin sidste Sygdom designe- — rede han Conrad af Schwaben, kaldet Salicus, til sin Efter- følger. Har nu Tiden efter Designationen været tilstrække- — lig til at faae en Mynt istand, er det tænkeligt, at Keiseren å har ladet en Mynt præge, hvorpaa han har betegnet Conrad som Medregent, for paa den Maade at forberede hans Valg. Myntens Tilstand gjør denne Conjectur sandsynligere end ` den foregaaende. Jeg har derfor her opført den under Hen- rik IL! Et Expl af denne Mynt med aldeles afslidte Om- En Afbildning af denne Mynt er leveret i Grote's Münzstudien I B. T. z : No. 1, hvor der læses IP efter ethvert af Navnene. Den er der S. 356 med Mader henviist til Conrad III; men da denne Keiser døde 1089 og hans -— Henrik HII først erholdt Keiserkronen 1046, kunde den sidstnævnte ikke be- Ge nævnes Imperator, medens Faderen levede. Det tør derfor hende, at s Afbildning, som sees at være tegnet efter et Expl, der ved Slutningen d Henriks Navn har været meget slidt, ikke er ganske nøiagtig- Det ei wat synligviis det samme Expl., som nævnes i Herbst's Beskrivelse over Sender : det (som var opdaget Aaret forud) S. 391, hvor han bemerker, at Conrads Navn staaer først, nemlig efter den paa Mynter fra Middelalderen sædvanlige Skik at begynde Legenden efter et lidet Kors. Men da vi her have ag gi terligning af byzantinsk Preg, er det sandsynligt, at man ogsaa, hvad wer dens Begyndelse angaaer, undertiden kan have fulgt den byzantinske Skik, sætte enhver af de to Keiseres Navne ved Siden af enhvers Billede, ne eh Pl II No. 17b, og da den ældre Keisers Navn stadigen har den Plads ved Medregentens høire Side (tilvenstre for Beskueren), er det, hvor IP staaer t jj Henriks Navn, at antage, at han er den ældre; derimod maa det indrømmes pr at, hvor IP staaer efter Conrads Navn, der begynder Legenden ved Korset. å nr 217 skrifter var ogsaa i det med vort samtidige Selsøe-Fund. Ramus S. 165. Den er formeentlig præget i Speyer. Berl. Mittheil. III S. 224. Jeg finder det ikke hos Nogen bemær- ket, at Myntens Præg er en Efterligning af byzantinske Møn- stere; jeg har derfor, for at paavise dette, paa Pl, II No. 17b ladet afbilde Adv. af en Mynt af Basil den 2den og Constan- "den 11te (976—1025) og som No. 17c Rev. af en Mynt — af Nikephoros Focas (963—969) efter Sabatier, 1. c. Pl. XLVIII No. 14 og Pl. XLVII No. 18. En lignende Mynt, dog læses her af Omskrifterne paa Adv. CP + CHV.. og paa Rev. ..... RIA, og i Præget afviger den deri fra de forhen bekjendte, at Buerne over pcc lederne ere uden Forziring. Pl. II No. 17. — Man seer heraf, at man i Tydskland, ligesom i Dan- mark, i en kort Periode betjente sig af byzantinske Forbil- leder som Præg for sine Mynter. Keiserne i Constantinopel brugte nemlig ofte at antage Medregenter og at fremstille - disse ved Siden af sig paa sine Mynter netop saaledes som paa vore, endog i samme Costume. Ligeledes sees Maria med Barnet paa byz. Mynter aldeles som paa vore, der have den Specifik conventionelle byz. Glorie om Barnets Hoved. Strassburg. Re HEINRI.… Et modvendt kronet Hoved. E (+ Argenti MACI (vitus). Et Kirkeportal med fem Sees, et Kors paa Midten. Vægt: 23 Æs = 1,31 Gr. e er a Adv. +-...RI CV.... Et Kors med en Kugle i hver Vinkel; | ved den ene Kogia en Halvmaane. Rev. Et Kirkeportal, hvori en Kugle. Egersundsf. No. 45. Mp, Paa Egersundsfs Expl. læses paa Rev. .ORMACI. | ^ Pn lignende, men i Kirkeportalet sees et Andreaskors. E Et lignende Adv. Preg sees paa en af Cappe Keiser “enrik IV tillagt Mynt. C. K. M. II PL XXIV No. 63. 152. 153. 154. 155. ot 156. «I 157. 158. 159. 218 2 Uvist Sted. Adv. ...ERAN.. (Imperator). Et modvendt kronet Beli = Rev. ..RFE... Et Kirkeportal. Ved Siderne A (?) og o. [ å II No. 18. | 3 Adv. Omskr. udslidt. Et modvendt kronet Brystb. | Rev. ...ONIOL. Et Kors med en Kugle i hver Vinkel. Pl. II No. 19. Adv. ...ICIV... Et modvendt Hoved med meget Skjeg. ` Rev VA. Et Kors med en Kugle i hver Vinkel. me 1 forat). Pl. III No. 26. Adv. IMPE (retrograd). Et Kors med en Kogled eut Vinkel. | Rev. SC | COLO. .À Conrad II (1024 — 1039). Col n. Adv. +...RADVS... Et Kors. i os Rev. ...TS COLONIA. Et Kirkeportal med 5 Søiler. Y trent som C. C. M. No. 60. En halv Mynt. Adv. +CHVON... ve Rev. --CO..NNA. Et KDE) ad nogle uty Bogstaver. Dortmund. : Adv. IMPERATOR. Brystb. som Conrads paa No. nedenfor. vi Rev. +DRETMO NNA. Et Kors med en padri kel. Pl. II No. 20. Duisburg. Adv. Af Omskr. sees blot et Par Bogstaver. I GE af to over hinanden anbragte Stempler, nemlig to pios Næse af et modvendt Ansigt og Rammen af et Kirkep Rev. Et af fire Buer dannet Kors, hvori: +DIVS som C, K. M. I No. 66, hvor Adv. har Chvonradvs imp.; E. og II Pl. XXII No. 246. | Mainz. 160, Adv, Af EN sees kun et Par Bogstaver. I Feldtet et ` Kors med en Kugle i hver Vinkel. Rev. Af Omskr. sees kun et Par Bogstaver. Et Kirkepor- tal med tre Søiler; paa den midterste et Andreaskors, som C. K. M. No. 57, hvor Adv. har +CHVONARDVS MP og Rev. +VRBS MOGNVCIA 5 Expl. (stærkt slidte), vægt. tilsam. 74 Æs. « En lignende, men paa Rev. MOGNO.... * En lignende, men paa Rev. ...VNCI... (retrograd). Uvist Sted. Adv. +IMPERATOR (retrograd). Brystbillede med en Ho- vedbedækning, der ligner et omvendt L; V. Side til Besk. Rev. +CONRADVS REX (retrograd). Et Kors med en Kugle i hver Vinkel. C. K. M. I No. 62. Gøtz No. 226. Ar Exp!., der veie tilsammen 77 Æs. Adv. ..VON...V, Et modvendt kronet Hoved. Rev. Dod udslidt. Et Kors som foreg. : Adv. --VIOIXOL... Hoved som fareg. Rev. Af Omskr. sees kun ...AO.... Et Kors B en Tuc I hver Vinkel. Henrik III (1039—1056). Duisburg. ue Adv. HEN..CVS REX. Modvendt kronet Hoved med Skjæg | ux paa Hagen og med Scepter ved h. Side. : ` Rev. Et stort Dobbeltkors, i hvis Vinkler: 167. 168. 169. 17 171, e > 220 DI VS BV RG i Vægt: 21 Æs = 1,20 Gr. e C. K. M. II T. XXIII No. 256 (Henr. IV), Getz No. 278 (Henr. IV). Denne Mynt er nogenledes godt conserveret og kunde for den Sags Skyld være fra en saa sildig Tid, at den med C. og G. kunde tænkes at skrive sig fra Henr. IV; men da denne ved sin Thronbestigelse 1056 kun var et Barn paa 5—6 Aar, kan man ikke vente hans Billede med Skjæg t Hagen i dette Fund. RM Ses sk E PERS SE: PEE Minden. Adv. +HEN..C.S REX. Modvendt kronet Hóved. Rev. +M:.TEONA. Et Kors med en Kugle i hver Vinkel. C. K. M. I Pl. XVI No. 343. Remagen. Adv. +RIGE..GO (Rigemago). Modvendt kronet Brystb. Rev. SCA COLO...AG i tre Linter, C. K. M. I No. 58 Vægt: 20 Æs. Speyer. * Adv, HENRICVS REX. Modvendt kronet Brystb. ` Rev. NEMETIS CIVITAS. Et Skib med Huus i og tre Aarer paa Siden. C. K. M, I No. 89. Götz No. 271 (Henr, IV) Expl. vægtige tilsammen 138 Æs — 7,68 Gr. Alle Expl. ere saa slidte, at intet har nogen heel Le gende; paa enkelte er endog alle Bogstaver borte. En lignende, men paa Rev. ...... Ig+. KER + b ~ pa EN SEE a EN E E OE NE Erkebiskoppelige, biskoppelige og andre tydske Mynter. — — 1 S Cøln. E Piligrim (1022— 1035). " Adv. --CHVONRADVS IMP. Et Kors, i hvis viker 3 PI—LI— GR—IM. 3 221 _ Rev. SANCTA COLONIA. Et Portal med fem Seiler. C. C. M. No. 86. 4 Expl. Adv. +CHVONRADVS. Et af fire Buer dannet Kors, hvori - ovenfra nedad: M—ILIGR—R. Rev. Et Portal med fire Søiler; i Midten et tykt Kors, ved = Sidene: ENP og EOR. C. C. M. No. 89. 2 Expl. 113. En lignende, men paa Adv. +CHVONRADVO, og paa Rev. "1 Kirkeportalet et lidet Hoved, som Berl. Bl. 1864 T. XIX i FENG: 93. 174. En lignende, med forvirret Legende paa Adv. 1%. En lignende, men paa Rev. AND istedetfor END. - Adv. Omskr. udslidt. Et Kirkeportal; ved Siderne: OE—NI. Rev. Omsk. udslidt. Et af fire Buer dannet Kors, hvori: W or hos Lelevel III, 183; i Gw? Zeitschr. IV S. 23. på . Rev. formenes at være en Forvandskning af Navnet Piligrim. r s Hermann II (1035—1056). m Adv. --XRISTIANA RELIGIO. Et Kors i hvis Vinkler: BR BN AN— VS. Rev. SCA COLONIA. Et Portal med fem Søiler. C. C. M. No. 88. 31 Expl. C. Adv. +08. .NON..IF. Kors med en saakaldet gordisk Knude | i hver Vinkel. HM No. 92. E Præget i Andernak, hvis Meer ke den saakaldte gordiske in t». Knude, dannet af tre Sløifer, er. | Adv. Af Omskr. sees blot: ARCSP.. . (Archiepiscopus?). E . Spor af et Hoved med h. Side til Besk. Es Rev, Et stort Dobbeltkors, i hvis Vinkler: AN- -N-mH-0N e iaeum). 2 Expl. ; i Hos Ramus No. a og b ere to tente — MERE p S - Rev. +HERMAN AR. Et Portal, hvori: COL—NIA. C. M 180. 181. ut 182. 183. 184. 222 dede, men Legenden paa Adv. er forskjellig; den ene har — + Nerman (Hermann II af Cøln); den anden har kun uty- 3 delige Spor af Legenden. Köhne VI 8.143 gjætter paa Her- — tug Hermann af Nedre-Lothringen (954— 959); men da Er- E kebiskopperne i Colo lode mynte i Andernak, er det sand. — synligere at henfere den til Erkeb. Hermann. Uvis Myntherre. Adv. aldeles udslidt. Rev. ST COL (gordisk Knude) N..A. Pl. II No. 21. : Jeg har Jadet denne Mynt afbilde for at vise, at den | gordiske Knude, Andernaks Mærke, er bleven brugt istedet- for Bogstavet O, hvilket jeg ikke har fundet paa nogen Mynt hos Cappe eller Gøtz. Deventer. Adv. +HENR..... Et Portal med to Kugler i Midten, a0 S ved den ene Side og tre Kugler ved den anden. E Rev. +...ENTR.. Et Kors, hvorover en Krumstav €! iagt gjennem to modstaaende Vinkler. I den ene af de øvrige Vinkler ~, i den anden et lidet Kors. Vægt: 22 Æs = 1,31 Gr. Krumstaven betegner Mynten som biskoppelig. Errisborg. Adv. Svage Spor af: VIGMANCO. Et Kors med en Kugle i i hver Vinkel. b Rev. ERRIS O.R. i to Linier. Egersundsf. No. 64, 9! ; ogsaa Kóhnes Zeitschr. III S. 50— 52. Halberstadt. Burchard (1036—1059). Adv, BVRCHA... Halvdelen af en tretaarnet "— Rev. ..STE.. Et Hoved med v. Side til Besk-; pies E 1 Kors. Cfr. Kóhne III Pl. V No. 16 (halv). PL Vë p y En heel Mynt med lignende Typer, men paa Adv. : be? 3 PRAE.. (Burchardus Dei Gratia Episcopus); og paa Rev. ST PMR... (Stephanus Protomartyr). Vægt: 18 Æs = 1,06 Gr. Pl. III No. 34. Hr. Friedländer bemærker hos Köhne l. e. S. 149, at kun 4 Expl. af denne Mynt vare bekjendte, nemlig et i den Kongl. Saml. i Kjøbenhavn, et i den Kongl. Saml. i Berlin, og et forhen i den Timmske Saml. i Kjøbenh., og et af Erb- ` stein (Bruchstücke III, 83 Taf. II, 16) bekjendtgjort, hvortil — kom et femte i Frankfurtherfundet — alle slidte og med ufuld- . Stendige Legender. Ved at sammenholde Exemplarerne har - Fr. faaet ud for Adv. BVRCHARD DI GRA EPC d. e. Bur- — thardus Dei Gratia Episcopus, og for Rev. X SS STEPHNVS — MR d. e. Sanctus Stephanus Martyr. Hvad den Bemærk- . Ting af Fr. angaaer: „Von Protomartyr, wie Erbstein las, der diese Münze zuerst bekannt machte, ist auf keinem. der vier Exemplare Spur,” — da har vort Expl. tydeligen PMR d. e. Protomartyr. Lothringen. Otto Hertug (992—1005). 5. Adv. + Spor af Omskr....RI... Et kronet Hoved. . Rev. OTTO tvert over Mynten, og tvers over Navnet i to ~ Linier: Vegt: 17 As — 0,97 Gr. PH No. 22. Denne Mynts Advers har megen Lighed med C. K. M. Pl. V. No. 78; hvorimod Rev. er den sammé, som paa en den allemanniske Hertug Otto (973—82) tillagt 08 ofte . bildet Mynt, hos Mader 4 B. T. IL. No. 29; Beyschlag T. 1 No. 4; Grote III, Pl. III No. 27; Berl. Bl. 1862 T. Il Ln No. 35; Egersundsf. No. 32. Men alle disse have en anden : Adv. med Omskr. OTTO PIVS REX og i Midten et Kors. T Be let Expl, af denne Mynt, hvis Legende paa Adv. er ganske udslidt, er af- : bildet hos Røhne III T, V No. 14, fra et Fund af første Halvdeel af Vte Aarh. 186. 187. . Adv. -FHEI.R.... (Heinricus). Modvendt kronet Bry 224 Adv. paa vor Mynt er derimod identisk med Q; R. Taf. V No. 78 med Omskr. HENRICVS R. og med sundsfundets No. 48, Mynter af Henrik II. Forbindelsen mellem Adv. og Rev. paa nærværende Mynt godtgjør, den Otto, som her nævnes, maa have været samtidig ` med Keiser Henrik II og kan da neppe være nogen anden: Hertug Otto af Nedre-Lothringen, der 14 Aar gammel ko til Regjeringen Aar 992 og døde Aar 1005. Da Rev. derh er saa eiendommelig afvigende fra al Sædvane, er det san synligt, at den Otto, som nævnes paa begge Slags My er en og den samme, at han altsaa har været samtidig så vel med Keiser Otto III (983—1002), som med Henrik (1002—1024), hvilket just passer paa Hertug Otto af Lothrin- gen. Vistnok var ogsaa Otto af Schwaben, Hertug i Kürn- then 989—1012, samtidig med de to nysnævnte Keisere; men der gives, saavidt jeg veed, ikke-Mynter fra Kårnthen i den! Periode. Den besynderlige Rev. læses af Mader som í Fortsættelse af Adv. Otto Pius Rex saaledes: AC PÅ (ficus) OTTO, idet han antager A betegnet ved to Streg og P ved det græske H. Denne Opfattelse er paabe af senere Numismatikere, indtil Pfaffenhofen, Münzen Herzoge von Allemannien, 8. 22, foreslog at læse PRIS. (Breysach), en Læsemaade, der synes mig ligesaa ' util stillende som den førnævnte. Et Brudstykke med samme Rev., men en Ade- der VE Spor efter to forskjellige Stempler. Pl. II No. 23. cx Magdeburg. Adv. +SCS MAVRICIVS. Et kronet Hoved h.c Besk., omgivet af en Perlering og en glat Ring. å Rev. -LMAGADSBYRG (retrograd). En Borg med tre Tat ne. Afbildn.i Egersundsfundet, No. 67, og mange andre st Mainz. Bardo (1031—1051). 225 . Af Omskr. sees kun +M....E. Et Kirkeportal. Paa D - Forsiden BAR. Afb. hos Cappe, Mainzer-Münzen, T. II No. 24. Reversens Jmskr, er her C....ECEM—ARCHI.. Vægt: 16 Æs = 0,91 Gr. Metz. Theodoric II (1005 —1046). ..ODRIC... Et lidet Kors, med et Punct i hver Vin- kel, omgivet af en Perlering. . I to Linier tvers over Feldtet: MET gar TIS (?) PLJENO 4 Vægt: 143 Æs — 0,83 Gr. do ocu M SP Namur. Ter Albert II (1020—1037) eller Albert III (1037—1099). S : Adv... ALBE .. VS. Hoved med Baand i med h. 8. til Besk. F. Y NA (mucen) SIS. I Feldtet: NONE hnes Zeitsehr. II T. VIII No. 5. 3 ee — vægt. d Speyer. | E SC Spor af et tykt Kors, som i do Vinkel har | E havt en stor og to mindre Kugler. : Rev. ...SPIRA.... Et Kirkeportal, hvori fem Kugler. o. << å 1 No. 33a. Grote, Münz-Stud. I PI. 28 No: | B RE ët: 17 ZEs — 0,97 Gr. (meget slidt). — . - Adv. har. forie havt Omskr. SC MARIA. Vu Forh. 1 - 192. 193. 195. . Adv, HRINBIC........ TOR. Modvendt kronet Horsd: 226 Stade. Él Et Fragment. Adv. 8.....CIVITAS (retrograd). En ubestem- ; melig Figur. Rev. ... AG... Et Kors, i hvis to Viukler sees C og Pl. II No. 25. Cfr. C. K. M. III PI. VI, 81. Farvef. Pl. 1 No. Paa Cappes Mynt og den fra Farve læses: STATV CIVIT. og paa Rev. AGNVS DEI, men ikke retrograd som Figuren paa Adv. hviler hos 'C. paa et Fodstykke og kal af ham ,ein Kirchegebaüde.* hvilket forekommer mig li sandsynligt. Rev.s Indskrift: Piscis ansees af Nogle at betegne Fis- kefangst som en Hovednæringsvei i Stade. Andre mene, ^ at det er en mystisk Betegnelse af Christus, der i Indskrifter og paa Mynter antydes ved Bogstaverne IXOYC (d. e. Begyn- — delsesbogstaverne af Inoõvo Xototóc Osoð Yioc Covip), der kan læses Iyðvç, Fisk. Berl. Mitth. III S. 169. Utrecht. Bernolph (1027 —1054). Adv. +SCS MA...... En Mand staaende modvendt med Krome stav i h. H. og Korsstav i v. H. | Rev. +BERNOL....BISCOPV. 1 Feltet: TRA -IECTY to Linier. Derunder en Figur, som synes at betegne en Mouf, PI. III No. 27. Worms. Arnold I (1044 — 1065). Rev. +......EPS. Modvendt Hoved. Berl. Mitth. E X No. 17. Würtzburg. Bruno (1035 —1045). Adv, --S—KILIANVSEP. I Feldtet et Kors dannet ai staverne: BRVNO. Å 221 Rev. +VVIRCEBVRC. Et Portal med en rundbuet Dør i Midten og en Søile ved hver Side af denne. 3 Explr. vægt. I s. 55 Æs — 3,14 Gr. Køhne, Zeitsch. III B. S. 177 No. 16. = Memoires de St. Petersb. III B. T. III No. 19. Å Uvis Biskop. : å Adv. +.ILIANVS. Et Monogram. Rev. VVIRCEBVRC. Et Portal omtrent som ee Vægt: 9 Æs — 0,51 Gr. Pl. III No. 28. - Adv. + OTTO. Et Kors med en Kugle i hver Vinkel. . Rev. KILIANS. Spør af et Brystb med h. 8. til Besk. PI. HII No. 29. FS d Adv. . .IL(?)...IRIV... Et stort Hoved med h. $. til Besk. ; E +VVIR... Et Kickeartal med en Cirkel i Midten. Vægt: 183 Æs — 1,03 Gr. Pl, II No. 30. ; P JER S. Et Hoved med h. S. til Besk. | . Rev.s Omskr. udslidt. Et Kirkeportal med en Cirkel i Mid- fen. Egersundsf. No. 71. I Grotes Oversættelse af Eger- — Sundsfundet er den henført til Würtzburg, idet Hovedet anta- ` ir es for at være af St. Kilianus. d Uvisse, næsten alle tydske. dv. Omskr. udslidt. Et Kors, igjennem hvis to ue | Slaaende Viukler ligger en Biskopsstav; i de to andre O—\ Rev. Et Kirkeportal. Af Omskr. sees HT. 3 Expl. va F tils. 59 Æs = 3,36 Gr. Grote IT No. 209 har et bedre Explr hvorpaa læses: HASTEI(?)T EPISC og paa e o ; LITHISPENICO, uden Forklaring. En halv Mynt. Adv. +VDE......VN. I Feldtet: RV. ^ Rev, +I0VDI... Et Kors med et Ansigt i den ene Vinkel. P. it No. 31. Bogstavet D vækker Tanken om, at dete | GRE en angelsachsisk Mynt. vi a dv. 201 CIIV—IV. Et Kors, i hvis Vinkler Poy? = Rev. Omskriften ulæselig. Et Kirkeportal med fire koea Vægt: 15} Æs — 0,88 Gr. Pl. II No. 3% — > rent 203. 204. Wes 206. Paa den ene Side et lidet tykt Kors; paa den anden en «En lignende hvad Adv. angaar, men med lidt forskjellig 228 En halv Mynt, som Grote, II No. 227, med uredige Omskr. Cirkel, hvori et Punct. En halv Mynt, som Grote, II No. 226, med et lidet K paa hver Side, og i det ene Kors en Kugle i hver Vinkel. Adv. ST (i Monogram) DAONISIVS. En Haand med en Krumstav. Derunder 4 Puncter i Fiirkant. Rev. DAVON CIAE—. En Bygning med tre Gavle. groe Bl. f. M. II No. 206. 3 St. tilsammen vægt. 63 Æs. 34 Explr. (meget slidte). Legenderne ere supplerede êfter de KE lige Explr. E Nogle Stykker af denne Mynt forekom i Larskjærfundet, … men have ikke fundet nogen Forklaring. Saafremt Daoni- : sius kunde ansees for en Forvanskning af Dionysius, turde — Mynterne maaskee skrive sig fra Arles eller fra Lüttich; paa ` Mynter fra disse Stæder forekommer nemlig denne Helgens 3 Navn; hvorimod Daonisius ikke anføres blandt Helgennavnene ` E i W. Nd Tabellen über Münzherren und Verzeichniss der E auf Münzen vorkommenden Heiligen. Berlin. Det er ogsaa mu- ` ligt, at Mynten er fra Regensburg; thi der havde man siden Slutningen af 9de Aarh. Liget af den hellige Dionysius Are- opagita, der var stjaalet fra St. Denis i Frankrige. wm Fragm. aus der Historia, Ster Th. S. 133. Davoncia og at have været vedkommende Stads gamle Navn Rev., af hvis Omskrift kan læses: IDI...VIg.. Vægt: 24 Æs — 1,37 Gr. Pl. III No. 33. E Adv. Omskr. udslidt. Et stort A, over hvilket et Kors, SS ved hver Side ST. : Rev. Omskr. udsl. En Bygning, paa hvis Midte et liggende 1 El og nederst en Bue; ved hver Side en Bue. Grote, Bl. oe D II f. 207. 208. 5 Explr. vægt. tils. 80 Æs = 4,58 Gr. 2 Thomsen bemærker, at disse Mynter jævnlig findes bla ; andre fra Aarene 1020 — 1070. Han læser paa Adv. H eller BARDVIC og synes paa Rev. at finde Spor til DEBVRG. VAGA 229 Fragment. Adv. IXC. Et Hoved. v. HAT. Et Kors, gjennem hvis to modstaaende Vinkler : ligger en Krumstav. I en tredie Vinkel en Cirkel med Punct 1, og omgiven af tre smaae Trekanter (fract.). Pl. III No. 35. GR R. Et Kors. i Rev. .....H.TV.. Et Kirkeportal, med kuppelformig Frise. I Portalet i to Linier: IHC Gå 23 IN Vægt: 15} Æs — 0,88 Gr. PI. III No. 36. 10. Adv, ..... H... Et Hoved med v. Side til Besk. Foran Viet tre Puncter. Rev. Omskr. udslidt. I Feldtet: F HOII E? E "Pl. II No. 37. Vægt: 153 Æs=0,88 Gr. Er formodentlig — E €n Mynt fra Hui (Hoium). KI Adv. +BR...... DVS. En Haand, holdende en kort Stav. 3 T Rev. L..BVRH.. Et Kors med en Kugle i hver Vinkel. SS . Pl. II No. 38. Vægt: 164 Mis — 0,94 Gr. SA * Adv. ...VOS...III. Et modvendt Brystbillede. Rev. ..DVS EPS. Et Kors med en Kugle i hver Vinkel. =P, Ill No. 39. ' Adv. .. VNRADV. Et modvendt Hoved med Skjæg. —— Rev. +gIEAR..EPS. En Figur, der seer ud som et Patri- archalkors med Stave eller Snore hængende ned fra Arme- nes Ender. 3 Expl. vægt. 34} Æs — 1,97 Gr. Pl. IV No. 41. Af denne Art Mynter ere flere Stykker forhen bekjendte, - ds men kun efter meget mangelagtige Exemplarer. Se Grote, — II No. 238, 239, 240, hvor paa Adv. enkelte Bogstaver af - Navnet BERNHARDUS findes paa to og af CONRADUS ` Paa een, samt paa Rev. paa alle tre Spor til det førstnævnte E Navn, Vor Mynt er vel lidt forskjellig, men henhører uo . “amme Kategori. Hvad Figuren paa Rev. betræffer, dahar — g man anseet den for Billedet af en Ww Get er ikke ` E Y en eller anden samtidig Biskop. Den byz. Fane paa Mynter — 214a. TS SE 216. af dette Navn 934—975. usandsynligt, men vinder nogen Bekræftelse ved at erindre, at det byzantinske Myntpræg i det 11te Aarh. enkelte Gange. ` blev efterlignet af Keiserne Henrik II og Conrad II. (se 8. 215) og saaledes lettelig kan have gjort sig gjældende hos har undertiden en Form, der kan have tjent til Grundvold for den paa vor Mynt. Jeg har til Sammenligning her ladet , afbilde Fanetegnet for No. 214 samt en Fane fra en Mynt af Basil I og Constantin IX (869—870) og en af Basil II og Constantin XI (976—1025) efter Sabatier 1. c. Pl. XLV No. 3 og Pl. XLVIII No. 11. mTT Af de Mænd, hvis Navne anføres paa Mynterne No. 213 og 214, er formeentlig den ene en Helgen, og den anden dm Biskop, som har ladet Mynten præge. Den hellige Conrad afbildes paa Mynter fra Coustanz, hvor der var en Bisk Hr. Dannenberg omtaler i Berl. Mittheil. III $. 151—152 ; denne Myntart og fremsætter det Spørgsmaal, om den kunde henføres til Hertug Bernhard II af Sachsen (1011—1060); men da vort Expl. har Tillægget EPS, som ikke er bem: 3 ket paa noget for bekjendt, maa her være Tale om en Bi- skop Bernhard. En lignende, men paa Rev. ..V..ER: E.D. Se, En liguende, men Fanen lidt anderledes, og af Roer Omskr. sees Slutningen HM. Vægt: 144 Æs = 0,83 Gr. i Et Fragment, visende et modvendt Ansigt paa Adv. 08: € det synes, et lignende paa Rev. Pl. IV No. 42. | Adv. En Figur, der har Lighed med et Anker. Xe Rev. En Figur, der syues at betegne et Monument. um 231 Omskrifter afslidte (manc.). Pl. IV No. 43. Vægt: 8) Als = 0,48 Gr. Ee Reverstypen ligner meget Rev. af en bitirdi af - Keiser Conrad II i Berl. Mitth. III Pl. IX No. 128a. Advers- typen har derimod Lighed med nogle, som fandtes ved "Farve, og som ere afbildede i Beskr. over Farvefundet Pl. I No. 11 og 12. Dog har Ankerkorset paa Mynterne der … foruden Tverstregen oventil endnu en Tverstreg nede mellem ` Ånkerets Hager. Omskr. paa Adv. er der ODDVMFGCIT - (0ddu me fecit); paa Rev. er derimod en forvirret Omskr. rundt om et Kors. Ankerkors forekomme ellers paa tidlige Merovingiske Mynter, hvor Ankeret snart har naturlig Stil- ling, snart er vendt op og ned. Endvidere forekomme An- kerkors paa Byzantinske Mynter som Grundlag for Mono- rammer, saaledes paa den her fremstillede Mynt af Con- stantinus X og Romanus II (948—959), efter Sabatier. PL XLVII No. 2. Her sees Ankerets Hager som Omega at betegne Voca- 3 den O ¡ begge Keiseres Navne; og da, som jeg ovenfor har x vist, Byzantinske Forbilleder just i 11te Aarh. have været — anvendte ved Prægning af andre Mynter, er det vel ikke utænkeligt, at Ankerkorset paa ovennævnte Mynter kan have havt en lignende Hensigt, saaledes, at Hagerne have beteg- . net O og Korset T, saa at Navnet OTO kunde betegnes, - hvor der kun er een Tverlinie, og OTTO, hvor der er to. . Denne Conjectur, som jeg ikke tør lægge megen Vægt paa, Synes mig i al Fald rimeligere end med Cappe, K. M. I 8. ` 45, at læse Tegnene: .H. paa en af ham, Taf. XVIII No. SS 301, meddeelt Mynt med et Ankerkors, der har Pi Toppen, E som OTTO. Cappes Mynt har paa Rev. CIVITASCVRI ie Omkring et lidet Kors. 217. 219. 220. 221. 22 . ud imellem Ankerets Hager, hvilken ikke findes P n . Legenderne udslidte af begge Sider; paa Adv. et Kors, . En lignende, men i hver af Korsets Buer en Kugle. d D » . Adv, En Haand; ved v. Side et Kors. No. 53. Vægt: 22 Æs — 1,25 Gr. 282 En Egenhed ved vor Mynt er, at der skyder en 8 af de øvrige her omtalte. Et Fragment af en Halvbracteat med samme Adv.-Ty men som paa Rev. har Spor af et Kirkeportal. Pl. IV No. hvis Vinkler: +—A—0—58; paa Rev. et FR IV No. 44. 2 Expl. vægt. tils. 41 Æs. Mynten ligner Keiser Otto den 3dies, men Bogstav: i Korsets ene Vinkel gjør det tvivlsomt, om den er af h Adv. ...POC... Et Kors med en Kugle i hver Vinkel. Rev. Af Omskr. sees kun et bagvendt P. En Bygning, hvorpaa Bogstaverne: CC. Pl. IV No. 46. Adv. ...VOGL.. Typ. forvirret. å Rev. Omskr. borte. Et Kors med en Kugle i Ane - Vinkel. ei Pl. IV No. 47. Vægt: 204 Æs = 1,17 Gr. Adv. Bogstaverne L (bagvendt) og C. Et af fire Buer E: net Kors. Rev. Omskr. borte. Spor af en ees (Fragm) "E Ww No. 48. gz No. 49. Adv. ...CITS.. Et Kirkeportal. Rev. utydelig. Vægt: 12 Æs — 0,68 Gr. Adv. SC.... Et Kors med en Kugle i hver Vinkel. Rev. ...RA... Et Kirkeportal. Vægt: 15} As = 0, PI. IV No. 50. | Adv. ...NRICVS... Typ. utydelig. ` : Rev. Omsk: ulæselig. En Bispestav. Vægt: ms: um Gr. Pl. IV No. 51. Rev. Et Kors. Begge Omskr. afslidte. Vægt: SZ Gr. PL IV No. 52. Adv. ...RVNECVINB()ON.. Et Kors. re ae wel Spor af: HEINRICUS REX. PI I 233 lv. --CN..... Et Kors med en Kugle i hver Vinkel. MN... Typ. utydelig. Vægt: 184 Æs= 1,06 Gr. Pl. TO... Et Kors: lev. utydelig. Vægt: 163 Æs = 0,94 Gr. Pl. V No. 55. — . Omskr. borte. Et Kors med en Kugle i hver Vinkel. - En Bygning. Ved Siden sees Øineog ` ` Næse af et ældre Stempel. Pl. V No. 56. : dv. ...ANSE.... Et lidet Kors med Klumper paa Grenenes ` «HRA... Spor af et Kirkeportal. Vægt: 18, Æs = Korsets Form og omgivende Perlekreds ligner ganske ` S ës, E paa en sen af den ge € fester? 2m bu AS: 8. Et Bh igjennem to Vinkler en u S E i een Vinkel S. Lx Rev. Omskr. borte. Et Kirkeportal, hvori to dates ved — Siderne: O og: Vægt: 26 Æs = nus Gr PL V eg 58. Y. «OLI... Et Kors. Rev. -a CMO... Et Kirkeportal, hvori et Kors. Y. ..NOIIIVS... I Feldtet: MN CE Rev. utydelig. (Halv). Pl. V No. 59. — 1 "Adv. ..TIB.IVP (retrograd). Et Kors med en Trekant i Mn is inkel. Rev. MS.ATT.E. En Bjelke over den que DE fra à Rand til Rand. (fract.). PL V No. 60. E Adv, Omskr. forvirret. Et Hoved med v. Side til Besk. Rev. 40... I Feldtet tversover: LE.. PI. V No. her: A cu . Er maaskee en Mynt fra Lüttich (Ledge eller Leodicum). Adv, Omskr. forvirret og RE m bu eg e Side til Besk. : P" BIO. Typ bore. Vægt: 16 2 Es = 091 ng E EN 60. * Ne 241. | = 1,00 Gr. Pl. V No. 67. Mynter ere prægede, nemlig: . Adv. Omskr. borte. En Deel af en Bygning. — . Adv. Af Omskr. sees blot ~. I Feldtet: F og ved Siden 234 Adv. ..IVCB... Et Taarn hørende til en tretaarnet we Rev. sider (Fragm.) Pl. V No. 63. Rev. utydelig. Pl. V No. 64, deraf en Figur, som næppe kan være et Bogstav. Rev. Omskr. borte. Et Kors med en Kugle i hver Vinkel Vægt: 11 As — 0,63 Gr. Pl. V No. 65. Paa gamle franske Mynter sees i Feldtet oftere Bog: verne RF (Rex Franciæ). For det Tilfælde, at Figure efter F skulde være Levninger af Bogstavet R, vilde Bog: staverne her staae i omvendt Orden; men i omvendt Orden har jeg ikke fundet dem. Jeg anseer det derfor tvivlsomt, S om denne Mynt er fransk. EU Adv. ...IA..C.EH... Et Monogram. å Rev. ...qAH... Et Kors med V—C—N i de tre Vinkler den fjerde en Kugle. Vægt: 17 Æs = 0,97 Gr. Pl. V No. 66” Samme Adv. sees paa en hos Bartholomæi, Nouveau Ma- nuel complet de Numismatique moderne, Pl. 6 No. 334, e Mynt af Gotfred, Greve af Gien. så En lignende, men med Spor af en lidt torskjeillg i Dms g paa Adv. to Puncter i Monogrammet. Vægt: "E Q En omtrent lignende Mynt er afbildet hos Grote; Bl M. II No. 194, hvorom Hr. Thomsen kun bemærker, at etc ligere Expl. findes hos Lelevel, som denne ikke veed at E klare. Hos Grote er Adv. vendt saaledes, at Monogram! seer ud som et liggende mi, med et deri staaende T; ! paa vor Mynt, Pl. V No. 66, sees et lidet Kors ligeover uogrammet, som det er vendt paa vor Tegning, hvo! Monogrammet synes at være en Sammensiyngning of hé staverne C og H (Charles?). Lignende Mynter vare Fra me: furterfundet og i Farvefundet. Naar man overskuer det Tidsrum, hvori de her be s 235 _ Keiserne Otto I, II & III 986—1002. Keiser Henrik II 1002—1024. — Conrad II 1024—1039. — Henrik III 1039 —1056. Erkebiskop Pilegrim af Coln 1022— 1035. ko = Herman ` do. 1035—1056. Hertug Otto 989— 1012. Biskop Bardo 1031- 1051. — Bruno 1085—1045. — Bernolph 1027— 1054. — Theodoric II 1005—1046. Æthelred II 979 — 1016. Knut 1014—1035. Harald Harefod 1035—1040. Hardeknut 1040 - 1042. i Edvard Confessor 1042—1066. 0 Harald Haarderaade 1047—1066. Së Svend Estridssøn 1047- 1076. Seer man strax, at Pengesummen ikke kan være henlagt før 1047, da Harald Haarderaade blev Enekonge i Norge og Estridsson i Danmark. Tager man dernæst Hensyn til, ` ved Mynterne No. 6 og 26 ovenfor er bemærket, at de nemlig tydelige Efterligninger af en Mynt af Keiser Michael VI Stra- 0$, der kun regjerede et Aar, 1056 —1057, hvorfor hine Myn- det Mindste maae antages prægede et Par Aar senere, bli- det sandsynligt, at Pengene ikke kunne være henlagte før 1060. At Nedlægningen heller ikke kan være foretagen efter dette Tidspunet, kan sluttes af folgende Kjendsgjer- be Edvard Confessors og Svend Estridssøns Mynter ere saa E "serverede, at paa de fleste af dem intet Spor af Blid neta E: Ye altsaa kun i kort Tid været i Circulation. SE A Af Svends Mynter kjendes mange Preg, som i vort Fand | me repræsenterede og derfor synes ikke at have været præ- - a L^ navnlig indeholdt det ogsaa i Svends ta S her å 8. Blandt de talrige Cølnermynter haves "Stykke biskopperne Pilegrim og Hermann II, men ikke af dennes følger Anno (1056—1075), medens ogsaa denne Prælats M forekom i Selsøefundet. 4. Ingen Mynt af Edvard Confessors Efterfølger var T det, ligesaalidt som af nogen af Svend Estridssøns Sønner Der er derfor Grund til at antage, at Pengesummen s været henlagt senere end Aaret bodas REN fra de lithogr. Plader til de Steder i E sen, hvor de ere omtalte. EN : Plade I. Plade II. Plade III. Plade i. — No. Side No. Side No. Side No. Side E 106 13 210 26 218 40 222 SE SE 1-3 27 226 41 229 3 199 15 211 #27 42 230 2d M 16 213 po 43 232 5 200 17 217 $0 4 Hy i8 W 18 218 E 45 y 7 204 e ga 46 >. Bg 20 5 33 228 Ai oi C» 3 C oM 2m 34 222 Aë e c s på $og 35 229 ay cy 41 210 AS Ww 6-36 5 50 e RB 24 225 91 —3 51 » "e 25 228 98 ^. 52 h 39 53 : No. 2b og No. 17b og 17c høre ikke Fundet nm Å kun afbildede som Prototyper for No. 2, 4 og 17. | Vildsviintypen paa galliske og indiske Mynter, af Ver Ka OE EEE ETS €. A. Holmboe. 4 Med en lithographeret Plade. Beer (Foredraget i Mødet den 17de April 1868.) E TA og følgende rer deg Christ Ze og pr E e Mynter, prægede i 2det og 3die Aarh. fer Chr. F. — væk- å Ee den betydelige Afstand i Rum og Tid, dog stærk lodning om fælleds Forbilleder. et er den symboliske Brug af Vildsvinet, jeg her sig- Dette sees nemlig paa en Mængde galliske og paa ad- ` e indiske Mynter; og dersom det blot forekom alene eller ` noget Fælledskab med andre Gjenstande, kunde man uden - nkning antage Uafhængighed i Fremstillingen, eftersom "Ane s e af Dyrfigurer paa Mynter hyppig forekommer, uden at Anledning til at antage Laan af det ene Folk fra det andet; Vvereensstemmelse i Valget af andre Gjenstande til Forbin- Red Y Vildsvinet tillader næppe Antagelsen af Beer hed et. | vil lettelig overtyde sig herom ved at sammenligne vedføiede Plade afbildede Exemplarer. ` BT Adversen har et Hoved til Venstre. É i Reversen et Vildsviin, staaende pss et Bredt, der der rm Toppen af en Stang. = Denne Mynt bestemmes af Mr. L. de la Saussaye- som | henhørende til Gallia Belgica, og han har paa sin 18de Plade sex lignende afbilde, hvis Forskjel bestaaer i forskjellige Se Poriringer paa Toppen af den Stang, som bærer Vildavipek: ! Han bemærker derhos, at Rev. fremstiller den gamle vae ke Numismatique 1840 p. 243 sq. PL XVIII f. 6- —— Ga : 5 Did. PL VI f. 20. -5. Adv. Et Hoved. 6. Adv. Et Hoved. oT lbid. 1857. PI. XI f. 6. Fane, samt at store Masser af disse Mo ere fundne nordlige Gallien. Fanen med Vildsvinet paa Toppen dide ogsaa fra a l galliske Provindser med forskjellige andre Po følgende: 2. Dennes Adv. har en galopperende Hest med Omsk - AVLIRCVS. | Rev. har Fanen med Vildsvinet og Omskrift: EBVROVICON Den henhorer saaledes tydelig til Aulerei Eburovices. 3. Adv. Et simpelt Kors i en Cirkel, omgiven af Blade. - Rev. Et Vildsviin paa Toppen af en Fanestang.? 4. Adv. som foreg. we Rev. som foreg., men Fanestangen prydet med en Halvmaane. Rev.* er mærkelig ved en Forziring paa EU som flere Numismatikere have anseet for Spiren til pe | Vaaben i de seneste Aarhundreder, de tre Lilier. ; Rev. En Mand holdende en Fane med et Vildsviin rl pen. Indskrift: VBNOREX.5 Adv. Et Hoved. Rev. En Mand holdende en Fane med et vn paa Siden af Stangen.5 . Der viser sig forøvrigt mange Varieteter i Prydelse Fanestangens Top, ligesom der ogsaa gives mangfoldige - ter med Vildsviin paa Rev. uden Spor til Fanestang. Afbildning af saadanne ansees overflødig; hvorimod * did. PL XVII f. 6. * Did f. 65. 2 Did. Pl. XVIII f. 2. d Lelevel te PLIVIT 45. menligning paa samme Plade meddeles Afbildninger af ostin- diske Mynter, Sigiller og Stempler, hvori Vildsvinet er frem- let deels alene, deels paa Toppen af en Fanestang. v. En raa Fremstilling af en Mand med nogle Puncter og Par ubestemmelige Figurer ved Siderne. Rev. Et Vildsviin.! H.N. Elliot, som har beskrevet de herhen hørende Myn- Á ter, anseer Figuren ved Siden af Personens Fødder for at være én Muslingskal, — en Gjenstand, som spiller en vigtig Rolle i den indiske Mythologi. Forziringen under det Bredt, hvor- paa Vildsvinet staaer, er maaskee Toppen af en Fanestang. Adv. Et Vildsviin, hvorover et Sværd og en Ring (Solen?) "Rev, har en Indskrift i gamle Telugu eller Canaresiske Bog- . staver, hvilken E. troer at kunne læse saaledes: Sålava eller Chålava Tiramal Ráya? (et Kongenavn). SES Sigil, som ved en Ring er fæstet til et paa en Kobberplade de indgravet Gavebrev af Kong Satyá'sraya. Gavebrevet er da- leret Saka Samvat 534, der svarer til 612 efter Chr. F3 S ES Sigil, heftet til et Gavebrev, hvorved Landsbyen Puligrthi e Å Vella-Nellúr bortskjenkes af Jayam-Konda Chóla-mandalum, — dateret Sáka Samvat 1216, svarende til 1294 eft. Chr. ` Her — sees Vildsvinet paa Toppen af en Fanestang med Sol og over sig og et Sværd foran sig.* Et Sigil af Kong Venkatapati Deva Råya paa et Gavebrev, dat. S, S. 1560 — 1638 efter Chr. Billederne ere som paa foregaaende, men over Vildsvinet Navnet Venekatarå(ya) med Nagari. -Bogstaver, hvilke ellers ikke pleie bruges SES 7 "s Dasti,5 = En Copie af den kongelige chalukiske Kongefamilies Vaaben a å Madras E po om 1858. Pl. I f. 21. t ER | E litterature and science, d ` i M nn; 8. i Hr. Elliots Samling." Her sees Sværdet stukket nedi Se Ryg. Ss 140g 15. Sværdet sees ogsaa over Dyret med Spidsen rettet dets Ryg paa et med kongeligt Sigil stemplet Tee 5 paa et ligeledes stemplet Huulmaal.? i Til Sammenligning med de her nævnte indiske Mynter - Sigiller meddeles endvidere: 16. En gallisk Mynt, hvori ligesom paa hine et Sværd all Kniv sees over Vildsvinets Ryg.* Da Dyret paa denne er ret kjendeligt som Vildsviin, har jeg sat en lignende M No. 17, ved Siden, hvorpaa Vildsvinet bedre er betegnet. Den blotte Sammenstilling af disse galliske og indiske Myn- ter, som ikke blot have Vildsvinet tilfælleds, men tillige : y. med Sværd eller Kniv over Ryggen, vil formeentlig hos enhver Beskuer vække Forestillingen om fælleds Forbilleder, og. Forestilling kan næppe undgaae at stige til Overbeviisning man erfarer, hvilken Vægt der er bleven lagt paa ino hvorvidt det har været udbredt. Se Hvad Gallerne betræffer, som til en Deel af sine Myntpræg valgt græske og romerske Forbilleder, kunde man maaskee at Vildsviintypen var laant fra denne Kant; thi det forekom pi , især græske, Mynter, saasom fra Ephesus, SM VEE i , eller til Hereules's saakaldte tredie Sto ; Drabet af det Erymantiske Vildsviin, som havde udbredt 0 z gelse og Forfærdelse i Arcadien. Paa romerske — af _ | Ibid. PL II f. 9. . 2 Dé f. 10 og 11. 7 Lelevel, Etudes Numismatiques. Atlas Pl. IV f. 34. * Rev. Numismat. 1840. Pl. XVIII f. 10. Den Bøile, som forestiller er Skaft, har Lighed med Bøilen paa enkelte Bronceknive, der ere fandne i a |. Gravhøje, Se Worsaae, Afbildninger fra det kongl. Most JR went Me. 118 Ges. E den nyere Udgave). Heede og enig sees et løbende Vildsviin, som forføl- s af en Jagthund, eller som er truffet af en Piil. Paa Heracleas Mynter sees Hercules bærende Vildsvinet paa Skulde- ` Men der findes ikke paa nogen græsk eller romersk Mynt "til Vildsviin som Faneprydelse og heller ikke Sværd eller bragt over Dyret, ihvorvel paa nogle sees et Spyd over Det er derfor mindre sandsynligt, at Gallerne skulde > laant Vildsvinesymbolet fra Grækenland eller Rom,* end at e det fra deres Urhjem i Østen, eftersom det tillige spillede ot betydeligere Rolle baade i Indien og Gallien end i de nte Lande. Im det sydlige Indien siger Elliot:? „Blandt alle de Gjen- , som ere anvendte som distingverende Symboler paa Sy- Mynter, er det allermeest afgjorte eller udmærkede Vild svi- for the most celebrated is that of the Boar). Oprindelig det et af Chålukya-Familierne af Kalyån og Råjamahéndre et Mærke (badge); fra dem gik det over til de sildigere ; ; blev saa adopteret af Ráyar-Dynastiet i Bijnagan OR. | ndnu i nogle smaae Localhøvdingers Sigiller i Carnatic.“ Grund af Præget kaldes Mynterne af Hinduerne Varåha- mdr : Vildsviin.stemplede. ` Hr. Elliot yttrer længere hen (1. c. p. 83): meescht is ere ellers erklærede at bestaae i folgende: 7 n hvide Parasol — Swétátapatra. En Concha- -Muslingskal — Sankha, S mmeslag fem Gange dagligen — Pancha- idis aD Ze 19-Fanen (d. e. en Fane, paa hvis Top er anbragt Teas HE *n Ploug) — Halakétana. så å S E mmen — Dhakkå. | se CDe -Sigillet — Varáha-lanch'hana. 7 verrat étant un enseigne était done ni grec ni étrusque, mais gaulois, st: —— Sex ligene; il parut sur la monnaie gauloise presqu” en même temps en aee kn les Gallo-Grecs, au midi de la Gaule ches les Cavares et les dien enfin ks Eduens Lelevel L c. p. 158. Se Journ. 1. e, p. 78. » p e "Selsk, Fon. 1868. i EE EE MD. È Paafugl- Viften — Mayúra- Pinch'ha. 10. Den kongl. Buehvælving — Makara-tóranam. 11. Det gyldne Scepter — Kanaka dandam. disse var Vildsviin-Sigillet det meest berømte og var Symboler.#1 I en Anmerkning tilføjer han: „Det er ikke | er adopteret af et succederende Dynastie.* | gende Stilling i det sydlige Indien skal jeg gaae over e at være det gamle Galliens Symbol, støttet til den Kjendsgjerm ng … den, ved Efterligning af allerede bekjendte antike Mynter at . den indenlandske Mynt Anerkjendelse. Et af de byppigst kommende Præg paa de ældre antike Mynter var nem en med Heste forspændt Vogn, hvorpaa Victoria kjører. i Oldtiden. 242 vi 8. Sværdet eller Køllen — Kunta. 9. Thronen -- Sinhåsana. Men i de Indskrifter, man har fra den Tid, dèmi Magt paa det Høieste, nævnes blot den hvide Parasol, Vildsviin-Si Paafugl-Viften, den kongelige Kolle og det gyldne Scepter. ` Symbol, som stadigen (unvariably) fremstilledes paa deres h y ter og i deres Sigiller, i de sidste undertiden ledsaget af a om Sværdet var optaget af de virkelige Chålukyer, eller ot Efter saaledes at have paaviist Vildsviin- give dets Stilling i Gallien. Man har hidtil temmelig almindeligt antaget Hesten Hesten saa hyppig fremstilles paa dets Mynter. Men Valgt Hesten har næppe været motiveret af nogen anden Hensigt At benytte Hanen (Je coq gaulois) som Frankriges Sy en i sildigere Tider opkommen Skik, som ingen Be ' Man har Mynter af Menander, der skal have regjeret i 2det spd Chr Landene i Syd for Hindu Kush (Paropamisus) og paa begge Sider af "Paa en af hans Mynter sees paa den ene Side et Vildsviin-Hoved og på anden en Plante, samt Kongens Navn paa Ariansk og påa Græsk. | nanders Herredømme tillige har strakt sig over Baktrien, er omtvistet Gs p. 280 flg. PI. IV f.9). Ogsaa har man i en Tope i Afghanistan e samme Tidsalder fundet en Gemme (et BA med et Vildsviin neol. Ar. ant. Antiqv. PI. I f. 8 : *- od er Vildsvinet mere berettiget end nogen anden stand til at ansees for det gamle Galliens Symbol. Det fore- nemlig i enhver Periode og i alle Egne af det gamle en, saavelsom tillige i alle de andre Lande, hvor Gallerne havt varige Etablissementer.! ldsvinet er af denne Aarsag allerede forlængst af Numis- rne bleven benævnt sus gallicus. Det blev, mener de À ussaye,2 valgt som Symbol paa Gallernes raae Kraft og vilde `. i de Skove og Moradser; som bedækkede den største Deel af Land. Dyret erholdt ogsaa en Art religiøs Betydning der- ` t det fornemmelig holdt til i Egeskove og ernærede sig af lder, Frugten af det Træ, som af Gallerne holdtes for det e af alle, og som af deres Præster, Druiderne, agtedes som eneste Guds Billede. | Vildsvinet sees paa Mynter fra Gallia Narbonensis, Aqvitania, zdunensis et Celtica, Belgium, Armorica, Hispania, Myria latia.3 Lelevel udtrykker sig herom saaledes: „Vildsvinet ` S “kommer baade paa Mynter ‘fra Nemansis og Avenio i det syd- : Gallien og paa Mynter af Kaiantolos, Konge i Galatien * * og paa et andet Sted: ,Tectosagerne pies ae Mynt fra Asien.*s e R paa Mynter fra Galatien, den galliske Cann] i Forasien, sees Vildsvi en Mynt af Kaiantolos, en af de galatiske Fyrster. Rev. Num. dd d Revue Numismatique 1840 p. 247. Det var ogsaa Erfaringen om Vildsvinets Fa » Som i nordiske Sagn udtale sig, naar det heder om en SEH t han havde Tænder som et Vildsviin Gg tentr sem villigøltr), 08 den, Som var tryllekyndig, at han i Kampen havde været „flugdreki, T gridungr eðr ønnur skadsamlig skripi.“ Gannga Hrolfs Saga 133. Ze NC: p. 248 flg. med Pl XVI og XVII; og i flere følgende Aargange leveres a | Beskrivelser som Afbildninger af mangfoldige sien med egent Dei got er 13. E "r |n: Hà 24 9 Hep i06. " MER 157. LR qun paa følgende Maade : Adversen paa No. 16. Af et saa enestaaende Exempel tor man. .i det e Dekhan, maa have levet ved Begyndelsen af e Men Hr. Walter Elliot, den samme Forfatter, som oven ; citeret, og som i Aaret 1836 i the Journ. of the Royal Asiat B . leverede en Resumé af en Række af 595 Hindu-Indskrifter, ! E Efterretning i Dekhans Historie. De synes at have hørt- til store Stamme, som under det almindelige Navn Rajpute Herredømmet over hele det nordlige og centrale Indien fortsætter E. saaledes: „Af disse Auctoriteter lære vi, at % SE Sinha paastaaer at nedstamme fra Forfædre med kongelig 244 Jeg har som No.18 paa Planchen ladet afbilde en Chal kr . Mynt, der som de øvrige har Vildaviin paa den ene Side, mer lige paa den anden Side har en Type, der har nogen Lighed vistnok ikke drage nogen Slutning; men naar Opmærksomheden paa Sagen er vakt, tør maaskee senere Fund bringe Mynte Dagen, hvor Ligheden ogsaa i dette Punct er større, og de styrke Conjecturen om fælleds Forbilleder. m Hvor lidet rimeligt det nu end kan synes, at Præg paa My ter, der i Rum og Tid ere saa fjerne indbyrdes, skulle k have noget fælleds Prototyp, saa kunne dog, foruden den før førte Lighed i Prægets Enkeltheder, ogsaa følgende histor Grunde anføres for at støtte en saadan Conjectur. Det var, som ovennævnt, Chalukya-Dynastiet, som paa , sine 3 Mynter, Signeter og Stempler stadigen anbragte Billedet 4 et Vildsviin; og den Fyrste, som grundlagde dette Dynasties Ste Aarh. efter Christus; thi paa en i Britisk Museum - Kobbertavle læses den 4de Chalukya-Konges Navn, Pulak den er dateret 411 efter Sa-Ka-Æra, svarende til 489 efter ler sig som et af sine Forskningers Resultater om € »Denne Race er den ældste af dem, om hvilke vi Së: Efterat have omtalt to Indskrifter, som indeholde Navne vedkommende Chalukya-Dynastiet, begyndende med Jaya d Madras Journ. Apr.—Sept. 1858 p. 79 Jig. 245 e 59 regjerede i Ayodhyapura og andre Steder i det nord- ndien eller i Hindustan.* ntog man, at de 59 Fyrster regjerede efter hverandre, man gaae i det Mindste 1200 Aar tilbage fra Jaya Sinha angive Dynastiets Ælde. Men om end Udtrykkene hos E. berettige til en saadan Antagelse, synes Mængden dog at de et saa langt Tidsrum, at den første af de 59 maa kunne et Par Aarhundreder før Chr.; og derved naae vi op til tid med de galliske Mynters Fremtræden. Den Stadighed, ned Chalukya-Kongerne igjennem de Aarhundreder, hvorfra og Indskrifter haves (det dte Aarh. indtil vore Dage) holdt paa sit Symbol, vækker Formodning om, at det kan have et Arvegods fra deres ældre nordlige Forfædre. Det er naturligviis ikke min Hensigt ved det Anførte at ville tatere Vildsviin-Symbolets Optræden i Asien før Christi Dertil behøves vægtigere Grunde. Men jeg har kun ` paavise Uholdbarheden af den Indvending mod min Hypo- som ved første Øiekast let tilbyder sig, nemlig at den chro- 7 ogiske Afstand mellem de omtalte Mynter skulde lægge Hin- S ér iveien for at antage dem udgaaede fra en fælleds Proto- ` ` “Fra denne Side kan derfor formeentlig Hypothesen ikke ` Held angribes. Hvad dernæst de locale Forholde betræffer, E 4 det en bekjendt Sag, at Gallerne ligesaavel som andre 7 ke Folk have sit Udspring fra den samme officina gen- um, morte Hinduernes Traditioner udlede disses Herkomst. Gs EE E riw 505 0p ; en ea deg er, Mikdødes ere udeitviei Stammer fra det sorde € terkommende Skarer blevne trykkede længere mod Be Den ovenfor S. 242 Anm. omtalte Carneol, fremstillende et lebende Vildsvin, n : 3 vere et Minde om | CT " Herredømme i Afghanistan. S . Dybden mellem 200 og 300 Favne og kun i nogle gen? 450 Favne. | EC man hidtil især har benyttet til Undersøgelsen af de store Dy > Havet, ere i Virkeligheden meget ufuldkomne, idet man med . hvad Slags de Dyr ere, der forekomme i de større Dybder, | de senere Aars Forskninger som bekjendt bragt os nogle værdi- . sig paa Havbunden og alene fra det Sted af samme, et y , almindelige store Bundskrabe, som gjør saa god Tjeneste p ig gere Dybder, lader sig neppe benytte paa Dybder over 200 F i … uden med overordentlig Opoffrelse af Tid og Penge, 08 dog + | den uden Modsigelse det dertil tjenligste Redskab, forsaavid å "derved je I sig en betydeligere Deel uf de paa ra > Fortsatte Bemærkninger E over det dyriske Livs Udbredning i Havets Dybder, ; å SEU. E] Sars. (Foredraget i Modet den 3die Mai 1868.) Om deti mange Henseender saa interessante og vigtige Sporg: maal, hvor langt det dyriske Liv strækker sig nedi Havet, og : fulde Oplysninger. Disse ere imidlertid endnu yderlig sparsomme og omfatte kun et meget ringe Antal af mest kun leilighedsviis for Dagen bragte Dyreformer; de ere saa at sige lidet mere enkelte Glimt af det Liv, der rører sig i disse Havets Af u For om mueligt at tilveiebringe mere omfattende Oplyst herom er der i de sidste Par Aar ved vor Kyst anstillet U søgelser, hvilke imidlertid, da de fornødne Midler til at dybere ned endnu fattes, for det første have indskrænket De Apparater, saasom Dybsloddet og Balldogemaskinen; kun ken hente op en meget liden Portion af hvad der befin indskrænket Rum, hvor Instrumentet tilfældigviis nedsænkes. den kan drages over en længere Strækning af Havbunden 247 Det gjaldt derfor at omdanne dette Redskab og gjøre det - haandterligt for med Lethed at kunne benyttes paa større er. En saadan modificeret Bundskrabe af ringere Dimen- r end den sædvanlige, men dog tilstrækkelig tung til at mod- Indvirkningen af de ofte stærke Havstrømninger, og forsyuet | et fiint Næt til Dyrenes Optagelse, har min Søn, G. O. Sars, teret og fundet ret beqvemt til at benyttes paa Dybder af 300 Favne, i enkelte Tilfælde endog indtil 450 Favne. Med Redskab ere næsten alle i nærværende Afhandling opførte rearter opfiskede. Til det, min tidligere Afhandling, »Bemærkninger over det € Livs Udbredning i Havets Dybder* (Christianias Viden- selskabs Forhandlinger 1864), derom indeholder, er jeg der- sat istand til at levere et meget betydeligt Tillæg, hvilket à ganske skyldes min Sens utrættelige Undersøgelser under ` Reiser ved Lofoten, enkelte Bidrag ogsaa mine Venner Da- Sens og Korens velvillige Meddelelser. Antallet af Dyre- - fra bemeldte Dyb er ved dette Tillæg, som beløber sig til - PEN det Firedobbelte af det før kjendte, voxet i den Grad, S ! det allerede giver os et temmelig anskueligt Billede af en heel : Mer levende Fauna, som, skjøndt vistnok endnu langt fra at være ` “sendig kjendt, dog mærkeligt nok fremviser Repræsentanter ` næsten alle marine Dyreclasser, en uventet Rigdom af Former, hvilke ikke saa ganske faa synes at være eiendommelige for 758? Dybder, medens de øvrige gaae mere eller mindre és 9 Ide Ovenfor beliggende Dybdebæltef, | : . 1 min forrige Afhandling anføres som forekommende ui TET YS paa 200.300 Favnes Dyb 92 Dyrearter. Da imidlertid 3 ` mg ved senere Undersogelser ere befundne at være blotte ieteter og i Nomenclaturen af enkelte andre nogle Rettelser. es fornødne, har jeg troet at burde i nedenstaaende Forteg- ; Ogsaa indslutte alle hine tidligere opførte Arter. + else "over samtlige hidtil paa 200—300, tildeels ogsaa indtil 450 ra i ved Norges Kyst fandne levende Seier Typus I. Protozoa. Classis. Rhizopoda. — Rhabdammina abyssorum Sars, nov. gen. & spec. - Astrorhiza limicola Sandahl. . . . . . . . | Saccammina sphærica Sars, nov. gen. & spec. . -Glandulina lævigata d'Orbigny . . e - Nodosaria radicula Linné, Parker & geg db — Dentalina communis d'Orbigny . . . . . . . Dentalina guttifera d'Orbigny . . . . . . > DU Vaginulina Autora Montaru... . > ss 40 | Marginulina Lituus d'Orbigny . . Marginulina spinosa Sars, nov. spec. . . . . Cristellaria crepidula Fichtel € Moll. . . . . . Cristellaria cultrata Montfort . . . . . . Cristellaria rotulata Lamarck . . . V ori E ig Lagena suleata Walker & Jacob . . . . . . Lagena caudata d'Orbigny `... à tene: Parker & Jones . . . . D D D Pol compressa SS er Polymorphina iiie d'Orbigiy et ae ig er: ina bulloides d'Orbigny UM "cL Truncatulina lobatula Walker & Ce E Truncatulina refulgens Montagu, Carpenter bi n omalina coronata Parker & Jones Rotalia Soldani d'Orbigny Pulvinulina punctulata d'Orbigny D D D obtusa dOrbigny -ei rosacea d'Orbigny . > la striatopunctata Fichtel e Moll. depressula Walker & Jacob . a umbilicatula Montagu . . > a Scapha Fichtel € Moll. . . spheroides d'Orbigny . . . . lina bulloides d'Orbigny . na ammonioides Gronovius . . lina levigata d'Orbigny . . . marginata d'Orbigny . . . . aculeata AOrbigny . . +. > ous dOrbigny . . . .- pyrula AOrbigny . . . . . ina Schreibersii Czjeck . . . . 1 sqvamosa d'Orbigny . . + > xe agglutinans d'Orbigny . . . ia carinata d'Orbigny . . > . ina polystropha Reuss . . . . ma eruca Sars, nov. spec.. . . ma conica Parker & Jones. . . a fusca (Rotalina) Williamson . nina irregularis Parker & Jones ra foliacea Philippi. . . . > ra marginata Sars, nov. spec. . culina seminulum Linné, Parker d ioie eloculina agglutinans d'Orbigny . ulina planulata Lamarck . > . ta oblonga Montagu . . . ina tricarinata d'Orbigny . - ringens Lamarck . . . . > depressa d'Orbigny . . - + E Mero (C ou e D D D . D * 250 : Lituola subglobosa Sars, nov. spec. . . . . . . . ` Lituola globerigeriniformis Parkef & Jones . . . . Plua scorpiurus Montfort. = < . 2 200 GNR Classis. Spongiæ (Porifera). Cliona abyssorum Sars, nov. Spec. . . . s ET EE ou .. x oet PA E É ialóñema boreale Loven `... . 0. - - (rer 1 Cladorhiza abyssicola Sars, nov. gen. & spec. . . Trichostemma hemisphæricum Sars, nov. gen. & spec. . Typus II. Coelenterata. Classis. Anthozoa KE E arborea (Aleyonium) Linné. . «al Paragorgia grandiflora Sars . . . . . . . == Ce Primnoa lepadifera (Gorgonis) Linné . . . ++ -Mopsea borealis Sars, nov. spec. . . ea ENE Funiculina finmarchica (Virgularia) Nea der GE Funiculina Christii (Virgularia) Koren & eden GER , Funiculina Forbesii Verrill (Pavonaria qvadrangularis Forbes) å å BEL | nuls borealis Sars . . Ti . E + - Kophobelemnon stelliferum cPesnaiulé) o. F. Müller . + Lophelia prolifera (Madrepora) Linné . . . + + -- Amphelia ramea (Madrepora) O. F. Müller . . : +» T. Ulocyathus arcticus Sars. . . . EO Fungiacyathus fragilis Sars, nov. gen. de spec. + + + 5 Zoanthus incrustatus (Mammillifera) Kee & Koren . . Capnea sangvinea Forbes . . xd Peachia Boeckii (Siphonactinia) as € Koren ves Actinopsis flava Danielssen de Koren . > . + + + Tealia digitata (Actinia) O. F. Miller, Gosse Ee Actinia spec. . ; ts Bolocera Tuedice (Anthea) Johnston . ee Zen » 251 Classis. Hydrozoa. na tenuis Sars, nov. gen. € Spec. . . . . . . 300— Typus III Echinodermata. Classis. Crinoida. crinus lofotensis Sars, nov. gen. & spec. . < . . “UY — don Forts (Alecto) Düben & Koren ss ia us NEM Classis. Asterida. : rophyton Linckii Muller & Troschel . . . + + : - 250 — rophyton Lamarckii Müller € Todd 2. e onyx Lovenii Müller & Troschel . : + + + > + 240 — coles glacialis Müller & Troschel ... - + + + 300 — coler purpurea Düben € Koren . . - + E Fs 300 =- antha spinulosa Müller & Trozehel . +++ 300 å opholis aculeata (Asterias) O, F. Müller. > - 5 300 — 200—300 ig clavigera Ljungman . . ++ + * : nam (efter Ljungman) iura nov. spec.? S > : > i i å y FE e D . D 300 SE a norvegica Ljungman. . E er G fennispina Ljöngmén: - « 4*5 t uv o FE > IS crispatus (Asterias) Bes . -> ^ .endecacnemos Asbjørnsen . ed lenuispinus (Astropecten) Düben & korn : er arcticus (Astropecten) Sars . er Andromeda (Astropecten) ET & iset n granularis (Asterias) O. F. Maler. - - : etla 1 sangvinolenta (Asterias) O. F. pure fr | À vom Classis. Echinida. — s Cidaris Sang Lake pe Sage pg i Sage norvegicus Düben $ Mode E ON S tima elegans Düben * Koren»: PA angulosus Leske . . . PT Echinocardium ovatum EE. eg : E Classis. Holothurida. Echinocucumis typica Sars . . . . . . . CE _ (Cuvieria) Koren . > ei - Holothuria tremula Gunnerus . . . . - Holothuria intestinalis Ascanius & Rathke qe Stichopus natans Sars, hov. spec. . . . . | - Molpadia borealis Sars. . . . . po - Oligotrochus vitreus Sars, nov. gen. & spec. 2: Å Synapta tenera Norman (S. Buskii M'Intosh?) ~- e Typus IV. Vermes. Classis. Gephyrea. ` a nitidulum Lovén . . . eic Phascolosoma olivaceum Sars, NOV. Spe. ER Phascolosoma pusillum Sars, nov. Spes. + B Zomme egen (Sipuñculus) ne e Classis. whole deci : Spirorbis borealis Daudin, Mørch - a Su — Spirorbis Fabricii Mórch . . ill mee per Fe Montegüà. . —. 6v 9s. sd | libera (Serpula) Sars . . MA NN is tridentatus (Serpula) J. o. Fabricius 0 2 Bars Sars, nov. Spec... . > > * v € 40 na Biere Berkeley > .- . joie s Gen, . . . . . . . . . . H LA H LA a artifex Sars . et" ee ria hyperborea (Cistenides) EE EN ides Stroemii Sars . . . + SN biceps (Clymene) Sars . . - - t * E pellucida Sars, nov. spee. . + + + + * * * > prætermissa (Praxilla) Malmgren. . . + + + Na Malmgren . = sa ee s borealis Sars . . . cow s des sexcirrata Sars (Samyiha ee E X s cristata Sars (Melinna Malmgren) . + - + : tu? erucæformis Sars, nov. spec. . > - - * * * Føde Ha Rathke + st pene inflatum H. Ratbke . - = -= * ^ a pellucidum Sars, nov. spec. ia pallida Sars, nov. spec. (an T. dar wegen la pilosa Sars, nov. spec. =- - - - * 1 flabellata Sars, nov. spec.. + - + * ie Dane aulogaster H. Rathke ia singularis Sars, nov. gen. & spec. capitata Ørsted . . . . erus norvegicus Sars . : lopterus typicus Sars . - incisa Malmgren . . : longisetosa Ørsted. + spec. * Crisia cornuta (Sertularia) Linné, Smitt . . - + Diastopora repens (Tubulipora) Wood. . . . + + Pustulipora producta Sars, nov. spec. MUNI e Hornera See Bat .-. Syllis spec. . . > - al Umbellisyllis fasciata uge nov. gen. & spe sre Lumbrinereis fragilis (Lumbricus) O. F. Müller . . . Eunice norvegica (Nereis) O. F. Müller . . . +. + Onuphis conchylega Sars: . . . »s 41. Onuphis qvadricuspis Sars, nov. spec. . . . " Sigalion stelliferum (Nereis) O. F. Müller (8. nem Ørsted). . is Polynoé cirrosa (Nychia) Nine (P. pee. Sars) 3 Polynoé nodosa Sars (Eunoa Malmgren) . . + = = = Polynoé (Eunoa) abyssicola Sars, nov. spec. . . - + ai Polynoé Sarsii (Antinoé) Kinberg . . . . . . + - Lætmonice filicornis Kinberg . . Te Paramphinome pulchella Sars, nov. gen. & spec.. . + - Euphrosgñe cirrata Sars > n SL Typus V. Mollusca. Classis. Polyzoa (Bryozoa). Crisia denticulata Lamarck, Smitt 5 2020 08M Diastopora hyalina (Berenicea) Fleming . . . + - - Papers simplex Busk TE resins pibe (Tubulipora) Lamarck `, . + + r Tubulipora atlantica (Idmonea) Forbes . . + = «c * Tubulipora serpens (Tubipora) Linné . . ++ + + + * Tubulipora (Phalangella) palmata Wood . . +++ ^ | (efter Tubulipora-(Proboscina) incrassata d'Orbigny . + + ^ ur (efter Hornera lichenoides (Millepora) Linné . dnas ie D D * D D . « 255 ella verrucaria, forma hispida Fleming . . p 5 | lucernuria Sars . . 200 — a ternata Solander, DE ternata et kai Smitt 300 — a scabra Van Beneden . . . . Pi aen MOM ME ia Alderi Busk (B. unispinosa Sars) eee ege avicularia (Sertularia) Linné, forma fastigiata . . 9300 — Smitti (Kinetoskias) Danielssen .-. . . . . . 9300 — securifrons (Eschara) Pallas, Smitt. . . . . . 200 — abyssicola Sars, nov. spec. . : c 000 a fistulosa Linné (Salicornia tarciniiadiles MED 250 — Wranipora Flemingii Busk, forma trifolium . . . . 900 — anipora pilosa (Flustra) Linné, forma catenularia 200—900 — ^ (efter Smith). (Lepralia) ciliata Pallas, forma dura . . + + : opora monodon (Lepralia) Busk . . . . . 200—300 — (efter Smitt). | opora gracilis (Qvadricellaria) Sars (Onchopora STER BN Busk) .. .. . , « a 4 (efter Smitt indtil 600) — lla Legentilii (Flustra) Audouin . . : . 200—900 — poer s — harella linearis (Lepralia) Hassall o 10.249 a Ser "" vulgaris (Eschara) Moll, forma ansata . . :. 200—300 - | levis (Eschara) Fleming Dra coccinea (Cellepora) E geng veio cosa et ovalis — . EN a cellulosa (Millepora) T geg EE wo $ mirabilis Sars, nov. gen. & spec. + + + * à Classis. Tunicata "ira Alder … ee Classis. Brachiopoda. Crania anomala (Patella) O. F. Müller . . . SES Terebratula (Terebratulina) caput serpentis (Anomia) Linn å Terebratula (Waldheimia) cranium O. F. Müller . . — Terebratula (Waldheimia) septata Phili ppi i(T. septigera Lovén) Classis. Conchifera (Lamellibranchiata). eme ER Linné, var. sgoamula & aculeata . — Pecten septemradiatus O. F. Müller . . . . . p Pecten abyssorum Loven ms. . . . . . . . Pia curs Chompita ... 227 . iie Pecten mammillatus Sars, nov. spec. . . . . Pecten similis Laskey . . iC SEES E Ce Seene (Ostrea) J. C. Fabricius er Sarsii (Limea) eg GE ee zët minuta eech Philip 21. : minor . >: Do. ` forma major T glacialis Tol). Aroa nodulosa O. F. Müller -Yoldia pygnea (Nucula) Münster . . . . . Yoldia lucida Lovén . . . Yoldia nana Sars ++. Yoldia obtusa! Bem MOR opte l5. dL 070 Nucula pumila Asbjørnsen ms. . . . . . . + - Nucula tenuis (Arca) Montagu . . . . . + * Den er tidligere af mig benævnt Y. abyssicola, men er 1 eget of Teel geg dette pani beskrevne Form, som ikke D D D D D . + minimum Philippi (C. suecicum Reeve) . . . 300 — sulcata (Pectunculus) da Costa, Jeffreys ae ilice var. scotica (Venus) Maton € Racket. . 250 cuo "SE Sars, nov. gen. dapee, |. . mos es a substriata (Ligula) Montagu . . . . . . . 290 — us flexuosus (Tellina) Montagu . . . . : . . . 450— — M pusillus Sars, nov. epe, -. . . s ooo MO nu Eos (Kellia) Forbes . . sier a rugosa (Mytilus) Linné, var. arctica . +44 ss 900 ov a plicata (Mytilus) Montagu (Saxicava fragilis Nyst) 300 — Gear (Mya) Spengler... su > O obesa Lovén . . A o O orita Forbes eg ii e IO (efter Koren) HENAN: Sears, nov. aper, Lig + + . «10000 E = 87 Classis. Cephalophora. Opus nitidulus Sars, nov, gen. & spec. . . . . . 800 — m Hanleyi Bean . . . , M cancellatus Sowerby (C. se See ST , 300 — Menlalium lofotense Sars . . . . «++ : . + « 900 — odentalium affine Sars . . is ras dem odentalium qvinqvangulare Pentium] Forbes (S. pen- o tagonum Sars) . . VES E re : dentalium mëtteg me ee E lu Bars ou " agile Sars, nov. spec.. . . . alba (Bulla) Brown . . . - - ma umbilicata eer Montagu . . Sant. Forh. 258 -Cylichna conulus Forbes & Hanley . . . . . . . à Utriculus expansus Jeffreys . . GE ela am Utriculopsis vitrea Sars, nov. gen. & spec. inisi as Philine scabra (Bulla) O, F. Müller . . . . . . . Philine granulosa Sars, nov. spec. . . . + . + +. + Philine qvadrata (Bullea) Wood >. . . . . o + : Scaphander librarius Lovén . . . . < + + + + + Puncturella noachina (Patella) Linné . . . . . - + Natica affinis Gmelin (N. clausa Sowerby). . . ++ Note Mosngw Forbes . 2 1 . > TEE ET 2. 7 5 o Rissoa abyssicola Forbes ` . . . . + + + t? Rissoa reticulata (Turbo) Montagu . . . . +. + + Sus Jr Wallet... 0. se Les Rissoa soluta Philippi?, var. levis Sars . . . » + + Scissurella crispata Fleming . . E EE Trochus cinereus Couthuy ?, eg TE Adeorbis subcarinatus (Helix) Montagu . . + + + : S - . . Cyclostrema nitens (Delphinula) Philippi. .— . « € * 25 08 Ko Dable. : - . i So M T ~ Colobocephalus costellatus, nov. gen. de spee SR ~ Admete viridula (Tritonium) O. Fabricius . . r + Cerithium metula Lovén . . . Cerithiopsis costulata (Turritella) sølle. Jeffreys D Aporrhais Macandrei Jeffreys . . . . - - ect (efter Daniel Fili propinqvus Alder . . . . Wee nie . Trophon barvicensis (Fusus) Johnston e QS WEE A Wally deffreys- > an O SEE Eulima distorta Deshayes p du er Eulima intermedia Cantraine, Jeffreys . . + - > Fula bilmentå Alder : 2 7: E Gs Eulima stenostoma Jeffreys . . . rer + Odostomia acicula (Melania) Philippi cE 259 LST i spec. na tenuicostata Sars, nov. spec. . oma Mørchii (Trophon) Malm . . oma violacea Mighels € Adams? . de Loren. . . . .— toma carinata Philippi . . phon longitarse Krøyer? . . . . . (Krøyer) Hippolytes Sars, nov. spec. a Stroemia (Lepas) O. F. Müller . um Stroemii Bars . . . . dia oil pr EE icus? spec, . . ve lla. Bees CE. QE FR: SE ope orbicularis G. O. Sars?. . . . cia borealis G. O. Sars . . . . Lilljeborgii G. O, Sars > . D ‘Opteron subcircinatum G. O. Sars … ( insculpta Ker Forbèg & bebe ma cancellata (Fusus) Mighels e Adams ma teres Forbes (P. "ines Philippi) Typus VI. Arthropoda. Classis. Arachnida. Classis. Crustacea. > abyssicola G. O. Sars, nov. spec. eron hamatum G. O. Sars, nov. specs > + (efter bu um vulgare Leach (Lepas dd o F. Mang 300 - E 300 - 300 - _ Cythereis echinata G: O. Sars . . . . . . 265 Cythereis mucronata G. O. Sars . Cythereis abyssicola G. O. Sars . Argilloecia cylindrica G. O. Sars. . . . . . Bulb minna Band . ,. . . .5-—- 4 Bairdia angusta G. O. Sars Dulichia nov. spec. ga Clydonia borealis G. O. Sage, nov. spec. . Hyperia spec. Leucothoé articulosa Ta Ampelisca macrocephala Lilljeborg? Ampelisca spec. . . . Kroyera spec. Oedicerus spec. SE Oedicerus obtusus Binselius ri e Oedicerus spec. . Eusirus spec. Stegocephalus ampulla Phipps? Cerapus spec. SER Lysianassa KER Lilljeborg, vix M. Edwards Ánonyx Spec. . . Te åa EE Eriops elongata DER ISENS PE Lilljeborgia spec. . Ed i E E Gammarus? spec. . . . a Paramphithoë fragilis Goës . |. c. IA PERBNOKSpec o E o UP Liriope nov. spec. . . 98 Ischnosoma bispinosum G. 0. Seis cov Pv Macrostylis spinifera G. O. Sars . . . + - + Desmosoma aculeatum G. O. Sars . . . ++ >> Desmosoma lineare G. O. Sars . . + 23 Hyarachna longicornis (Mesostenus) G. o. Sars Sg Ilyarachna coronata G. O. Sars, nov. spec. ee Ilyarachna hirticeps G. O. Sars, nov. spec. . - - chna clypeata G. O. Sars, nov. spec.. . . . . . 250 F. ru Pica M. Sars ; Go . — IR S 900 > NN cornuta G. O: Bare .-. ST SG 300 — cope producia G. O, Sars . . . + «es +. 250 — ¡cope phalangium G. O. Sars = . . . . . . . . 300 — rycope furcata G. O. Sars, nov. spec. . . + + « ». 250 — s Spec. . DULL. Ck aie Te Apseudes talpa ee sn Ocsk ØST Tandis spec.. . . Tr GM M MN Tanais tenuimanus Lilljeborg are RØE Anceus oxyuræus sur gel : . 250 — o limicola ol Bars GN GE se «480 ^ H H H . . Uj D . H e e Ze um Z e bei E? pure (Oniscus) Linné . . . iM x "E (efter Danielssen) longicauda G. O. Sars . b aue d XM ct iypica G. O. Sars, nov. gen. & PE «st aspis costata G. O. Sars . . . NN NONE Campylaspis sulcata G. O. Sars, nov. spec. . . . . + - 250 — ylaspis undaia G: O. Sars . . . . . +++ ++ 900 — e O. Sars, nov. spec. lois dé re me échinata Sp. Bate. . + + +. 2 +. Yi irota G O. Sars : | o 262 Mysideis insignis (Mysis) G. O. Sars . . *. Hemimysis abyssicola G. O. Sars, nov. gen. € spec. ” . Pseudomma roseum G. O. Sars, nov. gen. & spec. -Pseudomma abbreviatum G. O. Sars, nov. speci 117% | Pseudomma affine G. O. Sars, nov. spec. . . . . Parerythrops obesa G. O. Bars . . . SE 25 Erythrops serrata. (Nematopus) G. O. såre D TS Erythrops microphthalma G. O. Sars, nov. spec, . . . . 250 Erythrops abyssorum G. O. Sars, nov. spec. . . ~ | Thysanoessa neglecta (Thysanopoda) Krøyer?. . . Thysanopoda norvegica M. Sars . . . . . . +. -> Pasiphaë norvegica M. Dere. 4 29 3 Pandalus borealis Krøyer ...:.-.. 2874 Hippolyte securifrons Norman `, .-. . . 220 Hippolyte polaris Sabine . . . . . . 2 . . . Cryptocheles abyssicola G. O. Sars, nov, gen. € spec. . ; Pontophilus norvegicus M. Sars .. .. 06 E Galathea rugosa J. C. Fabricius i Galathea tridentata Esmark Recapitulation. O E Protozoa Ag KO A er 8 ne Bpohghe "2 par SE Anthozoa . | Hydrozoa i . . . e. . * Coelenterata . . . LI . . LI . hinida. . Holothurida . . D D . D H H H Ld D D * H H ¡Gephyrea . Vermes pr re å S Å i, à e 6 4A SEE Si Crinoida . . dud Echinodermata -E MEE Aer ot $ ; Ki E kN Polys0B. sa vow vos spp M Lanicata i ud se Å Braehigpadl. aces siot: 4 Conchifera. i sr e uias. M Cepbalophorb.. :. |i oa 5e 3 m L3 rbropo da pas AAA (25 sek NE E å = (Crustacea . . e o . . . . . 105 pie 106 B "Totalsum: == 417: . . Hertil kommer endvidere endeel Fiske, om hvis Udbred- ning i Dybet man dog endnu ikke veed synderlig Andet end hvad É Fiskerne ved Bruget af deres Dybvandsliner have erfaret og der- om berette. Som saadanne Fiske, der stige ned til 200—300 . Favnes Dyb eller endnu dybere, skjøndt de hyppig gaae langt ; heiere op, idet nogle af dem (saasom Qveiten, Langen o. fl) paa Visse Aarstider endog nærme sig Stranden, nævnes: Sebastes norvegicus (Perca) O. F, Müller, Cuvier, Ueren el. Rødfisken. Sebastes dactylopterus Delaroche (8. imperialis Cuvier), Blaakjæften. Molva vulgaris Nilsson, Langen. - Molva abyssorum Nilsson, Byrkelangen. - Brosmius vulgaris Cuvier, Brosmen. ' Macrourus Stroemii Reinhardt, Skolæsten. " Macrourus Fabricii Sundewall. Angives af Malmgren at forekom- is ? me ikke saa ganske sjeldent paa 200—300 F. E enn maximus Minding, Qveiten, | à Seymnus borealis Scoresby, Haakjærringen. Angives at forekomme e hyppig paa 300—400 F. Endelig er der nogle andre Fiske, hvilke kun yderst sjel- 2 dent og ligesom tilfældig fanges ved vore Kyster, og hvis endnu — " Wbekjendte Opholdsteder maaskee tildeels turde være de større 2 ybder, saasom Laxestørjen (Lampris guttatus Brünnich) set a qveiten videre arcticus Nilsson), udine. ( v. ind Lindroth) o. — Arter kjendes); de synes næsten udelukkende at være in 264 See dette er nu en ganske anseelig og uventet Mæng Former, der leve i disse for ikke lang Tid siden som næsten øde betragtede Dybder; men der er sikkert endnu mange flere igj som vi ikke kjende. Jeg anseer det derfor endnu for tidligt ville af de hidtil erhvervede Erfaringer drage flere eller almindelige Resultater end saadanne, der saa at sige fre sig af sig selv eller ligesom paanødes os ved Kjendsgjer nes Magt. bs a 53 Af Dyrerigets Hovedtyper finde vi saaledes i disse D; Molluskerne talrigst repræsenterede (133 Arter); dernæs thropoderne (106 Arter), navnlig Crustaceerne, thi af de tallige marine Arachnider kjendes endnu kun 1 Art. Endv Protozoerne (73 Arter, af hvilke dog ikke faa egentlig ere al betragte som blotte Varieteter af et kun ringe Antal af Artstyper), Ormene (57 Arter), Echinodermerne (36 Arter), 08 € e Coelenteraterne (22 Arter). Med Hensyn til de sidste gaar det interessante og som det synes temmelig sikkre P at Hydrozoerne i disse Dybder ere meget faatallige (k kede til de øverste Dybdebælter, ligesom jo den største disse for det meste en Generationsvexel underkastede I deres sidste Tilstand eller Generation ere mere eller mindre lagiske. HM Der angives af flere Forfattere (see Keferstein om Moll nes Udbredning, Bronns ,Classen und Ordnungen des hie 1864, Vol. 3 p. 1098), at Conchifererne i det Hele videre Udbredning i Dybden end Ce phaloph orerne ( Gastropoderne). Undersøgelsen af de her omhandlede ved vore Kyster modsiger denne Antagelse, idet de første repræsenterede ved 37, de sidste ved 53 Arter 08 saaledes overgaaende hine betydeligt i Antal. de Et af nærværende Undersøgelser fremgaaend raskende Resultat er, at en Mængde Arter, der ere os bes som Beboere af grundt Vand, langtfra at vere indskræn# til, have en betydeligt stor Udbredning i Dyb e, à temmelig Dybder, den anden Side finde vi ikke faa Arter, hvilke efter de erhvervede Erfaringer ere indskrænkede til de større Dybder. Som saadanne eiendommelige Dybvandsarter har jeg ` in tidligere Afhandling allerede anført de store Coraldyr: lia prolifera, Amphelia ramea, Ulocyathus arcticus, Primnoa era, Paragorgia arborea og P. grandiflora ; de store Pennatu- Funiculina finmarchica, F. Christii, Pennatula borealis; endvi- ` pues Linchii, A. Lamarckii, Asteronyx Lovenúi, Brisinga cnemos, Cidaris papillata, Molpadia borealis; endelig Terebra- septata, Lima excavata, Yoldia obtusa. ertil komme nu efter de sidste Par Aars Undersøgelser ec de: adorhiza abyssorum (200-300 F.), Trichostemma hemisphæricum 300 F.), Funiculina Forbesii (200 F.), Mopsea borealis *, Fungia- s fragilis (100-300 F.), Echinocucumis typica (100-450 F.)?, Sti- s natans (200-300 F.), Flustra abyssicola (100-300 F.), Halilophus s (100-300 F.), Axinus pusillus (200-450 F.), Lyonsiella abyssi- (100—450 F.), Dentalium agile (250—300 F.), Phascolosoma oliva- ! (250—300 F.), Cytheropteron hamatum (250— 300 F.), Cythereis "ala (100—300 F.), Cytherella abyssorum (100—450 F.), Con- — vecia elegans (100—300 F.), Conchoecia borealis (kun paa 300 F. — $ her talrig), Clydonia borealis (kun paa 300 F.og ikke sjelden), 2 Pylaspis sulcata (100—250 F.), Campylaspis horrida (100—300 9) 7 Pis longicauda (100—300 F.), Ilyarachna coronata (300 F.), s ta hirticeps (100-—300 F.), Hemimysis abyssicola (250 F. hi ma roseum (250—450 F.), Erythrops abyssorum pen F.), ^heles abyssicola (300 F.), Pasiphaë norvegica (100—300 D F.). S P Levende Exemplarer forekom kun paa 300 F. tilligemed Stykker af dens led- i | à dede Axe, hvilke i de talrige af mig undersøgte Grundprøver fra forskjellige 2 ; Dyb T paa og i Nærheden af samme Localitet ikke fandtes høiere op e 70 E; kun et eneste Axestykke forekom paa 120 F., hyorhen det Sep — skee kan være bleven ført ved Havstrømmens Magt. I nin »Oversigt af Norges Echinodermer* p. 103 angives Spee feilagtigt at være fanden fra 40 til 100 F. istedetfor fra 100 til 200 r 1d Tilsammen 46 Arter foruden endeel andre, der endnu ikke med Sikkerhed kunne opføres som eiendommelige Dybvandsformer, - Hvorvel der nu, som vi af de anførte Exempler see, hersl adskillig Variation i Udbredningsforholdet af disse ægte Dybv arter, kunne vi dog efter de hidtil vundne Erfaringer i Alminde lighed antage, at det egentlige Dybvandsbælte begyn omtrent ved 100 F., idet Fleertallet af disse Former her alle begynder at vise sig sparsomt for længere ned at tiltage tallet af Individer indtil 300 F. eller i enkelte Tilfælde, i h Undersøgelsen er bleven udstrakt saa langt ned, endog til 4 Hvor dybt dette Bælte strækker sig ned, eller om der under endnu, hvad der er sandsynligt, gives andre Bælter af en a Characteer, er Noget, som for Tiden ikke kan bestemmes. Forresten synes Havbunden ved vore Kyster lige ned j største hidtil undersøgte Dybder at være af forskjellig Beskaf hed, hyppigst som det synes bestaaende af blødt Materiale eller saakaldet Leer, men ogsaa ikke sjeldent af haardere sang" Leer, Sand og Grus, eller Stene af forskjellig Størrelse eller ogsaa den blotte Klippe. Det er alene paa denne sidste S af større Stene eller maaskee den faste Klippe bestaaende ` at de store Coraller sidde fastvoxne, mellem hvilke bs leve, der aldrig forekomme paa blød Grund. Jeg skal endnu kortelig berøre nogle i den sidste Tid | satte Anskuelser om Dyrelivets Udbredning i Havets Dyb! Keferstein (l. e. p. 1095) uddrager af de i den ny anstillede Sonderinger i store Dybder blandt Andet det h e „at Dyrene der forekomme i faa Arter, men i. doi o fle Individer, ganske ligesom man har iagttaget dette ogsaa arktiske Zone; dernæst (p. 1097) „at de midlere py trent 300—500 Favne synes at have de færreste Beboere.“ disse Antagelser stemme ikke overeens med den Rigdom af Arter som Individer, hvilken vi, efter de her meddeel | tagelser, finde levende ved vore Kyster netop i ve angivne Dybde. Lovén (Forh. ved de Skand. Naturforskøres: Mode) P d» 267 -384) har om Dyrenes Udbredning i Havets Dybder med- elt nskuelser, der formodentlig for en stor Deel ere begrun- ' paa de af den svenske Spitsbergsexpedition i 1861 anstillede nger. Han antager, ,at der fra 60—80 Favne ned til de ste Dybder, fra hvilke vi hidtil kjende noget Dyreliv, i det ind ste overalt hvor Bunden er bedækket med det fine Mudder, m man med et almindeligt Navn pleier at kalde Leer, raader, Pol til Pol under alle Bredegrader, en Fauna af samme almindelige Characteer, hvoraf endeel Arter - en meget vid Udbredning.* | t der i alle Jordens Have, fra Pol til Pol i alle Breder, ` ? existere en Dybvands- Fauna af den samme almindelige — cteer, synes dog for Øieblikket ikke at være Andet eller €nd en Hypothese, for hvilken Beviserne endnu skyldes — l Jeg ikke ganske vil benægte Mueligheden af, at der maaskee laen i de større Dybder kan herske en større Eensformighed vid antaget. Men jeg maa dog herved bemærke, at Vi, om Intet vide om dens ,almindelige Oharsitede Det Eneste, Lovén anfører til Støtte for sin Paastand, er, vis Beet i Physiognomie mellem de arktiske ` antarktiske Haves Faunå er vistnok umiskjendelig og allerede : ge siden bleven bemærket. Grunden hertil har man villet de lignende ydre Forholde, under hvilke begge Fauner ` Skjøndt det vel maa indrømmes, at der hermed i Grunden r er Lidet sagt til Phænomenets Forklaring. Der er vistnok "| : Ogsaa i begge Fauner ikke faa identiske Slægter; men nogen - —Mendie Identitet af Arter er mig vitterligt hidtil ikke med ence beviist Lovén udtrykker sig ogsaa herom noget 1 ube- nd ak han taler om ,næsten specifisk Identitet, hvilke ingen Identitet er; thi Identiteten maa for at eg t * 268 sit Begreb være fuldstændig. Endelig, at slutte med Lovén fra Forholdet i de arktiske og antarktiske Have til alle Jord Have synes mig at være noget forhastet. Dog disse Indvendin ville maaskee forsvinde, naar de udførlige Beviisligheder for h Antagelse blive publicerede, hvilke vi snart kunne vente fra : . udmærkede svenske Forsker. Denne i alle Have eensform Fauna skal efter Lovén begynde ved 60—80 Favnes Dyb. saadan Grændse mellem Dybvands- og den øvre eller Kyst-Fau- naen lader sig dog ikke saa nøiagtigt bestemme. Som allerede ovenfor anført gives der en Mængde som Beboere af grundt Van hidtil kjendte Arter, hvilke strække sig ned til de største ved vore Kyster granskede Dybder (i Almindelighed 300 F.). Der- næst optræde deciderede Dybvandsarter, hvilke mindst gaae ned til 300 F., i meget forskjellig Dybde og langtfra ikke -€— -60—80 F. Saaledes f. Ex. de store Coraldyr: Lophelia | Ulocyathus arcticus, Primnoa lepadifera og Paragorgia arborea m 100 F., hvorimod Pennatula borealis, Funiculina finmarchica og F. E Christii først optræde ved 200 F. og Mopsia borealis ved 250 D X Af Echinodermer: Echinocucumis t ypica ved 100 E; Stichopus na- tans ved 200 F. Af Polyzoer: Flustra abyssicola og Halitophus ke rabilis ved 100 F. Af Conchiferer: Axinus pusillus ved 200 I Zo Lyonsiella ved 100 F. og Yoldia obtusa ved 250 F. Af Cephalc e rer: Dentalium agile ved 250 F. Af Crustaceer: Cytherella d rum, Cythereis mucronata, Conchoecia elegans, Cyclaspis | ig px - Og Pasiphaë norvegica ved 100 F.; hvorimod Cytheropteron hi : Ilyarachna coronata, Hemimysis penes og Pseudomma AE forst vise sig ved 250 F.; og endelig ere Conchoecia borealis, pni donia borealis og Cryptocheles abyssicola hidtil kun fandne ved på PH hidtil have lært den at kjende, synes saa ue at — i Overeens med det saare Lidek, vi SE om samme fra were | ristisk burdisk, som man vel kan forlange. Saaledes - kun at anføre nogle af de mere iginefaldende Former CS udenfor de nordiske Have har man vel fundet ma SE 269 prolifera, Ulocyathus, Fungiacyathus, Primnoa lepadifera, Para- i arborea, vore store Pennatulider, Rhisocrinus, Asirophy- ' ! Linchii og À. Lamarckii, Asteronyx, Ophioscolex, Ophiacantha ` mlosa, Ctenodiscus, Brisinga, Echinocucumis typica*, Oligotrochus, tula septata og T. cranium, Lima excavata, Limopsis minuta, iella o. f1.? | Ved en saa rig Fauna som den, vi nu for en stor Deel kjende "vore Kyster i et Dyb af 200—300 F. og i nogle Tilfælde ind- 450 F., hvilken allerede tæller 427 Arter af næsten alle marine Dyreclasser, er der selvfølgelig endnu intet Tegn mærke til nogen Aftagelse af det animalske Liv. te stemmer jo ogsaa vel overeens med de Glimt deraf, som i i den sidste Tid have faaet at see fra endnu langt større Dyb- ved de af Wallich og O. Torell anstillede Sonderinger, ? vise, at der endog paa 1200—1400 Favnes Dyb endnu Å T temmelig høit organiserede Dyr, navnlig Echinodermer, me, Mollusker og Arthropoder. I Dybder af 3000 Favne der, efter Wallich, ingen andre Dyr levende end Proto- ` (Rhizopoder, Radiolarier, Spongier). Vistnok er det ndsynligt, at det dyriske Liv med den tiltagende Dybde efter- ånden alt mere og mere aftager for maaskee omsider ganske ! forsvinde; men at antage den sidst nævnte Dybde for at ligge — steds at vogte sig for overilede Slutninger. Vi have netop ` ; à Hensyn til det omhandlede Emne et advarende Exempel i den høit fortjente Edw. Forbes, som deraf, at han i det Ae- x " Hav paa et Dyb af 230 Favne kun fandt et Par Arter Mol- lasker og Annelider levende, blev forledet til den mægtige Feil- ing, at det dyriske Liv her var i Begreb med at forsvinde og til temmelig vilkaarligt at sætte dets Nulpunkt omtrent ved : Y Favne, Og deraf, at man fra hiint betydelige Dyb af 3000 5 En ny Art af denne Slegt, E. adversaria, er nylig af Semper fundet ved De ed dets Nulpunkt er at slutte for meget af svage Præmisser. ` ; å £jeelder for dette dunkle og vanskelige Felt endnu mere end — — Sne hidtil kun har faaet op Protozoer, at ville slutte, at uw. De 270 slet ingen andre eller hoiere Dyr skulde leve her, er at slut for hastigt eller for meget, naar man paa den ene Side betænker det ringe Antal af de paa hiint Dyb anstillede Sonderinger, og paa den anden Side med hvilke ufuldkomne Redskaber disse ere udførte. Der udfordres ganske vist endnu mange flere Unde gelser, førend vi tør vove at drage bestemte Slutninger om det dyriske Livs muelige Aftagelse og Forsvinden i Havet. Til Slutning endnu et Par Bemærkninger om Farverne, de Intensitet i Almindelighed antages at afhænge af Sollysets Actio Edw. Forbes bemærkede (Proceed, of the Royal Soc. Vol Å sat Testaceer, tagne ved den brittiske Kyst fra Steder urider 100 Favne, vare ganske hvide og farvelose, endog naar de vare Individer af Arter, som i grundere Bælter ere livligt stribede eller baandede; at mellem 60 og 80 Favne Striber og Baand sjeldent forekomme hos vore Skjæl, især i de nordlige Provindser; men at fra 50 Favne og opad ere Farver og Tegninger („patterns“) vel mærkede.“ Imod den almindelige Gyldighed af denne Forbes Antagelser at Farverne hos Individer af een og samme Art efterhaanden med Dybden skulde forsvinde, har dog allerede Jeffreys med I erklæret sig (British Conchology Vol. 1. Introduction p. 49) 08 Y sine Erfaringer over Molluskerne oplyst sin afvigende Men hvilken jeg ligeledes kan bekræfte ved talrige Exempler. Saaledes, for kun at nævne uogle blandt mange og der! ogsaa af andre Dyreclasser end Mollusker, er Rygsiden af C i - oscolex purpurea fra 300 Favne ligesaa livlig høirød eller und den brunrød farvet som hos Individer fra 40—50 F., Arch j tenuispinus fra 300 F. lys morgen- eller orangerød ligesom 30—50 F., Ophiura abyssicola fra 300 F. af samme lys grai «undertiden bleg rosenrødlige Farve med rødgraa, kastanie- © sortbrune Pletter som fra 50—100 F., Onuphis qvadricuspis fra F. opalagtig glindsende med 2 Linier langs ad Ry Midte ligesom hos Individer fra 50 F.; Skallen af Pecten $! radiatus fra 300 F. rød- og hvidspraglet ligesom fra 20—30 Astarte sulcata fra 300 F, med kastaniebrun Epidermis li 271 4 Natica Montagui fra 250 F. lys rødligbrun med et hvidt ` ved Suturen ganske som fra 15—20 F., Eulima bilineata 9300 F. med 2 gule spirale Baand ligesom fra 15—20 F., o. s. v. Enkelte Tilfælde forekomme dog, i hvilke de livlige Farver | synes at forsvinde med Dybden, f. Ex. hos Hippolyte po- ns, som i Laminariabæltet har flere store blodrøde og 2 him- blaa Pletter paa Rygsiden af hvert Kropsegment, men som 200—250 F. er meget bleg med forsvindende rode og slet n himmelblaa Pletter. - Forbes's ovenfor anførte Antagelse har saaledes ganske vist n almindelig Gyldighed; den synes at være bleven til under ydelsen af den af mange Forskere fastholdte Mening, at Ly- kke skulde trænge meget langt nedi Vandet, og at der derfor vets større Dybder skulde herske et fuldstændigt Mørke, hvori e Farver maatte forsvinde ligesom hos de Dyr (f. Ex. Proteus, Yopsis o. fl), der beboe underjordiske Huler, og at være D bestyrket derved, at han i en Dybde under 100 Favne digviis fandt nogle hvide eller farvelose Individer af Arter, ellers ere livligt farvede. Saadanne Albinosvarieteter fore- - le forresten i alle Dybder. ule coe En anden Sag bliver det derimod, om der i Almindelighed ` — Visse Farver fremherskende hos Dyrene i visse Dybdebælter. Jet er dette, som Ørsted (Vid, Meddelelser fra den naturh. For- n troer at have fundet „en Lov, som gjør sig gjældende blandt ` Havets Dyr, at de nemlig have samme Farve som det Lys, under hvis Indvirkning de leve.“ Han støtter sig herved paa stlagelsen af „de Forandringer, ‘som Lyset undergaaer i dets enhed, idet det ved at gaae igjennem Vandet brydes saa- es, at de forskjellig farvede Solstraaler, hvoraf det ufarvede lys er sammensat, ikke alle trænge lige dybt ned i Havet. Det : lette og blaa Lys kastes først tilbage, dernæst det grønne 0. »Havet vil saaledes, fortsætter han, kunne inddeles i e ron Per Farven af det Lys, som er fremherskende i de forskjellige ` ` i Kjøbenhavn 1849 p. 57 sqq.) har forsøgt at godtgjøre, idet ` & à '» Saa at det røde Lys trænger ned til den største Dybde? 272 Høider; og disse Regioner ville følge paa hinanden i samme Or- 3 den som Farverne i det Farvebillede, som frembringes, naar Bol, - e lyset gaaer igjennem et Glasprisma, nemlig fra oven nedad Aen ` x blaa, den violette o. s. v., og nederst den røde Region“ Denne sin Theorie har Ørsted ogsaa forsøgt at udføre praktisk ved at opstille og begrændse 6 saadanne Regioner, nemlig: 1. De violette og blaa Dyrs Region, som er fremher. dë skende i Overfladen af det aabne Hav. De pelagiske eller ocea- — piske Havdyr. 2. De jordfarvede og brogede Dyrs Region, ogsaa i Overfladen af Havet, men i Nærheden af Kysterne, nu det Bælte, som ligger mellem Havets høieste og laveste Stand. 3 De gronne Dyrs Region, kun udviklet i Bugter, hvor ` de grønne Alger ere fremherskende, og strækkende sig indtil €. 10 Fod under Havets Middelstand. 4. De gule og brune Dyrs Region, fra c. 10 til EA Fod under Havets Overflade. 3 5. De rode Dyrs Region, fra c. 50 til omtrent 500 Bod: 6. De hvide Dyrs Region, omfattende alle de sot DER der under den foregaaende. ) Ørsteds Theorie synes mere at være fremgaaet af Speculation a end grundet paa Kjendsgjerninger; i det mindste har jeg ikke i kunnet finde nogen synderlig Overeensstemmelse mellem disse 0g. E de af ham opstillede Regioner. Den blev ogsaa allerede, da 4 | blev fremsat, strax livligt bestridt, navnlig især for den første de af Ørsted opstillede Regioners Vedkommende, af Reinhardt og Steenstrup (Le. p. 4—5), hvilke anførte flere Exempler påå pelagiske Dyr af andre Farver end den violette og blaa. Jeg h | der det for overflødigt hertil at foie mine dermed overeensstem- | ner den røde Farve er den fremherskende. Det er forresten ` utvivisomt, at der ved Havets Overflade ikke hersker violet eller blaat, men hvidt Lys. À Ogsaa for de øvrige af Ørsted opstillede Regioner eller nodsiger min Erfaring paa det bestemteste hans Theorie. finder hvide, gule, grønne, brune og røde Dyri alle, eller, med andre Ord, der er i Almindelighed ingen skende Farver i nogen af dem eller nogen tydelig Sam- 18 mellem Dyrenes Farver og de af dem beboede Belter ` ` ndtagelse af hvad jeg nu skal anføre. | Det forholder sig nemlig ganske rigtigt, som Forbes og ire efter ham have bemærket, at de livligste og de bro- d Farver, ofte i Striber eller Baand, altsaa i størst Inten- som i Mangfoldighed, forekomme hyppigst hos Dyrene i de ere Bælter, navnlig Laminariabæltet (der strækker å Lavvandsmærket ned til 10—20 Favne eller paa visse Lo- ter endog til 30—40 F.), saasom hos en Mængde Nudibran- — ` T, Patella pellucida, Trochusarter, og mange flere. Hvorimod — ide dybere Bælter i Almindelighed ere mere eens- SE? vede, ikke brogede. i Dernæst, hvorvel der som sagt ikke synes at være nogen. s erskende Farve for noget Bælte i Almindelighed, saa frem- ` — | det dog tydeligt nok af de ved vor Kyst anstillede Under- — "ser, at Fleertallet af Dyrene i de storste her gran- vt Dybder (200—300, i enkelte Tilfælde indtil 450 F.) ; nere af rod eller hvidFarve. Det synes saaledes, naar d Overhovedet vil antage Farverne for afhængige af Lyset, at rskjellig farvede Solstraaler, hvoraf det ufarvede Lys er ensat, trænger den røde i Regelen dybest ned, langt dybere, Ørsted antager, naar hah sætter dens nederste Grændse vec od (c. 83 Favne), hvorefter han lader følge Bæltet af hvide | hvilket i de hidtil ved vore Kyster undersøgte Dybder slet. Se isterer. har allerede tidligere (1. c. p. 60) anført, at Dyret t cavata fra 300 Favnes Dyb er af en ligesaa livlig heirod ` Som samme af L, Loscombii og L. hians, der begge | leve. ndt Vand. Som videre Exempler paa den røde Farves Hyp- E er kunne følgende større Former tjene: Fi uniculina fee E. ` - Christii, F. Forbesii, Pennatula borealis og Goniaster granu- i "sk.-Selsk. Forh. 1868 E is RK 274 laris, der alle ere af en høirød Farve. Hos vore storeCor ere altid Dyrene, undertiden ogsaa Polypstokken, mere eller mi intensiv røde. Dyrets Farve hos Ulocyathus arcticus fra 300 | E ganske som hos samme fra 100 F. (Artens øverste Græn . Munden og de inderste (primære og secundære) Tentakler ellér brunrode indtil blodrede, de yderste lysere rode, og folderne mørk blod- eller brunrøde. Røde ere fremdeles Fi cyathus fragilis, Capnea sangvinea, begge vore Arter af Astrop GG Asteronyz Lovenii, begge Arter Ophioscolex, Brisinga, Archaster I 3 nuispinus og A. Andromeda, Stichopus natans, Conchoecia boret . Campylaspis undata, C. costata og C. horrida, flere af vore vands-Mysider, blandt hvilke Pseudomma roseum er in rosenfarvet (en Blanding af orangerodt og violet), o. fl. Hei ere næsten alle Rhizopoder, Echinocucumis typica, næst 1 Polyzoa og Fleertallet af de ovrige Mollusker (af hvilke der allerede ovenfor er nævnt flere farvede). + Hvorvel saaledes den røde og hvide Farve ere overveieni fremherskende i disse store Dybder, saa fattes dog hel ikke andre Farver her ganske. Saaledes er Actinopsis | overalt guul, Leetmonice filicornis har her som paa grundt - guldglindsende Fodborster, hos de 3 her opforte Arter af Cy | ere alle Lemmer gule, Dyret (Sarcodemassen) af Cristellaria ? tulata er lys eitronguult, Phascolosoma olivaceum er mørk ke: "grøn, Umbellisyllis fasciata har afbrudte olivengrønne Tw paa Rygsiden, Ctenodiscus crispatus er lys rødligbrun, -abyssicola og Ophiacantha spinulosa graabrune eller kastanie og plettede, Antedon Sarsii mere eller mindre brun med smaa eller brunrøde Blærer langs Tentakelfurerne, og Eurycope har enkelte guulbrune Tværbaand. Molpadia borealis € ! brunviolet, Hornera violacea lysviolet. Man har som bekjendt almindelig antaget, at Lyset kun SK "trænge ned i Havet til en forholdsviis ringe Dybde, idet ell - Spor deraf, efter de nyeste Forsog af Bouger 08 Lambert . Lysets Absorbtion i Vandet, allerede skulde ophøre res 120 sie under Havets Overflade. De nys anførte SC 275 endog 450, Favne levende Dyr, f. Ex. Pasiphaé norvegica, philus norvegicus, Cryptocheles abyssicola o. fl., besidde nemlig mment vel udviklede Synsredskaber, hvilke jo vilde paa disse Steder i Havet skulde herske et didis Morke er forsvinde, Det er iøvrigt beklageligt, at vi endnu ingen Kundskab have om, hvor langt Lyset trænger ned i Havet, om dets Forplantelsesmaade og de øvrige physikalske For- derved. Jeg tilføjer sluttelig, at de talrige i nærværende Afhandling te nye Dyreformer, af hvilke nogle ere høist mærkværdige, alt eftersom det indsamlede Materiale efterhaanden bearbei- i den nærméste Fremtid blive beskrevne og PA u mere svækkes ved en anden ved vor Kyst iagttagen vigtig GE sgjerning. Ikke saa ganske faa i en Dybde af 300, iet Til- — il ingen Nytte —og Naturen gjør intet Unyttigt —, dersom — m i Jordens Huler, hos hvis Beboere vi jo ogsaa see hine - D Om nogle norske Pengetegn Eu €. À. Holmboe. Med en lithogr. Plade. (Foredrag i Mødet den 18de Septbr.) Jeg agter her at fremsætte en Conjectur angaaende "e Pengetegn, der af Hr. Toldinspecteur Schive omtales i fuge. e Udtryk:! i us „Der har bevaret sig en Tradition om, at en større Sort end | de hidtil beskrevne Penninge og To-Penninge, nemlig Mynterne Tab. XII No. 74 og 75 samt Tab. XIII No. 1 ere fremkomne i Dronning Margrethes Tid (1187—1412) og skulle være Udbytte -~ Af en Selvaare, som dengang blev funden og dreven i Eidsvold. Hvorvidt Sagen forholder sig virkelig saa, eller om ikke Sagne saavelsom selve Stykkerne ere underskudte i senere Tider for ai blende en eller anden forhippet Antiqvar, maa henstaae uafgjort. Imidlertid taler den Omstzendighed, at de to mindre af disse Styk: ker ere, saavel med Hensyn til Vægt som øvrige Beskaffen temmelig noiagtige Underafdelinger af den storste, i Forbin med det gode Metal, for en Oprindelse fra offentligt Myntva Saaledes holder No. 75 (paa vedføiede Plade No. 1) ner Halvde- len af No. 74 (her No. 2) og Tab. XII No. 1 (her No. 3) Fje parten, medens selve No. 74 kommer i Vægt meget nær Tr delen af en Vægtøre; den Forskjel, som forefindes med Hensyn til disse Delingsforholde, bør ikke komme i Betragtning, da ; dan svævende Difference er, som oftere paaviist, sædvanlig à ved indenlandske og ved fremmede Myntstykker, og en noi Vægt lod sig desuden kun udmidle efter et Medium af flere. eller mange, hvortil der ikke var Anledning. No. 74 med Tallet D : Ne Mui i Middelalderen S. 118. 277 | begge Sider befandtes i Middelvægt af trende Exemplarer at de 157,47 Æs; No. 75 med Tallet II paa begge Sider holdt Æs, og den mindste med Tallet I 43,78 Æs.! Samtlige, paa Probeerstenen syntes at være 14lodige, ereikke prægede, — E Npble...... De paa dem anbragte Talangivelser tør — nest være at forklare som resp. 4, 2 og 1 Øre.” Om det Sagn, som Schive omtaler, haves forhen en Beret- ing af den kyndige Numismatiker, Cancellieraad Devegge, der en lang Række af Aar var Inspecteur ved den kongl. danske nt- og Medaille-Samling. Til Beretningen om Sagnet i Cata- ` over sin Samling S. 258 foier D. følgende Bemærkning: m har udentvivl kjendt det (d. e. Sagnet), da en af disse - | nter er anfert efter de norske Mynter i Cataloget over have SS ing under No. 2542.42 a d Af Suhm, Devegge og Schive ere Stykkerne altsaa erkjendte . orske Mynter, af Schive dog ikke uden Betænkelighed. Jeg lerimod nylig kommen til den Anskuelse, at de ere Penge- ` l som ved Presentation ere blevne indfriede med courant Jeg skal her udvikle mine Grunde. "I Middelalderen kom den Skik i Brug, at Arbeidsherrer og orationer, som havde mange Folk i sin Tjeneste, lode af Kob- Bronce, Messing eller Bly præge Mynttegn, hvormed de be- Arbeiderne, mod senere for disse Tegn at levere dem Varer — E gangbar Mynt. Saadanne brugtes af Fabrikeiere, Handel ST nd, Haandværkere m. FI. . Baadanne Tegn kaldes i latinske Documenter fra Middelalde- ten: Merelli (sing. Merellus), i franske: Méreaux (sing. Mérel | > Méreau), formeentlig deriveret af det latinske Verbum mereri, fortjene, fordi de betegnede, hvormeget den, der pre havde fortjent ved sit Arbeide. i iv. Samling haves en med IHI paa hver Side, der veier 108 Æs, og en TI pan hver Side, vægtig 88 Æs. De høre, som det SES til forskjellige Emissioner, > har Sagnet fra Dogo? men denne angiver ikke sin Kilde. Man har r ikke Anledning til at forfølge det længere. tilbage. i acd 278 - Skikken er endnu i Brug i mange Lande, saasom i England, hvor mangfoldige Fabrikker have hver sine Penny-Tokens Halfpenny-Tokens, i Sverige, hvor Kobber- og Jernvær samt adskillige Fabriker, bruge dem under Benævnelsen: P letter. Begyndelsen af det 13de Aarh. og senere ogsaa blandt geist Corporationer, i det flere Domcapitler uddeelte saadanne bla S de Geistlige, som flittigen deeltogei Gudstjenesten. De belegnede forskjellige Beløb, afpassede efter de Geistliges Rang, og tildelt i større eller mindre Antal i Forhold til Personernes Stadighed at indfinde sig i Kirken. | ser Da saadanne Mynttegn tjene til at belyse historiske Forho! have de i de senere Decennier tildraget sig Numismatikernes | meerksomhed; Samlinger ere dannede, og Beskrivelser, ledsaged af Afbildninger, ere udkomne deels i egne Værker, gees: handlinger i flere numismatiske Tidsskrifter. do For at belyse Mynttegnenes Anvendelse blandt Geistlig | - skal jeg meddele Uddrag af en Afhandling af J. Rouyer:. = Méreaux de la Sainte Chapelle de Paris, aftrykt E | Numismatique 1862 p. 481 flg. om Ld pe Geistlige ved det hellige Kapel node, blandt andre | — tilsikkrede Subsistencemidler, daglige Distributioner for deres Det | tagelse i Gudstjenesten. Ifølge Ludvig den Helliges Ordonne! .. havde Enhver Ret til følgende Godtgjørelser for Deeltage* å Gudstjenesten. | r Se for for fo: GE matines* prime, titre none vêpres — e et g sexte complies den. par. ded: par. den. par. onmi 6 ER 3 (Chanoines) : H e. MIR ten 2 4 1 Klerker 1 1 1 1 Jeg beholder for en Deel de franske Benævnelser, da ei alle lade sig ©! E » Vi have ikke fra dette Tidsrum (d. e. fra Christendommens Indier - T. for for for matines prime, sen none vêpres ` I Alt grand m for og s dene complies. Dagen ` den. par. den. par. den. par. den.par. -` og Fe. p 8 4 4 16 ni ni Læs- Capellaner 4 1 1 er mem Ke 1 1 d un Domherrer 8 5 5 48 E Capellaner 4 à 2: A LO Klerker 4 1 1 i P. Domherrer 12 6 6 2 3 Capellaner 6 2 2 10 de T Klerker 2 2 de. Domherrer 24 6 6 36 — Capellaner — 8 3 3 14 e Klerker 6 2 2 e hver Domherre, Capellan eller Klerk kunde udeblive vs e daglige Møder, undtagen ved Ottesangen, uden at tabe — i ved Distributionen, Man tabte heller ikke noget, naar Syg- T eller andet lovligt Forfald EE Nogen i at være tilstede. er n af 12te Aarh.) levnet nogen Forskrift for Ordenen i Kirketjencstens ; Afholdelse i Norge, men maa antage, at her Kirkens almindelige Vedtægter ` " gjældet, nemlig, at der ved enhver Sognekirke skulde paa hver Søn- og "Sa samt paa hyer Dag i Langefasten, i Julefasten (før Juul) og i Kva- ` | berfasterne holdes tre Gange Gudstjeneste: Ottesang (éttusüngr) i den tid- - lige Morgenstund, Høimesse (håmessa) henimod Middagen og Aftensang ` (aptansóngr) om Eftermiddagen. Ved Klosterne og vel ogsaa ved Kathedralkir- T Kerne iagttoges dagligen de saakaldte hor» canonieæ eller Gudstjeneste | med. - Paa visse Dagens Tider. De vare sommesteds 7, sommesteds 8 i Dog- net. En Oversættelse af det latinske horæ er det gammelnorske tidis Bee Benærnelse almindelig brugtes om Kirketjeneste udenfor den € 2 Keyser, Den norske Kirkes Historie under Katholicismen. å: 5 196. . .mange Penninge (deniers) ethvert repræsenterede. Hr. Rou VE |. begge Sider. Denne Lighed saavelsom vore Mynttegns I ~ Samt at vore staae i et Vægtforhold til hverandre, der. svarer — Kirkernes méreaux, ikke paa dem, der udgik fra verd | E og at de ere udgaaede fra et Domcapitel, vel rimeligst fra Ni ibi divina celebrantur, debitum suum faciendi negligentes bili causa aut licentia exeuntes et in thesauro seu revestiario tenentes, commodo horse priventur, distributori merellorum vim preestiti per eum juramenti inhibentes ne personis hoc mittentibus pro horis, quibus aliqua préemissorum CORTE _stributiones, aliquas exsolvere presumat; qui si contrarium 1 rit, ipsum super hoc per vos puniri præeipimus.* Hvad de her omtalte Pengetegns Udseende betræffer, da hav de i Regelen paa den ene Side et stort Romertal, som angav, hv anfører saadanne, der repræsenterede alle Værdier fra I indtil VIII, samt X og XII. Ofte havde de derhos paa den anden e | et Antal Lilier, der svarede til Tallet paa hiin. sn: 4,5, 6 og 7. Undertiden vare begge Sider ganske lige, ogis Fald samme Romertal paa dem begge.! Se Pl. No. 8 08 Saadan Betegnelse af Værdierne pleiede man kun at bruge eller Corporationer. z Vende vi saa Blikket til de ovennævnte nordiske Vær i eller Myntstykker (om vi tør kalde dem saaledes), saa find en paafaldende Lighed mellem dem og flere af de franske méreal E nemlig de store Romertal i Feldtet og samme Talangivelse P Forskjel fra al bekjendt Mynt har bragt mig paa den Formodnit at de nordiske Tegn have havt samme Bestemmelse som ` Herimod kunde man maaskee indvende, at vore eré af 4 medens alle de franske, man kjender, ere af ringere Metalle SEN : : Ky »Cette. innovation avait évidemment pour objet d'obvier à l'inconvénient sentait dans les Séries précendentes l'emploi pour l'un des cotés d'un e , mun aux méraux des différentes valeurs, qui pouvaient ainsi étre sp . Confondus les uns avec les autres;^ L c. p. 494—995. å ære ee: os man seer" ial; PORE TOME A var mange falske méreaux i Circulation.! Til Sikkerhed . rd E & go er © og Q z — Ei —— er tn GR e E Qs CD Ed E e "1 [n] Lem a e o e Q ær CH a © dë 3 — ee En og Anden sige, hvorfor kunde. man da ikke ligesaa e udbetale Enhver hvad han tilkom i kontante Penge, som - ruge den Omvei ved fuldgyldige Pengetegn? Hertil kan sva- at, under Forudsætning af at Nærværelse ved Kirketjene- i Norden, som i Frankrige, blev belønnet med Penge, Betalin- her som hist erlagdes i selve Kirken,? hvor man vel har et det mindre passende at optælle en Mængde smaae Pen- til hver enkelt af de tilstedeværende Chorsbrødre,* hvori- Overleveringen af et Pengetegn til hver kunde skee uden o, ved at skee paa Stedet, kunde lette Controllen med, der om Dagen havde veeret tilstede. Uddelingen lettedes derved, at man havde forskjellige Tegn for de høiere 08 E e lavere Geistlige.2 Ved Slutningen af hver Uge blev der CETV 1 Ri A IA eio RE A Saaledes heder det hos Danoisne Numismatique Béthunoise, at der i Béthunes mmune brugtes at betale Folk, som kom til Torvs, med méreaux, men les „gens 7 autant plus de vr SS à tege les recevaient en payement avec d chanoines, les chapelains et les cleres pour assistance aux Der distribués au choeur.“ Rev. Num. L c. p. 487. Ved denne tedet undgik man at føre Bog over Nærværende og Fraværende. De her omhandlede nordiske Penge- eller Mynttegn svare respective til 100, CS af de bedre Arter blandt de i Slutningen af 15de Aarh. courserende Pen- inge. Disse i Vægt og Gehalt meget varierende Moe veiede mellem 2 Es og vare af 3 til 6 lodigt Gehalt. et Register, der opbevares i de franske Archiver, fra 1409 og fig- Aar, I blandt Andet, at der paa den næstsidste Dag ¡ Marts 1448 blev overleveret sle distributeur des méreaulx la somme de VIIe IX (809) méreaulx pour. is ger en Specification af, hvorman; les el cs des que Prebendes et pour la chantrerie,* hvorefter følg der Vår af hver Værdi; og derefter siges: »item pour les chapelains e et eglise ung cent et demi de méreaulx differans de ceulz de mess.rs et de la chantrerie.* l. c. e? qee E ved det hellige. Kapel sjon Regnskab for, hvormeget ] "Ugens Løb havde fortjent. S CS SES Ligesom de af vore nn som man kjender, hy taget ved Fastsættelsen af Ydelserne ved Præstemoder. yi * og skyldige, heder det, at betale Prestesølv (presta silfr - Prestemodet: hver Chorsbroder og Fylkesprest een Øre, hver I dingsprest en halv Øre, og hver Capelprest een ye 1 ignende Forhold tør have fundet Sted ved Uddelingen af ` rarer for flittig Deeltagelse i Gudstjenesten, saaledes at de ker, som have Tallet HII, have været bestemte for de høier G lige, de med II for den næste Grad og de med 1 for de ring som af Deveggo anføres: Bs bleve udgivne ved selve hjord d | forstanes saaledes, at de alene vare i Brug ved selve Bjergvierket ` y S senere indløstes mod circulerende Mynt; eller saaledes, at de, uden at vi : derkastede Regjeringens Control, umiddelbart fra Værket kom Å nd me at ru dem som anerkjendt Mynt. i til Holmboes Foredrag em Tallene 108 og 13. (Meddeelt af ham i Mødet den 30te Oktober.) Blandt de Prøver paa Overeensstemmelse mellem asiatiske og. ske Culturforholde i Hedendommens Dage, som jeg her har elt, foredrog jeg for et Par Aar siden en Afhandling om e 108 og 13 og paaviste, at fornemmelig det sidstnævnte 5 e i vort Norden og i Asien er bleven tiltroet en religios m; Betydning. Jeg havde dengang for Nordens Vedkommend faa Exempler at anføre, nemlig en Deel hellige Pladse, om- af 13 opreiste Stene. Senere er jeg bleven opmærksom en mærkelig Complex af Steenringe i Skotland, nemlig i Aber- shire. Der ligger i Sognet Skene ved Leuchar et Monument. ende af en større Kreds, dannet af 18 opreiste Stene, om- af 6 mindre Kredse, af hvilke hver især bestaaer af 13* Ste i Diameter; alle omgivne af 8 større Stene. (Ge Træsnitiet Ss næste Side). Hr. Charles Layton, Monument i det engelske archæologiske Selskabs M zologia Vol. XXII PL XXXIV, erklærer p. 410 om sa OR at de ikke, som man forhen meente, vare drui at de vare Gothernes (d. e. Skandinavernes) | Thin s of justice) og tjente til religiose ` Forsamlinger, tildeel som Kamppladse, samt at allerede Borlase i es of Cornwall har bemærket, at der gaves bes Vid. Selsk. Forhandl. f. 1866 S. 141 flg. : ed Tælling faner man rigtignok 14 i to af dem; men den ene er den kjendeligen er et fra en større Steen fraskilt Stykke. — ^ bemærker derhos, at i kort Afstand søndenfor ere 9 lignend Others of similar dimensions); af hans Udtryk kan ikke skjønnes, fer 9 saadanne Oen af Kredse eller blot, 9 ) enkelte Å emeng SC Gaarden Skofteland i Søndre Undals pa | og er Amt, er senere opdaget en Steenkreds dannet e opreiste Stene. pt Foruden de Glasurner med 13 eller 3 X 13 indslebne Y | som jeg i dette Selsk. Forhandl: for 1866 S. 147 og 210 har opregne . har jeg fra Hr. Cand. Hysing, Conservator ved Museet i Et . faaet Underretning om, at en i det derværende Museum op : ret, fra Gaarden Øvre M.(?) i Hopperstad Sogn, He 2 ren Norske ) Fornlevninger, S. 274. nåkommen Glasurn ne hari to Baden (6 og D 13 Ovale eege d'Oleron Département. des Basses Yos. der mange Steenkredse, kaldede Cornaus de Hondas, SS e-Kredse. Nogle ere dannede af 13, andre af 14, andre | Stene. Paa en Høide der ligge i een Række 13 saadanne 1 T Völsunga Saga $ 31 (S. 161 Fornaldar Sögur Nordrlanda) - eltes, at Brynhild anordnede, at 5 Trælqvinder (ambáttir) og elle (Pionar), d. e. 13, skulde brændes paa Baalet med hende- Sigurd.2 En mærkværdig Sky for Tallet 13 finder Sted i Persien. ge? e, ved Navn Polack, som i ni Aar opholdt sig i dette Land ` ir udgivet en Beskrivelse over de sociale Forhold der?, siger ` > Deel S. 347: Die Zahl 13 ist besonders schlecht angeschrie- ` E : Der Senfino ver medok sogar sie beim EES zu po 8 E Nytaar (Neuruz) begynder i det Øieblik, Solen E “æder i Vædderens Tegn, og festligholdes i 13 Dage. Man lader. ane e Tid Byg, Hvede, - Lindser og Kazao spire paa Tallerke- buet G. x Wallin, som i 1848 var tilstede ved Per. gar anses för olyckliga, svarta dagar, så at ingen | Peine den: E sig na verldsligt värf så som mise SS T E 1867, p. 343—344. Samme Beretning i Edda, Sigurdarqvióa III. Str. 67. Mon —À pa de 13 Asynjer? Ja ' das Land und seine Bewohner, von Dr. J. E. Polack. Les i | t ; andra starka drycker, huru stor drinkare han eljest må ett ord, de anvendas til ånger, bot och font andaktsöfni 10 det være paatænkt ved Angivelse af Dørenes Antal i V 540 — 5 X 108. Men den Forbindelse, hvori det staaer me — Tallet 13, leder Tanken hen paa Muligheden af, at ogsaa d have havt Betydning hos vore hedenske Fædre, og opfordre: . 8t opsøge Spor af deis Brug. Et saadant Spor er maaske Fu ` det af 106 Ravperler i en Bakke ved Lundby i Nærheden af Vo . dingborg i Sjelland. De fandtes 12 Fod dybt i Jorden i For med adskillige Broncesmykker fra Oldtiden; og tre Alen disse fandtes en Urne og et Menneskeskelet. Ti af Perlen . en særegen Form, idet de ere indknebne omtrent paa Mi — Disse ti synes at have tjent til at dele de øvrige i lige Dele; . da disse ikke lade sig dele i 10 ligestore Dele, falder man le at tænke, at to af den særegne Sort har undgaaet Findernes mærksomhed, at der altsaa i det Hele har været 108 Perler ved. 12 i ligestore Dele, 12 X 9, det Tal, som er dei sm e buddhistiske Bedesnore. zi Jeorg August Wallins Bascaiterkningar från Orienten, efter. resandens af Elmyren. Helsingfors 1866. 4de B. S. 257—258. å mere for nord. Oldkyndighed og Historie 1868. S. 138. Meteorologiske Meddelelser af €. de Sege og ll. Mohn. (Foredraget i Videnskabs-Selskabet den 3die April 1868). E. Bidrag til det sydlige Norges Klimatologi. C. de Seue). > Station og S gët fra det meteorologiske Institut. Den |. Gjenstand for samlet Bearbeidelse af disse Data har været liens Temperatur og Regnmængden. De maanedlige Medier rede- efter din Mans Række fra Christiania. Observatorium, z blive meddelte som Normalværdier for Temperaturen til de | S elige Klokkeslet i de forskjellige Maaneder i det meteorolo- ? Instituts Aarbog for 1867. Da jeg ansaa det ønskeligt, ai ; havde en tilnærmet Bestemmelse af de forskjellige Stationers ` : nedlige og aarlige Middeltemperatur, har jeg overdraget Hr. — eue, Assistent ved det meteorologiske Institut, som havde rt Beregningen af Normaltemperaturen, at foretage de dertil vendige Beregninger. De meddelte Resultater ere kun fore- ` 186, men maa dog ansees at være temmelig nær de definitive. sidste kunne først meddeles, saasnart de Observationer, der ` flere Steder have været udførte og fremdeles udføres til Be- 1 melse af Lovene for de meteorologiske Fænomeners daglige er, ere blevne definitivt meds Da der Mae. il $ = ^ . Aar vil komme med Hensyn til det her omhandlede Emne - deltal korrigerede; de saaledes korrigerede Middeltal bleve . lede i Kurver, hvoraf der fandtes en tilnærmet Amplitude Pu respektive Stationer og Observationstider. Forholdstallet 7 . hver enkelt af disse Amplituder og den tilsvarende for or - toriet, udledet af Observationsrekken 1837—1867, blev ec ` ceret med de til hver Maaned og hver Observationstid ez FB) Svarende Afvigelser mellem Observatoriets Middelt Aarene 1861— 67 og Aarene 1837-1867, og med de herved a komne Storrelser bleve de udledede Middeltal for de fors . Stationer korrigerede. For Dovres Vedkommende maa D Kee " tilbage end til Aaret 1861, og dels fordi ikke saa faa Obset .. tioner synes udførte med mindre Nøiagtighed, og desuden af regningen har maattet lægges til Grund. Endelig er der © andre Omstændigheder, som i det. følgende ville blive omtalte, Å . kunne bevirke et mindre noiagtigt Resultat. s — først for de Instrumentalfeil, som bleve fundne ved Hr. Pro! ^ - Mohns Komparation i Høsten 1866, og Medium af de korri T - Observationer for de forskjellige Klokkeslet blev taget; for O . stiania Observatorium blev for samme Aarrække og samme Då . tider beregnet Middeltal, der blev sammenlignet med Obs . riets tilsvarende Middeltal for Aarrækken April 1837 til De 288 — Det, som jeg har den Ære at fremlægge for Vidensk skabet, er de maanedlige og aarlige Middeltemperaturer og høider for Christiansund, Aalesund, Skudesnes, Mandal, Sa sund og Dovre, udledede under Veiledning af Hr. Prof. Y Det er meget rimeligt, at de Resultater, hvortil man om gen Grad ville afvige fra de her fremsatte, dels fordi de Obsen tionsrækker, der stode til min Raadighed, ikke strække sig leen Observationsøieblikket undertiden indtil over 4 Time fra det Kl keslet, hvortil den egentlig skulde været udført, og som ved . Temperaturmedierne ere beregnede paa følgende Maa e benyttede Observationer, der ere udførte KI. 8 F. og K og strække sig fra Januar 1861 til December 1867, korrig 1867, og med Afvigelserne mellem disse bleve Stationernes 289 a Observationsrækken her ikke gaar længere tilbage end til 1864, saa blev ved Beregningen anvendt Observatoriets iddeltal for August 1864 til December 1867 istedenfor samme Steds ddeltal for 1861—1867; Fremgangsmaaden var imidlertid alde- den samme som for de andre Stationer, Maanedsmedierne kjende den daglige Periode paa de forskjellige Stationer. vationer til at bestemme denne haves imidlertid ikke fra et af disse Steder, derimod kjendes den daglige Periode for Maaneder paa Observatoriet, og paa det meteorologiske In- ere beroende Beregninger af den daglige Periode paa Ber- énhus Fæstning for Maanederne: Juni til October for 1 Aar samt Wember til Mai for 2 Aar. Ved Sammenligning mellem Tem- urobservationerne paa Lungegaardshospitalet i Bergen for rene 1861—1865 med de tilsvarende i Christiansund, Aalesund € Skudesnes viste det sig, at den daglige og aarlige Periode disse 4 Steder maatte være nogenlunde den samme, og "Samme Korrektion, som gjælder for Bergen, blev derfor et for de 3 nævnte Steder paa Vestkysten, og saaledes les disses maanedlige Middeltemperatur. Korrektionerne for og Sandøsund ere interpolerede mellem de for Bergen E Christiania gjældende med de respektive Steders aarlige Am- er som Argument. For Dovre ere Observatoriets Korrektioner "Te uden Forandring, da Forholdet mellem Amplituderne det nærmeste er — 1. Den aarlige Middeltemperatur er fun- at tage Medium af Maanedernes Middeltemperaturer, idet * er pivet Vægt i Forhold til Maanedernes forskjellige Dagantal. Som det vil' sees, er til Grund for Fremgangsmaaden ved lingen af de enkelte Klokkeslets Middeltemperatur lagt den CL beregnede efter Formelen: M = 1 (Kl. 8 F. + Kl. 8 E) + en ion. Forat finde denne er med Nøiagtighed maatte ` “, at en Aarsag, som bevirker en uregelmæssig Stigen "Tiken i Temperaturen paa en af Stationerne, tillige vil have ` Sende Indflydelse paa alle de andre Stationer. At denne E | else er rigtig, synes med uds Sikckerhedfat. tubo P Ee ligning mellem de f IVIDAJO lig Station ^ Mesi eti. Forh. 1868. A9. 290 inkl.) Kurver for de 3 Klokkeslet udledede umiddelbart af Obser- — vationerne i Aarrækken Jan. 61 — Decbr. 67 eller Aug. 64 — Decbr. 67; disse Kurver have nemlig for alle Stationer en ganske paafak. d dende ens Form. Desuden viser Erfaringen fra det meteorologi- - ske Institut, at de allerfleste af de barometriske Minima eller : Hvirvelcentrer, der SER over eller i Nærheden af det sydlige — Norge, og som formentlig maa stilles først i Rækken af de per- — turberende Aarsager, næsten samtidig udøve en ligeartet Indfly- — delse paa Temperaturen i denne Del af Landet. At de perturbe — rende Aarsagers Indflydelse, skjønt ligeartet, dog ikke kan være - ligestor overalt, følger med Nødvendighed deraf, at deres Virk- ` ninger paa hvert enkelt Sted maa modificeres ved forskjellige for Stederne eiendommelige Forhold, og navnlig maa her Stedets Be- 3 liggenhed i Forhold til Havet være af Betydning, idet, som be- E kjendt, dettes Nærhed bevirker en Udjevning af Temperaturen i ved at forebygge baade meget streng Kulde og stærk Hede, og | derfor er til Beregning af Korrektionerne for de oprindelig af. Observationerne udladede Temperaturmedier benyttet en m: tionering efter de tilnærmede Amplituder. Beregningsmaaden af de maanedlige Middeltal er Antagelsen af en ligeartet om end ikke altid ligestor Virkning i den daglige Periode. "Foruden at dette paa Forhaand er sandsyn- ligt, saa taler ogsaa Overensstemmelsen mellem Kermt verne for Christiania og Bergen i høi Grad derfor. De til Sammenligningen nødvendige Størrelser for Christiania Observatorium ere tagne fra Hr. Professor. Fearnleys værdifulde Værk: „Meteorologiske Beobachtungen, aufgezeichnet auf | Ch stiania Observatorium, 1837—1867.“ Observatoriets Tempe ei Kl. 8 F. og 8 E. ere beregnede paa den af Hr: Professor F e ley i Fortalen til de af Observatoriet udgivne. „Meteoro Iagttagelser paa fem Telegrafstationer ved Norges Kyst i Aar 1861 og 62« angivne Maade, nemlig: Kl. 8 F. — $ (Kl. d F. Kl. 9 F.) + en Korrektion, og Kl. 8 E. = 4 (Kl. 4 E. 435 Kl. 10 E.) Y en Korrektion; disse Korrektioner, der ere forst lige for hver enkelt aen findes anførte i ds i i 291 Sum af Temperaturerne Kl. 8 F. og Kl. 8 E., for at denne give den maanedlige Middeltemperatur. Disse Korrektioner bservatoriet samt de tilsvarende for Bergen, Mandal og Sand- ere følgende Bergen Mandal. Sandøsund. Christiania. uar 0.21 0.23 0.25 0.26 bruar 0.13 0.34 0.55 0.76 0.30 0.49 0.67 0.86 0.18 0.24 0.31 0.37 — 0.05 20:10 — 0.15 — 0.20 0.03 — 0.08 — 0.19 — 0.30 0.02 0.00 — 0.01 — 0.03 0.33 0.26 0.18 0.11 September 0.35 0.40 0.45 0.51 tober — 0.23 0.31 0.40 0.48 ovember 0.05 0.17 0.28 0.40 December 0.04 0.09 0.13 0.18 farlige Temperaturmedier for Observatoriet, beregnet paa Maade som ved de øvrige Stationer, men af Aarrækken 1867. Den fundne Middeltemperatur er kun 0%.03 lavere n af Hr. Professor Fearnley af Aarrekken 37—63 paa en Maade udledede, medens der for de forskjellige Maaneder tn Afvigelse. Ligeledes er i samme Tabel opført Middel- "raturerne for det meteorologiske Institut, udledede ved Sam- ing af de paa Institutet og Observatoriet udførte Tempe- A fra Decbr. 66 — Novbr. 67. ad de fundne Resultater dngaar, da stemme de i det 1 Hele | ganske godt med Doves Temperaturkorter, dog er der en- ` 'Sórdens Munding eller maaske noget længere nordenfra og SEET til Christiania; paa Doves Kort skjærer den Vestkysten ar å poem - Januarisothermen e vil me er yeu Å "nee Afvigelser. Aarsisothermen 5° C. vil gaa fra Thrond:. . 292 Throndhjemsfjordens Munding og til Lindesnes, altsaa ligge noget længere østlig end hos Dove; den tilsvarende Linie for — 5° C. vil for denne Del af Landet falde ganske som af Dove antaget» (Dovre — Christiania). Juliisothermen + 15% C. er paa Doves - Kort lagt omtr. fra Skudesnes til Kongsvinger, medens den efter de her benyttede Observationer vil gaa omtr. fra Mandal og no- — get vestenfor Dovre, naar det sidste Steds Temperatur reduceres til Havet efter den Regel, at Temperaturen aftager 19 C. for hver 400', man kommer op i Høiden. Det sydlige Norges Kyster vil — i Gjennemsnit for Aaret have 6—9 Graders positiv Anomali, eller Middeltemperaturen er 6—9 Grader høiere end den efter Belig- 1 genheden skulde være. Kyststrækningen fra Lindesnes til Chri- stiansund har i Januar Maaned 13—15 Graders positiv Anomali, Kysten østenfor Nesset omtr. 10 Graders. I Juli Maaned er Ano- malien paa det sydlige Norges Kyststrækning omkring 0°, idet 7. den for Christiansund, Aalesund og Sandøsund bliver omtr. +1% ‘ for Mandal og Skudesnes derimod —— 1%. For Christiania bliver — den aarlige Anomali omtr. + 59, i Januar omtr. + 8% og i Juli. a omtr. + 29. D De Dage, da Middeltemperaturen samt Maximum 08 Mini- . mum indtræffer, ere udtagne af Kurverne, som ere opstillede efter. d Tabel I. Om Foraaret indtræffer Aarsmediet omtr. 10 Dago => tidligere østenfor Lindesnes end paa Vestkystens Stationer, OM ` Høsten derimod indtræffer det omtr. samtidig paa alle Statio- ner. Maximum intræffer omtr. 14 Dage senere paa Vestky- » sten end østenfor Nesset, ligeledes falder Minimum omtr. T. Dage senere paa Vestsiden end paa Sydostsiden af Landet; begge Dele er sandsynlig en Følge af Atlanterhavets større si 3 mindre Nærhed. Å De Kurver, som opstilles efter Tabel I, faa i det Hele s get et meget regelmæssigt Lob; de Utegelmæssigheder, som forekomme ved Christiansund, Aalesund og Skudesnes, sypes nærmest at være foraarsagede ved en for høi Middeltemper tur i Juni Maaned og for Skudesnes's Vedkommende tillige I August. Dovres Middeltemperatur for Februar synes — be være for høi. 293 Hvad Regnhøiderne, som ere opstillede i Tabel II, angaar, ere maaske de Observationer, hvoraf de ere udledede, tildels elig upaalidelige, og der er flere Steder Lakuner i dem, hvor- r imidlertid ved Beregningen naturligvis er taget Hensyn. r Dovres Vedkommende er der for de 4 første Maaneder kun maalt et Aar. Saa meget synes imidlertid at fremgaa af dem, at len meste Nedbør for det sydlige Norges Vedkommende falder Høstparten, dog gjennemsnitlig noget tidligere østenfor Nes- set end vestenfor, idet Maximum paa Dovre falder i Juli, i Chri- Santo i August, i Sandøsund i September, i Mandal i November, edens Maximum i Skudesnes falder i September og i Christian- sund og Aalesund i December. Endvidere sees, at Nedbøren paa Vestkysten er omtr. det dobbelte af Østlandets, dog er deni Man- lige saa stor og tildels større end paa Vestsiden. Dovres høide er ikke fuldt Halvparten af Christianias. Temperaturmedier. Celsius. E å = Få B Pa omg safe GRE 095 177 151 -061 -187 972 -5.06 -4.42 0.43 120 105 -0.76 -227 _8.08 -5.03 -4.24 131 184 191 096 029 -649 -181 US: 3.88 440 440 410 4.06 092 3T 4.10 715 725 8.45 906 9.63 424 9.88 10.47 11.35 11.33 12.05 13.25 14.44 9.23 14.84 15.48 1268 12.58 13.01 14.90 16.24 1111 16.46 17.54 . 1296 1297 1411 1448 15.90 1025 15.28 16.28 mber. 1115 11.46 1215 1159 12.73 551 11.31 11.89 6,42 Biber. 690 ‘711 633 729 73 023 56M 5 vember. 341 401 456 317 266 -390 -0.20 055 ber. 216 3.24 3.06 134 -002 -788 -360 -304 294 Aarsmiddel:=6.23 6.65 708 660 6.56 0.34 516 5.87 indtræffer: 7Mai 8Mai "Mai 1Mai 27 April 23 April 23 April 23 Apr. 19 Okt. 20 Okt. 2 Okt. ORE 19 Okt. 14 Okt. 16 Okt. 18 Okt. Maximum: . 1300 130 .141 150 164 112.164 175. indtræffer: 6 Aug. 6 Aug. llAug. 26Juli 25 Juli 21Juli 16Juli 18Juli Minimum: 04 1.2 40°: 10020208 208 55584 "AN indtræffer: 14 Febr. 14 Febr. 16 Febr. 1 Febr. 4 Febr. 11Jan. 31 Jan. 30 Jan. Amplitude 126 118 131 160 187 210 218 223 Tabel II. Regnhøider. Millimeter. Chr.sund. Aalesund. Skudesnes. Mandal. Sandøs. Dovre. Observat. Januar. 812. 1097 92.6 93.3 540 199 34.1 Februar. 48.2 818 630 819 389 100 225 Marts. 51.2 60.6 511 69.0 450 157 221 April, 51.6 509 638 634 301 28 245 Mai. 476 ;: 726 475 480 305 114 365 Juni. 41.5 51.8 623 688 579 181 571 = Juli. 642 1057 655 8541 437 459 674 August. 818 1058 1105 951 477 297 806 September. 720 1009 1568 1238 905 196 642. Oktober. 947 1478 1134 1090 420 176 587 November. 943 1085 1136 1605 593 205 401 December, 1443 1595 1061 1207 443 274 292 ' Sum. 8426 1155.6 10462 11177 5839 238,6 537.6. II. Nogle Bemærkninger om Kurverne, for ligestor Barometervariation ved en Hvirvels Bevægelse over et Stykke af Jordens Overflade. t (Af H. Mohn.) : De barometriske Minima ere ledsagede af en hvirvlende Be- vægelse af Luften omkring det laveste Lufttryks Sted som C & trum. Idet dette Hvirvelcentrum flytter sig henover Jordens Over- — 295 "varierer Barometerhøiden paa alle Steder indenfor Hvir- | Periferi. De Steder, hvor denne Variation i samme Tid igestor, ligge paa Kurver, hvis Form er afhængig af den Maade, rpaa Lufttrykket er fordelt indenfor Hvirvelens Omraade. nstanden for den følgende Undersøgelse er Ligningen for disse Fordeling. . Antager man, at Lufttrykkets Fordeling (ved Havets Over- e) er fuldkommen symmetrisk omkring Stedet for det laveste ittryk, saa blive de isobarometriske Linier, der gaa gjennem | Steder, hvor Lufttrykket ved Havets Overflade er det samme, entriske Cirkler om det laveste Lufttryks Sted, — og Over- uidet af Barometerhøiden paa ethvert Sted over det barome. ske Minimum kan udtrykkes som Ordinater i en Omdreinings- ^, hvis verticale Axe gaar gjennem Heirvelcontret, " Antages følgende Betegnelser : = Forskjellen mellem Barometerhøiden paa et Sted og det ba- - rometriske Minimum i Centret. denne Forskjel paa Hvirvelens Rand, hvor «Luftteykket er høiest. et Steds Afstand i Horisontalplanet fra Centret. =Afstanden fra Centret til Hvirvelens Omkreds. den Vinkel, Linien r danner med Centrets Bevægelsesretning. det Stykke Vei, Hvirvelcentret bevæger sig i Tidsenheden. — ` Ved Centrets og med det hele Hvirvelens Bevægelse henover — deus Overflade varierer Afstanden r og Barometerhøiden. nas È har for det første Ar — A. COS v: Variationen af h eller af Barometerhøiden beror paa Ligningen "ngsflade, hvis Ordinater udtrykke Lufttrykkets Fordeling inden Virvelen. CH Er Meridiansnittet en ret Linie eller¡Omdreiningsfladen en - » 9: Ere Barometerhoiden fra alle Kanter oes mod Cen- er, under Forudsætning af forskjellige Former for Lufttryk- ` mellem > og h eller paa Formen af Meridiansnittet i den Omdrei- — 296 Og Ligningen for Curverne for ligestor Variation af Barometerhøiden - R òh cos © = Ta constant eller v = constant. Curverne ere altsaa rette Linier, der ere Radier fra Centret, Er v i 0, saa er dh ENN 4 Maximum. Er o= 60? , Ero:-909, , 904-0. òh Liniernes Retning bestemmes af Ligningen cos o= b) Er Meridiansnittet en Cirkel, hvis Radius er=p, saa er:(Fig.2) | i h= k (ọ— V p?—r?), hvor k er en Constant. — | krór k À cos v UC og Ligningen for Curverre for lige Variation : på 1+ (47) cost v Dette er Ligningen for en Ellipse, hvis store Halvaxe er =P og ligger lodret paa Centrets Bevægelsesretning, 08 hvis mindre i Halvaxe er = LE og ligger i Retning af Centrets Be- KAN? : AË vægelse. c) Er Meridiansnittet en Parabel, hvis Toppunkt eri Centret, . $88 er: (Fig. 3) r?=——.h R2 dr dr = p - 5h 2r. d eos .2r. 40080 2 og r. cosp=3%." - — constant. Curverne for lige Variation blive altsaa rette Linier, der stad ` lodret paa Centrets Bevægelsesretning i en Afstand afi H HA SÉ Ve, Centret. Deres Afstand fra dette er proportional med id 297 Er Meridiansnittet en Parabel, hvis Toppunkt ligger paa lens Rand og hvis Axe vender nedad, saa er: (Fig. 4), (R—r)?= % (H—h) (R—r) dr = (R—r) À. cosv=p. òh Oh 7 di—n) CoS € (R—r) cos v = åh. E = constant. denne Formel kunne Curverne for lige Variation construeres. Ex. At finde den Curve, der gaar gjennem Punktet a: Man afsætter ce=ad =P h, trækker cf | ce, saa er cf cos o—L.5h. I gjør bg = cf, saa er bg = cb—cg = R—r og bg. coso= cos o =P, Bh, altsaa er g et Punkt i Curven. €) En Curve, der meget ligner de i Naturen forekommende metriske Meridiansnit i en Hvirvel, kan sammensættes af 2 bler, den ene med sit Toppunkt i Hvirvelens Centrum og ixe opad, den anden med sit Centrum i Hvirvelens Periferi og e nedad. Begge Parabler støde sammen der, hvor r = 1 R og 2H, de have her fælles Tangent. Ligningen for den første Parabel er: (Fig. 5) ETH 2r dr = % À cose = 1 å -y -òh og Lig a E gen for Curverne for lige Variation bliver: Y 2 i 1) r.cosp=1 iz Å 5h — constant. à Disse Linier, der ere rette og staa lodret paa Centrets Be- D maa ikke udstrækkes længer end til Periferien den Cirkel om Centret, hvis Radius er ¿R og ligger indenfor > Periferi. ligningen for den ydre Parabel er: R2 hs 1 vus (R-r å 7 (H—h). 4 R2 — A(R—r)8r —2(R—r) À cose = 1 H' òh Ligningen for Curverne for lige Variation: ` 298 òh 2) H Disse Curver, hvis Construction ovenfor er vist, maa ikke udstrækkes længere end mellem Periferierne paa de 2 Circler om Centret, hvis Radier ere 1 R og R. R? (R—r) cos v = i d x constant. 2 Naarr=R, bliver Lign: 1) 4R cos © — À e . mL mig R? og Lig. 2) ¿Rcoso=3-7-+ Her støde altsaa begge Liniesystemer sammen. Der er imid- lertid en Discontinuitet mellem begges Løb. d Den stærkeste Variation finder Sted, naar e — o 0g r — LR, den er da — ix e Langs Centrets Bevægelsesretning ere Cur- verne for ligestore Tilvæxter af Variation ækvidistante. Varia- tionen er — o i Centret og i Hvirvelens Periferi. i En continuerlig Curve, der ligner de to sammensatte Parabler, — er en Sinusoide, hvis laveste Toppunkt falder i Hvirvelcentret 08 høieste Punkt i Hvirvelens Rand. Dens Ligning bliver: (Fig. 6) AS i - h -4 H — 4 Hein (1800. * Mss R Ad ò bh — pr. cos(180°. 72) ng E X —1R å x M. t. . COS v COS (1800. CS "E Naar e — 90°, saa er Ab — o. Naar r — R, : dh — o. » Naarr— 1 R og o ="0, saa er óh = 3 Ié — Maximum ` i — [Max 5h]. Ligningen for Curverne for lige Variation bliver: SSC h wa cos (180 på zi eos 0 —= : E LT = constant = EE SS Naar v= o, saa er: 1 1800. (7) — ( å rS) R arc | cos å H æg å Ak X. HE r—¿R=R. bu LEE A R 1800 180% | "Af Curvens M: E 1 Medi OG ( 18007 S " man, at cos v har sit eller y sit Maximum, naar COS v = R; da er cos v = = [Max cos v], eller Max v = Mesón 9A] dh : Edu og Radien tangerer Curven. Curvens Ligning kan saaledes ogsaa skrives: fare (cos å NE | kat Max 50): COS v fare (cos = Dese eller r4R=4R) 390 Curvens Construction. (Fig. 7). Om Centret e slaaes en Cirkel med Radius 1 R = ca. I Punc- ` er den stærkeste Variation, pud ller [Max 9A]. Man afsætter cd — ca JE -— n SI. RUM trækker de | [Max da] ° s [Max òh] , saa er ER C E —[M . cetangerer i SÉ, scm ce [Maxà^] Se roder DER eue og. e er et Punkt af Curven. Sages de Punkter, hvori Curven dësser Baden cf. Her er CH Trækkes hg | ca, saa er cos foa=", eg = + R cos o Slaaes Buen ig om c, saa er ci — $ Rcosv | iR dh i td se [Naoh dh .. [Max cos o] ci IR.cosv [Max3h].coso coso cum cos v] og Buen ig — arc (cos == Ss Trekkes hk | cf, og afsættes hk — Buen gj, hl = : Buen gi, træk- Linien Ar og kc og ed In ke, saa er: .» rog m et et Punkt i Curven, d: Maade faar man hn= hm, en = STEI n et Punkt i i Curven. den kyrenaiske Skole, navnlig Annikeris og Theodoros, Af Dr. Ge. Vilh. Lyng. (Foredraget i Mødet den 17de April.) — Sokrates's endnu ubestemte Grundtanke, at Mennesket er lærelsens Maal (baade tog og wétoov), netop fordi det selv har Evnen til at handle fornuftigt, sætte sig et Maal, har umiddelbar, indie Existens og Gyldighed i vor Følelse af det Behagelige, hvori Mennesket jo paa naturlig Maade refererer Alt til sig. Naar Kyrenaikerne nærmere have bestemt det Gode som det Behage- lige, saa er dette derfor dets nærmeste Bestemmelse og anviser Skolens Stifter Aristippos Plads som Sokrates's umiddelbare Ef- terfølger, en Anordning, der ogsaa bestyrkes ved de chronologiske Forhold, idet Åristippos skal have optraadt som Lærer allerede før sit Bekjendtskab med Sokrates, og overhoved synes at have Været noget ældre end Antisthenes og Eukleides. Men endnu vigtigere end Spørgsmaalet om Skolens Plads er Spørgsmaalet um Rækkefølgen af dens Medlemmer indbyrdes. Det Spergsmaal er derfor af saa stor Vigtighed, fordi den efter ? Formening urigtige Anordning, som mine Forgjængere, saa- t vides, uden Undtagelse, have fulgt, hænger sammen med en total Miskjendelse af Theodoros og Annikeris, saaledes, at de egentlig begge ere blevne betydningsløse og dermed den senere Halvdel af Skolens mærkelige Udviklingshistorie fuldstændig over- eg De tre vigtigste af Aristippos's Efterfølgere, nemlig Hege- mg: Annikeris og Theodoros, synes at have været omtrent sam- Eee Om de to af dem, nemlig Hegesias og Theodoros, ved man, % Forelæsninger i Alexandria bleve forbudte, fordi de havde A Theodoros, gik som Gesandt til Lysimachus, Konge i d em ligeoverfor hvem han i en vistnok exempelles Grad ` de levede under Ptolemæus I, af hvem nemlig den Enes, Hege- — E Følge, at saamange sultede sig ihjel, og i hvis Ærinde den ` | 302 lagde for Dagen den stolte Selvfølelse, som man finder hos saa- mange af de gamle Philosopher, og som selv den for Kryberi beskyldte Verdensmand Aristippos ikke synes at have manglet, og den Tredie, Annikeris, maa man antage for samtidig med He- gesias, da de begge af Diogenes Laertius (II, 86) anføres som Disciple af den Samme, nemlig Paraibates. Dette er de vigtigste og paalideligste chronologiske Data for disse Philosophers Vedkom- mende; men hvad der gjør Vanskelighed, fordi det synes selv- modsigende, er det, at paa den ene Side Diog. Laertius (II, 98) fortæller, at Theodoros har hørt Annikeris, men at paa den anden Side, naar man beregner den philosophiske Succession (af Lærere og Disciple) fra Aristippos d. ZE. af, fra hvem der udgaar to Diadocher, hvoraf den ene udmunder i Theodoros, den anden i : Hegesias og Annikeris, saa staa disse Sidste Stifteren eet Led fjernere (Aristippos d. Æ. — Antipatros — Epitimedes — Parai- bates — Heg. og Ann.) end den Første (Ar. — Arete — Aristip- pos d. Y. — Theod., se Diog. Laert. II, 86). Man har — og deri have, saavidt jeg ved, Alle været enige — sluttet, at Theodoros maatte være ældre end Hegesias og Annikeris; man har derfor sat hin af Diog. Laertius efter Antisthenes meddelte Efterretning, | at Theodoros skulde have været Annikeris's Discipel, ud af Be- ` tragtning og stillet Theodoros mellem Aristippos d. Y. og Hege- Å sias. Forsaavidt som man overhoved har bekymret sig om Sam- | menhængen, hvilket man ikke kan sige om Zeller, der ikke or flekterer paa, at det aandeligere Begreb om Maalet, han tillegger Theodoros, afbryder Continuiteten mellem Aristippos og Hegesias, ` der begge sætte tehog i den sandselige Nydelse, forsaavidtsom ` man altsaa har bekymret sig om Sammenhængen, har man ~ saaledes Hegel — gjort til Kjernen i Theodoros's System en Re flexion — den paa Nydelsernes Totalsum — som man fiuder fald- ` kommen klar hos Aristippos og Hegesias — hvorved Theodoros ` altsaa blev et overflodigt Mellemled mellem disse, Noget, der ikke : - godt harmonerer med den Anseelse og Betydenhed, som ros, at domme efter Diogenes Laertius's Skildring af ham, uneg- - telig har havt — men hvoraf man ikke finder Spor i de Satser, E 308 ere os overleverede af Theodoros, hvad der endog ligefrem. r mod disse, forsaavidtsom Theodoros's yapa og hmm udledes Dyden og Lasten, ikke af de sandselige Nydelser, der udtryk- g erklæres for ligegyldige. Jeg skulde tro, at den Grund, paa hvilken man har forkastet . Laertius's udtrykkelige Vidnesbyrd om, at Theodoros for- n af Aristippos d. Y. ogsaa har været en Discipel af Annike- ere aldeles utilstrækkelige. Man har efter al Sandsynlighed netop det samme Forhold i den megariske Skole, idet Diodoros nes at have staaet Skolens Stifter eet Led fjernere end Stilpon, dog have Alle været enige om at gjøre ham til dennes For- ger, og det vistnok med fuld Grund. For det Første kan lfeeldigvis Successionens Led i det Hele have været kortere å den ene Side, end paa den anden, og for det Andet maa det rkes, at der aldeles ikke er nogen Nødvendighed for, at ipelen har været yngre, end sige meget yngre end Læreren; man har endog i Protagoras i Forhold til Demokritos et Exempel paa, at Discipelen har været ikke ubetydeligt (omtrent 20 Aar) ældre end Læreren. Man kunde saaledes f. Ex. meget vel antage, Paraibates, hans Disciple Hegesias og Annikeris, samt Theo- TOS, have været omtrent jevnaldrende, en Antagelse, der faar vis Grad af Sandsynlighed derved, at paa den ene Side efter "uidas (Avyixepig) Paraibates skal have været Theodoros's Med- ipel hos Aristippos d. Y. og paa den anden Hegesias og The- odoros efter deres for omtalte Forhold til Ptolemæus I synes at ve været samtidige. Dette bestyrkes yderligere derved, at de Efterretninger, man har om Annikeris's Tid, begge gaa ud paa gjøre ham ældre end Theodoros. . Vistnok maa det indrømmes, Diog. Laertius's Angivelse (II, 86), at Annikeris var den, der Skjøbte Platon (sandsynligvis 389), selv om man henlægger denne Begivenhed til Platons anden siciliske Reise (kort efter 368) ' Saa usandsynlig, at den maa antages at bero paa en Forvex- $; Men derimod har Suidas's Angivelse, at Annikeris levede ` Alexander den Store, intet absolut Usandsynligt ved sig, — — han vistnok baade efter Diogenes Laertius's Anordning og ELA GE Mu. WEE - POR DS 304 efter Indholdet af begges Systemer maa betragtes som Hegesias's Efterfølger, naar man nemlig antager, at det var i den nærmeste Tid efter Alexanders Dod, altsaa som Statholder, at Ptolemæus forbød Hegesias's Forelæsninger — det er jo i sig selv rimeligt, at man først tog sin Tilflugt til et saa voldsomt Skridt efter i læn- gere Tid at have erfaret de fordærvelige Virkninger af disse Fo- . relæsninger. lalfald, selv om man antager begge Efterretninger å for upaalidelige med Hensyn til den bestemte Tidsangivelse, turde det dog maaske ikke være ganske at overse, at, om man end ikke bestemt har kjendt Annikeris's Alder, saa har man dog paa å disse Skribenters Tid betragtet ham som ældre end Theodoros. > Da altsaa de chronologiske Data ere lidet afgjørende, ikke egentlig ere til Hinder hverken for den ene eller den anden af disse Anordninger, vil det indsees, at det Afgjørende maa blive Hensynet til selve Beskaffenheden af disse Philosophers Lære, A nemlig hvorvidt Theodoros's Lære er af den Beskaffenhed, at den å | forudsætter Annikeris's, eller omvendt. Det er netop ogsaa der- for dette Suecessionsspørgsmaal i Philosophiens Historie overho- ved, 08 specielt paa dette Punkt, er af saa stor Betydning, fordi : det er uadskilleligt fra Spørgsmaalet om den rette Opfatning af ' Systemerne selv og deres Betydning. Jeg gaar derfor nu over til — den vigtigste Del af min Opgave, nemlig, væsentlig efter Diog: Laertius, at give en kort Fremstilling af disse Philosophers Leere, forsaavidt den hidtil dels er bleven misforstaaet, dels aldeles ikke forstaaet, og jeg tror at turde paastaa, at paa samme Tid, som denne Fremstilling vil kaste et ganske nyt Lys paa Kyrenais- mens Udvikling, vil med det Samme det omtalte Success Spørgsmaal løse sig af sig selv. Hvad angaar Aristippos og Hegesias, da kan jeg om dem fatte mig kortere, da der med Hensyn til deres Lære ikke er nogen. væsentlig Tvivl. Jeg skal med Hensyn til den Første ku udhæve, hvad der maaske ikke er bleven tilstrækkelig bemærk og hvad der netop er det, der giver hans Lære dens sokratiske Charakter i Modsætning til den forresten beslægtede sophistis Moral, at, Hånden Aristippos satte Hades på det en “o 305 mete den enkelte, legemlige GE Laert, II, 87 og 90), n Livets Maal og i Overensstemmelse med Sophisterne lærte, Tm og Moral kun grundede sig paa Vedtægt og Skik (D. L. | 8), og endskjønt han selv praktiserede denne Nydelsessygens osophi vel saa stærkt som de bedre af Sophisterne, saa er dog Noget ved Aristippos's Lære, der afgjørende hæver den Sophistikens Niveau. Reflexionen var ikke hos ham som erten; den fik hos ham det høiere Hverv, at bedømme dem, ikke det Dyriske, blindt at drages af sin Begjærlighed, lige- han hellerikke tilkjendte Sandsningen absolut Sandhed (Diog. lleres og corrigeres ved Reflexionen); han lærte (Diog. Laert. 90), at, da det var vanskeligt at opnaa alle Nydelser (deres otalsum, evdatuovía), maatte man søge den »a7omovopia», idet an overveiede, hvorvidt Nydelsen ikke opveiedes af den Møie, kostede at opnaa den. Men deraf, at Reflexionen er Dom- over det Gode og det Onde, deraf følger, at man ogsaa kan — eller attraa Ting, der ikke virkelig ere Goder — Exem- I Forelskelsen (Diog. Laert. II, 91), d. v. s. den lidenskabelige Enkelt, og, naar denne falske Bedømmelse er indgroet, er | det en Sjælesygdom, der maa udrenses, saaledes Havesygen (Plut. cupid. div. III). Visdommen befrir saaledes Menneskene fra delser ikke blot gjennem udvortes Kunstgreb, men ved at læge Orbedre deres Sjæle, og paa den anden Side skaber den Ny- er, Nydelser, som kun den Dannede, ikke den Udannede, har, ig de aandelige (xs! 8uxvoíay), f. Ex. den, man har af at se en Tragedie, hvad der ellers i Livet er Smerte (Diog. Laert. II, Plut. qv. conv. V, 1, 2). Lysten har altsaa sin almengyldige Vidensk, -Selsk. Forh. 1868. | Sophisterne blot Middel til at opnaa Nydelsen eller undgaa ; ja ndog skabe Nydelser og befri fra Smerter. Hans Livsideal ert. II, 93; den skulde formodentlig ogsaa ligesom Lysten con- dømme dem falskt og paa den Maade skabe sig selv Lidelser H at græmme sig over eller frygte Ting, der ikke virkelig We er — som Exempler derpaa nævnes Misundelse og dercidal- n udenfor sig selv i Erkjendelsen; der er Noget, der i sig å å Objeetivt, er godt eller ondt — - netop hvad pr gn rene us — 306 Gorgias udvikler i Modsætning til Sophistiken — hvorfor Aristip- pos ogsaa anerkjender, at den Ene er visere end den Anden (Diog. Laert. II, 93), m. a. O.: Aristippos forudsætter Dannelsen; hans Philosophi kunde saaledes kaldes Smagens; Livets Lov er for ham vistnok Lysten, men det er Lysten, forsaavidt den er identisk med den sokratiske Menneskelighed, Menneskets fornuf- tige Frihed, ikke som blot Livsprincip, men som existentiel Magt, E saaledes som den gjer sig umiddelbart og naturlig gjeldende i ` Naturdriften. Vi vide ogsaa, at dette aandelige Grundlag for å denne aandelige Charakter af hans Nydelsessyge var noget Cha- ` | rakteristisk for Aristippos selv og gav hans Personlighed den ` Overlegenhed over sin Skjæbne og ydre Livsforhold, der udtaler i sig i saamange af hans Vittigheder, og som iblandt Andet afnødte - j hans store Modstander Platon det beundrende Udraab: „dig alene er det givet med samme Anstand at bære Betlerkappen og Pur- puret.“ 3 Som altsaa denne Reflexionens Bedemmelse af Nydelsens — S Værd er det Sokratiske ved Kyrenaismen, det, der adskiller den 3 fra Sophistiken, som derfor ogsaa maa tilhøre den allerede i dens | forste Skikkelse, saaledes er den ogsaa punctum saliens 1 dens Ud- ` å vikling. Denne Udvikling er meget mærkelig, og det er overho» — ved charakteristisk for Kyrenaismen, at den har en virkelig led vende Udvikling: mens Kynismen, Charakterens Philosophi, bliver sig selv lig, og Forskjellen imellem dens Hovedrepræsentanter D Antisthenes, Diogenes og Krates, væsentlig er en Charakterens, i Personlighedens, nemlig i det Forhold, hvori de personlig si ge sig til deres fælles Princip, idet Antisthenes tog det praktisk, efter S sin positive Gehalt, Diogenes lidenskabeligt, i sine negative Con- Seqvenser, og Krates sværmerisk, som et poetisk Ideal, og mens — Megarismens, Forstandsphilosophiens, Historie er en Slaaen OM ` af den abstracte Idealisme (Eubulides) i sin rene Modseetning, 1 den abstracte Materialisme (Diodoros), hvilke Modsætninger tilslut neutralisere hinanden i Nihilisme (Stilpon), saa har derimod ` $ renaismen, Følelsens Philosophi, en virkelig Udvikling, SE der udfolder sin indre Fylde, og stadfæster saaledes det bibe 307 ` , at fra Hjertet udgaar Livet. At der i denne Udvikling ingen ` ls er for Theodoros mellem Aristippos og Hegesias, viser sig : den ene Side derved, at den Reflexion, hvori man har sat Theodoros's Betydning, finde vi fuldstændig allerede hos Aristip- 08, og paa den anden Side derved, at Hegesias opfatter Maalet aa samme Maade som Aristippos, nemlig som ”mdovn, og synes, saavidt man kan se, ikke engang at have kjendt Theodoros's For- kastelse deraf og hans høiere Opfatning af Maalet som yapa. Som sagt, det Sokratiske ved Kyrenaismen er, at Lysten, det Sgoistiske eller Individualitetsprincipet i Mennesket, altsaa dets Enkelthed dog kun er dets Almindeligheds eller Fornuftigheds Existens- eller Magtsmoment, og at den altsaa skal reflekteres y. s. sees i Almindelighedens Lys, at man har at spørge efter, hvad den er, betragte og bedømme den efter dens almindelige ehalt, og det er denne Reflexion, der føres videre hos Aristip- pos's Efterfølgere, nærmest hos Hegesias, der af Grunde, som et Følgende vil gjøre indlysende, fik Tilnavnet 6 TELOWÓAYATOS. ystens Almindelighed er nu nærmest, saaledes, som vi se den. $ Aristippos, qvantitativt Lysternes Totalsum, m. a. O. det nær- ste Svar paa Spørgsmaalet om, hvad Nydelsen i sin Alminde- lighed er, er at den er Nydelsernes adpocpos, Lyksaligheden, Noget som Aristippos erklærer for vanskeligt at opnaa, Hegesias for ligefrem umuligt, for ikke existerende (avvnapxTov) (Diog. Laert. ` I, 94). Han beviste dette for det Første populært, etfaringsmæs- Sigt ved at udmale Livets mangfoldige Calamiteter, i hvilken Hen- seende det fortjener at bemærkes, at Sjælens Lidelser opføres som edede af, som en Sympathiseren med Legemets, idet han der- ed endnu bestemtere slutter sig til Aristippos's materialistiske . med Udelukkelse af Theodoros's aandigere Opfatning af Nydelsen 08 Smerten, nemlig som ikke alene Gjenstand for, men béroende ER Reflexion: Men dernæst beviste han det dybere, videnska- eligt, og det er dette Bevis, der er den egentlige Kjerne i hans Som det Umiddelbare, Enkelte, har Nydelsen, det Behagelige, n almen Gehalt; vil man gjøre sig MT for pim viser uc 308 sig som noget Negativt; det forsvinder, som Nydelsen ogsaa prak- tisk taber sin Intensitet ved at reflekteres. Denne Negativitet viser sig for det Første udad, i Forholdet til Andre; Nydelsen er det Egoistiske; den Vise gjør Intet for Andre (D. L. II, 95), og Venskab, Velgjerning etc. har kun Værd for den deraf flydende Nyttes Skyld (D. L. II, 93). Nydelsen modsætter sig altsaa al Udvidelse til andre Personer — det at nyde vil sige at gjøre sig i selv til Maal, og saaledes tillægge. Andre kun middelbart Værd, en Tanke, der igrunden, om end ikke ganske stringent, tillægges Hegesias af Diog. Laert. (II, 95) — men den modsætter sig der- DA næst ogsaa enhver Udvidelse til noget Alment, selv indenfor denne egoistiske Begrændsning; den er hverken forenlig med Personens eller Tingens Almindelighed; baade Maal og Middel er det rent — Enkelte, idet det Behagelige netop er et Forhold af den Eukelte til det Enkelte. Dersom man skulde kunne udtale som en al- mengyldig Regel, om endog kun for det enkelte Individs Vedkom- mende, at den eller den objective Ting, f. Ex. Rigdom, Frihed etc. er behagelig, da maatte Livets Lyksalighed bestaa deri, at den vedvarede uden Afbrydelse; men vi finde netop da, at det Behagelige formedelst Overmættelse slaar om og bliver ubehage- ligt, mens det netop er Nyheden -og Sjeldenheden, der gjør dei — behageligt (D. L. II, 94). Intet er saaledes i sig selv eller i sin Almindelighed behageligt eller ubehageligt (p. s. St.); Alt er kun, — hvad det er, i Forhold, nemlig til sin Modsætning: kun den føler virkelig Behageligheden ved at være rig, sund etc., som har været fattig, syg etc. og omvendt. Nydelserne og Smerterne forudsætte saaledes hinanden; den Sum, som Livet er, bliver en Sum af li- gestore positive og negative Størrelser, altsaa Nul; m. a. O. WS- ` dommen kommer til at bestan i gjennem Ligegyldighed at søs? | Smertefrihed, Livets sande Maal (D. L. II, 95 og 96). * Indiffe- Sp rentismen er dette Nul, Livets Sandhed, som et subjectivt Eo: Å hold, en subjectiv Betragtningsmaade; dette Nul som concret Vir- * kelighed, altsaa Livets virkelige Forklaring eller Idealisation TT e — Døden, hvorfor ogsaa, som vi vide af Cicero og Valerius Mer, mus, Hegesias's veltalende Foredrag i Alexandria resulterede) for særdeles Mange uimodstaaelig Tilskyndelse til Selvmord. Å 309 Dermed slutter igrunden efter den hidtilværende Fremstilling Kyrenaismens Udviklingshistorie, idet Annikeris bliver en hold- ningsløs Popularisation af Systemet, eller rettere dets Tillempning til herskende Meninger, og saaledes videnskabelig bety dningslød, ganske i Strid med de Gamles Opfatning af ham, som vi sé af Strabo, der (XVII, 3, 22) nævner ham som 6 åoxåv dravoptõcat Th Kogm»aüen» a seou xal maparayet» avr aote TRY Awvixspe{ay, og især med den Kjendsgjerning, der viser sig af det hos Diog, Laert. (Il, 96) Citerede, at netop Annikeris var den af dem alle, der stærkest, for ikke at sige, at han var den Eneste, der udtalte Nodvendigheden af at hæve sig over Mængdens Mening. Det bliver altsaa nu min Opgave efter de to Kildesteder: Diogenes Laertius I, 96 og 97, og Clemens Alexander Strom, II, p. 417 B, at udvikle Annikeris's virkelige Lære og Betydning i Tilslutning til Hegesias's Lære, som dennes conseqvente Forsættelse, ikke som man (f. Ex. Hegel) har sagt, dens Popularisation. - At han nærmest slutter sig til eller tager sit Udgangspunkt fra Hegesias og hans Parti, siges udtrykkelig af Diog. Laert., der begynder sin Skildring af Annikereerne saaledes: ót 8 panais ta ër DAL, XATA TAVTO TOYTOLE (nemlig vois Hynouaxous). Dette Li AA, hvori Annikeris var enig med Hegesias, maa naturligvis have været Mere end Skolens almindelige Princip — ellers var der jo ingen Grund til at stille ham i det specielle Forhold til Hege- sias — 0g der kan ingen Tvivl være om, at dette Mere er det, der netop udgjør den eiendommelige Kjerne af Hegesias's System, nemlig Betragtningen af den nødvendige Forening af Nydelse og Smerte, som Livet indeholder, eller, om man vil, er. Men Ud- Depot for Annikeris's Eiendommelighed i Læren er det, at | I ikke som Hegesias paa Grund deraf lader Modsætningerne É neutralisere sig i Smertefriheden (hvormed jo ogsaa nødvendig folger Nydelsesfrihed) som det sande Maal, hvilken han tvertimod € som vexpod xatacrtaciy, d. e. et Liv, der igrunden var: ni (naar Kirkefaderen, der anfører dette, kalder denne Bestem- | "else, som Annikeris forkaster, Epikurs istedetfor Hegesias' s, da la "de sin naturlige Eesen deri, at or AG havde 310 Hins Ry aldeles fordunklet Dennes, mens han paa Annikeris's Tid neppe endnu var optraadt som Lærer), Naar denne Forka- stelse af Clemens Alex. begrundes med, at vi glæde os ikke alene — | ¿nl ndovate, men ogsaa ézi ope og ér! Quercus d. v.s. (sml; ` Diog. Laert. II, 96) ved at gjøre Noget for Venner eller Fædre- nelandet, da er jo den eneste Fortolkning, hvorved der bliver Sammenhæng heri, den, at det, der gjør Livet til noget Andet end Død, er det, at der gives høiere Nydelser, hvilke ere høiere — netop derved, at de i sig overvinde den Modsætning af Nydelse — ; 0g Smerte, der neutraliserer de lavere, derved altsaa, at man kan E have Glæde af selve Smerten (Diog. Laert. II, 96 og 97). Anni. keris har reflekteret paa, at hine Modsætningers Uadskillelighed forudsætter, at de dog igrunden ere Et, og at denne Enhed dog — først virkeliggjøres deri, at Smerten selv bliver en Kilde til Glæde. — Denne Overvindelse af Modsætningen er ikke et Regnestykke, en 8 ydre mekanisk Forbindelse; thi derved vedblive de at være Mod- | sætninger og neutralisere hinanden — men en inderlig, altsaa i ; en concret, individuel Aandsakt, og Dette er udentvivl den egent — lige Mening af det, hvormed Clem. Alex. begynder sin Skildring af e Annikereerne, at de ei pi» Shou Bien téhos ovdåv Wpurpévoy Erazo i $xXcvne då monksmg Dären Smopyerv rëiee, Tiv èx tig repaso, zët: vopévny mdovny, hvad der udvikles nærmere hos Diog. Laertius. Modsætningens Forening eller Overvindelse som noget Positivt, er en intensiv, i en Kraft, nemlig dèn, hvormed Sjælen hæver sig «å over den umiddelbare, sandselige og egoistiske Smerte, idet oe formedelst „den opstaaede súvota* hæver sig over sig selv sår Å naturligt Enkeltvæsen og fylder sig med et større Indhold, en m større Interesse, end den, der rammes af hin Smerte. Det er det, der sker, naar den enkelte Menneskesjæl i Selvopofrelsen ligesom udvider sig, identificerer sig først med det Særegne, der E næst med selve det Almene ved at opofre sig for Slægt 08 Mn. e: ner, dernæst for Fædrenelandet. Han forvarer sig imidlertid ud- P trykkelig mod, at Næstens Lykkei sig selv skulde være den Mens Maal (den fornemmer man jo ikke engang) — og han er forsaa- vidt den ægte Kyrenaiker, eller m. a. O. hans Philosophi er € d | M 4 Ñ Ce å oar nié RE Cc CAE EMEN Un 311 sens, ikke Pligtens, Hjertets, ikke Samvittighedens — Maalet den Glæde, man selv har af selve Smerten, naar man under- kaster sig den frivillig for Andres Skyld, altsaa af Opofrelsen, "formedelst den Kjærlighed (stopyn eller £9»owx), der netop deri keliggjør sig, 'er virksom. Denne Sjælens Opløftelse eller Ud- else i Kjærligheden, som Overvindelse af en reel Modsætning, reel Smerte, en reel Interesse, er altsaa ikke en abstract, i Kraft af en blot Viden eller Forstandens Oplysning, men som sagt en concret ved et nyt Liv, en ny Retning; der udfordres til at hæve sig over Mængdens Mening, nemlig dens Tro paa den umid- delbare, egoistiske Nydelse og Smerte, altsaa til dette Brud med Sandseligheden, der udfordres dertil, at Sjælens indgroede, slette Disposition, nemlig dens egoistiske Retning, overvindes ved en Umvænnelse (beslægtet med Omvendelsen), nemlig en Afvænnelse derfra og en Tilvænnelse til en bedre, og Annikeris har heri ud- alt den store Tanke, der kommer til endnu bestemtere Udtalelse Theodoros, nemlig, at det Gode ikke væsentlig er en Theori, ` Lov, men et personligt Liv. Mangelen ved Annikéris's Philosophi er, at han endnu ikke bestemt har reflekteret Modsætningsforholdet mellem den lavere og den høiere Nydelse, hvorfor han ogsaa kalder begge Zë se Diog. Laert. II, 96), og at han derfor ogsaa egentlig sideord- ner dem — saaledes hedder det i det citerede Sted af Clem. Alex. : Vi glæde os ogsaa Zei poc xal del giotpilarg —. Det er denne Mangel, der hæves af Theodoros, som derved ogsaa bliver sat istand til at uddrage de sidste — man maa vel sige — forfærde- E Conseqvenser af denne Lære, deri sin Begyndelse ser smuk OK ud. . Det første Spørgsmaal for Theodoros bliver altsaa det: af hvad Beskaffenhed er denne høiere, af Annikeris, saa at sige, opdagede mdovn, og hvorledes forholder den sig til den lavere, Åristippos's og Hegesias's? Svaret derpaa er, at medens denne ér umiddelbar, kan hin, det sande Maal, da, hvad man i Opofrel- | umiddelbart fornemmer, netop er Smerten, ikke være umid- ar, men maa være reflekteret, d. v. s. den er ikke Nydelse, - 312 men Glæde (ya9x) over Noget, fordi man anser det for godt, ligesom dens Modsætning Sorg (Avry), der har til Gjenstand No- get, man anser for ondt. Det, man anser for godt, Glædens Gjenstand, er naturligvis Sjælen selv, nemlig den Kraft, hvormed den hæver sig over Individualitetens og Sandselighedens Begrænds- ning og giver sig til Gjenstand og Livsindhold det Almene, d. v. s. denne Glædens Gjenstand, som den fra disse Indskrænkninger frigjorte Sjæl anser for, altsaa som i Sandhed er det Gode, er Fornuft, (pooynsie), det, at Sjælen theoretisk, og Retfærdighed (Stxaroouvn), det, at den praktisk gjør det Almene til sit Livsinds — hold, og Sorgens Gjenstand, det i Sandhed Onde, er det Modsatte, nemlig Ufornuft (xegocuvm) og Uretfærdighed (adwia), mens der- imod, hvad Aristippos og Hegesias satte som tíos, nemlig däer | og zovoç, i Sandhed ere pisa, ligegyldige (Diog. Laert. II, 98). i Vi se altsaa for det Første, at det Aandighedens Brud med Kjø- 4 deligheden, som vi finde hos Annikeris ufuldstændig reflekteret, — det fremtræder fuldt reflekteret og udtalt hos Theodoros, som, ` sat ind imellem Aristippos og Hegesias, absolut forstyrrer Conti- nuiteten, mens han derimod forudsætter Annikeris, saaledes som overhoved den hele Tanke altid forudsætter den halve. Men ovenpaa denne første Del af Theodoros's System, hvori — han egentlig blot giver Annikeris's Tanke sin fulde Klarhed, føl — ger dernæst den anden, hvori han deraf uddrager Conseqvenser, — der stride fuldkommen med Annikeris's System og derimod tyde- i ligen danne Overgangen til den næste Periodes, det stoisk-epiku- e ræiske Standpunkt, i hvilken Henseende det vistnok ogsaa fortje- — ner at bemærkes, at netop han af de Gamle sættes i Forbindelse med alle den næste Periodes philosophiske Bannerførere, med — Pyrrhon og Zenon (fra Kittion), der nævnes blandt dem, han skal have hørt (Suidas), og med Epikur, som efter Diogenes Laertius (IT, 97) har hentet det Meste af sine. Argumenter (formodentlig især mod Religionen) fra Theodoros's Skrift om Guderne. de Det Forste, hvormed han losriver sig fra Annikeris, er, ab t han udtrykkelig forkaster det, der for Annikeris netop udgjorde — Livets egentlige Indhold, nemlig Venskabet og Patriotismen, fordi E : 313 z det, den Vise glæder sig over, er sine egne Dyder (Diog. . 11, 98). Det begrundes, hvad Venskabet angaar, nærmere ledes, at det hverken kan bestaa mellem Daarer, fordi de in- n Nytte have af hverandre, eller mellem Vise, fordi de ere sig Y nok (autapxstg) og derfor ikke behøve Venner, og for Patri- mens Vedkommende saaledes, at det vilde være ufornuftigt af Vise at dø for Fædrenelandet, da det egentlig vilde være at opofre sin Fornuft for Massens Ufornuft. Hvad hermed er udtalt, er altsaa den store Tanke om den Vises autapxsía, eller om In- dividets Absoluthed, altsaa Personlighedstanken, den Tanke, der Ok maa siges at være den egentlige Kjerne af den næste Périodes Philosophi. Da nemlig Subjectet, den Vise, tillige er den egentlige Gjenstand for sin Glæde, altsaa det Gode, den sande jectivitet, er han hævet over Tilværelsens store Modsætning, Odsætningen af Subjectivitet og Objectivitet; han er selv dens Orsoning, det Absolute. Denne Forsoning, det Høieste, det Ab- Solute, er altsaa her ikke længer abstract, nemlig en Lov, hvilket vil sige en blot Fordring og, forsaavidt denne opfyldes, en formel Üverensstemmelse mellem Subject og Object, den har her concret Irkelighed i et Individ, hvilket dermed som det Almenes indivi- Muelle Virkeliggjørelse er Personlighed. Den Vise er saaledes hævet over Loven; thi da han, og ikke Loven, er det Gode, vil det, hån gjør, stedse være det Rigtige; han vil ,stjæle, hore og begaa Tempelran ¿y Soo," hvori ogsaa ligger, at det Gode er Viduelt, ikke alene efter sin Virkelighed, men ogsaa efter sin flenhed, nemlig stedse uendelig nuanceret efter Situationen, E ltsaa den almindelige Beskrivelse deraf, der indeholdes i Lo- Ten, ikke engang er correct som Beskrivelse. „Intet er i sig selv Ondt eller godt; det kan ikke bestemmes ved nogen almindelig l; den Vise har eller, rettere sagt, er i sig selv Bestemmel- à deraf, Normen derfor. Kun for dens Vedkommende, der ikke sig selv er det Godes Virkelighed, maa denne Mangel erstattes d abstracte, igrunden vilkaarlige Regler (80£a), og disse, Loven, ut saaledes egentlig kun „til at holde Daarerne i Ave.“ Som . x der Saaledes ikke staar under Loven, d. v. s. har til Op- S s 314 gave at virkeliggjøre det Almengyldige, det Gode, men er det. tes absolute og individuelle Virkelighed, er den Vise selv Gud; ` der bliver ingen Plads for andre Guder, og det er derfor kun den yderste Conseqvens af sin Lære, Theodoros udtalte, naar han som Diog. Laert. bevidner (II, 97), i sit Skrift: reol Ten, gu TOVTATAIU A avarpåv taç rep! Tedy BoEac, sml. Cic. de Nat. Deor. I, 1, 23 og 42; Plut. adv. Stoic. 31. At hans Atheisme havde den Sammen- hæng, jeg her har givet den, at den nemlig havde sin Rod i Selv- forgudelse, dertil have vi en Antydning i den ubegrænsede Arro- a ganse, der tillægges ham i alle de Anekdoter, som navnlig Dio- — genes Laertius fortæller om ham, og det er maaske ogsaa det, 2 der vittigt nok antydes deri, at han foruden ó &ðsoç Gudsforneg- q teren, ogsaa havde Tilnavnet ó Usos, Guden. Naar Sextus Em — piricus (adv. Math. IX, 51 og 55; Hypotyp. III, 118) og flere Kir- — kefædre: Lactantius (I, 12), Clem. AL (Protrept. p. 15, Strom. Å VII, p. 722) og Epiphanius (exposit. fid. I, 1089) indskrænke hans Fornegtelse til den græske Mythologi, da er det vistnok en Mis- — forstaaelse, der har sin naturlige Forklaringsgrund i Sextus Em- — piricus's skeptiske Sky for enhver bestemt Paastand, selv negativ, — og i Kirkefædrenes Tilbøielighed til overalt at finde Stoite for M Christendommens Monotheisme, og at han har kunnet forstaa saaledes, ligger naturligvis deri, at hans Argumentation var rettet mod den Gudelære, han kjendte, nemlig den græske. : Man vil visselig forstaa, at Theodoros's Lære, opfattet pas denne Maade — og at denne Opfatning er i den nøiagtigste Over ensstemmelse med Kilden, nemlig Diogenes Laertius, vil e kunne negte — bliver meget betydningsfuld. Den indeholder, udviklet af Kyrenaismens Grundprincip, Tanken om Individets concrete Almindelighed eller Absoluthed, altsaa Personlighedstan- ken, den Tanke, der spiller en Hovedrolle ikke blot i den stoisk- epikuræiske Philosophi, men i selve Christendommen, Evangeliet | om Lovens Fuldkommelse i Gudmennesket og, at ogsaa vi, et saavidt vi annamme ham, ,ikke ere under Loven,* saaledes, 8t Theodoros's Philosophi bliver et Vrængebillede, men dermed H" lige en Bebudelse af Christendommen. Sammen med Annikeris ; 315 Theodoros saa at sige en Gjenvei fra den sokratiske rene bje tivitet til den stoisk-epikuræiske objective, d. e. ethiske, > tivitet, eller Personlighed, med Omgaaen af den platonisk- istoteliske subjective d. e. ideelle Objectivitet, saaledes, at mens in gjennem Platon og Aristoteles kommer til Personlighed ud i jennem en ideel Verdensopfatning, ved at Sub- tiviteten saa at sige drager Objectiviteten tilbage i sig, kommer her til den ud fra Subjectiviteten, ved at denne udvider sig, år ud over sin Begrændsning. Naar vi nu se tilbage paa Kyre- mens Udviklingshistorie, saaledes som den efter min Opfatning ter sig, ville vi se, at den falder i to ved selve Bestemmel- . 8n af Maalet tydelig sondrede Afsnit, og at denne Opfatning der- stemmer paa det Nøieste med Strabons Charakteristik af An- d veris, som den, der gjenoprettede Kyrenaismen paa et nyt Grund- det første Afsnits Indhold bliver Aristippos's lavere, nemlig iddelbare, individuelle Egoisme, der hos Hegesias udvikler sig ivslede, Indifferentisme, det andets Annikeris's udvidede eller dlede Egoisme, der dog er Egoisme og hos Theodoros udvik- lr sig til Selvforgudelse, og denne sidste, den forædlede Egoisme, i elig videnskabelig udviklet til et System og i sine Conseqven- ig gjennem Annikeris og Theodoros, er efter det Anførte det, jeg [ndicere mig som min Opdagelse. Ld en ret klar Fremstilling af Landskabets Niveauforholde, er trukket 1a. Grundfjeldet. Profil gjennem Reisenelvens Dalføre udover Ulo og Kaagen til Lyngenfjord, Af Karl Pettersen. ñ E j Kr en a EUM EE oe EN TE NNI D EMT RO PN GR Sape x E Neon RIN DAA Reisenelv har sit Udspring fra det to Mile lange Reisenvand, P der er beliggende opimod Grændsen af Kautokeino Præstegjeld ` — omtrent 8 geogr. Mile fra Kautokeino Kirkeplads. Elven gjen- nemløber Dalføret af samme Navn og falder efter et Løb af om- trent 12 geogr. Mil ud i Reisenfjord. Dalbunden har her saa liden ` Stigning, at Elven kan befares med Baad op til den saakaldte Rei. senfos, der dannes af et Par stride Strømme omtrent 2 Mil neden- | for Reisenvand. Vandmassen presses her nemlig sammen i tvende E smale Revner — saakaldte Porte — i et netop her frembrydende — Granitfelt og afbryder saaledes en videre Elvefart. _Fjeldmassen, d der paa begge Sider af Dalføret i Sammes nedre Del hæver sig op til en anseelib Heide — Røielns meegtige Fjeldmasse naar $a8- ledes 2700* Fod over Havfladen — sænker sig fra Doris Tverelv indover Landet ned til gjennemsnitlig Middelhoide af mellem 1000 og 1500 Fod og danner her et bølgeformigt Høiland, der saavel i orografisk som geografisk Henseende henhører under den vest- finmarkske Hoislette, Medfølgende Profil, der forøvrigt vil give frem fra et Punkt en halv Mil ovenfor Reisenfos paa nordre eller nordøstre Side af Dalføret. og fremviser følgende si Gruppelag : Dette stikker frem paa flere Punkter — tildels i lengere sum- menhængende Strækning — i Dalbunden eller i de p Afsatser mod Samme og dannes af haarde Wieder qu eller Glimmerskiferstrata. dore E 317 à. Glimmerskifer med de første Kalkstensindleininger. Et isoleret liggende Parti af ringe Udstrækning træder frem iden øvre Del af Profilet ved Reisenfossens nedre Port med lodret staaende Lag, der stryger i nord-sydlig Retning. La- gene ere her indeklemte mellem Masserne af en her frembry- "dende Granit og indeslutter mægtige Leier af en eiendommelig grovkornig Kalksten ligesom ogsaa Lag af Alunskifer. Først ud imod Kysten gjenfindes Gruppens Lag fremtrædende i større sammenhængende Masser og her paa det Nøieste knyttet til Senjen og Tromsø store Glimmerskiferfelt. . Dels i Vexelleining med Glimmerskifergruppens Lag, dels — og dette som Regel — overleiet Samme optræder paa Halvøen udenfor Ravelseidet, fremdeles paa Nordspidsen af Ulø samt paa Kaagen en eiendommelig amfibolitisk Dannelse. De un- derste Lag dannes af Hornblendeskifer eller Hornblendegneis, BEN rig paa rode Granaler, deri Regelen ere smaa, men oftere | ogsaa kan naa et Gjennemsnit-af 10 a 127” med fuldt udvik- "lede Krystalflader. Efterhaanden antager Stenen, idet den dog fremdeles beholder en fuldkommen Skiferstruktur, en mere kornig Sammensætning og nærmer sig i Brudet en grovkornig Diorit. Disse amfibolitiske Masser ere atter igjen saa at sige à - Forløbere for en anden eiendommelig Bjergart, der optræder ES mægtige Masser, og som nedenfor nærmere skal omhandles. I nær Forbindelse med de her omhandlede amfibolitiske Partier staar rimeligvis Røielns Bjergart. Ogsaa denne dannes af en Hornblendegneis, der afløses af eller gjennemsættes af ep mere finkornig amfibolitisk Bjergart med tildels udvisket Parallelstruktur. Steile Styrtninger og hyppige Urder ere karakteristiske for Bjergformerne inden denne Afdeling. Bjergarten er ofte i lang Frastand kjendelig ved den forvitrede Dagflades tegl- stensbrune Farve. åa, Milde graalig grønne og sorte Lerskifere. Optræder paa begge Sider af Reisen-Fos, i en Mægtighed af : | et Par hundrede Fod, ligger med svagt — Fold over den her frembrydende weiten * 5 e . Kaagen er fra Syd mod Nord gjennemsat af et Bælte af en i rigt indvoxet med Diallag, snart bliver den mere fot 318 Forsteninger ere ikke fundne. Denne Lerskifer overleies igjen af . Kvartsiter, kvartsitiske Skifere samt Glimmerskifer. Afdelingerne 4 a. og 5 a. henhøre utvivlsomt under det - af Hr. T. Dahil paaviste Gaisa-System. Forbindelsen hermed — har jeg paavist gjennem en Profillinie fra Reisen til Kvænan- — gen og op til Kvænangens Høifjeld, hvorved denne Linie er — knyttet til den af Hr. Dahll opgaaede Profillinie (se hans Af. — handling i Vid. Selsk. Forhandlinger i 1867). Disse. kvartsitiske Skifere synes at blive mere og mere p glimmerrige, jo længer man naar frem mod Kysten, indtil de ` endelig ved Geirio gaisi afløses af et antagentlig ældre System 4. (nemlig Afdelingerne 2 a. og 3 a.). Hvorvel jeg paa et Punkt H — nemlig paa Vindlysfjeld — tror at have fundet en bestemt 1 Grændse mellem de her nævnte ældre og yngre Grappel n skal dog medgives, at yderligere Detail-Undersøgelser mellem ` Reisenelv og Kvænangenfjord udfordres for i saa Henseende 2 at kunne bringe Forholdet frem til fuldkommen Klarhed. 2 Strogretninger i Afdelingerne 4 a. og 5a. i Regelen øst- — vestlig, Faldet svagt Nord. Til Foldninger intet bestemt Tegn. — Disse Skiferdannelser ere gjennemsatte af følgende Mas- siver: SE E fuldkommen massiv Bjergart, der bygger en sammenhængende sætter fremdeles udover den press are løgene store E Ø Arne og naar her frem helt til Styrtningerne mod Ishavet. | Singelfjeld, Tyvtinderne og Vægtinderne ligge her i dette — Bælte. Bjergarten er her tildels grovkornig, seram en storkornig Hypersthen og hvidlig Feltspath (Labrador), ofte og gaar paa sine Steder over til en fuldkommen, Diabas. petrografisk Henseende adskiller Bjergarten sig saaledes " sentlig fra Lyngenfeltets Gabbro (se mine Dear 319 Profilet over Lyngen i Vid. Selsk. Forh. i 1867, samt mine Geologiske Undersøgelser i Tromsø Omegn i det Kgl. Norske Vid. Selskabs Skrifter, 5 B. 2 Hefte. 1868). Bjergarten bør vel paa Grund af dens saa forherskende Bestanddel Hyper- sthen rettest benævnes som Hyperit. Mellem denne Hyperit og de under Afdeling 3 a. om- handlede amfibolitiske Masser er der ikke at paavise nogen skarp Grændse. EtSpørgsmaal var det maaske, om ikke flere ` af de under 3 a. indesluttede Partier med vel saa megen Foie burde indordnes her, — et Spørgsmaal, som dog indtil Videre vel rettest bør henstaa uafgjort. — Paa Nordsiden af Kaagen, "… hvor Hyperiten især er mest grovkornig udviklet — i Istinder- | indunder Hyperiten, og denne synes saaledes at udfylde en nes vilde Fjeldgruppe, der omcirkler den af Keilhau nævnte ` kraterlignende Indsænkning — ere Leiningsforholdene ret mær- kelige. Som Profilet viser falder Lagene af Glimmerskiferen med dens Indleininger af Kalksten (Gruppen 2 a.) saavel paa Vest som paa Østsiden af Øen ind mod Sammes Lengdeaxe . udhulet Rende eller Indsænkning i Gruppen 2 a. Profilet er egentlig trukket over Vens Sydende, men Forholdene paa Øens Nordende ere overensstemmende dermed og navnlig her klart fremtrædende. Paa Arnøen er Forholdet derimod tildels . noget anderledes. Her synes Hyperiten at optræde som et æ Leie af uhyre Mægtighed mellem Skifergruppens Lag. Et granitisk Parti, der optræder ved Reisen-Fos paa begge Sider af Dalføret, brydende frem mellem lodret staaende Lag af Gruppen 2 a. og igjen overleiet af Afdeling 4 a. uden — efter hvad der er iagttaget, — nogetsteds at gjennembryde Samme. Denne Granit er saaledes rimeligvis ældre end Gaisa- Systemet. Bjergarten er forfulgt 4 Mil ovenfor Fos. Dens Grændse indover mod Sydost er ikke naaet. Der er dog ` ` Grand til at forudsætte, at den ikke naar saa m som til Reisen.Vand. Denne Granit adskiller sig i petrografisk Henseende fra LI den Granit, der optræder i saa mægtige Masser i de store pe i 320 Øgrupper ligefra Vestsiden af Arnøen, — hvor den efter de 1 i Aar anstillede Undersøgelser først træder frem — helt til Lofotens yderste Punkt. Reisens Granit er fattigere paa Glim- mer, Feltspathen er hyppig i hoi Grad labradoriserende, lige- som en stærkt fremtrædende Tvillingstribning oftere kommer tilsyne. Feltspathen er her rimeligvis en labradoriserende . Oligoklas, mens den i Kyststrækningens Granit dannes af Or- å thoklas. Paa sine Steder optræder Hornblende rigelig i Bjerg- … arten, den er da væsentlig dannet af Hornblende og Feltspath, — gaar altsaa her over til en Syenit. Bjergarten viser heller ? ikke noget Tegn til deni Kyststrækningens Granit saa hyppige å og saa eiendommelig fremtrædende Parallelstructur. Alene paa et Punkt paa østre Side af Reisen-Fos er der iagttaget en Rad af graasorte Baand indenfor Granitens Omraade, — Baand dannede af sort Hornblende som den overveiende Be- standdel i Forbindelse med smaa hvide Feltspathkorn. d d EE PE PPT TTE LE Nogle Bemærkninger om Tordenveirenes Dannelse. Af H. Mohn. | (Foredraget i Mødet den 11 December.) Wiener-Meteorologen Carl Fritsch har nylig (i Zeitschrift der isterreiehisehen Gesellschaft für Meteorologie) paavist en meget æssig daglig Periode for Sommertordenveirenes Hyppighed Salzburg. Medens Tordenveirene ere sjældne om Natten, er Hyppighed størst om Dagen og har sit Maximum omkring 4 om Eftermiddagen. Fra Maanederne Juni, Juli, August og September 1867 fore- er omtrent 250 lagttagelser over enkelte Tordenveir i Norge. )rdner man disse efter de Klokkeslet, da de bleve observerede, id Hensyn tillagttagelsesstedet, saa viser der sig en temmelig 'egelmæssig” daglig Periode i Tordenveirenes Hyppighed. Sjeldnest Tordenveir ene Kl. 2 om Morgenen. Fra dette Klokkeslet af er deres Hyppighed til Kl. 5 à 6, derfra til Kl. 9 er den omtrent Uorandret, men fra Kl. 9 af tiltager den raskt indtil Kl. 8 om erniddogen. Nu begynder Hyppigheden at aftage, fra KI. 3 6 langsommere, men derpaa hurtigere, indtil den ved Midnat er meget liden. Skydækkets daglige Periode i Christiania (se Videnskabssel- bets Forhandlinger for 1864 Pag. 29) frembyder for Maanederne Juni, Juli, August og September et Minimum Kl. 9—10 Formiddag, "t Maximum Kl. 2 til 3 Eftermiddag, et Minimum Kl. 11 Aften et mindre Maximum Kl. 7 Morgen. Den daglige Periode i Luftens Temperatur frembyder i de 4 nævnte Maaneder et Minimum om Morgenen Kl. 3—4 og et Maximum, der i Christiania falder Kl. 3, i Bergen Kl. 1 om Eftermiddagen. Vanddampenes Mængde i Atmosfæren, maalt ved deres Tryk, en daglig Periode, der i Bergen udviser — for de 4 nævnte aneders Vedkommende — et Maximum Kl. 3 om Eftermid- I Christiania derimod er den størst om Aftenen. k. Forh. 1868. 21 |. Paa samtlige Kyststationer lige til Vardø er Vanddam- — um Mængde større Kl. 2 Eftermiddag end Kl. 8 Morgen € 8. + 322 Barometrets daglige Periode viser i de 4 nævnte Maaneder ` saavel i Christiania som i Bergen et Minimum Kl. 5 om Eftermid- $ dagen. Trækker man Vanddampenes Tryk fra det af Barometret i angivne Lufttryk, saa viser den tørre Lufts Tryk i Bergen sig at ` have en daglig Periode med et Maximum Kl. 4 Morgen og et Mi. - nimum Kl. 3 om Eftermiddagen i Maanederne Juni til September. Den følgende Tabel indeholder en Oversigt over de ovenfor nævnte Fænomeners daglige Periode, saaledes som de fremgaa af | Iagttagelser og Beregning. De for Bergen anførte Tal bero paa | Observationer for et enkelt Aar — 1867 — udførte hver anden Time i Døgnet paa Bergenhus Fæstnings Hovedvagt. | Tab. I. Daglig Periode. Juni — Juli — August — September. Obser- Afvigelse fra Dagsmediet (+ over, — under). — oer? Geet Luftens Tem- |vanddam- a tee Lufts Pe To Pr C. penesTryk e e xd m. m. ri- i No ge Stiania RA Bergen Bergen |stiania "S Midnat | 1 |5.4 |-2.8 |.1.5 | -0.4 0.2 | 0.1 T D DA 32116 | -0.4 0.2 | 0:1 2 074 155:.3.5 10:71 05 0.2 10.1 3 3. 15.6 /-3.9 -1.8-| -06 | 02 |0.1 4 U "150 1391-18 | 0.6 0.2 | 00 5 8 P5939 VANN OG 0.3 00 6 9 1581-20 1.3 ].-0.4 0.3 |-00 7 4 1680-19 1-07.) 03104 -011 8 4-758 20791011 0.1 0 4 |-0.1 9 4 |568| 0.3 | 0.6 0.1 04 0.1 10 5 511 18 1.18 0.2 0.4 [01 AH D$ 1585122|14 |-04 107 00 Middag 19 59130120 0.5 0.1100 11265936. 121" - 06. 105 00 2 127 159640 |21 0.6 -03 | 0.0 3 |28* | 60*| 4.1* 1.9 06* -0.4 |-0.1 4 123 |592,3.9 | 1.6 0.6. |-0.5 |-0.1 $ LA 158134142 05 ]|-0.6«|-0.1* o 24 5171/26/08 03 -06 01 à 7 41r 18.64.6103 01 Ob |-0.1 8 | 7 |55|05|03| 00.10.38 |0.0 9 4.154 07 07-01 01 VI 10 5 [5.38.1.6 |-11 | 0.2 0.0 | 0.1 11 5 154 123 4£31.03-!09417 04 323 Tab. IL Variation af Vanddampenes Tryk. Juni — Juli — August — September. Kt 8m; KI Se. JKL 8a Christiania- — 0.0 — 0.2 + 0.2* Sandesund — 0.2 +02*. +01 Mandal —0.2 +0.2* 0.0 Skudesnes +00 --01* —01 Bergen — 0.1 + 0.6* 0.0 Aalesund — 0.2 +01* +01 Christiansund — 0.3 +02* +0,1 Dovre 0.0 + 0.1* —00 Ytterøen —0:1 4-025 —04 Bodø — 0.2 +04 02 Tromsø — 0.1 +02* ..— 023 Vardø +0.1 + 01* —02 Dei Tab. II opførte Tal bero paa 2 Aars Observationer for de sydlige Norges Vedkommende, paa 1 Aars Observationer for det nordliges. Det er almindelig antaget, at de daglige Pride af Luftens Temperatur, Vanddampenes Mængde, Lufttrykket og Skyernes ængde dels ere Aarsag til dels Følge af en opadstigende Luftstrøm, der er stærkest om Eftermiddagen nogle Timer efter Middag, og om forsvinder om Natten, idet den giver Plads for den modsatte Bevægelse af Luften. I disse Bevægelser deltage Vanddampene, - ler udvikle sig i desto større Mængde, jo høiere Luftens Tempe- Tatar er, forudsat, at der er et tilstrækkeligt Væld af Vand til at underholde en til Temperaturens Størrelse svarende Fordunstning, saaledes som Tilfældet er overalt ved Kysterne. I Christiania ‘Junes, ligesom Tilfældet er paa continentalt beliggende Steder, Fordunstningen ikke at kunne følge Temperaturen, naar den bliver meget høi, og først om Aftenen ophobe Vanddampene sig i Luften (Horst Mængde. Idet Luften med sine Vanddampe stiger tilveirs, mmer den under et stedse mindre og mindre Tryk. Den deraf ide Udvidelse medfører en Formindskelse af dens Temperatur, å s vaar Dugpunktet er naaet, har til Følge, at Pour Å SEN gum 324 begynde at udskilles til Skyer. Disses ved Overgangen til fly- dende Form friblivende latente Varme forsinker vistnok Skydan- nelsen, men øger den opadstigende Luftstrøms Kraft. Da den daglige Periode af Tordenveirenes Hyppighed er over- ensstemmende med Temperaturens, Vanddampenes, Lufttrykkets og Skymængdens, saa bliver det sandsynligt at antage, at der imellem Tordenveirenes Dannelse og den opadstigende Luftstrøm existerer en nøie Forbindelse. Tordenveirenes Hyppighed har en aarlig Periode, som findes nærmere beskrevet i min i Videnskabsselskabets Forhandlinger for 1867 meddelte Beretning om Tordenveir i Norge i Sommeren 1867. Minimum indtræffer om Vinteren, Maximum om Sommeren, i Chr, ` stiania ifølge 30 Aars Iagttagelser i Juli, i Skudesnes ifølge 7 Aan ` lagttagelser i September. Temperaturens aarlige Periode er fremstillet for det sydlige Norges Vedkommende i den af mig i Videnskabsselskabet den adie April 1868 meddelte Afhandling. Den ledsages af en ganske tilsvarende aarlig Periode i Vand- dampenes Mængde, som kan sees af følgende Tabel, i hvilken de for Sandøsund, Mandal, Skudesnes og Aalesund opførte Tal bero paa 4 Aars, de for Christiania, Bergen og Dovre paa 2 Aars 08 ` de for de øvrige Steder paa 1 Aars Observationer. Tab. II. Vanddampenes Tryk. Millimeter. Jan. Febr. Marts Apr. Mai Juni Juli Aug. Sept. Oct. ke OG. E Christiania 24 33 34 40 48 70 88103 71 59 36 28 — Sandøsund 29 35 39 47 61 9.1 10.7 111 85 69 LT ADA Mandal 35 44 43 50 64 8.7 10.0 10.6 85 6.8 51 45 Skudesnes 42 48 46 51 67 85 90 102 8.4 70 51 18 à Bergen 35 46 41 46 60 79 90106 80 61 54 d : Aalesund ^ 40 43 39 48 59 78 88 92 75 63 49 46 Christiansund 39 43 40 47 60 78 86 92 74 59 51 H Yiteroen ` 35 36 37 44 63 74 83 100 6.4 51 47 29 — Bodo 41 27 84 40 57 oi 85 99 57 50 4228 : Skid 27 26 33 38 54 67 75 81 59 1728 29 — 325 5 eV Jan. Febr. Marts Apr. Mai Juni Juli Aug. Sept. Oct. Nov. Dec. - Vardø 22-26 39 90 38 50 73 81 57. 47:25 22 - Dovre 17 29 28 35 43 55 63 80 53 40 29 22 Man ser, at Vanddampenes Mængde er størst i August Maaned ved samtlige Stationer. — I de fire Maaneder Juni, Juli, August og September er Mid- _deltemperaturen, Vanddampenes Middeltryk og Regnmængden paa forskjellige Steder i Norge, som følgende Tabel: viser. For det nordlige Norges Vedkommende ere Tallene beroende kun paa : A Aars Observationer, forøvrigt bero de for Temperaturen paa | 7 Aars Observationer, reducerede til 31 Aars Normalværdier ved ` Sammenligning med Christiania, for Vanddampenes Tryk som i : foregaaende Tabel og for Regnmængden paa 7 Aars Observatio- pe^ for Dovre 3 Aars. m Tab. IV. p Luftens Temperatur. Vanddampenes Tryk. Regnhoide. E C. Millimeter. Millimeter. > *QOhristiania — 145 8.3 270 = Sandøsund 148 9.8 240 + Mandal 13.5 94 373 + Skudesnes 128 9.0 393 jas d Bergen 13.5 89 651 Aalesund 12.1 8.3 364 Christiansund 12.0 ^; 88g > 900 Ytterøen 187: 180 204 Bodo 9.7 7.8 383 Tromsø 8.2 71 230 Vardø 7.2 6.8 284 - Dovre 90 6.3 112 Som man ser, følger den geografiske Fordeling af Vanddi Mængde temmelig nøie Fordelingen af Luftens Temperatur. Ulmerke sig ved en til Temperaturen svarende relativ stor Mængd åå anddampe. Ved disse Steder er Vanddampenes Mængde me- ' nær proportional med Temperaturen. - Dernæst t komme de S første Række staa de Steder, der ligge lige ved Havet, som ` å 326 Steder, som ligge noget mere tilbagetrukket fra den ydre Kyst- | linie, nemlig Christiania, Bergen og Ytterøen, hvor Vanddampe- | nes Mængde i Forhold til Temperaturen er noget ringere end ved : de første Steder. Det samme gjælder om Dovre. Bergen og Yt- i terøen slutte sig dog nærmere til de første Steders Række, medens | Christiania og Dovre, der begge ligge mere inde i Landet, vise — en i Forhold til deres Temperatur ringere Mængde af Vanddamp. 1 Temperaturen er hoiest og Vanddampenes Mængde størst i d ` Bandesund, begge aftage, jo længere nordover man kommer, dog 3 saaledes, at Vestkysten, især søndenfor Bergen, har en i Sam. Å menligning med Østlandet lav Temperatur. Isothermen for 18 — Grader gaar lidt søndenfor Ytterøen i Throndhjemsfjorden mod ` si EG indtil noget nordenfor Bergen, beggen hvilket es: den i der gaa fra SV mod NO med temmelig lige per over ` e nordlige Norge. De blive mere vest-østlige over Finmarken end ` længere sydpaa. a E Ligesom Temperaturens og Vanddampenes aarlige Periode har den samme Gang som Tordenveirenes Hyppighed, saaledes fremtræder den samme Overensstemmelse mellem disse tre Fæ- Å nomener i den geografiske Fordeling i det store taget. Medens Tordenveirene om Sommeren ere temmelig hyppige i det spa S Norge, ere de i Finmarken yderst sjældne. ; Her maa dog gjøres følgende Bemærkning. synes Tordenveirene at være meget hyppigere end paa Finmarkens må Kyster. Dette Strøg udmærker sig imidlertid ved et Klima, der maa kaldes Fastlandsklima i Modsætning til Kysternes Havklima. Temperaturen opnaar der om Sommeren en stor Heide og DÉI 2 kunne give Anledning til stærke opadstigende Luftstrømme, SM ` fyldes med Vanddampe ved den fra det nærliggende Hav bl Søbris. Vi skulle imidlertid ikke gaa nøiere ind paa disse Wes: d ninger, forend de virkelige Forhold kunne blive re a gelser fra disse Egne. Tordenveirenes Hyppighed er størst i det skvatoriale £ si I e "y 327 boat, hvor begge Passater modes og stige opad, førende med e store Mængder af Vanddampe, der i Høiden fortættes til | Skylag, som nedsende Strømme af Regn. I disse Strøg er Tem- _pératuren og Vanddampenes Mængde paa sit Høieste, den op- stigende Luftstrøms Tilstedeværelse en af enhver Meteorolog anerkjendt Kjendsgjerning, og Tordenveirenes stadige Sæde. Af andre Exempler, hvor lignende Forhold ere tilstede, skulle kun nævnes Monsunernes Skiftning, navnlig om Høsten, samt de tro- piske Orkaner, hvori man efter alt, hvad derom foreligger, maa : antage Tilstedeværelsen af kraftige varme og dampfyldte opsti- gende Luftstrømme, og hvor Tordenveirene udfolde sig i al sin Voldsomhed. Det kunde være et Spørgsmaal, hvorvidt Sommervarmen i Norge kunde give Anledning til opstigende Luftstrømme af den Styrke, som synes at udkreves til Dannelsen af Tordenveir. E Strømme vilde være stærkest i det indre af Landet, hvor å A pe EE E : 3 i À i 7 den stærkeste Ophedning foregaar, men her er igjen Vanddam- penes Mængde mindre, og vi finde Tordenveirenes Hyppighed min- l dre inde i Landet end paa Kysterne. Kyststrækningen søndenfor | Bergen, omkring Skudesnes, har en i Forhold til de paa begge Sider liggende Kyststrøg en lavere Temperatur, men synes at Were det Strøg af Norge, hvor Tordenveirene hyppigst optræde, ) ialfald i 1 Sommermaanederne. . . Studiet af Tordenveirene i Norgé i Sommeren 1867 har vist, | Mide fleste Tordenveir optræde, naar en af de store atmosfæriske dvirvler passerer over eller i Nærheden af Norge. De fleste Tor- denveir kom med sydlige Vinde, optraadte altsaa paa Hvirvlernes Forside, De fleste vandrede henover større eller mindre Stræk- ninger af Landet, hovedsagelig- i Retningen fra Syd eller Sydvest mod Nord eller Nordost, i samme Retning, som Tordenskyerne Viste sig at drive. DT enhver Hvirvel har Vindens Retning i Horizontalplanet to Componenter, den storste lodret paa Linien til det barometriske bimums Sted eller Hvirvelcentret, den mindre parallel med me Linie i Retning mod Centret. Resultatet af denne sidste T Å 328 Component vilde være en Ophobning af Luft omkring Hvirvelcentrét, | men Erfaring viser, at en saadan Ophobning eller tilsvarende Luft- fortætning ikke finder Sted i Almindelighed, hvorimod stundom en yderligere Luftfortynding kan finde Sted. Man maa derfor an- . tage en tredie Component i Luftens Bevægelse i Hvirvelen, nemlig — parallel med Hvirvelens Axe og opad. Hvirvelbevægelsen giver : saaledes Anledning til opstigende Luftstromme. Paa Hvirvelens øst- — lige og sydostlige Side er Vindens Retning fra Sydost, Syd og ` Sydvest. Disse Vinde komme fra Egne, hvorfra de eim — som de thermiske og atmiske Vindroser vise — høiere Tempe- — ratur og større Mængder af Vanddampe. I Hvirvelen jages de opad, Vanddampene udskilles, Luften fortyndes, det barometriske | Minimum drages henimod det Sted, hvor Nedbøren, Luftfortyn- - dingen er stærkest, og kommer saaledes til at bevæge sig mod. Øst. Heri se vi den væsentligste Aarsag til Hvirvlernes Bevægelse ` : fra Vest mod Øst. Paa Hvirvlernes vestre Side, som altsaa bliver ` deres Bagside, optræde de nordlige Vinde, der medbringe lav Tem- : peratur og faa Vanddampe; her kunne steerke opstigende -— stromme ikke komme istand. D I de stærke, varme og dampfyldte opstigende ME | paa Hvirvlernes Forside se vi en Anledning til Tordenveirenes — Dannelse, der fuldkommen harmonerer med disses Optræden å | - Forhold til Hvirvelcentrerne, deres Bevægelses Retning 08 dede | ledsagende Nedbør. er: Naar Hvirvlerne, kommende fra Vesten, med sin osii y støde mod Norges Kyst, møde Vindene forskjellige Hindringer ` | Paa Østlandet træffe de en lav Kyst og tvinges af Landes - Skraaning successivt opad. Paa Vestkysten derimod, hvor Landet ` reiser sig brat op af Havet, tvinges Vindene raskt opad, 08 wë forøges den opstigende Luftstrøms Kraft. | Pad Vestkysten finde vi ogsaa Tordenveirenes Hyppighed a enhver Tid af Aaret størst, medens den i det Indre af L | træder stærkt tilbage og om Vinteren saagodtsom aldeles Weer? Vintertordenveirene ere, i Sammenligning med Sommertorde | veirene, sjældne paa Vestkysten. De opstaa under meget stæ 329 irvler, i hvilke Vindstyrken gjerne gaar op til en Storm. Kystens * Høideforhold synes her at spille en vigtig Rolle, idet - bidrage til at øge den allerede ved Vindens stormende Bevæ- gelse stærke opstigende ,Luftstrøm. — Forsøg og Theori have vist, at Temperaturen under Regnveir aftager raskere opad end under almindelige Forhold. I endnu høiere Grad finder dette Sted under Hagelveir. Dette stemmer med det Resultat, hvortil Studiet af Tordenveirene i 1867 have ledet, nemlig at de Tordenveir, hvori der er faldt Hagel, ere de laveste. I disse er der saaledes en usædvanlig stor Nærhed mellem "de varme Luftlag ved Jordens Overflade og det stærkt afkjølede Luftlag, hvori Hagelkornene dannes. = Eftersom en Hvirvel skrider fremad, underholdes den af ny luft, der strømmer omkring og imod Centret samt opad. De op- "stigende Luftstrømmes Karakter kan saaledes variere betydeligt . under Hvirvelens Fremgang, eftersom de skrive sig fra fugtigere ` eller tørrere Egne. Heri se vi et Moment til Forklaringen af det ` samme Tordenveirs vexlende Styrke til forskjellige Tider og Steder. . Denne Vexel kan vistnok gaa lige til Tordenveirets Ophor og se- here Begyndelse paanyt; det vil da se ud, som om Tordenveiret pee gjort et Sprang i sin fremadskridende Bevægelse. - Til Slutning skal jeg minde om de elektriske Fænomener, der E Vulkanernes Udbrud. Her er en opstigende Dampstrøm af stor Hastighed, stærk Contrast mellem Temperaturen nede ved Krateret og oppe i Luften og stærke Tordenveir i de over Vul- kanen svævende Skyer. Som Resultat af denne Undersøgelse fremgaar saaledes en Stærk Sandsynlighed for, at Tordenveirene betinges af kraftige, og dampfyldte opstigende Luftstrømme. Det synes nær at tage, at Skyernes Elektricitet med Dampene føres op fra Jordens flade. Ved hvilken Proces Elektriciteterne her gegen | m har man imidlertid endnu ikke nogen Vished. meg ge E e EL AO A E, A O LE Uaar og Hungersnod i Norge 1740—1743. Af L. L. Daae. (Foredraget i Mødet den 14 Januar.) Under Omstændigheder, som nærværende, da Klager over Hungersnød og Mangel idelig gjenlyde fra de nordligste Dele af Norge og Sverige saavelsom ogsaa fra Nabolandet Finland, og selv her i de sydligere Egne Dyrtid og Fortrykthed uimodsigelig finder Sted, er det af Interesse at fornye Erindringen om lignende 1 Tilstande i Fortiden. Saadanne Tilbageblik kunne maaske endog være ligefrem nyttige af den Grund, at mange først da ret lære at paaskjønne de store Fremskridt, Landet har gjort i de sidste — Slægtled, naar de gjøres opmærksomme paa, hvor meget større den Modstandskraft er bleven, hvormed vi nu efter Ophævelsen af urimelige Lovbestemmelser samt ved Jordbrugets større Udvik- ling, Samfærselsmidlernes Forbedring samt Fattigpleiens 08 Le ` gevæsenets bedre Ordning kunne møde Misvæxtaar og smitsomme ` Sygdomme. da 1 Alle have hørt Tale om 1812; i enkelte Dele af Landet, f. Ex. ` i Gudbrandsdalen, lever nok ogsaa Erindringen om 1773, da Elen- T digheden var endnu langt større end i det førstnævnte Aar, idet der i det ene Aar døde henved sytten Tusinde flere i Norge, end ` der fødtes, og mangfoldige Mennesker bevislig døde Hungersdø- den. De Færreste vide derimod nogen synderlig Besked om, E | næsten hele Nordeuropa i Begyndelsen af forrige Aarhundredes femte Tiaar herjedes ved flere gjentagne Uaar, der her i Landet fremkaldte en overordentlig Nød. Aleneide to Aar 1741 08 .. oversteg Dødsfaldenes Antal Fødslernes med den store Forskjel af 31,436, og det paa en Tid, da Rigets samlede Befolkning høist kan anslaaes til 700,000. i Det er om disse sidste Trængselsaar, at vi her ville fortælle. e Vore Kilder have for en Del været trykte Skrifter (som f. E. 331 nonis „Bidrag till Nordens Sjukdomshistoria, tredje delen, Hel. gfors 1853,“ Pontoppidans Norges naturlige Historie samt stun- dom en og anden Bygdebeskrivelse), men fornemmelig dog utrykte Papirer, hentede fra Rigsarkivet og andensteds. Sommeren 1739 havde været kold, og allerede delte Aars E Host var derfor ringere end sædvanlig. Derpaa fulgte mellem 1739 og 1740 en overordentlig streng Vinter. Man kunde kjøre i Over Øresund, ja, som det heder, endog mellem Kjøbenhavn og E Danzig; i England tilfrøs Themsen, i Holland Zuydersøen, i Tydsk- - land Rhinfloden, selv i Spanien og Portugal naaede Sneen flere 3 "Fods Heide; paa Middelhavet rasede de heftigste Storme. Vistnok " fk man en mild Vaar, men den ledsagedes af heftige Oversvøm- — melser, og Sommeren blev atter kold, saa at Høsten paany mis- ` lykkedes. Allerede i 1740 finder man derfor, at de Dødes Antal og det endog i nogle af vore frugtbareste Bygdelag oversteg de Fødtes. I Nes paa Romerike fødtes saaledes 118, men døde 144, i Lier ved Drammen henholdsvis 84 og 108. - Ide to følgende Aar 1741 og 1742 vare de klimatiske For- hold, forsaavidt der haves Besked herom, omtrent af samme Be- _ Skaffenhed, som de havde været i 1740. Pontoppidan,t som skrev kun ti Aar senere, skildrer efter Beretninger, der altsaa have fuldt "Krav paa Troværdighed, Aarene 1740 og 1741 for Norges Ved- - kommende saaledes: ,Det var ligesom Solens Glands, Varme og | vederkvægende Kraft havde tabt noget mærkeligt, og at Jordens Afgrøde stod og kvinede, uden at komme ret afsted. Sko- Ven vilde i de Uaaringer ikke renne, det er skyde sig, og fik knapt sin sædvanlige Grønhed, men lidet eller intet Skud paa Enden af Grenene. Paa Agrene vanlykkedes det Meste af Sæden, fik ingen ret Kjærne og satte Landmanden i stor Tvivlraadighed, Maar han næste Aar atter skulde saa paa Haab.“ I Udlandet stod det idetmindste paa mange Steder ikke stort bedre til, og det ei alene i Europa, men endog i Nordamerika. Overalt hørte Syg- dom 0g usædvanlig Dødelighed til Dagens Orden, ikke ege "Norges naturlige Historie 1, 156. 1 3 : å : i E å 5 332 SC paa begge Sider af den botniske Bugt. I Finland blev Elendig- heden saa meget større, som dette Land just fra hint Aar blev Skuepladsen for den ulykkelige Krig mod Rusland, som det sven- ske Hatteparti, ophidset af Frankrige, i 1741 begyndte uden fil- strækkelige Forberedelser og uden duelige Hærførere. Soldater- nes Gjenvordigheder ere neppe til at beskrive. m Aaret 1742 blev dog det værste. Fra Stiftamtmanden i Akers- hus, Generalmajor Otto Fredrik v. Rappe, haves en Indberetning, hvoraf man ser, at, ihvorvel man først sent kunde komme til at saa, havde dog Aaret en Tid lang været meget lovende; ,baade å jeg selv,” siger han, ,og alle Reisende have iaar seet Guds Vel. 5 signelse staa paa Marken i saa stor Overflodighed, at faa kan — mindes den større.“ Men allerede i Sommerens Lob begyndte | . Orme af usædvanligt Udseende at fortære Sæden. ,1742udiSom- — meren, da Luften begyndte at blive hed, (fortælles der ien Pjece - fra 1750),* nedfaldt af Luften en stor Del Orme paa Bygden om- — kring Kristiania i Norge, blandt hvilke de fleste vare sorte, andre stribede, de fleste indsvøbte i en tynd Hinde, som Silkeorme, ` hvilke bleve siden til Sommerfugle; af disse usædvanlige 0g ska — delige Orme: blev Sæden med Græs og Urter i en Hast saaledes. opædt, at mange Mennesker og Kvæg derover maatte lide stor Mangel paa Føde, ja mange døde af Hunger. Efterat Grøden + saaledes var fortæret, krøb endel af disse Orme ned i Jorden, f men Aadslerne af dem, som bleve tilbage, foraarsagede en over» — maade vederstyggelig Stank.“ I August Maaned indtraadte der- paa, fortæller Rappe i sin ovennævnte Indberetning, Nattefrost, b først i Fjeldbygderne, dernæst ogsaa i de lavere liggende Egne, 0g mod Slutningen af September maatte Høsten ei alene i Akers- å hus Stift, men i hele Riget erklæres for mislykket. For en . Mængde Husmænd og smaa Jordbrugere var der endog slet me Tale om nogensomhelst Indhøstning, då de stakkels on ! Jacob Borreb ye: En liden Tidsfordriv eller Raritetskammer. Kjøbenha : 1750, S. 38. Pontoppidan, (Norges nat. Hist. 1, 48) omtaler ogsaa disse rå men som en almindelig, ikke til Kristianiaegnen indskrænket, Landeplsge nævnes ogsaa i Reskript af 6te Juli 1742. 333 intet Korn havde haft til Udsæd. „Mange hundrede Mennesker " fra Oplandene, siger Stiftamtmanden, har jeg i dette Aar med — Hjertesorg seet her i Bygden, som have søgt Arbeide, men man har Intet haft for dem at bestille, thi ere de gaaede hjem, og endel underveis kreperede.“ I en anden Indberetning — fra øvre Romerikes Provsti — omtales, at tre Mennesker vare fundne paa — Marken, døde af Hunger, og Stiftamtmanden oplyser, at „grove ` Tyverier og Roverier* i disse ulykkelige Aar vare hyppigere end . ellers. | — Det meste af hvad vi vide om Ulykkerne i hine Trængsels- - tider, angaar fremdeles Akershus Stift, og det kan ansees for sik- kert, at dette haardest hjemsøgtes af disse Uaar. Hertil bidrog naturligvis først og fremst Oplandenes Afstand fra Havet og Udel- Agtighed i de Fordele, som Kystdistrikter kunne hente af sin Be- Jiggenhed ved Søen. Men endnu en anden Aarsag har ganske ` get betydelig forværret Tilstanden i det søndenfjeldske Norge, og dette var den for Nutidens Betragtning saa oprørende Forord- ning af 16de September 1735, hvorved det var forbudt at indføre "Korn til Akershus og Kristianssands Stifter fra andre Lande end fra Danmark, og som udentvivl maa henregnes til den danske 2 Enevoldsregjerings mest uforsvarlige Misbrug af sin Magt. = Heraf kan det forklares, at man, da ordentlige Handelsfor- - bindelser ved en unaturlig Lov vare hemmede, endog i Egne 80m Thoten og Hadeland maatte anse det for et stort Held, om Dan kunde overkomme Mask. ,Furubark, Rødder af Jorden, ja - Blade af Træerne, saasom Asp op Siljetræ,* siger Fogden eller . Borenskriveren i de sidstnævnte Bygder, Nils Wisleff,! terredes . 9g maledes til Mel. Heraf bagtes Brød, der stegtes paa flade ` Jerntakker. Havde en Enkelt en Setting Rug- eller Bygmel at blande i dette sørgelige Brød, var det en stor Herlighed, thi, Skjønt dansk Korn og det i temmelig stor Mængde var at faa i Kjøbstæderne, „var Prisen saare heit opstegen, og Bønderne havde EA AR LT ELO rer Å P Hans interessante Beskrivelse over Hadeland og Thoten findes i Bandit å . den Kallske Samling paa det store kgl. Bibl. i NEE i EE ikke Penge at kjøbe for, ei heller Krefter til at bere det. frem i Es 824 saa lange Veie paa deres Ryg.* Og derfor, vedbliver Wisløff, „tog Sult og Sygdom saamegen Overhaand, særlig blandt fattige Folk, som ingen Raad eller Middel havde, hvilken Svaghed havde den Beskaffenhed med sig, at naar et friskt Menneske kom ind til disse Syge for at se til dem, og de kom igjen til sit Hus, bleve - de befængte med samme Svaghed og det med Hovedpine og Svim- len, med Kulde og Hede, at de maatte tilsengs. Saaledes gras- serede denne Svaghed fra Gaard til Gaard og udpinte Folkets Kræfter, saa at Mange, baade Gamle og Unge, i denne Svaghed døde.* I Nes paa Romerike udgjorde Antallet af Fødte og Døde i 1741 henholdsvis 99 og 195; 1742 endog 31 og 441. I Høland 1741 henholdsvis 96 og 103, i 1742 henholdsvis 47 og 359. Ogsaa i Gudbrandsdalen, hvorhen Tilførselen dengang maatte ske paa Hesteryggen fra Romsdalen, og i Buskeruds Amt! vide vi efter statistiske Data, at Dødeligheden var overordentlig. Endog ved — Kysten af Kristianiafjorden var den voldsom, om end i noget mindre Grad; Follo Sorenskriveri talte i 1742 159 Fødte og 504 Døde. I de nordligere Havdistrikter var derimod Tilstanden — menlignelsesvis noget bedre, thi der var, som antydet, Sønæringen Rr a UE EEE No større og derhos Kornhandelen fri. I Søndmøre Fogderi fødtes | og døde i 1741 henholdsvis 380 og 430, i 1742 henholdsvis 504 a og 541; mærkelig nok tiltoge det næste Aar ogsaa Fødslerne. ` Dog kunde ogsaa i Søegnene Nøden være meget betydelig.” Den smitsomme Sygdom, der opstod af Hungersnøden, og E som bortrev saa mange Ofre, skildres i de forskjellige Egne af s Landet omtrent ens. Det var, som det heder i en Indberetning A ; fra Ekersund, ,Blodsot, Flekfeber og en Hovedsot, der henrykker. 1 Sandserne, opsvulmer Legemet og langsomt udpiner det.“ Om- trent med samme Ord skildres Sygdommen i Nes paa Romerike, og dette stemmer ogsaa overens med den ovenanførte Skildring fra Thoten og Hadeland. Lægehjælp var dengang aldeles ikke a! tale om uden i ganske enkelte Byer; for Kristianssands Stifts eng Om Tilstanden paa Ringerike se Wiels Beskr. (Top. Journ. 31, 157--158). e * Se f. Ex. de ret interessante Oplysninger om denne Sag i Ekersundsposten SOM 1865, No. 42—43. 335 kommende gave disse Sygdomsaar Anledning til, at en Fysikus "udnævntes med det hele Stift som Embedsdistrikt. Af Dr. Ilmo- mis Sjukdomshistoria ser man, at ogsaa andensteds i Norden, i - Sverige og Finland, ytrede Landfarsotten sig paa samme Maade. I det sidstnævnte Land fortes fremdeles Krig mod Rusland; Sol- _ daterne døde i Hobetal, og de gjenlevende bragte Sygdommen i dens værste Skikkelse over til Sverige selv, hvor den især rasede iUpsala. Island hjemsøgtes af Kopperne. Ikke alene Sæden, men ogsaa Høavlingen slog feil i disse paa hinanden følgende Trængselsaar. Sygdommen rammede der- _ for ogsaa Husdyrene. Det var i Anledning af den danske Kvæg- ` syge, at Ludvig Holberg skrev sin bekjendte Afhandling, det ene- gie Bidrag, hvormed han nogensinde betænkte Videnskabernes ` Selskab. I Norge angaa Klagerne mest Hestene. „Den Bonde, | som i forrige Aaringer har haft og underholdt 5, 6 og flere Heste, _ kan nu ei holde mere end 2 eller 3 i slet Stand; en saadan " Mængde er kreperet og ødelagt formedelst Fattelse af Furage, i som nu nogle Aar efter hinanden har slaaet feil,“ skriver den ; Ovennævnte Stiftamtmand Rappe under 23de Februar 1743. Denne - Erklæring blev afgiven i Anledning af den da stærkt paatænkte 3 Krig, som Kristian den Sjette vilde begynde, idet han først haa- ; bede ved at tage Sveriges Parti i den finske Feide at skaffe sig ; eller sin Son Thronfølgen i dette Rige, og senere, da denne Plan : var mislykket, med Vaaben i Haand vilde hevne sig paa de Sven- ) ske. Til alt Held for begge Parter og til det udpinte Norges store | Lykke blev denne Plan imidlertid opgiven; det kom ikke videre, end til at et halvt Snes tusinde Mand samledes i Smaalenene, en - Begivenhed, der længe omtaltes under Navn af, Tyttebærkrigen.* å Skjønt vi vel ikke vove at paastaa, at Datidens dansk-norske S Statsstyrelse havde hævet sig til det Standpunkt, hvorfra i vore 5 Pure en oplyst Regjering vil anse det som Pligt ved alle de Mid- "tt, der staa til dens Raadighed, at komme sine Undersaatter til Men betydelig videre, end Tilfældet havde været i det sextende 98 syttende Aarhundrede, da det uden Tiens tidt beroede pe Hjælp under Trængsler, som disse, var den dog uimodsigelig kom- ` . 336 Slumpetræf, om Epidemier og Dyrtid i langtbortliggende Egne : nogensinde kom til de Styrendes Kundskab, end sige, at man traf nogen alvorlig Forholdsregel for at raade Bod derpaa. Nu blev - der dog gjort Noget. Først lod man i Løbet af 1742 indsamle en — Kollekt i Danmark til de trængende Nordmænd, medens deri Norge selv, ifolge Reskript af 6te Juli, anordnedes en almindelig å Bededag. Den danske Indsamling indbragte en Sum af omtrent à 14,000 Daler, rigtignok i Forhold til Behovet en ringe Sum. Med ; Hensyn til Fordelingen indhentede Regjeringen Raad hos en Mand, som ved mange Leiligheder sees at have været dens Konsulent i norske Sager, nemlig hos Sjælands berømte Biskop, Thrønderen ` Peder Hersleb, der kjendte sit Fødelands Forhold som Faa. Hers- 4 leb tilraadede, at Akershus. Stift alene maatte faa Halvparten, M ,saasom der er den største Nød; der er og den største Folke- å mængde, og Prestekaldenes Tal er saa stort som i Bergens, Kri- stianssands og det halve Throndhjems Stift tilsammen, men hvert Kald mere folkerigt. I de andre Stifter, som alle have Hjælp af Søen, høres ikke Nöden at blive saa stor.“ 1 Dette Raad blev fulgt ved Reskript af 12te Oktbr. 1742, idet Akershus Stift fik en Halvdel, Throndhjems Stift en Fjerdedel og Bergens 08 Kristians- sands Stifter hver en Ottendedel. Uddelingen, som kun skuld 5 komme de Allerfattigste tilgode, besørgedes af Sognepresten og 4 til 8 af de ,redeligste Bønder* i hvert Prestegjeld. ? Af større Betydning maa det imidlertid have været, at Regj ringen foranstaltede Uddelingen af Korn til Udsalg til Trengent efter en billig Taxt. I Gudbrandsdalen fordeltes allerede i dep første Tid Korn til et Beløb af 10,649 Rålr. 74 Skill., og det při saaes, at ingen af de mere Velstaaende, men kun: de Fattige: Adgang til paa denne Maade at forsyne sig. Ifølge Resol af 11te Marts 1743 opsendtes yderligere 12,000 Tdr. Byg 08 E saa mange Tønder Havre til Fordeling i Akershus Stift, ogå ` | nende Oplysninger haves for flere andre Landsdeles Vedkomme7^- uden at det har været Forfatteren muligt at danue sig. nogen Me- ning om den hele Hjælps Udstrækning. Det kan mærkes, ? man .— * Kancelli-Indleg for 1742 i Rigsarkivet. Go 337 njen og Tromsø Fogderi helst ønskede at faa skotsk Korn, n det i Nordland er tjenligst til Seed,“ og at Stiftamtmand pe erklærer holstensk Korn for det tjenligste til Udsæd søn- ifjelds, bedre end dansk og norsk. Ligeledes kan erindres, at serne paa Korni Søndmøre, naar det skulde kjøbes af Private, Fogden for 1742 opgives saaledes: 1 Tde. Byg 3 Rdlr. 16 Skill., 1 Tde. Havre 15 Mark, 1 Tde. Rug 4 Rdir. 48 Skill., hvilket er- res for overmaade dyrt. Potetesplanten var som bekjendt "dengang endnu ikke overført til Norge, en Omstændighed, hvortil maaske bør tage et ikke saa ringe Hensyn ved vor Bedøm- melse af Landets Hjælpekilder. Skjønt vi ikke nogensteds have seet det udtrykkeligt udtalt, Synes det os dog rimeligt, at just disse Trængselsaar have bidra- get meget til at fremkalde, eller idetmindste dog fremskynde For- taltninger "fra Regjeringens Side her i Landet, som bleve af arigere Betydning, ja som tør regnes mellem vor indre Histories vedbegivenheder. Vi tænke her paa de vigtige Forordninger 2den Decbr. 1741 om Fattigvæsenet. Fra Statens Side havde te Anliggende, som nu maa regnes mellem de allervigtigste, til kun været lidet paaagtet; det var næsten kun i større Byer, åt der fandtes Hospitaler og andre for en stor Del ved privat dgjørenhed oprettede Stiftelser for Syge og Hjælpeløse; paa ndet finde vi vel i det sextende Aarhundrede Spor til, at Bøn- derne gjorde Fordring paa, at en Del af Tienden (,Bondelodden*) lde anvendes til Fattiges Forsørgelse, men senere omtales Ånstalter til Fattigondets Afhjælpelse, end at man sammesteds ved evægtere eller ,Stodderkonger* søgte at hindre pasløse Om- freifere og Betlere fra at trænge ind i fremmede Prestegjeld. Na blev derimod Fattigvæsenet ved de nævnte Forordninger, der Påabøde særskilte Fattigkassers Oprettelse, bragt ien mere regel- messig og ensartet Skik og kom omtrent i den Ordning, hvori — ` et edblev at være indtil i 1845. Samtidig grundedes Kristiania ES | o aus, der længe var at anse som en Mellemting. mellem en T ; Stiftelse og en Strafanstalt. Dog til seen, at gé à ind Xt 3 lsk. Forh. 1868 i 338 paa disse i sig selv saa interessante Forholds Historie er her ikke | i Stedet. A Efter de her omtalte fire paa hinanden følgende Uaar (1739, 1740, 1741, 1742) kom endelig et bedre, paa sine Steder endog - rigt Kornaar i 1743. Tilstanden begyndte nu at bedres. Den | gamle Erfaring, der gjælder alle Tider og alle Steder, nemlig at deslige Ulykker, som ødelæggende Krige, Hungersaar og smitsomn Sygdomme, vistnok kunne bevirke en øieblikkelig, men ikke gen varig Formindskelse af Folkemængden, gjentog sig ogsaa her. Tilvæxten i denne bliver nemlig altid saa meget stærkere, nai . de midlertidige Hindringer ophøre at virke.! Skjønt vi ikke ha mange statistiske Opgaver over ZEgteskabers, Fødslers og Død falds Antal til vor Raadighed fra hin Tid, ere dog de, der for ligge os, talende nok. Den megen Eiendom, som blev ledig ved den overordentlige Dødelighed, gjorde naturligvis Giftermaalene langt hyppigere i den nærmeste Tid. I Nes paa Romerike bleve f. Ex. i Aarene 1743 og 1744 henholdsvis ægteviede 45 og 42 Par, medens man af Kirkebogen ser, at der i almindelige Aar baade før og siden kun viedes det halve Antal; ja endog i 1867, skj " Folkemængden vistnok er meget mere end fordoblet siden d Ca Tid, viedes kun 42 Par. Fødslernes Antal bleve derfor næsten d strax lige saa talrige, som før Epidemien. Ganske de samt Erfaringer frembyde de Talangivelser, som for Liers og Sonn res Vedkommende findes i Essendrops og Strøms Beskrivelser disse Landsdele. 1 Det er derfor ogsaa overmaade meget, der taler for den Anskuelse, S betydelig Grad har overvurderet den sorte Døds Betydning som DÉI: Aarsag i Norges paastaaede Tilbagegang henimod Middelalderens SlutmP ` over Videnskabs-Selskabets - e SAN: E WË et EEE Å SJT EE, ES Te Ne T 3 Den 24 Januar. Philosophisk-historisk Classe. : L. Daae meddeelte Oplysninger, for Størstedelen hentede fra utrykte Kilder, om Uaar og Hungersnød i Norge i 1740—1743. S. 330. C. A. Holmboe foredrog en Afhandling om et nylig til Uni- . versitetets Samling indkommet Myntfund fra Gaarden Brøholt i Røken Prestegjeld, bestaaende af Mynter fra det 10de og Die Aarhundrede. Fundets Nedlægningstid bestemtes til 1060 —1070. S: 194 fgg. Den 7 Februar. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. L Professor Esmark valgtes til Vice-Formand i Stedet for Pro- fessor Sars, der paa Grund af Sygelighed havde vægret sig "for at modtage dette Hverv. Rasch meddeelte et Bidrag til Norges Rovdyr- og Rovfugle- Statistik for Femaaret 1861—65. S. 1 fgg. Den 21 Februar. Almindeligt Møde. G. O. Sars holdt et Foredrag om individuelle Variationer hos . Rerhvalerne, Han søgte at paavise, hvorledes tidligere Forskere heri feilagtigen havde seet Arts-Forskjelligheder, og meente Davnlig, at tre af Gray endog med to forskjellige Slegts-Be- Dærnelser opstillede Rørhvaler, nemlig Benedenia Knoxii, Phy- . Salus Duguidii og Physalus antiquorum, kun repræsenterede forskjellige Alders-Stadier af samme Art, nemlig Balenoptera . Musculus. Hvad den af Malm opstillede Balænoptera Caroline | Angaar, fandt han ikke de af Malm fremhævede'Kjendemerker Algjørende for en ny Art, hvorimod et Par andre i Malms Be- "Skrivelse mindre fremhævede Omstændigheder snarere kunde ` _Yække Formodning om, at man her havde med en ny Art at | ; gjøre. Maaskee er det denne, som vore Fiskere synes at kjende ` inler Navn af Tuehval eller Huushval. S. 31 fgg. P" S = Lam . Professorerne Lochmann og Winge bleve ved Vote . Aubert, senior, foreviste en Guldmedaillon omgiven 342 Under en paafølgende Discussion yttrede Hr. Rasch sig enig 3 : i, at flere af disse „Arter“ i Fremtiden neppe vilde paradere som Î Arter, men som Varieteter eller Aldere. Ilde var det i Sandhed, d naar man snart fik saamange Arter, som Individer. Specielt be- 1 merkede han, at Extremiteterne hos Hvalerne afgive mindre væ- E sentlige Kjendemerker; de ere ligesom udformede med mindre E Omhu og Bestemthed. Hvirvlernes Antal er selv hos Delphi- 3 nerne varierende. Af de af Malm udhævede Særkjender var E det fra Tarmene hentede det, der kunde synes at have den \ største Vegt, men netop dette var ikke tilstrækkeligt oplyst. Hr. Esmark udtalte sig i samme Retning og pegede især paa en Tvetydighed i de af Malm anførte Maalinger, idet man, ikke vidste, om de vare foretagne efter Fjernelse af det inter- vertebrale Fluidum. C. M. Guldberg foredrog fortsatte Studier over Legemernes | Molecular-Theorie, navnlig om Forandringer i Aggregations Form, der oplystes med en graphisk Fremstilling. S. 15188. Hr, Christie yttrede i Anledning af den sidste, at man kunde ønske en Curve til, nemlig til Oplysning om Vandets | Forhold under 0°. C. Boeck foreviste et af ham construeret Apparat til optegnet Temperaturen Døgnet rundt, men forbeholdt sig se at gjore Regnskab for de dermed anstillede Iagttagelser. at faae - optagne som Medlemmer af Selskabet. Den 6 Marts. Philosophisk-historisk Classe. paaloddet Guldkant og forsynet med en Øsken samt met loddede Guldkorn, som er funden i en Gravhøi paa Gaar- å den Vestre Houe i Vanse Præstegjeld paa Listerland , sammen ` UR med forskjellige Bronzefragmenter og nogle Glasperler, der henvise til den ældre Jernalder. Medaillonens Vægt isammen med den vedføiede Kant og Øsken er 544 Kvintin norsk Sølvvægt, omtrent = 18,92 franske Gram. - a mer. Da det i antiquarisk Henseende ansaaes betænkeligt at = fraskille Guldkanten og Øskenen, kan selve Medaillonens Vægt ei nøjagtigt angives. Da imidlertid Kanten med Øsken med 3 Ze fr. Gr., saa vilde Medaillonens Vægt omtrentlig udgjøre hen- å fg er bes % H Sandsynlighed kan ansættes til henved Y, af Vægten eller omtrent ved eller omkring 13 fr. Gr. Da det romersk-byzantinske Pund efter Sabatier, Revue numism. 1863 p.20, var 324 fr. Gr., - 9g Solidus, den almindelige Guldmynt, paa Valentinian den istes Tid (364—375 p. Chr) var i/a Æ = 4,50 fr. Gr. saa Kan selve Medaillonens Vægt ansættes til henved eller omkring en tredobbelt Solidus. Med Hensyn til den mulige Anledning til Medaillonens Fund så 1 Norge henviste han til C. I. Thomsens Opsats: ,Om Guld- . bracteaterne og deres tidligste Brug som Mynt* i ,Annaler for — Norden, og specielt til de om No. 1, 216, 216 b, No. 4 og No. nordisk Oldkyndighed og Historie f. 1855 p. 265—347*, sam- menholdt med , Atlas for nordisk Oldkyndighed — Jernalderen Tab. 1—12“ og navnlig til de i Opsatsen p. 267 og 270 frem- Satte Formodninger om Anledningerne til deres Forekomst i T 5 (Efterligning i Guld af en byzantinsk Keisermynt, funden i E Nedre Thelemarkens Fogderi, nu i Kbhvns Mus. No. 8612) ; éi hosfoiede xylographiske Aftryk viser (i Aftrykket staar feil- å | agtig NVLT for MVLT), neppe nogetsteds ellers er funden, — gjorte Bemerkninger. Da en Medaillon med den Revers, som * » 344 saa syntes den Gisning hos Thomsen mest tiltalende som For- E klaringsgrund til Medaillonens Fund i Norge, at den har været — særligt præget som Udmerkelsestegn for en nordisk Leiesoldat. At Brystbilledet forestiller Valentinian den 1ste, tor vel antages sikkert. I Reversens Type, som hverken i Forbindelse med deni det hele sjeldnere Indskrift (efter Bandurius II, 349 begynder denne ` Indskrift først under Constans omtrent 346 p. Chr.) eller uden ` denne identisk nogetsteds ellers forekommer, er: vo V mult X, i Henhold til Eikhels Undersøgelse Vol. VIII de numis voto- rum, udentvivl at forstaae: votis solutis quinquennalibus, multis ` susceptis decennalibus, og Bogstaverne paa Exerguen uden- - tvivl at lese: Sacra Moneta Treveris. Monrad gav en foreløbig Meddelelse om en nylig af Consul | Spiegelthal i Smyrna til Universitetet skjenket Samling af 1 græske Marmorsager, bestaaende hovedsagelig af Gravsteler | og Indskrivttavler fra ældre og nyere Tid. Iblandt disse Grav- mæle over en Hund med Hundens Billede i Basrelief og føl - gende Indskrift : OYNOMA PIAOKYNHTO> EMOI TOIOC FAP YIJAPXON OHP3IN ENI POBEPOIC KPAIIINON EOHKA HOAA Satte paa farlige Dyrs Nakke min hurtige Fod). Monrad søgte at imodegaae den af Dr. Lyng i hans Foredrag d. 11 November 1867 i Overeensstemmelse med Zellers An- skuelse forfegtede Paastand, at Anaxagoras tager polenit (Jægerven er mit Navn. En saadan var jeg i Livet; TH y SE ie til Atomisterne. 4 Den 20 Marts. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. | | C. Boeck foreviste nogle Exemplarer af Lemma icht og idet han paaviste, hvorledes disse havde formeret sig baade ved Gemmification og Fructification, fremsatte han nogle Bec merkninger om Vexelgenerationen i Almindelighed. — ` Ved at: paapege analoge Metamorphoser hos Bladlusene og Indvoldsormene og anvende disse Betragtninger paa Pavi 345 lingen af nye Celleformer overhovedet, troede han at finde en vis Analogie mellem de ovennævnte Metamorphoser og pathologiske Celleudviklinger hos Dyr og Planter. Esmark fremkom i denne Anledning med nogle alminde- lige Bemerkninger angaaende Bladlusenes Udvikling. Den 3 April Almindeligt Mode. . Mohn meddeelte Bidrag til det sydlige Norges Klimatologie, . deels af ham selv, deels af C. de Seue. S. 287 fgg. . Rasch gjorde opmerksom paa Hr. Robert Colletts ornitho- geographiske Undersøgelser. Om den fremlagte Afhandling gave Rasch og Esmark paa Stedet den Erklæring, at de an- saa den for værdig til at trykkes blandt Selskabets Afhand- linger. S. 116 fgg. . Fearnley holdt et Foredrag over Fordelingen af den Lys- og Varmemængde, som Jorden modtager fra Solen. De i Dr. Schübelers Skrift „Die Culturpflanzen Norwegens“ * constaterede Kjendsgjerninger betræffende visse eenaarige Plan- ters Udvikling under forskjellig geografisk Bredde synes at staa i en merkelig Strid med de Forestillinger, man i Alminde- lighed danner sig om, hvad der fremmer eller hemmer en . Plantes Udvikling. Naar man f. Ex. erfarer, at en Kornsort under 60% Bredde (ved Christiania) udvikles fuldstændig i en Tid, der kun udgjør to Trediedele af samme Kornsorts Ud- viklingstid under 50% Bredde (Breslau) og alligevel paa første Sted sætter større og vægtigere Frø, og man derhos faar den Oplysning, at Middeltemperaturen i Sommermaanederne paa det første Sted ikke er større, men snarere lidt mindre end paa det sidste, saa maa det indrømmes, at hverken Golfstrømmens mild- nende Indflydelse eller de paa Bogens første Blade omtalte Theo- rier eller Hypotheser, der alle gjøre Udviklingstiden afhængig af - Temperaturen eller af denne i Forening med Luftens Fugtig- hedsgrad, afgive tilstrækkelige Momenter til en fyldestgjorende ` SE . Forklaring. Den af Dr. Schübeler opstillede Sats, at Lyset ` i . maa i Norge i en ikke uvæsentlig Grad erstatte ua pur «at Solen udstraaler baade Varme og Lys i uadskillelig Forening. 346 Varme, kan heller ikke siges at løse Gaaden. Vel er det ube- strideligt, at Dagslyset om Sommeren varer længere under høie end under lave Bredder, (og jeg har før paavist, at Forholdet imellem Dagens og Nattens Længde bør komme i ganske væ- sentlig Betragtning ved Spørgsmaalets Behandling); heller ikke kan Nogen fornuftigvis benægte Lysets Uundværlighed for eller dets eiendommelige Indvirkning paa Plantens Udvikling. Men naar man tror at kunne forklare de omhandlede Phænomener ved hiin Sats, saa overseer man to Ting. For det Første er det ikke sikkert, at det af to Steder, som har den længste Dag, og- saa faar det meste Lys — forbruger den største Lysmængde i Dagens Løb, ligesaalidt som man kan paastaa, at det erholder den største Varmemængde. For det Andet maa man betænke, > å VE $ na ECA cl Hvor den sidste er størst, er ogsaa den første størst, hvad enten man har med den directè Iùsolation eller det spredte Dagslys at gjøre. Selv den forholdsvis svage Dæmring sender endnu Var- mestraaler af merkelig Virkning; herfor levere Iagttagelserne paa Observatoriet et interessant Bevis. Dersom det nu var rigtigt, at den Lysmængde, som et Ager- stykke af en vis Størrelse faar i Sommermaanederne Mai til Sep- tember, er større i Christiania end i Proskan (pag. 42) eller ` . større i Piteå end i Upsala (pag. 26), saa maatte i samme F op hold ogsaa Mængden af de modtagne Varmestraaler være | større. Og det vilde da idetmindste være u fornødent at udlede det for Vegetåtionen gunstigere Resultat af den større Mængde ` Lys; for Sammenligningen bliver det nemlig fuldkommen lige- 7 gyldigt, hvilken Andel Lysstraalerne og de ultraviolette Straaler have ved Siden af Varmestraalerne i Planternes Udvikling. | Forat see, om virkelig Insolationen i Sommermaanederne er: desto rigeligere, jo lengere Dagen eller jo storre Bredden er, : har jeg anstillet en Beregning af den Mængde Lys 0g ven som en horizontal Fladeenhed i Løbet af en Dag modtager fit å Solen i forskjellige Zoner og paa NER Aarstider. Kaldes 2 denne Størrelse S, saa er vies E hvor p betyder Polhøiden, _ der svarer til den halve Dagbue, altsaa T = arc(cos = — tg p ig d), naar p+ d uden Hensyn til Fortegn er mindre end 90°, men. og Solhverv faldende Dage. 347 S = k (sin p sin d.T + cos p cos d sin T), d Solens Declination, T den arcus, T= 7x, naar Solen ikke gaar ned, og T — 0, naar den ikke staar op. Den constante Storrelse k seetter jeg lig 1, hvorved bevir- . kes, at Eenheden for S bliver den Lys- og Varmemængde, som ` Solen udstraaler paa en af Jevndøgnsdagene fra Morgen til Aften mod en horizontal Fladeenhed ved Æquator. Saaledes erholdes følgende Værdier for S, beregnede for 13 Momenter i Aaret, nemlig for Jevndøgus- og Solhvervsdagene samt for Dagen en Maaned før og efter disse 4 Dage, svarende til So- lens Længde 0% og 1809, + 309, + 60°, = 90”, + 120°, Æ 1509. E. Beregningen er udført for hver 159 Bredde og desuden for Vende- . - og Polarcirklerne samt for de Parallelcirkler, hvor Solen ved Midnat staar lige i Horizonten paa de en Maaned fra Jevndegn E. 150 | 1 Maaned | 2 Maane- | 1 Maaned | 2 Maane- Bredde | Jevndøgn | efte der efter | Solhverv efte der efter | Jevndøgn | Jevndøgn olhverv | Solhverv FR 0000 | 06251 | 1.0827 | 1.2502 | 1.0827 | 0.6251 i .. 8314) 0.1990 | 0.6126 | 1.0610 | 1.2252 | 1.0610 | 06126 13 — pom 0.2588 | 0.6327 | 10458 | 1.2076 | 1.0458 | 06327 | å — 699504 | 0.3446: | 0.6843 | 1.0164 | 1.1736 | 1.0164 | 06843 LE, 6633 | 0.3980 | 0.7204 | 1.0146 | 1.1469 | 1.0146 | 0.7204 | £ ` 105 07913 | 1036 Hee | 1.0367 | 07913 |' 5 — 0.7071 | 09283 | 1.0919 | 1.1526 | 1.0019 | 09283 | &- | 900 8660 | 1.0107 | 1.1020 11919 1.1020 | 1.0107 | 8. 23027 | 09174 | 10270 | 1.0875 | 1.1053 | 10875 | 1.0270 | m 150 0.9659 | 10289 | 10512 | 10539 | 1.0512 | 1.0289 | ` 9801 | 09387 | 0.9174 | 0.9387 | 0.9801 |. 9659 | 08671 | 0.7712 | 07303 | 0.7712 | 08671 | . 09174 | 07782 | 0.6566 | 06077 | 0.6566 | 0.7782 | $ 8660 | 0.6981 | 05606 | 0.5068 | 0.5606 | 06981 | å 0.7071 | 0.4860 | 0.3263 | 02686 |.0 3263 | 0.4860 | 2 5000 | 0.2500 0990 | 0.2500 | Å 0.3980- | 0.1469 E 0.3446 | 0,097 E 0.2588. | 0,0289 > 0 1990 | 0000 | 0 0000 eier d ET tes lig 239270). under ZEqnator, og at den paa begge Sider af denne aftager wier? ene Side stadig, nemlig i Retningen mod Æquator 08 den i Nat å | liggende Polarzone, paa den anden Side kun til en vis Parallel, Ze "der ligger Æquator nærmere end den, som har Midnatssolen r i belyste Pol. Med andre Ord: S har udenfor Jevndøgnsdagene — .. 4 Maaneder af Sommerhalvaaret det andet. Et Minimum ind- a Bredde end Polarcirkelen. 348 Resultatet er anskueliggjort ved to Curverækker med tilføiet Forklaring paa Pl. I. Den anden Række Curver er ogsaa paa en noget forskjellig Maade fremstillet paa PI. II. | Curverne vise umiddelbart: a) at Æquator idethele taget (Aaret rundt) faar mere Lys og Varme end nogen anden Parallel, men at den største "daglige Virkning der, som netop er den, vi have valgt til Een- hed, staar tilbage for den største Dagsvirkning under enhver anden Parallelcirkel, og at denne voxer med Bredden indtil S=1.15 ved omtrent 45% Br., derpaa aftager til ikke fuldt 1.14 ved om- trent 60% Br., og saa igjen tiltager med Bredden, indtil den ved Polen naar en Styrke lig 1.25, altsaa en Fjerdedeel større end ` Jevndegnssolens Dagsvirkning ved ZEquator. (Paa begge Sider af Æquator er der en Zone, hvor den største Virkning hverken | falder paa Jevndøgnsdagene som ved Æquator eller paa Sommer- ` 1 solhversdagen som ved Polen, men paa to andre Dage, der ligge | Sommersolhvervsdagen desto nærmere, jo større Bredden er. De Paralleler, som begrændse denne Zone, have en Bredde af ` 140224, naar Vendecirklernes Bredde, Ekliptikskraaheden, sæb- — b) At Solens daglige Virkning; S, ved Jevndøgn er størst dig med voxende Bredde og bliver 0 ved begge Poler; at der pas enhver anden Aarstid er en anden Parallelcirkel paa Sommerhe- misphæren, hvorfra S aftager til begge Sider, dog kun p? den Horizonten, hvorefter S stadig voxer méd Bredden lige til den S to Maxima, hvoraf det ene ved den beskinnede Pol. I næser 2n to Maaneder er det sidste Maximum det overveiende, i de øvrige træder ved en Parallel, der i det Høieste har nogle Grader større 349 En nøiagtigere Bestemmelse af de Paralleler, hvor S er enten . Maximum eller Minimum, erholdes ved Opløsning af Ligningen | I = 0 — cosp sin d.T — sin p cos d sin T! med Hensyn til p. Man faar da: Ved Jevndøgn (d= 0^05. Maximum ved Bredden 0? (Æquator) . . . . . S=1.0000 Minimum ` — + 909 (begge Poler) .. .. . + 8=0:0000 En Maaned efter Foraars- og for Hostjevndogn (d = 11? 299). Iste Maximum ved Bredden 189271 . . . . . . “S =— 1.0307 - ste Minimum , — 7825/86 .... ee Bon OBS 2det Maximum , — . 909 (den belyste Pol) . $—0.6251 2det Minimum i den Zone omkring den anden Pol, | der begrændses af Parallelen paa 78"31' Bredde S — 0,0000 En Maaned før og efter Solhverv (d — 20°96). İste Maximum ved Bredden 349438 . . . . . . S=11044 -1ste Minimum 5 FRE 689, OA 520000 DOS EMEN 2det Maximum |, — 90% (den belyste Pol) . S= 10827 ?det Minimum i den Zone omkring den anden Pol, | der begrændses af Parallelen paa 69°50‘4 Bredde S = 0.0000 Ved Sommersolhverv (d = 23927). Íste Maximum ved Bredden 439320 . . . . . . S=11530 lié Minimum. , — 61086 : +++ .. 8-1198 2det Maximum — — 90? (den See Pol)... 842502 *det Minimum i den Zone omkring den anden Pol, der begrændses af Polarcirkelen (66"33' Br.) . S = 0.0000 ` Hvad den gjennemsnitlige Aarsvirkning angaar, da er den Som bemærket størst ved Æquator, næsten halvtredie Gange — . Større end ved Polerne. Ekliptikalrasbeden: maatte en. ae dT * Det udeladte Led old de 4 dii Qu Le dp er altid — 0. 350 530540, naar Æquator og Polerne skulde modtage lige stor Var- me- og Lysmængde i Aarets Lob, uden at dog deraf vilde folge en ligelig Fordeling over hele Jorden. Af den givne Oversigt følger, at Christiania (Br. 590.9) til enhver Tid faar mindre Lys og Varme i Døgnet end Proskau (Br. 509.5), det første Sted gjennemsnitlig 0.90, det sidste 0.95 i de 5 Maaneder Mai — September, videre at Piteå (Br. 6573) faar ` mindre end Upsala (Br. 599.9), hiint Sted gjennemsnitlig 0.98 daglig, dette 1.00 i de 4 Maaneder Mai — August. Ved de meddelte Resultaters Beregning er intet Hensyn taget til Solstraalernes Brydning og delvise Absorption i Atmosphæren. At ikke nogen væsentlig Forrykkelse af de beregnede Forhold e opstaar heraf, kan let paa Forhaand skjønnes. Jeg forbeholder mig imidlertid ved en anden Leilighed at tage disse Factorer saa- — velsom Dæmringens Virkning i nærmere Betragtning. Den 17 April. Philosophisk-historisk Classe. 1. Holmboe paaviste en merkelig Overeensstemmelse i Preg a mellem visse gammelindiske og galliske Mynter, hvis fælles 3 Typus er et Vildsviin med ganske overeensstemmende AS buter. S. 236 fgg. Lieblein holdt følgende Foredrag om Manethos 11te og 12te Dynastie, i Jeg har i min Ägyptische Chronologie S. 96 fgg. fremsat en Formodning om, hvorledes Manethos Angivelse af det HE ` og 12te Dynasties Regjeringstid kunde bringes til Overeens- stemmelse med Kongepapyrus'en i Turin. Manetho siger, Dp det 12te Dynastie regjerede ialt' 160 Aar. Han angiver Kon- gerne og deres Regjeringstid særskilt. I Turiner-Kongep& pyrus, hvori et Fragment har flere af det 12te Dynasties Kon- genavne, findes efter det 12te Dynasties sidste Konge 213 ar — som den samlede Regjeringstid for den sidst opførte Konge- gruppe. Idet Lepsius uden videre heraf sluttede, at det "M Dynastie i det Hele havde regjeret 213 Aar, forandrede han alle Tallene hos Manetho, hvorved dennes 160 Aar blev bragt S Ki 351 op til 213 Aar. I min Aegyptische Chronologie tog jeg Ma- nethö i Forsvar og søgte at vise, at han havde Ret ogsaa her. Manetho stod paa det memphitiske Legitimitetsstandpunkt og opførte derfor det 8de Dynastie, der i Memphis regjerede sam- tidig med Konger i Theben, med sine samfulde 146 Aar. Efter det 8de Dynastie kom i hans chronologiske Række det saakaldte 12te Dynastie, som hos ham begynder med Sesor- tesen, fordi det var Sesortesen og hans samtidig regjerende Fader Amenemha, der først fuldstændig overvandt de mem- phitiske Konger, og fordi en ny glimrende Periode i Ægyp- tens Historie begyndte med Amenemha og hans Søn. Fra dette Tidspunkt af og til det 12te Dynasties Slutning var der, mener jeg, 160 Aar, saaledes som Manetho opgiver. Konge- papyrus'en i Turin derimod stod paa det thebauske Legiti- mitetsstandpunkt og har opført de Konger, som herskede i Theben. Medens endnu det 8de Dynastie regjerede i Memphis og, som jeg mener, 53 Aar før dets Ophør, hævede et vyt Dy- nastie sig til Herredømmeti Theben. Dette thebanske Dynastie regjerede de første 53 Aar samtidigt med det 8de Dynastie, men efter den Tid 160 Aar alene. 1 det Hele regjerede alt- saa dette Dynastie i 213 Aar, som Kongepapyrus'en har, og som jeg følgelig mener maa regnes fra dets første Optræden, ikke blot fra den Tid det kom til Eneregjeringen. Stadfæ- stelse for denne Anordniug fandt jeg hos Manetho selv. Han opfører nemlig: Ilte Dynastie (illegitimt) ted. US 4 xen E Ammenemes (illegitim) . Moa 16 Aar i det Hele, hvoraf de 6 proh sam- tidigt med sin Søn 12te Katie E ew EE ! 213 Aar. Hvad her hos Manetho er deelt i 11te Dynastie, Ammenemes DE og 12te Dynastie, fordi 11te Dynastie og Am menemes som sam- ` tidige med det memphitiske 8de Dynastie af Manetho maatte E betragtes som illegitime, var i Virkeligheden blot et PRET 352 thebanske Dynastie. Dette var min Paastand i ovennævnte ` ` Arbeide Ágypt. Chronologie. Nu findes denne bestyrket ved Sakkarak-Tavlen. Thi de 10 Konger, som begynde med Ra- cheru-neb og ende med Ra-sebek-nofr, ere netop ved den om- vendte Stilling, de have faaet, tydeligt nok betegnede som sam- menhgrende. Herom siger Mariette: ,Pludselig, uden synlig Grund, vender Sakkarah-Tavlen en heel Gruppe af 10 Konger saa at sige en bloc omkring, som om Skriveren, der havde med Affuttelsen af Sakkarah-Tavien at bestille, havde mod- taget en partiel Liste heelt færdig, ordneti nedstigende Række, og forsømt at invertere Navnene, førend han indtog dem i den - Opadstigende Række." (Revue archéologique 1864, II p. 172). Denne heelt færdige partielle Liste paa 10 Konger angiver netop, «mener jeg, de til en og samme thebanske Kongefamilie hø- rende Regenter, der ifølge Kongepapyrus'en i Turin regjerede — | i 213 Aar, medens Manetho af ovennævnte Grunde har skilt dem fra hverandre og begynder først med den fjerde af disse Konger sit 12te Dynastie. e dens forskjellige Koryphæer i dens Udviklingsgang. 8.301 feg. Den 3 Mai. Almindeligt Møde (Aarsmøde). Præses (C. Boeck) oplæste Aarsberetning. Prom Vinter, 3 M. Sars meddeelte Undersøgelser angaaende Dyrlivet på — store Dybder. S. 246 fgg. Overlærer Sylow optoges som Medlem af Selskabet. gr A følgende Telegram: Til det kongelige norske Videnskabers-Selskab i Throndhjem, i der netop samme Dag feirede sin Håndredaarsfest, sendtes ig . Lyng udviklede en ny Opfatning af den kyrenaiske gaer q - sophies Historie med Hensyn til den Plads, som maa anvises — Mohn holdt et Foredrag over Storme, navnlig i den vue EA er ai »Videnskabs-Selskabet, festlig forsamlet, sender det hundred- — aarige Sosterselskab Lykønskning. Fædrelandets Videte: An - belighed blomstre!“ 2 ` = dredaar en fornyet kraftig Fremblomstring og e rn å * . Held i dets hæderlige Bestræbelser.* ve EE .. Vidensk.-Selsk. Forh. 1868. NG — E 353 Svar-Telegrammet lød: »Det kongelige norske Videnskabers-Selskabs Medlemmer, der ere festlig samlede, sender Videnskabs-Selskabet i Christiania sin varme Tak og forener sig med det i Ønsket for Fædre- landets Videnskabelighed.* Med Posten vexledes følgende Festskrivelser: »Til det throndhjemske Videnskabers Selskabs Bestyrelse. - Det herværende Videnskabs-Selskab sender herigjennem det kgl. norske Videnskabers-Selskab i Throndhjem sin Lykonsk- ning i Anledning af dets Hundredaarsfest. Det throndhjemske Videnskabers. Selskab har som det første og i lang Tid eneste Samlingspunkt for videnskabelig Virk- somhed i vort Fædreland havt en stor og vigtig Opgave. Det "stiftedes af en sjelden Forening af dygtige og patriotiske Mænd, og det tog med Kraft og Indsigt fat paa sit betydningsfulde Hverv. Folgende Tider have været mere ellef mindre gunstige og Selskabets Virksomhed saaledes ogsaa mere eller mindre kraftig og fremtrædende; stedse har det dog i Stilhed udrettet Godt, medens dets blotte Tilværelse har næret Tanken om en selvstændig Videnskabelighed i Fædrelandet, og det har saale- des idetmindste indirecte sin Deeli at have medfort de senere indtraadte glædeligere Tilstande. Og selv efterat der nui over et halvt Hundredaar har blomstret et norsk Universitet, selv efterat der her, paa et gunstigere Sted, er stiftet et yngre Sosterselskab, er det throndhjemske Videnskabers-Selskabs Mis- sion ingenlunde endt. Meget mere, eftersom et sundt viden- skabeligt Liv udvikler sig hos os, vil man føle Trangen til flere Midtpunkter, hvorfra en forhøiet Virksomhed vil udgaae, og det ærværdige Selskab hist i det høie Nord vil som en Viden- Skabelighedens Udpost stedse beholde sin Betydning. Derfor ønske vi Selskabet i det nu begyndende nye Hun- # 354 »Til Videnskabs-Selskabet i Christiania, dets Bestyrelse og dets Medlemmer. Den Hilsen, som Videnskabsselskabet i Christiania har sendt Det kongelige norske Videnskabers Selskab til dets nylig afholdte —— Sekularfest, har vort Selskab modtaget som en fædrelandskjærlig 3 Erindring om, hvad det har været for dette Land i en Tid, da kun faa aandelige Kræfter kunde samles til at virke for dets Ære og dets Vel. Eders Deltagelse i disse for os saa dyrebare Minder i har været en Forhøielse af Glæden ved vor Fest, hvis væsentlige — Gjenstand de vare. å Efter at Centralpunktet for Videnskabeligheden i vort Land, som en naturlig Følge af Forholdenes Udvikling, er flyttet fra ` vor fjerne By til Landets Hovedstad med dens Universitet, er vort ` Selskab, — vistnok med Bibeholdelse af sit Navn, en Arv, der ` kan betragtes som mere eller mindre hellig — nu bleven en In- ` E stitution, hvis Opgave er en anden og ringere, end den vari dets ` første Tider, Men naar vi sætte som dets nuværende Maal, inden en snævrere Kreds at virke for Vedligeholdelsen af den videnska- | belige Interesse, og vi ved Siden af denne mere lokale Virksom- ` hed, der væsentlig fremmes ved den gjennem Selskabet lettede ` Adgang til Hjælpekilder, som de fra Universitetet fjernede Steder ` sjelden frembyde, tillige lade os det være magtpaaliggende at benytte vort Selskabs Midler til Understøttelse for Videnskaben ; videre Kredse, saa tro vi, at heller ikke den nu stillede Opgare er uden Betydning. Med den Overbevisning, at selv de ringere Evner kunne ut rette noget, naar Opgaven sættes i Forhold til disses Begrænde i ES ning, træde vi ind i det nye Seculum, og naar det i dette "s være vort Selskabs Stræben, med de Kræfter, de forskjellige Tider ` maatte give, ogsaa vedvarende at virke til Gavn, da skal denne Stræben ikke mindst finde sin Opmuntring i den velvillige Aner- kjendelse, der ved denne Anledning er bleven det tildel af pue Skabsselskabet i Christiania. Eders yngre Selskab har med sine udmærkede P heldige Betingelser for videnskabelig Virksomhed allerede RARA JE er ` IN NE E sive S Wir TUA S H . 955 rige Frugter. Idet viiden fælles Stræbens Navn føle en oprigtig Glæde derover, sende vi Eder med den erkjendtligste Tak for den fremsendte Lykønskning vore bedste Ønsker for Eders høit- agtede Selskabs Hæder og Held. "m . idét Indre af samme som en Følge af deeg Gees 5 Paa det kongelige norske Videnskabers Selskabs Vegne Throndhjem 10de Juni 1868. Carl Müller. R. Hornemann. S. €. Gjessing. 8. Mosling.* Den 18 September. Almindeligt Møde. C. A. Holmboe holdt et Foredrag om nogle Mynter — eller, som han antog, snarere Mynttegn — sandsynligviis fra Dron- . ning Margaretes Tid. S. 276 fgg. Bjerknes holdt et Foredrag om en Omsætning af oscilla- toriske Bevægelser i progressive. Foretages svingende Bevægelser i Vand, vil herved ikke en udelukkende oscillatorisk Bevægelse blive frembragt, men Fæ- - nomenet deler sig, idet Oscillationerne partielt omsættes i Be- vægelser af progressiv Natur. I Linien for de to modsatte Svingningsretninger bevæge de saaledes opkomne Strømme sig- til begge Sider bort fra Oscillationscentret; i Transversalplanet ` ` gjennem samme Punkt, lodret mod den nævnte Linie, er Strøm- men rettet indad mod Centret. Fænomenet foregaar altsaa, Som om det svingende Legemes Evne til gjennem sine Bevæ- gelser at frembringe Oscillationer i Vandet forringes, mens i dets Sted en Kraft udgaar, der virker repulsivt for og bag, det er langs efter og modsat Bevægelsesretningerne, attraktivt derimod til Siderne. I de skjæve Mellemretninger er Forhol- det mere sammensat. Efter Størrelsen af Vinklen vil den ra- diale Virkning være repulsiv eller attraktiv, men ved Siden "heraf vil endnu en Sidekraft drive Partiklerne lodret ud fra Radius Vektor i Retningen mod det nævnte Transversalplan. Saafremt et Fluidum er inkompressibelt og absolut fluid, skal ` p P 356 bevægelse intet andet fremkomme end tilsvarende og sam- tidigt foregaaende Oscillationer. Er Fluidet derhos ubegrænd- set, og det oseillerende Legeme har Kugleform, kan man fore- stille sig de i samme fremkomne Bevægelser opstaaede ved en Sammenvirkning af to Systemer af Kræfter, af hvilke det ene afhænger af Accelerationen, det andet af Qvadradet af Hastig- ` heden i den udførte Svingningsbevægelse. Den virkelige Be- —— vægelse foregaar, som om den førstnævnte af disse Kræfter, der til forskjellige Tider virke i modsatte Retninger, istedet ` derfor delvis ophørte at virke, og som Følge heraf det af Ha- stigheden afhængige Kraftsystem blev fremherskende. - Eftersom Oscillationsbevægelsen fortsættes, griber Strømdan- nelsen mere og mere om sig. Man har saaledes et Forplant- - ningsfænomen istedetfor samtidigt stedfindende Bevægelser, der P momentant fremkaldes over det hele Fluidum. Tænker man - sig Fluidet som før inkompressibelt, men dets Kontinuitet brudt — ved Tilstedeværelsen af frit omkringfiydende rigide Smaalege- —— mer, saa ville Bevægelserne modificeres uden Forandring I ` deres Perioder. Rimeligvis maa derfor Kompressibiliteten Mae med i Betragtning. Med Hensyn til de forhen nævnte Systemer af Kræfter hen- vises iovrigt til min Afhandling ,om den samtidige dar g min 2 y E af kngleformige Legemer i et inkompressibelt Fluidum,* i Na- turforskermødets Forhandlinger for Aaret 1868. - rw a Je Den 16 October. Mathematisk- natarvidenskabelig Classe. C. Boeck meddeelte Resultaterne af nogle Forsøg over. Plan- ters Væxt under forskjellige Temperaturer til Belysning af Spørgsmaalet ont Lysets og Varmens Indflydelse paa ve tionen. Efter først at have forklaret Indretningen af de M. parater, han havde benyttet til sine Undersøgelser, foreviste han endeel Curver, som graphisk fremstillede de vundne Resultater: Waage meddeelte Resultaterne af en Glimmeranalyse ! I af Realstuderende O. E. Schiotz. | A AS A E AE ED AT E Ae EN E MA 357 Analyse af en Kaliglimmer fra Hiterø, udført af 0. E. Schiøtz. I Hiterøens Granitgange forekommer to Sorter Glimmer, en sort og en lys. Den sorte forekommer ulige hyppigere end den lyse. Denne sidste optræder i større Styrke især i Feltspath, un- dertiden i ufuldkomment udviklede oktaedriske Krystaller. Det undersøgte Stykke er fra en større Gang under Gaarden Urstad. Den ved 1059 C» tørrede fint pulveriserede Glimmer havde Egenvægten 2,8135. De følgende Bestemmelser udførtes med forskjellige indvejede - Mængder af det fint pulveriserede Mineral. 1) 1,0605 gr. ved 90" tørret Pulver opsluttedes med kulsvrt Kalinatron; ved Behandling med Saltsyre forblev 0,4744 gr. uop- løst. Ved Behandling med Flussyre forflygtigedes 0,4669 gr. (44,0 % Kiselsyre). Residuet 0,0075 gr. (0,71 o) smeltedes med surt svovlsurt Kali. Da Massen ikke opløstes fuldstændig i koldt ` Vand, inddampedes med koncentreret Svovlsyre. Ved Tilsætning af Vand opløstes heller ikke herved alt, men den blakkede Væske gav med Zink og fortyndet Svovlsyre en fiolet brun Farve, der tyder paa, at disse 0,71 % bestod af Metalsyrer. I Filtratet fra Kiselsyren fandtes ikke Mangan, derimod 0,0824 gr. (7,78 9/5) Jern- oxyd, 0,0216 gr. (2,03 %) Kalk, 0,0254 gr. fosforsur Magnesia (0,77 % Magnesia) og 0,3139 gr. (29,6 %) Lerjord. 2) 0,606 gr. Pulver ophededes med en Blanding af 4 Dele Svovlsyre og 1 Del Vand til 200% i et tilsmeltet Glasror. Med Kamæleon fandtes heri 0,02592 gr. Jernoxydul, hvilket i Loge delse med den under 1) fundne Jernmængde giver 4,28 % Jern- oxydul og 3,03 % Jernoxyd. 3) Til Alkalibestemmelse indvejedes 0,6335 gr., der behand- ledes med Flussyre. Efterat Baserne vare fjernede med Baryt, erholdtes 0,1091 gr. svovlsure Alkalier, hvori fandtes 0,05396 gr. Svovlsyre. Heraf beregnes Kalimængden til 5,1 % og Natron- mængden til 3,6 %. Et por af Lition paavistes i apek e | Fatet. H Til Bestemmelse af Fluormængden smeltéties 2 040 gr. med a … Tallet 13. S. 283 fgg. 358 kulsurt Kalinatron og Kiselsyre. Massen udkogtes med Vand og udvaskedes. Filtratet fældtes med kulsur Ammoniak. For at fjerne den sidste Rest af Kiselsyre inddampedes til Tørhed med en Opløsning af Zinkoxyd i Ammoniak. Den ved 90? tørrede Masse behandledes med koldt Vand, og Opløsningen fældtes med -"Klorkaleium. Det stærkt glødede Bundfald tilsattes Edikkesyre og inddampedes til Tørhed. Massen behandledes med Vand, uop- løst blev 0,0544 gr. Fluorkalcium (1,3 % Fluor). 5) Til Vandbestemmelse glødedes 1,3445 gr. Tabet udgjorde 0,0805 gr. eller 6 %. Antages den fundne Fluormængde herved at være gaaen borti Form af Kiselfluor, saa bliver fra de fundne 6 % Glødtab at subtrahere 1,78 %. Vandmængden bliver altsaa 4,22 %. . Man har altsaa følgende Resultater. SiO, 44,0 ol Surstof TiO, 0,71 ) 24,16 — 2,45 Atomer SiO, FI 1,3 KE Se | 14,78 = 1 Atom R,0, Fe0 4,28 CaO 2.03 MgO 0,77 Å 729 = 1,479 Atomer RO. ES x NaO 3.6 HO 4.22 98.64. Den undersøgte Glimmers Sammensætning kan saaledes ud- P. trykkes ved Formelen: 2R,0, "m pi 3RO | 5 SiO,. Den 30 October. Almindeligt Mode. C. A. Holmboe gjorde nogle Tillægs-Bemerkninger neue tidligere (se Forhandl. i 1866 S. 144 feg.) meddeelt lesen" | angaaende overtroiske Forestillinger, der have knyttet Së "` 259 Den 13 November. Philosophisk-historisk Classe. i Caspari meddeelte foreløbige Oplysninger om nogle af ham i Bibliotheker i Rom, Prag, Einsiedeln og Wien fundne og un- dersøgte Haandskrivter af patristiske Skrivter, samt om to oldirske Former af Daabssymbolet, bevarede i Haandskrivter, ` der nu findes i Bibliotheker i Mailand og Paris, men stamme : fra Klosteret Bobbio. Monrad foredrog en psychologisk Afhandling om Forholdet mellem det Endelige og det Uendelige hos Mennesket, et Af- snit af et under Arbeide værende større Skrivt. o Den 27 November. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe: 1. Schübeler holdt et Foredrag om. Snylteplanter i Mei: delighed og særligt om Udviklingen af Mistelteinen (viseum album). 2. Waage fremkom med en foreløbig Meddelelse om at anvende Tang til samtidig Fremstilling af Alkohol og lod. Nogle For- søg med et Par Fucus-Arter havde viist, at den raae Tang — . med omtrent 75 pCt. Vand — gav omtrent 10 pCt. Druesuk- ker. Var end dette mindre, end man fik af Reenlav, saa troede han dog, at den samtidige Udvinding af lod maatte kuppe støtte Fabricationen saavidt, at den skulde svare Regning. : Han var fortiden beskjæftiget med at prøve en Methode til AA Udvinding af Iod paa vaad Vei i den alkoholiske Oplosning 98 skylde senere meddele Selskabet Resultaterne. Han troede, at denne Sag maatte have stor Betydning for vort Land med sin tangrige Kyst. Den 11 December. Almindeligt Mode. 1. En indsendt Afhandling af K. Pettersen i Tromsø fremlag- | . des, og det henstilledes til DHir. Sexe og Minster at aue Betæukning angaaende dens Optagelse i de trykte Forhandlin- ` Ser. (Ifølge senere indkommen Betænkning er äise) „trykt ovenfor S. 316 fgg.) gu 360 2. Mohn fremlagde det meteorologiske Instituts Aarbog for 1867 og ledsagede den med nogle Bemerkninger angaaende Indholdet. 3. Den Samme holdt to videnskabelige Foredrag: a) om Tordenveirenes og nogle andre meteorologiske Phæno- ` meners daglige Periode; b) om Aarsagerne til Tordenveirenes locale Udbredelse i Norge. 4. Lyng paabegyndte Meddelelsen af en Afhandlingen om de me- gariske Philosopher. 5. Der foretoges Valg paa Selskabets Bestyrelse: Til Selskabets Vice-Præses valgtes C. Boeck. Til Selskabets Secretair Monrad. * ¿Til Vice-Formand i den philosophisk-historiske Classe ©. A. Holmboe. Til Secretair i samme Classe Bye. i Til Vice-Formand i den matl tisk-naturvidenskabelige Classe — ` Mohn. | Til Secretair i samme Classe Waage. Gaver til Selskabets Bibliothek i 1868. Universitets-Bibliothekets Accessit-Katalog for 1866. Forslag til en forandret Ordning af det høiere Skolevæsen, iis O. J. Broch, Traité elementaire des fonctions ellipligala Christi ania 1867. Ofversigt af kgl. Vetenskaps- Akademiens handlingar. EE Giornale di scienze naturali ed economiche pubblicato per e del consiglio di perfezionamento di Palermo. III, 1-4. T Memoires de l'academie imperiale des sciences, belles lettres & arts de Lyon. Classe des sciences XIV. XV; classe des let- tres XII. Archiv für die Naturkunde Liv-, Est- did Kurlands III. IV, Ai NI 1 2 VIE 1: Fragmenta phytographiae Australiae. Contulit Ferd. Müller. ER Å Melbourne 1865—66, CS 361 Surgeon general's office (War Department) Washington 1867, Cir- cular No. 7 : Catalogue of the surgical section of the United states army me- dical museum, Washington 1860. Sitzungsberichte der königlich-böhmischen Gesellschaft der Wis- senschaften in Prag. Jahrg. 1865—1866. Abhandlungen derselben Gesellschaft. V Folge, Bd. 14. 15ter—17ter Jahresbericht der naturhistorischen Gesellschaft zu ; Hannover. Das Staatesbudget und das Bedurfniss für Kunst und Wissenschaft im Königreich Hannover 1866. L. Meyer, die Verånderungen in dem Bestande der hannoverschen Flora seit 1780. Hannover 1867. Ferzeiynis der in Sollinge und umgegend vaysenden gefåspflan- zen fom oberamtsriyter fon Hinüber in Moringen. . Abhandlungen herausgegeben vom naturwissenschaftlichen Ver- eine zu Bremen. I, 3. Essai sur la métaphysique des forces par A. Schyanoff. Kiew 1868. — Det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, 5te Række. Naturvidenskabelig og mathematisk Afdeling, 6te og 7de Bind. Oversigt over det kgl. danske Vidensk. Selsk. Forhandlinger 1865, No. 5, 1866 No. 7, 1867 No. 4, 5. Indbydelsesskrift til Examen ved Christiania Kathedralskole 1868. En Pakke Dissertationer og Forelæsningskataloger fra Lunds Uni- ` versitet, Lunds Universitets årsskrift 1867. Smithsonian Report 1866. Memoirs read before the Boston society of natural history Vol. I. part 3. 3 : . Proceedings of the Boston society of natural history. Vol. IT. IX—XI. Annual of the Boston society of natural history 1868—1869. Condition and doings òf the Boston society of natural history. 1867. 68. . Report of the commissioner of agriculture 1866. Washington. — i: Monthly report of the department of agriculture for the years d e 1866 & 67. Washington. JE 362 Proceedings of the academy of natural sciences of Philadelphia 1867. i Transactions of the Chicago academy of sciences. Vol. I. p. 1. : Proceedings of the Essex institute. Vol. V. 5. 6. 53 Observations on Polyzoa, suborder Phylactoleemata, by A. Hyatt. Salem 1866—68. First and second annual report of progress of the state of MS i . Des Moines 1868. | Verhandlungen des k. k. zoologisch-botanischen Gesellschaft in Wien, 1867. Winnertz, Beitrag zu einer Monographie der Sciarinen. Wien 1867. J. Schumann, die Diatomeen der hohen Tatra. Wien 1867. Neilreich. Diagnosen der in Ungarn und Slavonien bisher beob- r achteten Gefåsspflanzen. Wien 1867. Fire Programmer fra Fredrikshalds lærde Skole 1864—67. - Archives Neerlandaises des sciences exactes & naturelles, publiées - par la société Hollandaise des sciences å Haarlem. Tomell, ` 9—9 livraison. : Natuurkundige Verhandelingen van de hollandsche Moatschappij S der Wettenschappen to Haarlem. XXV Deel. E ; Correspondenz-Blatt des zoologisch-mineralogischen Vereines in | Regensburg. 21ster Jahrgang. ET Bidrag til Sveriges officiela statistik. Bil: och sjukvården. O ` verstyrelsens öfver hospitalen beråttelse för år 1866. Dr. J. W. Müller, Versuche über die Einflüsse der Wárme und i chemischer Reagentien auf die electromotorischen Kråfte e a Muskeln und Nerven. Würzburg 1868. Generålberetning fra Gaustad Sindssyge-Asyl for Aaret 1856 vr O. Sandberg. d. J. Åstrand, om astronomiske og geodætiske Observationer i Sommeren 1861. Siebke, om en i Sommeren 1861 foretagen entomologisk Reise. M. Sars, geologiske og zoologiske lagttagelser 1862. GC: Det kel. Frederiks Universitets Halvhundredaarsfest. Beretning i og Actstykker. | | Syv Programmer fra det norske Universitet. : Le EN ER pets req Videnskabsselskabets Medlemmer | 1868. Selskabets Beskytter: HANS MAJESTAT KONGEN. Æresmedlem: Hs. Kongl. Høihed Prinds Oscar. Selskabets Embedsmend i Aaret 1868. Præses: Professor C. Boeck. Vice-Præses: Statsraad Stang. Secretair: Professor Monrad. Embedsmænd i den philosophisk- historiske Cl: | naturvidenskabelige Klasse. Formand: Professor Faye. Vice-Formand: Professor Esmark. | Secretair: Professor Waage. Formand: Professor C. A. Ho Vice-Formand: Professor Feen Secretair: Professor Rygh .B c © p Selskabels Medlemmer ved Udgangen af Aaret 1868. tzen, A., Cand. med. Brandt, F., Professor. Aschehoug, T., Professor, Broch, J. P., Professor. bert, L., Professor Broch, O. J., Professor. Aubert, L., jun, Professor. Bugge, S., Professor. Bachke, O., Assessor. Caspari, C. P., Professor. rth, G., Forstmester. Christie, H., Professor. Birkeland, M, Rigsarchivar. Daa, L. K, Professor. Bjerknes, C., Professor. Daae, L., Stipendiat. Boeck, A., Cand. med. - Dahl, L., Fængselslæge Boeck, C, Professor. * Dahll, T., Cand. metall. Boeck, W. Professor. * Danielssen, D., Overlæge. BD Embedsmænd i den mathematisk- _ * Egeberg, C., Esquadronslege. de Professo o "rid Em Fr Sars, E., Assistent ved. Weien , Cand. philos Va Hoiesteretsassessor. Sars, Hjor adelæge. Sars, M, Pr ofessor + Hjortdahl, Th., Amanuensis. *Schive, C., "Tollfinspecteut, Holmboe, C. A , Professor. Schiett, P. O, Professor. Schübeler, C., Professor. Hvoslef, H., Dr., Apotheker exe, S., Professor. and. theol g, F., Statsraad Lasson, P.,"Justitiarius. — . Vibe, F, Rector. Lieblein, J., Stipendiat. Voss, J., Professor. . -"Lochmann, F., Professor. . Waage, P., Professor. Lyng, G., Dr., Professor. ` | Welhaven, J. S., Professor. Løkke, J., Overlærer. Winge, E., Professor De med * betegnede ere udenbyesboende. : Hardecnut (Rex vitend 14, ces jn venstre. - 15, Odincar les: Odiner. = 17 og 20 T. III les: T. V. 7 NG per de ES No. 31 og Pl. V No. 59 een og samme emlig af Biskop Bernoldus af Gröningen SE Adv. F Gre EPS.VH. I Foldtet: GRUON . + (SCS BONIFACIUS EPISCOP). ` SE 5L H is læs: 992—1005 som S. 223 rigtig anført. Sakkarak les: Sakkarah. pS RB ub Leem ÆR af C.M. Guldberg. Volum y e Legeme: af første Slags. Fig, S | D Damp i Tes | i E 11 SE EE GE DEER PIS SE Er Hu RE TT A CE | : j ^ anc e nd aie ke GE — n ER i NE Jä "us, e Ka dei ¿ayi 1. (Go 2 Y d | ec — SJ. KS 2 210391 e t Wa yl Ut zzilzboe" + : i e $ ° A : : D ; | f ; i i : ; | E i i i | ; : | ; | * tl HI GE e WEI will 32 EK 9 Zei. Kä sp 2 — EN H. ^ GLØR PE VET LES à T az LA | i sue EM b Aux 123 TA 22 ul i Zeit ang PTE Ka gd 5 7 - ve ALTE LS eo^, 2 tae neo E | Mab eie e i Zeng SEET ære DEA ae | i 35 it inu o FINT meus Ye Ars) Fi | S “103 ee VU E 59 pr orm fer ER fond d. ESCH sk ET EE £ à « LA af ope ALLEN SO | Eg à D fø 4 e 41 m | Biet ECH 2M Ce P ds LK. X. Se et — RE pro 5 5e ag nai) V— Bee? = 7 Kr ES em DAA AD at. z zen, Y | F weler SANNA Seg sak de EI) QJ y Ly A | 32 010) LA Leg -F x Set AJ, a AN R : , Séi va ES. E por iR s | ` Es Ami TT uf Ra uan e AL? se f 21 danesi vn EC E % p^ | [* pa 2 a > T CN MN AIEK age 22. | erte NE ER AULAE? | DS mp E Mee e m d i H i * > . H ` dit ENGS ENE nter e a 020% Aag meruit OG $521 9 cv, ZS 2130017 Nas 222 acu fih $5 eta 64075493 727, MEN oim eu PA EE e ete e p Le aie as o dy e zi Gëss La De 1 e eg 24 (BET LYE zÁ 311 fe sé TÍA Y de. 7 SH [E a ex = pm "«uiztae p? "m d — KEE Let 2 2 22331 9 AH 21a je HA A 3827), x 2132 213014 15 7 ETTE VEJE GENE x 4182 PRUTE A LE i Ano epa zin 217 19 få x^: | | PETE LAA ail Ene Geen | | 11329) AM å 2144 det ep zi VANG > s LMA Ste Lua äerz o SLAPP: AE. ng - 43 dag, iau da xA o Ma E, nm ^ Er å 4412 nord se UV elt dog? DEER i Sch SIE d 4 IV. SR 4 pt lig / EI 4a zu AZ Ga i. st 2 (fata 23 2. Ll ke E ab 72 95 3. A Des : ANT ri, BIKE ao : ni oT $345. Lad Sätz TEN : ME 2101014. VELIE 4: ; ces 5 Ka eyed Elam 5 ils ta anl (Be LE i 114 DE VE P mf ” 72/71 EE E Ts aban y uw. II etm, e EE Neves sue " z cf o, | H ¿plo o ME d Eh I e ZE 7 aglom C Na LIG ou KD EPA TD » ¿taz AUS SAINTE eX n oeh bler 4231124, 0 tunia à BLUE | ¿19341 19 Lk nå 27412 RE 9009 20 Berg IN E AA ØR 3 tn » aa pr. M 0%) 52 qo v, P e GEGEN s E Fées Abre UR, 7 A 29 X9 25 V. Ey aL e S REL. wem ¡parís SÅ HL edi ZG tienes pus adios yde: lazy V. e $402 -- ALL a x4, =; zte -DefL1] ES EE Fob otn en BEA, Ai du pe 06 = L GElypre Y Le pus 3 EG Holmboe om Bröholtunde. Vid. Selsk. Forhandl. 1868 LEE ME A EN DIU De Rn ve eege E m7 Vid. Selsk. Forhanal. 1868. ` Hd. Selsk. Forhand?. 1868. Holmboe, om norske Pengetegn. HH. 74 + Oi Å 5 OC 07 H, 7 7 i SE | 73 Barometervariationscurver. Fig. e, doo VA Aaser Kaagen / : Lex Röveln 1 Geirio gast usnm imer skiferme d Rolistensier Amtibolitisk Bjergart $delt amfi okt kB; Erko Karre: Evarts skifer oj Krartsit i EE mod Glim Mers tite t got SCT Profil langs Reisenelvens Dalfóre udover Ulö o$ Kaasen til Lynsenfjord . 3 | : Øptaget af Karl Pettersen . 1868. 1 : AU Lagdelte Bjerymasser : s e. Massive ye i i f | res E ål reddet . £a. ide Lerskifere . ^ ei 5 Ab Les ER | wem el ému å GG | amem EEG STAN SE A g ntt A 2 | tt GE penes LE Smet og Hunekiter | "Gram Lil ` Avartnt. Maalestok for Længden. + TER ete NIF FMAM M Jn Jida S OND Jr F Ms An M Ja Jida S 0 FE Ps AM RANAS ON DIR FM AnM Ju LA SON SE | DIE CLECLLT i ; [T TIT SET TT DELT TT E Ban 4. EE Je d ir i23 od ` HER ES | FE EE PE | E 09 , Ll 4 SE fuss 8 y Wi SR HABE FETT 06 E FRE "m | Ec 04. G 1 | 03 | 0.2) | 94 | Ge | i D Jr FMsApM Ja J Ag SOND o Den tørste Række Curver viser, hvorledes Fremstilling af den Mængde EE åå | TT ee Den sidste Bække Carver viser, hvorledes | Lys og Varme mængden for hver 15% Lys og; Varme, i». den af Jorden modtagne Mængde Lys Breddegrad samt under léndecirkler - som en horizontal Fladeeenhed os. og Varme fordeles paa de forskjellige ne og Polareirklerne varierer med Áars. i Löbet af en Das modtager fra : Å Zoner i begge Hemisphærer for tiden Üvershrifterne D December 21) Solen under for skjellige Zoner o6 d. hver enkelt Maaned .— De over. Ms (Marts 21) ete. gjelde før den paa forskjellige Aarstider. Su tA T 3 ` ste Tal betegne her Bredde o o graderne. Eenheden er den Mengde: ,som en Fladecenhed under 4 Equator faar paa hver af levndögnsdagene E ge NW 47 w CR CASE —+— che i SO" f* Ae ww Ar e aw ww o»